<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. juli 2002 , for genoptaget .
<P>
Velkommen tilbage til efterrssessionen .
Jeg hber , alle er klar til at g i gang med de mange forskellige opgaver , der ligger foran os .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
I Centraleuropa , specielt i dele af strig , den stlige del af Tyskland og dele af Tjekkiet , er store omrder blevet delagt af oversvmmelser af et hidtil uset og katastrofalt omfang .
Mere end 100 personer har mistet livet , og titusindvis er drevet fra deres hjem og arbejdsplads .
Jeg vil gerne i dag p Parlamentets og egne vegne udtrykke dyb medflelse med oversvmmelsens ofre og deres prrende og anerkende redningstjenesternes og de mange frivilliges indsats .
I forbindelse med en srlig indkaldt uopsttelig debat i morgen har vi mulighed for ud over at vise vores medflelse i praksis at lgge grunden til gte solidaritet .
Jeg beder alle rejse sig i respekt for de dde og iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Sndag den 4. august blev Cecilio Gallego Alaria og en seksrig pige drbt af en bilbombe , der var anbragt tt p et busstoppested i den spanske by Santa Pola i Alicante .
Den 1. august blev David Caldwell drbt i en eksplosion i Derry i Nordirland .
Med disse aktioner har terrorister endnu en gang med deres afvisning af retten til livet i vsentlig grad udfordret demokratiet .
Terrorisme forngter de flles vrdier og principper , som EU bygger p , reprsenterer , sttter og forsvarer .
Unionen er baseret p demokratiets principper og retsprincipper , som er flles for medlemsstaterne , og anvendelsen af terrorens vold kan p ingen mde retfrdiggres .
<P>
P egne og Parlamentets vegne fordmmer jeg kraftigt disse terroraktioner og udtrykker min dybeste kondolence med ofrenes familier og vores dybeste medflelse med dem , der har lidt under terrorangrebene .
P Parlamentets vegne udtrykker jeg igen sttte til de relevante myndigheder i deres bestrbelser p at bekmpe terrorismen .
Jeg beder alle iagttage et minuts stilhed for ofrene for terrorangrebene .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet den 28. august 2002 er omdelt .
Flgende ndring foresls :
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Jeg har modtaget forslag fra De Grnne om at stte en srlig forhandling om Den Internationale Straffedomstol p dagsordenen den 4. september .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror , at praktisk taget alle grupper i Europa-Parlamentet sttter Straffedomstolen .
Men ingen af regeringerne - hvad enten de er hjre- eller venstreregeringer - sttter imidlertid reelt Straffedomstolen , og jeg tror , at vi p dette mde har behov for en forhandling , som giver mulighed for at sl fast , at vi modstter os ethvert forslag om at give alle og enhver immunitet uden for denne domstol .
En sdan forhandling ville give mulighed for at vedtage en resolution p det andet mde i september .
<P>
Eftersom der er fastlagt et udenrigsministermde den 30. september med henblik p at trffe beslutning om , hvorvidt man skal tillade undtagelser , tror jeg , at to forhandlinger er bedre end n for klart at statuere over for samtlige regeringer , at Europa-Parlamentet ikke nsker , at der skal vre nogen som helst form for undtagelser .
<P>
Derfor mener hverken jeg eller min gruppe , at det er tilstrkkeligt med kun n forhandling , nemlig den 24. september 2002 , som afsluttes med en resolution .
Vi anbefaler , at man bner for en forhandling , sledes at den europiske offentlighed fr kendskab til den faste holdning , som alle Europa-Parlamentets grupper indtager .
Derfor anmoder vi om , at dette indlemmes i programmet for nrvrende mde .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , der er ingen uenighed om selve sagen , men vi anbefaler dog en anden procedure .
P onsdag skal vi have en virkelig omfattende , meget seris forhandling om Irak og om andre vigtige emner , og i vores gruppe har vi ogs forberedt os meget omhyggeligt , bde med hensyn til den taletid , vi fr stillet til rdighed , og med hensyn til hvad der skal siges .
Derfor foreslr vi , at vi ikke frer forhandlingen om Den Internationale Straffedomstol i denne uge , men derimod under september II-mdet .
Det ville under alle omstndigheder vre fr Rdets mde , alts fr den 30. september , sledes at vi kan fre en forhandling herom forinden , som vi kan afslutte med en beslutning .
Der er alts ingen uenighed om selve sagen , men hvad proceduren angr , foreslr vi ikke denne uge , men derimod september II-mdet her i Strasbourg .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , de fleste i Parlamentet sttter Den Internationale Straffedomstol .
Det drejer sig om et proceduresprgsml , og min gruppe nsker en forhandling p september II-mdet .
Men hvis De tillader det , hr. formand , vil jeg gerne fremlgge et forslag , som jeg tror vil vre af interesse for hr . Cohn-Bendit og mange andre medlemmer .
Jeg vil ogs gerne understrege min gruppes utilfredshed med at drfte sprgsmlet om Mercosur p dette mde .
<P>
Mit forslag er flgende : Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik skal rejse sprgsmlet p sit nste mde med en udtrykkelig anmodning til Kommissionen om at fremsende den rapport , der tilsyneladende foreligger , om eventuelle konsekvenser for medlemsstater , der ndrer holdning til en vedtaget flles holdning - og der er fastlagt en flles holdning til dette sprgsml - da det tilsyneladende er i modstrid med traktaten .
Sprgsmlet er meget vsentligt , og jeg vil anmode - jeg kan ikke se hr . Brok , men jeg formoder , at han vil f besked - Udvalget om Udenrigsanliggender om at overveje det .
I en flles holdning har medlemsstaterne og Parlamentet givet deres ord .
Det skal undersges , og hvis der er tale om en overtrdelse af bestemmelserne i traktaten , vil Parlamentet have langt strre mulighed for at afvise eventuelle unilaterale holdningsndringer til s vigtigt et sprgsml .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , hr . Cohn-Bendit peger p et vigtigt forhold , da der meget vel kan vre truffet beslutning herom inden vores anden mdeperiode i september .
Vi ved , at medlemsstaterne i jeblikket er under strkt pres , og der skal tages stilling til sprgsmlet .
Samtidig var det Formandskonferencens synspunkt i sidste uge - og jeg tror , det er Parlamentets synspunkt - at vi er ndt til at afholde en forhandling om den jeblikkelige situation med hensyn til et muligt vbnet angreb p Irak .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem om enten at acceptere hr . Barn Crespos forslag eller forsge at planlgge en sdan forhandling om Den Internationale Straffedomstol i denne uge , uden at tiden tages fra den planlagte forhandling om Irak .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , denne beslutning giver mig som medlem af Rumnien-delegationen anledning til at fremstte en bn til Dem : Det rumnske parlament skal medio september drfte den aftale , som udenrigsministeren har forhandlet sig frem til med USA i denne sag uden - som De mske ved - at have informeret parlamentet .
Det bliver alts en meget kontroversiel debat i Bukarest .
Hvis vi frst taler om det p september II-mdet , br De mske skrive et brev til Deres kollega om , at det rumnske parlament br holde sig til EU ' s flles holdning og mske ikke sttte denne aftale .
Det er efter vores mening ndvendigt i denne situation .
Mange tak !
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne gre det for Parlamentet .
<P>
( Dagsordenen vedtoges )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , dette vedrrer ogs dagsordenen .
Den aktuelle dagsorden indeholder ikke et punkt , som iflge vores nye forretningsorden , det vil sige forretningsordenens artikel 121a , automatisk skulle vre p dagsordenen for mandagene , en halv time med indlg p et minut , hvor medlemmerne kan komme med indlg om politisk interessante sager .
Det burde have vret p forslag til dagsorden , og det ser ud til at vre udeladt , hvilket uden tvivl skyldes en forglemmelse . Det drejer sig om den nye forretningsorden , som ikke alle har vnnet sig til , men punktet br automatisk vre p mandagens dagsorden .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , i denne weekend blev 11 palstinensere , hvoraf fire brn p seks , 10 og 15 r , drbt af den israelske hr under nogle mlrettede angreb .
Iflge det israelske dagblad Haaretz er ikke mindre end 30 civile palstinensere sledes blevet drbt i lbet af august mned .
Sidst i juli havde et angreb p Gaza-omrdet allerede bragt 16 andre ofre , hvoraf ni var brn .
Selv den israelske presse gr opmrksom p det uansvarlige i disse forbrydelser , p trods af , som Yediot Aharonot understreger , at antallet af terrorangreb er faldet mrkbart .
<P>
Derfor anmoder jeg p vegne af min gruppe Rdet , Kommissionen og Parlamentet om meget klart at tilkendegive deres holdning i forhold til dette seneste udspil fra Sharon-regeringen , som i mine jne giver nring til had og hvn p trods af , at der er et vitalt behov for nedtrapning , dialog og fred .
<SPEAKER ID=20 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , gennem lngere tid havde vi danskere et meget , meget stort problem , nemlig at vi ikke kunne se danske nyheder p tv .
S lykkedes det , takket vre vores dygtige kvstor , som str derovre .
Nu er vi imidlertid lbet ind i et andet problem , der er en konflikt mellem Danmarks Radio og danske journalister , s vi igen ikke kan f nyheder .
Kunne De ikke sende journalisterne en sympatitilkendegivelse i hb om , at konflikten s kunne slutte , og vi igen kunne f informationer p lige vilkr med vores kollegaer .
Det hber jeg virkelig , at De vil gre .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml , som har fremkaldt alvorlig bekymring hos den irske befolkning , isr p Irlands stkyst , og det burde ogs vkke bekymring hos befolkningen p vestkysten af Det Forenede Kongerige .
Det drejer sig om den aktuelle transport af MOX-brndselspiller , som er p vej tilbage fra Japan til Sellafield , og som ankommer til Det Irske Hav nste uge .
<P>
Det Irske Hav er allerede meget radioaktivt p grund af spildevandsudledningen fra Sellafield i Det Irske Hav .
Transporten sker i to frstegenerationsdobbeltskrogsskibe , som ikke er fuldstndig dobbeltskrogede , og som er meget gamle .
Det vkker bekymring i den irske befolkning p grund af risikoen for ulykker og faren for terrorangreb p skibene .
<P>
Transporterne har allerede vakt bekymring rundt om i verden .
De udgr en miljmssig risiko for verdenshavene og kyststater .
Jeg henstiller til formanden for Parlamentet om at tage sprgsmlet op med Kommissionen og i srdeleshed med den britiske regering .
Hvis denne transport fortstter , er det sandsynligt , at transporterne vil fortstte fremover .
Japan har afslet at modtage brndselspillerne og har sendt dem tilbage , da man opdagede , at kvalitetsstandarderne var blevet forfalskede p Sellafield .
Japan kunne derfor ikke godkende dem til brug i landets kernereaktorer .
<P>
Sagen bekymrer mig meget .
Alle politiske partier i Irland har udtrykt bekymring over sagen , og jeg henstiller til , at vi griber ind .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , den 8. august blev to tyrkisk-cypriotiske journalister , forlggeren Sener Levent og Mentuh Ener , fra den avis , der tidligere hed Europa , og som nu hedder Africa , idmt seks mneders fngsel af en illegal domstol i det besatte Cypern , anklaget for angiveligt at have fornrmet hr .
Denktash . Det er endnu et eksempel p den benbare krnkelse af menneskerettigheder , ytringsfrihed og pressefrihed , hvortil verden har vendt det blinde - og ikke mindst - hykleriske je til .
<P>
Formlet er helt tydeligt at lukke munden p progressive tyrkisk-cypriotiske modstandere af besttelsen og planer om at opdele Cypern , og det er isr betydningsfuldt p dette vigtige tidspunkt i forhandlingerne om Cypern-sprgsmlet .
Jeg har ogs forstet , at fem lrere er anklaget for at tage del i et blandet kor , som har optrdt i Istanbul .
<P>
Vi fordmmer denne handling og opfordrer Dem til at benytte Dem af Deres indflydelse til at f lsladt de to journalister .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , De husker mske , at jeg fr sommerferien foreslog en global kristen / islamisk / jdisk dialog med reprsentanter for kristne , islamiske og jdiske parlamenter med sttte fra Europa-Parlamentet .
I lbet af sommeren har der vret spndinger p grund af 11. september , Irak og begivenhederne i Israel / Palstina .
Jeg tror , tiden er inde til en sdan dialog som et signal til moderate krfter og moderate befolkningsgrupper .
<P>
Formanden for det filippinske parlament bragte iden p bane , da vi var der , og jeg synes , tiden er inde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , sidste mandag havde Udvalget om Industri , Udenrigshandel , Forskning og Energi en forhandling med det danske formandskab om gennemfrelsen af det sjette forskningsrammeprogram .
Her fandt der en diskussion sted mellem nogle parlamentsmedlemmer , bl.a. udvalgsformanden , og den danske minister . Det blev fremfrt , at Rdet efter godkendelse af de specifikke programmer i rammeprogrammet , der blev fastlagt , uden at Parlamentet deltog i beslutningsprocessen , er blevet enig om en srlig ordning for de etisk flsomme sprgsml .
Det blev derp fremfrt af nogle parlamentsmedlemmer , at det , man enedes om , er i modstrid med den aftale , Europa-Parlamentet indgik med Ministerrdet i maj .
<P>
I de dokumenter , vi havde til rdighed ved afstemningen inden andenbehandlingen , var der ikke tale om en aftale om de sprgsml , som Rdet nu har reguleret . Jeg har heller ikke fet nogen informationer .
Derfor er det naturligvis rigtigt , at Europa-Parlamentet stiller Rdet nogle sprgsml .
Jeg vil dog som ordinrt parlamentsmedlem ogs gerne stille det sprgsml , om formanden eller en anden har fet dokumenter , som ikke alle parlamentsmedlemmer havde til rdighed ved afstemningen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Jeg vil undersge sagen , s jeg kan give et klart svar , men s vidt jeg er orienteret , er de dokumenter , som De henviser til , ikke fremsendt formelt til Parlamentet , formanden for Parlamentet eller sekretariatet .
Jeg vil undersge det .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres og hele Parlamentets opmrksomhed p et nyt tilflde , hvor der er sket en alvorlig krnkelse af de mest grundlggende menneskerettigheder og ikke mindst en krnkelse af det frie valg af opholdssted .
Det er , hvad der sker i disse dage og endda i disse timer i Tunesien .
<P>
Sagen er flgende : En italiensk kvinde , som er gift med en tunesisk statsborger , blev bragt til Tunesien med sine to brn p 16 mneder og fem r for at holde en uges ferie i Tunesien - eller det var i det mindste , hvad brnenes far fortalte hende .
Da de frst var ankommet til landet , fratog faderen sine familiemedlemmer deres pas , og nu forbyder han dem at forlade Tunesien .
Han forlanger , at hans kone , som er italiensk statsborger , bliver i Tunesien imod hendes vilje .
For et par minutter siden fik jeg at vide , at brnedomstolen i Tunis erkender , at faderen ikke er i stand til at srge for brnene , og at den derfor har givet moderen forldreretten til dem , men at den endnu ikke har til hensigt at give familien mulighed for at rejse hjem til Italien , hvor de har deres hus , hvor brnene er fdt , og som er deres naturlige hjem .
<P>
Hr. formand , vi , som har bilaterale forbindelser p alle omrder med disse lande , har ogs pligt til at f dem til at forst , at de skal tilpasse deres lovgivning - hvis grundlag vi respekterer - til de forhold , der ndrer sig i verden , hvis dialogen skal finde sted p lige fod , p en ligevrdig mde og med gensidig respekt .
Hvis de nsker at have et godt forhold til EU , m de forst , at vi har visse regler , som vi agter at holde fast ved , og det glder frst og fremmest menneskerettighederne og personers frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , i dag er det en vigtig rsdag for Vietnamkrigen , og her tnker jeg ikke p den krig , der almindeligvis kaldes for " Vietnamkrigen " , men p den krig , der fres hver dag i Vietnam mod demokratiet , menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , nemlig krigen mod Vietnams borgere , mod de buddhistiske munke og mod lederne for de bevgelser , som gr imod det vietnamesiske styre .
<P>
I dag er det rsdagen for dette styres indsttelse .
Denne rsdag er vigtig og alvorlig , navnlig for det katolske og protestantiske mindretal blandt Vietnams bjergfolkning , som bliver undertrykt af dette styre .
Det Tvrnationale Radikale Parti har udnvnt den kommende lrdag , nemlig den 7. september , til verdensdag for en ikkevoldelig , Gandhi-inspireret demonstration for frihed og demokrati i Vietnam .
Der deltager kinesiske systemkritikere som Wei Jin-Sheng , ledere af det systemkritiske vietnamesiske samfund som Vo Van Ai og bjergbefolkningens ledere ssom Kok Ksor .
<P>
Jeg vil gerne opfordre alle parlamentsmedlemmerne til at sttte Det Tvrnationale Radikale Partis initiativ og til at deltage i denne verdensdag for en ikkevoldelig demonstration mod denne nye , konstante og daglige krig i Vietnam .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beder Dem og Parlamentet gribe ind i sagen om ddsstraf ved stening , som i flere tilflde er idmt af en domstol i det nordlige Nigeria .
Straffen idmmes bde for skaldte kriminelle handlinger og , hvilket tilsyneladende er tilfldet med Amina Lawal , for at fde et barn .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle er enige om , at uanset sagen og sagens beskaffenhed , s er det en frygtelig dd under alle omstndigheder , men isr nr det drejer sig om en mor , hvis eneste forbrydelse er at fde et barn .
Sagen ligger mig meget p sinde , og jeg beder Dem , hvilket jeg er sikker p , at De allerede har gjort , da jeg har skrevet til Dem om tidligere sager , om at gribe ind i denne specifikke sag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg i sommers var p vej langs Rom-Napoli-motorvejen til Roms lufthavn , gjorde jeg holdt i Cassino .
Tt ved Cassino ligger der en lille landsby p 2.000 personer , San Pietro in Fine , som blev fuldstndig delagt under det bermte slag ved Cassino under Anden Verdenskrig .
Der var ikke en eneste sten i landsbyen San Pietro in Fine , som blev stende . De f overlevende indbyggere genopbyggede landsbyen nogle meter lngere oppe i dalen .
<P>
De unge br efter min mening vide , hvad der skete .
Derfor burde man gre San Pietro in Fine til et mindested for krigens rdsler og for den vigtige rolle , som EU har spillet for krigsforebyggelsen i Europa i de sidste 55 r .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg sttter hr . De Rossa med hensyn til de nukleare transporter .
Det er helt forkasteligt , at denne type transport foregr til trods for den store offentlige modstand .
Nu da vi nrmer os 11. september , br man vre specielt opmrksom p farerne ved transport af den type materiale .
Man br tage hensyn til offentlighedens interesser , ikke til atomindustriens . Jeg sttter ogs hr .
De Rossa , nr han udtaler , at De , hr. formand , br foretage Dem noget i denne sag .
I Irland , som jeg kommer fra , tager vi kraftigt afstand fra disse transporter og fra alt , der har med atomindustri at gre , og jeg er af den overbevisning , at der br gres noget , s Parlamentet klart tilkendegiver , at vi er yderst foruroligede over disse transporter .
<P>
Med hensyn til ddsdommen ved stening vil jeg gerne sttte min kollega , fru Ahern .
Vi er ndt til at opfordre de lande i EU , der har hjemsendelsesaftaler med lande som Nigeria , til at undersge , om det er forsvarligt at sende asylansgere og flygtninge tilbage til disse lande .
Jeg taler her om mit eget land , som ikke betnker sig p at sende flygtninge og asylansgere tilbage til Nigeria vel vidende , hvad de str over for .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne tilslutte mig Parlamentets medflelse med ofrene fra Santa Pola og Derry .
Sprgsmlet om politisk vold i Baskerlandet har vret stillet mange gange i Parlamentet .
Men det baskiske sprgsml har aldrig vret p dagsordenen .
Ingen tr tilsyneladende stte sprgsmlstegn ved hr . Aznars syn p Baskerlandet .
Der er ingen politisk aftale , kun et problem med terrorisme .
<P>
Jeg er opmrksom p , at nogle af de spanske parlamentsmedlemmer , dog ikke alle , og flertallet af Parlamentets medlemmer udmrket er klar over , at der er en politisk aftale , som der omgende br gribes ind over for .
Men alle er tavse .
Parlamentet br ikke lngere sidde lren fra Nordirland overhrig , og i stedet for at fordmme resultaterne af volden burde vi , som kommissr Pattern sagde for nogle mneder siden , udvikle metoder , der kan identificere og tage kampen op med rsagerne til den politiske vold .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , i jeblikket arbejdes der i mit eget land p at forbyde Batasuna med det forml at beskytte demokratiet og frihedsrettighederne , og jeg er i denne forbindelse taknemmelig for Deres institutionelle sttte . Det forholder sig jo sdan , at der er talrige eksempler p forbindelser mellem ETA og Batasuna , og det er uacceptabelt , at der bruges offentlig sttte til at finansiere terrorhandlinger .
Netop i dag har hr . Gorostiaga Atxalandabaso forsmt endnu en lejlighed til at fordmme det pgldende mord .
Han stter heller ikke sprgsmlstegn ved sine kolleger , der under mder , som han har organiseret , kommer med tilrb til sttte af ETA eller rber " Drb dem , ETA " .
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso har indsamlet over 200.000 euro , lagt dem i bagagerummet p en bil og forsgt at sende dem til Spanien .
<P>
Hr. formand , vi kan ikke sidde med hnderne i skdet , vi har ret og pligt til at forhindre disse midler i at blive anvendt til terrorhandlinger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso , det forekommer mig meget kynisk og forkasteligt endnu en gang at hre Dem retfrdiggre kriminelle handlinger , i dette tilflde imod en pensionist og en spansk pige .
Det er uanstndigt .
Det er ogs forkasteligt at opdage , at en del af de offentlige ressourcer - de europiske borgeres penge - som De modtager , kommer i hnderne p ETA ' s fascister og kriminelle .
Det er meget forkasteligt .
<P>
Hr. formand , der er noget helt galt , hvis vi i Parlamentet skal acceptere , at der str nogen og retfrdiggr kriminelle handlinger .
<P>
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso , vr opmrksom p , at man i Europa ikke ustraffet kan foretage de handlinger , som De har foretaget .
Demokratiet vil sejre .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage bekymringen , som mine kolleger , isr mine irske kolleger , har givet udtryk for vedrrende MOX-transporten fra Japan .
Det reelle problem er , at vi som medlemmer af denne demokratisk valgte forsamling ikke har et forum , hvor vi kan diskutere vores bekymring og ngstelse , uanset om den er reel eller tilsyneladende , og vre enige eller uenige om dette sprgsml p en demokratisk mde .
