<CHAPTER ID=4>
Alvorlige problemer inden for fdevaresikkerheden i Unionen i den senere tid
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om alvorlige problemer inden for fdevaresikkerheden i Unionen i den senere tid .
<SPEAKER ID=5 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at fortlle om den nylige forurening af fdekden ( foder og fdevarer ) med medroxyprogesteronacetat .
<P>
Jeg vil understrege , at Kommissionen tager denne sag meget alvorligt .
Tilstedevrelsen af hormoner i fdekden ( foder og fdevarer ) er helt uacceptabel .
<P>
Hvilke foranstaltninger har vi s truffet i denne uheldige situation ?
<P>
Frst og fremmest indkaldte de relevante tjenestegrene til et hastemde i Den Stende Komit for Fdevarekden og Dyresundhed den 10. juli med yderligere mder den 16. og 24. juli ud over den lbende kontakt mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne .
<P>
Bestrbelserne resulterede i en minimering af risikoen for den offentlige sundhed .
Resultatet var dog forbundet med store omkostninger .
Betydelige mngder fdevarer og foder blev opsporet og destrueret , isr i Nederlandene .
<P>
Der er naturligvis udfrt undersgelser af de faktorer , der spillede ind i forbindelse med forureningen .
Der er to vigtige faktorer : mangelfuld anvendelse af fllesskabslovgivning om transport og bortskaffelse af farligt affald og visse fdevareproducenters slsede valg af rmaterialeleverandrer .
<P>
Undersgelser af videredistribution af forurenet glukosesirup afslrede , at der havde vret leveringer til foderstoffabrikker og -forhandlere og i begrnset omfang til fdevareindustrien .
<P>
Det forurenede foder var hovedsagelig produceret til svin , men ogs - i mindre omfang - til kvg , fjerkr , dyr i zoologiske haver og kledyr .
<P>
Det forurenede foder kan opdeles i to grupper - en mindre mngde strkt forurenet foder , som er distribueret til 57 landbrug i Nederlandene , og strre mngder let forurenet foder .
<P>
Den Stende Komit traf flgende foranstaltninger til afhjlpning af situationen : Alle dyr , der havde fet strkt forurenet foder , skulle holdes under streng officiel kontrol .
Medlemsstaterne skulle teste de enkelte dyr , der havde fet strkt forurenet foder og kun frigive dem til konsum , hvis resultaterne bekrftede , at der ikke kunne spores medroxyprogesteronacetat .
De nederlandske myndigheder valgte at destruere de svinebestninger , der havde fet det strkt forurenede foder , og dermed fjerne dem helt fra fdekden .
<P>
Ingen af prverne fra dyr , der havde fet let forurenet foder , indeholdt medroxyprogesteronacetat , og restriktionen blev derfor ophvet .
Adskillige hundrede prver af glukosesirup , melasse og foder er analyseret , og som resultat heraf er mange tusinde tons forurenede rmaterialer og foder lokaliseret , trukket tilbage og destrueret .
<P>
Den Stende Komits nste mde skal afholdes den 11. september .
P mdet gennemgs alle de foranstaltninger , der er truffet af medlemsstaterne vedrrende forurening med medroxyprogesteronacetat .
Vi kan dog allerede konkludere , at foranstaltningerne har medfrt en mindskelse af den potentielle risiko for offentligheden .
Ved hjlp af foranstaltningerne har man ogs undget unilaterale handelshindringer fra medlemsstaterne eller tredjelandene , isr over for Nederlandene .
<P>
Vi skal helt klart lre af dette tilflde af forurening og undg en gentagelse af situationen .
P mdet i Rdet ( landbrug ) den 15. juli 2002 gentog jeg min henstilling til medlemsstaternes kompetente myndigheder for fdevarer og foder om at udve strengere kontrol for at sikre et hjere niveau af forbrugerbeskyttelse .
<P>
Foder- og fdevareforhandlere skal vre mere bevidste om deres ansvar p dette omrde .
Vi betragter alle fdevarelovgivningen som et stort skridt i retning af strre beskyttelse af den offentlige sundhed .
Foder- og fdevareforhandlernes ansvar er i denne forbindelse klart defineret .
Foderforhandlere skal kontrollere , at de rmaterialer , som de kber , er sikre .
<P>
I den nrmeste fremtid vil Kommissionen foresl en gennemgribende reform af Fllesskabets kontrolsystem for at skabe et harmoniseret , koordineret og effektivt system til kontrol af fdevarer og foder .
<P>
Derudover undersger Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i jeblikket driften af og kontrollen med dyrefodersektoren .
Formlet er at afdkke , hvordan de nylige tilflde af forurening kunne ske , og trffe relevante foranstaltninger til forhindring af lignende tilflde i fremtiden .
<P>
For at frdiggre retsgrundlaget for hele fodersektoren vil Kommissionen ved frstkommende lejlighed prsentere et nyt forslag om foderhygiejne .
<P>
Vi har i sinde at faststte generelle hygiejneregler for produktion , distribution og fodring af dyr og samtidig udvide anvendelsesomrdet for registreringssystemet i forbindelse med arbejdsgangen for foder .
<P>
Under de nuvrende ordninger er det kun de virksomheder , der benytter srlige fodertilstningsstoffer , som er registreret .
Det er helt klart ikke tilstrkkeligt til at sikre sporbarhed i alt fodermateriale .
<P>
I denne sammenhng overvejes en positivliste over fodermateriale med henblik p at ge forbrugerbeskyttelsen , som Parlamentet har anmodet om .
Det glder mig at kunne meddele , at den gennemfrlighedsundersgelse , som Parlamentet har anmodet om , nsten er frdig .
Rapporten med vores analyse vil blive offentliggjort inden slutningen af ret .
<P>
Samtidig opstr sprgsmlet om , hvorvidt fllesskabslovgivningen om affald er tilstrkkelig stringent og tilstrkkelig gennemfrt .
Jeg vil gerne minde om , at korrekt gennemfrelse af den eksisterende lovgivning om affald i sagen om medroxyprogesteronacetat ville have forhindret denne situation .
Jeg henvendte mig til min kollega , fru Wallstrm , s snart det stod klart , at problemet omhandlede affald fra medicinalindustrien .
Der har vret mder mellem affaldseksperter fra medlemsstaterne , og disse drftelser fortstter .
<P>
Hvis der er n ting , vi kan lre af denne hndelse , er det behovet for bedre koordination og samarbejde mellem de myndigheder , der er ansvarlige for affaldssektoren og foder- og fdevaresikkerhed .
<P>
De myndigheder i medlemsstaterne , der er involverede i denne sag , er blevet anmodet om at fremlgge alle relevante oplysninger , s sagen kan vurderes fra et miljmssigt synspunkt .
P grundlag af denne vurdering vil Kommissionen trffe eventuelle yderligere foranstaltninger .
<P>
Endelig er det jo benbart , at sdanne hndelser kun tjener til at underminere vores bestrbelser p at genskabe forbrugernes tillid til vores fdevarer .
Vi skal fordoble indsatsen , bde i forbindelse med lovgivning , men ogs i forbindelse med hndhvelse og kontrol , for at undg en gentagelse af denne hndelse .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , fdevaresikkerhed har vret verst p Parlamentets dagsorden i de seneste tre r .
Vi har oplevet forskrkkelser og skandaler i Europa i forbindelse med olivenolie , forurenet vin , mineralvand , listeria , salmonella , E. coli , BSE , dioxiner og slam .
Det pvirker vores valgkredse og vores lovgivning .
Nu oplever vi endnu et problem med hormoner .
Vi har drftet og forhandlet hvidbogen om fdevaresikkerhed og vedtaget lovgivning om fdevarer og foder og oprettelse af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
<P>
Nu er medierne fulde af nye fdevareskandaler .
I Holland skal 50.000 svin slagtes , fordi de har fet ulovligt foder , der er forurenet med hormonet medroxyprogesteronacetat i fodertilstningsstoffer .
Omkostningerne for Nederlandene alene er enorme og drejer sig om mange millioner euro .
Problemet opstod formentlig , som vi har hrt , da spildevand fra en amerikansk lgemiddelvirksomhed i Irland via et irsk affaldsanlg blev sendt til et belgisk forarbejdningsanlg , som nu er get konkurs .
Det pgldende anlg leverede glukosesirup eller melasse til hollandske foderproducenter .
Alle 40.000 svin blev derefter eksporteret fra Holland til Belgien .
Det forbudte hormon blev fundet i svinefoder i Tyskland .
300 tyske landbrug fik forbud mod at slge mlk eller dyr .
Men der blev solgt svinekd , som blev forarbejdet og anvendt til konsum , og medroxyprogesteronacetat kan som bekendt forrsage infertilitet hos mennesker .
En del af siruppen havnede hos sodavandsproducenter .
Foderet havnede ogs i Danmark , Spanien , Frankrig og muligvis Luxembourg og Storbritannien .
<P>
Et af de budskaber , som kommissren har fremhvet , er behovet for koordination , ikke kun mellem regeringerne , men mellem Kommissionens direktorater .
Jeg bifalder hans beslutning om at henvende sig til fru Wallstrm .
<P>
Hr. kommissr , hvad er meningen med at vedtage love , hvis de ikke hndhves ?
Hvor var kontrollen og overvgningen ?
Hvilke nye forslag har Kommissionen udarbejdet om kontrol ?
Var der tale om forsmmelse eller et ulovligt forsg p at ge svinenes vgt ?
Hvor ofte ser man igennem fingrene med ulovligheder ?
Der blev fundet et forbudt carcinogent ukrudtsmiddel i foder til kologiske kyllinger i Tyskland i juni .
Der blev dog ikke nedlagt forbud mod eksport af kologiske kyllinger eller g fra Tyskland .
<P>
Jeg har tiltro til vores nye fdevaresikkerhedsforanstaltninger .
Jeg har tiltro til vores nye Fdevaresikkerhedsautoritet , og jeg ville nske , at den kunne oprettes hurtigere .
Men Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet vil kun vre effektiv , hvis lovgivningen hndhves i hele EU .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg har her i Parlamentet i de forgangne r - jeg vil mene siden 1996 - sagt mindst fem gange , at dyrefoder ikke m vre den skraldespand , hvor vi kan komme af med alt vores skidt p en billig mde .
Man m med overraskelse konstatere , at en s enkel stning aldrig ophrer med at vre aktuel og ikke er en kilde til kedsomhed , for den bliver ved med at vre aktuel .
Hvad skyldes det ?
Det skyldes naturligvis vores landbrugspolitik .
Nr vi forsger at producere alt s billigt som muligt , kan det ogs kun betale sig at producere kvgfoder s billigt som muligt .
<P>
Jeg sagde engang , at producenterne og vi selv skulle prve at forestille os , hvordan det ville se ud , hvis vi lagde alt dyrefoder p en tallerken og en kniv og en gaffel til hjre og til venstre .
Hr . Bowis har netop ppeget , at der er tale om forsmmelighed , men ogs om kriminelle hensigter .
Det er rigtigt !
Forsmmelighed er det mildeste udtryk , man kan bruge om opbevaring af dyrefoder i en gammel kemisk fabrik .
Jeg ved ikke , hvad der fr folk til at gre eller godkende noget sdant .
Hvad skal man mene om , at der fremstilles glukosesirup p et affaldsanlg ?
Er det ikke sdan , at vi mske burde vre mistroiske , nr et irsk firma vil bortskaffe sit affald , hvilket man ikke kan indvende noget imod , men gr dette i Belgien , og det firma , der bortskaffer affaldet , samtidig producerer glukosesirup ?
Det affald , som firmaet bortskaffer , stammer fra det afvaskede overtrk fra p-piller , der naturligvis indeholder sukker .
<P>
Det er der ingen af os , der bemrker , og vi synes heller ikke , det er mrkeligt ! Men hvis det kommer frem i forbindelse med en kontrol , s er opstandelsen stor .
<P>
Hvis vi ikke begynder at ndre p systemet , kommer vi til at fre denne diskussion her mindst tre gange om ret .
Alts , hvad skal vi ndre ved systemet ?
Hr . Byrne har gjort opmrksom p et par punkter , og det skal han have tak for .
Ja , vi har brug for en streng lovgivning om foderstofhygiejne .
Ja , vi skal holde fremstillingen af animalske foderstoffer adskilt fra fremstillingen af vegetabilske foderstoffer .
Ja , vi har brug for strengere kriterier for godkendelse af producenter af foderstoffer , en registreringsprocedure for de fabrikker , der producerer foderstoffer .
Ja , alle foderstofproducenter skal beskftige en biokemiker , og det skal vre en fastansat , funktionen m ikke vre outsourcet et eller andet sted .
Det er alt sammen banaliteter , som vi selvflgelig alle ville kunne nvne .
<P>
Hvordan forholder det sig med affaldslovgivningen ?
Ja , der findes anstndige affaldslovgivninger .
Kontrollerer medlemsstaterne dem anstndigt ?
Tilsyneladende kontrollerer hverken afsenderlandet eller modtagerlandet .
Vil Kommissionen g hurtigere til EF-Domstolen ?
Bliver lande , der benlyst misligholder deres forpligtelse til at kontrollere den eksisterende lovgivning , hurtigere draget til ansvar og ogs straffet ?
Hvordan ser det ud med kontrollen i medlemslandene ?
Vi har siden BSE-krisen kunnet konstatere , at den strste bermudatrekant i EU medlemslandenes kontrolsystemer .
Lad os tvinge samtlige medlemslande til langt om lnge at gre dette mere gennemsigtigt , til at sige til os , hvor mange inspektrer der kontrollerer hvad , hvornr , hvor og med hvilket resultat , ganske enkelt p et stykke papir , gennemsigtigt , offentligt for alle og enhver , for min skyld ogs gerne p internettet !
Er det for meget forlangt ?
Nej , det er ikke for meget forlangt !
<P>
Vi har i mange r - siden 1996 - sagt , at vi nsker en positivliste for indholdsstoffer og additiver i dyrefoder .
Hr . Byrne har sagt , at vi nu er net s vidt med kontrollen , at vi mske snart kan starte .
Det er jeg taknemmelig for .
Men hvis vi ikke ogs alle gr os det klart , at vi indtil nu har holdt begge jne lukkede , s dyrefoder kunne blive fremstillet billigt , og s kd kunne blive produceret billigt , vil vi stadig opmuntre virksomhederne til , at al slags affald , alt muligt , som ikke kan genbruges andetsteds , skal ende i dyrefoderet .
Derfor skal vi have kvalitetskrav til dyrefoder .
Vi skal have andre kontroller af animalske proteiner .
Vi m imidlertid ogs som forbrugere selv tnke over , hvad vi konsumerer , og hvad vi er parate til at betale for vores produkter .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , fdevaresikkerhed vil uden tvivl st hjt p dagsordenen i de kommende r .
Hvis vi ser p de seneste skandaler , er det store sprgsml , om Kommissionen havde mulighed for at forhindre dem .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin blev etableret for nogle r siden .
Hvilke typer af inspektioner er det , kontoret helt prcis foretager ?
Hvor ofte foretages de ?
Kan der foretages forbedringer ?
Kan Kommissionen svare p disse sprgsml ?
Importen af levnedsmidler , af kd fra andre lande , er allerede blevet nvnt .
Har Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin tilstrkkeligt med personale til at inspicere denne import ?
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p sprgsmlet om Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Nr denne er fuldt funktionsdygtig , vil den skulle analysere alle produktionsprocesser og undersge , om disse kan forbedres .
Fdevaresikkerhedsautoriteten skal ogs give henstillinger til Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin om mulighederne for yderligere forbedringer af inspektionsprocedurerne .
Der bliver ogs behov for samarbejde med medlemsstaterne .
Men det vigtigste er , at kontoret udfrer sin opgave med at gennemfre den eksisterende lovgivning bedst muligt .
I lyset af den gede liberalisering vil vi naturligvis blive stillet over for en stadig strre import og , som jeg ser det , dermed ogs for stadig strre risici .
<P>
Et andet sprgsml er produktionen i selve Europa .
Tanken om , at hele produktionskden skal overvges , vinder stadig strre indpas i de forskellige lande .
Dette betegnes " integreret produktion " .
Hvorfor foreskriver Kommissionen ikke standarder p dette omrde ?
Hvad betyder integreret produktion helt prcis i en europisk sammenhng ?
Hvordan kan vi overvge alle led i produktionskden ?
Europa har lovgivning vedrrende kologisk produktion , hvori dette fastlgges .
P et lidt andet omrde findes der europisk lovgivning med en njagtig definition af regionale produkter .
Hvorfor har vi s ikke lovgivning , hvor man identificerer , hvad integreret produktion er , ved hjlp af et kvalitetsmrke ?
S ville vi vre i stand til at spore alting med det samme .
Desuden ville de europiske forbrugere have mulighed for at vlge europiske produkter fra europiske landmnd .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er uden tvivl en rkke svage punkter inden for fdevarekontrollen , og fdevaresikkerheden har en uacceptabelt lav prioritet .
Det nye fdevaredirektiv kan bidrage til at ndre situationen afgrende .
Det er ogs i hj grad ndvendigt , da der er stigende global tendens til , at fdevarer fremstilles kunstigt .
Kontrollerne i vrdiskabelseskden er ikke dkkende for jeblikket , og bevidstheden omkring de statslige fdevarekontroller skal styrkes .
<P>
Denne tilstand vil helt sikkert blive bedre , hvis det lykkes os at inddrage landbruget , fdevareindustrien og dem , der forestr fdevarekontrollen .
Det bliver ikke en let opgave , da den afvisende holdning fra de ansvarlige parters side i denne kde er meget udprget .
De statslige kontroller er ndvendige , men der skal skabes bedre incitamenter til at fremme frivillige og privatretlige egenkontroller .
S kan den statslige kontrol beskftige sig med de risikovirksomheder og -bedrifter , som altid vil findes .
Det er ikke acceptabelt , at produkter markedsfres i strid med sundhedsbestemmelserne , og dette deklareres som produktionsuheld gennem skjulte eller bne tilbagekbsordninger med udsigt til at g i glemmebogen .
<P>
Erfaringen viser , at kravet om at opklare sdanne forhold hurtigt og njagtigt er meget vanskeligt at realisere .
En indberetningspligt i forbindelse med - som det hedder - alvorlige sundhedsrisici er helt klart ikke tilstrkkeligt .
I delstaten Mecklenburg-Vorpommern blev 320 virksomheder lukket midlertidigt p grund af mistanke om nitrofenforurening . Afslringen og opklaringen skal ikke mles efter kvantitet , men efter kvalitet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har allerede set , at kriser som oftest er de situationer , som politikerne skal tage ved lre af .
Det er ogs de situationer , hvor man kan lre en hel del om samfundet .
Fru Roth-Behrendt og hr . Bowis ppegede , at der tilsyneladende findes mennesker inden for levnedsmiddelindustrien , der handler uansvarligt og er skdeslse , og for hvem kun store profitter , rent konomiske gevinster og grdighed tller .
Hvilke erfaringer kan jeg og min gruppe drage af nitrofensagen i Tyskland og Whyeth Pharmaceutical / Bioland-sagen i Irland og Belgien ?
<P>
For det frste m vi forhindre , at produkter , der stammer fra genbrug af affald , kommer ind i menneskers og dyrs fdekde , og kontrollen skal ligeledes intensiveres , herunder over for affaldsstrmmen fra den kemiske og den farmaceutiske industri .
I mit eget land - og jeg gr ud fra , at det er tilfldet i de fleste lande - m vi bestrbe os p at sikre et bedre samarbejde mellem de tjenester , der overvger fdekden , og de tjenester , der forvalter affaldsstrmmene .
Det glder mig , at De , hr. kommissr , er net frem til samme konklusion .
<P>
For det andet findes der et tidligt varslingssystem p europisk plan , der ogs glder for dyrefoder , og , s vidt jeg ved , fungerer det udmrket i jeblikket .
Br vi ikke insistere p , at vores kolleger p nationalt og regionalt plan indfrer en form for tidligt varslingssystem i de enkelte medlemsstater og helt klart i fderale medlemsstater som Tyskland og Belgien , hvor befjelserne er spredt ud p forskellige myndigheder ?
<P>
For det tredje m vi indfre et system med perfekt sporbarhed for de rvarer , der ender i fdekden .
<P>
For det fjerde , og dette er noget , som min gruppe har tilrdet , forbyder vi ved lov enhver praksis , der ikke medfrer yderligere nringsvrdi eller giver yderligere fordele for forbrugeren , eller som er overfldig ud fra et teknisk synspunkt .
<P>
For det femte er det klart , at antallet af inspektioner skal ges .
De skal ogs spredes mere ud , for vi kan kun finde noget , hvis vi leder efter det .
Dette fremgik med al nskelig tydelighed af nitrofensagen i Tyskland , da den kologiske sektor besluttede at udfre frivillige kontroller .
<P>
For det sjette vil jeg presse p , for at producentansvaret kommer til at glde fuldt ud .
Hele diskussionen om miljansvar skal fremskyndes , og vi m srge for , at den kan afsluttes hurtigere .
Endelig , hr. kommissr , vil jeg endnu en gang opfordre Kommissionen til at udarbejde en positivliste over produkter , der er tilladt i kvgfoder .
De har meddelt , at det skal vre genstand for en gennemfrlighedsundersgelse .
Jeg vil gerne specifikt sprge Dem , hvilke fremskridt der er sket i denne sag .
Endelig findes der en hel del komiske personer i fdevareindustrien , og kun en velorganiseret myndighed , der foretager konsekvente inspektioner , kan befri branchen for disse personager en gang for alle .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , der er mange eksempler p Parlamentets og institutionernes hurtige reaktion p sprgsml af offentlig interesse , og isr nr det drejer sig om fdevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil i denne forbindelse gerne takke kommissren for hans reaktion p den nyeste forskrkkelse og deler fuldt ud hans synspunkter med hensyn til den pgldende situation .
<P>
Selv om antallet af hndelser er minimalt i forhold til den mngde af kvalitetsfdevarer , der bliver produceret , er den negative virkning p forbrugerne betydelig .
Genoprettelse af tilliden til fdekden har vret en lang , trttende og kostbar proces .
Heldigvis har tiltagene vist sig at vre effektive , og alle involverede , fra producenter til forarbejdningsvirksomheder og fra detail- til cateringbranchen , er nu helt bevidste om , at enhver overtrdelse af bestemmelserne er uacceptabel og vil f alvorlige konsekvenser .
<P>
Selv om EU ' s forbrugere altid har adgang til kvalitetsfdevarer , er det vigtigt at fastsl , at effektiviteten af den nye kontrol og strre gennemsigtighed i fdekden vil give den ndvendige yderligere sikkerhed for at mindske den frygt , der opstr som resultat af isolerede hndelser og isr den utilgivelige hndelse , som Parlamentet drfter her til morgen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener ikke , man kan kontrollere sikkerhed - sikkerhed skal produceres .
Nr jeg lytter til dagens diskussion om fdevaresikkerhed , frygter jeg , at vi ikke er kommet s skrkkeligt meget videre i de forgangne r .
Producenter og forbrugere har samme ml , de sidder i samme bd . Det handler nemlig ikke kun om forbrugerne , producenterne er ogs selv ramt .
De alvorlige problemer , vi havde for nogen tid siden , den rkke af skandaler , som allerede er blevet oplistet - BSE , dioxin , nitrofen - listen er jo uendelig lang - rystede forbrugerne , og det efter min mening med rette .
Men det svageste led i kden er i sidste ende altid landmndene , producenterne , der i betragtning af prissituationen fr en hrd medfart .
Derfor har netop landbruget ret stor interesse i at producere hj kvalitet .
<P>
Jeg beskftiger mig for jeblikket som ordfrer med tilstningsstoffer i foderstoffer .
Hr. kommissr , jeg er helt sikkert enig med Dem i , at vi skal fastlgge nogle meget strenge foranstaltninger for de forskellige tilstningsstoffer .
Vi taler her om antibiotika og coccidiostatika .
Jeg har lige drftet det med nogle af Deres kolleger .
Som praktiker fastholder jeg , at vi for lngst har reguleret tingene tilstrkkeligt p papiret , men i praksis , ved gennemfrelsen , ved kontrollen kommer vi - hvor meget jeg end beklager det - fremover til at have med sorte fr at gre gang p gang .
Vi kommer kun videre i sagen , hvis vi indfrer nogle langt hrdere sanktioner i kontrolsystemet . De , der sjusker , skal efter min mening i gabestokken .
Man br fratage dem deres koncession . Man skal lukke produktionsstedet .
<P>
Kun hvis De viser vejen med vores sttte , kan vi udve et pres , sledes at vi langt om lnge igen kan f en fornuftig situation i EU , hvor producenterne og forbrugerne kan producere og forbruge mad i vished om , at den er sikker , og hvor vores hje fdevarekvalitet kan bevares fremover .
<P>
Jeg ville jo gerne give min fulde sttte til fru Roth-Behrendt , men vi har jo i 20 r talt om folks vilje til at bruge flere penge p mad . Men fordelingsprocessen er en helt anden .
Man m i sandhedens navn sige , at mange i befolkningen slet ikke har rd til det .
De vil nemlig have det hele .
De vil ikke kun spise og drikke , de vil ogs p ferie og rejse osv . , osv .
Derfor har vi fdevarer , der jo nrmest kan kbes for ingenting .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at kommissren deltager i disse forhandlinger med et tungt hjerte , for han har ansvaret - ikke blot for fdekden , men ogs for den vrst tnkelige kde , forureningskden .
Et af de problemer , som vi str over for i Parlamentet , er vores evige snak om , at alt skal vre perfekt , uden at vi altid er villige til at yde det , der skal til . Det , der skal til , er f.eks. et effektivt Levnedsmiddel- og Veterinrkontor , som i jeblikket er overbebyrdet og underbemandet , og tilstrkkelig kontrol , hvor alle medlemsstater , uanset om de er store eller sm og har f hundrede eller mange millioner indbyggere , trffer de samme foranstaltninger og prioriterer udvekslingen af oplysninger .
I nogle af tilfldene er dette ikke sket , og jeg har forstelse for de vanskeligheder , som kommissren derfor str over for .
<P>
Med hensyn til skandalen om nitrofen i korn til kologiske kyllinger ved vi - gennem oplysninger fra maj og juli - at ikke alle medlemsstater blev informeret hurtigt nok .
Vores oplysninger i forbindelse med sagen om forurenet spk - svin , der blev fodret med dette grufulde materiale - viser , at fire medlemsstater havde kbt forurenet spk , som deres indbyggere uden tvivl ogs har indtaget , inden kontrollen var effektivt etableret .
<P>
Kontrollen fungerer bedre nu , og som resultat af oprettelsen af Den Stende Komit for Fdevarekden og Dyresundhed i februar og den efterflgende indsamling af dokumentation kan vi nu sige , at vi har et system for hurtig varsling , som burde virke .
Det er kommissrens ansvar og fortjeneste , s det vil vi gerne rose ham for .
<P>
Sprgsmlet er , om medlemsstaterne er gode nok til at udveksle oplysninger .
Kan man stole p , at de fr deres egne lovovertrdere under kontrol ?
Jeg ved det ikke .
Jeg vil gerne sprge kommissren om , hvorvidt han mener , at der er tilstrkkelige ressourcer . Hr .
Bowis sagde tidligere , at institutionerne har vret lnge om at oprette Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Den vil trde i funktion senere end forventet .
Er det en af grundene til , at vi skal vente lngere p de positivlister over fodermaterialer og de generelle hygiejnekrav , som efterflger de reformer , som vi hilste s begejstret velkommen sidste r ?
Jeg hber , at kommissren kan fortlle os , at der i alle medlemsstater udfres tilstrkkelige undersgelser af rsagerne til , at organisationer som Bioland kunne slippe af sted med disse uhyrligheder .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , foderstoffer er fdevarer , og vi har brug for positivlisten .
De blev i den tyske presse citeret for , at der findes tusinder af stoffer , der skal kontrolleres .
Jeg hber , at det var forkert citeret , for hvis vi havde tusinder af stoffer , der kom i foderstofferne , s ville det alene vre en skandale .
Det skal begrnses , og det br hndteres restriktivt .
Hvis industrien s bagefter kommer og siger , at den har glemt et stof , og straks stiller en prve til rdighed , kan man jo tilfje stoffet .
