<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , da hr . Cappato i gr bad om informationer i forbindelse med opfrelsen p Formandskonferencens dagsorden af et beslutningsforslag , som en tiendedel af parlamentsmedlemmerne har underskrevet , sagde nstformanden , hr .
Schmid , at vi ville f et svar om eftermiddagen .
Jeg vil gerne minde om , at jeg fra kl . 17.00 i gr ogs er holdt med at drikke efter 24 timers sultestrejke af netop den rsag , at man allerede n gang har hindret dette beslutningsforslag i at blive behandlet af det politiske organ .
Jeg hber nu , at De kan finde tid til at give det politiske organ dets opgaver og vrdighed tilbage .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Hr . Turco , jeg vil sprge Formandskonferencen til rds om dette sprgsml ved mdet p torsdag .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p et sprogligt problem i forbindelse med ndringsforslag 11 i min betnkning , som vi vedtog i gr .
For grammatikkens og institutionernes skyld br stningen p italiensk lyde som flger : " La dotazione finanziaria pr. l ' attuazione del presente regolamento pr. il periodo 2000-2006  pari a 4.700 milioni di euro . Sar oggetto di una revisione a met percorso , sulla base dei risultati di esecuzione del presente regolamento " , det vil sige " finansieringsrammen for gennemfrelsen af denne forordning i perioden 2000-2006 faststtes til 4.700 millioner EUR og tages op til revision af Europa-Parlamentet , nr halvdelen af den ndrede forordnings gyldighedsperiode er udlbet .
" Resten af ndringsforslaget forbliver undret .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Jeg forstr , at embedsmndene allerede er ved at tage sig af denne sag .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , en delegation fra det demokratisk valgte parlament i Taiwan var i gr inviteret til Strasbourg af medlemmer af Europa-Parlamentet .
De , hr. formand , viste delegationen den re at modtage den og tale med delegationens deltagere .
<P>
Men under besget skete der noget , der gjorde mig flov , og flere af mine kolleger har sikkert ogs flt sig beskmmet .
Vores gster mtte i nat rejse af sted i al hast , fordi de franske myndigheder kun havde givet dem visum i 24 timer .
Parlamentsmedlemmerne forsgte at f dette visum forlnget , men alle forsg mislykkedes p grund af de franske myndigheders stivsind .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne stille Dem to sprgsml .
For det frste vil jeg gerne sprge Dem , om De mener , at dette forhold med at ngte visum , som jeg formoder , udelukkende skyldes politiske rsager , er foreneligt med vrdierne i EU , der betragter frihed , og dermed alle menneskers ret til frit at rejse rundt , som en grundlggende rettighed ?
For det andet vil jeg gerne sprge Dem , om De opfatter denne hndelse - sdan som jeg og andre kolleger i Parlamentet gr - som en alvorlig hmning og svkkelse af Europa-Parlamentets arbejde i Strasbourg ?
Hvis De gr , hvad har De s i sinde at gre for at imdeg sdanne hndelser ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Det er ikke frste gang , at ledende politikere fra denne stat har lidt under problemet med afslag p visum , og det er ikke det eneste arbejdssted i Europa-Parlamentet , hvor dette problem har meldt sig .
Jeg m sige , at jeg ser p den del af flasken , der er halvt fuld , hvilket vil sige , at i det mindste tillod myndighederne besget i gr , hvor kort det end har vret , noget , som ved tidligere lejligheder ikke har vret muligt for visse af medlemmerne af delegationen .
<P>
S dagen i gr markerer et beskedent fremskridt i retning af at sikre Parlamentets ret til at gre sit arbejde og sikre , at de , der bliver inviteret til Parlamentet eller dets udvalg , kan aflgge disse besg .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tage et punkt op , der vedrrer Parlamentsbygningen , og det er ogs et punkt , som mine besgsgrupper ofte nvner .
I Parlamentet er vi med rette meget stolte af , at vi alle kan tale , hre og lse vores modersml .
Men mange af mine besgsgrupper sprger , hvorfor alle pskrifter , henvisninger og alle elektroniske anvisninger her i Parlamentet kun findes p et sprog .
Efter min mening m det vre et sprgsml om selvforstelse , at vi ogs kan genfinde os selv i den visuelle indretning i Parlamentet .
Vi har i jeblikket 11 sprog , og jeg mener , at det teknisk set er muligt , at der her i Parlamentet ogs kan vre tilsvarende udstyr .
90 % af mine besgsgrupper taler ikke fransk , og nr de f.eks. ser evakueringsplanerne , der er anbragt ved hver " totempl " , eller hvad de nu kaldes her , s er de udelukkende p fransk .
Hvis der sker noget , findes beredskabsplanerne kun p et sprog .
Egentlig mener jeg ikke , at det kan vre rigtigt i Europa-Parlamentet .
Jeg vil derfor bede Dem om at f vores tjenestegrene til at udarbejde et koncept for , hvordan vi her i Parlamentet visuelt kan f indfrt flersprogethed , som vi med rette er s stolte af .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Det er et nyttigt forslag .
Vi br i frste omgang henvise det til Kvstorkollegiet , og hvis vi kan finde en passende mde at gre det p , ville det vre en god id .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig Sakellarious bemrkninger vedrrende formanden fra Taiwans parlament og dettes udenrigsudvalg .
Hr. formand , jeg vil bede Dem forklare de franske myndigheder , at Europa-Parlamentet under sine mder her i Strasbourg skal kunne arbejde under samme vilkr som i Bruxelles .
Hvis formanden for Taiwans demokratisk valgte parlament og dettes udenrigsudvalg havde besgt Bruxelles i stedet for Strasbourg , havde delegationen fet lov til at blive i mere end 24 timer , s den ikke havde vret ndt til at bryde op p den uvrdige mde , vi s i gr .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er udtalelsen fra rdsformanden om det danske formandskabs aktivitetsprogram .
<P>
Som introduktion til dette punkt vil jeg gerne p Parlamentets og gruppeformndenes vegne takke det danske formandskab for at have inviteret os til Kbenhavn forud for den formelle start til en omfattende drftelse med det kommende formandskab af dets prioriteter .
Jeg noterer mig , at rdsformanden , statsminister Fogh Rasmussen , undtagelsesvis vil deltage i vores store debat til november om udvidelsen , selv om han ikke vil rapportere om arbejdet i Det Europiske Rd .
Vi ser frem til inden udlbet af formandskabet ved topmdet i Kbenhavn at f en intensiv dialog med Parlamentets gruppeformnd .
<P>
Det er alle fornyelser , der viser vilje til partnerskab mellem institutionerne .
Jeg vil gerne p Parlamentets vegne formelt over for rdsformanden give udtryk for vores psknnelse af omfanget og intensiteten af disse bestrbelser og af denne fornyelse .
<SPEAKER ID=16 NAME="Fogh Rasmussen">
Hr. formand , rede medlemmer , rede medlemmer af Europa-Kommissionen , mine damer og herrer , det er en meget stor re for mig her i dag for frste gang at tale i Europa-Parlamentet .
Det er med en srlig glde , at jeg gr det som formand for Det Europiske Rd med henblik p at forelgge det danske EU-formandskabs prioriteter .
Jeg ser frem til den efterflgende debat om de opgaver , der ligger foran os .
<P>
Europa-Parlamentet er en vigtig og konstruktiv kraft i udviklingen af det europiske samarbejde , og jeg er sikker p , at dette ogs vil glde i de kommende mneder , hvor vi str over for en rkke beslutninger af afgrende betydning for fremtidens EU .
Det danske formandskab lgger derfor op til et tt samarbejde med Europa-Parlamentet .
<P>
Det danske formandskab nsker at styrke samarbejdet mellem EU ' s institutioner .
Jeg ved , at Europa-Parlamentet deler dette nske .
Vi vil sge at fremme kontakterne og samarbejdet mellem institutionerne .
Vi agter at afholde topmder mellem Parlamentet , Kommissionen og formandskabet forud for Det Europiske Rds mder i Bruxelles og Kbenhavn .
<P>
Vi str over for vigtige beslutninger i forbindelse med den flles beslutningstagning .
Formandskabet vil udvise effektivitet og fleksibilitet og ser frem til et resultatrigt samarbejde .
Vi skal vedtage et nyt budget .
Ogs her lgger formandskabet op til konstruktive og resultatorienterede forhandlinger .
<P>
Danmark tillgger arbejdet i Europa-Parlamentet stor betydning , og formandskabet vil vre godt reprsenteret ved samtlige plenarsamlinger .
En central rolle vil i denne forbindelse blive varetaget af europaminister Bertel Haarder , tidligere medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Men ogs en rkke andre danske ministre vil deltage i plenardebatter i de kommende mneder .
Jeg vil selv orientere Parlamentet efter Det Europiske Rd i Bruxelles samt afgive en beretning ved formandskabets afslutning efter topmdet i Kbenhavn .
Desuden vil jeg deltage i den store debat om udvidelsen , som finder sted den 19. november .
<P>
Vi har givet vores formandskabsprogram titlen " t Europa " .
Dermed understreger vi den betydning , vi tillgger udvidelsen og det bredere samarbejde p vores kontinent .
Programmet indeholder en udfrlig redegrelse for vores ml og planer p de enkelte omrder .
Her i dag vil jeg koncentrere mig om hovedtemaerne .
<P>
Hovedoverskrifterne i programmet er :
<P>
For det frste : Udvidelse af EU - Fra Kbenhavn til Kbenhavn .
Vi skal trffe beslutning om udvidelse af EU p topmdet i Kbenhavn til december .
<P>
For det andet : Frihed , sikkerhed og retfrdighed - vi skal forstrke kampen mod terrorisme , kriminalitet og ulovlig indvandring .
<P>
For det tredje : Bredygtig udvikling - konomisk , socialt og miljmssigt .
Vi vil arbejde for , at konomisk vkst gr hnd i hnd med beskyttelse af miljet og forbedring af beskftigelsen .
<P>
For det fjerde : Sikre fdevarer .
Vi vil arbejde for bedre fdevaresikkerhed , gennemg landbrugspolitikken og forny den flles fiskeripolitik .
<P>
For det femte : EU ' s globale ansvar .
Vi skal styrke den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , udbygge de strke bnd mellem Europa og USA og arbejde for en global aftale mellem verdens rige og fattige lande .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Sevilla blev der truffet en rkke beslutninger om rammerne for Rdets arbejde i lyset af udvidelsen .
Jeg hilser disse beslutninger velkommen .
Vi vil i videst muligt omfang sge at gennemfre dem allerede under dansk formandskab .
Dette glder ikke mindst beslutningerne om strre benhed i Rdets arbejde .
I det hele taget er det vores ambition at sikre den strst mulige grad af benhed omkring hele det danske formandskabs arbejde .
<P>
( Bifald )
<P>
Udvidelsen af EU er den vigtigste opgave for det danske formandskab .
Jeg vil beskftige mig fyldigt med dette vigtige emne senere i mit indlg , men frst vil jeg kommentere de vrige emner i formandskabets program .
<P>
Ved siden af udvidelsen lgger det danske formandskab stor vgt p at lfte den betydelige EU-dagsorden , der i vrigt ligger foran os .
Vi vil srligt fokusere p fire omrder :
<P>
For det frste vil vi arbejde for strre frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Det danske formandskab vil give hj prioritet til at bekmpe grnseoverskridende kriminalitet og til at gennemfre EU ' s handlingsplan for bekmpelse af terrorisme , og vi vil lgge vgt p at udvikle et strkt internationalt samarbejde - ikke mindst med USA .
<P>
Formandskabet vil ogs flge op p konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla om asyl , indvandring og grnsekontrol .
Der blev her truffet en rkke fremadrettede , konkrete og balancerede beslutninger , som udgr et godt grundlag for arbejdet under dansk formandskab .
<P>
For det andet vil det danske formandskab arbejde for bredygtig udvikling . Det glder konomisk , socialt og miljmssigt .
<P>
Vi vil prioritere gennemfrelsen af det indre marked og udviklingen af EU-landenes konomiske samarbejde .
En strk og konkurrencedygtig europisk konomi er forudstningen for vkst , velfrd , get beskftigelse og bredygtig udvikling .
Vi skal kunne flge med i den globale konkurrence - ikke mindst i forhold til USA .
<P>
Dernst vil det danske formandskab stte fokus p fdevarer .
Vi vil arbejde for sikre fdevarer .
Fdevaresikkerhed - fra jord til bord - er en meget vigtig opgave for EU .
Under dansk formandskab vil vi sge at n konkrete fremskridt p dette omrde .
<P>
Drftelserne om reform af den flles landbrugspolitik vil ligeledes blive indledt under dansk formandskab .
Vi vil give dette arbejde betydelig prioritet og sge at bringe det s langt frem , som det overhovedet er muligt . Men jeg vil gerne understrege , at det er en drftelse , som skal foreg uafhngigt af forhandlingerne om udvidelse af EU .
Vi vil ikke acceptere , at der skabes nye betingelser for udvidelsen .
<P>
( Bifald )
<P>
Endelig vil formandskabet prioritere arbejdet med en ny flles fiskeripolitik for EU-landene .
Det er en omfattende og vanskelig opgave .
Kommissionens forslag udgr et godt og serist grundlag for det videre arbejde .
<P>
EU ' s globale ansvar er det danske formandskabs sidste hovedoverskrift .
<P>
EU har et srligt ansvar for fred og stabilitet i en verden , der hnger stadigt tttere sammen .
Det glder ikke mindst i kampen mod international terrorisme og i indsatsen for at mindske fattigdom i verden .
<P>
Ogs udviklingen af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESDP ) vil blive fortsat det nste halvr .
Som en konsekvens af det danske forbehold p forsvarsomrdet vil arbejdet vedrrende de militre aspekter af samarbejdet blive ledet af Grkenland , og jeg vil gerne understrege , at vi vil medvirke til at sikre et smidigt og effektivt samarbejde mellem de to formandskaber p dette punkt .
<P>
Det danske formandskab vil blive prget af en rkke markante internationale topmder .
<P>
EU vil og skal indtage en central rolle p Verdenstopmdet om Bredygtig Udvikling i Johannesburg .
Vi vil arbejde p baggrund af de rammer , som blev fastlagt p topmdet i Sevilla .
Det er det danske formandskabs intention at sikre et s ambitist resultat som overhovedet muligt .
Mlet er en fremadrettet global aftale , som forpligter bde rige og fattige lande , en global aftale , hvor de rige lande giver de fattige lande bedre udviklingsmuligheder gennem frihandel og get udviklingsbistand . Til gengld skal udviklingslandene forpligte sig til god regeringsfrelse , det vil sige demokrati , respekt for menneskerettighederne , ben og fri adgang til information .
<P>
P ASEM-topmdet i Kbenhavn i september vil relationerne mellem Asien og Europa blive udbygget .
<P>
Vi vil ogs lgge op til en styrkelse af forholdet til Rusland og EU ' s nye naboer mod st - Ukraine , Hviderusland og Moldova .
Der er behov for at formulere en ny politik i forhold til disse lande .
<P>
De srlige forhold omkring Kaliningrad skal finde en lsning - baseret p Schengen-reglerne .
Det skulle vre muligt p dette grundlag at finde en fornuftig forstelse med Rusland .
Der skal vre et topmde mellem EU og Rusland i Kbenhavn i november , og dette topmde vil blive et vsentligt skridt i hele denne proces .
<P>
Lad mig vende tilbage til den vigtigste opgave , formandskabet str over for i dette halvr , nemlig at afslutte forhandlingerne om udvidelse af EU med op til 10 nye medlemsstater .
Det var i Kbenhavn i 1993 , at betingelserne for optagelse i EU blev defineret , og det kan nu blive i Kbenhavn i 2002 , at forhandlingerne om udvidelsen bliver gjort frdige .
Fra Kbenhavn til Kbenhavn .
<P>
Vores ml er at afslutte forhandlingerne med alle de ansgerlande , som er klar inden udgangen af i r .
Det vil gre det muligt for disse lande at blive medlemmer af EU i 2004 , det vil sige forud for det nste valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Samtidig vil vi skabe fremskridt i forhandlingerne med de lande , som frst bliver klar til medlemskab p et senere tidspunkt , og vi vil styrke forbindelsen til EU ' s nye og gamle naboer .
<P>
Jeg vil flge tre principper i forhandlingerne om udvidelsen af EU :
<P>
For det frste skal vi fastholde kravet om , at klare kriterier skal vre opfyldt for at blive medlem af EU .
Jeg hber , at det vil glde for 10 lande , men jeg vil ikke g p kompromis med det principielle krav .
<P>
For det andet skal ingen lande vente p andre .
Der er forskelle p landenes strrelse , men ikke p deres rettigheder eller forpligtelser .
Hvis kun nogle - men ikke alle de 10 lande - er klar til december , skal vi i Kbenhavn afslutte forhandlingerne med dem , der er klar , og intet land , der er klar , br vente p et land , der ikke er klar .
<P>
( Bifald )
<P>
For det tredje vil vi fastholde december 2002 som en afgrende og forpligtende tidsfrist .
Al erfaring viser , at EU er bedst til at hndtere n stor opgave ad gangen .
Det nste halvr er afsat til udvidelsen .
Derefter presser nye opgaver sig p .
I 2003 skal vi afslutte drftelserne i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
I 2004 har vi regeringskonferencen samt valget til Europa-Parlamentet , og i 2005 og 2006 skal vi fastlgge rammerne for nste budgetperiode .
<P>
Jeg siger ikke , at det er nu eller aldrig , men hvis ikke vi griber chancen nu , risikerer vi , at udvidelsen bliver vsentligt forsinket .
Vi har en moralsk og historisk forpligtelse til at n et godt og positivt resultat .
<P>
( Bifald )
<P>
Men der er en rkke sten p vejen . Dem skal vi have ryddet vk .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om finansieringen .
Det glder i srlig grad med hensyn til forhandlingerne om landbrug , strukturfonde og budget .
Efter min opfattelse har Kommissionen fremlagt et velafbalanceret og fornuftigt forslag .
<P>
Flere medlemsstater finder , at forslaget er for dyrt .
Samtidig tilkendegiver ansgerlandene , at forslaget er utilstrkkeligt .
Efter min opfattelse har Kommissionen ramt den rette balance i sit udspil .
<P>
P topmdet i Sevilla vedtog vi en ambitis tidsplan .
Den indebrer , at EU senest i begyndelsen af november skal kunne meddele ansgerlandene en flles holdning til sprgsmlet om direkte indkomststtte til landmnd .
Det danske formandskab vil fastholde denne ambitise tidsplan .
