<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Fr jeg starter , vil jeg gerne p formandens vegne undskylde for , at han ikke er til stede .
Han er i Irland i et privat rinde .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 19. september 2002 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
Der er foreslet flgende ndring :
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om at rykke redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om Mellemsten frem .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg synes , at det er et meget relevant forslag .
Alle , der har fulgt aktiviteterne i min gruppe , ved , hvor meget sprgsmlet om Den Internationale Straffedomstol betyder for os .
Efter begivenhederne i Ramallah med bombardementet og belejringen af hovedkvarteret for det palstinensiske selvstyre m dette sprgsml jo ndvendigvis blive prioriteret meget hjt .
Derfor hilser vi Deres forslag om at indlede onsdag eftermiddag med sprgsmlet om Mellemsten meget velkomment .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , min gruppe er enig i den ndring af dagsordenen , som GUE / NGL-Gruppen har foreslet .
Men p grund af situationens alvor , vil jeg for det frste tilfje , at vi sttter erklringen af 20. september fra den hjtstende reprsentant for FUSP , hr . Solana , og for det andet vil jeg anmode Dem om - da der ikke er planer om en specifik beslutning om sprgsmlet - at den beslutning , der blev vedtaget i april , fremsendes p Parlamentets vegne , og for det tredje mener min gruppe , at de to optimistiske ndringsforslag til Brok-betnkningen om situationen i Mellemsten i betragtning af omstndighederne br tages tilbage .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Jeg har noteret Deres bemrkning om beslutningen , der blev vedtaget i april .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot p vegne af min gruppe sige , at vi ikke har noget imod denne ndring af dagsordenen , da vi desuden mener , at den vil betyde , at den danske udenrigsminister kan vre til stede under forhandlingen , og at Rdet dermed vil vre reprsenteret .
<P>
Hvad angr beslutningen , er jeg enig med hr . Barn , jeg deler de synspunkter , som den hjtstende reprsentant for FUSP har givet udtryk for , og jeg vil gre opmrksom p , at Brok-betnkningen indeholder mange afsnit , hvor Europa-Parlamentets holdning til situationen i Mellemsten kommer til udtryk .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg sttter forslaget fra hr . Wurtz .
Eftersom vi alle er enige , har jeg ikke yderligere kommentarer .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , som jeg nvnte tidligere , er der nogen , der har skrevet " Chypre appartient aux Turcs " p den opslagstavle uden for mit kontor , hvor der hnger forskellige plakater .
Jeg har en fotokopi af opslaget , som jeg kan fremvise .
I Grkenland er jeg under antiterrorkorpsets beskyttelse , fordi jeg menes at vre ml for de grske terrorister .
Her i Strasbourg ser jeg denne stning som en indirekte trussel , da jeg er nstformand for det blandede parlamentariske udvalg EU-Cypern og i egenskab heraf , og i egenskab af grsk medlem af Europa-Parlamentet , naturligvis sttter Cyperns optagelse i EU p trods af modstand fra Tyrkiet , hvis hr p nuvrende tidspunkt holder 40 % af ens territorium besat .
<P>
Nu vil jeg gerne vide , hvordan jeg kan beskytte mig mod den trussel , som dette kan vre ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Hvis De giver dokumentet til de pgldende tjenestegrene , fremsendes det til Parlamentets sikkerhedstjeneste med henblik p undersgelse .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr . Formand , jeg har sendt en rapport til tjenestegrenene fra Kommissionen om dens arbejde p undersgelses- og disciplinromrdet .
Rapporten er et forblffende anklageskrift vedrrende Kommissionens evne til at hndtere egne forhold for ikke at nvne forholdene for den europiske befolkning .
<P>
Der har i de seneste fem r vret anlagt 40 sager mod personer , der er fundet skyldige i i alt 48 overtrdelser .
Trods dokumenterede sager i denne rapport om voldtgt , svindel , brnepornografi , misbrug af midler , chikane , tyveri , falskneri , angreb og krnkelser , depraveret adfrd , aggression , korruption og interessekonflikter er kun en person blevet afskediget i de sidste fem r .
Kommissionen kan med sin egen disciplinrproces tydeligvis ikke skride korrekt ind over for ansatte , der begr grufulde og til tider kriminelle handlinger .
<P>
Parlamentet er ndt til at vide , at de ansvarlige for denne fiasko er blevet afskediget fra deres job .
Hvilke nye umiddelbare foranstaltninger sttes i vrk for at forbedre processen , og hvilke politimssige handlinger har disse overtrdelser afstedkommet i de seneste fem r ?
Jeg beder Dem henvise sagen til kommissionsformand Prodi hurtigst muligt .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Jeg har noteret Deres bemrkninger , vi har dokumentet og giver det til hr . Prodi .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Hr . Heaton-Harris ' indlg var trykt i The Times her til morgen , hvilket er nyttigt , da det giver mig mulighed for at svare nu .
<P>
Jeg kontrollerede hans oplysninger i Kommissionen .
I et administrativt notat dateret den 29. juli 2002 meddeler Kommissionen , at der siden 1998 har vret 49 - ikke 50 - disciplinrsager .
Heraf er ni og ikke en resulteret i afskedigelse .
En skyldtes professionel inkompetence , otte skyldtes alvorlige disciplinre overtrdelser , og 32 sager medfrte bdestraf .
Kun otte af 49 sager frte ikke til idmmelse af straf . Hr .
Heaton-Harris ' oplysninger er derfor ikke korrekte .
Jeg ved , at vi er uenige om visse sprgsml vedrrende reformen af Kommissionen , men vi br kunne drfte tingene p basis af kendsgerninger , ikke fiktion .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
EU og borgerne - det er et emne , der tales meget om .
For nylig modtog jeg en klage fra nogle af indbyggerne i den nederlandske landsby Bellingwolde , der ligger ved grnsen mellem Nederlandene og Tyskland .
Klagen vedrrer de vindmller , som de tyske myndigheder har ladet opfre tt ved grnsen . Den grnne elektricitet gr til Tyskland , mens generne gr til den nederlandske landsby .
De nederlandske statsborgere nskede at indbringe en klage herover til Europa-Kommissionen .
I henhold til Europa-Kommissionens websted kan enhver borger henvende sig til Eurojust , som tilbyder hjlp og rdgivning til personer , som stder p juridiske problemer i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
<P>
Europa-Kommissionens websted stiller i udsigt , at der forefindes et net af juridiske rdgivere i medlemsstaterne , som tilbyder gratis juridisk rdgivning .
Det er jo prgtigt , men det glder blot ikke for Nederlandene .
I Nederlandene finder man ikke sdanne rdgivere .
Europa-Kommissionens reprsentation i Haag har i flere r ventet p , at der blev udnvnt en jurist til at varetage opgaven .
Indtil da er det ikke muligt for nederlandske statsborgere at indhente juridisk rdgivning om klager . De henvises fra det ene kontor til det andet .
<P>
Hr. formand , vi anmoder Dem om snarest at rejse dette sprgsml over for Europa-Kommissionen .
Det er et praktisk og konkret problem for EU-borgere , som nsker at gre deres rettigheder gldende .
Det kan ikke vre rigtigt , at borgerne i en landsby i Nederlandene , som nsker at kmpe imod de gener , tyske vindmller pfrer dem , i praksis ingen rettigheder har .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Vi henleder Kommissionens opmrksomhed p Deres bemrkninger .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , endnu en gang forsger den israelske stat at undertvinge den palstinensiske befolkning og tilintetgre dens ledere .
Endnu en gang finder Israels forbrydelser sted med USA ' s og EU ' s stiltiende samtykke p trods af prsident Arafats indtrngende appeller .
<P>
Det danske formandskab karakteriserer blot det morderiske angreb som ukonstruktivt , og reprsentanten for det grske udenrigsministerium opfordrer den palstinensiske myndighed til at foretage en omorganisering af sikkerhedstjenesten og isolere de yderligtgende elementer .
Samtidig fortstter EU med at sende penge og slge vben til Israel p trods af Europa-Parlamentets beslutning om at suspendere partnerskabsforholdet .
<P>
Den heroiske palstinensiske befolkning ved , at den ikke har en eneste fremmed regering bag sig i kampen for et frit fdreland .
Det er befolkningernes sttte , der giver den styrke .
Hvor lnge endnu vil EU ' s regeringer undlade at lytte til befolkningen ?
Hvor lnge endnu vil de ligestille bddel med offer , nr der ikke er skygge af tvivl om , at det er den israelske besttelse , der er kilden til volden ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Der bliver en drftelse om Mellemsten p onsdag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Som De ved , angives det i artikel 2 , at medlemmerne af Europa-Parlamentet udver deres mandat frit . De er ikke bundet af plg og kan ikke modtage bundet mandat .
Jeg har fra plidelig kilde hrt , at Pesca-gruppen bestende af fiskeriministre , det vil sige fiskeriministeren fra Spanien , Frankrig , Grkenland , Irland , Italien og Portugal den 15. september 2002 eller deromkring , holdt et mde i Portugal .
Jeg har desuden hrt , at tre udkast til betnkninger fra Europa-Parlamentet , den ene af hr . Jov Peres og to af hr .
Varela , blev drftet p det mde . Hvis det er tilfldet , forekommer det mig at vre et srdeles skandalst forsg p at krnke parlamentsmedlemmernes uafhngighed i forbindelse med deres funktion som ordfrere .
Jeg beder Dem henlede rdsformandskabets opmrksomhed p , at en sdan opfrsel i dele af Rdet er uacceptabelt , og bede formanden for Fiskeriudvalget om at anmode ordfrerne om at sikre , at de handler uafhngigt som ordfrere for Parlamentet .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Jeg finder det smigrende , at Rdet tager vores betnkninger s alvorligt og nsker at drfte dem p en sdan mde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , p dagsordenen for dette mde er der opfrt fire betnkninger om forslag til retsakter fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml . Det drejer sig om betnkningerne fra fru Kauppi og fru Torres Marques og de to betnkninger fra fru Lulling .
Disse fire betnkninger vil blive behandlet uden forhandling , og det er korrekt , at de omhandler nogle temmelig tekniske emner , som af den grund mske ikke er srlig - og jeg undskylder udtrykket - " sexede " politisk set .
<P>
Jeg synes imidlertid , at det er underligt , at Europa-Parlamentet ikke regner dets eget lovgivende arbejde for noget .
Hvordan kan vi forvente , at Konventet nogensinde vil give os flere rettigheder og flere muligheder for at vre medlovgivere , hvis vi afslutter vores eget lovgivende arbejde med hastvrk ?
<P>
</P>
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Jeg forstr , hvad De mener , men ingen af de politiske grupper har anmodet om en forhandling til trods for , at de er i deres gode ret til at gre det .
En anden mde at se det p er , at vi her i Parlamentet er s imponeret over arbejdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , at vi har fuld tillid til det .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , alle parlamentsmedlemmerne har uden tvivl hrt om den nye , forfrdelige tragedie , der har fundet sted i de seneste dage ud for Siciliens kyst , hvor 14 indvandrere fra tredjelande druknede efter at vre blevet smidt over bord fra den bd , der transporterede dem .
For nogle f dage siden kostede et andet skibs skibbrud ud for Siciliens kyst 37 indvandrere fra tredjelande livet .
Der har allerede vret flere hundrede ofre i de seneste mneder , hvilket vidner om en lille , stille og tragisk holocaust .
<P>
Den italienske indenrigsminister , hr . Pisanu , beder EU om hjlp , men glemmer - og det vil vi gerne gre opmrksom p - at ud fra et menneskeligt , kulturelt og solidarisk synspunkt er Berlusconi-regeringens bidrag til at lse problemet med indvandrere fra tredjelande en lov , som lukker grnserne og foreskriver en registrering af fingeraftryk .
Vi nsker , at EU spiller en rolle , men det skal ikke vre en rolle , der tager sigte p et yderligere opbud af militr ved kysterne .
EU ' s rolle br efter min mening vre at fastlgge specifikke foranstaltninger og indgreb , s man i indvandrernes hjemlande kan mindske den desperation og fattigdom , som tusindvis af mennesker fra Maghreblandene fortsat flygter fra hver dag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , tilad mig at vende tilbage til Deres svar .
De har naturligvis ret , nr De siger , at ingen af de politiske grupper har anmodet om en forhandling om de betnkninger , jeg nvnte .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at Formandskonferencen automatisk i det mindste br opfre betnkningerne om forslag til direktiv eller forordning p Europa-Parlamentets dagsorden .
Vi er lovgivere , og vi kan ikke tillade os den luksus at videresende betnkninger om forslag til retsakt uden at tale om dem her , ja , praktisk talt at lave hemmelig lovgivning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr .
Formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg er ikke enig med min ven og kollega , hr .
Goebbels . Vi er ndt til at skelne mere mellem vigtige og mindre vigtige ting .
Vi er ndt til at faststte det , der skal drftes , fordi vi er uenige , og fordi vi er ndt til at undersge sprgsmlene nrmere , og hvad der kan behandles ved en mere forenklet procedure , fordi vi alle er enige .
<P>
Den procedure , som hr . Goebbels henviser til , muliggr det .
Den krver kun , at en politisk gruppe anmoder om en forhandling , for at den forhandling finder sted .
rligt talt , hvis ingen grupper - ikke engang hr . Goebbels ' gruppe - er overbevist om , at det er vrd at afholde en forhandling , kan det da lige s godt overlades til udvalget , som jo ogs mdes offentligt .
Det giver plenarforsamlingen mere tid til vigtigere sprgsml .
Det er bestemt noget , vi br gre .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , da hr .
Heaton-Harris benbart har fet forkerte tal , vil jeg lige kort gentage , hvad min kollega van Hulten allerede har sagt . Der er foreslet ni afskedigelser .
Jeg vil gerne gre hr .
Heaton-Harris opmrksom p , at otte af disse af tekniske grunde kaldes removal og blot en dismissal . Jeg vil gerne bede om , at man gennemgr tingene omhyggeligt .
<P>
Jeg vil gerne anmode hr . Heaton-Harris og andre kolleger om at holde op med at kre smdekampagne mod Kommissionen og holde diskussionen med Kommissionen og med kommissr Kinnock p et sagligt plan .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , jeg kan komme med en tilfjelse til det , som mine kolleger hr. van Hulten og hr . Swoboda allerede har sagt , for jeg havde i sidste uge lejlighed til at lse Kommissionens rapport om disciplinre foranstaltninger , fordi der var en britisk journalist , som ville interviewe mig om den .
Mske vil det interessere nogle af kollegerne i Parlamentet , at denne journalist tidligere har vret assistent for hr . Heaton-Harris .
<P>
Jeg vil kun tilfje et enkelt punkt til Hannes Swobodas og Michel van Hultens indlg .
Chris Heaton-Harris spurgte fr , hvad Kommissionen har tnkt sig at gre for at informere ptalemyndighederne .
Det samme sprgsml stillede journalisten til mig . Jeg svarede med et modsprgsml , nemlig om ikke det er sdan i alle europiske lande , som jeg i hvert fald kender det fra mit hjemland , at frst tager ptalemyndigheden og de kompetente domstole stilling til de strafbare forhold , og derefter kommer de disciplinre sager .
Derfor sprger jeg mig selv , om hr . Heaton-Harris har gengivet rkkeflgen korrekt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , de europiske institutioner udarbejder de nationale regeringers holdning og standardiserer dem .
De frer en systematisk politik med privatisering og fjernelse af de offentlige tjenesteydelser til gavn for private interesser .
Det er en bagstrberisk og uacceptabel politik frst og fremmest set ud fra et forbrugersynspunkt , for disse relevante offentlige tjenesteydelser kan overhovedet ikke kombineres med strben efter profit , som det p tragisk vis er blevet bevist med togulykkerne i Storbritannien eller flyulykken i Schweiz .
Privatiseringspolitikken anvendes ogs som pskud for at skade arbejdstagernes rettigheder .
I Frankrig forbereder bestyrelserne for lectricit de France og Gaz de France p samme tid brsnoteringen og en revurdering af pensionen , der sker ved en forgelse af indbetalingsbelbet og indbetalingsperioden , mens pensionsudbetalingerne reduceres .
<P>
Jeg protesterer derfor kraftigt bde mod delggelsen af de offentlige tjenesteydelser og mod de trusler , som arbejdstagerne i disse tjenester lever under .
Jeg giver derfor min sttte til arbejderne fra lectricit de France / Gaz de France , fra Air France , fra SNCF ( de franske statsbaner ) , som den 3. oktober vil demonstrere i Paris , og jeg opfordrer alle , der nsker at sttte dem , til at slutte sig til dem for at protestere mod de beslutninger , der trffes mod hele arbejdsstyrken .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , tak , fordi De gav mig ordet .
Jeg vil fortlle Dem noget , som undrer mig .
I sommerferien skrev jeg til kommissr Patten for at sprge ham , hvordan han mener , at vi kan hjlpe de palstinensiske myndigheder med henblik p organisering eller reorganisering af deres regering inden de nste valg .
<P>
Jeg undrer mig over , at jeg endnu ikke har modtaget noget svar , for det var anden gang , at jeg skrev til ham vedrrende dette emne .
Jeg vil gerne vre sikker p , at jeg i det mindste fr et svar om dette p onsdag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Det hber jeg .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har fuld respekt for , at alle har ret til at tage ordet , men jeg vil fortsat gerne opfordre parlamentsmedlemmerne til at undg polemik og til at lade vre med at blande dramatiske situationer som dem , der lige blev nvnt - nemlig Italiens indvandringstragedier - sammen med situationer og beslutninger , som den italienske regering har truffet , og som vedrrer strukturelle problemer .
Hvis vi skal respektere Parlamentets rolle , hjlper vi efter min mening hverken os selv eller dem , som disse tragedier gr ud over , nr vi nsker polemik for polemikkens skyld .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur (PPE-DE).">
Hr. formand , til kollegaen fra Parlamentets venstre side vil jeg blot sige , at EU er fuldstndig neutral , hvad privatisering angr . Men det er et historisk faktum , at arbejdstagernes rettigheder aldrig er blevet trdt mere under fode end i de stater , hvor alting var nationaliseret .
Det er lren af det 20. rhundrede !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er med vrede og nervsitet , vi flger de amerikanske generalers udtalelser i disse dage om , at de vil angribe Irak , uanset hvad der sker , ogs selv om Saddam-regimet lader vbeninspektrerne komme ind i landet .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet er imod dette , og det samme , tror jeg , glder for hele den grske befolkning .
Med eller uden FN ' s tilladelse .
Vi finder det helt uforsteligt , at FN , der blev dannet med henblik p fredelig konfliktlsning , skal bruges til at legalisere denne form for forbrydelser .
Det mest oprrende er imidlertid , at de amerikanske ledere skamlst kalder denne s farlige holdning for et forebyggende angreb .
De m vre klar over , at vi her har at gre med terrorisme af den vrste slags rettet mod alle , som ikke accepterer USA ' s overherredmme , og USA giver sig selv ret til at angribe alle , der opfattes som en trussel eller en mulig trussel .
<P>
Sprgsmlet er , om Europa-Parlamentet under disse omstndigheder vil njes med rollen som den medskyldige Pontius Pilatus .
I hvert fald mener vi , at befolkningerne hurtigst muligt br forene deres krfter om at bekmpe denne nye Hitler-politik og standse de vanvittige forbrydere , der styrer USA .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i forbindelse med det sjette forskningsrammeprogram diskuterede vi intensivt beskyttelsen af fostre .
