<CHAPTER ID=4>
Ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001-2005 )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0197 / 2002 ) af Figueiredo for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om EF-rammestrategien for ligestilling mellem mnd og kvinder - arbejdsprogram for 2002 ( 2001 / 2266 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=8 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , trods de positive skridt , der p lovgivningsomrdet er taget for at fremme ligestilling mellem mnd og kvinder , er der stadig mange mangler og stor forskelsbehandling og ulighed i medlemsstaternes praksis , som der m gres noget ved .
<P>
Efter vedtagelsen i 2000 af EF-rammestrategien for ligestilling mellem mnd og kvinder og af det tilhrende sttteprogram for 2001-2005 har man med positive resultater bestrbt sig p at lade denne strategi omfatte alle Fllesskabets politikker og alle Kommissionens tjenestegrene , men det er ndvendigt at komme videre endnu .
Det er sledes ikke acceptabelt , at der i Fllesskabets egne institutioner , heriblandt ogs i Det Europiske Konvent , er mindre end 20 % kvinder , alts en lavere procentdel end i det tidligere konvent , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Det er srlig ndvendigt konkret at flge medlemsstaternes gennemfrelse op af de retningslinjer , direktiver , henstillinger og resolutioner , der skal fremme ligestillingen , sledes at de beslutninger , der vedtages som et led i politikken vedrrende lige rettigheder og muligheder , anvendes mere korrekt og ogs omsttes effektivt i national politik bde med hensyn til lovgivningen og andre foranstaltninger , sledes at der fuldt ud tages hensyn til politikken vedrrende lige rettigheder og muligheder .
<P>
Hvad eksempelvis angr Det Europiske Rd i Lissabon , der fastsatte som ml , at antallet af kvinder i den erhvervsaktive befolkning skal udgre 60 % ( i 2010 ) , skal det gentages , at dette ml kun kan bidrage til lige muligheder for mnd og kvinder , hvis flertallet fr stillinger af hj kvalitet og til passende ln , i hvilken forbindelse betydningen af forskellige former for teoretisk og faglig uddannelse m understreges ligesom oprettelse af et tilstrkkeligt tilbud om brnepasning og omsorg for afhngige personer samt fremme en spredning af pigers erhvervsvalg .
<P>
Her er det ogs vigtigt , at Rdets henstilling af 31. marts 1992 gennemfres , og det er virkelig ikke nok , at Kommissionen siger , at den vedtog en rapport herom den 4. februar 1998 .
Der er allerede get fire r siden da , og det drejer sig jo om at kende situationen i dag , i hvilken forbindelse jeg gerne vil understrege betydningen af fastlggelse af flles indikatorer for tilvejebringelse af pasningsmuligheder for brn og for lnforskellene mellem mnd og kvinder inden for de enkelte sektorer , herunder ogs de forskellige former for atypisk arbejde og deltidsarbejde .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at fastholde , at igangvrende undersgelser og dataindsamling om rsagerne til lnforskelle ( p mellem 15 og 20 % ) , som fortsat findes p trods af det eksisterende ligelnsdirektiv - der gr helt tilbage til 1975 - og de foranstaltninger herimod , som medlemsstaterne har vedtaget eller skal vedtage , br frdiggres .
Retningslinjerne for beskftigelse , der i jeblikket er under revision , m ogs indeholde prcise ml og tidsfrister , og Kommissionen m aflgge en rapport herom , som bl.a. br omfatte de foranstaltninger , der skal trffes .
<P>
Endvidere haster det med at f opstillet ml , der skal omsttes til realistiske og mlelige faser inden for de indsatsomrder , der er fastsat i rammestrategien , s der kan sikres reelle fremskridt p alle omrder , eftersom der stadig forekommer mange overtrdelser af lovgivningen vedrrende ligebehandling af mnd og kvinder .
Det er derfor afgrende , at det nye direktiv , der er ved at blive udarbejdet om ligestilling mellem mnd og kvinder inden for andre omrder end beskftigelse , og var lovet til fremlggelse i juni , ikke forsinkes yderligere .
Ligeledes m der ske ajourfringer med forbedringer af andre direktiver , navnlig direktiverne om sikkerhed og sundhed under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer , og direktiverne om ivrksttelse af principperne om ligebehandling af kvinder og mnd inden for de lovmssige og erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger .
<P>
Et centralt punkt er , at der skal gres en indsats for , at ligestillingen mellem mnd og kvinder integreres i de konomiske retningslinjer , herunder ogs i tiltrdelsesprocessen , med henblik p at forhindre eventuelle negative flger p ligestillingsomrdet af privatisering , liberalisering og nedskringer i de offentlige udgifter p det sociale omrde , og det bekrftes , at det er afgrende , at der findes offentlige tjenester af hj kvalitet , samt opfordrer til , at budgetbevillingerne p det sociale omrde forhjes for at forebygge social udstdelse og bekmpe handel med kvinder .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle , der har medvirket til udarbejdelsen af denne betnkning , idet jeg er overbevist om , at kampen for lige muligheder for mnd og kvinder , herunder i det politiske liv og i beslutningsorganerne , ogs afhnger af et strre engagement og politisk vilje fra os alle .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne takke fru Figueiredo for hendes opflgning af arbejdsprogrammet om lige muligheder . Som hun sagde - og som vi til stadighed siger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder - skal vi fortsat arbejde for at opn ligestilling inden for flere omrder - lige ln , lige muligheder - selv om Parlamentet hele tiden modtager forskellige rapporter og tekster af varierende art .
Det er ndvendigt at fortstte arbejdet og krve overholdelse af programmet samt modtage data og oplysninger om udviklingen af programmet .
Det vil hjlpe os meget , hvis vi kan f oplysningerne pr. land .
Det har vi bedt om flere gange , og det er ndvendigt , hvis vi skal arbejde effektivt og med udgangspunkt i prcise oplysninger .
<P>
En anden vigtig ting i betnkningen er at n mlene fra Det Europiske Rd i Lissabon , nemlig at kvinder skal udgre 60 % af den erhvervsaktive befolkning , uden at man dog skal glemme de mange kvinder , der arbejder i familiefirmaer , selvstndige virksomheder , og de kvinder , der arbejder uden at f nogen som helst anerkendelse for deres arbejde og ingen social sikring .
Det er et problem vi m lse i lbet af kort tid , da det drejer sig om mange kvinder , der arbejder i sm virksomheder , landbruget og fiskeriet .
Det er specifikke knsrelaterede problemer inden for forskellige omrder , og det drejer sig om store problemer .
I betnkningen opfordres der til at finde en lsning .
<P>
Et andet vigtigt aspekt er knsdimensionen i forbindelse med social udstdelse og fattigdom .
Jeg vil gerne lyknske det danske formandskab med at have det med i arbejdsprogrammet , sledes at man kan opn fremskridt og finde lsninger p problemerne .
<P>
Jeg afventer desuden med stor interesse forslaget til direktiv om ligestilling , der er baseret p artikel 13 i traktaten .
Ligeledes hber jeg ikke , at der sker forsinkelser med oprettelsen af et europisk institut for ligestilling , og man har jo heldigvis allerede foretaget en gennemfrlighedsanalyse .
<P>
Fru kommissr , min gruppe vil gerne understrege , at arbejdet skal frdiggres s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Arbejdsprogrammet for 2002 om lige muligheder er et glimrende dokument .
Det giver god indsigt i de foranstaltninger , som Kommissionen har ivrksat , og i den strategi , der anvendes .
Kommissr Diamantopoulou har endnu en gang fremlagt denne strategi p den for hende bekendte , indtrngende og overbevisende mde p et mde i Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder i april .
Vi psknnede i hj grad den dialog , som dengang kom i gang .
Jeg vil i srdeleshed her nvne initiativet til at udvikle en systematisk politik for knsaspektet i udenrigspolitikken .
Mske kan kommissren nu fortlle os , hvordan den aktuelle situation er p dette omrde .
<P>
Mere generelt synes jeg , at det skal bemrkes , at Kommissionen i jeblikket frer an i Europa , hvad angr mden at gribe ligestilling an p .
Mange medlemsstater , men ogs Europa-Parlamentet , kan flge dette eksempel .
<P>
I fru Figueiredos betnkning vil jeg gerne fremhve en rkke elementer .
<P>
Frst og fremmest punkt 3 i hendes betnkning , sprgsmlet om det skaldte ligestillingsinstitut , for vrigt et mrkeligt ord , som vi m erstatte med noget andet .
<P>
Vi er bekendt med gennemfrlighedsundersgelsen , der skitserer grundlaget for et institut , som beskftiger sig med indsamling og videreformidling af information , sttter netvrk osv .
Kort sagt skal det spille en mglende rolle , og det er budskabet . Det kunne vre nyttigt at give kvindesagen et mere politisk ansigt i Europa og sttte det professionelle indhold af vores arbejde .
Mit sprgsml til kommissren lyder : Deler Kommissionen denne opfattelse , og vil den udforme den nrmere ?
Frem for alt , vil den anmode Parlamentet om en udtalelse herom og i bekrftende fald hvornr ?
Jeg tror nemlig , at der er mange i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som gerne vil have dette institut , men frst vil have forelagt en mere konkret udformning , inden de egentlig kan bedmme det .
Mit sprgsml lyder sledes : Fremlgger Kommissionen en sdan udformning ?
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer punkt 5 .
Kan kommissren give tilsagn om , at hun vil udarbejde en politisk analyse af situationen for gennemfrelsen af EU ' s acquis vedrrende ligebehandling i medlemsstaterne og informere om sine planer om eventuelt at ndre denne lovgivning eller indlede traktatovertrdelsesprocedurer ?
<P>
Til sidst vil jeg meget gerne vide - det spurgte fru Avils Perea ogs om - hvornr kommissren nu omsider kommer med sit direktivforslag om ligebehandling , som vi har ventet frygtelig lnge p .
<SPEAKER ID=11 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke kommissren for det utrttelige arbejde , hun udfrer p dette omrde .
Det er jo ikke afhngigt af ligestillingskommissren alene , det er i allerhjeste grad afhngigt af hele Kommissionen , og jeg fler mig fuldstndig overbevist om , at vi med vor tilstedevrende kommissr har en vldig god talsmand for ligestilling .
Det er ikke s nemt at f igennem , og det er klart nok , nr der kun er fem kvinder ud af 20 .
S ved vi jo allesammen , at vi er under den kritiske grnse for at f ting igennem , og derfor er der grund til at takke for utrtteligheden .
Hvis vi skal kritisere nogen , er det i hvert fald ikke vores kommissr , det er snarere den mandlige del af Kommissionen , vi skal henvende os til .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg ogs gerne takke ordfreren for den glimrende betnkning , der er forelagt her .
Jeg synes generelt set , at det er en af vores meget store opgaver at blive ved med at holde disse sprgsml p dagsordenen .
EU er et politisk projekt , og det er alts ogs et politisk projekt , der skal glde bde mnd og kvinder , og derfor er det vigtigt , at vi hele tiden er opmrksomme p , at vi fr den anden halvdel af befolkningen med , nemlig kvinderne .
Nr dette er sagt , skal vi selvflgelig ogs skelne mellem , hvad der skal vre det overordnede , og hvad der er subsidiaritet .
Her vil jeg i lighed med tidligere ordfrere ogs sprge til Ligestillingsinstituttet .
Det bliver mere og mere pfaldende , at vi kommer til at mangle data , hvis ikke der er nogle initiativtagere , f.eks. i EU , der kan samle de nationale data og dermed foretage en koordinering .
Dernst er der subsidiariteten , den er ogs nvnt i betnkningen i forbindelse med vigtige indsatsomrder , f.eks. pasningsordninger for brn .
Uden dette kan kvinderne ikke komme p arbejdsmarkedet .
Det betragter jeg stadigvk som subsidiaritet , hvor vi blot kan vise " best practice " og i virkeligheden kun opfordre , men ikke g direkte ind .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , for det frste vil jeg ligesom fru Dybkjr takke kommissren for hendes indsats .
P vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil jeg gerne lyknske ordfreren med den meget gennemarbejdede betnkning , der holder en fin balance mellem kritik af manglerne i Kommissionens arbejde , ros for resultaterne af arbejdsprogrammet samt konstruktive forslag til det kommende arbejde .
Det blev afspejlet i den sttte , som betnkningen fik i udvalget .
<P>
Som andre talere allerede har sagt , ved vi kun alt for godt , at vi har lang vej endnu med hensyn til ligestilling mellem mnd og kvinder inden for EU-institutionerne og i samfundet som helhed betragtet .
Vi kunne ikke f et mere klart billede heraf end gennem udarbejdelsen af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
Kun 16 % af medlemmerne er kvinder i et organ , der er direkte involveret i planlgningen af hele Europas fremtid .
<P>
Denne betnkning handler bl.a. om , hvordan der kan skabes ligestilling mellem knnene p omrder som arbejdsmarked , beskftigelse , beslutningstagning , social integration , livslang uddannelse , sundhed med videre .
Ordfreren har behandlet disse sprgsml p en meget seris mde , og der opstilles klare retningslinjer for Kommissionen om , hvilke foranstaltninger Parlamentet gerne ser vedtaget .
<P>
Hvad angr de prioriterede omrder for 2002 , er jeg srligt glad for Kommissionens tilsagn om at tilvejebringe knsspecifikke oplysninger , indikatorer for fremdriften med hensyn til lige deltagelse samt knsspecifikke konsekvensanalyser af politikker , der endnu ikke er gennemfrt .
Vi ved , at disse oplysninger er afgrende , nr man skal udforme og vurdere ligestillingslovgivningen .
Utallige gange har vi i betnkninger og udtalelser klaget over manglen p hensigtsmssige data , som vi kunne basere vores analyser p .
Som andre talere allerede har sagt , skal vi gre noget ved dette problem nu .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere nogle af de nye kommissionsforslag , der nvnes i denne betnkning - f.eks. den konference om kvinder i landdistrikterne , der skal finde sted i oktober .
Den er utrolig vigtig i lyset af de kriser , der har vret i mange af vores landdistrikter inden for specielt de seneste 18 mneder , samt i lyset af de srlige behov hos kvinder , der bor og arbejder i landdistrikter .
<P>
Et andet vigtigt emne er ligestillingsaspektet i forbindelse med udenrigspolitik og internationale relationer .
Den foreslede konference kunne ikke blot skabe opmrksomhed herom , men den kunne samtidig give os en bedre forstelse af ligestillingsaspektets betydning for alt vores internationale arbejde .
Som fru Avils Perea sagde , br knsaspektet vre et centralt emne ved rundbordsdiskussionen om social udstdelse og fattigdom .
<P>
Arbejdsprogrammet for 2002 er mere gennemarbejdet og ambitist end dette rs arbejdsprogram , og vi kan forhbentlig gre betydelige fremskridt p baggrund af denne betnkning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det arbejde , hun har udfrt .
Frst vil jeg ligesom andre af vores kolleger gerne sige , at jeg til fulde deler bitterheden over den desvrre symbolske og alvorlige kendsgerning , at der i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid - og sledes om fremtiden for de europiske borgeres rettigheder , bde mnds og kvinders rettigheder - p trods af alle de gode intentioner kun deltager 16 % kvinder , hvilket efter min mening er et virkeligt bekymrende tal .
Men jeg vil alligevel gerne fremhve nogle vigtige mlstninger , som understreges kraftigt i betnkningen , og som kunne vre med til at gre de europiske kvinders muligheder mere konkrete og ikke mindst til at forbedre disse muligheder .
<P>
Her tnker jeg frst og fremmest p ndvendigheden af at udarbejde en evalueringsrapport om overholdelsen af alle vedtagne lovtekster - beslutninger , henstillinger , direktiver osv. for nje at kontrollere , hvorvidt de er blevet gennemfrt af medlemsstaterne , s der eventuelt kan indledes nogle passende overtrdelsesprocedurer i tilflde af manglende implementering eller manglende overholdelse af disse lovtekster .
P den mde kan man bedre holde situationen under kontrol . Medlemsstaterne plgges et ansvar , og man kan sledes gre en mere effektiv indsats for at sikre , at alle betingelser er til stede for en mere ligevgtig deltagelse fra kvindernes side , bde p arbejdsmarkedet og inden for politik , idet man desuden forsger at fre en ordentlig socialpolitik , som sttter de kvinder , der arbejder - det vil sige brnepasning og hjlp til familien - for at give alle kvinder en realistisk mulighed for at forene arbejdsliv og familieliv .
<P>
Af de grunde , som jeg kort har forsgt at sammenfatte , stemmer vores gruppe for betnkningen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi har hrt rigtig mange positive ting , men manglerne er ogs blevet nvnt , og dem vil jeg gerne tilslutte mig .
Halvandet r efter at sttteprogrammet til Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder trdte i kraft , lader gennemfrelsen endnu meget tilbage at nske , og det fremgr ogs af betnkningen .
Omrder som sociale rettigheder , erhvervsliv , deltagelse og reprsentation kan efterhnden kun give negative associationer , fordi indkomstforskellene mellem mnd og kvinder stadig er omkring 25 % i den private sektor .
Kun 23 % af arbejsgiverne er kvinder .
Integreringskvoten for kvinder i lederstillinger ligger i de fleste lande under 30 % , og EU-institutionerne , hvor reprsentation af kvinder ligger mellem 13 og 30 % , er jo ikke ligefrem det bedste eksempel .
Og vi ved jo allerede , at konventets sammenstning heller ikke bidrager til at fremme ligestilling .
Nr vi stiller krav til medlemsstaterne , br vi selv foreg med et godt eksempel .
<P>
De eksisterende EU-direktiver om ligestilling mellem mnd og kvinder skal ikke kun forbedres , men de skal ogs gennemfres bedre i medlemsstaterne .
Det betyder ogs , at Kommissionen skal vre bedre til at kontrollere , at ligestillingen fungerer , for ellers begynder det at ligne en farce , fordi direktiverne er der , men vi m hele tiden holde je med , at der sker fremskridt med at f dem gennemfrt .
<SPEAKER ID=15 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere og takke fru Figueiredo og hele Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder for deres store sttte og for de forslag og den kritik , der er fremsat .
<P>
Jeg vil omtale nogle af de emner , der er blevet drftet , og som jeg finder srligt vigtige , men hvor der ikke er sket fremskridt .
Der er flere af talerne , som har vret inde p sprgsmlet om brnepasningsfaciliteter og alle de andre forhold , som i mange tilflde har med familierne at gre .
Det er ganske vist et sprgsml , som udelukkende hrer under medlemsstaterne , men der er ikke altid mulighed for en intervention , men for samarbejde med Kommissionen og samarbejde p europisk plan , s vi kan skabe en mervrdi .
Jeg vil sledes gre opmrksom p flgende aktiviteter : For det frste er der en af de fire sjler i strategien for beskftigelse , der vedrrer lige muligheder , med srlig fokus p infrastruktursprgsmlet og med srlig finansiel sttte i mange medlemsstater .
Sidste r kom der efter evalueringen af gennemfrelsen af strategien for beskftigelse konkrete anbefalinger i otte af de 15 lande , som omhandlede behovet for at forbedre deres brnepasningsfaciliteter .
Bortset fra enkelte undtagelser vil medlemsstaterne ikke opstille kvantitative ml , som ville gre det nemmere at flge deres resultater .
Vi ser dog , at der sker en klar forbedring fra r til r , ogs via strategien for beskftigelse .
Det andet sprgsml drejer sig om den statistiske overvgning , som vi heller ikke kan sige har vret vellykket p europisk plan .
Der har nu vret et snvert samarbejde med Eurostat om at inddrage sprgsmlet om brnepasningsfaciliteter i de statistiske oplysninger i forbindelse med den nye arbejdskraftundersgelse .
Der har vret megen debat om definitionen , eftersom forholdene ikke er ens i medlemsstaterne , men jeg mener , at det er meget vigtigt , at dette element indgr i de officielle statistikker p samme mde som lnforskellen mellem mnd og kvinder .
<P>
Et andet sprgsml , som har vret rejst af flere medlemmer , drejer sig om et ligestillingsinstitut .
Jeg er blevet spurgt , om jeg er enig .
Jeg tror , vi har drftet sprgsmlet flere gange i Parlamentets udvalg , og jeg mener selvflgelig ogs , det er ndvendigt at oprette sdan et institut .
Som bekendt har Kommissionen ladet gennemfre en undersgelse , som vi allerede har fet resultaterne af , og vi har hermed fet videnskabeligt bekrftet , at der er behov for sdan et institut . Vi har ogs fet en forelbig vurdering af budgetbehovene og de konomiske betingelser , og jeg har indledt en korrespondance med formanden .
Jeg vil gre opmrksom p , at der i det hele taget er vanskeligheder forbundet med at oprette nye institutter .
Jeg rejste sprgsmlet p det sidste mde i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) og kan sige , at mange lande reagerede positivt p forslaget og var enige i , at der er behov for at oprette sdan et institut .
De vrige lande tog slet ikke stilling .
Indtil videre har vi ikke mdt afvisende holdninger hos nogen af medlemsstaterne til oprettelsen af instituttet .
Og jeg kan forsikre Dem om , at jeg s vidt muligt vil tage flere sammenhngende initiativer til en endelig afgrelse .
<P>
Et tredje sprgsml drejer sig om gennemfrelsen af lovgivningen i medlemsstaterne .
Her glder det ligesom inden for andre sprgsml som f.eks. arbejdsmarkedet og hele lovrammen vedrrende arbejdsvilkr , at Kommissionen objektivt set har svrt ved at overvge lovgivningens gennemfrelse .
Den rder ikke over mekanismer , som gr det muligt at gennemfre en detaljeret overvgning af , hvad der foregr i medlemsstaterne .
Den arbejder sledes p to planer .
Det ene plan , kan man sige , er forholdsvis nemt , idet det drejer sig om at undersge , om medlemsstaterne har gennemfrt den lovramme , som krves , og om de har gjort det p den rette mde , og p det andet plan skal Kommissionen straks reagere , hvis den fr en klage over manglende gennemfrelse af loven , og gre brug af alle midler , herunder indbringelse af sagen for Domstolen .
<P>
Min sidste bemrkning drejer sig om hele planlgningen for 2002 .
Jeg synes , vi kan se en vsentlig fremgang , for det frste med hensyn til den mde , vi arbejder p .
I r vil der for hele planlgningens vedkommende inden for alle omrder i Kommissionen blive taget hensyn til sprgsmlet om kvinders og mnds ligestilling p forhnd , det vil sige under kommissrernes planlgning og analyse , i stedet for frst at se p sprgsmlet bagefter i forbindelse med evalueringen .
For det andet sker der fortsat p alle planer en indsamling af data opdelt efter kn , hvilket isr er til hjlp for udviklingen af indikatorer , og for det tredje er en af de ting , som fra i r prioriteres hjt i alle generaldirektorater , at personalet fr en srlig uddannelse i ligestillingssprgsml , isr det personale , som beskftiger sig med projektering og planlgning .
<P>
I de to sidste r , hvor vi har samarbejdet , er der konstateret vsentlige resultater p lovgivningsomrdet , hvor den vigtigste prstation er den sidste aftale inden for lovgivning om knnenes ligestilling , som ogs giver et meget vigtigt grundlag og er os en stor hjlp i forbindelse med det nye forslag i henhold til artikel 13 om ligestilling mellem mnd og kvinder p alle omrder .
<P>
En politisk kommentar : Jeg tror , dette direktiv fr stor betydning og bliver meget kontroversielt , og derfor gres der en stor indsats for at udfrdige en tekst , som er s gennemarbejdet og underbygget som muligt , s den fra frste frd kan bidrage til , at debatten foregr p det rette grundlag .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0214 / 2002 ) af Herman Schmid for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om styrkelse af den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi ( KOM ( 2001 ) 629 - C5-0076 / 2002 - 2002 / 2034 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , det glder mig , at vi har fet endnu en meddelelse fra Kommissionen om udvikling af den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi .
Jeg tror , at dette er overordentlig betydningsfuldt , og jeg har forsgt at udvikle disse tankegange i min betnkning .
<P>
Der findes en ulykkelig tradition i forbindelse med beskftigelsespolitikken , som indebrer , at man tnker i nationale baner , alts i nationale arbejdsmarkeder og konomier , og betragter arbejdsmarkedet som et enkelt marked .
P denne mde ser man bort fra de lokale arbejdsmarkeder , deres indbyrdes forskelligheder og betydning .
Der er ogs en tendens til , at lokale arbejdsmarkeder bliver en slags restbegreb , som handler om tyndt befolkede omrder eller svage dele af konomien og socialkonomien .
<P>
I min betnkning taler jeg om lokale arbejdsmarkeder i en anden betydning , nemlig som arbejdsmarkeder , der producerer varer og tjenester , som forbruges lokalt .
Det handler om plejepersonale og hndvrkere , folk , der arbejder med trafik og tekniske tjenesteydelser , lokale kbmnd , smforretninger , lokale offentlige tjenesteydelser osv. og omfatter ogs en vigtig infrastruktur i form af uddannelse og andet . Vi taler alts om vigtige sager ogs set ud fra et konomisk synspunkt .
<P>
Omrdet er ogs interessant , fordi det har en slags kontracyklisk konomisk betydning .
De lokale arbejdsmarkeder pvirkes i hjere grad af verdensmarkedskonjunkturernes udsving .
Det betyder , at i en periode som den nuvrende , hvor verdenskonomien er trg , klarer de lokale arbejdsmarkeder sig bedst relativt set .
For at konomien skal kunne klare sdan en nedgang , som vi oplever nu , er det i srdeleshed vigtigt , at de lokale arbejdsmarkeder fungerer godt , eftersom de udgr grundlaget for de nye virksomheder , der vokser op , og de nye aktiviteter , der udvikles .
<P>
Jeg vil ogs understrege betydningen af disse lokale arbejdsmarkeder .
I min betnkning ppeger jeg , at den udgr mindst 30 % af den samlede beskftigelse .
Andelen kan vre hjere , alt efter hvordan det beregnes .
Der er alts ikke tale om marginale problemer , men om en konomisk meget stor , tung og vigtig del af den samlede beskftigelsespolitik .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at disse lokale arbejdsmarkeder er overordentlig vigtige for livskvaliteten og den sociale velfrd p forskellige mder Det er et arbejdsmarked , der er domineret af kvinder , hvilket er meget vigtigt ud fra et beskftigelsessynspunkt .
Hvis vi skal fremme og ge beskftigelsen , er det ikke mindst beskftigelsesfrekvensen for kvinder , der skal styrkes .
Det er derudover oftest det arbejdsmarked , som de unge mennesker frst kommer ind p efter skolen , og det arbejdsmarked , som det overordnet set er lettest at komme ind p for de nye p arbejdsmarkedet .
Det lokale arbejdsmarked har alts en vigtig funktion som overgang til den vrige del af arbejdsmarkedet .
<P>
Endelig betyder det lokale arbejdsmarked ogs rigtig meget for de store industrivirksomheders , mske endda for de multinationale virksomheders , integration i den lokale samfundsstruktur og bidrager med velkvalificeret personale til de virksomheder , der konkurrerer p internationalt plan .
Der findes alts mange gode sociale og konomiske grunde til at beskftige sig mere med de lokale arbejdsmarkeder .
<P>
I EU-medlemslandene er der meget store regionale og lokale forskelle , hvilket tyder p , at der kan gres meget .
Jeg vil understrege , at det i lige s hj grad handler om storbyomrderne og byomrderne som de vrige omrder .
I storbyerne ser man store lokale skel mellem de fattige indvandrerbydele og rigmandsbydelene og mellem de tilknyttede arbejdsmarkeder .
Mange af de sociale problemer , der opstr , afspejles i beskftigelsesudvalget .
<P>
Som afslutning vil jeg kommentere de tre stillede ndringsforslag .
Jeg har foreslet lokale partnerskaber , som er bne for mange forskellige aktrer .
I det frste ndringsforslag nsker forslagsstilleren at fjerne en del af disse aktrer , hvilket jeg ikke kan fors .
Mske fr jeg en forklaring i lbet af forhandlingen .
<P>
I det andet ndringsforslag anbefaler jeg kvantitative benchmarks for uddannelsespolitikken , hvilket der ikke uventet kan herske delte meninger om .
Jeg har ingen indvendinger mod det tredje ndringsforslag , og jeg sttter det gerne .
<P>
Jeg vil afslutningsvis takke de vrige politiske grupper for et godt samarbejde i udvalget omkring dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=20 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Hr. formand , denne betnkning blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hvilket viser ikke blot konsensus om betydningen af at styrke den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi , men ogs kvaliteten af ordfrerens arbejde , hvad jeg gerne vil takke ham for .
<P>
Dette initiativ skal fremme lokal udvikling af arbejdsmarkedet , s effektivitet og kvalitet hjnes , hvad angr beskftigelse samt ligestilling og andre aspekter som den sociale dimension , konomisk udvikling , innovation og videnssamfundet , som jeg har nvnt det i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
Det er stadig mere ndvendigt at f vedtaget foranstaltninger , der kan styrke den konomiske og sociale samhrighed , hvor der m ydes en srlig indsats for mindre udviklede regioner med strukturelle mangler og for de mest udsatte grupper .
<P>
Hvis disse ml skal kunne ns , er det afgrende , at de nationale og lokale handlingsplaner for beskftigelse udvikles rigtigt , s de klart angiver de lokale myndigheders rolle og grad af medvirken , og uddannelse og information af alle aktrer kan bidrage til en bedre tilrettelggelse af de vedtagne foranstaltninger .
<P>
Medlemsstaterne m ligeledes inddrage de lokale arbejdsformidlinger i den europiske beskftigelsesstrategis decentraliseringsproces , da de p grund af deres nrhed er dem , der har det bedste kendskab til det lokale arbejdsmarkeds virkelighed .
<P>
Kvinder m p n gang vre de lokale beskftigelsesstrategiers aktr og mlgruppe .
De lokale virksomheder ( som arbejdsgivere ) og arbejdsmarkedets parter kan og br gre en indsats for at skabe bedre karrieremuligheder for kvinder og for at forene arbejdsliv og familieliv ( f.eks. ved hensyn til arbejdstidens fleksibilitet , skattemssige aspekter og socialsikring ) og ikke mindst ved hurtigt at gennemfre direktiver og aftaler p dette omrde .
<P>
Hvis den europiske beskftigelsesstrategis ml om lige muligheder skal ns , m fllesskabsinitiativernes finansielle instrumenter som Equal , Den Europiske Socialfond og EFRU styrkes i den lokale indsats .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne nske Herman Schmid tillykke med den glimrende betnkning om Kommissionens meddelelse om styrkelse af den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi .
Som ordfrer for Europa-Parlamentets retningslinjer for beskftigelsespolitik for 2000 vil jeg gerne referere til det , som vi i slutningen af 1999 vedtog nsten enstemmigt p plenarforsamlingen .
Det er " den srlige rolle og det ansvar , som lokale og regionale organer , andre parter p regionalt og lokalt plan svel som arbejdsmarkedets parter har ; hertil kommer , at man i fuldt omfang br udnytte den rolle , som de offentlige arbejdsformidlingskontorer spiller , nr der er tale om dels at identificere , hvilke lokale muligheder for beskftigelse der findes , dels at forbedre de lokale arbejdsmarkeder .
"
<P>
Kravet om territoriale beskftigelsespagter , der er prsenteret noget uklart i Kommissionens dokument , bliver i betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender suppleret med kravet om at skabe beskftigelsespagter i virksomhederne mellem arbejdsmarkedets parter .
I min valgkreds blev jeg for nylig overbevist om , hvor vellykket et tilsvarende forsg er forlbet .
Brkert-vrket i Ingelfingen blev reddet .
Som en modydelse for , at arbejdstagerne giver afkald p bestemte ydelser , skal der s aftales en bindende beskftigelsesgaranti .
<P>
Ved at integrere den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi vil den blive forbedret betydeligt .
Det handler om en europisk koordinering af nationale og lokale beskftigelsespolitikker , om en flles strategi , s man kan udnytte de samfundsmssige potentialer af kreativitet , innovation og ivrkstternd .
Det handler om subsidire lsninger , der fr fleksibilitet og social sikkerhed til at harmonisere .
Den rette indstilling til den europiske beskftigelsesstrategi er , at man skal tnke globalt og handle lokalt , og med dette i tankerne vil vi stemme for Herman Schmids betnkning .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Schmid for det arbejde , han har udfrt .
Kommissionens meddelelse , som efter min mening er meget positiv , er en opflgning p den hring , som Kommissionen selv ivrksatte i 2000 om " lokal handling til fordel for beskftigelsen " .
Et stort antal aktrer p bde europisk , nationalt og lokalt plan deltog i denne hring , der bekrftede den tankegang , som Parlamentet har givet udtryk for flere gange tidligere , og som ogs er kommet til udtryk i Kommissionens holdninger , nemlig ndvendigheden og vigtigheden af at benytte sig af aktrer p lokalt plan .
<P>
Hvis vi nsker at n det ml , som stats- og regeringscheferne satte sig i Lissabon , nemlig at gennemfre en europisk beskftigelsesstrategi , som i 2010 giver os en god , fuld beskftigelse i en situation med social samhrighed , er der ingen tvivl om , at det er ndvendigt at tage hjde for , benytte sig af og sttte den indsats , som aktrerne gr p lokalt plan , og dette skal ske p forskellig vis alt efter den miljsammenhng , som de arbejder i .
For at kunne gre dette er det ndvendigt at anspore medlemsstaterne til at flge de retningslinjer , som vi altid har opstillet p europisk plan , nemlig partnerskab , sttte til de lokale beskftigelsesplaner og sttte til alle aktrerne - hvad enten der er tale om arbejdsmarkedets parter , de ikke-statslige organisationer eller den tredje sektor - og her skal de offentlige institutioner have hovedansvaret .
Efter min mening br vi s afgjort - hvilket vi gr med denne meddelelse - fortstte med at anmode medlemsstaterne om , at de i den europiske beskftigelsesstrategi og ved ivrksttelsen af de nationale handlingsplaner lytter til de lokale aktrer , for det er p lokalt plan , at man finder de ansvarlige , som personligt skal tage de aktuelle udfordringer op , nemlig de nye behov , ndvendigheden af at skabe beskftigelse samt brugen af mobilitetsinstrumenter og videreuddannelsesinstrumenter , som er vigtige for at n mlstningen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det forum , som Kommissionen har lovet at tilrettelgge til nste r , efter min mening er vigtigt .
Jeg vil tilfje , at vi i PSE-Gruppen og jeg personligt er af den opfattelse , at de ndringsforslag , der er blevet stillet , er overfldige og i strid med den flles tankegang , som meddelelsen blev vedtaget med i udvalget .
Vi vil sledes gerne beholde den tekst , der blev vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=23 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ogs frst og fremmest rette en stor tak til Herman Schmid for det fine stykke arbejde , han har udfrt med sin betnkning .
Vi er politisk uenige om mange ting , men nr det handler om at gre den bne koordinering af beskftigelsespolitikken mere ben , str vi sammen , og jeg takker isr hr . Schmid for den klare ppegning af , at beskftigelsesstrategien ikke kun skal vre en topstyret proces , men en proces , der bygger op nedefra og inddrager alle dem , der i praksis arbejder med beskftigelsespolitikken .
