<CHAPTER ID=3>
Irak
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Frste punkt p dagsorden er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Irak med efterflgende forhandling .
<SPEAKER ID=5 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for denne lejlighed til at drfte dette srdeles aktuelle emne .
Debatten falder p et tidspunkt , hvor der er voksende international opmrksomhed omkring Irak , og det er en situation , som snart sagt alle medier spekulerer i dagligt - ogs her til morgen , som vi sikkert alle har set .
<P>
Det er vigtigt at betone , at EU og de europiske lande ikke har noget udestende med det irakiske folk .
Historisk set har Irak bidraget p mange mder i regionen , og de irakiske flygtninge , der i dag lever i Europa , bidrager i de fleste tilflde positivt i de lande , hvor de bor .
<P>
I 1990 valgte det irakiske regime imidlertid at invadere et lille og forsvarslst naboland , Kuwait .
En bred koalition af lande fra hele verden stod sammen om at afvise denne aggression .
<P>
Efter at det internationale samfund , med USA i spidsen , havde befriet Kuwait , indgik Irak en vbenhvile med en rkke betingelser for at afslutte krigen om Kuwait .
Her accepterede Irak bl.a. at give afkald p alle sine massedelggelsesvben og langtrkkende raketter .
S snart FN kan bekrfte , at Irak har levet op til sine forpligtelser til at destruere eksisterende lagre af massedelggelsesvben og til at opgive udviklingen af nye massedelggelsesvben , kan sanktionerne hves .
<P>
Desvrre har det irakiske regime i de seneste 12 r valgt ikke at samarbejde fuldt og helt om afvikling af landets massedelggelsesvben og langtrkkende raketter .
<P>
I 1991 nedsatte FN ' s Sikkerhedsrd den frste undersgelseskommission , UNSCOM ( United Nations Special Commission ) . Den blev budt helt uacceptable arbejdsvilkr fra det irakiske regimes side .
Det kulminerede i 1998 , hvor regimet ngtede at give UNSCOM yderligere adgang til irakisk territorium . Til aflsning af UNSCOM etablerede Sikkerhedsrdet ved resolution 1284 i december 1999 en ny overvgningskomit , UNMOVIC ( United Nations Monitoring , Verification and Inspection Committee ) .
Men heller ikke UNMOVIC har fet tilladelse til indrejse i Irak af de irakiske myndigheder p betingelser , som vil gre det muligt for UNMOVIC at udfre sine opgaver .
<P>
I de seneste r har FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , gjort en ihrdig indsats for at overtale det irakiske regime til at lade vbeninspektrerne lse deres opgave , s Irak kan overholde de mere end 10 r gamle vbenhvilebetingelser .
Indtil videre har disse anstrengelser vret frugteslse .
Irak fortstter med at opstille nye krav og nye betingelser , det fortstter med at modstte sig at give ubetinget og uhindret adgang for vbeninspektrerne .
<P>
Den konomiske og sociale situation i Irak er siden Golfkrigen blevet stadig vrre .
Brneddeligheden i det centrale og sydlige Irak er i dag dobbelt s hj som fr Golf-krigen .
Ernringstilstanden er generelt drligere .
Skolesystemet lider af mangel p materialer , og infrastrukturen og vand- og kloaksystemerne trnger til renovering og udbygning .
Irak er get fra at vre et relativt rigt land med konomisk vkst til at vre et land med en skrumpende konomi og en meget kritisk humanitr situation .
Nden rammer srligt de svageste grupper - kvinder , brn og fattige , samt de grupper , der ikke bakker op om Saddam Husseins regime .
<P>
Der ydes derfor fra internationalt hold meget betydelig humanitr bistand til Irak .
EU ' s ndhjlpsprogram , ECHO , er den strste enkeltdonor af humanitr bistand til Irak , men ogs FN-systemet , Internationalt Rde Kors og tilknyttede donorer er aktive p det humanitre omrde .
<P>
For at imdeg flgerne for den civile befolkning af sanktionerne er der etableret " olie-for-mad " programmet , som tillader Irak at supplere sin egen produktion af fdevarer og medicin ved import finansieret gennem landets olieindtgter .
Sikkerhedsrdet foreslog allerede " olie-for-mad " programmet i 1991 , men p grund af irakisk modvilje og forsinkelse blev programmet frst ivrksat i december 1996 .
Med Sikkerhedsrdets resolution 1409 af 14. maj 2002 reviderede FN " olie-for-mad " programmet .
Indtgterne fra " olie-for-mad " programmet skal anvendes til fdevarer , medicin og andet udstyr til sundhedssektoren samt materialer og leverancer til civile forml i Irak , herunder udstyr til vedligeholdelse af oliesektoren .
Med det reviderede " olie-for-mad " program , kan de fleste varer uden videre eksporteres til Irak , samtidig med at kontrollen skrpes med varer , der kan anvendes til fremstilling af vben , herunder massedelggelsesvben .
<P>
Det internationale samfunds holdning til Irak-sprgsmlet varetages af FN ' s Sikkerhedsrd .
FN ' s generalsekretr har i r haft flere kontakter med Iraks udenrigsminister i bestrbelserne p at bringe situationen ud af det nuvrende ddvande .
Den seneste kontakt var i gr .
Disse bestrbelser har dog endnu ikke frt til konkrete resultater .
<P>
EU ' s holdning er klar . Den blev senest udtrykt i en erklring fra formandskabet p EU ' s vegne den 20. maj 2002 .
Det fastsls heri , at
<P>
" Den Europiske Union ser positivt p mderne mellem den irakiske udenrigsminister , og FN ' s generalsekretr med henblik p at finde en diplomatisk lsning p sprgsmlet om massedelggelsesvben i Irak baseret p Iraks fulde efterlevelse af Sikkerhedsrdets resolutioner og Iraks overholdelse af sine forpligtelser vedrrende nedrustning .
<P>
Den Europiske Union bekrfter sin holdning om ubetinget respekt for FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Den opfordrer Irak til ufortvet at efterleve resolutionerne , herunder navnlig tilbagevenden af vbeninspektrerne til Irak som forudset i resolution 1284 .
<P>
Den Europiske Union sttter uden reservationer alle Sikkerhedsrdets og FN ' s generalsekretrs bestrbelser .
<P>
Den Europiske Union byder vedtagelsen af Sikkerhedsrdets resolution 1409 af 14. maj 2002 velkommen . Den indebrer betydelige lempelser i FN ' s sanktionsregime over for Irak .
Det nye " olie-for-mad " program tillader Irak en mere fri import af civile varer , samtidig med at det opretholder en streng kontrol med produkter med dobbelte anvendelsesmuligheder .
En sdan kontrol er ndvendig i lyset af det internationale samfunds stadige bekymring for anvendelsen af sdanne produkter i programmet for massedelggelsesvben eller konventionelle vben .
Den Europiske Union opfordrer Irak til fuldt ud at samarbejde med dette nye regelst , som br kunne bidrage til at forbedre den humanitre situation til gavn for den irakiske befolkning . "
<P>
Der har over sommeren verseret mange spekulationer i den internationale presse om et eventuelt forestende amerikansk angreb p Irak .
Den amerikanske prsident har sagt , at USA nsker et regimeskift i Irak .
Det er hvad der ligger helt konkret .
Prsidenten har ogs sagt , at man vil konsultere sine europiske allierede og
<P>
partnere .
Det er vi overbevist om i givet fald vil ske .
<SPEAKER ID=6 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil ikke bare st og gentage det , ministeren i sin omfattende tale sagde om , hvordan den nuvrende situation er opstet .
Jeg vil sledes se bort fra de kommentarer , som blot ville vre gentagelser . Dermed skulle endnu flere af de rede medlemmer have mulighed for at deltage i denne usdvanligt vigtige og - hvad proceduren angr - nsten enestende forhandling .
<P>
Som ministeren sagde , har Irak i de seneste uger stet hjere og hjere p den internationale dagsorden .
Situationen synes at udvikle sig dag for dag .
Uanset hvor mange tvivlssprgsml der ellers er , str det klart , at risikoen for en ny alvorlig krise er stigende .
Mange prominente stemmer , ikke mindst i Washington , har udtalt sig om fremgangsmden over for Irak og problemerne med landets besiddelse og udvikling af massedelggelsesvben .
Mange vsentlige aktrer , heriblandt europiske regeringer , har givet udtryk for deres holdning .
Se blot p dagens aviser .
<P>
Midt i denne regn af taler og artikler vil jeg gerne koncentrere mig om det , vi ved med sikkerhed , og som vi alle skulle kunne blive enige om .
<P>
Som det blev pointeret i baronesse Nicholsons glimrende gennemgang af den nuvrende situation i Irak , som vi debatterede her i Parlamentet i maj - og jeg er for vrigt enig i alt det , ministeren sagde om vores bekymring for det irakiske folk - kan der ikke herske nogen tvivl om ondskaben i det styre , Saddam Hussein str i spidsen for .
Det blev slet fast med syvtommersm i den fremragende betnkning , som vi drftede i maj , omend mdeprocenten den dag var noget mindre , end den er her til morgen .
Der er sket de forfrdeligste ting i de 23 r , han har siddet ved magten : krige , aggression og brutal intern undertrykkelse , herunder brugen af kemiske vben mod landets egen befolkning .
Landet er fuldstndig blottet for grundlggende menneskerettigheder og borgerlige rettigheder , og efter min mening kan et nyt og anderledes styre kun blive til gavn for det irakiske folk .
Mon der overhovedet er nogen , der tror , de er bedst tjent med det nuvrende styre , i Irak , i Mellemsten eller i verden ?
Hans er ikke det eneste styre , som verden godt kunne undvre - der er masser af andre - men det str bestemt meget hjt p listen .
<P>
Efter at FN ' s inspektrer forlod landet i 1998 , vedtog Sikkerhedsrdet i december 1999 resolution 1284 , som ministeren henviste til , iflge hvilken der blev oprettet en ny vbeninspektionsenhed , UNMOVIC , og hvori det blev specificeret , hvad Irak skal gre , for at FN ophver sanktionerne .
F.eks. skal landet samarbejde med inspektrerne " p alle omrder " .
Det betyder , at Irak br give fuldstndig og ubegrnset adgang for UNMOVIC-inspektrer til alle anlg , alle arealer , alt udstyr og alle installationer - nr som helst og uden at stille betingelser .
<P>
Men Irak har aldrig efterlevet denne resolution fra Sikkerhedsrdet - ligesom landet ngtede at samarbejde med FN op gennem 1990 ' erne , hvor Sikkerhedsrdet udstedte ni resolutioner - enten ved at ngte FN-inspektrer adgang eller ved at stille umulige betingelser for deres arbejde .
Europa-Parlamentet har aldrig vret i tvivl om vigtigheden af , at FN arbejder for en bedre global styring af vores hrdt prvede planet , og jeg tror ikke , nogen nsker at gre en undtagelse , nr det glder Irak .
<P>
Iflge UNSCOM-rapporten fra januar 1999 er der grund til at tro , at det irakiske styre er i gang med at udvikle massedelggelsesvben .
Det er ikke kommissren for eksterne forbindelser , der udtaler sig om dette , det er UNSCOM .
Der er p nuvrende tidspunkt ingen klare beviser , men det br nvnes , at Iraks regering ikke har gjort det lettere for UNSCOM-inspektrerne at indsamle oplysninger .
Hver gang jeg tnker over det , er der t sprgsml , der hele tiden melder sig : Hvis det irakiske styre ikke har noget at skjule , hvorfor hindrer det s FN-inspektrerne i at f adgang ?
Det sprgsml er vist ikke helt urimeligt .
<P>
Uanset hvilket standpunkt man ellers har , mener jeg , vi kan drage to klare konklusioner i denne forhandling , som vil give anledning til lidenskabelig debat i de kommende uger og mneder .
<P>
For det frste skal vi fortsat presse p for , at Irak overholder FN ' s resolutioner .
Er der nogen her , der er uenig ?
Godt !
<P>
Vi har opnet konsensus .
Det er muligvis endnu ikke tilfldet i andre lande , men i det mindste kan vi her i Parlamentet tage udgangspunkt i konsensus p dette omrde .
Erklringen fra EU ' s formandskab den 20. maj understregede EU ' s sttte til FN ' s sikkerhedsresolution 1284 og uhindret adgang for UNMOVIC-inspektrer .
<P>
For det andet skal vi erkende , at forsgene p at tvinge Irak til at samarbejde har en strre chance for at lykkes , hvis de bakkes op af en s bred og effektiv koalition som den , der med stor diplomatisk snilde blev etableret i 1991 , og som var med til at smide Iraks vbnede styrker ud af Kuwait efter deres uprovokerede invasion af landet .
Vi skal ogs sge at skabe den bredest mulige internationale koalition , der kan sikre overholdelse af FN ' s resolutioner .
Ogs dette forekommer mig ganske rimeligt .
<P>
Vi skal alle respektere FN ' s myndighed og international ret .
Sikkerhedsrdet har udstukket retningslinjerne for hndtering af dette srdeles vanskelige problem , og alle nationer br handle inden for rammerne af FN ' s beslutninger og resolutioner .
<P>
Endelig er der forholdene for Iraks befolkning . Det var et emne , som vi i hj grad debatterede p grundlag af det rede medlems betnkning tilbage i maj - og det understreger vanskelighederne ved at tackle et regime , der er bde ubarmhjertigt og hensynslst .
Siden Golfkrigen i 1991 har Fllesskabet vret den strst yder af humanitr bistand til Irak .
Vi har bidraget med over 270 millioner euro .
I de sidste tre r har vi ydet bistand i strrelsesordenen 10 millioner euro om ret .
I 2002 giver vi omkring 13 millioner euro .
Men virkningen af vores bistand mindskes af de begrnsninger , Saddam Husseins regime lgger p den .
<P>
Derfor hilser vi i hj grad FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1409 velkommen . Det er den , som ministeren henviste til i maj , og hvorved der blev indfrt de skaldte smarte sanktioner , som skulle begrnse Saddam Husseins muligheder for at udvikle massedelggelsesvben , samtidig med at den begrnsede hans mulighed for at forringe krene for Iraks befolkning .
<P>
Ved weekendens mde i Helsingr opfordrede Europas udenrigsministre til fuldstndig gennemfrelse af FN ' s resolutioner og genoptagelse af inspektionerne -- uden nogen undskyldninger eller udflugter , uden hvis ' er eller men ' er .
Det er helt klart den bedste fremgangsmde .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par personlige bemrkninger .
Jeg hber , at de kommende ugers forhandlinger om , hvordan vi nr disse flles ml , ikke bare bliver ophedet , men ogs kaster lys over et par emner .
Vi er ndt til at overveje , hvordan vi bedst kan begrnse produktionen og udbredelsen af massedelggelsesvben .
<P>
Vi skal se p , hvordan vi med held kan fortstte den internationale kampagne mod terrorisme p s bred en front som muligt .
Vi skal arbejde for at bringe volden i Mellemsten til ophr , f gang i fredsprocessen igen og oprette en palstinensisk stat , der kan eksistere fredeligt side om side med Israel .
Det er , hvad formandslandets udenrigsminister , Per Stig Mller , forsger at gre i Mellemsten i denne uge . Med sig har han en meget overbevisende plan for , hvordan Europa mener , at fredsforhandlingerne kan komme i gang igen , og volden kan bremses .
<P>
Vi skal forhindre en splittelse mellem demokratierne i Europa og Nordamerika og den islamiske verden .
Vi m og skal - selv om det ikke altid er lige populrt - fremme udviklingen af aktivt demokrati , civilsamfundet og retsstatsprincipperne i alle lande , ogs dem i den arabiske verden .
Vi skal tnke konstruktivt og overveje , hvordan vi kan retfrdiggre det internationale samfunds indblanden i en selvstndig nations interne affrer .
Vi skal ogs tage det op til overvejelse , om det globale regelst , der i det store og hele har styret vores forhold i de sidste 50 r , stadig er gyldigt , eller om der er behov for ndringer , og hvordan vi kan forbedre og styrke det .
<P>
Det er vigtigt , at Europas stemme bliver hrt , nr det glder alle disse sprgsml , der fr afgrende betydning for , hvordan vores verden kommer til at se ud i de nste rtier .
<P>
( Bifald )
<P>
Og s blot en lille eftertanke : Det er p sin vis ironisk , at forhandlingen om disse vidtrkkende sprgsml ved starten p et nyt rhundrede affdes af overvejelser om , hvordan vi skal tackle en diktator , hvis regime er indbegrebet af meget at det vrste fra det sidste rhundrede .
Jeg ville nske , jeg var lige s sikker p svarene som mange af dem , der for tiden udtaler sig s hjlydt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Patten , kre kolleger , rsagen til denne debat og debatten i det internationale samfund er Saddam Husseins diktatoriske og forbryderiske regime .
Ondets rod er Irak , ikke USA .
Saddam Hussein har allerede - og det har bde rdsformanden og kommissren ppeget - tidligere anvendt massedelggelsesvben mod sin egen befolkning og mod Iraks naboer .
Han har overfaldet Kuwait .
Hvis han fortsat opbevarer og producerer massedelggelsesvben , udgr det en trussel mod Mellemsten og hele det internationale samfund .
Den , der vil forhindre en krig , m forhindre , at Saddam Hussein kan anvende biologiske , kemiske eller nukleare vben .
<P>
Saddam Hussein krnker folkeretten p forkastelig vis .
Han er forpligtet til betingelseslst og i uindskrnket omfang at tillade FN ' s vbeninspektrer at kontrollere i Irak .
Det er kravet fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater .
Saddam Hussein skal opfylde FN ' s krav .
Derfor m vi opretholde presset p den irakiske diktator .
Hvis vi , europerne , ikke er enige , vil han profitere heraf .
Derfor er det ikke acceptabelt - det siger jeg ganske roligt - nr den tyske forbundskansler taler om en tysk fremgangsmde i dette anliggende .
Det opmuntrer Saddam Hussein og svkker europernes enighed og solidaritet .
Kun hvis EU handler i fllesskab , vil vi f indflydelse .
Der kan kun vre n europisk fremgangsmde .
<P>
USA ' s prsident Bush har lovet sine allierede ttte konsultationer .
Vi opfordrer vores amerikanske venner til at dele alle deres informationer med deres europiske allierede .
Vold kan kun retfrdiggres , hvis alle andre midler svigter .
Beslutnings- og handlingsmonopolet br ligge hos FN .
Militre midler br kun anvendes , hvis alle midler svigter . Men ogs i et sdant tilflde skal flgende sprgsml besvares :
<P>
Vil den antiterrorkoalition , som prsident George Bush s imponerende samlede efter den 11. september , vil denne antiterrorkoalition best ?
<P>
Hvilket koncept har vi efterflgende for Mellemsten ?
Jeg kan kun understrege med al tydelighed , hvad kommissr Patten har sagt , nemlig at vi har brug for en fredslsning mellem Israel og Palstina , en palstinensisk stat , en israelsk stat , der begge lever fredeligt med hinanden .
<P>
Hvad er konsekvenserne ?
Hvilke konsekvenser har militre operationer for vores forbindelser til den arabiske og islamiske verden , som vi nsker at leve med i partnerskab og , hvis det kan lade sig gre , i venskab ?
Jeg ved , hvor vigtigt et svar p netop dette sprgsml er , fordi jeg lige har besgt Saudi-Arabien , Dubai og Qatar .
<P>
Disse sprgsml krver et svar . Her m vi finde frem til en flles holdning sammen med USA .
Ogs i USA sls man med disse svar - det forholder sig jo ikke sdan , at der kun findes viceprsident Cheneys holdning , kun forsvarsminister Rumsfelds holdning , der findes ogs udenrigsminister Colin Powells holdning , ogs den tidligere udenrigsminister James Bakers holdning , ogs holdningen hos den tidligere sikkerhedsrdgiver for prsidentens far , Brent Skocroft .
Derfor er der overhovedet ingen anledning til at indtage en antiamerikansk holdning i denne debat , for debatten fres p njagtig samme mde i USA , som vi frer den her i Europa .
Det er vigtigt , at USA og EU i sidste ende finder frem til en flles holdning .
<P>
Jeg anmoder om og opfordrer vores amerikanske venner til , at de ikke giver efter for fristelsen til at flge en unilateral fremgangsmde , at de ikke handler p egen hnd .
Det vedrrer jo ikke kun det irakiske sprgsml , det vedrrer ogs sprgsmlet om Den Internationale Straffedomstol .
Jeg opfordrer ogs alle parter , alle regeringer i EU til ikke at handle p egen hnd , men derimod til kun at handle , som hele EU handler .
Jeg opfordrer ogs vores amerikanske venner til i andre anliggender , f.eks. med hensyn til Kyoto , kun at handle sammen med europerne sdan som nu i denne sag , i Irak .
<P>
Jeg har indtryk af , at vores amerikanske venner ogs snarere betragter deres forbindelser til Europa som bilaterale forbindelser i forhold til Frankrig , Tyskland , Storbritannien , Italien og alle andre stater i stedet for at betragte EU som en helhed .
Prsident Bush holdt jo en betydelig tale i den tyske Rigsdag i Berlin .
Man kan vre enig i stort set det hele , men begrebet Europisk Union dukker ikke op i talen en eneste gang .
Det viser , hvor vigtigt det er , at vi styrker vores dialog med den amerikanske regering !
<P>
Det ville glde mig meget , hvis vi inden for en overskuelig fremtid inviterede den amerikanske prsident til at tale i Europa-Parlamentet , for det var prsident Reagan - s vidt jeg husker , var det i 1986 - der som den sidste amerikanske prsident talte i Europa-Parlamentet .
Det ville alt sammen bidrage til en styrkelse af vores forbindelser til USA , vores amerikanske partnere og venner .
Vi har brug for en styrkelse af dialogen med USA .
Vi m i fllesskab afvrge de farer , der udgr fra Saddam Hussein , og frem for alt m vi handle i fllesskab og i enighed som europere , EU-stater , Den Europiske Union som en helhed og i enighed .
For hvis vi ikke er enige , vil Europa ikke f indflydelse !
Derfor har det hjeste prioritet , at vi optrder i fllesskab som Europisk Union ude i verden .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr . Formand. hr. formand for Rdet , hr. nstformand i Kommissionen , mine damer og herrer , hr .
Haarder , jeg ville nske Dem tillykke som reprsentant for Rdet med Deres anvendelse af Europa-Parlamentets strikse regler om at vre kort og prcis , men De er get for vidt ved ikke at fortlle os , hvad der skete p mdet i Helsingr .
<P>
Jeg vil derfor tillade mig at stille det samme sprgsml , som Patten stillede til medlemmerne af Parlamentet : Er Rdet enig ?
Er De enig i den udlgning af mdet i Helsingr , som Kommissionens nstformand gav ?
Disse sprgsml er srdeles vigtige i denne debat .
Grunden til , at jeg siger dette , er , at vi i lbet af sommeren oplevede , at den amerikanske prsident optrappede ordkrigen , hvilket p dette meget flsomme omrde indeholder tydelige risici .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt at skelne mellem to forhold . P den ene side er der vores holdning til Saddam Husseins regime i Irak .
Man kan ikke forsvare dette brutale , tyranniske diktatur , som ikke str i vejen for at myrde sin egen befolkning ved hjlp af undertrykkelse af bde enkelte individer og grupper .
<P>
Men vi br ogs se p den anden side af sagen .
De nvnte de mangerige sanktioner .
De virker ikke efter hensigten .
Ligeledes br vi huske p , at vi i Europa har vret i stand til at bekmpe den nationalisme , som tidligere har vret rsag til s mange ulykker .
I den forbindelse plejede prsident Mitterand at sige , at nationalisme er krig .
I Europa har vi overvundet nationalismen , men den arabiske verden er p et andet kulturelt stadie , og nationalistiske strmninger , stolthed og konfrontationer , hvor det er ndvendigt , giver mening .
Vi br derfor vre meget opmrksomme p , hvad prsident Mubarak sagde om , at ensidig indgriben uden FN ' s sttte hjst sandsynlig vil have en katastrofal indflydelse i hele Mellemsten .
De fremskridt , vi har gjort for at lse konflikten , er derfor overordentligt vigtige , og p det punkt mener jeg , at det danske formandskab er kommet med et vigtigt forslag , hvad angr dannelsen af en palstinensisk stat .
Det vil vre fornuftigt , hvis formandskabet forklarede os dette .
Vi m overveje det nje , hvis vi skal undg at blive anklaget for dobbeltmoral p dette omrde .
<P>
Hvad angr den nuvrende amerikanske regerings holdning , mener jeg , at Bush junior br vre opmrksom p , hvad hans far gjorde for 10 r siden . Dengang fik prsident Bush senior sammensat en meget bred koalition og handlede i overensstemmelse med FN-mandatet .
<P>
Jeg nsker ikke at tale om den aktuelle debat i USA , men det er tankevkkende , og det er allerede blevet omtalt , at civile folk ser ud til starte et militrkup mod militret , idet de folk , som har haft militrerfaring , bl.a. inden for dette omrde , er de mest tilbageholdende , nr det drejer sig om sprgsmlet om Irak .
Lad os hbe , at det forbliver en krig p ord .
<P>
Hvad angr vores relationer til USA , mener jeg , at det vil vre fornuftigt , hvis prsident Bush kom til Europa , men vi br ogs tale med den amerikanske Kongres , bde om Irak-sprgsmlet , men ogs om Den Internationale Straffedomstol samt overholdelse af de forskrifter , der blev plagt af WTO-panel-afgrelser og -resolutioner p vigtige omrde som den skaldte Foreign Sales Act .
Selv om disse sprgsml ikke indgr i dagens debat , er det vigtigt for os at debattere med den amerikanske Kongres , som vores samtalepartner
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Irak - og jeg er ivrig efter at hre Deres forklaring- bakker min gruppe op om den holdning , som Parlamentet stemte om den 16. maj 2002 , fire dage fr Rdet vedtog det .
Vi mener , at fred og stabilitet i et omrde som Mellemsten , hvor der er s meget spnding , kun kan gennemfres i FN-regi .
<P>
Jeg hber , at Deres redegrelse om den holdning , I nede frem til i Helsingr , vil ligge p samme linje .
Vi mener , at det er vigtigt at opretholde den humanitre bistand , og vi hber , at FN med Kofi Annan i spidsen vil f Irak til at overholde de internationale aftaler og give tilladelse til vbeninspektioner i landet .
Vi mener , at det er den bedste lsning p problemet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , Iraks diktator Saddam Hussein udgr en reel trussel .
Han har tidligere anvendt massedelggelsesvben til at undertrykke sit eget folk og i et forsg p at inddrage Israel i en mere omfattende krig i Mellemsten .
Det er det internationale samfunds ansvar at standse Iraks udvikling af massedelggelsesvben .
Konsekvenserne af en eventuel krig kan imidlertid vre s alvorlige , at min gruppe kun ser det som en sidste udvej .
<P>
At undg krig er ikke ensbetydende med at lade Saddam Hussein slippe godt fra det , han laver .
De , der opfordrer USA til ikke at ivrkstte et forebyggende angreb mod Irak , er ikke eftergivende , som Donald Rumsfeld antyder , nr han sammenligner George W . Bush med Winston Churchill .
For mig er denne sammenligning endnu mere absurd , end da Dan Quayle sammenlignede sig selv med John F . Kennedy .
Med en let omskrivning af senator Lloyd Bensons ord siger jeg " Donald , George W . Bush er ikke nogen Winston Churchill !
" . Det , vi skal lre af historien , er flgende : Churchill identificerede ganske rigtigt truslen fra nazisterne p et tidligt tidspunkt , men da han skred til handling , var det ikke en ensidig og forebyggende handling .
Han satte en grnse .
Han handlede med moralsk autoritet og international opbakning , da grnsen blev overskredet .
Churchill bombede ikke Berlin i et forsg p at styrte nazisterne p grundlag af mistanke mod Hitler , han handlede i samrd med sine allierede , da det stod klart , at han havde retten p sin side .
For ELDR-Gruppen drejer det sig aktuelt om at f FN ' s vbeninspektrer tilbage til Irak , ikke om at George W . Bush genoptager en gammel familiefejde med Saddam Hussein .
<P>
Den irakiske regering skal efterleve FN ' s resolutioner og give vbeninspektrerne betingelsesls adgang .
Nr frst de er der , skal inspektrerne have lov til at se det , de nsker , nr de nsker det .
Kun hvis Irak ngter at give inspektrerne adgang og p urimelig vis spnder ben for deres arbejde , og hvis inspektrerne finder bevis for , at Irak udvikler massedelggelsesvben , kan det retfrdiggres , at det internationale samfund skrider til yderligere handling .
I det tilflde skal de europiske regeringer gre det klart , at de gr ind for en FN-stttet militraktion .
Hvis det kommer til krig , skal det internationale samfund handle i fllesskab , det skal ikke vre USA alene .
Der skal vedtages en FN-resolution , der stter en tidsfrist for Iraks efterlevelse af resolutionerne .
Der skal opbygges en bred international koalition , der ogs skal omfatte arabiske lande , hvis vi skal overbevise verdensopinionen om , at vi ikke nsker et sammenstd mellem forskellige civilisationer .
Som kommissren sagde , ville det hele vre meget nemmere , hvis USA udviste samme vilje til at lse krisen i Mellemsten som til at fjerne Saddam Hussein .
<P>
Vi skal ogs nje overveje , hvordan vi kan genskabe stabiliteten i regionen efter et eventuelt angreb .
Den internationale koalition , herunder USA , m stte ressourcer af til opbygning af nationen .
Medmindre vi retablerer konomien og samfundet og er med til at udvikle levedygtige politiske institutioner , kan et krigshrget Irak sprnges indefra og dermed udgre en endnu strre risiko for stabiliteten i omrdet .
<P>
Vi kan ikke blive ved med at udskyde debatten og sige , at der ikke er nogen nrt forestende beslutninger .
Jeg vil gerne sige til rdsformanden : Hr . Haarder , det nytter ikke at sige , at EU ' s holdning er klar , og samtidig henvise til en udtalelse fra den 20. maj .
EU ' s holdning er klar som mudder .
Hvis den var klokkeklar , ville ambassadr Burghardt i Washington ikke beklage , at medlemsstaterne skinsygt vogter over deres egne kontakter til den amerikanske regering i stedet for at danne flles front .
<P>
Ligsom ved FN ' s topmde i Johannesburg fr EU kun indflydelse , hvis vi handler som Europas Forenede Stater .
Det er Deres opgave .
Der skal skabes konsensus om , hvordan vi tackler truslen , der skal skaffes beviser for massedelggelsesvben , og - frem for alt - s skal en eventuel aktion vre baseret p international ret og det internationale samfunds moralske autoritet .
Verden har ikke rd til den ustabilitet , der vil blive resultatet af et ensidigt og forebyggende krigseventyr i Irak .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi er helt sikkert enige om , at det herskende regime i Irak uden tvivl er diktatorisk , trder menneskerettighederne under fode , tidligere har frt forbryderiske krige mod Iran , Kuwait og mod sin egen befolkning og i den forbindelse ogs har anvendt kemiske vben .
<P>
Hr . Haarder , det er for mig at se bemrkelsesvrdigt og ikke blot et akademisk sprgsml , nr De her kun nvner krigen mod Kuwait .
Hvorfor nvner De ikke krigen mod Iran , som havde et langt strre antal dde ?
Svaret ligger efter min mening lige for . Krigen mod Iran var en krig , der dengang passede godt i Vestens kram .
Det var Vesten , der havde rustet Hussein op , der havde banet vejen for ham til kemiske vben .
Krigen mod Kuwait var en krig p diktatorens egen regning .
Nr jeg siger , at det ikke er et akademisk sprgsml , s skyldes det , at vi leder efter nogle vanskelige svar i en meget , meget kompliceret situation .
Hvis vi vil gribe fat om krigens rod , aggressionernes rod , m vi sprge os selv : Hvordan opstr sdanne situationer ?
<P>
Der findes ogs et andet synspunkt .
Hussein er en uappetitlig , men benlyst nu ogs militrt svkket diktator .
Nogle af de allierede i kampen mod terrorisme adskiller sig nsten ikke fra ham .
Vi har i Iran et torturregime , der rder over kernevben og har en kernevbenstrategi , der ikke adskiller sig vsentligt fra USA ' s .
Hvor overraskende !
Prsident Bush gjorde i sidste uge nrmest kur til prins Bandar bin Sultan , reprsentanten for et af de mest reaktionre regimer p kloden overhovedet .
Bringer det ikke trovrdigheden af menneskerettighedspolitik , af sikkerhedspolitik i fare , hvis det er de allierede ?
<P>
Jeg forventer flgende konklusion fra min gruppes side : Den , der virkelig nsker demokrati , menneskerettigheder og sikkerhed , kan ikke kalde p krig for at f det gennemfrt og kan da slet ikke praktisere en magtpolitisk tvetungethed , der understreger det absurde i de ml , vi har forkyndt .
<P>
Dermed har jeg redegjort for det afgrende problem , sdan som min gruppe ser det .
Vi er absolut og under alle omstndigheder modstandere af denne krig .
Jeg bifalder dog , uanset hvad motivationen er , at kritikken af forberedelsen af denne krig er blevet meget , meget bred .
Det er noget , som er langt , langt vigtigere .
<P>
Hvad angr holdningen p det seneste udenrigsministermde , vil jeg gerne bemrke , at jeg har lrt at vrdstte Dem meget her i Parlamentet , men det , jeg har hrt fra Dem i dag , fortller mig , at De er fuldstndig fasttmret i Deres nuvrende holdning .
Det er utilfredsstillende for mig .
<P>
Jeg tror , at en flles europisk politik p dette omrde ville vre en vrdi i sig selv , i betragtning af hvor farlig den nuvrende situation er .
Her er jeg enig med hr . Poettering , en sdan politik er absolut ndvendig !
Men jeg savner en sdan .
Jeg tror , vi str over for en dyb krise i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en central situation , hvad angr de internationale relationer .
Men dette interessefllesskab kan heller ikke bare vre vilkrligt .
Efter min mening er det ndvendigt med alternativer til USA ' s kurs , unilateralisme , som jeg anser for stadig mere faretruende , og i vrigt ogs kontraproduktiv , for USA .
At imdeg denne fremgangsmde er for mig derfor alt andet end antiamerikansk .
<P>
Vi mener for det frste , at krigen skal forkastes p alle mder , og for det andet , at den umenneskelige og politisk kontraproduktive embargo med undtagelse af vbeneksporter skal ophves , sledes at Iraks udelukkelse fra demokratisk udvikling kan mindskes .
For det tredje skal FN ' s inspektrer vende tilbage , men det skal ske p grundlag af det eksisterende mandat .
For det fjerde har vi brug for multilaterale kooperative relationer og ikke en unilateral fremgangsmde .
For det femte har vi igen brug for en nedrustningspolitik .
Man kan ikke nske at nedruste andre gennem krige og samtidig selv opruste og s forvente , at der ikke finder en udbredelse af massedelggelsesvben sted .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er p tide - p hje tide endda - at hr . Patten aflser hr .
Blair .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , ingen af de tilstedevrende nsker at udtrykke sttte til Saddam Husseins styre . Der er sledes efter min opfattelse ingen grund til at bruge tid p at beskrive styrets negative sider .
<P>
Jeg vil gerne tage fat i enkelte af de sprgsml , som har vret fremme i formiddagens forhandling , og jeg vil tilfje et personligt synspunkt . Sidstnvnte frst .
Jeg m konstatere , at der ikke eksisterer en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p europisk plan . I jeblikket har EU kun beskeden vgt , om nogen overhovedet , p dette felt .
I jeblikket er det reelt kun medlemsstaternes regeringer , der har mulighed for at gribe ind og forsge at tale USA til fornuft .
Jeg m imidlertid konstatere , og jeg er ikke alene herom , at der ikke hersker enighed medlemslandene imellem .
Isr m det konstateres , at Storbritannien systematisk indretter sig efter USA ' s holdninger , hvilket samtidig i betragtelig grad svkker de initiativer , vi mtte finde anledning til at ivrkstte .
<P>
Herefter vil jeg tage fat i de sprgsml , der har vret fremme i formiddagens forhandling .
For det frste er det , som nvnt af kommissr Patten , for at undg den katastrofe , der truer , helt afgrende at sge at fremme en bred alliance , som sikrer , at USA kun kan agere p baggrund af FN ' s og Sikkerhedsrdets beslutninger . For det andet er det vigtigt at forsge at skabe en bevidsthed om og hensyntagen til de arabiske landes holdning .
USA har ikke strre kendskab til de muslimske lande og muslimernes reaktioner .
Vi hrte for et jeblik siden vores kollega , hr . Barn Crespo , erindre om hr .
Mubaraks udsagn . Sfremt USA ensidigt trffer afgrelse om en aktion , uden at involvere FN ' s Sikkerhedsrd og uden hensyntagen til situationen i de arabiske lande , frer det uundgeligt til en katastrofe .
Prsident Mubarak har selv udtalt , og jeg tror , han har ret , at i en sdan situation vil ingen af de arabiske statschefer kunne kontrollere den voldsomme folkestemning , der vil rejse sig i de enkelte lande .
I Europa er vi selvsagt direkte berrt af denne risiko .
<P>
Lad mig tilfje endnu et forhold . Sfremt De fortsat er tvivl om , hvorvidt USA er indstillet p en aktion , behver De blot at se CNN .
S er enhver tvivl ryddet af vejen . De vil se , at der er tale om konstant og systematisk bearbejdning af den amerikanske befolkning .
Efter min opfattelse er afgrelsen om en aktion allerede truffet . Det er sledes p hje tid , at EU ' s regeringer skrider til handling og forsger at tale USA til fornuft , idet vi ellers m imdese en udvikling , vi ikke gr os forestilling om i dag , og som kan blive srdeles dramatisk .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr . Formand , jeg glder mig over den aktuelle debat om Irak , da jeg er meget bekymret over den potentielle trussel fra det nuvrende styre i Mesopotamien .
Truslen er en kulmination p to bekymrende tendenser .
For det frste har Irak i nsten fire r boykottet FN ' s inspektioner af dets militre materiel .
Det drejer sig isr om de forbudte massedelggelsesvben .
For det andet er prsident Saddam Husseins regime under strk mistanke for at have ttte kontakter til islamiske terrorgrupper .
Denne mistanke gr tilbage til 1993 , da World Trade Center var udsat for et terrorangreb .
Siden den 11. september 2001 er denne mistanke , politisk set , blevet meget mere aktuel .
<P>
I lyset af den nuvrende forvirring om Vestens holdning over for Irak vil jeg stille Rdet nogle sprgsml og komme med nogle forslag .
Hvorfor giver EU ikke , med eller uden USA , Baghdad en klar tidsfrist for den jeblikkelige og betingelseslse genoptagelse af vbeninspektionerne ?
Men jeg vil dog tilfje , at de nskede inspektioner ikke udelukker truslen om biologiske vbenarsenaler .
Nr alt kommer til alt , er Saddam Hussein en gennemgende hjertels mand , og vben , som er nemme at skjule , ved Saddam Hussein alt om .
<P>
For det andet , hvorfor ger EU ikke det politiske pres p Saddam ved at indlede forhandlinger med den irakiske opposition ?
Alt taget i betragtning , s er det netop dt , Rusland har gjort , som jo har meget ttte kontakter til Irak .
Kort sagt opfordrer jeg EU til aktivt at sge efter et politisk alternativ til Saddams " terrorrepublik " .
<P>
Endelig opfordrer jeg Rdet til med det samme at komme med nogle initiativer til et dybtgende topmde med den amerikanske regering .
Dagsordenen for mdet br vre en flles holdning over for Iraks vedholdende , destabiliserende internationale rolle .
Et europisk fredsudspil for Mellemsten-konflikten hnger ikke sammen med , at man bakker op om en sttter af palstinensisk terror .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , det er selvflgelig vores ml at undg en krig og at gre alt for , at der ikke bliver krig , men det drejer sig ikke bare om , at vi skal fastlgge vores holdning for eller imod et eventuelt vbnet indgreb . Det drejer sig nemlig ogs om at finde ud af , hvad Europa og EU kan gre for ikke bare at forsge at undg en vbnet konflikt , men ogs for at forsge at standse diktatoren Saddam Husseins massakre p det irakiske folk og gre den strst mulige indsats for at standse det , der hjst sandsynligt er en eskalation af Saddam Husseins fremstilling af massedelggelsesvben , hvor der er en konkret mulighed og risiko for , at disse vben bliver taget i brug .
<P>
Det er en risiko , som USA og Bush-regeringen har besluttet sig for at tage stilling til , og selv om deres holdning er kritisabel , er den meget klar og tydelig .
Hvis der er nogle alternativer - og det skal vi gre alt for , at der bliver - skal de skabes p en fast og beslutsom mde .
Europa og EU skal med andre ord vre det instrument , det sted og det forum , hvor vi skaber nogle alternativer til konflikten , nemlig den internationale rets alternativer , FN ' s alternativer og de skaldte multilaterale alternativer .
Sdanne alternativer skal skabes p en beslutsom mde og m ikke bruges for at dkke over uklarheder eller fre en politik , som direkte eller indirekte kommer Saddam Hussein til gode .
Vi har i EU kmpet s kraftigt for Den Internationale Straffedomstol og for andre instrumenter , der indfrer og fremmer retsstaten og demokratiet , og derfor skal vi selvflgelig huske Churchills Europa og det , der er blevet sagt her i salen i dag , men vi skal ogs gre alt for , at vi ikke havner i Chamberlains Europa igen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Vi gr nu videre til den procedure , som vi i mangel af en bedre betegnelse har kaldt catch the eye .
<SPEAKER ID=17 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Saddam Hussein er en skurk ; han har foretaget overgreb p sit eget folk og p det kurdiske folk .
Der er ingen tvivl om , at vi har brug for at slippe for ledere som Saddam Hussein - men det er vrd at huske , hvem det var , der var med til at bringe ham til storhed , det samme land , som nu nsker at st i front for at bringe ham til fald , nemlig USA .
Grsdagens venner er morgendagens fjender .
Hvor lnge skal det fortstte ?
I kampen mod terrorismen er vi nu blevet venner med mullaerne i Iran , som stadigvk den dag i dag tillader stening af kvinder .
Vi er venner med huset Saud , hvor demokrati er et fuldstndig ukendt begreb .
Det er dagens venner - men er det ogs morgendagens fjender ?
<P>
Hvad vil konsekvensen vre af et eventuelt angreb p Irak ?
Jeg ved , at den amerikanske kongres har diskuteret dette grundigt , men hvor er diskussionen hos os af konsekvenserne ikke bare af , hvad vi synes og mener om USA og om Saddam Hussein . Hvilke konsekvenser vil et eventuelt angreb p Irak f for hele regionen ?
Det er i forvejen et meget ustabilt omrde , vi taler om .
En sdan undersgelse synes jeg , Europa-Parlamentet skulle vre med til at ivrkstte .
<P>
Desuden vil jeg gerne sprge , om der er enighed i Rdet om linjen i forhold til Irak , jeg vil gerne vide , om det danske formandskab f.eks. holder fast i sin egen traditionelle linje , det vil sige at vi ingenting mener , fr vi bliver spurgt , bortset fra at den danske forsvarsminister er af den opfattelse , at vi helst skal angribe Irak i dag .
Str det danske formandskab for en flles linje her ?
Er der enighed om linjen , og omfatter den krav om et FN-mandat , krav om klare beviser p Saddam Husseins eventuelle deltagelse i angrebet p World Trade Center eller samarbejde med al-Queda ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hilser denne forhandling velkommen .
Tidspunktet er rigtigt .
I forholdet til Irak str vi med en rkke uafsluttede problemer fra Golfkrigen .
Det skal vi fra starten gre os klart .
<P>
Hr . Watson henviste til den tidligere prsident Bush og til , at den nuvrende prsident Bush mske i nogen grad hber p at klare noget af det , der ikke lykkedes for hans far .
<P>
Vi kan lige s godt se sandheden i jnene : Saddam Hussein har gjort grundigt grin med det internationale samfund lige siden dengang .
Gang p gang har han trukket dem rundt i manegen , og den ene gang efter den anden er han sluppet godt fra det .
<P>
Ja , FN har gjort en fremragende indsats , men hidtil har vbeninspektrerne ikke haft succes . Jeg hilser hr .
Blairs udtalelse her til morgen velkommen , hvad den s end skal betyde .
Han vil naturligvis ikke kunne fortlle os alt , men mske kunne han kaste lidt lys over situationen .
<P>
Massedelggelsesvbnene m og skal tilintetgres for at beskytte den frie verden .
Ja , Saddam Hussein har styret Irak med jernnve , han er en ond diktator .
Vi skal sikre , at Irak tackles multilateralt .
Det m ikke vre en enegang .
Efter min opfattelse skal der vre en omfattende international koalition , som stttes af FN ' s resolution .
Det er ikke en resolution om , at der ikke skal gres noget , sdan som mange amerikanere ville sige , men der skal vre bred sttte til den handling , der ivrksttes , som det ogs er fremget af forhandlingen her til morgen .
<P>
Vi skal inddrage Kongressen , som hr . Barn Crespo sagde , men hvis jeg skal vre rlig , tror jeg , Kongressen har tankerne ved midtvejsvalget den 5. november og derfor nppe er alt for ivrig efter at indg i en dialog med Europa-Parlamentet .
Vi i EU er ndt til at spille en central rolle .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr . Formand , det ser ud til , at vi er enige p dette punkt .
Saddam Husseins styre , som vi alle betragter som diktatorisk , fordmmes af bde De Kristelige Demokrater , Det Europiske Liberale Partis Gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
I de sidste 23 r har han systematisk myrdet sit eget folk og lederne af sit stalinistiske styre .
Men vi fordmmer ogs den amerikanske enegang .
<P>
Derudover er vi opmrksomme p , at Europa endnu ikke taler med n stemme i tilfredsstillende grad .
Vi opfordrer derfor Rdet til at tage aktiv del i den aktuelle debat , der foregr i USA , da det er tydeligt , at der er forskellige strmninger i USA .
Der er behov for en opbakning til USA , som ikke er antiamerikansk , men derimod proamerikansk ved at tage del i den aktuelle debat .
Men det krver , at vi taler med n stemme , og at vi indtager en klar holdning .
Jeg vil gerne sige til Sikkerhedsrdet , at det derfor ikke er en tilladelse til at handle p egen hnd .
Vi har brug for FN ' s Sikkerhedsrd , hvis vi vil lgge pres p Irak for at f landet til at genoptage vbeninspektionerne .
Det betyder ogs , at hvis vi i sidste ende nsker at handle , og truer med vold , br vi have beviser .
Beviserne skal vre klare og tydelige .
Det betyder ogs , at vi samtidig skal vre parate til at handle fornuftigt .
Hr . Lagendijk fra Gruppen De Grnne brugte termen " smarte sanktioner " , hvilket selvflgelig er en realitet .
Ved at anvende den form for sanktioner kan vi f hrdere ram p Iraks styre , samtidig med at vi hjlper den irakiske befolkning .
<P>
Det , kommissr Patten sagde her til morgen , er afgrende .
Det kan vre srdeles skadeligt , hvis vi ensidigt tog det samme standpunkt i Mellemsten , men vi kan ogs bruge dette standpunkt til at opn sttte til et nyt fredsinitiativ sammen med USA .
Det er vigtig , at Rdet handler for at afgre sprgsmlet om en tostatslsning .
Nglen til fred i Mellemsten nu er at behandle sprgsmlet om Palstina og Israel .
Der er en reel fare for , som prsident Mubarak har advaret os om , at vi mske bevger os i den forkerte retning .
Europa spiller en vigtig rolle .
I stedet for at forsmme denne rolle br vi handle med det samme .
Jeg beder om jeres sttte .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr . Formand , i gr havde vores gruppe en omfattende debat om situationen i Irak under overvrelse af den spanske udenrigsminister Ana de Palacio .
Enigheden blandt gruppemedlemmerne var pfaldende , og Hans-Gert Poetterings udlgning er helt i trd med denne debat .
Jeg vil gerne fremhve nogle punkter .
<P>
Vi har fastslet , at Saddam Hussein med sine kemiske og biologiske vben , som han benbart er rede til at bruge , uden tvivl er en af vor tids farligste personer .
Det var jo netop , hvad han gjorde mod sit eget folk .
Vi har ogs fastslet , at hvis det er ndvendigt med et angreb - men frst skal en rkke krav opfyldes - kan det ikke gres uden FN ' s sttte .
Der hersker fuldstndig enighed i gruppen om det .
For det tredje - og det er en henvendelse til kommissren og ministeren - br Europa tale med n stemme og st samlet .
Hvis det overhovedet har vret ndvendigt , s er det nu det rigtige tidspunkt .
<P>
Jeg har ogs nogle sprgsml , som vedrrer , hvad van den Berg sagde for et jeblik siden .
Det forekommer , at Europa ikke har alle de oplysninger , som amerikanerne har .
Jeg er af den opfattelse , at hvis Europa skal have sttte og hjlp , er det overordentlig vigtigt at have alle oplysninger til rdighed , herunder ogs i de politiske fora og parlamenterne .
<P>
Det andet punkt giver anledning til bekymring .
Under hele debatten om dette sprgsml br vi ogs overveje situationen i Israel .
Hvis vi behandler hele den arabiske verden p samme mde , kan det falde tilbage p Israel med alvorlige konsekvenser til flge .
Det er derfor meget vigtigt , at vi ogs fr den arabiske verden bag os p dette omrde .
<P>
Endelig br vi udvikle en strategi for at ge sttten i Europa , da det langtfra er alle , som er overbeviste om behovet for et angreb .
Til denne strategi er det ndvendigt med en europisk plan , og jeg mener , at hr . Patten og ministeren vil komme til at spille en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , vi risikerer , at Sagunt gr til grunde , mens Rom rdslr .
Nr som helst kan det nuvrende lavintensive luftforsvarssystem i det sydlige og nordlige Irak - som er udfrt med betragtelig personlig risiko af piloter fra USA , oprindeligt fra Frankrig og ogs fra Det Forenede Kongerige , og som jeg har den dybeste respekt for , idet de har reddet utallige liv - blive get til en vsentligt tungere militraktion , som jeg tror vil f sttte fra en lang rkke lande , der i jeblikket holder lav profil .
EU ' s stemme skal hres .
Vi skal ikke lngere st p sidelinjen og hndervridende gentage vores hblse mantra " Irak skal efterleve FN ' s konventioner , og vbeninspektrerne skal have adgang " , for der kommer ingen nye boller p suppen .
<P>
Vi har masser af beviser for brugen af massedelggelsesvben .
Jeg har personlig frstehndsbeviser p brugen af sdanne vben : kemisk krigsfrsel mod folk i det sydlige Irak i slutningen af 1990 ' erne .
Jeg har talt med ofrene , der i halvkvalt stand kmpede sig ud af gule stvskyer , som m have vret sennepsgas .
Vi har f.eks. frstehndsbeviser p delggelse af miljet og vandet samt nedvrdigende levevilkr i sumpomrderne i det sydligste af landet .
<P>
Vi taler i Johannesburg om behovet for at skaffe millioner af mennesker vand , og alligevel tillader vi , at Saddam Hussein fjerner vandet fra over en halv million irakere .
Vi har set til i tavshed .
Vi har frstehndbeviser p dette .
Vi har overfljet den sydlige del af landet siden 1994 .
<P>
Hvad angr menneskerettigheder og folkedrab , s sagde Max van der Stoel som FN ' s menneskerettighedsrapporter for Irak : " Der er sket folkedrab mod sumparaberne og det irakiske folk . " ' .
Det har vi bevis for . Jeg har selv frstehndsbeviser .
<P>
Hvad angr massedelggelsesvben , s er det vel ikke blot et sprgsml om , hvorvidt man har disse vben - det er der desvrre mange lande , der har - det afgrende er , hvad man gr med dem .
Der ligger en konstant trussel om , at Saddam Hussein vil invadere Kuwait og Iran .
Jeg har set minerede grnser og tanks lige ved grnsen til Iran .
Det har vi allerede bevis for .
<P>
Hvad kan vi gre ?
Vi kan oprette det kontor for undersgelse af menneskerettighedskrnkelser , som anbefales i vores betnkning , som kommissren har vret s venlig at henvise til .
Vi havde kolossal opbakning - et flertal p 85 % stemte for betnkningen .
Derfor opfordrer jeg kommissren og Ministerrdet til straks at oprette kontoret .
<P>
( Bifald fra midten og hjre )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , tiden er knap , s jeg vil begynde med at sige , hvad vi br gre .
For det frste skal vi indg i en dialog med USA p alle niveauer : land til land , union til union , parti til parti , udvalg til udvalg , ja , p alle tnkelige niveauer , ikke blot i forhold til Irak , men ogs i forhold til den ekstremt farlige ensidige holdning , landet for tiden er ved at udvikle i forbindelse med mange af de globale sprgsml .
<P>
Vi m ikke se bort fra , at det nuvrende forsg p at underminere Den Internationale Straffedomstol har langt mere vidtrkkende konsekvenser , end at amerikanske styrker , der er involveret i internationale konflikter , fritages .
Det er en direkte udfordring mod EU og et led i USA ' s bestrbelser p at opn overherredmme i alle dele af verden .
Det eneste , EU og dens medlemsstater kan gre over for dette og over for USA ' s forsg p at fremmane en krigsmentalitet over for Irak , er at holde sammen .
Jeg ved godt , det er svrt , og at medlemsstaterne ikke ser helt ens p situationen , men vi er ndt til at skue lngere frem .
<P>
Jeg var ganske imponeret af kommissrens tale , hvori han identificerede behovet for at reformere international ret med hensyn til , hvem der kan intervenere i andre lande , samt hvordan og hvornr .
Sprgsmlet bliver mere og mere aktuelt , isr nu hvor stvet er ved at have lagt sig efter den kolde krig .
Hvad Den Internationale Straffedomstol angr , er det dog endnu ikke opportunt at begynde at pille ved den beskyttelse , som FN ' s charter yder .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , hr .
De Rossa taler om USA ' s ensidige holdning . Mske skulle man snarere sige , at USA ptager sig nogle ansvar , som andre ignorerer .
Det er en skam , at andre lande ikke har vret med til at hndhve flyveforbuddet over Irak gennem de sidste 10 r , som det allerede er blevet nvnt .
Det er USA og Det Forenede Kongerige , og i starten ogs Frankrig , der har taget ansvaret .
<P>
Der burde vre tale om en samlet allieret indsats .
Det forekommer mig , at der tales for meget om karakteren af et angreb p Irak , mens det , der virkelig burde give anledning til bekymring , er den trussel , der ligger i , at Saddam Husseins styre er i besiddelse af massedelggelsesvben .
<P>
Det ville vre pligtforsmmelse fra vores regeringers side , hvis de var opmrksomme p en trussel mod vores sikkerhed og valgte at lade st til .
Vi skal tage effektive forholdsregler mod Irak , og det er vigtigt , at vi str sammen som allierede .
Det er altafgrende , hvordan situationen opfattes , og det ville vre fatalt , hvis Saddam Hussein misfortolkede Vestens , EU ' s og andre allieredes hensigter , og hvis han troede , han kunne skabe splittelse mellem de allierede .
Vi skal sende et meget strkt signal til Saddam Hussein om , at vi str sammen i denne sag .
Det handler om solidaritet .
Hvis der er indbyrdes forskelle , skal vi udrede dem for lukkede dre , ikke i en offentlig debat .
<P>
Vi skal sende det rigtige budskab .
Vi begyndte at misfortolke Saddam Husseins hensigter i begyndelsen af 1990 .
Vi begik nsten en fejl dengang .
Vi ans ham for at vre en rationel person , og vi mente ikke , han ville invadere Kuwait p det tidspunkt .
I virkeligheden er han en irrationel leder med meget farlige vben til rdighed .
Vi skal vre solidariske og tage de ndvendige skridt til at fjerne de vben fra ham .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i princippet kan det , vi diskuterer , reduceres til to forskellige koncepter .
Lser vi problemet med internationale trusler p grundlag af international ret og de instrumenter , der er til rdighed ?
Selv om disse , som kommissr Patten siger , skal reformeres , er de jo til rdighed og kan anvendes i deres nuvrende form .
S findes der med henblik p at hndtere internationale trusler fra stater som Irak - jeg behver ikke gentage , hvilket trusselspotentiale der er til stede - efter vores mening kun den mulighed at gennemfre det , der kan gennemfres p grundlag af folkeretten i FN-regi .
Eller skal vi hndtere disse trusler med en unilateral tilgang , sdan som det for jeblikket praktiseres af den amerikanske regering ?
Jeg giver hr . Poettering ret i , at det er meget vigtigt , at denne proces bliver afsluttet , for der er ogs en intern diskussion , men der aftegner sig tilsyneladende et flertal rundt om prsident Bush .
<P>
S m man sprge : Hvor str europerne ?
Ikke p den unilaterale tilgangs side - det er ogs blevet sagt her , for kommissr Patten har taget sprgsmlet op : Hvordan stabiliserer vi den internationale antiterrorkoalition ?
Helt sikkert ikke ved at sprnge den med en unilateral tilgang fra USA ' s side . Det indebrer en ret stor fare , for dem , som vi nu bekmper - hr .
Brie har gjort opmrksom p det , det m man minde hr . Van Orden om endnu en gang - den irakiske regering , der udsttes for s massiv kritik , hvem har den egentlig fet den teknologi fra , som den i dag kan udve sine massetrusler med ?
Fra USA , da landet endnu var allieret partner i kampen mod den islamiske fundamentalisme i Iran , hvilket i vrigt ogs betyder , at Baath-partiet , der regerer i Irak , ikke har et fundamentalistisk islamisk grundlag .
Vi ved alle , at de muslimske broderskaber , der forflges i Irak , fr politisk asyl i Europa .
<P>
Jeg minder blot om dette aspekt for at understrege , hvor kompliceret og farlig en unilateral tilgang bliver , nr den praktiseres .
Derfor er europerne , hr . Van Orden , enige om at sige nej til en unilateral tilgang og ja til gennemfrelse af folkeretten .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , der hersker , som De anfrte , i Europa-Parlamentet enighed om og vilje til at forebygge den globale krise , som Saddam Husseins aktiviteter truer med at udlse .
<P>
Hr . Barn Crespo , ingen ved bedre end de vbnede styrker , i svel Europa som USA , at anvendelse af magt for at forebygge denne krise aldrig kan vre rent .
Der findes ikke rene krige .
Alle tekniske fremskridt til trods rder vi fortsat ikke over midler , som gr det muligt ved et tryk p en knap at udrydde alle onde mennesker , alene af den grund at det er umuligt at skille de gode fra de onde .
<P>
Under disse omstndigheder kan krig eller anvendelse af vbnet magt vre det mindste onde .
Det krver , at alle politiske og diplomatiske muligheder er udtmt , nr det drejer sig om at n det politiske ml , som ogs er grundlag for den pgldende magtanvendelse .
Vi sttter derfor fuldt og helt EU ' s aktuelle indsats , som fastholder presset p Saddam Hussein for at tillade FN-inspektrernes tilbagevenden .
Endvidere skal det , hvis en sdan afgrelse trffes , vre sandsynliggjort , at mlet hermed kan ns . Vi har imidlertid forstet , at mlet aktuelt er at fjerne Saddam Husseins styre .
<P>
Der rejser sig to sprgsml : For det frste drejer det sig om at analysere truslen .
Hr . Poettering og fru Maij-Weggen understregede i deres indlg , at vi med strste interesse imdeser den britiske premierministers lovede bidrag hertil .
Det ventes inden for de nrmeste minutter . Kommissr Patten anfrte i sit indlg , at han fandt det tvivlsomt , at der ville fremkomme beviser af nogen art .
Det er srdeles vigtigt , at vi fr sdanne beviser .
For det andet m vi kunne jne muligheden for sejr .
I Afghanistan var vi sikre p , at det afghanske folk selv var parat til at vlte Taleban-styret .
Hr. kommissr , hr. rdsformand , kan vi forvente , at det irakiske folk vil bidrage til at vlte styret og med det sigte sttte en militr aktion ?
Det er i hj grad sprgsmlet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er blevet sagt meget om Saddam Husseins onde og umoralske opfrsel , og det med rette , men jeg vil gerne fokusere p EU og isr p n medlemsstat , nemlig min egen - Det Forenede Kongerige .