Dengang lagde man massivt pres p fortalerne for etiske principper og sagde , at hvor vigtigt dette sprgsml end mtte vre , s mtte det ikke fre til , at dette vigtige forskningsprogram , som fosterbeskyttelsen kun var en lillebitte del af , blev blokeret .
Nu har vi en diskussion , hvor netop de mennesker , som sagde sdan , forsger at blokere for hele forskningsrammeprogrammet , fordi et kvalificeret flertal i Rdet forsger - hvilket er et legalt instrument - at f indfrt nogle etiske principper , som vi burde have fastlagt p et tidligt tidspunkt .
<P>
Jeg vil gerne vide , om hr . Westendorp er berettiget til at g rundt og udtale p Parlamentets vegne , at vi vil have en budgetreserve for hele programmet eller for dele af programmet .
Jeg mindes ikke , at vi nogensinde har truffet en sdan beslutning i salen .
Jeg vil ogs gerne bede om , at man i morgen i trilogen med Rdet ikke kommer ind p emner , som der aldrig er blevet stemt om her i Parlamentet !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr .
Formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Af Deres svar kan jeg hre , at De misforstod mig .
Jeg er helt enig med Dem i , at Parlamentet altid br vre begejstret , nr Rdet giver betnkningerne s stor opmrksomhed .
Jeg forsgte imidlertid at henlede opmrksomheden p , at en enhed under Rdet , Pesca-gruppen , siges at have holdt et mde , hvor man drftede udkast til betnkninger til Parlamentet , som endnu ikke har vret behandlet i udvalget . De har med andre ord " brygget " betnkninger forud for behandlingen i udvalget .
Hvis det er sandt , er det en grov overtrdelse af Parlamentets rettigheder og privilegier og et brud p forretningsordenens artikel 2 .
Jeg vil gerne afgive en protest angende dette og foresl , at det nvnes for formandskabet for Rdet og vores eget Fiskeriudvalg .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
De har fuldstndig ret . Jeg misforstod Dem .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , siden vores sidste drftelse i Europa-Parlamentet har situationen i Irak udviklet sig bde godt og drligt .
Den har udviklet sig drligt , eftersom situationen p internationalt plan nu er anstrengt , og godt , eftersom Irak betingelseslst har accepteret FN ' s inspektioner .
Jeg var i Baghdad i forgrs , og hr . Tareq Aziz fik forelagt et forslag , som han accepterede .
Han accepterede ogs , at FN ' s inspektioner bliver fulgt af internationale observatrer med international anseelse , og at de anerkendes af de to parter .
<P>
Det var alts bde et lfte til USA og et lfte til Irak , s der ikke kan leges katten efter musen . Da jeg spurgte hr .
Aziz , om observatrer fra Europa-Parlamentet ville vre velkomne , svarede han , at han ikke kendte Europa-Parlamentet .
Dette viser mske , at vi er en smule tilbageholdende , selv om der er hb om fred , med at sende en ad hoc-mission til Irak og srligt med at ptage os rollen som neutral mgler .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil komme med en meget hurtig bemrkning for at sige til min kollega , at han helt sikkert m vre drlig informeret .
<P>
Der er ikke tale om blokering fra Europa-Parlamentets side .
Europa-Parlamentet har stemt for en flles holdning , som ikke engang ndrede den flles holdning , der var vedtaget i Rdet om de etniske problemer , og Europa-Parlamentet accepterede et kompromis , hvor alle de ndringsforslag , der var vedtaget af Europa-Parlamentet om en lang rkke sprgsml , blev indfrt , og vi opdagede helt tilfldigt i juli , at Rdet tog sine lfter i sig igen .
Det er disse manglende lfter fra Rdet , som Europa-Parlamentet fordmmer .
<P>
Derfor afholder ordfreren , formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og skyggeordfrerne regelmssigt mde for at f Rdet til at lytte til Europa-Parlamentet og for at anmode om at deltage i forhandlingerne og medvirke til , at de lfter , som Rdet og det spanske formandskab har givet , bliver respekteret af det danske formandskab .
<P>
Det er helt enkelt . Der er overhovedet ingen trusler p dette omrde .
Europa-Parlamentet er fuldt ud ansvarligt , og nskede i beslutningsfasen ikke at g s langt som til mgling og accepterede derfor et kompromis .
Det er dette kompromis , som Rdet drager i tvivl , og vi br alle st sammen , uanset vores vrige holdning til de etiske problemer , og tage afstand til denne opfrsel .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0276 / 2002 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et europisk net for retlig uddannelse ( 13348 / 2000 - C5-0757 / 2000 - 2000 / 0829 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Berger (PSE)">
Hr. formand , tak fordi jeg m tale i stedet for fru Gebhardt . Hun mtte melde afbud med kort varsel .
Hun har bedt mig om at komme med flgende udtalelse : Europa som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed - det er et ambitist , men frem for alt meget centralt ml for hele EU . Det lover tryghed for nsten 380 millioner mennesker i 15 lande .
Samtidig skal dette omrde med frihed og retfrdighed fjerne angst . For at skabe dette omrde har vi brug for en meget forfinet lovgivning p europisk niveau .
Her tager vi et stort skridt fremad . Som fundament m vi imidlertid ogs skabe en infrastruktur , ellers bliver det en ruin , vi bygger , og s vil borgerne med rette blive skuffet .
<P>
Den foreliggende beslutning omhandler et vigtigt element i denne infrastruktur . Den drejer sig om videreuddannelse af jurister p europisk niveau .
P baggrund af de meget forskellige systemer og retstraditioner er der vanskelige sprgsml , som skal lses i denne forbindelse .
Den franske regering har stillet et interessant forslag . Fru Gebhardt har som ordfrer foretaget et par ndringer for at forbedre forslaget , og p nogle punkter har hun suppleret forslaget .
Takket vre det gode samarbejde mellem alle involverede er det lykkedes at opn et godt resultat , som udvalget kunne tilslutte sig , idet kun et medlem undlod at stemme .
<P>
En af ndringerne vedrrer retsgrundlaget .
Til forskel fra det franske forslag , som pberber sig artikel 31 og 34 i EU-traktaten , er vores forslag baseret p artikel 42 . For det frste for at begrnse bureaukratiet , for det andet for at have fleksibilitet til at udvide nettet .
Det franske forslag omfatter kun frivillig efteruddannelse af dommere inden for det strafferetlige omrde .
Det er for lidt .
Til omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed hrer naturligvis ogs civilretten , og dette omrde bliver ikke kun skabt af dommere .
Alle erhverv inden for retsvsen og retspleje , f.eks. ogs advokater og statsadvokater samt politiembedsmnd i Det Forenede Kongerige , kan udfre opgaver i denne forbindelse .
<P>
Inden for alle disse erhverv skal forstelsen og accepten af de forskellige retssystemer fremmes , ellers kommer der til at mangle tillid . Det ville fre til , at foranstaltninger fra dommere fra et andet retssystem ville mde forbehold .
De skal imidlertid accepteres og gennemfres , som om der var tale om beslutninger fra ens eget sdvanlige nationale retssystem . Nr sagerne afvikles smertefrit og hurtigt , fremmer det borgernes tillid til det lovede omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det , som er en selvflge i erhvervslivet , m ogs glde inden for retsvsenet , nemlig at lbende videreuddannelse er en forudstning for succes .
<P>
Nettet for retlig uddannelse sikrer succesen , og det gr livet lettere for de mennesker , som er beskftiget inden for retsvsenet .
Det er yderst pkrvet .
Det fremgr af rapporten om Pro Eurojusts aktiviteter i 2000 , at det ikke altid er let for de ansatte i retsvsenet i forskellige medlemsstater at samarbejde effektivt , hvad enten det nu skyldes forskelle i lovgivningen eller utilstrkkelige sprogkundskaber inden for fagomrdet .
Med et strkt videreuddannelsesnet kunne den slags forhindringer ryddes af vejen . Lad os skabe et sdant net !
<SPEAKER ID=47 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , frst vil jeg gerne takke Evelyne Gebhardt for hendes betnkning og tilslutte mig synspunktet om , at det retlige samarbejde inden for EU vil kunne fungere mere effektivt , hvis de vigtigste deltagere , dommerne og de offentlige anklagere , fr mulighed for faglig videreuddannelse .
<P>
Behovet herfor blev anerkendt og bekrftet af stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rd i Laeken , der satte ny gang i projektet om at oprette et uddannelsesnetvrk .
I den debat , som den franske regerings initiativ afstedkom , rejste Kommissionen er rkke sprgsml af juridisk og teknisk karakter angende oprettelsen af et europisk net for retlig uddannelse .
<P>
Disse sprgsml drejede sig isr om flgende punkter , hvor det frste er dommernes uafhngighed , som m sikres .
Snarere end at opstille stive uddannelsesskemaer br man frst og fremmest tilbyde dommerne og de offentlige anklagere de ndvendige midler til at udforme og gennemfre en sdan uddannelse p en fleksibel mde .
For det andet m man tage hjde for allerede eksisterende strukturer og til fulde udnytte de til rdighed stende bevidstgrelsesredskaber : det europiske retlige netvrk og det europiske civil- og handelsnetvrk .
Til slut m man tage stilling til det overordnede problem vedrrende det retlige samarbejdes fordeling mellem traktatens frste og tredje sjle , hvilket efter vores opfattelse indebrer vedtagelse af to identiske aktstykker , et problem , der forstrkes af de srlige omstndigheder omkring Danmarks , Storbritanniens og Irlands forbehold p dette omrde .
<P>
Med sin sttte til dette initiativ har Europa-Parlamentet forsgt at besvare disse sprgsml , ikke mindst det sidste om det dobbelte retsgrundlag .
Kommissionen anerkender til fulde ordfrerens indsats , men kan dog ikke tilslutte sig opfordringen om at benytte EU-traktatens artikel 42 at bygge bro herimellem , som vi finder temmelig vidtgende og ikke srlig realistisk .
<P>
Vi er enige i , at fordelingen af de retlige sprgsml p de to sjler skaber vanskeligheder .
Vi mener imidlertid , at den mest effektive mde at klare disse vanskeligheder p vil vre at afskaffe sjlestrukturen p Konventet om Den Europiske Unions fremtid .
I det arbejdspapir , som Kommissionen har lagt frem om et europisk net for retlig uddannelse , opstillede vi tre mulige lsninger : at oprette et netvrk via en beslutning i Rdet , at oprette et fllesskabsagentur til dette form eller lade det eksisterende net fungere videre , men samtidig ge den sttte , som Unionen giver det .
Coreper nede den 27. juni i r frem til en bred principaftale om den tredje mulighed , hvor man samtidig fremhver den vgt , som man lgger p det eksisterende netvrks virksomhed og p styrkelsen heraf .
Kommissionen mener , at det i den aktuelle fase er den formel , der giver den bedste lsning , og som br fre til positive resultater .
Nettet har da ogs indledt sit arbejde p denne vis .
<P>
Rdet har vedtaget rammeprogrammet for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager , Agis-programmet , p basis af Fllesskabets rammemodel for aktiviteter til fremme af retligt samarbejde i civilsager .
Kommissionen mener derfor , at vi rder over programmer , der kan sttte arbejdet med at udvikle retlig videreuddannelse i Europa p bde det civil- og strafferetlige omrde , hvilket vi ser som en meget vigtig opgave i sammenhng med den kommende udvidelse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over denne forhandling om en vigtig foranstaltning , som uden tvivl vil fremme gennemfrelsen af det eftertragtede omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Jeg vil allerfrst lyknske ordfreren med den store interesse , hun har udvist for dette initiativ , og med det glimrende grundlggende arbejde , hun har udfrt .
<P>
Med Amsterdam-traktaten har vi fet det ndvendige retsgrundlag for p europisk plan at gennemfre en lang rkke foranstaltninger med det forml at skabe det frie , sikre og retfrdige Europa , som vi alle nsker .
<P>
I 1999 erklrede medlemsstaterne , som var forsamlet p Rdet i Tampere , at i et gte , europisk retligt omrde br enkeltpersoner og virksomheder ikke forhindres i eller tilskyndes til ikke at udve deres rettigheder som flge af uforenelige eller komplicerede retlige og administrative systemer i medlemsstaterne .
<P>
For at undg en sdan funktionsforstyrrelse bestemte medlemsstaterne , at princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser og domme skulle vre hjrnestenen i det retlige samarbejde inden for EU p bde det civil- og det strafferetlige omrde .
Men for at princippet om gensidig anerkendelse kan gennemfres , er det ndvendigt at overholde et andet princip , nemlig princippet om gensidig tillid .
Det betyder , at for at udenlandske retsafgrelser kan accepteres som svarende til nationale , m man have fuld tillid til bde retssystemet og retsordenen i det land , hvor retsafgrelsen er blevet truffet .
<P>
Som der str i en af initiativets betragtninger , synes uddannelse af medlemmerne af medlemsstaternes dommerstand derfor at vre en af betingelserne for oprettelsen af et europisk retligt omrde .
<P>
Jeg mener desuden , at det initiativ , vi diskuterer , er vigtigt .
Mlet med det er at oprette et net , som gr det muligt at skabe de ndvendige forbindelser mellem de forskellige organer i medlemsstaterne , der har til opgave at uddanne og videreuddanne personer beskftiget inden for retsplejesystemet .
P denne mde fremmes forstelsen mellem de forskellige myndigheder , og der skabes et tillidsforhold .
Det vil uden tvivl fre til et bedre kendskab til de enkelte medlemsstaters retssystemer og til , at det europiske retlige omrde kommer til at fungere bedre .
P denne mde institutionaliseres et system for udveksling af bedre praksis , og der bnes op for udveksling mellem de nationale organer med respekt for de enkeltes identitet og den ndvendige retlige uafhngighed , hvilket er grundlaget for retsstaten .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om det , som efter min mening er det vigtigste aspekt ved dette initiativ , og som ordfreren allerede har nvnt , nemlig nettets virkefelt .
Det har vret genstand for de strste diskussioner , og det skyldes naturligvis , at det har direkte indflydelse p valget af retsgrundlag .
<P>
Selv om retsgrundlagene for gennemfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er spredt rundt i traktaterne , er jeg enig med ordfreren i , at det er meningslst at oprette et net som det , vi diskuterer , udelukkende p det strafferetlige omrde .
Retspleje er i sig selv et ensidigt begreb , og derfor er det naturligt at oprette et enkelt net til koordinering af de nationale videreuddannelsesorganer p bde det civil- og det strafferetlige omrde .
<P>
Hvis vi p den ene side henholder vi os til udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som forkaster valget af et dobbelt retsgrundlag , hvis det frer til procedurer , der er uforenelige , og p den anden side henholder os til betydningen af dette initiativ og mlet med det , mener jeg , at valget af den retning , der er fastlagt i EU-traktatens artikel 42 som retsgrundlag , er den bedste lsning .
<P>
Vi tager udgangspunkt i princippet om , at artiklerne indsttes i traktaten , fordi de kan forventes at blive anvendt senere .
Derfor skal vi ikke vre bange for at vlge denne procedure , uanset at den aldrig er blevet anvendt fr .
Desuden har valget af artikel 42 endnu strre betydning , fordi vi dermed sttter , at omrder , som stadig er henvist til srlige procedurer , gres til fllesskabsanliggender .
<P>
P vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil jeg understrege , at det er ndvendigt at gre en ende p den retlige spredning og mangfoldigheden af retsgrundlagene for gennemfrelsen af det omrde .
Dette initiativ kan tjene til i praksis at stte den vilje igennem , som medlemsstaterne gav udtryk for i traktatens artikel 42 , og bne vej for , at strafferettens vigtigste aspekter gradvist gres til fllesskabsanliggender .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , som det netop er blevet sagt , var dette initiativ oprindeligt begrnset til uddannelsen af strafferetsdommere , men man inds , at der skulle udvikles endnu en fase med henblik p uddannelse af civil- og erhvervsretsdommere .
I en rkke medlemsstater er der tradition for ikke at krnke den retlige uafhngighed .
Faktisk er det indarbejdet i den irske forfatning .
Der skal derfor findes en passende lsning p at viderefre arbejdet .
Jeg er sikker p , at vi kan finde en .
Vi har allerede et uafhngigt net for retlig uddannelse .
<P>
Dette srlige initiativ er blevet overhalet .
Jeg foreslr , at vi gr snarlig brug af det nuvrende net og samtidig sikrer , at der er bedre sttte til det .
Vi er virkelig ndt til at fokusere p bekmpelsen af terrorisme , der , som vi alle ved , er national , europisk og global , og det er en prioritet i EU .
<P>
Jeg bifalder Rdets og medlemsstaternes nske om at spille en stor rolle under ledelse af FN i en global koalition mod terrorisme .
Terrorangreb er angreb p den mest grundlggende menneskerettighed - retten til livet .
Det er angreb i ly af natten , menneskebomber i overfyldte gader og busser . Der er altid ofre for terrorisme , ligesom der er ofre for kriminalitet og ofre for menneskeskabt hungersnd .
Der er statsstttet terrorisme og terrorisme som flge af krig og gengldelse , hvilket vi er vidne til i Mellemsten .
Den form for terrorisme , der nu truer verden , har ingen grnser , intet fast tilhrssted .
Den flytter penge og infiltrerer virksomheder , politik og verdensomspndende retlige og politimssige systemer med straffrihed .
Irland har 30 rs erfaring med terror , der i realiteten er endt med ddt lb .
Det br vi tage ved lre af .
<P>
Nationer , byer og frem for alt mennesker er ofre for terrorisme .
Ofrene er terrorismens sande fanger . Gerningsmndene gr alt for ofte fri .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang hylde ordfreren .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , reformen af vores forretningsorden er skyld i , at vi i dag skal drfte en tekst , som Rdet - sdan som det alt for ofte har vret tilfldet her i Parlamentet - senere vedtager i en anden form end den , der blev forelagt os . Vi fr derimod ikke mulighed for at drfte EU ' s forslag om terrorisme , der har nogle helt andre konsekvenser for de europiske borgeres rettigheder og frihedsrettigheder end den betnkning , som vi er ndt til at drfte nu .
<P>
Her tnker jeg navnlig p hr . Galeote Quecedos betnkning om to forslag fra Kongeriget Spanien .
Det er en betnkning , som vi skal stemme om i morgen , uden at Parlamentet overhovedet fr mulighed for at drfte den .
Jeg tnker ogs p tekster , hvor Kommissionen , der som regel er forsigtig med at tage stilling , selv har givet udtryk for betydelige forbehold af juridisk og politisk karakter , forbehold , der har at gre med vores betnkning .
Desvrre besluttede Parlamentets store politiske grupper , som tydeligvis ikke nskede at give befolkningen kendskab til disse foranstaltningers indhold , endda at fratage Parlamentet den sdvanlige forhandlingslejlighed .
Dette er beklageligt .
Vi skal sledes ikke drfte Kongeriget Spaniens forslag om et politi- og retssamarbejde til bekmpelse af terrorisme .
Det er et forslag , som man s afgjort godt kunne bifalde , men planerne om at benytte flles efterforskningshold samt Europol og Eurojust for at lette denne udveksling giver anledning til nogle problemer , som Parlamentet har givet udtryk for flere gange , nemlig manglen p demokratisk og retlig kontrol med Europol og Eurojust og deres grundlggende adskillelse fra fllesskabsstrukturen samt manglen p specifikke garantier for de flles efterforskningsholds medlemmers indsats .
<P>
Disse aspekter , som har at gre med efterforskningen og straffeprocessen , er ofte omhyggeligt kodificeret i medlemsstaternes lovgivning eller forfatninger med det forml at fastlgge parternes pligter og rettigheder .