Derfor m vi blive ved med at tage emnet op ved lejligheder som denne .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem overveje , at vi , nr kommissr Palacio fremstter sit kernekraftforslag her i efterret , i Parlamentet og i de nationale parlamenter i det mindste fr mulighed for kommunikere , holde samrd og diskutere disse sprgsml , s alle synspunkter for og imod kommer frem .
Hr. formand , jeg beder Dem sikre , at det bliver fremgangsmden .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om et sprgsml , som jeg allerede har haft lejlighed til at henlede formandskabets opmrksomhed p tidligere .
Det er et sprgsml , der vedrrer mit land , men frst er der noget , som jeg gerne kort vil belyse med hensyn til udtalelserne fra nogle af de medlemmer , der reprsenterer de spanske partier .
Som medlem af en uafhngighedsbevgelse vil jeg gerne understrege , at jeg gr kraftigt ind for , at princippet om og vrdien af folkenes selvstyre skal anerkendes og praktiseres i Europa som en af grundvrdierne for de europiske folkeslag og for folkeslagenes og regionernes Europa .
Ingen regering og intet land m hindre dette princip .
<P>
Jeg vil nu tale om et andet sprgsml , nemlig erstatningen til de soldater , som var tvangsarbejdere i Tyskland under Anden Verdenskrig .
Erstatningen er ved at blive bevilget i disse dage , men de italienske soldater er som de eneste - hvilket er meget alvorligt - udelukket fra denne foranstaltning , der lger de gamle sr fra Anden Verdenskrig .
Jeg anmoder Europa-Parlamentets formandskab om at undersge sagen om erstatningen til de italienske soldater , der blev tvunget til at arbejde i koncentrationslejrene i Tyskland under Anden Verdenskrig .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , en kort bemrkning vedrrende det , mine spanske kolleger sagde om mig .
For det frste lyder det for mig , som om fru Dez Gonzlez truer mig med , at jeg kun har nogle f dage tilbage som medlem af Parlamentet .
Jeg ved ikke , om mit liv p nogen mde trues af hendes udtalelse .
<P>
For det andet , vedrrende de 200.000 euro , som benbart var bestemt for ETA , s er der her i Parlamentet ansvarlige personer , som udmrket ved , hvor disse penge er i jeblikket , og hvor pengene stammer fra .
Jeg er ked af at skulle sige til fru Dez Gonzlez , at det , hun siger , er en hadefuld lgn , hvilket er meget skuffende for alle .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso , med hensyn til almindelig parlamentarisk procedure vil jeg gerne have , at et medlems henvisning til et andet medlem p den mde , De har beskrevet det , slettes fra protokollen .
Jeg beder Dem trkke beskyldningen om , at et medlem vildleder Parlamentet , tilbage .
Folk har forskellige holdninger og bruger strke flelser for at give udtryk for dem .
<P>
Trk derfor venligst den sidste bemrkning tilbage , og andre kolleger kan s kommentere den vrige del af indholdet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Jeg har ikke noget imod at trkke min bemrkning tilbage , forudsat at hun trkker sin bemrkning tilbage .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , mennesker som jeg skal have ledsagere med , nr de frdes i Baskerlandet og Spanien .
Mennesker som jeg bliver myrdet af mennesker , der demonstrerede sammen med hr . Gorostiaga Atxalandabaso i gaderne , som skd efter os og rbte " Drb dem , ETA " .
Hans ord har bragt mig i fare . Mennesker som hr .
Gorostiaga Atxalandabaso lever en behagelig tilvrelse i Baskerlandet , og jeg nsker , at han fortsat kan leve en behagelig tilvrelse , men hans ord har bragt mig og mange andre mennesker i fare .
<P>
Jeg nsker , at Parlamentet skal forst , at det eneste , som alle vi spanske forfatningstilhngere nsker , er at vre frie som hr . Gorostiaga Atxalandabaso og vide , at vi nr hjem til vores brn om aftenen .
Vi nsker samme frihed , samme sikkerhed , men det har vi ikke , hr. formand .
Det er uacceptabelt , at han skal benytte dette demokratiske parlament til at true os med dden , for det er , hvad jeg mener , at han gr .
Han og hans medskyldige ved , hvad jeg taler om .
<P>
Det er uanstndigt at skulle sidde her i Parlamentet og hre den slags ord fra en person , der demonstrerer i gaderne sammen med voldsmnd og mordere .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , dette ville have vret en helt almindelig meningsudveksling her i Parlamentet , hvis det ikke var , fordi det , nr det drejer sig om Baskerlandet og Spanien , rent faktisk forholder sig sdan , at ETA begr mord , nr Batasuna kommer med trusler .
Og dette er en glimrende illustration af den situation , som vi befinder os i i vores land .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , i vores politiske indsats har der altid vret et fast holdepunkt , og det er frihedsidealet . Der er en regel , som ledsager dette frihedsideal , nemlig at frihedsidealet altid er fuldstndig uforeneligt med brugen af vold .
Enhver form for selvstyre , som er baseret p eller bruger vold p nogen som helst mde , ogs indirekte , br efter vores mening forkastes .
<P>
Mit andet punkt er , at vi har et europisk ideal , og dette ideal er subsidiaritet .
Vi har aldrig sat sprgsmlstegn ved nogen beslutning , som et nationalt parlament har truffet , eftersom vi erkender , at de nationale parlamenter handler i lokale kontekster , der ikke hrer ind under EU ' s omrde .
<P>
Vi vil gerne have , at disse to faste holdepunkter i vores indsats bliver ved med at vre vores idealer , for ellers bliver EU-politikken en farce , hvor man i Europa giver udtryk for nogle holdninger , der ikke er en del af vores tradition .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Emnet er afsluttet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0261 / 2002 ) af Corbey for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald ( KOM ( 2001 ) 729 - C5-0664 / 2001 - 2001 / 0291 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i 1999 tegnede EU sig for i alt 63,5 millioner t emballageaffald . Det svarer til ca .
17 % af det kommunale affald og 3 % af vgten af samtligt affald . Direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald har frt til en reduktion af miljpvirkningen i forbindelse med emballage og emballageaffald , isr fordi affaldet i hjere grad indsamles , genanvendes og nyttiggres .
<P>
Emballage genanvendes i dag overalt i Europa og ikke lngere kun i de central- og nordeuropiske lande .
Der er ingen medlemsstater , der ikke opnede mindstekravene for genvinding for 2001 allerede i 1998 .
Med det foreliggende forslag skal der som helhed fastlgges nye og vsentligt hjere ml for genvinding og nyttiggrelse , end det er tilfldet i det aktuelle emballagedirektiv .
<P>
I Kommissionens forslag mere end fordobles minimumsmlet for genvinding med sine 55 % , og minimumsmlene for nyttiggrelse forhjes som helhed med 10 % til 60 % .
Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget ndvendigheden af at tage hjde for de konomiske og miljpolitiske konsekvenser af mlene for nyttiggrelse og genvinding .
Dette skete i den mest detaljerede cost-benefit-analyse , der nogensinde er foretaget for mlstninger for genvinding i Fllesskabet .
Det yderligere finansieringsbehov ansttes til i alt 700 millioner euro pr. r . De alternative bortskaffelsesomkostninger belber sig i sammenligning hermed til 800 millioner euro .
Derudover blev miljfordelene vurderet til ca . 350 millioner euro .
<P>
Der er dog betydelige forskelle mellem de enkelte emballagematerialer , bde med hensyn til miljfordele og omkostninger i forbindelse med genvinding .
Derfor fastlgges der i Kommissionens forslag ikke alene samlede ml for nyttiggrelse og genvinding , men ogs differentierede ml for de enkelte materialer .
Det skal bevirke , at genvindingen koncentreres om de materialer , hvor det giver de strste miljfordele set i forhold til de medflgende omkostninger .
<P>
Nogle medlemslande har allerede opnet de nye mlstninger , som Kommissionen har foreslet . For andre lande , der endnu ikke er kommet s langt i udviklingen af deres genvindingsprogrammer , udgr de dog en betydelig udfordring .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at jeg har prsenteret forslaget p vegne af min kollega , fru Wallstrm , der jo er i Johannesburg i dag p topmdet for bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=46 NAME="Corbey (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det europiske emballagedirektiv har sat meget i gang .
Vi sorterer og samler affald .
Overalt i Europa er der etableret genvindingsanlg .
Overalt i Europa er der mennesker , som er beskftiget med at forarbejde det affald , vi alle er med til at frembringe .
Det er hrdt arbejde , som krver betydelige arbejdskraftressourcer .
Vi yder denne indsats for miljets skyld , og vi m fortstte arbejdet , for affaldsmngderne ges til stadighed .
Vi m imidlertid ikke lukke jnene for , at der ogs knytter sig visse problemer til emballagedirektivet .
<P>
For det frste har medlemsstaterne gennemfrt emballagedirektivet p meget forskellig vis .
Dette er i visse tilflde udtryk for forsmmelighed , men ofte skyldes det ogs reelle problemer , ssom manglende afstningsmuligheder .
<P>
For det andet er miljfordelene ikke altid indlysende .
Vi mener , genvinding er godt for miljet , men dette er ikke ubetinget rigtigt .
Hvor der eksempelvis er tale om lange afstande , vejer ulemperne tungere end fordelene .
<P>
For det tredje forekommer der fortsat betydelige mngder overfldig emballage .
Emballagen har afgjort en vigtig funktion , nemlig at beskytte produktet . Dog forekommer det lidt overdrevet , nr der anvendes et dobbelt lag plast til et lille brd .
Disse forhold blev omtalt i Europa-Parlamentets beslutning sidste r .
Vi har behandlet Kommissionens forslag p baggrund heraf .
Vi sttter Kommissionens forslag til revision af direktivet , men vi finder det ikke vidtrkkende nok .
Isr savnes en prcisering , nr det glder forebyggelse .
Kre kolleger , vi har drftet dette anliggende ganske indgende .
Jeg vil gerne takke alle kollegerne , og i srdeleshed skyggeordfrerne , for at have bidraget til disse drftelser .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik kan fremlgge et resultat , som danner et godt udgangspunkt for nye initiativer i retning af bredygtig udvikling .
Jeg skal her omtale nogle af de centrale punkter .
<P>
For det frste fremgr den miljmssige indvirkning af emballagedirektivet ikke altid klart .
Borgerne skal have et klart indtryk af miljeffekten for fortsat at vre motiveret til at sortere affaldet .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik nsker derfor en klar evaluering af miljfordelene i forbindelse med emballagedirektivet .
Den miljmssige indvirkning br ikke blot vre tydelig for borgerne , men br ogs spille en afgrende rolle , nr virksomheder og myndigheder trffer deres valg .
Vi m i Parlamentet sikre grundlaget herfor , hvilket bringer mig til det andet punkt , jeg vil fremhve , nemlig forebyggelse .
<P>
Producenterne vlger emballagen til et givet produkt p grundlag af visse afgrende funktioner , og inden for disse rammer er der igen valgmuligheder .
Lskedrikke kan emballeres i karton , metal , glas eller plast , eller man kan vlge en kombination af disse materialer .
Miljudvalget nsker , at det er den mest miljvenlige lsning , der foretrkkes , hvilket krver , at der faststtes en indikator herfor .
En sdan miljindikator skal , nr det glder emballage , mindst omfatte to parametre : mngden af affald og udledningen af drivhusgasser .
Udledningen af drivhusgasser er et globalt problem , og der m flgelig faststtes samme vrdi herfor i alle lande .
Der er imidlertid forskelle landene imellem , nr det glder affaldsproblematikken og genvindingskapaciteten , hvorfor der ogs m tages hjde herfor , nr vrdierne for det enkelte land fastlgges .
Faststtelsen af en miljindikator har givet anledning til megen diskussion , nr det glder emballage .
Det kan dog under alle omstndigheder fastsls , at den vil indebre , at forskellige materialer , ssom papir , metal , glas og plast , kommer til at konkurrere p grundlag af miljkvaliteter .
Der skabes sledes et incitament til fortsat innovation p miljomrdet , der skabes et incitament til at investere i genvindingskapacitet .
P denne mde udvikler hvert land sin optimale genvindingskapacitet .
Det er vigtigt , at vi tager frste skridt i denne retning .
Industrien krver klare politiske udtalelser og , som et minimum , en retningsangivelse .
<P>
Det tredje forhold , jeg vil pege p , er genvinding .
Vi br fortsat arbejde med genvindingsmlstningerne , s lnge forebyggelsespolitikken ikke fungerer fuldt ud .
Faststtelse af en genvindingsmlstning frembyder et problem , fordi den aldrig er optimal for alle lande .
Det , som er en ambitis mlstning for Det Forenede Kongerige og for Spanien , er ikke ambitist for Tyskland eller strig .
Miljudvalgets forslag om 65 % er efter min opfattelse et passende kompromis i forbindelse med frstebehandlingen .
Man har indgende drftet , hvorvidt der br faststtes materialespecifikke mlstninger eller ej .
Ogs p dette felt foreslr jeg et kompromis , nemlig at der ikke faststtes materialespecifikke mlstninger , men skelnes mellem materialer , som nemt kan genvindes , og materialer , som kun vanskeligt kan genvindes . Mindst 25 % for plast og tr og 60 % for vrige materialer .
En sdan mlstning giver medlemsstaterne tilstrkkelige muligheder for at trffe valg , der sikrer , at de optimale procentdele ns .
Hvad angr maksimumsml , var dette en udmrket id , da man begyndte med genvinding . I dag er der intet behov for sdanne ml .
Der forekommer ikke konkurrenceforvridning p grund af for hje nationale mlstninger .
<P>
Det nste punkt er genbrug .
Diskussionen om genbrug er isr aktuel , nr det glder emballage til drikkevarer , og den er p ny blusset op i flere lande . Isr i Tyskland , Danmark og Nederlandene .
Genbrug giver ogs anledning til de fleste forstyrrelser p det indre marked .
Krav om genbrug vil ofte begunstige lokale producenter af l eller mineralvand .
Der er i virkeligheden tale om misbrug af begrebet genbrug , hvilket vi br imdeg .
Vi br derfor ogs p dette felt prioritere den miljmssige indvirkning hjest .
Medlemsstaterne br fremme genbrug , sfremt dette er en fordel for miljet .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil nvne , er tungmetaller .
Det er klart for enhver , at tungmetaller br bandlyses .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har p dette omrde valgt et totalt forbud .
Det er fremfrt , at dette lgger hindringer i vejen for anvendelse af genvundet materiale , hvilket afgjort ikke er hensigten .
Vi nsker derfor endnu en gang at prcisere , at anvendelse af tungmetaller ikke m forekomme .
<P>
Kre kolleger , afslutningsvis en bemrkning om bredygtig udvikling .
P verdenstopmdet i Johannesburg taler man om bredygtig udvikling .
Vi har i dag mulighed for at virkeliggre det smukke begreb .
Begrebet bredygtig udvikling skal udmntes i praksis .
Vi m selv bortskaffe vores affald , og ikke eksportere problemerne til udviklingslandene .
Derfor br vi ogs lgge stor vgt p producentansvar .
Vi har tidligere understreget dette i forbindelse med direktivet om elektronisk affald og i direktivet om ophugning af kretjer .
Producenternes ansvar er ikke kun af konomisk art .
Producenterne m skabe innovation , nr det glder den anvendte emballages miljkvaliteter .
Innovation er ogs det bedste middel til at opretholde beskftigelsen inden for emballagesektoren .
Det er det bedste middel til at sikre , at kommende generationer ikke kommer til at lide under vores affald , under manglende naturressourcer og klimaforandringer .
Vi hber , det reviderede emballagedirektiv kan bidrage hertil .
Tak til alle , der har lyttet til mit indlg . Jeg ser frem til forhandlingen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Niebler (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren for Miljudvalget , fru Corbey , for hendes betnkning og lyknske hende med den .
Hun har udvidet debatten om en ndring af emballagedirektivet og flyttet den i en bredere miljpolitisk kontekst .
Ud over en ndring af genanvendelseskvoterne har hun bidraget med overvejelser omkring miljrisikovurderinger ved hjlp af f.eks. livscyklusanalyser i diskussionen .
Man kan sige , at hun dermed har taget forskud p forhandlingerne om hvidbogen om en integreret produktpolitik .
<P>
P den ene side er det naturligvis aldrig forkert at gre sig overvejelser om metoder til miljrisikovurdering s tidligt som muligt , for herved skabes der en bredere bevidsthed omkring sdanne miljpolitiske koncepter .
P den anden side m vi imidlertid ikke fastlgge os p nogen resultater i direktivet om emballageaffald , fr vi har drftet emnet indgende her i Parlamentet .
Det er nu engang det , hvidbogen om integreret produktpolitik skal anvendes til . Det er i hvert fald ogs sdan , nsten alle i Udvalget om Industri , Udenrigshandel , Forskning og Energi ser p det .
<P>
Af denne grund tilslutter ogs strstedelen af Udvalget om Industri , Udenrigshandel , Forskning og Energi sig , at ndringsforslag 16 , iflge hvilket der allerede nu skal indfres miljindikatorer for emballage , br stemmes ud af betnkningen .
ndringsforslag 16 foreskriver derudover en generel forebyggelseskvote p 10 % .
Betyder det , at produktionen af emballagemateriale skal reduceres ?
Hvordan vil vi opn det ?
Vil vi reducere den samlede industriproduktion af varer , der skal emballeres , med 10 % ?
Det er ogs et forslag , vi skal holde os p lang afstand af .
<P>
Jeg har bare to korte stninger vedrrende direktivets indhold .
De nye ml skal vurderes som ambitise , men jeg mener , at de alt i alt er rimelige set i lyset af EU ' s miljpolitiske ml , og det ud fra et industripolitisk synspunkt .
Vi vil derfor ogs gerne i vid udstrkning - med de begrnsninger , jeg nvnte tidligere - stemme for Corbey-betnkningen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den betnkning , som vi skal stemme om i morgen , har holdt os travlt beskftiget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i de seneste mneder , isr ordfreren , fru Corbey , som jeg gerne vil takke . Det er langt fra er et let emne , og hun har mttet arbejde hrdt .
<P>
ndringerne i emballagedirektivet vil have stor betydning for de involverede - de offentlige myndigheder , indsamlingssystemerne , de virksomheder , der producerer materialer og emballage , agro-industrielle fdevarer og - vigtigst af alle - forbrugerne .
Uden forbrugernes samarbejde vil direktivet ikke blive overholdt i noget land .
<P>
Det er tydeligt , at vi m faststte kvantitative ml , og at de skal vre ambitise . Vi skal ogs vre opmrksomme p , at disse ml skal kunne fres ud i livet .
I nogle medlemsstater vil mlene vre vanskeligere at n p grund af den historiske mangel p infrastrukturer , lav befolkningstthed eller forbrugervaner .
Vi forhandler om et direktiv med en tilstrkkelig fleksibilitet til at bringe nationale love op p niveau med direktivet , og vi kan ikke tvinge forbrugerne til at sortere affaldet for at lette indsamlingen .
De skal gre det frivilligt som resultat af oplysningskampagner .
<P>
De genanvendelses- og genvindingsml , som Kommissionen foreslog for 2006 , er ambitise for strsteparten af medlemsstaterne , og vi m se i jnene , at visse medlemsstater ikke kan n mlene .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil dog sttte godkendelse af de foreslede procenter med opretholdelse af de vre grnser , da forslaget allerede tager hjde for mulig overskridelse af disse grnser med Kommissionens tilladelse .
<P>
Vi er imidlertid imod iden om specifikke mlstninger for alle materialer , da det vil medfre konkurrenceforvridning og reducere forbrugerens valgmuligheder .
Vores forslag - i ndringsforslag 45 - er et minimumsml p 25 % for alle materialer i trd med det gldende direktiv , selv om vi ved , at plastiksektoren vil have meget svrt ved at n et ml p 25 % .
Faststtelse af et ml p 25 % vil ikke forhindre , at det overskrides .
I henhold til det gldende direktiv - hvor der er fastsat et ml p 15 % - lykkes det i nogle lande at n genvindingsml p 70-80 % , men det vil under alle omstndigheder fremme den frie konkurrence mellem materialerne inden for et frit marked .
Jeg mener personligt - og jeg taler ikke p vegne af PPE-DE-Gruppen - at de bredere ml for genanvendelse og genvinding skal faststtes p lokalt plan af de kompetente myndigheder , som har bedst kendskab til kapacitet , infrastrukturer og forbrugervaner .
<P>
Kommissionen foreslr , at mlene skal ns inden udgangen af juni 2006 , og vores forslag er at rykke datoen til 31. december 2006 , da det vil vre mere praktisk at flge kalenderret i forbindelse med vurdering , og da det ydermere er en meget stram tidsfrist .
<P>
I lyset af dette kan jeg godt forst nsket om at udskyde overholdelse af direktivet til 2008 .
Medlemsstaterne skal have tid til at bringe deres lovgivning p linje i forbindelse med beslutningsproceduren , som vil forsinke vedtagelsen af direktivet .
Jeg mener dog ikke , at Parlamentet skal sttte forsinkelser .
P den anden side sttter jeg differentierede ml og tidsfrister for visse medlemsstater , f.eks. Irland , Grkenland og Portugal , for hvem det vil vre meget vanskeligt at n de foreslede ml .
<P>
Vi mener endvidere , at det ikke er ndvendigt med en mlstning for forebyggelse , da industrien af miljmssige og konomiske rsager , f.eks. betaling af " grnne afgifter " , der er et krav i nogle medlemsstater , deriblandt min egen , allerede s vidt muligt prver at reducere mngden af materialer til fremstilling af emballage .
<P>
Vi skal vre opmrksomme p , at mngden af emballage p markedet ogs afhnger af mngden af solgte produkter og ikke blot af de materialer , der anvendes i produktionen heraf .
Vi gr ind for flles ansvar , hvor producenten gr alt for at sikre , at produktet emballeres tilfredsstillende , forbrugeren samarbejder i forbindelse med indsamlingen af affald , og myndighederne genanvender affaldet s vidt muligt .
<P>
ndringsforslag 44 indeholder forslag om fremme af genvinding og genanvendelse i alle medlemsstater i overensstemmelse med deres srlige omstndigheder og infrastrukturer .
Vi skal vre fleksible .
Industrien bestrber sig allerede p at forbedre produkternes design og gre dem mere miljvenlige , da det er noget , som forbrugerne er meget flsomme over for , og vi m ikke glemme , at det direktiv , som vi nsker at ndre , oprindeligt blev udarbejdet p grund problemerne med det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et sidste punkt . Det er hensigten , at forslaget - som de vrige fremlagte forslag - skal overholdes af alle medlemsstaterne .
