<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Frste punkt p dagsordenen er afstemning om to anmodninger om uopsttelig forhandling om :
<P>
Kommissionens forslag til Rdets afgrelse om yderligere makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2002 ) 436 - C5-0401 / 2002 - 2002 / 0192 ( CNS ) )
<P>
og
<P>
Kommissionens forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina ( KOM ( 2002 ) 437 - C5-0402 / 2002 - 2002 / 0193 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza (PSE).">
Hr. formand , i begyndelsen mente Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi faktisk , at der af proceduremssige rsager ikke skulle gives grnt lys for uopsttelighed , da det nu er tredje eller fjerde gang , at Rdet foreslr uopsttelighed omkring disse sprgsml , nr det i virkeligheden burde forelgge dem til tiden , s Parlamentet kan udtale sig inden for de sdvanlige tidsfrister .
<P>
Men p grund af situationen i Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien , og i betragtning af at dette vil vre sidste gang , vi godkender uopsttelighed - vi anmoder Kommissionen og Rdet om ved senere lejligheder at flge den normale procedure - er vi villige til at acceptere uopsttelig behandling .
<SPEAKER ID=7 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , kommissr Patten sendte i gr en skrivelse til Parlamentets formand , hvori han bad Parlamentet om s hurtigt som muligt at vedtage tillgs- og ndringsbudget nr . 4 vedrrende en bevilling p 70 millioner euro til Afghanistan .
Den ekstra bevilling er i overensstemmelse med det lfte , Kommissionen afgav i Tokyo i januar .
<P>
P trilogen mellem kl .
21 og kl .
22.30 i gr aftes blev reprsentanter for Parlamentet og Rdet enige om hurtigst muligt at vedtage tillgs- og ndringsbudget nr . 4 , som Rdet allerede har godkendt .
P grundlag af kommissr Pattens skrivelse vil jeg gerne bede om , at afstemningen om tillgs- og ndringsbudget nr . 4 betragtes som uopsttelig , s vi kan vedtage det i denne mdeperiode .
I s fald indkalder vi til mde i Budgetudvalget kl . 10.30 i formiddag .
Jeg vil derfor gerne oplyse dem af mine kolleger , der ikke allerede ved det , om , at der er mde i Budgetudvalget kl . 10.30 i dag i stedet for det planlagte koordinatormde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
S snart betnkningen er indgivet , kan den sttes p dagsordenen .
Da der ikke er nogen problemer , kan vi behandle den i denne uge .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0289 / 2002 ) af Sjstedt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer ( KOM ( 2002 ) 85 - C5-0079 / 2002 - 2002 / 0046 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer . Frst vil jeg gerne takke Jonas Sjstedt , som er ordfrer for emnet , og som har gjort en gedigen indsats p dette komplicerede omrde .
Det er et vigtigt omrde , ikke bare for os her i Europa , men ogs for resten af verden og i srdeleshed for vores partnere i udviklingslandene .
<P>
Som De sikkert er klar over , er den protokol , som vi skal behandle i dag , knyttet til De Europiske Fllesskabers nyligt gennemfrte ratificering af Cartagena-protokollen om biosikkerhed .
Det overvejende ml med denne FN-aftale er at fastlgge flles regler for grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer med det forml at opn global beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og menneskers helbred .
<P>
EU skal opfylde sine internationale forpligtelser .
Derfor skal vi indlemme bestemmelserne i protokollen om biosikkerhed i vores lovgivning .
Dette forslag supplerer den gldende fllesskabsret , isr i sprgsmlet om eksport af genetisk modificerede organismer , s den stemmer bedre overens med bestemmelserne i protokollen om biosikkerhed .
<P>
Forslaget bestr af flgende hoveddele .
For det frste forpligtelsen til at anmelde eksport af genetisk modificerede organismer , som er beregnet til forstlig udsttelse i miljet .
For det andet forpligtelsen til at informere vores internationale partnere om Fllesskabets metoder , lovgivning og afgrelser om genetisk modificerede organismer samt om uforstlig udsttelse af sdanne organismer .
For det tredje en samling regler , som skal anvendes til at identificere genetisk modificerede organismer til eksport .
Disse regler er i overensstemmelse med den seneste udvikling inden for fllesskabslovgivningen om genetisk modificerede organismer og isr med bestemmelserne i forslaget til forordning om sporbarhed og mrkning .
<P>
I det nuvrende forslag er der ingen nye , srlige fllesskabsbestemmelser vedrrende import eller overfrsler af genetisk modificerede organismer mellem medlemsstaterne .
En sdan import eller overfrsler vil ogs i fremtiden blive omfattet af gldende fllesskabslovgivning .
Jeg vil kraftigt betone , hvor vigtigt det er , at arbejdet med dette forslag skrider hurtigt fremad .
EU har spillet en nglerolle i de internationale forhandlinger lige siden de startede .
Vi m vise , at der ikke hersker nogen tvivl om , at vi vil opfylde vores forpligtelser , og at vi vil kunne gennemfre protokollen fuldt ud , s snart den trder i kraft .
<SPEAKER ID=12 NAME="Sjstedt (GUE/NGL)">
Hr. formand , da Cartagena-protokollen blev vedtaget for et par r siden , var det et stort fremskridt for bde EU og EU-landene .
Protokollen er baseret p forsigtighedsprincippet og respekterer staternes ret til at have strengere nationale regler for handel med genetisk modificerede produkter .
Protokollen er et vigtigt eksempel p , hvordan globale handelsregler kan tage udgangspunkt i milj- og forbrugerbeskyttelse .
Den er et positivt alternativ til dele af Verdenshandelsorganisationens praksis .
<P>
Med vedtagelsen af det lovforslag , som vi nu forhandler om , vil Cartagena-protokollen blive EU-lov .
Ved import skal de gldende EU-regler fortsat glde , men dette forslag regulerer eksporten fra EU .
Det haster med at vedtage reglerne .
Antallet af lande , som har ratificeret protokollen , stiger , s den snart formelt kan trde i kraft .
Ved at vedtage denne lovgivning kan EU blive et positivt globalt eksempel p omrdet .
Europa-Parlamentet vil gerne indg i et tt samarbejde med Kommissionen og Rdet for at srge for , at disse love frdiggres s hurtigt som muligt .
<P>
Som ordfrer mener jeg , at Kommissionens forslag til lovgivning har flere svagheder .
P vigtige omrder strkker forslaget sig ikke lige s vidt som selve Cartagena-protokollen , og p andre omrder skaber forslaget undige uklarheder .
Derfor foreslr jeg og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik skrpelser p en rkke punkter .
Ingen ssd eller produkter , som ikke er godkendt til anvendelse i EU , skal kunne eksporteres .
Undtagelser for ssd skal kun kunne gres af f.eks. klimarsager .
Vi kan ikke have forskellige grader af sikkerhed og forbrugerbeskyttelse for os og for andre .
For at en eksport skal kunne godkendes , skal der krves , at det importerende land udtrykkeligt har godkendt importen .
Et manglende svar skal aldrig kunne tolkes som en accept , hvilket det faktisk kunne i Kommissionens lovforslag .
Dette glder ikke mindst lande med begrnset teknisk kapacitet p omrdet , da det er afgrende at srge for , at de virkelig anbefaler og kan hndtere importen .
Den ansvarlige for anmeldelsen skal altid vre den egentlige eksportr .
Dette er vigtigt for at undg uklare ansvarsforhold .
Det er ogs mere p linje med , hvad Cartagena-protokollen faktisk foreskriver .
<P>
EU skal i de fortsatte forhandlinger inden for rammerne af Cartagena-protokollen sttte forslag om internationale regler , som klarlgger virksomhedens juridiske ansvar .
Offentlighedens ret til information om , hvad der eksporteres , skal klarlgges og styrkes , samtidig med at respekten for legitime forretningshemmeligheder bevares .
EU ' s fllesskabsret skal ogs gre helt klart , at eksport til andre lande altid skal respektere de strengere regler , som disse lande har ret til at indfre helt i overensstemmelse med Cartagena-protokollen .
<P>
Jeg hber derfor , at s stor en del som muligt af ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt de ndringsforslag , som er stillet af GUE / NGL-Gruppen , Verts / ALE-Gruppen og PSE-Gruppen vil blive vedtaget i fllesskab .
Jeg vil ogs takke de ansvarlige tjenestemnd i Kommissionen for et rigtigt godt samarbejde .
Jeg takker samtidig mine kolleger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=13 NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , EU undertegnede Cartagena-protokollen om biosikkerhed i 2000 . Denne internationale aftale skal nu gennemfres i EU-lovgivningen , og det s hurtigt som muligt .
<P>
Formlet med protokollen er at undg den negative indvirkning p den biologiske mangfoldighed og p den menneskelige sundhed i forbindelse med handlen med levende GMO ' er gennem internationale bestemmelser .
Protokollen regulerer en sikker overfrsel , hndtering og anvendelse af genetisk modificerede organismer , hvor hovedvgten ligger p den grnseoverskridende overfrsel .
Til det forml skal der vre en procedure med forudgende informeret samtykke fra importlandet .
Ved GMO ' er , der anvendes direkte som fdevarer og foder eller til forarbejdning , skal der foretages anmeldelse til Kommissionen respektive Clearingcentret for Biosikkerhed .
<P>
Bestemmelserne i forordningen kommer kun til at glde for eksport til tredjelande uden for EU .
For handel mellem EU-medlemsstater og for import til EU er fllesskabslovgivningen allerede gldende .
Den kommende EU-forordning br her lgge sig s tt op ad protokollens retningslinjer som muligt for at skabe retssikkerhed og undg undigt bureaukrati gennem flles internationale standarder .
I samme forbindelse skal det sikres , at der ikke opstr yderligere formaliteter for de europiske eksportvirksomheder , men kun dem , der allerede skal vre opfyldt p nuvrende tidspunkt ved eksport til tredjelande .
Sjstedt-betnkningen har det ml at bevare den biologiske mangfoldighed , men har dog i vid udstrkning mistet det af syne .
Betnkningen indeholder mange krav , der p den ene side rkker langt videre end Cartagena-protokollen og p den anden side forsger at forhindre handlen med levende GMO ' er ad kunstig vej .
<P>
At medtage krav med hensyn til sporbarhed og ansvar i forordningen er efter min mening ikke formlstjenligt , for disse emner bliver for jeblikket diskuteret i en srskilt lovgivningsprocedure og har derfor ikke noget at gre i denne forordning .
<P>
I protokollen gs der ud fra , at GMO ' er , der eksporteres til anvendelse under forhold med indesluttet anvendelse , er undtaget fra den komplicerede og krvende notifikationsprocedure .
En tilsvarende klar bestemmelse mangler i denne betnkning og ogs i Kommissionens forslag .
Derfor genfremstter jeg ndringsforslag 50 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sammen med fru Sommer og hr . Purvis og beder om sttte hertil .
Jeg mener ikke , at GMO ' er , der anvendes p laboratorier og ikke sttes ud i miljet , udgr nogen fare for den biologiske mangfoldighed eller den menneskelige sundhed . De skal derfor fritages for notifikationsproceduren .
I ndringsforslag 51 krver vi yderligere undtagelser fra notifikationsproceduren for dermed ikke at vanskeliggre handlen med GMO ' er med undvendige bureaukratiske barrierer .
Desuden skal forordningen lgge sig s tt op ad Cartagena-protokollen som muligt for at skabe strre retssikkerhed for international handel .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at GMO ' er , for hvilke det pgldende importland allerede n gang har tildelt en eksportr en godkendelse , og GMO ' er , for hvilke det pgldende importland allerede har givet godkendelse til frilandsforsg , kan eksporteres uden omfattende godkendelsesprocedurer .
Dobbeltnotificeringer er ikke srlig hensigtsmssige , for de skaber mere bureaukrati og p ingen mde get sikkerhed for mennesker og milj .
<P>
Vi har brug for fornuftige og praktisk anvendelige regler for at kunne udnytte de bioteknologiske muligheder i tredjelandene og i den forbindelse samtidig bevare den biologiske mangfoldighed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne indlede med at takke vores ordfrer , hr . Sjstedt , for det gode arbejde , han har ydet med betnkningen om gennemfrelse af Cartagena-protokollen om biosikkerhed .
Han har - det har kommissren ogs bemrket flere gange - tydeligvis studeret originaldokumentet meget nje , og det er sledes lykkedes ham at prcisere de i sig selv gode forslag fra Kommissionen p et par punkter .
<P>
I forbindelse med gennemfrelsen af protokollen handler det hovedsageligt om at finde frem til en endnu uafklaret ordning for EU-eksport af levende GMO ' er til tredjelande . Her har den praktiske anvendelighed hjeste prioritet .
Vi m finde frem til en realistisk , anvendelig lovgivning .
Netop derfor er det efter min mening forkert og endda skadeligt at ville gribe ind i endnu ikke afsluttede lovgivningsprocedurer og g en omvej gennem den foreliggende betnkning om gennemfrelse af Cartagena-protokollen .
Dermed mener jeg procedurerne for genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer respektive for mrkningen af dem og deres sporbarhed .
Det er kun et par uger siden , vi havde emnet til frstebehandling og afstemning her i plenarforsamlingen .
Afgrelsen var knap , det vil sige , at holdningerne er forskellige , og for jeblikket venter vi p Rdets udtalelse .
<P>
Ogs direktivforslaget om miljansvar diskuteres for jeblikket i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked . Der er slet ikke udsigt til en afgrelse p dette omrde .
Derfor skal det absolut forkastes at fastlgge noget i betnkningen om ansvar i forbindelse med GMO ' ers sporbarhed og tilstningsstoffer . Disse sprgsml har intet at gre med Cartagena-protokollens gennemfrelse i fllesskabslovgivningen .
Jeg har derfor besluttet mig for at stille nogle forslag om opdelte afstemninger for at korrigere det efter min mening usaglige afstemningsresultat i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik . Det var heller ikke korrekt , da Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i sin udtalelse ville udvide reglerne om undtagelse fra dokumentations- og informationsprocedurerne for levende GMO ' er i transit og under forhold med indesluttet anvendelse til ogs at omfatte GMO ' er til forsknings- og udviklingsforml , det vil sige til afprvning i marken i henhold til del B i direktiv 2001 / 18 / EF om udstning i miljet .
<P>
Efter min vurdering handler det dog snarere om en unjagtighed eller egentlig om en misforstelse . En sdan fremgangsmde ville nemlig hverken vre etisk eller moralsk forsvarlig .
Der er immervk tale om levende GMO ' er , der endnu befinder sig p et forskningsstadium , de er alts ikke garanteret sikre .
Hvis vi tillader , at GMO ' er , der ikke er tilladt i EU , eksporteres til afprvning i marken til tredjelande uden kontrolmulighed - det vil sige med henblik p udstning i miljet - s handler vi uforsvarligt .
Jeg siger det , fordi jeg er tilhnger af grn genteknologi , hvilket helt sikkert er fremget meget tydeligt i de tidligere diskussioner her i Europa-Parlamentet om direktivet om udstning i miljet og om forslag til forordninger , sporbarhed og mrkning af GMO-fdevarer og -foderstoffer .
<P>
Med en undtagelse fra dokumentationspligten for levende GMO ' er med henblik p udstning i miljet i tredjelande ville vi bidrage til en varig flytning af forskningen til udlandet uden for EU , uanset om moratoriet fortsatte i EU eller blev ophvet . Det ville nemlig under alle omstndigheder vre vsentligt lettere at drive forskning andre steder end i EU .
Vi m dog indse , at vi skal muliggre og styrke forskning i EU igen , i vrigt ogs for selv at kunne kontrollere , hvad der sker p omrdet .
<P>
Derfor indstiller jeg sammen med min kollega Emilia Mller to nye ndringsforslag til dagens afstemning p vegne af min gruppe . Der er tale om de allerede nvnte ndringsforslag 50 og 51 til artikel 4 .
Det frste ndringsforslag begrnser undtagelsen fra dokumentations- og informationsproceduren til GMO ' er i transit og under forhold med indesluttet anvendelse .
Vi har virkelig brug for disse undtagelser for ikke at stille hindringer i vejen for forskningen , og jeg er overbevist om , at frygten for eventuelle hndelser p dette omrde , f.eks. i form af delagte transportbeholdere , er overdrevet .
S skulle jeg heller ikke g over gaden , s skulle jeg heller ikke stte mig ind i en bil eller g om bord p et fly , for der er altid mulighed for , at der kan ske noget , ogs selv om sandsynligheden er meget lille .
<P>
Det andet ndringsforslag vedrrer en undtagelse fra informationsproceduren i forbindelse med GMO-eksport til et tredjeland , hvis dette tredjeland allerede har udstedt en godkendelse til udstning i miljet for samme GMO i et andet land .
Disse undtagelsesbestemmelser er ndvendige , da den skaldte AIA-procedure , Advanced Informed Agreement , som informationsprocedure ikke kan garantere strre sikkerhed i dette tilflde og sledes vanskeliggr den grnseoverskridende overfrsel undigt .
Jeg hber , De kan flge min argumentation , og beder Dem naturligvis om at sttte mig ved afstemningen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Lund (PSE).">
Frst en tak til Kommissionen for det fremlagte forslag til forordning og en stor tak til hr . Sjstedt for en fremragende betnkning om gennemfrelsen af Cartagena-protokollen , der gr , at vi bedst muligt kan sikre det globale beskyttelsesniveau i forbindelse med overfrsel af GMO ' er .
<P>
Jeg finder det vigtigt , at specielt udviklingslandene bliver beskyttet mod de negative virkninger af en ofte aggressiv markedsfring af GMO ' er med de alvorlige virkninger , de kan have for menneskers sundhed - ikke mindst hvis vi nsker at bevare den biologiske mangfoldighed i de pgldende lande .
<P>
Kommissionens forslag til forordning er p visse punkter mske ikke helt klart , men det synes jeg derimod , at hr .
Sjstedts betnkning og en rkke af de fremlagte ndringsforslag i hj grad rder bod p ; her skal jeg kun fremhve de allervsentligste elementer :
<P>
Frst og fremmest finder jeg det afgrende , at vi bistr udviklingslandene med at opbygge den administrative kapacitet og den ekspertise , som er ndvendig for at undg , at de bliver tromlet ned af multinationale firmaer , som har ubegrnsede ressourcer til rdighed i deres markedsfring .
<P>
For det andet er det vigtigt , at forsigtighedsprincippet bliver grundlaget .
Ikke mindst i forhold til udviklingslandene er det helt afgrende , at tvivl om de negative virkninger i de pgldende lande omkring den biologiske mangfoldighed virkelig tages alvorligt , og det er ligeledes afgrende , at lovgivningen kommer til at glde for bde GMO ' er til udstning i miljet og for genmanipulerede fdevarer og foderstoffer .
<P>
Endelig finder jeg det rigtigt , som hr . Sjstedt fremhver det og fremlgger forslag om , nemlig at det ikke er tilstrkkeligt , at eksportren anmelder en overfrsel af GMO ' er .
Der br foreligge en egentlig godkendelse fra modtagerlandenes myndigheder og det p en sdan mde , at et manglende svar fra disse myndigheder naturligvis ikke kan opfattes som en stiltiende accept .
Jeg mener , at det br glde alle overfrsler og ikke kun frste gang , der sker overfrsel , da modtagerlandet br have mulighed for at flge GMO-produkternes omfang i deres land .
<P>
Det er ogs godt , at eksport fra EU-omrdet alene kommer til at ske af produkter , som EU selv har godkendt .
<P>
Og endelig vil jeg tillgge det stor betydning , at vi i EU-landene har nogle ensartede og flelige sanktioner , sledes at en tilsidesttelse af lovgivningen ikke viser sig at vre gratis eller nsten gratis i visse lande og ikke i andre .
Det br ikke vre sdan , at det er mere attraktivt at overtrde lovgivningen , det vil sige foretage ulovlig overfrsel , i nogle lande end i andre . Jeg mener , at vi med vedtagelse af hr .
Sjstedts betnkning og en rkke af de ndringsforslag , som ogs hr . Sjstedt har taget initiativ til , vil f en fair og en konsekvent gennemfrelse af Cartagena-protokollen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , som det fremgr af Kommissionens forslag og hr . Sjstedts betnkning , er det vigtigste , at Cartagena-protokollen gennemfres i europisk lovgivning , og at vi er i stand til at gennemtvinge den .
<P>
Biosikkerhed og biologisk mangfoldighed er meget vigtige anliggender , og det er derfor vigtigt , at vi srger for , at protokollen bliver til EU-lovgivning .
Men gr vi ud fra , at protokollen er god , som den er , eller vil vi benytte denne lejlighed til at gre en undtagelse og vre strengere end protokollen ?
<P>
Hvis det er hensigten at gennemfre protokollen , m vi ogs gre det . Jeg synes , det er vigtigt for den videnskabelige forskning i Unionen , at vi ikke p en eller anden mde undigt udelukker Unionen fra resten af verden eller gr arbejdet undigt vanskeligere end i resten af verden .
<P>
Genteknologi er en banebrydende og efter min mening meget nyttig teknologi .
Som ved alle teknologier afhnger det naturligvis af , hvordan den anvendes .
Jeg tror desuden , at handel er ndvendig , og at grnser m overskrides , for at videnskabsfolk kan forske .
Sdan fungerer videnskaben nu engang , og jeg synes , at denne forskning lgger s f hindringer i vejen som muligt for denne forskning .
Vi skal gre , hvad der er ndvendigt , og undlade at gre , hvad der ikke er ndvendigt .
Jeg synes derfor , at vi skal gennemfre protokollen , og at betnkningen indeholder nogle ting , som ikke bidrager til denne proces .
<P>
I forbindelse med behandlingen af betnkningerne om GMO ' erne for et par uger eller mneder siden gjorde jeg opmrksom p , at jeg personligt har indvendinger mod sporbare eller ikke-sporbare produkter , med andre ord ting , som man kan opdage eller ikke opdage .
Vi vil ikke fre den debat p ny , for den er allerede frt , men min gruppe vil i hvert fald sttte ndringsforslag 51 og 50 .
De Kristelige Demokrater har drftet det .
Nr det drejer sig om begrnset anvendelse og om transit , indeholder protokollen en undtagelse .
Jeg kan derfor ikke indse , hvorfor vi ikke skulle gre det .
<P>
For det andet kan jeg ikke indse , hvorfor vi , hvis modtagerlandet allerede har tilladt GMO ' erne , p ny skulle anmode om import af samme produkt og gentage alt papirarbejdet .
Jeg synes , det er undige begrnsninger .
Det er naturligvis rigtigt , og efter min mening udmrket , at vi skal give tredjeverdenslandene s mange oplysninger som muligt for at sikre , at ogs de kan foretage en grundig vurdering .
<P>
Det vigtigste er , at vi gennemfrer protokollen i EU-lovgivningen , men lige s vigtigt er det , at EU ikke bliver en  , hvor der kun m og kan forskes lidt eller slet ikke i denne teknologi , som efter min opfattelse kan vre meget nyttig , bde for os og for befolkningen i tredjeverdenslandene .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , vores gruppe sttter fuldt ud betnkningen af Jonas Sjstedt .
Mit indlg vil vre centreret om de aspekter , som vi finder vigtigst .
<P>
I betnkningen lgges der op til strengere kontrol med grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer , ikke for at forvride handlen - som det er blevet sagt her - men for at beskytte den biologiske mangfoldighed , folkesundheden og borgernes ret til at vlge .
<P>
Der lgges ogs op til , at forsigtighedsprincippet anvendes korrekt - og det bliver ikke altid anvendt , som det burde - og Kommissionens og medlemsstaternes samarbejde med tredjelande , der ikke yder tilstrkkelig garanti for at vre i stand til at trffe beslutning .
I betnkningen stttes strengere internationale regler og foranstaltninger for ansvar og erstatning for eventuelle skader .
Genetisk modificerede organismer kan ikke eksporteres , hvis der ikke er en skriftlig aftale fra modtagerlandene .
<P>
Der er en sag , som vi ved er kontroversiel , og som vil skabe vanskeligheder : eksport af genetisk modificerede organismer , som ikke accepteres i EU , til tredjeverdenslande .
Vi havde det samme problem sidste r med direktivet om markedsfring af sikre produkter , eller usikre produkter , da vores forslag om , at organismer eller produkter , som ikke accepteres i EU , ikke mtte eksporteres til den tredje verden , ikke blev vedtaget .
Jeg finder det moralsk forkasteligt , at genetisk modificerede organismer , som ikke accepteres i EU , kan eksporteres til den tredje verden .
<P>
Vi anmoder om en begrnsning af de fortrolige oplysninger , vi forlanger mere benhed for at respektere borgernes krav p oplysninger .
<P>
Der er - som Jonas Sjstedt sagde - nogle ndringsforslag underskrevet af tre politiske grupper i Parlamentet , som vi sttter srligt , men jeg vil tale om ndringsforslag 54 , som vi finder vigtigt , fordi vi isr er i kontakt med Latinamerikas folk , og som drejer sig om de sociokonomiske aspekter ved genetisk modificerede organismers flger for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed og deres indvirkning p oprindelige og lokale samfund .
For kort tid siden forsvarede mapucheindianere fra Chile her i Parlamentet netop mangfoldigheden .
Vi kan ikke bringe den i fare med eksport af genetisk modificerede organismer , som vi ikke accepterer her , og som er sundhedsfarlige .
<P>
Hr. formand , vi mener , at der ikke er andre interesser bag betnkningen af hr . Sjstedt - hverken konomiske eller en eller anden form for lobbyvirksomhed - end beskyttelse af sundheden , den biologiske mangfoldighed og borgernes ret til at vlge .
Da vi ikke kunne forhindre en mere eller mindre ukontrolleret spredning af genetisk modificerede organismer , s lad os gre kontrollen af den grnseoverskridende overfrsel og overholdelsen af Cartagena-protokollen til et budskab fra Parlamentet til befolkningen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi hilser Sjstedt-betnkningen velkommen .
Hr . Sjstedt har efter min mening ydet et fremragende stykke arbejde - isr fordi han har vovet at g videre end Kommissionens mindstestandard .
<P>
Jeg mener , at vi som Parlament skal stte en milepl med vores afstemning og - som den foregende taler allerede har gjort opmrksom p - understrege , at beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed har hjeste prioritet , beskyttelsen af befolkningen , men ogs valgfriheden for de skaldte tredjelande , som der eksporteres til .
Netop de seneste rapporter , de seneste diskussioner med USA , med staterne i Afrika , isr Somalia - lande , som s at sige fr pistolen sat for brystet og m vlge , om de vil spise eller d - hvor man udnytter situationen , hvor befolkningen i disse lande sulter , til at forpligte dem til at kbe genetisk modificerede fdevarer , understreger , at der virkelig er tale om manglende valgfrihed .
Jeg kan kun opfordre kommissren til at holde fast i den strenge linje over for USA , og jeg vil gerne bede Dem om ikke at g i kn under truslerne fra USA , men derimod understrege , at vi ikke giver efter her .
Vi m frem for alt ikke ophve moratoriet , da De ved , at der kun er n eneste medlemsstat , der har gennemfrt direktivet om udstning i miljet .
<P>
Vi er meget langt fra en ansvarsordning og en tilfredsstillende mrkningsordning .
Det skal st i centrum .
Vi skal med denne betnkning og med denne afstemning vise , at vi er i stand til at lukke de store huller , der stadig er i Cartagena-protokollen .
Her vil jeg gerne henlede opmrksomheden p eksporten af fdevarer og fdevarebistand . Her m vi ikke give efter for USA ' s pres og stte os op imod disse landes nsker , vi skal derimod understrege , at landene ogs skal informeres .
Ogs her er det vigtigt , at vi ikke krnker alle verdens forbrugeres ret til at afgre , hvad de skal spise . Vi skal med denne afstemning frem for alt understrege , at vi ikke m eksportere en risiko , vi ikke selv er parate til at lbe , til andre lande .
Vi har oplevet det i forhold til steuropa , men ogs isr landene i den tredje verden .
Vi m ikke flytte risikoen , vi skal derimod srge for at f de hjeste standarder og understrege , at det er standarden i Europa , der skal vre gldende , og srge for , at disse lande ikke bliver gjort til et risikoomrde for forskning , der slet ikke ville have fundet sted hos os selv .
Vi m ikke misbruge disse lande til risikofyldt forskning .
Det ville ikke alene vre et brud p sikkerheden , vi ville ogs trde menneskerettighederne under fode , hvis vi misbrugte disse lande til forskning , der er for risikofyldt for os .
<P>
Det er imidlertid ogs vigtigt - og det har hr . Sjstedt allerede vret inde p - at vi virkelig lser problemerne med ansvar og mrkning tilfredsstillende .
Vi skal , hvad ansvaret angr , ogs skabe et instrument , som fr industrien til at omgs disse sprgsml mere ansvarligt . Derfor vil jeg gerne endnu en gang indtrngende bede kommissren om i sin afsluttende erklring at komme ind p , hvordan hun forholder sig til FN ' s fdevarebistand , og hvordan hun ptnker at hndtere moratoriet , s lnge vi ikke har reguleret de kriterier , som vi ogs presser p for hos Kommissionen , p tilfredsstillende vis .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , under tidligere forhandlinger har jeg udtalt , at det er meget vigtigt , at eksporten af GMO ' er til tredjelande sker forsvarligt .
Argumentet om , at udviklingen af genetisk modificerede organismer medvirker til lsningen af fdevareproblemet i den tredje verden , br faktisk glde i praksis .
Beretningerne om det skaldte terminatorgen , som blokerer planters formering , er temmelig foruroligende .
Jeg hber , at misbrug og forkert praksis kan undgs , hvis protokollen overholdes .
EU og medlemsstaterne har allerede taget det frste skridt i den rigtige retning med hensyn til import og eksport af GMO ' er , nemlig ved at godkende Cartagena-protokollen .
<P>
Vi str nu over for det nste skridt , nemlig gennemfrelsen af protokollen i tydelig lovgivning . Direktiv 2001 / 18 / EF og den lovgivning , der er under udvikling om mrkning af GMO ' er , br danne grundlag for lovgivningen .
Jeg mener derfor , at forordningen om international handel med GMO ' er skal afstemmes nje efter disse .
Ogs i andre lande skal folk vre informeret om eventuelle sikkerhedsrisici , inden de kan trffe beslutning om at acceptere et parti med GMO ' er .
De vil ogs vide , om beskyttelsesniveauet , sikker anvendelse og den biologiske mangfoldighed kan garanteres .
Desuden kan jeg forestille mig , at ogs disse lande lgger vgt p den valgfrihed , som vi i Europa hger s meget om .
<P>
Rotterdam-konventionen om import og eksport af kemiske stoffer udviser ligheder med denne lovgivning .
Begge aftaler er baseret p det gode udgangspunkt , at import kun m finde sted , hvis de importerende parter er informeret p forhnd og derefter har accepteret .
Dette betragter jeg som et udmrket udgangspunkt .
Ligeledes betragter jeg det som en fordel , at udviklingslande kan f hjlp og information om GMO ' er .
P den mde kan man bruge den viden om GMO ' er , som findes andre steder i verden .
Selvflgelig er det disse landes eget ansvar at trffe beslutning om , hvad de gr med denne information .
Vi br ogs acceptere , at lande trffer mere vidtgende foranstaltninger for at n et hjere beskyttelsesniveau .
Bde lande i og uden for EU br have mulighed for at g lngere end Cartagena-protokollen .
<P>
Hr. formand , med den foreliggende tekst kan medlemsstaterne fuldt ud bestrbe sig p at forhindre utilsigtet grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er .
Jeg kan derfor kraftigt sttte hr . Sjstedts betnkning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro (NI).">
Hr. formand , s er vi p ny samlet for at drfte GMO-sprgsmlet .
I dag er der tale om grnseoverskridende overfrsler af disse produkter , som ikke er som andre produkter .
Vil der i morgen blive tale om at lovgive om tilflde af tilfldig frspredning eller uforstlige risici i forbindelse med GMO ' er ?
Jeg overdriver selvflgelig .
Men det er sikkert , at vi kun str ved begyndelsen til en lang rkke forhandlinger , som , m De indrmme , nogle gange antager en surrealistisk tone .
<P>
Vi anerkender mlstningen med forslaget til forordning vedrrende Cartagena-protokollens bestemmelser , men vi vil gerne pege p det paradoksale aspekt ved processen .
Nrvrende aftale har til forml at sikre den ndvendige juridiske ramme for de grnseoverskridende overfrsler af GMO ' er , men samtidig anerkender den det selvmodsigende begreb uforstlige grnseoverskridende overfrsler .
Det er klart , at sdanne bestemmelser skal regulere situationer med videnskabelig usikkerhed , hvilket er et tiltag , som de sydlige lande ikke har de samme uafhngige midler til at gennemfre , som vi har .
Udviste vi i vrigt nogen uafhngighed ved afstemningen i juli om faststtelsen af grnsen for uforstlig smitte med GMO ' er til 0,5 eller 1 % ?
Og gr vi desuden ikke i ring for jeblikket i Rdet ( landbrug ) med hensyn til forslaget om genetisk modificerede produkter til dyrefoder ?
Hvilken procedure skal vi vlge for at f godkendt disse produkter ?
Skal vi fastlgge en tolerancetrskel for de ufrivillige spor af GMO ' er , som ikke er tilladt , men som regnes for ufarlige ?
<P>
Fllesskabet har besluttet at spille en ledende rolle inden for handlen med bioteknologiske produkter , men paradokset heri er alligevel af en vis strrelsesorden . For p trods af , at man hverken har fastslet , at GMO ' er er uskadelige eller farlige , gr man allerede overslag over deres fantastiske fremtid p markedet .
Det er ogs sandt , at Kommissionen er begyndt at anmode om , at moratoriet ophves .
Protokollen overlader ganske vist et reelt skn til staterne , som er baseret p forsigtighedsprincippet .
Men Sjstedt-betnkningen reducerer denne manvremargen .
Vi m fortsat vre rvgne og huske p , at fllesskabsretten anvender forsigtighedsprincippet , som den finder for godt , og at den , nr medlemsstaterne vil pberbe sig princippet , pludselig fratager det enhver rkkevidde .
Den aktuelle franske embargo mod britisk oksekd er et slende eksempel herp .
<P>
Det er medlemsstaternes ansvar at srge for , at den videnskabelige usikkerhed ikke forvandler sig til en gold problematik om social ubeslutsomhed over for risiciene , og at sikre en acceptabel sameksistens mellem GMO ' er og ikke-GMO ' er .
Vi lukker ikke dren for hverken bioteknologier eller overfrsel af dem , men vi nsker at markere vores tilbageholdenhed over for et forslag , som kun er et svagt led i en skrbelig lovgivning , der er bygget op lidt efter lidt , og som ikke tver med at spnde vognen for hesten .
Vi vlger derfor at undlade at stemme om nrvrende betnkning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager meget , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ikke har afgivet udtalelse om dette emne .
Vores koordinatorer fik det indtryk , at der ikke ville vre tid nok til at udarbejde en udtalelse , inden Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik var frdigt med betnkningen .
Det tog en del lngere tid end oprindelig planlagt , og Industriudvalget ville faktisk have haft tilstrkkelig tid til at afgive en udtalelse .
En udtalelse fra dette udvalg burde have vret betragtet som vsentlig - faktisk kan man hvde , at Industriudvalget burde have vret ansvarligt for denne betnkning .
<P>
Dette forslag vil f stor betydning for EU ' s bioteknologiske industri , EU ' s forskningsprogram og isr de prioriterede omrder i det sjette rammeprogram for forskning .
Det vil ogs pvirke den handel med GMO ' er og genetisk modificeret forskningsmateriale , der finder sted mellem EU og bde udviklede og mindre udviklede lande .
Kommissionens forslag indeholder unskede restriktive krav ud over den internationalt vedtagne Cartagena-protokol om biosikkerhed , men Miljudvalgets ndringsforslag gr langt videre .
Det er afgrende , at vi ved afstemningen i dag ndrer betnkningens retning radikalt .
Jeg beklager kun , at jeg kom s sent i gang , at der ikke var tid til at foresl alle de ndringer og separate afstemninger , jeg godt kunne have tnkt mig .
<P>
Hvorfor er det s stort et problem ?
Disse yderligere restriktioner og bureaukratiske krav vil kun lgge en dmper p investeringerne i biovidenskab i Europa og medfre , at investeringerne i forskning i hjere grad gr til omrder med mere fordelagtig lovgivning uden for Europa .
Vores forskere vil g samme vej som forskningsinvesteringerne .
Har kommissren og ordfreren nogen id om , hvor stor skade det kan gre ?
Har de tnkt p det ml , som EU satte sig p topmdet i Lissabon , om at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden ?
Dette forslag begrnser ikke importen til EU af GMO ' er til indesluttet anvendelse , men eksporten af offentligt og privat genetisk modificeret forskningsmateriale til tredjelande vil blive underlagt yderligere uforholdsmssig streng lovgivning .
Forslaget er i direkte modstrid med EU ' s handlingsplan for biovidenskab og bioteknologi .
Var der tale om nogen form for koordinering med eller hring af kommissren for forskning og Rdet ( forskning ) ?
Det er helt p sin plads , at Kommissionen foreslr , og Parlamentet og Rdet godkender , kravene i Cartagena-protokollen om biosikkerhed , men vi br ikke g lngere end det .
Hvis vi gr det , risikerer vi at skade vores fremtidige biovidenskabelige basis , vores videnskabelige samfund , hele Lissabon-strategien og Europas fremtid som en dynamisk og videnbaseret konomisk stormagt .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til med overvldende flertal at stemme imod hr . Sjstedts betnkning p alle vsentlige punkter og isr sttte ndringsforslag 50 og 51 , der i det mindste vil reducere omfanget af den skade , som dette forslag og betnkningen vil gre .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , ligesom Kommissionen takker jeg for dette forslag .
Det kan ikke understreges tydeligt nok , at forslaget er vigtigt for bl.a. den tredje verden , og det glemmes sommetider , og at der skal stilles tilstrkkeligt mange midler til rdighed .
Jeg vil ogs ganske udtrykkeligt takke ordfreren , ikke blot for det omfattende arbejde , men ogs for det gode arbejde , han har gjort , og for det politiske mod , han har udvist ved at fremstte en rkke kommentarer til Kommissionens forslag .
<P>
Jeg er ogs lidt overrasket over reaktionerne her p plenarmdet , hvor splittelsen p ny er tydelig .
Hjrefljen siger , at vi skal anvende protokollen til punkt og prikke , men hvis vi gr det , skal vi gre det ordentligt .
Samtidig m vi sikre , at videnskaben kan forske uhindret .
S handler vi rigtigt .
Den anden flj i Parlamentet omfatter dem , som altid er bange for alt muligt , og som vil anvende restriktioner for alt .
<P>
Sdan skal man ikke se p det .
Man skal betragte det inden for rammerne af den almindelige debat om GMO ' erne , set ud fra forbrugernes ret til valgfrihed og forsigtighedsprincippet .
Vi har stadig ikke 100 % ' s sikkerhed med hensyn til denne teknologi .
Vi m derfor sikre , at forbrugerne i det mindste har et valg .
Det skal optages i protokollen .
Det skal vi ogs have mod til at stemme for nu .
Jeg kan derfor helhjertet sttte ordfrerens politiske mod og kommentarer .
Jeg hber , at plenarforsamlingen har samme holdning i morgen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er med glde , jeg udtaler mig om denne betnkning om grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er , hvor Miljudvalget under anfrsel af ordfreren giver udtryk for en mere restriktiv og nuanceret holdning end Kommissionens .
Jeg vil gerne slutte mig til mine kolleger og takke ordfreren for hans indsats .
Jeg bifalder ogs , at Miljudvalget har udvidet forordningen til at omfatte fdevarer og foder fremstillet af eller ved hjlp af GMO ' er samt GMO ' er til indesluttet anvendelse .
<P>
Betnkningen viser , at Cartagena-protokollen om biosikkerhed udgr et godt grundlag for regulering af grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er , men den stter kun en minimumsstandard , et udgangspunkt , ud fra hvilket parterne kan og br tilstrbe stadig hjere kontrolstandarder , der opfylder forbrugernes krav .
Som mange af mine kolleger allerede har nvnt , omfatter dette retten til et frit valg .
Vi kender kun alt for godt til nyere eksempler p fdevarebistand , der kynisk udnyttes til at ptvinge folk genetisk modificerede fdevarer , fremme genetisk modificerede fdevarer og tvinge lande , der har erklret sig fri for genetisk modificerede fdevarer , til at modtage genetisk modificeret korn .
Det glder lande som Zambia , Mozambique og Zimbabwe , der alle har erklret , at de er modstandere af de ringe undersgte GMO ' er , og det er fuldstndig uacceptabelt , at de bliver ptvunget GMO ' er af lande som f.eks. USA .
<P>
EU kber i sdanne tilflde lokale , ikke genetisk modificerede fdevarer og overholder de gldende principper og regler i modtagerlandene p en mde , der er i trd med nden i Cartagena-protokollen .
Samtidig har Bolivia , Colombia , Guatemala , Nicaragua og Ecuador i de sidste to r alle vret tvunget til at tage imod genetisk modificerede fdevarer , selv om det var i modstrid med deres nationale bestemmelser .
<P>
Jeg bifalder udvalgets betnkning , der udtrykkeligt giver landene mulighed for at trffe mere proaktive foranstaltninger til at sikre international biosikkerhed .
Det er et vigtigt fremskridt i hele debatten om genetisk modifikation , og betnkningen har min fulde sttte .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at trste hr . Purvis en smule .
Han har ret i , at det ville vre godt at f en udtalelse fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , men vi , medlemmerne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti i Miljudvalget , reprsenterer naturligvis miljinteresserne , forbrugernes interesser , men vi reprsenterer ogs de konomiske interesser .
Vi er alle tilhngere af en kosocial markedskonomi .
Vi ved , at forbrugerne ikke har glde af , at vi kun beskytter miljet og ruinerer konomien .
Hr . Purvis , den kosociale markedskonomi er i gode hnder hos os .
<P>
strig underskrev Cartagena-protokollen den 27. august i r , da landet deponerede ratifikationsinstrumentet hos FN i New York .
Vi ved , at vedtagelsen af dette forslag til en EU-forordning om gennemfrelse af protokollen for nogle medlemsstater er en forudstning for ratifikation .
Vi er derfor alle interesseret i , at forslaget bliver vedtaget hurtigt .
<P>
Tillad mig , kre hr. ordfrer , at tage stilling til et par ndringsforslag , f.eks. ndringsforslag 6 .
Forordningen er kun rettet mod Fllesskabet . Det er derfor fuldstndig undvendigt at tale om " enhver anden part " her .
Det er efter min mening ikke det , der er tale om her . I lighed med nogle af de foregende talere mener jeg , at protokollen kun br omfatte levedygtige GMO ' er .
Alt andet er efter min mening ikke rigtigt . Ogs omrdet ansvar og erstatning er naturligvis meget , meget vigtigt og afgrende , men her br vi dog afvente det kommende resultat , som formentlig vil sige noget om sporbarhed og mrkning .
Det giver jo ingen mening , at vi allerede nu indskriver en eller anden bestemmelse , hvorefter vi frer endelse diskussioner om en helt anden forordning eller et andet direktiv , hvor det handler om sporbarhed , mrkning og ansvar .
<P>
Jeg ved , og jeg glder mig over , at det er det danske formandskabs ml at finde frem til en flles holdning p EU-udenrigsministermdet den 17. oktober efter afslutningen af frstebehandlingen i Europa-Parlamentets plenarforsamling , der er planlagt til at finde sted i slutningen af september .
Vi imdeser den 17. oktober med stor interesse og nsker det danske formandskab og os held og lykke .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , EU ' s lovgivning stder regelmssigt p grnser .
Mange af vores regler pvirker importen og eksporten , og dermed har vi et dobbelt ansvar .
Vi m srge for , at vi ikke slkker p kravene p sikkerhedsomrdet , og samtidig skal vi modst fristelsen til at plgge tredjelande og europiske eksportrer undige begrnsninger .
Jeg takker hr . Sjstedt for det mod , hvormed han er slet ind p denne smalle vej .
<P>
Nr det glder bioteknologi , findes der her i Parlamentet et strkt behov for at give et signal til resten af verden .
Dette signal er , at bioteknologi er omstridt , muligvis endda farlig og ikke-sporbar .
Forbrugerne skal derfor informeres om GMO ' er .
Afgivelsen af dette signal inden for EU er efter min mening udmrket , men vi skal afholde os fra at anvende det i forbindelse med biosikkerhedsprotokollen , som vedrrer sikkerhed .
Ved ikke-sporbare GMO ' er er der ikke tale om sikkerhed .
Hvis importlandet gerne vil have denne information , skal den naturligvis gives .
Men det har intet med sikkerhed at gre , og derfor har vi egentlig ikke brug for ndringsforslag 30 .
<P>
Kre kolleger , vi har konstant behov for at afgive vores signal , men vi br vre klar over , at tvungen missioneren ikke virker .
Verden nsker overhovedet ikke at blive patroniseret af Europa .
<P>
Hr .
Sjstedt siger i sin begrundelse , at EU skal spille en ledende rolle i forbindelse med lovgivningen om bioteknologi . Vi m dog vre klar over , at vi for lngst har opgivet vores ledende rolle p det bioteknologiske omrde , hvor vi kunne give verden meget mere .
Desvrre sakker Europa bagud , hvad angr bioteknologi .
Der eksporteres nsten ingen GMO ' er , hjst produkter , som er produceret ved hjlp af GMO ' er .
Ost og olivenolie er vigtige eksempler herp .
<P>
Jeg vil gerne stille Kommissionen et sprgsml .
Hvad betyder det , hvis denne betnkning vedtages ?
ger vi EU ' s efterslb ?
Hvilke ekstra administrative byrder plgges eksportrerne , og hvilke konomiske flger fr det ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs begynde med at takke Kommissionen for dens forslag og Jonas Sjstedt for hans gedigne og flotte arbejde med at styrke og tydeliggre , hvad denne sag egentlig handler om .
<P>
Cartagena-protokollen skal skabe en ramme for den internationale handel med GMO ' er .
Det bygger p to vigtige principper , dels forsigtighedsprincippet og dels princippet om , at lande , som vil have strengere regler , har ret hertil .
Visse talere synes i dag at tro , at Cartagena-protokollen er noget helt andet , som sigter mod at lette handlen s meget som muligt .
Cartagena-protokollen er imidlertid en overenskomst om biosikkerhed .
<P>
Forsigtighedsprincippet skal vre det ledende princip .
Der findes ingen anden udvej .
Derfor er det absolut ndvendigt , at Europa-Parlamentet stemmer for ndringsforslag 52 , som ogs stttes af ordfreren .
Deri str , at grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer i hvert enkelt tilflde og p ethvert tidspunkt skal g ud fra forsigtighedsprincippet .
Det m vi ikke slse bort !
<P>
Min kollega Evans tog et andet vigtigt punkt op , nemlig den etik , som Cartagena-protokollen gennemsyres af , og som bygger p , at lande , der ikke vil producere eller konsumere GMO ' er i nogen form , skal have ret til at sige nej .
Hjlpeforsendelser med GMO ' er , som der var tale om p mdet i Johannesburg , m ikke finde sted .
Vi m vre medvirkende til , at man ikke fler sig tvunget til at tage imod sdanne forsendelser .
<P>
Fru Wallstrm forklarede , at der ikke hersker nogen tvivl om , at EU skal opfylde protokollen fuldt ud .
I denne situation tvivler jeg p , at det kommer til at hjlpe Cartagena-protokollen , sfremt Europa-Parlamentet vedtager ndringsforslag 50 og 51 , eller sfremt indholdet i disse bliver opfyldt , eftersom protokollens hensigter i s fald ikke vil kunne gennemfres .
Jeg anbefaler derfor , at disse ndringsforslag forkastes , da de har til forml at srge for , at handlen hindres s lidt som muligt .
<P>
rsagen til Cartagena-protokollens tilblivelse er , at GMO ' er og handel krver srlige forsigtighedsforanstaltninger .
Vi kan aldrig f for meget sikkerhed , men vi kan derimod f for lidt .
Der m ikke herske nogen tvivl om , at det i Fllesskabets lovgivning er forsigtighedsprincippet , der glder , og at det glder fuldt ud .
Jeg sttter betnkningen fuldt og helt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , forordningen om grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer er et dokument , som er lidt surrealistisk .
<P>
Derfor m De tilgive mig den vane , som jeg ikke kan give afkald p .
I gr mdte jeg en GMO , der rejste rundt mellem de forskellige grnser , og den sagde flgende til mig : " Hvorfor er I dog s sure p mig ?
I gr , da jeg rejste rundt mellem grnserne , var jeg i Napoli .
Jeg s Napolis smukke bugt , Vesuv og Mergellina .
Det var fantastisk flot !
Lidt lngere henne , men stadig ved kysten , s jeg ogs et meget grimt og ubeboet omrde , hvor der ligger en stlfabrik , som har vret forladt i de sidste 10 r .
Dette omrde hedder Bagnoli .
Hvorfor gr I ikke noget i EU for at forbedre miljet i nrheden af Napoli ?
Ser I , jeg kunne gre nytte ved at rejse rundt fra det ene sted til det andet . Jeg s noget , som I mske kunne forbedre i EU , og som har at gre med miljet .
S hvorfor er I s sure p os GMO ' er ?
Vi er ogs godt for noget !
Er I sikre p , at I kender os ordentligt ?
Derfor br I vre mere fleksible med at give tilladelse til brugen af genetik p organismer , som er nyttige for menneskeheden ! "
<SPEAKER ID=28 NAME="Sjstedt (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil takke bde mine kolleger og fru Wallstrm for de synspunkter , som er blevet fremfrt i denne debat , og som jeg synes giver et ganske tydeligt billede af skillelinjerne .
<P>
Jeg synes , at der er nogle faktorer , man skal have i baghovedet , nr det glder denne protokol .
Det frste er naturligvis , at dette handler om mindsteregler .
Vi skal opfylde det , protokollen krver af os , men vi m , i henhold til protokollen , g lngere , hvis vi vil .
Sdan ser situationen ud p nuvrende tidspunkt .
Det indebrer naturligvis samtidig , at ogs andre lande i verden m g lngere , end protokollen krver .
Det , jeg fastslr i denne betnkning , er , at vi bliver ndt til at respektere dette .
Vi krver af vores eksportrer , at de respekterer Cartagena-protokollen og dermed ogs den lovgivning , som andre lande eventuelt vedtager , og som kan rkke ud over EU ' s .
Hvis vi ikke gjorde det , skulle vi i praksis handle i strid med bde Cartagena-protokollens nd og bogstav .
Det anser jeg for udelukket .
<P>
For det andet skal man vide , at Cartagena-protokollen er under udvikling .
Der foregr regelmssige forhandlinger .
Flere omrder i protokollen er endnu ikke klargjort , man udpeger bare en retning .
Andre omrder er klar .
Vi skal alts have i baghovedet , at vi har brug for en politik , som er fremsynet , og som angiver en retning for , hvordan EU vil udvikle Cartagena-protokollen fremover .
<P>
Det er netop , hvad ansvarsbestemmelserne handler om .
Det handler ikke om EU ' s ansvarslovgivning , som vi hber p at behandle p anden vis .
Dette handler om artikel 27 i Cartagena-protokollen , som siger , at vi p globalt niveau skal begynde at forhandle om ansvar for denne type produkter .
Europa-Parlamentet sttter Kommissionen og medlemslandene i deres fremtidige forhandlinger inden for rammerne af Cartagena-protokollen om en global ansvarsordning , hvilket naturligvis ville vre til fordel for de serise aktrer p omrdet .
Det er en sdan ordning , der er brug for .
<P>
Hvad angr ndringforslagene , finder jeg , at ndringsforslag 50 og 51 alvorligt svkker betnkningen ved at sigte mod at fjerne vigtige omrder af den .
Srligt ndringsforslag 50 er egentlig i strid med Cartagena-protokollen .
Vi kan ikke godkende dette ndringsforslag .
<P>
Jeg ville ogs gerne bede dem , som har et andet syn p GMO ' er end jeg , om at tnke efter et jeblik .
Det er naturligvis sdan , at vi foretager forskellige bedmmelser af de muligheder og risici , som denne teknologi kan medfre .
Uanset hvordan vi ser p teknologiens fremtid , mener jeg , at der er noget , vi skal overveje , nemlig at vi skal have et regelsystem , som gr , at de virksomheder , der handler med produkterne , er trovrdige .
Er en virksomhed trovrdig , hvis den eksporterer til lande , som ikke har givet deres accept ?
Er den trovrdig , hvis den eksporterer til et land , som ikke har formet at svare p anmodningen ?
Jeg mener , at en industri , som handler sdan , kaster skam over sig selv .
Vi har ikke nogen interesse og industrien burde ikke have nogen interesse i regler , som gr , at man faktisk omgr landenes ret til at svare p , om de vil importere eller ej !
<P>
Nste sprgsml er : Er vi trovrdige , hvis vi eksporterer noget til andre , som ikke er godt nok til os selv ?
Er vi trovrdige , hvis vi eksporterer det , vi har forkastet med henvisning til f.eks. miljsikkerhed , biologisk mangfoldighed eller forbrugerbeskyttelse ?
Det er vi naturligvis ikke .
Selv den , der har et meget positivt syn p denne industri - selv om det er kompliceret , med bde fordele og ulemper - burde kunne se , at det er i alles interesse at have nogle dkkende , trovrdige bestemmelser .
Hvis EU vedtager disse bestemmelser , vil det f indvirkning p ikke bare os og vores eksport , men ogs p verden som helhed .
Det viser , at selv de store , globale aktrer tager sprgsmlet alvorligt og er rede til at ptage sig et ansvar .
Det er sigtet med min betnkning .
<SPEAKER ID=29 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil frst og fremmest takke for nogle interessante og konstruktive indlg i denne forhandling .
<P>
Jeg vil begynde med en overordnet kommentar .
Kommissionen er og bliver meget aktiv i sprgsmlet om bioteknologi .
Som De ved , har vi prsenteret en meddelelse om , hvordan vi br anvende bioteknologi .
Vi arbejder aktivt med vores interne fllesskabslovgivning p dette omrde , bl.a. med at revidere direktiv 2001 / 18 / EF , hvad angr sporbarhed og mrkning , og vi arbejder ogs med sprgsmlet om miljskadesansvar .
Det handler hele tiden om at finde den der skrbelige og svre balance mellem udnyttelse af fordelene ved en ny teknik , en ny teknologi og ny viden p omrdet og bevarelse af den biologiske mangfoldighed og , vigtigst af alt , at beskytte folks helbred .
Jeg mener , at dette forslag ligger p linje med fllesskabslovgivningen , og at vi fortsat er ambitise .
Jeg var selv med i forhandlingerne , da EU var drivkraften bag sikring af indfrelsen af internationale bestemmelser .
Jeg mener , at vi ogs her opnr den balance .
Det er ogs rigtigt , som Sjstedt ppeger , at forhandlingerne og arbejdet p en rkke omrder vil fortstte for at klarlgge yderligere en rkke vigtige sprgsml .
<P>
Hvis jeg nu til slut m give mit syn p visse af ndringsforslagene for at belyse Kommissionens indstilling , vil jeg begynde med at kommentere ndringsforslag 30 og 57 . De strider mod forslaget om sporbarhed og mrkning ved , at de udvider forslaget til ogs at omfatte levnedsmidler og foder , som fremstilles ved hjlp af GMO ' er .
De kan derfor ikke godkendes . Det er vigtigt , at de forskellige retsakter om bioteknik stemmer overens .
<P>
ndringsforslag 5 og 47 behandler det vigtige sprgsml om kapacitetsopbygning i udviklingslandene , men indeholder ingen mekanismer til gennemfrelse heraf .
Kommissionen finder , at det er et vigtigt sprgsml , men at det kan behandles p bedre vis i et mere passende forum , f.eks. Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
ndringsforslag 7 og 45 berrer sprgsmlet om miljansvar , og Kommissionen finder igen , at dette forslag ikke er det rette instrument til at tage hnd om problemet , som passer sig bedre for srlige internationale forhandlinger .
Sprgsmlet vil blive behandlet yderligere i internationale forhandlinger .
<P>
I ndringsforslag 22 foresls , at eksporten af GMO ' er for forstlig udstning i miljet skal begrnses til organismer , som allerede er godkendt i EU .
I sin nuvrende version ville ndringsforslaget kunne medfre alvorlige hindringer for oversisk forskning som bl.a. omfatter feltforsg med GMO ' er , som ikke dyrkes p vores breddegrader .
Kommissionen kan derfor ikke godkende ndringsforslaget i sin nuvrende form .
<P>
ndringsforslag 29 peger p et mere grundlggende problem .
For det frste grundlgges der nogle procedurer , som ikke helt og holdent modsvarer artikel 11 i protokollen om biosikkerhed og , hvad vrre er , modsiger artikel 12 i forordning ( EF ) nr . 178 / 2002 om generelle principper og krav i fdevarelovgivningen .
Derfor kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslaget .
<P>
Eksportrens forpligtelse til at anmelde yderligere overfrsler af GMO ' er , som allerede er godkendt i modtagerlandet , hvilket foresls i den sidste stning i ndringsforslag 60 , ville ikke vre i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen , hvad angr forstlig udstning , eller protokollen om biosikkerhed i sig selv .
Denne del af ndringsforslaget kan derfor ikke godkendes .
Det glder jo om ikke at skabe overbureaukratiske regler , som ikke er praktisk gennemfrlige .
<P>
Kommissionen kan derimod godt acceptere ndringsforslag 50 og 51 .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gentage , at Kommissionen deler de fleste af Europa-Parlamentets prioriteter og syn p problemomrderne .
Samtidig skal vi tage ansvaret for , at protokollen bliver praktisk gennemfrlig , hvis vi nsker , at protokollen om biosikkerhed skal kunne omsttes i praksis .
De internationale drftelser om protokollen om biosikkerhed fortstter .
Et gennemfrligt forslag vil ikke blot bidrage til , at forhandlingerne kan fortstte i et konstruktivt klima , men ogs til at vise , at en ordentlig beskyttelse af miljet og menneskers helbred kan kombineres med handel .
<P>
De vrige sprgsml , som er blevet nvnt under denne forhandling , f.eks. moratoriet og FN ' s fdevarehjlp , m vi vende tilbage til , eftersom de krver bde tid og god forberedelse .
Jeg hber , at de vil fre til en konstruktiv meningsudveksling efterhnden , men her og nu er ikke det rette sted til at berre alle disse forskellige aspekter .
Der vil blive afleveret en skriftlig sammenfatning af Kommissionens standpunkter med hensyn til ndringsforslagene til formanden
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er beslutningsforslag ( B5-0490 / 2002 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om udsttelse af forbuddet mod markedsfring af kosmetiske midler afprvet p dyr .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , det , vi taler om i dag , er faktisk en teknisk foranstaltning .
Den beslutning , der ligger foran Dem , og som vi skal stemme om , vedrrer noget , vi kalder komitologi , hvilket er noget - det vil overraske tilhrerne p tilskuerpladserne - mange parlamentsmedlemmer har svrt ved at forst , og som de helt sikkert heller ikke ndvendigvis skal forst .
Komitologien giver Kommissionen ret til at harmonisere lovgivningen via de tekniske udvalg i overensstemmelse med den magt , der udspringer af lovgivningen .
<P>
I den beslutning , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget enstemmigt , bebrejdes Kommissionen , at den ikke har den ret , som den nu nsker at udve .
Vi taler om , at Kommissionen ptnker at udskyde ikrafttrdelsen af den sjette ndring af kosmetikdirektivet , som egentlig skulle vre trdt i kraft for lnge siden .
Med den sjette ndring til kosmetikdirektivet har Parlamentet besluttet , at der skal vre et markedsfringsforbud for kosmetik afprvet p dyr , fordi Parlamentet ligesom et flertal i befolkningen mener , at vi har tilstrkkeligt meget kosmetik og ikke har brug for mere kosmetik - tandpasta , bodyshampoo osv. for hvis skyld dyrene m lide og d .
<P>
Forbuddet havde en meget klar deadline , nemlig 1998 .
I 1997 gav Kommissionen sig selv magt til at udskyde ikrafttrdelsen .
Og den sagde , at ikrafttrdelsen skulle finde sted i 2000 , men tilfjede samtidig muligheden for en engangsforlngelse p to r .
Om det var retmssigt , vil jeg ikke komme nrmere ind p her .
Situationen var , at markedsfringsforbuddet skulle trde i kraft den 30. juni 2002 , og det er trdt i kraft .
<P>
Kommissionen planlgger nu som led i en komitologiforanstaltning at udskyde ikrafttrdelsesdatoen igen med seks mneder snarest - om en uge eller om f dage , formentlig den 24. september .
Den begrunder det med , at vi jo er midt i forligsproceduren om den syvende ndring af kosmetikdirektivet , og at foranstaltningen derfor ikke kan trde i kraft i juni .
Fru Wallstrm , det gr mig ondt , at jeg m henvende mig til Dem som medlem af Kommissionen .
Vi bebrejder Dem , at De handler lovstridigt , at De ikke handler i overensstemmelse med lovgivningen .
De bryder aftalen , og De overtrder den eksisterende lovgivning !
<P>
Jeg ville meget hellere sige det til hr . Liikanen , men han er desvrre ikke til stede i dag .
Jeg ved , Kommissionen handler som kollegialt organ . Ikke desto mindre ved jeg ogs , at der sidder personer i Kommissionen , der har en ganske anden opfattelse .
Derfor beklager jeg , fru Wallstrm , at jeg m henvende mig til Dem i dag .
Jeg ville meget gerne have vret meget skarp i tonen over for hr . Liikanen .
Nr det er Dem , falder det mig - det m jeg indrmme - vanskeligere .
Ikke desto mindre er det , De gr , ulovligt !
Der er retsstridigt , og derfor vil vi ogs stille Dem for retten , hvis det bliver ndvendigt .
Jeg er ogs sikker p , at et flertal i Europa-Parlamentet vil sttte det .
<P>
Det , De vil gre nu , er nemlig ikke kun retsstridigt , det giver heller slet ingen mening .
Jeg kunne vre frk og sige , at det er ndssvagt !
De vil vedtage en retroaktiv foranstaltning .
De vil vedtage noget , som trder i kraft med tilbagevirkende kraft , nemlig pr .
30. juni . Hvorfor egentlig ?
Vi er allerede i slutningen af september .
Forligsproceduren er afsluttet senest om to mneder . Den skal vre afsluttet .
De har ikke engang gennemfrt markedsfringsforbuddet p nuvrende tidspunkt .
Teoretisk set handler De allerede nu retsstridigt , men vi siger o.k. , der er et vist juridisk vakuum , det tolererer vi .
Medlemsstaterne gennemfrer ikke tingene , og vi ved , at medlemsstaterne venter p den syvende ndring , og det gr de klogt i !
<P>
Det , Kommissionen gerne vil gre nu , er flgende : Den vil gerne danne prcedens , og det lader vi den ikke gre .
Den vil p ny give sig selv retten til at udskyde den sjette ndring . Og hvis vi nu stiltiende lgger os ned som sm lam , s tror De , at De har ret til at fortstte .
Vi tillader ikke , at De danner denne prcedens !
Vi er ikke sm blide lam !
Jeg er det ikke , og mine kolleger er det heller ikke !
Derfor siger vi til Dem , at De handler lovstridigt .
Denne beslutning understreger det meget tydeligt .
Vi opfordrer Dem til ikke at gennemfre denne foranstaltning .
De fire artikler , hvori De opfordres til ikke at gre noget , er meget klare : Vi siger til Dem , at De skal holde fingrene fra denne foranstaltning .
Vi siger til medlemsstaterne , at de ikke skal rre denne foranstaltning , de skal ikke vedtage den .
Og vi siger til dem , at hvis de alligevel gr det , trkker vi dem i retten !
<P>
Fru Wallstrm , jeg beder Dem virkelig om at meddele Kommissionen dette .
Jeg ser jo , at Deres kollega fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik sidder ved siden af Dem .
Sig , at vi mener det alvorligt .
Vi mener , at De handler retsstridigt !
Kommissionen m ikke handle retsstridigt .
De ved , at tidligere Kommissioner ikke er sluppet godt fra det , og De br ogs handle s godt og rligt som muligt .
Det gr De ikke , hvis De vil vedtage endnu en gennemfrelsesforanstaltning .
Derfor kan jeg som ordfrer for kosmetikdirektivet kun af alle krfter opfordre Dem til at holde fingrene vk !
<SPEAKER ID=34 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det er naturligvis rarest at vre stedfortrder for kolleger , nr man bliver mdt med bifald og ikke angreb .
Jeg vil meget ndig angribes af fru Roth-Behrendt , for jeg respekterer hende meget hjt .
<P>
P Kommissionens vegne vil jeg gerne takke hende og Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for beslutningen om udsttelse af forbuddet mod markedsfring af kosmetiske midler afprvet p dyr .
Formlet med denne udsttelse er ganske enkelt at regulere en kort periode fra 1. juli 2002 til 31. december 2002 , og det svarer til den planlagte forligsperiode .
<P>
Det nuvrende direktiv forbyder markedsfring af kosmetiske midler med bestanddele eller forbindelser af bestanddele , der er afprvet p dyr , efter 30. juni 2002 .
Den igangvrende forligsprocedure mellem Europa-Parlamentet og Rdet om det syvende ndringsforslag skal endeligt afgre sprgsmlet om afprvning af kosmetiske midler p dyr .
Forligsproceduren forventes at blive afsluttet inden for de kommende mneder .
<P>
Samtidig phviler der Kommissionen ansvar p omrder som frie varebevgelser , beskyttelse af folkesundheden og overholdelse af internationale regler .
Kommissionen mener derfor , at den er forpligtet til at trffe de ndvendige foranstaltninger i henhold til det nuvrende direktivs bestemmelser .
<P>
Medlemsstaterne , der er reprsenteret i Kosmetikudvalget , skal tilkendegive deres mening om forslaget .
Kommissionen er overbevist om , at en yderligere indsats i tt samarbejde med Europa-Parlamentet og Rdet i sidste ende vil fre til en velafbalanceret lsning inden for rammerne af forligsproceduren .
Denne lsning br tilgodese dyrs velfrd og samtidig beskytte forbrugernes sundhed og sikre , at vi overholder vores internationale forpligtelser .
Kommissionen agter at gre sit yderste for at opn et resultat , der stiller alle tilfreds .
Jeg vil naturligvis overbringe Deres hilsen til kommissr Liikanen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg tror ikke , at jeg kommer til at bruge de fem minutter , jeg har til rdighed , jeg vil vre noget mere kortfattet , for i den beslutning , som vi diskuterer nu , og som sandsynligvis vil blive vedtaget i morgen , redegres der tydeligt for et problem , som kun har n mulig og korrekt teknisk og lovmssig lsning : at Parlamentet fastholder sin opfordring til , at Kommissionen tager sit udkast om udsttelse af direktivets ikrafttrdelse tilbage .
<P>
Som det forklares i beslutningen , og som ordfreren , fru Roth-Behrendt , ogs har forklaret , gav Rdet Kommissionen befjelse til at udstte denne foranstaltnings ikrafttrdelse , hvilket Kommissionen gjorde ved at udstte ikrafttrdelsesdatoen fra 1. januar 1998 til 30. juni 2000 og igen fra 30. juni 2000 til 30. juni 2002 .
Denne udsttelse skulle i henhold til direktivets betragtning 10 vre den sidste .
<P>
Parlamentet kan ikke acceptere det , for , som fru Roth-Behrendt har sagt , er Kommissionens forslag om et nyt direktiv , der udstter ikrafttrdelsen af denne foranstaltning - som i vrigt har vret i kraft siden den 30. juni 2002 - ikke lovligt .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog i juni i r under andenbehandlingen en ndring - den syvende - af dette direktiv , hvor der blev nedlagt forbud mod markedsfring af midler afprvet p dyr fem r efter dets ikrafttrdelse .