Hr . Blair gjorde det i gr klart , at han vil sttte USA i en krig mod Irak , uden at undersge andre muligheder frst og uden at sge at f en ny resolution igennem i FN ' s Sikkerhedsrd .
Ved en pressekonference i gr stttede han implicit princippet om en forebyggende aktion mod Irak , idet han sagde , at fornyet adgang til Irak for vbeninspektrer muligvis ikke var tilstrkkeligt til at afvrge en krig .
<P>
Vi kan ikke hndhve international ret ved at bryde den .
En krig mod Irak under disse omstndigheder ville vre umoralsk , ulovlig , farlig og forkert .
Der er blevet sagt meget om vigtigheden af , at EU gr flles front og taler med n stemme , og det er jeg enig i .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen , Rdet og stats- og regeringscheferne fra de andre medlemsstater til at gre , hvad de kan , for at tjle denne ene medlemsstat .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , FN ' s resolution 678 og den resolution , som den amerikanske Kongres vedtog i 1991 , forkyndte vbenhvilen efter Golfkrigen mod et lfte om , at Irak ville skille sig af med alle massedelggelsesvben , men i stedet blev UNSCOM-inspektrerne smidt ud og anklaget for at vre amerikanske spioner .
Saddam Hussein er stadig i besiddelse af store mngder biologiske og kemiske vben , og for tre r siden forsgte han at kbe uran til vbenproduktion fra Serbien .
Han har forhandlet med Nordkorea om at erhverve ballistisk missilteknologi .
Han udgr derfor en klar global trussel mod olieforsyningen , og hvis kan kommer i besiddelse af atomvben , kan han holde hele verden som gidsler .
<P>
Lad os vre moralsk konsekvente .
Ingen her i Parlamentet bad om FN-resolutioner til et angreb p Milosevics Serbien , og overtrdelse af menneskerettigheder blev anset for at vre tilstrkkelig begrundelse .
Der kan da ikke herske nogen tvivl om , at Saddam Husseins handlinger mod kurderne , som han har gasset , sumparaberne og shiamuslimerne , som han har tortureret og drbt , og israelerne , hvor han har givet selvmordsbombernes familier penge for drabet p uskyldige ofre , er meget vrre end nogen af Milosevics forbrydelser - for slet ikke at tale om , at han har svoret at hvne sig p briterne og amerikanerne , fordi vi deltog i Golfkrigen .
<P>
Jeg er fortsat skeptisk med hensyn til nabolandenes bekymring for en militr intervention , idet nogle frygter demokrati i Irak og andre , at kurderne i nord fr selvstyre .
Jeg glder mig over , at udenrigsminister de Palacio i gr stttede den britiske og amerikanske holdning .
Jeg hber ikke , at Kina og Rusland nedlgger veto mod yderligere resolutioner om sprgsmlet i FN ' s Sikkerhedsrd , hvis USA anmoder om dem .
<P>
I Vesten br vi sttte vores amerikanske allieredes nske om at afslutte det ufrdige arbejde med at fjerne denne ekstremt onde mand .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg tillader mig at komme med en personlig bemrkning , fordi jeg har arbejdet sammen med Dem meget lnge og i hj grad har vrdsat Deres bne og oprigtige mde at udtale Dem p .
Jeg konstaterer , at de 10 m , De har get hen til disse sder , har gjort Dem stum .
De har ikke fortalt os , hvad der skete i Helsingr . Til gengld gentog De for os , hvad det spanske formandskab opnede i denne sag i maj .
Det er ogs noget .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p de to sprgsml , kommissr Patten stillede .
Jeg kan forsikre Dem for , hr . Patten , at vi alle gr ind for , at FN ' s resolutioner skal overholdes .
Men FN er jo ikke en a la carte-institution , vi skal ogs overholde FN ' s vedtgter , og vi skal ogs overholde folkeretten .
FN ' s vedtgter fastlgger de tilflde , hvor militr indgriben er mulig og tilladt , og der er ligeledes fastlagt en procedure herfor .
En prventiv krig eller en krig , der skal fjerne en ubehagelig statsledelse er ikke noget , FN foreskriver noget om , og det m vi tage hjde for .
Den , der alligevel frer en sdan krig , er selv den angribende part og overtrder selv folkeretten .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer den brede koalition .
Ogs her kan jeg forsikre Dem for , at det egentlig ogs burde vre EU ' s eneste ml .
Men den brede koalition blev ikke brudt af os , der bliver snarere sat sprgsmlstegn ved den p grund af USA ' s unilaterale tilgang .
Jeg sprger Dem : Hvordan kan vi genskabe denne enhed , denne brede koalition ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , Saddam Hussein er ondskabsfuld .
Hans styre er ondskabsfuldt .
Hans gerninger er ondskabsfulde .
Vi har set , hvad han kan gre mod sit folk , og vi frygter , hvad han kan gre mod omverdenen .
Han trodser fuldstndig det internationale samfund .
Prcis som kommissr Patten sagde , ville vores verden vre et betydeligt bedre sted uden Saddam Hussein og med et andet styre i Irak .
<P>
Det er lettere sagt end gjort at f gennemfrt dette .
Desuden er det forbundet med enorme komplikationer og meget , meget store risici .
Selv Pentagon har betnkeligheder ved et sdant angreb .
Naturligvis skal vi diplomatisk og politisk gre alt , hvad vi kan , for at f Saddam Hussein til at flge FN ' s resolutioner , at lade inspektrerne f adgang og for at f en lsning p dette sprgsml .
Naturligvis skal der findes beviser , som vi alle har adgang til , nr det glder massedelggelsesvben og et eventuelt samarbejde med al-Qaeda .
Naturligvis m EU flge med og krve , at en beslutning om et eventuelt angreb trffes i FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Men hvad sker der , hvis det ikke lykkes for os at finde en politisk og diplomatisk lsning , hvis Saddam Hussein forsat er ligeglad med samfundet , hvis vi fr beviser , og hvis det lykkes for os at opn en flles beslutning i Sikkerhedsrdet ?
Hvilke diskussioner har der vret i Rdet ?
Hvilken langsigtet planlgning har der vret ?
Jeg tnker ikke p den militre planlgning , men jeg sprger , hvilket beredskab der findes til sttte for de demokratiske krfter , den irakiske opposition , kurderne i det nordlige Irak og til at srge for vores relationer med omverdenen .
Jeg er helt overbevist om , at disse sprgsml blev drftet i Helsingr , og jeg vil derfor vre rdsformanden taknemmelig , hvis han kunne nvne noget om det .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hvis Storbritannien og USA vil fre krig mod ethvert styre , som ikke respekterer menneskerettighederne , har de virkelig fuldt op at gre .
Hvis de vil fre krig mod styrer i Mellemsten , som ikke er demokratiske , m de fre krig mod Saudi-Arabien .
Hvis de vil fre krig mod styrer , som ikke respekterer FN ' s resolutioner , m de fre krig mod Israel .
Hvis de vil fre krig mod lande , der rder over masseudryddelsesvben , m de fre krig mod Indien , Pakistan , Kina og Nordkorea . Vi er overbevist om , at disse lande rder over atomvben .
Og hvis de vil fre krig mod lande , som huser terrorister , m de tilintetgre London og Hamburg .
Sdan ser kendsgerningerne ud .
<P>
De hrer naturligvis ironien , for det er klart , at grundlaget for den omhandlede aktion ikke er Saddam Husseins styre , som afgjort er et autoritrt , men et verdsligt styre , som respekterer kristnes og kvinders rettigheder .
Det er masseudryddelsesvbnene , det drejer sig om .
Hidtil har vi ikke set det mindste bevis for disses eksistens i Irak . Landet er svagt , det er ikke lngere muligt at skaffe elektriske prer , skoleeleverne mangler blyanter , da der hertil krves grafit , og nogle af FN ' s inspektrer har endog anfgtet den rolle , man nskede , de skulle spille .
<P>
Lad mig slutte med en anekdote . Min bror , som er katolsk prst , besgte Irak for tre r siden .
Han var under besget lige ved at blive drbt af en bombe . Han ved oprigtigt talt ikke , om denne var amerikansk eller britisk .
Man m sprge sig selv , om international ret virkelig giver hjemmel for , at et land , som uomtvisteligt er besejret , og som i medfr af nederlaget i flere r har accepteret FN-inspektrernes tilstedevrelse , udsttes for daglige bombardementer og m lide under den fortsatte blokade .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , der er to sprgsml , som ligger offentligheden meget p sinde i de arabiske lande , ogs i de skaldte moderate arabiske lande , og det er Palstina-sprgsmlet og konsekvenserne af embargoen over for Irak .
<P>
Konsekvenserne af embargoen over for Irak bliver anset for at vre det internationale samfunds skyld og ikke diktatorens skyld , og det skal vi vre meget opmrksomme p .
Sdan som det allerede er blevet sagt , tror jeg ikke , at det er holdningen til Saddam Hussein og hans styre , som deler os .
De gentagne bekendtgrelser af et unilateralt amerikansk indgreb - som ikke er den internationale presses pfund , men som prsidenten selv har gentaget flere gange - har to meget negative flger . P den ene side bliver tyrannens skbne og interesser endnu en gang de samme som hans folks - s sent som i gr kunne De hre hans udtalelser om , at " vi stter os til modvrge , og vi vinder " - og p den anden side vokser modstanden mod indgrebet .
<P>
Derfor br EU efter min mening beslutsomt flge FN ' s lsning og den lsning , der bygger p international ret , og skabe en meget , meget klar forbindelse mellem inspektrsprgsmlet - i overensstemmelse med Sikkerhedsrdets afgrelser - og ophvelsen af embargoen over for den irakiske befolkning , da dette giver mulighed for en dialog med denne befolkning .
Ellers er det nemlig meget vanskeligt at forestille sig , at man kan f ram p Saddam .
I vrigt tror jeg ikke , at det er Vestens opgave at erstatte Saddam med en eller anden ayatollah .
Vi skal skabe et demokratisk omrde svel i Irak som i andre arabiske lande , og jeg tror , at EU kan give et bidrag , hvis det virkelig gr ind for denne holdning og str sammen om den .
<SPEAKER ID=32 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , en taler i venstre side af salen sagde , at vi mtte forpligte USA til at handle i overensstemmelse med Europa .
Jeg synes , det er naivt at tro , at USA kan forpligtes af os .
USA handler ikke for at opn verdensmagt , de handler kun , fordi vi er udsat for en trussel om en udvikling , som er vrre end krig .
Hvis Europa ikke kan beslutte sig , s handler USA forhbentlig alene .
Det er , som om vi har glemt , at USA reddede Europa i Frste Verdenskrig , at USA reddede Europa i Anden Verdenskrig , og at USA reddede os fra kommunismens magtovertagelse .
Det er naivt at tro , at USA handler uden beviser .
USA ville ikke bringe store ofre , hvis der fandtes mindre risikofyldte alternativer .
Premierminister Tony Blair sagde det klart i gr : vi har beviser .
<P>
Det er Tony Blairs og det er Det Forenede Kongeriges holdning , vi har brug for , og jeg opfordrer formandskabet til at arbejde for , at EU enigt slutter op om kampen mod diktaturet .
Vi bryder jo ikke folkeretten ved at styrte et ryggeslst diktatur , der truer sit eget folk og verdens sikkerhed , og FN-modellen har jo til fulde vret afprvet .
Vbeninspektrerne blev jaget ud , og hvad er s formlet med at bringe dem tilbage ?
Saddam Hussein har fet alle advarsler , men han er helt klart uimodtagelig for krav fra os , og vi signalerer blot vores egen svaghed .
Vores pligt over for Europas borgere er at st sammen med USA i denne kamp mod et diktatur , der truer verdens sikkerhed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE">
) . ( DE ) Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , diskussionen om Irak-konflikten og en mulig militr indgriben er naturligvis ogs en diskussion om solidaritetens karakter .
Nr visse personer her i Parlamentet , hr . Van Orden og hr .
Tannock , taler om solidaritet , mener de primrt solidaritet med USA .
Ved solidaritet forstr jeg primrt solidaritet i Europa . Derfor er jeg bekymret over , at Storbritannien , men ogs Spanien og Italien , gr veje , som muligvis vil bryde denne solidaritet .
<P>
Det , der isr bekymrer mig , er USA ' s og Europas modstridende grundlggende ider med hensyn til den internationale verdensorden .
USA tilslutter sig i stadig strre grad en teori om , at internationale aftaler og internationale organisationer s at sige kun fungerer som erstatning .
Vigtigst er den nationale suvernitet og den nationale opfattelse af tingene , i det mindste nr stormagterne bliver spurgt .
USA ' s holdning om , at de selv afgr , hvornr de vil sttte en international organisation - om det nu bare er FN eller Den Internationale Straffedomstol - og hvornr landet handler p egen hnd , at de kan gennemfre prventive angreb , hvor de selv definerer faren og indsatsen uden at sprge internationale autoriteter , er efter min mening meget problematisk .
<P>
Endelig er det efter min mening ogs meget problematisk , nr USA ' s prsident i lbet af sommeren lser en bog , hvor der str : Stol ikke p militrpersoner , for militrpersoner er s nlende , militrpersoner ser ogs altid faren for fiasko . Den virkelige politiker udmrker sig ved , at han har mistillid til militrpersoner .
Nr selvsamme forfatter , Elliot Cohen , mener , at vi bombede for lidt i Jugoslavien , s er jeg bange for et land , der har sdanne rdgivere .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Garaud (NI).">
Hr. formand , det var ikke min hensigt at bede om ordet , men efter at have lyttet til debatten er der to forhold , som , om jeg s m sige , springer i jnene : manglende viden og manglende styrke .
<P>
Manglende viden , idet vi intet eller nsten intet kendskab har til de afgrelser , der trffes af USA , de oplysninger , USA rder over , og de ml , USA forflger .
Hvad vil man opn i Irak ? Hvad kan man opn i Irak ?
Hvordan vil man lse problemet med Iran p den ene side og med kurderne p den anden side ?
Vi mangler viden herom .
<P>
Manglende styrke , hvilket ses af den totale splittelse og de totalt heterogene holdninger , der er kommet til udtryk i debatten .
Vi br efter min opfattelse ogs vre os bevidst , at der ikke er tale om en debat om moral eller flelser , men en politisk debat .
Og en politisk debat hviler p to sjler , nemlig magt og ret , idet magten skal vre underlagt retten , og sidstnvnte helt konkret udves i FN .
<P>
Det er efter min mening , set i lyset af de drftelser der netop er frt , alt for tidligt at tro , at EU kan opn en plads i FN . Man m sprge sig selv , hvilken holdning EU i givet fald skulle give udtryk for i FN .
Nr dette er sagt , skal det ogs ppeges , at der er medlemsstater i EU , som har plads i FN , og EU burde mske overveje , hvordan vi kommer ud over den debat , der fres i jeblikket .
Det er klart , at FN m involveres . Det er klart , at de permanente medlemmer af Sikkerhedsrdet , som tilhrer EU , m tage stilling .
Hvilken holdning skal de indtage ?
Hvilket mandat kan man give dem , hvis det er muligt at fastlgge et sdant i denne situation ?
Under alle omstndigheder m vi sprge , hvilken holdning de medlemsstater i EU , som er medlemmer af Sikkerhedsrdet , vil indtage , hvis Sikkerhedsrdet involveres ?
Det er det egentlige sprgsml , som samtidig stter grnserne for denne debat .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Hr. formand , i jeblikket forberedes en krig , som kan f katastrofale flger for hele verdens befolkning .
For mig er det helt klart , at med lov skal land bygges , svel nationalt som internationalt .
Alle lande skal flge international lovgivning - ogs Irak og USA , ikke at forglemme .
Alle lande skal flge denne lovgivning og har ikke ret til at tage sig friheder uden for de love , som er blevet indfrt i fllesskab .
<P>
Som svar p hr . Pattens sprgsml om , hvad vi nu skal gre , tror jeg , at det er vigtigere at skrpe samarbejdet med den arabiske verden og f den til at udve pres p Saddam Hussein .
Det m vre en anden lsning end at skaffe sig fjender i den arabiske verden .
Naturligvis skal vi betingelseslst krve , at vbeninspektrerne fr lov til at vende tilbage .
Vi vil have fred i Mellemsten .
Vi vil have en palstinensisk stat .
Det er en selvflgelighed .
<P>
De sanktioner , som vi nu har gennemfrt mod Irak , og som har eksisteret i 12 r , har medfrt store skader for det irakiske folk .
I henhold til FN ' s egne tal har 1,5 millioner mennesker , heraf 600.000 brn , mistet livet som en direkte flge af disse sanktioner .
Desuden har vi frt en lavintensiv bombekrig mod landet igennem flere r .
Dette har styrket Saddam Husseins brutale og diktatoriske styre i stedet for at svkke det .
<P>
En sdan krig , som i jeblikket forberedes , vil naturligvis undergrave freden og sikkerheden i verden .
EU m derfor handle med n stemme og med en strk stemme .
Indfrelsen af et demokratisk styre i Irak m vre det irakiske folks anliggende , og det kan ikke opns med bomber .
Den internationale lovgivning og FN ' s resolutioner skal respekteres , og EU m med styrke fremhve det internationale samfunds pligt til at lse konflikter p fredelig vis .
Ja til vbeninspektrer , men nej til krigen mod Irak !
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Dermed er catch the eye-delen af forhandlingen slut .
Jeg takker alle , der har deltaget , og beklager over for dem , der ikke kom til orde , men sdan er det ved denne slags forhandlinger - vi kan ikke n alle p den tid , der er til rdighed .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at det uformelle Rd i Helsingr har truffet nogle fornuftige beslutninger , nemlig at gre alt for , at dette problem ikke bliver lst ad krigerisk vej , og dette inkluderer anvendelse af inspektrer .
At dette lykkes , f.eks. at inspektrerne fr adgang til landet , er ogs en af Saddam Husseins forpligtelser .
Det skal understreges .
Vi kan ikke overlade dommerrollen til ham .
Det er ndvendigt , at der er bred enighed om , at Saddam Hussein skal fjernes .
Men det kan kun lade sig gre med en afvejning af bestemte synspunkter .
I modstning til hr . Sakellariou mener jeg , at prventive krige er tilladt .
Men de er kun tilladt , nr der er beviser p umiddelbar fare og p , at risikoen er strre , hvis man ikke gennemfrer en prventiv krig .
Disse beviser er endnu ikke tilvejebragt , og dermed er der efter vores opfattelse heller ingen berettigelse .
<P>
Lige s lidt har man overvejet , om gennemfrelsen af en sdan krig og afslutningen p Saddam Husseins regime ikke vil medfre forandringer i andre dele af den islamiske verden , der er langt farligere , end hvis Saddam Hussein blev siddende .
En delggelse af antiterrorkoalitionen , en dannelse af fundamentalistiske regimer i skaldt moderate arabiske lande kunne f meget negative konsekvenser for netop os europere .
Det skal indg i overvejelserne , hvis vi nsker resultater .
Det betyder f.eks. ogs at overveje , hvilke konsekvenser en sdan krigerisk proces umiddelbart ville f for minoriteterne i Irak , nr man ser , hvad Saddam Hussein har gjort i bestemte situationer med kurderne eller befolkningsgrupperne i den sydlige del af landet .
Det skal alt sammen indg i overvejelserne .
<P>
Denne afvejningsproces kan vi europere imidlertid kun fremtvinge , hvis vi har en flles holdning .
Det er betingelsen .
Hverken Blairs holdning p den ene side eller Schrders holdning p den anden side er til nogen hjlp , hvis man vil opn en sdan flles holdning .
Efter min mening er det kun via denne flles holdning muligt at finde en vej , der kan afholde amerikanerne fra en unilateral tilgang .
Ogs i selve USA finder der en diskussion sted .
Hvis USA ved , at vi europere str sammen i denne sag , bliver det muligt at gennemfre bestemte holdninger .
<P>
Vi har siden den 11. september oplevet tiltag , der mske er forstelige , men som er farlige .
Man har efter den 11. september diskuteret NATO-traktatens artikel 5 , men ikke taget den i anvendelse , fordi det ville have betydet , at europerne blev en del af den flles strategiske planlgning og beslutningstagning .
Af den grund er det ogs et grundlggende sprgsml for os europere , om vi er i stand til at deltage som partner i beslutningsprocessen , eller om vi frst fr indsatskommandoen , nr tingene er s vidt , at der skal fres krig .
Ogs dt er et vsentligt sprgsml for det fremtidige transatlantiske forhold .
<P>
Vi br som Parlament forsge at sttte Rdet og Kommissionen i at g den flles politiks vej , fordi det er den bedste mde til p den ene side at komme af med Saddam Hussein og p den anden side at undg krig .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , der er i dag , umiddelbart fr vi markerer etrsdagen for begivenhederne den 11. september , mere end nogensinde fr behov for , at EU taler med n stemme og forsvarer freden .
EU m med eftertryk gentage , at indsatsen til bekmpelse af terrorisme , som EU sttter fuldt og helt , ikke skal vindes ved krig . En krig mod Irak , der kaldes prventiv , vil tvrtimod vre en krig p bekostning af et folk , den vil omfatte hele Mellemsten , og der er ingen sikkerhed for resultatet .
Europa har en historisk mulighed for at tale med n stemme og lgge afstand til den politik , USA sger at gennemtvinge med eller mod vores vilje , og som beror p tanken om ondskabens akse .
<P>
Europa-Parlamentet udtrykte i sin betnkning af 16. maj om Irak ikke mindst nske om , at FN skulle spille en afgrende rolle i bestrbelserne for at finde en regional , politisk og fredelig lsning , og der blev udtrykt nske om , at EU omsider indtog en flles holdning til sprgsmlet .
Disse ord vandt ikke strre genklang .
EU er endnu en gang splittet , nr det glder den strategi , der skal anlgges .
Irak tver med at give UNMOVIC-komitens inspektrer adgang til landet , og det irakiske folk begrder fortsat ofrene for en umenneskelig embargo , som ikke har formet at destabilisere Saddam Husseins styre . Samtidig frer prsident Bush sit korstog i det godes navn , og krnker i denne forbindelse ustraffet international ret .
<P>
Hvad er det for et spil , vi spiller ?
Jeg vil bryde spillets regler og stille Kommissionen og Rdet de sprgsml , alle i dag stiller sig selv .
Kan EU tilbyde Irak sikkerhed for , at UNMOVIC-undersgelseskomitens arbejde udfres p behrig vis , at indsatsen er af begrnset varighed og indebrer , at de konomiske sanktioner bortfalder ?
Kan det med andre ord sikres , at undersgelseskomiten ikke , som det var tilfldet fr krisen i 1998 , infiltreres af agenter fra den amerikanske efterretningstjeneste , som herved fr mulighed for at kortlgge omrdet og planlgge fremtidige bombeangreb .
<P>
For det andet , kan EU tilbyde Irak sikkerhed for , at der ved pvisning af , at Iraks vbenarsenal er demonteret , eller ved pvisning af , at der ikke findes massedelggelsesvben i landet , ikke straks udlses et amerikansk angreb , sfremt det konstateres , at styret er afvbnet ?
Mens EU sger at undg udbredelse af massedelggelsesvben , er USA ' s ml som bekendt at fjerne styret i Baghdad .
Er det virkelig EU ' s opgave at sge at fjerne styrer ?
Der er i sandhed andre , man ogs gerne s fjernet !
<P>
For det tredje , hvordan vil EU reagere , hvis Irak angribes , uden at det sker p grundlag af et FN-mandat ?
En krig mod Irak ville i s fald hverken vre retfrdig , hensigtsmssig eller effektiv .
Den ville ikke vre retfrdig , idet den uden FN ' s mandat ville krnke international ret .
Den ville ikke vre ren , for ren krig findes , som ppeget af hr . Morillon , ikke , rent bortset fra at der ville vre tale om en krig , hvor nye vben ville blive afprvet og ramme den irakiske befolkning .
Den ville ikke vre effektiv , eftersom bomber ikke har effekt i indsatsen til bekmpelse af terrorisme . Afghanistan beviser dette .
Bin Laden er stadig p fri fod , og det samme vil sandsynligvis vre tilfldet , nr det glder Saddam Hussein .
<P>
Jeg finder derfor hr .
Van Ordens ord skrmmende , og jeg fandt hr .
Blairs tale i gr skrmmende .
Mit budskab m flgelig ligge p linje med det budskab , grev Auteroche sendte til englnderne under slaget ved Fontenoy : Hvis De nsker at flge i de amerikanske allieredes fodspor , m De vise vejen . Men regn ikke med , at vi flger Deres eksempel !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg ved , at rdsformanden , vores hjt respekterede tidligere kollega , bringer vores synspunkter videre til Rdet ( almindelige anliggender ) .
Her er muligvis ikke konsensus mellem medlemsstaterne , men der er bred konsensus her i Parlamentet .
<P>
Siden Golfkrigens afslutning har vores strategi bygget p inddmning og afskrkkelse .
Hvis vi skal lave om p det , skal vi have strke beviser for , at vores ml i regionen bedre ns gennem militre aktioner .
Selv hvis beviserne kan leveres , skal vi ikke skride til militr handling uden klare og realistiske politiske ml og en forpligtelse til at finansiere og styre den ndvendige genopbygning .
<P>
For at vinde krigen mod terrorisme i t land skal man have bred sttte i det land .
For at vinde krigen mod terrorisme p tvrs af landegrnser skal man sikre sig bred sttte p tvrs af grnserne .
Rdet m st sammen - om at aftale sdanne ml , om at ptage sig denne forpligtelse og sikre sig denne sttte eller om at tjle USA ' s erklrede ambitioner .
<P>
Hr. formand for Rdet , en meningsmling foretaget af German Marshall Fund og Rdet ( udenrigsministrene ) viser , at to ud af tre europiske borgere sttter denne fremgangsmde fra EU ' s side .
Vi opfordrer til , at De tager initiativet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr .
Haarders afkortede tale og hr . Pattens meget lngere redegrelse giver os grund til bekymring , forfrdelse og ngstelse , isr efter den britiske premierministers krigsmageri i Sedgefield i gr .
Det er klart , at den uudtrykte antagelse hos de europiske myndigheder - med Forbundsrepublikken Tyskland som en markant undtagelse - er , at det efterhnden er sikkert , at der bliver krig .
Pyt med , at der ikke er det mindste bevis for , at Irak er i besiddelse af massedelggelsesvben , eller endda atomvben , pyt med , at hr . Blair igen har udsat offentliggrelsen af sin egen private redegrelse for sagen .
Der er ingen tvivl om , at CIA arbejder med kreativ bevisfrelse , ligesom Enron arbejdede med kreativ regnskabsfrelse .
<P>
Stillet over for denne overhngende katastrofe for menneskeheden indtager Rdet og Kommissionen et forkert - omend forventeligt - standpunkt .
Som den franske avis Le Figaro udtrykker det : " stillet over for amerikansk stivnakkethed brillerer Europa igen med sin tilbjelighed til at sge et kompromis " .
Kompromiset hedder i dette tilflde figenbladet FN , et figenblad , der i dette specifikke tilflde dkker meget mere , end UNSCOM og UNMOVIC har dkket .
Uhindret , ubetinget , ptrngende adgang for FN-inspektrer , lad os sige britisk-amerikanske inspektrer , til alle anlg i Irak - noget , som selv hr . Rumsfeld forventer vil blive blankt afvist af Baghdads berygtede diktator .
Derefter er der kun n mulighed : krig .
<P>
Desvrre bekrfter det , vi i dag har hrt fra hr . Haarder og kommissr Patten , vores forestilling om , at der er et voksende gab mellem folkene i Europa og disse styrende organer , et gab , der vil blive udvidet af en sdan krig - til skade for EU fremover .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr . Formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , ved afslutningen af denne debat har jeg en rkke sprgsml .
Der ser ud til at vre enighed om at fordmme diktatoren Saddam Hussein .
Men glemmer vi ikke , at blandt nogle muslimer , endog store grupper , betragtes han som en helt ?
Det er et stort problem .
<P>
For det andet , hvor langt rkker denne enighed ?
Kan vi vre sikre p , at en genoptagelse af vbeninspektionerne bringer os tttere p en lsning ?
Skal vbeninspektionerne vre betingelseslse ?
Er der behov for at faststte et ultimatum ?
Skal dette ultimatum faststtes af FN ?
Og hvilke konklusioner kan vi drage , hvis det afslres , at der findes eller ikke findes vben ?
<P>
Jeg mener , at man frst br overveje alle scenarier nje .
Er tilstedevrelsen af massedelggelsesvben i Irak en tilstrkkelig eller ndvendig betingelse for at g i krig ?
Eller br vi indlede forhandlinger for at f dem afmonteret ?
Hvem kan fremlgge bevis for , at massedelggelsesvbnene rent faktisk eksisterer ?
Der er allerede nogle medlemmer af Europa-Parlamentet , som siger , at beviset eksisterer , da han har haft dem fr .
P den anden side er der forlydender om , at en rkke vben blev delagt under den anden golfkrig .
Kan EU blive enig om de interesser , der rent faktisk er p spil i Mellemsten , stabiliteten i regionen , den risiko , golfstaterne lber ?
Det betyder ikke , at de er et skoleeksempel p demokrati , men hvad vil der ske med dem ?
Hvad sker der , hvis der ikke opns en lsning p det israelske og palstinensiske problem ?
Er vi kommet tttere p en lsning ?
<P>
Har EU til hensigt at undg krig p kort sigt ?
Har vi til hensigt at vlte Saddam Hussein ?
Eller vil vi hellere skabe fred i Mellemsten , da det palstinensiske sprgsml er kernen i problemet ?
Br vi ikke udtrykke et nske om at forsvare menneskerettighederne og demokratiet , s vi i fremtiden kan skabe et samarbejde ?
Jeg mener , at der er behov for en langsigtet lsning .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , om EU vil tage initiativ til at give FN en afgrende rolle i Mellemsten endnu en gang .
Dette sprgsml blev benbart ikke rejst p mdet i Helsingr .
Er de to europiske lande , som hrer til de permanente medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd , nemlig Det Forenede Kongerige og Frankrig , p samme blgelngde ?
Sandsynligvis ikke , idet alle kan se uoverensstemmelserne .
<P>
Jeg har nogle enkelte sprgsml , men tiden er knap .
Men jeg vil gerne slutte af med et enkelt sprgsml .
Er det hensigtsmssigt , at Danmark har givet sig selv en mned til at finde et kompromis , som ogs amerikanerne kan acceptere , hvis det kan sls fast , at europerne stadigvk kmper med s mange ulste problemer ?
Hvor mange deler Schrders holdning ?
Vi siger ikke kun " nej " til krig nu , ligesom Schrder , men vi nsker ogs , at Europa skal have som mlstning at skabe en stabil og vedvarende fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , jeg vil som indledning sige , at jeg tjente i den amerikanske hr i 1950 ' erne , s jeg har lidt kendskab til krigens rdsler .
Jeg vil ogs godt sige , at George Orwell ville have haft svrt ved at opdigte personer som Rumsfeld , Cheney og Ashcroft .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi gr os klart , prcis hvad vi mener med massedelggelsesvben .
Taler vi om Hiroshima , Nagasaki , Cambodja eller endog Korea , hvor jeg tjente i den amerikanske hr ?
Hvad er vores prcise definition , hvad er de , og hvor er de ?
<P>
Et ensidigt angreb p Irak ville vre moralsk sindssyge .
De 22 millioner irakere har allerede mttet leve med kolossal smerte og kolossale tab .
De trues nu med en totalinvasion fra en skaldt kristen nation med utallige dde til flge .
Det vil blive opfattet som det , det ogs vil vre : et vestligt korstog mod islam .
Vi har fet at vide , at Israel vil anvende atomvben i visse situationer .
Men , som det gang p gang er blevet sagt her til formiddag , har vi ingen beviser for , at Irak besidder vben af den type , som hgene i den amerikanske regering henviser til .
Den amerikanske forsvarsminister , Donald Rumsfeld , har erklret , at Irak giver asyl til al-Qaeda-terrorister .
Kun en fantast kan foresl noget sdant .
<P>
En ny bombning af Irak ville vre massemord .
Den amerikanske regering taler om at redde civilisationen - en 200 r gammel civilisation eller en 5.000 r gammel civilisation ?
Man bliver ndt til at sprge sig selv : Hvem er det , den amerikanske regering vil redde ?
Den amerikanske regering kan vre ude p at sttte vben- eller olieindustrien derhjemme , eller mske drejer det sig om at sikre genvalg til prsident George Bush , a la Margaret Thatcher .
Vi vil helt bestemt se get islamisk fundamentalisme , og de individuelle angreb p vestlige ml vil fortstte i uformindsket omfang , ogs p freelancebasis , hvis der bliver krig .
<P>
Jeg opfordrer det irakiske styre til at ndre kursen nu og p ny give FN-inspektrerne adgang til Irak .
Endelig beder jeg medierne om at granske deres samvittighed og sprge : Hvorfor nu , og hvorfor ikke dengang ?
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , man kan sprge sig selv , om vi befinder os i et parlament , eller vi befinder os p tilskuerpladserne som vidner til en stadig strm af CNN-propaganda .
<P>
Det , der siges om Saddam Hussein , kan i virkelighed siges om et utal af statschefer verden over .
Vi sidder her som reprsentanter for nationalstater og ved derfor ogs udmrket , at staterne i sagens natur er kolde og umenneskelige strrelser , og at de kun yderst sjldent viger tilbage for at fre krig . Dette glder ikke mindst , hvis magthensyn frer til imperialistisk tankegang , sdan som det i dag er tilfldet , nr USA giver nring til krigens arnesteder verden over med det ene , og i vrigt erkendte , ml at beherske verden .
Det er vanvid . Tro ikke , det er nationerne , der frer krig , det er imperierne .
Det er imperialismen , der frer til krig .
<P>
For at undg , at staterne begiver sig ind p dette skrplan , er der gennem tiderne fastsat regler , som i det tyvende rhundrede blev benvnt den mellemfolkelige sikkerhed .
Som Haag-initiativerne i 1905 blev delagt af Frste Verdenskrig 1914-1918 , blev ogs Folkeforbundet delagt af tankerne om imperiet , ikke tankerne om det nationale , af Hitlers imperialistiske socialisme og netop af hans prventive krigsfrelse , isr i Sudeterland .
I 1948 mtte man starte forfra .
Det hverv blev overdraget grundlggerne af FN , og De Forenede Nationers pagt er nu hovedhjrnestenen i den internationale orden .
<P>
Ledetrden er opretholdelse af fred .
Krig er kun tilladt i nje definerede tilflde , for hvilke der er fastsat strenge regler , som for det frste forudstter Sikkerhedsrdets godkendelse og for det andet overvgning sikret af en multinational generalstab , som ogs er underlagt Sikkerhedsrdet .
<P>
Alt dette svigter vi i dag .
Vi svigter benlyst international ret , hvilket m betegnes som et voldsomt tilbageskridt for retstilstanden .
Vi drfter i jeblikket , om vi skal fordmme en stat , som forstligt krnker international ret .
Europa burde klart fordmme denne stat , ikke kun af medlidenhed - ja , jeg siger medlidenhed , og taler her som kristen - med et folk , som i 10 r har vret udsat for et sandt martyrium . Vi ser den anden vej , for martyriet viser tilbage til vores egen magteslshed .
Vi m imidlertid frst og fremmest tnke p selve retsbegrebet , som har vret ulseligt knyttet til Europa i rhundreder . Det er dette begreb , USA er ved at trde under fode , hvilket baner vejen for nye grusomheder .
<P>
Mine damer og herrer , hr .
Watson har ret i , at Rdets holdning ikke kan undre .
Som hr . Pasqua p glimrende vis formulerede det for et jeblik siden , findes der ikke nogen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og der findes ikke nogen flles politisk linje i Europa .
Vores holdninger vil aldrig vre sammenfaldende , men Europa br i det mindste have i erindring , at dets navn , som ogs Frankrigs , er knyttet til retsbegrebet , og vi har stor re heraf .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Bush-regeringen og Blair-regeringen forbereder en bred militroffensiv mod Irak , et lille land med 19 millioner indbyggere , som er medlem af FN . Der er tale om en militroffensiv , som tager sigte p at fjerne Saddam Husseins regering , som af klodens selvbestaltede betjente mistnkes for at udgre en trussel mod sikkerheden i verden - ja , sdan udtrykker man sig virkelig .
Der er tale om en krnkelse af De Forenede Nationers pagt og international ret . Der er tale om en krnkelse af folkeretten .
<P>
Siden Golfkrigen har USA og Storbritannien i vrigt aldrig indstillet luftangrebene mod Irak , og man har ved en blokade , som udgr en sand forbrydelse mod menneskeheden , spredt fattigdom og dd i civilbefolkningen og i henhold til FN ' s oplysninger ramt mere end en million brn .
Det kan undre , at det blandt de utallige diktaturer , herunder ogs lande , som er USA ' s allierede , lige netop er Irak , USA primrt sigter mod , et muslimsk land med et verdsligt styre , som er tolerant over for andre religioner og mindretal - vicepremierministeren er sledes kristen , og tre af regeringens ministre er kurdere .
Det kan ogs undre , at de vestlige magter , som reprsentanter for demokratiske vrdier , synes parate til p hensynsls vis at krnke freden .
<P>
Man er imod anvendelse af ddsstraf over for mordere . Men briterne og amerikanerne vil med deres angreb drbe tusindvis af irakere og deres brn .
Denne prventive krigsfrelse er uacceptabel , og De ved udmrket , at de sande bevggrunde er umoralske . Det er hensynet til vlgerne og sikring af olieforsyningerne , der er afgrende .
<P>
( Bifald fra parlamentsmedlemmer uden for grupperne )
<SPEAKER ID=45 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne takke for en god debat med mange rigtige synspunkter og mange gode rd .
Det er en svr sag , vi drfter , men det er ogs en meget enkel sag .
Det er meget bevidst , at jeg har holdt mig til det , som er det afgrende , nemlig at EU nsker at lgge maksimalt pres p diktator Saddam Hussein for at f ham til at flge FN  s resolution og de betingelser , han selv er get ind p .
Det er ikke en svag , men derimod en strk position .
Alt hvad vi siger og gr skal lgge maksimalt pres p Saddam Hussein .
Et sdant strkt og enigt internationalt pres er det eneste , der kan f ham til at reagere .
Derfor vil jeg takke for alle betragtninger , som har bidraget til denne enighed om dette pres p diktatoren , og jeg beder om forstelse for , at jeg af samme grund hverken kan eller vil tage stilling til alle eventualiteter .
<P>
Jeg kan forsikre bde hr . Barn Crespo og andre , at det som Cristopher Patten sagde , i et og alt var i overensstemmelse med det , som er den flles EU-holdning , og som endnu en gang blev bekrftet i Helsingr i weekenden .
Det var et uformelt mde , der var ingen nye beslutninger , men jeg kan godt rbe , at der var opbakning til , at linjen skal fastholdes - ogs til , at det er vigtigt , at USA bredt konsulterer , inklusive konsulterer arabiske stater .
Der var enighed om , at nu m inspektrerne have mulighed for at komme ind , der var bekymring over de massedelggelsesvben , som ikke bare USA , men ogs UNSCOM har begrundet mistanke om produceres , og som kan vre en ddelig fare for freden i Mellemsten og i verden .
EU sttter FN ' s bestrbelser .
Et regime som Saddam Husseins kan kun forventes at ville leve op til sine forpligtelser , hvis der er et strkt og enigt pres fra verdenssamfundet .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru baronesse Nicholson og fru Napoletano , at Rdet fuldt ud deler Parlamentets nske om , at alle , der har beget krigsforbrydelser , folkemord og forbrydelser mod menneskeheden , skal stilles til ansvar for deres handlinger .
Det glder selvsagt ogs de ansvarlige for det irakiske regimes mange forbrydelser , og det er noget , som skal forberedes i tide .
Jeg vil gerne i tilknytning hertil sige , at jeg kan bekrfte , hvad fru Maes sagde , at det danske formandskab har sat en mneds frist for en dialog med USA om Den Internationale Straffedomstol .
Det var det , det drejede sig om , og det kan jeg bekrfte .
<P>
Hr . Barn Crespo ville gerne have mig til at redegre for EU ' s seneste bestrbelser for at bidrage til at lse den mellemstlige konflikt .
Det kan jeg ikke give et detaljeret svar p , men jeg kan som Cristopher Patten oplyse , at min kollega Per Stig Mller netop nu er i Mellemsten for at forelgge et forslag fra EU til en konkret tidsplan , en " road map " for etablering af en fuldgyldig palstinensisk stat i juni 2005 .
Vi har tillid til , at der er bred opbakning om dette initiativ , som kan bidrage vsentligt til yderligere fremskridt i den positive proces , som det er lykkedes kvartetten at igangstte , og som vi m knytte alle hb til .
<SPEAKER ID=46 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg har formodentlig haft ren - og altid fornjelsen - af at deltage i flere forhandlinger her i Parlamentet end nogen anden kommissr gennem de sidste tre r . Det skyldes Parlamentets gldelige interesse for udenrigsanliggender .
For mig har dagens forhandling vret en af de mest interessante og vigtige .
<P>
Jeg skal ikke blande mig i , hvordan Parlamentet arbejder , men hvis en af grundene til dagens interesse og indsigtsfulde gejst har vret den til lejligheden anvendte formel , som vist kaldes catch the eye , s hilser jeg den personligt velkommen .
Jeg tror , der er flere personer i salen i dag end normalt .
Hvis jeg m have lov at sige det , har vi ogs oplevet noget mere usdvanligt , nemlig at folk bliver for at hre andre tale .
Jeg kan endda glde mig over , at der er en eller to , der er vendt tilbage for at hre de afsluttende taler . Det er en stor og sjlden glde .
S p mine egne ydmyge vegne , og i forventning om at jeg vil f lejlighed til at tale i forbindelse med mange flere forhandlinger i det nste par r - medmindre Parlamentet vlger udelukkende at fokusere p interne anliggender - vil jeg sige , at det er et gldeligt gennembrud .
<P>
Jeg fik stillet et konkret sprgsml samt et retorisk sprgsml , som jeg vender tilbage til .
General Morillon spurgte helt konkret , hvad vi ved om irakernes holdning til deres eget styre , og hvad vi ved om deres nsker og forhbninger .
Den triste sandhed er , at vi ved nul og niks , fordi de i alt for lang tid ikke har haft mulighed for at give udtryk for deres synspunkter .
At give udtryk for sin mening kan i Irak vre ensbetydende med at blive skudt , tortureret eller kastet i fngsel .
Jeg ser frem til den dag , hvor vi ved noget mere om det irakisk folks forhbninger , men jeg stiller mig tvivlende over for , om Saddam Hussein ved et frit valg ville f en overvldende valgsejr .
<P>
Jeg indrmmer , at jeg har en personlig fordom .
Jeg har aldrig betragtet entusiasme som noget stort aktiv i en udenrigspolitisk debat .
Jeg mener ikke altid , entusiasme passer s godt til en diskussion af vanskelige udenrigspolitiske emner , og jeg har altid foretrukket udenrigsministre , der er parate til at stte sig under et tr og stille og roligt tnke tingene igennem , frem for dem , der farer rundt og prver at ndre verden .
Jeg er selv entusiatisk tilhnger af Talleyrands bermte udtalelse " surtout pas trop de zle " .
Jeg har i sommerens lb lst s mange artikler om Irak og s mange taler , at jeg sommetider har nsket , jeg troede lige s meget p sandheden og visdommen i det , jeg siger , som nogle mennesker synes at tro p sandheden og visdommen i det , de siger .
<P>
Jeg mener ogs , vi har set en rkke skrsikre udtalelser baseret p begrebsforvirring .
Jeg kender f.eks. meget f mennesker , der for alvor argumenterer for , at Saddam Hussein ikke er i besiddelse af massedelggelsesvben .
<P>
Som jeg tidligere har sagt : Hvis han ikke har massedelggelsesvben , hvorfor er det s et problem at give inspektrerne adgang ?
Nr vi bliver bedt om at definere massedelggelsesvben , tror jeg , det er et sprgsml , vi med rette kunne stille til kurderne i Irak eller til folkene i sumpomrderne i det sydlige af landet , som godt kan forklare , hvad kemiske vben gr ved ens lunger .
De ville kunne give nogle gode svar .
Nogle af de sikre udtalelser er ogs baseret p undvigelser og fra tid til anden p manglende villighed til at udtrykke klare og konsekvente principper , som kan forsvares .
<P>
Jeg vil gerne opridse en rkke sprgsml , som vi m tage stilling til .
De rrer ved kernen i hele sagen om efterlevelse af FN ' s resolutioner og retfrdiggrelse af militr aktion - et emne , der var genstand for heftig debat i forbindelse med kampagnen i Kosovo , og som nr ind til kernen i det , vi s ofte har talt om her i Parlamentet - det skaldte sammenstd mellem civilisationer .
<P>
Mit frste sprgsml er : Hvad sker der , hvis Irak fortsat ignorerer FN ' s resolutioner ?
Skal vi blot trkke p skuldrene ?
For det andet : Hvad sker der , hvis vi igen gr til FN ' s Sikkerhedsrd , fr vedtaget en ny resolution , og Saddam Hussein ogs ignorerer den ?
Hvad gr vi s ?
Skal vi blot se hndervridende til ?
For det tredje : Hvad sker der , hvis vi giver Saddam Hussein et ultimatum , og han ignorerer det ?
Hvad gr vi ?
Skriver et lserbrev til Le Monde , underskriver et bnskrift ?
Der har vret flere henvisninger - ikke altid s rosende som regeringens kommunikationschef Alastair Campbell mske kunne have nsket - til den pressekonference , som Storbritannien og Nordirlands premierminister i gr gav i sin valgkreds .
Det rede medlem hr . Lagendijk henviste f.eks. til det , der blev sagt .
<P>
Lad mig citere noget , som hr . Blair sagde i gr : FN skal bruges til at tackle det - alts problemet med Irak - ikke til at undg det .
Jeg har ikke betalt partikontingent til New Labour , men det er en god pointe , som vi ikke kan se bort fra .
<P>
Mit fjerde sprgsml vedrrer et punkt , som dr . Kissinger ofte har mindet os om .
Siden Den Westfalske Fred efter Trediverskrigen har international ret , der sommetider kan vre et ret diffust begreb , bl.a. baseret sig p princippet om , at n stat ikke br blande sig i en anden stats anliggender , og da slet ikke militrt .
Er det princip tilstrkkeligt i international ret i dag ?
For et par r siden satte FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , gang i en debat om , hvorvidt humanitr intervention sommetider er p sin plads , f.eks. nr en selvstndig regering kan beskyldes for overgreb mod dens eget folks interesser , friheder og rettigheder .
<P>
Kan intervention i en anden selvstndig stats forhold retfrdiggres ved , at den er i besiddelse af massedelggelsesvben ?
Kan det blive et acceptabelt princip ?
Afhnger det helt og holdent af sammenhngen ?
Afhnger det af , hvordan styret er ?
Afhnger det af styrets erklrede hensigter ?
Afhnger det af , hvor stor en trussel styret udgr ?
Hvad man ellers mtte mene , s skal man have beviserne i orden , hvis man forfgter denne tankegang .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om at retfrdiggre intervention . Dr .
Kissinger kom med en meget eksplicit udtalelse i en artikel i New York Times for nylig .
Han siger , at terrorisme vender helt op og ned p situationen . I dag , siger han , kan n nation st over for en trussel fra en anden nation , der handler gennem ikke-statslige aktrer .
Kissingers argument er med andre ord , at intervention kan retfrdiggres , hvis en nation ser ud til at anvende terrororganisationer til at true en anden nation .
Jeg regner med , at vi alle er af den opfattelse , at militr intervention i en selvstndig stat krver en klar og velunderbygget begrundelse .
<P>
Alle disse sprgsml vil vre centrale i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske debatter i det nste rti eller mere .
Det er sprgsml , som vi i EU , ikke mindst p grund af vores tradition for retsstatsprincipper , og ikke mindst p grund af de andre principper , som vi tror p , br have klare og utvetydige holdninger til .
<P>
Det sidste sprgsml lyder : Hvis den nuvrende regering i Irak udskiftes som flge af en militr intervention , bliver politikken i omrdet s mere moderat eller mere ekstrem ?
<P>
Vi kan ikke krybe uden om nogen af disse sprgsml .
Vi er ndt til at finde vores egne svar p dem i de kommende uger og mneder .
<P>
Til sidst vil jeg sige dette : Der har vret megen omtale af vores forhold til USA .
Jeg hber meget , vi kan arbejde sammen med USA - Europa og USA - i de kommende mneder , hvor vi skal hndtere en reel trussel for verdensfreden og for den internationale stabilitet .
For amerikanerne kan det fra tid til anden lyde som om , vi tjener vores egne interesser , nr vi siger , at USA ' s lederskab br vre baseret p den bredest mulige moralske konsensus med henvisning til Truman-doktrinen og Marshall-planen , som var med til at sikre vores fremtid , vores velstand og vores frihed i Europa .
<P>
Men hvis vi i Europa skal trkke vores del af lsset , er der et par ret vanskelige sprgsml , vi skal tage fat p .
Vi skal undg nsketnkning , og vi skal ikke smyge os uden om de vanskelige sprgsml , jeg har vret inde p i dag .
Jeg er sikker p , at det ikke er sidste gang , vi tager emnet op .
Jeg hber , at vi i de kommende uger og mneder kan f afklaret nogle af sprgsmlene .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til dagsordenen .
Jeg vil gerne beklage over for kommissr Patten , at jeg i min tale kaldte ham for Kommissionens nstformand .
Det var en lapsus .
Jeg hber ikke , kommissr Patten tager anstd .
<SPEAKER ID=48 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne lige svare p denne hflige bemrkning . Det glder mig altid at blive identificeret med hr .
Kinnock , og det glder mig endnu mere fra tid til anden at blive identificeret med den rede herres spanske kolleger hr . Solana og fru de Palacio !
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=53 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne frst lyknske Parlamentet med den debatform , vi lige har afprvet i praksis med " Catch the eye " .
For et tidligere parlamentsmedlem har det vret en lidelse med alle disse debatter med planlagte taletider ; men nu er det en lettelse og en dejlig oplevelse med virkelige debatter med spontane indlg , hvor man svarer hinanden i stedet for at oplse frdige manuskripter .
<P>
Hvad angr Afghanistan , vil jeg gerne frst minde om , at Afghanistan for et r siden var et land i ruiner , med en befolkning , som frst led under en besttelsesmagt og under skiftende krigsherrer , siden under en ekstrem , islamisk revolution , som gennemtvang en afmodernisering af samfundet og indfrte middelalderlige metoder .
Til sidst blev landet hjemsted for fundamentalistiske terrorister .
<P>
S meget mere bemrkelsesvrdigt og gldeligt er det derfor , at der i dag - ni mneder efter igangsttelsen af Bonn-processen - kan rapporteres om et land , hvor situationen gradvist normaliseres .
Der er dog lang vej , fr man igen kan tale om et stabilt Afghanistan .
Sikkerheden i landet er fortsat utilstrkkelig .
I juli blev viceprsident Haji Qadir drbt p ben gade .
Kampe mellem lokale krigsherrer fortstter , og der sker fortsat grove overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Indgelse af Bonn-aftalen i december 2001 mellem afghanske grupperinger under FN ' s lederskab markerede starten p den positive udvikling , vi nu ser i Afghanistan .
Bonn-aftalen angiver en proces for genindfrelsen af demokrati .
Som et frste skridt blev en midlertidig regering etableret , og denne styrede landet i seks mneder , indtil et hasteindkaldt ldrerd , Loya Jirga , i juni trdte sammen og udpegede en overgangsregering under ledelse af Karzai , som skal lede landet i to r , indtil der skal afholdes valg .
<P>
Gennemfrelsen af dette Loya Jirga og dannelsen af overgangsregeringen var vsentlige landvindinger .
Loya Jirga-processen og regional- og distriktsvalgene viste , at afghanere i hele landet har lyst til og mod p at deltage i demokratiseringsprocessen .
Afghanske kvinder spillede en markant rolle .
<P>
Der har fr vret mglingsforsg i konflikterne i Afghanistan .
Nr Bonn-processen synes at have succes , skyldes det ikke mindst , at den bygger p traditionelle strukturer i landet , som tager udgangspunkt i behovet for at sikre en bred reprsentation af de forskellige etniske og religise grupper .
Netop sikring af reprsentativitet og beskyttelse af mindretal bliver nglen til langsigtet stabilitet i landet .
Afghansk ejerskab er et andet kodeord .
Selv om FN har fungeret som en vsentlig katalysator i den proces , der nu udfolder sig , s har rollen vret udspillet under fuld respekt for og understtning af afghansk ejerskab .
<P>
Genetableringen af en afghansk stat , der kan sikre landets enhed , fred og stabilitet og fremst som garant for overholdelse af menneskerettigheder , er helt afgrende .
Udviklingen gr kun langsomt fremad , overgangsregeringen har fortsat vanskeligt ved at kontrollere store dele af landet , hvor lokale krigsherrer og rverbander derfor har let spil .
Centralt i bestrbelserne p fremme af sikkerheden str oprettelsen af en afghansk hr og et politikorps , som har befolkningens tillid , og som opererer med respekt for menneskerettighederne .
I den forbindelse har EU udtrykt stor tilfredshed med oprettelsen af Afghanistans Nationale Forsvarsrd .
Et lige s vsentligt element er statens evne til at levere udvikling - herunder ogs adgang til sundhedsydelser .
Et stort antal afghanske flygtninge er vendt tilbage , og de tilbagevendte har brug for international sttte til at sikre deres varige reintegration .
<P>
I sprgsmlet om tilbagevenden af flygtninge bemrker jeg med stor glde , at iflge UNHCR er situationen i Afghanistan nu s forbedret , at den tillader , at det store flertal af afghanere frivilligt kan vende tilbage uden at risikere forflgelse .
<P>
Jeg er enig med UNHCR i , at tilbagevenden br understttes af relevante hjlpeforanstaltninger fra det internationale samfunds side , og at de enkelte afghanere br tilbydes " realistiske repatrieringspakker " .
<P>
Sevilla gav hj prioritet til vedtagelsen af elementer for en fremskyndet tilbagevenden til Afghanistan .
Det danske formandskab vil i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne arbejde for at leve op til Sevilla-erklringen .
Jeg havde i vrigt selv et mde med Ruud Lubbers ganske kort forinden .
<P>
Der er stadig krfter , som sger at trkke udviklingen i Afghanistan ud af kurs .
Der er fortsat forskellige etniske grupperinger , som med opbakning fra kredse i nabolandene ikke finder , at netop deres synspunkter er tilstrkkeligt reprsenteret .
Der er forskellige krigsherrer , som i lange tider har vnnet sig til en hj grad af selvbestemmelse i de omrder , de kontrollerer , og som modstter sig etableringen af en centralmagt .
Der er ogs forskellige synspunkter p , hvor hurtigt og hvor langt , Afghanistan kan bevge sig i retning af en moderne , islamisk stat med ttte kontakter til Vesten .
<P>
Hbet er , at etableringen af en demokratisk proces vil skabe muligheder for at lse disse konflikter gennem politiske forhandlinger snarere end gennem en tilbagevenden til tidligere tiders udsigtslse krigshandlinger .
<P>
Den relativt positive udvikling skyldes ogs , at det internationale samfund har engageret sig i Afghanistan .
USA spillede en afgrende rolle i den hurtige fjernelse af Talebanstyret gennem operation Enduring Freedom .
De amerikansk-ledede styrker er fortsat til stede i landet for at bekmpe de sidste lommer af al-Qaeda-krigere .
I og omkring Kabul bidrager den internationale sikkerhedsstyrke , ISAF , til at sikre stabiliteten , s den midlertidige regering kan fungere .
<P>
EU lgger ogs vgt p at bidrage til at fremme stabiliteten i Afghanistan og regionen .
Landet m ikke igen udvikle sig til et arnested for terrorisme og narkoproduktion .
Vi nsker at bist det afghanske folk i bestrbelserne p sikre en fredelig udvikling .
<P>
EU ' s medlemslande bidrager samlet set med hovedparten af ISAF-styrken og er den strste internationale bistandsyder .
Kommissionen og medlemsstaternes samlede tilsagn om bistand belber sig i 2002 til mere end 550 millioner euro .
<P>
For nylig - nrmere betegnet den 22. juli - vedtog Rdet for Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser konklusioner om situationen i Afghanistan .
Det blev fastslet , at EU i dialogen med overgangsregeringen vil tage udgangspunkt i de ngleprincipper , som de afghanske parter og det internationale samfund har aftalt .
Principperne er fastslet i Bonn-aftalen , sluterklringen fra mdet i Tokyo i januar og FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1419 .
Principperne omfatter dannelsen af en bredt sammensat , multietnisk og reprsentativ regering , hvor ogs kvinderne deltager .
<P>
Gennem sin srlige reprsentant , Vendrell , opretholder EU en tt politisk dialog med styret i Kabul og andre afghanske parter .
Formlet er at bidrage til , at udviklingen gr i den rigtige retning .
Der fres ogs dialog med nabolandene for at sikre deres medvirken .
<P>
Det internationale engagement i Afghanistan vil i sidste ende afhnge af , om de afghanske parter reelt arbejder for at gennemfre de erklrede mlstninger .
EU vil derfor sge at fremme en proces , hvor Afghanistans overgangsregering i partnerskab med det internationale samfund udvikler verificerbare kriterier og overvgningssystemer for den store bistand , der gives .
<P>
EU vil fremme tildelingen af bistanden p en mde , der styrker centralregeringen og svkker dem , der ikke er med i eller direkte er imod Bonn-processen , idet det samtidig skal sikres , at befolkningen som helhed fr del i bistanden som en synlig fredsdividende .
Den finansielle situation i Afghanistan er prget af et alvorligt budgetunderskud , og regeringen er snart ude af stand til at udbetale lnninger .
Direkte budgetsttte er derfor ogs ndvendig for at sikre politisk stabilitet i Afghanistan .
<P>
Det internationale samfund og EU kan sledes styrke fredsprocessen .
Hvorvidt de skridt i den rigtige retning , som vi nu er vidne til i Afghanistan , kan omsttes i reelle langvarige forbedringer af situationen , vil i sidste ende afhnge af det afghanske folks egen vilje til at bakke op om den igangsatte proces .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , Formandskonferencen besluttede - enstemmigt - at anmode Rdet og Kommissionen om udtrykkeligt i redegrelserne i dag at inkludere sprgsmlet om de pstede krigsforbrydelser i Afghanistan , som for nylig er anerkendt af FN .
<P>
Jeg er derfor srdeles forundret over , at emnet ikke har vret berrt , og jeg anmoder Dem om , hr. formand , at bede hr . Haarder prcisere sin redegrelse i overensstemmelse med Formandskonferencens udtrykkelige anmodning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Da jeg ikke var til stede ved Formandskonferencen , ved jeg ikke , hvad der er blevet talt om , men hr . Haarder fr mulighed for at svare ved slutningen af forhandlingen .
Hvis han nsker at tage emnet op da , str det ham frit for .
<SPEAKER ID=56 NAME="Patten">
Ministeren nsker muligvis p vegne af formandskabet at sige et par ord om de pstede rdsler p menneskerettighedsomrdet .
Jeg havde selv tnkt mig at sige noget , som nppe vil adskille sig meget fra formandskabets bemrkninger .
Der ville vre grund til betydelig diplomatisk ngstelse , hvis vi gav udtryk for forskellige holdninger p dette omrde .
Jeg er sikker p , at det ikke sker .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for denne opportune mulighed for at gennemg situationen i Afghanistan .
Det er nsten et r siden , at begivenhederne den 11. september pludselig kastede et land , som Europa-Kommissionens humanitre kontor ved samme rs begyndelse havde kaldt en " glemt krise " , ind i verdens sgelys .
<P>
Siden da har vi vret vidne til markante ndringer til det bedre : Taleban-styret faldt fra hinanden , hurtigere end visse havde regnet med , og der blev indfrt et midlertidigt styre , som snart slog sin position fast rundt om i verden og - hvad der er endnu vigtigere - udviklede et afbalanceret forhold til sine naboer .
I juni i r blev der afholdt en hastigt indkaldt Loya Jirga , som bragte en overgangsregering til magten , der har mere demokratisk legitimitet end nogen af de tidligere regimer i de sidste to rtier .
I det store og hele er Bonn-processen derfor p rette spor .
<P>
Der er dog stadig en del forhindringer p vejen .