Vi ved , at det er p det lokale niveau , at store dele af beskftigelsespolitikken fres ud i livet - det er her , erfaringen opsamles , viden opns , og det er her , man har en konkret fling med , hvad der virker , nr mlet om get beskftigelse skal ns .
Derfor er det afgrende at opsamle de lokale erfaringer .
<P>
Til Kommissionen vil jeg sige , at jeg er glad for , at man under Socialfonden har inddraget den lokale indsats p den mde , man har .
Kommissionen har lovet os en lbende redegrelse for , hvordan man vil udmnte bevillingerne p lokalt og regionalt niveau i Den Europiske Socialfonds artikel 6 , hvor der er afsat 40 millioner euro i r og til nste r .
Det lfte vil vi holde Kommissionen fast p .
Det er vigtigt for Parlamentet at flge udviklingen inden for dette hjt prioriterede omrde .
Jeg ser ogs frem til , at den bne koordinering inddrager det lokale og regionale niveau , og at de nye nationale handlingsplaner og den flles beskftigelsesrapport kommer til at fortlle os , hvad der sker p lokalt og regionalt niveau .
Dertil vil jeg fje sprgsmlet om mere aktiv informationsindsats fra Kommissionens side i forhold til lokale og regionale myndigheder .
Mlet med den bne koordinering er ikke kun , at nogle f eksperter , embedsmnd og toppolitikere mdes og bekrfter hinanden i , at vi har en god politik .
Nej , mlet med den bne koordinering af beskftigelsespolitikken br vre at give de folkevalgte et bedre beslutningsgrundlag og vlgerne mere viden om , hvad vi str med af muligheder p beskftigelsespolitikkens omrde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , for lokalsamfundene er arbejdslsheden og underbeskftigelsen endnu hrdere , isr i omrder med en svindende konomisk udvikling , hvor arbejdstagerne har svrt ved at overleve , nr produktionsprocessen indskrnkes .
<P>
I mit land har vi en arbejdslshed p over 11 % , og den er endnu hjere blandt unge , hvor hver tredje under 25 r er arbejdsls , samtidig med at der er omrder , hvor arbejdslsheden og underbeskftigelsen ligger over 40-50 % .
<P>
De forslag , der fremsttes , har ikke til forml at rette op p denne tragiske situation , men at srge for , at arbejdsmarkedets aktrer , de sociale aktrer og de lokale selvstyreorganisationer holdes inden for EU ' s liberale politik .
Formlet er at omdanne det lokale selvstyre til en organisation , der fungerer ud fra privatkonomiske kriterier og medvirker i desorganiseringen af arbejdsrelationerne , oplsningen af de kollektive overenskomster og indskrnkningen af arbejdstagerrettighederne .
Forslagene svkker arbejderbevgelsen og styrker storkapitalens muligheder for at splitte den , skabe kunstige modstninger og opstille falske dilemmaer .
De forsger at beskytte monopolernes profit mod befolkningens protester og modstand , der rejser sig som flge af den kapitalistiske grusomhed og de liberale politikkers uflsomhed .
Vi er strke modstandere af disse politikker og kmper sammen med arbejdstagerne for et lokalt selvstyre og lokale sociale instanser for alle , som reprsenterer befolkningens virkelige interesser , og som arbejdstagerne kan bruge til at modst den liberale hvirvelstorm .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , den menneskelige dimension er den dimension , der passer til beskftigelse .
Paradigmet for konomisk vkst er derimod noget abstrakt , og det har ikke ret meget betydning i praksis .
Den seneste udvikling viser en stigning i arbejdslsheden . Men mennesket bagved , som mister arbejde og indkomst , tabes af syne .
Hr . Schmids betnkning forsger fortsat at se mennesket bag beskftigelsespolitikkens abstraktion .
Jeg vil kommentere to punkter vedrrende den menneskelige dimension af beskftigelsesstrategien .
<P>
For det frste anser jeg det for at vre meget vigtigt , at der i beslutningsforslaget udtrykkeligt henvises til lokale beskftigelseshandlingsplaners styrke .
I begrundelsen peger ordfreren p den lokale beskftigelses stabilitet og den kendsgerning , at denne er mindre flsom over for svingninger . P baggrund af min egen erfaring som rdmand i Capelle-aan-den IJssel kan jeg oplyse , at lokal beskftigelsespolitik er effektiv .
Dette rejser for mig sprgsmlet , hvilken rolle Europa kan spille , nr lokal beskftigelsespolitik frer til stabilitet . Sledes skabes der jo p europisk plan rammer for fremme af beskftigelsen .
Disse rammer er langt fra borgerne i deres region . Endvidere begrnser disse rammer mulighederne for at udvikle egne initiativer i de forskellige omrder .
Europas rolle i den lokale beskftigelsesstrategi er derfor efter min mening begrnset og hjst koordinerende . Rollen er begrnset til udveksling af erfaringer vedrrende deltagelse af mlgrupper , det er vanskeligt at n , og den plads , som undervisning og uddannelse har ved fremme af beskftigelsen .
<P>
For det andet henleder jeg opmrksomheden p konsekvenserne af den formulerede politik .
Mlstningen vedrrende fremme af kvinders arbejdsdeltagelse og skabelsen af lige muligheder for forskellige grupper stiller os over for nye problemer . Jeg behver blot henvise til konsekvenserne for familier , sociale kontakter , frivilligt arbejde og omsorgen for andre .
Det er ikke tilstrkkeligt , at der henvises til den srlige betydning af brnepasning af hj kvalitet . Den opnede ret for kvinder og mnd til at vlge at drage omsorg for familien er et stort privilegium i vores vestlige samfund .
Presset for at deltage i arbejdsprocessen er imidlertid stort , og vi br finde en god balance her .
Deltagelse i arbejdsprocessen behver ikke udelukke omsorg , og at arbejde med omsorg for familier kan betragtes som arbejde .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg give udtryk for min sttte til dette beslutningsforslag .
Europisk politik vedrrende beskftigelse m ikke overskygge lokale og regionale initiativer .
Europisk politik br sttte de lokale initiativer med henblik p at lade borgere deltage i arbejdsprocessen , sledes at der kan findes en god balance mellem arbejde og omsorgsopgaver .
Jeg tror , at borgerne er bedst tjent med det .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg taler i dag som ny og meget midlertidig lsgnger , efter at jeg er blevet smidt ud af PSE-Gruppen p anmodning fra de franske socialister , Parti Socialiste .
I mellemtiden , og det er alle udmrket klar over , er det stadig som reprsentant for venstrefljen og socialist i ordets brede forstand , at jeg nu taler om en sag , der er meget vigtig for mig , nemlig beskftigelse .
<P>
Jeg vil som det frste takke Kommissionen for meddelelsen , som , selv om den ikke er revolutionerende , indeholder konkrete forslag , der kan bidrage til , at tingene udvikler sig i den rigtige retning .
I en ultraliberal verden er det et meget interessant signal .
Jeg vil naturligvis ogs lyknske ordfreren , vores kollega Herman Schmid , for den gode kvalitet i betnkningen og for de mange gode og relevante forslag , som jeg kan tilslutte mig , og som jeg sttter meget .
Nr dette er slet fast , vil jeg gerne meget kraftigt gre opmrksom p , at det ud over Kommissionens og ordfrerens konkrete forslag er vigtigt , ja , det er altafgrende at f alle til at fokusere p beskftigelse p alle planer .
<P>
Hvis beskftigelsen giver det enkelte menneske en plads , s delgger , isolerer og nedbryder arbejdslsheden det derimod ofte .
I en verden , hvor beskftigelse alt for ofte betragtes som en regulerende variabel for den skaldte effektivitet og den meget reelle strben efter profit , er det p hje tid at revurdere prioriteterne og p alle planer bekrfte , at fuld beskftigelse er ml nr .
1 .
<P>
Eftersom der naturligvis ikke findes en mirakellsning for beskftigelsen , og det ikke er nok med klagesange , m vi fremover forene , fordoble og variere foranstaltningerne p alle planer for at n dette ml .
Det er naturligvis p verdensplan , at der skal ske noget , og indfrelsen af reguleringer er helt ndvendig .
P europisk plan skal der fres en frivillig industripolitik , en forskningspolitik og en strk socialpolitik .
Der skal ligeledes ivrksttes nationale socialpolitikker , der stter beskftigelse over alt andet .
I den forbindelse har udviklingen i de sidste par mneder fjernet en rkke europiske lande fra denne mlstning .
Der skal desuden fastlgges lokalpolitikker , som skaber sammenhng mellem virksomhederne , lokalsamfundene , organisationerne , fagforeningerne og borgerne .
Sledes kan der reelt skabes nye arbejdspladser i lokalsamfundene .
Sledes skabes der beskftigelse for personer , der ofte er udstdte eller har problemer .
Og sledes forenes beskftigelse , indkomst , ydelse og livskvalitet .
<P>
Kommissionen og ordfreren bevger sig i denne retning med konkrete forslag .
Jeg gentager , at jeg tilslutter mig dem og sttter dem , og det er ndvendigt at realisere dem hurtigst muligt og undg det lokkemiddel , hvor man tror , at alt kan lses p lokalt plan .
Bekmpelsen af en ukontrolleret globalisering , et udelukkende liberalt Europa og nationale politikker , der er underlagt brsernes og finansverdens ordrer , krver gennemfrelse af lokale beskftigelsespolitikker .
Jeg er sikker p , at ordfreren er klar over dette , men jeg ville i mit indlg her til formiddag gerne prcisere det helt klart .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs lyknske hr . Schmid med hans arbejde og velvillighed over for de mange ndringsforslag , som har haft til forml at styrke og udvide iderne om den lokale beskftigelsesstrategi og dens muligheder .
<P>
Det er rigtigt , at al beskftigelse som sdan kan siges at vre lokal . Selv om den europiske beskftigelsesstrategi har vret koncentreret om nationalt og europisk niveau , er det blevet mere udbredt , at mlet om fuld beskftigelse kun kan ns ved en get inddragelse af de lokale niveauer , der er tttest p den arbejdslse - det regionale og det lokale niveau - til fordel for bde erhvervet og arbejdstagerne .
<P>
Hvis man ser arbejdsmarkedet som en vertikal struktur med europiske , nationale , regionale og lokale planer , er alle klar over , hvor vigtigt det lokale niveau er . Kvantitativt drejer det sig mske om en tredjedel af den totale beskftigelse .
Den lokale dimension er isr vigtig i landdistrikter og fjerntbeliggende omrder . De lokale planer kan - og skal - spille en meget vigtig rolle for befolkningen i bestemte omrder og samtidig hjlpe de mest srbare grupper .
<P>
Der er mange muligheder for lokale beskftigelsesaktioner , der kan gennemfres p direkte og ben mde , ogs med sttte fra de europiske programmer .
Under alle omstndigheder kan en kommunal eller lokal aktion bne op for bekmpelse af knsrelateret diskrimination , som fru Bastos sagde , eller bekmpelse af social udstdelse .
Nogle gange skal man mske blot overbevise en virksomhed - mske den strste i en by - om at ansttelse af arbejdstagere fra socialt svage grupper er lige s vigtigt som sponsorering af en sportsklub - mske en fodboldklub her lige efter verdensmesterskabet - og man skal desuden overbevise dem om , at ud fra et forretnings- og reklamemssigt synspunkt er det p lokalt plan ogs yderst rentabelt .
Hvis det drejer sig om et lokalomrde , der er domineret af en virksomhed eller sektor , opnr man ogs en strre beskftigelsesgaranti for hele samfundet og muligheden for en get spredning .
Man skal dog ogs overbevise og involvere socialforvaltningen , da den spiller en vigtig rolle .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege det vigtige bnd mellem lokale beskftigelsesinitiativer og sundhed p arbejdspladsen .
Gennem et godt samarbejde mellem den lokale administration og andre forvaltninger og administrationer opnr man en mekanisme til bekmpelse af arbejdsulykker .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil kommentere to punkter .
Det ene handler om sprgsmlet om lige ln for lige arbejde , og det andet handler om unges beskftigelse .
Statistikken viser , at den knsbetingede lnforskel mellem mnd og kvinder trods vedtagelsen af love mod diskrimination p nationalt plan og p fllesskabsniveau fortsat ligger p omkring 17 % .
I Irland er denne lnforskel steget fra 18 % i 1997 til 20 % i dag .
<P>
Det er stadig et meget stort problem , og hvis vi for alvor nsker at gre noget ved det faktum , at kun 60 % af kvinderne er p arbejdsmarkedet , er vi ndt til at se p sprgsmlet om ligeln i forbindelse med Kommissionens undersgelse .
<P>
Jeg tror , at en sdan fremgangsmde vil fremme kvindernes frivillige deltagelse p arbejdsmarkedet , og forhbentlig vil den ogs rette op p knsskvhederne .
<P>
Hvad angr ungdomsbeskftigelsen , er der netop nu hundredtusindvis af unge i hele Europa , der udstdes fra arbejdsmarkedet af alle mulige grunde .
Hvis vi virkelig nsker at bryde fattigdomscirklen i Europa , skal vi lse dette problem .
Vi skal yde en mlrettet indsats gennem handlingsprogrammer , der engagerer de unge p en direkte og tvrfaglig mde , s vi fr brudt udstdelsescirklen .
Ellers vil deres fremtidsudsigter fortsat vre livslang udstdelse og fattigdom .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , for nogle r siden lovede Kommissionen at engagere sig i den lokale dimension i den europiske beskftigelsespolitik .
Beklageligvis var der ingen finansielle midler til det , s de mtte tages fra Den Europiske Socialfond .
For Europa-Parlamentet har lokale arbejdsmarkeder hjest prioritet .
De bidrager i vsentlig grad til at forbedre beskftigelsessituationen , de leverer tjenesteydelser , de forbedrer den sociale konomi og den tredje sektor , hvad enten det er i byomrder eller i svrt tilgngelige regioner .
De forbedrer startbetingelserne for nye virksomheder , ikke kun p det lokale hjemmemarked , men ogs p nationalt og internationalt plan .
<P>
Der er omsider truffet effektive foranstaltninger til at hjlpe kvinder , der er underreprsenteret i lederstillinger , som hr . De Rossa har nvnt .
Integrationen stttes .
Marginale grupper og de grupper af mennesker , som socialt har strst behov for sttte - ldre , arbejdslse , handicappede - har nemmere ved at f et arbejde p lokale arbejdsmarkeder .
Lige s vigtigt er territoriale beskftigelsespagter , hvor byer og kommuner samarbejder .
Der foregr et socialt samarbejde .
Men der mangler en mlrettet udveksling af erfaringer og bedste praksis ud over landegrnserne .
<P>
For at kunne udnytte de lokale og regionale arbejdspladsers potentiale mere effektivt har vi brug for beskftigelsesstrategier i virksomhederne mellem arbejdsmarkedets parter og myndighederne - hr .
Menrad kom i den forbindelse med et vldig godt eksempel . Udviklingsagenturer og observationscentre vil helt sikkert sttte de lokale beskftigelsesprojekter sammen med EU ' s sttteprogrammer Sokrates og Leonardo , EU-initiativer og Strukturfondene .
Med konceptet om livslang lring kan man tilpasse sig de teknologiske ndringer og tilegne sig ny viden .
<P>
Min kollega , fru Lulling , som det er meget vigtigt at nvne i denne sammenhng , og jeg sttter kravet i Herman Schmids meget flotte betnkning om at forge de finansielle midler til uddannelsesforanstaltninger betydeligt og optimere den indholdsmssige kvalitet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne stille mig i den k , som lyknsker Herman Schmid med en god betnkning og for et godt samarbejde i udvalget .
<P>
Jeg mener , at det store problem for det fremtidige arbejdsmarked er , at vi ser , at vi inden for ganske nr fremtid vil f mangel p arbejdskraft i hele EU .
Det er allerede nu tilfldet inden for visse sektorer .
Samtidig er der i EU en gruppe arbejdslse , som vi ikke formr at udnytte .
I denne sammenhng kommer den lokale dimension ind .
Vi udarbejder nemlig strategier centralt , som skal anvendes lokalt , for at vi skal kunne matche arbejdsmarkedspolitikken med de behov , som vi fremover forventer p arbejdsmarkedet .
Vi skal gre det , for at de centrale mlstninger bliver kendt lokalt , men ogs for at vi centralt skal f kendskab til de problemer , som man har p de lokale arbejdsmarkeder .
Jeg kommer selv til at f kontakt med dette .
Som ordfrer for cross border i resundsregionen kan jeg oplyse om de ml , som vi har centralt for arbejdsmarkedspolitikken , men ogs lytte til de problemer der findes p de lokale arbejdsmarkeder i et grnseomrde .
Vi m lave sdan en matchning i fremtiden .
<P>
Det er helt selvflgeligt , at mange aktrer skal vre involveret p centralt niveau , men frem for alt p lokalt niveau .
Nogle eksempler p sdanne aktrer er arbejdsmarkedets parter , folkelige bevgelser og handicaporganisationer , for at man skal kunne udforme programmer for de udsatte grupper .
Vi br ogs handle gennem Den Europiske Socialfond . Jeg har nemlig set , at Socialfonden i mange tilflde spiller en stor rolle p det lokale arbejdsmarked , nr det glder om at sttte de strategier , som vi udformer p centralt plan .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , en god meddelelse fra Kommissionen , et fremragende arbejde fra ordfreren !
Som vi ved , har de lokale arbejdsmarkeder , ressourcer , institutioner og myndigheder overordentlig stor betydning for en harmonisk og bredygtig udvikling .
Det lokale niveau udgr faktisk en mervrdi , men kun hvis det effektivt er med i de beslutninger , der sdvanligvis tages p andre niveauer . Det lokale niveau m ikke reduceres til blot at gennemfre andres beslutninger , sdan som det desvrre ofte sker .
<P>
Det er et faktum , at der gennem rene har samlet sig et stadig strre udvalg af beskftigelsesfremmende foranstaltninger og projekter , som det haster med at f integreret - alle de politikker , der virker p det lokale niveau , br integreres - ligesom alle aktrerne , bde p det overordnede og p det lokale plan .
De lokale myndigheder kan og br ptage sig opgaven med at stte gang i udviklingen af partnerskaber inden for turisme , kultur , hndvrk og milj , deltage i oprettelsen af blandede virksomheder og mikrovirksomheder og involvere unge , kvinder og arbejdslse .
De er lokale frem for nogen med hensyn til information , samarbejde og uddannelse .
Jeg slutter med denne appel : Ansgningsprocedurerne og adgangen til ln m afbureaukratiseres !
<SPEAKER ID=33 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg synes , det fremgr klart af hr .
Schmids synspunkter , men ogs af de vrige medlemmers udtalelser , at de krfter , som er p vej frem i dette rhundrede , er kvinderne , regionerne og de sm og mellemstore virksomheder . Derfor er alle disse tre elementer noget , som skal tages meget alvorligt i strategien for beskftigelse .
<P>
Den europiske strategi for beskftigelse gr ganske vist ud p at udarbejde nationale handlingsplaner for beskftigelse , men det er ret hurtigt blevet klart , at en regional og lokal planlgning er ndvendig , fordi denne dimension nu er under forandring , hovedsagelig p grund af informationssamfundet , men ogs p grund af de nye vilkr inden for det globaliserede marked og den nye definition af isolation - hvornr en region er langt fra eller tt p centrum .
Men ogs den nye tankegang med hensyn til produktionsmodellen , bde p arbejdsomrdet og i virksomhederne , har meget hurtigt skabt et behov for en lokal strategisk planlgning , en lokal handlingsplan for beskftigelsen .
<P>
For at kunne udarbejde forslaget til den pgldende meddelelse har Kommissionen gennemfrt en meget omfattende hring .
Der har vret afholdt store mder , bl.a. i Strasbourg , hvor reprsentanter for de regionale myndigheder og den regionale ledelse fra hele Europa var til stede , og vi har taget deres synspunkter og forslag i betragtning .
Vi tror , det er meget vigtigt , at man i den lokale planlgning kder de lokale udviklingsmlstninger sammen med grundpillerne i strategien for beskftigelse , som er de samme : beskftigelsesegnethed , tilpasningsevne , ivrkstternd og lige muligheder .
Vi har sledes mulighed for at skabe et stort antal arbejdspladser , arbejdspladser af forskellig kvalitet og strre samhrighed i lokalsamfundene .
<P>
Hvordan griber EU s ind ? Hvordan kder vi den europiske planlgning , den europiske strategi for beskftigelse , den nationale planlgning , den nationale handlingsplan for beskftigelse og de lokale beslutninger sammen ?
Europa-Kommissionen kan tage affre - naturligvis med respekt for subsidiaritetsprincippet og adskillelsen af kompetencer - og jeg mener , vi allerede har opnet vigtige resultater p flgende mder : For det frste er der som sagt via de forskellige initiativer , det vil sige Equal-initiativet og programmerne vedrrende udstdelse og diskrimination , men isr via Socialfonden , blevet givet nogle retningslinjer , og vi kan i mange lande se , at der gives sttte fra Socialfonden til integrerede projekter med en lokal indsats for beskftigelsen .
Disse forslag , som ogs kaldes lokale initiativer , er hovedsagelig de projekter , som vi flger p tt hold , s vi fr mulighed for at videregive denne viden , information og erfaring .
Et andet element er den sttte , Kommissionen giver til de lokale aktrer , som nsker at deltage i disse programmer , s de kan f adgang til de forskellige relevante finansieringsformer .
Dette foregr via helt konkrete informationsnetvrk og en indsats , som jeg ved ikke har vret srlig vellykket , for at bekmpe bureaukratiet , der meget ofte er en ekstra stor belastning for de lokale handlingsplaner og for disse grupper .
Kommissionen skaber ogs nye metodologiske vrktjer , som skal sttte de lokale handlingsplaner .
<P>
Jeg vil fremhve den store rolle , som de nationale , men ogs de regionale folkevalgte forsamlinger br spille i henholdsvis den nationale og regionale indsats for beskftigelsen , som dog indtil nu ikke er lykkedes i det omfang , vi havde forventet .
<P>
Generelt vil jeg sige , at der med hensyn til den evaluering , vi har foretaget af gennemfrelsen af de nationale handlingsplaner , er et alvorligt problem med det , som flere medlemmer ogs har vret inde p , nemlig samarbejdet , samarbejdet mellem institutioner , initiativer , civilsamfundet og arbejdstagernes og arbejdsgivernes sociale instanser , hvor behovet for samarbejde ikke er blevet udmntet i det omfang , vi havde forventet .
<P>
Jeg tror , det vil interessere Dem at hre , at der nste r under det grske formandskab dannes et europisk forum for lokal beskftigelse , hvor der ogs vil komme meddelelser om forlbet af de programmer vedrrende lokal beskftigelse , som p nuvrende tidspunkt gennemfres i samarbejde med EU .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0251 / 2002 ) af Gillig for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om fremme af grundlggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de sociale styringssystemer i en globaliseret konomi ( KOM ( 2001 ) 416 - C5-0162 / 2002 - 2002 / 2070 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Gillig (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionens meddelelse har reelt - hr. formand , De har lige nvnt det - medfrt en strategi til fremme af grundlggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de sociale styringssystemer i en globaliseret konomi .
Hvad betyder det ?
<P>
Lad os frst og fremmest huske p , at de grundlggende rettigheder , det drejer sig om , er de rettigheder , der er nvnt i erklringen fra 1998 , som blev fastlagt under topmdet i Kbenhavn , og som er indfrt i otte ILO-konventioner , nemlig organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger , afskaffelse af tvangsarbejde , reel afskaffelse af brnearbejde samt forbud mod forskelsbehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv .
<P>
Selv om Den Internationale Arbejdsorganisation , ILO , er den instans , der er ansvarlig for fastlggelse og forhandling om arbejdstagerrettigheder , gjorde Det Europiske Rd i oktober 1999 opmrksom p , at EU br yde et bidrag til sttte for beskyttelse af de grundlggende arbejdstagerrettigheder .
EU ' s rolle i WTO blev sledes srlig fremhvet .
<P>
Det kan imidlertid konstateres , at problemerne med gennemfrelsen eller manglende gennemfrelse p verdensplan af disse rettigheder , der dog er grundlggende , er helt reelle .
Samtidig er der flere steder i verden en hyldest til en konomisk udvikling , som ikke hnger sammen med den sociale udvikling , og i meddelelsen konstateres det ogs , at " de globale markedsstyringssystemer har udviklet sig hurtigere end de globale sociale styringssystemer " .
Vil vi lade det blive ved denne konstatering ?
<P>
Jeg nsker frst og fremmest at hylde meddelelsen og de tilknyttede forslag og fremhve den interesse og mulighed , der findes for at indlede en debat i vores institutioner om sammenhngen mellem globalisering / arbejdstagerrettigheder og sociale styringssystemer .
I meddelelsen gres der ogs opmrksom p , at selv om markedsmekanismerne og liberaliseringen af handlen er vsentlige for udviklingen , er det ikke det eneste , der kan sikre udviklingen for alle mennesker p jorden .
Nr det drejer sig om grundlggende arbejdstagerrettigheder , br denne globalisering medfre gennemfrelse af offentlige reguleringer med den samme effektivitet , som glder for de reguleringer , der gennemfres for markedet .
WTO kan ikke underkende disse rettigheder . Den kan heller ikke vre det eneste sted for disse globale reguleringer .
Den kan heller ikke lngere vre den institution , der dominerer de vrige institutioner .
<P>
P grundlag af disse overvejelser tilslutter vi os denne holdning , som skal betragtes som et supplement til Kommissionens forslag .
Den bygger p nogle grundlggende ider , som behandles i betnkningen .
Jeg vil nvne tre faktorer , som jeg mener er grundlggende .
<P>
For det frste er det ndvendigt med en definition og tydeliggrelse af forholdet mellem EU , ILO og WTO .
De store vanskeligheder med at gennemfre arbejdstagerrettighederne globalt viser p den ene side den manglende sammenhng mellem de forskellige institutioners tiltag og p den anden side svaghederne i det overordnede styringssystem , dets struktur , der ikke passer til de nuvrende realiteter , og manglen p et flles normhierarki mellem de forskellige globale reguleringer .
<P>
I betnkningen anbefales det bl.a. , at samarbejdet mellem EU og ILO bliver revurderet og tilpasset - men dette arbejde er i gang , og det glder vi os over - at ILO fr observatrstatus i WTO , at ILO ' s beslutninger , srligt resultaterne af kontrollerne , offentliggres , og at EU reelt tager dette i betragtning vedrrende forbindelserne med tredjelandene .
Den anden retningslinje vedrrer udviklingspolitikkerne .
EU br udarbejde en integreret strategi for politikkerne og fremme en samordnet bistand til fremme af de grundlggende arbejdstagerrettigheder .
Lad os blot tage et enkelt eksempel .
Hvad nytter det at fremme udryddelse af brnearbejde , hvis vi samtidig ikke udarbejder uddannelsespolitikker ?
Hvilken nytte har arbejdstagerne af ytringsfriheden i et land , som ikke er et demokrati , eller som ikke har retsstatsprincipper ?
<P>
Derfor opfordrer vi til , at EU i forbindelse med tilskyndende klausuler i stedet for sanktionsklausuler og klausuler , der ikke udelukkende knyttes til handelsaftaler , systematisk i alle de aftaler , der skal indgs med tredjelandene , uanset emne , indfrer en klausul om grundlggende arbejdstagerrettigheder .
<P>
Fru kommissr , jeg gentager en meget prcis formulering , som blev fremsat af feministerne , der sagde , at det som ikke nvnes , findes ikke .
Jeg tror , at hvis de grundlggende arbejdstagerrettigheder ikke nvnes , glemmer man dem , og de findes ikke lngere .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om udviklingen af de europiske foranstaltninger i forhold til de regionale foranstaltninger i forbindelse med de nye reguleringsomrder , som er ved at blive etableret p verdensplan , for bedre at kunne tilpasse de grundlggende arbejdstagerrettigheder til de lokale forhold .
ILO arbejder p dette , og der kan opst en egentlig synergieffekt p dette omrde .
I den forbindelse br der indledes forhandlinger med reprsentanter fra udviklingslandene med det forml at fastlgge realistiske og fremsynede handlingsplaner .
<P>
Fru kommissr , vi betragter denne meddelelse som et fremskridt , og den br vre en opfordring til en ndring af de arbejdsmetoder , som EU skal udarbejde sammen med tredjelandene , srligt p basis af en holdning , hvor de reelle forhold respekteres mere .
<P>
Fru kommissr , vi nsker ligeledes , at Rdet hurtigst muligt modtager denne sag , og vi anmoder det danske formandskab om at stte behandlingen af dette emne p dagsordenen for det kommende mde i Rdet ( socialministrene ) .
<P>
Hr. formand , som afslutning vil jeg takke alle mine kolleger meget , srligt de , der i de fire udvalg , der har villet afgive udtalelser , som vi p bedste vis vil forsge at indfre i betnkningen , ogs har gjort det muligt , hber jeg , at gre den bedre og opn bred enighed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Alyssandrakis (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne p Industriudvalgets vegne komplimentere fru Gillig og takke Beskftigelsesudvalget , fordi det har vedtaget en stor del af vores forslag .
<P>
Industriudvalget lgger srlig vgt p respekten for de grundlggende arbejdstagerrettigheder og mener , at en forudstning for , at der kan ske en forbedring af situationen , er , at der fres en mere retfrdig international handelspolitik , at spekulation begrnses , og at udlandsglden nedbringes .
Det glder sig over de fremskridt , der er sket med hensyn til anerkendelsen af de grundlggende arbejdstagerrettigheders universelle karakter , men er bekymrede for virkningerne af den fremskyndede liberalisering af handlen og den finansielle sektor .
<P>
Industriudvalget bifalder Europa-Kommissionens initiativ om at rejse sprgsmlet for internationale organisationer som et svar p anmodninger fra Europa-Parlamentet og fagforenings- og borgerbevgelserne , der har ytret sig i Seattle , i Genova og andre steder .
Udvalget gr opmrksom p , at der ikke skete fremskridt i Doha , og opfordrer Europa-Kommissionen til at tage sin strategi op til fornyet overvejelse og EU til at intensivere dialogen med internationale organisationer .
Vi gr ind for anvendelse af sanktioner , navnlig over for multinationale virksomheder , som skaffer sig indtgter ved ikke at overholde de grundlggende arbejdstagerrettigheder , og bifalder anvendelsen af den generelle prferenceordning .
Endvidere mener udvalget , at de lande , som er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen , har et srligt ansvar for at overholde de grundlggende arbejdstagerrettigheder , og vi opfordrer WTO til at gre det klart , at de sanktioner , som er plagt af ILO , ikke kan anses for at vre uforenelige med WTO-aftalerne .
Endelig opfordrer vi Europa-Kommissionen og Rdet til at fremme respekten for andre arbejdstagerrettigheder ssom social sikring , retten til varig beskftigelse og forebyggelse af arbejdsulykker .
<P>
Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p nogle punkter i vores udtalelse , som jeg finder srligt vigtige , men som ikke blev vedtaget af Beskftigelsesudvalget .
Jeg har taget initiativ til at genopfre disse punkter med ndringsforslag 9 til 12 , som jeg vil opfordre Dem til at sttte .
Det drejer sig om omtalen af mere retfrdige handelsrelationer , anvendelsen af sanktioner over for multinationale virksomheder , der skaffer sig indtgter ved ikke at overholde de grundlggende arbejdstagerrettigheder , ndvendigheden af at respektere andre arbejdstagerrettigheder samt den konkrete omtale af demonstrationerne i Seattle , Genova osv .
<SPEAKER ID=39 NAME="Roure (PSE)">
Hr. formand , jeg mener , at det frst og fremmest er p sin plads at lyknske fru Gillig med denne betnkning .
<P>
Den europiske lovgivning bliver ofte drligt modtaget hos befolkningen , og vi anmoder derfor om , at der frst og fremmest tages hensyn til befolkningens interesser , srligt i forbindelse med forbedringen af de sociale styringssystemer og arbejdsvilkrene i medlemsstaterne , men ogs i tredjelandene .
<P>
Vi mener ligeledes , at det er farligt at sige , at det frst og fremmest drejer sig om at undg , at erkendelsen af en sammenhng mellem handel og de sociale sprgsml ikke bliver misbrugt til protektionistiske forml eller ikke tjener som undskyldning for get brug af handelssanktioner .
Reelt er det sdan , at de sociale sprgsml altid kan misbruges .
Men hvordan misbruges de ?
Hvornr er der tale om misbrug ?
Vi kan igen bekrfte , at arbejde er en tjeneste , som mennesket yder for at forbedre sine levevilkr og ikke omvendt .
<P>
ndringerne medfrer desvrre ofte en forvrring af levevilkrene for arbejdstagerne .
Regeringerne forpligter sig i deres arbejdsprogrammer til at beskytte og fremme de grundlggende arbejdstagerrettigheder , srligt ved at forbyde tvangsarbejde og brnearbejde , ved at respektere organisationsretten , retten til at danne fagforeninger og retten til kollektive forhandlinger .
Det er et vigtigt punkt .
Slaveri er en forbrydelse , og seksuel udnyttelse er en forbrydelse .
Det er ikke arbejde .
Og jeg ville nske , at det kunne blive formuleret endnu mere tydeligt .
<P>
At fremme de grundlggende arbejdstagerrettigheder er ogs at give tredjelandene mulighed for ikke lngere at blive udnyttet af de rige lande .
Jeg mener , at det ogs kan betragtes p denne mde .
<P>
EU godkendte p Det Europiske Rds mde i Nice en social dagsorden , som gr kvaliteten i arbejdet , de faglige forhold og arbejdsvilkrene til fremmende elementer for en gunstig og integreret konomi , der skaber mere beskftigelse og beskftigelse med en hjere kvalitet .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , vi erkender her , at en global gennemfrelse af de grundlggende rettigheder naturligvis er en ndvendig betingelse for , at der sker fremskridt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Howitt (PSE)">
Jeg lyknsker min ven og kollega , fru Gillig , med hendes indsats som ordfrer .
Hendes betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er p mange mder parallel med min betnkning om virksomhedernes sociale ansvar .
Vi har arbejdet sammen for at sikre , at Parlamentet prsenteres for en rkke ensartede og supplerende forslag , og det vil jeg gerne takke hende for .
<P>
P vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg fremhve fire punkter .
For det frste , sknt vi glder os meget over Kommissionens tilsagn om at medtage grundlggende arbejdstagerrettigheder i den forbedrede generelle prferenceordning og handelsaftalerne - hvilket vi allerede har set eksempler p i handelsaftalen med Sydafrika og Cotonou-aftalen - s understreger vi i afsnit 11 i denne beslutning , at der skal lgges fornyet vgt p en praktisk gennemfrelse .
I al for lang tid har klausulerne om menneskerettigheder og demokrati i EU ' s internationale aftaler bundet os til de fineste idealer , men de er ikke blevet udsat for overvgning , rapportering og en systematisk dialog mellem parterne .
Sdanne klausuler om grundlggende arbejdstagerrettigheder skal vre midlet til en reel hndhvelse , og det er Kommissionens prve for opflgning p denne meddelelse .