Som det er blevet nvnt , er man nu i fuld gang med at ndre denne sjette ndring , s vi nu er i gang med den syvende ndring .
<P>
Det er klart - og det ved ordfreren , for vi har talt om det mange gange , og hun er enig - at et omgende forbud mod markedsfring af midler afprvet p dyr , som den - allerede gldende - gennemfrelse af denne sjette ndring af direktivet indebrer , vil gre det praktisk talt umuligt at overholde det .
Det ved vi , og det er den nd , der prger forligsforhandlingerne om dette direktiv : Det glder om at finde en lsning , som gr det muligt for industrien - den kosmetiske industri - at overholde den nye tidsfrist , der bliver fastsat .
<P>
Det er det , forligsforhandlingen gr ud p : at finde den sidste frist , som giver industrien mulighed for at tilpasse sig til situationen , uden at det gr ud over dens konkurrenceevne .
Men selv om det er meget vigtigt at understrege , at vi skal n frem til en realistisk lsning under forligsforhandlingen , betyder det p ingen mde , at Kommissionens skal have frihed til at gre brug af en rettighed , som den ikke har , til igen at udstte den bestemmelses ikrafttrdelse .
<P>
Parlamentet kan derfor ikke acceptere , at der anvendes en procedure , der er s lidt demokratisk som komitologiproceduren , til at fremstte en ndring , der er i modstrid med Parlamentets beslutning og selve fllesskabslovgivningen .
<P>
Og jeg beklager ogs , fru Wallstrm , at det er Dem , som kritikken af Kommissionen hagler ned over .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , kommissr Wallstrm beriger altid vores mder med sit gode humr , og det er vi glade for .
De hrde bemrkninger , der vil lyde i salen i dag , er ikke mntet p hende , men skyldes , at hun kommer fra en institution , der nu er p kollisionskurs med en anden .
<P>
Ordfreren sagde , at de , som er til stede i den officielle loge i dag , mske er nysgerrige efter at vide , hvad ordet " komitologi " betyder .
Det er nogle af vi andre ogs .
Vores besgende skulle ndig g herfra og tro , at komitologi i praksis betyder en mde , hvorp Kommissionen kan stille hindringer i vejen for Parlamentet .
Vi er en folkevalgt institution .
Vi har visse befjelser , og de er blevet udvidet .
De er stadig ikke srlig store , men vi ved , hvor grnserne gr .
<P>
I den forbindelse m jeg sige til kommissren - og jeg hber , at hun viderebringer det til hr . Liikanen - at denne debat har vret frt i mange parlamenter og har varet i stort set hele den tid , de nuvrende medlemmer har siddet i Parlamentet , nemlig siden 1993 .
I 1997 gav Kommissionen sig selv en ny udsttelsesbefjelse , og den blev forlnget trods indvendinger , fordi alle vi her - og alle , der som jeg selv sidder i Forligsudvalget - ligesom ordfreren anerkender de vanskeligheder , der opstr , nr der endnu ikke findes mulige alternativer til visse former for afprvning p dyr .
Det har vi fuldt ud taget hjde for i vores drftelser , der tyder p , at det kan tage 10 r mere , fr vi nr derhen , hvor vi gerne vil vre .
<P>
Men hvad sker der i mellemtiden ?
Hvad sker der , hvis forligsproceduren slr fejl ?
S taler vi ikke lngere om noget , der kun er midlertidigt og kun skal vare , indtil forligsproceduren er slut .
S taler vi om noget helt andet .
Jeg vil gerne lse femte afsnit af den skrivelse , som nstformanden har sendt til kommissr Liikanen p udvalgets vegne , hjt for kommissren .
Han siger , at Kommissionen udvede sine befjelser - som under alle omstndigheder bestrides - i 1997 .
Da gennemfrelsesdatoen for markedsfring af kosmetiske midler afprvet p dyr blev udsat til 30. juni 2002 i medfr af direktiv 2000 / 41 , skulle det - iflge betragtning 10 - vre " sidste gang " .
Nu er vi her igen - og det er ikke sidste , men nstsidste gang .
Eller er det bare en ud af mange forsinkelser og frustrationer ?
<P>
Nr man har et folkevalgt Parlament , skal man lytte til det , ellers spilder de besgende i logen deres tid , og vi andre spilder vores tid ved at komme her .
Fru kommissr , De m fortlle hr . Liikanen , at han m tnke om igen .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , vi alle er enige om at vre utilfredse med Kommissionen .
Det gr ikke , at Kommissionen handler retsstridigt , holder os hen med gennemfrelsen af denne beslutning , udskyder den osv .
Det gr heller ikke , at den ser passivt til , mens medlemsstaterne nrmest legaliserer deres forsmmelser .
Det , der er blevet vedtaget - nemlig at gennemfre et markedsfringsforbud for kosmetik afprvet p dyr - skal langt om lnge gennemfres af alle krfter .
<P>
Det er jo netop Kommissionen , der er lovgivningens vogter , og som lovgivningens vogter skal den srge for , at lovene bliver gennemfrt .
Men i stedet for at vogte over lovgivningen forhindrer Kommissionen den nu .
Det er en fatal virkning , De opnr her .
Netop med det store gennemfrelsesunderskud , vi har i EU , foregr De med et s drligt eksempel , at alle medlemsstater fremover vil pege p Kommissionen og sige : Ja , se dog , Kommissionen er ikke engang selv i stand til at gennemfre sin egen lovgivning , den skaber derimod lovgivning for sig selv , stter sig ud over lovgivningen .
Retsstridigt - som fru Roth-Behrendt med rette sagde - former den tingene efter sit eget hoved og bidrager til , at medlemsstaternes interesse i virkelig at gennemfre lovgivningen mindskes tydeligt .
<P>
Derfor vil jeg , fru kommissr , gerne gentage flgende : Det gr ikke , at De sender dette fatale signal . Kommissionen m vende om , skal vre traktaternes vogter og gre alt , der str i dens magt , for virkelig at f medlemsstaterne til at gennemfre denne lovgivning , og den m ikke selv begynde at handle i modstrid med gldende europisk lovgivning .
Det er ikke acceptabelt , og hr . Whitehead har med rette ppeget det .
Hvordan vil De i det hele taget formidle til vores borgere , at Kommissionen ikke har gjort sig gte bestrbelser p at gennemfre netop det , der skulle have vret gjort tidligere ?
<P>
I vrigt er det efter min mening ligefrem absurd , at Kommissionen ogs falder Forligsudvalget i ryggen , fratager tilbagefaldspositioner og hner det arbejde , der ydes i Parlamentet for tiden .
Det er da virkelig enestende i historien , at Kommissionen gr s vidt .
<P>
De ser , at utilfredsheden er stor , og jeg kan kun forvente , at vi vedtager denne beslutning med stort flertal , og at Kommissionen virkelig ser det som en udtrykkelig formaning og bliver klar over , at det har vidtrkkende betydning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , alle farer vild i revisionen af direktivet om kosmetiske midler .
Hvad gr vi med det sjette forslag til revision ?
Gr vi direkte fra det femte til det syvende og lader det sjette g i glemmebogen ?
Det er , hvad alle sprger sig selv om .
Vi nsker imidlertid alle nogle sikre og antiallergifremkaldende kosmetiske midler , at beskytte dyrene imod undige lidelser og bevare beskftigelsen , konkurrenceevnen og den knowhow , som vores virksomheder ligger inde med .
<P>
Dette tilsyneladende meget simple nske forekommer vanskeligt , ja ligefrem umuligt , at opfylde .
Nrvrende beslutning viser tydeligt Parlamentets overbud , som Rdet af gode grunde ngter at flge .
At fastlgge en endelig frist for et forbud mod dyreforsg ville medfre flere forskellige tiltag .
Det frste ville vre , at man ikke lngere kunne garantere for de markedsfrte produkters sikkerhed .
Disse ville ikke have vret underlagt udtmmende forsg , som giver samme garantier som de , der blev udfrt p dyr .
Det andet ville vre , at man straffede de europiske produkter p tredjelandenes markeder ved at fortstte med dyreforsg , som er de eneste fuldstndigt plidelige forsg i dag .
Det tredje ville vre , at man risikerede en sanktion fra WTO , som kan opfatte forbuddet som en barriere imod markedsfring af kosmetiske midler , der er fremstillet uden for EU , p trods af at det er almindeligt anerkendt , at kun f direktiver med forslag til alternative lsninger vil se dagens lys inden for de nste 10 r , og at den fulde udfasning af dyreforsg kan forventes gennemfrt om mske 20 r .
<P>
Det ville efter min mening vre mere realistisk at g i dialog med Rdet og lgge denne lidt for ophedede forhandling , som var blevet ideologisk , bag os for sammen at finde den bedste lsning p problemet , som ville tilfredsstille bde producenterne , forbrugerne og dyrebeskyttelsesforeningerne .
Et forbud for de nste 10 r med undtagelser for tre former for forsg - reproduktionstoksicitet , toksikokinetik og toksicitet ved gentagen indgift - ville forekomme mere acceptabelt .
<P>
Endelig kan jeg konstatere , at visse direktiver er net til syvende revision , mens andre , som f.eks. direktiv 79 / 409 EF , ikke er blevet revideret en eneste gang .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig det , som hr . Berni sagde , nemlig at dette er en ideologisk forhandling .
Men det viser sig - og det siger jeg henvendt til kommissren - at Kommissionen ikke deler Parlamentets ideologi , som er godkendt her mange gange .
Den bryder derfor loven , om jeg s m sige , idet den trodser de regler , som vi har vedtaget flere gange .
Kommissionens ideologi er alts ikke i overensstemmelse med Parlamentets nsker .
Jeg synes , det er en meget farlig situation , ikke blot fordi Parlamentet sledes gres til en kastebold , men ogs fordi Parlamentet , som i hele denne vanskelige sag ikke altid har vret enigt , men altid har handlet ansvarligt , fr udhulet sit ansvar netop p et tidspunkt , hvor vi drfter forligsproceduren i forbindelse med det syvende ndringsforslag .
<P>
Jeg anmoder derfor endnu en gang Kommissionen om at tage hensyn til det , som Parlamentet altid har sagt , nemlig at kosmetiske midler ikke m afprves p dyr , at vi altid prioriterer sikkerhed , og at vi vil vre med til at tnke over alle de mulige alternativer og hjlpe med at vurdere disse .
Det har vi ogs hele tiden erklret ved hver ndring af dette direktiv .
Jeg anmoder nu Kommissionen om ikke at frustrere Parlamentet , om at trkke dens planer tilbage og om at gennemfre , hvad vi har aftalt med hinanden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg ved , Deres hjerte slr i samme takt som vores . De er ung , De er smuk , De har ikke brug for kosmetik .
Jeg har absolut brug for det . Jeg bliver 70 nste r .
Jeg er meget interesseret i at f en antirynkecreme . Men jeg nsker ikke , at der er nogen dyr , der skal lide under det .
Tror De virkelig , en kvinde ville bruge et kosmetisk middel , hvis hun skulle se p , hvordan det pgldende dyr lider af den grund ?
Vi vil gerne vre smukke , uden at andre skal lide .
Jeg vil virkelig gerne appellere til kosmetikindustrien .
Ser De , da katalysatoren blev introduceret , ld det : Det er forbi for bilindustrien , vi er ruineret ! Men den har oplevet et opsving .
<P>
Hvorfor siger kosmetikindustrien ikke : Vi investerer mange penge , rigtig mange penge i forskning , s vi har de midler , der gr kvinderne smukke , uden at andre bliver ndt til at lide af den grund .
Jeg tror , kosmetikindustrien ville opleve et gevaldigt opsving , og vi europiske kvinder ville s vre smukkere end alle andre kvinder i verden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg har allerede hrt fra hr . Martin , at jeg befinder mig i den luksussituation , at jeg ikke som vanligt kun har halvandet , to eller tre minutter til rdighed , men at jeg kan vre lidt fleksibel .
Jeg lover dog mine kolleger , isr hr . Casaca , der vil redegre for den nste betnkning , at jeg ikke vil udnytte det .
Det glder mig , hr. formand , at De har forsdet for jeblikket , for De har ogs forsdet i forligsproceduren om kosmetik og er s behjlpelig , som man kan nske sig af en leder af forligsproceduren .
Derfor glder det mig at se Dem her i dag !
<P>
Kre kolleger , tak for forhandlingen .
Vi har i dag ikke alene en meget levende diskussion , sdan som vi i vrigt ofte har , men vi kan tilsyneladende absolut ogs begejstre gsterne p tilskuerpladserne , hvilket vi kunne hre p bifaldet , der - det m vi indrmme - er usdvanligt , men som naturligvis glder os .
Jeg vil gerne endnu en gang henvise til et punkt og ikke s meget korrigere fru Flemming , men kun tilfje noget , s de mandlige gster ogs fler sig inddraget : Nr vi taler om kosmetikdirektivet i dag , s har det ikke kun noget at gre med de antirynkecremer , som jeg under alle omstndigheder har brug for med mine 49 r her i Europa-Parlamentet . Det har ogs i hj grad noget at gre med deodoranter , shampoo , aftershave , tandpasta , sbe - alts noget , som alle , der er til stede her i lokalet , bruger til daglig .
Det emne , vi behandler i dag , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt dyr skal lide p grund af disse produkter , angr os alle uanset kn .
Det str klart , at lbestifter og rynkecreme altid er nemme at pointere og fremhve .
<P>
Jeg vil gerne sige tak for Deres sttte .
Vi har arbejdet tt sammen i de forgangne r , ogs p tvrs af gruppegrnser .
Vi afholdt valg hjemme i mit land i sndags , og valgkampagner har tendens til at polarisere tingene for at fremhve forskelle .
Mske skulle jeg gre det samme her , men det kan jeg ikke .
Jeg kan kun takke mine kolleger fra de andre grupper for deres hjlp og sttte , isr fru Garca-Orcoyen , der , sammen med fru Flemming , str for strstedelen af arbejdet med dette emne i PPE-Gruppen . Mere sttte kunne jeg egentlig ikke nske fra en gruppe fra den modsatte side .
P dette omrde fokuserer vi p sagen .
<P>
Men jeg m ogs sige - og her henvender jeg mig til de andre kolleger - at vi altid har indget kompromiser .
Vi har sgt kompromiser med hinanden , og det siger jeg ogs til hr . Berni , der mske endnu ikke er helt overbevist , men som heller ikke har vret s lnge i Parlamentet , at han har haft kendskab til emnet i lngere tid .
Naturligvis holder vi os ogs industriens interesser for je .
Naturligvis sagde vi allerede i 1993 : Industrien har stadig nsten 10 r .
Og nu med den syvende ndring , der er en lovndring , som vi er i frd med at drfte i forligsproceduren , siger vi igen : Industrien har igen fem r efter vedtagelsen af denne lovgivning , fr vi fr et totalt forbud mod dyreforsg , et markedsfringsforbud for kosmetik afprvet p dyr . Og yderligere fem r for visse srlige testformer , som det formentlig vil tage endnu lngere tid at udvikle alternativer til .
Hvor meget strre imdekommenhed kan man egentlig nske sig ?
Man skal naturligvis ogs give industrien incitamenter og ogs udve en smule pres , sledes at der investeres penge i at finde alternativer , for ellers gr pengene kun til direktrerne , og pengene kunne efter vores mening ogs godt blive investeret i forskningen .
<P>
Nu henvender jeg mig imidlertid igen til Kommissionen , til fru Wallstrm og til kollegerne fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik , der godt nok sidder i forhandling i jeblikket , men som helt sikkert ogs aner , hvad jeg godt kunne tnke mig at sige til dem .
Fru Wallstrm sagde tidligere i sit svar , som helt sikkert ikke faldt hende helt let , at Kommissionen forsger at opn det bedste resultat .
Hvis De virkelig forsger at opn det bedste resultat , skal De gre to ting : For det frste skal De meddele hr .
Liikanen , at han langt om lnge skal stille et forslag , der kan bidrage til at finde et kompromis i forligsproceduren , og at han ikke m blokere for Parlamentets beslutninger .
De ved , at Europa-Parlamentet for et par mneder siden med et solidt flertal p nsten 500 stemmer vedtog , at vi skal have disse markedsfringsforbud , alts forbud mod salg af kosmetik . Indtil nu har Kommissionen , hr .
Liikanens generaldirektorat , blokeret .
Derfor beder jeg Dem , fru Wallstrm , om at meddele hr . Liikanen , men ogs den nye generaldirektr Mingasson , at det ikke kun drejer sig om den franske kosmetikindustri , men ogs andre interesser , og at der findes et Europa-Parlament , og at han gr klogt i at g til Parlamentet .
Det kunne jeg godt tnke mig , det har jeg endnu ikke set .
Hvis Kommissionen tager sin rolle som mgler i forligsproceduren alvorligt , stiller den et forslag til Parlamentet .
<P>
Desuden opfordrer jeg Dem til at meddele medlemsstaterne klart og entydigt - undskyld , hr. kollega fra Generaldirektorat III , det ville virkelig vre nyttigt , hvis De lyttede til fru Wallstrm et jeblik - jeg venter gerne et jeblik .
Ikke engang jeg kan lytte til to personer p samme tid , og jeg kan ellers s meget !
<P>
Jeg opfordrer Dem alts til at meddele medlemsstaterne , at markedsfringsforbuddet , et totalt markedsfringsforbud vel at mrke , har vret i kraft siden den 30. juni 2002 , at medlemsstaterne alts gr klogt i at vre lidt mere imdekommende , lidt mere fleksible og lidt mindre stivsindede i forligsproceduren .
Hvis Kommissionen vil vre hjlpsom , fru Wallstrm , skal De sige til medlemsstaterne : I har to muligheder , enten kan I vre hjlpsomme i forligsproceduren , s fr jeres kosmetikindustri fem plus fem r igen , eller ogs er I ikke hjlpsomme , men blokerer , sdan som I gr i jeblikket , og s fr I et markedsfringsforbud allerede fra den 30. juni .
Det er Kommissionens opgave at meddele dem det .
Jeg beder Dem virkelig meget eftertrykkeligt , og jeg mener det alvorligt , der skal ikke vre nogen truende undertone , men det ville forgifte samarbejdet med Parlamentet og skade det eftertrykkeligt , hvis De trffer denne komitologiforanstaltning .
Vi ville opfatte det som en fornrmelse og som et retsbrud , for det er ikke ndvendigt .
Tre mneder efter ikrafttrdelsen ville De vedtage en komitologiforanstaltning for to mneder igen . Det er efter alle normalt tnkende menneskers mening latterligt .
Ogs Kommissionen ved , at det er latterligt . Den forsger at dupere Parlamentet , den forsger at danne prcedens , og sdan ser vi ogs p det .
Det har De hrt i dag .
Jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De kunne sige til hr . Liikanen , at De havde lyttet til alle kolleger .
Vi opfatter det som en fornrmelse mod Parlamentet , som et retsbrud , som vi vil retsforflge ved Domstolen , og jeg beder Dem om at vre hjlpsom i forligsproceduren , om at sttte Parlamentet og mine kolleger , som jeg gerne vil rette en tak til for deres sttte endnu en gang , og om at hjlpe mig i forligsproceduren i stedet for at vanskeliggre vores samarbejde med komitologiforanstaltninger .
Tak .
<SPEAKER ID=43 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det er meget fristende at g ind i denne debat .
Jeg har vret forbrugsminister , s det kunne jeg sagtens , men det vil jeg ikke , for min opgave er at reprsentere Kommissionen .
Det er et rent teknisk sprgsml om at sikre juridisk klarhed i de seks mneder , som forligsproceduren tager .
Kommissionen nsker ikke at lgge hindringer i vejen for fremtidige beslutninger eller resultatet af forligsproceduren , men vil gerne understrege , at den har et ansvar for at sikre , at reglerne om frie varebevgelser overholdes , folkesundheden beskyttes , og de internationale regler overholdes .
Vi er blevet opfordret af den juridiske tjeneste til at skabe juridisk sikkerhed for de konomiske aktrer , der skal srge for , at de produkter , de markedsfrer , er sikre .
Det er formlet med udsttelsen .
<P>
Dette er vigtigt , fordi Kommissionens forslag ogs skal have tilbagevirkende kraft , hvis produkter frst skal kunne markedsfres , nr de opfylder betingelserne i direktiv 76 / 68 , og fordi vi ogs skal kunne krve , at producenterne garanterer , at deres produkter ikke er sundhedsskadelige .
<P>
Som situationen er nu , findes der ingen omfattende alternative metoder til afprvning , og vi skal derfor skabe juridisk sikkerhed i de nste seks mneder .
Det er baggrunden for Kommissionens forslag .
Jeg har taget alt , hvad De har sagt , til efterretning , og heldigvis , fru Roth-Behrendt , har vi udviklet en evne til at lytte til to personer p samme tid .
Det er man ndt til , og fordelen ved at lytte til tysk er , at alle verberne kommer til sidst , og det gr det lidt lettere !
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Tak for Deres supplerende indlg , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0275 / 2002 ) af Casaca for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 4045 / 89 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger , der indgr i ordningen for finansiering gennem Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , Garantisektionen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Casaca (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil under hensyntagen til artikel 9 , stk . 1 , i vores forretningsorden , gerne frst meddele , at jeg er landmand , og at jeg derfor har en direkte interesse i alt , hvad der har med Landbrugsfonden at gre , sdan som f.eks. dette forslag til forordning har .
<P>
Kommissionen foreslr et mindre antal obligatoriske kontroller af de handels- og industrivirksomheder , der har modtaget sttte fra fllesskabsbudgettet til eksport af landbrugsvarer med henblik p afstning af overskudsproduktion fra landbruget eller andre forml .
Vi har intet at indvende imod et mindre antal kontroller , sfremt , naturligvis , kvaliteten , fllesskabskarakteren , udvlgelsesproceduren og procedurens gennemsigtighed bliver klart forbedret .
Vi har set med stor bekymring p de mange tilflde af svindel og uregelmssigheder , der har kendetegnet de foranstaltninger , hvis kontrol denne forordning vedrrer , isr eksporten af levende dyr og sttte til afstning af overskudsproduktion af mlkeprodukter , hvad vi tit har gjort opmrksom p .
<P>
Som det kunne konstateres i smrforfalskningssagen , er svindel , som vedrrer Fllesskabets finansielle interesser , uadskillelig fra svindel , som vedrrer medlemsstaternes finansielle interesser , folkesundheden og landmndene , i hvis navn disse betragtelige fllesskabsmidler gives ud , men som ofte skades af dem .
Iflge oplysninger , der for nylig er fremkommet i pressen , er antallet af beslaglggelser af forfalskede fdevarer , som er foretaget af medlemsstaternes toldvsner , steget fra 2.340 i 2000 til 4.106 i 2001 , og embedsmnd i Kommissionen skal have sagt , at den organiserede kriminalitet i dag fokuserer mere p forfalskning af fdevarer end forfalskning af luksusartikler .
<P>
Vi fr ogs underretninger om klare utilstrkkeligheder i medlemsstaternes indsats mod forfalskning af fdevarer , navnlig p ngleomrder som vin , spiseolie , kd og mlkeprodukter .
Under disse omstndigheder m vi , ligesom vi har gjort det i de sidste tre r , igen insistere p , at Kommissionen kraftigt styrker sin direkte kontrolindsats over for svindel og forfalskning i fdevarehandel og -industri .
<P>
Vi glder os selvflgelig over de forslag til reform af den flles landbrugspolitik , som vil gre en ende p disse interventionsmekanismer , der har vist sig at vre en direkte invitation til svindel og falskneri , men af tvivlsom vrdi som sttte til landmndenes indkomst , hvor man hellere br vlge direkte sttte p grundlag af dyrkningsareal og udfrt landbrugsarbejde ud fra kriterier om bredygtig udvikling .
Der kan naturligvis kun vre effektiv kontrol , hvis der er gennemsigtige procedurer og demokratisk opflgning fra Europa-Parlamentets side .
Her flere r efter skandalen med de mere end 35.000 ton smr , der blev forfalsket af Camorraen og afsat i og uden for EU af mejerifirmaer fra flere europiske lande , ved vi stadig ikke , hvilke virksomheder der var indblandet , og hvilke foranstaltninger EU ' s institutioner har truffet over for dem og for at forebygge , at noget tilsvarende skal kunne ske .
<P>
Hvornr bliver denne sag endelig opklaret ?
Hvilke fremskridt er der sket i den fysiske kontrol af disse hjrisikoprodukter , s vi kan nre tiltro til , at skandaler af dette omfang ikke vil gentage sig ?
Jeg vil gerne understrege , at det ikke er et acceptabelt synspunkt , at kun forfalskning af mlkeprodukter , der har modtaget direkte sttte fra Fllesskabets fonde , berrer Fllesskabets finansielle interesser .
Hvis man flger den logik , s skal den landmand , der overskrider sin mlkekvote , af hensyn til Fllesskabets finansielle interesser straffes hrdt , men den virksomhed , der markedsfrer mlkeprodukter , der ikke er fremstillet af mlk , ikke skal straffes , selv om vedkommende skader Fllesskabets finansielle interesser meget mere .
<P>
Jeg synes ogs , at det for denne forordnings vedkommende er vigtigt at f udbredt listen over handels- og industrivirksomheder og de belb , som de modtager fra Landbrugsfonden til afstning af overskudsprodukter .
Jeg kan ikke forst , hvorfor en hvilken som helst procedure til afgrelse af licitationstilbud eller tildeling af et forskningsstipendium skal vre offentlig , med oplysninger om belb og deltagere , mens offentligheden , nr det drejer sig om multinationale virksomheder , der modtager undertiden endog meget anselige summer , ikke har ret til at vide , hvem de er , hvad de har modtaget og hvorfor .
En mindskelse af det demokratiske underskud i EU og en get tillid hos borgerne til EU ' s institutioner forudstter uundgeligt strre benhed og rimeligere procedurer .
Vi hber , at bde Rdet og Kommissionen vil benytte denne forordningsndring som en oplagt anledning til at udbedre indlysende mangler i beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
<SPEAKER ID=48 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil godt indledningsvis takke hr . Casaca for betnkningen , selv om Kommissionen ikke er enig i alle aspekter af den .
<P>
Jeg br mske understrege , at medlemsstaternes gennemfrelse af forordning 4045 / 89 generelt er tilfredsstillende .
Kommissionens forslag indeholder derfor kun tekniske ndringsforslag med henblik p at inflationsregulere referencebelb , ligesom det var tilfldet ved den seneste ndring i 1994 , forenkle medlemsstaternes rapporteringskrav og indfre en mulighed for at nedbringe antallet af kontroller i visse begrundede tilflde .
Det kan vre tilflde , hvor kontrolmyndigheder fra mere end n medlemsstat gr sammen om at kontrollere internationale virksomheder , der modtager EUGFL-sttte .
Som sagt er medlemsstaternes gennemfrelse af deres forpligtelser i henhold til denne kontrolforordning tilfredsstillende , men der er behov for nogle tekniske ndringer .
<P>
Lad mig understrege t vsentligt element : Forordningen er en kontrolforordning , ikke en forordning til bekmpelse af svig .
Kommissionen er derfor enig med Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked i , at artikel 37 , og ikke artikel 280 , er det mest passende retsgrundlag .
<SPEAKER ID=49 NAME="Schierhuber (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg gerne rette en virkelig hjertelig tak til ordfreren for hans arbejde .
Jeg bifalder Kommissionens forslag som helhed , fordi det tager sigte p en bedre bekmpelse af svig i landbrugssektoren .
For n ting skal st klart for os alle , og det er , at det isr er svig , der skader landmndene selv .
Ved hjlp af EUGFL-garantien finansieres landbrugsudgifter som f.eks. eksportrestitutioner , interventioner via de forskellige markedsordninger eller samfinansiering i forbindelse med ledsagende eller vrige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne uden for ml 1-omrdet .
<P>
Kommissren har allerede vret inde p det . Forordning 4045 / 89 vedrrer efterflgende kontrol af forretningspapirer hos virksomheder , der modtager landbrugssttte fra fllesskabsbudgettet , EUGFL-Garantisektionen .
Denne forordning udgr sledes det centrale element i bekmpelsen af svig i landbrugssektoren .
Jeg bifalder , at Kommissionen har stillet forslag om tilpasning og ajourfring af dette instrument .
Kontroller er vigtige , netop p det flsomme omrde landbrugssttte , for hele branchen ville lide uden dem .
<P>
Kriterierne for udvlgelse af de virksomheder , der skal kontrolleres , blev senest ndret i 1994 , men er ikke blevet tilpasset yderligere siden .
Der skal f.eks. tages hjde for den rlige inflationsrate .
Brugen af risikoanalyseteknik skal forbedres yderligere .
De modtagne stttebelb , der anvendes som kriterium for kontrol , skal forhjes , og den administrative hjlp skal forenkles .
Derfor er jeg meget taknemmelig for , at dette ogs skal finde sted p tvrs af medlemslande , for dermed kan vi opn en reduktion i kontrollerne p indtil 25 % , hvilket dog p ingen mde m fre til en forringelse af kontrollernes kvalitet , men derimod en mere mlrettet og risikoorienteret udvlgelse af de virksomheder , der kontrolleres .
<P>
Det er ndvendigt med en slagkraftig og koncentreret fremgangsmde inden for bekmpelse af svig .
Sledes bliver der fremover ogs anvendt elektroniske data og dokumenter i kontrollen , der oplyser om produktion og produkternes art .
Kontroller skal heller ikke fremover omfatte direkte betalinger til producenterne og de betalinger , der henhrer under Det Integrerede System for Forvaltning og Kontrol .
Afslutningsvis vil jeg gerne isr ppege , at der virkelig skal tages hjde for ndvendigheden af at skabe srlige rammebetingelser for dette , der er baseret p en flerrig tilgang , i forbindelse med kontroller og foranstaltninger eller projekter til udvikling af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hilser betnkningen velkommen .
Den kommer p det helt rigtige tidspunkt , og alle vil bestemt glde sig over den , for de fleste gr ind for frre inspektioner .
Det betyder dog ikke p nogen mde , at der aktivt skal opfordres til mindre omfattende kontroller .
Jeg er af den opfattelse , at hvis man skal have reel kontrol med EU ' s finanser , kan det kun ske p medlemsstatsniveau , fordi medlemsstaterne har mulighed for at flge kontrollerne til drs .
<P>
Jeg er helt enig med den forrige taler i , at langt de fleste folk i landbrugsindustrien , det vre sig i produktionen , p fabrikkerne eller p grdene , ikke begr svig .
Der vil imidlertid altid vre et lille antal personer i ethvert land , som er parate til at misbruge et system .
Jeg mener , at vi i Europa i hjere grad skal specialisere os . Vi skal vre klarere og mere specifikke med hensyn til at mlrette vores inspektioner til de omrder , vi inspicerer , for der er ingen tvivl om , at visse EU-midler kunne anvendes meget bedre i mange medlemsstater .
<P>
Det glder mig , at grnsevrdien skal hves .
Det er p tide , og endnu en gang vil jeg godt sige , at jeg mener , strstedelen af kontakterne skal overlades til medlemsstaterne , og at vi i Europa skal vre mere specifikke og mlrettede p de omrder , som vi nsker at inspicere .
<P>
Der er ingen , der nsker at opfordre til svig . Her i Parlamentet nsker vi bestemt ikke p nogen mde at lgge op til svigagtige handlinger , og der skal gres noget alvorligt ved dem , der hvor de findes .
Der skal alts vre god kontrol , men den skal vre mlrettet , den skal vre specifik , den skal vre relevant , og den skal ske p omrder , hvor der er opdaget misbrug .
Jeg mener bestemt , vi kan forbedre situationen , og jeg tror vi kan gre det ved at mlrette vores indsats mod de omrder , vi anser for mest srbare .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af min gruppe vil jeg gerne takke hr . Casaca for denne betnkning og give min klare sttte til den , ogs p de punkter , hvor Kommissionen mener , at der skal skelnes mellem kontrol- og svigbekmpelsesforanstaltninger .
Sidste r led vi iflge oplysninger fra Deres institution tab p 430 millioner euro p dette omrde , det vil sige ikke os , men dem , der sidder deroppe , nemlig skatteborgerne i Unionen .
<P>
Nr vi taler om , at vi skal reformere Europas landbrugspolitik , sdan som Kommissionen foreslog det for ikke lnge siden , for dermed - og fru Schierhuber har som landmand med rette gjort opmrksom p det , og her vil jeg gerne give hende min sttte - at bringe landbrugspolitikken tttere p borgerne igen , i dette tilflde ogs skatteyderne , m vi tage afstand fra sdanne spidsfindigheder som at skelne mellem , hvad der er kontrol , og hvad der er bekmpelse af svig .
<P>
Jeg mener derfor , Kommissionen gr klogt i at flge vores id , ordfrerens , Budgetkontroludvalgets id , og langt om lnge give den foreliggende foranstaltning et retsgrundlag , som sikrer beskyttelsen af de finansielle interesser .
<P>
Vi har ogs gjort os nogle tanker om , hvordan vi kan stoppe eksportrestitutionerne , isr hvad angr eksport af levende kvg .
De billeder , vi fr fra havnene ved Middelhavet , og som vores unge ogs ser , er alt andet end et flagskib for denne landbrugspolitik og alt andet end et flagskib for EU .
Vi m afskaffe det , og der har vret forslag herom i forbindelse med dette rs budget her i Parlamentet i dag .
Vi har ikke fet sttte fra Kommissionen , hvad angr det forelbige budgetforslag .
Det siger jeg klart og tydeligt . Forslagene vil vende tilbage , og s forventer vi mere samarbejde fremover , for vi ved netop som et Parlament , der arbejder med budgetkontrol , at dette system med eksportrestitutioner ikke kan sikres mod svindel .
Det er umuligt .
Det system med eksportrestitutioner p landbrugsomrdet , der praktiseres for jeblikket , er en invitation til svindlere .
Det er en opfordring , og det , jeg ser her , er en akademisk forhandling . Skal det nu vre traktatens artikel 37 eller artikel 280 ?
Det kan vi , mine damer og herrer fra Kommissionen , der oftere taler med de mennesker , der bor hos os , der er forbrugere hos os , og som betaler skat hos os , ikke tillade os fremover .
Derfor giver jeg min fulde sttte til ordfreren og hans betnkning .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Tak , hr. formand .
Jeg vil ogs gerne give hr . Casaca en kompliment p min gruppes vegne .
Jeg tilslutter mig hans utrttelige bestrbelser p at forbedre landbrugskontrollerne .
Nr denne politik er omstridt , og nr den europiske landbrugspolitik er omstridt , m vi i hvert fald srge for , at pengene gives godt ud .
<P>
Hvad er kernen i Kommissionens forslag ?
Det sigter mod at nedskre antallet af kontroller , men samtidig forbedre disse .
Vi hber , at sidstnvnte vil vre tilfldet , men alt skal selvflgelig bevises .
Vi vil overvge denne proces meget nje , hvilket jeg sttter .
Praksis vil vise det .
Tvivlen kommer Dem til gode , men jeg hber , at Deres prmisser virkelig er rlige .
<P>
En ting , som Parlamentet hele tiden har anmodet om , er fejlmargener for de enkelte sektorer i budgettet , og det glder ogs for landbrugsbudgettet .
<P>
Hvor stor er fejlmargenen f.eks. i mejerisektoren ?
Hvor stor er den i kornsektoren ? Hvor stor er den i tobakssektoren ?
<P>
Det store sprgsml er , om De kan fremskaffe disse tal ved hjlp af det andet system , for med Kommissionens nye bogholderisystem forventer vi , at disse tal vil komme til rette tid .
Revisionsretten har sagt , at den ikke vil vre i stand til at gre det .
Vi anmoder derfor Kommissionen om ca. hvert r at oplyse , hvad den anslede fejlmargen og den anslede forbedring er .
Det gr det muligt for os at bedmme forbedringer i Kommissionens kontrolprocedurer .
<P>
Et emne , som ikke er berrt , heller ikke i Kommissionens forslag , er , at vi har bemrket , at der lgges stadig strre vgt p politikken for landdistrikterne i kommissr Fischlers forslag .
Udgifter til denne politik er knyttet til god landbrugspraksis , hvilket er udmrket . Vi m inddrage miljet og den slags ting heri .
<P>
Men hvad er prcist god landbrugspraksis ?
Jeg tror , at god landbrugspraksis i Sverige mske i det store og hele er anderledes end god landbrugspraksis i Nederlandene , i Portugal , i Grkenland eller andre steder .
Det er det vsentlige .
Hvad der i et land betragtes som normalt , behver ikke vre det i et andet land .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer ndringsforslag 10 om offentliggrelsen af alle oplysninger om , hvad landbrugspengene bruges til .
<P>
I princippet kan jeg tilslutte mig det , men glder det ogs for alle andre dele af budgettet ? Nej , s vidt jeg ved , er det ikke tilfldet .
Derfor holder vi krudtet trt i jeblikket , og derfor vil vi ikke p det nuvrende stadium stemme for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg sttter ligesom mine gruppefller Kommissionens forslag , sledes som det er skrpet af hr . Casaca .
Som vi er vant til fra hr .
Casacas side , er det en meget grundig betnkning med gode henstillinger , og jeg synes , det er rgerligt , at Kommissionen ikke er i stand til at erklre , at den kan overtage alle hr . Casacas forslag , isr i betragtning af den brede sttte , disse forslag fr af Budgetkontroludvalget .
Et af aspekterne vedrrer forslagets retsgrundlag .
Som bekendt mener vi , at det br vre artikel 280 , fordi det hovedsageligt drejer sig om en god forvaltning af EU ' s finanser .
Det drejer sig ikke om for hundrede og syttende gang at give indrmmelser til landbrugslobbyen .
Landbrugssubsidierne er egentlig p en mde Unionens bedst bevarede hemmelighed .
Vi ved , at der sker en masse fejl .
S sent som i sidste uge fremgik det af Revisionsrettens beretning , at subsidier til olieholdige fr i stor stil misbruges , og alligevel ser det ikke ud til , at der gres ret meget ved det .
<P>
Det er absolut meget vigtigt , at vi fr indblik i disse finansielle strmme .
En del sttte ender nemlig ikke hos de sm landmnd , som det var hensigten , men hos store multinationale selskaber , hvilket hr . Casaca allerede har gjort rede for .
Alligevel m disse oplysninger ikke offentliggres .
De nederlandske medlemmer af partierne VVD og CDA i Den Liberale Gruppe og hos De Kristelige Demokrater , som for vrigt er godt reprsenteret i forhandlingen i dag , er modstandere af det .
Hvorfor ?
Bange for aktindsigt ?
Fru Maij-Weggen var Parlamentets ordfrer for betnkningen om aktindsigt .
Den Liberale Gruppe har altid betragtet aktindsigt som overordentlig vigtig .
Det kan alts ikke vre hindringen .
Er der alligevel noget andet , der gr sig gldende ssom egeninteresse og varetagelsen af deres baglands interesser ?
Modvilje mod , at pengestrmme bliver gennemskuelige , fordi det meget tydeligt ville bevise ndvendigheden af en reform af den flles landbrugspolitik ?
Jeg er bange for , at det er tilfldet .
<P>
Jeg synes ogs , det er rgerligt , at hr .
Mulder ikke vil sttte ndringsforslag 10 af hr . Casaca om indsigt i pengestrmmen under pskud af - for det er kun et pskud - at det , der ikke glder for andre politiske omrder , heller ikke br glde for landbrug .
Bag dette argument dkker hr . Mulder sig konstant .
Det har han gjort i de sidste par r , og det er ikke vejen fremad , isr ikke fordi landbrugsbudgettet udgr halvdelen af EU-budgettet .
Dette problem bliver endnu mere presserende efter udvidelsen .
Der kommer endnu flere virksomheder , og s bliver det endnu vigtigere , at vi ved , hvor alle pengene havner .
<P>
Landbrugspolitikken har i de seneste r antaget unskede former .
Subsidierne kommer ikke frem til dem , de er beregnet til .
Et eksempel herp , som blev nvnt s sent som i sommer , er den kendsgerning , at selv den nederlandske dronning modtager subsidier til at anlgge en oliventrsplantage i Italien .
Hvis der er nogen i Europa , som ikke har brug for disse penge , er det en af verdens rigeste kvinder .
Og det til trods for , at politikken vedrrende landdistrikterne i f.eks. Groningen i Nederlandene ikke har penge nok til at hjlpe sm landmnd med at holde sig oven vande .
<P>
Det viser , hr. formand , at denne politik ikke lngere er under kontrol , og at vi skal have indsigt i finansieringsstrmmen .
Det kan s igen tjene som grundlag for en grundig reform , endnu inden udvidelsen med nye medlemsstater .
Den er hrdt tiltrngt . Hr .
Casacas betnkning er et frste skridt i den retning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , Paulo Casaca , for kvaliteten i den betnkning , som han har lagt frem , men ikke mindst for den intense arbejdsindsats , som han har udfoldet som medlem af Europa-Parlamentet til fordel for strre gennemsigtighed i Fllesskabets regnskaber og procedurer .
Jeg mener , ligesom ordfreren , at Kommissionens forslag er acceptabelt , sfremt det virkelig kommer til at betyde en klar styrkelse af kvaliteten i Fllesskabets kontroller og procedurer , og Kommissionen umiddelbart forpligter sig hertil .
<P>
Kontrollen med Fllesskabets udgifter og finansieringsprocedurer er ulseligt knyttet til strre gennemsigtighed og rimelighed .
Det er alts p disse punkter , Kommissionen og Parlamentet br koncentrere deres vsentligste bestrbelser .
Vi kender alle mngden og omfanget af den svindel , der er foreget - trods dette kontrolsystem - og derfor er intet af det , som vi kan gre for at forbedre systemet , gratis eller overfldigt .
Kommissionen i srdeleshed og EU i almindelighed kan kun vinde ved , at borgerne fr adgang til oplysningerne , alle oplysningerne , og at offentligheden p den mde fr kendskab til , hvem der isr nyder godt af de flles garantisttteordninger .
<P>
Vi ser med forventning frem til , at de lfter , som landbrugskommissren har afgivet p dette felt , hurtigt bliver frt ud i livet .
Jeg vil ogs gerne sttte ordfrerens forslag om at ndre retsgrundlaget fra artikel 37 til artikel 280 i traktaten .
Det er en meget betydningsfuld ndring , som giver den allerhjeste prioritet til beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Til slut vil jeg gerne erindre om , at fairness i international handel er et uvurderligt gode p mellemlang sigt , og , ikke mindst , at ingen konomisk sektor er statisk eller sig selv nok .
Den skade , der kan ramme tredjelande p grund af beskyttelsesforanstaltninger eller uklarhed omkring procedurer eller anvendelse af regler , vil fr eller siden falde tilbage p den , der gr en sdan adfrd til almindelig praksis .
At en kommende reform af den flles landbrugspolitik skal omfatte disse og lignende principper , anser vi for absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Da vi har god tid inden afstemningstiden , kan medlemmerne nu tage ordet efter " catch-the-eye " -proceduren , selv om de ikke er skrevet p talerlisten .
<SPEAKER ID=56 NAME="Casaca (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke alle de kolleger , der har vret s venlige at omtale det arbejde , som vi har udfrt p dette omrde , og sige , at Budgetkontroludvalget ud fra dette synspunkt faktisk har virket srdeles godt .
Vi har alle haft den samme grundopfattelse , nemlig at de finansielle interesser skal beskyttes , og vi har i den henseende udfrt et egentligt kollektivt arbejde .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg ogs gerne takke kommissren for den opmrksomhed , som hun har vist denne betnkning , men jeg m ogs sige , fru kommissr , at Deres indlg har rejst nogle sprgsml , som jeg finder det srdeles vsentligt at f afklaret .
Med formandens accept vil jeg derfor gerne stille Dem fire meget konkrete sprgsml , som denne betnkning trkker frem :
<P>
For det frste siger De , at artikel 280 kun vedrrer svindel , og at denne forordning handler om kontrol .
Fru kommissr , det er ikke frste gang , jeg hrer dette fra Kommissionen , men jeg fler trang til at sige , at Kommissionen mske skulle lse det , der str i artikel 280 , med strre opmrksomhed .
Den pgldende artikel - og her overstter jeg frit fra den engelske udgave - siger nemlig allerede i stk . 1 , at " Fllesskabet og medlemsstaterne bekmper svindel og enhver anden ulovlig aktivitet , der skader Fllesskabets finansielle interesser " .
Det er derfor krystalklart , at vi med ordlyden i artikel 280 ikke kun har med svindel at gre , men med indsats mod enhver form for ulovlig aktivitet , der skader Fllesskabets finansielle interesser .
Det er derfor krystalklart , at denne forordning falder helt inden for denne beskyttelses rammer , og jeg kan da ogs konstatere , at den langt overvejende del af de retssager , som Fllesskabet har frt for at f tilbagebetalt midler , er foreget med henvisning til denne forordning .
Jeg tror , at omkring tre fjerdedele af disse retssager og tre fjerdedele af de berrte midler falder ind under denne forordning .
Hvordan kan Kommissionen s sige , som den gr , at det her ikke har noget at gre med artikel 280 , nr denne forordning ganske enkelt udtrykker det , der str i artikel 280 ?
<P>
For det andet siger De , at denne forordning har fungeret tilfredsstillende .
Jeg tror ikke , at vi kan se p denne forordning - som jeg allerede har sagt - adskilt fra de andre forordninger og fra den samlede lovgivning , der skal beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
I denne sammenhng vil jeg derfor gerne endnu en gang erindre Dem om den skandale , som jeg nvnte i mit frste indlg , skandalen om det smr , som blev forfalsket af den napolitanske Camorra , og som involverede store europiske mejerivirksomheder i nsten alle de store EU-lande .
Det er en skandale , der startede i 1995 , der omfattede mindst 35.000 ton forfalsket smr , og som frst blev stoppet i 2000 , s der alts blev forfalsket 35.000 ton smr gennem fem r med deltagelse af store virksomheder i Frankrig , Tyskland , Belgien og sandsynligvis ogs andre lande .
Og aldrig lykkedes det for Kommissionen i kraft af denne forordning at fatte noget som helst om smrforfalskningen .
Der mtte en lokal undersgelse til , fra det italienske politi , fra Napoli , for at f sat gang i afdkningen af denne skandale .
Nu er vi s i 2002 , og vi ved stadig ikke , hvilke virksomheder der er indblandet , og hvad Kommissionen har tnkt sig at gre ved disse virksomheder .
Jeg beder undskylde mange gange , men dt finder jeg virkelig ikke tilfredsstillende .
Jeg finder det ikke tilfredsstillende , at forfalskningen af fdevarer nsten er fordoblet fra 2000 til 2001 , hvilket jo eksempelvis er endnu et forhold , som pressen har omtalt , og som Kommissionen indtil videre ikke har bengtet .
Det finder jeg i hvert fald ikke tilfredsstillende .
<P>
For det tredje , fru kommissr , har vi sprgsmlet om gennemsigtighed .
Jeg har hrt Dem g ind for gennemsigtighed - og med rette - i de mest forskellige sammenhnge .
Derfor forstr jeg da heller ikke , hvorfor Kommissionen , og alts ogs kommissren , nr vi nr til dette punkt , ikke mere gr ind for gennemsigtighed .
Hvordan kan det vre , at vi kan g p internettet og f.eks. se , hvem der har ansgt om stipendier fra Fllesskabets videnskabsprogram , og hvem der har modtaget disse stipendier , men vi kan ikke f at vide , hvilke multinationale virksomheder det er , der modtager millioner og millioner af euro i sttte til eksport af europiske overskudsfdevarer eller for at afstte dem p det indre marked ?
Hvorfor er det en statshemmelighed ?
Hvorfor fortller Kommissionen ikke , hvilke virksomheder det er , der fr sttte ?
Og hvor meget ?
Og hvorfor ?
Hvad er det , der ikke m komme frem ?
Og her er , som vores kolleger allerede s udmrket har sagt , vores problem ikke kun Kommissionen , men faktisk vores kolleger i PPE og hos De Liberale , for de har heller ikke endnu villet acceptere , at denne bestemmelse , som jeg synes er udtryk for helt elementr gennemsigtighed , kommer med i forordningen .
<P>
Til sidst , fru kommissr , vil jeg gerne sprge Dem om , hvordan beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser skal defineres .
Man har defineret det sdan , at forfalskning af mlkeprodukter kun er et problem for Fllesskabet , hvis gerningsmndene modtager sttte fra Fllesskabet .
Hvis de ikke modtager en sdan sttte , er det alts ikke noget problem for Fllesskabet . Det er jo fuldstndig absurd , fru kommissr .
Hvis nemlig en mlkeproducent overskrider sin referencemngde - alts producerer mlk - og den mlk ikke modtager sttte , tillader Fllesskabets regler den industri , der opkber hans mlk , straks at tilbageholde overskuddet . Endnu inden der er konstateret en kvoteoverskridelse , sker der alts tilbageholdelse af penge for at betale en bde p kvoten .
Mlkeproducenten har alts endnu ikke overtrdt nogen regler og heller ikke get mlkeproduktionen , men vedkommende bliver alligevel frataget penge .
Det er , hvad der sker for en mlkeproducent .
Hvis vi har en fabrikant , der " sammenflikker " mlkeprodukter , alts laver smr uden mlk , laver smr med de mest forskellige ting , der p ingen mde burde anvendes i fdevarer , med helt kunstige ting , s fr jeg den besked fra Fllesskabet , at det ikke er vores problem , medmindre Fllesskabet har ydet eksportsttte .
Det giver jo slet ikke mening !
Men det er Fllesskabets doktrin , og det er den doktrin , som man har forsvaret over for Budgetkontroludvalget , r efter r , og det er det stadig .
Jeg kan ikke acceptere det , fru kommissr !
Jeg vil gerne have , at De ogs giver os en god forklaring p , hvorfor dt er Kommissionens holdning , for jeg kan ikke forklare det for nogen !
Jeg kan ikke forklare landmndene i den region , som jeg reprsenterer , sdan noget , for der er ikke nogen mulig forklaring , s derfor vil jeg gerne have , at Kommissionen giver os en god begrundelse for denne forskel .
<SPEAKER ID=57 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil godt takke medlemmerne af Parlamentet for deres interessante taler - jeg har lrt meget , bl.a. om ligebehandling af den belgiske dronning og om olivendyrkning .
<P>
Det er berettiget , at hr . Casaca udtrykker bekymring vedrrende uregelmssigheder .
Jeg vil lige ppege , at kontrol i henhold til forordning 4045 / 89 frer til rapportering af et hjere antal uregelmssigheder til OLAF og til identifikation af og opflgning p sager , som hr . Casaca henviste til .
Det er meget vigtigt .
<P>
Jeg vil klarlgge Kommissionens holdning til nogle af ndringsforslagene og prve at besvare hr . Casacas fire sprgsml .
<P>
Det frste drejer sig om retsgrundlaget .
Jeg vil sige tre ting i den forbindelse .
For det frste er forordning 4045 / 89 en kontrolforordning , ikke en forordning til bekmpelse af svig .
Derfor er artikel 37 det mest passende retsgrundlag .
For det andet er der tale om tekniske ndringsforslag , og der er ingen begrundelse for vsentlige ndringer p dette tidspunkt .
For det tredje mente hr . Casacas eget udvalg - Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked - p grundlag af rd fra Parlamentets Juridiske Tjeneste , at artikel 37 var det mest passende retsgrundlag .
Det er meget vigtigt for alle parter , at der skelnes mellem kontrol og bekmpelse af svig .
Derfor afviser Kommissionen dette ndringsforslag om retsgrundlaget .
<P>
ndringsforslag 2 , 3 og 4 er en udvidelse af eller en mindre styrkelse af de eksisterende bestemmelser , og de kan accepteres af Kommissionen .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 5 , skal jeg understrege , at eftersom medlemsstaterne allerede skal sende Kommissionen en oversigt over modtagere , er denne del af ndringsforslaget overfldig .
Kommissionens tjenester har efterprvet de metoder , medlemsstaterne anvender til beregning af minimumsantallet af kontroller , og fundet dem tilfredsstillende .
Derfor afviser Kommissionen dette ndringsforslag .
<P>
Vi kan godt g ind for ndringsforslag 6 , om end det synes at vre overfldigt .
<P>
ndringsforslag 7 ligger uden for rammerne af et teknisk ndringsforslag og ville medfre en strre ndring i forholdet mellem medlemsstaterne . Det kunne ogs have vsentlige juridiske virkninger .
Kommissionen er ikke imod ndringsforslaget som sdan , men i betragtning af de juridiske og politiske forhold er det et sprgsml , som skal tages op p horisontalt niveau , og derfor afviser Kommissionen det .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 8 og 9 s nsker Budgetkontroludvalget , at Kommissionens ansatte skal udfre et vist antal kontroller hvert r , n i hver medlemsstat samt en multinational kontrol .
Ved fordeling af sin kontrolindsats anvender Kommissionen risikoanalyse .
Denne fremgangsmde krves og understttes af Revisionsretten og Parlamentet .
ndringsforslag 8 og 9 ville medfre en drastisk begrnsning af effektiviteten af enhver risikoanalyse p grund af den mngde arbejde , der ville skulle udfres hvert r .
Revisionstjenesten hos Generaldirektoratet for Landbrug er ansvarlig for kontrollen af mange tiltag , og man kan ikke forlange , at de udfrer alle de kontroller , som krves i henhold til disse ndringsforslag - uanset om der er tale om en hj risiko eller ej .
<P>
Desuden har nogle medlemstater n kontroltjeneste , andre har flere , og der kan vre vanskeligheder nogle steder , men ikke andre steder .
Iflge ndringsforslag 8 skal der vre n kontrol pr. medlemsstat pr. r uanset omstndighederne . Der tages dermed ikke hjde for identificerede risici , og der bruges knappe ressourcer p lavrisikokontroller .
Hvis Parlamentet insisterer p at afvige fra denne professionelle tilgang til revision , ville det i realiteten ogs krve , at Kommissionen bevilger yderligere budgetmidler til ansttelse af de ndvendige medarbejdere .
<P>
Endelig henviste hr .
Casaca til hr . Cunhas ndringsforslag vedrrende offentliggrelse af en oversigt over modtagere .
Kommissionen arbejder for benhed og gennemsigtighed , men mener ikke , at dette forslag er klogt .
Programmet kan blive vedtaget op til 12 mneder fr , visse kontroller gr i gang , og det kan ikke vre god praksis at give en modtager 12 mneders varsel om kontrol .
I vrigt forbyder forordning 4045 / 89 brugen af navneoplysninger p den mde .
S vidt jeg har forstet , er der ogs et sprgsml om den praktiske mulighed for at udlevere nogle af oplysningerne p en meningsfyldt mde .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Hvad angr det specifikke sprgsml om smr , kan jeg ikke p stende fod redegre for alle detaljerne .
Jeg foreslr , at De sender Kommissionen et skriftligt sprgsml om dette emne .
Vi kan s opdatere Dem om de skridt , der er taget .
<P>
De mere generelle politiske sprgsml m vi vende tilbage til , for jeg vil godt begrnse mine kommentarer til det foreliggende forslag .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af den lejlighed , De nvnte fr , fordi vi har lidt mere tid i dag .
Der foreligger et forslag fra Kommissionen , der er blevet diskuteret bredt i den europiske offentlighed , nemlig hvordan man skal reformere landbrugspolitikken .
Fru kommissr , nu siger vi til Dem , hvilke delomrder af landbrugspolitikken der skal ndres efter Budgetkontroludvalgets mening .
Vi kender Deres argumenter .
Naturligvis er der , hvad angr retsgrundlaget - artikel 37 eller artikel 280 , som vi har foreslet - ikke kun tale om et akademisk sprgsml .
Det handler om , hvor meget offentlighed der skabes inden for landbrugspolitikken .
Sidder Parlamentet virkelig med ved bordet ? Ja eller nej ?
Det er alt dette , det handler om .
Det er det , vi vil have , det skylder vi ogs vores borgere .
<P>
Da jeg tidligere sagde , at vores nuvrende system med eksportrestitutioner ikke kan sikres mod svindel , burde Kommissionen jo egentlig lytte opmrksomt , hvis den da tager beskyttelsen af de skattepenge , vi indkasserer i medlemsstaterne , alvorligt .
Jeg hrer ingen reaktion fra Kommissionens side . Tvrtimod !
Nr jeg ser p det forelbige budgetforslag for nste r , s har vi et meget flsomt omrde - jeg har nvnt det tidligere - nemlig subsidierne til eksport af levende kvg .
Her m jeg sige , at vi har et s uigennemsigtigt budget , at vi som Parlament m bruge al vores dygtighed for at lirke disse eksportrestitutioner ud af det , og de har ikke engang deres egen kreditpost !
Vi vil forsge at f en i regnskabsret 2003 , s vi kan se lidt mere klart , fru kommissr .
<P>
Tilbage til kvget .
Jeg kan se , at tallene er strre for nste r end for i r , alts en politik , der lige njagtig er i modstrid med det , vi egentlig nsker - ud med eksportrestitutionerne , isr i tilflde hvor levende dyr m lide , sdan som det var tilfldet tidligere , og hvor Kommissionen ikke er i stand til at garantere en indholdsmssigt korrekt gennemfrelse af de pgldende direktiver .
<P>
Fru kommissr , i dette rs budget har vi allerede en aftale mellem finansministrene og Parlamentet om , at Kommissionen senest den 31. maj skulle fremlgge en rapport om korrekt gennemfrelse af dyretransportdirektivet i medlemsstaterne og antallet af straffe , som Kommissionen har mttet plgge de medlemsstater , der eventuelt har handlet i modstrid med direktivet .
Vi har endnu ikke modtaget noget . Vi har ingenting !
Hvordan skal vi g i gang med tingene , nr De ganske enkelt ngter at gre noget ?
Vi vender tilbage til det .
Det ville glde mig meget , hvis vi i det mindste forlod denne forhandling i visheden om , at vi snarest ville f en rapport fra Deres institution .
<P>
Alts endnu en gang : De forflger i jeblikket en politik , der er i modstrid med vores interesser .
De forhjer eksportrestitutionerne , i hvert fald hvad angr kvg .
S kan De ikke overdrage ansvaret for disse usigelige lidelser hos levende dyr , som vi eksporterer til Mellemsten , til nogen . Det ansvar m De selv ptage Dem !
Hvis De mener , at kontrollerne i medlemsstaterne som helhed egentlig er tilfredsstillende , vil jeg gerne gentage flgende : Sidste r konstaterede vi 430 millioner tilflde af uregelmssigheder og svig .
Jeg ved ikke , hvordan vores medborgere i Unionen fortolker Deres redegrelser desangende .
<P>
Endelig ved jeg ikke , om De ogs reprsenterede os - jeg var ikke til stede i Johannesburg - men fru kommissr , blev det ikke gjort klart for os dr , at denne form for eksportrestitutioner , denne form for landbrugspolitik , denne form for subsidier i sidste ende bidrager massivt til den omfattende elendighed , vi oplever i store dele af verden ? Ja , s finder vi igen en eller anden form for hjlp , en eller anden form for almisse i vores budget .
Men det er jo et faktum ! Og nu frer De en politik , der er i modstrid med disse landes interesser og isr med de europiske skatteborgeres interesser .
<P>
Lad det nu venligst ikke blive ved forkyndelser !
I dag havde De chancen for at vise Deres gode vilje med nogle f , sm skridt i retning af Europa-Parlamentets forslag . Det blev ikke tilfldet , heller ikke hvad gennemsigtighed angr .
Her skjuler De Dem fortsat bag nogle paragraffer . Det kan vi ikke .
Vi vil nemlig gerne genvlges af vores medborgere . Derfor m vi stille Deres forestilling om landbrugspolitik op imod vores .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , da vi alle gr udfald mod den flles landbrugspolitik , vil jeg ogs godt lgge et par fakta p bordet .
<P>
I Det Forenede Kongerige var der i weekenden en stor demonstration - Liberty and Livelihood - hvor tusinder af mennesker samledes i London for at protestere mod diverse problemer p landet .
Det , der imidlertid ikke rigtig kom frem , var , hvordan landet modtager kmpesubsidier .
Landbruget modtager srdeles store tilskud i forhold til enhver anden branche i EU .
Nr 40 % af EU ' s budget gr til 5 % af befolkningen , er der tydeligvis behov for en gennemgribende reform .
<P>
For mig virker det imidlertid underligt , at der er to omrder , der ikke berres i forbindelse med denne reformproces , nemlig det skandalse EU-sukkermarked , hvor ublu priser i hele EU gr det muligt for folk at udnytte et efter min mening meget korrupt styre , samt den skandalse tobaksindustri , hvis eksistens m opfattes som et komplet paradoks , i en tid hvor EU prver at fremme sundhedstiltag .
<P>
Det er centrale omrder .
Men det vigtigste sprgsml her i dag er gennemsigtighed .
Hvordan kan det vre , at jeg kan g ind p et websted og finde ud af , hvad hver eneste euro af midlerne fra regionalpolitikken og strukturfondene gr til , men jeg kan ikke gre det samme , nr det glder den flles landbrugspolitik ?
Den mulighed findes ikke , men jeg ser gerne at den skabes .
Det er et sdant forhold , Europas skatteborgere skal have til modtagerne af midlerne . P den mde kan vi mske se , hvor meget prins Charles , dronning Elizabeth og resten af det britiske kongehus modtager i sttte under den flles landbrugspolitik .
<P>
Vi skal gre noget ved sagen .
Det er afgrende , at vi fr sttte fra de mennesker her i Parlamentet , som gang p gang taler for gennemsigtighed .
Det er det , vi beder om .
Kommissionen m arbejde meget tttere sammen med medlemsstater i hele EU om at sikre dette .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Landbrugssubsidier udgr en enorm andel af EU ' s budget .
Det er en kendsgerning .
I de sidste 20 r har jeg hrt rster om , at den andel skal formindskes , men det gr srdeles langsomt .
Som medlem af Europa-Parlamentet er jeg bitter , og jeg er meget skuffet over , at Parlamentet stadig ikke har kontrol over situationen .
Nr hr . Casaca s forsger - i det mindste p grundlag af de befjelser , som vi klart har , nemlig p budgetomrdet - at f indblik i hele denne subsidieordning , fr vi ikke just tilfredsstillende svar af Dem .
<P>
De lader Dem benbart som kommissr affrdige med det , De fr hvisket i ret af de bureaukrater , som De i revis har haft omkring Dem , og som det i revis er lykkedes at fratage Parlamentet en direkte medindflydelse .
For vi vil have kontrol med landbrugspolitikken , eksportsubsidierne og mden , hvorp disse subsidier fordeles .
Vi nsker , at udnyttelsen af den tredje verden bringes til ophr .
Jeg tilslutter mig fuldstndigt det , som hr . Bsch og fru Morgan sagde derom .
Da jeg var i Johannesburg , skammede jeg mig , da jeg s , hvordan vi med vores subsidier ringer med ddsklokkerne for en rkke lande , som kun har f midler til at overleve .
Der er et par af dem , som kun har sukker at eksportere , og det er lykkedes os at opretholde de elendige subsidier til vores sukkerstorfabrikanter takket vre vores medlemsstater .
<P>
Parlamentet har i Udvalget om Udvikling og Samarbejde besluttet , at dette skal ophre .
Men ubemrket har der sneget sig et ndringsforslag ind , og det er derefter p plenarmdet vedtaget alligevel at opretholde disse landbrugssubsidier til sukker .
Der er her nvnt utallige eksempler .
Som demokratiske reprsentanter for vores borgere nsker vi at f kontrol med disse subsidier .
Jeg kan heller ikke f forklaret , hvordan det lykkes Europa at uddele overfldige og skadelige subsidier , selv om vi egentlig har pligt til at vre solidariske med den tredje verden .
Jeg var for nylig i Botswana , hvor de foruden diamanter kun har lidt kvg at eksportere .
Vi har indget en aftale derom .
Der er s mange lande i Afrika , som nsker at drive retfrdig handel med os . Alligevel giver vi stadig ingen muligheder for det .
<P>
Til sidst gr jeg opmrksom p , at foruden landbrugssubsidierne ogs eksportsubsidierne til levende dyr er en skndsel , som vores offentlighed ikke vil acceptere .
Og De forger dem !
Det kan De da ikke !
Jeg tilslutter mig derfor gerne vores kollegers indtrngende opfordring .
Jeg var selv i nogen tid medlem af Budgetkontroludvalget , og jeg har stor respekt for mine kolleger og for deres betnkninger .
Jeg lser dem altid med meget stor interesse , men jeg vil gerne have , at der nu omsider sker forandringer .
Vi er her jo ikke for at holde subsidierne i gang . Vi er her for at skabe retfrdighed .
<SPEAKER ID=61 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det er nu ved at blive rigtig interessant , og vi har skabt en lang dagsorden , der dkker alt fra den flles landbrugspolitik til benhed og gennemsigtighed , dyretransporter , Johannesburg og endda rvejagt i Det Forenede Kongerige . Forhandlingen vedrrer jo miljet , s jeg fler mig fristet til at g ind i alle disse diskussioner og give udtryk for min personlige mening .
Jeg vil dog ogs prve at vre loyal over for dem , der har sendt mig , og jeg vil overlade nogle af de budgetmssige sprgsml til hr . Fischler , der kommer i eftermiddag og deltager i budgetforhandlingen .
S hvad angr den nrmere diskussion om opflgningen p den flles landbrugspolitik , hber jeg , De forstr , at det ikke er mit omrde .
Jeg overlader det til hr . Fischler at besvare alle disse sprgsml .
Jeg m dog sige , at jeg deler mange af Deres bekymringer og synspunkter med hensyn til , hvordan man styrker disse regler og sikrer , at der sker en budgetmssig opflgning af reformerne .
<P>
Jeg kan ikke sige , at jeg altid har vret stolt over at reprsentere EU , nr det drejer sig om landbrugssttte , men nu kan vi i hvert fald sige , at vi tager et skridt i den rigtige retning med revisionen af den flles landbrugspolitik .
Jeg tror nogle gange , man " retter bager for smed " , hvor kritikken i stedet burde rettes mod nogle af medlemsstaterne , der ikke altid er lige villige til at reformere den flles landbrugspolitik og g i den rigtige retning .
Vi ved , hvad vi skal gre for at gre udviklingslandene glade .
Vi ved , at vi skal belnne kvalitet frem for kvantitet og dermed fremme folkesundheden .
Vi ved , at vi er ndt til at beskytte og genoprette voksesteder og natursystemer og modvirke tabet af biodiversitet .
Vi ved ogs , at vi er ndt til at forbedre arealforvaltningen ved hjlp af get udvikling af landdistrikter osv .
Vi skal ogs sikre os , at vi fokuserer mere p kvalitet end p at skabe overproduktion og et fuldstndig sygeligt system .
<P>
Som jeg har nvnt , har vi taget et skridt i den rigtige retning med revisionen af den flles landbrugspolitik .
Vi skal fortstte drftelserne med medlemsstaterne , for mange af disse ansvarsomrder skal deles med medlemsstaterne , herunder beskyttelsen af dyrs velfrd . Jeg skammer mig lige s meget som De , nr vi ser disse billeder og fremgangsmder , og dem skal der ganske enkelt sttes en stopper for .
<P>

Jeg mener ogs , at nogle af de foranstaltninger , der foresls i revisionen , herunder revisionssystemer osv. og krav om krydsoverensstemmelse som betingelse for konomisk sttte , kan bidrage til at forbedre dyrs velfrd , foruden andre faktorer i den flles landbrugspolitik .
<P>
Selv om jeg deler Deres bekymringer og finder det velanbragt , at De ppeger disse problemer , er vi ndt til at tage hele den debat p et andet tidspunkt . Jeg vil overlade det til hr .
Fischler at besvare sprgsml om de budgetmssige konsekvenser af den flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg indbyder Dem med stor fornjelse til morgendagens forhandling om opflgningen p topmdet i Johannesburg . Det er afgjort et af de vigtige sprgsml .
Mange af drftelserne i Johannesburg blev delagt p grund af landbrugssttten , og det problem er vi ndt til at behandle fr eller senere .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p det , der er blevet sagt .