Alt dette mangler dog p europisk plan .
<P>
Borgerne fr heller ikke kendskab til det andet forslag fra Kongeriget Spanien , nemlig forslaget om en ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekmpelse af terrorisme og af disse reglers gennemfrelse .
Som Kommissionen har forklaret , er denne ordning stadig ikke acceptabel , eftersom retsgrundlaget er mangelfuldt , uprcist og forceret .
Man er med andre ord endnu en gang villig til at trde principper og regler under fode i terrorismebekmpelsens navn . Initiativet overskrider nemlig grnserne i det retsgrundlag , det henviser til , og overlapper desuden den vurdering , der allerede er taget hjde for i rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme .
<P>
Vi er ndt til at give vores mening til kende over for Rdet ved at forkaste en tekst , der aldrig bliver vedtaget , og ved at forkaste nogle tekster , som er inspireret af nsket om at bekmpe terrorismen , selv om det sker p bekostning af de frihedsrettigheder og grundlggende rettigheder , der er selve demokratiets grundlag .
Parlamentets store politiske grupper har besluttet , at alt dette ikke skal vre genstand for en forhandling , selv om det havde vret hensigtsmssigt og ndvendigt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Det Europiske Rd i Laeken nskede helt eksplicit , at tilliden mellem deltagerne i det retlige samarbejde skulle styrkes gennem oprettelse af et europisk net for retlig uddannelse .
<P>
Det foreliggende forslag har til forml at sikre samarbejdet mellem medlemsstaternes retlige myndigheder gennem oprettelse af et europisk net for retlig uddannelse , der skal fremme sammenhngen i og effektiviteten af videreuddannelsesaktionerne for medlemmerne af medlemsstaternes dommerstand ved at knytte forbindelser mellem de lreanstalter og institutioner i medlemsstaterne , som specifikt har til opgave at videreuddanne medlemmer af dommerstanden og den offentlige anklagemyndighed .
<P>
Vi er enige i iden om at knytte tttere bnd mellem dommerne og det europiske retssamarbejdes institutionelle mekanismer , hvilket kan lette de sagkyndiges medvirken i de forskellige etaper af dette samarbejdes opbygningsproces og bidrage til konsolideringen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed og til at skabe en europisk retskultur .
<P>
Jeg beder fru Berger om at vre s venlig at meddele fru Gebhardt vores tak for det fremragende arbejde og vores tilslutning , allerede udtrykt af hr . Hernndez Mollar , til hendes forslag om , at dette net skal eksistere inden for alle omrder af det retlige samarbejde i EU , alts bde det kriminal- og det civilretlige omrde .
Vi yder hermed et vrdifuldt bidrag til bedre kendskab til og forstelse af samarbejdets instrumenter og til tilliden til de forskellige nationale retssystemer blandt aktrerne inden for retsvsnet .
Dette bliver til gavn for den gensidige anerkendelse af retsafgrelser , bde i civil- og kriminalsager , hvilket jo i sidste ende er hjrnestenen i det retlige samarbejde .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0257 / 2002 ) af Robert J.E. Evans for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om asyl : flles procedure og indre sikkerhed ( KOM ( 2001 ) 743-C5-0129 / 2002 - 2002 / 2053 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=56 NAME="Evans, Robert J.E. (PSE)">
Hr. formand , som De sagde , omfatter denne betnkning - om en " ben koordinationsmetode " for en flles asylpolitik og indre sikkerhed - to metoder .
Det er faktisk to betnkninger i n .
Det burde have vret to separate betnkninger , men p grund af reglerne i Parlamentet samt tidsbegrnsninger og organisatoriske faktorer er det n betnkning .
<P>
Indfaldsvinklen for den flles asylpolitik er en integreret del af arbejdet i udvalget , og vi tillgger den stor betydning .
Hvad angr den bne koordinationsmetode , understreger vi , at den ikke m vre en erstatning for Parlamentets deltagelse i hele processen med arbejdet for en flles asylpolitik og s sandelig en flles indvandringspolitik . Vi nsker at skabe et egentligt flles marked for disse sprgsml .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet spiller en stor rolle i lovgivningsprocessen p dette omrde .
Vi bifalder den bne koordinationsmetode .
Sammenligningen af statistik og alt andet , som det indebrer , m ikke ses som en erstatning for at bevge sig mod skabelsen af et egentligt flles marked for asylpolitik , som Parlamentet deltager fuldt ud i .
<P>
Vi skal desuden sikre , at den bne koordinationsmetode ikke reducerer asylpolitik til den laveste fllesnvner for medlemsstaternes nuvrende politikker .
Vi nsker hje standarder .
Vi nsker , at man flger den bedste praksis .
Derfor skal den bne koordinationsmetode bruges som en overgangsperiode mod anden fase , hvor asyl optrder som et punkt p lovgivningsplanen .
<P>
Desuden m bedste praksis i den bne koordinationsmetode ikke ses som en erstatning for Genve-konventionen og protokollen til denne .
Vi skal lgge pres p samtlige regeringer i medlemsstaterne , s de integrerer bde asyl- og indvandringshensyn i samtlige politikomrder som en horisontal politisk mlstning .
<P>
Den anden del af meddelelsen omhandler indre sikkerhed , som s afgjort er kommet hjere p dagsordenen siden 11. september sidste r .
Vi skal sikre , at medlemsstaternes bestemmelser i henhold til Genve-konventionen ekskluderer personer , der har vret involveret i terror , forbrydelser mod menneskeheden eller andre tilsvarende overtrdelser , der allerede er klart defineret .
Vi skal srge for , at disse bestemmelser prsenteres p en sdan mde , at terrorister ikke kommer ind p EU ' s omrde via asylproceduren .
Der er ikke p nuvrende tidspunkt beviser p , at vordende terrorister kommer ind i EU eller medlemsstaterne for at sge asyl , men det tilstrbes i betnkningen at gre det fuldstndig klart , at der er sikkerhedsforanstaltninger og procedurer til at imdeg den eventualitet .
<P>
Det er afgrende , at foranstaltninger til imdegelse af trusler mod den interne sikkerhed str i forhold til mlet er effektive og , frem for alt , beskytter menneskerettighederne .
<P>
Kommissionens tilsagn om kun at benytte Genve-konventionens udelukkelsesbestemmelser som grundlag for afvisning af asylansgninger er gldeligt , men jeg tilskynder til , at udelukkelsesbestemmelserne bruges forsigtigt .
Jeg vil gerne understrege , at EU skal have en ensartet indfaldsvinkel og ikke m udvise personer til lande , hvor de risikerer at blive idmt ddsstraf .
Vi skal vre fuldstndig klar over status for og behandling af personer , som er udelukket fra den internationale procedure , men som ikke kan udvises fra EU ' s omrde p grund af forskellige situationer , der kan fre til denne status .
<P>
Overordnet set bifalder vi med de forbehold , jeg har skitseret , Kommissionens indfaldsvinkel i denne betnkning , som sikrer adgang til asylproceduren .
Af praktiske svel som af humanitre grunde beder jeg om , at der ikke automatisk overvejes anvendelse af udelukkelsesbestemmelserne .
<P>
Jeg har stillet en rkke ndringsforslag til betnkningen for enten at rette op p mindre fejl eller problemer i udvalget , men disse mindsker ikke betnkningens betydning .
Jeg bifalder det arbejde , som kommissr Vitorino har udfrt for at arbejde mod en flles europisk asylpolitik .
Der er ingen anden vej frem end , at alle 15 medlemsstater flger den samme politik med ikke kun ens , men samme retningslinjer , der anerkendes og hndhves i samtlige medlemsstater .
<SPEAKER ID=57 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Det Europiske Rd i Sevilla opstillede et vigtigt ml p asylomrdet .
Det fastsatte 2003 som tidsfrist for vedtagelsen af alle retsinstrumenter af frste generation i EU ' s asylpolitik .
Jeg tror , at det ml , som stats- og regeringscheferne her opstillede , er af stor betydning for EU ' s trovrdighed p et s flsomt omrde som asylpolitikken .
<P>
Jeg nsker ikke at skjule for Parlamentet - hvad jeg jo aldrig har gjort - at forhandlingerne i jeblikket giver anledning til en vis bekymring , hvor jeg isr ikke tror , at lsningen ligger i en harmonisering , der begrnses til den laveste fllesnvner .
En sdan europisk asylpolitik vil helt klart ikke indebre nogen mervrdi .
Parallelt med disse forhandlinger var FN ' s flygtningehjkommissr , Ruud Lubbers , i sidste uge i Kbenhavn til stede ved det uformelle mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) , hvor han gjorde os opmrksom p de vigtige beslutninger , som Hjkommissariatets eksekutivkomit skal til at trffe , nemlig en agenda for international beskyttelse , der utvivlsomt vil bidrage til debatten om de store asylpolitiske sprgsml p bde internationalt og europisk plan .
<P>
Hvad angr dagens betnkning , vil jeg gerne takke og lyknske ordfreren for dens indhold .
Det er rigtigt , at Kommissionen foreslr den bne koordinationsmetode anvendt p asyl- og indvandringspolitikkens omrde , men jeg vil endnu en gang gerne gre det klart , at vi ikke mener , at der er nogen som helst konflikt mellem den bne koordinationsmetode og vedtagelse af EU-asyllovgivning .
Tvrtimod er vedtagelse af lovgivning en vsentlig bestanddel i oprettelsen af en flles asylpolitik , hvor asylpolitikkens praktiske udmntning kan drage fordel af den bne koordinationsmetode , af konvergens og af strre ensartethed i praksis , foranstaltninger og retningslinjer de forskellige nationale asylforvaltninger imellem .
<P>
Jeg lgger ikke skjul p , at ikke alle medlemsstater er enige i , at den bne koordinationsmetode skal finde anvendelse p asylpolitikken .
Det forholder sig imidlertid sdan , at Rdet for nylig har valgt at flge Kommissionens forslag og har anmodet om at f oprettet et net for aktrer p asylomrdet med henblik p udveksling af informationer og analyse af gldende praksis .
Kommissionen agter p sin side at benytte disse instrumenter til at udpege nye indsatsfelter p asylomrdet til ikke blot sammenligning af politikker , men for ogs at f udbredt kendskabet til bedste praksis .
Der er med andre ord ingen konflikt mellem den bne koordinationsmetode og det , at et givent omrde bliver et fllesskabsanliggende iflge Amsterdam-traktaten , og vi mener derfor ogs , at Konventet om Den Europiske Unions fremtid og den kommende regeringskonference br ppege og fremhve disse to typer instrumenters forenelighed .
<P>
Med hensyn til betnkningens anden dimension vender jeg mig nu mod forholdet mellem intern sikkerhed og internationale beskyttelsesforpligtelser .
Det er Kommissionens opfattelse i det dokument , som vi har sendt til Parlamentet om forholdet mellem beskyttelse af den indre sikkerhed og efterlevelse af internationale beskyttelsesforpligtelser og -instrumenter , at der kan findes en rimelig balance mellem at forbedre den indre sikkerhed i Europa , isr efter hndelserne den 11. september 2001 , og sikre flygtningenes rettigheder samt andre fundamentale vrdier for de europiske demokratier .
<P>
Kommissionen glder sig over , at den betnkning , som i dag er til debat , tilslutter sig denne grundlggende tilgang og fastholder , at gte flygtninge og asylansgere ikke br blive ofre for hndelserne sidste r , men at der heller ikke br gives nogen muligheder til dem , der sttter eller begr terrorhandlinger , for at f adgang til EU-medlemsstaternes territorium .
Kommissionen sttter derfor fuldt ud de retningslinjer , som FN ' s flygtningehjkommissr har givet til kende om , at den rette fremgangsmde ikke br vre dybtgende ndringer af reglerne for flygtninges beskyttelse , men derimod gennemfrelse af de undtagelser herfra , som flygtningekonventionen giver mulighed for iflge dennes undtagelsesbestemmelser .
Vi deler den opfattelse , at disse bestemmelser br anvendes , sdan som FN ' s Flygtningehjkommissariat selv fortolker dem .
<P>
Til slut , hr. formand , rede medlemmer , vil jeg gerne fremhve , at Kommissionen tilslutter sig Europa-Parlamentets eksplicitte opfordring til p ny at sl fast , at det er EU ' s politik ikke at udlevere personer til lande , hvor de risikerer at blive idmt ddsstraf for deres forbrydelser , og ikke at acceptere garantier , der ikke er juridisk bindende .
<SPEAKER ID=58 NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren for , at han har indarbejdet flere af de afsnit , som Udvalget for Andragender vedtog , i sin betnkning , om den rolle , som chartret om grundlggende rettigheder spiller , om fuld respekt for Genve-konventionen , om det srlige hensyn til uledsagede mindrerige og kvinder , om den srlige uddannelse af ansatte , der har kontakt med asylansgere , og om betydningen af bidrag fra regionale og lokale organer , ikke-statslige organisationer og De Forenede Nationers Hjkommissariat .
<P>
Der er imidlertid stadig , hr. formand , nogle bekymringer , som vi giver udtryk for i begrundelsen , f.eks. at usikkerheden udnyttes til at vedtage restriktive eller repressive foranstaltninger , ikke bare over for asylansgere , men ogs over for indvandrere .
<P>
Derfor sttter ordfreren for Udvalget for Andragender - og det blev vedtaget i udvalget - gennemfrelsen af Fllesskabets handlingsprogram til bekmpelse af forskelsbehandling , racisme og fremmedhad .
<P>
En anden bekymring er , at Rdet flger de mest restriktive nationale holdninger , hvad angr asylret .
I Sevilla s vi de forskelle , der var mellem de forskellige stater p dette omrde .
<P>
Hr. formand , Udvalget for Andragender modtager andragender om afslag p asyl .
Nogle er ganske vist vigtigere og mere berettigede end andre .
I sidste uge modtog vi et , som er usdvanligt , fra en amerikansk borger , der sger asyl i Sverige , fordi han mener , at han bliver forfulgt i USA , og at der bliver lagt for stort pres p ham .
Sverige ngtede ham asyl , og han henvendte sig til Udvalget for Andragender .
<P>
Dette usdvanlige andragende viser , at problemet er komplekst , og at det er ndvendigt at finde en balance , som kommissren sagde , mellem retten til asyl og borgernes flelse af sikkerhed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , forhandlingerne om en flles europisk asylpolitik er seje og vanskelige .
Man fr ofte indtryk af , at vi er endt i en blindgyde .
Trods alle de ophedede debatter om dette emne her i Parlamentet skyldes dette ikke Europa-Parlamentets medlemmer .
Vi har arbejdet hurtigt p dette felt , men vi skal kun hres .
<P>
Rdet skal , som vi alle ved , trffe en enstemmig afgrelse .
Derfor er det bestemt rosvrdigt , at Kommissionen sger nye veje . Jeg vil imidlertid sige , at for os er den bne koordinationsmetode ikke nogen lsning , i hvert fald ikke for Europa-Parlamentet .
PPE-DE-Gruppen er i modstning til ordfreren strk modstander af at indfre en ben koordinationsmetode inden for asylpolitikken .
<P>
Den bne koordinationsmetode frer efter vores opfattelse til , at den flles beslutningsprocedure bliver omget , og at Europa-Parlamentet bliver udelukket .
Det ville vre frste skridt mod at sende asylpolitikken tilbage til det mellemstatslige niveau og udelukke asylpolitikken fra Fllesskabets opgaveomrde .
<P>
Bortset fra , at der i konventet er flertal for den opfattelse , at asylomrdet fortsat skal reguleres p fllesskabsplan , kan og m vi ikke tillade , at Europa-Parlamentet som den eneste demokratisk legitimerede institution i Europa bliver udelukket fra udformningen af en flles asylpolitik .
Derfor afviser vi , PPE-DE-Gruppen , Evans-betnkningen .
<P>
I vores gruppe er der flere andre grunde til at afvise betnkningen .
For det frste kravet om , at udelukkelsesklausulerne i Genve-konventionen skal fortolkes restriktivt .
For det andet kravet om , at det skal sikres , at ansgninger frst undersges med henblik p de inkluderende bestemmelser i Genve-konventionen , fr man undersger eventuelle udelukkelsesgrunde - hvilket er en afvigelse fra den retsanvendelse , der praktiseres i dag - og at man i sdanne tilflde ikke rutinemssigt anvender hasteprocedurer eller godkendelsesprocedurer .
For det tredje kravet om , at det skal sikres , at man ikke under behandlingen af asylansgninger rutinemssigt tjekker for udelukkelsesgrunde .
<P>
Vi vil heller ikke under nogen omstndigheder tilslutte os , at Eurodac bliver udelukket .
Det kan ikke vre rigtigt , at biometriske data - selv fingeraftryk - som indsamles fra asylansgere , ikke m anvendes til brug for strafferetlig efterforskning .
Sikkerhed er et vrdifuldt gode for EU ' s borgere svel som for de mennesker , som sger beskyttelse og sikkerhed her .
<P>
Facit er , at PPE-DE-Gruppen kun kan stemme for Evans-betnkningen , hvis der under afstemningen i salen bliver vedtaget vidtgende ndringer , som vi - PPE-DE-Gruppen - har stillet forslag om i form af ndringsforslag .
Men under alle omstndigheder skal Parlamentet sige klart nej til den bne koordinationsmetode .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , fru Klamt , mine damer og herrer , det , der bekymrer vores gruppe mest , er medlemsstaternes og Rdets manglende fremskridt , hvad angr asyl- og indvandringspolitikken .
<P>
Mens vi her diskuterer , om vi nsker en ben koordinationsmetode eller ej , drejer diskussionen p gaden sig om de mere end 15 dde ved de italienske kyster , om den endelse stime af mennesker , af lig , der skyller op p sydkysterne i mit land , om situationer som den i Sangatte , der virkelig oprrer den europiske offentlighed p to mder : for det frste fordi denne situation foruroliger os , og for det andet fordi der synes at vre en flelse af , at vi str over for et kaos , at vi befinder os i en ukontrollabel og usikker situation .
<P>
Vi nsker naturligvis fllesskabsprocedurer for asyl .
Vi mener ikke , at den nuvrende situation kan fortstte , og derfor er vi rede til at sttte Europa-Kommissionens forslag om den bne koordinationsmetode som et fremskridt i den flles politik .
Den bne koordinationsmetode kan selvflgelig ikke erstatte den ndvendige tilnrmelse og harmonisering af lovbestemmelser , men den kan bidrage til at skabe disse politikker , som krver , at Europa-Parlamentets rolle og samarbejdet med UNHCR og ngo ' erne reelt styrkes .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at det i disse tider er vrd at huske p , at asyl er en ret , som vores stater bevilger forfulgte personer - p grund af den betydning , som vores stater og deres borgere tillgger friheden .
Derfor burde de samfund , der tilbyder asyl , vre tilfredse og stolte .
<P>
Derfor gr vi ind for - og nu refererer jeg til anden del af betnkningen - at dette asylsystem fungerer godt .
Jeg mener , at det at drive sikkerheden til det yderste ogs indebrer at drive foranstaltningerne til beskyttelse af disse personer til det yderste .
Jeg mener , at anvendelse af Genve-konventionen og strst mulig forsigtighed med de metoder , vi har fastlagt , ikke hvad angr asyl , men hvad angr andre former for lovgivning , f.eks. den flles definition af terrorisme eller det fremskridt , som den europiske arrestordre er , er meget vigtige instrumenter , som , nr de anvendes effektivt , burde vre tilstrkkelige til at garantere sikkerheden uden at indskrnke asylretten .