<P>
For det andet skal gennemfrelsen , som vi siger i afsnit 12 , ogs vre en del af programmerne for udviklingssamarbejde - ikke bare fine ord i landestrategidokumenterne , men reelle kvantificerbare programmer , der kan hjlpe udviklingslandenes regeringer med at oprette og drive effektive arbejdstilsyn og give direkte sttte til udviklingslandenes fagforeninger samt andre grupperinger i det civile samfund og tilsynsfrende grupper for at sikre uafhngige meninger ved hndtering af krnkelser i form af f.eks. brnearbejde og tvangsarbejde .
<P>
For det tredje er grundlggende arbejdstagerrettigheder universelle .
Der m ikke vre undtagelser , og det betyder , at der ogs skal gres en ende p de krnkelser , der systematisk accepteres i den store uformelle sektor i mange udviklingslande , og som bevidst fremmes i de skaldte export processing zones i mange andre lande . Europa skal bidrage til denne proces .
<P>
Endelig , hvad angr virksomhedernes sociale ansvar , s glder jeg mig over Kommissionens nye tilsagn om at fremme og vedtage OECD-retningslinjerne om multinationale virksomheder i dens hvidbog i denne uge , og jeg vil gentage - hvilket vi ogs gr i punkt 15 - at slutmlet er en flles europisk adfrdskodeks for multinationale virksomheder .
Dagens afstemning og betnkning bringer os et skridt nrmere dette ml .
<SPEAKER ID=41 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , i den meddelelse , som vi i dag drfter , skitseres den strategi , hvormed EU forsger at yde et bidrag til social udvikling . Det er godt , at det sker .
Mange er bange for , at den sociale udvikling skubbes i baggrunden i en tid med globalisering . De instanser , hvor der indgs aftaler , ligger nu om dage lngere vk fra gennemsnitsborgerens synsfelt og bliver ogs af den grund anonyme .
Denne anonymitet frer til ubehag og uro . De borgere , som mener det godt med dette samfund , savner jo oversigten .
Kommissionen har p en tydelig og overskuelig mde kortlagt forbindelserne mellem de forskellige aktrer i det globale samfund . De mekanismer , hvormed EU sammen med ILO og WTO vil gre en indsats for at fremme grundlggende arbejdstagerrettigheder og forbedre de sociale styringssystemer , er der givet en oversigt over .
Som ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder m jeg meddele Dem , at den udtrykkelige vgt , der lgges p knsdimensionen som en del af de grundlggende arbejdstagerrettigheder og opnelsen af social bredygtighed efter vores mening mangler i denne meddelelse . Det er rigtigt , at knsperspektivet udgr en del af ILO ' s vigtigste arbejdstagerrettigheder , fordi ikke-diskrimineringsprincippet og ligebehandlingsprincippet jo er forankret deri .
Men vi ved , at den bedste udvikling p det konomiske og sociale omrde er en udvikling , hvor helt bestemt ogs kvinder deltager fuldt ud . Det er derfor grunden til , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder foreslr ogs at optage vurderinger af de knsspecifikke flger som instrument .
<P>
Jeg vil ogs henlede opmrksomheden p , at selv om der tales om arbejdsmarkedets parter , belyses kvindeorganisationers rolle ikke .
Og det er en mangel , fordi kvinder ikke blot inden for EU , men ogs uden for EU stadig inddrages for lidt ad den normale vej i udformningen af politikken .
<P>
Afslutningsvis opfordrer jeg kraftigt Kommissionen til at forstrke den fortrffelige tekst , som nu foreligger her , med en vurdering af de knsspecifikke flger .
Det vil give en bedre indsigt i den vigtige rolle , som kvinder kan spille i den sociale udvikling , og jeg takker fru Gillig mange gange , ikke blot for den gode betnkning , men bestemt ogs for den mde , hvorp hun har samarbejdet med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , er det utidssvarende , nr vi i betragtning af de mange truende virkninger fra globaliseringen og de store forandringer p arbejdsmarkederne opfordrer virksomhederne til at forpligte sig til grundlggende arbejdstagerrettigheder ?
Er det acceptabelt at stille krav om en forbedring af de sociale styringssystemer i betragtning af den konomiske dominans ?
For at f borgerne med - forbrugerne , arbejdstagerne , lederne - m vi gre begge dele p samme tid .
Jeg taler p vegne af PPE-DE-Gruppen , og vi er enige i fru Gilligs grundholdninger .
Vi mener , det er vigtigt at standardisere arbejdstagerrettigheder , arbejde for ikke-forskelsbehandling p arbejdsmarkedet , afskaffe tvangsarbejde , anerkende retten til kollektive forhandlinger og foreningsfrihed .
Vi giver dog de frivillige ordninger i virksomhederne fortrinsret , hvis de overholdes konsekvent og bliver evalueret og er til at kende p grund af deres kvalitetsstempel .
Der skal ganske vist udvikles standarder for en international certificering .
Vi forventer , at private initiativer og en effektiv offentlig kvalitetskontrol er et EU-bidrag , der vil medfre , at grundlggende arbejdstagerrettigheder fr en fornem plads i den nye globale arkitektur .
<P>
For at vi kan opn en bredygtig udvikling , har vi brug for en to-trins-politik .
For det frste skal alle EU-medlemsstater og ansgerlande ratificere ILO-konventionerne .
Jeg mener , at initiativet til et flles mde mellem ILO og Europa-Parlamentet i hj grad er vrd at sttte .
Vi skal n til enighed om prioriteringen af rettigheder inden for socialpolitik , handel og milj samt den sociale styring .
For det andet skal tredjelandene ogs tilskyndes til at underskrive ILO-konventionerne .
Det er vanskeligt at opn med et straffekatalog , men det gres nemmere med forskellige incitamenter , f.eks. get finansiel udviklingsbistand eller fortrinsret til adgang til markeder , nr det sociale kvalitetsstempel er opnet , fordi man s kan sige , at man ikke vil tillade brnearbejde .
Min gruppe vil derfor fremhve den srlige rolle , som arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne spiller i forbindelse med at fremme disse vigtige og grundlggende arbejdstagerrettigheder .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Tak , hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg ogs give fru Gillig en kompliment for denne glimrende betnkning og Kommissionen for forelggelsen af denne meddelelse om arbejdsnormer .
<P>
Respekt for grundlggende arbejdstagerrettigheder i en stadig strkt globaliserende konomi er et sprgsml om hele tiden at gentage og kraftigt understrege betydningen deraf .
Det er godt , at Kommissionen ogs har gjort det .
P min gruppes vegne kan jeg sledes sige , at vi fuldt ud sttter denne betnkning .
<P>
Jeg tror ogs , det er godt , at Den Internationale Arbejdsorganisation ( ILO ) ved hjlp af denne betnkning tydeligt er i fokus .
ILO er inden for FN den eneste organisation , hvor det ikke blot er tjenestemnd og nationale myndigheder , der bestemmer , men hvor arbejdsgiver- og lnmodtagerorganisationer ogs spiller en ledende rolle .
Ikke blot rdgivende og observerende som mange ngo ' er , som for vrigt gr et udmrket stykke arbejde , nej , i denne trepartsorganisation er arbejdsmarkedets parter fuldstndig med til at styre og udvikle politik .
Denne forpligtelse for arbejdsmarkedets parter , som selv spiller en vsentlig rolle i konomien og p arbejdsmarkedet , er af uvurderlig betydning .
Jeg vil gerne i EU-sammenhng understrege dette , fordi jeg , da vi behandlede denne betnkning i udvalget , mrkede , at en rkke af vores kolleger ikke eller nppe ved det .
Heldigvis bliver det ndringsforslag , som PPE-DE-Gruppen havde stillet , og som truede med at afvise denne brende rolle , trukket tilbage igen .
Tak for det .
<P>
Et andet af ILO ' s strke punkter er , at den kombinerer lovgivning med meget praktisk og teknisk sttte p stedet .
Disse to elementer gr , at ILO ikke kun er en papirjungle , men aktivt spiller en vigtig rolle i den almene debat .
<P>
Jeg tror , at det i den internationale debat skal forhindres , at sociale sprgsml hele tiden kun skubbes over p ILO .
WTO og andre organisationer m ogs srge for , at de i deres politik virkelig aktivt tager hensyn til det , og de skal srge for , at de deltager mere aktivt i verdenskommissionen , der er oprettet af Somavia .
<SPEAKER ID=44 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg sige tak til fru Gillig for det store og meget kompetente arbejde , hun har udfrt med denne betnkning .
Det er blevet en velafbalanceret betnkning , som jeg sttter .
<P>
Der er dele i betnkningen , hvor der er nogle grundholdninger , som jeg ikke kan vre enig i .
Globalisering og frihandel bliver ind imellem fremstillet som noget , der skader den sociale udvikling i verden , og jeg mener fundamentalt set , at det forholder sig omvendt .
Ikke mindst for ulandene er frihandel vejen ud af fattigdom og social nd .
Den sociale udvikling og arbejdstagerrettighederne udvikles bedst i lande med bne konomier , mens de vrste eksempler p overtrdelser af grundlggende arbejdstagerrettigheder findes i lande , der afskrmer sig fra omverdenen .
Grundlggende mener jeg alts , at frihandel gavner den sociale udvikling ; men nr det er sagt , skal vi selvflgelig sikre , at ILO-konventionerne overholdes effektivt , s arbejdstagerne sikres ordentlige arbejdsvilkr , for jeg er enig med fru Gillig i , at det ikke er nok med frihandel og konomisk vkst .
<P>
Kommissionens rapport viser , at opgaven med at sikre , at konventionerne overholdes , er en opgave , ILO ikke har evnet at fre ud i livet , og s er det , man m sprge , hvad vi kan gre .
Jeg vil afvise handelssanktioner som et instrument iflge sagens natur , men det er vigtigt , at EU stter sprgsmlet p dagsordenen i internationale fora .
Desvrre er det ikke alle lande , der deler vores syn p arbejdstagerrettighederne .
S vi m presse p .
<P>
Det er ogs rigtigt , at arbejdstagerrettighederne bliver en naturlig del af indsatsen til bekmpelse af fattigdom , s vi , nr vi giver ulandsbistand , ogs indtnker arbejdstagerrettighederne .
<P>
Endelig er det vigtigt , at vi gr en indsats p uddannelsesomrdet , at vi i erhvervsuddannelserne indarbejder viden om arbejdstagerrettigheder , s de kan stte sig igennem , bde i vores del af verden og i de fattige lande .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg mener , at Kommissionens meddelelse afspejler en meget stor ambition .
Denne form for meddelelser risikerer imidlertid desvrre at forblive nsketnkning i forhold til den nuvrende globalisering og konsekvenserne heraf .
<P>
Derfor sttter jeg i lighed med mine kolleger fuldt ud fru Gilligs betnkning , som formr at fremhve en rkke forslag , der krver prciseringer .
Derfor , og det har jeg ligeledes understreget , har hun stillet sprgsmlet om betydningen af ytringsfriheden og foreningsfriheden for arbejdstagere i diktaturstater , eller sprgsmlet om forbud mod brnearbejde i mindre udviklede lande , hvor der endnu ikke findes gratis og forpligtende uddannelsessystemer .
<P>
Selv om der inden for EU findes specifikke rettigheder vedrrende brnearbejde , fagforeningsrettigheder og lige behandling , er det altid ndvendigt at kontrollere , om disse rettigheder reelt overholdes , og at fastlgge en proces , som sikrer disse rettigheder .
I betnkningen understreges det forbedrede forhold mellem EU og Den Internationale Arbejdsorganisation , men ogs ndvendigheden af , at de grundlggende rettigheder , der er fastlagt af denne organisation , overholdes .
I betnkningen fremsttes der for vrigt forslag , som skal skabe yderligere fremskridt .
<P>
Endelig lgges der i betnkningen ogs vgt p fagforeningernes vsentlige og positive rolle i forbindelse med fremme af de grundlggende arbejdstagerrettigheder i forbindelse med WTO , og betydningen af ngo ' ernes rolle understreges ligeledes .
Selv om jeg er meget opmrksom p disse bidrag , og jeg glder mig over dem , vil jeg dog alligevel insistere p den kendsgerning , at lsningen p det problem , som vi str over for , ikke m begrnses til en tilpasning eller regulering af de delggende virkninger af en neoliberal globalisering .
Hver dag kan man konstatere , at denne globalisering gr de fattige endnu fattigere og forvrrer afstanden mellem Nord og Syd .
Det drejer sig i den forbindelse hverken om en uheldig omstndighed eller en abstrakt situation .
EU br hurtigst muligt bekrfte ambitionen om at vre et holdepunkt i bekmpelsen af denne globalisering og stille et reelt alternativt forslag om de nye internationale forbindelser .
<P>
Min gruppe har stillet ndringsforslag , der gr i den retning . Vi anmoder derfor om , at de ulige samarbejdsforhold samt en reform af de internationale finansielle institutioner tages i betragtning .
Vi anmoder ligeledes om , at de transnationale selskaber reelt bliver straffet , hvis de overtrder ILO ' s bestemmelser , og det skal i endnu hjere grad ske , nr de drager profit af denne krnkelse p bekostning af arbejdstagerne .
<P>
Samtidig , og jeg afslutter med dette punkt , vil Det Europiske Sociale Forum , der er en del af den globale bevgelse for en anden globalisering , finde sted i Firenze .
Denne mangfoldige bevgelse vil udarbejde forslag , der srligt sigter mod at ndre reglerne for den internationale handel og de internationale finansielle institutioner med det forml at opn en mere solidarisk udvikling .
Dette forum krver nye internationale rettigheder for lnmodtagerne i multinationale selskaber , srligt organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger .
Jeg tror , at EU her fr lejlighed til at hre og sttte disse forslag .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
De store konferencers fiasko ssom Seattle og Doha betyder samtidig en fiasko for de store organisationer , som p verdensplan beskftiger sig med konomiske processer , fordelingen af arbejde og rigdom og de sociale processer i verden , nemlig De Forenede Nationer , WTO , Den Internationale Arbejdsorganisation , men ogs vores egne europiske institutioner .
Den rige verdens stater skal gribe i egen barm .
Vi hber , at Johannesburg bliver et vendepunkt .
Et eller andet sted skal man jo begynde med at tale om bredygtig udvikling , sledes at denne udvikling stilles centralt . Konstateringen af rsagerne til , at dette indtil nu ikke er lykkedes , omfatter ogs analysen af vores egen andel .
De konomiske processer har en global virkning .
De politiske myndigheder og institutioner ssom EU har medvirket til at fjerne barriererne for en globalisering , som blev muliggjort af udviklingen af vores vestlige teknologi . Men til trods for en masse valgte politikere og tjenestemnd fra internationale institutioner er det ikke lykkedes os i samme mlestok og med samme effektivitet at tilvejebringe de ndvendige regler med henblik p at lade menneskeheden som helhed og i srdeleshed menneskene i Syd leve i vrdighed .
Hverken i materiel henseende eller i kulturel henseende .
P det handelsmssige omrde kunne effektive regler med en sanktionsinstans udformes inden for rammerne af WTO .
Men p baggrund af vores erfaring i EU ved vi , at det er farligt udelukkende at fremme handlen .
Det medfrer nsten altid social udelukkelse af de svage .
Fattigdom , delggelse af sociale og kulturelle strukturer og af normer og vrdier kan vre konsekvensen . Det benytter diktatorer , internationale mafiaer , vbenhandlere og oprrsstiftere sig igen af .
<P>
Ligesom ordfreren konkluderer jeg derfor , at hierarkiet af normer p internationalt plan er ndvendigt .
Det m for os dreje sig om mere end om korrektioner , det m dreje sig om en bredygtig og global udvikling .
De rettigheder , som Den Internationale Arbejdsorganisation trffer bestemmelser om , kan i utilstrkkelig grad gennemtvinges .
Jeg foreslr , at vi inden for rammerne af vores egne europiske institutioner selv begynder at se p , om vi hndterer balancen korrekt .
Det vil vi f at se , nr de frste diskussioner om subsidierne inden for landbruget f.eks. kommer p tale .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg lyknske fru Gillig med det gode arbejde og den balance , hun har opnet i en meget vigtig betnkning .
<P>
Vi lever i en global verden , i et informations- og teknologisamfund , hvor vi fokuserer p en dynamisk og hjt udviklet konomi , der kontinuerligt skaber mere og bedre beskftigelse .
Men ud over denne konomiske trivsel prioriterer vi bredygtig udvikling og social samhrighed hjt .
I EU har vi en socialmodel - den europiske socialmodel - der er blevet udviklet i lbet af de sidste 40 r . En model , der danner grundlag for vores sociale acquis .
En vigtig arv , der indbefatter fri bevgelighed for arbejdstagere , ligestilling mellem mnd og kvinder , sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , bekmpelse af social udstdelse og fattigdom m.m .
<P>
Disse principper har bl.a. frt til chartret om grundlggende rettigheder , hvor man i frste kapitel omtaler vrdighed og i fjerde kapitel solidaritet .
Med globaliseringen flger behovet for en ny regulering af konomiske forbindelser og handelsforhold samt nye risici .
De nye politikker m ikke skabe barrierer for gamle principper , men skal derimod bidrage til social udvikling og en fremme af respekten for de grundlggende rettigheder .
I ILO har man set p forskellige begreber og opfattelser , som bl.a. frie fagforeninger og konkret anerkendelse af ret til overenskomstforhandlinger , forbud mod tvangsarbejde , afskaffelse af brnearbejde og forbud mod forskelsbehandling med hensyn til beskftigelse .
<P>
Fru kommissr , jeg mener , at gennemfrelsen og udbredelsen af disse bestemmelser , og her spiller ansgerlandene en vigtig rolle , skal udgre en af Kommissionens prioriteter i det interinstitutionelle samarbejde med Rdet og medlemsstaterne .
Jeg mener desuden , at en dialog med arbejdsmarkedets parter er et passende instrument til gennemfrelse og udbredelse af principperne fra vores europiske socialmodel .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Gillig for hendes fremragende betnkning og takke Europa-Kommissionen , fordi den har taget et s vigtigt og aktuelt sprgsml op p et tidspunkt , hvor Europas fremtid og styrkelsen af Europas rolle p den globale politiske scene er til debat .
<P>
Det er i dag ndvendigt at understrege , hvor vigtigt det er , at EU ver indflydelse og tager initiativer til ratificering af ILO-konventionerne i de lande , som endnu ikke har gjort det , s de grundlggende arbejdstagerrettigheder bliver respekteret , s den sociale dialog styrkes i alle WTO-medlemslande , s den skammelige udnyttelse af brnearbejde og den moderne slavehandel kan bekmpes , og vi omsider kan f en flles integreret europisk asyl- og indvandringspolitik og bekmpe den udnyttelse af indvandrere , som har forvandlet de moderne samfund til patricier- og plebejersamfund .
Det er ogs ndvendigt , at Europa fungerer som et globalt forbillede og som en fremmende faktor og ogs gr brug af de internationale aftaler , som Cotonou-aftalen , til aktivt at fremme mnds og kvinders ligestilling , ikke kun af retfrdighedshensyn , men ogs som en vsentlig faktor i begrnsning af fattigdom , bredygtig konomisk og social udvikling , uddybning af demokratiet og stabilisering af freden .
<P>
Desvrre har den kaotiske globalisering uden sociale garantier globaliseret fattigdommen i stedet for rigdommen .
Verdenshandelsorganisationen taler om 1 milliard arbejdslse i verden , og det ser desvrre ud til , at vi ikke kun er get over til markedskonomi , men til markedssamfund . Derfor haster det med at gennemfre politikker , som gr globaliseringen til en kilde til velfrd og begrnsning af skvheder i stedet for en trussel mod den sociale udvikling og verdensfreden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , denne betnkning har ambitioner om at fremme de grundlggende arbejdstagerrettigheder , forbedre de sociale styringssystemer og skabe bedre rammer for globaliseringen .
Men hvad nytter dette sociale styringssystem selv her i de rige og skaldte civiliserede lande i Europa ?
De er ikke engang i stand til at sikre alle den grundlggende rettighed til arbejde og at sikre en ln , der giver rimelige levevilkr .
<P>
Blot i lbet af de seneste dage er der dukket en lang liste over planlagte fyringsrunder op , som er blevet meddelt af nogle af de strste selskaber i verden lige fra Alcatel til Hewlett Packard og Vivendi , som tidligere var den fremtidige kapitalistiske blomst , men som nu er delagt af egne spekulationer og en absurd forvaltning af konomien .
<P>
Hvordan kan De i den forbindelse tro , at De kan sikre de sociale styringssystemer til fordel for de fattige lande , som konstant udnyttes , uden at De stter den mindste forhindring for de industrielle og finansielle selskaber ?
Brnearbejde , som De har sagt , at De er imod , er - og det ved De udmrket - virkelighed i en rkke store selskaber , som praktiserer det hos de mellemliggende underleverandrer i fjerntliggende fabrikker i de fattige lande , hvor kvinder og brn udnyttes til dde for en ringe ln .
<P>
Reelt styrer De ikke ret meget .
Det er de store finansielle selskaber , der styrer , og som ikke blot griner af Deres anbefalinger , men som vil g s langt som til at give Dem ordre .
Vi vil derfor ikke st inde for dette spind af hykleri og afmagt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , vi kan kun glde os over dette dokument og takke fru Gillig for det arbejde , hun har udfrt .
Lad os tage en meget simpel sag , nemlig brnearbejde .
<P>
ILO ' s seneste beretning gr os opmrksom p , at 245 millioner brn i verden er tvunget til erhvervsarbejde , hvoraf 180 millioner udfrer de vrste former for arbejde , det vil sige arbejde , hvor de stter deres fysiske og psykiske helbred p spil eller deres moral .
Det er vigtigt at lgge vgt p , at der sker overvejelser om de grundlggende rettigheder .
P et tidspunkt , hvor vi slr til lyd for en europisk socialmodel , br vi imidlertid gre overvejelser om os selv , for vi m ikke glemme - stadig i forbindelse med brnearbejde - at det vurderes , at 2,5 millioner brn arbejder i de udviklede lande , og selv om De 15 i dag alle har ratificeret ILO-konventionerne 182 og 138 om de vrste former for arbejde , er denne situation , fru kommissr , helt ny , og for vrigt er det endnu ikke alle ansgerlandene , der har ratificeret dem .
<P>
I udviklingslandene arbejder 10 millioner brn med eksportaktiviteter og dermed indirekte for de multinationale selskaber .
Strstedelen af dem er dog beskftiget med aktiviteter , der hrer til inden for den uformelle konomi , hvilket gr det ekstremt vanskeligt at kontrollere .
Det er grunden til , at vores gruppe taler for at indfre de grundlggende arbejdstagerrettigheder i EU ' s udviklingspolitik , at udarbejde en bedre definition af de ml , der er sat i forbindelse med programmerne for udviklingssamarbejde og at fremme en samordnet bistand .
Det er p denne baggrund , at vi har stillet en rkke ndringsforslag , og vi hber , at Europa-Parlamentet vil sttte PPE-DE-Gruppens forslag p dette omrde .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , tak bde til Kommissionen for det initiativ , den har taget , og til ordfreren , som med sin betnkning har pustet nyt liv i emnet .
<P>
Lige fra min frste indtrden i Europa-Parlamentets forskellige organer og udvalg vedrrende socialpolitik har jeg forsgt at pvise , at det frste og vigtigste skridt , EU skal tage for at styrke ILO ' s betydning , er at srge for , at organisationen bliver ligevrdigt medlem af WTO , og udvikle et varigt samarbejdsnetvrk mellem EU og ILO .
Det er den eneste mde , man kan imdeg det store sociale underskud i globaliseringen p .
<P>
Det er hurtigt lykkedes det globale samfund at ophve handelshindringerne , det er endnu hurtigere lykkedes det at opstille nye regler for den globale handel samt ikke at kun afvrge lovregler om sociale sprgsml , men ogs at identificere tredjelandes udvikling med privatiseringer og liberalisering af markederne uden grnser .
Verdensbankens programmer har fet fuldt overherredmme .
Imidlertid taler organisationernes egne rapporter om fiasko for programmerne p det sociale omrde .
Den tankegang , der hersker i tredjelande med hensyn til ophvelse af arbejdstagernes rettigheder og med hensyn til tvangsarbejde , br afskaffes .
Der br derfor vre et integreret program , hvis vi virkelig nsker , at ILO skal spille en vigtig ledende rolle p den nye globale scene .
Der skal ske en ratificering af de internationale konventioner , og der skal navnlig vedtages kontrolmekanismer vedrrende sociale sprgsml .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg giver en oprigtig kompliment til Kommissionen og til fru Gillig , men ogs til alle Parlamentets udvalg , som egentlig har udarbejdet fortrffelige betnkninger .
<P>
Globaliseringen af konomien , som er uundgelig , accepteres kun , hvis leve- og arbejdsvilkrene dermed forbedres .
I betragtning af at EU med sin strke konomi er en af de vigtigste aktrer i denne globalisering , har Europa ogs pligt til at gre en indsats for forbedringen af de sociale vilkr .
Europa kan bruge forskellige lftestnger dertil , og sprgsmlet er , hvorvidt disse lftestnger bruges effektivt .
<P>
Jeg vil stille kommissren to sprgsml herom .
<P>
For det frste om Europa selv .
Vi kender ogs til misbrug i vores egne lande .
F.eks. brnearbejde og husligt slaveri .
Det er i modstrid med de grundlggende arbejdstagerrettigheder .
Jeg har skrevet en initiativbetnkning om det huslige slaveri .
Jeg har ofte stillet sprgsml til Kommissionen for at finde ud af , hvordan den griber denne problematik an .
Jeg m rligt sige , fru kommissr , at jeg aldrig har hrt noget . Selv om De har lovet at gre en indsats .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer samarbejdsaftalerne med tredjelande , hvori der for nylig ogs blev optaget klausuler om respekten for de grundlggende arbejdstagerrettigheder .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde siger herom , at der intet gres for at gennemfre disse nye bestemmelser .
<P>
Mit sprgsml lyder : Hvordan er samarbejdet om disse ting tilrettelagt inden for Kommissionen ?
F.eks. mellem kommissren for udvikling og humanitr bistand og kommissren for beskftigelse og sociale anliggender .
Hvorvidt inddrages De i disse sager ?
Hvorvidt kan De gennem Deres tjenestegrene vre med til at flge disse sager op og tilskynde til , at der gres noget ved dem ?
Det samme sprgsml kan for vrigt stilles om indfrelsen og opflgningen af klausuler om menneskerettigheder og kvinderettigheder .
Jeg har aldrig glemt , fru kommissr , hvordan alle var forargede over Talebans delggelse af statuer p et tidspunkt , hvor der samtidig blev myrdet temmelig mange kvinder .
Ogs disse ting br flges op .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over muligheden for at komme med et kort bidrag til denne forhandling .
Jeg glder mig ogs over , at det i jeblikket vlter ind med parlamentsmedlemmer , der ganske givet er kommet for at hre mit indlg .
<P>
Jeg har bedt om ordet , fordi - hvilket kollegerne fra den modsatte side af mdesalen ved - de forskellige grupper har forskellige holdninger til det vigtige sprgsml om virksomhedernes sociale ansvar .
Hr . Howitt kom med en meget interessant betragtning , da han i begyndelsen af denne forhandling sagde , at han havde arbejdet parallelt med fru Gillig om denne betnkning .
" Parallelt " er et glimrende ordvalg , fordi parallelle linjer er separate linjer , der ikke mdes .
Det er vigtigt , at virksomhedernes sociale ansvar som emne ikke ses som en rodeskuffe for alt det , som alle nsker , at virksomhederne skal gre bedre .
Det er ogs vigtigt , at de grundlggende arbejdstagerrettigheder - ILO-standarderne - fr den opmrksomhed , der krves for at f dem gennemfrt , sdan som ordfreren s sigende udtrykte det .
Der er helt klart behov for en stor flles arbejdsindsats p dette omrde .
<P>
Jeg vil specielt takke ordfreren for at have accepteret to af mine ndringsforslag .
Det ene handlede om , at globaliseringen kan vre positiv og skabe muligheder for reel vkst og udvikling .
Til fru Jensen vil jeg sige , at det stadig er et centralt element i betnkningen .
I det andet ndringsforslag nvnte jeg , at fuld beskftigelse er en vigtig katalysator for social samhrighed .
Det er ndvendigt , at vi alle bliver mere positive og proaktive i den henseende .
<P>
Til slut vil jeg bemrke , at ordfreren har accepteret kommissrens konklusioner .
Her i den modsatte side af mdesalen sttter vi ordfrerens konklusioner .
Der er en reel fare for , at vi opnr generel konsensus om dette punkt .
Jeg vil lyknske ordfreren , fordi hun har gjort det muligt .
<SPEAKER ID=54 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , der sker nok en automatisk sammenkdning af den globale og den lokale dimension af beskftigelsen .
<P>
Den foregende meddelelse vedrrte den lokale planlgning af beskftigelsen , og som det er blevet ppeget i mange af medlemmernes indlg , kan en stakkels arbejdstager i et land i den tredje verden gre en arbejdstager i et af Europas randomrder til gidsel .
Og det er netop problemet med udviklingen af den globale konomiske styring , der resulterer i liberalisering af handlen og af kapitalen , uden at der sker en tilsvarende global social styring .
Sigtet med denne meddelelse er at bidrage til den ndvendige udformning af den sociale styring .
Den politiske indfaldsvinkel i denne meddelelse er , at protektionisme ikke skal udgre rammen .
Der anvendes en positiv indfaldsvinkel , som bruger incitamenter , samarbejde og bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil gerne omtale nogle af de konkrete sprgsml , som er blevet rejst af talerne .
Den Internationale Arbejdsorganisations rolle .
Vi er enige i , at ILO spiller en central rolle , og har besluttet og taget skridt til at styrke vores deltagelse i ILO-programmerne , og allerede sidste r undertegnede jeg en ny samarbejdsaftale med ILO ' s generaldirektr , hr . Somavia , som omhandler global fremme af de grundlggende arbejdsstandarder , mindskelse af fattigdom , fremme af " passende arbejde " , social dialog , socialt partnerskabsansvar og beskftigelse .
Samarbejdet kommer ogs til at omfatte Cotonou-aftalerne og AVS-landene .
Det er vigtigt , at vi fr Parlamentets sttte til den finansielle dimension af dette samarbejde mellem Kommissionen og ILO .
<P>
Desuden ser jeg oprettelsen af det globale udvalg p hjt niveau om den sociale dimension af globaliseringen som et vigtigt skridt . Udvalget er efter global enighed i ILO blevet anmodet om at behandle og foresl innovative indfaldsvinkler til en forbedring af styringen p globalt plan .
<P>
Det nste krav drejer sig om at fremme det strst mulige samarbejde mellem ILO , Verdenshandelsorganisationen , Verdensbanken , Den Internationale Valutafond samt de to FN-konferencer om handel og udvikling .
<P>
Med hensyn til medlemsstaterne og de enkelte bilaterale eller multilaterale aftaler foreslr Kommissionen , at der inden for alle de relevante EU-omrder ( handel , udvikling , eksterne forbindelser og sociale anliggender ) tages hjde for den sociale dimension og de sociale arbejdsstandarder , mindstestandarderne .
Parlamentets sttte til det nye tiltag med den generelle prferenceordning er blevet nvnt . Jeg vil gerne gre opmrksom p tilskyndelsen til , at modtagerlandene gr ud over de sociale arbejdsmssige mindstestandarder , hvilket Kommissionen opnr ved at give dem konkrete incitamenter .
<P>
Min sidste bemrkning skal dreje sig om det europiske initiativ vedrrende demokrati og menneskerettigheder , hvor man med helt konkrete aktiviteter sttter den bekmpelse af brnearbejde , som mange af medlemmerne var inde p , og ogs bestrbelserne p at f brnearbejderne tilbage til skolen . Jeg vil slutte mit indlg om denne meddelelse med at svare to af medlemmerne .
Frst fru Smet , som nvnte kontrollen med arbejdet i det indre marked i Europa . Vi har jo instituttet i Dublin , men hvad angr husligt slaveri , har vi for det frste et stort problem med sort arbejde , som er meget vanskeligt at lokalisere , men jeg vil vende tilbage med en undersgelse , der som sagt er udarbejdet om kvinder , som udfrer sort husarbejde .
Med hensyn til samarbejdet mellem kommissren for udvikling og humanitr bistand og kommissren for beskftigelse og sociale anliggender foregr der et snvert samarbejde , der som bekendt har resulteret i , at der sidste r for hele udviklingsbistanden blev udarbejdet handlingsplaner for knsaspektet inden for alle enkeltaktioner med tidsplaner og et konkret budget .
<P>
Den anden ting drejer sig om Kommissionens nye meddelelse om den sociale dialog og navnlig den eksterne dimension , den globale dimension af den sociale dialog , og den rolle , som arbejdsmarkedets parter , arbejdstagere og arbejdsgivere , kan spille i forbindelse med investeringer p globalt plan med henblik p overholdelse af de sociale arbejdsstandarder .
<SPEAKER ID=58 NAME="Blokland (EDD)">
Hr. formand , som ordfrer har jeg den re og fornjelse at kunne meddele mine kolleger , at Rdet og Kommissionen den 26. juni i r under et uformelt mde mellem reprsentanter for Parlamentet opnede overensstemmelse om et udkast til affaldsstatistik , som i gr eftermiddags blev godkendt af COREPER og bekrftet af formanden for COREPER over for formanden for Miljudvalget .
Dermed er der i jeblikket ikke mere , der str i vejen for at g med til det opnede resultat .
Rdet overtager 13 ndringsforslag fra Miljudvalget , mens der er opnet et kompromis om alle vrige ndringsforslag .
Kompromisndringsforslagene er stillet p vegne af EDD-Gruppen , De Grnne og PSE-Gruppen , fordi kun disse grupper var reprsenteret den 26. juni , men de stttes ogs af de andre grupper . Jeg vil gerne af kommissr Diamantopoulou have en bekrftelse p , at der i forbindelse med denne affaldsstatistik og ved den nrmere udformning af Kommissionens og Eurostats pilotundersgelser gres alt for at begrnse byrden for respondenter s meget som muligt .
Det glder efter min opfattelse i hvert fald for landbrugssektoren . Endvidere modtager jeg gerne en bekrftelse af Rdets mundtlige tilsagn om at srge for en rlig opdatering af de disponible affaldsindikatorer .
Det var nemlig p den betingelse , at vi gik med til , at der indberettes oplysninger hvert andet r . Endelig , hr. formand , vinder vi i jeblikket med denne aftale et r .
Dette resultat kunne kun opns takket vre det fortrffelige samarbejde med kollegerne i Miljudvalget og deres medarbejdere og vores uovertrufne sekretariat . Endvidere takker jeg ogs de syv rdsformandskaber , som jeg har samarbejdet med , samt Kommissionen og Eurostat for det fortrffelige samarbejde .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
De skal have tak for de gode nyheder , De gav os , hr . Blokland .
Rdet kan ikke bekrfte dem mundtligt , sdan som De bad om , eftersom det ikke er til stede . Men til gengld kan Kommissionen fortlle os , hvad den mener om vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=60 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen kan acceptere alle de fremsatte kompromisndringsforslag og sttte alle ordfrerens anbefalinger vedrrende stemmeafgivelsen .
<P>
Kompromispakkens ndringsforslag vil forbedre kvaliteten af statistikken - primrt fordi medlemsstaterne vil f mere tid til at indfre metoder til indsamling af plidelige data .
