<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne minde Dem om , at forretningsordenens artikel 148 er blevet ndret . Fra i dag vil protokollen blive godkendt ved genoptagelsen af mdet om eftermiddagen , det vil sige kl .
15.00. Den vil blive udleveret i salen til alle parlamentsmedlemmer kl . 14.30 , men vil allerede vre til rdighed i Distributionsafdelingen fra kl .
14.00 .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , De har allerede svaret p en del af mit sprgsml , men jeg vil frst og fremmest sige , at jeg ikke ved , om jeg skrev mig p tilstedevrelseslisten i gr . Jeg var her dog hele tiden , og jeg stemte ogs .
Jeg vil alts gerne anmode om - nu , hvor protokollen jo alligevel kommer s sent - at det tilfjes efterflgende .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil komme ind p , er flgende : Kunne man ikke ogs fremover uddele protokollen allerede om formiddagen ?
For fordelen ved at udskyde godkendelsen til om eftermiddagen ville jo vre , at man kunne lse protokollen igennem i ro og mag om formiddagen .
Jeg kan overhovedet ikke se , hvorfor den frst skal uddeles om eftermiddagen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , jeg vil rde Dem til at gentage Deres bekendtgrelse af , at De var til stede i gr , her i eftermiddag , for s er De sikker p , at tjenestegrenene lytter til Dem .
Eftersom De deltog i afstemningen , kan De dog tage det roligt .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0258 / 2002 af Fava for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om rammerne for oprettelse af et flles europisk luftrum ( KOM ( 2001 ) 123 - C5-0480 / 2001 - 2001 / 0060 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0266 / 2002 af Sanders-ten Holte for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om
<P>
1. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om udvelse af luftfartstjeneste i det flles europiske luftrum ( KOM ( 2001 ) 564 - C5-0482 / 2001 - 2001 / 0235 ( COD ) )
<P>
2. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisation og udnyttelse af det flles europiske luftrum ( KOM ( 2001 ) 564 - C5-0483 / 2001 - 2001 / 0236 ( COD ) )
<P>
3. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om interoperabilitet i det europiske lufttrafikstyringsnet ( KOM ( 2001 ) 564 - C5-0484 / 2001 - 2001 / 0237 ( COD ) ) ;
<P>
A5-265 / 2002 af Maes for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartjer , der benytter Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 2002 ) 8 - C5-0023 / 2002 - 2002 / 0014 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag skal vi behandle en lovpakke , der har til forml at oprette et flles europisk luftrum .
Hovedformlet med alle disse foranstaltninger er simpelthen at lse problemet med den strke trafikbelastning i det europiske luftrum uden derved at reducere sikkerheden i luftrummet , men derimod at forge den .
<P>
Vi skal endnu en gang huske p , at dette er vores vigtigste bekymring og vores prioritet , isr efter den tragiske ulykke i berlingen - hvor der desvrre var en rkke ddsofre - og hvor vi fik en fornemmelse af , at den kunne og skulle have vret undget .
<P>
Vi nsker at indfre et harmoniseret retsgrundlag , som regulerer styringen af lufttrafikken i EU , og som sledes fremmer en bedre styring af luftrummet og forbedrer sikkerheden .
<P>
Vi vil gerne understrege , at det flles luftrum var et af de initiativer , som kommissionsformand Prodi under indsttelsesforhandlingen fremlagde som en politisk prioritet i et EU , der er tt p borgerne .
I de forlbne tre r har vi arbejdet med sprgsmlet , og i dag er tiden inde til at opn konkrete resultater .
<P>
Idet jeg nu vil komme ind p de konkrete betnkninger , vil jeg frst henvise til dem fra ordfrerne , hr . Fava og fru Sanders-ten Holte , hvori det anerkendes , at det flles luftrum har strategisk betydning , og at det er p tide , at initiativet gennemfres .
Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med den sttte , som det kompetente udvalg har givet ved at behandle disse forslag her i Parlamentet , og jeg vil endnu en gang takke Europa-Parlamentet for dets samarbejde og indsats .
<P>
Hvad mere konkret angr ndringsforslagene , kan Kommissionen acceptere de fleste . Nogle med redaktionelle ndringer , som tilpasser dem bedre til teksten , og andre delvist , da ndringsforslagene generelt klarlgger eller styrker vores indledende forslag .
Kommissionen kan dog ikke acceptere og m derfor forkaste ndringsforslag 1 , 2 , 13 , 19 , 24 , 27 , 29 , 34 , 35 og 37 til 40 i hr . Favas betnkning og ndringsforslag 3 , 12 , 13 , 14 , 26 , 46 , 50 , 51 , 56 , 57 , 58 , 59 , 60 , 61 , 63 , 66 , 75 , 77 til 80 og 83 til 107 i fru Sanders-ten Holtes betnkning .
<P>
Lad mig komme med et par bemrkninger om de vigtigste ndringsforslag .
Jeg tnker frst og fremmest p dem , der drejer sig om forbindelserne med Eurocontrol .
Jeg er enig i , at det er ndvendigt at etablere et godt samarbejde mellem Fllesskabet og denne organisation , og de tekniske forhandlinger om Fllesskabets tiltrdelse af Eurocontrol er faktisk allerede afsluttet .
Som De udmrket ved , er undertegnelsen af den officielle aftale om protokollen om Fllesskabets tiltrdelse af Eurocontrol fastsat til at finde sted om en mned , hvilket simpelthen skyldes et problem med en parlamentarisk aftale i et af EU-landene .
<P>
Det er derfor ikke ndvendigt i forordningen at specificere de forskellige former for teknisk bistand til denne organisation , for vi bliver en del af den .
Jeg synes , at de ndringsforslag , der er stillet herom , drejer sig om forhold , der allerede er passende dkket i kraft af selve Fllesskabets tiltrdelse af Eurocontrol , ellers skal de ndres , s de bliver i overensstemmelse med Fllesskabets retsreglers natur .
Det samme er tilfldet med de ndringsforslag , der krver obligatoriske hringer .
Kommissionen stter ikke sprgsmlstegn ved princippet om hring af virksomhederne og arbejdsmarkedets parter , men den nsker , at dette princip anvendes med respekt for Kommissionens initiativret .
<P>
For s vidt angr luftfartstjenesternes beskaffenhed er lovpakken blevet formuleret meget omhyggeligt for at forene almenhedens interesser med behovet for at sttte sektorens dynamik .
Selv om vi anerkender disse tjenesteydelsers srlige karakteristika , kan vi ikke bengte deres konomiske indvirkning p de direkte og indirekte omkostninger , der bliver resultatet heraf .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere og forkaster dermed ndringsforslag 12 og 13 i hr .
Favas betnkning . Det er ogs tilfldet med en rkke tidligere nvnte ndringsforslag , som vi finder juridisk eller teknisk ufuldstndige , og som vi ikke kan sttte , samt de ndringsforslag , der krver forkastelse af vores forslag i sin helhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje flgende betragtninger om visse ndringsforslag i betnkningen af fru Sanders-ten Holte .
ndringsforslag 13 om princippet om adskillelse mellem de nationale tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudbyderne vedrrer det fornuftige kompromis , der blev opnet under forhandlingerne i Gruppen p Hjt Plan , hvor - det minder jeg Dem om - alle EU-landene samt Norge og Schweiz var reprsenteret .
<P>
Jeg er enig i synspunktet om , at samarbejdet mellem de civile og militre sektorer er en nglefaktor for det flles europiske luftrums succes , og formlet med vores lovgivningsforslag er at skabe de ndvendige betingelser for at fremme dette samarbejde .
Men ndringsforslag 57 og 59 gr lngere , end vi m i henhold til den nuvrende kompetencefordeling , og dermed frste sjle .
ndringsforslag 14 og 51 indfrer ankemekanismer , som allerede findes i de nationale procedurer .
<P>
Med hensyn til fru Maes ' betnkning om sikkerheden i forbindelse med tredjelandes luftfartjer har dette forslag til hensigt at forbedre luftfartssikkerheden ved hjlp af oprettelsen af et system til kontrol af tredjelandes luftfartjer for at sikre , at de opfylder de internationale sikkerhedsnormer .
Kommissionen stillede allerede i 1997 et forslag om dette sprgsml , som det ikke har vret muligt at vedtage fr i dag p grund af striden om lufthavnen i Gibraltar .
Det forslag , der nu forelgges Parlamentet , medtager bestemmelserne i den flles holdning , som Rdet i sin tid vedtog , samt de ndringsforslag , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen .
Ordfreren , fru Maes , som jeg gerne vil takke , har erklret sig enig i dette nye forslag , og Kommissionen er tilfreds med den betnkning , der er vedtaget af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Vi kan faktisk acceptere strstedelen af de 23 ndringsforslag . Fem af dem skal , for s vidt angr deres principper , omformuleres , og andre skal underg nogle redaktionelle ndringer .
<P>
Der er dog syv ndringsforslag , som Kommissionen synes er problematiske , og derfor vil jeg komme med flgende kommentarer . For det frste er den oversigt over mangler , der nvnes i ndringsforslag 3 , begrnset i forhold til de oplysninger , Kommissionen rder over .
For det andet kan ndringsforslag 6 heller ikke accepteres , da direktivforslaget udelukkende drejer sig om tredjelandes luftfartjer og ikke om fly fra EU ' s medlemsstater . Det samme gr sig gldende for ndringsforslag 8 , som ville give Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur nye ansvarsomrder , og det ville krve en ndring af forordningen om dets oprettelsen , og for ndringsforslag 10 , som falder uden for direktivforslagets anvendelsesomrde .
Vi synes ikke , at ndringsforslag 14 er ndvendigt , da det anfres i Kommissionens forslag , at der kan rejses alle former for klager , og ndringsforslag 15 ville medfre et betydeligt ekstraarbejde for flykontrolmyndighederne , og den reelle nytte af de ekstra oplysninger , der anmodes om , forekommer os mere end tvivlsom .
Endelig falder ndringsforslag 17 uden for de kontroller , der er dkket af direktivet , og det ville vre i modstrid med principperne i Chicago-konventionen , hvorfor vi forkaster det .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hber , at jeg har gjort rede for Kommissionens holdning til de forskellige betnkninger , der er genstand for denne forhandling under t .
Der er ingen , der betvivler , at de betnkninger , Parlamentet vedtager i morgen , vil bidrage betydeligt til sikkerheden , effektiviteten og prcisionen i lufttrafikken i Europa .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne takke det korresponderende udvalg i almindelighed og hr . Fava , fru Sanders-ten Holte og fru Maes i srdeleshed , for de har ydet en rent ud sagt bemrkelsesvrdig indsats i forbindelse med disse meget tekniske og vanskelige sprgsml .
<SPEAKER ID=10 NAME="Fava (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre rdsreprsentanter , mine damer og herrer , Kommissionens forslag til forordning er en reaktion p rapporten fra Gruppen p Hjt Plan om det flles europiske luftrum .
Formlet er at srge for - hvilket vi har vidst i et stykke tid - at luftrummet over EU senest den 31. december 2004 endelig bliver et integreret luftrum , som er underlagt de samme principper og bestemmelser .
Vi ved ogs godt , hvad der er prioriteringerne og hovedmlstningerne for denne vigtige forordning , nemlig frst og fremmest en bedre udnyttelse af luftrummet - hvilket er ensbetydende med en reducering af omkostningerne - en bedre administration med det forml at mindske forsinkelserne og en forgelse af systemets kapacitet , men ogs og ikke mindst en betydelig forbedring af sikkerhedsforholdene , som er vores absolutte frsteprioritet .
<P>
Vi er ligeledes klar over , at det ikke er nok at fremsige disse prioriteringer , og at tiden er inde til at trffe nogle beslutninger . Den frste beslutning , som EU-institutionerne og Parlamentet skal trffe , vedrrer netop afgivelsen af en betydelig mngde suvernitet , og denne suvernitetsafgivelse krver bevidsthed og beslutsomhed .
<P>
Jeg vil kun fremhve nogle f punkter , som er medtaget i vores betnkning , og som efter vores mening er de vigtigste punkter i denne forordning .
Lad mig starte med at minde om , hvordan vi nede frem til det flles luftrum , nemlig som flge af Parlamentets utvetydige sttte - som det allerede gav udtryk for i en af sine beslutninger i juli 2000 - og som flge af den velvilje , alle landenes regeringer viste .
Kommissren mindede om noget , som jeg gerne vil gentage , nemlig den aftale , der blev indget for nylig mellem Det Forenede Kongerige og Spanien med henblik p at medtage den skaldte Gibraltar-klausul i retsakten om det flles europiske luftrum .
<P>
Der er som sagt nogle afgrende punkter i forordningen .
Det frste punkt er samarbejdet med Eurocontrol , som kommissren var inde p .
Dette samarbejde , som Gruppen p Hjt Plan nskede , er af afgrende betydning og burde ikke mindst forhindre dobbeltarbejde .
Samarbejdet mellem parterne er vigtigt , selv om Fllesskabet skal undertegne og tiltrde Eurocontrol-konventionen om en mned .
De ndringsforslag , som vi har stillet i den retning , bliver efter vores mening overfldige efter konventionens undertegnelse .
Efter vores opfattelse er det dog hensigtsmssigt at understrege dette , ikke mindst fordi vi har ventet i lang tid p denne tiltrdelse og p medlemsstaternes ratificering af konventionen .
<P>
Vi mener ligeledes , at samarbejdet mellem de civile og militre myndigheder er et afgrende punkt .
Dette er et srligt mtleligt punkt , fordi det risikerer at komme i konflikt med en rkke sdvaner og privilegier , som uomtvisteligt hrer ind under medlemsstaternes suvernitet .
Vores betnkning og Kommissionens forordning gr i to retninger . Vi nsker nemlig et meget tt samarbejde mellem civile og militre luftfartstjenesteudbydere , og vi er af den opfattelse , at de militre myndigheder br vre reprsenteret i Udvalget for det Flles Luftrum .
Efter vores mening br man i dette udvalg - som nu skal oprettes , og hvis opgave bliver en politisk og teknisk forvaltning af det flles luftrum - selv om der ikke er taget udtrykkeligt hjde for dette , give en af de to pladser , som hver medlemsstat rder over , til en reprsentant for de militre myndigheder , og det br man ogs gre for at opn en strre ansvarsdeling og et strre samarbejde mellem de civile og de militre myndigheder .
<P>
Det tredje punkt er sanktionerne .
Overholdelsen af bestemmelserne for det flles luftrum via fastlggelsen af nogle effektive og proportionelle sanktioner med afskrkkende virkning , sdan som Parlamentet tidligere har bedt om , er et mtleligt sprgsml .
Vi mener , at dette er vsentligt for at sikre , at det flles luftrum ikke kun bliver en rkke gode intentioner , men virkelig giver alle EU-landene en lovgivningssikkerhed .
<P>
Det sidste vigtige punkt er , at den gradvise bning af markedet - og sledes for konkurrencen - kommer til at finde sted med nogle nje fastlagte grnser .
Vi skal huske , at luftfartskontrol er en almennyttig tjeneste , sdan som det allerede er blevet slet fast i Domstolens dom , og derfor beder vi Kommissionen om navnlig at lgge vgt p de konomiske og sociale konsekvenser , nr det glder beskftigelsen .
I ndringsforslag 36 , som vi nu stiller igen , tages der hjde for oprettelsen af et sektordialogudvalg , som skal hres om alle foranstaltninger , der har sociale konsekvenser , og som trffes inden for rammerne af nrvrende forordning .
Vi mener , at dette er et vsentligt punkt i den forbindelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg er meget optimistisk med hensyn til de resultater , vi har net i de senere r .
Med det flles luftrum er vi endelig i stand til at nedbryde grnserne bde i luften og p landjorden , og der er ingen tvivl om , at vi tager et skridt i retning af et mere fuldendt og konkret unionsborgerskabsbegreb .
<SPEAKER ID=11 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Til trods for de seneste tragiske begivenheder er flyvning stadig en overordentlig sikker form for transport .
Da brugen af luftrummet i de kommende r imidlertid vil vokse eksponentielt , vil vores strkt benyttede luftrum blive udsat for et enormt pres , med alle de sikkerhedsrisici , som dette medfrer .
Det er denne bydende ndvendige kraft , der ligger til grund for dette forslag om et flles europisk luftrum .
<P>
" Sikkerhed frem for alt " syntes at vre mine kollegers motto . Af de 79 ndringsforslag blev de 24 nemlig vedtaget med det samme , og alle disse vedrrte sikkerheden .
Jeg hber , at dette er et helt klart budskab til Rdet .
Hvad det vrige angr , synes jeg , at der er opnet et godt kompromis i udvalget , og jeg vil gerne komme ind p tre punkter .
<P>
For det frste vil jeg nvne flyveledernes stilling og deres bekymringer over privatisering .
Det flles europiske luftrum er efter min mening bestemt ikke privatisering ad bagdren .
Det er stadig op til de pgldende medlemsstater at faststte , om tjenesteydelserne i forbindelse med styringen af lufttrafikken i de nye grnseoverskridende funktionelle luftrumsblokke udfres af den offentlige eller af den private sektor .
Her m vi ikke vre dogmatiske .
Hvad det glder om , er et hjt sikkerhedsniveau og strenge regulerende rammer . Ikke , om tjenesteydelser udfres af den offentlige eller af den private sektor .
Alligevel kan jeg berolige mine kolleger . Et stort antal medlemsstater er nemlig overbevist om , at disse tjenesteydelser skal forblive i den offentlige sektor .
Sledes gav det danske trafikudvalg for nylig i vores udvalg udtryk for , at den danske luftfartskontrol skal forblive i den offentlige sektor .
Desuden beholder de , der udfrer de centrale luftfartstjenester , ogs deres monopolstilling i de funktionelle luftrumsblokke . Det forventes bestemt ikke , at disse vil konkurrere med hinanden .
<P>
Dernst er der tjenesteyderne .
Hvis de har en monopolstilling , er det vigtigt at garantere de tilsynsfrende myndigheders uafhngighed i hver medlemsstat for at sikre , at sikkerhedsniveauet hndhves til punkt og prikke .
Det signal , som Parlamentet skal give Rdet , er , at vi mener , at det er sdan , tingene skal udfres i praksis .
Dette betyder , at jeg ikke kan sttte de ndringsforslag , som hr . Simpson har stillet p PSE-Gruppens vegne .
Det samme glder de ndringsforslag , som GUE / NGL-Gruppen har stillet , fordi disse krver , at alle tjenesteydelser i hver medlemsstat udfres af en integreret tjenesteudbyder og ikke bner nogen mulighed for at overdrage sekundre tjenesteydelser til underentreprenrer .
En sdan holdning gr det efter min mening umuligt at n mlet , nemlig strre effektivitet med bibeholdelse af sikkerhedsniveauet .
Det afspejler desuden ikke den nuvrende situation i mange medlemsstater .
<P>
Et andet punkt , jeg vil tage op , er det civilt-militre samarbejde .
Dette samarbejde er efter min opfattelse afgrende for , at det flles europiske luftrum bliver en succes .
Men for at fre planen om fleksibel anvendelse af luftrummet ud i livet , skal de militre luftrumsbrugere inddrages i de daglige beslutningsprocesser i Udvalget for det Flles Luftrum .
Vi m i Parlamentet garantere , at medlemsstaterne retter sig efter det , og derfor , fru kommissr , gr mine ndringsforslag videre .
Uden militrt samarbejde vil mervrdien af et flles europisk luftrum blive alvorligt antastet .
Hvad det angr , har jeg alvorlige indvendinger imod ndringsforslag 40 , for hvis man tnker det logisk igennem , forbyder det , at militret inddrages i Udvalget for det Flles Luftrum .
<P>
Mit tredje og sidste punkt vedrrer Eurocontrols rolle og stilling .
Fru kommissr , jeg har mange gange hrt , at alt er fikst og frdigt , men jeg m se det , fr jeg tror det .
Derfor har vi stillet ndringsforslag , og derfor presser vi strkt p for at f disse vedtaget .
Selv om jeg generelt godt kan leve med resultatet af afstemningerne , er jeg stadig bekymret over Eurocontrols rolle i beslutningsprocessen .
Det er trods alt en mellemstatslig organisation og ikke et lovgivningsinstitut . Det er hvet over enhver diskussion , at den har en vigtig ekspertise .
Jeg synes ogs , at den skal spille en vigtig rolle , nr det drejer sig om teknisk sttte , men der hrer dens ansvarsomrde ogs op . Eurocontrol er ikke universalmidlet mod alle flykontrolproblemer i Europa , og det er blevet tydeligt .
<P>
Kommissionen har taget ved lre af Eurocontrols succeser og forarbejdet disse i forslagene , men den har ogs forsgt at gre noget ved manglerne .
Hvis vi f.eks. skulle gre kortsystemet for det flles luftrum fuldstndig kompatibelt med Eurocontrols system , ville det blive umuligt at udvikle et system med incitamenter .
Det er umuligt at fremme den bedste praksis inden for lufttrafikstyring p denne mde .
Desuden er Eurocontrol ikke blot et regulerende organ , men ogs en tjenesteyder , og det betyder , at vi skaber en alvorlig interessekonflikt .
Derfor har jeg stillet ndringsforslag 81 og 82 og p min gruppes vegne anmodet om en delt afstemning om ndringsforslag 51 for p denne mde at skabe en bedre magtbalance mellem Eurocontrol og beslutningsprocessen omkring det flles europiske luftrum .
<P>
Kre kolleger , jeg anmoder Dem i dag om at stemme for min betnkning , hvis tekst forhbentlig forbliver s tt p teksten udarbejdet af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme som muligt .
Vi har taget et skridt fremad .
Det er et ambitist forslag .
Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres nyttige bidrag og i srdeleshed takke personalet .
Det var ikke en nem opgave . Vi har frt mange drftelser og derved fet et klart billede af situationen , og jeg tror , at vi har opnet en god balance mellem sikkerhed og effektivitet .
Med Johannesburg i baghovedet vil jeg sige , at det flles europiske luftrum ogs vil vre et vldig stort bidrag til en bredygtig udvikling af vores milj .
<SPEAKER ID=12 NAME="Maes (Verts/ALE)">
Hr. formand , kre kolleger , hvis sikkerheden i luftfartssektoren skulle holdes konstant p det niveau , den havde i 1996 , kunne det resultere i en alvorlig ulykke hver uge i 2015 .
I vores baggrundsdokumenter understreges det endnu en gang , hvor vigtigt Kommissionens forslag til direktiv er .
Sikkerhed inden for luftfartssektoren har aldrig tidligere vret s relevant .
I optakten til rsdagen for de tragiske begivenheder den 11. september er sikkerheden inden for luftfarten det allervigtigste sprgsml for strstedelen af brugerne .
Denne sikkerhed skal ikke blot glde for vores egne europiske fly , men ogs for fly fra tredjelande .
Derfor er dette forslag , som der nu tales om inden for rammerne af de forslag , som ogs mine kolleger har behandlet udfrligt i deres forskellige betnkninger om fri overflyvning , overordentlig vigtigt .
<P>
Kommissionen har allerede genbnet proceduren for udstedelse af et direktiv om sikkerheden for fly fra tredjelande .
Egentlig er det tragisk , at proceduren omkring dette direktiv blev stoppet , for allerede i 1997 var det s godt som frdigt , men p grund af en strid om Gibraltar mellem Spanien og Storbritannien blev det dengang lagt p hylden .
Heldigvis kan vi nu regne med bred enighed , selv om jeg beklager , at sagen alligevel stadig behandles i de enkelte medlemsstater , og at medlemsstaternes fortsatte kontrol over procedurerne betyder , at den mde , hvorp kontrollen gennemfres , stadig lader noget tilbage at nske .
Ndvendigheden af en EU-sikkerhedspolitik er imidlertid efter min mening uomtvistelig .
<P>
Vi m konstatere , at ulykkesrisikoen i verden varierer strkt i de forskellige regioner og p de forskellige kontinenter .
Luftfartsselskaber i Afrika , Asien , Syd- og Mellemamerika har en ulykkesrisiko , der er mindst to gange s hj som verdens gennemsnit .
Vi i Vesteuropa og Australien m prise os lykkelige for , at vores risiko er lavest . steuropiske lande har imidlertid den hjeste ulykkesrisiko , omkring 50 gange s hj som i Vesteuropa .
Tnk p , at vi str over for den massive udvidelse af EU , og at risikoen for , at sikkerhedsniveauet ogs falder i vores lande , ges .
<P>
For vrigt , ligesom luftrumsbrugere overskrider grnser , skal heller ikke sikkerhed vre bundet til nationale grnser .
Mange af de problemer , der forekommer , skyldes utilstrkkelig primr luftfartslovgivning , manglende institutionelle strukturer , kvalificeret personale og finansielle midler .
Nylige ulykker viser , at utilstrkkeligt kendskab til det officielle sprog inden for luftfarten , engelsk , kan f tragiske konsekvenser .
Jeg behver blot minde Dem om et par alvorlige ulykker , en i Frankrig og en i Italien , der begge direkte var en flge af , at luftfartspersonalet havde for ringe kendskab til det officielle sprog , engelsk .
<P>
Ogs andre mangler kan have alvorlige konsekvenser .
I 25 % af de tilflde , hvor fly fra tredjelande var involveret , mangler flyhndbogen eller navigationskortet , eller GPS-systemerne er ikke tilstrkkeligt aktualiseret .
En koordineret indsats med udveksling af information , som muliggr en tidlig identificering af eventuelle mangler ved luftfartjer , br foretrkkes frem for at arbejde med nationale foranstaltninger .
P den mde kan medlemsstater basere sig p EU ' s flles holdning vedrrende tredjelande for at undg , at fly , der ikke er sikre , omdirigeres til lufthavne i tilstdende medlemsstater , hvor en sdan kontrol ikke gennemfres .
<P>
Specifikke elementer i vores betnkning vedrrer den kendsgerning , at de , der bor i nrheden af lufthavne , kan indgive klager over flys sikkerhed , og at de ogs kan f oplysninger om den manglende sikkerhed for nogle fly , som beflyver deres lokale lufthavne .
Indbyggerne i Oostende vil finde det gldeligt , hvis denne del vedtages .
Kommissionen er dog tilbageholdende p dette punkt .
<P>
Jeg understreger , at der ikke m vre tale om forskelsbehandling .
Fly fra EU skal kontrolleres lige s strengt som fly fra tredjelande .
Siden begivenhederne den 11. september skal vi tage mere hensyn til sikkerheden for dem , der bor i nrheden af lufthavne og indflyvningsruter .
Desuden , og dette er er mine sidste ord , m vi forhindre , at privatiseringer i luftfartssektoren og i srdeleshed privatiseringer af sikkerheden , selv undergraver denne sikkerhed , for s bliver der mske igen sparet .
Jeg hber , at besparelser p sikkerheden ikke , som det viste sig i berlingen , vil f fatale flger .
<SPEAKER ID=13 NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE)">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , vi str ved indledningen af den nye Parlamentssamling over for et af de emner , der p en mde er et hovedemne i denne valgperiode .
<P>
De husker nok , hvordan vi ved afslutningen af sidste mde i Parlamentet lyknskede nstformanden , svel for den indsats , hun havde ydet inden for jernbanetrafikken , som for hendes indsats i forbindelse med Erika-pakkerne om sikkerhed til ss .
<P>
I dag ved starten p perioden str vi alts atter over for et hovedemne , nemlig forsget p at skabe et flles luftrum , forsget p at harmonisere de tekniske regler , at forge sikkerheden , at forge kapaciteten i vores luftrum .
Og det hele skal harmoniseres med de nationale interesser .
Harmonisering eller et forsg p at involvere de militre myndigheder , men samtidig et forsg p at imdekomme et krav fra Europas borgere , nemlig en forget flyvekapacitet og en forget sikkerhed .
<P>
Vi mener netop , at denne sikkerhed kan opns ad harmoniseringens vej .
Vi mener , at skabelsen af det flles luftrum vil imdekomme det voksende krav om luftfartssikkerhed .
Derfor opfordrer jeg nstformanden til , at hun med Parlamentets sttte - for hun ved , at vi sttter hende - efter vedtagelsen af de betnkninger , vi i dette jeblik forhandler , giver sig i kast med den vanskelige opgave at forsge at overbevise Rdet om en hurtig aftale .
Det er det , de europiske borgere krver , nemlig at den tekniske sikkerhed forges ved hjlp af vedtagelsen af alle disse forslag og foranstaltninger , som vi er i frd med at forhandle her .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at Transportudvalget og naturligvis ogs Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg reprsenterer , har tilskyndet og presset Europa-Kommissionen til at trffe denne slags foranstaltninger .
Som det var tilfldet , da vi drftede Erika-pakken , forhandler vi denne gang i et dramatisk minder i verdenshistorien , hvilket ogs er betydningsfuldt for luftfartens historie .
<P>
At beskytte de militre interesser - ved at styrke koordineringen og samarbejdet mellem de civile og militre myndigheder - at styrke luftfartssikkerheden , at harmonisere de tekniske regler , at oprette Komiten for det flles luftrum , at styrke Eurocontrols rolle i et samarbejde mellem Europa-Kommissionen og Eurocontrol p den mde , som nstformanden har foreslet og drftet .
Det er de udfordringer og de muligheder , vi har , og den vej , vi skal flge .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfrerne og parlamentsmedlemmerne for deres indsats i denne vigtige forhandling .
Jeg lyknsker ligeledes nstformanden , og jeg opfordrer hende til ikke at opgive at n en hurtig aftale .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne begynde mit indlg med at sige tak , nemlig til de to ordfrere , hr . Fava og fru Sanders-ten Holte , fordi begge betnkninger efter min mening er blevet udarbejdet med stor omhu og ogs tydeligt har understreget , at man har beskftiget sig meget ansvarsbevidst med emnet .
Jeg vil ogs gerne takke for den vilje , der er blevet udvist under de indledende forberedelser til afstemningerne i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , til sammen at finde frem til veje og kompromiser , hvilket i hj grad er lykkedes os .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , fordi hun virkelig har arbejdet meget engageret med dette projekt , og efter min mening ville vi i dag uden hendes vedholdende arbejde nok ikke have opnet , at vi kan afslutte frstebehandlingen af et sdant projekt .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med en tilfjelse .
Jeg blev noget overrasket , fru kommissr , over , at De ser s kritisk p mange af de ndringsforslag , som Parlamentet har vedtaget - og som jeg har set hurtigt p endnu en gang - og stiller i udsigt , at De ikke kan acceptere dem .
Jeg mener , at De endnu en gang br se mere njagtigt p dem og se Parlamentet som den partner , De har brug for , for ogs at kunne gennemfre dette flles projekt konsekvent over for Rdet .
<P>
Vi taler i dag om en situation , som for lngst er realiseret p jorden .
Imidlertid er det blevet standard , at goder som mennesker kan passere grnserne , nr og som de vil .
Denne frihed p jorden skulle egentlig have vret startet i himlen , fordi det synes meget mere uproblematisk , at man lader grnserne falde i himlen , fr man ophver dem p jorden .
Men nu er det blevet anderledes , og s meget desto mere vokser forventningerne i befolkningen , hos folk , hos dem , der flyver hyppigt , som siger : Fr nu politik , og srg for , at det gr i orden !
<P>
Det var anstdsstenen til , at vi ville have en flles himmel , fordi den nuvrende situation ganske enkelt er utilfredsstillende .
Jeg vil nvne et par eksempler for at gre det tydeligt .
Vi har den situation i Europa i dag , at hvert fjerde fly er forsinket .
En del af forsinkelserne skyldes , at luftrummet er overbelastet , og det er overbelastet , fordi vi har denne katastrofale situation - fragmenteringen p himlen .
Der spildes 350.000 flyvetimer om ret , som opstr ved , at fly m flyve omveje , fordi den direkte vej er sprret gennem militre omrder , som ikke m overflyves .
Desuden har vi den situation i dag , at der er 41 luftrumsblokke i 15 EU-medlemsstater .
Jeg vil gerne understrege det med et eksempel : Ved en flyvning fra Rom til Bruxelles skal kaptajnen flyve gennem ni forskellige luftrumsblokke , det vil sige , at han skal rapportere til og fra ni gange .
Den , der vil fortlle mig , at dette ikke skaber ekstra potentielle farer , fordi der naturligvis igen og igen vil vre mulighed for misforstelser , fordi der kan opst sprogproblemer , tager fejl .
Det gr det endnu mere tydeligt , at vi langt om lnge er ndt til at foretage en ndring her .
<P>
Forslagene er efter min mening egnede til at skabe en ny arkitektur p himlen , etablere funktionelle luftrumsblokke og dermed sikre , at vi p den ene side ger kapaciteten , hvilket er tvingende ndvendigt ved den stigende luftfartsmngde , og p den anden side ger sikkerheden , fordi potentielle farer p forhnd minimeres , at vi reducerer omkostningerne og dermed ogs kan gre flyvningerne billigere , og at vi i sidste ende isr ogs gr miljet en tjeneste , fordi de 350.000 undvendige flyvetimer , som jeg allerede har nvnt , dermed kan bortfalde .
<P>
Vi har alts det rigtige ml for je . Men jeg siger ogs , at der sikkert er nogle punkter , som man kan diskutere kritisk , og jeg ved , at den ene eller den anden kollega ved det ene eller det andet punkt tvivler p , om det er den rigtige vej .
Vi har i udvalget forsgt at foretage bestemte tilfjelser .
Lad mig nvne stikordet industry consultation body , fordi det efter vores mening er rigtigt , at bde brugerne og producenterne i hjere grad inddrages i projektet , sledes at man ikke fremstiller noget , som efterflgende ikke anvendes , eller at kravene p den anden side er helt anderledes end det , der kommer af produkter p markedet .
For foruden fragmenteringen som flge af de 41 omrder i luften er Europa ogs fragmenteret p det tekniske omrde .
Ogs dette skal efter min mening hurtigst muligt moderniseres og afstemmes efter hinanden .
<P>
Jeg kunne egentlig godt have tnkt mig - ligesom hr . Stockmann , der har indgivet en tilsvarende ansgning - at g et skridt videre , nemlig at oprette en europisk tilsynsmyndighed og i langt hjere grad at trkke nationalstaterne vk fra dette omrde .
Jeg ved , at det for jeblikket er en illusion , men jeg er jo stadig relativt ung , og jeg er derfor optimistisk med hensyn til , at vi begynder i dag , tager et vigtigt midlertidigt skridt , at vi siger , vi nsker en flles himmel , at vi beslutter det politiske ml , at vi flger den vej , som Kommissionen har foreslet .
Sdan kan vi nre hb om , at der p et eller andet tidspunkt om 10 , 20 r virkelig vil vre en europisk flles himmel med en europisk tilsynsmyndighed , og at de nationale interesser ogs bliver varetaget dr .
Derfor anmoder jeg Dem om at stemme for disse projekter med et bredt flertal .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , og den bevger sig dog - den europiske luftfartspolitik !
Presset p grund af problemer er helt klart s stort , at rtiers blokade af Spanien og Storbritannien i Rdet er blevet opgivet .
Det er et stort fremskridt for Europa .
<P>
Single sky-projektet har den samme betydning for det europiske luftrum som indfrelsen af euroen for Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Jeg hber blot , at bevidstheden om problemerne og viljen til at lse dem er lige s stor , for som bekendt er detaljer det vrste .
Det str allerede klart , at meget forskellige nationale interesser bliver strke , og det rejser tvivl om det ambitise ml om at gennemfre dette projekt inden 2004 .
Fava- og Sanders-ten Holte-betnkningerne har den rigtige vilje til at lse problemerne . Jeg hber ogs , at plenarforsamlingen har det .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget til nogle centrale punkter , som har spillet en rolle i diskussionen , og som synes vigtige .
For mig er det stadig meget svrt at forst , hvorfor rollefordelingen mellem Fllesskabet og Eurocontrol ikke er virkelig definitivt afklaret .
Her er der stadig brug for handling .
<P>
Et andet punkt er samarbejdet mellem de civile og militre myndigheder , som Kommissionen med rette har refereret til , men som efter min mening ikke gr vidt nok , for i sidste ende har vi i sagens natur brug for en fuld integration af luftfartstjenesterne .
Der er brug for mere end det , Kommissionen har foreslet .
Jeg ved naturligvis , at vi ville have brug for en vidtgende diskussion i institutionerne , som ogs omfatter den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ikke kun er trafikpolitisk orienteret .
<P>
For det tredje krver udvelsen af luftfartstjenester uafhngige nationale tilsynsmyndigheder , som i sidste ende ogs br vre institutionelt adskilt fra tjenesteudbyderne .
Det havde efter vores mening vret bedre - min kollega har gjort opmrksom p det - hvis vi allerede havde en europisk tilsynsmyndighed , men det synes tiden endnu ikke at vre moden til .
<P>
For det fjerde har vi brug for klare godkendelses- og udnvnelsesprocedurer og gennemsigtige afgiftsordninger .
Jeg beder mine kolleger om ikke p nuvrende tidspunkt at vikle sig ind i en diskussion om , hvorvidt det er ndvendigt med statslige eller private tjenesteudbydere ved luftfartstjenester , ellers gr hele projektet muligvis i st , som vi oplever det ved den offentlige passagernrtrafik .
Det ville vre skadeligt .
I centrum str sikkerheden - den har prioritet - og muligheden for integrerede luftfartstjenesteer , som er tilpasset de funktionelle luftrumsblokke .
<P>
Derfor har vi for det femte - og det er hjertestykket i konstruktionen - brug for at oprette funktionelle luftrumsblokke .
Vejen dertil er dog hverken blevet beskrevet rigtigt eller tilstrkkeligt af Kommissionen .
Her er der stadig behov for at forbedre tingene efterflgende , for der skal sttes en stopper for smstatsmentaliteten p himlen .
Vi har 26 delsystemer , 58 kontrolsystemer , forskelligt udstyr .
Det er overfldigt og ger - det er ogs allerede blevet sagt - sandsynligheden for fejl .
Sikkerhed skal have hjeste prioritet .
<P>
Jeg kan kun fuldt ud tilslutte mig Deres betnkning , Nelly Maes .
Fra vores gruppes side er der nppe nogen indvendinger mod Deres betnkning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , frst vil jeg gerne sige , at drftelserne i udvalget var lange og indgende , og derfor er de ndringsforslag , der blev godkendt , ikke et resultat af tilfldighedernes spil , men af nogle lange overvejelser .
Ogs jeg vil gerne takke de tre ordfrere , som har gjort et glimrende stykke arbejde , og jeg mener godt at kunne sl fast , at vi under udvalgsdrftelserne og ligeledes under forhandlingen i dag har bekrftet Parlamentets tilslutning og bidrag i form af forslag om det flles luftrum .
Hvis man nsker , at 2004 stadig skal vre fristen for denne nye luftrumsmodel , bliver det dog efter min mening ndvendigt at fortstte dialogen i Rdet , ikke mindst med de lande , som stadig er skeptiske , og som i nogle tilflde ligefrem er modstandere , og med de lande , hvis nationale systemer i hjere grad trnger til modernisering . I den forbindelse tnker jeg p de problemer , der naturligvis vil opst med den efterhnden nrt forestende udvidelse .
<P>
Jeg kunne mrke , at der under forhandlingen var et politisk sprgsml , der gjorde sig gldende , nemlig fastholdelsen af myten om , at det flles luftrum krnker de enkelte medlemsstaters suvernitet .
Der var sgar en , der sagde i udvalget , at det krnker staternes fysiske suvernitet over deres territorium .
Efter min mening er det dog vigtigt at sl fast , at der overhovedet ikke er hold i denne teori , og at den naturligvis er i strid med tankegangen i traktaterne , men jeg er bange for , at denne myte ogs er ved at vende tilbage p nogle srligt vigtige forhandlingsborde .
<P>
En anden ndvendig dialog er - sdan som nogle af vores kolleger sagde - dialogen med fagforeningerne . Jeg tror , at de er talerr for nogle legitime bekymringer , navnlig nr det glder de mere mtlelige aspekter som begrebet offentlig tjeneste eller almennyttig tjeneste , og isr nr der er tale om kontroller , som naturligvis er et vanskeligt sprgsml .
<P>
Det br efter min opfattelse sls fast , sdan som det allerede er blevet gjort , at en liberalisering - som er absolut ndvendig inden for denne sektor - ikke er ensbetydende med privatisering , og at de ndvendige sikkerhedskrav selvflgelig stadig skal opfyldes , selv om konkurrencen skal vre s stor som muligt .
Det er sledes ndvendigt at ge kapaciteten og tage hensyn til den meget store trafik , idet man dog som sagt skal forbedre sikkerheden og gre luftfartskontrollen mindre opdelt , hvilket ogs skal ske ved hjlp af den nye teknologi og ved at lse det endnu ulste sprgsml om medtagelsen af de militre systemer , da dette efter min mening er et politisk emne , som man under alle omstndigheder er ndt til at tage op .
Et af de vigtige holdepunkter skal vre oprettelsen af nye luftveje , som hindrer trafikophobningen i visse luftrum , for vi str efterhnden over for en mtning af luftvejene og en enorm udgiftsstigning som flge af forsinkelserne og det enorme brndstofforbrug .
Jeg tror , at det flles luftrum vil give os et effektivt og funktionsdygtigt system , som kommer de europiske borgere til gode .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi har med dette forslag om oprettelse af et flles europisk luftrum at gre med en vanskelig sag , som jeg personligt forsat synes er meget tvetydig .
Jeg synes for vrigt , at ordfrerne , hr . Fava og fru Sanders-ten Holte , har udfrt et stort arbejde , nr omfanget af denne sag tages i betragtning .
<P>
For bedre at kunne forst betydningen af dette emne har jeg fra frste frd vret ivrig efter at arbejde sammen med de berrte parter p arbejdsmarkedet .
I torsdags besgte jeg om formiddagen kontroltrnet i Roissy-lufthavnen , og om eftermiddagen s jeg kontrolcentret i Athis-Mons , som er det tredjestrste center for luftfartskontrol i Europa efter Maastricht og London .
Jeg er personligt overbevist om , at det forslag , der i dag stilles , stadig indeholder alvorlige farer p trods af ordfrernes og Kommissionens indsats p visse punkter .
<P>
Jeg vil gerne takke Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for at have indfrt en rkke af de ndringsforslag , som jeg havde stillet , og som sigtede mod at give strre vgt til sikkerheden .
Jeg finder det ogs meget positivt , at der er indfrt et ndringsforslag , som prciserer , at den enkelte medlemsstat har mulighed for at vlge , hvorvidt tjenesteudbyderen eller -udbyderne skal vre offentlige eller private , selv om jeg mener , at flyvekontroltjenesten er en almennyttig tjeneste , og at man for disse tjenester ikke kan gre konkurrencebestemmelserne gldende , hvilket Domstolen faktisk har fastslet .
<P>
Desvrre ndrer vedtagelsen af disse ndringsforslag efter min mening ikke tilstrkkeligt de liberale tendenser , der er underforstet i dette forslag .
Jeg vil forsge at forklare dette .
Alle de ndringsforslag , som min gruppe har foreslet , som klart udelukker konkurrence mellem flyvetjenesterne , er alle blevet afvist af udvalget .
Dette br ikke forhindre Parlamentet i at rejse sprgsmlet , eftersom flyveledernes fagforeninger er enige om dette emne .
Alle disse parter , ganske vist med sm individuelle forskelle , kommer til de samme konklusioner om farerne ved dette forslag .
Og der er ikke tale om personer med skaldte privilegier , og som ikke er kan acceptere udviklingen , men det er selve flyveledernes arbejde , som krver udvikling og stadig tilpasning .
<P>
Det nuvrende system er langtfra perfekt .
Desuden er det allerede grnseoverskridende .
Alle ved , at blokeringerne generelt ikke opstr ved grnserne .
Der er andre grunde til det end luftfartskontrollen .
Naturligvis skal det nuvrende system forbedres , men jeg mener , at der ogs er andre problemer srligt i forbindelse med det endelige ml .
Og dette endelige ml skal prioriteres .
Der er ogs et metodeproblem .
Det er ikke muligt at ndre et trafikkontrolsystem uden hjlp fra de flyveledere , der er ansvarlige for fastholdelsen af et meget hjt sikkerhedsniveau i Europa .
For vrigt har det vret muligt at udligne den meget store forskel mellem den ekstraordinre stigning i trafikken i de seneste r og forbedret afvikling af denne takket vre en produktivitetsstigning hos flyvelederne uden at nvne de talrige investeringer , der er gjort for at forbedre udstyret .
<P>
Opnelsen af bestemmelser , der er flles for alle i Europa , er en helt ndvendig opgave for EU , og Kommissionen kan netop i den forbindelse spille en meget vigtig rolle i forbindelse med sikringen af en harmonisk og effektiv udvelse af kontrollen .
Mens forslaget til forordning stter sikkerheden som en prioritet , tror jeg , at alle forslagene om , at lovgivningen frst og fremmest skal ske ud fra et konomisk grundlag , er i modstrid hermed .
Uanset hvilken form de enkelte medlemsstater vlger , og de er faktisk meget forskellige , vil forslaget om konkurrence mellem luftfartstjenesterne ved at drage tvivl om det integrerede system , der omfatter alle tekniske tjenester , skade lufttrafikken og dermed udgre en reel sikkerhedsrisiko .
<P>
Det er sandt , at der findes en sammenhng mellem sikkerhed , kapacitet og omkostninger . Men at lade som om , at der faststtes et hjt sikkerhedsniveau ved at prioritere det konomiske sprgsml om omkostninger og ved at gre det til det frste referencepunkt er i bedste fald en illusion og i vrste fald forfejlet i forhold til mlet om fastholdelse af et hjt sikkerhedsniveau .
Smidig afvikling af lufttrafikken og sikkerheden afhnger naturligvis af en kde , hvor alle led er ndvendige .
Hvis denne kde brydes , er det ensbetydende med , at sikkerheden udsttes for stor risiko .
Derfor - og jeg siger det helt rligt - hvis teksterne ikke ndres betydeligt p disse vsentlige punkter , kan jeg ikke sttte dem p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg glder mig meget over de aktuelle forslag , der tydeligvis har til forml at lse de forsinkelser , der skyldes problemer med luftfartskontrollen i Europa .
Mange flyvninger forsinkes p grund af problemer med de europiske luftfartssystemer .
Der er behov for at modernisere og centralisere systemerne , s flyvningerne ikke forsinkes p grund af mangler i luftfartskontrollen .
<P>
Vi har alle set undersgelser , der viser , at lufttrafikken vil stige i de kommende r .
Forslaget om det flles europiske luftrum skal sikre , at lufttrafikstyringssystemerne udformes , forvaltes og reguleres ensartet i EU med det strst mulige sikkerhedsniveau .
<P>
Jeg kommer fra et rige med stor afhngig af lufttransport , og det er uhyre vigtigt at effektivisere disse transportmodeller , hvis man vil muliggre en fremtidig konomisk udvikling i mit land .
<P>
I dag findes der 73 centre for lufttrafikregulering i det flleseuropiske luftrum , der alle arbejder med forskellige klassifikationsngler .
Den europiske lufttrafikstyring str splittet , og det aktuelle system kan ikke holde trit med eftersprgslen , hvilket giver forsinkelser af mange flyvninger .
EU er ndt til at indfre effektive og bindende reguleringsprincipper for hurtigst muligt at lse dette problem .
<P>
Jeg vil nu komme med en kort kommentar til en anden men ikke helt uvedkommende sag . Om ikke s lnge indledes en forligsprocedure om den nye EU-forordning om faststtelse af flles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart .
Det er vigtigt , at den munder ud i en god aftale .
Der er brug for at f indfrt 100 % screening af al bagage i alle europiske lufthavne , og personalet skal gennemg den ndvendige uddannelse for at kunne implementere ndringerne .
<P>
Det er ikke billigt at forbedre sikkerheden , og derfor er det vigtigt , at forligsproceduren giver et klart svar p , hvem der skal betale for gennemfrelsen af de nye terroristbekmpende sikkerhedsforanstaltninger .
I jeblikket varierer finansieringen af terroristbekmpende sikkerhedsforanstaltninger fra land til land og inden for de forskellige transportmodeller .
Vi kan ikke blive ved med at acceptere denne situation .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , luftfartsselskaber og passagerer kmper med en rkke alvorlige problemer . Sammensmeltningen af reguleringen af luftrummet over Europa skal lse disse problemer .
get effektivitet og afviklingshastighed skal reducere forsinkelser , miljforurening og undgelige udgifter til et minimum .
Vi stder i den forbindelse p en rkke komplikationer , hvoraf adskillelsen mellem militrt luftrum og civile korridorer efter min opfattelse er den vigtigste .
De nationale og militre myndigheder kan tage udfordringen op og ophve denne adskillelse .
<P>
Ved liberaliseringen af navigationstjenesterne m vi prioritere sikkerheden .
Ingen har fordel af , at lavere udgifter resulterer i en hjere risiko for passagerer og personale .
Derfor sttter vi den vgt , som fru Sanders lgger p dette aspekt .
Standarderne for de forskellige tjenester br vre s ensartede som muligt , helst p globalt plan , men i det mindste p europisk plan , idet vi br benytte den viden og de erfaringer , som organisationer som ICAO , Eurocontrol og snart ogs EASA har .
Jeg anmoder om , at der lgges srlig vgt p hndhvelsen af disse standarder .
P mange forskellige omrder gr god lovgivning til grunde som flge af en utilstrkkelig kontrol og hndhvelse .
Et hensigtsmssigt udkast og en hensigtsmssig udfrelse af denne kontrol og hndhvelse gr det ogs muligt , at navigationstjenesteydelser kan tilbydes af andre end strengt offentlige foretagender .
<P>
Endelig , hr. formand , krver tiden , kapaciteten og sikkerheden , at den nuvrende situation uopstteligt forbedres .
Jeg hber , at Kommissionen kan overholde sin ambitise tidsplan , hvilket imidlertid aldrig m ske p bekostning af forslags kvalitet og sikkerhed .
Det har ordfrerne efter vores mening gjort tilstrkkeligt opmrksom p i deres betnkninger . Vi kan derfor godkende dem .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , intensiveringen af lufttransporten i lbet af de seneste r og den gede trafiktthed i det flles europiske luftrum krver en rkke aflastende foranstaltninger , herunder bl.a. initiativer til en bedre koordinering af lovgivningen mellem de europiske lande .
<P>
Ud fra dette synspunkt kan Kommissionens initiativ til oprettelse af et flles luftrum , der sigter mod et luftrum med strre sikkerhed og smidighed , forekomme helt indlysende .
Men det bliver meget mindre indlysende , nr de praktiske detaljer i foranstaltningen gennemgs , og nr det viser sig , at der allerede findes en instans til regulering af lufttrafikken , nemlig Eurocontrol , som rder over stor teknisk ekspertise , og som dkker et endnu strre omrde end EU , eftersom det dkker 31 lande .
<P>
Dette punkt er meget tvetydigt , hvilket de tekster , som Kommissionen fremlgger , oprigtigt talt ikke viser .
Allerede i artikel 1 i grundforordningen viser denne tvetydighed sig i fuld udstrkning , da det bde nvnes , at den giver Fllesskabet de ndvendige midler til oprettelse af det flles luftrum , og at den ogs tager hjde for Eurocontrols opgave med at oprette et flles europisk luftrum .
Sprgsmlet om sammenhngen mellem Kommissionen , som reprsenterer Fllesskabet , og Eurocontrol bliver ikke besvaret lngere nede i teksten .
Sprgsmlet kan opsummeres til en enkelt stning : Hvem har ansvaret vedrrende udarbejdelsen af lovgivningen ? Hvem bestemmer ?
Selv om teksten forsger at foresl det modsatte , kan vi ikke reelt se , at der kan vre andet end t muligt svar .
Det er Eurocontrol , der bestemmer , og Fllesskabet br tilslutte sig sammen med de medlemsstater , der stadig spiller den strste rolle .
<P>
Vi har p fornemmelsen , at strstedelen af medlemsstaterne deler denne holdning .
Eurocontrol og denne organisations befjelser skal bevares , og det er derfor frst og fremmest ndvendigt at klarlgge betingelserne for de lovgivningsmssige forhold med denne organisation .
Hvis vi ikke arbejder p denne mde , risikerer vi at gre situationen endnu vanskeligere i stedet for at forenkle den .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Maes med den fortrinlige betnkning .
Der har i meget lang tid vret behov for at se nrmere p denne sag , og jeg er Kommissionen taknemmelig for , at den tager den op til behandling .
Problemet med tredjelandes luftfartjer og sikkerhedsstandarder har bekymret mange mennesker - srligt luftfartsselskaberne fra steuropa og landene endnu lngere stp .
<P>
Med Kommissionens direktiv sges problemet lst ved indfrelsen af et stort antal rampchecks og stikprvekontroller af sdanne fly , nr de lander i EU .
Det er n mde at gre det p .
Vi kunne ogs have valgt en anden lsning , men jeg skal ikke beklage mig .
Jeg vil blot sige , at Kommissionens forslag er et omfattende jobskabelsesprogram for luftfartsingenirer og luftfartsteknikere .
Jeg er selv luftfartsingenir , s jeg skal ikke klage .
Men der skabes en rkke nye arbejdspladser i EU ' s lufthavne for de folk , der skal foretage stikprvekontroller og rampchecks .
<P>
Som et alternativ kan jeg foresl , at man fremover overvejer at forbedre kvaliteten af tekniske faciliteter og vedligeholdelsesfaciliteter i tredjelandene samt at hjlpe dem med at hve deres egne tekniske specifikationer og vedligeholdelsesfaciliteter op p et internationalt acceptabelt niveau .
Det har USA gjort i specielt de afrikanske lande .
Det er godt for eksporten og for den amerikanske luftfartsindustri , fordi det giver langvarige afstningsmuligheder for varer og tjenester .
Jeg gr ud fra , at Boeing-Airbus aftalen ogs er medvirkende til at sprede amerikansk udstyr til hele verden .
<P>
Vi er selvflgelig ndt til at se nrmere p en rkke sprgsml vedrrende lufttransporten inden for EU .
Jeg vil gerne have lov til at kommentere et meget stort problem for de britiske medlemmer af Europa-Parlamentet , der kommer til Strasbourg .
Vi bliver afvist til flyvninger , selv om vi mder op med fuldt bekrftede billetter .
Air France har gjort det gentagne gange . I gr blev to af mine kolleger med bekrftede billetter afvist , fordi flyet var overbooket .
Det er i strid med de internationale regler .
Det er ogs - og det kunne kommissren mske skrive til direktren for Air France - strafbart at hindre et parlamentsmedlem i at rejse til det britiske parlament .
I jeblikket er vi ved at indfre noget , der hedder en europisk arrestordre .
Jeg tager sagen op , s vi kan handle , fr det er for sent .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="?astorakis (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , sknt jeg selvflgelig er enig i grundtanken , mener jeg , at vi i det meget komplekse sprgsml om det flles europiske luftrum br se nje p lokale parametre , og alle , der slr til lyd for at privatisere flyvekontrollen og lufttrafikstyringen , skal have nogle temmeligt overbevisende argumenter .
Vi skal ogs indg aftaler med den militre sektor for at beskytte dens beslutningsdygtighed i forsvarsanliggender og sikre , at de aktuelle niveauer for flles udenrigs- og forsvarspolitik ikke overskrides .
<P>
Der er selvflgelig dukket flere sprgsml op , der skal afklares yderligere .
Med hensyn til sprgsmlet om national suvernitet vil de enkelte medlemsstater f.eks. blive bedt om at overgive planlgningen og kontrollen af deres luftrum til et centralt organ , hvilket kan give forfatningsmssige problemer i flere medlemsstater .
Det er ndvendigt at se nrmere p det .
Trods den frste udtalelse fra Rdets juridiske tjeneste er luftrummet over internationale farvande benbart ikke omfattet .
For lande som f.eks. Grkenland , men ikke kun Grkenland , er det et meget alvorligt sprgsml , da en manglende kontinuitet i luftrummet vil give anledning til tekniske og institutionelle problemer , og da vi i sidste ende risikerer at f forskellige systemer i en enkelt medlemsstat .
Det vil besvrliggre det daglige arbejde og modarbejde den fleksibilitet , der er hele formlet med denne indsats .
<P>
Selv inddragelsen af den militre sektor i det overordnede projekt er ikke blevet varetaget ordentligt med hensyn til nationale sikkerhedssprgsml , det vil sige emner , der falder ind under anden sjle .
Og s er der det efter vores opfattelse lige s vigtige sprgsml om det juridiske grundlag for de foreslede bestemmelser , der af natur ikke blot omfatter traktatens artikel 80 , stk . 2 , da det ikke kun er et transportanliggende .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at hvis vi nsker at tage de vigtigste af disse problemer alvorligt , skal vi klart vrne om den ret til forsvar og sikkerhed , der er forankret i den nationale lovgivning ved indfrelsen af det flles europiske luftrum , vi alle nsker .
Jeg vil sige mange tak og lyknske kommissren og de rede medlemmer med deres fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs starte med at takke ordfrerne for deres udmrkede arbejde med at udarbejde disse vigtige betnkninger .
De har respekteret forskellige synspunkter og skabt en afbalanceret helhed .
<P>
Jeg glder mig specielt over mlstningen i disse forordninger om at forbedre lufttrafikkens levedygtighed .
Reformerne er ndvendige for at begrnse omkostningerne ved flyvekontrol , reducere antallet af forsinkelser og ge kapaciteten .
Som det er sagt mange gange her i mdesalen , er det meget vigtigt at forbedre trafiksikkerheden .
Der er bred enighed om disse ml .
<P>
Der findes hele omrder i forordningen , hvor medlemsstaterne har haft forskellige holdninger .
Det drejer sig bl.a. om hensyntagen til den militre dimension , tjenesteydelser , funktionelle luftrumsblokke og forholdet til Eurocontrol .
Nr der skal trffes en beslutning , skal der tages hensyn til de nationale luftforsvars behov .
Det kan f.eks. ske ved hjlp af en beskyttelsesklausul .
Medlemsstaterne skal ogs fremover have bemyndigelse til at beslutte , hvem de vil have til at levere deres luftfartstjenester .
Med hensyn til levering af luftfartstjenester indeholder forordningen forslag om en mulig indfrelse af overnationale luftrumsblokke .
Det vil give de nationale myndigheder et valg ved indkb af tjenester .
<P>
Da EU for nylig besluttede at sge om medlemskab af Eurocontrol , Den Europiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed , var det et ndvendigt skridt .
Efter tiltrdelsen vil EU kunne bruge medlemsstaternes beslutningsbefjelser i de sager , hvor alle medlemsstater berres af organisationens arbejde .
Eurocontrols vigtigste opgave er at forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden .
Harmoniseringen af luftfartssystemer og trafikreguleringen vil bidrage hertil .
<P>
Forbedringer af sikkerheden i luftrummet vil ogs krve en indsats med hensyn til vurdering af tredjelandes luftfartjer .
Dette problem behandles i den betnkning , som fru Maes har udarbejdet , og det er vigtigt .
<P>
De forskellige synspunkter , der er fremsat her i mdesalen , kan forenes p den mde , som ordfrerne har vist .
Vi skal bestrbe os p at gre hurtige fremskridt i forhandlingen om lovpakken , s den kan vedtages inden rets udgang .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , der er ingen tvivl om , at luftrummet over EU br administreres i fllesskab for at garantere sikkerheden ved anvendelsen og strre kvalitet , alts frre forsinkelser .
<P>
Jeg sttter ordfrernes fremgangsmde , hvor reprsentanter for forbrugerorganisationer og industrien samt for Eurocontrol og militret inddrages i diskussionen om afgrelser ved forslag til anvendelse af den flles himmel .
Alene denne forbindelse og en hensyntagen til de erfaringer , som civile og militre driftsansvarlige , producenter , tjenesteudbydere i luftfarten og brugere gr sig , kan fre til afgrelser , som forbinder det ndvendige niveau for sikkerhed , for personalets effektivitet og interesser effektivt med hinanden .
<P>
Jeg tvivler dog p den foreslede tekniske gennemfrelse .
En adskillelse mellem tjenesteudbydere og reguleringsansvarlige forekommer mig forstelig . Jeg er dog imod den planlagte mulighed for delggelse af det hidtil integrerede system af tjenesteydelser i forbindelse med luftrumsovervgning ved udbud af enkelte ordrer , herunder til private driftsansvarlige .
Dette kan ganske vist fre til flere konkurrenter , som opererer p markedet , men frer efter min mening ikke til den tilstrbte forgelse af sikkerheden , snarere tvrtimod .
<P>
Den eksisterende geografiske fragmentering af luftfartstjenesterne erstattes udelukkende af en konomisk fragmentering .
Dermed bliver de eksisterende problemer i den europiske luftfart p ingen mde mindre , men - som eksemplet med sammenstdet mellem to fly for nylig over Bodensen har vist - kommer der nye til .
Af rentabilitetsgrunde blev der foretaget reduktioner blandt personalet , sledes at der kunne opst en situation , hvor det faktisk kun var en flyveleder , der udvede tjenesten , hvilket gjorde en problemls og isr sikker drift umulig .
<P>
Her kan man med al tydelighed sprge , om de meget flsomme sikkerhedssprgsml fra luftfartsstyringen ikke er bedre anbragt hos en offentlig tjeneste , der forener fordelene ved en integration af de enkelte tjenester i en flles kde med den ndvendige kvalitet i arbejdet , i de erhvervsmssige kvalifikationer og i det ndvendige materielle udstyr .
Indfrelsen af grnseoverskridende luftrumsblokke udgr ganske vist et skridt i retning af en ndvendig europisk integration af luftrummet , men kan dog kun ske med alle berrte staters tilslutning .
I tvivlstilflde eller stridssprgsml br der ikke kunne besluttes hen over hovedet p en eller flere stater .
<P>
I modstning til Kommissionens nuvrende forslag , der forudstter et grnseoverskridende samarbejde i forbindelse med et kun meget begrnset antal eksisterende regionale tjenesteydelser , er et tt samarbejde mellem eksisterende nationalstatslige offentlige luftfartstjenester imidlertid i hj grad muligt og ogs realistisk .
I dette tilflde ville to lande danne en grnseoverskridende luftrumsblok .
Dette komplicerede sprgsml om respekt for den statslige suvernitet er ogs synligt i forbindelse med Kommissionens overvejelser og rapportering om forbedret samarbejde om civil og militr anvendelse af luftrummet .
<P>
Hvordan sprringen af luftrummene for militret rent faktisk kan trnges tilbage til fordel for den civile luftfart , fremgr ikke af de foreliggende betnkninger .
Med de aktuelle ordninger kan der nppe opns en bedre udnyttelse af det ensartede europiske luftfrum for den civile luftfart eller en get sikkerhed .
Den udvidede interoperabilitet i det europiske luftfartsstyringsnetvrk kan betragtes som positiv , da integrerede netvrk naturligvis gr en get kompatibilitet mulig og bidrager til at reducere anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostningerne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , fru kommissr , da vi her i Parlamentet er blandt dem , der allerhyppigst benytter lufttransport , m vi vre srlig opmrksomme p alle initiativer , der skal forbedre luftfartstjenesternes og luftfartskontrollens organisation , prcision og sikkerhed .
<P>
Det er klart , at vi ikke er modstandere af , at forslaget om at oprette et fllesskabsorgan til regulering af luftrummet , det skaldte " flles europiske luftrum " , og de dertil hrende forordninger skal ge dette transportmiddels effektivitet og sikkerhed og imdekomme de udfordringer , som den yderligere anvendelse heraf i fremtiden vil indebre .
<P>
Denne sag rummer imidlertid en rkke sprgsml , der krver et svar .
Den beskedne tid , som jeg rder over , gr , at jeg kun kan stille de vigtigste .
Er Parlamentet for det frste klar over , at det retsgrundlag , som der henvises til for de fire forordninger , nemlig traktatens artikel 80 , stk . 2 , mske ikke er fyldestgrende for de foranstaltninger , som Kommissionen agter at gennemfre , og som vil betyde , at de nationale luftrum bliver et EU-anliggende , s medlemsstaterne blot og i fllesskab skal udve deres suvernitet ?
Er medlemmerne derudover klar over , at disse forordninger har til flge , at forskellen mellem civil og militr anvendelse af det flles luftrum udviskes ?
Er det for det tredje ikke indlysende , at Unionens overtagelse af disse nye befjelser , som skal udves i overensstemmelse med komitologiens regler , forudstter en udtrykkelig bestemmelse herom , der ikke er indeholdt i den nuvrende traktat , samt en definition af en flles forsvarspolitik , som endnu langtfra er inden for rkkevidde ?
Vil ydermere mlet om sikker luftfart , alts sikkerhed for de mennesker og det gods , der transporteres , og for de befolkninger , som der flyves hen over , vre foreneligt med , at der indfres konomiske konkurrencemekanismer i luftfartskontrollen , nr de gldende hje sikkerhedskrav samtidig nskes opretholdt ?
<P>
Vil der endelig vre blevet gennemfrt en upartisk og objektiv analyse af de egentlige rsager til , at de europiske fly er udsat for forsinkelser ?
Skyldes dette mon kun luftfartskontrollens mangler , som man nu nsker at udbedre ?
Vil der blive set tilstrkkeligt p det ansvar , som eksempelvis lufthavnene eller luftfartsselskaberne mtte have , nr de afviser at udfase deres fly , eller p de vejrmssige rsager ?
Vi kan i disse nye forordninger ikke f je p nogen foranstaltninger , der skal forbedre den praksis , som andre dele af dette komplekse system udver .
Det kan vi ikke f je p og vi er derfor stadig bekymrede .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , gennemlsningen af Kommissionens tekster giver indtryk af , at luftfartstjenesterne vil kunne blive underlagt Fllesskabets konomiske bestemmelser , hvilket vil medfre en forpligtelse til at udbyde disse srlige former for offentlige tjenesteydelser i licitation .
Domstolen har imidlertid i en udtalelse af 19. januar 1994 anfrt , at udfrelsen af kontrol med luftfarten er en offentlig opgave uden konomisk karakter , for denne opgave er en tjenesteydelse af almen interesse , der p den ene side sigter mod at beskytte brugerne af luftfarten og p den anden side den del af befolkningen , der er berrt af overflyvninger .
Derfor kan man mene , at udvelsen af luftfartskontrol , information og alarm krver en form for hjtstende ordenspoliti , som ikke under nogen omstndigheder m sammenlignes med en ydelse af forretningsmssig karakter p trods af afgiftssystemet .
Den kendsgerning , at disse ydelser dkkes af afgifter , som brugerne betaler , betyder ikke , at de m betragtes som tjenester , der er underlagt traktatens konomiske bestemmelser .
<P>
Derfor br medlemsstaterne kunne faststte betingelserne for planlgning og udvelse af disse tjenester i forhold til omfanget og arten af den trafik , som de styrer , samt i forhold til den konomiske situation i landet .
Det skal ligeledes prciseres , at luftfartstjenesterne ikke kan vre underlagt traktatens konomiske bestemmelser og heller ikke vre underlagt konkurrencebestemmelserne .
De interessekonflikter , dette kan medfre , vil vre til stor skade for luftfartssikkerheden og srligt for offentligheden .
En af statens fornemmeste opgaver er at sikre befolkningens og landets sikkerhed .
Det er derfor udelukkende op til medlemsstaterne , som naturligvis skal sikre harmoniseringen i forbindelse med Eurocontrol , at varetage denne opgave .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfrerne hr .
Fava og fru Sanders-ten Holte samt skyggeordfreren hr . Schmitt for deres store arbejdsindsats med disse meget komplicerede og detaljerede betnkninger .
<P>
Jeg vil imidlertid kommentere en rkke problemer , der endnu ikke er blevet behandlet - i srdeleshed ikke af Kommissionen .
Luftfartsindustrien kan ikke fortsat acceptere tabet af fire milliarder amerikanske dollars p grund af forsinkelser i Europa , og jeg m erkende , at vi er ndt til at gre noget .
<P>
Ikke desto mindre s ligger problemerne i detaljerne .
De aktuelle forslag kunne resultere i en gentagelse af love og foranstaltninger rettet mod medlemsstaterne eller mod alle de 31 lande , der i jeblikket har tiltrdt Eurocontrol-konventionen .
Hvad vrre er , s er der stadig en reel fare for at skade eller delgge eksisterende tvreuropiske systemer , som alle er tilfredse med , udelukkende fordi de lige pludselig skal indg i en EU-sammenhng .
Jeg tnker her specielt p Kommissionens forslag om at genskabe Eurocontrols overflyvningsafgiftssystem og centrale luftreguleringssystem .