Efterhnden som Afghanistan bevger sig videre fra Loya Jirga-fasen , skal en rkke udfordringer imdegs .
<P>
Den mest overhngende er intern sikkerhed - eller rettere manglen p samme .
Hidtil har prsident Karzai haft uhyre svrt ved at hvde centralregeringens magt i regionerne , trods hans formidable indsats .
Denne udfordring hnger sammen med vanskelighederne ved at gre krigsherrer til politikere .
Nogle af dem har stadig en blomstrende forretning med narkotika og andre ulovlige varer , andre tjener p deres engagement i operation Enduring Freedom , andre endnu forsger bent at udfordre prsident Karzais lederskab .
<P>
I dette flygtige milj er en samlet , langvarig international sttte til centralregeringen vigtigere end nogensinde .
Dermed kommer jeg til mit nste punkt .
<P>
Medmindre det lykkes for prsiden Karzai at bevise , at den tillid , han nyder i det internationale samfund , frer til hndgribelige konomiske fordele og forbedret sikkerhed , fr han svrt ved at overbevise sine rivaler om , at han er den bedste til at styre landet gennem denne svre overgangsperiode .
Efterhnden som forholdene bliver vanskeligere , fr han brug for endnu mere sttte fra os .
Kommissionen forflger derfor - sammen med andre donorer - en tostrenget strategi : levering af et hndgribeligt fredsudbytte til folket hurtigst muligt , samtidig med at det sikres , at s meget bistand som muligt gr gennem centralregeringen .
<P>
Til gengld - og nu kommer jeg til mit tredje punkt - str vi fast p , at der er betingelser knyttet til bistanden .
Kort sagt betyder dette streng efterlevelse af Bonn-processens nd og bogstav samt sund makrokonomisk og finansiel ledelse .
<P>
Lad mig kort komme ind p Bonn-aftalen .
Der vil snart blive nedsat en forfatningsmssig kommission , som skal bane vejen for almindelige valg i midten af 2004 .
Den skal trffe vanskelige beslutninger om det fremtidige forhold mellem centralregeringen og provinserne , mellem det verdslige og det islamiske samfund og mellem knnene samt minoriteternes rolle , for blot at nvne nogle af de varme kartofler .
Denne kommission vil sammen med den retlige kommission ogs f indflydelse p , hvordan tidligere og nuvrende krigsforbrydere behandles .
Det vil tage sin tid at finde varige lsninger p mange af disse sprgsml .
Det vigtige er imidlertid , at landet med vores hjlp gr fremskridt i retning af fred og stabilitet p lngere sigt .
<P>
Sprgsmlet om overtrdelse af menneskerettighederne , som vi tidligere har vret inde p , er af stor betydning for det internationale samfund .
Det har bl.a. vret drftet i Sikkerhedsrdet ved et mde den 28. august .
Det glder mig , at FN er parat til at bist regeringen ved en fremtidig undersgelse .
Lige nu er det vigtigt at beskytte begravelsespladsen og beskytte mulige vidner , indtil en aktiv undersgelse kan finde sted .
Efter min opfattelse er FN ' s bistandsmission i Afghanistan - UNAMA - bedst i stand til at hndtere dette flsomme anliggende og sttte den afghanske menneskerettighedskommission , der vil spille en central rolle fremover .
Vi er helt p det rene med , at der skal tages fremtidige skridt , og at processen skal vre s ben som muligt .
<P>
Behovet for stabile , langsigtede fremskridt m ikke f os til at glemme den kolossale humanitre udfordring her og nu .
Siden marts i r er 1,5 millioner afghanere vendt tilbage fra Pakistan under FN ' s hjemsendelsesprogram .
Yderligere 116.000 er vendt tilbage fra Iran .
Tallene er imponerende , men skaber store problemer for hjlpeorganisationerne .
Det samme gr det store antal internt fordrevne personer .
Det internationale samfund str nu over for yderligere behov , bde p det humanitre og det sikkerhedsmssige omrde .
Disse regninger skal lgges oven i de 1,8 milliarder euro i 2002 , som blev lovet i Tokyo i januar .
Under disse omstndigheder er det vigtigt at prioritere rigtigt , da det er urealistisk at forestille sig , at alle finansieringsbehov kan dkkes med det samme .
<P>
Der er f.eks. sprgsmlet om finansiering af den voksende strm af tilbagevendende flygtninge . Visse internationale organisationer har hvdet , at Europa ikke har ydet nok i denne forbindelse .
Jeg taler for Europa-Kommissionen .
Vi har mere end fordoblet den humanitre bistand til Afghanistan i r - fra de 25 millioner euro , der var remrket til formlet ved rets begyndelse , til de nuvrende 60 millioner euro .
Jeg mener imidlertid , der er forkert kun at se p de kvantitative ml .
Vores vigtigste udfordring - og det har vret vores holdning lige fra begyndelsen - har vret at sikre , at de , der vendte tilbage i sommer , ikke m flygte igen til vinter .
Vores aktiviteter hnger derfor nje sammen med hjemvendelsesprogrammets samlede bredygtighed .
I forbindelse med genopbygning af landomrderne ser vi meget p , hvordan folkestrmmene bevger sig .
Et andet vigtigt udvlgelseskriterium er afhngigheden af valmueproduktion .
Sammen med en hndfuld andre donorer str Kommissionen i spidsen for en diskussion om , hvordan vi bedst kan udvikle andre eksistensgrundlag .
<P>
Alt dette frer til n uundgelig konklusion : Afghanistan har brug for partnere , som er parat til at tage et langt , sejt trk .
<P>
Dette betyder dog ikke , at vi ikke kan opn resultater p de tidlige trin .
Lad mig komme med et par eksempler :
<P>
Under hjlpeprogrammet for hjemstedsfordrevne finansierer Kommissionen driften af 450 grundskoler rundt om i Afghanistan .
Vi sttter nu over 200 klinikker , tre distrikts- og tre provinshospitaler .
Vores programmer til rehabilitering af land- og byomrder giver over 3 millioner manddages arbejde alene i r .
Under en aftale med Habitat rydder vi op i fem byer rundt om i Afghanistan for at forhindre sygdomme som kolera .
Vi er med til at finansiere en strre minerydningsoperation .
Vi bidrager mere end nogen anden donor til regeringens driftsomkostninger ( med 50 millioner euro fra det asiatiske og latinamerikanske budget og 2,5 millioner euro fra Den Hurtige Reaktionsmekanisme ) .
Disse bidrag er muligvis mindre synlige , men de er med til at aflnne centrale offentligt ansatte , herunder sygeplejersker , lger , politibetjente , lrere og embedsmnd .
<P>
Hvad resultater angr , glder det mig at kunne sige , at Afghanistan er et bevis p , at reform af styringen af den eksterne bistand giver resultater , selv under de vanskeligste forhold .
Af de 120 millioner euro , der hidtil er stillet til rdighed til genopbygningen , er der allerede fundet anvendelse for de frste 100 millioner .
Tallet omfatter ikke de 45 millioner euro , der allerede er lovet i humanitr bistand under ECHO-programmet , eller de yderligere 15 millioner euro , der vil blive givet tilsagn om inden rets udgang .
Jeg har forstet , at Parlamentet skal stemme om et udkast til et supplerende ndringsbudget for de resterende 70 millioner euro , der er lovet i 2002 , i oktober .
Pengene skal bruges til yderligere sttte til den offentlige administration , til yderst tiltrngte infrastrukturprojekter og til en grundlggende sundhedspakke .
Forberedelserne til gennemfrelse af programmet er godt i gang .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at midlerne vil blive anvendt straks , nr frst de er bevilliget .
<P>
Hidtil har vi i r lovet - og stort set brugt - 250 millioner euro til Afghanistan , og dermed er vi godt p vej til at holde vores lfte om at yde 1 milliard euro over fem r .
<P>
Som De ved , har vi nrmest mttet stampe midlerne frem af jorden .
Det har naturligvis kun vret muligt , fordi budgetmyndighederne - Parlamentet og medlemsstaterne - har udvist s stor forstelse .
Men det skyldes ogs den fremragende indsats , som vores delegation og vores ECHO-medarbejdere har ydet .
Jeg kan ikke rose dem nok for deres optimistiske engagement og professionalisme under vanskelige forhold .
Det var en stor fornjelse at mde dem under mit besg i maj , og jeg glder mig til at vende tilbage .
Vi i Kommissionen har god grund til at vre stolte af dem , der som vores team i Kabul yder en frsteklasses indsats .
Jeg er ikke i tvivl om , at de vil arbejde lige s godt sammen med vores nye , erfarne EU-reprsentant , ambassadr Vendrell , som med hans engagerede forgnger , ambassadr Klaiber .
<P>
Jeg er fast besluttet p at sikre , at Europa-Kommissionen forbliver engageret i Afghanistan , selv om verdens opmrksomhed flytter sig til andre konfliktomrder og efterflgende genopbygning .
Lad mig endnu en gang takke Europa-Parlamentet for dets meget konstruktive holdning til behovet for yderligere budgetmidler til at understtte denne forpligtelse .
<P>
Jeg hber , at det med tiden bliver muligt for parlamentsmedlemmerne at tage til Afghanistan - sdan som de i de senere r er taget til Balkan - og se , at europisk bistand ydes generst , effektivt og klogt , sdan som det br vre overalt .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Vi nr ikke at blive frdige med denne forhandling fr frokost , men vi fortstter indtil ca . 12.20 , s talerne fra alle politiske grupper kan komme til orde .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr .
Haarder , hr. kommissr Patten , tak , fordi De giver os anledning til at beskftige os med situationen i dette land , der , som De udtalte for et r siden , hr . Haarder , var et land i ruiner .
Dette glemte land , som De meget prcist betegnede det , hr. kommissr .
<P>
Ingen af de tilstedevrende har dog glemt de analyser , der for ikke s lnge siden blev fremfrt af personer , der mente at have et godt kendskab til Afghanistan . Man slog til lyd for en indsats , som tog sigte p at n til forstelse med Taleban-styret , idet talebanerne set i et realpolitisk perspektiv fandtes at vre de eneste , der kunne sikre noget , der kunne ligne fred i dette ulykkelige land , der , som ppeget af hr .
Haarder , s lnge har vret splittet af rivaliseringer mellem stammesamfund . Der var sledes en risiko for , at landet efter at have vret styret af talebanerne blev et bytte for diverse krigsherrer .
<P>
Der er alts grund til at glde sig over , at landet p trods af disse drlige varsler i dag ikke str i flammer , og at der tvrtimod allerede er opnet lovende resultater , nr det glder en normalisering af situationen i landet . Resultaterne er afgjort opmuntrende , hr .
Haarder .
Men de er langtfra tilfredsstillende .
Sledes er indsatsen til bekmpelse af al-Qaeda og mullah Omars terrorisme langtfra afsluttet . Afghanistans sikkerhed er dermed langtfra sikret .
Den ndvendige omstrukturering og etablering af institutioner , som sikrer , at alle etniske grupper bliver reprsenteret , og at international ret og menneskerettighederne respekteres , er kun lige begyndt . Og endelig har den massive tilbagevenden af flygtninge blot forvrret den humanitre situation , som i forvejen var katastrofal , eftersom landet i revis har vret hrget af krig og trke .
<P>
Tillad mig at tage disse punkter op et efter et .
Indsatsen til bekmpelse af al-Qaeda og mullah Omars terrorisme er langtfra afsluttet , eftersom vi intet ved om ledernes skbne . Der gisnes sledes om , at de kan have fundet ly i naboomrder , som grnser op til Afghanistan , i de ukontrollerede pashtunske omrder i Pakistan .
Men der er mig bekendt intet , som beviser , at de ikke fortsat befinder sig et sted i Afghanistan . Det kan sledes ikke hvdes , at landets sikkerhed er garanteret .
<P>
Kommissr Patten og hr . Haarder erindrede om de mord , der har fundet sted .
De understregede med rette de vanskeligheder , vores reprsentanter i landet dermed str over for . Jeg finder som De , hr. kommissr , at der ydes en prisvrdig indsats , som vidner om bde engagement og mod .
Det er mske begrundelsen for den anmodning , som er fremsat fra overgangsregeringens og regeringschefens , Karzais , side over for samtlige donorlande og i srdeleshed over for EU om at udvide den fredsbevarende styrkes mandat til at omfatte ikke kun Kabul , men hele landet .
Jeg er , som ogs den franske udenrigsminister , af den opfattelse , at dette ikke er nskeligt .
Jeg tror ikke , det er nskeligt , at Afghanistan overlader det til andre at opretholde ro i landet .
Det er efter min mening langt at foretrkke at viderefre den linje , der allerede er lagt , og styrke oprettelsen af en national hr og en national politistyrke , sledes at Afghanistan selv , sdan som det ogs er ved at ske p det institutionelle plan , ptager sig ansvaret for sikkerheden i landet .
<P>
Jeg omtalte den ndvendige omstrukturering takket vre oprettelsen af institutioner , som sikrer , at alle etniske grupper bliver reprsenteret .
De ved , der i denne sammenhng er fortsatte vanskeligheder med pashtunerne .
Jeg vil ogs ppege , at vi forventer os meget af det arbejde , der pgr i forfatningskommissionen med henblik p at sikre overholdelse af international ret og respekt for menneskerettigheder i landet .
Jeg har fornjelsen at kunne videregive en oplysning , jeg modtog i gr , nemlig at det franske gymnasium i Kabul nu tilbyder en klasse , hvor ogs kvinder optages , og hvor eleverne ikke skal bre slr .
<P>
Endelig nvnte jeg den humanitre situation .
I denne sammenhng , og det skal vre min afsluttende bemrkning , er der grund til at glde sig over , at EU i forbindelse med drftelserne om tillgsbudgettet for 2002 accepterede en forgelse af bistanden til Afghanistan , som herefter udgr 250 millioner euro .
Vi anmoder imidlertid om get gennemskuelighed med hensyn til anvendelsen af disse midler .
Vi anmodede derfor i forbindelse med budgetdrftelserne om en budgetpost , som vil gre det muligt njagtigt at angive de operationer , der er rettet mod Afghanistan .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i gr tog vi hjde for alle de sprgsml , De har vret inde p , i et forsg p at forberede et flles beslutningsforslag .
Der var virkelig bred enighed om de punkter , vi har vret inde p , og hvor det ikke kun drejede sig om de humanitre sprgsml og genopbygningen i Afghanistan , men ogs om andre politiske sprgsml .
Det vil jeg gerne komme ind p her og understrege , at min kollega , fru Grner , vil behandle kvindernes situation i Afghanistan , der er et helt specielt punkt .
<P>
Vi indleder vores flles beslutningsforslag med en klar fordmmelse af terrorisme , hvor der gives udtryk for , at Afghanistans belastende fortid ogs har bidraget til , at en sdan intervention var ndvendig .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p denne intervention .
Den fandt sted p et meget bredt grundlag og modtog i det mindste sttte og var retfrdig .
Vi mener , at FN - nu er vi tilbage til den diskussion , vi havde for lidt siden - kommer til kort for jeblikket .
FN skal ikke kun trffe beslutning om fredsbevarende foranstaltninger , men ogs om denne interventions fremtid .
FN skal ogs definere mlstningerne for interventionen , den tid , der er ndvendig , og sige , hvornr interventionen skal afsluttes .
<P>
Vi mener ogs , at vores moralske begrundelse for denne intervention skal glde for behandlingen af fanger fra denne krig , uanset om de befinder sig i Afghanistan eller uden for Afghanistan i Guantanamo .
Disse fanger fortjener at blive behandlet , som international ret og internationale konventioner krver det .
<P>
Vi mener , at det internationale samfund har et stort ansvar for at undersge og konstatere , hvordan det str til med de nvnte menneskerettighedskrnkelser i det nordlige Afghanistan , isr i Dasht-i-Leily-regionen , der blev indberettet af FN-organer .
Jeg vil gerne sige til hr . Wurtz , der var inde p det for lidt siden , at vi helt klart krver , at FN foretager en undersgelse , og at de skyldige , nr de bliver fundet , stilles for retten .
Jeg beklager , hr . Wurtz , at Deres gruppe ikke kan underskrive beslutningsforslaget , men De kan stemme for .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , jeg komplimenterer Kommissionen og teamet fra kommissrens kontor under ledelse af hr . Fotiadis samt medarbejderne i marken for deres enestende arbejde .
<P>
Jeg deltog i donorkonferencen i Tokyo og var stolt af at se , hvordan bde Kommissionen og formandskabet demonstrerede EU ' s frende rolle inden for genopbygningen af nationen .
Jeg lyknsker kommissren og det davrende formandsland - Spanien - for deres mde at reprsentere EU p ved den lejlighed .
<P>
Kommissionens efterflgende indsats har vist , at min opfattelse var rigtig : Blandt de grupper i det internationale samfund , der hvder at kunne genopbygge nationer , skiller EU sig klart ud .
Og vi arbejder under vanskelige og farlige forhold .
<P>
Afghanistan er et meget svrt land at hjlpe .
Hovedbudskabet fra den afghanske regering i jeblikket er sledes , at de internationale lfter , der blev givet i Tokyo , ikke bliver holdt , og at regeringen derfor ikke kan udfre sine opgaver .
<P>
I lrdags havde jeg i Teheran mulighed for at tale med den nye afghanske ambassadr i Den Islamiske Republik Iran .
Han kom frem med netop dette .
Jeg ppegede , at hvis der var n partner , han kunne stole fuldstndig p , s var det EU .
Jeg glder mig over de prioriteter , EU har sat , og som kommissren har skitseret i dag , for det er som sagt ikke nogen let sag .
<P>
Vand .
Et medlem - hr . Morillon - har allerede nvnt den akutte trke .
Det er et udbredt problem i det sydvestlige Afghanistan - ligesom p sletterne i Iran .
I Den Islamiske Republik Iran er der gang i 26 vandprojekter , der skal forsyne den lokale befolkning med vand .
P den anden side af grnsen , i Afghanistan , har jeg ikke set nogen sdanne vandprojekter overhovedet .
Der er tale om den vrste trke i mindst 300 r .
Den har ramt hundredtusindvis af mennesker .
Nr der er trke , kan landmndene naturligvis ikke dyrke alternative afgrder .
Det sydvestlige Afghanistan er ikke specielt kraftigt mineret .
De kan dyrke opiumvalmuer i trken .
Desvrre vokser valmuer srdeles godt i trke .
S lnge vi ikke har ivrksat vandprojekter i det sydvestlige af landet , kan vi ikke tillade os s hjlydt at beklage , at valmueproduktionen ikke begrnses .
Selvflgelig gr den ikke det .
De tal , den afghanske regering har leveret , har utilsigtet vret misvisende over for det internationale samfund .
Vand br vre en af de allervigtigste prioriteter .
<P>
P sundhedsomrdet kan det nsten ikke st vrre til .
Den gennemsnitlige levealder er 46 r - den nstlaveste i verden efter Somalia .
Alle sundhedsindikatorer viser , at sundhedstilstanden har vret forfrdelig i de sidste 23 r , og at der mangler uddannelse p omrdet .
<P>
Vi br insistere p , at andre internationale donorer fokuserer p mindre sundhedsprojekter i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens overordnede sundhedsplan .
Der er ikke brug for store hospitaler , som der hverken er medarbejdere eller ressourcer til , men for flere massevaccinationer , flere primre sundhedsklinikker , flere mobile sundhedsklinikker .
Kan vi ikke nok tilskynde andre donorer til at fokusere p disse omrder ?
<P>
S er der naturligvis sprgsmlet om kvinders rettigheder .
Det er get tilbage , ikke fremad , p dette omrde .
S sent som sidste uge vedtog regeringen f.eks. en lov om , at kvinder ikke m optrde med musik i radioen .
<P>
S det er ikke let .
Jeg lyknsker Kommissionen og opfordrer den til at tilskynde andre donorer til at benytte samme fremgangsmde som vores team i Bruxelles og i marken .
De gr en fremragende indsats . Andre klarer det desvrre ikke nr s godt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , da min gruppe den 12. juni i r inviterede filminstruktren Jamie Doran til at vise sin film i Europa-Parlamentet , skete det med et tredobbelt sigte .
For det frste nskede vi , at en s bred kreds som muligt blev prsenteret for og anerkendte de srdeles trovrdige udsagn om krigsforbrydelser , der fremsttes af de personer , den britiske journalist har interviewet i Afghanistan .
For det andet nskede vi at understrege vores sttte til udsendelse af en undersgelseskommission i FN-regi til den berrte region med henblik p at konstatere , hvad der reelt er sket , og dermed bane vejen for , at de personer , der mtte have beget sdanne grusomheder , uanset hvem det mtte vre , arresteres , eftersges og stilles for en domstol .
Endelig nskede vi ved denne lejlighed at understrege , at international ret og internationale konventioner br krves respekteret ogs i forbindelse med indsatsen til bekmpelse af terrorisme .
<P>
Det flles beslutningsforslag , der vil blive stillet i morgen , omfatter eksplicit disse tre aspekter , og der er sledes tale om et srdeles lovende resultat . Det blev dog kun opnet , fordi et strre amerikansk magasin bekrftede vores udsagn , og fordi det amerikanske udenrigsministerium , FN og visse europiske ledere - om end Rdet forholdt sig passivt - i klvandet herp tog bladet fra munden .
Det drejer sig nu om at fuldfre indsatsen , og s drejer det sig i vrigt efter min gruppes opfattelse om at uddrage en lre heraf med hensyn til den fremtidige strategi .
<P>
Personligt er jeg ikke i tvivl om , at der er behov for en konsekvent indsats til bekmpelse af terrorismen , og jeg har aldrig haft nogen som helst sympati for Taleban-styret .
Vi m imidlertid konstatere , at det ikke hverken ved USA ' s eller Vestens militraktioner i Afghanistan , ved den vilkrlige tilbageholdelse af formodede islamister i Guantanamo eller ved udarbejdelsen af stadig mere omfattende oversigter over organisationer , der mistnkes , har vret muligt at tilintetgre al-Qaeda-netvrket .
Dette fremgr ogs til dels af den rapport , som den af FN nedsatte gruppe til overvgning af indsatsen til bekmpelse af terrorisme i dag har forelagt Sikkerhedsrdet .
Til gengld har de omhandlede aktioner haft umenneskelige og ofte traumatiserende flger for befolkningen , og de har utvivlsomt styrket de mest radikale fundamentalistiske krfter og dermed skabt get usikkerhed p globalt plan .
Min gruppe tager derfor ogs klart afstand fra de dele af beslutningsforslaget , der tager sigte p at retfrdiggre krig som et middel i kampen mod terrorisme .
Vedtages disse afsnit , kan mange af os desvrre ikke sttte teksten .
<P>
Der er grund til at understrege , at der i de fleste medlemslande er betydelig bekymring for en forestende krig .
I modstning til krfter , der , som troldmandens lrling , indtil for ganske nylig har stttet islamistiske netvrk med det sigte at destabilisere den aktuelle modstander , nsker vi en ansvarlig og langsigtet forvaltning , nr det glder sikkerhedsanliggender . Jeg tnker i denne forbindelse isr p styrkelse af den civile konfliktforebyggelse , og i pkommende tilflde den civile krisestyring .
Al-Qaeda-netvrkets fortsatte tilstedevrelse i mindst 40 lande , sdan som det anfres i den frnvnte FN-rapport , minder os endvidere om , at terrornetvrkene fisker i rrt vande og henter deres ressourcer p det internationale kapitalmarked .
Hvornr vedtages der radikale forholdsregler , som tager sigte p at sanere de internationale kapitalkredslb og gre disse gennemskuelige ? I jeblikket oplever vi , at kapital , som hidrrer fra skaldt traditionel spekulationsvirksomhed , cirkulerer side om side med og undertiden krydser midler , som hidrrer fra organiseret kriminalitet .
Effektiv bekmpelse af terrorisme forudstter ogs en sdan indsats .
Hr. formand , umiddelbart er det selvsagt afgrende , at den internationale bistand , man i forbindelse med Tokyo-konferencen stillede Afghanistan i udsigt , snarest bevilges , sledes at denne hrdt ramte befolkning , disse mnd og ikke mindst disse kvinder , omsider igen kan f en menneskevrdig tilvrelse .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr . Formand , den nuvrende situation i Afghanistan er et godt eksempel p , hvad der kan ske med et land fr og efter et militrt angreb , og USA og Europa br tage ved lre af , hvad der er sket der .
Jeg vil frst kommentere hr . Wurtz ' bidrag og de hentydninger , som han er kommet med , sammen med de , efter min mening , klare indikationer i en artikel i Newsweek samt det filmmateriale , som han sammen med en kollega viste os sidste gang , at hundrede , muligvis flere , talebanere er blevet drbt under mystiske omstndigheder .
<P>
Jeg anklager p ingen mde amerikanerne for noget , som de muligvis ikke kender noget til .
Jeg nvner det , fordi jeg mener , at det er yderst vigtigt endelig at f en afslutning p den lovlshed , der hersker i landet efter 20 rs borgerkrig .
Det betyder , at der m ivrksttes en tilbundsgende undersgelse for at belyse denne sag og desvrre ogs andre sager .
Vi blev hurtigt enige om , at denne undersgelse henhrer under FN ' s jurisdiktion .
Problemet er bare , at FN ' s srlige udsending Brahimi allerede har gjort det klart , at FN ikke er i stand til at gennemfre denne undersgelse , da man ikke kan garantere vidnernes og efterforskerne sikkerhed .
Mit sprgsml til Kommissionen og Rdet gr p , om de kan gre et forsg p at f FN til at undersge denne sag samt andre sager , samtidig med at vidnerne og efterforskerne fr den ndvendige beskyttelse .
<P>
Det andet punkt drejer sig om min kommentar om Irak tidligere i debatten .
Den megen snak om et nyt styre kan kun blive effektiv , hvis der er sttte til det i selve landet .
Fra et militrt synspunkt fandtes denne sttte i Afghanistan i skikkelse af Den Nordlige Alliance .
Hvis indsttelsen af et nyt styre er afhngig af opbygningen af et civilt samfund eller tilstedevrelsen af ngo ' er , kan det blive meget svrt at gennemfre .
Det eksisterer stort set ikke mere i Afghanistan , og EU gr i jeblikket alt for , at de bliver opbygget , som de i vrigt br have ros for .
Ikke desto mindre er jeg urolig over , hvordan det hele udvikler sig , og over den modstand , der er opstet under forlbet .
Der er store grupper i det afghanske samfund , som afviser det , de opfatter som vestlige vrdier , men som efter min mening er vsentlige demokratiske vrdier .
Som baronesse Nicholson allerede har nvnt , har der efter min mening vret et tilbageslag , nr det drejer sig om kvindernes position .
Selv om jeg glder mig over , at kvinderne var reprsenteret i det skaldte Loya Jirga , er der dog tydelige tegn p , at kvinder bliver undertrykt .
Efter min mening m det vre et bevis for , at en nation ikke kan bygges p en dag .
Det er ogs en henvendelse til amerikanerne om , at en nation ikke kan bygges p en dag .
Opbygningen af et demokratisk samfund er en opgave , der tager lang tid .
<P>
Det afsluttende punkt er , fra et politisk synspunkt og efter min mening , i jeblikket det vigtigste punkt , og jeg vil derfor bede Rdet om at behandle dette sprgsml .
Det drejer sig om at udvide ISAF ' s mandat , som er de fredsbevarende styrker , som p nuvrende tidspunkt befinder sig i Kabul .
Europa-Parlamentet og de fleste medlemsstater har i adskillige mneder insisteret p , at mandatet udvides til omrder ud over Kabul , da man der oplever et eskalerende kaos .
Selv om det ser ud til , at amerikanerne kan tillade det , vil de ikke levere soldater .
Det vil vre EU ' s og medlemsstaternes ansvar at udvide ISAF ' s mandat ved at sende tropper til Afghanistan . Mit sprgsml til hr .
Haarder gr p , om Rdet er rede til at sende flere tropper til Afghanistan for at f kontrol med den kaotiske situation uden for Kabul og for at sikre freden .
<P>
Endelig , hr. formand , m konklusionen p denne oplevelse vre , at vi br tnke os godt om , fr vi beslutter os for et militrt angreb .
Men nr vi endelig er der , br vi lse opgaven , s godt vi kan , og s lnge det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , krigen gjorde det af med det brutale Taleban-styre , men der er endnu ikke social og politisk ro eller konomisk stabilitet i Afghanistan , og der er stadig mange problemer med respekten for menneskerettighederne .
Den nye regering str over for nogle alvorlige vanskeligheder , og vores sttte m ikke udelukkende vre af konomisk karakter .
Over 1,5 millioner flygtninge er vendt tilbage fra deres tilflugtssteder under de mange krige og srgelige begivenheder , som har ramt deres land i de seneste rtier , men de har hverken noget sted at bo eller noget arbejde , og de er udsat for de konstante risici , som den manglende sikkerhed i omrdet medfrer .
For at ge sikkerheden samarbejder konsulenterne fra det amerikanske specialkorps med Karzai-regeringen om at oprette en national hr i Afghanistan , men dels mangler der vben til den nye hrs soldater , og dels ansls der at vre 750.000 bevbnede mujahediner fra de forskellige etniske grupper .
Alt dette skaber yderligere vanskeligheder og ndvendiggr en srlig politisk og diplomatisk mgling mellem den nationale regering og dem , der betegnes som krigsherrerne .
<P>
Der er ikke sket nogen fremskridt med hensyn til kvindernes situation . Den eneste kvinde , der blev udnvnt til minister i den nye regering , mtte g af efter at have modtaget trusler p livet , fordi hun gav udtryk for sin modstand imod shariaen .
Attentaterne for nylig , den seneste afslring af et kemisk laboratorium til produktion af sprngstoffer og ddbringende materiale og den stadige eksistens af et omrde med stammeindflydelse mellem Afghanistan og Pakistan er yderligere tegn p en risikofyldt situation .
<P>
Den afghanske regering gr hele tiden sm fremskridt for at genindfre ro og orden og genskabe respekten for menneskerettighederne , ogs ved at bekmpe de ekstremistiske marginalgrupper , som har gjort terrorisme og islam til n og samme religion .
Men ogs det internationale samfund skal fortsat ptage sig sit ansvar ved hjlp af et teknisk og humanitrt samarbejde , som giver Afghanistan den konomiske og strukturelle sttte , der er ndvendig for at bekmpe narkotikadyrkningen , og ved hjlp af en tydeligere indsats mod shariaen og diskrimination af kvinder .
<P>
EU har et srligt ansvar . Vores demokratier har alt for lnge vendt det dve re til de rb om hjlp , der kom fra det afghanske folk , som blev undertrykt af Taleban-styret og af den kulturelle og fysiske vold , dette styre gennemtvang sit diktatur med .
Denne srlige og nye indsats fra EU ' s side bliver ogs en - ganske vist posthum - hyldest til general Massoud , som netop bad om EU ' s hjlp her i Strasbourg den 5. april 2001 , selv om EU dengang desvrre ikke var lydhrt over for problemerne i et land , der var undertrykt af Taleban-fundamentalismen , og som med al-Qaeda blev den internationale terrorismes arnested .
Om nogle f dage er det et r siden , at Massoud blev slet ihjel . Han blev myrdet nogle f timer fr tragedien den 11. september .
Det er vores hb , at ogs de mnd og kvinder i Afghanistan , som tror p frihed og demokrati , gr Massouds budskab til deres eget og samarbejder om at bekmpe integralisternes vold og sikre freden for deres folk .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , det er ikke nemt at tale her i Europa-Parlamentet , som ikke har meget til flles med et gte parlament .
Det , vi kan sige om situationen i Afghanistan , ligger i forlngelse af , hvad vi for et jeblik siden sagde om Irak .
I begge tilflde er vi vidner til et imperiums rasen , et imperium , som benytter enhver anledning til militre magtdemonstrationer over for et folk og herigennem uomtvisteligt over for hele verden .
<P>
I Afghanistan er der ikke tale om en reel anledning .
Man delgger ikke et helt land med henvisning til , at en terrorist skjuler sig i landet .
Som anfrt af vores kollega Gollnisch for et jeblik siden burde man s ogs bombe London , indtil den britiske regering udleverer Rachid Ramda , som stod bag flere terroranslag i den parisiske metro i 1995 , til Frankrig .
Min kollega Gollnisch ironiserede herover , men i virkeligheden pmindede han os blot om den logiske sammenhng .
<P>
Det omhandlede imperium og dets propaganda er nemlig , mine damer og herrer , i den grad blevet en selvflge , at vi endog glemmer simpel logik og sund fornuft . Hvem er det , der krnker andres rettigheder og , som jeg sagde for et jeblik siden om Irak , krnker De Forenede Nationers pagt , som er forpligtende for os alle ?
Er det ikke netop det omhandlede imperium og dets selvbestaltede krigsfrelse , det vre sig i Kosovo , dernst i Afghanistan og nu i Irak ? Hvem andre end USA gr sig skyldig i krigsforbrydelser ?
Og som hr .
Wurtz ser jeg gerne , at hr . Haarder tager dette emne op i forbindelse med eftermiddagens debat .
Hvem andre end USA anvender masseudryddelsesvben i Kosovo , i Afghanistan og i Irak ? De mange brn , der fdes med misdannelser i de pgldende lande , og mange amerikanske soldaters tilstand vidner herom .
Ogs det amerikanske folk er offer for imperiets rasen .
<P>
Mine damer og herrer , lad os f jnene op for disse forhold .
Den store krigsherre er i dag ikke Saddam Hussein , det er Bush .
Vor tids Hitler er ikke fanatiske tilhngere af en fjern shiitisk sekt . Det er Bush og den ynkelige militaristiske bande , som mener at beherske verden .
Lad os gre det klart for dem , at de mske nok ikke konfronteres med Europa , som er dybt splittet , og i vrigt stadig mere splittet , men de konfronteres med en rst , som taler om nationernes frihed , og ikke mindst Frankrigs frihed .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , det er sandt , at situationen i Afghanistan er mrkbart forbedret .
Har man haft lejlighed til at besge landet for nylig , vil man have erfaret , at der trods store problemer er hb og liv . Hr. kommissr , De ppegede , at problemet i Afghanistan er den manglende sikkerhed , og at den siddende regering under ledelse af hr .
Karzai kun har ringe magt uden for Kabul .
Det er baggrunden for , at jeg , i modstning til min kollega , hr . Morillon , og i modstning til Sikkerhedsrdets afgrelse , mener , at det var forkert at afvise hr .
Brahimi og hr . Karzais anmodning om at forstrke den internationale styrke i landet , om midlertidigt at udvide denne og udvide dens territoriale befjelser .
<P>
Personligt er jeg af den opfattelse , at man mske nok har vundet krigen , men risikerer at stte freden over styr .
I dag er 4.800 soldater i den internationale fredsbevarende styrke fastlst i Kabul .
Det er afgjort at foretrkke , hr . Morillon , at den afghanske befolkning selv ptager sig ansvaret for opretholdelsen af sikkerheden i landet .
Men det tager tid at opbygge en hr og et politikorps , og den tid udnytter stammelederne til at opbygge nye strukturer , hvilket de seneste ugers attentater vidner om .
<P>
Jeg vil derfor sige , at genopbygning er udmrket .
Kommissionen og vores personale udretter efter min opfattelse mirakler i landet , men , hr. kommissr , hr. formand , jeg hber , at vi tr sige ja , nste gang hr . Brahimi og hr .
Karzai henvender sig og anmoder om en styrkelse af den fredsbevarende indsats . Der er 7.800 amerikanske soldater til stede med det forml at bekmpe terrorismen , og der er 4.800 soldater , som har til opgave at bevare freden .
Efter min opfattelse har vi ikke gjort det rette .
Det ville have vret langt klogere , og mske ogs mere nyttigt , hvis vi havde turdet investere lige s meget i indsatsen for freden som i indsatsen til bekmpelse af terrorisme .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Vi afbryder nu forhandlingen for at stemme .
Forhandlingen genoptages i eftermiddag kl . 15 .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr . Formand , jeg kan oplyse Parlamentet om , at Prince of Asturias-fonden her til morgen uddelte den ansete Concord-pris til Daniel Barenboim og Edward Sad .
Jeg mener , at det er et passende ekstranummer for den koncert , vi var til mandag aften .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , det var mig , der var ansvarlig for den vellykkede ndring til Corbett-betnkningen , der betd , at den bog , hvori man underskriver skriftlige erklringer i henhold til forretningsordenens artikel 51 , blev placeret lige uden for denne sal i stedet for at ligge p et kontor , som ingen kunne finde .
Jeg har i dag talt med den ansvarlige embedsmand , som klager over , at ikke t medlem har vist interesse for at lse erklringerne eller skrive under i bogen , selv om proceduren nu er meget enklere og mere bekvem .
Vil medlemmerne ikke nok samarbejde om dette projekt , s vi kan retfrdiggre ndringerne og de anvendte personaleressourcer ?
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe fremfre flgende under henvisning til artikel 144 i forretningsordenen .
Det drejer sig om et forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Beysen-betnkningen kan efter vores opfattelse ikke vedtages p retmssig vis , fr der er taget stilling til de sprgsml , forretningsudvalget rejser i grnbogen om forbrugerbeskyttelse .
Alts sprgsmlet om , hvorvidt den fllesskabsretlige harmonisering af bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse skal ske ved et rammedirektiv eller ved sektorbestemmelser i lighed med forordningen om salgsfremmende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
I overensstemmelse med forretningsordenen sprger jeg nu , om der er en taler for og en taler imod dette forslag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg finder fru Patries argumentation srdeles fornuftig .
<P>
Forslaget br ikke sttes under afstemning , fr vi har drftet grnbogen om forbrugerbeskyttelse .
Min gruppe sttter alts fru Patries anmodning .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Ordfreren har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Beysen (ELDR)">
. ( NL ) Hr. formand , Patries forslag kommer som en stor overraskelse for mig , da der ikke blev rejst et eneste nyt sprgsml under hele den meget omfattende debat , der fandt sted i gr , bde om morgenen og om eftermiddagen , og fordi kommissr Bolkestein p det kraftigste har bekrftet , at Grnbogen og udkastet til bestemmelsen er helt i overensstemmelse med hinanden .
Derudover vil jeg gerne gre Parlamentet opmrksom p , at denne betnkning blev godkendt af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked af et stort flertal , hvor to stemte imod , og to undlod at stemme , og at denne betnkning normalt ikke ville vre blevet debatteret i plenarforsamlingen , hvis den nye procedure var blevet anvendt .
Endvidere kan det da ikke vre meningen , at lovgivningsarbejdet skal vanskeliggres , fordi en gruppe , uanset hvor betydningsfuld den er , ikke opnr enighed om betnkningen .
Det er vores pligt bent at ptage os vores ansvar . Det er ganske enkelt vores arbejde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Jeg stter nu forslaget om henvisning til fornyet udvalgsbehandling under afstemning .
<P>
( Parlamentet forkastede henvisning til fornyet udvalgsbehandling )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag .
<P>
Fru Theresa Villiers har stillet flgende ndringsforslag " mener , at det er ndvendigt at ndre forordningen , for at den ogs anvendes p transportomrdet som et strategisk instrument for EU ' s udvikling " .
<P>
Vedtager vi den formulering , hindrer vi , at Kommissionens forordning om statssttte til beskftigelse kan trde i kraft , hvilket ingen formodentlig nsker .
Jeg foreslr derfor , at vi indfjer ordet " snarest " og dermed opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde de af fru Villiers nskede forslag . Det vil give Kommissionen mulighed for at gennemfre den foreliggende og srdeles vsentlige forordning .
<P>
Det er mit indtryk , at fru Villiers er enig heri .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning blev sat til afstemning i henhold til forretningsordenens artikel 110a , som tillader afstemning om en betnkning uden forudgende forhandling i Parlamentet eller ndringsforslag .
I den britiske PPE-DE-Gruppe har vi tidligere nsket at ndre betnkninger , som vi ikke sttter .
Denne nye artikel betyder dog , at vi ikke ser anden udvej end at stemme imod visse betnkninger .
<P>
Det britiske Konservative parti er modstander af enhver form for vold og sttter tiltag til bekmpelse heraf , herunder visse af initiativerne i Daphne-programmet .
Vold , isr mod kvinder og brn , kan ikke p nogen mde accepteres eller retfrdiggres .
Foranstaltningerne i artikel 18 i Avils Perea-betnkningen er imidlertid en krnkelse af medlemsstaternes ret til at styre deres eget strafferetssystem og vil medfre en harmonisering af strafferetten .
<P>
nsket om et mere specifikt europisk retsgrundlag er en krnkelse af subsidiaritetsprincippet .
Vi er strkt overbevist om , at det er de nationale parlamenters og ikke Europa-Parlamentets opgave at faststte de lovgivningsmssige rammer for f.eks. bortvisning af voldelige gtefller eller partnere .
<P>
Selv om vi anerkender , at Daphne-programmet indebrer mange gode ting , er det britiske Konservative parti imod principperne i betnkningen af ovennvnte rsager .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har med entusiasme givet min uforbeholdne sttte til fru Avils Pereas betnkning .
Daphne-programmet , som skal beskytte kvinder og brn imod vold , og som nu ogs er tilgngeligt for ansgerlandene og landene i EFTA-ES-omrdet , har fet en helt overvldende god modtagelse og er , som det er sagt , blevet et offer for sin egen succes .
<P>
De mange bestrbelser for at gre opmrksom p , at dets midler er klart utilstrkkelige , er derfor helt p deres plads , og dette forhold er da ogs srdeles alvorligt , isr p baggrund af Unionens kommende udvidelse .
Indtil dato har ansgerlandene kun lagt beslag p 6 % af de samlede ressourcer , men der er grund til at tro , at denne andel vil vokse .
<P>
Vi sttter ogs ordfreren i hendes forslag om resocialisering og behandling af voldsmnd , undersgelser af lovgivning , strafferetlige sanktioner og fremgangsmder over for prostitution , undervisningsprogrammer om forebyggelse af vold over for kvinder og brn samt en flles database om afskaffelse af vold mod kvinder .
Det gr vi , selv om vi ligesom vores konservative kollega , der lige har talt , finder , at vi godt kan undvre visse meget vidtgende initiativer , der peger i retning af en flles europisk straffelov , fordi vi mener , at det vil udgre et brud p subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Fysisk , seksuel eller psykisk vold forekommer i alle EU-landene .
Statistiske oplysninger fra de forskellige medlemsstater viser temmelig hje tal , lige fra 14,5 % i Tyskland til 56,3 % i Portugal , hvor 52,8 % af kvinderne er ofre for fysisk vold fra deres samlevers eller gteflles side .
<P>
Der har siden 1991 vret en lov i Portugal , der beskytter kvinder , der har vret offer for hustruvold .
Denne lov blev imidlertid indfrt efter internationalt pres og ikke efter en bevidstgrelsesproces , hvilket betyder , at der stort ikke er truffet nogen foranstaltninger for dens praktiske gennemfrelse .
<P>
Vold mod brn , unge og kvinder m fordmmes , fordi det udgr en krnkelse af deres grundlggende rettigheder , har alvorlige konsekvenser for hele samfundet og udgr en hindring for lighed mellem knnene .
<P>
Daphne-programmet til bekmpelse af vold omfatter forebyggelse , bekmpelse og sttte til ofrene .
Hvis de opstillede ml skal ns , m der bevilges de ndvendige midler , og det er derfor pkrvet at ge budgettet for de kommende perioder .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for den foreliggende betnkning , om end de foreslede bevillinger er klart utilstrkkelige , selv nr den strkt begrnsede mlstning tages i betragtning , nemlig bistand til foreninger , som yder en indsats for at bekmpe seksuel vold , og som kmper for kvinders og brns rettigheder .
Det medgives ogs i betnkningen , at bevillingerne er utilstrkkelige , og det bemrkes , at det har vret ndvendigt at afvise projekter p grund af manglende ressourcer .
<P>
Der er imidlertid grund til at understrege , at kvinder ikke kun udsttes for seksuelle overgreb og vold i familien . Kvinder udsttes ogs for sociale overgreb , som tillige rammer mnd , ssom uacceptable arbejdsvilkr .
Europa-Parlamentet har eksempelvis tilladt natarbejde for kvinder , eller , vrre endnu , kvinder mister svel arbejde som indkomst .
<P>
Den omstndighed , at man ikke har vret i stand til at bekmpe sdanne sociale overgreb og undg flgerne heraf , stter i vrigt snvre grnser for indsatsen til bekmpelse af vold i familien .
<SPEAKER ID=86 NAME="Roure (PSE)">
Stadig flere kvinder og brn udsttes for ikke kun fysisk , men ogs psykisk vold .
Det er isr kvinder og brn , som udsttes for overgreb , men det skal tilfjes , at ogs mnd udnyttes seksuelt , og der er ogs mnd , som er i nd .
Vi br derfor sikre , at der trffes effektive foranstaltninger til bekmpelse af alle former for vold , og disse br bero p en kombination af forebyggelse , straf og sttte til ofrene .
<P>
Daphne-programmet er et effektivt vrktj , som vi br videreudvikle .
Indsatsen til bekmpelse af menneskehandel br omfatte sanktioner , som kan tjene til afskrkkelse , og som hndhves p ensartet vis af medlemsstaterne .
Alle ngo ' er br stttes aktivt , og der br arbejdes med et bredt defineret voldsbegreb .
Alle former for vold er uantagelige og br bekmpes .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Mellem den sociale dagsordens gode hensigtserklringer og dens praktiske gennemfrelse er der en enorm afstand , sdan som betnkningen ogs viser , trods nogle svagheder og punktvise negative aspekter , som har gjort , at vi undlod at stemme i den endelige afstemning .
<P>
Det er dog positivt , at betnkningen kritiserer Kommissionen svel for de formelle aspekter og manglende oplysninger til Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter som for forsinkelser i gennemfrelsen af de forpligtelser , som man har ptaget sig p isr flgende omrder :
<P>
at ndre direktiv 92 / 85 / EF om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer , p linje med forslagene i den beslutning , Parlamentet vedtog den 6. juli 2000 ,
<P>
at definere kriterierne for anerkendelse af et handicap og forelgge en handlingsplan for effektiv forebyggelse af muskel / skeletskader p arbejdspladsen ,
<P>
at lgge strre vgt p kvalitet i arbejdet , udvikling af den sociale konomi , analfabetisme , bekmpelse af sort arbejde og forskelsbehandling af handicappede i forbindelse med ansttelse , p arbejdspladsen og adgang til erhvervsuddannelse .
<SPEAKER ID=90 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) Formlet med Kommissionens forslag til en bestemmelse er at fjerne restriktioner p uretmssige salgsfremstd ( prisnedsttelser uden for udsalgsperioder , gratis gaver og salg med tab til flge ) , som medlemsstaterne indfrte , ssom de restriktioner , som blev vedtaget i Grkenland i lov 2941 / 01 , der forbyder salg med tab til flge .
<P>
Denne afgrelse vil i hj grad gre det nemmere for de multinationale selskaber at samle kapital og trnge markedet op i en krog , idet det kun er dem , som vil vre i stand til at ge den samlede fortjeneste , selv hvis de slger nogle produkter med tab til flge .
Det vil samtidig vre en katastrofe for de sm- og mellemstore virksomheder , som allerede er hrdt ramt af gennemfrelsen af det indre marked samt for forbrugerne , som vil blive endnu mere udsat for vildledelse . De vil mrke konsekvenserne , nr markederne er trngt .
<P>
At man har valgt en bestemmelse , som sikrer en hurtig gennemfrelse , og at forslaget ikke blev drftet igennem med de berrte parter , srligt de sm- og mellemstore virksomheder , viser , hvor vigtigt det er for EU at fremme de store virksomheders interesser .
Hele sagen viser med al tydelighed , hvad det mener med konkurrence i det indre marked .
<P>
Medlemmerne af Europa-Parlamentet for det grske kommunistparti opfordrer til , at bestemmelsen trkkes tilbage , og man vil ikke sttte rapporten .
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Batrice Patries helt berettigede anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling blev afvist , og de ndringsforslag , der var stillet af venstrefljen , blev ikke vedtaget , hvorfor jeg og mine tre kolleger , som udgr den republikanske venstreradikale borgerbevgelse , har stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Betnkningen om forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked , som et flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget , forbedrer Europa-Kommissionens forslag , men indeholder dog stadig nogle selvmodsigelser og ukorrekte punkter , hvorfor vi stemte imod .
<P>
Vi stemte dog for de forslag , der indebrer strre beskyttelse af forbrugerne og mikrovirksomhederne samt de sm- og mellemstore virksomheder , og som bekmper den dumping , som visse konomiske grupper jvnligt plejer at praktisere gennem aggressiv prisstrategi , der skal ruinere de svageste konkurrenter og fjerne dem fra markedet .
<P>
Vi sttter ogs de forslag , der skal bevare den mest progressive nationale lovgivning , hvde subsidiaritetsprincippet og den enkelte medlemsstats suvernitet , isr i form af love , der beskytter forbrugerne og de mindrerige , og som sttter mikrovirksomheder samt sm- og mellemstore virksomheder , sledes som i Portugal , herunder navnlig forbud mod lavprissalg uden for udsalgsperioderne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Salg med tab er et emne , der har vret diskuteret meget i de forgangne mneder .
Kommissionen ville allerhelst ophve forbuddet mod denne praksis i forskellige lande med forordningen .
<P>
Konsekvenserne af en sdan forpligtelse ville vre katastrofal for de sm producenter som dem i landbrugs- eller vinsektoren .
I modstning til store supermarkedskder slger de ofte kun et produkt og kan ikke vlte underskuddene ved salg med salg over p andre produkter .
De ville sledes miste enhver konkurrenceevne . For at modvirke det ville mange producenter se sig tvunget til at anvende billigere og dermed kvalitativt drligere ingredienser .
Taberne ville trods lavere priser stadig vre forbrugerne .
Jeg konstaterede med tilfredshed , at det ansvarlige udvalg har godkendt teksten til mit ndringsforslag , og at der blev fundet et for nsten alle parter tilfredsstillende kompromis .
<P>
I Retsudvalget tog andre ndringsforslag sigte p at forbyde enhver form for salgssttte til alkoholholdige drikke som vin , l eller spiritus .
At et overdrevent alkoholforbrug skal forhindres gennem en hensigtsmssig opdragelse tidligt i livet , er hvet over enhver tvivl .
Desuden har alle medlemslande en lavalder for offentlig indtagelse af alkohol .
At forbyde enhver form for salgssttte er dog ude af proportioner , da det ikke blot ville skade det lille mindretal af mennesker , der er afhngige af alkohol og sledes har brug for behandling , men derimod alle forbrugere .
Et flertal i Retsudvalget har indset det absurde i dette tiltag og forkastet de nvnte ndringsforslag .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) I dag opfattes folk hovedsageligt som forbrugere .
De forsger at spare s mange penge sammen som overhovedet muligt ved at arbejde lnge og hrdt eller ved at spekulere p aktiemarkedet .
De personer , som ikke er i stand til at opn hurtig rigdom , og det er oftest p bekostning af deres medborgere , opfattes som en fiasko .
Vinderne , derimod , opfordres gentagne gange til at overdrage deres opsparinger hurtigst mulig til ejendomsmglere , rejseudbydere , kasinoer og til ordninger , som kan gre dem uafhngige af de offentlige uddannelses- og sundhedssystemer samt den offentlige trafikordning , da de alligevel er skret ned til et niveau , hvor de kun er acceptable for taberne .
Det er ikke underligt , at den fremgangsrige forbruger drukner i reklamer , herunder udenlandske reklamer .
Iflge dette forslag antages det , at salgsfremstd ssom rabatter , gaver og spil gavner velfrden .
I 2000 udgjorde de 1 million arbejdspladser i ni medlemsstater , og investeringer belb sig til over 40 milliarder euro .
Selv om en markedsorienteret rdgivende ordfrer som hr . Beysen bliver ndt til at indrmme , at disse former for salgsfremstd har en negativ indvirkning p evnen til at udgive bger og den retfrdige fordeling af medicin , og at de har en indvirkning p unge menneskers afhngighed af alkohol og spillemaskiner , bliver der i hans forslag ikke lagt vgt p forbrugerbeskyttelse , men p afskaffelse af regler og frre forpligtelser til de personer , som leder virksomhederne .
Derfor vil jeg stemme imod forslaget .
<SPEAKER ID=95 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg stttede de af ordfrerens forslag , der klart forbedrer Kommissionens tekst , og som sger at give et tilfredsstillende svar p de mest kontroversielle punkter .
Jeg undlod imidlertid at stemme for beslutningsforslaget , da jeg mener , at denne betnknings videre gang gennem lovgivningsprocessen m flges srdeles opmrksomt .
<P>
Jeg er enig i de tiltag , der skal sikre gennemskuelige priser og styrke retssikkerheden , imdekomme det presserende behov for ensartede regler efter indfrelsen af euroen og sikre overensstemmelse med Fllesskabets nye tiltag med bedre regulering .
Dette forslag kan bidrage til en afklaring af de aftalemssige forhold p nogle for forbrugerne s vigtige punkter som de salgsfremmende foranstaltninger , som forordningen dkker : rabat , gratis gaver , tilgift eller mulighed for at deltage i salgsfremmende konkurrencer eller salgsfremmende spil i forbindelse med salg af et produkt .
<P>
Jeg er srlig tilfreds med det konstante fokus p , at alle oplysninger skal vre tilgngelige i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger , hvilket er et trk , der br fremhves ved den nye politiske holdning omkring kommerciel kommunikation , som jeg ogs hber vil prge kommende lovgivning p dette omrde , sdan som ordfreren anbefaler .
<SPEAKER ID=96 NAME="Thomas-Mauro (NI)">
Staterne , og i srdeleshed Frankrig , har suvernt lovgivet om forhold vedrrende tabsgivende salg og udsalg og har i den forbindelse haft en klar mlstning om at opretholde balancen mellem producenter , forhandlere og forbrugere .
De nationale parlamenter har sgt at beskytte de enkelte gruppers interesser .
<P>
Kommissionens nske om at fjerne eksisterende begrnsninger , nr det glder salgsfremmende foranstaltninger , med det sigte at styrke den konomiske harmonisering , udgr derfor en direkte trussel mod de enkelte aktrers interesser og den indbyrdes balance aktrerne imellem .
<P>
Misforstet hensyntagen til forbrugernes interesser kan sledes komme til at skade vores fornemste produkter som flge af den salgsfremmende politik , visse forhandlere kunne tnkes at fre med ringe hensyntagen til producenterne - og egne konomiske grnser - som dog er forudstningen for succes .
<P>
De ndringsforslag , som er vedtaget af de parlamentariske udvalg , herunder dem , jeg har stillet , har heldigvis sikret , at der tages hensyn til national lovgivning p omrdet .
Kun sfremt disse ndringsforslag vedtages i Europa-Parlamentet , kan jeg sttte den foreliggende tekst .
<SPEAKER ID=97 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter fuldt ud denne betnkning , som potentielt kan sikre forbrugerne i EU lige konkurrencevilkr samt en harmonisering af salgsfremmende foranstaltninger i alle EU-lande .
Et af de mest overbevisende argumenter for euroen er , at EU-borgerne kan sammenligne priser p tvrs af grnserne .
Denne fordel forvrnges i jeblikket , eftersom medlemsstaterne har forskellige former for salgsfremmende foranstaltninger , hvilket betyder , at den grnseoverskridende prisgennemsigtighed fordrejes .
Nr dette direktiv endelig trder i kraft , er der tale om endnu et skridt mod gennemfrelsen af et fuldt fungerende indre marked .
<P>
Dette forslag er sledes den bedste metode til at opn prisgennemsigtighed og sikre lige konkurrencevilkr .
Som udvalget anbefaler , br de enkelte medlemsstater dog fortsat have ret til at afgre , hvorvidt man skal forbyde rabatter p varer med faste priser , og jeg sttter fuldt ud udvalgets krav om , at subsidiaritetsprincippet skal opretholdes p det omrde .
<SPEAKER ID=99 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) Statssttte til hjlp for beskftigelsen er en vigtig mde at stimulere bde arbejdsmarkedet og de sm- og mellemstore virksomheder .
Gennemskuelighed og regler p EU-niveau er ogs vigtigt .
Efter at have sagt sledes bekymrer det dog mig , at kommissionsreglerne kan fratage medlemsstaternes regeringer nogle specifikke vrktjer , som kan bruges til at bekmpe arbejdslshed under specielle forhold .
Samtidig sttter betnkningen " fleksibilitet " p arbejdsmarkedet , som kan fratage arbejdstagerne yderligere arbejdsrettigheder . Jeg kan derfor ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Andria (PPE-DE)">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med det arbejde , han har udfrt .
Bevillingen og udbetalingen af statssttte skal vre en undtagelse i et lands konomi .
Hvis sttten blev en tilbagevendende og fast begivenhed , ville den langtfra skabe fordele for landet og vre en forudstning for overvindelsen af nogle vanskelige jeblikke , men derimod s afgjort forvrre stttemodtagernes problemer .
<P>
Hr . Berenguer Fusters betnkning om udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 p statssttte til beskftigelse skal betragtes ud fra denne indfaldsvinkel , idet disse artikler normalt ogs br glde for transportsektoren .
<P>
Den forestende udvidelse skal betragtes som en utroligt vigtig og enestende begivenhed .
Den vil skabe en anderledes arbejdsdeling og ogs nogle tydelige forskelle mellem EU og de nyoptagede lande , nr det glder de nuvrende standarder for ln- og velfrdsniveauet .
De eventuelle strukturforvridninger som flge af de utvivlsomt lavere lnomkostninger i disse lande , de forskellige miljstandarder , sociale standarder og tekniske standarder samt en strk konkurrence mellem arbejdskraften p markedet kan imdegs med en strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet og til dels ogs med statssttte til beskftigelsen .
<P>
Optagelsen af de nye medlemsstater vil ikke mindst inden for de traditionelle sektorer som svrindustrien , landbrug og transport skabe et overskud af arbejdskraft , der ikke umiddelbart kan f arbejde inden for de nye erhvervsgrene .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Allerede betnkningens titel er usand .
Der tales om " statssttte til beskftigelse " , men reelt drejer det sig om sttte , som kommer arbejdsgiverne til gode og ger deres indtjening .
<P>
I betnkningen hedder det , at der er grund til at glde sig over " en strre gennemsigtighed og retssikkerhed " , nr det glder sttte , skattelettelser eller -begunstigelser til fordel for arbejdsgiverne med det sigte at fremme jobskabelsen .
Det nytter ikke , eftersom der ikke stilles sprgsmlstegn ved arbejdsgivernes ret til fuldt og helt at forvalte deres virksomhed , som de nsker . Flgelig er der intet til hinder for , at de indkasserer sttten , uden at der skabes nye job , sdan som det lnge har vret praksis .
<P>
Vi nsker ikke at lgge navn til dette hykleri og har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg vil indledningsvis gerne udtrykke min anerkendelse af min kollegas , Luis Berenguer Fusters , indsats og lyknske ham med den foreliggende betnkning . Et beslutningsforslag , hvorved Europa-Parlamentet tilstrber at fremme beskftigelsen og anerkender behovet for statssttte , er afgjort interessant .
Ledighedstallene er for hje , hedder det i betnkningen .
Jeg vil tilfje , at der er tale om en tragisk situation , en regulr svbe , som br bekmpes med alle midler !
Statssttte er en helt legitim foranstaltning , nr det drejer sig om at sttte en rkke initiativer til bekmpelse af arbejdslsheden og fremme af beskftigelsen .
<P>
Det var imidlertid helt uacceptabelt at skabe en forbindelse mellem sttten og get aktivitet p arbejdsmarkedet .
Hjrefljen har fet vedtaget en sdan bestemmelse , hvorfor jeg og mine kolleger i delegationen fra den republikanske venstreradikale borgerbevgelse har mttet stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er en bekymringsvkkende vej , som betnkningen stdigt nsker at flge , nr den henviser til , " at mden , hvorp beskftigelsen i EU kan forbedres , er at tilskynde til fleksibilitet p arbejdsmarkedet via strukturreformer " .
P den mde overser den alle de problemer for beskftigelsen , der skyldes den restriktive pengepolitik og de konstante privatiseringer bl.a. inden for basale konomiske sektorer og det sociale omrde .
<P>
Det er lige s uacceptabelt , at den mener , at statssttte til beskftigelse br ses som en sidste udvej , idet den dermed henviser de drligst stillede regioner og sektorer i vanskeligheder til fiasko og fattigdom .