Jeg glder mig blot meget over , at jeg ankom tidligere til plenarforsamlingen for at arbejde her i fred og ro og s blev vidne til en interessant forhandling .
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Dem med , at De tillod og muliggjorde det , og med , at de har foreget med et godt eksempel over for Deres kolleger i Prsidiet , som kunne gre det samme i fremtiden .
rgerligt , at der var s f kolleger til stede . Men hvis det rygtes , vil der mske vre flere til stede i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres pne ord , hr . Swoboda .
Jeg kan forsikre Dem og de vrige medlemmer om , at hele Prsidiet nu efter ndringen af forretningsordenen forsger at sikre , at forhandlingerne i plenum fr netop det indhold , som De taler om .
<P>
Det er hele Prsidiets politik , og jeg synes allerede , det er tydeligt , hvordan forhandlingerne i plenum kan blive endnu bedre end tidligere .
<SPEAKER ID=64 NAME="Van Hulten (PSE).">
) Hr. formand , jeg synes , at hr . Swobodas glimrende forslag skal ses i sammenhng med hele debatten om " catch the eye " -proceduren .
I eftermiddag har vi en budgetforhandling , hvor denne procedure vil blive anvendt .
Mske kan Prsidiet og formandskabet ogs overveje at formalisere reglen , s alle forhandlinger , der afsluttes fr tiden , slutter med " catch the eye " -proceduren .
<P>
Jeg er enig med hr . Swoboda i , at det er en fremragende fornyelse .
Det gr forhandlingen mere livlig , og det betyder ogs , at folk i den officielle loge har noget at se p og lytte til i den sidste halve time i stedet for en tom sal .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Tak , hr. van Hulten .
Jeg kan forsikre Dem og de vrige medlemmer , som er til stede , om , at jeg vil forelgge Prsidiet Deres bemrkninger , njagtigt som De har formuleret dem her .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.50 i afventning af afstemningstiden )
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Theato (PPE-DE)">
Hr. formand , m jeg bede Dem om at give ordfreren for dette omrde i Budgetkontroludvalget ordet , s han kan sige et par ord i anledning af betnkningen ?
Ordfreren er hr . Mulder .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Hr . Mulder , jeg giver Dem undtagelsesvis ordet , da jeg forstr , at De har udfrt arbejdet p vegne af udvalgsformanden .
<SPEAKER ID=71 NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , det er ikke altid sdan , at Parlamentet kan give Kommissionen en kompliment , men denne gang vil jeg alligevel gre det .
Landbrugspolitikken i EU er omstridt , og nr det forholder sig sdan , uanset hvad grunden er , skal vi frst og fremmest sikre , at der er ordentlig kontrol med anvendelsen af pengene .
Hidtil har Kommissionen kunnet kontrollere disse penge to r efter afslutningen af regnskabet .
Parlamentet foreslog sidste r i et beslutningsforslag , at denne periode forlnges til 36 mneder .
Det rettede Kommissionen sig meget hurtigt efter , og derfor fortjener den en kompliment .
P dette stadium kan vi kun hbe , at Rdet nu imdekommer Parlamentets og Kommissionens nske om at forbedre kontrollen med landbrugsudgifterne .
<SPEAKER ID=73 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , i juni sidste r havde vi et forslag fra Kommissionen om forordningen om statistik over erhvervsstrukturer til frstebehandling med henblik p at supplere denne med to sektorspecifikke bilag , hvoraf det ene vedrrer kreditinstitutter og det andet pensionsfonde , og med henblik p samtidig at udvide forordningens anvendelsesomrde til ogs at omfatte vrige finansielle institutter , pensionsfonde samt kredit- og forsikringsaktiviteter .
Endelig bliver der til statistikken over industrielle virksomheder tilfjet to nye miljrelaterede oplysninger .
Statistikkerne over erhvervsstrukturer vedrrende kreditinstitutter , pensionsfonde og vrige virksomheder , der tilbyder finansielle tjenesteydelser , er ndvendige for at kunne vurdere det indre marked for finansielle tjenesteydelser , for at kunne sikre makrokonomiske statistikker og overvge stabiliteten i EU ' s finansielle system .
Oplysningerne om industriens udgifter til miljbeskyttelse udgr et vigtigt instrument for politikerne til at vurdere omkostningerne til overholdelse af miljlovgivningen , inklusive indvirkningen p virksomhedernes konkurrenceevne , og til at kontrollere , om princippet om , at forureneren betaler , flges .
<P>
Efter frstebehandlingen tog jeg som ordfrer i juli 2001 kontakt til det dengang nye rdsformandskab i hbet om at f en flles holdning fra Rdet hurtigt . Det var imidlertid for ambitist .
Belgierne havde tilsyneladende glemt os , og ved slutningen af det spanske rdsformandskab forel den flles holdning s endelig .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet trods den skaldte sommerpause har givet mig lov til at fremlgge min betnkning ved andenbehandling efter knap tre mneder .
Jeg kan have forstelse for de vanskeligheder , de forskellige medlemsstater har med at fremlgge bindende oplysninger vedrrende pensionsfonde , men Rdet har godkendt fire ndringer fra vores side , og jeg foreslr , at Parlamentet tilslutter sig det .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , det gr mig ondt , at mine kolleger bliver lidt nervse , men i betragtning af vores nye , komiske forretningsorden lgger jeg da vgt p at sige , hvad det drejer sig om her .
Det er nemlig slet ikke teknisk !
Siden 1999 har Den konomiske og Monetre Union vret en realitet i eurozonen , og det , Kommissionen fremlgger for os nu , er et forsg p at f bedre statistikker , s Den Europiske Centralbank ikke trffer de forkerte beslutninger p grundlag af utilstrkkelige og drlige statistikker .
<P>
Det forslag til forordning , vi har liggende foran os , tager sigte p at forbedre kvaliteten af disse statistikker , for det frste idet fristerne for kvartalsvis indberetning af de vigtigste nationalregnskabsaggregater reduceres fra fire mneder til 70 dage , for det andet idet forskellige undtagelsesregler for medlemsstaterne ophves , for det tredje idet beskftigelsesdataene beregnes i n enhed , nemlig de ydede arbejdstimer .
Disse ndringer er ndvendige for at kunne rde hurtigt over s njagtige BNP-statistikker som muligt .
Sledes har bankernes nationalkonomer i revis advaret om , at utilstrkkelige konomiske statistikker kan fre til fejl i den monetre politik .
Eugenio Domingo Solans , medlem af Den Europiske Centralbanks direktion , har til en tysk avis udtalt , at der skal vre relevante statistikker for euroomrdet .
Det har beslutningstagerne i den europiske konomi , de finansielle markeder og i sidste ende borgerne i Den konomiske og Monetre Union interessere i .
Der forestr dog stadig meget arbejde .
Kommissionen er f.eks. nu om dage tvunget til at foretage de frste BNP-vurderinger for eurozonen og EU p grundlag af ufuldstndige oplysninger , hvilket underminerer disse indikatorers plidelighed og kan have en ugunstig indvirkning p de finansielle markeder og isr p centralbankerne , og hr . ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=77 NAME="Goodwill (PPE-DE)">
Hr. formand , denne betnkning vedrrer N1-kretjer , som er Kommissionens jargon for varevogne .
Det er af interesse for den mest berygtede blandt britiske bilister - white van man - det vil sige en person , der befinder sig i en Ford Transit-varevogn , men tror , han er Michael Schumacher .
Jeg ved godt , at dette er et srligt britisk fnomen , for her p kontinentet - og ikke mindst i Italien - tror enhver bilist , at han er Michael Schumacher .
<P>
Betnkningen er hovedsageligt teknisk og vedrrer testning af CO2-udslip fra disse kretjer .
Det er lykkedes mig at f indfjet undtagelser for mindre producenter af specialkretjer , frst og fremmest ambulancer , og jeg har indfrt begrebet kretjsfamilier for at gruppere de tusindvis af kretjer , der fremstilles i forskellige varianter .
<P>
N1-kretjer er vigtige for os alle , fordi vi sandsynligvis foretager vores nstsidste rejse i et N1-kretj , det vil sige en ambulance .
Men det vil sikkert glde Dem at hre , at der ogs er indfjet en undtagelse for det kretj , hvori vi foretager vores sidste rejse , for rustvogne er ligeledes undtaget fra direktivet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Det er mig en stor fornjelse som skotte at kunne sige velkommen til Europa-Parlamentet til sir David Steel , formand for det skotske parlament , der har taget plads i den officielle loge .
<P>
Sir David skal holde en rkke mder med Europa-Parlamentet og flge dets aktiviteter .
De skal vre hjertelig velkommen , sir David , og vi nsker Dem et godt og udbytterigt ophold .
<SPEAKER ID=83 NAME="Evans, Robert J.E. (PSE)">
Hr. formand , jeg kan ikke skjule min skuffelse over , at betnkningen netop er blevet forkastet .
Til dem , der stemte imod , og til medlemmerne af PPE-DE Gruppen vil jeg godt sige , at jeg hber , de er klar over , at de lige har stemt imod mere samarbejde i sprgsml vedrrende asyl i EU . De har stemt imod udveksling af bedste praksis for en flles asylpolitik .
De har stemt imod at vurdere og udveksle gode ider ...
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
De har stemt imod tiltag til fuldstndig sikring af , at folk ikke misbruger asylsystemet til terroristforml .
Det er det , det handler om , og dette er blevet forkastet af medlemmer af PPE-DE Gruppen .
Det er en skuffelse for Parlamentet .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at starte en debat .
Hr . Ribeiro , m jeg sprge , hvad Deres bemrkning til forretningsordenen er , og hvilken artikel i forretningsordenen De henviser til ?
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , med dette punkt til forretningsordenen nsker jeg at henlede opmrksomheden p denne srdeles ureglementerede procedure , som blot er udtryk for at man er en drlig taber efter en afstemning .
Dette indlg burde vre afholdt , i bedste fald , under stemmeforklaringen , men ikke nu .
Det har vret en temmelig ureglementeret procedure , synes jeg .
<SPEAKER ID=88 NAME="Raschhofer (NI)">
Kommissionens forslag , med hvilket finansielle korrektioner i hjere grad bliver mulige , skal hilses velkommen .
<P>
Den stadig hyppigere svindel med EU-midler , men ogs nogle tilstande i institutionerne - jeg vil kun henvise kort til den seneste srberetning fra Revisionsretten om sttteordningen for oliefr - giver anledning til bekymring .
P dette omrde er det ndvendigt med en mere effektiv fremgangsmde end hidtil .
<P>
Kommissionens forslag om at forbedre muligheden for tilbagetagelse med en forlngelse af fristen gr i den rigtige retning .
Vi fra det Det strigske Frihedsparti har derfor stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hensigten med , at vi ikke modstter os forslaget , er at give de arbejdere , der nsker det , mulighed for at fratrde fr pensionsalderen .
<P>
Der er imidlertid flere aspekter i forslaget , som er uacceptable .
<P>
Det er for det frste uacceptabelt , at fratrdelserne ikke sker p frivillig basis , og at det ikke er alle , der nsker det , som kan f lov til at fratrde .
<P>
En anden ting , der er uacceptabel , er , at 600 funktionrer opfordres til at g p pension , samtidig med at man kun anstter 273 .
Det medfrer en get arbejdsmngde for dem , der bliver tilbage , p trods af at betnkningen fastslr , at der allerede mangler 1.254 arbejdspladser .
Og hvis institutionerne planlgger at kompensere for de manglende faste stillinger ved at ge antallet af midlertidige ansttelser og anvendelsen af underleverandrer - hvilket ofte kommer ud p t - er det ikke bedre .
Det er altsammen uacceptabelt i en situation med arbejdslshed og usikkerhed i ansttelsen .
<P>
Derfor har vi ikke , selv om vi ikke modstter os forslaget , nsket at sttte det , og vi har undladt at stemme .
<SPEAKER ID=92 NAME="Collins (UEN)">
Jeg har stemt for Bakopoulos-betnkningen , fordi jeg nsker sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening fra skibe .
<P>
Jeg tilslutter mig forslaget om at oprette et udvalg for sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening fra skibe , da det omfatter mange af Parlamentets forslag . Det nye udvalg vil sikre strre gennemsigtighed , mere ensartet gennemfrelse af Fllesskabets politikker , mindre bureaukrati og frre omkostninger .
<P>
Stransport er den mest forsmte transportforbindelse . Hvis Kommissionen agter at etablere " motorveje til ss " , der fremmer stransport og opretter skibsforbindelser som led i det transeuropiske net , skal sfarende nationer som f.eks. Irland ligebehandles .
<P>
Den europiske flde er skrumpet . Frre nsker at st til ss .
EU har mistet 40 % af sine smnd . I 2006 vil EU have brug for 36.000 smnd .
<P>
Over 70 % af handlen mellem Fllesskabet og resten af verden fragtes med skib .
Hvert r passerer 2 milliarder ton forskellige varer de europiske havne .
Nrskibsfart tegner sig for 41 % af varetransporten inden for Fllesskabet .
Stransporten udnyttes ikke fuldt ud . Den kan blive et reelt alternativ til landtransport .
<SPEAKER ID=93 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Fordi Portugal , og mere prcist Algarve-kysten , har vret offer for havforurening uden fortilflde , kan jeg kun tilslutte mig ordfrerens , hr . Bakopoulos ' , indstilling og alle Europa-Kommissionens initiativer til styrkelse af lovgivningen om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening fra skibe , ligesom jeg tilslutter mig nsket om at ge effektiviteten af gennemfrelsen af EU ' s politik for sikkerhed til ss .
Derfor er jeg ogs helt enig i forslaget om at oprette et flles udvalg for sikkerhed til ss , der skal erstatte de nationale udvalg .
Denne nye struktur vil betyde et kvalitativt spring for de europiske kysters sikkerhed og for forebyggelsen af forurening fra skibe .
<SPEAKER ID=95 NAME="Fitzsimons (UEN)">
Jeg har stemt for hr . Goodwills betnkning , fordi den vil bidrage yderligere til beskyttelse af miljet .
<P>
Ved forslaget udvides anvendelsesomrdet for de nuvrende direktiver 70 / 156 / EF og 80 / 1268 , hvad angr mling af CO2-emissioner og brndstofforbrug .
Med andre ord skal nye lette erhvervskretjer nu opfylde krav , der stort set svarer til de eksisterende krav til personbiler .
<P>
Jeg hber , at mling af disse kretjers brndstofforbrug og CO2-emissioner vil give os mulighed for at udarbejde foranstaltninger , der forbedrer kretjernes effektivitet p disse omrder .
<P>
For at sikre EU-typegodkendelse af lette erhvervskretjer vil direktivet omfatte et krav om , at kretjers CO2-emissioner og brndstofforbrug fremover skal kontrolleres .
<P>
Det vil ikke vre muligt for medlemsstaterne at tillade , at lette erhvervskretjer registreres eller tages i brug , hvis der ikke foreligger et gyldigt overensstemmelsescertifikat med henblik p denne godkendelse efter 1. januar 2007 .
<P>
I sidste ende er det en fordel for bde miljet og bilejerne , hvis carbonoxid mles og reduceres , og kretjseffektiviteten forbedres .
<SPEAKER ID=96 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Kyoto-protokollens vigtigste budskab er , at drivhuseffektens miljomkostninger skal internaliseres i konomien .
Denne konomiske internalisering , der allerede er ved at foreg i industrien og energisektoren , isr via EU-direktivet om handel med emissioner ( som snart forelgges Europa-Parlamentet til frstebehandling ) , br udvides til alle konomiske sektorer og alle aktivitetsomrder .
Jeg glder mig derfor over dette direktivforslag for N1-kretjer og hr . Goodwills betnkning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Med den bemrkelsesvrdige udvikling i turismen er den gldende momssrordning for rejsebureauer i EU uanvendelig , utidssvarende og srdeles konkurrenceforvridende .
Jeg sttter derfor Europa-Kommissionens initiativ og ordfrerens , fru Torres Marques ' , ndringsforslag , som gr ordningen enklere og mere konkurrencevenlig .
<P>
Turistindustrien , der er af stor betydningen for Algarve-regionen , vil kun f fordele af denne ndring .
Rejsebureauer og -arrangrer , der er etableret uden for EU , skal erlgge moms , nr de leverer rejsepakker til kunder , der har bopl i EU , mens aktrer i EU fritages , nr de leverer rejsepakker til kunder , der har bopl uden for EU , sledes at der hermed genskabes en sund og lige konkurrence p EU ' s indre marked .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod betnkningen , som endnu en gang foreslr at " lette politisamarbejdet og det retlige samarbejde i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme " under henvisning til " bekmpelsen af terrorisme " .
<P>
get undertrykkelse p bekostning af nsket om en politisk ordning har , ligegyldigt hvor den finder sted ( Irland , Baskerlandet , Korsika etc . ) , endnu ikke bevist , at den er lsningen p terrorproblemet .
Den har endda snarere , som en modreaktion , bidraget til at fastholde problemet .
<P>
I virkeligheden er " bekmpelsen af terrorisme " her kun en undskyldning for at styrke Europas repressive maskineri yderligere , samtidig med at man endnu en gang understreger det faktum , at det er uden for befolkningens kontrol .
At forslaget stammer fra Kongeriget Spanien , hvis repressive system har bevaret en hel del trk fra Franco-regimet , indgyder ikke yderligere tillid .
<P>
Det er givetvis ikke mangel p repressive systemer , Europa lider under , men snarere et repressivt overskud , nr de vandrende arbejdstagere ud over deres andre genvordigheder bliver mdt med mistanken om , at de er potentielle " terrorister " .
<SPEAKER ID=101 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg har stemt for disse to forslag , fordi de indgr i en sammenhngende gruppe af horisontale foranstaltninger , der sikrer en korrekt og effektiv gennemfrelse af de foranstaltninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget til bekmpelse af terrorisme ( rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme og rammeafgrelsen om den europiske arrestordre ) .
<P>
Terror som trussel m tages srdeles alvorligt p begge sider af Atlanterhavet , for det er ikke kun en af de strste trusler mod demokratiet , den frie udvelse af menneskerettighederne og den frie konomiske og sociale udvikling , men frem for alt et angreb p den mest grundlggende menneskerettighed , nemlig retten til livet .
<P>
Det er derfor med glde , at jeg kan konstatere , at EU har gjort klare fremskridt siden de frygtelige begivenheder den 11. september 2001 med hensyn til svel udveksling af oplysninger som politi- og retssamarbejdet om bekmpelse af terrorisme og p lovgivningsomrdet .
<P>
Jeg hber , at det nste skridt bliver , at vi nr til enighed om , at vi prioriterer sprgsmlet om , hvordan bekmpelsen af terrorismen skal finansieres , og en styrkelse af dialogen med USA ( s de forhandlinger , der blev pbegyndt i sommer , nr til et resultat , og der undertegnes en aftale om retligt samarbejde med USA ) .
Bekmpelsen af terrorisme m altid vejes op mod den demokratiske retsstats vrdier , hensynet til borgernes rettigheder og de almindelige retsregler .
En kamp , der ser bort fra disse prioriteringer , vil betyde et uberettiget knfald for barbariet og et uacceptabelt civilisatorisk tilbageskridt .
<SPEAKER ID=102 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Spaniens initiativ i Rdet indgr i en styrkelse af de overnationale politi- og retsforanstaltninger - isr inden for EU - i forbindelse med den skaldte " bekmpelse af terrorisme " .
Organer ( Europol og Eurojust ) , der unddrager sig demokratisk og retlig kontrol , centraliseres , struktureres og forstrkes , idet man overskrider de rettigheder og friheder , som staternes forfatninger og anden lovgivning indeholder .
Man overskrider ogs samarbejdet mellem nationalstaterne og opretter i stedet overnationale kontrolmekanismer for disse .
Det m ogs ppeges , at forslaget om at oprette en " ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekmpelse af terrorisme og gennemfrelsen heraf " overskrider og krnker det nuvrende retsgrundlag i traktaterne .
<P>
Sdanne initiativer indgr i en sikkerhedskoncept , der bringer de grundlggende rettigheder , friheder og retsgarantier stadig mere i fare .
Sknt ordfreren fremstter forslag , der tager hensyn til og skal sikre de grundlggende rettigheder , friheder og retsgarantier - eksempelvis med hensyn til behandling og overfrsel af personoplysninger ( hvor det br bemrkes , at Europol har aftaler med tredjelande , herunder USA ) - s ndrer dette ikke de foreslede initiativers overordnede indhold .
<P>
Vi har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=103 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI)">
Jeg har stemt imod Galeote-betnkningen ud fra den overbevisning , at Parlamentets store politiske grupper har anvendt den nye forretningsorden p en upassende mde .
Galeote-betnkningen beskrives bedst med de ord , som hr . Turco benyttede under forhandlingen i gr .
Jeg sttter hans analyse i dens helhed .
<SPEAKER ID=104 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Den britiske konservative delegation nsker at deltage fuldt ud i bekmpelsen af terrorisme og sttter helt og holdent et get samarbejde mellem politiet og andre retshndhvende myndigheder i de forskellige medlemsstater , men vi kan ikke sttte tiltag til udvidelse af Eurojust .
Det Forenede Kongerige br ikke deltage i Eurojust , men br fortsat kmpe sin egen kamp mod terrorismen .
Delegationen sttter initiativet i Kirkhope-betnkningen om flles efterforskningshold , hvor politistyrkerne samarbejder om at fange storforbrydere .
Dette initiativ er endnu ikke gennemfrt i medlemsstaterne .
<P>
Eurojust er ikke vejen frem og er undvendig , hvis samarbejdet forbedres i henhold til Kirkhope-betnkningen .
Af disse rsager har den britiske konservative delegation undladt at stemme .
<SPEAKER ID=105 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Som det ogs fremgr af dagens forhandling , har man i EU meget travlt med at fremstille antidemokratiske , repressive love .
Den spanske regerings initiativ ( vedtaget uden forhandling i henhold til den nye forretningsorden ) har til forml at styrke og fremskynde de allerede vedtagne foranstaltninger til indsamling og udveksling af oplysninger og indfre et strengt og kvlende tilsyn med medlemsstaterne for at sikre en tro og hurtig gennemfrelse af den europiske terrorlovgivning og europiske arrestordre i deres eget retssystem .
De er tilsyneladende bange for , at man vil lade sig pvirke af presset fra den demokratiske folkelige bevgelse , som allerede har rejst sig i de fleste lande , og ikke rette sig helt ind efter disse lovgivningsmssige misfostre .
<P>
For at f den bedste koordinering forpligtes medlemsstaterne - i strid med selve begrebet national suvernitet - til at indsamle og videregive et minimum af oplysninger til Europol og Eurojust om skaldte terrorismerelaterede forbrydelser .
<P>
Hvad der helt prcist skal forsts ved koordinering og ensartet retsligt og politimssigt samarbejde , fremgr klart af et fortroligt dokument fra Europol , som blev afslret for nylig , hvor der under den meget sigende titel " Den europiske bedste praksis til hndtering af informanter " indfres foranstaltninger til anvendelse af stikkere og provokatrer , som skal arbejde for politiet , og som ikke kan straffes , selv om de har medvirket til kriminalitet !
<P>
Af ovennvnte rsager har Grkenlands Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod disse tekster .
<SPEAKER ID=106 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Autoritre myndigheder er traditionelt kendetegnet af tanken om , at de bedst kan overleve kritikken af deres politik ved at begrnse borgernes frie informationsudveksling , ytringsfrihed og frihed til at organisere sig og rejse .
Den angst for terrorangreb , som er vokset det sidste r , gr gamle planer om at forstrke hren , politiet og efterretningstjenesterne og begrnse frihedsrettighederne aktuelle igen .
I nogen tid gr denne angst de omstridte planer mere acceptable for den brede offentlighed , end de ville vre p andre tidspunkter .
I mellemtiden har folk opdaget ulemperne ved en sdan udvikling .
I Nederlandene medfrte en aktion blandt computerbrugere mod den af Rdet nskede pligt til at gemme elektronisk post i sidste uge sttte fra 2.500 personer p to dage .
Foruden denne krnkelse af brevhemmeligheden , som har eksisteret i mere end et rhundrede , har der vret forsg p at fratage radikale oppositionsbevgelser ethvert perspektiv og f dem til at bruge vold , hvorefter de kan erklres illegale .
Politiske eksilorganisationer i Europa fratages deres opholdstilladelse , og de bliver afskret fra betalingsoverfrsler .
Heldigvis begynder ogs Parlamentet nu at blive klar over , at angsten for terror ikke m vre en grund til at afskaffe vores samfunds demokratiske og tolerante karakter .
Jeg afviser forslaget , men sttter forslagene om at beskytte personoplysninger bedre , informere Europa-Parlamentet og offentliggre rapporter .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Min stemme for disse forslag er udtryk for , at jeg er enig i de to initiativer fra Spanien til fordel for nogle foranstaltninger , der skal lette samarbejdet mellem politi- og retsmyndighederne i bekmpelsen af terrorisme , ligesom jeg sttter ordfrerens vigtigste ndringsforslag , der prciserer , at de oplysninger , der overdrages i henhold til denne afgrelse , vil vre af begrnset omfang , krver , at hver enkelt medlemsstat har en Eurojust-korrespondent p terrorismeomrdet , og alts ikke giver medlemsstaterne mulighed for at udpege en anden kompetent myndighed og krver , at medlemsstaterne opretter flles efterforskningshold i bekmpelsen af terrorisme , nr der er behov for et strre samarbejde , isr i komplekse tilflde af grnseoverskridende karakter .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad fru Gebhardts betnkning angr , m jeg desvrre sige , at jeg drmte om vores kollega Antonio Di Pietro , som er kendt i Italien og i hele Europa for sin rolle i forbindelse med de retlige net .
Apropos net drmte jeg , at hr . Di Pietro var fisker og smed net ud fra bdene .
Men det var et retligt net , som han smed ud , og han fangede mange store fisk , mens det lykkedes de sm fisk at undslippe , fordi de som bekendt gerne vil vre pensionister .
Hvis jeg skal fortolke denne drm , tror jeg , at vi fr en glimrende fangst af europiske kriminelle ved hjlp af dette retlige net , sdan som jeg s i min drm .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Den britiske konservative delegation ser ingen grund til at indfre en paneuropisk retlig uddannelse .
Det er et nationalt anliggende , og hver enkelt medlemsstat har i jeblikket sit eget srlige uddannelsessystem for dommerstanden .
Og sdan br det blive ved med at vre .
Det vil ogs have uacceptable konsekvenser for EU ' s budget , der vil vre svre at f igennem budgetproceduren .
<P>
De britiske konservative kan ikke sttte foranstaltningerne i denne betnkning .
<SPEAKER ID=111 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at dette franske initiativ vil forbedre kendskabet til medlemsstaternes og Fllesskabets retssystemer og derved ogs den indsats , som ydes af alle aktrerne inden for retsvsenet i EU og EU ' s medlemsstater - dommere , offentlige anklagere og advokater samt , eventuelt , ansatte hos politiet med dommerlignende opgaver .
Dette net , bestende af de lreanstalter og institutioner i medlemsstaterne , der tager sig af videreuddannelse af medlemmerne af dommerstanden og den offentlige anklagemyndighed , har eksisteret p uofficielt plan siden oktober 2000 , men er ikke nogen juridisk person .
Denne begrnsning betyder , at det ikke kan modtage stttemidler fra hverken EU-budgettet eller medlemsstaternes budgetter , hvilket der vil blive lavet om p , hvis dette franske initiativ vedtages , fordi nettet derefter kan finansieres over EU ' s almindelige budget .
Sammenfattende er der tale om et initiativ , der vil forbedre kendskabet til de forskellige nationale retssystemer og de retlige instrumenter , som udgr grundlaget for det retlige samarbejde inden for EU .
<SPEAKER ID=113 NAME="Berthu (NI)">
Vi har netop modtaget den kolossale tekst ( ca . 200 sider ) til det forslag til forordning , som opstiller sundhedsbestemmelser for produkter , der skal anvendes til dyrefoder .
Forslagets indhold er overvejende godt , og vi har stemt for det , eftersom det indfrer stramme regler , forbyder anvendelse af produkter , som er erklret uegnede til konsum , i dyrefoder , og bandlyser " dyrekannibalisme " .
<P>
Det er snarere forslagets form , som er kritisabel . Det drejer sig om en forordning , som er umiddelbart gennemfrlig i alle medlemslande .
Den er desuden ekstremt detaljeret .
Og endelig er den tvunget til at tillade visse undtagelser , som gr dens bestemmelser endnu mere komplicerede , f.eks. hvad angr fodring af dyr med kkkenaffald i Tyskland og strig .
<P>
Vi mener , at det ville vre klogere i sdanne tilflde at udarbejde nogle rammeforslag - udelukkende p europisk niveau - med nogle mlstninger , selv om det betyder , at man samtidig skulle prsentere en vejledende forordningsmodel , som medlemslandene skulle gennemfre med tilfrsel af de ndringer , der mtte vre i medfr af deres srlige nationale karakteristika .
Denne lsning ville vre langt mere fleksibel og give medlemslandene en strre bevgelsesfrihed .
Den ville sandsynligvis gre alle tilfredse bortset fra dem , der er helt tossede med harmoniseringen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hber , at kommissren , fru Wallstrm , tilgiver mig , for jeg drmte ogs om hende i nat .
Men hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , fordi jeg havde mdt en GMO , der fortalte mig - ingen af os ved jo , hvordan GMO ' erne ser ud - at den selv havde drmt , at den var Odysseus , som var bundet for ikke at give efter for sirenernes fristelser , og som havde set en smuk GMO-sirene - der lignede fru Wallstrm - som sagde til den : " Flg mig , flg mig ! S bliver du lykkelig !
" Men det var kun en drm , hr. formand , for virkeligheden ser anderledes ud !
Derfor stemte jeg imod betnkningen , selv om alt i drmmen tydede p , at jeg skulle flge sirenen Margot Wallstrms angivelser .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden.">
Det ser ud til , at fru Wallstrm viser hr . Barn Crespo strre opmrksomhed end Dem , hr .
Fatuzzo .
<SPEAKER ID=117 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag om grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer gr desvrre ikke s langt som Cartagena-protokollen , som det er meningen , forslaget skal gennemfre .
De vigtigste mangler , som br dkkes , er :
<P>
For det frste br princippet om forebyggelse formuleres klart i fllesskabsteksten .
<P>
For det andet br der glde de samme regler og principper for EU ' s indre marked og for udenrigshandlen .
Hvis et produkt ikke er p markedet p det indre marked , kan det heller ikke eksporteres .
<P>
For det tredje skal eksportlandet bevare det fulde ansvar , hvad angr handel med forbudte genetisk modificerede organismer , og ansvaret skal ikke lgges over p importlandet .
<P>
For det fjerde skal der sikres fuld informering af offentligheden .
<P>
For det femte skal der trffes alle ndvendige foranstaltninger for at hindre , at de store virksomheder udnytter deres multinationale struktur til at undslippe kontrolforanstaltningerne .
<P>
ndringsforslagene fremsat af Europa-Parlamentets Miljudvalg gr i den rigtige retning , og derfor kan jeg sttte dem .
<SPEAKER ID=118 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne betnkning p grund af de forbedringer , som den indfrer i Rdets oprindelige forslag .
Det er eksempelvis vigtigt , at borgernes grundlggende ret til et frit valg , hvad angr GMO ' er , anerkendes , og at der tages hensyn til forsigtighedsprincippet samt til beskyttelsen af miljet og af menneskers sundhed .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at det anerkendes , at partskonferencens frste mde br gennemfre artikel 27 i protokollen , der opstiller nogle rammer , inden for hvilke der kan udvikles en internationalt acceptabel ansvars- og erstatningsordning i forbindelse med GMO-relaterede skader , og at der indfres srlige forsigtighedsforanstaltninger for alle foderstoffer , der finder anvendelse som fdevarer for mennesker eller foder til dyr .
<P>
Betnkningen udtaler sig imidlertid ikke om s vitale sprgsml som problemet med EU ' s afhngighed af import af protein- og olieholdige planter p baggrund af GMO-risikoen .
Det skal ogs bemrkes , at Rdet nsker at ophve det gldende moratorium , hvilket vi ikke er enige i , sledes som det allerede fremgik af afstemningen om den foregende betnkning .
<SPEAKER ID=119 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi stemmer for de ndringsforslag , som vores kollega Jonas Sjstedt har forsvaret , til Europa-Parlamentets og Rdets forslag til forordning om grnseoverskridende overfrsler af GMO ' er .
Faktisk er Kommissionens forslag ikke s vidtrkkende som Cartagena-protokollen af 29. januar 2000 om biosikkerhed . Forslaget tager ikke tilstrkkeligt hensyn til det forsigtighedsprincip , som er indskrevet i Rio-erklringen om milj , eller til de aktuelle debatter , som foregr i Europa om disse sprgsml .
<P>
Kommissionen foretager en overfladisk fortolkning af Cartagena-protokollen ( resultatet af et kompromis ) , selv om det trods alt str klart , at sidstnvnte frst og fremmest hviler p forsigtighedsprincippet .
En sdan fortolkning kan ikke andet end bidrage til at udvande Cartagena-aftalen for sit indhold , samtidig med at den er i frd med at blive ratificeret af de enkelte stater .
Det er en alvorlig sag .
Vi har netop endnu en gang under Johannesburg-konferencen om bredygtig udvikling i slutningen af august og begyndelsen af september set , at i mangel p en fast , erklret politisk vilje vinder landbrugsindustriens og de multinationale selskabers srinteresser samt den rendyrkede kommercielle logik over befolkningernes almene interesse .
<P>
EU skal udnytte sin indflydelse p internationalt niveau , ikke til at udvande den dynamik , som Cartagena-aftalen udlste , men til at styrke den .
Det er EU ' s ansvar .
<SPEAKER ID=120 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
I maj 2000 undertegnede EU og medlemsstaterne Cartagena-protokollen om forebyggelse af bioteknologiske risici ved overfrsel , manipulation og anvendelse af GMO ' er .
Dette forslag til forordning fra Europa-Kommissionen er srdeles vigtigt , fordi det stter gang i den praktiske gennemfrelse af Cartagena-protokollen i EU , hvilket forebygger den konkurrenceforvridning , der kunne opst , hvis disse regler blev gennemfrt af medlemsstaterne enkeltvis .
Ordfreren har forbedret forslaget til forordning , og srlig hans forslag om at forbyde eksport af GMO ' er , der ikke er godkendt i EU , fortjener bifald .
<SPEAKER ID=121 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Der m udfoldes en stadig indsats for ogs ved grnseoverskridende overfrsler at sikre en passende grad af beskyttelse , s der kan ske overfrsel , manipulation og anvendelse uden fare af GMO ' er , som den moderne bioteknologi kan frembringe , men som kan have uheldige flger for bevarelsen og den bredygtige anvendelse af biodiversiteten , og dermed forebygge risici for den menneskelige sundhed .
Dt er formlet med denne forordning , som nu er til frstebehandling , og som skal fastlgge de ndvendige bestemmelser for Cartagena-protokollens gennemfrelse .
Jeg giver den min fulde sttte , eftersom fllesskabsforordningen p dette srdeles flsomme omrde sigter p at undg den forskellighed og overlapning , som medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser betyder , og derved tilvejebringe strre retssikkerhed og bidrage til , at det indre marked kan fungere ordentligt .
<SPEAKER ID=122 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Med tanke p den potentielle risiko , som GMO ' er kan vre for miljet i almindelighed og den biologiske mangfoldighed i srdeleshed , har vi svenske Kristelige Demokrater valgt at sttte en restriktiv linje .
Med henvisning til forsigtighedsprincippet mener vi , at importlandets regler skal respekteres af eksportren .
Endvidere mener vi , det er overordentligt vigtigt , at der udarbejdes nogle flles regler for skadesansvar p internationalt niveau .
Desuden er det klart , at vi ikke skal eksportere GMO ' er , som vi ikke selv godkender inden for EU .
Bestemmelserne i forordningen br anvendes , uanset hvornr Cartagena-protokollen trder i kraft .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , parlamentsbetjentene - de italienske parlamentsbetjente - standsede mig , da jeg var p vej ind i salen , og sagde flgende til mig : " Hr . Casacas betnkning , som tager sigte p at reducere antallet af kontroller med Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget " - frre kontroller betyder jo bedre kontroller , som der str i betnkningen - " fik os italienske parlamentsbetjente til at tnke p det modsatte af , hvad hr .
Goodwill vil sige . Han mener nemlig , at de italienske bilister elsker at kre strkt ligesom Schumacher , men vi er mere interesserede i ikke at f flere parkeringsbder .
Derfor hber vi , at der bliver frre - og sledes ogs bedre - kontroller med ulovligt parkerede biler , s vi fr frre parkeringsbder . "
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i torsdags var jeg med i en tv-udsendelse i Milano .
Eftersom Milanos nye kardinal , Hans Hellighed Tettamanzi , som kommer fra byen Genova , havde udtalt dagen fr , at vi skal tage imod de indvandrere , der rejser til Europa og navnlig til Milano , med bne arme , fik han desvrre nogle vrede telefonopkald fra utilfredse mennesker , der ikke var enige i hans anbefaling .
S da jeg stemte for en bedre indvandring , tnkte jeg p det , som hr . Vatanen personligt sagde til mig for nogle dage siden : " Hvad nu hvis det var os , der var fdt i Senegal ?
Hvad hvis det var os , der var fdt i de lande , som disse mennesker er ndt til at emigrere fra for at rejse til Europa og finde noget at leve af ?
"
<SPEAKER ID=127 NAME="Berthu (NI)">
Vi glder os over forkastelsen fra et snvert hjreflertal af Evans-betnkningen om asyl .
Allerede fra beslutningens stk . 1 opfordrede han " Kommissionen og medlemsstaterne til at lgge stor vgt p udformningen af en flles immigrationspolitik for at lette presset p asylsystemet " .
Sledes var det frste forslag til reducering af antallet af falske asylansgere fra Europa-Parlamentets venstreflj at bne mere op for vores grnser og modtage disse personer som legale indvandrere !
<P>
Resten af beslutningen var af samme skuffe .
Allerede fra stk . 3 blev Kommissionen bedt om at foresl " bedste praksis " p asylomrdet , som " frst og fremmest ( lg godt mrke til udtrykket : frst og fremmest ) vil blive baseret p en sikring af , at medlemsstaterne opfylder deres internationale beskyttelsesforpligtelser " .
Sledes er hovedformlet for Europa-Parlamentets venstreflj at tage imod de personer , som bliver forfulgt , ligegyldigt hvor mange de er .
Den stter klart og uden at lgge skjul herp mlstningerne om intern sikkerhed og samfundsmssig balance i anden rkke .
<SPEAKER ID=128 NAME="Lang (NI)">
I 1999 blev der p topmdet i Tampere fastlagt en endelig frist for ivrksttelse af den flles asylpolitik , der hed 2004 .
Vi m konstatere , at De 15 ' s mlstning er svr at n .
Dokumenter og betnkninger hober sig op og foreslr for hver gang en ny fase i harmoniseringen af asylpolitikken , men i sidste ende er der ingen konsensus og ingen fremskridt !
Kun to forslag er vedtaget for indevrende , og det endda p et hngende hr .
Selv Sevilla-topmdet , som fremstod som en stor begivenhed i kampen mod den illegale indvandring , var en fiasko .
Det er kun lykkedes EU-medlemsstaterne at enes om den mindste fllesnvner , nemlig at man ikke skal straffe de lande , der skaber illegale indvandrere .
<P>
De europiske sager om den flles asyl- og indvandringspolitik er krt fast , hvad enten det drejer sig om definitionen af flygtningestatutten , asylpolitikken , familiesammenfringen eller tilfrsel af udenlandsk arbejdskraft til visse konomiske og sociale sektorer .
Hvorfor er de krt fast ?
Ganske enkelt fordi man her berrer nogle kompetencer , som henhrer under de enkelte medlemsstater , nemlig ethvert lands ret til at kontrollere indvandringen og ivrkstte sin egen indvandringspolitik .
Bruxelles nsker at harmonisere det hele , men det er vanskeligt for den enkelte stat at miste en del af sin suvernitet .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=129 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Under den kolde krig var flygtninge fra st meget velkomne i Vesteuropa .
At flygte blev rost som en frihedselskende handling , som alle burde vre solidariske med .
Nu om dage kommer flygtningene for det meste fra fjernereliggende egne , de ser anderledes ud end vesteuropere , og der er ogs meget mindre forstelse for den situation , de flygter fra .
Da levestandarden i det land , de flygter fra , altid er lavere end hos os , er de p forhnd mistnkt for at have konomiske motiver for deres flugt .
Det sidste r er der tilmed opstet angst for , at flygtninge kan vre terrorinfiltratorer .
EU ' s medlemsstater har en tendens til at faststte maksimumsgrnser for antallet af flygtninge , som kan f adgang til deres land , og faststter deres eget modtagelsesniveau lavere end nabolandenes .
Sledes skaber vi et Fort Europa , hvor heller ikke mennesker i stor nd lngere kan komme ind , og hvor internationale konventioner krnkes .
Konsekvensen er , at familier i endnu hjere grad end fr splittes , og at mennesker sendes tilbage til et land , der ikke er sikkert for dem , og hvor de gr deres undergang i mde .
Jeg afviser hovedpunktet , men sttter forslagene fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om ikke at udlevere nogen til lande , hvor de risikerer ddsstraf , om eventuelt kun at ngte krigsforbrydere flygtningestatus , og om at tage hensyn til det stigende antal kvindelige asylsgere .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Angelilli anbefaler i sin betnkning - og det gr jeg ind for - at ofre for forbrydelser skal have erstatning .
Jeg er personligt af den opfattelse - og det samme glder for Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer , eftersom der ogs er mange ldre og pensionister , der er ofre for nogle ganske vist mindre forbrydelser som tyveri og indbrud - at det er rimeligt , at staten udbetaler en erstatning til ofre for forbrydelser .
Det er nemlig ikke kun gerningsmndene , der er skyldige , men ogs staten , som burde holde je med , kontrollere og sikre , at disse forbrydelser ikke finder sted , nemlig ved at straffe forbrydelserne og ved at opdrage borgerne til at overholde loven .
Derfor hber jeg , at vi gennemfrer dette initiativ til at udbetale erstatning til ofrene for forbrydelser , og at der ogs bliver givet nogle ordentlige bder til dem , der er ansvarlige for lov og orden , og som ikke gr deres pligt , navnlig politikerne og de ansvarlige p hjeste plan i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=132 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Roberta Angelillis betnkning er en forbedring i forhold til Kommissionens grnbog om en lovramme for erstatning til ofre for forbrydelser .
Betnkningens grundtanke er positiv , nemlig at alle medlemslande br udarbejde programmer for erstatning til ofre for forbrydelser , som ikke kan f erstatning fra gerningsmanden eller ad andre kanaler , herunder ofre for terrorhandlinger . Den europiske konvention af 1988 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser er nemlig ikke undertegnet af alle medlemsstater , og undertegnelsen i sig selv giver heller ikke ofrene for voldsforbrydelser mulighed for at krve erstatning fra staten .
Den vejledning i bedste praksis , hvad angr gldende bestemmelser i de forskellige medlemslande , som Kommissionen ogs anmodes om at udarbejde , er et positivt skridt , som kan hjlpe medlemsstater med mindre erfaring til at hndtere disse situationer .
<SPEAKER ID=133 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har allerede i min stemmeforklaring til Evans-betnkningen sagt , at de ansvarlige regeringers frste forpligtelse p asylomrdet i dag er at sikre sig , at en tilstrmning af flygtninge ikke destabiliserer vores lande .
<P>
I den henseende og set i lyset af Angelilli-betnkningen vil den frste og letteste opgave vre ikke selv at forvrre bestemmelserne i Genve-konventionen .
F.eks. hrer man , at ministrene for retlige og indre anliggender , RIA-Rdet , som mdtes den 13. september og for alts kun 10 dage siden , skulle vre blevet enige om en udvidet definition p flygtningebegrebet , idet de har vedtaget bredere kriterier end Genve-konventionens .
Isr truslen om forflgelse stammer ikke altid fra statslige myndigheder . Den kunne ogs stamme fra " ikke-statslige organer " , iflge deres konklusioner .
<P>
Vi ville nske , at vores regeringer , fr de gik i gang med sdanne udvidelser , grundigt ville overveje , hvor mange millioner mennesker der kunne tnkes at benytte sig af denne nye rettighed , og hvilke konomiske og sociale omkostninger deres initiativer i sdanne tilflde kunne medfre for vores lande .
Ogs her ville det vre bedre allerede i dag at overveje alternative beskyttelsesmuligheder til asylretten .
<SPEAKER ID=134 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg stemte for , dels fordi jeg bifalder den grnbog om erstatning til ofre for forbrydelser , som Kommissionen fremlagde i maj , og som betyder et vsentligt skridt fremad p det flsomme omrde med at etablere flles minimumsstandarder for erstatning til ofre for forbrydelser , som glder i hele EU og s vidt muligt ogs i forhold til tredjelande iflge et princip om gensidighed .
Jeg stemte ogs for , fordi jeg sttter fru Angelillis overordentlig fremragende betnkning .
Den peger srlig p , at minimumsstandarden m omfatte en klar definition , som alle medlemsstaterne kan tilslutte sig , og som nje fastlgger , hvilke former for forbrydelser og skader der kan give anledning til erstatning , ligesom den p forhnd angiver nogle objektive kriterier .
Jeg er ogs enig med ordfreren , nr hun anbefaler , at der oprettes et grnt europisk telefonnummer til sttte for ofre , der skal fungere dgnet rundt p alle officielle EU-sprog .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad har de kosmetiske midler , som mange kvinder har gjort sig smukkere med , vret godt for ?
Der var en fattig , ldre pensionist , som sagde til mig : " De kosmetiske midler , som har gjort kvinderne s smukke , har ruineret mig !
Jeg har brugt alle mine penge !
Nu er jeg en fattig pensionist uden en krone p lommen , men jeg er lykkelig , for jeg har haft et sjovt liv " .
En anden pensionist sagde til gengld til mig : " Jeg har tvrtimod modstet fristelserne fra de kvinder , der bruger kosmetiske midler , og nu er jeg en rig pensionist , men det er jeg ked af , for jeg ville ogs gerne have haft et sjovere og mere muntert liv , hvor jeg var mere i kontakt med smukke kvinder , der bruger kosmetiske midler .
" Derfor vidste jeg ikke , hvad jeg skulle gre , men s kiggede jeg p fru Roth-Behrendt , som sikkert bruger kosmetiske midler , der ikke er testet p dyr .
Hvor er fru Roth-Behrendt dog en smuk kvinde !
Vi kan alle sammen se , at de kosmetiske midler , hun bruger , virker , og mske virker de ogs bedre end dem , der er testet p dyr .
S vi br flge fru Roth-Behrendts anvisning , og derfor stemte jeg for .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Det er min kedelige pligt at meddele Dem , at Juan Carlos Beira Montes , medlem af den spanske civilgarde , er blevet myrdet ved et terrorattentat i Leiza i Navarra i Spanien .
<P>
Atter har ETA ' s terrorismes blinde had ramt en borger i Unionen , et medlem af politistyrken i en demokratisk stat .
<P>
Som ved tidligere lejligheder vil jeg give udtryk for Europa-Parlamentets strkeste fordmmelse af denne handling og for vores strste medflelse med afddes familie , de spanske borgere og de spanske myndigheder .
<P>
Sammen vil vi vinde slaget mod terrorismen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg anmoder Dem om at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Hr . MacCormick , De har ordet .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p protokollens punkt 12 vedrrende indlg af et minuts varighed om politisk vigtige sager .
Mit navn optrder to gange p listen , men som de tilstedevrende medlemmer vil huske , fremsatte jeg udtrykkeligt en bemrkning til forretningsordenens artikel 2 .
Jeg mener derfor , at det burde have vret registreret som en bemrkning til forretningsordenen , mens det , jeg sagde , br fremg af protokollen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Deres bemrkning vil blive taget til efterretning , og protokollen vil blive rettet i henhold hertil .
<P>
Er der andre bemrkninger ?
<P>
( Parlamentet godkendte den sledes ndrede protokol )
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er generel debat om Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2003 .
<P>
Som De ved , drejer det sig om en ny type forhandling , og derfor vil jeg vre Dem taknemmelig for Deres overbrenhed og samarbejde .
<P>
Formanden for Budgetudvalget , hr . Wynn , indleder debatten .
<SPEAKER ID=147 NAME="Wynn, Terence (PSE)">
Hr. formand , vi har ikke prvet det her fr , men jeg glder mig over muligheden for at indlede denne forhandling .
Normalt stemmer vi om frstebehandlingen i udvalget , inden budgetforhandlingen , og de fleste af os kommer her for at holde vores lille tale p tre minutter , hvis vi er heldige eller p halvandet minut , hvis vi er uheldige .
Disse taler brer desuden ofte prg af at vre erklringer , som stort set ikke ndrer noget , da arbejdet allerede er udfrt .
<P>
Med denne session forsger vi at indlede en reel dialog , hovedsagelig med Kommissionen , men ogs med Rdet , med henblik p at finde ud af , hvordan vi br stemme i nste uge , og at stille sprgsml vedrrende begivenhederne siden det forelbige budgetforslag blev fremlagt frste gang .
Siden det forelbige budgetforslag er der sket flere ting , herunder Rdets afstemning om Rdets budgetforslag , som vi skal stemme om .
Vores udvalg har samarbejdet med ordfrerne for at sikre , at vi kan stille fornuftige ndringsforslag .
Som altid overstiger de stillede ndringsforslag den sum penge , vi har til rdighed .
<P>
Det er begge ordfreres opgave at vurdere disse ndringsforslag .
Under debatten vil I utvivlsomt blive spurgt om jeres holdning til visse ndringsforslag .
<P>
Desuden foreligger der nu et mere prcist lovgivningsprogram , end da det forelbige budgetforslag blev fremlagt frste gang , og vi er ndt til at vurdere ndringerne .
Der er ogs indtruffet eksterne begivenheder , ssom oversvmmelser , og vi br undersge , hvordan dette vil pvirke nste rs budget .
<P>
Fra udvalgets synsvinkel er der omrder , hvor det er uklart , hvordan tingene skal finansieres .
Der foreligger f.eks. stadig ingen aftale med Rdet eller Kommissionen om , hvordan vi skal finde de 27 millioner euro i udgiftsomrde 2 til programmet for forbedring af fiskerisektoren .
Der vil muligvis blive spurgt om dette , og hvis der er nogen ider , vil vi meget gerne hre om dem .
En vigtig opgave i Udvalget om Udvikling og Samarbejde er at sikre , at den globale sundhedsfond har betydelige midler til rdighed .
En af rsagerne hertil er , at hvis ikke vi stiller tilstrkkelige midler til rdighed , vil EU muligvis ikke f en plads ved det bord , hvor beslutningerne trffes .
Er det rigtigt ?
Hvilke belb taler vi om ?
Jeg hber , at dette sprgsml ogs vil blive behandlet i Kommissionen , s vi kan f passende vejledning p dette omrde .
<P>
Med disse f indledende bemrkninger , vil jeg gerne takke ikke blot Kommissionen generelt , men ogs de enkelte kommissrer , som vil bidrage til denne debat .
Jeg vil ogs gerne takke formanden for hans tilstedevrelse .
Jeg hber p en udbytterig og frugtbar debat , som vil pvirke nste uges afstemning i udvalget . Er dette ikke tilfldet , har vi alle spildt fire timer .
<SPEAKER ID=148 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , ligesom formanden for Budgetudvalget , hr . Wynn , er jeg vldig taknemmelig for denne nye forhandling .
Vi lancerede allerede iden i forret og var p det tidspunkt meget usikre p , om vi ville f den igennem .
For os har det vret et altoverskyggende ml at forsge at reformere Europa-Parlamentets budgetarbejde , ikke mindst med tanke p den helt nye metode med skaldt aktivitetsbaseret budgettering , som vil blive indfrt til nste r .
I den sammenhng har det vret vigtigt ogs at kunne forny selve forhandlingen , som er den mske mest synlige del af Parlamentets budgetarbejde .
<P>
Denne reform indebrer ogs , at vi har strbt efter at ge udvalgets deltagelse i arbejdet .
Jeg har vret rundt i praktisk taget samtlige udvalg og diskuteret budgetsprgsml , og vi opmuntrer nu ogs udvalgene til at deltage aktivt i dagens forhandling .
Vi vil skrpe kravene om , at Parlamentets budgetbeslutninger faktisk skal gennemfres , ved i arbejdsgrupper og med forskellige former for rapporter at ge fokus p gennemfrelsesgraden og p de store mangler , som vi har i budgettet p dette omrde .
<P>
P det grundlag hilser jeg den mde , hvorp Kommissionen , Rdet og et flertal af kommissrerne og den danske finansminister i formandsrollen har deltaget i forhandlingen , og jeg hber , at Parlamentets egne reprsentanter ogs vil gre en reel indsats for , at vi fr en mere spndende og konstruktiv forhandling end de ganske forudsigelige monologer , som hidtil er blevet fremfrt .
<P>
EU ' s budgetsystem lider af alvorlige mangler , ikke mindst p fleksibilitet .
Jeg tror , at bde Parlamentet , men sikkert ogs offentligheden , har svrt ved at forst , hvorfor det er fuldstndigt umuligt at finde ressourcer til den offensive del af landbrugspolitikken , som kaldes udvikling af landomrderne , samtidig med at der postes milliarder over i den anden del af landbrugspolitikken .
Derfor har det ogs vret svrt for os at sige nej til og forsge at finde en lsning p de administrative udgifter , som er ndvendige for udvidelsen , uden at gre brug af fleksibilitetsvrktjet , eftersom vi vidste , at der fandtes en del ressourcer andre steder , som ikke blev anvendt .
Flgelig hrer det ogs til rets fornyelser , at vi har forsgt mere systematisk at finde og udnytte ubrugte ressourcer og at arbejde mere systematisk med at placere udgifterne tidligere for at lette trykket p et hrdt belastet udgiftsomrde for de kommende r , hvilket f.eks. ville kunne lette opfyldelsen af behovene i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Dette er en midlertidig lsning .
Egentlig mener jeg , at vi har brug for en meget mere omfattende budgetreform .
Jeg mener ogs , at vi br tage dette sprgsml op i konventet .
De uhrt ufleksible budgetlofter , som vi lever med i dag , br ikke gres permanente i fremtiden , de br afgjort ikke traktatfstes , og Parlamentet br selvflgelig have samme medbestemmelsesret i landbrugspolitikken , som vi har p andre omrder .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke det danske formandskab for en hidtil meget seris og konstruktiv holdning .
Vi nede frem til nogle gode overenskomster i juli , og vi havde et spndende trepartsmde i gr om , hvordan vi kan lse problemet med oversvmmelserne .
<P>
Jeg vil gerne afrunde denne indledning med at appellere til , at der udvises samme konstruktive holdning , nr det drejer sig om at lse de store , resterende problemer , frem for alt i udgiftsomrde 4 ( foranstaltninger udadtil ) .
Vi har brug for langt mere fleksibilitet .
Parlamentet vil protestere imod , at vi til stadighed lgger nye udgifter til f.eks. Afghanistan og Global Aids and Health Fund oven i den indsats , vi allerede har gjort i Balkan , Kosovo , Serbien osv . , uden at der tilfres nye ressourcer .
Det tror jeg , bliver et af hovedpunkterne i Parlamentets kritik af bde Kommissionens og Rdets budgethndtering .
<SPEAKER ID=149 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , EU ' s administrative budget har lnge vret et af EU ' s store budgetmssige problemer .
rets opgave er at forsge at finde langsigtede lsninger p dette .
I begyndelsen af ret kunne vi forudse et stort underskud p budgettet for 2003 . Alle beregninger pegede i den retning .
Nr vi nu har reduceret dette underskud og faktisk forudser et mindre overskud p nste rs budget , kan vi konstatere , at det efter al sandsynlighed er netop 2003 , som bliver det store problem i et langsigtet perspektiv .
<P>
I overensstemmelse med Det Europiske Rds afgrelser i Berlin i 1999 har vi mulighed for at anvende det skaldte fleksibilitetsinstrument og dermed tilfre ekstra midler .
I Kommissionens forelbige budgetforslag stilledes der forslag herom for udgiftsomrde 5 .
Det var der selvflgelig en rsag til , ikke mindst at tiden er knap , og der er meget , der skal gres .
<P>
Lad mig understrege , at der nu bare er to en halv mned til , at der skal trffes endelig afgrelse om , hvilke lande der bliver nye medlemmer .
Der er seks mneder tilbage , inden 147 observatrer fra de kommende medlemslande skal vre p plads i Europa-Parlamentet .
<P>

Om blot 15 mneder begynder 2004 , ret hvor alting forandres , hvor EU bliver en helt anden organisation , end det hidtil har vret , ret hvor forhbentlig 10 nye medlemmer har indtaget deres pladser , ret hvor vi tager afgrende skridt imod en genforening af et Europa , som altid har vret delt i st og vest .
Det er et enormt foretagende , formodentlig det strste , vi nogensinde kommer til at opleve .
Det er derfor gldeligt at konstatere , at de allerfleste budgetmssige brikker begynder at falde p plads .
Udvidelsen har hjeste prioritet .
De ndvendige reformer , ikke mindst i Europa-Parlamentet , er i fuld gang og skal kunne ske inden for de opstillede budgetrammer og inden for den tid , vi har til vores rdighed .
Samtidig med at den definitive nedtlling er begyndt , og tiden bliver mere og mere knap , er der sledes stadig meget at gre , ogs hvad angr budgettet inden 2003 .
<P>
P den baggrund var der naturligvis vldig meget i Kommissionens forslag , der talte for at anvende det skaldte fleksibilitetsinstrument .
Alligevel valgte Parlamentet og Rdet at g imod Kommissionens forslag .
Som et frste skridt i den rigtige retning er Parlamentet og Rdet blevet enige om de brede linjer for det administrative budget .
Det er noget , der er helt nyt i budgetproceduren , men som er en fordel i det fortsatte arbejde .
<P>
Den opgave , som Parlamentet og Rdet har ptaget sig , og som de vrige institutioner nu m ptage sig , er at lette Kommissionens ndvendige satsninger og forberedelser .
Det skal foreg med den bagvedliggende indsigt og forstelse for , at udvidelsen ikke er noget , som kan afklares af en institution alene , det er en opgave for os alle i fllesskab .
Derfor har Parlamentet forsgt at vre srligt kreativt med sigte p at skabe rum for de finansieringer , der krves .
<P>
I korthed handler det om at forsge at afklare s meget som muligt allerede i det indevrende rs budget for at kunne skabe strst muligt manvrerum i budgettet for 2003 , nr udvidelsen ligger bare et r fremme i tiden .
Det rum , som vi sledes fr , skal derefter danne grundlag for at klare de ndvendige prioriteringer for 2003 .
Det er det , vi kalder frontloading .
Alle institutioner , og jeg gentager alle institutioner inklusive Parlamentet og Rdet , er blevet opfordret til at deltage aktivt p omrdet .
De reaktioner , som jeg har modtaget , har indtil videre vret positive .
Jeg er overbevist om , at det vil lykkes for os , og at vi dermed fr skabt det konomiske rum , som ikke mindst Kommissionen har behov for , for at udvidelsen skal lykkes .
<SPEAKER ID=150 NAME="Pedersen">
. Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , som formand for Rdet er det mig en glde at f mulighed for at overvre denne debat om Europa-Parlamentets budget for 2003 , som afholdes med deltagelse af reprsentanter for Kommissionen .
Jeg er overbevist om , at dagens debat vil give Parlamentet og Kommissionen mulighed for at berre mange vigtige emner vedrrende budgettet for 2003 .
Jeg har igen i dag den glde at mde hr . Terence Wynn og de to ordfrere for 2003-budgettet , Gran Frm og Per Stenmarck .
Jeg vil gerne indlede med personligt at takke for den konstruktive og mlrettede dialog om nste rs budget , som Parlamentet og Rdet indtil nu har frt .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke budgetkommissr Michaele Schreyer og de vrige kommissrer for et rigtigt godt samarbejde .
Der er ingen tvivl om , at EU-budgettet for 2003 er en stor udfordring .
Unionen skal lfte flere nye opgaver nste r .
Lad mig blot nvne to : EU-institutionerne skal forberede sig p udvidelsen og EU skal overtage ansvaret for FN ' s politistyrke i Bosnien-Hercegovina .
Svel Rdet og Parlamentet som Kommissionen er enige om , at der her er tale om politiske prioriteter , som Unionen skal lfte .
Derfor har budgetproceduren indtil nu ogs vret kendetegnet ved en vilje til at finde praktiske lsninger og kompromiser .
Jeg er overbevist om , at dette gode samarbejde kan fortstte i efterret , og jeg vil gre alt , hvad er str i min magt for at bidrage dertil .
Jeg vil afslutte med at nske medlemmerne af Europa-Parlamentet og kommissrerne en god debat .
<SPEAKER ID=151 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede hr. formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , budgettet for 2003 bliver formentlig det sidste budget for en Union med 15 medlemsstater .
Vi str mere eller mindre p trsklen til udvidelsen .
Derfor vil regnskabsret 2003 ikke kun vre forbundet med yderligere udfordringer for kandidatlandene , men for alle europiske institutioner , der bliver ndt til at forberede sig .
Det bliver et centralt punkt i 2003 .
<P>
Men ud over det har vi naturligvis ogs andre prioriteter .
Jeg er enig med alle i , at stabilitet og sikkerhed skal vre centrale punkter i den europiske politik .
Det afspejler sig ogs i budgettet for 2003 , i budgettet fra min kollega , hr . Vitorino , i forbindelse med foranstaltningerne inden for retlige og indre anliggender eller i budgettet for foranstaltninger udadtil - her p ganske mange mder .
Fra Parlamentets side er der stillet flere forslag vedrrende sikkerheden i reprsentationen udadtil , men naturligvis ogs vedrrende al den bistand , der ydes til Afghanistan .
Bistanden , de gede midler til Middelhavsomrdet og naturligvis ogs frtiltrdelsessttten er i sidste ende penge , der bidrager til en styrkelse af den politiske stabilitet i Europa .
<P>
Som et tredje centralt punkt har Kommissionen valgt den bredygtige udvikling .
Ogs dette vedrrer mange enkeltbudgetter og -programmer - energiprogrammet , forskningsprogrammet , min kollega Poul Nielsons program eller f.eks. midlerne til fremme af udviklingen i landdistrikterne og de store strukturfonde , som henholdsvis hr . Fischler og hr .
Barnier er ansvarlige for .
<P>
I forbindelse med strukturfondene - men ikke kun her - kommer vi formentlig til at tale om status for kontiene , om gennemfrelsen , flere gange i dagens debat .
Regnskabsbgerne for 2001 viste et samlet overskud p 15 milliarder euro .
Det konsoliderede forvaltningsregnskab har foreligget for Europa-Parlamentet siden den 1. maj .
Det er et gevaldigt overskud , og der er ikke tale om et fiktivt overskud , sdan som det har vret tilfldet med nogle regnskabsskandaler i private firmaer i den senere tid , der er derimod tale om et reelt overskud .
Finansministrene har vret meget glade for at bogfre dette reelle overskud , mens man har vret lidt mere kritisk her i Europa-Parlamentet .
Vi skal virkelig have en bedre gennemfrelse af mange programmer i 2003 .
Medlemsstaterne har ogs en rolle at spille her , og det er ndvendigt med et godt samarbejde .
<P>
Parlamentet og Rdet bliver hver uge underrettet af Kommissionen om status for kontiene .
Det er i vrigt en benhed , som Parlamentet ikke mder hos nogen regering i medlemsstaterne .
Og det er naturligvis en vigtig budgetinformation , nr der skal trffes afgrelse om den bedste budgettering for det kommende regnskabsr .
For det str klart , at i ethvert budget - ogs selv om det er relativt stort - er midlerne knappe .
Vi str over for nye udfordringer , f.eks. i tilflde af store , forfrdelige katastrofer , nr der skal ydes solidarisk hjlp .
Her er der nu skabt et nyt instrument .
Jeg er meget taknemmelig over , at man hurtigt var i stand til at n frem til en aftale om at skabe et sdant nyt instrument .
Det er virkelig et udtryk for den kendsgerning , at Europa er et solidaritetsfllesskab .
<P>
Derudover bliver vi imidlertid ndt til at foretage omlgninger i stor stil i forbindelse med nye programmer , til at frigre midler andetsteds .
Det m vi heller ikke glemme i dagens debat , hvor der helt sikkert bliver fremsat nye nsker , nye forslag .
Vi br ogs tage hensyn til subsidiariteten , og her m jeg sige , at Kommissionen ikke kan trylle , den har derimod brug for tilstrkkeligt personale til at gennemfre de politiske ml , naturligvis ogs til at gennemfre udgiftsprogrammerne .
Jeg hber ogs , at sprgsmlet om personaleudgifter for 2002 kan blive lst med Parlamentets sttte . Jeg vil gerne rette en varm tak til hr .
Frm og hr . Stenmarck for deres ord og for de forslag , der jo ogs allerede foreligger .
<P>
Udviklingen viser , at der forventes meget af Europa , meget af europisk politik , og vi m ikke skuffe disse forventninger .
Jeg tror , vi fr en spndende forhandling i dag , en fuldstndig innovativ forhandling , der igen viser , at de europiske institutioner er parate til at indfre fornyelser .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Min gruppe hilser den nye procedure velkommen .
P opfindsom vis skaber det fornyelse i den politiske debat om prioriteringerne i budgettet for 2003 .
<P>
Min rolle i den henseende bliver i dag at se p vores strategi som gruppe , en strategi som er blevet til i lbet af de seneste par r .
P den baggrund har vi stillet seks specifikke ndringsforslag . Lad mig gennemg dem kort .
<P>
Det frste handler om , hvordan vi hndterer uindfriede budgetforpligtelser , som nu udgr omkring 110 milliarder euro .
I en flles erklring , som vi underskrev sammen med Rdet den 14. december 2000 , udtrykte vi et nske om at reducere disse forpligtelser til et normalt niveau inden december 2003 , hvis jeg husker korrekt .
Derfor agter vi med vores frste ndringsforslag at f Kommissionen til at prcisere dens njagtige intentioner med hensyn til at opfylde dette nske samt forklare , hvordan og hvor hurtigt det vil ske .
<P>
For det andet nsker vi en redegrelse for reformen af Kommissionen , som ogs blev omtalt i den flles erklring tilbage i december 2000 .
Nogle af os er i tvivl om , hvor langt kommissionen er net med reformen , samt hvordan og hvornr den resterende del af reformprocessen skal gennemfres .
Det er rsagen til , at vi har anbragt 500 poster i reserve , midler som vi nsker frigivet i faser , efterhnden som gennemfrelsen af en effektiv reform kan dokumenteres .
<P>
I lyset af dette er der for det tredje den konkrete sag om regnskabschefen , hvorfor vi har anbragt et mindre belb til Kommissionens rejseudgifter i reserve .
Vi vil gerne til bunds i denne sag .
Vi nsker oplysninger fra Kommissionen , ikke en tilbagetrdelse , som visse rygter siger .
Derfor m fru Andreasen meget gerne komme og fortlle os prcist , hvad hendes beskyldninger gr ud p .
Vi vil ogs gerne vide njagtigt , hvordan Kommissionen reagerer p disse beskyldninger .
<P>
For det fjerde nsker vi at behandle Rdets rolle i forbindelse med udenrigspolitik og sikkerhed .
Der er afsat belb hertil i budgettet for 2003 , men fr vi godkender dem , skal de andre institutioner - bde Parlamentet og Kommissionen - vide lidt mere om gennemfrelsen af disse politikker .
Vi bryder os ikke om at se Rdet bruge store summer p hndtering af udenrigspolitikken , uden at der foreligger en passende ansvarsfordeling .
<P>
For det femte har vi som Parlament hele tiden sagt , at de mange udgifter til Afghanistan ikke skal vre p bekostning af andre prioriteter i udgiftsomrde 4 .