Jeg vil ogs stte sprgsmlstegn ved indfrelsen af et rdgivende organ for luftfart , da det vil vre en undvendig gentagelse af det eksisterende system .
<P>
Det er vores pligt at se ud over vores grnser og skabe vedkommende og effektive aktioner og foranstaltninger til fremme af sikkerheden , effektiviteten og konomien i forbindelse med styring af lufttrafikken , som ikke resulterer i et todelt system , der bringer den aktuelle arbejdsmde i fare .
Vi m heller ikke ignorere den gte bekymring hos mange medlemsstater over det militre aspekt i forbindelse med det flles europiske luftrum eller suvernitetssprgsmlet .
<P>
Under vores indledende drftelser oplyste jeg den 6. juli 2000 Europa-Parlamentet om , at 44 % af forsinkelserne og 30 flaskehalse var koncentreret i de sektorer , der spnder over nord og syd , herunder Schweiz , Italien , Spanien og dele af Tyskland .
Jeg understregede ogs , at det ikke var rimeligt at bruge Eurocontrol som syndebuk .
Et flles europisk luftrum vil ikke lse alle problemer med strk trafikbelastning , hvis ikke disse medlemsstater og Schweiz bestrber sig p at lse deres konkrete mangler .
<P>
Endelig skal bde luftfartsselskaber og lufthavne se nrmere p deres praksis , da de ogs alt for ofte er skyld i en stor procentdel af forsinkelserne .
<P>
Betnkningen har bevget sig et godt stykke , og der skal lyde en stor tak til ordfrerne .
Men vi har endnu ikke net mlet .
Jeg hber , at der vil ske en yderligere afklaring , efter at Rdet har holdt mde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , denne forhandling drejer sig ikke blot om sikkerhed eller udryddelse af forsinkelser gennem et bedre samarbejde p europisk plan .
Den har efter min mening ogs en international , politisk dimension .
Samarbejde er EU ' s styrke , men ogs dets svaghed .
Det er nyttigt at indg aftaler om europiske regler inden for luftfarten , inklusive anvendelsen af luftrummet .
Svagheden ligger imidlertid i den mde , hvorp det sker , nemlig langsomt og med mange nationale forbehold .
<P>
EU forsger at vre en ligevrdig partner for USA p den internationale scene , se blot p Kyoto og hele affren omkring Den Internationale Straffedomstol .
Amerikanerne forsger ofte at spille os ud mod hinanden , og ofte er vi ikke i stand til at yde modstand .
Luftfartssagen er et godt eksempel herp .
<P>
Nr man sammenligner EU med USA , er det tydeligt , hvor meget bedre tingene er organiseret der , og hvor svage vi ofte stadig er .
Af forhandlingen og Fava-betnkningen fremgr det ogs , at vi stadig langtfra er enige om anvendelsen af luftrummet og reglerne for styringen af lufttrafikken .
Denne diskussion kender man ikke i USA , for der er der kun n luftfartsmyndighed .
Jeg tror derfor , det er vigtigt , ogs i lyset af denne forhandling , hurtigt at gre fremskridt og arbejde p et system , et st regler , som kan danne grundlaget for t omrde i stedet for 15 forskellige ordninger , som p den ene eller anden mde fr en europisk fllesnvner .
<P>
Endelig har jeg en bemrkning om fru Maes ' betnkning , som er fortrffelig .
Det er godt , at vi nu endelig kan afslutte denne sag .
Den har varet alt for lnge , bl.a. som flge af problemet med Gibraltar .
Der er risici med fly fra tredjelande , ofte fordi disse er forldede .
Det skaber uansvarlige risici , ogs i lufthavne i EU , hvor passagerer rejser med disse fly .
Det glder mig , at der nu kommer et inspektionssystem , og jeg gentager min kompliment til fru Maes for hendes fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , indfrelsen af konkurrence mellem luftfartstjenesterne kan hverken begrnse forsinkelserne i flyafgangene eller harmonisere det europiske luftrum , hvilket Kommissionen giver indtryk af .
<P>
Konkurrencen vil faktisk forvrre disse problemer , for den er det modsatte af samarbejde .
Indfrelsen af produktivitetskriterier kan ikke , nr det kun drejer sig om rentabilitet , forbedre den service , der ydes til flypassagererne .
Og det er helt sikkert , at ndringen af den offentlige og integrerede karakter af luftfartskontrollen og dermed delggelse af sikkerhedskden , som denne tjeneste sikrer , udgr en get sikkerhedsrisiko .
Det blev der p tragisk vis gjort opmrksom p i forbindelse med flykatastrofen ved Bodensen i juli .
<P>
Flyvelederne har , som under deres europiske strejke den 19. juni , fuldstndig ret i at afvise forslaget om det skaldte " flles luftrum " og de risici , som det vil medfre .
<P>
Sammen med mine kolleger , fru Laguiller og fru Bordes , protesterer jeg mod den delggelse , som Kommissionen har ivrksat , af denne offentlige tjeneste ved at overgive den til privat grdighed .
Aktionrerne i flyselskaberne og i virksomheder , der beskftiger sig med flymekanik og it , er allerede begyndt at bruge det overskud , som de fr ud af dette .
Det er sandheden om dette forslag , nr Kommissionens undskyldninger sorteres fra .
<P>
Vi afviser derfor forslaget som helhed , og vi stemmer mod betnkningerne af hr . Fava og fru Sanders-ten Holte , for privatisering og strben efter profit er skadeligt og i uoverensstemmelse med udviklingen , med bekymringerne om sikkerheden og med den mulige og ndvendige gennationalisering af de menneskelige opgaver bde p jorden og i luften .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , da min kollega talte om det flles europiske luftrum i juli 2000 takkede han den davrende ordfrer sir Robert Atkins for det , han betegnede som en gave til euroskeptikerbevgelsen i Det forenede Kongerige .
Siden da har den eurofile britiske presse - specielt den nationale sndagsavis The Observer - slet mnt af den nylige tragiske kollision mellem et schweizisk og et russisk rutefly .
En journalist antydede tilmed , at ulykken delvist skyldtes manglen p et samlet system .
Det her handler imidlertid ikke om at kontrollere luftrummet .
Der findes allerede et samlet system under Eurocontrol , der i 42 r har stet for koordineringen af lufttransporten i 30 lande , hvoraf halvdelen er uden for EU .
Det virkelige stridspunkt er lige s gammelt som Fllesskaberne selv , nemlig sprgsmlet om overstatslighed versus mellemstatslighed .
<P>
Eurocontrol-systemet bygger p mellemstatslig kontrol , mens rammedirektivet om et flles europisk luftrum er rendyrket overstatslighed .
Fllesskabet vil gerne have en del af systemet underlagt overstatslig kontrol .
Det vil gerne overtage kontakten til Eurocontrol fra medlemsstaterne , s det kommer nrmere mlet om det , som Monnet kaldte en europisk regering .
Det er den virkelige dagsorden .
<P>
Derfor vil jeg srligt minde mine britiske kolleger om , at hvis de stemmer for denne foranstaltning , stemmer de samtidig for politisk integration .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom andre af vores kolleger vil jeg gerne starte med endnu en gang at takke og lyknske Kommissionen for dens initiativ og ordfrerne og parlamentsorganerne for deres arbejde med et s vanskeligt emne , hvor det efter min mening er hensigtsmssigt at benytte sig af det fleksibilitetsbegreb , som vi s ofte pberber os .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissren og nstformanden i Kommissionen , fordi hun foretog en mindre , formel ndring af proceduren i dette tilflde og allerede nu gjorde rede for Kommissionens holdning til ndringsforslagene i stedet for at vente til forhandlingens afslutning .
Nr det glder et s vanskeligt emne , giver dette os nemlig lejlighed til at understrege nogle begrundelser for den vgt , vi lgger p ndringsforslagene , netop for at gre opmrksom p nogle vigtige og prekre punkter i debatten .
<P>
Den strategi , der tager sigte p et flles luftrum , er positiv p grund af de betragtninger , som alle talerne kom med , og som jeg af tids- og pladshensyn ikke vil gentage her .
Grundstenene er sikkerhed , effektivitet og regularitet , for nu at gentage kommissrens ord .
Nr vi i nogle af ndringsforslagene har valgt at undg en udtrykkelig og isoleret henvisning til de konomiske aspekter , er det sledes ikke , fordi vi undervurderer deres betydning , men for ikke at give et alibi til dem , der lige fra starten har omtalt denne proces i negative vendinger .
Vi siger tit , at vi ikke m smide barnet ud med badevandet . I dette tilflde er der nogle , som lige fra begyndelsen har forsgt at gre vandet snavset netop med det forml at smide barnet ud , og det er det , vi gerne vil undg .
<P>
Det samme glder for samarbejdet mellem de civile og de militre myndigheder .
De udveje , vi foreslr , vil mske ikke lse problemet , men hvis der er noget , som i hvert fald ikke lser problemet , er det at lade helt vre med at tage det op .
Problemet vil dukke op igen , nr det glder forbindelserne til Eurocontrol og respekten for den nationale suvernitet - ogs i processen med at omlgge de funktionelle luftrum - og der findes nogle mulige lsninger , som kan forbedre det positive arbejde , der er blevet udfrt hidtil .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfrerne for deres indsats og minde kollegerne om , at vi skal huske at holde disse forslag op imod de tre vejledende principper : sikkerhed , miljbredygtighed og forbrugerrettigheder .
De aktuelle flyvekontrolsystemer i Europa lever p lnt tid , hvilket kun bevises af sommerens tragiske hndelser .
Fru Maes har helt ret i , at vi om 20-30 r formentlig vil kunne opleve en strre luftfartstragedie hver uge , hvis ikke vi gr noget nu .
<P>
Det flles europiske luftrum og forslagene om kontroller af fly fra tredjelande er vigtige bidrag til at gre vores luftrum mere sikre .
Men vi skal ogs tage hensyn til miljet , specielt i denne uge , hvor FN afholder miljtopmde i Johannesburg .
Hver dag bortdsles millioner af liter brndstof , og der produceres undvendige emissioner p grund af forsinkede afgange og fly , der er i transit i det europiske luftrum .
Et flles europisk luftrum vil vre et vsentligt bidrag til nedbringelse af forurening , emissioner og bortdsling af fossile brndstoffer .
<P>
Endelig m vi heller ikke glemme forbrugerrettighederne .
Hver tredje flyvning i Europa er forsinket .
De menneskelige omkostninger er umulige at gre op . Tusinder af familier fik delagt deres sommerferie i r , fordi de mtte vente i varme og forldede lufthavne .
Erhvervslivet bryder sammen og forsinkes .
<P>
Jeg hber , at der er bred sttte til dette forslag .
Det glder mig , at kommissren er tilstrkkelig ambitis til at sige , at det er ndvendigt med et stort gennembrud i 2004 . Ligesom hr .
Fava er jeg fortsat optimistisk med hensyn til at overholde den frist .
Det er bare rgerligt , at Rdet ikke er reprsenteret i dag for at kommentere vores bekymringer og vores krav om en jeblikkelig indsats , for kommissren har gjort sit arbejde .
Og vi har gjort vores .
Nu er det op til Rdet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi har ikke noget at indvende mod et flles europisk luftrum , der - som det proklameres - skal ge sikkerheden i det europiske luftrum gennem koordinerede retningslinjer og foranstaltninger samt harmoniserede bestemmelser .
Dette er imidlertid ikke den virkelige begrundelse for dette forslag fra Kommissionens side .
Det forholder sig jo i vrigt sdan , at sprgsml om sikkerhed eller for den sags skyld forsinkelser ikke umiddelbart har noget med luftfartskontrollen at gre , og forslaget har da heller ikke meget at tilbyde , hvad angr sikkerheden .
Nogle af de retningslinjer , som forslaget indeholder , vil i stedet kunne bringe de hje sikkerhedskrav i fare , som det hvder at forsvare .
Det vil sledes blive tilfldet med bningen af et marked for hjlpetjenesterne , med den prioritering , der tillgges resultatforbedring , som kan betyde lavere omkostninger til personel og udstyr , og med omskabelsen af de geografiske blokke til konomiske blokke , der vil have tendens til at konkurrere med hinanden til skade for sikkerheden .
<P>
Det er imidlertid p andre planer , at dette forslag bekymrer os mere , ligesom nogle af de ndringsforslag , som udvalget har indfrt .
Jeg tnker konkret p nsket om at omkonfigurere definitionen af de " funktionelle luftrumsblokke " fra medlemsstaterne til Fllesskabet .
Da det jo , som tilfldet er , bde iflge traktaterne og iflge nogle medlemsstaters forfatninger , deriblandt mit eget lands , drejer sig om den territoriale forvaltning , hrer dette under medlemsstaternes enebefjelser .
Der er derfor ikke noget retsgrundlag til at foresl det , som man gr , isr ikke i udvalgets formulering , der styrker Kommissionens rolle som verste instans .
<P>
Disse forhold bliver endnu vigtigere , fordi det militre aspekt ogs indgr .
Det kan derfor ikke accepteres , at man nsker at underordne kontrollen med det militre luftrum og i det hele taget definitionen af de nye " funktionelle luftrumsblokke " uden en kompetent beslutning fra medlemsstaternes side .
Vi mener derfor , at Rdets nylige tilgang i behandlingen af denne sag er ganske fornuftig .
<P>
Disse bekymringer - men ogs andre , f.eks. vedrrende flyveledernes mobilitet - har fortjent hele vores opmrksomhed og frt til en rkke ndringsforslag , der , hvis de vedtages , vil kunne fjes til en del ndringsforslag , som udvalget har vedtaget , og som har forbedret Kommissionens oprindelige forslag .
Det glder sledes opfattelsen af luftfartstjeneste som et omrde af almen interesse , at arbejdsmarkedets parters br medinddrages , hvilket ikke har vret foreslet fr , at det nu accepteres , at luftfartstjenesteudbydere stadig kan vre offentlige instanser , og at samarbejdet med Eurocontrol skal styrkes .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at det er de sprgsml , som jeg frst nvnte , der vil vre afgrende for den endelige vurdering af dette forslag !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Fava- , Sanders-ten Holte- og Maes-betnkningerne har fet et meget stort flertal i udvalget .
Det , som vi vil opn i den lbende lovgivningsprocedure i retning af single sky , har kollegerne derfor ogs fremhvet med rette .
Alt dette kan man kun tilslutte sig , ogs en tak til kommissren og ordfrerne .
<P>
Men , og det har nogle kolleger ogs allerede sagt , vi er stadig langt fra optimale lsninger .
Den , der ikke vil indrmme det , skulle bare prve at stte sig ind i offentlighedens rolle .
Borgerne ser slet ikke emnet " flyvninger i Europa " s rosenrdt , isr ikke , hvis de hyppigt er henvist til trafikmidlet fly .
De betragter flyvning i Europa som sikkert .
Det er godt , det skal fortsat vre sdan , selv om der ogs p dette omrde er behov for forbedring .
Men de betragter isr flyvning som ekstremt dyrt .
For de penge , jeg betaler for en flyvetur fra min hjemby Graz til Bruxelles , kan jeg ogs flyve til Los Angeles eller Kuala Lumpur .
P en eller anden mde stemmer proportionerne ikke helt entydigt her .
<P>
Forsinkelserne tager til .
Vi flyver hurtigt , og vi sidder s meget desto lngere fast i lufthavnene , og vi flyver ikke s sjldent slet ikke mere .
Strejker , isr fr helligdagene , gr det igen og igen klart for os , i hvor hj grad mange har deres egne og ikke kun almenvellets interesser for je i forbindelse med emnet luftfartssikkerhed .
Ud fra det synspunkt er der ikke kun ros for det , der er opnet , men vi br frst og fremmest ogs g ud fra , at det , som vi tilvejebringer i dag , mske skal forbedres efterflgende , sledes at vi , idet vi faststter hjere standarder for os selv , srger for strre flysikkerhed , men ogs for fornuftige trafikbetingelser i Europa .
Der er stadig meget at gre .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , forslaget viser meget fint den mde , vi handler p .
Vi tager udgangspunkt i et kendt problem , nemlig forsinkelserne i 1999 , selv om det var et usdvanligt r p grund af krigen i Kosovo og ndringen af flyruterne .
Da der opstod et problem , vendte man sig nsten helt spontant mod Europa-Parlamentets fetich , jeg taler om konkurrencen , som jeg tror , at det en dag bliver ndvendigt at rejse en statue for .
Konkurrencen nr hurtigt sine begrnsninger , nr passagerernes sikkerhed str p spil , og disse begrnsninger , som heldigvis for en dels vedkommende nvnes i forslaget , henhrer under landenes ansvar .
Faktisk er det sdan , at en flyveleder er det samme som en frdselsbetjent , og som en kaptajn , der er ved at fre sit skib i havn , og vi m aldrig lave forretninger p deres bekostning .
Det str for vrigt hver medlemsstat frit for at vlge tjenesteudbyder til luftfarten , og i forordningen br der tages hjde for de tilflde , hvor offentlige eller private funktioner vedrrer opgaver af almen interesse .
Der er i den forbindelse blevet stillet et ndringsforslag .
<P>
I luftrummet er der ikke kun civile fly , men ogs militrfly . Samarbejdet mellem dem er ndvendigt .
Jeg minder om , at dette samarbejde for hrens vedkommende snarere henhrer under den mellemstatslige sjle end den overstatslige sjle , og derfor kan udvalget om det flles luftrum ikke svare p dette sprgsml .
De 15 er for vrigt ikke de eneste , der er ogs de andre lande .
De har fortalt os , at de vil tilslutte sig Eurocontrol inden for en mned , og det er positivt .
P nuvrende tidspunkt m vi vente p , hvad der sker som det nste .
<P>
Der er stadig begrnsninger , og jeg slutter med dette punkt , for kontrollen er et hele , som ikke kan skres i stykker eller opdeles .
De tjenester , som byder p denne opgave , kan ikke adskilles .
Jeg hber , at afstemningsresultatet vil afspejle alle disse kendsgerninger .
Nr det er sagt , vil jeg sige , at mine kolleger har udfrt et godt stykke arbejde , og jeg takker Dem for Deres mde at lytte p .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="?orakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er en fare for , at de frie luftrum , som er mlet for det foreslede direktiv , vil udvikle sig til et sikkerhedsmssigt mareridt for millioner af passagerer .
Problemer med lufttransport , konkurrenceevne og effektivitet bruges som pskud for fuldstndigt at liberalisere markedet i denne sektor , for at hve storkapitalens fortjeneste samt for at foretage et grimt angreb p luftfartssikkerheden og medlemsstaternes nationale uafhngighed og udviklingspotentiale - specielt i de mindre udviklede medlemsstater og i de mere fjerntliggende omrder .
<P>
Og det er ikke alt .
De foreslede frie luftrum vil - og det indrmmer man blankt - blive brugt til at tjene de militaristiske og grsrodsfjendske planer fra NATO ' s og EU ' s krigsmagere .
Samtidig vil transporttjenesten ikke lngere vre til befolkningens fordel men i stedet vre med til at sikre storkapitalens profitmaksimering .
Der vil vre mange og forskelligartede negative virkninger af dette direktiv , specielt for Grkenland , der har hundredvis af er med nogle af EU ' s mindst udviklede omrder , og som har alvorlige forsvars- og sikkerhedsproblemer .
<P>
Derfor gr vi - arbejdstagerne og forbrugerne - imod dette direktiv .
Vi kmper for nationaliserede luftfartsselskaber , der overholder hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder , og som er integreret i et nationalt udviklingsprogram , der skal tjene befolkningens og ikke storkapitalens interesser .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er til gengld tilfreds med , at vi i dag har vedtaget denne pakke af foranstaltninger , og hvis der endelig er noget , man kan beklage sig over , er det , at den kommer alt for sent .
Vi har spildt 10 r med den ikke engang historiske strid mellem Spanien og Storbritannien , men skidt med det , for i dag str vi langt om lnge over for nogle nye udsigter .
<P>
Jeg m sige , at mange vanskeligheder under alle omstndigheder er opstet , fordi der objektivt set er og har vret tale om en vanskelig sag , som bestemt ikke har haft noget nemt forlb .
Vi kunne ogs hre ekkoet af disse vanskeligheder her i salen i dag , selv om det str klart for alle , at der er mange konomiske , sikkerhedsmssige og miljmssige grunde samt grunde , der skyldes forbrugerbeskyttelse . Vi hrte nemlig om de mange forsinkelser , om flytrafikophobningen , om de udgifter , som denne trafikophobning medfrer , og om sikkerhedsproblemerne ved at udvide luftrummet .
Selv om det str klart for alle , at der er nogle yderst fornuftige grunde til at indfre denne flles pakke , hrte vi ogs i dag , at der blev gjort indsigelse af forskellige rsager , nemlig den lidt usdvanlige henvisning til medlemsstaternes suvernitet , det pludselig s vigtige samarbejde med militret - det undrer mig isr , at navnlig den yderste venstreflj forsvarer militret p denne mde - og sammenblandingen af liberalisering og privatisering .
Det er alt sammen indsigelser , som efter min mening i virkeligheden dkker over en vis modstand og over nsket om at bevare tingene , som de er , i stedet for at ndre dem , hvilket er njagtigt det modsatte af , hvad borgerne beder os om .
<P>
Fru kommissr , der er mange punkter , hvor EU br tage et skridt tilbage og ikke et skridt frem , og hvor det ikke br blande sig i nationalstaternes forhold og kompetence , men det er ikke tilfldet her .
Dette initiativ er , hvad borgerne beder os om , og derfor skal De g beslutsomt videre og give os et flles luftrum , hvor alle kan rejse sikkert og problemfrit .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , dette emne er et godt eksempel p EU ' s berettigelse .
Ingen medlemsstat kan alene effektivt lse problemerne med lufttrafikregulering eller luftfartssikkerhed .
I EU samarbejder vi ikke blot som stater med deler ogs suvernitet og lovgivning til gavn for bde de enkelte medlemsstater og hele EU ' s befolkning .
Det er et godt eksempel p , hvordan det kan gres effektivt .
Man kan ikke sige , at det er et perfekt forslag , men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der er behov for interoperabilitet mellem vores flyvekontrolsystemer . Der er brug for bedre integration , og personalet skal have bedre og mere ensartet udstyr og uddannelse .
Vi skal ikke blot forsge at genskabe glden ved at flyve men ogs den sikkerhedsfornemmelse , folk har , nr de gr om bord p et fly og lader sig transportere fra et sted til et andet .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet flyver vi som en del af vores arbejde . Vi er bestandig p vingerne .
Jeg ved , at glden ved at tage til en lufthavn og stige om bord p et fly i hvert fald i de seneste par r er mindsket , ikke kun p grund af forsinkelser , der skyldes flyvekontrol , manglende luftrum etc . , men ogs p grund af forsinkelser ved lufthavne , bagageudlevering og sikkerhedskontroller .
Man kan hvde , at sikkerheden er ndvendig .
<P>
Jeg glder mig ogs over Eurocontrols almennyttige karakter .
Det er vigtigt at huske p , at de private virksomheder ikke kan faststte bestemmelser for dette omrde .
Bestemmelserne skal opretholdes gennem et strkt offentligt serviceelement .
<P>
Med hensyn til , hvilke principper jeg ville anvende for dette omrde , vil jeg nvne sikkerhed som frste prioritet , miljbredygtighed som anden prioritet og effektivitet som tredje prioritet .
Det er vigtigt at holde sig disse principper for je , og vi br g videre med dette forslag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru de Palacio , mine damer og herrer , s har vi endnu en gang mttet lgge re til alle mulige grunde til , at vi mske ikke kan finde en flles europisk lsning p brugen af luftrummet .
Begrundelserne har ofte vret sikkerhedsmssige hensyn , men det handler i virkeligheden om egoisme og det faktum , at vi nsker at bevare status quo .
<P>
Det er vanskeligt at forestille sig et mere fornuftigt og logisk projekt end en rationel og koordineret brug af det europiske luftrum , srligt da vi fremover vil se en konstant stigning i antallet af flyafgange og passagerer .
Hvorfor skal et luftfartj , der flyver fra Helsinki til Athen eller fra Warszawa til Dublin , flyve i siksak over Europa , mens piloten udfrer de samme rutiner igen og igen ?
Det br ses som n sammenhngende velse .
<P>
Resultatet af den gldende praksis er forsinkelser .
Finske medlemmer af Europa-Parlamentet flyver ikke lngere fra Helsinki til Strasbourg via Paris , fordi flyvningerne altid er forsinkede eller annullerede , eller fordi bagagen forsvinder .
Nu flyver vi i stedet direkte til Frankfurt eller Zrich , hvorefter vi krer i bil i tre timer .
Det er bedre end at bruge de europiske lufttrafiktjenester .
<P>
Det er ogs et meget dyrt system .
Vi ved udmrket , at man i USA kan hndtere det dobbelte antal flyvninger for de samme penge .
Hvem i samfundet betaler regningen , nr vi er ineffektive ?
Det er altid de fattige .
De rige har rd til at finde en alternativ lsning .
<P>
Det er ogs et srbart system .
Den tragiske ulykke i Schweiz skete ikke p grund af drligt udstyr eller underbemanding .
Vi er ndt til at stille flgende sprgsml : Hvorfor skal et lille land som Schweiz have sit eget luftrum ?
Hvis en arbejdsmde baseret p internationale grnser er den rigtige , skulle vi oprette centre i Andorra , San Marino og Vatikanet .
Vatikanet er allerede en slags himmelsk center for lufttrafikregulering - et ndeligt center .
Der bliver vi mindet om , at himlen tilhrer os alle i fllesskab .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre ordfrere , der er almindelig enighed om , at der skal regulering til for at integrere det europiske luftrum .
Situationen i dag er kendetegnet ved flere forskellige luftfartstjenester , der udfres af et halvt hundrede kontrolcentre med omkring en snes forskellige forvaltningssystemer og 70 programmeringssprog .
Det er absurd !
<P>
Der m virkelig en ndring og en regulering til , s den ndvendige harmonisering kan indfres , herunder ogs med hensyn til flyveledernes uddannelse .
Og tillad mig her at nvne , at jeg selv har vret flyveleder i forbindelse med min vrnepligt , og at jeg er velkendt med de vanskeligheder , som den manglende koordinering mellem det militrt og det civilt kontrollerede luftrum kan betyde .
Det er yderst vigtigt , at der bliver gennemfrt en regulering , og derfor er det i denne pakke af fire forordninger om et flles europisk luftrum helt uomgngeligt , at Eurocontrol fr de ndvendige befjelser og den ndvendige uafhngighed , nr rollen som offentligt organ for luftfartssikkerhed skal udfyldes .
Sprgsmlet om oprettelse af de funktionelle luftrumsblokke p tvrs af grnserne trnger sig imidlertid meget p , og det m klargres fuldstndig , hvad det drejer sig om , og hvilket forml de har .
De m oprettes med de involverede landes accept , da der i modsat fald ganske givet vil opst konflikt med nogle medlemsstaters forfatninger .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , at sikkerhed m have frste prioritet for alle , der skal medvirke til at indfre det flles europiske luftrum , og herefter kommer milj og effektivitet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , frst vil jeg gerne undskylde , at jeg ikke var her i begyndelsen af forhandlingen , fordi jeg frst er ankommet her til morgen .
Jeg mener , at vi her til morgen egentlig br glde os over alt det , som er blevet prsenteret i detaljer . For selv om det har varet tre r , er vi kommet langt .
Kommissionen sagde i sin frste tale - det var i sommeren 1999 - at den ensartede luftkontrol er et typisk europisk problem , som vi m tackle p europisk plan .
Nstformanden nedsatte efterflgende en arbejdsgruppe p hjt plan .
Det var vi ikke srligt tilfredse med i Parlamentet , men det var rigtigt , fordi hun dermed forsgte at tage fat i bekymringerne hos de medlemsstater , som frygtede en ufornuftig centralisering .
Derfor var det rigtigt at nedstte Gruppen p Hjt Plan , som fremlagde sin rapport i 2000 .
Kommissren stillede direktivforslagene i 2001 .
I dag skal vi efter gode debatter i udvalget afslutte frstebehandlingen i Parlamentet , det vil sige , at vi er kommet meget langt p tre r , og det br vi i frste omgang glde os over .
<P>
Endvidere er der naturligvis stadig filosofiske forskelle . Men lad os tnke over det engang .
Jeg mener , at der er eksempler nok p , at man kan integrere og forbinde militr og civil luftrumskontrol , og at det s er mere effektivt , ogs med henblik p militr sikkerhed .
Denne modstning mellem militr luftrumskontrol og civil luftrumskontrol br vi overvinde .
Desuden br vi endnu en gang gre det helt klart , at vi er demokrater , og demokrati betyder , at regeringen skal trffe afgrelsen , kontrolleret af Parlamentet .
Derfor er Eurocontrol noget , som vi i sidste ende ikke kan blive gode venner med .
Eurocontrol er et organ af embedsmnd . Vi anerkender Eurocontrols tekniske ekspertise , dens tjenesteydelsesfunktion i bestemte sektorer , men regulativfunktionen skal vre hos EU , Kommissionen , kontrolleret af os , for vi er ansvarlige for de statslige ordninger .
Fru nstformand , mske kan De fortlle os , hvor langt Rdet har udviklet sig .
De har givet Rdet alle muligheder - Gruppen p Hjt Plan , Rdet har kunnet forhandle parallelt .
Kan vi vre sikre p , at Rdet afslutter dokumentet inden jul med en flles holdning ?
For kun sdan kan vi n mlet inden 2004 .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst og fremmest give udtryk for min personlige tilslutning til gennemfrelsen af projektet om et flles luftrum af tre grunde .
Den frste grund vedrrer rationaliseringen af kapaciteten , og alle er enige om dette punkt i betragtning af den voldsomme stigning i lufttrafikken .
Den anden grund er indfrelsen af hje sikkerhedsbestemmelser srligt inden udvidelsen - det er efter min mening et meget vigtigt punkt - og den tredje grund er udmntningen af enigheden om Eurocontrol i en fllesskabsforordning .
Disse tre udfordringer er betydelige .
<P>
Denne sag er vanskelig , fordi den startede drlig p grund af to oprindelige fejl fra Kommissionen , som frst nskede at fremlgge det som et magtspil mellem Kommissionen og Eurocontrol , og som sandsynligvis ogs har givet for meget efter for presset fra flyselskaberne i forbindelse med kommercialiseringen af kontroltjenesterne .
Men Kommissionen har fremlagt et andet forslag , som jeg mener er et vsentligt skift , med tilslutningen til Eurocontrol , anerkendelsen af tjenesteydelser af almen interesse , tjenester til udvelse af luftfartskontrollen , det naturlige monopol og i srdeleshed med den kendsgerning , at medlemsstaterne er en del af det flles luftrum og har deres del at sige i forbindelse med den mde , forordningen anvendes p .
<P>
Vi mener dog , at der stadig mangler svar p tre sprgsml .
For det frste er de tilhrende tjenester angivet meget uprcist . Der er bde en restriktiv beskrivelse og en ekstensiv beskrivelse af disse tjenester .
Men jeg mener ikke , at man helt skal bryde kontrolkden , som det uheldige eksempel med de britiske jernbaner viser - hvilket man skal tage ved lre af .
Flyvelederne er omgivet af radarer , radioer og informationsteknologi .
Vi har desvrre oplevet , hvad der kan blive resultatet , nr apparaturet svigter .
Dette viser ikke , at en integreret tjeneste er ufejlbarlig , men det viser , at der sandsynligvis er et minimum af integration i disse tjenester og mske et maksimum , som skal bevares .
<P>
For det andet ser det ud til , at forbindelsen mellem Eurocontrol og Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur ikke er helt fastlagt .
Agenturet nvnes ikke i forslagene , men det vil forsat eksistere , og det er ndvendigt med en klarlggelse .
<P>
Endelig giver tildelingen af luftrumsblokke anledning til mange protester , som skal tages til efterretning .
Faktisk er det sdan , at hvis hver enkelt medlemsstat kan vlge tjenesteudbyder , og hvis to medlemsstater ikke er enige om tjenesteudbyderen , s str der intet om , hvordan dette problem skal lses .
Vi stiller derfor nogle ndringsforslag i den forbindelse og hber , at de bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne give udtryk for min store tilfredshed med , at vi har denne forhandling i dag , og at vi er net s vidt .
Jeg tror , at denne tak navnlig skal rettes til fru Palacio , som er kommissr og nstformand i Kommissionen , og som er til stede her i dag .
Hendes ihrdighed har frt til dette resultat , som mange andre har bidraget til , ogs Europa-Parlamentet .
Dette er jeg som sagt meget tilfreds med .
Jeg hber , at hun , nr hun nu har overvundet s meget modstand , ogs kan overvinde Rdets modstand og afslutte projektet inden for de fastlagte frister .
<P>
Jeg vil isr gerne sige til hende - sdan som jeg har givet udtryk for i flere foresprgsler til Kommissionen tidligere - at hun ikke skal lade sig standse af en privilegeret kaste som flyvelederne , der desvrre hellere vil bevare deres privilegerede situation end yde et konkret bidrag til sikkerheden for hele EU ' s befolkning .
Tidligere har vi desvrre set flere gange , at flyveledernes fejl og uagtsomhed har krvet mange ofre , og den kendsgerning , at det delvist ogs skyldes manglen p et flles luftrum , viser , hvor vigtigt og ndvendigt det er at lse dette sprgsml meget hurtigt .
<SPEAKER ID=44 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke de ansvarlige for disse betnkninger og alle talerne i forhandlingen , som jeg har fundet srdeles interessant .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Maes for hendes betnkning om kontrollen med tredjelandes luftfartjer , som har fet nsten enstemmig opbakning fra Parlamentet , og som vil gre det muligt at styrke den generelle sikkerhed i EU og sikre ikke kun situationen for EU ' s luftfartjer , men ogs for tredjelandes , i srdeleshed dem fra vores nrmeste nabolande , dem i steuropa , som er dem , vi har tttest forbindelse med .
<P>
Hvad angr de vrige betnkninger , hr . Favas og fru Sanders-ten Holtes , om det flles luftrum , vil jeg gerne afslutte med et par overvejelser .
<P>
For det frste vil forslaget om det flles luftrum naturligvis ikke f bugt med alle forsinkelserne .
Men 50 % af forsinkelserne inden for luftfartssektoren skyldes problemer med styring af lufttrafikken , og forslaget om det flles luftrum vil tydeligvis forbedre styringen af lufttrafikken og afhjlpe problemet med de 50 procents forsinkelser .
<P>
For det andet er hensigten blot en rationalisering af luftrummet ved at harmonisere regler , harmonisere systemer , indfre interoperabilitet og simpelthen integrere alle EU-landenes flykontrolsystemer i t net - i disse tider , hvor alt er forbundet i net .
P denne mde gr vi op med et opdelt og opsplittet system , der i stedet for at ge sikkerheden faktisk reducerer den .
Skabelsen af et netvrk , integration af systemerne og strre muligheder for industrien for teknologiske fremskridt vil bidrage til en forget sikkerhed .
<P>
Jeg nsker ikke at forfalde til demagogi eller benytte mig af tragedier , men jeg vil gerne sige Dem n ting , nemlig at i forbindelse med den forfrdelige ulykke , der fandt sted i sommer , opdagede de tyske flyledere , hvad der ville ske , men de var ikke tilkoblet nettet eller integreret med de schweiziske flyledere , og de var ndt til at finde en telefon og ringe til den schweiziske flykontrol , men de fik ikke forbindelse .
Jeg kan ikke garantere , at ulykken kunne have vret undget , hvis vi havde haft det flles luftrum , det ved vi ikke .
Jeg kan til gengld forsikre Dem om , at det ville have vret nemmere at forhindre den .
Og det er det , vi skal huske .
Vi indfrer ikke kun mere rationalitet men ogs strre sikkerhed , hvilket er formlet med dette initiativ .
<P>
Efter 2004 skal vi holde fast ved dette ml - i forlngelse af det , som hr . Jarzembowski , hr .
Ripoll og en rkke andre talere har sagt - og Rdet skal afkrves en hurtig lsning . Jeg har tiltro til , at det danske formandskab vil fremme dette dossier , som jeg ved , er en af prioriteterne p transportomrdet og i srdeleshed for lufttransporten .
<P>
Eurocontrol .
Mine damer og herrer , der er ingen , der nsker at dublere Eurocontrols aktioner eller nedlgge Eurocontrol .
Men man skal vre opmrksom p , at Eurocontrol ikke har de befjelser , som fllesskabsmetoden giver , for at gennemfre sine aktioner .
Jeg vil gerne have , at De er klar over , at det eneste , Eurocontrol gr , er at koordinere flyvningerne a priori .
Under driften , nr flyene er p vingerne , phviler det de pgldende nationale myndigheder at gennemfre kontrollen med flyvningerne , idet de skal basere sig p en generisk koordinering , som Eurocontrol forud herfor har foretaget .
<P>
Det , vi taler om , er , at der i realtid , nr flyvningen finder sted , skal vre en sdan integration og harmonisering af systemerne , som styrker kontrollen .
Det , vi gr , er sledes at ge sikkerheden , og ikke at fratage et eksisterende organ kompetencer .
For jeg vil gerne gentage , at dette organ ikke har disse befjelser , og det rder heller ikke over fllesskabsmetoden , der gr , at det , vi aftaler her ( Kommission , Rd og Parlament ) er en obligatorisk regel , som domstolene kan forlange overholdt .
<P>
Privatisering .
Jeg er ret trt af at gentage det samme .
Jeg ved ikke , om det er manglende viden eller ond tro .
Ls det , der str i teksten , og ikke kun brochurer fra en eller anden fagforening .
Der er ikke tale om privatisering her .
Flytrafikkontrol er et naturligt monopol , der skal vre reguleret .
Der er en dom fra Domstolen , der klart fastslr , at denne kontrol ikke hrer ind under kompetencereglerne .
Det str ogs i traktaterne , at den konkrete gennemfrelse af denne aktivitet og den metode , der vlges for at gennemfre den , tilkommer den enkelte stat .
Vi vil bestemt ikke at ndre traktaten ved hjlp af et direktiv .
Mine damer og herrer , lad os vre bevidste om vores begrnsninger .
Det er helt klart et naturligt monopol , Domstolen har udtalt sig tydeligt , og der er ingen , der nsker at ndre status quo .
Tvrtimod , det , vi forsger , er at styrke public service-situationen og den flles fllesskabsramme for styringen af flytrafikken .
<P>
Civilt-militrt .
Det er det vanskeligste og mest flsomme sprgsml i hele forhandlingen .
Der findes en srdeles vigtig rapport fra Rdets juridiske tjeneste , som frst og fremmest bekrfter egnetheden af det retsgrundlag , som Kommissionens forslag bygger p . Hvis nogle af medlemmerne er i tvivl , opfordrer jeg dem til at lse rapporten fra Rdets juridiske tjeneste , der som bekendt gr meget i detaljer i denne sag .
<P>
For det andet ser vi p , hvordan vi kan overvinde de vanskeligheder , der simpelthen skyldes den kendsgerning , at EU har begrnsede kompetencer . P den ene side kan vi ikke g ud over de tildelte befjelser , og p den anden side drejer det sig under ingen omstndigheder om at reducere noget EU-lands forsvarsmulighed eller om at bevge sig ind p suvernitetsomrder , ud over hvad der str i traktaterne .
De skal derfor vide , mine damer og herrer , at alt dette vil vre nje sikret , og at Rdets rapport desuden giver et grundlag for at komme med en klar lsning p dette problem .
<P>
Inden for denne kontekst rejses sprgsmlet om overnationale luftrumsblokke .
Jeg er ndt til at sige til Dem , mine damer og herrer , og det ved De udmrket , at der kun findes grnseoverskridende luftrumsblokke , sfremt der er en aftale mellem de to EU-stater .
Det er korrekt , at de ikke findes , hvis der er en uoverensstemmelse .
I s tilflde er der ingen flles luftrumsblok , hver stat kontrollerer sit territoriale omrde , og det er det .
Jeg tror derfor , at denne forudstning vil gre det muligt for os at overvinde denne vanskelighed .
<P>
Mange tak , hr. formand , jeg vil gerne gentage min psknnelse af den fremragende indsats , hr . Fava , fru Sanders-ten Holte og fru Maes har ydet i forbindelse med denne luftfartspakke , som vil gre det muligt at styrke sikkerheden og rationalisere luftfartssektoren i EU .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0269 / 2002 ) af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om etablering af en fllesskabsramme for stjklassificering af civile subsoniske jetfly med henblik p beregning af stjafgifter ( KOM ( 2001 ) 74 - C5-0001 / 2002 - 2001 / 0308 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="De Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren , hr . Blokland , for hans fremragende betnkning , som han forelgger for os i dag .
<P>
Vi drfter muligheden for at stille konomiske incitamenter til rdighed for virksomhederne , s de tager hensyn til stjgenerne fra visse fly , i overensstemmelse med princippet om at belnne de bedste og straffe de drligste .
<P>
Selv om stj fra fly allerede er integreret i nogle af Fllesskabets lufthavnsafgiftssystemer , er der stor forskel p de kriterier , de forskellige medlemsstater anvender for at differentiere og kvantificere stjgenerne .
Det er derfor vanskeligt at sammenligne det ene system med det andet .
Nrvrende forslag behandler dette sprgsml og tilvejebringer en fllesskabsramme for klassificering af stj fra fly , som styrker konvergensen og gennemsigtigheden og gr det muligt at forudsige situationen i hver enkelt tilflde .
Forslaget begrnser sig til det ndvendige minimum for at n sit ml og giver medlemsstaterne tilstrkkelige muligheder for at tilpasse sig specifikke parametre for bestemte lufthavne , f.eks. niveauet for enhedsstjafgiften , karakteristikaene ved den flde , der betjener en bestemt lufthavn , eller forskelle i den hjeste og laveste afgift .
<P>
Ansvaret for beslutningen om , hvorvidt der skal indfres stjafgifter , overlades til medlemsstaterne .
Der er ingen forpligtelse til at plgge afgifter i alle lufthavne , da det ikke er ndvendigt at plgge dem i lufthavne , der ikke har stjproblemer .
<P>
Jeg vil gerne takke for Parlamentets sttte i denne sag , og ved afslutningen af forhandlingen vil jeg udtale mig mere indgende om nogle af ndringsforslagene , idet jeg allerede nu endnu en gang kan nvne , at vi kan acceptere de fleste af dem .
<SPEAKER ID=49 NAME="Blokland (EDD)">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vil jeg gerne tale om betnkningen om stjafgifter i lufthavne .
<P>
Selv om vi i revis har kmpet mod flystj , er det stadig muligt , at stjende fly lander i de europiske lufthavne .
Vi tnker her p de fly , der kun opfylder kravene marginalt , og som er udstyret med en stjdmpningsanordning , som kun lige netop opfylder standarden for kapitel 3-fly .
Ogs andre fly kan forrsage mange stjgener , isr i store lufthavne , hvor mange fly starter og lander .
For at imdeg de negative virkninger af disse stjende fly br der trffes foranstaltninger omkring lufthavne , ssom omlgning af start- og landingsbaner , placering af lydskrme , flytning af boligkvarterer , isolering af huse og lign .
Det er klart , at disse foranstaltninger krver mange penge og bestrbelser . Disse udgifter skal afholdes ved hjlp af stjafgifter .
<P>
Flystj er allerede nu et element i en rkke europiske lufthavnes afgiftssystem .
Denne betnkning sigter mod at harmonisere stjafgifter i lufthavne .
Det er naturligvis ogs hensigten at fremme anvendelsen af mere stjsvage fly .
Inden for disse EU-rammer beregnes stjafgiften p en gennemskuelig mde . Herved fremmes gennemsigtighed , retfrdig behandling og forudsigelighed , og vilkrlighed modvirkes .
<P>
Jeg vil kraftigt understrege , at stjafgifter p grundlag af mlinger ikke er mulige . I lufthavne findes der ogs andre stjkilder og fly , som lander og starter samtidig .
Dette direktiv er derfor baseret p en regnemetode , da dette er den eneste mulighed .
<P>
For at modvirke konkurrenceforvridning har Miljudvalget besluttet at gre stjafgifter obligatoriske i alle lufthavne .
Der er imidlertid flere muligheder for fleksibilitet .
Forskellen mellem den hjeste og den laveste afgift for en bestemt del af dgnet m hjst udgre en faktor 40 i stedet for 20 .
Desuden er det fastlagt , at de mest stjende fly skal betale mere for de strre gener , de pfrer .
Kommissionsforslaget faststter nemlig , at de mest stjende fly ikke behver betale hjere stjafgifter , end den noget mere stjsvage kategori .
<P>
Jeg mener , at der nu er indbygget tilstrkkelig fleksibilitet .
Det er derfor ikke ndvendigt at gre undtagelser for lufthavne , som frer en streng politik p stjafgiftsomrdet .
Inden for de rammer , som Miljudvalget har skitseret , er en meget streng politik mulig .
Jeg tror ikke , at der findes lufthavne , som frer en s streng politik , at de falder uden for rammerne .
Hvis vi alligevel giver nogle lufthavne srbehandling , banes vejen for vilkrlighed .
<P>
Som det tidligere er oplyst , vil indtgterne fra stjafgifterne blive anvendt til investeringer , der sigter mod at reducere stjgenerne .
Miljudvalget er imidlertid af den opfattelse , at ogs andre udgifter , ssom miljudgifter som flge af stjgener , skal dkkes .
Desuden er det ikke alle flger af stjgener , der kan udtrykkes njagtigt i penge .
Eksempler herp er manglende nattero eller psykiske flger af stjgener , som der eventuelt kan kompenseres for finansielt .
Endelig m vi vre klar over , at formlet med stjafgifter er at fremme mere stjsvage fly .
<P>
Til sidst har jeg en bemrkning om de ndringsforslag , som Gruppen De Grnne har stillet .
Anvendelsen af stjstandarder ved beregningen af stjafgifterne er fuldstndig uforenelig med holdningen i dette direktiv .
Desuden er det et sprgsml , om disse standarder nogensinde vil blive opstillet .
Af disse grunde frarder jeg disse ndringsforslag .
<P>
Hr. formand , med denne betnkning hber jeg at opn , at stjafgifter bliver mere retfrdige og mere gennemsigtige .
Jeg synes imidlertid , at det er meget vigtigere , at stjgener reduceres for vores borgere .
<SPEAKER ID=50 NAME="Bouwman (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg optrder i jeblikket som gstetaler for Regionaludvalgets egentlige rdgivende ordfrer , hr . Josu Ortuondo , der , som De ved , er i Spanien af politiske grunde .
<P>
Overgangen fra det europiske luftrum til stj er naturligvis meget simpel .
Hvis vi forenkler denne procedure , kommer der en masse betingelser og foranstaltninger i stedet .
Jeg takker Kommissionen og ordfreren , hr . Blokland , for det arbejde , som de har udfrt , men problemerne er tydelige og indlysende .
Der er ogs arbejdet p dem i revis .
Jeg kunne selv flge forhandlingerne om stjdmpningsanordninger i den foregende mdeperiode .
Stjende fly skal i princippet frst og fremmest tvinges til at blive mindre stjende , alts med andre ord skal kapitel 3 osv. finde anvendelse .
Det er faktisk formlet med det hele , og det er overordentlig vigtigt at gennemtvinge det gennem disse foranstaltninger .
<P>
Naturligvis var der kommentarer til Kommissionens rapport .
Den skal frst og fremmest dreje sig om stjafgifterne , de omkostninger , som er forbundet med disse , og forholdet mellem dem .
Det drejer sig om harmonisering , og disse stjafgifter skal naturligvis vre baseret p stjklassificering .
Det er imidlertid stjafgifterne , der er vigtigst .
<P>
Problemet med kommissionsforslaget er - derfor er der i en rkke udvalg stillet ndringsforslag - at det til en vis grad er uforpligtende , fordi der kun er en ringe sammenhng mellem stjgener p den ene side og afgifter p den anden side .
Det overlades temmelig ofte til medlemsstaterne , hvordan de vil anvende disse afgifter , og som ordfreren , hr . Blokland , til dels ogs ppegede i sin betnkning , kan dette i praksis virke konkurrenceforvridende , men frem for alt opmuntrer det ikke luftfartsindustrien til det , som jeg tidligere nvnte .
Jeg synes ogs , at det er meget vigtigt at fastlgge - og det er optaget i en rkke ndringsforslag - at den bedste praksis , for s vidt som den findes , som falder uden for direktiverne og simpelthen er bedre , skal opretholdes , og jeg anbefaler derfor , at en rkke ndringsforslag , navnlig fra Den Socialdemokratiske Gruppe , stttes .
<P>
Der er for lidt differentiering i afgifterne , og forholdet mellem stjafgifterne og omkostningerne er efter min mening utydelige .
Jeg har en kort bemrkning hertil .
Som hr . Blokland sagde , er nattero , psykiske flger og nogle af miljvirkningerne svre at mle , og her kan der foretages forbedringer .
Jeg gentager , at jeg anbefaler ndringsforslagene herom fra De Grnne , nemlig ndringsforslag 18 , 19 og 20 .
Jeg understreger kraftigt , at vi absolut vil holde fast ved disse ndringsforslag .
Dette siger jeg ikke p Regionaludvalgets vegne , men jeg anbefaler dem imidlertid p det varmeste .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , lovgivning med henblik p at bekmpe de stjgener , som mange borgere dagligt oplever omkring civile lufthavne , er meget vigtig .
I jeblikket ser man stadig store forskelle .
Hvad der ikke er muligt i Maastricht , er tilladt i Bierzet , knap 10 km vk .
Dag- og nattetimer er forskellige .
Nr natten begynder i Dsseldorf , flyver vi i Nederlandene kun ved daggry og i skumringen .
<P>
Det er derfor p hje tid at g over til en - om end stadig forsigtig - harmonisering ved at indfre et system af stjafgifter for alle lufthavne i Europa for at fremme anvendelsen af mere stjsvage fly og forbyde stjende fly .
Jeg kan meddele Dem , at strstedelen af min gruppe p plenarmdet vil tilslutte sig det ndrede forslag , som er vedtaget i Miljudvalget .
Vi bifalder de ndringer , der er foreslet for at gre kommissionsforslaget mindre uforpligtende og dermed fjerne den uhensigtsmssige konkurrence . Ogs hr .
Bloklands forslag om at fordoble faktor 20 som verste grnse for afgiftens strrelse til faktor 40 er glimrende . For ved at udvide domnet fra 13 til 16 dB vil de mest stjende fly betale mere for deres gener .
Jeg sttter derfor ordfreren og al den umage , han har gjort sig for at n til enighed med alle .
<P>
Nu da kommissren er til stede , vil jeg fremstte en anden bemrkning , stadig i forbindelse med denne forhandling .
Jeg tillader mig sledes at fremstte en bemrkning af en anden art . Den har ganske vist at gre med flystj .
Fru kommissr , jeg har respekt for den mde , hvorp De forsger at gre noget ved flystjen . Jeg vil imidlertid ogs gerne have at vide af Dem - og hvis De ikke kan svare nu , kan De mske gre det skriftligt - hvordan det kan forhindres , at der opstr nye kilder til stjgener .
Jeg nvner her eksemplet ved den tysk-nederlandske grnse , Laarbruch , som vi allerede har stillet mange sprgsml om .
I Laarbruch ombygges en militr lufthavn til en civil lufthavn , og al medindflydelse afvises kategorisk .
Der er heller ikke klarhed om de betingelser , hvorp denne lufthavn etableres , om mden , hvorp bevillingerne gives og om , hvorvidt dag- og natordningen bibeholdes .
Jeg vil gerne have at vide , fru kommissr , hvilke konkrete handlinger De vil foretage for at kontrollere den slags ting .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi nu har taget et skridt i den rigtige retning for at begrnse stjen i Europa .
Jeg vil gerne fremhve fire vigtige punkter .
For det frste er det vrdifuldt at n frem til et flles grundlag for anvendelsen af et stjafgiftssystem , hvilket vil tilskynde flyselskaberne til at anvende mere stjsvage fly .
Efter vores opfattelse skal indtgterne bruges til tilpasninger af infrastrukturen for at begrnse stjgenerne .
Indfrelse af et flles system gr den nuvrende uklare situation mere tydelig .
<P>
For det andet er det ikke obligatorisk at indfre dette system i alle lufthavne , hvilket er fornuftigt , da nogle lufthavne mske har naturlige stjbarrierer , som kunne udnyttes konomisk .
<P>
For det tredje br der indfres certificering iflge ICAO-standarden .
Jeg synes , det er vigtigt ikke at begynde at anvende andre standarder , men det er absolut umagen vrd at undersge , om de kunne udvikles i fremtiden , og det er nyttigt at omstte den faktiske stjforurening , som folk oplever , til en stjklassificering .
Det er i forvejen uhyre indviklet at arbejde med stjklassificering .
Som hr . Blokland sagde , er der altid eksterne stjkilder , der forstyrrer .
Jeg vil gerne have dette undersgt noget mere i fremtiden , og det skal derfor vre gennemfrligt og mleligt , men ikke nu .
<P>
Mit sidste punkt er faktoren . Her indtager vi i ELDR-Gruppen en anden holdning .
Vi synes , at forholdet 1 : 20 oven i de andre systemer og oven i landingsrettighederne allerede har en tilstrkkelig indvirkning p prisdannelsen og p udfordringen af luftfartsselskaberne og industrierne til at gennemfre taksterne .
Vi synes , at der er en god ligevgt .
Lad os derfor indfre det .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , stj er en plage , der i hj grad pvirker helbredet hos mange europiske borgere .
Stjen fra nrliggende lufthavne nr ofte et s hjt niveau , at det er uudholdeligt for millioner af vores medborgere .
Derfor er det absolut ndvendigt at kombinere lovgivning og konomiske vrktjer for at minimere denne plage .
<P>
Det frste initiativ , der kan tages , er at fjerne de mest stjende fly .
P nuvrende tidspunkt er det kun delvist gennemfrt .
Vi ved , at mange fly , der lige akkurat opfylder kravene i kapitel 3 , fortsat benytter de europiske lufthavne .
Det er derfor nu bydende ndvendigt at supplere de lovgivningsmssige tiltag med konomiske vrktjer .
Derfor er metoden med afgifter og gennemfrelsen af princippet om , at forureneren betaler , helt sikkert et godt initiativ .
Vi glder os derfor over Kommissionens forslag , der sigter mod at gennemfre et afgiftssystem i en harmoniseret fllesskabsramme .
<P>
Mlet er at opfordre flyselskaberne til at anvende fly , der stjer mindre , og for vrigt at undg dumping mellem lufthavnene .
Faktisk er en sdan dumping med stj naturligvis meget skadelig for de mennesker , der bor i nrheden af lufthavnene .
Nr det er sagt , vil man , selv om Kommissionens forslag i princippet er godt , konstatere , at nr det gennemgs mere detaljeret , mangler det njagtighed og effektivitet , hvilket ordfreren allerede har nvnt .
I henhold til dette forslag er gennemfrelsen af afgiften faktisk frivillig , hvilket ndvendigvis vil fre til en dumpingpolitik .
<P>
Desuden er differentieringen mellem skaderne utilstrkkelig .
Da forholdet 1 til 20 , som er foreslet mellem den mindste og den hjeste afgift , er utilstrkkeligt , har ordfreren foreslet at hve faktoren fra 20 til 40 , hvilket er helt acceptabelt .
Vi er enige i ordfrerens forslag som helhed , men vi har tilfjet et aspekt , som han desvrre har afvist , nemlig at der tages hjde for stjniveauet om natten og stjniveauet dag / nat / aften , som er to meget vigtige stjindikatorer , der kan anvendes til at differentiere afgifterne .
<P>
Vi nsker , at ordfreren gennemgr forslaget endnu en gang og tager hensyn til denne problematik med stj om natten , for det er klart , at stj i nattetimerne helt sikkert er den mest skadelige stj , man kan udsttes for .
Problemet kan ikke kun lses med afgifter , men under alle omstndigheder kan dette initiativ vre med til at forbedre situationen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , ogs vi trafikeksperter blandt De Kristelige Demokrater sttter principielt forslaget fra Kommissionen om stjafgifter , for vi skal n frem til , at flyselskaberne via hjere afgifter for larmende fly faktisk motiveres til at indstte mere stjsvage fly , og sledes at befolkningen beskyttes mod undigt store belastninger .
<P>
Vi i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er dog ikke srligt glade for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , for Miljudvalget har ganske enkelt afvist de forslag , som er blevet vedtaget med stort flertal i Transportudvalget .
Kommissionen br endnu en gang undersge , hvordan vores forslag ud fra Kommissionens synspunkt igen vil kunne indbringes , for Transportudvalgets forslag sigtede mod at give lufthavnene en langt mere differentieret ramme til beregning af stjafgifter .
<P>
Vi ville gre det klart rent juridisk , at det er muligt at sprede belastningerne mere , og at fly alternativt skal plgges afgifter enten i henhold til certifikater eller i henhold til faktisk mlte stjvrdier .
Efter vores opfattelse er det , som vi har foreslet i Transportudvalget , det miljmssigt mest effektive og p et hjere niveau .
Vi har i EU egentlig altid fulgt det princip , at hvis der allerede er vidtgende effektive systemer inden for miljbeskyttelse , og vi fastlgger et minimumsniveau p europisk plan , skal de lande og koncerner , der har de videreudviklede systemer , ikke g under deres niveau .
<P>
Fru kommissr , De kan jo straks afkrfte min bekymring om , at vi snker niveauet for eksisterende stjbeskyttelsesforskrifter gennem europisk lovgivning .
Vi er blevet enige om ndringsforslag 11 med et bredt flertal her i Parlamentet , som desuden skal optages i Blokland-betnkningen , og hvor vi vil understrege , at eksisterende stjafgiftssystemer , der er mere effektive , skal bevares , at europisk lovgivning alts ikke betyder et tilbageskridt for miljbeskyttelsen .
For s vidt er jeg , fru kommissr , spndt p Deres kommentarer til ndringsforslag 11 .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , direktivet er en del af en strategi til bekmpelse af stjbelastningen i lufthavne og i miljet omkring lufthavne - et virkeligt borgernrt emne .
Formlet med strategien er , at det skal fre til brug af mere stjsvage fly og til en bedre miljeffektivitet for stjafgifter .
Det lykkes allerede i mange lufthavne i Fllesskabet , men langtfra i alle .
Kommissren har ret , nr hun siger , at vi har helt forskellige kriterier fra medlemsstat til medlemsstat til differentiering af afgifterne og til kvantificering af stjbelastningerne .
Her er der virkelig behov for en harmonisering .
<P>
For s vidt giver direktivet mening .
Det vil samtidig skabe strre gennemskuelighed , ligebehandling og mulighed for kalkulering for flyselskaberne , det vil alts ogs have en sideeffekt for konkurrencen og naturligvis ge stjbeskyttelsen betydeligt . Men - og nu vil jeg gerne komme med den samme advarsel som min kollega , hr .
Jarzembowski - direktivforslaget har en graverende fejl . Jeg siger blot , at det snarere utilsigtet frer til en harmonisering nedefter .
For Kommissionens forslag tvinger til at flade progressionen s meget ud , at man ikke lngere kan tale om en mrkbar tilskyndelse , og det kan ikke vre vores milj- og stjpolitiske ml .
<P>
Frankfurt , London , Paris , Mnchen , Amsterdam , Hamburg , Rom , Madrid , Stuttgart har andre stjafgiftssystemer , som giver en betydeligt bedre stjbeskyttelse , og de skal bevares . Men prcis det vil Kommissionens forslag forhindre , hvis det ikke ndres en smule .
Hvorfor ?
Der er kun tale om et effektivt konomisk incitament , hvis stjafgifter stiger strkt progressivt med tiltagende lydstyrke , jeg understreger , strkt progressivt .
Et stjsvagt fly skal derfor belnnes og larmende fly belastes betydeligt .
Vores ml ved al ndvendig harmonisering skal fortsat vre at beholde en s hj stjbeskyttelsesstandard i Europa som muligt .
Derfor har min gruppe endnu en gang stillet tre ndringsforslag , der gr det klart , at allerede eksisterende afgiftssystemer , som er mere effektive , skal bevares .
<P>
Jeg beder plenarforsamlingen om at sttte disse forslag .
Det ville jo vre absurd , hvis de lufthavne , der har en langt strre stjbeskyttelse end hidtil foreslet , blev straffet .
<SPEAKER ID=56 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at gentage min tak til hr . Blokland for hans indsats .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere alle de stillede ndringsforslag , bl.a. fordi det , nr disse sprgsml skal reguleres , er ndvendigt at sikre , at der er ligevgt mellem den ndvendige harmonisering , som hindrer , at alle gr deres egne veje , og manvrerummet for de forskellige EU-medlemsstater og de forskellige ansvarlige myndigheder , det vil sige subsidiaritetsprincippet .
<P>
Mine damer og herrer , vi kan ikke acceptere flgende ndringsforslag : ndringsforslag 3 , der nsker at basere sig p den lyd , der mles i lufthavnene og ikke p flyets certificerede stjniveau , for det vil mindske gennemsigtigheden i afgiftssystemet betydeligt , ligesom det kan give anledning til forskelsbehandling , da der er store forskelle p de stjmlingssystemer , der anvendes i de forskellige lufthavne .
<P>
ndringsforslag 4 , som ikke gr det tilstrkkeligt klart , at gradueringen af afgifterne skal finde anvendelse , svel i tilflde af en fra et indtgtssynspunkt neutral ramme , som nr indtgterne anvendes til at finansiere foranstaltninger , der reducerer miljpvirkningerne .
<P>
ndringsforslag 8 , der ville forpligte Kommissionen til at udarbejde en rapport om muligheden for p lang sigt at erstatte det foreslede system med et system baseret p stjmling .
Da Kommissionen mener , at denne metodik ikke sikrer tilstrkkelig gennemsigtighed , hvilket jeg nvnte i forbindelse med ndringsforslag 3 , synes vi ikke , at det giver nogen mening at gennemfre den pgldende undersgelse .
<P>
Nr vi siger , at disse ndringsforslag ville ge forskellene og dermed formindske den harmoniseringseffekt , som er baggrunden for Kommissionens forslag , skal jeg dog sige , at vi er ndt til at forkaste ndringsforslag 9 , som faststter en minimumsstjafgift , for der er ingen grund til , at de lufthavne , der ikke har stjproblemer , skal vre forpligtet til at plgge stjafgifter .
<P>
ndringsforslag 10 kan ikke accepteres , da det ikke ville gre det tilstrkkeligt klart , at en forgelse af indtgterne fra stjafgifterne er et valg og ikke en forpligtelse .
Det samme er tilfldet med ndringsforslag 11 , 15 , 16 og 17 , for de gr imod hovedformlet med forslagene , nemlig at opn et minimum af harmonisering .
I denne henseende vil jeg sige til hr . Jarzembowski , at hvis vi opgiver , hvad der allerede er blevet gjort , er jeg bange for , at vi ville f en meget mindre grad af harmonisering .
<P>
Vi kan ikke sttte ndringsforslag 13 , for det ville forpligte alle lufthavne til at anvende et system med stjafgifter , og ndringsforslag 18 , 19 og 20 forkastes , ikke kun fordi indfjelsen af eller henvisningen til harmoniserede europiske ml falder uden for dette forslags anvendelsesomrde , men ogs fordi de er helt uforenelige med den metode , der er foreslet til beregning af stjafgifter .
<P>
Mine damer og herrer , der er en rkke ndringsforslag , der er acceptable , men der er andre , vi ikke kan acceptere , enten fordi de foreslr en harmonisering , der er for vidtgende , eller fordi de tvrtimod ville svkke den foreslede harmonisering for meget .
<P>
Jeg takker endnu en gang for de forskellige medlemmers indlg .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0253 / 2002 ) af Beysen for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked ( KOM ( 2001 ) 546 - C5-0475 / 2001 - 2001 / 0227 ( COD ) ) .
<P>
Jeg vil frst give ordet til hr . Bolkestein , som vil tale p Kommissionens vegne .
Jeg gr kollegerne opmrksom p , at p grund af antallet af talere p listen kan vi desvrre ikke afslutte denne forhandling inden afstemningen .
Jeg beder derfor de kolleger , der er tvunget til at komme igen i aften for at tale , om at modtage en undskyldning fra forsdet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det er mig en stor glde at indlede dagens , ja dette jebliks emne , om end kortfattet , idet jeg ved , at jeg igen fr lejlighed til at gre rede for Kommissionens opfattelse efter at have hrt parlamentsmedlemmernes indlg .
<P>
Som indledning vil jeg sige flgende , hr. formand .
Forslaget til en forordning om salgsfremmende foranstaltninger sigter mod tilvejebringelse af et indre marked p omrderne rabatter , gratis gaver , tilgift og mulighed for at deltage i salgsfremmende konkurrencer og salgsfremmende spil .
Kommissionen har pvist , at de mange forskellige bestemmelser om disse tjenesteydelser p nuvrende tidspunkt str i vejen for , at disse tjenesteydelser tilbydes p tvrs af grnserne .
Parlamentet har i denne forbindelse opfordret til hurtige foranstaltninger .
Den foreslede forordning sigter mod at imdekomme denne opfordring ved at harmonisere informationskrav og ophve forldede nationale begrnsninger p dette omrde .
<P>
Jeg glder mig over Parlamentets beslutningsforslag , som hr . Beysen har udarbejdet .
Selv om der er stillet temmelig mange ndringsforslag til Kommissionens tekst , er resultatet i overensstemmelse med den planlagte modernisering og det indre markeds ml .
Hensigten med forslaget er at ophve en rkke begrnsninger af vrdien af salgsfremmende foranstaltninger og samtidig harmonisere en rkke informationskrav .
Denne afbalancerede fremgangsmde skal bibeholdes .
Ndvendigheden heraf anerkendes faktisk i de fleste af Parlamentets ndringsforslag , men Kommissionen er mindre glad for ndringsforslag , hvori der p ny indfres en begrnsning af vrdien af salgsfremmende foranstaltninger , ssom ndringsforslag 29 , eller de ndringsforslag , hvori informationskravene slettes , ssom ndringsforslag 49 og 54 .
<P>
Hr. formand , dette forslag har voldt bekymring p flgende fire omrder : Behandlingen af nationale forbud mod videresalg under kostprisen , sammenhngen mellem dette forslag og Kommissionens lbende arbejde vedrrende et meget bredere initiativ om loyal forretningspraksis , bestemmelserne om salgsfremmende spil - i den forbindelse er Kommissionen beskyldt for at tilskynde til ulovlige spilleaktiviteter - og endelig blev Kommissionen ogs kritiseret for , at den i for hj grad baserer sig p gensidig anerkendelse .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne njes med disse indledende bemrkninger .
Som sagt fr Kommissionen efter parlamentsmedlemmernes indlg igen lejlighed til mere detaljeret at drfte disse fire vigtige indvendinger .
Inden den gr det , vil Kommissionen meget gerne hre parlamentsmedlemmernes meninger .
Det ville stte Kommissionen i stand til at give bedre svar i aften .
<SPEAKER ID=61 NAME="Beysen (ELDR)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig allerfrst takke alle kolleger og i srdeleshed skyggeordfrerne , som jeg har samarbejdet tt med for at lodse betnkningen om salgsfremmende foranstaltninger igennem til plenarforsamlingen .
Det har vret en lang vej med mange hindringer , som gr tilbage til 1996 med den frste offentliggrelse af grnbogen , fulgt af Kommissionens opflgningsmeddelelse i 1998 .
P grundlag af en grundig hring fremlagde Kommissionen i oktober 2001 et pragmatisk og klart afgrnset forslag , som jeg i november 2001 blev udnvnt til ordfrer for .
<P>
Formlet med dette forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger er at fjerne forldede foranstaltninger og strre uoverensstemmelser i de 15 medlemsstaters lovgivninger herom .
Alle disse uoverensstemmelser hindrer isr sm og mellemstore virksomheder i at trnge igennem p de forskellige europiske markeder .
Det er indlysende , at hvis virksomheder ikke kan kommunikere p tvrs af grnserne , kan de heller ikke drive international handel .
Desuden har salgsfremmende foranstaltninger mange aspekter , og de kan tilpasses forskellige omstndigheder .
De kan bruges til at markedsfre innovative produkter , til at fremme kundeloyalitet , til at tilskynde til kortfristede aktioner med et konkurrenceforml , til at reagere hurtigt p faldende salgstal og som middel til en effektiv lagerstyring .
<P>
Desuden vil denne forordning ogs i vid udstrkning forbedre forbrugernes stilling .
Forbrugerne modtager ikke blot mange flere oplysninger , men vil gennem udbygningen af det indre marked kunne hste fordel af bedre priser .