De sociokonomiske forhold , infrastrukturer , traditioner og livsbetingelser varierer meget fra land til land , og det vil blive endnu mere markant efter udvidelsen . Vi i EU m derfor faststte regler med minimumsgrnser , som alle kan n , og som kan hves for alle , der kan klare det .
Nr anvendelsen af lovgivningen bliver et sprgsml om undtagelser og manglende opfyldelse , er det fordi , der er noget , som ikke fungerer .
<SPEAKER ID=50 NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Corbey for den fremragende betnkning .
I det sjette miljhandlingsprogram godkendtes princippet om , at man skal opn en afkobling mellem presset p miljet og den konomiske vkst .
Det er ogs en af de vigtigste politiske mlstninger fra topmdet i Johannesburg .
Emballagedirektivet er ikke blot en del af dette problematiske sprgsml , men et emne til forhandling for os i Parlamentet , og vi skal tage dette hjere ml med i vores overvejelse .
<P>
Derfor skal der i enhver revidering af direktivet af 1994 sttes ambitise ml , som ordfreren , fru Corbey , ogs har udtalt .
Udvalgets beslutning er ikke helt , som Socialdemokraterne og ordfreren ville have nsket . Men vi kan forhbentlig holde fast i mlstningen om en nedbringelse af frembringelsen af emballageaffald p 10 % .
Miljpvirkningen fra anvendelse af emballageaffald krver langt mere forskning .
Det er ikke klogt at etablere et stift hierarki med hensyn til genbrug og genvinding . I nogle lande fungerer genvinding bedre , og i nogle lande fungerer genbrug bedre .
I f.eks. Finland fungerer genbrug af l- og sodavandsflasker glimrende , og det skal stttes , men p en mde , som giver alle mulighed for at vre involveret i dette system .
<P>
Forskning af miljpvirkning br fre til miljindikatorer for emballage .
Under drftelsen af direktivet med forskellige parter bemrkede vi , at der er lige s mange eksperter , som der er interesserede parter , nr det drejer sig om materialer .
Der skal vre videnskabelig dokumentation for de materialer , som bedst kan forbedre miljet og under hvilke omstndigheder .
For at skabe gte konkurrence mellem materialer mener jeg , at der ud over mlstningerne for materialer skal vre et generelt forml , hvor konkurrencen baseres p flere emballagematerialer p markedet , som opfylder miljkriterierne .
Genvinding er ogs en fremragende lsning i forbindelse med bredygtig udvikling som en kombination af socialpolitik , konomisk politik og miljpolitik .
Genvinding skaber arbejdspladser , hjlper dermed de udstdte og forbedrer miljet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil p vegne af min gruppe ogs gerne takke min kollega , fru Corbey , for en god og gennemarbejdet betnkning .
Det er absolut ndvendigt at revidere emballagedirektivet .
Vi skal have fastsat de rette mlstninger for udnyttelse af emballageaffald , da situationen i jeblikket er meget kaotisk .
<P>
Kommissionens forslag om et generelt niveau for genvinding vedrrende emballageaffald er et ambitist ml , men det kan ns under visse betingelser .
De materialespecifikke mlstninger for genvinding skal ligge tttere p hinanden .
Der skal ikke faststtes alt for forskellige mlstninger , i hvert fald ikke i forbindelse med miljkriterierne .
Materialespecifikke mlstninger inden for EU giver forskellig status for hvert materiale , men medlemsstaterne vil ogs have ulige betingelser , hvis deres praksis vedrrende emballage og forholdet mellem de forskellige emballagematerialer , som de anvender , varierer for meget i forhold til hinanden .
<P>
Som allerede nvnt er det isr vigtigt at forebygge dannelse af affald .
Det kan f.eks. opns gennem effektiv brug af fornyelige rstoffer ved fremstilling af holdbare kvalitetsprodukter , der kan genvindes , og ved at reducere skaderne fra affaldet .
Om genbrug af emballage skal fremmes , m vurderes alt efter det pgldende tilflde .
Fiberemballage , f.eks. , kan let fremstilles af fornyelige rstoffer , der kan genvindes .
Det er ofte mere fordelagtigt ud fra et miljmssigt synspunkt og billigere end genbrugsemballage .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg som de vrige medlemmer takke ordfreren for den opmrksomhed , som hun har givet alle vores ndringsforslag , og hendes accept af visse ndringsforslag .
<P>
Jeg er enig med kommissren i , at der er positive aspekter af direktivet fra 1994 , f.eks. at alle medlemsstater i strre eller mindre grad distribuerer affald ved kilden og genanvender , genvinder og genbruger affald .
Jeg mener , at det har den ndvendige virkning , selv om der er betydelige forskelle i medlemsstaterne .
Jeg er ogs enig med ordfreren i , at det er ndvendigt at forenkle og konsolidere lovgivningen i forbindelse med dette og andre miljpolitiske aspekter , da der allerede foreligger forskrifter , direktiver og beslutninger .
<P>
Der er mske to meget kontroversielle sprgsml . Det frste er koncentrationen af bly , kadmium , kvikslv og krom i emballage , og det andet er procentdelen for genvinding og genanvendelse af de foreslede materialer .
Jeg mener , at det kan vre ndvendigt at tage fat p de strengeste aspekter af disse to sprgsml for at kunne opfylde kravene i direktivet s vidt muligt .
<P>
Endvidere deler vi ordfrerens betnkeligheder ved markedsfringen af genvundne produkter , som giver mange vanskeligheder , og som ordfreren mener jeg , at de offentlige myndigheder skal have disse muligheder for at udnytte de genvundne produkter .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutningsvis nvne det vigtigste aspekt af dette sprgsml , nemlig forebyggelse .
Forbrugerne skal deltage i forebyggelsen .
Erfaringen viser , at forbrugerne gerne vil deltage , hvis de er grundigt informeret .
Som fastlagt i Johannesburg skal producenterne anvende materialer , som giver mindre affald , og tage hjde for emissionen af drivhusgasser , mngden af affald og beskyttelsen af sjldne naturressourcer .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , med et rs forsinkelse har vi endelig modtaget Kommissionens forslag til ndring af direktivet om emballage og emballageaffald .
Tak til fru Corbey for arbejdet med denne betnkning .
Jeg bifalder forbedringerne og hber , at de kan vre med til at reducere affaldet inden for EU .
<P>
Det er imidlertid yderst beklageligt , at medlemsstaternes regeringer nrer s stor modvilje mod at stte miljet hjere end industrien , isr set i lyset af indlggene om bredygtig udvikling , vi hrte fra Johannesburg i sidste uge .
<P>
De Grnne har stillet adskillige ndringsforslag i forsg p at forbedre teksten yderligere .
Lad mig her kort forklare begrundelserne for nogle af disse ndringer .
For det frste , hvad angr tid , s foreslr vi som et kompromis 2007 i stedet for 2008 .
Kommissionens forslag er allerede forsinket et r og skulle iflge mlstningerne udsttes med hjst et r .
Jeg bifalder ogs De Kristelige Demokraters ndring til 2006 , hvilket ville vre bedre .
<P>
For det andet burde forebyggelse og genbrug af emballageaffald ges for at reducere den miljmssige pvirkning .
Affaldsforebyggelse skal have frsteprioritet i EU ' s affaldspolitik , og alligevel sker der for lidt i sagen .
Genbrugssystemer har vist sig at gavne miljet , forudsat der opns et minimum antal genbrugscyklusser , og at transportafstandene ikke er for store .
Ofte fungerer systemerne ikke optimalt , fordi der benyttes for mange forskellige flasketyper .
Vi har foreslet , at Kommissionen ser p muligheden for en ensartet flasketype , og at Fllesskabet griber ind for at lette genbrug .
<P>
For det tredje har vi forsgt at styrke brugen af genanvendelse i modstning til genvinding .
Iflge strategien om affaldshndtering gavner genanvendelse miljet mere end genvinding , og for mig er " genvinding " bare et andet ord for forbrnding - en forurenende handling , der i vsentlig grad belaster milj og sundhed .
Derfor br genanvendelse snarere end genvinding ges .
Kommissionen anfrer , at medlemsstaterne " fremmer energiudnyttelse " .
" Fremmer " - Kommissionen tvinger medlemsstaterne til at indfre forbrnding .
Hvad angr mit land , Irland , ville det vre fantastisk , fordi det er , hvad man nsker .
Man nsker ikke at lse affaldsproblemet , man nsker at brnde det !
Se p indstillingen til genvinding .
Rdet har ikke fastsat noget maksimum - hvilket er interessant - men har dog fastsat et maksimumsml for genanvendelse , og det er en farce .
Hvorfor skulle vi forhindre mere genanvendelse , hvis det er muligt ?
<P>
For det fjerde br der ikke vre maksimumsml for genanvendelse , da det gavner miljet at fremme skift til materialer , der er genanvendelige , og der br opns mere ambitise minimumsml .
Som jeg har ppeget , er iden med faststtelse af et maksimum uacceptabel .
Vi har ogs foreslet , at eksport af emballageaffald til lande uden for EU ikke medregnes til opnelse af mlene .
Der findes i jeblikket ingen lovgivning vedrrende eksport af emballageaffald , og denne eksport er i modstrid med kravene i bilag 2 i konventionen om kontrol med grnseoverskridende overfrsel af farligt affald og bortskaffelse heraf ( Basel-konventionen ) , hvis den udgr en betydelig risiko for udviklingen af en for miljet fornuftig genanvendelsesinfrastruktur for emballageaffald i EU , og det forvrrer affaldsproblemet i importlandet .
I hvert fald noget af det emballageaffald , der i jeblikket eksporteres fra EU , forarbejdes p mder , der udgr en sundheds- og miljmssig risiko , eller det deponeres i stedet for at genanvendes , og det br vi ikke fremme .
<P>
Endelig foreslr vi adskillige ndringer vedrrende tungmetaller og pvc .
Tungmetaller br ikke bevidst anvendes i emballage efter 2006 , og der er ingen grund til at fritage genanvendte materialer fra begrnsninger med hensyn til tungmetaller .
Iflge Kommissionens undersgelser om pvc findes der ingen sikker bortskaffelsesmetode .
I jeblikket genanvendes mindre end 3 % af pvc-emballage i EU , og det er alt sammen en form for genanvendelse , som giver en drlig kvalitet uden miljmssige eller konomiske fordele .
Vi br afvikle det i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning om pvc , hvori der opfordredes til indfrelsen af substitutionspolitikker .
<P>
I 1997 blev der produceret 58 millioner t emballageaffald .
I 1998 steg det til 60 millioner t , hvilket svarer til 2 kg om dagen i en familie p fire .
Nogle medlemsstater har kun halvt s meget som andre - jeg sammenligner her ens strrelser .
Finland og Sverige har 100 kg pr. person pr. r , Frankrig og Italien , lande , der ligner hinanden , har 200 kg pr. person pr. r .
Der findes ikke tal for lande som Portugal , Irland og Grkenland , der nsker en dispensation .
Jeg finder det fuldstndigt uforsteligt , at mit eget land , Irland - et land , hvor levevilkrene nsten er de hjeste i Europa , og hvis konomi er i hastig vkst - nsker en undtagelse for dets affaldsproblemer .
strig , Danmark og Holland reducerede fra 1997 til 1998 mngden af emballage p markedet med 10 % .
S det kan lade sig gre . Vi kan opn en reduktion , hvis vi indfrer en politik , der fremmer det .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , vi er iflge Bibelen godsforvaltere og brer alle et ansvar for at bevare naturen .
Europisk miljpolitik br derfor ogs efter vores opfattelse vre rettet mod beskyttelsen af hele skabervrket , herunder menneskers , dyrs og planters sundhed svel som luft- , vand- og jordkvalitet .
Emballagematerialer udgr mlt i vgt nsten en tredjedel af alt affald fra husholdninger og virksomheder , og De vil derfor forst , at vi lgger stor vgt p harmonisering af nationale foranstaltninger , som tager sigte p at undg eller reducere den skadelige indvirkning p miljet af emballage og emballageaffald .
<P>
Vi er rimeligt tilfredse med direktivet i dets foreliggende form .
Jeg siger udtrykkeligt " rimeligt " tilfredse . Den foreslede revision tager nemlig udelukkende sigte p at faststte skrpede mlstninger for genvinding og genudvinding af materialer .
Vi savner mere effektive forskrifter , nr det glder forebyggelse af affald , genbrug af emballagemateriale og producentansvar .
Omfattende ndringer p disse omrder vil f afgrende betydning .
De ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , er derfor et udmrket skridt i den retning .
<P>
Ordfreren , fru Corbey , har ydet en stor indsats , og ved samarbejde er der net et godt resultat .
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren herfor og benytte lejligheden til at opfordre Kommissionen til at indtage en proaktiv holdning , nr det glder det tidligere annoncerede nye initiativ , som i hjere grad vil tage fat p frnvnte problemstillinger .
Det foreliggende forslag er , med de ndringer , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik nsker indfjet , efter vores opfattelse frste skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro (NI).">
Hr. formand , tillad mig at koncentrere mig om det franske tiltag p emballageomrdet , som jeg er mere fortrolig med end de andre .
I Frankrig har industrivirksomhederne udarbejdet en politik til kildereduktion af emballage ved hjlp af proceduren til attestering af overensstemmelse med standard 13428 om forebyggelse .
Der stilles kun krav til overensstemmelse med denne standard i Frankrig og Storbritannien .
De ndringsforslag , jeg har stillet i Miljudvalget , sigtede mod at udbrede denne procedure til samtlige medlemsstater .
Mine kolleger har ikke godkendt mit forslag , men de har ikke desto mindre taget hensyn til det , for betnkningen understreger med rette i ndringsforslag 16 , i stk . 5 i omfattede bestemmelse , at Kommissionen vil vurdere indfrelsen af standard EN 13428 om forebyggelse i alle medlemsstater inden udgangen af 2004 .
Jeg henleder mine kollegers opmrksomhed p ndvendigheden af at afvise den ndring , som er indfrt med ndringsforslag 16 , til artikel 4 , stk . 1 , litra a ) , for en tilfldig begrnsning af emballagemngden tager ikke hjde for hverken den konomiske vkst eller den sociologiske udvikling .
Faktisk ges styksalget hurtigt i en verden , hvor vi lever mere og mere for os selv .
Det er isr overholdelsen af standard EN 13428 om forebyggelse , der gr , at mngden af emballage , deres globale tonnage , falder , som det franske eksempel viser .
Og det er heri vores udfordring ligger .
<P>
Jeg henleder endnu en gang Deres opmrksomhed p de farer , der er forbundet med vedtagelsen af en miljindikator for emballage , som det foresls i den ndring , der er indfrt med ndringsforslag 16 , til artikel 4 , stk . 3a .
Der er ikke behov for en sdan ekstra indikator for emballage i det omfang , at der allerede findes et standardiseringsvrktj , selv om det skal gennemfres bedre ude i industrivirksomhederne .
Desuden burde den komplekse definition heraf tage hjde for alle relevante kriterier som f.eks. produktets art , behovet for rstoffer , fremstillingsprocesser og tilgngelige indsamlings- og genbrugssystemer .
Forskellene mellem landene har uden tvivl betydet , at resultaterne ikke er reprsentative .
<P>
Endelig burde denne form for nyttiggrelse , hvad angr genbrug , ikke stttes systematisk , for miljpvirkningen fra en genanvendelig emballage er ikke ndvendigvis bedre end fra en engangsemballage .
Dette er blevet bekrftet i forskellige undersgelser , isr p omrdet for flaskeaftappede drikkevarer , og jeg vil ikke rippe op i Kommissionens klage over visse medlemslande , som med sit uafvendelige krav om et pantsystem har skabt konkurrenceforvridninger .
<P>
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at stemme imod ndringsforslag 17 .
Vi lever i et samfund , som fungerer i en rytme , der er den kendte maskine fra Chaplins Moderne Tider vrdig , nemlig en rytme , hvor der produceres , emballeres , kasseres og i hjere og hjere grad , heldigvis , genbruges og nyttiggres .
<P>
Lad os imidlertid ikke glemme , at emballagen er mere end blot en uheldig side af vores forbrugssamfund .
Den er der ikke kun for at se godt ud eller lokke kunder til ; emballagen har for det meste en vigtig funktion .
Lsningen p det problem , som optager os , bestr i at stille nogle effektive miljkrav til produktet og vurdere det i sammenhng med hele dets livscyklus .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hvis vi er samlet i dag , er det for endnu en gang at tale om affald og konstatere , at direktivet fra 1994 har haft sin virkning , selv om resultaterne varierer fra et land til et andet , fra en region til en anden og fra by til land .
Fremskridtene er tydelige .
Kommissionens forslag , der sger at forbedre nrvrende direktivs mlstninger , forekommer mig ikke desto mindre yderst belejligt .
Jeg kan derfor kun sttte tiltaget , for ved synet af de vanskeligheder , man stder p ude i marken , nr det drejer sig om behandling af affald og isr emballageaffald , ville det synes forhastet at nske at pbegynde en mere dybtgende revision af teksten .
<P>
Europa-Parlamentets eneste reelle krav p omrdet skal vre et krav om realisme , for vores mlstning er at lette behandlingen af emballageaffaldet s meget som muligt og at forudse , hvilke emballager der er mindst skadelige for miljet , endnu fr de kommer p markedet .
Produkterne og deres emballage skal sledes vre genstand for en samlet politik .
Vi br for vrigt finde nye afstningsmuligheder for vores affald .
Genanvendelse skaber ofte problemer , og det er derfor ndvendigt at anvende forebyggelsesprincippet og begrnse emballagemngden .
Vores lovgivning skal ganske enkelt i hjere grad tage hjde for forebyggelsesprincippet , men den skal ogs vre enklere og mere fleksibel .
<P>
Vi fr ogs klarlagt nogle af de definitioner , der anvendes i direktivet , men det strste problem p europisk niveau er fortsat harmoniseringen af definitionerne .
Dette blev meget tydeligt i Europa-Parlamentet under behandlingen af teksterne .
Ud over problemet med emballageaffald er det tvingende ndvendigt at foretage en dybtgende reform og give et svar p det helt enkle sprgsml : hvad er affald ?
Det europiske affaldsproblem er centralt , bde for Fllesskabets institutioner , nationale regeringer , lokale myndigheder , virksomheder og borgere , som spiller en hovedrolle i sagen .
Mske burde vi arbejde hen imod et rammedirektiv om affald .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , der er mere end n grund til , jeg er glad for at vre her i dag , for nr jeg ser mig om i salen , er jeg vist en af de f , der rent faktisk var her , da vi udarbejdede direktivet om emballage .
Jeg fler et srligt ansvar for at sikre , at vi ikke glemmer det og for at sikre , at dette direktiv fortsat udvikles p en positiv mde for miljet .
<P>
Jeg bifalder forslaget , men synes ikke , timingen er srlig god p den mde , det kommer fra Kommissionen , inden vi helt kan vurdere udvidelsens indvirkning .
Vi skal sikre os , at vores arbejde med direktivet ved denne lejlighed er positivt og fornuftigt , og at vi f.eks. ikke fremstter ego-ndringer i stedet for eco-ndringer .
Politikere har altid en tendens til at nske at ndre direktiver og demonstrere magt .
I dag br vi gribe sagen mere forsigtigt an , end vi gjorde med de frste emballagedirektiver for mange r siden .
Men hvis vi kan gre det p den mde , anser jeg det for en god lejlighed til at justere direktivet i forhold til de vundne erfaringer .
<P>
Vi har fundet ud af , at genanvendelse ikke er godt i sig selv , det er kun godt , nr det er positivt for og gavner miljet .
Mange af de tiltag , vi efterhnden har udviklet , trnger derfor til yderligere finjustering , uanset om det er livscyklusanalyse eller andre tiltag .
De vil give os en indikation af det reelle arbejde , som vi udfrer , og af det , vi beder andre om at gre .
<P>
Ved denne lejlighed br vi ikke bare forhje mlene uden nje overvejelse .
Lad os se p Kommissionens ml , som slet ikke er drlige ml - Kommissionens forslag er slet ikke et drligt forslag - lad os undersge mlene omhyggeligt , og lad os justere dem .
Lad os se , om vi kan forbedre dem .
Mske er minimumsml for hvert enkelt materiale ikke nogen drlig id .
For nogle materialers vedkommende krves der en strre indsats og - hvis man ser p omrdet med glas og metal - mske en mere begrnset indsats .
<P>
Vi br overveje dette direktiv nje .
Vi skal sikre , at det ikke kun er acceptabelt for de lande , som allerede og fuldstndigt har implementeret emballagedirektivet , men ogs for de lande , som skal implementere det senere .
Vi skal selvflgelig huske den meget anderledes situation , lande som Malta vil befinde sig i .
Mindre lande med specielt vanskelige affaldsbortskaffelsesproblemer kan ikke realistisk set forventes at overholde de samme niveauer for genanvendelse , som man mske kan i Holland .
<P>
Vi taler ogs om Central- og steuropa , og derfor synes jeg , vi er ndt til at stoppe op og tnke os om , inden vi presser for meget p med en gennemgribende revision af dette forslag .
Omstndighederne og forholdene i disse lande , som om kort tid bliver medlem af EU , gr det ndvendigt , at vi forholder os anderledes til noget af lovgivningen .
Isr nr det drejer sig om emballage , har forholdene i nogen grad vret ens for landene i EU , og vi m derfor vre realistiske med hensyn til , hvad der kan opns i Central- og steuropa inden for en overskuelig fremtid .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg hber , vi i dag fler tilfredshed og glde , men ogs fler , at vi har udrettet noget ikke kun for os selv , men for miljet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , i forbindelse med Johannesburg og EU ' s forpligtelse til bredygtighed er det p sin plads , at Parlamentet giver konkret udtryk for bredygtighed , specielt ved at krve , at princippet om producentansvar og internalisering af eksterne omkostninger indarbejdes i den aktuelle gennemgang .
Det er allerede aftalt i forbindelse med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
<P>
Jeg er isr bekymret over , at min egen medlemsstat , Irland , endnu en gang sger om dispensation .
Hvorfor skulle det tillades i betragtning af landets aktuelle konomiske vkst ?
Min kollega har allerede omtalt det .
Irsk industri betaler i jeblikket en afgift til Repak for at overholde forpligtelser , som ikke overholdes .
Minimumsmlene overholdes f.eks. ved genanvendelse af papirafskring , som traditionelt blev genbrugt , s det er mere en opfattelse af fremskridt end et egentligt fremskridt , og der er meget uklarhed og mange illusioner omkring overholdelsen af minimumsmlene .
Jeg er ogs meget bekymret over monopoler og karteller inden for papirindustrien , isr i Irland .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , fru Corbey har fremlagt en omfattende og ambitis betnkning , som jeg sttter p de fleste punkter .