<P>
Jeg vil ligeledes udtrykke vores bekymring over de lande , der anvender ddsstraf , og jeg vil sige , at vi er imod samarbejde med og naturligvis udvisning til de lande , ligesom vi er imod , at de sager behandles rutinemssigt og ikke individuelt .
<P>
Jeg beklager , hr. formand , at tiden er udlbet , for jeg ville gerne have svaret hr . Turco , men jeg tror ikke , at han har talt om denne betnkning , og jeg vil gre det med en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke hr . Evans for et fremragende arbejde .
Som liberal er det mig altid en fornjelse at arbejde sammen med hr . Evans .
<P>
Et af de mest afgrende sprgsml for Europa er , hvordan vi forvalter asyl- og indvandringspolitikken , hvordan vi integrerer dem , der allerede er i EU , og hvordan vi knytter asylpolitikken sammen med det gede behov for arbejdskraftindvandring .
Vores egen verdensdel har med en aldrende befolkning ogs brug for nye indvandrere .
Det handler givetvis ogs om vores indre sikkerhed .
Terrorismen m ikke f frit spillerum i EU , og i den forbindelse har vi naturligvis alle et ansvar .
<P>
Det burde vre en selvflge , at vi har brug for en flles holdning i EU p disse politiske omrder .
Hvordan er det s i virkeligheden ?
Jeg ved , hvad der siges i de hjtidelige erklringer , men jeg synes , at virkeligheden taler et andet sprog .
I flere af EU ' s medlemslande har man f.eks. vedtaget nationale foranstaltninger i stedet for flles foranstaltninger .
Vi kender debatten i Danmark , og vi har hrt , hvordan det lyder i Tyskland .
Det har for det meste handlet om at holde vk , lukke ud , fre ud , tage hrdere fat - det uindtagelige Europa .
<P>
Hr. formand , der er p denne baggrund , at hr . Evans ' betnkning er s vigtig .
Der skal findes en balance mellem sikkerhed og internationale forpligtelser til at yde beskyttelse .
Budskabet er tydeligt .
Der skal vre et uindskrnket og retssikkert asylsystem i hele EU , hvor der ikke vrnes om indre sikkerhed p bekostning af borgernes rettigheder .
Det er ndvendigt med en flles indvandringspolitik i EU , s presset p asylsystemet kan lettes .
P dette omrde kan EU faktisk lre af USA , p trods af at USA s ofte er blevet kritiseret i Europa-Parlamentet .
En stor del af den gede vkst og den konomiske udvikling i USA i lbet af de seneste r skyldes en fremsynet integrationspolitik .
Der var en , der sagde : " Hellere udlnding i USA end i Europa " .
<P>
Den bne koordinationsmetode i asylpolitikken skal sigte mod , at alle lande skal opfylde deres forpligtelser og strbe efter forbedrede standarder og sikkerhed , og det er godt .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at ordfreren og udvalget har skrpet kravet om retssikkerhed yderligere , og at ansgerlandene er med i samarbejdet .
Dette er en forslag fra os liberale .
Jeg mener , at det er uhyre vigtigt , at vi slr fast , at ingen skal kunne udvises , hvis de risikerer ddsstraf .
<P>
Til fru Klamt vil jeg sige , at samarbejde og samordning inden for asylomrdet ogs er godt , men at mlet skal vre en flles lovgivning .
Det holder jeg fast ved .
I dag drives mennesker rundt i Europa som kreaturer .
Hr. formand , det er uvrdigt i en union , som bygger p humanisme , tolerance og retssikkerhed .
Jeg giver derfor min helhjertede sttte til hr .
Evans ' betnkning . Vi m dog aldrig glemme , at retssikkerheden ikke m ofres i kampen mod terrorisme .
Terrorismen vil sejre , hvis vi ofrer retssikkerheden , den personlige integritet og beskyttelsen af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi lyknsker ordfreren med sammenfringen af to flsomme sprgsml , som mange af os helst s hver for sig , da sprgsmlet om sikkerhed ofte giver et tvivlsomt alibi , der giver nring til fordommene hos dem , som foretrkker at begrnse asyl og udvikle en afskrkkelsespolitik over for dem , der har brug for at udve deres individuelle og grundlggende rettigheder .
Det glder os , at vi er enige med ordfreren om hans udtalelser om behovet for at fastholde menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder .
<P>
Vi mener ikke , at borgerlige rettigheder er sekundre i forhold til sikkerhed . Vi fr at vide , at en af nglevrdierne i EU er beskyttelsen af frihed , retfrdighed og borgerlige rettigheder , og vi er enige med den foregende taler om , at vi skal udvise rvgenhed i denne henseende .
Vi sttter ogs fuldt ud det synspunkt , at det ledende princip skal vre internationale forpligtelser , der anvendes p en retfrdig menneskelig mde .
<P>
Vi kan derfor f.eks. acceptere punkt 12 om , at jeblikkelig og generel tilbageholdelse br undgs .
Vi sttter ogs fuldt ud konklusionen i punkt 5 , som understreger behovet for en holistisk indfaldsvinkel til asyl- og indvandringssprgsml ved at integrere dem som horisontale politiske mlstninger i alle politikomrder , navnlig politikomrder med en ekstern dimension som f.eks. handel , udvikling , milj og landbrug .
<P>
Vi har i lang tid argumenteret for behovet for at se p effekten af EU ' s politikker som ivrksttende faktor , og efter Johannesburg skal vi vre endnu mere bevidste om , at vi tilstrber bredygtig udvikling , hvilket reducerer rsagerne til at sge asyl .
Vi er sikre p , at det udgr en del af den bne koordinationsmetode .
Vi tilslutter os den bekymring , der er givet udtryk for angende ben koordination . P flere politikomrder er der nsten handlet hen over hovedet p Europa-Parlamentet og ofte ogs de nationale parlamenter .
Men vi hber , at der gennem den bne koordinationsmetode kan findes lsninger p vanskelige sprgsml , f.eks. bedste praksis for lovlig indrejse for asylansgere og andre indvandrere .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , for at lette presset p asylsystemet br vi prioritere en flles indvandringspolitik hjt . Hr .
Evans ' betnkning tager fat p sagens kerne allerede under punkt 1 .
<P>
Presset p asylsystemet er ganske rigtigt betydeligt .
Mange asylansgere banker p EU ' s porte .
Erfaringen viser , at flertallet af ansgerne ikke er omfattet af flygtningebegrebet , som det defineres i Genve-konventionen .
Der er efterhnden mange opfattelser af begrebet " flygtning " , og medlemsstaterne har udviklet sekundre former for beskyttelse .
Forhandlingerne i Rdet om flygtningebegrebet viser i sig selv , hvor vanskeligt det er at komme hinanden nrmere p dette felt .
Det er derfor ogs nyttigt p grundlag af de retningslinjer , der foresls af Europa-Kommissionen , at sammenholde medlemsstaternes lovgivning og politik p asylomrdet for at komme videre i indbyrdes samarbejde .
<P>
Den lsning , der foresls under punkt 1 i Evans-betnkningen forekommer mig imidlertid uhensigtsmssig af flere rsager .
<P>
Selve argumentationen er pudsig og i virkeligheden en cirkelslutning .
EU ' s medlemsstater har af nationale rsager ikke nogen aktiv indvandringspolitik .
Asylsystemet overbelastes , fordi mange , som reelt henhrer under kategorien indvandrere , sger at skaffe sig adgang til Unionen via asylsystemet .
De fr det vildledende prdikat " konomiske flygtninge " .
Skulle vi lse det problem ved at fre en aktiv indvandringspolitik ?
Det vil efter min opfattelse blot vre et slag i luften .
Frst og fremmest m vi fastsl , at disse mennesker ikke har ret til asyl .
<P>
Derp kan vi tage fat p det indholdsmssige i tanken om en indvandringspolitik .
nsker vi en sdan for EU ?
Jeg tror , medlemsstaterne har meget forskellige holdninger til dette sprgsml .
Det fremgr ogs af reaktionerne p Kommissionens meddelelse om indfrelse af en ben koordinationsmetode i forbindelsse med den flles indvandringspolitik .
Eksempelvis ser den nederlandske regering afgjort ikke indvandring af arbejdstagere som et ml i sig selv .
Undersgelser , som er foretaget p den nederlandske regerings foranledning , viser , at denne form for indvandring ikke lser aldringsproblemet og problemerne med flaskehalse p arbejdsmarkedet .
Jeg kan forestille mig , at andre dele af Unionen mske ser anderledes p dette sprgsml , men det vil ikke vre muligt at etablere en enkel og alment gldende politik p dette felt , s meget er sikkert .
<P>
I vrigt lser det heller ikke problemerne .
I virkeligheden bliver det dermed ikke asylsystemet , men indvandringssystemet , der bliver vejen ind i EU .
Skulle presset p asylsystemet blive reduceret , vil det i samme takt flytte over p indvandringssystemet og give anledning til det samme misbrug .
<P>
Der findes ingen nemme lsninger p problemet .
Det bedste afsnit i betnkningen , er det afsnit , hvori Kommissionen opfordres til at se asyl- og migrationssprgsml , handel , udvikling , milj og landbrug i et holistisk perspektiv . S lnge klften mellem rig og fattig er s stor , som tilfldet er , vil der vre mennesker , som forsger at skabe en bedre fremtid for sig selv og for deres brn .
Det er en lsning , som kun vil bre frugt p meget lang sigt , men der findes ingen bedre .
<P>
I mellemtiden m vi i EU overveje , hvorledes vores asyl- og indvandringspolitik skal gennemfres i praksis . Begreberne barmhjertighed og retfrdighed kunne vre ledetrden .
Barmhjertighed , nr det glder modtagelse af flygtninge , som er fordrevet fra deres hjemlande .
Det vil sige menneskevrdige modtagelsesforhold , sdan som det understreges i betnkningen .
<P>
Samtidig m der herske retfrdighed .
Det er ikke altid nemt at sikre . Det betyder nemlig retfrdighed , nr det glder adgang til retssystemet , men ogs nr det glder af- og udvisning .
<P>
Ogs udelukkelsesbestemmelserne , som set i lyset af begivenhederne den 11. september 2001 er srdeles aktuelle , er omfattet af begrebet retfrdighed .
Bestemmelserne skal afgjort anvendes restriktivt og forsigtigt . Men det er i virkeligheden farligt og naivt at give adgang for personer , som ikke kan f adgang andre steder .
Vil vi varetage hensynet til borgernes sikkerhed , m vi anvende disse bestemmelser . Det er ikke sket i tilstrkkelig grad i de forlbne r .
Nederlandene syntes nrmest at se det som en sport at tage imod mennesker , som andre lande ikke havde taget imod . Nu indser man , hvad man har hentet til landet .
Jeg kan sledes tilslutte mig opfordringen til restriktiv og forsigtig anvendelse , men jeg m bede om , at det sker med den forndne realitetssans .
Verden er beklageligvis ikke noget paradis , befolket med venligtsindede mennesker .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg har indtrykket af , at man i denne betnkning - og det er hele teksten i punkt 1 , som giver mig dette indtryk - begr den alvorlige fejl at forveksle det ukrnkelige princip om asylret , som man har pberbt sig gentagne gange , og som er medtaget som en af EU ' s grundlggende rettigheder , med det komplekse indvandringssprgsml , der under alle omstndigheder er noget helt andet . Disse to ting br holdes adskilt .
<P>
Den betnkning , vi sidder med , drejer sig om ndvendigheden af at give asylretten juridisk karakter . I samme betnkning kommer man i punkt 1 med en indrmmelse , som er meget bekymrende , eller som i det mindste burde vre det , frst og fremmest for den , der har udarbejdet betnkningen .
Der str nemlig , at asylproceduren ofte er den eneste mde at skaffe sig adgang til EU ' s omrde p .
<P>
Hvis det forholder sig sdan , m det vre Europa-Parlamentets frste opgave at udstikke nogle retningslinjer , s dette ikke sker , og s et vigtigt og grundlggende princip i vores retskultur ikke bliver fordrejet af dem , der har interesse i at manipulere den illegale indvandring til ulovlige forml - f.eks. organiseret kriminalitet - og som derfor vil benytte dette princip til at give nogle mennesker adgang til EU , som ikke alene ikke har ret til dette , men hvis indrejse kategorisk burde forhindres , eller - vrre endnu - af dem , der nsker at rejse ind i EU for at udfre terrorhandlinger .
<P>
Ordfreren fortalte os i et tonefald , der - og det siger jeg med den strste respekt - kunne tilhre forfatteren til Alice i Eventyrland , at der ikke noget bevis for , at asylretten er blevet brugt med det forml at f terrorister til EU .
Jeg vil dog gerne have lov til at stille flgende sprgsml : Eftersom man ved , at tusindvis af potentielle terrorister og fundamentalister er trngt ind p EU ' s omrde - vi ved ikke , hvordan de er kommet ind , hvem de er , eller hvilken nationalitet de tilhrer - hvordan kan man s udelukke noget , som man rent faktisk godt kan forestille sig , nemlig at mange af dem netop er kommet ind takket vre asylretten ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , asylpolitikken er et af de varmeste og mest flsomme emner , som EU har p sin dagsorden .
De seneste valg har vist mange nedslende eksempler p , hvordan forhold omkring asyl- og indvandringspolitikken kan udnyttes politisk .
En forkert asyl- og indvandringspolitik har bidraget til den frygtelige stigning i udtryk for fremmedhad og racisme , som vi kun kan tage afstand fra .
Der er derfor mere end nogensinde behov for flles befjelser med hensyn til indvandring og asyl , hvilket endnu en gang blev bekrftet p topmdet i Laeken , der gentog nsket om at f vedtaget en flles asyl- og indvandringspolitik senest i 2004 .
Det er ikke mindst EU ' s borgere , der forventer og forlanger , at vi fjer en europisk dimension til medlemsstaternes egen foranstaltninger , hvis begrnsninger bliver stadig tydeligere , hvad angr bde sikkerhed og beskyttelse af de grundlggende rettigheder og friheder .
<P>
Det forslag , som vi i dag har til debat , sttter indfrelse af en ben koordinationsmekanisme , hvor koordinationspolitikken skal virke til fordel for strre tilnrmelse mellem medlemsstaternes lovgivning og forvaltningspraksis .
Vi er enige i de bemrkninger , som kommissr Antnio Vitorino netop har fremsat over for Parlamentet , hvor han fremhvede behovet for lovgivningsmssige foranstaltninger p fllesskabsniveau .
Vi er ikke kun enige med ham , nr han nvner dette behov for lovgivning , og nr han giver udtryk for , at der i hjere grad br blive tale om et fllesskabsanliggende , men ogs fordi denne mekanisme , til forskel fra et fllesskabsanliggende , er en procedure , der ikke tilkender Europa-Parlamentet en aktiv rolle i denne proces .
<P>
Det er afgrende , at der skabes en retfrdig og effektiv asylprocedure , ogs fordi denne asylprocedure ofte har vret den letteste adgangsvej til Unionens territorium .
Selv om vi er i stand til adskille det , der br adskilles , det vil sige sondre mellem det , der er asyl , og det , der er indvandring , m det imidlertid fremhves , at det ogs er meget vigtigt at f skabt en flles indvandringspolitik , der er fornuftig og trovrdig , og som ndvendigvis ogs m omfatte en integrationspolitik for disse indvandrere samt en effektiv bekmpelse af ulovlig indvandring og handel med mennesker .
Ikke kun af menneskelige rsager , men fordi vi hele tiden er klar over , at en mindskelse af det pres , der har vret p asylsystemet , ogs har med det at gre .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil for det frste protestere mod udvisningen af politiske flygtninge uden hensyntagen til de mest grundlggende asylrettigheder , som udvisningen af den italienske flygtning Paolo Persichetti , der blev trumfet igennem af den franske regering , er et eksempel p . Og dette s meget desto mere , eftersom de franske regeringer kontinuerligt har forstet at sikre et gyldent eksil for faldne diktatorer og beskytte dem mod deres eget folk .
<P>
I modstning til hr . Evans ' betnkning , som p trods af visse positive aspekter er alt for bange for at berre emnet , mener jeg , at retten til asyl br vre en ubetinget ret , som ikke kan drages i tvivl .
Men mere generelt skal alle EU-landene lse situationen for titusinder af personer , som befinder sig i landene efter at have flygtet enten fra diktatoriske regimer eller fra forskellige former for undertrykkelse , som f.eks. udves i nogle lande over for kvinder , eller som ganske enkelt er flygtet fra elendighed .
Alle nationale regeringer frer en umenneskelig og bagstrberisk politik p dette omrde ved i stor udstrkning at ngte disse indvandrere de papirer , som giver dem mulighed for at opholde sig legalt i landet og arbejde .
Det er uacceptabelt , at en kategori af kvinder og mnd er frataget alle rettigheder og dermed er jaget vildt for userise bolighajer og arbejdsgivere , der nsker at f udfrt drlig betalt sort arbejde .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet i det mindste p dette punkt ville vise , at det str for fremgang , br det helt klart tage stilling .
Det br udve pres p de nationale politikker , s de illegale arbejdere ikke blot fr bragt orden i deres papirer , s de kan leve et anstndigt liv i frihed , men ogs fr mulighed for at drage nytte af de samme politiske rettigheder , foreningsfriheden og af retten til at organisere sig , som alle borgere i EU har ret til .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , endnu en gang drfter vi EU ' s asylpolitik , desvrre ud fra et aspekt om " fuld sikkerhed " .
Faktisk skal vi i dag behandle to dokumenter fra Kommissionen , som p grund af deres natur , anvendelsesomrde og mlstninger ikke br behandles samtidig , medmindre vi nsker at skabe forvirring .
<P>
Den flles behandling af disse to sager , som begge to er meget vigtige , giver indtryk af , at asylansgerne er potentielle terrorister .
Kommissionen nvner dog i betnkningen , at det forekommer usandsynligt , at terrorister ville ansge om asyl .
Jamen , hvilket paradoks .
Forsger medlemsstaterne ikke i stedet at undslippe sig deres internationale forpligtelser ved at benytte udelukkelsesbestemmelserne , som ved en bred fortolkning kan gre , at de slipper for disse forpligtelser , som dog er grundlggende i forbindelse med menneskerettighederne ?
<P>
P grund af alle de vanskeligheder , som asylsprgsmlet medfrer , og p trods af alle vores forskelligheder , m vi ikke glemme , at det drejer sig om ofre , ikke om kriminelle .
Udelukkende en integreret tilgang og en restriktiv anvendelse af udelukkelsesbestemmelserne kan sikre , at de europiske landes internationale forpligtelser vedrrende asyl overholdes .
Hjemsendelses- , udvisnings- eller udleveringspolitikken br indeholde alle garantier vedrrende menneskerettighederne , srligt vedrrende ddsstraf , som nogle personer risikerer i deres hjemland . Dertil kommer den sociale og indenrigspolitiske situation i hvert enkelt land .
Kan man udvise personer til lande , hvor der er borgerkrig , eller hvor den evige trussel om at blive slet ihjel kan lgges til den konomiske og sociale elendighed , som det f.eks. er tilfldet i Algeriet eller andre steder ?
Ikke-udvisning er derfor et krav fra EU i vores associeringsaftaler .
Udlevering drager underforstet tvivl om den enkeltes ret til at sge asyl , nr vedkommendes liv er truet .
<P>
Derudover br der findes en europisk lsning vedrrende de asylansgere , der ikke har opnet asyl , og som ikke har nogen rettigheder og forger antallet af illegale indvandrere , som udnyttes af skruppellse arbejdsgivere for deres egen vindings skyld , mens disse personer lever under umenneskelige vilkr i vores europiske demokratier .