Et strre indre marked ger jo konkurrencen , hvilket frer til lavere priser , bl.a. tilvejebragt af euroen .
<P>
Derfor anser jeg dette forslag for at vre et meget vigtigt initiativ for den fremtidige udvikling af det indre marked .
Det er ligeledes et frste skridt til at omstte de smukke ord p Lissabon-topmdet til handling .
Ingen kan jo bengte , at der to r efter dette meget omdiskuterede topmde er gjort skuffende f fremskridt .
nskede Europa ikke at blive verdens mest konkurrencedygtige videnkonomi ?
Jeg tror , at tiden nu er inde til at tage et nyt skridt i den rigtige retning med en sdan forordning om salgsfremmende foranstaltninger .
<P>
De vidtrkkende konsekvenser og de mange interesser , der er involveret , har betydet , at dette forslag har fet mange reaktioner , hvilket ogs kommissren pegede p .
Jeg vil lige fremhve de vigtigste udfordringer .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget , har jeg hele tiden vret af den opfattelse , at en forordning er et meget mere effektivt juridisk instrument end et direktiv p grund af den hurtigere ikrafttrdelse og den direkte anvendelighed .
<P>
Salg med tab udsttes midlertidigt , fordi holdningerne i de forskellige medlemsstater er for forskellige .
Jeg har stillet et kompromisndringsforslag herom , hvori jeg anmoder Kommissionen om at ivrkstte en grundig undersgelse af dette sprgsml .
Grunden til , at jeg har stillet et sdant ndringsforslag , er , at jeg ikke vil have , at liberalisering af salg med tab fr uheldige flger for sm og mellemstore virksomheder .
Jeg har derfor stillet et ndringsforslag om sidstnvnte , som indeholder en udtrykkelig anmodning om at beskytte dem .
<P>
Den gensidige anerkendelse eller med andre ord princippet om oprindelsesland er af vsentlig betydning i dette forslag .
Dette princip er ligeledes hjrnestenen i det indre marked .
Det betyder simpelthen , at medlemmer skal anerkende , at de ikke kan anvende deres egen nationale lovgivning for fremtidige salgsfremmende foranstaltninger .
Den gensidige anerkendelse af hinandens lovgivning er et fleksibelt middel til at undg opstilling af for mange regler .
Desuden er dette allerede en meget anvendt lovgivningsform i EU-lovgivningen .
Jeg tnker f.eks. p direktivet om fjernsyn uden grnser og p direktivet om e-handel .
<P>
Til sidst vil jeg kommentere faststtelsen af en aldersgrnse for brn .
Jeg har hele tiden vret tilhnger af en aldersgrnse p 14 r , medmindre specifikke produkter krver andre aldersgrnser .
Efter temmelig mange bilaterale drftelser med kolleger fra de forskellige udvalg har jeg kunnet finde en pragmatisk lsning p disse udfordringer .
Jeg er glad for resultatet , selv om jeg er klar over , at der i lbet af den videre behandling af dette forslag til forordning skal foretages tilpasninger .
Jeg hber , at Parlamentet har givet Rdet et vigtigt udspil , og imdeser denne forhandling med stor interesse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Langen (PPE-DE)">
Hr. formand , forordningen om salgsfremmende foranstaltninger er et vanskeligt og omdiskuteret dokument . Kommissr Bolkestein og ogs hr .
Beysen har gjort det klart i deres redegrelser her . Jeg vil gerne takke vores kollega , fordi det efter en lang drftelse har frt til et s brugbart resultat .
Det var virkelig vanskeligt . For forbrugerbeskyttelse , gennemfrelse af det indre marked , det eksisterende bureaukrati i medlemsstaterne og de mellemstore virksomheders bekymringer har bestemt diskussionen .
<P>
I de europiske traktater er der fastlagt et princip om en ben markedskonomi med fri konkurrence .
Velfungerende markeder og ikke bureaukrati sikrer bedst almenvellets interesser .
Gennemfrelsen af disse konkurrenceregler er frst og fremmest medlemsstaternes ansvar og dernst de europiske institutioners .
Her er der netop efter indfrelsen af euroen et betydeligt behov for harmonisering .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har med nogle f undtagelser tilsluttet sig grundlinjen i Kommissionens forslag til forordning og har afgivet en udtalelse , der er strkere orienteret mod det indre marked end det foreliggende endelige forslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Isr med henblik p princippet om oprindelsesland var vi mere bne .
Vi ville ganske vist bevare de nationale kartelregler og reglerne om illoyal konkurrence , men ogs g et skridt videre .
Det er rigtigt , at de kartelretlige bestemmelser i EF-traktaten og de vsentlige nationale bestemmelser for srsalg skal bevares . Det beskytter de mellemstore virksomheder over for store koncerner .
Undtagelser for enkelte omrder som lotterier , personer , der udver lovregulerede erhverv , og lgemidler skal fastlgges og er berettigede .
Den udtrykkelige optagelse af kundeloyalitetsordninger foruden de normale rabatter er ligeledes rigtig og ndvendig . Det har Kommissionen ikke taget hjde for .
<P>
Udtagelsen af ordningen om forbud mod salg med tab , som konomiudvalget har krvet , og som Retsudvalget har overtaget , er rigtig .
Her vil jeg gerne udtrykkeligt protestere imod kommissr Bolkesteins bemrkning .
Den oplysningspligt , som Kommissionen har foreslet som forudstning for det planlagte forbud mod salg med tab , ligger fjernt fra praksis , den er konkurrenceretligt betnkelig og ville fre til en indirekte binding af udsalgsprisen .
Det kan ikke vre formlet , for s vidt tror jeg ikke , hr. kommissr , at De vil finde flertal her i Parlamentet for dette anliggende .
<SPEAKER ID=63 NAME="Patrie (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , man kan i det mindste sige om dette forslag , at afstemningen om forslaget til forordning , der sigter mod en liberalisering af de salgsfremmende foranstaltninger , bliver afholdt p forhnd .
Kommissionen har endnu en gang taget tingene i den forkerte rkkeflge uden at vente p Europa-Parlamentets holdning .
Kommissionen har faktisk allerede sagt god for den mulighed , der bnes i en grnbog om forbrugerbeskyttelse , som frst bliver behandlet i Europa-Parlamentet om flere uger .
<P>
Hvordan kan man derfor ud over den noget manglende sammenhng i initiativet undg at beklage den manglende opmrksomhed for Europa-Parlamentets holdning , som i denne sammenhng bliver reduceret til en simpel instans , der registrerer de politikker , der p forhnd er givet af Kommissionen ?
Det juridiske vrktj , som forordningen er , er et tydeligt tegn p dette .
Et rammedirektiv , der giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet , ville have passet bedre , men det ville helt sikkert have udlst fornyet debat i medlemsstaterne , hvilket Kommissionen ikke nskede , og hvilket den undgr ved at vlge en forordning .
<P>
Jeg vil i srlig grad insistere p sprgsmlet om gensidig anerkendelse , som er et princip , som Kommissionen har anbefalet strkt for at forbedre det indre marked .
De praktiske vanskeligheder med gennemfrelsen af dette princip skal dog understreges .
Forbrugeren er fuldstndig ligeglad med udenlandsk lovgivning , ligesom dommeren har problemer , nr han skal gennemfre lovgivning fra et andet land end hans hjemland .
For det andet kan gensidig anerkendelse resultere i en deregulering , der skader bde de konomiske aktrer og forbrugerne .
De aktrer , der ikke bliver tilgodeset ved dette princip , vil ndvendigvis vre fristet til at udve pres p deres regeringer for at f deres nationale lovgivning bragt p linje med de mere liberale lovgivninger .
Dette frer dermed til en tilpasning af forbrugerpolitikken p grundlag af den laveste fllesnvner i hele EU .
Dette er grunden til , at jeg har foreslet , at dette princip , der stadig er formuleret p en yderst uklar mde i forslaget til forordning , erstattes med en formulering , der reelt er i overensstemmelse med den retspraksis , som Domstolen udver .
<P>
Vedrrende resten mener jeg , at teksten , som den ser ud efter afstemningen i de kompetente udvalg , bevarer det grundlggende , som medlemslandene anser for ndvendige forudstninger for beskyttelse af deres forbrugere .
Det str alligevel fast , at der ikke har vret en forhandling om en reel europisk forbrugerpolitik , og at vi virkelig nsker denne forhandling snarest muligt i forbindelse med prsentationen af grnbogen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , 10 % mere af en vare for den samme pris , det andet par briller for kun 1 euro mere , tre varer for to varers pris , et gave ved kb af en vare , det er almindelige udsagn i forbindelse med det , som kaldes salgsreklame .
<P>
Nr De benytter Dem af disse ekstratilbud , gr De Dem sikkert ingen overvejelser om det spidsfindige i et fnomen , der bde er konomisk og kulturelt .
Forskellene mellem definitionen af gave , bonus , rabat og salgsreklame er en perle af spidsfindighed , og det , som en franskmand anser for billigt , vil mske vre utnkeligt for en tysker , mens en englnder ikke vil kunne forst , hvorfor hans europiske naboer lukker sig inde bag flere forskellige regler , og hvorfor de anser forbrugeren for naiv .
<P>
Betnkningen er et godt eksempel p , hvordan konomien og kulturen griber ind i hinanden , hvilket for en dels vedkommende forklarer de flelsesladede reaktioner , som den har medfrt .
<P>
Den frste tanke var at afvise den . Men efter at have hrt hr .
Beysens overbevisende holdning og efter en opnet enighed , der ikke er mindre overbevisende , blandt mine kolleger i PPE-DE-Gruppen , har vi stemt for en holdning , der er i overensstemmelse med vores fllesskabsengagement .
<P>
Derfor har vi stemt for en forordning , der i et marked , der er styret af euroen , liberaliserer og harmoniserer salgsfremmende foranstaltninger , samtidig med at vi har sikret os , at den selvsamme forordning beskytter forbrugerne og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I den forbindelse har vi afvist liberaliseringen af salg og videresalg med tab ved at bede Kommissionen om at foretage en mere detaljeret undersgelse af dette specifikke emne .
Vedrrende forvaltningen af denne bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger p fllesskabsniveau kan vi kun tilslutte os princippet om gensidig anerkendelse , som er grundlggende og underforstet i hele opbygningen af det indre marked .
Nr det er sagt , har vi i dette srlige tilflde endnu en gang vret ndt til klart at afgrnse det nvnte princip , for de nationale lovgivninger ligger srlig fjernt fra hinanden .
<P>
Fra mere end 300 ndringsforslag er den endelige tekst kommet ned p 58 .
Denne reduktion er ikke kun udtryk for et enormt arbejde , men i srdeleshed for en vilje fra Fllesskabets side til at g foran .
Lad os ikke glemme , at stats- og regeringscheferne i Lissabon forpligtede sig til , at Europa skulle vre det mest konkurrencedygtige kontinent i verden .
Det var ndvendigt , at alle havde et bent sind , var til rdighed og var srdeles lydhre , og det er et klart signal at sende til medlemsstaternes regeringer .
<P>
Derfor anbefaler vi , at teksten vedtages , som den var , da der blev afholdt afstemning i Udvalget om Retlige Anliggender , og at de ndringsforslag , der er stillet her i Europa-Parlamentet , afvises .
<P>
Det indre marked er fyldt med potentiale , og der er intet problem , der ikke kan lses , hvis man har viljen til det .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Hr. formand , vi er alle enige om , at vi skal lade de europiske virksomheder gennemfre salgsfremmende foranstaltninger p EU-plan .
Salgsfremmende foranstaltninger er vigtige redskaber til markedsfring af varer og tjenesteydelser , og vi skal fjerne restriktioner og hindringer , s virksomhederne og forbrugerne kan udnytte det indre markeds muligheder .
<P>
I Det Forenede Kongerige er det almindeligt for forbrugerne at nyde godt af salgsfremmende foranstaltninger ssom vrdikuponer .
I 2000 blev der f.eks. indlst 531 millioner kuponer i Det Forenede Kongerige . Fra 1999 til 2000 var der en stigning p 122,5 % i forbrugernes brug af kuponer og reklamer p internettet .
De er sledes meget populre , og det er ndvendigt at indfre bestemmelser p dette omrde og bne det for forbrugerne og erhvervslivet .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at Kommissionen ser p nogle af de bekymringer , som parlamentsmedlemmerne og min politiske gruppe har med hensyn til navnlig salg med tab .
Vi har ogs fremsat et ndringsforslag for at f Kommissionen til at lave en undersgelse af dette omrde .
<P>
Det er helt legitime bekymringer , fordi salg med tab kan misbruges til at presse konkurrenter ud af markedet ved hjlp af underbudspolitiske tiltag . Det gavner hverken de mindre virksomheder eller forbrugerne .
Derfor vil min gruppe med tanke p den bedre lovgivning , som kommissr Prodi for nylig efterlyste , give Kommissionen sttte til forordningen p den betingelse , at den lover at gennemfre en evalueringsundersgelse med henblik p prcist at pvise , hvordan salg med tab kan gavne bde de mindre virksomheder og forbrugerne .
Denne undersgelse skal ogs afdkke behovet for at styrke de konkurrencepolitiske instrumenter med henblik p at forhindre underbudspolitiske tiltag og deres unskede bivirkninger .
<P>
Det indre marked skal ikke vre et tag-selv-bord for storkapitalen , hvor de sm og mellemstore virksomheder fortrnges fra markederne , s forbrugerne fr frre valgmuligheder .
Vi skal ogs sikre os , at informationskravene i bilaget er helt tydelige .
Det er vigtigt , at erhvervslivet klart forstr dets pligt til at levere oplysninger om salgsfremstd .
Det er ogs vigtigt at sikre forbrugerne de ndvendige oplysninger og den ndvendige klageadgang - enten via domstolene eller via ordninger til bilggelse af tvister .
Den Socialdemokratiske Gruppe har derfor fremsat et ndringsforslag om at f Kommissionen til at arbejde i samrd med forbrugergrupper og erhvervslivet for at sikre en klar og utvetydig gennemfrelse af informationskravene .
Som de ser ud i jeblikket , er de vildledende og har fet medlemmer af Europa-Parlamentet til at udve lobbyvirksomhed for erhvervslivet , affdt klager over manglende klarhed samt fet forbrugere til at oplyse om informationsklfter .
Hvis denne forordning skal sikre retssikkerheden , skal kravene vre tydelige .
Jeg vil imidlertid give kommissren ret i , at lsningen ikke - sdan som De Kristlige Demokrater har foreslet - bestr i at stryge sdanne krav , og det vi vil derfor stemme imod ligesom Kommissionen .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe gr meget ind for at beskytte mindrerige imod skadelige reklamer for alkohol og tobak .
Jeg hber , at der vil blive taget hensyn hertil .
<P>
Til slut har jeg en meget kort kommentar til gensidig anerkendelse .
Jeg mener personligt , at den gensidige anerkendelse allerede fungerer .
Grnseoverskridende salg og forretninger foregr hver dag p internettet i stort omfang .
Vi kan ikke stikke hovedet i busken og bengte , at det allerede finder sted .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er her tale om en vigtig lov , der virkelig vil forbedre og konsolidere det indre marked ved at afskaffe overdrevne forskelle i reguleringen af salgsfremmende foranstaltninger i de forskellige lande .
Det er en forstelig forordning , fordi den blot fjerner visse former for forbud imod salgsfremmende foranstaltninger , mens det p andre omrder er op til de enkelte lande at forflge deres egne juridiske , konomiske og politiske prferencer .
<P>
S i den forstand er det et vigtigt bidrag til konsolideringen af det indre marked , og min gruppe vil sttte stort set de samme ndringsforslag som McCarthy netop har stttet p vegne af PSE - og nsten ogs i samme nd .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle punkter .
For det frste er der ikke tale om et angreb p forbrugerbeskyttelsen .
Nogle af ndringsforslagene er med til at prcisere , at vi nsker den strst mulige frihed til salgsfremmende foranstaltninger , der stemmer overens med retfrdige forbrugerbeskyttelseslove .
For det andet er der en vis bekymring for de sm virksomheders fremtid , idet de store detailorganisationers salgsfremmende foranstaltninger meget vel kan betyde , at de sm lokale butikker efterhnden erstattes af supermarkeder .
Det er vi meget imod , og i de ndringsforslag , vi sttter her , samt i dem , vi stttede i udvalget , understreger vi , at lovene om salgsfremmende foranstaltninger skal vre helt i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen , ligesom man skal sikre sig imod misbrug af selskabernes dominerende positioner p markederne .
<P>
Med disse forholdsregler - herunder ogs beskyttelse af mindrerige - er min gruppe glad for at kunne stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens forslag til forordning viser , at besttelsen med at harmonisere alt p bekostning af subsidiariteten pvirker selv dem med de laveste indkomster .
Medlemmerne af partiet Jagt , Fiskeri , Natur og Tradition er ikke parate til at kaste de sm forretningsdrivende og hndvrkere ud som bytte for svindlerne i de store distributionskanaler , som er frie til at praktisere konkurrenceforvridende salg med tab .
Flere nationale lovgivninger forbyder sdan illoyal opfrsel .
Forbrugerne bliver faktisk straffet dobbelt .
Salg med tab foretages ikke af barmhjertighed , men det handler om at tage en del af markedet , som skal hentes ind et andet sted .
Borgerne lider ligeledes under , at de nre indkbssteder forsvinder , som allerede har store problemer i landomrderne og i midtbyerne .
Kvaliteten af det arbejde , som vores kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender har udfrt , kan ikke diskuteres , og mange negative aspekter er blevet overvundet , men der er en risiko for , som naturligvis ogs ved andre sager , at Kommissionen ikke hrer det og i vid udstrkning holder sig til dens oprindelige holdning .
<P>
Som konklusion mener vi , at en afvisning af Kommissionens forslag , som det allerede er blevet foreslet , er den eneste serise og ansvarlige politiske mulighed , der er i alles interesse .
De , som accepterer at blande malurt i bgeret , skal ikke komme med protester i morgen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort (NI).">
Hr. formand , enhver frihed hviler p en balancegang .
Den konomiske frihed hviler p en balancegang mellem forbrugernes interesser og virksomhedernes og distributrernes interesser .
Ved at etablere en skadelig forvridning til glde for den ene eller den anden af disse aktrer er det helt sikkert , at denne frihed tabes .
Det er ganske enkelt det , som Kommissionen forsger at gre endnu en gang med et falsk pskud om tvungen harmonisering .
<P>
Kommissionen fjerner i et forsg p at ophve restriktionerne for de salgsfremmende foranstaltninger , som medlemsstaterne har udarbejdet , de vsentlige beskyttelser , som de nationale lovgivninger havde indfrt med henblik p i fllesskab at beskytte forbrugernes , de sm producenters og de sm forretningsdrivendes interesser .
Videresalg med tab eller den manglende lovgivning vedrrende udsalgsperioder og -betingelser vil medfre nogle farlige og uansvarlige handelspraksis , som vores konomier vil lide under p lang sigt .
Det m heller ikke vre sdan , at overgangen til euro kan benyttes som dkke for en overdreven prisstigning .
<P>
Derfor kan jeg kun glde mig over de ndringsforslag , som blev vedtaget i de forskellige parlamentariske udvalg vedrrende denne betnkning , og som gr i retning af en overholdelse af de nationale lovgivninger p dette omrde .
Harmonisering med den laveste fllesnvner , som Kommissionen tilsyneladende nsker , strider mod sund fornuft og mod de gode handlemuligheder for de konomiske aktrer og i srlig grad for de mest skrbelige af dem .
Nrbutikkerne og de sm virksomheder er drivkraften i vores konomi .
Jeg mener , at det er ndvendigt at understrege dette og minde om , at uden dem ville mangfoldigheden i tilbuddene og sikringen af god kvalitet forsvinde .
Men de sikrer ogs en social og konomisk balance i vores samfund .
Lad os vre opmrksomme p ikke at delgge denne balance , for det har ingen af os interesse i , hverken som forbrugere eller som politisk ansvarlige .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Mange tak .
<P>
Vi afbryder forhandlingen , og jeg giver ordet til hr .
Harbour for en bemrkning til forretningsordenen , inden vi gr over til afstemningen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg er sikker p , at jeg taler p vegne af alle kollegerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og jeg kan se , at nogle af dem fortsat er til stede her i salen .
P vegne af alle de kolleger , der arbejder med denne sag , vil jeg gerne protestere over den uacceptable planlgning af forhandlingen . Vi indledte forhandlingen kl .
11.30. Mdeplanlggerne vidste , at forhandlingen ikke ville blive afsluttet , og computersystemet vil afslre , at man kunne have rykket nogle af de senere forhandlinger frem til dette tidspunkt . Nu kan vi frst komme til at genoptage forhandlingen kl .
21.30 i aften . Fru Montfort og min kollega fra Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa har talt under helt uacceptable forhold .
Det er ikke en passende fremgangsmde for en seris forhandling om disse emner . Det er helt undvendigt .
Der er ingen grund til at opdele forhandlingerne .
De har de forndne oplysninger , og jeg finder det urimeligt , at vigtige indlg prsenteres , mens folk er p vej ind i mdesalen .
Jeg hber , at mine kolleger vil sttte mig i , at vi skal have styr p forretningsgangen her i mdesalen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Kre kollega , jeg tager Deres protest til efterretning , og jeg videregiver den til de instanser , der er ansvarlige for Europa-Parlamentets dagsorden .
Deres lange indlg har gjort , at Deres kolleger har haft tid til at finde deres pladser . Vi vil nu g over til afstemningen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har brugt mere end 10 minutter p at komme fra niende etage og herned i mdesalen .
Elevatorerne er absolut ikke funktionsdygtige , eller ogs er det arkitekterne , som har projekteret disse elevatorer .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Min kollega ved siden af kom med en meget fin bemrkning .
Han sagde : " Vi har de sikreste elevatorer i hele Europa .
De er s sikre , fordi de ikke fungerer mere .
Derfor kan der ingenting ske .
" Men mske burde de ogs udfylde deres funktion .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Elevatorerne fungerede ikke , fordi sikkerhedsvagterne stod p nederste etage og holdt tre af dem tilbage - tilsyneladende til en delegation af besgende til Parlamentet !
Da bygningen er drligt konstrueret , kniber det i forvejen med den forndne elevatorkapacitet til alle parlamentsmedlemmerne , uden at sikkerhedsvagterne behver at overtage to eller tre af dem , netop som alle skal ned for at stemme .
Sekretariatet br srge for en bedre planlgning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Vlasto (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg har siddet fast i elevatoren i 15 minutter . Elevatorerne fungerer alts ikke .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Vi skal f sekretariatet til at se nrmere p sagen .
Jeg kan kun forsikre Dem om , at formanden ikke sprrede en elevator .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Anmodning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om hring af Regionsudvalget om regionernes rolle i det europiske samarbejde .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<P>
Betnkning ( A5-0268 / 2002 ) af Rocard for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af afgrelse nr . 253 / 2000 / EF om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Sokrates ( KOM ( 2002 ) 193 - C5-0188 / 2002 - 2002 / 0101 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0260 / 2002 ) af Jov Peres for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning 96 / 411 / EF om forbedring af Fllesskabets landbrugsstatistik ( KOM ( 2002 ) 080 - C5-0064 / 2002 - 2002 / 0044 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=79 NAME="Jov Peres (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed .
Siden 1996 har Parlamentet vret fortaler for anvendelse af den administrative dokumentation , der stammer fra udbetalingerne fra EUGFL-Garantisektionen , til statistiske forml .
<P>
Den fllesskabspolitik , der udnytter flest bevillinger , genererer en enorm mngde data , vi ikke bruger i dag .
Nvnte data kunne give et meget mere aktuelt resultat , og et meget mere aktuelt og trovrdigt billede af Fllesskabets landbrug end mange meget dyrere og mindre trovrdige undersgelser .
<P>
I dag drfter vi midtvejsrevisionen af Agenda 2000 , og det ville vre nskeligt at kunne tage hul p den med flere og bedre statistiske oplysninger .
Grunden til , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har trukket sine ndringsforslag tilbage , er , at Kommissionen under forhandlingen offentliggjorde en rapport om oprettelse af en database over udbetalingerne fra EUGFL-Garantisektionen , det vil sige om fordelingen af landbrugssttten .
Landbrugsudvalget synes , at nvnte rapport har tilfredsstillet vores krav , eftersom Kommissionen har forpligtet sig til gennemsigtighed over for Parlamentet og samfundet som helhed .
<P>
I andet led af konklusionerne i nvnte rapport str der , at databasen vil blive ivrksat efter den 1. januar 2003 , selv om det ikke er til hinder for , at der forelgges vejledende tal fr denne dato .
<P>
Idet jeg over for Kommissionen gentager , at vi behver disse oplysninger til midtvejsreformen af Agenda 2000 , vil jeg bede Kommissionen om at svare p et simpelt sprgsml : Fra hvilken dato vil den pgldende database blive ivrksat , og hvornr vil der blive forelagt vejledende tal ?
<P>
Jo fr det sker , jo bedre vil vores udvalg arbejde , og jo bedre vil revisionen af Agenda 2000 blive .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , svaret p dette sprgsml er - sdan som kommissr Fischler allerede har tilkendegivet i breve til flere af parlamentsmedlemmerne - at han frst p efterret agter at offentliggre statistiske oplysninger om modtagerne af direkte udbetalinger klassificeret efter belb .
De statistiske oplysninger vil omfatte 14 medlemsstater , da det endnu ikke har vret muligt at f adgang til tallene fra Grkenland .
Der er selvflgelig kun tale om statistiske oplysninger , og der vil ikke vre personlige oplysninger om modtagerne .
<SPEAKER ID=82 NAME="Seppnen (GUE/NGL)">
Hr. formand , Kommissionen foreslog , at Det Europiske Fllesskab skulle tiltrde den flles konvention , men den tog forbehold over for artikel 27 .
Denne artikel er vigtig , da den giver konventionens signatarstater mulighed for at udstede et ensidigt forbud mod import af brugt brndsel og radioaktivt affald .
Hvorfor er der s behov for et forbehold ?
Efter at udvalget har overvejet sagen , kan den fremstte flgende erklring . En EU-medlemsstat kan kategorisk og ensidigt forbyde importen af brugt nukleart brndsel fra et land uden for EU .
En EU-medlemsstat kan ogs forbyde importen af brugt brndsel fra en anden medlemsstat , nr det ikke lngere skal oparbejdes , men derimod bortskaffes i et andet land .
Et land kan ikke udstede et ensidigt forbud mod importen af brugt brndsel til oparbejdning .
Kommissionens forslag om et forbehold over for artikel 27 vil ikke bane vejen for et indre marked for deponering af atomaffald . Det vil i stedet give Fllesskabet mulighed for at ndre Direktiv 92 / 3 / Euratom og sikre kompatibilitet med den flles konvention .
<SPEAKER ID=84 NAME="Fava (PSE)">
Hr. formand , jeg vil foresl Parlamentet , at vi vedtager teksten til ndringsforslag 33 uden ordene " og trning " , eftersom vi allerede har tilfjet muligheden for en hurtig mobilisering til de mange muligheder for en midlertidig indstilling af det flles luftrum .
Hvis vi ogs tilfjer " trning af deres vbnede styrker " , vil det gre hele den lovgivning , vi nu er ved at vedtage om det flles luftrum , fuldstndigt ubrugelig .
Jeg anmoder derfor om , at vi lader ordene " og trning " udg .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , jeg har brug for en tekniker .
Jeg troede frst , at det var en srlig intelligent prstation fra min side , men den er blevet fuldfrt af maskinen .
Selv om jeg stemte imod , viste den " Grn " .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
Vi ved , at vi ikke har fejlbehftede parlamentsmedlemmer .
Det m vre maskinen .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0266 / 2002 ) af Sanders-ten Holte for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme ,
<P>
1. om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om udvelse af luftfartstjeneste i det flles europiske luftrum ( KOM ( 2001 ) 564 - C5-0482 / 2001 - 2001 / 0235 ( COD ) ) ,
<P>
2. om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisation og udnyttelse af det flles europiske luftrum ( KOM ( 2001 ) 564 - C5-0483 / 2001 - 2001 / 0236 ( COD ) ) , og
<P>
3. om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om interoperabilitet i det europiske lufttrafikstyringsnet ( KOM ( 2001 ) 564 - C5-0484 / 2001 - 2001 / 0237 ( COD ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtog Parlamentet de tre forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5- 0265 / 2002 ) af Maes for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartjer , der benytter Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 2002 ) 8 - C5-0023 / 2002 - 2002 / 0014 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0269 / 2002 ) af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om etablering af en fllesskabsramme for stjklassificering af civile subsoniske jetfly med henblik p beregning af stjafgifter ( KOM ( 2001 ) 74 - C5-0001 / 2002 - 2001 / 0308 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0242 / 2002 ) af Stevenson for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om muligheder for at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner i EU ( KOM ( 2001 ) 148 / 2 - C5-0260 / 2001 - 2001 / 2116 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Formanden .
Kre kolleger , tak for Deres samarbejde .
P mindre end en time er det lykkedes os at behandle 15 betnkninger og mere end 360 ndringsforslag med den nye forretningsorden .
<P>
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=89 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Hidtil har Sokrates i vsentlig grad bidraget til uddannelsesudvekslinger , men programmet er dyrt i drift og hmmet af bureaukrati .
Teknisk set er Kommissionens forslag et svar p Parlamentets forslag om mindre bureaukrati , men der skal gres langt mere , fr det bliver let for de mindste og fjerneste institutioner at deltage i programmet .
<SPEAKER ID=91 NAME=" Neachtain (UEN)">
Den flles landbrugspolitik tegner sig for nsten halvdelen af EU ' s budget , og det er kun rimeligt , at der skal gres rede for hver euro , der bruges .
Jeg sttter fuldt ud behovet for effektive databaser .
<P>
Lad os imidlertid huske p , hvad mlet er med en sdan dataindsamling .
Den skulle gerne fre til en mere effektiv administration af den flles landbrugspolitik samt en mere effektiv udnyttelse af offentlige midler .
Forenkling er nglen , ikke komplikation .
<P>
Vi behver ikke skabe mere papirarbejde og administrativt bvl for de allerede betrngte landbrugere .
Hvis vi nsker at tilskynde folk til at blive inden for landbruget - specielt de unge - skal vi ikke gre landbruget til et erhverv , der handler mere om papirarbejde end om at fremstille fdevarer og dyrke jorden .
<P>
Vi skal i srdeleshed srge for at undg dobbeltarbejde .
De nationale og europiske myndigheder har allerede adgang til en masse data , som landbrugerne har oplyst for at opfylde kravene under forskellige programmer og ordninger .
Lad indsatsen foreg p administrativt plan gennem udveksling af informationer og statistik , ved at gre informationssystemerne kompatible etc .
De parlamentsmedlemmer , der ligesom jeg reprsenterer valgkredse med mange landbrugere , vil helt klart modstte sig yderligere administrative byrder p landbrugerne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Formlet med denne betnkning er i henhold til dens begrundelse , at den grundlggende vil stille alle tilfreds : Kommissionen , som skal gennemfre liberaliseringen , medlemsstaterne , som det for jeblikket phviler at sikre sikkerheden , de store flyselskaber , for hvem der ikke m indfres alt for strenge og i srdeleshed alt for dyre bestemmelser , low cost-selskaberne , som man gerne vil indfre en rkke minimumskrav for , men uden at det pvirker deres indtjening ...
<P>
Dette er uden tvivl et eksempel p , hvad de europiske myndigheder kan gre p omrdet , nemlig at faststte arbejds- , hviletids- og flyvetidsbestemmelser for bestningerne .
Disse bestemmelser , der er flles for EU-landene , giver mske bestningerne et minimum af garantier , og det er grunden til , at vi ikke stemmer imod denne betnkning .
Men dette minimum er s lille , at det faktisk er det hjeste , man kan forvente fra de europiske myndigheders side , som i srdeleshed ikke nsker at skade arbejdsgiverne i flybranchen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Der er i dag almindelig enighed om , at kabinepersonalet brer et meget stort og stadig strre ansvar for passagerernes sikkerhed p baggrund af de forhold , som nu hersker inden for den civile luftfart .
<P>
Der m derfor ske en harmonisering af bestemmelserne for flyvetid , arbejdstid og hviletid for kabinepersonalet , ikke blot af hensyn til den kommende udvidelse , men isr fordi vi mener , at disse arbejdstageres interesser skal varetages i forhold til lavprisselskabernes ekspansion inden for EU .
<P>
Vi giver derfor vores sttte til denne betnkning , der har til forml at udbedre en mangel fra Kommissionens side , som vi kun kan beklage , nr den ikke medtager dette i sit forslag til forordning , ikke mindst hvis vi tager i betragtning , at der i flere medlemsstater endnu ikke forefindes lovgivning p dette felt .
Vi vil imidlertid gerne understrege , at den eksisterende nationale lovgivning , der mtte vre mere fordelagtig for arbejdstagerne end det her vedtagne forslag , br opretholdes .
<SPEAKER ID=95 NAME="Queir (UEN)">
Det er et forslag om en meget teknisk og detaljeret forordning , hvis forml er i luftfartssikkerhedens navn at harmonisere flybestningers flyve- og hviletidsregler for sikre alle operatrer ensartede arbejdsbetingelser og flles sikkerhedskrav .
Trods bred opbakning fra flyselskaberne har piloternes fagforeninger ikke stttet ordfrerens forslag , da de mener , at flyvetiderne er for lange .
Den opfattelse , som ordfreren med god samvittighed fremstter efter lngere tids forhandlinger , nyder sttte fra stort set alle medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Den lsning , som man er net til , m derfor anses for den bedste og vel eneste mulige , og jeg tilslutter mig flgelig ordfrerens konklusioner .
<SPEAKER ID=97 NAME="?lavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) 11 . UNRWA-konvention om forbedring af situationen for flygtninge i Mellemsten - heriblandt ca. fire millioner palstinensere i Gazastriben , Libanon , Syrien og Jordan - er srdeles uopsttelig i lyset af det palstinensiske folks tragiske situation som flge af Sharons politik .
Stigningen i EU ' s bidrag fra 120 millioner euro til 237 millioner euro er ogs vigtig , sknt belbet br hves , nr budgetforslaget prsenteres .
Men vigtigst af alt br EU og det internationale samfund som helhed opfordre den israelske Sharon-regering til at bre de fulde omkostninger ved genopbygningen af den infrastruktur , som den har delagt med sine militraktioner , og som har forrsaget et voldsomt fald i levestandarden for de palstinensere , der bor i Gazastriben og i de besatte omrder .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne betnkning , for vi er naturligvis ikke imod de europiske landes bistand til de palstinensiske flygtninge .
Men der er ikke noget at prale med , nr man ser stigningen i belbet til denne bistand .
Nr man tager det reelle antal palstinensiske flygtninge i landene i Mellemsten i betragtning , vil det belb , der er foreslet , hjst vre p ca . 40 euro pr. r .
Derudover er der ingen garantier for , at dette belb gr direkte til flygtningene , uden at der p vejen falder lidt af til europiske virksomheder og bistandsydere .
<P>
Hvorfor ikke i srdeleshed afslre det hykleriske i betnkningen , der beklager , at " flygtningenes leveforhold stadig bliver vanskeligere " , og som er kynisk nok til at gre " den kraftige befolkningstilvkst " ansvarlig for dette , uden at nvne et ord om den krig , som Israel frer mod det palstinensiske folk , og uden at bengte , at den kendsgerning , at tusindvis af palstinensere er tvunget til at leve i flygtningelejre , skyldes , at Israel med sttte fra stormagterne , herunder Europa , er imod , at de vender tilbage til det land , som de er blevet fordrevet fra ?
<SPEAKER ID=100 NAME="Ahern (Verts/ALE)">
Sprgsmlet om sikkerhed ved transport af nukleart brndsel haster meget .
Netop nu er to skibe med nukleart brndsel , der blev afvist af Japan p grund af forfalskede sikkerhedsdata fra British Nuclear Fuels , ved at nrme sig Europas kyster , og de vil snart sejle ind i det smalle grnseomrde i Det Irske Hav .
<P>
Transporten af denne farlige last p dette tidspunkt er en hn imod ofrene fra den 11. september .
Disse skibe er ikke i stand til at modst et terrorangreb eller en brand .
De inviterer formeligt terrorister til at kapre materiale til fremstilling af en atombombe .
<P>
Vi str nu i en grotesk situation , hvor nuklearindustrien sender farligt radioaktivt materiale rundt p kloden .
Konventionen skal ikke ses som et grnt lys til nuklearindustrien for handel med ddbringende materiale .
<P>
Jeg vil p det kraftigste opfordre den irske regering til at ivrkstte foranstaltninger i henhold til konventionen for at standse disse transporter .
Iflge konventionen har enhver stat ret til at forbyde indfrsel af brugt udenlandsk brndsel og udenlandsk radioaktivt affald .
Det glder ogs for kystfarvandet i Det Irske Hav , der allerede er voldsomt forurenet af radioaktivt affald .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Devas betnkning drejer sig om fdevaresikkerhed og udryddelse af fattigdom .
Den indeholder mange vigtige forslag til , hvordan man kan udrydde fattigdommen og garantere fdevaresikkerheden . Det er forslag , som jeg er helt enig i , og som gjorde , at jeg med glde stemte for .
Men , hr. formand , hvor mange pensionister er der ikke i hele den udviklede verden , som stadig er i stand til at undervise og arbejde i de fattige udviklingslande , og som kunne vre med til at forbedre disse landes konomiske situation ?
Og hvorfor gr vi ogs her i EU s lidt for at skabe bedre betingelser for de pensionister og ldre , som stadig fler , at de kan vre nyttige for samfundet , og som gerne ville arbejde i disse udviklingslande ?
Jeg hber , at vi gr en strre indsats i fremtiden !
<SPEAKER ID=103 NAME="?lyssandrakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) Betnkningen om handel og udvikling er en del af en mere generel debat i EU om den skaldte globalisering og dens indvirkning p tredjeverdenslandene .
Den viser , at de imperialistiske krfter er bekymret over de forskellige grsrodsbevgelsers reaktioner p konsekvenserne af storkapitalens verdensherredmme og det faktum , at den internationale handel skal danse efter dens pibe .
Debatten skal angiveligt f os til at tro , at " globaliseringen " kan udrette mirakler og lse problemer med udvikling og fattigdom , nr nogle f problemer er bragt ud af verden .
Det bliver f.eks. foreslet , at multinationale virksomheder skal oprette etiske investeringsudvalg og anvende et " retfrdigt " ( men uspecificeret ) handelssystem og en overordnet handelsliberaliseringspolitik .
<P>
I hele debatten vender man bevidst det blinde je til de reelle rsager og de mekanismer , der bruges til at berve de fattige lande deres velstand .
Man ignorerer det faktum , at det umuligt kan lade sig gre , at de multinationale selskaber scorer en fed fortjeneste , samtidig med at almindelige mennesker ogs har fremgang .
Ligeledes ignoreres den direkte eller indirekte brug af vold for at f fattige lande til at acceptere handelsbetingelser , der gavner storkapitalen , hvorfor hele debatten er hyklerisk og misvisende .
<P>
Det er grundene til , at medlemmer af Europa-Parlamentet fra det grske kommunistparti stemte imod Deva-betnkningen , der kun er at betragte som en programerklring for " globaliseringspartiet " .
<SPEAKER ID=104 NAME="Belder (EDD)">
Der er flere grunde til , at jeg ikke har stttet Deva-betnkningen .
<P>
Allerfrst er forslaget om at afskaffe alle subsidier i EU ensidigt .
Jeg sttter kraftigt fjernelsen af hindringer for produkter fra fattige lande . Der er imidlertid ogs gode argumenter for regional produktion eller miljsubsidier .
Virkningen for udviklingslande er ikke den eneste overvejelse , selv om den er vsentlig .
<P>
Flgelig vil det vre hensigtsmssigt , at WTO i handelsreglerne tager hensyn til , i hvilken udstrkning forbruget af et specifikt produkt pvirker naturen , idet man br begynde med produktionsprocessen og inkludere transporten til forbrugerlandet .
<P>
En anden kritik er den konkrete udformning af etiske investeringer .
Betnkningen tager et skridt i den forkerte retning .
Den blander sig i virksomhedsledelsens interne organisation , nr den foreskriver , at der nedsttes et internt udvalg , og til hvilke dele af virksomheden dette skal rapportere .
Det ville vre at foretrkke at undersge , hvilke strategier der ville muliggre , at etiske investeringer indfres i strre mlestok .
Der er isr grund til at forbedre mleligheden og rapporteringen .
<P>
Endelig er opfordringen til at revidere den flles sundhedspolitik uheldig , da sundhedspolitik ikke falder ind under EU ' s kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Hr . Devas forslag er det allerbedste , vi kan forvente fra en britisk konservativ .
Han tror p kapitalismen , men han tager ogs hensyn til den mde , hvorp forskellen i velfrd mellem Europa og den tredje verden er opstet i rhundredernes lb .
Han ved , at vi snarere kan takke protektionisme end laissez faire-politik for vores industris opblomstring , og han er klar over , at WTO-aftalen om investeringsforanstaltninger udgr en hindring for udviklingslandes forsg p at opbygge en lokal industri gennem fremme af lokale produkter .
Hans opfattelse af et plideligt retssystem , korruptionsbekmpelse , teknologioverfrsel , sundhedsvsen , kvindefrigrelse og jordreformer , som er udtrykt i hans initiativbetnkning , sttter jeg .
Det glder ogs for EU ' s opgaver , nemlig et andet bidrag til WTO , nedbringelse af eksportsubsidierne , ikke salg af fdevarer , der ikke er sikre , eller af insekticider , som er forbudt her , forbud mod handel med skydevben , eftergivelse af gld og konkrete foranstaltninger mod europiske virksomheder og personer , som er involveret i illegal handel med diamanter , olie og guld .
Derimod deler jeg ikke ordfrerens optimisme med hensyn til erhvervsfolks etiske investeringer og handelsliberaliseringens bidrag til udvikling , fordi det for mange erhvervsfolk stadig er et vigtigt ml at kbe rstoffer i den tredje verden billigt .
<SPEAKER ID=106 NAME="Queir (UEN)">
Deva-betnkningen ser noget altovervejende positivt i globaliseringen , der kan berige vores planet set fra et konomisk , socialt og kulturelt synspunkt .
Han fremhver imidlertid , at de fattigste ikke fr del i de " enorme fordele " , der flger af moderne teknologi og internationalt handelssamkvem .
For at imdeg den blinde globalisering foreslr ordfreren , at der lgges vgt p tanken om " maksimering af fordelene for de mindst gunstige udsnit af det globale samfund " .
<P>
Betnkningen sger sledes at forlige det grundlggende princip om handelsliberalisering som noget positivt med behovet for at underordne de transnationale virksomheder den samme type regulatoriske , stabiliserende og legitimiserende foranstaltninger , som de er underlagt i de enkelte lande , og jeg har derfor stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte selvflgelig for den betnkning om emballage og emballageaffald , som vi taler om nu , men jeg m sige , at da jeg drftede denne betnkning med pensionisten Caterina Rossi fra Bergamo , sagde hun flgende til mig : " Sikke en god betnkning !
S er der alts et forml med emballage !
Ogs det papir , som man pakker ind i , og ogs tr og plastic bliver genbrugt og kan bruges til noget !
Hvorfor siger man s nogle gange om os pensionister , at vi ikke lngere kan bruges til noget ?
Er vi mske mindre vrd end den emballage og det papir , som alle de produkter , der er til salg , er pakket ind i ? "
<P>
Jeg hber , at vi i Parlamentet vil vre mere opmrksomme p de ldre og pensionisterne og i det mindste lige s opmrksomme , som vi er p emballagen , som Parlamentet - og det er en god nyhed - anser for at vre s nyttig . Lad os hbe , at de ldre og pensionisterne i de enkelte medlemsstater og i hele EU i fremtiden bliver betragtet p denne mde .
<SPEAKER ID=109 NAME="Darras (PSE)">
Hvert r producerer EU mere end 60 millioner tons emballageaffald .
Stabiliseringsmlet , der blev sat i det femte handlingsprogram , og det faktum , at forebyggelsen af affald er den hjeste prioritet for den europiske miljpolitik , ndrer ikke tingene vsentligt : Mngden af affald stiger fortsat i EU .
<P>
Stende over for dette voksende bjerg af affald er det mere end nogensinde tid til at fastlgge en ambitis strategi .
<P>
Denne strategi m ndvendigvis indeholde en skrpelse af Kommissionens forsigtige forslag , hvilket vil sige ved inddragelse af forebyggelse og producentansvar .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede tilsluttet sig en forgelse af genvindingsmlene og en bedre forebyggelse ved indfrelse af producentansvar .
Kommissionen sidder dette overhrig .
<P>
Men forebyggelsen er dog en reel prioritet i forbindelse med affaldshndtering . Den br endog udgre hjrnestenen i den europiske miljpolitik .
<P>
Vi har her en enestende chance for at gre fremskridt i forbindelse med den integrerede produktpolitik og det sjette miljhandlingsprograms tematiske strategier .
<P>
Jeg sttter denne betnkning , som ligeledes skal roses for at lgge vgt p to centrale opfattelser af en vellykket miljpolitik , nemlig behovet for samarbejde alle parter imellem og det faktum , at indvirkningerne p miljet br vre retningsgivende for vores fremtidige handlinger .
<SPEAKER ID=110 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Emballage er , hvad forbrugerne fr tilovers , nr de kber et nyt produkt .
Emballage er i tidens lb blevet stadig mere omfangsrig , ikke blot for at beskytte skers indhold , men frem for alt for at tiltrkke potentielle kberes opmrksomhed .
Emballagematerialet er blevet stadig mere farverigt og indeholder i hjere grad end de simple kartonsker fra fr i tiden materiale , som skader miljet ssom tungmetaller .
Det var p hje tid , at Kommissionen foreslog , at det direktiv om emballage og emballageaffald , der blev indfrt for otte r siden , ndres , men den foreslede skrpelse opfylder ikke forventningerne .
Det er forkert at lgge hovedvgten p energiproduktion gennem forbrnding , for denne stter blot producenterne og virksomheder , som forarbejder forurenende emballage , i stand til at fortstte som hidtil .
Hovedvgten br i stedet lgges p forhindring af , at der opstr affald , og genanvendelse af materiale .
Med rette vil Miljudvalget genvinde mindst 65 % af vgten , fra 2007 fuldstndigt forbyde anvendelsen af bly , cadmium , kvikslv eller heksavalent krom og fra 2004 stille skarpere krav til nyt emballagemateriale .
Jeg bifalder ogs initiativet til at producere 10 % mindre emballageaffald i 2006 end i 1998 og til p ny at bedmme , om nationale og europiske regler lgger hindringer i vejen for genvinding .
<SPEAKER ID=111 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter helhjertet denne betnkning , der omhandler behovet for at gre noget ved det voksende affaldsbjerg i EU .
Den oprindelige tekst fra Kommissionen skal forbedres og strammes op for at sikre en mere ambitis strategi til bekmpelse af bjerget af kasserede emballagematerialer .
Som sdan bifalder jeg tanken om at forebygge forureningen og indfre et producentansvar , da det vil medvirke til , at byrden for gennemfrelsen af disse foranstaltninger fordeles ligeligt p alle EU ' s borgere .
Jeg glder mig ogs over kravet om , at producenterne skal trffe " alle de ndvendige foranstaltninger til den strst mulige begrnsning af emballagens miljindvirkninger " , samtidig med at jeg erkender , at det kan blive vanskeligt at standardisere en sdan foranstaltning .
Endelig giver det god mening at stte dette direktiv ind i en bredere sammenhng og srge for , at det er foreneligt med det sjette miljhandlingsprogram , og det viser samtidig , at EU kan lgge en koordineret og fornuftig strategi i denne sag .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil sige noget om hr . Favas betnkning om oprettelsen af et flles europisk luftrum .
Min kollega og hjre hnd Giuseppe Italia fra Cremona , som er en ldre pensionist , sagde flgende til mig , da jeg skulle til at rejse til Strasbourg : " Jeg anbefaler dig at stemme for denne betnkning om et flles europisk luftrum .
Jeg er en ldre pensionist , og jeg bliver ikke fornrmet , Fatuzzo , hvis du siger i din stemmeforklaring , at vi pensionister er tttere p himmelen end andre borgere .
Ville det s ikke vre hensigtsmssigt , at vi , der allerede er tt p himmelen , fik nogle billigere flytariffer , og at man sledes gjorde det lettere for pensionisterne at rejse med fly ved at give dem nogle lavere tariffer ?
"
<SPEAKER ID=114 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt mod initiativet om et flles europisk luftrum , som mere synes at vre en manvre fra Kommissionens side for at ge dens magt ( som sdvanlig med Europa-Parlamentets ubetingede sttte ) end en foranstaltning , der reelt sigter mod at skrpe flysikkerheden og ge trafikstrmmen .
<P>
Jeg insisterede allerede under grsdagens forhandling p et stort ulst problem , nemlig forholdet til Eurocontrol .
Og det er ndvendigt at tilfje yderligere et problem , nemlig forholdet til militret .
Kommissionen giver faktisk indtryk af , at den , lige s snart den har de befjelser , som det flles luftrum giver , vil ndre fordelingen af luftrummet mellem civile og militre forml .
Det er nemt at gtte mlet , nemlig at gre indgreb i de militre omrder , eller i enkelte tilflde at ophve dem , for at lette den civile trafik .
<P>
Denne metode chokerer os i dobbelt forstand . Grundlggende er den et udtryk for , at den militre brug er mindre vigtig i Europa i dag , hvilket er en tanke , der ligeledes er et udtryk for , at vi har varig fred .
Det er en farlig form for naiv tankegang .
Vedrrende fremgangsmden skal vi minde om , at Kommissionen ikke har militre befjelser ( og det er godt , det ser man tydeligt i dette tilflde ) .
Det er de suverne stater , der har denne befjelser , og fllesskabsprocedurerne har intet at gre p dette omrde .
<SPEAKER ID=115 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
Juni-Bevgelsen er ikke enig i hele indholdet , men har stemt for betnkningen , fordi luftrum er et grnseoverskridende problem , der krver flles europiske lsninger .
Det vil vi gerne signalere med vores ja .
<SPEAKER ID=116 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Selv om vi ikke kan bengte , at der er sket visse fremskridt vedrrende bestemmelserne om luftfartskontrol , indeholder den vilje , som kommissren for dette omrde gav udtryk for , til at ge konkurrencen mellem de tjenester , der har forbindelser til flytransport , nogle farer , som fagforeningerne for denne tjeneste har givet kraftigt udtryk for .
Man har desvrre ikke lyttet tilstrkkeligt til dem , og de er i endnu mindre grad blevet forstet , bortset fra et par parlamentsmedlemmer fra venstrefljen .
Og alligevel kan vi ikke tro , at liberaliseringen kun vil have positive konsekvenser .
Det er tilstrkkeligt at konstatere , at den liberalisering af jernbanetransportselskaberne , der er sket i en rkke medlemsstater , beklageligvis har skadet selskaberne .
Det oprindelige forslag sigtede mod at indfre konkurrence ved at holde tjenesteyderens funktioner ( operatrerne ) og lovgivningens funktioner ( indfrelse og overholdelse af regler ) adskilt .
Kommissionen har under pres heldigvis vret ndt til at revidere deres tekst , som dog stadig er middelmdig og farlig .
Luftfartstjenesterne vil derfor blive liberaliseret , hvilket medfrer reelle sikkerhedsrisici .
<P>
Kommissionen foreslr , at der som led i harmoniseringen p fllesskabsplan , indfres et godkendelsessystem for luftfartstjenesteudbydere .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Darras (PSE)">
Jeg kan kun give min fulde sttte til denne betnkning , som understreger betydningen af Kommissionens forslag om inden den 31. december 2004 at oprette et flles europisk luftrum .
<P>
Oprettelsen af et flles europisk luftrum synes faktisk at vre en grundlggende forudstning , hvis man nsker ikke blot en bedre udnyttelse af det eksisterende luftrum , indfrelsen af skrpede sikkerhedsbetingelser , en reel og sikker hndtering af den forventede stigning i lufttrafikken , men ogs indfrelsen af vilkr , der gr det muligt for de europiske luftfartsselskaber at konkurrere med selskaberne uden for Europa .
<P>
Forslaget , som br gre det muligt at foretage en vis harmonisering og sikre en vis interoperabilitet mellem luftfartssystemerne , kan dog ikke vedtages , uden at det medfrer nogle problemer .
<P>
Definitionen p samarbejdet mellem Eurocontrol og Fllesskabet er et af problemerne , hvilket ogs glder for samarbejdet mellem de civile og militre myndigheder .
<P>
Nr jeg sttter denne betnkning , er det for at understrege , at oprettelsen af et flles europiske luftrum p ingen mde m forsinkes .
Det er et sprgsml om nedsttelse af de udgifter , der er forbundet med forvaltningen af lufttrafikken , frre forsinkelser , forget kapacitet og i srlig grad en betydelig skrpelse af sikkerhedsvilkrene .
<SPEAKER ID=118 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Rdet , Kommissionen og Fava-betnkningen foreslr reelt , under dkke af at ville " oprette et flles europisk luftrum , som er underlagt de samme principper og normer " , at der indfres en form for styring af lufttrafikken i Europa , som er baseret p konomiske kriterier , det vil sige et indre marked for luftrummet .
<P>
Indvarsler flykatastrofen i juli i Tyskland det flles europiske luftrum ?
Virksomheden Skyguide , der udvede luftfartskontrollen , var et privat selskab .
Det udvede virksomhed i et funktionelt luftrum , hvor tilsyns- og driftsopgaver var adskilte .
Skyguide manglede menneskelige og materielle midler , hvilket gik ud over sikkerheden .
Er det den vej , som vi br flge i henhold til Kommissionens anbefaling ?
Under alle omstndigheder br denne ulykke vre medvirkende til , at parlamentsmedlemmerne udviser den strste forsigtighed , mens de venter p resultaterne af undersgelserne , herunder ogs konsekvenserne af den reelle liberalisering af andre transportformer ssom jernbanedriften i England .
<P>
Det var budskabet i den store europiske strejke , som flyvelederne gennemfrte den 19. juni 2002 .
I stedet for kun at svrge til markedets ord br der snarere opfordres til samarbejde , som det ses inden for Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed , Eurocontrol .
Offentlig service og sikkerhed skal sttes i frste rkke .
Overordnet set skal der ske overvejelser om intermodalitet mellem transportformerne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=119 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der er en tendens til at anvende stordrift p alle de omrder , som EU beskftiger sig med , og det resulterer ofte i , at folks demokratiske involvering aftager , og at der ikke lngere er mulighed for gode , skrddersyede lsninger .
Derfor betragter jeg i al almindelighed stordrift som noget negativt .
For luftfarten gr jeg en undtagelse , eftersom den for det meste indebrer grnseoverskridende forbindelser og lange afstande .
At hndhve nationale kontrolsystemer og splitte luftrummet op i sm omrder bidrager ikke til sikkerheden .
Det ville derfor vre indlysende at overdrage denne opgave som helhed til det allerede eksisterende Eurocontrol , som lnge har kontrolleret luftrummet over Benelux-landene og den vestlige del af Tyskland .
Dette burde ogs glde for den militre lufttrafik , som isr i Frankrig stadig er i stand til at beslaglgge en uacceptabelt stor del af luftrummet .
Desvrre gr man netop nu glip af chancen for en overskuelig og sikker styring af luftrummet .
Hvis man forpagter luftomrder for en fast periode , fortstter den gamle opsplitning med at eksistere p en anden mde .
konomisk opsplitning kommer i stedet for geografisk opsplitning .
Det vil jeg komme nrmere ind p i forbindelse med fru Sanders-ten Holtes betnkning .
<SPEAKER ID=121 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
. ( FR ) Kommissionen foreslr med disse forordninger at delgge det eksisterende system for bedre at kunne tjene de konomiske interesser .
Det drejer sig om at dele luftrummet op i funktionelle blokke , som bliver solgt enkeltvis til tjenesteudbydere .
Der bliver konkurrence om alle disse tjenester ( udvelse af kontrol , radio , radar , ndhjlp og meteorologiske tjenester ) .
<P>
Dette " flles europiske luftrum " strider mod sund fornuft og principperne om sikkerhed og offentlig service .
Det har den engelske jernbanedrift vist .
Konkurrence mellem tjenesteyderne og forgelsen af antallet af aktrer har ikke vret gunstigt for investeringerne i vedligeholdelsesopgaver , i skrpelsen af sikkerheden og i forbedringen af personalets arbejdsvilkr .
<P>
Tvrtimod .
Der skal skabes get samarbejde mellem luftfartstjenesterne , og sikkerheden skal garanteres takket vre integrerede systemer .
Der skal vre get offentlig styring med lufttransporten p europisk plan , hvilket giver mulighed for indfrelse af intermodale planer for gods og passagerer .
Kommissionens forslag og den betnkning , der er til forhandling , gr ikke i den retning .
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=122 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I forbindelse med Fava-betnkningen har jeg allerede sagt , at stordrift mske nok er uundgelig , men at der desvrre nu igen foresls forkerte lsninger .
Den obligatoriske udbudsprocedure for en begrnset tid for offentlige opgaver til private virksomheder , der konkurrerer med hinanden - hvilket tidligere er foreslet for den offentlige transport og for havne - anvendes nu ogs som lsningen p styringen af luftsikkerheden .
Det betyder , at hver luftrumsblok kan havne hos en anden virksomhed , selv om der p lngere sigt opstr noget , der ligner et monopol , som vil kontrollere strstedelen af luftrummet .
Den nyliberale ideologi vinder hermed over sikkerheden .
I denne model drejer det sig ikke lngere primrt om sikkerhed , men om begrnsning af udgifterne .
Denne begrnsning af udgifterne agter man at opn ved at arbejde med mindre personale med drligere arbejdsvilkr .
Ved at disse mennesker spredes over forskellige virksomheder med forskellige interesser , som vedvarende er bekymret over deres chancer for at vinde eller tabe den nste udbudsprocedure , fr arbejdstagerne fornemmelsen af , at deres arbejde ikke lngere er s uundvrligt som tidligere . Det vil uundgeligt medfre et fald i kvaliteten af deres arbejde .
Desuden ophves den militre beslaglggelse af luftrummet stadig ikke .
Denne fremgangsmde sttter jeg ikke .
<SPEAKER ID=124 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi stemmer selvflgelig for det hjeste flysikkerhedsniveau .
Men vi har undladt at stemme om denne betnkning , for den beskftiger sig kun med dette sprgsml ud fra flyselskabernes og lufthavnskontrolinstansernes synspunkt .
Og det er pfaldende , og ordfreren nvner det , at direktivet ikke indeholder nogen foranstaltning vedrrende sikkerheden for de mennesker , der bor tt p lufthavnene .
<P>
Det drejer sig isr for Rdet og Europa-Parlamentet om at indfre et harmoniseret system , der gr det muligt at forbyde fly , der har et lavere sikkerhedsniveau , i lufthavnene i EU , og ogs om at forhindre , at nogle lande fler sig fristet af konomiske eller andre grunde til at se lidt mere lst p de ndvendige kontroller .
S langt , s godt .
Men for ordfreren handler det om at genopbygge flelsen af sikkerhed hos passagererne , hvilket flyselskaberne som de frste vil nyde godt af .
<P>
Samtidig forbereder de europiske myndigheder sig p at tage sikkerhedsrisiciene alvorligt med deres projekt om et flles luftrum .
De selvsamme europiske myndigheder kan trffe alle de foranstaltninger , de nsker , hvilket mske kan fjerne fly fra Afrika , Latinamerika eller steuropa , men med det flles luftrum og forslagene om privatisering ender det europiske luftrum med at blive et tredjerangsluftrum .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE)">
Ulykkesfrekvensen for fly varierer fra region til region , men de maskiner , der er bygget i Vesteuropa , er blandt de sikreste i verden .
De steuropiske flyselskaber udviser en hj ulykkesfrekvens ligesom selskaber fra Afrika , Asien og Syd- og Centralamerika .
<P>
Iflge konventionen om international civil luftfart har staterne ansvaret for luftfartssikkerheden .
Den Europiske Konference for Civil Luftfart anvender SAFA-proceduren ( Safety Assessment of Foreign Aircraft ) for at kontrollere luftfartjerne og derved ge luftfartssikkerheden .
<P>
Jeg sttter derfor Europa-Kommissionens direktivforslag om en formalisering af SAFA-proceduren i Fllesskabet .
Herigennem nsker man at sikre koordineret adfrd og udveksling af information , der skal fremme tidlig identifikation af mulige mangler , hvilket jeg mener vil imdekomme nskerne om get luftfartssikkerhed .
Jeg vil imidlertid gerne slutte af med at understrege forslagets betydning for , at luftfartens sikkerhedsimage kan blive retableret i en periode efter 11. september 2001 , hvor sektoren har vret og stadig er temmelig rystet . Retablering af luftfartens sikkerhedsimage kan netop vise sig afgrende for hele denne sektors overlevelse .
<SPEAKER ID=126 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Trafikforbindelser med lande uden for Europa frer til , at der p vores veje , i vores havne og i vores luftrum kommer transportmidler , som ikke opfylder vores milj- og sikkerhedskrav .
Det drejer sig om olietankskibe med enkeltskrog , affldige lastbiler og drligt vedligeholdte , stjende fly .
De mindre regionale lufthavne , som er de eneste , der er villige til at acceptere gamle stjende fly med fragt fra steuropa og den tredje verden , er i dag srlig plaget af store gener .
Der er al mulig grund til at holde sdanne transportmidler ude fra EU ' s omrde , selv om vi selvflgelig kan have forstelse for , at lande med en lavere levestandard og en ringere teknisk udvikling stadig er dmt til fortsat at bruge sdanne transportmidler .
Vi skulle hellere hjlpe dem med at muliggre en mere sikker transport end acceptere , at de forrsager problemer her .
S vidt gr forslaget om tredjelandes flys sikkerhed desvrre langtfra .
Derfor sttter jeg de beskedne forbedringer , som fru Maes forelgger os under frstebehandlingen .
Med rette opfordrer hun til en skrpet stikprvekontrol , selv nr der ikke er nogen mistanke , og til forbud mod transport af radioaktivt materiale i passagerfly .
Mindst lige s vigtigt er det , at klagerne fra dem , der bor omkring lufthavne , tages alvorligt .
<SPEAKER ID=127 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Maes-betnkningen br reelt kaldes en udvalgsbetnkning .
Ordfrerens arbejde afspejler sig ikke i betnkningen .
Jeg mener ikke , at denne betnkning fortjener at bre fru Maes ' navn .
<P>
Faktisk br hele ren for ndringsforslagene , sammenhngen og betydningen af arbejdet tildeles udvalget .
Jeg har derfor stemt for alle udvalgets ndringsforslag , som er logiske og relevante , og jeg har ikke deltaget i den endelige afstemning .
Det kommer sledes ordfreren til gode , selv om det reelt drejer sig om udvalgets arbejde .
" Giv kejseren , hvad kejserens er ! "
<SPEAKER ID=129 NAME="Berthu (NI)">
Vi sttter retningslinjerne i Stevenson-betnkningen , som nsker at fremme dyrkningen i EU af vegetabilske proteiner , som er vsentlige bestanddele i dyrefoder ( soja , men ogs rter , bnner , hestebnner , lupiner , og ogs , men i mindre grad , blgfrugter , korn , grs ... ) .
Det viser sig faktisk , at vi i dag er meget afhngige af import ( mere end 77 % ) , samtidig med at produktionen af vegetabilske proteiner udvikler sig i verden , og at vi burde kunne gre det meget bedre .
<P>
Denne afhngighed giver os alvorlige strategiske problemer , men ogs problemer med den offentlige sundhed , for det er under disse betingelser vanskeligt at sikre et produkts sporbarhed , hvilket f.eks. kan medfre , at vi kber genmodificeret soja , hvad enten vi vil det eller ej .
<P>
Men hvorfor begrnses den europiske produktion p dette omrde ?
Det m tilskrives Blair House-aftalerne , som ydermere har haft en anden katastrofal virkning , eftersom de til gengld har opfordret til brug af kd- og benmel , som medfrte BSE .
Det er bydende ndvendigt , at disse aftaler revideres eller ndres .
Desvrre lader det ikke til , at Kommissionen er klar til det .
Endnu en gang sprger man sig selv om , hvem den holder med , og om ikke Fllesskabet er med til at svkke os .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hvorfor ikke udvikle produktionen af vegetabilske proteiner til dyrefoder i stedet for at fodre kvget med kd- og benmel , med de konsekvenser , som vi kender ?
<P>
Men betnkningen interesserer sig kun for handelskrigen mod USA , som foder til dyr i Europa i dag i vid udstrkning er afhngig af .
De reelle behov for jordens befolkning nvnes ikke engang .
Men fdevareproduktionen er grundlggende uretfrdig , for den sigter kun mod at opfylde de behov , der knytter sig til lande og samfundslag , der har stor kbekraft .
<P>
For at slge fdevarer med stor mervrdi , som giver de strste fortjenester , til dem med stor kbekraft , spilder vi det , som kunne vre fde for de mest ugunstigt stillede .
Der skal f.eks. flere kilo fiskemel til at producere dyrere fisk i opdrt .
Det er et chokerende system , for det bidrager til at udplyndre de fattige lande og udsulte en del af verdens befolkning .
<P>
Det er i denne profits tankegang , at Europa sttter braklgning af jorder for at undg et prisfald .
Vi har ikke nsket at stemme for dette system ved at stemme for en enkelt mulighed .
<SPEAKER ID=131 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har valgt at stemme imod Stevenson-betnkningen som helhed .
Den kendsgerning , at udvalget bruger forbuddet mod at bearbejde animalske proteiner i dyrefoder som pskud til at krve EU-sttte til lupiner - hvad giver De - og andre proteinrige afgrder , savner begrundelse .
Kravet om et " sikkerhedsnet " eller en indkomstforsikringsordning for producenterne af olie- og proteinholdige planter er lige s ubegrundet .
<P>
Kommissionens lsning , det vil sige nsten udelukkende at satse p verdensmarkedet , vil i henhold til udvalget stte EU " i en srbar stilling , hvad angr bde klimandring , fejlslagne hster og selv prisstigninger , der gennemfres af hovedleverandrerne ( USA , Argentina og Brasilien ) " .
Der er ingen fejl eller noget unaturligt i dette , tvrtimod .
Som liberale tror vi p globalisering , frihandel og international solidaritet .
Vi kan derfor ikke sttte Stevenson-betnkningen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Mathieu (EDD)">
P trods af at vi i EU er meget afhngige af nogle f leverandrer af vegetabilske proteiner , foreslr Kommissionen , at importen fortsttes og foretrkker dermed en markedsmulighed frem for en harmonisering af diverse politikker .
Ved at gre dette ser den bort fra den hrde erfaring , som landmndene allerede har gjort med disse situationer og fratager landbruget nye perspektiver .
<P>
Udviklingen af protein- og olieholdige planter vil indg i behovet for at udvikle et forskelligartet og bredygtigt landbrug som svar p forbrugernes nsker om sporbare produkter og deres nej til GMO ' er .
Det giver ogs landmndene nye muligheder gennem udvikling af afstningsmuligheder for nonfoodprodukter , ssom biobrndstoffer .
Endelig spiller disse afgrder en vsentlig rolle p det agronomiske og miljmssige plan .
<P>
Lad os ikke give for nemt afkald p denne landbrugssektor .
Lad os i stedet give sektoren de ndvendige midler , der modsvarer sektorens ambitioner , ved at faststte rentabilitetsvilkr , der kan sammenlignes med vilkrene for korn , gennem fremme af forskellige sorter og srligt fremme af de sorter , der ikke er berrt af Blair House-aftalen .
<P>
Men disse anstrengelser vil vre spildt , hvis vores reprsentanter ikke forpligter sig til - med overbevisning - at forsvare vores landbrugsproduktion p den internationale scene .
<SPEAKER ID=133 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Med rette er ogs Landbrugsudvalget bekymret over den stigende ndvendighed af import af ofte genmanipuleret sojakage fra USA , Brasilien og Argentina .
Denne import af foderstoffer udgr i mellemtiden nsten det dobbelte af EU ' s egen produktion .
Den gamle lsning med at fodre ker med kd- og benmel og slagteaffald som middel til at tilstte protein har ikke lngere vret mulig , siden kogalskaben BSE brd ud , men det er den eneste forandring , som nu synes at vre alment accepteret .