Det er ndvendigt , at alle medlemsstater fremover medvirker aktivt og konstruktivt i en systematisk undgelse , indsamling og genanvendelse af emballageaffald .
Til de ca . 58 millioner t emballageaffald , som EU rligt tegner sig for , har vi brug for optimale systemer .
Dermed sikrer vi en bedre miljbeskyttelse , men samtidig giver vi ogs vigtige industrielle sektorer strre planlgningssikkerhed .
<P>
To ndringsforslag forekommer mig at vre enormt vigtige ved afstemningen .
Det frste vedrrer keramikemballage , der er blevet fremstillet i rtier i mange medlemslande , isr i Frankrig , Italien , Nederlandene og Spanien , men ogs i familiebedrifter i min egen region .
Keramikflasker , keramikpotter og keramikskle anvendes i dag hovedsageligt som emballage til fdevarer , men ogs som emballage til snaps , fyldt chokolade , postejer osv . , og de udgr kun 0,1 % af EU ' s emballageaffald .
Det svarer alts til 60.000 t ud af i alt 58 millioner t . Denne keramikemballage bestr af ren , brndt lerjord og indeholder derfor ingen skadelige stoffer .
<P>
En nyttiggrelse af de anvendte keramiske beholdere er meningsls p grund af materialets beskaffenhed .
De kan ikke udnyttes termisk og heller ikke genanvendes .
De er inerte og udgr ikke noget miljproblem .
At registrere sdanne sm mngder srskilt , at indsamle og transportere dem tusindvis af kilometer p tvrs af medlemsstaterne ville hverken vre kologisk eller konomisk fornuftigt .
Derfor beder jeg Dem om at sttte ndringsforslag 68 , iflge hvilket sm mngder undtages fra nyttiggrelsesmlene .
<P>
Det andet forslag vedrrer anerkendelsen af de nyeste procedurer til oparbejdning af plast i direktivet .
Hvis vi ndrer direktivet , br vi benytte lejligheden til ogs at opdatere lovbestemmelserne i teknisk hensigt .
ndringsforslag 43 foreskriver mekanisk genvinding af plast , hvor der med forurenet plastaffald igen kan fremstilles plast med en kvalitet svarende til nye varers .
Denne procedure er bde kologisk og konomisk absolut hensigtsmssig og har bevist sit tekniske vrd i stor mlestok .
<P>
I Tyskland f.eks. har der sledes allerede fundet kemisk genvinding til andet materiale sted af mere end 1,8 millioner t plastaffald .
Denne teknologi har et enormt potentiale . Den indebrer nemlig endnu en metode til nyttiggrelse af plast ud over omsmeltning af emballageplast af hj kvalitet og til rent termisk energiudnyttelse af blandet plast p forbrndingsanlg .
Derfor br det medtages i direktivet .
<P>
Af hensyn til en beskyttelse af forbrugerne er det desuden ndvendigt , at emballagematerialer er sikre og opfylder kravene , at affaldets farlighed reduceres til et minimum , og at fremstillingen af emballage er i overensstemmelse med det aktuelle tekniske stade .
At udvikle miljindikatorer for emballage , dt giver jeg ikke meget for .
Kommissionen skulle hellere definere konkrete kriterier for vurderingen af forskellige emballageformers miljpvirkning .
<P>
Vi har brug for dette direktiv for at installere et velfungerende system til hndtering af emballageaffald i alle EU-lande .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , jeg er for nylig begyndt at interessere mig for affaldssprgsml , ikke kun p grund af miljets behov , for at vi sparer p planetens ressourcer , men ogs fordi jeg reprsenterer Wales - en region , som har nogle af EU ' s drligste affaldsdata .
97 % af vores affald deponeres .
Endelig er befolkningen i mit land begyndt at tage sprgsmlet alvorligt , men vi er s langt bagud , at vi er ndt til at have en realistisk indstilling til , hvor hurtigt lande som Det Forenede Kongerige og Spanien kan indhente lande som Tyskland , som allerede har slet tonen an .
<P>
Det vil tage mange r , fr Det Forenede Kongerige kan godkende den anlgstilladelse , som er ndvendig for at bygge anlg , der opfylder disse ml .
Der vil g mange r , fr lokale myndigheder flger reglerne om offentligt udbud .
Det vil krve store anstrengelser at overtale befolkningen til at sortere deres affald , og det vil tage lang tid at udvikle et marked for genanvendte ting .
Derfor har vi brug for yderligere to r for at gennemfre regelndringen som vedtaget i udvalget .
<P>
Jeg er glad for at se , at Ministerrdet har vedtaget at faststte relativt hje standarder for hele genvindings- og genanvendelsesomrdet .
Det glder mig at se , at udvalget har vedtaget forslaget om harmonisering af dataindsamling p dette omrde , s vi er sikre p , at vi sammenligner ens strrelser mellem medlemsstaterne .
Vi skal lgge pres p virksomhederne , s de reducerer undvendig emballage .
Igen og igen har vi set , at virksomhedernes frivillige aftaler sjldent overholdes .
Derfor br en tvungen emballagereduktion vedtages .
<P>
En miljindikator til mling af emballage har visse fordele , men indtil nu har ingen kunnet forklare mig , njagtigt hvordan dette vil fungere , og jeg har derfor forbehold over for at indarbejde et system , som endnu ikke eksisterer , i europisk lovgivning .
Jeg hber , at vi alle tager vores ansvar alvorligt .
Regeringerne er ndt til at tage deres ansvar for affald alvorligt , men det samme er vi alle som enkeltpersoner .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , da vi nu forhandler om revisionen af mlene i emballagedirektivet fra 1994 i bestrbelserne p at reducere EU ' s voksende bjerg af emballageaffald , vil jeg gerne takke ordfreren , fru Corbey , og skyggeordfreren , fru Ayuso Gonzlez , for deres store indsats p dette meget vigtige omrde .
<P>
Der er to sprgsml i denne forhandling . Det frste er mlene , og det andet er tidsplanen .
<P>
Mens jeg er enig i , at der skal lgges vgt p forebyggelsesml og ikke kun p de nye genanvendelses- og genbrugsml , er jeg af den overbevisning , at hvert medlemsstats egne myndigheder br have frie hnder til at vlge sammenstningen af genvinding og genanvendelse .
Med hensyn til tidsplanen henstiller jeg til Kommissionen , at der udfres yderligere undersgelser for at sikre , at de ml , der glder i EU , ogs passer for lande , som kan have svrt med at opn mlene , ikke mindst de nye ansgerlande .
<P>
Konsulentvirksomhederne - RDC-Environment og Pira International - som assisterer Kommissionen med faststtelsen af de reviderede ml , har forudsat en rkke grundlggende principper , som ikke glder visse medlemsstater , f.eks. Grkenland , Portugal og Irland .
De har ikke taget hjde for specifikke geografiske og demografiske forhold .
F.eks. importerer vi i Irland 80 % af vores emballage .
Det er derfor begrnset , hvor mange steder genanvendt emballage kan anvendes til fremstilling af ny emballage .
Derfor beder jeg om sttte til ndringen af tidsplanens frist til 2011 for Grkenland , Portugal og Irland .
<P>
Jeg mener , at EU ' s miljministre allerede er blevet enige om en " flles indstilling " om dette direktiv i juni 2002 .
De opfordrede til en frist til 2012 for Portugal , Grkenland og Irland .
Det kan jeg g ind for .
<P>
Det reelle sprgsml handler om , at vi faststter realistisk opnelige ml og tidsplaner og forlanger , at irerne , grkerne , portugiserne og andre opfylder lfterne uden undskyldninger .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en god nyhed , et dramatisk eksempel p en skattemssig fordel ved at forebygge , minimere , genbruge og genanvende og et eksempel p , hvordan hver medlemsstat kan faststte sin egen sammenstning af forebyggelse , genbrug og genanvendelse for at opfylde mlene .
Den 4. marts 2002 indfrte vores miljminister afgift p plastikposer i Irland , 15 cent pr. pose .
Det har haft en utrolig virkning .
I lbet af nogle f mneder har vi set en nedgang i forbruget p 90 % .
1 milliard plastikposer mindre i omlb p seks mneder .
Statskassen har inddrevet 3,5 millioner euro siden marts i r .
Omsvinget har vret dramatisk , og der har kun vret nogle f klager .
Der var et klynk eller to i den frste uge , nr vi havde glemt at tage breposer med , men ved at ndre indstillingen har denne afgift alene gjort , hvad mange rs diskussion her i Parlamentet og i de nationale parlamenter ikke har formet .
<P>
Jeg hber , at det faktum , at vi allerede har gjort noget for at lse problemet med de modbydelige plastikposer , ikke lgges os til last i forbindelse med mlene .
Mske har vi vret et r for tidligt ude , for det ville have givet os mulighed for at fremvise en dramatisk forbedring i opfyldelsen af alle ml og tidsplaner - jeg er spydig , men det er alvorligt ment .
Ordningen har vret en kmpe succes , og jeg rder andre lande til omgende at flge trop og komme af med den plage .
Jeg forstr , at Det Forenede Kongerige undersger det .
Det kan udrette mere end alle diskussionerne , direktiverne og gennemfrelse i national ret .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ogs gerne rette en hjertelig tak til fru Corbey for hendes store bestrbelser .
Hun har haft 123 ndringsforslag at arbejde med , heraf hele 35 fra min gruppe .
Her vil jeg ogs gerne takke fru Ayuso Gonzlez mange gange , fordi det er lykkedes hende at samle nogle ret forskellige intentioner p et ret vigtigt omrde , og det i ndringsforslag 45 , som jeg personligt i hj grad vil sttte .
<P>
Ser De , emballagedirektivet har indtil nu frt til hjst forskellige gennemfrelser og omkostningsbelastninger i de enkelte medlemsstater i stedet for den ndvendige harmonisering .
Maksimumskvoten skal derfor ogs bidrage til , at vores Europa i fire hastigheder ikke glider endnu lngere fra hinanden p dette omrde , og at der ikke opstr endnu strre konkurrenceforvridninger .
Siden 1994 har kun strig , Tyskland , Belgien , Nederlandene og Danmark opnet de aktuelle kvoter , men for Nederlandenes og Danmarks vedkommende kun - og det skal man jo ogs vre bevidst om - fordi landene rder over en fuldt udbygget og meget billig affaldsforbrnding , og for Belgiens og Tysklands vedkommende fordi der her ogs anvendes nyttiggrelsesprocedurer , der af kologiske rsager ikke er nskede , og som i henhold til en definitionsndring i direktivforslaget heller ikke lngere anerkendes .
<P>
Hvad angr omkostningerne , ligger strig p andenpladsen i Europa , og p grund af den store importandel og det enorme gratistproblem , isr med hensyn til plast , har den strigske fdevareproduktion , og det glder helt sikkert ogs de andre stater , en meget stor konkurrenceulempe .
Vi har sagt det flere gange : Vi stemmer for forslaget , men for mig at se er der et helt srligt omrde , der virkelig har brug for forbedring .
Fra Kommissionens side foresls det , at flgende minimumsml for genvinding af de materialer , der er indeholdt i emballageaffald , opns : 60 vgtprocent for glas , 65 vgtprocent for papir osv .
<P>
Tillad mig at henvise til ndringsforslag 45 .
Minimumsmlet for genvinding p 25 vgtprocent er for mig at se helt tilstrkkeligt for materialerne glas , papir , karton , metal og plast .
Ser De , som striger er det slet ikke noget problem for mig , men vi har ogs lrt , at det ikke giver mening at fastlgge ml for lande , der ganske enkelt endnu ikke er s vidt , og om hvilke vi mere eller mindre ved , at de ikke vil kunne opn dem .
Det er efter min mening kologisk mere hensigtsmssigt at fastlgge et ml , som s virkelig ogs kan overholdes af alle europiske stater , alle europiske konomier .
Vi har altid frt miljpolitik med konomien og ikke mod konomien .
En kosocial markedskonomi , kun dt kan fre til mlet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det store arbejde , og jeg vil isr gerne takke vores gruppes skyggeordfrer for de fornuftige synspunkter .
Det er et vigtigt direktiv , som vi har ventet p , fordi genvinding skal indfres effektivt , hvor det vil vre mest gavnligt for miljet , og fordi dannelsen af affald skal nedbringes voldsomt .
Vi har ikke brug for genvinding for genvindingens skyld , der skal vre en reel besparelse .
<P>
P grund af direktivets lovgivningsmssige karakter skal der vre en vis fleksibilitet i medlemsstaternes gennemfrelse .
Kriteriet skal derfor vre en reel bevarelse af miljet .
Befolkningstthed og -afstand vil vre afgrende faktorer i vurderingen af , hvorvidt genvinding er en fornuftig lsning .
<P>
Mlstningerne for genanvendelse og genvinding skal faststtes i henhold til samme kriterier , dvs. i henhold til Kommissionens forslag .
Det vil forhindre anvendelsen af genvindelige materialer udelukkende som energikilder .
Jeg er enig med fru Corbey i , at der ikke skal faststtes mlstninger for materialespecifik genvinding .
Ud over at det ville vre meget vanskeligt , ville det betyde , at bestemte sektorer blev tilgodeset med konkurrenceforvridning som resultat .
<P>
Jeg har stillet ndringsforslag bde til udvalget og plenarforsamlingen , som ganske vist drejer sig om detaljer , men som er ndvendige for at direktivet ikke skal blive alt for tungt og besvrligt .
Et rimeligt prosaisk eksempel er toiletrullerret .
Der er sikkert mange , som ikke ville synes om , at rret blev klassificeret som emballageaffald til genvinding og genbrug i f.eks. naboens toiletrulle .
<P>
Direktivet vil forhbentlig have to virkninger , nemlig p rationalisering af praksis , men forhbentlig ogs p nedbringelse af dannelsen af affald .
Man skal opn en afkobling mellem presset p miljet og den konomiske vkst , som min kollega , fru Myllerm , helt rigtigt har udtalt .
<SPEAKER ID=64 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne indlede med at takke for den yderst engagerede diskussion af Kommissionens forslag .
Jeg vil gerne redegre for min holdning til de vigtigste ndringsforslag , der er blevet behandlet her , og som skal under afstemning i morgen .
Kommissionen har flgende holdning : Hvad angr tidspunktet , alts udskydelsen af fristen for opnelse af mlene , tilslutter Kommissionen sig stadig en ambitis tidsplan .
Den kan dog principielt acceptere en begrnset udskydelse .
<P>
Nu til mlene . De ml , Kommissionen har foreslet , br i vid udstrkning forblive undrede .
De er baseret p en cost-benefit-analyse af forslagene .
Isr kan en forhjelse af minimumsmlet for genvinding fra 55 % til 65 % ikke retfrdiggres set ud fra cost-benefit-overvejelser . Derfor forkaster Kommissionen det .
Den forkaster ogs at reducere mlene for glas , papir og metal fra 60 % , 55 % eller 50 % til 25 % . Disse materialer kan nemlig genvindes med store miljmssige fordele og lave omkostninger .
Disse materialespecifikke ml er efter vores mening ogs ndvendige for at sikre en klar lovgivning og genanvendelsesvirksomhedernes investeringssikkerhed .
<P>
Om maksimumsmlene vil jeg sige , at den foreslede sletning af maksimumsmlet for genvinding kan fre til forvrngninger i det indre marked , hvis der indsamles mere materiale , end der kan genvindes .
Det kan fre til voksende problemer ved salget af indsamlede materialer , isr i de lande , der har indledt deres genvindingsprogrammer p et sent tidspunkt .
<P>
Hvad angr det at lade forhindring af affald g forud for behandling af affald , tilslutter Kommissionen sig principielt den holdning , at forhindring af affald skal g forud for behandling af affald .
Der skal dog arbejdes videre med dette sprgsml ud fra en betragtning af , hvilke kriterier en forhindring skal vre underlagt , og under hensyntagen til miljpvirkningen eller vgten .
<P>
Indfrelsen af en reduktion af det kvantitative forhindringsml p 10 % kan Kommissionen ikke sttte , for det str ikke klart , hvordan mlet skal gennemfres , hvor store omkostningerne vil vre , og hvilke fordele der vil vre .
Det kan nemlig ikke udelukkes , at den samlede miljmssige effekt af en sdan foranstaltning vil vre negativ , isr hvis foranstaltningen udelukkende medfrer en get brug af let emballage som plast .
<P>
Forpligtelsen til ved valget af emballage at minimere emballagens miljmssige pvirkning p grundlag af livscykluskoncepter kan principielt accepteres , sdan som det er foreslet , ogs selv om et sdant tiltag muligvis krver yderligere bearbejdning . Et sdant tiltag br ogs snarere udarbejdes inden for rammerne af direktivets grundlggende krav .
<P>
Jeg vil gerne rette en tak til Kommissionen , til ordfreren og medordfreren samt til udvalget som helhed for deres arbejde .
<P>
Af de i alt 68 ndringsforslag kan Kommissionen godkende seks ndringsforslag fuldstndigt , seks til dels og 15 principielt .
Prsidiet har modtaget en liste over de pgldende forslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0230 / 2002 ) af Deva for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om handel og udvikling med henblik p fdevaresikkerhed og udryddelse af fattigdom .
<SPEAKER ID=68 NAME="Deva (PPE-DE)">
Hr. formand , vi mdes her , samtidig med at der afholdes verdenstopmde om bredygtig udvikling i Sydafrika som opflgning p WTO ' s banebrydende mde i Doha sidste r .
Det er ogs i dag , den nye generaldirektr for Verdenshandelsorganisationen tiltrder sit embede .
Dr . Supachai Panitchpakdi er den frste generaldirektr fra et udviklingsland .
Vi nsker ham alt godt og siger tak til den afgende generaldirektr , Mike Moore , for hans store indsats .
<P>
Lad os huske p FN ' s generalsekretrs rapport om globalisering til millenniummdet .
Han udtalte , at en globalisering , hvor ingen lades udenfor , skal baseres p markedets store kraftfrigrende rolle , og at markedskrfterne ikke i sig selv vil vre nok til at skabe den .
Det krver en strre indsats at skabe en flles fremtid baseret p vores flles menneskelighed .
<P>
Denne betnkning er et forsg p at lade generalsekretrens hb udmnte sig i en lovgivningsmssig ramme her i Europa-Parlamentet .
Det er handel og ikke bistand , som kan udrydde verdens fattigdom og fremme bredygtig udvikling .
Det er handel og ikke bistand , som sammen med den globale forretningsverden kan ge den industrielle , intellektuelle , uddannelsesmssige og infrastrukturelle kapacitet i udviklingslandene og medfre en gentagelse af det asiatiske mirakel , som jeg har hrt trives i bedste velgende i Kina .
Det er handel og ikke bistand , som kan fremme fdevaresikkerhed , rent vand , boliger , sanitre faciliteter og informationsteknologi gennem udenlandske direkte og interne investeringer .
<P>
I de sidste 50 r er der sket en nittendobling af verdenshandlen .
Produktionen er steget til over det firedobbelte , og verdens indkomst pr. indbygger er steget til det dobbelte .
Men desvrre viser Human Development Report ( rapporten om menneskelig udvikling ) , at teknologi , handel og velstand ikke er ligeligt fordelt , idet verdens rigeste nationer tegner sig for 20 % af verdens befolkning , men 86 % af verdens BNP , 82 % af eksporten , 68 % af udenlandske direkte investeringer og 93 % af trafikken p internettet .
64 lande hrer til i denne gruppe , men den strste del af verdens befolkning befinder sig i middelkategorien , herunder Indien , Kina , Indonesien osv .
Disse lande oplever alvorlige strukturelle , infrastrukturelle , miljmssige og befolkningsmssige problemer .
Der er 51 lande med kronisk lavindkomst , hovedsagelig i Afrika , men ogs i Asien og Mellemamerika , der er helt afhngige af bistand , fordi de ikke har stor tilstrmning af udenlandske direkte investeringer .
<P>
Vi er ndt til at se p verden , som den er , og ikke , som den burde vre .
I verden , som den er , er 182 udviklingslandes samlede bruttonationalindkomst lavere end de 200 strste multinationale selskabers , eller transnationale virksomheders , globale omstning . Der er i alt 65.000 transnationale virksomheder .
Bestyrelsesformndene for 200 transnationale virksomheder tegner sig for en omstning , der er strre end den bruttonationalindkomst , som lederne og finansministrene i 182 lande , der formentlig omfatter de strste befolkningsgrupper i verden , str for .
<P>
I min betnkning foresls det imidlertid , at de , som leder disse kmpestore multinationale selskaber , inddrages i udviklingsprocessen , frst og fremmest ved at de opfordres til at acceptere god regeringsfrelse og socialt virksomhedsansvar , som ogs FN ' s generalsekretr slog til lyd for .
Vi skal skabe en ramme , hvori Europa-Parlamentet , medlemmer af de nationale parlamenter og disse selskabers bestyrelser kan mdes regelmssigt , to gange om ret , med det skiftende formandskab for EU og drfte sprgsml vedrrende udvikling og bredygtighed , ikke en sjlden gang som i Johannesburg eller Rio , men i en lbende dialog .
<P>
Som led heri har jeg i min betnkning foreslet , at de opretter skaldte etiske investeringsudvalg svarende til lnningsudvalg og andre bestyrelsesudvalg .
Udvalgenes opgave skal vre at udpege udviklingsprojekter , skaldte " offsetprojekter " , som investeringsobjekter i udviklingslandene .
Ca . 0,7 % af virksomhedernes omstning i det pgldende land skal g til investeringsprojekter til opbygning af intellektuel , uddannelsesmssig og infrastrukturel kapacitet i udviklingslandene .
P den mde fr alle noget ud af det : virksomheden , fordi den opnr en mere kompetent arbejdskraft , og landet , fordi det opnr get kapacitet .
Jeg hber , at Parlamentet vedtager mit forslag enstemmigt .
<P>
Jeg vil gerne takke de mange , der har hjulpet mig med denne betnkning , og jeg hber , at den bliver vedtaget uden dissens i morgen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , Kommissionen bifalder hr . Devas betnkning om handel og udvikling med henblik p fdevaresikkerhed og udryddelse af fattigdom .
Betnkningen kommer p det rigtige tidspunkt i lyset af verdenstopmdet om bredygtig udvikling , der i jeblikket finder sted i Johannesburg .
Betnkningen br ogs ses i sammenhng med forpligtelserne fra ministermdet i Doha i november sidste r og konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey i marts .
<P>
Det er ogs det rigtige tidspunkt , fordi forhandlingerne med staterne i Afrika , Vestindien og Stillehavet om konomiske partnerskabsaftaler begynder i slutningen af denne mned .