<P>
Srlig bekymrende er den negative virkning , som betnkningens gennemfrelse vil kunne f i lande som Portugal , med mikrovirksomheder samt sm- og mellemstore virksomheder , der er ude i store vanskeligheder , og i sektorer som skibsbygningsindustrien , der er ramt af unfair international konkorrencepolitik .
Derfor har vi stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Markov (GUE/NGL)">
Jeg stemte for Berenguer Fuster-betnkningen , da jeg i lighed med ordfreren sttter Kommissionens fremgangsmde i forbindelse med en reform af ordningen for beskftigelsessttte .
<P>
Jeg bifalder navnlig , at de regionale myndigheder som flge af den planlagte forenkling af anmeldelsespligten nu fr mere spillerum ved udarbejdelsen af lokale beskftigelsesprogrammer , hvilket vil gre det muligt for dem at reagere hurtigt og fleksibelt med mlrettede foranstaltninger p ndrede arbejdsmarkedsbetingelser i regionerne .
<P>
De lempeligere rammebetingelser vil isr vre til gavn for de sm og mellemstore virksomheder , der om ndvendigt kan forvente en hurtig og ukompliceret udbetaling af sttte , hvilket jeg udtrykkeligt sttter .
<P>
Gennem systematiseringen af den gldende lovgivning inden for beskftigelsessttte i en samlet tekst opfylder Kommissionen desuden sin mlstning om en mere gennemsigtig EU-lovgivning .
<P>
P t punkt kan jeg dog ikke flge ordfrerens argumentation .
Nglen til forbedring af beskftigelsen kan ikke , som han krver , vre et mere fleksibelt arbejdsmarked .
Det handler snarere om at reagere p den ndrede arbejdsmarkedssituation gennem nytnkning inden for beskftigelsespolitikken og f.eks. sikre fuld beskftigelse gennem nye arbejdstidsmodeller og samtidig sikre arbejdspladser af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) Statssttte er blevet et fyord inden for EU .
Det er delvist berettiget .
Statssttte kan betyde , at den skat , som vi alle har betalt , og som skal bruges til samfundsopgaver , er blevet givet til politiske venner af regeringen for at give dem en uretfrdig fordel .
Men oftest er statssttte blevet givet for at beskytte svage regioner , vanskeligt stillede professionelle grupper og vigtige offentlige institutioner eller for at beskytte samfundet mod virkningerne af store konomiske kriser .
Efter krisen i 1929 forsgte man eksempelvis at forbedre konomien ved hjlp af store Keynes-inspirerede investeringer .
I dag bliver den form for sttte oftest betragtet som en slags konkurrenceforvridning , da det strider mod det liberale princip om konkurrence , og det gr imod statslige nedskringer .
I lyset af dette kan det virke som en forbedring af en hrd altomfattende form for liberalisering , som gr det fuldstndigt umuligt at lse problemer , nr der i bestemmelser bliver tildelt bare den mindste form for statssttte .
Uheldigvis er dette forlag , som sigter mod svage arbejdstagergrupper i sm- og mellemstore virksomheder , blevet overfldigt af et nske om at gre arbejdsmarkedet endnu mere fleksibelt .
Nedskringer p omrdet for beskyttelsen af arbejdstagerne ses derfor som den bedste mde at garantere get beskftigelse .
Det er en tilstrkkelig grund for mig til at stemme imod forslaget .
<SPEAKER ID=106 NAME="Nobilia (UEN)">
Vi stemte for hr . Berenguer Fusters betnkning .
Det ville i vrigt vre svrt at gre andet , nr man tnker p anvendelsen af denne sttte og de mlstninger om forenkling og gennemsigtighed , som Kommissionen stter sig .
<P>
Det problem , som man br overveje , er dog , at Kommissionen ikke er uvidende om , at i nogle af regionerne i EU ' s medlemsstater er der en forskel p 12 % mindre i skat mellem de virksomheder , der befinder sig i omrdet for den sttte , der er taget hjde for i artikel 87 , stk . 3 , litra c ) , og de virksomheder , som ikke gr det .
<P>
Det , der er sprgsmlet , er sledes indholdet i artikel 4 , stk .
3 , i udkastet til forordning , som netop drejer sig om ovennvnte regioner . Og det er det , fordi Kommissionen formodentlig er klar over , at nogle af de eksisterende omrdeinddelinger ikke svarer helt til de omrder , som reelt er ugunstigt stillet .
Tnk blot p den metode , der bruges af de lokale arbejdssystemer til fastlggelsen af frnvnte omrdeinddelinger og den manglende overholdelse heraf i nogle tilflde .
<P>
Derfor er det efter vores mening hensigtsmssigt at gennemg de eksisterende omrdeinddelinger og kontrollere , at de er konsekvente , uanset om regionerne selv har anvendt dem .
I modsat fald vil udkastet til forordning - selv med loftets planlagte stigning p 10 % - nemlig i det store og hele have det forml , at man under falske forudstninger og kun delvist retter op p de fejl , der er blevet beget i disse tilflde .
<SPEAKER ID=107 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) Der er en konstant stigning i arbejdslsheden efterfulgt af en endnu hurtigere stigning i underbeskftigelsen .
Mlet for EU ' s beskftigelsespolitikker er ikke at nedbringe arbejdslsheden , men at tjene som redskab til afskaffelse af ln- , arbejds- og forsikringsrettigheder og overfldiggre arbejde p fuld tid og fastansttelse , idet mlet er at gennemtvinge fleksible ansttelsesformer .
<P>
Statssttten udgr en nettoindtgt for arbejdsgiverne . Den indebrer , at arbejdere erstattes med sttteberettigede arbejdslse , og at kollektive aftaler til stadighed brydes .
Sttten bidrager til at nedbringe arbejdskraftomkostningerne og tilgodeser de store virksomheders interesser og profit .
<P>
Prioritering af SMV ' er og forslag om at udarbejde fortegnelser over , hvilke grupper foranstaltningerne vil komme til gode , er blot afledningsmanvrer .
Disse forslag har ikke til forml at styrke SMV ' erne i forhold til de store virksomheder , men at udnytte SMV ' erne , som altid har haft de fleste job , men ogs de svageste fagforeninger , svel som de svageste samfundsgrupper for at understtte tendensen til strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
<P>
Arbejdstagerne nsker fastansttelse p fuld tid , garanterede arbejdsmarkedsrettigheder , hjere levestandard , reel social udvikling og velstand , arbejdslshedsunderstttelse p 80 % af grundlnnen og en anden politik , som tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov .
<SPEAKER ID=108 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi forstr udmrket , at Europa-Kommissionen mener , at tiden er kommet til at opstille bindende kriterier for beskftigelsessttten og til at offentliggre dem i n retsakt .
<P>
Bag denne rationalisering ligger der et dobbelt ml . Dels skal systemet for bestemmelserne om beskftigelsessttten forenkles og tydeliggres , s Kommissionens indsats bliver mere gennemsigtig , samtidig med at forstelsen og opflgningen lettes , dels er sigtet at bidrage til jobskabelsen i EU i overensstemmelse med den europiske beskftigelsesstrategi og isr strategien til fordel for de arbejdstagere , som er mest udsatte .
<P>
Jeg har derfor bifaldet ordfrerens holdning , der i det store og hele sttter Kommissionens forslag , idet jeg mener , at dette er vejen til en udmntning af Lissabon-strategien i praksis , og jeg priser ikke mindst henvisningen til , at det er ndvendigt at " fremme den konomiske udvikling i de drligst stillede omrder i EU " , hvor srlig regionerne i den yderste periferi br nvnes .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.53 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rsdagen for den 11. september er nrt forestende , den dag , hvor to fly , styret af al-Qaeda-terrorister , flj ind i World Trade Center , hvorefter begge trne styrtede sammen , rev tusinder af mennesker med i dden og med t slag forandrede verden .
Det var i det mindste det , vi tnkte dengang .
Og ndringer har der i sandhed vret .
Der blev smedet en antiterrorkoalition under FN-mandat .
For frste gang blev en krise erklret som en NATO-sag , artikel 5 trdte i kraft .
USA ' s prsident Bush krvede Osama bin Ladens hoved , den saudiske milliardr , der stod i spidsen for al-Qaeda-netvrket , og krigen mod terrorisme fik sin frste vsentlige sejr i Afghanistan med fordrivelsen af det fundamentalistiske , generelt menneske- og isr kvindefjendske Taleban-styre og etableringen af en overgangsregering under prsident Karzai , der skulle gre de frste forsg med demokratiet .
Et r efter er vi naturligvis bevidste om , at kampen mod terrorisme , som prsident Bush ogs engang sagde , kommer til at vare lnge , vil finde sted p forskellige niveauer , og at hurtige succeser er en illusion .
<P>
I Afghanistan selv hersker Karzai-regeringen de facto kun i Kabul .
Autoriteten hos de forskellige provinsfyrster i forskellige folkestammer er intakt eller er endda blevet styrket . Mordet p general Massoud er et bevis derp p samme mde som mordet p Afghanistans viceprsident Abdul Kadir , hvis fjender var rivaliserende narkobaroner , tilhngere af Osama bin Laden og Taleban-styret , men muligvis ogs medlemmer af Den Nordlige Alliance , der flte sig ignoreret .
Det str heller ikke p nogen mde klart , om Osama bin Laden stadig er i live eller ej .
<P>
Det str klart , at al-Qaeda-netvrket har reorganiseret sig , bde hvad angr guerillaorganisationen , der ikke kun har reorganiseret sig i nabolandet Pakistan , men ogs hvad angr de finansielle kilder , der stadig bobler lystigt .
De , der har lst Herold Tribune i dag , vil desillusioneret have taget beretningen om guldtransporter til Sudan via kanaler fra Pakistan og Iran til efterretning .
Det vil sige , at al-Qaeda-netvrket og Taleban-militserne stadig rder over store finansielle reserver , der stammer fra opiumsdyrkning og -handel .
I forhold til de summer , der er involveret her , er EU ' s hjlp til stabilisering af situationen i Afghanistan relativt beskeden , selv om EU nu udgr den strste bidragyder .
Der er ingen tvivl om , at vi skal gre det for at befri dette land , der ligger i ruiner efter sovjetkommunistisk besttelse og borgerkrig i rtier , og dermed yde et bidrag til konsolidering af kriseregionen Pakistan , Iran , Indien og den labile asiatiske del af det tidligere Sovjetunionen .
Vi skal imidlertid ogs gre det for at beskytte os selv .
Europa er ikke kun mlomrde for afghansk narko , men ogs for illegale indvandrere , hvis antal ved grnserne mellem Tjekkiet , Slovakiet og strig steg signifikant sidste r .
<P>
Der er derfor brug for humanitr bistand og ligeledes mlrettede foranstaltninger i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet . Vi kommer helt sikkert til at kmpe denne kamp lnge og m ikke forvente hurtige succeser her .
Vi m dog ogs gre dette for at vise USA , at vi skal tages alvorligt som partner i en antiterrorkoalition .
<P>
Forbindelserne til USA har siden den 11. september vret prget af irritationer for at sige det mildt .
Vi europere er forvildede over USA ' s enegang , USA over den politiske uenighed , men ogs den militre svaghed i EU . Det kommer til udtryk i EU ' s hidtil ikke srligt sammenhngende linje over for Irak .
Det kommer imidlertid ogs til udtryk i USA ' s ikke altid trovrdige trusler mod Baghdad .
<P>
Det , der er ndvendigt , er en sammenhngende krisestyring p denne side og den anden side af Atlanten , der ikke kun bekmper symptomerne p den internationale terrorisme , men frem for alt dens rsager , som den tidligere sikkerhedsrdgiver i Det Hvide Hus , Zbigniew Brzezinski , med rette krver .
Hvis der skal udvikles en sdan strategi til udtrring af krisen i Mellemsten , hvis konflikten mellem Israel og palstinenserne skal bilgges , hvis den islamiske politiske fundamentalisme , uanset hvor den optrder , for den har ogs fundet sine nicher i Europa , skal neutraliseres , kan og skal EU yde et vsentligt bidrag .
Her udgr EU ' s bistand i Afghanistan et vsentligt element .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , EU har spillet en meget positiv rolle i demokratiseringsprocessen i Afghanistan . Det skal der ogs lyde en srlig tak for til Kommissionen , isr til de krfter , der arbejder p stedet .
<P>
Allerede i 1998 startede de europiske kvinder kampagnen " En blomst til Kabuls kvinder " p den internationale kvindedag og beklagede de overtrdelser af menneskerettighederne , der isr udelukker kvinderne fra uddannelse , lgebehandling , arbejde og politisk deltagelse .
Det varede yderligere seks r med Taleban-styrets voldsherredmme , fr det lysnede forude med demokrati .
Den internationale antiterrorkoalition satte derefter en stopper for Taleban-spgelset .
Der startede omgende demokratiseringsbevgelser , og i Bonn p Petersberg spillede EU igen en positiv rolle .
Nsten ubemrket , men parallelt hermed afholdtes i Bruxelles det frste afghanske kvindetopmde , som europiske kvinder havde inviteret til .
Her fik de afghanske kvinder , de afghanske kvinder i eksil og de afghanske kvinder fra Afghanistan efter to rtier med politisk afholdenhed for frste gang mulighed for at finde sammen i et forum , for at finde sig selv .
<P>
Det er med internationalt pres lykkedes , at kvinderne frst blev optaget i Loya Jirgaen og derefter fik plads i den nye overgangsregering .
Imens srgede vi for , at der blev afsat penge i budgettet til at hjlpe kvinderne med at indhente det forsmte , og for , at selvhjlpsorganisationer som RAWA igen kunne modtage sttte via budgettet .
<P>
Med bestyrtelse hrer vi nu beretninger om , at de frste pigeskoler igen bliver lukket , at fundamentalisterne igen vil udelukke kvinderne fra det offentlige liv , og at de kvindelige ministres politiske indflydelse begrnses .
Vi skal nu gre hele vores politiske indflydelse gldende , sledes at situationen for kvinderne ikke forvrres yderligere , og at hjlpen isr ogs nr ud til landomrderne og videregives til kvinderne .
<P>
Vi tog sammen med kvinderne i Europardet et initiativ til nedsttelse af en multinational kvindelig observatrgruppe , der skal sikre , at hjlpen nr frem til kvinderne .
Jeg mener , ilden skal holdes ved lige , og beder derfor indtrngende Kommissionen om fortsat at bevare fokus p kvindernes situation og opfordrer til , at vi bekmper det strste onde , nemlig fattigdom og analfabetisme blandt kvinder .
Jeg mener , at fokus nu - ogs selv om verdens offentlighed vender blikket mod andre sprgsml - skal forblive i Afghanistan , vi skal vre til stede p stedet .
Min gruppe , Den Socialdemokratiske Gruppe , vil sende en delegation til Afghanistan , og her forventer jeg ogs sttte fra Kommissionen , logistisk hjlp .
En truende krig i Irak ville delgge meget igen . Derfor er det ndvendigt , at vi gr vores yderste for at bidrage til fredelige tilstande i regionen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , i fortsttelse af formiddagens debat er det positivt at kunne lse i telegrammerne fra Johannesburg , at rdsformand Anders Fogh Rasmussen og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell denne morgen har holdt et mde i Johannesburg . Her har man kunnet konstatere , at USA vil konsultere sine allierede om Irak og er enig med EU om frst at forsge at f Irak til at give internationale vbeninspektrer fri og uhindret adgang til landet .
<P>
Afghanistan-debatten spnder over to emner : det aktuelle vedrrende de pstede krigsforbrydelser i Afghanistan og det mere langsigtede vedrrende selve situationen i det plagede land .
Med hensyn til de pstede krigsforbrydelser m vi nu afvente FN-undersgelsen .
Viser den , at der er beget forbrydelser mod menneskeheden , s skal de ansvarlige findes og retsforflges efter de gldende regler .
Mere er der egentlig ikke at sige om den sag i dag .
<P>
Det har vret meget positivt at hre rdsformanden og kommissren berette om udviklingen i Afghanistan nu mindre end et r efter , at landet l i ruiner .
Vi kan glde os over Bonn-processen og vre stolte af EU ' s bistand til det fattige land .
Vi har i dag egentlig hrt om en EU-succeshistorie , nr det glder genrejsningen af et land , og vi skylder ikke mindst Kommissionen tak for en ihrdig indsats .
Vi ved ogs , at vi kun er i frste fase , at der er langt igen , og at den nye administration , overgangsregeringen , er udsat for s vel eksterne som interne trusler .
Fra skjulesteder i grnseomrderne omkring Afghanistan er al-Queda , omend strkt reduceret , stadig en ekstern trussel , og internt m man med bekymring se , at krigsherrer stadig opererer , stadig str bag dyrkningen af opiumsvalmuer og kan true Afghanistans stabilitet .
Det er en trussel mod landets helhed og mod Karzais regering , som er den bedste garant for en fredelig udviklingsproces med implementering af de vrdier , som vi vrdstter .
Derfor skal vi fortsat opretholde en tt dialog med overgangsregeringen , ogs med den regering , der mtte blive resultatet efter valget i 2004 .
EU ' s hurtige og effektive indsats skal flges op af en langsigtet indsats .
At EU netop har lanceret " Water-for-life " initiativet falder jo fint i trd med , hvad vi tidligere har hrt her i salen : nsten alle afgrder krver vand , men opiumsvalmuer krver ikke meget .
S skaf vand i Afghanistan , vis EU ' s ansvarlighed og bidrag til en fredeligere verden .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , med mine tanker og handlinger nsker jeg , at mgling og bekmpelse af fattigdom og uretfrdighed bliver lsningen p konflikterne i stedet for krig og bombeangreb . Men jeg er ikke frelst , for jeg forstr godt konflikternes komplekse og modstningsfyldte karakter .
Jeg er enig med kommissr Patten i , at der ikke er brug for entusiasme - selv om en smule entusiasme ikke er skadelig - men for at finde nogle lsninger , som dog ikke m vre Bushs og Sharons eller bin Ladens og Hamas ' ddsdans , der delgger mennesker , naturen , menneskerettighederne og de sociale rettigheder .
Konflikten mellem godt og ondt underminerer retsstaten og bringer os tilbage til Middelalderen .
Talebanerne er blevet besejret , men det er deres ideologi ikke . Mange af deres former for praksis - som ikke er fremmed for en stor del af de krfter , der sidder i regeringen i dag - fortstter .
<P>
Flygtningene vender tilbage , men er overladt til sig selv .
Skolerne lukker op igen , men der er blevet smidt en bombe mod pigerne .
Biograferne lukker op igen , men har fet forbud mod at vise indiske film , fordi der er kvinder uden slr i disse film .
Det er forbudt for kvinder at synge i radioen og i fjernsynet . Vold og voldtgt er hverdagskost , den ddbringende og lukrative opiumhandel fortstter , og den i vrigt langsomme genopbygning risikerer at ske p en sdan mde , at afghanerne mister deres suvernitet til dollars og korruption .
<P>
Af disse og mange andre grunde skal vores konomiske og sociale sttte vre hurtig og effektiv , s den gr det muligt at skabe en retsstats struktur og infrastruktur og at styrke den del af det civile samfund - frst og fremmest kvinderne - som med liv og sjl gr ind for frihed , retfrdighed , udvikling og fred for alle kvinder og mnd .
Situationen i Afghanistan er tragisk , og vi skal fortsat hjlpe landet , eftersom der er brug for suvernitet til alle og ikke flere krige i omrdet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , vi begik en stor fejl efter den frste krig , efter russernes nederlag i Afghanistan .
Vi var alt for lidt opmrksomme p genopbygningen af Afghanistan og srgede ikke for konfliktforbyggelse gennem genopbyggelse af landet .
Vi br selvsagt ikke beg den samme fejltagelse to gange .
<P>
Det afghanske samfund er komplekst , fordi det er sammensat af mange forskellige faktioner , stammer og religise og etniske grupper .
De forskellige kulturer br integreres , og Afghanistan , som sandsynligvis altid har vret og s sandelig stadig er et strkt militariseret land , br endnu en gang bibringes , at retsstatsprincipperne ikke sikres ved hjlp af gevrer .
Fundamentalismen er helt klart ikke forsvundet fra det afghanske samfund , men vi br gre det muligt for flygtningene at vende tilbage ved at planlgge vores programmer nje og sikre maksimal inddragelse af befolkningen , ogs kvinderne .
Dette m vre en betingelse , for hvis de kun tildeles sttte og er i stand til at g tilbage til at hylde kvinder i burkaer og forvise dem til hjemmene , er der noget helt galt .
konomien br udvikles og minerne fjernes , s landomrderne kan retableres .
Alt dette vil krve omfattende investeringer og frem for alt stor tlmodighed .
Eftersom der er mange kriminelle bander , br man ikke overraskes , hvis der fra tid til anden opstr vbnede konflikter mellem de forskellige faktioner .
Dette er rsagen til , at jeg nsker at understrege behovet for at sikre menneskerettighederne .
Vi m sikre , at intet gr ustraffet igennem , og at der indledes undersgelser af alle forbrydelser mod menneskeheden .
Vi kan sttte De Forenede Nationers indsats i denne henseende ved at sikre , at deres moralske indsats ogs understttes finansielt .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , i vores ihrdige bestrbelser p at bidrage til at skabe et bedre Afghanistan m vi ikke glemme , hvorfor vi er s dybt engageret i udviklingen i dette omrde .
Det er naturligvis for at komme terrorismen til livs og bidrage til at skabe et fredeligt , venligsindet , stabilt og bedre samfund samt at sikre , at ekstremisterne ikke fr nyt fodfste hverken inden for landets grnser eller andre steder .
Alle vores foranstaltninger skal ses i lyset af disse mlstninger , og vi skal hele tiden vre opmrksom p , at der er tale om en yderst skrbelig situation , som udgr en stor udfordring for bde ISAF og de andre koalitionsstyrker , der opererer i landet .
Der er nu strre enighed om at udvide ISAF ' s mandat til at omfatte mere end Kabul .
Dette er ikke kun et sprgsml om , hvorvidt passende internationale styrker vil vre tilgngelige , men som kommissr Patten nvnte , vil det desuden vre en test af , hvorvidt de genstridige , lokale krigsherrer , som ofte stttes af udenlandske interesser i regionen , er villige til at rette sig efter myndighederne i Kabul .
<P>
Tyrkiets vbnede styrker skal lyknskes med den vellykkede afslutning p deres frste periode i spidsen for den internationale sikkerhedsstyrke .
Etableringen af en professionel og velfungerende afghansk hr og politistyrke , der sker sidelbende og overvejende under amerikansk , britisk og fransk ledelse , tager tid og er ndt til at fortstte nste r , og der er sledes behov for en tidlig indikation af , hvem der skal overtage kommandoen og indsatsen .
Det sidste , vi har brug for , nr der tales om et angreb p Irak , er usikkerhed om den militre indsats i Afghanistan .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre srlige aspekter af denne situation , nemlig flygtninge , EU ' s bistand og sprgsmlet om landminer .
Jeg vil frst beskftige mig med flygtningesprgsmlet , som hr . Haarder kort var inde p tidligere .
Sikkerhedsniveauet har nu net et tilstrkkeligt hjt niveau i Afghanistan .
Selv om mange flygtninge er vendt tilbage til landet , opholder millioner af flygtninge sig stadig i Iran og Pakistan .
Det hvdes , at tallet er omkring 2-3 millioner , selv om der er stor forskel p estimaterne .
Derudover kommer mange af de flygtninge og asylansgere , der kommer til Storbritannien og andre europiske lande , fra Afghanistan .
Vi br huske p , at mange har en ekstremistisk baggrund , hvilket gr os srbare over for indpodning og opfostring af islamiske ekstremister i vores samfund , ikke kun fra Afghanistan .
Det er den rene galskab .
Der er behov for en mlrettet og konsekvent indsats , s vi kan lse disse problemer og tilskynde dem til at vende tilbage til Afghanistan .
<P>
Hvad angr bistanden , er de fleste af de 4,5 milliarder dollars , som blev lovet p Tokyo-mdet i januar , herunder mere end 1 milliard dollars fra EU alene , endnu ikke udbetalt . Jeg har dog bemrket kommissrens bemrkninger om Kommissionens reaktion .
Der er et udnyttelsesproblem . Den afghanske overgangsregering mangler institutionerne til at fordele pengene effektivt og har brug for langt mere hjlp p dette omrde .
Samtidig skal der vre ordentlig kontrol og forvaltning af internationale midler .
Jeg siger det her p et tidspunkt , hvor Europa-Kommissionens procedurer p omrdet endnu en gang har vret strkt kritiseret , og hvor det ser ud til , at det internationale samfund i stor udstrkning har undget sprgsmlet om ordentlig kontrol med midler , ligesom det har gjort indtil for nylig i forbindelse med sprgsmlet om Den Palstinensiske Myndighed .
Bonn-aftalen understreger blot , at medlemmerne af overgangsregeringen skal holde sig til adfrdskodeksen , der bygger p internationale normer .
Adfrdskodeksen er ikke offentliggjort og ser under alle omstndigheder ikke ud til at vre tilstrkkelig .
Vi skal insistere p , at de afghanske myndigheder og det internationale samfund , herunder EU , gennemfrer foranstaltninger , der er med til at sikre en ordentlig forvaltning , bogfring og brug af midlerne .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om landminer , som flere talere allerede har vret inde p .
Afghanistan er et af de lande i verden , der har flest landminer .
Det var situationen fr den 11. september , og siden da er problemet kun blevet forvrret .
Tilstedevrelsen af landminer og UXO - ueksploderet ammunition - er en stor forhindring for den konomiske og sociale genopbygning .
Det sknnes , at 4-10 personer sres om dagen ved sprngninger i Afghanistan , og at der stadig befinder sig 10 millioner miner spredt ud over hele landet .
Vi bifalder den afghanske overgangsregerings tilsagn om at imdekomme Genve-konventionen og forbyde personelminer , men minerne ligger stadig begravet i jorden , og ofrene halter rundt i gaderne .
Der er et jeblikkeligt behov for et koordineret og finansieret handlingsprogram for at genoptage minerydningsindsatsen p mindst samme niveau som fr sidste september .
Der er behov for en flles , tidsbegrnset indsats , ellers vil vi stadig tale om det om 10 r .
<P>
Der er meget at gre i Afghanistan .
Lad os gre det rigtigt og samarbejde med USA og andre allierede . Samtidig skal vi hele tiden huske p , hvorfor vi er der .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , der er stadig meget , der skal gres for Afghanistan , og denne beslutning er et godt politisk bidrag .
Jeg vil dog njes med at koncentrere mig om tre aspekter .
For det frste skal vi give FN dets rolle , ansvar og synlighed tilbage .
Nr det glder vurderingen af indgrebets resultater og de analyser , der kunne tjene som grundlag for eventuelle yderligere indgreb , kan vi se , at FN er fravrende og ofte bliver betragtet som et uvedkommende organ , der reelt ikke har noget at skulle have sagt .
Denne unilaterale karakter gavner ikke Afghanistans sag , ogs fordi vi har vores legitime og oprigtige tvivl om , hvorvidt vi br stole fuldstndigt og blindt p prsident Bush , hvis udenrigspolitiske linje er meget omskiftelig , og som hans regering i vrigt ogs stter sprgsmlstegn ved .
<P>
For det andet er vi modstandere af fleksibilitet , nr det glder menneskerettighederne .
Vi nsker garantier for en retfrdig rettergang for alle sigtede , uanset hvilken forbrydelse de formodes at have beget .
Vi nsker , at de internationale konventioner overholdes .
Det er muligt , at nogle af dem br tages op til fornyet overvejelse og revideres , men de skal i s fald revideres og ikke reelt tilsidesttes .
Vi nsker , at disse garantier kommer til at glde for alle sigtede , for det er en fundamental regel og et fundamentalt princip , at menneskerettighedsbegrebet ikke giver mulighed for nogen undtagelser og ikke kan gradbjes , navnlig nr alt dette er noget , vi gr af ndvendighed .
Jeg vil gerne gentage , at det glder for alle sigtede !
<P>
For det tredje - og det er det sidste punkt , hr. formand - anmoder vi med denne beslutning om , at de afghanske myndigheder gr den strst mulige indsats for at lade retfrdigheden ske fyldest og bringe sandheden frem i lyset , nr det glder de drbte journalister i Afghanistan , og jeg gentager , at det her drejer sig om retfrdighed og sandhed . Det glder ikke bare om at lade retfrdigheden ske fyldest , men ogs om at finde rsagerne til , at mange journalister blev drbt .
Nr vi fik mulighed for at f kendskab til det , der skete i Afghanistan , var det ogs takket vre de journalister , som besluttede at berette om denne krig p nrt hold .
At anmode om retfrdighed og sandhed for dem , der faldt , mens de gjorde deres pligt , er det mindste , Parlamentet kan gre i dag , hr. formand .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EL" NAME="?orakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi er imod beslutningsforslagene om Afghanistan og imod det flles beslutningsforslag , selv om indholdet til dels er udmrket , fordi de legitimerer interventionerne mod og nedslagtningen af det afghanske folk og giver grnt lys for tilsvarende operationer i Irak eller ethvert andet sted , imperialisterne mtte nske at angribe .
Vi er isr imod , fordi mlet er at hjernevaske nationer til at tro p , at imperialisterne har ret til med diverse begrundelser at intervenere , bombe , drbe , delgge hele lande og indstte strregeringer .
Det skete bl.a. i Irak i 1991 , i Cypern i 1974 og i Jugoslavien i 1993-99 .
<P>
Efter det forfrdelige angreb den 11. september har pskuddet for det brutale angreb mod Afghanistan , som resulterede i ufattelige delggelser , utallige tusinder ofre og massedrab , vret kampen mod terrorisme med udgangspunkt i den vilkrlige , uunderbyggede pstand om , at de skyldige var USA-agenten , bin Landen , al-Qaeda og de USA-stttede talebanere .
USA ' s forsvarsminister Donald Rumsfeld har udtalt , at denne form for militroperation ikke krver nogen begrundelse .
Desvrre deler mange i denne forsamling dette synspunkt .
<P>
Hr . Blair , som er endnu mere sknselsls , fortller os , at angrebet p Afghanistan blev gennemfrt for at tjene som moralsk grundlag for det kommende angreb mod Irak .
USA ' s prsident har i dag vist , hvor kynisk han er , ved at udtale , at selv om Irak tillader vbeninspektion , kan problemet kun lses gennem krig , uagtet at en krig blot vil medfre endnu flere drab og endnu strre sttte til Saddam .
Pskuddet for et sdant angreb , selv med De Forenede Nationers velsignelse , er en vilkrlig pstand om , at det brutale diktatorstyre , som ledes af Saddam , er i besiddelse af massedelggelsesvben .
Men de , der fremstter disse pstande , har mange flere og meget mere delggende vben overalt i verden og truer med at vende dem mod blandt andre Kina og Rusland .
Bush-regimet er sledes endnu farligere , og nationerne m st sammen imod det ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , der er nu get et r siden de tragiske hndelser den 11. september , der udlste krigen mod Afghanistan , som nu heldigvis befinder sig i en udrensningsfase for at finde og destruere resterne af det forhadte Taleban-styre og dets al-Qaeda-terrornetvrk .
Ikke desto mindre er Afghanistan net et godt stykke siden Mullah Omars flugt og Osama bin Ladens forsvinden , forhbentlig for evigt .
<P>
Pigerne er tilbage p skolebnken , musik og film er igen tilladt , og fodbold har erstattet offentlige hngninger .
Bonn- og Tokyo-konferencerne var en succes .
Det afghanske klanrd Loya Jirga blev bnet af den tidligere konge , som jeg havde fornjelsen af at mde i Rom sidste september .
Han har nu fet titlen " nationens fader " , da han har arbejdet utrtteligt og ihrdigt bag kulisserne for at genforene nationen og for at standse sknderierne , isr blandt pashtungrupperne .
<P>
Den internationale sikkerhedsstyrke , ISAF , str imidlertid over for et stort stykke arbejde .
Vi har i denne uge vret vidne til mordene p to ministre samt et bombeangreb , formodentlig rettet mod de vestlige styrker .
Vi ser stadig flgerne af krigsherrernes kamp , etnisk adskillelse og blomstrende handel med narkotika .
Jeg blev chokeret over at lse , at dette rs opiumhst var over 3.000 t , hvilket er strre end hsten p 900 t i den gyldne triangel i Myanmar og Thailand .
Vi har problemet med overvldende sympati for islamisk terrorisme i nabolandet Iran , hvor nogle al-Qaeda-krigerne efter sigende skjuler sig , men de fleste har nsten med sikkerhed sgt tilflugt i Pakistan , hvor prsident Musharraf balancerer p en knivsg mellem samarbejdet med Vesten og tilbageholdenheden over for landets egne Jihad-islamiske terrorgrupper p trods af lfter om at sl hrdt ned p disse .
Disse grupper infiltrerer den indiske del af Kashmir , hvilket skaber ravage og ger risikoen for en krig mellem de to atommagter .
Det er tydeligt , at prsident Musharraf ikke nsker , at der afholdes fredelige valg i Kashmir .
<P>
Pakistan samarbejder heller ikke fuldt ud med ISAF , som ikke har adgang til stammeomrderne i de nordvestlige grnseomrder , hvor al-Qaeda i jeblikket er i gang med at regruppere sig for at true Afghanistans regering og civilsamfund .
<P>
Vesten skal i FN-regi vre parat til at forlnge mandatet til den tyrkisk ledede internationale styrke efter december og udvide det til ogs at omfatte afghanske provinser , s vi kan stte en stopper for krigsherrerne og styrke regeringens autoritet i provinserne som led i genopbygningen af nationen og for at oprette en national hr og politistyrke og fordele den bistand , der er stor brug for i dette umdeligt fattige land .
<P>
Desvrre lader de 1,8 milliarder dollars til genopbygning , der blev givet tilsagn om i Tokyo , vente p sig .
Der er kun ydet humanitr bistand indtil nu .
Den nylige " Operation Mountain Sweep " resulterede kun i afslringen af et par vbenlagre , og det har stadig lange udsigter , fr dette smukke land igen er fredeligt og fremgangsrigt og et anerkendt medlem af det internationale samfund , som det var tilbage i 1960 ' erne og 1970 ' erne .
<P>
Jeg gr kraftigt ind for , at den afghanske regering indfrer et moratorium mod brugen af sharialovgivning p omrder som stening af kvinder og amputation af lemmer for at vise , hvordan et moderne islamisk land respekterer internationale konventioner og traktatmssige forpligtelser og fremmer retfrdighed uden at krnke menneskerettighederne .
Krigsforbrydere skal desuden stilles til ansvar og retsforflges .
Flygtninge , der kommer til Vesten , og som sympatiserer med terrorister eller har vret aktive medlemmer af Taleban eller al-Qaeda , skal sendes tilbage og st til ansvar for deres gerninger .
<P>
Jeg nsker prsident Karzai og ekskonge Mohammad Zahir Shah held og lykke med de store udfordringer , de str over for i de kommende mneder .
Overordnet set hber jeg inderligt , at Afghanistan igen bliver et respekteret medlem af det internationale samfund , som det engang var .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , vi vidste og advarede imod , at de skader , Taleban-styret har pfrt kvinderne , ville vre meget vanskelige at udbedre .
Den nuvrende situation viser , at der er behov for en stor og omfattende indsats og programmer , som specifikt tager sigte p kvinder , hvis man nsker p ny at sikre den grundlggende ret til personlig selvstndighed .
<P>
Der er dog mange praktiske tiltag , EU kan ivrkstte .
Vi foreslr f.eks. et projekt , hvor kvinder fr tilbud om at udskifte deres burka med et krekort , sledes at kvinderne fr mulighed for at udve deres ret til fri bevgelighed , og de sledes kan bytte dette kldningsstykke , som invaliderer dem , ud med biler og krekort .
Kommissionen br ivrkstte et samarbejdsprojekt , som kan give de afghanske kvinder mulighed for at gre dette bytte : burkaer mod krekort , inklusive biler .
<P>
Hr. kommissr , her til formiddag redegjorde De for de lokale arbejdsgruppers betydning og resultater .
Jeg opfordrer Dem til at medtage dette meget opfindsomme og banebrydende projekt : burkaer mod biler til afghanske kvinder .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , krigene , den sovjetiske tilstedevrelse og talebanerne har efterladt en stat uden institutioner , uden industrier , med et underviklet landbrug og med et helt ufatteligt fattigdoms- og analfabetismeniveau , ogs funktionel analfabetisme og ikke blot for kvindernes vedkommende .
Den manglende integration af de forskellige kulturelle , sociale , religise og etniske tilhrsforhold , som det afghanske samfund bestr af , understreger i vrigt yderligere vanskeligheden af det problem , som overgangsregeringen str over for hver dag .
<P>
Sdan som det allerede er blevet sagt , er det at regere landet ikke bare ensbetydende med at foretage de ndvendige institutionsreformer , frst og fremmest nr det glder forfatningen , men ogs med hurtigt og ud fra ingenting at skabe et grundlggende banksystem , srge for udbredelsen af undervisning og gensidig respekt mellem borgerne og de etniske grupper , genopbygge byer og infrastrukturer , srge for en opdeling mellem militre og civile anliggender og skabe en industri og et landbrug , der er i stand til at overleve i en globaliseret verden .
Det er ikke nogen let udfordring for overgangsregeringen , eftersom der skal gres en indsats p alle omrder samtidig s hurtigt , konomisk og demokratisk som muligt .
Det er bestemt ikke nemt at gre en indsats i alle disse retninger , navnlig hvis det skal ske inden for et relativt kort tidsrum .
Karzai har i vrigt afgivet et klart lfte om at skabe en stabil fred mellem borgerne , de etniske grupper og knnene og lgge grunden til en demokratisering af landet i lbet af de to r , overgangsregeringen varer .
<P>
Som kommissr Patten sagde , er der dog lang vej endnu .
P trods af Karzais udtalelser er navnlig kvindernes situation i virkeligheden ikke blevet forbedret .
Antallet af kvinder , der kan lse og skrive , er utroligt lavt , nemlig 6-7 % iflge oplysningerne , mens der tidligere var tale om 39 % .
Ogs den nye regering er blevet vrre p dette punkt , eftersom nogle af krigsherrerne har fet en politisk rolle , ikke bare i de decentrale forvaltninger , men ogs i Kabuls regering .
Censuren er som nvnt blevet strengere , og kvinder gr fortsat rundt ifrt burka og bliver marginaliseret , navnlig i de sydlige og sydstlige regioner .
<P>
EU skal ge sin indsats , s det hb , der fik nring i Bonn , ikke bliver gjort fuldstndigt til skamme , og s den nuvrende situation med strke uligheder , diskrimination og manglende respekt for menneskerettighederne ikke rodfster sig i det lange lb .
<SPEAKER ID=124 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg tror , alle er enige om , at der er sket store forbedringer i Afghanistan i de sidste otte mneder , og jeg vil gerne takke medlemmerne for den debat , der har vret frt , men der er ogs enighed om , at der fortsat er store problemer - det har bl.a. nogle af de sidste indlg understreget .
<P>
Frst vil jeg gerne knytte et par bemrkninger til sprgsmlet om mulige menneskerettighedskrnkelser , bl.a. i forbindelse med det nylige fund af massegrave i det nordlige Afghanistan .
Der skal ikke herske tvivl om , at Rdet lgger afgrende vgt p , at den afghanske regering og det afghanske folk gr op med fortiden og med de krigsforbrydelser , der mtte vre beget .
Det glder selvflgelig ikke kun de ugerninger , som blev beget af Taleban-regimet .
Det er i den forbindelse positivt , at prsident Karzai har udtalt , at sagen vedrrende massegravene skal undersges .
<P>
FN vil spille en central rolle med bistand til den afghanske regering i dette arbejde , EU vil naturligvis ogs bist i muligt omfang , bl.a. gennem vor srlige reprsentant Vendrell .
<P>
Vedrrende den vanskelige sikkerhedssituation , isr i omrderne uden for Kabul , er det min opfattelse , at den mest realistiske og fremadrettede vej i jeblikket er at styrke overgangsregeringens evne til selv at srge for sikkerheden , bl.a. gennem sttte til opbygningen af hren og politiet , programmer til udryddelse af narkotikaproduktion , oprettelse af et velfungerende retsvsen og demobilisering . En rkke EU-medlemsstater yder en vrdifuld indsats i dette arbejde .
Det glder ogs den vigtige opgave med rydningen af de mange miner , som hr .
Van Orden pegede p . De mange miner er en konstant fare for civilbefolkningen og vanskeliggr den konomiske genrejsning .
<P>
Rdet er ogs opmrksom p de store behov for bistand , der blev ppeget fra flere sider , behov der mske er strre end frst antaget , bl.a. p grund af det store antal tilbagevendte flygtninge .
Som nvnt m vi for at bidrage til stabiliteten i landet sikre en synlig fredsdividende for den afghanske befolkning .
Bistanden er ogs et vigtigt instrument i vore bestrbelser p at styrke overgangsregeringen p bekostning af de lokale krigsherrer .
Jeg kan oplyse , at Rdets formand p mdet i Rdet for almindelige anliggender i juli mindede medlemstaterne om behovet for at sikre en rettidig udbetaling af de tilsagn , der blev givet p donorkonferencen i Tokyo tidligere p ret .
<P>
Endelig blev sprgsmlet om forholdene for kvinder i Afghanistan rejst fra flere sider .
En styrkelse af kvinders rettigheder har lige fra begyndelsen vret et helt centralt element i EU ' s politik , og vi vil forflge denne mlstning bde i vor dialog med de afghanske parter og gennem vor bistand .
For som fru Izquierdo Rojo sagde , s glder det om at udskifte burkaer med krekort .
Jeg er helt enig .
Ivrigt vil kommissr Patten sikkert sige lidt om dette .
<P>
I en samlet vurdering af situationen i Afghanistan og det internationale samfunds indsats er det vigtigt at holde fast i proportionerne .
Der er alvorlige problemer i Afghanistan i dag , som mange har ppeget , der er problemer med sikkerhed , med narkotikaproduktion og ikke mindst med kvinders rettigheder .
Men sammenlignet med situationen for mindre end et r siden har den almindelige afghaners livsbetingelser taget et stort spring fremad . Man kan sige , at man kunne have forventet mere endnu , men det mener jeg faktisk ikke .
I betragtning af omstndighederne var der grund til at frygte det vrste .
EU og medlemsstaterne reagerede hurtigt og generst , s snart muligheden bd sig .
<P>
Tusindsvis af europere , soldater , politifolk , ndhjlpsarbejdere , embedsmnd gr nu en uvurderlig indsats for at hjlpe Afghanistan p fode .
Det er vanskeligt , det er utaknemmeligt , det er farligt - flere har mttet lade livet .
Vi skal selvflgelig altid vre modtagelige for kritik , men alle de modige og engagerede mennesker , som har bidraget til genrejsningen af Afghanistan , de skal ikke have forklejnet deres indsats .
Vi skylder dem tvrtimod at bemrke de store resultater , der er opnet .
Europa har ikke noget at skamme sig over i Afghanistan , og til allersidst vil jeg blot fje til , at nu vender 100.000 afghanere hjem til Afghanistan .
Kun meget f fr asyl i vore lande , fordi nu er der sikkert i Afghanistan , i hvert fald i store omrder .
Her glder det om , at vi gr , som der blev sagt i Sevilla-topmdets erklring , at vi yder en kraftig indsats for repatriering .
Det skylder vi Afghanistan og de mennesker , som nu tager det modige skridt at vende tilbage .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hr. formand , m jeg have lov at komme med et par bemrkninger i tillg til forhandlingen .
For det frste er jeg glad for de rosende ord om det arbejde , Kommissionens personale i Kabul og generelt i Afghanistan har udfrt .
De rosende ord er fuldt ud berettiget .
Bemrkningerne om den internationale sikkerhedsstyrke understreger betydningen af den rolle , som militret spiller for at sikre stabiliteten .
Jeg er sikker p , at medlemsstaterne vil notere sig bemrkningerne fra en del parlamentsmedlemmer om muligheden for at udvide ISAF ' s rolle og mandat .
Der er ingen tvivl om , at hvis vi nsker , at overgangsregeringens befjelser skal glde hele landet , s er det bydende ndvendigt , at vi ikke undergraver dens autoritet ved at genindfre krigsherrerne som led i den fortsatte kampagne mod al-Qaeda og Taleban .
Det er tvingende ndvendigt , at vi bakker fuldt op om prsident Karzai og hans hold .
<P>
Jeg vil gerne kommentere yderligere tre sprgsml .
For det frste mindede fru Maes os om , at det er vigtigt , at vi ikke begr de samme fejl som efter tilbagetrkkelsen af de sovjetiske tropper .
Vi beskftiger os ikke med , hvad der til tider lidt spgefuldt er blevet omtalt som nationsopbygning eller som socialt arbejde af en fremtrdende politiker .
Jeg kan kun sige , at det er en skam , at der ikke var mere socialt arbejde og nationsopbygning efter tilbagetrkkelsen af de sovjetiske tropper i 1980 ' erne .
Havde der vret det , kunne vi mske have afvrget nogle af Talebans overgreb og undget de problemer , vi str over for i dag .
Det , som det rede medlem sagde , er en pmindelse om , at den opgave , vi har ptaget os , ikke bliver kortvarig .
Vores tilstedevrelse i Afghanistan er ndvendig , vi er ndt til at arbejde sammen med Afghanistan i de nste mange r .
Det kommer til at tage tid at frdiggre arbejdet .
<P>
Flere af parlamentsmedlemmerne , primrt kvinder , selv om det burde vre et lige s vigtigt sprgsml for mit kn , henledte opmrksomheden p ligebehandling .
Vi skal sikre , at det fr tilstrkkelig prioritet i vores udviklingsbistand og udviklingsprogrammer .
<P>
Fru Izquierdo Rojo foreslog at udskifte burkaerne med krekort .
Desvrre kunne hun ikke overvre hele forhandlingen , men jeg vil undersge forslaget , og vi vil naturligvis sikre , at den delegation , hun henviste til , fr den ndvendige hjlp .
Det er meget vigtigt , at parlamentsmedlemmerne besger Afghanistan for med egne jne at se , hvad der foregr , og give deres sttte til de tidlige faser af den demokratiske proces i landet .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med sprgsmlet om at gennemfre de tilsagn og lfter , der blev givet i Tokyo .
Det er tydeligvis vigtigt , som vi kunne se i Kosovo , sttimor og andre lande og samfund , der forsger at rejse sig efter en krise , at sikre , at den lovede hjlp kommer s hurtigt som muligt .
Situationen er langtfra perfekt i Afghanistan .
Nr hr . Tannock siger , at der indtil nu kun er ydet humanitr hjlp , s er det en smule overdrevet .
Som jeg gjorde rede for i min tale , har Europa-Kommissionen og andre allerede givet et strre belb til hjlp til genopbygning .
Det er vrd at notere sig , at de penge , vi har givet som budgettilskud bare for at f regeringen op at st i allerhjeste grad er blevet tilvejebragt og udnyttet fornuftigt , og vi er sandsynligvis den strste bidragyder i den henseende .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til hr . Van Ordens bemrkning om , at selv om pengene bruges hurtigt , s skal det sikres , at de anvendes fornuftigt og gennemskueligt , fordi vi skal vre opmrksom p Revisionsretten , vi skal vre opmrksom p rdslen ved at st foran Budgetkontroludvalget eller Budgetudvalget , vi skal vre opmrksom p betydningen af at have den europiske befolkning bag os .
Som i hans eksempel med Den Palstinensiske Myndighed er det faktisk Europa-Kommissionen , der har frt an for at sikre , at der etableres en revideret og gennemsigtig finansiel kontrolfunktion .
Vi har vist vejen ved at reformere de finansielle kontrolfunktioner , der nu stttes og anvendes af alle .
I Afghanistan var det ligeledes Europa-Kommissionen , der indledningsvis utrtteligt blev ved med at argumentere for dollariseringen af budgettet , som vi gjorde det i Kosovo .
Vi var faktisk de eneste , der argumenterede for dollariseringen af budgettet .
Vi er dog get med til andre modeller i tt samrd med Den Internationale Valutafond .
<P>
Jeg kan blive trt af gentagne gange at hre kommentarer om , at vi er mere slappe med vores sttte til lande og regeringer i krise end andre .
Man kan generelt sige , at vi i dag er i stand til at yde hjlp hurtigere og p en mde , der kan tle selv den mest grundige gennemgang af Parlamentet og Revisionsretten .
Vi burde en gang imellem anerkende de resultater , vi rent faktisk opnr , i stedet for blot at antage , at det , som formiddagsbladene skriver om os , er sandt .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Van Orden vil gerne undskylde over for kommissren .
Han havde en deadline kl . 16.00 , men han vil lse kommissrens svar med stor interesse i udskriften i morgen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af det fjerde mde Asien-Europa " ASEM 4 " ( Kbenhavn , den 23.-24. september 2002 ) ;
<P>
betnkning A5-0270 / 2002 af Maaten for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om Europa og Asien : Strategiske rammer for styrkede partnerskaber ( KOM ( 2001 ) 469 - C5-0255 / 2002 - 2002 / 2120 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Haarder">
. Hr formand , det fjerde euro-asiatiske topmde , ASEM-topmdet , holdes om mindre end tre uger i Kbenhavn den 23.-24. september , hvorved ASEM-samarbejdet nu fr en prominent placering i europisk Asien-politik .
<P>
ASEM har siden sit frste topmde for seks r siden vret kendetegnet ved et stadigt bredere og mere frugtbart samarbejde p en rkke omrder af flles interesse for Europa og Asien .
Der er ivrksat mere end 40 initiativer p s forskellige omrder som hvidvaskning af penge , illegal migration , menneskesmugling , brnevelfrd , menneskerettigheder , miljbeskyttelse , uddannelsesudveksling , livslang lring og mellemfolkeligt samvirke .
Mdeaktiviteten er ogs get .
Ind imellem topmderne mdes f. eks . ASEM ' s udenrigsministre , finans-og konomiministre rligt , bl.a. for at forberede topmderne og arbejde for , at der opns optimale resultater i ASEM-processen .
<P>
Der bor mere end 2 milliarder mennesker i ASEM-landene .
De fremstiller tilsammen mere end halvdelen af , hvad der produceres i hele verden .
De asiatiske ASEM-lande er EU ' s nststrste samhandelspartner .
Disse forhold illustrerer ASEM ' s store betydning og vigtigheden af et fortsat godt og perspektivrigt samarbejde mellem de to regioner .
Et vellykket topmde i slutningen af denne mned er derfor en hj prioritet for det danske EU-formandskab .
<P>
ASEM 4 er - i lighed med de tre foregende ASEM-topmder - fordelt p tre arbejdssessioner , n for hvert af samarbejdets hovedomrder .
Disse er : 1 ) politisk dialog , 2 ) konomisk samarbejde og 3 ) sociale , kulturelle og uddannelsesmssige sprgsml .
Derudover vil der p det kommende topmde , som noget nyt , blive holdt en uformel frokostdrftelse under overskriften " Dialog om Kulturer og Civilisationer " .
<P>
Det er tanken , at den politiske dialog skal tage udgangspunkt i den nye internationale situation efter den 11. september . Det indebrer en drftelse af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer , vi str over for .
Det vil bl.a. sige organiserede , grnseoverskridende , kriminelle handlinger , som berrer os alle .
Det drejer sig frst og fremmest om , hvordan vi i ASEM-samarbejdet kan enes om at bekmpe international terrorisme , men ogs andre transnationale trusler som handel med narkotika , hvidvaskning af penge og illegal migration .
Der m i den forbindelse anlgges en bred indfaldsvinkel med vgt p imdegelse af de underliggende rsager , der kan skabe grobund for ekstremisme og intolerance , bl.a. m vi lgge vgt p fattigdomsbekmpelse og bedre adgang til uddannelse .
For at stte handling bag ordene er det forventningen , at drftelserne resulterer i vedtagelsen af en erklring om samarbejde mellem Europa og Asien om bekmpelse af international terrorisme , kombineret med et samarbejdsprogram byggende p eksisterende ASEM-aktiviteter inden for grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Under den politiske dialog er der tradition for at have en meningsudveksling om udviklingen i de to regioner .
Den seneste udvikling p Den Koreanske Halv vil utvivlsomt vre blandt emnerne , og der ventes udsendt en erklring om Den Koreanske Halv p ASEM 4 med henblik p at fremme forsoning og samarbejde .
Andre emner kunne vre EU ' s udvidelse og udviklingen i samarbejdet inden for ASEAN + 3 .
<P>
Drftelsen af konomiske emner vil koncentrere sig om konomiske og finansielle prioriteringer i lyset af den globale konomiske afmatning , konsekvenserne af afmatningen for de to regioner og mulighederne for at samarbejde om at rette op p situationen .
De igangvrende bestrbelser p at fremme samhandel , investeringer og konomisk samarbejde kan bl.a. fortsttes ved at arbejde for implementeringen af de ml , som er formuleret i de to konomiske ASEM-handlingsprogrammer , Trade Facilitation Action Plan ( TFAP ) og Investment Promotion Action Plan ( IPAP ) .
P topmdet forudses der ogs en diskussion om konomisk , finansiel og monetr integration som vkstfaktor , samt om WTO-udviklingsrunden som en vsentlig forudstning for bredygtig konomisk udvikling .
Det vil vre oplagt at benytte ASEM-processen til at tilfre Doha-udviklingsrunden momentum .
I lyset af de resultater , der opns i Doha-runden , vil der vre mulighed for styrket regionalt samarbejde med henblik p at opn yderligere fremskridt i de konomiske relationer mellem EU og de asiatiske ASEM-partnere .
<P>
ASEM ' s arbejde med at nedbryde hindringer for handel og investeringer sker p grundlag af forslag fra hjtstende erhvervsledere i den private sektor via Asia-Europe Business Forum ( AEBF ) , som bl.a. medvirker til at bedre samhandelsforholdene mellem Asien og Europa .
Dette forum mdes i Kbenhavn til sit rlige mde umiddelbart inden ASEM 4-topmdet . Det sker i vrigt under mit forsde .
<P>
P det tredje hovedomrde - omrdet for sociale , kulturelle og uddannelsesmssige sprgsml - vil det overordnede tema vre foranstaltninger til imdegelse af globaliseringens utilsigtede flger .
Her ventes betydningen af udvikling af menneskelige ressourcer , herunder uddannelsesmssigt samarbejde og livslang lring , at f en central placering .
Det er et forml at sikre , at konomisk vkst afspejles i fremskridt p det sociale omrde med deraf flgende forudstninger for social stabilitet .
Et seminar herom er tnkt som det frste skridt p vejen .
Drftelserne under tredje arbejdssession vil ogs omfatte miljsprgsml , herunder en drftelse af ASEM-partnernes muligheder for at konsolidere og udbygge samarbejdet p miljomrdet , ogs set i lyset af mdet i Johannesburg .
<P>
ASEM frer en lang rkke forskellige civilisationer og kulturer sammen p tvrs af geografiske , etniske , religise og socio-konomiske skel . Dermed bidrager ASEM-processen til tillidsskabelse mellem regionerne .
ASEM er som brobygger mellem de europiske og asiatiske kulturer og civilisationer et velegnet forum for den dialog , som er ndvendig i kampen mod den internationale terrorismes forsg p at splitte verdenssamfundet .
Dette er baggrunden for , at der p ASEM 4 arrangeres denne uformelle frokostdrftelse , som jeg nvnte , under overskriften " Dialog om Kulturer og Civilisationer " med det forml at fremme den gensidige forstelse mellem Europa og Asien .
Emnerne kunne tnkes at vre betydningen af uddannelse i bestrbelserne p at fremme forstelse af andre kulturer og civilisationer , vigtigheden af lige adgang til information og betydningen af tttere mellemfolkelige kontakter mellem Europa og Asien .
Det er forventningen , at denne srlige drftelse skal danne grundlag for en lbende dialog i ASEM om kulturer og civilisationer .
<P>
Jeg har med stor interesse noteret mig Udenrigsudvalgets betragtninger og anbefalinger , som er indeholdt i Europa-Parlamentets betnkning af 16. juli 2002 om Kommissionens meddelelse om Strategiske Rammer for Styrkede Partnerskaber mellem Europa og Asien .
Jeg kan i den forbindelse oplyse , at vi med det kommende topmde fra Rdets side ser samarbejdet mellem Europa og Asien inden for ASEM yderligere udviklet og gjort bedre i stand til at hndtere de flles udfordringer , vi str over for .
Jeg hber , at vi kan leve op til de ml , som jeg er enig i , og som fremgr af Parlamentets betnkning .
<P>
Som en af dem , der var med her i Parlamentet i starten af det europiske samarbejde - jeg var formand for Japan-delegationen - er det imponerende at se , hvad det er blevet til .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for den interesse , det har vist , og ogs fremhve de personlige kontakter , der er p parlamentarikerplan mellem Parlamentet og de asiatiske parlamenter .
Det kan man ikke overvurdere betydningen af , og formandskabet lgger derfor vgt p Parlamentets betnkning om ASEM-samarbejdet .
<SPEAKER ID=131 NAME="Patten">
. ( EN ) Hr formand , forhandlingen i dag kommer meget belejligt .
Det er en fremragende betnkning .
Jeg ved , at parlamentsmedlemmerne forstr , nr jeg siger , at dette emne har min srlige interesse .
Forhandlingerne finder sted et r efter , at Kommissionen offentliggjorde sin " Asien-strategi " i 2001 og en uge fr rsdagen for angrebene p New York og Washington .
Endelig , og som det er nvnt tidligere , finder forhandlingerne sted lige inden det fjerde ASEM-topmde , hvor 26 europiske og asiatiske regeringschefer samles i Kbenhavn .
<P>
Dette er hovedpunkterne i min korte redegrelse i dag , og jeg vil behandle dem i samme rkkeflge .
<P>
" Strategiske rammer for styrkede partnerskaber " af 4. september 2001 var en opflgning p vores frste strre dokument fra 1994 med titlen " P vej mod en ny strategi over for Asien " , hvor vi anerkendte , at forholdet mellem Asien og Europa havde udviklet sig til mere end " bistand og handel " .
Derfor afspejler strategidokumentet fra 2001 den store betydning , som den politiske dialog mellem EU og Asien tillgges .
<P>
Globaliseringens hidtil usete tempo har ogs pvirket udviklingen i begge regioner .
Vi foreslr at arbejde hen imod et ligeberettiget partnerskab med Asien , der bygger p fire hovedpunkter .
For det frste anerkendelse af Asiens srdeles forskelligartede konomiske og politiske og geografiske forhold .
For det andet styrkelse af EU ' s politiske og konomiske tilstedevrelse overalt i regionen .
For det tredje get balance mellem de konomiske , politiske , sociale og kulturelle elementer i vores strategi .
For det fjerde anerkendelse af Asien som en yderst vigtig handelspartner for EU - et punkt , som er aktuelt i forbindelse med de nuvrende drftelser om international handel .
<P>
Vi er srdeles opmrksom p Parlamentets interesse for beskyttelse af menneskerettighederne og udbredelsen af demokrati , god forvaltning og retsstatsprincipper i Asien og andre steder i verden .
Derfor lgger Kommissionen stor vgt p en konstruktiv involvering ssom vores dialog med Kina om menneskerettigheder .
<P>
Desuden deler vi Parlamentets bekymring over de fortsatte spndinger p tvrs af Taiwanstrdet , og Kommissionen tager Parlamentets synspunkter om vores forbindelser til Taiwan til efterretning .
EU ' s politik om t Kina udelukker formelle forbindelser til Taiwan , men vi er ndt til at erkende , at Taiwan er en vsentlig konomisk partner for EU . Det er vores tredjestrste partner i Asien / Stillehavsomrdet .
Derfor vil vi fastholde og om ndvendigt intensivere dialogen med den taiwanske regering om konomiske og andre sprgsml .
Som Parlamentet er bekendt med , planlgger Kommissionen ogs at bne et kontor i Taipei i den nrmeste fremtid , sandsynligvis i slutningen af ret .
Desuden sttter vi Taiwans deltagelse i internationale organisationer og processer , for s vidt det er foreneligt med Taiwans status .
<P>
Rdet og Parlamentet har naturligvis behandlet og kommenteret strategien efter de forfrdelige begivenheder den 11. september , som siden har haft afgrende betydning for politikker og initiativer .