Vi tr stadig ikke stte sprgsmlstegn ved den mde , hvorp vi producerer vores fdevarer i al almindelighed .
Er det nu ogs klogt at fodre svin med vegetabilsk fde , som er egnet som menneskefde , og derefter spise disse svin , selv om dyrenes kd har mindre ernringsvrdi end det oprindelige produkt ?
Er det nu ogs klogt at ophve forbuddet mod forarbejdning af fiskemel i foderstoffer for p den mde at tilstte protein ?
Havene bliver tmt for fisk , og fiskerne i Syd reagerer nu konstant p alle forslag om fangstbegrnsning med at anklage folk i Nord for at vre skyld i problemet , fordi de producerer fiskemel .
En bedre del af forslaget er iden med , at landmnd skal dyrke flere blgfrugter og olieholdige planter som led i et vekseldriftssystem .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag stemte medlemmerne af det britiske Konservative parti modstrbende imod Bloklands betnkning om etablering af en fllesskabsramme for stjklassificering af civile subsoniske jetfly med henblik p beregning af stjafgifter .
Det skete , fordi vedtagelsen af ndringsforslag 8 genindfrte det begreb , som Parlamentet forkastede i fjor om stjgrnsevrdier og afgifter for lufthavne og ikke blot for fly .
Mens flyene bevger sig omkring i EU , ligger lufthavnene helt stille , og derfor br det i henhold til subsidiaritetsprincippet vre medlemsstaterne , der tager sig af stjbetingede lufthavnsafgifter og tilhrende landsplanlgningsanliggender .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om oversvmmelserne i Europa .
<SPEAKER ID=140 NAME="Haarder">
. Hr. formand , vi har i de forgangne uger vret vidne til en forfrdelig naturkatastrofe i Centraleuropa , som har medfrt skader af et nsten ubegribeligt omfang .
Bde medlemsstater og kandidatlande er blevet ramt .
Det minder os om - det er nsten symbolsk netop i dette halvr , hvor vi str over for udvidelsen - at medlemsstaterne og kandidatlandene har et skbnefllesskab , har flles problemer , som vi skal blive bedre til at lse ved flles indsats .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for denne lejlighed til p Rdets vegne at udtrykke dyb medflelse med ofrene for katastrofen .
Mange millioner mennesker er berrt .
Nogle har mistet prrende , mange deres hus og hjem .
De materielle delggelser vil prge hverdagen i lang tid fremover .
Vi m alle gre vores yderste for at hjlpe .
Det er vigtigt , ikke mindst i lyset af udvidelsens betydning for Det Europiske Fllesskab , at EU , som ogs er et vrdi- og solidaritetsfllesskab , bidrager til at lse de omfattende skader .
Dette blev ogs understreget i det brev , Europa-Parlamentets formand og medlemsstaternes regeringschefer den 21. august modtog fra kommissionsformand Prodi , kansler Schrder og kansler Schssel .
Formandskabet var tt inddraget i de overvejelser , som frte til afsendelsen af brevet .
<P>
Jeg vil ogs gerne p Rdets vegne takke Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets formand for det engagement og den velvillighed , Parlamentet har udvist for at sikre en hurtig og effektiv indsats fra Fllesskabets side .
<P>
Kommissionen har p samme mde i denne vanskelige sag udvist stor og prisvrdig handlekraft .
Kommissionen fortjener ros for , at EU hurtigt har kunnet taget initiativ til beslutninger , som vil komme de berrte regioner i Tyskland og strig samt i kandidatlandene Tjekkiet og Slovakiet til gavn .
Nogle aktiviteter er allerede sat i vrk , andre vil kunne pbegyndes i den nrmeste fremtid .
<P>
Det er min opfattelse , at der i Rdet er bred opbakning til at anvende eksisterende instrumenter fleksibelt - inden for bl.a. strukturfonde , landbrugssttte og transeuropiske net - samt at der er opbakning til at indrmme de ramte omrder undtagelser og hurtigere procedurer inden for statssttte- og udbudsomrdet .
Rdet fik p et mde i De Faste Reprsentanters Komit den 29. august en frste lejlighed til at drfte Kommissionens meddelelse .
Kommissionen foreslr bl.a. , at der etableres en EU-katastrofefond , som vil kunne anvendes i forbindelse med oversvmmelserne i Centraleuropa og fremtidige katastrofer .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for forslaget , som behandles af Rdet med den allerstrste opmrksomhed .
<P>
Jeg er glad for at kunne konstatere , at der p udenrigsministrenes uformelle mde i Helsingr i den forgangne weekend var politisk opbakning til etablering af fonden .
Dette er et godt udgangspunkt for de kommende ugers intense drftelser mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet .
Sagen vil blive sat p dagsordenen p rdsmdet for Generelle Anliggender og Eksterne Relationer den 30. september - 1. oktober . Her vil vi gre status over sagen og om muligt n frem til konkrete vedtagelser .
<P>
Det ligger det danske formandskab meget p sinde , at Fllesskabet yder sit til at lse de problemer , som de voldsomme oversvmmelser har skabt for vore medborgere , bde i nuvrende og kommende medlemsstater .
Vi m vre hurtige og effektive , og vi ser frem til et konstruktivt samarbejde med Europa-Parlamentet i denne vigtige sag , som ikke kan undg at pvirke mange procedurer og regler i Parlamentet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Barnier">
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , vi har alle p en gang bde vret bekymret og bevget over alvoren i de oversvmmelser , der for nogle uger siden ramte Tyskland , strig , Tjekkiet og Slovakiet meget hrdt . Sammen med formanden , hr .
Prodi , og mine kolleger fru Schreyer og hr . Verheugen , som ogs er til stede her i dag , kunne jeg p stedet og srligt i omrdet omkring Dresden den 18. august ved selvsyn konstatere katastrofens omfang .
Hr .
Prodi og fru Wallstrm aflagde sammen med hr .
Verheugen besg i Prag , og hr . Fischler kunne i sit eget hjemland ved selvsyn konstatere omfanget af skaderne .
<P>
Mine damer og herrer , i dag vil jeg som det frste gentage vores dybeste medflelse med alle de familier , der er berrt af katastrofen , men ogs give udtryk for vores store taknemmelighed til det civile sikkerhedsberedskab , til de tusinder af frivillige , som vi har mdt , til de politisk ansvarlige og til de lokale , regionale og nationale myndigheder , som i denne situation har udvist beundringsvrdig offervilje .
<P>
Kommissionen annoncerede den 28. august en rkke initiativer i forbindelse med de forskellige fllesskabspolitikker for at hjlpe de berrte lande eller omrder med at overvinde denne katastrofe .
EU har ikke blot vist , at man var solidarisk med de berrte befolkninger , men har ogs nsket at vise , at man er i stand til at reagere og reagere hurtigt .
Hr. formand , vi har alle , det vil sige alle de kommissrer , der er til stede her , vret srlig berrt af de ord , som De udtalte i begyndelsen af denne mdeperiode , samt de tilkendegivelser , som hr . Haarder nvnte for et jeblik siden .
Jeg vil minde om , at nr det drejer sig om naturkatastrofer , er der altid to emner , der hrer sammen , nemlig forebyggelse og udbedring .
Jeg vil frst sige et par ord om forebyggelse .
<P>
Jeg ved , at forebyggelse krver midler og politisk mod .
F.eks. til at kontrollere byplanlgningen , til ikke at gre for store overflader vandttte , kort sagt at styre snarere end at flytte omrder .
Men jeg ved ogs , mine damer og herrer , at forebyggelse altid koster mindre end udbedring .
P fllesskabsniveau er det klart , at strukturfondene og Samhrighedsfonden fungerer som konomisk lftestang til forebyggelsen .
Et enkelt eksempel : Flere lande blev i lbet af frste halvdel af 1990 ' erne berrt af oversvmmelserne af Rhinen og Meuse-floden .
Vi mobiliserede derfor mere end 140 millioner euro i forbindelse med Interreg , og med dette belb har det vret muligt at udvikle systemer til overvgning af oversvmmelser og alarmsystemer , at kortlgge risikozoner , opfre opsamlingsbassiner og gre vandets afstrmning lettere .
<P>
For indevrende periode , 2000-2006 , indeholder mange af programmerne ligeledes foranstaltninger til forebyggelse af risici .
Det er f.eks. tilfldet med programmet under ml 1 for Brandenburg , som indeholder planer for opfrelse og styring af installationer mod oversvmmelser .
Mere end 40 projekter er blevet gennemfrt med et budget p 230 millioner euro .
Det er f.eks. ogs tilfldet med Tyrol .
Efter katastrofen i Galtur i februar 1999 , som kostede 31 personer livet , blev der bevilget mere end 10 millioner euro til et lavinevarslingssystem .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er overbevist om , at disse bestrbelser , sdan som de er i dag , ikke kan modsvare de risici , som vi str over for .
Vi har sammen med Dem indledt overvejelser om regionalpolitikkens fremtid efter 2006 .
Jeg foreslr , nr tiden er inde , at forebyggelse af naturkatastrofer , teknologiske risici og miljkatastrofer bliver prioriteret hjt , ja , nsten bliver uomgeligt i regionalpolitikkens fremtidige programmer efter 2006 .
Vi kan faktisk konstatere , at antallet af disse katastrofer stiger , selv om de ikke alle er lige alvorlige .
Derudover , og det har vi set i Tyskland , har de regioner , der med sttte fra strukturfondene har gennemfrt vsentlige bestrbelser for at genopbygge deres konomi efter genforeningen og for at gre deres byer og landsbyer beboelige igen , i dag oplevet , at deres arbejde bliver tilintetgjort p nogle f timer .
<P>
Det er grunden til , at den regionale udvikling ikke kan ske uden forebyggelse af naturkatastrofer , teknologiske katastrofer eller miljkatastrofer .
Kommissionen vil srligt p initiativ af vores kollega fru Wallstrm inden slutningen af dette r foresl en europiske strategi til forebyggelse af disse katastrofer .
<P>
Som afslutning p dette punkt vil jeg gerne sige , at det er meget passende , at vi i dag drfter dette emne , mens stats- og regeringscheferne er samlet i Johannesborg .
Der er tydeligt at se , at vores planet har brug for en global tankegang og et flles mod , som Brundtland-rapporten opfordrede os til i 1980 ' erne inden topmdet i Rio .
Det er ogs tydeligt , at denne globale tankegang p verdensplan eller p europisk plan konkret br sttes i vrk i lokalomrderne .
P denne mde mdes den miljmssige udfordring , kravet om bredygtig udvikling og regionalpolitikken , som vi har ansvaret for .
<P>
Hr. formand , jeg kommer nu til den ndvendige genopbygning som bevis p vores medflelse med de tyske og strigske delstater , men ogs med de tjekkiske og slovakiske omrder , hvor der var mange ofre .
Vi skal frst og fremmest mobilisere alle de muligheder , vi allerede rder over , for at lse denne opgave .
Det er den forpligtelse , som Kommissionen indgik den 28. august , som med det samme udmntede sig i beslutninger vedrrende det vigtigste omrde , nemlig landbruget , p foranledning af vores kollega hr . Fischler .
<P>
Blandt de eksisterende muligheder findes naturligvis strukturfondene for de berrte medlemslande og frtiltrdelsesinstrumenterne for tiltrdelseslandene .
For de sttteberettigede omrder og regioner kan bevillingerne fra strukturfondene omfordeles mellem de forskellige prioritetsomrder i de regionale programmer , og vi er indstillet p at hve medfinansieringssatsen til det hjst mulige niveau .
Der vil i de kommende dage blive afholdt mder med de nationale og regionale myndigheder for at bestemme de belb , som kan bevilges , alt afhngigt af medlemsstaternes foresprgsler .
Hele den fleksibilitet , som disse bestemmelser indeholder , vil blive udnyttet , srligt vedrrende statssttten .
Jeg bekrfter desuden , at de delagte omrder ikke vil blive straffet med anvendelse af n + 2-reglen , hvis bevillingerne p grund af oversvmmelser ikke bliver anvendt inden for de frister , der er fastsat i bestemmelserne .
<P>
Men , mine damer og herrer , de instrumenter , vi har til rdighed , har dog stadig nogle grnser .
Sledes kan strukturfondene ikke anvendes uden for de sttteberettigede omrder .
Og selv om de fleste af de delagte omrder i Tyskland modtager sttte fra disse fonde i henhold til ml 1 , glder dette ikke for strig .
Disse instrumenter bliver desuden forvaltet i henhold til bestemmelser , som er velkendte for Dem , og som ikke altid gr det muligt hurtigt at bevilge den ndvendige bistand .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , derfor foreslr Kommissionen , at der oprettes en stttefond til regioner og lande , som rammes af strre naturkatastrofer .
En solidaritetsfond , som , og det understreger jeg , gr det muligt at handle bde til de nuvrende og til de fremtidige medlemsstaters fordel .
Vi fandt det mest hensigtsmssigt at anvende et nyt , fleksibelt instrument , der vil kunne mobilisere omkring 500 millioner euro i 2002 , og fremover omkring 1 milliard euro . Disse midler vil kunne tilfres fonden i tilflde af katastrofer .
Denne fond vil have som forml dels at bidrage til almindelig genopbygning af samfundslivet - jeg tnker her p udbedring af energi- , transport- og telekommunikationsnetvrket , p genopbygning eller opbygning af midlertidige boliger - og dels at begrnse skaderne ved at forstrke de forebyggende infrastrukturer , som f.eks. diger og dmninger .
<P>
Som De kan se , er dette forslag alts anderledes .
Bde nr det glder de pgldende belb , og nr det glder de forventede indsatsomrder afviger det fra systemet med ndhjlp , som fandtes mellem 1977 og 1996 .
Men jeg mener , at dette forslag fra Kommissionen , opfylder de nsker , som jeg selv har hrt her , i Europa-Parlamentet , i lbet af de sidste tre r , f.eks. efter de katastrofer , der ramte Grkenland , Azorerne , De Kanariske er , Frankrig eller England .
Om nogle dage , den 18. september , nsker vi at vedtage et forslag til forordning , der prciserer betingelserne og vilkrene for oprettelse af denne bistandsfond .
Den stramme tidsplan viser Kommissionens vilje til at g hurtigt , meget hurtigt frem , hvilket De selv , hr. formand Cox , har udtrykt et klart nske om .
<P>
Jeg vil derfor p vegne af Kommissionen og mine kolleger , der er til stede her , takke Budgetudvalget , udvalgets formand , hr . Wynn , og ordfrerne Joan Colom i Naval , Guido Podest og Gran Frm for kvaliteten og hastigheden i deres samarbejde .
Denne sttte og denne forstelse er grundlggende , eftersom det ml , vi sigter mod sammen med Dem , er at gre denne fond funktionsdygtig i lbet af de kommende mneder .
Udenrigsministrene har , som De har nvnt , hr. minister , lovet at tage godt imod dette forslag p mdet i Helsingr .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , som konklusion nsker jeg at gentage , at det altid er mere effektivt og billigere at forebygge end at udbedre .
Men nogle gange , som det er tilfldet i jeblikket , haster det , og det er vigtigt , at EU kan bidrage med sttte og konkret solidaritet til de berrte befolkningsgrupper og omrder i Tyskland , strig , Slovakiet og Tjekkiet .
Det er beviset p , at den europiske solidaritet sammen med lokal , regional og national solidaritet er meget mere end et begreb eller en tale , for den har i lbet af de sidste 15 r vret grundlaget for samhrighedspolitikken .
Den har en mening .
Og i dag viser vi tydeligt , at denne mening har en berettigelse , bliver fulgt og endda bliver stadfstet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Barnier og de andre reprsentanter for Kommissionen , kre kolleger , Europa har oplevet en af de mest forfrdelige oversvmmelseskatastrofer i historien , og vi udtrykker vores deltagelse over for familierne til de mennesker , der er omkommet i denne oversvmmelseskatastrofe .
Mange mennesker er stadigvk forsvundet .
Vi har oplevet mange delggelser , meget hrgen , ikke kun i de to medlemslande i EU - i strig og i Tyskland - men ogs i to kandidatlande - i Slovakiet og i Den Tjekkiske Republik .
<P>
Allerede ved tidligere lejligheder har rdsformand Haarder og reprsentanten for Kommissionen , hr . Barnier , og ogs reprsentanten for Parlamentet givet udtryk for , at det er ndvendigt med europisk solidaritet nu .
Naturligvis er afhjlpningen af flodskaderne frst og fremmest en regional og national opgave , men her er det s dramatisk , at folk ogs har forventet et tegn p solidaritet fra Europa . Derfor vil jeg gerne , selv om han jo ikke kan vre her i dag , udtrykkeligt og hjerteligt takke kommissionsformand Romano Prodi , der har vret i kriseomrderne sammen med andre reprsentanter for Kommissionen , fordi han har reprsenteret EU p en vrdig mde dr .
<P>
Jeg syntes , at det var meget vigtigt .
Jeg har ikke vret i omrderne , jeg har kun vret i telefonisk kontakt , men mange har sagt til mig , at de lagde mrke til Kommissionen og Europa p grund af Romano Prodis tilstedevrelse p en anden mde - ogs p grund af den menneskelighed , han reprsenterer som person - og ikke betragtede det som det fjerne bureaukrati , de altid har anset det for .
Denne meget personlige menneskelige tilstedevrelse p stedet har betydet meget for os alle .
Jeg har vret i kontakt med kommissionsformand Prodi og har p vegne af vores gruppe erklret min sttte over for ham - dengang var han , tror jeg , netop i Tjekkiet - svidt jeg kunne , idet jeg forsikrede ham om , at han , hvis han giver tilsagn , har vores gruppes sttte .
<P>
Jeg vil rette denne tak til hele Kommissionen , ogs til kommissr Barnier , der netop har talt , til kommissr Fischler , fru Schreyer , hr . Verheugen , til alle , som har hjulpet , men isr ogs til det danske rdsformandskab , til hr .
Haarder som formand , fordi regeringen som rdsformandskab har vret s ben over for dette anliggende . Naturligvis ved vi alle , at der altid er et spndingsforhold mellem solidaritet og subsidiaritet .
Men dette er et tilflde , hvor solidariteten er blevet udfordret . Hvis flgeforanstaltningerne ogs bliver afviklet tilsvarende hurtigt - og jeg glder mig over det , som kommissren sagde - s har vi gjort vores pligt som Europisk Union .
<P>
Fr jeg tager fat p nogle af de mere konkrete sprgsml , vil jeg takke de mennesker hjerteligt , som har hjulpet p stedet .
Ofte ler man ad det i vores samfund , nr man f.eks. taler om brandvsenet , fordi folk tror , at det , brandfolkene beskftiger sig med , alt sammen er legetj .
I sdan en situation oplever man dog , hvor vigtigt et brandvsen er , hvor vigtige soldaterne er , der indsttes i en national ndsituation , hvor vigtigt politiet er , hvor vigtigt civilforsvaret er .
Jeg har i hvert fald i det land , som jeg kommer fra , i Tyskland , set , hvordan utallige unge mennesker har engageret sig og hjulpet til , og i en tid , hvor anonymiteten , egoismen ofte synes at vre fremherskende , er det et godt tegn p , at netop unge mennesker viser denne solidaritet .
<P>
Nu til nogle aspekter vedrrende ndhjlp , som hr .
Ferber ogs vil tale om . Vi er - dog i modstning til Kommissionen - af den opfattelse , at der br stilles 1 milliard euro i ndhjlp til rdighed .
Jeg vil gerne takke de seks grupper , som er blevet enige om denne tekst - fra vores gruppe var det vores kolleger Othmar Karas og Markus Ferber - udtrykkeligt for deres vilje til at blive enige om en flles tekst .
Der har allerede vret talt om sttte til landbruget , s om strukturfondenes effektivitetsreserve , dernst naturligvis om katastrofefonden , der skal oprettes nu for fremtiden , og naturligvis skal der ogs vre fleksibilitet , hvad angr konkurrencereglerne .
Hr . Monti og den samlede Kommission har givet tilsagn om dette .
<P>
Hvis vi gennemfrer det hele hurtigt nu - og jeg henvender mig ogs til formanden for Budgetudvalget , hr . Wynn - er det det , folk forventer af os nu .
Hvis vi tver nu og diskuterer i ugevis , forspilder vi den goodwill , som EU , isr reprsenteret ved kommissionsformand Prodi , har opnet .
Derfor anmoder jeg om , at vi alle meget beslutsomt og engageret ivrkstter flgeforanstaltningerne .
<P>
Lad mig komme med en bemrkning , som kun hnger indirekte sammen med dette sprgsml .
Der er jo gjort overvejelser om stabilitetspagten .
Der m heller ikke stilles sprgsmlstegn ved stabilitetspagten i sdan en katastrofesituation , fordi det handler om tilliden til den europiske valuta og om tillid til EU ' s kapacitet som helhed .
Derfor anbefaler jeg os alle - Kommissionen , Rdet og Parlamentet - at vi ikke rokker ved denne stabilitetspagt , at vi gr vores pligt over for de berrte mennesker - og nu kommer jeg tilbage til katastrofen .
S vil EU ogs blive accepteret meget mere af folk , end det antageligt bliver i dag .
<P>
I den forstand nsker jeg alle berrte institutioner et godt samarbejde !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kommissrer , mine damer og herrer , i sommer har vi oplevet en veritabel miljmssig , konomisk og kulturel katastrofe i Centraleuropa .
<P>
Den 14. august gav jeg p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe udtryk for vores solidaritet og behovet for , at Kommissionen skred til handling , og tillad mig at nvne den kendsgerning , at kommissionsformand Prodi og kommissrerne ikke kun tog stvlerne p og trampede rundt i mudderet , men at kommissionsformanden , hr . Prodi , desuden tog imod indbydelsen fra kansler Schrder , der fra frste jeblik tog initiativ til at afholde det ekstraordinre topmde i Berlin , der efter min mening var et strkt tegn p vilje og handlekraft .
<P>
Andre af mine kolleger vil tale mere indgende om situationen i Tyskland , strig , Tjekkiet , Slovakiet og Ungarn .
Men lad mig frst p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe give udtryk for vores medflelse , vores bekymring for ofrene og ogs for vores dybtflte taknemmelighed over for alle de frivillige , der har deltaget , ikke kun dem , der kommer fra de konkrete omrder , men ogs fra mange andre steder .
Jeg har haft lejlighed til i mit land at se frivillige , der kom fra De Kanariske er , som ligger lidt langt vk , og som tog til Centraleuropa for at give en hnd med , hvor de kunne .
Dette viser , at der er en flles nd mellem os .
<P>
Jeg synes , at tiden er inde til at vise , at vi skal rette op p tidligere tiders adfrd .
Solidariteten skal komme til udtryk p samme mde over for alle , og det er en lre , vi m uddrage af begivenhederne p Azorerne .
<P>
Vi har ogs uddraget en anden lre , f.eks. i forbindelse med jordsklvet i Grkenland , og det er , at grkernes og tyrkernes flles aktion gjorde det muligt at overvinde tidligere hindringer .
Det er i de svre tider , at der skal udvises vilje .
<P>
Med hensyn til den beslutning , Parlamentet har truffet - jeg glder mig over , at den er enstemmig , og at Budgetudvalget har handlet serist - synes jeg , at der skal vre en beslutsom opbakning .
Det er klart , at det ikke er muligt at lgge katastroferne ind i budgetterne , men vi kan , som vi har gjort det med ECHO , og som vi nu vil gre det med fonden , forsge at skabe et forsikringssystem , der gr det muligt for os at handle .
<P>
Da konventet nu er i gang , vil jeg gerne give udtryk for , at det er p tide , at vi kommer ud over den absurde skelnen mellem obligatoriske udgifter og ikke obligatoriske udgifter .
Det ser ud som om , at det , der gr til ker eller hvede , skal udbetales , men ikke det , der gr til katastrofer .
Jeg synes , at det er en vigtig politisk lre .
Dette glder ogs for stabilitetspagten .
Anvendelsen af stabilitetspagten , nr der er en katastrofe , kan diskuteres , men det , der ikke er acceptabelt , er , at stabilitetspagten bliver diskuteret i lande , som ikke har lidt under katastroferne .
Efter min mening skal vi st meget fast p dette .
<P>
Endelig synes jeg , hr. formand , at vi , hvad angr vores oplg om bredygtig udvikling , br vre ydmyge over for naturen og vise den respekt , for den husker , og den kan hvne sig .
Vi skal handle mere hndfast p vejen mod en bredygtig udviklingspolitik , og vi skal frst og fremmest styrke den indbyrdes solidaritet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , de oversvmmelser , der i sommer udsatte Centraleuropa for en voldsom belastning , var en enorm naturkatastrofe .
De konomiske tab var enorme .
Oversvmmelserne var rsag til ulykkelige skbner , kvstelser og sorg .
Under sdanne omstndigheder har EU ogs en forpligtelse til at hjlpe .
Derfor sttter min gruppe , ELDR , Kommissionens foranstaltninger samt planerne om at hjlpe ofrene for oversvmmelserne og medvirke til at finansiere genopbygningen , ligesom vi opfordrer til , at der ivrksttes yderligere handlingsprogrammer .
<P>
Kompetencefordelingen betyder , at EU ' s ansvar er strst p landbrugsomrdet .
Derfor er Kommissionens foranstaltninger til fremme af udbetaling af direkte landbrugssttte korrekte ligesom de vrige planer .
ELDR-Gruppen mener ogs , at flgende foranstaltninger er korrekte : den delvise omprogrammering af strukturfondene , en midlertidig stigning i fllesskabssttten samt en kanalisering af resultatreserven til de oversvmmede omrder .
Der er ogs al mulig grund til at bruge TEN-midler til genopbygningsarbejdet .
Vores gruppe sttter ogs en indsats for at hjlpe ansgerlandene .
Det skal gres muligt at bruge budgettets ndhjlpsreserve til udbedring af skaderne .
<P>
Vores gruppe sttter oprettelsen af en europisk katastrofefond .
Teknisk set vil det mske vre hensigtsmssigt at oprette den som et fleksibelt instrument .
Den skal have et veldefineret forml og klare regler .
Kompensationen skal primrt komme fra medlemsstatens nationale andele samt fra forsikringsselskaber .
Vores gruppe nsker at fremme den hurtigst mulige gennemfrelse af lovgivningen og det tekniske arbejde vedrrende en sdan fond .
<P>
Det er vigtigt , at EU ger indsatsen for at bekmpe klimandringerne , gennemfre Kyoto-aftalen og reducere emissionen af drivhusgasser .
Det er vigtigt at fremme brugen af vedvarende energikilder .
Samtidig er der brug for at vurdere og forsge at begrnse risikoen for naturkatastrofer , ssom oversvmmelse , for forskellige niveauer af den sociale struktur .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , min gruppe bifalder diskussionen om de foranstaltninger , der er ndvendige p europisk plan , for at overvinde de uhrte skader fra oversvmmelseskatastrofen i Tyskland , strig , Den Tjekkiske Republik og Slovakiet .
Jeg vil endnu en gang give udtryk for vores store forfrdelse og vores beklagelse over ofrene og vores medflelse med de prrende .
<P>
De enorme materielle skader , delggelsen af livsgrundlaget for tusinder af mennesker krver en omfattende og koordineret hjlp fra de europiske , nationale og regionale krfter og institutioner .
De berrte borgere og kommuner , virksomheder og landbrug forventer umiddelbar og konkret hjlp fra de europiske institutioner til lindring af deres nd og ogs til at overvinde de vidtrkkende flger .
<P>
EU kan gre meget for at forbedre sit anseende og sit ry hos borgerne ved at handle hurtigt og ubureaukratisk .
Den bemrkelsesvrdige blge af solidaritet og den gensidige uselviske hjlp , som manifesterede sig i kampen mod floden , skal suppleres med et klart og substantielt tegn fra EU med henblik p denne solidaritet .
<P>
Kommissionens forslag om en mulig reallokering af europiske midler inden for de europiske fonde er et rigtigt skridt , men er ikke tilstrkkeligt .
Foruden oprettelsen af en katastrofefond i Fllesskabet , som Kommissionen har foreslet , og som p lngere sigt vil mobilisere stttemidler , krver det ndhjlp , som br komme fra margenen af de hidtil ubenyttede europiske budgetmidler .
Desuden foreslr vi , at den retlige mulighed for at reducere omfanget af den nationale medfinansiering i tilflde af katastrofer skal prves , og at udbuddet af ordrer samtidig udsttes for at mobilisere lokale og regionale virksomheder .
Dette ville vre et effektivt bidrag til at sttte og stimulere de berrte regionale og lokale sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Vi bifalder Den Europiske Investeringsbanks initiativer til i frste omgang at stille 1 milliard euro til rdighed med senere udvidelsesmuligheder til ln p srlige betingelser .
Modtagerne ville dog vre bedre hjulpet , hvis der ikke var nogen rentebyrder .
Det bringer os frem til det forslag , at EU kunne overtage de renteomkostninger , der opstr , ved hjlp af sin egen fond .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gre opmrksom p , at denne oversvmmelseskatastrofe ikke er noget isoleret ekstrem i naturen , men at naturkatastrofer tiltager i de mest forskelligartede dele af verdenen .
Det br og skal vre en tydelig advarsel til os om at give miljsprgsml p alle relevante politiske omrder i Fllesskabet en langt hjere prioritering , end vi hidtil har gjort .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , vi har alle med forfrdelse fulgt med i , hvordan de sm og store floder i Sachsen , Sachsen-Anhalt , Bayern , Tjekkiet og Slovakiet samt strig blev til strmme af delggelser .
Aldrig fr har Elben , den flod , som strmmer gennem min hjemby Dresden , forladt sin oprindelige flodseng s brutalt .
Den har delagt en stor del af bygningerne fra tiden efter Murens fald , nye boliger , den har isr taget alt fra unge ivrksttere - de er forgldet i generationer - og har delagt den nyrenoverede centrale bydel omfattende , virkelig kraftigt .
<P>
Jeg mangler de rigtige ord til at beskrive disse tab , de berrtes lidelse og fortvivlelse .
Nr jeg nvner min hjemby , skal den st som reprsentant , som reprsentant for de mange sm byer , som ogs er blevet ramt , og for de store byer i Tyskland og nabolandene .
Jeg vil gerne udtrykke , ogs p min gruppes vegne , min dybeste medflelse over for alle .
Jeg nsker virkelig , at denne diskussion bliver et tegn p solidaritet , og at der vil vre en katastrofefond , som oprettes i solidaritet med alle regioner , ikke kun med nogle , og som inkluderer kandidatlandene .
<P>
Naboer og gster har altid haft stor respekt for Elben .
Byen har indrettet sig , ogs efter forrshjvandet , men nu dukker planerne om de transeuropiske net op , der gr den til et hurtigt flydende badekar , der er til fare for menneskene ved floden .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at overveje , om de planer , som den har vedrrende udbygning af Elben og ogs udbygning af Donau , stadig er berettiget efter de aktuelle erfaringer .
<P>
For Donau er der et udbygningskoncept , som er bredygtigt , og som vil bevare flodengtrerne .
Sprgsmlet til Kommissionen er nu , om den kun finansierer dette koncept , eller om den ogs indlader sig p finansiering af opstemningstrin .
For Elben er det stadig et sprgsml om , hvorvidt Kommissionen tager ansvaret for udbygningsplanerne , som er der , og som har vist sig at vre uduelige .
De er endnu ikke blevet gennemfrt - og til alt held , ellers havde floden revet vsentligt mere med sig i sine vandmasser - fordi grsrodsbevgelser hidtil har forhindret , at disse planer virkelig er blevet gennemfrt .
I de kommende uger kan man dog stille sig det sprgsml , om det medfrer , at betydelige flodengtrer og deres ressourcer bevares , og dermed ogs at vandet holdes tilbage , eller om Elben bliver udbygget .
<P>
Det samme glder for Oder , som der er lignende planer for , og ogs Oder har returkamre og risikerer at oversvmme landsbyer .
Sprgsmlet til Kommissionen er , om det lykkes at udarbejde et nyt koncept nu og kontrollere alle eksisterende planer , sledes at ogs Kommissionen tager det fulde ansvar her .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Hr. formand , UEN-Gruppens beslutningsforslag og de andre politiske gruppers beslutningsforslag tager hovedsagelig sigte p at oprette en kreditlinje p EU ' s budget for at bidrage til udbedringen af de skader , som naturkatastroferne for nylig forrsagede i forskellige medlemsstater og i ansgerlandene .
Det er i vrigt en banal selvflge , at det er ndvendigt med en EU-indsats i den forbindelse , nr man tnker p det usdvanligt store omfang af de vejrfnomener , som har ramt hele Europa .
Ogs kommissionsformand Prodi , som har besgt nogle af de katastroferamte omrder , udtalte ikke bare , at EU skal vre solidarisk , men ogs , at EU er parat til at gre en indsats i form af bde undtagelsesbestemmelser og finansiel bistand .
<P>
Efter vores mening er der flere grunde til , at det er hensigtsmssigt at oprette en fast kreditlinje .
Selv om mange ikke vil indrmme det , er det efterhnden tydeligt , at klimaet her i verden desvrre er ved at ndre sig , og det behver man ikke at vre dommedagsprofet for at sige .
Med de meteorologiske statistikker , som gr tilbage i tiden , forsger man ganske vist hele tiden at give os nogle opmuntrende sammenligninger , s katastroferne ikke ser s voldsomme ud . Men det er efterhnden ikke s meget deres trods alt vsentlige omfang som deres hyppighed og gentagne forekomst uden for de for os europere normale rstider , der vkker bekymring .
<P>
Oprettelsen af en fast kreditlinje p EU ' s budget udgr sledes en statssttte til den ndvendige udbedring af de skader , som sdanne begivenheder medfrer .
Den anden og mere betydningsfulde del af EU ' s indsats skal dog uden tvivl vre rettet mod forebyggelse .
Det er s afgjort hensigtsmssigt , at man bde p nationalt plan og fllesskabsplan tager landbrugsproduktionspolitikkerne , skovplejepolitikkerne og politikkerne for forvaltningen af omrder med hydrogeologiske risici op til fornyet overvejelse .
Det springende punkt og en ndvendig overvejelse er dog s absolut drivhuseffekten og dens skadevirkninger , hvor der ikke er nogen som helst tvivl , eftersom de desvrre er videnskabeligt bevist .
<P>
Det br give stof til eftertanke , at det i 2002 stadig ikke er muligt at finde en ordentlig lsning p et sprgsml , nemlig reduktionen af udledningen af drivhusgasser - som sgar blev taget op frste gang for 10 r siden i New York og anden gang seks r efter i Kyoto i den velkendte protokol - fordi landenes ratificeringer ikke er tilstrkkelige .
<P>
Opfordringen til Rusland om at ratificere denne protokol er s afgjort vigtig , men hrer med til de politiske og konomiske forbindelser , som man er ved at knytte til landet .
Det forholder sig dog stadig sdan , at der skal rettes en skarpere opfordring til ansgerlandene , frst og fremmest til Polen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , min gruppe , Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa , vil ogs gerne kondolere de prrende til ofrene for de store oversvmmelser i Europa .
Og vi m finde effektive metoder til at hjlpe de mange , der nu har behov for hjlp .
Men jeg advarer mod at lade EU g ind i hjlpearbejdet ; ofrene for orkanen i Latinamerika fik ikke de penge , som vi havde bevilget .
EU njes ofte med at tage PR-gevinsten af en stor bevilling , men er ude af stand til at handle effektivt .
Det kunne ogs let ske denne gang .
Det er klogere at betale en del af regningen for den hjlpeindsats , som de lokale , regionale og nationale myndigheder nu m ptage sig , og her er jeg personligt parat til at g meget langt , for det er i nden , man skal kende sine venner .
<P>
Vi er rige i EU , meget rigere end f.eks. det hrdt ramte Tjekkiet og Slovakiet .
Vi br nu vise vores solidaritet konkret , resolut og kontant .
Men vi br ogs se p rsagerne og tage drivhuseffekten og andre menneskeskabte angreb p naturen alvorligt .
Den franske prsident Chirac har jo ret .
Han fortjener stor ros for sin tale i Johannesburg .
Jeg kan endnu ikke vurdere det danske rdsformandskabs indsats i Johannesburg , men det er en skandale , at vi fortstter med at dumpe ulandenes landbrugsmarkeder med EU-sttte , og ngter at bne vores markeder fuldstndig for deres produkter , og at det ikke engang er lykkedes at f vedtaget , at 15 % af energien skal komme fra vedvarende energi i r 2015 .
Det er formentlig med denne mangel p beslutninger , at vi planlgger de nste naturkatastrofer .
Tak hr. formand , selv om der ikke er ret meget at takke for .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , vi bifalder selvflgelig Kommissionens initiativ til at hjlpe de skadelidte i oversvmmelseskatastrofen hurtigt , men ogs ubureaukratisk .
Vi er dog af den opfattelse , at de hjlpeforanstaltninger , som Kommissionen prsenterer for jeblikket , desvrre ikke vil vre nok til at hjlpe de berrte tilstrkkeligt .
Men hertil kommer ogs , at midlerne til dels tildeles p grundlag af forskellige kriterier .
<P>
Vi er dybt berrte over omfanget af oversvmmelseskatastrofen .
Alene i de strigske regioner er over 10.000 huse blevet delagt , utallige broer og veje er blevet strkt beskadiget eller delagt , og det er get hrdt ud over infrastrukturanlg i kommuner og delstater .
Hundreder af virksomheder er blevet hrdt ramt af floden , idet deres anlg og bygninger er blevet strkt beskadiget eller delagt .
Alene i Obersterreich er tusindvis af arbejdspladser blevet ramt eller truet af oversvmmelseskatastrofen .
<P>
Det samlede omfang af skader vokser nsten dagligt i takt med , at vi fr et bedre overblik over omfanget af skader i de berrte regioner .
I dag gr man ud fra , at det samlede omfang af skader vil udgre over 800 milliarder euro . Det belb p 500 millioner euro i ndhjlp , som EU har foreslet , vil derfor som allerede nvnt flere gange ikke rkke .
Vi gr derfor ud fra , at der som minimum vil blive ydet et belb p 1 milliard euro til ndhjlp .
<P>
I den forbindelse skal man ogs tnke p , at der netop for 2000 blev tilbagebetalt et samlet overskud p 11,6 milliarder euro til medlemsstaterne .
Bliver der igen tilbagebetalt et milliardbelb for 2002 til medlemsstaterne , vil vores image ikke vre godt . De berrte vil nemlig g ud fra , at man taler mere om solidaritet i EU , end man faktisk udver .
Derfor mener jeg , at Kommissionen sagtens kan gre kassen op , og at dette rs overskudsbelb kunne reduceres tilsvarende .
<P>
Men det kan og br heller ikke vre sdan , at de fattige i Europa behandles forskelligt .
Jeg mener ikke , at det er rigtigt , hvis der i sidste ende ydes hjlp efter mlomrdekriterier .
Vi befinder os i den situation i Obersterreich , at mange virksomheder overhovedet ikke ligger i mlomrdet og dermed er udelukket fra bestemte hjlpeforanstaltninger .
Vi skal naturligvis ogs tnke p landbruget , hvor der hurtigt og ubureaukratisk skal stilles midler til rdighed til foderkb , hvor det skal vre muligt at udnytte udtagede landbrugsarealer , og hvor der skal planlgges levering af interventionskorn til foderforml til nedsat pris .
<P>
Selvflgelig skal vi ogs tnke p de tusindvis af private mennesker , hvis hus og hjem er blevet delagt , og vi br ogs stille midler til rdighed for disser grupper p solidarisk vis .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , kre kolleger , jeg vil gerne takke Kommissionen udtrykkeligt for dens initiativer , som den startede i slutningen af august med et besg i de berrte omrder og et efterflgende srligt mde i Kommissionen i sidste uge for at give startskuddet til at skabe det retlige grundlag for hjlp i forbindelse med denne store katastrofe .
Jeg vil i den forbindelse udtrykkeligt nvne kommissr Fischler , som er lettere at g til , nr det handler om budgettet .
Han skal ikke kun udarbejde forslag , men han kan ogs straks trffe beslutninger via forvaltningsrdet .
At det er sket s hurtigt , s aktuelt , er en stor hjlp for de berrte i landbruget .
<P>
Tre ting er ndvendige .
For det frste skal vi stille hurtig ndhjlp til rdighed .
Det er udtryk for europisk solidaritet .
Jeg understreger udtrykkeligt " hurtigt " og " straks " .
Det vil ikke vre tilstrkkeligt , at folk i de berrte regioner sidder i mjsommeligt indrettede huse og lejligheder , stiller juletret ndtrftigt op , mens vi stadigvk diskuterer sprgsml som retsgrundlag , reallokeringer og lign .
Hurtig ndhjlp betyder , at vi handler efter den hurtigst mulige procedure - vi i PPE-Gruppen foreslr tillgsbudgetprocedure 4 / 2002 som grundlag - sledes at der kan tilstrmme midler i strrelsesordenen 1 milliard euro senest i slutningen af oktober .
<P>
For det andet handler det om at skabe de retlige forudstninger .
Strukturfonde - Michel Barnier blev nvnt - stttelovgivning , udbudslovgivning , alt dette skal med i betragtning her .
Det er en hel lovgivningspakke , der skal gennemfres her , s europisk lovgivning ikke forhindrer en hurtig genopbygning .
<P>
For det tredje skal vi vbne os for fremtiden !
Sprgsmlet er , hvordan vi kan oprette en fremtidig katastrofefond .
Vi br gre det i ro og mag for at skabe alle forudstninger s klare rent budgetretligt og retligt .
Hvis vi opfylder disse tre ting , bliver folk hjulpet hurtigt , og Europa lever varigt op til sit ansvar for menneskene i Europa .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre reprsentanter for Kommissionen , her i Parlamentet har vi i lang tid diskuteret , om der ikke skal vre en selvstndig institution , en selvstndig fond , der yder hjlp ved katastrofer .
<P>
Mange af os , det m man sige rligt , var skeptiske med hensyn til , om det s ikke vil blive et bundlst kar , men den store katastrofe i de seneste uger har overbevist os , tror jeg , om , at solidaritet ved sdanne store katastrofer er rimelig .
Det er ikke kun et sprgsml om konomisk sttte til lande , som nu pludselig har fet en enorm opgave ekstra , men det er - som allerede nvnt - ogs et ideelt , moralsk sprgsml , ogs et sprgsml , hvor EU , som jo ikke lngere mder stor begejstring , ogs kan f strre sttte i befolkningen , nr den viser sig solidarisk .
Derfor gr min gruppe ogs klart ind for , at vi skal oprette et nyt finansielt instrument med alle de forbehold , som vi p rlig vis ogs m regne med i en katastrofesituation .
<P>
For det frste skal det handle om katastrofer af strre omfang , og vi m ikke nre den illusion , at vi kan erstatte nationale bestrbelser , vi kan supplere dem , vi skal supplere dem , men det er ikke nogen erstatning for nationale bestrbelser .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege det , som kommissr Barnier sagde i forbindelse med forebyggelse .
Vi skal ikke kun srge for et tilbage-til-naturen dr , hvor det er muligt , vi skal ogs ivrkstte forebyggende foranstaltninger , ogs med al vores tekniske viden , som det f.eks. er sket i min hjemby Wien , hvor vi ogs blev forsknet for katastrofen denne gang .
Det vil sige , at landene ikke m basere det p , at de altid modtager penge ved katastrofer , og s gennem rene igen frer en fuldstndig forfejlet planlgnings- og beboelsespolitik .
<P>
Det sidste punkt , jeg gerne vil nvne her - det er allerede blevet nvnt et par gange , men det kan ikke siges tydeligt nok - er , at vi skal hjlpe hurtigt !
Jeg ved godt , at vi alle har visse tidsfrister , vi skal overholde , men nr jeg ser p mange planer , s fremgr det , at gaven mske frst skal gives fr jul eller frst efter jul , og s er det for sent .
Det er for sent for folk til at opfatte EU som en virkelig hjlp .
Jeg anmoder derfor isr Kommissionen - men det glder ogs for os i Parlamentet - om at forberede tingene s hurtigt og s effektivt , at Rdet og Parlamentet kan godkende det hurtigt .
Hvis vi kan meddele det til folk , tror jeg , at de vil kunne sige ja til EU med strre begejstring .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil frst og fremmest p mine egne vegne og p vegne af min gruppe give udtryk for vores medflelse med alle , som har mistet livet i denne katastrofe .
<P>
Oversvmmelseskatastrofen i Centraleuropa har vret og er uhyggelig .
Der er sket noget med klimaet .
Det bliver jo mere almindeligt med en ujvn fordeling af trke og regn , og stormene bliver kraftigere .
P topmdet i Johannesburg har man forsgt at komme frem til globale lsninger .
Det land , som forurener mest pr. indbygger , nemlig USA , vil ikke vre med .
Som verden ser ud i dag , er det EU , som nu m ptage sig den ledende rolle for at f ivrksat en god miljpolitik .
<P>
Formanden for Rdet , hr . Haarder , nvnte , at dette vil komme til at pvirke vores procedurer og beslutninger .
Jeg tror , at det er rigtigt .
I EU har der vret store sprgsml , som har krvet flles lsninger , og som har bundet lande og befolkninger sammen .
Det har vret tilfldet med Kul- og Stlunionen , landbrugspolitikken , det indre marked og Den konomiske og Monetre Union .
Jeg er overbevist om , at vi m tage os sammen for at klare verdens miljproblemer fremover .
<P>
Det nste store projekt for EU burde vre udarbejdelsen af en flles miljpolitik , som er hrd , og som er direkte forpligtende for lande og enkeltpersoner .
Derved ville man kunne hjne standarderne , uden at nogen kunne snke dem , og EU ville f mulighed for at spille en ledende rolle , nr det glder om at forbedre det globale milj .
Dette er det store sprgsml for bde menneskeheden og EU .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , landmndene og deres bedrifter er ogs blevet hrdt ramt af den vrste oversvmmelseskatastrofe , der har hjemsgt beboerne ved Elben og nogle af Elbens bifloder i mands minde .
Der foreligger ganske vist endnu ikke nogen konkret skadesopgrelse , men ud fra de forelbige meldinger fra de srligt ramte delstater Sachsen og Sachsen-Anhalt anes det enorme omfang af flodskaderne allerede . Sledes belber oversvmmelsesskaderne i land- og skovbruget sig iflge den aktuelle status til ca .
287 millioner euro .
Alene i Sachsen er ca .
1.900 landbrugsbedrifter umiddelbart blevet ramt af oversvmmelser , i Sachsen-Anhalt er det 640 bedrifter . Men skaderne p boliger i landsbyerne , p infrastrukturen i landdistrikterne og p flodernes dmninger er dog langt strre .
Min region , Prignitz , ligger umiddelbart ved Elben . Selv om den egentlige katastrofe , oversvmmelsen eller bruddet p dmningerne ved Elben blev forhindret , er skaderne store .
Alligevel mtte beboerne i 38 landsbyer i Prignitz evakueres , ca . 20.000 storkvgsenheder blev bragt i sikkerhed for floden - en enorm prstation , hvad angr hjlp fra naboerne , i det ellers s tyndt befolkede Prignitz .
<P>
Der blev udfrt et enormt arbejde i Havelland . Mange tusinde hjlpere gjorde deres bedste for at modvirke den kunstige oversvmmelse af Havelland trods sprngningen af Polder-dmningen .
Virkningerne p miljet og p finansieringen vil frst fremg sent i 2003 og 2004 .
Jeg krver udtrykkeligt , at der p forhnd og hurtigt udbetales en EU-arealprmie p 50 % . Jeg anmoder dog kommissr Fischler om , at udbetalingen til bedrifterne kontrolleres , selv om han egentlig ikke er ansvarlig for det .
<P>
De ansgningsformularer , jeg har liggende foran mig , er udarbejdet p bureaukratisk og ikke p solidarisk vis .
Der er alts behov for ekstra midler .
Srlige ln og lnegarantiprogrammer hjlper ganske vist , men mange landmnd har ikke lngere krfter til at stte sig i gld p ny , isr da disse programmer alle er kendetegnet ved , at de virker forsinkende .
Som bekendt vil EU ikke bruge 1 til 1,3 milliarder euro af sit budget .
Jeg beder indtrngende alle om at overveje , om de ubenyttede midler ikke denne gang skal komme de hrdt ramte landmnd i alle regioner til gode i form af tilskud , der ikke skal betales tilbage , i stedet for at de betales tilbage til medlemsstaterne .
<P>
EU vil blive kontrolleret i hoved og hale af borgerne ved gennemfrelsen af sine foranstaltninger .
Ingen taskenspillertricks og ingen politiske undvigelsesmanvrer , men derimod kortfristede midler skal der til .
I den forbindelse nsker jeg Parlamentet og os alle sammen held og lykke .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , som strigsk medlem af Parlamentet vil jeg frst sige tak for muligheden for hurtig hjlp .
Vi er kommet den borgernrhed , som vi ofte har ventet p med lngsel , et skridt nrmere med denne srgelige anledning .
Europas image er blevet forbedret en smule .
Bruxelles , denne bureaukratiske kolos , synes at udvise solidaritet , men det skal ikke blot synes som .
Katastrofer har ikke kun en national dimension .
Der krves europisk solidaritet , og Unionen har givet det rigtige svar .
Foruden de utallige ofre , som vi beklager , er der s mange enkelte personer og familier , som str foran intet , sm og store virksomheder , landmnd , miljet , landbruget , offentlige institutioner , historiske bygninger , kunstskatte - her skal der i fllesskab ydes hurtig hjlp nu , ogs til kandidatlandene , uden forbehold .
For befolkningen betyder det ikke s meget nu , hvor disse penge kommer fra , og hvordan vi omfordeler dem .
Det skal vi gre noget ved hurtigt og omgende .
Hjlpen skal vre synlig .
<P>
Hvad angr flgeforanstaltningerne , de langsigtede foranstaltninger , vil jeg gerne understrege det , som mine kolleger allerede har sagt : Klimandringerne er blevet en brutal realitet .
De klimandringer , som mennesket har skabt , er her .
Barn Crespo har sagt , at vi br opfre os mere beskedent over for naturen . Men det krver ogs en mere effektiv handling , en mere effektiv politisk handling af os .
Kommissr Barnier har igen og igen understreget , at der skal ivrksttes forebyggende foranstaltninger .
De er ikke blot ndvendige og ikke blot billigere , men de er ogs mere sknsomme .
Jeg hber , og det er min appel til alle medlemslande , til Kommissionen og til Parlamentet , at det ikke bare er tom snak , men at det ogs gennemfres p alle relevante politiske omrder .
<P>
Hvad angr katastrofefonden , br vi tage os god tid og fre diskussionen detaljeret i dette lys .
Det giver ikke meget mening , hvis man bare blindt genopbygger det delagte , hvis vi ikke p forhnd indhenter alle ndvendige og tilgngelige informationer , isr i de kologisk flsomme omrder .
Vi skal netop ogs genopbygge bredygtigt .
Den europiske befolknings forventninger til Unionen , til dette solidaritetsfllesskab er steget og vil fortsat stige .
Derfor endnu en gang tillykke med disse ad hoc-foranstaltninger , og vi br med samme begejstring udarbejde strukturerne for fremtiden , for solidaritet glder ikke kun for dem , der er berrt lige nu , men for alle , og ikke kun i dag , men ogs i morgen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til alle mine kolleger for deres solidaritet og deltagelse , da det er en virkelig svr tid for menneskene i de berrte omrder i Centraleuropa .
I strig var der sidste gang en oversvmmelseskatastrofe af dette omfang for over 100 r siden .
Vores tak retter sig isr ogs mod Kommissionen og rdsformandskabet for den hurtige reaktion i denne katastrofe .
Jeg vil ogs gerne takke alle strigske medlemmer af Europa-Parlamentet , fordi der er denne solidaritet og dette samarbejde p tvrs af alle partipolitiske grnser . Men jeg vil ogs gerne takke alle de frivillige hjlpere , det frivillige brandvsen , Rde Kors og forbundshren for en utrttelig indsats .
Jeg kommer fra den berrte region i Niedersterreich og har oplevet disse overmenneskelige prstationer .
<P>
P meget kort tid blev mange eksistenser delagt , f.eks. blev mere end 20.000 ha agerland oversvmmet i strig .
Skaderne er enorme . F.eks. kan hsten i omrder , hvor der trskes sent , til dels ikke lngere bringes i hus , og mange marker og enge str stadig under vand , hvilket skyldes det fortsat hje grundvandsspejl , og kan derfor ikke mejes .
Maskiner og udstyr synker til bunds p markerne , og foderet til dyrene bliver knapt .
<P>
Kommissionens godkendelse af ndhjlp til landmndene er derfor vigtig for os for at overleve . Det takker jeg inderligt for !
I en undersgelse foretaget af det strigske erhvervsforskningsinstitut ansls skaderne i strig til over 7,5 milliarder euro .
Da mange bedrifter og infrastrukturen i disse regioner er delagt , er udviklingen af disse omrder sat r tilbage .
Europa-Parlamentet og hele EU skal yde aktiv og hurtig hjlp .
Nu er tidspunktet kommet , hvor der skal fres bevis for dette .
Jeg ser det netop som et bevis og som en chance for vores flles Europa .
<P>
Jeg hilser virkelig den ndhjlp , som EU yder , velkommen , og i den forbindelse er et af de vigtigste punkter det ubureaukratiske og gennemsigtige forlb , hvilket mange af de tidligere talere allerede har sagt .
Her - det vil jeg ogs gerne sige meget bent - opfordres ogs de berrte regeringer til straks at stille de ndvendige midler til rdighed .
Ndhjlpen skal fremg af tillgsbudgettet .
Vi skal oprette en effektiv katastrofefond , der skal forsynes med tilstrkkelige midler og klare kriterier .
Det burde vre muligt at sknke 1 milliard euro til denne fond .
<P>
Der vil komme katastrofer igen . Vores samfund kendetegnes imidlertid ved , hvordan vi omgs naturen , og hvordan vi lever i harmoni med den , og med hvilken solidaritet vi omgs de mennesker , der rammes af ulykke , for den kan ramme os alle .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kommer selv fra Sachsen .
Det er meget svrt for mig ikke endnu en gang at fortlle , hvad der er sket . Men to minutters taletid er simpelthen ikke nok .
<P>
Den 12. august begyndte en af de strste naturkatastrofer i Sachsen , som denne delstat nogensinde har oplevet .
For blot at nvne et tal : Den dag regnede det 360 l pr. m2 p 24 timer i Erzgebirge .
Jeg tror , at mange medlemslande ville vre glade , hvis de havde en del af denne nedbr om sommeren som regn i landet .
De opsvulmede er og floder rev alt det med , som stillede sig i vejen .
Tusindvis af mennesker mistede p f timer alt , hvad de ejede .
Forretnings- og erhvervsdrivende mistede ikke blot deres forretninger og virksomheder , men ogs alle varer og alle materialer .
Sandsynligvis mtte 21 mennesker betale med deres liv .
<P>
Hvad der er blevet tilbage efter vandet , er delggelse og mudder .
Den frste skadesopgrelse fra Sachsen viser skader p infrastruktur og offentlige bygninger p 16,5 milliarder euro . Til sammenligning udgr Sachsens rlige budget ca .
15 milliarder euro . Ogs i Sachsen-Anhalt m vi med beklagelse konstatere skader p ca .
2,1 milliarder euro . Jeg formoder , at det ikke er den endelige opgrelse .
<P>
Ndhjlp er tvingende ndvendig .
Den tyske regering har reageret . Den vil om ganske kort tid stille 10 milliarder euro til rdighed til genopbygning .
Men der er ogs brug for EU . Der har jo vret de frste reaktioner .
De er blevet positivt modtaget .
<P>
Jeg vil imidlertid sige tydeligt her , at midler fra strukturfondene , foranstaltninger , ikke kan vre det eneste .
Der m heller ikke herefter opst et hul i strukturfondssttten til ml 1-omrderne i det tidligere sttyskland . Jeg anmoder om , at det tages med i overvejelserne .
<P>
Jeg vil her p stedet meget , meget hjerteligt takke alle dem , der har hjulpet med at rydde op , som har hjulpet med at bekmpe vandet .
Jeg vil ogs gerne anmode Kommissionen om , at Den Tjekkiske Republik og Slovakiet ikke bliver glemt under alle overvejelserne om ndhjlp .
Skaderne er enorme dr , og de muligheder , som de to lande har , er mske ikke helt s store som dem , vi har i de tyske delstater og i strig .
<SPEAKER ID=157 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , medlemmer af Kommissionen , hr. rdsformand , min strste medflelse gr i disse timer til de berrte og hrdt ramte familier i katastrofeomrderne .
Det krver ligeledes respekt og beundring for den meget store indsats og den mde , hvorp tusinder af mennesker stod sammen i kampen mod vandmasserne .
Det var enestende .
Der m ikke herske tvivl om , at en sdan katastrofesituation skal lftes i flok af EU  s medlemsstater .
Derfor er det vigtigt at huske , at hurtig hjlp er dobbelt hjlp .
Jeg vil ogs minde om , at der er mange jne , der i jeblikket hviler p os i forbindelse med den mde , hvorp vi hjlper Tjekkiet .
Tjekkiet er et kandidatland , og derfor er det meget vigtigt , at vi behandler Tjekkiet p en sdan mde , at landet og dermed ogs de vrige ansgerlande fler sig trygge .
<P>
Jeg vil til slut minde om , at landbruget i de berrte omrder lider tab to gange : frst mister man hsten i efterret , det er grovfoder , og dernst fr man ikke hsten gjort klar til nste r , nemlig set vintersd , og derfor vil jeg meget gerne opfordre til , at man i forbindelse med de tab , som isr landbruget har haft , gr sig klart , at tabet vil fordele sig over mindst to regnskabsr .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel (PPE-DE).">
Hr. formand , den 12. august om aftenen kl . 18.30 kbte min datter et kamera i en forretning i min hjemby Dbelin , der har 28.000 indbyggere .
Tre timer senere var denne forretning der ikke mere .
Det samme skete for 1.425 boliger i amtet og 711 erhverv .
Naturligvis blev skoler , videnskabelige institutioner og isr kommunale infrastrukturer hrdt ramt , og - det m jeg sige tydeligt - status for landbruget ser slem ud .
Det er blevet nvnt : 220.000 ha blev oversvmmet , og de hidtil opgjorte skader fra oversvmmelserne i landbruget er betydelige .
Fru Fiebiger nvnte tallene .
<P>
Det er isr tab ved foderstoffer , der skal beklages , som frst og fremmest skyldes den svigtende kornhst .
Der str midler i betragtelig strrelse til rdighed fra regeringerne og EU til en frste og hurtig hjlp .
Uafhngigt heraf har den ansvarlige kommissr Franz Fischler , som jeg har haft konstant personlig kontakt med - hvilket jeg gerne vil takke udtrykkeligt for her endnu en gang - bestemt , at der skal stilles 560 millioner euro til rdighed for landbruget i form af direkte betalinger . Tallet er hjere , fordi der , s vidt jeg ved , nu ogs er blevet fjet regioner i Mecklenburg-Vorpommern til .
<P>
Det er blevet sagt , at der er stillet udtagede landbrugsarealer samt korn til foderforml til reduceret pris til rdighed .
Min anmodning og mit sprgsml p samme tid er flgende : Har disse 560 millioner virkelig ogs stet til rdighed siden den 1. september ?
At f det bekrftet af Dem , kre hr . Fischler , ville vre en god nyhed for de skadelidte .
For lad os ikke gre os nogen illusioner !
Vi befinder os i en ndsituation af nationalt omfang , og ved overvindelsen heraf skal de berrte regioner gre alt arbejdet , men kan i sidste ende ikke klare opgaverne konomisk .
Den kort- , mellem- og langsigtede overvindelse udgr derfor en flles opgave for disse regioner , de nationale regeringer og EU .
Der skal handles hurtigt , de berrte har et presserende behov for finansiel sttte .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg tilslutter mig mine kollegers budskaber om medflelse og taknemmelighed .
<P>
Europa er uden sammenligning blevet berrt af oversvmmelsesproblemet og br vre en del af lsningen p det umiddelbare problem , vi str over for .
Derfor er den uopsttelighedsprocedure , som medlemmerne anmoder om , og en sttte , der ikke kun er ord , to elementer , som det er absolut ndvendigt for Parlamentet at give udtryk for .
<P>
Hr. formand , der er brug for nye penge til sttten . Ikke kunne programmerede penge , men nye bidrag .
Vi skal vre opmrksom p , at Parlamentet igennem mange r har gjort sit til , at de 1,27 som er EU-budgettets maksimum aldrig er blevet udnyttet , og at der derfor kun er blevet udnyttet en betydeligt mindre del .
<P>
Jeg synes , at hr . Barnier er kommet med nogle absolut vsentlige betragtninger og detaljer .
Jeg er medlem af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og det er klart , at fleksibilitet er afgrende i forbindelse med omprogrammeringen , at udnyttelsesreserven bliver anvendt til dette forml , ved at modernisere de sm og mellemstore virksomheder , som er drivkraften i normaliseringen og genopretningen , og at en prioritering til fordel for vores infrastrukturer er et vsentligt element i de nye prioriteter .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med at sige , at hvis vi har vret i stand til at spare i mange r , s krver solidariteten i dag , at vi er gavmilde .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , som parlamentsmedlem fra en region , der er blevet ramt af oversvmmelserne , er jeg srligt taknemmelig for , at denne debat kan fres her i dag .
Vi gr os tanker om , hvordan vi kan bringe pengene frem til de berrte .
Det er et udtryk for , at EU isr ogs fungerer som solidaritetsfllesskab .
Jeg takker ogs eftertrykkeligt kommissionsformand Prodi , fordi han personligt har vret i de ramte omrder .
Med dette besg har han understreget , at EU lever , og at vi hjlper . Han har gjort utroligt meget for en strre accept af EU .
<P>
Borgeren p stedet har set , at Europa nsker at hjlpe og er levende .
Som forberedelse til dagens debat var jeg i nogle af de beskadigede omrder i forrige uge og talte med borgere og ansvarlige .
delggelserne er enorme , og folks fortvivlelse er stor .
Men folk fatter ogs hb om en ny begyndelse fra den hidtil overvldende solidaritet i Tyskland og fra anden sttte ogs fra EU ' s side , for de kan ikke klare disse problemer alene .
<P>
Det , det kommer an p , er en hurtig tilrdighedsstillelse - og det har jeg hrt igen og igen - af finansielle midler .
Vi skal ud over at erstatte tab af personlig ejendom isr srge for , at infrastrukturen genoprettes hurtigst muligt , sledes at virksomhedernes tab holdes p et s lavt niveau som muligt .
Ud over at stille ln til fordelagtig rente til rdighed - det har kommissren jo allerede nvnt - betragter jeg ogs andre foranstaltninger som ndvendige , sledes at der hurtigt strmmer penge til .
Den ene mulighed er at stille midler til rdighed fra tillgsbudgettet eller fra katastrofefonden , hvilket ogs allerede er blevet nvnt i diskussionen i dag .
Disse midler br vi stille til rdighed p kort sigt .
<P>
Den anden mulighed for at stille midler til rdighed er strukturfondene .
Jeg mener , at begge muligheder er vigtige og rigtige .
Ved strukturfondene br vi dog vre opmrksomme p flgende : Strukturfondene kan kun tages i brug i henhold til gldende ret , nr der finder en medfinansiering p 50 % sted .
Denne medfinansiering er optaget i landenes budgetter i rlige serier , og de pgldende midler er bundet .
Der kan ikke stilles ekstra midler til rdighed p kort sigt .
Derfor giver det kun mening at stille strukturfondsmidler til rdighed , hvis medfinansieringen ndres .
En reduktion - og den m ikke kun udgre et par procent , den br vre meget drastisk , begrnset til denne periode , begrnset til anvendelsen af midler til afhjlpning af skaderne - ville alts vre ndvendig .
<P>
Alligevel br tilrdighedsstillelsen af ekstra midler - og fru Krehl har allerede nvnt det - p strukturfondsomrdet overvejes endnu en gang for de kommende r .
Jeg tror , at hvis vi overvejer dette , har vi en stor chance for at hjlpe folk , og for at de fr tillid til EU .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Berger (PSE).">
Hr. formand , i en srlig form for lokalmasochisme er jeg ogs ndt til indledningsvis at fortlle , at min region Obersterreich og isr nromrdet Perk var og er ramt i srlig grad af oversvmmelseskatastrofen .
I mit omrde Perk havde vi p en mned i alt tre oversvmmelses- og mudderblger af et hidtil ukendt omfang .
Den frste , den relativt mest harmlse , ramte ogs mit eget hus .
<P>
Vi kan alts ikke lngere bilde os ind , at det handler om en enestende rtusindhndelse her , om et ulykkeligt sammentrf af flere omstndigheder , men vi er derimod meget sikre p , at det er klimakatastrofen , det er klimandringerne .
Det kan til enhver tid ramme os igen . Det kan til enhver tid ramme alle andre i Europa og i hele verden igen , det vil ogs sige i den akutte situation , hvor vi udbedrer skaderne , skal forebyggelse og klimabeskyttelse st i centrum .
<P>
Jeg er alle dem , f.eks. Kommissionen , som har samlet en virkelig betydelig pakke og vist os forskellige veje til , hvordan vi ogs kan yde et bidrag fra europisk side , meget taknemmelig .
Som andre fra de berrte regioner allerede har sagt , er det et budskab , som er blevet modtaget meget , meget fint hos borgerne .
Jeg tror ogs - og derfor taler vi naturligvis her for en forhjelse af sttten - at hjlpen fra EU naturligvis ogs vil st i et vist forhold til skaderne .
Sandsynligvis vil vi have et samlet skadesomfang p ca . 3 milliarder euro for Obersterreich .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig anmodning , der vedrrer min region - vi er hverken sttteberettiget ml 1- eller ml 2-omrde og de steder , der er srligt ramt , er ikke sttteberettigede EU-omrder - til Kommissionen om sttte , om at de strigske omstruktureringsforanstaltninger ogs kan anvendes til disse omrder .
<P>
Jeg vil gerne sige mange tak til Dem , hr. formand Cox , fordi de meget tidligt p Europa-Parlamentets vegne tog initiativer og ogs erklrede Dem parat til at bne en udstilling kl . 17.00 , som jeg har ivrksat , nemlig en udstilling om skaderne i Tyskland , Tjekkiet og strig , for jeg mener , at vi br vise denne samhrighed her .
Jeg vil ogs gerne fortlle , at i min region har ogs de mennesker , der har mistet alt eller meget , sagt : De stakkels tjekkere , det er get dem endnu vrre , de kan sandsynligvis hjlpe sig sig selv endnu drligere .
Jeg tror , at solidariteten p tvrs af grnserne er vokset her .
<P>
Herfra vil jeg ogs gerne sige tak til alle hjlpere i strig , forbundshren , brandvsenet og Rde Kors , alle frivillige .
For mange medier har der vret en overraskende stor hjlpeindsats .
I min hjemby har afrikanske asylansgere hjulpet , der har muslimske ungdomsforeninger gjort en frivillig indsats .
Der var en blge af solidaritet , som vi aldrig har oplevet fr i denne form , og som mange heller ikke havde forventet . Jeg vil gerne viderebringe den deltagelse , som er blevet udtrykt s varmhjertet her , til de berrte i min region .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , mit indlg her begrundes selvflgelig i de mange ulykker , der i de seneste r har ramt EU ' s medlemsstater s som oversvmmelser , trke og delggende brande .
<P>
I denne sommer har de voldsomme regnskyl , der hrgede Tyskland og strig samt Tjekkiet og Rumnien , medfrt ufattelige skader .
Ikke mindst menneskelige skader , med tab af snesevis af menneskeliv , tusinder af srede og forsvundne og familier , der har mistet deres hjem , men ogs materielle skader i form af en stor mngde delagt infrastruktur , veje og broer , oversvmmede marker og delggelse af rhundredgammel kulturarv .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne - og jeg er overbevist om , at jeg taler p vegne af alle mine kolleger - benytte denne talerstol til at hylde ndhjlpsfolk , brandmnd , politifolk , soldater og frivillige for den helt overvldende indsats , som de har ydet .
Her dagen fr topmdet i Johannesburg str EU allerede over for flgerne af klimandringerne og den manglende gennemfrelse af Kyoto-protokollen .
<P>
For mig og mit land betyder EU solidaritet , bde i forhold til medlemsstaterne og i forhold til ansgerlandene .
EU m derfor aktivere alle de finansielle mekanismer og midler , som vi rder over , for at komme de berrte omrder til undstning .