<P>
Det er naturligvis rigtigt , at positivlisten ikke fjerner alle vores bekymringer .
Hvis der findes mennesker , der bortskaffer toksiske stoffer , der skal destrueres , i foderstoffer , fordi det er billigere , vidner det om kriminelle hensigter , og det skal straffes tilsvarende .
Det frer mig imidlertid ogs til den overvejelse - og det er vi ogs enige om her i Parlamentet - at et forbud alene ikke er tilstrkkeligt .
Man m se p , hvilke stoffer vi forbyder , og hvad der derefter bliver af dem .
Fru Roth-Behrendt har ppeget , at affaldslovgivningen er tt forbundet med og skal vre forbundet med kontrollerne , og det samme glder det , vi drfter her , s der ikke forekommer overlapninger .
Vi har gang p gang set , at stoffer , der egentlig skal destrueres , bliver fundet i foderstoffer .
<P>
Vi m dog heller ikke kaste barnet ud med badevandet , og det siger jeg til formanden .
Vi har netop set det med madresterne .
Vi skal ogs have en fornuftig genanvendelse dr , hvor det er fornuftigt .
I gr besgte jeg en fabrik , der producerer hunde- og kattefoder .
Nr man ser , med hvilken njagtighed der kontrolleres , m man sige , at det ikke er et sprgsml om kontrol , det er derimod et sprgsml om sanktionerne , ogs dem , som forbrugerne kan udve over for industrien via deres indkbsadfrd .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne erklre mig enig i det , som mange af de tidligere talere har sagt .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for det , han sagde .
Jeg bemrkede imidlertid , at selv om han introducerer en lang rkke foranstaltninger , nvner han ikke den bedste nyhed , nemlig at det var landmndene , der opdagede , at der var noget galt med deres svin , fordi serne ikke farede rigtigt .
Det er op til landmndene .
Det betyder s , at vi kan lre noget meget vigtigt af dette , og at vi skal vre klar over , at inspektionssystemet , uanset hvor effektivt det er indrettet , hidtil har fejlet .
<P>
Med alle de fine foranstaltninger , som nu foresls , har jeg et overordnet sprgsml , og fru Roth-Behrendt har vist ogs allerede nvnt det .
Hvordan er sammenhngen mellem affaldslovgivningen og mden , vi behandler vores kvgfoder p ?
Hvem overvger dette ?
Hr. kommissr , hvis De siger , at vi i henhold til kommissr Wallstrm ikke ville st med disse problemer nu , hvis affaldslovgivningen var blevet hndhvet , synes jeg , at De skal sprge de irske myndigheder , hvorfor de ikke kontrollerede , at disse hormoner fejlagtigt endte i et affaldsbehandlingsanlg .
Hvorfor kontrollerede de ikke efterflgende ved grnsen , at disse hormoner blev eksporteret til en virksomhed , som i hvert fald i Belgien burde fre til , at der blev stillet sprgsml ?
Det betyder alts , at irerne og belgierne har beget en brler i denne sag .
<P>
Hr. formand , hvorfor - og jeg taler ogs p mit eget lands vegne - kontrollerede vi ikke disse virksomheder , nr vi ved , at de ud over husdyrgdning ogs producerer deres eget foder , og nr de allerede er omgivet af stor mistro ?
Hvad med produktansvarslovgivningen ?
Jeg hber , at de mennesker , der har lidt tab , vil modtage erstatning fra de ansvarlige regeringer .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fdevarer bliver i dag fremstillet p et hjt niveau og under hensyntagen til de forskelligste krav .
Fdevarer udbydes i alle former , inklusive fdevarer fra de forskelligste lande uden for EU .
Det vigtigste princip m fortsat vre , at vores fdevarer er sikre og af hj kvalitet , sledes at forbrugerbeskyttelsen sikres .
Det er de mest elementre forudstninger for menneskers sundhed og livskvalitet .
<P>
Alligevel har fortidens skandaler udlst en enorm usikkerhed og forskrkkelse hos forbrugerne .
Det er f.eks. efter min mening ansvarslst , nr tvivlsomme farmaceutiske virksomheder bortskaffer hormonprodukter gennem foderstoffer og fdevarer og dermed benytter forbrugerne som levende skraldespande .
Nr der selv i sukkersirup og lskedrikke kan findes metroxyprogesteronacetat , fylder det mig med forfrdelig afsky !
Hvilke retslige skridt har man taget indtil nu , hr. kommissr , for at forhindre det i fremtiden ?
<P>
Jeg bifalder den nye fdevaresikkerhedsautoritet som system til tidlig varsling i Europa og dermed en effektiv , afstemt krisestyring mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Det er vigtigt for mig , at kontrollerne i EU fungerer .
Netvrket bliver udbygget med henblik p bedre information , og virksomhedernes indberetningspligt skal indfres s hurtigt som muligt , sledes at varer og produkter fjernes fra markedet , hvis de er skadelige .
<P>
Hvad har Kommissionen foretaget sig i mellemtiden for at gennemfre dette , for at sikre get gennemsigtighed og sporbarhed ?
Vi nsker forbrugerbeskyttelse , ogs i forbindelse med import !
Derfor er det ogs yderst vigtigt for mig , at systemerne til fdevarekontrol ogs skal installeres s hurtigt som muligt i de central- og steuropiske lande , og det ogs dr , hvor der allerede nu fremstilles fdevarer efter europiske standarder .
Hvis forbrugerne skal kunne vlge , hvad de vil forbruge , p ansvarlig vis , skal vi sikre en anvendelig og forstelig mrkning , bde for konventionelt fremstillede fdevarer og genetisk modificerede fdevarer .
Jeg mener virkelig , vi skal stte kursen s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , for befolkningen er sundhed og sunde fdevarer det vigtigste .
Men hvordan skal jeg som forbruger dog vide , om en fdevare er sund ?
At se p den er ikke tilstrkkeligt !
Et ormstukkent ble kan udmrket vre sundere end et dejligt rundt , skinnende ble .
Landbruget , og det glder ikke kun strig , bekender sig til principperne om fdevaresikkerhed , sporbarhed og hygiejne .
<P>
For mig er denne diskussion en anledning til at kmpe for de sm landbrug , for skandalerne indtrffer jo altid hos de store , de industrialiserede bedrifter , der slet ikke lngere har noget med landmandsbedrifter at gre .
Naturligvis er de sm prisgivet foderstofproducenten eller lgen , der kan ordinere alle former for hormoner og andre lgemidler .
<P>
n ting kan vi sige : Kontrollerne har svigtet !
Nu kan man selvflgelig vende og dreje det , som man vil , og man kan sige : " Ja , lad os lave nogle endnu strengere regler .
" Men hvis vi ikke engang kontrollerer de nuvrende regler , hvordan vil vi s hndtere nogle endnu strengere regler ?
Det hjlper overhovedet ingenting .
Uanset hvilke love vi laver , vil de aldrig blive andet end skrivebordslove , hvis vi ikke kontrollerer , om de bliver overholdt .
Kontrollen af inspektrerne er efter min mening en opgave , der ligger hos Kommissionen .
Her kan man ikke bare snige sig udenom .
Billige fdevarer kan vre udmrkede , hvis man vil vinde det kommende valg , men de er ikke gode for befolkningens sundhed , og det tror jeg ogs , befolkningen forstr .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at strenge plg og en omfattende dokumentation af kontrollerne helt sikkert er vigtige for store bedrifter .
Det ville blot vre meningslst , hvis man chikanerer sm familielandbrug derved .
Helt konkret : For de mindste forarbejdende virksomheder handler det om mere information og mere motivation og mindre bureaukrati og mindre dokumentation .
Der er ingen tvivl om , at en forhindring af fdevarekriser er helt , helt afgrende ikke alene for landmndenes fremtid , men ogs for folkesundheden i EU fremover .
De egnede midler , hr. kommissr , har vi endnu ikke fundet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Byrne">
Hr. formand , en rkke talere har henvist til problemet med affald og affaldspolitik .
Vi fr lejlighed til at drfte sprgsmlet i Parlamentet senere p mneden , nr vi vedtager forordningen om animalske biprodukter .
Denne meget vigtige lovgivning vil sikre , at isr n nglefaktor - animalske biprodukter - bliver bedre reguleret .
<P>
Positivlisten blev nvnt af flere , og jeg vil gerne sige noget i den sammenhng .
Kommissionen vil om kort tid fremlgge den undersgelse , der er udfrt vedrrende positivlisten , for Parlamentet samt vores synspunkter om gennemfrligheden af en sdan liste , og det vil vre muligt at drfte sagen i Parlamentet til den tid .
Men vi skal huske , at en positivliste ikke vil omfatte medroxyprogesteronacetat .
En sdan liste ville derfor ikke kunne have forhindret det nye tilflde af forurening .
Medroxyprogesteronacetat skal ikke med p listen . Det ville aldrig blive godkendt , og derfor er en positivliste ikke den endelige lsning .
Jeg anerkender dog , at der er mange , som gerne ser fremskridt p dette omrde , og sagen vil blive drftet i Parlamentet inden udgangen af ret .
<P>
En rkke medlemmer nvnte ogs Fdevaresikkerhedsautoriteten .
Arbejdet fortstter , og som alle ved , er bestyrelsen udnvnt .
Der arbejdes nu p at udpege en direktr .
Bestyrelsen vil afholde sit frste mde den 18. september .
Med hensyn til yderligere fremskridt vedrrende Fdevaresikkerhedsautoriteten vil det lette vores arbejde , hvis Parlamentet vil stille sine bevillinger til rdighed for Kommissionen som anmodet .
Jeg ved , at der er grunde til , at Parlamentet nsker at tilbageholde disse midler til andre forml , men det er muligvis ikke legitimt .
Det gavner ikke ligefrem oprettelsen af Fdevaresikkerhedsautoriteten og sikringen af en tilfredsstillende funktion .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om endnu en gang at overveje sin holdning til disse bevillinger .
<P>
Enkelte medlemmer rejste andre sprgsml , og jeg hber , at jeg kan behandle alle sprgsml , men hvis ikke det lader sig gre , beklager jeg .
Hr . Bowis henviste til vkstfremmere .
Vi kan med sikkerhed konkludere , at den forurening , som vi taler om her til morgen , ikke skete p grund af ulovlige forsg p at fremme vksten hos svin .
Anvendelse af hormoner som vkstfremmere er ulovlig .
<P>
Som jeg allerede har sagt , vil Kommissionen om kort tid fremlgge et omfattende forslag om kontrol .
Formlet er hovedsagelig at forbedre gennemfrelsen af den eksisterende lovgivning .
Jeg vil isr fokusere p strre bder og omkostninger i forbindelse med manglende overholdelse .
<P>
Jeg tror , at vi alle er enige om , at manglende overholdelse af fllesskabslovgivningen skal vre pinefuldt og dyrt for medlemsstaterne og producenterne .
<P>
Fru Roth-Behrendt fremlagde nogle relevante punkter .
Hun har helt ret i , at foder ikke skal vre skraldespand for affald .
Adskillige af de seneste store fdevaresikkerhedskriser er opstet p grund af sjusket affaldshndtering , bde tilfldet med dioxin , den nylige nitrofenkrise i Tyskland , slam og nu tilfldene med medroxyprogesteronacetat og BSE .
Alle disse har en sammenhng med fodersprgsmlet .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , skal kontakten mellem medlemsstaterne forbedres vedrrende behandling og bortskaffelse af affald - et kontroversielt sprgsml i en rkke medlemsstater , men ikke desto mindre et sprgsml , der skal tackles med mod og effektivitet .
<P>
Fru Mulder henviste til Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , som gr et godt stykke arbejde i forbindelse med sikring af overholdelse af fllesskabslovgivningen .
I Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets rapporter fremhves stadig alvorlige mangler i gennemfrelsen af lovgivningen .
Kontoret kunne godt bruge flere midler , men det er et sprgsml , som budgetmyndigheden skal drfte .
Jeg er utilfreds med opflgningen p FAO ' s henstillinger p en rkke omrder .
Derfor er Kommissionen i frd med at udarbejde et nyt forslag til forbedring af kontrollen .
Som jeg har sagt gentagne gange , skal det vre pinefuldt og dyrt at undlade at overholde fllesskabslovgivningen .
<P>
Hr .
Mulder nvnte muligheden for kvalitetsmrkning , men der er begrnsninger forbundet med det .
Ligesom lovgivningen er kvalitetsmrker kun effektive , hvis de kvalificerende betingelser overholdes .
I Nederlandene f.eks. skal producenterne udelukkende anvende sikre ingredienser som et led i deres kvalitetssikringsordning .
De kan tydeligvis ikke have overholdt dette krav .
Kvalitetsmrker kan vre nyttige , men de har nogle begrnsninger .
<P>
Hr . Whitehead henviste til systemet for hurtig varsling p fllesskabsplan , og det har vret effektivt i forbindelse med den seneste fdevarekrise .
I en rkke tilflde - ikke blot i dette tilflde , men ogs i forbindelse med nitrofensagen - har systemet vret meget effektivt .
Problemerne er opstet p nationalt plan .
Som hr . Whitehead har antydet , var der tale om mangelfuld informering af nationale myndigheder .
Dette sker ofte p grund af den offentlige struktur , der eksisterer i nogle medlemsstater . Hr .
Staes understregede endvidere , at medlemsstaterne skal se njere p deres systemer for hurtig varsling for at sikre , at de lever op til niveauet p fllesskabsplan .
Kommissionen informerede straks medlemsstaterne , da den fik kendskab til det pgldende tilflde af forurening .
<P>
Fru Oomen-Ruijten henviste derefter til en rkke punkter , som jeg gerne vil tage op .
Kommissr Wallstrm og jeg har skrevet til de irske myndigheder og anmodet om et detaljeret og omfattende svar p sprgsmlet om overholdelse af den relevante fllesskabslovgivning .
Denne lovgivning krver formel varsling om transport af affald fra medicinalindustrien , og det er tilsyneladende ikke sket i det pgldende tilflde .
I lyset af dette svar , som jeg forventer at modtage fra de irske myndigheder senere p mneden , vil vi herefter kunne vende tilbage til sprgsmlet .
Nr vi har modtaget svaret , vil vi undersge sagen grundigt , og de eventuelle yderligere foranstaltninger , der skal trffes , vil blive afgjort til den tid .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Tak , kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0224 / 2002 ) af Van Brempt for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europisk omrde for livslang lring ( Hughes-procedure ) ( KOM ( 2001 ) 678 - C5-0165 / 2002 - 2002 / 2073 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=22 NAME="Van Brempt (PSE)">
- ( NL ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i dag drfter vi en betnkning inden for omrdet livslang lring .
Denne betnkning er et led i en proces , der blev indledt for f r siden , og som allerede er blevet taget op p Det Europiske Rds mder i f.eks. Stockholm og Lissabon .
Men navnlig p Det Europiske Rds mde i Feira konkluderede man , at livslang lring er af central betydning for udviklingen af vores europiske samfund med hensyn til social samhrighed , beskftigelsesmuligheder og lign .
Man opfordrede ogs medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet til at udarbejde strategier og en politik .
Det er inden for disse rammer , at vi nu skal behandle Kommissionens meddelelse og isr det memorandum , der blev offentliggjort forud for meddelelsen .
<P>
Jeg vil gerne dvle lidt ved de omrder , som Parlamentet fremhver i sin betnkning .
Lad mig begynde med principperne , som selve begrebet livslang lring skal baseres p .
Det er et sprgsml af stor betydning , som ofte drftes , men sprgsmlet er : Bruger vi de samme vejledende principper ?
Vi har allerede fremhvet en rkke af disse principper i Parlamentets frste betnkning .
Jeg skal kort skitsere dem her .
<P>
Det frste er demokratisering og lighedsprincippet - efter min mening af strste betydning .
Hvis det ikke lykkes os at give bedre og lige adgang til almen og faglig uddannelse gennem livslang lring , har vi ikke net vores ml .
Alle ved , at der findes en gabende klft mellem de hjt kvalificerede og de lavt kvalificerede .
Hvis vi ikke kan indsnvre denne klft , og det ikke lykkes os via livslang lring , er vores mission mislykkedes .
<P>
Et andet vsentligt princip er rent faktisk den enkeltes ret til personlig udvikling .
Dette omfatter ikke blot livslang lring , men indebrer ogs anerkendelse af den bredere sociale vrdi af livslang lring .
Det drejer sig om retten til at arbejde med sin egen personlige udvikling uden ndvendigvis at fokusere p jobmuligheder .
Desuden skal vi finde frem til den rette balance mellem p den ene side en ret , som vi skal skabe for borgerne , en ret , vi som regering skal gre til virkelighed p grundlag af vores egne ressourcer , og p den anden side den enkeltes pligter og ansvar .
<P>
Et andet vitalt aspekt , som stadig krver en hel del opmrksomhed - og dette siger jeg isr til Kommissionen - er formel og uformel lring .
Formel lring er af strste vigtighed i Unionen , fordi vi skal sikre , at borgernes kvalifikationer ogs anerkendes i andre medlemsstater end deres egen , og at borgerne ved , at deres kvalifikationer har samme vrdi andre steder .
Derfor har Kommissionen foreslet det europiske curriculum vit , som senere skal erstattes af portefljesystemet .
Jeg hilser disse forslag velkomne , men de forekommer mig noget spinkle , og sammenhngen med uformel lring mangler helt .
<P>
Uformel lring er lige netop , hvad dette drejer sig om .
Vi skal sikre , at vi kan vurdere , certificere og kontrollere uformelle kompetencer eller kompetencer , som man har erhvervet andetsteds , for dette er endnu en gang den centrale forskel mellem dem , der har en kvalifikation og kan bygge videre p den , og dem , der ikke har en kvalifikation , dem , der allerede er rget ud af systemet .
Denne sidste gruppe kan vi f med ved at anerkende uformel lring .
P det omrde har Kommissionen meget at gre endnu , hr. kommissr , for som tingene str nu , er vi rent faktisk ingen vegne kommet .
Mine kolleger i Parlamentet og jeg har tillid til , at De sammen med medlemsstaterne vil udvikle de instrumenter , der er ndvendige for at n dette ml .
<P>
Jeg har allerede nvnt den enkeltes personlige udvikling , og at det ikke kun er livslang lring , der er vigtig , det er ligeledes vigtigt at anerkende dens bredere sociale vrdi .
I min frste og nu i min anden betnkning har jeg indfrt begrebet en individuel lringskonto .
Vi vil udtrykkeligt bede Kommissionen se nrmere p dette forslag og overveje , om vi ikke i samarbejde med Den Europiske Investeringsbank kan frigre ressourcer til at investere i det , der er s vrdifuldt for os , nemlig vores menneskelige kapital .
<P>
Jeg vil gerne slutte med et par kritiske bemrkninger .
Jeg har bemrket , at vi i Unionen er i stand til at formulere klare mlstninger og endda at gennemfre dem .
Maastricht-standarden , beskftigelsesstrategierne og vores benchmarks er bevis p dette .
Inden for den videnskabelige forskning har vi modet til at indfre benchmarks , men vi mangler helt klart det politiske mod til at gre det samme for uddannelse og livslang lring .
Det bekymrer mig faktisk , for jeg mener , at det er vigtigt , at vi gr det .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi hurtigst muligt m finde en ny betegnelse for " livslang lring " , for det lyder som en dom .
Hvis vi skal sige til de unge , der forlader skolen : " Du har klaret dig godt , du har dine kvalifikationer , og nu kan du s lre resten af livet " , vil det nppe vre motiverende for dem .
Vi kan skrive de fineste taler og vedtage de fineste politikker , men hvis befolkningen og de studerende ngter at samarbejde , er jeg bange for , hr. kommissr , at disse ord ikke vil blive omsat i handling .
Og det er netop det , vi skal undg .
Derfor foreslr jeg , at vi inddrager et konsulentbureau , der kan foresl et andet navn til livslang lring .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Der er s mange konsulenter her , at vi ikke behver at bruge et eksternt bureau .
Der er sikkert en af os , som stiller det rigtige forslag .
<SPEAKER ID=24 NAME="Reding">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , og ikke mindst ordfreren , for engagement og konstruktiv kritik .
Den foreliggende betnkning understreger endnu en gang , hvilken betydning Europa-Parlamentet tillgger vores indsats for livslang lring .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Europa-Parlamentet sttter de overordnede principper , der understreges i Kommissionens meddelelse om livslang lring . Dette glder ikke mindst de overordnede ml for den omhandlede indsats og vigtigheden af , at alle borgere fr adgang til uddannelse og livslang lring , og jeg understreger , at jeg taler om alle borgere .
Vi er fuldt ud klar over , at vi i dag er langt fra mlet . Kun 8 % af alle voksne europere har adgang til livslang lring , og nsten to ud af 10 unge forlader undervisningssystemet uden en kompetencegivende uddannelse .
Det er en uacceptabel situation , som er flles for alle medlemsstaterne .
Jeg konstaterer i denne forbindelse med tilfredshed , at de fleste ministre her ved det nye skolers start er optaget af dette problem , som er en regulr skandale .
For at lse de to problemer - uddannelse og livslang lring - er det pkrvet at mobilisere alle berrte aktrer og sikre de forndne konomiske ressourcer .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet tager en rkke forhold op i sin betnkning .
Jeg vil gerne fremhve tre af disse : grundlggende frdigheder , investeringer og et europisk omrde for livslang lring .
Hvad angr grundlggende frdigheder , er mlstningen klar . Den enkelte borger i EU skal besidde disse frdigheder for at kunne lre , arbejde og leve i vidensamfundet .
Jeg vil gerne understrege ordet " leve " . Det drejer sig nemlig ogs om personlig udfoldelse og muligheden for at spille en rolle i vores samfund , i vores demokratier .
Jeg tnker isr p de mindst begunstigede , som ogs br lre at lse , skrive og regne .
Vi ved imidlertid , at analfabetismen fortsat er et vsentligt problem , og vi ved , at manglende grundlggende frdigheder udgr den primre hindring for social integration , sdan som det i vrigt ogs blev understreget i fru Hermanges betnkning .
Jeg vil ud over grundlggende frdigheder ogs nvne " den digitale klft " imellem dem , der har adgang til ny teknologi , og dem , der ikke har .
Endelig tillader jeg mig at fremdrage en af mine kpheste , nemlig manglende sproglig viden og manglende personlige og sociale frdigheder .
<P>
Medlemsstaterne og Kommissionen beskftiger sig i jeblikket med emnet grundlggende frdigheder i forbindelse med gennemfrelsen af arbejdsprogrammet om uddannelsessystemernes ml .
Vi har i fllesskab identificeret de ndvendige grundlggende frdigheder , og der vil ske en udveksling af bedste praksis for i fllesskab at vurdere , hvad der fungerer , og hvad der ikke fungerer , hvad nogle kan klare , og hvad der skal videreudvikles af alle .
De konklusioner , der flger af de pgldende aktiviteter , vil indg i den midtvejsrapport , Rdet ( uddannelse ) og Kommissionen i forret 2004 tilstiller Det Europiske Rd .
Hr. formand for Kulturudvalget , Deres udvalg vil som lovet blive involveret i dette arbejde .
<P>
Det andet forhold er finansieringen .
Der er tale om et mtleligt emne , der som bekendt primrt henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Det er klart , at vi , hvis vi vil etablere et system , som sikrer livslang lring , hvis vi vil omstte vores politiske ambitioner i konkret handling , m sikre , at der tilfres gede ressourcer ikke blot fra medlemsstaterne , men ogs fra arbejdsmarkedets parter .
Det er korrekt , som fru Van Brempt ppeger , at vi , nr det drejer sig om livslang lring , overskrider rammerne for formel lring og bevger os ind p det omrde , vi kan betegne som ikke-formel lring , hvorfor vi ogs m involvere aktrer , som ikke traditionelt har vret en del af den akademiske verden .
<P>
Der br sledes indledningsvis fastlgges nationale strategier .
Medlemsstaterne har i denne henseende gjort betragtelige fremskridt . Dette glder isr de lande , der havde det strste efterslb .
Nu drejer det sig om at styrke sammenhngen mellem strategierne - og jeg m bent erkende , at der i de fleste tilflde netop savnes en sdan sammenhng - og det drejer sig om at udmnte strategierne i konkret handling .
Det er p dette felt , vi br udvikle partnerskaber , som omtalt i Deres betnkning .
Der er nemlig grund til at understrege , at vi har et flles ansvar for livslang lring , og til de nationale strategier br der knytte sig aftaler p alle niveauer , herunder p det lokale niveau , og mellem alle aktrer , i srdeleshed arbejdsmarkedets parter .
Desvrre er de initiativer , der tages p dette felt , ujvnt fordelt og alt for beskedne .
<P>
Det tredje forhold er det europiske omrde .
Selv om det primrt phviler medlemsstaterne at gennemfre de omhandlede politikker , har Fllesskabet ogs en opgave , nr det drejer sig om at skabe et europisk omrde for livslang lring .
Et omrde , hvor borgeren , uanset hvem han er , og fra hvilket land han kommer , kan overfre sine frdigheder og kvalifikationer fra et land til et andet , det vre sig for at forske , for at uddanne sig , for at arbejde , for at engagere sig eller for at leve .
Vi ved imidlertid , at der fortsat er talrige forhold , som hindrer , at der skabes et sdant omrde , ikke mindst nr det glder anerkendelse af kvalifikationer . Disse forhold har da ogs vret drftet adskillige gange .
<P>
Der sker dog mange fremskridt p dette felt , og jeg kan forsikre , at Kommissionen arbejder p at sikre , at der opns anerkendelse af kvalifikationer , og p at sikre , at der , ikke mindst nr det glder erhvervsuddannelserne , bnes nye muligheder og findes nye flles arbejdsmetoder .
<P>
Der er taget politisk initiativ til at styrke samarbejdet medlemsstaterne imellem , nr det glder erhvervsuddannelserne .
Man taler om Brugge-processen , da det var Brugge , der dannede de smukke rammer om ministrenes og Kommissionens beslutning om at fremme en sdan udvikling .
Flere projekter er sat i gang , herunder det projekt , der er ivrksat af den tidligere franske minister , Mlenchon , og som danner skole p omrdet .
Der er sledes ivrksat nye initiativer , der gres fremskridt , og jeg m sige , at regeringerne , trods de mange vanskeligheder , de konfronteres med , bevger sig i den nvnte retning , idet de har forstet , at det er et omrde , der br prioriteres hjt .
<P>
I forbindelse med det nste mde i Rdet ( uddannelse ) , som afholdes i november , skal der vedtages et beslutningsforslag .
Det vil blive drftet af de 30 landes regeringer , som mdes ved rets udgang .
Man vil sledes udvide problemstillingen vedrrende livslang lring til at omfatte vores fremtidige partnere i EU .
<P>
Hvad angr min egen rolle , kan jeg tilfje flgende : Mine tjenestegrene er i frd med at etablere kommunikationsstrukturen .
Inden rets udgang vil der blive bnet et europisk websted , som er koncentreret om lring og mulighederne i tilknytning hertil .
I de nrmeste uger vil der blive ivrksat andre initiativer , herunder oprettelse af europiske netvrk af lringsregioner og oprettelse af en database med oplysninger om bedste praksis .
Der er tale om en rkke konkrete initiativer , eftersom vi allerede har analyseret problemerne . Vi kender problemerne .
Vi ved , hvad der skal gres . Lad os f det gjort !
<SPEAKER ID=26 NAME="Zorba (PSE)">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi er nok alle enige om , at livslang lring er et vigtigt politisk vrktj , og jeg vil gerne takke fru Van Brempt for , at hun ikke lagde fingrene imellem .
P trods af alle vores aftaler , p trods af , at vi alle erkender , at faglig uddannelse og livslang lring skal knyttes til arbejdsmarkedet , hvis det skal give resultater , har vi et problem , og der findes et tomrum .
Faglig uddannelse og livslang lring er baseret p almen uddannelse , hvor der ogs er kolossale problemer , og faglig uddannelse kan ikke erstatte en ringe almen uddannelse .
Der er enorme uligheder mellem medlemsstaterne p uddannelsesomrdet , hvilket ogs ppeges i betnkningen , og derfor har vi ogs enorme tomrum og store problemer inden for livslang lring .