Det vil specielt forbedre kvaliteten af de indsamlede data om komplicerede sprgsml ssom landbrugsaffald og genbrug af affald .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om kravet til indsamling af affaldsdata inden for landbruget .
Kommissionen har ogs vret helt klar over , at man skal finde en ligevgt mellem det vigtige datakrav og en minimering af byrden for respondenterne .
Jeg vil gerne understrege flgende faktum .
For at minimere den administrative byrde for de sm virksomheder vil der ved undersgelserne blive set bort fra virksomheder med frre end 10 arbejdstagere , medmindre de i vsentlig grad bidrager til affaldsdannelsen .
Denne fritagelse af sm virksomheder glder for hele forordningen .
Jeg vil ogs gerne minde om , at forordningen indeholder hjemmel for en overgangsperiode p op til tre r , og at denne overgangsperiode hnger nje sammen med pilotundersgelserne , der skal vise , hvordan man finder de mest omkostningseffektive metoder til fremskaffelse af data .
<P>
Kommissionen glder sig over den foreslede hyppighed for levering af data , hvilket skal vre hvert andet r .
Kommissionen bemrker , at medlemsstaterne hvert r vil opdatere nogle st af aggregerede data .
Disse aggregerede data vedrrer f.eks. nogle af de nskede strukturelle indikatorer til Kommissionens rlige forrsrapport , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Gteborg i juni 2001 .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe (PSE).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne trkke sttten til ndringsforslag 68 og 69 tilbage .
Det var et flles forslag , som ordfreren og jeg havde stillet p vegne af vores grupper , fordi vi ville nrme os Rdet , der allerede nu ville have en lsning .
Men Rdet er slet ikke kommet os i mde , og sdan som jeg opfatter en procedure med flles beslutningstagning , mener jeg ikke , at vi skal give kb p vsentlige forhandlingspunkter under frstebehandlingen ude at f noget som helst igen .
Vi stemmer imod begge ndringsforslag .
<SPEAKER ID=64 NAME="Wieland (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at der i ndringsforslag 13 og 35 er sket noget meget ejendommeligt .
I den oprindelige betnkning str der " den konsoliderede udgave " , men i forslagsmapperne - der begge er p tysk - taler man i begge ndringsforslag , der er ens , om en " kodificeret udgave " .
Jeg vil gerne ppege , at der er problemer med de juridiske tjenester , men at der i den oprindelige udgave , der er vedtaget i udvalget , str " konsolideret " og ikke " kodificeret " .
Vi m p et tidspunkt gre noget ved det , men i det mindste vil jeg gerne fre det til protokol .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Sprogtjenesterne vil naturligvis foretage en omhyggelig kontrol ud fra de oplysninger , De kom med , hr . Wieland , s teksten bliver ligesom den , De s rigtigt angav .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 14
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , under ndringsforslag 14 , stk . 2 , litra f ) , vil jeg gerne tilfje ordene " fartjer p indre vandveje " efter " sgende fartjer " .
Det skyldtes forsmmelighed fra min side , at disse ord blev udeladt under udvalgsarbejdet .
Jeg har nvnt det over for ordfreren , der er enig med mig .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg nskede frst ordet efter afstemningen om anden del .
Jeg vil gerne ppege , at der er en teknisk fejl i anden del af den engelske version .
Hastigheden skulle vre 0,15 meter pr. sekund , mens der i den engelske tekst str 0,015 meter pr. sekund .
Frstnvnte tal er korrekt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Den engelske udgave vil ogs blive rettet , hr . Miller .
Den tekst , som jeg sidder med , er allerede korrekt .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0189 / 2002 ) af Ceyhun for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af racisme og fremmedhad ( KOM ( 2001 ) 664 - C5-0689 / 2001 - 2001 / 0270 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0115 / 2002 ) af McKenna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydstlige Atlanterhav ( KOM ( 2001 ) 679 - C5-0666 / 2001 - 2001 / 0280 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , i teksten til det beslutningsforslag , som vi nu vil behandle om Den Internationale Straffedomstol , str der , at statutten er ratificeret af 69 lande , men det er 76 .
Det skal alts rettes til 76 i stedet for 69 .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Hr. van den Berg , hr . Lagendijk har allerede gjort opmrksom p dette problem .
Under den forhandling , som jeg var formand for i gr , hrte jeg i vrigt flere parlamentsmedlemmer prcisere , at der er mange flere lande , som allerede har undertegnet Den Internationale Straffedomstols statut .
Det vil naturligvis blive rettet .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0215 / 2002 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om opflgning af Fllesskabets politik vedrrende beskyttelse af kber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom p timesharebasis ( direktiv 94 / 47 / EF ) ( 2000 / 2208 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0217 / 2002 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens grnbog om revision af Rdets forordning ( EF ) nr . 4064 / 89 ( KOM ( 2001 ) 745 - C5-0159 / 2002 - 2002 / 2067 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0176 / 2002 ) af Busk for Fiskeriudvalget om Kommissionens rapport om overvgningen af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2001 ) 526 - C5-0008 / 2002 - 2002 / 2001 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0228 / 2002 ) af Attwooll for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om alvorlige overtrdelser af reglerne i den flles fiskeripolitik i 2000 ( KOM ( 2001 ) 650 - C5-0197 / 2002 - 2002 / 2093 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0197 / 2002 ) af Figueiredo for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om EF-rammestrategien for ligestilling mellem mnd og kvinder - arbejdsprogram for 2002 ( 2001 / 2266 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0214 / 2002 ) af Herman Schmid for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om styrkelse af den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi ( KOM ( 2001 ) 629 - C5-0076 / 2002 - 2002 / 2034 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0251 / 2002 ) af Gillig for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om fremme af grundlggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de sociale styringssystemer i en globaliseret konomi ( KOM ( 2001 ) 416 - C5-0162 / 2002 - 2002 / 2070 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , i forbindelse med betnkningen om fremme af anvendelsen af biobrndstoffer til transport beklager jeg , at Parlamentet ikke har udtalt sig til fordel for en obligatorisk blanding med biodiesel .
S vidt jeg kan vurdere , skal biobrndstoffers konkurrenceevne fremmes massivt , da der er mange positive aspekter forbundet med det .
Jeg vil gerne minde om afhngigheden af fossile energibrere og om import fra tredjelande .
Ligeledes vil jeg endnu en gang understrege , at vi s ogs meget hurtigere vil kunne leve op til Kyoto-protokollen , og jeg vil ogs gerne lgge vgt p de positive virkninger , det vil f for landdistrikterne og landbrugets multifunktionelle rolle .
<P>
Jeg gr ind for en obligatorisk blanding , fordi jeg mener , at markedsandelene p den mde hurtigere vil kunne ges .
Men jeg er alligevel meget taknemmelig , for jeg tror , at de nye direktiver og de nye beslutninger her i Europa-Parlamentet er meget positive for en innovativ fremtid for landbruget og landdistrikterne , og jeg synes , dagen i dag har vret en god start .
<SPEAKER ID=76 NAME="Montfort (NI)">
Jeg tror rigtig meget p mulighederne for at udvikle biobrndstoffer fra landbrugsrvarer . Et af aspekterne af multifunktionaliteten i vores landbrug er evnen til at producere fdevarer og energi .
Vedrrende energien er det et omrde , som med 570.000 t pr. r kun er i opstartsfasen , og som i de kommende r forventes at f en betydelig vkst bde med hensyn til mngde , energieffektivitet og forbedring af miljpvirkningen .
<P>
Jeg har stttet de foranstaltninger , der sigter mod en differentieret beskatning , da afgifterne for olieprodukter i stigende grad skal betragtes som en grn afgift , der straffer de fossile brndstoffer for deres negative eksternalitet , for ikke at vre vedvarende og for deres pvirkning af drivhuseffekten .
Biobrndstoffer er derimod en ren ressource , vedvarende , oprindelig og fuldstndig neutral med hensyn til drivhuseffekten .
<P>
Jeg har stttet de foranstaltninger , der giver medlemsstaterne prcise mlstninger og mlstninger om get brug af biobrndstoffer i det samlede brndstofforbrug , og jeg beklager , at Europa-Parlamentet har delagt det forpligtende aspekt i disse foranstaltninger .
<P>
Endelig beklager jeg , at vi ikke har fulgt op p de bestemmelser , der skal forhindre , at de vedtagne foranstaltninger medfrer get import af biobrndstoffer og rvarerne dertil .
<SPEAKER ID=78 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater stemte imod ndringsforslag 33 , punkt 3a , som handler om , at lfteanordninger kun skal vre beregnet til bevgelseshmmede .
Vi mener , at disse simple lfteanordninger ogs skal vre til rdighed for en strre del af befolkningen , som har behov for det .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
I betnkningen krves det , at certificeringen af maskiner og elevatorer sker p baggrund af de hjeste sikkerhedskriterier for brugerne .
Vi har derfor stemt for , selv om de anbefalede foranstaltninger ikke glder for nye maskiner og kun undtagelsesvis glder for ldre apparater .
<P>
Selv om forpligtelsen til at vedligeholde apparater i drift i god stand understreges , kan der imidlertid drages tvivl om gennemfrelsen af et sdan nske .
I Frankrig har medierne for nylig bragt historier om en rkke alvorlige elevatorulykker , hvor flere personer i socialt boligbyggeri er blevet drbt .
Den franske forening CGT Ascenseurs har nvnt , at den igennem lngere tid har gjort opmrksom p den kroniske mangel p vedligeholdelsesteknikere , der skal vedligeholde to eller tre gange s mange apparater end for 20 r siden .
Desuden kan det tilfjes , at det sociale boligbyggeri forldes i lighed med dets udstyr , og at det endnu en gang lades i stikken af de offentlige myndigheder .
<P>
Den vilje , som kommer til udtryk i betnkningen , og som vi er enige i , til at opn det hjeste sikkerhedsniveau br derfor flges af forpligtende foranstaltninger , der forhindrer markedsfring af maskiner , der er mindre sikre , og faststter en forpligtelse til at knytte de forndne tekniske midler og personer til vedligeholdelsen af disse apparater , og til at udskifte dem , s snart det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Dette emne er tilsyneladende frst og fremmest et teknisk anliggende , hvor der ikke er tale om vigtige politiske valg .
I virkeligheden forholder det sig ikke sdan , for det kan have store konsekvenser for bde forbrugerbeskyttelse og for arbejdstageres velfrd og sundhed .
Det europiske maskindirektiv har to vidt forskellige mlstninger .
P grundlag af traktatens artikel 95 om det indre marked skal maskindirektivet medvirke til at fremme den fri bevgelighed for varer .
Heldigvis henviser stk .
3 i denne artikel ogs til et hjt beskyttelsesniveau p omrdet folkesundhed , sikkerhed og forbrugerbeskyttelse , og sprgsmlet er , om det ogs fres ud i livet .
<P>
Selv om der stadig ikke er foretaget tilstrkkelige undersgelser af det , ser det ud til , at det eksisterende direktiv ikke har frt til et synligt fald i antallet af arbejdsulykker .
Jeg forventer heller ikke store resultater af revisionen af direktivet , og slet ikke , hvis der fortsat hersker forvirring om anvendelsen .
Den frste begrnsning er , at den strste vrdi tilkendes selvcertificering , den skaldte Conformit Europenne , der arbejder med CE-mrket , som giver ringere garanti end de tidligere nationale godkendelsesmyndigheder ssom KEMA for elektriske apparater i Nederlandene .
Den anden grund er , at bl.a. kretjer , afbrydere , generatorer , rulletrapper og sm elevatorer undtages fra direktivet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater har valgt at stemme for beslutningen i sin helhed og for ndringsforslag 12 .
Vi vil med denne forklaring tydeliggre vores standpunkt .
<P>
ndringsforslag 12 gr langt for at modvirke racisme og fremmedhad .
Den svenske grundlov yder en stor beskyttelse for de grundlggende friheder og rettigheder .
Visse dele af ndringsforslag 12 , srligt punkt f ) , kan stride imod vores grundlovssikrede foreningsfrihed .
Vi vil ikke sttte en indskrnkning eller ndring af vores grundlov .
Grunden til , at vi alligevel sttter ndringsforslag 12 samt beslutningen i sin helhed , er , at betnkningen er en tydelig forbedring i forhold til Kommissionens oprindelige forslag .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet klart tilkendegiver , at det er imod racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu (NI)">
Vi mener , at Kommissionens forslag til rammeafgrelsen om bekmpelse af racisme og fremmedhad mangler juridisk grundlag af to rsager .
<P>
1 .
Det sigter mod at harmonisere strafferetsbestemmelserne og srligt bestemmelserne om straf mellem medlemsstaterne ved at begrunde dette i henhold til artikel 29 , 31 og 34 , stk . 2 , i EU-traktaten .
Men disse artikler giver ikke befjelser til dette i forbindelse med bekmpelse af racisme .
<P>
2 .
Samarbejdet mellem politiet og de retslige instanser i henhold til EU-traktatens afsnit VI sigter bl.a. mod at bekmpe " racisme og fremmedhad " , men Kommissionens forslag udvider egenhndigt definitionen af disse ord ved til faktorer som race eller national oprindelse at tilfje faktorer som " religion eller tro " , der giver anledning til fjendtlighed ( artikel 3 ) .
Hvis det var nok at ndre ordenes betydning efterflgende for at udvide de befjelser , der var fastsat i traktaten , ville det vre lidt for nemt , og det ville blive opdaget .
<P>
Endelig kan man med dette tiltag om forfejlet udvidelse af definitionen af racisme frygte et tankepoliti p europisk plan , og derfor br det ogs af denne grund forkastes .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Indledningsvis vil vi godt fastsl , at vi p ingen mde er imod bekmpelse af racisme og fremmedhad , alts selve mlet med betnkningen .
Dog har vi valgt at stemme imod forslaget , da vi er af den grundlggende overbevisning , at sprgsml om retlige og indre anliggender bedst varetages af medlemsstaterne selv .
Vi stiller os i vrigt tvivlende over for retsgrundlaget for denne rammeafgrelse , der med sine meget specifikke anvisninger antager karakter af en overnational vedtagelse .
<SPEAKER ID=85 NAME="Di Lello Finuoli, Frahm, Krivine, Meijer, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Vi er helt enige i , at der er et stort behov for at bekmpe racisme og fremmedhad , og det glder os , at Europa-Kommissionen anerkender behovet for at bekmpe racisme og fremmedhad .
<P>
Der er imidlertid flere grunde til , at vi ikke sttter Ceyhun-betnkningen .
<P>
For det frste nvner betnkningen stort set intet om den politiske kamp imod racisme og fremmedhad , idet den primrt fokuserer p mulige retlige tiltag .
Racistiske og fremmedhadske angreb og forskelsbehandlinger optrder imidlertid inden for de sociale og konomiske omrder , og de skal imdegs med foranstaltninger , der kan afskaffe disse former for forskelsbehandling , der ogs findes i institutionaliserede former .
En rent strafferetlig strategi kan imidlertid ikke vre tilstrkkelig til at bekmpe racisme og fremmedhad .
<P>
For det andet fokuseres der i betnkningen p juridiske restriktioner over for racistiske og fremmedhadske overbevisninger og ikke p handlinger , der skyldes racisme og fremmedhad .
En kriminalisering af folks tanker grnser til censur , og det leder opmrksomheden vk fra voldelige angreb p farvede mennesker og udlndinge .
I stedet for en " tankepolitisk strategi " ville vi foretrkke at lovgive imod hadrelateret kriminalitet , hvor racistiske og fremmedhadske motiver til kriminalitet ses som en skrpende omstndighed med skrpede sanktioner til flge .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Ducarme (ELDR)">
I dag er det i betragtning af den stigende trussel , som valgresultaterne for den yderste hjreflj i Europa udgr , mere end nogensinde fr ndvendigt at vise , at vi er fast besluttet p at forsvare alle vrdierne og de grundlggende principper i vores demokratiske styre .
<P>
Derfor br reprsentanter for de demokratiske politiske sammenslutninger bekrfte deres engagement ved hverken at knytte sig til en politisk koalition eller til grupper eller partier , som har ideologier , der kan delgge de demokratiske principper , som er grundlaget for vores politiske system .
<P>
I den demokratiske debat og i forbindelse med valgkampagnerne br vi ligeledes arbejde for at fordmme enhver folkeforfrisk tale og holdning , som forger den frygt , som er grundlaget for grupperingerne p den yderste hjreflj .
<P>
Derudover kunne jeg godt tnke mig , at alle de valgte medlemmer fra vores parti tilsluttede sig en adfrdskodeks med det forml at fastlgge den holdning , som de br have til de grupperinger , som bringer de demokratiske principper i vores politiske system i fare .
<SPEAKER ID=87 NAME="Gollnisch (NI)">
Ordfreren er personligt beviset p , at Europa ikke er racistisk .
Hr . Ozan Ceyhun , der er af tyrkisk oprindelse , er valgt i Tyskland .
Og jeg tror ikke , at der er mange brn af europiske forldre i det tyrkiske parlament .
<P>
Vi str stadig over for den samme holdning : Europerne er racister , fordi de afviser indvandringspolitikken .
Det er den tvungne skyldighed , den moralske inkvisition og den konstante psykiske bearbejdning .
<P>
Ceyhun-betnkningen er endnu et skridt mod den moralske totalitarisme .
Der findes en s bred definition af racistiske forbrydelser , at det bliver vanskeligt at sige , hvad der ikke er racistisk .
Sledes kan en simpel henvisning til national oprindelse betragtes som en racistisk handling eller som racediskrimination .
I yderste konsekvens falder det at forbeholde de offentlige stillinger eller stemmeretten til de nationale borgere ind under denne absurde lovgivning .
<P>
I betnkningen findes der ogs et arsenal af straffeforanstaltninger , der fordmmer tankefriheden .
<P>
Ytringsfriheden forsvinder til fordel for princippet om den obligatoriske kosmopolitisme .
<P>
Denne vildfarelse med " antiracisme " er den psykologiske drivkraft i processen med den generelle kolonisering af Europa .
I denne betnkning anerkendes kun en eneste rettighed fuldt ud , nemlig retten til at tie og flge dem , der delgger vores frihed og identitet .
<P>
Denne betnkning er manifestet for tilhngerne af de kommende fremmede belejringer .
Vi er klar til modstand .
<SPEAKER ID=88 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Racismen er helt sikkert et uacceptabelt fnomen .
I Storbritannien har vi imidlertid udviklet vores lovgivning , s vi kan hndtere den p en mde , der passer bedst til vores forhold , og som afspejler forbedrede racerelationer ( i det mindste frem til 1997 ) .
<P>
Det er ekstremt vanskeligt at bevise forseelsen fremmedhad , og der er ingen direkte plads til en sdan forseelse i den britiske kriminalret .
Under disse omstndigheder foretrkker vi at fortstte vores egne politikker og sanktioner .
<P>
Hvis denne rammeafgrelse gennemfres , udfordrer den ogs traditionelle vrdier ssom ytringsfriheden , og det er skadeligt , ikke fremmende , for de gode racerelationer , som vi alle nsker .
<P>
Medlemmerne af det britiske Konservative parti bryder sig ikke om at st uden for kampen mod racismen , men det m den af ovennvnte grunde gre i dette tilflde .
<SPEAKER ID=89 NAME="Krarup (GUE/NGL)">
Jeg har to hovedgrunde til at stemme imod forslaget :
<P>
1 .
Aktioner imod den afstumpethed , der giver sig udslag i racisme og fremmedhad , br ikke udmnte sig i strafferetlige sanktioner , som forslaget bygger p .
Kriminalisering er i heldigste fald unyttig , i vrste fald kontraproduktiv - og rummer desuden en rkke skadevirkninger , herunder en lemlstelse af ytringsfriheden .
<P>
2 .
En " flles strafferetlig tilgang i EU " , som forslaget bygger p , savner hjemmel i EU-traktatens afsnit VI .
Reelt er der tale om en s omfattende regulering af svel ml som midler , at beslutning ikke kan trffes i form af en " rammeafgrelse " .
Hertil kommer , at " racisme og fremmedhad " ikke er omfattet af de forbrydelsestyper , der kan reguleres i medfr af artikel 31 , litra e ) , ( " organiseret kriminalitet , terrorisme og ulovlig narkotikahandel " ) .
Rammeafgrelsen er derfor i strid med traktaten og rummer en klar krnkelse af den danske RIA-undtagelse .
<SPEAKER ID=90 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi sttter hr . Ceyhuns betnkning , som er et gldeligt bidrag i kampen mod racisme og fremmedhad i Europa .
Racisme er i direkte modstrid med de vrdier , som EU bygger p , nemlig menneskerettigheder , ligevrdighed , frihed og demokrati .
En flles definition af racistiske og fremmedfjendtlige kriminelle handlinger ligesom en harmonisering af strafbare handlinger kan vre et vigtigt redskab til bekmpelse af handlinger , som indebrer en krnkelse eller chikane mod individer eller befolkningsgrupper .
Samtidig er det vores pligt som demokrater at debattere med racisterne .
Hvis vi kan aflive deres argumentation , har demokratiet og tolerancen vundet mangefold .
<P>
Ytringsfriheden , foreningsfriheden og pressefriheden er grundlggende rettigheder og br som en regel aldrig indskrnkes .
I Sverige er frihederne grundlovssikrede , og enhver indskrnkning br nje overvges .
Balancegangen mellem disse friheder og et effektivt arbejde mod racisme og fremmedhad er derfor svr .
Med dette i baghovedet er det med en vis tvivl , at vi sttter forslaget om forbud mod udbredelse af skrifter , og ligeledes det forslag , som i praksis indebrer , at medlemskab af visse organisationer og partier forbydes .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Marchiani (UEN)">
Eftersom der tales s meget om at reducere fllesskabslovgivningen , mener jeg , at dette forslag fra Kommissionen er undvendigt og upassende .
<P>
Hvis racisme i alle dets former skal bekmpes , er det frst og fremmest op til staterne at reagere , de stater , som for vrigt alle har en specifik lovgivning ( selv om en retslig straf absolut ikke er den rigtige lsning ) .
<P>
I mellemtiden er det s ikke sledes , at Unionen i henhold til subsidiaritetsprincippet kun m beskftige sig med et sprgsml , hvis det giver Europa en " mervrdi " ?
<P>
I dette tilflde retfrdiggr forekomsten af handlinger , der betragtes som racistiske i staterne - hvilket er en meget usikker betragtning , eftersom der ikke er et harmoniseret kriterium for indsamling af oplysninger om ethvert tilflde af racisme - p ingen mde denne uacceptable indblanding i de nationale straffelovgivninger .
<P>
Dette forslag er taget ud af den bl luft - der m vre en slags hemmelig loge for racisme !
- eller fra den ideologiske manipulation , eftersom disse frihedsdelggende forslag , der skader ytringsfriheden meget alvorligt , kun sigter mod at tilfredsstille kravene fra dem , der pstr at beskytte menneskerettighederne .
<P>
Europa er i dette tilflde kun en trojansk hest for en lille gruppe moralister , som benytter sig af oprr , og som reelt forsger at fjerne deres politiske modstandere .
<SPEAKER ID=92 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , jeg sttter helhjertet dette beslutningsforslag , der vil have en betydelig afskrkkende effekt over for racistiske lovovertrdere .
Ved at gre det lettere at retsforflge folk for racistiske lovovertrdelser skulle man kunne minimere den religise og racistiske intolerance .
Ved at udvide definitionen p racistiske handlinger til at omfatte truende , nedvrdigende eller fornrmende handlinger , reprsenter denne beslutning en konsolidering af principperne om frihed og menneskerettigheder - principper som EU og dens medlemsstater bygger p .
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod beslutningen om konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla , for den anerkender de bedrageriske redegrelser , der sigter mod at vildlede irerne inden den anden folkeafstemning om Nice-traktaten .
<P>
Disse to redegrelser - den ene udelukkende om Irland og den anden fra Rdet , som har kendskab til den foregende ( eller tager den til efterretning , alt efter sprogversion ) - sikrer tilsyneladende de enkelte lande det frie valg vedrrende sikkerheds- og forsvarspolitikken generelt og for hver aktion i srdeleshed .
Men det er ikke nden fra Nice .
Hvis irerne siger ja ved den anden folkeafstemning , bliver de fanget af falske tekster , som gradvist tvinger dem til en integration , de ikke nsker .
<P>
Jeg kan desvrre ikke sige mere her , for Europa-Parlamentets administration har bestemt at forkorte de stemmeforklaringer , der overstiger 200 ord .
Men de personer , der er interesseret i at kende sandheden om de europiske anliggender , og som er trtte af , at den ikke findes i de officielle forhandlinger i Europa-Parlamentet , kan g ind p de franske parlamentsmedlemmers hjemmeside p adressen http : / / www.autre-europe.org .
<SPEAKER ID=95 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er positivt , at det ndringsforslag er blevet vedtaget - med vores sttte - der fordmmer de spanske myndigheder , der forhindrede en gruppe portugisiske borgere , deriblandt et parlamentsmedlem , i at overskride den spanske grnse for at deltage i en lovlig demonstration i Sevilla i forbindelse med Det Europiske Rd , fordi denne handling var imod de principper og grundlggende frihedsrettigheder , som traktaterne fastslr .
Den flles beslutning har imidlertid mange mangler , hvilket vi fik pvist i GUE ' s beslutningsforslag ( der desvrre blev afvist ) , og mange negative aspekter , isr nr den ikke kritiserer indvandringspolitikkens undertrykkende og sikkerhedsmssige sider , nr den fastholder , at stabilitetspagtens og de pengepolitiske retningslinjer skal efterleves , og nr den nsker at g videre ad den fderalistiske vej p flere af Fllesskabets politikomrder . Selv om vi har stemt for visse punkter , som f.eks. det ndringsforslag , der fordmmer de spanske myndigheders handlemde ved den spansk-portugisiske grnse , har vi stemt imod den flles beslutning .
<SPEAKER ID=96 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Det Europiske Rd i Sevilla byggede murene omkring fort Europa endnu hjere med foranstaltninger , der forstrker fremmedhadet og racismen , tilslrer EU ' s og medlemsstaternes hensynslse liberaliseringspolitik og gr indvandrerne og de lande , de kommer fra , til syndebukke .
<P>
Det fastholder den befolkningsfjendtlige politik , der tilgodeser konkurrenceevne , privatiseringer og liberalisering af markederne , ger storkapitalens overskud og forringer arbejdstagernes situation , hvilket fremkalder en forstelig reaktion .
<P>
Det styrker EU ' s militarisering og enerdighed , bestemmer , at der skal sendes tropper til Bosnien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og oprettes nye politimyndigheder , som skal konsolidere den nye verdensorden , samt at de interne imperialistiske modstninger skal imdegs , og arbejdstagernes modstandsbevgelse og modoffensiv skal nedkmpes .
<P>
Et tegn p denne enerdige politik var den fstning , som blev rejst rundt om Rdets mdested , forsget p at terrorisere borgerne og det forbud , som demonstranter fra andre lande fik mod at rejse igennem og rejse ind i Spanien .
<P>
Disse store demonstrationer , samlingen af brede samfundslag , som gr imod denne politik , og dannelsen af en antiimperialistisk og antimonopolistisk front vil uden tvivl vre arbejdstagernes svar p denne politik , som de vil forsge at vlte .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod det flles beslutningsforslag , fordi det i bund og grund bifalder denne politik .
<SPEAKER ID=97 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Det , som offentligheden vil huske fra topmdet i Sevilla , vil uden tvivl vre det europiske program til bekmpelse af indvandring .
Stats- og regeringscheferne , der plages af den yderste hjrefljs valgresultater , vedtog en omfattende mngde straffe- og sikkerhedsforanstaltninger , men fandt ikke frem til de grundlggende rsager til indvandring og nskede heller ikke at finde andre lsninger end udvisning for de indvandrere , der bor og arbejder i Europa .
Det var for vrigt paradoksalt , at 450 illegale landbrugsarbejdere , hvor de fleste stammede fra Algeriet , p samme tid demonstrerede i Sevilla og besatte universitetet , for at deres situation kunne blive anerkendt .
De stillede de rigtige sprgsml , nemlig om den gld , som er stiftet i IMF af deres hjemlande , som driver befolkningen ned i den vrste elendighed , om de mafiagrupper , der drager fordel af Fort Europa , og om de virksomhedsejere , der udnytter denne ulovlige arbejdskraft p bekostning af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder .
<P>
Det haster med en anden politik , nemlig den om eftergivelse af gld til tredjeverdenslandene , ophvelse af Europas sttte til diktatorer , opholdstilladelse til de illegale indvandrere og bning af grnserne .
Den spanske stat regnede for vrigt ikke traktaterne for noget , da de under topmdet blokerede grnsen for de portugisiske borgere .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Kuntz (EDD)">
Endnu en gang afspejler konklusionerne fra et europisk topmde , i dette tilflde topmdet i Sevilla , det ddvande , som den flles opbygning af Europa fortsat befinder sig i .
Selv om der i lbet af 1990 ' erne skete fremskridt med integrationen , der fulgte en fderal tankegang , lader det til , at nationernes stemme igen har ladet sig hre siden Nice-traktaten .
<P>
Konklusionerne fra topmdet i Sevilla bekrfter dette . Strstedelen af de vigtigste sager blev sledes udsat p grund af de uoverensstemmelser , der opstod mellem lande , der var optaget af at stte deres suvernitet og interesser forrest .
<P>
Vedrrende indvandringen blev systemet med sanktioner mod de illegale indvandreres hjemlande , som nogle regeringer nskede , heldigvis ikke vedtaget .
Flere lande med Frankrig i spidsen afviste sdanne systemer , som er i modstrid med landenes strke og gamle tradition for indvandring .
Sdanne systemer ville have delagt de historiske forbindelser med de stater , som de illegale indvandrere kommer fra .
<P>
Ingen konkret reform blev vedtaget vedrrende forvaltningen af den flles landbrugspolitik eller om forvaltningen af Ministerrdet .
Alt dette viser , at medlemsstaterne har forskellige interesser , og pviser om ndvendigt , at opbygningen af Europa ikke kan fortstte , uden at der tages hensyn til disse realiteter .
<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det spanske formandskab i Rdet i frste halvdel af 2002 har givet samme slags resultater som den nuvrende spanske regering i den nationale regeringsfrelse .
Det koncentrerede sig om fortiden og ikke om fremtiden .
Dets prioriteter var , at myndighederne trak sig endnu mere tilbage fra konomien , og at den autoritre og militariserede karakter af , hvad der derefter er tilbage af myndighederne , blev forstrket . Sledes opstr der mere spillerum for myndighederne og mindre spillerum for kritiske borgere .
Det lignede et forsg p at bringe hele EU tilbage til det 19. rhundrede , tiden inden arbejderbevgelsens og miljbevgelsens opsten og inden indfrelsen af almindelig valgret .
<P>
Heldigvis har Parlamentet korrigeret et forslag om sikkerhed for fremtrdende personer , og heldigvis er det heller ikke lykkedes det spanske formandskab i bekmpelsen af min betnkning om markedet for offentlig transport at finde et flertal for , at storstilede privatiseringer alligevel blev gennemtvunget .
<P>
Topmdet i Sevilla har ikke bidraget til lsningen af de finansielle problemer , som str i vejen for udvidelsen af EU , og der blev ikke opnet overensstemmelse om de 14 EU-agenturer , som der stadig skal findes et hjemsted for , men det har endnu en gang taget afstand fra indvandring uden at give en lsning herp .
Kort sagt , p mange omrder lader man sorteper g videre .
<SPEAKER ID=100 NAME="Queir (UEN)">
P topmdet i Sevilla var der tre hovedpunkter .
For det frste vedtagelsen af en rkke foranstaltninger om organiseringen af Det Europiske Rd og af Rdet , foranstaltninger , der uden at pvirke lighedsprincippet mellem staterne vil sikre , at disse organer kan fungere bedre og mere effektivt . For det andet den positive bekrftelse af tidsplanen for afslutning af forhandlingerne med de ansgerlande , der skal optages i EU i en frste fase , i respekt for princippet om resultater og forskelle .
For det tredje vedtagelsen af en fast holdning med hensyn til bekmpelsen af ulovlig indvandring , dog uden at samarbejds- og udviklingsaftalerne med oprindelses- eller transitlandene eller disse landes deltagelse i denne indsats bringes i fare .
<P>
Da den er s vsentlig og betydningsfuld , er der ogs grund til at fremhve Rdets klare holdning om behovet for at styrke Unionens indsats for regionerne i den yderste periferi p grund af disses srlige forhold .
<P>
Disse hovedpunkter er der lagt tilfredsstillende vgt p i den flles beslutning , som er blevet vedtaget , selv om det er et kompromisforslag , hvorfor jeg har tilsluttet mig det og har stemt for .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ved afslutningen af det spanske formandskab p topmdet i Sevilla glder jeg mig isr over det punkt , der satte fornyet fokus p regionerne i den yderste periferi , og det modsvarende punkt i den beslutning , som vi har vedtaget .
Acorerne og Madeira , for Portugals vedkommende , fortjener denne opmrksomhed , s Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , ikke glider ud i glemselen eller ud af brug .
I de sidste to r har hverken det portugisiske eller det franske formandskab ( dengang med socialistiske regeringer ) gjort noget som helst for at puste nyt liv i dette vigtige element i traktaterne - og dt p trods af , at Portugal og Frankrig , ud over Spanien , er de medlemsstater , der har regioner i den yderste periferi .
Det var ndvendigt at vente p det ( ikke-socialistiske ) spanske formandskab og p den nye portugisiske regerings initiativ , for at denne problematik igen blev opfattet som tilstrkkelig relevant .
Vi vil flge sagen ret ud .
<SPEAKER ID=102 NAME="Van den Burg og Wiersma (PSE)">
Ligesom vores gruppe har vi stemt imod ndringsforslag 1 fra ELDR-Gruppen , fordi det ikke falder ind under Europa-Parlamentets opgaver at foreskrive nationale parlamenter , hvordan de skal behandle de forventede udvidelsestraktater .
<P>
Uden tvivl vil Det Europiske Rd stille forslag , som de nationale parlamenter kan reagere individuelt p .
Det er op til hvert af de nationale parlamenter at beslutte , om de vil behandle disse traktater individuelt eller samlet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hvorfor ikke gentage det , som denne beslutning slr fast , nemlig at " alle mennesker har ret til sund og nrende fde og en grundlggende ret til beskyttelse mod sult " ?
Hvorfor ikke gre oprr mod det nvnte tal p 815 millioner mennesker , der sulter i verden ?
<P>
Vores positive stemme er udelukkende afgivet p grund af dette aspekt i dokumentet .
<P>
For hvordan kan man samtidig ikke vre oprrt over hykleriet i den enstemmighed blandt alle partierne , som for strstedelens vedkommende har tilsluttet sig alle de afskyelige politikker , som fres af de imperialistiske stormagter , ved at sttte deres sammenslutninger og konomiske selskaber , som direkte eller indirekte er ansvarlige for denne situation ?
De materielle midler og de samlede rigdomme er fuldt ud tilstrkkelige til at sikre alle mennesker fde og vand .
Men rigdommene er beslaglagt af et begrnset antal store selskaber , der ikke vil acceptere at give afkald p blot en lille del af disse rigdomme for at hjlpe den del af menneskeheden , der lider , og som blot fortstter med at gre sig rigere p deres bekostning .