EU spiller en vigtig rolle som den strste handelsblok i verden samt den strste kilde til direkte udenlandske investeringer og statslig udviklingsbistand .
<P>
Jeg er glad for at notere , at EU ' s import fra udviklingslande er steget med 15 % pr. r de seneste syv r .
Det er meget mere end importen fra andre lande .
Jeg er imidlertid klar over , at mange udviklingslande , specielt de mindst udviklede lande , ikke har haft fuldt udbytte af denne vkst .
Flere tiltag er ndvendige .
<P>
Beslutningsforslaget og hr . Devas betnkning er bredt formuleret - og det med rette .
Kommissionen bifalder vgten af analyser og henstillinger .
Faktisk er det jo sdan , at selv om handel uden tvivl potentielt kan bidrage til udvikling , fdevaresikkerhed og udryddelse af fattigdom , s afhnger det reelle bidrag af , at de ndvendige politikker og institutioner er p plads .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil vre meget opmrksom p opfyldelsen af de forpligtelser , der blev aftalt med udviklingslandene i Doha .
Doha-udviklingsagendaen tager fat p forbedringen af adgangen til markederne , nye handelsregler , som tager hensyn til udviklingslandenes behov , samt den fortsatte integration af handelsforhold mod udvikling og samarbejde .
<P>
Hvad angr adgang samt landbrugsomrdet , som er srlig interessant for mange udviklingslande , anfrer Doha-erklringen , at " Building on the work carried out to date and without prejudging the outcome of negotiations we commit ourselves to comprehensive negotiations aimed at substantial improvements in market access ; reductions of , with a view to phasing out , all forms of export subsidies ; and substantial reductions in trade-distorting domestic support " ( ud fra det allerede udfrte arbejde og uden p forhnd at dmme forhandlingsresultatet forpligter vi os til omfattende forhandlinger med det sigte at skabe betydelige forbedringer i adgangen til markederne , reduktion af alle former for eksportsubsidier med henblik p gradvis afvikling samt vsentlige reduktioner i handelsforvridende hjemmemarkedssttte ) .
<P>
Hvad angr ikke-landbrugsprodukter , anfrer Doha-erklringen : " ...
negotiations which shall aim ...
to reduce or as appropriate eliminate tariffs , including the reduction or elimination of tariff peaks , high tariffs and tariff escalation , as well as non-tariff barriers , in particular on products of export interest to developing countries " ( ... forhandlinger , som skal sigte mod .. .. at reducere eller , hvis det er hensigtsmssigt , fjerne toldsatser , herunder reduktion eller fjernelse af de hjeste toldsatser , hje toldsatser og toldstigning samt ikke-toldmssige hindringer , isr p produkter , der kan vre interessante fra et eksportmssigt synspunkt for udviklingslandene ) .
<P>
Selvflgelig er det en ambitis forhandlingsagenda , men meget relevant for udviklingslandene .
Hvad angr lovgivningen , medtages adskillige emner , som har stor betydning for udviklingslandene , intellektuel ejendomsret , folkesundheds- og dyresundhedsforanstaltninger , tekniske handelshindringer , konkurrence , lettelse af samhandel , statslige indkb og investeringer .
<P>
Bestemmelserne , der glder regionale handelsaftaler , er et andet forhandlingspunkt .
Forhandlingerne skal tage hjde for udviklingsaspekterne i regionale handelsaftaler .
Desuden skal bestemmelserne om srlig og differentieret behandling til fordel for udviklingslandene undersges med henblik p en styrkelse og for at gre dem mere prcise , effektive og funktionelle .
<P>
Jeg er overbevist om , at Doha-forhandlingerne vil yde et stort bidrag til at gre det multilaterale handelssystem og dets regler mere udviklingsvenlige .
<P>
Med hensyn til det tredje aspekt - integration af handel i udviklingssamarbejde - har EU allerede gjort betydelige fremskridt i de seneste r .
EU ' s udviklingspolitik p baggrund af Kommissionens meddelelse i april 2000 identificerede handel som et af seks prioritetsomrder i forbindelse med udviklingsbistand .
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p Kommissionens meddelelse fra februar i r om et globalt partnerskab for bredygtig udvikling .
Desuden arbejder Kommissionen i jeblikket p en meddelelse om handel og udvikling , som beskriver , hvordan integration af handel rkker lngere end teknisk bistand og omfatter kapacitetsopbygning , uddannelse , institutionel sttte , forberedelsen af en skattereform og bistand til tilpasning p udbudssiden .
<P>
Det er ogs vigtigt at inddrage civilsamfundet og den private sektor , herunder store virksomheder , som har en fremtrdende plads i hr . Devas betnkning .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at EU i lbet af de seneste r har bevilget omkring 640 millioner euro til handelsrelateret sttte , hvoraf ca . 61 % er get til AVS-gruppen , 14 % til Latinamerika og 12 % til Middelhavsregionen .
I forbindelse med den aktuelle AVS-programmering af den niende EUF er der afsat mellem 40 og 50 % af de regionale vejledende programmer - 280-350 millioner euro - til handelsrelateret sttte i bred forstand .
Derudover er maksimalt 50 millioner euro forpligtet til nye programmer med relation til AVS-gruppen .
EU er ogs den vigtigste leverandr af midler til en srlig trustfond ( Global Trust Fund ) , der er oprettet til teknisk bistand fra Verdenshandelsorganisationen til sttte for Doha-udviklingsagendaen .
<P>
I Kommissionens jne er regional integration ulseligt knyttet til strategien om at bne landenes konomier og drage fordel af handelsmuligheder .
Initiativer til regional integration blandt udviklingslandene og syd-syd-integration kan bidrage til deres effektive integration i den globale konomi og i det multilaterale system , forudsat at de er udadrettede og frer til reduktion af eksterne hindringer .
Derfor forpligter EU sig til at fortstte sin sttte til en realistisk syd-syd-integration .
Samtidig optrappes bestrbelserne p at anvende nord-syd-integrationen til stimulering af en mere omfattende og effektiv integration i syd .
Disse bestrbelser br afspejles i de konomiske partnerskabsaftaler mellem AVS-grupperne og EU .
<P>
Blandt de industrialiserede lande gik EU sidste r foran med Alt undtagen vben-initiativet .
De mindst udviklede lande kan eksportere alt , undtagen vben , til EU-markedet uden restriktioner .
Kun i forbindelse med tre produkter - ris , sukker og bananer - er der en overgangsperiode .
Fordelene ved initiativet for de mindst udviklede lande ville forbedres meget , hvis de andre industrialiserede lande sammen med de strre handelslande blandt udviklingslandene gjorde noget tilsvarende .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , at hr . Devas betnkning er et konstruktivt og vidtgende bidrag i arbejdet med at definere strategier , som gr det muligt for udviklingslandene at drage nytte af handel og globalisering i forbindelse med at opn de grundlggende udviklingsml for fdevaresikkerhed og udryddelse af fattigdom .
<P>
Kommissionen kan drage fordel af denne analyse og vurdering under de forestende multilaterale og regionale forhandlinger .
Jeg bifalder en regulr dialog med Parlamentet om dette emne .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi oplevede i 1990 ' erne nrmest en generalisering af markeder , som blev bnet for verdenshandlen , samtidig med at den absolutte fattigdom steg p verdensplan med undtagelse af Kina .
Antallet af lande , som er klassificeret som " mindst udviklede " er steget , samtidig med at fattigdommen fortsat er massiv i mange lande med hj vkst .
Relationerne mellem handel , udvikling og fattigdom er sledes komplekse , og vi m undg forhastede konklusioner .
Min rapport til Industriudvalget , som blev enstemmigt vedtaget , indeholder forslag p omrdet , hvoraf nogle er genoptaget i Deva-betnkningen .
Jeg vil her blot nvne to gennemgende sprgsml .
<P>
For det frste er hjlpen , og isr den tekniske bistand , et nglesprgsml .
P dette omrde foreligger der meget f informationer , men , forekommer det , mange horror stories .
Det altafgrende er de involverede landes evne til at indkredse deres behov og kommunikere dem ud til de internationale agenturer , idet de forpligter sig p nogle mlstninger .
Det er her , der er brug for vores hjlp , og vi m srge for strre engagement i civilsamfundet og de tilstedevrende virksomheder .
Vi m bryde med det princip , der bestr i at stille a priori-betingelser , som i virkeligheden tjener de herskende landes interesser .
Hjlpen skal frst og fremmest g til skabelsen af en lokal kapacitet med mangeartede tilbud .
Oprettelsen af forretningsadministrationer skal foreg p regionalt fllesmarkedsniveau .
<P>
Betnkningen anmoder ligeledes WTO om at arbejde p nogle sociale foranstaltninger , sledes at de srbare befolkninger kan jne nye perspektiver midt i liberaliseringschokket .
Den bestrber sig i vrigt p at inkludere sprgsmlet om vandrende arbejdstagere i forhandlingerne om tjenesteydelserne .
Endelig beder den om sttte til erstatning for tab af toldindtgter i de mindst udviklede lande .
<P>
For det andet vurderer betnkningen , at mlstningerne om fattigdomsbekmpelse og deres helt centrale placering i de unilaterale handelsbestemmelser fortsat skal defineres .
Jeg frygter , at Kommissionen vil vre rent ud sagt skeptisk over for sr- og forskelsbehandlingen .
Det glder ikke for os , som nsker en omlgning af den .
<P>
Hvad angr fremtidige investeringsforhandlinger , kan de vise sig frugtbare , men vi advarer om , at de direkte investeringer meget sjldent gr til de fattigste lande , og at det , nr de gr , sker til gengld for skattefordele , som frst og fremmest gr ud over disse lande .
Uden et samarbejde mellem WTO og de andre store organisationer og uden en kamp imod den konomiske usikkerhed ville investeringsforhandlingerne have svrt ved at n til frugtbare resultater for alle dem , der lider under fattigdom i verden .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg har lidt blandede flelser over for denne forhandling .
P den ene side har hr . Deva forsvaret denne betnkning , som han p eget initiativ har arbejdet p i lang tid , med stort engagement og mange interessante synspunkter .
Jeg vil isr gerne fremhve de konsultationer , som han har haft med regeringerne i udviklingslandene om deres synspunkter og forslag , isr i forbindelse med deres forventninger til millenniumrunden .
Resultatet er denne betnkning , som stttes enstemmigt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og som vi skal stemme om i morgen .
<P>
Men tillad mig , hr. formand , at nvne de mindre behagelige sider af sagen .
Ordfreren nvner i betragtningerne over 20 dokumenter , beslutninger og internationale aftaler i de senere r , som krver mere mlrettede tiltag til bekmpelse af fattigdommen , og listen er ikke udtmmende .
<P>
Der er get 22 r siden Willy Brandts prsentation af den imponerende rapport om relationerne i Nord og Syd .
Siden da er tilstandene blevet langt vrre .
Der har vret positive tiltag , men der er desvrre langt flere tilflde , som viser , at efter rtier med vedvarende vkst har der aldrig vret s store uligheder og s skv fordeling af velfrd i verden .
<P>
Jeg mener derfor ikke , at vi blot kan fortstte med at komme med forslag , selv om de er lige s interessante som de forslag , hr .
Deva har prsenteret i dag . Problemet med fattigdommen i verden - herunder Europa - er ikke et konomisk problem .
Det er et politisk problem , som krver politiske og globale lsninger .
Det er nytteslst at forsge at holde nogen ansvarlige , som man har forsgt i Johannesburg .
Der er ingen skyldige eller uskyldige parter , blot ofre .
<P>
De konomiske ressourcer , som blev godkendt i Monterrey , og som blev nvnt af Kommissionens reprsentant , er et skridt i den rigtige retning , men alle er enige om , at det ikke er tilstrkkeligt .
De internationale organisationer kan ikke fortsat vre beskyttere for det ortodokse , hvis land efter land bliver ofre for kriser , ikke blot i Afrika , men ogs i Centralamerika , Sydamerika og andre regioner .
<P>
Jeg er forundret over , at reprsentanter for europiske lande , der udgr hovedparten af Den Internationale Valutafond , ikke kan udvikle nye metoder til afhjlpning af situationen i de fattigste lande og de lande , der bliver fattigere p grund af drlig regeringsfrelse og korruption .
De regionale konomiske blokke - bortset fra EU - oplever ikke gode tider .
Man behver blot at tnke p Mercosur eller Andespagten .
<P>
Vi skal stille strre krav til fremskridt som i forbindelse med Doha for at opn strre benhed til stimulering af verdenshandlen .
Vi m lgge pres p dem , der har ressourcerne , s de bidrager med mere .
<P>
Kommissren kom med oplysninger om EU ' s udviklingshjlp , som er vigtig .
Men det er ikke nok , hr. kommissr .
Den officielle udviklingshjlp i EU er reduceret i de seneste r .
Oplysningerne er korrekte , men ikke acceptable .
<P>
Vi skal fremme demokrati og udvikling af menneskerettigheder , sundhed , fdevarer og uddannelse for alle - og mest af alt i udviklingslandene .
Vi skal bekmpe alle former for korruption , der uden tvivl hersker i de mindst udviklede lande , men som ogs eksisterer - og det er endnu mere forkasteligt - i vores del af verden .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr . Devas kommentarer om strre involvering fra multinationale selskabers side , men jeg mener , at mange af organisationerne svigter , og at deres handlinger er modsatrettede .
<P>
Det er de vigtigste punkter , som vi skal arbejde med , hvis vi skal opn fremskridt , men vi m krve mere handling , flere beslutninger og mindre snak .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , tak og tillykke til hr . Deva med en meget vidtrkkende og omfattende betnkning .
Det er , som kommissr Byrne nvnte , p sin plads , at vi er her nu , da der foregr lange og vanskelige drftelser i Johannesburg .
Men hvad der mske er vigtigere og mere relevant for os , er , at forhandlingerne om de konomiske partnerskabsaftaler begynder i denne mned .
De har en omfattende dagsorden i Johannesburg , og det samme har vi .
<P>
Faktum er , at de aftalte ml er p plads , og at vi nu har brug for , at alle dristige og principfaste folk tager fat p at finde ud af , hvordan vi tager udfordringerne op . Disse udfordringer omfatter , at 11 millioner brn under fem r dr undvendigt hvert r , hvordan vi giver mad til 800 millioner , som stadig sulter , de 2,4 milliarder , som har utilstrkkelige sundhedsforhold og de 6 millioner , som vi mister hvert r p grund af aids , tuberkulose og malaria .
<P>
Som hr . Deva siger , er hjlp afgrende for udviklingslandene , men handel vil give fordele i en langt strre grad .
Hvis Afrika syd for Sahara havde blot 1 procent mere af det globale eksportmarked , ville det indbringe ekstra 70 milliarder amerikanske dollars hvert r .
Det er fem gange , hvad regionen sammenlagt modtager i bistand og gldssanering i jeblikket .
<P>
Naturligvis har fattige lande brug for mere bistand , men de har ogs brug for bedre og mere rimelige eksportmuligheder .
Det gode ved handel er , at det giver selvtillid , handel medfrer mulighed for arbejde og investeringer .
Handel er ogs vejen ud af fattigdom , og det er , hvad udvalget og denne betnkning handler om .
<P>
Bekymringerne i hr . Devas betnkning er uundgelige .
Det er ikke mejslet i sten , at global politik br vre om " dem " og " os " og om de bedst egnedes fortsatte besten i en ulige verden , som prsident Mbeke udtalte , da han bnede topmdet i Johannesburg .
Vi er ndt til ogs at tage hjde for indflydelsen fra Verdenshandelsorganisationen , Den Internationale Valutafond og Verdensbanken og alle betingelserne , som de plgger udviklingslandene , og som faktisk vanskeliggr deres handelsmuligheder .
Vi er ndt til at gre opmrksom p , at alle globale spillere p den globale scene skal have rimelige og tilsvarende muligheder for at spille godt .
<P>
Handelshindringer skader generelt fattige mennesker og i srdeleshed kvinder , fordi det er disse grupper af fattige , der som regel producerer de varer , der rammes hrdest , landbrugsprodukterne og de arbejdskraftintensive varer .
Som det fremgr af denne betnkning , har vi helt klart brug for en radikal omlgning af reglerne for verdenshandel .
Som det er nu , er det uholdbart . Vi m tage kampen op mod uretfrdighed og ulighed , og handel er nglen til at gre det .
Med hensyn til AVS-EU-forhandlingerne har vi i hvert fald en god mulighed for at pkalde os opmrksomhed og tilbyde lighed og retfrdighed .
Vi er en stormagt p landbrugsomrdet , og vi kan fre an i hele efter-Doha-agendaen ved at bne markederne og ved at holde op med at dumpe vores produkter p verdensmarkedet , hvilket resulterer i forvridninger , som udviklingslandene ikke har noget middel imod .
<P>
Hvad angr TRIPs , br EU fastholde en strk og bestemt ledelse .
TRIPs skal indfres retfrdigt .
Sprgsmlet om obligatorisk licens skal lses .
For at vende tilbage til forhandlingerne om de konomiske partnerskabsaftaler br vi bruge Doha-erklringen om TRIPs som loft for diskussionen med AVS-gruppen om intellektuel ejendomsret .
<P>
Til slut , som medformand i Den Blandede Parlamentariske Forsamling mener jeg , at vi spiller en vigtig rolle i EU ' s forhandlinger .
I Den Blandede Parlamentariske Forsamling er det vores klare opfattelse , at vi nsker en kraftig og utvetydig dimension , som er en udviklingsdimension .
Det vil krve enorme investeringer i byggekapacitet og en omfattende analyse af flgerne af gensidighedseffekten p vores AVS-partnere .
<P>
Vi har , som hr . Deva siger , en lang liste over ting , der skal gres - en liste , der ikke sker noget med , medmindre vi konfronterer de hvdvundne interesser , som drager fordel p bekostning af de fattige .
Europa skal styres af de moralske krav , vi str over for . Som hr .
Deva foreslr , er det p tide at udfordre teorierne og opgive den hvdvundne opfattelse , at frie strmme af finansielle midler , information og handel altid fremmer velfrd .
Tiden er ikke til defaitistisk tale , men til konstruktive og praktiske svar .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , jeg beundrer hr . Deva for det mod , han har vist ved at tage fat p dette emne .
Jeg har personligt arbejdet i udviklingslandene i hen ved 20 r , og jeg m indrmme , at jeg endnu ikke har fundet frem til , prcist hvordan et lands udvikling fremmes .
Det , som virker i et land , virker ikke i et andet land .
Det er min overordnede konklusion .
<P>
Hr . Deva henviser selv til erfaringerne fra Det Fjerne sten , hvor vi har set et vldigt konomisk opsving .
Jeg finder imidlertid grund til at ppege , at denne udvikling er sket uden massiv udviklingsbistand , og den skete p et tidspunkt , hvor de fleste af verdens markeder endnu var lukket .
Hvad er forklaringen herp , og hvorfor lykkes det ikke andre steder ?
Efter min opfattelse understreges det ikke klart nok , som ogs hr . Fernndez Martn ppegede , at en positiv udvikling forudstter en positiv ledelse , og afgjort ikke en korrupt ledelse .
Og sidstnvnte er , hvad jeg har mdt i de fleste lande .
<P>
Min gruppe har i forbindelse med andenbehandlingen stillet flere ndringsforslag , som vedrrer flgende forhold : For det frste finder jeg , det er en overreaktion at forbyde al eksport af insekticider , som ikke er tilladt i Europa .
Bekmpelse af grshopper i Afrika kan sledes kun ske under anvendelse af bekmpelsesmidler , som ikke er tilladt i Europa .
Medmindre der da er udviklet nye midler inden for det sidste rs tid , hvilket jeg ikke er bekendt med .
Det har altid vret situationen .
<P>
Vi finder det ogs overdrevet at stille samme krav om fdevaresikkerhed i Europa og i udviklingslandene .
Naturligvis skal vi ikke eksportere kd , der indeholder dioxin , eller kd fra BSE-smittede dyr .
Men fdevarer er en mangelvare , og nden bryder alle love , som man siger .
Vi m derfor ogs tilpasse os situationen .
Jeg vil dog gerne bekrfte , at min gruppe fuldt og helt tilslutter sig Doha-erklringen , og det glder mig , at Kommissionen har gentaget dette endnu en gang .
<P>
Endvidere er det beklageligt , at beslutningsforslaget ikke omtaler , hvor vigtigt det er , at der opns gode priser for landbrugsprodukterne .
Hvad angr handelssprgsmlet , ved jeg ikke , om hr . Deva har lst den artikel , der blev bragt i The Economist for et par uger siden , hvori det klart ppeges , at handelsbarriererne mellem udviklingslandene indbyrdes i langt hjere grad end barriererne i forhold til de rige lande forekommer uoverstigelige .
Dette forhold ppeges til dels i beslutningsforslaget , men jeg finder , det br understreges .
<P>
Det ville vre ideelt , om man kunne holde producenterne af skydevben ansvarlige for anvendelsen af de pgldende vben , men det forekommer mig en smule idealistisk .
Vi beklager , at ingen af de ndringsforslag , min gruppe havde stillet , blev vedtaget , da der nu engang er indfrt nye regler .
Det er til dels begrundelsen for , at min gruppe i vid udstrkning vil vlge hverken at stemme for eller imod det foreliggende beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er ikke henvisningen til talmaterialet om udviklingsbefolkningernes ekstreme fattigdom , der er uanstndig .
Det er derimod de rige landes utilgivelige tunghrhed , nr de p trods af denne virkeligheds rdsler ikke desto mindre fortstter ad samme spor .
Det er i den forbindelse , at det , at vi blander begreberne handel og udvikling mere og mere , skaber debat , ogs i Udviklingsudvalget .
<P>
Hvis bekmpelsen af fattigdommen og fdevareusikkerheden skal lykkes , kan vi ikke forlade os p " handel alene " .
Vi skal g til angreb p de strukturelle rsager , der ligger til grund for den stigende fattigdom blandt befolkningerne i udviklingslandene .
Fokus er rettet mod en strukturel ndring af deres konomier med henblik p at ge deres andel af forarbejdede og diversificerede produkter ogs i landbrugssektoren .
Derfor er det tvingende ndvendigt at fremme lige adgang til jord , vand og naturlige ressourcer samt en lokal politik for sttte til sm landbrugsbedrifter .
For at projektet skal lykkes , skal der tages hensyn til tre ting .
<P>
Frst og fremmest er det ndvendigt med nye internationale forpligtelser , som frem for alt skal overholdes .
Jeg er netop hjemvendt fra Johannesburg .
Efter de skuffende Monterrey- og fdevaretopmder giver Johannesburg de nordlige landes statsledere en ny lejlighed til at gentage , hvor vigtigt det er at hjlpe de sydlige landes befolkninger , men ogs til at skaffe os effektive midler hertil .