<P>
Et typisk eksempel er , at vi endnu ikke er blevet enige om , hvilke grundlggende frdigheder den almene uddannelse skal omfatte .
Hver gang OECD offentliggr statistikker over de forskellige lande , hres der et ramaskrig , og nogle lande har svrt ved at acceptere de anvendte kriterier .
P samme mde skal de almene uddannelsessystemer ndres og forbedres .
Men hvad gr vi ved det i EU ?
Vi forsger at koordinere , men gr ikke meget andet .
Det er efter min mening en alvorlig mangel ved vores politik .
<P>
Hvad gr medlemsstaterne ved deres egen strategi for livslang lring ?
Mindst halvdelen af medlemsstaterne har ingen specifik strategi , og strategien er vsentlig , hvis vi skal have konomisk udvikling , hvis vi skal forbedre erhvervslivet og mobiliteten , og hvis vi skal forbedre programmerne for arbejdslse .
<P>
En meget vigtig faktor vil vre , at medlemsstaterne opstiller et budget .
Tilsvarende skal livslang lring kunne n ud til de underprivilegerede , mennesker uden kvalifikationer , mennesker , der er get tidligt ud af skolen , de arbejdslse og naturligvis indvandrerne .
<SPEAKER ID=27 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
Fru formand , vi bruger tid p at opstille lange nskelister .
Vi taler om det kommende vidensamfund og om livslang lring , og der findes ingen grnser for , hvad vi alle nsker .
Dette bliver dog bare en slags piratpolitik , eftersom virkeligheden ser helt anderledes ud , nr det glder uddannelsespolitik i medlemsstaterne .
Der skal prioriteres , og udgifterne til uddannelse skal opvejes mod andre udgifter .
I jeblikket skres der ned p uddannelsesudgifterne .
Derfor hjlper det ikke meget , at vi sidder her og taler om vores lange lister .
<P>
Vi burde prioritere i stedet for at opstille lange lister .
Vi burde prioritere de allervigtigste udgifter .
Jeg er enig med dem , som siger , at vi i s fald m prioritere de lavtuddannedes behov , for uddannelse skrper nemlig forskellen , hvis ikke der sker en kompensation .
Jeg vil i srlig grad pege p to aspekter , som jeg mener er vigtige , og som mske undervurderes en smule p de lange lister .
<P>
Der er for det frste et enormt behov for omskoling af en hel faggruppe .
Det er ikke nok med en lille smule trning her , lidt tillgsuddannelse der og et lille kursus i ny og n .
Der er brug for uddannelse , for at personer fra erhverv , som ikke lngere er ndvendige , f.eks. landarbejdere , skovarbejdere eller fiskere , kan skifte til erhverv i en ekspanderende servicesektor .
En sdan overgang kan ikke klares med et seksugerskursus , men krver et lngere uddannelsesforlb .
Sdanne uddannelsesforlb er ganske dyre , og det er derfor svrt at finde politisk sttte til dem , men dette er imidlertid uhyre vigtigt , eftersom vi i Europa str over for store strukturndringsproblemer , som kommer til at krve hele arbejdsstyrken .
<P>
For det andet vil jeg gerne lgge vgt p lrende organisationer eller lring , der er indeholdt i arbejdsprocesserne .
Dette nvnes for s vidt i Kommissionens begrundelse , men det burde have mere opmrksomhed .
Eftersom vi ved , at det bliver svrt at f konomiske ressourcer til omfattende skoleuddannelser , er det meget vigtigt , at vi forsger at skabe organisations- og arbejdsformer , som giver plads til kontinuerlig trning , skoling og lring som en del af arbejdsprocessen .
Det er svrt at sende folk p kurser , men det er mske lettere , billigere og bedre at srge for , at folk kan lre noget p jobbet .
Vi kan som eksempel tage den nye it-sektor .
Alle de sm it-virksomheder , som voksede frem i 1990 ' erne , havde rd til at lade folk eksperimentere og lre p arbejdspladsen , og det var en stor succes .
Det kan man lre af .
<SPEAKER ID=28 NAME="Karamanou (PSE)">
Fru formand , fru kommissr , der kan ikke herske tvivl om , at med den nye verdensorden , som globaliseringen medfrer , og de sm og store fremskridt inden for videnskab og teknologi er den konstante fornyelse af viden gennem livslang lring af stor betydning , hvis vi vil udnytte de menneskelige ressourcer bedst muligt .
P den baggrund haster det med at f udformet en europisk politik , der kan skabe dynamik inden for denne sektor , og ud fra det synspunkt vil jeg gratulere Dem med Deres initiativer , fru kommissr , og ordfreren med hendes fremragende betnkning .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vil jeg gerne ppege , at vi kun kan opn en europisk politik for livslang lring ved at tage behrigt hensyn til den nye situation , der skyldes den massive , dynamiske tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet .
Kvinder er i jeblikket den mest dynamiske drivkraft bag udviklingen , for , som De ved , vil to tredjedele af de nye arbejdspladser , der forventes skabt i lbet af de kommende 10 r , blive besat af kvinder .
Derfor m vi tage behrigt hensyn til knsaspektet , nr vi trffer politiske beslutninger og indfrer foranstaltninger , der skal fjerne direkte og indirekte diskrimination mod kvinder , idet vi ved , at denne diskrimination altid sker p bekostning af en levedygtig udvikling og af konomiens konkurrenceevne .
<P>
En politik for livslang lring skal udformes med tanke p kvindernes behov , hvilket betyder , at kvinderne skal inddrages , deres frdigheder skal forbedres , deres erhvervsmssige valgmuligheder skal udvides , glaslofterne skal fjernes , vi skal sikre en ligelig fordeling mellem mnd og kvinder inden for videnskab og ny teknologi , og vi skal afskaffe knsbaserede skel p arbejdsmarkedet .
<P>
Fru kommissr , De talte om den digitale klft .
Denne digitale klft glder navnlig for kvinder .
Vi skal ogs vre srligt opmrksomme p de mest srbare grupper af kvinder ssom indvandrere , kvinder i landdistrikter og ldre kvinder .
<P>
Sidst , men ikke mindst skal integrationen af knsaspektet og behovet for at forene familie- og arbejdslivet gres til en del af den overordnede politik til fremme af livslang lring .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Fru formand , livslang lring er jo meget ofte blevet defineret som en prioriteret mlstning .
Men jeg mener ikke , at Europas indsats kommer rigtigt til udtryk i resultaterne .
Det er meget vanskeligt at udforme disse principper , at etablere et system for kvalitetsevaluering og at udvikle de rette former for undervisning , sledes at livslang lring virkelig kan blive et flles grundlag hele livet igennem .
<P>
I den forbindelse mener jeg , at de foranstaltninger , vi skal vedtage , br omfatte get overvgning og inspektion samt en prcisering af kvalitetsindikatorer , og de skal vre af forskellig art , og frem for alt er det meget vigtigt , at vi sikrer , at der oprettes undervisningsmuligheder i hele det geografiske omrde .
Denne form for undervisning findes normalt i de store byer .
Dkningen er p den anden side ikke s god i landdistrikterne og i regionernes mest afsides yderomrder
<P>
Jeg mener , at vi fremover skal gennemfre en politik for nrhed og tilgngelighed , og det er virkelig bredygtig udvikling : at bringe undervisningen tttere p befolkningen og gre den mere fleksibel .
Desuden kommer der et kolossalt antal klager fra virksomheder over , at de ikke kan finde kvalificeret personale , og vi har en meget hj arbejdslshed som flge af den konomiske situation .
I den forbindelse mener jeg , at vi skal gennemfre denne ekspansionspolitik i hele det geografiske omrde og forhindre , at uddannelserne tvinger mennesker til at forlade deres region , hvilket sker for mange kvinder , fordi de m flytte for at uddanne sig .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , siden Lissabon-topmdet er almen og faglig uddannelse blevet en stadig vigtigere del af EU-strategien .
Kommissr Reding har beskrevet situationen vedrrende almen og faglig uddannelse meget rammende med betegnelsen " en stille revolution " .
Denne beskrivelse er ogs dkkende i negativ forstand .
Europa-Parlamentet og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har stort set ikke spillet nogen rolle ved faststtelsen af mlstningerne for almen og faglig uddannelse .
Endvidere har brugen af den bne koordinationsmetode inden for uddannelsessektoren medfrt , at diskussionens fokus har flyttet sig vk fra de demokratisk valgte organer til et forum bestende af embedsmnd .
Nu har Kathleen Van Brempt udarbejdet sin fremragende betnkning , og vi har sledes en god lejlighed til at tale om livslang lring her i plenarforsamlingen .
<P>
En konomi baseret p menneskers viden og frdigheder vil f mere succes , jo bedre de menneskelige ressourcer udnyttes .
At sikre , at alle vores borgere flger bedst muligt med i udviklingen , er ikke blot en etisk bredygtig politik , men ogs en klog og praktisk politik .
Livslang lring fr stadig strre betydning med hensyn til borgerens deltagelse , fremme af beskftigelsen og opgradering af arbejdsstyrken .
Det vil fremme beskftigelsen og ge motivationen , hvis der findes en tydeligere sammenhng mellem livslang lring og kvalifikationer baseret p erhvervslivets behov .
Ikke desto mindre vil jeg understrege betydningen af argumentet i Kulturudvalgets betnkning om , at livslang lring ikke kun er en ndvendighed for samfundet .
Det skal ogs vre en social ret for alle , uanset alder , kn og social baggrund .
<P>
Af mange forskellige rsager er det vanskeligt at skabe lighed inden for uddannelserne .
Men netop uddannelse er vejen til lighed .
Derfor vil jeg gerne understrege behovet for at opstille srlige ml , sledes at tilbuddene om livslang lring kommer til at omfatte mennesker , der ikke har afsluttet deres sekundre uddannelser , mangler kvalifikationer , har srlige behov og indlringsvanskeligheder , eller som er socialt underprivilegerede .
Vi skal huske p , at en kvalitetsbetonet sekundr uddannelse skaber grundlaget for livslang lring .
Det er f.eks. ikke srligt realistisk at krve it-frdigheder , hvis den pgldendes skrive- , lse- og regnefrdigheder er utilstrkkelige .
<P>
Selv om det er medlemsstaternes ansvar at tilrettelgge uddannelserne , har vi brug for praktiske europiske mlstninger og foranstaltninger .
Kommissionens meddelelse er et skridt i den rigtige retning .
Vi skal ogs prve at n til enighed om , hvori de grundlggende frdigheder , der blev nvnt i Lissabon - it-frdigheder , fremmedsprog , teknologikultur , ivrkstternd og sociale frdigheder - rent faktisk bestr .
Det er lettere at n mlene , hvis vi ved , hvad vi sigter mod .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , 1996 var Det Europiske r for Livslang Uddannelse .
I 2002 findes der stadig over 1 million mennesker i Nederlandene , som er funktionelle analfabeter , og situationen er sikkert ikke meget bedre i andre medlemsstater .
EU gr derfor ret i - tillykke til fru Reding , i vrigt - at give dette emne s stor opmrksomhed .
Efter topmdet i Johannesburg ville det mske vre en id at afholde et verdenstopmde i Bruxelles om funktionel analfabetisme .
<P>
I henhold til memorandummet og efter at vi har defineret strategien og prioriteringerne , skal vi nu til at gre det europiske rum for livslang lring til virkelighed .
Det sttter jeg p det kraftigste .
Min gruppe har altid stttet ordfrerens tidligere betnkninger , og jeg vil gerne takke hende nu for hendes fornuftige betnkning .
Jeg har dog to sm bemrkninger .
<P>
Lbende uddannelse er et generelt begreb og kan vre alt lige fra at lre brn gode manerer til meget tekniske efteruddannelseskurser , fra undervisning af smbrn til universitetskurser .
Alle kan blive involveret - alle regeringer , alle offentlige instanser .
Ikke desto mindre vil jeg gerne sl det budskab fast , at vi ikke m tabe uddannelsens kvalitet af syne .
Vi fr mske brug for at indfre et kvalitetsevalueringsprogram med henblik herp , sledes som det sker inden for de almene uddannelser .
Derfor sttter jeg kravet om udveksling af oplysninger , erfaringer og bedste praksis p europisk plan samt om oprettelse og vedligeholdelse af en europisk database .
Dette vil naturligvis krve sttte fra Europa-Kommissionen , da der er tale om et sprgsml af strste vigtighed .
P denne mde er det ogs muligt at n frem til gensidig anerkendelse med hensyn til de erhvervede kursusbeviser , certifikater og kvalifikationer , hvilket er vigtigt for mobiliteten .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p betydningen af , at borgerne selv tager ansvaret for deres uddannelse .
Det er op til dem at beslutte , om de vil gre en indsats og derved forbedre deres muligheder p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , det glder mig at f lejlighed til p vegne af GUE / NGL-Gruppen i dag at udtale mig om et europisk omrde for livslang lring .
I aftes havde jeg lejlighed til at udtale mig om unionsborgerskabet , og forbindelsen mellem de to sprgsml er tydelig , som det ogs blev understreget i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Feira , hvori det hedder : " Livslang uddannelse er vsentlig som politik for udvikling af medborgerskab " .
<P>
Kre kolleger , der er enighed om , at alle br have adgang til uddannelse og livslang lring , for at alle har samme muligheder for at finde sig til rette i samfundet .
Vi ved imidlertid , at mlet langtfra er net .
Forskellene forstrkes , fra det jeblik man befinder sig i uddannelsessystemet . De giver anledning til talrige mislykkede skoleforlb og efterflgende til social udstdelse .
Der er tale om en ond cirkel . Det er p denne baggrund helt ndvendigt , at der vedtages en koordineret strategi p europisk plan , som tager sigte p at sikre alle EU ' s borgere adgang til et anstndigt og tilstrkkeligt ml af almen og faglig uddannelse .
Kommissionens meddelelse er et forsg p at leve op til det ambitise ml .
Den indeholder i vrigt flere srdeles interessante forslag , om end de br prciseres og suppleres med de forslag , der fremgr af vores kollegas betnkning , som snart bliver sat under afstemning .
<P>
Vi glder os sledes over , at Kommissionen lgger vgt p den enkeltes ret til at erhverve grundlggende frdigheder . Dette glder ogs de unge , der forlader skolen tidligt , og som br sikres gratis supplerende uddannelse senere i livet .
Vi sttter ogs tanken om , at Kommissionen i nrt samarbejde med medlemsstaterne br udvikle en europisk ramme for , hvilke grundlggende frdigheder alle elever skal erhverve , inden de forlader den obligatoriske skoleuddannelse .
Hvad angr faglig uddannelse , sttter jeg forslaget om , at Kommissionen skal sikre , at der udarbejdes klart definerede og tilstrkkeligt finansierede strategier til fremme af livslang lring .
<P>
Endelig er det vigtigt , nr det glder realiseringen af et europisk omrde for livslang lring , at sikre alle , og i srdeleshed kvinderne , lige adgang til almen og faglig uddannelse gennem et nrt samarbejde mellem alle samfundsaktrer .
<P>
Endvidere br der ivrksttes integrationsprogrammer for indvandrere allerede i forbindelse med frskoleundervisningen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af vores kollegas , fru Van Brempts , arbejde og den foreliggende betnkning og endnu en gang understrege , at livslang lring ikke blot er en social ndvendighed , men ogs en vsentlig social rettighed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , vi er blevet afhngige af det 21. rhundrede , af det , som vi kalder den videnbaserede konomi og informationssamfundet .
Men ikke alle har adgang til denne videnbase .
Forslagene om livslang lring er en indledende reaktion p denne ulighed .
Det drejer sig ikke blot om uddannelse med henblik p bestemte job , selv om mennesker med et drligt uddannelsesgrundlag har strre risiko for arbejdslshed . Der skal fokuseres p uligheden i uddannelsesgrundlaget for bde mnd og kvinder .
<P>
Efteruddannelse kan ikke helt erstatte en drlig grunduddannelse , og der er en betydelig risiko for , at de mennesker , der har et godt uddannelsesgrundlag , vil f endnu strre udbytte af livslang lring , og de , der har et drligt uddannelsesgrundlag , vil blive endnu mere udstdt .
Det br give anledning til bekymring .
<P>
Forslagene er positive , men det er langtfra klart , hvordan de vil kunne gennemfres og finansieres .
Ordfreren har i denne forbindelse gjort et fremragende arbejde med at konkretisere de ret vage forslag .
Fejlen ligger ikke hos kommissren , hvis engagement man ikke er i tvivl om . Det skyldes derimod vanskeligheder med koordination af uddannelser p tvrs af medlemsstaterne , da der ikke er noget klart europisk ansvar .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Fru formand , jeg hber p at fylde 60 til nste r , en alder , hvor jeg tidligere troede , at man i ro og mag kunne lne sig tilbage og vente p pensionen , men intet kunne vre fjernere fra sandheden .
Jeg m konstant lre om nye ting for at kunne fortstte med at udfre mit arbejde .
Desuden er jeg ndt til at have styr p den seneste udvikling for at kunne kommunikere med mine brn og brnebrn pr. e-mail .
Jeg lrer stadig noget nyt hver dag ved at bruge min computer .
<P>
Livslang lring er sledes ikke en politisk model . Det er et faktum .
Jeg kan skrive under p , at der findes et behov for livslang lring .
Derfor mener jeg , at regeringen skal indtage en proaktiv holdning for at give befolkningen mulighed for lbende at tilegne sig ny viden .
Den aktuelle politik i mange medlemsstater lader noget tilbage at nske i den henseende .
Foranstaltningerne er rettet mod arbejdsgivere , byrd og arbejdsformidlinger , men sigter ikke mod at motivere de enkelte borgere .
<P>
Den bedste metode bestr i , at regeringen betaler for den uddannelse , som en person modtager , fr vedkommende kommer ud p arbejdsmarkedet .
Derefter skal de ansatte vre ansvarlige for deres egen udvikling .
I den forbindelse skal regeringen og arbejdsgiverne sikre , at de rette forudstninger og den konomiske sttte er til stede .
<P>
I Europa vil vi s sammen kunne indfre disse forudstninger for at sikre befolkningen - ogs den del , der nrmer sig pensionsalderen - fortsat deltagelse p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez (PPE-DE).">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke Kommissionen for forslaget om en klart defineret strategi for livslang lring , ligesom jeg takker ordfreren , fru Van Brempt .
Kommissionens meddelelse var lnge ventet . Vi vidste alle , at medlemsstaterne ikke havde gjort vsentlige fremskridt siden Det Europiske Rds mde i Lissabon .
nsker vi at skabe et videnbaseret Europa og fremme lige muligheder , er det ptrngende ndvendigt at sikre alle EU ' s borgere lige adgang til uddannelse og livslang lring .
Jeg finder anledning til at understrege visse forhold , som danner forudstning for , at strategien kan udmntes i praksis .
<P>
For det frste br der ydes en reel indsats for at sikre anerkendelse og overfrsel af kundskaber og eksamensbeviser med udgangspunkt i de allerede eksisterende netvrk eller ved at skabe nye .
<P>
For det andet br svel arbejdstagere som arbejdssgende sikres adgang til livslang lring .
Kommissionen br sledes fremme medlemsstaternes initiativer i s henseende og eventuelt tilbyde specifikke programmer , som eksempelvis henvender sig til arbejdssgende eller unge uden kompetencegivende eksamen .
<P>
For det tredje er det afgrende , at der opns enighed om en mlstning for de rlige udgifter til livslang lring og etableres skattemssige og andre incitamenter , som tilskynder arbejdsgiverne og den enkelte borger til at investere i livslang lring .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege den europiske dimension , nr det glder almen og faglig uddannelse . Der krves beherskelse af et fremmedsprog .
Alle EU ' s institutioner og medlemsstater br fortstte indsatsen p denne omrde og sikre , at Det Europiske Sprogr stter sig spor .
Realiseringen af et europisk omrde for livslang lring er en vidtfavnende opgave . Lad os hurtigst muligt g i gang med at lse den , sledes at vores medborgere sikres retten til uddannelse .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , at skabe et omrde for livslang lring betyder at handle aktivt for at garantere lige muligheder for alle befolkningsgrupper .
Realistisk betragtet kan EU ikke klare dette alene , i betragtning af at 1 % af budgettet investeres i kultur og uddannelse .
Ogs her skal tingene ndres .
Dertil kommer den ofte snversynede angst i medlemslandene , f.eks. i de tyske delstater , hvor det handler om den kulturelle suvernitet , hvor de ser deres kulturelle suvernitet truet , nr Europa udtaler sig om uddannelsespolitik .
<P>
I denne forbindelse burde resultaterne af Pisa-undersgelsen have bnet vores jne .
Finland , hvor man praktiserer livslang lring , har opnet fremragende resultater og slet Tyskland , hvor man praktiserer karakterprincippet i grundskolen , hvilket ofte skaber barrierer for folk i forbindelse med yderligere uddannelse .
Vi skal alts lre af hinanden .
Lad os udarbejde kvalifikationsplaner for nye udviklinger inden for den elektroniske revolution og ogs inden for industrien .
Lad os udbygge lringscentre .
Individuelle lringskonti er , hvad ordfreren har foreslet .
Informations- og erfaringsudveksling , dt er de centrale punkter .
Anerkendte garanterede ordninger til gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , det er dt , det skal handle om .
Det er dt , det handler om at udvikle .
<P>
Vi skal i den forbindelse udarbejde tilbuddene mlgruppeorienteret , f.eks. for kvinder efter en familiefase , for eneforsrgere med brnepasningstilbud , for vandrende arbejdstagere , for mennesker i landomrder .
Kommissionen og medlemslandene br koordinere deres tiltag og koncentrere sig om ogs altid at have opmrksomheden henledt p integrering af knsrolleaspektet netop i forbindelse med livslang lring .
Alle instrumenter br ogs udnyttes , f.eks. ln i investeringsbanker med henblik p at udbygge uddannelsessystemerne , at skabe et moderne , effektivt uddannelsessystem .
At inddrage det uformelle system , at fremskynde den politiske voksenuddannelsesproces , det er dt , vi har brug for , en ny lringskultur , der sikrer det mest kostbare rstof , vi har , menneske og nd , en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med denne glimrende betnkning .
Der er dog nogle ting , som jeg gerne vil prcisere .
Der er ingen tvivl om , at vi her ser nden fra Feira , men der var nogle - ogs en kollega fra min egen gruppe - som talte om analfabetisme .
Og det er netop det , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p , nemlig at der er en bekymrende funktionel analfabetisme , som rammer en stor del af den europiske befolkning , nr det glder den nye teknologi og de nye sprog .
<P>
Kommissren talte om at leve i det videnbaserede samfund .
At leve er selvflgelig ensbetydende med at pvirke hinanden , men ogs og ikke mindst med at kommunikere , for at kommunikere er i dag lig med at have indflydelse .
Den , der kommunikerer , skal frst have en viden og derefter kunne kommunikere , det vil sige vre i besiddelse af kommunikationens redskaber , nemlig sprogene .
Det er det , som vi skal arbejde p , og som vi skal gre noget ved .
<P>
Uddannelse er n ting , og undervisning er en anden .
Hvis vi mener , at der skal vre kvalitet i undervisningen , skal vi gre en indsats for at skabe et ensartet grundlag og revidere alle de europiske undervisningssystemer .
Hvad uddannelsen angr , skal de enkelte medlemsstater styrke de nationale uddannelsesaftaler i samarbejde med lokalsamfundene , virksomhederne og alle dem , der investerer i de unges og de lidt ldres uddannelse .
<P>
Der skal selvflgelig vre tale om livslang lring , men jeg vil gerne sige , at hvis ikke der finder en klar forberedelse og en klar indlringstrning sted i den rette alder , nemlig i skolealderen , er vi ikke lngere i stand til at f indflydelse p de voksne , som ikke lngere er disponeret for at lre .
Der er sledes tale om en hel strategi , som gr det ndvendigt at styrke grunduddannelsen og undervisningen p gymnasieniveau , fr vi kan gre noget ved den livslange lring .
<P>
Til sidst vil jeg gerne bemrke , at medlemsstaterne bruger mindre end 15 % af BNP p undervisning og uddannelse .
Det er sandsynligvis ndvendigt , at Kommissionen griber ind og giver os mulighed for at f et flles politisk og kulturelt omrde , for kundskabernes , kulturens og vrdiernes Europa kan kun opst , hvis vi investerer p en anden og mere omfattende mde i uddannelse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , hvis De mener , uddannelse koster dyrt , s prv engang uvidenhed , som Abraham Lincoln udtalte .
Der er set i dette perspektiv grund til at hilse fru Van Brempts betnkning velkommen og glde over de bde sande og relevante ord , der ld fra ordfreren for et jeblik siden .
<P>
Som ordfreren p udmrket vis udtrykte det , er vores samfund kendetegnet ved , at lige muligheder , personlig udvikling og mulighed for at tage ansvaret for sig selv livet igennem forudstter get adgang til almen og faglig uddannelse .
<P>
Den foreliggende betnkning udmrker sig ved at ppege de afgrende udfordringer , der knytter sig til begrebet livslang lring .
Den peger p netop de kategorier , som er srligt udsatte , og som br sikres adgang til livslang lring , nemlig analfabeter , indvandrere , handicappede , arbejdslse og kvinder , som har afsluttet barselsorlov .
<P>
Jeg vil gerne allerede nu udtrykke min anerkendelse af den udmrkede indsats , der er ydet af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Endvidere skal det understreges , at betnkningen vidner om et samfund , som er under forandring , og som er kendetegnet ved , at den enkelte kan skifte erhverv flere gange i livet .
Gennemfres denne betnkning snarest , kan den blive en ny chance for alle de kvinder og mnd , som mener , at de definitivt er afskret muligheden for social fremgang .
<P>
Der er imidlertid grund til at ppege nogle mangler .
Fru Karamanou har pvist forskelle i adgangen til uddannelse for henholdsvis mnd og kvinder . Der er imidlertid tale om regulrt manglende muligheder for analfabeter , indvandrere , handicappede og langtidsledige .
Kre kolleger , det afgrende problem er dog , set med mine jne , finansieringen . Mens Kommissionen for jeblikket afstter mere end 500 millioner euro og i 2006 vil afstte et tilsvarende belb , og mens Den Europiske Investeringsbank agter at forhje budgetbevillingerne til dette forml , synes medlemsstaterne ikke indstillet p at yde nogen indsats i s henseende .
<P>
I vrigt m det betegnes som malplaceret at ville vende hver skilling , nr det glder et s vigtigt emne , eller eksempelvis ville ndre eksisterende programmer , ssom Leonardo da Vinci og Sokrates .
<P>
Endelig , fru kommissr , m jeg kategorisk afvise tanken om at lade dem , der har allermest behov for denne undervisning , betale selv den mindste del af udgifterne hertil . Jeg hber , De er enig med mig i dette synspunkt .
Lad os holde os for je , som Victor Hugo udtrykte det , at den , der bner dren til skolen , lukker dren til fngslet .
<P>
Kre kolleger , lad os ikke glemme , at livslang lring skal omfatte de svageste .
For dem er der tndt et hb , mske det eneste , mske den sidste udvej .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der findes en gammel talemde : " Vi lrer ikke for skolen , men for livet " .
Den talemde glder egentlig slet ikke mere . Den udtrykker , at lring er reduceret til skolen .
Vi skal forst skolen som en forudstning for grundlggende frdigheder og skal i skolerne opdrage brnene til , at man skal lre hele livet igennem for at kunne klare vor tids udfordringer .
<P>
Dernst har vi Lissabon-mlene .
Vi kan ikke blive det mest konkurrencedygtige kontinent i verden , hvis vi ikke investerer meget kraftigt i de menneskelige ressourcer , i den strkeste kapital , vi har .
Konkurrenceevne er ikke kun et sprgsml om omkostninger , det er et sprgsml om kvalitet , og det er et sprgsml om uddannelse . Uddannelse er forudstningen for , at vi kan producere bedre kvalitet , vre hurtigere og nedbringe omkostningerne .
<P>
Endelig skal vi naturligvis ogs forsge at definere Europas ml .
Hvilke uddannelsesml nsker vi at opn som kontinent ?
Denne mldefinition hnger sammen med sprgsmlet : Hvilke mindstestandarder har Europa , der adskiller os tydeligt fra andre kontinenter , og som vi ogs nsker at n i det indre marked i alle medlemsstater trods de forskellige kompetencesituationer ?