<P>
Beslutningen stopper der , hvor problemerne starter .
Det er lige netop p grund af hykleriet i udformningen af beslutningen og de usle forslag , at alle partier har kunnet tilslutte sig den .
<SPEAKER ID=105 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Som det ogs skete p konferencen i Monterrey , har verdensfdevaretopmdet heller ikke givet resultater .
EU og medlemsstaterne havde muligheden for at vise , ikke alene med ord , men med handling , at de forpligter sig til at bidrage til FN ' s bekmpelse af fattigdom og sult i verden .
Men endnu en gang blev det ved de smukke principerklringer . Vi var ikke i stand til at vedtage foranstaltninger og afstte de ndvendige midler .
Vi bekrfter fortsat , at alle mennesker har ret til sunde og nrende fdevarer , men vi er ikke i stand til at handle for reelt at give denne ret til de fattigste .
Vi begrnser os til at gentage forpligtelsen om at halvere antallet af underernrede inden 2015 , men det er ikke nok . Vi lever desuden ikke op til forpligtelsen , da der ikke er vedtaget effektive foranstaltninger , og der heller ikke er afsat de ndvendige midler .
<P>
Jeg stemte derfor for beslutningen om topmdet i Rom .
I beslutningen stilles lsningsforslag , der sigter p at lse de grundlggende problemer . Det vil sige rsagerne til fattigdom og fdevaremangel i verden , og ikke kun flgerne .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=106 NAME="Modrow (GUE/NGL)">
Jeg kan ikke helt forst den optimistiske vurdering , der spores i rapporten om verdensfdevaretopmdet i Rom .
Efter min mening er resultaterne fra konferencen , hvor 182 stater deltog , temmelig magre , og udsigterne til effektivt at bekmpe sult som et globalt problem er dystre .
Mlstningen , der blev proklameret p det foregende topmde i 1996 , om , at antallet af sultende i verden skulle reduceres fra 800 til 400 millioner inden 2015 , har man i lbet af de sidste seks r kun nrmet sig i beskedent omfang .
I nogle stater lykkedes det at begrnse hungersnden , men til gengld er der i andre regioner opstet nye omrder , hvor folk sulter , f.eks. i det tidligere Sovjetunionen .
<P>
De vsentlige rsager til , at handlingsplanen fra 1996 ikke levede op til mlstningen , skyldes hovedsageligt , at den var baseret p en neoliberal politik , der ikke eliminerede de strukturelle rsager til sult og underernring , men derimod forstrkede dem .
I stedet for en globalisering og liberalisering af markederne er den strenge nedbygning af de toldmssige hindringer , der er oprettet i Norden , lige s ndvendig for produkter fra de sydlige lande som sttten til de mindre landmnds produktion af fdevarer til lokale markeder og producenternes frie adgang til produktionsmidler som vand , land , skov eller fiskeriomrder .
Handel kan kun blive nglen til global fdevaresikkerhed , hvis den ikke bliver betragtet som en ensrettet gade , hvor de store fdevare- og foderstofkoncerner bare krer derudaf i hjt tempo .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Muscardini (UEN)">
Topmdet i Rom viste endnu en gang afstanden mellem den nordlige og den sydlige halvkugle .
Et af de alvorligste problemer er fortsat manglen p vand , bde drikkevand og brugsvand .
En lsning p dette problem kunne vre , at medlemsstaterne oprettede en ad hoc-fond , som kan anvendes uden mellemled til planlgning , kb , opfrelse og forvaltning af vandledninger og brnde .
<P>
Bekmpelsen af sult i verden skal ikke vre et " solidaritetskaplb " , som er et ml i sig selv , men derimod en bekmpelse af den desperation , der fr millioner af mennesker til at forflge drmmen om et bedre liv et andet sted .
Desvrre er der ofte tale om en uopnelig drm , der brister p grund af den hurtighed , som fremskridtet krver af os , og den langsomhed , som interventionerne foretages med .
<P>
Vi er sikre p , at man kan skabe en effektiv solidaritet ved at vre mere opmrksom p de fattigste landes konomiers vigtigste behov og ved at finde nogle lsninger p stedet .
De forslag , der blev stillet p FAO-topmdet i Rom , gr tilsyneladende i denne retning , og dem er alle de deltagende lande enige om .
Det er vores opgave at holde je med , at de gode intentioner giver sig udslag i konkrete handlinger og i mlrettede og umiddelbare lsninger .
I hbet om dette stemmer vi for beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=109 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
I dag vedtog Parlamentets plenum et beslutningsforslag , der protesterer mod den lov , som for nylig er vedtaget i USA , iflge hvilken personer i USA ' s tjeneste ikke er omfattet af den nyoprettede Internationale Straffedomstols jurisdiktion , ogs selv om de anklages for at have beget folkedrab og krigsforbrydelser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at indholdet af denne lov udgr en grov tilsidesttelse af de grundlggende folkeretlige principper og er et bevis p USA ' s arrogante , krigslystne og imperialistiske verdensherskerprofil .
<P>
Ethvert retfrdigt menneske vil imidlertid sprge sig selv :
<P>
1 .
Er EU nu kommet i tanker om de folkeretlige principper ?
Hvorfor anvendte det dem s ikke , da det sammen med USA bombarderede Jugoslavien og efter den 11. september erklrede " krig mod terrorismen " og Afghanistan med en erklring om , at " vi er alle amerikanere " ?
<P>
2 .
Ud fra hvilke principper oprettede det sammen med USA den i henhold til FN-pagten ulovlige Internationale Straffedomstol for at f dmt prsident Milosevic og alle , som kmpede imod USA ' s og NATO ' s intervention ?
<P>
3 .
Vil EU ' s og NATO ' s ledere blive bragt for denne domstol for deres forbrydelser i Jugoslavien , Afghanistan og andre steder , hvor de mtte beg forbrydelser i fremtiden ?
<P>
4 .
Vil denne domstol ogs blive anvendt til at dmme modstandsbevgelsen mod den nye imperialistiske verdensorden ?
<P>
P grundlag af ovenstende problemstillinger kan KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet ikke stemme for beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , det var en stor tilfredsstillelse for os alle , at Medina Ortega-betnkningen blev vedtaget med s stort et flertal .
Det er meget vigtigt for mange af vores vlgere at f indfrt bedre bestemmelser for timeshare-branchen og beslgtede aktiviteter .
Mange mennesker i EU - herunder mange fra min egen valgkreds - har haft alvorlige klager over svigagtig adfrd og drlig behandling fra de svindlere , der opererer p dette marked .
Det er meget uheldigt , fordi der ogs findes mange rlige , anstndige og retskafne operatrer - f.eks. dem , der er reprsenteret i Organisation for Timeshare i Europa , som har hjulpet mig i sager vedrrende mine vlgere .
Jeg er sikker p , at de ogs har vret andre behjlpelige .
<P>
Det virkelige problem ligger i at indfre bestemmelser vedrrende svigagtig adfrd og garantere en passende beskyttelse af folk i srligt srbare situationer .
Risikoen ved en sektorspecifik lovgivning for en srlig slags svig er , at man blot indfrer bestemmelser for n type svig og efterlader smuthuller for nye former for svig , der er uden regulering , eller som kun reguleres af den almindelige kriminalret .
Det er vigtigt , at Kommissionen undersger det nje og prsenterer os for bedre forslag .
<P>
Det er vigtigt for alle borgerne , at dette arbejde bliver gjort ordentligt .
Nu opfordrer vi Kommissionen til at flge op p den glimrende betnkning fra min ven og kollega , Medina Ortega .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , ligesom sir Neil MacCormick hilser jeg ogs denne betnkning velkommen , specielt efter at ndringer har gjort den skarpere .
Da vi vedtog vores oprindelige timeshare-lovgivning , hbede jeg , at det ville betyde en ende p den lange rkke af mennesker , der kontaktede mig med deres problemer . Det var ogs tilfldet i et stykke tid , men s startede problemerne igen , for s snart der er indfrt en lovgivning p et omrde , gr svindlerne videre til noget andet .
Den seneste fidus gr ud p at oprette skaldte ferieklubber .
Det glder mig , at vi skrider ind over for dette .
Det er vigtigt at huske p , at det af hensyn til strategien over for EU-borgerne er meget vigtigt , at vi skrider ind i sdanne sager , s folk anerkender , at de er en del af borgernes Europa , og at de , hvis der opstr problemer i et land , kan fremstte deres synspunkter p betryggende vis gennem retssystemet .
<P>
Som sir Neil sagde , findes der nu heldigvis en rkke hrdtarbejdende organisationer i denne sektor , og situationen er blevet bedre .
Vi skal imidlertid lse problemet med de svindlere , der spreder stor elendighed .
<SPEAKER ID=113 NAME="Manders (ELDR)">
For det frste sttter jeg fuldt ud beslutningsforslaget .
Det har tydeligt vist sig , at direktiv 94 / 47 ikke har frt til det tilsigtede ml .
Revision er sledes ndvendig , for det har i praksis vist sig , at forbrugerne desvrre stadig ofte er ofre for bedrageri p dette marked .
<P>
P grundlag af den nuvrende lovgivning er forskrifterne for minimale , hvorved bedragerne og svindlerne vanskeligt kan skelnes fra serise timeshareudbydere . Denne situation er ogs skadelig for den sidstnvnte gruppe .
<P>
For at kunne skelne mellem udbydere med gode hensigter og udbydere med drlige hensigter har jeg stillet et ndringsforslag om , at det i tilflde af uenighed altid er domstolen i forbrugerens hjemby , der skal have befjelser .
En sdan bestemmelse virker afskrkkende for timeshareudbydere med drlige hensigter og fjerner angsten hos ofrene for at skulle fre en sag i et fremmed land .
Mit ndringsforslag , som for vrigt stttes af Organisation for Timeshare i Europa , har til min store beklagelse ikke fet tilstrkkelig opbakning i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Ovenstende er til dels bekrftet af kommissr Byrne i hans svar under forhandlingen og er derfor vrd at overveje ved udarbejdelsen af den evaluering , der er anmodet om , eller ved udarbejdelsen af ny lovgivning .
<SPEAKER ID=114 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der er nsten ingen , der ved , hvad emnet brugsret til fast ejendom p timesharebasis drejer sig om .
Dette forslag vedrrer foranstaltninger med henblik p at forhindre svindel og bedrag .
Folk tror , de kan kbe en feriebolig billigt for netop den periode , hvor de selv vil p ferie .
I andre uger er andre ferierejsende ejere .
Eftersom det for det meste drejer sig om et opholdssted i et omrde med et andet sprog , andre sdvaner og en anden lovgivning end i hjemlandet , er der risiko for misforstelser .
<P>
Noget , der er meget vrre , er , at der ogs er al mulighed for vildledning af kberne .
Da de ikke selv kan forvalte ferieboligen p grund af deres langvarige fravr , m en anden gre det for dem .
Det er slgeren , som i virkeligheden stadig er ejer .
Kberne bliver skuffede , fordi de m betale meget , og fordi det viser sig , at de ikke fr mange rettigheder for pengene .
I sidste instans ejer de noget , som er uegnet til deres forml , og som de ikke lngere kan slge videre til andre .
Netop mod dette grnseoverskridende bedrageri er der behov for foranstaltninger , som er de samme i de forskellige europiske lande .
Ogs modstandere som jeg af en centralistisk EU-lovgivning , der blander sig i alting , finder , at dette er en nyttig form for forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=116 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Et af kapitalismens kendetegn er , at ogs virksomheder selv er handelsvarer .
Store virksomheder , som tjener mange penge , kan opkbe andre virksomheder .
Sommetider finder dette kb sted for at lukke den anden virksomhed og overtage dens afstningsmarked .
Man kan ogs bruge udbyttet til gennem midlertidige prisnedsttelser at trnge konkurrenter ud af markedet og lade dem g konkurs .
Koncentration af besiddelser og magt er en del af kapitalismens logik .
Vi kan derfor forvente , at der bliver frre og frre store virksomheder , og de , som overlever , vil blive endnu strre og endnu mere internationale .
Egentlig behver det langtfra altid at vre problematisk , hvis en virksomhed indtager en monopolstilling .
<P>
Monopoler , som forsyner n region , og hvis salgspriser , miljpolitik og socialpolitik kontrolleres demokratisk af det pgldende parlament og organisationer af engagerede borgere kan fungere udmrket .
Sdanne monopoler fordmmes nu i EU efter amerikansk eksempel , fordi de skader den fri konkurrence , mens store magtkoncentrationer , hvor der ikke er mulighed for demokratisk kontrol , bare kan fortstte med at vokse .
12 r med forordning 4064 / 89 har ikke kunnet forandre dette , og heller ikke den kommende revision og samarbejdet med nationale konkurrencemyndigheder vil gre det .
Alligevel forkaster jeg ikke denne grnbog , for det er meget vrre ikke at gre noget .
<SPEAKER ID=118 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg glder mig over de punkter , som hr . Busk og fru Attwooll fremhvede i deres respektive betnkninger .
Det er klart , at der er behov for at styrke overvgningen af den flles fiskeripolitik samt sanktionerne for overtrdelser .
<P>
Det handler i bund og grund om , at hvis vi nsker at kalde det for en " flles " politik , s skal vi ogs sikre lige konkurrencevilkr .
Det glder for alle aspekter af den flles fiskeripolitik .
Tydeligst i erindringen hos de medlemmer , der som jeg reprsenterer kystomrder i EU , der er meget afhngige af fiskeri , str Kommissionens nye forslag om en reform af den flles fiskeripolitik .
<P>
Disse forslag kan ganske enkelt ikke overleve i deres nuvrende form .
Der tages alt for lidt hensyn til den sociokonomiske indvirkning p ovennvnte regioner .
Vi skaber ikke lige konkurrencevilkr gennem en yderligere underminering af de familier og samfund , for hvilke fiskeindustrien er den eneste kilde til lokal beskftigelse , samtidig med at vi ser gennem fingre med industrifiskeriets rovdrift - specielt ikke nr vi hvder at fremme en politik baseret p bredygtig udvikling og forsvarlig miljbeskyttelse .
<SPEAKER ID=119 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Som det siges i betnkningen , afhnger gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik meget af fiskernes og deres organisationers deltagelse i beslutningsprocessen , af hvilken rsag det er srdeles vigtigt at udbygge medbestemmelsen .
Det er ligeledes vigtigt , at betnkningen fremhver , at ansvaret for at kontrollere , om fllesskabslovgivningen gennemfres , isr phviler medlemsstaterne , og at det br forblive sdan , om end med strre samarbejde og fllesskabsbefjelser , men ikke med total centralisering .
<P>
Betnkningen er imidlertid ganske kritisk over for , at medlemsstaterne ikke opfylder kravene om indberetning af fangster , overtrdelser og andre oplysninger inden for den flles fiskeripolitik .
Det synes , som om Portugal er det eneste land , der efterlever alle beslutninger med hensyn til bde overtrdelser af reglerne og de flerrige udviklingsprogrammer .
Det er derfor dybt beklageligt , at Kommissionen nu med sit revisionsforslag agter at behandle alle p samme mde , hvilket straffer Portugal , fordi det har opfyldt sine forpligtelser .
<SPEAKER ID=120 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Kommissionen skal ge indsatsen for at sikre lige konkurrencevilkr og bedre samarbejde mellem aktrerne .
Fiskerne skal involveres i udformningen og hndhvelsen af reglerne under en ordning med forvaltning af zoner , hvilket vil gre disse regler mere acceptable og lettere at hndhve .
<P>
En betingelse for en effektiv overvgning og kontrol er tilstrkkelige budgetmssige og menneskelige ressourcer .
En grundlggende kilde til bekymring i forbindelse med Kommissionens forslag til en reform af den flles fiskeripolitik er forslaget om fri adgang til Nordsen , hvor et havomrde med strkt udfiskede fiskebestande overlades til forvaltning gennem kvoteordninger .
Uden mlrettede investeringer i kontrol og overvgning risikerer vi , at Nordsen bliver til et tagselvbord , hvilket kan reducere fiskebestandene yderligere og gre en ende p de skrbelige fiskeriafhngige samfund .
<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at tage disse bekymringer alvorligt og sikre lige konkurrencevilkr .
Vi br under ingen omstndigheder lukke op for adgangen til Nordsen , s lnge de eksisterende regler for retsforflgning ikke er retfrdige , og s lnge der tildeles for f midler til at udrydde det ulovlige fiskeri .
<SPEAKER ID=121 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Et af elementerne i den nye flles fiskeripolitik er en reduktion af medlemsstaternes fiskerikapacitet , som overvejende kommer til udtryk i en reduktion af fiskeriflden og i det hele taget af fiskeriet .
Den er sledes en fortsttelse af den tidligere flles fiskeripolitik , som allerede har haft alvorlige konsekvenser for de sm og mellemstore fiskerivirksomheder .
Med forslaget til revision af politikken vil disse konsekvenser blive mangedoblet , idet ophugningen af fiskeriskibe vil blive intensiveret , og der vil vre frre eller slet ingen muligheder for at modernisere resten af skibene , isr for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende .
<P>
Alle de bestemmelser , som tilsyneladende skal beskytte fiskeriressourcerne og bredygtigheden , tager i virkeligheden sigte p at begrnse de sm fiskeres adgang til fiskene , s de kan overlades til storkapitalens og dens fiskerivirksomheders rveriske udnyttelse .
For at dette tiltag kan g nemmere og for at undg reaktioner , ledsages det af skaldte foranstaltninger til frtidspensionering og omskoling af fiskere , som vil g over til andre erhverv .
<P>
Perspektiverne for og konsekvenserne af den nye flles fiskeripolitik bliver tragiske for de regioner i EU , som traditionelt baserer deres konomi p fiskeriet .
Med anvendelsen af de nye foranstaltninger vil der ske en langt hurtigere afgang fra fiskeriet , erhvervet vil miste en vsentlig del af sine indtgter , arbejdslsheden vil stige , og befolkningen vil strmme fra de fjerntliggende regioner og regionerne .
<SPEAKER ID=123 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det store fiskeri p havet er i de forskellige lande tilrettelagt p vidt forskellige mder .
I nogle lande arbejdes der med sm traditionelle skibe , i andre lande med store moderne skibe , der som kompensation skal blive hjemme en del af tiden .
I nogle lande fanger fiskere fisk til menneskefde , i andre lande fisker de med henblik p produktion af fiskemel .
Overalt bebrejder fiskere i nogle lande fiskere fra andre lande , at det er dem , der fanger for mange , sledes at fiskene uddr i stadig strre havomrder .
<P>
Nu viser det sig tilmed , at Nederlandene udarbejder ulselige rsberetninger , at Belgien anvender uforstelige koder , at Spanien giver ufuldstndige oplysninger , og at Frankrig overhovedet ikke indleverer nogen beretninger .
Kontrolforordningen anvendes forskelligt i forskellige medlemsstater , sledes at fiskerne behandles ulige .
Det ser i stadig hjere grad ud til , at vi bilder os selv ind , at vi begrnser fiskefangsten strkt , uden at dette i virkeligheden sker i tilstrkkelig grad .
I mellemtiden gres der rigeligt oprr mod Kommissionens forslag om at gre politikken til beskyttelse af fiskebestanden effektiv og skrpe den .
Det vil sikkert stadig ikke blive gennemfrt .
Der fres sledes en " Efter os syndfloden ! " politik .
Tror tilhngerne af en svag politik , at en sdan syndflod resulterer i flere fisk ?
<SPEAKER ID=124 NAME="Van Dam (EDD)">
Det er pfaldende , hvor forskellige kontrollerne med trafikforseelser i Europa er .
Mens det ene land har hastighedskontrol til overflod , kontrollerer det andet land kun med henblik p grove overtrdelser .
Hndhvelse sker ikke p EU-plan , men det gr fiskeripolitikken .
Desvrre er kontrollen med fiskerne lige s forskellig som de nvnte frdelskontroller .
<P>
Hvad der er endnu vrre , nationale inspektorater viser sig ved identiske overtrdelser at plgge fiskere fra tilstdende medlemsstater hjere sanktioner end fiskere fra deres eget land .
<P>
Forskellen i arten og hyppigheden af kontroller og sanktioner i de forskellige medlemsstater undergraver den flles fiskeripolitik .
Med rette krver de nederlandske fiskere en europisk tilsyns- og kontrolstruktur .
Harmonisering af kontrol- og sanktionspolitikken er hrdt tiltrngt , for fiskeripolitikkens trovrdighed str p spil .
<P>
Nederlandske producentorganisationer kontrollerer hinanden for kvoteoverskridelser .
Dette eksempel er vrd at efterligne i de andre medlemsstater .
Det er da vanvittigt , at vi ikke ved , om alle europiske fiskere overholder kvoterne eller ej .
<SPEAKER ID=126 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud denne betnkning , der har srlig fokus p betydningen af de lokale arbejdsmarkeder .
Nr vi ser p beskftigelsesfrekvensen , koncentrerer vi os alt for ofte om det makrokonomiske milj , sknt de individuelle lokale arbejdsmarkeder i hj grad er med til at give konomien fremdrift og dynamik .
Med EU ' s stigende fokus p beskftigelsen - primrt under Lissabon-strategien - er nsket om en bottom-up-metode meget krkomment .
Lokale operatrer med kendskab til lokale forhold har de bedste forudstninger for at vurdere , hvilke ndringer der kan vre behov for i de lokale konomier .
Denne betnkning kan ogs anbefales , fordi der fokuseres nje p alle bestanddelene i de lokale konomier . F.eks. er fremme af kvindernes ivrkstternd en relativt nyskabende tanke , der kunne bane vejen for fornyelse og konomisk vkst .
<SPEAKER ID=128 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Nr EU beskftiger sig med de grundlggende arbejdstagerrettigheder , er det uden tvivl et resultat af det pres , der kommer fra den folkelige bevgelse og de store demonstrationer i Seattle , Genova m.m. Vi gr opmrksom p , at EU ' s interesse er srdeles hyklerisk , eftersom retningslinjen er , at den skaldte globalisering bidrager til overholdelsen af de grundlggende arbejdstagerrettigheder .
Der bliver sledes vendt op og ned p tingene , man forsger at hvde , at kapitalens verdensherredmme , tmningen af kloden for rigdomme og den gede udbytning af arbejdstagerne har positive konsekvenser for den tredje verdens lande !
EU ' s holdning bliver mere og mere hyklerisk , nr det fremstiller sig selv som et paradis for arbejdstagere , samtidig med at det har indledt en offensiv uden fortilflde mod arbejdstagernes tilkmpede rettigheder .
Nr hverken Kommissionens eller Beskftigelsesudvalgets forslag tager fat i de bagvedliggende rsager til problemet , er det klart , at de virker utilstrkkelige , for ikke at sige komiske .
<P>
P baggrund af den historiske kendsgerning , at alt , hvad arbejderklassen har opnet , er resultat af kampe og ofre og ikke af borgerklassens filantropi , er det KKE ' s overbevisning , at en forbedring af arbejdsforholdene vil komme fra arbejdstagernes kamp og den internationale solidaritet .
Og vi er endnu mere overbevist om , at kun en revolution med omvltning af samfundet og afskaffelse af udbytningen vil kunne give en endelig lsning .
<P>
Derfor har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Denne betnkning fortjener min stemme , for den udgr et vigtigt skridt i bevidstgrelsen omkring det komplekse forhold mellem globaliseringen og fremme af arbejdstagernes rettigheder .
Srligt skal fremhves behovet for at udarbejde en strategi med henblik p at styrke globaliseringens bidrag til den sociale udvikling og til hndhvelse af de grundlggende rettigheder .
Globaliseringen rummer netop bde udfordringer og muligheder og br kunne fre til bedre leve- og arbejdsvilkr og get udviklingsbistand til fordel for de mindre gunstigt stillede befolkninger .
<P>
Udarbejdelsen af en flles europisk adfrdskodeks for europiske virksomheders transaktioner p internationalt plan er et meget vigtigt vrktj til at sikre , at de grundlggende arbejdstagerrettigheder gennemfres .
Her m EU arbejde sammen med udviklingslandenes regeringer , ligesom respekt for de grundlggende arbejdstagerrettigheder m indg i samarbejdsaftalerne med tredjelande .
<P>
Endnu en gang m ogs betydningen af lighed mellem knnene fremhves .
Der m tages strre hensyn til kvindeorganisationerne , hvor der tales om inddragelse af arbejdsmarkedets parter i definitionen af de politikker , der sigter p bredygtig udvikling og social samhrighed .
<SPEAKER ID=130 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Globalisering p den nyliberale mde betyder , at de virksomheder , som leverer produkter billigst , altid vinder .
Det blev i lang tid betragtet som en stor fordel for forbrugerne og en form for retfrdighed .
<P>
Det viser sig i stadig hjere grad , at mange af disse produkter kun kan vre s billige p grund af foruroligende lave lnninger , usunde arbejdsvilkr med manglende sikkerhed , fyring af arbejdstagere , s snart man ikke har brug for dem , brnearbejde , delggelse af naturen , forurening af miljet og dyrplageri .
Med rette konstaterer Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at Verdenshandelsorganisationen WTO gr det overordentlig vanskeligt at gre noget mod sdanne drlige tilstande .
Lsningen ses i , at EU viser sig som en stormagt for dermed at gennemtvinge bedre regler .
<P>
Generelt er jeg ikke tilhnger af , at EU optrder som stormagt , men nr det drejer sig om at gennemtvinge bedre normer for arbejde og milj i forhold til de lave normer i USA og i den tredje verden , kan jeg helhjertet tilslutte mig det .
Sprgsmlet er , om det nu bliver ved en opfordring til Kommissionen , Rdet , medlemsstaterne og arbejdsgiverorganisationerne om at flge Den Internationale Arbejdsorganisation ved de kommende WTO-forhandlinger , eller om vi ogs er rede til at gre oprr mod en vedvarende uvillig WTO .
<SPEAKER ID=131 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , jeg glder mig over denne meddelelse om fremme af grundlggende arbejdstagerrettigheder .
Tendensen i retning af strre indbyrdes konomisk afhngighed og globalisering er en realitet , som vi alle m sls med .
Det betyder imidlertid ikke , at arbejdstagernes rettigheder og de sociale styringssystemer skal falde ved vejen .
Det er derimod meget rart langt om lnge at se et krav om en mere afbalanceret orden , hvor sociale aspekter betragtes p linje med konomiske hensyn .
nsket om , at ansgerlande svel som tredjeparter ratificerer ILO-konventionerne p omrdet , er et krkomment konkret middel til at sikre , at ILO tages alvorligt .
Til slut glder jeg mig over kravet om en udvidet dialog og sammenkdning af sprgsml mellem ILO og andre internationale organisationer ssom WTO og Verdensbanken .
Disse institutioner kan forekomme vidt forskellige , men faktisk kunne de lre meget af hinanden og arbejde mere effektivt sammen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.05 )
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om situationen i Somalia .
<SPEAKER ID=136 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen giver udtryk for sin tilfredshed med situationen i Somalia , hvis man kan tale om tilfredshed i forbindelse med Somalia , hvor situationen er blevet forvrret gennem mange r , og der er skabt utlelige levevilkr for befolkningen og desvrre ogs forhold , som er med til at udvikle terrorisme .
Fllesskabet har hjulpet i mange r og fortstter med at yde strst mulig bistand p trods af statens sammenbrud i 1991 .
Kommissionen har fortsat samarbejdet med Somalias befolkning og ydet i gennemsnit 30 millioner euro om ret via programmer , som gennemfres af europiske ikke-statslige organisationer og af FN-organisationer .
Kommissionens indsats er baseret p fuld neutralitet mellem de stridende parter og er koncentreret om et partnerskabsforhold , der fungerer med de lokale myndigheder .
Man kan karakterisere strategien som en metode til at dele freden .
Formlet med strategien er at gre opmrksom p fordelene ved at etablere fred og n frem til den nste fase , som er mere aktiv og effektiv , nemlig en metode til at opbygge freden ved at opmuntre den nye administration og udvikle et mere snvert samarbejde med de regionale og lokale administrative myndigheder .
Kommissionen tilskynder ligesom medlemsstaterne til en fredelig lsning p problemerne inden for rammerne af en national forsoning og har gentagne gange slet til lyd for , at volden bringes til ophr , samtidig med at den har opfordret til overholdelse af de FN-resolutioner , som indfrer en vbenembargo mod Somalia .
P nuvrende tidspunkt er det internationale samfunds bestrbelser koncentreret om den regionale forsoningsindsats i Somalia , som gennemfres af Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling p Afrikas Horn .
Kenya str i spidsen for denne proces og fr teknisk sttte fra Etiopien og Djibouti .
<P>
Som svar p opfordringerne til at indkalde reprsentanter for parterne til en konference skal det understreges , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne allerede har tilkendegivet sin sttte til indkaldelsen af en konference under IGAD ' s auspicier .
Dette sprgsml har ikke kun vret fremme i politiske erklringer , men har ogs foranlediget Kommissionen til at stille konomiske midler i strrelsesordenen en halv million euro til rdighed til at sttte den frste fase af fredsprocessen .
Selv om Kommissionen ikke er direkte med til at arrangere forsoningskonferencen under IGAD , mener den , at de regionale myndigheder , som reprsenterer dele af det somaliske samfund , skal regnes blandt de vigtige faktorer , som br arbejde for at bilgge striden i Somalia .
Vi deler det synspunkt , at modellen , der gr nedefra og op , vil vre et positivt supplement til bestrbelserne p at oprette en central administration .
Kommissionen mener derfor , at der br udformes en endelig institutionel model for Somalias fremtid , hovedsagelig af somalierne selv inden for rammerne af en indgende dialog og demokratiske hringer .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Takket vre kommissren , fru Diamantopoulou , hvis vurderinger jeg er enig i , begynder vi nu endelig at tale om Somalia .
I lang tid var vi ikke i stand til at tage dette sprgsml op , og det skyldtes ogs , at betingelserne ikke var til stede .
Med den nationale overgangsregering kan vi i dag tale om Somalia i bevidstheden om , at der stadig er en relativt lang og meget stenet vej , som skal tilbagelgges .
Jeg tror , at Somalia er det eneste land i omrdet , der befinder sig i en sdan situation .
Derfor skal vi via IGAD anmode om , at man hurtigst muligt afholder Nairobi-konferencen , hvor ikke bare reprsentanterne for den nationale overgangsregering skal deltage , men ogs alle andre reprsentanter og alle ledere , som kontrollerer omrderne nord og syd for landet .
Hvis det ikke lykkes os at inddrage det strst mulige antal reprsentanter for disse omrder , tror jeg nemlig , at vores forehavende bliver en fiasko .
<P>
Jeg mener ligeledes , at vi br takke Djibouti og Kenya , for det er lande , der lnge har spillet en mglerrolle .
I dag har ogs Etiopien - som har stor indflydelse - sluttet sig til disse lande , og vi kan hbe , at de tre lande er i stand til at udarbejde forskellige forslag , som de kan stille de ledere , der mdes p Nairobi-konferencen .
Vi hber , at det bliver forslag om et reelt fredsforlb . Vi skal selvflgelig bestrbe os p at foresl en lsning , som er baseret p respekten for landets integritet , selv om det er beslutningstagerne , der skal vurdere , om nogle af landets regioner skal have srlige former for selvstyre .
Som kommissren sagde , er problemerne meget store , og det er frst og fremmest ndvendigt at afmilitarisere og afvbne befolkningen , hvilket er den frste mlstning .
Omrderne skal ryddes for miner , og det er ikke mindst ndvendigt at isolere de marginale terrorgrupper , som holder til inde i landet .
Det er desuden ndvendigt at skabe et institutionssystem og ivrkstte et forlb , som tager sigte p indfrelsen af demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Som kommissren understregede , skal der herske en national genforeningsnd , som i vid udstrkning inddrager alle parter .
Herudover skal flygtningesprgsmlet tages op . Flygtningene skal kunne vlge frit at vende tilbage til deres hjemland uden risiko for deres sikkerhed .
Et andet alvorligt problem er sundheden . Her er der tale om en meget alvorlig ndsituation , som man hurtigst muligt skal gre noget ved .
<P>
Hvis dette - sdan som jeg tror - er hovedmlstningerne p Nairobi-konferencen , skal denne konference finde sted hurtigst muligt og gerne i denne mned , eftersom det vil give EU mulighed for at ivrkstte nogle hjlpeprogrammer , som skal gennemfres hurtigere og mere effektivt end de tidligere programmer .
Hvis man skulle n disse mlstninger , ville Somalia f mulighed for at indlede nogle drftelser med de andre lande i omrdet med det forml at ivrkstte en uundvrlig konomisk proces .
Der lader desuden ogs til at vre hb om , at der kan indledes en demokratisk proces i Eritrea , hvilket giver EU mulighed for at benytte de instrumenter , der er taget hjde for i Cotonou-aftalen , til at gre en indsats i hele omrdet via et forelbigt og systematisk interventionsprogram .
<P>
Jeg tror , at netop det regionale aspekt er et aspekt , der kan skabe en synergieffekt i omrdet og en konkurrencend i de lande , der ligesom Somalia har brug for hjlp og forstelse , men ogs for nogle modige beslutninger , som kan sikre alle reprsentanternes samlede deltagelse .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , med et flles beslutningsforslag kan vi selvflgelig ikke gre andet end at nske , at der bliver fred , og love , at EU vil vre opmrksom p den politiske og militre udvikling i landet .
Forslagsstillerne nvner naturligvis det internationale samfunds bistand , som er uundvrlig , men minder ogs om , at de vbnede konflikter i de sidste par uger endnu en gang har kostet talrige civile livet .
Man m dog konkludere , at den nationale forsoning er en opgave , som det frst og fremmest er Somalias befolkninger , der skal lse .
Der er sket et lille fremskridt i den retning .
Mlstningen er nemlig at undg ustabilitet , at undg et stort antal flygtninge ved at forsge at hjemsende dem og s vidt muligt at undg - selv om dette sker ved hjlp af nogle forelbige foranstaltninger - fattigdom og det fortsatte kb af vben , eftersom alle disse faktorer risikerer at medfre , at Somalias ustabilitet breder sig ud over landets grnser .
<P>
I dette og i mange andre tilflde er politikken og de ofte mislykkede forsg p at afholde en konference en fortsttelse med andre midler af de faser , hvor volden var dominerende .
Selv om der er tale om et meget komplekst problem , er vi af den opfattelse , at Nairobi-konferencen br afholdes hurtigst muligt , og at den giver nye forhbninger .
Dette er min og min kollegas personlige mening , som jeg tror , at alle parlamentsmedlemmerne deler .
<P>
Hvad resten angr , er der kun tale om nsker .
I vores forslag understreger vi det fornuftige i initiativet til konferencen , selv om vi endnu ikke kan vide , om alle parterne vil acceptere at sidde til bords med hinanden .
Vi opfordrer de lande , der eksporterer vben , til at overholde FN ' s Sikkerhedsrds vbenembargo , selv om vi godt ved , at hvis en gruppe vil have vben , kan den sagtens finde dem p markedet .
Vi nsker en kontrol med , at der ikke finder kriminelle aktiviteter sted p somalisk omrde , men det str ikke klart , hvem der skal foretage denne kontrol .
Overgangsregeringen ?