Hjlpen m vre direkte og umiddelbar , for ofrene vil ikke kunne bre over med bureaukrati og administrativt sml .
<P>
Jeg vil derfor gerne give min utvetydige sttte til , at der p kort sigt oprettes en ekstraordinr budgetpost til at imdeg denne type katastrofer , til reallokering af allerede tildelte strukturfondsmidler , hvor der tages hensyn til den ndrede situation , og til frigivelse af kreditter bevilget under frtiltrdelsesprogrammerne .
P mellemlang sigt gr jeg ogs ind for Kommissionens forslag om at oprette en srlig hjlpefond for natur- , teknologi- og miljkatastrofer p mindst en milliard euro .
Denne fond vil muliggre et hurtigt svar i tilflde af diverse former for katastrofer .
Jeg foreslr , at midler fra denne fond , som ikke mtte blive udnyttet i lbet af budgetperioden , kan overfres til de flgende r og p den mde styrke den , s indsatsevnen bliver strre r for r .
Derudover m de frigivne midler kvantitativt tage hensyn til ikke blot katastrofens omfang , men ogs til de berrte regioners velstandsniveau .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , store katastrofer som dem , vi mtte opleve for en mned siden , skaber foruden stor sorg , angst og smerte af og til ogs noget godt .
Det gode kan vre , at mennesker fr den flelse , at de rykker tttere sammen , at de hrer sammen , og at man samarbejder med hinanden .
Samarbejde , som opleves i et flles Europa , smeder isr i vanskelige tider mere sammen end mange store ord , og vi har her i denne forbindelse oplevet - og jeg vil frst og fremmest lyknske Kommissionen med dens fremgangsmde - at EU , som jo mange gange bliver betragtet som ufleksibel , vil lgge fleksibilitet for dagen ved tildelingen af midler fra strukturfondene , ved udbetalingen af sttte til landbruget , ved gennemfrelsesreglerne for de midler , som Europa kan indskyde .
At oprette fleksible sttteordninger , hvor der ikke engang direkte strmmer penge , eller ogs ved udbudsbestemmelserne er et godt signal om , at Europa forstr at bevge sig , nr det er ndvendigt .
<P>
Der ligger en opgave foran os .
Rdet og Parlamentet skal nu yde hurtig og solid hjlp .
Hurtig hjlp , fordi dmningerne , som er gennembldt , ikke venter .
Her m der ydes hjlp .
Solid hjlp , fordi der skal hjlpes permanent , og jeg siger det meget tydeligt her : Den foreslede hjlpefond , som vi sttter fuldt og helt , er naturligvis ikke aktuel for f mneder , for en engangshndelse .
Den , der har set , hvordan to af de stater , der normalt hrer til de konomisk strkere europiske lande , har oplevet solidaritet ogs fra de lande , som netop ikke hrer til de strke , vil aldrig mere kunne afvise , at ogs disse regioner skal have hjlp fremover , nr katastrofer truer .
Jeg siger det ogs med tanke p det , vi har gjort i de forlbne r i budgettet .
Da var der desvrre aldrig penge nok til virkelig at kunne hjlpe .
Man har i princippet blot vkket et hb , som ikke kan opfyldes .
Det m ikke ske med hjlpefonden . Her skal der lgges tilsvarende handling for dagen .
<P>
Jeg mener dog , at man ogs skal beskftige sig med andre sprgsml end disse akutte foranstaltninger .
Vi skal behandle disse sager i Budgetudvalget , og her vil vi sge tt kontakt og tt samarbejde med Kommissionen og Rdet for at gennemfre tingene s hurtigt som muligt med succes .
Men vi skal ogs tage erfaringerne ved formuleringen af politikken p andre omrder med i betragtning .
Registrering af satellitdata til oversvmmelsesstyring og jordsklvsforskning skal optages i forskningsrammeprogrammet , for det handler jo ikke kun om vand . Det handler - jeg tnker p Azorerne - ogs om jordsklv .
Det skal ogs overvejes , hvordan der udarbejdes obligatoriske betingelser for bygningers stabilitet .
Vi skal ogs gre os mange tanker om flodudretninger og oversvmmelsesarealer .
Det er alts ndvendigt med helt akut hjlp .
Der skal p mellemlang sigt skabes et solidt grundlag for fremtidig - ogs finansiel - hjlp fra EU , og der skal tages fat p de forebyggende foranstaltninger inden for hele det politiske spektrum , som vedrrer os .
Kun sdan er hjlp trovrdig , kun sdan tages den alvorligt af folk , og kun sdan lover vi ikke mere , end vi i sidste ende reelt kan holde .
Jeg synes , at man skal sige tak til alle , som har hjulpet , og jeg hber , at der vil blive tale om et godt samarbejde i de nste uger og mneder i forbindelse med de opgaver , der ligger foran os .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , som De allerede har hrt , er mit land , strig , ramt af skader , der belber sig til 7,5 milliarder euro .
Jeg har selv ryddet op , evakueret og skovlet i Obersterreich og i Niedersterreich som mange af os og tusinder og atter tusinder uden for Parlamentet .
Vi har oplevet , at denne katastrofe har forrsaget materiel nd og sjlesorg , at den har frt mennesker til grnsen af det mulige , at den har delagt huse , gader og virksomheder .
Mange gik frst ned med flaget , da brandvsenet , soldaterne fra forbundshren og hjlperne igen var rejst .
<P>
Jeg vil som reprsentant for mange takke det offentlige , kommunerne , delstaterne , regeringerne i medlemslandene og EU , de frivillige , men ogs som formand for en social organisation , den strigske hjlpeorganisation , som er en af de otte organisationer , der uddeler donorpenge , takke de tusinder , hundredtusinder af bidragydere .
Det civile samfund har stet sin prve og havde succes .
Det er imidlertid endnu ikke frdigt med sit arbejde .
Den strigske forbundskansler , hr .
Schssel , kunne i gr gre status og sige , at 70 % af skaderne er blevet registreret , og at 65-70 millioner euro er blevet udbetalt direkte .
Den strigske delegationsleder , Ursula Stenzel , har taget initiativ til en flles beslutning fra de strigske parlamentsmedlemmer , som er blevet optaget i Parlamentets flles beslutning .
<P>
Denne katastrofe behver ikke at blive defineret , den har allerede fundet sted , og derfor krver Europa-Parlamentet ndhjlp p 1 milliard euro til oversvmmelsesomrderne .
Vi krver fleksibilitet ved sttteordningen , vi krver reallokering af strukturfondsmidlerne , vi krver en reduktion i landenes medfinansieringsandel , vi krver ophvelse af de nationale vre grnser for sttte , og vi krver en hurtig udbetaling af ndhjlp , konkrete oplysninger , ikke kun ord .
<P>
Lad mig til sidst takke alle kolleger for stilen i denne debat .
Her blev berrte ikke spillet ud mod uberrte , Nord ikke ud mod Syd , medlemsstater ikke ud mod kandidatlande , budgettal ikke ud mod hinanden , projekter ikke ud mod nye ider .
Det blev gjort klart , at vi skal handle , fordi vi alle er i samme bd .
Det er et godt eksempel p politisk kultur og vilje til ikke kun at sige smukke ord til folk , men ogs at handle konkret og i fllesskab at bidrage til , at det ikke bliver forsinket nu , men at der handles p kort sigt og udarbejdes nyt p lang sigt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , vinteren str for dren , og det m ikke vre sledes , at man forgves anmoder EU om hjlp . Overalt i Europa venter de mnd og kvinder , der under meget voldsomme omstndigheder har oplevet de dramatiske oversvmmelser , p et glimt af hb , men i srdeleshed p klar , konkret og jeblikkelig handling fra Europa-Parlamentet .
<P>
I mit lokalomrde i Hainaut eller i de omrder , hvor der ikke har vret s meget mediedkning , forstr befolkningen ikke , hvorfor vi afviser at hjlpe dem , eller hvorfor der er to former for behandling alt afhngigt af stedet eller katastrofens omfang , for alle disse mennesker er desvrre berrt af katastrofen , mange endda rigtig hrdt , og endog dobbelt ramt , jeg tnker her p de konomiske aktrer , ssom landmndene og de sm og mellemstore virksomheder .
De er dog lige s berettigede til sttte , og denne sttte skal komme hurtigt og m ikke forhindres af administrative byrder , som ofte er anledning til vores drlige omdmme .
Hvad kan vi lre af denne situation ?
Lad os bevise vores effektivitet og vores nytte , lad os ogs ptage os vores ansvar ved jeblikkeligt at ivrkstte en koncentreret , flles og forpligtende europisk politik vedrrende egnsplanlgning . Vi skal holde urokkeligt fast i kravene fra Kyoto , hvilket ppeges af flere .
Vi kan oprette en permanent bistandsfond , men vi br vre fremadskuende og ivrkstte langsigtede forebyggelsespolitikker . Hr. kommissr , De har sagt til os " fat politisk mod " , men jeg vil sige " politisk flles ansvar " for at garantere sikkerheden for vores borgere , for det glder vores fremtid .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , to ord : det frste for at udtrykke den solidaritet , som jeg gerne vil bringe fra Den Autonome Region Azorerne , som virkelig er dybtflt fra vores side ; det andet for at hylde den store og vrdifulde indsats , som kommissr Barnier ikke blot i ord , men s sandelig ogs i handling har ydet igennem snart mange r i forhold til problemerne omkring naturkatastrofer .
<P>
Det glder nu om at lade denne indsats komme til udtryk i et udkast til forordning , der kan sikre en objektiv og upartisk tilgang til disse hndelser , s alle borgere behandles p samme grundlag , uanset hvor de befinder sig , hvad enten det er langt ude i Atlanterhavet eller i Europas hjerte .
Og det m ske i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og i den nd , der er vist her i Parlamentet , nemlig , at den europiske solidaritet bygges op netop i disse situationer , hvor vi har det svrest .
<SPEAKER ID=167 NAME="Haarder">
. Hr. formand , det har vret en stilfrdig , men bevgende debat .
Jeg tnker p de jenvidneberetninger , vi har hrt , og ogs de mange udtryk for medflelse og vilje til hurtig hjlp .
Jeg tror , man kan konkludere , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet str sammen om at ville hjlpe de hundredtusinder af mennesker , som er ramt , og ikke bare hjlpe , men hjlpe hurtigt .
<P>
Vi ser frem til , at Kommissionen prsenterer konkrete forslag .
Vi synes , Kommissionen har gjort det godt .
Formandskabet br gre alt for at sikre en hurtig behandling i Rdet , og jeg er sikker p - efter det jeg nu har hrt - at det ogs kan g meget hurtigt her i Parlamentet .
Det er vigtigt med en hurtig indsats , hurtig hjlp er dobbelt hjlp , som et medlem sagde .
Jeg er overbevist om , at vi bde p kort sigt og p lngere sigt kan etablere et effektivt instrument , som kan hjlpe alle de mennesker , der er ramt .
Som jeg sagde ved indledningen , har udenrigsministrene i weekenden givet tilslutning til , at vi kan etablere et sdant instrument .
<P>
Vores opgave er nu at f genopbygget efter de omfattende skader , men som mange medlemmer har vret inde p , skal vi ogs huske at forebygge , for skaderne kunne have vret mindre , hvis vi havde vret mere forudseende i vor behandling af floderne i Europa .
<P>
Det er i nden , man skal kende sine venner , siger et gammelt ordsprog p mange sprog .
Jeg synes , det er vigtigt , at den solidaritet , som debatten i dag har vret udtryk for , ogs rkker ud over de eksisterende , de nuvrende medlemsstater . Rkker ud til kandidatlandene , som herved fr et signal om , at vi tnker dem med i det , vi arbejder med .
Det er denne fllesskabets og solidaritetens nd med de nye medlemsstater , som vi ogs senere p ret skal f til at bre en af de vigtigste beslutninger i Europas historie igennem .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Tak , hr. minister .
Jeg vil takke alle de kolleger , der har deltaget i forhandlingen .
Forhandlingens tone og indhold taler meget for sig selv .
P grund af kommissrernes forskellige former for gennemfrelsesansvar er det vigtigt , at vi ved afslutningen p denne forhandling udnytter kommissrernes tilstedevrelse og inviterer dem til at fremstte en kort erklring vedrrende kommissrkollegiet i almindelighed og deres egne portefljer i srdeleshed .
<SPEAKER ID=169 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , kre kolleger , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne takke Dem alle hjerteligt for indholdet og stilen i denne debat .
Efter min mening var det her virkelig en god stund i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil ikke holde nogen lang tale , men blot besvare de sprgsml , som er blevet rettet direkte til mig .
Det handler i frste omgang om , hvordan de foranstaltninger , der er vedtaget for landbruget , skal afvikles .
Den frste foranstaltning , som blev vedtaget , er udnyttelsen af udtagede landbrugsarealer .
Denne foranstaltning er i gang .
Disse arealer kan allerede udnyttes i de pgldende regioner .
Den anden foranstaltning , som vi har besluttet , er , at foderkorn fra interventionslagre i strig skal stilles til rdighed .
Ogs denne foranstaltning er allerede i gang .
De strigske myndigheder modtager allerede ansgninger .
Den tredje og mest omfattende foranstaltning er forudbetalinger p 50 % af arealprmierne i dette rs budget . Her spurgte hr .
Goepel om , hvordan status er her .
Beslutningen er der , og afviklingen , tildelingen af midler , sker efter den normale tildelingsprocedure , p samme mde , som vi tildelte prmier .
Det gr hurtigst .
Det vil sige , at udlseren for de konkrete belb er den udvende magt i den pgldende medlemsstat .
Jeg vil gerne tilfje her , at det er blevet lidt udvidet i mellemtiden , og at denne forudbetaling i alt allerede omfatter et belb p over 900 millioner euro .
<SPEAKER ID=170 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg mener , at der ogs i debatten i dag er blevet sendt et meget klart signal , et klart signal om solidaritet og ogs et klart signal om , at de europiske institutioner samarbejder meget fint og sttter hinanden i denne situation .
Det er efter min mening af stor betydning .
<P>
Kommissionen besluttede p sit srlige mde efter sommerpausen , hvilken hjlp den kan yde inden for rammerne af sin eksekutivkompetence , hvilke foranstaltninger vi kan trffe direkte .
Der er den konomiske hjlp inden for landbrug , frtiltrdelsessttte , isr naturligvis strukturfondene .
Men vi kan ogs tilbyde ekstra fleksibilitet .
For s vidt vil jeg gerne understrege endnu en gang , at det ogs blev besluttet at tolere alle muligheder for fleksibilitet i de berrte omrder , hvad udbudsregler angr , sledes at der ogs kan handles meget hurtigt dr .
Min kollega , hr . Monti , har meget tydeligt understreget , at national sttte som kompensation for skader i virksomheder p op til 100 % ikke kan ptales sttteretligt , og at en sdan sttte endda ogs kan omfatte tabt arbejdsfortjeneste og tabte ordrer .
Jeg tror , at det er et meget vigtigt signal netop for de berrte virksomheder i omrderne .
<P>
Hvad angr oprettelsen af en fond til direkte hjlp i tilflde af naturkatastrofer , er jeg meget taknemmelig for den store enighed her , en enighed , som er tvrpolitisk , og som ogs er der sammen med Rdet .
De ved , at vi ikke har haft et sdant instrument hidtil , ikke nogen hjlpefond i tilflde af naturkatastrofer .
Vi skal frst oprette denne fond .
Det krver netop overensstemmelse og en passende aftale mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Kommissionen vil i nste uge stille et forslag herom .
Vi skal dernst skabe et tilsvarende retsgrundlag , sledes at midlerne s ogs kan tildeles ud fra fonden .
Her har jeg en direkte anmodning til Europa-Parlamentet og til Rdet om ikke at g i detaljer ved formuleringen af dette retsgrundlag , men at tnke p , at vi hurtigt nsker at yde hjlpen til de berrte regioner .
Vi br stille en slags standardhjlp til rdighed for de berrte regioner og ikke frst vente p den konkrete formulering af projekter , men deklarere hjlpen som hjlp til regionen .
<P>
Jeg har forstet p debatten , at der er fuld enighed om , at der som minimum skal ydes en hjlp p 500 millioner euro til 1 milliard rligt .
Vi skal blive enige med Rdet om dette punkt , for fonden skal naturligvis ogs finansieres af medlemsstaterne , selv om vi i r kan stille passende hjlp til rdighed uden at gre brug af nye midler .
<P>
Vi br dog ogs understrege , at det er en subsidir hjlp , vi stiller til rdighed - vi br ikke vkke forkerte forventninger - men det er en solidarisk hjlp , som vi nsker at stille til rdighed fra EU ' s side .
Jeg forstr dagens debat sledes , at der ogs er enighed om , at der skal trffes de rigtige beslutninger , udstedes de rigtige forordninger meget hurtigt .
For s vidt br vi egentlig faststte den ambitise tidsplan sammen , sledes at vi br have truffet de ndvendige beslutninger til oprettelse af denne ndhjlpsfond inden slutningen af oktober .
<P>
Jeg takker Dem mange gange for Deres sttte !
<SPEAKER ID=171 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil gerne tage fat i en enkelt tanke , som har spillet en rolle i denne debat , nemlig den , at der i en sdan forfrdelig katastrofesituation alligevel dukker trstende jeblikke op , og det er altid , nr der pludselig viser sig menneskelighed dr , hvor man mske ikke havde forventet det .
Jeg er meget glad for , at det har vret muligt at vise det menneskelige ansigt i europisk politik .
Det glder ikke kun for katastrofeomrderne i Tyskland og strig .
Jeg kan sige Dem , at det ogs har vret srligt vrdifuldt i Den Tjekkiske Republik .
Den hurtighed og den selvflge , hvormed vi har handlet , har efterladt et vsentligt dybere indtryk end meget af det , vi har gjort for Den Tjekkiske Republik i de seneste r .
Bevidstheden om at vre i samme bd med naboen i ndens stund og opleve , at der ydes solidarisk hjlp , besvarer for mange mennesker i dette land sprgsmlet : Til hvilket forml nsker vi Europa , og hvad har vi brug for det til ?
<P>
Jeg er derfor Europa-Parlamentet meget taknemmelig for , at det ligesom Kommissionen og ligesom Rdet overhovedet ikke har spildt nogen tanker p , at man muligvis burde gre en forskel mellem medlemmer og fremtidige medlemmer , hvad angr hjlp fra den katastrofefond , som skal oprettes .
Vi kan vlge stater ud som vores kontrahenter , men vi kan ikke vlge vores naboer .
Hvis det regner syndflodsagtigt i strig og i Sachsen og ogs i Tjekkiet , som ligger lige midt imellem , kan vi ikke sige , at vi hjlper i strig , og vi hjlper i Sachsen , men i Tjekkiet hjlper vi ikke .
At dette er en generel opfattelse , har man bemrket i Prag .
Jeg var der i torsdags .
Det forekommer mig - jeg siger det med strste forsigtighed - at floden ogs har revet nogle af de politiske problemer med sig , som vi havde i den senere tid mellem de berrte lande .
<SPEAKER ID=172 NAME="Barnier">
. ( FR ) Hr. formand , i forbindelse med denne drftelse vil jeg gerne tilfje nogle overvejelser , som supplerer mine kollegers overvejelser .
Det er meget sigende , at flere kommissrer har deltaget i hele denne drftelse , for vi har samarbejdet , og alle br hver p deres omrde bidrage til et hurtigt og effektivt svar .
<P>
Jeg vil srligt sige til hr .
Ferber og hr . Markov , at vi reelt skal til at anvende den fleksibilitet , som vi rder over i samfinansieringssatserne , de offentlige udbud og statssttten .
Det , som er gldende for strukturfondene for EU ' s medlemsstater , er ligeledes gldende for frtiltrdelsesinstrumenterne for Tjekkiet og Slovakiet , som min kollega , hr .
Verheugen , sagde . Mit svar til fru Krehl er , at vi ikke har i sinde at glemme de to ansgerlande i disse bestrbelser for solidaritet .
<P>
Fru Schroedter nvnte for lidt siden de landsbyer og omrder , der l tt p hendes hjemby , Dresden .
Jeg vil personligt aldrig glemme det syn , som jeg s i byen Wiesenstein , som rrte mig dybt , for det var en lille by , der nsten lige havde afsluttet genopbygningen og restaurationen efter Berlinmurens fald , og som nu er delagt .
Vi m ikke glemme dette aspekt ud over de store byer .
<P>
Jeg vil ligeledes svare hr . Virrankoski , der nvnte betingelserne for fondene .
Vi vil snarest muligt , den 18. september , fremlgge et forslag om hurtig , effektiv og retfrdig fordeling af disse nye fonde .
Jeg arbejder i jeblikket p de kriterier , der skal vre kendetegnende for en strre katastrofe .
Jeg mener , at en strre naturkatastrofe er en katastrofe , der rammer en betydelig del af befolkningen i en eller flere regioner , eller et eller flere lande , hrdt .
Det er ogs en katastrofe , som p alvorlig vis delgger konomien i denne region , denne gruppe af regioner , dette lande eller denne gruppe af lande .
Det er helt klart tilfldet med de seneste oversvmmelser , der har ramt flere regioner og fire lande .
<P>
Det er med denne tankegang , at vi arbejder .
Fru Berger nvnte de regioner , der hverken hrer under ml 1 eller ml 2 .
Den srlige katastrofefond , som vi skal oprette sammen , udmrker sig netop ved at kunne finansiere de regioner uden for omrder under ml 1 og ml 2 , som er blevet ramt , eller som vil blive ramt fremover .
<P>
Jeg vil afslutningsvis sige til hr . Swoboda og fru Echerer og til andre , som har nvnt bredygtig udvikling , som jeg selv gjorde i mit frste indlg om forebyggelse , at vi ikke rder over europisk kompetence vedrrende egnsplanlgning .
Denne kompetence inden for egnsplanlgning og byplanlgning skal findes hos lokalmyndighederne , hos regionalmyndighederne eller hos de statslige myndigheder .
Udvalget nvner ikke de nye kompetencer , hverken nu eller i forbindelse med konventet .
Vi har derimod et ansvar .
Jeg bruger bevidst dette ord p linje med udtrykket " politisk mod " .
Det er vores ansvar at srge for , som for de bevillinger , der forvaltes af strukturfondene , at de bevillinger , vi vil tildele i henhold til det overordnede forml med denne fond , bliver anvendt p omrdet i overensstemmelse med direktiverne om milj , med kravet om bredygtig udvikling og mske fra nu af med et yderligere krav om forebyggelse .
Det er mske tilfldet med de bevillinger , der blev planlagt inden for rammerne af Agenda 2000-2006 .
Jeg lover Dem , at jeg i de forslag , som jeg p Kommissionens vegne vil stille om den fremtidige regionalpolitik efter 2006 , vil lgge vgt p denne forpligtelse til i forbindelse med forebyggelse at tage hjde for risikoen for naturkatastrofer og miljkatastrofer i de fremtidige programdokumenter for hver af de regioner , som modtager disse bevillinger .
<P>
Det er den forpligtelse , som jeg ptager mig .
Her til sidst vil jeg sige , som hr . Karas ogs nvnte for et jeblik siden , at jeg har gldet mig over den store vrdighed og den hje kvalitet i denne drftelse .
Hvilket er normalt , og hvilket i bund og grund er et tegn p handling , og p en hurtig reaktion , men ogs p den solidaritet , som br findes i den store familie , som EU og de nabolande , der nsker at tiltrde Unionen , udgr , som er en familie , der er blevet ramt af skbnen , og som nu m st imod det .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
Det har vret en ganske srlig forhandling i de seneste to timer .
Situationen krver det hurtigste og strkeste svar , som EU ' s institutioner kan give .
Som det blev sagt under forhandlingen , er det i forbindelse med kriser , at EU viser sit menneskelige ansigt .
Det er mske et noget mere grundlggende kendetegn ved Unionen , hvis man fokuserer p helheden frem for de enkelte elementer af Unionen .
<P>
Jeg takker alle , der har bidraget til forhandlingen .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag jf. forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Rdet af forslaget til det almindelige budget - 2003 .
Hr . Haarder har ordet p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=177 NAME="Haarder">
. Jeg har den re p Rdets formandskabs vegne at forelgge det forslag til De Europiske Fllesskabers budget for 2003 , som blev fastlagt af Rdet den 22. juli .
<P>
Bde som Europaminister og tidligere medlem af Europa-Parlamentet er jeg meget glad for at notere , at budgetproceduren for 2003 indtil nu har vret kendetegnet ved et godt samarbejde mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
I det budgetforslag , som jeg nu forelgger , er der allerede taget hensyn til en rkke aftaler og flles forstelser , som blev resultatet af samrdsmdet mellem Rdet og Parlamentet den 19. juli 2002 .
<P>
Under den forberedende trialog og samrdsmdet i juli blev der udfrt et mlrettet arbejde af den danske finansminister Thor Pedersen , udvalgsformand Terry Wynn og kollegerne i udvalget .
Jeg er sikker p , at dette arbejde har skabt et godt grundlag for , at budgetmyndighedens to grene kan n til enighed om et tilfredsstillende budget for 2003 .
<P>
Jeg ved , at nogle medlemmer tidligere har vret skuffet over , at Europa-Parlamentet og Rdet har haft svrt ved at n til enighed , men dette har ikke vret tilfldet i r , og det glder jeg mig meget over .
<P>
Jeg skal om lidt berre en rkke udfordringer , som allerede har vret drftet af Europa-Parlamentet og Rdet , og hvor der er opnet aftaler og flles forstelser .
Derefter vil jeg give et samlet overblik over hovedtrkkene i det budgetforslag , som Rdet fastlagde den 22. juli .
<P>
Frst vil jeg dog gerne henvise til den drftelse , vi netop har haft om indsatsen i forbindelse med de tragiske oversvmmelser .
Denne nye udfordring krver - det er vi alle enige om - en hurtig indsats .
Det er gldeligt , at de enkelte medlemslande allerede p egen hnd har ydet bidrag til at imdeg delggelserne .
Samtidig har Kommissionen ivrksat en rkke initiativer , som lige har vret omtalt , og Rdet skal nu drfte , hvilke yderligere tiltag , der kan ivrksttes .
<P>
Jeg vil nu vende tilbage til de resultater , som blev opnet p Parlamentets og Rdets mde den 19. juli :
<P>
Der blev opnet en flles forstelse af og en aftale om , at den administrative forberedelse af udvidelsen er en ngleprioritet , som institutionerne skal gives mulighed for at lfte fra nu af og helt igennem 2003 .
<P>
Der er opnet en flles forstelse af , at der skal arbejdes for at sikre finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i lyset af vigtige nye opgaver .
<P>
Desuden blev der opnet en flles forstelse for , at omstruktureringen af den spanske og portugisiske fiskerflde skal finansieres , samt at vkstraten for de samlede betalingsbevillinger skal holdes s lav som mulig .
<P>
Lad mig frst sige et par ord om de administrative udgifter for 2003 .
Den aftale , budgetmyndighedens to grene nede frem til i juli , er en god aftale :
<P>
Rdet og Europa-Parlamentet anerkender , at institutionerne m forberede sig p EU ' s udvidelse i 2003 .
Det indebrer ekstra administrative omkostninger .
Der er f.eks. brug for mere personale og mere plads .
Med den indgede aftale har vi lagt vgt p at sikre finansieringen af de frudvidelsestiltag , som er ndvendige for de enkelte institutioner .
<P>
Der er samtidig enighed om , at loftet for de administrative udgifter i 2003 skal holdes .
Fleksibilitetsinstrumentet skal ikke bruges .
<P>
Budgetmyndighedens to grene er blevet enige om , at isr frudvidelsesomkostninger planlagt til afholdelse i 2003 , i det omfang det er muligt , kan afholdes allerede i r .
Det vil lette institutionernes forberedelse af udvidelsen .
I frste omgang er formlet med denne " frontloading " velse at finansiere offentliggrelsen af Fllesskabets lovsamling p de nye medlemslandes sprog .
I denne forbindelse vil der bl.a. blive brug for at vedtage et ekstra tillgs- og ndringsbudget for 2002 .
<P>
Med en aftale allerede i juli fr institutionerne det bedst mulige planlgningsgrundlag i forbindelse med forberedelsen af udvidelsen .
<P>
Aftalen sikrer ro om svel Europa-Parlamentets som Rdets budget for 2003 .
Desuden er det positivt , at vi er enige om at flge op p de muligheder for get interinstitutionelt samarbejde , som institutionernes generalsekretrer har peget p i en rkke rapporter .
Ogs i sprgsmlet om frtidspensionering af medarbejderne i Europa-Parlamentets grupper er der fundet en lsning .
<P>
Bde Parlamentet og Rdet prioriterer EU ' s deltagelse i eksterne aktioner hjt , det vil sige den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
EU br have tilstrkkelige midler til , at den til enhver tid kan lfte de opgaver , der flger af vores placering i verdenssamfundet .
Det er et sprgsml om EU ' s trovrdighed , hvilket jeg er helt sikker p , de rede medlemmer er enige i .
<P>
P samrdsmdet i juli blev Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen enige om , at ndhjlpsreserven til humanitr bistand , nr omstndighederne krver det , ogs kan anvendes til civil krisestyring .
Man blev ogs enige om at sge at indg en aftale om bevillingerne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det skal ske som led i en samlet aftale om budgettet for 2003 .
Vi skal sikre bevillingerne til FUSP i 2003 i lyset af nye vsentlige opgaver .
Vi er ogs enige om at sge en aftale om en passende inddragelse af Parlamentet i FUSP-foranstaltninger inden for traktatens rammer .
Det er positivt , at der allerede er net s gode resultater p dette felt .
<P>
I sit budgetforslag har Kommissionen afsat et belb p 40 millioner EUR til FUSP .
Der er dermed taget hjde for den kommende overtagelse af politimis-sionen i Bosnien-Hercegovina .
Rdet hilser denne bevilling velkommen , men finder , at de samlede bevillinger er utilstrkkelige .
Rdet foreslr derfor en bevilling til den flles udenrigs- og sikker-hedspolitik p i alt 47,5 millioner EUR for 2003 .
Ud over politimissionen i Bosnien-Hercegovina forud-ser Rdet bl.a. aktioner med faglig bistand til tredjelande i kampen mod terrorisme .
Des-uden er der behov for flere bevillinger til ikke-sprednings- og nedrustningsaktioner .
<P>
Jeg hber , vi kan n til enighed om noget , der svarer til Rdets forslag .
<P>
Jeg vil kort berre Kommissionens forslag om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere 27 millioner EUR til omstrukturering af den spanske og portugisiske fiskerflde .
Her har bde Europa-Parlamentet og Rdet forpligtet sig til at finde en lsning inden afslutningen af budgetproceduren .
Efter Rdets opfattelse br fleksibilitetsinstrumentet kun anvendes i ekstraordinre tilflde .
I sprgsmlet om finansiering af de 27 millioner EUR mener Rdet , at alle finansieringsmuligheder br undersges , inden man overvejer Kommissionens forslag om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til dette forml .
<P>
Til sidst et par ord om vkstraten for de samlede betalingsbevillinger .
Jeg er i denne forbindelse glad for , at Parlamentet er enigt i , at der skal udves budgetdisciplin og sund konomisk forvaltning .
Parlamentet har under samrdet i juli tilkendegivet , at vkstraten for de samlede betalingsbevillinger skal holdes s lav som muligt .
Samtidig skal der tages hensyn til resultaterne af Rdets frstebehandling af budgettet for 2003 .
Som politikere er vi alle i denne forsamling klar over , at betydelige tilbagebetalinger til medlemsstaterne af uudnyttede EU-midler giver et drligt billede af EU i offentligheden .
Vi m vise omverden , at vi er i stand til at foretage en realistisk budgettering .
<P>
Rdet vil gerne anmode Kommissionen om at angive det forventede overskud i 2002 , sledes at dette kan indbudgetteres i 2003-budgettet via en ndringsskrivelse .
<P>
Lad mig herefter nvne nogle hovedtrk i Rdets budgetforslag :
<P>
de samlede bevillinger til forpligtelser er p 99 548 millioner EUR , hvilket udgr en stigning p knap 0,9 % i forhold til 2002 .
Der er taget srlig hensyn til muligheden for , at bevillingerne rent faktisk bliver udnyttet .
<P>
de samlede bevillinger til betalinger er p 96 992 millioner EUR , hvilket udgr en stigning p 1,4 % i forhold til 2002 .
Denne lave vkstrate skal ses i lyset af den lave udnyttelse af betalingsbevillinger de foregende r .
<P>
Frstebehandlingen af budgetforslaget for 2003 foregik :
<P>
under behrig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren
<P>
inden for rammerne af Rdets konklusioner af 5. marts 2002 om de budgetmssige retningslinjer for 2003 , og
<P>
under hensyn til konklusionerne fra samrdsmdet den 19. juli 2002 mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Man var i srlig grad opmrksom p
<P>
at overholde de rlige udgiftslofter , der er fastsat i de finansielle overslag for 2000-2006
<P>
om muligt at efterlade tilstrkkelige margener under lofterne for de forskellige udgiftsomrder , bortset fra kategorierne vedrrende strukturfonde og frtiltrdelsessttte , hvor lofterne angiver udgiftsml
<P>
at afstte tilstrkkelige midler til EU ' s forskellige prioriteter .
<P>
Jeg vil gerne understrege et par hovedpunkter i Rdets budgetforslag inden for de forskellige udgiftsomrder :
<P>
Vedrrende landbruget foreslr Rdet en nedjustering p 288 millioner EUR .
Erfaringen har vist , at bevillingerne til den flles landbrugspolitik ofte har vret for hjt sat .
Kommissionen fr nu lejlighed til at revurdere sit skn i forbindelse med efterrets ndringsskrivelse .
Der kan her tages behrigt hensyn til den seneste information om bl.a. markedsforholdene og udviklingen i dollar-kursen .
I den forbindelse er Rdet enigt med Parlamentet om at notere sig , at Kommissionen ogs vil se nrmere p , om det belb , som Kommissionen har foreslet til udryddelse af dyresygdomme , er tilstrkkeligt .
For s vidt angr bevillingerne til landdistriktsudvikling har Rdet accepteret Kommissionens forelbige budgetforslag .
<P>
Hvad angr strukturforanstaltninger , er forpligtelsesbevillingerne blevet opfrt fuldt ud p budgettet .
Det sker i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i marts 1999 i Berlin .
Rdet har nsten fuldt ud accepteret Kommissionens forslag .
Dog er der sket en nedjustering p 525 millioner EUR i bevillingerne til strukturfondene i lyset af foregende rs underudnyttelse af bevillingerne .
<P>
Hvad angr de interne politikker , har Rdet accepteret de belb , der er opnet enighed om i forbindelse med allerede vedtagne flerrige programmer .
For programmer under behandling har Rdet justeret bevillingerne , s de afspejler Rdets flles holdning eller resultatet af drftelserne i Rdet .
Disse nedjusteringer berrer ikke projekter i forbindelse med regioner , der grnser op til kandidatlandene .
Lad mig ogs blot nvne , at Rdet har foretaget en lille forhjelse af bevillingerne til finansieringen af de srlige olympiske lege i Europa i 2003 .
<P>
Der er efterladt en margen p 122 millioner EUR under loftet over udgiftsomrde 3 , hvilket gr det muligt for Europa-Parlamentet at finansiere forskellige prioriteter , samtidig med at der er mulighed for at dkke fremtidige behov .
<P>
Hvad angr udgiftsomrde 4 , de eksterne politikker , har Rdet nsten fuldt ud accepteret bevillingerne i Kommissionens budgetforslag .
Det er f.eks. vigtigt at finansiere indsatsen i Afghanistan .
Herunder er Rdet enedes om at acceptere de bevillinger til internationale fiskeriaftaler , som Kommissionen har foreslet .
Jeg har allerede berrt Rdets beslutning vedrrende FUSP-budgettet .
<P>
Der er efterladt en margen p 80 millioner EUR under loftet over udgiftsomrde 4 , hvilket gr det muligt for Europa-Parlamentet at finansiere forskellige prioriteter , samtidig med at der er mulighed for ogs at dkke fremtidige behov .
<P>
De administrative udgifter under kategori 5 har jeg allerede berrt .
<P>
Jeg vil afslutte redegrelsen for de forskellige udgiftsomrder med udgiftsomrde 7 , frtiltrdelsessttte .
I Rdets budgetforslag er der ikke ndret ved bevillingerne til forpligtelser sammenlignet med Kommissionens forslag .
Dog er bevillingerne til betalinger nedjusteret med 300 millioner EUR .
Dette skal ses i lyset af de foregende rs underudnyttelse af bevillingerne .
<P>
Alt i alt er jeg glad for at kunne fastsl , at der i Rdets budgetforslag for 2003 er tilstrkkelige midler til EU ' s forskellige prioriteter , samtidig med at der er taget hensyn til de aftaler og flles forstelser , vi nede frem til p frste samrdsmde i juli .
<P>
De ved alle , at denne budgetprocedure kun er ved sin begyndelse , og at der stadig er et stykke vej igen inden den endelige vedtagelse af 2003-budgettet .
Forudstningerne er til stede for , at vi kan f et tilfredsstillende budget ved rets udgang .
Det budgetforslag , Rdet har fastsat , er et godt grundlag med henblik p dette .
De aftaler og flles forstelser , vi nede frem til p mdet den 19. juli , er et positivt signal om , at vi har viljen til at n til enighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg bemrke , at jeg er sikker p , at alle tre institutioner , som er til stede her i dag , vil gre deres bedste for at bidrage til en grundig prioritering , s det kommende rs udfordringer kan lftes .
Jeg er ogs sikker p , at vi ikke glemmer , at EU ' s budget i sidste ende finansieres af Europas borgere .
Derfor m der budgetteres realistisk og ansvarligt - ogs for det kommende r .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. minister !
Det er altid interessant at hre , nr et tidligere medlem af Parlamentet nu taler i egenskab af minister .
<SPEAKER ID=179 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , den foregende debat om hjlp ved naturkatastrofer har jo vist meget tydeligt , hvilke forventninger befolkningen har til det europiske budget .
Nr vi ser p den faktiske europiske statskvote , alts det europiske budgets andel af det europiske nationalprodukt , ser billedet dog lidt anderledes ud .
Det str nsten i en vis modstning hertil , fordi denne statskvote kun udgr lidt over 1 % .
<P>
Kommissionen har for budgettet 2003 foreslet et belb p 1,03 % af det europiske bruttonationalprodukt .
Rdet har endnu en gang reduceret dette en smule .
I den forbindelse fremgr det af det finansielle overslag , alts vores finansieringsplanlgning , som vi alle sammen har godkendt , at der egentlig burde stilles 1,08 % til rdighed .
Jeg mener , at det egentlig altid burde vre en rettesnor , selv om jeg ogs gr ind for , at man af forsigtighedshensyn altid tilbageholder bestemte reserver , ogs reserver til noget uforudset .
<P>
Rdet har foretaget sine reduktioner generelt p f.eks. landbrugsomrdet , men har f.eks. ikke taget hjde for den ndvendige revision p baggrund af den aktuelle udvikling i dollarkursen .
Men her er der jo enighed om , at de ndvendige landbrugsudgifter skal fremlgges p ny til efterret .
<P>
Rdet har accepteret utroligt mange af Kommissionens initiativer for budgetforslaget 2003 .
Det synes vi naturligvis er positivt .
Vi synes ogs , at det alt i alt er positivt , at der er opnet enighed p det udenrigspolitiske omrde om , at man fremover ogs kan anvende den skaldte katastrofehjlp , emergency reserve , til at finansiere den civile krisestyring .
Jeg tror , at der dermed er en bedre mulighed for en hurtig reaktion i tilflde af kriser , og det er et vigtigt skridt hen imod en synlig og effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg m imidlertid ogs i hj grad kritisere resultaterne af Rdets behandling .
Det str f.eks. fortsat fuldstndigt bent , hvordan midlerne til omstrukturering af fiskerflden i Spanien og i Portugal eller de ndvendige midler til sttte af en bredygtig fiskerireform skal finansieres .
<P>
Her blev punktet ganske vist nvnt , men en lsning herp blev udsat .
Rdet har f.eks. reduceret midlerne til medfinansiering af de transeuropiske trafik- og energinet med 15 millioner .
I den forbindelse er der netop i denne sektor betydelige forventninger fra medlemsstaternes side , som ogs vil blive tematiseret nu i forbindelse med naturkatastrofen .
Jeg mener ogs , at denne reduktion skal ophves .
<P>
Jeg m i hj grad kritisere Rdets afgrelse om personaleudgifter , dets fremgangsmde med hensyn til personaleudgifter fra de enkelte institutioner .
I finansieringsplanlgningen ville en kapitaludvidelse p 3,6 % for alle institutioner have vret tilladt .
Men Rdet har tilladt sig selv en betydeligt strre kapitaludvidelse .
Ser man p de rene personaleudgifter , har Rdet godkendt en kapitaludvidelse p det dobbelte for sig selv .
Nr man lgger alle Rdets forvaltningsudgifter sammen , har Rdet endda godkendt en kapitaludvidelse p 11 % for sig selv .
Jeg m sige det helt klart her , og det med en formulering , som kofin-Rdet , Rdet af finansministre , ellers s gerne bruger : Denne rdsafgrelse om egne administrative midler passer ikke ind i det finanspolitiske landskab .
Det var selvbetjening , og det p andres bekostning , nemlig p bekostning af Kommissionen .
Her har Rdet foreslet en betydelig reduktion af midlerne . I den forbindelse spiller Kommissionens forvaltningsudgifter for 2003 naturligvis en betydelig rolle , fordi det er ret for forberedelsen af den strste udvidelse af EU i dets historie .
Her skal Kommissionen allerede gre forberedelser i 2003 , sledes at de nye medlemmer fra begyndelsen af udvidelsen f.eks. kan kontrolleres med henblik p , hvordan miljlovene gennemfres , hvordan konkurrencereglerne overholdes , eller hvordan situationen er i forbindelse med fdevarelovgivningen , veterinrbestemmelserne , om EU ' s bestemmelser nu ogs gennemfres .
<P>
Det er blot eksempler p Kommissionens opgaver .
Det gr naturligvis heller ikke , at vi frst diskuterer programmerne for struktursttte eller landbrugssttte med de nye medlemmer efter udvidelsen .
Her skal forberedelserne mske allerede gres nu , og det krver personale .
Rdet har for sig selv godkendt 236 nye stillinger med henblik p forberedelsen af udvidelsen .
Hos Kommissionen har Rdet derimod endda sat sprgsmlstegn ved og reduceret finansieringen af de eksisterende stillinger .
<P>
Parlamentet har udarbejdet et udkast til en model her , som efterflgende er blevet fastlagt i en aftale .
Efter denne model skal der gres forsg p at forfinansiere bestemte forvaltningsudgifter allerede i 2002 , sledes at der nste r str midler til personaleudgifter til rdighed for Kommissionen til forberedelse af udvidelsen .
<P>
Men det fungerer kun , hvis alle institutioner betragter denne model som bindende .
Jeg skal derfor p Kommissionens vegne fastholde , at vi gr status i oktober for , om denne model til forfinansiering fungerer , eller om der skal trffes nye beslutninger , hvis den ikke fungerer .
<P>
Udvidelsen skal forberedes sledes , at den bliver en succes fra begyndelsen .
Kommissionen satser p Europa-Parlamentet , den stoler p , at Europa-Parlamentet ikke kun stiller sig tilfreds med den afgrelse , som det vedtog i juli , men at det kontrollerer , om Rdet ogs bestrber sig p at gennemfre denne model for frontloading .
Jeg m sige det ganske tydeligt , vi har som Kommission brug for personalemssige ressourcer for at forberede udvidelsen .
Ellers kan vi netop ikke garantere , at de ndvendige opgaver lses fra begyndelsen , sledes at udvidelsen bliver en succes .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=180 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , jeg byder hr .
Haarder velkommen . Det er rart at se ham igen i hans nye rolle .
Han ved , at han altid er velkommen her i Parlamentet . Vr venlig at hilse hr .
Pedersen . Det var rart at arbejde sammen med ham .
<P>
Jeg nsker ikke at g i detaljer med mange af punkterne . Det vil jeg overlade til de to ordfrere , der har nvnt flere punkter .
Jeg vil gerne koncentrere mig om et par specifikke politiske sprgsml .
Det ene drejer sig om den aftale , der blev indget i forbindelse med forliget om udgiftsomrde 5 .
Mens aftalen var meget tilfredsstillende for Rdet , gik det op for os her i Parlamentet , at vi vist havde skaffet os en fjende i Kommissionen ved at indg den .
Men jeg vil gerne gentage , hvorfor vi gjorde det .
Vi var overbevist om , at Rdet under ingen omstndigheder ville g med til at anvende fleksibilitetsinstrumentet til udgiftsomrde 5 .
Derfor indgik vi en aftale , der ville give fordele for Parlamentet og de vrige institutioner , og som var ensbetydende med en fornuftig strategi for udgiftsomrde 5 , i stedet for at flge Kommissionens nsker .
<P>
Vores forslag om frontloading , brugen af ramassage med videre er ment som et plaster p sret for Kommissionen .
Vi ved , at Kommissionen kommer til at lide , men vi forsger at mildne situationen .
Hvis der bliver problemer med udvidelsen p grund af det skete , s skal Kommissionen overbevise Rdet og ikke Parlamentet om sine problemer med personalenormeringen , da nogle af os faktisk er overbevist .
<P>
Nr det er sagt , s kan vi ikke kritiseres for den hjlp , vi i de seneste to r har ydet til Kommissionen p personaleomrdet .
Imod Rdets nsker har vi hjulpet Kommissionen med at ge dens stillingsfortegnelser med flere hundrede ansatte .
S enhver kritik kan kun glde for nste r .
Husk lige p , at vi har stet skulder ved skulder med Kommissionen .
Det her er et forsg p at gre reformen til en succes og skaffe Kommissionen de rette folk til det arbejde , vi forventer , at den udfrer .
Det siger jeg , fordi aftalen var ganske enestende . Imidlertid skal hr .
Stenmarck og hr . Frm i vores udvalg nu beslutte , hvad der skal udgre den globale ramassage for dette r .
Det er opgaven for begge ordfrere , og hr . Stenmarck skal kontakte de andre institutioner for at se , hvad de har til overs p deres budgetter , som kan bruges til at sikre , at Kommissionen ikke bringes i en srlig ugunstig stilling .
Vi er opmrksomme p , at vi vil n et acceptabelt niveau i r , men at vi s fr personaleproblemerne nste r . Derfor vil vi gemme mest muligt til nste rs budget .
<P>
Mit andet politiske punkt handler om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Formanden for Rdet nvnte det i sin tale .
Vi m melde klart ud med vores holdning .
Vi indgik ikke en aftale om belbene til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P dette rs budget var der afsat 30 millioner euro , belbet i det forelbige budgetforslag var p 40 millioner euro , og ved Rdets frstebehandling var belbet p 47,5 millioner euro .
Vi har ikke indget nogen aftale herom , og for vores vedkommende holder vi os til artikel 39 i den interinstitutionelle aftale .
Som det ser ud i jeblikket , er det rigtige tal 30 millioner euro .
Det betyder ikke , at tallet ikke kan blive 47,5 millioner euro under andenbehandlingen , men for at forenkle tingene under den aktuelle forhandling vil vi pointere , at Rdet har indsat det forkerte tal . Det skulle have vret 30 millioner euro .
Der findes muligvis en juridisk fortolkning af , hvornr misforstelsen blev bekrftet , men for vores vedkommende blev den bekrftet p forligsmdet .
<P>
Lad os ikke glemme , at der ogs var problemer med andre udgiftsomrder .
Under udgiftsomrde 2 fremkommer de 27 millioner euro til omstrukturering af fiskerflden ikke ved et trylleslag .
Vi skal vre serise , nr vi forsger at finde en lsning p dette problem .
Umiddelbart ser det ud til , at fleksibilitetsinstrumentet er den eneste mulige lsning .
Rdet bliver mske ndt til at foretage fornyede overvejelser , medmindre det finder frem til en ny og bedre lsningsmodel .
<P>
Det er alt , hvad jeg har at sige om de politiske aspekter .
Jeg vil nu overlade resten til ordfrerne .
<SPEAKER ID=181 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , tak , kre kolleger , og ikke mindst en stor tak til det danske formandskab . Prcis som hr .
Wynn sagde , gldede vi os virkelig over den konstruktive holdning , som vi mdte ved forhandlingen i juli , hvor vi for frste gang i mange r faktisk fik udarbejdet en aftale med et reelt indhold .
<P>
Hvorfor indgr vi denne aftale , nr det glder kategori 5 ? Hr .
Wynn har allerede vret lidt inde p det .
Vi blev udsat for et strkt pres fra medlemsstaterne og Rdet , og vi bestemte os i sidste ende til at acceptere , at fleksibilitetsinstrumentet ikke skulle anvendes .
Der var dog endnu en grund til det , for vi mener nemlig , at vi til den yderste grad skal anvende alle de midler , som vi har til rdighed , for at rationalisere , prioritere , flytte ressourcer , ge effektiviteten og skabe en moderne ledelse ogs i EU .
Vi m udnytte de muligheder til det yderste , isr da vi str over for en s stor opgave som udvidelsen .
<P>
Jeg deler dog alligevel Kommissionens opfattelse , nr det glder det lidt lngere perspektiv .
Det er svrt i lngden at lgge flere store , nye opgaver over p Kommissionen uden ogs at tilfre de ndvendige ressourcer , nr det f.eks. glder personalemssige og administrative ressourcer .
Dette frer helt sikkert til en konflikt fremover , men i r tror jeg , at det var ndvendigt at gre det p denne mde .
<P>
Hvordan ser forslaget til det almindelige budget ud inden efterrets budgetforhandling ?
Vi m frem for alt diskutere det emne , som Europa-Parlamentet har ppeget i flere r , nemlig den ringe gennemfrelse p mange omrder .
Hver r tildeles der store ressourcer i budgettet , som efterflgende ikke anvendes .
Hr . Haarder mindede i forbindelse med aftalen fra juli om , at vi ikke skal ge bevillingerne , mere end det er ndvendigt , og han vil tilmed have , at vi skal fjerne margenerne .
Problemet er dog , at vi gennem forpligtelserne i budgettet ogs har lagt os fast p et bestemt ambitionsniveau , som vi m forsge at n .
Dette m ogs vre et ml for medlemsstaterne og Rdet .
Finansministrene kan ikke bare sidde og klappe i hnderne , nr de fr penge tilbage , som ikke er blevet anvendt .
Vi har et politisk ansvar for reelt at gennemfre de ml og programmer , som vi har bestemt os for i EU .
Dette er grunden til , at Europa-Parlamentet gentagne gange ger bevillingerne .
Vi vil signalere , at der kan gres mere , og vi m stte strre ressourcer ind , for at de givne lfter reelt kan gennemfres .
<P>
Jeg tror , at vi ogs i r kommer til at have en drftelse i denne retning i Europa-Parlamentet .
Det er dog ikke sikkert , at det er nok at ge bevillingerne , og det har vi haft nogle eksempler p .
F.eks. frer gede bevillinger ikke til , at Kommissionen kan anvende de ressourcer .
Vi m derfor diskutere Kommissionens personaleressourcer p lidt lngere sigt , hvilket jeg allerede har vret inde p .
Vi skal mske ogs indlede drftelser om reducering af forpligtelserne .
P visse omrder , hvor vi kan se , at Kommissionen overhovedet ikke har gennemfrt det , som vi har krvet , m vi mske tilmed drfte , om vi skal skre ned p personalet eller i det mindste stte personaleressourcer i reserve .
Man kan ikke i lngden have overskydende personaleressourcer , som er vurderet til et vist niveau , nr projekterne ikke gennemfres .
<P>
Problemet med bevillinger og gennemfrelse er meget stort , ogs nr det glder udenrigs- og bistandspolitikken .
r efter r har vi oplevet , at Rdet fr tilfrt nye opgaver .
I 2000 var det Kosovo , og da mistede man lidt for hurtigt interessen for at gennemfre de tidligere lfter til Afrika og Latinamerika .
2001 var forbeholdt Serbien , og da blev interessen for de gamle prioriteringer lidt mindre .
2001 var bl.a. til fordel for Global Health Fund .
I r diskuterer vi Afghanistan , Mellemsten og politistyrken i Bosnien .
<P>
Vi kan faktisk ikke tilfre nye opgaver hvert r og bare glemme de gamle .
Der findes en grnse for , hvornr man kan tilfre nye ressourcer , hvis man skal opretholde alle de prioriteringer , som vi har aftalt .
I r bliver det meget svrt for os at opretholde prioriteringen vedrrende Global Health Fund .
I budgettet er der allerede nu meget store nedskringer , nr det glder Kosovo , humanitr bistand osv . Dette er uholdbart i lngden .
Hvis vi skal tilfje nye prioriteringer hvert r , m der ogs tilfres nye ressourcer .
<P>
Lad mig til sidst sige nogle ord om forenkling .
Vi har studeret strukturfondene og en rkke forskellige politiske programmer .
Jeg har rejst rundt senest bl.a. i Finland og har erfaret , at regionale organisationer , universiteter osv. giver op , nr det glder om at ansge om midler fra EU ' s budget , fordi det er s uhyre vanskeligt .
Jeg tror , at det er en af grundene til , at vi faktisk ikke kan komme af med Unionens penge .
Det er p tide , at vi tager dette alvorligt .
I EU m vi stte os ned og gennemg vores metoder , dokumenter og vores bureaukrati , s hndteringen bliver lidt mere enkel for alle de mennesker , som har brug for Unionens ressourcer .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at dette er nogle af de vigtigste aspekter , som vi forsat kommer til at drfte i Europa-Parlamentet og i Budgetudvalget samt under de kommende budgetforhandlinger .
<SPEAKER ID=183 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne indlede med at takke det danske formandskab for et meget godt samarbejde hidtil .
<P>
Lige siden vi tidligt i vinter indledte arbejdet med budgettet for 2003 , har mit ml som ordfrer og ansvarlig for nste rs budget for otte af EU ' s institutioner vret at finde en lsning , s EU ' s administrative budget er i balance , og hvor vi ikke skal rekvirere ekstra penge ved at benytte os af det skaldte fleksibilitetsinstrument .
Dette har ikke vret nogen let opgave , eftersom vi havde forventet et meget stort underskud i dette budget i begyndelsen af ret .
Med den aftale , som EU ' s budgetmyndigheder , Rdet og Europa-Parlamentet indgik den 19. juli , har dette alligevel vist sig at vre muligt .
<P>
Nu , hvor vi har net dette ml , vil jeg pst , at det er et meget stort fremskridt for Europa-Parlamentet .
Vi har fet sttte til reformer , som er ndvendige , ikke mindst i et udvidet EU .
Fleksibilitetsinstrumentet skal ikke anvendes , nr det glder EU ' s administrative budget .
Vi skal respektere indholdet i kategori 5 .
Efter forhandlingen er der nu en flles forpligtelse til gennem skaldt frontloading at lse de resterende problemer i kategori 5 .
Det sidste er vigtigt , da en rkke problemer skal lses i lbet af rets sidste mneder .
Jeg er dog overbevist om , at det ogs vil lykkedes for os .
<P>
Hr. formand , i denne sammenhng er det meget let at fortabe sig i detaljer , og arbejdet med budgettet indeholder for s vidt rigtig mange detaljer .
Vi har dog i fllesskab skabt bedre forudstninger for at g videre med den historiske opgave med om nogle r at hilse medlemmerne fra mske 10 nye medlemslande velkommen til Europa-Parlamentet og til EU ' s vrige institutioner .
Dette er , som jeg ser det , det allervigtigste resultat af forhandlingen .
Allerede i begyndelsen af nste r kan disse lande sende observatrer til det parlament , som ogs snart bliver deres .
<P>
Med hensyn til resultatet af overenskomsten lever vi ikke blot op til vores forpligtelse , men ogs til de prioriteringer , som Budgetudvalget og Europa-Parlamentet blev enige om i begyndelsen af indevrende r .
Det handler for det frste om at srge for , at EU ' s institutioner fr mulighed for at forberede udvidelsen .
For det andet handler det om gennemfrelse af de ndvendige reformer .
For det tredje er det hensigten , at begge disse ml skal ns inden for de budgetmssige rammer .
<P>
Hr. formand , min afsluttende kommentar vedrrende opgret mellem Europa-Parlamentet og Rdet vil jeg rette til det danske formandskab , som - sdan som jeg ser det - har arbejdet meget effektivt og med det klart definerede ml at n til enighed .
Det danske formandskab har vret fokuseret p denne opgave , og man har vret ben for kompromiser og har udvist konstruktivitet , sledes at det var muligt at n til enighed .
Man har udvist vilje til at lytte , hvilket ikke altid har vret kendetegnende for Rdet i denne sammenhng .
Jeg er taknemmelig for dette , og jeg formoder , at mange andre ogs er det .
Der har lnge vret rettet kritik mod Rdet for , at det ikke altid har stillet de samme krav til sig selv som til andre .
De nedskringer , som andre er blevet ptvunget , har Rdet ikke selv vret klar til at foretage .
Nr Rdet har skret stillinger vk hos andre , er det ikke blevet gjort inden for Rdet selv .
En lidt mere ydmyg indstilling kan faktisk blive ndvendig fremover .
Jeg tror og hber , at det danske formandskab i den henseende har spillet en positiv rolle , som fr varige konsekvenser fremover .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Stenmarck .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0257 / 2002 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Francisca Sauquillo Prez del Arco ( H-0541 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Srlig konto for indvandring i MEDA-programmet
<P>
I Kommissionen hersker der i henhold til oplysningerne fra mdet mellem medlem af Kommissionen , Chris Patten , og Marokkos udenrigsminister Youssoufi den 27. juni , ingen tvivl om vigtigheden af problemet med ulovlig indvandring .
<P>
Er det Kommissionens hensigt at oprette en srlig konto i MEDA-programmet til indvandring ?
<P>
Foreligger der noget konkret projekt ?
Findes der i denne forbindelse nogen projekter , som henvender sig til kvindelig indvandrere ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Patten">
Hr. formand , Kommissionen har en global og afbalanceret tilgang til indvandringen fra Marokko .
Set i lyset af emnets alvor er indvandring en af de fem prioriteringer i landestrategidokumentet for perioden 2002-2006 for konomisk samarbejde med Marokko .
Indvandring omfattes ogs af associeringsaftalen mellem EF og Marokko .
<P>
Vi har en omfattende tilgang til indvandring .
Vi er opmrksomme p bde den legale og den illegale indvandring samt den sociokonomiske dimension .
Denne omfattende tilgang afspejles ogs i Meda-programmet .
Inden for disse rammer vil vi sge at hjlpe de marokkanske myndigheder til en bedre organisering af den lovlige indvandring .
I jeblikket arbejdes der p et projekt om oprettelse af et migrationscenter .
Marokko og EF er ogs blevet enige om at samarbejde om at forebygge og bekmpe ulovlig indvandring .
Som et frste skridt vil et program for grnseforvaltning hjlpe de marokkanske myndigheder med at skabe strre grnsesikkerhed og bekmpe menneskesmugling .
Programmet opererer med et budget p ca . 40 millioner euro og vil blive ivrksat i 2003 .
<P>
Vi ser ogs p de sociokonomiske rsager til indvandring - specielt i Marokkos nordlige provinser , hvorfra ca . 35 % af alle marokkanske indvandrere stammer .
Dette omrde har ogs nydt godt af betydelige midler fra Meda , og der er afsat yderligere 70 millioner euro til finansiering af den sociokonomiske udvikling i 2004 .
Strstedelen af de eksisterende projekter i de nordlige provinser er medvirkende til at forbedre den konomiske situation for indvandrede svel som ikke-indvandrede kvinder - specielt gennem en almen uddannelse af piger i landomrderne , sundhedsprogrammer for mdre og brn , fremme af erhvervsaktiviteter for kvinder samt etablering af grundlggende infrastrukturer .
<P>
Ud over Meda finansierer Kommissionen projekter under budgetposten for samarbejde med tredjelande p migrationsomrdet .
Der er ogs bevilget 3,3 millioner euro til finansiering af projekter i Marokko - isr inden for omrderne medudvikling , mellemstatslig indvandringsdialog og kampen mod ulovlig indvandring .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE). -">
Hr. formand , jeg vil blot takke kommissren for de oplysninger , han har givet mig , og sige til ham , at jeg - i forlngelse af den flles udvikling , han har nvnt , som er det , der kan lse udvandringsproblemet - meget nje vil flge alle disse projekter og programmer , som han har foreslet for det nordafrikanske omrde , inklusive det nordlige Marokko , som jeg synes , er meget vigtige , hvis vi skal forebygge udvandringen .
<SPEAKER ID=190 NAME="Patten">
Jeg har tre korte kommentarer til dette sprgsml .
For det frste er det helt indlysende , at en af de bedste mder til forebyggelse af ulovlig indvandring er fremme af den konomiske og sociale udvikling .
Det tvivler jeg overhovedet ikke p .
<P>
Dernst str Marokko og andre lande over for reelle problemer , idet de selv er ml for ulovlig indvandring fra syden og ofte benyttes som transitlande for ulovlig indvandring til Europa .
Vi skal hjlpe dem med at lse dette problem .
<P>
For det tredje ville det naturligvis hjlpe Marokko , hvis vi kunne bevge os fra uformelle samtaler til formelle forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale , s vi inden for en rimelig fremtid kan n frem til en sdan formel aftale .
<P>
Vi stiller os forstende over for Marokkos problemer , vi nsker at hjlpe Marokko med at lse dets konomiske og sociale problemer , og vi sttter landets indsats - ikke mindst p ligestillingsomrdet .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 36 af Emilia Franziska Mller ( H-0570 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Lempelse af forbuddet mod anvendelse af dyremel til foder
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at forhindre , at rester af dyremel igen nr ud i foderkredslbet og dermed i levnedsmiddelkredslbet ?
<P>
Hvad har Kommissionen hidtil foretaget sig for s hurtigt som muligt at rde over anerkendte , sikre analysemetoder til konstatering af dyremel i foder og af risikostoffer i dyremel ?
<P>
Hvordan vil Kommissionen sikre , at en lempelse af forbuddet mod anvendelse af dyremel til foder ikke vil vre forbundet med nogen risiko for forbrugerne fra rester af dyremel og fra dyremel med risikostoffer ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Byrne">
Hr. formand , det eksisterende foderforbud glder som en overgangsforanstaltning indtil 30. juni 2003 .
Til den tid skal foderforbuddet tages op til revision .
I den forbindelse vil der ogs blive taget hensyn til den kommende forordning om animalske biprodukter , den korrekte praktiske implementering af foranstaltninger til kontrol med foderforbuddet , udvikling af videnskabelige beviser samt tilgngeligheden af kontrolmetoder .
<P>
Kommissionens tjenestegrene er allerede i gang med en grundig undersgelse af de mulige virkninger af de forskellige valgmuligheder i forbindelse med en revision af foderforbuddet , men det er endnu for tidligt at forudsige resultatet af denne procedure .
<P>
Implementeringen af foderforbuddet i medlemsstaterne overvges systematisk gennem Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets regelmssige inspektioner .
I Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets rapporter fremhves medlemsstaternes store indsats for at implementere reglerne .
Nr der findes svagheder , gennemfres der imidlertid specifikke henstillinger efter hver inspektion for yderligere at forbedre kontrollerne .
<P>
Kommissionen har ved flere lejligheder givet udtryk for sin bekymring vedrrende sikker transport , opbevaring og destruktion af kd- og benmel .
Derfor vil vedtagelsen af forordningen om animalske biprodukter blive hilst meget velkommen .
Denne forordning indeholder lovgivningsmssige rammer for sikker bortskaffelse af kd- og benmel gennem forbrnding , nedgravning eller deponering p lossepladser .
Den indeholder ogs regler for sikker brug af kd- og benmel som gdning , til biogasproduktion samt i dyrefoder .
I jeblikket kan kd- og benmel kun bruges i foder til selskabsdyr eller husdyr .
<P>
De nye kontrolmssige rammer , der opstilles via forordningen om animalske biprodukter , bner mulighed for at revidere det aktuelle forbud mod brug af kd- og benmel .
Forordningen om animalske biprodukter indeholder bestemmelser om kanalisering og sporbarhed , der skal sikre , at de aktuelle lagre af kd- og benmel ikke p bedragerisk vis kan genindfres i fdekden .
Risikomateriale skal mrkes , s snart det fjernes fra kadaverne , og derefter skal det opbevares srskilt , indtil det destrueres .
<P>
Kommissionen samfinansierer et forskningsprogram med to primre ml . For det frste nsker den at harmonisere og forbedre det foderforbud , der kontrolleres ved hjlp af klassisk mikroskopi , og for det andet nsker den at udvikle og validere nye metoder baseret p alternative teknikker .
<P>
Kommissionen flger nje resultaterne af dette forskningsprogram samt private initiativer p omrdet , og den vil tage hensyn til resultaterne i forbindelse med revisionen af foderforbuddet .
<P>
Uanset , hvad resultatet af revisionen af foderforbuddet bliver , kan jeg forsikre Dem om , at Kommissionen ikke vil tillade brugen af kd- og benmel i foder , medmindre alle mulige risici for forbrugere og dyr kan udelukkes , og bestemmelserne kan kontrolleres effektivt .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Byrne , Deres hovedargument om at lempe foderforbuddet er omkostningerne i forbindelse med bortskaffelse af animalske biprodukter .
Det er dog snarere et konomisk argument eller et miljbeskyttelsesargument .
At hre dette argument fra Dem som kommissr for forbrugerbeskyttelse overrasker mig meget .
Skulle vi ikke hellere sammenholde omkostningerne i forbindelse med bortskaffelse af animalske biprodukter med de omkostninger , som opstr for de europiske landmnd i tilflde af nye BSE-sygdomme hos deres dyr eller - endnu vrre - som opstr , hvis det senere eventuelt ogs frer til sygdomme hos menneskene ?
Hvis De kunne give mig et svar p det , ville jeg vre Dem meget taknemmelig .
<P>
Jeg er stadig af den opfattelse , at vi har brug for et absolut forbud mod anvendelse af dyremel til foder , i det mindste indtil det er muligt at bestemme infektionsmngden af prioner , der er ansvarlige for , at en BSE-sygdom bryder ud , og indtil det er muligt at bestemme forskellige benmelsarter afhngig af dyrearten .
Frst da kan vi vre sikre p , at benmel , som vi f.eks. finder i foder til fjerkr , ikke stammer fra fjerkr .
<SPEAKER ID=194 NAME="Byrne">
Det er vigtigt , at jeg gr det helt klart , at vi primrt har indfrt forbuddet mod kd- og benmel af hensyn til folkesundheden .
Det handler ogs om dyrebeskyttelse , men den foreliggende videnskabelige dokumentation viser i hovedsagen , at overfrslen af BSE til dyr primrt foregr via konsum af kd- og benmel .
I sidste ende indebrer det ogs en risiko for de mennesker , der spiser kdet .
Derfor introducerer vi en lovgivning , der skal fjerne dette risikomateriale fra fdekden .
Der er sledes to blokke .
<P>
Frst er der sprgsmlet om kd- og benmel .
Som jeg lige har sagt , har vi primrt indfrt forbuddet mod kd- og benmel af hensyn til folkesundheden og dyrebeskyttelsen .
Men som De formentlig alle ved , er det et kontroversielt emne .
Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet og andre mener , at forbuddet er for omfattende , og at det br revideres .
Det er jeg ikke enig i , fordi jeg ikke finder det bevist ud fra de prver og den forskning , som er gennemfrt i medlemsstaterne p foranledning af Kommissionen - primrt af Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret - at de aktuelle kontrolforanstaltninger vedrrende kd- og benmel er tilstrkkeligt sikre .
Behovet for sdanne kontroller opstr i tilflde , hvor der kan vre tale om at lempe forbuddet mod kd- og benmel , men ikke i foder til drvtyggere .
Der kan aldrig blive tale om at lempe forbuddet mod at bruge kd- og benmel som foder til drvtyggere .
Der kan blive tale om lempelser for svin og fjerkr , der ikke kan smittes af BSE , hvorfor kd- og benmel i foderet ikke udgr nogen fare for dem .
<P>
Problemet er , at hvis man f.eks. lemper p reglen om at fodre fjerkr med kd- og benmel , s er der en risiko for , at kd- og benmel , der er beregnet som foder til fjerkr eller svin , i sidste ende kan ende hos drvtyggere , hvorved vi skaber den fare , som vi forsger at undg .
<P>
Derfor regner jeg ikke med en lempelse af forbuddet mod kd- og benmel p kort sigt .