Her danner Pisa-undersgelsen et vigtigt grundlag , fordi den sammenligner og inddrager bedste praksis-modeller .
Vi har imidlertid fire aktrer , nemlig staterne , arbejdsgiverne og arbejdstagerne , borgerne og udbyderne .
Alle skal arbejde sammen , ikke kun i forbindelse med programmerne , men ogs i forbindelse med finansieringen .
Derfor bifalder jeg forslaget om en skaldt livslang lringskonto .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil gerne som det frste tage det forslag op , som ordfrer fru Van Brempt stillede , nemlig at udskifte ordene livslang lring .
De lyder virkelig som en straf , og jeg vil gerne straks foresl to andre ord : lebensbegleitendes Lernen ( lring for livet ) .
Opgaven er den samme , men det lyder ikke negativt og heller ikke som en straf .
Mske kan man bruge det fremover .
<P>
I den foreliggende betnkning ppeges nogle muligheder , og diskussionen har ogs vist , hvor meget vi kan gre , hvor meget vi skal gre .
Jeg vil ogs gerne endnu en gang komme ind p et par for mig uklare punkter , og det er sprgsmlet om anerkendelse af formelle eksamensbeviser .
Kommissionen taler p den ene side om frivillige mindstekvalitetsstandarder og p den anden side om et modulsystem , som skal udarbejdes og vre frdigt i 2003 , og som gr det muligt at kombinere de forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner .
Begrebet " frivillig " skaber en vis usikkerhed , og vi br udtrykke os klart , nr vi siger , hvad vi nsker , hvad der frer til gensidig anerkendelse .
<P>
Lige muligheder , livslang lring eller lring for livet for alle har der allerede vret talt rigtig meget om her .
Det , at en Eurostat-undersgelse viser , at 16 % af de universitetsuddannede deltager i videreuddannelse sammenlignet med kun 2 % fra de nederste uddannelsestrin , understreger , at adgangen til uddannelse ikke skal skabe uligheder , men derimod reducere dem .
Her skal vi bidrage til at overvinde disse barrierer .
Social udstdelse og marginalisering skal mindskes gennem et nyt europisk projekt , f.eks. projektet livslang lring .
P Rdet i Lissabon satte man sig det ml at gre Unionen til den mest konkurrencedygtige og mest dynamiske videnbaserede konomi i verden .
Hvis dette ml skal ns , skal alle mennesker imidlertid inddrages fra starten .
Adgang til uddannelse m ikke lngere afhnge af uddannelsesniveau , kn , nationalitet og infrastrukturelle aspekter .
<SPEAKER ID=41 NAME="Reding">
Fru formand , jeg ved , tiden er kort , og jeg burde tage stilling til de mange meget konkrete forslag , der er stillet af Europa-Parlamentets medlemmer .
Det er ikke muligt , men jeg kan forsikre , at vi har noteret os alt , hvad der er sagt . Der er tale om meget konkrete og srdeles nyttige forslag .
Jeg skal blot kort omtale de initiativer , der er planlagt for de kommende mneder .
<P>
Til november fremlgger Kommissionen en meddelelse om indikatorer og benchmarking , som skal gre det muligt at mle de fremskridt , der gres p de prioriterede omrder .
De fr sledes med den pgldende meddelelse et redskab , som gr det muligt at foretage en reel vurdering af de konkrete foranstaltninger , der er truffet .
Nr det glder grundlggende frdigheder , er syv arbejdsgrupper i frd med i samarbejde med medlemsstaterne at fastlgge flles kriterier , hvilket er en forudstning for at kunne gennemfre den omtalte benchmarking p korrekt vis og vurdere de foranstaltninger , der er truffet .
Dette arbejde er nsten tilendebragt , og der vil sledes hurtigt ske noget p dette felt .
<P>
I vrigt vil der hurtigt kunne registreres en udvikling med hensyn til erhvervsuddannelserne .
Det er naturligvis ndvendigt direkte at inddrage arbejdsmarkedets parter for at sikre , at der sker fremskridt p dette felt .
Jeg vil gerne tilfje , at arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne har forpligtet sig til at etablere flles principper , nr det glder ikke-formel lring . Vi bestrber os for at f lst denne opgave .
Endvidere vil jeg gerne prcisere , at jeg er lige s chokeret som alle andre over , at der findes s mange mennesker i vores samfund , som hverken kan lse eller skrive .
Jeg har hrt budskabet fra Europa-Parlamentets medlemmer . De nsker , at vi sammen yder en markant indsats til bekmpelse af analfabetismen .
Jeg skal sammen med mine tjenestegrene vurdere forslaget nrmere og se , om der er mulighed for , at Kommissionen og Europa-Parlamentet i fllesskab kan tage initiativer i denne retning .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0183 / 2002 ) af Gutirrez-Cortines for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om universiteterne og de hjere uddannelser i det europiske videnrum ( 2001 / 2174 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE)">
Fru formand , jeg vil gerne takke Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , fordi det godkendte dette forslag om at gennemfre en undersgelse af universiteter og hjere uddannelser i det europiske videnrum .
Jeg m sige , at jeg har taget mange af de andre medlemmers ider op her , og jeg har i hj grad lyttet til synspunkterne fra den europiske sammenslutning af studerende og den europiske universitetssammenslutning samt fra mange andre sektorer , og desuden har der vret afholdt en hring .
<P>
Men fr jeg kommer ind p selve emnet , vil jeg gerne sige , at der ikke er stillet ndringsforslag , og at jeg vil bede sekretren for plenarforsamlingen om at indfje to overskrifter for at gre teksten lettere at lse : " Det europiske rum for hjere uddannelser " fr punkt 1 og " Bologna-processen " fr punkt 5 .
<P>
Hvorfor er det ndvendigt med denne betnkning ?
Der findes visse selvmodsigelser i Europa .
I mere end 1.500 r har universiteterne vret det fundament , som den europiske kultur er blevet bygget p .
Desuden har det vret her , at dialogen er opstet , hvor de videnskabelige tanker har udviklet sig , og hvor unge er blevet uddannet .
Men alligevel ser vi mrkelig nok en proces - som mange kalder endogami - hvor universiteterne lgger afstand til systemet og EU , og hvor man i den europiske politik , ogs Kommissionen selv , ikke tager tilstrkkelig hjde for den rolle , som universiteterne kunne spille som konsulenter , institutioner og formidlere af Fllesskabets regelvrk .
Disse institutioner er bde yderst professionelle og uafhngige og findes over hele Unionen , og de br udgre et centralt referencepunkt for det civile samfund , et centrum for dialog og debat og som sttte for Meda-programmerne og kandidatlandenes programmer samt centre for uddannelse i mange henseender i endnu hjere grad , end det er tilfldet i jeblikket .
<P>
Vi henvender os derfor ikke kun til Kulturudvalget , der , som vi ved , har oprettet specifikke programmer for universiteterne , men hele Europa-Kommissionen .
Derfor drfter vi det frste europiske dokument om dette sprgsml .
<P>
Dermed mener jeg p den ene side , at vi opfordrer universiteterne til at rykke tttere p Europa , til at iagttage Europa og interessere sig for europiske anliggender , og p den anden side opfordrer vi Kommissionen til at udbygge sit forhold til universiteterne i alle henseender .
<P>
Hvad beder vi om i betnkningen ?
Det er ndvendigt at sttte oprettelsen af et europisk uddannelsesrum , og her skal universiteterne vre forkmpere .
Desuden skal vi have dem til at tage den videnskabelige og begrebsmssige udfordring op , som Europa og de europiske regioner og nationer str over for .
Universiteterne skal ogs vre vogtere og skal vre engagerede i kvalitet , vre de vigtigste forkmpere for og formidlere af kulturen med hrdt arbejde og ben og gennemsigtig evaluering .
Evaluering , benhed og kvalitet br vre den ansvarlige reaktion fra disse organer , som normalt finansieres med offentlige midler , og som samfundet betror uddannelsen af de kommende generationer .
<P>
Vi sttter Bologna-processen , idet vi skal starte med universiteterne selv og med Rdet med alt , hvad det indebrer : mobilitet , anerkendelse af kvalifikationer , oprettelse af netvrk osv . Men det er underforstet , at for at opn denne konvergens , bde anerkendelse af kvalifikationer og get mobilitet blandt undervisere , studerende og forskere , er det ndvendigt at gre adgangsprocedurerne mere fleksible og gre selve Bologna-processen mere ben , og det samme glder arkitekturen for kvalifikationerne .
P den mde vil folk fle sig tryggere og bedre tilpas , og det bliver lettere at tage hensyn til de forskelligartede problemer , der skyldes forskellige typer af kvalifikationer og forskning samt de forskellige kendetegn ved den praktiske uddannelse .
<P>
Vi anmoder ogs om , at der udarbejdes en grnbog , for det er forbavsende , hvor lidt vi ved om universiteternes situation .
De f indikatorer , der er til rdighed , viser i mange tilflde meget negative tal . Universiteterne befinder sig midt i en alvorlig krise : De har gjort sig store anstrengelser for at bringe uddannelsen tttere p hele befolkningen , og ofte har de mistet en del af deres konkurrenceevne .
De skal hjlpes .
Vi skal anerkende forskerstanden , fremme forskningen og skabe incitamenter , s de studerende i en ung alder introduceres for disse aspekter . Det er ndvendigt at belnne merit , mobilitet og resultater , og det er vigtigt , at universiteterne styrker deres rolle som centre for livslang lring .
De skal vre centre for udbredelsen af teknologi og innovation og for ajourfring af viden .
<P>
Vi foreslr ogs , at universiteternes tilstedevrelse i medierne ges , og at man sttter universiteter med fjernundervisning - det har de bedt os om - og at der samtidig oprettes et " center for de europiske universiteter " , et center , hvor universiteterne kan mdes , s deres forhold ikke skal plejes via internettet og med en klig distance , men at der findes et sted i Europa , hvor man kan diskutere universiteternes situation .
<SPEAKER ID=46 NAME="Reding">
Fru formand , jeg har med strste interesse noteret mig de forslag , der er stillet af ordfreren , fru Van Brempt , og af Kulturudvalget .
Hvis vi skal skabe et videnbaseret samfund i Europa , sdan som det har vret understreget siden Det Europiske Rds mde i Lissabon , er der afgjort behov for konkret inddragelse af universiteterne .
<P>
Det er ogs baggrunden for , at jeg sammen med min kollega , hr . Busquin , der er ansvarlig for forskningsomrdet , er i frd med at udarbejde en meddelelse om universiteternes rolle i et videnbaseret Europa , hvor universiteterne befinder sig i et krydsfelt mellem forskning , uddannelse og innovation .
Kommissionen vil ved udarbejdelsen af den omtalte meddelelse tage hensyn til de tanker , der kommer til udtryk i den foreliggende betnkning , herunder tankerne om de doktorale studier .
Der er helt klart behov for at konsolidere de doktorale studier og tilfre dem en europisk dimension .
Jeg deler i denne henseende ordfrerens synspunkter .
<P>
Vi vil i september 2003 gre status over Bologna-processen og i den forbindelse afholde en stor konference i Berlin .
Indtil da er der en rkke konkrete opgaver , der skal lses .
Den 17. juli i r vedtog Kommissionen sledes Erasmus World-programmet , som bner mulighed for at etablere bnd mellem universiteterne p kandidatniveau .
Der vil p denne mde opst " universitetsfamilier " p tvrs af landegrnserne , som udbyder europiske kandidatgrader og tager imod studerende og undervisere fra andre kontinenter .
Forslaget forelgges Europa-Parlamentet og Rdet i forbindelse med den flles beslutningsprocedure .
<P>
Vi understreger hermed nsket om innovation og nsket om at styrke universiteterne , sledes at de udnytter potentialet og p ny udvikler sig til ekspertisecentre , og sledes at de bidrager til den konkrete virkeliggrelse af det videnbaserede Europa , som endnu kun eksisterer i teorien .
<P>
Der er grund til at ppege , at Kommissionens politik ikke kun er rettet mod universiteterne , men mod en rkke aktrer og institutioner ( skoler , erhvervsuddannelser , virksomheder , borgere ) .
<P>
Vi forventer Europa-Parlamentets sttte i bestrbelserne for at skabe et videnbaseret samfund i Europa , som omfatter alle intellektuelle krfter .
Vedtagelsen af det foreliggende beslutningsforslag vil , set i det overordnede perspektiv , vre et skridt i den rigtige retning .
Tak for Deres sttte til de igangvrende bestrbelser .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren , vores kollega fru Gutirrez-Cortines , for efter min mening er hun den bedst egnede som ordfrer for denne betnkning om universiteter og hjere uddannelser , og hun har demonstreret sin store erfaring p dette felt .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p sport .
I Europa er det meget vanskeligt at kombinere studier med sport , og det betyder , at vores unge p et tidspunkt m vlge mellem de to .
Som forldre skal vi naturligvis prve at ve indflydelse p dette valg , og vi tilskynder dem til at vlge studierne frem for sporten , fordi de efter vores mening giver strre sikkerhed .
<P>
I andre lande som f.eks. USA kan sport og universitetsstudier udmrket kombineres .
Og ikke blot kan de kombineres , men de nordamerikanske studerende har rent faktisk adgang til langt flere universiteter og muligheder takket vret sporten , end de ville have uden den .
<P>
EU skal sttte sporten p universiteterne , bde inden for og uden for selve universitetet .
Vi m fremme universitetsholds deltagelse i konkurrencer mellem universiteter ( regionale , nationale , internationale osv . ) , og mske - og hvorfor ikke ?
- kunne vi bruge en del af Erasmus-programmet , som har stor succes , til at skabe den mobilitet for universiteternes sportshold , som andre studerende nyder godt af .
<P>
Vi m ikke glemme , at unge , der deler deres tid mellem studier og sport , ikke har megen energi og tid tilbage til at kaste sig ud i andre aktiviteter , som vi alle finder mindre tilrdelige .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo (PSE).">
Fru formand , fru Gutirrez-Cortines ' glimrende betnkning er en milesten , ikke mindst fordi det er den frste s omfattende og velstrukturerede betnkning , som forelgges Parlamentet .
Det er navnlig i de senere r og efter mdet i Lissabon , at man har talt om ndvendigheden af at skabe et kundskabernes Europa , men hidtil har alt dette p mange punkter vret en hensigt , man ikke gjorde noget ved .
<P>
De , der ligesom jeg har set virkningerne af Erasmus- og Sokrates-programmerne p universiteterne - selv om disse programmers rkkevidde ofte er begrnset p grund af de utilstrkkelige midler - ved , hvor meget de har betydet for svel udvidelsen af de studerendes og undervisernes horisont som dannelsen af en europisk bevidsthed blandt borgerne , frst og fremmest blandt familierne til dem , der har nydt godt af programmerne
<P>
Nu glder det om ogs at rette EU ' s opmrksomhed og indsats mod mange andre aspekter af den hjere uddannelse , ikke mindst ved at fremme udbredelsen af nogle landes gode praksis til alle de andre EU-lande og arbejde for alle borgeres ret til at studere uafhngigt af deres konomiske situation . Dette skal ske ved at styrke den offentlige universitetsundervisning , som er den eneste , hvor man er i stand til at foretage investeringer , der ikke er domineret af tanken om en umiddelbar indtjening , og som derfor kan sikre alle borgere mulighed for at f adgang til hjere uddannelse , der er ndvendig for at forny lederstanden .
<P>
Vi kan ikke lgge skjul p , at de offentlige universiteters frsteplads i nogle EU-lande i dag er truet af farlige privatiseringstendenser , som p en skbnesvanger mde risikerer at g ud over studiefriheden og reducere forskningsniveauet og de studerendes lrdomsniveau , fordi penge bliver vigtigere end dygtighed og fortjeneste .
<P>
I fru Gutirrez-Cortines ' betnkning tager man hjde for denne situation og stiller en rkke vigtige forslag .
Jeg vil bl.a. gerne understrege , at man anmoder Kommissionen om at oprette " de europiske universiteters hus " , hvor de akademiske kredse - lige fra de studerende til underviserne og de forskellige agenturer p dette omrde - fr lejlighed til p en selvstndig mde at gre deres egne krav gldende og stille deres egne forslag .
Det ville vre en interessant anvendelse af subsidiaritetsprincippet p et europisk kulturomrde , som er afgrende for hele vores arbejde .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en varm tak til fru Gutirrez-Cortines , fordi hun har gjort sig den ulejlighed at skrive en initiativbetnkning .
Jeg kunne ikke vre mere enig i , at viden er nglen til konkurrenceevne og konomisk og social udvikling i Europa , men jeg er bestemt ikke p linje med hende i alle konklusionerne .
<P>
Universiteterne spiller en vigtig rolle , nr Europa skal gres til den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi .
Derfor er det meget vigtigt , at de vedligeholder en gensidig kontakt og udveksler oplysninger og erfaringer .
Forudstningen er imidlertid , at de tilbyder uddannelse af hj kvalitet i et forsg p at skabe ekspertcentre inden for den akademiske verden .
Jeg deler fuldt ud fru Gutirrez-Cortines ' synspunkt om , at studerendes , underviseres og forskeres mobilitet kan forbedres kraftigt .
Administrativt kan mange hindringer ryddes af vejen .
Men jeg kan ikke se fordelen ved , at Kommissionen og medlemsstaterne skal sttte oprettelsen af de europiske universiteters hus .
Derfor er jeg ikke klar over , hvilken rolle medlemsstaternes og Parlamentets reprsentanter skal spille her .
<P>
En anden ting , som jeg ikke kan se vrdien af , er oprettelsen af et srligt europisk universitet for kultur .
Der undervises allerede i sprog og litteratur , filosofi og kommunikation ved de eksisterende universiteter , mens srlige akademier tager sig af kunstarterne .
I betnkningen peges der p behovet for en interkulturel dialog med andre omrder i verden .
Det er alt sammen meget godt , men det antydes , at de nuvrende universiteter er fuldstndig indadskuende og savner enhver kontakt med resten af verden , og det er simpelthen ikke lngere tilfldet .
Derfor , fru Gutirrez-Cortines , er jeg bange for , at vi i min gruppe , selv om vi er enige i visse aspekter af betnkningen , vil undlade at stemme , eftersom vi ikke kan forlige os med de to ovennvnte punkter .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , universiteterne i Grkenland er i gang med hastigt at miste deres akademiske akkreditiver .
Deres grundlggende funktioner privatiseres , de styres i stigende grad af kommercielle interesser , og de tvinges til at fungere som virksomheder , der er underlagt konkurrence og markedskrfterne generelt .
Resultatet er , at uddannelsernes standard er faldende over hele linjen .
<P>
EU er den vigtigste drivkraft i denne udvikling , og her flger betnkningen trop .
Det grske kommunistparti er en inddt modstander af Bologna-processen , af private universiteter , af interventioner p grundlag af grnbogen , af det skaldte europiske rum for hjere uddannelse og naturligvis af oprettelsen af de europiske universiteters hus , alt sammen faktorer , der vil fjerne uafhngigheden og tankernes frie bevgelighed .
<P>
Vi kmper for statsuniversiteter og kun statsuniversiteter , der er underlagt akademisk og ikke kommerciel kontrol , og som vil opfylde grsrddernes og samfundets behov .
Vi sttter samarbejdet mellem universiteter med skyldig respekt for det akademiske samfund .
<P>
Mine damer og herrer , universiteter er ikke kbmandsforretninger .
Hvis vi lader dem blive det , vil vi knuse ethvert hb , som unge mennesker har om at erhverve en afrundet uddannelse , og ethvert hb , som samfundet har om en bedre fremtid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg bifalder i hj grad dette initiativ .
Det er et meget ndvendigt initiativ , som jeg sttter fuldt ud .
Universiteterne er hjrnestenene i vores samfund , og hvis vi opfordrer universiteter , studerende og lrere til at skabe tttere forbindelser og udveksle erfaringer , vil det vre en stor berigelse for vores samfund .
Det vil ogs ge den europiske konkurrenceevne , da universiteterne nu spiller en vigtig rolle i erhvervslivet .
<P>
Mange hjere uddannelsesinstitutioner lider allerede under manglende midler , og EU ' s lovgivning om hjere uddannelse vil ikke komme videre uden tilstrkkeligt konomisk grundlag .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen , Rdet og Parlamentet til at sikre det konomiske grundlag , da det er meget vigtigt for initiativets gennemfrelse .
<P>
Jeg havde dog gerne set strre vgt p undervisning i moderne fremmedsprog , da de sproglige barrierer er en af de strste forhindringer for mobilitet .
I mit eget land , Det Forenede Kongerige , er der nedskringer i forbindelse med obligatorisk undervisning af fremmedsprog .
Undervisning i et valgfrit sprog er meget vsentligt .
Jeg sttter betnkningen fuldt ud .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske Cristina Gutirrez-Cortines med hendes betnkning , der er srligt betydningsfuld , fordi vi - sdan som hun selv understregede - her str med den frste betnkning , som Europa-Parlamentet har tilegnet universitetet som en institutionelt anerkendt situation .
<P>
Jeg er helt enig med fru Gutirrez-Cortines i , at tiden er inde til , at EU ikke bare finansierer , men ogs administrerer og fremmer en undervisningsmodel uden grnser p europisk plan , s forskningen bringes tilbage i sit institutionelle milj , nemlig universitetet .
Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af , at vi styrker det europiske omrde for hjere uddannelse , hvilket s afgjort er en vsentlig mlstning , der ganske vist inddrager de enkelte universiteter i medlemsstaterne , men ikke gr ud over deres selvstndighed eller deres kulturhistorie , selv om mlstningen s afgjort er en hj undervisningskvalitet .
<P>
De studerendes , forskernes og undervisernes mobilitet er desuden en vrdifuld mde at udveksle viden og styrke den kritiske tankegang p , og den har en strk social betydning og giver udsigt til en god kulturel integrationskapacitet i fremtiden .
Det er helt rigtigt , at forskningsresultaterne og oprettelsen af et universitetsnetvrk ikke alene vil muliggre en gensidig vurdering af den aktivitet , der er blevet udfrt , men ogs gre en eventuel kontrolproces mere konomisk .
<P>
Det er sledes af stadig strre vigtighed , at EU frer en stttepolitik , hvor der bevilges midler til universitetsforskningen , idet man hele tiden skal huske , at det ikke kun er universiteternes institutionelle pligt at undervise , men ogs og ikke mindst at forske og eksperimentere og sledes styrke forskernes rolle , da de ellers vil se sig om efter nogle mere tilfredsstillende jobalternativer , ikke mindst i USA .
<P>
Ud fra en retrospektiv analyse af den finansiering , som EU hidtil har bevilget til forskning , har jeg bemrket , at man har givet meget stor plads til de sm og mellemstore virksomheder - som naturligvis er vigtige for EU-landenes konomi som helhed - men samtidig har man forsmt universitetsforskningen .
<P>
Jeg kan desvrre fortlle , at p baggrund af denne analyse blev gennemfrelsen af en stor del af den finansierede forskning netop givet i underentreprise til universitetsforskerne .
Jeg indrmmer , at de midler , som EU ' s universiteter hidtil har stillet til rdighed , s afgjort har vret talrige - det femte rammeprogram , det sjette rammeprogram , Erasmus osv. men vi har endnu en opgave , nemlig at overbevise alle dem , der arbejder med dette dokument , yderligere om , at det er p tide , at vi igen giver universitetsinstitutionen en fremtrdende rolle p forskningsomrdet og giver den anerkendelse for , at den har foretaget denne forskning i over 600 r med glimrende resultater , som alle har kunnet f gavn af , og som den ikke har krvet ejendomsretten til .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Fru formand , der er ingen tvivl om vigtigheden af universiteter og uddannelse .
Faktisk er uddannelse i sig selv s vigtig , at premierminister Blair tidligere har udtalt , at han kun har tre politikker : uddannelse , uddannelse og uddannelse .
Men vgten p uddannelse i den politiske verden gr universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner srligt srbare over for ydre pres .
Det er ikke for ingenting , at universiteterne ofte er et af de frste ml for folkeforfrere og diktatorer .
Fritnkerne skal fjernes som det frste .
<P>
Demokratier har ogs et problem i denne forbindelse , fordi vores uddannelsesinstitutioner hovedsagelig er baseret p de tilgngelige midler , og den , der betaler , er ogs den , der bestemmer .
Som resultat har vi oplevet strre og strre indblanding i vores uddannelsesinstitutioner .
<P>
Det samme glder EU .
Da flere og flere midler til uddannelse kommer via de europiske institutioner , er det ogs EU , der bestemmer .
<P>
Nr jeg besger de britiske universiteter for at holde tale for de studerende , ser jeg mange EU-flag og meget litteratur om EU .
Og det er lidt foruroligende , at man i EU nu bliver undervist i statskundskab og det europiske samarbejdes historie , og at EU-sttten vejer s tungt , at protester mod den formodede visdom betragtes som ktteri .
Medmindre den korrekte version af den politiske historie fremlgges i opgaver og eksamensopgaver , afspejles det i eksamenskaraktererne .
<P>
Jeg ser derfor p betnkningen med nogen bekymring .
EU har sine egne nglepolitikker , som er integration , integration og integration .
Det er naturligvis derfor , at EU er s interesseret i universiteterne og hjere uddannelse .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at denne betnkning er velment , men etableringen af et europisk videnrum og udsigten til , at endnu flere af skatteydernes penge skal filtreres gennem EU ud til universiteterne vil blot medfre endnu mere indblanding .
Vores universiteters uafhngighed er alt for vigtig til at blive ofret i den politiske integrations navn .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="De La Perriere (NI).">
Fru formand , Cristina Gutirrez-Cortines ' betnkning om universiteterne og de hjere uddannelser i det europiske videnrum er udfrdiget i den bedste hensigt .
Vi br imidlertid vise agtpgivenhed og ikke g i den flde , de integrationsivrige krfter har lagt med dogmet : et europisk rum er et rum , hvor alt forenes og bliver ens .
<P>
Nr det glder universiteterne , er der allerede , isr med EU ' s programmer Sokrates og Erasmus , ydet en betydelig indsats for at forbedre mobiliteten for studerende og undervisere , udarbejde kurser i fllesskab , planlgge intensive kurser og deltage i etableringen af temanetvrk .
Men br vi g videre i retning af centralisering og get bureaukrati og indfre flles og usmidige kriterier p et felt , hvor den kulturelle mangfoldighed og alsidigheden , nr det glder metoder og begreber , netop er garant for , at kvaliteten , uafhngigt af ideologierne , sttes i hjsdet ?
<P>
EU har hidtil gjort det forndne p dette felt og har med de frnvnte programmer stillet effektive vrktjer til rdighed for den enkelte .
Der skal nu udvikles specifikke samarbejdsformer i EU under hensyntagen til de enkelte nationers frihed og nsker .
Handels- og ingeniruddannelserne kan tjene som eksempel , idet uddannelsesinstitutioner p disse omrder uden europiske juridiske rammer har formet at finde sammen i det nye rum og selv skabe flles overgangsmuligheder , udveksling , studieforlb og eksamensbeviser .
<P>
Tilkommer det EU at trffe afgrelser om forhold , som er at betragte som private anliggender ?
Tilkommer det EU at beskftige sig med sportsudvelse inden for universitetsverdenen ?
Tilkommer det EU at fastlgge rammer for universitetsuddannelser inden for kunst ?
Efter min opfattelse er svaret nej .
Der er imidlertid to punkter i betnkningen , jeg vil fremhve som positive , nemlig for det frste udarbejdelsen af en grnbog , forudsat at denne ikke bliver et redskab til ensretning af universiteterne , og for det andet forslaget om , at stipendier for postdoktorale studier tildeles efter meritter uanset husstandsindkomst .
Vi ser os dog til trods for de to positive aspekter ikke i stand til at stemme for den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro (PPE-DE).">
Fru formand , ud over at lyknske fru Gutirrez-Cortines vil jeg gerne koncentrere mig om et af aspekterne i hendes indlg , nemlig behovet for at fastlgge et system med eksamensbeviser , som er lette at forst og sammenligne .
Det gr jeg ikke mindst for igen at stille et forslag , der efter min mening ikke m mangle i en forhandling som denne , nemlig forslaget om at afskaffe eksamensbevisernes juridiske gyldighed .