Vi foreslr derfor , at fleksibilitetsinstrumentet bruges til dette forml og eventuelt til at behandle forpligtelsen i budgettet for 2002 vedrrende de 27 millioner euro til omstrukturering af fiskerflden .
<P>
Endelig afviger vi en smule fra normen og anbefaler , at de 220 poster vedrrende Rdet frst godkendes , nr vi har fet en tilfredsstillende forklaring p en rkke punkter anfrt i vores ndringsforslag .
Her tnker vi bl.a. p gennemfrelsen af en frtidspensionsordning .
Vi vil ogs gerne have en forklaring p isr udgifterne vedrrende udenrigspolitikken , s vi kender udsigterne og ved , hvordan udgifterne iflge Rdet skal fordeles i lbet af de kommende fem r .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at dette hverken er en revolution eller skyldes vores socialdemokratiske leder , som mener , at der er tale om forslag om censur .
Det handler derimod om ansvarlighed og om at skabe et velfungerende demokrati , hvor vi som Parlament tager et ansvar i budgetprocessen og p et velovervejet grundlag bruger reserven til at indhente de ndvendige oplysninger , s vi kan udfre vores job effektivt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , kre kommissrer , kre hr. formand for Rdet , ogs jeg vil gerne p vegne af min gruppe redegre for vores holdning , vores fremgangsmde og vores interesser , her i denne nye form for debat - og det er jo ikke den eneste debat , vi fr endnu en debat til oktober i forbindelse med de konkrete afstemninger . Jeg vil gerne ppege , at vi str over for store udfordringer , hvilket allerede er blevet beskrevet .
Jeg har stor tillid til de to ordfreres , hr . Frms og hr .
Stenmarcks , arbejde . De har allerede vist , at de kan yde et fremragende stykke arbejde .
Vi kommer til at st p deres skuldre , nr vi skal gennemfre de nste ugers og mneders arbejde .
<P>
Den strste udfordring er udvidelsen . Den er allerede blevet omtalt flere gange her og udgr en fundamental ndring for vores Europiske Union .
EU ser anderledes ud om to r , end det nogensinde har set ud . Det fr ikke kun finansielle flger , det vil ogs medfre kulturelle ndringer .
Det skal forberedes godt .
Vi bliver ndt til at forholde os hertil p behrig vis her i Parlamentet og udvise benhed , frihed og benhed over for at optage andre , optage nye ider , nye impulser .
Det skal ogs afspejle sig i budgettet .
<P>
Desuden har vi i de seneste uger oplevet , i frste omgang udlst af en kmpe katastrofe , som hjemsgte strig , Tyskland , Tjekkiet og Slovakiet , men derefter ogs andre regioner i EU , at vi ikke er tilstrkkeligt forberedt p katastrofer , der kan hjemsge vores kontinent .
Her er det ikke tilstrkkeligt , at der ydes hjlp i ndsituationer , der gudskelov nu ydes i et sdant omfang finansielt set , at man ikke kun binder folk p rmet , at man kan hjlpe dem , men rent faktisk kan yde effektiv bistand .
Nej , det er ikke tilstrkkeligt at yde bistand , nr der er sket noget , vi m trffe forebyggende foranstaltninger .
Vi m samarbejde i forbindelse med systemer til hurtig varsling , i forbindelse med forskning i miljforandringer , sledes at vi kan forberede os og ikke st som sm kaniner og stirre p slangen og vente p det vrst tnkelige . Vi skal derimod afklare sagen i tide , s vi kan se , hvad der kan forebygges .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om skabelse af arbejdspladser .
P vores kontinent er der stadig alt for mange arbejdslse .
Selv om det er et af verdens rigeste kontinenter , er mennesker tvunget til at forblive arbejdslse , selv om vi har enorme mngder penge , som vi kan stte ind mod arbejdslshed .
Her taler jeg naturligvis isr om strukturfondene , men ogs om andet .
Her skal der sikres strre effektivitet , og det skal vre muligt at foretage en hurtigere og mere effektiv tildeling af midler .
<P>
Vi har foreslet en efficiency force , der skal belyse alle de bureaukratiske mekanismer , sledes at vi kan handle hurtigere og flytte penge derhen , hvor der rent faktisk er brug for dem , s folk , der er ved at kvles i det bureaukratiske kaos , ikke fortvivler og lner sig tilbage og siger , at vi ikke lngere gr noget .
<P>
Vi m ogs sikre , at Unionen planlgger langsigtet - ogs med hensyn til personalemssige omkostninger .
Vi har gudskelov relativt ungt personale , men vi skal finansiere alle pensioner via budgettet .
De , der vil planlgge langsigtet , skal i god tid srge for , at der spares op i tilsvarende fonde , s vi kan hjlpe her , ellers lber vi under alle omstndigheder ind i store problemer p lang sigt .
Der har vret initiativer p dette omrde siden 1996 , der endnu ikke er blevet gennemfrt .
Det m vi tage fat i .
<P>
Vi m hjlpe vores sm og mellemstore virksomheder i EU , s de ogs kan deltage i den konomiske udvikling .
Det m ikke vre sdan , at det kun er de store firmaer , der har rd til deres egne juridiske afdelinger , egne skatteafdelinger , der kan f succes i EU , det skal ogs vre muligt for de sm og de helt sm virksomheder .
Derfor har vi stillet nogle ndringsforslag herom .
De vil opleve , at vi er konstruktive medarbejdere i disse diskussioner .
Der er stillet endnu flere ndringsforslag , men jeg ville gre rede for de centrale punkter i vores fremgangsmde .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg takke budgetordfrerne , hr .
Frm og hr . Stenmarck , der har udfrt et fremragende stykke arbejde og vret en stor hjlp for Budgetudvalget .
<P>
EU ' s budgetpolitik overskygges af den utilfredsstillende mde , hvorp selve budgettet er blevet gennemfrt . Som hr .
Elles nvnte i sin tale lige fr , s blev ca . 15 milliarder euro , der var afsat til budgetmssige forpligtelser , ikke anvendt sidste r , og det er en ufattelig stor sum penge .
Kommissionen har antydet , at fejlen skal sges hos medlemsstaterne .
Jeg vil gerne vide , hvad Kommissionen ptnker at gre p lovgivningsomrdet for at rette op p denne fejl i systemet .
Jeg vil ogs gerne sprge Rdet om , hvad det ptnker at gre for at forenkle gennemfrelsen af strukturfondene , frtiltrdelsessttten samt andre langsigtede programmer , s vi undgr en ophobning af sdanne uindfriede forpligtelser i fremtiden , samtidig med at vi reducerer dem .
<P>
Forpligtelserne i nste rs budget er kun sat til 1,01 % af BNP , det vil sige 5,9 milliarder euro lavere end de finansielle overslag .
Sdanne sm belb er ikke nok til at reducere restancerne . I stedet vil de hobe sig op efter EU ' s udvidelse mod st , og vi str over for en masse andre problemer .
<P>
Min gruppe sttter forberedelserne til udvidelsen mod st .
Nste r er sidste r , hvor de kan gennemfres p tilfredsstillende vis .
Derfor har vi behov for at reformere den administrative proces , s den bliver mere fleksibel , og vi bedre og mere effektivt kan udnytte de menneskelige ressourcer , end vi gr i dag .
Vi sttter reformen af Kommissionen , men nsker p samme tid en afklaring af omrderne vedrrende personlig ansvarlighed og jobbeskrivelser .
Endvidere mener vi , det er vigtigt , at administrativ ansvarlighed ogs afspejles i strre effektivitet inden for omrder som udbetaling af midler .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det strste problem med budgettet er betalingsefterslbet .
Problemet er altoverskyggende .
Det er positivt , at man forsger at mindske omfanget af problemet med betalingsefterslbet .
Eftersom der anvendes en skaldt sunset clause til formlet , kan det medfre , at Kommissionens ineffektivitet bliver knap s synlig .
Denne ineffektivitet er derimod tydelig i dag ved de stigende uindfriede forpligtelser , som visse andre grupper har anfrt i dag .
<P>
Min gruppe er enig i , at budgettets ngleprioritet br vre udvidelsen .
I den forbindelse skal vi sikre , at EU er arbejdsdygtig p alle de officielle sprog lige fra begyndelsen .
Vi opfordrer Kommissionen til at afvise alle forslag om , at visse sprog tildeles en lavere status end andre , hvad angr tolkning .
Hvis der ikke er tolkningsmuligheder for alle sprog , kan vi trkke lod for at se , hvem der ikke skal nyde godt af muligheden .
<P>
I forbindelse med forligsproceduren i juli lovede Rdet at udarbejde et retsgrundlag for frtidspensionering af 20-30 tjenestemnd p midlertidige kontrakter , som er ansat af Parlamentets politiske grupper , mod at opn forelbig budgetenhed .
Det var en god handel .
<P>
Princippet om budgetenhed giver visse medlemsstater mulighed for at opn finansiel sttte fra EU til gengld for ophugning af fiskerflden .
Sdan lyder aftalen , og den sttter vi .
Man kan dog ikke overkompensere for tab , og derfor mener mange af gruppens medlemmer , at det er vigtigt , at vi vedtager Kommissionens forslag til et nyt fiskeriprogram .
Ikke desto mindre er der krfter , der forsger at blokere forslaget p samme mde , som det er p vej til at blive reduceret til blot et nyt landbrugsprogram under ledelse af en bestemt strre medlemsstat .
Nogle af gruppens medlemmer nsker Kommissionen held og lykke med reformen af fiskeri- og landbrugsprogrammerne , og andre gr ikke .
<P>
Der er delte meninger i gruppen om sprgsmlet om , hvorvidt det er ndvendigt at sttte europiske politiske partier via EU ' s budget .
Da der ikke er retsgrundlag for at sttte europiske partier p denne mde , foreslr vi , at der i budgettet i stedet oprettes en p.m.-postering under den tilsvarende budgetpost .
Man br ikke foresl at give penge vk , nr der ikke foreligger et retsgrundlag herfor .
Jeg opfordrer formanden for Rdet til at justere forordningerne , der glder for parlamentsmedlemmer , s vi ogs p dette omrde fr udarbejdet et retsgrundlag .
<P>
Vi er i det store hele tilfreds med , at Kommissionen har foreslet at reducere det belb , der bruges p propaganda i klvandet p Prince-programmet .
Hvad angr legitimitet , er Kommissionens tiltag med hensyn til propaganda tydeligvis mere til skade for EU end til gavn .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi var skuffet over Rdets fremgangsmde i forbindelse med finansieringsafgrelserne for det sjette rammeprogram for videnskab og forskning .
Programmet blev vedtaget uden nogen form for formel mgling .
Hvad angr dette sprgsml , hber vi , at den traditionelt gode samarbejdsnd mellem Parlamentet og Rdet kan fortstte , og at Rdet vil fre sagerne tilbage til deres oprindelige aftale .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , Kommissionen har i sin rlige politiske strategi formuleret tre prioriteter , nemlig udvidelse , sikkerhed og bredygtig udvikling .
<P>
Kommissionen har nu anmodet om 500 ekstra stillinger for at f udvidelsen til at forlbe godt .
I princippet kan jeg forestille mig det , for nr der kommer 10 nye lande , vil det ogs medfre mere arbejde .
Men jeg har dog en rkke sprgsml i den forbindelse .
Er det rigtigt , at De nu anmoder om personale til prioriteten udvidelse , mens der til prioriteten bredygtig udvikling systematisk er for lidt personale ?
Hvis jeg lser forslagene fra arbejdsgruppen om bedre regulering rigtigt , foreslr Kommissionen endda , at ansvaret for overtrdelsesprocedurerne fremover fortrinsvis phviler medlemsstaterne .
Er det nu , fordi De virkelig mener , at overholdelsen af miljlovgivningen og kontrollen med den bedre kan foretages af medlemsstaterne , eller er der simpelthen budgetmssige grunde til det , nemlig at De ikke har personale nok til at kontrollere , om medlemsstaterne faktisk overholder denne lovgivning ?
Hvis det er et budgetmssigt problem , nrer jeg virkelig frygt for prioriteten bredygtig udvikling .
<P>
Et andet sprgsml vedrrer de 700 stillinger , som vi godkendte i de foregende r .
Passer mit indtryk af , at disse er temmelig proportionalt fordelt over hele Kommissionen og alts ikke virkelig er anvendt til visse prioriteter ?
Det ville vre beklageligt , hvis dette var tilfldet .
<P>
Nu kommer jeg til udvidelsen og EU-budgettet .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , risikerer seks kandidatlande at f frre penge fra Bruxelles i 2004 , end de fr i 2003 , og fire lande risikerer endda at blive nettoydere .
Nu vil De heldigvis kompensere for dette , og det er ogs udmrket , men regningen kan alligevel vise sig at blive strre , end man tror i disse kandidatlande , hvis deres gennemfrelse af strukturmidlerne ikke er s vellykket , som De har sknnet .
<P>
Er det derfor muligt - og det er et forslag fra vores side , som jeg hber at f svar p - at undersge , om disse kandidatlande allerede i 2003 kan f deres projekter gennem hele proceduren ?
Alts om de kan fuldfre alle de administrative formaliteter , sledes at de kan begynde med det virkelige byggearbejde med det samme den 1. januar 2004 ?
<P>
Hr. formand , lad mig fremstte endnu en lille bemrkning .
Hvis dette ligeledes er en forhandling om det , som James Elles sagde til fru Andreasen , synes min gruppe ogs , at eventuelle problemer med bogholderisystemet skal undersges grundigt efter hring af Kommissionen og Revisionsretten .
Vi br eventuelt invitere fru Andreasen .
Men det er op til os parlamentsmedlemmer at undersge dette .
Den forbindelse , som PPE-Gruppen knytter til kommissrernes lnninger , er fuldstndig uforstelig for mig .
<SPEAKER ID=157 NAME="Bonde (EDD).">
Tak hr. formand .
Jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet i 23 r - de frste 10 r i Budgetudvalget - og jeg kommer af og til i Budgetkontroludvalget .
Jeg har vret med til at rydde op i Parlamentets skandalse omgang med skatteborgernes penge , hvor vi stadig har sprgsmlet om rejsegodtgrelserne som hngeparti .
Jeg har lst rsberetningerne fra Revisionsretten , jeg har vret med til at vlte den sidste Kommission , og jeg har altid vret meget kritisk over for Kommissionens manglende benhed .
Alligevel har jeg aldrig haft fantasi til at forestille mig , at Kommissionen udfrer bogfring p Excel-regneark , s man kan rette i tallene , uden at det kan ses .
Hvis indehaveren af en iskiosk eller en isenkrmmer frte deres regnskaber p samme mde , ville det vre ulovligt og fre til en sag hos Told og Skat .
Nu er det Kommissionen , og sagen bliver frt mod den person , som har afslret regnskabsskandalen .
Det er budbringeren , man vil drbe for det drlige budskab .
Den spanske regnskabsdirektr Marta Andreasen fortjener stor ros for at have givet Parlamentet de oplysninger , som vi burde have fet fra Kommissionen .
Fru Andreasen fulgte frst de interne kommandoveje og skrev til Prodi , men forgves s vidt jeg har forstet .
Kommissionen ville have hende til at underskrive et regnskab , som halvdelen af generaldirektrerne kun havde underskrevet med forbehold .
Siden 1994 har Revisionsretten ngtet at attestere de underliggende transaktioners korrekthed .
Det er alts otte r , der ligger p min hjemmeside , bonde.com. Det er et brev fra et kontor i Revisionsretten til Kommissionen , og det er den mest chokerende skrivelse , jeg har lst i mine 30 r i EU .
Kommissionens nuvrende praksis med bogholderi p regneark indbyder til drlig administration og svindel .
P den kedelige baggrund vil SOS Demokrati invitere alle venner af almindeligt bogholderi til at mde fru Andreasen onsdag kl . 15.00 i mdelokale R3.1. Vi br sammen diskutere , hvordan vi kan hndtere det , der for mig ligner den vrste skandale i EU .
Nu ved vi lidt om , hvordan det str til .
Fra nu af er vi alle medansvarlige .
Tak hr. formand og hr . Thor Pedersen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , de tidligere talere har allerede vret inde p mange vigtige punkter i forbindelse med budgettet for 2003 . Vi m imidlertid ikke vre for rundhndede med midlerne og fastlgge for f fokusomrder i budgettet for 2003 .
Nu skal de oversvmmelsesramte hjlpes meget hurtigt og ubureaukratisk . Der skal naturligvis ogs trffes forebyggende foranstaltninger for fremtiden .
Vi skal imidlertid ogs trffe foranstaltninger til bekmpelse af den stadig stigende arbejdslshed .
De sm og mellemstore virksomheder klager stadig over for store skatte- og afgiftsbyrder . Samtidig aftager investeringsaktiviteterne i Europa , og arbejdslsheden stiger - som nvnt - stadig .
Srlig problematisk er den alt for hje arbejdslshed blandt unge . Der er presserende behov for srlige programmer til nedbringelse af arbejdslsheden blandt unge .
Jeg hber , at De vil sttte vores forslag om fremme af lrlingeuddannelsen i de sm og mellemstore virksomheder .
Med denne foranstaltning styrker vi de sm og mellemstore virksomheder og hjlper de unge , der har ingen eller for drlige uddannelsesmuligheder i Europa .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Vi fortstter nu med den frste af de sektorspecifikke debatter .
<P>
Den frste debat drejer sig om strukturfondene , srligt hvad angr betalinger og frtiltrdelsesfasen , herunder Ispa .
<P>
Frst taler ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , hr . Puerta , og ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , fru Jensen .
<P>
Dernst taler hr . Barnier p vegne af Kommissionen .
<P>
Og til sidst vil der vre indlg fra de politiske grupper og de vrige medlemmer .
Kommissionen afslutter debatten om dette frste punkt .
<SPEAKER ID=160 NAME="Puerta (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil takke kommissr Barnier for hans meddelelse for nylig om udviklingen frem til 31. august 2002 i den budgetmssige gennemfrelse af strukturfondene og betalingsefterslbet .
Konstateringen af , at problemerne gentager sig , sr igen tvivl om budgetoverslagenes trovrdighed .
<P>
Hvad angr budgettet for 2003 , foreslr Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , at loftet for betalingsbevillingerne hves , for i overensstemmelse med det tilsvarende belb i r til den flerrige planlgning - 27,5 milliarder euro - skal der afsttes 8,1 milliarder euro til det betalingsefterslb , der er akkumuleret fra 1994 til 1995 , hvilket er over 2,9 milliarder euro mere end forventet .
<P>
Vi anmoder ogs om , at der tages hjde for de vanskeligheder , som vil opst i nste regnskabsr p grund af anvendelsen af N + 2-bestemmelsen .
Det vil vre ndvendigt , at Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne gr en stor samarbejds- og kontrolindsats .
<P>
Hvad angr det strukturelle frtiltrdelsesinstrument Ispa , br vi genoptage Kommissionens forslag , som indebar , at bevillingerne til dette program blev forget i regnskabsret 2003 og nede op p 1,117 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger og 750 millioner euro i betalingsbevillinger .
Det er ikke srlig klogt , at man lige fr udvidelsen svkker et nyttigt og isr ndvendigt instrument .
<P>
I budgettet modstter vi os den nedsttelse af betalingsbevillinger , som Rdet gennemfrer i forhold til Kommissionens forslag for EFRU-programmer og forskellige fllesskabsinitiativer .
Vi skal forhindre , at de ikke rkker til at dkke forpligtelserne i den nrmeste fremtid .
Det er bedre at forebygge disse problemer , end at beklage dem senere .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi er bekymrede over den efter vores mening ringe sttte , navnlig i budgettet , til sikkerhedssystemer inden for transport .
<SPEAKER ID=161 NAME="Jensen (ELDR)">
. Tak hr. formand , kommissr Barnier .
Jeg skal p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender give udtryk for de bekymringer , vi nrer med hensyn til gennemfrelsen af budgettet for Den Europiske Socialfond .
Socialfonden spiller jo en vigtig rolle i udviklingen af fattige regioner og i udviklingen af den europiske beskftigelsesstrategi og vil jo ogs f stor betydning i forbindelse med den kommende udvidelse .
Og ogs her ser vi opbygningen af uindfriede forpligtelser , hvad vi betragter som et problem .
Nu har kommissr Barnier netop fremlagt en meddelelse om udviklingen i gennemfrelsen af strukturfondene , hvor vi fr en rkke forklaringer p , hvorfor der opbygges strre uindfriede forpligtelser end forventet , og den skal kommissren have tak for .
Der er jo nye regler og procedurer for programmeringen 2000-2006 , som skal indarbejdes , og medlemslandene har tilsyneladende overvurderet evnen til at gennemfre projekterne de frste r .
Men hvilket grundlag har vi s for at tro , at det vil g meget bedre i de kommende r bortset fra de tilskyndelser , der ligger i n + 2-reglen , den skaldte " solnedgangsklausul " , som betyder , at pengene fortabes , hvis der gr for lang tid , inden betalingerne fres ud i livet ?
Vi hrer som parlamentsmedlemmer til stadighed klager over , at det er et tungt system .
Man skal have en god kassekredit i sin bank , hvis man skal modtage penge fra Socialfonden .
Det er de langsommelige betalinger , der er et problem , som Kommissionen m gre noget ved .
Vi hrer ogs , at reglerne og procedurerne er for indviklede , og i juli blev det aftalt , at Parlamentet og Rdet skal gennemfre forenklinger for at fremme udnyttelsen af midlerne .
Og De , hr . Barnier , har ogs sat forenkling p dagsordenen .
Men hvor hurtigt kan forenklingsarbejdet f virkning ?
Sker det i 2003 ?
Hvad er tidsterminerne for dette arbejde ?
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=162 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine frste ord skal vre rettet til hr . Puerta og fru Jensen for at sige , at jeg svel som mine samarbejdspartnere er meget rrte over deres tak for vores arbejde med at give en objektiv redegrelse , f.eks. via den meddelelse om gennemfrelse af budgettet , som fru Schreyer netop har fremlagt .
Som De kan forestille Dem , hr. formand , mine damer og herrer , har jeg indledt den nye forhandling med tanke p gennemsigtigheden , og det var samme tanke , der fik mig til at tale i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og i Budgetudvalget .
Den 17. juli forklarede Budgetudvalget virkeligheden bag denne forvaltning .
<P>
Vi har i nrvrende meddelelse - som fru Jensen netop har hentydet til - forsgt uden omsvb at identificere rsagerne til den manglende gennemfrelse for 2000-2001 og risiciene for 2002 og at forklare de foranstaltninger , der er truffet for at indhente det forsmte .
Forenklingen er en anden opgave , som ikke lader vente lnge p sig .
Jeg har faktisk under overvrelse af formndene for de relevante parlamentariske udvalg foreslet samtlige ministre at arbejde med nvnte emne fra den 7. oktober , og vi har udleveret et arbejdsdokument om en jeblikkelig forenkling inden for rammerne af forskrifterne fra Berlin og ved hjlp af eller i et forsg p at finde frem til enhver mulighed for forenkling .
Noget helt andet er , at vi skal udarbejde en endnu enklere politik , om De vil , fra 2006 .
<P>
Derfor kan jeg ikke efter at have udfrt dette redegrelsesarbejde acceptere hr . Seppnens ord om ligegyldighed , som han anvendte for et jeblik siden .
Hvis Kommissionen havde udvist ligegyldighed over for de uindfriede forpligtelser , der skulle indfries , hvis omfang jeg erkender , eftersom jeg nvner det , hvordan kan man s forklare , hr . Seppnen , at resultaterne er s forskellige fra land til land ?
Jeg har sagt , og jeg gentager , at nsten alle uindfriede forpligtelser er et problem for fire ud af 15 lande , og jeg ville nske , at man placerede ansvaret der , hvor det reelt ligger .
Jeg ville nske , at De ville undg at udtale Dem uretfrdigt om Kommissionens arbejde .
<P>
Hvad angr budgettet for 2003 , tvivler jeg ikke p , at loftet for de finansielle overslag ikke vil blive overskredet .
Jeg vil derfor sige til hr . Puerta i et forsg p at berolige ham , at det ikke forekommer os ndvendigt p nuvrende tidspunkt at overskride dette loft .
Medlemslandenes ansgninger bliver utvivlsomt strre end de bevillinger , som Kommissionen har fastlagt for strukturfondene for 2000-2006 , men vi kan tage ved lre af fortiden .
Vi har i vores meddelelse analyseret de problemer , som er dukket op , og alt dette maner til en vis forsigtighed .
Det er sandsynligt , at marchhastigheden - 27-30 milliarder udbetalt hvert r - vil blive net i 2004 .
Indtil da holder vi os lidt under de ndvendige 25 milliarder .
<P>
Behovene for 2003 risikerer at vre strre p to poster .
Den frste post er afslutningen af 1994-1999-programmerne .
I r tver staterne med at indsende deres endelige ansgninger om udbetaling .
Vi fr derfor sandsynligvis en manglende gennemfrelse i 2002 og et skrpet behov i 2003 , hvilket imidlertid burde kunne dkkes af en bevillingsfremfrsel .
Den anden post , som vi risikerer at mangle ekstrabevillinger til , er Samhrighedsfonden .
Efter to rs manglende gennemfrelse i 2002 og 2001 brer de foranstaltninger , vi har truffet for at fremskynde afslutningen af programmerne , frugt .
Der vil sandsynligvis blive udbetalt mere end 3 milliarder i r , og hvis det sker , kan de 2,5 milliarder , som vi har anmodet om for 2003 , vre utilstrkkelige .
Personligt ville jeg ikke kunne se noget problem i , at Parlamentet nskede at forhje denne bevilling med 500 millioner .
<P>
Endelig har hr .
Virrankoski , De selv , fru Jensen , og hr . Puerta nvnt den ekstremt strenge regel , som hedder n + 2 .
Det er sandt , at denne regel krver disciplin og en god forvaltning .
Det er derfor , man har nsket den og godkendt den i Europa-Parlamentet .
Men den skaber ogs et hul . N + 2 lgger to r mellem indgelsen af en forpligtelse og betalingen .
Det er grunden til , at de uindfriede forpligtelser sandsynligvis vil stige .
Det udgr i vrigt allerede to rs programmering , hvis man skal n helt op p 60 milliarder euro .
Jeg synes rlig talt ikke , nr man kender kvaliteten af de omfattede projekter og arten af disse tunge investeringer , at to rs programmering er for meget .
Jeg mener , at n + 2-ordningen uden tvivl er at foretrkke for en bevillingsfremfrsel af alle annulleringerne i slutningen af en periode , som man mtte gre med den foregende programmering 1994-1999 .
<P>
Det var de ting , jeg nskede at gre rede for , hr. formand , i begyndelsen af denne forhandling .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz (PPE-DE).">
Hr. formand , det , der bekymrer os mest , er den ringe gennemfrelse af strukturfondenes betalinger .
Det vrste , der kunne ske , ville vre , at bevillingerne mistede sttte , fordi de ikke anvendes , og at vi mente , at de ml , vi forsger at n , ikke svarer til behovene hos dem , der skal bruge bevillingerne .
Vi kan kun reagere p dette politiske fejltrin ved at sige , at de uskyldige ikke br betale for de skyldiges synder , og at ikke alle strukturfondene forvaltes drligt .
<P>
Det glder mig , at fllesskabsinitiativerne , det vil sige ml 1 og 2 og Samhrighedsfonden , er gennemfrt bedre .
Det glder mig ogs , at strstedelen af landene gr deres pligt , hvilket beviser , at de proceduremssige foranstaltninger er lette at overholde , selv om ikke alle er lige flinke til at gre det .
<P>
At strukturfondene ikke gennemfres sdan , som vi kunne nske os , betyder derfor ikke , at vi br bruge penge p andre budgetposter , men at vi serist br overholde N + 2-forpligtelsen .
Det er indlysende , at hvis lande eller regioner , som ikke har overholdt N + 2-bestemmelsen , ser , at fondene returneres til dem , har de ingen grund til at ndre indstilling .
De stater og regioner , som ikke bruger N + 2 , br miste deres bevillinger definitivt til fordel for de andre organer , regioner eller stater , som vil bruge dem .
Derfor er tallet for den manglende gennemfrelse ikke alvorligt . Det , vi skal opn , er , at ansvaret for manglende gennemfrelse falder p dem , der har foranlediget den .
I den forbindelse bifalder jeg kommissr Barniers bestrbelser p at f bragt orden i sagerne .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , vi mener , at problemet med gennemfrelsen br vre et flles problem , og jeg kan personligt ikke acceptere kommissr Barnier udtalelser . Han vasker ganske enkelt sine hnder og lader 4-5 medlemsstater st tilbage med problemerne .
Det er et flles problem , og vi br sledes finde en flles lsning .
Det er et problem for alle Fllesskabets institutioner , at vi har 100 milliarder euro i uindfriede forpligtelser .
Vi kan ikke acceptere den holdning , at det udelukkende er medlemsstaternes ansvar .
Vi nsker handling fra alle institutionerne , herunder Kommissionen , og isr Parlamentet , s hurtigt som muligt .
<P>
Hvad angr transport , nsker vi ogs handling hurtigst muligt .
Isr ser vi gerne en genindsttelse af nedskringerne p 1 million euro inden for sikkerhed i forbindelse med landtransport , som blev foreslet af Kommissionen .
Det er absurd at nske et fald i trafikulykker p 50 % i lbet af otte r og samtidig skre i budgettet for dette vigtige omrde .
<P>
For det tredje nsker vi en genindsttelse af den reduktion p 20 % inden for bredygtig mobilitet , som blev foreslet af Kommissionen .
Igen taler vi en hel del om miljet , men samtidig nsker kommissren at skre i de programmer , der netop har til forml at beskytte og bevare miljet .
<P>
Endelig er jeg for det fjerde enig med Kommissionen i , at der er behov for get gennemsigtighed .
I jeblikket har min gruppe , som tager opgaven om at se budgettet efter i smmene alvorligt , ganske enkelt ikke tilstrkkelige oplysninger til at foretage en passende kvantitativ og kvalitativ vurdering af , hvad der sker med budgetterne for transport og strukturfondene .
Jeg hber , at vi efter denne debat kan arbejde endnu hrdere p at sikre , at vi kan pvise over for de europiske skatteborgere , at de fr noget for deres penge .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , som flere talere har anfrt i dag , s viser de seneste tal for budgetkontrollen ogs , at gennemfrelsen af strukturfondsprogrammerne og udbetalingerne i forbindelse med programmerne har vret alt for langsom .
P den anden side er de regionale forskelle blevet strre .
Det er sledes klart , at der ogs i fremtiden er behov for regional sttte , som hr . Puerta foreslog .
<P>
Forsinkelserne i de tidlige faser af strukturpolitikken skyldtes i hj grad Kommissionens og medlemsstaternes langsommelige forberedelser .
Nu er det omstndelig administration og indviklede , tunge procedurer , der er rsag til forsinkelserne .
Det skaber ogs problemer i lande , som har overholdt tidsplanen .
Gennemfrelsen , der sledes er langt fra sidste rs og dette rs budgetter , har frt til en kraftig stigning i manglende udbetalinger .
Min gruppe er meget bekymret over den mulige negative effekt , det vil have for nste rs budget og EU ' s strukturpolitik generelt og p lngere sigt .
Der skal imidlertid vre overensstemmelse med n + 2-klausulen , da det vil vre med til at understtte gennemfrelsen af strukturfondene .
<P>
P trods af denne meddelelse og hr . Barniers ord er vi er ndsaget til at sprge , hvad Kommissionen agter at gre , fr indevrende periode udlber .
Hvilke konkrete tiltag eksisterer der , som kan hjlpe med til at afklare , forenkle og stte skub i foranstaltningerne i forbindelse med strukturfondene ?
Det er ogs et svrt sprgsml , fordi udvidelsen er lige rundt om hjrnet , og vi er ndt til at finde lsninger , der i hjere grad bygger p resultater og mindre bureaukrati .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , mens budgetforslaget for 2003 stadig efterlader mange ubesvarede sprgsml , bliver den konomiske situation for 2002 mere klar og overskuelig .
Stabiliseringsmlet i Euroland , statsunderskud p hjst 3 % af BNP , er efter min mening kun i fare i Tyskland .
Uden en rlig konomisk vkst p 2-3 % kan der ikke lngere dkkes kunstigt over de alt for hje arbejdslshedstal .
Derfor er det s forsteligt , at kdannelsen ved strukturstttemidlerne behandles , som om midlerne ikke var til stede .
Stigende indirekte lnomkostninger og bl.a. EU ' s manglende evne til at lse problemerne med konkurrenceforvridning kaster en skygge over udsigten til at lse problemet med massearbejdslshed i det kommende fjerde kvartal .
<P>
Efter min mening er den tid , hvor borgerne var begejstrede over en tilsyneladende frihedsgevinst som flge af globaliseringen , forbi .
Det er i hjere grad serisitet , gennemsigtighed og rlighed , der er mlestokken for budgettet for 2003 .
Den rlige ophobning af finansielle midler fra strukturfondene er altid - det kan jeg huske - blevet mere end bare kritiseret her i Europa-Parlamentet .
Det , som nr frem til borgerne , er afgrende for deres flelse af at have et tilhrsforhold .
Med denne ikkeeksisterende politik for ikkeeksisterende strukturstttemidler gr Europa-Kommissionen kun lidt for at fremme borgernes flelse af at have et tilhrsforhold .
<P>
Ud fra et konomisk perspektiv bliver vintermnederne de vanskeligste igennem lngere tid .
De mange lfter i forbindelse med oversvmmelseskatastrofen skal langt om lnge indfries hurtigere .
Ellers stiger risikoen for , at aspekterne om arealudnyttelse , som vi allerede har ydet finansiel bistand til ud fra eksisterende ressourcer , udlser betydelige konflikter mellem erhverv , trafik , bolig , fritid og turisme p de forskellige strukturniveauer .
<P>
Situationen er alvorlig , og jeg gr ud fra , at det er velkendt , at forskellen mellem indtgter og udgifter bliver mindre og mindre hos borgerne .
De har brug for de penge , der ligger i Bruxelles .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , rede kommissrer , rede hr. formand for Rdet , jeg glder mig over fru Schreyers ord om , at vi skal fokusere p bredygtig udvikling , og jeg hber , at disse underskud , det vil sige de uudnyttede midler , der nu vil blive genstand for n + 2-reglen til nste r , virkelig kan fremme en bredygtig udvikling .
Vi ved , at underskuddene isr skyldes , at der var gamle godkendelsesproblemer , men ogs at medlemsstaterne ikke var i stand til virkelig at gennemfre reformskridtene i den sidste strukturfondsreform i fornuftige programmer , og at Kommissionen mtte flge op p tingene gang p gang .
Alts ligger skylden hos begge parter .
Nu er der fare for , at store projekter bliver stttet , fordi man jo pludselig har flere penge , og derfor advarer jeg mod , at Kommissionen tillader det .
Der er tegn p , at der igen gives sttte til projekter , der hverken er effektive eller bredygtige , og jeg anmoder Kommissionen om at varetage sine kontrolfunktioner og srge for , at bredygtig udvikling bliver til virkelighed i budgettet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror faktisk , at denne forhandling er meget nyttig , eftersom vi mere generelt kan drfte en rkke vanskelige emner , bl.a. penge .
Jeg synes , det er fuldstndig uberettiget , hvad nogle tilsyneladende antyder , nemlig at der i forbindelse med penge , som ikke anvendes - for det er problemet med uindfriede forpligtelser - er tale om bedrageri .
Problemet er netop , at de ikke anvendes , og det er et helt andet problem .
Jeg synes ogs , at skylden lgges for meget p Kommissionen og for lidt p medlemsstaterne .
Jeg kommer selv fra en medlemsstat , som i betydelig grad gr sig skyldig i forkert og for sen udbetaling af de ndvendige midler , og jeg hber , at denne situation forbedres i fremtiden .
Men det er et godt eksempel , hr. formand .
<P>
Jeg tror , at der er to fejl i systemet .
For det frste opretter vi hver gang en ny fond , hvilket betyder , at der hver gang gr et r tabt .
Det er ogs sket nu , og det er tilsyneladende uundgeligt .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at undersge , om det virkelig er muligt p denne mde , for det er et strukturelt problem .
<P>
For det andet undrer jeg mig over , om vi nogensinde kommer af med alle disse uindfriede forpligtelser .
Er det ikke muligt , eller tnkeligt , i stedet for bare at lade dem st , p et vist tidspunkt at indg en aftale med en medlemsstat , som det ikke lykkes at anvende pengene ?
F.eks. ved at sige , at vi kanaliserer disse penge tilbage til de almene midler igen , og at den pgldende medlemsstat fr rabat p det bidrag , som alligevel skal betales .
Jeg tror , at denne medlemsstat kunne vre meget tilfreds med det . Jeg tror , at alle vil vre tilfredse med det , for derved stilles der penge til rdighed for dem , som har brug for dem .
Selvflgelig skal det ske p grundlag af frivillighed , for ellers vil systemet aldrig fungere , og medlemsstater ville aldrig g med til det .
Men mske er det muligt at lse problemet forholdsvis hurtigt og pragmatisk .
Jeg er bange for , at det mske er for pragmatisk , for alle kan lide at sige , at pengene skal anvendes for dernst at lgge mange hindringer i vejen , hvis det viser sig at vre ndvendigt .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p en rkke budgetposter , som behandles i Udvalget om Beskftigelse .
Frst og fremmest drejer det sig om de tre poster vedrrende dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , nemlig B3-4002 , B3-4003 og B3-4310 .
Sidstnvnte vedrrer det Faglige Tekniske Bureau for Sundhed og Sikkerhed .
<P>
Vi nsker at ge belbene for hver af disse poster , hovedsagelig p grund af udvidelsen .
Det er meget vigtigt , at vi fr de grundlggende elementer i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter p plads i ansgerlandene , og vi er ndt til at begynde at kanalisere ressourcer i den retning .
<P>
For det andet vil jeg gerne nvne B3-4314 , som vedrrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i sm og mellemstore virksomheder .
Vi nsker at viderefre denne post .
Jeg hber , at vi kan f det nske opfyldt . Jeg fremlgger snart en betnkning om den nye europiske sundheds- og sikkerhedsstrategi , som Parlamentet har arbejdet med efter forslag fra Kommissionen om et flerrigt program for en forbedring af sundheds- og sikkerhedsforholdene i SMV .
Jeg hber , der vil ske fremskridt med dette i det kommende r , s der kan skabes et varigt retsgrundlag .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer B3-4106 , som er et forslag fra hr .
Howitt og hr . Andersson om en ny budgetpost , der ogs stttes af Udvalget om Beskftigelse .
Forslaget har til forml at skabe et solidt grundlag for sttte til sociale ngo ' er , hvilket er meget vigtigt med henblik p at sttte den civile dialog .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , der har p det seneste vret rster fremme om at afskaffe Samhrighedsfonden .
<P>
Afskaffelsen af den fond ville straffe lande , som har formet at opfylde betingelserne for at tilslutte sig euroen , og det ville ganske enkelt vre uacceptabelt .
<P>
Lad mig stille et par sprgsml : Hvorfor nsker man at afskaffe disse samhrighedsmidler i fremtiden ?
Hvorfor nsker man at forenkle procedurerne for strukturfondene ?
Hvad mener Kommissionen om Samhrighedsfondens fremtid for kandidatlandene og for medlemsstaternes egne borgere ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella (PSE).">
Hr. formand , vi har allerede talt om strukturfondenes underudnyttelse , og de dystre udsigter til guillotinen blev ogs nvnt .
Jeg vil gerne tilfje , at det ikke er tilfldigt , at mange ligeledes risikerer at miste en del af tilskuddet .
De risikerer med andre ord at blive slet med stokken uden nogensinde at have smagt guleroden .
Det er ndvendigt , at vi gr noget , men uden at rette skytset mod de forkerte , kre hr .
Bonde . Det er ikke kun Kommissionens ansvar , men i hj grad ogs medlemsstaternes .
Vi m ikke bruge den forkerte medicin .
Personligt er jeg allergisk over for reserveterapien , som ofte er vrre end ondet selv . Desuden er den reserve , som nogle politiske grupper nsker at oprette for kommissrernes udgifter , ligefrem latterlig .
Den rigtige lsning er at ge betalingerne og gennemsigtigheden .
Kommissr Barnier har allerede fortalt os om sine planer , s lad os vente p en yderligere afklaring .
Jeg kunne dog ogs godt tnke mig at hre Rdets holdning , hvis det er muligt , og jeg vil gerne opfordre til en strre opmrksomhed p nogle medlemsstater , der sover de skyldiges svn .
<SPEAKER ID=173 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg vil gerne bruge et par minutter p at bekrfte , hvad jeg mtte have sagt for et jeblik siden , og komme med nogle mere prcise svar .
Jeg vil ogs gerne takke de talere , som har forstet , hvad jeg sagde for et jeblik siden , isr hr . Pittella , som netop har gentaget , at medlemsstaterne har et ansvar .
Men helt rligt m hr . Watts have misforstet mig for lidt siden , for Kommissionen lber ikke fra sit ansvar .
Jeg er endda meget bekymret , hr . Watts , for denne manglende gennemfrelse .
Men jeg m ganske enkelt gre opmrksom p , at jeg arbejder ud fra skn , som foretages af medlemsstaterne .
<P>
Der findes nogle forklaringer , som jeg skal give Dem eller bekrfte for Dem , og som jeg har studeret i tre r , det vil sige i al den tid , jeg har bestridt denne stilling .
F.eks. har medlemsstaterne i begyndelsen af denne programmering prioriteret de gamle programmer og projekter , som skulle vre afsluttet , og ikke de nye programmer og projekter .
De har alts koncentreret deres indsats om at afvikle de gamle programmer , og de har brugt lngere tid p at forberede de nye programmer .
Det er den ene forklaring .
<P>
Der er ogs blevet indfrt en ny certificeringsmetode , som har skabt visse problemer .
Vi br ogs nvne det nye betalingssystem .
Der blev vedtaget en masse regler p eller efter Berlin-mdet , som jeg ser mig ndsaget til at indfre .
Jeg vil ogs tilfje , at mange medlemsstater - fru Fiebiger talte for lidt siden om krisen og den manglende vkst - str over for reelle budgetvanskeligheder .
Jeg henleder opmrksomheden p , at vi ikke betaler programmerne 100 % .
Der er en additionalitetsregel , som foreskriver , at medlemsstaterne skal bidrage med nogle modydelser , og der er sandsynligvis nogle , der har fundet det ndvendigt at strkke deres budgetudgifter yderligere .
<P>
Det var et par af de detaljer , som De finder i betnkningen og den meddelelse , som fru Schreyer og jeg selv har udleveret til Dem .
<P>
Hvad angr de uindfriede forpligtelser , endnu en gang , s mener jeg , det er normalt , at der er hen ved to rs programmering , eftersom det svarer til n + 2 - det giver ca. syv rs programmering og to ekstra r i alt .
Det ville vre unormalt , hvis man fortsatte med at sttte meget gamle programmer via de uindfriede forpligtelser .
Det er rsagen til , at mit projekt frst og fremmest , som jeg sagde , da jeg ankom , gr ud p at afskaffe de uindfriede forpligtelser i de gamle programmer , hvilket nsten er sket .
Jeg advarer ogs om de billeder , som De kan danne Dem fra det ene jeblik til det nste .
Nr De vurderer de uindfriede forpligtelser f.eks. i begyndelsen af ret , har De ikke et korrekt billede , for selv om der er indget forpligtelser for nsten 99 % af udgifterne , kan udbetalingerne strkke sig helt til rets udgang .
Derfor virker de uindfriede forpligtelser betydeligt strre i begyndelsen af ret .
Det er forklaringen p , at tallet 100 milliarder er kommet frem .
I talende stund , den 24. september , er de uindfriede forpligtelser i de gamle og nye programmer p omkring 50 milliarder , hvilket svarer fint til de to rs programmering .
<P>
Fru Schroedter , som jeg i vrigt takker for hendes indsats - isr vil jeg ikke glemme hendes udmrkede betnkning om den anden interimsrapport om samhrighed - har lagt vgt p bredygtig udvikling .
Fru Schroedter , De kan vre sikker p , at jeg er yderst opmrksom p , at strukturfondene bliver ivrksat inden for forordningens rammer og i overensstemmelse med de europiske miljdirektiver .
Af alle mulige politiske og personlige rsager vil jeg srge for , at de nuvrende og kommende medlemsstater anvender strukturfondene korrekt og med respekt for den bredygtige udvikling .
Derfor har jeg f.eks. besluttet , fru Schroedter , hvad angr konsekvenserne af oversvmmelserne , at foresl , at forebyggelse af naturkatastrofer bliver indskrevet som en nrmest obligatorisk prioritet i alle regionale programmer i den kommende regionalpolitik , som jeg vil forelgge Dem ved udgangen af 2003 , samtidig med at vi styrker de tiltag , vi allerede har gennemfrt i disse programmer .
<P>
" N + 2 " er en streng , men nyttig regel .
Jeg har igen som med naturkatastroferne lagt vgt p forebyggelse .
Jeg skrev i november til alle premierministre , ligesom fru Schreyer .
Eftersom forebyggelse altid er billigere end udbedring af skaderne , hber vi , at den vil gre det muligt at begrnse risikoen , hr . Pittella , for uudnyttede bevillinger .
Ved udgangen af dette r vil risikoen for at miste penge i henhold til n + 2-reglen vre meget begrnset , eftersom det er frste gang .
Der vil sandsynligvis vre strre risiko til nste r , for eftersom nogle programmer er underskrevet i 2001 , vil virkningerne kunne mrkes i 2003 i henhold til n + 2-reglen .
<P>
Hvad angr oversvmmelserne , fru Fiebiger , har De opfordret os til at handle hurtigt .
Helt rligt - og det har vi fet at vide af mange tyske og striske ledere - har Kommissionen sjldent reageret s hurtigt p aktuelle begivenheder .
Det tog os mindre end fire uger at foresl et budgetfleksibilitetsinstrument under fru Schreyers myndighed .
Et par dage senere stillede jeg forslag til Kommissionen om regler og forordninger for denne fond .
Bolden er p Europa-Parlamentets banehalvdel .
I gr aftes afholdt Rdet et trepartsmde .
Jeg hber , at vi inden rets udgang , det vil sige inden vinteren , vil vre i stand til at afstte de bevillinger , som man afventer for at g i gang med genopretning , reparation og endda forebyggelse .
<P>
Hvad angr den sociale dialog , har jeg lyttet opmrksomt til de sprgsml , som man har stillet os .
De henhrer snarere under udgiftsomrde 3 , og fru Schreyer eller fru Diamantopoulou vil svare herp p et senere tidspunkt .
<P>
Endelig vil jeg gerne prcisere , at nr det drejer sig om alle disse sprgsml , og jeg er net til vejs ende , hr. formand , lber Kommissionen ikke fra sit ansvar .
Jeg forsger at prioritere gennemsigtighed , fortlle sandheden og vre proaktiv , bde med hensyn til gennemsigtigheden , som jeg netop har sagt , og med hensyn til forenkling , hvilket er formlet med mdet den 5. oktober med ministrene .
Jeg lgger ligeledes vgt p anvendeligheden af disse strukturfonde til at forbedre styreformerne i marken , i regionerne og i de lande , som har behov herfor , ogs i de ldste af Unionens lande .
Der er en lftestangseffekt med hensyn til partnerskab , evaluering , strenge krav og planlgning , hvis betydning jeg gerne vil overbevise Dem om .
Strukturfondene er ikke blot penge , det er ogs et reelt fremskridt inden for den offentlige administration , styreformerne og i sidste ende demokratiet .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Barnier .
<SPEAKER ID=175 NAME="Ceyhun (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mit udvalg har drftet de ndringsforslag , det stiller , meget omhyggeligt og har enstemmigt vedtaget dem .
<P>
Som det allerede str formuleret i retningslinjerne , har vi f.eks. defineret hovedpunkterne inden for sikring af grnserne .
Her har Argo-programmet afgrende betydning . Det tjener til at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , p samme mde som det bidrager til forberedelsen af udvidelsen .
<P>
P grund af udvidelsen bliver emnerne kontrol af ydre grnser , visa , asyl og indvandring endnu mere presserende .
Et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og kandidatlandene p disse omrder , isr hvad angr bekmpelse af smuglerkriminalitet , er uomgngeligt . Derfor skal der afsttes de ndvendige midler til formlet .
Desuden sttter mit udvalg bestrbelserne p at integrere tredjelandsstatsborgere , der bor her p lang sigt , via et pilotprojekt .
Projektet skal formidle de vrdier , vores sameksistens i Europa er baseret p .
Det glder mig meget , at Kommissionen medtager det .
<P>
Sikkerhed , frihed og retfrdighed fs selvflgelig ikke gratis . Alligevel er de aktuelle forslag fra min gruppe ikke forbundet med en forhjelse af de finansielle rammer i forhold til sidste rs budget .
Vi kommer kun op p 99,4 % af tallene fra sidste r .
Det vil jeg gerne fremhve , for vi har jo et voksende ansvar over for Unionens borgere efter den 11. september .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang minde Dem om handlingsplanen af 21. september 2001 om bekmpelse af terrorisme . Planen foreskriver flles tiltag for alle relevante enheder med henblik p forebyggelse og bekmpelse af terrorisme .
Den forlanger , at Europol og Eurojust fr tildelt ekstraordinre midler til formlet . Ud fra den betragtning hber jeg , at mit udvalg fr sttte fra Parlamentets , Kommissionens og Rdets side med deres egne forslag .
<SPEAKER ID=176 NAME="Perry (PPE-DE)">
Hr. formand , kultur , uddannelse og information udgr knap 1 % af EU ' s budget . Til sammenligning gr 50 % af budgettet til landbruget .
Derfor m jeg , som andre talsmnd for kulturen gr det hvert r , over for Parlamentet og kommissrerne ppege , at der er tale om en temmelig skv fordeling af midlerne .
<P>
Informationsomrdet br vre institutionernes og medlemsstaternes flles ansvar .
Vi tvivler p , hvorvidt medlemsstaterne er klar over deres ansvar i den henseende .
Tidligere i r besgte Kulturudvalget Kbenhavn , og vi vil gerne rose isr den danske regering og det danske Folketing for deres information til danskerne om EU ' s arbejde .
<P>
Det er EU ' s ansvar at sikre , at borgerne er velinformeret .
Visse medarbejdere udfrer et stort arbejde i den forbindelse , og vi vil ogs gerne rose kommissr Vitorino for hans arbejde og visioner i den henseende .
Det er imidlertid ikke nok .
Borgerne i EU har ikke fet oplysninger nok .
Der er ikke tale om en afbalanceret situation , men derimod en tendens til en del misinformation , og det er alle involverede parters ansvar at tage til genmle .
<P>
Jeg har derfor ingen betnkeligheder ved at beklage , at det foreslede budget for informationspolitikken i de forskellige B3-poster udgr mindre end 100 milioner euro eller under 37 cent pr. borger om ret .
Det er et meget lille belb .
I jeblikket ved jeg , at Euronews - tv-kanalen med ambition om at fre den mest objektive dkning af alle EU-sprgsml - har alvorlige konomiske problemer .
Jeg hber , at Kommissionen og ordfreren for budgettet vil kigge lidt nrmere p deres ndrb og sikre , at Euronews bliver en success .
<P>
Lad mig minde Parlamentet om , at de irske nejsigeres vellykkede slogan var " If you don ' t know , vote no .
" Lad os srge for , at EU-borgerne ved , hvad Unionen drejer sig om , s de ikke stemmer nej .
<SPEAKER ID=177 NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil frst gratulere begge ordfrere med det store og nyskabende arbejde , de har gjort og gr .
<P>
Budgetforslaget for de ansvarsomrder , som henhrer under Udvalget om konomi og Valutasprgsml , er for strstedelens vedkommende acceptabelt .
Derfor foreslr vi blot nogle f ndringer i vores udtalelse til Budgetudvalget .
Hvad angr informationsbestrbelserne omkring den flles valuta , br disse s vidt muligt koncentreres om de lande , som er medlemmer af Unionen , men som endnu ikke har indfrt euroen .
Information i kandidatlandene br finansieres over budgetposter , som angr udvidelsen .
<P>
Hvad angr budgetposten EU ' s industrielle konkurrenceevne , hvor Kommissionen har foreslet en stigning p 12 % i bevillingerne , foreslr Udvalget om konomi og Valutasprgsml en ndring i begrundelsen med sigte p at f ivrksat en vurdering af , hvilke resultater denne budgetpost har skabt i lbet af sin nsten 10-rige eksistens .
Da jeg personligt er strkt i tvivl om , hvorvidt denne type foranstaltninger virkelig giver resultater for pengene , mener jeg , at det ville vre godt med en vurdering .
<P>
Hvad angr programmet for sm og mellemstore virksomheder kan jeg konstatere , at Kommissionen i sit budgetforslag har medtaget den ndring , som Udvalget for konomi og Valutasprgsml foreslog sidste r om adgang til risikovillig kapital , s der er sledes ikke brug for ndringer i r .
<P>
Jeg glder mig over , at Rdet til forskel fra tidligere r ikke har foreslet nogen nedskring i bevillingerne til udvikling af EU ' s indre marked .
Jeg vil i den sammenhng ogs minde om , hvor vigtigt det er med tilstrkkelige ressourcer til omrder , som vedrrer det indre marked , ikke mindst gennemfrelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml finder , at det belb , der blev frt ind i Parlamentets eget budget for undersgelser og rdgivning kan vre utilstrkkeligt , nr man overvejer det udtalte ml om at anvende mere ekstern ekspertise til komplicerede lovgivningssprgsml .
<SPEAKER ID=178 NAME="Vitorino">
Hr. formand , frst vil jeg godt takke Parlamentet for indbydelsen til denne forhandling i dag .
Jeg tolker den som en anerkendelse af den politiske vigtighed af retlige og indre anliggende og informationspolitik og ikke af disse omrders budgetmssige vigtighed , for hvis jeg sammenligner mit budget med mine kollegers , fler jeg mig som en tigger , der er inviteret til julefest i Wall Street .
Hvad budgetsprgsml angr , vil jeg frst takke Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , ikke mindst hr . Ceyhun , for den kontinuerlige sttte til Kommissionen i forbindelse med etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Endnu en gang foreslr Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender en forgelse af de budgetposter , der menes at vre politisk vigtige .
<P>
Det forelbige budgetforslag blev udarbejdet af Kommissionen ikke blot p grundlag af politiske overvejelser , men ogs ud fra de finansielle rammer , der er godkendt for hvert program , eller ud fra tidligere erfaringer med gennemfrelse af forberedende aktiviteter og pilotprojekter .
Der er en hrfin balance mellem de menneskelige ressourcer , der behves for at sikre korrekt styring af bevillingerne , og dem , der skal bruges til at sikre etableringen af dette omrde fra en juridisk synsvinkel .
<P>
Derfor er de foreslede belb udtryk for en vis stabilitet vedrrende det samlede belb , men med et ndret fokus for aktiviteterne , ndringer i samarbejdsprogrammerne og intensivering af asyl- og immigrationsaktiviteterne , herunder ekstern grnsekontrol og oprettelsen af Eurojust .
<P>
Kommissionen glder sig over , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender indtager en meget konstruktiv holdning , som inddrager den vsentlige politiske udvikling , der har fundet sted , siden det forelbige budgetforslag blev fremlagt - ssom konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla - hvilket man naturligvis ikke kunne tage hjde for , da det forelbige budgetforslag blev fremlagt .
Ikke desto mindre anmoder jeg om en nje gennemgang med tanke p problemstillinger som f.eks. menneskelige ressourcer .
<P>
Nu kommer jeg til Kulturudvalget , ikke mindst hr . Perry , samt Udvalget om konomi og Valutasprgsml , frst og fremmest hr .
Bergman . Hvad angr information til og kommunikation med offentligheden generelt , er der i de seneste r sket store fremskridt i samarbejdet mellem vores institutioner om oplysninger til borgerne , p politisk niveau mellem vores relevante tjenester og ikke mindst ude i de enkelte medlemsstater .
<P>
De er en kmpeudfordring at skulle kommunikere med 370 millioner borgere , og de midler , der er til rdighed , er begrnsede . Derfor arbejder vi nu i stigende grad sammen med medlemsstaterne , s de tager et medansvar for at oplyse borgerne og inddrage dem i en dialog , hvilket er en forudstning for god ledelse og get offentlig sttte .
Kommissionen vedtog i juli en meddelelse om en informations- og kommunikationsstrategi for EU , og den blev vldig godt modtaget af bde Kulturudvalget og den Interinstitutionelle Gruppe om Information . Dette er et konkret bevis p vores flles politiske vilje til at gre en proaktiv indsats for at skabe opmrksomhed , bekmpe uvidenhed og apati og forbedre opfattelsen af Unionen .
<P>
For nu at vende tilbage til budgetaspekterne s skal jeg understrege , at ligesom ved alle andre budgetsprgsml indtog Kommissionen en meget realistisk holdning til information og kommunikation .
Vi inds , at selv om information til og kommunikation med borgerne skal prioriteres hjt , s skal vi sikre , at vi har den forndne kapacitet til at styre udgifterne , ikke mindst nr det glder menneskelige ressourcer .
Det forelbige budgetforslag er derfor det faste grundlag for vores overvejelser af ndringsforslag - med en enkelt undtagelse , nemlig det nye prioritetsomrde , der blev foreslet i ovennvnte meddelelse i juli .
Jeg tnker p Europas rolle i verden .
<P>
Hvis den Interinstitutionelle Gruppe om Information bekrfter dette forslag p sit mde senere i dag , vil vi foresl , at yderligere 1,5 millioner euro afsttes til Prince-programmet .
De skal bruges til en kampagne , der specifikt omhandler Europas rolle i verden og vores indsats for at lovgive om globaliseringen , s den bliver til glde for vores borgere og for verden uden for EU .
<P>
Kommissionen hilser den konstruktive holdning hos Kulturudvalget , Udvalget om konomi og Valutasprgsml samt Udvalget om Konstitutionelle Anliggender velkommen .
Ved mdet i den Interinstitutionelle Gruppe om Information senere i dag skal vi se p belbene i ndringsforslagene og deres praktiske implikationer .
Jeg vil naturligvis understrege behovet for at sikre , at vi har de ndvendige menneskelige ressourcer til , at belbene kan anvendes p en passende og fornuftig mde .
<P>
Hvad angr ekspertbistand og hjt prioriterede kampagner , glder vi os isr over det konkrete forslag om , at budgetposten til finansiering af Prince-korrespondenter ges .
Det er ndvendigt , for at vi kan engagere medlemsstaterne i udvikling af hjt prioriterede Prince-kampagner .
Vi sttter ogs varmt ndringsforslaget om igen at bevilge 500.000 euro , som Rdet fjernede , til en budgetpost til informationskorrespondenter , der kan arbejde sammen med medierne i medlemsstaterne , og til Eurojust-eksperter , der kan besvare borgernes sprgsml om EU-lovgivning .
<P>
Med hensyn til eurokampagnen kan jeg kun gentage Kommissionens tidligere udtalelser .
Oplysningerne til kandidatlandene om euroen er en del af udvidelseskampagnen , og Kommissionen er af den opfattelse , at nr det glder de lande , som endnu ikke deltager i euroen , s vil de ndvendige midler blive foreslet , den dag disse medlemsstater beslutter sig for at vre med .
<P>
Endelig vil vi med det nye grundlag for samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen og inddragelse af medlemsstaterne kunne forbedre vores informations- og kommunikationspolitik og derfor gre bedre brug af skatteydernes penge .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , som medlem af PPE-DE-Gruppen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil jeg gerne frst og fremmest beklage , som hr . Ceyhun , at Kommissionen og Rdet reelt ikke har ladet de prioriteter , som de foregiver at give skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , komme til udtryk i budgettet .
Det er fint at udnvne et prioritetsomrde , men det skal ogs udmnte sig i noget konkret .
Bevillingerne til omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed stiger mindre end den gennemsnitlige vkst p omrdet for interne politikker .
Hvorfor , hr. kommissr ?
<P>
Jeg vil gerne sige , at PPE-DE-Gruppen sttter de ndringsforslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som er stillet af vores ordfrer p det centrale omrde for asyl- og indvandringspolitik .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen og Rdet er rede til at flge os i den retning .
Det er faktisk frste gang , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har identificeret og styrket alle instrumenter til at fre en aktiv og afbalanceret indvandringskontrolpolitik .
Vi vil styrke mulighederne for at f et bedre kendskab til indvandringen ved at yde strre sttte til det europiske migrationsovervgningscenter .
Vi vil styrke kontrollen ved de ydre grnser .
Vi sttter en styrkelse af mulighederne for samarbejde med tredjelandene .
Vi sttter styrkelsen af bevillinger til integrationsbestrbelser for de indvandrere , som opholder sig lovligt p vores territorium , og vi sttter ligeledes styrkelsen af de midler , som er afsat til Den Europiske Flygtningefond , som vi i vrigt beklager er blevet reduceret i forhold til sidste r i budgetforslaget og det forelbige forslag til budget .
<P>
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen og Rdet er rede til p disse omrder , som er strategiske , ikke blot i forhold til EU ' s udvikling , men ogs i forhold til , hvordan vores medborgere opfatter dem , at styrke de midler , som er afsat p disse forskellige omrder .
<P>
Jeg har et sidste sprgsml , som henvender sig til kommissrerne og Rdet .
Europa-Parlamentet havde sidste r afsat 5 millioner euro p budgettet for 2002 til Europol for at sttte deres bekmpelse af terrorismen .
Hvorfor har Kommissionen ventet ni mneder , fr den foreslog et retsgrundlag ?
Er Rdet , ja eller nej , rede til at acceptere dette retsgrundlag og srge for , at bevillingerne kan blive anvendt effektivt ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kommissrer , EU ' s informationstjeneste har alt for ofte haft karakter af propaganda , der blev trukket ned over hovedet p den brede befolkning .
Derudover er meddelelsessproget ofte tungt , og der tages ikke i tilstrkkelig grad hensyn til kulturelle forskelle .
<P>
Det ser nu til , at der er hb om en bedring i fremtiden .
I de udkast , der er udarbejdet under ledelse af kommissr Vitorino , er mlet at basere kommunikationen p befolkningernes behov for information .
Sdan br det ogs vre .
Kommissionens fire prioriteter vedrrende information , nemlig udvidelse , EU ' s fremtid , etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og EU ' s rolle i verden , er altafgrende .
Derfor er det utnkeligt , at Rdet skrer i sit eget budgetudkast p omrdet for bevillinger til informationstjenesten .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , der sttter kommissr Vitorinos informationspolitik , har enstemmigt foreslet , at der afsttes yderligere ressourcer p budgetposten for information .
Socialdemokraterne i Budgetudvalget er af samme opfattelse .
Vi kan ikke forlange , at befolkningen skal interessere sig for vores arbejde , hvis de ikke ved , hvad der foregr .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs vi giver udtryk for en vis tvivl med hensyn til dette forelbige forslag til budget , og det gr vi af nogle rsager , som til en vis grad allerede er blevet nvnt her i salen .
Jeg vil navnlig gerne komme ind p to sprgsml .
Det frste sprgsml er sikkerheden og udvidelsen .
Som det allerede er blevet sagt , er det ndvendigt at lgge strre vgt p disse aktive politikker . Belbene er dog ikke blevet sat op , selv om alle ved , at det p grund af terrorismesprgsmlet og sprgsmlet om udvidelsen - det vil sige udvidelsen af vores grnser med alle de problemer , det medfrer - havde vret ndvendigt med en strre bevidsthed og en strre politisk aggressivitet i den henseende , hvilket konkret burde have givet sig udslag i en budgetforgelse .
Hvad det andet sprgsml angr , nemlig informationspolitikken , er jeg enig med hr . Perry i , at 30 cent pr. borger er et helt uacceptabelt belb for en EU-politik , som skal have en virkning p dette omrde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , siden debatten om oversvmmelseskatastroferne har Europa fremstet i et andet lys for den europiske befolkning , nemlig som et solidarisk fllesskab .
Denne bonus br vi ikke klatte vk , rede kolleger .
Vi str over for store forandringer og udfordringer .
<P>
Hovedpunkterne er indlysende . For os er de indlysende , men ikke for den europiske befolkning .
Vores informationspolitik halter , som vi ville sige i Wien .
Der er blevet stillet en rkke ndringsforslag netop p dette omrde .
Der er et stort behov for information , envejsinformation . Brochurer trykt p glittet papir , konferencer i elfenbenstrne , websteder - hvor kreative de end er , og hvor fantastisk de end er udformet og virkelig informative .
Det minder mig om noget , jeg ofte oplevede i mit borgerlige hverv .
Hvis publikum ikke gr i teateret , m teateret komme til publikum .
Vi m opsge menneskene , vi m opsge universiteterne , vi m opsge skolerne . Og vi m heller ikke fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse p dette omrde .
Det er en kritik , der vedrrer os alle .
Vi br informere hinanden bedre , for manglende informationer er en god grobund for misforstelser . Det er netop dt , vi har allermindst brug for nu .
<P>
Dermed kommer jeg ogs til kulturpolitikken .
Man hrer gang p gang de kyniske ord : Pengene ligger jo i Bruxelles ' gader , man skal bare samle dem op .
Inden for kulturen kan man tale om at tlle skillinger , men ikke om at samle penge op .
Bureaukratiet er nsten ikke til at f bugt med her .
Vi har kun begrnset kompetence inden for kulturpolitikken , men jeg sprger mig selv , hvor de tre institutioners kulturpolitiske vilje er henne her .
Den er alt for svag .
I stedet for at fremme europisk indhold i den globaliseringstid , vi lever i , sttter vi de store : store lande , store koproduktioner .
De sm og de mindre lande , de mindre udbredte sprog gr tabt p denne mde .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen lyder : Der er planlagt et retsgrundlag til finansiering af A-30-poster . Hvilke forestillinger gr Kommissionen sig p dette omrde ?
Skal der vre en flerrsplan ?
Skal der vre en interinstitutionel arbejdsgruppe , der skal definere kriterierne p de enkelte omrder i fllesskab og mere njagtigt ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , sttten til sm og mellemstore virksomheder - kort kaldet SMV - har altid vret meget vigtig for EU .
Derfor m jeg med forblffelse konstatere , at Kommissionen i sit forelbige budgetforslag ligger under belbene fra sidste eller de sidste r .
Programmet har en gennemfrelsesrate p mellem 97 % og 100 % .
Udviklingen af de sm og mellemstore virksomheder udgr netop grundlaget for det indre marked , for det er et faktum , at mere end 90 % af den arbejdende befolkning er ansat her .
Vi skal fremme og udbygge dette omrde , isr hvad angr de nye teknologier .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at sttte vores forslag om at forhje disse belb .
Jeg vil gerne benytte den tid , jeg har tilbage , til at opfordre Rdet til langt om lnge at finde en ordning for hjemstedet for de nye agenturer , s vi ikke haster igennem den lovgivningsmssige procedure p kortest mulig tid , og Rdet s bagefter skal bruge r p overhovedet at kunne trffe en beslutning om hjemstedet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , efter at have hrt kommissr Vitorino og flere af mine kolleger , ser jeg , at vi alle har et flles nske om at informere borgerne , og jeg har lyttet med stor interesse til kommissren , som anmodede om flere midler end dem , der var afsat p det forelbige forslag til budget og budgettet .
Vi var faktisk yderst forbavsede over at se de nedskringer , som var foretaget p disse poster p et tidspunkt , hvor de europiske borgere er grebet af s stor tvivl , fordi de stadig ikke synes at f de rigtige informationer .
<P>
Jeg vil gerne understrege det faktum , hr. kommissr , at vi har stillet mange ndringsforslag for at give Kommissionen nye muligheder for at gennemfre denne vigtige opgave , som udbredelsen af information om EU-institutionernes arbejde er .