<P>
Den mest ijnefaldende effekt har vret p vores politik over for Afghanistan , som vi har lige har haft en lngerevarende forhandling om her i Parlamentet .
<P>
Der er nu kun f dage til ASEM IV-mdet i Kbenhavn .
Ud over de almindelige ASEM-mder mellem udenrigs- og finansministrene , der snart suppleres med et mde mellem konomiministrene i Danmark , har vi afholdt forskellige ministermder om milj og om styring af migration .
Mderne har resulteret i forskellige konkrete initiativer , der vil blive underskrevet af regeringscheferne p selve topmdet .
<P>
Ministeren berrte de fire hovedtemaer , der vil blive diskuteret p topmdet .
Jeg hber , man p topmdet vil flge den linje , som udenrigsministrene har udstukket . Det vil vre med til at gre forhandlingerne mindre formelle og forstokkede .
<P>
En af de store fordele ved ASEM er , at det giver mulighed for at samle regeringschefer fra flere forskellige kulturer og civilisationer samt fra lande p et andet udviklingsstade , s vi kan f get styrke ved enhed i mangfoldighed .
<P>
Som tidligere nvnt vil regeringscheferne for frste gang diskutere dialogen mellem kulturer og civilisationer p et lukket mde .

<P>
Asien - dette er min seneste strste underdrivelse - er en meget stor region , og derfor gr vi ikke ind for ensartede politikker .
I vores seneste politiske dokument har vi opdelt Asien i fire delregioner , nemlig Sydasien , Sydstasien , Nordstasien og Australasien .
Der vil blive udarbejdet specifikke politiske initiativer inden for de flles rammer .
<P>
Asien er sledes et srdeles vigtigt omrde for Kommissionen .
Vores indfaldsvinkel er baseret p tre grundlggende elementer . Det ene vedrrer selve definitionen af Asien , da geografiske , kulturelle , politiske og andre begreber defineres forskelligt .
Dernst er der sprgsmlet om , hvad der er dkket af vores " Asien-strategi " , som har vret genstand for megen debat siden offentliggrelsen sidste r . Endelig er der den lbende debat om udvidelsen af ASEM-partnerskabet .
<P>

I forbindelse med sidste punkt husker medlemmerne mske , at Asia-Europe Co-operation Framework 2000 indfrte princippet om tovejskonsensus .

Det betyder , at beslutninger om nye deltagere skal trffes p baggrund af alle parters konsensus og udelukkende efter , at en kandidat har fet sttte fra sin egen region .
<P>
Vi er alle klar over , at flere medlemslande har udtrykt nske om at udvide ASEM til at omfatte andre partnere i Asien . ASEM er allerede p udenrigsministernivau enig om , at konsolideringen af ASEM og sprgsmlet om udvidelse vil blive taget op p nste topmde i Hanoi i 2004 .
Det var en klog beslutning .
Vi skal ikke kun bruge tiden frem til nste topmde p at forberede ASEM p flere deltagere , men ogs p at forberede dagsordenen for mdet meget omhyggeligt .
Det er vigtigt , at vi udvlger emner , der kan tilfre ASEM vrdi , s vi undgr overlapning .
Det er sledes vigtigt at definere , hvad der skal behandles bilateralt , regionalt eller multilateralt .
P regionalt plan er vi ndt til at sikre , at ASEAN , ARF og ASEM behandler de sprgsml , som hvert forum er bedst udrustet til at hndtere .
<P>





Vi vil inddrage Parlamentets forslag i forberedelserne til Hanoi-topmdet , som jeg har omtalt , og jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi fortsat vil vre meget opmrksom p denne omfattende betnkning .
<P>
Jeg har afslutningsvis tre kommentarer .
Vi har tilkendegivet vores voksende bekymring over Asien gennem de ndringer , vi har foretaget i forhold til vores eksterne tjenestegrene inden for det sidste rs tid .
Parlamentet er bekendt med , at vi kun kan bne nye delegationer , hvis vi lukker eller indskrnker nuvrende delegationer .
Parlamentet str forsteligt nok fast p loftet for antallet af delegationer rundt om i verden .
Parlamentet er ogs bekendt med , at vi generelt fr mere kritik for at lukke eller indskrnke kontorer end ros for at etablere kontorer .
P trods af de politiske problemer , vi str over for , kan vi i de kommende mneder se frem til bningen af nye delegationer i Malaysia , Singapore , Cambodja , Laos og Nepal samt bningen af et kontor i Taiwan . Som Parlamentet desuden vil vide , er dette et virkelig godt resultat i et milj , hvor disse ting ikke kan bare opns fra den ene dag til den anden , og sledes en indikation af vores prioritering af Asien .
<P>



Dernst er jeg fortsat overbevist om , at Sydstasien er en region , vi ikke har givet tilstrkkelig opmrksomhed , og for hvilken vi ikke har udarbejdet en tilfredsstillende sammenhngende politik .
<P>
Fr 1997 oversvmmede europiske virksomheder , banker og andre interesserede det sydstasiatiske marked i overdreven optimisme , ofte drevet af historier om asiatiske konomiske mirakler .
Problemet siden 1997 har vret , at alt for mange af dem har forladt Sydstasien og har vret urealistiske med hensyn til , hvilke muligheder der er i omrdet . Jeg er strkt opsat p , at vi skal udvikle en mere sammenhngende europisk politik for Sydstasien , og give den strre prioritet .
Kommissionen fremlgger nste r en meddelelse , der vil forsge at opstille fornuftige rammer for vores handelsmssige , kommercielle , miljmssige , konomiske og politiske forbindelser til Sydstasien .
Det er f.eks. vigtigt at understrege Indonesiens betydning for vores politiske og konomiske processer i forbindelse med udarbejdelsen af en mere klar og sammenhngende politik .
<P>
Det sidste punkt vedrrer et omrde , hvor vi har vist os som en stttende , men ikke uvsentlig aktr , nemlig Den Koreanske Halv .
Jeg er af den faste overbevisning , at den politik , som prsident Kim Dae-Jung frer , er helt rigtig .
Det er vigtigt for EU at spille en opbakkende rolle - mske ikke s vigtigt som den rolle , andre lande som USA , Kina og Japan spiller - men ikke desto mindre en vigtig rolle med henblik p forsoning p Den Koreanske Halv og i forhold til at tilskynde Nordkorea til at slutte sig til resten af menneskeheden .
Vi skal forstte med at udbygge det fundament , som er lagt for omrdet .
Dette er blot en indikation af , hvordan vi uden amour propre og overdrivelse af egne evner faktisk kan realisere vores Asien-politik , hvis vi blot fokuserer p de omrder , hvor vi har vores sande styrke , hvilket vi ogs har tnkt os at gre .
<SPEAKER ID=132 NAME="Maaten (ELDR)">
. ( NL ) Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at give udtryk for min tilfredshed over for Kommissionen .
Kommissionens meddelelse , dens holdning til forbindelserne mellem EU og Asien , som er emnet for min betnkning , er klar og kohrent og vidner om forstelse for den situation , de asiatiske lande befinder sig i , og det er der et akut behov for .
En af svaghederne i forbindelserne mellem EU og Asien er efter min opfattelse den minimalistiske tilgang , Rdet og isr udenrigsministrene hidtil har anlagt .
Et absolut lavpunkt nede vi efter min opfattelse med ministrenes papirtynde bidrag til ASEM III i Seoul , som stod i skarp kontrast til Kommissionens bidrag derovre .
Det kan ikke lngere accepteres .
Alle , der har beskftiget sig med dette emne i lbet af det sidste r , ved , at der er behov for mlrettede og konkrete skridt , fordi de udfordringer , Asien og Europa str over for , krver det .
Disse skridt br g lngere end et strkt konomisk samarbejde - som jeg i vrigt er en stor tilhnger af - og n ud over velmenende erklringer og endelse symbolske tilkendegivelser , som skal gre det ud for politiske tiltag .
Jeg er derfor yderst tilfreds med kommissrens meddelelse om , at der i nrmeste fremtid vil blive fastlagt en strategi for Sydstasien , idet der s afgjort er tale om den manglende brik i puslespillet .
<P>
Jeg kan let beskrive vanskelighederne p menneskerettighedsomrdet ved hjlp af et eksempel fra hverdagen .
I oktober sidste r henviste jeg her i Parlamentet til hr . Bin Vinh Trinhs sag i Vietnam .
Efter et lngerevarende ophold i udlandet fortog hr . Trinh er rkke investeringer i sit hjemland .
Han blev efterflgende tilbageholdt under falske anklager og hans ejendele blev beslaglagt .
Der var tale om en tragisk begivenhed for ham og hans familie , men frem for alt blev der sendt et negativt signal til potentielle investorer i Vietnam .
<P>
Der er nu get et r .
Der er sket visse fremskridt , men det er langtfra tilstrkkeligt .
Hr . Trinh har stadig ikke fet sine ejendele tilbage , og de personer , der fremsatte falske anklager mod ham , er stadig ikke bragt for retten .
EU er i dag Vietnams vigtigste bidragyder , uden at dette giver sig udslag i en tilsvarende fokusering p respekten for menneskerettighederne .
Politikken bliver derfor inkohrent og mangelfuld p et af de omrder , Europa altid bryster sig af .
FN ' s Menneskerettighedskomit forelagde da ogs for nylig en rapport om omfattende menneskerettighedskrnkelser i Vietnam .
Andre asiatiske lande ssom Cambodja og Nordkorea blev ligeledes fordmt af FN ' s komit .
Det er umuligt at nvne dem alle enkeltvis , men jeg hber , at budskabet er klart .
Respekten for menneskerettighederne , herunder beskyttelse af investorer , kan ikke vurderes uafhngigt af det konomiske samarbejde .
De to omrder er indbyrdes afhngige .
<P>
EU betragter det som sin opgave at forsvare menneskerettighederne og sttte demokratiseringsprocessen og de unge demokratier verden over .
Verden over ?
Ikke helt , for overraskende nok findes der et ungt demokrati i Asien , som ikke skal regne med nogen form for sttte , nemlig Taiwan .
Europas og Rdets behandling af dette land er hyklerisk .
Det er den eneste mde , jeg kan beskrive den p .
Taiwan er et gryende demokrati , som vi har sunde konomiske relationer til .
Som et eksempel kan nvnes , at prsident Chen Shui-bian sidste r ikke kunne modtage Den Internationale Liberale Sammenslutnings frihedspris , fordi han blev ngtet visum , mens reprsentanter for Folkerepublikken Kina nd deres rejser over hele kontinentet .
Vi er alle bekendt med Beijing-styrets forhold til demokrati .
Jeg har fuld forstelse for , at Saddam Hussein og Robert Mugabe ngtes visum , men jeg finder det ganske mrkvrdigt at forhindre en folkevalgt leder fra et demokratisk land i at foretage en privat rejse .
Ikke n medlemsstat nskede at udstede et visum til den liberal-demokratiske gst , og Rdet viste sig fra sin svageste side ved ikke at lfte en finger .
Jeg hilser derfor velkommen , at Kommissionen har planer om at bne et kontor i Taipei .
I realiteten gr jeg ogs dette for andre asiatiske lande .
Hr. kommissr , De anmodede om , at man udviste velvilje . Det vre hermed gjort .
<P>
Efter disse hrde ord til Rdet vil jeg gerne sige til min gode ven , hr . Haarder , at jeg var glad for hans bemrkninger angende forberedelserne af ASEM IV .
Hans bemrkninger var betryggende .
En forstende og seris tilgang til ASEM IV var ndvendig , og jeg hber , han vil modtage reel sttte i Rdet hertil .
konomisk samarbejde - investeringer foretaget af SMV ' er er blot et nrliggende eksempel svel som politisk dialog og udveksling , ministeren har forelagt hele listen - er af afgrende betydning .
<P>
Som konklusion kan anfres , at vi ikke lngere lever i samme tidsalder som Rudyard Kipling , der skrev , at st er st , og vest er vest - og aldrig vil de to mdes .
De demokratiske retsstatsprincipper er ogs centrale i Asien .
Der findes ingen asiatisk model eller europisk for den sags skyld .
Derfor vil jeg slutte af med at citere en kendt Asien-ekspert , som i en bog , han skrev for omkring fire r siden , ppegede , at " det er absurd at pst , at der p nogen mde er en grundlggende forskel mellem de personlige normer og moralske principper , der glder for asiater p den ene side og europere og amerikanere p den anden , menneskevrdighed er menneskevrdighed i st som i vest " .
Det er kloge ord , hr. kommissr Patten , som fortsat er lige sande .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Mange tak hr . Maaten .
<P>
Jeg henstiller , at Parlamentet tager til efterretning , at vi er lidt i tidsnd , og at det for at sikre sammenhng i forhandlingen ikke er nskeligt at splitte den op og fortstte p aftenmdet .
Jeg beder derfor de rede medlemmer om at fatte sig i korthed og alle forsge at spare tid , sledes at forhandlingen kan afholdes i sammenhng og afsluttes inden klokken halv seks .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
rede hr. formand , rede fru formand , kre hr. formand for Rdet , kre Bertel , rede hr. kommissr , frst vil jeg gerne udtrykke min glde over , at der foruden tilskuerne , der flger forhandlingen her , ogs sidder diplomater fra Folkerepublikken Kina p tilskuerpladserne og reprsentanter fra det frit valgte taiwanske parlament .
Det er efter min mening storartet , at begge parter i sagen flger vores forhandling i dag .
<P>
Hr. kommissr , hr. rdsformand , jeg vil p vegne af PPE-DE-Gruppen gerne give udtryk for , at vi glder os meget over Deres erklringer i forbindelse med forberedelsen af den fjerde ASEM-proces .
Efter min mening dokumenterer Deres erklringer p imponerende vis , at bde Rdet og Kommissionen har forberedt sig omhyggeligt og engageret p ASEM IV-mdet .
<P>
Min gruppe krver dog - og her vil jeg gerne bede Dem om at komme med uddybende forklaringer - at stats- og regeringscheferne i betragtning af den lange rkke af emner , der skal behandles , og rdsformanden har vret inde p den lange rkke af emner - srger for , at det munder ud i konkrete handlinger med konkrete tidsplaner og konkrete ml .
For det er ikke nok , at der - som ved ASEM III - bare tales om alle de problemer , vi har i verden , lige fra konomi over kultur , politik og til opdragelse , for bagefter sprger borgerne : Og hvad er der s kommet ud af det ?
Derfor lyder vores krav : hellere frre , men konkrete planer for et tttere samarbejde mellem Asien og Europa .
<P>
Lad mig ud af den lange rkke af emner , der har vret nvnt , blot fremdrage tre emner , hvor jeg tror , at Europa-Parlamentet lgger vgt p , at Europas og Asiens stats- og regeringschefer opnr nogle konkrete resultater .
<P>
For det frste er der indledningen p en srlig proces , der skal fremme en tilnrmelse mellem de to kulturer .
Netop i lyset af rsdagen for de skrkkelige hndelser den 11. september skal Europa og Asien af hensyn til vores sameksistens og fred i verden og trods alle de historiske , kulturelle og religise forskelle definere det , de har til flles , det , der binder dem sammen , og drage konsekvenserne heraf .
Vi forventer , at denne politisk-kulturelle dialog fr et konkret startpunkt .
<P>
For det andet - og det vil Bertel Haarder som dansker udmrket kunne forst - er der et srligt punkt , nr det handler om terrorisme , hvor vi nsker noget helt konkret , nemlig at bekmpe terrorismen til ss .
Vores skibe mellem Asien og Europa bliver gang p gang overfaldet af pirater i bestemte strder .
Vi kan ikke gre det klart for vores befolkning , at vi er i stand til at bekmpe terrorisme i hele verden , men at vi ser ud til at vre ude af stand til at mde terrorister i strder , der truer bestningen p vores skibe og koster dem livet !
<P>
For det tredje er der problemet med migration .
I rdsformanden , der ikke blot er ansvarlig for Europa-politik , men ogs for indvandring , har vi en god partner , der vil srge for , at ASEM IV-forlbet rent faktisk munder ud i konkrete beslutninger om , hvordan man kan samarbejde bedre med henblik p bekmpelse af illegal indvandring mellem Asien og Europa .
<P>
Nu et par ord om betnkningen af vores rede kollega hr . Maaten , der naturligvis er en glimrende betnkning .
Tillad mig , at jeg af tidsmssige rsager kun fremhver fem aspekter .
<P>
Hr. kommissr Patten , De har ppeget , at sprgsmlet om en udvidelse af antallet af deltagere i Asien-processen er underlagt konsensusprincippet . Men De har forstet det helt rigtigt , at vi som Parlament gerne vil opmuntre Dem til at tale med de asiatiske partnere p ASEM IV-mdet som forberedelse af Hanoi-konferencen .
Det handler om mottoet " Vi bliver udvidet fra 15 til 20 stater " .
Vi europere lgger vgt p , at Asien koncentrerer sig om at optage lande som isr Indien og Taiwan i Asien-processen .
De har selv ppeget , hvilken srlig rolle Indien og Taiwan spiller .
Efter min mening br disse to lande s at sige f et " skub " fra os for at blive accepteret .
<P>
Det politiske engagement for menneskerettighedsdialogen har De allerede redegjort for , og her giver vi Dem vores fulde sttte .
Efter min mening har netop den indledte menneskerettighedsdialog med Folkerepublikken Kina vist , at begge parter nu tager udgangspunkt i menneskerettighedernes universelle karakter .
Det er slut med denne forfrdelige strid om , hvorvidt der findes asiatiske eller europiske menneskerettigheder - nej , vi har universelle menneskerettigheder . Ud fra den betragtning br vi fortstte dialogen .
<P>
Vi br som Europa mske ogs , hr. rdsformand og hr. kommissr , medvirke lidt mere i konfliktforebyggelse og konfliktlsning i Asien .
Den regionale sikkerhed er afgrende for hele verden .
Derfor br vi ogs yde konstruktiv sttte til den politiske dialog mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan p basis af demokrati , befolkningernes selvbestemmelsesret , overholdelse af menneskerettigheder og retsstatsregler .
<P>
Vi br ogs forsge at spille en vis rolle i afspndingen mellem Indien og Pakistan .
Det er et srligt punkt i beskyttelsen af kulturelle minoriteter , men ogs beskyttelsen af kristne minoriteter i regionen .
<P>
Vi er meget taknemmelige for , hr. kommissr , kre Chris Patten , at De kom ind p en hurtig bning af delegationen i Malaysia , Singapore , Taiwan , Cambodja , Laos og Nepal .
Det er Europa-Parlamentets lnge nrede nske .
Det handler om et kontinent , der huser halvdelen af verdens befolkning , og her m vi vre strkere reprsenteret .
Vi sttter Dem p det punkt !
<P>
Lad mig til sidst komme med en let kritisk bemrkning .
Vi diskuterer i dag Asiens og Europas store betydning , de to kontinenters forhold til hinanden .
Men hvis jeg ikke tager helt fejl , afholdes der snart , nemlig ogs i september , et mde , et topmde mellem EU og Kina , hvis varighed er sat til en dag .
Her m jeg sprge mig selv , om stats- og regeringscheferne ikke burde ofre mere end en dag p at indlede en virkelig dybtgende dialog med Folkerepublikken Kina .
I betragtning af landets og kontinentets betydning ville det vre passende .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Fru formand , jeg bifalder Kommissionens meddelelse " Europa og Asien : Strategiske rammer for styrkede partnerskaber " og Maaten-betnkningen , som vi lyknsker ham med .
<P>
Vi har tidligere alt for ofte negligeret Asien og fokuseret mere p andre regioner i verden , selv om flertallet af verdens befolkning faktisk bor i Asien .
Vi bifalder anerkendelsen , bde i betnkningen og i Kommissionens meddelelse , af at styrke EU ' s tilstedevrelse i Asien . Det glder ikke blot inden for handel og konomi , men ogs inden for andre omrder som f.eks. kulturel udveksling , isr mellem Europa og Asiens moderate islamiske stater , retlige og indre anliggender i forbindelse med bekmpelse af terrorisme , handel med narkotika og organiseret kriminalitet , som selvflgelig alle har en global dimension , miljpolitikken , hvor Europa og Asien str over for samme trussel om forurening og nedbrydning af miljet samt sikkerhedspolitikken , hvor en krise p Den Koreanske Halv i en stadig mere globaliseret verden , som kommissr Patten nvnte , vil true freden og stabiliteten i hele verden .
Det er en af grundene til , at EU deltager i KEDO-processen .
<P>
Derfor bifalder vi de nye asiatiske rster , der taler sammen via ASEAN og andre regionale fora .
Ligeledes bifalder vi og vil gerne tilskynde og styrke udbredelsen af ASEM-processen og dens sidelbende parlamentariske dialog gennem ASEP .
Jeg havde lejlighed til at deltage i det frste ASEP-mde her i Strasbourg tilbage i 1996 og i det andet ASEP-mde i sidste uge i Manila , hvor vi opnede enstemmighed om erklringerne om terrorisme , milj samt menneskerettigheder for kvinder og brn .
Her nede parlamentsmedlemmer fra Tyskland , Spanien , Belgien og Italien til enighed med kolleger fra Kina , Japan , Korea og Filippinerne om , at Kyoto-aftalen skal ratificeres , at FN skal danne grundlaget for den globale bekmpelse af terrorisme , at positiv forskelsbehandling er ndvendig for at dmme op for diskrimineringen af kvinder , og at vi skal samarbejde med fagforeningerne og andre reprsentanter fra civilsamfundet om at bekmpe brnearbejde .
Det grundlggende problem er fattigdom , og mere end 100 millioner mennesker rundt om i verden , og navnlig i Asien , lever for under 1 euro om dagen .
<P>
Vi hber , at parlamentet vil vedtage ndringsforslaget , som jeg og flere parlamentsmedlemmer har stillet , om at vre vrt for ASEP III i 2004 .
<P>
Vi sttter den overordnede hensigt i Maaten-betnkningen .
Min eneste bekymring er , at der har vret forsg p at misbruge betnkningen p vegne af den taiwanske lobby .
Parlamentsmedlemmerne er selvflgelig i deres gode ret til dette , men vi skal vre opmrksom p , hvad det er , vi bliver bedt om at godkende .
Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p bestemmelserne i artikel 9 , stk . 1 , bilag I , artikel 1 , om erklringer om konomiske interesser
<P>
Jeg har p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe stillet ndringsforslag i et forsg p at rette op p disse skvheder .
Ja , vi skal anerkende Taiwan som en af de vigtigste handelspartnere for EU , men vi bliver bedt om at g endnu lngere .
Hvis vi nsker at ophve vores sttte til politikken om t Kina , som vi tidligere har fulgt , skal vi gre det direkte og ikke gemme det bag artikel 35 om WHO .
Medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen er begrnset til nationalstater .
At forlange medlemskab af WHO for Taiwan er det samme som at anerkende det som vrende en nationalstat . Det er det samme som at give det en uafhngighed , som ikke engang landets egen regering har krvet .
Tilsvarende kan jeg ikke forst , at PPE-DE-Gruppen , hvis den virkelig er opsat p at give Taiwans prsident og embedsmnd grundlggende ret til fri bevgelighed , ikke nsker at begrnse det udelukkende til private besg i stedet for at lade det vre mere bent .
Hvis gruppen fastholder denne holdning , kan vi kun komme til den konklusion , at det er et pskud for at pbegynde en politisk proces , som vi p nuvrende tidspunkt ikke har vedtaget .
<P>
Med disse forbehold sttter vi betnkningen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , tak til hr . Jules Maaten , som har lavet en fornem betnkning over et srdeles vidtrkkende emne .
Asien er jo ikke bare arealmssigt en kmpe , det spnder ogs over konomiske , politiske og religise forskelle , som gr det til en srdeles stor udfordring at behandle omrdet i en betnkning .
Men det er lykkedes .
Jeg skal her kun fremhve et par punkter .
<P>
Med udsigt til det snarlige ASEM-topmde i Kbenhavn skal det st helt klart , at der er fuld sttte til at fortstte og udbygge de relationer mellem EU og ASEM-landene og Asien i det hele taget .
Det handler frst og fremmest om at sttte kampen for respekt for demokrati og menneskerettigheder i Asien .
Af hensyn til den globale kamp mod terror er det ogs vigtigt , at EU skaber sig gode alliancer med asiaterne .
Et udbygget forhold mellem EU og Asien skal ogs vre med til at sttte markedskonomi , bredygtig udvikling og derved velfrden i Asien .
Kigger man bare lidt tilbage i historien og ser p Japans og Taiwans eksempler , vil det hurtigt st klart , at demokrati , markedskonomi og respekt for menneskerettigheder er vejen frem .
Jeg skal naturligvis udtrykke glde over , at bde Kina og Taiwan nu er medlemmer af Verdenhandelsorganisationen WTO .
Det er jo gldeligt at f bekrftet af kommissren , at EU bner et kontor i Taipei inden for et r .
Taiwan er EU ' s ellevte strste handelspartner og er derfor en meget vigtig partner for EU .
Med frygt for beskyldninger fra hr . Ford vil jeg alligevel beklage , at Taiwan ikke kan deltage i ASEM-mdet , f.eks. p observatrniveau .
Tilsvarende beklager jeg ogs , at Taiwan ikke er medlem af Verdensundhedsorganisationen WHO , ikke engang p observatrniveau .
Det er min opfattelse , at alle verdens demokartier skal have plads i disse internationale institutioner .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg kan for en stor dels vedkommende tilslutte mig den foreliggende Maaten-betnkning .
Alligevel vil jeg gerne komme ind p et par problemer .
For det frste m man medtage Rusland , nr man tnker p Europa og Asien .
Alle anliggender berrer russiske interesser som en stor eurasisk magt direkte . Det fremgik senest med al tydelighed i forbindelse med Korea-sprgsmlet .
Bde den nordkoreanske prsidents Sibirien-rejse og planerne om en jernbaneforbindelse , som skal g via Nord- og Sydkorea , fortjener vores opmrksomhed .
<P>
De , der derimod i hjere grad betragter problemet gennem USA ' s slrede briller og ikke inddrager Rusland og Kina p passende vis , vil f svrt ved at opn en fredelig og fair lsning p problemerne .
<P>
For det andet vil en Asien-politik uden passende hensyntagen til Shanghai-gruppen og dens plads i de politiske begivenheder i det eurasiske omrde ikke vre i overensstemmelse med virkeligheden .
Vi m beslutte os for , hvor f.eks. Centralasien hrer til , og hvordan vi forholder os til USA ' s eurasiske strategi for en ny geostrategisk situation i dette omrde .
I slutningen af den kolde krig fdtes hbet om en fredelig verden , der desvrre er ved at forsvinde hurtigt .
<P>
For det tredje har EU-staterne lnge overset eller undervurderet udviklingen i Asien og fremturer stadig med ensidige og undertiden ogs indskrnkede betragtninger .
Kommissren har ppeget , at det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden , nr betnkningen nvner Indien og Taiwan i samme ndedrag .
Det er efter min mening en politisk fejl , der ikke tager tilstrkkeligt hjde for realiteterne .
Realpolitik har altid at gre med interesser , og EU gr klogt i at afbalancere sine egne velforstede interesser med sine partneres .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Messner (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indlede med en kompliment til ordfreren , hr . Maaten , for der er virkelig et gevaldigt efterslb i forbindelserne mellem EU og Asien .
Vi opfrer os , som om Europa ikke var et vedhng til dette eurasiske kontinent , men derimod verdens centrum , og som om Asien var p et andet kontinent .
ASEM-mdet er helt sikkert et brugbart samarbejdsforum , men kun hvis alle lande i Asien inddrages , og hvis som minimum de lande , der bestrber sig p at gennemfre demokrati , kommer frem i forreste rkke .
For mig at se ville et ASEM uden f.eks. Indien vre utnkeligt .
<P>
Demokratiseringsprocessen i Asien er kun mulig med et strkt engagement fra EU ' s side , og de demokratiske lande , f.eks. Taiwan , kan og skal plejes og anvendes som gren i dejen .
Taiwan kan s at sige blive motoren for den videre demokratiseringsproces , vi nsker at fremme i Asien .
<P>
Derudover giver asiatiske landes samarbejdsaftaler med EU kun mening - se p Laos og Vietnam - hvis aftalerne overholdes .
Jeg tnker i frste omgang p bjergomrderne , for i Asien har vi verdens hjeste bjerge , Himalaya-bjergene , Karakorum-bjergene , Hindu Kush-bjergene , ogs Pamir-bjergene hrer hertil , og netop i disse bjergomrder , der , nr man ser p landkortet , er strre end hele EU , har vi de store arnesteder for konflikter .
Tnk p Tibet .
Tibet har sin egen historie , sin egen kultur .
Tibet har en strrelse nogenlunde svarende til hele Europa fra Gibraltar til Ural .
I 1950 ' erne blev Tibet besat af Kina .
Man fordrev intelligensen , den frende del af befolkningen ud af landet .
Hans Hellighed Dalai Lama forlod landet i 1959 og lever i dag i eksil i Indien med sin eksilregering .
Man har godt nok lovet tibetanerne selvstndighed og indfrte det ogs proforma i 1965 , men denne selvstndighed er en ren farce .
Det tibetanske er blevet fortrngt i stadig strre grad , landet udnyttes .
Den bane , der nu skal bygges fra Golmod til Lhasa , og som i vrigt gr gennem permafrostzoner , hvilket ikke giver meget mening , tjener ikke til at forsyne landet med varer , men derimod til at udnytte det .
<P>
I dette system , dels kommunistisk og dels kapitalistisk , har Kina gjort alt for at marginalisere den tibetanske kultur sammen med dens mindretal .
Alle bestrbelser p at indfre menneskerettigheder fra vores side har vret forgves .
Dette initiativ vil fortrnge det tibetanske , hvis ikke EU bestrber sig p det modsatte .
<P>
Sinkiang , der i dag ogs hrer til Kina og er tyndt beboet af muslimer , er en kmpe region i det vestlige Kina mellem Kuenlun-bjergene og henholdsvis Altai-bjergene og Pamir-bjergene .
<P>
Ogs her er der undertrykkelse , krnkelse af menneskerettigheder og siden den 11. september 2001 mere undertrykkelse med terrorbekmpelse som pskud .
Selvstndighed er ikke lngere p tale .
Her sprger jeg mig selv , om vi europere ikke kunne bidrage med vores erfaring med regional konfliktstyring .
<P>
S kommer vi til Kashmir , arnested nr . 1 for kriser i Asien , et problem , der har eksisteret siden 1947 , det delte Kashmir , kaldet Jammu og Kashmir , splittet mellem Pakistan og Indien .
Efter flere krige mellem de to lande har soldaterne i 15 r bde sommer og vinter stet over for hinanden i 6.000 m ' s hjde .
Der har vret trusler om atomkrig .
Det er ikke lykkedes at hndtere konflikten .
For mig handler det ikke om at sige , hvem der har skylden for hvad , men derimod om at finde nogle lsninger .
Her i Kashmir skal de indfdte , Kashmir-beboerne , ogs sprges , og ogs her kan selvstndighed komme p tale som en lsning , mske endda en flles selvstndighed i dette spaltede land , og netop vi europere kunne tilbyde nogle lsningsmodeller .
Det samme glder , hvad angr selvstndighed , for Tibet , for Sinkiang og for forskellige Kaukasus-regioner .
<P>
Nu gr jeg over til Nepal , et lille , men meget tt beboet land .
Her har vi borgerkrigslignende tilstande , der styrter landet - et af verdens fattigste - ud i en formelig selvdelggelse .
P den ene side et korrupt regeringsapparat , p den anden side oprrere , kaldet maoister , der bekmper hinanden , begge under foregivende af at beskytte den fattige landbefolkning .
I den forbindelse bukker landbefolkningen og turismen , den eneste indtgtskilde , landet har tilbage , under .
Vores ikke-statslige finansielle bistand , der jo hidtil har afhjulpet en del af fattigdommen , er dermed ikke lngere mulig .
Jeg ser i jeblikket ingen mulighed for at befri dette lille kongerige ved Himalayas sydlige fod nogenlunde fra det selvdelggende dilemma .
<P>
Heller ikke i Afghanistan er situationen fredelig .
Bjergomrderne i Hindu Kush er hrgede , turisme som konomisk aktivitet er umulig her , og bjergomrderne lgges mere og mere de .
<P>
Vores opgave som europere er frst og fremmest at udvise respekt for alle andre mder at leve p , at beskytte mindretal , naturligvis ogs at yde konomisk bistand , at sikre freden , at uddanne , hndtere konflikter , om ndvendigt ogs at gribe ind .
Men hvordan skal vi vre med til at pvirke det politiske samspil i den komplekse asiatiske struktur , vre med til at udforme tingene som et EU , hvis vi ikke kan lre at tale med n stemme ?
S lnge EU ikke kan finde frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , forbliver meget af det , vi vil og br gennemfre med stort mje , desvrre den rene nsketnkning .
<P>
Desvrre er netop dette sidste punkt det vigtigste , vi str over for at skulle lse , fr vi br gre det i Asien , som var vores opgave .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Fru formand , jeg kan nppe forestille mig en region , det vil vre vanskeligere at fastlgge en strategi for , end Asien .
Asien er en krudttnde fra et sikkerhedssynspunkt , en elefantunge fra et konomisk synspunkt og hovedsagelig en kilde til bekymring fra et menneskerettighedssynspunkt .
Hvad kan EU gre med denne region ? Hr .
Maatens betnkning indeholder mange nyttige elementer , som kan danne grundlag for en kohrent tilgang .
Disse er af s hj en kvalitet , at jeg sttter betnkningen , selv om jeg ikke i alle forhold er enig med ordfreren .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p to forhold .
Jeg vil starte med en kritisk bemrkning .
Betnkningen beskriver forholdsvis indgende , hvilken rolle EU br spille i alle former for konflikter i regionen , men omhandler ikke forholdet til USA .
Iflge punkt 14 skal EU understrege over for sten , at det spiller en selvstndig rolle , som er uafhngig af USA ' s .
Dette er ikke srlig realistisk , for , som det ogs erkendes i punkt 14 , EU har endnu ikke en effektiv udenrigspolitik og i srdeleshed ikke en effektiv sikkerhedspolitik .
Jeg m derfor uden skadefro ppege , at hvis Europa p nogen mde skal kunne spille en rolle i konflikter af denne art , vil vi ndvendigvis skulle arbejde tttere sammen med USA .
Nr alt kommer til alt , giver den amerikanske militre tilstedevrelse en garanti for stabilitet og strre politisk vgt til regionen .
Jeg mener , det m vre en forglemmelse , at dette forhold ikke belyses i betnkningen .
<P>
Dernst nsker jeg i lighed med ordfreren at understrege betydningen af retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne .
Vores forbindelser med f.eks. Kina , Indonesien , Burma og Vietnam br vre betingede af , at disse grundlggende principper overholdes .
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at det eneste sande grundlag for konomisk og social fremgang i regionen er respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis (NI).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg er enig med rdsformanden i , at det er en god betnkning .
Men som han godt ved , udarbejder Parlamentet ofte nogle gode beslutninger . Problemet opstr frst bagefter , for problemet er Rdet .
Hr . Messner har selvflgelig ret i , at der er tale om et institutionelt problem , men det er ikke det hele , for der er ogs problemet med Kommissionen .
<P>
Hr . Belder mindede os med rette om strategiens ndvendighed .
Jeg kan ikke forst , at vi i dag stadig ikke skelner mellem demokratiske asiatiske lande og udemokratiske asiatiske lande .
Vi skrer alle lande over samme kam som Kina , som vi har en kritisk dialog med - og det har vi ikke haft siden i gr eller i forgrs , men efterhnden i de sidste 10 r - nemlig en kritisk dialog , hvor de hje kinesiske ledere hver gang fortller Dem om det asiatiske srprg og den asiatiske mde at indfre menneskerettighederne p .
Men har De aldrig tnkt p at sige til dem , at Engels , Marx , Stalin og Lenin mske ikke ligefrem var asiater , og at de skal holde op med denne lgnehistorie ?
<P>
Der er ikke tale om et konomisk problem , hr. rdsformand , og det bedste eksempel p dette er vores taiwanske venner , som - nr man ser bort fra enhver politisk og institutionel forbindelse med vores lande - er blevet et land med 20 millioner indbyggere og EU ' s tredjestrste handelspartner .
<P>
Taiwans og EU ' s forretningsmnd har fundet deres egen lsning .
Problemet er vores , og problemet ligger i , at der er krig i et vist antal lande . I Vietnam finder der i dag en Vietnam-krig sted mod friheden og demokratiet , i Kina finder der i dag en krig sted mod friheden og demokratiet , og ogs i Laos finder der i dag en krig sted mod friheden og demokratiet .
Det er et problem , som vi ikke kan tage op her . Hr .
Ford kritiserede de initiativer , som bl.a. hr . Jarzembowski har taget til at sttte Taiwans demokrati .
Alt dette er efter min mening fuldstndig absurd .
<P>
Jeg forstr ikke denne samarbejdspolitik , kommissr Patten , og jeg forstr ikke , hvorfor vi skal blive ved med at give nogle penge , som vi udmrket ved ender i de vietnamesiske , kinesiske og laotiske lederes lommer uden at give noget som helst resultat .
Hvorfor gr De ikke det , som De er begyndt at gre med andre lande , hr. kommissr , nemlig at holde op med alle disse samarbejdsprojekter og give en million euro , nr frst landene har foretaget en specifik demokratiseringsreform ?
Ved at gre dette fjerner vi alt EU-bureaukratiet og sledes ogs svig og alt det forfrdelige spild af vores og skatteydernes penge .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Rdet og Kommissionen , om det virkelig er umuligt at forestille sig , at vi kan f fem forsvundne frigivet .
For 20 r siden var der flere hundredtusinde europere p gaderne for at demonstrere for Chiles forsvundne .
Vi er ikke i stand til at redde fem civile , der er forsvundet i Laos , som er et land med fem millioner indbyggere , og som ikke har nogen srlig stor geopolitisk betydning .
Og vi kan heller ikke f frigivet lederne af den forenede buddhistiske kirke i Vietnam , som har siddet i fngsel i 20 r .
Alt dette er efter min opfattelse helt uacceptabelt , og det er ogs uforklarligt .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Haarder , hr. kommissr Patten , den betnkning , min kollega Jules Maaten har udarbejdet om Kommissionens meddelelse om forbindelserne mellem EU og de asiatiske lande , fortjener anerkendelse , hvilket fremgr af det faktum , at den vedtoges i udvalget med et stort flertal .
Jeg nsker i vrigt at takke bde Rdet og Kommissionen for deres fremsynede varetagelse af forbindelserne mellem disse to dele af verden .
<P>
Min kollega hr . Jarzembowski har p sin egen kendetegnende , klarsynede og glimrende mde redegjort for hovedlinjerne i vores gruppes politik , og jeg vil derfor kun beskftige mig med nogle f detaljer .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p nogle bestemte punkter , som mange her mske kun vil betragte som spidsfindigheder , men som er af srlig betydning for vores forbindelser med f.eks. Folkerepublikken Kina .
<P>
Denne betnkning rejser sprgsmlet om Taiwans betydning for os .
Taiwan er en vigtig handelspartner og et samfund , der er net langt i den demokratiske udvikling .
Vi har ikke desto mindre accepteret princippet om t Kina , selv om vi er oprigtigt bekymrede for Taiwans stilling og modstter os visse foranstaltninger eller truslen herom .
Dette er rsagen til at vi , hvis vi skal vre konsekvente , ikke kan behandle Taiwan som en fuldt selvstndig stat , hvilket fremgr klarest af det faktum , at Folkerepublikken Kina er medlem af De Forenede Nationer , og Taiwan ikke er .
Taiwan kan derfor heller ikke blive medlem af WHO .
Flgelig m den form for samarbejde , som jeg ogs gerne vil se udvikle sig , vre af en anden art .
WHO er et fllesskab af selvstndige stater .
<P>
Det nste punkt afspejler klart min egen personlige opfattelse , men jeg har haft lejlighed til at besge Kina mange gange i officielle og uofficielle sammenhnge siden 1985 og har talt med almindelige mennesker og myndighederne og fulgt udviklingen i landet og mener , at der er sket en vis positiv udvikling med hensyn til menneskerettighederne , selv om de ikke tilnrmelsesvis opfylder vores forventninger .
Samtidig med at vi krver , at Kina skal gre flere og hurtigere fremskridt p dette omrde , br vi ogs anerkende , at dette er sket i et land , som er vigtigt for os ud fra et samarbejdssynspunkt .
<P>
Jeg er resolut modstander af ddsstraf , men mener , at vi ud fra en logisk betragtning br modstte os den overalt .
Det er et kvalitativt og ikke et kvantitativt sprgsml .
M jeg erindre om , at inden for de sidste 10 r er omkring 300 ddsstraffe blevet eksekveret i Taiwan og knap 100 i Japan .
<P>
Omkring en tredjedel af verdens muslimske befolkning bor i Asien , som ogs tller verdens strste muslimske lande , for s vidt angr indbyggertal .
PPE-DE-Gruppen mener , at det er meget vigtigt at vi opretholder dialogen med disse lande og forbedrer kendskabet til hinandens kulturer gennem f.eks. udvekslingsprogrammer for borgerne .
Indtil videre accepterer og godtager det overvejende flertal af Asiens islamiske befolkning deres regeringers moderate og mere eller mindre demokratiske politik .
Den mest kritiske situation kan konstateres i Pakistan , hvor demokratiet er afskaffet , og terroraktiviteter fortstter mere eller mindre bent .
Men hvis konflikten i Mellemsten eskalerer - forstligt eller p anden mde - m det ndvendigvis ogs f betydning for de asiatiske muslimers holdning og fundamentalismens udvikling i disse lande .
Derfor er det ogs meget vigtigt for vores forbindelser med Asien , at der findes en lsning p situationen i Mellemsten - som omfatter bde konflikten mellem Israel og palstinenserne og den irakiske trussel - gennem samarbejde over en bred front ved hjlp af flest mulige universelt anerkendte midler .
<P>
Selv om jeg er klar over , at Mongoliet teknisk set i henhold til Kommissionens og derfor ogs Parlamentets arbejdsplan regnes som et centralasiatisk land , mener jeg , at det br vre en del af et mere stligt Asien , hvilket det reelt er ud fra et geografisk synspunkt .
Mongoliet er af mange rsager , ikke mindst fordi de kommunistiske strukturer i landet fuldstndig er forsvundet med deraf flgende delggelse af produktionsstrukturerne og p grund af klimaet , gledet tilbage til et nrmest middelalderligt stadium , for s vidt angr industri , uddannelse og sundhed .
Jeg mener , at dette land fortjener og desuden har behov for den form for frsteklasses bistand , EU kan tilbyde .
Det kan ikke selv hive sig op .
Vi m ikke glemme dette land .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet og hr. kommissr , jeg vil ogs indlede med at takke hr . Maaten for en aldeles udmrket betnkning .
Selv om jeg ikke er medlem af Udenrigsudvalget , har jeg fulgt sagen og lst betnkningen , som er udmrket .
Jeg har visse betnkeligheder ved nogle f detaljer , men i det store og hele er det en meget god betnkning .
<P>
Vi mener sikkert alle , at det er vigtigt , at ASEM-mdet i Kbenhavn i slutningen af denne mned bliver en succes .
Vi bliver let fanget af de konomiske sprgsml , som er meget vigtige i forholdet mellem EU og ASEAN-landene .
Disse store sprgsml har udviklet sig yderligere i lbet af de seneste r .
Vi burde i strre udstrkning udvikle samarbejdet p det udenrigspolitiske omrde , det vil sige , at EU sammen med Asien br engagere sig og aktivt tage del i konflikter rundt om i verden .
Jeg mener derfor , at det var positivt , at Sverige under det svenske formandskab engagerede sig i sprgsmlet om Korea , og jeg hber , at dette samarbejde kan fortstte .
<P>
Jeg har arbejdet en del med miljsprgsml .
Nr det glder det globale milj , mener jeg , at det er meget vigtigt at samarbejde med landene i Asien .
Vi har meget til flles og har de samme ml .
Eftersom sprgsmlene er globale , ser vi , at USA stter bremserne i p dette omrde .
Vi ved , at vi skal have USA med .
Sandsynligheden for , at det skal lykkes , bliver strre , hvis vi kan skabe en koalition med landene i Asien om disse sprgsml .
Vi skal ogs fortstte samarbejdet om menneskerettigheder , som er et omrde , som det med rette er blevet nvnt , hvor der er store problemer i mange af landene .
Jeg er dog helt sikker p , at en dialog forbedrer mulighederne for udvikling ogs p dette omrde .
<P>
Nu vil jeg s komme ind p sprgsmlene om dialog .
Jeg kommer fra ASEP-mdet i Manila , som jeg deltog i .
Selv om der findes forskelligheder mellem os , m jeg sige , at stemningen er god .
Det lykkes os at blive enige om et flles kommunik .
P dette mde i Manila forsgte vi at koncentrere os om tre omrder , for det frste terrorisme , for det andet miljsprgsml og for det tredje sprgsmlet om menneskerettigheder .
Det lykkes at n til enighed p alle disse omrder .
<P>
I forbindelse med bekmpelse af terrorisme vil jeg frem for alt fremhve , at denne kamp skal foreg inden for rammerne af FN og den internationale lovgivning .
Der er ogs vigtigt , at de forskellige konventioner , som er besluttet inden for FN , harmoniseres .
Jeg har allerede kommenteret miljsprgsmlene , som er globale sprgsml .
Den globale opvarmning er det vigtigste sprgsml .
Det er vigtigt , at vi alle ratificerer Kyoto-protokollen .
Vi m desuden forsge at f USA til frst at underskrive den og derefter ratificere den .
<P>
I forbindelse med miljsprgsmlet talte vi ogs om betydningen af at engagere det civile samfund . Vi talte ogs om det i forbindelse med sprgsmlet om menneskerettigheder .
Vi er meget foruroliget over menneskerettighedssituationen , som har udviklet sig negativt i de seneste r .
P dette omrde er det ndvendigt med get samarbejde .
<P>
Som hr . Ford sagde , er det vigtigt , at vi fr kontinuitet i forbindelserne p regeringsniveau .
Samtidig er det vigtigt , at vi fr kontinuitet i forbindelserne p parlamentarisk niveau .
Jeg hber derfor , at der kan arrangeres et ASEP-mde i forbindelse med det nste ASEM-mde i 2004 .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Vores forbindelser med Asien er blevet forbedret betydeligt de seneste r , hvilket vi m glde os over , for Asien tegner sig for 56 % af verdens befolkning , 26 % af verdens BNP og 25 % af verdenshandlen .
Trods krisen i Asien er handlen og investeringsforbindelserne ekspanderet i en sdan grad , at Asien i dag er EU ' s tredjestrste handelspartner .
Man kan endog pst , at vi i Europa har bidraget til en relativt hurtig konomisk retablering i Asien gennem vores bne markeder og investeringer .
Ikke desto mindre er der stadig meget , der skal gres .
Vores politiske forbindelser br styrkes og udvides .
Vi giver stadig ikke Asien tilstrkkelig opmrksomhed som en vigtig partner i multilaterale drftelser i internationale fora ssom Verdenshandelsorganisationen .
Jeg skal i denne forbindelse gre opmrksom p , at Kina for nylig tilsluttede sig Kyoto-aftalen .
Dette er et positivt punkt .
De asiatiske lande erkender nemlig efterhnden , at de str over for de samme globale udfordringer som vi andre : fremme af fred , sikkerhed , sociale minimumsnormer og miljbeskyttelse og bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet og handel med mennesker .
<P>
Endelig ved jeg af egen erfaring , at asiaterne stadig ikke kender nok til Europa .
Dette giver sig bl.a. udslag i EU ' s handelsunderskud i forhold til Asien , som til dels p grund af krisen er steget til nsten det tidobbelte i lbet af de sidste fem r .
Vi br derfor snarest muligt styrke vores tilstedevrelse i regionen og gre asiaterne opmrksomme p Europas - og frem for alt EU ' s - betydning , sledes at vores virksomheders handels- og investeringspotentiale kan forbedres .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske rdsformandskabet med det ambitise program p Asien-topmdet i Kbenhavn .
Det er srdeles gldeligt , at dialogen om kultur og civilisation udgr et selvstndigt hovedpunkt , for netop i denne tid er det afgrende at finde frem til en forstelse .
For ofte har misforstelserne vret meget store trods fremskridtene i forholdet mellem Europa og Asien , og forbindelserne mellem Europa og Asien er mere prget af distance end af nrhed , modsat forbindelserne til AVS-landene eller Latinamerika .
Vi m lre at forst , at de asiatiske stater ikke blot udgr en konkurrent p det konomisk-politiske eller handelspolitiske omrde , men at de virkelig udgr en meget vigtig partner .
<P>
I bde Maaten-betnkningen og Kommissionens meddelelse fremhves det , at de strategiske rammer ogs skal definere nogle hovedpunkter for det politisk-strategiske samarbejde . I det politisk-strategiske samarbejde vil en styrkelse af FN p den ene side helt sikkert vre et vigtigt hovedpunkt , men p den anden side helt sikkert ogs bestrbelser , der skal udg fra begge sider , og som s vidt muligt skal vre flles , p at inddrage USA i en multilateral forbindelse .
<P>
Det er meget vigtigt , at Asien og Europa gr ind for en multipolar verden . Det kan ikke understreges ofte nok i denne konflikternes - og ogs problemernes og udfordringernes - tid .
Her kan Europa-Parlamentet jo helt sikkert ogs spille en vigtig rolle med disse betnkninger , med disse forhandlinger , og ogs ASEP-topmderne kunne understrege det .
Det er efter min mening virkelig vigtigt .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege med al tydelighed , at princippet afspnding , ndringer ogs gennem en tilnrmelse i vgtningen af menneskerettighedssprgsml og demokratisprgsml skal spille en rolle .
Hvad har vi opnet i Europa med denne politik ?
Hvorfor skal det ikke ogs vre en lftestang for arbejdet i Asien ?
Det er efter min mening godt , at vi samarbejder med asiaterne i ASEAN-regionalforummet p denne mde , og det glder alts for s vidt ogs for de andre omrder , der vedrrer stabiliteten .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en appel .
Det handler helt sikkert ogs om et samarbejde med de ikke-statslige organisationer . Det handler helt sikkert ogs om det nye forhold p basis af ligeberettigelse , partnerskab og gensidig forstelse .
Men hvor ender vi , hvis dette begrnses til regeringscheferne , konomien eller parlamenterne ?
Vi m inddrage de unge i disse verdensdele .
Derfor vil jeg ogs gerne opmuntre det danske rdsformandskab til at gre endnu mere for de europisk-asiatiske sommerskoler , at gre endnu mere for den gensidige forstelse mellem Asiens og Europas unge .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Fru formand , for der frste vil jeg gerne give udtryk for min sttte til og vrdsttelse af hr , Maatens betnkning .
Det er et udmrket dokument .
Jeg satte i vrigt ogs pris p kommissr Pattens meddelelse .
De sidste 10 r har EU ikke altid givet Asien tilstrkkelig opmrksomhed .
Denne opmrksomhed er genskabt , hvilket til dels er kommissr Pattens fortjeneste .
En del af forklaringen er selvflgelig hans store kendskab til og erfaring inden for det pgldende omrde .
Ogs p det parlamentariske niveau er der sket betydelige forbedringer de senere r , hvilket fremgr af det seneste ASEP-mde i Manila .
Det er desuden vigtigt , at samtalerne ikke kun finder sted p ministerielt og officielt plan , men ogs p parlamentarisk plan .
Dette uddyber debatten om gensidige kontakter , og kontakterne tilrettelgges og kontrolleres sledes ogs p parlamentarisk plan .
At vende den demokratiske proces i Asien krver s absolut en gennemgribende indsats .
<P>
Jeg nsker at fremstte nogle f yderligere bemrkninger om for det frste Indonesien .
Det glder mig , at kommissr Patten har udtalt sig i s positive vendinger om Indonesien .
Jeg vil gerne sige et par ord om Indonesien , fordi jeg kender landet godt og er medformand for den nyoprettede arbejdsgruppe " Indonesiens venner " .
Indonesien er p nippet til at blive et demokrati .
Det autoritre Suharto-regime er heldigvis blevet udskiftet med et demokratisk styre ledet af frst prsident Wahid og nu prsident Megawati Soekarnoputri .
Denne proces er p ingen mde let , og det er derfor vigtigt , at landet modtager vores sttte .
Nst efter Kina er Indonesien regionens strste land .
Vi m ikke glemme , at Indonesien i befolkningstal er verdens strste islamiske land .
Disse to elementer betyder tilsammen , at Indonesien har stor strategisk betydning i regionen og stor strategisk betydning i den aktuelle verdenspolitiske situation efter begivenhederne den 11. september sidste r .
I lbet af sommeren traf den indonesiske Kongres , som er en kombination af nationale og regionale parlamenter , flere vigtige beslutninger , som indebar en yderligere styrkelse af demokratiet .
For fremtiden vlges prsidenten direkte af folket , og militrmagten vil trkke sig tilbage fra parlamentet , som det stadig havde en fremtrdende stilling i .
Samtidig konstaterer vi ogs , at der opstr stadig flere fundamentalistiske muslimske grupper , som er imod religionsfrihed i Indonesien .
Ogs de kristne trossamfund udsttes for regelmssige angreb .
Situationen p Molukkerne er ofte blevet drftet her i Parlamentet .
Indonesien er srbart i denne overgangsfase til demokrati , og den indonesiske regering fortjener derfor ekstra sttte fra EU .
Mit sprgsml til kommissr Patten er : Hvordan kan denne sttte udbygges ?
<P>
For det andet vil jeg gerne fremstte en bemrkning om Burma eller Myanmar .
Iflge hr . Maatens betnkning br landet ogs optages i ASEM-gruppen .
Det m jeg s absolut stte sprgsmlstegn ved .
Burma har stadig et militrstyre , som kom til magten ved at afstte en prsident , der havde modtaget 80 % af stemmerne , ved at fratage parlamentet sine befjelser , ved at fngsle mange parlamentsmedlemmer eller lade dem drbe og ved at gennemfre en katastrofal politik for etniske mindretal , som har frt til over 100.000 flygtninge i bl.a. Thailand .
Jeg har besgt disse flygtningelejre .
Vi m heller ikke glemme , at Burma tolererer slavearbejde og er Asiens strste narkotikaeksporterende land .
P dette omrde indgr Burma i strk konkurrence med Bolivia .
Efter min opfattelse hrer et sdant land ikke hjemme i ASEAN- og ASEM-gruppen .
Vi br i stedet forsge at f fru Aung San Suu Kyi genindsat som prsident for landet i et demokratisk system .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med en bemrkning om Vietnam .
Det er interessant at hre , at den kommende ministerkonference vil blive afholdt der .
Selv om jeg er positivt indstillet over for Vietnam , hber jeg , at man ogs vil fokusere p de mange politiske fanger i landet . Hr .
Pannella har stillet et ndringsforslag herom .
Iflge min erfaring er det nyttigt at stille sprgsml om dette - og jeg har gjort det ved adskillige lejligheder - og at kommissren forsikrer om , at den europiske ambassadr i Vietnam vil behandle sprgsmlet jeblikkeligt .
Jeg har modtaget breve , hvoraf det fremgr , at vietnamesiske fanger er blevet lsladt efter pres fra Parlamentet og EU .
Det virker .
Jeg hber , at dette aspekt vil blive behandlet p passende vis under forhandlingerne i Hanoi .
<P>
En sidste bemrkning .
Kommissionens linje angende Taiwan kan jeg ubetinget tilslutte mig .
Jeg hber , at Taiwan vil blive tilbudt medlemskab af ASEM , og at der kan skabes forstelse for , at Taiwan er et mere betydningsfuldt demokrati end det store Kina , som man selvflgelig ogs m hbe vil udvikle sig i samme retning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , nr der tales om ASEAN-EU-samarbejdet , s mener de fleste ASEM-processen , det vil sige mdet mellem stats- og regeringscheferne , men ASEP , det vigtige mde mellem parlamentarikere fra Europa og fra Asien , ikke m glemmes i den forbindelse .
Dette samarbejde er ganske enkelt for vigtigt til , at man m glemme en af disse partnere .
Vi har brug for dem begge !
Vi har i mellemtiden udviklet et ret intensivt konomisk samarbejde , Asien er trods alt EU ' s vigtigste handelspartner .
Vi har opbygget gode kulturelle forbindelser , men det , vi har brug for , er en intensivering af det politiske samarbejde , ganske enkelt fordi geopolitiske konflikter og geopolitiske problemer har indvirkning p EU .
Tnk p terrorismen , tnk p den internationale organiserede kriminalitet , tnk p migration , tnk p miljsprgsml og mange andre problemer .
<P>
Jeg bifalder derfor initiativerne i betnkningen og Kommissionens forslag samt lyknsker ordfreren med hans meget prcise forslag .
Jeg vil dog ogs gerne stille et par forslag , som - tror jeg - kan vre med til at forbedre samarbejdet , nemlig for det frste at vi fremover s vidt muligt altid afholder et ASEP-mde forud for et ASEM-topmde med henblik p at udarbejde konkrete forslag , og for det andet at man gr over til , som hr . Jarzembowski allerede har ppeget , ikke kun at nedskrive dialogerne i brede vendinger , men derimod at trffe konkrete beslutninger og fastlgge konkrete retningslinjer for disse topmder , der s ogs kan og skal gennemfres i praksis .
<P>
P ASEP-mdet , hvor nogle af vores kolleger , under ledelse af den rede lord Inglewood , deltog , opfrte vi os for s vidt eksemplarisk , idet vi p mdet den 26.-28. august fik udarbejdet en pakke isr p omrdet bekmpelse af terrorisme , som var meget konkret .
Her fik jeg mulighed for at vre koordinator , og jeg vil gerne anmode Dem som rdsformand og Dem som reprsentant for Kommissionen om at indarbejde netop disse punkter fra terrorpakken p nste ASEM-topmde .
Jeg tillader mig at fremdrage et par forslag .
Vi har enstemmigt foreslet , at FN skal forsge at finde frem til en flles definition p terrorisme , der s har gyldighed for alle vores stater .
Vi har vedtaget at danne et netvrk med henblik p samarbejde inden for bekmpelse af terrorisme , til udveksling af informationer , til gensidig hjlp ogs p det teknologiske omrde , nr det handler om kemiske eller bakteriologiske vben eller om uddannelse af eksperter .
Her har vi foreslet , at der skal foretages forbedringer med definerede standarder inden for sikkerhedssystemerne inden for transport til lands , til vands og i luften , og vi har foreslet , at alle terrorhandlinger , ogs konspiration , ogs anstiftelse og deltagelse i terrororganisationer i alle asiatiske stater langt om lnge skal klassificeres og retsforflges som alvorlige forbrydelser .
<P>
Vi besluttede ogs i sidste ende , at der skal ydes beskyttelse og hjlp til ofrene for terrorisme .
Vi vil frst f succes i bekmpelsen af terrorisme , nr Europa selv trffer nogle vellykkede foranstaltninger , nr samarbejdet med USA udbygges og gres funktionsdygtigt , og nr det i sidste ende ogs lykkes at skabe et fremragende samarbejde med vores asiatiske partnere i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Jeg vil gerne anmode Dem , hr. kommissr , og Bertel Haarder , som jeg psknner meget som en af vores tidligere kolleger , om at tage hjde for og indarbejde disse ASEP-forslag p topmdet i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Fru formand vi er i den privilegerede situation i dag , at vi kan drfte denne betnkning kun tre uger inden topmdet i Kbenhavn , og dette privilegium forstrkes af det faktum , at den ansvarlige kommissr , hr . Patten , om nogen , har et omfattende kendskab til omrdet .
<P>
Emnet for denne forhandling er EU ' s politik over for Asien .
De politiske forhandlinger i Kbenhavn vil dog ndvendigvis fokusere p den institutionaliserede dialog med ASEM-medlemmerne , der som bekendt er de 15 EU-medlemsstater , 10 asiatiske lande og Europa-Kommissionen .
I den forstand er det meget vanskeligt at behandle alle aspekter af dette omrde under denne ene paraply .
Men det er et skridt i den rigtige retning , og jeg mener , at denne fremgangsmde og vores engagement i denne proces er nyttig for EU ' s strategi i forhold til politiske og regionale partnerskaber og den flerpolede verden .