Det er en lsning , som efter min opfattelse kunne hindre den manglende forstelse i debatten om den offentlige og private sektor , der skal sikre uddannelseskvaliteten .
<P>
Som hr . Vattimo nemlig s rigtigt sagde , glder det i hj grad om den reelle garanti for undervisningserfaring .
Det har dog altid vret sdan , at administratorens juridiske karakter ikke giver nogen garanti for denne erfarings kvalitet .
I 1700-tallet rejste folk fra hele Europa til Preussen , og det var ikke , fordi der var en effektiv stat , som var god til at administrere universiteterne , men frst og fremmest fordi der var en lrer som Emmanuel Kant .
Det er nemlig lrernes brede horisont , som sikrer kundskabernes sande udvikling , og det er netop det , der er pointen .
<P>
Afskaffelsen af eksamensbevisets juridiske gyldighed er sandsynligvis en fordelagtig lsning , der sikrer fuld legitimitet til de skoler , som forstr at undervise .
Dette er sandt i en sdan grad , at selv om parlamentsmedlemmet Vattimo mske ikke vil indrmme det af ideologiske grunde , ved professor Vattimo godt , at det at blive kandidat og studere hos Vattimo ikke er det samme som det at blive kandidat og studere hos en hvilken som helst anden , eftersom den garanti for undervisningserfaring , som han giver , ikke har noget at gre med , at universitetet i Torino er statsadministreret , men med hans krlighed til sandheden og til kundskabernes fremme .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez (PSE).">
Fru formand , betnkningen af fru Gutirrez Cortines , der nyder stor respekt , og som er min kollega i dobbelt forstand , er relevant og af hj kvalitet .
Hun fortjener de lyknskninger , hun har fet , og jeg vil naturligvis ogs tilfje min egen .
<P>
Betnkningen er relevant , fordi dens beskrivelse af universitetssituationen og de interessante forslag stter punktum for adskillige rs langsomme fremskridt med opbygningen af et flles Europa p uddannelsesomrdet , hvor vi stort set kun har vret vidner til passivitet og retorik .
Med hensyn til sprgsml om harmonisering af kvalitetsstandarder , gensidig og automatisk anerkendelse af kvalifikationer , samordning af eksamener og lseplaner samt de frdiguddannedes beskftigelse ligger gennemfrelsen af en europisk dimension , og af mlstningerne for 2010 generelt , nsten lige s langt vk som dagen efter afslutningen p Bologna-processen for mere end tre r siden .
<P>
Den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden venter stadig p , at det lykkes os at skabe et europisk rum for hjere uddannelse .
I mellemtiden er universiteternes reaktion p de europiske beskftigelseskrav utilstrkkelig , og i globaliseringens tidsalder taber de europiske universiteter til stadighed kampen mod de amerikanske universiteter , bde med hensyn til frerrollen i det videnbaserede samfund og med hensyn til tiltrkningsevnen over for undervisere , forskere og studerende fra tredjelande .
<P>
Det forhold , at den europiske universitetssektor med sine 15 millioner studerende og 600.000 undervisere er den mest dynamiske sektor i vores samfund , og det forhold , at vi vedtager betnkninger som denne , giver anledning til hb , og fr os til at tro p , at vi til trods for den nationalistiske modstand i Rdet , den autokratiske holdning p nogle af vores universiteter og Kommissionens og Parlamentets apati over for denne sektor i sidste ende vil n det erklrede ml om et europisk rum for hjere uddannelse , der er denne betegnelse vrdig .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Fru formand , kre kolleger , som tidligere dekan ved et af fakulteterne ved universitetet i Lyon , hvor der undervises i hen ved 30 fremmedsprog , har jeg med interesse lst fru Gutirrez-Cortines ' betnkning . Den indeholder en rkke positive elementer og andre , som beklageligvis forekommer mig mere omtvistelige .
<P>
Blandt de positive elementer vil jeg pege p indsatsen for at begrnse forhold af administrativ eller anden art , som forhindrer udveksling af studerende eller undervisere , indsatsen for at styrke fremmedsprogsundervisningen , ikke kun nr det glder engelsk som fremmedsprog , indsatsen for at etablere flles netvrk og tjenester og herigennem fremme adgangen til information , indsatsen for at fremme praktikantperioder og sgar sportskonkurrencer .
Det er alt sammen udmrket .
<P>
Jeg er imidlertid mere forbeholden , nr det glder det i henhold til betnkningen erklrede ml med at etablere et europisk rum for videregende uddannelser .
Lader man Kommissionen foretage en samlet evaluering af universitetssystemerne , offentlige svel som private , risikerer man , at der skabes et nyt bureaukratisk , overnationalt europisk niveau , uagtet subsidiaritetsprincippet , der , nrmest for et syns skyld , omtales under punkt 1 i betnkningen .
Opfyldelsen af det erklrede nske om at indfre flles kriterier for eksamensbeviser eller nsket om at harmonisere alle universitetslseplanerne vil uundgeligt ske p bekostning af alsidigheden , nr det glder srlige akademiske eller videnskabelige modeller , og netop alsidigheden er en konkurrencefaktor , som sikrer , at der gres fremskridt .
Europiske kultur beror p diversiteten p alle omrder .
Vi viser os sledes frst og fremmest tro mod de sande europiske vrdier ved fuldt ud at beherske en specifik viden , en videnskab , en teknik , en srlig praksis , en national kultur .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="?ratsa-?sagaropoulou (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske udvalget med denne initiativbetnkning om universiteterne i Europa og sttte de tanker og sprgsml , som ordfreren tager op , og de forslag , hun stiller .
<P>
Universiteterne har altid vret arnesteder for europisk kultur og har spillet en vigtig rolle for udviklingen af vores samfund .
Vi m derfor erkende , at hvis EU skal n de nye strategiske udviklingsml , der blev fastlagt i Lissabon , har vi brug for mere aktive og konkurrencedygtige universiteter , der kan skabe viden og fornyelse , ikke som isolerede institutioner , men som aktive partnere i den sociale og konomiske struktur p nationalt plan , p regionalt plan og p tvrs af grnserne , som et spejlbillede af Europas nye sammenstning .
<P>
En anden dimension , som vi skal vre opmrksomme p , er universiteternes rolle som sttter for den europiske enhed , idet de fremmer en europisk bevidsthed og en europisk nationalitet .
Vores universiteter kan blive laboratorier for et forenet Europa med deres almene og faglige uddannelsesprogrammer , og det samarbejde og den mobilitet for studerende og undervisere , som de kan fremme .
<P>
Det er i den retning , De arbejder , fru kommissr , men medlemsstaterne skal ogs med p vognen .
Der er meget at gre her , for vi kender alle forhindringerne for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , ringe mobilitet og den forskellige akademiske tilgang til universitetskurser i Europas forskellige lande .
Det , vi alle m forst , er , at harmonisering og fremme af den uddannelsesmssige samhrighed kan gennemfres med skyldig respekt for mangfoldigheden og ved samtidig at indfre systemer til anerkendelse og fremme af mervrdien ved vores universiteters srlige kendetegn .
En sdan politik vil ogs fre til bedre betingelser for den faglige mobilitet , som EU sger at gennemfre .
S efter min mening vil det vre en god id at udarbejde en grnbog , og jeg vil helt klart st bag Dem i disse bestrbelser , fru kommissr .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0241 / 2002 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens tredje rapport om unionsborgerskab ( KOM ( 2001 ) 506 - C5-0656 / 2001 - 2001 / 2279 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0224 / 2002 ) af Van Brempt for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europisk omrde for livslang lring ( KOM ( 2001 ) 678 - C5-0165 / 2002 - 2002 / 2073 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0183 / 2002 ) af Gutirrez-Cortines for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om universiteterne og de hjere uddannelser i det europiske videnrum ( 2001 / 2174 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen :
<SPEAKER ID=63 NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE)">
Det drejer sig blot om at indstte nogle overskrifter , som var blevet glemt .
Efter betragtningerne indsttes overskriften " Et europisk uddannelsesomrde " , og fr punkt 5 indsttes overskriften " Bologna-processen " .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Inden vi gr over til nste afstemning , vil jeg gerne byde velkommen til formanden for den lovgivende forsamling i Hongkong , fru Fan , som har taget plads i den officielle loge i dag .
<P>
Som alle ved , flger vi udviklingen i Det Srlige Administrative Omrde Hongkong med stor interesse .
Fru Fan er her for at deltage i en rkke vigtige mder .
Vi nsker hende et udbytterigt ophold .
<P>
Yi l ping an
<SPEAKER ID=70 NAME="Berthu (NI)">
I hr . Coelhos beslutningsforslag gives der i punkt 29 udtryk for glde over den afgrelse , Retten i Frste Instans traf den 3. maj 2002 , iflge hvilken selskabet Jgo-Qur indrmmes ret til at indbringe en klage over en europisk forordning .
Selskabet var afgjort ikke " umiddelbart og individuelt " berrt af forordningen , men var sagen blevet afvist , havde selskabet ikke haft anden mulighed for at f sin ret prvet ved domstolene , hvorfor det ville vre " frataget adgangen til domstolsprvelse " .
<P>
Vi glder os ogs over denne afgrelse .
Blot beklager vi , at den ikke blev truffet p et tidligere tidspunkt , eksempelvis da vi indbragte en klage over ndringen af betegnelsen for den flles valuta . En klage , som var klart berettiget , hvad angik realiteten .
<P>
Desvrre begrede Kommissionen , som sandsynligvis flte sig truet , straks den pgldende afgrelse i Jgo-Qur-sagen ophvet , og der blev i vrigt - til trods for domstolenes ferieperiode - straks afsagt slydende dom ...
<P>
Hermed er det lykkedes EU ' s institutioner at sikre sig retten til konstant at destabilisere medlemsstaterne , idet almene forskrifter i form af forordninger stort set unddrager sig den enkelte borgers retsmidler .
Det er en perversion , som betyder , at systemet i dag beskytter overnational virksomhed . Det br imidlertid ndres fremover .
<SPEAKER ID=71 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De britiske konservative mener , at betnkningen kommer p et drligt tidspunkt og er et forsg p at bringe diskussionen op p et plan , som hverken reprsentanterne eller befolkningen nsker .
Vi mener , at medlemsstatsborgerskab skal g forud for unionsborgerskab .
Vi er naturligvis alle " europere " , men de fleste mennesker vil betragte et unionsborgerskab som underordnet i forhold til deres eget statsborgerskab .
Vi nsker at opfordre borgerne til at vise strre interesse for egne samfundsforhold i medlemsstaterne frem for at skabe en kunstig rettighed , sdan som ordfreren tilsyneladende foreslr .
<P>
De britiske konservative er imod principperne i betnkningen af ovennvnte grunde .
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
- ( NL ) At fremme EU-borgerskabet , som er den centrale mlstning for dette forslag , appellerer ikke strkt til mig .
I det tidligere Sovjetunionen forsgte man at gre borgerne fra de forskellige forbundsrepublikker med forskellige sprog og kulturer til sovjetiske borgere .
Det lykkedes aldrig .
I Jugoslavien forsgte man ved siden af serbere , kroater , slovenere og makedonere at skabe nye generationer af rigtige jugoslaver , som skulle tilrettelgge landets fremtid .
Disse mennesker er nu andenklasses borgere .
Indfrelsen af EU-borgere , som er i konstant bevgelse mellem medlemsstaterne i sgen efter de mest privilegerede job , frer til konflikter med disse menneskers omgivelser og til ulykke for dem selv .
<P>
Et andet forml med dette forslag er at ge stemmeprocenten ved valg til Europa-Parlamentet .
Folk stemmer ikke for at opfylde en rituel forpligtelse , som de ikke opfatter som nyttig .
De nsker kun at stemme , hvis det organ , de skal vlge , har noget at skulle have sagt , og hvis der er tale om et reelt valg mellem modstridende alternativer .
At bede folk om at stemme for at udtrykke sympati med et forenet Europa duer ikke .
Hvis vi fortstter p den mde , vil endnu frre stemme nste gang , der er valg .
Jeg sttter naturligvis styrkelsen af borgerrettigheder , herunder ogs for indvandrere , og bedre oplysninger om ombudsmanden .
<SPEAKER ID=73 NAME="Pasqua (UEN)">
Flere af kollegerne har en meget beklagelig tendens til at fordreje ordenes mening med det sigte at tjene fderalismens sag .
<P>
Vi fik chartret om grundlggende rettigheder , som af nogle fejlagtigt betragtes som pramblen til en mulig fremtidig forfatning .
Vi fik begrebet nye styreformer , som er et ikke nrmere defineret politisk begreb .
Og nu fr vi s unionsborgerskabet , der m betegnes som et tomt begreb .
<P>
Borgerskabsbegrebet er et politisk begreb , ikke en teknokratisk strrelse . Det bygger p en virkelighed , som ogs er politisk , og ikke bureaukratisk , som er rodfstet i og knytter sig til et naturligt fllesskab .
<P>
Borgerskab er en status , som kun tildeles personer , som fra fdslen eller i kraft af deres fortjenester deler fllesskabets vrdier .
<P>
Borgerskab forudstter endvidere , at der eksisterer et politisk rum , hvis mest fuldbyrdede udtryk stadig er nationen .
<P>
Hvor finder vi den europiske nation , nr der fortsat savnes det element , Renan betegnede som viljen til fllesskab ?
EU ' s befolkninger savner flles sprog , flles kultur og traditioner , hvorfor der ikke er tale om et europisk folk .
Ingen har nogensinde mdt en " europisk statsborger " , som Joseph de Maistre ville sige .
<P>
Deres " tvivlsomme " borgerskabsbegreb savner sledes enhver form for indhold .
Emnet for den foreliggende betnkning er dermed ikke-eksisterende .
<SPEAKER ID=74 NAME="Theorin (PSE)">
Betnkningen indeholder en hel del vigtige og gode synspunkter .
Jeg har alligevel stemt imod betnkningen , da den bl.a. krver , at den tredje sjle overfres til EU .
<SPEAKER ID=75 NAME="Zrihen (PSE)">
Jeg sttter fuldt og helt Kommissionens forslag om unionsborgerskab .
<P>
Det er selvsagt ikke nemt at styrke den politiske dimension af det europiske borgerskab ad administrativ vej .
<P>
Det er indlysende , at vi ndvendigvis m styrke indsatsen lokalt og gre det klart for borgerne , at de som unionsborgere indtager en vigtig rolle i det europiske rum .
<P>
Det er prisen for at sikre EU ' s legitimitet .
<P>
Vi m finde veje for en formidling , som introducerer borgerne til de udfordringer , de selv fremover skal forvalte .
<P>
Jeg beklager , at EU ikke har je for , at der er behov for et srligt kursus , som kan indg i historieundervisningen og omfatte alle markante begivenheder , krige og revolutioner , som har prget det europiske kontinent , og som udgr ofte smertelige faser i virkeliggrelsen af den vision , der blev skabt for 50 r siden .
<SPEAKER ID=77 NAME="?lyssandrakis (GUE/NGL)">
Politikken for livslang uddannelse ( ikke lring ) er en politik , der skal erstatte systematisk uddannelse og grundlggende indlring med en overfladisk , markedsbestemt overfrsel af frdigheder og praksis , der har sin helt egen udlbsdato , og hvis grundlggende forml er at efterkomme storindustriens eftersprgsel efter fjelige og fleksible arbejdstagere , omstrukturere arbejdsmarkedsrelationerne og fremme " beskftigelsesegnetheden " .
Man forsger ad denne vej at udve et ideologisk og psykologisk pres p arbejdstagerne , s de bebrejder sig selv , at de er arbejdslse , og accepterer langtidsarbejdslshed , og at delgge sammenhngen mellem uddannelse og jobmuligheder .
<P>
Samtidig bliver de traditionelle skoler omdrejningspunkt for livslang uddannelse ved at " bne deres faciliteter " for " lokale myndigheder og virksomheder " , det vil sige , at de multinationale selskaber fr mulighed for at pvirke skolernes lseplaner . Det sker allerede med de pilotprogrammer , som EU finansierer i Grkenland .

<P>
Vi modstter os p det kraftigste denne politik , og vi kmper for afskaffelsen af alle former for diskrimination eller hindringer for lige adgang for alle unge til gratis , standardiseret , statslig uddannelse indtil det 18. r , den form for uddannelse , der er vital for den efterflgende faglige specialisering , en uddannelse , der kan hjlpe de unge med at bringe orden i deres tanker , erhverve videnskabelige kriterier , som de kan bruge til at vurdere naturen og samfundet og blive bevidste bidragydere til sociale fremskridt .
<P>
Derfor stemte medlemmerne af det grske kommunistparti imod Van Brempt-betnkningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi sttter forslaget om , at Kommissionen skal udarbejde en grnbog om hjere uddannelse med henblik p at f indledt den skaldte Bologna-proces .
<SPEAKER ID=79 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Van Brempt-betnkningen om " et europisk omrde for livslang lring " , da betnkningen er et klart eksempel p uberettiget udvidelse af Fllesskabets kompetence .
<P>
Betnkningen tager udgangspunkt i artikel 150 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , hvor det , i vrigt i uklare og omtvistelige vendinger , anfres , at Fllesskabet ivrkstter en erhvervsuddannelsespolitik " med fuld respekt for , at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne " .
Denne kompetence sges med den foreliggende betnkning udvidet til ogs at omfatte det vrige uddannelsessystem .
Sledes foresls det bl.a. , at Kommissionen ( trods alt " i nrt samarbejde med medlemsstaterne " ) udvikler en " europisk ramme for , hvilke grundlggende frdigheder alle elever skal erhverve , inden de forlader den obligatoriske skoleuddannelse " .
<P>
Under sdanne omstndigheder er udvidelsen af Fllesskabets kompetence en skrue uden ende .
Europa-Parlamentet gentager i vrigt i betnkningen , at den nuvrende situation , nr det glder anerkendelse af kvalifikationer , " er en stor hindring for mobiliteten mellem medlemsstaterne og skabelsen af et europisk arbejdsmarked " ( betragtning F ) .
Jeg havde det indtryk , at der allerede eksisterende et europisk arbejdsmarked .
Det fremgr klart , at med fuld mobilitet p et fuldt harmoniseret arbejdsmarked som mlstning kan det i virkeligheden ende med at vre nationerne selv , der udgr den egentlige hindring .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi kan ganske vist tilslutte os flere af de forslag , der stilles i den foreliggende betnkning , og de gode hensigter , der i flere henseender gives udtryk for . Vi har dog valgt hverken at stemme for eller imod den samlede betnkning .
<P>
Forslagene tager i virkeligheden ikke udgangspunkt i de unges og de lidt ldres nsker om uddannelse og heller ikke i samfundets behov .
Alt er lagt til rette i henhold til det , der i betnkningen blufrdigt betegnes som arbejdsmarkedet og dets fleksibilitet .
Bag de pne ord skjuler sig nsket om til enhver tid at dkke industrikoncernernes og de private virksomheders behov for veluddannet arbejdskraft .
Det har intet at gre med en politik , som sikrer den enkelte livslang lring i overensstemmelse med den pgldendes muligheder og nsker .
<SPEAKER ID=81 NAME="Montfort (NI)">
Realiseringen af et europisk omrde for livslang lring er blevet et prioriteret omrde , nr det glder det 21. rhundrede , og der er al mulig grund til at sttte initiativer , der peger i den retning .
<P>
Det prioriterede omrde skal ses under to aspekter . Det danner grundlag for en bevidstgrelse om behovet for livslang lring for alle , og det danner grundlag for , at livslang lring ses i europisk perspektiv , ikke kun i et nationalt perspektiv .
I betnkningen lgges der vgt p mobiliteten , hvorved det understreges , at det fremdeles er vigtigt at sikre uddannelse under iagttagelse af de erfaringer og metoder , som er sregne for de enkelte medlemsstater .
Det er til berigelse for den enkelte , og det er vejen til gede beskftigelsesmuligheder for den enkelte .
<P>
Om end der i den foreliggende betnkning ikke i tilstrkkelig grad lgges vgt p erhvervsuddannelserne , er disse dog omfattet af bemrkningerne om , at der er behov for p europisk plan at styrke erhvervsuddannelsespolitikkerne , hvilket bekrfter mig i overbevisningen om , at der i de kommende r br etableres et egentligt Erasmus-program for erhvervsuddannelserne . Med et sdan program bnes der mulighed for p erhvervsuddannelsesomrdet at etablere netvrk , som er udviklet i fllesskab og under hensyntagen til den enkelte nations rige erfaringsgrundlag .
<SPEAKER ID=82 NAME="Zrihen (PSE)">
Jeg sttter fuldt ud fru Van Brempts betnkning , og jeg glder mig over Kommissionens indledende forslag .
<P>
I et samfund , som er i konstant forandring , kan man ikke forestille sig , at viden erhverves en gang for alle . Der er behov for konstant ajourfring af viden .
Vi m ogs anerkende , at universiteterne ikke er alene om at frembringe viden . Men livslang lring m ikke blot blive et sprgsml om at tilpasse arbejdstageren til markedets behov .
<P>
Begreberne almen og faglig uddannelse rummer ogs det grundlggende begreb socialisering , som er en af grundpillerne i samfundsstrukturen .
<P>
Tilbyder vi almen og faglig uddannelse i skarpt adskilte moduler , uden sammenhng og uden smidighed , uddanner vi borgere , som savner det forndne faglige og personlige fundament .
De forslag , vi stiller i dag , skal ses i sammenhng med et grundlggende system , som sammen med den tilegnede viden udgr fundamentet for det fremtidige Europas borgere og bygherrer .
<SPEAKER ID=84 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Trods positive aspekter , isr med hensyn til intentionerne , indeholder denne betnkning ogs ukorrekte forslag som flge af et konomicentreret syn p uddannelsessystemet .
Selv om det f.eks. er positivt , at betnkningen fastholder et indledende etfagsstudium , m det sikres , at det ikke bliver for kortvarigt , fordi man nsker at imdekomme behov for hurtig " beskftigelsesegnethed " .
Disse uddannelser vil blive billigere , men det vil endnu en gang vre de studerende og familierne , der kommer til at finansiere systemet gennem betaling af overbygningsuddannelserne efter kandidatgrad .
<P>
Hvad angr den skaldte Bologna-proces , som omfatter dette og andre forslag p grundlag af Bologna-erklringen fra 1999 , genoptaget og videreformuleret i Prag i 2001 , m man skelne mellem de officielle tilkendegivelser og den praksis , der udvikler sig ud fra de bagvedliggende ml for hele processen .
Trods erklringer om det modsatte peger de tiltag , som allerede kendes , hvoraf visse er frt ud i livet , i retning af mindre udgifter for medlemsstaterne til de hjere uddannelser , sledes som det er ved at vre tilfldet i Portugal .
<P>
Vi understreger derfor vores modstand mod forsg p at kommercialisere viden , reducere de hjere uddannelsers rolle og foretage strukturelle ndringer i deres sociale funktion og organisatoriske opbygning samt forsg p fra de herskende klassers side at gennemfre en ideologisk instrumentalisering af uddannelsernes indhold og ml .
<SPEAKER ID=85 NAME="Hyland (UEN)">
Jeg bifalder fru Gutirrez-Cortines ' initiativbetnkning , som forener mange sprgsml om hjere uddannelse inden for EU i et sammenhngende dokument med gennemtnkte forslag .
<P>
Selv om uddannelse stadig henhrer under nationale kompetencer , er det vigtigt , at EU giver mest mulig sttte til lrere og studerende , isr p omrder , hvor der er behov for nye og innovative kurser og kvalifikationer .
<P>
Inden for omrdet udvikling af landdistrikter har der vret store initiativer i mit eget land , Irland , om at udnytte EU-midler , f.eks. gennem Leonardo , til at udvikle kurser , der opfylder behovet for viden om landbrugskonomi .
<P>
Det frste kursus , der blev oprettet , var et kursus i udvikling af landdistrikter og landbrugstraditioner .
Pionerarbejdet inden for voksenundervisning blev udfrt af professor Jim Phelan fra universitetet i Dublin ( UCD ) , dr . Michael Ward fra universitet i Cork ( UCC ) , professor Michael Cuddy fra universitetet i Galway ( UCG ) og dr .
Ted Fleming fra Maynooth .
<P>
De er nu get et skridt videre og har udviklet det frste uddannelsesprogram via internettet , som er en bachelorgrad i udvikling af landdistrikter .
Denne programform er en inspirationskilde til udviklingen af landomrderne gennem udnyttelse af de nye teknologier .
Formlet er livslang lring - etablering af en ny specialistuddannelse inden for overordnet udvikling af landdistrikter , rdgivning og forvaltning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Pasqua (UEN)">
Den foreliggende betnkning er et konkret vidnesbyrd om en uansvarlig institution , som groft misbruger sin initiativret . Teksten er skandals .
Den forsger p sjldent set hyklerisk vis at gre kontrollen med universiteterne til et fllesskabsanliggende . De skjulte hensigter med denne betnkning skinner klart igennem nogle af betragtningerne .
Det drejer sig om at gre universiteterne til lydige redskaber for Kommissionen og forvandle lrerne til fjelige tjenere for det europiske teknokrati . Det drejer sig om at give Kommissionen indseende med de nationale universitetssystemer og bane vejen for massiv tilstrmning til vores universiteter af fagfolk og eksperter med behrigt mandat fra Bruxelles .
<P>
Betnkningen ligger i naturlig forlngelse af Jean Monnet-professoraterne , som i Frankrig har givet anledning til berettiget vrede i universitetskredse , hvor mange undervisere nu har tilsluttet sig Jean Bodin-observatoriet for at imdeg den fderalistiske offensiv .
<P>
Det er samme ryggeslse og obskurantistiske tankegang , der her kommer til udtryk .
<P>
Hvilken foragt for de grundlggende principper , som er universiteternes adelsmrke !
Der lades hnt om videnskabelig neutralitet til fordel for den integrationsivrige ideologi , de omhandlede Bruxelles-gesandter har til opgave at udbrede .
Undervisernes uafhngighed krnkes ved den overnationale indblanding i universiteternes drift og organisation .
<P>
Universiteterne gr fyldest som den trojanske hest i fderalismens tjeneste .
<SPEAKER ID=88 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
- ( NL ) Den manglende hringsret har to rsager .
Den ene er en autoritr statsopfattelse , hvor borgerne kun ses som lydige vlgere og skatteydere , der skal overlade den egentlige beslutningstagning til en srligt udvalgt elite , der meget bedre end almindelige mennesker ved , hvordan tingene skal gres .
Den anden rsag er konomiske interesser .
Den beskyttelse mod forurening , gener og risici i det omgivende milj , som de fleste mennesker nsker , betyder ofte , at virksomhederne hindres i deres strben efter profit .
Dette frer ogs til en autoritr indfaldsvinkel , hvor beslutningerne styres af konomiske interesser og ikke trffes af alle i fllesskab .
I lbet af de seneste rtier synes man at vre brudt igennem disse forhindringer .
Der gennemfres hringer af borgerne overalt , og EU tilskynder ogs til dette .
Desvrre forvrnges resultaterne af denne deltagelse ofte , s de fr den modsatte betydning .
Jeg sttter fru Korhola i hendes bestrbelser p at afskaffe de undtagelser , der fortsat glder for militre interesser og katastrofer i fredstid .
Militret fler sig stadig ofte hvet over det civile samfund , og mener , at det kan gennemtvinge sine egne ideer .
Foranstaltningerne til forebyggelse af katastrofer kan ofte vre meget drastiske ssom oversvmmelse af polderne i Nederlandene , nr vandstanden i floderne er for hj .
Sdanne beslutninger m ikke tages uden forudgende hring .
<SPEAKER ID=89 NAME="Thomas-Mauro (NI)">
Der har lnge eksisteret et modstningsforhold mellem p den ene side borgernes ret til oplysninger og deltagelse og p den anden side kravet om fortrolig behandling af oplysninger , som myndighederne har pberbt sig .
Reformer med det sigte at forbedre relationerne mellem forvaltning og brugere har sikret , at denne praksis efterhnden er undtagelsen .
Gradvist nedbrydes de vandttte skotter mellem " afdelingerne " , ogs p miljomrdet .