Men jeg vil ogs gerne understrege , at informationen skal vre rettet mod den almindelige borger , gennemsnitsborgeren , som min kollega Iivari sagde , ham , der , nr han gr p arbejde eller handler ind , ikke forstr EU ' s planer for fremtiden .
Vi m virkelig genoverveje EU-institutionernes kommunikationstrategier .
Vi skal n ud til det sted , hvor indbyggerne i de 15 medlemslande befinder sig , og forsge at forst dem .
Det forekommer mig , at vi ligesom med de konomiske projekter skal overg fra makrointervention til nrintervention .
Vi skal , som vi gr med de sm og mellemstore virksomheder , ud og have fat i borgerne en for en !
<SPEAKER ID=185 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil begynde med at svare hr . Deprez , som er en stor specialist inden for budgetanliggender og retlige og indre anliggender .
Hvad angr Europol , er det sandt , at Parlamentet har afsat 5 millioner p budgettet for 2002 .
Vi er imidlertid blevet konfronteret med en sag , som De er yderst bekendt med , nemlig retsgrundlaget , eftersom Europol er oprettet via en mellemstatslig aftale , og at den eneste finansiering , som denne mellemstatslige aftale fastlgger , er den , som stammer fra medlemsstaternes bidrag .
Vi er startet med at sprge Europol , hvad de 5 millioner skulle bruges til , og efter et stykke tid modtog vi endelig et svar , i hvilket Europol meget realistisk og pragmatisk erklrede , at de havde tnkt sig ud af de 5 millioner at anvende 3.400.000 euro til inden for rammerne af terrorbekmpelsen at oprette en database og forbedre kommunikationssystemerne mellem sikkerhedsstyrkerne og informationstjenesterne .
Ud fra dette har vi forberedt det , vi mener , er et retsgrundlag , som for indevrende er til behandling i Rdet .
Jeg deler Deres hb om , at Rdet tager fat om sprgsmlet om retsgrundlaget , sledes at vi kan f mulighed for at anvende de 3.400.000 euro inden rets udgang .
Hvad angr forskydningen i tid , har jeg lige givet en forklaring herp .
<P>
Jeg har talt om de 5 millioner for at fortlle Dem , at jeg ikke er helt enig i Deres mde at sammenligne tallene p .
Faktisk er disse 5 millioner ikke blevet foreslet igen i r .
De er ikke anfrt i budgettet for i r .
Man skal sammenligne RIA-budgettet uden de 5 millioner for 2002 , det vil sige 114 millioner euro , med de 119 millioner euro , som vi vil foresl Dem .
Jeg forstr , at det forekommer Dem at vre en lille ting , men jeg udtrykker mig under fru Schreyers opsyn , og hun tillader mig ikke at give Dem ret .
<P>
Hvad angr budgettet for asyl og indvandring , mener jeg , at budgetposten for samarbejde med tredjelande i 2002 hovedsageligt er tiltnkt flygtningehjlp til afghanske flygtninge og sttte til de afghanske flygtninges hjemvendelse .
Ingen kan s tvivl om , at vi skal prioritere hjlpen til Afghanistan .
<P>
For fremtiden er det min hensigt frst og fremmest at afstte bevillinger p omtalte budgetpost , for hvilken der ikke er planlagt ekstrabevillinger , til de tredjelande , som er i frd med at forhandle eller som netop har forhandlet tilbagetagelsesaftaler med os .
Det er et sprgsml om at finansiere ledsageforanstaltninger til gennemfrelse af tilbagetagelsesaftalerne .
<P>
Nr det er sagt , deler jeg Deres id om , at man br kunne rde over en samlet oversigt over det reelle budget for de fondsmidler , som EU allerede i dag har afsat til samarbejde med tredjelande p asyl- og indvandringsomrdet .
Disse fondsmidler befinder sig i virkeligheden ikke blot i RIA-budgettet , men ogs og i stor mlestok i Relex-budgettet , i landestrategidokumenterne og i regionale programmer som f.eks. Meda eller Cards .
Derfor har Det Europiske Rd i Sevilla anmodet os om at udarbejde en rapport om effektiviteten af de finansielle fllesskabsmidler , som kan afsttes til samarbejdet med tredjelandene .
Det vil vi gre inden for de tidsfrister , som er fastlagt af Det Europiske Rd i Sevilla , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at prsentere den frste midtvejsevaluering af anvendelsen af Den Europiske Flygtningefond i perioden 2000-2002 .
<P>
Hvad angr udvidelsessprgsmlet , som fru Sbarbati netop har taget op , skal jeg fortlle , at 60 % af alle de finansieringer , som er foretaget i de seneste r i henhold til budgettet for retlige og indre anliggender til fordel for kandidatlandene , har tjent til at styrke kontrollen med kandidatlandenes ydre grnser , og at de omhandlede programmer , som er en del af Phare-programmet , vil fortstte indtil 2006 .
Vi rder over en evaluering af resultaterne af disse programmer i forhold til de resultater , som kandidatlandene har opnet p rsbasis .
Jeg kan fortlle Dem , at det er vores allerstrste prioritet for kandidatlandene .
<P>
Lad os nu forlade de retlige og indre anliggender og g over til information og kommunikation .
Jeg kan kun sttte iden om , at en informations- og kommunikationspolitik skal vre en nrhedspolitik .
Derfor har vi foreslet en ny fremgangsmde .
Jeg kan ikke love Dem , at den nye fremgangsmde vil lykkes .
Det er der ingen , der kan .
Men jeg kan forsikre Dem om , at den eneste lsning bestr i at indg i et interinstitutionelt partnerskab og i et meget tt samarbejde med medlemsstaterne .
Hvis medlemsstaterne ikke engagerer sig i at udarbejde en informations- og kommunikationspolitik i nrmiljet , kan vi ikke gre det fra Bruxelles .
Det er en ubestridelig kendsgerning i mine jne .
<P>
De er ogs klar over , at medlemsstaternes engagement er fuldstndigt frivilligt .
Det vil sige , at Kommissionen og Parlamentet i en interinstitutionel sammenhng opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig i processen , for vi tror , at det i sidste ende vil vre i alles interesse , ikke blot i EU-institutionernes , men ogs i medlemslandenes regeringers interesse , at have en offentlighed , som er bedre informeret om , hvad der foregr p europisk niveau .
Men for at n dertil skal vi have de ndvendige menneskelige ressourcer .
Derfor har jeg talt til fordel for , at de belb , som er indskrevet i budgetforslaget og i det forelbige budgetforslag , og som vedrrer de Prince- og Media-korrespondenter , der opholder sig i medlemsstaternes hovedstder , fastholdes .
Uden disse vrktjer vil det ikke lykkes os at etablere omtalte partnerskab med medlemsstaterne .
<P>
Jeg takker Dem for Deres sttte i sagen , og jeg hber , at vi p grundlag af dette partnerskab vil kunne udvikle en mere proaktiv , klarere og mere mlrettet informations- og kommunikationspolitik .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Nu gr vi over til forhandlingen om de eksterne politiske omrder .
<SPEAKER ID=187 NAME="Rbig (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er naturligvis interesseret i den internationale udvikling og isr i muligheden for medbestemmelse i WTO-regi .
<P>
Vi har to problemer her .
P den ene side har vores udvalg ikke ressourcer til at flge og pvirke diskussionen i den grad , det egentlig er hensigtsmssigt .
P den anden side har vi mange delegerede fra andre lande - frst og fremmest fra udviklingslande - der ikke har mulighed for at bre omkostningerne , ikke engang rejse- og opholdsomkostningerne , til at deltage i diskussionen og tage del i beslutningerne .
<P>
For det frste er vi tilhngere af , at Europa forpligter sig til at spille en ledende rolle i verden .
Derfor er WTO og beslutningsdygtigheden p WTO-omrdet s vigtig netop for vores sm og mellemstore virksomheder .
<P>
For det andet nsker vi at fremme standardisering , fordi vi i forbindelse med lovgivningen ikke s meget nsker at presse p for en harmonisering af det indre marked , men derimod frst og fremmest for gensidig anerkendelse .
Standardisering danner et vsentligt grundlag for dette omrde .
<P>
For det tredje er der energien . Vi gr ind for , at programmerne for intelligent energi , men ogs programmerne Altener , Save og Synergi skal udnyttes intensivt , og at Kommissionen skal fastlgge nogle prioriteter p omrdet , isr med henblik p vores selvforsyning med energi , der jo skal stige fra 50 til 70 % .
Her er det tvingende ndvendigt at trffe nogle mere intensive foranstaltninger for at sikre og garantere vores energiforsyning .
<P>
Endnu et punkt , der udelukkende kommer fra Parlamentet : Vi kunne godt tnke os , at Basel II fr sit eget handlingsprogram .
Vi frygter , at egenkapitalkravene til vores sm og mellemstore virksomheder ikke kan ns inden 2006 , hvilket vil fre til en ekstrem opsigelses- og konkursblge , og anmoder om , at man laver sine lektier hjemmefra .
<SPEAKER ID=188 NAME="Howitt (PSE)">
Hr. formand , endnu en gang ser vi i r , at flere midler til frtiltrdelse i udgiftsomrde 4 medfrer et samlet fald i Europa ' s eksterne aktiviteter p udviklingsomrdet .
Desvrre er den eneste reelle langsigtede lsning p dette problem en revision af de finansielle overslag i 2006 .
Jeg vil i dag koncentrere mig om to omrder , hvor vi virkelig kan gre en forskel i r .
<P>
For det frste er der den globale sundhedsfond mod aids , tb og malaria .
Udvalget om Udvikling har foreslet , at alle regionale budgetposter bidrager til , at vi kan n det betragtelige stende bidrag , der er brug for .
Aids er et globalt problem .
Indien er det land , som er nsthrdest ramt - efter Sydafrika - og den strste stigning i antallet af smittede ses i steuropa og Centralasien .
Fonden har allerede remrket 13 % af sine midler til Nord- og Sydamerika .
Men hvis Kommissionen og Rdet er uenige i denne fremgangsmde , kan de mske fortlle os , hvor pengene skal komme fra .
De m da indrmme , at de 35 millioner euro , der er budgetteret med , ikke er nok til at holde det lfte , hr . Patten gav den 16. september , for at Kommissionen kunne beholde sin plads i bestyrelsen for den globale sundhedsfond .
Det m vre rimeligt , hvis Europa vil vre frende og nyskabende p omrdet , og det er ogs rimeligt over for verdens 3 millioner aids-patienter at sikre , at pengene gr gavn .
<P>
Jeg har fet en klar opfattelse af , at den globale sundhedsfonds midlertidige arbejdsgruppe ved et mde i Bruxelles aftalte en pris p 100 millioner amerikanske dollar for en plads i bestyrelsen , og at sekretariatet for den globale fond allerede har budgetteret med 120 millioner dollar fra Fllesskabet til nste r , og at det gr ud over godkendte projekter , hvis vi ikke yder dette bidrag .
Jeg har p forhnd adviseret kommissren om disse sprgsml .
Hvis jeg tager fejl , kan han sikkert stte tingene p plads i dag , og hvis jeg har ret , hber jeg , han vil sttte vores ndringsforslag .
<P>
S er der kvaliteten af sttten .
Det er beklageligt , at de aftaler , der er indget siden reformeringen af den eksterne bistand , stadig betyder , at der bruges tre gange s meget europisk bistand p transport som p sundhed og uddannelse i alt for de fattigste og mest trngende .
Derfor nsker Parlamentet i r at remrke disse midler og fremme brugen af dem i forbindelse med udsendelsen af personale til delegationerne og i de nye landestrategipapirer .
Kommissr Nielson er naturligvis klar over , at hans tjeneste den 15. juli lovede et fast forslag p dette punkt , og at jeg frst modtog hans svar pr. fax kl . 15.40 i eftermiddags - efter at denne forhandling var get i gang .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg hber , kommissren derfor venter med de punkter , han mtte nske at tage op i forbindelse med Parlamentets forslag her i eftermiddag , og gr ind i en yderligere diskussion . Jeg er enig i hans nske om sammen at presse p for at n vores flles ml .
Jeg ser frem til hans svar .
<SPEAKER ID=189 NAME="Laschet (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , hr .
Titley , ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender kan ikke deltage i forhandlingen og har bedt mig om at fremstte et par bemrkninger p udvalgets vegne .
Udvalget har fokus p tre punkter : For det frste skal det understreges , hvilke udenrigspolitiske prioriteter EU vil forflge i det nye regnskabsr , uden at den fastlagte finansramme sprnges .
For det andet vil vi have get gennemsigtighed .
Nogle kontoplanndringer i budgettet br ge strmmen af midler .
Heller ikke disse ndringsforslag har nogen finansielle konsekvenser , men frer i stedet til get gennemsigtighed i budgettet , hvilket ogs vil lette budgetkontrollen .
Det tredje punkt , som har srlig prioritet for ordfreren for udtalelsen og for udvalget , er en forbedring af sikkerheden for vores delegationer ude i verden .
Her er der behov for at indhente tingene , hvilket vi sttter .
<P>
Tillad mig at kommentere disse tre punkter .
For det frste planlgger vi en forhjelse af de finansielle midler til politiske prioriteter , hvad angr de grnseoverskridende programmer under Tacis .
Med hensyn til EU ' s nye ydre grnser har vi brug for strre sttte til samarbejdet p tvrs af grnserne , og til dette forml har vi foreslet nogle forhjelser .
Det andet kapitel er den nukleare sikkerhed .
Ogs dette er Europa-Parlamentets prioritet , og det vil ogs afspejle sig i budgettallene til nste r .
<P>
Antipersonelminer og et system til hurtig varsling er ligeledes punkter , hvor vi har foreslet budgetforhjelser .
Et andet punkt - det er nsten samme cirkus som ved " 90-rs fdselsdagen " , der vises hver nytrsaften : Kommissionen skrer hvert r i pengene til menneskerettigheds- og demokratiposter , og Parlamentet forhjer dem s igen .
Det er ogs sket i r , og vi vil gerne bede Kommissionen om at anerkende nste r , at Parlamentet har disse prioriteter , og at det ogs vil afspejle sig i det forelbige budgetforslag .
<P>
Hvad angr gennemsigtighed , ser vi gerne , at Afghanistan fr sin egen post og ikke bliver et underpunkt til Asien .
Der vil strmme mange penge hertil i de kommende r , s derfor er det meget vigtigt .
<P>
Som det sidste har ordfreren for udtalelsen presset meget p for , at der fremover garanteres en regelmssig offentliggrelse af Palstina-posterne , sledes at man p forhnd kan vide , hvad pengene gr til .
Her er det , efter min mening , ndvendigt med en bedre budgetkontrol .
Det er vores prioriteter .
Tillad mig at rette en appel til Rdet til sidst : I forbindelse med de nye udenrigspolitiske tilsagn anmoder Parlamentet om at blive inddraget i hjere grad fremover , ellers bliver vi utrovrdige , nr Rdet hele tiden giver tilsagn uden at have pengene til rdighed .
<SPEAKER ID=190 NAME="Schreyer">
Da min kollega Chris Patten skal til to topmder i dag , vil jeg gerne svare p et par af punkterne p hans vegne .
<P>
Hvad angr udenrigspolitikken , str vi jo over for de strste nye krav i revis , uden at budgettet har kunnet forhjes .
Rdet og Parlamentet har her allerede gjort brug af fleksibilitetsreserven flere gange for at kunne opfylde de nye krav .
<P>
Med hensyn til Afghanistan vil jeg gerne rette en forhndstak til Rdet og isr ogs til Parlamentet for , at de er enige i at aktivere 70 millioner euro , der er opfrt i reserverne i r , meget hurtigt med henblik p at yde bistand , isr ogs med henblik p at stille de ndvendige direkte budgettilskud til rdighed til overgangsregeringen .
<P>
Hvad angr det sprgsml , hr . Howitt var inde p , og som ogs vedrrer den globale sundhedsfond , ppeger jeg , at vi har afsat 35 millioner euro i budgettet .
Vi har jo allerede bidraget med 120 millioner til den globale sundhedsfond fra EU-budgettet eller EUF-budgettet .
Her er der lige blevet truffet en beslutning , sledes at vi kan g ud fra , at midlerne er tilstrkkelige .
Isr hr . Nielson har forskellige budgetposter til rdighed .
Han vil tage stilling hertil .
<P>
Nu til hr .
Rbigs sprgsml . Hvad angr energiomrdet , har Kommissionen jo fremlagt et nyt flerrigt program - intelligente energiformer - der ogs indeholder fremme af sdanne intelligente energiformer i tredjelande .
Efter min mening har topmdet i Johannesburg endnu en gang understreget , at vi skal lgge meget stor vgt p dette .
<SPEAKER ID=191 NAME="Nielson">
Lad mig begynde med at tage fat p det , hr . Howitt nvnte , nemlig belbene til sundhed og uddannelse .
De fleste medlemmer af Parlamentet ved , at vi har drftet dette gang p gang , og at det derfor ikke er let at sige noget nyt .
Det er ogs rsagen til , at hr . Howitt ikke er get glip af noget , selv om jeg ikke havde mulighed for at besvare hans sidste brev i tide .
Det skal dog naturligvis ikke hindre os i fortsat at drfte emnet i al venskabelighed .
<P>
Sidste rs aftale om et udgangspunkt p 35 % til sundhed og uddannelse er en inputindikator for vores indsats for social infrastruktur .
Kommissionen fremlgger tal for fordelingen p OECD ' s forskellige DAC-koder , s det fremgr , hvad vi i 2002 og 2003 bruger p sundhed og uddannelse .
Niveauet vil hovedsageligt afhnge af , hvad de lande , vi samarbejder med , kommer frem til .
Der er ingen grund til at genbne sidste rs aftale , da der er ikke noget at opn , hvad angr yderligere oplysninger .
<P>
Systemer til mere tydelig sporing og klassificering af vores aktiviteter er ved at blive ivrksat - som vi har lovet Parlamentet - og det vil skabe grundlag for en mere oplyst debat om disse emner .
<P>
Hvad angr finansiering af den globale sundhedsfond , har min kollega fru Schreyer allerede vret inde p , at Kommissionen nok skal leve op til forventningerne .
Mere behver vi ikke sige p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg er i hj grad enig med hr . Laschet i , at Tacis skal ges , bl.a. for at styrke vores generelle tilstedevrelse i regionen .
<P>
Med hensyn til i hjere grad at inddrage Parlamentet , nr der gives politiske lfter , forstr jeg det sledes , at Parlamentet i hjere grad skal involveres , inden der gives politiske lfter , for ellers kan jeg ikke se , hvorfor vi skal diskutere det .
Det er bestemt en god og rigtig mde at arbejde p , og generelt fler jeg , at det er sdan , tingene foregr .
<P>
Der var et par kommentarer om delegationernes bemanding og sikkerhed .
Vi glder os over ndringsforslaget fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , der understreger den vanskelige sikkerhedsmssige situation for mange af vores delegationer .
Derimod stiller ndringsforslaget fra Udvalget om Udvikling vedrrende rekruttering af specialister - hr . Howitts andet punkt - meget stive og komplekse betingelser for frigivelsen af 10 millioner euro fra disse midler .
Det ville i hj grad underminere processen med at sende personale ud til delegationerne , da vi har brug for at vide , hvilke midler der er til rdighed , s vi kan rekruttere og uddanne medarbejdere .
Det vil ogs i urimelig grad ramme nogle af de fattigste modtagere , da det isr vil berre delegationer i 30 AVS-lande .
<P>
Det , vi gr , og det , vi foretrkker at gre , er at styrke hndteringen af de forskellige sektorer via specialistnetvrk bde p hovedkontoret og ude i delegationerne .
Et meget stift system som det , Udvalget for Udvikling foreslr , bidrager imidlertid ikke til effektivitet , og derfor hilser vi ikke det ndringsforslag velkommen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn, Terence (PSE).">
Hr. formand , min kommentar vedrrer de nste fire timer .
Kommissr Nielson var her ikke , da jeg kom med mine indledende bemrkninger , men en af dem var om den globale sundhedsfond .
Der er et sprgsml , vi skal have svar p , inden vi i nste uge trffer afgrelse om udgiftsomrde 4 : Hvor mange penge skal EU betale for en plads i bestyrelsen for den globale sundhedsfond ?
Vi fr modstridende kommentarer fra Kommissionen og fra vores kolleger i Udvalget om Udvikling .
Budgetudvalget har brug for et tal .
<SPEAKER ID=193 NAME="Nielson">
Hr. formand , min modvilje mod at svare skyldes , at vi ikke har et tal .
Hvis vi ser p prisen p en plads det frste r efter fondens oprettelse , siger regnestykket , at den var ca . 84 millioner euro , men USA siger , at de betaler for omkring fire pladser .
Vi nsker ikke , at bestyrelsen for sundhedsfonden skal vre strre .
S ville den ikke vre effektiv .
<P>
Andre aktrer prver at f plads i bestyrelsen , s vi er under et vist pres .
Som De ved , ydede vi 120 millioner euro det frste r .
Den faktiske anvendelse af pengene og de midler , der generelt er til rdighed i forhold til det faktiske forbrug i det frste r , giver anledning til en meget ben debat om det faktiske finansieringsbehov i det kommende r .
<P>
P den baggrund finder Kommissionen det klogt ikke at nvne noget tal i dag .
Vi nsker at danne os et billede af , hvad andre donorer gr , for at vre sikre p , at vi yder midler til fonden p fornuftig vis , s den fungerer efter hensigten , men ogs for at f maksimal valuta for pengene p hele dette omrde .
Vi har ikke noget tal her og nu .
Vi er p nuvrende tidspunkt heller ikke under pres p for at f klarlagt i detaljer , hvordan vi skaffer pengene , s vi finder det tilrdeligt at tve en kende .
Derfor kan De ikke f noget klart svar .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig kommentere kommissr Nielsons indlg direkte .
Det er ikke s enkelt , at vi , i hvert fald ikke fra Parlamentets side , bare kan vente og se .
Vi arbejder , som De ved , kommissr Nielson , parallelt med budgettet med det direktiv , som De er ansvarlig for , og som udstikker kursen for de nste fire r , for hvilket Kommissionen har foreslet et totalt belb p 300 millioner euro .
Dette belb er i henhold til Udvalget om Udvikling og Samarbejde alt for lille , bde til at skabe den ndvendige fleksibilitet og til at g ind og sttte den globale hjlpefond , Global Aids and Health Fund , men ogs til at srge for , at Unionens eget arbejde via vores egne sekretariater bliver s ambitist som muligt .
<P>
Jeg synes , at man bde i Rdet og Kommissionen burde glde sig over Parlamentets meget ambitise holdning til et sprgsml og til et problem , som utvivlsomt kommer til at dominere forhandlingerne om udviklingssprgsml , ikke blot i Afrika , men ogs i mange andre regioner i lbet af de kommende tir .
<P>
Ud over dette sprgsml findes der yderligere et par faktorer , som er srdeles vigtige at sl fast , nr vi drfter den del af budgettet , som berrer udviklingssamarbejdet .
Hr . Howitt har allerede nvnt et fokus p fattigdomsbekmpelse , sundhed og uddannelse .
Jeg vil gerne sige til hr . Nielson , at en af rsagerne til , at vi vender tilbage med prciseringer p disse omrder , er , at de indikationer , vi fr fra Kommissionens arbejde p omrdet , er , at netop sundhedsbeskyttelse og uddannelse stadig modtager en meget lille del af sttten , hvilket vi finder klart utilstrkkeligt og klart fejlagtigt .
<P>
Endelig er det srdeles vigtigt , at vi ger vores fleksibilitet i EU og srger for , at behov , der opstr i forbindelse med krig og katastrofer , ikke til stadighed skal lses via og belaste langsigtede udviklingsprogrammer .
Derfor er forslaget om at finansiere sttten til Afghanistan over fleksibilitetsreserven meget , meget interessant .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , jeg vil godt tage fire punkter op .
For det frste nede G8 for nylig til enighed om behovet for at fremme energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslandene .
Fru Schreyer var tidligere inde p dette ( intelligent energi-programmet ) .
Mit sprgsml til fru Schreyer er : Vil hun mene , at 19 millioner euro over fire r er tilstrkkeligt til det forberedende arbejde i 80-90 lande ?
<P>
Mit sprgsml til hr . Nielson er : Det anerkendes , at energi er en medvirkende faktor til fattigdom i udviklingslandene , s hvordan har han tnkt sig at samordne sit arbejde med andre generaldirektoraters for at tackle dette ?
<P>
Mit andet punkt er , at kommissr Patten har udtalt , at EU skal fokusere p fattigdom i forbindelse med sin udviklingsbistand .
Er De s enig i , at det er inkonsekvent at ge midlerne til Latinamerika og Meda og faktisk fjerne midler til Asien , sdan som det gres i ndringsforslagene vedrrende udenrigsanliggender ?
Hvad mener De om hr . Elles ' udtalelse i dag om , at Afghanistan skal finansieres via fleksibilitetsinstrumentet ?
<P>
Dernst vil jeg godt vende tilbage til den globale sundhedsfond .
Jeg er ikke helt tilfreds med det svar , vi har fet fra kommissr Nielson .
Jeg vil godt vide , om de foreslede 35 millioner euro er nok til , at vi kan f en plads i bestyrelsen ?
Er det tilstrkkeligt , hvis EU skal vre frende i debatten om og kampen mod aids i verden ?
<P>
Endelig vil jeg sprge Rdet om dets holdning til kovendingen hos PPE og forslaget om at bryde gentlemanaftalen .
Ved forliget i juli accepterede PPE Rdets budget , men her i eftermiddag har vi fet at vide fra hr . Elles , at 6,3 millioner euro fra deres grundlggende budget overfres til reserven .
De bryder deres lfter , og hvis dette ndringsforslag vedtages , hvordan vil Rdet s reagere ?
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi kan hurtigt blive enige om , at budgettet skal afspejle Parlamentets politiske nsker .
Det lykkes for det meste , men ikke altid , nr de skaldte srlige udsendinge er involveret .
EU har f.eks. en sdan for Mellemsten .
Parlamentet har gentagne gange sagt , at det ville vre nskvrdigt at have en sdan srlig udsending for f.eks. det sydlige Kaukasus eller Tibet .
<P>
Nu har vi det problem , at vi budgetteknisk str med tomme hnder , hvad det angr , for disse srlige udsendinge falder ind under Rdets budget .
Det synes vi ikke om , men det er nu engang aftalt , at vi ikke kan rre ved Rdets budget .
Et bredt stttet politisk nske fra Parlamentet risikerer alts nu at komme grus i Parlamentets budgetmaskine .
Det vil jeg henlede bde Rdets og Kommissionens opmrksomhed p og helt konkret sprge Rdet , om det er rede til i sit budget at skabe mulighed for en srlig udsending for det sydlige Kaukasus og Tibet . Hvis det ikke er tilfldet , beder vi Rdet om hurtigt og tydeligt at meddele det , for at Kommissionen kan udfylde hullet .
Mit sprgsml til Kommissionen er , om den er rede til at gre det .
For , kre kolleger , det er uacceptabelt , hvis den europiske tilstedevrelse i kriseregioner begrnses , fordi et bredt stttet politisk nske risikerer at stte sig mellem alle de finansielle stole .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , nr vi taler om budgettet for det kommende r , m vi ikke se bort fra , at gennemfrelsen af budgettet bde fr og nu udviser foruroligende aspekter .
Foruden de uretmssige opgaver viser det sig ogs , at Kommissionen nppe kan styre den virkelige EU-politik .
Tnk blot p de gigantiske forskelle mellem forpligtelser og betalinger .
Med hensyn til de eksterne aktioner mder vi nogle temmelig urentable forslag , som skyldes Kommissionens overvurdering af sig selv .
Det glder f.eks. EU ' s plads i konflikten mellem Israel og palstinenserne .
Den kapital , som strmmer til Den Palstinensiske Myndighed , ender for strstedelens vedkommende i ukendte lommer .
Vi vil derfor sttte PPE-DE-Gruppens ndringsforslag om i det mindste at opfre en del af pengene som reserve , s lnge Den Palstinensiske Myndighed ikke indfrer et effektivt kontrolsystem .
<P>
Nogle nsker ogs at opfre budgettet for det sjette rammeprogram som reserve .
Det Midlertidige Udvalg om Humangenetiks rapport strandede sidste r p grund af stor uenighed her i Parlamentet om etiske rammer for biomedicinske udviklinger .
Derfor anser jeg det for yderst forkasteligt , at en rkke kolleger fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil presse Rdet til at overskride etiske grnser .
<P>
Det drejer sig om intet mindre end forskning i embryonale stamceller , som krnker menneskelivet i dets tidligste form .
Heldigvis opretholder en rkke medlemsstater forbuddet mod brug af menneskelige embryoner til forskning .
Finansiering af den slags forskning fra det sjette rammeprogram ville skabe en bizar situation .
Forskning , som er strafbar i en medlemsstat , ville i en anden medlemsstat modtage finansiering fra EU .
Jeg hber inderligt , at Rdet ikke lader sig afpresse , men udviser respekt for menneskelivet i sin spdeste form .
<P>
De nvnte kolleger , som p Europa-Parlamentets vegne har forhandlet med Rdet p denne mde , har overskredet grnserne for politisk anstndighed .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , hr. kommissr , de eksterne anliggender i udgiftsomrde 4 er selvklart bde EU ' s og Kommissionens vindue udadtil med vores flles bestrbelser p omrdet for internationale relationer .
Det er et meget stort kapitel , og det er et kapitel , i hvilket vores trovrdighed str p spil , ikke blot hvad angr de aspekter , som allerede er nvnt af andre kolleger - betalingsefterslbet og eventuelle gennemfrelsesvanskeligheder - men ogs hvad angr vores offentlige udmeldinger , vores politiske og endda juridiske engagement samt vigtige opgaver i forbindelse med budgettet .
<P>
Jeg henvender mig til kommissr Patten igennem Dem , fru kommissr , i hans fravr .
Jeg vil her tale om de samarbejdsaftaler , som vi har indget med en del lande .
Igennem en rkke r og takket vre Europa-Parlamentet har disse aftaler alle indeholdt det , man kalder en " menneskerettighedsklausul " .
Det er en klausul , som skal lses og huskes , s vigtig er den .
Denne klausul fastslr , at aftalerne er praktisk talt suspenderet eller at betragte som sdan , hvis de to parter ikke respekterer de menneskerettigheder , som er sikret i de internationale konventioner og isr i FN ' s verdenserklring om menneskerettigheder .
Og alligevel , p trods af at Parlamentet har insisteret p dette aspekt , p trods af at Kommissionen som traktatens og samarbejdsaftalernes vogter har forpligtet sig til at srge for , at disse aftaler overholdes i bogstav , fortstter vi , som om intet var hndt , med at aftale og gennemfre projekter , programmer og finansieringer med lande , som i virkeligheden er diktaturer .
Tag f.eks. Vietnam .
Sammen med mine kolleger fra det radikale parti og hundreder , ja , tusinder af mennesker og endelig mange andre kolleger har vi henledt Kommissionens opmrksomhed p menneskerettighedssituationen i Vietnam .
Alligevel yder vi 38 millioner euro i sttte til landet i 2003 .
Vi har stillet et ndringsforslag om henlggelse af disse aftaler og midler , i det mindste under frstebehandlingen , indtil der er bragt klarhed over sagen , og Kommissionen s vel som vietnameserne giver os nogle garantier og forklaringer p , hvad der egentlig foregr i landet .
Der er flere af disse lande .
Vi har valgt Vietnam som eksempel , fordi vi mener , at Kommissionen virkelig skal ndre sine budgetforvaltnings- og budgetgennemfrelsesmetoder i forbindelse med disse samarbejdsaftaler .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , kommissrer , kre kolleger , udvidelsen er lige om hjrnet , og vi taler hele tiden om finansiering og forskellige programmer for de nye medlemsstater , men vi glemmer , at der ogs er brug for handling i grnseomrderne til vores nye naboer og for de nye naboer .
Derfor ser min gruppe og jeg gerne , at vi giver fremtidige grnseomrder strre opmrksomhed .
Det kan f.eks. gres ved at styrke grnseoverskridende samarbejde under Tacis-programmet .
Hvis vi intet foretager os , vil der opst spndinger , og et godt eksempel p det er Kaliningrad .
Det handler ikke blot om regionens isolation . Der er ogs store sociale og konomiske forskelle mellem regionen og dens naboer .
Der er behov for flere midler med det samme .
<P>
Et andet eksempel er den nordlige dimension .
Vi skal sttte den med alle midler , og derfor har min gruppe foreslet at afstte yderligere 10 millioner euro til grnseoverskridende samarbejde inden for rammerne af Tacis-programmet .
Forslaget stttes af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Et tredje eksempel er nuklear sikkerhed .
Her foreslr vi , at der afsttes 25 millioner euro .
Vi ved alle godt hvorfor .
<P>
Jeg har et sprgsml til Kommissionen .
Gennemfrelsen af tiltag under Tacis har vist meget drlige resultater .
Kommissionen m vre enig i , at det er et vigtigt projekt i de nste mange r .
Kan Kommissionen redegre for , hvordan den vil forbedre situationen samt forklare Kommissionens udviklingsstrategi for grnseoverskridende samarbejde ?
<P>
Jeg har ogs et sprgsml til Rdet .
Det er uacceptabelt , at EU fra et r til et andet ptager sig nye forpligtelser under sektion IV i budgettet uden at afstte flere midler .
Det svkker trovrdigheden af vores udenrigspolitik .
Kan Rdet gre rede for sin holdning til dette ?
Hvis Rdet afgiver lfter i forbindelse med enhver krise uden at overveje de finansielle konsekvenser , ser det sort ud . Hvad er Rdets lsning ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Schreyer">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at tilfje noget til hr . Laschets sprgsml om Parlamentets forslag om at oprette en srskilt budgetpost for Afghanistan .
Det bifalder vi ud fra et gennemsigtighedsperspektiv , men vi foreslr , at sttimor s til gengld igen indgr i ECHO-posten , sledes at antallet af budgetposter ikke ges .
<P>
Hvad angr det sprgsml , der igen har spillet en stor rolle her , nemlig den globale sundhedsfond , vil jeg gerne ppege , at ud af de tilsagn , der er kommet fra de forskellige bidragydere , kommer nsten to tredjedele fra Europa , alts direkte fra EU og medlemsstaterne .
Det er en stor andel .
Vores budgetforslag - og det har vi virkelig overvejet meget nje - nemlig at afstte 35 millioner til budgetposten , er efter vores mening tilstrkkeligt .
Vi sagde dog ogs samtidig : Skulle det ikke vre tilstrkkeligt til at bevare mandatet , m vi se p , hvilke foranstaltninger der s skal trffes .
Men der er heller ikke under nogen omstndigheder set fra de andre bidragyderes side anledning til , at vi skal tnke , at midlerne ikke er tilstrkkelige p nuvrende tidspunkt .
I den forbindelse skal det dog prciseres , at det har hj prioritet at bevare mandatet .
<P>
Ganske kort vedrrende hr . Lagendijks sprgsml om den srlige udsending .
Det er i virkeligheden et sprgsml , der vedrrer budgettet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
De ved , at vi fra Kommissionens side allerede har stillet forslag om at forhje midlerne med en tredjedel , srligt hvad angr finansieringen af de flles udgifter til den flles politimission i Bosnien .
Vi plderer dog meget strkt for , at der igen afsttes tilstrkkelige midler til foranstaltninger som led i den hurtige reaktionskrisemekanisme i Kommissionens budget .
Her har Rdet jo mindsket belbene . Det ville glde os , hvis Parlamentet igen afstter midler p dette omrde .
<P>
Nu til Tacis .
I betragtning af den situation , at vi p udgiftsomrde 4 , det vil sige foranstaltninger udadtil , som helhed kun har en lille margen til rdighed , str vi her over for at skulle afgre , om der skal skres yderligere .
Jeg vil imidlertid ogs gerne pldere for , at vi i 2004 , alts s at sige som led i udvidelsen , i srlig grad har opmrksomheden henledt p , hvordan det grnseoverskridende samarbejde med de nye naboer i st efter udvidelsen kan styrkes .
<P>
Jeg vil gerne sige noget kort vedrrende budgettets gennemfrelse .
Her vil jeg gerne ppege , at vi ogs i r har en hjere rate for gennemfrelse af budgettet p udgiftsomrde 4 , end det var tilfldet sidste r . De talrige foranstaltninger , hr .
Nielson og hr . Patten har truffet p administrativt plan for at indfre nye strukturer , for at gennemfre tingene hurtigere , afspejler sig faktisk i budgettallene .
Det viser efter min mening , at reformbestrbelserne virkelig har haft succes , og at hjlpen kommer hurtigere frem .
<SPEAKER ID=202 NAME="Nielson">
Hr. formand , lad mig komme med et enkelt st tal , der kan belyse dette , som svar til hr. van Dam , der ikke uden grund nvnte det lave gennemfrelsesniveau for Tacis og andre programmer .
<P>
Da vi tiltrdte i slutningen af 1999 , ville det i alt tage 4,5 r at arbejde os gennem vores eksisterende forpligtelser med den davrende hastighed og det davrende udgiftsniveau .
ret efter var tallet nede p 4,1 r , og ved udgangen af sidste r var det 3,66 r .
Tallene er et groft og primitivt , men korrekt ml for , at vi faktisk mindsker gabet mellem de tilsagn , vi giver , og den faktiske gennemfrelse i form af udgifter pr. r .
Vi bevger os i den rigtige retning , men jeg har over for Parlamentet ikke lagt skjul p , hvilke problemer vi havde , og hvor store og komplicerede de var , da vi tiltrdte .
<P>
Jeg siger gerne om vores udenrigsanliggender og udviklingssamarbejde , at det er rart , at Kommissionen er stor .
Vi har en kritisk masse , men nr vi betragter vores arv fra fortiden , m man ogs sige , at vi har en masse at rydde op i .
Det er vi gradvis ved gre .
<P>
De tal , hr . Wijkman nvnte i denne lbende diskussion om , hvor meget vi gr for sundhed og uddannelse , de penge , der er remrket til den globale sundhedsfond , giver naturligvis ikke et fuldstndigt billede .
Vi drfter ogs , hvor mange penge der i alt anvendes , og jeg vil godt vende tilbage til tallet 35 % som en mlstning for udgifterne i de sociale sektorer . Det er noget vi har aftalt med Parlamentet , og jeg mener stadig , det er realistisk .
<P>
Brugen af fleksibilitetsinstrumentet i forbindelse med Afghanistan har min kollega fru Schreyer allerede vret inde p .
Vi br normalisere vores udviklingssamarbejde og sttte til Afghanistan .
Den bedste lsning ville vre at stte det p det samlede budget .
Der er imidlertid brug for pengene , uanset hvor de kommer fra , og vi skal stvsuge alle finansieringskilder for at finde ressourcer til den ndvendige indsats i Afghanistan .
<P>
Det tal , fru Gill nvnte i forbindelse med vedvarende energi , krver et srligt initiativ .
Det samlede tal for , hvad vi gr p energiomrdet er ligeledes meget strre , isr hvad angr vedvarende energi i udviklingssamarbejde .
<P>
Jeg vil ogs godt ppege , at vi i Johannesburg lancerede energiinitiativet sammen med medlemsstaterne .
Vi har understttet dette med oplysninger om , at medlemsstaterne og Kommissionen i alt rligt bruger omkring 0,7 milliarder euro p energirelaterede udviklingsaktiviteter .
<P>
Jeg noterer mig med stor tilfredshed , at fru Gill citerede min kollega , hr . Patten , med hensyn til behovet for at fokusere p fattigdom i vores indsats p hele dette omrde .
Jeg er fuldstndig enig .
<P>
Hvad angr den globale sundhedsfond , s kan jeg sige , at de 15 EU-medlemsstater har givet 64 % af de tilsagn , der i alt er givet til sttte til denne fond .
Det skal vi ogs tage i betragtning , nr vi trffer den endelige afgrelse om , hvad Kommissionen med rimelighed skal yde hvert r fremover .
<P>
Til hr . Dell ' Alba vil jeg sige , at menneskerettighedsaspektet og inddragelsen af afsnit , der henviser til menneskerettigheder , er et standardelement .
Hvis man betragter hele den nye generation af landestrategidokumenter , der er ledetrden og grundlaget for vores arbejde , land for land i hele verden - og dette glder ikke kun for AVS-landene , men ogs for Asien , Latinamerika osv. s giver disse dokumenter ledelse , demokratisering og menneskerettigheder en strk og fremtrdende rolle .
Vi har endnu ikke den samme slags mekanismer som dem , der er en del af Cotonou-aftalen , hvor vi har forhandlet os frem til et samarbejde , men hele denne diskussion er tydeligvis et vigtigt element i den lbende dialog med alle de lande , vi samarbejder med .
<P>
Endelige var hr . Paasilinna inde p en forbedring af Tacis-programmet .
I lyset af erfaringerne fra Afghanistan gennem det sidste r er vi fast besluttet p at ge fokus p denne gruppe lande for at forebygge konflikter , men s sandelig ogs fordi vi har en strkere flelse af naboskab med disse lande .
Vi har lnge talt om behovet for at redefinere og forny indholdet af vores udviklingssamarbejde med dem .
Jeg er overbevist om , at vi vil se get aktivitet og forhbentlig strkere finansiel aktivitet .
Som det allerede er blevet nvnt , vil en forgelse med 5,4 % , til 502 millioner euro , gre denne gruppe lande til en hovedsamarbejdspartner , ogs fra et finansielt synspunkt .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Nu gr vi over til de horisontale aspekter af budgettet og andre politikker .
<SPEAKER ID=204 NAME="Smet (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder behandle to forskellige punkter , som efter min opfattelse er de to vigtigste i dokumentet .
<P>
For det frste tror jeg , hvad angr budgettet for lige muligheder som sdant , at det er vigtigt , at pengene til initiativerne til fremme af lige muligheder for kvinder - initiativer , som tages af ngo ' erne - faktisk skal kunne fordeles p en nem mde .
De betingelser , som Kommissionen nu stiller , er alt for hrde og alt for vanskelige .
F.eks. siger den , at initiativet skal tages af fem lande i fllesskab , og at det skal have et meget hjt budget .
For en lang rkke kvindeorganisationer er dette uopneligt .
Derfor har vi foreslet , at initiativerne tillades , hvis initiativerne kommer fra tre lande , idet budgettet kan vre mere begrnset .
Jeg opfordrer indtrngende til denne ndring , sledes at budgettet kan bruges mere effektivt .
<P>
Det andet punkt , som er meget vigtigt for os , vedrrer ligestillingspolitikken .
Denne m ikke fortsat udelukkende vre begrnset til budgettet for lige muligheder , men skal vre til stede p alle EU ' s politiske omrder .
Jeg henleder srligt opmrksomheden p t punkt , nemlig betingelserne for samarbejde med udviklingslande p det politiske , konomiske og kulturelle omrde .
<P>
Kommissr Nielson sagde netop , at betingelserne for samarbejde med AVS-landene , Asien og Latinamerika p menneskerettighedsomrdet er meget strenge .
Jeg konstaterer alligevel , at kvinders rettigheder ikke altid er involveret , nr man taler om menneskerettigheder .
Derfor opfordrer vi kraftigt til - og det er virkelig en ubetinget ndvendighed for os i Udvalget om Kvinders Rettigheder og sandsynligvis ogs for alle kvinder i Parlamentet - at samarbejdet med lande suspenderes , hvis de ikke trffer foranstaltninger for at forhindre vold mod kvinder , stening , offentlig tugtelse , skamfering af knsdele , forbrnding eller voldtgt .
Vi anmoder alts om at opsige sttten i disse tilflde .
<SPEAKER ID=205 NAME="Heaton-Harris (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg har i det store og hele ladet det vre op til de enkelte medlemmer af Budgetkontroludvalget at stille ndringsforslag inden for de sektorer , de gerne dkker .
<P>
Hr . Bsch har som kritisk ven stillet en rkke ndringsforslag vedrrende OLAF , Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig .
Vi kan nu begynde at se problemerne ved , at kontoret ikke er fuldstndig uafhngigt af Kommissionen .
Derfor omfatter hr . Bschs ndringsforslag , der er godkendt af udvalget , at der stilles sprgsml til OLAF ' s udgifter i forbindelse med tjenesterejser , til dets informations- og kommunikationstiltag - trods en rimelig bevilling til dette forml udsendte kontoret mindre end 12 pressemeddelelser i bde 2000 og 2001 - og ogs til Kommissionen og OLAF om en nedskring .
I det forelbige budgetforslag reduceres budgettet til OLAF faktisk drastisk , og vi har ikke fet at vide , hvorfor midlerne beskres .
Udvalget har genbevilget disse midler , men de er overfrt til reserven , indtil vi har fet svar fra de to institutioner .
<P>
Udvalget har ogs en klar holdning til eksportrestitution .
Der er mange eksperter i eksportrestitution i udvalget .
Jeg er s afgjort ikke en af dem , men grundlggende er mlene med ndringsforslagene at skabe gennemsigtighed og gre det lettere for folk som mig at forst formlet med , omfanget af , omkostningerne ved og gennemfrelsen af eksportrestitution .
<P>
Andre ndringsforslag vedrrer Det Europiske konomiske og Sociale Udvalg , hvor midlerne beskres , s det bliver mindre afhngigt af eksterne ekperter , strre bevillinger til kampen mod forfalskning af euro - noget jeg som britisk konservativ tver med at foresl - og genbevilling af en del af de midler , der er taget fra budgetpost B1-361 til forbedring af overvgning og forebyggelse i kandidatlandene i forbindelse med landbrugsbudgetter .
Det er de ndringsforslag , Budgetkontroludvalget har stillet .
<SPEAKER ID=206 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
P vegne af Udvalget om Retlige Anliggende og Det Indre Marked vil jeg godt gre opmrksom p de punkter , der vedrrer Domstolen og Retten i Frste Instans .
<P>
Det er ikke muligt at vre til stede her uden at blive klar over , hvor mange nskvrdige udgiftsprojekter EU har . Da midlerne er begrnsede , er det ndvendigt at barbere budgetterne hist og her , men medlemmerne skal vre srligt opmrksomme p problemet med de to domstole .
<P>
EU kan kun vre en union i juridisk forstand , hvis den har et effektivt system af retsinstanser .
Parlamentet har en ambition om , at chartret om grundlggende rettigheder skal anerkendes juridisk .
Det er et hjst nskvrdigt projekt , men ogs et , som vil krve mange juridiske ressourcer i EU .
<P>
Domstolen og Retten i Frste Instans mener begge , at de har net grnsen for deres ressourcer , og at de uden tilstrkkelig finansiering ikke lngere vil vre i stand til at opfylde EU ' s behov .
EU har brug for effektive , velfungerende domstole uden undvendige forsinkelser , uden forsinkelser i retslisterne .
Vi er en mangesproget union , og derfor er der behov for hurtig , klar og njagtig oversttelse af domstolenes afgrelser til alle EU-sprog , s borgerne og deres juridiske rdgivere rundt om i EU er ajour med fllesskabsretten , og hvordan den skal fortolkes .
<P>
Hvis vi ikke genindstter de estimater , Domstolen selv er kommet med , vil der vre problemer oftere og oftere .
Jeg kan nvne nogle meget specifikke punkter : Vi har brug for referendarer i Retten i Frste Instans , fordi EU ikke har besat ledige dommerstillinger , vi har brug for opgraderede poster , og vi har brug for bedre oversttelsestjenester .
Det er essensen af ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender .
<SPEAKER ID=207 NAME="Dell'Alba (NI)">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil jeg gerne henlede kommissrernes og kollegernes opmrksomhed p to grundlggende aspekter ved de ndringsforslag , vi har stillet , og som jeg hber , vil kunne ratificeres af Budgetudvalget og Parlamentet .
<P>
Det frste vedrrer Prince-programmet .
Det var en af Europa-Parlamentets store prioriteter . Vi stillede krav herom til Kommissionen , og det gjorde vi ret i .
Jeg tror , at programmet har vist , hvad det dur til med hensyn til valorisering og offentliggrelse af en rkke af vores , Europas , prioriteter med bl.a. euroen og andre emner , som er blevet taget op hen ad vejen .
I r er programmet blevet reduceret kraftigt af Kommissionen i dens forelbige forslag til budget , hvilket er uforsteligt specielt set i lyset af , at 2003 bliver ret , hvor konventets arbejde nr til sin afslutning , og vi derfor br srge for , at denne store kollektive tnketank fr den ndvendige offentlige opmrksomhed og betydning .
Vi har derfor ansgt om et stort belb til offentliggrelse af konventets arbejde , idet vi giver dem , som er imod konventet og dets resultater , mulighed for at give udtryk herfor - hvilket ikke glder mig , a priori .
Jeg siger dette , fordi jeg mener , at det er et vigtigt program .
<P>
Det andet vedrrer internettet . Vi har Europe by Satellite , vi rder allerede over nogle midler , som giver borgeren mulighed for reel information om vores arbejde , forhandlinger og pressekonferencer .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml foreslr at srge for , at internettet bliver et veritabelt vrktj , som giver borgeren mulighed for at sprge sig selv : " Hr , hvad mon de siger kl . 12.00 under Kommissionens briefing ?
Hr , hvad mon EF-Domstolens afgrelse i dag bliver ?
" etc . Der er sledes tale om et program , som skal srge for , at internettet snart , p sigt , bliver et vigtigt medium til offentliggrelse af samtlige institutioners arbejde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Bsch (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissren med valgresultatet derhjemme i sndags .
Jeg ved , det er en national begivenhed , men vi er alle medlem af et parti derhjemme .
Det giver nogle gange et frisk pust , og s skal det komme alle til gavn .
Vi skal naturligvis afstikke nogle lidt mindre rammer i budgettet for Udvalget for Andragender .
Ikke desto mindre er disse rammer relativt vigtige .
Sidste r havde vi jo mere end 2.100 tilflde , som Ombudsmanden skulle beskftige sig med .
<P>
Vi anser egentlig denne relativt nye instans for et gevaldigt fremskridt , hvad angr kvaliteten og kontrollen af administrationen samt borgernes adgang til denne administration .
Derfor har vi faktisk meget lidt forstelse for , at vi med de f , isr personlige nsker , vi har i forbindelse med budgettet for det kommende r , benlyst stder p restriktioner og dette stramme korset i de administrative udgifter .
Jeg har en fornemmelse af , at Kommissionen tidligere har sat de kommende administrative udgifter uhyre lavt , for lavt , og at vi nu m leve med denne fejlvurdering .
I sidste ende er det op til os som Parlament at fordele de knappe midler s redeligt som muligt .
Det er efter min mening et meget kritisabelt punkt .
Mine kolleger har prsenteret iderne for deres omrder - de sm institutioner - og jeg hber da , at vi nr frem til en lsning p vores omrde for fremtidige budgetprocedurer til trods for de medfdte skavanker , som dette finansielle overslag har .
<SPEAKER ID=209 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst til hr . Bschs sprgsml om Ombudsmanden .
Der er jo tale om en separat plan , der naturligvis skal hndteres inden for udgiftsomrde 5 ' s restriktioner , hvis der kommer nye krav . S m jeg ogs sige til hr .
MacCormick : Hvad angr Deres intensive forsvarstale for yderligere dommerstillinger ved EF-Domstolen , glder den vre grnse i udgiftsomrde 5 jo ogs , og her vil jeg gerne ppege , at De jo ogs nvnte det i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Med udvidelsen fr vi s iflge det finansielle overslag , iflge Agenda 2000 , flere midler til rdighed i udgiftsomrde 5 .
S bliver det ogs et flles arbejde at fordele disse midler p passende vis .
Det vil alts sige , at restriktionerne bliver noget mindre med udvidelsen , eller man tager hjde for det faktum , at der i et EU med 25 medlemmer bliver behov for mange stillinger i Parlamentet , i Rdet , i EF-Domstolen og ikke mindst i Kommissionen .
<P>
Som svar p fru Smets sprgsml og bemrkninger vil jeg gerne sige , at jeg fuldt ud tilslutter mig Deres id om , at der skal tages hensyn til kvindepolitik og ligestillingspolitik p samtlige politiske omrder .
Det er jo ikke et eller andet frivilligt tilsagn - selv om jeg gerne havde givet det frivilligt - det er derimod en traktatmssig forpligtelse .
P mange omrder tages der hjde herfor meget eksplicit .
Hvad angr krnkelsen af menneskerettigheder , specielt vold mod kvinder , ppeger jeg , at artikel 9 i Cotonou-aftalen ogs specifikt tager sigte p , at menneskerettighederne ogs omfatter mnds og kvinders ligestillingsrettigheder .
Det er s naturligvis ogs en rettesnor for alle foranstaltninger i udgiftsomrde 4 .
<P>
Nu til hr .
Heaton-Harris ' sprgsml . De stillede det konkrete sprgsml vedrrende budgettet for OLAF , hvorfor Kommissionen har foretaget en reduktion p ca .
700.000 euro i sammenligning med 2002 i det forelbige budgetforslag . Der er egentlig tale om en teknisk tilpasning .
Parlamentet ndrede i 2002 stillingsplanen i forhold til Kommissionens forslag sledes , at der er flere B-stillinger end A-stillinger , hvor B-stillinger naturligvis er forbundet med lavere omkostninger end A-stillinger .
Det var der ikke taget hjde for i 2002 , men frst i det forelbige forslag for 2003 . Det vil sige , at der de facto ikke er tale om en reduktion , men om en tilpasning , og her vil jeg gerne ppege , hr. rdsformand , at Rdet ved sin frstebehandling nu har indfrt en faktisk reduktion , som der s skal tales om .
Jeg vil desuden gerne ppege , at der i vores krav om yderligere stillinger som led i forberedelsen af udvidelsen , der jo endnu ikke er sikret , selv om jeg vrdstter Parlamentets bestrbelser p dette omrde meget , ogs er planlagt yderligere OLAF-stillinger .
<P>
Tillad mig , hr . Heaton-Harris , at jeg videregiver Deres sprgsml om eksportrestitutioner til min kollega , hr .
Fischler .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , de forskellige virkninger , vores budgetbeslutninger har p mnd og kvinder , har nrmest ikke spillet nogen rolle i dagens debat .
I revis har Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder stillet forslag i budgetproceduren om , at der tages hjde for de forskellige virkninger , vores beslutninger har p kvinder og mnd .
Det lykkedes os fint med beskftigelsespolitikken og med strukturfondene , hvor knsaspektet er forankret .
Ogs i udenrigspolitikken bliver man mere og mere opmrksom p knsaspektet .
I forbindelse med Afghanistan-hjlpen blev der sledes truffet mlrettede foranstaltninger til at integrere kvinder i det offentlige liv igen og hjlpe med til at gennemfre deres menneskerettigheder .
Vi har opnet resultater i kampen mod den moderne form for slaveri , menneskehandel .
Vold mod kvinder er ogs blevet et emne , nr det handler om budgettet .
<P>
Stop- og Daphne-programmerne m dog ikke kun bruges til at gennemfre reprsentative arrangementer .
Nr alt kommer til alt , er det kun 13 % af projekterne , der kan gennemfres , hvorfor ngo ' erne skal have direkte hjlp .
Hensyntagen til knsaspektet i budgettet bliver relevant i endnu hjere grad end tidligere .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder udarbejder ogs en initiativbetnkning herom .
<P>
Jeg vil gerne anfre en kritisk bemrkning om vores tildelingspraksis . Ofte - f.eks. i forbindelse med venskabsbyforbindelser , i forbindelse med ngo ' erne - er der stor irritation .
Det har givet anledning til stor frustration hos de aktive europere .
Nr vi p den ene side srger for ikke at give flere penge til tobaksdyrkning og for at nedbryde bureaukratiske barrierer her , m vi ikke p den anden side skabe sdanne barrierer for ngo ' erne .
Jeg beder om Deres hjlp .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , jeg har stadig et par punkter , jeg gerne vil nvne .
Beskftigelse er et vigtigt emne .
Arbejdslsheden i EU er stigende .
Det er isr blandt de sm og mellemstore virksomheder , at der skabes job .
Desvrre forhindrer frygten for konkurrenceforvridning ofte selv fornuftige tiltag .
Derfor skal konkurrenceloven fortolkes mere frit i forhold til sm og mellemstore virksomheder .
Det ville f.eks. betyde , at strukturfondene kunne anvendes mere effektivt til at forhindre arbejdslshed .
<P>
Den nordlige dimension er en vigtig brik i det politiske spil .
Kommissionen har hovedsagelig fokuseret p to omrder , nemlig miljbeskyttelse og nuklear sikkerhed .
Vi vil gerne udvide denne liste .
Den nordlige dimension rummer et stort potentiale for energipolitikken .
Naturgasforekomsterne i Det Arktiske Hav vil f afgrende betydning for EU i fremtiden .
Vi skal blot sikre , at forbindelserne , der skal bygges , s vidt muligt gr gennem EU ' s territorium .
Den nordlige dimension rummer ogs store muligheder for samarbejde inden for kultur- og forskningspolitik og hjere uddannelser .
<P>
Den Liberale Gruppe gr strkt ind for at reformere Kommissionens administration og luge ud i bureaukratiet .
Betydningen af dette blev afspejlet i forhandlingen om strukturfondene .
De administrative udgifter skal st i forhold til de anvendte bevillinger til driftsudgifter .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , De har desvrre endnu ikke fet lejlighed - denne lejlighed giver jeg Dem gerne nu - til at svare p mine tidligere sprgsml om de 500 nye stillinger , om manglen p arbejdskraft til at overvge overholdelsen af miljlovgivningen og p sprgsmlet , om kandidatlande allerede i 2003 fr lov at g i gang med bureaukratiet omkring ansgningerne til strukturfondene for at kunne opn den bedst mulige gennemfrelse i 2004 .
<P>
Mit sprgsml p dette omrde og ligeledes min bekymring vedrrer de sm projekter , som fru Smet ogs henviste til .
Alle er nok enige om , at skattepenge skal anvendes fornuftigt .
Det er rigtigt , at bedmmelsen af sm projekter krver forholdsvis meget arbejdskraft for forholdsvis sm belb .
Men disse projekter er ofte vigtige , f.eks. for samfundet i udviklingslandene .
Derfor hber jeg p et forslag fra Kommissionen om f.eks. overfrslen af flere operationelle befjelser til de eksterne kontorer , mindre bureaukrati , mindre strenge krav og f.eks. om parlamentsdelegationernes politiske kontrol med valget af disse projekter .
Er det et forslag , som De vil videreudvikle ?
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , mange tak , fordi De ndrede talerlisten , s jeg ogs kan komme til orde !
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er meget bekymret over , at der stadig er et kmpe efterslb med hensyn til oversttelser hos EF-Domstolen .
<P>
Hvad betyder det helt konkret ?
Lad os antage , at en retssag er afsluttet , og der er fldet en dom .
Da Domstolen i modstning til andre fllesskabsinstitutioner frst offentliggr sine afgrelser , nr de foreligger p alle Fllesskabets sprog , betyder oversttelsesken , at de frdige domme ligger 1-2 r i EF-Domstolens dokumentskabe , fr de kan offentliggres .
Det er efter min mening en uacceptabel tilstand .
Det bliver ogs betragtet som et stadig strre problem hos medlemsstaternes domstole , fordi sagen ved EF-Domstolen kun er en mellemliggende proces i medlemsstatens procesretlige forlb i prjudicielle sager .
Det betyder , at disse to r ikke afslutter hele sagen , men at de derimod lgges til den tid , sagen varer i medlemsstaten .
Derfor arbejder vi for , at der stilles tilstrkkelige midler til rdighed til at afslutte denne uacceptable tilstand .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er ogs ansvarligt for anliggender i forbindelse med det indre marked og anliggender i forbindelse med udvidelsen mod st .
Vi har hele tiden vret opmrksom p de srlige udfordringer , udvidelsen mod st betyder for det indre marked , isr for grnseregionerne .
Vi sttter i hj grad de ndringsforslag , der tager sigte p , at pilotprogrammet for de mellemstore virksomheder faststtes til 15 millioner euro i overensstemmelse med tilsagnet fra sidste r .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , allerede i mdeperioden i maj under den forhandling , der efterfulgte prsentationen af det forelbige forslag til budget for 2003 , gjorde jeg Parlamentet opmrksomt p min utilfredshed med en budgetprocedure , som endnu en gang viste , at den ikke kunne dkke EU ' s behov .
I maj gik min kritik af Kommissionen p to punkter , nemlig de uindfriede betalingers niveau og udgiftsomrde 5 .
I juli nede Parlamentet og Rdet til enighed om udgiftsomrde 5 og forkastede Kommissionens nske om yderligere ansttelser for at kunne tage udvidelsens udfordringer op og f regnskabet til at g op p denne mde .
Jeg vil ikke komme ind p de uindfriede betalinger igen , eftersom vi ikke har s meget tid til rdighed , og eftersom ingen af os har lyst til at hre om tal , som vi ved , at der ikke er nogen som helst finansiel logik i , men som alligevel optrder ved hver budgetprocedure .
<P>
Kre kolleger , jeg ved godt , at jeg gentager mig selv , men jeg er ndt til at sige endnu en gang , at alt dette er utrolig latterligt .
Her str jeg s endnu en gang og beder Parlamentet - og sledes ogs Rdet og Kommissionen - om serist at overveje en revidering af de finansielle overslag , hvilket er det eneste fornuftige og ansvarlige politiske skridt , jeg kan forestille mig med min beskedne erfaring .
I artikel 19 i den interinstitutionelle aftale fra 1999 str der tydeligt , at de finansielle overslag kan revideres efter forslag fra Kommissionen for at imdeg situationer , der ikke kunne forudses i starten . Og hvilken situation var mindre forudsigelig i starten end den sandsynlige udvidelse til 25 lande i 2004 ?
Jeg vil gerne sl fast , at vi i de kommende tre r , nemlig indtil 2006 , skal fastlgge budgettet for et EU med 25 medlemmer p baggrund af finansielle overslag , der er beregnet ud fra behovene i et EU med 21 medlemmer .
Kre kolleger , hvad er meningen med alt dette ?
Hvorfor lader vi denne galskab fortstte ?
<P>
Jeg foreslr sledes flgende : Efter Rdets mde i december , hvor det bliver fastlagt , hvor mange og hvilke lande der bliver optaget i EU inden valget til Europa-Parlamentet i 2004 , stiller Kommissionen et forslag til revidering af de finansielle overslag , et forslag , som budgetmyndighedens to parter i henhold til artikel 20 i den interinstitutionelle aftale har god tid til at godkende , inden proceduren for 2004 begynder .
Det er efter min mening den eneste rigtige lsning og den eneste lsning , der sikrer et stringent budget og samtidig giver os mulighed for at fortstte vores arbejde .
Jeg tror ikke , at de lsninger , der har vret afprvet hidtil , fungerer . Hidtil har vi kun skullet forklare dem for borgere , som i bund og grund var velvillige over for os , og hidtil har vi skullet forsvare dem over for vlgere , der paradoksalt nok nsten var strre EU-tilhngere end os selv , men om nogle f mneder skal vi forklare dem for befolkninger , som har bragt store ofre bare for at komme med i EU , og som vil betragte os med yderst kritiske jne - mere , end man gr i vores egne lande - for at se , om de har gjort en god handel eller ej .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , reprsentanter for Rdet , kommissrer , mine damer og herrer , vi vil takke for det arbejde , som de to ordfrere , hr .
Stenmarck og hr .
Frm , har udfrt indtil videre , og vi mener ogs , at ordfreren for 2002 , hr . Podest , fortjener en tak for sit arbejde , for p grund af deres samarbejde og den mde , hvorp de har knyttet et regnskabsr sammen med et andet , har Parlamentet kunnet reagere korrekt p et konkret behov efter de katastrofale oversvmmelser i august .
<P>
Nu har vi brug for , at Rdet opfylder lftet om at tilbyde Parlamentet en samrdsprocedure , hvor Parlamentet kan vre med til at definere retsgrundlaget og mden , hvorp denne fond skal finansieres i de kommende r .
<P>
Men vi deltager isr i denne debat for at takke Kommissionen for det initiativ , den har taget med denne budgetdebat , som fuldstndigt ndrer den struktur , som vi har haft i tidligere r .
<P>
Vores parlamentariske gruppe mener , at det er afgrende - det har den ment i nogle r - at lovgivnings- og budgetprocedurerne tilpasses bedre .
Det er ikke bare et indfald fra gruppens side , for eftersom Europa-Parlamentet er en del af budgetmyndigheden , br det kunne give udtryk for sin holdning til de midler , der er ndvendige for , at Kommissionen kan gennemfre sin rlige politiske strategi .
<P>
Opgrelsen for i r viser , at Kommissionens bekymringer er meget klare og meget specifikke , og isr at Kommissionen er meget optaget af , at de nye stillinger skal tjene til at overvge EU ' s regelvrk i kandidatlandene .
<P>
Og ligesom Europa-Parlamentet vil tage hensyn til Kommissionens bekymringer , ville vi nske , at Kommissionen ville tage hensyn til Parlamentets synspunkter , hvad angr reformen af Kommissionen .
For os er det en politisk ndvendighed , s meget mere som vi troede p de reformlfter , som hr . Prodi og hans kommissrer gav , og derfor har vi store forventninger til denne reform .
Kommissionen vil i hj grad blive vurderet p dens evne til at anerkende ndvendigheden af reformen , til at planlgge den og isr til at gennemfre den .
<P>
For at vise at Europa-Parlamentet er ubjeligt p dette punkt , har vi stillet nogle ndringsforslag om forbehold for visse bevillinger .
Vi ville , som hvert r , vre henrykte og meget lykkelige for at kunne tage dem tilbage under andenbehandlingen , fordi Kommissionen fuldt ud har opfyldt Parlamentets krav .
<P>
Hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , efter Nice-traktaten er den vej , som EU ' s institutioner vil flge , fastlagt , og i den forbindelse br De vre meget opmrksomme p , at Parlamentet p budgetomrdet kun er et rigtigt parlament , hvis det fr befjelser til at opn fuld information , fuld gennemsigtighed og fuld deltagelse i alle Unionens finansielle beslutninger .
S lnge det ikke fuldt ud er opfyldt - og det er ikke opfyldt i dag - vil vi have en ustabil og mangelfuld institutionel model med mange spndinger , og vi vil bruge en stor del af budgetproceduren til at diskutere trivielle proceduresprgsml i stedet for de afgrende sprgsml .
<P>
Derfor stiller min gruppe i r ndringsforslag , der udelukkende har til forml at forbedre budgetmekanismen og den institutionelle ligevgt , som for os er afgrende .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , nr vi ser Kommissionen virkeliggre et forslag , som vi har kmpet for i Parlamentet , sdan som det er tilfldet med oprettelsen af en solidaritetsfond for befolkninger , der rammes af naturkatastrofer , m vi naturligvis give udtryk for vores allermest oprigtige tak .
Der er imidlertid nogle punkter i dette forslag , der efterlader os temmelig tvivlrdige , og som jeg gerne vil bede kommissren om at afklare .
<P>
For det frste vil jeg gerne vide , hvorfor Kommissionen har valgt at udvide dkningen af denne type katastrofer til milj- og teknologikatastrofer .
<P>
For det andet m strukturfondene under ingen omstndigheder blandes sammen med denne solidaritetsfond .
Det er derfor uforsteligt , hvorfor strukturfondene er blevet sat i forbindelse med denne forordning .
Ville det ikke vre nok med en generel bestemmelse , der advarede imod dobbelt anvendelse af solidaritetsmidler med foranstaltninger , der allerede er finansieret af et andet instrument ?
<P>
For det tredje giver det ikke mening at anfre absolutte tal for omkostningerne efter naturkatastrofer , for det er selvflgelig til fordel for de store konomier , og for det andet er det uforsteligt , hvorfor den enkelte stats finansielle kapacitet ikke indgr som kriterium for sttte fra Fllesskabets side .
<P>
Endelig forstr vi slet ikke , hvorfor forordningen ikke udtrykkeligt omtaler de srlige forhold , der glder for regionerne i den yderste periferi , som er blandt dem , der mest har vret ramt af naturkatastrofer , og jeg vil derfor gerne bede kommissren om at redegre for , hvordan de overhovedet kan blive omfattet af dette forslag .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , tillad mig kort at komme ind p et par punkter vedrrende budgetproceduren for 2003 .