Enig ! Men hvornr bliver de skrappe forpligtelser fulgt op af konkrete handlinger ?
<P>
Dernst er tiltaget omkring multilaterale handelsforhandlinger utvivlsomt noget , der skal behandles indgende .
Faktisk fres disse forhandlinger inden for rammerne af WTO ikke med henblik p at n de ml , som er fastsat i FN-regi , de er derimod styret af " noget for noget " princippet .
Endvidere er det en kendsgerning , at forhandlingskadencen og -metoderne udelukker mange udviklingslande .
Hvorfor skulle man sige nej til de beskyttelsesforanstaltninger , som har gjort det muligt for de udviklede lande at sikre deres egen industrialisering ?
Hvad angr TRIPs-aftalerne , begrnser de de lokale befolkninger i de sydlige landes adgang til deres egne naturlige ressourcer og er uforenelige med mlstningen om fdevaresikkerhed .
Desuden bringer presset for liberalisering af tjenesteydelserne deres offentlige tjenester i fare p f.eks. vand- , energi- , kommunikations- , sundheds- og uddannelsesomrdet .
<P>
Endelig skal der hurtigst muligt findes nye finansieringskilder .
Den franske prsident Jacques Chirac har netop p mdet i Johannesburg foreslet at henlgge en lille del af de rigdomme , der er skabt af globaliseringen , til finansiering af bekmpelsen af dens negative virkninger .
Gr han nar af os !
Hvorfor ikke samtidig forlange , at de rige lande afstter et belb , der svarer til 5 % af de penge , de bruger p landbrugssttte , til at bekmpe sult i udviklingslandene ?
Johannesburg er ogs og isr et fremragende billede p folks erfaringer og vrede , men ogs p hb hos de utallige ngo ' er , foreninger , mnd og kvinder fra alle verdensdele , som gr sammen om at finde nye veje og udarbejde effektive forslag .
Lad os lytte til dem . Til hr .
Berlusconi , som i juli erklrede , at det ikke er de rige landes skyld , hvis de ejer 80 % af verdens rigdomme , vil jeg replicere , at lige uden for drene til denne skaldt " rige " verden er tre fjerdedele af verdens befolkning ved at d en langsom dd .
Det er de rige landes ansvar og pligt af retfrdighed svel som konomiske effektivitetshensyn ikke at begrnse sig selv til formelle forpligtelser , frivillige direktiver og " handel alene " , men at definere en egentlig , bindende adfrdskodeks med strafansvar for de lande , der ikke yder den ndvendige bistand til de fattigste befolkninger .
Det samme glder de transnationale virksomheder , hvis exceptionelle magt hurtigst muligt skal reguleres og kontrolleres .
Deva-betnkningen nvner , selv om den ikke viser nogen radikal vilje til at bryde denne jernring af fuldblods handelsliberalisering , ikke desto mindre eftergivelsen af hele eller dele af glden som en ndvendighed for at beskytte de fattige landes konomier .
Det er et velkomment udgangspunkt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke ordfreren for hans betnkning .
Han har udvist masser af god vilje over for de forskellige politiske grupper ved at indarbejde de muligheder , som de hver isr har foreslet .
Med det resultat , som man kan konstatere , at en rkke kapitler er uafbalancerede i forhold til andre .
Men overordnet set forekommer det mig , at betnkningen skaber nogle vigtige bninger .
<P>
Jeg tnker f.eks. p det kapitel , der handler om fdevaresikkerhed , som er kolossalt lovende , isr det afsnit , hvor der str , at " man i bekmpelsen af fattigdom og utilstrkkelige fdevareforsyninger m tage fat om de strukturelle rsager til fattigdommen blandt befolkningerne " , en fattigdom , som ofte er rsag til fejlernring og i vrste fald ligefrem hungersnd .
Det siger sig selv , at det at bekmpe de strukturelle rsager helt klart er det klogeste valg .
Hidtil har man ofte troet , at det var tilstrkkeligt at bne de rige landes markeder for de fattige landes produkter , hvilket synes mig kun at vre en del af lsningen - og alligevel ikke altid ! - og at man skulle ge landbrugets produktivitet i disse lande .
Det er at glemme , at hvis man ikke sikrer de fattigste mennesker adgang til jord , vil de stadig ikke have noget at ernre sig ved .
<P>
S den id , der gr ud p at fremme adgang til jord , vand og naturlige ressourcer forekommer mig at vre god , ligesom jeg kan lide iden om at fremme en politik for sttte til sm landbrugsbedrifter .
Fjernelse af eksportsttten - og det er en sten p vores og USA ' s vej - som forstyrrer de lokale markeder , og eftergivelse af glden , som opsluger over 40 % af de mindst udviklede landes BNP , er ganske givet ogs gode strukturelle lsninger .
Her er alts en rkke forslag , som vi br sttte .
<P>
Et andet vigtigt element er anerkendelsen af , at adgang til fdevarer skal ophjes til en grundlggende menneskerettighed .
Det er vigtigt , fordi det betyder , at handelsbestemmelserne ikke kan stte sprgsmlstegn ved udvelsen af denne rettighed , hvilket er tilfldet i dag .
Rent ud sagt skal vi endnu en gang stte sprgsmlstegn ved det normhieraki , der gr , at WTO har forrang for alt andet , og frst og fremmest for alle internationale konventioner , der sigter mod at beskytte de grundlggende goder som f.eks. vand og naturlige ressourcer , uden at glemme adgangen til disse grundlggende goder .
<P>
Jeg mener derfor , at alt dette er positivt , og selv om jeg ikke er lige s entusiastisk med hensyn til hr . Devas forslag om de multinationale selskabers rolle , fler jeg overordnet set , at jeg er i stand til at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , sukkerindustriens protektionistiske fort Europa betegner et regulrt tyveri p bekostning af de fattigste i Afrika .
Man hindrer hermed den fattige landbefolkning i at tjene til livets ophold ved eksport til Europa .
<P>
I sidste uge offentliggjorde Oxfam International rapporten " The Great EU Sugar Scam " , som pviser , hvorledes Europa med subsidier undergraver de afrikanske landes afstning af sukker .
Trods Europa-Parlamentets og Kommissionens argumenter for at afskaffe de omhandlede subsidier i 2002 har den europiske sukkerlobby formet at pvirke regeringerne til at forlnge protektionismen til 2009 .
Det betegner jeg som tyveri p bekostning af de fattigste .
<P>
Beskmmende praksis af denne art str i dag p dagsordenen for verdenstopmdet i Johannesburg , og EU br ogs ved denne lejlighed argumentere for fair samhandel , afskaffelse af urimelige subsidier og bning af de rige landes markeder .
Det er bredygtig udvikling .
<P>
USA har under prsident Bushs ledelse , helt i strid med de aftaler , der blev truffet i Doha i forbindelse med forhandlingerne om global afskaffelse af landbrugssubsidier , vedtaget sin skaldte Farm Bill .
Det er et regulrt overgreb mod de fattigste i verden , og formlet er udelukkende at vinde vlgernes gunst . Beklageligvis med alvorlige konsekvenser for verdenshandlen og den globale udvikling .
<P>
Heldigvis vlger Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet en anden vej . Min kompliment til Europa-Kommissionen , som takket vre hr .
Lamys indsats i Doha og takket vre hr . Fischlers indsats med forslag om landbrugsreformer sger at ndre kursen .
Der m sttes kurs mod en omlgning fra produktionssttte til landbrugspolitik .
Mere kologisk landbrug , afskaffelse af eksportsubsidier og nje hndhvelse af gldende forskrifter for fdevaresikkerhed . Det er bredygtig udvikling .
<P>
Hr. formand , jeg opfordrer Europa-Kommissionen til aktuelt at sttte EU ' s medlemsstater og bidrage til , at de p verdenstopmdet sender dette signal , og til i overensstemmelse hermed at arbejde for , at der indgs en aftale i Johannesburg om fair samhandel og fair landbrug .
<P>
Hvis man ikke er parat til at finde en konkret lsning p disse sprgsml i Johannesburg , kan man heller intet stille op , nr det glder sprgsmlet om fattigdom .
Bredygtig udvikling forudstter en strukturel indsats , nr det glder miljproblematikken .
I modsat fald vil naturen reagere med forvrring af klimaforandringerne og nedbrydningen af skove , have og jordbund .
Vi har set flgerne heraf p nrmeste hold under de seneste oversvmmelser .
<P>
Hr. formand , det seneste eksempel p forstyrrelse af det lokale marked , og dermed hindring af videre udvikling , er USA ' s salg af genetisk modificerede majs til dumpingpriser p det afrikanske marked .
Det sydlige Afrika er i jeblikket ramt af hungersnd . Det betyder imidlertid ikke , at landene blot skal acceptere hvad som helst .
Det er gldeligt , at Europa-Kommissionen synes at flge en mere fornuftig linje .
Man m ikke tvinge landene til noget og udnytte , at de er ramt af hungersnd .
<P>
Hr. formand , Deva-betnkningen om handel og udvikling er et resultat af hrde forhandlinger mellem de politiske grupper i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og den sender et advarselssignal til Det Europiske Rd . Rdet advares mod fortsat at modstte sig kommissr Lamys og kommissr Fischlers planer , mod at modstte sig Europa-Kommissionens planer .
Nu m Det Europiske Rd selv sende et signal i Johannesburg , frst og fremmest et signal om en global strukturel indsats , nr det glder miljproblematikken , og en global strukturel indsats , nr det glder fattigdom .
<P>
Det frste signal , der sendes , br vre et signal om trovrdighed .
Lad os nedbryde det kommercielle fort Europa og bringe europernes tyveri , som kun er til skade for verdens fattige og deres indtgtskilder , til ophr .
Det er forudstningen for at kunne tale om reel bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=78 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , jeg tager ordet , fordi jeg gerne vil lyknske ordfreren med den betnkning , han har lavet , og takke for det store arbejde , der er gjort .
Det er utrolig vigtigt , at Europa-Parlamentet fastholder denne debat p dagsordenen og ogs hele tiden videreudvikler ikke bare debatten men ogs de konkrete forslag .
Jeg skal ikke komme med en meget , meget lang generel og konkret indledning , men blot henvise til fru Kinnocks ord , som jeg kan erklre mig helt enig i .
<P>
Jeg syntes godt , man kan diskutere , hvor meget vi fr ud af et mde som det mde , der finder sted i Johannesburg .
Specielt nr man hrer til dem , der var med blandt Rio-deltagerne , kan man f den tanke , at Johannesburg i virkeligheden bare fastholder det , vi dengang opnede i Rio , og det er jo en lidt srgelig situation .
Jeg syntes s bare , at vi har det problem , at vi uden disse topmder ikke kan sikre , at debatten fortstter ; men hr . Deva har jo s i hvert fald vist en af vejene .
<P>
Inden jeg kommer ind p nogle enkeltpunkter , vil jeg sige , at jeg selvflgelig synes , det er vigtigt , at vi bde stiller krav til os selv og stiller krav til udviklingslandene , f.eks. om " good governance " , sdan som hr . Deva ogs har vret inde p i sin betnkning .
Dernst vil jeg meget gerne kommentere de frste punkter , som hr . Deva er inde p , nemlig punkt A , B og D , hvor hr .
Deva klart understreger , at globaliseringen er kommet for at blive . Og det er jo en god ting .
Men hvis ikke vi supplerer globaliseringen , kan den g hen og marginalisere nogle lande og nogle befolkningsgrupper i landene .
Det er efter min opfattelse et fantastisk vigtigt budskab , og det andet vigtige budskab , som hr . Deva er inde p , er vi selv og EU et fremragende eksempel p , idet vi jo er vokset op under protektionistiske rammer .
Og det er alts , som om vi fuldstndig glemmer det , nr vi i vrigt diskuterer udviklingslandene .
<P>
Det er en meget spndende tankegang , hr .
Deva er inde p med virksomhederne , vi kan ikke klare os uden virksomhederne , men jeg vil samtidig gerne sige , at virksomhederne ikke m bruges som en drlig undskyldning for ikke at gre noget p det almindelige bistandsomrde , hvor vi jo desvrre ser , at landene reducerer deres hjlp i jeblikket .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , den situation , som er skabt af Deres holdning til social organisation , er s oprrende , at De selv her , i dette beskyttede forum , fler Dem forpligtet til at lade som om , at De gr noget .
De er i alle tilflde tvunget til at konstatere , at flertallet af alle lande p denne jord og isr det overvldende flertal af deres indbyggere ikke nyder godt af produktionsfremskridtene .
De er tvunget til at konstatere , at milliarder af mennesker er marginaliserede , og at mange ikke er sikret et dagligt mltid mad eller rent drikkevand .
Og ved at skrive i betnkningen , at de 200 strste virksomheder ud fra et konomisk synspunkt har nsten dobbelt s meget slagkraft som de fattigste fire femtedele af menneskeheden , erkender De faktisk , at disse store koncerner og deres aktionrer , hvis urimelige profitter har rod i lave lnninger og plyndring af de fattige landes naturlige rigdomme , har et ansvar .
Og alligevel har De intet bedre at foresl end at opfordre disse multinationale selskaber til at nedstte etiske investeringsudvalg .
Topmlet af kynisme er , at De krver , at disse udvalg , og jeg citerer , " skal aflgge rapport til bestyrelsen og aktionrerne ...
" , det vil sige til netop dem , der plyndrer , forarmer og udsulter jorden .
Hvis man ikke forhindrer morderne i at beg deres forbrydelser , er man i sidste ende selv medskyldig .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi sttter hr . Devas betnkning og nsker at komplimentere ham herfor .
Vi er overbevist om , at mange af Europa-Parlamentets medlemmer vil sttte betnkningen , men jeg frygter , at mange vil lade hnt herom , sfremt deres egne vlgeres interesser er truet .
Det er , hvad vi i jeblikket oplever i Johannesburg .
Dette hykleri br bringes til ophr .
Den konomiske globalisering gennemtvinges af de rige lande i Nord og forvolder skade i lande med svage konomier , stor social nd og svage demokratiske strukturer .
Vi krver , at de fattige lande skal bne grnserne for vores produkter , men vi giver dem ikke chancen for frst at styrke de konomiske strukturer , p samme mde som vi selv gjorde i sin tid , da vores konomiske udvikling var i sin vorden .
<P>
Mener vi , hvad vi siger om udryddelse af fattigdom , m der tages konkrete initiativer , som ogs flere har efterlyst det i dagens debat .
S m vi bne vores egne grnser , s m vi betale rimelige priser for produkter fra den tredje verden og sikre producenterne rimelige indtgter .
S m vi fjerne alle subsidier til vores egne produkter , sfremt de frer til unfair konkurrence med produkter fra udviklingslandene og virker demoraliserende for de lokale producenter , som er ansvarlige for fdevaresikkerheden i deres eget land .
S m vi plgge vores multinationale selskaber en adfrdskodeks , som beskytter de svage konomier , regeringer og befolkninger mod vilkrlighed og udbytning .
Deres ansvar for verden er proportionalt med deres magt - og den er stor .
<P>
Jeg finder det beskmmende at mtte konstatere , hvorledes privatisering indebrer , at befolkningers , landes eller regioners indtjening gres afhngig af bestyrelser , som udelukkende tager hensyn til egne aktionrers interesser .
Hvilke pressionsmidler rder et land som Zambia eksempelvis over i forhold til ejerne af deres kobberminer , ssom Anglo American ?
Lande , som er afhngige af et produkt , det vre sig olie , diamanter , tr eller sukkerrr , har ofte intet vrn mod de multinationale selskaber , som faststter priserne og kontrollerer markedet .
Det er et sprgsml om magtforhold .
Opgaven ligger dermed frst og fremmest hos os .
Indtil den er lst , br vi imidlertid vise solidaritet , og det rige Norden m gre sig klart , at solidaritet og bekmpelse af fattigdom ogs er en form for fredsbevarende indsats .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere hr . Deva med , hvad jeg anser for omfattende , afvejede og vedkommende forslag .
Jeg bifalder isr hans beslutning , fordi den gentager vores forpligtelse i forhold til principperne om srlig og differentieret behandling af udviklingslandene , vigtigheden af fdevaresikkerhed og styrkelse af virksomheders ansvarliggrelse og sociale ansvarlighed .
Ordfrerens sidste punkt , forslaget om et europisk virksomhedsforum i punkt 61-63 , er interessant .
Men det br ikke afholde Kommissionen fra at sikre , at det nuvrende forum om VSA , som efter planen skal lanceres i oktober , behandler alle de europiske virksomheders tiltag i udviklingslandene .
<P>
Jeg vil gerne anfre to vsentlige synspunkter i denne forhandling .
For det frste er det rigtigt at notere i en betnkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at vi kan fremstte alle de EU-udviklingspolitikker , vi har lyst til , men de er for ofte blevet oversvmmet af EU ' s egne handels- og erhvervsinteresser , nr det virkelig kommer til stykket .
Vi husker Kommissionens og medlemsstaternes hykleri med hensyn til forhandlinger om en frihandelsaftale med Sydafrika . De frste reaktioner p hr .
Fischlers forslag til reform af den flles landbrugspolitik , selv om de er begrnsede , og aktuelle rapporter fra Johannesburg tyder p , at hr . Byrnes ord om en gradvis afvikling af landbrugseksportsubsidier meget vel kan vre et tomt lfte .
<P>
Hvis EU kunne komme igennem med reformer i Verdenshandelsorganisationen ved at bruge ihrdighed som den , hvormed det lykkedes at overvinde handelssanktioner for 4 milliarder amerikanske dollars mod USA i forbindelse med vores stleksport , ville de fattigste lande mske begynde at tro os , nr vi siger , at vi nsker en udviklingsrunde .
<P>
For det andet , som andre talere har anfrt , s har vi et direkte ansvar , nr handelsforhandlingerne begynder med vores VSA-kolleger .
Nr kommissr Byrne taler om konomiske partnerskabsaftaler , br han besvare de sprgsml , som Kommissionen har ngtet at besvare , fr forhandlingerne gr i gang .
Hvorfor omtaler Kommissionen ikke lngere de alternativer , der er indfrt i Cotonou-aftalen ?
Hvorfor taler den om kapacitetsopbygning , men giver kun tilsagn om 0,1 % af det nuvrende nationale vejledende program for handelssttte ?
Hvordan kan vi have tillid til bredygtighedsvurderingen , nr Kommissionen internt ikke kunne enes om effekten af Alt undtagen vben-initiativet p sukkersektoren ?
Til sidst , hvorfor modstter Kommissionen sig forslaget fra AVS-landenes stats- og regeringschefer p Fiji om at pbegynde en indledende runde af principforhandlinger med AVS-gruppen under t ?
Er det fordi Kommissionen nsker at anvende den gamle del og hersk-taktik ved at angribe AVS-gruppens solidaritet ?
Det er ikke , hvad Europa-Parlamentet nsker .
<SPEAKER ID=82 NAME="Byrne">
Hr. formand , som svar p nogle af sprgsmlene fra de rede parlamentsmedlemmer , frst i forbindelse med handelsforhandlingerne mellem AVS og EU , er EU parat til yderligere at bne dets markeder for varer og tjenesteydelser fra AVS-landene , forudsat at AVS-landene er indstillet p at indfre relevante politikker og at styrke deres leveringskapacitet .
Det samme vil gre sig gldende i forhold til andre udviklingslande og -grupperinger , f.eks. Mercosur , Centralamerika og Det Andinske Fllesskab .
<P>
Jeg vil understrege , at konomiske partnerskabsaftaler frem for alt er udviklingsinstrumenter .
De vil derfor blive udarbejdet med al den fleksibilitet , der krves for at tage hjde for AVS-landenes konomiske , sociale og miljmssige begrnsninger .
P den anden side skal de integreres i AVS-landenes egne udviklingspolitik og i EU ' s stttestrategier .
<P>
Det andet emne , jeg vil tage op , er , at det er blevet antydet , at der er en nedadgende tendens med hensyn til konomisk sttte .
Der kan vre noget sandt i det , men der er grund til at tro , at bunden er net i lyset af forpligtelserne i Monterrey-processen .
Der er en forventning og et hb om , at denne sttte stiger i betragtning deraf .
Jeg henviser ogs til behovet for sttte til udryddelsen af aids , tuberkulose og malaria .
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p den globale sundhedsfond , som er blevet oprettet .
En rkke kommissrer , bl.a. jeg selv , samt kommissr Lamy og kommissr Nielson arbejder med den .
<P>
Den flles landbrugspolitiks indflydelse er blevet omtalt et par gange .
Som det er blevet sagt , har kommissr Fischler og Kommissionen fremlagt forslag til en gennemgang af den flles landbrugspolitik .
De vil have bemrket , at sttteordningerne er blevet adskilt fra produktion .
Det er i mine jne et vigtigt skridt i forbindelse med landbrugets og sttteordningernes rolle og pvirkningen p udviklingslandene .
<P>
Endelig er fdevarebistanden til landene i det sydlige Afrika , isr GMO-majs , blevet omtalt , og jeg er glad for at bemrke det rede medlems henvisning til det faktum , at Kommissionen har indtaget en rimelig holdning til sprgsmlet .
I en erklring for ca . 10 dage siden pegede Kommissionen igen p , at jeg og andre kommissrer , og specielt kommissr Wallstrm , gentagne gange har udtalt , at den videnskabelige dokumentation , som vi har til rdighed i EU , viser , at GMO-fdevarer er lige s sikre som traditionelle fdevarer .
Erklringen er siden blevet gentaget af Kommissionen i hb om at kunne bringe sagen ud af ddvandet .
<P>
En del af bekymringen vedrrer det faktum , at nogle af de berrte regeringer er bange for , at nogle landmnd kan beholde noget af GMO-majsen , hvilket kan resultere i krydsbefrugtning med traditionelle afgrder i de pgldende lande .
Den strste mngde , hvis ikke al majs , der er omfattet af disse afskibninger , er allerede godkendt inden for EU eller har allerede modtaget positive risikovurderinger fra de videnskabelige komiter , selv om der eventuelt endnu ikke er givet fuld tilladelse p grund af eksistensen og fortsttelsen af moratoriet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at hvis der er fortsat bekymring om dette sprgsml , kan der tages fat p problemet med hungersnd ved at indtage en fornuftig holdning til sprgsmlet om plantning og formaling af fr , hvorved risikoen , som nogle regeringer ans for den strste bekymring , kunne elimineres .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0242 / 2002 ) af Stevenson for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om muligheder for at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner i EU ( KOM ( 2001 ) 148 / 2 - C5-0260 / 2001 - 2001 / 2116 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=86 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , de to store hringer , der er blevet holdt i henholdsvis Det konomiske og Sociale Rd og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter inden for det seneste r , vidner om den store betydning , som Parlamentet tillgger denne betnkning .