<P>
Den anden centrale problemstilling er Cypern-sprgsmlet .
Cypern klarer sig godt i optagelsesforhandlingerne , det er et af de lande , der har lukket flest forhandlingskapitler - 28 ud af 31 , og som ansgerland har Cypern en ret til at blive optaget , nr landet er klar .
Men samtidig er det et problem , at en fortsat er delt .
Det Europiske Rd i Helsingfors fastslog , at en lsning p dette problem ville vre en fordel , men ikke en betingelse for optagelse i EU .
Samtidig blev det dog understreget , at en endelig beslutning vil blive taget p baggrund af alle relevante faktorer .
Det danske formandskab vil arbejde videre p dette grundlag , og jeg vil gerne understrege , at alle involverede - p begge sider - br gre deres yderste for at finde en lsning s hurtigt som muligt .
<P>
For det tredje udgr den irske folkeafstemning om Nice-traktaten en ubekendt faktor .
En godkendelse af Nice-traktaten er en forudstning for , at udvidelsen kan blive gennemfrt inden for de fastsatte tidsfrister .
Forhandlingerne finder sted p grundlag af bestemmelserne i Nice-traktaten .
Et nyt nej i Irland vil bringe hele processen i fare .
P denne baggrund hilser jeg erklringen om irsk neutralitet p topmdet i Sevilla velkommen .
Der er sendt et klart og positivt budskab fra Europa til det irske folk .
<P>
Jeg skal ikke lgge skjul p , at vi str over for betydelige udfordringer . Men ingen skal tvivle p beslutsomhed , engagement og vilje hos det danske formandskab
<P>
Der er skabt et godt udgangspunkt .
Det er ikke mindst et resultat af ansgerlandenes og Kommissionens utrttelige arbejde igennem mere end 10 r . Men det danske formandskab arbejder ligeledes videre p grundlag af de resultater , der er skabt af tidligere formandskaber , herunder bl.a. de store fremskridt , som det spanske formandskab har opnet .
<P>
Ti rs forhandlinger , 10 rs hrdt arbejde , der har bret frugt , 10 rs forventninger , som vi ikke kan tillade os at skuffe .
Vi m leve op til de lfter , vi har givet hinanden , vi m holde de frister , vi har sat for os selv .
Vi m udnytte den historiske chance , vi har fet .
<P>
Mere end 40 rs kommunistisk herredmme i Central- og steuropa indebar en ulykkelig og kunstig opdeling af Europa .
Det er dette mrke kapitel i Europas historie , vi nu har en mulighed for at afslutte .
<P>
Skltalernes tid er forbi .
Vi m lade handling flge ord .
Det er nu , vi skal indfri vores lfter .
<P>
( Bifald )
<P>
" t Europa " er overskriften for det danske formandskab . t Europa for alle vores folk .
t Europa som rammen om et fremtidigt samarbejde til alles fordel .
t Europa med frihed , fred og velstand .
<P>
Det danske formandskab vil gre sit yderste for at lfte denne og de vrige opgaver , vi har fet betroet .
Vi kan ikke gre det alene , vi har brug for alle vores partnere .
<P>
Efter Anden Verdenskrig skabte store europere som Schuman , Monet og Spinelli visionen om et Europa uden krig , et Europa forenet i samarbejde .
Den drm er blevet til virkelighed for os i Vesteuropa .
Udvidelsen af EU er muligheden for at udstrkke den frihed , fred , stabilitet og velstand , som vi kender , til ogs at omfatte landene i st .
Vi skal g til denne opgave i den nd , der prgede det europiske samarbejdes grundlggere .
Vi skal ikke fortabe os i detaljer , vi skal have mod og vilje til at fastholde den historiske vision og opgave , som ligger foran os .
<P>
Jeg appellerer til , at alle ser udvidelsen af EU i dette historiske perspektiv .
Jeg appellerer til , at vi griber den historiske chance for at genforene det tidligere delte Europa .
<P>
Jeg appellerer til et tt samarbejde med Europa-Parlamentet om at gennemfre den vigtigste politiske opgave i vores generation : at byde de nye demokratier i st- og Centraleuropa velkommen i Den Europiske Union .
<P>
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=17 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , mdet i dag er det sidste plenarmde inden sommerferien .
Det Europiske Rd i Sevilla er afsluttet , og det meget vigtige halvr med dansk formandskab er netop begyndt .
Det forekommer mig sledes at vre det rette jeblik til at gre status over situationen .
<P>
Blandt de aktiviteter , der vil berre os i andet halvr , er der tre processer , der er indbyrdes snvert forbundne .
For det frste er der - som den danske statsminister sagde - udvidelsen .
Som jeg sagde her i Parlamentet i gr , er en stor del af de udestende sprgsml blevet lst . Kommissionen er nu i stand til p Det Europiske Rds mde i oktober at angive , hvilke lande den anser for at vre rede til udvidelsen .
Samtidig m vi ogs hjlpe de vrige ansgerlande med at gre fremskridt .
Vores strategi gr ud p at fremme processen p en harmonisk mde uden at rejse nye barrierer inden for den verdensdel , vi forsger at forene .
Som det ser ud nu , og hvis der ikke indtrffer noget undervejs , er det sandsynligt , at Kommissionen vil anse alle de 10 lande , der er med i frste omgang , for at vre rede til tiltrdelse .
Kriteriet er dog stadig det samme , nemlig at intet land bedmmes ud fra et generelt synspunkt , men at de enkelte lande bedmmes ud fra deres egen fortjeneste .
<P>
Vi vil arbejde beslutsomt for at afslutte tiltrdelsesforhandlingerne i Kbenhavn . Inden da m der imidlertid opns en aftale mellem de nuvrende medlemsstater om budgetsprgsmlet og om de direkte betalinger til landmndene , selv om de to sprgsml ikke er direkte forbundet med hinanden .
I den forbindelse vil jeg minde om , at jeg er overbevist om , at Kommissionens forslag er det eneste mulige grundlag for at n frem til en sdan aftale mellem de 15 medlemsstater i dag og de 25 i morgen .
Jeg skal derfor indtrngende anmode alle parter om at gre alt for at n frem til en aftale , som kan bne dren for hele Europas forening .
<P>
I mellemtiden vil vi ajourfre tidsplanen og frtiltrdelsesstrategien for Bulgarien og Rumnien .
For s vidt angr Tyrkiet , opmuntrede og stttede - sdan som der str i konklusionerne - Det Europiske Rd i Sevilla fuldt ud de bestrbelser , dette land har udfoldet for at opfylde de prioriterede ml , der er fastsat i tiltrdelsespartnerskabet .
Den periodiske rapport om , hvor langt Tyrkiet er net med gennemfrelsen af reformerne , som Kommissionen offentliggr i oktober , vil blive af afgrende betydning for de beslutninger , der skal trffes i Kbenhavn .
<P>
Det nste skridt p vejen bliver derfor Det Europiske Rd i Kbehavn til december , hvor 2004 vil blive berammet som det r , hvor de nye medlemsstater formelt tiltrder , og 2003 som det r , hvor tiltrdelsestraktaten undertegnes .
Naturligvis afhnger hele processen af ratificeringen af Nice-traktaten , som de irske vlgere skal udtale sig om til efterret .
Jeg skal her understrege , hvor vigtigt det er for Europas fremtid , at udfaldet bliver positivt .
Udvidelsesprocessen standser ikke med undertegnelsen af tiltrdelsestraktaten , som tvrtimod kun er en begyndelse .
Fra 2004 skal Unionen vise , at den er i stand til helt og fuldt at udve sine funktioner og opfylde forventningerne hos de europiske borgere , hvis antal da vil overstige 450 millioner .
<P>
Det seneste Eurobarometer taler sit klare sprog . 67 % af de adspurgte gr ind for euroen , hvilket er seks procentpoint mere end ved foregende undersgelse .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og udvidelsen nyder stor tilslutning , og de fleste borgere gr ind for , at EU skal have en forfatning .
<P>
Mine damer og herrer , Eurobarometerets tal viser ogs , at borgerne krver , at vores institutioner er yderst effektive . Netop dette er det andet punkt , som jeg i dag vil se p sammen med Dem , nemlig de institutionelle reformer .
Nr Nice-traktaten bliver ratificeret , vil de reformer , der er ndvendige for udvidelsen , blive indfrt . Sidelbende hermed m vi trffe nogle grundlggende beslutninger om EU ' s fremtidige politiske og institutionelle rammer .
Europa skal nemlig gre en strre indsats p flgende tre omrder : Det skal sikre en strkere udenrigspolitik og en mere beslutsom rolle p den internationale scene , et snvrere samarbejde mellem medlemsstaterne p omrdet for sikkerhed og retfrdighed og med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet og illegal indvandring og en bedre samordning af den konomiske politik .
<P>
De drftelser om Europas fremtid , der for tiden foregr i konventet , vedrrer alle disse emner .
Udvidelsen str imidlertid for dren , og vi kan ikke med hnderne i lommen vente p ratificeringen af en ny traktat .
Hvordan skal vi fordele befjelserne mellem kommissrerne , nr Unionen kommer til at best af 25 lande eller flere , hvilket ikke vil sige i dag , men nr udvidelsen finder sted ?
Hvordan skal Rdet kunne sikre en sammenhngende og effektiv ledelse ?
<P>
Det danske formandskab har fet til opgave at g videre med Rdets procedurereformer , der blev besluttet i Sevilla . Kommissionen lover allerede nu at tilbyde sit samarbejde .
Ogs Kommissionen har sat sig i bevgelse .
Som jeg sagde i gr , har jeg fremsat lignende tanker om , hvordan kollegiets arbejde kan omorganiseres . Jeg skal gentage , at de reformer , der kan gennemfres med hjemmel i de nuvrende traktater , skal foreg i samme takt i alle institutionerne .
Nr vi bliver 25 medlemsstater , bliver vi sledes ndt til at drage de logiske konsekvenser af dette .
<P>
Vi skal have et eneste ml , nemlig at placere de rette mnd og kvinder p rette sted .
Vi skal kun tnke p systemets generelle interesse og p at f det strst mulige udbytte heraf .
Det ml , der skal forflges , er nemlig stadig nogle mere holdbare og demokratiske styrereformer i Unionen .
<P>
Det tredje og sidste emne , jeg vil behandle i dag , er verdenstopmdet i Johannesburg om en bredygtig udvikling .
Begrebet bredygtighed er et emne , vi ofte tnker p .
Vi taler tit om bredygtighed og om langsigtede ml for vores politik p miljomrdet og p det konomiske og sociale omrde . Jeg hber , at topmdet i Johannesburg vil betyde et vigtigt skridt fremad .
Jeg ved i vrigt , at nogle af Dem vil deltage , og det er godt , for Unionen spiller en ledende rolle , nr det glder handelspolitik , udviklingsbistand , humanitr hjlp samt diplomatiske forbindelser .
Men vi m ikke hvile p laurbrrene og de resultater , vi har opnet tidligere .
Vi m bygge videre p det grundlag , der blev lagt i Monterrey og i Doha , hvor EU spillede en vigtig rolle , og vi m ptage os den vanskelige opgave at overtale vores partnere til at give deres bidrag .
<P>
Vi m forpligte os til konkret at sttte udviklingen af den sydlige del af verden under hensyntagen til de prioriterede ml , der er fastlagt af FN ' s generalsekretr Kofi Annan : vand , hygiejne , sundhed , energi , landbrug og biologisk mangfoldighed .
Desuden m vi ikke glemme de sociale og politiske aspekter , nemlig udvikling af demokratiet , god regeringsfrelse , politisk dialog og sociale og konomiske reformer .
Alle foranstaltningerne har samme hovedforml , nemlig bekmpelse af fattigdom , sikring af freden og forbedring af levevilkrene for de mennesker , der lever under vanskelige forhold , og som desvrre udgr flertallet af jordklodens befolkning .
<P>
Indkomstforskellene mellem verdens nordlige og sydlige del vokser i foruroligende grad , isr i Afrika .
Vi m vende tendensen . Vi m undg at rejse nye mure og skillelinjer p verdensplan .
Derfor er det ndvendigt at gre meget mere , end vi gr nu , og opfylde forpligtelserne samt handle p en mere samordnet og komplementr mde .
<P>
P G8 ' s sidste mde i Canada blev der vedtaget en handlingsplan for Afrika til sttte for det nye partnerskab for udvikling af Afrika ( NEPAD ) .
Vi m ikke njes med at deltage , men skal ogs sikre , at vores bidrag svarer til vores traditionelle rolle som Afrikas privilegerede partner og til vores historiske ansvar for denne verdensdel .
<P>
Hr. statsminister , det danske formandskab kan regne med en aktiv sttte fra Kommissionen og fra den nyoprettede fdevaresikkerhedsmyndighed , s vi kan fastholde de meget hje standarder for sikre fdevarer for EU ' s borgere , som De nvnte i Deres tale .
<P>
P de tre hovedomrder , jeg har behandlet i dag - udvidelsen , de institutionelle reformer og den bredygtige udvikling - skal EU st som model for demokratisk effektivitet .
Vi m ikke glemme , at vi er det eneste eksempel p demokratisk og overstatslig styring af globaliseringen .
De andre taler om det , men vi forsger at gre noget ved det .
Derfor forventer verden , at vi giver et meget stort bidrag til debatten om bredygtighed . Og det skal vre et bidrag fra alle , nemlig bde fra parlamentsmedlemmerne , fra formanden , Anders Fogh Rasmussen , fra hele det hold af medarbejdere , der netop har ptaget sig formandskabet for Rdet , og fra Kommissionen .
<P>
Hr. statsminister , jeg er glad for , at vi har indledt dette samarbejde p en loyal , strk og aktiv , men ogs venskabelig mde , og det takker jeg Dem for .
Jeg vil ogs gerne takke parlamentsmedlemmerne , og eftersom dette er den sidste mdeperiode inden ferien , nsker jeg Dem alle sammen en god ferie .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , hr. formand for Rdet , De har holdt en stor tale .
Hvis De kan gennemfre det i lbet af det nste halvr , er det et eksempel p , at det ikke kun er de store lande , der kan give EU et skub fremad , men netop ogs et land som Deres , der ptager sig et arbejde , som der stilles store krav til .
Jeg vil gerne nske Danmark meget held og lykke med arbejdet !
<P>
De sagde fra Kbenhavn til Kbenhavn , og De sagde t Europa .
Da det nu er Dem , der har ansvaret , kunne jeg i Deres tale ogs fornemme en vision om , at vi nu skal udnytte muligheden for at samle Europa igen .
Kbenhavn 1993 betd menneskevrdighed , retsstat , demokrati , anerkendelse af mindretal og et markedskonomisk system .
Det er en virkelig historisk opgave at skulle gennemfre dette efter 10 r , fordi vores steuropiske naboer skal vre medlemmer af EU !
<P>
Jeg er helt enig med Dem i , at det skal vre vores mlstning at optage 10 lande , nemlig Estland , Letland , Litauen og Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet , Ungarn , Slovenien og naturligvis Cypern og Malta .
Men det skal ogs vre klart , at hvis et land ikke opfylder disse betingelser , skal de lande , der allerede opfylder betingelserne , ikke vente p de andre lande , bare fordi de endnu ikke er kommet s langt .
Det gldede mig meget at hre , at De sagde , at vi ikke vil acceptere , at der skabes nye betingelser for udvidelsen . Jeg vil bede Dem modst ethvert pres , uanset fra hvilket land , om at vi skal skabe nye betingelser !
<P>
( Bifald )
<P>
P vegne af vores gruppe vil jeg gerne understrege , at vi p det skarpeste tager afstand fra , at den tyske forbundskansler i valgkampen knytter en reform af landbrugspolitikken sammen med udvidelsen .
Jeg vil gerne opfordre til , at De ogs tager skarpt afstand fra det !
<P>
( Bifald )
<P>
Den 10. juli vil Kommissionen , kommissr Fischler , fremlgge et perioderegnskab for landbrugspolitikken .
Vi skal derefter diskutere det .
De har selv sagt , at der p et senere tidspunkt vil vre lejlighed til at trffe afgrelser om det .
I vrigt vil jeg gerne minde Dem om , hr. rdsformand , og opmuntre Dem til , at Parlamentet med stort flertal har vedtaget Bge-betnkningen om den finansielle virkning af udvidelsen af EU med henblik p landbrugspolitikken , sledes at De kan f sttte fra et bredt flertal i Parlamentet til at bevge Dem i den retning , De nsker .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger om Tyrkiet .
I konklusionerne fra Sevilla er der jo ogs en bemrkning om det .
Vi sttter alt det , der fremmer relationerne mellem Tyrkiet og EU .
Men vi mener ikke , at tiden er inde til , at der allerede under det danske formandskab kan faststtes et tidspunkt for , hvornr forhandlingerne skal pbegyndes .
Tyrkiet skal fortstte med at gre fremskridt . Vi skal bakke Tyrkiet op , men det er endnu ikke det rette tidspunkt at faststte en dato for forhandlinger .
Jeg opfordrer den tyrkiske regering til at opgive sit forbehold over for forbindelsen til de militre styrker og deres opgaver , EU og NATO .
For som europere skal vi vre handledygtige . Her m Tyrkiet yde et tilsvarende bidrag .
<P>
Det danske formandskab har talt klart om benhed og gennemskuelighed .
Det er jo netop de nordiske lande - Finland , Sverige og navnlig Danmark - gode eksempler p .
Jeg vil gerne opfordre Dem til , at De ogs gennemfrer det , der nu som en begyndelse blev vedtaget i Sevilla under Deres formandskab .
Nr der f.eks. str i Sevilla-beslutningen , at sagerne skal behandles bent i Ministerrdet , nr den lovgivende proces begynder og slutter , br De definere begyndelsen og afslutningen p forhandlingerne s fleksibelt som muligt , sledes at der kun er et lille tidsrum , hvor offentligheden mske ikke har adgang .
Vi skal have benhed og gennemskuelighed .
Tv br ogs have adgang , s vi nr ud til borgerne .
<P>
Iflge konklusionerne fra Sevilla skal der inden slutningen af 2002 vre et interinstitutionelt samarbejde med henblik p better regulation , en bedre lovgivning .
Vi forventer , at vi efterflgende ogs p politisk plan vil opn resultater ved udgangen af 2002 .
Ligesom ved den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik nsker vi ogs et samarbejde om den tredje sjle , alts om indenrigs- og retspolitik , s vi ogs her kan opn mere gennemskuelighed .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne rette en stor tak til Dem for det , De har sagt .
Jeg nsker for Dem , at De kan gennemfre det ! Jeg nsker det danske formandskab meget held og lykke !