<P>
Jeg vil dog gerne ppege , at denne dialog hidtil hovedsagelig har omhandlet de konomiske aspekter , og at den br udvides til ogs at omfatte politiske , uddannelsesmssige og kulturelle sprgsml .
Det er ikke en fejltagelse , at Kina , som for nylig blev optaget i Verdenshandelsorganisationen og afholder De Olympiske Lege i 2008 , ogs deltager i denne dialog , og det str klart , at konomi og kultur ogs har stor indflydelse p udviklingen af demokratiske institutioner og menneskerettighederne .
<P>
Et meget vigtigt emne , som ndvendigvis m tages op , er udvidelsen af ASEM .
EU vil snart f 10 nye medlemmer og sledes tlle i alt 25 medlemsstater .
Alle EU-medlemmer er medlemmer af ASEM .
Det er indlysende , at nr vi udvider , vil den anden side ogs krve , at flere asiatiske lande fr ret til medlemskab .
<P>
Det betyder , at denne politiske faktor krver en akut indsats , og at udvidelseskriterierne br fastlgges .
Jeg mener , at de kriterier , som begge sider ubetinget br tilslutte sig , er Kbenhavnskriterierne om forbedring af de konomiske , kulturelle og frem for alt menneskelige relationer og menneskerettighederne .
Jeg hber eller rettere sagt jeg er sikker p , at topmdet i Kbenhavn vil give positive resultater , og jeg er overbevist om , at denne EU-politik vil mde bredere accept i det konflikt- og kriseramte omrde , som jeg mener hele Asien er .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Fru formand , som hr . Pirker ppegede , havde jeg ren af at st i spidsen for Europa-Parlamentets delegation til ASEP II-mdet i Filippinerne sidste uge .
Resultatet af mdet , som flere kolleger har omtalt som velorganiseret under det filippinske Senat , blev offentliggrelsen af et godkendt kommunik og erklringer , der omhandlede menneskerettigheder , navnlig kvinders og brns , terrorisme og milj .
Lige s vigtigt er det parlamentariske arbejde med ASEM-processen , der blev udfrt p mdet , og som kulminerer senere p ret med mdet i Kbenhavn .
<P>
I en stadig mere indbyrdes afhngig verden , hvor nutidens konomi drevet frem af videnskaben , teknologien og et forbedret transportsystem nedbryder betydningen af nationale grnser og med dem den praktiske betydning af nje adskilte nationale kompetencer , skal vi passe p ikke at tabe den demokratiske , politiske proces af syne .
<P>
Udviklingen , hvor der p mder p regeringsniveau , ministerniveau eller mellem regeringschefer trffes beslutninger , der enten de facto eller de jure lovgiver eller forpligter deltagerne til at lovgive , skal have den rette parlamentariske vinkel og aspekt .
Dette er efter min mening lige s vigtigt som mange af de konklusioner , der ns frem til p de parlamentariske mder som ASEP II .
Det er frste skridt p vejen til at finde flles parlamentariske institutioner , der kan samarbejde om flles regeringsmssig og forvaltningsmssig udvikling , som ASEM .
<P>
Jeg hber meget , at beslutningerne p ASEP II-mdet i Manila sammen med Parlamentets vedtagelse af Maaten-betnkningen vil sttte anmodningen om et nyt mde i ASEP som supplement til det foreslede ASEM-mde i Hanoi i 2004 .
Jeg hber ogs , at dette mde for parlamentarikere afholdes i Europa , dog ikke ndvendigvis her i Parlamentet i Strasbourg , hvor det frste ASEP-mde blev holdt i 1996 .
<SPEAKER ID=150 NAME="Haarder">
. Fru formand , jeg vil gerne takke medlemmerne for en interessant debat og for de mange venlige ord og opfordringer til det danske formandskab i forbindelse med forberedelsen af ASEM 4 .
Jeg deler den ros , som er blevet givet hr . Maatens udmrkede betnkning .
Jeg er ikke helt enig i hans synspunkt , at Rdet har en minimalistisk tilgang til Asien . Man kan nemlig lige s godt sige , at forholdet mellem EU og Asien aldrig har vret strkere end det er i dag .
Man skal huske , at hele denne aktivitet absolut ikke er nogen selvflge .
Det er i sig selv en prstation , at dialogen finder sted , at handlen vokser , at udvekslingen vokser , at de menneskelige forbindelser uddybes p alle niveauer , herunder de allerhjeste .
Det er en prstation i sig selv , det er meget vigtigt , det er vitalt ogs for vort konomiske velbefindende i denne del af verden .
<P>
Jeg kan nvne de frste seks mder , der finder sted under det danske formandskab : det store ASEM-topmde , konomiministermdet og businessleader-mdet samt topmdet med Japan , topmdet med Kina , topmdet med Sydkorea og topmdet med Indien , som alle finder sted i Kbenhavn under formandskabet . Dertil kommer topmdet med Japan , som allerede har fundet sted .
Derudover er der en rkke kontakter p minister- og embedsmandsniveau .
Hr . Solana har vret p en strre rejse til fire asiatiske lande i juli .
Her deltog han i det rlige ministermde i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Asean Regional Forum . Her arbejder EU som bekendt for , at man intensiverer samarbejdet og presser p for , at man gr fra i hovedsagen tillidsskabende foranstaltninger til det , vi kalder prventivt diplomati .
Basale forhold som respekt for menneskerettighederne , fremme af demokrati og retsstatsprincipper er centrale emner i EU ' s relationer med asiatiske lande , og jeg kan forsikre hr . Messner og andre om , at vi vil rejse Tibet-sprgsmlet p topmdet med Kina .
<P>
Yderligere er EU engageret i en rkke problemer af regional betydning som f.eks. forholdet mellem Indien og Pakistan , situationen p den koreanske halv og udviklingen i Burma .
S det er efter min mening en srdeles omfattende aktivitet , vi er i gang med ; det er ikke nogen selvflge , det er ikke noget , der her og nu skaber voldsomt synlige konkrete fremskridt , men der er en glidning fremad af forbindelserne , og det er jo p den mde , at man samarbejder p det store plan , som det euro-asiatiske ndvendigvis m befinde sig p .
Tller man op , er det jo blevet til masser af konkrete fremskridt , ogs for vore borgere .
<P>
Men der ligger en mngde opgaver og venter , og her er bde Kommissionens meddelelse og hr . Jules Maatens betnkning meget nyttige redskaber .
Jeg har ogs hrt hr . Patten sige , at forholdet til Sydstasien er et omrde , som vi godt kan gre mere ved .
Der er planlagt et EU-ASEAN-udenrigsministermde i januar 2003 , som vil vre en god lejlighed til at drfte , hvordan vi styrker det indbyrdes forhold .
Den meddelelse om forholdet til Sydstasien , som hr . Patten stillede i udsigt , kan blive et vrdifuldt bidrag til den debat .
<P>
Jeg kan forsikre , at Rdet deler nsket om at styrke relationerne mellem EU og Asien .
Der er med alle de aktiviteter , der er nvnt , og med alt det , der er sagt her i Parlamentet , og som jeg ved bliver registreret i de lande , som vi vil samarbejde med , et srdeles godt grundlag for den rkke af aktiviteter , som vi nu gr i gang med under det danske formandskab .
Til slut vil jeg sige , at vi med interesse vil flge bestrbelserne p at f gennemfrt endnu et ASEP-mde- det vil sige et euro-asiatisk parlamentarikermde .
Jeg var selv med til det frste mde her i Strasbourg , og jeg ser frem til , at det kan blive til noget .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0257 / 2002 ) . Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Bart Staes ( H-0524 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU-chartret om grundlggende rettigheder og en stramning af udlndingepolitikken i en rkke EU-lande
<P>
Regeringer i hele EU strammer udlndingepolitikken og indfrer stadig flere hindringer for asylansgere som f.eks. stramning af familiesammenfringen , hvor der krves store garantisummer , forhjelsen af minimumsalderen for gteskab til 24 r , udvisning af brn , der er fdt af forldre , som illegalt er rejst ind i landet , obligatorisk bevis p , at man vil finde arbejde , eller begrnsningen i retten for indvandreres forldre til at bo hos deres brn .
De nvnte foranstaltninger er en regelret krnkelse af EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det er enigt i , at ovenstende , i Fllesskabet vedtagne , foranstaltninger faktisk er i strid med nden i bl.a. artikel 7 , 9 , 15 , stk . 3 , 18 , 20 , 21 , 24 , 25 , 29 , 33 , 34 , 41 og 47 i nvnte charter , og er det rede til at bekmpe dette , ifald det nskes ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Haarder">
. Illegal indvandring er et vsentligt problem for EU ' s medlemsstater og et sprgsml , som optager befolkningerne meget .
Det Europiske Rd i Sevilla besluttede at styrke EU ' s indsats p dette felt .
Der var enighed om , at de foranstaltninger , der trffes p kort eller langt sigt med henblik p flles hndtering af immigrationsstrmmene , skal respektere en rimelig balance mellem p den ene side en integrationspolitik for de indvandrere , som har bosat sig her lovligt , og en asylpolitik , der overholder de internationale konventioner , frst og fremmest Genve-konventionen af 1951 .
<P>
Samtidig skal vores politik rumme en resolut bekmpelse af ulovlig indvandring og af menneskehandel .
Det var punkt 28 i konklusionerne fra Sevilla .
<P>
De foranstaltninger , som det rede medlem henviser til , er lovgivning vedtaget af de enkelte medlemsstater som nationale foranstaltninger for at imdeg de problemer , som man str over for .
Det falder uden for Rdets kompetence at afgre , om medlemsstaternes foranstaltninger mtte vre i overensstemmelse eller uoverensstemmelse med EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne henvise til chartrets artikel 51 , stk . 1 , hvoraf det fremgr , at medlemsstaterne er bundet af chartret , nr de gennemfrer EU-retten , og kun nr de gennemfrer EU-retten .
Der er generelt ikke tale om , at de reguleringer , som det rede medlem henviser til , er vedtaget som gennemfrelse af EU-retten , og derfor mener jeg ikke , at det giver nogen mening at bede mig om at vurdere , om medlemsstaternes foranstaltninger er i overensstemmelse med chartret .
Chartret har en anden karakter .
Det retter sig mod gennemfrelsen af EU-retten .
Men jeg vil gerne med min anden hat som dansk integrationsminister sige , at for s vidt angr den danske lovgivning p dette felt , s lever den til fulde op til alle internationale standarder .
Det vil jeg gerne understrege .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Jeg ville selvsagt gerne kunne takke ministeren , tidligere medlem af Europa-Parlamentet , for hans svar , men vi kan jo ikke bruge vores tid p ordspil .
Jeg bad klart Rdet oplyse , hvorvidt det var enigt i , at de foranstaltninger , medlemsstaterne har gennemfrt , faktisk er i strid med nden , jeg gentager nden , i chartret .
Jeg er bekendt med , at chartret er en hjtidelig erklring , hr . Haarder , men det indeholder meget udmrkede passager om respekt for privatlivets fred , retten til at gifte sig og stifte familie , retten til lige arbejdsvilkr , retten til asyl , forbuddet mod forskelsbehandling , og jeg kunne fortstte flere minutter endnu .
De m medgive mig , hr . Haarder , at der ogs i Deres land nu vedtages lovgivning , som i det mindste er i modstrid med nden i det , der er nedfldet i chartret .
Jeg opfordrer Rdet , de 15 medlemsstaters ministre , til at flge nden i chartret .
Jeg tror , at et bedre samfund kunne blive resultatet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg er helt uenig med sprgeren og vil gerne p det allerkraftigste understrege , at der ikke er tale om noget brud , hverken p bogstav eller p nden i nogen som helst international aftale .
<P>
Jeg vil ogs gerne fje til , at det , som er formuleret i sprgsmlet p visse punkter er forkert .
Der str f.eks. , at et land har en minimumsalder for indgelse af gteskab - det er forkert .
Der er betingelser for , hvornr man kan f permanent opholdstilladelse alene begrundet i gteskabet . Og det er noget helt andet .
Det siger sig selv , at en sdan bestemmelse naturligvis ikke glder flygtninge . For hvis den gjorde det , ville det vre i strid med konventionerne .
Jeg kan forsikre hr . Staes , at nr han taler om den danske lovgivning , har vi styr p konventionerne .
Vi ved godt , hvordan de skal tolkes , og jeg kunne ikke drmme om at lgge ryg til noget som helst brud hverken p nd eller p bogstav i nogen som helst konvention .
Jeg har selv vret Europa-Parlamentets menneskerettighedsordfrer i 1998 og 1999 .
Betnkningerne kan findes og lses .
Jeg har ikke til hensigt at bryde hverken nd eller bogstav i nogen som helst international konvention .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Gerard Collins ( H-0526 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Alvorlig fdevaremangel i det sydlige Afrika
<P>
I februar 2002 advarede De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation ( FAO ) om , at henved 4 millioner mennesker i det sydlige Afrika ville f behov for fdevarehjlp i r .
Dette skyldes ringe kornhst i 2001 som flge af drlige vejrforhold og mindsket tilsning .
Ngo ' en Christian Aid har netop offentliggjort et positionspapir med advarsel om , at over 12 millioner mennesker i det sydlige Afrika risikerer sult i de kommende mneder som flge af drlig hst , trke , oversvmmelser og drlig ledelse .
<P>
Vil Rdet i store trk angive sin respons p denne foruroligende situation og oplyse , hvordan den mener , at sprgsmlet med hensyn til at yde tilstrkkelig fdevarehjlp kan tackles , og hvordan sttte til civilsamfundsorganisationer kan styrkes ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Haarder">
. Fdevarekrisen i det sydlige Afrika blev drftet p det seneste rdsmde den 22. juli i r , alts mdet med udenrigsministrene .
Rdet udtrykte sin bekymring over situationen i det sydlige Afrika , hvor op mod 13 millioner mennesker frygtes at blive ramt af krisen .
Rdet er foruroliget over forskellige politiske afgrelser og tiltag , som er blevet truffet , og som tilsyneladende har bidraget til en forvrring af den i forvejen alarmerende humanitre situation med trke og oversvmmelser .
Rdet er af den opfattelse , at en lsning af den humanitre krise er en af de vigtigste politiske prioriteter og opfordrer derfor landene i omrdet til at rette deres respektive politikker ind efter dette ml .
<P>
Regionale bestrbelser p at lse krisen br fremmes p linje med principper som god regeringsfrelse , der er fastlagt i initiativet vedrrende det nye partnerskab for Afrikas udvikling , NEPAT , i hvilken staterne i det sydlige Afrika spiller en afgrende rolle .
<P>
Rdet opfordrer landene i regionen til at gre deres yderste for at lette de igangvrende regionale og humanitre operationer , herunder leveringen af logistisk og administrativ sttte samt sikring af adgang til og fordeling af ndhjlp .
<P>
I fordelingen af fdevarehjlpen br civilsamfundsorganisationer spille en afgrende rolle , for at undg at fdevarehjlpen misbruges politisk .
EU har allerede reageret ved at yde omfattende fdevarehjlp og humanitr bistand til omrdet .
Der er imidlertid behov for en yderligere indsats .
EU og dets medlemsstater er rede til i tt koordination med SADC-landene fortsat at bidrage til disse bestrbelser .
<P>
Og s behver jeg vist ikke sige noget om Zimbabwe og hr .
Mugabe . Det giver vist sig selv , hvad Rdet mener om det .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for det meget grundige svar .
FN ' s kontor for koordinering af humanitre anliggender advarer nu om , at op imod 13 millioner mennesker risikerer at blive ramt af hungersnd inden for de nste seks mneder p grund af fdevaremanglen , der skyldes drlige vejrforhold og drlig regeringsplanlgning .
<P>
FN ' s srlige udsending for humanitre behov i det sydlige Afrika planlgger et besg til seks trkeramte lande i regionen i perioden 6.-16. september , og jeg er informeret om , at reprsentanter fra WHO , FN ' s Brnefond og FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug ( FAO ) vil slutte sig til missionen .
Det er slende , at der ikke er referencer til EU-deltagelse .
Vil Rdet snarest tage de forndne skridt og sikre , at EU deltager i missionen og i koordineringen af international fdevarehjlp sammen med andre internationale organisationer ?
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , hvordan Rdet forholder sig til FAO ' s advarsel , der kom i en rapport fra august sidste r , om , at der kun er givet lfte om 24 % af de 507 millioner amerikanske dollars , der er behov for til fdevarer indtil nste hst i april 2003 , og om , at der er behov for investeringer i landbruget for at hjlpe landmndene med at overvinde krisen .
<SPEAKER ID=162 NAME="Haarder">
. Jeg forstr fuldstndig det synspunkt , som min gode ven og kollega hr .
Collins her fremfrer . Jeg vil gerne understrege , at EU er involveret , men det er FN , der agerer .
Det er alts FN , der er entreprenr og str for arbejdet , mens EU i meget hj grad sttter arbejdet konomisk og selvflgelig ogs diplomatisk og politisk , hvis det er ndvendigt .
S EU er involveret , men det er FN , som str for det udfrende arbejde .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Liam Hyland , overtaget af Brian Crowley ( H-0527 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fremme af unges deltagelse i det politiske og civile liv
<P>
Hvorledes agter Rdet at flge op p de positive bemrkninger fremsat af ministrene med ansvar for uddannelse og ungdom , som p deres mde den 30. maj 2002 understregede ndvendigheden af at fremme unges deltagelse i det politiske og civile liv i medlemsstaterne og erkendte , at det er ndvendigt at vre mere lydhr over for unge og tage deres synspunkter i betragtning , bde formelt og konkret ? Vil Rdet endvidere angive i store trk , inden for hvilke omrder det finder , at unges synspunkter br tages i betragtning ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Haarder">
. Det rede medlem er sikkert klar over , at drftelserne i Rdet for ungdom og uddannelse den 30. maj , drftelserne om unges deltagelse , fandt sted i forbindelse med vedtagelsen af en resolution om rammerne for det europiske samarbejde p ungdomsomrdet .
Iflge denne resolution skal den bne koordinationsmetode anvendes p en fleksibel og tilpasset mde p visse tematiske prioriteter p ungdomsomrdet .
Kommissionen har stillet forslag om dette i en hvidbog med titlen " Et nyt afst for europisk ungdom " .
Den blev offentliggjort i november sidste r .
<P>
Information og deltagelse er nogle af de emner , der vil blive behandlet frst .
Kommissionen har i samrd med medlemsstaterne udarbejdet et sprgeskema om disse emner .
Sprgeskemaet er nu blevet forelagt medlemsstaterne , som skal besvare sprgeskemaet under passende hensyntagen til den opfattelse , der hersker blandt de unge selv , ungdomsorganisationerne og andre relevante organer .
<P>
Senere hen vil sprgsmlene om unges frivillige arbejde og strre forstelse af og viden om unge blive behandlet .
Jeg vil gerne understrege p Rdets vegne , at de nye rammer for det europiske samarbejde p ungdomsomrdet fortsat befinder sig i en indledende fase .
Der skal forelgges en evalueringsrapport i 2004 .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for svaret . Grunden til , at hr .
Hyland stiller dette sprgsml , og til , at jeg fremstter det p hans vegne , er , at vi i de senere r har set flere og flere unge mennesker miste kontakten med det politiske og civile liv .
Netop de personer , der ikke fler nogen tilknytning til de politiske bevgelser eller de politiske partier i deres hjemland , er dem , der med stor sandsynlighed dukker op ved demonstrationer om antiglobalisering , om at generobre gaderne eller om at udrydde fattigdom osv .
Der m da via Rdet og ministerens egen indsats vre en mde , hvorp den energi og idealisme kan anvendes til gavn for hele samfundet og ikke blot for de f .
Jeg ser meget frem til at hre , hvilke initiativer det danske formandskab har tnkt sig at tage .
<SPEAKER ID=166 NAME="Haarder">
. Jeg er ganske enig i den problemstilling , som her bliver ridset op af min kre kollega .
Vi har p den ene side en gruppe af unge , som er mere internationale end nogensinde , som er dybt engagerede .
Vi s det her i sommer i det forum , som hed " Youth 2000 " , hvor tusind unge fra hele Europa mdtes p 13 folkehjskoler i Danmark , hvor de hver udarbejdede et forslag til forfatning for Europa og til sidst mdtes og samlede det hele til et forslag , som de overrakte konventet .
Jeg vil ogs nvne ungdomskonventet som et eksempel p disse meget engagerede unge .
Dernst er der s en meget stor gruppe , som er srdeles passive .
De er mske ikke imod det europiske samarbejde , men det interesserer dem ikke .
Endelig er der den meget lille gruppe , som demonstrerer og kaster sten .
Hvad angr den lille gruppe , vil jeg sige , at en af de gldelige omstndigheder ved mdet i Helsingr i weekenden var , at der var dobbelt s mange betjente som demonstranter til stede .
Det er da et fremskridt - lad os hbe , at det kommer til at kendetegne resten af formandskabet og ogs de kommende formandskaber .
Jeg kan kun erklre mig enig med det rede medlem .
Rdet er strkt opmrksomt p det , og jeg synes , det blev sagt s godt , at jeg ikke behver at gentage det .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr . 4 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0528 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Afgrelserne fra Det Europiske Rd i Sevilla
<P>
P Det Europiske Rds mde i Sevilla blev der bl.a. truffet beslutning om , at dette for fremtiden vil mdes formelt fire gange om ret ( to gange mere end tidligere ) uanset andre uformelle mder , og at det fra december 2003 vil fastlgge trerige strategiprogrammer , p baggrund af hvilke der vil blive udarbejdet rlige operative programmer .
<P>
Mener Rdet ikke , at Det Europiske Rd sledes gives yderligere fllesskabsbefjelser , idet det er det organ , der centraliserer medlemsstaternes regeringers udvende befjelser og samtidig kontrollerer den europiske lovgivningsproces , som de vedkommende ministre er ansvarlige for ?
Mener Rdet ikke , at dette er uforligneligt med Kommissionens udvende befjelser , og at det ger det demokratiske underskud i denne Union , hvor der ikke foretages en virkelig adskillelse af de offentlige befjelser , et princip , som blev knsat af Barn de Montesquieu , og som burde vre et kendetegn for et moderne anerkendt demokrati ?
<P>
og sprgsml nr .
5 af Bill Newton Dunn ( H-0535 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Adskillelse af befjelser
<P>
Burde de udvende og lovgivningsmssige befjelser adskilles ?
Hvis ikke , hvorfor ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Haarder">
. Rdet finder , at Sevilla-afgrelserne om Det Europiske Rd blot tydeliggr de gldende bestemmelser i traktaten om Den Europiske Union , navnlig artikel 4 , hvori det hedder , at Det Europiske Rd tilfrer Unionen den fremdrift , der er ndvendig for dens udvikling og faststter de overordnede politiske retningslinjer herfor .
P et tidspunkt , hvor unionens aktiviteter er prget af stigende udvikling og differentiering og umiddelbart inden en stor udvidelse med en rkke nye medlemslande , har Det Europiske Rd fundet det ndvendigt at styrke Rdets evne til at virke som retnings- og impulsgiver .
Det er netop , hvad der iflge traktaten er Det Europiske Rds rolle .
Rdet kan ikke se , at disse praktiske retningslinjer p nogen mde er uforenelige med Kommissionens udvende befjelser , som p ingen mde kan anfgtes af en afgrelse , hvis forml udelukkende er , at Det Europiske Rd bedst muligt skal kunne udve det ansvar , som Det Europiske Rd har fet .
I den forbindelse vil jeg gre opmrksom p , at Kommissionens formand jo er medlem af Det Europiske Rd , og jeg har ikke hrt nogen indvendinger imod , at Rdet prver at forbedre sig selv .
<P>
Hvad angr et eventuelt demokratisk underskud og den manglende adskillelse af befjelser inden for Unionen finder Rdet , at den nuvrende situation , uanset hvad man mener om den , ikke kan anfgtes af en reform , hvis eneste forml som allerede bemrket er at gennemfre traktatens eksisterende bestemmelser p en mere effektiv mde .
Da sprgsmlet om adskillelsen af den udvende og lovgivende befjelse - hvad enten der er tale om princippet generelt eller om dets anvendelse i Unionen - ikke er blevet drftet som sdan af Rdet , er Rdet ikke i stand til at besvare det prcise sprgsml , som er stillet i sprgsml H-O 535 .
Rdet er naturligvis ikke uvidende om denne klassiske problematik , som indirekte er taget op f.eks. i Laeken-erklringen , som Det Europiske Rd vedtog i december , og som efter al sandsynlighed vil blive taget op ogs i konventet og siden p den efterflgende Regeringskonference .
Det rede medlem m forst , at Rdet ud over rent akademiske betragtninger , som ikke hrer hjemme her , ikke kan kommentere det mulige resultat af en debat , som ikke vil blive frt i selve Rdet , og som under alle omstndigheder endnu ikke har fundet sted .
Jeg hber , jeg dermed fik forklaret , hvorfor jeg ikke kan g nrmere ind p de sprgsml , der blev rejst .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , tak for Deres svar .
Jeg beder mske om det umulige , men jeg ville nske , fristen for besvarelse af vores sprgsml var kortere , sledes at det spanske formandskab havde besvaret mit sprgsml , eftersom det var det , der dengang var ansvarligt for Det Europiske Rd i Sevilla .
<P>
Nr det er sagt , er det klart , at det i Europa , i Den Europiske Union , er Rdet , der er i besiddelse af de mest omfattende lovgivningsbefjelser og desuden kontrollerer den udvende magt gennem komitologiproceduren .
<P>
M jeg sprge Dem , om De tror , at USA ville vre verdens leder , hvis lovgivningsmagten ikke l i Reprsentanternes Hus og Senatet , men i et ministerrd sammensat af reprsentanter for de forskellige nordamerikanske stater , fra staten New York eller staten Washington til Californien , Florida eller Colorado ? Ville den amerikanske prsident , hr .
Bush , efter Deres opfattelse have samme indflydelse og gennemslagskraft internationalt og internt , hvis han havde samme befjelser , kompetencer og magt som vores formand , hr . Prodi ?
Ville han have samme indflydelse og samme befjelser ?
<P>
Jeg mener , at vi br gre Europa til et gte demokrati med magtadskillelse som foreslet af begge talere : Lovgivningsmagten br tildeles dette Parlament , og den udvende magt Kommissionen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Haarder">
. Jeg vil indskrnke mig til at sige , at jeg er liges optaget af Montesqueus magtfordelingsteorier , som det rede medlem .
Jeg er tilfldigvis politolog af uddannelse og mener , det er helt fundamentalt , at vi skal holde os denne magtdeling for je .
Det sagde jeg s sent som i gr , da jeg reprsenterede formandskabet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender her i Parlamentet .
Men jeg kan ikke med min bedste vilje se , at Rdets bestrbelser p at forbedre sig selv er i strid med Montesqueus magtdelingsteorier , og jeg kan ikke se , at Rdet har taget befjelser eller p nogen mde generet Kommissionen .
Jeg vil da gerne for en ordens skyld referere , hvad jeg selv sagde p vegne af den danske regering i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i gr , nemlig at den danske regering er varm tilhnger af fllesskabsmetoden og ikke nsker , at Rdet skal tage magt fra Kommissionen .
S er det sagt - men det var som dansk minister , jeg tilfjede dette .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Rdsformanden kom med en yderst interessant sidebemrkning i frste halvdel af sit frste svar , da han henviste til , at kommissionsformanden er tidligere medlem af Rdet .
S det er i orden for personer , der har vret medlemmer af andre EU-institutioner at udtrykke en mening i deres nuvrende egenskab .
<P>
Rdsformanden var et hjt agtet medlem af Europa-Parlamentet , s han er derfor i stand til med egne ord at give udtryk for den nuvrende tilstand i Rdet .
Hr. formand for Rdet , ud fra Deres erfaringer i Parlamentet , er De s enig i , at vi skal adskille magten , og vil De arbejde for , at det danske formandskab fremstter et sdant forslag i konventet ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Haarder">
Det er sprgetid , og der skal stilles sprgsml til Rdet .
Rdet tager sig ikke af konventet , og det danske formandskab tager sig ikke af konventet .
Vi respekterer den procedure , der er fastsat for konventet , s jeg har ingen yderligere kommentarer .
<P>
Men jeg hber , at det , jeg lige sagde , antydede , at det rede medlem er tilbjelig til at vre enig i , at der er behov for en deling af magten i et demokrati .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 6 .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Alexandros Alavanos ( H-0536 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udlb af fristen for en politisk lsning p Cypern
<P>
I juni 2002 udlb den frist , der var sat for en politisk lsning p Cypern-problemet , som skulle opns gennem samtaler mellem de to samfund p Cypern under ledelse af FN ' s generalsekretr , uden at der var opnet noget resultat p grund af Tyrkiets uforsonlige holdning .
<P>
Kan Rdet give en vurdering af , hvad der hidtil er opnet gennem samtalerne ?
Kan det beskrive , hvad de nste skridt bliver indtil republikken Cyperns optagelse i Den Europiske Union sammen med de 9 andre kandidatlande ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Haarder">
. Som det rede medlem uden tvivl ved , er de nuvrende direkte samtaler om Cypern fortrolige .
Rdet er ganske klar over , at der endnu ikke er sket noget gennembrud i samtalerne , og at der hidtil kun er sket skuffende f fremskridt , hvilket ogs er anfrt af FN ' s Sikkerhedsrd efter den beretning , som hr. de Soto , FN ' s srlige rdgiver for Cypern , afgav den 9. juli .
Da samtalerne nu fortstter , forventer Rdet , at parterne forstrker deres indsats med henblik p at udnytte den nuvrende enestende mulighed og endelig gre de ndvendige fremskridt henimod en lsning - forhbentlig inden tiltrdelsesforhandlingerne afsluttes .
Afgrelserne vedrrende kandidatlandenes tiltrdelse skal trffes inden rets udgang inden for den normale udvidelsesprocedure p grundlag af Kommissionens rapport og de henstillinger , som Kommissionen vil fremkomme med i sit dokument om udvidelsesstrategien , som vi forventer til oktober .
<P>
Med hensyn til Cyperns tiltrdelse er EU ' s holdning , som det p ny blev fremfrt i Sevilla i overensstemmelse med Helsingfors-konklusionerne , at en lsning af Cypern-problemet vil lette Cyperns tiltrdelse af EU .
En lsning er imidlertid ikke nogen forudstning for Cyperns tiltrdelse .
Rdet vil , nr det trffer sin afgrelse , tage hensyn til alle relevante faktorer .
Det er status , det er en klog ting at holde fast i , og s hber vi alle og krydser fingre for , at dette " window of opportunity " , denne enestende chance , der er her i dette efterr for at f lst dette uendeligt gamle og tragiske problem p denne vidunderlige  , vil blive udnyttet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Jeg takker ministeren , tidligere medlem af denne forsamling .
Jeg har lyttet meget indgende til de synspunkter , De har redegjort for , og som svarer til synspunkter , som den danske statsminister , hr . Rasmussen , for nylig gav udtryk for i et interview i dagbladet Politiken .
<P>
Jeg vil blot stille rdsformanden et klart sprgsml : Hvilket budskab sender EU ' s formandskab til Tyrkiet ?
Hvorfor skal nogen bebrejdes , hvis forhandlingerne ikke lykkes ?
Der er nogen , der vinder ved , at forhandlingerne mislykkes .
Er budskabet fra EU ' s formandskab til Tyrkiet , at vi vil gre alt , hvad der er muligt for at finde en lsning i Cypern-sprgsmlet , men at det ikke vil forhindre Republikken Cyperns optagelse i EU , hvis det ikke er muligt at finde en politisk lsning ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Haarder">
. Jeg tror , det er vigtigt , at jeg i mit svar i et og alt holder mig til den solide og fornuftige formulering , som blev vedtaget i Helsingfors , og som er gentaget gang p gang , nemlig at en lsning af Cypern-problemet vil lette Cyperns tiltrdelse , men at en lsning ikke er nogen forudstning for tiltrdelsen .
Rdet vil tage hensyn til alle faktorer , nr der trffes beslutning .
Det er det , der kan siges , og jeg tror , at alle forstr , hvad der menes , og jeg har ikke noget at tilfje .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="?lyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det siger sig selv , at vi er foruroligede over , at forhandlingerne mellem de to samfund er lst fast .
De sagde i Deres frste svar , at de interesserede parter mtte gre en strre indsats .
Ikke desto mindre ved vi alle , at nglen til det cypriotiske problem ligger i Ankara og ikke i selve Cypern .
<P>
Jeg vil gerne vide , om Rdet har til hensigt at lgge pres p den tyrkiske regering for at f den til at tage de skridt , der er ndvendige for at lse Cypern-problemet , idet man ellers kan frygte , at vi , som tingene str i dag , kan ende med at opdele en , idet den tyrkiske side - selvflgelig med Tyrkiet bag sig som altid - krver anerkendelse af de tyrkiske cyprioters uafhngige suvernitet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Haarder">
. Jeg vil gerne understrege , at forhandlingerne absolut ikke er brudt sammen .
Der er en fortlbende dialog , og der skal vre mde meget snart mellem FN ' s generalsekretr Kofi Annan og parterne p Cypern , s der er absolut ikke tale om , at noget er brudt sammen .
Jeg vil heller ikke acceptere beskrivelsen af Ankaras skygge .
Jeg skal ikke udtale mig , om der er en skygge , men jeg kan udtale mig om , at denne proces , som er vedtaget i Helsingfors og bekrftet , krer videre .
Den vil ikke lade sig pvirke af nogen skygge .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 8 af Ioannis Marinos ( H-0539 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Diskrimination imod grkerne i Albanien
<P>
Iflge offentliggrelser i den grske presse har hundredvis af grske indbyggere i Himarra i det sydlige Albanien officielt klaget til den albanske regering over , at deres ejendomme i kystomrdet ved denne by , som blev frataget dem af Albaniens tidligere kommunistiske styre , ikke er blevet overdraget til dem .
Det er endnu ikke lykkedes indbyggerne i Himarra at f udleveret retsgyldig dokumentation p deres ejendomsret til de pgldende ejendomme , og mange af disse ejendomme er p ulovlig vis blevet overdraget til albanere af myndighederne , som har benyttet sig af de retmssige ejeres fravr , idet disse ejere i lngere perioder har opholdt sig uden for Albanien .
Det er vrd at bemrke , at det samme glder den ejendom , der tilhrer den autokefale ortodokse kirke i Albanien . Kirkens besiddelser blev nationaliseret af det kommunistiske styre og siden aldrig tilbageleveret .
<P>
Har Rdet kendskab til de problemer , som de retmssige ejere til disse ejendomme i Albanien str over for ?
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe med henblik p , at de retmssige ejere snarest kan f udleveret retsgyldig dokumentation for deres ejendomsret ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Haarder">
. Rdet har kendskab til , at det grske mindretal i Albanien gr ejendomsrettigheder gldende i lighed med andre borgere .
Det er ogs kommet frem , at den autokefale ortodokse kirke gr lignende krav gldende .
<P>
I henhold til artikel 181 i den albanske forfatning skal det albanske parlament inden slutningen af november vedtage love med henblik p at finde en retfrdig lsning p sprgsml angende eksproprieringer og konfiskationer , som fandt sted fr vedtagelsen af forfatningen .
<P>
Det albanske parlament har nedsat et srligt udvalg for tilbagegivelse af ejendom .
Dette udvalg er nu i frd med at gennemg lovgivningen med henblik p tilbagegivelse af og kompensation for ejendom , som blev inddraget under det kommunistiske styre .
Udvalget har ikke frdiggjort sit arbejde .
<P>
Rdet er helt klar over , at en lsning p ejendomssprgsmlet ogs er en vsentlig forudstning for at fremme indenlandske og udenlandske investeringer i Albanien , ligesom det er en forudstning for udviklingen af landbruget .
<P>
Rdet kunne helt tilslutte sig den vurdering af de enkelte lande , som Kommissionen gav i sin frste rsberetning om stabiliserings- og associeringsprocessen .
Rdet godkendte den 13. maj i r henstillingerne i denne beretning og anmodede om , at der sker hurtige fremskridt p hver af disse omrder i de kommende r .
<P>
Albanien blev i n af disse henstillinger specielt opfordret til at vedtage ny lovgivning om ejendomsret og tilbagegivelse af ejendom , at bde p de nuvrende mangler i lovgivningen p dette felt og at sikre en bedre hndhvelse af ejendomsretten i Albanien .
<P>
Albanien er EU ' s partner i stabiliserings- og associeringsprocessen .
EU har en regelmssig dialog med Albanien , ikke mindst mderne i den rdgivende taskforce EU-Albanien .
Her har EU lejlighed til at understrege den betydning , der tillgges lsningen af dette sprgsml , nu hvor landet er i frd med at nrme sig en integrering i Europa , samtidig med at landet fr tttere forbindelser med EU .
Det giver ogs EU en mulighed for at pse , at Albanien frer de foranstaltninger videre , som det har givet tilsagn om p dette felt .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EL" NAME="?arinos (PPE-DE).">
Jeg takker formanden for hans svar , hvoraf det fremgr , at Rdet virkelig er opmrksomt p problemet og arbejder i den rigtige retning .
Dog er det ikke klart , hvad Rdet nsker , eller jeg har i det mindste ikke forstet , hvad formanden mener , nr han taler om at behandle problemet .
Jeg forventer , at han beslutter , hvordan problemet skal behandles .
<P>
Statsministeriet rettede for nogle f dage siden en henvendelse til de albanske myndigheder med en specifik henstilling om at bne de grske skoler jeblikkeligt , anerkende retten til at eje land for medlemmer af det grske samfund og indstille transit over grsk jord i Himarra .
S vidt jeg ved , har den grske regering taget tilsvarende skridt .
Jeg skal erindre formanden om , at Grkenland yder omfattende konomisk sttte til Albanien , og at over 600.000 albanske indvandrere arbejder lovligt og uden hindringer i Grkenland , hvor de fr udbetalt en ln , som arbejderne i Albanien kun kan drmme om .
<P>
Mske burde EU , som ogs yder forskellige former for hjlp til Albanien , trffe mere overbevisende foranstaltninger .
Og selvflgelig finder EU det ptrngende og pkrvet , hr. minister , at stte en stopper for planen om at flytte 15.000 bosttere fra det nordlige Albanien og Kosovo til Himarra-omrdet for at forrykke den etniske balance imod det grske mindretal .
<SPEAKER ID=183 NAME="Haarder">
. Jeg forstr godt kollegaens bekymring , men jeg vil gerne understrege , at Parlamentet har taget sagen op , der er nedsat et srligt udvalg .
Forfatningen forudser , at der findes en lsning .
Rdet har udtalt sig , og der er en lbende dialog mellem EU og Albanien , hvor jeg har tilsagt her for lidt siden , at EU vil pse , at Albanien frer de foranstaltninger videre , der er givet tilsagn om .
S der er alts ikke tale om , at hverken det grske mindretal eller andre bliver ladt i stikken , bliver glemt .
Situationen vil blive fulgt lbende og tt .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , frst en bemrkning om den mde , rdsformanden svarede p .
Mske er han af den opfattelse , at sprgerne er dumme .
Jeg kan forsikre ham om , at vi ikke er dumme .
Han har ingen ret til at sige , at sprgsmlet ikke er overskygget af Ankara , nr bde Ecevit og hans udenrigsminister har erklret , at de vil g videre og integrere den besatte del af Cypern i Tyrkiet .
Hvor vover han at svare sdan ?
Hvem tror han , vi er ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Haarder">
. Jeg synes absolut ikke , at jeg har fejet det af ; jeg synes min sidste bemrkning var srdeles forpligtende .
Den var lidt kortere end den frste , men ikke mindre forpligtende .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Jeg skal ikke korrigere nogen , men blot erindre om , at dette er en sprgetid , som er underlagt bestemte regler , og bede Dem overholde forretningsordenen
<P>
Uden at danne prcedens , og i betragtning af at hr . Lage var ndt til at forlade salen nogle f minutter p det tidspunkt , hans indlg var fastsat til , giver jeg nu rdsformanden lejlighed til at besvare hans sprgsml
<P>
Jeg gentager , at dette ikke m danne prcedens .
Hvis De forlader salen , mister De Deres taletid , men hr . Lage var ndsaget til at forlade salen et jeblik .
Jeg m henstille , at han undgr det for fremtiden .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Carlos Lage ( H-0530 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fri bevgelighed for personer i Schengen-omrdet
<P>
Den 22. juni blev en gruppe p 500 portugisiske statsborgere , som var p vej til Spanien for at deltage i en anmeldt demonstration i forbindelse med Det Europiske Rd i Sevilla , med magt af politiet forhindret i at rejse ind i Spanien .
Intet kan retfrdiggre en sdan adfrd , som helt klart er uacceptabel i et EU , der garanterer de grundlggende friheder og rettigheder blandt sine fundamentale principper .
Det forekommer mig ikke , at gruppen af portugisiske statsborgere i det foreliggende tilflde kunne udgre nogen srlig fare for den spanske stat .
Og det ville under ingen omstndigheder vre acceptabelt i hverken Spanien eller Portugal eller i noget andet EU-land , at der blev anvendt en sdan magtudvelse og sdanne overgreb , som det spanske politi beklageligvis gjorde sig skyldig i .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvilke foranstaltninger det har til hensigt at trffe for i samarbejde med de spanske myndigheder at opklare denne episode ?
Anser Rdet det ikke for ndvendigt at n frem til en entydig definition og en flles forstelse om de omstndigheder og betingelser , som kan fre til en suspension af Schengenreglerne ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Haarder">
. Jeg skal gerne svare p sprgsml 6 af hr . Carlos Lage .
<P>
Hvad angr det frste sprgsml , vil jeg gerne minde om , at hverken artikel 33 i EU-traktaten eller artikel 64 , stk . 1 , i EF-traktaten giver Rdet mulighed for at gribe ind med hensyn til opretholdelsen af den offentlige orden og af sikkerheden i medlemsstaterne .
Det glder ogs foranstaltninger i forbindelse med den offentlige orden , som medlemsstaterne trffer , nr der holdes mder i Det Europiske Rd p deres omrde .
S det kan Fllesskabet alts ikke blande sig i .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , vil jeg gerne henvise til eksekutivkomitens afgrelse af 20. december 1995 om proceduren for anvendelse af artikel 2 , stk . 2 , i konventionen om gennemfrelsen af Schengen-aftalen , som har et langt referencenummer , som jeg ikke vil lse op .
<P>
Denne afgrelse opstiller detaljerede regler for , hvornr der kan genindfres kontrol ved de indre grnser .
Den udgr en del af de skaldte Schengen-regler , og den er dermed bindende for alle Schengen-stater .
Den er i vrigt offentliggjort i EF-Tidende L 239 af 22. september 2000 , side 133 .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand for Rdet , jeg takker for Deres oplysninger .
Jeg m imidlertid fortlle Dem , at denne episode i forbindelse med topmdet i Sevilla rejste en mindre politisk storm i Portugal og blev udnyttet af mange EU-modstandere imod EU .
Eftersom vi befinder os inden for et omrde med fri bevgelighed , stod det meste af den portugisiske offentlighed uforstende over for , hvordan dette omrde med fri bevgelighed , disse borgerrettigheder , kunne krnkes af en grnsekontrol udvet p en temmelig magtfuldkommen og vilkrlig mde af de spanske myndigheder .
<P>
Vi vil imidlertid ikke gre dette til en portugisisk sag .
Vi beder derimod rdsformanden om ved passende lejlighed at tage denne op med henblik p , om ikke ligefrem lovndringer , s i hvert fald i samdrgtighed at f tilvejebragt flles procedurer , s lignende episoder ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=190 NAME="Haarder">
. Som det er fremget , er det ikke en sag for Rdet at afgre , hvornr det er rimeligt at benytte Schengen-reglernes mulighed for midlertidigt at lukke grnserne .
Jeg kan oplyse , at det danske formandskab forbeholder sig ret til at bruge denne mulighed .
Det har vi sagt udtrykkeligt , men det har gldet os , at i den weekend , der netop er overstet , var der s f demonstranter ved udenrigsministrenes topmde i Helsingr , at der var dobbelt s mange betjente som demonstranter .
<P>
Lad os hbe , at det stter en trend for fremtiden .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Det er ikke frste gang , denne uacceptable fremgangsmde er blevet anvendt , og borgere fra en medlemsstat har fet forbud mod at krydse grnsen til en anden medlemsstat og er blevet udsat for drlig behandling . I reglen er det personer , der protesterer imod EU ' s politik , det gr ud over .
<P>
Det var , hvad der skete under topmdet i Nice , hvor tusinder af italienske demonstranter stdte p en lukket fransk grnse , under topmdet i Genova , hvor flere hundrede grske demonstranter , som blev alvorligt mishandlet , blev forhindret i at g i land i Ancona .
Det skete for danske demonstranter , Deres landsmnd , hr. formand , under topmdet i Gteborg , da de forsgte at krydse grnsen og slutte sig til en demonstration mod EU ' s politik .
<P>
Det fremgr klart til trods for hensigtserklringerne , at Schengen ikke blev indfrt for at lette den frie bevgelighed for borgerne i EU ' s medlemsstater inden for Unionen . Schengen-aftalen blev indget for at gre EU til en fstning .
Den finder anvendelse , nr det er i EU ' s ledende kredses interesse , sledes at kapitalen kan bevge sig frit , men ikke folk , der protesterer mod de store virksomheders interesser og EU ' s politik .
<SPEAKER ID=192 NAME="Haarder">
. Schengen-samarbejdet betyder , at landene forpligter sig til at have bne grnser over for hinanden , undtagen nr der er srlige grunde til en midlertidig lukning .
<P>
Det er ikke et tilbageskridt , det er et fremskridt .
Muligheden for midlertidig lukning finder jeg og Rdet rimelig .
Vi skal tnke p , at der jo ikke kun er tale om lovlige demonstrationer , der har vret tale om noget , der ligner terrorvirksomhed i forbindelse med visse mder .
Vi skal jo beskytte de demokratiske forsamlinger , det skylder vi demokratiet .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr . Haarder sagde bl.a. , at der havde vret meget roligt under topmdet i Helsingr , og at alle havde forventet , eller frygtet , uroligheder , som udeblev .
Det var naturligvis godt .
Jeg undrer mig dog over , om dette ogs kan have haft noget at gre med , at der var en streng grnsekontrol , s eventuelle udenlandske demonstranter , som havde tnkt sig at tage til Danmark og Helsingr , faktisk ikke havde mulighed for at gre det .
<P>
Det ville vre godt , hvis hr . Haarder kunne afkrfte denne pstand og klart sige , at der ikke har fundet nogen afvisninger sted ved den danske grnse under det danske formandskab , i hvert fald hidtil .
<SPEAKER ID=194 NAME="Haarder">
. Hvis jeg m tillade mig at svare som dansk minister : jeg mener ikke , at vi p nogen mde har brugt Schengen-reglernes mulighed for at lukke grnserne i forbindelse med weekendens mde i Helsingr .
Der har vret fuldstndig fri indrejse for demonstranter ; men der kom heldigvis kun fredelige demonstranter , og det synes jeg , vi skal glde os over .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0540 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kvinderne i landbruget i tiltrdelseslandene
<P>
Hvilke foranstaltninger , fordele og aktioner som led i tiltrdelsesprocessen berrer direkte de kvinder , der arbejder i landbruget i tiltrdelseslandene ?
Hvilke tiltag vil det danske formandskab ivrkstte i den forbindelse ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Haarder">
. Bde medlemsstaterne og EU ' s institutioner er forpligtet til at integrere lige muligheder for mnd og kvinder i alle EU ' s politikker og programmer , og Det Europiske Rd har flere gange udstukket retningslinjer for en srlig strategi p dette felt .
<P>
Forordning nr . 1250 fra 1999 faststter i vrigt , at strukturfondene skal bidrage til at fjerne uligheder mellem mnd og kvinder og til at fremme lige muligheder i forbindelse med styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed .
Og det glder ogs fr-tiltrdelsesprogrammer .
<P>
I den forbindelse har Unionen afsat betydelig finansiel sttte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne ved hjlp af det skaldte SAPARD-program .
<P>
Parlamentsmedlemmet kan henvende sig direkte til Kommissionen , hvis der nskes en mere fuldstndig oversigt over de specifikke programmer .
<P>
Hvad specielt angr tiltrdelsesforhandlingerne om landbrugskapitlet , er der i Unionens flles holdning ogs et omfattende afsnit om udvikling af landdistrikterne .
Det omfatter den sttte , som vil blive ydet gennem EU ' s forskellige finansielle instrumenter .
Da der i kandidatslandenes landdistrikter et behov for omstrukturering , modernisering og alternative produktioner og muligheder , lgger EU stor vgt p de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne , som har en direkte virkning p de forhold , som kvinderne arbejder under i disse regioner .
<P>
Under forhandlingerne om kapitlet om beskftigelse og social arbejdsmarkedspolitik har Unionen understreget den betydning , som dette afsnit har for lige behandling af mnd og kvinder , og det er ogs understreget , hvor ndvendigt det er , at kandidatlandene retter sig efter reglerne p dette felt .
Jeg vil gerne minde om forordning nr . 1257 fra 1999 , som grupperer samtlige fllesskabsaktioner til fordel for udvikling af landdistrikterne , og hvor det udtrykkeligt hedder , at foranstaltninger , der sigter p at fjerne uligheder og fremme lige muligheder for mnd og kvinder , br stttes .
<P>
Senest har Rdet vedrrende landbrug , alts Landbrugsministerrdet , p samlingen den 27. maj i r vedtaget specifikke konklusioner om integrering af ligestillingsaspektet i den flles landbrugspolitik .
Rdet erkender i disse konklusioner udtrykkeligt , at kvinderne spiller en stadig strre rolle i landdistrikterne , og det opfordrer Kommissionen til at bruge strukturfondene til at fortstte med at fremme ivrkstternd , kvalitetsbeskftigelse , uddannelse og serviceydelser livet igennem for landbrugskvinder .
<P>
Rdet tilskynder desuden medlemsstaterne til at vedtage politikker , som aktivt styrker kvindernes konomiske kapacitet i landdistrikterne .
<P>
Rdet ppeger , at alle kandidatlandene allerede nu har accepteret at bringe sig p linje med gldende fllesskabsret med hensyn til ligestilling straks fra tiltrdelsen .
<P>
Det danske formandskab vil bl.a. i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik og de videre tiltrdelsesforhandlinger flge samme linje .
Vi vil benytte enhver lejlighed til at gre opmrksom p de generelle grundprincipper i traktaten om oprettelsen af Det Europiske Fllesskab , som ndret ved Amsterdam-traktaten , og i denne forbindelse fremme ligestilling af mnd og kvinder som nvnt i traktatens artikel 2 og i artikel 3 , stk . 2 .
<P>
Til sidst kan jeg oplyse , at formanden for dette Rd af landbrugsministre i jeblikket selv er landbrugskvinde .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand for Rdet , hvor mange sdanne kvindelige landarbejdere vil blive en del af EU ved den nste udvidelse ?
Hvilket antal ligger til grund for Deres beregninger ?
<P>
Jeg beder Dem endvidere oplyse , om der under det danske formandskab vil blive gennemfrt aktioner eller kampagner med henblik p at korrigere den nuvrende lndiskrimination .
<SPEAKER ID=198 NAME="Haarder">
. Jeg er ikke i stand til at svare p det sprgsml , der her blev stillet , og jeg er ikke engang sikker p , at studier vil gre det muligt at besvare det ; jeg skal gerne forsge , men jeg kan ikke besvare sprgsmlet her mundtligt .
Det kan jeg ikke .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden.">
Fru Izquierdo Rojo stillede to sprgsml , gjorde hun ikke ?
Jeg mener , at dette var det andet sprgsml , men mske De vil indfje en bemrkning , fru Izquierdo Rojo .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg kan meddele , at jeg vil vre interesseret i at f oplyst de pgldende tal , nr som helst rdsformanden kan tilvejebringe dem , og med andre ord f oplyst , hvor mange kvindelige landarbejdere , der forventes med den frste tiltrdelsesblge .
Ellers kan vi ikke fortage nogen planlgning for fremtiden .
Vi kan kun gennemfre aktioner med kvinder i landbruget som mlgruppe , hvis vi ved , hvor mange der vil vre .
<P>
Det er ikke muligt i jeblikket , men jeg vil vre taknemmelig , hvis De kan sende tallene til mig .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , vil jeg ligeledes vre gerne have oplyst , hvorvidt der vil blive gennemfrt en kampagne .
<SPEAKER ID=201 NAME="Haarder">
. Jeg tror ikke , at vi i Danmark har nogen oplysning om , hvor mange der er i Danmark , og jeg tror heller ikke , man har det i andre lande .
Det kan man beklage ; men jeg tror ikke oplysningerne findes .
Men jeg skal gerne forsge , hvis det nskes .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Ja , det har vi taget til efterretning , men , fru Izquierdo Rojo , hr . Haarder svarer , hvad han finder passende .
Vi skal ikke indlede en debat nu .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , Rdet m vide , hvor mange kvindelige landarbejdere , der vil blive optaget i Unionen .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden. -">
Godt , nr og hvis Rdet fr kendskab hertil , vil det give Dem svaret , men nu har De stillet Deres sprgsml to gange .
Hvis rdsformanden har noget at tilfje , skal jeg dog ikke forhindre ham i det .
<SPEAKER ID=205 NAME="Haarder">
. Jo , naturligvis ved vi , hvor mange landbrug , der kommer ind .
Det ved vi jo ret prcist , bde i Polen og de andre lande .
Men hvor mange landbokvinder , der kommer ind , det ved vi alts ikke .
Vi har ikke opdelingen p kn .
Det beklager jeg meget .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr .
10 af Jonas Sjstedt , overtaget af Herman Schmid ( H-0542 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fremtidige tiltrdelsestraktater for nye medlemsstater
<P>
Det er muligt , at Irlands vlgere stemmer nej til Nice-traktaten ved den anden afstemning . Dermed falder ogs Nice-traktatens nye sammenstning af pladser i Rdet og Parlamentet .
Kan Unionen ikke i givet fald gre det samme , som man gjorde i forbindelse med Finlands , Sveriges og strigs tiltrdelse , det vil sige , at Unionen forhandler og nr til enighed med hvert enkelt af ansgerlandene om pladserne i Parlamentet og stemmerne i Rdet i tiltrdelsestraktaten ?
Dermed er der ikke brug for Nice-traktaten som grundlag for nye medlemsstaters tiltrdelse .
<P>
Vil denne fremgangsmde ikke vre hensigtsmssig for udvidelsen af Unionen i tilflde af , at irerne stemmer nej til Nice-traktaten igen ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Haarder">
. Jeg vil gerne minde det rede medlem om , at Det Europiske Rd i Sevilla udtrykte tilfredshed med , at den irske regering er fast besluttet p at f Nice-traktaten godkendt , hvilket jo som bekendt er en forudstning for , at udvidelsen kan finde sted inden for de fastsatte frister .
<P>
Jeg vil gerne p Rdets vegne minde om , at Irlands premierminister p mdet i Sevilla oplyste , at hans regering agter at afholde en folkeafstemning i dette efterr , sledes at Irland kan ratificere Nice-traktaten .
<P>
Premierministeren forelagde en national erklring fra Irland , som bekrfter , at EU-traktatens bestemmelser om udenrigs- og sikkerhedspolitikken ikke berrer landets traditionelle politik med hensyn til militr neutralitet , heller ikke efter ratifikationen af Nice-traktaten , sledes som det fremgr af bilag 3 til formandskabets konklusioner .
<P>
Det Europiske Rd vedtog en erklring , hvori det tager den nationale erklring fra Irland til efterretning .
Denne erklring findes i bilag 4 til de samme konklusioner .
Det Europiske Rd udtrykte tilfredshed med , at den irske regering er fast besluttet p at f Nice-traktaten godkendt , hvilket som bekendt er en forudstning for , at udvidelsen kan gennemfres inden for de fastsatte frister .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Jeg forstr godt , at den irske regering og den irske premierminister nsker dette , men den irske regering kan ikke bestemme , hvad det irske folk skal stemme .
Sprgsmlet m derfor opfattes som bent , indtil folkeafstemningen er afholdt .
Man kan sledes ikke udelukke muligheden for , at det bliver et nej fra det irske folk endnu en gang .
<P>
Mit sprgsml handler om en situation , som faktisk er mulig og ganske nrliggende .
Dermed drejer det sig ikke om et abstrakt sprgsml , men om et praktisk , politisk sprgsml .
Kunne man ikke i dette tilflde lse problemet p en meget praktisk og enkel mde ved , at Irland fr adgang til institutionerne p samme mde som Finland , Sverige og strig , det vil sige gennem forhandlinger ?
S ville der ikke vre problemer med Nice-traktaten .
Var dette ikke en praktisk og pragmatisk lsning , som kunne tiltale selv hr . Haarder ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Haarder">
. Jeg kan ikke sige mere end det , jeg har sagt , fordi sdan forholder det sig .
Naturligvis kan det blive et nej , det ved vi alle , men der er i s fald en helt ny og uforudsigelig situation , som er umulig at forudse afslutningen p .
Det er en helt usikker situation , og det er en situation , som under alle omstndigheder bringer udvidelsen i fare , men jeg nsker ikke nogen polemik om dette , jeg har blot villet sige , hvad der er kendsgerningerne omkring Rdet og den irske afstemning .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
Flere medlemmer har bedt om ordet .
I overensstemmelse med forretningsordenen giver jeg ordet til de to , der bad om det frst .
<P>
Hr . Crowley har ordet for et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg vil gerne bede ham bekrfte - hvad jeg gennem tolken mener at have hrt ham sige - at alle medlemsstaters ratificering af Nice-traktaten er en forudstning for , at udvidelsen kan gennemfres .
Han skal blot svare ja eller nej .
<SPEAKER ID=212 NAME="Haarder">
. Ja , som jeg sagde to gange , s er den en forudstning for , at udvidelsen kan gennemfres inden for de fastsatte frister .
Sdan stod der i Sevilla-konklusionerne , og dem henholder jeg mig til .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Mit sprgsml ligger i forlngelse af det .
De siger , at det er en forudstning inden for de fastsatte frister .
Menes der dermed 2004 sdan at forst , at det stadig vil vre muligt at gennemfre udvidelsen efter 2004 uden Nice-traktaten , mske under det system , hr . Sjstedt foreslog i sit sprgsml ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Haarder">
. Jeg har sagt , hvad der er vedtaget i Sevilla , det henholder jeg mig til .
Jeg har ikke noget at tilfje , alle ved , at der blev fastsat tidsfrister i Helsinki , at de er blevet bekrftet gang p gang .
Det , der blev sagt i Sevilla , var , at Nice-traktaten er en forudstning for , at udvidelsen kan gennemfres inden for de fastsatte frister .
Hvis Nice-traktaten ikke bliver ratificeret , s er der en fuldstndig usikker og uforudsigelig situation .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Gary Titley ( H-0544 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Bedre lovgivning
<P>
Kommissionen forelagde i juli mned sin meddelelse om bedre lovgivning .
Et centralt ml med denne meddelelse er at sikre , at der foretages en vurdering af alle kommissionsforslags virkninger .
Hvilke praktiske foranstaltninger er Rdet i frd med at trffe for at sikre , at virkningerne af Rdets ndringer til Kommissionens forslag vurderes ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Haarder">
. Det Europiske Rd i Sevilla noterede sig med tilfredshed nogle meddelelser fra Kommissionen om , hvordan der vil kunne lovgives p en bedre mde .
Navnlig tnker jeg p handlingsplanen for , hvordan kvaliteten af de lovgivningsmssige rammer kan forenkles og forbedres .
Det opfordrede de tre berrte institutioner , det vil sige Parlamentet , Rdet og Kommissionen , til at lade det ske p grundlag af arbejdet i Den Tekniske Gruppe p Hjt Plan , og til at vedtage en interinstitutionel aftale inden udgangen af 2002 for at forbedre kvaliteten af fllesskabslovgivningen og betingelserne for omskrivningen til national lovgivning , herunder tidsfristerne .
Den Tekniske Gruppe p Hjt Plan vedrrende interinstitutionelt samarbejde mdtes den 15. juli 2002 .
Med henblik p dette mde havde formandskabet udarbejdet forslag til en tidsplan for udarbejdelsen og vedtagelsen af den kommercielle interinstitutionelle aftale med udgangspunkt i de specifikke aktioner vedrrende de tre institutioner foreslet i Kommissionens handlingsplan .