<P>
Det er forsteligt , at medlemmerne er bekymrede .
I EU har vi for tiden et underskud p 35 millioner t vegetabilske proteiner om ret .
Situationen er blevet forvrret som flge af det fortsatte forbud mod anvendelse af kd- og benmel , som har get underskuddet med yderligere 2 millioner t .
EU ' s selvforsyningsgrad med hensyn til vegetabilske proteiner er faldet til 23 % , hvilket gr Fllesskabets stilling meget srbar .
Vi er nu strkt afhngige af importerede proteiner fra lande uden for EU , hvoraf strstedelen leveres af USA , Argentina og Brasilien i form af sojakage .
En stor del er genetisk modificeret .
En s stor afhngighed af kilder , vi ikke har indflydelse p , gr naturligvis EU srbar over for pludselige prisstigninger , klimandringer og fejlslagne hster i disse lande og betyder , at vores husdyrsektor nu er i nsten samme situation , som svrindustrien var i under oliekrisen .
<P>
Der er endnu en alarmerende faktor , som uvgerligt vil forvrre problemerne .
Ansgerlandene er p nuvrende tidspunkt over 80 % selvforsynende med vegetabilske proteiner .
Det er betydelig hjere end i de 15 medlemsstater , men ansgerlandene eksporterer strstedelen af deres oliefr , da deres knusevrk er forldede , hvilket betyder , at de stadig skal importere sojakage i store mngder til deres husdyrsektor .
Kommissionen forudser dog et fald i produktionen af vegetabilske proteiner og et skift til kornproduktion i disse lande , nr de bliver fuldgyldige medlemmer af EU .
Det vil vre katastrofalt .
Vi har et frdigt marked for oliefr og proteinafgrder , som ansgerlandene kan drage stor fordel af .
En stigning i kornproduktionen vil til gengld blot ge det samlede overskud og fre til hjere udtagningssatser .
Vi m gennemfre en plan , der tilskynder til produktion af raps , blgfrugter , solsikke og soja og medfrer store konomiske fordele , ikke kun for ansgerlandene , men ogs for os selv i form af strre selvforsyning .
<P>
I de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene forventer vi ogs en fortsat stigning i kdforbruget , som igen vil medfre en eftersprgsel fra husdyrproducenterne efter strre og strre mngder proteinfoder .
<P>
P denne baggrund har jeg i min betnkning sgt at tilskynde til strre selvforsyning inden for EU .
Jeg har bl.a. foreslet , at produktionen af vegetabilske proteiner fremmes ved strre investeringer i forskning i og udvikling af nye og forbedrede plantesorter .
Jeg har ogs opfordret til indfrelse af udskiftningssttte til landbrugere for at fremme produktionen af vegetabilske proteiner i vekseldriften med korn og til dyrkning af proteinholdige planter , frblgplanter og olieholdige planter p arealer , der er taget ud af produktionen .
Desuden har jeg opfordret til etablering af et sikkerhedsnet eller en indkomstforsikringsordning for producenter af olie- og proteinholdige planter .
<P>
Jeg er bekymret over Kommissionens fortsatte forbud mod fiskemel i foder til drvtyggere .
Jeg mener ikke , der er videnskabeligt belg for det , og det ger blot det samlede proteinunderskud .
Jeg opfordrer p det kraftigste kommissr Byrne til at tage dette op til fornyet overvejelse og ophve forbuddet , der berrer rigtig mange arbejdspladser i fiskeforarbejdnings- og husdyrfodersektoren .
<P>
Jeg mener , at der er store muligheder i udvikling af nonfoodsektoren .
Produktionen af olieholdige planter til biobrndstoffer som f.eks. metylester og til biologiske smremidler og bionedbrydelige oplsningsmidler er vsentlig i denne sammenhng , eftersom oliekage udgr et indbringende biprodukt .
Kommissionen har vist stor interesse for denne sektor , som fortjener en nrmere undersgelse .
Udviklingen p dette omrde afhnger dog hovedsagelig af afgiftssituationen for biobrndstoffer , og indgelsen af en aftale om en harmoniseret afgiftsordning p EU-plan , som vil fremme produktionen af biobrndstoffer , har lange udsigter .
<P>
Endelig frygter jeg , at midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik , der har fundet sted efter Landbrugsudvalgets behandling af min betnkning , kan have medfrt betydelige ndringer af essensen i nogle af disse anbefalinger .
Jeg vil gerne hre , hvordan kommissr Byrne og kommissr Fischler mener , at de berres af midtvejsrevisionen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Stevenson , og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres konstruktive holdning .
Allerfrst gr vi klogt i at huske baggrunden for de aktuelle drftelser om proteinafgrder .
Siden Rdets beslutning af 4. december 2000 har anvendelse af forarbejdet animalsk protein i alt foder til dyr vret forbudt .
Eftersom anvendelse af animalsk mel i foder til drvtyggere allerede havde vret forbudt i en rrkke , vedrrte forbuddet hovedsagelig svine- og fjerkrsektoren .
Kort efter noterede Det Europiske Rd i Nice sig , at Kommissionen agtede at analysere udbuddet af og eftersprgslen efter olie- og proteinafgrder under nje overholdelse af budgetoverslagene .
<P>
Denne analyse udmntede sig i Kommissionens dokumenter fra marts 2001 .
Jeg vil gerne opsummere konklusionerne af vores analyse af situationen og de mulige lsninger .
For det frste vil forbuddet mod kd- og benmel i foder til andre dyr end drvtyggere skabe et underskud p 1,5 millioner t sojamelkvivalent .
For det andet vil get sttte til EU ' s egenproduktion give skuffende resultater , nemlig kun en lille produktionsstigning med store omkostninger .
Desuden vil vores selvforsyningsgrad nsten ikke ndre sig .
For det tredje vil get sttte til oliefr betyde et tilbageskridt til Blair House-aftalens begrnsninger p arealer dyrket med afgrdespecifik betaling .
<P>
Overvejelserne fortsatte efter forelggelsen af vores betnkning , ikke kun vedrrende vegetabilske proteiner , men generelt .
De kulminerede i midtvejsrevisionen af EU ' s flles landbrugspolitik , som Kommissionen forelagde den 10. juli 2002 .
Kommissionen mener , at de offentlige udgifter i landbrugssektoren skal kunne retfrdiggres bedre .
Foruden at ge landbrugsindkomsten skal de give strre udbytte i form af fdevarekvalitet , beskyttelse af miljet og dyrs sundhed og velfrd , bevarelse af landskaber samt forbedring af den sociale ligevgt og retfrdighed .
Revisionen skal sikre , at EU ' s forbrugere og skatteydere fr mere for pengene .
Disse forslag drftes til efterret .
<P>
Hvad angr produktion af proteinafgrder , vil jeg gerne minde om , at vi foreslr indfrelse af et srligt supplerende tilskud p 55,57 euro pr. hektar .
Vi har ogs planer om at medtage tilskudsordningerne for frblgplanter og kunsttrret grnfoder p listen over afkoblet sttte .
De nuvrende regler om nonfoodafgrder vil blive aflst af en uspecifik sttte til energiafgrder .
Midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik giver os en bedre chance for at f vores handelspartnere til at acceptere vores krav vedrrende f.eks. anerkendelse af registreret oprindelsesbetegnelse , dyrs sundhed og velfrd , fdevaresikkerhed samt forsigtighedsprincippet i forbindelse med den nye WTO-forhandlingsrunde .
<P>
Vores nye system med produktionsafhngig indkomststtte vil betyde , at handelsforvridning undgs , og skulle ikke have en negativ indvirkning p udviklingslandene .
I modstning til situationen under Uruguay-runden vil Den Europiske Union vre i stand til at deltage aktivt i landbrugsforhandlingerne i Doha-runden takket vre en strk forhandlingsposition og en trovrdighed , som USA har mistet med sin seneste landbrugslov .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige noget om forbuddet mod fiskemel i foder .
Det udvidede forbud omfatter ogs fiskemel i foder til drvtyggere , ikke p grund af den potentielle fare for TSE i selve fiskemelet , men med henblik p kontrol , som vi har drftet her ved adskillige lejligheder .
Det kan isr vre svrt at udelukke forekomsten af proteiner fra landdyr i fiskemel eller foder , der indeholder fiskemel .
Hvis der igen skal tillades fiskemel i foder til drvtyggere , krver det frst og fremmest , at der pvises metoder til at skelne mellem fiskemel og forbudte animalske proteiner .
Adskillige forskere arbejder p sagen i jeblikket , og jeg mener , at forbuddet mske kan tages op til fornyet behandling i henhold til komitologiproceduren , der er beskrevet i forordningen om animalske biprodukter , som jeg er ansvarlig for .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , denne betnkning har til forml at udtrykke Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens meddelelse om mulighederne for at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner p grund af det forvrrede underskud p 2 millioner t , som skyldes forbuddet mod brug af kd- og benmel i EU .
<P>
Diskussionen om denne sag i den situation , som EU lige nu befinder sig i , foranlediger mig til at foresl en analyse og en lsning p dette problem .
Analysen er desvrre ikke s vanskelig at foretage , for problemet ligger jo i den ekstreme srbarhed , som EU er bragt i med en selvforsyningsgrad , der nu er nede p 23 % , som betnkningen ogs anfrer , men sagens kerne er dog ikke kun , at en af de mgtigste blokke i verden - EU - har en kvgproduktion , der er s afhngig af rvareforsyninger udefra .
<P>
Sagens kerne er ud over denne hje grad af afhngighed af rvarer til kd- og mlkeproduktionen nemlig ogs , at denne import er koncentreret p blot tre lande , USA , Argentina og Brasilien , lande , der samtidig er vores strste konkurrenter p verdens fdevaremarkeder .
<P>
Det er derfor let at se den store risiko , som vi udstter os for i EU med hensyn til vores konkurrencedygtighed , nr s vigtige sektorer som disse - kd og mlk - i sidste ende er afhngige af vores vigtigste konkurrenter .
Det gr afgjort ikke an .
Lsningen p dette problem m omfatte tre vsentlige foranstaltninger , der i vrigt er i trd med det , som ordfreren siger .
Den frste bestr i at afskaffe de arealbegrnsninger , som Blair House-aftalerne medfrer .
Jeg finder det indlysende , at der med de nuvrende WTO-aftalers snarlige udlb og med justeringen af tilskuddet til oliefr efter tilskuddet til korn fra starten af denne hstsson ikke mere er grund til selvplagte begrnsninger .
Den anden grund , eller den anden foranstaltning , er , at det alt for store underskud i vegetabilske proteiner implicerer , at den aktuelt forhjede sttte m opretholdes eller om muligt ges yderligere .
Med dette stttedifferentiale og uden arealbegrnsningen ( den overgangszone , som Blair House-aftalen plgger ) vil vi kunne forbedre vores situation i lbet af nogle r .
Og den tredje grund , der ogs nvnes i betnkningen , er , at forbuddet mod fiskemel i foder til drvtyggere m tages op til revision p grundlag af en videnskabelig undersgelse .
<P>
Jeg vil gerne til slut nvne , at det ud over vegetabilske proteiners betydning for EU ' s fdevareproduktionen ogs er vigtigt at fremhve disse produktioners strategiske betydning for EU ' s middelhavsregioner , hvor der ikke er s mange afgrder at vlge imellem , og hvor der frem for alt ikke er s mange afgrder for landmndene at vlge imellem , men hvor netop disse afgrder er srlig velegnede p de drlige jorder , som disse omrder prges af , og som er fattige , begrnsede og marginale .
Viften af sttteberettigede afgrder m derfor udvides , som ordfreren ogs anfrer , da det er uacceptabelt , at de vigtigste typer af vegetabilske proteiner fra middelhavsregionerne ikke kan modtage sttte efter de gldende regler .
Dette m ndres .
Til sidst vil jeg gerne tilfje , at Kommissionens meddelelse ogs m ses i forhold til de nye forslag om en midtvejsrevision af den flles landbrugsordning , der skal gre op med produktionssttten .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Stevenson med kvaliteten i hans betnkning .
Det har vret et meget langstrakt projekt , som han har gennemfrt p forstandig vis og med hensyntagen til sine kollegers og eksperternes synspunkter , som er fremkommet ved hringer i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg .
Jeg sender en varm tak til hr . Stevenson .
<P>
Sprgsmlet om forsyning af EU med vegetabilske proteiner har selvflgelig nogle konomiske aspekter , men ogs , og det er utvivlsomt det vigtigste , nogle strategiske aspekter , som er forbundet med udformningen af vores europiske landbrugsmodel og den rolle , den spiller i udenrigshandlen .
Vi m vre klar over , at vi importerer tt ved 80 % af de vegetabilske proteiner , som er ndvendige for at dkke vores behov , og at denne massive afhngighed ikke udelukkende kan behandles ud fra et jeblikkeligt handelsmssigt synspunkt .
Faktisk er det ud over GMO-sprgsmlet , som p nuvrende tidspunkt er forbundet med import af sojaproteiner , tilladt at sprge sig selv , hvilken situation Europa ville befinde sig i , hvis disse forsyninger fra USA , Brasilien og Argentina af klimamssige eller andre rsager skulle blive afbrudt .
De , hr. kommissr , der har lidt under den amerikanske embargo i 1973 , en gruppe jeg selv hrer til , kender prisen p denne afhngighed og kan ikke acceptere omfanget af de risici , som vi lber i dag .
For paradoksalt nok er det sdan , at selv om vi har et betydeligt behov , stagnerer vores produktion , ja , den er ligefrem p retur , og det vrste er , at EU , hr. kommissr , ikke synes at vre indstillet p at rde rigtigt bod p denne situation .
Vi kan naturligvis behandle Deres forslag om indfrelsen af en " CO2-kreditering " , som peger i den rigtige retning .
Men forslagets beskedne niveau risikerer at begrnse dets virkning , ligesom vi risikerer , at nonfoodafgrdernes forsvinden fra de braklagte jorder ikke bliver erstattet ved , at man vender en del af de kooperative produktionsselskabers ( SCOP ) produktion imod markedet for energiafgrder .
De forskellige foranstaltninger , som De anbefaler p vegne af Kommissionen for at tilpasse Agenda 2000 til de aktuelle behov , synes ikke at vre tilstrkkelige til at lse problemerne , som de fremstilles .
Det er en bde alvorlig og beklagelig mangel .
EU kunne , uden naturligvis at lgge sig fast p den urealistiske mlstning , der hedder fuldstndig selvforsyning , alligevel gre sig selv mindre afhngig af sine eksterne leverandrer .
<P>
Derfor opfordrer jeg Dem , hr. kommissr , til at undersge Stevenson-betnkningens henstillinger , som jeg - vi - finder relevante , omhyggeligt .
De er enstemmigt vedtaget af Landbrugsudvalget .
Srligt anbefaler jeg Dem at lgge mrke til dem , der anbefaler at fremme forskningen inden for " proteinsektoren " med henvisning til det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , og dem , der omfatter indfrelsen af proteinholdige planter i omdriften .
Det glder vores forsyningssikkerhed p lang sigt , mener jeg , hr. kommissr , og ogs fremme af et bredygtigt landbrug .
<SPEAKER ID=91 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , frst tak til hr . Stevenson for en srdeles godt gennemarbejdet betnkning .
Jeg er enig i konklusionerne og enig i , at den rigtige diagnose er stillet .
Derfor giver det anledning til bekymring , at EU ' s selvforsyning med vegetabilske proteiner er faldet til under 23 % .
Markedsrelaterede prisrelationer har gjort det fordelagtigt at kbe importerede oliekager , isr sojaskr , men klimatiske risici og ndringer af produktionen i de lande , vi forsyner os fra , gr EU alt for srbar .
Derfor er det ndvendigt , at EU ger sin selvforsyningsgrad ved at dyrke olieholdige planter , og jeg kan i vrigt tilslutte mig de forskellige initiativer , som ordfreren fremlgger i sin betnkning .
Jeg vil heller ikke undlade at gre Kommissionen opmrksom p , at de foranstaltninger , som er truffet , netop svkker det europiske kornmarked ved at bne mulighed for import af billigt korn fra Rusland , og at de blot bidrager til at gre planteproduktionen mindre konomisk rentabel ; samtidig giver de lavere kornpriser i Europa en forget svineproduktion , som s igen krver en strre import af sojaskr .
Dette initiativ er derfor ikke fremmende for europisk planteavl , ej heller for europisk produktion af proteiner .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at det forbud omkring fiskemel , som kommissren har vret inde p , ikke er fagligt korrekt begrundet .
Det er ikke fagligt korrekt at argumentere for , at vi , fordi man er bange for en sammenblanding af kd- og benmel fra drvtyggere med fiskemel , er ndt til at holde fiskemel ude af proteinforsyningen .
Vi er ndt til at sige til de lande , som har styr p deres produktion , dvs. de lande som virkelig kan holde produktion af proteiner adskilt , at de naturligvis ogs skal have en fordel , sledes at de lande , der ikke kan , ikke er dem , der straffer .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg takker Struan Stevenson for hans betnkning , som fortjener vores sttte .
Som det nvnes dr , er EU ' s selvforsyningsgrad med hensyn til vegetabilske proteiner faldet til under 23 % , som andre medlemmer ogs allerede har sagt , hvilket bliver s meget desto alvorligere , nr man ved , at verdensproduktionen af vegetabilske proteiner er get med 60 % inden for de seneste 15 r og er koncentreret p isr tre lande .
<P>
Det er derfor vanskeligt at forst Kommissionens nske om at fastholde en nsten total afhngighed af verdensmarkedet , nr en sdan situation yderligere forvrres af , at forsyningen samler sig p tre lande , hvor jeg gerne vil erindre om , at et af disse er USA .
Jeg erindrer ogs om , at USA har en protektionistisk landbrugspolitik , og at det er en af EU ' s konkurrenter .
Dette forhold bringer EU i en srdeles srbar position og udgr ikke en varig lsning p EU ' s behov for vegetabilske proteiner , sledes som ordfreren ogs fremhver det i sin betnkning .
<P>
Produktionen af vegetabilske proteiner i EU m derfor fremmes , s afhngigheden af import bliver mindre , og EU-landbrugets multifunktionalitet sikres , idet der indfres andre arter og sorter af frblgplanter , som af uforklarlige rsager har vret udelukket fra EU-sttten og -forbedringsplanerne .
Jeg vil gerne her pege p gul lupin og andre arter , der traditionelt har vret brugt som dyrefoder navnlig i Middelhavslandene , og som ikke fet EU-sttte .
<P>
Heraf betydningen af udskiftningssttte til landmndene for at fremme produktionen af vegetabilske proteiner i vekseldriften med korn gennem brug af braklagt jord , sdan som vi har foreslet det i andre betnkninger , ligesom det ndvendige i at ophve Blair House-aftalerne eller i hvert fald at genforhandle dem .
Det er uforsteligt , at man endnu ikke har gjort noget forsg p at genforhandle dem for at f dem ophvet , s der kan ydes en strre direkte sttte til bevarelsen af proteiner i EU .
<P>
Vi finder det ligeledes vigtigt , at Kommissionen srger for den supplerende sttte til proteinholdige planter - hestebnner , rter , lupiner - som ikke er omfattet af Blair House-aftalen , og vi sttter ordfrerens bemrkninger herom i betnkningen .
Vi hber sledes , at Kommissionen tager hensyn til disse forslag , i respekt for princippet om produktionsstyring og de positive virkninger , som disse vil have for svel samfundskonomien som miljet .
Jeg vil endelig ogs gerne appellere til , at hverken denne betnkning eller de forslag , som Europa-Parlamentet helt sikkert vedtager p dette omrde , ikke bliver glemt ved revisionen af den flles landbrugsordning .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , p det minut , jeg har til rdighed , vil jeg gerne koncentrere mig om sprgsmlet " Hvad med de braklagte arealer ? " .
Vi har som helhed et underskud p fdevare- og foderstofomrdet . Vi har isr et underskud inden for vegetabilske proteiner , proteinproduktionen .
Det er alts nrliggende , at man nu ogs anvender genopretningen af arealerne , det vil sige det kologiske sdskifte , som vi kan skabe gennem vekseldyrkning af vegetabilske proteiner , til proteinproduktion .
Hvis De nu fastlgger Dem p 10 % permanent braklgning med henblik p naturbeskyttelse i det nye forslag , kan man helt sikkert ikke sige noget imod , at der inddrages 5-10 % p dette omrde , ogs for at tage hjde for landskabsbestemmende elementer .
Men p de vrige braklgningsomrder m vi koncentrere os om den kologiske virkning af proteinproduktion og den kendsgerning , at proteindyrkningen giver 40-80 kg .
Her m vi endnu en gang overveje , hvordan vi fr et kontrolsystem , og hvordan vi ogs kan inddrage de kologiske komponenter i forhandlingerne med amerikanerne p en sdan mde , at vi langt om lnge nr til enighed og ikke altid skal henholde os til aftaler , der ligger 10 r tilbage i tiden , alts Blair House .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg giver hr . Stevenson min fulde sttte og lyknsker ham med den fremragende betnkning .
Eftervirkningerne af BSE-krisen og forbuddet mod anvendelse af kd- og benmel har medfrt et stort og alvorligt underskud i proteiner til dyrefoder , som skal dkkes p anden vis .
Det , som vi har lrt af krisen i det europiske landbrug , er , at vi skal have en fdekde , som garanterer den strst mulige sporbarhed og sikkerhed .
<P>
Jeg er ikke srlig begejstret for Kommissionens lsningsforslag .
Kommissionens forslag om , at foderunderskuddet skal dkkes p verdensmarkedet , er ikke en realistisk lsning p lngere sigt .
Vi br s vidt muligt producere de pgldende foderstoffer i EU , i det omfang det er muligt at kontrollere hvert enkelt element i fdekden .
Desuden indebrer egenproduktion en rkke andre markante fordele .
Den giver landbrugerne mulighed for at sprede deres produktion og producere afgrder , som der er et klart og konkret marked for , og det vil vre en stor sttte i den nuvrende situation .
<P>
Jeg tvivler ogs strkt p , at det p lngere sigt er en god id at blive afhngig af eksterne foderstofkilder .
Et af de grundlggende elementer i den flles landbrugspolitik er , at borgerne garanteres en sikker forsyning af kvalitetsfoderstoffer , og jeg hber , at Kommissionen anerkender Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters betnkeligheder , som et stort flertal her i Parlamentet uden tvivl vil slutte op om i morgen .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , udbruddene af kogalskab , BSE , skabte krise blandt kvgavlerne .
Foderstofindustrien lod , drevet af kravet om lavere omkostninger og get produktion , hnt om skabelsesordenen .