De har Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater p Deres side .
Eftersom Bertel Haarder , vores ansete , gamle kollega , er Deres hjre hnd , er jeg optimistisk og tror p , at De som et team kan opn et godt resultat for det danske formandskab .
Held og lykke for det danske formandskab !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer .
Hr. rdsformand , De kender vores gruppes holdning , da De var s venlig at invitere alle gruppeformnd til Kbenhavn , og jeg mener , at de i slutningen af Deres indlg p passende vis udtrykte det historiske element i den store udfordring , vi str over for .
Det er et godt politisk forlg .
Jeg hber , at det danske formandskab handler p neutral facon , som man gjorde det under det forrige danske formandskab .
<P>
Jeg hber , at Danmark , selvflgelig med respekt for befolkningens nsker , vil deltage fuldt ud i den europiske opbygning .
Det vil vre godt for alle .
<P>
Udvidelsen er den vigtigste udfordring , vi str over for .
Jeg vil understrege , at man skal se det som en historisk udfordring for europere for at opn et samlet Europa .
Parlamentet arbejder i hj grad p at opn , at udvidelsen finder sted som planlagt .
Jeg blev overrasket over udenrigsministerens udtalelser om at finde spanskrret frem , hvis ansgerlandene ikke opfrer sig ordentligt .
Jeg ved ikke , om det er blevet gengivet rigtigt i pressen .
Under alle omstndigheder str De over for en kmpe opgave , da - og det har Parlamentet sagt i forbindelse med tidligere udvidelser - man ikke blot kan kaste sig ud i en udvidelse , uden nje at overveje sagerne .
Man kan ikke g fra 15 til 25 efter 14 dages forhandlinger , hvor man ikke har set p budgetsprgsmlene .
Og det er derfor , De har problemer med Rdet .
De vil ogs f behov for et spanskrr for at skabe ro i Rdet .
<P>
Jeg vil desuden sige , nu hvor hr . Poettering systematisk inddrager den tyske valgkampagne i forhandlingerne , at ja , vi kan da godt drfte landbrug , men sig til hr .
Stoiber , at han ikke hele tiden skal bringe Benes-dekreterne op , da det er et langt mere sprngfarligt emne i Europa .
<P>
Hr. statsminister , De m undg , at dette eventyr forvandles til et mareridt , nu hvor deres landsmand H.C. Andersens eventyrfortllinger er s smukke .
Jeg nsker Dem held og lykke , men det bliver vanskeligt .
Og det er knyttet til fdevaresikkerhed , for i jeblikket har vi en landbrugspolitik , der fokuserer p produktivitet og kapitalisme .
Vi har udvist politisk mod og drftet det .
Vi nsker en landbrugspolitik , som bygger p bredygtig udvikling , men man kan ikke blot sige , at det nsker vi at drfte for derefter at vente fire r .
Det er en udfordring , De str over for .
<P>
Inden for fiskeriet skal vi ogs skabe en politik med bredygtig udvikling , men vi skal inddrage de menneskelige principper og respektere den sociale samhrighed , som vi alle bakker op om .
Jeg m nvne , at De reprsenterer en fiskeristormagt , da Danmark er det land , der fisker mest i Fllesskabet .
<P>
Hvad angr sikkerhed , retfrdighed og frihed , vil jeg blot sige , at vi sttter bekmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet .
Det bekymrer os meget , at Deres regering frer en asylpolitik , der er blevet kritiseret af FN ' s Flygtningehjkommissariat .
De har desuden ikke Tampere med i Deres arbejdsprogram , kun Sevilla .
Men vi har stadig fem uafsluttede direktiver fra Tampere ?
<P>
( Bifald )
<P>
? og i Sevilla blev De ndt til at give lektier og stte tidsfrister for indenrigsministrene .
<P>
Hr. formand , en kort reference til det globale ansvar .
De har ret , nr De taler om global sikkerhed .
Det bekymrer ogs mig meget , og jeg s gerne , at De dementerer Deres udenrigsministers udtalelser om , at kvartetten og den internationale konference i Mellemsten ikke giver mening .
Det er vedtaget i Parlamentet , det er en EU-holdning og med i konklusionerne fra Sevilla .
Vi mener ikke , at en unilateral nordamerikansk handling er den rigtige lsning p denne konflikt .
<P>
Til sidst - og nu skal jeg nok afslutte , hr. formand - konventet , vi forbereder , vil give os udfordringer i det kommende r , og jeg vil gerne vide , hvad De mener . Sttter De fllesskabsmetoden eller direkte ledelse ?
<P>
Mange tak og held og lykke .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand for Rdet , De overtager formandskabet for Det Europiske Rd p et tidspunkt , hvor Unionen str over for sin strste udfordring nogensinde : den strste udvidelse af Fllesskabet i den europiske integrations historie .
Hvis De fr heldet med Dem - hvad vi er sikre p , De gr - vil Deres formandskab nedrive de sidste spor af jerntppet .
Som De med rette ppeger i Deres program , vil Europa have sluttet ringen fra topmdet i Kbenhavn i 1993 , der fastsatte tiltrdelseskriterierne , til det topmde i Kbenhavn , der vil forene Europa i 2002 .
<P>
Hvorfor er De Liberale her i Parlamentet sikre p , at De vil f heldet med Dem ?
Ikke kun fordi De s omhyggeligt har forberedt Dem p denne opgave , men ogs fordi De ptager Dem formandskabet for Rdet p et tidspunkt , hvor De Liberale ogs har formandskabet i Kommissionen og Parlamentet .
Nr der er regeringer til venstre og hjre , der bjer sig for snvre nationale interesser og bringer denne historiske genforening i fare , m historien appellere til den liberale nds genersitet . Vi appellerer til hr .
Blair og hr .
Schrder til venstre og til hr .
Aznar , hr .
Berlusconi og hr . Chirac til hjre om at standse op et jeblik og overveje flgende : Hvilket billede vil Europa sende ud i verden af sig selv , hvis De skndes som romerske soldater under korset om en brkdel af 1 % af bruttonationalproduktet ?
<P>
Det er ikke let at vre liberal , nr grdighed og fordomme fylder luften , men vr forvisset om , hr. rdsformand , at De Liberale Demokrater her i Parlamentet vil opretholde en konstant sttte til udvidelsen under de kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn .
Jeg beklager , at det spanske formandskab ikke kunne lette Deres arbejdsbyrde ved at gre strre fremskridt med hensyn til landbrug og fiskeri , hvilket der er tale om i dag .
Vi sttter strkt en reform af den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik , men dette m ikke vre en forhndsbetingelse for udvidelsen .
Lad ingen g ud fra , at vi i vores iver efter at sikre os den gevinst , en udvidelse er , vil ofre reformerne .
Men vi vil heller ikke tages som gidsler af den praksis , der tillader , at dagsordenen i EU bliver dikteret af tidsplanen for de nationale valg .
<P>
Den anden forhindring , De m overvinde , er offentlighedens manglende forberedelse .
En opinionsundersgelse fra Eurobarometer viser , at kun n ud af fem borgere fler sig godt informeret om udvidelsen af EU .
Irland m godkende Nice-traktaten , og efter Kbenhavn m de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet ratificere tiltrdelsestraktaterne .
Hvis man ikke tager fat i offentlighedens frygt for ansgerlandene og omkostningerne ved udvidelsen , risikerer man , at processen lber af sporet .
Men denne udfordring vil i vid udstrkning blive taget op , hvis Danmarks stolte tradition for benhed og ansvarlighed bliver vel anvendt ved bningen af Rdet ud over de forsigtige foranstaltninger , der blev enighed om i Sevilla , og hvis De giver Deres fortrffelige europaminister frie tjler til at hndtere euroskeptikerne .
<P>
Hvad angr retlige og indre anliggender , glder ELDR-Gruppen sig over Deres detaljerede program til beskyttelse af vores befolkning mod terrorisme .
Vi hber , at De som De Liberale vil vise samme iver , nr det glder at trffe fremadrettede foranstaltninger til beskyttelse af borgernes frihed , som De viser , nr det glder at tackle truslen fra terroristerne .
Hvad angr indvandring og asyl , appellerer jeg til Dem om at benytte Fllesskabets prvede metoder til at gre fremskridt og overvinde den kortsigtede modstand fra andre mod et flles europisk grnsekorps .
<P>
Som svar p de bemrkninger , min ven , Baron Crespo , har fremsat , vil jeg sige , at jeg hellere vil vre en asylansger , der prver at komme ind i Danmark - hvor jeg ville have strre chance for succes - end n i de sammenstuvede masser , der forsger at komme ind i hr . Blairs trsteslse Storbritannien .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvad angr bredygtig udvikling , prioriterer De det at koncentrere vores anstrengelser om at f folk i arbejde igen og sikre en sund konomi snarere end at stte endnu flere ml . Dette er sd musik i De Liberales ren .
Vi bifalder ogs Deres plan om at skabe en sammenhng mellem yderligere fremskridt for liberalisering p energiomrdet og flles basisregler om energibeskatning , og De kan regne med vores sttte til at forhandle de ndvendige aftaler om de mange finansielle tjenesteydelser p plads , som der bliver brug for ved udgangen af dette r , hvis vi skal frdiggre planen for de finansielle tjenesteydelser til tiden i 2004 .
<P>
Hr. rdsformand , med en sdan mngde opgaver har De ptaget Dem en stor byrde .
At genforene Europa er med rette det , De prioriterer hjest .
Vi nsker Dem alt godt og tilbyder Dem vores sttte , for det er p vores generation , dette ansvar hviler . Det er os , der har fet denne udfordring , og det er hos os , hbet findes .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , velkommen til mine landsmnd og det danske formandskab .
Jeg nsker selvflgelig det danske formandskab held og lykke med en lang rkke af de punkter , der er i programmet , isr naturligvis med udvidelsen .
Vi ved jo godt , at vi i forbindelse med de konomiske aspekter af udvidelsen burde have gjort arbejdet frdigt i Amsterdam . Vi burde allerede dengang have taget det store slagsml om landbrugspolitik og strukturfonde - men nu er det for sent at gre dem til en hindring for , at udvidelsen kommer p plads .
Jeg vil bare opfordre den danske regering til at holde fast i den hidtidige linje , at vi skal afvikle landbrugssttten helt og fuldstndigt til fordel for en mere retfrdig verden , stte de nationale hensyn ud af spillet og i stedet stte bredygtighed og forholdet til bnder i den tredje verden p dagsordenen .
Jeg vil gerne give min opbakning til , at man fastholder den linje .
<P>
Derimod er der andre ting , som jeg ikke nsker held med . Jeg nsker ikke den danske regering held med at f indflydelse p en flles europisk flygtninge- og asylpolitik .
Jeg kommer fra et land , hvor man ser anderledes p ting som racisme og den slags .
I Danmark kan man blive dmt for at kalde regeringens nrmeste samarbejdspartner og parlamentariske grundlag , Pia Kjrsgrd fra Dansk Folkeparti , det , man kalder hende i alle andre europiske lande , og det , som senest European Voice har kaldt hende : en benlys racist .
Hvis man siger det i Danmark , kan man blive dmt derfor .
Vi anvender et lidt andet begreb om racisme og den slags , end man gr i FN og i EU , og i virkeligheden ogs de fleste danske borgere gr , nr de taler sammen mellem venner .
Danmark er ogs et land , hvor man har en helt speciel mde at se p ulandsbistanden .
Vi har skret den ned , men den danske regering synes , det gr ufatteligt godt , bare vi ikke ligger i bund , og bare vi ikke ligger i midten i forhold til de andre lande .
Det er ogs et land , hvor man stter megen pris p de transatlantiske forbindelser .
De er ogs med i formandskabets program . Her taler man om de flles interesser .
Er det et udtryk for flles interesser , at man samarbejder med et land , som ikke vil anerkende Den Internationale Straffedomstol , at man samarbejder tt med et land , som ikke vil underskrive Kyoto-protokollen ?
Er det udtryk for flles interesser , eller er det bare , fordi vi i denne flles kamp mod terror m lukke jnene for en masse ting , for russernes krig i Tjetjenien , for , hvordan tyrkerne behandler kurderne , for , hvordan Israel behandler det palstinensiske folk - altsammen fordi vi er en flles alliance mod terror , en transatlantisk alliance .
<P>
Mange medlemmer af Europa-Parlamentet kan huske dengang den danske minister , Bertel Haarder , var medlem og ordfrer for menneskerettighederne .
Vi kan godt se , at det at bytte MEP Bertel Haarder ud med ministeren Bertel Haarder ikke var noget srligt godt bytte .
Vi ville hellere have haft dig som MEP , Bertel Haarder , for at sige det ligeud , og jeg vil opfordre regeringen til at genlse den tale , Bertel Haarder holdt , dengang han var ordfrer i Parlamentet , om menneskerettighederne .
Den br I genlse som inspiration til jeres kommende beslutninger .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Jeg kommer fra et andet lille land og anvender som flge deraf en noget anden tone , men De vil forst , at det danske formandskab for vores vedkommende i hvert fald kan starte under en heldig stjerne , hvad angr en rkke aspekter .
De er for os et eksempel p demokrati , gennemsigtighed og international solidaritet . I hvert fald indtil nu , og jeg hber , det kan fortstte sdan .
<P>
For sm lande er Europa altid lidt strre end for store lande , for disse skal frst overskue et stort land , frend de kan tnke p de andres interesser .
Derfor er der her i Parlamentet et stadig strre hb om , at de sm lande hjlper Europa bedre fremad end de store , og Danmarks beslutsomhed , som vi kan hre i Deres tale , udgr ikke nogen undtagelse .
<P>
Hvad angr Deres prioritet vedrrende udvidelsen , henviser De med rette til Kbenhavnskriterierne , der tjente som betingelser for udvidelsen med ansgerlandene .
Med hensyn til menneskerettigheder , demokrati og mindretal har disse Kbenhavnskriterier vret retningsgivende og ikke blot et hb , men virkelig et skrmmevben , for , at der i disse lande kunne finde reformer sted , som ikke udelukkende var konomiske , men i overensstemmelse med vores flles vrdisystem .
<P>
Mange af ansgerlandene , som forhbentlig kan tiltrde , s snart de er parate til det , er egentlig sm lande .
Adskillige har ikke flere indbyggere end nogle historiske regioner ssom Skotland , Wales , Baskerlandet , Flandern , Vallonien og Catalonien , og de glemmes egentlig lidt .
De ser kun p medlemsstaterne . Vi sprger os selv , hvordan De ser fremtiden for de konstitutionelle regioner .
Skal de mske alle sammen blive medlemsstater , frend de betyder noget for Dem ?
Eller vil De ogs lgge vgt p regionerne , ikke kun de konstitutionelle , men ogs regionerne i ansgerlandene , som De har brug for , nr De serist vil lse problemet med strukturfondene ?
<P>
Er det nu ogs godt at skelne sledes mellem de store visioner og reformerne ?
Jeg har forstet , at ogs kommissionsformand Prodi egentlig uden at sige det stiller Dem et sprgsml : Kan De , nr De tnker p udvidelsen , udstte overvejelserne vedrrende fremtiden for vores institutioner uden med det samme at have disse institutioner i baghovedet og uden at have en opfattelse af den mde , de skal revideres p ?
<P>
Et andet kritisk sprgsml er allerede stillet her , bde af hr . Crespo og af fru Frahm .
Det har at gre med indvandring , bekmpelse af den ulovlige indvandring , bekmpelse af kriminaliteten og asylansgerne .
<P>
Det er naturligvis ikke kun Deres skyld , at Rdet , de forskellige Rd , belemrer os med en politik , som ikke er nogen politik .
Det er ikke nogen afbalanceret politik . Kommissionen havde meget mere afbalancerede forslag .
<P>
Jeg ville have spurgt Dem , hvordan De vil lade Cypern tiltrde , hvis De ikke giver det tyrkiske mindretal nogen sikkerhedsgarantier , hvordan De vil lse Kaliningrad-problemet osv .
Vi er med andre ord meget spndt p de sprgsml , som ogs andre vil stille , men frst og fremmest p de svar , som De vil give i dag , og frst og fremmest p Deres handlinger i fremtiden .
I hvert fald nsker jeg Dem p vores gruppes vegne held og lykke .
<SPEAKER ID=23 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke rdsformanden , statsminister Fogh Rasmussen , for en meget klar og ben tale .
Det danske formandskab vil naturligvis blive ledet med hele den professionelle dygtighed , som Danmark kan prstere . Men det er ikke det samme som at sige , at den danske regerings meget ambitise program for en hurtig studvidelse vil lykkes , for det afhnger jo ikke bare af formandskabets dygtighed .
Der er meget store forstelige interessemodstninger mellem befolkningerne i de 15 EU-lande og kun de , som er helt uflsomme for den almindelige EU-borgers interesser , kan mene , at hensynet hertil m skydes til side for at haste studvidelsen igennem .
Fremfor noget er det uhyre betnkeligt at udskyde en landbrugsreform , fordi den efter udvidelsen sandsynligvis bliver politisk umulig .
Bde konomisk og organisatorisk er en udvidelse mod st en enorm opgave .
Der er tale om flere hundrede milliarder kroner , som EU hvert r skal sende stp .
Indvandringen til EU af meget billig arbejdskraft kombineret med udflytning af vores arbejdskraftkrvende virksomheder mod st vil skabe voldsomme sociale forandringer i EU .
Uanset den europiske storkapitals nsker om masser af billig arbejdskraft og nye markeder er det uklogt af EU at se bort fra de sociale problemer , som europerne pfres .
<P>
De store problemer , vi str overfor , kan meget vel vlte den danske regerings ambitise plan .
Det er p den baggrund , at jeg vil kritisere " nu-eller-aldrig-tankegangen " .
Hvis udvidelsesbeslutningen ikke kan trffes i 2002 , gr jorden ikke under - det er kun kommissionsformand Prodi , der gr rundt og lader , som om han tror det .
Derfor er jeg ogs glad for rdsformandens udtalelse om , at han afviser denne tankegang .
Der er behov for et samarbejde mellem de europiske lande , frst og fremmest et frihandelssamarbejde , men det er en fordrejning at tale om en genforening af Europa .
Sandheden er jo , at Europas lande aldrig har vret i et tttere samarbejde , end de er i dag .
Projektet falder ikke sammen , fordi en bestemt dato ikke ns - tvrtimod kan det blive bedre af , at problemerne ikke bliver fortiet og udskudt .
Derfor br formandskabet have en plan B , der kan sttes i vrk , hvis plan A ikke lykkes .