Jeg er noget skeptisk i den forbindelse , eftersom ikke engang de andre aktrer p dette felt har fuld kontrol over det nationale omrde .
<P>
Jeg vil slutte af med at bemrke , at man med beslutningsforslaget gr EU opmrksomt p , at de vrste konsekvenser af Somalia-problemet risikerer at brede sig , og man minder ligeledes somalierne om , at verden er opmrksom p deres problemer og villig til at hjlpe dem .
Det er mske frste gang , at der er udsigt til nogle mere rationelle og positive lsninger p krisen .
Vi har pligt til at gre opmrksom p situationen , men samtidig skal vi ogs tale om metoderne .
I den henseende tror jeg , at den fredsmetode , som kommissren , fru Diamantopoulou , omtalte , er en udvej p den somaliske krise , i det mindste p den alvorligste fase af denne krise .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Tak , hr. formand , for ikke s lnge siden var der krig i Etiopien , Ogaden-krigen , og der var krig i den nordlige del af Kenya ( Rift war ) , og begge havde som ml at forene alle somaliere i t land .
Nr vi nu betragter situationen , er den fuldstndig anderledes .
Somalierne kmper mere imod hinanden , end de kmper imod de andre regeringer i nabolandene for at forene Somalia igen .
<P>
Som det ser ud i jeblikket , falder landet fra hinanden i alle mulige grupperinger .
Mest stabilt forekommer den nordlige del at vre , og det , der for to r siden blev drftet med hensyn til en national overgangsregering , er der egentlig ikke kommer noget ud af .
<P>
Alle er nu i krig med hinanden , og det er en farlig situation .
Det betyder , at vi i Europa og ogs andre steder i regionen vil modtage mange flygtninge fra Somalia .
Jeg ved ikke , om de er velkomne overalt , og der er en stor risiko for , at det skaber grobund for ekstremistiske grupperinger .
Vi ved efter den 11. september kun alt for godt , hvad det kunne betyde .
<P>
Hvad kan EU gre i den nuvrende situation ?
Jeg synes for det frste , at EU skal anvende de srlige regler i Cotonou-aftalen , for vi ved alle sammen , at Somalia ikke kunne undertegne den og heller ikke er medlem af den . Men de srlige ordninger herom skal anvendes .
Det betyder , at vi kan mildne humanitre pinsler , og at vi kan give ndhjlp , og jeg forstr , at Kommissionen ogs gr dette .
Men i de regioner , hvor der hersker en vis stabilitet , kan vi begynde med at reparere og anlgge veje , opfre sygehuse osv . , for at en vis stabilitet vender tilbage til regionen .
Frem for alt er det op til somalierne selv at lse deres problemer , det kan vi aldrig gre for dem .
<P>
Nabolandenes rolle er ogs vsentlig .
Vil de virkelig i lyset af deres forhistorie have , at der igen kommer et forenet Somalia ?
Det er for mig stadig det centrale sprgsml .
Der er allerede her talt om den kommende IGAD-konference i Nairobi . Hvis jeg har talt rigtigt , er det omkring den 14. i de sidste 10 r .
Lad os hbe , at den er succesfuld denne gang .
I betragtning af varslerne er jeg ikke s optimistisk som de foregende talere , men jeg tror stadig , at italienerne har et bedre kendskab til Somalia end nogen anden nationalitet i EU .
Jeg hber , at de fr ret .
<P>
Det er ogs Kommissionens opgave at skabe overensstemmelse mellem frst og fremmest EU ' s medlemsstater .
Jeg har indtryk af , at nr vi f.eks. ser p Det Forenede Kongeriges holdning eller p Italiens holdning , er de temmelig langt fra hinanden .
Her kan Kommissionen ogs udfre missionsarbejde . Jeg nsker Dem held og lykke med det .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , at jeg , hvad angr atmosfre og pessimisme , snarere tilslutter mig hr . Mulder , men jeg synes , at hr .
Gemellis og hr . Volcics forslag er meget interessante .
Dem kan jeg ogs tilslutte mig . Jeg vil ikke gentage dem .
Det er naturligvis ikke noget godt tegn , at vi p ny m tale om Somalia . Det betyder , at der er nye fjendtligheder , og at vi egentlig alle sammen er meget bekymrede over , at landet p ny kommer ud i en perspektivls krig .
Det m vi undg .
Landet er nu , i hvert fald delvist , pacificeret , og derfor skal en ny krigssituation undgs .
Derfor synes jeg heller ikke , at det er srlig heldigt , at den forelbige regering opfordrer til militre interventioner .
Jeg tror ikke p dem .
Vi tror , at der skal anvendes andre midler .
<P>
Fru kommissr , De talte om partnerskabet med de lokale myndigheder .
Vi kan i hj grad bifalde dette , men jeg vil alligevel meddele Dem , at dette ikke udelukkende m ske gennem Kenya . For i Kenya er det mndene , der bestemmer .
Kvinderne i Somalia har sagt til mig , at det er dem , som srger for vand og fdevarer i omrdet , og det er naturligvis vsentligt .
De er sikkert lydhr over for det , men disse kvinder befinder sig ikke i Nairobi .
Jeg vil ogs anmode Dem om at tnke p flygtningene .
Mske m vi ogs anmode Rdet om , at man holder op med at sende flygtninge tilbage til Somalia , i betragtning af at situationen egentlig slet ikke er sikker for en stor del af befolkningen .
<P>
Endelig synes jeg ikke , vi for enhver pris skal have et flles system .
Hvis vi skal g ud fra en regional autonomi for at genopbygge den somaliske stat , kan jeg forestille mig , at man nr frem til en slags fderation , sledes som man ogs mtte i Etiopien .
I hvert fald tror jeg , at den ndhjlp , som De agter fortsat at give , altid vil vre ndvendig , og at fredsprocessen kraftigt og enigt skal stttes fra Europas side .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , fru kommissr , i de sidste to r har vores gruppe , UEN-Gruppen , opfordret Parlamentet og Kommissionen til at tage stilling til situationen i Somalia , nr det glder de mest presserende problemer , nemlig den gede aktivitet fra terrorgrupper som al-Ittihad , det fortsatte pres p befolkningen fra organiserede fundamentalistiske gruppers side , truslen om nye terroraktioner i andre lande - en trussel , der underbygges af , at Somalia for kort tid siden var base for attentaterne i Nairobi og Dar es Salaam - den alvorlige politiske situation i landet , hvor reprsentanter for den skaldte overgangsregering ikke tager klart afstand fra terrorismen , det gentagne nske fra nogle somaliske regioners side - bl.a. Puntland og Somaliland - om at opn fred i landet via oprettelsen af en fderal stat samt den kendsgerning , at en hel befolkning , som ikke har nogen midler at leve for , bliver kastet ud i sult og nd .
<P>
I det beslutningsforslag , som nogle af de politiske grupper har underskrevet i dag , tager man ikke hjde for det , som vi gav udtryk for i vores forslag , og man tager heller ikke de problemer op , som vi har gjort opmrksom p med vores foresprgsler til Kommissionen og Rdet .
Man opfordrer derimod EU til at sttte overgangsregeringen , selv om man ved , at den ikke er et resultat af demokratiske beslutninger , og at netop Nairobi-konferencen , der allerede er blevet udskudt fra april til juli , burde have til opgave at fastlgge de nye institutionssystemer og de nye betingelser for , at freds- og normaliseringsprocessen kan finde sted parallelt med bekmpelsen af terrorisme og sttten til befolkningen .
<P>
Derfor , og fordi vi bliver stadig mere bekymrede over situationen i de forskellige somaliske regioner , terrortruslen , det politiske sjuskeri ved fremsttelsen af det flles beslutningsforslag , som viser en alvorlig mangel p kendskab til den somaliske og afrikanske situation - man talte om en krig i Kenya , men der har ikke vret krig i Kenya siden Kenyattas tid ! - og de alvorlige farer ved denne situation , bde for lokalbefolkningen og for alle andre lande , herunder Europa , stemmer vi imod et beslutningsforslag , som man tror kan trde i stedet for Nairobi-konferencen , og som man under alle omstndigheder vil give indflydelse p konferencens resultater .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Tak , hr. formand , implosionen i Somalia betyder en stor risiko for landet selv og regionen , men ogs for resten af verden .
Det uregerlige omrde er ikke i stand til at kontrollere sine grnser og var i hvert fald fr i tiden et tilflugtssted for al-Qaeda .
<P>
Den splittede interne sikkerhedssituation og de arabiske nabolandes forskellige dagsordener kunne p ny gre landet til basis for international terrorisme .
Den farligste lokale islamiske organisation , med forbindelse til al-Qaeda , er al-Ittihad .
Den vil plgge alle 7 millioner indbyggere i Somalia en fundamentalistisk , islamisk stat .
Et sandt skrmmebillede for de 64 millioner etiopiere , hvor det kristne flertal og det islamiske mindretal endnu lever i fredelig sameksistens .
<P>
Hr. formand , Somalia er get i glemmebogen , truslen fra den internationale islamiske terrorisme gr et fornyet engagement fra USA ' s , De Forenede Nationers og EU ' s side hjst presserende .
Et tttere samarbejde med de regionale aktrer er imidlertid pkrvet .
Jeg bifalder derfor IGAD-initiativet om tilrettelggelse af en forsoningskonference i Nairobi om Somalia senere i denne mned og hber , at alle parterne i Somalia vil deltage uden forbehold , sledes som det ogs str i punkt 5 .
I modstning til opfordringen i beslutningsforslagets punkt 8 til EU om at bist den nationale overgangsregering med at fastsl sin myndighed overalt i Somalia opfordrer jeg Rdet og Kommissionen til ikke p forhnd at udforme konferencens konklusioner .
Jeg opfordrer til forhandlinger , hvis resultat ikke p forhnd er givet .
Enhedsstaten m ikke forsvares p bekostning af alt , men det m den frie verden over for islamisk terrorisme derimod godt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg sad i det britiske parlament , var jeg medvirkende dirigent for den tvrpolitiske Somalia-gruppe , og jeg og min kollega fra Labour reprsenterede britiske havnebyer med mange somaliske borgere , fordi der er tradition for , at folk fra det tidligere britiske Somaliland gr tjeneste i den britiske handelsflde .
Derfor har jeg fet et stort kendskab til Somalia og Somaliland , og jeg ved , hvor komplekst hele omrdet er .
<P>
Jeg har erfaret , at der var fem stjerner i det gamle flag , et for hvert af de fem somaliske nationer - fransk Somaliland , der nu hedder Djibouti ; britisk Somaliland , der nu er en del af Somalia ; den britiske del af Kenya , der var beboet af somaliere ; den italienske del i det sydlige Somalia , der nu i hj grad er Somalia ; og den etiopiske del i Ogaden .
Som tidligere nvnt har det somaliske samfund i Ogaden vret rsag til en krig mellem Somalia og Etiopien , fordi de somaliske folk nsker at blive genforenet .
<P>
Det er EU ' s pligt at hjlpe alle somaliske nationer .
Vi har ogs en pligt til at forst deres historie .
Det er det , de har brug for nu .
De har brug for politiske lsninger , der respekterer de fem traditioner , og de har brug for sttte til disse nationers konomi , uddannelse , sundhed , infrastruktur og sikkerhed .
<P>
I 1996 indtog Somalia en plads som 172 blandt 174 lande p UNDP ' s udviklingsindeks .
Det var i hj grad et af de mindst udviklede lande .
Den seneste historie har vist os , at det har skabt krig og delggelse .
Over 100 hjlpeorganisationer arbejder i Somalia .
Som kommissren fremhvede , er EU og medlemsstaterne de strste bidragydere til dette omrde med ca . 60 millioner euro i alt sammenlignet med 26 millioner euro fra amerikanerne .
Men lad os ogs huske den somaliske diaspora , der hvert r sender ca . 400 millioner euro tilbage til landet .
<P>
Alligevel faldt den gennemsnitlige levetid fra 48 i 1990 til 45 i 1997 . Brneddeligheden er p 125 pr .
1000 levendefdte . Hvert ottende barn dr inden for det frste lever .
4000 kvinder dr hvert r i barselssengen . Vi str nu med problemer , der ikke bare skyldes en borgerkrig , men ogs hungersnd , vejret , forurenet vand , srdeles drlig hygiejne og rkendannelse .
Kun mellem 10 % og 20 % af brnene gr i skole , afhngig af regionerne .
Kvinderne krnkes , og de har kun meget beskedne uddannelsesmuligheder .
Nsten alle kvinder omskres .
En hel generation af veluddannede somaliere - lger , lrere , tjenestemnd - flygtede fra landet inden krigen og er ikke vendt tilbage igen .
Den vrste krise opleves i den sydlige del af Somalia i centrale omrder ssom Galkayo , der blev delagt , da det stod allervrst til , og som nu er under genopbygning , og hvor selv gadelyset geninstalleres .
<P>
Vi m ikke glemme de fremskridt , der gres i Somaliland . Velgrende institutioner bygger fdeklinikker , og der er ogs en sygeplejeskole .
I Hargeisa er lnniveauet for ufaglrte arbejdere dobbelt s hjt som i Nairobi .
Med andre ord kan politisk stabilitet i nogle omrder fre til genoprettelse , mens sulten andre steder dels skyldes sporadiske kampe , men i hjere grad trke .
S vores opgave m best i at sttte bistandsprojekter og projekter til fordel for bredygtig udvikling , ligesom vi m tilstrbe at finde politiske lsninger .
<P>
Vi skal sttte overgangsregeringen .
Vi skal ogs huske , at omrder som Somaliland nu har haft to folkeafstemninger om uafhngighed - frst i 1960 ' erne og s igen i 2001 .
Det er deres valg .
De har valgte regeringer .
Det viser , at Somalia er en kompleks region .
I nogle omrder hersker fortvivlelse og elendighed , men der findes ogs omrder prget af genopbygning og stabilitet .
<P>
Vi skal redde de sultne og srbare og sttte tiltag i retning af politisk stabilitet , men samtidig skal vi respektere de forskellige traditioner i de fem somaliske nationer , s de kan mdes til konferencer og komme til at leve som naboer med fred og fremgang .
<SPEAKER ID=144 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , om Europa-Kommissionens holdning til det politiske problem i Somalia kan jeg sige , at Kommissionen har erklret sig enig i og taget positivt imod IGAD ' s resolution om Somalia , der gr ind for landets enhed og integritet .
Hvad sttten angr , har alle talernes beskrivelse af situationen vret objektiv , men ogs meget dyster .
<P>
Der er ingen tvivl om , at EU er den strste bidragyder af udviklingshjlp til Somalia , og vi har forpligtet os til at yde 200 millioner euro i perioden 2002-2007 .
Under planlgningen af , hvordan Somalia kan styrkes , br der frst og fremmest lgges vgt p det sociale omrde og isr uddannelsesomrdet , som ogs er blevet nvnt , da det er den bedste mde at bekmpe bde ekstremisme og terrorisme p .
Der er ganske vist voldsomme behov for administrativ kapacitet og muligheder for at distribuere bistanden , og dette er en af de store udfordringer , som krver fleksibilitet fra Kommissionens side , s pengene bliver fordelt korrekt .
<P>
Hvad angr den sidste bemrkning , som drejede sig om koordinering af bidragyderne og indsatsen for at hjlpe Somalia , kan jeg sige ja , EU samarbejder med FN og gennemfrer en del af FN ' s programmer og var en af initiativtagerne til den koordinering af bistanden til Somalia , som fandt sted i Nairobi .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fem beslutningsforslag
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0405 / 2002 af Almeida Garrett for PPE-DE-Gruppen , Mendiluce Pereiro , Lage og Colom i Naval for PSE-Gruppen , Isler Bguin og Maes for Verts / ALE-Gruppen , Miranda for GUE / NGL-Gruppen og van den Bos for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0423 / 2002 af Ribeiro e Castro og Queir for UEN-Gruppen
<P>
om Angola .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , for f dage siden besgte en delegation fra Europa-Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde , ledet af dets formand og med deltagelse af bl.a. vores kollega Teresa Almeida Garrett , Angola .
De havde lejlighed til p stedet at se , hvor dybt alvorligt det menneskelige drama er , som har behov for jeblikkelig europisk og international hjlp .
Det drejer sig ikke kun om at forbedre et folks levevilkr , men om den sidste mulighed for at redde mange liv , ikke mindst brn , der hver dag dr af sult og sygdom i den mest oprrende tavshed , uden krfter eller sjlsstyrke til blot at grde .
Denne hjlp m vre effektiv og hurtig .
Ofte er det i det enorme bureaukrati , som vi har omskabt os til , nr vi beslutter at handle , allerede for sent .
Angola har brug for akut ndhjlp , hvilket f.eks. rent konkret betyder , at der skal sendes ssd og landbrugsredskaber derned fr regntiden i oktober for at undg endnu et r med sult .
<P>
Vores prioritering er klar i det forslag til beslutning , som vi har tilsluttet os og sttter . Vi m yde akut ndhjlp , vi m bidrage til konsolidering af freden , hvilket indbefatter UNITA ' s omformning til et politisk parti og integrering af dets folk i nationens liv , vi m sttte den demokratiske forsoning , der m legitimeres gennem frie og demokratiske valg i respekt for de grundlggende rettigheder , srlig informations- , forsamlings- og ytringsfriheden , og vi m medvirke til , at konomien konsolideres og samfundet reorganiseres .
<P>
Som vi har sagt det her i salen mange gange , er Angola et stort land med muligheder for at hvde sig som en indflydelsesrig og betydningsfuld regional magt og sledes bidrage til den demokratiske stabilisering i den del af Afrika og til omrdets konomiske og sociale udvikling .
Krigen begrnsede den vej . Alting str nu bent og afhnger af angolanernes vilje , men ogs af vores sttte .
At vores sttte ikke m mangle , for at deres vilje ikke skal svkkes !
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , alting syntes for snart 30 r siden at begunstige dannelsen af en ny nation i Angola : et umdeligt landomrde , fabelagtige naturressourcer , lille befolkningstal og et net af sm byer spredt over hele landet .
Alting kunne vre get anderledes , hvis det ikke havde vret for det portugisiske diktaturs blindhed og den brutale kamp om magten , der fulgte p afkoloniseringen .
<P>
Uden gudernes barmhjertighed og som offer for menneskenes vanvid , er Angola sunket ned i en af vor tids store tragedier : en tredjedel af befolkningen fordrevet , hundredtusinder af forladte brn , delagte byer , landets begyndende konomiske infrastruktur brudt ned .
Alle de ressourcer , som de kmpende parter har tilranet sig , er get til krig og grusomhed med total ligegyldighed over for befolkningen .
Midt i den almindelige elendighed og lidelse er det kendt , at utallige personer med forbindelse til statsapparatet har formet p illegitim vis at skrabe ufattelig rigdom sammen .
<P>
Nu er fredens og hbets tid endelig oprundet .
Det internationale samfund , og srlig EU , m ikke spare p anstrengelserne for at konsolidere freden , fremme demokratiet og komme de millioner til hjlp , der lider under sult , sygdom og elendighed .
Det forslag til beslutning , som vi i dag skal stemme om , viser , at Europa-Parlamentet ikke glemmer Angola .
Vi har jo ogs ptaget os mange moralske forpligtelser over for Angola .
Vi m fordoble vores anstrengelser for at yde akut ndhjlp til den truede befolkning , isr dem , der i de UNITA-kontrollerede omrder befinder sig i den allerdybeste elendighed .
De angolanske myndigheder - m det understreges - har ogs en moralsk forpligtelse til at give afkald p meget af den ophobede rigdom og hjlpe deres eget folk .
De har ogs pligt til at srge for , at ndhjlpen kommer frem , sikre , at den nr de rette modtagere og ikke forsvinder undervejs .
<P>
Derfor , hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , er vi her i Europa-Parlamentet vagtsomme over for det , der foregr i Angola .
Europa-Parlamentet nsker , at Angola bliver et land , der kan leve i fred , et land i fremskridt , et land , der bliver en del af det internationale samfund .
Angola har umdelige ressourcer , umdelige talenter og umdelige forhbninger .
Her i Europa-Parlamentet m vi st p den angolanske befolknings side , selv om vi ofte m vre hrde over for de magthavere , der har installeret sig i Luanda .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , anerkendelsen af Angola og den angolanske befolkning synes i dag lige s optimistisk og vedvarende , som tragedien i denne konflikt var frygtelig og endels .
Tre rtier med had og barbariske handlinger har delagt en jord og en natur , der dog er umdeligt rige , og har p nationalt plan delagt et helt land og et folk bde fysisk og psykisk .
<P>
EU har over for dette enorme omfang af den historiske katastrofe , som har fundet sted i Angola p et kontinent , der dog allerede var s mishandlet , og foran den genopstede optimisme , der viser sig i horisonten for dette land , mere end n rolle at spille . Det er en egentlig historisk forpligtelse , som EU skal ptage sig .
<P>
En menneskelig forpligtelse , som er ekstrem ndvendig for frst og fremmest at sikre dette land , der er traumatiseret i sin grundvold af kugler og sult og under fdderne af miner , men det er ogs en moralsk forpligtelse i form af en langsigtet politik , som skal indledes med det samme for at konsolidere den skrbelige genindfrelse af civil og religis fred i Angola samt af en konomi , der stadig er ukontrolleret , og af en gennemsigtig demokratisering af institutionerne .
EU kan p denne brndte jord i Angola , hvis undergrund og ressourcer dog er s rige , med sin erfaring , tekniske midler og konomiske garantier , sttte opbygningen af en ny model i Afrika , en model med national forsoning , som frst og fremmest forudstter , at landet baseres p uddannelse af borgerne , og dette skal ske ved skolekundskaber , overholdelse af de civile og borgerlige vrdier og kravet om demokrati .
<P>
Det er ligeledes en konomisk overgangsperiode .
Det er ndvendigt at revurdere og foresl en ny udviklingsmodel p baggrund af de grundlggende ressourcer og de potentielle vedvarende og fornybare ressourcer .
Det er kun p disse betingelser , at der kan skabes en konomisk udviklingsstrategi , der er bde trovrdig og lovende .
Hverken olie eller diamanter varer evigt i forbindelse med konomi , ligesom fastholdelsen af kolonipolitikken heller ikke kan vare ved eller de europiske virksomheders fortsatte industrielle udnyttelse .
Angola har givet de vestlige lande , som var fortvivlede over landets tilstand , en opsigtsvkkende lre ved sin pludselige og hbefulde nationale genoprejsning .
Det er op til vores Union , EU , fremover at give landet erfaringer og sttte til omskrivning af den flles og urolige historie .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil begrnse mig til nogle enkelte aspekter , der er srlig vsentlige , eftersom det forslag til beslutning , som vi har diskuteret , og som vi har givet vores sttte til , er tilstrkkelig udtmmende , og fordi vi ogs vil f lejlighed til i Udvalget om Udvikling og Samarbejde at debattere en betnkning om den mission , som vi for nylig har gennemfrt i Angola .
<P>
Jeg vil derfor frst omtale den nye , lovende politiske situation i landet , hvor freden endelig efter rtiers krig synes at vre kommet for at blive .
Dette overordentlig positive forhold kan vi kun hilse hjerteligt velkomment p grund af de forhbninger , som det skaber om stabilitet , god regeringsfrelse og forbedring af angolanernes livsbetingelser , p grund af de dre , som det bner for konsolidering og styrkelse af demokratisk sameksistens , ligesom den positive betydning , det kan f for hele regionen .
<P>
Der er dog stadig vanskeligheder , og de kan f indflydelse p selve fredsprocessens udvikling .
De forventninger , der er blevet skabt med underskrivelsen af memorandummet om gensidig forstelse , er enorme , og det er vigtigt , at de ikke bliver gjort til skamme .
Ud over de uundgelige traumer er de mest ptrngende problemer af humanitr karakter , men derefter flger s den ndvendige genopbygning af landet , hvis konomi og infrastruktur er blevet fuldstndig delagt af krigen .
<P>
Alle beregninger er bekymrende og gr det klart , at landet ikke vil kunne lse disse problemer selv .
Derfor vil jeg gerne fremhve nogle retningslinjer , som forekommer mig afgrende i den nuvrende situation . Det internationale samfund , det vil sige EU , m give frsteprioritet til den humanitre bistand til Angola , srlig fdevarer , tj og lgemidler , og denne bistand m ydes s hurtigt og effektivt som overhovedet muligt .
Dernst m der leveres redskaber og ssd , s der kan komme gang i landbruget , s den fuldstndige afhngighed af fdevarehjlp mindskes p sigt . Der m ogs ydes mlbevidst sttte til genbostning af den fordrevne befolkning , isr via sttte til genopbygning af den grundlggende infrastruktur , og i tilslutning hertil m vi helhjertet engagere os i den af de angolanske myndigheder indkaldte donorkonferences to faser .
Angola forventer meget af os , og vi m ikke skuffe disse forventninger .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg var en af deltagerne i den mission , der med Joaquim Miranda i spidsen for nylig var i Angola . Jeg har derfor en klar opfattelse af det , der br sammenfatte vores debat og vores beslutning i dag , nemlig absolut prioritet .
<P>
Vi m prioritere Angola .
Allerfrst humanitrt , hvor vi m handle s hurtigt som muligt .
Dernst politisk , hvor den fred , der tegner sig i Angola , kan gre dette vigtige portugisisksprogede land til en enorm stabilitetsfaktor i en meget urohrget region , lige fra Centralafrika til Sydafrika .
<P>
Dt m vi arbejde for , alle os i EU , bde Unionens organer og medlemsstaterne .
Vi m gre , hvad vi kan , for at styrke de tillidsskabende faktorer .
<P>
Men vi str lige nu over for en helt klar humanitr opgave .
Vi m ikke godtage , at krigen p grund af vores ligegyldighed eller trghed bliver ved med at drbe i Angola , nr vbnene takket vre angolanernes egen indsats for at komme hinanden i mde , nu har vret tavse i nogle mneder .
<P>
Jeg vil ogs gerne i den korte tid , som jeg har til rdighed , bede om lidt af jeres opmrksomhed omkring de to portugisiske brn , der er forsvundet , og begrunde det ndringsforslag , som vi har fremlagt i denne forbindelse .
<P>
Vi havde anledning til at berre denne sag over for de angolanske myndigheder , og vi fik forklaret de vanskeligheder , som skabes af den krigstilstand , som landet var i for nogen tid siden , og som vi forstr , men vi m ikke lade denne sag blive glemt .
<P>
Vi fik at vide , at der er officielle undersgelser i gang , og vi gav udtryk for vores tillid til , at disse undersgelser endelig kan bringe lys over det , der skete i det barbariske overfald i november sidste r , og hvordan situationen er for de portugisiske brn , hvis de er i live , som deres familier tror , s de kan blive bragt sammen igen .
<P>
Jeg vil gerne bede om Parlamentets hjlp ogs i denne sag , der srlig berrer os portugisere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , situationen i Angola er faktisk meget dramatisk .
Billeder af sultende mennesker og dende brn gr dagligt verden over .
Iflge de informationer , jeg har , er 500.000 mennesker - en halv million - truet af dd .
Det er et tydeligt signal om , at nu hvor krigen er slut , m den humanitre hjlp , isr fdevareforsyning , have frsteprioritet .
<P>
Men det handler naturligvis ogs om at stoppe delggelserne af infrastrukturen , for det er en vigtig forudstning for , at landet kan blive styrket .
Flgerne af de delggelser , der fandt sted for at forhindre UNITA i at levere forsyninger , skal elimineres .
Inden en politisk konsolideringsproces kan finde sted , m der frst ydes den allermest ndvendige ndhjlp . Det er en ndvendig forudstning for at skabe fred og betingelser for vellykkede valg .
<SPEAKER ID=156 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen har forpligtet sig til at sttte fredsprocessen og til at arbejde effektivt og ufortvet p at finde en lsning p den alvorlige humanitre krise i Angola .
<P>
Som svar p underskrivelsen af fredsaftalen mellem regeringen og UNITA samt p en bn om hjlp til at lse problemerne med den humanitre situation udarbejdede Kommissionen en handlingsplan for Angola for at sttte fredsprocessen .
<P>
Handlingsplanen omfatter en finansieringspakke p 125 millioner euro , der skal afhjlpe de mest presserende problemer , herunder ndhjlp , fdevarehjlp og fdevaresikkerhed , reintegration og genbostning af flygtninge og fordrevne personer samt minerydningsopgaver .
<P>
Kommissionen yder omfattende humanitr bistand for at mindske lidelserne for de fordrevne befolkninger i Angola .
Kommissionen henstiller til regeringen om at trffe yderligere foranstaltninger for at lette leveringen af ndhjlp .
Kommissionen opfordrer regeringen til at prioritere en udvidelse af bistanden til hele omrdet i diskussionerne med UNITA .
<P>
Vi er opmrksomme p det faktum , at forekomsten af land- og personelminer er en enorm hindring for adgangen til humanitr bistand , genbostning og rehabilitering .
Strre sikkerhed p stedet vil gre det muligt for Kommissionen via srlige organisationer at realisere den betydelige finansiering , der allerede er remrket til minerydning .
<P>
Kommissionen mener , at demobiliseringen af UNITA og de angolanske vbnede styrker er et afgrende element i fredsprocessen , og i den forbindelse overvejer den sammen med andre partnere at sttte demobiliserings- og reintegrationsprogrammet for Angola .
<P>
For at skabe varig fred br regeringen forbedre de demokratiske forhold i Angola og i srdeleshed fremme en positiv udvikling i menneskerettighedssituationen og pressefriheden .
Det vil sammen med fri bevgelighed , en reform af forfatningen og valglovene samt en ordentlig optlling af befolkningen vre altafgrende betingelser for at sikre frie og retfrdige valg .
<P>
Kommissionen ser ogs gerne , at UNITA fr den ndvendige tid og plads til at omorganisere sig og blive en levedygtig politisk kraft .
<P>
Kommissionen opfordrer begge parter til at rdfre sig med alle dele af det angolanske civile samfund inklusive kirkerne med henblik p at skabe national forsoning og varig fred .
<P>
Kommissionen er rede til at sttte afholdelsen af valg , s snart forholdene p stedet tillader det .
<P>
Vi understreger , at ethvert tiltag til fremme af god regeringsfrelse til enhver tid vil have hj prioritet i stttestrategien for Angola .
Vi vil i srdeleshed foresl , at man styrker retssektoren samt reformer vedrrende forvaltningen og de offentlige finanser .
<P>
EU ' s fremtidsstrategi for Angola under Den 9 . Europiske Udviklingsfond er i jeblikket til forhandling med regeringen og det civile samfund .
Under denne strategi vil der blive skabt sammenhng mellem ndhjlp , rehabilitering og udvikling .
Betydelige midler vil blive remrket til fremme af genbostning inklusive mikroprojekter samt reetablering af landbrugsproduktionen og husdyravl for at stte skub i den sociokonomiske genrejsning i de krigshrgede omrder , specielt i det centrale hjland .
<P>
EU vil fortsat sttte sundhed og uddannelse samt kapacitetsfremmende foranstaltninger inden for de provinsregeringer , der i sidste instans skal tage ansvaret for oprettelse og vedligeholdelse af sociale strukturer og systemer .
<P>
Kommissionen glder sig over regeringens intentioner om at afholde en international konference for landets genopbygning , og den har tillid til , at synspunkter fra alle samfundsgrupper vil blive afspejlet i den kommende genopbygningsplan .
Kommissionen har tilbudt at samarbejde om forberedelsen af denne internationale konference .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0403 / 2002 af Van Orden , Deva , Parish , Foster , Banotti , Corrie , Tannock , Gahler , Korhola , Lehne , Maij-Weggen og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0406 / 2002 af Maes , Isler Bguin og Lucas for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0417 / 2002 af van den Bos og Mulder for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0418 / 2002 af Junker , Glenys Kinnock og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0425 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen ;
<P>
B5-0429 / 2002 af Miranda , Sjstedt , Boudjenah , Jov Peres , Fiebiger , Bakopoulos og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen
<P>
om Zimbabwe .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har vedholdende kritiseret Mugabes diktatur i Zimbabwe - et land , der for 20 r siden var udset til at blive symbolet p et fremgangsrigt afrikansk multiracedemokrati .
Efter nedslagtningen af tusindvis af mennesker i Matabeleland har ZANU-PF-regeringen imidlertid bragt landet p randen af et konomisk sammenbrud og sult .
Prsidentvalget i marts var en parodi p demokratiet med undertrykkelse af pressefriheden , og efterflgende str oppositionslederen fra MDC anklaget for forrderi .
<P>
Mugabe har belnnet sine kammerater - eller skaldte " veteraner " - med jord , som han har konfiskeret fra hvide bnder .
Loven om kb af jord forhindrer nu ogs , at der hstes afgrder til landets sultne borgere .
<P>
EU-sanktionerne er drligt anvendt , og bl.a. deltog justitsministeren i en Interpol-opgave i Spanien , og Mugabe deltog i en konference om sult i Rom , hvilket er en klar hn af verdensopinionen .
Angiveligt sender regimets ledere deres brn p dyre britiske kostskoler . Det nye partnerskab for Afrikas udvikling og EU-trojkaen har vret for slve til at skabe en regional opinion imod prsidenten - specielt i Sydafrika og Nigeria .
<P>
Sknt Zimbabwe str over for at blive ekskluderet af Commonwealth den 25. juli , synes regeringen mere optaget af at fortstte en ulykkelig krig i Den Demokratiske Republik Congo for at sikre de mineinteresser , som Mugabes venner har i omrdet .
<P>
Jeg vil p det kraftigste opfordre Rdet ( almindelige anliggender ) til p dets mde den 22. juli at forstrke sanktionerne og undlade at acceptere undskyldninger fra medlemsstater om , at deres traktatmssige forpligtelser har forret frem for de sanktionsmssige restriktioner .
Jeg vil ogs opfordre Commonwealth til at udelukke Zimbabwe fra de kommende Commonwealth Games den 25. juli i Manchester .
<P>
Almindelige mennesker kan vre forvisset om , at EU fortsat vil yde humanitr ndhjlp for at hindre undvendige lidelser og et totalt sammenbrud af det civile samfund .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Zimbabwe er et af de tilbagevendende emner , som bekymrer os .
Jeg er enig i det beslutningsforslag , som vi har stillet , men jeg har alligevel nogle betnkeligheder . Mine betnkeligheder er baseret p konstateringen af vores benbare afmagt .
Hidtil har vi ikke opnet noget med alle vores straffebeslutningsforslag .
Mugabe er en person , som har overlevet to valg , som han ikke har vundet . Den moralske vinder var oppositionen .
Han er en ynkvrdig person , som med alle midler forsger at anvende loven efter eget forgodtbefindende .
<P>
Jeg foreslr egentlig , at vi begynder med at vlge midler , som passer til vores tone .
Hvis vi ikke vil have krig , hvis vi ikke har midler til at fre krig , m vi ikke sl en krigstone an .
Det vil jeg gerne bede vores britiske kolleger tnke p .
Jeg vil gerne begynde med at trlgge Mugabe i Congo . Han er der , han stjler rstofferne der , og han indstter sin hr der .
Han skal forlade Congo p grundlag af de internationale aftaler i Lusaka .
Vi glemmer , at han er meget vigtig for sttten til den unge Kabilas regime .
Hvis vi vil have , at Congo pacificeres , skal han forlade Congo .