Der kan imidlertid blive tale om at revidere denne opfattelse i lyset af TSE-forordningen - i srdeleshed kapitel 4 - hvor en ndring kan vedtages gennem komitologiproceduren .
Som jeg sagde til Parlamentet , da vi ved en tidligere lejlighed diskuterede TSE-forordningen , har jeg - sknt det er muligt at vedtage en ndring gennem komitologiproceduren - lovet at vende tilbage til Parlamentet for at diskutere fremtidsmulighederne , selv om det ikke er pkrvet iflge lovgivningen .
<P>
Jeg vil gerne gre det helt klart for fru Mller , at det ikke er et sprgsml om prisen .
Jeg beklager , hvis De er net til den konklusion , fordi jeg ikke har udtrykt mig prcist nok .
De primre overvejelser gr p dyrebeskyttelse og folkesundhed , og der kan ikke blive tale om at lempe forbuddet af ovennvnte rsager , s lnge vi ikke kan vre helt sikre p , at kontrolforanstaltningerne i de enkelte medlemsstater ikke skaber risici i stedet for at forebygge dem .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af David Robert Bowe ( H-0583 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Chrons sygdom
<P>
Da antallet af tilflde af Chrons sygdom er stigende , agter Kommissionen da at sttte en henstilling om , at alle pasteuriserede mlkeprodukter i Unionen krver mindst 25 sekunders pasteurisering for at mindske risikoen for MAP-bakteriet , som menes at vre en udlsende faktor for Chrons sygdom og i bengtende fald , hvorfor ikke ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Byrne">
Iflge den gldende fllesskabslovgivning skal konsummlk og / eller pasteuriserede mlkeprodukter ved pasteurisering opvarmes til 71,7 grader celsius i 15 sekunder .
<P>
Denne kombination er effektiv over for mund- og klovsyge samt andre kendte dyresundheds- , folkesundheds- og zoonoserisici .
I henhold til direktiv 92 / 46 / EF kan enhver tilsvarende kombination af pasteuriseringstid og -temperatur anvendes , forudsat at den sikrer det samme fdevaresikkerhedsniveau .
<P>
Sprgsmlet om en mulig forbindelse mellem Chrons sygdom og paratuberkulose blev gennemget af Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel i den rapport , den vedtog den 21. marts 2000 .
Heri konkluderes det , at der var utilstrkkelige data til at pvise epidemiologiske forbindelser mellem begge sygdomme , og der blev ikke anbefalet en specifik kombination af tid og temperatur ved pasteurisering af mlk , som kunne deaktivere det stof , der udlser paratuberkulose .
<P>
De videnskabelige data , som Kommissionen rder over , indikerer , at der ikke er fundet nogen prcis tid / temperaturbehandling , der fuldstndig kan tilintetgre MAP i mlk .
Endvidere har Kommissionen finansieret projektet Sachron - et program om forbedring af forebyggelse , diagnosticering og behandling af sarkoidose og Crohns sygdom - der blev pbegyndt den 1. oktober 2000 .
Det samlede budget for dette projekt er p 3 millioner euro .
Fllesskabets bidrag er p 1.639.151 euro .
Projektets varighed er 36 mneder .
Det finansieres gennem programmet for livskvalitetskontrol ved smitsomme sygdomme ( Life Quality Control of Infectious Diseases ) .
<P>
Der foreligger ingen konkrete resultater fra denne kilde , der kan bekrfte nogen forbindelse mellem MAP og Crohns sygdom .
Konsortiet er imidlertid dybt involveret i udviklingen af nye afslringsmetoder baseret p nye molekylrteknologier og kulturteknikker .
Sdanne teknologier bruges af forskningskonsortier for at gre det lettere at afslre MAP i mlk og i intestinalbiopsier fra patienter , der lider af Crohns sygdom .
<P>
Der gres ogs en indsats for at pvise eventuelle forbindelser mellem MAP hos drvtyggere og tiologien for Crohns sygdom ved hjlp af molekylre typeteknikker .
Projektet fortstter indtil oktober 2003 .
Resultaterne offentliggres med regelmssige mellemrum .
Yderligere informationer findes p webstedet .
<P>
Hvis der fremkommer nye videnskabelige data , vil Kommissionen naturligvis reagere ved at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Jeg vil gerne takke hr . Byrne for hans meget omfattende og tankevkkende svar .
Det er en vigtig sag , som pvirker stadigt flere mennesker .
Der er tale om en kronisk lidelse , der i alvorlig grad pvirker livskvaliteten hos patienterne .
Der er stadig mere , der peger p en forbindelse mellem forekomsten af disse bakterier i pasteuriseret mlk og forekomsten af Crohns sygdom , sknt jeg er enig med kommissr Byrne i , at der ikke i jeblikket findes afgrende beviser .
<P>
Jeg vil bede Kommissionen om at granske al dokumentation , nr undersgelserne er tilendebragt , og mske afholde et seminar eller yderligere diskussioner om mulige foranstaltninger , da der er tale om en sygdom , der spredes og giver anledning til stigende bekymring .
Det mest oplagte ville nok vre , at Kommissionen udvider pasteuriseringstiden fra 15 sekunder ved den hensigtsmssige temperatur til 25 sekunder .
Det er nok den mest enkle og effektive metode .
Er Kommissionen enig i , at man mske kunne trffe sdanne foranstaltninger , nr undersgelserne er frdige ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Byrne">
Jeg er sikker p , at hr . Bowe vil huske , at tidligere diskussioner om disse emner har kredset om ndvendigheden af at have velunderbyggede videnskabelige beviser for at retfrdiggre vores beslutninger samt ikke mindst den lovgivning , der skal overholdes .
<P>
Som jeg nvnte i min tidligere redegrelse , fortstter det igangvrende projekt frem til 2003 .
Det er helt klart , at sagen nje overvges , og at den videnskabelige evaluering fortstter .
Til slut vil der blive udsendt en rapport , og s skal man overveje , hvad der videre kan gres . Det , som hr .
Bowe stter fingeren p - temperatursprgsmlet - vil naturligvis blive nje overvejet , men vi br afvente videnskabsfolkenes rd og vejledning .
Det vil imidlertid vre muligt at genoverveje sagen til den tid .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Vi indleder nu anden del af sprgetiden .
De ved godt , at vi afstter 20 minutter til hver kommissr .
Jo mere vi taler under hvert sprgsml , jo frre sprgsml kan der blive stillet , og jo frre svar kan der blive givet .
Der er en helt fast sammenhng .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til hr . Bolkestein
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Bart Staes ( H-0525 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forbedring af europiske bestemmelser for bilforsikringer p det indre marked
<P>
I begyndelsen af juni forelagde kommissionsmedlem Bolkestein et forslag til direktiv , der skal forbedre de eksisterende fire direktiver om bilforsikringer .
Som flge af de tidligere EU-direktiver og efter gentagne opfordringer fra kommissionsmedlemmet med ansvar for det indre marked blev det skaldte " bonus-malus " system afskaffet i Belgien .
Dermed forsvandt tarifaftalerne mellem de forskellige belgiske forsikringsselskaber .
Muligheden for frit at kunne faststte taksterne er utvivlsomt til fordel for gode bilister .
P den anden siden vil den store forskel , som allerede nu bestr inden for de forskellige segmenter snarere stige end falde .
Resultatet heraf er , at der eventuelt vil vre flere uforsikrede trafikanter .
<P>
Vil Kommissionen tage hjde for denne negative virkning under den videre behandling af dette forslag til direktiv , eller vil den tillade medlemsstaterne at vbne sig mod de overdrevent hje takster som flge af segmenteringen ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Bolkestein">
Som det rede parlamentsmedlem ved , glder princippet om aftalefrihed for virksomheder , som tilbyder finansielle tjenesteydelser .
P forsikringsomrdet afskaffer det tredje direktiv om skadesforsikring systemet med myndighedernes forudgende eller systematiske godkendelse af takster og af prispolitikken .
Obligatoriske " bonus-malus " systemer krnker det princip , som er fastlagt i direktiverne .
Jeg mener , at frit salg af forsikringsprodukter er i langt de fleste bilisters interesse . De kan vlge det forsikringsselskab , som belnner gode bilister med lavere prmier .
<P>
Hvad angr det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem har taget op i forbindelse med den eventuelle stigning i antallet af uforsikrede kretjer , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p artikel 3 , stk .
1 , i det frste direktiv om bilforsikringer . Denne artikel gr en ansvarsforsikring obligatorisk for alle motorkretjer i EU .
De nationale myndigheder br fre tilsyn med , at denne forpligtelse overholdes .
Kommissionens nylige forslag til et femte direktiv om bilforsikringer , som det rede medlem henviste til , er ikke til hinder for denne bestemmelse .
Det nye forslag , alts det femte direktiv , krnker ikke det grundlggende princip om takstfrihed .
Det har hovedsageligt til forml at revidere de fire eksisterende direktiver om bilforsikringer .
De vigtigste mlstninger er at aktualisere og forbedre rammerne for den obligatoriske forsikring for at beskytte ofre for bilulykker , afhjlpe mangler og tydeliggre nogle af bestemmelserne i direktiverne .
<P>
Kommissionen gr alt for at forbedre effektiviteten i det indre marked for forsikringer .
Dens planer er der gjort rede for i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Kommissionen er overbevist om , at strre konkurrence vil fre til lavere priser og et strre udvalg af produkter for forbrugerne .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Tak , hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg takker Dem for Deres udfrlige svar , for vrigt p fortrffeligt nederlandsk .
Det er vi ikke altid vant til fra Deres side her i salen . Det takker jeg Dem mange gange for .
<P>
De har med rette sagt , at Kommissionen strber efter at afskaffe det belgiske " bonus-malus " system og indfre takstfrihed .
Jeg har i den seneste tid talt med nogle reprsentanter for forsikringsselskaber , og disse indrmmer , at den nye ordning med takstfrihed faktisk kan vre en fordel for gode bilister .
Men de siger : Hvad s med ulykkesfuglene ?
Hvad s med unge , som ofte prakkes hjere prmier p ?
Forsikringsselskaberne er overbevist om , at denne nye ordning frer til , at der generelt skal betales hjere prmier , og at isr ulykkesfuglene vil prve at slippe udenom , hvilket frer til en stigning i antallet af uforsikrede .
Jeg vil derfor endnu en gang sprge Dem , hr. kommissr , i lyset af Deres forslag og den eksisterende lovgivning , hvad Kommissionen kan gre for at forhindre , at forsikringsprmierne stiger for meget , at prisforskellene bliver urimeligt store , og at ulykkesfuglene presses ud af systemet .
Hvad kan Kommissionen eventuelt gre ?
Ptnker Kommissionen at indfre et skalasystem , hvor f.eks. standardprmien vil vre 100 , idet de gode bilister betaler 50 og de drlige bilister maksimalt 150 ?
Kan De give et svar herp , hr. kommissr ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke hr . Staes mange gange for den kompliment , han gav mig for kvaliteten af mit nederlandske .
Det ville dog vre mrkeligt , hr. formand , hvis jeg ikke talte mit eget sprog godt .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at det netop er konkurrencens funktion at sikre , at priserne er s konkurrencedygtige som muligt .
P den ene side belnnes de gode bilister med lave prmier - hvilket hr . Staes udtrykker tilfredshed med - og p den anden side fr det drlige bilister til at betale for deres egne fejl .
Ingen andre end de , som forrsager skaden , br betale for denne skade .
S m konkurrencen mellem de forskellige forsikringsselskaber sikre , at de prmier , som alle betaler , er i overensstemmelse med markedet for forsikringsprodukter , og her spiller Kommissionen overhovedet ingen rolle .
Hvis Kommissionen skulle gre , hvad hr . Staes beder den om , ville den gre indgreb i den private sektors befjelser og ansvar , og det er ikke Kommissionens rolle .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Michl Ebner ( H-0549 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Undtagelse for pilotprojekter p konkurrenceomrdet
<P>
Det forudskikkes , at koncessionen for Brennermotorvejen A22 mellem Modena og Brenner endnu ikke er tildelt af de italienske myndigheder , da der er taget forbehold herimod i Kommissionen .
<P>
Ses der bort fra de i almindelighed ndvendige foranstaltninger imod konkurrencefordrejning , br Kommissionen og det kompetente kommissionsmedlem efter en grundig undersgelse af sagen indse , at der ikke er tale om nogen normal koncession , men et pilotprojekt .
<P>
Er det derfor ikke tnkeligt og er det ikke i EU ' s allerstrste interesse , at man p et flsomt omrde sttter og fremmer et pilotprojekt , der afvikles i koncessionstiden og vedrrer finansiering af jernbanetransport gennem vejtransport , i stedet for at man hindrer det som flge af konkurrencefordrejning ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det faktum , at der her er tale om et pilotprojekt , sdan som det ganske rigtigt blev sagt , betyder ikke , at de almindelige bestemmelser om koncessioner ikke er gldende .
Den tvivl , som Kommissionens tjenestegrene og jeg selv rejste vedrrende frnvnte projekt , handler udelukkende om udvidelsen frem til 2035 af motorvejskoncessionen for Brenner , nr der ikke findes konkurrence .
<P>
De italienske myndigheder indtog for nylig en lignende holdning , idet de forpligtede sig til at foresl lsninger , der p samme tid kunne overholde fllesskabsretten og opfylde kravene om udvikling af projektet .
<P>
For ikke at afbryde projektets gennemfrelse arbejder de kompetente myndigheder og mine tjenestegrene tt sammen om at finde en hensigtsmssig lsning .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det handler om et pilotprojekt , som vedrrer tre lande - Tyskland , strig og Italien - og som frer ind i et flsomt omrde over Alpe-hovedkammen , hvor de ansvarlige for Brenner-motorvejen p den sydlige Brenner-side og nu ogs den tilsvarende organisation p den nordlige Brenner-side nsker at finansiere jernbanetransport gennem vejtransport for at undg kologiske skader og for at skabe et pilotprojekt .
Det er dog ikke tilstrkkeligt , hvis projektet kun gr frem til 2005 , det burde derimod g frem til 2035 , det vil sige , at det handler om en 30-rig koncessionsforlngelse i Italien .
Den italienske regering har via minister Buttiglione , der var medlem af Parlamentet indtil for kort tid siden , givet udtryk for sin positive holdning , og man kan hbe p , at dette pilotprojekt , der vil kunne danne skole , og som ogs bedmmes positivt af Deres kollega , kommissren for transport , netop vil blive betragtet som sdant , og at der bliver skabt en undtagelsesordning her .
<P>
Jeg har ganske vist hrt positive tiltag , men ikke Deres fulde positive tilslutning .
Kan De udtale Dem herom endnu en gang ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Bolkestein">
Jeg har ved flere lejligheder diskuteret denne sag med minister Buttiglione og nogle af medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne tilfje , at det drejer sig om en meget lang forlngelse - omkring 33 r - og at projektet derfor falder ind under reglerne for offentlige indkb , hvor konkurrenceelementet skal vre til stede ved tildelingen af kontrakter .
Konkurrencen betyder , at priserne bliver lavere , end det ellers havde vret tilfldet , og at fordelene antageligt vil tilflyde den italienske offentlighed eller i det mindste den italienske stat og derfor indirekte den italienske offentlighed .
Derfor br vi alle sttte mere konkurrence ved tildelingen af sdanne enorme kontrakter .
<P>
Det faktum , at der muligvis er tale om krydssubsidiering til fordel for jernbanetransporten , er et uanfgteligt aspekt .
Nr betingelserne for kontrakten udformes og formuleres , skal denne betingelse derfor medtages i den kontrakt , der skal tildeles .
Alle , der nsker at f kontrakten , skal opfylde denne betingelse .
Det er der intet forkert i .
<P>
Kommissionen er af den faste overbevisning , at offentlige kontrakter skal tildeles i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkb , og at det primrt handler om at give plads for konkurrence .
Ellers bner vi dren p klem for indgelsen af hemmelige kontrakter , og s er det offentligheden , der lider tab .
<P>
Det er der bestemt ingen i Europa-Parlamentet , der nsker , og derfor gr Kommissionen ret i at benytte denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne give kommissren ret i , at de overgange , der gr tvrs over Alperne , selvflgelig str i et konkurrenceforhold til hinanden .
Vi ved dog , at de forbindelser , der gr tvrs over Alperne , befinder sig i et meget flsomt omrde .
Hvis et motorvejsselskab har sparet penge op i mange r for at kunne tilbyde en bedre lsning her , sprger jeg mig selv , hvorfor det s ikke kan hre til sdanne motorvejsselskabers beslutningsomrde ogs at tilbyde andre tekniske muligheder for at forbedre Alpe-transitten .
<P>
Jeg er meget interesseret i at vide , hvordan De ser p det , og om man ikke burde overlade den tekniske lsning til de pgldende selskaber .
<SPEAKER ID=209 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen har ikke den forndne viden til at g ind i en detaljeret analyse af en offentlig aftale , og det er heller ikke en del af Kommissionens opgave eller ansvarsomrde .
Vi skal overlade det til den ordregivende myndighed - hvilket formentlig helt eller delvist er den italienske stat eller mske de regionale myndigheder - at udforme en kontrakt .
<P>
Kommissionen skal udelukkende srge for , at konkurrencen fr lov til at operere frit , og at flere konomiske aktrer fr mulighed for at byde p kontrakten , uanset kontraktens art og hvad den mtte omfatte af nye tekniske lsninger eller krydssubsidiering .
Hvis den aktuelle kontrahent fik lov til at fortstte sin koncession indtil 2035 , ville der ikke vre noget konkurrenceelement , og det ville skade den italienske befolknings interesser .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig at kunne fortlle Parlamentet , at vi har en srligt vigtig besgende , ikke bare for Italien , men for hele Europa . I tilhrerlogen sidder nemlig formanden for den italienske forening for arbejdsskadede og -handicappede , som anmoder EU om sikkerhed , forebyggelse , revalidering og nedbrydelse af de arkitektoniske barrierer .
I morges havde vi et mde med hr . Medina Ortega og andre parlamentsmedlemmer samt med nstformand Podest og parlamentsformand Cox .
Jeg hber , at deres tilstedevrelse giver os alle sammen stof til eftertanke .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Hr . Ferri , uden at Deres bemrkning til forretningsordenen skal danne prcedens , tilslutter jeg mig Deres hilsen p Parlamentets vegne .
<P>
Formanden .
Hr . Ebner , De ved godt , at man ikke kan sprge igen , men da det drejer sig om en bemrkning til forretningsordenen , beder jeg Dem om at gre det kort .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , er der mulighed for et ekstra tillgssprgsml ? Hr .
Rbig har stillet et .
Alts nej .
Tak .
Er der heller ikke mulighed for at erklre , om jeg er tilfreds eller utilfreds med kommissrens udtalelse ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Nej , og da De sprger mig , har jeg nok p fornemmelsen , at De ikke er helt tilfreds , men De har under alle omstndigheder mulighed for at tale med kommissren , som allerede befinder sig i korridoren .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Det er rigtigt , hr. formand .
Tak for denne mulighed .
Jeg er ikke tilfreds med kommissrens udtalelser .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Paul Rbig ( H-0579 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Manglende anerkendelse af europiske normer for solartermiske kollektorer og systemer
<P>
I ca. et r har der eksisteret flles EN-normer for afprvning af solartermiske produkter .
I Frankrig og Spanien skal udenlandske producenters solarkollektorer og systemer for at opn sttte undersges p grundlag af de dergldende nationale normer , hhv. prvemetoder til trods for , at der allerede er udstedt EN-prvecertifikat .
Disse nationale undersgelser svarer ikke helt til EN-normerne .
Samtidig betyder den dobbelte undersgelse betydelige udgifter , bureaukratiske forhindringer og yderligere tidsforbrug .
Prvecertifikater fra akkrediterede institutter i andre EU-lande anerkendes ikke .
Derved bliver det langt vanskeligere at komme ind p markedet , og virksomheder i andre medlemsstater m finde sig i , at producenter i disse lande konkurrencemssigt er langt bedre stillede .
<P>
Hvad mener Kommissionen herom , og hvad agter den at gre herimod ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Bolkestein">
Kommissionen vil gerne understrege , at solartermiske kollektorer og systemer ikke er reguleret p fllesskabsplan .
EN-normerne for disse produkter er frivillige normer .
Alle nationale bestemmelser , der krver overholdelse af nationale normer og prvemetoder for at opn sttte , skal vurderes p baggrund af traktatens artikel 28-30 .
<P>
Det fremgr af disse artikler , som fortolket af Domstolen , at princippet om gensidig anerkendelse ikke kun glder for tekniske fremstillingsmder men ogs for prveprocedurer , som produkter kan have vret underlagt i en anden EU-medlemsstat eller i en signatarstat til aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Dette princip glder ogs for certifikater vedrrende produkter , der overholder disse prveprocedurer .
Her henviser jeg til dommen af 17. december 1981 om biologiske produkter .
En anden dom fra den 28. januar 1986 omhandler typegodkendelse af trbearbejdningsmaskiner .
Og s er der dommen fra den 11. maj 1989 kendt som Bouchara-dommen .
Retspraksis er konsekvent og klar .
<P>
Det betyder , at medlemsstaterne ikke uden grund kan forlange tekniske eller kemiske analyser eller prver , hvis sdanne allerede er foretaget i en anden medlemsstat , og resultaterne er tilgngelige eller kan begres udleveret .
<P>
P baggrund af oplysningerne fra det rede medlem vil Kommissionen ivrkstte en undersgelse af sagen og om ndvendigt indlede sgsml mod de pgldende stater i henhold til traktatens artikel 226 .
<P>
Hvis der er tale om en overtrdelse , vil Kommissionen ogs undersge , hvilke konklusioner der skal trffes p baggrund af traktatens artikel 87 og 88 .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg tror , at vi foregr med et godt eksempel , nr princippet om gensidig anerkendelse stilles i centrum i Europa .
Jeg takker kommissren , fordi han har analyseret det s klart og ogs understreger den vilje , Kommissionen har som udvende magt , til virkelig at stte sig igennem her og til i stadig strre grad at hjlpe med til , at dette princip fr et gennembrud .
Ved harmoniseringen stder vi naturligvis p grnser , som ikke altid bliver accepteret af befolkningen .
<P>
Vi har ogs haft en meget indgende diskussion om prvecertifikater , det vil sige om uafhngige certificerede institutter , som prver produkter .
Hvordan ser det ud med anerkendelsen p europisk plan , nr der er blevet prvet produkter i et land ?
Skal det s ogs anerkendes som prvecertifikater i det andet land ?
Det ville nemlig ge sikkerheden for produkter betydeligt i fremtiden .
Planlgger Kommissionen nogle initiativer her ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Bolkestein">
Jeg kan hre , at hr . Rbig er tilfreds med Kommissionens holdning .
Det er godt .
Problemets kerne er endnu en gang gensidig anerkendelse .
Retspraksis er helt klar og konsekvens .
Kommissionen vil indlede en undersgelse af de sager , som hr . Rbig har gjort den opmrksom p .
Om ndvendigt vil Kommissionen indlede sgsml .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til kommissren , er opbrugt , vil sprgsml nr . 41 og 42 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hvis der er nogen , der har en bemrkning til forretningsordenen , kan de komme med den .
<P>
Har De en bemrkning til forretningsordenen , hr . Savary ?
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg ikke kan stille dette sprgsml , da fru Bers havde bedt mig stille det meget direkte til kommissr Bolkestein .
Men jeg m desvrre acceptere forretningsordenens bestemmelser .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Ja , og for lidt tid .
Vi har brugt kommissrens 20 minutter , og vi er ndt til at g videre med sprgsmlene til hr . Verheugen .
<P>
Sprgsml til hr . Verheugen
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 43 af Alexandros Alavanos ( H-0537 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udlb af fristen for en politisk lsning p Cypern
<P>
I juni 2002 udlb den frist , der var sat for en politisk lsning p Cypern-problemet , som skulle opns gennem samtaler mellem de to samfund p Cypern under ledelse af FN ' s generalsekretr , uden at der var opnet noget resultat p grund af Tyrkiets uforsonlige holdning .
<P>
Kan Kommissionen give en vurdering af , hvad der hidtil er opnet gennem samtalerne ?
Kan den beskrive , hvad de nste skridt bliver indtil republikken Cyperns optagelse i Den Europiske Union sammen med de 9 andre kandidatlande ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Verheugen">
Hr. formand , siden starten p de direkte samtaler den 16. januar 2002 har lederne af de to samfund stillet forslag til de fire centrale sprgsml .
Det lykkedes imidlertid ikke parterne at komme frem til en omfattende lsning i overensstemmelse med FN ' s resolutioner .
Da de direkte samtaler er af fortrolig karakter , er Kommissionen ikke i stand til at foretage en vurdering af resultaterne . Kommissionen kan kun sttte sig til den vurdering , som FN ' s Sikkerhedsrd foretager regelmssigt .
Samtalerne er nu kommet til et afgrende punkt , da fristen i slutningen af juni 2002 , som parterne selv havde fastsat , ikke kunne overholdes .
<P>
Tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern gr frem efter planen .
Kommissionen vil fremlgge sine regelmssige rapporter den 16. oktober i r .
I den forbindelse vil der vre en indgende vurdering af kandidatlandenes fremskridt med henblik p opfyldelsen af tiltrdelseskriterierne . P baggrund af disse rapporter offentliggr Kommissionen sine henstillinger over for de lande , som opfylder alle kritierne for optagelse .
<P>
Disse henstillinger samt de bne sprgsml , som er et resultat af forhandlingerne , prves i slutningen af oktober i r ved Det Europiske Rd i Bruxelles . P grundlag af disse henstillinger skal tiltrdelsesforhandlingerne afsluttes fr Det Europiske Rd i Kbenhavn i december 2002 .
Tiltrdelsestraktaten skal underskrives i forret 2003 og ratificeres af de nationale parlamenter i de efterflgende mneder .
<P>
Fr underskrivelsen af tiltrdelsestraktaten og i henhold til artikel 49 i Traktaten om Den Europiske Union trffer Rdet beslutning om optagelse af de pgldende kandidatlande efter hring af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EL" NAME="?lavanos (GUE/NGL).">
Jeg takker kommissren for svaret og hans holdning i sagen .
Jeg vil blot ppege , at mens Kommissionens rapporter kun er et par uger ude i fremtiden , og udvidelsen blot er nogle f mneder ude i fremtiden , s hnger dette gigantiske sprgsmlstegn fortsat over Republikken Cypern .
Jeg vil vre lykkelig , hvis kommissren kan bekrfte over for os , at mens EU og Kommissionen vil sttte alle bestrbelser p at finde en politisk lsning , som primrt hindres p grund af den uforsonlige holdning fra den tyrkiske og den tyrkisk-cypriotiske side , s vil Republikken Cypern ikke blive udelukket fra den frste blge af nye lande , der skal optages i EU , hvis ikke det lykkes at finde en lsning .
<SPEAKER ID=225 NAME="Verheugen">
Jeg giver parlamentsmedlemmet ret i , at det virkelig haster nu , og at det er dybt beklageligt , at der endnu ikke er opnet nogen afgrende fremskridt i Cypern-sprgsmlet .
Parlamentsmedlemmet har ogs ret i , at EU gr alt , hvad der str i dets magt , for at bidrage til en lsning . Det vil vi ogs gre i fremtiden .
Vi vil til det sidste bestrbe os p at opn en lsning .
<P>
Det er meget vanskeligt , hr. parlamentsmedlem , at besvare sprgsmlet om den tyrkiske regerings holdning , isr under de nye politiske betingelser i Tyrkiet .
Jeg skal have en samtale med den nye tyrkiske udenrigsminister i denne uge , og derefter vil jeg mske vide mere om , hvorvidt vi kan forvente en beslutsom og konstruktiv adfrd fra tyrkisk side i tiden fremover .
For jeblikket m jeg sige til Dem , at jeg lige s lidt som De er i stand til at forudsige , hvordan Tyrkiet vil forholde sig i denne sag , men jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at appellere indtrngende til Tyrkiet og til de tyrkiske cyprioter om , at de m erkende , at ofrene , hvis vi ikke finder en lsning p Cypern-sprgsmlet , vil vre de tyrkiske cyprioter .
De har mest at vinde med en politisk lsning og Cyperns tiltrdelse .
Men de har ogs mest at tabe , hvis der ikke findes en politisk lsning .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Jeg beklager , hr. kommissr , men der er intet nyt i Deres svar .
Vi ved alle , at samtaler p tvrs af befolkningsgrupperne har net et ddvande , og at udsigterne til at finde en lsning inden december mildt sagt er drlige .
Jeg vil gerne stille Dem to sprgsml .
For det frste er der , som tingene ser ud i jeblikket , stor fare for , at en bliver opdelt , hvilket desvrre vil bevise , at det grske kommunistparti havde ret i sine forudsigelser om , at forsg p at integrere Cypern i EU netop ville f dette resultat .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen har overvejet denne mulighed , og hvad den i givet fald agter at gre for at forhindre det .
For det andet ved vi alle , at Tyrkiet sidder med lsningen p Cypern-problemet .
Vi fr det indtryk , at Kommissionen og Rdet og EU i almindelighed ikke har undersgt alle muligheder for at lgge pres p Tyrkiet .
De nvnte naturligvis de indirekte konsekvenser af Tyrkiets standpunkt , men jeg har p fornemmelsen , at Rdet og Kommissionen kunne ge presset .
Sprgsmlet er , om nogen i virkeligheden er villig til at udve den form for pres .
<SPEAKER ID=227 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , min vurdering af situationen er en smule anderledes end Deres .
Jeg er enig med Dem i , at jeg ikke har sagt noget nyt .
Men det skyldes , at der ikke er noget nyt .
Det beklager vi sammen .
Ansvaret for den politiske proces , alts den proces , der skal fre til en lsning i fremtiden , ligger hos FN .
Hverken Rdet eller Kommissionen eller Europa-Parlamentet har nogen kompetence i denne sag .
De br ogs vre meget tilbageholdende og br undg at underminere FN ' s autoritet her .
Derfor er det EU ' s etablerede politik - det glder for alle , for Rdet , Parlamentet og Kommissionen - at sttte FN ' s bestrbelser med alle de muligheder , vi har .
<P>
Det vigtigste instrument , som vi kan stille til rdighed for FN , og det har vi stillet til rdighed , er tiltrdelsesprocessen .
Nr de direkte samtaler overhovedet er blevet til noget , s er det kun , fordi der er tiltrdelsesperspektiver for Cypern , og fordi den tyrkiske side i mellemtiden har forstet , at EU holder fast ved sin tidsplan for udvidelsen .
Jeg mener alts , at det vigtigste pressionsmiddel , vi har over for Tyrkiet , og som vi ogs anvender meget striks , er den konstatering , at der ikke rokkes ved tidsplanen for udvidelsen !
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 44 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0574 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Cypern og tiltrdelsesforhandlingerne
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen udviklingen i tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern , og hvordan vil dialogen mellem ens to befolkningsgrupper om Cypern-sprgsmlet kunne influere p disse forhandlinger ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , Cypern befinder sig i et fremskredent stadium i tiltrdelsesforhandlingerne .
Af 31 kapitler er 28 forelbigt afsluttet .
Mere er ikke muligt p nuvrende tidspunkt i processen .
<P>
Hvad angr samtalerne med en politisk ordning for je under ledelse af FN ' s generalsekretr , har jeg netop - og EU har gjort det igen og igen - givet udtryk for fuld sttte til denne proces .
<P>
I sprgsmlet om , hvordan dialogen mellem de to befolkningsgrupper kan pvirke tiltrdelsesforhandlingerne , bestemmer konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki i 1999 og i Sevilla i 2002 Kommissionens holdning .
Unionen har erklret , at den nsker , at det er en forenet  , som tiltrder .
Den har imidlertid ogs fremhvet , at den politiske lsning ikke er nogen betingelse for Cyperns tiltrdelse af Unionen , hvis der ikke er nogen ordning p Cypern-sprgsmlet inden afslutningen af samtalerne . Afgrelsen trffes af Rdet under hensyntagen til alle relevante faktorer .
Der er stadig en chance for at realisere mlet om en politisk lsning fr tiltrdelsen . Derfor har Det Europiske Rd ogs opfordret lederne af de to cypriotiske befolkningsgrupper til at intensivere samtalerne .
Hvis det resulterer i en politisk lsning , s ville tiltrdelsestraktaten afspejle den opnede aftale .
<P>
Som for lngst erklret p Det Europiske Rd i Sevilla er EU parat til at optage bestemmelserne om en omfattende ordning for Cypern i tiltrdelsesaftalen .
Vi har ppeget , at det efter vores mening er ndvendigt , at Cypern kan tale med n stemme , og at Cypern kan anvende fllesskabsretten p hele Cypern .
<P>
Hvis det frer til en ordning og til Cyperns tiltrdelse som n stat , er EU parat til i forbindelse med forberedelserne til tiltrdelsen at yde et betydeligt finansielt bidrag til fremme af en hurtig udvikling af den nordlige del af en .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg synes , at Europa-Kommissionen virkelig har valgt en konstruktiv og positiv strategi for integrationen af Cypern og lsningen af Cypern-problemet , og det glder mig .
Jeg vil blot stille flgende sprgsml : Vil De lave Deres egen henstilling til Rdet om integrering af ansgerlandene i lbet af oktober ?
De sagde , at Cypern har gjort vsentlige fremskridt .
Alle ved sikkert , at den grsk-cypriotiske side deltager i samtalerne i god tro , men at der er en risiko for , at forhandlingerne bryder sammen af grunde , der ikke har noget at gre med den grsk-cypriotiske side .
Jeg vil gerne have Kommissionen til at prcisere , hvad den vil anbefale , hvis det skulle ske .
Med det mener jeg : Hvis samtalerne p tvrs af befolkningsgrupperne slr fejl , hvordan vil det s pvirke Cyperns integrationsudsigter ?
Det er mit sprgsml .
<SPEAKER ID=231 NAME="Verheugen">
Hr. formand , ja , hr. parlamentsmedlem , De har fuldkommen ret !
Kommissionen fremlgger en rapport den 16. oktober , hvor det fremgr , hvordan den vurderer , hvor tiltrdelsesmodne de lande , vi forhandler med for tiden , er .
Som De ved , er 10 lande blevet nvnt - herunder ogs Cypern - for hvem det burde vre muligt at afslutte forhandlingerne inden rets udgang .
Den 16. oktober vil Kommissionen rent faktisk sige , om der er noget i denne vurdering eller ej .
Selvflgelig vil Kommissionen ogs afgive en klar udtalelse om Cypern i den forbindelse .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 45 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0538 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udvidelsen , kvinder og fundamentalisme
<P>
For at forebygge situationer i tiltrdelseslandene , hvor religise organisationer griber ind i befjelser , der henhrer under de offentlige myndigheder , bedes Kommissionen oplyse , hvilke foranstaltninger den vil trffe for at undg , at menneskerettighederne som flge af et fundamentalistisk pres indskrnkes , og sikre , at kvinder frit kan udve deres rettigheder ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Verheugen">
Hr. formand , som parlamentsmedlemmet ved , er opfyldelsen af de politiske kriterier fra Kbenhavn en absolut forudstning , ikke kun for afslutningen , men ogs for bningen af tiltrdelsesforhandlingerne . Derfor kan et land , som ikke opfylder de politiske kriterier fuldstndigt , ikke blive medlem af EU .
<P>
Det sprgsml , De stiller , vedrrer religise organisationer , som iflge Dem , fru parlamentsmedlem , griber ind i befjelser , der henhrer under de offentlige myndigheder , eller hvor der i det mindste er denne risiko , og hvor kvindernes menneskerettigheder som flge heraf kan indskrnkes .
Efter Kommissionens opfattelse er det sdan , at der er opnet en hj grad af demokratisk stabilitet i de fremtidige medlemslande , at menneskerettighederne i de fremtidige medlemslande respekteres , og herunder hrer religionsfrihed .
<P>
Religionsfrihed er garanteret i alle fremtidige medlemslande , og det betyder , at religise samfund selvflgelig har ret til at deltage i samfundsdebatter i deres lande .
Det er fuldstndigt normalt , det sker i ethvert medlemsland .
De religise samfund er en del af det civile samfund , og de har som enhver anden organisation i samfundet ret til at deltage i samfundsdebatterne .
Det sker mere i det ene land , mindre i det andet land .
Man skal forlange af regeringerne , af de statslige autoriteter , at de er meget opmrksomme p , at samfundsgrupper ikke udver en magt , der ikke henhrer under dem , og at de ikke kan indskrnke de grundlggende rettigheder .
I princippet er det sdan , at vi , hvad ligeberettigelsen af kvinder angr , har opnet betydelige fremskridt i alle fremtidige medlemslande i lovgivningsmssig og institutionel henseende , men det er naturligvis sdan , at den konomiske og sociale ligestilling af kvinderne skal fremmes endnu mere .
Men det er ikke kun sdan i de fremtidige medlemslande , det er ogs sdan i de fleste nuvrende medlemslande .
Det er p ingen mde sdan , at alle underskud allerede er elimineret her . Kommissionen vil derfor fortsat flge udviklingen p dette omrde i hvert tilflde nje og komme med en ajourfrt vurdering af situationen i den rapport , jeg allerede har nvnt , og som offentliggres i oktober 2002 .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , har Kommissionen fundet ud af , inden for hvilke omrder og i hvilke lande de gejstlige myndigheder trnger ind p den offentlige sfre ?
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne sprge kommissren , om han er indstillet p at planlgge informationskampagner , som oplyser om de fordele og gevinster , som EU-regelvrket har for kvinderne .
<P>
Det er ogs , hr. kommissr , kommet mig for re , at der i nogle parlamenter findes afdelinger , hvor de gejstlige myndigheder kontrollerer og flger op p parlamentsmedlemmernes aktiviteter .
Jeg vil gerne bede om at f dette bekrftet .
<SPEAKER ID=235 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , Kommissionen er ikke i besiddelse af en viden af den type , De lige har nvnt .
Jeg ville derfor vre Dem taknemmelig , hvis De ville stille mig de informationer til rdighed , som De benbart har .
Jeg m dog sige endnu en gang , at Kommissionen ikke anser det for ulovlig indblanding , hvis religise samfund deltager i den politiske debat som en del af det civile samfund .
Jeg kender ikke til nogen tilflde , hvor menneskerettigheder krnkes i fremtidige medlemslande som flge af religise samfunds virke .
Hvis De konkret kender noget til det , vil vi selvflgelig gerne undersge det .
<P>
Hvad angr informationskampagnen , kan jeg bekrfte , at vi gennemfrer sdanne kampagner , isr ogs om emnet ligestilling af kvinder .
Det er en del af den kommunikationsstrategi , som vi gennemfrer sammen med Parlamentet , og som gr ud p at informere borgerne i de fremtidige medlemslande om alle aspekter af den fremtidige fllesskabsret og srligt ogs om menneskerettigheder og individets og gruppernes rettigheder .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 46 af Jonas Sjstedt ( H-0543 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fremtidige tiltrdelsestraktater for nye medlemsstater
<P>
Det er muligt , at Irlands vlgere stemmer nej til Nice-traktaten ved den anden afstemning . Dermed falder ogs Nice-traktatens nye sammenstning af pladser i Rdet og Parlamentet .
Kan Unionen ikke i givet fald gre det samme , som man gjorde i forbindelse med Finlands , Sveriges og strigs tiltrdelse , det vil sige at Unionen forhandler og nr til enighed med hvert enkelt af ansgerlandene om pladserne i Parlamentet og stemmerne i Rdet i tiltrdelsestraktaten ?
Dermed er der ikke brug for Nice-traktaten som grundlag for nye medlemsstaters tiltrdelse .
<P>
Vil denne fremgangsmde ikke vre hensigtsmssig for udvidelsen af Unionen i tilflde af , at irerne stemmer nej til Nice-traktaten igen ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Kommissionen synes ikke , at det er hensigtsmssigt at gre sig spekulationer om fremgangsmden i det hypotetiske tilflde , at Nice-trataten ikke bliver ratificeret .
Som De ved , er det flles ml for de europiske institutioner at opn , at Nice-traktaten ratificeres . Det kom sidst endnu en gang tydeligt til udtryk p Det Europiske Rd i Sevilla i juni 2002 .
Ndvendigheden af at ratificere Nice-traktaten kommer af , at det uden den vil vre meget vanskeligt at afslutte udvidelsesprocessen til det fastsatte tidspunkt .
<P>
Kommissionen vil gerne minde om , at Det Europiske Rd i Sevilla i juni 2002 bifaldt den irske regerings beslutsomhed med hensyn til at opn en ratificering af Nice-traktaten i Irland .
Emnet er blevet drftet i denne weekend p udenrigsministermdet i Danmark . Det var jo et mde , hvor emnet udvidelse stod i centrum .
Der var endnu en gang enighed mellem medlemslandene og ogs med Kommissionen om , at vi ikke br blande os i meningsdannelsesprocessen i Irland med udtalelser om , hvad vi vil gre , hvis folkeafstemningen for anden gang ender med et nej .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , kommissr Verheugen , jeg kan konstatere , at jeg ikke rigtig fik noget svar p det sprgsml , som blev stillet , eftersom det var hypotetisk og spekulativt .
Samtidig er det vel ogs sdan , at vi , som tnker politisk , altid m tnke p forskellige mulige scenarier .
Dette handler for vrigt ikke om en fjern fremtid , men det handler om noget , som kommer til at ske meget snart , og som kommer til at f stor indvirkning p udviklingen af Europa som helhed .
Det forbavser mig derfor , at Kommissionen virkelig ikke tnker i mere alternative baner og overvejer , hvad der vil ske , hvis befolkningen i Irland stemmer nej endnu en gang .
Jeg er sikker p , at sdanne overvejelser har fundet sted i Kommissionen .
<P>
Jeg mener desuden , at dette er et sprgsml af praktisk betydning .
Hvis det irske folk stemmer nej , kan det jo ikke blive afgrende for hele Unionen .
Der m findes en praktisk lsning .
I mit sprgsml peges der p , at Finland , Sverige og strig faktisk forhandlede sig frem til en praktisk lsning p problemet , inden disse lande blev medlemmer .
Det burde man kunne gre p samme mde med de nye ansgerlande .
Juridisk og praktisk kunne dette vel alligevel vre en mulighed ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , endnu en gang og med al tydelighed : Der er ingen plan B , og det forbydes ogs udtrykkeligt , at der gres sdanne overvejelser .
Det er dog helt klart , at hvis jeg nu sagde , at Kommissionen tnker over et alternativ , eller at Kommissionen har et alternativ , s er det nste , der vil ske , at de irske vlgere vil sprge : " Hvordan ser dette alternativ ud ?
Det vil vi gerne vide noget om , for s behver vi overhovedet ikke at ratificere Nice-traktaten .
" Hvis vi alts siger , at der er et alternativ , s sikrer vi , at traktaten overhovedet ikke bliver ratificeret .
Men det betyder noget , at vi holder fast ved , at Nice-traktaten ratificeres , og det er , fordi den netop ikke kun indeholder de tekniske forudstninger for afslutningen af udvidelsesforhandlingerne i den institutionelle del , men ogs fordi den indeholder politiske forudstninger for afslutningen af udvidelsesprocessen , som er uundvrlige for en lang rkke medlemslande .
<P>
Grunden til , at man ikke har valgt den forenklede procedure ved denne udvidelsesrunde for simpelthen at skrive de institutionelle regler ind i tiltrdelsestraktaterne , er netop , at de fleste medlemslande mener , at det har vret ndvendigt ikke blot at foretage institutionelle ndringer fr denne meget afgrende ndring af EU ' s karakter og tilstand , men ogs politiske ndringer .
De er indeholdt i Nice-traktaten , og jeg siger Dem , at det skal De tage hensyn til .
For en lang rkke medlemslande kan Nice-traktaten kun betragtes som en helhed .
Det tilsyneladende elegante alternativ - n ja , hvis vi ikke har det , s tager vi bare de institutionelle dele og skriver dem ind i udvidelsestraktaterne - accepteres ikke af en lang rkke medlemslande og , s vidt jeg ved , heller ikke af flertallet i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , vi har overskredet tiden meget under sprgsmlene til hr . Verheugen .
Der er under alle omstndigheder mange , der har stillet tillgssprgsml , og jeg vil give ordet i kronologisk rkkeflge . Frst til hr .
Crowley og dernst til hr . Seppnen .
<P>
Fru McKenna , jeg beklager dybt , men De er hverken den frste eller den anden , der har stillet et sprgsml .
Har De en srlig ret , og kan De forklare den for mig ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Sagen handler om den irske folkeafstemning .
Det gjorde jeg klart opmrksom p , og derfor er det helt urimeligt at diskutere den irske folkeafstemning uden at lade talerne fremstte deres forskellige synspunkter .
I dette tilflde er det helt afgrende .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Jeg skal gre det meget kort : Bemrk , fru McKenna - og jeg beder Dem om at vre fornuftigt , ligesom jeg forsger at vre det - at der er en forretningsorden for sprgetiden , og der er to tillgssprgsml .
Dette er ikke en forhandling om den irske folkeafstemning .
Hvis De foreslr en forhandling i plenarforsamlingen , fr De den formentlig .
Der er to tillgssprgsml , og ikke for eller imod .
Jeg har forretningsordenen foran mig , og vi kender den desuden alle srdeles godt .
<P>
Frste tillgssprgsml fra hr . Crowley - og jeg ved ikke , om han er for eller imod .
Jeg ved , at han har bedt om et sprgsml .
Hvis hr . Seppnen afstr ordet til Dem , s er det en anden sag , men han har ret til at tale .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Crowley .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg vil blot sprge kommissr Verheugen , om han kan bekrfte det , jeg fik ud af tolkningen , nemlig at det er helt ndvendigt , at udvidelsen fuldendes under denne proces , og at Nice-traktaten skal ratificeres af Irland .
Svaret behver blot at vre et ja eller et nej .
<SPEAKER ID=244 NAME="Verheugen">
Ja , det er ubetinget ndvendigt , at traktaten ratificeres af alle medlemslande .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Da hr . Seppnen giver afkald p at f ordet - meget elskvrdigt - giver jeg ordet til fru McKenna .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , jeg er meget interesseret i det , De sagde .
For det frste sagde De , at De ikke nsker at tale om , hvad De vil gre , hvis det irske folk stemmer nej , og at hvis der var et alternativ , s ville det irske folk gerne vide , hvad det var .
De siger sledes , at De vil holde det irske folk hen i uvidenhed og skrmme dem til at stemme ja .
Det er interessant at hre , at Kommissionen ikke skal blande sig .
Kommissrer som Patten , Byrne med flere har allerede fortalt det irske folk , at de skal stemme ja . Hr .
Prodi sagde , at Nice-traktaten ikke er ndvendig for en udvidelse i juridisk henseende .
Giscard d ' Estaing sagde det samme , samt at man vil finde andre lsninger , hvis det irske folk stemmer nej .
Men strategien gr i virkeligheden ud p at foregive , at der ikke findes noget alternativ og dermed forsge at tvinge det irske folk til at sige ja til noget , de allerede har sagt nej til .
<P>
Som De selv sagde , s nsker De ikke at foresl alternativer , fordi De ikke nsker , at det irske folk skal sprge til alternativerne .
Hvor demokratisk er det ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , jeg forstr godt forsget p rent politisk at lokke noget ud af mig , som De ikke kan lokke ud af mig .
Derfor siger jeg endnu en gang : Kommissionen er ikke bekendt med nogen retligt eller politisk mulige alternativer til Nice-traktaten .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til kommissren , er opbrugt , vil sprgsml nr . 47 blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgsml til hr . Vitorino
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 48 .
<P>
Sprgsml nr . 49 af Manuel Medina Ortega ( H-0546 / 02 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til begrnsning af den illegale indvandring til De Kanariske er
<P>
Hvilke foranstaltninger foreslr Kommissionen p baggrund af de aftaler , der blev indget p topmdet i Sevilla , for at begrnse den massive illegale indvandring til De Kanariske er ?
<P>
Hvilke foranstaltninger foreslr den specielt for at standse denne ukontrollerede indvandring ved udrejsestederne af hensyn til immigranternes sikkerhed ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Sevilla i juni var srlig vigtigt for diskussionen om bekmpelse af ulovlig indvandring , fordi det fastsatte frister for gennemfrelse af de vsentligste foranstaltninger i den indsats mod ulovlig indvandring , der indgr i den samlede plan fra Kommissionen , som Rdet ( retlige og indre anliggender ) vedtog den 28. februar 2002 .
<P>
Af srlig betydning for De Kanariske er er den indsats , der p det seneste er gjort for at forhindre ulovlig indvandring over havet .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) har bedt Kommissionen om at gennemfre en undersgelse af , hvorledes EU ' s grnsekontrol til ss kan forbedres .
Denne undersgelses vigtigste forml vil vre en udtmmende analyse af de lovgivningsmssige og / eller operationelle foranstaltninger , der br trffes .
Undersgelsens resultater vil foreligge i begyndelsen af 2003 .
Det m ogs nvnes , at Fllesskabet sttter forskellige projekter i tredjelande , der skal imdeg ulovlig indvandring .
Af srlig interesse for De Kanariske er er det omfattende program , som skal bist de marokkanske myndigheder med henblik p en bedre kontrol af landets grnser til ss svel mod Atlanterhavet som mod Middelhavet .
<P>
Fllesskabet har bidraget med en finansiering p 40 millioner euro til det dette forml , og de marokkanske myndigheder vil tilfre et belb af samme strrelsesorden .
Det m ogs nvnes , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 13. juni vedtog en integreret tilgang p dette omrde , hvilket indebrer , at alle EU ' s udenrigspolitiske instrumenter vil finde anvendelse .
Det blev besluttet at gennemfre en rkke operationelle foranstaltninger , herunder systematisk samarbejde og flles efterforskningshold i kampen mod de kriminelle netvrk og den organiserede menneskesmugling .
<P>
Det danske formandskab lgger srlig vgt p fremskridt i bekmpelsen af ulovlig indvandring i forholdet til tredjelande og p tilbagesendelsespolitikken .
Det vil ganske givet bidrage til en hurtigere gennemfrelse af fremtidige foranstaltninger p dette omrde .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg er klar over den indsats , hr . Vitorino gr for at opn konkrete foranstaltninger til kontrol af den illegale indvandring i EU som helhed , og i regionerne i Fllesskabets yderste periferi , som f.eks. De Kanariske er , i srdeleshed .
Situationen forvrres imidlertid , den bliver vrre og vrre , og antallet af indvandrere , der kommer ind i vores regioner vokser hele tiden .
Og de kommer ikke kun illegalt ad svejen i joller , men ogs ad luftvejen , det vil sige , at der er mange indvandrere , som kommer til vores regioner fra andre lande uden nogen form for kontrol .
<P>
Jeg har noteret mig de bemrkninger , der har vret .
Der er blevet henvist til Marokko , men Mauretanien er ikke blevet nvnt . Jeg ved ikke , om kommissren f.eks. er klar over , at der netop nu er blevet optrvlet et netvrk for illegal indvandring , som fungerede i Mauretanien og p spansk omrde , og at de handlede i fllesskab .
<P>
Min bekymring gr p , at selv om jeg synes , at det er rigtigt at gennemfre undersgelser , har jeg p fornemmelsen , at Rdet for jeblikket ikke bakker op om kommissrens , hr . Vitorinos , initiativer for at f en hurtig lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=252 NAME="Vitorino">
Jeg er helt enig i medlemmets synspunkt om , at de illegale indvandrere ikke kun kommer ind i EU ad svejen , men ogs via landjorden og via lufthavnene .
Derfor har vi samarbejdet med den italienske regering for at lave en gennemfrlighedsrapport om kontrol af EU ' s landegrnser og grnser i luftrummet .
Den aktuelle undersgelse af sgrnserne er speciel , fordi den supplerer den undersgelse , den italienske regering har lavet .
<P>
Jeg hber , at regeringerne , efter at undersgelsesfasen er afsluttet , vil fle , at de har strre opbakning til at gennemfre konkrete foranstaltninger og aktionsplanen til bekmpelse af illegal indvandring .
Kommissionens meddelelse om kontrol af de ydre grnser indeholder en lang liste over konkrete aktioner .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at vi naturligvis prioriteter sprgsmlet om Marokko , men jeg har noteret mig de oplysninger , medlemmet har givet mig om sprgsmlet om Mauretanien , og jeg vil ogs tage det med i mine undersgelser .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 50 af Esko Olavi Seppnen ( H-0565 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : TEAM-eksperter
<P>
Kommissionen godkendte i begyndelsen af juli et omfattende informationsprogram , hvori der ogs indgik en plan om viderefrelse og udvikling af netvrket for TEAM-eksperter .
Hvordan er de pgldende personer blevet udvalgt , og hvor store midler anvendes der rligt til deres uddannelse og deres omkostninger og aflnning ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Vitorino">
TEAM Europe blev oprettet af Europa-Kommissionen i 1989 med det forml at skabe et netvrk af uafhngige foredragsholdere , hvis ekspertise dkker alle EU ' s aktivitetsomrder p alle arbejdssprog .
I jeblikket er der omkring 550 TEAM-medlemmer , der kan deltage i konferencer , seminarer , debatter og uddannelseskurser om EU-relaterede emner .
De taler i eget navn og ikke p Kommissionens vegne .
<P>
Medlemmerne af TEAM Europe udvlges af Kommissionens reprsentationer i de enkelte medlemsstater ud fra kriterier ssom erfaring , dybtgende kendskab til europiske sprgsml , sprog , medieuddannelse og tilgngelighed .
De er organiseret i nationale grupper .
Medlemmerne af TEAM Europe betales ikke af Kommissionen .
De kan eventuelt f deres udgifter dkket af arrangrerne af de arrangementer , de deltager i , og mske endda f en passende betaling .
<P>
Kommissionen afholder imidlertid jvnligt uddannelsesarrangementer for medlemmerne .
I 2002 afholdt Kommissionen sledes tre uddannelsesseminarer om EU ' s eksterne forbindelser med deltagelse af 80 TEAM-medlemmer , et tre et halvt dages seminar om udvidelsen med deltagelse af 60 TEAM-medlemmer samt et todages seminar om Europas fremtid , post-Nice-processen og Det Europiske Konvent med deltagelse af 103 TEAM-medlemmer .
Denne uddannelse varetages af Kommissionen med brug af talere og tolke fra Kommissionen eller de vrige institutioner samt lejlighedsvis med brug af ulnnede eksterne talere .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 51 af Bernd Posselt ( H-0588 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ingen visumtvang for Makedonien
<P>
Planlgger Kommissionen et initiativ , hvorefter der ikke krves visum af makedoniske statsborgere , der nsker at rejse ind i EU , navnlig da Rdet p et sprgsml desangende har meddelt mig , at det uden forslag fra Kommissionen ikke kan trffe nogen afgrelse i dette for Makedoniens stabilisering s vigtige sprgsml ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Vitorino">
Hr. formand , forordning 539 / 2001 , vedtaget af Rdet den 15. marts 2001 , inkluderer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blandt de tredjelande , hvis statsborgere skal have visum , hvis de nsker at krydse medlemsstaternes ydre grnser .
En fritagelse fra krav om visum for makedonere vil fordre ndring af denne forordning , hvilket kun Kommissionen kan foresl iflge artikel 67 , stk . 2 , i Traktaten om De Europiske Fllesskaber .
<P>
De relevante kriterier for at inkludere et land p listen over tredjelande , for hvis borgere der er visumkrav , eller p listen over de statsborgere , der ikke behver visum , fremgr af betragtning 5 i forordning 539 / 2001 .
Det er kriterier , der angr omfanget af ulovlig indvandring fra disse lande , offentlig orden og sikkerhed , forholdet til udlandet , regional samhrighed og gensidighedsprincippet .
Disse kriterier er ikke uforanderlige .
Omfang og stabilitet i visse sider af det ene eller andet lands udvikling kan bringe Kommissionen til at foresl forordningen ndret .
<P>
Hvad dette angr , bestrber Kommissionen sig hele tiden for at konstatere en sdan udvikling og nje vurdere dens stabilitet .
Til denne opgave rder Kommissionen over en rkke informationer af meget forskellig oprindelse , idet der lgges srlig vgt p de data og statistiske oplysninger fra medlemsstaterne , som den fr takket vre bestemte specialiserede arbejdsgrupper under Rdet .
<P>
I denne sammenhng skal det fremhves , at Det Europiske Rd i Sevilla den 21. og 22. juni fremsatte en appel til Rdet og Kommissionen om inden for deres respektive befjelser at give absolut prioritet til visse foranstaltninger til bekmpelse af ulovlig indvandring .
Blandt disse foranstaltninger er en revurdering inden rets udgang af listen over tredjelande , hvis statsborgere skal have visum , og dem , der ikke ikke skal .
I forbindelse med den revurdering af forordningen vil Kommissionen i lyset af de kriterier , der fremgr af nvnte forordnings punkt 5 , tage alle relevante oplysninger om situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i betragtning .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mit sprgsml gr tilbage til en sprgetid med sprgsml til det spanske formandskab , hvor det spanske formandskab sagde , at Rdet overhovedet ikke kan beskftige sig med sprgsmlet , fordi Kommissionen ikke har taget nogen initiativer .
Det kan vre et pingpongspil mellem Rdet og Kommissionen - det ved jeg ikke - men det var det , Rdet sagde til mig .
Derfor har jeg stillet Dem dette sprgsml .
<P>
Af alle lande i det tidligere Jugoslavien , som jo aldrig havde visumpligt , er der tre stater , som har indget en associeringsaftale med EU , nemlig Slovenien , Kroatien og Makedonien . Af disse er Makedonien det eneste land med visumpligt .
Nabostaterne Bulgarien og Rumnien har heller ikke nogen visumpligt trods betydelige sikkerhedsproblemer . Derfor ville det vre et vigtigt signal for dette land .
Man opfatter det som en ydmygelse dr , at man diskrimineres p denne mde i forhold til andre associerede stater .
Det er den eneste associerede stat med visumpligt !
<SPEAKER ID=258 NAME="Vitorino">
. ( FR ) Jeg forstr til fulde parlamentsmedlemmets bekymring .
Men der er ikke desto mindre en forskel , for Rumnien og Bulgarien er i modstning til Makedonien EU-ansgerlande .
<P>
Under alle omstndigheder erkender jeg p Kommissionens vegne , at Makedonien har gjort betydelige bestrbelser , hvad angr forbedring af kontrollen ved de ydre grnser og forbedring af kvaliteten af landets udrejsedokumenter .
<P>
Jeg mener ogs , at Makedonien er ved at vedtage en lovgivning vedrrende visa , som ligger meget tt op ad lovgivningen i EU , hvilket er meget vigtigt og positivt .
Med henblik p at vurdere de opnede fremskridt udsendte vi imidlertid i juni en gruppe eksperter i forbindelse med Cards-programmet .
Konklusionerne p dette besg og rapporten om den lovgivningsmssige ramme og gennemfrelsen heraf i forbindelse med visa og kontrol af Makedoniens ydre grnser vil blive offentliggjort i oktober 2002 .
P det tidspunkt vil Kommissionen vurdere Makedoniens situation i lyset af denne rapport og kriterierne i betragtning 5 .
Frst derefter kan vi trffe en beslutning vedrrende vores initiativ , som sigter mod at revurdere EU ' s lovgivning om visa .
<P>
Det drejer sig ikke om et pingpongspil , men det er ndvendigt at flge procedurerne .
P nuvrende tidspunkt kan jeg ikke sige Dem , hvordan vores vurdering vil blive , nr vi har gennemget rapporten fra ekspertgruppen , som jeg vil modtage nste mned .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 52 af Camilo Nogueira Romn ( H-0599 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Visumkrav for indvandrere i EU fra tredjelande , der har srlige forbindelser med EU-medlemsstater
<P>
En betydelig del af EU ' s medlemsstater har srlige familiemssige og kulturelle forbindelser med tredjelande som f.eks. Portugal og Spanien med landene i Latinamerika , og dobbelt nationalitet er et udbredt fnomen .
Disse relationer udgr sledes en del af de pgldende personers karakter i lighed med deres tilhrsforhold til Europa .
Hvordan vil dette forhold blive behandlet p baggrund af den opfordring , Det Europiske Rd fremsatte i Sevilla til at gennemg listen over tredjelande , hvis statsborgere skal have visum for at rejse ind i EU ?
Hvordan vil latinamerikanske statsborgere blive behandlet i forhold til Spanien og Portugal ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr . Nogueira Romn , EU ' s medlemsstater faststter hver isr de betingelser , der glder for tildeling af statsborgerskab .
Enhver person , der er statsborger i en af EU ' s medlemsstater , har ret til frit at bevge og opholde sig p disses territorium p grundlag af fllesskabsrettens bestemmelser .
<P>
Ved dobbelt nationalitet kan borgerne pberbe sig rettigheder som borgere i EU .
Kommissionen mener derfor , at tilflde af dobbelt nationalitet i forholdet mellem Spanien og Portugal og flere lande i Latinamerika er dkket af de gldende bestemmelser .
Hvad angr visumpolitikken over for Latinamerika faststter forordning 539 / 2001 listerne over tredjelande , hvis borgere skal have visum eller er fritaget herfra .
<P>
Som opflgning p konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Sevilla har Kommissionen sendt en foresprgsel til medlemsstaterne med henblik p revurdering af de lister over tredjelande , der er bilag til nvnte forordning .
Medlemsstaternes svar kan give en rkke indikationer , p grundlag af hvilke Kommissionen eventuelt kan fremstte forslag til ndring af forordningen .
De kriterier , der har vret benyttet til at opstille disse lister , fremgr af frste stning i forordningens punkt 5 .
Sondringen mellem lande , hvis borgere skal have visum , og lande , hvis borgere er fritaget herfra , foretages ud fra en grundig vurdering land for land med brug af diverse kriterier , navnlig vedrrende ulovlig indvandring offentlig orden og sikkerhed samt Unionens forhold til tredjelandene , idet der ligeledes tages hensyn til regional samhrighed og gensidighedsprincippet .
Enhver beslutning i Rdet i dette sprgsml krver vedtagelse med kvalificeret flertal efter hring i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr Vitorino , jeg kan ikke forestille mig , at man nogensinde i den spanske stat eller i Portugal , eller for den sags skyld i EU , skulle anse Brasilien for et tredjeland for portugiserne eller anse Argentina for et tredjeland for galicerne eller for spanierne .
Selv om der i disse lande er mange borgere med dobbelt nationalitet , bliver mange brn og brnebrn af portugisere , spaniere og galicere ikke betragtet som europiske borgere .
Jeg mener derfor , at dette yderst ttte familiebnd , der findes mellem Portugal , Spanien og Galicien og s Latinamerika , br ses som noget ganske srligt i de lsninger , som Kommissionen foreslr for de visa , der blev diskuteret p Rdets mde i Sevilla .
Jeg hber , at Kommissionen ikke glemmer , at vi har denne familie i Latinamerika .
<SPEAKER ID=262 NAME="Vitorino">
Mange tak , hr . Nogueira Romn , men jeg kunne ikke vre mere enig med Dem , af alle de grunde , De anfrer , og n til , nemlig den , der forklarer , at vi nsten taler samme sprog .
Hvorom alting er , vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at de lande , som De nvnte , allerede nu er fritaget fra visumkrav , og at de eneste lande i Latinamerika , der er plagt dette krav , er Colombia og Peru .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 53-81 blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgetiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om rationalisering af forlbet i forbindelse med koordinering af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
<SPEAKER ID=268 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om rationalisering af koordineringen af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Denne koordinering skaber p EU-plan en ramme , inden for hvilke medlemsstaterne definerer deres egne politikker .
Den bidrager ogs til fremskridt i forbindelse med de ambitise Lissabon-ml .
<P>
Som bekendt er den generelle koordineringsramme blevet mere og mere vanskelig .
Der er for ofte blevet tilfjet nye elementer i takt med , at det var ndvendigt , og denne situation har hverken fremmet sammenhngen mellem retningslinjerne for de forskellige politikker eller forstelsen heraf .
De har som Parlament stillet en rkke forslag for at forbedre situationen , og vi har forsgt at tage hensyn til dem , samtidig med at vi fastholder en undret retstilstand .
<P>
Rationaliseringen af koordineringen begrnser sig ikke blot til en forbedring af tidsplanerne og organiseringen , som det umiddelbart kunne se ud til .
Vi har forsgt at lave en gennemgribende ndring af sammenhngen mellem politikkerne og vurderingen af gennemfrelserne for p denne mde at ge vkstpotentialet , at skabe flere og bedre job , at forbedre den sociale samhrighed og den bredygtige udvikling .
<P>
Under hensyntagen til alt dette kommer Kommissionen i sin meddelelse med konkrete forslag til at ge effektiviteten og koordineringen , forbedre sammenhngen i komplementariteten mellem de forskellige processer og instrumenter , at fremme vores forpligtelser og vores ownership , for s vidt angr en strre inddragelse af Parlamentet og arbejdsmarkedets parter , og ge gennemsigtigheden og forstelsen for den politiske koordinering og flgelig dens synlighed og virkninger .
Disse vigtige politiske forbedringer vil ge EU ' s mulighed for at n dets ambitise konomiske og beskftigelsesmssige ml .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to centrale elementer . For det frste at Kommissionen foreslr en bedre struktur for forlbet i forbindelse med koordineringen af politikkerne , der er centreret omkring tre punkter , nemlig gennemfrelse , politiske retningslinjer og guidelines .
Det er disse punkter , der vil gre koordineringsforlbet mere gennemsigtigt og virkningsfuldt .
<P>
Forlbet begynder med forberedelsen af Det Europiske Rds forrsmde .
I begyndelsen af hvert r fremlgger Kommissionen en pakke om evaluering af gennemfrelsen , der skal ledsage forrsberetningen , og denne pakke vil prsentere svel udviklingen i fremskridtene inden for de forskellige omrder , som vedrrer gennemfrelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som udkastet til den flles beretning om beskftigelsen .
<P>
Forrsberetningen vil derfor koncentrere sig om de punkter , hvor der br ske hurtigere fremskridt , og den vil foresl centrale politiske retningslinjer for Det Europiske Rds forrsmde .
<P>
P dette grundlag vil der p Det Europiske Rds forrsmde i midten af marts blive udformet nogle overordnede politiske retningslinjer , og Kommissionen vil , idet den tager disse retningslinjer i betragtning , i begyndelsen af april forelgge sine retningslinjer , der vil indeholde svel de overordnede retningslinjer for den konomiske politik som beskftigelsesretningslinjerne .
<P>
Endelig vil Rdets relevante rdssammenstninger vedtage denne samling af retningslinjer , nr de har opnet opbakning fra Det Europiske Rd i juni .
<P>
Det andet centrale punkt i de forslag , Kommissionen forelgger i dag , er at forbedre effektiviteten af koordineringen .
I denne henseende foreslr vi , at vi fokuserer mere p det mellemlange sigt , nr vi udformer retningslinjerne .
<P>
De samlede retningslinjer vil f et mere differentieret perspektiv p mellemlang sigt og vil kun blive revideret fuldstndigt en gang hvert tredje r .
I de mellemliggende r skal ndringerne begrnses til dem , der er ndvendige for at tage hjde for de mest relevante hndelser i denne periode .
En sdan mere strategisk tilgang vil gre retningslinjerne for de forskellige politikker mere stabile og gre det nemmere at mle p dem .
<P>
Desuden vil sammenhngen blive forbedret takket vre en strre klarhed i indholdet i de pgldende instrumenter og i synkroniseringen heraf .
Denne strre komplementaritet vil styrke de grundlggende politiske budskaber .
<P>
Kommissionen foreslr , at denne rationalisering hurtigt bliver ivrksat , og den frste samling af nye retningslinjer br tilpasses p Det Europiske Rds mde i forret 2003 , nr Kommissionen forelgger sin frste pakke om evaluering af gennemfrelsen af principperne for 2004 .
Det nye forlb vil derfor vre fuldstndigt ivrksat fr valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Ud over disse forbedringer , der vil begynde at fungere for forlbet i 2003 , har Kommissionen fremlagt en rkke ndringer til gldende ret i traktaterne , der gr ud p at koordinere de konomiske politikker .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p dette sprgsml i dag . Jeg vil blot som nvnt ved indledningen af mit indlg minde om , at disse sprgsml ikke har noget at gre med den strmliningsproces , vi foreslr i dag , da vi som tidligere ppeget arbejder p grundlag af den gldende lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at understrege , at Kommissionen vrdstter Parlamentets bidrag til koordineringen af politikkerne , og vi afventer med stor interesse dets forslag til de retningslinjer , vi vil forelgge , og til rationaliseringsprocessen .