Frste emne - fordi det har optaget os igen i denne uge , hr. rdsformand - er EU ' s bistand til afhjlpning af skader som flge af oversvmmelseskatastrofen i Europa .
<P>
Parlamentet vedtog for f uger siden egentlig en god strategi .
Jeg er ikke srlig glad for , at det ikke ogs lykkedes os at f den igennem i forhandlingerne med Rdet .
Jeg m dog udtrykkeligt bede Dem , hr. rdsformand , sikre , at alt det , De lovede os i gr i trilogen , isr hvad angr fristen , bliver overholdt , for en omgende hjlp , som vi gerne vil stille til rdighed , mister sin karakter , hvis vi p grund af , at det , De har lovet , ikke bliver holdt , mske frst er i stand til at stille disse penge til rdighed til jul .
Det ville ikke vre retfrdigt over for folk og ofrene for denne oversvmmelseskatastrofe .
<P>
PPE-Gruppens anden id har vores formand , James Elles , jo allerede prsenteret .
Jeg vil blot fremdrage nogle f punkter .
Kre fru kommissr , jeg husker stadig udmrket , hvordan Kommissionen , da den tiltrdte , lovede , at den ville gre alt bedre , og isr hvordan den ville reformere og forbedre den interne arbejds- og funktionsmde .
Nu er der get tre r , og vi kan konstatere , at denne reformiver har aftaget noget .
Derfor er det Parlamentets opgave at give en slags incitament og motivere Dem til ikke at give efter i reformbestrbelserne .
Derfor siger vi principielt ja til yderligere stillinger , men i frste omgang som reserve , og vi forventer en detaljeret tidsplan for , hvordan De vil udnytte de sidste to r til at fuldende reformen af Kommissionen .
Det var Deres lfte for tre r siden , og det skal De realisere i Deres tid ved siden af alle de andre ting , der skal gennemfres , fordi det ogs var en af de vigtige opgaver , borgerne gav os ved valget til Europa-Parlamentet i 1999 .
<P>
Inden for de transeuropiske net - for at komme ind p et andet emne - nsker vi isr at nedbryde flaskehalsene i forhold til landene i Central- og steuropa .
Ogs her er min bn , fru kommissr , at der fra Deres side udarbejdes nogle forslag for de direkte berrte medlemsstater , der alts er nabostater til ansgerlandene , sledes at midlerne fra budgetposterne isr anvendes til nedbrydning af disse flaskehalse .
Det er efter min mening meget vigtigt , at udvidelsen reelt finder sted , idet der stilles en passende grnseoverskridende infrastruktur til rdighed til landene i Central- og steuropa .
<P>
Som et tredje emne vil jeg gerne kort komme ind p Den Palstinensiske Myndighed .
Vi har stillet forslag om , at der henlgges midler til reserven .
For os handler det om , at det sikres , at de europiske skattepenge anvendes ordentligt .
Den Internationale Valutafond har endnu ikke kunnet bekrfte , at den , hvad angr kontrollen med anvendelsen af de europiske midler , gr alt det , vi naturligvis forventer , den gr i forbindelse med anvendelse af europiske midler .
<P>
Et centralt punkt for os er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Rdsformanden ved allerede , hvad jeg vil bede om .
Der er ikke srlig sjovt , nr vi afholder en samrdsprocedure i slutningen af juli , mens alle vores kolleger er p ferie , og nr Rdet s ikke overholder det , vi har aftalt med hinanden .
Det er jeg godt skuffet over !
Min bn er , at Parlamentet , sdan som det str i samrdsprocedurens erklring , bliver inddraget i strre omfang i forbindelse med flles udenrigspolitiske aktioner .
Vi har stillet et ndringsforslag , der skal vise vejen , og jeg beder ogs om sttte til dette forslag .
Fra nste uge skal vi drfte i detaljer , hvad vi vil gre i budgetproceduren for 2003 .
PPE-Gruppen er parat til et konstruktivt samarbejde med de andre grupper .
Jeg hber , det vil lykkes os at gennemfre denne vigtige sag i fllesskab .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg vil udelukkende tale om sprgsmlet om Domstolen og Retten i Frste Instans . Hr .
MacCormick har allerede givet en generel redegrelse , og jeg tror ikke , at jeg behver at understrege den institutions betydning .
Der er imidlertid to ting , som bekymrer os .
<P>
Den frste er , at udvidelsen er planlagt til den 1. januar 2004 , og med den vil der komme klager , og det er ndvendigt , at Domstolen og Retten i Frste Instans er forberedt .
Jeg synes , at det ville vre uansvarligt at vente med at dkke disse behov til budgettet for 2004 , for Domstolen br vre forberedt mindst et r inden datoen for udvidelsen .
<P>
Den anden ting , der bekymrer os , er juristlingvisterne .
Domstolen har lbende behov for at overstte tekster , for at forelgge , offentliggre og bekendtgre dem p de forskellige EU-sprog .
Det er ikke Domstolens skyld , at man i EU har besluttet , at antallet af arbejdssprog skal vre s overdrevet .
Hvis disse juristlingvister ikke professionaliseres p den mde , som Domstolen har foreslet , vil svel Retten i Frste Instans som Domstolen f enorme problemer med at fastholde denne type personale .
Derfor er professionalisering ndvendig nu , for ellers vil vi ikke have nogen garanti for , at Domstolen har det personale , der er ndvendigt for , at den kan udfre sit arbejde .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke hr . Frm og hr .
Stenmarck for deres dygtige indsats .
<P>
Som ordfrer for gennemfrelsen af budgettet for 2002 vil jeg gerne kort vende tilbage til sprgsmlet om de uindfriede betalinger .
Jeg lyttede til det , som kommissr Barnier fortalte os , men vi skal huske , at ud over de ssonsvingninger , som gr , at der i jeblikket er et maksimalt antal uindfriede betalinger - som forhbentlig bliver reduceret til et minimalt antal i lbet af nogle f mneder - har vi 15 milliarder euro mere , end vi havde sidste r p samme tid .
<P>
Det er sledes ndvendigt at gre noget ved problemet med denne store mngde uindfriede betalinger .
Jeg har set den meddelelse , som kommissr Schreyer og kommissr Barnier har sendt os - hvilket jeg gerne vil takke dem for - og jeg er bange for , at den mske er lidt for optimistisk .
Efter min mening br vi vre srligt opmrksomme p dette sprgsml , for vi blokerer rent faktisk for nogle ressourcer i stedet for at foretage en tiltrngt hovedrengring , s det hele bliver mere gennemskueligt , ikke mindst nr det glder de forpligtelser , der blev indget for flere r siden .
<P>
De forpligtelser , som ikke er blevet overholdt , skal slettes , planlgningen af udgifterne skal ndres , og hindringerne skal fjernes .
Det er mske det vigtigste punkt , for vi taler om forenkling - og det talte vi ogs om i forbindelse med de midler , der skulle sttes af til naturkatastrofer - men det er faktisk meget svrt for vores borgere , virksomheder og offentlige forvaltninger at anvende fllesskabsmidlerne .
<P>
Der er dog et punkt , hvor kommissr Barnier efter min mening var inde p noget , som er helt rigtigt , nemlig Rdets og medlemsstaternes regeringers ansvar .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke ministeren og rdsreprsentanten for den imdekommenhed , vi har set p mderne i de seneste mneder .
Jeg hber virkelig , at dette gunstige klima ogs fortstter i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , A-3021 - hvad skal det betyde ?
I bind IV , sektion III - jeg har stor forstelse for kommissrer , der skal jonglere med milliarder - har vi konto A-3021 : tilskud til europiske studiegrupper og organisationer , der fremmer den europiske id .
Sikken forrykt id !
Hvorfor ?
Fordi den , efter min mening , er et rigtigt godt eksempel p en proces , der af mange europiske borgere beskrives sdan , at man skal kende n , der kender n , s man kan f penge fra Bruxelles .
En af de foregende talere sagde , at det ogs hedder sig , at pengene ligger p gaderne i Bruxelles .
<P>
De , der virkelig prver det , ved , at det slet ikke er tilfldet , men hvis man kender n , der kender n , s er man tt p .
Konto A-3021 er et tydeligt vidnesbyrd herom .
Her er der nogle organisationer , der bliver oplistet , mens andre ikke bliver det .
ndringsforslaget fra os , Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , om at skabe gennemsigtighed , idet Kommissionen anvender retningslinjerne for sttte og tilskud og srger for ligebehandling af ansgere og organisationer , blev ikke accepteret .
Det er tragisk .
Jeg ville nske , det var anderledes , for der kan ikke vre demokrati uden gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at det er tydeligt , at det budgetmssige grundlag p mellemlang sigt er fuldt af usikkerheder , som gr hundredtusinde borgere urolige .
<P>
I dag accepterer halvdelen af Rdet ikke Kommissionens forslag om den fremtidige flles landbrugspolitik , og der er overhovedet ikke fundet nogen lsning p , hvordan reformen af fiskeripolitikken skal finansieres .
Under mglingen i juli blev nogle problemer lst , men der er stadig vigtige sprgsml , som str bne .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , har Parlamentet - og min gruppe i srdeleshed - fastholdt , at det er ndvendigt med en reform af Kommissionen , der lever op til forventningerne hos de europiske borgere i det 21. rhundrede .
Det har det gjort , og det vil det gre , ikke med taler , men med engagerede beslutninger , og derfor har det i de foregende r bevilget Kommissionen de stillinger , som den anmodede om .
<P>
For det kommende r anmodes der om nye stillinger med henblik p forberedelsen af udvidelsen , og det er et ml , som ingen stter sprgsmlstegn ved .
Men det er ogs et legitimt og uomgngeligt ml at f njagtige oplysninger om de reelle fremskridt , der er sket , og oplysninger , der kan bekrfte , at vi har en mere effektiv og ben forvaltning , som er bedre rustet til at klare de fremtidige udfordringer .
<P>
Vanskelighederne med finansieringen af foranstaltninger udadtil , som hrer ind under udgiftsomrde 4 , er et evigt tilbagevendende emne under budgetproceduren .
Jeg vil ikke tale om tal , men jeg nsker , at de grundlggende principper respekteres .
For det frste at princippet om geografisk ligevgt ved den rlige tildeling af midler respekteres i hele perioden , og at Parlamentets politiske prioriteter respekteres .
For det andet at Rdet forlader den skadelige tvetungethed , hvor det i erklringer ptager sig forpligtelser uden at bidrage med flere ressourcer .
Og for det tredje at Kommissionen leverer nogle lovgivningsmssige instrumenter , som kan sikre reel lighed i betingelserne for gennemfrelse af udgifter .
<P>
Hvad angr det flles nske om at lse problemet med de udestende forpligtelser , hovedsageligt det anormale betalingsefterslb , har jeg et sprgsml : Mener kommissren , at Rdets nedskring p 500 millioner euro i betalingsbevillinger er foreneligt med gennemfrelsesmlene for det kommende r ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg begynder med fru Grners sprgsml og udtalelser om budgettets gennemsigtighed og om , hvor mange direkte kvinderelaterede aktiviteter der er , hvorvidt programmerne ogs har et indhold , der eksplicit tager sigte p ligestilling .
Jeg ppeger endnu en gang : Vi har taget eksplicit hjde for det i mange budgettal , det indgr eksplicit i mange programmer .
De refererede til gender budgeting , og det vil jeg ogs gerne tage op .
Jeg har faktisk planlagt , at vi fremover ogs benytter de meget njagtige bestemmelser , vi har for bogfring , til at kunne give flere svar .
For det forholder sig jo sdan , at der kun kan foretages udbetalinger til en begunstiget , nr personen str opfrt p den pgldende liste .
Endnu har vi ikke opfrt knnet . Men det er noget , der skal gres .
Jeg hber meget , at jeg kan fremlgge sdanne resultater for Dem til nste r p Den Internationale Kvindedag !
<P>
Nu til sprgsmlet om personalesituationen , personaleudgifterne - fru Buitenweg og hr .
Escobar , De har netop vret inde p det . Til fru Buitenwegs sprgsml om de foreslede yderligere stillinger for 2003 kan jeg sige flgende : Det er rigtigt .
Disse 500 stillinger , som vi har ansgt om , skal til fulde anvendes til forberedelse af udvidelsen .
Men de andre prioriteter - bredygtig udvikling , sikkerhed - skal ogs styrkes personalemssigt , og det i form af en intern omfordeling , i tjenestegrenene og mellem tjenestegrenene .
Det betyder i henhold til Kommissionens forslag , at vi selv , gennem administrative foranstaltninger , kan stille yderligere 149 stillinger til rdighed til det centrale punkt " bredygtig udvikling " .
For omrdet miljbeskyttelse fastlgger forslaget sammen med stillingerne til udvidelsen yderligere 33 stillinger til generaldirektoratet .
Det understreger efter min mening endnu en gang , hvad der betragtes som centrale punkter .
<P>
Hvad angr anvendelsen af de 717 stillinger , De har bevilget os i de sidste to r , var det centrale punkt udenrigspolitikken .
Der er skabt nsten 300 ekstra stillinger her med henblik p at forbedre gennemfrelsen af programmerne til ekstern bistand .
Af de tal , De fr fremlagt hver uge om gennemfrelsen , kan man se , at der virkelig ogs er vsentlige ting , der er blevet bedre , at de 300 stillinger p dette omrde alts har en klar virkning .
P andre omrder - konkurrencen osv. er det ogs synligt .
<P>
Jeg vil gerne svare hr . Virrankoski - og forsvaret for en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder kom fra flere parlamentsmedlemmer - at vi afstter 66 millioner euro til denne srlige post , men sm og mellemstore virksomheder kan naturligvis ogs modtage sttte via strukturfondene og ogs via lneprogrammer , som s ogs kan f ressourcer fra forskellige poster .
<P>
Hr . Wuermeling , De plderede ogs for et passende antal stillinger ved EF-Domstolen og kom ogs ind p , at Domstolen befinder sig i en situation , hvor den skal arbejde p mange sprog , at dommene skal oversttes til de pgldende sprog .
Her har der jo vret en kraftig tilvkst ved Domstolen i de seneste r , hvilket vi skal takke ordfreren for dette omrde , hr . Ferber , for , der i de sidste r har arbejdet intensivt og med gode resultater til flge for en passende forhjelse af midlerne .
<P>
Hr . Turchi , De sagde i forbindelse med udvidelsen , at der skal finde en tilpasning sted af det finansielle overslag .
Det er netop dt , der bliver vores flles opgave for 2004 , fordi der p det tidspunkt skal finde en tilpasning af overslaget sted , sledes at vi fordeler midlerne fra udgiftsomrde 8 p de andre foranstaltninger .
Forhandlingerne om budgettet for udvidelsen er jo i fuld sving .
Budgetmyndigheden skal s foretage den ndvendige tilpasning for 2004 . I lbet af 2003 kommer vi alts alle sammen til at arbejde med denne opgave .
<P>
Hr . Garriga Polledo vil jeg gerne takke endnu en gang for redegrelserne om personaleomrdet .
Med hensyn til en reform af Kommissionen vil vi selvflgelig meget gerne fremlgge en rapport for Dem igen om status for gennemfrelsen af de forskellige aktioner , vi vedtog i hvidbogen , og som stttes af Europa-Parlamentet .
<P>
Katastrofefonden vil rdsformanden helt sikkert ogs redegre for igen .
Alligevel vil jeg gerne sige endnu en gang , at vi befinder os i en srlig situation her , fordi det jo drejer sig om , at der skal skabes et helt nyt instrument .
Hvis det virkelig lykkes os at skabe det fulde retsgrundlag for dette nye instrument inden slutningen af oktober i r , s er det virkelig en rekord .
<P>
Sprgsmlene fra hr . Medina Ortega har jeg , tror jeg , besvaret i forbindelse med EF-Domstolen .
Hvad angr implementeringen af de forskellige midler , skal vi efter min mening drfte betnkningen om strukturfondene njere i Budgetudvalget .
Jeg vil endnu en gang ppege , at vi ikke fr det overskud i 2002 , som vi havde i 2001 , for der bruges langt flere midler inden for landbrugspolitikken , end det var tilfldet sidste r , ogs fordi min kollega hr . Fischler meget hurtigt traf de ndvendige foranstaltninger til at stille midler til rdighed i tide til de omrder , hvor landmndene blev ramt af oversvmmelseskatastrofen , eller til andre omrder .
Der er tale om 900 millioner euro til formlet . Overskuddet bliver alts mindre her .
Inden for strukturpolitikken bliver det mindre , og vi vil jo ogs anvende en del af overskuddet til finansiering af katastrofefonden .
<P>
Hr . Casaca , De og ogs andre talere i aften har vret inde p det , og rdsformanden vil understrege det igen om lidt : Ved forhandlingen om retsgrundlaget - alts sprgsmlet om , hvornr vi taler om en katastrofe , hvornr skal der ydes hjlp , hvad er betingelserne - har rdsformanden lovet , at der ogs vil finde en samrdsprocedure sted .
<P>
Der er t punkt tilbage : Hr . Martin , De er tilhnger af , at tilskuddene til de institutioner , der fremmer den europiske tanke , skal fordeles anderledes , at der ikke skal vre denne form for remrkning her .
Jeg kan kun sige , at det er en afgrelse , der skal trffes af Europa-Parlamentet .
Kommissionen har stillet et andet forslag her .
Vi skal ogs trffe afgrelse om et retsgrundlag , men jeg opfattede snarere Deres appel som en henvendelse til Deres kolleger .
<P>
Mange tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Vi gr nu over til reformen af landbrugspolitikken .
<SPEAKER ID=224 NAME="Goodwill (PPE-DE)">
Hr. formand , det glder mig at se kommissr Fischler her , men jeg har ogs nogle kommentarer til kommissr Byrnes porteflje .
<P>
Jeg blev noget forblffet , da jeg i Financial Times i gr lste et brev fra den franske landbrugsminister , Herv Gaymond , og seks andre landbrugsministre .
I overskriften stod der , at vi skulle vre stolte af den flles landbrugspolitik .
Jeg var blandt de 400.000 demonstranter i London i sndags , som ikke er enige i dette .
<P>
Subsidier har ikke givet de britiske landmnd velstand og sikkerhed , faktisk udmntes subsidier og kvotaer ofte i det hje omkostningsgrundlag for vores industri .
Brevet mindede mig om en narkoman , der ikke vil indrmme sin afhngighed af subsidier .
I stedet for at prve at blive afvnnet vil de tilbyde stoffer til de steuropiske lande , der venter uden for skolens port , s de ogs kan blive afhngige .
Landbrugspolitikken skal reformeres inden udvidelsen , og frem for alt skal vi standse den hykleriske sttte til tobaksavlere i strrelsesordenen over 1 milliard euro om ret .
<P>
Miljudvalget har ogs bedt om , at 50 % af budgettet til Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet overfres til reserven .
Jeg hber , Rdet vil anerkende dette som et klart signal om at fjerne usikkerheden om dens placering , der gr det s svrt for denne unge institution af tiltrkke medarbejdere og udvikle sig som et effektivt organ .
<SPEAKER ID=225 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr vi diskuterer revisionen af den flles fiskeripolitik , fr budgettet for 2003 srlig betydning , hvorfor vi s hber , at Kommissionen giver budgetmyndigheden oplysninger om revisionens flger for budgettet , sdan som Fiskeriudvalget foreslr det i sin udtalelse til Budgetudvalget .
<P>
I alle tilflde m det sikres , at der benyttes et fleksibilitetsinstrument for de 27 millioner euro , der skal anvendes til finansiering af den specifikke foranstaltning til fremme af omstilling af de fartjer og de fiskere , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko , i de finansielle overslags budgetpost for strukturforanstaltninger under post B2-200 i budgetudkastet for 2003 .
<P>
Fiskeriudvalget har i sin udtalelse af den 11. september om budgettet for 2003 udtalt sig for anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet for de 27 millioner til denne finansiering , men hvad angr forslaget om at anvende 32 millioner euro til finansiering af supplerende foranstaltninger til ophugning af fiskerbde i overensstemmelse med Kommissionens forslag til revision af den flles fiskeripolitik , har flertallet af medlemmerne udtalt sig imod , fordi hele denne problematik stadig er under forhandling , og der endnu ikke foreligger fyldestgrende oplysninger .
<P>
Vi har ligeledes tilkendegivet , at vi tager afstand fra ethvert forsg p at omprogrammere eller omfordele FIUF-midler , ligesom vi har gentaget princippet om , at der til nye behov m findes nye midler i betragtning af fiskerisektorens strategiske betydning for Fllesskabet som sdan og for visse lande og regioner i srdeleshed p grund af visse lokale og regionale samfunds meget ttte tilknytning til fiskeriet .
<P>
Der er derudover blevet vedtaget andre afgrende forslag for fiskerisektoren , af hvilke jeg gerne vil fremhve oprettelse af et EU-sttteprogram for det mindre kystfiskeri og det traditionelle fiskeri , forget sttte til regionerne i den yderste periferi , sttte til akvakulturen og forarbejdningsindustrien , srlig konservesindustrien , sttte til forbedret kontrol af markedsfrte produkter og sttte til forbedring og harmonisering af kontrol- og overvgningssystemer samt get inspektion og overvgning af fiskeriaktiviteten .
<SPEAKER ID=226 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr Schreyer , hr. kommissr Fischler , det fremgr igen tydeligt af dagens diskussion , at nogle gerne vil mele deres egen kage , nr det handler om landbrugsbudgettet .
Vi fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og jeg personligt er af den opfattelse , at der ikke strmmer for mange penge til landbruget og landdistrikterne i Europa .
Midlerne strmmer muligvis ikke til de rigtige kanaler , men det er jo ogs derfor , vi har brug for en reform .
Vi vender os imod den linere reduktion , fordi vi siger , at der ikke skal skres linert , der skal derimod kvalificeres .
Her er det naturligvis et sprgsml om at give afkald p eksportsubsidier i et omrde , der hrer til de strste importomrder i verden .
<P>
Vi nsker en mulighed for omlgning fra den frste til den anden sjle .
Til det forml er det ndvendigt , at vi ogs inddrages i beslutningstagningen i forbindelse med de skaldte obligatoriske midler .
Det er tvingende ndvendigt .
Vi har udtrykkeligt godkendt ndringsforslag , der rkker videre end den institutionelle aftale , fordi vi gerne vil fremtvinge , at vi fr en ny aftale og diskussion her .
Hr. kommissr Fischler , Deres reformforslag indeholder jo ogs disse ndvendige punkter .
Det finansielle overslag skal ndres .
Derfor vil vi gerne sttte dette .
Vi kommer helt sikkert til at blive viklet ind i diskussioner om detaljerne igen , men grundlggende mener vi , det er i orden .
<P>
I forbindelse med omlgningen til anden sjle vil jeg gerne ppege endnu en gang , at vi har bragt Inpart-programmet p bane igen .
Navnet er ndret .
Nu kalder vi det Leader-East . Vi er jo ogs net lidt lngere med udvidelsen .
Men vi holder fast i vores holdning om , at der ogs skal stilles et bottom up-program til rdighed for de nye medlemslande .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi gerne ser de genetiske ressourcer overfrt til den ikke-obligatoriske del .
De kender problematikken .
Jeg tror , Kommissionen tilslutter sig vores synspunkt .
Vi skal blot forsge at finde tilstrkkelige midler til formlet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at sige mange tak for , at De , rede parlamentsmedlemmer , har gjort det muligt , at denne premiere kan finde sted i Parlamentet i dag , hvor vi drfter budgettet for nste r forud for den formelle procedure .
Hvad angr landbruget og udviklingen af landdistrikter , konstaterer jeg med glde , at en rkke af de ndringsforslag , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har godkendt , om igen at bevilge belb til konto 1a svarende til det niveau , som Kommissionen har foreslet i sit forelbige budgetforslag , er medtaget , og at man vil tage afstand fra denne linere reduktion , som Rdet har foretaget .
<P>
Jeg bifalder udtrykkeligt denne genopfrelse og vil desuden gerne understrege , at Kommissionens forelbige forslag for konto 1a allerede har en margen p 2,26 milliarder euro under den vre grnse i det finansielle overslag , der blev fastlagt i Berlin .
Som De ved , vil Kommissionen i slutningen af oktober fremlgge en ndringsskrivelse til det forelbige forslag for EUGFL ' s garantisektion for at tage hjde for de seneste makrokonomiske prognoser og for at tage hensyn til den seneste udvikling inden for lovgivningen .
<P>
Det er helt sikkert for tidligt at foretage en njagtig kvantificering i dag af de ndringer , der kan blive foreslet , men jeg kan nvne de faktorer for Dem , der indgr i overvejelserne .
For det frste vil den amerikanske dollars devaluering i forhold til euroen betyde tiltagende forpligtelsesbevillinger , navnlig hvad angr eksportrestitutionerne og visse andre betalinger .
For det andet har markedssituationen i nogle sektorer desvrre ikke udviklet sig fordelagtigt siden udarbejdelsen af det forelbige budgetforslag .
Det glder navnlig for mejeriprodukter , det vil sige netop den sektor , der endnu ikke har vret underkastet en reform .
For det tredje vil der omvendt ske en reduktion i de ndvendige midler til direkte betalinger inden for landbrugsomrdet for 2003 .
Det er resultatet af de beslutninger , vi traf i sommer , i forbindelse med de regioner i Italien , der blev ramt af en massiv trke , og de omrder i Tyskland , der blev ramt af oversvmmelseskatastrofen .
<P>
Her har vi jo fremfrt forudbetalingerne til regnskabsret 2002 , og det er immervk et belb p over 900 millioner euro , der derfor ikke lngere er brug for i budgettet for 2003 .
Men jeg gentager : Det kan kun vre en generel indikation af udformningen af ndringsskrivelsen , det er for tidligt at forudsige , hvad der kommer til at st i den .
Af hensyn til frstebehandlingen af det forelbige budgetforslag er de antagelser , der danner grundlag for det forelbige budgetforslag , naturligvis stadig gldende .
<P>
Tillad mig ogs at komme kort ind p det ofte stillede sprgsml om , hvorvidt de forslag , der er blevet formuleret som led i midtvejsevalueringen , vil f indvirkning p budgettet for 2003 .
For at sige det tydeligt : Nej , overhovedet ikke , fordi midtvejsevalueringen nemlig frst kan trde i kraft i 2004 , og ingen lovmssig ndring i det kommende r derfor kan muliggre ndringer i budgettet .
<P>
Landbrugsudvalget gr i sin beslutning ind for , at der skal stilles midler til rdighed til det europiske landbrug som kompensation for de ekstreme vejrforhold , f.eks. idet overskuddet i det aktuelle regnskabsr anvendes , eller idet der oprettes en katastrofefond under konto 1b .
Jeg har allerede nvnt , at vi har fremfrt nogle betydelige betalinger inden for landbrugskulturer .
Det burde faktisk have den effekt , at den anticiperede margen for det aktuelle landbrugsbudget reduceres vsentligt .
<P>
Hvad angr katastrofefonden , har Kommissionen et forslag til en solidaritetsfond for i r p mindst 500 millioner euro , men har s foreslet 1 milliard euro for 2003 , og det skal jo vedtages hurtigt .
Jeg tilslutter mig Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der mener , at der skal gres strre bestrbelser med henblik p sikring og forbedring af kvaliteten i landbrugsproduktionen .
Det er dog ikke en sag , der kan lses som led i budgettet for 2003 , det krver derimod en langsigtet strategi , netop den strategi , vi har fremlagt i midtvejsevalueringen .
Det skulle isr ske i form af ndringer i arten af sttte til landbruget og udformningen heraf , f.eks. ved anvendelse af cross compliance-princippet og ved en bedre balance mellem de to sjler i den flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg vil gerne berre tre emner i forbindelse med fiskeripolitikken , da fru Figueiredo kom ind p det .
For det frste er der ndvendigheden af at bibeholde budgettet for den eksterne fiskeripolitik i dets nuvrende strrelse , som hovedsageligt bestr af overslag over omkostninger til fiskeriprotokollerne .
Rdet bibeholdt overslagene i det forelbige budgetforslag ved frstebehandlingen .
Det er ogs tvingende ndvendigt for at kunne fortstte Fllesskabets fiskeriaktiviteter i tredjelande .
ndringsskrivelsen til efterret vil komme nrmere ind p fordelingen af belbene mellem budgetpost og budgetreserve .
I den forbindelse glder jeg mig ogs over den sttte , vores eksterne fiskeripolitik , isr fiskeriaftalerne , har fet fra ordfrerne i Budgetudvalget og Fiskeriudvalget .
<P>
Det andet emne er finansieringen af den anden delbetaling til den spanske og den portugisiske flde , der tidligere har fisket i Marokko .
Det er disse 27 millioner euro .
Kommissionen har her stillet et frste forslag i sit forelbige budgetforslag , som dog hidtil ikke har fet sttte fra budgetmyndigheden .
Der er dog iflge Kommissionen ingen alternativer til en anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet for jeblikket .
<P>
Det tredje emne er reformens indvirkning p budgettet , der i det store og hele er beskeden .
Der blev udelukkende foreslet en forhjelse af ophugningsfonden med 32 millioner euro .
Det ville vre budgetrelevant for 2003 .
Fondens primre problem er ikke strrelsen , det har derimod noget at gre med budgetrammerne .
Ogs her har Kommissionen foreslet i ndringsskrivelsen , at fleksibilitetsinstrumentet anvendes .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , hr . Graefe zu Baringdorf rejste i forbindelse med eksportrestitutioner , kan jeg kun stille et forslag p grundlag af de eksisterende love .
Jeg kan ikke foregribe muligheder , der mske vil vise sig p et eller andet tidspunkt i fremtiden .
Hvad angr flles beslutningstagning i forbindelse med de obligatoriske midler , skal sprgsmlet frst og fremmest rettes til konventet .
Her ville traktaterne skulle ndres tilsvarende .
Frst da vil man kunne tage hensyn til dette nske , men jeg vil gerne understrege med al tydelighed , at Kommissionen er enig i , at landbrugspolitikken og fiskeripolitikken fremover skal indg i proceduren med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , kre fru kommissr Schreyer , kre hr . Fischler , det er uden tvivl en interessant mulighed at fre denne nye form for debat og ogs komme til orde i forbindelse med underpunktet reform af den flles landbrugspolitik som led i budgettet for 2003 .
Efter min opfattelse , og den opfattelse er i overensstemmelse med den opfattelse , strstedelen af medlemmerne af Landbrugsudvalget har , er budgettet for 2003 , som vi drfter i dag , det forkerte grundlag , hvis vi vil diskutere en reform af den flles landbrugspolitik .
Der skal heller ikke finde en diskussion sted i dag om vurderingen af forslagene fra kommissr Fischler om midtvejsevaluering .
Vi skal snarere primrt fokusere p de konkrete budgettal for det kommende r , og her er der to vsentlige punkter , der krver en klar beslutning fra vores side .
For det frste foreslr Rdet en generel reduktion i 1a-posterne p henholdsvis 0,8 og 0,6 % . Det ville betyde en reduktion p 275 millioner euro .
For det andet foreslog vores kolleger fra De Grnne i Landbrugsudvalget en drastisk reduktion i eksportrestitutionerne , eller rettere sagt : De ville nulstille alle eksportrestitutioner .
Ingen af de to forslag kan vre det rigtige forslag i dag .
Det ville vre det forkerte signal .
Sledes forkastede et flertal i Landbrugsudvalget ogs forslagene i en afstemning p PPE-Gruppens initiativ .
<P>
Jeg er parat til - og det kan ogs vre aldeles hensigtsmssigt - at overveje en omfordeling af midler fra den frste til den anden sjle , men frst som led i den konkrete diskussion om midtvejsevaluering , og efter at vi er blevet spurgt .
Til medlemsstaternes store glde flyder der ogs hvert r store pengesummer ud af landbrugsbudgettet tilbage til medlemsstaterne .
Udnyttelsen af landbrugsposterne for 2002 ligger for jeblikket p ca .
80 % . Situationen krver dog en bedre styring , en optimal udnyttelse af landbrugsmidlerne .
For nu at nvne eksportrestitutionerne endnu en gang , s kunne der ogs gres meget her .
<P>
Af disse grunde modstter et flertal af Landbrugsudvalgets medlemmer sig , at man tager forskud p resultaterne af midtvejsevalueringen .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr Fischler , kre kolleger , lige fra starten vil jeg gerne sige flgende : I det store og hele sttter vi forslagene i forbindelse med midtvejsevalueringen , ogs selv om de ikke vil f indvirkning p budgettet for 2003 , men de ville udgre nogle skridt i den rigtige retning .
Naturligvis er der stadig nogle punkter , der skal diskuteres .
Det er jo uden tvivl ogs et oplg til diskussion .
For os bliver det dog ogs afgrende , at vi i de kommende budgetter - og det glder ogs for budgettet for 2003 - uden problemer kan overfre midler , der ikke er blevet brugt under frste sjle , til anden sjle , for udviklingen af landdistrikter ligger jo os alle p sinde og bliver helt sikkert et meget afgrende element for fremtiden .
Sprgsmlet er , om der allerede nu er mulighed for at g videre end den interinstitutionelle aftale og gennemfre dette .
<P>
Et andet sprgsml er selvflgelig ogs : Hvor langt er man net med gennemfrelsen af Sapard-programmet , hr. kommissr ?
Hvordan ser det ud med Leader-East-programmet , det tidligere Inpart ?
Det vil jeg ogs gerne nvne igen .
<P>
Det er ogs interessant for landmndene - og her har De jo ogs kun antydet tingene vagt i midtvejsevalueringen - hvordan fremtiden kommer til at se ud for tobaks- , sukker- og mejerisektorerne .
Hvad skal der ske med kvoterne i mejerisektoren ?
Det er ogs et meget vigtigt sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem tage stilling til samfinansieringen . Her har vi virkelig brug for strre fleksibilitet !
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , rede kommissrer , for landbruget er det en overordentligt interessant tid .
To begivenheder er srligt vigtige .
Den ene er naturligvis den altoverskyggende udvidelse .
Den anden er forslaget til midtvejsevaluering .
Der skal sttes en absolut grnse mellem disse begivenheder .
De skal ikke blandes sammen , som Goodwill gjorde for et lille jeblik siden .
Det er heller ikke meningen med dem .
Budgettet for 2003 pvirkes ikke af midtvejsevalueringen , og meningen er heller ikke , at midtvejsevalueringen skal pvirke budgettet srlig meget p lngere sigt .
Det interessante er snarere , at vi starter en proces , hvor vi diskuterer fremtiden for landbrugspolitikken .
<P>
Jeg lser med glde i Frms betnkning , at man der krver en retfrdig , bredygtig landbrugspolitik , og at man roser Kommissionens forslag .
Jeg deler betnkningens opfattelse og vil p ELDR-Gruppens vegne sige , at vi helt og holdent str bag denne bedmmelse .
<P>
Det skrmte mig , ligesom det skrmte Goodwill , at lse i Financial Times i gr , at syv landbrugsministre tydeligt forsvarer landbrugspolitikken i dens nuvrende form .
Det virker , som om de lever p en anden planet .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet kan sttte Kommissionen i dens strben efter at forandre og reformere politikken i fremtiden .
Jeg tror , at det er ndvendigt , og selv om vi ikke har nogen formel indflydelse , er vores sttte presserende og yderst velkommen .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , brsmarkederne er brudt sammen , hvorved der definitivt er rammet en pl igennem forestillingerne om den nye konomis vidunder , og arbejdstagernes opsparing er blevet tmt til gavn for kapitalen .
Ud over dens umenneskelige karakter fr krigstruslen i Irak oliepriserne til at stige , hvorved inflationspresset ges .
Flgerne for konomien og isr industriproduktionen er mildest talt nedslende .
<P>
Kapitalismen er i dyb krise . Det eneste , den kan gre nu , er at klynge sig til stabilitetspagten og den arbejderfjendske politik , der fres , hvor arbejdstagerrettighederne og arbejdstagernes levestandard og pensioner forringes , landmndenes indtgt reduceres , og de sm og mellemstore virksomheder kvles .
<P>
EU ' s budget for 2003 er endnu et udtryk for gennemfrelsen af denne befolkningsfjendtlige politik i praksis .
I stedet for at omfordele indtgterne , som jo udgr under 1,01 % af Fllesskabets BNP , styrker man monopolerne endnu mere og ligeledes de imperialistiske planer for undertrykkelse og udnyttelse af befolkningerne .
Et typisk eksempel er landbrugskonomien , hvor fllesskabsmidlerne ikke afvrger , at den fattige gennemsnitslandmand fr reduceret sin indtgt og m give op , og hvor pris- og tilskudssystemet oven i kbet sikrer tobaksfabrikanterne og andre virksomheder , der forarbejder deres produkter , billige rvarer , s de fr strre overskud .
Den flles landbrugspolitik har med kvoterne skabt et stort underskud p EU ' s handelsbalance p 25 milliarder euro , samtidig med at man mister arbejdspladser , og arbejdslsheden vokser .
<P>
Storkapitalens ml for 2003 ses tydeligt af den relative mindskelse af bevillingerne , der er foreslet , samtidig med at befolkningens behov vokser , arbejdslsheden stiger , miljet delgges , og den skaldte globalisering skaber nye former for udnyttelse og mangedobler fattigdommen og sulten i verden .
Nedskringen af bevillingerne til strukturpolitikkerne , mindskelsen af landbrugsudgifterne og de midler , der afsttes til den flles udenrigspolitik og til forsvar og sikkerhed viser , hvor aggressiv kapitalen er over for befolkningerne , og hvilken rolle man vil have , EU skal spille som hndlanger for den globale politibetjent , USA .
<P>
Vi er imod denne politik og storkapitalens metoder .
Vi tager afstand fra monopolernes beslutninger , vi kmper sammen med arbejdstagerne for at vlte disse planer og krver en anden politik , som giver arbejdstagerne konomisk velfrd og konsoliderer deres rettigheder .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , jeg vil gerne stille fem meget konkrete sprgsml .
Hvorfor foreslr Kommissionen en reform af den flles fiskeripolitik , der som bekendt skal gennemfres i 2002 , uden eget budget ?
Alene af den grund burde den afvises ...
Hvorfor vil Kommissionen anvende alle FIUF-midlerne til ophugning uden retsgrundlag , nr lovbestemmelserne for ndringen af arbejdsmarkedets sociale og konomiske forhold ikke efterleves , selv om medlemsstaterne faktisk er enige heri eller ligefrem har taget initiativ til dem ?
Hvorfor forbyder Kommissionen modernisering af fiskerflden , nr det er ndvendigt , ligesom i enhver anden konomisk sektor ?
Hvorfor er der ikke noget budget for de konomiske og sociale foranstaltninger til at afbde flgerne af reformen ?
Hvorfor skal der ophugges 8.000 fartjer , hvis vi endnu ikke kender noget til virkningen af reformen i Middelhavet , hvor en stor del af EU ' s fiskerflde hrer hjemme ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg vil godt komplimentere de forskellige ordfrere for deres fremragende arbejde med budgettet for 2003 .
<P>
Hvad angr forslagene til landbrugsudgifter i det kommende r , noterer jeg mig , at det forelbige budgetforslag , der er godkendt af Kommissionen , efterlader en margen p 2,3 milliarder euro under det loft , der er aftalt i det finansielle overslag .
Vi er alle klar over landbrugets aktuelle vanskeligheder .
Mange af vores kolleger kommer fra medlemsstater , som i sommer blev ramt af oversvmmelser og jordskred .
Mange landmnd mistede deres afgrder , deres dyr og endda deres hjem .
Katastrofebistanden vil til en vis grad afhjlpe problemerne .
Vi br dog ikke tnke p at skre ned p landbrugsudgifterne , og vi br udnytte de rigelige margener , vi har til rdighed .
<P>
I mit land , Irland , er indtgterne i landbruget faldet med nsten 20 % i r , hvis man indregner inflationen .
I industrien og servicesektoren ville man aldrig g med til en sdan nedgang , men landmndene forventes at finde sig i de uberegnelige verdensmarkedspriser , som aktuelt ligger helt i bund for en rkke rvarer .
<P>
Det er derfor totalt uacceptabelt , at Rdet har foreslet en generel reduktion af landbrugsudgifterne i forhold til det , Kommissionen har foreslet .
Rdets forsg p at barbere 275 millioner euro af markedsudgifterne i s hrdt ramte sektorer som markafgrder , mlk , oksekd , frekd og lam er helt hen i vejret i den nuvrende situation .
<P>
Min egen gruppe har stillet en rkke ndringsforslag , der gr ud p at gre noget af den potentielle skade god igen .
Jeg vil godt understrege de poster , hvor vi mener , der er brug for at styrke de eksisterende ordninger .
Skolemlksordningen har f.eks. vist sig at vre yderst effektiv og skal fortsttes og udvides .
Ligeledes er etableringssttte til unge landmnd en afgrende faktor , hvis vi skal sikre landbrugets fremtid , ikke mindst i de mere fjerntliggende egne med mange sm familiebrug .
Landbrug skal gres til en attraktiv karrieremulighed , og hvis vi skal have unge , dygtige folk ind i faget , er denne sttte ndvendig . Ellers vil vi opleve yderligere affolkning af landbrugsomrder i et omfang , hvor visse landbrugssamfund ikke lngere er bredygtige .
Det har ogs negative konsekvenser for byomrderne .
<P>
Jeg sttter ogs strkt informationstiltag om den flles landbrugspolitik .
Det er vigtigt at gre det klart for Europas borgere , at vi alle har gavn af den europiske landbrugsmodel .
Det , vi betaler for , er et landbrug , som er miljrigtigt , garanterer de hjeste niveauer af fdevaresikkerhed og sporbarhed og opfylder visse standarder for dyrevelfrd .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , heller ikke i r undgr landbrugsbudgettet en vis rigorisme , som i langt hjere grad bunder i en politisk holdning end i den reelle situation for landbruget .
Ud over dette forbehold ville en fortsat margen p 2,3 milliarder euro under de finansielle overslag kunne retfrdiggres .
Men er Kommissionen rede til i tilflde af et stagnerende marked at mobilisere disse midler i en fart ?
<P>
Lad os f.eks. tage bevillingerne til udryddelse af epizootier og Veterinrndfonden .
De er blevet kraftigt reduceret , selv om der stadig er meget arbejde tilbage , bde med hensyn til forebyggelse og forskning .
2003 bliver prget af en udvikling af den flles landbrugspolitik .
Kommissionen har lavet midtvejsevalueringen om til et forslag om grundlggende reformer , som synes at ignorere landmndene og deres velbefindende og blot gre dem til redskaber .
<P>
Denne afstikker , som bestr i at tmme den flles landbrugspolitik for indhold med henvisning til en skaldt politik for udvikling af landdistrikterne , forekommer mig forfejlet , og jeg ville gerne hre Kommissionens svar p flgende sprgsml .
Med tanke p , at vi fra starten har valgt en flles landbrugspolitik , mener De s ikke , at det er Unionens ansvar at yde sektoren mindst lige s stor opmrksomhed , som USA gr , og afstte tilsvarende konomiske midler i stedet for at lbe om kap med verdenspriserne ?
Og hvordan kan man sikre , at denne ambition om at udvikle landdistrikterne p europisk niveau ikke trnger sig ind p de nationale og lokale ansvarsomrder for egnsplanlgning ?
Er det ikke en mde at fremme miljovervejelser p , som behandles under et andet udgiftsomrde ?
Jeg sprger mig selv , om det virkelig er den flles landbrugspolitiks rolle .
Mener De , at man kan foregive at flge verdenspriserne , samtidig med at man ger produktionsomkostningerne , og njes med at fre " de forbundne kars " politik mellem den frste og den anden sjle ?
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Med hensyn til reformen af den flles landbrugspolitik , vil jeg gerne modstte mig en alt for hyppig tendens til selvkritik i dette forum , hvad angr strrelsen af EU ' s landbrugsbudgetter .
Det oprrer mig , nr jeg hrer nogen sige , at det er en skandale , at Unionen ofrer 45 % af sit budget p landbruget .
Disse 45 % udgr i virkeligheden kun 3 % af Unionens og medlemsstaternes offentlige budgetter .
En bevilling p 3 % af de offentlige budgetter til 5 % af befolkningen , en bevilling p 3 % af de offentlige budgetter til 60 % af Unionens territorium og en bevilling p 3 % af de offentlige budgetter til fdevarer , fdevaresikkerhed , opretholdelse af landbrugets indkomster og udvikling af landbrugsmarkederne .
<P>
3 % af de offentlige budgetter til landbruget , det er mindre end i USA .
Iflge OECD koster den amerikanske landbrugspolitik 338 dollars pr. skatteyder imod 276 dollars i EU .
<P>
S i en tid , hvor vores amerikanske partnere ved konstateringen af , at deres tidligere landbrugslov The Fair Act har spillet fallit , trffer beslutning om at forge deres landbrugssttte med 70 % , i en tid , hvor lande med store landbrugsarealer , som anvender avanceret landbrugsteknologi og nyder godt af ekstremt lave omkostninger til arbejdskraft , frer dumpingpolitikker , der destabiliserer verdensmarkedspriserne , skal vi ikke stte sprgsmlstegn ved Berlin-aftalerne ved at ville krve en snkning af EU ' s landbrugspolitikker .
Vi skal heller ikke hre p , at vores landbrugsbudgetter er en forhindring for udviklingen i de mindst udviklede lande .
Vores flles landbrugspolitik og de tilhrende budgetter har til forml at kompensere for de sociale og miljmssige pvirkninger , som vi udstter vores landmnd for , og forsge at sikre dem samme levevilkr som resten af Unionens befolkning .
Udviklingslandene og isr de fattigste af dem er lande med en hj andel af fattige bnder . Og det , disse fattige bnder har brug for , er ikke get liberalisme , som krver , at de konkurrerer med de store , hjteknologiske godser over hele verden , men tvrtimod at kunne ge deres produktivitet ved at slge deres fdevareproduktion p deres regionale eller nationale markeder .
Vi m ikke tage fejl af mlet , det er ikke vores skaldte protektionisme , der udmarver de fattige bnder i den tredje verden , det er derimod en dogmatisk frihandel , som sigter mod , at landmnd med alt for forskellige teknologiske niveauer og produktivitet skulle konkurrere med hinanden .
Det var i vrigt meget passende det samme , som den indiske og den senegalesiske landbrugsminister sagde i Johannesburg .
<P>
Endelig er det mske tid til , hvis man virkelig nsker at snke de offentlige bevillinger til landbruget , at genbne overvejelsen om fllesskabsprferencen ved at definere en fornyet og ajourfrt fllesskabsprference , som gr det muligt at indkalkulere de ekstraomkostninger , som vi plgger vores landbrug med hje krav p omrder som fdevaresikkerhed , arbejdsmarked , milj og dyrevelfrd , i landbrugspriserne p fllesmarkedet .
Derfor br vi , hr. formand , rede kommissrer , resolut vende ryggen til det abnorme dogme , der hedder verdensmarkedspriser .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har en kommissr for landbrug og fiskeri , som - og jeg taler nu p min gruppes vegne som skyggeordfrer for fiskeribudgettet - i hvert fald er handlekraftig , og som , hvis jeg m fremstte en personlig bemrkning , med hensyn til udvidelsen af EU i hvert fald har udvist mod og fremsynethed .
Hvad angr fiskeriet , har kommissren ogs stillet vidtrkkende forslag om bredygtigt fiskeri , der ogs er i overensstemmelse med aftalerne fra topmdet i Johannesburg om til sidst at n frem til et virkelig bredygtigt fiskeri .
Samtidig mangler der noget . Hvad angr fiskeribudgettet konstaterer jeg , at denne handlekraft ikke er omsat i vigtige forskydninger af prioriteter i fiskeribudgettet indtil 2003 .
<P>
Naturligvis kan De sige , at fiskeripolitikken kun er sat delvist i gang , men jeg vil dog nvne en rkke punkter om fiskeribudgettet .
Parlamentet og Rdet har erklret , at vi finder det vigtigt , at der som flge af , at fiskeriaftalerne med Marokko mislykkedes i Spanien , afsttes penge til de pgldende regioner .
Det lgger Fiskeriudvalget vgt p .
<P>
For det andet str vi over for vidtrkkende beslutninger .
Det betyder , at fiskernes ansvar er stort , og at producentgrupperinger inden for fiskerisektoren fortjener ekstra sttte til det .
Ogs det har vi stillet konkrete ndringsforslag om . Vi ville stte stor pris p , at Kommissionen overtog disse .
<P>
For det tredje betyder vidtrkkende beslutninger for fiskeriet ogs , at en rkke regioner faktisk vil blive ramt .
Jeg henviser til torskefiskeriet i Skotland , men ogs til omrder i Nordsen .
Det betyder , at beskftigelsen rammes hrdt i disse regioner , nemlig indirekte beskftigelse i havnene og indirekte beskftigelse i fiskeforarbejdningsindustrien .
P dette punkt er det ndvendigt , at Europa investerer i disse regioner for at skabe alternativ beskftigelse , ogs inden for bredygtighed .
Vi vil gerne have , at Kommissionen serist reagerer p en rkke ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har stillet , og ogs overtager disse .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Haug (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , bare rolig , jeg er hverken fisker eller landmand .
Jeg vil heller ikke tale om reformen af landbrugspolitikken .
Jeg begrnser mig i mit bidrag til at krve samfinansiering igen .
Det krvede jeg allerede for tre r siden .
Og det burde vre nok !
<P>
Jeg er her som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og som skyggeordfrer .
Den person , jeg er skyggeordfrer for , Robert Goodwill - han er budgetordfrer - er allerede vk .
Alle de omrder , som jeg har sprgsml til , har han eller andre af mine kolleger , der har beskftiget sig med landbrugspolitikken og med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , allerede vret inde p .
Det handler om tobakssubsidierne .
Det har vret et stadig tilbagevendende sprgsml siden 1994 .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik siger " vk med tobakssubsidierne ! " .
Det kan Budgetudvalget selvflgelig ikke efterkomme , for vi har en markedsordning , og vi bliver ndt til at operere inden for lovgivningens rammer .
Derfor lyder mit helt konkrete sprgsml nu til Dem , hr . Fischler : Hvornr fastlgger Kommissionen langt om lnge et forslag til , hvordan den vil foretage en gradvis konvertering af tobaksarealerne ?
Jeg ved , det bliver diskuteret i vid udstrkning .
Nu tnker jeg ikke p disse ufrdige ider , man har for tobaksfonden .
Jeg vil heller ikke have et svar fra Dem , hvor det hedder , at det alt sammen er alt for dyrt , fordi en omstilling af arbejdspladser - afhngigt af omrdet - koster mellem 31.000 og 391.000 euro .
<P>
Det nste sprgsml vedrrer Fdevaresikkerhedsautoriteten .
Hvornr presser De langt om lnge p i Rdet for , at vi fr Fdevaresikkerhedsautoriteten ?
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , efter min mening har kommissr Fischler vret forudseende , for han har allerede besvaret en rkke sprgsml om midtvejsvurderingen og om ndrings- og tillgsbudgettet fra oktober .
Jeg har imidlertid et sprgsml om den efterflgende periode .
I Bge-betnkningen om udvidelsen , som vi vedtog i maj i r , anmodede Parlamentet Kommissionen om at skitsere , hvordan landbrugspolitikken vil se ud efter 2006 , og hvilke udgifter den omtrent vil medfre .
I midtvejsvurderingen tales der ikke om reformen af mlkekvoterne , men der nvnes nogle valgmuligheder .
Hvilke udgifter medfrer disse valgmuligheder ?
Er der inden for rammerne af ndringen af sukkerpolitikken planer i forbindelse med Alt undtagen vben-initiativet , og hvilke udgifter medfrer det ?
<P>
Mit nste punkt vedrrer budgettet for nste r og ogs i nogen grad for i r .
Parlamentet havde stillet en rkke ndringsforslag for at undersge , hvordan vi kan sikre os mod udbrud af smitsomme dyresygdomme , f.eks. mund- og klovsyge , og hvordan der kan stilles flere penge til rdighed for udviklingen af markrvacciner og de dertil hrende testmetoder .
S vidt jeg ved , har Kommissionen endnu ikke gjort nogen anstalter til at starte disse initiativer , og nu er vi nsten i oktober .
Der er ganske vist gjort noget forberedende arbejde , men ingen af de to undersgelser er indledt .
Jeg synes , det er en yderst alvorlig sag , at man ca. ni mneder efter vedtagelsen af budgettet endnu ikke har indledt de to undersgelser , som er s vigtige for offentligheden .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Jeg vil beskrive den debat om den flles fiskeripolitik , som finder sted her i dag , som bagvendt eller i hvert fald som " at spnde vognen for hesten " .
Da Kommissionen nsker - og det har den givet udtryk for - at den reformerede flles fiskeripolitik trder i kraft i 2003 , anmoder den os om omgende at trffe beslutning om de bevillinger , som reformen , iflge Kommissionen selv , vil koste : 32 millioner euro , som skal dkkes ved hjlp af fleksibilitetsinstrumentet , til finansiering af den specifikke foranstaltning til ophugning af fartjer .
<P>
Problemet er , mine damer og herrer , at Parlamentet endnu ikke har udtalt sig om sagen .
Dette ophugningsforslag indebrer , at 28.000 arbejdspladser inden for fiskeriet forsvinder i Europa , det er blevet afvist af hele sektoren , og Parlamentet har anmodet kommissr Fischler om nrmere oplysninger snarest muligt .
<P>
Kommissionen har vret forfrdeligt lnge om at stille sine forslag , og de er ogs delvist flgerne af den forsinkelse .
Vi er af den opfattelse , at Kommissionen skulle have baseret sit forelbige budgetforslag p den beslutning , som Parlamentet vedtog i forbindelse med grnbogen om reformen .
I den beslutning afviste vi nedskringer i fldesttten , men det , som Kommissionen foreslr , er , at den afskaffes .
<P>
Hvad angr de udestende forpligtelser til omstrukturering af marokkoflden , anmoder vi Parlamentet om , at de i overensstemmelse med den vedtagne beslutning inddrages i budgettet .
<SPEAKER ID=242 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne komme ganske kort - i betragtning af det fremskredne tidspunkt - ind p de sprgsml , der er blevet rejst her .
Jeg vil undlade at tage fat i det seneste sprgsml fra fru Migulez Ramos i forbindelse med disse 32 millioner og de 27 millioner endnu en gang . Det behandlede jeg allerede i mit frste indlg .
<P>
Flere parlamentsmedlemmer har vret inde p , at de er modstandere af denne generelle reduktion p 0,8 % . Jeg er ogs modstander af en sdan generel reduktion , og desuden mener jeg , at det helt generelt er en regnskabsmssig handling og ikke en politisk handling .
At lave politik betyder jo egentlig at anvende midler mlrettet og ikke bare at anvende den samme benhrde fremgangsmde over hele linjen .
<P>
Flere medlemmer har ogs spurgt , hvorfor der ikke er noget forslag om tobak , om sukker og om mlk i midtvejsevalueringen .
Jeg vil gerne minde Dem om , at der pgr en undersgelse om tobak for jeblikket , der afsluttes inden rets udgang .
Det var planlagt fra begyndelsen - og det har vi ogs drftet flere gange her i Parlamentet - at vi skulle udarbejde et forslag til en anden form for markedsordning for tobak til nste r .
I vrigt gr det samme sig gldende for sukker .
Det str helt klart , at vores nuvrende markedsordning for sukker , isr nr man tager i betragtning , hvilken virkning Alt undtagen vben-initiativet fr efter udlbet af overgangsperioden , ikke kan overleve i sin nuvrende form , og at det derfor er ndvendigt med ndringer .
Men ogs her har jeg flere gange bebudet over for Parlamentet , at vi ptnker at foretage ndringerne nste r .
<P>
Hvad angr mlken , er det i princippet indeholdt i midtvejsevalueringen , og det er ogs blevet prciseret , at Kommissionen til enhver tid er parat til at fremlgge et lovforslag om tilpasninger inden for markedsordningen for mlk , dog frst nr det politisk set str klart , at medlemsstaterne er parat til at g i den ene eller den anden retning .
For jeblikket har vi nemlig inden jordisk chance for bare tilnrmelsesvis at f flertal herfor i Rdet .
Derfor giver forslaget om et lovforslag heller ikke srlig meget mening .
<P>
Hvad angr samfinansieringen - jeg ved , at det er manges yndlingsemne - er dette ikke et passende emne for et rsbudget , men derimod for det nste finansielle overslag .
Det er den kontekst , det skal diskuteres i , for det er jo et langt mere vidtrkkende sprgsml , som ikke berrer landbruget alene .
I vrigt vil der under alle omstndigheder indtrde en vis ndring eller udvidelse af samfinansieringen , hvis vi flytter midler fra frste til anden sjle , hvis der automatisk er garanteret samfinansiering under den anden sjle .
I den forbindelse kan jeg alts kun give alle dem ret , der har refereret til grsdagens artikel i Financial Times , for heri konstateres det godt nok p den ene side , at den flles landbrugspolitik er bedre end sit rygte - en prdiken , jeg holder ca. en gang om ugen - men det str p den anden side ogs klart , at man nsker en styrkelse af udviklingen af landdistrikterne , at man nsker bedre kvalitet og strre fdevaresikkerhed .
Men nr det s kommer til den konkrete gennemfrelse , m man ogs sige , hvor pengene til en styrkelse af udviklingen af landdistrikterne skal komme fra .
Vi har kun n pengekilde , og det er den frste sjle .
De , der prver at snige sig uden om realiteterne , bidrager ikke srlig meget til , at vi kommer videre politisk .
<P>
I vrigt vil jeg ogs gerne sige noget andet angende denne artikel , nemlig at det , sdan som jeg ser p det , er tydeligt , at landbrugspolitikken har ndret sig til det bedre dr , hvor man var parat til at reformere .
Hvis man udviser uvilje mod at reformere , gr man hverken landbrugspolitikken eller landmndene en tjeneste .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om en modernisering af flden , og hvorfor vi blokerer herfor , vil jeg sige , at jeg ikke p nuvrende tidspunkt nsker at indlede nogen debat om en fiskerireform uden grund - vi har rigelig lejlighed til at diskutere disse sprgsml - men jeg vil gerne minde Dem om , at Kommissionens forslag ikke indeholder noget om bindende ophugning af et bestemt antal skibe i et bestemt segment , i en bestemt medlemsstat , men at vi derimod bner for nogle muligheder her .
Befjelsen til at trffe beslutninger ligger fortsat hos den pgldende reder , og der er ingen , der bliver dmt til tvangsophugning , heller ikke noget medlemsland .
Man skal langt om lnge holde op med disse bebrejdelser , fordi det kun bidrager til en fortsat drlig stemning blandt fiskerne .
Her bliver vi virkelig ndt til at tale om realiteterne .
<P>
Nr det siges , at landmndenes indtgter er s stort et problem p grund af det drlige vejr i Irland , kan jeg forsikre Dem om , at vi ogs er parat til at hjlpe Irland .
Det drejer sig jo ikke primrt om forudbetalinger til landbrugsprmier , men isr om kvgprmier .
Vi er parat til at overfre forudbetalingerne allerede den 16. oktober , alts den frste dag , hvor pengene str til rdighed .
<P>
Jeg vil sige noget kort vedrrende forskning i dyresygdomme .
Forskning skal afvikles inden for forskningsbudgettets rammer .
Ogs forskning i dyresygdomme finder sted inden for forskningsrammeprogrammets rammer og har ikke sit eget budget .
Vi m sikre , at vi har fokus p det i forskningen . Det har vi ogs gjort .
<P>
Hr . Maat har ret , nr han siger , at der ikke kan blive tale om nogen srlig flytning af de finansielle prioriteter i 2003 , men vi har et lille gget-og-hnen-problem p begge omrder - landbrug og fiskeri .
Den ene side siger : Man kan jo kun opbygge politikken p basis af budgettet , derfor m man frst afstte flere eller andre midler i budgettet , sledes at man kan vlge en reform , der er baseret p legalitetsprincippet .
Den anden side siger : Vi m frst vide , hvordan politikken ser ud , og s kan man tale om de ndvendige finansielle midler .
Det er ogs den praksis , man hidtil har fulgt i Parlamentet .
Derfor er det vigtigt , at vi nu frst tager nogle yderligere reformskridt inden for fiskeriet og landbruget .
S kan man ogs fastlgge de konkrete belb i detaljer .
For det kan vre svrt at foretage kalkulationer uden at vide , hvordan politikken ser ud .
<SPEAKER ID=243 NAME="Pedersen">
. Hr. formand , medlemmer af Kommissionen , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , p vegne af Rdet har det vret meget nyttigt at overvre debatten .
Bde Parlamentet og Kommissionen har berrt vigtige temaer vedrrende budgettet for 2003 , og jeg har noteret mig de forskellige synspunkter , og jeg kan forsikre , at jeg vil viderebringe dem til mine kolleger i Rdet .
Jeg vil dog gerne knytte enkelte bemrkninger til et par af de fremkomne indlg .
<P>
Rdet er ligesom Europa-Parlamentet srdeles opmrksom p det store overskud p EU ' s budget , som sidste r udgjorde 15 milliarder EUR .
Debatten i dag har peget bde p Kommissionens og medlemsstaternes ansvar p dette omrde , og det krver opflgning .
Med hensyn til midtvejsevalueringen af landbrugspolitikken vil jeg gerne understrege , at det danske formandskab vil gre , hvad det kan for at bringe reformforhandlingerne fremad .
Et andet vigtigt tema , hvor Rdet og Europa-Parlamentet skal finde flles lsninger , er oprettelse af den srlige fond til imdegelse af flgerne af oversvmmelserne i Centraleuropa .
I gr aftes havde vi en ekstraordinr trilog om dette , og det glder mig at kunne sige , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet er enige om , at de ndvendige beslutninger og retsakter kan vedtages inden udgangen af oktober .
Jeg forventer , at Rdet kan levere sit ndvendige bidrag hertil .
Der er allerede nu principiel enighed om at oprette en fond p op til en milliard euro rligt , og det er vigtigt , at EU hurtigst muligt kan optrappe sin hjlp til ofrene for oversvmmelserne i strig , Tyskland og de berrte kandidatlande .
<P>
Min kollega , europaminister Bertel Haarder , fremlagde den 3. september her i plenarsalen resultatet af Rdets frste lsning af budgettet for 2003 . Ved denne lejlighed fremhvede han de aftaler og de flles forstelser , der blev resultatet af samrdsmdet den 19. juli .
Jeg er meget glad for dette resultat .
Det betyder meget for det danske formandskab , at vi har fuld opbakning i Rdet til p et tidligt tidspunkt at drfte vsentlige emner med Parlamentet .
Der blev den 19. juli indget en aftale om , at den administrative forberedelse af udvidelsen er en hovedprioritet , som institutionerne skal kunne lfte fra nu af og gennem 2003 , og jeg vil gerne understrege , at det administrative grundlag for udvidelsen er sikret med aftalen om de administrative udgifter for 2003 .
Denne tidlige aftale giver desuden institutionerne det bedst mulige planlgningsgrundlag i forbindelse med forberedelsen af udvidelsen .
<P>
Der har ogs her i dag vret en meget grundig debat om EU ' s eksterne opgaver .
Det er i den forbindelse positivt , at der opnet en flles forstelse af , at der skal arbejdes for at sikre finansiering af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i lyset af vsentlige nye opgaver .
En vigtig prioritet i denne forbindelse er , som jeg nvnte indledningsvis , EU ' s overtagelse af FN ' s politimission i Bosnien-Hercegovina .
Vi er ogs enige om at sge at n en aftale om inddragelse af Parlamentet i FUSP-foranstaltningerne inden for traktatens rammer .
Det er ogs et betydeligt resultat , at ndhjlpsreserven til humanitr bistand nu ogs kan anvendes til civil krisestyring .
I juni blev der desuden opnet en flles forstelse for , at omstrukturering af den spanske og portugisiske fiskerflde skal finansieres , samt at vkstraten for de samlede betalingsbevillinger skal holdes s lav som muligt .
Jeg er naturligvis klar over , at der stadig er et stykke vej igen , inden vi kan indg en endelig samlet aftale om 2003-budgettet .
<P>
Dagens debat har bidraget til at tydeliggre Parlamentets og Kommissionensider og holdninger , og jeg er sikker p , at vi kan fortstte det gode samarbejde mellem institutionerne og i fllesskab finde de ndvendige lsninger , s der i december kan vedtages et budget , der er baseret p en grundig prioritering af EU ' s midler inden for de finansielle overslag .
Hermed kan vi i fllesskab tage de kommende rs udfordringer op .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=244 NAME="Wynn, Terence (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle , for , som jeg sagde til at begynde med , har dette vret noget enestende .
Vi har aldrig fr gjort noget som dette .
I det store og hele har det vret vellykket .
Bevares , der var medlemmer , som blot leverede standardtaler , men der har vret en god debat , og vi har fet nogle gode svar .
Vi har ogs fet en del forvirrende svar , specielt med hensyn til den globale sundhedsfond .
<P>
Jeg vil godt takke alle , der har deltaget , ikke mindst de enkelte kommissrer og fru Schreyer , som har vret til stede hele tiden .
Jeg vil ogs godt takke rdsformanden .
Under hans formandskab har danskerne flere gange scoret topkarakterer i budgetprocessen , og at sidde her i fire og en halv stiv time er til UG med kryds og slange .
Det er aldrig set fr .
<P>
Jeg m ogs nvne , at hr . Elles ' tale , hvor han opremsede PPE-DE Gruppens seks prioriteter , var vldig god .
Tre af dem syntes at have mere at gre med at f de britiske Konservative med p den liste , der er ved at blive udarbejdet , end med budgetstramhed eller budgetmssig fornuft .
Jeg er sikker p , at hr . Elles vil opfatte det i den nd , det var ment .
<P>
Alt i alt har det vret en god forhandling , og jeg vil godt takke alle , som har deltaget .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 )
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=247 NAME="Betnkning af Sjstedt (A5-0289/2002)">
Kommissionen kan acceptere over halvdelen af de fremsatte ndringsforslag ( 35 af 60 ) , som sdan ( 16 ) eller delvis eller i princippet ( 19 ) .
<P>
 - Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 6 , 8 , 11 , 20 , 28 , 35 , 37 , 39 , 40 , 41 , 43 , 46 , 50 , 51 og 55 , der forbedrer kvaliteten af det oprindelige forslag markant ved at tilpasse ordlyden til biosikkerhedsprotokollen .
<P>
 - Desuden kan ndringsforslag 10 , 12 , 13 , 14 , 15 , 18 , 19 , 23 , 24 , 25 , 26 , 34 , 36 , 42 , 52 og 54 i princippet accepteres , og 21 , 56 og 60 kan delvis accepteres .
Disse ndringsforslag tydeliggr vigtige punkter , isr vedrrende definitioner , notifikationsprocedurer og offentlighedens adgang til oplysningerne .
Der krves dog nogen omskrivning , isr nr det glder ndringsforslag 19 , 21 og 52 , hvor Kommissionen ville foretrkke en ordlyd , der er mere p linje med protokollens , i de tilflde , hvor der ikke er truffet nogen beslutning fra importpartens side .
<P>
 - Kommissionen kan ikke acceptere resten af ndringsforslagene ( 25 ) , nemlig ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 5 , 7 , 9 , 16 , 17 , 22 , 27 , 29 , 30 , 31 , 32 , 33 , 38 , 44 , 45 , 47 , 48 , 49 , 53 , 57 , 58 og 59 .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0294 / 2002 ) af Bradbourn for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljprstationer ( KOM ( 2002 ) 54 - C5-0054 / 2002 - 2002 / 0038 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , som meddelt i Kommissionens hvidbog om transport af 12. september 2001 sikrer Marco Polo-programmet finansiering fra Fllesskabet til nye internationale transportlsninger , der er et levedygtigt alternativ til vejgodstransport .