Jeg vil slutte med at udtrykke nske om , at det danske formandskab sin vane tro vil bidrage til EU ' s udvikling ved at lytte mere til de europiske vlgere , end vi er vant til .
<SPEAKER ID=24 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gerne byde det danske formandskab velkommen til et halvt rs samarbejde , jeres indsats kan blive historisk af to grunde , det kan vre sidste gang , medlemsstaterne deles om formandskabet - det m ikke ske - og udvidelsen kan lykkes eller tabes p gulvet p grund af for mange smlige interesser .
<P>
JuniBevgelsen stemmer for udvidelsen , men vi skjuler ikke vores kritik af EU ' s forhandlingsmetoder .
Ansgerlandene skal fotokopiere hver eneste EU-lov uden mindste hensyn til deres egne demokratier .
I Sudeterlandet koster landbrugsjord 10 % af prisen i det tyske naboland .
Nr vi nu tvinger tjekkerne til at slge for hjest bydende efter en kort overgangsperiode , er det ikke svrt at forudse resultatet og reaktionerne blandt de tjekkiske vlgere .
Kunne vi ikke lade overgangsordningerne vre mere fleksible og f.eks. frst tillade salg af sommerhuse og landbrugsjord i EU , nr gennemsnitsindtgten i Tjekkiet nrmer sig vores .
EU ' s landbrugsordninger er dyre for forbrugerne og skatteyderne i EU uden at sikre landmndene en ordentlig indkomst .
Tilskuddet alene fra EU-kassen til dansk landbrug vil i r formentlig vre tre gange s stort som den samlede nettoindtgt fra landbruget .
Derfor har franske , danske , polske og alle andre landmnd en flles interesse i at f landbrugspolitikken reformeret , s den sttter landmndenes indtjening i stedet for at sttte uslgelige produkter , overskudslagre , destruktion , delggelse af ulandenes landbrugsproduktion , miljdelggelse , overpriser til forbrugerne p vores daglige mad .
<P>
Den danske rdsformand er liberal og tt forbundet med dansk landbrug .
Det giver en historisk chance for at slippe af med EU ' s fejlslagne plankonomi .
Hvorfor ikke fjerne al prissttte med 20 % om ret , give landmndene obligationer for faldet i jordpris og tillade sttte til de drligst stilledes indkomst ?
Hvis vi afvikler prissttten i EU , er der ingen grund til at lade de ny medlemsstater komme p sttten .
Giv dem i stedet pengene til fri disposition , s de ikke lokkes til fejlinvesteringer .
Det danske formandskab br ogs finkmme de 85.000 sider EU-love .
Send hovedparten tilbage til medlemsstaterne , s EU kun lovgiver om grnseoverskridende emner , hvor vi ikke selv kan lovgive meningsfuldt .
Lad EU blive et demokratiernes Europa i stedet for et bureaukraternes og lobbyisternes fllesskab .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde det danske formandskab , rdsformanden , hr .
Rasmussen , og vores tidligere kollega , Bertel Haarder , velkommen . Jeg benytter lejligheden til at takke Dem for , at De har givet det danske formandskabs program titlen " t Europa " .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne anmode det danske formandskab om at erindre , at der i Europa findes en lille region , som de seneste 1.000 dage har oplevet et regulrt folkemord .
Jeg tnker p Tjetjenien . Det er ptrngende ndvendigt , at EU trffer de ndvendige forholdsregler under det danske formandskab , og at der sendes en trojka til Tjetjenien for at fastsl , hvilke delggelser og hvilken forbryderisk politik Rusland de seneste 1.000 dage har frt i landet .
Jeg hber , det danske formandskab vil kunne sikre , at dette sker inden nste mde i Samarbejdsudvalget EU-Rusland , der afholdes i efterret .
<P>
Taler vi om det danske formandskab , taler vi ogs om udvidelsen , hvilket rdsformanden ogs understregede gentagne gange .
Personligt er jeg af den opfattelse , at EU burde overveje og foresl en ny udvidelse .
Europa er endnu ikke t .
Det israelske sprgsml , og dermed i realiteten sprgsmlet om fred , frihed og demokrati i denne del af verden , har ikke fundet sin lsning .
Jeg anmoder derfor det danske formandskab om at overveje det forslag , der er stillet af 50 medlemmer af Europa-Parlamentet , nemlig forslaget om at udvide listen af ansgerlande til ogs at omfatte Israel samt - i en anden af verdens destabiliserede regioner , nemlig Kaukasus - Georgien , som ogs er en port til Centralasien .
Er det danske formandskab parat til at arbejde med tanken om at udvide listen af ansgerlande til ogs at omfatte Georgien ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , det er altid en fornjelse at hre statsminister Anders Fogh Rasmussen tale og lytte til hans visionre betragtninger om studvidelsen .
Det er en uhyre tung opgave , rdsformanden har taget p sine skuldre .
Alle m bidrage til , at udvidelsen lykkes , det glder isr Tyskland og Frankrig , som har vret kernen i EU ' s udvikling , strkt stttet af Spanien .
Uden et strkt engagement og medspil fra disse lande kan udvidelsen nppe lykkes .
Den vil antagelig komme til at koste flere penge , end vi umiddelbart tror .
Selv om det skulle vre tilfldet , er der ingen grund til at blive forskrkket : vi kommer nok alle sammen til at betale en anelse mere for at sttte den opbygning af infrastruktur , administration m.v. , som de nye ansgerlande har s hrdt brug for .
Det ville vre fattigt , hvis EU ikke kunne dele lidt af sin stadig stigende rigdom med disse lande .
Det ville vre klogt , om rdsformanden med sine kolleger meldte klart ud om , at det ekstra bidrag ikke m st i vejen for udvidelsen . Den skal lykkes .
<P>
Formlet med udvidelsen er at skabe et omrde med fred , frihed , demokrati og rigdom .
Der er alle muligheder for , at det kan lykkes .
Udvidelsen vil ge vores muligheder for en styrket indsats mod international terrorisme og en mere effektiv bekmpelse af international kriminalitet , herunder menneskehandel .
Det er afgrende , at vi sttter en bredygtig udvikling med flere i arbejde og en bedre konomi .
Vejen hertil er at skabe et mere konkurrencedygtigt samfund , sledes at bureaukratiske besvrligheder og uhensigtsmssige aftaleforhold afvikles , s vi kan n samme rlige stigning i velstand , som det er lykkes at opn for det amerikanske samfund .
Havde vi vret lige s dygtige som USA til at ge vores produktivitet , ville vi have haft meget strre konomiske midler at gre godt med .
Det er derfor afgrende , at vi i vores udvikling satser p konkurrenceevne .
Om 10-15 r str Kina og Indien i spidsen for en rkke asiatiske lande , som vil have en dynamik , der p mange mder vil stille enorme krav til vores evner til omstilling og vkst .
Lad os forberede os , mens vi har mulighed herfor , lad os ikke g op i uvsentlige detaljer , lad os koncentrere os om de store fremadrettede linjer .
<P>
I den globale konkurrence vil evnen til at frembringe sikre fdevarer spille en kollosal rolle .
Vi br gennem forskning , udvikling og industriel innovation samt mere vrdiskabelse sikre os en ledende plads inden for dette omrde .
Det er vigtigt , at vi vedkender os et globalt ansvar og sammen med amerikanerne sger at finde en lsning p problemerne i Mellemsten .
EU udgr den gruppe af lande , der har den strste forstelse for forholdene .
Vi kan yde et stort bidrag , men uden sttte fra USA , Rusland og de arabiske lande vil vores bestrbelser vre forgves .
Endelig glder jeg mig over rdsformandens udsagn om , at der vil blive strst mulig benhed omkring Rdets lovgivning .
Jeg tillader mig at tolke det sledes , at tv-stationerne fr adgang til at transmittere de relevante afsnit af rdsmderne .
<SPEAKER ID=27 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , allerfrst en tak til rdsformand Fogh Rasmussen for det fremlagte program .
Det bliver et formandskab , som fundamentalt adskiller sig fra tidligere danske formandskaber .
Samarbejdet er udvidet p en lang rkke omrder , og oveni kommer s den hovedopgave , som alle har fremhvet , at f forhandlet udvidelsen med ikke mindre end 10 ansgerlande p plads .
Der hviler et stort politisk og moralsk ansvar p os alle , og skal det lykkes , forudstter det naturligvis , at den ndvendige vilje til kompromiser er til stede hos alle parter .
Ansgerlandene har gennemget en fundamental omstilling .
De har bragt store ofre , men de kan nu i al vsentlighed melde klar .
Bolden befinder sig nu i hj grad p EU ' s egen banehalvdel , og jeg synes , at Kommissionen har spillet ud med en srdeles fornuftig ordning for de frste rs finansiering af udvidelsen , som skarpt adskiller udvidelsen og en fremtidig landbrugsreform .
Det , synes jeg , er meget fornuftigt .
Det bliver nu op til de 15 regeringschefer at levere varen .
Det skal nu vise sig , om EU i disse r har statsledere med den ndvendige kvalitet og styrke og med visioner , der rkker ud over kortsigtede , nationale hensyn .
Snversyn og nynationalisme m ikke lgge sten i vejen for udvidelsen .
<P>
Den anden store udfordring er Verdenstopmdet i Johannesburg , og her skal EU offensivt og modigt vise sin solidaritet med udviklingslandene ved at g i spidsen for at skabe den globale aftale , som ogs rdsformanden nvnte , med konkrete politiske forpligtelser og med en prcis tidsplan .
Der bliver strkt behov for at lgge pres p USA , som tilsyneladende tror , at sult , fattigdom og terror kan lses militrt , og for at forbeholde konomisk sttte til de regimer , som viljelst danser efter den amerikanske drejebog .
Jeg hber , at det danske formandskab vil vre offensivt og vlge vejen til reel solidaritet med den tredje verden .
Her er der ogs en sammenhng med EU ' s asyl- og indvandringspolitik , som jo ikke kun handler om illegal indvandring , det skulle man sommetider tro .
Den skingre og negative udlndingedebat i visse lande br aflses af en flles europisk politik , der bygger p humanisme , hvor udlndinge ikke diskrimineres socialt , hvor konventioner respekteres , og hvor adgang til Europa som flygtning eller ved familiesammenfring ikke forbeholdes en veluddannet elite .
Vi skal ikke opbygge et " Fort Europa " , der hviler p laveste fllesnvner , men tvrtimod skabe en sammenhng mellem den hjtbesungne globalisering og vores lovgivning i forhold til udlndinge .
Med en sdan linje - men ogs kun med en sdan linje - kan der forventes et positivt medspil fra Europa-Parlamentet .
Med disse ord vil jeg gerne udtrykke hb om og tiltro til , at det danske formandskab vil lse de forestende opgaver og meget gerne i tt samarbejde med Parlamentet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil i frste instans give hr . Rasmussen og hr .
Haarder en kompliment for det glimrende program , som de har forelagt .
Det lyder udmrket . Jeg tror , De vil f temmelig megen sttte her i Europa-Parlamentet .
Jeg har to sprgsml , og jeg hber , de ogs kan besvares .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer benhed i Rdet .
Jeg har altid arbejdet for denne benhed , og De ved , at jeg kraftigt har stttet den nylige forordning om aktindsigt , som i hvert fald har givet os offentlighed i forvaltningen .
Men jeg er alligevel lidt utilfreds med denne benhed i Rdet , sledes som den nu er fastlagt .
Jeg har forstet , at mderne i Rdet er bne ved begyndelsen og ved slutningen , og at benheden er begrnset til lovgivning i forbindelse med den flles beslutningstagning .
Mit sprgsml lyder : Hvordan gennemfres det nu prcist ?
Er det ikke muligt at lade mderne vre bne fra begyndelsen til slutningen ved flles beslutningstagning , og hvorfor er det begrnset til proceduren for flles beslutningstagning ?
Hvorfor skulle ikke ogs den lovgivning , som falder ind under de nationale medlemsstater , behandles offentligt ?
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer tiltrdelsen .
Der er fire lande , som volder store problemer i forbindelse med tiltrdelsen , fordi de vil have , at strukturfondene og landbrugspolitikken frst revideres .
Bl.a. i Nederlandene findes der en sdan strmning . Og jeg vil gerne sprge hr .
Rasmussen , om han ikke kan fre en god samtale med vores liberale venner i Nederlandene - for det er frst og fremmest der , den findes - og sprge lederen , hr . Zalm , om han kan indtage en mindre fast holdning i denne sag , sledes at Nederlandene med den nye regering om kort tid loyalt kan tilslutte sig denne udvidelse .
For jeg ville skamme mig , hvis Nederlandene om kort tid skulle hre til et af de lande , der blokerer for udvidelsen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Hume (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser det danske formandskab meget velkommen , og jeg glder mig over , at det i sit program siger , at EU har et srligt ansvar for fred og stabilitet i en verden , hvor bndene bliver tttere og tttere .
<P>
Vi gennemlever i dag den strste revolution i verdenshistorien med en teknologisk revolution af telekommunikation og transport , som har gjort verden meget mindre .
Derfor br vi st meget strkere , nr det glder om at forme denne verden , men i srdeleshed om at sikre , at vi , nu hvor vi befinder os i et nyt rhundrede og et nyt rtusinde , gr dette til det frste rhundrede , hvor vi ikke lngere har krigeriske konflikter i vores verden , og at EU vil bruge sin indflydelse til at muliggre det .
I betragtning af at EU er det bedste eksempel i verdenshistorien p konfliktlsning , styrker dette vores mulighed for at gre dette .
<P>
Frste halvdel af forrige rhundrede var den vrste i historien med to verdenskrige .
Ikke desto mindre samledes alle disse folk , de , der er reprsenteret her i Parlamentet , og gjorde en ende p deres konflikt for altid og oprettede Den Europiske Union .
De principper , der er de centrale i EU , br eksporteres til konfliktomrder alle vegne i verden .
Jeg ved af egen erfaring , at de tre centrale principper i EU er de samme , som udgr kernen i aftalen i Nordirland .
For det frste respekt for forskelligartethed - det er , hvad alle konflikter drejer sig om .
Forskelligartetheden br respekteres .
For det andet institutioner , som respekterer forskellene , og for det tredje samarbejde til flles bedste og herved nedbrydning af fortidens barrierer .
<P>
Jeg glder over , at hr . Patten og hans generaldirektorat arbejder p dette omrde .
Men i dagens verden vil jeg gerne have , at EU etablerer et rigtigt generaldirektorat , der skal beskftige sig med fred og konfliktlsning , i Kommissionen , med egen kommissr .
S kan vi spille en rolle i nutidens mindre verden og gre en ende p de skrkkelige konflikter , der foregr i forskellige dele af verden , og sende et budskab om fred og varig stabilitet til disse omrder .
<SPEAKER ID=30 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , kre rdsformand og kre statsminister .
S oprandt dagen , som vi alle , men srligt du , har set frem til og forberedt dig p , siden du blev Danmarks statsminister .
Jeg er stolt p Danmarks og dine vegne .
Som liberal er det med srlig glde , at jeg str her i dag .
Nu har vi en liberal formand for Rdet , for Europa-Parlamentet og for Kommissionen .
Det er et godt udgangspunkt for at f gennemfrt formandskabets arbejdsprogram .
<P>
Udvidelsen er det altoverskyggende emne .
Vi liberale har siden murens fald kmpet for udvidelsen .
Den vil sikre de nye demokratier i Central- og steuropa deres retmssige placering i det fremtidige Europa .
At f gennemfrt udvidelsen til tiden krver ikke blot politisk dygtighed , men ogs masser af hrdt arbejde .
Og begge dele ved jeg af personlig erfaring , at rdsformanden kan levere og dermed f sluttet cirklen fra Kbenhavn til Kbenhavn .
Som dansk liberal hber jeg , at en succesrig udvidelse kan fre til , at Danmark igen bliver fuldgyldigt medlem af EU .
Det kan forekomme mrkvrdigt at arbejde for at give nye lande adgang til et fuldt europisk samarbejde , nr man selv kommer fra et land , der har sat sig uden for indflydelse p vsentlige omrder .
Men Danmarks eget fodslberi i EU vil under ingen omstndigheder blive en hmsko for udvidelsen .
Udvidelsen giver Europas nye borgere rettigheder .
Det er vores pligt - men en pligt , vi med glde efterlever - at give disse nye EU-borgere de samme rettigheder , som vi selv har .
En EU-borger kan sl sig ned og tage arbejde overalt .
Den rettighed skal vores nye medborgere have fra frste dag .
<P>
Jeg vil gerne nske formandskabet al mulig held og lykke i arbejdet med at gennemfre t Europa .
Jeg er overbevist om , at det vil lykkes .
Det vil vi i Den Liberale Gruppe gre alt for at hjlpe med til .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror ikke , at jeg som skning behver at spilde hflighedsfraser p en dansk statsminister , men i stedet kan udtrykke mig i klartekst .
Hvorfor valgte De at indfre et udlndingefjendligt partis udlndingepolitik , samme dag som De overtog EU-formandskabet ?
Hvad er meningen med den symbolik ?
Hvordan tror De , at det opfattes af den vrige verden ?
<P>
Nu taler De , Anders Fogh Rasmussen , s smukt om udvidelsen . Men hvordan skal man kunne tro p , at De vil bne grnserne for udlndinge fra ansgerlandene , nr De vil lukke grnserne for russere , afrikanere , asiater og latinamerikanere ?
<P>
I avisen Berlingske Tidende siger Bertel Haarder , at de danske hjrepartiers udlndingelov er en sejr for indvandrerpigerne .
Nu skal man som udlnding i Danmark vre 24 r for at hente sig en kone i hjemlandet .
Hvis en svensker eller en grker , der bor i Danmark , vil hente sin 18-rige forlovede fra hjemlandet , er det formentlig helt i orden .
Hvis derimod en muslim fra den tyrkisk-cypriotiske del af Cypern nsker at gre det samme , hvad sker da s ?
Landet er endnu ikke medlem af EU , men hvis det bliver det , hvordan vil De s lse det dilemma ?
<P>
Nej , det danske hjres udvidelsesvilje - for at bruge en H.C. Andersen-vending - er det ikke " Kejserens nye klder " ?
Man kan ikke bde bortjage skaldte udlndinge og s samtidig udvide EU ' s frie bevgelighed til at omfatte alle Europas lande , hvoriblandt flere er muslimske .
<P>
P denne mde gr De EU til en slags Fortress Europe , en superimperialistisk stat , som det danske folk har sagt nej til .
Men det er klart , de danske regeringer har jo for vane at blse p det danske folk .