Deres bidrag og deltagelse er et tegn p Deres forpligtelse over for de flles retningslinjer for de forskellige politikker og over for forbedringen af de konomiske og sociale resultater .
<P>
Min kollega Anna Diamantopoulou vil kommentere nogle yderligere elementer i forbindelse med den koordineringsproces , vi i fllesskab har forelagt i dag .
<SPEAKER ID=269 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , mine damer og herrer , under sidste rs debat om beskftigelsespakken stillede Parlamentet et klart krav om en rationalisering af procedurerne .
Det Europiske Rd i Barcelona fremsatte det samme krav .
Jeg synes sledes , at nrvrende meddelelse lever op til bde Parlamentets og Rdets krav om mere tidssvarende procedurer .
<P>
Som hr . Solbes Mira ganske rigtigt sagde , er der ikke blot tale om en teknisk ordning .
Der er ikke blot tale om bedre timing .
Der er virkelig tale om et ambitist politisk ml i form af mere veldefinerede politikker , bedre forvaltning og strre effektivitet .
Vi kmper os fremad med modernisering , og med denne nye flles procedure anvender vi vores erfaring fra 10 rs konomiske retningslinjer siden Maastricht , fem rs praktisk anvendt beskftigelsesstrategi samt selvflgelig hele Lissabon-konteksten , og det er vigtigt .
<P>
Jeg har nogle f bemrkninger til specielt den europiske beskftigelsesstrategi .
For det frste vil begge strategier blive markant styrket og i hjere grad blive profileret under Lissabon-beslutningen .
For det andet har vi nu en mellemfristet tidsramme , og det er vigtigt .
I stedet for rlige retningslinjer eller rlige henstillinger har vi nu en mellemfristet tidsramme .
Vi stiler efter at udsende nye retningslinjer indtil 2010 med en midtvejsvurdering i 2006 , sdan som det blev nsket i Barcelona .
Der bliver sledes en midtvejsvurdering , nr vi opstiller ml og retningslinjer , sammen med rlige kontroller og et rligt samarbejde om kontrolpolitikken , og det er det , der vil fastholde tempoet i strategien .
Det tredje punkt er det klare ml med denne procedure : at skabe strre sammenhng mellem de to politikker .
Der er en klar rollefordeling mellem de to politikker .
De konomiske retningslinjer udgr den overordnede ramme , inden for hvilken retningslinjerne for beskftigelsen kan operere , men det er beskftigelsesretningslinjerne , der definerer de mere detaljerede rammer og ml og danner grundlag for opstilling af individuelle strategier .
<P>
Mit nste punkt handler om bedre forvaltning af den konomiske politik samt social- og arbejdsmarkedspolitikken , hvilket ogs er et af punkterne p dagsordenen for Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
Vi vil gerne vise , at vi respekterer de enkelte politikkers uafhngighed i henhold til traktaten , men at vi samtidig har mulighed for at opstille flles konomiske rammer for EU .
Med hensyn til Europa-Parlamentet mener jeg , at tingene vil blive langt mere tydelige og gennemsigtige , fordi der i begge forhold vil blive vil tage hensyn til alle de grundlggende aspekter i den praktiske gennemfrelse af den konomiske politik samt social- og arbejdsmarkedspolitikken p et givet tidspunkt og p en koordineret vis .
Jeg kan forsikre dem om , at vores effektive samrd med Parlamentet vil fortstte . De er blot blevet flyttet fra efterret til forret .
Med disse nye rammer nsker vi at sikre et effektivt samarbejde med Parlamentet .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden.">
Fru Diamantopoulou og kommissr Solbes , jeg vil gerne takke Dem begge to .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen for dagens meddelelse .
Der er imidlertid to punkter , der fortsat bekymrer mig .
P topmdet i Lissabon blev det anfrt , at Det Europiske Rd selv skulle vre hovedansvarlig for koordineringen .
Sknt det forblev usagt , var det primrt , fordi man ikke nskede , at kofin skulle dominere hele proceduren .
I proceduren i denne meddelelse er der en grundlggende fordeling efter Rdets mde i juni .
Vi har nu de adskilte Rd for konkurrence- og beskftigelsesanliggender og kofin-Rdet , der trffer endelige afgrelser inden for deres respektive omrder .
Det er p dette punkt , at kofin bliver dominerende og stkker de andre to Rd .
Det er en grundlggende brist i hele proceduren .
<P>
Min anden bekymring er , at Parlamentet nvnes frste og eneste gang i maj i forbindelse med beskftigelsesretningslinjerne .
Hvis Kommissionen som institution mener det alvorligt med inddragelse af Parlamentet , br den bakke os op , nr vi indkalder til en interinstitutionel aftale , s Parlamentet kan f formel indflydelse p forberedelserne af Rdets forrsmde .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , tak for den information , som vi har fet fra Kommissionen .
Den var kortfattet , hvilket den jo skal vre i denne sammenhng .
<P>
Jeg vil dog gerne tage yderligere to sager op .
For det frste kunne det vre interessant at f mere at vide om , hvordan Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan opn en flles holdning .
Hr . Hughes har allerede taget dette op , men det er vigtigt , at det prciseres .
Man kan sige , at det er ganske uklart , hvordan Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal deltage i denne proces .
<P>
Det andet , jeg vil nvne , er processerne .
Jeg sttter iden om , at disse processer br harmoniseres .
Der tales om to processer , men jeg mener , at man burde tale om tre processer , nemlig den konomiske proces , beskftigelsesprocessen og processen for social deltagelse .
Alle tre har hver deres vrdi og noget specielt at bidrage med .
Det er derfor meget vigtigt , at disse srlige kendetegn bevares , nr processerne harmoniseres , ellers bliver den samlede vrdi reduceret .
Jeg undrer mig sledes over , hvordan man har tnkt sig , at de enkelte karaktertrk hos hver enkelt skal kunne bevares , nr de harmoniseres .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , jeg har et par korte bemrkninger .
P vegne af Parlamentet og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vi ved forskellige lejligheder - for nylig under det uformelle Ministerrd i Kolding - gjort opmrksom p , at vi gerne vil have en koordination af disse cyklusser p omrdet beskftigelse og socialpolitik .
Det vil vi ikke uden videre , det vil vi , fordi der i traktaten meget udtrykkeligt str , at retningslinjerne for beskftigelsespolitikken til en vis grad skal vre i overensstemmelse med de konomiske retningslinjer .
Nu hber jeg , at der opstr en vekselvirkning mellem disse to aspekter .
At vi ikke udelukkende fokuserer p beskftigelse .
At vi ikke kun bekymrer os om antallet af job , men ogs om deres kvalitet .
At vi ikke udelukkende tnker p beskftigelse og udtryk som fleksibilitet p arbejdsmarkedet , men ogs tnker p den sociale sikring p arbejdsmarkedet .
Med andre ord , alle de elementer , som kunne bidrage til en vekselvirkning , og mit sprgsml lyder , om det er hensigten med hele dette policy mix .
<SPEAKER ID=274 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil forsge at komme med et hurtigt svar p de problemer , der berrer mig direkte , og lade Anna Diamantopoulou besvare dem , der mere hrer ind under hendes kompetence .
<P>
For det frste om der er sket et brud p Lissabon , og om der er en manglende koordinering , hvad angr beslutningstagningen p forrsmdet i Rdet ?
Det mener jeg ikke . Jeg mener tvrtimod , at det forholder sig lige modsat .
Vi vil netop tage til Rdet til forret med en holdning om retningslinjerne for de forskellige processer .
Rdet i Lissabon vil trffe denne beslutning - der naturligvis skal vre konsistent i alle retningslinjerne - og de senere Rd skal arbejde p dette grundlag .
Det , vi opnr , er derfor det modsatte , nemlig at de forskellige Rd arbejder i henhold til en retningslinje , der er blevet fastlagt p forhnd .
Vi handler ikke kun i samklang med Lissabon , vi gr lngere end det , der oprindeligt blev planlagt .
<P>
For det andet er der noget , der bekymrer mange af Dem , nemlig hvilken rolle parlamenterne - Europa-Parlamentet og de nationale - skal spille i denne proces .
For s vidt angr de overordnede retningslinjer for den konomiske politik vil vi som tidligere nvnt fastholde en undret retstilstand .
Vi taler derfor ikke om en ndring af traktaten , eller om andre aspekter , der kan komme op i konventet .
Vi mener dog , at den nye proces giver Parlamentet mulighed for to slags aktioner .
For det frste er der forhandlingen om gennemfrelsesberetningen om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Parlamentet vil f meget mere tid , end det tidligere var tilfldet , til at afholde nvnte forhandling , og det vil ogs f strre muligheder for at faststte sine egne holdninger om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , sdan som vi har gjort det til en praksis i de seneste r .
I denne henseende mener vi , at situationen bliver klart forbedret .
<P>
De nationale parlamenters holdning besluttes af den enkelte medlemsstat , selv om Kommissionen er fortaler for , at de nationale parlamenter skal inddrages i svel de overordnede retningslinjer for den konomiske politik som i sprgsml om stabilitetsprogrammerne .
<P>
Endelig er det rigtigt , at der er en grundlggende koordinering mellem de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og beskftigelsen , men ogs med Cardiff-processen og de vrige processer , der kan berre den konomiske politik .
Det er de essentielle sprgsml , jeg nskede at kommentere .
<SPEAKER ID=275 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne kommentere to punkter .
Det frste handler om srlige politikker , og hvorvidt vi kan gennemfre dem .
Dette forslag opstiller konkrete ml samt procedurer og datoer for deres gennemfrelse .
Som sagt er et af de konkrete ml , at de to politikker skal vre uafhngige .
Vi vil sledes inden for rammerne af de overordnede retningslinjer f klare og konkrete retningslinjer for beskftigelsen med tilhrende ml og procedurer .
Jeg ved ikke , om nogen med sikkerhed kan sige , at vi vil n dette ml .
Men n ting er sikker , og det er , at den politiske vilje er til stede , og at procedurerne vil blive udformet , s vi kan g i den retning .
Jeg synes , at vi alle har et politisk ansvar for at n disse ml bde af politiske grunde , og fordi vi har brug for srskilte beskftigelsespolitikker i EU som helhed .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om hr . Bouwmans holdning til beskftigelse , der naturligvis betyder mere end blot antallet af job .
Inden for rammerne af retningslinjerne og her i Parlamentet har vi gentagne gange sagt , at vi skal opstille anvisninger og retningslinjer for beskftigelsens kvalitet , og det er det , vi arbejder hen imod .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Min frste reaktion er overvejende positiv , for jeg mener , at Kommissionens forslag gr i den rigtige retning .
Man kan ikke bede om en bedre koordinering af medlemsstaternes konomiske politikker uden samtidig at krve en forbedring af procedurerne til koordinering af de konomiske og sociale politikker og politikker om bredygtig udvikling i EU .
<P>
Jeg tror , at der reelt skal ske en rationalisering af alle procedurerne vedrrende de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , nemlig dem fra Luxembourg , Cardiff , Kln , Lissabon , Stockholm , og hvad ved jeg !
Eksperterne begynder at tabe trden , og borgerne kan ikke lngere finde sig selv i det .
Det er derfor ndvendigt at rationalisere , men naturligvis p betingelse af , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter deltager i de nvnte procedurer .
Hvis jeg forstod kommissr Solbes ret , s vil der fremover alts vre en flles koordinering p mellemlang sigt , som nulstilles hvert tredje r .
Men tre r er lang tid for et parlament , hvis periode er p fem r , og for en Kommissionen , hvis forventede levetid ligeledes er fem r .
Derfor vil visse lovgivere kun en enkelt gang opleve , hvordan en betydelig drftelse om de overordnede retningslinjer foregr .
Og tre r er ogs meget lang tid set i et konomisk perspektiv .
Hr. formand , for tre r siden var der total overflod p verdens brser , men for to r siden revnede ballonen , hvilket medfrte betydelige indirekte skader .
<P>
Mit sprgsml er alts flgende ; Kan man fremover forestille sig , at det ikke er ndvendigt at tilpasse retningslinjerne til konomi- og samfundsudviklingen ?
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr og hr. kommissr , De nvnte , hr . Solbes , som det frste , at De tilstrber ndringer af traktaten .
Jeg vil gerne sprge Dem helt konkret : Hvilke ndringer af traktaten tilstrber De ?
Hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet i forbindelse med medbestemmelse og medkompetence ved ndringen af traktaten ?
<P>
Nu til mit andet sprgsml .
Vi taler alle om vkst og beskftigelse .
Vi har stabilitets- og vkstpagten .
Vi har det indre marked .
Vi har Lissabon-processen .
Hvilke koordineringsmuligheder , som disse tre aftaler indeholder , er ikke udtmt til dato , eller hvorvidt forhindrer traktaten , at disse opgaver kan lses ?
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er glad for at hre , at Parlamentet vil modtage dokumenter , inden vi formodes at udarbejde vores rapporter . Det er da positivt .
Jeg vil gerne have svar p flgende sprgsml . Hvordan passer bredygtig udvikling ind i det ?
I sin indledning talte kommissr Solbes om bredygtig vkst , hvilket ikke er det samme som bredygtig udvikling . Nogle former for vkst kan vre delggende for miljet og beskftigelsen , og det er ikke specielt bredygtigt .
Hvor skal det bredygtige element s komme fra ?
Hvordan skal det kunne bestemmes gennem en kvalitativ analyse af vkst , og hvordan skal det passe sammen med den koordinering , som vi hber at se i fremtiden ?
I jeblikket er det et manglende element , og alligevel skal det benbart vre et centralt emne p forrets topmder , hvilket blev bestemt i Gteborg .
<SPEAKER ID=279 NAME="Solbes">
Hr . Goebbels , for at tydeliggre holdningen har vi forelagt dette sprgsml meget hurtigt .
Vi laver nogle overordnede retningslinjer hvert tredje r , men det forhindrer ikke en rlig ndring og en rlig forhandling .
<P>
Lad mig komme med et eksempel . For jeblikket er hovedformlet med de overordnede politiske retningslinjer at styrke vksten inden for en konomisk stabil ramme for at forge produktiviteten og beskftigelsen .
Denne slags principper vil vre generelle i en lang periode .
Resultaterne kommer naturligvis hvert r , og vi skal indfre ndringerne under hensyntagen til det , der sker med konomien . De skal forhandles hvert r , og vi skal lave rlige ndringer , men det skal ske p baggrund af en grundlggende model , der er i kraft i tre r .
<P>
Hr . Karas , jeg tror , at jeg enten ikke har udtrykt mig ordentligt , eller ogs har oversttelsen ikke vret s njagtig som nskeligt .
Jeg har sagt to gange , at det , vi nsker med denne meddelelse , er at rationalisere og koordinere instrumenterne for den konomiske politik uden at ndre lovgivningen .
Derfor indeholder dette dokument ikke nogen ndring af traktaterne .
Vi taler om , hvordan vi bedst kan udnytte de muligheder , traktaterne giver os .
<P>
I denne henseende vil jeg gerne komme med to kommentarer , nemlig at Europa-Parlamentets deltagelse allerede er klart defineret i traktaten , for s vidt angr retningslinjerne for beskftigelsen , og vi ivrkstter en ordning for Parlamentets deltagelse - ikke i en medbestemmelsesprocedure , da det ikke drejer sig om lovgivning - som netop , da der er mere tid til at arbejde med det forrige rs gennemfrelsesberetninger - og her er der behov for Parlamentets samarbejde - vil ge den tid , der er til rdighed til at trffe beslutninger om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , vil gre det muligt for Parlamentet at ge dets deltagelse i processen , hvilket er det , vi alle hber .
<P>
Med hensyn til det tredje element , nemlig i hvilket omfang Lissabon kan forbedres eller anvendes endnu mere ?
Efter min mening er det det , vi forsger , nemlig at f det bedst mulige resultat ud af Lissabon .
<P>
Endelig en sidste kommentar om bredygtig udvikling . Bredygtig udvikling er i r allerede medtaget som et ml i de overordnede politiske retningslinjer , og de indeholder visse elementer om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , jeg synes , at Kommissionen har gjort et rosvrdigt forsg p at skabe strre kontinuitet og sammenhng , men tillad mig at bemrke , at dette forsg efter min mening ikke gr vidt nok i retning af de optimale mlstninger .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige noget om kontinuiteten .
Jeg synes , det er godt at arbejde p lngere sigt , men tilpasninger skal fortsat vre mulige fra tid til anden .
Det tager Kommissionens meddelelse hjde for .
Jeg har et sprgsml om tidsplanen .
Iflge tidsplanen kommer der nu nye retningslinjer for en periode p tre r , nemlig fra 2003 til 2006 .
Det betyder , at vi overskrider Kommissionens og Parlamentets mandater . Jeg havde hbet , at dette mere ville blive en slags tiltrdelsesprogram , bundet til Kommissionens og Parlamentets politiske mandater .
Kan kommissren kommentere dette ?
<P>
For det andet nvnes de globale konomiske retningslinjer som centrale implementeringsinstrumenter , fordi de ogs indeholder alle beskftigelsesstrategiens hovedlinjer .
Min kollega , Stephen Hughes , har allerede kommenteret dette i forbindelse med Rdet ( konomi og finans ) .
Beskftigelse er optaget i de konomiske retningslinjer , men det var allerede besluttet , at enighed om f.eks. koordination af pensioner og sundhedsvsen ogs skulle omfattes af de konomiske retningslinjer .
Hvordan str det nu til med disse ? Jeg kan ikke se noget om dem i meddelelsen .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for dens forslag , men jeg vil ligeledes henlede opmrksomheden p et sprgsml , der s afgjort har at gre med forbedringen af den konomiske politiks og beskftigelsespolitikkens samordning , nemlig den debat , der finder sted om stabilitetspagten og dens fleksibilitet , og som i nogle lande er meget heftig .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvordan den har tnkt sig at reagere , og hvordan den har tnkt sig at skelne mellem holdningen hos nogle medlemsstater og regeringer , der nsker at revidere stabilitetspagten ved at slkke p dens bestemmelser - af den undertiden simple rsag , at de har vanskeligt ved at holde deres offentlige finanser under kontrol , samtidig med at de nsker at opfylde deres lfter om skattenedsttelser i en s vanskelig konomisk situation - og holdningen hos andre medlemsstater , der har nogle efter min mening fornuftige forslag til at opprioritere vkstpagten og investeringerne ved p en god mde at bruge den gyldne regel om , at de mest produktive offentlige investeringer skal vre i trd med Lissabon-strategien .
Endelig vil jeg gerne sprge , hvordan dette skal samordnes med de forslag , som Kommissionen gjorde rede for her i aften .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvordan den vil garantere den demokratiske legitimitet i forbindelse med koordineringen af de konomiske politikker , social- og beskftigelsespolitikken i henhold til Lissabon-processen og viderefrelsen af den , hvis den afviser traktatndringer inden for rammerne af konventforhandlingen .
<SPEAKER ID=283 NAME="Solbes">
For det frste vil jeg besvare sprgsmlet om sammenfaldet mellem Kommissionens og Parlamentets processer .
<P>
Man kunne naturligvis overveje en langsigtet programmering - fem r - men efter vores mening ville det vre for lang en periode .
Selv om vi ikke taler om fem r , vil de problemer , De har rejst , altid best .
Enten er det t r , eller ogs vil et hvilket som helst tal over et r give os disse problemer .
Jeg tror dog , at bekymringen gr p , at to eller tre r giver problemer , ligesom fire r .
Enten er det fem eller ogs er det t .
Fem er for meget , t giver os for lidt manvrerum .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at det er et falsk problem .
For det er muligt at diskutere de ndvendige ndringer hvert r , og derfor giver det ingen vanskeligheder , som jeg tidligere anfrte over for hr . Goebbels , og hvis en institutionel eller anden ndring gr det ndvendigt at rejse problemet igen , er det naturligvis muligt .
<P>
Med hensyn til det andet punkt , nemlig hvad der sker med kofin ( beskftigelse ) , og i hvilket omfang der er tale om modsigelser ? Det , vi forsger , er netop at undg modsigelser i processen af en meget simpelt rsag , nemlig at processen starter i Kommissionen med en holdning , der skal vre konsistent .
Denne holdning skal besluttes eller bakkes op af Det Europiske Rd . kofin-Rdet og Rdet ( beskftigelse ) skal arbejde i overensstemmelse med de retningslinjer , Rdet har udstukket p sit forrsmde , og det er Rdet , der p mdet i juni til sidst godkender retningslinjerne , som skal vre indbyrdes konsistente og konsistente med det , som Det Europiske Rd har foreslet .
Derfor br denne slags mangel p sammenhng ikke kunne finde sted .
<P>
Et sprgsml , der efter min mening falder helt uden for dagens forhandling , er stabilitetspagten .
Jeg vil ikke udbrede mig for meget .
Stabilitetspagten er en del af Fllesskabslovgivningen .
Min holdning er alment kendt : Jeg mener , at lovgivningen skal overholdes , og det er derfor min holdning , at stabilitetspagten skal anvendes sdan , som det er fastsat i de til enhver tid gldende regler .
<P>
Det betyder ikke , at Kommissionen ikke er opmrksom p de erfaringer , pagten har givet os , og at den ikke har foreslet - selveste Kommissionen - en rkke fortolkende elementer i overensstemmelse med den konomiske udvikling , herunder s vigtige elementer som f.eks. at tage hensyn til konjunkturtilpassede budgetter for at vurdere virkeligheden , for s vidt angr muligheden for at opn de nominelle ml , der er fastsat i stabilitetsprogrammerne .
<P>
Jeg synes fortsat , at stabilitetspagten er et fremragende instrument , og at vi naturligvis skal drage de bedst mulige konklusioner af virkeligheden , s pagten kan fungere bedre , men ikke s pagten bliver berrt i dens substans .
<P>
Et sidste punkt , nemlig den legitimation af processen , som fru Randzio-Plath nvner .
Jeg synes , at processen har al den legitimitet , der findes for jeblikket . Den har endda mere end det , i den forstand at ikke kun de sektoriale Rd er involveret i disse beslutninger , men ogs Det Europiske Rd ved begyndelsen og afslutningen af processen , og for det andet at Europa-Parlamentets nuvrende involvering eller deltagelse ikke blot fastholdes , men forsges forget .
<P>
De rejser et andet problem , nemlig hvilken slags ndring af traktaten , der kan komme p tale i fremtiden for at f en strre deltagelse fra Europa-Parlamentet i denne proces ?
Dette sprgsml siger meddelelsen ikke noget om .
Det er et sprgsml , der drftes i konventet , og det resultat , der kommer ud af det , afhnger af forhandlingen p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=284 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere tre punkter .
For det frste falder hele forslaget som tidligere nvnt ind under rammerne af den aktuelle traktat , der ikke behver at blive fortolket anderledes eller bredere eller p nogen mde blive ndret .
Dernst er dette forslag blot et skridt i den rigtige retning .
Vi kan ikke opdatere Lissabon-procedurerne med et slag .
S for at vende tilbage til det , som fru Van Lancker sagde om andre politikker ssom pensionsordninger eller politikker om andre sociale emner eller problemet med udstdelse , som vi drftede for nylig , s m jeg sige , at alle disse procedurer er under forandring , og at det er vores endelige ml at koordinere dem inden for nogle flles rammer .
Det tredje punkt , som en rkke af de rede medlemmer kom ind p , er sprgsmlet om , hvor mellemlang eller kortsigtet tidsplanen skal vre .
<P>
Jeg tror , at dette forslags succes ligger i det faktum , at det opstiller ml inden for en mellemlang tidsfrist . Jeg nvnte 2010 .
Det er meget vigtigt , da navnlig beskftigelsespolitikkerne skal vre af strukturel karakter .
De lader konjunktursvingninger ude af betragtning , og derfor er mellemfristede ml af langt strre betydning , og de gr det lettere for regeringerne at koncentrere deres indsats og gennemfre srlige mlstninger .
Samtidig foreslr vi imidlertid en manuel overvgning af procedurerne , sledes at der hvert r afholdes en debat i Parlamentet p baggrund af medlemsstaternes rapporter , og s vi , som hr . Solbes Mira netop har sagt , kan undersge de nye forslag , hvis der opstr srlige situationer eller uventede omstndigheder .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden.">
Tak til fru Diamantopoulou og kommissr Solbes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked .
<SPEAKER ID=288 NAME="Folias (PPE-DE)">
Hr. formand , kommissrer , alle forretningsfolk er enige i , at hvis vi skal have et gte indre marked , s er vi ndt til at fjerne alle de resterende hindringer . Derfor er initiativet til dette forslag til en forordning fra Kommissionen velkomment , men det samme er ikke tilfldet for teksten i sin helhed .
<P>
Et af de f punkter , jeg vil kommentere , er planen om at tillade salg med tab .
Hvad er formlet hermed ?
Hvem vil det gavne , bortset fra en hndfuld store indkbscentre , der kan tlles p n hnd ?
Ingen overhovedet !
Men for mere end 20 millioner sm og mellemstore virksomheder kan det vre ddsens farligt , og hvis de store detailhandlende handler illoyalt og slger med tab , kan de udslette tusindvis af sm og mellemstore virksomheder og minimere konkurrencen .
<P>
Mange millioner arbejdstagere vil miste deres job som en flge heraf .
Og mere arbejdslshed er det sidste , den europiske konomi har brug for i den aktuelle , drlige situation .
Det vil heller ikke gavne kunderne , da udsalgsvarerne hurtigt vil blive erstattet af massive prisstigninger , nr nogle f virksomheder har sat sig p markedet .
<P>
Hvis vi nsker at reprsentere EU ' s millioner af arbejdstagere og virksomheder , hvis vi vil bevare de sm og mellemstore virksomheder som rygraden i den europiske konomi og samfundsstruktur , og hvis vi fortsat nsker at have hold i virkeligheden , s skal vi stemme imod salg med tab ved morgendagens afstemning .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Hr . Harbour har bedt om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg prvede p at fange Deres blik , inden hr . Folias startede , fordi jeg tror , at alle de tilstedevrende inden forhandlingens start nsker at f frt til protokols , at vi genoptager forhandlingen 10 timer - jeg gentager , 10 timer - efter vi startede den .
Jeg - samt givetvis mange af kollegerne , og i srdeleshed ordfreren - finder det helt uacceptabelt , at et serist arbejdende parlaments behandling af et s vigtigt emne planlgges p denne mde .
<P>
Jeg ser frem til at bidrage til forhandlingen senere , men jeg nskede at f disse bemrkninger frt til protokols nu , fordi det er meget vigtigt , at De som formand forstr , hvor alvorligt vi ser p hndteringen af denne sag .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Jeg skal tage det til efterretning , hr . Harbour .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig min kollega Harbours ord .
Faktisk synes jeg ikke , at lovgivningsarbejdet her i Parlamentet fr den opmrksomhed p dagsordenen , som den burde have , og at vi af og til stadig holder fast i resolutionstraditionen fra 1979 .
PPE-Gruppen har haft det ret svrt med forslaget fra Kommissionen . Det hnger ogs sammen med , at der selvflgelig er hjst forskellige retstraditioner inden for konkurrencelovgivningen i medlemsstaterne .
Vi har derfor brugt mange krfter p at finde et kompromis , ogs sammen med ordfreren i udvalget , og jeg kan meddele plenarforsamlingen her i dag , at PPE-Gruppen str samlet bag dette kompromis - og det er identisk med betnkningen fra ordfreren fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked - og jeg tror virkelig , at det er en bemrkelsesvrdig meddelelse her i plenarforsamlingen for en s stor gruppe .
Der var ikke en eneste stemme imod i gruppen .
<P>
Dette kompromis betyder , at vi erklrer os indforstet med Kommissionens koncept , der gr ud p at planlgge en forordning .
Faktisk tror vi ogs , at en forordning principielt er et egnet instrument til at lse de nvnte problemer .
Medlemsstaterne har dog brug for en rimelig tilpasningsperiode . Derfor har vi planlagt et senere tidspunkt for ikrafttrdelsen , nemlig frst den 1.1.2005 .
<P>
Vores kollega , hr . Folias , talte om de mellemstore virksomheders problemer .
De har faktisk spillet en afgrende rolle i debatten hos os .
Jeg vil blot gre opmrksom p to eksempler . Mange medlemsstater har , ogs for at beskytte deres mellemstore virksomheder , forbud mod salg med tab i deres konkurrencelovgivning .
Vi har ndret Kommissionens forslag i retning af , at dette fremover fortsat udtrykkeligt er muligt .
Vi har ogs srget for , at afgiftsordningerne for de liberale erhverv fortsat kan best uden begrnsninger .
Omvendt har vi opnet en vis ndvendig harmonisering .
Jeg mener , at overskridelser inden for konkurrencelovgivningen som dem i Tyskland i begyndelsen af ret , da et firma ville tilbyde en rabat p 20 % , og retten forbd den det , ikke lngere vil vre mulige .
Mange tak for opmrksomheden .
De m have mig undskyldt .
Jeg skal desvrre g nu , for jeg har et andet mdet fra kl . 21.00. Jeg beder mine kolleger og kommissren om forstelse !
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren , hr .
Beysen , for hans grundige arbejde og for den vgt , han lagde p alle problemerne , der - hvilket ogs hr . Lehne , der talte fr mig , var inde p - er blevet drftet indgende i Kommissionen .
<P>
Efter min mening var det en god id at stille dette forslag i form af en forordning , for jeg tror , at en forordning rent faktisk er det instrument , der er mest velegnet til at fastlgge nogle ensartede bestemmelser om specifikke og mlrettede sprgsml , sikre prisernes gennemskuelighed , styrke retssikkerheden og opfylde kravet om ensartede bestemmelser her efter euroens indfrelse .
Den lovgivningsmssige indfaldsvinkel gr det ikke mindst muligt at skabe et retsgrundlag , som giver forbrugerne og de andre markedsaktrer tilstrkkelig information til , at de kan trffe nogle velovervejede beslutninger .
<P>
Den tekst , der er forelagt os , og som vi skal stemme om i morgen , er under alle omstndigheder resultatet af et grundigt arbejde i udvalget og i de rdgivende udvalg .
Dette arbejde ndrer og forbedrer det oprindelige forslag p mange vigtige punkter , der har at gre med beskyttelsen og sikkerheden for forbrugere , brn og sm og mellemstore virksomheder , en sund konkurrence og subsidiaritetsprincippets indfrelse .
I et ndringsforslag indfrer man nemlig subsidiaritetsprincippet om , at medlemsstaterne delvist kan begrnse kommunikation af salgsfremmende foranstaltninger for at beskytte forbrugerne , leverandrvirksomhederne og konkurrencen .
<P>
Det , der er blevet vedtaget i Retsudvalget , er efter min mening srlig vigtigt , nemlig en forbedring af brns beskyttelse , ikke mindst nr det glder personoplysninger samt gratis gaver og tilgift , som er potentielt skadelige .
Forbrugerne bliver ligeledes beskyttet i form af retslige og udenretslige klageordninger .
<P>
Alt i alt er der efter min opfattelse tale om et fornuftigt forslag , hvor man tager hjde for ndvendigheden af at gre det indre marked fuldt ud funktionsdygtigt og samtidig give forbrugerne den forndne beskyttelse .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="?lavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er vigtigt , at vi harmoniserer praksis vedrrende salgsfremmende foranstaltninger p det indre marked p fllesskabsplan , men Kommissionens forslag giver anledning til en lang rkke sprgsml .
Som flere af de rede medlemmer allerede har sagt , er det alvorligste negative element i forslaget , at det tillader salg med tab , hvilket de nationale myndigheder ikke vil kunne begrnse eller forbyde .
<P>
Jeg tror ikke , at det vil fremme en sund konkurrence .
Derimod vil det resultere i illoyal handelspraksis fra de meget store virksomheders side . De mindre virksomheder og forbrugerne vil lide tab , fordi nogle f virksomheder vil stte sig p hele markedet , nr al lokal konkurrence er tilintetgjort .
<P>
Jeg glder mig derfor over reaktionen fra Udvalget om Retlige Anliggender og dets ndringsforslag , iflge hvilke de enkelte medlemsstater kan indfre eller bibeholde forbud mod salg med tab i deres lovgivning .
Fem lande i EU har allerede en sdan lovgivning - herunder Grkenland , hvis lov nr . 2941 vedtaget i 2001 i det store hele sikrer handelsstandarder og forbyder salg med tab .
Hvis Kommissionens tekst vedtages , vil denne lov vre i strid med fllesskabslovgivningen .
Hvis ndringsforslaget fra Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender vedtages , skulle der ikke vre noget problem , og det er derfor meget vigtigt , at vi sttter disse ndringsforslag fra Udvalget om Retlige Anliggender .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , det forslag til forordning , som Parlamentet behandler i jeblikket , br efter min mening godkendes , for selv om det p den ene side er rigtigt , at salgsfremmende foranstaltninger er et aktuelt sprgsml og udgr en alt andet end ubetydelig markedsandel , forholder det sig p den anden side ogs sdan , at der i dag eksisterer nogle nationale lovgivninger , som med deres begrnsninger for salgsfremmende foranstaltninger og ikke mindst for salg med tab gr ud over det indre markeds gennemfrelse .
Kommissionen har efter min mening foreslet os en fornuftig tekst , som vil vre en passende lsning p problemet med , at der ikke eksisterer et egentligt indre marked for salgsfremmende foranstaltninger og tilbudsvarer , eftersom markedet splittes op af forskellige lovgivninger , der forbyder visse handlinger i nogle lande , mens de er tilladt i andre lande .
<P>
Jeg er bange for , at nogle af de ndringsforslag , som Retsudvalget har stillet , risikerer at g ud over denne teksts effektivitet .
Her tnker jeg isr p ndringsforslag 29 og 32 , hvor man ganske vist forsvarer subsidiaritetsprincippet , men faktisk risikerer at gre det , som forordningen siger og foreslr om salg med tab , forgves .
Jeg tror , at der navnlig er en ting , som br understreges , nemlig at der bde er konkurrencemyndigheder p fllesskabsplan og p nationalt plan , og at der eksisterer en lovgivning om konkurrence og om alle de tilflde , der falder ind under illoyal konkurrence .
Derfor bliver ogs salg med tab , som er et tilflde af illoyal konkurrence , retsforfulgt p denne mde .
Der findes sledes nogle konkurrencemyndigheder , men i alle andre tilflde er salg med tab ikke noget negativt , men derimod en god ting .
Det er selvflgelig en god ting for forbrugerne , som kan kbe varer eller tjenesteydelser til en pris , der er yderst fordelagtig for dem , og det betyder ikke s meget , om dette sker i en midlertidig periode eller ej .
Efter min mening er det ikke rigtigt , at salg med tab ndvendigvis skader de sm virksomheder . Faktisk benytter de sm virksomheder sig ofte af salg med tab for at lancere et produkt eller en forretning , eftersom de ikke har s mange finansielle midler til rdighed til omfattende reklamekampagner og ofte heller ikke til mindre reklamekampagner .
Jeg tror , at man p denne mde risikerer at skade forbrugerne og virksomhederne .
<P>
Jeg har en kort bemrkning mere , nemlig om inflationssprgsmlet .
Her tnker jeg p Italien , men det glder ogs for andre lande . At have - sdan som det er sket i Italien - begrnset salg med tab s meget , at man reelt har gjort det umuligt , har vret med til at skabe forudstningerne for et marked , der er mindre konkurrencedygtigt og sledes mere udsat for prisinflation .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , p vegne af mine kolleger i Det Forenede Kongeriges Konservative parti vil jeg gerne hilse dette meget elegante og enkle forslag til en reform af det indre marked velkommen .
Det vil mske overraske nogle af kollegerne , at det regelfaststtende indhold af nrvrende forordning omfatter otte klausuler og tre sider , og at der alligevel var 200 ndringsforslag .
En del af problemet - og her henvender jeg mig specielt til kommissren , fordi jeg ved , at han er lydhr - bestr i , at sknt det indre marked er i centrum for de konomiske reformer under Lissabon-mlene , s oplever vi det helt besynderlige , nr et enkelt reformforslag fremsttes , at en rkke medlemsstater opponerer imod det , og at flere parlamentsmedlemmer prver p at ndre og udvande det .
<P>
Vi str nu med et acceptabelt kompromis takket vre en heroisk indsats fra hr . Beysens side .
Jeg er overbevist om , at der vil vre et stort flertal for hans forslag i morgen , og det med rette .
Hvordan kan vi retfrdiggre et indre marked anno 2002 , hvor folk , der gr p indkb i Antwerpen fr helt andre handler , tilbud og betingelser end folk , der gr p indkb i Rotterdam , der ligger nogle f kilometer borte ?
Den samme historie gentager sig i hele EU .
<P>
Formlet med denne forordning er at stte forbrugerne i stand til at trffe valg p det indre marked ved at give dem oplysninger samt mulighed for at udnytte deres valgmuligheder .
En masse forslag og ndringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe - som jeg er sikker p , at vi vil forkaste i morgen - afspejler den gammeldags mentalitet , hvor man forsger at fortlle forbrugerne , hvad der er bedst for dem .
Den tid er ovre !
Nu taler vi om en internetverden , hvor folk kan handle overalt i EU , og hvor virksomhederne kan udsende tilbud til alle .
Dette er en afgrende foranstaltning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke kommissren for hans bemrkninger om kommerciel kommunikation , hvor han sagde , at Parlamentet skal redde det indre marked .
Det vil denne side af Parlamentet og dette udvalg fortsat gre .
Vi vil ogs redde EU ' s forbrugere fra den overdrevne indblanding , som nogle af vores kolleger foreslr .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , vi m bifalde bde den vrdifulde undersgelse , som Kommissionen har gennemfrt af salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked , den form for lovgivning , som den foreslr , og de fleste af de lsninger , som indgr i forordningen .
Ingen nok s god hensigt om at styrke det indre marked og udnytte konkurrencereglerne bedre - sdan som Kommissionen s rigtigt nsker det - kan imidlertid skjule det ufornuftige i at tillade salg med tab .
Som det allerede er blevet sagt i denne debat , er der ikke nogen , der forrer nogen noget ; man fr ikke noget gratis .
Salg med tab er en handelsstrategi , som forbrugerne fr eller siden kommer til at betale .
God handelsskik er helt afgrende i opbygningen og udviklingen af en sundere , retfrdigere og mere sammenhngende konomi .
En aggressiv prisstrategi som salg med tab er uforenelig med disse vrdier .
<P>
Nr denne salgsmetode bliver udbredt , lgger den et uacceptabelt pres p produktionsleddet i de brancher , hvor den indtager en dominerende position , og fr helt delggende flger for producenternes profitmargen og derfor ogs for selve de sm og mellemstore virksomheders overlevelse , virksomheder , der tvinges til alle former for indrmmelser og kan udsttes for chikane af enhver art .
Denne salgspraksis fremmer desuden ogs impulskb , hvilket ikke just er nogen fordel for forbrugerne , men snarere til skade for deres interesser , fordi den griber ind i deres prioriteringer .
<P>
Forbud mod salg med tab m derfor opretholdes som et grundlggende princip for al god handelsskik .
Det er derudover en kendsgerning , at en handelsstrategi baseret p aggressive priser slet ikke lader sig kontrollere gennem den almindelige konkurrencelovgivning .
Europa-Parlamentet m derfor foresl ndringer i Kommissionens forordning iflge de principper , som jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mine frste ord vre en oprigtig lyknskning til ordfreren for hans betnkning .
Teksten , som er blevet vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , er resultatet af hans gode indsats og samarbejdsnd , der har gjort det muligt at opn nogle bredt accepterede kompromiser .
Resultatet er en tekst , der er blevet afbalanceret for at ge beskyttelsen af forbrugerne , i srdeleshed med hensyn til den information , de skal have , klageadgange , de mindreriges situation m.v .
<P>
Der udelukkes ogs forskellige former for praksis , som ikke har karakter af salgsfremme , f.eks. drift af hasardspil under pskud af at vre salgsfremmende foranstaltninger eller salg med tab eller salg af en vare under kostprisen .
Jeg gentager , at sidstnvnte ikke er en egentlig salgsfremmende foranstaltning , fordi dens forml ikke s meget er forbrugerbeskyttelse som fjernelse af konkurrenter p markedet , hvilket p lang sigt hverken er til gavn for forbrugerne , konkurrencen eller for markedets ordentlige funktion .
<P>
Derfor anses det for en illoyal praksis i de fleste - ikke de frreste - medlemsstater .
Der er desuden flere af disse , der har vret ndt til at genindfre disse bestemmelser , da konkurrencereglerne er utilstrkkelige .
Og det skal man tage i betragtning , hr. formand , mine damer og herrer , nr Kommissionen udarbejder artikel 7- rapporten , og nr vi forsger - som det er tilfldet - at gennemfre det flles marked .
For det er ikke acceptabelt , at det flles marked er et middel til at udbrede metoder , som flertallet af medlemsstaterne af gode grunde finder skadelige .
<P>
Virkningen af en liberalisering kan ikke kun vurderes konomisk , men skal ske under hensyntagen til alle de faktorer , der pvirker almenvellets interesser , og forbrugerbeskyttelse er noget , som ikke blot kan overlades til visse store virksomheders underbudspolitik .
<P>
Vi mener derfor , at den trufne lsning er passende , og derfor vil det overvldende flertal af vores gruppe - som ikke er ultraliberal , men gr ind for en social markedskonomi - sttte den .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis vores mlstning er en lovgivning , der giver fuld retssikkerhed , og som samtidig lader borgerne f den strst mulige fordel af det indre marked , er der ingen tvivl om , at det forslag til forordning , man har forelagt os , er et skridt i den rigtige retning .
Vi har arbejdet meget med denne forordning . Det antal ndringsforslag , som mine kolleger nvnte , har sammen med drftelserne i Retsudvalget vist betydningen af det , som efter vores mening er den eneste rigtige vej for det EU , vi nsker at skabe .
<P>
Det er ndvendigt at opstille nogle regler for det indre marked , og disse regler skal testes i dagligdagen .
I forordningen behandles en rkke yderst vigtige punkter .
Jeg vil ikke nvne dem , som mine kolleger allerede har vret inde p .
Der er f.eks. et punkt , hvor vi godt kunne tnke os , at man gjorde sig nogle flere overvejelser , nemlig bilggelsen af tvister .
I denne nye verden , hvor forbrugerne er i dialog med markedet , ville vi ogs gerne gre nogle forsg med selvregulering .
Nr det glder tvister - som finder sted i enhver handelssituation - opfordrer vi ligeledes Kommissionen til at styrke pilotfasen i det europiske udenretslige net .
<P>
Desuden - og det er ogs efter mine kollegers anvisning - vil vi gerne have , at aktiviteterne i Ekspertgruppen om Kommerciel Kommunikation bliver mere omfattende .
Denne gruppe , som blev oprettet helt tilbage i 1998 , skal nu tilpasses til den stadig mere tvingende ndvendige indfrelse af det indre marked .
Der er i vrigt en lang rkke allerede nvnte aspekter , som er vi er helt enige i .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at dette efter vores opfattelse er den rigtige metode til at udvikle det EU , som vi nsker , i det indre marked .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke ordfreren , hr . Beysen , fordi han ptog sig at vre ordfrer .
Han har givet vores gruppe muligheder nok for at give udtryk for de vigtigste af vores synspunkter i betnkningen .
Derfor opnede vi ikke blot sttte fra et flertal p 90 % af medlemmerne i Retsudvalget , men vi kunne ogs sikre , at forslaget som helhed nu er mere afbalanceret og viser det indre markeds menneskelige ansigt .
<P>
Jeg har to sprgsml til kommissren .
Jeg vil gerne hre kommissrens mening om det ndringsforslag , hvori vi vil opretholde det nationale forbud mod salg med tab , eller i hvert fald give medlemsstaterne mulighed for at gre det .
Jeg undrer mig over , om kommissren har forstelse for , at vi foretrkker forebyggende foranstaltninger frem for , at vi bagefter m appellere til nationale eller andre konkurrencemyndigheder .
Jeg undrer mig over , om kommissren har forstelse for , at ikke alle medlemsstater har en sdan juridisk kultur , som gr det let at appellere til konkurrencemyndighederne for at lse et sdant problem .
Jeg undrer mig over , om kommissren har forstelse for , at salg med tab er et instrument , som ikke blot i overensstemmelse med konkurrenceretten kan misbruges af virksomheder med en dominerende magtstilling for at overvinde konkurrenter , men at det ogs kan misbruges af en integreret distributionsvirksomhed med en finansielt strkere stilling , som dermed tager kampen op med specialiserede , finansielt mindre strke sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Noget andet , som jeg gerne vil have at vide af kommissren , vedrrer forbrugerbeskyttelsesomrdet , som der har vret en rkke meddelelser om .
Kan vi stadig forvente noget ?
Hvad kan vi forvente ?
Hvad har Kommissionen i baghnden ?
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne frst takke ordfreren fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hr . Beysen , hjerteligt og lyknske ham med hans betnkning .
Takket vre det gode samarbejde med ham kunne vi give et i starten strkt omdiskuteret forslag fra Kommissionen om salgsfremmende foranstaltninger den ndvendige afpudsning .
<P>
Reklame i de enkelte medlemsstater og frst rigtigt i det grnseoverskridende Europa er en vanskelig , besvrlig sag nu om dage .
Man kan nsten ikke lngere skabe en reklame i dag uden frst at have konsulteret sin advokat .
I de enkelte medlemsstater er der begrnsninger og forbud for erhvervsdrivende af den mest forskelligartede slags .
Lad mig fortlle om et tilflde i Tyskland - hr . Lehne har allerede nvnt det - i begyndelsen af ret blev den euro-rabat , som en tjkde havde tilbudt , erklret ulovlig af domstolene , rabatter for morgenmennesker blev erklret ulovlige af domstolene , klassiske kundeloyalitetsordninger som de kendte Miles and more-ordninger er ulovlige i henhold til tysk ret .
<P>
Forbrugerne umyndiggres , de anses for at vre uvidende , uinformerede .
Det m og skal der sttes en stopper for nu . Derfor bifalder jeg ligesom mine kolleger i gruppen ogs principielt Kommissionens forslag , der sger at finde en udvej .
Med Retsudvalgets ndringer vil det helt sikkert vre et vigtigt bidrag til grnseoverskridende markedsfring af varer og tjenesteydelser i Europa .
<P>
Vigtige ndringer , som Retsudvalget foreslr , vedrrer forordningens anvendelsesomrde .
Der skal vre undtagelser for nogle flsomme omrder her . Hertil hrer isr nationale reklameforbud for personer , der udver lovregulerede erhverv , f.eks. advokater eller notarer , samt forbud mod salgsfremmende foranstaltninger for lgemidler .
Desuden skal nationale regler , der f.eks. vedrrer aggressiv reklamepraksis , eller regler , der kan fre til udvikling af psykologisk kbetvang , bevares .
Undtaget fra forordningens anvendelsesomrde er desuden ssonbestemte udsalg samt prisfaststtelse for tryksager , og sidst , men ikke mindst , det er allerede blevet nvnt , det vanskelige emne salg med tab .
Det er godt , at vi heller ikke har medtaget dette under anvendelsesomrdet .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , forslaget til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked vil gre det muligt for de europiske virksomheder bedre at udnytte fordelene ved afskaffelse af grnserne og gennemfre deres konomiske aktiviteter .
Jeg synes derfor , at forslaget kommer meget belejligt for at gre de nationale bestemmelser om kommunikation om salgsfremmende foranstaltninger mere humane .
<P>
Forslaget har rejst en meget vigtig debat i Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om et meget konkret aspekt , og det drejer sig endnu en gang om salg med tab .
Jeg glder mig over at se , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har medtaget Miljudvalgets synspunkter i dets ndringsforslag , og jeg lyknsker hr . Beysen , ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og fru Patrie , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , hermed .
<P>
Det er fornuftigt , at salg med tab bliver reguleret p nationalt niveau .
I dag forbyder flertallet af medlemsstaterne denne praksis , bl.a. Tyskland , strig , Frankrig , Irland , Grkenland og Spanien , og der er ikke tale om et arbitrrt forbud .
Jeg bliver den sidste taler , der siger , at salg med tab og gensalg med tab ikke kan betragtes som en salgsfremmende praksis , for det drejer sig om en praksis , der forvrider principperne om loyal konkurrence , og som isr skader de sm forretningsdrivende , der ikke har rderum til at konkurrere i en sdan situation .
<P>
Denne praksis forrsager desuden falsk alarm , for s vidt angr forbrugerinformationen , den skader varemrkets omdmme og forstyrrer fabrikanternes og leverandrernes planlgning alvorligt .
Jeg sttter konkret ndringsforslag 27 , 28 , 29 , 30 og 32 , og jeg stoler p , at flertallet af Parlamentet ogs sttter dem , og at Kommissionen vil acceptere dem .
<SPEAKER ID=303 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , i mine indledende bemrkninger i formiddags forklarede jeg , at indvendingerne fra Parlamentet og ogs fra andre dele af samfundet koncentrerede sig om fire forskellige sektorer , fire forskellige aspekter af dette emne . Jeg vil gerne p Kommissionens vegne komme ind p disse fire aspekter og gre det p flgende mde .
Nsten alle medlemmer af Parlamentet , som har talt i aften og ogs i formiddags , har sagt noget om salg under kostprisen .
Hvad angr det nationale forbud mod salg under kostprisen , har hr . Beysen , hr .
Langen , fru Fourtou , fru McCarthy , hr . MacCormick og ogs mange andre udtrykt bekymring over indvirkningen p de sm og mellemstore virksomheder , hvis dette nationale forbud blev opgivet .
Jeg synes , at dette beslutningsforslag giver en acceptabel lsning , fordi det anmoder Kommissionen om at undersge sagen nrmere , inden den foreslr en EU-lsning p problemet .
Stillerne af beslutningsforslaget er enige med Kommissionen i , at de forskellige nationale forskrifter p dette omrde vanskeliggr grnseoverskridende kb og prisstrategier , og at det sledes vil vre ndvendigt at handle p EU-plan .
Kompromiset er acceptabelt for Kommissionen .
<P>
Jeg m imidlertid understrege , at Kommissionen ikke er enig i , at et sdant forbud mod salg under kostprisen skulle vre ndvendigt for at opretholde udsalg .
I de syv medlemsstater , hvor et sdant forbud ikke findes , fungerer ssonudsalg jo udmrket .
Kommissionen kan derfor ikke godkende fru Thyssens ndringsforslag 30 .
Men jeg vil gerne understrege , at der i den undersgelse , som Kommissionen har lovet at ivrkstte af salg under kostprisen , vil blive taget behrigt hensyn til flgerne af en deregulering p dette omrde for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg kommer nu til det andet emne , som jeg ogs nvnte i formiddags .
Med hensyn til fru Patries bemrkninger om forbrugerbeskyttelse og forbindelsen mellem dette initiativ og vores arbejde vedrrende loyal forretningspraksis er holdningen i hr . Beysens betnkning heldigvis ikke , at dette forslag har en negativ indflydelse p vores nuvrende undersgelse af ndvendigheden af et initiativ vedrrende loyal forretningspraksis .
Det er i overensstemmelse med min kollega , hr . Byrnes , og mine gentagne erklringer om , at disse to initiativer fuldstndigt supplerer hinanden .
I den forbindelse er fru Ghilardottis ndringsforslag 28 og anden del af fru Nieblers ndringsforslag 12 desvrre ikke acceptable for Kommissionen .
Informationskravene i forslaget giver forbrugerne en glimrende beskyttelse , og derfor kan Kommissionen heller ikke acceptere ndringsforslag 41 og 50 , som ville antaste forbrugerbeskyttelsens niveau .
Hvad angr alkohol , anser Kommissionen ikke ndringsforslag 80 for at vre proportionalt , da medlemsstater begrnser salget af alkoholholdige produkter til mindrerige .
<P>
Hvad angr det tredje punkt , salgsfremmende spil , vil jeg gerne sige , at Kommissionen i lyset af Parlamentets kraftige modstand mod Kommissionens nuvrende holdning p dette omrde tilslutter sig den kompromislsning , som foresls i hr . Beysens betnkning .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 8 i den nuvrende form . Fru Patries og hr .
Lehnes ndringsforslag 20 , 21 og 22 er blevet overfldige , da forbindelsen mellem p den ene side deltagelse i et salgsfremmende spil og p den anden side kb af et produkt ikke lngere er mulig .
<P>
For det fjerde er der princippet om gensidig anerkendelse .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at dette princip betyder , at en fri bevgelighed for salgsfremmende aktioner ogs er mulig uden en omfattende harmonisering .
Som fru McCarthy og ogs fru Fourtou understregede , er princippet om gensidig anerkendelse hjrnestenen i alle vores aktiviteter vedrrende det indre marked .
Det fungerer som bekendt ogs p internet .
ndringsforslag , som har til forml at fjerne dette princip fra forslaget , ssom fru Patries ndringsforslag 72 eller hr . MacCormicks og fru Hautalas ndringsforslag 79 , er derfor ikke acceptable for Kommissionen .
Det samme glder for fru Patries ndringsforslag 73 , hvori anvendelsen af dette princip gres afhngig af yderligere besvrlige bekendtgrelsesprocedurer .
<P>
Kommissionen er heller ikke positiv over for ndringsforslag , som underminerer det indre marked , ssom ndringsforslag 28 og 12 , ej heller over for ndringsforslag , som har til forml at udelukke visse sektorer fra dets fordele , ssom frste del af fru Nieblers ndringsforslag 13 .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 39 om sprogkrav .
<P>
Til sidst vil jeg sige til hr . Fiori , at Kommissionen absolut er enig i , at muligheden for at f oprejsning skal benyttes hurtigst muligt , men Kommissionen tror ogs , at dette i de fleste tilflde bedst kan gres af initiativtageren selv .
Kommissionen vil foresl en rkke regler for at sikre sig , at initiativtageren ogs handler derefter .
<P>
Hr. formand , det var min besvarelse af de stillede sprgsml og de fremsatte bemrkninger i aften og i formiddags .
Jeg har til sidst den behagelige opgave at takke ordfreren , hr . Beysen og ogs skyggeordfreren mange gange for deres yderst positive bidrag til forhandlingerne om dette vigtige emne , som ogs har skabt stor opmrksomhed .
Kommissionen ved , at hr . Beysen har gjort sig stor umage , og at det ogs i lang tid var en temmelig vanskelig vej , som hr .
Beysen og til sidst ogs hans udvalg er get . Kommissionen er meget taknemmelig for , at det nu endelig er lykkedes at n frem til et effektivt kompromis , og den hber og forventer , at kompromiset vil blive godkendt under afstemningen , som antagelig finder sted i morgen .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Tak , kommissr Bolkestein .
Ogs jeg beklager over for ordfreren og vores kolleger , at denne vigtige forhandling blev gennemfrt p en sdan mde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0249 / 2002 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 p statssttte til beskftigelse ( C5-259 / 2002 - 2002 / 2126 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=307 NAME="Berenguer Fuster (PSE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdets forordning ( EF ) 994 / 98 indeholder en bestemmelse om , at Kommissionen skal vedtage forordninger om fritagelse efter kategorier , som fritager visse typer af sttte for forpligtelsen til anmeldelse til Kommissionen , idet den anvender en teknik , der allerede er blevet anvendt med succes p omrdet konkurrencestridig adfrd .
<P>
Indtil videre har Kommissionen allerede vedtaget forordningerne om de sm og mellemstore virksomheder , uddannelse samt minimumsstandarder , og nu foreslr den en forordning om statssttte til beskftigelsen .
<P>
Indledningsvis vil jeg gerne komme med en rkke overvejelser .
For det frste , at det forslag , vi nu behandler , selv om det ikke bliver ndret , forbedrer den nuvrende ordning .
I dag findes der ikke en forordning om fritagelse efter kategorier p dette omrde , og retningslinjerne om denne slags sttte findes i en rkke forskellige meddelelser , der ikke har nogen retsgyldighed .
Den kendsgerning , at visse typer sttte med klare kriterier er fritaget for forpligtelsen til anmeldelse , selv om sdanne kriterier kan vre utilstrkkelige , betyder et vigtigt fremskridt , for s vidt angr gennemsigtighed og retssikkerhed , som vi kun kan anerkende .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at dette ikke betyder , at sttte , der ikke opfylder de karakteristika , der er indeholdt i forordningen , bliver betragtet som ulovlig .
Overhovedet ikke .
Det eneste , det betyder , er , at en sdan sttte skal anmeldes , s det kan undersges , om den er eller ikke er i modstrid med traktatens ml .
Og vi m ikke glemme , at disse ml ikke kun indeholder fastholdelse af en ordning , hvor konkurrencen ikke bliver forvredet , men ogs beskftigelsesfremme .
<P>
For det tredje br der prciseres nogle forudstninger for at undg , at de forvaltninger , som yder sttten - isr de regionale myndigheder i Spaniens tilflde og ogs i andre medlemsstater - bliver underkastet de lange sagsbehandlinger , som en anmeldelse betyder , nr der ydes statssttte til beskftigelsesfremme , i srdeleshed inden for sektorer , hvor arbejdstagerne er hrdere ramt af arbejdslshed .
<P>
I trd hermed og i overensstemmelse med mlene i Lissabon-strategien , foreslr vi at sttte omlgningen af arbejdskontrakter til faste kontrakter og en strre fleksibilitet ved definitionen af de forskellige kollektiver af arbejdstagere , der modtager sttte , samt tilpasse dem til den enkelte regions karakteristika , og medtage sttte til fremme af kvindernes beskftigelse blandt de fritagne sttteomrder og endelig en udvidelse af den alder , hvor de unge arbejdstagere - eller dem , der befinder sig i sidste del af deres arbejdsliv - kan modtage sttte , uden at der er behov for ndringer .
<P>
Alle disse kriterier , der er indeholdt i Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag 1 , gr direkte ud p at fremme beskftigelsen i drligt stillede sektorer , og det forvrider p ingen mde konkurrencen , at de bliver medtaget i forordningen .
Sammenligningen af de konkurrencebegrnsende virkninger af denne sttte med andre kan , hvis vi analyserer det ngternt , vre en fornrmelse mod intelligensen .
<P>
Vi vil ikke her g ind i en debat om statssttte og dens virkninger p konkurrencen , men hvis der findes en statssttte , der fortjener at blive betragtet som forenelig med traktatens ml , s er det sttte til beskftigelsesfremme .
<P>
Det ville ikke vre godt , hvis vi gav de europiske borgere og arbejdstagere det indtryk , at Kommissionen viser tegn p fleksibilitet ved at tillade andre typer sttte , mens den udviser ekstraordinr strenghed , nr det drejer sig om sttte til beskftigelsen .
Det ville ligeledes vre hensigtsmssigt , hvis de erhvervsdrivende foreninger generelt bliver fritaget .
Som bekendt er de erhvervsdrivende foreninger en vigtig stdpude for fastholdelsen af beskftigelsen , nr en sektor kommer i krise , og denne virkelighed br afspejles i forordningen .
<P>
Endelig er der i den vedtagne betnkning blevet indfjes nogle afsnit om , at foranstaltninger til fleksibilitet p arbejdsmarkedet skal have fortrinsret frem for sttte til jobskabelse .
Jeg vil ikke give mig til at gendrive denne id , der - som enhver anden id , der bliver udtrykt s kategorisk - afspejler et udprget konservativt og usmidigt kriterium , som jeg ikke kan vre enig i .
Men De bliver ndt til at erkende , at det uanset Deres ideologiske holdning er en underlig og ekstravagant id p nuvrende tidspunkt , som ikke burde vre med i betnkningen , der drejer sig om andre sprgsml .
At insistere p det ville betyde en overdreven interesse i at sende budskaber til fordel for en bestemt aktion , som store dele af svel Europa-Parlamentet som det europiske samfund ikke er enige i .
<SPEAKER ID=308 NAME="Monti">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Berenguer Fuster , og Udvalget om konomi og Valutasprgsml med betnkningens kvalitet .
I betragtning af beskftigelsessituationen i Fllesskabet m og skal ethvert aspekt , der vedrrer beskftigelsen , vre en vigtig politisk prioritet .
Jeg noterer mig med tilfredshed Parlamentets bemrkninger til dette forslag , som tager sigte p at reducere de administrative forpligtelser for de nationale myndigheder , der benytter sig af statssttteforanstaltninger for at gre noget ved beskftigelsesproblemet .
Min tilfredshed bliver endnu strre af , at der generelt er en meget positiv tone i betnkningen .
<P>
Som De ved - og som ordfreren lige mindede om - drejer forslaget sig om den fjerde undtagelsesforordning p statssttteomrdet . Denne forordning er den nste i rkken af allerede gldende forordninger om uddannelse , sttte til sm og mellemstore virksomheder og de minimis-sttte .
<P>
Hovedformlet med alle disse forordninger er at reducere de nationale myndigheders administrationsudgifter ved at fritage dem fra forpligtelsen til at anmelde foranstaltninger , som tydeligvis er forenelige med det indre marked .
Forslaget drejer sig om forbindelsen mellem to af Fllesskabets vigtige mlstninger , nemlig beskftigelsen og konkurrencen .
Det er naturligvis ndvendigt at finde den rette balance mellem disse to mlstninger . Hermed mener jeg absolut ikke - og det vil jeg gerne sl fast - at konkurrence og beskftigelse er to mlstninger , som er i modstrid med hinanden .
Vi er tvrtimod af den opfattelse , at fastholdelsen p globalt plan af en dynamisk markedskonomi , hvor de konkurrerende krfter kan udfolde sig frit , i hj grad bidrager til at ge beskftigelsesniveauet .
<P>
Der er selvflgelig adskillige foranstaltninger , som medlemsstaterne kan trffe for at fremme beskftigelsen , og som de rent faktisk ogs trffer .
Mange af disse foranstaltninger udgr ikke statssttte , navnlig fordi de ikke er selektive , men omfatter hele den konomiske virksomhed i en medlemsstat .
Udkastet til forordning vedrrer ikke sdanne foranstaltninger .
<P>
Det skal ogs siges , at statssttte med andre hovedforml ofte har det underforstede forml at fremme beskftigelsen .
Det glder f.eks. regional investeringssttte og sttte til fordel for bestemte sektorer .
Den pgldende forordning glder kun for sttte , som klart og udtrykkeligt tager sigte p opnelsen af beskftigelsesmlstninger .
<P>
I teksten njes man ikke med at forenkle de administrative krav , men skaber ogs klarhed omkring de grundlggende bestemmelser , der er gldende for beskftigelsessttte .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfreren .
Han har arbejdet hrdt med denne glimrende betnkning .
Betnkningen og den underliggende forordning har til forml at skabe mere entydige og gennemsigtige regler for statssttte til beskftigelse .
Strmlinede procedurer for medlemsstater , der nsker at fremme beskftigelsesordninger , skal hilses velkommen , og forstelse over for lokale forhold er ogs nskvrdigt .
I denne betnkning roses og stttes statssttteregistret , som det britiske Konservative parti har som et prioriteret indsatsomrde .
Det er helt afgrende , at vi holder rede p de forskellige medlemsstater og deres generalieblad med hensyn til statssttte .
<P>
Hvad angr de overordnede principper , finder vi det meget vigtigt at begrnse de omrder , hvor der kan gives statssttte .
Jeg er ikke sikker p , at vi nsker at g s langt som hr . Monti - jeg mener , at han tidligere har omtalt statssttte som vrende et onde - men vi finder det bestemt ndvendigt at begrnse statssttten for at bevare konomisk effektivitet , konomisk velstand og lige konkurrencevilkr for virksomheder i forskellige medlemsstater .
Nr det er sagt , s erkendes det i denne betnkning og i forordningen , at visse former for statssttte er acceptable og nskelige i forbindelse med beskftigelsesordninger .
Ogs i disse tilflde er vi imidlertid meget forsigtige med omfanget af sdanne sttteordninger p grund af mistanken om statssttte .
Men vi mener , at Kommissionen har trukket en fornuftig grnse , hvilket ogs afspejles i denne betnkning .
<P>
Jeg vil ikke g s vidt som ndringsforslag 1 , der blev fremlagt af hr . Berenguer Fuster .
Srlig uheldig er litra ( a ) i ndringsforslag 1 , hvor midlertidige kontrakter fordmmes i modstning til permanente kontrakter , og Europa-Parlamentet br ikke sttte dette forslag .
<P>
Jeg vil bede Europa-Parlamentet huske p , at statssttte i denne forbindelse mere har karakter af et stykke hfteplaster p et gabende sr .
De former for statssttte til beskftigelse , der tillades i henhold til denne forordning , kan aldrig lse Europas arbejdslshedsproblemer .
Det er hensigtsmssigt at tillade statssttte til beskftigelsesordninger under srlige omstndigheder , men hvis man virkelig nsker at hjlpe de 18 millioner arbejdslse europere og give dem reelle beskftigelsesmuligheder , skal man gennemfre en arbejdsmarkedsreform gennem en strukturel og konomisk reform og strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet , s det bliver lettere at anstte folk .
Det er mden at nedbringe den uacceptabelt store arbejdslshed i EU p .
<P>
Vi accepterer sledes forslaget som en pragmatisk og fornuftig foranstaltning .
Bde forordningen og betnkningen indeholder fornuftige forslag , men det er afgrende , at vi tager fat p det centrale problem , der er fleksibilitet p arbejdsmarkedet samt konomiske reformer .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig ordfrerens positive vurdering af forslaget til Kommissionens forordning .
Netop fordi det private erhvervsliv ikke lever op til sit ansvar om at skabe og sikre arbejdspladser , har vi fortsat brug for yderligere sttte for at fremme beskftigelsen i EU .
Hvis vi forestiller os den eksisterende massearbejdslshed samt de forskellige situationer i regionerne , s m man sige , at den nuvrende forordning virkelig er p sin plads , fordi den giver strre gennemsigtighed , reduktion , retssikkerhed , men ogs bedre sammenlignelighed . Dermed kan vi sikkert ogs snart afgive en bedre vurdering af stttens effektivitet .
<P>
Det er meget interessant , at de nationale beskftigelsespolitikker i EU har ndret sig og ogs er blevet tilpasset til de flles ml for beskftigelsesstrategien . Aktionsplanerne er en lftestang her .
Men i denne sammenhng m det konstateres , at der ikke er nogen reference til udviklingen og til de nskede eller unskede effekter af statssttten til beskftigelse som led i de aktuelle retningslinjer for beskftigelsessttte .
Her glder det ogs om at formulere kravet om en afpudsning af retningslinjerne for beskftigelsessttte med henblik p mainstreaming og sammenhng i den europiske beskftigelsespolitik .
Det skal vre tydeligt , at bidraget til den europiske beskftigelsesstrategi kan sikres fra begge sider - i beskftigelsespolitikken , men ogs i konkurrencepolitikken .
Jeg synes , at Kommissionen i sit forslag med rette anerkender ndvendigheden af , at statslige foranstaltninger i form af beskftigelsesinitiativer for virksomheder skal vre tilladt isr for bestemte diskriminerede grupper .
Dette er blot en logisk konsekvens af de ml , der blev besluttet i Lissabon .
Fuld beskftigelse er og bliver et af de vigtigste ml i Lissabon-strategien , i hvert fald har Barcelona-processen bekrftet det .
Derfor skal vi krve en afpudsning med hensyn til strre fleksibilitet ved definitionen af berettigede grupper .
Jeg mener , at aldersgrnsen p under 25 r skal hves til under 30 r , og ved ldre arbejdstagere br aldersgrnsen p 55 reduceres til 50 r , fordi dette samfund er henvist til begge grupper , til unges integration p arbejdsmarkedet og til , at ldre ikke trkker sig tilbage .
<P>
Jeg vil ogs krve , at der helt klart tages hensyn til , at den differentiering , som Kommissionen med rette har foretaget i sit forslag - med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder og de store virksomheder - ogs virkelig bliver en realitet ved gennemfrelsen af forslaget .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , det , jeg vil sige , er , at vi simpelthen nsker et bedre samarbejde med Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Vi har ikke udarbejdet en udtalelse om denne betnkning , hvilket vi normalt ville gre , til dels fordi vi modtog den alt for sent .
Dette glder mske ogs for andre udvalg .
<P>
P baggrund af det emne , som vi netop har drftet , nemlig Kommissionens meddelelse om koordinering mellem konomisk politik , som omfatter konkurrencepolitik , og beskftigelsespolitik og andre dele af socialpolitikken , er vi ndt til at overveje , hvorvidt vi kan opn en rkke ting , som er meget vigtige i bekmpelsen af arbejdslsheden .