Disse mnd og kvinder har ventet alt for lnge p svar fra myndighederne ! Ofte opstr der et tt forhold til modtagelseslandet , brn bliver fdt , og forbindelserne til oprindelseslandet , som ikke bliver vedligeholdt , forsvinder .
Ved at udvise dem rykkes de endnu en gang op med rode .
Den eneste lsning i dag ville vre at bringe deres situation i orden .
<P>
Jeg nsker blot at minde om disse f aspekter med henblik p at sikre den overordnede overholdelse af de grundlggende rettigheder , men jeg sttter ordfreren .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr Vitorino , det vkker naturligvis en vis undren , at en institution som Kommissionen gr ind for den bne koordinationsmetode .
Det er jo til en vis grad Metternich-metoden i stedet for Monnet-metoden , og netop Kommissionen signalerer dermed , at dens egne asylpolitiske ider er mislykkedes . Men at hr .
Evans som britisk ordfrer gr ind for en ben koordination , vkker ikke nr s stor undren . Men nr De s som positivt anvendelseseksempel for denne metode nvner beskftigelsespolitikken i EU , s er det dog noget besynderligt , for det er benbart lnge siden , De har fulgt med i den aktuelle beskftigelsessituation og arbejdsmarkedssituation i EU , for ellers ville De vide , at den bne koordination p dette omrde er mislykkedes .
<P>
Lad mig komme med et par bemrkninger til nogle enkelte punkter .
I betnkningen siger man , at man ikke vil anvende asylansgeres biometriske data til strafferetlig forflgelse , fr der findes en srlig europisk lovgivning om databeskyttelse p dette omrde .
Hvis man gr ind for det , m man ogs finde sig i at blive spurgt om , hvorfor det generelle databeskyttelsesniveau i EU og i medlemsstaterne ikke skulle vre nok til at beskytte asylansgere tilstrkkeligt mod misbrug af deres data .
Nr det glder databeskyttelse , har vi i Europa verdens hjeste niveau .
Det er fortsat en gde , hvorfor De vil forhindre en effektiv anvendelse af Eurodac og dermed beskyttelse af vores borgere mod strafbare handlinger med et s fjollet krav .
<P>
Det er ogs smukt , at det i denne betnkning krves , at procedurerne for at opn flygtningestatus bliver fremskyndet .
I princippet drejer det sig jo kun om at behandle en ansgning . Det er ogs et gammelt krav fra PPE-DE-Gruppen .
Det var da Deres gruppe , hr . Evans , som i forskellige betnkninger gik ind for den ene nye klageinstans efter den anden , for stadig mere omfangsrige og bureaukratiske appelgarantier , for stadig frre bevisrettigheder for staten og dermed naturligvis ogs for lngere procedurer .
Det ville alts vre dejligt , hvis De ville lade ordene i denne betnkning flge af gerninger i andre betnkninger .
<P>
For det tredje , og det er det centrale problem , siger De i denne betnkning ikke et ord om de virkelige problemer i vores samfund .
De siger ikke et ord om , hvordan man skal behandle folk , som sttter terrorhandlinger .
Hvad gr vi , hvis nogen for at provokere vores befolkning vil kalde sit barn for Osama bin Laden ?
Hvad gr vi med mennesker , som offentligt jubler over billederne af 11. september ?
Hvad gr vi med islamiske prdikanter , som prdiker had og vold ?
Hvordan skal vi reagere p mennesker , som verbalt sparker til vores frie demokratiske system ?
<P>
Skal vi vente , til disse mennesker begr en terrorhandling , fr vi m udvise dem , eller fr gstfriheden slipper op ?
Det er det aktuelle sprgsml , som hele tiden stilles i vores samfund i jeblikket , set i lyset af den situation , vi befinder os i .
Det er ogs de sprgsml , som vi skal besvare .
Det str der virkelig slet intet om i Deres betnkning . Men disse sprgsml kommer vi til at afklare i mange debatter endnu .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , begivenhederne den 11. september og krigen mod terrorisme er tydeligvis blevet brugt som alibi i mange EU-lande til at blokere for fremskridt med hensyn til en flles europisk asylpolitik .
Antallet af asylansgere i EU er faldet til nsten en tredjedel i de frste fire mneder af 2002 i forhold til samme periode sidste r , mens det er nsten fordoblet i lbet af det sidste rti .
I Grkenland , hvor man generelt respekterer retten til asyl , er der i de frste syv mneder af 2002 ikke givet asyl til mere end 59 af i alt 2810 ansgere .
Det er en voldsom nedgang i forhold til 2002 , hvor andelen af ansgere , der fik asyl , var nsten 10 gange s stor .
<P>
Samtidig viser tallene fra FN ' s Flygtningehjkommissariat , at det er nabolandene - som ogs er fattige lande - der tager imod den strste del af flygtningestrmmen , hvorimod det kun er f flygtninge , der sger tilflugt i Vesten , hvis de overhovedet nr s langt .
F.eks. var der sidste r kun 38.600 af 4 millioner afghanske flygtninge , som sgte asyl i EU , hvilket vil sige , at kun n ud af 1.000 afghanere sgte beskyttelse i EU , og flertallet flygtede til nabostaterne .
Disse tal i sig selv viser , hvor lidt der er i pstandene om flygtningestrmme , som truer med at oversvmme Europa , hvorfor vi er ndt til at gre Europa til en fstning .
<P>
Samtidig vokser fjendtligheden over for de fremmede i EU , og debatten fjerner sig mere og mere fra de rsager , som tvinger disse mennesker langt vk fra deres hjem og de krnkelser af menneskerettighederne , der foregr i deres hjemland .
Ikke alene forhindrer de hrde kontrolforanstaltninger ikke asylansgerne i at komme ind i EU , de betyder ogs , at mange rejser illegalt hertil , hvorved de uundgeligt sttter menneskesmuglernetvrk .
Resultatet er , at vi samler lig op ved de europiske grnser og kyster og m se nye former for slaveri og udnyttelse opst .
Vi gr ind for den bne koordinationsmetode , hr. kommissr , men det er ikke en helhedslsning p problemet . Vi hber p en integreret politik ved udgangen af 2003 .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig Frihedsudvalgets mindretalsholdning til Kommissionens rapport . Rapporten er helt gennemsyret af iderne om Europa som en lukket fstning , som skal holde de hundredtusinde ofre for den imperialistiske politik ude .
Den er helt i overensstemmelse med den fremmedfjendske og racistiske nd , der hersker i EU , isr efter den 11. september , som det ogs kom klart til udtryk p topmdet i Sevilla .
Desvrre er det den samme nd , der med nogle f undtagelser ogs prger Evans-betnkningen .
<P>
Kommissionens meddelelse fremmer anvendelsen af den skaldte bne koordinationsmetode som et forelbigt stadium p vejen mod fuld konvergens af medlemsstaternes politikker p asylomrdet og tager herved i virkeligheden afstand fra den humanistiske nd , som br prge asylbestemmelserne .
Den opstiller nye repressive foranstaltninger ssom forebyggende sikkerhedskontrol , oprettelse af en biometrisk database , f.eks. Eurodac-systemet med fingeraftryk , indsamling af DNA-data osv . , alt imens andelen af asylansgninger , som godkendes i EU ' s medlemslande , i forvejen er srgeligt lille .
Som eksempel kan vi nvne Grkenland , hvor Flygtningehjkommissariatets tal viser , at kun 25 ud af 2.838 asylansgninger , det vil sige 0,8 % , blev godkendt i det frste halvr af 2002 , og kun 34 flygtninge fik midlertidigt asyl af humanitre rsager .
<P>
Det er skamlse tal , hvis man tnker p , at det overvldende flertal af de mennesker , der sger asyl i vores lande , kommer fra lande som Afghanistan , Irak , Tyrkiet , Iran og andre lande med meget alvorlige problemer .
Og desvrre er det ikke s f , som sendes tilbage til deres eget land i stedet for at f asyl , selv om der er fare for deres liv .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , betnkningen er en del af de betnkninger , der drejer sig om asyl , indvandring , flygtninge og sikkerhed .
Man kan for vrigt mske undre sig over det sidste punkt .
Hvorom alting er , fremstiller denne betnkning opgaven som et hele , og jeg hber , at den gr det muligt at bevare kontinuiteten og sammenhngen i vores foranstaltninger og direktiver og dermed at stte en stopper for det fuldstndig disharmoniske billede af et Europa uden rygrad p dette omrde .
<P>
De mange typer lovgivning medfrer , at vi har et samlet billedet , og jeg mener , at den foreslede koordinationsmetode mellem medlemsstaterne vil medvirke til udarbejdelsen af hjere standarder p omrdet , hvilket fremmer gennemsigtigheden , synligheden og i sidste ende evalueringen .
<P>
Siden topmdet i Tampere har vores foranstaltninger sigtet mod at skabe et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Disse tre ord br glde for t enkelt omrde , hvor frihed br have samme betydning som sikkerhed og retfrdighed , hvorfor det er ndvendigt med en flles fortolkning af lovgivning og et langsigtet perspektiv for den flles politik .
<P>
Det europiske omrde br ogs skabes med de aktrer , der findes p omrdet .
Det br fungere som en beskyttelse for alle de europiske borgere og ikke et skjul , nr det drejer sig om frygten efter den 11. september , som er en irrationel frygt , der skaber en frygtsom tilbageholdenhed , som gr , at nogle personer kan opretholde en fremmedfjendsk og racistisk holdning takket vre den skaldte pragmatik .
Jeg minder om , at der bag alle disse ord gemmer sig mnd , kvinder og brn .
Vores opgave er derfor at srge for , at deres rettigheder overholdes ved at give srlig opmrksomhed til kvinder , brn og ofre for vold .
<P>
Bekrftelsen af et Europa med menneskerettigheder er ogs vores mde at vise , at vi i Europa over for racisme , fremmedfjendtlighed , fanatisme og ddsstraf nsker at skabe et sikkert Europa med friheder og ikke et Europa med racisme og fremmedfjendtlighed .
<SPEAKER ID=72 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg har to korte bemrkninger til denne meget interessante og ansporende forhandling .
For det frste vil jeg gerne som svar til fru Boumediene-Thiery henlede hendes opmrksomhed p , at disse to sprgsml ikke blev sammenfrt af Kommissionen .
Vi behandlede dem i separate dokumenter .
Vi drfter dem begge i dag som flge af Parlamentets organisatoriske ordninger .
De kan for en gangs skyld ikke bebrejde Kommissionen .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer som svar til fru Klamt og hr. von Boetticher den bne koordinationsmetode .
Det har siden Amsterdam stet ret klart , at udarbejdelsen af en europisk asylpolitik sker i to faser ( " generationer " ) .
Den frste generation tager form af flles minimumsregler om en rkke emner inden for asylpolitik . Den anden baseres senere p et flles ( mske endda " enkelt " ) europisk asylsystem .
<P>
I begge generationer str det utvivlsomt klart , at lovgivningen spiller en vigtig rolle .
De er ndt til at indse , at selv om vi til tider ikke er enige om lsningerne , s har Kommissionen stillet alle forslag til frste lovgivningsfase kun et r efter Tampere .
Jeg erkender blankt over for Parlamentet , hvilket jeg altid har gjort , at Rdet har haft vanskeligt ved at finde frem til ens vilkr i forbindelse med denne lovgivning , og endda flles minimumsregler .
Rdet vedtager snart en meget bermt regel baseret p n regel med 15 undtagelser .
Hvis det blev opnet inden for kemi , ville det sandsynligvis resultere i en Nobelpris : En regel med 15 undtagelser , en for hver medlemsstat .
Vi er ndt til indse , at disse flles minimumsregler ikke er tilstrkkelige .
Jeg forsgte derfor at fremlgge iden med en flles asylpolitik ved hjlp af den bne koordinationsmetode .
Den bne koordinationsmetode strider ikke imod lovgivningen .
Mlet med den er imidlertid at supplere det utilstrkkelige resultat , som jeg erkender sandsynligvis bliver det konkrete resultat af denne frstegenerationslovgivning .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at den bne koordinationsmetode indfrer benhed i systemet .
Det er den bedste mde at respektere subsidiaritetsprincippet p .
Der kan ikke vre et centralt administreret asylsystem i Europa .
Det ville stride imod subsidiaritetsprincippet .
Hver medlemsstat har ret til at trffe beslutning og overveje krav om asyl og til at trffe beslutning om , i hvilke sager de nsker at give asyl p baggrund af flles minimumsregler p europisk plan .
<P>
Kommissionen mener , at vi er ndt til at udveksle bedste praksis og information .
Det sker ikke p nuvrende tidspunkt , hvilket betyder , at den bne koordinationsmetode har en mervrdi , idet den indfrer benhed i medlemsstaternes hndtering af systemet .
Parlamentet deltager i henhold til vores forslag i den velse .
<P>
Jeg vil gerne gre det helt klart , at jeg ikke nsker at vre imod nogen form for skabelse af et egentligt flles marked .
Jeg forsger derimod at sikre , at vi tager de ndvendige og konsoliderede skridt til at n mlstningen i traktaten .
Jeg mener ikke , at den bne koordinationsmetode er en falliterklring .
P Lissabon-dagsordenen ser De en krystalklar henvisning til den bne koordinationsmetode .
Hvis De ser de forslag , som Kommissionen har stillet om konomisk styring , ser De , at vi foreslr at bruge den bne koordinationsmetode til bestemmelse af juridisk bindende ml , hvilket effektiviserer den bne koordinationsmetode og derfor giver mere konkrete resultater .
Jeg respekterer , at De er uenig , men jeg tror ikke , at jeg tager fejl .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0309 / 2002 af Angelilli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens grnbog om erstatning til ofre for forbrydelser ( KOM ( 2001 ) 536 - C5-0016 / 2002 - 2002 / 2022 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0312 / 2002 af Santini for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om forbedret adgang til domstolsprvelse i forbindelse med grnseoverskridende sager gennem faststtelse af flles minimumsregler for retshjlp og andre finansielle aspekter i civile retssager ( 10856 / 2002 - C5-0423 / 2002 - 2002 / 0020 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=76 NAME="Angelilli (UEN)">
Hr. formand , den betnkning , som jeg gerne kort vil prsentere , drejer sig om Kommissionens grnbog om erstatning til ofre for forbrydelser .
Der er ingen tvivl om , at der set ud fra et juridisk synspunkt er tale om en meget kompleks problematik , som dog heldigvis er ved at blive genstand for en omfattende debat , hvor det frst og fremmest glder om at finde ud af , hvilke lovgivningsinstrumenter der er hensigtsmssige , og hvilke finansielle midler der skal til for at sikre det , som burde vre en grundlggende rettighed for ofre for forbrydelser , nemlig at de fr en rimelig erstatning for den smerte og de skader , de har lidt . Dette er navnlig tilfldet , nr der ikke er nogen gerningsmand , fordi det ikke er muligt at finde vedkommende , eller fordi gerningsmanden ikke er i stand til at udbetale en erstatning til offeret .
<P>
I vrigt forholder det sig som bekendt sdan , at der er ved at ske en drastisk stigning i antallet af ofre for forbrydelser i grnseoverskridende sager . Det skyldes frst og fremmest , at borgerne rejser mere rundt p EU ' s omrde , men det skyldes desvrre ogs en stigning i kriminaliteten i almindelighed og navnlig af den strre og meget alvorlige kriminalitet som terrorisme , pdofili og menneskehandel .
Det skal desuden understreges , at ofrene tit bliver ofre to gange , nemlig frste gang , nr de bliver ofre for en forbrydelse , og anden gang , nr de bliver ofre for et alt for bureaukratisk system . Det er ndvendigt med en strre forenkling af dette system , s vi undgr en utilstrkkelig eller i vrste fald ineksisterende beskyttelse .
<P>
Af alle disse grunde angav man allerede udtrykkeligt i Tampere , dengang man fastlagde de vigtigste retningslinjer for indfrelsen af et gte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , at det er ndvendigt at opstille nogle minimumsbestemmelser for beskyttelsen af kriminalitetsofre , navnlig nr det glder deres mulighed for at g rettens vej og deres ret til en erstatning .
Det var i 1999 , men dette strke politiske nske har desvrre endnu ikke givet sig udslag i nogen EU-lovgivning i den forbindelse .
Derfor er det vores hovedmlstning , at der p den kortest mulige tid bliver fastlagt nogle flles minimumsbestemmelser for at gre erstatningsretten gldende p hele EU ' s omrde , bde for EU-borgerne og for dem , som opholder sig lovligt i Europa .
<P>
Disse bestemmelser skal indeholde en klar og prcis definition , som er flles for alle medlemsstaterne , af de typer forbrydelser og skader , der udlser en erstatning .
Det er desuden lige s ndvendigt , at man p samme klare mde opstiller flles regler for , hvilke personer der juridisk set har mulighed for at modtage erstatning , idet man bl.a. tager hjde for , at familierne og de personer , der forsrges af ofrene for forbrydelser , undertiden er indirekte ofre for forbrydelserne .
<P>
Fastlggelsen af disse minimumsbestemmelser er bestemt ikke noget let sprgsml , og det er der to grunde til .
For det frste opstr der nogle praktiske vanskeligheder i forbindelse med den juridiske kodificering , eftersom det er ndvendigt at ivrkstte en kompleks proces med en indbyrdes tilnrmelse af de nationale lovgivninger , som i jeblikket er meget forskellige .
Og for det andet er det absolut ndvendigt at skaffe tilstrkkelige midler .
Der er forskellige muligheder for at skaffe midler i den forbindelse .
Man kunne f.eks. sdan som Kommissionen foreslr - oprette en srlig europisk solidaritetsfond , og til denne fond kunne man desuden overfre indtgterne fra konfiskeringen og det efterflgende salg af ejendom , der tilhrer kriminelle netvrk .
<P>
Hovedmlstningen er dog stadig at fastlgge nogle regler og procedurer , der er s harmoniserede som muligt , for den mde , offeret behandles p .
Alt dette vil bidrage til at fjerne de undertiden abnorme forskelle , der er p de forskellige retssystemer i medlemsstaterne .
Som det er nu , er der nemlig nogle uacceptable forskelle - og sledes en uacceptabel forskelsbehandling - som gr ud over ofrene , og som vedrrer offerets bopl eller den stat , hvor forbrydelsen har fundet sted .
Der opstr nemlig en situation med en reel forskelsbehandling , som afhnger af , hvilket land forbrydelsen finder sted i , og dette er en klar overtrdelse af det grundlggende princip om ligebehandling .
<SPEAKER ID=77 NAME="Santini (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , dette forslag til direktiv , som jeg er ordfrer for , tager sigte p faststtelsen af flles minimumsregler for at sikre en egentlig konomisk sttte til de borgere , der ikke selv er i stand til at afholde udgifterne til den retssag , de er indblandet i .
Det er et initiativ , som passer perfekt ind i det projekt , der skal gre EU til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor alle borgere har sikkerhed for , at deres grundlggende rettigheder bliver respekteret uanset deres konomiske situation .
<P>
Det oprindelige retsgrundlag er artikel 61 i EU-traktatens afsnit IV , hvor der str , at Rdet skal vedtage foranstaltninger vedrrende civilretligt samarbejde for gradvist at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det Europiske Rd i Tampere efterkom denne opfordring ved at fastlgge minimumsregler for retshjlp i grnseoverskridende retssager , hvilket jeg gerne vil understrege .