De er jo europamestre i at manipulere med resultaterne af folkeafstemninger !
Gr det ikke lidt for vidt , hvis De nu ogs skal manipulere med irlndernes folkeafstemningsresultat ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere det danske formandskab og Bertel Haarder for at vre kommet i dag og for det meget ambitise program for at overholde fristerne for udvidelsen .
<P>
Mit frste sprgsml er dobbelt .
Tror De virkelig , at De kan overholde fristerne i betragtning af de store meningsforskelle om den flles landbrugspolitik ?
Bliver der tid nok mellem november og december til at afslutte disse forhandlinger inden for De 15 ' s Europa ?
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om de skaldte prsidentielle dekreter og Benes-dekreterne .
Der er spnding mellem Tyskland og Den Tjekkiske Republik og ligeledes mellem strig og Den Tjekkiske Republik angende den nyere og meget bitre fortid .
Fortiden br ikke st i vejen for nutiden .
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , om De kan bruge Deres politiske indflydelse , hr. statsminister , til at lette disse spndinger og bruge Deres indflydelse p den tjekkiske regering , s den reagerer p Parlamentets betnkning om Den Tjekkiske Republik , der opfordrer tjekkerne til at tilbagekalde de pgldende dekreter senest ved tiltrdelsen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst komme med en bemrkning til det , fru Riis-Jrgensen sagde .
Jeg er overrasket over , at hr . Prodi nu er blevet mere liberal .
Da jeg lrte ham at kende , var han medlem af Ulivo .
For nylig lste jeg , at han deltager i den lukkede kongres for de kristelige demokraters gruppe .
Og nu er han liberal .
Det er s at sige trikolorens formand , vi har her i Parlamentet .
Men mske vil han selv kommentere det .
<P>
Jeg vil gerne sige noget til hr . Poettering .
Hr . Poettering gr jo altid kraftigt i brechen for belringer , som andre skal fremstte over for forbundskansleren - i gr hr .
Aznar , i dag hr . Rasmussen .
Hvad drejer det sig egentlig om ? Det drejer sig om , at den tyske regering i egenskab af forbundskansleren har stillet et sprgsml - efter min mening et korrekt sprgsml - om de direkte betalinger i deres nuvrende form ikke kan vre en hindring for udvidelsen , hvis vi ikke reformerer landbrugsomrdet .
Det er der i vrigt enighed om . Hr .
Fischler vil i juli prsentere et forslag om at omlgge de direkte betalinger inden for rammerne af modulation til fordel for sttte til landdistrikterne .
Jeg er spndt p , om hr . Poettering s ogs springer op og siger , at det er en hmsko for udvidelsen !
Det gr han ikke , det kan jeg allerede nu sige Dem , for s handler det jo ikke lngere om den tyske valgkamp .
Nr hr . Poettering i sine taler udtrykker sig p denne mde , handler det udelukkende om , at han vil skabe stemning som led i den tyske valgkamp .
Det er jo tilladt .
Det er der ikke noget galt i , for i politik er en valgkamp vigtig , men hr . Poettering , det ville vre bedre , hvis De ikke - dengang Parlamentet diskuterede situationen i strig , og vi diskuterede situationen i Italien - ligesom Savonarola havde sagt , at det er indblanding i en medlemsstats interne anliggender , men s efterflgende , nr det handler om ens eget land , opfrer sig som under en valgkamp i Osnabrck .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Efter dette indlg har hr . Poettering mske behov for at tiltrkke sig min opmrksomhed .
<SPEAKER ID=35 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg skal ikke blande mig i den tyske polemik , men sige tillykke til det danske formandskab .
Det var en blankpoleret , prsentabel prsentation , der blev givet , uden s meget som n selvstndig tanke .
Danskerne er jo et beskedent folk .
Vi er og bliver halen p den tyske bulldog , men statsministerens retorik fr det til at tage sig ud , som om at det er halen , der logrer med hunden .
Og bag dette smukke billede - denne smukke retorik - er en virkelighed , som rummer en lang rkke modsigelser .
Min gode kollega , Per Gahrton , gav udtryk for n af dem .
En meget markant modsigelse , som ligger i , at den danske regering , som nu tegner EU ' s formandskab , har et sttteparti , som reprsenterer en udprget grad af fremmedfjendskhed , grnsende til racisme .
I forening med dette sttteparti - Dansk Folkeparti - som ogs er reprsenteret her i salen , har man fremlagt et udlndingeprogram , hvis modsigelser meget klart blev dokumenteret af hr . Gahrton , og jeg vil gentage hr .
Gahrtons sprgsml .
<P>
Det andet punkt i retorikken er Europamesterskabet i manipulation af folkeafstemninger - det klare budskab til den irske befolkning .
Jeg ved ikke , hvad det er et for klart budskab .
Den situation , Irland str i , har vret den samme uforandret , og evnen til at manipulere folkeafstemninger har det danske formandskab vist tidligere .
<P>
Det sidste og afgrende punkt er mantraet : et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed - OFSR .
Uden at blinke taler statsministeren , det danske rdsformandskab , om en forstrket kamp mod terrorisme .
Nu snart t r efter 11. september ser vi en paniklovgivning , som for det frste lader hnt om elementr retssikkerhed og for det andet giver sig i kast med EU-tiltag , som savner hjemmel i traktaten .
Jeg tnker specielt p den europiske arrestordre .
Retssikkerhed og demokrati er p vej ud .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand for Rdet , De har sat udvidelsen verst p programmet for Deres formandskab .
Det glder mig , og vi vil sttte Dem fuldt og helt i Deres bestrbelser .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem tre sprgsml , som vedrrer dette hjt prioriterede omrde .
For det frste vil jeg stille et sprgsml vedrrende landbrugsbudgettet , og jeg forventer ikke ndvendigvis omgende svar , da emnet er mtleligt .
Som De ved , ville undret overfring af reglerne for den flles landbrugspolitik indebre , at landbrugsbudgettet mtte forhjes ganske betragteligt , hvilket ingen nsker .
Vi har ikke tid til at gennemfre en reform af den flles landbrugspolitik , og i vrigt er det , som De anfrte , vigtigt , at udvidelsen ikke forsinkes .
Det er i visse henseender fristende at lade den direkte sttte henhre under nationale anliggender , men det er ikke en fuldt tilfredsstillende lsning , eftersom det netop er de fattigste lande , der kan betale mindst .
Ville det ikke vre vrd at overveje en anden mulig vej , nemlig ivrksttelse af en ny form for fllesskabsprference , som ville gre det muligt bde at opretholde landbrugets indtgter og fastlgge hje kvalitetsstandarder ?
Vi har for nylig oplevet , at USA har lanceret en plan for landbrugssttten , som ganske vist er kritisabel , men som mske kunne vre en anledning til , at vi begrede WTO ' s regler taget op til revision , sledes at det blev muligt for det enkelte land eller det enkelte omrde at forsvare den landbrugsmodel , man der har valgt .
Hvad mener De om denne tanke , med 2006 som tidshorisont ?
<P>
For det andet vil jeg stille et sprgsml vedrrende illegal indvandring . Det spanske formandskab havde bekmpelsen af illegal indvandring som prioriteret omrde .
De har udvidelsen som prioritet .
Og i krydsfeltet finder vi problemstillingen vedrrende Tyrkiet . Et land , som sger optagelse i EU , og som ikke desto mindre er centrum for den illegale indvandring i Europa .
Hvad ptnker De at gre i den forbindelse ?
<P>
Og for det tredje anfrte De i Deres indlg , at et nyt nej i Irland vil bringe udvidelsesprocessen i fare .
Er det nu s sikkert , hr. formand ?
Vil det ikke vre muligt at indfje de relevante dele af Nice-traktaten i tiltrdelsestraktaten , og i den forbindelse i vrigt forbedre dem ?
Og ville et irsk nej set i dette perspektiv ikke snarere vre at betragte som en mulighed for Europa ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , det spanske formandskab prioriterede bekmpelsen af terrorismen hjt .
De prioriterer udvidelsen hjt .
Politisk set er der kun grund til begejstring .
Vi m imidlertid ikke tro , at borgerne lader sig forblinde under indtryk af de halvrlige omskiftelser , og vi br ikke forsmme det , der i de fleste borgeres jne er EU ' s mest grundlggende landvinding .
Jeg tnker naturligvis p overgangen til euroen . Mange opgaver str fortsat tilbage p dette felt .
Der er frst og fremmest behov for reel koordinering af de konomiske politikker , hvis vkst og get beskftigelse skal flge i euroens klvand .
<P>
Hr. formand , Deres land har gjort brug af opting out-klausulen .
Vi nsker naturligvis for det danske folk , at situationen udvikler sig p dette felt .
Men hvorledes ptnker De under disse omstndigheder at tilrettelgge Deres ledelse i forbindelse med sprgsml , som krver vilje og politisk beslutsomhed , hvis der skal ske fremskridt ?
Hvilke konsekvenser drager De heraf , nr det glder institutionernes virke , og hvorledes ptnker De at tilrettelgge formandskabet i denne henseende ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , De har talt om mlstningerne for Deres formandskab , og De har ogs berrt konflikten i Mellemsten .
Det har Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik allerede drftet med Dem i Kbenhavn .
Mit sprgsml drejer sig om de amerikanske initiativer , der er taget de seneste dage .
<P>
Den amerikanske prsident gr brug af en mekanisme , som EU anvender med succes overalt i verden .
Han nvner nogle konkrete mlstninger - f.eks. en tidsplan , der strkker sig over tre r .
Han definerer nogle kriterier , som skal vre mlestok for reformer , og han lover at sttte reformerne , hvis kriterierne overholdes .
Det er i princippet vores model for udvidelsen mod st , der begyndte i Kbenhavn med Kbenhavnskriterierne .
Det er den model , vi anvender i relationerne til Tacis-landene , og , kommissr Nielson , det er i den sidste tid ogs blevet vores model i forbindelse med AVS-relationerne , hvor vi har fastsat nogle konkrete principper , der ogs kan medfre sanktioner .
<P>
Min kommentar til det danske formandskab er derfor , at Kommissionen handler anderledes i Mellemsten .
Her er der ingen principper , her har vi hidtil betalt for vores hjlp , alt iberegnet , uden at stille betingelser og uden at opmuntre til , at der bliver gjort en indsats for at opn reformer .
Mener De , der er mulighed for , at der under det danske formandskab kan udvikles et nyt europisk initiativ sammen med USA p det grundlag , som prsident Bush for en trersperiode har betegnet som et konkret perspektiv for en palstinensisk stat , og mener De , at det danske formandskab kan sttte sdan et initiativ ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
( Indledning uden mikrofon ) ...
man kan se liberale sidde i regeringssdet , en statsminister , der er helt igennem liberal , og som ved sin side har Bertel Haarder .
Indledningsvis vil jeg bare sige , at De er en modig mand , hr. statsminister .
Er det virkelig muligt at udvide Europa , uden at Polen er med ?
Jeg ved , at alle synes det , og at alle siger det , men jeg har vldig svrt ved at se , at det skulle blive slutresultatet . Jeg vil gerne hre Deres kommentarer om det politisk og strategisk realistiske heri .
<P>
Jeg vil ogs sige nogle ord om asyl- og flygtningepolitikken .
Jeg ved , at det er et flsomt omrde , og jeg ved , at De betragter enhver svensker som storebror .
Jeg hber , at De ikke gr det lige nu , hr. statsminister , men at De i stedet betragter mig som en liberal og en ven - en trofast ven , der ogs kan sige en del sandheder .
Nogle gange tager vi fejl , og andre gange har vi ret .
Jeg m sige , at jeg er bekymret over udviklingen .
Jeg er bekymret over , at Europa er ved at blive en fstning , som egentlig ikke hilser mennesker velkommen .
Vi ved jo , at vi har brug for millioner af mennesker .
Vi har mske brug for fire millioner om ret frem til 2050 for at holde Europa krende og bevare Europas velfrd .
<P>
Nr Europa udvides , tror jeg ogs , at det er vigtigt at holde vrdierne hjt - de vrdier , som vi europere nsker , at andre skal have .
Jeg finder det endvidere vigtigt , at vi ogs selv opfylder disse krav .
S m jeg sige , hr. statsminister , at jeg hber , at den flygtningepolitik , som De har ndret i Danmark , ikke bliver et kendetegn for resten af Europa .
Jeg tror faktisk , at vi har brug for mere tolerance og benhed eller ganske enkelt mere liberalisme .
Det er jo liberalisme , Europas befolkning lnges efter .
Vi kan aldrig bekmpe dunkle krfter med dunkle forslag .
<P>
Hr. statsminister , afslutningsvis vil jeg sige , at jeg har stor tillid til Deres arbejde .
De fuldfrer Uffe Elleman-Jensens mission .
Jeg vil sige tillykke , men jeg hber ogs , at De kommer p andre tanker med hensyn til asyl- og flygtningepolitikken .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine kolleger har sagt nogle meget vigtige ting om udlndingepolitik og om , at EU ikke m blive til et lukket fort .
Jeg vil gerne benytte mit eget indlg til at understrege , at vi ogs i vores nromrde m udve et godt nabosamarbejde .
<P>
Det danske formandskab byder i virkeligheden p en ny mulighed for dette i nordlig retning .
Danmark har nvnt en styrkelse af den skaldte nordlige dimension i sit formandskabsprogram .
Dette hilser jeg med glde , og jeg vil gerne foresl , at Kommissionen og det danske formandskab sammen ogs begynder at forberede det nste handlingsprogram for den nordlige dimension , for det nuvrende rinder ud i slutningen af 2003 .
<P>
Jeg ville virkelig gerne vide , hvad Kommissionens holdning til den nordlige dimension er .
Er Kommissionen lige s fuldt overbevist , som Danmark som formandskabsland er det ?
Det handler jo om hele EU ' s samarbejde med de nordlige nromrder og ikke kun om de nordligste medlemslandes samarbejde med bl.a. Rusland , Island , Norge og Grnland .
Det er virkelig et program , inden for hvis rammer vi br kunne lse vores flles problemer i relation til de mgtige udfordringer , som vi har , f.eks. klften mellem levestandarden i Rusland og i EU .
Udviklingsforskellen er s stor , at det i sig selv udgr en sikkerhedsrisiko .
Der er atomkraftanlg , atomtransporter og s er der problemet med det arktiske omrde .
Har Kommissionen og Danmark nu tnkt sig inden for rammerne af den nordlige dimension ogs at stte sig ind i dette den nordlige dimensions skaldte arktiske vindue , og hvad har man her konkret tnkt sig at foretage sig ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke den danske statsminister , men der var en udtalelse om Cypern-sprgsmlet , der overraskede mig .
Jeg tror , der er sket en lille og , hber jeg , utilsigtet ndring af teksten til konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki .
Her str der , at afgrelse om Cyperns tiltrdelse vil blive truffet , uden at den politiske lsning er en forhndsbetingelse .
<P>
Her har den danske statsminister sagt , at " en endelig beslutning vil blive taget p baggrund af alle relevante faktorer " . Det er noget meget andet end hr .
Prodis og Kommissionens holdning , hr . Verheugens holdning , Parlamentets holdning og Helsinki-holdningen samt det spanske formandskabs holdning .
Jeg hber , at det danske formandskab ikke har nye hensigter , og jeg venter i den danske statsministers andet indlg at hre , at selv om vi nsker en politisk lsning og vil forsge at f en , bliver det ikke en forhndsbetingelse for Cyperns tiltrdelse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , udvidelsen er et delt projekt , og vi skylder vores steuropiske naboer , som vi undlod at beskytte mod kommunismens g i Potsdam , at byde Dem velkommen tilbage i den europiske familie af nationer .
Men der er mange problemer , der spnder lige fra den irske ratifikation af Nice-traktaten - sknt der da m vre en plan B allerede , hvis det bliver ndvendigt - til de alt for generse direkte udbetalinger til landbrugere under den flles landbrugspolitik og muligheden for omfattende indvandring srlig fra de drligt integrerede og nomadiske romanigrupper , som der er et meget stort antal af i de steuropiske lande .
<P>
Jeg glder mig isr over , at de to britiske Commonwealth-lande , Malta og Cypern , slutter sig til os , og det vil forge brugen af engelsk i denne institution , hvad jeg fuldt ud sttter .
Men jeg har bekymringer vedrrende Cypern , som allerede nvnt fra den anden side af salen .
Det er muligt , at de kommer til at tiltrde Unionen som en splittet  med alt , hvad det indebrer af mulighed for tyrkisk annektering af den nordlige del . Hvilken pression kan der udves , isr over for hr .
Denktash , for at f ham til indg en aftale med hr . Clerides , der vil gre det muligt for et forenet Cypern at tilslutte sig Unionen i 2004 , sdan som jeg er sikker p , at vi alle her i Parlamentet nsker ?
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , topmdet i Sevilla har plagt det danske formandskab nogle forpligtelser , der skal opfyldes inden for kort tid .
<P>
I punkt 32 i formandskabets konklusioner anmoder man Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne om , at de inden for deres forskellige kompetenceomrder ivrkstter flgende foranstaltninger inden udgangen af 2002 . Ivrksttelse af flles handlinger ved de ydre grnser , hurtig ivrksttelse af projekter , der er bne for alle interesserede medlemsstater , og skabelse af et netvrk for medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer .
<P>
Da det danske formandskab ikke har meget tid til rdighed , vil jeg sprge , om man vil vre i stand til at sttte dem med gennemfrelsen af mlene , der prcist blev fastsat p topmdet i Sevilla .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , tak for denne fornyelse , som er meget velkommen .
Jeg lyknsker det danske formandskab varmt og naturligvis ogs min kollega , hr . Haarder , et tidligere godt medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik svel som af denne gruppe , med hans nuvrende arbejde .
<P>
Men , mine venner i formandskabet , jeg har en anmodning til Dem , som jeg er sikker p , at De som dansk formandskab gerne vil imdekomme .
I dag giver vi i Rom-traktaten rettigheder - menneskerettigheder og rettigheder for dyr - men vi giver ingen rettigheder til brn .
Og alligevel afslrede Berlinmurens fald og afslutningen p den kolde krig et skrkkeligt billede af misbrug af brn , forsmmelse af brn , elendighed og sult og fortvivlelse for brn , som vi ikke har set i Europa siden Anden Verdenskrig .
I dag , hvor vi str foran udvidelsen af EU , er situationen ikke blevet bedre .
Hvorfor siger jeg det ?
Fordi der desvrre er rigeligt med beviser for , at nedbrydelsen af grnserne , udvidelsen af EU og faktorer som globaliseringen , internettet og Schengen-aftalerne har gjort tragedien med misbrug af brn endnu vrre .