<P>
Der er afgjort grund til at hilse denne udvikling velkommen .
Det er ogs baggrunden for , at jeg sttter Kommissionens forslag til direktiv af 19. januar 2001 om gennemfrelse i fllesskabsretten af anden sjle i rhus-konventionen af 25. juni 1998 .
Forslaget betegner en nyskabelse , men det er medlemsstaterne , der skal sikre offentligheden reel mulighed for deltagelse i beslutningsprocessen .
<P>
Jeg m imidlertid give udtryk for visse forbehold med hensyn til de ndringsforslag i Korhola-betnkningen , som gr videre end rhus-konventionen , og som vidner om ordfrerens egen holdning .
Delegationen fra Bevgelsen for Frankrig ( MPF ) finder det afgjort nskeligt , at indsatsen for at sikre gennemskuelig information og inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen fremmes , og at der faststtes bestemmelser desangende .
Man br imidlertid undg , at der skabes procedurer , som er s tunge , at de i virkeligheden er i modstrid med forslagets mlstninger .
Ved at faststte undigt strenge bestemmelser risikerer man helt at standse den proces , der er i gang med henblik p at sikre adgang til oplysninger og beslutningstagning .
Det drejer sig udelukkende om at omstte de srdeles relevante bestemmelser i rhus-konventionen til fllesskabsret for at fremme gennemfrelsen af den pgldende konvention .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hvad angr oversvmmelserne , glder det gamle ord , at det er i nden , man skal kende sine venner .
Herom vidner EU ' s holdning til ofrene for de oversvmmelser , som har hrget svel medlemsstater som ansgerlande .
Man har reageret hurtigt , man har vret til stede i omrderne og har bevilget finansiel bistand . EU har med den flles politik og nrhed til borgerne stet sin prve .
EU har levet op til forventningerne og vist den solidaritet , vi arbejder for .
<P>
Der er grund til at glde sig over , at man har forpligtet sig til at oprette en katastrofefond , som skal sikre de forndne midler til bistand i tilflde af naturkatastrofer i EU .
Men vi m ikke glemme rsagerne til disse klimatiske forstyrrelser . Videnskabsmnd verden over er enige om , at klodens opvarmning er et uafvendeligt resultat af vores levevis , og emissionerne af drivhusgasser gr kun ondt vrre .
Nogle steder m man slge kvg , fordi man mangler vand og foder .
Andre steder har voldsomme regnmngder siden juli lagt hele regioner de .
Hr. formand , vi behver blot at erindre om , at 422 personer er omkommet i Nepal , og 173 er meldt savnet .
I Rusland er 50 personer omkommet , og 100 er meldt savnet .
I Mexico har voldsomme regnskyl kostet 21 mennesker livet , og 15.000 er berrt af katastrofen .
I Asien er 250 mennesker omkommet i r .
Millioner af mennesker er ramt af den stigende vandstand .
<P>
Som bekendt er der i de pgldende geografiske omrder beklageligvis ikke samme mulighed som her for at vise solidaritet med ofrene .
Der er grund til at glde sig over , at vi her i Europa har kunnet tilbyde hurtig og konkret sttte og ndhjlp , men det er ikke tilstrkkeligt at erklre , at Kyoto-protokollen skal efterleves . Vi m g et skridt videre .
Miljet br integreres i alle projekter og i alle politikker for om muligt at skabe et glimt af hb .
Vi m gre en indsats for at sge at bremse klimaforandringerne .
Rio-topmdet skaber ikke mange resultater , det er os , der m foreg med et godt eksempel !
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om Bayern , Sachsen og strig ogs blev ramt meget hrdt af oversvmmelserne , fik jeg som formand for die Sudetendeutsche Landsmannschaft ( sudetertyskernes landsforbund ) lejlighed til at igangstte en stor hjlpeaktion for Den Tjekkiske Republik , ikke kun p grund af de traditionsrige bnd til det land , som vores familier stammer fra , men fordi man i en sdan situation mrker , at vi som naboer er afhngige af hinanden i tykt og tyndt .
Nogle gange har naboer problemer med hinanden , men i sdanne ndsituationer understreges vrdien af nabohjlp .
Tjekker deltog i Tyskland og i strig , strigere og tyskere deltog i Den Tjekkiske Republik , og efter min mening er der to ting , der er vigtige : For det frste m intet oversvmmelsesoffer i kandidatlandet Den Tjekkiske Republik stilles drligere end et oversvmmelsesoffer i EU ' s nuvrende medlemslande .
<P>
For det andet skal vi ogs vre solidariske , nr det handler om prventive foranstaltninger .
Vi m indse , at vi sidder i samme bd , og at det , der sker i Centraleuropa i dag , kan ske igen i morgen i Sydeuropa eller i Nordeuropa .
Frem for alt skal vi undg noget , jeg hrte tidligere her i Parlamentet , nemlig at tilslutte os den hnlige tone , vi var vidne til under debatten om uopsttelige sprgsml her i Parlamentet om oversvmmelsesofrene i Syd .
S har mange i Nord sagt , at det er typisk , det er Sydens interesser , eller omvendt .
Vi europere sidder i samme bd her , og det er denne katastrofes budskab .
<SPEAKER ID=93 NAME="Dehousse (PSE)">
Jeg har i lighed med mine belgiske socialdemokratiske kolleger undladt at stemme ved den afsluttende afstemning om beslutningsforslaget om oversvmmelser i Europa . Der er to begrundelser herfor .
<P>
For det frste er solidaritet et grnseoverskridende fnomen .
Som min kollega , Olga Zrihen ppegede under et offentligt mde , forsger Europa-Parlamentet fejlagtigt at opregne de stater , hvor der findes regioner , som er ramt af vandets delggelser .
Man mtte i s fald tilfje Italien , som ikke er kommet med p den nuvrende liste , og den endelige tekst omtaler heller ikke oversvmmelserne i Schweiz .
<P>
For det andet br man , hvis man nsker at beskytte EU ' s omrde mod oversvmmelser - og det er afgjort Europa-Parlamentets nske - ogs tage hensyn til flodernes afvandingsomrder , som ikke flger de historisk betingede grnser .
Det er beklageligt , at man i skyndingen ikke har fet denne helt afgrende detalje med i teksten .
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I lbet af de seneste par r har afvandingsomrderne for Rhinen , Oder , Vistula og Elben vret ramt af den ene oversvmmelse efter den anden .
Det er ikke tilfldigt .
De frer regnvand og smeltevand fra Alperne og Karpaterne til Nordsen og stersen .
Regnmngden har vret stigende p grund af den globale opvarmning , den nu skovlse jord er ikke lngere i stand til at holde p vandet , og flodsengene er blevet for smalle .
Digerne langs disse kanaliserede floder er bygget for tt p hovedlbet , og der er bygget huse i aflejringsomrder , som flodvandet tidligere kunne overskylle .
Derfor er der p ingen mde tale om tilfldigheder , men om forudsigelige ulykker .
Henvisningen til behovet for at gennemfre Kyoto-aftalerne p verdensplan er utroligt relevant , men man kan frygte , at USA fortsat vil stille sig hindrende i vejen p grund af pres fra olieselskaberne og bilindustrien , indtil landet selv i hjere grad rammes af rkendannelse og oversvmmelser .
Nu rettes opmrksomheden endnu en gang mod at finde penge til at hjlpe oversvmmelsernes ofre .
Det er ndvendigt , men utilstrkkeligt .
De samme katastrofer kan ske igen i de kommende r , og sandsynligheden for , at de sker igen , er desvrre meget stor .
Derfor m vi foretage radikale ndringer af den mde , vi forvalter vores floder p , og dette risikerer vi stadig at glemme i forbifarten .
<SPEAKER ID=95 NAME="Queir (UEN)">
De alvorlige oversvmmelser , der for nylig har ramt forskellige lande i Centraleuropa , fortjener selvflgelig al vores opmrksomhed og solidaritet , isr med ofrenes familier og alle dem , der har mistet hjem og ejendele .
Vi er derudover fuldstndig klar over , at flgerne af denne type naturkatastrofer , der for en stor del skyldes de klimandringer , der er foreget , har overnationale dimensioner og fordrer sttte og solidaritet fra EU som helhed .
<P>
Vi har undladt at stemme , men ikke fordi vi p nogen mde er uenige i de begrundelser eller forslag om jeblikkelig hjlp , der er indeholdt i det vedtagne flles beslutningsforslag , men derimod udelukkende fordi vi betvivler det rimelige i at oprette en permanent finansiel reserve til fordel for ekstraordinr indsats ved katastrofer af denne art ved hjlp af midler fra strukturfondene .
Vi synes sledes ikke , at der til ekstraordinr katastrofeindsats , der i sin natur er uforudsigelig , permanent skal mobiliseres finansielle midler fra strukturfondene , nr det , som det har vist sig i det indevrende tilflde , er muligt at finde mere passende alternativer til at imdeg denne type tragedier uden at pvirke de permanente ml , som disse fonde skal betnke .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil mske gerne tage fat i noget lidt andet end det , mange gjorde her i Afghanistan-diskussionen .
Jeg er desvrre meget pessimistisk , for jeg har en meget tydelig fornemmelse af , at vi styrer imod en ny krise .
I Afghanistan , der er en multietnisk stat , er der hos den strste befolkning , pashtunerne , en stadig voksende flelse af - om det er med rette eller ej , ved jeg ikke - at vre sat tilbage i forhold til de folk , der leder Den Nordlige Alliance , ssom tadsjikkerne og usbekerne , og denne flelse udgr i stadig stigende grad et konfliktpotentiale , som resterne af Taleban-styret udnytter til egen fordel .
Man taler om talebanernes tilbagetrkningsomrde i stafghanistan , som om det bare er et militrt eller politimssigt problem .
Det er desvrre et nationalitetsproblem , fordi den strste befolkning i denne multietniske stat som sagt har en flelse af blot at vre et andenklasses folk , og det er i det lange lb eksplosivt .
Derfor har vi brug for en klog strategi for Afghanistan for virkelig at integrere alle befolkningsgrupper nogenlunde ensartet , hvilket hidtil benlyst ikke har vret tilfldet .
P trods af alle humanitre resultater , p trods af alle fremskridt p papiret har vi her en tikkende tidsindstillet bombe .
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vores stemme imod den flles beslutning begrunder vi isr med vedtagelsen af dele af beslutningen , der retfrdiggr den amerikanske krig og intervention i Afghanistan , hvilket er s meget vrre , da USA presser voldsomt p for en ny krig mod Irak .
Vi er fuldstndig imod krig som lsning p problemerne i forbindelse med terrorisme .
Som vi gentagne gange har fastslet , er der andre mder at bekmpe terror p , navnlig en indsats over for dens direkte og indirekte rsager .
Det kan ligeledes heller ikke accepteres , at man under pskud af terrorisme bringer de grundlggende frihedsrettigheder i fare eller udver statsterrorisme .
<P>
Vi bifalder dog - og vi har derfor stemt for dette punkt - vedtagelsen af en anmodning om , at der under FN ' s auspicier ivrksttes en grundig undersgelse af pstandene om massakrer og krigsforbrydelser , sdan som vores gruppe har henledt opmrksomheden p bl. a. ved den 12. juni at invitere filminstruktren Jamie Doran til at vise sin film i Europa-Parlamentet .
Vi sttter ligeledes kravet om strre finansiel sttte til landets konomisk-sociale genopbygning og jeblikkelig humanitr bistand .
<SPEAKER ID=99 NAME="Frahm (GUE/NGL)">
Jeg har stemt for det flles beslutningsforslag , selv om det indeholder punkter , som jeg ikke er enig i .
<P>
For det frste er jeg uenig i den analyse , hvoraf det fremgik , at det var ndvendigt at intervenere i Afghanistan - tvrtimod !
<P>
For det andet br FN ' s fredsskabende mandat ikke forlnges , men ndres til FN ' s fredsbevarende mandat .
<P>
Men jeg sttter det flles beslutningsforslag i anmodningen om en undersgelse af alle krigsforbrydelser beget i Afghanistan og om , at fanger skal behandles i overensstemmelse med internationale konventioner .
<SPEAKER ID=100 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Afghanistan er en slags Schweiz .
I de enkelte dale lgger folk sig fast p deres ofte indgroede synspunkter , og de stter ikke pris p indblanding udefra .
Gennem de sidste 25 r har ideologer fra Rusland , Saudi-Arabien og nu USA nsket at gennemfre deres forskellige eksperimenter p det afghanske samfund .
Dette har isr resulteret i dd og delggelse .
Den seneste intervention havde ikke s meget til forml at lse de mange problemer , der findes i Afghanistan , men at hvne delggelsen af to skyskrabere i New York for et r siden .
Hvorvidt dette skrkkelige angreb blev udtnkt i Afghanistan er aldrig bevist , men den amerikanske reaktion var , at det siddende styre der skulle straffes og fjernes , ligesom de nu ogs nsker at fjerne det irakiske styre .
I en verden , hvor der kun er n stor militr og konomisk supermagt tilbage , vil den nationale regering i et andet land fremover mske kun vre legitim , hvis den er venligt indstillet over for USA og handler i trd med amerikanske interesser .
Med beslutningen stter man sig mellem to stole .
P den ene side retfrdiggr man krigen og den fortsatte militre tilstedevrelse .
P den anden side tales der for frste gang om sejrherrernes krigsforbrydelser og behovet for at undersge og straffe .
Det sidste er nyt og et fremskridt i forhold til den tidligere holdning .
I lyset af denne forbedring stemmer jeg for beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Det gr mig ondt , at hr . Fatuzzo ikke er til stede i dag .
Jeg erstatter ham tilsyneladende . Men jeg er virkelig optaget af emnet .
Hvad angr Stenzel-betnkningen , vil jeg gerne gratulere ordfreren hjerteligt .
Det glder mig , at vi kan vedtage betnkningen i dag , for der er valg i Makedonien den 15. september .
Det handler om den demokratiske stabilitet i dette vigtige land , som vi nu er forbundet med gennem en associeringsaftale .
Landet har oplevet en flugtblge .
Det har oplevet to krige inden for dets grnser , mange katastrofer og nu ogs terrorisme .
Derfor er det meget vigtigt , at vi i dag sender et signal til Makedonien om , at vi str bag dette unge demokrati , som det i de sidste fire r , hvor der har vret flere store katastrofer , p forblffende vis er lykkedes at finde en balance mellem de forskellige nationaliteter .
Selv om det ikke er alt guld , der glimrer , m man , nr man ser , hvordan forholdene i omgivelserne er , sige , at makedonerne har klaret det utrolige og fortjener vores solidaritet .
Et sdant signal kunne ogs best i , at vi langt om lnge afskaffer visumpligten for Makedonien .
Jugoslavien har aldrig haft en sdan , Kroatien har ingen , Slovenien har ingen , Makedonien er det eneste associerede land med visumpligt .
Vi br langt om lnge acceptere dette lille land som en gte europisk partner .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Kommissionens meddelelse om Asien-strategien giver rigelig plads for fromme nsker .
Den udmrker sig dog ved klare tilkendegivelser om vsentlige sprgsml , i srdeleshed nr det glder EU-ledelsens nske om at trodse alt og alle og fortstte en lidet jvnbyrdig liberalisering af samhandlen og kapitalbevgelserne og sikre fortsat udvidelse af WTO ' s kompetence .
Man har ikke draget nogen lre af finanskrisen 1997-1998 og de asiatiske markeders sammenbrud , ej heller af den aktuelle brskrise og den katastrofale situation i Sydamerika .
Virkeligheden m vige for det liberale dogme , nr kapitalens globalisering str p dagsordenen .
<P>
Under ASEM IV-topmdet i Kbenhavn vil der ogs blive talt om sikkerhed .
I en tid , hvor indvandrerne i Europa gres til syndebukke i den sociale krise , og hvor USA i terrorbekmpelsens navn i Asien frer " den permanente krigs politik " , igen markerer sig militrt i Filippinerne og truer med intervention i Irak , kunne man nske sig , at EU sikrede indvandrernes rettigheder og modsatte sig amerikansk interventionisme .
<P>
I realiteternes verden markerer EU sig i Asien som konomisk dominerende magt , mens USA markerer sig som krigsfrende magt .
Det var disse sprgsml , Europa-Parlamentet burde drfte .
Situationen i Asien varierer meget fra land til land . Men forskellene til trods er der overordnede tendenser , som omfatter hele det europisk-asiatiske kontinent .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
- ( NL ) Det centrale punkt i denne betnkning er ikke drivhuseffekten i de nye vkstkonomier , kampen mod fattigdom , ddsstraf i Kina eller diktaturet i Burma .
Disse bemrkninger fungerer kun som fyldstof for EU ' s holdning , hvor man foretrkker Taiwan frem for Kina .
Taiwan har for nyligt ndret sig fra at vre et eksil for folk , der flygtede fra det gamle kinesiske styre fra fr 1949 , til et land , hvor flertallet er ikke-kinesere , hvor det gamle Kuo Min Tang-parti har mistet regeringsmagten til bevgelser af indfdte taiwanere , og som mere og mere ligner Europa og Japan set fra et politisk og konomisk synspunkt .
Flertallet vil formentlig nu vlge at blive en uafhngig stat ved en folkeafstemning .
Ikke s meget , fordi det i praksis har vret sdan i 53 r , men snarere , fordi de aldrig har flt det store slgtskab med det kinesiske hovedland .
Det er et problem , at det tidligere styre i Taiwan i rtier har sgt udenlandsk sttte til at generobre hovedlandet .
De to Tysklande , de to Vietnam ' er og de to Yemen ' er blev forenet til sidst , fordi det ene var i stand til at opsluge det andet .
EU ' s medlemsstater trak deres anerkendelse af Taiwan tilbage til fordel for Kina .
Hvis et flertal i Europa-Parlamentet nu vlger alligevel at anerkende to stater , skal diskussionen om dette fres bent og ikke i det skjulte .
<SPEAKER ID=106 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
- ( NL ) EU ' s medlemsstater forrsagede stor skade i det tidligere Jugoslavien gennem deres deltagelse i krigen i 1999 .
Derfor er det deres pligt at bidrage til genopbygningen .
Ikke kun i Kosovo , men ogs i Serbien .
Det har man nu foreslet , og det med rette .
I 1999 var der god grund til at formode , at krigen ikke kun drejede sig om Kosovo .
Den dybe afsky , som Kosovos indbyggere havde udviklet over for Jugoslavien , s ud til at ville blive misbrugt som lftestang til at n helt andre ml .
De tvangsforanstaltninger , som man foreslog Milosevic fr krigsudbruddet , indeholdt mrkelig nok ikke noget om uafhngighed for Kosovo , men mere noget om udenlandsk indflydelse p regeringen og Serbien og Montenegros konomi .
Nu foreslr man , at Det Europiske Agentur for Genopbygning , som oprindeligt var beregnet til Kosovo , skal udvides til at omfatte Serbien og Montenegro , og nr der ogs stilles forslag om at gre Kosovo , Serbien og Montenegro mere afhngige af hinanden ved at oprette en flles energiforsyning , rejser det sprgsmlet om , hvorvidt Serbien er blevet lovet Kosovo tilbage til gengld for at tilpasse sig og integrere sig i EU .
Hvis det er tilfldet , vil det ikke blot fremkalde en hel del modstand i Serbien , men det vil isr ogs medfre en ukontrollerbar vrede hos de skuffede indbyggere i Kosovo .
EU leger med ilden .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om sagen om Saad Eddin Ibrahim i Egypten :
<P>
B5-0465 / 2002 af Wuori , Boumediene-Thiery og Pitrasanta for Verts / ALE-Gruppen om sagen om Saad Eddin Ibrahim ;
<P>
B5-0471 / 2002 af Napoletano m.fl. for PSE-Gruppen om domfldelsen af Saad Eddin Ibrahim i Egypten ;
<P>
B5-0473 / 2002 af Hugues Martin og Posselt for PPE-DE-Gruppen om sagen om Saad Eddin Ibrahim ( Egypten ) ;
<P>
B5-0480 / 2002 af Boudjenah m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettigheder i Egypten ;
<P>
B5-0484 / 2002 af van den Bos og Malmstrm for ELDR-Gruppen om Egypten .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Hr. formand , kre kolleger , EU lgger stor vgt p ytringsfriheden og de grundlggende rettigheder .
Sikring af disse rettigheder er en uomgngelig forudstning for indgelsen af en associeringsaftale .
Det er sledes heller ikke muligt at styrke Euro-Middelhavspartnerskabet , hvis denne uomgngelige og uigenkaldelige bestemmelse ikke efterleves .
<P>
Egypten har siden 1981 vret underlagt en lov om civilt beredskab , som indrmmer myndighederne vidtrkkende befjelser p bekostning af menneskerettighederne .
Endvidere begrnses frihedsrettighederne i stigende grad og kontrolleres nje af politimyndighederne , som stttes af den dmmende myndighed .
<P>
I dag str dr .
Saad Eddin Ibrahim og hans kolleger p Ibn Khaldoun-centret dmt for underslb eller procedurefordrejning .
Den reelle begrundelse for domfldelsen er imidlertid deres indsats for at forsvare de demokratiske frihedsrettigheder . En indsats , som ligger p linje med den , der tidligere er ydet af Nawal El Saadaoui eller andre forkmpere for menneskerettighederne .
De personlige frihedsrettigheder ses endvidere krnket ved domfldelse af flere homoseksuelle .
<P>
Vi opfordrer derfor den egyptiske regering til at ophve loven om civilt beredskab , sledes at enhver borger fuldt og helt kan gre sine rettigheder gldende , sledes at der ikke sker forskelsbehandling p grund af seksuel orientering , og sledes at borgerne frit kan udve deres religions- og meningsfrihed , uden at dette betragtes som lovovertrdelser , og sledes at foreningsfriheden sikres , og personer , som forsvarer frihedsrettighederne , ikke forflges .
Den egyptiske stat m som andre stater , der har undertegnet associeringsaftaler , omsider forst , at bestemmelsen om demokrati , der indgr som artikel 2 i aftalen , ikke er en flothed , ikke er en valgmulighed .
Vores venner skal vide , at der ikke er tale om indblanding , heller ikke om overlegenhed eller belring . Det er ganske enkelt vores pligt at ppege og fordmme krnkelser af frihedsrettighederne , uanset hvor sdanne krnkelser mtte forekomme .
<P>
Menneskerettighederne er universelle , de overskrider alle grnser .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , vi er meget tilfredse med , at alle Parlamentets grupper gik med til at forhandle og stemme om dette uopsttelige sprgsml , der vedrrer sagen om professor Ibrahim , som er blevet dmt til syv rs fngsel af en hjesteret for statssikkerhed , og som er anklaget for to forbrydelser . Den ene forbrydelse er sammensvrgelse og aktiviteter mod staten , og den anden forbrydelse er svig .
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , br vi efter min mening gre os nogle mere generelle overvejelser , eftersom der i nogle af disse landes forfatninger - og her vil jeg navnlig gerne minde om den ndring , der blev foretaget for nylig i Tunesien - er en paragraf om , at borgerne ikke m udfre nogen aktiviteter , som er imod staten , hvilket endda kan fortolkes som sammensvrgelse .
Men denne paragraf anvendes ogs p ytringsfriheden , s en oppositionstilhnger , en journalist eller et hvilket som helst frit menneske , som kritiserer regeringen , risikerer at blive sigtet for aktiviteter mod staten .
Dette er et meget alvorligt problem , som skal tages op p en mere overordnet mde .
<P>
Nr det derimod glder forbrydelsen svig , skal man naturligvis foretage de ndvendige kontroller , men sdan som kommissr Patten sagde , kan vi ikke se , at der skulle have fundet svig sted med hensyn til brugen af de EU-midler , som professor Ibrahims institut administrerede for Kommissionen .
<P>
Jeg tror , at vi str over for en sag , hvor det glder om at forsvare menneskerettighederne , og derfor skal EU-institutionerne efter min mening lgge det strst mulige pres p de egyptiske myndigheder .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Ibn-Khaldoun var en af de store historiske skikkelser , der understreger , hvor meget vi europere har at takke den arabisk-islamiske verden for .
For s vidt har vi en forpligtelse til at kmpe for den mand , nemlig professor Ibrahim , der har viderefrt traditionen efter Ibn-Khaldoun , og vi skal understrege - og det er ogs noget , vi s at sige kan takke arvingen efter Ibn-Khaldoun for - at der ikke findes to menneskerettighedsbegreber , en europisk og en egyptisk , men derimod et flles menneskerettighedsbegreb , der ogs er vokset frem p et flles kulturelt og historisk grundlag , og som i dag har universel gyldighed .
<P>
Netop derfor skylder vi bde professor Ibrahim og det egyptiske folk , at vi involverer os her !
For det frste med henblik p en lsladelse af professor Ibrahim , for det andet med henblik p hjlp til professor Ibrahim , der befinder sig i en sundhedsmssigt drlig tilstand .
For det tredje skal vi imidlertid ogs kmpe helt entydigt for et tt samarbejde mellem Egypten og EU .
Egypten er en af vores vigtigste partnere i Middelhavsomrdet .
Egypten er , og det viser sig netop nu i den aktuelle politiske krise , foruden Marokko og foruden Tyrkiet vores vigtigste allierede i den islamiske verden i Middelhavsomrdet .
Netop fordi Egypten er en partner og en allieret og ikke noget debitorland eller et land , som vi ikke vil have noget med at gre , netop fordi Egypten er en vigtig allieret , er vi forpligtet til at tale et tydeligt sprog over for Egypten , sdan som man gr blandt venner , at kmpe for forfulgte minoriteter , at kmpe for forfulgte mennesker og isr inden for den egyptiske stat og inden for den egyptiske regering at sttte de krfter , der nsker at styrke og ikke nedbryde menneskerettighederne .
Egypten har en stolt tradition her - jeg oplevede det , da Anwar Sadat talte her i Parlamentet , da prsident Mubarak talte .
De er nogle vigtige partnere , og jeg mener , vi br fortstte ad denne vej og kmpe for professor Ibrahim !
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , Barcelona-processen vil aldrig komme i gang , s lnge man ikke overholder de flles principper .
Fine ord som fred , stabilitet og fremgang vil blive udvandet til tomme slagord , hvis partnerlandene fortstter med at ofre retsstaten p den uhmmede politiske magts alter .
Et intensiveret konomisk samarbejde kan ikke ses uafhngigt af fremskridt i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati .
Mange arabiske ledere ngter at erkende , at benhed , deling af befjelser og retfrdige juridiske procedurer vil fremme snarere end hindre stabilitet og konomisk udvikling .
Et velfungerende civilt samfund er ikke en trussel , men en ndvendig forudstning for et ordentligt styre .
<P>
Egypten er et stort og vigtigt land med en rig historie .
Dette land skal spille en ledende rolle i den politiske modernisering af den arabiske verden .
For at opn dette m Egypten foreg med et eksempel til efterflgelse for andre lande .
Desvrre er der endnu ingen tegn p noget sdant .
benheden og demokratiet lader stadig meget tilbage at nske , og retsstatens principper krnkes ofte .
Sledes er det klart et brud p alle retsprincipper , at dr . Ibrahim for nylig blev idmt syv rs fngsel .
Iflge Kommissionen savnes der ikke blot beviser for anklagerne for svindel med EU-midler , de savner ethvert belg .
Denne dom undergraver derfor samarbejdsaftalen .
Derfor opfordrer vi p det kraftigste prsident Mubarak til at gre alt , hvad han kan for at rette op p denne uretfrdighed .
Et godt forhold til Egypten er ligeledes af vital betydning for os .
EU er villig til at puste nyt liv i Barcelona-processen , men det kan kun lade sig gre , hvis vores partnere holder op med at lade hnt om principperne .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , det er altid kedeligt at tale om krnkelser af menneskerettighederne , da vi i EU tager de grundlggende rettigheder , som vi altid respekterer , for givet .
<P>
Sagen om dr . Ibrahim er meget foruroligende , da den viser en tendens , som vi ser oftere og oftere i Egypten .
Samtidig er Egypten - som vi har hrt fra hr .
Posselt - vores ven og allierede . Jeg opfordrer derfor indtrngende kommissren til at rejse sprgsmlet om dr .
Ibrahim og hans kolleger over for prsident Mubarak , nr kommissren besger Egypten .