Mere konkret skal programmet vre med til at flytte den forventede stigning i international vejtransport p 12 milliarder tons pr. km pr. r fra overfyldte veje til nrskibsfart , jernbaner og indre vandveje .
<P>
Programmer kommer i gang i 2003 og fortstter til 2010 .
I femrsperioden 2003-2007 foreslr vi et samlet budget p 115 millioner euro .
Marco Polo er et ambitist og pragmatisk program , der tager sigte p konkret at forbedre service og logistik , nr det glder nrskibsfart , jernbaner og indre vandveje .
Samtidig lgger det op til passende overvgning og kontrol , s uacceptabel konkurrenceforvridning p markedet undgs .
Marco Polo er dermed mere end blot en fortsttelse af Pact-programmet , der ophrte den 31. december 2001 .
<P>
Med Marco Polo bliver det muligt at medfinansiere projekter , der frer til trafikoverflytning og bedre praksis inden for alle elementer af logistik i forbindelse med nrskibsfart , jernbaner og indre vandveje .
Programmet er ikke begrnset til kombineret transport , sdan som Pact var .
Marco Polo sttter ogs aktiviteter , der omfatter lande uden for EU og kandidatlande , ikke mindst ansgerlande , hvorimod Pact udelukkede dem .
Programmet giver desuden industrien klare politiske retningslinjer med hensyn til , hvilke ndringer Fllesskabet nsker og har brug for p fragtmarkedet .
<P>
I den forbindelse foresls finansiering af tre typer projekter : trafikoverflytningsprojekter , katalysatorprojekter og flles lringsprojekter .
Jeg skal kort beskrive disse .
<P>
Trafikoverflytningsprojekter omfatter opstartssttte til nye , alternative godstransportformer .
<P>
Katalysatorprojekter er ogs tidsbegrnsede og br fre til levedygtige alternative godstransportformer .
Projekterne er imidlertid mere ambitise end trafikoverflytningsprojekterne .
De tager sigte p at ndre den mde , alternativ godstransport foregr p i Europa .
<P>
Flles lringsprojekter gr ud p at forbedre samarbejdet og udveksle knowhow inden for en stadig mere kompleks transport- og logistikbranche .
Med henblik p at opn en reel vrdiforgelse i Europa foreslr Kommissionen , at man kun sttter projekter , der har en vsentlig indvirkning p markedet , det vil i praksis sige tilstrkkeligt store kontrakter .
<P>
Jeg har sledes skitseret Kommissionens mlstning med at etablere programmet , og jeg ser meget frem til forhandlingen .
<SPEAKER ID=253 NAME="Bradbourn (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes indledende bemrkninger om de generelle ml for Kommissionens forslag .
<P>
Jeg har flere vigtige ting at sige om min betnkning vedrrende Marco Polo-programmet .
For det frste skal programmet sikre en rimelig balance .
Det ville i hj grad vre imod hensigten , hvis virksomhederne udsttes for endnu mere bureaukrati , selv om der er behov for en effektiv undersgelse af , hvordan pengene bruges , og hvor effektivt programmet egentlig er .
Dernst mener jeg som ordfrer , at det er afgrende , at programmet forbliver markedsdrevet .
Det er en rigtig god mulighed for at vise , at EU er parat til at hjlp virksomhederne og ikke spnde ben for dem , som vi s ofte beskyldes for .
<P>
Jeg glder mig isr over udvalgets beslutning om at snke grnsevrdierne .
Det er noget , jeg har kmpet inddt for , ikke blot p vegne af utallige sm og mellemstore virksomheder i min egen region , men ogs for sm og mellemstore virksomheder generelt . Hvis ikke grnsevrdierne var lave , ville disse virksomheder helt g glip af en finansieringsmulighed , der skal hjlpe dem med at n mlene for programmet .
<P>
Med de foreslede nye grnsevrdier kan virksomhederne arbejde sammen eller alene om at komme med nyskabende projekter , der kan blive til gavn for branchen som helhed .
Fastholdelse af de oprindelige grnsevrdier ville betyde , at EU endnu en gang tilsidesatte de sm virksomheder og - jvnfr kommissrens egne bemrkninger - kun interesserede sig for ordninger , der ser flotte ud p papiret .
Det er bare ikke til gavn for dem , der betaler for ordningerne , nemlig skatteyderne .
For at fremme de umiddelbare ml for Marco Polo-programmet - forbedring af godstransportsystemets miljprstationer og mindskelse af trafikpropperne p vejene , omend i beskedent omfang - er denne snkelse af grnsevrdierne for tilskud afgrende .
<P>
En anden gldelig tilfjelse til betnkningen og en , som gr godt i spnd med snkningen af grnsevrdierne , er de forenklede definitioner .
Det lyder mske ikke af meget for os , der har arbejdet med betnkningen siden marts , men for de i forvejen overbebyrdede ledere af godstransportvirksomheder i hele Europa vil det vre en stor hjlp ved ansgning om sttte til projekter .
Disse definitioner kan faktisk godt vre den afgrende faktor for , om virksomhederne ikke rigtig forstr systemet - og derfor ikke ulejliger sig med at ansge - eller om de sm og mellemstore virksomheder med selvtillid henvender sig til Kommissionen med deres egne nyskabende projekter .
<P>
Til sidst skal jeg understrege et af hovedformlene med forslaget , nemlig fjernelse af flaskehalse .
Jeg er enig med Kommissionen i , at trafikpropper er en trussel bde mod miljet og mod hele godstransportsektoren .
Det er derfor vigtigt , at vi finder praktiske lsninger , der kan mindske flaskehalsproblemerne , isr ved havnebyer .
<P>
For at vende tilbage til noget af det , jeg allerede har sagt , s tror jeg ogs , en snkning af grnsevrdierne og forenkling af definitionerne er p sin plads her .
Det ville vre forkert at udlede , at flaskehalse kun kan afhjlpes gennem store projekter .
Jeg mener , at nyskabende projekter p mindre plan kan vre lige s praktisk anvendelige - mske endnu mere anvendelige - end projekter til mange millioner euro .
P grundlag af det endelige resultat af betnkningen i udvalget gentager jeg derfor , at der er behov for en ben tilgang - guleroden frem for stokken - der skal fremme erhvervslivets deltagelse .
Succesen er i hj grad afhngig af , om virksomhederne kommer frem med deres egne ider og ikke dem , som lovgivningen trkker ned over hovedet p dem .
Jeg anbefaler betnkningen .
<SPEAKER ID=254 NAME="Dover (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg gr varmt ind for dette program . Hr .
Bradbourn er kommet med nogle yderst fornuftige forslag og har en fornemmelse for behovene hos den rejsende offentlighed , ikke mindst bilister , der forsinkes af tunge godskretjer .
Jeg glder mig over hele Marco Polo-programmet , som er hrdt tiltrngt , hvis trafikpropperne skal mindskes .
Jeg er uddannet civilingenir .
Jeg sad i trafikudvalget i det britiske underhus i otte r , s jeg ved kun alt for godt fra mine mange rejser mellem London og min hjemegn i det nordvestlige England , hvor svrt det er at gre noget ved problemet .
<P>
Jeg glder mig over , at programmet opfordrer til nye initiativer , der skal sikre , at trafikken gradvis ledes til trafikknudepunkter , ved brug af lysdioder osv . Sdanne ordninger er billige , men yderst effektive og helt ndvendige .
<P>
Vi skal sikre , at ordningen overvges p passende vis .
Det er iden bag Budgetudvalgets holdning .
Vi understreger , at der halvvejs gennem perioden frem til r 2010 br vre en grundig revision og undersgelse af , hvad der er opnet .
Jeg er helt enig med hr . Bradbourn i , at vi ikke kun skal g efter store ordninger , for ude i logistikvirksomhederne - som i vrigt gr en glimrende indsats rundt om i landet og i alle EU-medlemsstater - er der masser af ider , der venter p at blive frt ud i livet .
Der kan ske store forbedringer p dette omrde .
<P>
Jeg forstr , at Rdet er ivrig efter at skre ned p de midler , der er til rdighed for projektet .
Hvis det sker , hber jeg blot , at vi halvvejs gennem projektet kan godtgre , at vi virkelig fr valuta for pengene , og at budgettet br hves .
Tak til alle , der er involveret i denne meget fremadrettede ordning .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst takke hr . Bradbourn for hans fremragende arbejde og betnkning .
Formlet med Marco Polo-programmet er at snke trafikkens samfundsmssige omkostninger , og denne grundlggende id og dette forml fortjener naturligvis al mulig sttte .
Der er et gammelt ordsprog , der lyder " ikke alt det , der glimrer , er guld " .
Desvrre ser jeg Marco Polo som en del af Kommissionens forsg p med magt at omlgge trafikken fra vej til jernbane .
Derfor er jeg ikke enig med Kommissionens forslag i hvidbogen om , at fordelingen mellem de forskellige transportformer skal fastholdes og fastfryses p det nuvrende niveau indtil 2010 .
Det er ikke en naturlig udvikling , for vi skyder ved siden af mlet .
<P>
Det er rigtigt , at vejtransport forrsager megen trngsel og forurening , men det skyldes , at der ganske enkelt ikke findes andre transportformer , der er lige s gode .
Godstransporten er tvunget ud p vejene , fordi det er den mest effektive lsning .
Det er den hurtigste , mest fleksible og , vigtigst af alt , den billigste transportform for slutbrugeren .
EU-borgerne betaler til transportomrdet , og hvis det ikke fungerer effektivt og billigt i EU , kommer vi alle til at lide under flgerne .
Tro mig , de mennesker , der lider mest , er faktisk de mennesker , der ikke har noget alternativ . Dem med de frreste midler .
<P>
Vi skal skabe gode incitamenter for forskellige transportformer og vurdere de generelle omkostninger , fordele og ulemper for samfundet som helhed .
Hvis vi bruger den fremgangsmde , er det lige meget , om andelen af vejtrafik udgr 1 % eller 100 % .
Vi har behov for tilstrkkelige investeringer i hele transportinfrastrukturen , men EU kan ikke alene vre hovedansvarlig for finansieringen , da vi ikke er en pengemaskine .
<P>
Selv om Kommissionens id desvrre bygger p et lidt forkert grundlag , er der ogs flere positive sider ved Marco Polo-programmet .
De forskellige transportformers interoperabilitet , hvor vi samlet set fr noget , der fungerer godt , er vsentlig .
Vi skal hele tiden huske p , at det er skatteydernes penge , vi bruger , og at vi skal bruge dem s effektivt som muligt og i hvert fald ikke p nogen populistisk mde .
Jeg vil gerne gentage , at det ikke br vre mlet at mindske vejtransporten , men snarere at mindske dens negative flger . Hvis en patient er syg , kurerer man i hvert fald ikke patienten ved at drbe denne , men ved at give patienten den rette medicin .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Marco Polo er et velgennemtnkt instrument , der er udviklet til at fremme omlgningen af godstransport p vej til mere miljvenlige transportformer , ogs p internationalt plan .
Det er et praktisk instrument , som vil hjlpe os til at n vores ml for transportpolitikken , nemlig , som De ved , at stabilisere fordelingen mellem transportformerne p 1998-niveauet , eller fastholde den p samme niveau .
Det vil forhbentlig vre klar allerede fra nste r .
<P>
De andre foranstaltninger , som er indeholdt i hvidbogen , f.eks. den frste jernbanepakke , som vi allerede har godkendt , og den anden jernbanepakke , som vi arbejder p i jeblikket , og som vedrrer krydsfinansiering fra vej til jernbane , afgifter for lastbiler og internalisering af eksterne omkostninger , vil kun have effekt p lang sigt eller tidligst p mellemlang sigt , hvis vi virkelig fr dem op at kre .
Kommissionens tre handlingsforslag i programmet er tydeligvis inspireret af Kommissionens erfaringer med Pact .
Det var jo ogs et meget vellykket program , der opnede gode resultater genenm flere r , selv om fokus nu er en smule anderledes .
<P>
Selv om vi har flere penge nu end under Pact-programmet , er udfordringen ogs strre , og derfor skal vi sikre , at programmets rammer er klart afgrnset .
I Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme lykkedes det os stort set i samarbejdet om en fornuftig transportpolitik at identificere instrumentets hovedfokus .
I plenarforsamlingen er vi derimod ndt til at samarbejde for at afvrge to forsg p at svkke handlingsprogrammets effekt ved at udvide det .
<P>
Det frste er et forslag om at udvide rammerne til at omfatte intermodal transport .
Min gruppe kan ikke sttte ordfrerens ndringsforslag 8 , 10 og 12 , fordi de igen er et indirekte forsg p at sttte vejgodstransporten .
Jeg har ikke noget imod intermodalitet , men det er ikke formlet i denne omgang . Det handler frst og fremmest om overflytning af trafik .
<P>
Dernst skal vi afvise en udvidelse af rammerne for tiltag i forbindelse med forebyggelse af transport .
Min gruppe sttter ikke ndringsforslagene fra De Grnne , som har til hensigt at indfre yderligere foranstaltninger til forebyggelse af trafik under dette stramme budget .
Jeg sttter gerne et nyt program til forebyggelse af transport , men at tage det med her er at overbebyrde programmet , og nr alt kommer til alt nsker vi jo en strategisk gennemfrelse .
Mindre er i den her forbindelse lig med mere !
<P>
I Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme blev vi enige om , at der ikke m forekomme konkurrenceforvridning mellem de miljmssigt acceptable transportformer .
Vi har snket minimumstrsklerne for tilskud til initiativer , som ordfreren har forklaret . Vi har vurderet , at der skal ydes sttte til samarbejdet mellem aktrer , der er involveret i grnseoverskridende trafikprojekter , f.eks. korridorkonferencer , og vi nsker , at en gning af budgettet tages op til fornyet overvejelse som led i midtvejsevalueringen .
<P>
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil reagere hurtigt p vores ider , s programmet kan sttes i gang nste r , fordi det stigende problem med vejgodstransport betyder , at vi ikke har rd til forsinkelser .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Bradbourn , for hans omfattende arbejde .
Behovet for at forbedre godstransportsystemet , hvad angr miljet , er srdeles vigtigt , i betragtning af at trafikken fortsat stiger .
EU ' s udvidelse vil ogs medfre nye udfordringer , eftersom transportruterne bliver lngere .
<P>
Min gruppe sttter Marco Polo-programmet og er tilfreds med udvalgets forslag .
EU kan tilfre dette omrde mere vrdi ved at sttte innovative projekter om ny teknologi .
Programmet br omfatte alle former for transport .
Transportkder , der involverer vejtransport , skal ogs medtages .
Hvis et projekt , der omfatter vejtransportselskaber , er godt , skal det vre muligt at sge om sttte til projektet .
Mlet m vre at erstatte forurenende transportformer med mere miljvenlige transportlsninger .
<P>
Det er efter min mening vigtigt , at vi fr mulighed for at sttte tiltag til forbedringer af den nuvrende situation .
Ofte kan forbedringer gennemfres via bedre cost-benefit-forhold i stedet for at pbegynde et helt nyt projekt .
Ved udelukkende at koncentrere os om nye projekter risikerer vi reelt at skabe konkurrenceforvridning i forhold til tidligere projekter .
<P>
Det er rigtigt , at forordningen skal indeholde en selvstndig angivelse af stransport og bevare referencen til " sejlende motorveje " .
Formuleringen " sejlende motorveje " nvnes ogs som en selvstndig angivelse i hvidbogen om transport , og derfor er det kun naturligt , at den ogs medtages i forordningen .
<P>
Som ordfreren nvnte , er trskelvrdierne for alle former for tiltag i Kommissionens forslag alt for hje .
Trskelvrdierne for projekter til overflytning af trafik , katalysatorprojekter og flles lringsprojekter skal , som Kommissionen foreslr , halveres .
Parlamentets ndringsforslag ndrer ikke vsentligt p de vigtigste omrder , men prciserer visse punkter i Kommissionens forslag .
Vi sttter ndringsforslag 29 , som De Grnne har stillet , samt andre ndringsforslag , der sigter mod at forhindre og mindske undig trafik .
<P>
Budgettet for programmet er forholdsvis beskedent og mlstningerne meget ambitise .
Vi mener imidlertid , at det er vigtigt at opstille s ambitise ml som muligt .
Vi hber , at Marco Polo-programmet p lang sigt vil vise sig at vre en succes og tiltrkke yderligere midler .
Vi skal sledes undersge mulighederne for yderligere finansiering af vsentlige infrastrukturprojekter , der udgr et supplement til det europiske trafiknetvrk .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , alle er bekendt med den aktuelle overbelastning af de europiske veje og de store eksterne omkostninger ved godstransport ad disse veje , f.eks. ulykker , stj , forurening , klimapvirkninger , oprettelse og vedligeholdelse af infrastrukturer osv . Men det er ikke noget i sammenligning med de dystre forudsigelser om , hvad fremtiden kan bringe , hvis vi ikke trffer foranstaltninger for at bremse disse trusler .
<P>
Det sknnes , at den samlede vejgodstrafik i Unionen vil stige med 50 % frem til 2010 , hvilket - som kommissren s rigtigt har sagt - svarer til 12 milliarder ton pr. km rligt , og det er klart , at hverken de transeuropiske net eller vores milj vil kunne klare den voldsomme virkning af denne vkst .
Derfor er vi ndt til at trffe foranstaltninger , som i stedet for at pvirke vores konomiske vkst og vores fremskridt garanterer deres bredygtighed .
<P>
Marco Polo-programmet er et helt uundvrligt instrument , men vi br anvende det rigtigt .
P grund af de begrnsede ressourcer der er til rdighed for dette finansieringsinstrument , skal dets sttte udelukkende vre rettet mod overflytning af den strst mulige mngde gods fra vejtransport til andre transportformer , som er mere miljvenlige og giver frre eksterne omkostninger , det vil sige nrsfart , bane og indre vandveje .
Der er ikke andet for end at ofre den rene intermodalitet mellem sidstnvnte alternativer , hvis den ikke opfylder det vigtigste , som er at vejene aflastes .
<P>
Samtidig skal vi , ud over at udvise flles politisk vilje , hvad angr grnseoverskridende projekter , forebygge og mindske transportbehovet .
Det er ndvendigt at kontrollere emballeringssystemerne , industrilogistikken , organiseringen af produktionskder osv. for at forhindre , at rvarer , halvfabrikata og frdigvarer transporteres lngere end hjst ndvendigt .
Derfor skal virksomhederne fre regnskab med ikke bare transportudgifterne , men ogs deres eksterne omkostninger baseret p et fornuftigt skn .
Kun p den mde kan man opn en generel bevidstgrelse , som kan fre til en organisatorisk omstrukturering og en begrnsning af transportbehovet .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , konsekvenserne af die Wende i den nederlandske politik begynder langsomt at tage form .
P transportomrdet giver det bestemt ikke anledning til glde .
Transport ad landevej indtager en central plads i den nye nederlandske regerings planer .
Jernbanen har fet en hrd medfart i investeringsplanerne , og det glder i endnu hjere grad for transport ad indre vandveje .
<P>
Efter vores mening bidrager en sdan holdning ikke til et transportsystem , som kan st sin prve .
Omfattende investeringer i infrastruktur til fordel for transport ad landevej vil ikke blot fremme udbuddet , men ogs eftersprgslen .
Alt i alt betyder dette , at de eksisterende problemer ikke lses .
Derfor bifalder vi initiativer som Pact-programmet og Marco Polo-programmet som incitamenter , der tilskynder til investeringer - bde i forskning , udvikling og drift - i virkelige lsninger og alternativer til ( problemerne med ) transport ad landevej .
<P>
At vi er begejstrede over Marco Polo-programmet , betyder ikke , at vi ikke har et par kommentarer til det .
Ikke blot alternative transportformer fortjener incitamenter .
Ogs initiativer inden for transport ad landevej , som frer til en reduktion af antallet af krte kilometer , br modtage sttte fra Marco Polo-programmet .
Desuden skal programmet tilpasses situationen i sektoren eller sektorerne .
Store projekter har mske en strre virkning , men i betragtning af omfanget af strstedelen af virksomhederne er det sprgsmlet , om sdanne projekter vil komme i gang i store antal .
For at n hele sektoren skal trsklerne for subsidier nedsttes , mens det nuvrende budget opretholdes .
<P>
Denne nedsttelse af trsklerne for subsidier er ogs vigtig for udvidelsen af eksisterende bredygtige transporttjenester .
Udvidelse af kapacitet har jo en nsten identisk virkning p transportstrmmene , mens udgifterne vil vre lavere end ved oprettelsen af en ny tjeneste .
<P>
Til sidst har jeg en bemrkning om dette programs flger for de forskellige sektorer indbyrdes .
Det forekommer mig at vre uundgeligt , at subsidier til en bestemt transportsektor pvirker de indbyrdes forhold mellem sektorerne .
Efter min mening er de betingelser , som Transportudvalget har stillet for faktisk sttte , berettigede og logiske .
Subsidier m ikke fre til virkninger , som gr imod EU ' s interesser , navnlig EU ' s politik .
Desuden er det ikke nskvrdigt , at subsidier frer til en forskydning af lasten mellem jernbane , nrsfart og sejlads ad indre vandveje .
<P>
Kort sagt , hr. formand , er vi stort set tilfredse med forslaget , som det nu foreligger , og vi vil derfor sttte det .
Jeg hber , at vores regeringer ogs gr det .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljprstationer fortjener stor ros .
Der er imidlertid ogs en hel del at kritisere .
Mlstningen er positiv .
I fremtiden vil mere godstransport blive flyttet fra vej til andre , mere miljvenlige transportformer .
Ideelt set vil det bremse den vkst i vejgodstransporten , der vil komme i forbindelse med EU ' s udvidelse .
For mit land , strig , er dette uden tvivl et grundlggende politisk sprgsml .
<P>
De instrumenter , vi har til rdighed for at opn mlstningen , er ogs flsomme . Det glder f.eks. opstartsttte til nye , alternative godstransportformer , der ogs skal vre konomisk bredygtig p mellemlang sigt , sttte til lancering af godstrafikforbindelser eller -faciliteter af strategisk europisk interesse og flles lringsprojekter for at stimulere hjere grad af samarbejde inden for godslogistik .
Vi skal samarbejde for at blive strke i stedet for at modarbejde hinanden og vre imod fornyelse .
De enkelte ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har stillet i Bradbourn-betnkningen , er ogs gode .
Jeg nsker srligt at fremhve trskelvrdien for tilskud til fordel for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det er ogs s langt som rosen gr .
Alle foranstaltningerne , som i bogstavelig forstand skal sttes p skinner , har lnge vret pkrvet .
Vi har alt for lnge talt om mere miljvenlige transportformer uden at ivrkstte passende tiltag .
Derfor kan det ikke komme bag p os , at der er trngsel p vejene , mens jernbaner og indre vandveje i et stykke tid ikke har haft den mngde trafik , de burde og kan oppebre .
<P>
Der kan sttes sprgsmlstegn ved de tildelte midler .
Det kan godt vre , at 115 millioner euro er mange penge , men de er fordelt over fem r , og med Marco Polo-programmet ndres situationen for ovennvnte foranstaltninger endnu en gang .
Sidst men ikke mindst vil jeg ppege endnu en alvorlig mangel p EU-niveau .
Med den mde EU formulerer sine lovtekster p , vil borgerne aldrig forst os .
Med tanke p dette vil jeg citere fra betragtning 5 som ndret af Europa-Parlamentet " Marco Polo-programmet omfatter tre projekttyper : 1 ) trafikoverflytningsprojekter , som br fokusere p at f overflyttet s meget gods som muligt fra vej til mere miljvenlige transportformer ssom nrsfart , baner og vandveje under de nuvrende markedsvilkr ; disse projekter m ikke fre til en overflytning af godstransportstrmme mellem jernbane , nrsfart og indre vandveje indbyrdes , medmindre vejgodstrafikkens andel i transportkden derved nedbringes vsentligt . "
<P>
Er der nogen her i Parlamentet , der forst denne formulering ?
Jeg synes , den er tung , selv nr jeg lser teksten !
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser Marco Polo velkommen , i princippet og i praksis .
Dets forgnger , Pact , var meget populrt hos bde den offentlige og den private sektor i Det Forenede Kongerige .
Jeg er sikker p , at Marco Polo-programmet bliver endnu mere populrt .
<P>
Jeg vil ogs godt takke ordfreren , der har sikret , at Marco Polo bliver endnu mere erhvervsvenligt , end Pact var .
Jeg er enig med kommissren i , at det er vigtigt , at hovedformlet med Marco Polo holdes for je , det vil sige fremme af trafikoverflytning .
Hvorfor skal vi gre det ?
For det frste skal vi tage hnd om forureningsproblemerne .
Transport er den hurtigst voksende kilde til drivhusgasser i Europa .
For det andet skal vi gre noget ved trafikpropperne .
Vi skal f.eks. have hyppige langdistancetransporter vk fra vejene og over p jernbanerne , hvor de hrer til .
<P>
Der er tydeligvis brug for handling p EU-plan , ikke blot p lokalt plan .
Kun ved at opfordre de 15 jernbaneselskaber til at arbejde sammen kan vi f fjernet nogle af de kunstige nationale hindringer for fri bevgelse .
<P>
Der er brug for at opmuntre til strre brug af vores havne , have og indre vandveje .
40 % af al fragt foregr allerede pr. skib .
P dette omrde kan vi - og takket vre Marco Polo vil vi - se strre vkst .
Marco Polo vil gre en forskel her .
<P>
Sidst , men ikke mindst , skal vi ikke lade os forfre af vores egne ord .
Marco Polo er et positivt trk , men alene er det p ingen mde nok .
PSE-Gruppen opfordrer kommissren til at fremme flere projekter som dette og opfordre medlemsstaterne til selv at tage deres del af ansvaret for at fremme transportoverflytning i langt hjere grad og p mere gennemgribende vis , end vi har set tidligere .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Bradbourns betnkning .
Han kan bestemt regne med min stemme p plenarmdet i morgen .
Jeg sttter isr hans opfattelse af , at trafikoverflytning ikke m vre programmets eneste ml .
Programmet skal ogs srge for nedbringelse af trngslen p vejene , lavere trskler og strre tilgngelighed .
Marco Polo-programmets ml skal faktisk udvides , sledes at programmet ogs kan bidrage til at sge og udvikle flere bredygtige transportsystemer .
Denne indfaldsvinkel vrdstter jeg derfor .
Bredygtige transportsystemer kan ikke kun opns gennem trafikoverflytningsprojekter .
Vi m udvide disse projekter til ogs at omfatte andre transportformer , inklusive ikke blot transport ad indre vandveje , men ogs nrsfart og selvflgelig transport med jernbane .
Landevejene er stadig af afgrende betydning , med en nedbringelse af trafikttheden og en mere effektiv udnyttelse af dem .
Dette er srdeles vigtigt .
<P>
Det frer mig videre til nste punkt , nemlig besparelser inden for transporten .
Jeg er glad for De Grnnes ndringsforslag , som jeg vil sttte .
Der kan opns en del besparelser gennem transportbesparelsesteknikker .
Disse fortjener at blive undersgt inden for rammerne af Marco Polo-programmet .
Ogs undgelse af transport er et vigtigt punkt .
<P>
Min indvending er , at der kun er stillet temmelig begrnsede midler til rdighed for fem r .
150 millioner euro er allerede nvnt , og det er jo meget lidt til at flge Pact-programmet op , som allerede var en succes .
Jeg havde forventet , at budgettet ville vre hjere , og mske vil det vise sig , at det ogs er ndvendigt .
Endvidere er det ndvendigt , at medlemsstaterne selv gr en indsats , og at der gres noget for at lse problemer , sledes at der igen kommer nye muligheder for konomien .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen srger for en god kommunikation med samfundet , sledes at det er muligt at benytte de muligheder , som tilbydes .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre nye kolleger , jeg vil g lige til sagen .
Lastbiler er mest miljvenlige , nr de ikke krer .
Vi m derfor arbejde mere p forebyggelse af transport .
Marco Polo-programmet omhandler kun anden transport , ikke mindre transport .
Et program som Marco Polo skal vre mere ambitist end det nuvrende udkast .
Denne ambition skal derfor ogs omsttes i projekter , som tager sigte p at forebygge transport .
EU ' s mlstning er konomisk vkst hvert r .
Denne konomiske vkst gr imidlertid hnd i hnd med voksende eftersprgsel efter transport . Hvad vrre , denne eftersprgsel efter transport er nu endda strre end den konomiske vkst .
Forbindelsen mellem konomisk vkst og vkst inden for transport er dramatisk p forskellige omrder . Den europiske konomi bliver p den mde stadig mindre effektiv p transportomrdet .
Vi krer stadig flere kilometer for at opn samme konomiske resultater , oven i kbet med flere bilker og ulykker .
<P>
For det andet koster den pludselige stigning i antallet af krte kilometer enormt mange fossile brndstoffer og forrsager kologisk og samfundsmssig skade .
Ordfrerens bemrkninger om den tvivlsomme beregning af de eksterne omkostninger og vejtransportens stigende koeffektivitet kan jeg ikke tilslutte mig .
Individuelle lastbiler klarer sig faktisk bedre , men de krer stadig mere .
Denne stigning i antallet af krte kilometer ophver den fordel , som den energibesparende og rene motor frembyder .
Transport skal undgs , og konomisk vkst skal kobles fra vksten i transport .
<P>
Vi anbefaler derfor , at projekter , som tager sigte p forebyggelse af transport , ogs fr muligheder inden for et program som Marco Polo og ikke p forhnd udelukkes .
Marco Polo er et meget vigtigt projekt for os .
Marco Polo m godt blive mere ambitist , og skal derfor ogs frembyde muligheder for projekter , hvormed transport undgs . Det er den virkelige fornyelse .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , erfaring har lrt mig , at nr bureaukrater og politikere begynder at anvende jargon , skal borgerne holde godt fast i tegnebogen .
Hvordan skal man opfatte det , nr man hrer at et af mlene for Marco Polo-programmet er at bevare modulrepetitionen for godstransport p 1998-niveauet ved at fremme en transportoverflytning fra vejtransport til andre transportformer ?
<P>
En anden perle var overskriften " optimism in infrastructure capacity and logistical concepts " ( optimisme i infrastrukturkapacitet og logistiske begreber ) .
Den slags indholdslst volapyk siger den almindelige borger i Europa lige s meget som en tekst p sanskrit .
Kommissionen m lre at forst , at gennemsigtighed ikke er et sprgsml om blot at lgge alt ud p nettet .
Det handler om at anvende et klart , jargonfrit sprog , som almindelige mennesker kan forst .
<P>
Hvad angr det vsentlige sprgsml om at mindske trafikpropperne og forbedre transportsystemets miljprstation , s noterer jeg mig , at dette ambitise ml finansieres med noget i retning af 115 millioner euro over 5 r .
Skal de blot 23 millioner euro om ret fordeles mellem 15 medlemsstater i hele Europa - eller taler vi om 25 medlemsstater ?
Helt rligt , selv om Kommissionens finansielle instrument var nok til at n dette ml - og jeg deler hr . Bradbourns skepsis p dette omrde - ville de tildelte midler vre en drbe i havet .
Som altid er EU ' s ambitioner strre end vores lommer .
Det er problemets kerne .
De penge , der bruges , tilhrer Europas skatteborgere , de trkkes fra de nationale regeringer , der hver isr har sine egne problemer .
Som altid leder Kommissionen efter et europisk problem , der ikke findes p europisk plan , og gr derefter ikke noget ved det .
<P>
Hr . Bradbourns trafiklyslsning er dog nppe det rigtige .
Problemet i det stlige England , hvor jeg kommer fra , er , at vi hverken har ordentlige veje eller jernbaner .
Men en forbedring af infrastrukturen i min del af England ville alene koste mere , end der er afsat til hele ordningen .
Med det patetiske svar , Kommissionen kommer med , og i betragtning af at Parlamentet ikke har nogen bedre lsninger , ville det vre bedre at overlade transportforbedringer til de nationale regeringer .
Den britiske regering er fuldt ud i stand til selv at forkludre sin transportpolitik uden indblanding fra Kommissionen med dens jargon .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over dette program , der skal flytte godstransport fra vejene til nrskibsfarten , de indre vandveje og jernbanerne , og over mlstningen om at godstransporten p vejene skal holdes p det nuvrende niveau frem til 2010 .
Jeg glder mig isr over den lavere grnsevrdi for sttte og de forenklede definitioner .
Disse tiltag er af vsentlig betydning for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I den forbindelse hber jeg ikke , at Kommissionens ml om at finansiere store projekter , som er forsteligt nok , betyder , at man udelukker mindre projekter , som nok snarere vil vre placeret i sm , perifere medlemsstater , som ikke desto mindre har stort behov for hjlp og sttte p dette omrde .
Jeg tnker i denne forbindelse p mit eget land med dets ringe vej- , jernbane- og vandvejsinfrastruktur .
Irland sls med bde sikkerhedsproblemer , trafikpropper og beskadigelse af miljet .
<P>
Jeg hilser programmet velkommen , men sm , nyskabende projekter , der fortjener sttte , m ikke udelukkes .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser dette fremragende initiativ velkommen .
Vi skal s vidt muligt sikre , at godstransport flyttes fra vores veje til alternative transportformer .
Irland har i hj grad nydt godt af EU-midler til udvikling af vej- og jernbaneinfrastrukturen .
Landet modtager for tiden penge til at udvikle et nyt sporvognssystem i Dublin og en tunnel , der kan fre godstransport fra den nordlige del af byen - motorvej M50 i lufthavnsomrdet - til havneomrdet , s undvendig trafik gennem byens gader undgs .
<P>
Jeg vil godt nvne et alvorligt problem i forbindelse med frdiggrelsen af M50 i omrdet Carrickmines i Dublin .
Der er givet ca . 74 millioner euro til dette projekt .
En vurdering af virkninger p miljet , som har vret en betingelse for at f EU-sttte , har vist sig at vre behftet med alvorlige fejl .
Den identificerede ikke et internationalt betydningsfuldt arkologisk omrde , Carrickmines Castle , som bl.a. indeholder resterne af en normannisk borg fra det 13. rhundrede .
<P>
Som planerne ser ud nu , vil motorvejen begrave dette sted , inden der er udfrt arkologiske undersgelser .
Det er ikke rimeligt , at europiske skatteyderes penge skal bruges til at delgge vores arv p denne mde .
Det er ikke blot en irsk arv , men en europisk arv .
Jeg opfordrer Kommissionen til straks at gribe ind , s opfrelsen af vejen standses , indtil der er gennemfrt en fuldstndig undersgelse af , hvorfor miljvurderingen ikke identificerede dette arkologiske omrde , nr det blev identificeret af en statsstttet organisation , An Foras Forbartha , i 1983 .
Det er en vigtig sag , som Kommissionen br betragte som en hastesag .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig meget over kommissionsforslaget om Marco Polo-programmet , som skal medvirke til , at mere gods overflyttes fra vejene til frst og fremmest nrsfart og sejlads ad indre vandveje og snart ogs til jernbaner .
I jeblikket foreligger hvidbogen i Parlamentet , og hvis der er noget , som alle er enige om , er det , at der m ske noget for at forhindre , at trafikken bryder helt sammen .
Kvrulanter kritiserer os for at gribe ind i markedets frie funktion p en uacceptabel mde , men det virker lidt latterligt , nr man ser p , hvilket belb det drejer sig om .
Som om dette lille belb ville betyde noget for markedets funktion !
Lad os vre realistiske .
<P>
Hvis vi med Marco Polo kan f de pgldende sektorer til at tnke noget mere kreativt over , hvordan gods transporteres fra A til B , bliver vi meget glade . Vejtransporten behver alts ikke vre bange for at miste kunder .
Tvrtimod vil sektoren inden for et r nske , at mere gods overflyttes til andre transportformer for at opretholde mobiliteten og formindske trngslen p vejene .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , har vi gjort , hvad vi kunne for at bibeholde programmet , men alligevel sikre , at ogs sm investorer imdekommes i programmet .
Parlamentet vil give de pgldende sektorer et klart signal .
Vi vil meget gerne hjlpe med at fjerne hindringer for at fremme overflytning af varestrmme .
Vi vil ikke plgge nogen forpligtelser , men vi forventer , at sektorerne udviser sund fornuft , for hvis vi intet foretager os , frer det til stilstand og et stort tab af dynamik og konkurrenceevne .
De sektorer , som jeg har talt med , opfatter ogs programmet p den mde og stter pris p denne gestus .
<P>
Jernbanetransporten m efter min opfattelse gre sig strre bestrbelser og arbejde mindre bureaukratisk og mere kundevenligt .
Hvis det ikke sker , er jeg bange for , at borgerne og regeringerne ikke er rede til at investere i nye eller moderne jernbaner .
Ser De allerede forbedringer , fru kommissr ?
Det gr jeg ikke .
Jeg vil gerne sige til Rdet , at jeg ikke forstr , hvorfor det nsker at nedskre midlerne til programmet .
Europa vil gre sig fuldstndig latterligt .
Flere penge ville vre et mere nrliggende forslag .
<SPEAKER ID=268 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil godt takke Parlamentet for et fremragende stykke arbejde med Kommissionens forslag , som det fremgr af betnkningen fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og udtalelsen fra Budgetudvalget .
<P>
Jeg glder mig meget over , at Kommissionen og Parlamentet har stort set samme vision om , hvordan vi aktivt kan fremme bredygtig transport .
<P>
Isr glder det mig at se , at Parlamentet sttter Kommissionen med hensyn til programmets overordnede budget .
Som De sikkert ved , er det genstand for diskussion i Rdet .
Rdet vil muligvis foresl , at belbet snkes .
Det kan betyde , at uforholdsmssigt mange gode forslag m afvises , eller at selve mlet for Marco Polo sttes over styr .
<P>
Med hensyn til de stillede ndringsforslag kommer det nppe som nogen overraskelse , at Kommissionen kan acceptere en stor del af dem , eventuelt med en anden formulering eller endda undret , i det omfang de forbedrer eller tydeliggr Kommissionens tekster .
<P>
Der er dog nogle ndringsforslag , som efter vores opfattelse ikke ville fremme de overordnede ml for og administrationen af programmet .
Kommissionen afviser disse ndringsforslag eller dele af dem .
<P>
Lad mig kort forklare vores holdning .
ndringsforslag 14 , 15 , 21 og 24 , der gr ud p at snke grnsevrdierne for kontrakter , vil ikke bidrage til at skabe projekter , som i kraft af deres strrelse virkelig er vrdifulde for Europa .
Vi har brug for f , men store projekter , der virkelig batter .
Det vil ogs gre det lettere for Kommissionen at administrere Marco Polo-programmet effektivt .
<P>
Jeg deler visse parlamentsmedlemmers bekymring angende sm og mellemstore virksomheder , men faktisk har disse mulighed for at vre med i konsortier p tvrs af landegrnserne , som alle typer virksomheder kan deltage i .
<P>
Kommissionen har ogs problemer med at fremrykke datoen for rapporten om gennemfrelse af programmet , som det foresls i ndringsforslag 3 og 27 .
Jeg forstr Parlamentets bekymringer , men den foreslede dato giver os ikke nok tid til at indsamle erfaringer med programmet .
<P>
Anvendelsen af begrebet intermodalt program som foreslet i ndringsforslag 8 , 9 , 12 og 28 kan medfre en risiko for , at omfanget af Marco Polo indsnvres , og vi udelukker vigtige segmenter af godstransportsektoren ssom massegodstransport og traditionel transport , der ikke er intermodale .
<P>
Kommissionen m ogs afvise ndringsforslag 10 og en del af ndringsforslag 17 , der gr ud p at inkludere vejtransportprojekter i programmet .
Det er i modstrid med programmets ml om transportoverflytning og kan gre det umuligt at administrere .
Hvad angr den anden del af ndringsforslag 28 , ligger transportoverflytning mellem andre transportformer end vejtransport ikke inden for rammerne af programmet , fordi det ville fre til uacceptabel konkurrenceforvridning og ikke fokuserer p programmets overordnede hovedml .
<P>
Koncentration om stransport som sdan - som foreslet i ndringsforslag 16 - ville indsnvre udtrykket " havenes regionale motorveje " , idet dette ogs omfatter indre vandveje .
Vi kan ikke acceptere en mindskelse af Kommissionens centrale styrende rolle i komplekse logistiske projekter som foreslet i ndringsforslag 18 .
<P>
De detaljerede finansielle regler , som krves i henhold til ndringsforslag 25 , 26 og 31 , synes overfldige , da generelle finansielle instrumenter giver tilstrkkelig kontrol og overvgning .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke sttte dele af ndringsforslag 2 og 28 vedrrende formulering af en flles politisk vilje i transportprojekter p tvrs af landegrnser , idet programmet ikke retter sig mod politiske beslutningstagere .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0301 / 2002 ) af Schmid for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om status over fem r med den europiske beskftigelsstrategi ( KOM ( 2002 ) 416 - 2002 / 2152 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil begynde med at konstatere , at arbejdslsheden stiger i Europa , stiger i Tyskland , stiger i Frankrig og stiger i andre medlemslande . konomien er stagneret , og den europiske beskftigelsesstrategi str over for store udfordringer .
Den skal vre langt mere effektiv .
Nr man ser p den forskning , som ligger til grund for Kommissionens rapport , ser man klart , hvad det strste praktiske problem for den europiske beskftigelsesproces er , nemlig at den ikke bliver gennemfrt tilstrkkeligt effektivt i medlemslandene , at den kun har haft en marginal pvirkning af de nationale beskftigelsesstrategier , og at den stort set er ukendt for arbejdsmarkedets parter .
<P>
Dette mnster skal brydes . Den europiske beskftigelsesstrategi skal forenes med de nationale beskftigelsesstrategier i medlemslandene og skal ogs gennemfres p regionalt og lokalt niveau .
Sprgsmlet er imidlertid , hvordan det skal foreg . Mit svar er klart og tydeligt .
Man skal lade de nationale og regionale parlamenter behandle og afgre de nationale handlingsplaner .
Det kan mske lyde som en selvflge , at nationale handlingsplaner skal afgres og drftes i de nationale parlamenter , men det sker faktisk ikke i nogen medlemslande i dag . Det er desto vigtigere , fordi det er parlamenterne , der , nr de godkender den nationale beskftigelsespolitik , ogs anviser de konomiske midler , som er ndvendige for , at politikken skal blive til virkelighed .
En national handlingsplan , som kommer fra Europa , og som er uden for parlamenternes rkkevidde , og den budgetproces , som flger med denne handlingsplan , bliver naturligvis virkningsls . Det er et overordentligt vigtigt sprgsml .
<P>
Jeg mener ogs , at Kommissionen i sine rapporter fokuserer meget p , hvordan det europiske samarbejde skal udvikles , samordnes og synkroniseres .
Det synes jeg er udmrket , men jeg vil pege p to ting .
For det frste skal en administrativ samordning ogs resultere i en samordning ude i arbejdslivet .
Det er ikke tilstrkkeligt , at embedsmndene samarbejder bedre over grnserne , der skal ogs ske noget ude p arbejdsmarkederne .
Der skal skabes nye arbejdspladser og mere beskftigelse , ellers bliver resultatet blot tom snak .
<P>
For det andet handler Kommissionens synkroniseringsrapport til min forbavselse kun om to processer , nemlig om konomi og om beskftigelse .
Jeg undrer mig over , hvad der skete med den sociale proces .
Samordningen skal naturligvis bygge p alle tre processer .
De er ligevrdige og kan bidrage med hver sit .
Hvis den sociale proces skulle blive trngt til side , fr vi snart et rent arbejdsgiverperspektiv i stedet for samlede helhedslsninger .
Da bliver resultatet konflikt og strid i stedet for konstruktivt samarbejde .
<P>




Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at st fast p Lissabon-afgrelsen , som betoner bde den konomiske tilvkst og den sociale integration , som betoner kvalitet i arbejdet lige s meget som kvantitet , og som gr fuld beskftigelse til en overordnet mlstning i overensstemmelse med et perspektiv om bredygtighed .
<P>
Jeg vil ogs betone vrdien af den bne koordinationsmetode , som indbyder medlemslandene til at deltage i en lre- og udviklingsproces , som kan blive langt mere effektiv end den traditionelle gennemfrelse af lovgivningen . Metoden er blot i sit indledende stadium , den skal udvikles og gennemfres mere konsekvent , ikke mindst i de enkelte medlemslande .
Der kan den kombineres med ivrkstternd og udviklingsstrategier , som skaber bde arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft .
<P>
Jeg vil ogs gerne til sidst rette henvendelse til det fravrende Ministerrd , som skal mdes den 8. oktober , og sige , at det ikke er tilstrkkeligt med nogle forenklinger af en bureaukratisk , europisk samarbejdsproces .
Der er ogs brug for politiske prioriteringer og praktiske initiativer til programmer med udgangspunkt i afgrelsen fra Lissabon .
Vi har ogs brug for vigtige forandringer i medlemslandene , hvis vi nogensinde skal f en samordnet og effektiv europisk beskftigelsespolitik . Derfor har vi brug for en proces , der starter nedefra , som supplement til den nuvrende proces p europisk niveau , som starter oppefra .
<SPEAKER ID=273 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , mine damer og herrer , den meddelelse , vi behandler her , bygger p Kommissionens og medlemsstaternes evaluering af beskftigelsesstrategiens anvendelse gennem fem r .
Der er opnet vsentlige resultater , og jeg vil tillade mig at minde om nogle af dem .
<P>
Der er oprettet over 10 millioner arbejdspladser i Europa som resultat af de seneste rs konomiske udviklingstakt , men ogs af de effektive reformer , vi har set p flere arbejdsmarkeder .
Vi har set vigtige strukturelle forandringer i de fleste medlemsstater , kvalitative forandringer , som er indtrdt inden for beskftigelsespolitikkerne , og i de fleste lande kan vi se fremskridt med hensyn til aktivering af arbejdsmarkedet , forebyggelse af langtidsledighed , mere beskftigelsesvenlige skatte- og afgiftssystemer , gradvis omstilling af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og indfrelse af mere fleksible arbejdsstandarder .
<P>
En vigtig ting er , at den grundlggende drivkraft for beskftigelsesstrategien har vret forvaltning p grundlag af mlstninger .
Vi har haft flles ml for medlemsstaterne , og den bne koordinationsmetode er blevet anvendt .
Der er stadig meget at gre , hvilket ogs fremgr hvert r af Kommissionens flles rapport og af retningslinjerne .
Deres betnkning indeholder nogle meget interessante ider til , hvordan vi skal komme videre , og hvad vi skal lre af de hidtidige erfaringer , s vi kan gennemfre nogle ndringer .
<P>
Jeg kan isr tilslutte mig de tre prioriteter , De opstiller . For det frste ndvendigheden af at ge beskftigelsesfrekvensen i forhold til Lissabon-mlene , for det andet sprgsmlet om kvalitet i arbejdet og for det tredje ndvendigheden af at mindske ulighederne p arbejdsmarkedet - og her vil jeg isr fremhve ulighederne p flere niveauer og de huller , der er p arbejdsmarkedet - bde med hensyn til frdigheder , uligheder p regionalt niveau og uligheder mellem knnene .
Hvad angr ulighederne mellem medlemsstaterne og de nye lande efter udvidelsen , vil jeg stte sprgsmlstegn ved det forslag , der stilles i begrundelsen , om at vi skal have to parallelle strategier .
Der er ndt til at vre en samlet strategi og flles ml , men vi skal selvflgelig bruge de nationale henstillinger som et middel til at differentiere budskaberne og tilpasse dem til de enkelte landes srlige karakteristika .
<P>
Europa-Parlamentet og Kommissionen er tilsyneladende ogs enige om , at det er ndvendigt at rationalisere proceduren .
Det er isr vigtigt , at strategien fortsat er effektiv og klar .
Vi foreslr , at der skal vre frre retningslinjer og en strkere strategi p mellemlang sigt samt strre stabilitet i retningslinjerne , med andre ord frre retningslinjer , som skal glde i et lngere tidsrum .
<P>
Et andet sprgsml , som har med ajourfring at gre , er de fremtidige retningslinjers anvendelsesomrde .
Hvilket anvendelsesomrde skal de have ?
Skal det isr vedrre arbejdsmarkedet eller i det hele taget alle grundlggende faktorer , som pvirker fastlggelsen af beskftigelsespolitikken ?
Vi mener , at anvendelsesomrdet br vre bredt , s det dkker de vigtigste faktorer , som har indflydelse p beskftigelsesniveauet og -kvaliteten i vores konomi .
<P>
Hvad angr forvaltningsmodellen , den mde hvorp beskftigelsesstrategien administreres og forvaltes , er jeg helt enig i , at beskftigelsesstrategien skal integreres i den nationale planlgning p alle niveauer .
Vi har i de fem r set interessante eksempler p en regional og lokal beskftigelsesstrategi , der er blevet fremlagt lokale handlingsplaner for beskftigelsen , og det har vret et vellykket initiativ .
Det er meget vigtigt , at arbejdsmarkedets parter inddrages og medvirker .
Den frste vurdering er , at mulighederne for inddragelse ikke er udtmt , og at der er behov for en stor indsats .
Hvad civilsamfundet angr , er vi ikke kommet srlig langt med en egentlig inddragelse i beskftigelsespolitikkerne .
<P>
Hvad angr de nationale parlamenter , er jeg helt enig i , at de har en vigtig rolle .
Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender har allerede stet for arrangementer med deltagelse af de nationale parlamenter , hvor man har udvekslet erfaringer og informationer , og vi mener , dette br fortstte , men i fremtidige forslag , og med udgangspunkt i debatten i konventet , mener vi , at det nationale parlament br spille en langt strre rolle i forbindelse med de nationale handlingsplaner , og at Europa-Parlamentet br spille en langt strre rolle i den europiske proces .
<P>
Min sidste bemrkning skal dreje sig om justeringen af den europiske beskftigelsesstrategi , s den passer til de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , som foresls i vores meddelelse af 3. september .
Vi hber , at vedtagelsen af dette forslag , som jeg fremlagde i Parlamentet den dag , det blev vedtaget , vil give strre sammenhng mellem de to strategier , uden at der skal sttes sprgsmlstegn ved beskftigelsesstrategiens selvstndighed .
Meddelelsen om evaluering har sammen med meddelelsen om rationalisering som ml at indlede en ben debat om den europiske beskftigelsesstrategis fremtid .
Efter fem rs praktisk gennemfrelse ser jeg Deres betnkning som et vrdifuldt bidrag , og jeg tror , Rdet vil gre det samme p sit mde den 8. oktober , hvor et af de grundlggende emner for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er debatten om evaluering af og fremtiden for beskftigelsesstrategien .
<P>
Som bekendt vil det officielle forslag til retningslinjer for beskftigelsen i 2003 blive stillet i april nste r sammen med forslaget til de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
I mellemtiden vil der vre tid nok til , at alle kan tage del i denne proces og give deres mening til kende .
For at fremme og udvide denne debat vil Kommissionen offentliggre endnu en meddelelse i januar , som , hvis vi ser p de konkrete forslag , tidsmssigt kommer til at ligge imellem de meddelelser , som allerede er vedtaget , og forslagene til selve retningslinjerne for 2003 .
Der vil sledes vre et tidsrum p to og en halv mned til en grundig debat .
<P>
Vi afventer Deres forslag med stor interesse og tror , at vi kan bruge erfaringen fra disse fem r til at foretage en anselig forbedring af beskftigelsesstrategien .
<SPEAKER ID=274 NAME="Mann, Thomas (PPE-DE)">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
( DE ) Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , da den europiske beskftigelsesstrategi blev vedtaget for fem r siden , ans man den for at vre et vigtigt skridt i bekmpelsen af arbejdslshed .
Alt i alt har strategiens fire sjler bestet prven .
<P>
Den frste sjle , beskftigelsesegnethed , omfatter udvikling af frdigheder og kvalifikationer .
Den anden sjle vedrrer individets tilpasningsevne til virksomhedernes og samfundets stadig stigende krav .
Den tredje sjle omhandler ivrkstterkultur med henblik p jobskabelse . Den fjerde sjle , lige muligheder , er en af de vigtigste sjler , der ligesom de andre sjler skal videreudvikles .
<P>
Den meget ambitise mlstning sigter mod at gre EU til verdens mest dynamiske , videnbaserede , konomiske omrde , men har ikke blot relevans i konomisk henseende . Det har ogs tydelige konsekvenser for socialpolitikken .
I 1997 var der 17 millioner arbejdslse i EU .
Sidste r var der 13 millioner .
Tallene for i r er imidlertid klart stigende .
Det er isr tydeligt i mit eget land , Tyskland .
Vi m ikke gre det til sdvane at have s hje tal .
<P>
Der har dog i visse lande vret en stigning i beskftigelsen , og isr kvinderne har nydt godt af det .
Jobbene er dog - og her ligger hunden begravet - hovedsagelig deltidsjob og kun til arbejdstagere med en lavere uddannelse .
Medlemsstaterne skal skabe job af hjere kvalitet , isr i fuldtidssektoren . Det skal ske ved at skabe de rette betingelser , ved at udstikke politiske retningslinjer og ved konstruktive forhandlinger med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Vi er stadig langt fra det ambitise ml , der blev fastsat i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , om en beskftigelsesfrekvens p 70 % eller 60 % for kvinder mellem 2000 og 2010 .
<P>
I min udtalelse , der blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , kritiseres medlemsstaterne for endnu ikke at have fastsat en beskftigelsesfrekvens for kvinder i deres nationale handlingsplaner .
De nationale handlingsplaner indeholder ikke vsentlige forslag til at realisere ligestillingsprincippet .
Kvinder fr gennemsnitligt 76 % af timelnnen for mnd .
Vi opfordrer arbejdsmarkedets parter til at gennemfre princippet om lige ln for lige arbejde eller arbejde af samme vrdi .
<P>
For at skabe job er det ndvendigt at tilskynde kvinder til at etablere virksomheder eller blive selvstndige ved mlrettet sttte .
Hvad indebrer det ?
At reducere byrderne for virksomhederne , at forenkle de ndvendige formaliteter , navnlig i etableringsfasen , eller at oprette fonde .
Det indebrer ogs at sikre , at kvinder fr adgang til uddannelse og videreuddannelse .
Derfor skal vi bekmpe knsspecifik forskelsbehandling med alle midler .
Vi opfordrer til , at disse tiltag fremover indarbejdes i de nationale handlingsplaner , s vi kan overvge resultaterne .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har vi taget fat om et andet interessant sprgsml , nemlig hvordan vi bedst forener arbejds- og familielivet .
Der er sket klare fremskridt i medlemsstaterne .
I mange tilflde er arbejdsbetingelserne dog ikke tilstrkkelig familievenlige .
Der mangler pasningsmuligheder for brn og andre afhngige personer , og der er generelt mangel p fleksibilitet .
<P>
Hovedpunkterne i min udtalelse blev vedtaget enstemmigt af det kompetente udvalg , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Herman Schmid for den prcise betnkning og for hans evne til ikke blot at sge kompromiser , men ogs at omstte dem til handling .
<P>
Mit arbejde i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder var ikke min eneste vej til indflydelse p Schmid-betnkningen . Jeg var nemlig ogs skyggeordfrer for min gruppe , De Kristelige Demokrater , i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
P trods af viljen til at skabe et flles grundlag var der mange divergerende opfattelser .
Derfor stiller vi igen i morgen ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Lad mig komme med et eksempel .
Siden topmdet om beskftigelse i Luxembourg , der blev ivrksat under Jean-Claude Junckers meget successfulde formandskab , har vi alle bestrbt os p at opn en bedre koordinering af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Enig !
Vi m imidlertid ikke ignorere , at det er op til medlemsstaterne at gennemfre de praktiske foranstaltninger .
Det er her investeringerne foretages , men vi ser desvrre alt for ofte , at de holdes tilbage .
Det er her grundlaget for beskatning , bistandshjlp og andre udgifter ligger .
Her hrer socialpolitikken hjemme i kraft af de forskellige nationale traditioner .
<P>
Vi er ikke enige i , at den bne koordinationsmetode skal udvides til at omfatte alle aspekter af socialpolitikken .
Selv om det er ndvendigt at styrke demokratiet og at inddrage s mange interessenter som muligt , skal den ikke udvides p m og f til at omfatte enhver aktr i samfundet , fordi , fru kommissr , det indebrer den risiko , at parlamentsmedlemmer bde p nationalt og p EU-plan samt arbejdsmarkedets parter sttes ud af spillet i processen .
Det ville vre forkert .
<P>
Jeg hber , at vi har held til at vinde andre gruppers sttte til ndringsforslaget og andre vsentlige ndringsforslag .
Vi vil i givet fald opn flertal i morgen , ikke blot i udvalgene , men ogs i plenarforsamlingen til fordel for Herman Schmids srdeles kompetente betnkning .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig meget , at vi drfter dette yderst vigtige emne .
Det er tydeligt , at mange medlemsstater stadig skal gre en stor indsats for at mindske arbejdslsheden .
Det er s et at stte sig ml og give lfter - som kansler Schrder har opdaget - men de arbejdslse har brug for handling , ikke ord .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at jobskabelse er en stor udfordring .
Jeg er uenig i hans konklusioner om , at Kommissionen p ny skal se p rsagerne til lav konomisk vkst og komme med forslag til at vende udviklingen .
rsagerne er klare , og det er klart , hvad der skal til .
Det , vi har brug for , er politisk vilje til at f det til at ske .
<P>
Man lser imidlertid ikke arbejdslshedsproblemet ved at styrke arbejdsmarkedets parters rolle i , som ordfreren siger , " alle sprgsml " vedrrende organiseringen af arbejdet og arbejdsforholdene - selv om fagforeningerne sikkert gerne s det .
Arbejdsmarkedets parter spiller uden tvivl en nyttig rolle i nogle lande og i nogle situationer , men eftersom strstedelen af beskftigelsesvksten kommer fra sm og mellemstore virksomheder , hvis medarbejdere hverken str i afhngighedsforhold til store erhvervsinteresser eller store fagforeninger , er det svrt at se , hvordan dette kan bidrage positivt til jobskabelse .
Vi skal alle sammen stte jobskabelse verst p vores egen dagsorden .
Jeg hber inderligt , at mine kolleger fra alle sider her i Parlamentet - og smnd ogs kommissren - vil tnke over det , nr vi stemmer om direktivet om atypiske arbejdstagere om nogle f uger .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke Herman Schmid for et yderst godt samarbejde om udarbejdelsen af denne betnkning .
Han har vret meget konstruktiv .
Jeg deler Kommissionens opfattelse af , at beskftigelsesstrategien har vret succesfuld , s vidt vi kan se .
I lbet af de fem r , man har brugt p at gennemfre den , er arbejdslsheden faldet , antallet af arbejdspladser steget og f.eks. den aktive arbejdsmarkedspolitik , som tidligere l p et meget lavt niveau i Europa , er i dag forbedret betydeligt , bl.a. gennem livslang lring .
<P>
Der er sket store forbedringer .
Men der er stadig meget tilbage at gre , prcis som Kommissionens dokument fastslr .
Arbejdslsheden er fortsat alt for hj .
Der er et stort hul , hvad angr uddannelse og livslang lring .
De , der allerede har en hj uddannelse , tager mest for sig , ogs af uddannelserne p arbejdsmarkedet , og de , som har mindst uddannelse , fr ikke lige s stor del i efteruddannelsen .
Der findes ogs store regionale forskelle i Europa .
Revidering og forbedring af beskftigelsesstrategien er derfor ndvendig .
<P>
Jeg synes selv , at sjlestrukturen har vret god som et strukturelt instrument , eftersom nogle dele af sjlestrukturen har vret mere fremgangsrige end andre .
Beskftigelsessjlen har haft relativt stor succes , og ligestillingssjlen har ogs haft succes i den retning , at kvindebeskftigelsen er steget , selv om der stadig er meget tilbage , der skal gres .
<P>
Derimod har tilpasningssjlen , som er lidt svrere at forst , ikke haft den samme succes .
Samtidig er det et vigtigt omrde , som vi fortsat m arbejde videre med , for det er det , der pvirker arbejdslivet , arbejdsmiljet og den livslange lring ude p arbejdspladserne .
Alle disse faktorer skal forbedres fremover .
<P>
Det er godt , at Kommissionen nu foreslr en koordinering af beskftigelsespolitikken og den konomiske politik , men jeg deler Herman Schmids opfattelse af , at ogs den sociale tryghed , som ogs er en europisk proces , skal medtages i denne koordinering .
Nr koordineringen finder sted , skal intet omrde vre overordnet noget andet omrde .
Det er let , bde p nationalt og p europisk niveau at lade den konomiske politik og den konomiske proces vre overordnet den beskftigelsespolitiske og den socialpolitiske .
Det m ikke ske , de er ligevrdige processer , som skal behandles ligevrdigt , nr koordineringen sker .
<P>
Den bne koordinering betragter jeg som et supplement til lovgivningen , ikke som et alternativ .
Vi m imidlertid forbedre selve hndteringen af den bne koordinationsmetode .
Da der ikke er noget kvalificeret flertal i Rdet for mlstningerne , er det rimeligt , at Europa-Parlamentet har medindflydelse p disse mlstninger .
<P>
Hvad angr de nationale handlingsplaner , deler jeg Herman Schmids holdning .
Det er klart , at de skal drftes og afgres i de nationale parlamenter .
Det er rimeligt , at vi har en demokratisk kontrol , bde p europisk og nationalt niveau , nr det glder disse vigtige sprgsml .
<P>
Det er ogs vigtigt at involvere andre aktrer .
Blandt disse aktrer er arbejdsmarkedets parter mske de allervigtigste .
Det er vigtigt , at de er involveret i udformningen af politikken bde p europisk niveau og p de andre niveauer .
Det er ogs vigtigt , som det nvnes i vores forslag , at kandidatlandene involveres tidligt i processen .
<P>
Der er en del forskelle mellem kandidatlandene og vores lande , men der er ogs ligheder .
Den demografiske udvikling og de krav , den stiller til arbejdsmarkedet , er af lignende art i kandidatlandene .
Flgelig skal de snart involveres i processen .
Desuden vil vi have en tydeligere kobling mellem beskftigelsespolitikken og de eksisterende konomiske instrumenter , nemlig Den Europiske Socialfond og Equal .
Beskftigelsesstrategien i disse instrumenter skal vre tydeligere , tydeligere end den er i dag .
<P>
Overordnet set er vi positivt indstillet over for udviklingen i processen , men som tidligere nvnt er der brug for institutionelle forandringer , en styrkelse af Europa-Parlamentet , en styrkelse af de nationale parlamenter og en bedre koordinering .
Vi m imidlertid ikke glemme , at den konomiske politik , beskftigelsespolitikken og de respektive rd skal vre ligevrdige .
<SPEAKER ID=277 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg vil ogs gerne starte med at sige hjertelig tak til Herman Schmid for hans meget kyndige styring af udarbejdelsen af denne udtalelse .
Takket vre hans viden og ekspertise og hans mlrettethed har vi fet en ret stringent rapport .
Jeg er ogs meget enig i hans betragtninger om , at tilrettelggelsen af den europiske beskftigelsespolitik i hjere grad skal komme nedefra og op end ovenfra og ned .
Det er jeg enig med ham i , til trods for at vi ellers har et meget forskelligt politisk udgangspunkt .
<P>
Vi har alle sammen rejst sprgsmlet , om den europiske beskftigelsespolitik har virket , og vi har jo reelt fet et mere flles sprog mellem landene p nogle omrder .
Ledigheden er dog stadigvk hj i mange lande , og i toneangivende lande har den nrmest bidt sig fast .
Der er manglende strukturreformer og for ringe evne til at leve op til beskftigelsesstrategien , og hvad skal der s ske ?
Svaret er , at vi skal styrke beskftigelsesstrategien .
Det skal ske ved at gre den mere ben , fordi det er vigtig , at regeringerne forpligter sig til strategien over for vlgerne .
<P>
Det er vigtigt , at vi forenkler beskftigelsesstrategien og skaber mere klarhed om mlene , og Kommissionen og Rdet er begge inde p tanker i denne forbindelse .
Det er den rette vej at g .
Frem for at skabe en lang liste over forskellige kvantitative ml for alt mellem himmel og jord og mle succesen i mngden af rapporter og papir skal der skabes klarhed om mlstningen , og kommunikationen skal sikres .
<P>
Det er vigtigt , at vi inddrager de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter .
Det har Parlamentet kmpet for , og det er nu blevet en integreret del af den europiske beskftigelsesstrategi .
Det er godt , men det er ogs vigtigt , som det ppeges i denne udtalelse , at vi fr inddraget de nationale og regionale parlamenter for at ge den offentlige debat og for at gre det muligt for nationale politikere at vurdere beskftigelsespolitikken og se , hvad der gres i andre lande , og at tage ved lre af deres erfaringer .
Til gengld mener jeg , at den bne koordinering fortsat skal vre mellemstatslig , og den skal vre fleksibel .
Beskftigelsespolitikken henhrer under den nationale kompetence , og det skal der ikke ndres p ad bagdren .
Derfor er det vigtigt , at man ikke ad bagdren ndrer p beskftigelsespolitikkens karakter ved f.eks. at give Parlamentet medbestemmelse .
Det kan vi ikke g ind for .
Det er ogs vsentligt at f gennemfrt samordningen med den konomiske politik .
Succes i beskftigelsespolitikken vil jo vre ensbetydende med succes i den konomiske politik .
Mange lande kmper med store budgetunderskud , som de overhovedet ikke ville have , hvis de fik afskaffet den store ledighed .
Derfor skal der selvflgelig vre en bedre koordinering , og jeg kan hilse de initiativer , Kommissionen arbejder p p dette omrde , velkommen .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , p basis af erfaringerne fra ivrksttelsen af retningslinjer for beskftigelsen foreslr betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender utallige forbedringer med fokus p at skabe arbejdspladser og p uddannelse .
I forlngelse af Herman Schmids betnkning om den lokale dimension af beskftigelsesstrategien , som Europa-Parlamentet vedtog i juli , insisterer han med fuld ret p ndvendigheden af at udvikle de lokale og regionale arbejdsmarkeder .
Han har stillet en rkke andre forslag , som jeg er enig i , og det vil jeg ogs gerne lyknske ham med .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg alligevel understrege , at selv om den europiske beskftigelsesstrategi lidt efter lidt har ndret betingelserne for udarbejdelse og ivrksttelse af de nationale beskftigelsespolitikker og skabt mulighed for en bedre koordinering med de konomiske politikker , har den dog ikke bidraget til at genoplive vksten eller ndre beskftigelsessituationen grundlggende .
S er det et sprgsml om metode eller et sprgsml om valg ?
<P>
Stats- og regeringscheferne har stadfstet de liberale valg ved at fremme en hurtigere deregulering og liberalisering , lntilbageholdenhed , fleksibilitet og midlertidig beskftigelse .
Jeg synes af den grund , at modstningerne er blevet strre mellem de mlstninger , som vi har fastslet her i vores udvalg for beskftigelsen og arbejdsmarkedet , og de konomipolitiske retningslinjer , som udstikkes i Unionen i de enkelte medlemslande .
Jeg vil give et par sigende eksempler .
I Frankrig str vi over for gede omstruktureringer med deraf flgende afskedigelser og forflytninger i mange sektorer .
Der bebudes store masseafskedigelser inden for den nye konomi , efter at den informationsteknologiske boble er sprunget .
Tusindvis af lnmodtagere i Vivendi-koncernen er bekymrede .
De ved , at de ikke fr den samme fratrdelsesgodtgrelse som deres tidligere chef , Jean-Marie Messier .
Daewoo , som modtog tilskud og subventioner i Lorraine , flytter til Kina .
TotalFinaElf , som har oparbejdet kolossale overskud , sparer p udbetalingen af erstatninger til ofrene for AZF-katastrofen i Toulouse og ptnker en velfrdsordning for 1.500 ansatte i datterselskabet Atofina .
Alcatel bebuder nedlggelse af 23.000 arbejdspladser inden udgangen af 2003 .
Inden for tekstilbranchen hos Alstom og Avantis er virksomheder blevet lukket eller begyndt at lukke .