Brn er i dag udsat for risici , som de ikke har vret udsat for tidligere . De slges i stort tal hele jorden rundt .
Menneskehandlere , organiserede forbrydere og adskillelse fra deres forldre - det er nogle af de mange ting , brn er ofre for .
<P>
EU kan ikke gre alt , men har en enestende magt .
Det , jeg anmoder Dem om , er , at De vil samarbejde med mig og med " brnealliancen " , en tvrgende gruppe her i Parlamentet med medlemmer fra alle grupper , s vi kan sikre enstemmig tilslutning .
Vi nsker i tiltrdelsestraktaten og i Rom-traktaten at indstte noget ganske enkelt , bare en forpligtelse i forhold til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder , som hver enkelt medlemsstat har underskrevet og ratificeret .
Som den vigtigste konvention i verdenshistorien har den flest ratifikationer .
Kun USA modstter sig den .
Kommissionen har spillet sin rolle .
Den er med i acquis communautaire .
Den br nu indsttes i tiltrdelsestraktaten og i Rom-traktaten .
Vil De arbejde sammen med mig om dette ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne kort kommentere hr . Schulz ' indlg .
Det var jo ikke et sprgsml , men en tale , der hrer hjemme i en valgkamp !
<P>
Jeg kan blot konstatere , at han tilsyneladende er blevet meget nervs p grund af meningsmlingerne , og det er ogs ganske udmrket !
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne stille Dem et sprgsml om kompetencer under Deres formandskab .
P forsvarsomrdet er det ikke Danmark , men Grkenland , der er ansvarlig under hele formandskabet .
Men netop p Balkan forestr der nogle meget vigtige afgrelser , f.eks. USA ' s deltagelse , og sprgsmlet om , hvem der skal ptage sig ansvaret i EU .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvordan De vil sikre , at den civile og militre del , der jo i princippet er uadskilleligt forbundet med hinanden , bliver koordineret optimalt .
Hvilken rolle vil formandskabet spille , og hvilken rolle vil Kommissionen f ?
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Jeg har fet en tidsplan her til formiddag , som nu udtmmer mulighederne iflge det system , hvor man skal fange formandens opmrksomhed .
Jeg opfordrer de mere end 20 personer , der str p listen , til i deres grupper at opfordre formndene til at give flere muligheder for denne ordning nste gang , vi eksperimenterer med den .
Det har vret en interessant fornyelse .
<SPEAKER ID=47 NAME="Fogh Rasmussen">
Jeg vil frst og fremmest takke for en god og konstruktiv debat .
Jeg har noteret mig mange vsentlige og indsigtsfulde betragtninger , som jeg vil tage med mig herfra i dag .
Jeg vil sge at besvare s mange sprgsml som muligt , men den tid , jeg har til rdighed til besvarelse af sprgsml , tillader desvrre ikke , at jeg besvarer alle de stillede sprgsml , men jeg vil ogs gerne bede om , at europaministeren fr lejlighed til at besvare nogle af sprgsmlene .
Der har vret holdt enkelte valgkamptaler her i salen .
Det er mske kun rigtigt og naturligt , men jeg agter ikke at blande mig i valgkampen i enkelte lande .
<P>
Desuden har fru Frahm og hr . Krarup , som reprsenterer Danmark i Parlamentet , leveret indlg , som jeg betragter som led i den indenrigspolitiske diskussion og den indenrigspolitiske kamp i Danmark .
Det agter jeg heller ikke at g ind i .
Jeg synes , at vi str over for s store opgaver for Den Europiske Union , at man godt kunne nske og forvente , at en debat i Europa-Parlamentet koncentrerer sig om de europiske visioner og ikke smlig indenrigspolitisk polemik .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne sige hr .
Poettering tak for opbakningen til det danske formandskab , og jeg vil gerne sige til hr .
Poettering , hr . Watson og fru Maij-Weggen , som alle rejste sprgsmlet om benhed , at det er det danske formandskabs hensigt at administrere reglerne om benhed , sledes at der bliver tale om den mest vidtgende benhed inden for de beslutninger , der er truffet .
Jeg skal ikke lgge skjul p , at jeg gerne ville vre get videre med hensyn til benhed , og jeg vil arbejde for en mere vidtgende benhed omkring det lovgivende arbejde i Den Europiske Union , men forelbig er der truffet en beslutning i Sevilla , og den vil det danske formandskab administrere s vidtgende , som vi overhovedet kan .
<P>
Dernst rejste hr . Poettering sprgsmlet om bedre lovgivning .
Det tillgger vi den allerstrste betydning , og vi ser frem til det interinstitutionelle samarbejde , der skal vre om bedre lovgivning .
Det vil vi give allerhjeste prioritet . Hr .
Poettering nvner sprgsmlet om Tyrkiet .
Det er klart , at Tyrkiet som ansgerland skal have samme behandling som alle andre ansgerlande , det vil sige Tyrkiet kan ikke f en dato for indledning af forhandlinger om medlemskab af Den Europiske Union , fr Tyrkiet opfylder de politiske betingelser , Kbenhavnskriterierne .
Det gr Tyrkiet ikke p nuvrende tidspunkt .
<P>
S rejste hr . Poettering sprgsmlet om landbrugspolitikken , og det samme gjorde hr .
Watson .
Jeg vil gerne svare hr .
Poettering og hr . Watson under t , idet jeg samtidig vil benytte lejligheden til at takke hr .
Watson for opbakningen til det danske formandskab . Jeg er fuldstndig enig i , at vi skal opfordre til , at intet land , at ingen ansvarlig politisk leder i Europa nu tager udvidelsen af Den Europiske Union som gidsel for ambitionerne i landbrugspolitikken .
<P>
( Bifald )
<P>
Det ville vre en historisk fejltagelse af store dimensioner , hvis nogen vil blokere udvidelsen af Den Europiske Union p grund af striden om et pengebelb , der trods alt er af marginal betydning .
Lad mig for det frste minde om , at Kommissionens forslag indebrer , at udvidelsen af EU kan gennemfres inden for rammerne af det eksisterende budget .
Vi behver ikke flere penge for at gennemfre udvidelsen af Den Europiske Union , og for det andet medfrer Kommissionens forslag vedrrende gradvis indfasning af direkte sttte til landmndene i de nye medlemsstater en lille beskeden ekstraudgift - en ekstraudgift , som svarer til mindre end 1 promille af vrdien af den samlede produktion i de nuvrende EU-lande .
Jeg ngter at tro p , at nogen politisk leder i Europa vil blokere for udvidelsen p grund af striden om et belb , der svarer til mindre end 1 promille af produktionen .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil ogs gerne besvare de sprgsml , der er stillet af hr . Barn Crespo , som jeg ogs takker for de gode nsker for det danske formandskab .
Jeg vil gerne rette en misforstelse .
Den danske udenrigsminister har ikke talt om at bruge stok over for ansgerlandene .
Tvrtimod lgger vi op til reelle forhandlinger med ansgerlandene . Jeg vil sige til hr .
Barn Crespo og ogs til hr . Bonde , som var inde p sprgsmlet om fremtidige reformer af landbrugspolitikken - og her taler jeg ogs som dansk statsminister - Danmark er tilhnger af fremtidige reformer af landbrugspolitikken .
Jeg nsker bare , som formand for Det Europiske Rd , at sl fast , at sdanne reformer af landbrugspolitikken ikke br gres til en ny betingelse for at gennemfre en udvidelse af Den Europiske Union .
<P>
Hr . Barn Crespo rejste ogs sprgsmlet om Mellemsten , og det samme gjorde hr .
Laschet senere i debatten . Jeg vil gerne sige , at det danske formandskab i jeblikket overvejer , hvordan EU bedst kan bidrage til at genstarte fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg tror , at det bl.a. vil starte med at stte en proces i gang , der kan fre til reformer af det palstinensiske selvstyre ; der skal jo om ikke s lnge vre valg .
Mlet for de overvejelser , vi gr os i jeblikket , er at skabe baggrund for en senere fredskonference , hvor de israelsk-palstinensiske fredsforhandlinger kan blive genoptaget .
Jeg kan oplyse , at den danske udenrigsminister senere i dag vil diskutere dette emne med den amerikanske udenrigsminister , Colin Powell , og det er selvflgelig , fordi vi tilstrber en tt koordination mellem EU , De Forenede Stater og andre medlemmer af kvartetten vedrrende dette sprgsml .
Det er det danske formandskabs hensigt , at Den Europiske Union kan og br spille en konstruktiv rolle i forsgene p at f genoptaget fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg kan i vrigt sige til hr . Barn Crespo , at det danske formandskab er stor tilhnger af fllesskabsmetoden i EU .
Desvrre tillader tiden ikke , at jeg gr mere i dybden med hensyn til arbejdet i konventet , men vi tillgger det den allerstrste betydning .
<P>
S har flere talere rejst sprgsmlet om Cypern . Fru Maes , hr .
Alavanos og hr . Tannock rejste sprgsmlet om Cypern .
Jeg vil gerne understrege , at det danske formandskab holder sig til de beslutninger , der blev truffet i Helsingfors , og de har tre elementer .
For det frste ville det vre en fordel med en lsning p Cypern-problemet , sledes at det er en samlet  , vi optager i EU ; for det andet er en lsning ikke en ny betingelse for en udvidelse ; for det tredje siger Helsingfors-erklringen , at nr der skal trffes beslutning , s vil alle relevante faktorer blive taget i betragtning .
Og jeg vil gerne sige til hr . Alavanos , at der ikke er noget som helst nyt i dette .
Det er en beslutning truffet i 1999 i Helsingfors .
Det danske formandskab baserer sig p den beslutning , og der er fuldstndig overensstemmelse mellem Kommissionen og formandskabet vedrrende Cypern-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Prodi">
Jeg vil svare meget kort , hr. formand , og komme med nogle bemrkninger , som ligger mig p sinde .
Frst vil jeg gerne sige , at det bestemt ikke er rigtigt , at EU-sttten i Mellemsten ikke er underkastet nogen kontrol , og at der ikke er nogen betingelser for den .
Det er p tide , at vi holder op med disse pstande , som kommer andre steder fra , og som frer til en latterlig karikatur , der ikke har noget som helst hold i virkeligheden .
Ligesom de andre institutioner - og i endnu hjere grad end Valutafonden - sttter Kommissionen projekterne for de fredsinfrastrukturer i Mellemsten , som krigen desvrre har delagt i dag , og den gennemfrer Rdets afgrelser om sttte til Den Palstinensiske Myndighed og foretager fortsat de forndne kontroller , selv om nogle kontrollers effektivitet desvrre vanskeliggres af krigens tragedie .
Jeg vil dog gerne minde Parlamentet om , at det er ndvendigt at gre kort proces med disse pstande , som der ikke er noget bevis for , og som bliver ved med virkelig at give vores institutioner et drligt ry .
<P>
Et andet kort svar vedrrer den nordiske dimension , som er og fortsat vil vre meget vigtig for Kommissionen , bde som et instrument i forbindelserne til Rusland og som en lsning p srlige aspekter og problemer .
Eftersom formandskabet nu er dansk , vil jeg blot nvne en enkelt ting , nemlig vigtigheden af et konstruktivt og venskabeligt forhold til Grnland og vigtigheden af det geografiske aspekt , det strategiske aspekt og det menneskelige aspekt i vores forhold til dette omrde .
<P>
Og nu vil jeg gerne komme med en kort bemrkning til Deres personlige indlg , hr . Schulz .
Jeg har vret til stede flere gange under ELDR-Gruppens og PPE-DE-Gruppens seminarer , og jeg har vret s heldig - efter min ven Enriques venlige invitation - ogs at vre til stede under PSE-Gruppens og De Grnnes seminarer mange gange .
Jeg er ikke en trikolorefarvet formand , men en multifarvet formand , hvilket er meget bedre end en trikolorefarvet formand , for det ville vre alt for begrnsende at vre en trikolorefarvet formand i dette tilflde .
<P>
( Bifald og munterhed )
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Parlamentet for den store tiltro til det danske formandskab , som alle de politiske partier har udvist .
Denne sttte er fortjent , og den er ndvendig for vores arbejde .
Hvis vi skal have succes med en operation som udvidelsen , der har historisk betydning for kontinentet , krver det , at vi str sammen , og det skal vi gre p en sdan mde , at vi bde overvinder forskellene mellem de politiske partier og de interne politiske uoverensstemmelser i de enkelte lande , at vi nr til den ndvendige enighed om de sprgsml , der stadig er ulste , og at alle EU-institutionerne gr en samlet indsats .
I den forbindelse bliver den interinstitutionelle dialog afgrende , eftersom det bde bliver lettere for os at trffe en afgrelse og at forberede os til udvidelsen med de eksisterende bestemmelser .
Vi skal nemlig vre i stand til at f vores institutioner til at fungere , lige s snart de bliver udvidet , og det skal vi forberede os p allerede nu .
Og endelig skal vi st sammen for at vise , at EU kan tage disse meget store udfordringer op .
I de kommende mneder bliver de politiske og konomiske udfordringer nemlig endnu strre , end de har vret i de forgangne mneder , og der bliver et stort behov for EU p verdensplan . Dette bliver frst tilfldet i Johannesburg , men herefter bliver det i endnu hjere grad tilfldet , nr vi nr hen p efterret .
Vi skal lse de nye og store samfundssprgsml i EU for at skabe frihed og sikkerhed , og vi skal ogs lse sprgsmlene udadtil for at f en global styring , hvor mdet i Johannesburg - sdan som jeg sagde lige fr - kun er en begyndelse , men hvor der virkelig er brug for en ny orden , som er politisk , men som ogs - og frst og fremmest - er mental .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Tak for Deres farverige bidrag , hr. formand for Rdet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske den danske regering med overtagelsen af formandskabet og nske dem alt muligt held under deres halve rs formandskab .
Det er en enorm opgave , der venter dem , og jeg glder mig over , at de har givet afslutningen af udvidelsesforhandlingerne inden udgangen af december hjeste prioritet .
<P>
Jeg sttter den opfattelse , som den danske udenrigsminister , Per Stig Mller , for nylig har givet udtryk for , da han understregede behovet for , at EU indfrier sine lfter til ansgerlandene .
Men vi har ogs en moralsk forpligtelse til at opfylde lfter , som vi allerede har givet til nuvrende medlemsstater .
De forslag , der i jeblikket overvejes af landbrugskommissren , Franz Fischler , som en del af midtvejsevalueringen af den flles landbrugspolitik , indebrer , at man undergraver Agenda 2000-aftalen fra Berlin .
Nye forslag om modulation og afkobling af kvgprmierne til fordel for et system , der er baseret p landbrugsarealer , varsler en katastrofe for EU ' s landbrugere .
<P>
Op til 20 % af de direkte betalinger til landbrugerne ville blive trukket tilbage og overfrt til en foranstaltning til udvikling af landdistrikter eller tilbage til selve budgettet for den flles landbrugspolitik .
Da producenter af korn og kvg nu indkomstmssigt er helt afhngige af direkte betalinger , vil de nye forslag indebre , at de m lukke .
<P>
Indkomsterne i landbruget er allerede faldet .
Landbruget er hjrnestenen for konomien i landdistrikterne i Europa , og udvikling af landdistrikterne vil vre en meningsls farce , hvis landbrugerne straffes og forarmes ved gennemfrelsen af de forslag , som Kommissionen i jeblikket lader slippe ud .
At forberede sig p udvidelsen ved at straffe landbrugerne er moralsk og politisk forkasteligt og kan meget vel resultere i , at man fr dem til at tage afstand fra selve udvidelsesprocessen .
<P>
I stedet br udvidelsen finansieres af det nuvrende budget ved at forge udgifterne op til de nuvrende trskler .
I jeblikket er der et underforbrug p budgettet p op til 20 % , hvilket er ca . 25 milliarder euro i alt .
Ved at bruge disse penge vil EU demonstrere sin politiske vilje til at g videre med udvidelsen med overbevisning og til tiden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne sige velkommen til det danske formandskab , og i srdeleshed er jeg glad for dets vilje til at arbejde for et forenet Europa , hvilket er meget vigtigt .
<P>
Mit budskab til Dem , hr. rdsformand , er njagtig det samme som mit budskab for tre uger siden her til det afgende spanske formandskab .
Kommissionen og Parlamentet gr deres arbejde med hensyn til udvidelsen . Det er nu op til Rdet at levere varen og sikre , at udvidelsen finder sted .
Historien vil hverken tilgive eller glemme regeringerne i EU , hvis de ved at skndes om nogle f millioner euro forsinker dette historiske projekt .
Det er nu , vi skal indfri vores lfter .
<P>
Det er ikke tiden til at indfre nye forhindringer for udvidelsesprocessen .
Reformen af den flles landbrugspolitik er vigtig , men den er ikke sammenkdet med udvidelsen .
Ogs det er et budskab , De m tage med Dem tilbage til Rdet .
Alle vil falde til ro , nr midtvejsevalueringen bliver klarere , men det er et budskab , vi har brug for , at De tager med til regeringerne .
Vi sttter Dem i de tre sprgsml , der ligger Dem p sinde .
Kriterierne er til stede , og de kan og skal flges .
Det vil vi samarbejde med Dem om .
Ingen br blive forsinket , hvis De er parat til at komme med , og december 2002 er det afgrende tidspunkt .
<P>
Hr . Watson fremsatte en temmelig lurvet og dum bemrkning om Det Forenede Kongerige .
Jeg m sige , at selv i hans skaldte " trsteslse Storbritannien " kan enhver - uanset alder - gifte sig med , hvem de vil .
Mske vil han gerne sammen med mig opfordre unge fra Danmark til at komme til Storbritannien og gifte sig med , hvem de vil , og s vende tilbage , hvis de nsker det .
<P>
Nu er det p tide at handle og ikke at snakke , som De har sagt .
Men i de nrmeste mneder vil vi f lidt flere barske bemrkninger og en masse kontant snak .
Nr De kommer tilbage her til december efter topmdet , hber jeg virkelig , at vi alle med en rst kan synge Wonderful , wonderful Copenhagen !
Tak .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg satte stor pris p det danske indlg her til morgen og ikke mindst p det , der blev sagt om det meget vanskelige udvidelsessprgsml . Man m konstatere , at det er fuldstndigt i trd med kommissionsformandens holdning til dette vanskelige og afgrende punkt .
I den forbindelse er der mindst to bemrkninger , som trnger sig p .