Han br lslades straks .
<P>
Jeg vil ogs indtrngende opfordre ham til at rejse sprgsmlet om sagen " Kairo 52 " , som er genstand for endnu en retssag , og de fire britiske mnd , der afventer retsforflgelse i Kairo i jeblikket .
Vi er venner af Egypten .
Vi m fremme dialogen .
Hvis der ikke kan etableres nogen dialog , m vi plgge sanktioner .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter min mening br vi frst og fremmest takke en af vores uopsttelige forhandlingers strste fjender og en af forkmperne for Parlamentets bureaukratisering , nemlig Richard Corbett , som er skyld i , at skaden nu er sket .
<P>
Det er ikke strenge styrer , vi taler om i dag , og vi burde beskftige os meget mere med Saudi-Arabien eller Syrien .
Vi beskftiger os med et skaldt moderat styre , nemlig Egypten , hvilket skal dkke over hele vores skamfuldhed og vores feje optrden .
Vi taler om professor Saad Ibrahim , som er en af Egyptens mest resolutte tilhngere af en demokratisering af landet , og vi burde ligeledes vre meget mere resolutte , nr det glder demokratiseringen af de arabiske lande .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissr Patten for hans meget klare udtalelser , hvor han forsvarer professor Ibrahim og afviser , at der er beget nogen form for svig .
Jeg tror , at alle de forndne kontroller er blevet foretaget , og derfor er der ikke nogen undskyldning for ikke at kmpe for hans lsladelse .
Endelig vil jeg ogs gerne takke alle dem , der stttede hans indstilling til Sakharovprisen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Patten">
Hr. formand , sagen om dr . Saad Eddin Ibrahim og hans kolleger har skabt international interesse og bekymring , ikke mindst blandt dem , der - som mange af os her - betragter os selv som venner af Egypten og det egyptiske folk .
<P>
Da dr . Ibrahim og hans medanklagede med held appellerede om at f sagen genoptaget i februar , hbede vi , at Egypten ville leve op til det egyptiske retssystems bedste traditioner , ikke blot p grund af sagens karakter , men p grund af den tydelige svkkelse af Egyptens internationale rygte forrsaget af de egyptiske myndigheders hndtering af sagen .
Vi blev derfor dybt chokerede , da dr . Ibrahim den 29. juli igen blev idmt syv rs fngsel i arbejdslejr , en grusom dom til en mand i hans svkkede fysiske form .
Yderligere fire anklagede blev idmt fngsel , og de vrige 24 har fet betingede domme .
<P>
Selv om anklagerne havde vret reelle , og det mener vi ikke , at de er , er dommene uforholdsmssigt strenge .
Dagen efter gav jeg personligt udtryk for min utilfredshed og gentog , at Kommissionen trods omhyggelige kontrol- og revisionsprocedurer ikke havde nogen beviser p konomisk kriminalitet eller andre overtrdelser , som dr . Ibrahim og hans medanklagede skulle have beget i forbindelse med de to ngo-kontrakter , som de forvaltede .
Vi understregede dette i en skriftlig erklring under appellen .
<P>
Jeg gentog dengang og jeg gentager nu , at vi slet ikke kan acceptere anvendelsen af statens sikkerhedsret til retsforflgelse af sager af denne art .
Selv appeldomstolen har betnkeligheder ved anvendelsen af militrdomstolens kendelse nr . 4 , hvorunder denne anklage blev bragt .
<P>
Vi var oprrte over beslutningen om endnu en retssag efter en vellykket appel og trods dr . Ibrahim svigtende helbred .
Vi er oprrte over retssagens forlb og rettens hurtige afgrelse .
Denne upassende hastige afgrelse har ikke bidraget til rettens trovrdighed .
<P>
EU og medlemsstaterne har fulgt sagen nje , og vi har fra starten givet klart udtryk for vores bekymring p hjeste plan .
Med hensyn til anklagen om at have accepteret EU-sttte uden bemyndigelse fastholder Kommissionen , at direkte bevillinger til det civile samfund er helt acceptabelt og omfattet af rammeaftalen mellem EU og Egypten om gennemfrelse af det finansielle og faglige samarbejde .
<P>
Efter den frste retssag sidste r , der resulterede i de hrde fngselsstraffe , udsendte Kommissionen en erklring den 23. maj og EU ' s formandskab en erklring to dage senere , som gav udtryk for alvorlig bekymring .
<P>
Dengang - som nu - understregede EU vigtigheden af udviklingen af det civile samfund , og at tiltag i denne forbindelse er en integreret del af Barcelona og de bilaterale programmer , som Egypten har undertegnet .
<P>
Med hensyn til det pstede misbrug af EU-sttte er Kommissionen mildt sagt overrasket over , at retten tilsyneladende har truffet beslutning om , at synspunkterne fra Kommissionen , det pstede offer , er irrelevante , og at de normale kontrolprocedurer , herunder en ekstern midtvejsrevision , ikke gav anledning til bekymring overhovedet .
Vi har p nuvrende tidspunkt ingen adgang til ngo-filer , som er konfiskeret af myndighederne .
<P>
EU har altid hbet og troet p et retfrdigt retssystem .
Vi har konsekvent undget enhver indgriben , der kunne bringe denne tro i fare .
Kommissionens erklring under appellen var faktuel og korrekt .
Vi er bekymrede over , at retten i sine skriftlige redegrelser tilsyneladende har antydet det modsatte .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne flger fortsat sagen nje .
Kommissionens delegation i Kairo har allerede besgt dr . Ibrahim i fngslet , og den svenske delegation besgte ham igen i weekenden .
Vi er i tt kontakt med familien .
Hvis rettens formelle redegrelse af dommen , som de frste pressemeddelelser oplyser , fejlreprsenterer EU ' s holdning , vil vi ikke tve med at rette op p det .
<P>
Retssagen er ikke slut endnu , og jeg har forstet , at de anklagede vil appellere .
De egyptiske myndigheder er helt klar over virkningerne af en dom , der betragtes som uretfrdig og politisk pvirket .
Overholdelse af retsprincipperne i fuld gennemsigtighed kan forhindre yderligere skade p Egyptens internationale rygte .
<P>
Ibrahim-sagen giver anledning til stor bekymring , men den overordnede menneskerettighedssituation i Egypten er kompliceret .
Der er grund til optimisme , f.eks. i forbindelse med kvinders rettigheder , retlig kontrol af parlamentsvalg og sociallovgivning .
Men der er ogs tiltag , der giver anledning til bekymring , f.eks. den nye lov om ngo ' er , den formodede forflgelse af homoseksuelle , hvortil der er henvist tidligere , og de yderligere arrestationer af medlemmer af den islamiske opposition .
Vi m bryde denne tendens og handle i overensstemmelse dermed .
<P>
Ibrahim-sagen kaster ogs en lang , men forhbentlig midlertidig , skygge over den egyptiske bevgelse for menneskerettigheder og demokrati .
Selv om den internationale opstandelse over dommen har medfrt en strk reaktion i Kairo , accepterer mange indflydelsesrige egyptere , at Egypten skal leve op til de hjeste retsprincipper og demokratiske standarder , hvis landet skal opfylde sine udviklingsmssige og politiske ambitioner .
Vi kan kun vre enige .
<P>
Vi vil fortsat trffe de ndvendige foranstaltninger for at gre opmrksom p vores bekymring om individuelle sager .
Vi skal drfte de bredere sprgsml om menneskerettigheder og fremme af demokrati inden for rammerne af vores samarbejdsprogrammer og den forbedrede politiske dialog , som skal karakterisere det nye og privilegerede forhold mellem EU og middelhavslandene .
<P>
Jeg vil gerne bekrfte direkte over for det rede medlem , der rejste dette sprgsml , at jeg vil drfte sprgsmlet , nr jeg forhbentlig besger Egypten i nste mned .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 16.00 eller umiddelbart efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Nigeria , nrmere bestemt om sagen om Amina Lawal :
<P>
B5-0466 / 2002 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Nigeria ;
<P>
B5-0470 / 2002 af Grner m.fl. for PSE-Gruppen om ddsdommen over Amina Lawal i Nigeria ;
<P>
B5-0472 / 2002 af Muscardini for UEN-Gruppen om sagen om Amina Lawal i Nigeria ;
<P>
B5-0474 / 2002 af McCartin m.fl. for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0479 / 2002 af Eriksson m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Nigeria ;
<P>
B5-0486 / 2002 af Nicholson of Winterbourne m.fl. for ELDR-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Nigeria .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det afrikanske kontinent , som alt for lnge har vret prget af tragedier og tab , har for nylig sendt et nyt signal til det internationale samfund .
Med grundlggelsen af Den Afrikanske Union , som rkker videre end Organisationen for Afrikansk Enhed , og som kan ses som en pendant til EU , sendes et signal om en lfterig fremtid for det afrikanske kontinent , og der sendes en hyldest til de institutioner , der forener det europiske kontinent .
EU br , ud over at forsvare en politisk model og et flles projekt for kontinentet , ogs forsvare rettigheder , der flger af internationale konventioner .
<P>
Med det drama fra en anden tidsalder , Amina Lawal i jeblikket gennemlever , krnker Nigeria alle lfter , landet har afgivet , og alle aftaler , landet har ratificeret .
Fru Lawal , og fr hende fru Hussaini og talrige andre , hvis rster vi har overhrt , vidner om det grelle misforhold mellem afgivne lfter og politisk og juridisk praksis i visse afrikanske lande .
Hvordan skulle man kunne fatte , at der ogs i vore dage afsiges ddsdomme ved stening ?
Hvordan skulle vi kunne tillade , at en s barbarisk dom afsiges over en kvinde , hvis forseelse bestr i , at hun har fdt et barn efter sin skilsmisse ?
Og hvordan skulle vi kunne acceptere regional lovgivning i en forbundsstat , som dermed forngter og krnker statens forfatning ?
Det er afgjort frst og fremmest de nigerianske fderale myndigheders ansvar at sikre , at der er overensstemmelse mellem national lovgivning og internationale forpligtelser , at sdanne forpligtelser respekteres overalt i landet og af alle domstole i den pgldende stat .
Men for EU , som omfatter flere medlemsstater , der har et historisk fllesskab med det afrikanske kontinent , er det ogs en moralsk og politisk pligt at vende sig imod enhver lovstridig udvikling , i det konkrete tilflde en given fortolkning af shariaen , og stte al styrke og alle midler ind til sttte for de krfter , der kmper for retsstaten , for rettigheder og retfrdig rettergang for alle .
Lader vi det blive ved en rent formel erklring , hver gang en borger i en af AVS-staterne er offer for en uretmssighed af kafkaske dimensioner , gr vi os til medskyldige , og vi er med en sdan diplomatisk passivitet med til at sttte en tilbagevenden til den omhandlede obskurantisme .
<P>
Jeg og min gruppe opfordrer derfor til , at der nedsttes en arbejdsgruppe inden for rammerne af den kommende delegation AVS-EU , og at denne fr til opgave at se p sprgsmlet om shariaen og kvinders rettigheder .
Der sttes i denne sag sprgsmlstegn ved Nigerias stabilitet som nation . Der er tale om det folkerigeste land i Afrika , og det er landets stabilitet som sdan , der str p spil .
Chokblgen har gennem Amina Lawal net Europa . Lad os finde et svar , som sikrer , at der ikke forekommer lignende tilflde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne udtrykke min allerstrste rdsel og afsky for det , der er foreget gennem de sidste to r i Nigerias nordlige provinser , hvor islamiske fundamentalister har gennemtvunget sharia-lovgivningen frem for landets love og folkeretten .
Hvordan kan kvinder - ikke mnd selvflgelig - dmmes til dden ved stening for hor i et land , der har ratificeret FN-traktaten om afskaffelse af alle former for diskriminering imod kvinder , et land , der har ratificeret traktaten imod tortur og den internationale pagt om civile og politiske rettigheder , et land , som EU har ttte forbindelser til i henhold til Cotonou-aftalen ?
<P>
Hvorfor er Nigerias forbundsregering ude af stand til at f de islamiske fundamentalister til at overholde selve landets forfatning ?
Hvad er formlet med at have en prsident , hvis denne ikke er i stand til at garantere borgernes grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder ?
Jeg kan umuligt tro , kommissr Patten , at intolerance , ndsformrkelse og kvindefjendskhed kan vinde over fornuft og humane vrdier .
Jeg kan ikke acceptere , at Unionen ikke har mulighed for at hindre denne kriminelle praksis over for kvinder , og at vi i netop dette tilflde er ude af stand til at tvinge Nigerias forbundsregering til at gennemfre lovgivningen i hele landet .
<P>
Vi skal udsende et meget strkt signal fra Parlamentet i dag , bde til Nigeria og til alle andre lande , hvor der begs forbrydelser imod kvinder , for vi ved jo fra pressen , at kvinder ogs dmmes til dden ved stening i Iran .
Vi skal fortlle fundamentalisterne verden over , at ingen tradition eller kultur kan retfrdiggre en krnkelse af rettighederne for halvdelen af menneskeheden , og det er grunden til , at vi krver Amina Lawal lsladt her og nu .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har undersgt sagen om Amina Lawal nje og talt med Amnesty International , som jeg gerne vil takke for assistancen , ligesom jeg gerne vil takke min egen gruppe , der har bekrftet de offentliggjorte oplysninger .
<P>
Jeg har undersgt disse oplysninger , og det frste , der springer i jnene , er den grusomme og usdvanlige form for afstraffelse .
Helt overordnet er beslutningen om at idmme den kvindelige part en straf i henhold til en eller anden religis tro helt uretfrdig .
Det har ikke noget med religion at gre , det er ren politik , hvorved mnd i mange dele af verden , bde tidligere og i dag , opretholder deres kontrol og dominans over det svagere kn .
<P>
Det andet srgelige aspekt i denne sag er den totale og hensynslse ondskab , som er et overgreb p ethvert instinkt i menneskeheden , som fr os til at kmpe for en verden , hvor vi kan leve sammen i fred og fordragelighed .
<P>
Som tidligere nvnt minder denne sag os frst og fremmest om den barbariske tid , hvor hekse blev brndt p blet , og hvor mennesker blev ofret for at tjene en uset , ukendt og uflsom gud .
Der er mange mennesker i verden , som anerkender forskellige visioner og manifestationer hos deres gud eller guder .
Der er ogs mange , der slet ikke anerkender en gud .
Det forhindrer os ikke i at dele og nyde den samme verden .
Men hvis nogle mener , at de p vegne af deres gud har ret til at straffe og forflge deres medmennesker , fordi de tilhrer en anden trosretning eller ikke har nogen tro , s kan menneskeheden ikke leve sammen i fred .
<P>
Derfor m vi i Parlamentet gre det helt klart , at kun demokratiske institutioner har ret til at faststte love og idmme andre mennesker humane former for straf , og at FN ' s principper vil blive overholdt af EU for enhver pris .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang er en kvinde blevet dmt til dden ved stening i en af Forbundsrepublikken Nigerias muslimske stater .
Amina Lawals forseelse bestr i , at hun har fdt et barn efter sin skilsmisse .
For nogle mneder siden blev Safiya Hussaini , som havde modtaget en tilsvarende dom , frifundet takket vre internationalt pres .
Men hvor mange barbariske domme er der blevet afsagt inden denne sejr , og hvor mange afsiges efterflgende ?
<P>
Det er p tide , at der sttes en stopper for sdanne retsafgrelser , det vre sig i Nigeria eller andetsteds . De tilhrer en anden tidsalder , og de krnker menneskelig vrdighed .
Den strenge hndhvelse af shariaen , som intet har at gre med respekt for den muslimske religion , er af Nigerias justitsminister erklret i strid med forfatningen , og denne erklring glder ogs de muslimske nordnigerianske delstater .
Forbundsrepublikken Nigeria er i henhold til forfatningen en verdslig stat .
Landet har ogs undertegnet konventioner , som indebrer forpligtelser p internationalt plan .
Det er aktuelt staten Katsina , det drejer sig om , men ansvaret rkker videre . Det phviler de fderale nigerianske myndigheder at sikre , at forfatningen nje overholdes , og at menneskerettighederne sikres for alle nigerianske statsborgere uanset status , religion eller kn .
<P>
Det internationale samfund , og ikke mindst EU , br fordmme den uacceptable krnkelse af grundlggende rettigheder .
EU er imod ddsstraf .
EU har forpligtet sig til at forsvare kvinders rettigheder , hvor der er tale om forskelsbehandling p grund af kn eller religis intolerance .
Det er sledes ogs vores pligt at gre vores yderste for at forhindre , at ddsdommen over Amina Lawal eksekveres .
Der er menneskerettighedsorganisationer , som yder en modig indsats i Nigeria .
De yder en indsats , ofte under trusler og p trods af manglende ressourcer og ringe sttte ud over den , de modtager fra europiske organisationer .
Vi skylder at sttte dem i deres krav .
<P>
Endelig kan og br EU inden for rammerne af Cotonou-partnerskabsaftalerne opfordre Nigeria til at overholde de forpligtelser , landet har ptaget sig p internationalt plan , og opfordre Nigeria til at fremme demokratiet og kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , skal vi sttte et land , der fortstter sin barbariske praksis ?
Nu str vi over for dramaet med fru Lawal .
Flere og flere delstater i Nigeria indfrer sharia-lovgivningen .
Det politiske klima er ofte s pvirket af islam , at politikerne kun har en chance ved valgene , hvis de sttter denne lovgivning .
En ldgammel , barbarisk praksis fra rkenen med at stene kvinder eller afhugge lemmer er naturligvis i strid med de mest grundlggende menneskerettigheder .
De meget omtalte sammenstd mellem civilisationer , kulturer eller trosretninger kan kun forhindres , hvis den bogstavelige anvendelse af sharia-lovgivningen afskaffes overalt .
Nigeria er et meget skrbeligt og ustabilt demokrati .
EU sttter landets demokratiseringsproces og det med god grund .
Men det kan vi kun fortstte med , hvis forbundsregeringen gr alt , hvad den kan i henhold til forfatningen , for at standse brugen af disse barbariske afstraffelsesmetoder .
Hvis det ikke lykkes , m vi tage den sttte , vi lovede for nylig , op til fornyet overvejelse .
Udviklingsbistand og sttten til forsvarlig forvaltning giver ingen mening , hvis modtagerne af sttten fortstter med deres barbariske praksis .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som kristelige demokrater og som PPE-DE-Gruppe fr vores engagement i forsvaret for menneskers liv og vrdighed og forsvaret for de grundlggende rettigheder og friheder , som er ndvendige for denne vrdighed , os til endnu en gang p det kraftigste at fordmme de krnkelser af menneskers liv og vrdighed , som de ddsdomme udgr - og oven i kbet ddsstraf ved stening - der skyldes den bogstavelige anvendelse af islamisk lovgivning . Vi opfordrer desuden de ansvarlige myndigheder til at vise barmhjertighed for at forhindre den skndsel , det ville vre at fuldbyrde sdanne domme .
<P>
Det fr os ogs til at minde ikke blot Forbundsrepublikken Nigeria , men ogs Niger , Sudan og Somalia om , at den nuvrende fortolkning og anvendelse af sharia ikke blot udgr en klar krnkelse af de grundlggende rettigheder , men at den benlyst strider mod de internationale forpligtelser p menneskerettighedsomrdet , som de har underskrevet , herunder Cotonou-aftalen , hvor det i artikel 1 klart hedder , at den enkeltes rettigheder skal respekteres , og at der systematisk skal tages hensyn til kvinders situation og sprgsmlet om ligestilling for mnd og kvinder p alle politiske , konomiske og sociale omrder .
<P>
Sammen med vores absolutte fordmmelse af de afsagte ddsdomme og vores bn om barmhjertighed for Amina Lawal , Ahmadu Ibrahin og Fatima Usman skal og vil vi derfor krve , at regeringerne i disse lande bringer deres lovgivning i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser p menneskerettighedsomrdet med henblik p at undg en anvendelse af sharia , der strider mod menneskerettighederne .
Fra EU ' s side skal vi endvidere vre parate til at bruge de mekanismer , vi har adgang til under Cotonou-aftalerne , hvis der sker overtrdelser af de principper , de str for .
Kun p denne mde , hr. formand , kan vi bidrage til fremskridt med hensyn til frihed og respekt for menneskerettigheder i verden .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , denne moder , Amina Lawal , er blevet dmt til dden , til at d ved stening , brutalt , fordi hun har haft seksuelt samkvem efter sin skilsmisse , noget ganske almindeligt , som millioner af mennesker , mnd og kvinder , praktiserer p alle fem kontinenter uanset tro , muslimer , katolikker , protestanter og alle andre .
<P>
" Hvorfor Amina og ikke mig ?
" , sprger hele verden over for dette islamiske hykleri .
Hr. formand , hr. kommissr , den nuvrende anvendelse af sharia i delstaterne i det nordlige Nigeria fandt ikke sted tidligere .
Det er simpelthen en fundamentalistisk fortolkning .
Skaden p Aminas liv ville vre uoprettelig .
Senere vil magtforholdene ndre sig , der vil komme nye domstole , islamiske eller amerikanske , som indfrer andre kriterier , men Aminas ret til livet vil vre uopretteligt krnket .
<P>
I punkt 11 gentages det , at Europa-Parlamentet nsker , at man overvejer at give ofrene for fundamentalistiske forflgelser asylret , navnlig nr de dmmes til dden ved stening .
Hr. formand , hr. kommissr , vi m ikke glemme , at disse ddsdomme ved stening ogs praktiseres i Iran .
Og en hjtstende embedsmand tt p Khatami havde endda den frkhed at lovprise dem .
<P>
Hr. kommissr , vi nsker at styrke forbindelserne med Iran , men er disse steninger forenelige med vores konsekvente holdning inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik samt forsvaret for menneskerettighederne ?
<P>
Hr. kommissr , jeg vil bede Dem om ogs at tage hjde for steningerne i Iran .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er med stor sorg , at vi flger begivenhederne i Nigeria .
Jeg hrer til dem , som troede , at der ville ske forandringer , da prsident Obasanjo blev valgt for nogle r siden .
Den seneste rapport og drftelse er bare en i rkken af de mange andre rapporter om , at sikkerhedstyrkerne ikke handler , som de burde , og at man ikke undersger rsagerne .
Der findes rapporter om , at prsidenten for nogle r siden i princippet opfordrede til , at der blev skudt p alle personer fra Oodua People ' s Congress , hvilket vil sige flere hundrede personer .
Transparency International siger stadigvk , at Nigeria er det nstmest korrupte land i verden .
Antallet af sager med brnearbejde og handel med brn er det hjeste i Nigeria .
<P>
Hvis vi var helt rlige , burde vi nu ogs anmode om , at ambassadrerne tager initiativ til handling og siger , at Amina Lawal er velkommen i et hvilket som helst europisk land .
Vi br gre en indsats og sige , at hun kan komme hertil , og at vi som europere er parate til at redde hende .
Dette er den eneste vrdige ting at gre .
Jeg beder kommissren om at overveje at tale med ambassadrerne .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi vil stemme for beslutningsforslaget , til trods for de mange kritikpunkter der kan anfres desangende .
Kan Europa-Parlamentet med sin holdningstilkendegivelse forhindre , at der begs en forbrydelse mod Amina Lawal , skal vi afgjort gre det .
<P>
At dmme en kvinde til dden med henvisning til middelalderlige love , fordi hun har fdt et barn , m betegnes som en afskyelig forbrydelse . Det samme m siges om alle former for undertrykkelse af kvinder , alle former for lemlstelse , uanset om de begs i religionens navn eller ej .
<P>
Vi tilslutter os gerne protestaktioner , som er foranlediget af , at kvinder undertrykkes eller berves menneskerettigheder i shariaens navn . Men vi vender os med samme styrke mod krnkelser , som begs i Vatikanets eller Bibelens navn .
<P>
Der er afgjort grund til at protestere mod de barbariske hndelser i Nigeria , men der er ogs grund til at protestere , nr de barbariske hndelser foregr i USA , der ser sig selv som model for det 21. rhundredes civilisation , eller nr de foregr i EU , som accepterer , at nogle medlemsstater opretholder en lovgivning , som fratager kvinderne den grundlggende ret til at rde over egen krop .
<P>
Vi skal vende os mod barbariske hndelser i andre lande , men vi br ogs srge for at feje for egen dr .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , i alle dele af verden ser vi eksempler p vold og grusomhed , og sommetider ser vi skrkscenarier med vold og lynchstemning i menneskemngder .
<P>
Disse rdsler fordmmes af alle civiliserede mennesker , regeringer og retssystemer .
Nogle barbariske handlinger er endnu vrre , fordi de er ivrksat af mennesker , der egentlig er udnvnt til at sikre retfrdigheden .
Det drejer sig ikke blot om Nigeria , men det er Nigeria , som vi vil fokusere p i dag .
De handlinger , der udfres i sharia-lovens navn , hrer ingen steder hjemme i et samfund , der kalder sig selv civiliseret og humant .
Stening p grund af utroskab er barbarisk . Pisk p grund af sex inden gteskab eller indtagelse af alkohol og amputation p grund af tyveri er overdrevne afstraffelsesformer .
Men at give en menneskemngde tilladelse til at stene et medmenneske til dde , kan ikke vre acceptabelt for hovedparten af nigerianere , der er anstndige og ansvarlige , herunder deres prsident , og det er i hvert fald ikke acceptabelt for os .
<P>
Tidligere p ret s vi , hvordan det p grund af internationalt pres lykkedes at stoppe planerne om at stene Safiya Husseini til dde .
Safiya blev gift som 12-rig og Amina som 14-rig .
De mistede deres barndom , og nu mister Amina mske livet .
Det unge par Ahmadu Ibrahim og Fatima Usman har samme udsigter samt en ldre mand , der er anklaget for voldtgt .
Denne afstraffelsesform er ikke i overensstemmelse med de konventioner og aftaler , som Nigeria har tiltrdt og undertegnet .
<P>
Tusinder af mennesker i 110 lande har skrevet og anmodet om appel i Amina-sagen .
Jeg mener , at regeringen har forstelse for dette , og justitsministeren har ogs fordmt dommen .
Nglefiguren er guvernren for staten Katsina , og det er vigtigt , at formandskabet og Kommissionen og Parlamentets formand fjer deres erklringer til vores , der allerede er sendt til Umaru Musa Yar ' Adua .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , efter den vellykkede internationale mobilisering for Safia Husainis liv i marts i r er det s chokerende igen at blive konfronteret med en trussel om henrettelse ved stening af en nigeriansk kvinde og moder .
<P>
Den nigerianske regering er trods internationalt pres ikke parat til at opfylde sine folkeretlige forpligtelser og lader i 10 nigerianske delstater den lokale , religist motiverede strafferet g forud for national forfatningsret og internationale menneskerettigheder .
<P>
Samtidig skal vi imidlertid vre klar over , at Nigeria ikke er noget enkeltstende tilflde .
Iflge oplysninger fra Amnesty International blev der f.eks. i Iran i 2001 og 2002 idmt og fuldfrt ddsdomme i form af stening mod mindst seks kvinder p grund af forhold ssom skaldt gteskabsbrud og lastefuldhed , i nogle tilflde efter mangerige fngselsstraffe .
<P>
I alt er der i Iran alene i r blevet henrettet 35 mennesker - kvinder og mnd - p forskellig vis .
Derfor er det p tide , at EU vender sig mod denne barbariske praksis , og det ikke kun i enkelte tilflde , men derimod principielt .
Det skal ogs vre muligt at undersge mulighederne for at ivrkstte sanktioner over for regimer , der hylder en sdan praksis .
<SPEAKER ID=134 NAME="Patten">
Alle de medlemmer , som har udtalt sig om denne sag , har understreget , at det er en meget uhyggelig sag , og jeg er helt enig .
Det overrasker mig ikke , at sagen har vakt s stor harme i Parlamentet .
Kommissionen har hele tiden vret dybt foruroliget over den eventuelle idmmelse af hrde straffe i Nigeria .
<P>
Denne gang er vi ligesom medlemmerne isr bekymrede for Amina Lawal , der er dmt til dden ved stening , og her er der - som hr . Bowis udtalte - faktisk tale om en statsgodkendt og organiseret brutalitet .
Dog afventer hun i jeblikket appellen .