<P>
Kommissionen har taget et modigere skridt , eftersom den har foreslet , at sttten ogs skal glde for interne retssager .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har taget udfordringen op og overtaget Kommissionens indfaldsvinkel , nr det glder direktivets anvendelsesomrde , nemlig at direktivet ikke kun skal glde for grnseoverskridende sager , men ogs for andre interne sager .
<P>
Det er sledes ndvendigt at udvide retsgrundlaget , som ikke lngere kun skal findes i artikel 61 , men ligeledes i traktatens artikel 65 . Ogs chartret om grundlggende rettigheder kommer os til hjlp ved denne udvidelse af anvendelsesomrdet .
Det drejer sig om artikel 47 , stk . 3 , hvor der str , at der skal ydes retshjlp til dem , der ikke har tilstrkkelige midler , hvis en sdan hjlp er ndvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprvelse .
Det er frste gang , at vi beslutsomt giver os i kast med en sdan type sttte p fllesskabsplan .
Det er sledes ogs en god lejlighed til at rette en opfordring om harmonisering til de ikke s f medlemsstater , der allerede har planer om netop at yde retshjlp til deres borgere internt .
<P>
I betnkningen - som blev enstemmigt vedtaget af Parlamentets ansvarlige udvalg - gr man endnu lngere .
Det foresls nemlig i betnkningen , at sttten ikke blot kommer til at omfatte den egentlige retssag , men ogs den fase , der gr forud for retssagen , eftersom en effektiv mgling og et forsg p at f parterne til at indg et forlig ofte ligefrem kan forhindre en egentlig retssag og sledes begrnse eller afvrge alle de berrte borgeres problemer , men ogs og ikke mindst begrnse udgifterne .
<P>
Det er rigtigt , at denne dobbelte mulighed risikerer at gre medlemsstaternes omkostninger strre .
Et sdant direktivs politiske og sociale rkkevidde kunne dog vre - hvilket det faktisk ogs er - en berettigelse for Parlamentets opfordring til Rdet om at tage dette skridt .
Det er nemlig vores vigtigste opgave at opstille de politiske mlstninger , der virkelig kan bidrage til opbygningen af borgernes Europa og af et Europa , hvor alle er lige for loven .
<P>
Afslutningsvis vil jeg komme med en bemrkning til et uforudseeligt og endda lidt bekymrende initiativ i sidste jeblik fra Rdets side . Rdet har nemlig - selv om det er uformelt og kun til information - fremsendt en ny tekst med det klare forml at fremhve artikel 1 , som begrnser anvendelsesomrdet til grnseoverskridende sager .
Rdet forsger med andre ord at stte sprgsmlstegn ved det hele , starte forfra og tage hul p debatten igen .
Bortset fra denne hensigts indhold - som er i modstrid med den enstemmige vedtagelse i parlamentsudvalget - er der ogs tale om en alvorlig form- og procedurefejl .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder vedtog udtrykkeligt ved afstemning , at hele forlbet skulle afsluttes , fr den betnkning , der bygger p Kommissionens tekst , blev vedtaget eller under alle omstndigheder fremlagt i Parlamentet , hvilket er i overensstemmelse med hringsprocedurens mest elementre regler .
<P>
Hvis Parlamentet skulle acceptere Rdets afslutning af forlbet eller et eventuelt forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , ville det f meget store konsekvenser for de interinstitutionelle juridiske forbindelser , men ogs for hringsproceduren , og det ville vre en alvorlig overtrdelse af traktatens bestemmelser .
<P>
Europa-Parlamentets privilegier ville sledes blive undermineret , og det ville udgre et meget alvorligt fortilflde for fremtiden .
Derfor er det parlamentsudvalgets nske , at denne betnkning fortstter sit normale forlb indtil dets afslutning , det vil sige indtil Parlamentets afstemning om den .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sprge Kommissionen og kommissr Vitorino direkte om deres holdning til denne situation .
<SPEAKER ID=79 NAME="Vitorino">
Hr. formand , kre kolleger , som det er blevet understreget , er beskyttelse og sttte til ofre helt sikkert en af de centrale udfordringer i forbindelse med oprettelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Den frste del blev gennemfrt i marts 2001 , da Rdet vedtog en rammebeslutning om ofrenes retsstilling i forbindelse med straffesager .
Kort tid efter fremlagde Kommissionen sin grnbog om erstatning til ofre .
<P>
Mlet med denne grnbog var at indlede en omfattende hring hos medlemsstaterne og alle de interesserede parter om de mulige ml for Kommissionens initiativ p dette omrde .
Blandt de indkomne forslag lagde jeg srligt mrke til udarbejdelsen af minimumskriterier for erstatning til ofre inden for Unionen og brugen af disse kriterier ved grnseoverskridende tvister .
Jeg glder mig derfor over Europa-Parlamentets forberedelser til en beslutning om Kommissionens grnbog , og jeg vil srligt takke fru Angelilli for hendes fremragende og relevante betnkning .
Jeg er meget glad for at kunne finde sttte til vores ml i den samt en detaljeret og konstruktiv gennemgang af de forskellige aspekter i grnbogen .
Jeg vil ikke komme med detaljerede kommentarer til de forskellige punkter , der er blevet drftet , men jeg kan forsikre Dem om , at de vil hjlpe Kommissionen med at klarlgge de fremtidige foranstaltninger .
Som De sikkert har bemrket , er der i den sidste version af Kommissionens resultattavle for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed allerede afgivet et lfte om , at der vil ske en opflgning dette efterr i form af et forslag til direktiv om erstatning til ofre .
Forslaget , som De i dag vedtager om grnbogen , vil i den forbindelse vre til stor nytte i udarbejdelsen af vores forslag .
<P>
Vedrrende direktivforslaget om juridisk bistand frte den grnbog , som Kommissionen offentliggjorde i februar 2000 , til fremsttelsen i januar 2002 af et direktivforslag , som sigter mod at faststte minimumsbestemmelser for juridisk bistand .
Som De ved , medfrte dette forslag , og medfrer for resten fortsat , mange diskussioner i Rdets forskellige instanser .
Direktivets anvendelsesomrde var i srlig grad genstand for diskussionerne .
Kommissionen nsker , at direktiver skal glde for alle civile og kommercielle sager , men Rdet har besluttet , at anvendelsesomrdet kun skal vre begrnset til at glde for grnseoverskridende sager .
Som konsekvens er forslaget blevet ndret meget i det mindste p dette punkt .
Den nye tekst , som langtfra er endelig , er blevet videresendt til Europa-Parlamentet af Rdet til information .
Hr . Santini understregede for et jeblik siden situationen og den institutionelle udfordring , som dette udgr for Europa-Parlamentet , og derfor forstr jeg fuldt ud , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender nsker , at det er Kommissionens oprindelige forslag , der sttes under afstemning i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfrerne , hr . Santini og fru Wallis fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , for kvaliteten i deres arbejde .
For vrigt er flere ndringsforslag blevet indfrt i den tekst , der i jeblikket drftes i Rdet .
Jeg mener isr , at ndringsforslag 6 , som vedrrer forslagets artikel 1 , stk . 1 , er srlig klart p dette punkt , da det gr s langt som til at fjerne henvisningen til de grnseoverskridende sager .
<P>
Kommissionen har grundlggende den holdning , at direktivforslaget br glde for alle civile sgsml .
Denne lsning er helt i forlngelse af EU ' s charter om grundlggende rettigheder , hvor det i artikel 47 faststtes , at " der ydes retshjlp til dem , der ikke har tilstrkkelige midler , hvis en sdan hjlp er ndvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprvelse " .
Den er ligeledes en del af vores opgave , som er at fremme adgangen til retsvsenet for alle .
Desvrre m jeg sige , at der ikke er mange chancer for , at Rdet ndrer holdning p dette omrdet .
Derimod fortstter drftelsen om definitionen af grnseoverskridende sager , som kan fortolkes meget bredt eller meget snvert .
Kommissionen sttter en meget bred fortolkning for at sikre , at princippet om lovmssig gyldighed overholdes .
Dette punkt vil blive drftet p et mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) i oktober .
<SPEAKER ID=80 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE)">
Hr. formand , den rdgivende ordfrer er egentlig vores kollega , fru Wallis , som jeg meget ufuldkomment m erstatte , da hun ikke kan vre til stede i dag .
Det forhindrer Dem i at f en meget mere omfattende redegrelse , men jeg tillader mig alligevel p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked at takke fru Wallis for hendes glimrende arbejde og for hendes vilje til at overveje alle udvalgets forslag .
<P>
Det , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked isr skulle tage sig af , var naturligvis dette direktivs tekniske sider , og det har formet at indfre visse forbedringer : for det frste ved , modsat Rdets linje , at udvide dets anvendelsesomrde til at omfatte civile erstatningskrav i forbindelse med strafbare handlinger , for vi mente ikke , at der var nogen grund til at udelukke dem , for det andet ved at definere nrmere , hvad der skal forsts ved sagsomkostninger , hvilke begreber der skal inddrages , og ogs ved at give mulighed for at bevare retshjlp i tilflde af appel , ved at understrege , at det er ndvendigt at behandle ansgningerne i god tid , og at medlemsstaterne til det forml br udpege kompetente myndigheder og endelig ved at skabe mulighed for tilbagebetaling , hvis der er privatretlige ordninger om det .
<P>
De oplysninger , som kommissr Vitorino har givet os i dag - og som Kommissionen formidlede i god tid - er ikke ligefrem oplftende , men Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked skal minde om - og det understregede ordfreren , som jeg erstatter i dag - at hvis Rdet indfrer disse vsentlige ndringer , krves det i henhold til traktaterne , at Parlamentet hres igen , og Parlamentet er ikke rede til at give afkald p denne ret , men derimod til at forsvare den .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ghilardotti (PSE)">
. ( IT ) Hr. formand , i sin udtalelse om grnbogen om erstatning til ofre for forbrydelser glder Retsudvalget sig over den indfaldsvinkel , som Kommissionen har foreslet og vedtaget .
Retsudvalget er enigt i de tre hovedmlstninger , der er opstillet for en eventuel indsats p fllesskabsplan .
For det frste er det ndvendigt at sikre , at ofre for forbrydelser inden for EU har mulighed for at f en erstatning fra staten .
Man giver med andre ord alle , der har bopl i EU , et sikkerhedsnet .
For det andet er det ndvendigt at tage initiativer , der har til forml at begrnse forskelsbehandlingen som flge af den store forskel p erstatningsniveauet i de forskellige medlemsstater .
Denne forskelsbehandling afhnger i praksis af , hvilken medlemsstat offeret bor i , eller hvilken medlemsstat offeret blev udsat for forbrydelsen i . Og for det tredje er det ndvendigt at gre det lettere for ofre i en grnseoverskridende sag at f erstatning fra staten ved at srge for , at ofrenes mulighed for at f erstatning fra staten ikke i s hj grad afhnger af , hvor i EU forbrydelsen er beget .
<P>
Retsudvalget har dog fremsat nogle betragtninger , og her vil jeg gerne takke ordfreren , fru Angelilli , som har godkendt indholdet i alle de ndringsforslag , der er medtaget i Retsudvalget udtalelse . Iflge disse betragtninger br erstatningen dkke bde de materielle og de immaterielle skader , som offeret har lidt .
Det er ndvendigt med nogle tilstrkkeligt lange frister for indgivelsen af en ansgning om erstatning fra staten , og det samme glder for dies a quo , det vil sige den dato , som tidsfristen beregnes fra , s man undgr forskelsbehandling .
Det er desuden vigtigt , at der udarbejdes ensartede formularer for erstatningsansgninger p alle EU-sprog , og at der blandt de proceduremssige minimumsgarantier tages hjde for retten til en upartisk rets--afg-relse , retten til at lade sig reprsentere af en advokat , retten til at f adgang til sagsbehandlingen og en lettere adgang til erstatning fra staten for ofre i grnseoverskridende sager .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at dette fllesskabsinitiativ , som tager sigte p en erstatning til ofrene , faktisk giver et vigtigt bidrag til indfrelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , beskyttelse af ofre har lnge vret fremme i den politiske diskussion , ogs p europisk niveau .
Siden 1980 ' erne har Europa-Parlamentet regelmssigt krvet , at ofrenes stilling skulle forbedres .
Der er enighed om , at ofre for forbrydelser skal stttes og beskyttes . Sprgsmlet er bare , hvordan og i hvilket omfang det skal ske .
EU har med handlingsplanen fra Wien ptaget sig sprgsmlet om beskyttelse af ofre og erstatning til dem .
I 1999 stod forbedring af forholdene for ofre for forbrydelser i EU p Europa-Parlamentets dagsorden . I Tampere blev der formuleret en opfordring til at skabe minimumsstandarder for beskyttelse af ofre for forbrydelser .
<P>
I dag afgiver vi - Europa-Parlamentet - vores udtalelse om Kommissionens grnbog om erstatning til ofre for forbrydelser .
Det gr vi ud fra den overbevisning , at det ikke er nok med nationale ordninger for erstatning til ofre .
Det gr ikke , at ofre i EU fr forskellig erstatning , bare fordi de oven i den ulykke at vre blevet ofre for en forbrydelse ogs var s uheldige at blive ofre i det forkerte land .
F.eks. dkker en medlemsstat udelukkende udgifterne til en psykiatrisk behandling for ofre for seksualforbrydelser , mens man i andre medlemsstater dkker udgifterne til hele den lgelige behandling for andre forbrydelser .
<P>
Et andet omrde er , at bevisbyrden i alle medlemsstater ligger hos ansgeren , men der er stor forskel p graden af bevisbyrden . Et andet eksempel er , at det i nogle medlemsstater er en forudstning for en eventuel erstatning , at forbrydelsen anmeldes , mens det ikke er tilfldet i andre medlemsstater .
Disse eksempler siger lidt om , hvor forskelligt udgangspunktet er for de 15 medlemsstater .
<P>
Kritikere bebrejder Kommissionen og ogs Parlamentet , at beslutningerne om beskyttelse af og erstatning til ofrene bliver truffet og gennemfrt for langsomt . Det bliver ogs kritiseret , at grnbogen tager sigte p et EU-initiativ i form af minimumsstandarder .
Mange organisationer , som arbejder for ofrene , nsker en harmonisering .
Netop set fra offerbeskyttelsesorganisationernes synspunkt kan jeg godt forst nsket om hurtige lsninger . Det krver imidlertid mange sm skridt og et omfattende oplysningsarbejde at n frem til mlet om en europisk offerbeskyttelse .
Det vil sige at finde og vedtage flles regler for alle og i alle medlemsstater .
<P>
Desto vigtigere er det , at der i frste skridt faststtes minimumsstandarder for den statslige erstatning til ofre for forbrydelser , som ikke fr nogen erstatning fra overfaldsmanden eller p anden mde .
Alt det tages der hjde for i grnbogen .
Det er en god begyndelse , og jeg hilser den udtrykkeligt velkommen p PPE-DE-Gruppens vegne , for det er den rigtige vej mod flles regler for offerhjlpen i EU .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke signora Angelilli , dels for hendes fremragende betnkning , dels for hendes vilje til at sttte mange kompromisndringsforslag , som gik p tvrs af grupperne .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , p vegne af min kollega , Carmen Cerdeira , som har vret skyggeordfrer for denne betnkning , og som til sin rgrelse ikke kan vre her i dag , vil jeg gre rede for Den Socialdemokratiske Gruppes holdning .
<P>
De ved - og jeg vil give et eksempel - at flere og flere mennesker i EU passerer deres staters grnser .
I 1999 drejede det sig om 250 millioner mennesker .
Det betyder , at de borgere , der rejser , lber en risiko for at blive ofre for en forbrydelse bde uden for og i deres boplsstater , fra tyveri til terrorforbrydelser , som stadig er en voldsom plage p i EU .
<P>
Der er ingen tvivl om , at denne grnbog og den betnkning , som vi vedtager i dag , er et skridt hen imod ophvelse af de nationale fysiske grnser , nr det drejer sig om ofre for forbrydelser .
Vi skal opn , at borgerne i Unionens omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed virkelig fr adgang til domstolene , s de kan f den behrige retlige beskyttelse overalt p Unionens omrde .
Derfor er Borgernes Europa for mig meningslst , hvis der ikke forinden bl.a. vedtages de ndvendige foranstaltninger , som kan forbedre og tage hensyn til ofrenes rettigheder set i et samlet perspektiv .
<P>
Det er ndvendigt , at alle mennesker , herunder statsborgere fra tredjelande , som direkte eller indirekte har vret ofre for en forbrydelse i en hvilken som helst af Unionens medlemsstater , fr den samme minimumsbehandling .
EU kan ikke acceptere , at et menneske fr en anden behandling afhngigt af den medlemsstat , hvor det var offer for forbrydelsen , eller afhngigt af dets nationalitet .
Min gruppe mener , at erstatning til ofrene er en afgrende faktor , som br vre en del af kernen i det europiske samarbejde om bekmpelse af kriminalitet .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens forslag og betnkningen af fru Angelilli , som jeg ogs lyknsker med hendes indstilling og vilje .
Jeg tror , at alle grupperne vil vre mere eller mindre enige i denne betnkning .
<P>
Jeg vil blot nvne nogle af de punkter , som for os er afgrende , og som vi gr ind for : ikke-diskriminationsprincippet i punkt 13 , sttten til ikke-statslige organisationer , som arbejder dagligt med ofrene , mden , hvorp ofrene behandles og modtager hjlp , som jeg nvnte fr , harmonisering mellem de ordninger for erstatning til ofre , som medlemsstaterne har indfrt , under hensyntagen til indkomstniveauer og garanti for , at alle statsborgere og andre med lovligt ophold p Unionens omrde fr mulighed for at opn erstatning p grundlag af flles kriterier , nr de udsttes for en forbrydelse .
Derfor gr vi ind for , at der oprettes et europisk organ for ofre , at der oprettes en europisk fond , som skal sikre en passende erstatning til ofre for forbrydelser , og naturligvis at der udarbejdes harmoniserede formularer p alle EU-sprog .
<P>
Jeg mener , at vi p den mde vil have et forslag , som virkelig reprsenterer et fremskridt .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi har intet imod erstatning til ofre for forbrydelser eller noget imod lempelsen af den bureaukratiske procedure , der ofte forsinker tildelingen af erstatninger .
Det er imidlertid ndvendigt at udvide begreberne kriminalitet og erstatning , som skal betales ved miljovertrdelser eller helt enkelt forbrydelser , hvor de ansvarlige er virksomhedsejere , der for at ge indtjeningen til deres aktionrer sparer p de foranstaltninger , der skulle forhindre ulykker .
<P>
De industrielle katastrofer hos AZF i Toulouse i Frankrig , Lanhelas i Portugal og Eschede i Holland for kun at nvne dem har alle haft katastrofale menneskelige og materielle flger .
Og hvor mange er dde som flge af virksomhedernes misbrug af asbest inklusiv dem , der dde i den periode , hvor dette stofs skadelige virkning var velkendt ?
Da det ofte drejer sig om de rigeste og mest indflydelsesrige virksomheder , slipper de ansvarlige for straf .
I de tilflde skal skatteborgerne naturligvis ikke betale . De ansvarlige virksomhedsejere skal plgges erstatninger , der modsvarer de skader , de er ansvarlige for .
De skal frst og fremmest forpligtes til at trffe de ndvendige foranstaltninger vedrrende sikkerhed og kontrol for at undg denne slags ulykker .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , den helt usdvanlige stigning i kriminaliteten , som EU har sin del af skylden for , frer til sprgsmlet om erstatning til ofrene .