<P>
Et eksempel p et meget vigtigt sprgsml er den fjerde fritagelsesforordning .
Nr man er i en region , hvor der findes alvorlige problemer og nd , hvor der er behov for subsidier , og hvor proceduren for at opn dem er meget bureaukratisk - jeg kommer selv fra en sdan region , men jeg kender utallige andre - er dette meget irriterende .
Under disse omstndigheder er det godt at se , at de sociale mlstninger i den nuvrende lovgivning fr en chance , og det var det , jeg mente , da jeg talte om udveksling .
Jeg hber , at dette grundlag vil blive bredere i fremtiden , og at vi efter forrstopmdet i Athen vil g videre med udvekslinger i et forsg p at opn flles sociale og bredygtige ml og overveje , hvordan den konomiske politik kan bidrage til denne proces i stedet for at bringe det , som str i traktaten som noget underordnet , i overensstemmelse med den konomiske politik .
<P>
Kort sagt , p denne baggrund synes jeg , at dette er et glimrende forslag , og jeg tror , det er vigtigt for konkurrenceregler i al almindelighed - jeg tnker f.eks. p tjenesteydelser af almen interesse , og jeg kunne nvne en rkke andre - at de bliver evalueret p ny og bedmt ud fra det , vi nsker at opn gennem socialpolitikken .
Nr jeg ser p Lissabon-processen som helhed , tror jeg , at en rkke af antagelserne er i modstrid med det , vi forsger at opn med vores beskftigelsesml .
Nogle ml , ssom den nye konomi , blev meget uberettiget valgt i Lissabon-processen .
Det kan vi se nu , hvor vi er klar over de vidtrkkende konsekvenser .
<P>
Hvad angr statssttte baseret p artikel 87 og 88 , er disse artikler meget vigtige , nr denne skal kanaliseres tilbage til socialpolitikkens ml , og derfor m vi undg enhver misforstelse .
Mske skal vi nu g et skridt videre .
Jeg tror , at vi ikke blot skal sikre , at nuvrende bestemmelser omsttes ordentligt til sociale ml , men ogs se p , hvilke sociale ml vi har behov for , sledes som det bl.a. er formuleret i traktaten , og overveje , om vi skal revidere traktaten og f.eks. bringe socialpolitikken og den konomiske politik p lige fod .
<P>
P denne baggrund og i lyset af forslagene i hr . Berenguer Fusters betnkning - jeg vil gerne takke ham og hans udvalg for deres arbejde - opfordrer jeg medlemmerne til at sttte ndringsforslag 1 og 4 .
Sttte fra hele Parlamentet til disse ndringsforslag kunne godt pvirke os til at stemme for dette forslag som helhed .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Udenforstende synes , at EU-bestemmelser er et stort og uigennemtrngeligt mysterium .
Mange forskellige bestemmelser , forskellige krav og betingelser og lange tekster skaber en skov af regler .
Borgere og virksomheder kan ikke finde ud af dem uden sagkyndig hjlp .
<P>
Derfor er EU-bestemmelser ikke lysende eksempler p klarhed og utvetydighed .
Retssager og juridiske sprgsml rejst af lokale myndigheder , erhvervsfolk og involverede borgere viser , at dette kan forrsage problemer , nr der skal ansges om sttte .
<P>
Parlamentet br derfor sttte forslaget om at forenkle og tydeliggre reglerne om ydelse af sttte i forbindelse med beskftigelsesfremme .
<P>
Forenkling og tydeliggrelse betyder ikke , at der skal tilfjes talrige nye mlstninger og ider , som er vanskelige at gennemfre .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremstte en kort bemrkning til det frste ndringsforslag .
<P>
De tilfjelser , der foresls i ndringsforslag 1 , hrer virkelig ind under beskftigelsespolitikken og hrer ikke hjemme i et beslutningsforslag om ydelse af sttte p grundlag af EU-traktaten .
<P>
Efter min opfattelse omhandler Kommissionens forordning primrt den finansielle side af sttten .
Der ydes jo kun sttte , nr det er ndvendigt , og nr omstndighederne retfrdiggr det .
De tilfjelser , der er nvnt i det frste ndringsforslag , er efter min mening ogs for brede til en specifik anvendelse inden for rammerne af sttten .
<P>
Jeg sttter dette beslutningsforslag , med undtagelse af ndringsforslag 1 .
Jeg er ogs enig med hr . Bouwman i , at proceduren ved behandlingen af denne betnkning har vret noget mrkvrdig .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at Kommissionens udkast til forordning er et meget godt eksempel p , at mange kollegers udtalelser ikke passer her , nemlig udtalelser om , at beskftigelsespolitikken permanent er underlagt den konomiske politik .
Vi har brug for begge dele , det ene betinger det andet .
Der er ingen modstning mellem konkurrencepolitik , vkstpolitik og ndvendigheden af at yde sttte p mange omrder , hvilket denne forordning viser .
<P>
For os er det klart , at sttte skal vre impulsgiver , brokobler og hjlp til selvhjlp .
Sttte kan ikke erstatte den konomiske politik og en ordnet beskftigelsespolitik .
For os er den vigtigste mde at skabe job p stadig et velfungerende indre marked , gennemfrelsen af stabilitets- og vkstpagten , opfyldelsen af Lissabon-mlene , gennemfrelsen af de fire friheder , dereguleringen af arbejdsmarkedet og et mere fleksibelt arbejdsmarked samt et uddannelsessystem , som opmuntrer til livslang lring , omskoling og videreuddannelse .
<P>
Vi hilser denne forordning velkommen , fordi den siger ja til systematisering , forenkling og gruppering , ja til kontrol og gennemsigtighed , ikke mindst ved hjlp af registeret over sttteformer , ja til regulering af statssttten til beskftigelse for sjlerne i den konomiske politik og beskftigelsespolitikken i Europa , de sm og mellemstore virksomheder , og fordi den siger ja til en get koordinering af Kommissionens politik og medlemsstaternes politik og mellem ministerierne i medlemsstaterne .
Vi er allerede begyndt p det i strig , idet vi f.eks. har samlet omrderne arbejde og konomi i t ministerium , og det gr godt .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem , hr. kommissr , fordi De med Deres udtalelser om sttte og oversvmmelser har sendt et tydeligt signal om , at De tager hensyn til regionale forskelle , hvad angr den konomiske politik samt konkurrence- og beskftigelsespolitikken i Deres stttepolitik .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er ndt til at skuffe Dem .
I modstning til nogle af mine kolleger er jeg ikke srlig begejstret for denne forordning .
Jeg er temmelig sikker p , at mange medlemsstater , hvis der ikke foretages ndringer i forordningen i lbet af hringsproceduren , vil have meget svrt ved at n de ambitise mlstninger i den europiske beskftigelsesstrategi , som de har forpligtet sig til i Lissabon .
<P>
Hvis 70 % af den erhvervsaktive befolkning skal vre i arbejde hen imod 2010 , krver dette , at ogs ldre arbejdstagere skal hjlpes , at folk uden srlig uddannelse fr adgang til beskftigelse , og at handicappede skal have job , hvilket alt sammen betyder , at sttteforanstaltninger er pkrvet .
Jeg er sikker p , at strre fleksibilitet og strukturreformer ikke vil vre tilstrkkeligt til at lse disse problemer .
Men , hr. kommissr , forordningen fokuserer s meget p konkurrence , at det nsten vil vre umuligt at n disse mlstninger .
<P>
Jeg nvner blot t eksempel . Lofterne for sttte til srbare arbejdstagere er fastsat s lavt , at alle flamske firmaer , der er specialiserede i social integration , og som skaffer ufaglrte langtidsledige job , fra den ene dag til den anden vil blive ndt til at lukke , medmindre vi kalder arbejdstagerne handicappede .
<P>
Jeg har en anden bemrkning . Jeg er stadig bekymret for , at Kommissionen ikke erkender nogle medlemsstaters institutionelle realitet .
I mit land og i andre lande er det regionerne , som faststter sttten til beskftigelsesprogrammer .
Som forordningen i jeblikket er udformet , falder dette ansvar ind under de specifikke foranstaltninger , ikke de generelle foranstaltninger , og derfor skal de anmeldes af regionerne .
<P>
Hr. kommissr , jeg tror , vi har fundet en rkke argumenter til konventet for at begrnse konkurrencepolitikken , men jeg hber , at Kommissionen , nr den tilpasser denne forordning , vil vre i stand til at vise , at den selv uden en traktatndring er i stand til at skabe en balance mellem beskftigelsesmlstninger og konkurrencemlstninger .
Jeg vil gerne sprge Dem , om det vil vre muligt at anmode Beskftigelsesudvalget , som overvger mlstningerne fra Lissabon , om at vurdere denne forordning .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. kommissr , vi bifalder udkastet til forordning og ogs dette fortsatte projekt fra Kommissionens side . Kommissionen er nemlig ved at foretage en slags generelt indgreb , som dette mske bliver den fjerde del af .
<P>
Man kunne s sprge mig , hvorfor jeg tager ordet , nr jeg er enig i forordningen .
Det gr jeg , fordi vi stiller os tvivlende over for et grundlggende sprgsml , og det er det sprgsml , som jeg stiller Dem nu : Hvordan kan det vre , at man i en forordning , der tager sigte p mindre bureaukrati og en rkke foranstaltninger - hvor de srlige sektorer allerede er blevet nvnt - ikke har villet medtage transportsektoren ?
Det siger jeg - og det er ellers meget sjldent , at det sker - med udgangspunkt i Italiens nationale situation . I renes lb har Italien uden tvivl truffet nogle valg med diskutable konsekvenser , men det er samtidig et land , der har nogle meget specielle miljbetingelser i forhold til resten af Europa .
At man i en forordning , der drejer sig om beskftigelsesforanstaltninger inden for en sektor , som allerede har mange problemer , og som er ndt til at blive omlagt og omskole sin arbejdskraft , nvner transportsektoren som en sektor , der absolut ikke kan medtages , er efter min mening en vurdering , Kommissionen burde tage op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over artikel 5 og 6 i dette forslag til en forordning , der sender et positivt signal til medlemsstaternes regeringer om at sttte srordninger for skaldte rimelige boligforhold , der skal fremme beskftigelsen af handicappede arbejdstagere .
Som svar p forhandlingen vil jeg imidlertid gerne bede kommissr Monti om at se nrmere p de 400.000 handicappede arbejdstagere - eksempelvis dem , der arbejder hos Remploy i Southend i min valgkreds eller p andre arbejdspladser i Europa , der i alt beskftiger mere end 50 % af de handicappede arbejdstagere , der ikke kan arbejde p det bne arbejdsmarked .
Det kaldes for beskyttet eller stttet beskftigelse .
<P>
Jeg ved , at kommissren har modtaget forslag fra bl.a. fagforeningen the General , Municipal and Boilermakers Trade Union om , at sdanne fagforeningers udgifter til organisation , administration og transport ogs br fritages fra statsstttereglerne .
Jeg kan forst , at det rdgivende udvalg for statssttte indtil videre har set med sympati p dette forslag .
<P>
Jeg hber , at kommissren i aften vil berolige Parlamentet og de mange handicappede , der ellers ikke kan f et arbejde p det frie arbejdsmarked , med , at EU fuldt ud vil anerkende deres rettigheder og deres forhbninger i dets konkurrenceregler .
<SPEAKER ID=317 NAME="Monti">
Hr. formand , indlggene viste efter min opfattelse , at der er bred enighed om forordningens grundlggende filosofi , der kan beskrives p flgende mde : Der er frst og fremmest - som hr .
Karas s rigtigt sagde - tale om en grundlggende sammenhng mellem konkurrencepolitik og beskftigelsespolitik .
Denne sammenhng eksisterer af to rsager .
For det frste fordi der p lang sigt ikke er nogen tvivl om , at en konkurrencedygtig konomi er med til at skabe varig beskftigelse , og for det andet fordi konkurrencepolitikken - hvilket denne forordning viser - er tilstrkkeligt fleksibel til at forene en generel stringens med muligheden for statssttte , nr en sdan sttte er berettiget .
<P>
Statssttte - og det er et andet aspekt af filosofien , som man efter min mening fik helt rigtigt fat i i indlggene - er pr. definition selektiv .
Det er vores mlstning at srge for , at den er selektivt rettet mod de virksomheder og kategorier af arbejdstagere , der stder p srlige vanskeligheder .
Derfor br sttten til oprettelse af nye arbejdspladser tildeles de sm og mellemstore virksomheder - sdan som fru Randzio-Plath understregede - og de virksomheder , der ligger i de sttteberettigede omrder .
Der br ligeledes gives sttte til ansttelsen af drligt stillede kategorier af arbejdstagere .
Dette forklarer f.eks. , hvorfor de store virksomheder , der er beliggende i ikke-sttteberettigede omrder , ikke har mulighed for at modtage sttte , som tager sigte p at skabe beskftigelse .
Det skyldes ikke en aversion mod sdanne virksomheder , men at vi handler i overensstemmelse med nsket om at sttte andre virksomheder , som er i en situation , der gr sttten berettiget .
<P>
Bestemmelserne er nu blevet mere klare , og sttteintensiteten afhnger ikke lngere af komplekse kriterier , f.eks. hvorvidt arbejdspladserne er forbundet med et investeringsprojekt . Nu er de desuden i trd med bestemmelserne om regionalsttte og sttte til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Der var ogs flere talere - navnlig fru Villiers - som mindede om , at det ligeledes er vigtigt med gennemsigtighed i statssttteregisteret .
At omstte en sdan filosofi , som der tilsyneladende er bred enighed om , til nogle detaljerede og direkte anvendelige bestemmelser , er dog bestemt ikke nogen let opgave .
Der kan vre et vist forhandlingsspillerum , nr det glder de njagtige bestemmelser , og jeg noterer mig de ndringer , der blev foreslet i den forbindelse .
Jeg kan f.eks. fortlle Dem , at vi i jeblikket overvejer muligheden for at gre definitionen af en drligt stillet arbejdstager bredere end den , der var med i det forslag , som blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende i april , og det siger jeg navnlig henvendt til hr . Howitt .
Denne tekst indeholdt allerede en bestemmelse om kvinder i regioner , hvor arbejdslsheden for kvinder er hjere end regionsgennemsnittene , sdan som der str i ndringsforslag 1 .
<P>
Og nu til transportsprgsmlet , som hr .
Fiori var inde p .
Jeg noterer mig Deres forslag , hr . Fiori , selv om det - som De ved - naturligvis henhrer under nstformandens , fru de Palacios , kompetenceomrde , nr det glder den interne fordeling af befjelser i Kommissionen .
Jeg vil blot bemrke , at der er srlig grund til bekymring over den alt for store kapacitet i visse dele af denne sektor , navnlig for vejtransportens vedkommende . Vi er generelt af den opfattelse , at statssttte ikke er den mest velegnede lsning p problemer med overkapacitet , og at den tvrtimod risikerer at forvrre disse problemer .
Vi vil dog tage Deres bemrkninger op til omhyggelig overvejelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige - og her henvender jeg mig navnlig til fru Van Lancker - at vi i jeblikket overvejer at give medlemsstaterne en udtrykkelig mulighed for at anmelde foranstaltninger til fordel for arbejdstagere , der ikke falder ind under definitionen af drligt stillede arbejdstagere .
Vi har ligeledes til hensigt at tage hensyn til det specielle tilflde , som beskyttet arbejde til handicappede arbejdstagere udgr .
Der kan desuden vre andre tilflde , hvor vi er villige til at overveje en strre fleksibilitet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang takke Udvalget om konomi og Valutasprgsml og ordfreren , hr . Berenguer Fuster , for deres yderst vrdifulde bidrag .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0233 / 2002 ) af Avils Perea for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om midtvejsrevisionen af Daphne-programmet ( 2000-2003 ) ( 2001 / 2265 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=321 NAME="Avils Perea (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , i denne betnkning analyserer vi Daphne-programmet , dets gennemfrelse , dets successer og dets svagheder .
Det er et program mod vold mod kvinder og brn , frst og fremmest i hjemmet .
Denne vold er en alvorlig overtrdelse af deres grundlggende rettigheder .
<P>
Vold mod kvinder er en flge af uligheden og diskriminationen mellem knnene i samfundet .
Bekmpelse af vold krver en integreret strategi , der kombinerer forebyggelse , bekmpelse af voldsmndene og hjlp til ofrene .
<P>
Europa-Kommissionen har lavet en omfattende og stringent midtvejsevalueringsrapport , der gr det muligt for os at fremlgge forslag for fremtiden med det forml at n mlet " ingen vold " .
<P>
Vold mod kvinder og brn ses i alle lande , uanset klasse , race eller uddannelsesniveau .
Vold er en hindring for at opn lighed , og ulighederne fortstter .
Vi m ppege , at der er afsat utilstrkkelige budgetmidler til programmet , som kun har gjort det muligt at finansiere en tredjedel af de fremlagte projekter .
Vi skal vre srligt opmrksomme p forebyggelse af vold , men ogs p behandling og resocialisering af voldsmndene for at undg tilbagefald .
Det er vigtigt at udarbejde undervisningsprogrammer om forebyggelse af vold , som skal bruges i skolerne og p voksenuddannelsescentrene .
Alle samfundets sektorer skal inddrages i bekmpelsen af volden , i srdeleshed medierne som opinionsdannere og brere af vrdier , s der via disse medier videregives et ikke-klichagtigt billede af kvinder og brn samt ofrene i almindelighed .
Den mde , nyheder om voldshandlinger formidles p , er ogs fundamental for den vurdering , der senere foretages af dem .
<P>
Ngo ' erne har spillet en relevant rolle i bekmpelsen af vold , men de offentlige institutioner br ogs inddrages - indtil videre er kun 10 % af programmerne blevet gennemfrt af dem - samt universiteter og forskningscentre .
Vi behver mere information om den reelle vold , da vi kun har kendskab til en lille del .
Vi skal have flles indikatorer og en flles database .
<P>
Medlemsstaterne br ajourfre deres lovgivning , s de fr nogle mere passende instrumenter til bekmpelse af volden .
I nogle lande har man allerede ret til at bortvise voldsmanden fra det flles hjem med de relevante ledsageforanstaltninger .
Ofrene skal beskyttes , og vi skal srge for , at det ikke er dem , der er ndt til at flygte og skjule sig .
En bedre uddannelse af politiet p dette omrde vil vre en stor hjlp .
<P>
Daphne-programmet br fortstte , nr dette slutter , da problemet beklageligvis fortsat findes , og vi ved , at det er vanskeligt at udrydde det , hvorfor de aktioner , der gennemfres for at vkke samfundets interesse og forsge at ndre den mandschauvinistiske mentalitet , der stadig findes , skal vre velkomne .
Blandt disse foranstaltninger foreslr vi et europisk r mod vold mod kvinder og brn .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege behovet for at ndre programmets retsgrundlag .
Det er det rette tidspunkt at gre det nu , da Det Europiske Konvent , som reviderer og ajourfrer traktaten har lejlighed til at ndre det , hvorfor jeg indtrngende anmoder kommissr Vitorino , hvis forstelse for alle disse problemer vi alle kender , om at insistere , om at lgge pres p , om at gre det menneskeligt mulige og umulige for at indfje et retsgrundlag i traktaten , som fremmer bekmpelsen af vold mod kvinder og brn i hele EU .
Jeg er godt klar over de vanskeligheder , dette medfrer , men jeg hber p Deres evne til at opn det .
<SPEAKER ID=322 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil gerne som det frste takke fru Avils Perea for den fremragende betnkning , som hun fremlgger for Parlamentet i dag .
Jeg tror , at den vigtigste konklusion at drage er , at Kommissionen og Parlamentet str sammen i bekmpelsen af vold , isr vold mod kvinder og brn .
<P>
Parlamentet sttter med sit beslutningsforslag dette program , der endnu - det erkender jeg - er beskedent , men som Kommissionen er meget stolt over at have sat i vrk .
Jeg glder mig srlig over , at Europa-Parlamentet anerkender , at den allerede gennemfrte indsats har vret en succes , og derfor mener , at programmet br fortstte efter 2003 .
Kommissionen er p sin side klar til at fremlgge teksten til beslutningen om det nye Daphne-program , der er i god overensstemmelse med de bestrbelser , der kommer til udtryk i beslutningsforslaget .
<P>
Nr jeg gr det , m jeg dog samtidig tage det sprgsml op , som ordfreren stiller om programmets retsgrundlag .
Daphne-programmet har i dag som sit retsgrundlag traktatens artikel 152 om Fllesskabet politik p sundhedsomrdet .
Denne artikel kan synes lidet relevant for voldsproblematikken . Det er jo indlysende , at vold er meget mere end et sprgsml om sundhed , men det drejer sig dog ogs om sundhed , om fysisk sundhed og psykisk sundhed .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i , at vold mod brn og vold mod kvinder er en uacceptabel krnkelse af deres rettigheder som mennesker .
Sdan som traktaterne i dag er udformet , har Kommissionen imidlertid ingen anden udvej end at benytte artikel 152 .
Det er vilkrene , uanset den status , som EU ' s charter om grundlggende rettigheder mtte opn i fremtiden , inden eller uden for traktaten .
<P>
At situationen er , som den er , skal dog ikke forhindre os i at gre den bedre .
Kommissionen agter om kort tid at foresl et direktiv om ligestilling mellem mnd og kvinder uden for arbejdslivet .
Det er et direktiv , der ikke omfatter indsats imod vold , eftersom dets retsgrundlag , traktatens artikel 13 , ikke hjemler indsats p dette omrde .
<P>
Netop derfor m vi fortstte vores overvejelser , og jeg er meget glad for Parlamentets id , som ordfreren just har omtalt , om , at diskussionen om dette sprgsml blandt konventets medlemmer kunne samle sig om et forslag om vold , med dets eget srskilte retsgrundlag i traktaten .
Som en af Kommissionens reprsentanter i konventet vil jeg ikke undlade at slutte op om Parlamentets anmodning , nr sagen kommer p dagsordenen .
<P>
Det siger sig selv , at vi i en diskussion af denne art er ndt til at medtnke og gensidigt afveje de forskellige befjelser hos medlemsstater og Union som en helhed .
Det vil sige , at hvis vi - Parlamentet svel som Kommissionen - nsker , at et nyt Daphne-program skal kunne g i gang i begyndelsen af 2004 , s har Kommissionen indtil videre ikke noget andet alternativ end igen at benytte traktatens artikel 152 .
<P>
Programmets succes kommer klart til udtryk i det store antal projekter , der er blevet indsendt .
Det m imidlertid erkendes , at dette tegn p succes ogs giver grund til bekymring .
For det betyder nemlig , at der stadig er meget vold og mange tilflde af vold mod kvinder og brn i EU-landene .
Ordfrerens nske om et forhjet budget er helt i samklang med Kommissionens iagttagelser , isr hvis vi betnker det gede arbejde , der venter os p dette felt efter ansgerlandenes optagelse .
<P>
Ikke blot den sttte , som Parlamentet giver Daphne-programmet , men ogs de tanker , som beslutningsforslaget rummer , er til god nytte og helt i trd med Kommissionens egne overvejelser . Jeg tnker isr p iden om at prioritere forebyggelse med mobilisering af civilsamfund , ngo ' er og relevante offentlige myndigheder .
Jeg tnker p bestrbelsen om at udvikle permanente uddannelsesprogrammer i skolerne og via medierne for at imdeg stigmatisering og kulturelle fordomme , der stadig er udbredt i vores samfund . Jeg tnker mere specifikt p behovet for flles indikatorer og en mere omfattende dataindsamling om vold i EU , eftersom der her ofte er tale om fnomener , der foregr i det skjulte , og som ikke fremgr af de officielle statistikker .
<P>
Det er ogs et behov , som Kommissionen fler , og den fremtidige indsats p dette felt kan udmrket forbindes med den igangvrende oprettelse af et netvrk af eksperter p omrdet for grundlggende rettigheder .
Som opflgning p en anmodning fra Europa-Parlamentet vil oprettelsen af dette nye netvrk af europiske eksperter p omrdet for grundlggende rettigheder under budgetpost B-5850 i 2002 , som Kommissionen allerede har sat i vrk , sledes kunne knytte en tt forbindelse mellem dette ekspertnetvrk og Daphne-programmet ml , ud over - hvad der ikke er mindre vigtigt - at lgge vgt p den krnkelse af de grundlggende rettigheder , som enhver form for vold mod kvinder og brn udgr , og som vi fortsat agter at stte ind over for .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="EL" NAME="?ratsa-?sagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hendes bredspektrede tilgang til voldsproblemet og dets mange udtryk samt med forslaget om , at vi fortstter indsatsen og udnytter programmet bedre .
<P>
I vores midtvejsberetning vurderes det , hvor langt vi er net med hensyn til at ge kendskabet til voldsproblemet og til hndteringen af det .
Den smertelige sandhed er imidlertid den , at volden fortstter i vores samfund og tvinger os til at vedtage mere vidtgende og effektive foranstaltninger ssom et retsgrundlag i traktaten eller et europisk aktionsr om dette emne , sdan som ordfreren foreslr .
Jeg for mit vedkommende ser meget gerne en omfattende informationskampagne , hvor man bruger alle til rdighed stende midler og involverer alle reprsentationer i den samlede kampagne i EU og ansgerlandene , s man nr ud til de sm og srligt fjerntliggende samfund , hvor volden fortsat eksisterer i familien , i skolerne og p gaderne .
Ud over denne mlstning skal vi ogs opmuntre alle i de lokale samfund til at involvere sig , sdan som kommissren allerede har sagt .
<P>
Hvis man skal gre forelbig status , kan man se , at sknt programmet er bent for de regionale og de lokale myndigheder , s ligger deres deltagelse kun i omegnen af 10 % , mens de ikke-statslige organisationer , der arbejder p lokalt og regionalt plan , hindres i at deltage p grund af behovet for at oprette interne forbindelser til partnere i andre medlemsstater og p grund af programmets komplicerede forvaltning .
<P>
Jeg finder det derfor helt afgrende , at den endelige rapport indeholder en tilbundsgende analyse af de forskellige agenturers kvantitative og kvalitative deltagelse samt af deres samarbejdsmekanismer og af programmernes indvirkning p lokalsamfundet .
Det vil hjlpe os med at undersge og foresl nye metoder , der kan sikre de sm agenturers deltagelse i programmet samt en indsats p omrder , hvor der hidtil er gjort meget lidt - f.eks. en gennemgang af undervisningsprogrammer , der fremkalder vold , samt uddannelse af lrere og journalister .
Hvis vi skal blive bedre til at udnytte programmet , skal vi ogs betragte det i forhold til andre lignende programmer , specielt nationale programmer , der skal nedbringe vold og hjlpe ofre .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder Kommissionens midtvejsrapport om gennemfrelse af Daphne-programmet .
Programmet har vist sig at vre yderst effektivt i forbindelse med bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , selv om der str meget f midler til rdighed .
Daphne er opstet p initiativ fra kommissr Anita Gradin og Europa-Parlamentet , og det er et fremragende eksempel p , hvordan man kan bevge meget med stort personligt engagement hos alle dem , der deltager i programmet og i gennemfrelsen af projektet , og med klar politisk vilje og kan udvikle en ny politik .
<P>
I betragtning af voldens dimensioner har det vret vanskeligt at begrnse Daphne-programmet .
Der er tale om et tabuemne i en kriminel grzone .
Der mangler klare oplysninger .
Men iflge undersgelser ved vi , at hver tredje kvinde stifter bekendtskab med de mest forskelligartede former for knsspecifik vold .
En ud af fem kvinder er offer for voldelige overgreb fra sin gtemands eller partners side .
I henhold til IMO ' s vurderinger sluses der hvert r 500.000 personer ind i EU , fortrinsvis kvinder og brn . Endvidere trues flere kvinder som flge af skamfering af deres knsorganer .
<P>
Vi kunne kun sttte 73 projekter med Daphne-programmet i 2000 og 2001 , det er kun 12 % af de foreslede projekter . Det gav nogle frustrationer hos de ikke-statslige organisationer .
4 millioner euro pr. r - det kan man ikke bevge verden med , og her vkkes der vel ogs mange forventninger , som ikke kan blive opfyldt .
Det er dog vigtigt , at Daphne var et multidisciplinrt instrument , og her skal Kommissionen ogs fortsat udvise fleksibilitet .
<P>
Vi har f.eks. observationsorganet mod vold i Dublin , som fres ansvarligt af den europiske kvindelobby . Herfra kommer der gode informationer .
Det har kunnet danne sig et overblik over de pbegyndte foranstaltninger , ogs over retlige instrumenter i medlemsstaterne .
Her kan man samle synergier mellem aktrerne , men ogs mellem aktionerne p nationalt , europisk og internationalt plan .
Desvrre er de central- og steuropiske lande endnu ikke tilstrkkeligt inddraget .
Kun 6 % af organisationerne har i det hele taget ressourcer til at g med i projekterne .
Vi har jo kunnet fastsl ved vores delegationsrejser i ansgerlandene , at der er et stort behov her , et stort beredskab , men at det netop er ressourcerne , der mangler , og det skal gres kompatibelt for de ikke-statslige organisationer .
<P>
Det er ogs meget vigtigt , at vi ikke bliver stende ved de ydre grnser i EU .
Ogs i Rusland , i Ukraine , i Belarus , overalt optrder fnomenet , som ogs vedrrer os i EU .
Her skal vi vre mere bne og ogs inddrage andre fllesskabsprogrammer i Daphne-programmet .
<P>
For mig og for min gruppe er det meget vigtigt , at vi i anden halvdel af Daphne-perioden - p baggrund af de erfaringer , vi har hstet i frste halvdel - styrker synergieffekterne .
Det er nvnt endnu en gang under punkt 12 i beslutningen .
Vi har ubetinget brug for en viderefrelse af kampagnen mod vold og forebyggende foranstaltninger .
Her er der ogs fremragende eksempler ved de ydre grnser i form af advarsler til de unge kvinder .
Vi har opnet gode resultater med vores netvrk , de ikke-statslige organisationer , som nu ogs skal gennemfres i medlemsstaterne .
<P>
Det er meget vigtigt - som det blev understreget , og som vi har krvet flere gange - med et europisk r mod vold .
Kommissr Reding , som er ansvarlig for kommunikation , har allerede givet sit tilsagn hertil .
P konventet skal vi nu ogs presse p for at f en klar udtalelse om , at det ikke kun handler om den offentlige sundhed med hensyn til retsgrundlaget , men at den indre sikkerhed ogs er truet , hvis volden mod kvinder ikke stopper .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , vold mod kvinder og brn er trods de mange erklringer fra FN og EU , der fordmmer vold som en uantagelig og utlelig krnkelse af de grundlggende rettigheder , stadig et udbredt fnomen i vores samfund , og ogs i Portugal .
Det glder frem for alt vold i hjemmet , som er en af de mest almindelige , men ogs mest usynlige former for vold , og som medfrer umdelige menneskelige , sociale og konomiske omkostninger for hele samfundet - helt bortset fra at vre en trussel imod kvinders sikkerhed , fysiske integritet , frihed og vrdighed .
<P>
Deraf betydningen af en integreret indsats , der styrker Daphne-programmets foranstaltninger , aktioner og finansielle midler , der jo som allerede nvnt i debatten slet ikke er tilstrkkelige .
Hertil kommer , at der , som betnkningen ppeger - og jeg takker ordfreren - hvert r er omkring 500.000 personer , frst og fremmest kvinder og brn , der bliver ofre for menneskehandel med henblik p seksuel udnyttelse i EU , hvilket ogs fordrer mere effektive foranstaltninger i indsatsen mod vold og i sttten til dens ofre , bl.a. strre finansielle midler , end der nu er afsat .
<P>
Jeg vil dog gerne ogs understrege betydningen af forebyggelse , dels i form af flere kvalitetsarbejdspladser og bedre sociale ydelser og foranstaltninger , dels gennem en strre opmrksomhed omkring opdragelse imod vold , mere oplysning og en forbedret indsats til fordel for kvinders og brns rettigheder .
Jeg appellerer derfor til Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne om at inddrage Parlamentets forslag og udnytte de erfaringer , der er gjort siden 1997 , og fremlgge et nyt aktionsprogram med en dkkende finansiering , hvor der ogs tages hensyn til ansgerlandenes fulde deltagelse og til , at der oprettes en flles database om afskaffelse af vold .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , De ved , at denne betnkning er blevet godkendt enstemmigt uden ndringer .
<P>
Der er ingen uoverensstemmelser i denne betnkning og i denne revidering af Daphne-programmet .
Alle er enige .
Dette initiativ , som blev taget af Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , er blevet en stor succes .
Ikke blot i Europa , men ogs i mange fjerne egne af verden , som mine kolleger allerede nvnte .
Desvrre kan den ikke betragtes som en ubetinget succes , sledes som kommissren allerede ppegede .
Dette program nrmer sig mske sin afslutning , men jeg har hrt mange positive rster om , at det kunne fortstte , selv om der mske ikke er tilstrkkelige midler i betragtning af alle problemerne i den forbindelse .
<P>
Et af de sprgsml , jeg gerne vil stille , er , om Kommissionen og kommissren , hvis visse projekter er godkendt af Kommissionen , men ikke kan finansieres , ikke kunne anbefale , at medlemsstaterne , som trods alt er ansvarlige for projekterne , overtager et projekt .
Dette ville betyde , at et projekt vil blive finansieret af en medlemsstat i stedet for af Kommissionen , idet medlemsstaterne opmuntres til at foretage hjprofilerede aktiviteter i deres eget land , idet ngo ' er og offentlige myndigheder ssom sm kommuner mske ogs inddrages .
<P>
Det spanske formandskab havde valgt vold mod kvinder som en af prioriteterne .
Dette frte til en strre undersgelse af de foranstaltninger , som forskellige medlemsstater har truffet , og af den bedste praksis .
Det danske formandskab fortsatte ad den vej , men jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at gre Dem opmrksom p et srligt aspekt , som efter min mening fortjener flere midler , nemlig vold i familien .
Hvorfor ?
En undersgelse foretaget hos politiet i Antwerpen viste , at 70 % af alt politiarbejde havde forbindelse med begivenheder , der direkte havde at gre med vold i familien .
Denne omfatter incest , brns vold mod deres forldre og omvendt .
Vold mod ldre , psykologiske problemer , fysisk og psykisk vold fr og efter skilsmisse , nr besgsrettigheder benyttes eller i tilflde af en nydannet familie .
Jeg taler ikke blot om brn , som vokser op i en voldelig familie og sledes betragter denne adfrd som normal , men ogs om en generel nedbrydning af moralen .
Sommetider sker det modsatte , nemlig at en af forldrene voksede op i en oplst eller voldelig familie og for enhver pris nsker at skne deres brn for en sdan erfaring .
Sdanne forldre bliver overbeskyttende og udver for meget disciplin .
De andre familiemedlemmer enten accepterer denne situation , eller ogs fler de sig undertrykt og gr oprr .
I sdanne situationer lber brn mske hjemmefra eller udver vold mod deres forldre .
Eller piger , der vokser op under sdanne omstndigheder , vlger senere ubevidst tyranniske partnere og bliver ofte ofre for vold i hjemmet .
<P>
Da alle disse problemer kunne tages op til diskussion i vores samfund , blev Pandoras ske bnet .
Vi kan ikke overlade ofrene til deres skbne og undlade at sttte dem eller finde en udvej .
Jeg tnker her ikke blot p de traditionelle aktiviteter som telefoniske hjlpetjenester , modtagelsescentre og tilflugtssteder , men ogs p uddannelsesprojekter .
Undervisning og uddannelsesprojekter for folk , som har den frste kontakt med et eventuelt offer og har mulighed for at hjlpe vedkommende ud af isolationen , f.eks. praktiserende lger , lrere og politifolk .
For hvis man handler frste gang , der finder vold sted , forebygges ogs eskalering , og det er det vigtigste skridt i retning af forebyggelse .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt Daphne-programmet er .
Det var et projekt , som blev startet af en rkke ngo ' er i forskellige lande sammen med en international organisation , Den Internationale Organisation for Migration .
De udarbejdede et projekt inden for rammerne af samarbejde om hjlp til ofre for menneskehandel .
Dette projekt var meget vellykket , og derfor synes jeg , det er s vigtigt , at projekterne kan fortsttes og forbedres yderligere .
Faktisk vil Europa-Parlamentet den 17. oktober afholde en rundbordssamtale , hvor der prsenteres en video , en brochure og et websted , hvor politikere som os , politibetjente , journalister , forskere og studenter kan finde information .
Jeg vil gerne fortlle mine kolleger , hvor vigtigt dette er .
Fru Avils Perea udtrykte det glimrende .
Vi har brug for et internationalt r mod vold og ogs for subsidier .
Mske skulle vi lgge mere pres p vores medlemsstater for at f dem involveret .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med det arbejde , hun har udfrt , og med de tal og statistikker , som hun fremlgger , og som viser - selv om der mangler nogle ensartede oplysninger - at vold mod kvinder og brn er et yderst alvorligt fnomen .
Iflge de nyeste - og utrolige - tal for vold i hjemmet og i familien udsttes hver femte kvinde for voldelige handlinger fra sin gteflle eller partner .
Denne vold er ofte fuldstndigt usynlig , og undertiden ender den endda med , at voldsofferet bliver slet ihjel .
<P>
Nr vi str over for nogle s dramatiske tal , undrer vi os over finansieringsrammen , som er meget utilstrkkelig , selv om der blev tilfjet 1 million euro p budgettet i 2002 .
Vi undrer os ligeledes over , at de offentlige institutioner kun tegnede sig for 10 % af deltagerne .
<P>
De offentlige institutioners rolle er nemlig afgrende , bde nr det glder uddannelsen af specialiseret personale , og nr det glder information og forebyggelse af vold og misbrug af kvinder og brn .
Det er ikke mindst ndvendigt at oprette eller forbedre de centre , som yder rdgivning og retshjlp , og som er i stand til at give ofrene den strst mulige beskyttelse ved ogs at srge for gratis psykologhjlp og juridisk rdgivning .
Det ville desuden vre en god id , at man i skoleprogrammerne medtog undervisning i forebyggelse af pdofili og vold i hjemmet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at min gruppe giver sin fulde sttte til forslaget om at indfre et internationalt r for bekmpelsen af vold mod kvinder og brn .
Jeg er i vrigt enig med mine kolleger i , at hvis ikke retsgrundlaget bliver ndret , kan man ikke gre s meget for virkelig at bekmpe denne forfrdelige vold p en konkret og effektiv mde .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Kommissionen , fordi dette er resultatet af vedholdenhed og af at have troet p noget , der aldrig er blevet behandlet fr i dag .
<P>
Der er sledes i de seneste r , i denne valgperiode og i tidligere , blevet skabt en europisk bevidsthed om problemerne med vold mod kvinder og brn i hjemmet .
Jeg synes , at vi skal fortstte arbejdet i denne retning til trods for , at det er vanskeligt at indfre trovrdighed og vigtigheden af disse ider i landenes politik .
<P>
Lad os se p , hvad der sker i mange europiske lande : organiseret prostitution , vold i hjemmet , en alarmerende stigning i vold mod brn , og mange brn , der bliver forladt af deres familier , viser , at vi str over for en sag , der skal behandles via et system med delte befjelser .
I denne henseende bakker jeg fuldstndigt op om fru Avils ' forslag , og jeg er meget enig i det , kommissren har anfrt .
<P>
Europa br med andre ord skabe et minimumsretsgrundlag , der kan bruges som reference , svel for vold i hjemmet og staternes forpligtelse til at beskytte ofrene som for at forsge at undg den uoprettelige skade , brnene lider , nr de er vidner til rdsler , mindrerige , der lever i en atmosfre af frygt , og som ikke kan undslippe volden .
<P>
Det er desuden helt klart , og det vil jeg gerne understrege , at strstedelen af de forladte brn og dem , der lider under rdslerne i deres eget hjem , netop befinder sig i denne situation , fordi deres familie er get i stykker , eller fordi den aldrig fandtes .
Og som en konsekvens heraf kan beskyttelse og uddannelse af disse brn ikke finde sted inden for familiens rammer .
Det er ndvendigt at anvende andre strategier til beskyttelse og forsvar , fordi familien nogle gange er et undertrykkende sted .
<P>
Jeg har desuden p fornemmelsen , at vi er ved at vnne os til de utrolig mange tilflde , vi hrer om .
Og i denne henseende beder jeg om , at der udvikles en ret for brnene , som er bindende for medlemsstaterne , og at denne forpligtelse bliver taget i betragtning ved forhandlingerne med de lande , der skal med i EU .
Det er umuligt at blive ved med at arbejde uden et grundlggende retsgrundlag , isr nr vi ved , at vi ikke beskytter ofrene .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EL" NAME="?aramanou (PSE).">
Hr. formand , Daphne-programmet var utvivlsomt et meget vellykket initiativ fra Europa-Kommissionens side , men det blev ogs ivrksat efter pres fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og den kampagne , udvalget startede i 1997 under et slogan om nultolerance over for vold mod kvinder . Hr. kommissr , dette slogan er fortsat lige aktuelt , idet volden - eller mere prcist terroren og krigen - mod kvinder er stigende frem for vigende bde i Europa og resten af verden .
<P>
Vi hrer dagligt skrkkelige rapporter fra de mange fronter om denne absurde og ndelse krig , srligt fra lande med hvilke EU har indget politiske og konomiske aftaler , fra Nigeria og Sudan , hvor fanatiske islamiske domstole dmmer uskyldige kvinder til dden ved stening , fra Indien , hvor sm tirige piger tvinges ind i gteskaber , og fra De Arabiske Emirater , hvor kvinder stadig ikke har uafhngighed , det vil sige politiske rettigheder .
Beretninger om denne brutale krig mod kvinder optrder dagligt i pressen , selv om de ikke str p forsiden .
<P>
Som flere medlemmer allerede har sagt , kbes og slges der sknsmssigt mere end 500.000 kvinder og brn hvert r , men alligevel har Europol kun afsat tre mand til at bekmpe denne internationale organiserede kriminalitet mod kvinder og brn .
En procentdel af de europiske kvinder - varierende mellem 20-50 % i de forskellige lande - har vret udsat for vold i hjemmet , mens voldtgt og sexchikane er dagligt forekommende .
Grupper af islamiske indvandrere citerer hellige skrifter og religise sder og skikke som en undskyldning for at fortstte deres barbariske praksis med f.eks. at skamfere de kvindelige knsorganer , ogs i EU .
Selv om vi skriver r 2002 , er der desvrre stadig millioner af kvinder , der behandles som lsregenstande i stedet for mennesker i mange omrder og samfund rundt omkring i verden .
<P>
Vores udvalg betragter vold mod kvinder som en meget alvorlig menneskerettighedskrnkelse mod halvdelen af menneskeheden - en moderne form for barbari , der tolereres af patriarkalske samfund svel som patriarkalske institutioner .
Samtidig med at der er en optrapning i kampen for ligebehandling af knnene og en de facto anerkendelse af rettighederne for halvdelen af verdens befolkning , er der ogs en optrapning af volden mod kvinder .
Det betyder , at volden er et globalt politisk problem af frste grad , og at den skal hndteres som et sdant .
<P>
Bortset fra dets finansielle aspekt - det skal siges , at pengene er minimale sammenlignet med problemets omfang - har Daphne-programmet stor politisk vrdi , og derfor br det ogs fortstte efter 2003 , forhbentlig med et strre budget .
Vi hber og tror , at den nye traktat vil sikre et strkere juridisk grundlag for kampen mod vold .
Vores ordfrer , fru Avils Perea , har udarbejdet en meget vrdifuld betnkning og fremsat forslag p vegne af vores udvalg , og det vil vi bede kommissren om at tage ad notam .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , i jeblikket kan jeg nsten kun takke ordfreren og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder for denne udmrkede betnkning .
Jeg takker ogs kommissren for hans svar p betnkningen og hans tilsagn om at forny dette program .
<P>
Jeg er protektor for en irsk organisation ved navn Women ' s Aid .
Det er en national organisation , der har fet stor sttte fra Daphne-programmet .
Organisationen hjlper kvinder og brn , der er ofre for vold i hjemmet .
Den giver ogs sttte til forsvar , folkeoplysning og forskning .
<P>
Dette problem er dybt rodfstet i vores samfund og ikke blot i fjerntliggende samfund med specielle religise syn p kvinder .
Ogs i Europa er der et dybt rodfstet kvindehad .
Det er ikke noget , der kan bortluges fra den ene dag til den anden .
Det krver uddannelse samt en revurdering af den kultur , vi lever i . Det er ogs ndvendigt at se nrmere p mediernes holdning .
Hbet ligger hos vores brn og i , at vi kan opdrage dem til at udvise respekt for alle menneskers vrdighed , det vre sig mnd , kvinder , voksne og brn .
<SPEAKER ID=331 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst takke for alle de bidrag , som Parlamentets medlemmer er kommet med til denne debat , og fremhve det politiske fokus , som det spanske formandskab har rettet mod dette sprgsml , og som har skabt en impuls , som jeg er sikker p vil blive frt videre af det nuvrende danske formandskab , under hvilket jeg hber , at Rdet endelig kan vedtage rammebeslutningen om handel med kvinder og brn med henblik p seksuel udnyttelse .
Vi er meget tt p en sdan vedtagelse , og jeg hber , at den kommer igennem i dette halvr .
<P>
Det eneste egentlig substantielle svar , som jeg gerne vil give lige nu , gr p finansieringen .
Jeg tror , at man undertiden fristes til at mene , at bevilling af EU-midler til en given aktivitet indebrer , at EU-midlerne skal erstatte midler fra medlemsstaterne , nr det faktisk er sdan , at finansiering fra EU ' s side blot skal supplere den nationale finansiering af s omfattende og s politisk vsentlige opgaver som denne .
Deraf den betydning , som Kommissionen tillgger det forhold , at Daphne-programmet nu ogs er tilgngeligt for medlemsstaternes offentlige myndigheder , fordi der p den mde skabes et incitament for , at medlemsstaterne selv deltager i projekterne og investerer midler i bekmpelsen af vold mod kvinder og brn .
<P>
Der er imidlertid et problem , som jeg ikke vil forbig , nemlig , at debattens sprgsml om finansieringen hnger tt sammen med retsgrundlaget .
Et klart , eksplicit og solidt retsgrundlag i traktaten udgr en bedre lftestang for finansiering af et projekt af denne karakter .
S lnge vi er henvist til at bevge os inden for artikel 152 , fr vi problemer .
Men jeg hber oprigtigt , at vi med denne debat er net til en forstelse af , hvilke flles bestrbelser vi skal lgge vgt p i konventet , s EU ' s fremtidige forfatningstraktat opstiller bekmpelsen af vold mod kvinder og brn som et ml i selve EU-traktaten .
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0256 / 2002 ) af Smet for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ( 2001 / 2241 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=335 NAME="Smet (PPE-DE)">
Formlet med den rlige resultattavle for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er at finde ud af , hvor store fremskridt der er gjort i retning af de ml , som blev fastsat i Lissabon og Nice .
Det vsentlige i disse ml er skabelsen af en europisk social model for at afskaffe fattigdom og arbejdslshed , skabe hjere stillinger , opmuntre til livslang uddannelse , modernisere det sociale sikringssystem og afskaffe alle former for forskelsbehandling .
Perioden 2000-2006 er en afgrende periode i denne henseende , da ndringer p det konomiske og det demografiske omrde og vedrrende indvandring sjldent har vret s store som nu .
<P>
Det kan derfor forventes , at netop Parlamentet , som er talerr for det , som vedkommer den europiske befolkning , nje holder je med bedmmelsen af fremskridtene .
Det dokument , som Kommissionen har forelagt os , giver os en glimrende oversigt over de aktiviteter , som er udfoldet , og over , hvad vi kan forvente i den nrmeste fremtid .
Men hvad der mangler - og det er min vigtigste kritik - er en oversigt over , hvad der skal gres i perioden p seks r .
Parlamentet er af den opfattelse , at omfanget af de rlige fremskridt kun kan bedmmes i lyset af de ml , der er opstillet for denne seksrs periode .
Parlamentet forventer mere af Kommissionen end en rlig rapport .
Det forlanger et seksrsprogram , der indeholder initiativer , der skal tages , og instrumenter , der skal anvendes til hvert initiativ , ssom lovgivning , den bne koordinationsmetode eller forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter , og frister for gennemfrelsen af disse initiativer .
Som en del af dens midtvejsvurdering i 2003 , skal Kommissionen forsge at udarbejde en anden type resultattavle og forelgge den for Parlamentet .
Det anmodede Parlamentet allerede om sidste r , og det gentager anmodningen i r .
<P>
Jeg kommer nu til mit andet kritikpunkt , nemlig Parlamentets manglende engagement .
Kommissionen ved udmrket , at Europa-Parlamentet er den strste forkmper for det sociale aspekt af europisk udvikling , meget mere end Ministerrdet .
Vi har masser af eksempler herp , for det frste europisk lovgivning , som Parlamentet for det meste skubber lngere frem , end Ministerrdet bryder sig om .
Jeg kan derfor ikke forst , hvorfor Kommissionen gjorde sig s ringe umage for p et tidligt tidspunkt at involvere Parlamentet i udarbejdelsen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske program .
Kommissionens dokument er dateret den 19. februar 2002 og blev godkendt p forrstopmdet i marts .
Parlamentet har mindst brug for to mneder til at udarbejde en betnkning og f den gennem udvalgene og plenarmderne , og det giver os ikke ret meget tid .
Jeg vil derfor anbefale Kommissionen at srge for , at den forelgger sin nste rapport inden udgangen af december , sledes at en nyttig dialog med Parlamentet kan blive arrangeret .
Det skulle vre muligt , at denne dialog kan foreg positivt og hurtigt , hvis Kommissionen tager hensyn til de bemrkninger , der er fremsat i Parlamentets to tidligere betnkninger .
<P>
Til sidst vil jeg sige et par ord om et af de social- og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter , den bne koordinationsmetode .
Denne metodes succes skyldes , at den har givet os en metode til at koordinere de 15 medlemsstaters politik , til at f de 15 medlemsstater til at sttte en sammenhngende helhed af mlstninger og til at give de 15 medlemsstater den bedste praksis for at n disse mlstninger .
Alt dette p omrder , hvor tvungen lovgivning hverken er nskelig eller mulig .
Parlamentets vanskelighed er , at der ikke er truffet bestemmelser , eller ikke tilstrkkelige bestemmelser , om dets involvering .
Det er en metode , som mange aktrer uden for Parlamentet er strkt involveret i .
Dette rejser sprgsmlet , om der inden for rammerne af konventet og regeringskonferencen kan trffes bedre bestemmelser om anvendelsen af den bne koordinationsmetode og Europa-Parlamentets deltagelse .
Vi hber , at Kommissionen vil sttte os heri .
<SPEAKER ID=336 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Smet for hendes betnkning om resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
Som hun ganske rigtigt ppeger , er den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for rene 2000-2006 det frste flles engagement , der er vedtaget - ogs af Rdet - og den frste europiske konvention om socialt engagement og social handling .
<P>
Det frste r , 2001 , var specielt , hvilket vi diskuterede i fjor .
Det var det frste r , det krte , og der var alvorlige mangler og problemer .
I r har vi haft den frste detaljerede resultattavle med en trinvis analyse af de fremskridt , der er gjort inden for dette politiske omrde .
I fjor blev det kommenteret , at beskrivelsen kun gjaldt for Kommissionen .
Det er tydeligt , at vi i r har en detaljeret beskrivelse af alle de agenturer , der er involveret i de enkelte foranstaltninger .
Et eksempel er forslaget om en socialt flsom omstrukturering af erhvervslivet , der indeholder en beskrivelse af Kommissionens , Europa-Parlamentets , de sociale agenturers , arbejdsmarkedets parters , regeringernes og det civile samfunds rolle .
Jeg er selvflgelig enig i fru Smets kommentarer i betnkningen om , at vi altid br skue bde fremad og bagud - det vil sige ikke blot for at se , hvordan konkrete agenturer har vret involveret , men ogs for at se , hvilke ml , de har opstillet for den videre udvikling .
<P>
Den videre udvikling vil i et vist omfang blive undersgt i den frste midtvejsvurdering i 2003 .
Perioden fra 2003 til 2005 er ogs vigtig .
Der bliver udarbejdet en frste aktivitetsrapport , hvorefter vi vil kunne foretage de ndvendige ndringer .
Her skal jeg understrege , at Europa-Parlamentet bliver fuldt involveret i denne midtvejsrevision , for - som fru Smet siger , og som alle sikkert er enige i - Europa-Parlamentet er Europas primre forbundsflle i alle social- og arbejdsmarkedspolitiske forslag .
Parlamentet er som oftest EU ' s drivkraft i social- og arbejdsmarkedspolitikken .
<P>
Jeg vil gerne kommentere tre punkter , som jeg finder afgrende for forhandlingen .
For det frste har samarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet udmntet sig i , at de fleste af de planlagte initiativer for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i perioden 2000-2002 er gennemfrt eller godt p vej .
For det andet er vi som tidligere nvnt net frem til et bent samarbejde mellem medlemsstaterne , der ogs i et vist omfang involverer Parlamentet .
Det er selvflgelig kun et frste skridt , og der er brug for at identificere Europa-Parlamentets grundlggende rolle , og det er noget , som konventet skal se nrmere p .
For det tredje skal vi som med Europa-Parlamentet finde et juridisk grundlag for at involvere det civile samfund i konventets diskussioner .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets konstruktive samarbejde .
Vi ser frem til at modtage Deres individuelle bemrkninger .
<SPEAKER ID=337 NAME="?aramanou (PSE)">
Hr. formand , resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er benbart ekstremt vrdifuld , fordi den giver os mulighed for at vurdere de hidtidige fremskridt .
<P>
Jeg har haft den re at udarbejde den relevante udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Hvis jeg skal vre helt rlig , s havde jeg ikke meget at fje til den meget detaljerede betnkning fra fru Smet , der ogs er et aktivt medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder .
Vigtigheden og vrdien for kvinder af denne dagsordens gennemfrelse er benlys , da fremgangen i beskftigelsen i de seneste r primrt har berrt kvinder .
Omkring to tredjedele af de nye stillinger , der formodes at blive skabt mellem 2002 og 2010 , vil blive besat af kvinder . Derfor blev jeg ekstra glad , hr. kommissr , for Deres nylige meddelelse om de nye initiativer , som De havde taget p vegne af Kommissionen for at koordinere den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
<P>
Trods de mangler , som fru Smet har nvnt i sin betnkning , er proceduren for vurdering af fremskridt uden tvivl et meget nyttigt vrktj , specielt i en periode med konomisk tilbagegang , hvor der presses p for at slkke p social- og arbejdsmarkedspolitikken og opgive bestrbelserne p at mindske konomiske uligheder og bekmpe social udstdelse .
Vi glder os derfor over det danske formandskabs initiativ om at stte fokus p problemet med social udstdelse og de forskellige flger , som social udstdelse har for de to kn .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil begynde med at lyknske fru Smet med hendes fremragende indsats .
Resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skal gre det muligt at mle de fremskridt , der er sket med gennemfrelsen af dagsordenen , men den skal ogs muliggre en hurtig varsling , nr der opstr forsinkelser i gennemfrelsen af de bebudede foranstaltninger .
Jeg synes , at ordfreren har forstet at harmonisere begge aspekter i sin betnkning .
<P>
Desuden br den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden med hensyn til dens gennemfrelse efter min ringe mening ikke behandles som et uforandret og uforanderligt program .
Da den er udtnkt af personer for personer , opfatter jeg den som et program i udvikling , der har behov for senere tilpasninger , som det vil komme til udtryk i den midtvejsevaluering af fremskridtene , der skal finde sted i 2003 .
<P>
Fru kommissr , hvad angr udviklingen af den europiske sociale model er der sket meget , men jeg vover at pst , at der stadig er meget , der skal gres inden for forskellige omrder .
Politikken om ligebehandling af mnd og kvinder , foranstaltninger mod social udstdelse og fattigdom , politikker til social integration af handicappede og udnyttelse af deres tilbagevrende evner og satsning p livslang uddannelse og lring og flgelig behovet for tilpasning til de nye arbejdsformer og forening af arbejds- og familielivet .
<P>
Der er under alle omstndigheder et krav , jeg gerne vil understrege og gre Kommissionen opmrksom p .
Jeg tnker p de nye arbejdsformer med de dertil hrende nye risici , og derfor p bekymringen for de forskellige former for deltagelse i produktionsprocesserne via outsourcing eller decentralisering af produktionen - underleverandrer , forekomst af selvstndige , uafhngige arbejdstagere - inden for entreprenrernes risikoomrde .
<P>
Det er derfor , der er behov for gennemfrelse af foranstaltninger for at undg , at risikoen - som er implicit for alle former for arbejde , men som nogle gange er umrkelig og diffus i disse nye produktionsmetoder - bliver til en arbejdsulykke .
Jeg tror , at disse foranstaltninger bliver rentable for alle arbejdstagerne , virksomhedsejerne og samfundet .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren med denne betnkning og kommissr Diamantopoulou med hendes fremragende indsats p det social- og arbejdsmarkedspolitiske omrde .
EU gjorde store fremskridt p topmdet i Lissabon med dets tilsagn om ikke blot at arbejde for en konkurrencedygtig og dynamisk konomi , men ogs for et sammenhngende samfund , der bygger p fuld beskftigelse .
Alt for ofte hrer vi talsmnd fra de forskellige politiske grupper , der udelukkende taler om en konkurrencedygtig konomi , og som ignorerer den ndvendige balance i EU med hensyn til modernisering og udbygning af vores sociale model .
<P>
P Det Europiske Rd i Nice blev der ogs gjort store fremskridt med vedtagelsen af den ny social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
Hvis vi i Irland havde haft en folkeafstemning om den i stedet for om Nice-traktaten , havde den fet 100 % opbakning .
Desvrre skal vi ikke stemme om sdanne sprgsml p nuvrende tidspunkt .
Men det var et vigtigt skridt fremad .
<P>
Jeg er imidlertid ndt til at sige , at udviklingen er bremset betydeligt op siden da .
Jeg er ikke et sekund i tvivl om , at der er krfter eller elementer i EU - bde i Kommissionen og i Rdet - der med vilje bremser udviklingen af denne dagsorden .
Det finder jeg meget kortsigtet .
Hvis vi mener det alvorligt med at skabe et EU med borgernes opbakning , s skal vi have et mere afbalanceret engagement i udviklingen af et socialt Europa .
Selv for centrum og hjre giver det mening .
Hvis de mener det alvorligt med Europa og oprettelsen af et Europa bestende af stater og folkeslag , s skal vi sikre lighed , samhrighed og solidaritet i hele EU .
<P>
Jeg fornemmer , at der er mangler i selve resultattavlen .
Ikke alle fremskridt er endnu registreret .
Jeg bifalder tanken om en midtvejsevaluering frst i det nye r , og jeg ser frem til at deltage i den .
Jeg hber , at vi i de kommende r - srligt p konventet og den efterflgende regeringskonference - vil have held til at srge for , at det engagement , der startede i Lissabon , og som blev viderefrt i Nice , kan medtages og udbygges i en EU-forfatning , der ikke blot sikrer et konkurrencedygtigt Europa , men ogs et Europa , der behandler alle borgere lige godt .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne indlede med at lyknske fru Smet med , at hun som sdvanlig har udfrt et godt arbejde .
I mit hjemland , Sverige , er der for jeblikket nationalt valg .
De , som i Sverige tilhrer den samme politiske gruppe som fru Smet , plejer at hvde , at den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ikke angr Europa , men at social- og arbejdsmarkedspolitikken udelukkende vedrrer medlemsstaterne .
<P>
Jeg plejer at vre af samme opfattelse som fru Smet .
Til trods for at vi tilhrer forskellige politiske grupper , er vi helt enige om , at man skal have en national social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden .
Der er imidlertid ogs ndvendigt med en europisk social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden , og den bliver meget vigtig .
Ligesom hr. de Rossa ser jeg positivt p det , som skete i Lissabon .
Der skete uhyre fremskridt , og det lykkedes os at udvide og uddybe den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<P>
Samtidig er jeg lidt urolig over de signaler , som er kommet frem i lbet af det seneste r , og jeg mener , at de forsger at skvvride balancen i Lissabon-processen .
Der tales nu kun om virksomheder og om konkurrence mellem virksomhederne , og man glemmer det sociale aspekt .
Derfor er det godt , at der findes ordfrere , som vil hve de sociale aspekter over partigrnserne , og jeg vil igen lyknske bde Kommissionen og fru Smet med arbejdet .
<P>
Jeg deler desuden ogs fru Smets synspunkter vedrrende resultattavlen , nemlig at den skal vre mere fremadskuende og strategisk og skal bygge p konklusionerne fra mderne i forret .
Jeg hber ogs , at Kommissionen vil vre enig i dette synspunkt i lighed med den bne koordineringsmetode , som vi er vendt tilbage til i utallige sammenhnge .
Vi har behandlet denne metode i mange sammenhnge , og jeg er selv tilhnger af den bne koordineringsmetode .
Den har betydet , at vi har kunnet udvikle samarbejdet p nye omrder .
Hvis metoderne viser sig at kunne skabe fremskridt i lngden , m dette dog ikke ske for lukkede dre .
Hvis den bne koordinationsmetode skal vre langvarig , skal den vre genstand for kontrol og for behandling bde her i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter .
Vi m hbe , at konventet vil tage fat p denne sag , s der kan tages hensyn til den bne koordinationsmetode i traktaterne .
<P>
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er ogs vigtig i et andet perspektiv . Det glder borgernes vilje til at tage EU-projektet til sig .
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden handler jo netop om de sprgsml , som borgerne mener er vigtige , nemlig fattigdomsbekmpelse , get beskftigelse , retsstaten , og derfor er den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden vigtig .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er et dynamisk program og kan derfor tilpasses .
Deraf betydning af den rlige resultattavle , der gr , at Europa-Parlamentet kan flge dagsordenens gennemfrelse , analysere fortiden og planlgge fremtiden .
<P>
Ordfreren , fru Smet , har leveret et prgtigt stykke arbejde , hvor hun ikke blot ppeger de svage og kritiske punkter i Kommissionens meddelelse , men ogs fremlgger klare og skarpsindige forslag til dagsordenens videre gennemfrelse .
Beskftigelse er EU ' s topprioritet .
I 2000 var beskftigelsesprocenten 63,2 , men trods ca. tre millioner ny job er vi stadig 7 % under det ml , som topmdet i Lissabon har sat for 2010 , og der er stadig 14,5 millioner EU-borgere uden arbejde .
<P>
Den lave beskftigelsesgrad for ldre , svlget mellem mnd og kvinder med hensyn til bde beskftigelsesgrad og lnniveau ( henholdsvis 18 og 14 % ) , den hje arbejdslshed - ca . 8 % af arbejdsstyrken - og de regionale forskelle p beskftigelsesomrdet er udtryk for strukturelle svagheder , der skal sttes ind imod gennem aktive foranstaltninger .
Her er en engageret medvirken fra arbejdsmarkedets parter ganske afgrende .
Fattigdom og social udstdelse er et andet problemfelt , der fortjener get opmrksomhed .
Mere end 60 millioner mennesker er i fare for at blive ramt af fattigdom .
Denne fare er som bekendt forskellig fra medlemsstat til medlemsstat , men det er ikke forkert at se bekmpelse af fattigdom og social udstdelse som den strste udfordring , vi har foran os .
Kommissionen m derfor stte mere fart p det igangvrende arbejde med at afklare og vurdere disse forhold og m her srlig se p kvindernes situation .
Hvad angr fremme af ligebehandling af mnd og kvinder , mangler Kommissionens resultattavle en global strategi , og Kommissionen br derfor foresl foranstaltninger til forbedring af kvindernes situation og parallelt hermed tage initiativer til at fremme deres fulde deltagelse i de beslutninger , der trffes p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="EL" NAME="?ratsa-?sagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg deler den beklagelse , som fru Smet giver udtryk for i sin betnkning over den forsinkede fremlgning af resultattavlen for gennemfrelse af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
Som vi alle ved , er den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ikke et st social- og arbejdsmarkedspolitiske forslag , men en strategisk plan om at modernisere den europiske samfundsmodel og se fremtidige problemer og udfordringer i jnene .
En flles rlig resultattavle vil oprette en strategisk mekanisme til vurdering af fremskridt i politikker samt de justeringer , der sknnes ndvendige .
<P>
Nu kan vi se , at resultattavlemetoden ikke lever op til disse ambitise ml .
Betnkningen ligner mere et rutinejob end en gennemgribende indsats .
Den tenderer imod det overfladiske og ligner ikke et integreret vrktj til analyse af den aktuelle situation , s man kan sikre en ordentlig vurdering af fremskridt , planlgge en kommende indsats p omrder , som Europa-Kommissionen bringer p bane - eksempelvis integration af handicappede , ldres deltagelse , arbejdstagernes mobilitet og udestende lovgivningsforslag - eller foresl nye emner .
<P>
Jeg er ogs ndt til at kommentere , at denne metode ikke kaster lys over de sociale udviklingsplaners ivrkstteraspekt , sknt vores nye opfattelse af den europiske politik omfatter dette aspekt .
S er der det ubesvarede sprgsml om samarbejde med og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og Det Europiske konomiske og Sociale Udvalg samt emnet for og resultaterne af den sociale dialog , sknt jeg var glad for at hre kommissren nvne indsatsen for at indlede en dialog med det civile samfund .
Der skal sledes arbejdes mere med formen og indholdet af midtvejsvurderingen , som Europa-Parlamentet forventer at modtage inden Rdets nste forrsmde , fordi det , som kommissren ved , nsker at vre med til at forme det sociale Europa , og det med rette .
<SPEAKER ID=343 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne rette en srlig tak til de rede medlemmer for deres indlg , som der vil blive taget hensyn til , sdan som det ogs var tilfldet i fjor .
<P>
Jeg vil blot besvare nogle af medlemmernes kommentarer .
Betnkningen afspejler tydeligvis de igangvrende eller frdiggjorte bestrbelser samt de lovgivningsmssige aktiviteter , der enten er gennemfrt eller befinder sig p hringsstadiet .
Betnkningen kan imidlertid kun afspejle Kommissionens muligheder i henhold til traktaten , hvad angr Parlamentets og Rdets forslag og muligheder p et senere tidspunkt .
<P>
Det siger jeg , fordi emner vedrrende handicappede eller de ldre , som fru Kratsa nvnte , og andre srlige sociale politikker som bekendt er rent nationale politikker i jeblikket .
P dette stadie af konventet er debatten utroligt spndt , og jeg tror , at alle , der sttter behovet for en europisk dimension af social- og arbejdsmarkedspolitikken , har en kmpe politisk mulighed for at gennemfre ndringer , ogs p konventet .
<SPEAKER ID=344 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=345 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
I en s flsom og aktuel sag som fastlggelsen og harmoniseringen af krav og regler , der skal hjne luftfatssikkerheden , er vi glade for , at der er opnet bred enighed blandt de involverede parter , hvilket har resulteret i en aftale mellem de forskellige operatrer om at begrnse flyve- og arbejdstiden og om hviletidsbestemmelserne .
Vi er sledes enige i ordfrerens konklusioner , da vi mener , at de afspejler det srdeles ptrngende behov , der er for en gradvis vedtagelse af tekniske krav , som kan sikre stadig hjere sikkerhedsstandarder og bidrage til , at passagererne kan nre maksimal tillid til europisk lufttransport .
<SPEAKER ID=347 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som ordfreren siger det : " Overblikket og kontrollen over gennemfrelsen af EU-miljlovgivningen er allerede meget utilfredsstillende " .
P et omrde , der jo fr stadig strre betydning for Europas borgere , som allerede er bevidste om , at det milj , der omgiver os , m forvaltes og beskyttes p en fornuftig mde , er vi jvnligt vidner til grove overgreb p det , der er vores flles arv .
Det afslrer en utidssvarende lovgivning og et utilfredsstillende samarbejde mellem operatrerne og Fllesskabets myndigheder .
For at komme disse forhold til livs krves get kontrol og konkrete og beslutsomme tiltag p grundlag af de rapporter , som medlemsstaterne indsender til Europa-Kommissionen hvert tredje r .
Derudover kan det konstateres , at overtrdelsesprocedurerne skrider frem med bekymrende langsommelighed .
Der m derfor gres alt for , at Kommissionen kan " skabe et sammenhngende billede af , hvad der sker inden for en hel sektor - f.eks. affaldshndtering " og derved imdekomme de stadig strre bekymringer , som Europas borgere nrer .
Jeg har derfor stemt for denne betnkning .