<P>
Under de omstndigheder er problemet efter min mening mindre et sprgsml om at opretholde balancen mellem konomien , beskftigelsen og arbejdsmarkedet end om ndvendigheden af mske at omlgge konomien .
Erfaringen viser os hver dag , at man ikke kan have en egentlig arbejdsmarkeds- og beskftigelsespolitik , som opfylder lnmodtagernes interesser og befolkningernes behov , s lnge de konomiske politikker fortsat er viklet stramt ind i stabilitetspagten og fortsat er baseret p den skrpede konkurrence og snkede arbejdsomkostninger .
<P>
Ja , sprgsmlet om beskftigelse er en af borgernes strste bekymringer , og vi skal stte alt i vrk for at bekmpe arbejdslsheden effektivt og skabe beskftigelse , hvilket efter min mening krver , at vi bryder de finansielle markeders dominans .
<P>
Men et egentligt fremskridt vil ikke vre muligt , hvis borgerne ikke selv er involveret i processen , hvis der ikke foregr en effektiv social dialog om udfordringerne i den europiske konstruktion , der er langt mere vidtrkkende end de institutionelle aspekter , som konventet behandler for jeblikket .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Schmid , tak for betnkningen og tak , fordi De har undersgt situationen .
Jeg vil fremstte et par kritiske bemrkninger .
<P>
For det frste er vi nu i gang med en langsom , men sikker konomisk tilbagegang , hvilket allerede er nvnt et par gange her .
I medlemsstater , hvor der indtil for kort tid siden var tale om et konomisk mirakel , i Nederlandene f.eks. , str man nu over for en hurtig tilbagegang i beskftigelsen , selv om vi stadig anvender de samme instrumenter .
Det er egentlig rgerligt , at vi p den ene side taler om at skabe 10 millioner job - nr vi ved , at det for en stor del hnger sammen med den konomiske konjunktur - men egentlig ikke rigtig kan mle , om det nu hnger sammen med politikken , og hvordan det hnger sammen med den .
Vi tror imidlertid stadig , at f.eks. indslusningsprojekter absolut kan have en bredygtig virkning .
Hvis disse ikke var der , ville vi have problemer .
Men jeg gentager , at vi ikke ved det sikkert .
<P>
Luxembourg-processen er for vrigt i mellemtiden til dels indhentet af Lissabon-processen , og der er ogs en rkke andre processer , som forlber parallelt med den .
Vi tror , at det er godt forelbig at opretholde den nuvrende struktur med fire sjler , ikke mindst fordi en rkke af de retningslinjer , der falder ind under disse , endnu ikke er udarbejdet .
Jeg vil nvne to af dem .
<P>
Den frste , som falder ind under sjlen tilpasningsevne , er arbejdets kvalitet og arbejdstilrettelggelsens kvalitet .
Jeg synes , det er rystende , at vi i revis har talt om at skabe flere job , men at der absolut lgges alt for lidt vgt p hele aspektet bedre job .
Vi har flotte dokumenter herom , men mere bliver det ikke til .
Vi har ikke udformet nrmere detaljer derom , ingen planer om at udfre dem i praksis , frem for alt intet program og ingen penge til formlet .
Det er rystende p et tidspunkt , hvor man str p en messe for folk over 50 med i hundredvis af mennesker omkring sig , og man taler om ndvendigheden af ldres gede deltagelse p arbejdsmarkedet .
P et sdant tidspunkt sprger folk : " Hvilke job drejer det sig om ? Skal jeg lave det samme , som jeg gjorde fr ?
Aldrig i livet , lad mig gre frivilligt arbejde .
" Den slags udtalelser hrer man .
Eller man str over for grnsearbejdere i en sal med 600 mennesker , som p et vist tidspunkt siger : " Ja , det er fint med den frie bevgelighed mellem Belgien og Nederlandene . Men hvordan str det egentlig til med tilpasningen af de sociale sikringssystemer ?
" Det er et omrde , der halter bagefter .
<P>
Sledes kan jeg fortstte lidt endnu og bruge mine tre minutter hurtigt .
Jeg synes , vi skal fortstte med den bne koordinationsmetode , men at vi samtidig skal se yderst kritisk p , om vi uden videre anvender den p mange andre omrder .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om samordning af politikken . Jeg tror , det er godt at arbejde hrdt p den i den kommende periode .
Vi fr i den kommende tid forhandlinger om , hvordan vi vil samordne den .
Jeg vil vre meget opmrksom p , om underordningen af beskftigelsesretningslinjerne under de globale retningslinjer for den konomiske politik , som er optaget i traktaten , ikke gr for vidt , og om der opretholdes en rigtig balance .
Jeg tror , at det er tvingende ndvendigt .
Det kan betyde , at vi skal tilpasse elementer af den nuvrende konomiske politik til en rkke elementer fra disse andre mlstninger .
Det betyder efter min opfattelse , at tingene bringes i balance .
<P>
Endelig er det helt tydeligt , at parlamenter i meget strre udstrkning skal interviewes og bruges til , om jeg s m sige , at bringe den slags arbejde ned p et lavt niveau i hele den europiske organisation .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for en kolossal indsats med denne betnkning .
Jeg takker ogs kommissren for hendes indikationer af , hvad hun hber at opn i lbet af det kommende r med hensyn til disse retningslinjer og strategier .
<P>
Ingen har endnu nvnt , at folk skaber job .
Enhver model , hvor et tvunget system med statsansttelse eller en anden overordnet struktur skaber kunstig beskftigelse , er dmt til at mislykkes .
Det skyldes , at den underliggende konomiske udvikling , som sikrer , at der kan skabes varige kvalitetsjob , ikke er til stede .
Det er dog vigtigt og ndvendigt , at staten er inddraget i beskyttelsen af medarbejdere og andre aspekter af social sikring .
Men nr man fratager ivrksttere og virksomheder deres jobskabende rolle , underminerer vi jobskabelsesdilemmaets realiteter .
<P>
Nr man ser p de overordnede aspekter af de forskellige konomier inden for EU og rundt om i verden , s skabes de bedste og fleste job af dem , der fokuserer p fem centrale elementer : For det frste skal man have en strk arbejdsmarkedsmodel , hvor alle aktrer p nationalt plan inddrages i fastlggelse af den brede konomiske politik samt socialpolitikken .
For det andet skal ivrksttere og virksomheder have incitamenter til at investere i nye job , i ny infrastruktur og i forskning og udvikling , hvilket giver varig garanti for skabelse af job i produktion og p andre omrder .
For det tredje skal man have et solidt uddannelsessystem , som lbende udvikles , for de virkelige vrktjer , vi skal bruge til at tilpasse arbejdsstyrken til nutidens - og fremtidens - forhold , er uddannelse og viden .
<P>
Vi hrer ofte her og andre steder om livslang lring .
Men hvad betyder det egentlig ?
Hr . Bouwman nvnte , at midaldrende arbejdere ved en messe havde spurgt ham , hvad han kunne gre for at skaffe dem arbejde .
Der er store uudnyttede videnressourcer hos EU-borgere mellem 45 og 60 . Ressourcer , der gr tabt p grund af uvidenhed , mangel p innovativ tankevirksomhed eller slet og ret p grund af , at der ikke findes et struktureret uddannelsesprogram , der gr det muligt for dem at tilpasse sig de nye markedskrfter og beskftigelsesmuligheder .
<P>
En gammel talemde lyder sdan : Giv en mand en fisk , og han har mad i n dag . Lr en mand at fiske , og han har mad resten af livet .
Det m vre grundlaget for vores strategier med hensyn til jobkvalitet , arbejde og beskftigelsesmuligheder . Det er den slags frdigheder , vi skal give folk .
<P>
Det fjerde succeskriterium er konkurrenceevne .
Det er muligvis ilde hrt her i Parlamentet , isr nr vi drfter sociale sprgsml , men hvis en konomi ikke er konkurrencedygtig , vil den ikke vre i stand til at hndtere brydningerne p det marked , hvor den opererer .
Den vil ikke kunne tiltrkke virksomheder , og den vil ikke kunne forhindre virksomheder i at flytte til andre konomier , der er mere konkurrencedygtige eller tilbyder bedre forhold .
<P>
Det femte punkt , som ikke nvnes s tit , og som ofte undervurderes , er fleksibilitet - evnen til at tilpasse sig forholdene .
For fem r siden , da denne strategi blev ivrksat , var der nok ikke mange , der havde troet , at der ville vre s mange ansatte i it-sektoren i EU , som der er i dag .
Der nok heller ikke mange , der ville have troet , at antallet af langtidsarbejdslse ville vre det samme fem r senere .
Vi har svigtet den mest srbare gruppe mennesker - de langtidsarbejdslse - gennem det , vi har ivrksat i de sidste fem r .
Vi har svigtet dem , ikke givet dem de rigtige viden- og informationsvrktjer , s de har kunnet vre med og tage de nye muligheder op .
<P>
Nr man betragter den overordnede strategi , er der et par ting der slr n - der er mske andre her i Parlamentet , som er uenige , men dette er min holdning .
For det frste skal retningslinjerne indsnvres .
Vi skal sikre , at der skabes det ndvendige fokus , s vi kan tage fat p de vigtigste omrder .
For det andet skal vi lade retningslinjerne virke over lngere tid .
I stedet for at revidere dem hvert r kunne vi mske njes med hvert tredje eller fjerde r , s vi sikrer , at de fungerer inden for de mekanismer og systemer , de udspringer af ?
<P>
Som mange talere allerede har vret inde p , er der behov for at koordinere den brede konomiske politik med beskftigelsesstrategien , s de stemmer overens .
Nogle mener , der er et modstningsforhold mellem disse to idealer .
Men i realiteten skal de arbejde parallelt og koordineres for at give de maksimale resultater , det vil sige maksimal konomisk vkst og udvikling og maksimal anvendelse af idealerne .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi skal fortstte med at investere i mennesker , for uanset hvor mange tal og statistikker vi fr forelagt , er kendsgerningen , at vi taler om enkeltpersoner , der er get glip af muligheder inden for EU .
Hvis vores drftelser her i aften og vores arbejde gennem det nste r betyder , at vi hver isr kan f blot n person ind i et kvalitetsjob , har vi gjort en varig indsats , for vi har hjulpet vores medmennesker med at klare sig selv , og de vil s kunne fungere som fremtidens lrere , vejledere og ambassadrer .
<P>
I morgen m vi give denne betnkning vores kraftige opbakning , men vi m ogs sikre , at vi ikke bliver lst fast .
Fremtidens ider skal vre fleksible , s de kan tilpasses samfundet .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , EU sger gennem den europiske beskftigelsesstrategi at opstille politisk koordinerede mlstninger om fuld beskftigelse p mellemlang sigt for alle medlemsstaterne .
<P>
Ordfreren , Herman Schmid , som jeg gerne vil bringe min tak , fremhver de positive effekter , men ogs nogle mindre vellykkede aspekter ved den europiske beskftigelsesstrategi over de sidste fem r .
Et af de problemer , der skal lses , er den mangelfulde gennemfrelse af strategien p de niveauer , hvor afgrelserne vedrrende beskftigelse trffes .
Den bne koordinationsmetode er et vigtigt redskab til at fre denne strategi ud i livet .
Den blev som bekendt udformet for sektorer , hvor medlemsstaterne bevarer deres egenbefjelser .
Der bestr imidlertid fortsat divergenser mellem de nationale interesser og Fllesskabets , hvorfor det foresls at f de enkelte regeringer til at integrere den nationale handlingsplan i den flles beskftigelsespolitiske proces .
Den aktive sttte fra arbejdsmarkedets parter og deres indsats for at gennemfre og integrere strategiens prioriteringer i rsprogrammerne er af srlig stor betydning for omrder som livslang lring , aktiv seniortilvrelse , lige muligheder mellem mnd og kvinder og modernisering af den mde , som arbejdet struktureres p .
<P>
De flger , som udvidelsen kan f for arbejdsmarkedet i det nuvrende EU , m ogs tages i betragtning .
For at bedre det aktuelle forhold mellem det flles , generaliserende , europiske politiske plan og den konkrete politikgennemfrelse p nationalt plan m der ske tilpasninger i den konomiske udvikling , dels ved at mobilisere menneskelige ressourcer og oprette nye arbejdsmarkedsinstitutioner , dels ved at styrke lysten til at etablere egen virksomhed .
<P>
I Portugal overfrer den nationale beskftigelsesplan strategien til den portugisiske virkelighed og forsger at besvare de nye udfordringer .
I de seneste r har det portugisiske arbejdsmarked generelt udvist en positiv adfrd .
Der er dog stadig strukturelle svagheder , som kun en koordineret strategi p mellemlang og lang sigt , med aktiv deltagelse fra arbejdsmarkedets parter , vil kunne overkomme .
Blandt disse svagheder vil jeg srlig fremhve :
<P>
lavt uddannelsesniveau ,
<P>
betragtelig arbejdslshed af lang eller meget lang varighed ,
<P>
grupper , der har srlige problemer med at vinde fodfste p arbejdsmarkedet : unge , ldre arbejdstagere , kvinder , etniske mindretal og handicappede ,
<P>
en meget srbar sektor- og virksomhedsstruktur ,
<P>
lav produktivitet og
<P>
betydelige regionale uligheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at en effektiv koordination og sammenhng mellem den konomiske politik og beskftigelsespolitikken i medlemsstaterne og en effektiv gennemfrelse af den europiske beskftigelsesstrategi forudstter , at den bne koordinationsmetode bliver forbedret , og dens muligheder bedre udnyttet , men dog uden at give kb p kravet om , at denne metode altid m have gennemsigtighed som grundlggende princip .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i dag drfter vi et vellykket europisk projekt , der for fem r siden stadig havde en del kritikere , og som har gjort sig fortjent til at blive udbredt til mere end blot en hndfuld eksperter .
Der er siden 1997 skabt ca . 10 millioner nye arbejdspladser .
Det er ikke nok , hverken hvad angr kvantitet eller kvalitet .
Vi er dog enige i , at retningslinjerne for beskftigelsen skal gres mere effektive . De skal ikke udvides , men de skal vre mere gennemskuelige og burde have strre bindende virkning .
<P>
Vi nsker ikke at ndre p sjlestrukturen , i hvert fald ikke p nuvrende tidspunkt .
Dog er vi af den overbevisning , at strukturen trnger til et eftersyn .
Parlamentet har tidligere ved flere lejligheder stillet nye forslag med dette for je samt gjort opmrksom p mangler .
Derudover nsker vi ogs , at retningslinjerne reelt gennemfres .
Vi er opmrksom p , at visse medlemsstater praktiserer skaldt passiv modstand over for Kommissionen .
Det skal for n gangs skyld ogs klart anfres .
<P>
Vurderingen af frste og fjerde sjle var gunstig .
Jeg vil dog med Parlamentets tilladelse gennemg dem med mere kritiske jne .
Ud fra min egen erfaring fra medlemsstaterne vil jeg sige , at den frste sjle , beskftigelsesegnethed , der frst og fremmest handler om uddannelse og oplring , stadig er alt for tilfldig , arbitrr og kortsigtet .
Vi har behov for kontinuerlig erhversuddannelse , og det betyder i sidste ende , at medarbejdere fr ret til videreuddannelse , og ikke kun nr de er 50 eller 55 r gamle , men ogs nr de er 30 eller 35 .
<P>
Den fjerde sjle , lige muligheder , er blevet rost til skyerne .
Jeg er af den overbevisning , at den store succes , vi har vret vidne til her fru kommissr , ogs skyldes , at ligestillingspolitikken i flere tilflde er blevet stttet af lovgivning om bekmpelse af forskelsbehandling .
Ivrkstterkultur og tilpasningsevne vurderes stadig som mangelfuld .
Det virker som om , mange arbejdsgivere stadig ikke har forstet , at de ogs forventes at udvise fleksibilitet og gennemfre ndringer .
<P>
Den Europiske Socialfond er i hj grad et effektivt instrument , men vi europere br ogs kde den sammen med indfrielsen af visse af medlemsstaternes forpligtelser .
Vi kan hjst sandsynlig ikke klare os uden europiske sanktioner i det lange lb .
Fru kommissr , min gruppe bakker Dem op .
De nationale beskftigelsesplaner opfattes stadig ofte som hemmelige regeringsdokumenter , og medlemmerne af de nationale parlamenter og befolkningerne kender ikke indholdet af dem .
Vi har derfor af hensyn til den demokratiske legitimitet behov for flles beslutningstagning p EU-plan samt lovgivningsforslag for at tilskynde til debat og beslutninger p nationalt plan .
Som socialdemokrater sttter vi Dem med glde i denne sag .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , beskftigelse er det vigtigste instrument til at imdeg social udelukkelse .
Derfor synes jeg , det er et meget vigtigt punkt p EU ' s dagsorden . Jeg vil takke hr .
Schmid og hr . Mann mange gange for det kritiske blik , de har kastet p resultatet af fem rs europisk beskftigelsesstrategi .
<P>
Det er af afgrende betydning , at vi i Europa-Parlamentet nu giver udtryk for vores mening , isr fordi Kommissionen i 2003 vil stille forslag om beskftigelsesretningslinjer .
Selv vil jeg gerne fremstte flgende bemrkninger .
<P>
I sin rapport indrmmer Kommissionen blankt , at man ikke kan sige , at den gede beskftigelse i de seneste r direkte er en flge af den europiske beskftigelsesstrategi .
Dette foruroliger mig meget , i betragtning af at vi i jeblikket klart er p vej mod en recession , og s har vi netop brug for en effektiv strategi .
Hvis det sledes ikke er tydeligt , om politikken er effektiv , er der da mening i at opretholde denne strategi ?
Dernst rejser sig ogs sprgsmlet , hvilken rolle EU nu prcis spiller .
Er det et sprgsml om subsidiaritet ?
Det er derfor p hje tid , at der udvikles gode indikatorer , og at statistikkerne aktualiseres bedre .
Frst da kan vi virkelig finde ud af , hvad der er effektivt , og hvad der ikke er det .
Forelbig er det sdan , at Revisionsretten p fredag udtaler sig meget kritisk om Unionens lokale beskftigelsesprojekter , bde om mlstningerne og overvgningen af dem og om kontrollen med de finansielle midler . Det er et drligt tegn .
<P>
S er der kvinderne .
Af Kommissionens meddelelse fremgr det ogs , at ldre arbejdstagere og kvinder stadig halter bagefter p beskftigelsesomrdet .
Selv om beskftigelsen for kvinder i de sidste fem r er steget med 4,3 % til 54,9 % - det er jo meget sm forskelle - drejer det sig frst og fremmest om deltidsjob og job uden virkelige fremtidsperspektiver .
Glasloftet findes stadig , selv om det er blevet noget mere skrbeligt .
Men at lnforskellene stadig andrager gennemsnitligt 16 % , er naturligvis fuldstndig uacceptabelt .
Desuden er et af de store problemer for den arbejdende kvinde kombinationen af familie og arbejde .
Selv om medlemsstaterne i de seneste r har lagt stadig strre vgt p forldreorlov og brnepasning , tror jeg , at der er brug for mere .
I mange medlemsstater har borgerne indvendinger imod , at ogs manden kan ansge om forldreorlov .
Den hjemmegende mand betragtes med mistnksomhed .
Jeg synes , at det er Unionens opgave at forsge at skabe forandring p dette omrde .
Nr vi taler om den bedste praksis , tror jeg , at et land som Sverige absolut kan optrde som et godt eksempel .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at der ogs stadig lgges for lidt vgt p de ldre arbejdstagere .
De fr sjldent livslang uddannelse , selv om det jo er meget vigtigt .
Jeg synes , at det er overordentlig vigtigt at udvikle en god , effektiv og kontrollerbar strategi , i hvert fald med henblik p den kommende udvidelse .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den status over fem r med den europiske beskftigelsstrategi , der her er foretaget , viser , at der stadig er store problemer med at skabe beskftigelse af kvalitet og med rettigheder .
Strstedelen af den beskftigelse , der er blevet skabt i lbet af disse fem r , er usikker , p deltid eller af meget kort varighed og uden garanti for lige muligheder mellem mnd og kvinder .
<P>
Som det nvnes i betnkningen af vores kollega Herman Schmid , som jeg takker for det arbejde , han har udfrt , er der stadig betydelig arbejdslshed , hvor srlig langtidsarbejdslshed sammen med usikker og drlig betalt beskftigelse er blandt de vsentligste rsager til social udstdelse i Europa .
Kvinderne er fortsat mest ramt og har stadig gennemsnitslnninger , der er klart lavere end mndenes , ligesom de har meget vanskeligt ved at blive forfremmet til overordnede stillinger eller chefposter .
<P>
Opretholdelsen af stabilitetspagtens restriktive pengepolitik , nedskringer i de offentlige investeringer og vedblivende privatiseringer af ikke mindst de offentlige tjenesteydelser forviser social- og beskftigelsespolitikken til et sekundrt plan , sdan som det nu sker .
Fllesskabet prioriterer ogs fortsat en konkurrence- , fiskeri- og landbrugspolitik , der ikke tager hensyn til de sm og mellemstore virksomheder eller til familiebrugene og det traditionelle kystfiskeri , men som medvirker til at ge arbejdslsheden og forhindrer bevarelse af kvalitetsjob , hvilket ogs er resultatet af de virksomhedsomstruktureringer og -flytninger , som srlig multinationale firmaer gennemfrer i total ringeagt for arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Det er srdeles bemrkelsesvrdigt , at der i medlemsstaterne hersker almindelig uvidenhed om den europiske beskftigelsesstrategi , og at de nationale planer ikke indeholder nogen kvantitative ml , herunder for kvindernes beskftigelsesgrad - som opstillet p topmdet i Lissabon - og at disse planer heller ikke fremlgges i de nationale parlamenter , s deres indhold kan blive genstand for debat .
<P>
Disse sprgsml m derfor tages op , hvis det skal lykkes at n positive resultater med at skabe beskftigelse med rettigheder .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , forhandlingen nrmer sig sin afslutning , og jeg tror , vi alle er enige om , at beskftigelsesstrategien ikke har bret frugt overalt , eller i hvert fald ikke har bret den samme frugt overalt .
Det , der er vigtigt , er imidlertid , at der er forandringer at spore i alle medlemsstater i dag , nr det glder udformningen af nationale politikker , isr p den mde , at vgten flyttes fra forvaltning af arbejdslsheden til forvaltning af en beskftigelsesforgelse .
<P>
Hr . Schmids betnkning fremhver en rkke sprgsml , som er vedtaget i vores udvalg , og som har til forml at supplere og forbedre Europa-Kommissionens meddelelse , s man kan styrke denne strategi , der er ivrksat efter mdet i Luxembourg .
Jeg vil gerne koncentrere mig om nogle af de sprgsml , som ogs andre medlemmer har vret inde p i dag .
<P>
Frst og fremmest er de lokale og regionale myndigheder og de ikke-statslige organisationer ikke involveret nok .
Kommissren nvnte , at der er lokale handlingsplaner , som er forelagt og gennemfrt af lokale instanser , og som kan vre eksempler til efterligning , men jeg tror , de er undtagelsen snarere end reglen . Som hr .
Andersson sagde , tror jeg , vi br undersge disse eksempler , og hvad det er for omstndigheder og vilkr , der gr , at nogle regioner har opnet fordele , mens andre ikke har .
<P>
Jeg kan nvne en ting fra mit eget land , Grkenland , som gr indtryk p mig .
Der skal snart vre lokal- og regionalvalg , men ingen taler om den rolle , som de lokale instanser kan spille i skabelsen af nye arbejdspladser .
Alle taler om den rolle , de spiller , nr det drejer sig om at holde omrdet rent og skabe grnne omrder , og der er enkelte , der taler om socialpolitik , men man hrer aldrig noget om , at de kan mobilisere de lokale krfter og skabe arbejdspladser .
Hvad de ikke-statslige organisationer angr , str det endnu vrre til , og hvis de ikke fr en lovfstet position i en social dialog , tror jeg ikke , de kan optrde som serise og effektive samarbejdspartnere i lokalsamfundet .
<P>
En anden ting er arbejdslsheden blandt kvinder , som ordfreren for Kvindeudvalget , hr .
Mann , var inde p , og her tror jeg ogs , at medlemsstaterne p trods af alle de nye arbejdspladser , der allerede er skabt , br udvise stort engagement og vre meget konsekvente med at faststte kvantitative ml for en kvalitativ forbedring af kvinders arbejde og for oprettelse af nye arbejdspladser .
Dette hnger direkte sammen med det krav , der er blevet rejst her i dag , og som jeg sttter fuldt ud , om koordinering af beskftigelsespolitikken og socialpolitikken .
<P>
Herved rejses det store sprgsml , hvordan man skaber de rette betingelser for at forene arbejdsliv og familieliv .
Det er et socialpolitisk sprgsml , som medlemsstaterne er ansvarlige for , men det hnger ogs sammen med socialt ansvar , som Parlamentet har beskftiget sig med , og som arbejdsmarkedets parter har ansvaret for .
<P>
Vi kan sledes konstatere , at der br gres en stor indsats for at gennemfre beskftigelsesstrategien p flere niveauer , og at vi ikke br glemme den vigtige rolle , som de nationale og regionale parlamenter - hvor disse findes - skal spille , for beskftigelsespolitik er et sprgsml , som de ikke beskftiger sig srlig meget med .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dagens gennemgang viser med al tydelighed , hvor vigtigt det har vret alene at reflektere over strategier p EU-plan . Selv om ansvaret for arbejdsmarkedspolitikken er placeret hos de nationale regeringer , s er det med hensyn til konomi- og socialpolitikken virkelig p tide , at vi anerkender , at det indre marked har vret med til at gre vores nationale konomier indbyrdes afhngige af hinanden , og samtidig skabt indbyrdes afhngige livs- og arbejdsbetingelser med det resultat , at vi som Parlament , som europisk institution , simpelthen er ndsaget til at n frem til en fornuftig lsning p denne udfordring .
<P>
Derfor har gennemgangen heller ikke andet forml end at opfordre os til omhyggeligt at samle procedurerne og sttte Kommissionens tiltag vedrrende strmlining af den konomiske , beskftigelsesmssige og sociale politik , s vi fr mere effektive instrumenter inden for disse omrder .
Vi er ndt til at anerkende , at koordinering er en europisk opgave , hvis vi skal klare de udfordringer , vi str over for .
Vi str trods alt over for de strste udfordringer nogensinde , nr vi kan konstatere , at en vellykket beskftigelsesstrategi opvejes af ringe konomisk vkst , og at drlige tal for arbejdsmarkedet lgger en dmper p vksten .
<P>
Vi m n gang for alle vnne os til tanken om , at vi har brug for en konomisk politik p EU-niveau , der ogs opfylder beskftigelsespolitiske ml , og at vi har brug for en ny og moderne beskftigelsespolitik for EU , der sikrer bredygtig og hj vkst for alle .
P lidt lngere sigt er det afgrende at understrege dette .
Jeg m rligt indrmme , at jeg virkelig hber , at det lykkes konventet og regeringskonferencen at gre virkelige fremskridt p dette omrde , s vi nr til en konstitutionalisering af Lissabon-processen , navnlig med henblik p fuld beskftigelse .
<P>
Jeg har yderligere tre kommentarer til de praktiske og omfattende foranstaltninger , der faktisk har til hensigt at ge beskftigelsesintensiteten i EU , og som navnlig er afgrende fra et konomipolitisk perspektiv .
For det frste kan beskftigelsesintensiteten uden tvivl ges yderligere via skattemssige foranstaltninger , f.eks. ved at indfre lave momssatser p arbejdskraftintensive tjenesteydelser .
Det er skuffende , at vi ikke er net lngere p dette omrde .
<P>
For det andet br det ogs nvnes , at der skal vre strre sammenhng mellem tiltag til fremme af ivrkstterkultur og sm og mellemstore virksomheder , end vi har set tidligere .
<P>
For det tredje , og dette glder isr retningslinjerne for beskftigelsen , skal vi ogs overveje , om vi skal tage hjde for en sammenhng med retningslinjerne i konkurrencepolitikken , hvad angr politikken for statssttte , hvor vi naturligvis har srlige regler . Det giver mulighed for at dispensere fra forbuddet mod statssttte i forbindelse med fremmende tiltag for sm og mellemstore virksomheder eller jobskabelse .
Disse fremgangsmder er ikke ndvendigvis afspejlet i retningslinjerne for beskftigelsen , og retningslinjerne for beskftigelsen er heller ikke ndvendigvis afspejlet i disse regler .
Det er efter min mening meget afgrende , fordi sttte ogs er et vigtigt aspekt , ligesom konkurrencepolitikken som helhed er et vsentligt politisk omrde til fremme af beskftigelsen .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , i en periode med hj arbejdslshed i EU er det faktisk af yderste vigtighed at lgge en europisk strategi for beskftigelsen .
Men en sdan strategi burde frst og fremmest forbyde alle de store virksomheder at foretage kollektive afskedigelser som dem , de gr sig skyldige i for jeblikket hos den ekstremt velhavende trust Alcatel .
Alle ved , at ansvaret for arbejdslsheden frst og fremmest phviler disse store virksomheder , som ikke blot ikke skaber ekstra arbejdspladser , som de burde gre , men tvrtimod nedlgger arbejdspladser , udelukkende til aktionrernes fordel .
<P>
I vrigt burde enhver beskftigelsesstrategi forpligte staterne til at tage initiativ til at skabe de hundredtusinder af arbejdspladser , som mangler i alle EU-landene p hospitalerne , inden for den offentlige transportsektor , postsektoren eller undervisningssektoren .
Det ville ligeledes vre i samfundets interesse , at staterne indleder store offentlige arbejder og bygger billige boliger af hj kvalitet .
Men den aktuelle politik , som bestr i at privatisere de offentlige sektorer for fuld udblsning , er prcis den modsatte .
Under disse omstndigheder er snak om beskftigelsesstrategi ikke andet end fromme nsker .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst og fremmest henvende mig til min kollega og ordfrer , hr . Schmid , for at takke ham og lyknske ham med de retningslinjer , han foreslr os i sin betnkning , og som vi stort set er enige i .
<P>
Faktisk mener jeg som mange af mine kolleger , at den europiske beskftigelsesstrategi , som vi har oplevet i de sidste fem r , i et varierende omfang , mske , alt efter region har vret effektiv og har skabt fordele for de europiske borgere .
Men det forekommer mig , at jeblikket nu er inde til at genforhandle dens struktur og ligeledes foresl en ny strategi , som tager fuldt hensyn til koordineringen af de makrokonomiske og sociale politikker samt beskftigelsespolitikken .
I det perspektiv har vi netop gennemget alle aspekter af den europiske beskftigelsesstrategi fra de sidste fem r , og der er stillet forslag om nye retningslinjer .
Jeg vil gerne koncentrere mig om tre ting .
<P>
Den frste omfatter det forhold , der skal vre imellem den europiske beskftigelsesstrategi og de nationale planer for beskftigelse , og heri tror jeg , ligger sprgsmlet om relationen til borgerne og den forstelse , borgerne kan have af de europiske strategier , der angr dem .
I virkeligheden afhnger denne relation af , at de nationale parlamenter involveres bde for at give deres samtykke og ivrkstte de europiske retningslinjer .
I den henseende er situationen efter min mening en smule paradoksal .
Beskftigelsessituationen forvrres .
EU ' s bestrbelser p at lgge strategier for beskftigelsen skal mlrettes mod vanskeligt stillede personer .
Men de , der burde kunne drage fordel af programmerne , er i virkeligheden de mest desillusionerede , de mest kritiske og de , der forstr vores holdninger og forslag mindst .
Det forekommer mig sledes , at vi , hvis vi bestrber os p at anvende en strategi , som er baseret p kohrens , som fuldt ud involverer de nationale parlamenter ved at lade dem forhandle om de nationale beskftigelsesplaner og gre dem til deres , bidrager til at demokratisere de europiske procedurer for isr den europiske beskftigelsesstrategi og legitimerer vores plan over for borgerne .
<P>
Den andet ting - som jeg tror , alle er enige i - er , at den europiske beskftigelsespolitik for at vre effektiv reelt burde vre en integreret del , i sociokonomisk forstand , af de europiske politikker .
Mlstningerne om fuld beskftigelse , uddannelse , livslang lring , alt hvad der er blevet nvnt , er i virkeligheden horisontale mlstninger , som hovedsageligt falder inden for rammerne af de sektorielle retningslinjer .
<P>
Endelig og for at runde af tror jeg , at vi br genoverveje sprgsmlet om de instrumenter , der er til rdighed for velfrds-Europa .
Selv om vi nr frem til en aftale om , hvilke mlstninger der skal ns , har vi stadig behov for de rigtige instrumenter til at ivrkstte dem .
Og i den henseende tror jeg , at vi m se nrmere p proceduren med flles beslutningstagning og flertalsafstemningerne om beskftigelsespolitikken .
Hvis den bne koordinationsmetode har bevist sit vrd , synes jeg , vi skal give den dens oprindelige plads tilbage , nemlig som supplement til de andre standardiseringsinstrumenter .
<SPEAKER ID=290 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil ganske kort takke Parlamentet og alle , som har deltaget i denne vigtige forhandling , som er et led i Kommissionens forsg p at prsentere beskftigelsespolitikken i dens nye udformning efter evalueringen .
Parlamentets forslag og synspunkter vil blive overvejet nje , og jeg vil gerne omtale fire punkter , som har vret fremme flere gange i dag .
<P>
Det frste er det grundlag , som udviklingen af beskftigelsesstrategien er baseret p .
Nemlig kombinationen af konkurrenceevne og samhrighed .
Beskftigelsesstrategien tager klart hensyn til bde virksomhedernes behov , store svel som sm virksomheder , og til arbejdstagernes behov .
Den tvivl , som nogle medlemmer har givet udtryk for , med hensyn til hvor meget den fremmer konkurrenceevnen , vil jeg sige er noget overdrevet , i og med at beskftigelsesstrategien i hj grad har medfrt reformer p arbejdsmarkedet , som ogs kommer virksomhederne til gode .
At vi skal opn bedre konkurrenceevne og samhrighed er , som mange medlemmer ogs har fremfrt , det samme som at sige , at vi skal kde beskftigelsesstrategierne og -politikkerne og socialpolitikken sammen , at det ikke er muligt at skille dem ad , og at de socialpolitiske sprgsml br tages i betragtning ved alle skridt .
<P>
Det andet punkt er rammen , samarbejdet og synkroniseringen af retningslinjerne for beskftigelsen og den konomiske pakke .
Der er kommet vigtige og serise forslag og tiltag .
Jeg vil gerne fremhve , hvad mange medlemmer ogs har nvnt , at beskftigelsesstrategien er ndt til at vre tydelig , dens anvendelsesomrde skal vret klart , og den skal ikke inddrages i de konomiske retningslinjer .
<P>
Det tredje punkt er deltagelsesprocessen .
Et af de grundlggende problemer , som vi har konstateret i vores evaluering , er de nationale parlamenters deltagelse , som br vre strre , samt arbejdsmarkedets parters og de lokale myndigheders deltagelse , hvilket isr vedrrer den regionale og lokale anvendelse af beskftigelsesstrategien .
<P>
Til sidst vil jeg gerne omtale selve metoden som vrktj , som fru Gillig helt korrekt fremhvede , da det er frste gang , vi har brugt dette vrktj .
Den bne koordinationsmode er ikke omhandlet separat i traktaten , men det har vret en meget vellykket metode , hvorfor vi ogs har brugt den i to andre processer , nemlig i forbindelse med udstdelse og pensioner , og vi tror , at regeringskonferencen mske vil give os lejlighed til at frdiggre den og anvende den mere effektivt som redskab inden for andre politikker .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0279 / 2002 ) af Smet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvindelig reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter i Den Europiske Union ( 2002 / 2026 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=294 NAME="Smet (PPE-DE)">
Hr. formand , det er anden gang , at socialpolitikken og politikken vedrrende lige muligheder for mnd og kvinder str p dagsordenen s sent .
Det m gerne ske af og til , men jeg vil bede dem , der opstiller dagsordenen , om at bytte om p tingene og f.eks. ogs opfre den konomiske politik og landbrugspolitikken s sent p dagsordenen . S kan vi drfte vores betnkninger om eftermiddagen , og fru Diamantopoulou og vi behver dermed ikke altid sidde her kl .
12 om natten .
<P>
Nu kommer jeg til betnkningen .
Hvorfor er der udarbejdet en betnkning om kvindelig reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter ?
For det frste fordi der har vret en enorm stigning i antallet af erhvervsaktive kvinder .
I Europa udgr kvinder 42 % af den samlede erhvervsaktive befolkning .
Samme stigning afspejles ikke i de instanser , som har noget at skulle have sagt inden for politik .
Hvilke instanser er det ? Det er arbejdsmarkedets parters egne strukturelle instanser , deres formnd , deres generalsekretrer , deres forretningsudvalg , deres generalforsamlinger , deres forhandlingsudvalg osv .
Heri er kvinderne underreprsenteret .
Selv hvor arbejdsmarkedets parter er reprsenteret i rdgivende organer , er disse reprsentanter sjldent kvinder .
<P>
Alligevel beder arbejdsmarkedets parter om en stor del af magten i Europa og i medlemsstaterne , og den giver vi dem ogs med glde . For det er naturligvis en kendsgerning , at de kollektive arbejdsaftaler , som de indgr , og som alts ogs berrer kvinderne , i almindelighed har lovkraft .
En stor del af de lovgivende befjelser , nemlig de , som vedrrer arbejde , er overdraget til dem .
Dette kan gres p betingelse af , at arbejdsmarkedets parter er reprsentative .
Hvis de ikke er det , er det egentlig forkert .
Jeg hvder , at de ikke er reprsentative .
Hvis fagforeningerne f.eks. , selv om 42 % af kvinderne er p arbejdsmarkedet , ikke engang har 25 % kvinder i deres forvaltningsorganer , og i nogle forvaltningsorganer under 12 % eller 10 % , og hvis arbejdsgiverorganisationerne har 1 % eller 2 % kvinder i deres forvaltningsorganer , fastholder jeg , at arbejdsmarkedets parter ikke er reprsentative for arbejdsmarkedet .
<P>
Det er sledes grunden til betnkningen .
Vi beder alts frst og fremmest om , at der indsamles oplysninger , at der oprettes en databank om kvinders tilstedevrelse blandt arbejdsmarkedets parter . For det er srdeles vanskeligt , fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , at skaffe disse tal .
Det er ikke s slemt for fagforeningernes vedkommende . De holder selv i nogen grad rede p disse tal .
For arbejdsgivernes vedkommende er det praktisk taget umuligt . Hvis man sprger en medlemsstat , hvor mange kvinder der er i dens arbejdsgiverorganisation , fr man hverken svar , tal eller oplysninger .
Enten skyldes det uvilje , eller ogs er tallene ikke disponible .
Det er derfor vigtigt at oprette en databank .
Jeg ved , at Kommissionen er i gang med det , og at der er anmodet om en undersgelse .
Men denne undersgelse strkker sig over fire r , og jeg hber ikke , fru kommissr , at man vil vente fire r med at trffe foranstaltninger .
Hvis vi skal vente p disse tal , varer det meget lnge , inden der sker noget .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen , medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter skal fre en politik , som ligner den i den politiske verden .
Det er heldigvis efterhnden lykkedes at overbevise de politiske partier om , at de politiske organer skal vre reprsentative for befolkningen i deres land .
Hvis 50 % af befolkningen er kvinder , hvilket er tilfldet i alle lande , endda ofte flere , skal den politiske verden ogs vre kvindernes reprsentanter .
Det er den politik , der fres bde i Europa og i medlemsstaterne .
Det samme kan man desvrre ikke sige om arbejdsmarkedets parter .
<P>
Derfor foresls der i denne betnkning en rkke foranstaltninger , som skal gennemfres dels af EU , dels af arbejdsmarkedets parter selv , med lidt pres fra medlemsstaterne , for at n frem til en acceptabel reprsentation af kvinder i alle forhandlingsorganer og i arbejdsmarkedets parters organer , i den hensigt at ogs kvinders problemer tages op under forhandlingerne .
Det siger jo sig selv , at de , der sidder omkring forhandlingsbordet , er mest lydhre for deres egne problemer . Det er altid tilfldet .
Det er ogs normalt , for de kender deres egne problemer bedst .
Det er som at tilrettelgge forhandlinger med handicappede . De ville ogs vre meget lydhre over for de handicappedes problematik , og det ville vre deres gode ret .
Det glder ogs for forhandlinger , hvor der kun deltager mnd .
Disse er meget lydhre over for deres egen problematik og ikke srlig lydhre over for kvinders problematik .
Derfor har vi udarbejdet vores teori .
Jeg beder Dem , fru kommissr , om at fre en politik , der tager hele denne problematik op .
<SPEAKER ID=295 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke fru Smet for hendes betnkning , som viser , at der er sket alt for f fremskridt med hensyn til begge kns lige reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter , og at diskrimination trives i bedste velgende .
<P>
Det er skrmmende at se , at der i mange store faglige organisationer i Europa med hundredtusinde medlemmer ikke engang er en symbolsk reprsentation af begge kn , og at vi har hele bestyrelser for fagforeninger , som udelukkende bestr af mnd .
Selv om der er kommet flere kvinder p arbejdsmarkedet , er der ikke engang sket en tilsvarende stigning i antallet af kvinder i de faglige organisationer , hvor den gennemsnitlige kvindelige reprsentation i bestyrelserne ligger under 25 % , selv om over 40 % er medlemmer af en fagforening .
<P>
P arbejdsgiversiden er situationen endnu vrre , som fru Smet ogs nvnte . Her ser vi den laveste procentdel i Belgien med 1,5 % og den hjeste i Finland , hvor den imidlertid kun er 19 % .
Ganske vist er der i de seneste r kommet flere kvinder med , men jeg vil gerne minde om den 10 r gamle Beijing-konklusion , iflge hvilken vi vil f ligevrdig reprsentation om 2.500 r , hvis vi fortstter i samme hastighed .
<P>
Hvad kan vi s gre p europisk plan ?
Det er tydeligvis ikke et sprgsml , som kan lses med lovgivning eller med bindende foranstaltninger .
Som allerede nvnt har Kommissionen udpeget en forsker , der skal overvge de statistiske data og registrere dem i hele Europa , for i dag registreres kun de nationale reprsentationer , vi har ingen brancheanalystisk reprsentation , heller ikke analyser for de enkelte medlemsstater .
Dette statistiske arbejde skal vare i fire r , men allerede fra det frste r vil vi kunne anvende dataene , og det vil isr hjlpe os til at se , p hvilke omrder vi skal gribe ind med netvrksarbejde , med udveksling af erfaringer med fremgangsmder , med samarbejde og med incitamenter til fagforeningerne .
<P>
Det andet er , at vi er ndt til at vre enige om konkrete kvantitative ml og tidsplaner for kvinders reprsentation .
Nr arbejdsmarkedets parter skal fremlgge deres flles dagsorden til jul , er det , s vidt jeg ved , deres hensigt at inddrage ligestillingssprgsmlet i de flles emner , som de vil forsge at lse de kommende r .
Hvis arbejdsmarkedets parter p europisk plan fremlgger en flles dagsorden til jul og tager ligestillingssprgsmlet op , er det sledes meget vigtigt , at vi fastlgger kvantitative ml og tidsplaner .
Kommissionen vil selv fortstte med at arbejde for kvinders og mnds lige deltagelse p alle niveauer ogs i de udvalg , den nedstter , men vi m indrmme , at kvindernes deltagelse ogs er minimal i Kommissionens fagforeninger .
<P>
Inden jeg slutter mit indlg , vil jeg gerne understrege , at problemet med kvinders manglende reprsentation , sdan som fru Smet ogs har gjort rede for , drejer sig om demokrati , om reprsentativitet , om forbigelse af halvdelen af befolkningen og halvdelen af det europiske samfunds krfter og talenter .
Vi tror , der rent faktisk kan ske visse fremskridt bde via beskftigelsesstrategien og via den sociale dialog , men Kommissionen kan ikke fremme tingene p egen hnd , hvis arbejdsmarkedets parter ikke selv tager en stor del af ansvaret , og derfor krver det ogs et initiativ fra deres side .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere fru Smet for hendes initiativ til denne betnkning og bringe et sprgsml op , som er mere eller mindre glemt p europisk og nationalt plan .
Det er sandt , at vi har alt for f oplysninger om kvinders underreprsentation i arbejdsmarkedets parters organisationer og om deres manglende deltagelse i forhandlingerne i den sociale dialog .
Det er ogs sandt , at dette underskud , dette problem , ikke anerkendes p politisk plan .
<P>
Selv om kvindernes manglende tilstedevrelse i parlamenter , regeringer og de lokale og regionale myndigheder ofte fremhves , hrer man ikke meget om kvindernes manglende tilstedevrelse blandt arbejdsmarkedets parter .
Derfor er vi som europiske organer , men ogs nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter ndt til at blive mindet om , at kvinders deltagelse i beslutningsprocessen hos arbejdsmarkedets parter ikke kun vil medfre en legalisering af magten og ge demokratiets kvalitet , det vil ogs fremme vores udviklingsml , da det vil bidrage til at ge beskftigelsen , forbedre kvaliteten i arbejdet og ge produktiviteten og konkurrenceevnen .
<P>
Hvad angr kvinders deltagelse i beslutningsprocessen , er det den eneste mde , hvorp der kan tages hensyn til kvindernes krav , hvad enten de er i arbejde eller ledige , og den eneste mde , hvorp man kan ge det sociale ansvar til gavn for de kvinder , der arbejder , skabe forudstninger for udvikling af kreativiteten p arbejdspladsen , tage hensyn til de srlige kvindelige egenskaber og imdeg den lnforskel , som er det mest grundlggende problem i denne sammenhng .
<P>
Det er derfor ndvendigt med en bred oplysnings- og bevidstgrelseskampagne i alle retninger og ndvendigt at motivere de kvinder , der er i arbejde , for de er heller ikke uden ansvar .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne starte med p egne og PSE-Gruppens vegne at lyknske fru Smet med det glimrende arbejde , hun har udfrt , og takke hende for den store imdekommenhed , hun viste ved at godkende de mange forslag , der blev stillet under forhandlingen i udvalget .
<P>
En ligelig reprsentation af kvinder i de beslutningstagende organer er et sprgsml , som ofte tages op , og hvor EU tit har understreget , at det er ndvendigt at gre en indsats , men det er et sprgsml , som absolut ikke er lst .
Sdan som ogs kommissren var inde p , eksisterer der i den forbindelse et demokratisk underskud i alle dele af samfundet , nemlig bde p det konomiske , det sociale og det politiske omrde .
Med denne betnkning nsker man at gre status over den sociale dimension , det vil sige kvindernes reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter .
Nr man tager dette aspekt op , er det frste , der springer i jnene , at der mangler systematiske oplysninger .
Informationen om kvinders reprsentation i organisationsstrukturerne i de beslutningstagende organer hos arbejdsmarkedets parter er utilstrkkelig , og det er endnu vanskeligere at f kendskab til knsfordelingen i de delegationer , der deltager i forhandlingerne i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter .
Der mangler ligeledes prcise oplysninger om de rdgivende organer , hvor arbejdsmarkedets parter er reprsenteret .
Det skal dog siges , at Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation har forsgt at indhente oplysninger og tal , men den er stdt p mange vanskeligheder som flge af de nationale organisationers ringe samarbejde .
<P>
Det fremgr dog af de foreliggende undersgelser , at der er tale om en pyramidestruktur , hvor ca . 40 % af alle medlemmerne er kvinder .
Denne procentdel falder til mindre end halvdelen , efterhnden som man nr op til beslutningsorganerne i toppen af pyramiden .
De informationer , der er til rdighed om arbejdsgiverorganisationerne , er endnu mere utilstrkkelige . Alt dette gr , at der er meget f kvinder til stede i forhandlingsdelegationerne , hvilket ogs smitter af p ligestillingspolitikkens resultater .
I de senere r er der dog - ogs efter anmodning fra EU - blevet ivrksat en rkke forskellige strategier alt efter forholdene i medlemsstaterne , og disse strategier har forbedret situationen , selv om den stadig er yderst utilfredsstillende .
I Italien har man f.eks. frt en politik med positiv srbehandling i fagforeningsorganisationerne , en politik , som man har fremmet via lovgivningen og ved at finansiere srlige uddannelsesprojekter for at ge kvinders reprsentation i bestyrelsesorganer . Det har i mange tilflde givet sig udslag i , at der er blevet indfrt kvoter i organisationernes vedtgter .
Alt dette har ganske vist haft nogle betydelige , positive resultater , men det har nsten kun vret p lokalt plan , for nr man nr til beslutningstagningen p nationalt plan , hrer fremskridtet op .
<P>
Der er en direkte sammenhng mellem kvinders reprsentation i de beslutningstagende organer og i forhandlingsdelegationerne og ligestillingspolitikkens gennemfrelse .
Denne sammenhng fremgr ogs af resultaterne af den undersgelse , som Dublin-instituttet har foretaget om " lige muligheder og kollektive forhandlinger i Den Europiske Union " , hvor det understreges , at de kvindelige forhandleres deltagelse har givet resultater i form af en reducering af den eksisterende ulighed , en strre opmrksomhed p ndvendigheden af at forene arbejdsliv og familieliv og en udjvning af lnforskellene mellem mnd og kvinder .
Det er sledes ndvendigt - sdan som man anmoder om i fru Smets betnkning - at Kommissionen begynder at indsamle oplysninger og opretter en database over kvinders reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter med det forml at opstille indikatorer , der ger deres reprsentation i de beslutningstagende organer , og at Kommissionen opretter en database over resultaterne af kollektive forhandlinger i forbindelse med lige muligheder , en database , som herefter skal bruges til at gre den bedste praksis udbredt . Desuden skal arbejdsmarkedets parter opfordres til at oprette netvrk mellem kvindelige forhandlere og kvindelige bestyrelsesmedlemmer , s de kan udveksle erfaringer og viden , og de skal ligeledes opfordres til yderligere at udvikle den rolle , de har fet tildelt , nr det glder om at fremme lige muligheder i beskftigelsespolitikken .
<P>
Hvis vi fr en ligelig knsreprsentation p alle niveauer , ogs p det sociokonomiske omrde , er der ingen tvivl om , at udviklingen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter p europisk plan vil drage fordel af dette i form af indflydelse , effektivitet og positive resultater med hensyn til mlstningernes forflgelse .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , sknt de europiske institutioner i adskillige dokumenter har understreget , at der br vre en mere ligelig og afbalanceret reprsentation af mnd og kvinder i de forskellige politiske og sociale strukturer og organer , herunder blandt arbejdsmarkedets parter , er det en kendsgerning , at der stadig er dybe ubalancer og enorme uligheder , som det ppeges i Miet Smets betnkning , og som kommissr Diamantopoulou ogs just har bekrftet .
Og selv om der med hensyn til arbejdsmarkedets parter kun foreligger ufuldstndige oplysninger , viser de f data , som vi har om kvinders deltagelse , at procentdelen af kvinder i ledende funktioner er lav , sledes at de er klart underreprsenteret i organisationernes top , hvilket svkker demokratiet og vanskeliggr reel opnelse af de lige rettigheder og muligheder , som vi har indskrevet i traktaterne og i flere af de direktiver , som vi dagligt henviser til .
<P>
Vi sttter derfor de initiativer , der foresls i denne betnkning , dels sdanne , der skal tilvejebringe strre viden om de faktiske forhold ( og det er allerede blevet nvnt , at der br indsamles data ) , dels sdanne , der sigter p en mere afbalanceret reprsentation af mnd og kvinder blandt arbejdsmarkedets parter .
Vi opfordrer til , at der opstilles tidsbegrnsede ml for omfanget og kvaliteten af kvinders reprsentation , svel i de interne strukturer som under de kollektive forhandlinger , deriblandt det kommende sociale trepartstopmde - og jeg vil gerne allerede nu henlede kommissrens opmrksomhed herp - og ogs til , at der bliver udarbejdet beretninger om den registrerede fremgang og virkningen af de trufne foranstaltninger .
<P>
Der m imidlertid skabes objektive betingelser for , at kvinders deltagelse i sociale og politiske organer kan blive til virkelighed .
Kommissionen m ogs oprette en database , og god praksis m spredes , ogs via den flles rapport om beskftigelsen , ved at formidle information om kvinders deltagelse , navnlig i kollektive forhandlinger , og om de fremskridt , der gres inden for ligestilling .
Denne information , denne analyse og denne tilgang br komme til udtryk i de forskellige rapporter om sociale og beskftigelsesmssige forhold .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , i alle Fllesskabets handlingsprogrammer om lige muligheder for mnd og kvinder , f.eks. det femte handlingsprogram for 2001-2005 , lgges der stor vgt p ligelig reprsentation af mnd og kvinder i beslutningsorganer .
Mens der foreligger godt statistisk materiale for parlamenter og nationale institutioner , foreligger der endnu ikke fyldestgrende statistisk materiale for arbejdsmarkedets parter .
Bde inden for arbejdsgiverforeninger og fagforeninger udgr kvindelige ledere et mindretal .
Der kan ikke herske tvivl om , at det skal laves om , helst s hurtigt som muligt .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har enstemmigt opfordret arbejdsmarkedets parter til hurtigst muligt at opstille klare ml til forbedring af kvinders kvantitative og kvalitative reprsentation .
Som led i dette skal der aftales tidsfrister for mlenes gennemfrelse .
Der skal oprettes databaser , s vi endelig kan f et klart overblik over kvinders reprsentation i ekspertpaneler og beslutningsorganer .
Et andet initiativ , der lnge har vret pkrvet , er oprettelsen af stillinger som ligestillingskonsulent i alle medlemsstaterne .
Sfremt der gennemfres ndringer , er det imidlertid ndvendigt at skrpe bevidstgrelsen .
P kurser og konferencer om inddragelse af knsaspektet , skal kvindestrukturer blandt arbejdsmarkedets parter fremg tydeligt .
Der skal udarbejdes positive tiltag i form af handlingsprogrammer i organisationerne .
Der skal etableres netvrk for kvinder , som kan kommunikere med hinanden .
Det skal vre muligt at udveksle erfaringer og videregive informationer om projekter via netvrkene .
Disse projekter var vellykkede og er derfor vrd at gentage , mens de andre mislykkedes , og vi skal i stedet se , hvad vi kan lre af det .
<P>
Et vsentligt element er ansvarlighed p ledelsesniveau og hele vejen op til bestyrelsen .
Der er sledes masser af gode grunde til at udarbejde denne initiativbetnkning .
Der var enstemmighed blandt medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , hvilket vidner om det fremragende arbejde , som ordfrer Miet Smet har lagt for dagen .
Jeg kan ogs fuldt ud tilslutte mig den vurdering af betnkningen .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , den mest slende statistik , jeg har hrt her til aften , var kommissrens udtalelse om , at det ville tage 2.500 r for kvinder at opn ligestilling , hvis vi fortstter i det nuvrende tempo .
Hvor meget hurtigere skal det mon g , hvis vi nsker ligestilling inden for 100 r , som jo i sig selv er en ganske lang tidshorisont ?
<P>
Det slr mig , at mens vi hele tiden , og ikke uden grund , taler om behovet for at skabe lige muligheder i EU , er det egentlig noget sekundrt i forhold til ligebehandling af alle mennesker , for der er en tydelig forskel mellem ligebehandling af hvert eneste menneske og s iden om , at de ogs skal have lige muligheder .
Uden ligestilling giver det ikke mening at tale om lige muligheder , og det m vre et grundlggende aspekt i vores tilgang til sprgsmlet om kvinders deltagelse i beslutningstagningen .
<P>
Et af de sprgsml , vi skal tage fat p , hvis vi skal sikre , at kvinder - og ikke mindst erhvervsaktive kvinder - kan deltage , og at de fr den forndne frihed til at deltage i fagforeningsaktiviteter , er , at arbejdsgiverne er meget utilbjelige til at give medarbejderne fri til uddannelses- eller fagforeningsaktiviteter .
Det er i stigende grad tilfldet , og s er vi endnu ikke kommet ind p sprgsmlet om mnds ellers kvinders frihed i forbindelse med barsel eller brnepasning .
Det overrasker mig ikke , at der iflge statistikkerne har vret en nedgang i antallet af kvinder , som deltager i arbejdsgiverorganisationer .
<P>
Jeg har kun en mindre indsigelse mod nogle af statistikkerne i betnkningen , nemlig at de er forldede .
Det er ikke ordfrerens skyld . rsagen er , at vi ikke konsekvent og systematisk indsamler ordentlige data .
<P>
En af nglerne til fremskridt p dette omrde er at have positive programmer , handlingsplaner og ml .
Det er ogs afgrende at gre folk i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer opmrksomme p , at der er en anden halvdel af menneskeracen , som har krav p ligestilling , ikke blot som et privilegium , men som en ret .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , det eneste interessante i den vildledende symmetri mellem underreprsentationen af kvinder i arbejdsgiverforeninger p den ene side og i fagforeninger p den anden er at vise , at kvinder er endnu drligere reprsenteret i arbejdsgiverorganisationerne end i fagforeningerne , selv om der for arbejdsgivernes vedkommende ikke findes nogen som helst materielle forhindringer - det skulle da lige vre arbejdsgivermiljernes kvindefjendske indstilling .
<P>
Der skal til gengld en god portion kynisme til for at beskylde arbejderorganisationerne for ikke at have flere kvinder i deres rkker , nr arbejdende kvinder i hele EU str over for problemet med et utilstrkkeligt antal vuggestue- og brnehavepladser , nr de da ikke mangler helt .
<P>
Eftersom ordfreren er tidligere minister , ville det vre klogere af hende at bruge sin indflydelse p , at staterne fik udarbejdet et stort program til opfrelse af vuggestuer og brnehaver og ansat tilstrkkeligt med personale .
Det ville helt sikkert ikke lse alle problemer omkring kvinders reprsentation i fagforeningernes ledende organer , men det ville skabe bedre betingelser .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , i artikel 14 i Spaniens forfatning erklres det hjtideligt at " alle spaniere er lige for loven , og der m ikke forekomme forskelsbehandling p grund af herkomst , race , kn , religion eller andre politiske eller sociale forhold " , og i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder str der i artikel 20 , kapitel III , at " alle mennesker er lige for loven " , og i artikel 21 , at " enhver forskelsbehandling p grund af kn ...
er forbudt " , og i artikel 23 str der under overskriften " Ligestilling mellem mnd og kvinder " , at " der skal sikres ligestilling mellem mnd og kvinder p alle omrder , herunder i forbindelse med beskftigelse , arbejde og ln .
Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger , der giver det underreprsenterede kn specifikke fordele . "
<P>
Hvis vi sammenligner disse generelle principper , disse hjtidelige erklringer , med den sociale virkelighed , med vores hverdag , srligt med hensyn til kvindens ligestilling , hvad angr reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter i EU , kan vi omgende drage en indlysende konklusion : at der er langt igen .
Det fremgr tydeligt af den fremragende betnkning af fru Smet , som jeg lyknsker med hendes arbejde .
<P>
Kvinder udgr ca . 40 % af medlemmerne i EU ' s fagforeninger , men der er ikke noget proportionalt forhold mellem p den ene side deres medlemstal i fagforeningerne og p den anden side deres deltagelse i disses beslutnings- og ledelsesorganer .
Desuden udgr kvinder , selv om oplysningerne p det punkt er noget unjagtige , et mindretal i arbejdsgiverforeningernes ledelse .
Uforpligtende hensigtserklringer er ikke tilstrkkelige til , at de principper , jeg har nvnt , overfres til den sociale virkelighed .
Vi har derfor brug for strategier , som kan ge kvinders reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter , og jeg mener , at en kunstig kvoteordning hverken er den rette vej eller den nskvrdige lsning .
<P>
Et retfrdigere samfund - i et EU , hvor 42 % af den erhvervsaktive befolkning er kvinder - br ikke tolerere , at kvinder er underreprsenterede i organer og strukturer , hvor arbejdsmarkedets parter mdes for at fastlgge , regulere og aftale socialpolitiske forhold .
<P>
Mske har kvinderne selv et vist ansvar for den situation , der analyseres her .
Jeg mener , at horisontal integration af knsaspektet i de forskellige politikker , handlingsprogrammer - navnlig de foranstaltninger , der forener arbejds- og familieliv - arbejdsmarkedets parters egen indsats , uddannelse og oplysning , foranstaltninger til fremme af kvinders deltagelse og positive aktioner og handlingsprogrammer er vejen til lighed , og den er p sin side et middel , et instrument til at skabe et bedre , retfrdigere og mere solidarisk samfund gennem dialogen med arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i denne fremragende betnkning , ppeger min kollega Miet Smet , som jeg takker for det meget fine arbejde , kvindernes utilstrkkelige deltagelse blandt arbejdsmarkedets parter i EU og flgerne heraf for ligestillingspolitikkens gennemfrelse .
For at afhjlpe den indlysende underreprsentation af kvinder i arbejdsmarkedsparternes besluttende organer , skal isr tre foranstaltninger fremhves .
<P>
For det frste m vi vide , hvor vi str , og hvor vi vil hen .
Derfor m der tilvejebringes statistik , der kan give os en dkkende beskrivelse af forholdene , og som kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af handlingsprogrammer og evalueringsrapporter .
<P>
For det andet er viden og uddannelse nglen til individuelt og kollektivt fremskridt .
Derfor m kvindernes forberedelse til lederstillinger have prioritet .
Dette ml forudstter oprettelse af ekspertisecentre .
<P>
For det tredje m arbejdsmarkedets parter gennemfre uddannelsestiltag til fremme af bevidstgrelse omkring ligestilling , og dette sprgsml m altid st p forhandlingernes dagsordenen .
<P>
I mit eget land , eksempelvis , er kvindernes erhvervsfrekvens steget kontinuerligt , s den i dag er en af de hjeste i EU .
Denne udvikling er imidlertid ikke blevet modsvaret af kvindernes deltagelse i beslutningsprocesserne , og der er stadig mange uligheder .
Hvad angr adgangen til ledende poster , har kun 2 % af kvinderne stillinger som afdelingschefer eller direktrer , mens 3,2 % er p mellemlederniveau .
Der kan ligeledes konstateres en utilstrkkelig tilstedevrelse af kvinder p poster med strre ansvar i de faglige organisationer .
Njagtige data er svre at fremskaffe , sledes som det til overflod er fremget af denne debat .
<P>
Til slut vil jeg gerne erindre om , at flere undersgelser bekrfter , at kvinders tilstedevrelse i beslutningsorganer og kollektive forhandlinger har en meget positiv effekt for ligestillingspolitikkens gennemfrelse .
En afbalanceret reprsentation af mnd og kvinder vil , ud over at vre en demokratisk ndvendighed for arbejdsmarkedets parter , have en gunstig virkning p arbejdsliv og organisationskultur .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Bastos .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.48 )
<SPEAKER ID=306 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg vil gerne udtrykke min enighed i denne indstilling ved andenbehandling og dermed godkendelsen af Rdets flles holdning , som jeg finder helt afgrende , hvis vejtransportsikkerheden skal fremmes .
<P>
Som hr . Hatzidakis , som jeg takker for det fremragende arbejde , slr fast , kan man kun tilslutte sig , at sikkerheden p vejtransportomrdet styrkes ved at begrnse hastigheden for de kretjer , der anvendes til passagerbefordring og godstransport .
Den udvidelse af anvendelsesomrdet for det gldende direktiv 92 / 6 / EF , som Kommissionen foreslr , imdekommer et hyppigt gentaget nske fra Parlamentets side , nemlig fremme af vejtransportsikkerheden i EU , som jeg altid har tilsluttet mig , og som jeg vedholdende gr ind for .
<P>
Jeg er derfor enig med ordfreren i , at Rdets flles holdning br godkendes snarest muligt og uden ndringer , eftersom der er blevet taget hensyn til en stor del af Parlamentets ndringsforslag , samtidig med at der er blevet indfrt nye elementer , som bidrager til at give den behandlede tekst strre klarhed .
<SPEAKER ID=307 NAME="Torres Marques (PSE)">
Turismen og rejsebureauernes virksomhed har dramatisk ndret karakter i lbet af de seneste 25 r , alts siden vedtagelsen af momssrordningen for denne sektor .
Rejsebureauerne arbejder p en helt anden mde i dag .
Srordningen i det sjette momsdirektiv passer stadig drligere til denne sektors aktuelle behov .
De mangfoldige afvigelser i flere EU-lande og den privilegerede situation , som rejsebureauer i tredjelande nyder med hensyn til moms , har frt til ulige konkurrence eller til , at de strste bureauer har oprettet filialer i tredjelande - f.eks. Schweiz - for p den mde at undslippe deres afgiftspligt over for Fllesskabet .
<P>
Jeg har givet Kommissionens forslag min sttte .
Jeg foreslr derfor en konkret fremgangsmde til opkrvning af moms , der vil blive plagt rejsebureauer i tredjelande , der slger produkter i EU eller til kunder , der har bopl i EU , i vrigt samme metode , som Parlamentet har vedtaget for elektronisk handel .
Jeg foreslr ogs en metode til at forbedre rejsebureauernes konkurrenceevne , nr de markedsfrer rejseprodukter inden for EU til kunder , der har bopl i tredjelande .
<SPEAKER ID=308 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Min stemmeafgivning ( imod ) skyldes ikke , at topmdet i Laeken , i december 2001 , bekrftede , at EU ' s medlemsstater behver en flles asyl- og indvandringspolitik .
Faktisk gr jeg ind for , at der etableres asylpolitiske procedurer , som respekterer suverniteten og medlemsstaternes egenbefjelser , og for , at der permanent indfres en koordinationsmetode p asylomrdet for at fremme konvergensen mellem de nationale systemer .
Jeg gr imidlertid ikke ind for maksimalistiske lsninger - og slet ikke p et s yderst flsomt omrde som dette - og jeg beklager , at svel ordfreren som udvalget har valgt en maksimalistisk og klart yderligtgende linje , der gr langt ud over det ndvendige .
Derfor stemte jeg imod .
Det er ogs den dybereliggende rsag til betnkningens endelige afvisning , hvilket br vre en advarsel for fremtiden , nemlig , at de , der vil for meget , skader det , som sagen egentlig drejer sig om .
<SPEAKER ID=309 NAME="Martinez (TDI)">
Det er et bde magisk , skbnesvangert og tragisk budget .
<P>
Magisk p grund af sin strrelse : 100 milliarder euro .
Det er frste gang siden 1958 , at et budget opnr den strrelse .
<P>
Skbnesvangert med hensyn til landbrugssektionen .
Her genfinder man den ubnhrlige udhulning af landbrugsbevillingernes andel af udgifterne og isr den permanente undergennemfrelse af de finansielle overslags bevillinger .
P 10 r svarer det , hvis man lgger de rlige differencer sammen mellem p den ene side de gennemfrte landbrugsbudgetter og p den anden side de afsatte landbrugsbudgetter og de planlagte finansielle overslag p landbrugsomrdet , til et rs landbrugsbudget , som er forsvundet . Med disse ca .
40 milliarder euro , som man har snydt de europiske landmnd for , var der nok til at redde vores biavlere , sikre salgsfremme af vores vine og oprette en europisk fond til sttte ved naturkatastrofer .
F.eks. i Languedoc , hvor oversvmmelserne i september 2002 delagde 4.000 ha vinmarker .
<P>
Tragisk , fordi 2003 bliver ret inden , vi tager et spring ud i globaliseringens endelse tomrum , uden faldskrm .
Det bliver ret med Cancun- og ministertopmdet i WTO , som bringer en afslutning p den planetariske frihandelsaftale inden for landbrugsomrdet .
Det bliver ogs ret , hvor omformningen af den flles landbrugspolitik kan risikere at skabe reelle konfrontationer , og hvor hr .
Fischler fr en vgtig allieret , nemlig Renate Kunas . Det bliver ligeledes ret , hvor de stlige landbrugslande stiger p tiltrdelsesrutsjebanen med ukendte realomkostninger til flge .