P mdet den 15. juli 2002 blev det besluttet frst at n til flles enighed om hovedelementerne i en fremtidig interinstitutionel aftale .
P denne baggrund vil institutionerne efterflgende drfte det konkrete indhold af aftalens specifikke aktioner .
Samtidig blev det understreget , at princippet i en aftale om specifikke aktioner br ses p baggrund af det arbejde , der foregr i konventet .
Praktiske foranstaltninger med henblik p konsekvensvurdering af ndringer til Kommissionens forslag kan ventes at indg som et element i de videre drftelser om en interinstitutionel aftale .
Jeg kan i den forbindelse oplyse , at det nste mde i Den Tekniske Gruppe p Hjt Plan ventes at finde sted i nste uge , den 10. september .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Det er en glde igen at have hr . Haarder iblandt os , omend i en ny rolle .
Men m jeg med al re og respekt sige , at nu hvor han er kommet i regeringen , har han tilegnet sig regeringsmedlemmers vane med ikke at besvare sprgsmlet .
<P>
Hvordan har Rdet helt konkret tnkt sig at tackle sprgsmlet om konsekvensvurderinger ?
Hvis Kommissionen udfrer en konsekvensvurdering som led i sine forslag til bedre regulering , vil Rdet s ved ndring af Kommissionens forslag udfre en yderligere konsekvensvurdering af sine egne ndringer ?
Hvordan vil det gre det , og hvem skal gre det ?
<P>
Det er meget vigtigt i forbindelse med den interinstitutionelle aftale med Parlamentet , at vi ved , prcis hvad Rdets holdning er til konsekvensvurderinger .
<SPEAKER ID=218 NAME="Haarder">
. Jeg ville gerne have givet et klart svar .
Nr jeg ikke gjorde det , var det , fordi det netop er det sprgsml , der skal drftes i forbindelse med den interinstitutionelle aftale , det er et sprgsml , der bl.a. skal drftes i nste uge den 10. september .
S jeg kan ikke sige , hvad der vil ske , men jeg kan sige s meget , at man ikke gennemfrer en reform , uden at man evaluerer , og mlene med denne reform er gennemfrt .
Det er et helt selvflgeligt emne for den interinstitutionelle aftale , at man skal finde en mde at evaluere det p .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Jeg vil gerne flge op p det , hr . Titley sagde , og sprge , om Rdet serist vil overveje en kritisk gennemgang af metoderne til konsekvensvurdering ?
Dengang jeg arbejdede fagligt med omrdet , var det velkendt , at det var uhyre svrt at finde plidelige mder at vurdere konsekvensen af gldende lovgivning .
Det er endnu svrere at vurdere konsekvensen af lovgivning , som endnu ikke er trdt i kraft .
Er rdsformanden enig i , at det ville vre klogt af Rdet at se p metoderne , fr vi kaster os ud i dyre projekter af denne art ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Haarder">
. Det er prcis det , der skal drftes .
Jeg kan ikke sige , om jeg er 100 % enig i det , der blev sagt . Men det er i hvert fald en klog mand , der taler , og sandsynligvis har han ret i det , han siger .
Det er alts sprgsmlet om , hvorvidt vi vil gre det p den mde .
Det er det , der skal drftes den 10. september , og det beder jeg om forstelse for .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Manuel Medina Ortega ( H-0545 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Foranstaltninger til begrnsning af den illegale indvandring til De Kanariske er
<P>
Hvilke foranstaltninger foreslr Rdet p baggrund af de aftaler , der blev indget p topmdet i Sevilla , for at begrnse den massive illegale indvandring til De Kanariske er ?
<P>
Hvilke foranstaltninger foreslr det specielt for at standse denne ukontrollerede indvandring ved udrejsestederne af hensyn til immigranternes sikkerhed ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Haarder">
. I konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla blev der skitseret , hvilke foranstaltninger der skal trffes med henblik p at sikre en effektiv bekmpelse p EU-plan af problemet med illegal indvandring . Og det vedrrer bde forebyggelse og begrnsning af indvandringen .
Der skal sikres en rimelig balance mellem p den ene side dette ml og s p den anden side det ml at f en bedre integration af de indvandrere , som er i vore lande lovligt , og s skal vi naturligvis have en asylpolitik , som overholder de internationale konventioner .
<P>
Det skal endvidere nvnes , at det spanske formandskab allerede inden Det Europiske Rd i Sevilla gav en betydelig impuls til dette sprgsml , navnlig med vedtagelsen af to retningsgivende instrumenter , der ikke blot kortlgger en rkke ndvendige foranstaltninger , men tillige fastlgger rammen for den fremtidige indsats og dennes udvikling .
Det drejer sig om handlingsplanen for bekmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel og handlingsplanen for forvaltningen af EU ' s ydre grnser , som begge blev vedtaget af Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Desuden nede dette rd den 13. juni i r til enighed om konklusioner om foranstaltninger , der skal ivrksttes med henblik p forebyggelse og bekmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel ad svejen .
<P>
Konklusionerne fra Sevilla , som udtrykkelig nvner disse handlingsplaner , lagde vgt p flgende foranstaltninger .
For det frste at fremskynde indgelsen af tilbagetagelsesaftaler , som er ved at blive forhandlet , og godkende nye mandater med henblik p forhandling af tilbagetagelsesaftaler med de lande , som Rdet allerede har udpeget , jf. konklusion nr . 30 .
For det andet for s vidt angr udsendelses- og tilbagesendelsespolitikkerne senest inden rets udgang at vedtage elementerne til et tilbagesendelseprogram p grundlag af den grnbog , som Kommissionen forelagde i april 2002 .
Det er ogs konklusion 30 .
<P>
For det tredje gradvis indfrelse af en samordnet og integreret forvaltning af de ydre grnser , som bl.a. skal bidrage til en bedre styring af migrationsstrmmene .
Der er kortlagt en rkke foranstaltninger , der skulle gre det muligt at n dette ml meget snart , jf. konklusion 31 og 32 .
I et strre og mere generelt perspektiv bekrftede konklusionerne fra Sevilla , at indvandringspolitikken skal integreres i EU ' s forbindelser med tredjelande som et vsentligt element , der skal tages med i betragtning .
De ppegede , at EU ' s ml p lang sigt fortsat skal vre en integreret , samlet og velafbalanceret politik , som skal tage fat p de grundlggende rsager til den ulovlige indvandring .
Konklusionerne understregede vigtigheden af , at der etableres et samarbejde med hjemlandene , transitlandene , med henblik p flles hndtering og grnsekontrol og med henblik p tilbagetagelse , som er omtalt i konklusion nr . 34 .
Konklusionerne bekrftede , at det er ndvendigt at foretage en systematisk evaluering af forbindelserne med de tredjelande , der ikke samarbejder om bekmpelsen af ulovlig indvandring vedrrende de relevante omrder .
De prciserer i den henseende , at utilstrkkeligt samarbejde fra et lands side vil kunne gre det vanskeligere at uddybe forbindelserne mellem dette land og EU .
I lyset af konklusionerne fra Sevilla har det danske formandskab givet sprgsmlet om bekmpelse af ulovlig indvandring hj prioritet i sit arbejdsprogram , sledes at konklusionerne fra Det Europiske Rd hurtigt kan sttes i vrk .
Til orientering kan jeg oplyse , at jeg selv er formand for Rdet , nr det drfter disse sprgsml .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , under den frste mdeperiode i juli , hvor De var formand for Rdet , stillede jeg Dem nsten det samme sprgsml , og De svarede , at Rdet og det danske formandskab ville behandle dette sprgsml s hurtigt som muligt .
To eller tre dage senere , den 8. juli , indgav jeg dette sprgsml i hbet om , at der i srdeleshed ville blive gjort noget i lbet af sommeren .
Problemet i EU , og det er hverken Deres eller den danske regerings fejl , er , at vores system ikke virker .
<P>
Fra den dag , jeg stillede det frste sprgsml i den frste uge af juli , og til i dag er tusindvis af ulovlige indvandrere kommet til De Kanariske er med skib eller fly , og situationen p erne er uholdbar , idet vi ikke rder over modtagelsescentre .
Disse er er mindre end de danske er , og vi har for jeblikket ingen midler til at lse problemet
<P>
Hr. formand , jeg m sige - og gentage - at selv om det ikke er Deres eller det danske formandskabs fejl , har Rdet ikke fulgt op p de forslag , hr . Vitorino har fremsat for snart nogen tid siden , sledes at EU reelt kan etablere kontrol .
Vi br i det mindste vide , hvem der kommer , hvorfor og hvad vi kan gre for dem .
<SPEAKER ID=224 NAME="Haarder">
. Jeg bemrkede i hj grad disse problemer p De Kanariske er , da jeg var til det euro-asiatiske mde om migration p Lanzarote i forsommeren .
S jeg er ganske klar over disse problemer , og jeg kan forsikre hr . Medina Ortega om , at vi er srdeles aktive .
Jeg har vret i Athen for at drfte problemerne , de srlige problemer , der er med den skaldte Dublin-II-aftale , som siger , hvilket land der skal tage sig af en asylansgning .
Jeg skal sandsynligvis i nste weekend til Rom for at drfte de samme problemer .
Nr vi vedtager det nye system med sikkerhed for , at det er det frste land , som skal tage sig af asylansgningen kombineret med fingeraftrykudvekslingssystemet , er der en vis frygt for , at enkelte lande vil f srligt mange asylansgere sendt tilbage og derved fr en ekstra stor byrde .
Det m vi jo drfte .
Jeg tror ikke , problemet er s slemt ; men vi m jo overveje , hvordan vi kan berolige de pgldende regeringer , og der er adskillige mder at gre det p , og det er dem , jeg drfter med de relevante regeringer .
Dette blot for at overbevise hr .
Medina om , at vi absolut ikke er passive , vi er srdeles aktive , vi er startet med de allervanskeligste problemer med henblik p at f dem ryddet af vejen , s vi ikke blot kan leve op til Sevilla-konklusionernes nske om , at vi skal frdiggre Dublin-systemet , men ogs komme s langt som muligt med de flles asylregler , som formandskabet ligeledes har erklret er en hjprioritet , men som vi ikke har lovet , vi kan gre frdige under det danske formandskab .
Vi vil bringe arbejdet s langt frem , vi overhovedet kan , og om muligt gre det frdigt i november .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Astrid Thors ( H-0547 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Slutbehandling af aftalen om det multilaterale atom- og miljprogram
<P>
Iflge Kommissionen ( GD for Eksterne Forbindelser ) var det bilaterale arbejde vedrrende EU ' s forbindelser med Rusland i en stor del af 2001 bl.a. koncentreret om energi , miljbeskyttelse og nuklear sikkerhed .
De pgldende ml skulle gennemfres ved indgelse af aftalen om et multilateralt atom- og miljprogram , MNEPR , som tager sigte p rensning af radioaktivt affald i det nordvestlige Rusland , og gennem miljpartnerskabet inden for rammerne af den nordlige dimension , NDEP .
Det udtales ogs i pressebaggrundsnotatet fra Kommissionen ( udsendt den 27. maj 2002 ) inden det niende topmde mellem EU og Rusland i Moskva i maj 2002 , at milj og nuklear sikkerhed vil blive drftet , og at det ville vre vigtigt at f Den Russiske Fderation til at slutbehandle MNEPR-aftalen hurtigst muligt .
Men i den flles erklring , der udsendtes efter topmdet mellem EU og Rusland , omtales MNEPR overhovedet ikke .
Den 9. juli skal der ogs afholdes en donorkonference om NDEP .
<P>
Hvorledes er situationen nu med hensyn til MNEPR ?
Hvilke hindringer er der for at n til enighed om MNEPR ?
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe i nr fremtid for at f Den Russiske Fderation til at slutbehandle aftalen ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Haarder">
. Forhandlinger om det multilaterale atom- og miljprogram i Den Russiske Fderation har vret i gang i mere end 3 r .
P forskellige topmder har EU understreget , at forhandlingerne br afsluttes hurtigt .
Det er rigtigt , at den flles vilje til at afslutte forhandlingerne ikke formelt kom til udtryk i flleserklringen fra topmdet i Moskva den 29. maj , men sprgsmlet blev drftet p topmdet , og Rusland gav udtryk for et nske om , at der findes en lsning p de udestende sprgsml , som jo er beskatningssprgsmlet og det civile ansvar .
<P>
EU har lagt pres p Rusland ved enhver lejlighed , ogs p mderne i Samarbejdsrdet for at komme ud af ddvandet .
De andre partnerlande , USA og Norge , har ogs vet kraftigt pres .
<P>
EU lgger stor vgt p den nukleare sikkerhed i det nordvestlige Rusland og mener , at denne aftale vil kunne bidrage til at overvinde visse af hindringerne for gennemfrelsen af projekter , som kan fremme samarbejdet om sikkerhed i forbindelse med forvaltningen af bestrlet nukleart brndsel og radioaktivt affald i Den Russiske Fderation .
<P>
Den indledende donorkonference vedrrende stttefonden for miljpartnerskaber inden for rammerne af den rlige dimension blev afsluttet med et positivt resultat den 9. juli i r i Bruxelles .
De frste belb drejer sig om ca . 110 millioner euro til stttefonden , hvoraf 62 millioner er remrket til nukleare projekter .
<P>
Deltagerne p konferencen understregede , at indgelsen af denne MNEPR-aftale er en ndvendig forudstning for , at der kan ivrksttes projekter p det nukleare omrde inden for rammerne af NDEP .
<P>
NDEP er et betydningsfuldt og konkret skridt i retning af at n de ml , der blev opstillet af G8 for det globale partnerskab mod spredning af massedelggelsesvben og materialer .
<P>
Sprgsmlet om nuklear sikkerhed er af afgrende betydning for beskyttelsen af miljet p Det Europiske Kontinent .
Det berrer i srlig grad Rusland , men ogs andre lande i Nordeuropa .
Det danske formandskab vil derfor arbejde for at f forhandlingerne om MNEPR-aftalen afsluttet inden udgangen af dette r .
<P>
Jeg hber , at fru Astrid Thors kan vre tilfreds med det svar .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Jeg er tilfreds med svaret , men alligevel m jeg sige , at det lader til , at der hersker en vis divide et impera fra russisk side i forhold til de europiske myndigheder .
Jeg har ogs tidligere erfaret , at der gives et svar til Rdet og et andet svar til Kommissionen , og at der spilles p , at formandskabet skifter .
Jeg kan ogs citere grsdagens svar fra Kommissionen p et tilsvarende sprgsml : " Unfortunately , over recent months the Russian side has neither confirmed its willingness to sign nor given any indication of the nature of the problems holding up their signature " . ( Desvrre har Rusland gennem de seneste mneder hverken givet udtryk for deres vilje til at underskrive eller har givet nogen forklaringer p , hvorfor de holder en underskrivelse tilbage ) .
<P>
Jeg har p fornemmelsen og er bange for , at man fra russiske side trkker tiden lngere og lngere ud .
Jeg vil derfor rde det danske formandskab til f.eks. at udve hrdt pres , hvis det bliver ndvendigt .
Ved det samme topmde , hvor denne aftale ikke blev underskrevet , blev Rusland alligevel anerkendt som havende markedskonomi .
Findes der ikke lignende tilflde , hvor man virkelig ivrkstter det , som er ndvendigt ?
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at takke hr . Haarder for hans engagement i den nordlige dimension , sdan som det blev demonstreret i sidste uge .
<SPEAKER ID=228 NAME="Haarder">
. Jeg forstr godt , at fru Astrid Thors er utlmodig . Det er formandskabet og Rdet ogs , hvorfor vi ogs har presset p ved enhver lejlighed .
Jeg skal ikke kommentere det , der blev sagt om den russiske strategi , men jeg kan i hvert fald forsikre om , at alle muligheder vil blive brugt for at lgge pres p Rusland , sledes som jeg har sagt det .
Jeg har netop vret til ministerkonference p Grnland , hvor der ogs var russisk deltagelse .
Det var om den nordlige dimension , som jeg ved ligeledes har fru Thors store interesse .
Der blev mange af disse ting ogs nvnt , og jeg tror , det er vigtigt - og det er jeg sikker p , at vi er enige om - at vi inddrager Rusland p s mange omrder som muligt i samarbejdet , ogs for at ge mulighederne for at lgge pres p Rusland , hvor vi mener , at det er vigtigt og ndvendigt .
Jeg tnker p Kaliningrad , p NATO-udvidelsen og EU-udvidelsen og jeg tnker p miljproblemerne i Murmansk-omrdet , som fru Thors kender bedre end jeg .
Der er al mulig grund til p den ene side at udvikle s mange forbindelser med Rusland som overhovedet muligt , og at bruge disse muligheder til at lgge pres p Rusland , hvor vi mener , det virkelig er ndvendigt .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg kunne godt tnke mig at vide , om disse aftaler bliver indget p Den Internationale Atomenergiorganisations niveau .
I Europa har vi jo det problem , at det kun er medlemsstaterne selv , der trffer beslutning om sikkerhedsstandarderne p kernekraftvrker .
Der foreligger en aftale mellem Parlamentet og Kommissionen , med kommissr de Palacio , om , at sikkerhedsstandarderne for kernekraftvrker skal fremlgges , fr de nye medlemsstater tiltrder .
Deres kollega har i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi bekrftet , at det er en af formandskabets prioriteter .
<P>
Jeg vil derfor ikke kun vide , hvordan det ser ud med aftalen med Rusland , men derimod hvordan vi selv forholder os til den nukleare sikkerhed og sikkerheden p kernekraftvrker .
<SPEAKER ID=230 NAME="Haarder">
. Jeg mener , at de aftaler , jeg har besvaret sprgsml om her , vedrrer noget andet , s dette tillgssprgsml har ikke direkte forbindelse med det , jeg har svaret p .
Jeg mener ikke , at der findes et regelst i arkivet , men jeg vil meget ndig ekstemporere , da det ligger uden for sprgsmlet .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Tillgssprgsmlene skal ogs vedrre Den Russiske Fderation og kernekraftproblemet i forbindelserne mellem EU og Rusland .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 vil ikke blive besvaret , da det er med p dagsordenen for indevrende periode .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 15 af Brian Crowley ( H-0554 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Narkotikabekmpelse
<P>
Udbredelsen af narkotika , herunder crack-kokain , skaber fortsat alvorlige problemer for samfundet , nrmere betegnet afhngighed , kriminalitet , behandling og tilsyn .
<P>
Vil Rdet under det danske formandskab under hensyntagen til nrhedsprincippet garantere , at det vil gre narkotikabekmpelse til en af sine vigtigste opgaver , og vil det aflgge beretning for Parlamentet i december 2002 om de initiativer og foranstaltninger , det har gennemfrt i den forbindelse ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Haarder">
. Det er sprgsml nr . 15 af hr .
Fitzsimons . Nej , undskyld , et jeblik .
Der er tale om et sprgsml fra Brian Crowley .
Formandskabet lgger , ligesom sin spanske forgnger , stor vgt p narkotikabekmpelse .
Det centrale punkt i formandskabets program vedrrende narkotika er midtvejsevalueringen af EU ' s narkotikahandlingsplan for 2000-2004 .
Kommissionen vil udarbejde en evalueringsrapport , som vil blive forelagt Det Europiske Rd p mdet i Kbenhavn i december .
Det danske formandskab agter nje at flge Kommissionens udarbejdelse af rapporten for at sikre , at de relevante arbejdsgrupper i Rdet bidrager i videst muligt omfang , s rapporten bliver dkkende og oplysende .
<P>
Det danske formandskab gr ind for en afbalanceret tilgang til narkotikaproblemet , og vil derfor forsge at lgge lige s stor vgt p forebyggelse og begrnsning af narkotikaudbuddet som p det internationale samarbejde .
Det danske formandskab har fremlagt initiativer om behandling af kriminelle narkotikamisbrugere i fngslerne samt om syntetisk narkotika , alts den skaldte generiske klassificering .
Desuden agter formandskabet at intensivere bestrbelserne p at imdeg nuvrende og eventuelle problemer med distribution af ulovlige stoffer p internettet .
P internationalt plan vil der blive holdt mder med kandidatlandene , USA , Rusland og Sammenslutningen af Stater i Sydstasien , og hvad Latinamerika angr , vil der blive afholdt mder til forberedelse af det arrangement , der skal afholdes under det grske formandskab .
Formandskabet agter sledes at mdes med de fleste af de lande , der ud fra EU ' s synspunkt er de vsentligste oprindelses- og transitlande i forbindelse med ulovlig narkotika .
Sprgsmlet om kokain vil blive behandlet p mderne med USA og med parterne i Latinamerika .
Formandskabet vil i december s vidt muligt orientere Europa-Parlamentet om de resultater , der er opnet under det danske formandskab .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne igen takke rdsformanden for hans svar .
Sprgsmlet er begrundet i , at der gennem de sidste otte mneder har vret flere store fangster er ulovlige stoffer og narkotika p tvrs af EU .
I Irland har politi og toldmyndigheder gennem de sidste otte mneder fet fat i ulovlige stoffer til en vrdi af op mod 24 millioner euro , i Storbritannien er belbet 82 millioner euro , og i resten af EU er det 297 millioner euro .
EU nyder den tvivlsomme re at vre hovedforbrugeren af syntetiske stoffer som ecstasy og amfetamin .
Grunden til , at jeg specifikt opfordrede Dem til at komme med konklusioner eller resultater ved slutningen af det danske formandskab i december , er , at jeg - med henvisning til det , hr . Hyland tidligere har vret inde p - hbede , det ville vre muligt i lbet af Deres formandskab at ivrkstte et flles initiativ mellem de unge og formandskabet for at finde ud af , hvad unge mennesker mener om de farer , de str over for , og prve at tackle nogle af de sociale forhold , der gr , at de tiltrkkes af dette milj .
<SPEAKER ID=236 NAME="Haarder">
. Jeg vil gerne takke hr . Brian Crowley for hans store engagement i dette sprgsml og takke for de gode rd og forslag , der her er blevet stillet .
Jeg kan kun sige , at vi vil gre , hvad vi kan , for vi betragter som sagt dette som et srdeles vigtigt omrde .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mit sprgsml gr i retning af , om man har gjort sig overvejelser om prventive programmer , eller om Rdet har overvejet incitamenter til alternativer , sledes at de unge , nr de er kommet i kontakt med narko , kan komme ud af det igen .
<SPEAKER ID=238 NAME="Haarder">
. Det kunne vi tage en meget lang og god diskussion om , alts sprgsmlet om , hvordan man med alternative stoffer , som det jo er i visse tilflde , kan f lftet disse unge mennesker ud af deres misbrug p et tilpas tidligt tidspunkt .
Det er noget , der optager de nationale parlamenter , tror jeg , i alle vore medlemsstater , og det optager ogs det danske formandskab .
Jeg vil ikke sige , at det sprgsml bliver centralt , for det er frst og fremmest en national og ofte en lokal opgave at sikre disse behandlingsformer ; men jeg kan forsikre , at jeg er enig i , at problemet str helt centralt , og det drftes i hvert fald i mit hjemlige parlament , lidenskabeligt og med meninger , der gr p tvrs af partier , fordi det er s hjerteskrende , det der sker med disse unge mennesker .
Samtidig er det s vanskeligt at give dem stoffer for at hjlpe dem ud , for derved bliver de s ogs afhngige p en eller anden mde .
Kort sagt , det kunne vi tale lnge om , men stedet er ikke til det .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 16 er trukket tilbage .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 17 .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr . 18 af Raimon Obiols i Germ ( H-0560 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Oppositionsmedlemmers dd i kvatorialguinea
<P>
Under sprgetiden den 3. juli blev Rdet af svel Carlos Carnero Gonzlez og undertegnede spurgt om og gjort opmrksom p de krnkelser af menneskerettighederne og den alvorlige tortur over for medlemmer af oppositionen , som Teodoro Obiangs styre gr sig skyldig i .
Under mit indlg insisterede jeg p en omgende indsats og gjorde opmrksom p , at der ikke blot var tale om mere eller mindre eufemistisk at fordmme disse forhold , men at gre brug af EU ' s indflydelse ved at tage alle politiske og diplomatiske ordninger i anvendelse for at gre en ende p denne umenneskelige situation .
<P>
To dage senere dde Juan Ond Nguema , en af de domfldte i retssagen i Marfil-biografen , i Black Beach-fngslet som flge af den mishandling , han havde vret udsat for under politiforhrene , og fordi han ikke havde fet vand og fde i dagene forud for sin dd .
<P>
Hvilken form for pres udver Rdet og dets formandskab p myndighederne i kvatorialguinea for at sikre et mindsteml af respekt for de grundlggende rettigheder i landet ?
<P>
Hvilke skridt har Rdet taget eller har det til hensigt at tage for at krve af kvatorialguineas regering , at den indfrer foranstaltninger med henblik p en demokratisering i landet ?
<P>
og sprgsml nr .
19 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0577 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : En politisk fanges dd og EU ' s flles ndvendige aktion til fordel for demokratiet og menneskerettighederne i kvatorialguinea
<P>
P EP ' s plenarmde i juli besvarede Rdet via det danske Europaministerium foresprgsler vedrrende vilkrlige tilbageholdelser , retssager uden hverken rettergangsgaranti eller begrundet tiltale , brutal tortur og fngsling under umenneskelige forhold , som udves af diktaturet i kvatorialguinea over for den demokratiske opposition . Netop dagen efter skete der det tragiske , at en af de berrte personer , Juan Ond Nguema , dde som flge af den mishandling , han var blevet udsat for .
<P>
Diktator Teodoro Obiang har indtil videre ignoreret alle krav om annullering af domme , lsladelse af fanger eller ophr med tortur , som er blevet stillet af det internationale samfund .
Agter Rdet i betragtning heraf hurtigst muligt at vedtage en flles aktion til fordel for demokratiet i kvatorialguinea , som indebrer anvendelse af Cotonou-aftalens bestemmelser om forsvar af menneskerettighederne , styrkelse af FN ' s indsats samt inddragelse af USA i denne mlstning ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Haarder">
. Rdet flger meget nje de humanitre forhold og menneskeretttighedssituationen i kvatorialguinea , navnlig situationen omkring de fngslede oppositionsledere og de forhold , de tilbageholdes under .
Vi husker alle , at EU , umiddelbart efter at dommene var blevet afsagt , afgav en erklring , hvori de pgldende myndigheder blev opfordret til at trffe de ndvendige foranstaltninger til at f dommene taget op til fornyet overvejelse og sikre , at de anklagedes grundlggende rettigheder blev overholdt .
<P>
I en rkke henvendelser har EU givet udtryk for dyb bekymring over den forringede menneskerettighedssituation , og efter Nguemas dd har Rdet drftet rapporterne om rsagerne hertil .
P davrende tidspunkt kunne hverken regeringen eller oppositionens forklaring bekrftes .
Iflge oppositionen var hans dd forrsaget af tortur og mishandling , mens regeringen begrundede hans dd med en alvorlig lungesygdom , som han led af allerede fr retssagen .
Rdet har p denne baggrund ikke til hensigt at trffe hasteforanstaltninger nu , men vil fortstte sine undersgelser af , hvilke omstndigheder der frte til Nguemas dd .
EU vil benytte passende politiske og diplomatiske midler til at lgge pres p myndighederne i kvatorialguinea for at udvirke en forbedring af menneskerettighedssituationen generelt og for at fremme demokratiske reformer i det ulykkelige land .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr . Haarder , mit sprgsml omhandlede Juan Ond Nguemas dd i fngsel , desvrre dde endnu en politisk fange i Black Beach-fngslet den 31. august , nemlig Juan Asumu Sima .
Denne 80-rige mand mtte overvre retssagen til tider bistet og til tider siddende p grund af den brutale tortur , han var blevet udsat for .
De politiske fanger i Black Beach kan meget vel ende som navne p en lang liste over dde , som til stadighed appeller til offentlighedens samvittighed verden over og selvflgelig i EU .
<P>
Hr . Haarder , Rdet kan mene , hvad det vil , men at tro kvatorialguineas regering og ikke oppositionen er selvflgelig for meget til , at vi kan tro det .
Jeg beder Dem oplyse , om Rdet har planer om at aflgge et officielt besg hos de politiske fanger i Black Beach og endvidere trffe foranstaltninger til ophvelse af Cotonou-aftalen med kvatorialguinea , hvis ikke disse fanger lslades jeblikkeligt ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Haarder">
. Rdet vil naturligvis benytte alle til rdighed stende kanaler for at finde frem til sandheden .
Jeg har selv her i Parlamentet vret med til at behandle beslutninger om det ulykkelige land , og jeg kan forsikre , at Rdet er indstillet p at finde frem til sandheden .
Min udtalelse skulle ikke forsts sledes , at jeg lgger mere vgt p det , regeringen siger , end p det oppositionen hvder . Jeg nvner blot , at pstand str mod pstand , og at det glder om at finde frem til sandheden , vel at mrke en dokumenteret sandhed , sledes vi kan styrke en eventuel anklage imod regeringen og ge presset p regimet .
Jeg er fuldstndig enig med min tidligere kollega , og jeg takker for den tragiske , og ulykkelige , oplysning om , at endnu et ddsfald har fundet sted .
Det er jo endnu et argument for fortsat at udve pres og tage alle midler i brug for at f oplysninger frem og til at udve pres .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand for Rdet , den 3. juli anmodede vi Rdet om jeblikkeligt at gribe ind over for den yderst foruroligende situation , en stor gruppe modstandere af hr . Obiangs styre i kvatorialguinea befandt sig i .
Dengang anmodede vi Rdet om at appellere og udve pres .
To dage senere , nrmere bestemt den 5. juli , dde en af de personer , der blev kendt skyldig iflge den dom , der sendte flere dusin modstandere i Black Beach-fngslet , nemlig Juan Ond Nguema , som flge af mishandling og mangel p vand og svn de sidste dage af hans liv .
<P>
Hr. formand , jeg ved , at verden ofte er ond , og selvflgelig kan hverken Europa eller Rdet lse alle verdens problemer eller afbde alle tragedier .
Men her er der tale om et meget specifikt og afgrnset problem .
<P>
For nogle f dage side dde endnu en modstander , og jeg opfordrer p ny indtrngende Rdet til venligst at gre noget jeblikkeligt for at lse dette problem og fjerne den trussel , der hnger over nogle f bestemte personer .
<SPEAKER ID=246 NAME="Haarder">
. Jeg ved ikke , hvordan min tidligere kollega havde tnkt sig , at Rdet skulle fjerne denne trussel .
Rdet har gjort , hvad det kan med de midler , det har til rdighed .
Det har jeg sagt , og det vil Rdet fortstte med .
Mere kan jeg ikke sige .
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 20-34 blive besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0226 / 2002 ) af Stenzel for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om rsrapporten om Det Europiske Genopbygningsagentur ( 2001 / 2255 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Stenzel (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , s vidt De er til stede , betnkningen om rsrapporten 2001 om Det Europiske Genopbygningsagentur blev vedtaget enstemmigt den 11. juni 2002 i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Dog blev afstemningen i plenarforsamlingen bevidst skubbet til efterret for at give Kommissionen lejlighed til at opfylde et krav , Udenrigsudvalget har stillet gentagne gange , og fremlgge en strategi for Balkan-politikken som helhed og Genopbygningsagenturets rolle i denne forbindelse og prcisere , hvilken funktionsopdeling der fremover skal vre mellem agenturet p den ene side og delegationerne p stedet p den anden side .
<P>
Kommissionen har ikke fremlagt nogen sdan rapport og ikke holdt sig til aftalen af november 2001 om inden udgangen af marts 2002 at fremlgge rapporten om den mellemfristede strategi for forvaltningen af EU-bistand som led i stabiliserings- og associeringsprocessen .
Europa-Kommissionens rapport om ledsagende strategier p det vestlige Balkan er en meget udfrlig tilstandsbeskrivelse , og kommissr Patten stod ogs til rdighed for os den 19. juni med henblik p yderligere informationer .
Men en decideret strategi i den forstand var der ikke , hvilket fik hr . Swoboda til at sige , at ingen strategi ogs er et budskab .
<P>
Derfor er det s vigtigt at krve , at Kommissionen fremlgger en rapport for Rdet , og at dette ikke frst sker i juni 2004 lige fr udlbet af Det Europiske Genopbygningsagenturs mandat , men senest i juni 2003 , og at Europa-Parlamentet inddrages heri .
Kun p den mde kan man undg foruroligelse hos agenturet og sikre et effektivt arbejde .
Det er yderst vigtigt set i lyset af EU ' s finansielle engagement p Balkan .
Jeg oplevede selv agenturets effektivitet , da jeg var p besg i Pristina , og Revisionsretten har i vrigt bekrftet det samme .
<P>
At man i forbindelse med det lokale elektricitetsselskab KEK oplevede betydelige uregelmssigheder i eksporten af strm , og at eksportindtgter p 4,2 millioner dollars landede p en sort konto i Gibraltar , er yderst beklageligt og giver anledning til bekymring .
Her har agenturet imidlertid selv truffet foranstaltninger for fremover at forhindre sdanne kriminelle aktiviteter hos KEK og bidrage til opklaringen .
<P>
Ogs hvad angr en dubis rdgivers kontrakt , har Genopbygningsagenturet selv kontaktet OLAF .
Det er i denne forbindelse vigtigt , at der udnvnes en intern revisor s hurtigt som muligt .
<P>
Strmforsyningen i Kosovo lader stadig meget tilbage at nske .
Det skal hilses velkomment , at man med en ny aftale mellem UNMIK og Serbien har skabt de politiske rammebetingelser for at forbedre mulighederne for en tilstrkkelig strmforsyning i Kosovo .
Som ordfrer er jeg bevidst om , at agenturet arbejder under politisk vanskelige betingelser i Kosovo .
Den politiske status er endnu ikke afklaret , og de etniske spndinger mellem det serbiske mindretal og det albanske flertal fortstter .
Derfor er det s vigtigt at gre EU ' s og agenturets positive indflydelse synlig .
Mlet med en strategi for denne region skal vre at muliggre en bredygtig politik og gradvis mindske afhngigheden af EU-bistand , isr gennem en effektiv forhjelse af gebyrer for alle offentlige instanser .
<P>
Udvidelsen af agenturets mandat til ogs at omfatte Makedonien var hvet over enhver tvivl , fordi der i Makedonien var en anden , om end yderst skrbelig , politisk udgangsposition end i Kosovo , og isr var hringsmekanismen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , der jo skal godkende midlerne , ikke altid optimal .
I betnkningen foresls derfor politiske retningslinjer for agenturet , der kan tjene som orientering for det fremtidige arbejde .
Beslutningstagningsmekanismerne i Kommissionen mellem de enkelte kontorer br ogs vre s klare og gennemsigtige som muligt .
<P>
Netop hvad angr agenturets engagement i Makedonien , er situationen blevet bedre , og det har vret muligt at frdiggre 900 huse .
Ogs med hensyn til minerydning er der sket fremskridt .
Det er ogs meget vigtigt , at agenturet fungerer gnidningsfrit i forholdet til den lokale delegation i Makedonien , hvor der afholdes valg den 15. september .
Situationen er yderst spndt her , og det er ikke sikkert , om valget , om overhovedet , kan finde sted under ordnede forhold .
<P>
Vi har i dag i plenarforsamlingen debatteret EU ' s ansvar for Afghanistan og i den forbindelse lovet kommissr Patten vores sttte .
Det , der glder for Afghanistan , glder i endnu hjere grad for Balkan , der henhrer under EU ' s umiddelbare ansvarsomrde .
I den forstand br betnkningen om Genopbygningsagenturet yde et bidrag til en bredygtig krisestyring .
<SPEAKER ID=253 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig at fremstte nogle kommentarer ud fra Budgetudvalgets synspunkt .
<P>
Siden Balkankrisen startede , har vi ikke mindst i Budgetudvalget krvet , at alle de mange penge , som EU satser p genopbygningen skal anvendes sledes , at vores principper om god regeringsfrelse overholdes .
Det indebrer bl.a. , at vi stiller krav til effektiv administration , til decentralisering , til hurtig udbetaling og til , at vi undgr flaskehalse , og at vi stiller sikkerhed for kontrollen med pengene .
<P>
Da Det Europiske Genopbygningsagentur blev oprettet i begyndelsen af 2000 , var det egentlig som svar p et krav fra Europa-Parlamentet .
Desuden slap vi for det oprindelige vanskelige udvalgsarbejde .
Vi fik en betydelig enklere model , hvilket vi tror har vret meget vigtigt , og som bl.a. indebrer , at beslutningerne om de konkrete projekter frst og fremmest trffes lokalt .
<P>
Jeg m ogs sige , at samarbejdet mellem kontoret i Thessaloniki og de operative kontorer i Pristina , Beograd osv. har fungeret bedre , end mange af os troede fra begyndelsen .
Hvis det er muligt , vil vi fortsat gerne have lidt mere besked fra Kommissionen om , hvor mange der stadig findes i Bruxelles , hvor mange der arbejder i Thessaloniki og p de vrige steder .
Har vi virkelig kunnet undg dobbeltarbejde , hvilket var et af vores ml ?
<P>
Vi har i hvert fald kunnet konstatere , at en gevaldig hj procentdel af de tilgngelige midler er blevet til kontrakter og ogs er blevet udbetalt .
Selv Revisionsretten har bemrket denne hje effektivitet , hvilket er vldig godt .
Samtidig er det naturligvis ndvendigt med retningslinjer for fremtiden , ikke mindst nr vi nu ser , at vi har vret s effektive , at der er risiko for , at vi faktisk fr for lidt penge i slutningen af denne syvrige periode med Cards-programmet .
<P>
Allerede nu er Kommissionen blevet tvunget til at foresl en ganske radikal nedsttelse af satserne til f.eks. Kosovo , hvilket indebrer en stor ndring .
Kan vi overdrage ansvaret til de lokale og nationale myndigheder ?
Hvordan skal vi arbejde i fremtiden ?
Der er nu behov for virkelig strategisk kontrol fremover , hvis vi fortsat skal vre lige s dygtige .
Det er Budgetudvalgets budskab .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre fru Stenzel , Stenzel-betnkningen er en virkelig god , omfattende betnkning .
Man fr nsten drlig samvittighed , nr man ser , at vi , sdan som min gruppe har krvet , s alligevel har den til forhandling her i aften .
Jeg vil gerne undskylde over for alle dem , der mske sidder her i dag af den grund .
<P>
Jeg mener dog , at det er rigtigt at resumere , hvad vi har opnet p Balkan , isr p det omrde , hvor agenturet er aktivt , og hvad vi endnu ikke har opnet .
Principielt skal det fastholdes , som ogs den tidligere taler gjorde , at agenturet har gjort et godt stykke arbejde , og at vi kan vre meget tilfredse her .
Samtidig m vi dog sige , at EU ' s politik skal fortsttes og mske endda intensiveres p adskillige punkter .
<P>
Hvis vi giver penge ud via agenturet - fru Stenzel mente , vi skulle give frre ud , hvilket er rigtigt - skal vi vide , at den konomiske situation stadig er meget , meget trist .
Det kan vi ikke alt sammen kompensere for med penge , men vi m koncentrere os om en genopbygning af strukturer , der muliggr en langsom , men dog mrkbar konomisk udvikling , en konomisk vkst .
Disse strukturer findes desvrre endnu ikke .
<P>
Hvad angr den politiske situation , har vi ligeledes stadig med store mangler at gre , man kunne fristes til at sige med en manglende modningsproces , bde hvad angr samarbejdet mellem Serbien og Montenegro og forholdene i Serbien og Montenegro .
I Kosovo er man desvrre ikke tilstrkkeligt villig til at acceptere , at EU har fastlagt sig p et multietnisk Kosovo , der naturligvis primrt bebos af den albanske befolkning , men hvor det ogs skal vre muligt for serberne at leve i fred og frihed og passe deres normale arbejde og konomiske aktiviteter .
Det er det , der skal ske i Kosovo !
I Makedonien , hvor nogle af os jo rejser hen om nogle f dage som valgobservatrer , finder der stadig mange ubehagelige episoder og ogs drab sted .
Heller ikke dr er den politiske modningsproces s vidt , som det er ndvendigt .
<P>
Mit tredje punkt - det er godt , kommissr Vitorino sidder her - er , at denne centrale region p Balkan stadig er et transitland for mange ubehagelige grnseoverskridende aktiviteter .
Vi ved jo , at visse illegale organisationer har let spil med det etniske samarbejde og grnseovergange .
Nu vil jeg ikke rakke ned p regionen , for mlet for disse aktiviteter ssom narko- og menneskehandel er jo ofte EU-landene , og kilderne stammer ofte ogs andetsteds fra .
Men jeg mener , at vi skal ptage os det fulde ansvar over for vores egen befolkning for med en Balkan-politik at opn , at der s hurtigt og effektivt som muligt sttes en stopper for disse smudsige aktiviteter .
Nogle af os har selv besgt centrum i Bukarest , der ogs i hj grad har helliget sig bekmpelsen af disse kriminelle aktiviteter , og jeg vil gerne indtrngende anmode kommissr Vitorino om sammen med kommissr Patten at gre alt for , at der bliver sat en stopper for disse kriminelle aktiviteter , der ogs delgger regionens ry .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Stenzel for en meget slagkraftig og brugbar betnkning .
Jeg kan ikke siges at vre en tt observatr af eller have noget detaljeret kendskab til agenturets aktiviteter , og derfor finder jeg hendes betnkning srdeles vrdifuld .
I de sidste tre r har jeg siddet i Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydsteuropa , p det seneste endda som nstformand , og jeg mener derfor , det er vigtigt , at vi fastholder og udvikler vores konomiske sttte , s Balkanlandene har mulighed for at arbejde frem mod det endelige ml , der m vre medlemskab af EU .
<P>
Jeg var fra starten ikke overbevist om det rigtige i , at agenturets hovedkontor skulle ligge i Thessaloniki .
Det var den gamle historie om at uddele prmier til medlemsstater .
Jeg har nok revideret min opfattelse lidt , for Grkenland spiller faktisk en srdeles vrdifuld rolle i forbindelse med styring og koordinering af det regionale samarbejde .
Jeg mener imidlertid , at vi p ny skal overveje , om dette er den mest effektive driftsform for et agentur , som har flere forskellige baser .
<P>
Agenturet gr et godt og vsentligt stykke arbejde .
Det er vigtigt med tiden at rationalisere og gerne udvide vores bistand til Balkan .
Vi skal g fra genopbygning til udvikling , ligesom vi i sin tid gik fra ndhjlp til genopbygning .
<P>
Der er s mange agenturer i Sydsteuropa , at de er ved at falde over hinanden , og det problem skal vi tage fat p .
Det er et meget indviklet scenarie - en slags bogstavleg .
Selv for en i min position er det meget svrt at forst , hvem der gr hvad , og jeg ved ikke , hvordan det ser ud fra lokalbefolkningens synsvinkel .
<P>
Fru Stenzel kommer med flere vrdifulde betragtninger , bl.a. om behovet for at lave aftaler med andre donorer og " uddelegere " ansvaret for de forskellige sektorer for at undg overlap .
Hun nvner isr , at agenturet br tage fringen , nr det glder energi i Kosovo . Jeg er helt enig .
Hun understreger ogs behovet for en strategi for agenturets fremtidige relationer til EU-delegationerne .
P grundlag af mine erfaringer fra Skopje spekulerer jeg p , om vi mske er get for langt ved at tilsidestte kompetencen hos Kommissionens delegation p stedet .
Jeg flte , der var en risiko for , at agenturet udviklede en lidt imperialistisk tone over for den stedlige delegation .
Nu hvor valgene den 15. september nrmer sig , er jeg stadig ikke sikker p , at vi har genopbygget tilstrkkelig mange huse p stedet .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , i fru Stenzels glimrende betnkning , som vi i det store og hele alle er enige i , forsger man at give et positivt billede af en balance , der naturligvis kun kan vre problematisk .
Det er ikke overraskende , at der er uenighed om et europisk agentur , som administrerer den finansielle bistand til Sydsteuropa , og derfor forstr man godt opfordringerne til at foretage nogle passende undersgelser af mistanken om drlig administration og / eller korruption i forbindelse med projekter p navnlig energiomrdet .
Som flge heraf krver man for alle organisationsomrdernes vedkommende en strre gennemsigtighed , nr det glder overfrslerne og den finansielle praksis .
<P>
Det er heller ikke tilfldigt , at man nsker udnvnelsen af en intern revisor , og at man nsker at understrege vigtigheden af Revisionsretten , af en finansinspektr og ikke mindst af OLAF ' s rolle .
Alt dette viser , at udviklingen er den , som man frygtede en smule , men som ogs var ret forudseelig , nemlig at man ikke kan udrette mirakler i omrdet , og at det er vanskeligt at sikre en ordentlig administration hele tiden og i alle tilflde , men det er selvflgelig ndvendigt at gre den strst mulige indsats for at mindske mulighederne for at give og modtage ulovlige vederlag .
<P>
Som man kan se , mangler der en international samarbejdsstrategi , og det er ret alvorligt .
Der mangler ogs en strategi for vores organisation , men det er vanskeligt at fastlgge en strategi , nr vi ikke ved , hvor grnserne kommer til at g i en nr eller fjern fremtid .
Det er alt sammen noget , som vi skal huske p .
I mellemtiden er Det Europiske Genopbygningsagenturs befjelser dog blevet udvidet rent geografisk , og jeg sprger mig selv , om det er den rigtige mde at g frem p , eftersom problemerne i de enkelte situationer er relativt forskellige .
<P>
Kommissionen havde lovet Parlamentet at udarbejde en rapport , som dog stadig ikke er til rdighed .
Dette bekrfter ogs vanskelighederne og er et yderligere tegn p de problemer , som de organer , der str for Balkanlandenes genopbygning , stder p .
Det var s afgjort lettere at yde den frste hjlp , men sagen bliver mere kompleks , nr det glder om at definere genopbygningen og finde ud af , hvor og hvordan institutionerne skal styrkes .
<P>
Tallene for den bistand , som agenturet administrerer , lader til gengld til at vre nogenlunde i orden , hvad angr forholdet mellem projekterne , finansieringen , betalingsfristerne og resultaterne , og det er en god nyhed .
Balkanlandenes genopbygning er alt for skrbelig og vanskelig til , at man p noget tidspunkt kan negligere den , og derfor er det efter min mening ndvendigt at vre mere opmrksom p genopbygningen .
<SPEAKER ID=257 NAME="Vitorino">
Hr. formand , frst vil jeg godt p Kommissionens vegne takke fru Stenzel for betnkningen om Det Europiske Genopbygningsagentur .
Det er en grundig og tankevkkende betnkning , hvor vigtige sprgsml tages op .
Min kollega hr . Patten drftede den med nogle af Dem ved mdet i Strasbourg den 2. juli og rundsendte i juni en skrivelse , som forhbentlig dkkede mange af de emner , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik beskftiger sig med .
<P>
Hr . Patten har lovet at komme med en rapport , der skitserer den fremtidige gennemfrelse af bistand , inden udgangen af 2003 .
Den vil danne grundlag for de anbefalinger , som Kommissionen skal komme med inden den 30. juni 2004 iflge forordningen om Det Europiske Genopbygningsagentur .
<P>
I dag vil jeg skitsere nogle forelbige tanker , men frst vil jeg godt knytte et par kommentarer til nogle specifikke punkter i betnkningen .
Det glder mig , at Det Europiske Genopbygningsagenturs effektivitet og evne til at levere varen s klart anerkendes i betnkningen .
Agenturet er i hj grad en succes .
Det gr en fremragende indsats ved at kanalisere bistand fra Fllesskabet til det tidligere Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
I denne forbindelse vil jeg ogs godt fremhve succesen med decentralisering af Kommissionens delegationer .
Det har f.eks. vret en kraftigt medvirkende faktor til den vellykkede gennemfrsel af EU ' s bistand til Bosnien og Hercegovina .
<P>
Kommissionen er enig i mange af betragtningerne i betnkningen .
Vi er f.eks. fuldstndig enige i Parlamentets forslag om get fokus p opbygning af institutioner og kapaciteter .
Det er ogs vores holdning .
En stor del af den samlede bistand er remrket til opbygning af institutioner , og andelen ges hele tiden .
<P>
Landestrategipapirerne og de flerrige indikative programmer tillader en vis fleksibilitet og behver ikke at blive revideret i forbindelse med disse overgange .
Hr . Swoboda nvnte sprgsmlet om ulovlig indvandring og balkanruterne , og vi har gjort det meget klart , at der er behov for en regional tilgang til bekmpelsen af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet i Sydsteuropa .
<P>
Under det svenske formandskab holdt vi det frste mde mellem de fem lande i regionen , for uden regionalt samarbejde kan det ikke lykkes .
Visse medlemsstater har udviklet et netvrk af kontaktofficerer , og vi har samarbejdet med grnsevagter og politistyrker i regionen . Det har afgjort forbedret situationen , selv om den langtfra er afklaret .
<P>
Den ndring , jeg tidligere nvnte , vedrrer landene med decentraliserede delegationer samt de lande , hvor agenturet arbejder .
Der er ingen grund til at tro , at agenturet vil hndtere programmer til opbygning af institutioner drligere , end det har hndteret den fysiske genopbygning .
<P>
Det juridiske grundlag for agenturet er fuldt ud tilstrkkeligt , og der er ikke brug for at ndre det .
Vi nsker heller ikke at ndre det veletablerede navn , selv om fokus ikke lngere primrt er p genopbygning .
<P>
I betnkningen foresls det , at hvis agenturets territoriale kompetence udvides , skal dets forordninger ndres .
Beslutningen om at udvide agenturets mandat til hele det tidligere Jugoslavien og til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev truffet p grund af srlige omstndigheder .
Vi ser ikke noget behov for at udvide agenturets territoriale kompetence yderligere .
<P>
I betnkningen understreges behovet for koordinering .
Vi er helt enige .
Det er afgrende at sikre , at modtagerne fr mest muligt ud af vores bistand .
Vi glder os derfor over den systematiske og omfattende koordinerende indsats , som allerede finder sted mellem Kommissionens tjenester og aktrerne p stedet .
<P>
Fra tidligere forhandlinger ved jeg , at der er en interesse for det bredere sprgsml om fremtidig bistand til det vestlige Balkan og de organisatoriske aspekter deraf , herunder hvilke kompetencer EU-delegationerne og agenturet har .
Indtil videre har vi gjort os flgende tanker :
<P>
Der er ingen grund til at antage , at sameksistensen mellem agenturet og Kommissionens delegation i samme land frer til overlap .
Den politiske rolle og status for alle delegationer i regionen er den samme , uanset gennemfrsel af bistand .
De fokuserer p udvikling af det politiske og institutionelle forhold til EU .
Efterhnden som det enkelte land nr lngere med stabiliserings- og associeringsprocessen , bliver vi ndt til at vurdere , om sttten til at bringe landene op p europisk niveau skal integreres fuldstndig med delegationernes politiske arbejde .
Dette bliver et centralt sprgsml i forbindelse med beslutningen om agenturets fremtid .
Vi kan ikke give noget klart svar p nuvrende tidspunkt .
Frem for alt tror vi ikke , det er til gavn for regionen at afvikle nyligt etablerede og velfungerende ordninger .
Administrativ og institutionel oprydning m ikke st i vejen for vores primre ml om at opn reelle forandringer p stedet .
Vi skal dog lade alle muligheder vre bne og vre parate til at ndre vores mde at yde bistand p , hvis der er klare fordele ved at gre det .
<P>
Kommissionen vil sikre , at disse beslutninger trffes p grundlag af , hvad der er mest effektivt , nr det glder de fire ml : get fokus p kvalitet , hurtigere gennemfrsel efter de hjeste ledelsesstandarder , synlighed og frem for alt virkningen af vores programmer p stedet .
Parlamentets synspunkter er uvurderlige ved udarbejdelse af de ordninger , der egner sig bedst til regionens behov , og den strategiske mlstning om tttere integration med EU .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0241 / 2002 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens tredje rapport om unionsborgerskab ( KOM ( 2001 ) 506 - C5-0656 / 2001 - 2001 / 2279 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=261 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi diskuterer nu unionsborgerskabet ud fra den betnkning , som jeg har haft den re at udarbejde , og som har fet en nsten enstemmig tilslutning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<P>
Jeg m indlede med at fremhve det , som vi lgger vgt p , og det , som vi ikke vil .
Vi lgger vgt p at fremme bevidstheden om en flles arv , der hviler p en rkke flles traditioner og grundlggende vrdier , samtidig med anerkendelsen af en rkke rettigheder .
Vi vil ikke have et unionsborgerskab som en kunstigt dannet overnational identitet , der skal erstatte nationale flelser .
<P>
Som vi forstr det , skal unionsborgerskabet lgges ovenp og tilfjes som noget ekstra til det nationale statsborgerskab , som det skal supplere og udvide .
Man kan ikke erhverve det p nogen anden mde end ved at vre statsborger i en medlemsstat .
Selv om vores Fllesskab har haft en primrt konomisk orienteret udvikling , er det nu meget mere end et konomisk fllesskab .
Det er hjem for mere end 375 millioner mennesker , der ikke kun er forbrugere i et stort indre marked , men ogs borgere i EU , som har ret til frit at bevge og opholde sig overalt p EU ' s omrde , af personlige eller erhvervsmssige rsager , og som hber at kunne leve uden frygt for forflgelse , forskelsbehandling eller vold , hvilket understreger behovet for at intensivere politi- , told- og retssamarbejdet .
<P>
Det har imidlertid vret en langsommelig proces at f dette unionsborgerskab anerkendt , og der er stadig den dag i dag en hel del hindringer .
Det er p otte omrder , hvor jeg fremlgger forslag til en effektiv udnyttelse af unionsborgerskabet i alle dets politiske , administrative , juridiske , sociale og konomiske aspekter .
<P>
For det frste m der ivrksttes en strategi for fremme af unionsborgerskabet i svel institutionel som juridisk henseende samt med hensyn til uddannelse og information .
<P>
For det andet er der mangel p information .
EU-borgerne m oplyses bedre om deres rettigheder og disses rkkevidde , srlig om retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at klage til Ombudsmanden .
Det er beklageligt , at strsteparten af andragenderne til Europa-Parlamentet og klagerne til Ombudsmanden afvises , men det vidner om andragernes manglende kendskab til EU ' s virksomhedsomrde .
Det er ndvendigt at udnytte alle forhndenvrende midler og fremme en EU-informations- og kommunikationspolitik , der er s orienteret og afstemt efter mlgruppen som muligt .
Det er uomgngeligt , at EU-dokumentationsbasen stilles til rdighed for offentligheden p de forskellige officielle sprog og gratis , og at udviklingen af interaktive portaler fremmes .
<P>
For det tredje den stadig dalende valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet , som kan drage dets legitimitet i tvivl .
Der m derfor trffes de ndvendige foranstaltninger for at gre vlgerne mere bevidst om vigtigheden af dette valg , ligesom der m skabes enighed om datoen for de kommende valg til Europa-Parlamentet , der ikke er i konflikt med nationale traditioner eller officielle helligdage , sledes at der kan skabes de bedst mulige betingelser for valgdeltagelsen .
Det er eksempelvis temmelig uhensigtsmssigt , at valgene til Europa-Parlamentet i Portugal hyppigt falder sammen med en national helligdag , hvilket er til stor skade for de portugisiske vlgeres fremmde .
<P>
For det fjerde er der den diplomatiske og konsulre beskyttelse .
Det er vigtigt , at de medlemsstater , der endnu ikke har gjort det , i deres interne retsorden indfrer de ndvendige foranstaltninger med henblik p at sikre diplomatisk og konsulr beskyttelse af unionsborgere i de lande , hvor deres oprindelsesland ikke har nogen reprsentation .
<P>
For det femte beskyttelsen af borgerne .
Medlemsstaterne m trffe alle ndvendige foranstaltninger for at sikre , at borgerne beskyttes mod terrorisme og organiseret kriminalitet , og at der ydes sttte og erstatning til ofrene herfor , ligesom der m sikres unionsborgerne effektiv og ligelig adgang til retsvsnet .
Tillad mig , at jeg her srlig understreger den betydning , der m tillgges gennemfrelsen af direktiverne om bekmpelse af forskelsbehandling , racisme og fremmedhad samt ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
For det sjette er der de hindringer , der stadig gr sig gldende for unionsborgernes udvelse af retten til at frdes og opholde sig frit .
For at imdeg disse hindringer m direktivforslaget af 23. maj 2001 snarest muligt vedtages , da det med sin omarbejdning af de relevante tekster giver den ndvendige forenkling og navnlig indfrer ret til permanent opholdstilladelse efter fire rs uafbrudt ophold .
Derudover m medlemsstaterne overvinde de mange lovgivningsmssige divergenser , der endnu gr sig gldende og hindrer den fulde realisering af unionsborgerskabet bde med hensyn til personer , retsmidler og / eller betingelserne for vandrende arbejdstageres frden og ophold .
<P>
For det syvende hindringer , der stiller sig i vejen for studerende og undervisere .
Hvad angr de hindringer , der stadig findes , m handlingsplanen for mobilitet hurtigst muligt sttes i vrk , s mobiliteten for studerende , volontrer , undervisere og erhvervslrere kan ges .
Desuden m medlemsstaterne og de kompetente myndigheder srge for , at deres uddannelsesprogrammer fremmer kendskabet til Europa , navnlig gennem historie- og sprogundervisningen .
<P>
Til slut vil jeg gerne opfordre Konventet om Europas Fremtid til at afgre , hvilken retskraft EU ' s charter om grundlggende rettigheder skal have , og overfre tredje sjle til EU samt sge at sikre , at EU ' s politikker bliver mere forstelige for den almindelige borger .
<SPEAKER ID=262 NAME="Torres Marques (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Coelho , kre kolleger , Udvalget om Kvinders Rettigheder beklager , at Kommissionen i den tredje rapport om unionsborgerskab har undladt at indarbejde knsdimensionen og i srdeleshed ikke har udarbejdet knsopmrksomme og knsspecifikke retningslinjer og indikatorer og ikke anvendt knsspecifikke data p alle niveauer .
<P>
Derimod glder udvalget sig over nogle af de aktioner , der er blevet besluttet , men som det nu haster med at f frt ud i livet .
Det glder for det frste chartret om grundlggende rettigheder .
Chartret , der er baseret p principperne om menneskelig vrdighed og ligestilling mellem kvinder og mnd , br danne en ramme omkring forsvaret for kvinders og mnds grundlggende rettigheder i Unionen .
Daphne-programmet , udarbejdet for at beskytte brns , unges og kvinders borgerrettigheder , br udvikles yderligere som et instrument til at styrke unionsborgerskabet .
<P>
Handlingsplanen for mobilitet og Kommissionens forslag om et direktiv , der samler de forskellige retsakter om unionsborgernes ret til at frdes og opholde sig frit , er isr betydningsfuldt for kvinderne og de problemer , de stder p i forbindelse med den europiske integrationsproces .
<P>
Vi anmoder derfor Kommissionen om i sin rapport at foretage en tilstrkkelig analyse baseret p statistik , der gr det muligt at foretage en vurdering af indvirkningen af knsaspektet p forhold vedrrende valgprocessen som f.eks. procentdelen af kvinder , der afgiver stemme , der er kandidater ved valg , og , isr , som bliver valgt .
<P>
Vi minder endelig om , at en styrkelse af unionsborgerskabet kun kan ske gennem fuld ligestilling af mnd og kvinder inden for alle omrder af det konomiske og politiske liv .
<SPEAKER ID=263 NAME="Gemelli (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , at tale om unionsborgerskab er efter min mening aldrig overfldigt og undvendigt , ogs fordi vi ofte forlanger , at borgerne er europere , men ikke giver dem mulighed for at vre det .
Borgerne begynder faktisk at fle sig som europere , og det gr de i det jeblik , de begynder at henvende sig til EU-institutionerne .
Unionsborgerskabet er dog mere end det , for det besegler p en vis mde tilhrsforholdet til den europiske dimension , som borgerne skal fle , at de er med til at opbygge og ansvarlige for p et tidspunkt , der er prget af et stort engagement og en kraftig dynamik .
<P>
Deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet er efter vores mening ringe og vil falde stt fremover , men vi m sprge os selv , hvad vi sikrer medlemsstaternes borgere med denne EU-pakke .