<P>
Kommissionen er lige s strk modstander af brutale og diskriminerende straffe som de medlemmer , der har udtalt sig .
Vi har lbende givet udtryk for vores bekymring over sharia-lovens afstraffelsesformer i Nigeria og - det vender jeg tilbage til - vi har givet udtryk for vores bekymring i andre sammenhnge , bl.a. til Menneskerettighedskommissionen .
Vi forventer ganske enkelt , at alle samfund accepterer de internationale standarder for menneskerettigheder , ligestilling og respekt for menneskeliv .
<P>
Vi er modstandere af ddsstraf og gr fuldt og helt ind for EU ' s retningslinjer om ddsstraf , som blev vedtaget i 1998 .
Vi har haft flere lejligheder til at drfte retningslinjerne i Parlamentet .
For blot et r siden blev der sendt en trojka til Nigeria for at understrege denne holdning .
<P>
Kommissionen vil fortsat yde sttte til initiativer i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati gennem samarbejdsprogrammet med Nigeria samt andre instrumenter som f.eks. det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne , som har s mange fortalere her i Parlamentet .
Initiativet omfatter Nigeria og sttter tiltag inden for god forvaltningsskik og retsreformer med det forml at opn en positiv virkning for kvinder og deres retsstilling .
<P>
EU har naturligvis en kontinuerlig politisk dialog med den nigerianske regering , som en rkke medlemmer har fremhvet , f.eks. fru Karamanou .
Denne dialog kan eventuelt intensiveres som forudset i henhold til Cotonou-aftalen , afhngig af udviklingen af situationen .
<P>
Jeg er meget interesseret i det forslag , som en af forfatterne til beslutningsforslaget ogs nvnte , om at oprette en arbejdsgruppe om sharia og menneskerettigheder og kvinders rettigheder i henhold til Cotonou-aftalen .
<P>
Som Parlamentet muligvis allerede ved , har vi finansieret en undersgelse - Peters-rapporten - om problemerne med anvendelsen af sharia-loven i Nigeria .
Jeg er sikker p , at Parlamentet ikke vil blive overrasket over de vigtigste konklusioner .
I rapporten konkluderes det , at nogle af de juridiske dokumenter var mangelfulde og selvmodsigende , teksternes anvendelse usammenhngende , de involverede dommere inkompetente og drligt uddannede , og at der var uoverensstemmelse , ikke blot med internationale love , men ogs med nationale love .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at vi fortsat vil rejse dette foruroligende sprgsml .
Som jeg tidligere har haft lejlighed til at sige til udenrigsministrene fra en rkke lande , er det meget vanskeligt for os i Europa at acceptere , at stening af kvinder er i overensstemmelse med internationalt acceptable standarder for opfrsel og menneskerettigheder .
<P>
Fru Izquierdo Rojo rejste sprgsmlet om stening af kvinder i Iran .
Jeg kan forsikre om , at jeg har drftet det med iranske ministre .
Jeg har rejst sprgsmlet i Teheran og p mder uden for Teheran .
Jeg hber meget , at vi i lbet af de nste par mneder vil kunne indlede en dialog med Iran sidelbende med drftelserne om politiske sprgsml , handel og samarbejde , s vi fortsat stter fokus p problemet , ligesom vi vil gre i alle andre lande , hvor det er relevant .
Parlamentet er meget bekymret . Hele Europa er bekymret .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 16.00 eller umiddelbart efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettigheder i Zimbabwe :
<P>
B5-0464 / 2002 af Van Orden m.fl. for PPE-DE-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0467 / 2002 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0468 / 2002 af Andrews for UEN-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0469 / 2002 af Kinnock m.fl. for PSE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0481 / 2002 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettigheder i Zimbabwe ;
<P>
B5-0482 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0485 / 2002 af van den Bos , Mulder og Sanders-ten Holte for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , det er med bde sorg og frustration , at jeg skal prsentere endnu et beslutningsforslag om Zimbabwe - det sjette inden for et r .
Men situationen i Zimbabwe bliver vrre og vrre , og EU ' s tiltag indtil nu har tydeligvis ikke vret effektive nok .
De flges ikke op af tilstrkkelig mlrettethed eller styrke .
EU sender diplomatiske missioner til Sydafrika , men de vender tilbage uden resultater og uden at have gjort tilstrkkelig klart , at foranstaltningerne mod Zimbabwe har hj prioritet og er medvirkende til den generelle holdning til Sydafrika .
<P>
Lad os gre det helt klart . Det drejer sig ikke om rettighederne for hvide landmnd , men for hele befolkningen i Zimbabwe .
Hvis man ikke kan dokumentere , at man er medlem af Mugabes parti , Zimbabwe African National Union - Patriotic Front ( ZANU-PF ) , risikerer man chikane , diskrimination , overgreb , udsultning og mord .
Hvor alvorligt skal det vre , fr der bliver truffet effektive foranstaltninger ?
<P>
Prsident Mugabe er netop vendt tilbage til Harare fra Johannesburg med pstet sttte til sin jordpolitik .
Det er en ren parodi .
Oppositionspartiet , Movement for Democratic Change ( MDC ) , har udtalt , at Mugabes jordreform har resulteret i massiv delggelse af miljet , dmt tusindvis af mennesker til et liv i fattigdom og udsat seks millioner mennesker for risikoen for at sulte .
Det er kendsgerningerne .
<P>
Mugabe er en tyran , der har plyndret landets ressourcer til fordel for sig selv og sine medskyldige , og som udnytter staten , herunder politiet , til at skrmme og misbruge sin magt over for politiske modstandere .
Forestil Dem vores rdsel , da vi erfarede , at Augustine Chihuri , den verste politichef i Zimbabwe , der faktisk er p EU ' s liste over personer , som ikke m rejse ind i EU-lande , ikke desto mindre befandt sig i Frankrig i sidste uge , til et Interpol-mde i Lyons .
Man kan med rette sprge , hvordan en person som Chihuri kan vre nstformand for Interpol , men det er et andet sprgsml .
Han burde dog slet ikke have befundet sig i Frankrig , og Rdet m nu trffe effektive foranstaltninger for at lukke smuthullerne og vkke internationale bevgelser imod Mugabe til live , inden tragedien i Zimbabwe endnu en gang overskygges af andre internationale kriser .
Vi skal trffe mlrettede foranstaltninger af hensyn til befolkningen i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , prsident Mugabes diktatur er forkasteligt .
Han krer sit land i snk , markerne er golde , konomien p vej ned ad bakke , befolkningen lider under varemangel og sult . Han giver pressen mundkurv p , han terroriserer oppositionen , og hans motiv er at forblive ved magten .
Alligevel finder han fortsat sympati i det sorte Afrika .
Nr alt kommer til alt , nsker Zimbabwes naboer ikke at g i krig mod landet .
Landarbejderne p de hvides farme m ofte leve under uacceptable sociale forhold .
De jordlse fattige nsker at f en chance for at overleve .
Derfor er der behov for at omfordele jorden , men dette skal ske i overensstemmelse med retlige og gennemsigtige procedurer , uden vold og uden korruption .
<P>
Derfor skal EU spille sin egen rolle .
Vi har for stor respekt for Zimbabwes befolkning .
Vi kan ikke gribe ind i et suvernt lands interne anliggender .
Vores sanktioner skal rettes mod prsident Mugabe og hans folk , men ikke mod Zimbabwes befolkning .
Befolkningen skal vide , at vi forstr deres nske om at erhverve jord , og at vi nsker at yde konomisk sttte til en juridisk procedure for erhvervelse af jord .
Vi m hjlpe Zimbabwes naboer med at tage sig af flygtningene .
Hvis ikke vi gr det , vil vi rent faktisk give dem en undskyldning for at sende flygtningene tilbage over grnsen , hvor de igen vil blive ofre for undertrykkelse .
<P>
Det er denne rolle , som jeg hber , at Parlamentet vil sttte , og derfor har vi stillet vores ndringsforslag .
Jeg forstr , at nogen ikke vil sttte dem , men jeg nsker virkelig ikke , at dette kun bliver opfattet som den hvide mand , der lfter sin pegefinger over for Afrika .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , handlingerne i Zimbabwe er faktisk slet og ret en tragedie uden lige .
I sin tale i Johannesburg gik Mugabe over stregen med den usigelige pstand om , at der med denne hndelse , som lader hnt om alle retsstatsregler , er tale om et bidrag til en bredygtig udvikling .
Det er en frkhed ud over alle grnser !
Faktisk kunne man nske sig , at der i det sorte Afrika ville lyde strkere rster , der afslrer det som det , det er , nemlig en magtkamp fra en mand , som det i lbet af 20 r ikke er lykkedes at gennemfre en landbrugsreform , der kunne have fulgt retstatsreglerne .
Frst i det jeblik , da hans egen magt var i fare , greb han til disse midler .
De retter sig - det skal understreges igen og igen - jo kun til dels mod de hvide farmere .
De retter sig frem for alt mod oppositionen i landet , som jo fik et ret godt valgresultat trods trusler ved parlamentsvalget , og som naturligvis ogs har strk sttte i befolkningen .
Det er den egentlige baggrund .
<P>
Jeg vil gerne citere et par stninger fra den sydafrikanske avis Daily Newspaper , fordi den er en af de stemmer , der i sidste ende ogs er vores allierede , hvilket jo er vigtigt .
Avisen kritiserer den mde , Mugabe-regeringen reformerer landet p , som brutal , som en metode , der lammer produktionen og dermed ogs er nyttesls .
Den ppeger endvidere , at Mugabe forsger at udbrede en misforstelse med pstanden om , at alle zimbabwere str bag ham .
For vi ved jo , at der findes en strk opposition , og at han derfor ikke er berettiget til at tale om - jeg citerer - " mine zimbabwere og mit Zimbabwe " uden at tnke p de talrige modstandere , og at han giver et falsk indtryk , nr han pstr , at Zimbabwe s at sige er hans ejendom .
Han er imidlertid , s vidt jeg har hrt , i gang med at skrabe ejendom til sig til sin egen familie , sledes at tilegnelsen af land ogs misbruges til at betnke familiemedlemmer .
<P>
Som sagt br EU ogs vre parat til at yde sttte i forbindelse med en legal retsstatslig landbrugsreform , men ikke til at yde sttte til sdanne misgerninger .
Det m vi ogs understrege over for vores partnerlande .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , i prsident Mugabes Zimbabwe sker der frygtelige ting hver eneste dag .
Hr bare her : " Den leg , vi skal lege , krver musik " , sagde den zimbabwiske politibetjent til den 12-rige pige klokken 10 om aftenen .
Men da han smed en madras p jorden , blev det klart , at han havde noget helt andet end leg i tankerne .
I de nste fire timer blev pigens mor og hendes to sstre p syv og ni tvunget til konstant at synge Robert Mugabes pris og se p , mens den underernrede Dora blev voldtaget af en bande p fem skaldte " krigsveteraner " og politimanden bag skuret indtil klokken halv tre om natten .
" Det er straffen for dem , der nsker at slge landet til Tony Blair og de hvide " , skreg de til den skrkslagne pige .
Dora blev misbrugt , fordi hendes bortrejste far var et almindeligt medlem af oppositionsgruppen Movement for Democratic Change .
<P>
Desvrre var den ovennvnte tragedie ( se Sunday Telegraph fra 25. august ) ikke et enkeltstende tilflde .
Dora er blot en blandt flere hundrede piger , der blev voldtaget som led i en statslig kampagne for systematisk politisk udrensning af befolkningen .
For ikke at nvne de omkring 50 militslejre , hvor prsident Mugabes modstandere lses inde og torteres for at blive " genopdraget " , men som ogs i stigende omfang bruges som voldtgtslejre .
<P>
Imens synes prsident Mugabe ikke at skamme sig det mindste over dette terrorregime .
Tvrtimod .
Tag f.eks. hans skandalse optrden ved FN-topmdet i Johannesburg , hvor denne selvbestaltede paria pstod , at han var et offer for kolonialismen , der nskede at befri sit " besatte land " fra " britisk kolonialisme " .
At han tillader halvdelen af sine 12 millioner landsmnd at sulte p grund af dette pseudoargument , generer ham ikke det fjerneste .
<P>
Den namibiske prsident Nujomas aktive sttte til prsident Mugabe og den tordnende tavshed fra prsident Mbeki , den store initiativtager til NEPAD-programmet , som netop drejer sig om herskernes ansvar over for deres understter , er bekymrende .
<P>
For at undg , at dette breder sig som ringe i vandet , opfordrer jeg Rdet og Kommissionen til fortsat at stte krisen i Zimbabwe hjt p den politiske prioriteringsliste .
For at det iflge Frankfurter Allgemeine fra i dag kun var den amerikanske udenrigsminister , der bent kritiserede prsident Mugabes terrorregime p plenarforsamlingen i Johannesburg , srede mig meget helt personligt .
Var Europa virkelig tavs i denne sag ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Prsident Mugabe lader sit folk sulte og skyder skylden p Vesten .
Det er ikke ham , der har drevet sit folk ud i en sultkatastrofe , men den neoliberale udviklingsmodel .
Det er ikke ham , der har trdt demokratiet under fode , undertrykt sine politiske modstandere med vold og manipuleret med valgene , men de neokoloniale magter i Europa .
Det er ikke ham , der angriber de uafhngige medier , men udskud , der er uden for hans kontrol .
Det er ikke ham , der giver sine militser lov til at voldtage de kvinder , der modstter sig ham , men helt fremmede mennesker .
Og det er ikke ham , der tilbageholder mad fra sine politiske modstandere , men Zimbabwes fjender .
<P>
Alle denne tidligere frihedskmpers politiske handlinger har kun et ml : at blive ved magten for enhver pris .
Intet fornuftigt menneske er imod jordreformer , men ethvert fornuftigt menneske er imod de jordreformer , som praktiseres af prsident Mugabe .
Farmerne fratages alt uden erstatning og tvinges p flugt .
Det er ikke Zimbabwes befolkning , der fr den jord , de er berettiget til , men prsident Mugabes politiske kammesjukker .
Prsidenten fik lov til skamlst at udbrede misvisende politisk propaganda p topmdet i Johannesburg .
De skaldte intelligente sanktioner imod styret gennemfres ikke srligt intelligent .
Sanktionerne skal anvendes mere konsekvent , og mlgruppen m udvides .
<P>
Derfor sprger jeg kommissr Patten , hvordan man stiller sig til den lovede undersgelse af mulighederne for at fastfryse disse mnds aktiver i Europa .
Det er nu p hje tid , at man afholder nye , reelle valg i dette land .
Sydafrikas prsident Mbeki og andre ledere i regionen er ndt til at ptage sig deres ansvar og m sttte Zimbabwes befolkning og ikke en prsident , der forsmmer sine borgere , fordi han selv trster efter magt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , fru Junker har allerede nvnt den kyniske tale , hr . Mugabe holdt p topmdet i Johannesburg .
Jeg har desvrre nsten indtryk af , at sdanne taler smitter .
Jeg hber ikke , at den fantastiske optrden fra den namibiske prsident Nujomas side samme dag i Johannesburg vil f nogen politiske konsekvenser i Namibia .
Imens fortstter bl.a. politiseringen af fdevarehjlpen i Zimbabwe .
Majs uddeles bevidst kun til partimedlemmer , kirkens fdevarelagre stormes af skaldte krigsveteraner , det er forbudt for kirken at forest uddelinger , hvilket begrundes med , at den skaber parallelle strukturer .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Vi skal gre det , vi har besluttet os for .
Helt konkret forventer jeg , at Zimbabwes udenrigsminister rent faktisk ikke inviteres til EU-SADEC-udenrigsministermdet i Kbenhavn , og vi skal gre det klart for vores partnere i det sydlige Afrika , at der ikke vil blive finansieret nogen afrikansk renssance og ikke noget nyt program for afrikansk udvikling ( NEPAD ) for Mugabe og dem , der sttter ham , med europiske midler .
Vi br ogs deltage finansielt i genopbygningen og landbrugsreformen i Zimbabwe , nr Mugabe er get af og under retsstatslige betingelser - men ikke nu .
Hvis naboerne udver pres i egen interesse , fordi de selv lider under virkningerne af Mugabes politik , f.eks. flytningestrmmen til nabolandene , s br vi yde dem sttte i forbindelse med husningen af flygtningene , men ikke nu .
<P>
Vi br gre vores politik helt klar og udve et passende pres p Ministerrdet , for jeg har faktisk indtryk af , at det - som mine kolleger allerede har sagt - ikke virkelig prioriteres og heller ikke blev sagt s tydeligt med hensyn til hr . Mugabe i Johannesburg .
Derfor hber jeg , at vi i det mindste med hensyn til mdet i november i Kbenhavn kan indtage en passende hrd holdning .
S m partnerne i det sydlige Afrika selv afgre , om de vil vre solidariske med hr . Mugabe eller hellere med befolkningen i Zimbabwe og g i dialog med os for at gre en ende p denne situation .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , dette beslutningsforslag taler naturligvis for sig selv .
Der er tale om frygtelige forbrydelser mod menneskeheden .
Mugabe har ingen principper , ingen retfrdighedssans , og hans regime bliver vrre og vrre for hver dag , der gr .
Han har ingen respekt for menneskerettigheder , mindretalsrettigheder , internationale love eller internationale holdninger .
Han er en grusom despot , og vi m bryde alle forbindelser til ham og hans regime .
<P>
Som hr . Van Orden har sagt , m vi ramme Mugabe , hvor det gr mest ondt , det vil sige p pengepungen .
Ingen international handel og effektiv fastfrysning af Mugabes og hans medansvarliges bankkonti .
Der skal plgges strenge konomiske og andre mlrettede sanktioner .
Vi skal samtidig hjlpe og sttte de afrikanske stater , der trffer lignende straffeforanstaltninger over for Mugabes regime .
<P>
Det mest srgelige er konsekvenserne for Zimbabwes befolkning , hvis eneste forbrydelse er at have Mugabe som prsident .
Lad os g efter Mugabe , ikke befolkningen i Zimbabwe , og lad os sikre , at vores tiltag er effektive og ikke blot et internationalt spil for galleriet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , endnu en gang oplever vi , hvorledes en marxistisk - eller marxistisk orienteret - diktator , som er kommet til magten med de vestlige regeringers og disses rdgiveres velsignelse , kaster masken .
Under pskud af at ville gennemfre jordreformer sker der en regulr udplyndring , og der forekommer trusler og vold af den mest brutale art . Grusomhederne er rettet mod de hvide farmere samt de sorte farmere , som de samarbejder med , og hvis situation til stadighed forvrres .
<P>
Vi kender allerede resultatet .
Mugabes militser , hvis blodtrst nres af udplyndringerne , tvinger de hvide farmere i eksil - i bedste fald .
Nr farmerne m rejse , betyder det , at brugene forfalder , 12 millioner zimbabwere kommer til at sulte , og forarmelsen breder sig .
Hvad mere er , der lyder ogs her i Europa-Parlamentet rster , som holder Vesten ansvarlig for denne situation , for denne forarmelse .
Vi har mdt samme scenario i Congo , i Algeriet , i Angola og i Mozambique .
Vi har mdt samme scenario i flere af de afrikanske lande , hvis ledere for nylig stttede Mugabe i Johannesburg .
<P>
Jeg ved ikke , om vi under disse omstndigheder kan gre noget for det zimbabwiske folk , men vi br i det mindste turde sige til de pgldende landes ledere , at Vesten ikke er hovedansvarlig for deres forarmelse .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige ganske kort , at det er frste gang , vi afholder en debat om uopsttelige sprgsml efter Corbett-reformen af forretningsordenen .
Det betyder , at vi har forkortet debatten om uopsttelige sprgsml fra tre til to timer for at frigre de to timer til lovgivningsmssigt arbejde .
Sdan ld den officielle begrundelse .
<P>
Efter at have set dagsordenen for i dag m jeg sige , at dette lovgivningsmssige arbejde benbart finder sted i det skjulte .
Jeg vil gerne understrege , at jeg er parat til at afgive tid , men ikke hvis den anden part smider det vk .
At afgive to timer til lovgivningsmssigt arbejde , dt accepterer jeg , men s skal der ogs finde lovgivningsmssigt arbejde sted her torsdag eftermiddag .
Er det ikke tilfldet , vil jeg gerne anmode om , at vi fr de to timer tilbage til uopsttelige sprgsml .
<SPEAKER ID=149 NAME="Patten">
Jeg kender Zimbabwe ret godt .
Da jeg var udviklingsminister for mit eget land i 1980 ' erne , besgte jeg Zimbabwe jvnligt i rene efter landets uafhngighed .
Jeg kan huske de forhbninger , der var til Zimbabwes nye start som uafhngig nation , og den store overflod af fdevarer og andre ressourcer .
Jeg kan f.eks. huske , hvordan der blev kbt fdevarer i Zimbabwe til hjlp under hungersnden i Mozambique .
Og det gr mig endnu mere trist , nr jeg ser p situationen i Zimbabwe i dag .
<P>
Kommissionen har , som Parlamentet ved , suspenderet den officielle udviklingssttte til Zimbabwe siden starten af 2002 .
Vi er stadig dybt bekymret over den voldsomme krnkelse af menneskerettighederne i landet .
Den internationale krisegruppe , der er en beundringsvrdig organisation , som rapporterer om brndpunkter rundt om i verden , beskrev for nylig Zimbabwe som et land i frit fald .
Det er ingen overdrivelse .
Kommissionen vil medvirke til at sttte ethvert pres , som ledere i Afrika og Sydafrika isr nsker at lgge p Zimbabwes regering for at f den til at overholde de grundlggende bestemmelser i Cotonou-aftalen om f.eks. menneskerettigheder , retsstatsprincippet og demokrati .
<P>
Jeg vil lige indskyde , og det er ikke relevant for udtalelserne fra hr . Van Orden , at jeg ville nske , at vi i den seneste tid havde oplevet strre pres fra Sydafrika .
<P>
Den politiske situation under opflgningen til de lokale valg her i september er fortsat anspndt , og tidsfristen for ordren til 2.900 hvide landmnd om at forlade deres ejendomme udlb den 8. august 2002 .
Kommissionen fortstter derfor med at bidrage til projekter , der sttter befolkningen direkte inden for demokratisering , overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet , og det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne omfatter Zimbabwe som et af de alvorligst berrte lande .
<P>
Fdevarekrisen i Zimbabwe er den vrste i Sydafrika .
Der er trovrdige rapporter om omfattende politisering af regeringens egne fdevareforsyninger .
Jeg er sikker p , at mange af Parlamentets medlemmer har set rapporter om , at Zanu-PF-tilhngerne har udtalt til Zimbabwes befolkning , at kun tber sulter .
De skal med andre ord blot sttte et bestemt parti for at f mad .
Kommissionen tager strkt afstand fra dette .
Kommissionen har reageret med ca . 110.000 t fdevarer og en global tildeling p omkring 3,5 millioner euro .
Fdevarerne fordeles hovedsageligt gennem Verdensfdevareprogrammet og ngo ' erne med stor hjlp fra lokalsamfundene til identifikation af trngende grupper .
Indledningsvis blev der givet 2 millioner euro i sttte via vores humanitre organisation , ECHO , til de mest srbare grupper , isr brn og landarbejdere .
En stor del af den sttte p 30 millioner euro til humanitre forml i regionen , som der skal trffes afgrelse om snarest , vil g til ndsituationen i Zimbabwe , herunder til overvgning og fordeling af fdevarehjlpen .
Yderligere regional sttte p 30 millioner euro inden for programmet til samarbejde med Verdensfdevareprogrammet 2002 vil g til fdevarehjlp i regionen , isr i Zimbabwe .
<P>
Kommissionen mener , at SADC har en fremtrdende rolle i lsningen af den alvorlige krise i Zimbabwe .
EU vil forsge at forbedre dialogen med SADC , isr under den kommende ministerkonference i Kbenhavn i november .
Det er planen at rejse sprgsmlet om Zimbabwe som et specifikt punkt p dagsordenen .
<P>
Parlamentet er bekendt med de mlrettede sanktioner , som vi har indfrt - sanktioner , der er rettet imod lederne af dette grusomme og dybt korrupte regime , deres rejser og aktiver .
Det er vigtigt , som nogle medlemmer har givet udtryk for , at gre alt , hvad der str i vores magt , for at disse sanktioner skal vre effektive .
Jeg vil i klare vendinger gre opmrksom p Parlamentets og medlemsstaternes holdning hertil .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p den nylige rapport fra Sikkerhedsrdets ekspertgruppe , som omhandler voldtgt og plyndring af aktiver i Den Demokratiske Republik Congo , og isr p udtalelserne om Zimbabwes rolle i den systematiske plyndring .
Afslringerne i rapporten er af en karakter , som det internationale samfund efter min opfattelse m gre helt klart , at det ikke kan acceptere .
<P>
Prsident Mugabe og hans medansvarlige har delagt et tidligere velstillet og stabilt land .
Det er en plet p Sydafrikas historie .
Jo hurtigere Zimbabwe kommer af med dem , jo bedre for dette vidunderlige land og landets befolkning .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Patten !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , ved gennemgangen af protokollen konstaterede jeg , at mit navn ikke fremgr af grsdagens protokol .
Det er meget let at kontrollere , fordi jeg jo var til stede ved afstemningerne ved navneoprb .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Der er ingen tvivl om , fru Schierhuber , at De var til stede .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 16.25 )
<SPEAKER ID=155 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningen , men mod de vedtagne ndringsforslag 1 og 2 .
<P>
Jeg finder det hjst beklageligt , at min egen PPE-DE-Gruppe har stillet to ndringsforslag , som svkker den oprindelige tekst fra udvalget .
I henhold til ndringsforslag 1 fjernes formuleringerne i punkt 30 om , at Europa-Parlamentet " udtrykker sin vrede over det stigende antal henrettelser i Kina " og " minder om , at den kinesiske regering systematisk bruger forflgelse og tortur som et middel til at bringe systemkritikere og mindretal til tavshed " .
Den kinesiske regerings overtrdelse af menneskerettighederne tydeliggres bl.a. ved behandlingen af kristne og Falun Gong-tilhngere .
<P>
Jeg har ogs stemt imod ndringsforslag 2 i punkt 35 , eftersom det underligt nok ikke inkluderer Taiwan i gruppen af demokratiske lande .
Desuden vil man kun give Taiwan observatrstatus , mens de vrige demokratier i regionen fr mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer .
<P>
I vrigt glder jeg mig over , at betnkningen kaster lys over det alvorlige problem med det gede antal fundamentalistiske islamiske terrorgrupper , som Laskar Jihad , som er en alvorlig trussel mod det kristne mindretal i Indonesien , og som er ansvarlige for , at flere tusinde er blevet drbt , og ca . 400.000 er blevet drevet p flugt .
<SPEAKER ID=156 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt nej til betnkningen , som blev vedtaget med 379 jastemmer , 27 nejstemmer og 57 , der undlod at stemme .
<P>
Udvalget mener , at det er ndvendigt med en flles institutionel politik for at harmonisere den europiske forskning og de hjere uddannelser samt en betydelig strkere sttte fra EU til universiteterne .
<P>
Med subsidiaritetsprincippet og tanken om akademisk frihed som grundlag kan jeg ikke sttte forslaget om at oprette " et center for de europiske universiteter " og heller ikke kravet om et egentligt " europisk universitet for kultur " .
<P>
Jeg finder det betnkeligt , at Kommissionen fr til opgave at udarbejde en grnbog om det europiske omrde for hjere uddannelse .
Jeg har ogs svrt ved at forst , hvorfor lige EU og Kommissionen skal vurdere uddannelsernes kvalitet , ikke mindst adgangen til studieln og stipendier , sttte til mindrebemidlede , kollegier og sundhedspleje .
<P>
Som svensk kristelig demokratisk medlem af Europa-Parlamentet finder jeg det bekymrende , at betnkningen indeholder krav og nsker p en lang rkke omrder , som universiteterne eller i det mindste medlemsstaterne selv burde bestemme over uden indblanding fra EU .
Det strider mod subsidiaritetsprincippet og mod den akademiske frihed .
Det afspejles ikke mindst i en tvivlsom formulering i betnkningen om , at der br " tilskyndes til konvergens og samhrighed mellem universiteterne " i Europa .