Ker blev gjort til kannibaler , og man tog ikke hensyn til dyrenes egenart .
Kommissionen fastsatte helt berettiget et forbud mod anvendelse af kd- og benmel .
<P>
Det er mit hb , at Kommissionen tager hensyn til dyrenes egenart og ikke giver efter for industriens pres og igen tillader brug af fiskemel i foderstoffer .
Jeg har endnu aldrig set en ko st ved grftekanten og spejde efter fisk .
Og set i lyset af de ringe fiskebestande finder jeg det generelt lidet forstandigt at tilskynde fiskerne til at levere unge fisk til fiskemelsindustrien .
<P>
Ordfreren , hr . Stevenson , opfordrer i sin betnkning Kommissionen til at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner med det sigte at erstatte kd- og benmel .
Jeg sttter fuldt ud denne opfordring , ikke mindst for at sikre , at EU undgr import af genetisk modificeret soja , som er endnu en af disse organismer , hvis egenart ikke tages alvorligt .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , sektoren for olie- og proteinholdige planters rolle i Europa er ikke blot et sprgsml for landbruget , men ogs p flere punkter et samfundssprgsml .
<P>
Det er frst og fremmest et fdevaresikkerhedssprgsml .
Den europiske forbruger krver med rette sporbarhed i alle led i fdekden .
Hvad angr de foderproteiner , som er ndvendige for vores animalske produktion , kan Europa ikke stille sig tilfreds med at vre afhngig af eksterne leverandrer for at f dkket mere end trefjerdedele af sit behov .
Det er absolut ndvendigt , at Fllesskabets producenter genvinder en overvejende del af dette marked for at udelukke de risici , som er forbundet med tilstedevrelsen af affaldsstoffer , smitstoffer eller GMO ' er .
<P>
Unionen har besluttet at gennemfre et moratorium , der forbyder brugen af nye GMO ' er i fdevarer til mennesker og dyr .
Som man ved , dyrker de sojaeksporterende lande hovedsageligt GMO ' er .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om verdensmarkedets kvantitative sikkerhed .
Udbuddet af foderproteiner er koncentreret om meget f lande , hvoraf USA er det strste og str for 45 % af verdensproduktionen , af hvilken 90 % af hndteringen hviler p fire industrikoncerner .
En smule klimauroligheder og Europa befinder sig i en yderst srbar situation .
<P>
Det drejer sig i vrigt om et marked med en vkst p 5 % om ret , og det ville vre s meget desto mere absurd at acceptere , at Europa holder sig uden for denne vkst , eftersom Unionens interne eftersprgsel , nr man medregner de kommende medlemsstaters eftersprgsel , hvor kdforbruget vil stige , nr de tiltrder EU , er kaldet til at underg en stabil vkst .
<P>
Det er ligeledes et vigtigt miljsprgsml .
Lad os huske p , at udviklingen af olie- og proteinholdige afgrder fremmer den biologiske mangfoldighed , forbedrer jordbundsstrukturen og gr det muligt at modarbejde tendensen til kornbaseret monokultur og mindske anvendelsen af gdningsstoffer og sprjtemidler .
<P>
Unionens voksende underskud p vegetabilske proteiner burde sledes vre et af Kommissionens strste prioritetsomrder .
Men sdan er det ikke .
Stillet over for disse sprgsml og som erstatning for kd- og benmel har Kommissionen ikke andet forslag end at resignere over for det faktum , at en voksende andel af vores forbrug hviler p importprodukter , for hvilke vi hverken kan kontrollere pris , produktionsbetingelser eller overholdelsen af de sociale og miljmssige salgsbetingelser , som vi stiller til vores egne landmnd .
<P>
Det er ganske enkelt uacceptabelt .
Derfor har Landbrugsudvalget valgt en meget mere dynamisk strategi ved at vedtage Stevenson-betnkningen , som har ambitioner om at puste en smule politisk vilje ind i Kommissionens blege meddelelse .
<P>
De ndringsforslag , som vi stillede i udvalget , understreger kontrasten mellem den europiske situations alvor og de store sttteforanstaltninger , som USA har ivrksat , isr inden for rammerne af den skaldte Farm Bill til fordel for deres producenter af olieholdige planter .
De anmoder Kommissionen om at undersge , hvordan man kan genforhandle Blair House-aftalen med henblik p at ge Unionens produktion af proteiner og fremme den supplerende sttte til dyrkning af proteinholdige planter , som ikke er omfattet af Blair House-aftalen .
De foreslr at spnde et sikkerhedsnet ud under producenterne af olie- og proteinholdige afgrder og endelig at ofre de ndvendige forskningsbestrbelser p disse .
<P>
Vi afventer nu , hr. formand for Kommissionen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne tilslutte mig takken til ordfreren , fordi han har ydet et meget vrdifuldt stykke arbejde .
BSE-krisen og det dermed forbundne forbud mod anvendelse af dyrefoder indeholdende benmel har fet eftersprgslen efter en erstatning for protein inden for dyrefoder til at stige betydeligt .
Som flge af EU ' s lave selvforsyningsgrad , som mange har vret inde p i dag , kommer manglen p vegetabilske proteiner til fuld udfoldelse .
<P>
Denne situation gr en europisk proteinplan absolut ndvendig med henblik p at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner og dermed mindske afhngigheden af importer og skabe en strre mangfoldighed i forsyningskilderne .
I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at EU som verdens strste importr fr en strste del af de vegetabilske proteiner fra USA , Argentina og Brasilien , og at de ofte er genetisk modificerede .
<P>
Det handler her ikke kun om dyrkning af soja og raps , men lige s meget om oliehr , dodder og mange andre vegetabilske proteiner .
Produkternes sporbarhed er for mig derfor meget vigtig , sledes at forbrugerne fr en valgmulighed takket vre gennemsigtighed samt kvalitet og fdevaresikkerhed .
Dyrkning af proteinholdige kulturer bidrager desuden til et mangfoldigt sdskifte p grund af en reduceret anvendelse af gdningsstoffer og sprjtemidler , og da monokulturer derved kan undgs .
<P>
Et konkret tiltag kunne ogs vre muligheden for at anvende braklagte arealer .
Under iagttagelse af budgetneutraliteten , naturligvis , er det ikke kun dyrkningen af biologiske arealer , sdan som Kommissionen foreslr , der skal fremmes , men det konventionelle landbrug skal ogs have mulighed for at dyrke vegetabilske proteiner , foderblgplanter osv . , der indgr i EU ' s miljprogrammer , p deres marker .
<P>
Produktionen af oliefr som biobrndstoffer og byggematerialer er faktisk ogs en vigtig impuls for landbruget .
P internationalt plan kunne jeg godt tnke mig , at Blair House-aftalen langt om lnge bliver gennemget serist , og at alle betragter det som tvingende ndvendigt at gre det muligt at producere protein i EU i overensstemmelse med bestemmelserne .
Efter min mening br der indledes en virkelig seris diskussion herom p europisk plan , for vi ved , at biobrndstoffer er miljvenlige og ogs kan produceres uden forudgende tilfrsel af energi .
EU skal s hurtigt som muligt fremme produktionen af vegetabilske proteiner under hensyntagen til de finansielle rammebetingelser for at sikre landmndene og det europiske landbrug en egen proteinforsyning , muliggre energiproduktion og dermed blive mere uafhngig af fossile energikilder .
Vi ved alle , at Europa importerer ca . 60 % af sin energi .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , fremme af dyrkningen af vegetabilske proteiner i EU er et af de vigtige sprgsml , som EU ' s nuvrende og fremtidige landbrugs- og fdevaresikkerhed afhnger af .
Det er derfor passende , hr. formand , at bde kommissr Byrne , som er ansvarlig for fdevaresikkerhed , og kommissren for landbrug og fiskeri , hr . Fischler , har deltaget i forhandlingen .
Europa-Parlamentet er klar over vigtigheden af emnet og har haft omfattende forhandlinger samt to parlamentariske hringer .
<P>
Som resultat heraf har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stemt for betnkningen , og den forelgges i dag for plenarforsamlingen uden et eneste ndringsforslag . Jeg vil gerne takke hr .
Stevenson for hans fantastiske arbejde .
<P>
Kommissionen br acceptere denne meget reprsentative afstemning og enighed , da Europa-Parlamentets holdning , hr . Fischler , helt klart afspejles i punkt 3 , hvori der str : " Europa-Parlamentet henstiller til udvikling af produktionen af vegetabilske proteiner i EU for at formindske importafhngigheden og opretholde fllesskabslandbrugets multifunktionelle karakter " .
<P>
For at fre denne holdning ud i livet er det afgrende , at Kommissionen reagerer p anmodningen i punkt 5 om " at Kommissionen finansierer et omfattende forsknings- og udviklingsprogram " , for hvis den ikke finansierer et program vedrrende get genetisk og udbyttemssigt potentiel , udnyttelse og nringsvrdi af foder- og frblgplanter , som er vsentlige proteinkilder i EU , er det ord i stedet for handlinger .
<P>
I betragtning F og I henledes opmrksomheden p Middelhavsomrdet , hr. formand , som kommissr Fischler ofte overser .
Det har flere gange vret nvnt p dagens mde , at han m revidere sin holdning , da omrdet skal have hjlp til dette forml , s produktionen af frblgplanter til kvg i EU ' s Middelhavsomrde kan f den tilsigtede gavnlige virkninger .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne understrege vigtigheden af forslaget i betragtning D om , at vi skal tage hjde for de vanskeligheder , som Argentina str over for , for ikke at forvrre landets situation .
<SPEAKER ID=99 NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfreren , hr . Stevenson , har gjort et grundigt stykke arbejde , og jeg vil isr gerne takke ham for hans evne til at samarbejde og kommunikere med de forskellige grupper og partier .
Det var vret uvurderligt og en stor hjlp i opnelsen af dette fremragende resultat .
<P>
Kommissionen har prsenteret en meget enkel lsning , og jeg tror , at det er for at f en diskussion i gang .
Import vil kompensere for manglende produktion .
Det er et sre enkelt forslag , og svaret i betnkningen er ualmindelig godt .
I betnkningen rejses der sprgsml om nye planter , Blair House-aftalerne , sttte til dyrkning af vegetabilske proteiner i USA , problemet med fiskemel osv .
Disse sprgsml skal og kan der findes en lsning p .
<P>
Det vigtigste sprgsml er imidlertid , om man skal sttte produktionen af vegetabilske proteiner i medlemsstaterne .
Dette sprgsml skal rejses frst , hvorefter vi skal trffe en fornuftig beslutning om at sttte produktionen .
Vi kan ikke starte et program med en drlig produktion , og derfor har hr . Garot stillet et forslag om , at vi skal forske og trffe foranstaltninger p denne baggrund .
Forskning medfrer den mulighed , at der faktisk vil vre en eftersprgsel efter vores egne vegetabilske proteiner .
Eftersprgslen vil f priserne til at stige til gavn for produktionen .
<P>
Problemerne skal og kan lses .
Hvorfor kan vi ikke finde en lsning ?
Alle er tilbageholdende .
Alle har lidt for travlt med at sikre egne interesser .
Vi skal se p problemerne i et strre perspektiv og finde en lsning i stedet for altid at gemme os bag undskyldninger .
<P>
Med hensyn til f.eks. biobrndstof og vegetabilske proteiner er lsningen meget enkel .
Vi skal blot vedtage beslutninger og lse skatteproblemet .
Disse procedurer vil resultere i en gennemgribende lsning med et program for vegetabilske proteiner i Europa , et program , der ikke er afhngigt af USA , Brasilien eller Argentina .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er ud fra begrundelsen i betnkningen tydeligt , at Kommissionen ser p forbuddet mod kd- og benmel i foder som en midlertidig foranstaltning , og s snart den berettigede opstandelse over kogalskab dr hen , vil Kommissionen gradvist ophve forbuddet , selv om det har store konsekvenser for den offentlige sundhed og dyresundhed ved anvendelse af animalsk protein i foder .
Disse forhold og Kommissionens beslutning om at holde sig strengt til GATT-aftalen og Agenda 2000 , i henhold til hvilke det er forbudt at sttte yderligere produktion af vegetabilske proteiner , afslrer hykleriet hos Kommissionen , der benytter sig af enhver miljmssig undskyldning i henhold til Agenda 2000 i forsget p at reducere landbrugsudbyttet .
Samtidig viser det , hvor langt Kommissionen er villig til at g for at varetage interesserne for foderproduktion og -markedsfring .
<P>
Vi mener , at der er et alternativ til kd- og benmel , som ikke giver andet end problemer for den offentlige sundhed , dyresundheden og fllesskabsbudgettet .
Lsningen er ikke importeret soyamel , hovedsageligt fra USA , da det vil give endnu strre problemer for den offentlige sundhed og gre EU ' s kvgavlere endnu mere afhngige af USA .
Lsningen er vegetabilske proteiner , der kan dyrkes til overflod i EU , Grkenland og andre lande sydp samtidig med , at man ger dyrkningen af blgplanter , bnner , bnnespirer , vikker og bomuldsfrkager samt andre produkter , der udgr noget af det bedste foder .
Det betyder dog , at systemet for priser og sttte skal ndres for bde blgplanter til foder og konkurrerende afgrder .
Det vil medfre en total gennemgang af budgettet og revurdering af udviklingskriterierne for landbrugskonomien , dvs. en ndring af den nuvrende flles landbrugspolitik , der har givet landbrugssektoren s mange problemer , isr i de sydlige lande , hvor vi desvrre har vret ndt til at fokusere p bestemte afgrder som f.eks. bomuld , med alvorlige konsekvenser for bomuldsdyrkerne i Grkenland .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Stevenson , Europa-Kommissionen har afvist forslaget fra det spanske formandskab om at trffe foranstaltninger til fremme af produktionen af vegetabilske proteiner , som vi har mangel p i EU , og som erstattes af import fra USA i srdeleshed af soyaprotein , der ofte er genetisk modificeret .
Kommissionen hvder , at en ndring af den gldende politik kan fre til retsforflgelse af os i WTO , men det er ikke noget , vi behver at bekymre os om p grund af Bush-regeringens protektionistiske holdning .
<P>
Hr. kommissr , der er ingen tvivl om , at vores dyrefoderindustri , kvgavl og fdevarer i hj grad afhnger af t produkt , nemlig soya , hvis produktion og handel styres af USA .
Hvordan kan EU tillade denne enorme strategiske afhngighed ?
<P>
Opretholdelse eller forgelse af importen af produkter , som f.eks. soya , der ikke er genetisk modificeret , og korn fra udviklingslandene skal vre en vigtig del af vores samarbejdspolitik , men det skal samtidig vre en prioritet at fremme selvforsynende og bredygtige dyrkningsmetoder inden for de mindst begunstigede omrder i EU , der vi medvirke til at skabe beskftigelse , opretholde befolkningsttheden i landdistrikterne , de primre genetiske ressourcer og den ndvendige produktion af biobrndstof .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst og fremmest takke hr . Stevenson for hans betnkning , der blev vedtaget af et flertal i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Siden forbuddet mod kd- og benmel , der l til grund for krisen med kogalskab , er manglen p proteinbaseret foder i EU get med 23 % , som nogle af mine kolleger nvnte .
Den eneste lsning , som EU har foreslet , er at ge importen af disse vegetabilske proteiner , en forgelse der vil blive endnu strre efter tiltrdelsen af de nye medlemsstater .
<P>
EU ' s udvende organ har forkastet den hensigtserklring , som blev prsenteret under det nylige spanske formandskab og stttet af mange medlemsstater , til fordel for fremme af disse afgrder i EU , selv om vi er tiltagende afhngige af soya fra USA .
Denne afhngighed vil blive strre p grund af forgelsen af USA ' s sttte under landets nye landbrugspolitik .
<P>
Mens USA ufortrdent ger den rlige sttte til soyaproducenterne med 3 millioner amerikanske dollars , reducerer EU ikke blot sttten til oliefr , men forlader sig p import , bl.a. fra disse tredjelande .
<P>
Bortset fra de kommercielle rsager - som Europa-Kommissionen ustandseligt gentager for at retfrdiggre sin uvilje imod at genindfre specifik sttte til oliefrafgrder - er der ingen grund til ikke at sttte andre afgrder med endog hjere proteinindhold end oliefr , som f.eks. trfoder , i tilflde af hvilket produktionskvoterne ikke vil kunne leve op til eftersprgslen .
<P>
For at klare eftersprgslen efter protein er der andre afgrder med vegetabilske proteiner som f.eks. havebnner , bnner og sdlupin , som allerede er nvnt - og som ikke er underlagt WTO-restriktioner , og som ogs kunne inkluderes .
<P>
Endvidere br man ikke glemme , at EU har forpligtet sig til at reducere CO2-udslip , og at en af de mulige fremgangsmder er at fremme produktionen af biobrndstof , der er endnu en rsag til , at Parlamentet br sttte betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som gr ind for fremme af disse afgrder og reduktion - om end ikke elimination - af denne eksterne afhngighed , som kan skabe s mange problemer med hensyn til udbud , kvalitet og sikkerhedsovervgning af disse afgrder i henhold til vores regler .
<P>
Til sidst en kommentar . Hr. kommissr , hvis vi ikke opretholder vores produktions- og udbudskapacitet , hvad vil der s ske med vores evne til at forhandle og forsvare vores interesser i internationale sammenhnge ?
<SPEAKER ID=103 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg tillader mig at komme med et par bemrkninger til de centrale emner i diskussionen .
Her har vi et emne , som rigtig mange har vret inde p , nemlig EU ' s afhngighed af importer fra USA .
Vi m erkende , at sojaproduktionen i hj grad er blevet flyttet til Sydamerika i de seneste r .
Der er her tale om udviklingslande , alts er importen fra udviklingslandene vokset stt i de seneste r .
Vi kan g ud fra , at f.eks. de latinamerikanske eksporter i de sidste to r , hvis jeg medregner det nye regnskabsr , er blevet ca. fordoblet .
<P>
Dernst er der de genetisk modificerede organismer .
Vores holdning er i overensstemmelse med bde de gldende lovbestemmelser og de seneste forslag fra Kommissionen med hensyn til sporbarhed og mrkning .
Den eneste internationalt solgte GMO-sojabnne er allerede godkendt i EU , sorten Round-up Ready , en genetisk modificeret organisme , som vi godkendte i EU i forbindelse med direktiv 90 / 220 .
Den eneste anden GMO-sojasort i USA og verden har en strre andel af oliesyre og er i USA underlagt strenge identitetskrav , da den kan slges til meget hje priser p grund af dens sundhedsfremmende egenskaber .
Det seneste forslag om sporbarhed og mrkning foreskriver ikke noget om mrkning af animalske produkter , der er produceret med genetisk modificeret foder .
P den anden side foreskriver det , at foderstoffer skal vre sporbare .
<P>
Et andet internationalt aspekt er sprgsmlet om Blair House-aftalen .
Det er gentagne gange forsgt fremskyndet her i Europa-Parlamentet , at vi skal forhandle Blair House-aftalen p ny .
Mit svar har altid vret og er ogs i dag : Hvis vi nsker at forhandle Blair House-aftalen p ny , s m man ogs sige , hvilke tilbud vi skal give USA , s de ndrer holdning .
Her er debatten s for det meste ogs stoppet i Rdet ( landbrug ) , fordi ingen selvflgelig er parat til at affinde sig med andre koncessioner p bekostning af de koncessioner , vi har p omrdet sojabnner .
Det er efter min mening et godt og vigtigt incitament , at vi ogs skal behandle dette sprgsml som led i debatten om midtvejsrevision , og jeg medtager det gerne .
Vi br gre det , fordi vi ogs skal se p det i forskellige andre sammenhnge .
<P>
Her har vi jo f.eks. senest debatten om , at man ikke lngere definerer soja som oliefr , men som en proteinplante , og at soja sledes kan tages i betragtning i forbindelse med reguleringen af omrdet vegetabilske proteiner , hvor vi jo ptnker at have en specifik prmie for produktion af vegetabilske proteiner .
Det har naturligvis ogs en international dimension , men her er jeg tilhnger af , at vi diskuterer sprgsmlet .
<P>
P njagtig samme mde henhrer ogs det andet sprgsml , vi har vret inde p her , under omrdet midtvejsrevision , nemlig problematikken braklgning .
I den forbindelse skal der stadig vre en rotationsbraklgning .
<P>
Der er to rsager til , at vores midtvejsrevisionsforslag ikke indeholder nogen rotationsudtagning .
Den ene er , at vi mener , at man i et afkoblet system primrt br orientere udtagningen af produktionen eller braklgningen efter kologiske aspekter , hvor nye aspekter muligvis ogs kunne spille en rolle i betragtning af de tragiske omstndigheder , vi har haft her i Europa i de seneste uger med forskellige oversvmmelser .
Jeg er meget bevidst om , at rotationsbraklgning i sig selv jo ogs er et kologisk positivt element , fordi man kan udnytte blgfrugters forfrugtvirkning .
<P>
Det andet problem er , at hvis vi fortsat tillader braklgning i hele landbrugsomrdet , s har vi et kontrolproblem .
Dette emne m man diskutere , fordi vi jo ikke m miste aspektet om en mulig forenkling af vores landbrugssystem af syne .
<P>
Ud fra den betragtning er de mange incitamenter i Stevenson-betnkningen meget vrdifulde . Jeg ved , at min kollega , hr .
Byrne , allerede har svaret p sprgsmlet om fiskemel og forskellige andre sprgsml . Derfor kan jeg undlade at gre det .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden.">
Fru Palacio er blevet udnvnt til udenrigsminister i den spanske regering , og eftersom hun har vret en hjt respekteret , meget initiativrig og foretagsom kollega her i Parlamentet , er jeg glad for i dag p Parlamentets vegne officielt at lyknske hende med udnvnelsen til dette hje embede .
<P>
Det er en hyldest til hendes srlige egenskaber , at hun er blevet valgt til den post , men det afspejler ogs den gede integrering mellem europisk parlamentarisme og medlemsstaternes normale daglige politiske liv .
<P>
I henhold til artikel 12 , stk .
2 , i de pgldende forskrifter er hendes udnvnelse uforenelig med medlemskab af Parlamentet , og de spanske myndigheder har i mellemtiden oplyst mig om , at fru Palacio er blevet erstattet af hr . Oreja Arbura med virkning fra den 23. juli 2002 .
<P>
Jeg har desuden modtaget meddelelse om hr .
Vander Taelens udtrden med virkning fra den 1. september 2002 , og de belgiske myndigheder har meddelt mig , at han erstattes af hr . Dhaene med virkning fra den 1. september 2002 .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg byder de nye kolleger velkommen i Parlamentet og minder om de normale procedurer med hensyn til valgs prvelse .