Den frste bemrkning vedrrer informationen til offentligheden i vores lande . Det er rigtigt , at den irske folkeafstemning s afgjort er vigtig og afgrende , men vi skal ogs srge for , at udvidelsesprocessen bliver forklaret og forstet i vores lande , og det er uden tvivl en opgave , som alle Europa-Parlamentets medlemmer skal lse .
<P>
Den anden bemrkning drejer sig til gengld om de folkeafstemninger , der skal afholdes i ansgerlandene .
Ogs i dette tilflde er det ndvendigt at vre opmrksom p processens forlb , s man undgr dominoeffekter , der risikerer at f nogle yderst negative flger , og s man naturligvis modvirker de populistiske strmninger , som viser sig rundt omkring , og som giver et yderst negativt billede af den europiske integration .
<P>
Et andet afgrende punkt er selvflgelig konventets arbejde .
I 2003 og 2004 kommer vi til at st over for en stor institutionel udfordring , nemlig valget , udvidelsen og regeringskonferencen .
Jeg vil gerne sige til det danske formandskab , at der i konventets arbejde er mindst to emner , som p sin vis ogs er interessante for formandskabet . Det frste er det stadig aktuelle sprgsml om de sproglige minoriteters rolle i Europa .
Dette sprgsml er ikke kun vigtigt for ansgerlandene , men ogs for medlemsstaterne .
Det andet sprgsml - som allerede er blevet nvnt her i Parlamentet - er det interne forhold i EU til de regioner , som har lovgivningsbefjelser , der er stadfstet i de enkelte forfatninger .
Ogs i dette tilflde er der tale om et srlig vigtigt sprgsml , for hvis vi ikke er i stand til konkret at forene fderalisme og subsidiaritet , risikerer den manglende forstelse for EU-mekanismerne at blive strre .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang minde om den meget prisvrdige metode , som det danske formandskab har fulgt , og som gav alle parlamentsudvalgene - herunder det udvalg , jeg er formand for - mulighed for at f en rkke mder med koordinatorerne i Kbenhavn .
Endelig har vi fet lovning p , at Rdet vil vre fysisk og reelt til stede i udvalgene , s vi p de afgrende tidspunkter kan drfte passagerne i de enkelte betnkninger , fr de bliver behandlet p plenarmdet .
Denne nyskabelse - og det siger jeg henvendt til min ven , hr . Haarder - er efter min mening meget vsentlig , for vi lider p en vis mde stadig af et problem i forholdet til Rdet , og det er et problem , der har nogle yderst negative flger .
<P>
Nr det glder de emner , der navnlig drejer sig om aktiviteterne i mit udvalg , vil jeg gerne understrege to sprgsml , som dog vedrrer hele Parlamentet og naturligvis ogs min gruppe .
Det frste sprgsml er den vigtighed , som debatten om samhrigshedspolitikken og regionalpolitikken allerede begynder at f i de kommende mneder .
Jeg vil gerne minde om , at vi i januar fr den anden midtvejsrapport om samhrigheden , og at vi i lbet af 2003 fr den tredje midtvejsrapport , som bliver den afgrende .
Vi m sledes sige , at forhandlingerne i disse dage s afgjort er vigtige .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at fortstte arbejdet med hvidbogen .
I den forbindelse vil jeg gerne minde om et problem , som danskerne str over for , nemlig sprgsmlet om strigs kopoint .
Det er et meget vanskeligt politisk sprgsml , som skal lses p den ene eller den anden mde , da vi ved , at det ogs gr ud over udvidelsesprocessen og er en indikator for problemet med transporten over Alperne .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har holdt mig til de nye spilleregler for tilrettelggelsen af forhandlingen og selv draget konklusionerne heraf for min gruppes vedkommende .
Jeg beklager , at alle ikke har gjort det samme .
<P>
Jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger .
Den frste vedrrer afslutningen af forhandlingerne om udvidelsen .
Jeg er enig i det , der er sagt om tidsplanen .
Forsinkelse eller utilstrkkelig tid til de afsluttende forhandlinger ville virke politisk destabiliserende og dermed have omkostninger , vi ikke kan betale .
Til gengld er jeg ikke enig i det , der er blevet fremfrt om Kommissionens forslag vedrrende landbrugsbudgettet og -sttten . Hr .
Rasmussen talte om , at Kommissionens forslag var fornuftigt , og hr . Prodi talte om , at det var det eneste mulige fundament .
Der er imidlertid grund til at bemrke - og De vil have bemrket - at forslagene af de centraleuropiske lande opleves som diskriminerende og som et drligt signal fra EU ' s side .
Der er ligeledes visse andre konomiske aspekter i forbindelse med EU ' s acquis , der af de pgldende folk opleves som alt for strenge krav .
Man behver blot at flge den politiske debat i Polen .
Efter min opfattelse har man ikke valgt den rette metode , som sikrer , at der skabes et mere stabilt og mere forenet Europa , hvilket er mlet for udvidelsen .
<P>
Den anden bemrkning er af mere generel karakter og kan sammenfattes i en enkelt stning : Vogt Dem for overdreven ubekymrethed .
Hr . Prodi , De har vre selektiv i Deres lsning af Eurobarometer .
Det er efter min opfattelse en lidt for letkbt sjlefred .
Hvis der virkelig er bred konsensus , hvorfor udstter man s de strategisk vigtige afgrelser , til parlamentsvalget i Frankrig og i Tyskland er overstet ?
Hvorfor er man s bange for udfaldet af den irske folkeafstemning ?
Vi ved alle , at EU ' s ledere ikke er i samklang med EU ' s borgere .
Det er min overbevisning , at vi br se dette problem i jnene og give borgerne mulighed for i langt hjere grad at engagere sig i udarbejdelsen af den europiske politik . Med dette ml for je er der behov for at udvikle en politik , som motiverer og engagerer borgerne og kalder p deres solidaritetsflelse .
Der er tale om en eksistentiel udfordring for EU .
<P>
Endelig mener jeg , at drftelserne har vret srdeles interessante i mange henseender , men utilstrkkelige , nr det glder EU ' s rolle p den internationale scene .
Lad mig give tre eksempler .
Afrika blev omtalt i vage vendinger .
Under G8-mdet drftede man som bekendt en handlingsplan for Afrika . Afrikanerne anslr , at den omhandler 64 milliarder dollars .
Men der er ikke indget forpligtelser p dette felt .
I EU ser vi , at Cotonou-aftalen end ikke er ratificeret af samtlige 15 medlemsstater , hvorfor den endnu ikke kan trde i kraft .
Der er brug for et helt andet ambitionsniveau .
Et andet eksempel er Verdenstopmdet om Bredygtig Udvikling i Johannesburg og de globale udfordringer , det peger p .
Ogs p dette punkt ser vi , at forberedelsen af topmdet i dag bremses af finansieringssprgsml , og resultatet af mdet kan meget vel blive skuffende .
Hvilke initiativer br Unionen tage i denne anledning efter Deres opfattelse ?
Det tredje eksempel er de transatlantiske forbindelser , som De ogs omtalte , hr. formand , men uden et ord om enegang og om den bemrkelsesvrdige afgrelse , USA ' s ledere har truffet , og som indebrer , at FN og freden p Balkan tages som gidsel i forsget p at omg en international retsinstans .
Vi m efter min opfattelse kende Deres holdning til disse sprgsml .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne byde det danske formandskab velkommen .
<P>
Europa - det er et meget strkt budskab , som vi ogs gr strkt ind for , og som det glder os at hre .
Men hvilket Europa , hr. formand ?
Som afslutning p denne forhandling , hvis nye form jeg ogs personligt var meget tilfreds med , har vi tre budskaber til Dem .
Frst vil jeg gerne sige , at Deres asyl- og indvandringspolitikker - i modstning til det , De sagde - efter vores mening ikke er et nationalt sprgsml .
Der skal vre overensstemmelse og sammenhng mellem det , som De gr og siger i Danmark , og det , som De gr og siger her .
Der m ikke vre sdan en stor forskel .
<P>
Vi er meget bekymrede over , at Danmark i dag risikerer ikke lngere at vre det lysende eksempel p modtagelse og integration , som landet var fr i tiden , og det viser sledes , at rettigheder og friheder aldrig reelt bliver opnet , men kan ndre sig efter hvert regeringsskifte .
I danskere mener sgar , at krligheden kan mles efter nationalitet og alder , og det er noget , som vi virkelig stiller os tvivlende over for set ud fra et europisk synspunkt .
Vi er overbeviste om , at Deres mde at lede Rdet p ogs kommer til at afhnge af , hvordan De forholder Dem til disse sprgsml i Deres land .
<P>
Det andet sprgsml er Cypern .
Vi var lidt bekymrede over at hre Deres udenrigsminister sige , at vi ikke skal foretage os noget , for det srger FN for .
Det er ikke rigtigt .
Nr det glder udvidelsen , er det helt afgrende , hvordan EU leder de sidste mneder af forhandlingerne .
P trods af Helsinki-erklringerne og erklringerne fra andre vigtige rdsmder kan vi absolut ikke lade et land , hvor der eksisterer en mur eller en grn linje , blive optaget i EU .
Vi skal - og De skal - s afgjort gre den strst mulige indsats for at lse dette problem .
<P>
Det tredje sprgsml er Johannesburg . Selv om der er tale om en absolut prioritet for EU , hr. formand , sagde De i Deres tale ikke noget om , hvad der er EU ' s prioritet i Johannesburg .
Efter vores mening er der kun n prioritet , nemlig at vi i vores udtalelser og handlinger uden tven skal sl fast , at handlen og markedet ikke gr forud for enhver indsats p miljomrdet eller med hensyn til miljkonventioner .
Det er dette budskab , som vi skal sende i Johannesburg , og det er et budskab , som vi absolut ikke hrer nogen steder i dag , mske bortset fra i nogle af de stninger , som Kommissionen i dag har brugt i EU ' s dokumenter .
Det er denne strategiske linje , som vi skal flge i Johannesburg , og det er , hvad jeg godt kunne tnke mig at hre Dem sige i dag .
<SPEAKER ID=57 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , jeg vil frst beklage , at statsminister Fogh Rasmussen har fet det indtryk , at jeg prvede at relativere hans engagement i at gennemfre udvidelsen .
Det kunne aldrig falde mig ind .
Jeg nskede kun at kvittere for statsministerens bemrkning om , at udvidelsen ville finde sted under alle omstndigheder , ogs selv om det ikke skulle lykkes i r .
<P>
Et par af mine danske og ogs et par svenske kolleger har rettet kritik mod den danske regerings flygtninge- og indvandringspolitik og ligeledes mod ulandspolitikken . Selv om hr .
Watson p udmrket mde drog sammenligning mellem at vre asylansger i Danmark henholdsvis i England , er der udspredt en rkke falske pstande om den danske politik , og vi hrte det senest i det , som fru Frassoni sagde for et jeblik siden .
P den baggrund og p baggrund af at tre fjerdedele af den danske befolkning sttter regeringens politik p dette omrde , vil jeg gerne bede statsministeren eller eventuelt europaminister Haarder om at bekrfte to ting : For det frste , at den betnkning om menneskerettighederne , som europaminister Haarder , mens han var medlem af Europa-Parlamentet , var ordfrer for her , i enhver henseende er overholdt i den nye udlndingepolitik , som er gennemfrt af regeringspartierne og Dansk Folkeparti .
For det andet vil jeg gerne bede statsministeren om at bekrfte , at den danske udviklingsbistand i 2002 dels er den nststrste i danmarkshistorien og dernst er den strste , noget land yder set i forhold til landets bruttonationalprodukt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , det er ikke vanligt at rose sine modstandere , men jeg vil gerne rose Anders Fogh Rasmussen for en god tale og srligt , fordi han , ligesom da Dronningen var her , ikke lagde sig ud med de danske unionsmodstandere .
Den uenighed kan vi tage i Danmark .
<P>
Her har vi et flles projekt med at bne EU , og jeg vil opfordre det danske formandskab til at lgge alle dagsordener , referater og arbejdsdokumenter fra lovgivningsprocessen p hjemmesiden " dk2002 " .
Nr EU optrder som lovgiver , br der vre samme benhed som i de nationale parlamenter , og nr EU administrerer , br borgerne have bedre aktindsigt .
<P>
Dernst vil jeg gerne advare statsministeren mod at bruge udvidelsen mod de irske modstandere af Nice-traktaten .
De har mig bekendt alle tilkendegivet , at de sttter udvidelsen , og det er teknisk set ingen kunst at tage erklring nr . 20 fra topmdet i Nice og anbringe stemmetal og pladser i Europa-Parlamentet i tiltrdelsestraktaterne .
Teknisk er det let , og Nice-traktaten er ikke nogen sknhedsbenbaring og skal i vrigt ndres p det igangvrende konvent og den kommende regeringskonference , som Giscard d ' Estaing , konventets formand , s rigtigt gr opmrksom p i de danske aviser i dag .
Jeg citerer fra Berlingske Tidende :
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Der skal i forbindelse med Danmarks overtagelse af formandskabet i EU fra hjrefljen i Europa-Parlamentet lyde en hyldest til et land , som har formet at forene tilhrsforholdet til EU med bevarelsen af den nationale suvernitet . Danmark har stolte traditioner .
Trods ringe geografisk udstrkning og befolkningstal udmrker Danmark sig ved den europapolitik , der fres . For det frste vover man direkte og systematisk at hre det danske folk , nr der er planer om at indg forpligtelser p folkets vegne .
Og folkets vilje tages til efterretning af regeringen . Der mtte ganske vist gennemfres endnu en folkeafstemning om Maastricht-traktaten , men Danmark undgik , i overensstemmelse med folkets vilje , at deltage i den flles valuta .
<P>
I dag eksisterer kronen fortsat , og Danmark klarer sig , som ventet , i konomisk henseende generelt bedre end eurozonen .
Danmark deltager ikke i den flles indvandringspolitik .
Man er i vrigt p dette felt ved at ivrkstte nationale foranstaltninger , som vidner om klarsyn .
Danmark deltager ikke i forsvarspolitikken .
Man bevarer afgrende nationale befjelser , hvilket udgr en undtagelse i forhold til fllesskabsretten , nr det glder politisamarbejdet og det retslige samarbejde .
Landet har forstet at afvise eller justere overdragelsen af suvernitet p alle disse omrder , der vedrrer staternes helt centrale befjelser , og det er sket under hensyntagen til den danske nations legitime interesser .
Det vil langtfra vre et handicap , men tvrtimod en reel styrke i forbindelse med gennemfrelsen af tiltrdelsesforhandlingerne med de 10 ansgerlande , der nsker optagelse i EU , men ikke nsker at afhnde den frihed , de for ganske nylig har erhvervet .
<P>
Danmark leverer beviset for , at man kan deltage i EU uden at overdrage mere end det strengt ndvendige til Bruxelles .
Danmark leverer beviset for , at det betaler sig at st fast over for de diktater , der beror p en ideologi , som vender sig imod nationalstaten . Denne ideologi er fremherskende ikke mindst i konventet , hvor der arbejdes med en forfatning for en centralistisk eurokratisk superstat , som er i klar modstrid med Fllesskabets grundlggende tanke .
Jeg s gerne , at de europiske regeringer lod sig inspirere af Danmark , som optrder p en mde , der ikke krnker hverken landets frihed eller dets rtusindgamle traditioner .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , under denne debat med gruppeformnd , formandskabet og Kommissionen har jeg erfaret n ting , nemlig at alle er enige om , at der for det nste halve r er en eneste prioritet , og det er udvidelsen , udvidelsen , udvidelsen .
Og samtidig har jeg erfaret , at der er fuldstndig enighed mellem et flertal i Parlamentet , Kommissionen og formandskabet med hensyn til fremgangsmde og tidsplan , og det tror jeg ikke , vi har oplevet fr .
Vi skal virkelig st sammen om dette , for kun p den mde kan vi klare den historiske opgave .
<P>
Derfor glder det mig ogs , at det bliver fremhvet - sdan som det ogs str i Parlamentets beslutning - at der ikke vil blive skabt nye betingelser for udvidelsen , og at det ligeledes bliver fremhvet , at vi har brug for en reform af landbrugspolitikken , men at dette heller ikke er en ny betingelse .
Og hvis fejlene fra Agenda 2000 nu bliver ryddet af vejen , br det ikke vre til skade for ansgerlandene . Her m de , der har forhandlet om Agenda 2000 , ptage sig det politiske ansvar og ikke vlte det over p vlgerne eller ansgerlandene efterflgende .
<P>
Det er fortsat ndvendigt at understrege , at der er en differentieret fremgangsmde .
De 10 lande , der sandsynligvis kan opfylde betingelserne , skal vre klar over , at hvert enkelt land bliver kontrolleret lige til det sidste for at se , om betingelserne er opfyldt .
Derfor er der ingen , der kan fle sig helt sikre .
Der bliver ogs undersgt forskellige ting , f.eks. diskuteres det med Polen , om nationalbankens uafhngighed skal opretholdes eller ej .
Det er vigtige emner , der skal undersges i denne sammenhng , og derfor er der ingen , der skal fle sig for sikker .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne opfordre Dem til at fremskynde Kaliningrad-sprgsmlet .
Men samtidig vil jeg gerne understrege , at Kaliningrad-sprgsmlet af historiske og pragmatiske rsager ikke kan lses med korridorer .
Efter min mening kan man derfor ikke byde hverken litauerne eller polakkerne , at der skal vre en korridor gennem deres lande , og derfor er vi helt sikkert ndt til at gennemfre Schengen-kriterierne med mange kompromiser , men naturligvis skal vi garantere , at det er trovrdigt at sikre de ydre grnser i et Europa , der skal sikre en indre fri bevgelighed .
Men dette er ogs en stor mulighed for at bygge bro til Rusland , det er jeg helt klar over .
<P>
Til efterret vil vi vre i den situation , at vi skal fre vanskelige forhandlinger med et land , der af strategiske rsager er meget vigtigt for os , nemlig Tyrkiet .
Vi m gre alt , for at Tyrkiet p grund af de strategiske rsager bliver ved med at vre en del af dette Europa , men det kan ikke vre rigtigt , at man for at opn et kompromis i sprgsmlet om udnyttelse af NATO ' s installationer til europisk sikkerheds- og forsvarspolitik og sprgsmlet om cypriotisk medlemskab skal give kb p en konsekvent overholdelse af Kbehavnskriterierne .
<P>
Jeg mener ikke , at denne pris kan betales , for s vil der fremover blive sat sprgsmlstegn ved trovrdigheden ved hele udvidelsesprocessen .