I Frankrig har Jean-Marie Le Pen f.eks. foreslet at sidestille systemet for ofre for terrorisme med systemet for krigsofre , som har eksisteret lnge .
<P>
Fru Angelillis betnkning nvner erstatningssager , som omhandler personer fra en medlemsstat , der har vret ofre for forbrydelser i en anden medlemsstat , sager , hvor der sker forskelsbehandling vedrrende forbrydelser , der finder sted i en anden medlemsstat end den , hvor den pgldende person er statsborger , samt sager , hvor der er forskel mellem medlemsstaternes lovgivninger .
<P>
I forbindelse med disse sager er vi enige i definitionen af en minimumsstandard eller i en fremskyndelse af ratificeringen af Strasbourg-konventionen af 24. november 1983 .
Vi er derimod forbeholdne over for oprettelsen af en nyt europisk organ , som nvnt i artikel 16 , litra d ) , og artikel 28 .
Foruden problemet med finansiering af dette organ vil det ikke kunne udligne de forskelle , som s ville kunne finde sted mellem ofrene for grnseoverskridende forbrydelser , der ville f erstatning fra denne europiske fond , og dem , der stadig henhrte under et nationalt system .
Lsningen bestr i en vedtagelse af en enkel og simpel europisk bestemmelse , som afhngigt af domstolskompetencen eller den gldende lov kunne vre skadestedets lov , lex loci delicti .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har to betnkninger til vurdering , der indgr i en rkke foranstaltninger af direkte interesse for EU-borgerne i deres hverdag med henblik p oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Jeg takker kollegerne Roberta Angelilli og Giacomo Santini , eftersom det fremgr ganske klart af begge betnkninger , at den store udfordring , som vi str over for , bestr i at f oprettet et gte omrde med retfrdighed , der beskytter EU-borgernes integritet , giver dem adgang til domstolsprvelse , og som garanterer deres rettigheder , uanset hvor de befinder sig , og lige s let , som hvis de var i deres eget land .
<P>
Angelilli-betnkningen drejer sig om borgere , der har vret offer for en forbrydelse .
Det er bydende ndvendigt , at vi stter alle vores krfter ind p at forhindre sekundr offerdannelse .
Det er urimeligt , at en person , som frst er blevet offer for en forbrydelse , dernst bliver offer for systemet p grund af utilstrkkelig eller manglende beskyttelse .
Fru Klamt har allerede nvnt karakteristiske eksempler p dt .
Det er meget vigtigt , at afhjlpningen af de skader , som ofrene for forbrydelser har lidt , bliver hurtig , samlet og effektiv .
Derfor m medlemsstaterne indbyrdes tilnrme deres love og bestemmelser , for det er ikke acceptabelt , at de eksisterende store forskelle medfrer urimelige forskelle i den behandling og erstatning , som ofre for forbrydelser har adgang til , blot fordi de har vret offer for en forbrydelse et bestemt sted i EU i stedet for et andet .
Vigtigt er ogs , at borgerne har adgang til komplet og lettilgngelig information om disse rettigheder p alle officielle EU-sprog .
Ofte er det ikke manglende rettigheder eller manglende lovgivning , der gr , at en given rettighed ikke bliver udvet , men at borgeren ikke har adgang til denne information .
<P>
Santini-betnkningen er baseret p den konstatering , at udvelse af retten til fri bevgelighed vil medfre et stigende antal grnseoverskridende tvister , der kan berre personer med s beskedne indkomster , at de ikke kan f adgang til domstolsprvelse eller f tilstrkkelig retshjlp .
Chartret om grundlggende rettigheder , srlig artikel 47 , stk . 3 , bestemmer , at der skal ydes retshjlp til dem , der ikke har tilstrkkelige midler , hvis en sdan hjlp er ndvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprvelse .
Vi er derfor enige i , at der , ligesom det allerede blev besluttet i konklusionerne fra Tampere , br faststtes minimumsstandarder , som sikrer et passende retshjlpsniveau i grnseoverskridende retssager i hele EU , idet det dog skal understreges , at medlemsstaterne altid kan faststte grunstigere bestemmelser i overensstemmelse med deres egne traditioner .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Santini , som jeg har vret skyggeordfrer for p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Det er en meget god betnkning .
Vi er imidlertid selv skyld i en del skade .
Som det er blevet sagt , vil Rdet ikke se let p eller acceptere dette , da vi fejlagtigt har udvidet anvendelsesomrdet .
Jeg er helt enig i principperne i hr . Santinis betnkning , men vi er ndt til at vre realistiske vedrrende en hringsproces om , hvordan de principper ns .
<P>
Dette handler isr om grnseoverskridende sager .
Hvis vi lader det omfatte interne sager , skaber vi en del problemer ikke kun for Fllesskabet , men ogs for de medlemsstater , der kan imdese trnhje sagsomkostninger .
Derfor henstiller jeg til Den Socialdemokratiske Gruppe , at vi sttter baronesse Ludfords ndringsforslag , der genindfrer begrebet om , at dette henviser specifikt til grnseoverskridende sager .
<P>
Jeg bifalder , at Bruxelles I-forordningen finder anvendelse p de sager om gensidig hndhvelse af civilretlige afgrelser .
Ligeledes accepterer jeg , at den ikke br omfatte skatte- og toldretlige sager eller administrative sager .
Jeg vil dog gerne indfre en rettelse .
Det skyldes muligvis et sprogligt problem , men hr . Santini sagde , at borgerne dmmes uanset konomisk stilling .
Det er ikke sandt , da der er angivet en vre grnse i direktivet .
<P>
Jeg bifalder , at ofrene for kriminalitet garanteres retshjlp for at f erstatning .
Vi er enige i , at retshjlp skal omfatte bde administrativ rdgivning og reprsentation i retten .
Vi bakker ogs op om forslaget om , at mekanismer til udenretslig bilggelse af tvister skal medtages .
<P>
Jeg slutter , som jeg startede , med at lyknske hr . Santini , men beklage , at vi tilskynder Rdet til ikke at acceptere vores henstillinger , nr vi udvider anvendelsesomrdet og gr meget lngere end det , vi kan opn i Parlamentet .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har alle sammen kmpet for , at der skal vre fri bevgelighed i alle afskygninger - og det er positivt - s befolkningen ogs gr brug af denne frie bevgelighed i fuldt omfang .
Desvrre har den frie bevgelighed her og der negative implikationer . Det kommer begge betnkninger ind p .
I den frste betnkning , Angelilli-betnkningen , som beskftiger sig med erstatning til ofre for forbrydelser , omtales en mekanisme , som kan hjlpe med til i nogen grad at afbde de negative virkninger , som den frie bevgelighed ogs frer med sig .
Til det forml forsger man p europisk plan at faststte minimumsstandarder , s borgere , som rejser fra en stat til en anden og lider skade dr , fr erstatning p lige vilkr .
<P>
Jeg finder det positivt , at man i lyset af diskussionen efter den 11. september ikke kun fokuserer p ofre for specifikke forbrydelser , men at spektret udvides , og de berrte ofre fr minimumsstandarder for den hjlp , der gives .
Ogs i forbindelse med den anden betnkning skal det bemrkes , at det egentlig er en konsekvens af den frie bevgelighed og det flles marked , at der alts ogs er et stigende antal grnseoverskridende tvister og lovovertrdelser .
Derfor er det s vigtigt , at vi ogs betragter EU som et socialt fllesskab , som ikke udelukker mennesker , der er berrt af den slags forbrydelser , men som har frre midler at gre godt med , fra at f deres ret .
Derfor kan dette skridt kun hilses velkomment og stttes .
<P>
Jeg er isr glad for hr . Santinis konkretiseringer og udvidelser , f.eks. at staterne skal ptage sig sagsomkostningerne , eller at der udpeges nationale myndigheder , som ansgningen om fri proces skal sendes til .
Derudover er der en rkke andre punkter , som betyder , at hjlpen til de berrte ofre eller ydelsesberettigede bliver meget konkret .
Begge betnkninger hjlper os som borgere i EU med at f en positiv oplevelse af livet i EU med alle de principper , som vi gerne vil gennemfre og m gennemfre i forbindelse med den frie bevgelighed .
Jeg vil gerne gratulere de to ordfrere med disse fremragende betnkninger .
Mange tak !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til fru Angelillis bemrkninger i begyndelsen af forhandlingen , da hun omtalte dette sprgsml som meget kompliceret ud fra et juridisk synspunkt .
Jeg har ikke en juridisk uddannelse , men jeg er ikke i tvivl om , som kommissren sagde om at forme kemien i 15 lande , at det er srdeles vanskeligt at opn gensidigt samarbejde p tvrs af retssystemerne og retsprocedurerne i 15 lande .
<P>
Med udgangspunkt i borgerne i Europa mener jeg imidlertid , at begrebet offer for en forbrydelse er meget simpelt .
Uanset om man er i udlandet p ferie , forretningsrejse eller mske som studerende , tager ofret for et indbrud , en voldsforbrydelse eller et terrorangreb den forbrydelse meget personligt og forventer , at der bliver gjort noget ved det .
Vi lider alle , ja , den europiske id lider , hvis der ikke gres noget .
Ofre bliver desillusionerede og frustrerede , og hele iden med Europa forekommer mislykket .
<P>
Vi er derfor i vores fulde ret til at presse p som skitseret i de to betnkninger .
Vi er ndt til at finde flles regler og en flles forstelse og flles aftaler om retshjlp , s folk i videst mulige omfang kan f den sttte , de mtte forvente i deres eget land .
Kommissren nvnte EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Det er et skridt fremad , men folk forventer , eftersom dette charter nu findes , at de har rettigheder i andre lande .
Vi har etableret et flles marked for varer og kapital og har fet det til at fungere som en slags legeplads for de rige .
S som den foregende betnkning tilskyndede til flles europiske asylstandarder , s er vi i vores gode ret til at tilskynde til europiske standarder for ofrene for forbrydelser og mulighed for retshjlp .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst mange tak til ordfrerne , men ogs til Kommissionen .
Hr. kommissr Vitorino , som De ser , fordeler jeg igen i dag ros og kritik ligeligt .
<P>
Frst en bemrkning om beskyttelse af ofre .
I de forlbne rtier har kendte verdensomspndende ngo ' er til stadighed bekymret sig om forbrydere over hele jordkloden , om deres fngselsvilkr og deres vej tilbage til samfundet .
Desvrre har vi ofte glemt ofrene for deres forbrydelser og ladt dem i stikken .
Den dag i dag er det langtfra alle medlemsstater , der sikrer en omfattende beskyttelse af ofrene , srligt ikke for tredjelandsstatsborgere .
Ofre for uagtsomme forbrydelser er i mange stater lige s oversete som de ofre , der ikke kan gre nogen varig eller alvorlig skade gldende .
Indtil videre er det kun reglerne for erstatning til ofre i de skandinaviske lande Danmark , Sverige og Finland , der kan tjene som forbillede .
<P>
Som medlem af Udvalget for Andragender konfronteres jeg igen og igen med sager , hvor der ikke er udbetalt offererstatning til EU-borgere i andre EU-stater , eller hvor sagen har trukket urimeligt lnge ud .
Alene sidste r modtog vi et dusin andragender fra voldsofre inden for EU .
Indtil nu har vi imidlertid ikke haft noget retsgrundlag , som satte os i stand til at gribe ind .
Det bliver forhbentlig anderledes nu , isr hvis Kommissionen ogs flger sin grnbog op med konkrete retsakter .
<P>
Der er n ting , vi ikke br gre .
Vi br ikke oprette endnu en EU-fond , for det kan ikke vre rigtigt , at medlemsstaterne p dette omrde unddrager sig deres eget konomiske ansvar .
Nr USA kan udbetale erstatning til prrende til ofrene for 11. september i hele verden , uanset deres nationalitet , s m man ogs kunne forlange det af EU ' s medlemsstater inden for deres territorium .
<P>
Ogs hr . Santinis forslag om fri proces er et vigtigt skridt hen mod at skabe dette retsomrde .
Vi har allerede forordningen om samarbejde og fuldbyrdelse i civil- og handelssager . Vi har gensidig retshjlp i straffesager mellem EU ' s medlemsstater .
Dermed har vi opnet en hurtigere og enklere retshndhvelse for de europiske borgere p tvrs af grnserne . Derfor er det p hje tid , at ogs adgangen til fri proces reguleres p europisk plan , for kun p den mde kan vi sikre , at de allerede eksisterende europiske bestemmelser kommer til en retfrdig anvendelse ogs for dem , som ellers ikke ville have rd til en retssag .
<P>
Og , hr . Cashman , det er helt illusorisk at tro , at det kun kan glde for grnseoverskridende retssager , for hvis De etablerer et hjere niveau p europisk plan , vil Deres egen befolkning protestere , og hvis De etablerer et lavere niveau p europisk plan , vil De skulle svare p , hvorfor De behandler EU-borgerne drligere end Deres egne borgere .
Derfor er det helt ndvendigt med en tilpasning . Jeg kan slet ikke se nogen grund til , at vi ikke ogs skulle arbejde for det p europisk plan .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om fru Angelillis betnkning finder sted i morgen kl . 12.00 , og afstemningen om hr .
Santinis betnkning finder sted p onsdag kl .
12.00 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Inden vi gr videre til det nste punkt p dagsordenen , vil jeg oplyse Dem om , at 37 medlemmer under faststtelse af arbejdsplanen gjorde indsigelse mod anvendelsen af forretningsordenens artikel 110a , stk . 3 , vedrrende indstilling ved andenbehandling om hastighedsbegrnsende anordninger .
Det drejer sig om hr . Hatzidakis ' betnkning .
Disse 37 medlemmer har trukket deres indsigelse tilbage . Derfor er indstillingen ved andenbehandling p ny opfrt under afstemningstiden tirsdag kl .
12.00 .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0306 / 2002 ) af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum ( PE-CONS 3641 / 2002 - C5-0321 / 2002 - 2000 / 0259 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=96 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , der er nu get nsten to r siden oktober 2000 , hvor Kommissionen fremsatte et meget godt forslag til forordning om , hvordan de dele fra slagtedyr , der ikke anvendes til fdevarer , skal anvendes .
Jeg m sige , at det var chokerende at opdage , hvor meget underligt og snusk , der alligevel gik videre til foder og fdevarekden .
Det bliver der nu sat en stopper for .
<P>
Kommissionens forslag var godt .
Europa-Parlamentet gjorde det betydeligt bedre , enklere , strengere og mere gennemsigtigt , end det var fra begyndelsen .
Ved frstebehandlingen havde vi 99 ndringsforslag , og Rdet vedtog 90 af dem .
Ved andenbehandlingen stillede vi ni ndringsforslag , og otte af dem blev godkendt .
Det niende forslag , som var et kompromisndringsforslag , fik vi nsten helt og holdent igennem .
Vi havde dog et forslag , hvor vi plagde Kommissionen at fremstte et forslag , og i den henseende overskred vi nok som Parlament vores befjelser .
Kommissionen har dog frivilligt lovet at fremstte det forslag , vi bad om .
<P>
Den vigtigste skrpelse fra Europa-Parlamentet side er , at der fremover vil vre et totalforbud mod kannibalisme i foderhndteringen .
Det vil ikke lngere vre tilladt at fodre en dyreart med proteiner , som hidrrer fra dyr af samme art .
Forskerne tror p nuvrende tidspunkt , at denne slags fodring er en mulig rsag til " syge prioner " , det vil sige BSE , TSE , Creutzfeldt-Jakobs sygdom osv .
<P>
Vi fik totalforbud for alle former for anvendelse af kadavere og dele fra syge dyr , bde som proteinmel og frem for alt som fedt .
Dette fedt er usdvanlig ulkkert .
Kun fuldstndig levnedsmiddelgodkendte rvarer m anvendes i foder , kosmetik , lgemidler osv . Fremover m kadaverfedt kun anvendes i cigaretfiltre , bildk og lignende .
<P>
Vi har anmodet om og fet gennemfrt en tydelig separation af forarbejdningen for de forskellige animalske biprodukter .
Levnedsmiddelgodkendte og ikke-godkendte biprodukter m f.eks. ikke forarbejdes i den samme bygning , medmindre der er tale om klart adskilte bygninger og klart adskilte transportcontainere .
Vi har faktisk ogs fet gennemfrt en udfrlig mrkning med farver og , nr det bliver teknisk muligt , endda ogs med lugt af alle ikke-godkendte biprodukter .
Dette sker for at beskytte landmndene i Europa .
Det er nemlig umuligt i en sk med frdigforarbejdet foder at se , hvor proteinerne eller fedtet kommer fra , men nu bliver det ikke lngere muligt at snyde dem , der fodrer dyr .
<P>
Jeg vil gerne takke alle skyggeordfrere og alle , som jeg har samarbejdet med i Europa-Parlamentet .
Det har vret sjovt og inspirerende .
Vi har diskuteret , og vi har drftet , og vi er blevet enige .
Der har vret en meget god stemning og en god debat i grupperne .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen og i srdeleshed hr . Colombo for et intensivt og godt teknisk samarbejde .
Jeg vil ogs takke Ministerrdets arbejdsgruppe og de berrte formandskaber - det svenske , det belgiske , det spanske og nu det danske .
Vi har alle samarbejdet , og vi har udfrt et meget godt stykke arbejde .
Jeg anbefaler derfor , at vi enstemmigt vedtager forligsforslaget under afstemningen i morgen .
Det er vigtigt , at dette arbejde nu afsluttes .
Industrien for biprodukter beskftiger titusinder af mennesker i Europa , hovedsageligt i landomrderne .
Der er meget vigtigt , at de nu kommer i gang med deres investeringer og ombygninger , og at de fr mulighed for at fortstte med en for os alle meget god industri .
<SPEAKER ID=97 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med p vegne af Kommissionen at sige , at vi i hj grad bifalder det flles forslag til forordning om animalske biprodukter , som Forligsudvalget vedtog den 12. september .
<P>
Dette forslag er den anden store komponent i vores forsvar mod BSE og andre alvorlige dyresygdomme .
Den frste komponent var forordningen om TSE , der blev vedtaget sidste r .
<P>
Dette forslag er meget vigtigt . Det har afgrende betydning for en sikker indsamling , transport , opbevaring , hndtering , behandling og bortskaffelse af de mange millioner tons animalske biprodukter , der produceres i Unionen hvert r .
Den fortsatte mangel p sunde , omfattende lovgivningsmssige rammer for behandlingen af disse biprodukter er srdeles farlig .
<P>
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke fru Paulsen for hendes store indsats og utrttelige arbejde i mere end snart to r med at opn en aftale mellem Kommissionen og Rdet om den foreslede forordning .
At vi er net til , hvor vi er i dag , skyldes i hj grad hendes personlige engagement , mlbevidsthed og beslutsomhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne isr takke fru Jackson , formand for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og hr . Daul , formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , for deres vrdifulde bidrag .
<P>
Kommissionen finder det srdeles opmuntrende , at alle tre institutioner overordnet set er enige om fire centrale principper .
For det frste at kun animalske biprodukter fra dyr , der er egnet til konsum , m bruges i fdevare- og kosmetikprodukter samt farmaceutiske produkter .
For det andet at genanvendelse inden for samme art , " kannibalisme " , skal forbydes .
For det tredje at visse bestemmelser skal strammes for at forbedre kontrollen og sporbarheden i sektoren for animalske biprodukter .
For det fjerde at alternative bortskaffelsesmuligheder br godkendes for at tage hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling .
<P>
Det glder os ogs , at det vanskelige sprgml om kkken- og madaffald endelig er lst .
Lsningen tillader en midlertidig opbldning af forbuddet mod brug af kkken- og madaffald i foder i visse medlemsstater under srdeles strengt kontrollerede forhold , som fastlgges af den stende komit for fdekden og dyrs sundhed .
<P>
Brugen af kkken- og madaffald i foder rummer en alvorlig risiko for overfrsel af alvorlige dyresygdomme , f.eks. mund- og klovsyge og klassisk svinepest .
Det str helt klart , at ingen nsker en gentagelse af det nylige udbrud af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige med de enorme tab bde i og uden for landbruget .
<P>
Kommissionen vil nu fokusere p udarbejdelsen af gennemfrelsesforanstaltninger , herunder godkendelse af alternative bortskaffelsesmetoder og en undtagelse fra genanvendelse inden for samme art for fisk og pelsdyr , samt en rkke overgangsforanstaltninger , der f.eks. omfatter kkken- og madaffald og brugt madolie , for at udjvne klften fr anvendelse af forordningen .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke fru Paulsen for den vidtfavnende fremgangsmde , hun har brugt over for alle grupper under frste- og andenbehandlingen , og for det andet lyknske hende med hendes mde at reprsentere Parlamentet p ved forliget , isr forhandlingen med nogle af vores tyske kolleger hos De Grnne , hvilket under gode betingelser er en vanskelig opgave , hvilket jeg er sikker p , at kansler Schrder har konstateret og fortsat vil konstatere .
<P>
EU producerer millioner af tons animalske biprodukter , som opdeles i tre kategorier i henhold til risikoen for mennesker og dyr .
Kategori 1 , som bestr af specificeret risikomateriale , indgik i spredningen af BSE .
Det glder mig , at vi ogs i kategori 1 medtog affald fra fly fra lande uden samme standarder som vores , selv om jeg er sikker p , at nogle vil sige , at en del mad om bord p fly alligevel ikke er egnet til konsum .
Der er kategori 3 , som er egnet til konsum , herunder kkken- og madaffald , og kategori 2 , som er resten .
<P>
Det store sprgsml ved forliget var kkken- og madaffald , og der havde vi to nationale problemer .
I Det Forenede Kongerige er kkken- og madaffald forbudt .
Det indgik i starten af mund- og klovsygeepidemien i det nordstlige England samt i undersgelsen af udbruddet af klassisk svinepest i East Anglia , hvilket pegede p , at rsagen kan have vret en kasseret skinkesandwich , der var blevet smidt ind til en flok frilandsgrise .
Men historisk set har vi i Det Forenede Kongerige bearbejdet vores kkken- og madaffald p grdene til skaldt svinefoder .
Det var meget vanskeligt at kontrollere , og det er ikke overraskende , at der var udbrud p den mde , det blev gjort .
<P>
P sin vis ville jeg nske , at vi havde fulgt samme vej som tyskerne og strigerne , der gik ud p ikke at behandle dette materiale p grdene , men at opstille avancerede anlg til mange millioner pund , som blev drevet med typisk tysk effektivitet .
Nogle af disse er helt nye , og det ville ikke vre rimeligt at lukke dem med meget kort varsel , isr nr man overvejer alternativerne til , hvor dette affald skulle hen .
Det kunne komme p lossepladser , som det sker med meget kkken- og madaffald i Det Forenede Kongerige , og det ville betyde , at rotter og mger ville fjerne det og fordele det rundt om i landskabet .
En anden mulig mde at komme det til livs p er forbrnding , hvilket er bde dyrt og skader miljet .
Det er rigtigt godt , at vi har forhandlet os frem til denne overgangsperiode til 1. november 2006 .
<P>
Jeg sagde , at vi i Det Forenede Kongerige ikke har svinefoder .
Vi genanvender imidlertid olieaffald fra f.eks. spisestederne med fish and chips , vidnesbyrdet om madkulturen , men ogs fra andre spisesteder og private hjem , der producerer olieaffald .
Det var i Det Forenede Kongerige et blomstrende landsbyhndvrk .
Hver uge blev der fjernet en 25 liters tnde , og kkkenchefen fik 5 pund , en del af den sorte konomi .
Olien blev krt vk for at blive bearbejdet til dyrefoder .
Da der imidlertid blev givet udtryk for tvivl angende den fortsatte brug af det , begyndte indsamlerne at krve et gebyr , hvilket fik kkkencheferne til at finde andre lsninger .
Det betd , at det blev hldt i aflbet , hvilket har medfrt tilstoppede kloakker og andre miljproblemer , da stivnet fedt og olie delgger infrastrukturen under gaderne , der fjerner vores spildevand .
<P>
Det er vigtigt , at Det Forenede Kongerige fr forlngelse , s der er tid til at gennemg situationen , vurdere risiciene ved den fortsatte brug af madolie , selv om jeg personligt mener , at de er ubetydelige , og ivrkstte systemer til alternativ anvendelse , f.eks. som biodiesel .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , den frste opgave for alle , der har siddet i Forligsudvalget , m vre at lyknske fru Paulsen med hendes drive og mlbevidsthed om at overleve et komplekst forlig , som til tider nsten blev vltet omkuld af uortodokse manvrer .
Det havde ikke vret vejen frem for Parlamentet , og det glder mig , at de forskellige parter i denne aftale nrmede sig hinanden p denne mde .
<P>
Fru Paulsen har skullet holde hovedet koldt , da begivenheder andre steder , herunder valg , lagde et srligt pres med hensyn til den mde , hvorp der blev set p disse begivenheder .
Hun blev dog hele tiden retfrdiggjort af sagaen om fortsatte skandaler om fdevareforurening i en rkke medlemsstater i 2002 og af den mde , hvorp denne sag er endt .
<P>
Vi kender alle til fuldstndig sporbarhed for specificeret risikomateriale i Det Forende Kongerige , fordi vi i klvandet p BSE blev tvunget til at indfre , nsten under trussel om magtanvendelse , noget , der nu kommer til at glde i hele Fllesskabet .
Det er alt sammen udmrket .
Jeg mener , at antallet af biprodukter , som har fundet vej ud i fdekden i r , allerede nu , og senere nr denne forordning hndhves fuldt ud , viser os , at det stadig er ndvendigt at vre rvgen for at sikre , at separationsprincippet i hj grad opretholdes .
<P>
Jeg vil nu tage fat p de allerede nvnte sprgsml fra hr . Goodwill om problemet i visse medlemsstater .
Det glder mig , at vi har fundet en lsning med en midlertidig overgangsperiode i stedet for at negligere behovet for at finde en afslutning .
<P>
Jeg vil ikke kommentere situationen for den strigske og tyske industri , men begrnse mig til Det Forenede Kongerige , hvor vi har haft visse specifikke problemer .
Mske kommissren kan notere dem , da vi i den endelige redegrelse er ndt til at se p dem i forbindelse med overgangen .
<P>
Det frste sprgsml , som hr . Goodwill er bekendt med , vedrrer sm forbrndingsanlg , der har vret brugt som en srdeles fornuftig mde til destruering af dde bestninger p p stedet med en minimumsperiode med smitterisiko .
Vi er ndt til i overgangsperioden at sikre , at Kommissionen fuldt ud forstr rsagerne til , at disse har vret brugt , og brugt effektivt , og at de ikke blot fjernes fra scenen p en vilkrlig mde .
<P>
Det andet vedrrer madolie .
Det Forenede Kongerige er indstillet p at acceptere , og det med rette , at overgangsperioden skal vre to og ikke fire r , og at der i den tid , under forudstning af at hele direktivet trder i kraft kun 8-9 mneder fra nu , skal have vret tilstrkkelig tid til , at den pgldende industri kan tilpasse sin praksis , og sandsynligvis sit overskud , til andre bortskaffelsesmetoder , isr inden for biobrndstof .
<P>
Endelig glder det mig , at Det Forenede Kongerige trak sine indsigelser vedrrende en overgangsperiode for tilfrslen til jorden af blod fra slagterier , tilbage .
Det er en ret frastdende vane .
Den kunne vi ikke have retfrdiggjort , og det glder mig , at Det Forenede Kongerige trak sine indsigelser tilbage .
Princippet om renlighed og separation br i denne sammenhng desuden vre altoverskyggende .
Fru Paulsen har vist os vejen , og nu er det op til os at flge trop .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg rette en hjertelig tak til Marit Paulsen , der som ordfrer har frt os gennem forordningens minefelt i gensidig forstelse .
Det glder mig , at vi med denne forordning fr en moderne version af den forldede lovgivning om slagteaffald .
Og en lnge ventet version , da forhandlingerne har stet p i to r .
<P>
Som et vsentligt punkt skal fremhves , at denne forordning sikrer , at dde dyr og kasseret animalsk materiale ikke lngere finder vej til fdekden .
Det er kun tilladt at anvende produkter , som er fremstillet af dyr , der er godkendt til konsum .
Det er endvidere klart , at genanvendelse af kd- og benmel i foder er regulr kannibalisme og derfor br udelukkes , ved at der etableres adskilte produktionslinjer og sikres fuld sporbarhed .
Det er sledes en forudstning , at forordningen fuldt ud virker som tilsigtet . Og det sidste ord er naturligvis ikke sagt i den sag .
For at sikre , at der ikke forekommer kannibalisme , vil en betydelig omorganisering af sektoren vre pkrvet , bde nr det glder afhentning , og nr det glder bortskaffelse af animalsk affald .
Vi ved , der i sektoren findes brodne kar , personer , som snyder og bedriver lyssky praksis , og vi ved , materialet ved svigagtig praksis er srdeles flsomt .
Der vil sledes vre behov for en betydelig kontrolindsats fra medlemsstaternes side , sdan som hr . Whitehead med rette ppegede .
<P>
Kre kolleger , afslutningsvis vil jeg sige lidt om mad- og restaurantaffald , som indeholder animalske produkter . Vi nede p dette felt frem til et hderligt kompromis .
Det var ikke nogen nem opgave , men der foreligger nu et kompromis . Kompromiset er primrt kommet i stand p foranledning af de tyske og strigske kolleger , som har presset p for at n et resultat .
Jeg skal ikke lgge skjul p , at denne problematik er srdeles flsom i mit land .
Alle landboorganisationer i Belgien opfordrer indtrngende til , at denne praksis helt bringes til ophr p grund af sundhedsrisikoen .
Liden tue kan som bekendt vlte stort ls . Vi behver blot at tnke p mund- og klovsygen eller den afrikanske svinepest .
Jeg kan dog meddele , at flertallet af medlemmerne i min gruppe vil godkende den foreliggende tekst .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
- ( DE ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ofte er det kun kompromiser , der kan lede os ud af vanskelige situationer .
Jeg vil gerne takke fru Paulsen hjerteligt for hendes indsats og for hendes udholdenhed i jagten p et bredygtigt kompromis , som vi da ogs fandt til sidst , og som alt i alt er tilfredsstillende for os .
Vi anbefaler , at man godkender det flles forslag .
<P>
Jeg vil gerne benytte min taletid i dag til helt tydeligt at sige , at jeg ikke straks begejstret tilsluttede mig dette kompromis .
Det skyldes , at vi p t punkt udskyder beslutningen og giver Kommissionen en opgave , hvis udgang str ben .
Det drejer sig om anvendelse af madaffald , hr. kommissr , som efter min mening p ingen mde er lst endeligt og for altid .
Ting , som er egnet til menneskefde , og som s bliver til overs , bliver jo ikke straks til specialaffald med deraf flgende konsekvenser for behandling og bortskaffelse , bare fordi mennesker ikke lngere vil spise det .
Robert Goodwill pegede ogs p de mange problemer med bortskaffelsen .
Madaffald er imidlertid ogs vrdifulde nringstoffer , som - det beviser eksemplerne i Tyskland og strig - kan blive til godt dyrefoder , hvis indsamlingen organiseres optimalt , og der holdes en hj teknisk og hygiejnisk standard under forarbejdningen .
Vi er udmrket klar over , at madaffald kan overfre smitsomme dyresygdomme . Derfor skal der ske en optimal forarbejdning efter hje standarder .
Teknisk kan det lade sig gre . Derfor er det ikke ansvarligt med et generelt forbud mod at fodre med madaffald , isr da det heller ikke er reguleret , hvordan dette affald i sidste ende skal bortskaffes .
Bliver menuen p tallerkenen pludselig til specialaffald , nr den bliver bret ud ?
<P>
Vi krver kun et generelt forbud mod fodring med madaffald , indtil der foreligger dokumentation for en korrekt forarbejdning .
Emnet er alts ikke endeligt afsluttet med kompromiset .
Det er nu op til Kommissionen at fremlgge et forslag om anvendelse af madaffald inden udgangen af 2004 .
Jeg bekrfter denne opfordring og beder samtidig om , at man ogs tager hjde for den eksisterende mulighed for at forarbejde madaffaldet til dyrefoder .
Sm og mellemstore virksomheder , familieforetagender og landbrugsbedrifter har foretaget ret store investeringer .
Der m frem for alt ikke opst et hul , ved at der frst udstedes et forbud og s nogen tid senere igen gives en tilladelse , s tiden gr , uden at der bliver truffet en afgrelse .
Virksomhederne har brug for sikkerhed i deres planlgning .
Dyrefoder i EU skal vre sikkert og plideligt for dyr og mennesker .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke fru Paulsen for legende let at have gennemfrt et vanskeligt forlig , som gr det muligt for os i dag at have et godt kompromis .
Kommissr Vitorino nvnte , at den strste udfordring dog alligevel er beskyttelsen mod BSE .
Det er som om , vi lidt har glemt , at det drejer sig om et centralt problem , og at det var det , der frte til alle de direktiver , som vi for nylig har vedtaget vedrrende fdevaresikkerhed .
<P>
Man forbyder genanvendelse af visse animalske biprodukter i fdekden , nemlig dde dyr og kasseret animalsk materiale , og man forbyder kannibalisme blandt dyr , hvilket er godt .
Sporbarheden af fdevarerne er forbedret .
Og endelig undgs krydskontaminering .
Alle dette er smukt og godt , men der er desvrre et forbehold , for selv om man virkelig har gjort en indsats i forbindelse med bortskaffelse af madaffald , mener jeg , at medlemsstaternes forpligtelse for en dels vedkommende er udsat .
Der er foreslet en alt for lang overgangsperiode , som andre kolleger har sagt fr mig .
To r var fuldt ud tilstrkkeligt til at lse problemerne .
F.eks. kan olierne blive til biomasse til biobrndstoffer osv .
<P>
S en rkke medlemsstater vil fremover vre pligtopfyldende og trffe de ndvendige foranstaltninger , mens andre i henhold til udvalgsproceduren kan vente til 2006 .
Dette minder p en meget ubehagelige mde om det , der skete , da BSE-krisen var p sit hjeste , hvor nogle medlemsstater tilsyneladende ikke havde tilflde af kogalskab , fordi de ikke foretog kontrol .
Da de endelig foretog kontroller , fandt de tilflde af kogalskab .
Jeg mener ikke , at disse selvsamme medlemsstater er fornuftige nok , og processen skal derfor fremskyndes .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerfrst hjertelig tak til ordfreren , fru Paulsen .
Jeg gr ind for , at man fortsat skal kunne anvende madaffald til dyrefoder under tilstrkkeligt strenge betingelser .
Lad mig gre det helt klart . Vi taler om mad , som er officielt godkendt til menneskefde .
Lad det vre helt klart for tilhrerne - det drejer sig f.eks. om brd , der ikke bliver solgt , og som ikke er frisk lngere dagen efter , om kagekanter og den slags .
Den opvarmning af madaffaldet , som er foreskrevet i denne forbindelse , er en tilstrkkelig effektiv foranstaltning for at forebygge smitsomme sygdomme , og den giver desuden mulighed for en fornuftig anvendelse af disse rester og forhindrer dermed ekstra affaldsturisme .
Desuden fr isr svin p denne mde en optimal forsyning af essentielle amino- og fedtsyrer , hvilket betyder , at importen af foderstoffer kan reduceres .
Der ses desuden relativt f negative konsekvenser hos fedesvin af flydende foder , som er udvundet af madaffald .
<P>
Der skal garanteres en passende steriliseringsstandard for at drbe smittekim .
Resultatet af forligsproceduren med de syv ndringer blev jo accepteret af Rdet uden videre , og hvad angr den overordentligt vigtige ndring 25 , som indeholder et omfattende kompromis , er jeg glad for Rdets tekst , som fra 1. november 2002 foreskriver overgangsordninger for hjst fire r under strengt kontrollerede betingelser .
<P>
Et sikkert tilsagn fra Kommissionen om at udarbejde et direktiv om bioaffald inklusive kkken- og madaffald inden udgangen af 2004 skal frst og fremmest have til forml at fastlgge bestemmelser for sikker anvendelse , udnyttelse og genanvendelse .
Kontamineringen skal kontrolleres , og denne vej hilser vi velkommen .
Netop de virksomheder , som har investeret rigtig mange penge i disse foranstaltninger for at leve op til de hjeste krav , offentligt kontrollerede virksomheder , er den bedste garant for en kontrolleret uskadelig bortskaffelse og forarbejdning af madaffald til foderbrug .
Et generelt fodringsforbud kan ikke garantere nogen tilstrkkelig kontrol . Det kan vi nvne en lang rkke eksempler p .
Den forrige taler var allerede inde p det .
Hvor bliver det s af ? Vi br heller ikke i fremtiden destruere dette vrdifulde foder .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at i denne sag er jeg personligt egentlig mere tilhnger af en forordning end et direktiv , fordi jeg allerede ser de forskellige gennemfrelser i landene for mig og aner konkurrenceforvridningerne , og hvis noget ikke er i orden , s er det ikke i orden nogen steder , hverken i Tyskland eller i strig eller i noget andet medlemsland i det indre marked .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne udtrykkeligt takke fru Paulsen for det gode samarbejde .
Resultatet er prsentabelt .
Jeg tror , det er en god forordning , der ligger her . Dermed opfyldes Parlamentets krav , som er et resultat af Undersgelsesudvalget om BSE .
<P>
Det er isr vigtigt , fordi der her ikke kun er tale om fodringsmden og godkendelse af anvendelsen til fodring under bestemte betingelser , det prciseres ogs , hvad der skal ske med det , der ikke kan anvendes til foder .
Destruktionen er alts ogs reguleret .
Det skal vi ogs n frem til , nr det glder madaffald .
Et forbud alene er ikke nok , fordi man ikke ved , hvor skidtet s bliver af .
Jeg har jo altid sagt , at man ikke bare kan hlde det i kloakken .
Netop da bliver det nemlig farligt , fordi det muligvis kan n frem til dyr uden at vre steriliseret eller kontrolleret . S kan det fre til udbredelse af pest og mund- og klovsyge .
Det sker ikke , hvis det er steriliseret .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen er get ind p dette forslag og nu siger , at den senest i 2004 vil fremlgge et direktiv - fru Keppelhoff-Wiechert , jeg mener ogs , at det br vre en forordning - om bioaffald , hvor man ogs vil regulere alle anvendelsesmuligheder for madaffald , inklusive anvendelse til foder .
<P>
Desvrre findes der ikke nogen protokoll over det kompromis , som vi har indget .
Da det jo bliver det nste Parlament , der skal forhandle om det - og ting bliver hurtigt glemt - vil jeg omdele et protokolnotat , som De kan se p .
Mske kan vi underskrive det og p den mde sikre det som vores vilje i forbindelse med denne behandling , ogs for den nste valgperiode .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