S har han ikke lngere nogen kilder , og s m han tage sine soldater med hjem igen . Disse soldater skal betales , og det har han ikke penge til .
Jeg vil gerne anbefale den slags aktioner , og jeg vil ogs gerne ophre med disse smukke opfordringer til de tilstdende lande , for det hjlper alts ikke .
Jeg synes , at vi efterhnden m sige til de tilstdende lande , at det ikke lngere gr an , at de sttter Mugabes politik . At de p den ene side hykler for god regeringsfrelse osv .
, og at de p den anden side vedvarende viser deres loyalitet over for Mugabe . Lad os ogs udve pres p dem .
<P>
Jeg anmoder om , at Kommissionen reviderer hele sin mde at optrde p over for Zimbabwe , for vi har ikke engang kunnet anvende de f sanktioner , som der er nu .
Mugabe tager p rejse , og det gr hans flge ogs , og det ved De .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Tak , hr. formand , endnu en gang str Zimbabwe desvrre p dagsordenen .
Situationen forvrres fra dag til dag , og egentlig str vi , Europa-Parlamentet , EU , magteslst og ser p .
Der er kun en ting , vi kan gre , og det er i jeblikket at yde humanitr bistand , fordi der nu hersker hungersnd .
Det m der gres noget ved , og EU kan gre noget ved det .
<P>
Nu er der en ting , der er ndret siden sidste gang , for en mned siden , da vi p det sidste mde drftede Zimbabwe her . Vi har i Canada haft G8-konferencen .
Der blev det bermte NEPAD-initiativ for Afrika drftet , og der blev det mere eller mindre sagt , at det er op til afrikanerne selv at sikre demokrati , menneskerettigheder osv . , og at de skal udve pres p de regeringer i Afrika , som ikke gr det .
<P>
Jeg vil sige , at Zimbabwes nabolande har en glimrende chance for nu at vise , hvad tilsagnet i sidste uge i Canada er vrd .
De kan udve pres p Mugabe , og vi kan hjlpe dem med det .
Disse lande fr omfattende hjlp , og det kunne vi gre brug af , men s skal ogs de udve pres p Mugabe , for at situationen ndres der .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med fru Maes , nr hun siger om situationen i Congo , at Mugabe ikke har noget at gre der , og at han hurtigst muligt skal vk derfra .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , mens der er tegn p hb i Angola , m man sige , at situationen i Zimbabwe bliver mere og mere fortvivlet , fordi en stivsindet prsident ikke kan overlade magten til andre og accepterer dermed en fuldstndig delggelse af landet og driver sledes sit folk ud i elendighed .
Jeg vil her nvne et tal , som agenturerne i dag har oplyst , og det er meget chokerende , selv om det kun er et jebliksbillede .
33 % af den voksne befolkning i Zimbabwe er hiv-smittet .
Mellem 2.000 og 5.000 mennesker dr dagligt af denne epidemi , og der er allerede 900.000 forldrelse brn i Zimbabwe , og det er ogs en flge af den katastrofale politik , som Mugabe og ZANU-PF frer .
Der er ikke lngere prvention og heller ingen behandling .
Fattigdommen gr elendigheden endnu vrre for disse mennesker .
I Zimbabwe , hvor den lgelige bistand tidligere var et forbillede for Afrika , findes der i dag stort set ingen lgelig bistand , i hvert fald ikke en , der er almindelig udbredt , fordi lger og sygeplejersker er flygtet fra Angola , fordi hospitalerne er brudt sammen , og der er ikke lngere nogen lgemidler .
<P>
Alt dette er flger af en politik , hvor de , der stadig forventer noget af fremtiden , vender ryggen til landet og i vrigt bliver ved med at vre de fattige .
Den hungersnd , der er udbredt i det sydlige Afrika , er jo til dels kun en hungersnd , der er forrsaget af trke og naturkatastrofer , der af og til hjemsger sdanne regioner , men den er i srdeleshed skabt af mennesker og bliver brugt som vben .
<P>
Her er det virkelig ndvendigt med et massivt pres fra Europa i hb om , at der dog vil indfinde sig noget fornuft .
Men dette pres skal i virkeligheden rettes mod dem , der nu afgiver flotte erklringer inden for rammerne af NEPAD om , at de sttter god ledelse og respekterer menneskerettigheder og demokratiske vrdier .
Hvis det skal tages alvorligt , m de bevise , at de er trovrdige ved at lgge kortene p bordet over for Mugabe , ngte ham politisk sttte og gre det klart for ham , at han er isoleret p et kontinent , der nu forsger at komme ud af elendigheden ved at respektere menneskevrdighed .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
" Da mine hns fortsatte med at lgge g , overtrdte jeg formelt loven " , sagde en hvid landmand i Zimbabwe .
Dermed afslrede han p tragikomisk vis prsident Mugabes ekspropriationspolitiks forbryderiske vanvid .
<P>
Forbryderisk vanvid , ja , for hvordan kan myndighedernes politik ellers karakteriseres , nr det simpelthen er ensbetydende med rent tyveri i stor udstrkning med mske en omfattende hungersnd p vej ?
Mugabes regime forbyder i tusindvis af hvide landmnd at fortstte deres arbejde .
Sledes mister samtidig hundredtusindvis af sorte landarbejdere og deres familier midler til livets opretholdelse .
Og det endda med vinterhsten p markerne .
Forestil Dem ogs den usandsynlige situation , som Mugabe placerer de hvide kvgavlere i .
Ker skal nu engang malkes .
<P>
For den magtsyge prsident og hans flge er landets hvide landmnd og oppositionen af samme surdej . De skal bekmpes uden sknsel .
Selv om landet dermed styrer direkte imod en humanitr katastrofe . For vrigt havde Mugabe mod nok til at vise sig benlyst p verdensfdevaretopmdet i sidste mned i Rom .
<P>
P samme tidspunkt klagede en konomisk ekspert fra Zimbabwe over , at der " ikke er en eneste regering i Afrika , der har fordmt dette tyveri af privat ejendom i Zimbabwe " .
Med rette tilfjede han : " Hvilken tillid kan omverdenen s have til det nye partnerskab for afrikansk udvikling ?
" Dette vanskelige sprgsml stiller det flles beslutningsforslag ogs til alle afrikanske ledere .
Det opfordrer derfor til trovrdige afrikanske aktioner mod Mugabes rdselsregime .
Jeg hber og forventer , at Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne virkelig overtager denne appel .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , det fremgr helt klart af de forrige indlg , at Zimbabwes borgere er helt og aldeles demoraliseret .
Prsident Mugabe har stet i spidsen for delggelsen af et engang pulserende land .
Han har tilmed kastet det , der engang var en af Afrikas strkeste konomier , ud i fortvivlelsens afgrund .
<P>
Sknt vi alle fordmmer dette , forholdt vi os passivt , mens hans hndlangere myrdede uskyldige hvide bnder og modtog prsidentens belnning for deres gerninger .
Ingen br passivt lade noget sdant finde sted .
Og alligevel stod verden med hnderne i lommen og lod det ske .
Det m vre slut nu .
<P>
Jeg er enig med hr . Tannock , nr han siger , at Zimbabwe skal ud af Commonwealth .
Landet skal ikke have lov til at deltage i Commonwealth Games .
Men vi lser ikke problemerne for Zimbabwes hrdt prvede befolkning blot ved at vende det dve re til og lade som om , de ikke findes , eller ved at lade prsident Mugabe rejse ud af landet og deltage i konferencer .
<P>
Det er p hje tid , at der ivrksttes skrappe sanktioner .
Vi skal vre villige til at hjlpe og gre det klart , at vi er rede til at hjlpe med genopbygningen af et demokratisk Zimbabwe , fordi et demokratisk Zimbabwe atter vil kunne blomstre p det afrikanske kontinent .
Jeg tver ikke med at sige dette .
Zimbabwe var engang Afrikas spisekammer .
Zimbabwe var engang et blomstrende land , og det kan det atter blive .
Men det sker ikke , hvis vi ser passivt til og hykler for en despot som Mugabe , der ikke blot delgger sit land og sit folk , men som tilmed srger for , at ndhjlpen ikke nr ud til dem , der virkelig har brug for den .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , m jeg henlede Deres og tjenestegrenenes opmrksomhed p punkt 12 i det foreslede beslutningsforslag ?
Jeg vil ogs gerne anmode om , at de britiske kolleger lige er med til at se p teksten .
For p nederlandsk str der i punkt 12 : " eist dat deze maatreglen de uitbreiding omvatten van de lijst van buiten de wet geplaatste individuen ...
" .
Jeg tror , at der her menes personer , som forbydes adgang til vores omrde , fordi det er en henvisning til sanktioner .
P fransk str der : " des personnes frappes d ' interdiction " .
Jeg tror , at der skal st " interdiction d ' accs " .
Jeg har ikke nogen engelsk tekst her , men jeg tror , at disse tre tekster vedrrer de samme slags sanktioner . Nemlig forbuddet mod adgang til de europiske landes , EU-landenes , omrde .
Jeg vil gerne bede om , at disse tekster kontrolleres , og at punkt 12 fr samme rkkevidde i alle sprogversioner .
<SPEAKER ID=167 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , ligesom Parlamentet er ogs Kommissionen srdeles bekymret over den farlige politiske situation og den polarisering af samfundet , der foregr i Zimbabwe .
<P>
Volden og undertrykkelsen fortstter , oppositionen er i realiteten tilintetgjort , civilsamfundet og den selvstndige presse eksisterer ikke lngere , og s er der de strkt negative flger , som jordfordelingspolitikken har for fdevareforsyningssikkerheden , isr for de mest flsomme befolkningsgrupper , og her skal isr nvnes arbejderne i de store landbrugsbedrifter .
<P>
Problemerne er den politiske og sociale krise , den humanitre katastrofe , som str hjt p Kommissionens dagsorden , og vi kan gre opmrksom p , at EU ogs i forbindelse med samlingen i Rdet ( almindelige anliggender ) i juni forpligtede sig til at reagere positivt p FN ' s appel om at imdeg den humanitre krise i Zimbabwe og de andre lande i omrdet .
Endvidere lgger EU pres p for at f gennemfrt en revision af landbrugsreformprocessen inden for rammerne af retningslinjerne i det forslag , som indgr i FN ' s udviklingsprogram .
<P>
Den humanitre krise er blevet meget omfattende .
Kommissionen har allerede ivrksat en proces med henblik p at imdekomme anmodningerne om fdevarehjlp og stillet i alt 55 millioner euro til rdighed i det pgldende omrde .
FN ' s Verdensfdevareprogram skal st for administrationen af disse midler sammen med ikke-statslige organisationer .
Vi gr naturligvis alt , hvad vi kan , men vi ved ogs fra rapporterne , at Zimbabwes regering udnytter fdevarekrisen til politiske forml .
Vi har i vores kontakt til Zimbabwes myndigheder understreget , at der skal ydes hjlp til alle , som har akutte humanitre behov , uanset deres politiske holdning , og vi har gentagne gange gjort opmrksom p , at fordelingen af fdevarerne br vre upartisk .
<P>
Mange af medlemmerne var inde p det samme , som vi har understreget , nemlig at Zimbabwe har vret et fdevareeksportland , og at den nuvrende fdevaremangel hovedsagelig skyldes en fejlslagen politik og kun delvist trke .
For at undg en gentagelse af krisen og en forvrring af situationen i de nste r , er regeringen under alle omstndigheder ndt til at revidere sin makrokonomiske politik og sin politik p de enkelte omrder , s landet kan blive bragt tilbage til en kurs med konomisk vkst og udvikling .
<P>
Kommissionen deltog i delegationen fra FN ' s udviklingsprogram i Zimbabwe , hvor landbrugsreformen blev gennemget , og har udtrykt nske om at sttte en gennemsigtig og retfrdig reform , der fokuserer p de fattigste befolkningsgruppers interesser , ligesom vi har fremhvet den rolle , som nabolandene kan spille ved at udve pres , en rolle , som kan vre til stor nytte .
Hvis denne situation skal lses , er det frst og fremmest ndvendigt at finde en forhandlingslsning p den politiske konflikt , s der kan sttes en stopper for volden .
Frst nr retsstaten er genetableret , er der mulighed for at ndre situationen og lse Zimbabwes presserende problemer . Derfor vil jeg gerne fremhve vores aktiviteter , som tager sigte p at finde en politisk ordning p krisen , s volden kan begrnses og demokratiet styrkes .
<P>
Efter alle de resultatlse forsg p mgling og den forvrring af situationen i Zimbabwe , der er sket , forstr vi , at man er skeptisk med hensyn til , om initiativerne kan lykkes eller ikke .
Det er imidlertid meget vigtigt at lgge stor vgt p den kontakt , som EU ' s trojka har haft med Southern African Development Community , SADC .
Trojkaen har forsgt at sttte de internationale initiativer til at hndtere krisen i Zimbabwe .
Vi er ndt til at give disse bestrbelser noget tid , fr vi dmmer dem .
Under trojkaens mission fastholdt samarbejdspartnerne i SADC , at EU ' s sanktioner havde det modsatte resultat af , hvad der var tilsigtet .
Selv om vi ikke deler dette synspunkt , er vi ndt til at tage grundigt op til overvejelse , hvorvidt vi nsker at sttte de regionale forsg p at imdeg krisen i Zimbabwe .
EU har indfrt konkrete sanktioner for 20 medlemmer af regeringspartiet med et forbud mod godkendelse af pas , fastfrysning af formueelementer og indstilling af bilaterale kontakter p ministerplan .
Fordi dialogen er get i st , og undertrykkelsen og volden fortstter i Zimbabwe , foreslr de fleste af Parlamentets grupper , at der trffes beslutning om flere sanktioner .
Kommissionen ved , at myndighederne i Zimbabwe forsger at nedvurdere forbuddets trovrdighed .
Det vil dog vre hensigtsmssigt at vurdere fordelene ved en udvidelse af forbuddet til andre personer i forhold til de problemer , det vil kunne skabe for EU ' s kontakt med SADC .
<P>
Af ovenstende grunde er vi ndt til at fortstte sttten til Southern African Development Community ' s initiativ og overvge begivenhederne og s tage politikken over for Zimbabwe op til revision efter sommerferien .
Den sttte , vi yder til Zimbabwes befolkning , vil naturligvis fortstte via vores programmer p det humanitre bistandsomrde .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettigheder :
<P>
Dommen over Gregory Pasko ( Rusland )
<P>
B5-0407 / 2002 af Staes , Schroedter , Lagendijk og Turmes for Verts / ALE-Gruppen om Gregory Pasko ;
<P>
B5-0413 / 2002 af Andreasen og Thors for ELDR-Gruppen om Gregory Pasko i Rusland ;
<P>
B5-0419 / 2002 af Sakellariou , Paasilinna og Wiersma for PSE-Gruppen om dommen over Gregory Pasko i Rusland ;
<P>
B5-0426 / 2002 af Oostlander og Posselt for PPE-DE-Gruppen om dommen over Gregory Pasko i Rusland ;
<P>
B5-0430 / 2002 af Frahm og Herman Schmid for GUE / NGL-Gruppen om journalisten Gregory Pasko ;
<P>
Forflgelse af homoseksuelle ( Egypten )
<P>
B5-0411 / 2002 af Boumediene-Thiery , Pitrasanta og Wuori for Verts / ALE-Gruppen om overtrdelser af menneskerettigheder i Egypten ;
<P>
B5-0412 / 2002 af Hernndez Mollar for PPE-DE-Gruppen om homoseksuelle i Egypten ;
<P>
B5-0416 / 2002 af van der Laan for ELDR-Gruppen om homoseksuelle i Egypten ;
<P>
B5-0422 / 2002 af Cashman , Karamanou , van den Berg og Swiebel for PSE-Gruppen om overtrdelser af menneskerettigheder i Egypten ;
<P>
B5-0431 / 2002 af Vinci , Eriksson , Uca og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen om forflgelse af homoseksuelle i Egypten ;
<P>
Pressefrihed ( Belarus )
<P>
B5-0404 / 2002 af Schroedter og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om pressefrihed i Belarus ;
<P>
B5-0415 / 2002 af Andreasen og Thors for ELDR-Gruppen om pressefrihed i Belarus ;
<P>
B5-0420 / 2002 af Wiersma for PSE-Gruppen om pressefrihed i Belarus ;
<P>
B5-0424 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om pressefrihed i Belarus ;
<P>
B5-0427 / 2002 af Sacrdeus , Goodwill og Posselt for PPE-DE-Gruppen om pressefrihed i Belarus ;
<P>
B5-0432 / 2002 af Marset Campos og Sjstedt for GUE / NGL-Gruppen om pressefrihed i Belarus .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland . Der skal etableres et intensivt energipartnerskab med Rusland .
Men i Rusland er der indtil nu stadig ingen demokratisk standard . Pressefriheden og demokratiet vil stadig ikke lykkes .
Sagen om Gregori Pasko er en slags prve for retsstatsligheden i Rusland . Det er stadig sdan - ligesom i denne sag - at juridiske domme i Rusland er baseret p en hemmelig militr lovgivning fra Sovjetunionens tid , der ikke engang er registreret i deres eget justistsministerium .
<P>
Hvad har Gregori Pasko gjort ?
Han har ikke gjort andet end at opfylde sin pligt som journalist og borger .
Han har fotograferet en ulovlig deponering af atomaffald og dermed bevist , at han har civilcourage .
Derfor blev han dmt i Rusland - til flere rs tvangsarbejde .
Jeg mener , det er en skandale , at Europa bare ser p .
<P>
Der vil blive fremsat en anmodning om at revidere dommen . Men jeg har ikke indtryk af , at det alene vil lykkes Rusland at revidere denne dom , der helt klart er uretfrdig .
Derfor mener jeg , at det er absolut ndvendigt , at man tager Putin p ordet , nr han siger , at han vil tillade uafhngige medier i landet .
Jeg mener , Kommissionen har et vigtigt ansvar for , at menneskerettigheder og demokratiske grundlggende friheder bliver diskuteret som det frste , nr samtlige projekter skal drftes med Rusland - og jeg vil bede fru Diamantopoulou om at give denne information videre i kabinettet - og at der som det frste ogs bliver stillet krav om , at den russiske regering kommer med et svar p dette , og frst derefter kan man g over til at forhandle om energi .
<SPEAKER ID=172 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , iflge den russiske forfatning havde journalisten Gregory Pasko gjort sig strafskyldig , hvis han havde tilbageholdt oplysninger om miljsprgsml eller -katastrofer , som kunne bringe menneskeliv i fare .
Det siger den russiske forfatnings artikel 41 og 42 - det er glimrende artikler .
Det har han imidlertid ikke gjort .
Tvrtimod har han lbende berettet om , hvordan den russiske stillehavsflde dumper atomaffald og gamle vben i Stillehavet og dermed skaber en truende miljkatastrofe .
For at have gjort det er han ved en russisk militrdomstol fundet skyldig i hjforrderi og idmt en fngselsstraf p fire r .
Alt foregik bag lukkede dre , og halvfjerds journalister blev udvist fra retslokalet .
I sidste mned blev hans dom stadfstet ved den russiske hjesterets militrafdeling i Moskva .
<P>
Det er dybt tragisk for Gregory Pasko , og det er dybt tragisk for den demokratiske og menneskerettighedsmssige situation i Rusland .
Det viser , at ytringsfriheden og de principper , som vor Union bygger p , har meget trange kr i Rusland .
Vi skal i Europa-Parlamentet klart udtrykke vor afstandtagen til love og domme , der indskrnker pressefriheden , og vi skal her i Parlamentet opfordre Rdet til p de kommende mder mellem EU og Rusland at give udtryk for vor alvorlige bekymring .
Unionen sttter Rusland konomisk , og i den forbindelse skal Kommissionen vre meget opmrksom p , at de projekter , vi sttter , efterlever vore krav til ytringsfrihed og mediernes og domstolenes uafhngighed .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ud fra deres handlinger og ikke deres ord , at I skal kende dem - jeg giver fru Schroedter ret i , at sagen om Pasko i stigende grad bliver til en test af , om der udvikler sig retsstatslighed i Rusland , eller der ikke gr , og dermed bliver det til en seris test af relationerne mellem EU og Rusland .
Jeg har ofte indtryk af , at vores Ruslandspolitik er en pudsig blanding af bedrag og selvbedrag , hvor man ikke helt prcis ved , hvor bedraget stopper , og selvbedraget begynder .
Vi har set det under NATO-topmdet i Rom .
Vi har set det i OSCE .
Vi har set det i Europardet her i Strasbourg , og vi ser det ogs i forholdet mellem EU og Rusland .
<P>
Der bliver hele tiden talt om , at Rusland er net langt , nr det drejer sig om demokrati .
Ja , man hrer endda , at Rusland er et velfungerende demokrati .
Men det har intet med virkeligheden at gre . Det er Tjetjenien et bevis p .
Og hr . Paskos skbne er et tydeligt bevis p det , for hr .
Pasko har gjort det , som de institutioner , jeg nvnte , hele tiden taler om .
Han har kmpet for borgernes frihed , demokrati , sundhed og sikkerhed . Han har kritiseret en forbrydelse , som har vret en trussel mod mennesker og fortsat ville have vret det , hvis den ikke var blevet opdaget , og han har sledes opfyldt sin pligt , som fru Schroedter s rigtigt siger .
<P>
Det er nu p hje tid , at vi omsider ogs opfylder vores pligt og helt klart tilkendegiver , at vi bakker op om borgerretsforkmperen og journalisten Pasko .
Han har bevist nogle ting , og vi m sttte ham i denne situation , hvor hans sundhed og frihed er voldsomt truet . Vi sttter ham ikke kun af humanitre rsager , men ogs fordi EU skal fremst som trovrdig , for Pasko har jo ogs kmpet for Unionens frihedsidealer , og vi sttter ham ogs p grund af forholdet mellem Rusland og EU , for et reelt partnerskab med Rusland kan ikke lykkes , hvis retsstatsprincippet ikke styrkes , og der i stedet sker yderligere tilbageskridt .
I den sidste tid har der allerede vret betydelige tilbageskridt , og vi kan frygte , at de sidste rester af demokrati og retsstatslighed i Rusland ogs er truet , hvis de , der gr Pasko-sagen til genstand for en magtkamp i Rusland , hvor de tydeligt vil tilkendegive , at militr og efterretningstjeneste stadig bestemmer , fr opbakning .
Det er uforeneligt med de europiske principper , og derfor handler det ogs om vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=174 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen deler Europa-Parlamentets bekymring over hr . Pasko , hvis domfldelse mangler nogle af de grundlggende elementer i en uafhngig og retfrdig rettergang ssom presseomtale .
Vi hber , at de relevante russiske instanser finder en hurtig lsning , s der kan rdes bod p den uheldige personlige situation , som hr . Pasko er havnet i .
<P>
Sagen om hr . Pasko sender ogs et meget foruroligende budskab om selvcensur til andre journalister og medierne i almindelighed .
Effekten heraf m ikke undervurderes . I den forbindelse fastslr andet afsnit i flleserklringen fra det nyligt afholdte europisk-russiske topmde i Moskva den 29. maj , at man har som flles ml at styrke et samfund baseret p respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder , som forsvaret af ytringsfriheden er et grundlggende element af .
<P>
EU har tidligere rejst sagen om hr . Pasko inden for rammerne af dens intensive politiske dialog med Rusland .
Kommissionen er enig i , at der er behov for en yderligere diplomatisk indsats i lyset af den seneste udvikling .
<P>
Det er klart , at EU ogs fortsat vil rejse det mere generelle sprgsml om ytringsfrihed og redaktionel frihed i den politiske dialog med Den Russiske Fderation .
Sidelbende hermed vil disse sprgsml fortsat vre en prioritet inden for rammerne af det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder , under hvilket Rusland er et ngleland .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">

Hr. formand , sidste r behandlede Parlamentet en associeringsaftale med Egypten .
Associeringsaftalen skulle fornyes .
Vi udtalte dengang i et beslutningsforslag vores bekymring over retsforflgelsen af 52 mnd p grund af deres homoseksualitet .
23 af disse mnd var fngslet , og den egyptiske regering imdekom dengang EU delvist ved at lslade 22 mnd .
<P>
Min gruppe , og jeg formoder ogs de andre grupper her i Parlamentet , er derfor chokeret over at hre , at retsvsenet i Egypten nu p ny stiller 50 af disse mnd for en domstol for noget , de tidligere er dmt for .
Hermed overtrdes reglen ne bis in idem sledes .
Man m ikke dmmes to gange for samme forseelse , det er i princippet ogs det , Egypten siger , at det underskriver .
I et brev , som Amnesty International har modtaget fra de egyptiske myndigheder , str der endvidere , at :
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg blev frst optaget af denne sag , da en af mine vlgere sendte mig Amnesty Internationals rapport om de 52 mnd , der blev arresteret i natklubben Queen Boat i maj 2001 for homoseksualitet , satanisme og krnkelser af Islam .
Europere og kvinder blev fritaget for anklagerne .
De tilbageholdte blev angiveligt tortureret med pisk og elektrochok og truet med hunde til at skrive under p tilstelser om deres pstede homoseksualitet .
Mange af de arresterede var angiveligt ikke homoseksuelle men nd blot den vestlige kulturs glder ved at drikke alkohol og danse .
Arrestationerne var delvist motiveret af et nske om at tilfredsstille anti-vestlige flelser og aflede befolkningens opmrksomhed fra regeringens konomiske problemer p davrende tidspunkt .
<P>
Ved den frste retssag i november 2001 blev 25 idmt fngselsstraffe , men regeringen har besluttet at gennemfre en fornyet prvelse af de skaldt seksuelt abnorme personer .
Der var en rkke indlysende uregelmssigheder i den frste retssag .
Den egyptiske presselovgivning forbyder offentliggrelse af detaljer om igangvrende undersgelser , der kan pvirke sagens udfald , og disse bestemmelser blev groft tilsidesat med offentliggrelsen af historier om pstede homoseksuelle orgier , bssebryllupper samt identitetsoplysninger om og billeder af alle de tiltalte .
Loven forbyder ikke homoseksuelle handlinger men kun " vanemssig skrlevned " , hvilket der ikke var mange beviser p .
Mndenes sag blev frt ved en statssikkerhedsdomstol i stedet for en almindelig domstol , og der blev gennemfrt tvungne lgeundersgelser , hvilket er en klar krnkelse af verdenserklringen om menneskerettigheder .
<P>
Jeg finder det indlysende , at denne fornyede prvelse er en krnkelse af forbuddet mod dobbelt strafforflgning i henhold til den internationale overenskomst om borgerlige og politiske rettigheder samt af nden i artikel 2 i Euro-Middelhavspartnerskabet om respekten for menneskerettighederne .
<P>
Kommissr Patten svarede mig - ligesom den britiske viceminister i Udenrigsministeriet hr . Bradshaw - og udtrykte bekymring samt vilje til at overvge den situation , som Parlamentet atter behandler med stor deltagelse .
<P>
Med hensyn til den tidligere forhandling vil jeg ogs bede kommissr Diamantopoulou benytte alle tilgngelige midler til at bevare presset p Zimbabwe .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , i forgrs blev retssagen mod 50 mnd , der er anklaget for homoseksualitet , indledt i Kairo .
Vi liberale vil kraftigt protestere mod denne retssag af flere grunde .
Vi fordmmer altid diskriminering af og overgreb mod mennesker , der sker p grund af homoseksuel orientering , etnisk oprindelse , kn , religion osv .
<P>
Homoseksualitet er desuden ikke ulovligt i henhold til egyptisk lovgivning .
Alligevel risikerer disse mnd hrde straffe .
De har desuden allerede vret igennem en frste retssag , hvilket flere kolleger allerede har ppeget .
Endnu en retssag strider mod alle retsprincipper .
<P>
Vi liberale vil gre opmrksom p artikel 2 i associeringsaftalen .
Vi henviser altid til denne artikel om respekt for menneskerettighederne .
Er det nu ikke tid for Kommissionen til at tage denne artikel alvorligt og trffe foranstaltninger , s den virkelig kan gres anvendelig , sledes at vi i visse tilflde kan tilbagekalde eller i det mindste gennemfre sanktioner mod lande , som overtrder artikel 2 ?
Jeg regner med , at Kommissionen vil fremfre kraftige protester mod denne retssag .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , det er med tungt hjerte , at jeg tager ordet , for det er aldrig nogen behagelig pligt at tale om krnkelser af menneskerettighederne .
Det minder os om , at mennesker overalt i verden p grund af deres fdested eller forldre ikke fr de grundlggende friheder , som vi s ofte tager for givet .
<P>
Mit hjerte er ogs tungt , fordi jeg er en ven af Egypten .
Jeg anerkender betydningen af Egypten , og jeg stter den egyptiske regering , prsident Mubarak og ambassadren for Den Europiske Union utroligt hjt .
Men hvis vi er selektive i anvendelsen af princippet om krnkelser af menneskerettigheder , vil man kunne beskylde Europa-Parlamentet for hykleri .
<P>
Hvad beder vi om ?
Vi beder om elementre menneskerettigheder - retten til en retfrdig rettergang , retten til tanke- , samvittigheds- og religionsfrihed , retten til frihed for tortur og grusom eller umenneskelig behandling , retten til privatlivets fred og retten til juridisk ligestilling , og vi gentager ogs artikel 14 , stk . 7 , i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , der blev nvnt tidligere i dag .
<P>
Som en personlig kommentar - her taler jeg ikke p vegne af min gruppe - vil jeg sige , at hvis jeg som bsse var blevet fdt i Egypten eller et andet sted , s kunne jeg , fordi jeg var anderledes , p grund af de mennesker , jeg omgikkes , eller fordi jeg sprang ud som bsse , miste alle de menneskerettigheder , jeg lige har nvnt .
Se p mig .
Jeg er et menneske .
Jeg blder .
Jeg ler .
Jeg grder .
Vi er alle ammen helt ens , men mrkeligt nok finder andre en forskel for at berve os vores menneskerettigheder .
Hvis man intet gr , ser man sledes gennem fingrene med menneskerettighedskrnkelser , hvor end de mtte optrde .
Hvis vi kigger den anden vej , bortkaster vi vores egne rettigheder og vores ret til at kalde os civiliserede .
<P>
Jeg opfordrer den egyptiske prsident og den egyptiske regering til at gre , hvad der er rigtigt , retfrdigt og passende og frigive de pgldende mnd .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , i begyndelsen af vores beslutninger er der ofte en nrmest mekanisk henvisning til andre beslutninger og internationale konventioner .
I denne beslutning er henvisningerne dog yderst vigtige .
Frst minder man om menneskerettighedserklringen fra 1948 , der altid skal lede vores handlinger . Dernst artikel 2 i aftalen mellem EU og Egypten i Euro-Middelhavspartnerskabet , der endnu ikke er ratificeret .
Nr aftalen bliver ratificeret vil vi f indflydelse p behandlingen af den sag , vi beskftiger os med .
Man nvner ogs punkt 6 i beslutningen fra sidste r , som p passende mde giver udtryk for vores flelser og krver , at de egyptiske myndigheder frigiver de personer , der var fngslet p davrende tidspunkt .
Der er desuden en analyse af egyptisk lovgivning , hvori det fastsls , at homoseksualitet ikke er en lovovertrdelse .
<P>
Vi kan tilslutte os betragtningerne og beslutningen om , at man tager hjde for de forskellige rettigheder , ytringsfrihed , religionsfrihed , frihed til at vlge tro , seksuel overbevisning , ret til privatliv og ligebehandling i retssystemet .
<P>
Hr. formand , i Europa har der i de forgangne dage vret afholdt en rkke store Gay Pride demonstrationer .
I mit hjemland , i Madrid , deltog 250.000 mennesker i en fredelig , koloristisk , tolerant og prisvrdig demonstration .
Vi m derfor med al respekt for de egyptiske myndigheder give udtryk for vores flelser og de pgldende personers rettigheder .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , retten til frit at kunne vlge og tilkendegive sin seksualitet uden frygt er en grundlggende menneskeret , som Egypten p trods af den internationale fordmmelse ikke giver sine borgere .
Hvis det islamiske samfund virkelig nsker en dialog mellem samfundene , er det frste , det skal gre , at bne for dialogen om forstelse af seksualitet , s folk ikke lngere sttes i gabestokken for skaldt moralsk anstdelig adfrd .
<P>
Den seneste rapport fra Amnesty International beskriver de pinsler , som tusindvis af mennesker udsttes for , nr de forflges og tortureres , fordi man mener , at deres egentlige eller formodede seksualitet er en trussel mod den etablerede samfundsorden .
I over 70 lande betragtes homoseksuelle forhold som en forbrydelse , som endog kan medfre ddsstraf .
Men ogs i EU er det ndvendigt med en udvidelse af lovgrundlaget for den antiracistiske lovgivning , s det omfatter seksuel orientering som foreskrevet i artikel 13 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Ud fra denne betragtning br vi hilse den grske justitsministers beslutning om ophvelse af straffelovens artikel 347 , som infrer diskrimination af homoseksuelle , velkommen .
Vi hber , den egyptiske regering vil gre det samme og jeblikkeligt lslade de egyptiske borgere , som sidder fngslet anklaget for homoseksualitet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , lad os huske p , at Egypten er en af de store gamle civilisationer , der har vret en sttte for kulturen og fremskridtet siden gammel tid .
<P>
I dag er landets tidligere udenrigsminister generalsekretr for Golfens Samarbejdsrd .
Egypten er primus inter pares for al fremtid i Den Arabiske Liga .
Ikke desto mindre str disse uheldige mnd anklaget for en lovovertrdelse , hvilket vi i EU kun kan betragte som modbydelig diskrimination .
I lyset af Euro-Middelhavspartnerskabet taler vi som Egyptens venner , for dagens Egypten er stadig en af de frende forsvarere af demokratiske rettigheder samt garant for demokrati og menneskelige friheder i hele den arabiske verden .
Vi respekterer landets kultur , baggrund , historie og religion .
Men alligevel vil vi som landets venner og i srdeleshed p grund af vores dybe og indgende partnerskab med Egypten bede regeringen om at tnke sig om .
<P>
Ved at sttte denne vigtige resolution opfordrer vi nu Rdet og Kommissionen til p Parlamentets vegne at bede den egyptiske regering om at tnke sig om .
<SPEAKER ID=185 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg svarer p vegne af hr .
Patten . Det er et heldigt tilflde , at jeg var den kommissr , der havde lejlighed til at prsentere denne lovgivning for Europa-Parlamentet for to r siden .
Nu har vi endelig vedtaget lovgivningen mod diskrimination p fllesskabsniveau .
Det var frste gang , vi p fllesskabsniveau var enige om , at der ikke skulle kunne forskelsbehandles inden for beskftigelse p grund af seksuel orientering .
<P>
Denne sag handler ikke om diskrimination , men om grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Europa-Kommissionen fulgte nje sagen om de 52 mnd , der blev arresteret i natklubben Queen Boat , og resultatet af sagen gav anledning til megen bekymring .
Kommissionen var isr bekymret over brugen af den nationale sikkerhedslovgivning , der ikke gav nogen appelmuligheder for de 23 fngslede mnd , samt over den ophidsende sprogbrug , der blev benyttet under retssagen og i medierne , og som underminerede officielle egyptiske pstande om , at mndene primrt stod tiltalt for skrlevned snarere end for deres seksuelle orientering .