Vi sikrer dem ikke retten til at studere i andre medlemsstater , vi sikrer dem ikke et sprogkendskab , vi sikrer dem ikke arbejdsret , vi sikrer dem ikke fri bevgelighed - sdan som ordfreren , hr . Coelho , var inde p i sin glimrende betnkning - vi anerkender ikke eksamensbeviser , det vil sige deres ret til at arbejde , og vi sikrer ikke retten til sundhed .
Disse udtalelser kommer jeg med p borgernes vegne , eftersom jeg modtager de andragender , som borgerne sender til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender , og hvor de beskriver disse store problemer i EU ' s medlemsstater .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege en stor selvmodsigelse , nemlig at vi har indfrt Schengen , som er en milesten for hele verden og ikke mindst for de lande , hvor der stadig er territorie- og grnsekrige , men vi bevarer medlemsstaternes ret til at udvise unionsborgerne fra den ene medlemsstat til den anden .
Hvordan kan det vre , at der stadig er udvisningsret , nr det er i modstrid med Schengen-konventionen ?
Vi kan udvise borgerne til lande uden for Schengens grnser , men ikke inden for Schengen-omrdet .
<P>
Derfor br vi efter min opfattelse gre den strst mulige indsats for at opbygge et EU med udgangspunkt i borgerne , og her skal vi netop starte med at anerkende den status , som der med rette fokuseres p i chartret om grundlggende rettigheder , og som br medtages i traktaterne .
Hvis det ikke lykkes os at srge for dette , kan vi godt udarbejde en masse konventioner , men vi vil ikke kunne opbygge EU , og det glder ikke mindst , nr et land - og her tnker jeg p Irland , men det kunne vre mange andre lande , ogs mit eget - ikke har villet anerkende , undertegne og ratificere Nice-traktaten , og nr tre medlemsstater ikke har nsket at dele vores erfaringer med den flles valuta .
Der er lang vej endnu , s lad os alle gre en indsats for at skabe et EU med borgerne i centrum !
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , unionsborgerskab er for mig en slags byggesten , der skal vre med til at styrke integrationen , men naturligvis ogs til at styrke den europiske identitet hos vores borgere .
Men hvis vi ser p grundlaget herfor , Unionens lovgivning , s finder vi udelukkende seks paragraffer med henvisning til dette unionsborgerskab . Hvis vi lser paragrafferne , vil vi opdage , at der er relativt f rettigheder forbundet dermed , og de rkker fra deltagelse i kommunalvalg eller valg til Europa-Parlamentet til diplomatisk reprsentation eller ret til at indgive andragender .
<P>
Det kan imidlertid kun vre en begyndelse og ikke mere , hvis vi virkelig nsker at skabe et unionsborgerskab .
Det er en politisk opgave , vi str over for i fremtiden , at skulle fylde det unionsborgerskab , som vi har nu , med indhold og liv .
Det er ogs vores opgave at overveje , hvordan vi rent faktisk kan udvide unionsborgernes rettigheder .
<P>
I betnkningen ppeges de aktuelle mangler , og der stilles ogs nogle meget konkrete forslag til , hvor ndringer er ndvendige .
Jeg lyknsker ordfreren hjerteligt med , at han har ptaget sig denne differentierede analyse og stillet nogle meget konstruktive forslag .
Det , vi har brug for , er foranstaltninger , der nedbryder de nuvrende barrierer , og det hurtigt , barrierer , der stadig er en hindring for den frie bevgelighed og opholdsfriheden for skaldte unionsborgere , der ikke sikrer alle unionsborgere adgang til lov og ret i det nskede omfang , og som isr er en hindring for mobiliteten for elever , studerende , lrlinge , men ogs for lrere eller arbejdskraft .
Hvad nytter selv det bedste program , Leonardo , for faguddannede , hvis der ikke er nogen anerkendelse af f.eks. de sociale ydelser , eller hvis der findes andre barrierer , der forhindrer den virkelige mobilitet , eller hvis universitetseksamener eller erhvervsuddannelser i andre stater ikke fr den ndvendige anerkendelse , som lnge har vret pkrvet ?
<P>
Vi skal informere borgerne om , hvilke rettigheder de rent faktisk har som unionsborgere , og hvordan de kan udve disse rettigheder optimalt .
Vi skal opfordre til , at der ydes det ndvendige arbejde i skolerne , p informationskontorerne og Kommissionens og Parlamentets informationskontorer .
Der ligger alts stadig et stort stykke arbejde foran os .
Vi skal stadig arbejde meget intensivt p , at borgere med unionsborgerskab rent faktisk ogs kan fle sig som unionsborgere .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst takke ordfreren for hans arbejde .
Det er en afbalanceret og klart formuleret betnkning , der konstaterer de foreliggende mangler , anerkender de fremskridt , der er sket , og udpeger den vej , der br flges for at udbedre manglerne og opbygge et reelt og effektivt unionsborgerskab .
<P>
Unionsborgerskabsbegrebet er en af de vigtigste dele af arven fra Maastricht-traktaten , og det har bidraget til at forpligte medlemsstaternes borgere stadig mere p det flles projekt om den europiske integration .
Nu efter mere end et rti er opgrelsen klart positiv .
Den frie bevgelighed for personer , valgret og valgbarhed til lokalvalg og til valgene til Europa-Parlamentet , retten til at indgive andragender og retten til diplomatisk og konsulr beskyttelse er i dag irreversible praktiske fremskridt , som Europas borgere drager reel fordel af .
<P>
Et gte unionsborgerskab fordrer dog mere bde med hensyn til de rettigheder , som traktaterne befster , men hvis fuldstndige gennemfrelse stadig stder p alt for mange hindringer , og med hensyn til udformningen af Unionens institutionelle opbygning , der utvivlsomt er den strste udfordring , som dette fllesskab af folk og lande nu str over for .
Et fuldgyldigt unionsborgerskab kan heller ikke tnkes uden vores medborgeres sociale og konomiske rettigheder , da det europiske projekt ellers vil blive opfattet af disse som et tilbageskridt i forhold til den samfundskontrakt , som de nationale forfatninger er udtryk for .
<P>
Hvad angr EU-borgernes ret til at frdes og opholde sig frit , tillad mig da , hr. formand , at jeg lyknsker Kommissionen for den reform , der er gennemfrt p dette omrde i form af direktivet af 23. maj 2001 .
Idet formlet er at sikre unionsborgerne ret til fri bevgelighed og ophold p samme betingelser , som glder for medlemsstatens egne statsborgere , har dette initiativ fra Kommissionen skabt mere fleksible betingelser for fri bevgelighed og ophold , har forenklet den gldende lovgivning p omrdet og har indfrt en fornyende bestemmelse , efter hvilken der uden videre formaliteter kan bevilges permanent opholdstilladelse efter fire rs uafbrudt ophold .
<P>
EU kan ikke tillade sig at ignorere den situation , som de mennesker befinder sig i , der , selv om de ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne , alligevel har etableret en tilvrelse i EU og derved giver et overordentlig vrdifuldt bidrag til Unionens kulturelle , sociale og konomiske rigdom .
Vi ser derfor med stor tilfredshed p Kommissionens direktivforslag af 5. juli 2001 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlnding .
Vi opfordrer Rdet til hurtigt at vedtage dette forslag , s den nuvrende forskelsbehandling kan hre op , og disse personer kan nyde samme rettigheder som unionsborgerne med hensyn til beskftigelse , uddannelse og social beskyttelse .
<P>
Hvad angr valgret og valgbarhed , beskriver betnkningen nje tingenes tilstand , der grundlggende karakteriseres ved EU-borgernes lave deltagelse ved valg til Europa-Parlamentet og lokale valg i det land , hvor de har bopl .
Mangel p information og de korte registreringsperioder i medlemsstaterne bidrager utvivlsomt til denne relative fiasko .
Dette fnomen er imidlertid en del af en strre tendens til konstant faldende valgdeltagelse , der efter vores opfattelse vil kunne imdegs effektivt , hvis EU ' s institutionelle ramme bliver tydeligere , og hvis der udarbejdes en egentlig grundlov , s borgerne fler , at de er tttere p beslutningsprocessen p EU-niveau og dermed bedre kan identificere sig med den .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Coelho for en meget strk betnkning , der er konkret og specifik .
Han gr det klart , at unionsborgerskab ikke blot supplerer og komplementerer nationalt statsborgerskab , men ogs at konceptet br tilpasses , s udenlandske borgere , der har boet her lnge , ogs fr rettigheder .
<P>
Der er t punkt , som jeg godt vil tage op .
I 2004 skal der vre lokalvalg i London en mned fr valget til Europa-Parlamentet .
Jeg hber , man kan n til enighed om at udskyde lokalvalgene en mned , s valgene finder sted samme dag . Det vil vre med til at ge valgdeltagelsen og understrege konceptet om regionernes Europa .
Hr . Coelho udviser ganske berettiget utlmodighed .
Menneskers rettigheder skal ikke fortsat st tilbage for varers rettigheder .
<P>
P flere omrder sttter jeg ham fuldt ud : benhed , gennemsigtighed , informationsfrihed .
I EU er vi stadig fortvivlende uigennemsigtige og utilgngelige .
Informationsdokumenter skal vre mere tilgngelige .
<P>
For det andet nsker vores borgere naturligvis beskyttelse mod kriminalitet og terror , men der er en meget ringe demokratisk kontrol , nr det glder politi- og retssamarbejde .
Det skal vi gre noget ved .
Desuden skal tiltag til bekmpelse af kriminalitet og terror tage hensyn til menneskerettigheder , herunder lighed for loven .
<P>
Ordfreren understreger afskaffelsen af diskriminering , og det sttter jeg fuldt ud , men jeg vil gerne tilfje , at respekt for kulturelle traditioner ikke m vre p bekostning af grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Endelig er det alt for svrt for folk at udve deres europiske rettigheder , uanset om det drejer sig om opholdstilladelser , familiesammenfring , social sikkerhed eller adgang til retfrdighed .
Der er en borger i min valgkreds - og dette er noget , jeg har taget op med kommissren - som blev stillet for de civile domstole i Det Forenede Kongerige , og hvis sag blev afvist af den engelske landsret .
P grundlag af njagtig de samme oplysninger blev der derefter anlagt sag mod hende ved straffedomstolene i Spanien , og hun mtte gennem r med bekymringer og udgifter , inden sagen endelig blev afvist for en mneds tid siden .
Hvorfor er der ikke gensidig anerkendelse af samme fakta mellem en civil domstol og en straffedomstol ?
<P>
Min konklusion er , at vi skal styrke overvgningen af gennemfrelsen af standarder for statsborgerskab og menneskerettigheder .
Vi skal benytte lejligheden til at omdanne en proces , der aktuelt anvendes i kandidatlandene til en egentlig gennemgang af forholdene i EU , s de standarder for statsborgerskab og menneskerettigheder , der glder i den enkelte medlemsstat , bliver noget , der vedrrer os alle p tvrs af landegrnser .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , kre kolleger , det glder mig , at jeg i aften fr mulighed for at udtale mig om emnet unionsborgerskab . Det er et emne , som ligger mig strkt p sinde .
Unionsborgerskabet supplerer , som det hedder i traktaten , statsborgerskabet og erstatter ikke dette .
Unionsborgerskabet burde vre et plus for alle , der lever i EU .
<P>
I december 2000 satte EU med chartret om grundlggende rettigheder omsider borgeren i centrum for den europiske integration , otte r efter Maastricht-traktaten .
Det var pkrvet , for hvordan skulle det vre muligt at fre politik , det vre sig p europisk , p nationalt eller p lokalt plan , hvis ikke borgeren sttes i centrum for alle overvejelser , al social indsats og ethvert samfundsprojekt .
Jeg er naturligvis udmrket klar over , at et er teori , noget andet er praksis . Det m imidlertid ikke afholde os fra at kmpe for at ndre tingenes tilstand , tvrtimod .
<P>
Ordfreren erindrer om de omrder , der findes at vre omfattet af unionsborgerskabet .
Der er sledes ingen grund til , at jeg opregner disse p ny .
Jeg finder imidlertid , der er grund til at notere sig den rkke af sociale rettigheder , andre talere har peget p .
Betnkningen gr status vedrrende gennemfrelsen af disse rettigheder .
Der tegner sig et broget billede . Der er sket fremskridt , men der ppeges ogs en rkke forhold , som fortsat er utilfredsstillende .
Valgene til Europa-Parlamentet , som var kendetegnet ved en valgdeltagelse p mindre end 50 % , har vret nvnt .
Vi m derfor trffe foranstaltninger , som ger valgdeltagelsen , og ikke mindst m forbindelsen mellem de valgte og vlgerne tages op til ny vurdering .
Borgerne skal igen have lyst til at stemme og til at involvere sig i samfundslivet .
Borgeren skal vre aktr og ikke tilskuer .
De seneste valg i flere medlemsstater bestyrker mig i vrigt i min analyse .
<P>
Et andet sprgsml er mobiliteten med henblik p uddannelse .
Jeg har i flere r over for myndighederne ppeget den utilstrkkelige anerkendelse af eksamensbeviser .
EU ' s borgere krver , at der gres en indsats p dette omrde , og at det sker hurtigt .
Hvad med forskernes mobilitet ?
Jeg er ordfrer i sprgsml vedrrende det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , og jeg ved , det er et sandt forhindringslb .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren med det foreliggende resultat . Jeg glder mig over de overvejelser , det vidner om , og hber , vi sammen kan styrke indsatsen og g et skridt videre , s borgeren ogs reelt kommer til at st i centrum for det europiske projekt .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan ikke begynde p nogen anden mde end at fremhve det fremragende arbejde , som Carlos Coelho har udfrt , og igen takke ham for den benhed og beredvillighed , hvormed han i udvalget tog imod to forslag fra vores gruppe og fik dem inddraget i de kompromisversioner , som der blev opnet enighed om .
<P>
Coelho-betnkningen er det ndvendige og kvalificerede supplement til Kommissionens tredje rapport og tilfjer denne en afgrende politisk betydning , der kommer fint til udtryk i det forslag til beslutning , som vi skal stemme om i morgen .
Betnkningen og beslutningsforslaget behandler p dkkende vis dette emne og anskuer det i dets forskellige aspekter med hensyn til den politiske , administrative og juridiske dimension samt fremme af unionsborgerskabet , hvor der fremsttes forskellige forslag til praktisk indsats .
Hvad dette angr , vil jeg intet yderligere tilfje , hverken om analysen eller om beslutningsforslaget .
<P>
Vi har derimod noget at tilfje , hvad angr de overordnede overvejelser , ikke mindst nu hvor konventet arbejder , og der er s megen debat om Europas fremtid og den institutionelle reform .
Det er rigtigt , at vi br bestrbe os p at fremme unionsborgerskabet og vores landsmnds , vores medborgeres , fulde kendskab til det .
Men det forhold - 10 r efter Maastricht og efter s mange direkte valg til Europa-Parlamentet og med s stor en indsats , som der er blevet ydet for at befordre og udbrede EU-systemet , hvor omfattende summer spenderes hvert eneste r , efter alt det - at unionsborgerskabets tilstand er , som den er , og begrunder en del beklagelser fra ordfrerens side , nder os til at holde begge ben p jorden og til at opbygge fremtiden med blikket rettet lngere bort , om end ikke s langt , som de visionre gerne vil , men netop s langt , som realiteterne viser .
<P>
Unionsborgerskabets realiteter - f.eks. den famse lave valgdeltagelse - viser klart , sdan som beslutningsforslaget ogs ppeger og fremhver p linje med traktaten , at " unionsborgerskabet ikke trder i stedet for det nationale statsborgerskab , men derimod supplerer og udvider det " .
Med andre ord - og det skal vi hele tiden huske - er unionsborgerskabet for det overvldende flertal af vores landsmnd et supplement til deres statsborgerskab , eftersom det centrale sted spontant er optaget af statsborgerskabets mere intense tilhrsforhold og identitet .
<P>
Mange og dybtliggende rsager virker sammen for denne uomtvistelige kendsgerning .
S mange , at Europas fremtid kun kan skabes i bevidstheden om netop denne kendsgerning .
Nr vi gr det , kan vi opbygge Europa - med nationernes solidaritet og borgernes gte demokrati .
S kan vi opbygge noget med fremtid i , fordi det er noget , der har rdder .
Hvor vi fjerner os derfra , fordi vi vil flge letfrdige drmme , bner vi i stedet for mareridt og gder jorden for konflikt , spnding og uenighed , der kan bringe det europiske projekt til fald .
For s giver vi efter for en ny slags kollektivisme - en multinational kollektivisme - og fjerner os derved fra demokratiet , krnker det virkelige statsborgerskab og stter et bureaukratisk pfund i stedet for det Europa for alle , som vi har drmt om .
<P>
Den europiske integration skal bygge p borgernes flelser og vil ogs blive mere sikker derved .
Den m aldrig g forud for disse , men br foreg i flgeskab med borgerne .
Det m konventet heller ikke glemme .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , selv om der er sket store fremskridt i de seneste r , nr det glder indfrelsen af et gte unionsborgerskab , er der stadig meget , der skal gres for at give alle borgere den samme sikkerhed for de grundlggende rettigheder . Det er essensen i den betnkning , som vi drfter nu .
Det er en glimrende betnkning , bde hvad dens kvalitet og omfang angr - hvilket jeg gerne vil lyknske hr . Coelho med - og den er samtidig en slags status over og genoptagelse af det store projekt , der har til forml at sikre alle borgere lige muligheder , fri bevgelighed og opholdsret p hele EU ' s omrde samt fri adgang til arbejde , retfrdighed og alle rettigheder , og hvor ogs tredjelandsborgerne fr nogle nyskabende muligheder .
<P>
Oven i disse grundprincipper kommer indsatsen for at sikre alle en rigtig arbejdsplads , et rigtigt hjem , en ordentlig sundhedspleje samt vkstmuligheder p det sociale omrde og ikke bare det konomiske omrde .
Foruden anerkendelsen af de grundlggende rettigheder skal man styrke indsatsen for at bekmpe fremmedhad og diskrimination p grund af religion , kn , race eller sociale forhold .
Srlig interessant er det kapitel , hvor man kommer nrmere ind p de tvrnationale metoder til opnelsen af et konkret samarbejde p rets- og sikkerhedsomrdet samt med hensyn til koordinationen af politistyrkerne .
<P>
Ogs p disse samarbejdsomrder medtager man nogle nyskabende forslag , hvad angr inddragelsen af de forskellige grupper af indvandrere med lngerevarende opholdstilladelse .
Srlig aktuel - sdan som mange af kollegerne ogs mindede om - er bekymringen i et af betnkningens kapitler over den ringe interesse , som de europiske borgere hidtil har vist i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet .
Ved at arbejde for indfrelsen af et egentligt unionsborgerskab burde man ogs lgge grunden til en strre politisk bevidsthed hos folk i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet og med de mange andre muligheder for direkte deltagelse , som alle de europiske borgere i stadig strre grad fr .
<P>
Det er vigtigt at f borgerne til at forst , at unionsborgerskabet - som er et begreb , der ofte bliver gentaget her i salen - ikke annullerer eller erstatter statsborgerskabet . Det forbliver intakt med hele sin betydning , der omfatter de kulturelle , historiske og sociale rdder , som forbinder grupper af mennesker , der er forskellige , men har samme skbne , nemlig EU .
Derfor kan vi ikke godkende GUE / NGL-Gruppens ndringsforslag , som s afgjort - og ogs p en farlig mde - stter alt for meget fart p integrationsprocessen for alle tredjelandsborgere , der befinder sig p EU ' s omrde , uden at skelne imellem dem .
Der er ingen tvivl om , at det er en nskelig mulighed , som skal tages op til overvejelse i fremtiden , nemlig bevillingen af status som aktiv og passiv vlger til tredjelandsborgere med en lngerevarende opholdstilladelse , men som situationen er nu , er det endnu ikke fuldt ud muligt , i det mindste ikke p en global mde , der omfatter alle nationaliteter .
Visse forskelle er stadig tydelige , og fra mange tredjelandes side er der i vrigt ikke nogen vilje til gensidighed p dette punkt .
<P>
Det er under alle omstndigheder vigtigt , at vi fr fastlagt et fundamentalt begreb , nemlig at disse problemstillinger helt og holdent hrer ind under Fllesskabets kompetenceomrde .
Selv her for nylig kunne vi lse i pressen , at nogle af medlemsstaterne tilsyneladende holder fast p deres nationale suvernitet , nr det glder reguleringen af dette omrde .
Det ville vre en alvorlig fejl , for vigtige emner som asyl , integration , anerkendelse af borgerlige rettigheder - frst og fremmest stemmeretten - og retten til statsborgerskab m ikke behandles p forskellige mder inden for EU .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , den sidste taler , hr . Santini , begik en fejl , som mange begr , nemlig at sammenblande nationalitet og statsborgerskab .
Selv begrebet statsborgerskab adskiller sig fra at vre borger .
Efter min opfattelse hnger statsborgerskab frst og fremmest sammen med en ansvarsflelse , der udspringer af en moralsk ramme - jeg taler ikke specifikt om en religis ramme , men en moralsk ramme for , hvordan man ser p verden og sin plads i den .
<P>
Jeg betragter mig selv som borger i venden .
Jeg har ikke et stykke papir , der siger , at jeg er det , men der findes en rkke konventioner og love og internationale rettigheder , der beskytter mig som borger i verden .
<P>
Det forekommer mig , at der er brug for en stor indsats med hensyn til at udvikle begrebet unionsborgerskab , og at det er forkert at begrnse det til et sprgsml om politisk statsborgerskab , selv om det er et vigtigt aspekt af det .
Valgdeltagelsen er vigtig , men folks identitet som borgere er ikke begrnset til deres politiske identitet .
Den lave deltagelse ved mange valg viser , at folk ikke lngere definerer sig selv politisk , og at de derfor ikke engagerer sig i den politiske proces .
Mange er langt mere interesseret i deres identitet som f.eks. tilhngere af en fodboldklub eller en popstjerne .
<P>
Der er mange gode forslag i betnkningen .
Et af de mest interessante er det enkle forslag om en national helligdag p Europadagen .
Det ville skabe en forbindelse mellem Europa og folkene i Europa .
Det ville p effektiv vis sl fast , at der er fordele ved at vre europer og en del af den europiske proces .
<P>
For sjovs skyld loggede jeg p et af de populre websteder , inden jeg gik ned i salen her , og jeg fandt 1,8 millioner henvisninger til statsborgerskab .
verst p listen stod USA , Canada og derefter Det Forenede Kongerige .
P de frste 30 sider kunne jeg ikke finde et eneste websted for EU .
Det mener jeg er forkert .
Noget af det , webstederne hele tiden understreger , er uddannelse - uddannelse af unge mennesker .
Vi skal huske p , at statsborgerskab ikke defineres af det pas , man er i besiddelse af .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvordan er det muligt at tale om unionsborgerskab uden at nvne de titusinder af kvinder og mnd , der ngtes retten til de forndne papirer , som sikrer , at de kan opholde sig i EU uden konstant at blive jaget af politiet og udnyttet af hensynslse arbejdsgivere ?
Adskillige af disse kvinder og mnd er ved en simpel forvaltningsakt gjort til illegale borgere , uagtet at de ofte i mere end fem r har levet i en af EU ' s medlemsstater , uagtet at de har arbejdet i den pgldende medlemsstat og tilfrt samfundet langt mere end mange af de rige snyltere .
<P>
P vegne af medlemmerne af partiet Arbejderkampen vil jeg gerne give udtryk for solidaritet med de illegale borgere , som i jeblikket , i srdeleshed i Frankrig , i stort tal demonstrerer for at opn lovligt ophold i landet .
Alle illegale borgere br straks sikres lovligt ophold , sledes at de kan leve et vrdigt liv , og alle arbejdere i EU af fremmed herkomst skal , uanset hvilket land de kommer fra , sikres de politiske , juridiske og borgerlige rettigheder , der tilkommer unionsborgerne .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , den foreliggende betnkning om unionsborgerskab forekommer mig en smule skizofren .
P den ene side udtrykkes foruroligelse over den faldende valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet , hvilket vidner om borgernes manglende interesse herfor . Dette fnomen kan , hvis der ikke sker en ndring " drage legitimiteten af valget til Europa-Parlamentet i tvivl " , som det hedder .
Der erindres i samme forbindelse ogs om , at unionsborgerskabet ikke udelukkende kan indfres fra oven , men krver et minimum af deltagelse fra borgernes side .
Det er alt sammen korrekt .
<P>
Sger man rsagerne til borgernes manglende interesse , kan disse p den anden side ogs findes i Coelho-betnkningen og de forslag , den indeholder .
I udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som er vedlagt betnkningen , krves eksempelvis endnu en gang tvrnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet , hvilket med sikkerhed vil give nring til flelsen af afstand mellem borgerne og Unionen .
I selve betnkningen finder vi endnu en gang opfordringen til at sikre chartret om grundlggende rettigheder bindende virkning , hvilket i vid udstrkning vil fratage de nationale demokratier muligheden for at faststte borgernes rettigheder .
Jeg m i vrigt erindre om , at det omhandlede charter p helt uantagelig vis tilsidestter statsborgerskabet og endog ikke nvner borgernes grundlggende ret til p nationalt niveau at komme til orde ad demokratisk vej .
<P>
Under punkt 3 i Coelho-betnkningen finder vi en opfordring til medlemsstaterne om at give indvandrere fra tredjelande rettigheder , der ligger s tt som muligt p EU-borgernes rettigheder .
Unionsborgerskab skal med andre ord , om ikke principielt s reelt , omfatte indvandrere , som ikke har opnet statsborgerskab i nogen af medlemsstaterne .
Skulle forslag af denne art f borgerne til at holde af EU ?
Jeg anmoder Dem ikke om at svare nu og her og i fuld offentlighed , kre kolleger , men overvej venligst sprgsmlet .
<P>
Sammenfattende kan det konstateres , at disse forslag , og adskillige andre kunne nvnes , forringer eller begrnser nationernes rettigheder .
Tilsyneladende har EU ' s institutioner imidlertid endnu ikke forstet , at borgerne grundlggende er strkt knyttet til nationen , og at man ved at angribe eller nedvurdere nationen krnker borgerne og blot opnr , at de vender Europa ryggen .
Vores medborgere er som vi overbevist om , at det er bde nyttigt og ndvendigt at samarbejde p europisk plan . Det er Unionens holdning til dem , der byder dem imod .
<P>
Kre kolleger , EU m p radikal vis ndre holdning for at genskabe de gode forbindelser til borgerne .
Konventet , som forbereder regeringskonferencen i 2004 , bner mulighed herfor i de kommende mneder .
De forslag , der udgr fra konventet , br sende et klart signal om , at EU beror p nationerne og respekterer disses love .
Det skal ikke mindst st klart , at unionsborgerskabet ikke erstatter statsborgerskabet , men er underordnet dette .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Friedrich , et borgerskab skal ses som en kontrakt mellem en stat og et individ og indebrer anerkendelse af gensidige rettigheder og forpligtelser for parterne .
Et unionsborgerskab er en logisk forlngelse af , at forskellige rettigheder og forpligtelser for lnge siden de facto er blevet etableret mellem Unionen og medlemsstaternes borgere .
<P>
Et naturligt skridt i udviklingen af unionsborgerskabet er naturligvis en bindende aftale , som tydeligt redegr for og klart fremstiller de grundlggende rettigheder og forpligtelser .
Aftalen skal opfattes som en vigtig del af principindholdet i unionsborgerskabet . Aftalen er selve kernen i borgerskabet .
<P>
Behovet for et unionsborgerskab er blevet helt benbart i lyset af de ndvendige begrnsninger i de individuelle rettigheder , som vi har set i eftervirkningerne af katastrofen den 11. september .
Behovet for et udbygget unionsborgerskab bliver derved tydeligt , et borgerskab , som bedre definerer den grundlggende kontrakt mellem individet og Unionen og opvejer rettigheder og begrnsninger i det samme politiske beslutningssystem .
<P>
For hver dag , der gr , bliver det stadig mere ubegribeligt , at nogle socialdemokratiske regeringer modstter sig sammensmeltningen af Fllesskabet og Unionen , hvilket er noget , som er absolut ndvendigt for at gre de grundlggende forpligtelser og rettigheder tydeligere .
Uden den forenkling bliver unionsborgerskabet svrt at forst og mere eller mindre umuligt at kommunikere ud til Unionens borgere .
<P>
Man br huske p , at resultatet af de nationale valg , som finder sted i jeblikket , faktisk kan f bde gavnlig og delggende effekt p borgernes rettigheder .
Unionsborgerskabet kan blive et vigtigt vrktj til at forklare indholdet i EU-medlemskabet for Europas borgere .
Det forudstter alts en tydeligere og forenklet aftale .
<P>
I det interinstitutionelle udvalg vedrrende aktindsigt er jeg som Europa-Parlamentets reprsentant sammen med Rdets reprsentant , hr . Haarder , net til enighed om en information , der er rettet direkte mod borgerne .
Det handler om at informere borgerne om , hvordan og hvor de kan f den information , som gr det muligt for dem at deltage i det europiske demokrati , en enkel og kort information i de europiske dagblade om borgernes rettigheder .
Der findes midler til dette , men det gr simpelthen alt for langsomt med den politiske vilje .
Dette kunne vre en enkel mde at skabe forstelse for borgerskabet p .
Det er derfor uacceptabelt , hvis dette forslag forsinkes lige netop i en tid , som er vigtig for Europas demokrati .
Kommissionen , som har ansvaret for det nste interinstitutionelle mde , br derfor hurtigt , meget hurtigt , arrangere sdan et mde , s Europas demokratiske udvikling ikke forsinkes .
<P>
Til sidst vil jeg rette en varm tak til hr . Coelho for hans meget konstruktive bidrag til Europas demokratiske udvikling , hvor lige netop unionsborgerskabet er s centralt .
<SPEAKER ID=274 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Lige siden topmdet i Edinburgh i 1992 har EU ' s arkitekter dyrket den opfattelse , at unionsborgerskabet ikke trder i stedet for det nationale statsborgerskab , men derimod supplerer og udvider det ved at skabe EU-rettigheder .
Det er en virkelighedsforfalskning .
<P>
I samme takt som borgernes rettigheder defineres som unionsrettigheder , fremfor rettigheder der hviler p national lovgivning , i njagtig samme takt udhules det nationale statsborgerskabs betydning .
Unionsborgerskabet er simpelthen integration ad bagdren .
Dette politiske lommetyveri er p n gang antidemokratisk og repressivt .
Vitale dele af landenes retsvsen , herunder strafferet og politi , foresls absorberet af unionsborgerskabet .
Man tror , at disse genuine vrdier - demokrati og retssikkerhed - kan erhverves for de to milliarder kroner , som Kommissionen netop har afsat til at styrke de europiske institutioners legitimitet .
<P>
" There is something rotten " - ikke i Danmark , men i EU .
Det er en selvflge , at tredjelandes borgere skal have samme rettigheder som nationale borgere , men det kan klares uden disse tiltag .
<SPEAKER ID=275 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig at have lejlighed til sammen med Dem at behandle sprgsmlet om unionsborgerskabet netop i dag , hvor vi fejrer 10-rsdagen for dets vedtagelse .
Jeg tror ikke , at de ml , som i 1992 bestemte , at unionsborgerskabet blev en del af unionstraktaten , har mistet deres relevans .
Det er indlysende , at unionsborgerskabet bidrager til legitimering af den europiske integrationsproces og medvirker til at styrke borgernes deltagelse i opbygningen af et fllesskabets Europa .
Det er derudover en afgrende faktor for borgerne at skabe en flelse af tilhrsforhold til EU og af gte europisk identitet .
Denne identitet opbygges dog i respekt for forskelligheden , for den nationale forskellighed er en ulselig bestanddel af den srlige europiske identitet .
Derfor hverken erstatter den eller kommer i konflikt med den nationale identitet , men virker snarere som et supplement hertil .
<P>
Jeg benytter anledningen til at takke for den betnkning , der i dag fremlgges om Kommissionens tredje rapport om unionsborgerskab , og jeg vil isr gerne takke ordfreren , Carlos Coelho , ikke blot for kvaliteten af hans betnkning , men ogs for den mde , hvorp han har struktureret fremstillingen , og for de klare politiske ml , som han opstiller i den .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i , at unionsborgerskabet skal gennemfres i alle dets dimensioner , hvad enten det er politisk , administrativt , juridisk , socialt eller konomisk .
Vi befinder os i en situation , hvor borgernes rettigheder er alment respekteret i Unionens medlemsstater , men hvor visse juridiske diskrepanser og praktiske hindringer lgger sig i vejen for unionsborgerskabets fulde udfoldelse .
Vi m fortsat bestrbe os p at f fjernet disse diskrepanser og hindringer , der gr , at borgerne ikke til fulde kan nyde deres rettigheder som EU-borgere .
<P>
Et af de forhold , som betnkningen peger p , er mangel p information og et deraf flgende ringe kendskab til unionsborgerskabet .
Der fremsttes derfor fra ordfrerens side nske om at udnytte alle forhndenvrende midler til at fremme EU ' s informations- og kommunikationspolitik , hvilket Kommissionen er ganske enig i .
Den fremhver da ogs gentagne gange i sin rapport behovet for at informere borgerne bedre om deres rettigheder .
Jeg tror , at det er almindelig kendt , at Kommissionen i juli besluttede en ny informations- og kommunikationspolitisk tilgang , og jeg tror endvidere , at denne tilgang er ndvendig for at overvinde europernes uvidenhed og apati med hensyn til debatten om Europas fremtid .
<P>
EU-institutionerne kan dog selvflgelig ikke alene klare kommunikationen med Unionens 370 millioner indbyggere eller , om man vil , med de ca . 500 millioner efter udvidelsen .
Medlemsstaterne m tage deres del af ansvaret for at tilbyde information , for at g i dialog med borgerne og for erkendelsen af det ndvendige heri , eftersom den europiske integration jo frem for alt vedrrer dem .
S vidt jeg kan se , er der da ogs nu tegn p , at der hos medlemsstaterne er politisk vilje til en flles indsats , hvilket p sin side viser , at der ikke er nogen modstning mellem at fle et nationalt tilhrsforhold og fle , at man er en del af det europiske projekt .
<P>
Her kan man s sige , at Europe Direct , som Kommissionen har oprettet , er en succes .
Denne service har siden 1998 tilbudt informationer af enhver art om EU , hvilket har bidraget til , at folk kender deres rettigheder og muligheder som EU-borgere og ved , hvordan de kan drage nytte heraf .
Sagen er jo , at de sm skridt i praksis ofte er de vigtigste .
Sdan som f.eks. oprettelsen af det flles frikaldsnummer til Europe Direct , som gr , at borgerne fra alle steder i de 15 medlemsstater kan f fat i en telefonist , der taler deres sprog , og som kan svare p de sprgsml , som de mtte have lyst til at stille om EU .
<P>
Hvad angr information , vil jeg gerne yderligere fje til , at Kommissionen om ikke lnge gennem en srlig Eurobarometer-undersgelse vil finde ud af , hvordan borgerne kan gres mere interesserede i unionsborgerskabet og de dertil knyttede rettigheder .
Denne undersgelse kommer til at foreg under betegnelsen " Ti r med unionsborgerskabet " , og dens resultater vil tjene som grundlag for den fremtidige informations- og kommunikationsindsats om unionsborgerskabet .
<P>
Kommissionen nskede , at den tredje rapport skulle bre et aftryk af chartret om grundlggende rettigheder , navnlig af chartrets kundgrelse i december 2000 .
Dette har - erkender jeg - medfrt en vis forsinkelse i fremlggelsen af den tredje rapport , men jeg tror , at chartrets betydning til fulde begrundede det .
Carlos Coelhos betnkning nvner , at chartret har sat unionsborgerskabet i centrum for EU ' s aktiviteter .
Jeg er fuldstndig enig .
Jeg er ogs enig i betnkningens opfordring til Konventet om Europas Fremtid til at afgre , hvilken retskraft EU ' s charter om grundlggende rettigheder skal have .
Jeg mener , at den vigtigste debat i konventet og den , som kan f strst virkning med hensyn til at bringe borgerne tttere p EU ' s institutioner , ikke s meget er debatten om institutionerne , men nok snarere debatten om chartret om grundlggende rettigheder , og om det skal vre en del af traktaterne og have en juridisk bindende karakter .
<P>
Borgerne holder sig mske p afstand , nr der diskuteres institutionelle sprgsml , magtdeling mellem Unionens organer eller lovgivningsmssige procedurer , men de er ganske givet interesserede , nr det drejer sig om at vide , hvilke rettigheder de har , og hvordan Unionen bedst kan leve op til deres forventninger .
Jeg hber derfor ogs , at Rdet vedtager Kommissionens forslag om en ny udformning af retten til fri bevgelighed for personer .
Det er en god prve til at vise , at en frihedsrettighed , der er en del af selve kernen i unionsborgerskabet , nyder samme status , hvad angr effektivitet og politisk vrdighed , som den frie bevgelighed for varer , kapital og tjenesteydelser .
<P>
Jeg bemrker mig , mine damer og herrer , forslaget om , at medlemmerne af det kommende konvent skal trffe beslutning om , hvilken status chartret om grundlggende rettigheder skal forlenes med .
Da jeg ligesom min kollega Michel Barnier er en af Kommissionens reprsentanter i konventet , vil jeg ikke undlade at give min sttte til , at chartret fr den strke status , som De nsker .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0255 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet og om ndring af Rdets direktiv 85 / 337 / EF og 96 / 61 / EF for s vidt angr offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprvelse ( 5475 / 2 / 2002 - C5-0227 / 2002 - 2000 / 0331 ( COD ) ) ( Ordfrer : Korhola ) .
<SPEAKER ID=279 NAME="Korhola (PPE-DE)">
Hr formand , dette direktiv udgr anden sjle i den lovgivningsproces , der er ivrksat for at ndre EU-lovgivningen , sledes at den bliver i overensstemmelse med rhus-konventionen .
Frste sjle vedrrte miljinformationens gennemskuelighed og befinder sig i jeblikket i forligsfasen .
Vi afventer stadig Kommissionens forslag om den tredje sjle .
<P>
Angende frste og anden sjle skal det ppeges , at Rdet har haft en meget positiv holdning , og at det under flere formandskaber efter min opfattelse har udvist et reelt engagement og betydelig velvilje .
For s vidt angr dette direktiv , har Rdet ogs allerede godkendt mange elementer fra Parlamentets frstebehandling , og Parlamentet str nu over for at vedtage mange elementer fra den flles holdning .
Der er dog fortsat problemer , og det ser ud til , at direktivet frst vil blive fastlagt endeligt efter en forligsprocedure .
<P>
Allerede den generelle tilgang er forskellig .
Kommissionens forslag og Rdets flles holdning er baseret p princippet om en hurtig udbedring , mens Parlamentet har nsket en bredere lsning .
Det str dog klart , at Parlamentet ikke har til hensigt at forsvare sine ndringsforslag ned til mindste detalje , men snarere nsker at sikre , at der ikke forbliver gr zoner i EU-lovgivningen , hvor offentlig deltagelse ville vre berettiget , men ikke er mulig .
<P>
Det kan ikke understreges nok , hvor stor betydning den betnkning , vi har foran os , har .
Mod sdvane vil den f direkte betydning for alle borgere i EU ' s medlemsstater og kandidatlandene .
Offentligheden vil nu f tilkendt den uvurderlige ret til at deltage i beslutningstagningen om miljsprgsml .
<P>
Der er ogs tale om et vigtigt redskab for miljet , et redskab , som vil kunne forbedre kvaliteten af beslutningstagningen p miljomrdet betydeligt .
Derfor br dette redskab overvges nje .
Det ville ikke tjene nogens interesse - og mindst af alt tjene miljet - hvis dette redskab blev anvendt til at forsvare egoistiske hensyn , udve politisk pression p vegne af oppositionsgrupper eller forrsage forstlig skade .
<P>
Som ordfrer har jeg vret opmrksom p , at det redskab , der nu indfres , kan misbruges .
Endvidere br medlemsstaternes myndigheder vre opmrksomme p de risici , der er forbundet med den nationale gennemfrelse .
Desuden er det alene ikke nok .
Miljorganisationerne br ogs vre opmrksomme p , at de har et stort ansvar for , at petitesser ikke fr lov til at udhule vrdien af de rettigheder , der indrmmes borgerne , og den srlige status , som organisationerne selv tildeles .
Der er ogs problemet med Nimby- eller " ikke i min baggrd " syndromet .
Jeg har dog selv forsgt at undg dette ved i det omfang , det har vret muligt for mig , at understrege , hvor vigtigt det er at sikre en debat om sagen og kvalificeret deltagelse .
Modstand alene og egocentrisk forsvar af ens eget territorium er ikke tilstrkkeligt .
Det redskab , der nu indfres , er for vigtigt , og de ressourcer , der afsttes hertil , for vrdifulde .
<P>
Derfor nsker jeg at forsvare borgerne ret til at deltage i beslutningstagningen p miljomrdet , og jeg er desuden rede til at bekmpe enhver mulighed for at misbruge dette redskab .
Jeg vil ogs minde om mit lsningsforslag , som Parlamentet afviste under frstebehandlingen , men som medlemsstaterne stadig kan overveje i forbindelse med direktivets gennemfrelse p nationalt plan .
Iflge mit forslag skal offentligheden som helhed have ret til at tilkendegive sin mening , mens adgangen til domstolsprvelse skal forbeholdes den del af offentligheden , en afgrelse fr indvirkning p .
Min lsning er usdvanlig , fordi den tilgodeser de borgere , som reelt er interesserede i at deltage , svel som myndighederne og de ansvarlige for de relevante projekter .
For det frste vil myndighedernes arbejde blive lettere , hvis de ikke forudgende skal definere , hvem de berrte parter er , og samtidig vil sandsynligheden for at udelukke nogen , nr parterne hres , falde bort .
For det andet vil en oplagt klagemulighed for personer , der nsker at bremse en sag , vre , at den pgldende part ikke er blevet hrt .
Frem for alt vil det dog betyde , at der bliver sat fokus p kvaliteten af deltagelsen , og at Nimby-syndromet fr mindre betydning .
<P>
En ratificering af rhus-konventionen i EU krver , at man foretager de ndvendige tilpasninger af EU-institutionernes arbejdsmetoder og procedurer .
Derudover er det overordentligt vigtigt , at Kommissionen snarest muligt fremlgger et forslag om den tredje sjle vedrrende adgang til klage og domstolsprvelse , eftersom den givet er den mest problematiske .
Desvrre har Kommissionen ikke vret i stand til at overholde sine lfter om at forelgge en klar tids- og handlingsplan for de foranstaltninger , der skal trffes med henblik p ratificeringen .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi er nu net til andenbehandlingen af denne betnkning , som allerede har vret genstand for en benhjertig og til tider ogs heftig debat mellem dem , der nsker en fuldstndig inddragelse af borgerne i beslutningsfasen for bestemte strukturpolitikker , og dem , der i stedet gr ind for en strre margen for kompetencerne og selvbestemmelsen hos de politiske , tekniske og administrative institutioner , der skal udfre denne opgave .
I sin holdning ved frstebehandlingen gjorde Rdet p en vis mde ordfrerens forslag mindre omfangsrige , da de mske blev anset for at vre for vidtgende og for bne over for en demokratisk deltagelse , der kunne hmme lovgivningsprocessen , eller - sdan som ordfreren selv lige sagde - som kunne give en risiko for overfortolkninger , autoritre fortolkninger eller misfortolkninger .
Rdet har kort sagt til hensigt at give en hringsrolle - som ganske vist er vigtig , men ikke indebrer beslutningstagning - til borgernes organisationer og overlade det fuldstndigt til de lovgivere , der er valgt til at trffe beslutninger p baggrund af det civile samfunds input , at gre dette , men med mulighed for at gre undtagelser .
<P>
Ordfreren foreslr forskellige former for domstolsprvelse , sfremt der er uoverensstemmelse mellem borgernes holdninger og den ansvarlige myndigheds beslutninger , ikke mindst nr det glder vigtige emner som sikkerhed , milj og offentlig sundhed .
Hvad angr kravet om at sikre medlemsstaterne en mulighed for at gre undtagelser fra dette direktiv i ndstilflde , er der til dette forml stillet et ndringsforslag , som muliggr denne lsning med fuld respekt for subsidiariteten og for srlige miljforhold eller andre forhold i den forbindelse .
<P>
Nr det glder offentlighedens deltagelse , genfremstter ordfreren nogle ndringsforslag , som Rdet allerede har forkastet , og det gr hun selvflgelig i hbet om , at man tager borgernes og deres lovligt oprettede organisationers rolle i vedtagelsen af miljbeslutninger op til fornyet overvejelse .
<P>
Mange af ndringsforslagene var blevet godkendt af Rdet , og i nogle af dem gentages nogle srligt vigtige - og jeg vil endda sige grundlggende - principper .
Lad os se p nogle af disse principper .
For det frste er der princippet om , at de nyttige informationer skal stilles til rdighed for offentligheden ved hjlp af elektroniske medier , som giver adgang til institutionernes dokumenter .
For det andet skal offentligheden bl.a. have information om retten til at deltage i beslutningsprocessen p de mder og i den grad , det er muligt , sdan som vi kort var inde p fr , og for det tredje skal offentligheden have ret til at fremstte bemrkninger - ogs om indholdet - og give udtryk for sin holdning , uden at dette gr ud over nogen beslutninger .
De ansvarlige myndigheder har ogs en anden pligt , nemlig at gre " en rimelig indsats " - sdan str der - " for at svare offentligheden individuelt eller kollektivt . " Der er ligeledes pligt til - og denne gang er det en pligt , som vedrrer medlemsstaterne - at vedtage nogle praktiske og konkrete bestemmelser for ankeprocedurerne og give offentligheden alle de ndvendige oplysninger om , hvordan den fr adgang til disse procedurer , bde de administrative og de retslige .
Formlet hermed er at sikre borgerne , at de har mulighed for at f prvet deres eventuelle afvigende holdning ved en domstol og indtil sidste instans - en holdning , som sledes afviger fra den kompetente myndigheds .
<P>
Dette begreb vil naturligvis kunne fortolkes forskelligt fra land til land alt afhngigt af den grad af demokrati , som muliggr offentlighedens deltagelse i de forskellige lande , og som ikke mindst beskytter de organisationer , offentligheden udver sin deltagelsesret igennem .
Der er to ting , som lader til at vre srligt vigtige , og det er for det frste muligheden for at bidrage til udarbejdelsen af retsakter og for det andet - i tilflde af uenighed - muligheden for at benytte ankeprocedurerne indtil sidste instans .
Her flger vi nje grundfilosofien hos Voltaire , som sagde : " Jeg deler ikke jeres opfattelse , men jeg vil give mit liv for , at I kan forsvare den til det sidste .
" Hvis EU ikke lrer os om lov og ret , lrer det os i det mindste lidt filosofi .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , mandag blev en rkke andragender - hele 200 - for juli og august opfrt i protokollen fra mdets frste time .
Iflge statistikkerne fra Ombudsmanden og Udvalget for Andragender vedrrer 40 % af disse andragender manglende overholdelse af Fllesskabets miljlovgivning .
<P>
Hr. formand , jeg er sikker p , at , hvis disse foranstaltninger for offentlig deltagelse i udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet reelt blev gennemfrt , og hvis vi virkelig overholdt direktivet om information af offentligheden , ville mange af disse andragender , der hver uge registreres i protokollen fra mdet , sandsynligvis ikke n s langt , fordi det , vi ser i Udvalget for Andragender , som alle andragenderne indgives til , er , at offentligheden ikke blot ngtes deltagelse i miljprogrammerne , men ogs til tider ngtes oplysninger , som informationsdirektivet skulle sikre dem .
<P>
Hr. formand , hvis det lykkes at f vedtaget ndringsforslagene fra andenbehandlingen , og hvis den tredje sjle om de retlige aspekter , som ordfreren omtalte , bliver gjort til genstand for forhandlinger i Parlamentet og frer til det nskede resultat , vil vi kunne forkorte fortegnelsen over andragender til hvert eneste mde .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg lyttede til de forhandlinger , der netop har fundet sted her om EU-statsborgerskab , og det fremgik af i hvert fald den sidste del , som jeg havde lejlighed til at flge , at vi ofte fortolker begrebet statsborgerskab som noget forholdsvis abstrakt p denne mde , som noget , der tildeles ovenfra , mske , som noget , vi blot skal informere folket om .
Jeg mener ikke at have hrt nogen omtale det faktum , at retten til at deltage i beslutningstagningen er et absolut afgrende aspekt af statsborgerskab .
<P>
I denne forbindelse er den betnkning , der er til forhandling , og som Eija-Riitta Korhola behndigt har frt fra udvalgsstadiet til plenarmdet , absolut uundvrlig , idet det faktum , at EU er begyndt at implementere rhus-konventionen , viser , at der i Unionen er forstelse for , at vi kan begynde , i det mindste i miljsprgsml , og give vores borgere ret til at deltage .
Fru Gonzlez lvarez gjorde ogs en meget vigtig iagttagelse , idet hun ppegede , at offentligheden ville indgive betydeligt frre klager over manglende overholdelses af fllesskabslovgivningen , hvis den havde ret til at deltage i beslutningstagningen lige fra de tidligste stadier , og det er netop det , denne betnkning handler om .
<P>
Det er af altafgrende betydning , at denne ret til medvirken finder bred anvendelse p alle berrte parter .
I denne henseende er det vigtigt , at ndringsforslag 10 reelt vedtages .
Det tvivler jeg ikke p , men det fastsls heri , at ikke-statslige organisationer ogs er omfattet af definitionen af berrte parter .
<P>
Jeg har med beklagelse bemrket , at det slutdokument , USA og gruppen af udviklingslande forelagde efter det netop afsluttede topmdet i Johannesburg om bredygtig udvikling , ikke indeholdt nogen henvisning til princip 10 fra Rio-konferencen , som specifikt vedrrer offentlighedens ret til deltagelse i beslutningstagningen p miljomrdet .
Det er endnu vigtigere , at EU gennemfrer rhus-konventionen snarest .
Vi vil nu drfte konventionens anden del , som vedrrer retten til deltagelse i beslutningstagningen .
<P>
Iflge ordfreren kan retten til deltagelse misbruges .
Desvrre lgges der alt for stor vgt p sprgsmlet om misbrug .
Nr offentligheden reelt begynder at udnytte de rettigheder , den har , er de , der ikke reelt bekymrer sig om offentlighedens mening , meget hurtige til at pst , at disse rettigheder misbruges .
Jeg mener , at nr man tildeler folk retten til at deltage , vil de ogs udnytte den ansvarligt og eventuelt f tildelt endnu mere vidtrkkende borgerrettigheder , uden at det falder dem ind at forstyrre eller terrorisere beslutningsprocessen .
Der er mske isr tale om en ubegrundet frygt fra beslutningstagernes side .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , i maj 2000 stttede vi forslaget om offentlig adgang til miljoplysninger . I dag sttter vi et forslag om offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af miljprogrammer .
Mlet er det samme , nemlig at gre de pgldende afgrelser mere gennemsigtige og give de berrte borgere mulighed for at optrde som part i retssager .
Vi br imidlertid undg , at bekostelige undersgelser hindrer adgangen til domstolsprvelse .
<P>
Efter vores opfattelse br direktivets rkkevidde faststtes , s det ligger p linje med det i ndringsforslag 3 anfrte . Her hedder det , at " effektiv offentlig deltagelse i beslutningsprocessen giver offentligheden mulighed for at fremstte udtalelser og give udtryk for betnkeligheder , som kan vre relevante for beslutningerne , og som beslutningstageren kan tage hensyn til , sledes at ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen fremmes , og offentlighedens sttte til beslutningerne ges .
" Endvidere br medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning kunne sikre , at programmer , som vedrrer nationale forsvarsanliggender , ikke er omfattet af disse bestemmelser .
<P>
Endvidere er visse af de ndringsforslag , der blev vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , ikke acceptable i den nuvrende form .
Videregivelse af oplysninger til offentligheden om beslutningstagningen er efter min opfattelse et anliggende , som henhrer under det foreningsretlige omrde .
At tale om generel deltagelse i forbindelse med alle fllesskabsretlige anliggender forekommer utopisk .
Vi vil i givet fald hurtigt opleve en markant stigning i antallet af tvistemlssager .
Sdanne sager br vre forbeholdt direktiver som eksempelvis Seveso-direktivet eller Natura 2000-direktivet .
I det konkrete tilflde blev de lodsejere , som er berrt af zoneinddelingerne , end ikke hrt .
Begrebet offentlighed br ogs prciseres . Der opereres med et bredt begreb , som favner vidt , fra fysiske personer til foreninger , og et mere mlrettet begreb , som omfatter den berrte offentlighed .
Efter min opfattelse br begrebet kun omfatte den berrte offentlighed .
Direktivet indrmmer imidlertid ogs ngo ' er , som arbejder for beskyttelse af miljet , interesser i denne sammenhng , hvilket udvider indsatsomrdet betragteligt til skade for det offentliges srlige rettigheder .
<SPEAKER ID=284 NAME="Vitorino">
Hr. formand , min kollega fru Wallstrm deltager i det globale topmde om bredygtig udvikling .
Jeg har derfor den re at deltage i denne forhandling p hendes vegne .
<P>
Det frste mde mellem parterne i rhus-konventionen om adgang til oplysninger , offentlighedens medvirken og klageadgang p miljomrdet finder sted i slutningen af oktober .
Fllesskabet vil endnu ikke vre i stand til at deltage som en af konventionens parter .
Vi kan imidlertid vise , at vi tager vores forpligtelser alvorligt og gr fremskridt med hensyn til at vedtage lovgivning , der gennemfrer konventionen .
<P>
Denne flles holdning vedrrer konventionens anden sjle , offentlighedens medvirken i miljmssige beslutninger .
Anden relevant fllesskabslovgivning inkorporerer allerede principperne i rhus-konventionen vedrrende offentlighedens medvirken , og den flles holdning om adgang til miljoplysninger er under overvejelse .
<P>
Kommissionen fremstter de vrige forslag , frst og fremmest om klageadgang og anvendelsen af konventionen i Fllesskabets institutioner , inden rets udgang .
<P>
Den nuvrende flles holdning danner med en enkelt undtagelse et godt grundlag for en snarlig vedtagelse af direktivet om offentlighedens medvirken .
Kommissionen glder sig over , at ordfreren og Udvalget om Milj , Sundhed og Forbrugerpolitik som helhed deler denne positive holdning og ogs sttter Kommissionens holdning til det udestende sprgsml .
<P>
Med hensyn til de vigtigste ndringsforslag , der skal til afstemning i morgen , er Kommissionens holdning som flger :
<P>
Frst er der sprgsmlet om offentlighedens medvirken ved opdatering af tilladelser i henhold til IPPC-direktivet .
Jeg vil begynde med den undtagelse , hvor Kommissionen ikke er tilfreds med den flles holdning .
I henhold til rhus-konventionen krves offentlighedens medvirken generelt ikke blot ved udstedelsen , men ogs ved opdatering af tilladelser til de omfattede aktiviteter .
Det blev der taget hjde for i Kommissionens forslag vedrrende tilladelser i henhold til IPPC-direktivet , hvor sdanne opdateringer spiller en central rolle .
<P>
Den flles holdning har i det store og hele begrnset dette krav , og ordlyden lader det i hj grad vre op til medlemsstaterne og de relevante myndigheder , som er ansvarlige for at opdatere tilladelserne .
Dette vil medfre vidt forskellig praksis og juridisk usikkerhed og kan potentielt betyde , at offentlighedens medvirken kun er mulig i f tilflde , hvor tilladelser opdateres frem for at vre reglen .
<P>
ndringsforslag 15 krver offentlighedens medvirken ved de mest relevante opdateringer af tilladelser , det vil sige dem , der er omfattet af IPPC-direktivets artikel 13 .
Mens Kommissionens forslag omfattede opdateringer af tilladelser som sdan , er ndringsforslaget i trd med rhus-konventionens artikel 6 , stk . 10 , som tillader , at reglerne om offentlighedens medvirken glder for opdateringer , hvor det er relevant .
<P>
Kommissionen opfatter offentlighedens medvirken ved opdateringer af tilladelser , der er omfattet af artikel 13 , som passende .
Ordlyden i den flles holdning angiver ikke , hvor offentlighedens medvirken anses for passende , hvorved det helt og holdent bliver noget , medlemsstaterne afgr .
Derfor sttter Kommissionen fuldt ud ndringsforslag 15 .
<P>
Med hensyn til udvidelsen af bestemmelserne om offentlighedens medvirken til at omfatte andre dele af Fllesskabets lovgivning , planer og programmer , som kan have vsentlig indflydelse p miljet , indeholder ndringsforslag 18 forslag til en vsentlig udvidelse af dkningsomrdet for artikel 2 til at omfatte andre dele af Fllesskabets lovgivning , planer og programmer , som kan have en vsentlig indvirkning p miljet eller sundheden .
Kommissionen kan ikke acceptere dette ndringsforslag , og den kan heller ikke acceptere de beslgtede ndringsforslag 1 , 2 og 6 til betragtningerne af flgende rsager .
I det omfang , ordlyden henviser til offentlighedens medvirken i udarbejdelsen af Fllesskabets lovgivning , er det nuvrende direktiv ikke det rigtige juridiske instrument .
Desuden omtales offentlighedens deltagelse i udarbejdelsen af lovgivning som " bld " lovgivning i rhus-konventionen .
<P>
Hvad angr planer og programmer , afviger ndringsforslaget vsentligt fra den oprindelige tilgang med at dkke klart identificerede planer og programmer p miljomrdet .
Det giver ikke tilstrkkelig juridisk sikkerhed med hensyn til , hvilke planer og programmer der er omfattet , og medfrer overlap mellem forskellige dele af lovgivningen .
<P>
Nr det glder planer og programmer i andre sektorer , der sandsynligvis kan have vsentlig betydning for miljet , inkorporerer direktiv 2001 / 42 / EF om strategisk miljvurdering allerede srdeles relevante tiltag .
Dette direktiv giver mulighed for en miljmssig vurdering af relevante planer og programmer i integrationssektorerne .
Som led i vurderingen finder offentlighedens medvirken sted i overensstemmelse med rhus-konventionen .
<P>
S er der sprgsmlet om klageadgang .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 10 , der giver klageadgang i forbindelse med planer og programmer , der er omfattet af direktivet , eller ndringsforslag 5 om de tilhrende betragtninger .
<P>
rhus-konventionens artikel 9 , stk . 2 , krver eksplicit klageadgang i forbindelse med projekter , som kan have en vsentlig indvirkning p miljet .
Dette tager den flles holdning hjde for .
<P>
I relation til planer og programmer krves der ikke eksplicit klageadgang .
Det ville ogs vre inkonsekvent at have det for visse planer og programmer , nr der ikke er klageadgang , nr det glder dem , der er omfattet af direktivet om strategisk miljvurdering .
<P>
Kommissionen er dog ved at udarbejde et lovforslag om klageadgang , der fuldt ud skal gennemfre rhus-konventionens tredje sjle .
Inden for rammerne af det forslag kan indholdet af ndringsforslag 10 mere passende tages op p horisontalt plan .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , som vedrrer information om resultaterne af offentlighedens medvirken og praktiske oplysninger vedrrende administrativ og juridisk klageadgang , vil Kommissionen godt pointere , at bestemmelserne om offentlighedens medvirken skal vre praktisable , s de let kan gennemfres i medlemsstaternes forskellige administrative systemer .
<P>
ndringsforslag 7 , 13 , 14 og 16 krver , at den relevante myndighed gr en rimelig indsats for at give offentligheden et svar og sikre , at de oplysninger , der gives om beslutningerne , indeholder praktiske retningslinjer om proceduren for indgivelse af klage .
Den flles holdning indeholder allerede en forpligtelse til at orientere offentligheden om den endelige beslutning og de tilgrundliggende rsager og overvejelser og giver mulighed for , at der stilles passende information til rdighed om klageprocedurerne .
Yderligere krav hertil ville udgre en uforholdsmssig administrative byrde og hindre offentlighedens effektive medvirken .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Kort sagt : Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 15 og 19 .
ndringsforslag 3 , 4 , 11 og 12 kan i princippet accepteres .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 5-10 , 13 , 14 og 16-18 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg godt understrege , at det er i vores flles interesse , og til gavn for alle Europas borgere , at dette direktiv hurtigt trder i kraft , s offentlighedens medvirken kan blive fuldt ud integreret i den administrative praksis .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden.">
Tak hr . Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.55 )