<P>
Den egyptiske prsident Mubarak har for nylig bekendtgjort , at alle p nr to af de 52 mnd , der blev arresteret i Queen Boat-sagen , ikke skulle have vret stillet for sikkerhedsdomstolen , og deres sag vil nu blive genbehandlet ved en almindelig domstol .
Der ventes at blive truffet en afgrelse om denne henvisning den 16. juli .
Det er en vigtig og potentiel positiv udvikling , sknt effekten dmpes af muligheden for , at ogs dem , der blev frikendt ved den frste retssag , vil f deres sag genbehandlet .
<P>
Europa-Kommissionen vil fortsat flge Queen Boat-sagen og lignende retssager .
EU har allerede udtrykt sin bekymring over for de egyptiske myndigheder via de normale kanaler , og den vil blive gentaget , hvis det er hensigtsmssigt .
<P>
EU har givet tilsagn om at forsvare menneskerettighederne , og det fordmmer retsforflgning af personer eller grupper p grund af deres seksuelle orientering .
Dette tilsagn er integreret i EU ' s udenrigspolitik som en principsag samt i form af konkrete foranstaltninger og aktioner .
<P>
P globalt plan sttter EU beskyttelsen af menneskerettigheder gennem tilskud til grupper i det civile samfund og ikke-statslige organisationer via det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
P bilateralt plan styrer associeringsaftalerne i stigende grad EU ' s relationer til tredjelande , og de krver , at sdanne relationer " bygger p respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper , som de er stadfstet i verdenserklringen om menneskerettighederne " .
<P>
Den nyligt underskrevne associeringsaftale mellem EU og Egypten indeholder en sdan klausul , og respekten for menneskerettigheder er udtrykkeligt identificeret i teksten som et " afgrende element " i denne aftale .
Associeringsaftalen med Egypten udgr et vigtigt ekstra forum for begge parter for behandling af sprgsml vedrrende menneskerettigheder og demokrati .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , den drastiske forvrrelse af situationen i Belarus viser sig ogs ved , at vi har haft dette emne p dagsordenen p det uopsttelige mde i to mdeperioder lige efter hinanden .
Det er virkelig en undtagelse , for p det punkt er vi jo meget erfarne .
Det er da utroligt , at hr . Lukasjenko som enehersker bliver ved med at tro , at han kan tillade sig at styre Belarus p en mde , der ikke er tilladt andre steder i Europa eller inden for OSCE .
Efter min mening er det tydeligt , at han har mistet realitetssansen .
Det seneste eksempel er pressefriheden , hvor meningsmlinger skal aftales med regeringen , ordregivere , finansieringer og metoder skal kontrolleres , og regeringskommissionen krver at berigtige meningsmlinger , og det viser , hvor dramatisk situationen og udviklingen er i dette land .
<P>
Jeg vil gerne give et andet eksempel . Delegationen i Parlamentet modtager et brev fra ambassadren , der dikterer os vores dagsorden .
Det kan han mske gre i sit eget parlament , men vi er demokratisk valgte medlemmer , og vi stter selv vores dagsorden .
Det viser , hvilken situation parlamentsmedlemmerne i Belarus befinder sig i .
Vi fremstter denne beslutning p baggrund af , at der i OSCE blev spurgt , om den parlamentariske forsamling bliver anerkendt .
Jeg mener ikke , at den kan anerkendes , for den er ikke demokratisk valgt .
<SPEAKER ID=188 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , mens der i det vrige Central- og steuropa er sket store fremskridt for pressefriheden , gr det , som vi allerede har vret inde p , den gale vej i Rusland og ogs i Hviderusland .
Disse tilbageskridt betyder , som Kommissren sagde tidligere , en risiko for , at udviklingen i resten af omrdet pvirkes negativt .
Det er dybt bekymrende , at der i gennemsnit i de seneste r er myrdet 10 journalister om ret i de to lande .
Det har typisk vret journalister , der var i frd med at undersge forhold , som magthaverne ikke nskede afdkket .
Myndighedernes vilje til at opklare disse sager er sjldent stor .
Parlamentet br sttte anbefalingerne fra Den Internationale Journalistfderation , IFJ , som med rette peger p , at der er behov for , at det internationale samfund meget mere opmrksomt flger og ptaler de overgreb p pressefriheden , som finder sted .
Det glder , nr regeringerne via lovgivning prver at forhindre uafhngige og kritiske medier i at virke , f.eks. som det skete med en skaldt " informationslov " i Hviderusland , og nr de i konkrete tilflde begrnser pressefriheden , sdan som det eksempelvis er sket over for journalisterne Nikolai Markevich og Pavel Maozheiko , der har tilladt sig at kritisere prsident Lukasjenko under valgkampen i forbindelse med prsidentvalget i Hviderusland , og som derfor er idmt strenge straffe .
<P>
Vi har klart udtrykt vor afstandtagen til love , der indskrnker pressefriheden , og vi skal ptale de konkrete krnkelser af pressefriheden overalt i verden , ogs i de to lande .
Vi skal ge overvgningen af , hvad der sker i de to lande , nr det glder pluralisme og pressefrihed , og derudover br det internationale samfund i langt hjere grad sttte projekter , der har til forml at fremme professionaliseringen af medierne via uddannelse af fagets udvere og ved at give fagets organisationer en strkere rolle i den demokratiske udvikling .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Tak , hr. formand , jeg er enig i , hvad fru Schroedter sagde om , at det egentlig er beklageligt , at vi inden for n mned m tale om Hviderusland to gange her p plenarmdet .
Det er drlig reklame for landet .
<P>
Sidste gang drejede det sig om problemerne med OSCE-missionen i Minsk og den snigende lukning deraf . Dette problem er stadig ikke lst .
Oppe p tilhrerpladserne sidder hr .
Carpenter , en af de diplomater , som har forladt Hviderusland , og som vi i formiddags havde en samtale med , og hr . Stakewitz , en af oppositionslederne i Hviderusland , og jeg synes , vi skal byde dem hjertelig velkommen her .
<P>
Nu er der atter tale om en rkke episoder i forbindelse med pressefriheden .
De gamle tider fortstter med at eksistere i Hviderusland .
Det kommer oven i vores egne erfaringer .
Alt , hvad vi gr der og forsger at gre sammen med OSCE og Europardet , bliver ofte fordrejet i statsmedierne . Det vrste eksempel herp er , at jeg selv , som formand for Parlamentets delegation , ofte bliver skldt ud for at vre spion for NATO .
Det siger jo noget om atmosfren i landet .
S siger jeg altid bare : Nej , jeg er spion for demokratiet og ikke for NATO , selv om jeg ogs er medlem af NATO-delegationen .
<P>
Jeg vil ikke sige for meget om pressefriheden . Vores beslutningsforslag er meget tydeligt .
Nr det drejer sig om lsninger , vil jeg gerne opfordre Rdet og Kommissionen til alligevel i hjere grad at forsge at indlede en dialog med Rusland om Hviderusland .
Den Russiske Fderation har en enorm indflydelse p landet og har hidtil hele tiden ngtet at samarbejde med os for at udve pres p Lukasjenkos regime .
<P>
Forbindelserne mellem EU og Rusland og mellem Rusland og NATO er forbedret betydeligt , men vi br bruge disse til ogs at f russerne til at tilvejebringe et strre demokratisk engagement i forbindelse med Hviderusland .
<P>
Vi bliver sommetider bebrejdet , at vi med vores politik og vores beslutningsforslag forsger at isolere Hviderusland , og det hjlper blot Lukasjenko .
Jeg er nok lydhr for denne bebrejdelse , men jeg tror , at man p den anden side kan sige , at Lukasjenko frst og fremmest isolerer sig selv , og at vi egentlig lngselsfuldt venter p et signal fra hans side , en vsentlig indrmmelse til demokratiet , sledes at vi igen kan reagere med en bning over for landet .
For vi vil gerne alle sammen gre noget for Hviderusland . Der er problemer nok at lse sammen , men det skal jo muliggres af selve regimet i Hviderusland .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , prsident Aleksandr Lukasjenko i Hviderusland kan ikke tle kritik .
Dommen over to redaktrer fra det uafhngige ugeblad Pagonja er endnu en gang det srgelige bevis herp .
Deres straf - nogle rs arbejdslejr - tjener til at lukke munden p alle kritiske stemmer i landet .
<P>
Sammenlgningen af forskellige hviderussiske litteraturtidsskrifter tjener samme forml . Denne tvangsforanstaltning skrev Informationsministeriet under p .
Nsten alle chefredaktrer blev fyret samtidig .
En rkke af deres stedfortrdere bebudede jeblikkeligt underdanigt , at der fremover ikke lngere ville blive trykt vrker af litterre kritikere af det tilsyneladende uangribelige hviderussiske statsoverhoved .
<P>
Parallelt dermed arbejder myndighederne i Minsk p en stadig strengere offentlig kontrol med borgernes elementre grundlggende rettigheder .
To nylige eksempler herp er ijnefaldende .
Sledes er der nedsat et srligt kontroludvalg for " politisk-samfundsmssige " meningsmlinger . Offentliggrelsen af pinlige popularitetstal for prsident Lukasjenko ( lige netop 30 % i april 2002 ) har bestemt forbindelse hermed .
<P>
Endvidere truer en revideret " lov om tro og religise organisationer " med at indskrnke religionsfriheden drastisk .
Dette frte i denne uge til protestantiske religise lederes indtrngende appel til Lukasjenko om at gribe ind og indlede en samtale med dem .
<P>
Derfor anmoder jeg Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne om som tilfjelse til punkt 6 i det flles beslutningsforslag ogs kraftigt at sttte dette kirkelige initiativ .
<P>
En anden tilfjelse fra min side til beslutningsforslaget vedrrer konkret sttte til den uafhngige presse i Hviderusland . Nu hvor denne officielt str for skud , ville samarbejdsaftaler med vestlige aviser kunne betyde en kraftig sttte til den .
Udformningen og finansieringen af denne mulighed anbefaler jeg gerne over for Rdet , Kommissionen og EU-medlemsstaterne . Til beskyttelse , hr. formand og kre kolleger , af de hviderussiske borgeres grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , for tre uger siden rettede Europa-Parlamentet en kraftig kritik mod lukningen af OSCE ' s kontor i Hviderusland .
Det , at den hjeste embedsmand , Andrew Carpenter , som har vret dybt engageret i demokrati og menneskerettigheder i denne europiske stat , ikke lngere fik forlnget sit visum , indebrer i praksis , at kontoret lukkes .
<P>
Nu udtaler vi os p ny om overgreb mod menneskerettigheder i Hviderusland , mod journalister og personer , der tnker anderledes , samt mod mennesker , der ikke blot udsttes for anklager og alvorlige fngslinger , men ogs krnkes og fornedres og sttes uden for det officielle samfund .
Der er faktisk mennesker , der har mistet livet i kampen for demokrati i Hviderusland .
I yderste konsekvens er dette et udtryk for manglende tiltro til regeringens politiske og folkelige legitimitet .
<P>
Kommissionen , som her reprsenteres af kommissr Diamantopoulou , m nu grundigt overveje EU ' s strategi for Hviderusland .
Landet er og har igennem lang tid vret isoleret .
Vi skal overhovedet ikke fravige vores krav om menneskerettigheder , men vi m - i det mindste p et lavere teknisk niveau - indlede en dialog med Hviderusland .
Det er trods alt en europisk stat .
Det er naboland til Letland , Litauen og Polen og dermed til det udvidede EU .
Det er ndvendigt med en ny strategi .
<P>
Lad mig nvne nogle punkter , som kan vre en id til sdan en strategi .
For det frste m en enkelt person , prsident Lukasjenko , ikke f lov til at st i vejen for et helt folk med 10 millioner indbyggere .
Dette folk skal have en europisk vision og skal gives forhbninger om en anden fremtid .
For det andet skal det civile samfund styrkes , og lokalvalgene i Hviderusland skal prioriteres , som et udtryk for et strkt grsrodsengagement for demokrati i dette land .
For det tredje m valgene i landet vre mere bne og skabe strre tiltro til , at valget faktisk er reelt og retvisende , hvilket ikke har vret tilfldet tidligere .
For det fjerde m vi fra EU ' s side handle p en sdan mde , at vi ikke ger polariseringen i Hviderusland .
Vi skal st for demokrati , men uden at landet splittes .
For det femte skal vi ihrdigt fortstte vores kamp for menneskerettigheder .
Mske vil emnet om Hviderusland igen blive drftet under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml i Europa-Parlamentet til september .
For det sjette m vi ogs gre Hviderusland og prsident Putin opmrksomme p , at de har et ansvar inden for rammerne af forbindelsen med Hviderusland til at kmpe for menneskerettigheder i dette land .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Belarus er et land , der i historiens lb gennem rhundreder har vret orienteret mod Centraleuropa og har opretholdt et tt forhold til vores nuvrende fllesskab , og som i det 20. rhundrede blev hrdt ramt .
Frst var der den storrussiske imperialisme , s stalinismen , der var srlig grusom i Belarus og Ukraine , s den nationalsocialistiske besttelse og de forbrydelser , der fulgte med - Hviderusland blev srdeles hrdt ramt af krigen - derefter den sovjetiske kolonialisme , Tjernobyl , der gav sig voldsomme udslag , og nu hr . Lukasjenko .
Hr .
Lukasjenko er en plage for dette land , men gud vre lovet er han blevet en sjlden skikkelse i det nuvrende Europa . Siden Milosevics fald har hr .
Lukasjenko egentlig virket som et levn fra en epoke , der heldigvis hrer fortiden til . Netop derfor skal vi gre alt for at sttte den undertrykte demokratiske bevgelse i Belarus , arbejde p at f lsladt de journalister , der bliver forfulgt , og sttte retsstatsprincipper , demokrati og pressefrihed .
Det er et af de sidste tyranniske regimer i Europa , og dette regime skal besejres p fredelig , demokratisk og retsstatslig vis .
<P>
Derfor mener jeg , det er rigtigt , at vi snarest muligt skal beskftige os med dette land for anden gang , og vi holder ikke op , fr det reelt har opnet det , vi har , nemlig demokrati og retsstatsprincipper i henhold til europisk mlestok , og er vendt tilbage til et fllesskab af frie , europiske nationer .
Det betyder helt konkret , at vi sttter borgerretsforkmpere , at vi - som hr . Belder har sagt - sttter de uafhngige medier , og at vi srger for , at tyranniet ikke kvler frihedsnden , men at denne frihedsnd ogs kan hndhves i Belarus .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson, Hans (PSE).">
Hr. formand , retten til at udtrykke sig frit , og journalisters og mediers ret til at undersge magtforholdet og samfundsudviklingen nje , er naturlig for os , som bor i lande med lange demokratiske traditioner .
Sdan forholder det sig ikke i alle lande i verden .
<P>
I Hviderusland bliver de , der har en anden holdning end det regerende styre , f.eks. forfulgt .
Personer , som flger en anden politisk retning , end den regeringen str for , udsttes for repressalier .
I Hviderusland findes der heller ingen pressefrihed .
Journalister og medier forhindres i kritisk at undersge og rapportere om bde den nationale indenrigspolitik og omverden .
<P>
Der er strke grunde til kraftigt at fordmme den mde , som styret i Hviderusland behandler ytringsfrihed og pressefrihed p .
Det er vigtigt , at alle demokratiske institutioner bidrager til arbejdet med at styrke den uafhngige presse i Hviderusland .
Derfor glder det mig , at Europa-Parlamentet endnu en gang retter sgelyset mod situationen i Hviderusland .
<SPEAKER ID=194 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen og medlemsstaterne er strkt bekymret over situationen i Belarus med hensyn til demokrati og menneskerettigheder .
I princippet skulle Belarus vre blandt vores vigtigste partnere . Det bliver en direkte nabo efter udvidelsen , og det er en vigtig kommunikationskanal mellem EU og Rusland .
Den systematiske undertrykkelse af oppositionen inklusive en rkke " forsvindinger " , manglen p demokratiske kontrolprocesser og landets behandling af medierne har imidlertid fet os til at fastfryse forholdet .
Vi har allerede - som anbefalet i nogle af de forslag , der er blevet fremsat i dag - advaret de belarussiske myndigheder om , at de ikke kan forvente ndringer i situationen , medmindre de trffer klare foranstaltninger i retning af respekt for menneskerettigheder og demokrati samt indfrelse af retsregler .
<P>
Journalister og forfattere behandles skandalst i Belarus .
Fremgangsmden med at udarbejde lister over skribenter , der ikke skal offentliggres giver mindelser om en tid , vi alle troede var overstet .
Det er en total krnkelse af OSCE-standarder svel som europiske standarder .
Vi er ogs dybt bekymrede over lukningen af avisen Pagonya , som to parlamentsmedlemmer allerede har omtalt , samt domsafsigelsen over dens redaktr og en af hans medarbejdere , samt over anklagerne mod redaktren p Rabochy .
Alle disse mnd er beskyldt for bagvaskelse af prsidenten under sidste rs valgkampagne .
<P>
Belarus ngter at samarbejde med OSCE , som beskyldes for at blande sig i landets interne affrer .
Vi mener helt klart , at OSCE fortsat skal vre til stede i Belarus , og at organisationen aktivt skal hjlpe landet med at gennemfre de forpligtelser , det ptog sig med tiltrdelsen af OSCE .
<P>
Kommissionen vil fortsat understrege , at medlemsstater ikke skal gre indrmmelser til eller handle med den belarussiske regering , frend den har udvist et markant holdningsskift .
Vi skal imidlertid vre klar til at reagere over for et sdant skift , samtidig med at vi fortsat bruger vores instrumenter til at sttte det civile samfund samt mellemfolkelige kontakter .
Bde Tacis og det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne er aktive p disse omrder .
<P>
Jeg tvivler heller ikke p , at EU fortsat vil rejse sager vedrrende enkeltpersoner - herunder journalister , oppositionspolitikere og akademikere som professor Bandazhevsky .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0421 / 2002 af Linkohr , Medina Ortega og Izquierdo Rojo for PSE-Gruppen om de alvorlige begivenheder i Buenos Aires ;
<P>
B5-0428 / 2002 af Andria og Posselt for PPE-DE-Gruppen om situationen i Argentina : finansiel , institutionel og social krise ;
<P>
B5-0433 / 2002 af Marset Campos , Di Lello Finuoli , Miranda og Jov Peres for GUE / NGL-Gruppen om tilfldene af undertrykkelse i Argentina ;
<P>
B5-0434 / 2002 af Gasliba i Bhm , Snchez Garca og Marieke Sanders-ten Holte for ELDR-Gruppen om situationen i Argentina ;
<P>
B5-0435 / 2002 af Lipietz , Mayol i Raynal , Nogueira Romn og Frassoni for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Argentina .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , vi skulle faktisk havde taget os af krisen i Argentina i januar mned , da den var p sit hjeste , men ndringer og fornyelser af hverv gjorde det umuligt .
<P>
Den argentinske situation er forbedret siden december , men der er stadig enorme problemer .
For f dage side frte nogle hndelser til to ddsfald og snesevis af srede .
I gr bekendtgjorde den argentinske prsident Duhalde en fremskyndelse af valget , der vil blive afholdt i maj i stedet for oktober .
<P>
Under alle omstndigheder skal vi i institutionerne undg at docere , nr vi behandler problemerne i Argentina .
Jeg mener ikke , at hverken Europa-Parlamentet eller EU ' s institutioner er i stand til at docere . Det er vanskeligt at gre det over for et land som Argentina .
Et land , der har vret IMF ' s yndlingselev . Et land , vi ofte har rost , fordi det fulgte denne politik .
Men eleven var vist alligevel ikke s dygtig . Det offentlige underskud er steget , de offentlige udgifter er lbet lbsk og derfor str man nu over for et sammenbrud i den finansielle sektor .
<P>
Det er vanskeligt at anbefale dogmatiske lsninger .
Jeg tror ikke , at det lser noget at vende tilbage til de gamle metoder med importsttte og de gamle afhngighedsteorier .
Det kan vre de tilfredsstiller os intellektuelt , men de lser ikke problemerne .
Men Davos-metoden , neoliberalismeevangeliet , har heller ikke hjulpet p situationen i landet .
<P>
Jeg mener , at man m finde en meget mere pragmatisk lsning .
Der findes latinamerikanske lande , der har problemer , som de dog lser .
Chile er det bedste eksempel , men Brasilien med Fernando Enrique Cardoso forsvarer sig ogs i vanskelige situationer .
Det er vigtigt , at de europiske institutioner fremmer sttte til Argentina , som er et demokratisk land med pressefrihed , med et hjt kulturelt niveau og strlende konomiske , handelsmssige og politiske forbindelser til EU .
Man kunne forestille sig en sttte i stil med den , vi gav Tyrkiet .
Tyrkiets vigtige strategiske rolle i Mellemsten spillede muligvis en rolle .
Det kan godt vre , Argentina ikke ligger i et strategisk omrde , men hvis man ikke hjlper Argentina , kan man risikere , at resten af Latinamerika flger i Argentinas klvand .
<P>
Jeg , og De Europiske Socialdemokraters Gruppe , mener , at det vigtigste nu ikke er at give rd eller anbefalinger , men derimod sikre , at de europiske institutioner og vores regeringer mobiliseres og hjlper landet . Et land , der p grund af vores nre forhold , fortjener vores sttte .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er tilfreds med den forhandling , der finder sted i Parlamentet .
Her tnker jeg ikke p januar mned , hvor den argentinske krise begyndte , men p , at jeg i over to mneder med ringe held har forsgt at f sat dette beslutningsforslag p dagsordenen . Uopstteligheden br efter min mening tages op til fornyet overvejelse .
Om man fr et godt eller magert resultat afhnger nemlig af den hurtighed , som beslutningerne trffes med , og som retningslinjerne opstilles med .
<P>
Der er ingen tvivl om , at situationen i Argentina er vanskelig og prekr .
Den er vanskelig , fordi der stort set er blokeret for enhver form for konomisk og finansielt system .
Her tnker jeg navnlig p indestende i banker , som det absolut ikke er muligt at hve , medmindre der er tale om transaktioner via kreditkort . Ved sdanne transaktioner har man dog pligt til at genskabe sin beholdning .
Det er sledes p ingen mde muligt at bruge et indestende .
Der er desuden nogle - meget tvivlsomme - muligheder for at kbe obligationer med en lbetid p tre eller 10 r , hvis renter og indfrielse i vrigt er usikre .
Det skal dog understreges , at man bestemt ikke kan leve af disse obligationers renter .
<P>
Jeg vil gerne minde hr . Medina Ortega om et andet aspekt , nemlig at Argentina er et foregangsland p godt og ondt .
Derfor er der risiko for , at ogs Uruguay , som allerede befinder sig i samme situation - for ikke at tale om Chile og Brasilien - desvrre flger Argentinas drlige eksempel .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at det er meget vanskeligt at stille forslag .
Derfor tager beslutningsforslaget udelukkende sigte p at tydeliggre kriseaspektet .
Det er til gengld Den Internationale Valutafonds opgave i lbet af kort tid at beslutte , om den argentinske krise og den argentiske stat skal stttes eller ej .
At genskabe et hvesystem og ikke mindst et kreditkortsystem , som ikke bare er teoretisk , men som ogs gr det muligt at bruge sit indestende i banken , kunne efter min mening vre det frste skridt i retning af en overvindelse af krisen .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , i modstning til tre grupper i Parlamentet , har vi ikke undertegnet beslutningen , da vi ikke mener , at hele sandheden om situationen i Argentina er belyst i beslutningen . Jeg anerkender selvflgelig , at det er vanskeligt at opn det i en beslutning , men beslutningen er for svag .
Det bedste eksempel er punkt H , " i betragtning af at den voldelige situation og ofrene i Argentina skyldes landets alvorlige konomiske og sociale situation ( ... ) , og at der er en arbejdslshed p over 40 % " .
Det er rigtigt , men det er ikke hele sandheden .
Undertrykkelsen har medfrt ofre , der er to dde , med navn og efternavn og 90 srede . De statslige styrker tvang sig desuden adgang til Izquierda Unida-partiets hovedkvarter .
Det skyldes alts ikke udelukkende fattigdom , arbejdslshed og krisesituationen .
<P>
I beslutningen anmoder man Verdensbanken og IMF om at hjlpe Argentina ud af krisen , men af beslutningen fremgr det ikke , hvordan det skal ske og under hvilke betingelser .
I vores ndringsforslag minder vi om , at Joseph E . Stiglitz , der var nstformand i Verdensbanken , siger , at et ureguleret marked , konomisk spekulation og kapitalflugt bidrager til krisen oven i de fejl , argentinerne har beget .
<P>
Hr. formand , det er ikke retfrdigt , at strstedelen af befolkningen i et land s rigt som Argentina er fattige .
Vi skal derfor hjlpe dem med at lse krisen , men vi skal hjlpe dem p den rigtige mde .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , der er krise i Argentina , og nr Argentina grder , er hele Amerika bekymret , og det samme gr sig vist gldende for Europa .
Ikke alene fordi Argentina er en privilegeret partner i handelsblokken Mercosur , men ogs p grund af de strke sociale og kulturelle bnd til det gamle kontinent .
<P>
Desvrre ser vi med stigende bekymring , at den politiske og konomiske populisme i den rige republik ikke er vellykket .
Vinden , der blser fra nogle ledere fr det til at gre ondt i knoglerne p det argentinske folk , der lider under flgerne af det konomiske uvejr .
Derfor beder vi fra Europa-Parlamentets side om international solidaritet , s vi kan hjlpe borgerne i Latinamerika til at opn en passende konomisk politik .
Vi m hjlpe en befolkning , der dagligt lever og lider under flgerne af tidligere ulykkesvangre politiske ledere .
<P>
Vores bidrag skal sigte p at skabe social stabilitet i Argentina og fremme konomisk regenerering for befolkningen . Det , der er godt for Argentina , er godt for alle .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er enig i det , som fru Gonzlez lvarez netop har sagt .
Der er brug for en ordentlig forhandling om dette og ikke blot en uopsttelig forhandling .
Det her er en krise , der risikerer at sprede sig til resten af Latinamerikas konomier .
IMF og Verdensbanken har i vid udstrkning et medansvar for krisen p grund af deres uansvarlige og tossede udlnspolitik .
I en tirsperiode var Argentina deres yndlingselev , der bnede markederne og kom penge i finansiel spekulation i stedet for produktive investeringer , samtidig med at landet gede sin gld helt enormt .
Dollar / peso-pariteten , der blev indfrt gennem en forfatningsndring , gjorde eksporten alt for dyr , hvilket kvalte eksportsektoren .
<P>
Vi vil gerne have en stor hjlpepakke til sociale og produktive investeringer , gldseftergivelse og en domstol for dem , der var medskyldige i at kbe landet ud .
Der er tale om et land , der tidligere var den rigeste nation i Latinamerika og nr. seks i verden !
Vi har ogs grund til at vre bekymrede over visse europeres handlinger .
Spanierne krver tilbagebetaling af de penge , de investerede i opkb af el- , vand- , bank- , telekommunikations- og luftfartssektorer .
<P>
Det er af afgrende betydning , at der foretages en grundig undersgelse af forbrydelserne og en retsforflgning af de ansvarlige .
Alene i lbet af den sidste uge har politiet benyttet sig af overdreven og voldelig undertrykkelse inklusiv brug af vben .
To demonstranter er dde , 90 er sret , og 150 er arresteret .
Der har ogs vret en razzia imod hovedkvarteret for partiet Izquierda Unida uden s meget som en retskendelse .
Disse punkter skal gennemgs , og de ansvarlige skal retsforflges .
<P>
EU skal lgge luft til de nyliberale konomiske programmer , der tilvejebringes .
Vi skal forkaste IMF ' s og Verdensbankens opskrifter .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , ved skiftet fra det 19. til 20. rhundrede var skibene fyldt med europere , der udvandrede fra Europa til Argentina .
Hvis De kommer til Buenos Aires i dag , vil De opleve et fascinerende mini-Europa .
Alle Europas nationer er forenet i deres kulturelle rigdom og lever fredeligt sammen .
I dag - 100 og 50 r senere - er det omvendt . Foran de europiske ambassader er der lange ker af argentinere af europisk herkomst , der vil udvandre til Europa .
Det er et symbol p Europas succes og den europiske forening , men det er desvrre ogs et tegn p Argentinas alvorlige krise .
Fordi jeg holder overordentligt meget af dette vidunderlige land , m jeg sige , at vi som europere m beklage denne situation og vre solidariske og tilbyde vores hjlp .
<P>
Men jeg mener , at fru McKenna tager det lidt for let , nr hun henviser til de internationale institutioner som Verdensbanken og Valutafonden .
Man m forst , at Argentina egentlig er et land , der flyder med mlk og honning .
Der er kd , honning , mlk og vin - alt sammen af bedste kvalitet og i overflod .
Argentinas landbrug kunne sgar brdfde Europa .
Argentina har olie og naturgas . Det eksporterer energi og er et af de rigeste lande i verden med ideelle betingelser .
Men nr der s alligevel opstr disse ekstreme sociale spndinger i Argentina - jeg har set brndende bydele , brndende bildk p vejene , blokader og oprr - s m man ganske enkelt sige , at det desvrre frst og fremmest skyldes , at Argentina har et politisk system , der ikke fungerer . Det er ineffektivt og korrupt og forrsager enorme omkostninger .
I de fattige provinser som f.eks. Missiones tjener medlemmerne af styret i provinsen mere end et medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg under dem skam deres ln , det er slet ikke det , det handler om , men Argentina har et uhyre ineffektivt system , og hvis Argentina ikke selv lser deres selvskabte problemer , som nabolandet Brasilien begyndte p , s kan vi europere heller ikke gre noget .
Vi m yde hjlp til selvhjlp .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , mens de ukontrollerede og vilde spring i deres konomi har gjort Argentina krafteslst , mens 50 % af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen , mens vreden stiger i den arbejdende del af befolkningen , der har mistet deres arbejde og for strstedelens vedkommende deres ln , og som nu roder i affaldsbunkerne , har lederne i Argentina kun fundet en lsning , der bestr i at skyde p de arbejdslse , der demonstrerer , hvilket har drbt to unge og sret flere hundrede personer .
<P>
Begivenhederne i Argentina er under al kritik for s vidt , at dette land , som ikke engang var et af de fattigste lande , igennem flere r er blevet flet af store amerikanske selskaber - men ogs europiske selskaber - som har skabt blomstrende forretninger ved at ruinere landet .
Selv om strstedelen af befolkningen er ruineret , fortstter en rig argentinsk eller udenlandsk minoritet med at blive rigere .
<P>
Og alt , hvad denne flles beslutning har at sige ud over nogle svage formuleringer , som beklager den konomiske , politiske og sociale krise , som om det drejede sig om en naturkatastrofe , er at protestere mod krnkelsen af ejendomsretten og at opfordre den argentinske regering til handling , for at den grundlggende ejendomsret for de lokale investorer og de udenlandske investorer overholdes .
Vi mener , at det er det samme som at sige , at de , som hverken ejer ejendom eller har foretaget investeringer , kun har retten til at d , uden at Europa-Parlamentet protesterer over det .
<P>
Vi ville have stemt for beslutningsforslag fra GUE-Gruppen , som i det mindste forkaster den brutale undertrykkelse , som politiet anvender .
Vi afviser med forargelse det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=205 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen beklager de voldshandlinger , der fandt sted i Buenos Aires .
<P>
Kommissionen er enig i , at de dybtliggende rsager til disse handlinger skal findes i en valutakrise , der udviklede sig til en erhvervsmssig og konomisk krise ( et markant fald i handlen , investeringerne og BNP ) , forvrredes til en social krise ( arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse ) og nu ender med manglende tillid til de nationale institutioner .
<P>
Det er meget kompliceret at analysere rsagerne til krisen i en beslutning eller en debat i Parlamentet , men p den anden side er det meget let at bebrejde de internationale organisationer .
<P>
Foranstaltningerne vedrrende den skaldte " coralito " , den lovbestemte peso / dollar-paritet , og den resulterende mangel p manvremuligheder for valutapolitikken er f.eks. ikke i overensstemmelse med IMF ' s henstillinger .
<P>
Nu er der behov for reformer .
De reformer , som Argentina skal gennemfre , er ikke blot ndvendige for at f hjlp fra IMF , men i srdeleshed for at f landet i gang igen .
Man skal genvinde borgernes tillid til de demokratiske institutioner , genvinde de konomiske aktrers tillid til den stabilitet og trovrdighed , der sikres gennem lov og orden , og sidst , men ikke mindst skal man genskabe det finansielle systems trovrdighed .
<P>
EU og dets medlemsstater har allerede forsgt at hjlpe Argentina i de forskellige internationale organisationer , herunder i IMF og p det seneste G8-topmde .
Specielt Kommissionen har en meget bestemt id om , hvad der skal gres .
Noget , der utvivlsomt ville hjlpe Argentina , er en dybere integration af Mercosur-landene , og EU gr en indsats for at fremme forhandlingerne med Mercosur .
Til det forml vil kommissr Lamy og kommissr Patten holde et mde med Mercosur-ministrene i Brasilia den 23. juli .
Forhandlingerne mellem Mercosur og EU vil utvivlsomt vre med til at fremme intern samhrighed i Mercosur , hvilket til gengld vil hjlpe Argentina .
<P>
Udtrykt i traditionelt samarbejde er de finansielle midler , vi rder over , uforholdsmssigt beskedne sammenlignet med det problem , vi drfter .
Vores landestrategidokument har imidlertid opstillet kampen mod fattigdom samt institutionel sttte som de to hovedprioriteter .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg vil stille et mundtligt ndringsforslag til et nyt stk .
7 a , der lyder : " Ser positivt p prsident Duhaldes nylige udtalelse om at fremskynde valgproceduren seks mneder til forret 2003 for at forankre den demokratiske legitimitet " .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<SPEAKER ID=214 NAME="Cushnahan (PPE-DE)">
Den irske regering har offentliggjort ordlyden af det sprgsml , de irske vlgere skal forholde sig til i den hensigt at ratificere Nice-traktaten ved en folkeafstemning .
Jeg tror , at medtagelsen af en artikel , der forhindrer Irlands deltagelse i en flles EU-forsvarspolitik , er en taktisk fejl , der viser en klar misforstelse af grunden til , at de irske vlgere forkastede Nice-traktaten ved den seneste folkeafstemning .
En undersgelse af bevggrundene hos dem , der stemte nej til Nice-traktaten , viste , at " frygten for at miste magt , indflydelse og penge " vejede tungere end neutralitetssprgsmlet .
<P>
Endvidere er denne beslutning fra en regering , der ledes af en premierminister fra Fianna Fil-partiet , et forrderi imod idealismen hos forgngere s langt tilbage som Sen Lemass , der gav udtryk for , at Irland ville vre villig til at deltage i en flles EU-forsvarspolitik .
<P>
Beslutningen str ogs i skarp kontrast til de tidligere kommentarer fra udenrigsminister Brian Cowen i Irish Examiner den 3. juli 2000 :
<P>
I stedet for at lefle for euroskeptikerne i hans eget parti - f.eks. Minister O ' Cuiv - svel som uden for det , burde han udvise et beslutsomt lederskab , s vlgerne ikke forvirres yderligere .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