Jeg ved , at det er en meget vanskelig opgave for formandskabet og Kommissionen , og p nuvrende tidspunkt har jeg heller ikke noget svar p , hvordan opgaven skal lses .
Alligevel mener jeg , at vi skal benytte denne chance , og vi vil ogs klare det , og at vi frem for alt ogs skal gre det klart , at en forening af Europa ikke er en kompensation for fortiden , men at en forening af Europa skal bidrage til , at den skrkkelige fortid aldrig vender tilbage , og at dette skal vre en ny start for det europiske kontinent .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg er glad for , at jeg m tale efter hr . Brok , for jeg har med glde hrt hans indlg .
Det var et sagligt og ikke noget polemisk indlg fra den tyske del af PPE-DE-Gruppen her til morgen , det frste i denne form .
Jeg har flere gange hrt sige , at hr . Haarder er en venlig kollega .
Det kan kun vre i privat regi .
Politisk set var han alt , men ikke venlig , for jeg har i mange r mttet arbejde sammen med ham i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Hvis den linje , som hr . Haarder gennem flere r reprsenterede inden for dansk liberalisme , bliver en realitet for asyl- og indvandringspolitikken i EU , har det meget lidt at gre med venlighed , men meget at gre med ubarmhjertighed !
<P>
Der er en ting , jeg gerne vil sige til Dem , hr .
Rasmussen . Som rdsformand kan De ikke forlange , at Europa-Parlamentet ikke skal beskftige sig med de indenrigspolitiske anliggender i medlemsstaterne , og slet ikke nr den nuvrende rdsformand p asyl- og indvandringsomrdet , som Rdet i Sevilla betegnede som et hjt prioriteret emne i EU , i sit eget land frer en politik , der iflge ham selv skal vre et forbillede i EU .
Naturligvis vil vi beskftige os med den danske indenrigspolitik !
Den vigtigste tale for Dem var hr .
Camres . Hr .
Camre reprsenterer nemlig Pia Kjrsgaards parti , Dansk Folkeparti , som Deres regering sttter sig til .
Dette partis holdninger ligger tt op ad det , hr . Gollnisch reprsenterer .
Hvis jeg var i Deres sted , ville jeg overveje , om det kan vre et formandskabs mlstning at fre en politik , der fr fuld opbakning fra Front National .
Det er nemlig sdan , at Deres budskab ikke har noget at gre med tolerance og lovlig indvandring , men meget mere med lukkede grnser og udstdelse af mindretal .
I EU har vi brug for en kombination af to ting . S lnge der ikke er en lovlig indvandring , florerer den illegale indvandring .
<P>
Derfor skal vi regulere indvandring .
Men s er man ndt til at erkende , at indvandring finder sted .
Men indvandring finder ikke sted for enhver pris .
EU og medlemsstaterne har ret til at regulere indvandring og asylpolitik .
I forbindelse med denne ret skal de vre forpligtet over for principperne om humanitet .
Hr . Rasmussen , nr De refererer til Jean Monnet , s vil jeg sige til Dem , at De br anvende Monnets metode .
Deres regering ligger Monnet meget fjernt , og Spinelli , som De ogs refererede til , var en italiensk kommunist , der blev forfulgt .
Om han ville f asyl hos Dem med de betingelser , De stiller i Deres land , er en omstndighed , der frst skal undersges nje .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil hilse det danske formandskab velkomment .
Jeg bor s tt p Danmark , som man kan .
Jeg kan se Danmark fra mit vindue .
Det ligger blot fire kilometer borte - den korteste strkning over resund .
<P>
Det er ogs med glde og tilfredshed , at jeg tager imod den store prioritering fra det danske formandskab , nemlig udvidelsen .
Jeg tror og hber , at De kommer til at flge den helt til drs .
Under det svenske formandskab lb vi med syvmileskridt fremad med stafetten .
Nu skal De fre os i ml , og jeg ser med fortrstning frem til , at De klarer opgaven .
<P>
Jeg hber ogs p FN ' s konference i Johannesburg .
Jeg er lidt pessimistisk i den aktuelle situation . Jeg har set det spanske formandskab , som ikke har prioriteret en bredygtig udvikling .
Jeg hber , at De ikke lner Dem for meget op ad USA med hensyn til f.eks. miljsprgsmlene .
Europa og USA str langt fra hinanden i disse sprgsml .
Vi kan hbe p , at USA nrmer sig os , men vi skal ikke regne med det .
<P>
Ligesom mange andre vil jeg ogs komme ind p asyl- og flygtningepolitikken .
Jeg vil i den forbindelse henvise til en betnkning af Bertel Haarder , hvori medlemsstaterne blev opfordret til i forbindelse med udviklingen af et flles asylsystem at g et skridt videre end minimumsniveauerne for harmonisering ved at vedtage hje beskyttelsesstandarder som grundlag for fremtidige asylsystemer .
<P>
Men Danmark har jo gjort prcist det modsatte i den tid , hvor Bertel Haarder har vret minister !
Danmark er get fra et hjt niveau ned i nrheden af det , der kan blive et minimumsniveau , i stedet for at gre , som Europa-Parlamentet sagde , og forsge at hve beskyttelsesniveauerne .
<P>
I den forbindelse er jeg skuffet over mdet i Sevilla , der mest handlede om illegal indvandring .
Jeg kan godt se problemet og mener , at det skal lses , men det gr man alts ikke gennem en mindre geners asyl- og flygtningepolitik .
Jeg er derfor utroligt skuffet over Danmark .
De har et ansvar som formandsland for at leve op til det , der blev sagt i Europa-Parlamentet , da Bertel Haarder var parlamentsmedlem og nstformand .
Det burde give stof til eftertanke , nr De mdes med kritik fra Deres partivenner i Sverige og fra os svenske socialdemokrater , men fr bifald fra Front National .
Det burde mane til eftertanke !
<SPEAKER ID=65 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke mine tidligere kolleger for den dejligt venlige modtagelse , jeg har fet .
Det er jo nsten , som den fortabte sn fra Biblen , der vender hjem til fest og glde .
<P>
Jeg kan forsikre hr .
Barn Crespo , Pernille Frahm , pr .
Gahrton , Olle Schmidt , Jan Andersson , fru Frassoni og hr . Schulz , at formandskabet vil flge op p hele Tampere-mlstningen , alts mlstningen om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i Europa .
Det har en fremtrdende plads i vores formandskabsprogram og blev ogs fremhvet i statsministerens tale .
<P>
Vi vil flge op p hele Sevilla-erklringen , og vi vil endog forsge p asylomrdet at n mere end forudset i Sevilla .
Den flles asylpolitik skal iflge Sevilla-erklringen vre frdig i 2003 , men vi vil sge at gre s meget som muligt frdigt allerede under det danske formandskab .
Vi har udarbejdet en tidsplan , et " roadmap " , som vi har givet til Kommissionen , og som vi sender til Parlamentet . Her vil hr .
Medina og andre kunne lse , at vi er i fuld gang bde med det , der str om repatriering og tilbagesendelse , og det med grnsekontrollen .
Allerede om tre uger vil grnsekontrolcheferne mdes i Kbenhavn for at drfte , hvorledes vi kan fre Sevilla-beslutningen ud i livet . Jeg vil gerne sige til hr .
Gahrton m.fl. , at den danske regering fra starten har erklret , at vi nsker en flles asylpolitik , som lever op til alle internationale forpligtelser og mere til ; og jeg vil gerne sige til Pernille Frahm og hr . Camre m.fl. , at naturligvis vil jeg leve op til det , jeg har sagt i mine taler her i salen og i de betnkninger , jeg udarbejdede om menneskerettighederne i 1998 og 1999 .
Danmark har desvrre p dette felt en undtagelse fra traktaterne .
Jeg siger desvrre og appellerer til Pernille Frahm , hr . Gahrton m.fl. , om ikke de kunne hjlpe os med at komme af med disse undtagelser , det vil vi gerne , s mske kunne vi samarbejde om det .
Men jeg vil gerne forsikre Parlamentet , at det danske formandskab ikke p nogen mde vil vre svkket af den danske undtagelse , vi vil gre alt for at skabe enighed blandt de 14 , og derefter vil vi i Danmark sge at tilpasse os de flles regler .
Det kan man da kalde en positiv holdning .
<P>
Baronesse Nicholson vil jeg gerne tilsige al tnkelig sttte i bestrbelserne p at benytte flles regler og flles aktioner og forhandlinger med tredjelande til at stte ind imod de frygtelige problemer med misbrug af brn , som baronesse Nicholson s grundigt har sat sig ind i og gang p gang har gjort Parlamentet opmrksom p .
<P>
Jeg hber ikke , at hr . Cushnahan forventer , at jeg skal svare p et kommissionsoplg om landbrugspolitikken , som ikke er kommet endnu .
Jeg er enig med hr . Murphy i det , han sagde om den sag .
<P>
Hr . Caveri har et stort engagement i mindretalspolitikken , og jeg lyttede med interesse til det , han sagde om behovet for samhrighedspolitik .
<P>
Jeg respekterer hr . Wurtz ' engagement i fattigdommen i Afrika , og jeg vil gre ham opmrksom p , at jeg i eftermiddag vil besvare et sprgsml vedrrende den nye amerikanske holdning til Den Internationale Straffedomstol - s det vil jeg alts berre hr i salen i eftermiddag .
<P>
Til sidst vil jeg love hr . Schulz , at jeg ved enhver lejlighed gerne vil fortlle ham om , hvordan mindretalsregeringer fungerer , for det er man jo ikke vant til i hr .
Schulz ' land . Det fungerer sdan , at alle samarbejder med alle , og det kan vre svrt at forst for udenforstende .
<P>
Til allersidst vil jeg gerne takke hr . Brok ; jeg lyttede som altid med stor opmrksomhed til det , han sagde , og jeg vil gerne takke ham , Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og hele Parlamentet for , at man p s tidligt et tidspunkt som her i forret har taget en klar stilling til udvidelsen .
Det er en kmpe opbakning til det , som er det danske formandskabs topprioritet .
S nr vi er blevet takket , er der grund til , at vi takker Parlamentet , som her har vist vejen med hurtige og klare beslutninger .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Frste punkt p dagsordenen er afgrelse af kompetencekonflikt mellem Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vedrrende forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om miljansvar for s vidt angr forebyggelse og afhjlpning af miljskader ( KOM ( 2002 ) 17 - C5-0088 / 2002 - 2002 / 0021 ( COD ) ) .
<P>
Ved afslutningen af en lang forhandlingsperiode , som ikke gav et tilfredsstillende resultat for nogen af de to udvalg , besluttede Formandskonferencen p sit mde den 13. juni at henvise forslaget til Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked som det ansvarlige udvalg i lyset af dets befjelser og ansvar med det forbehold , at den udvidede Hughes-procedure skulle anvendes imellem Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har anfgtet denne beslutning og anmodet om , at sagen bliver forelagt for Parlamentet i overensstemmelse med artikel 154 , stk . 2 , i forretningsordenen , hvilket det har al mulig ret til at gre i henhold til de eksisterende regler .
<P>
Fr vi gr over til afstemning , vil jeg give ordet til formndene for de to berrte udvalg , og kun til dem , og s skride til afstemning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Gargani (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne sige med det samme , at afstemningen her i Parlamentet i dag er uden fortilflde .
Denne afstemning er lidt usdvanlig , eftersom det ikke kun drejer sig om Retsudvalgets og Miljudvalgets kompetence . Det er nemlig frst og fremmest et sprgsml om overensstemmelse med forretningsordenen - som De nvnte for lidt siden - og med det , som vi var inde p under forhandlingen .
Hvad konflikten angr , afgjorde Formandskonferencen klart sprgsmlet til Retsudvalgets fordel - sdan som De mindede om - eftersom det er Formandskonferencen , der skal afgre kompetencekonflikter , hvilket vi fastlagde med ndringen af artikel 154 . Det var netop hr .
Corbett , der stillede Parlamentet dette forslag , som det nu har gennemfrt .
Formandskonferencen er nemlig i besiddelse af de rette instrumenter til at foretage en indgende undersgelse , det vil sige til at vurdere fra sag til sag og trffe en beslutning .
Nr jeg anmoder Parlamentet om at stemme for , er det frst og fremmest for at sttte Formandskonferencens bekrftelse af , at forretningsordenens bestemmelse er gyldig .
<P>
Der er mange ting , der taler for Retsudvalgets kompetence , og dem vil jeg gerne nvne to af .
For det frste har Retsudvalget allerede arbejdet med dette sprgsml siden marts 2000 , hvor det - og det skal De vre opmrksomme p , kre kolleger - fik kompetence til at behandle grnbogen om erstatning for miljskader , det vil sige det hringsdokument , der gik forud for det forslag til direktiv , som konflikten drejer sig om .
Ordfreren for forslaget til direktiv i dag er den samme , som beskftigede sig med grnbogen , nemlig den meget dytige hr . Manders , der har fet et indgende kendskab til emnet i de senere r .
Med respekt for den kompetence , han har fet tildelt , har Retsudvalget i vrigt allerede drftet dette sprgsml , og det afholdt en meget vigtig hring den 21. maj .
Hr. formand , kre kolleger , Retsudvalgets historiske kompetence p miljansvarsomrdet er netop en fortolkning af bilag VI i vores forretningsorden , som giver dette udvalg kompetence til at behandle sprgsml , der vedrrer erstatningsansvar , uanset hvilket omrde det drejer sig om .
<P>
I dette forslag til direktiv er erstatningsansvaret naturligvis forurenerens , og det er med hensyn til denne problematik og disse sprgsml , at jeg nu anmoder Parlamentet om at stemme for og bekrfte den afgrelse , som Prsidiet har truffet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Jackson (PPE-DE)">
Hr. formand , Miljudvalget mener , at dette er en foranstaltning , der br behandles af mit udvalg af tre grunde .
<P>
For det frste er den baseret p en del af traktaten , der handler om miljbeskyttelse .
Den vil blive behandlet af Rdet ( milj ) .
Miljudvalget er ansvarligt for miljpolitikken . Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er ansvarligt for civilretlige anliggender .
Faktisk skaber dette direktiv et helt nyt instrument til bekmpelse af generelle miljskader p biodiversiteten , vand og land , og plgger offentlige myndigheder i medlemsstaterne en administrativ byrde med henblik p at forebygge og afhjlpe sdanne skader .
Det er en vildledende forenkling at henvise til det som et direktiv om miljmssigt ansvar .
Forslaget br i stedet omtales som direktivet om forebyggelse og afhjlpning af skade p miljet .
<P>
For det andet har tre nstformnd - som vi brugte halvanden dag p at vlge for to et halvt r siden - enstemmigt besluttet , at denne betnkning skal formuleres af Miljudvalget .
Jeg har ikke noget at gre med de to nstformnd , da de kommer fra grupper , der ligger milevidt fra de britiske Konservative . Den tredje var hr .
Provan , der udmrket stadigvk kan have en varm linje til fru Thatchers hndtaske .
<P>
( Munterhed )
<P>
Miljudvalget stemte derfor for at opretholde sine indvendinger mod henvisning til Retsudvalget , selv om jeg m indrmme , at det skete med et snvert flertal .
<P>
For det tredje arbejder vores ordfrer , hr . Papayannakis , allerede hrdt p dette direktiv .
Vi psknner hr . Manders ' arbejde med udtalelsen fra Retsudvalget .
Men jeg m sige til Den Liberale Gruppe , at de ikke har nogen chance for at overtale hr . Papayannakis til at opgive sit ordfrerskab til fordel for en liberal .
<P>
( Munterhed )
<P>
Det er der n enkelt grund til : Hvis Den Liberale Gruppe nsker at overtage ordfrerskabet i Miljudvalget , str det sidst p listen .
Flgende grupper har fortrinsret : UEN-Gruppen , PSE-Gruppen , EDD-Gruppen , selv lsgngerne og PPE-Gruppen str hjere p listen end De Liberale .
<P>
Der er endnu en mulighed , som ingen har tnkt p . Hvad sker der , hvis en afstemning ender uafgjort ?
Jeg foreslr , at vi i tilflde af en sdan situation overdrager det til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , der er p jagt efter noget at lave .
<P>
( Munterhed og bifald )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen . Her til morgen blev catch the eye-proceduren anvendt for frste gang under debatten om det danske formandskabs program .
Alle de af os , der var til stede , kan bevidne , at det var en stor succes .
Der var flere til stede i salen , end der normalt ville vre til en sdan debat .
<P>
Desvrre var der ikke tid nok til , at alle kunne f ordet , da der kun var afsat en halv time under debatten .
Jeg vil gerne opfordre formandskabet for Rdet til at gentage eksperimentet engang i fremtiden og afstte mere tid under kommende debatter .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Jeg ved ikke , om det var til forretningsordenen , men det var sd musik i mine rer .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , det drejer sig ikke om et indlg til forretningsordenen , men derimod en pmindelse .
<P>
Der er i dag get et r siden fdevarekrisen forrsaget af benzopyren i olie fremstillet p basis af udpresset olivenmask .
Man har endnu ikke lst problemet i olivenmasksektoren .
Dengang havde vi et stort ansvar for aspekterne knyttet til fdevaresikkerhed , men Parlamentet er ogs forpligtet til at finde lsninger for en konomisk sektor , der desuden spiller en vigtig og ndvendig miljmssig rolle ved genbrug af meget forurenende produkter .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , jeg vil blot henlede opmrksomheden p et mindre sprogligt problem , som vedrrer punkt 25 .
<P>
I den franske udgave af betnkningen anbefales " la mise en branle d ' un processus " ( at vkke eller tnde en proces ) .
Jeg frygter , at udtrykket i en betnkning , som handler om seksualitet , kan forekomme tvetydigt for ikke at sige uanstndigt , og i Frankrig vil teksten dermed give anledning til latter , mens betnkningen i vrigt snarere giver anledning til trer .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Jeg vil sikre mig , at embedsmndene undgr at bruge slang .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutningt )
<P>
Hermed er afstemningen afsluttet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot anmode om , at det fres til protokols , at jeg ikke har deltaget i nogen af afstemningerne om denne betnkning . Jeg finder det helt urimeligt , at vi f uger efter at have vedtaget Lamassoure-betnkningen , som opfordrer til klar kompetenceafgrnsning , vedtager en betnkning - hvis indhold jeg i vrigt i alt vsentligt er enig i - som indebrer , at vi griber ind og rdgiver medlemsstaternes regeringer og parlamenter om et anliggende , som ikke henhrer under vores kompetence .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Det er en meget smart mde at springe ken over med hensyn til stemmeforklaringer , hr . Bourlanges .
<SPEAKER ID=80 NAME="Van Lancker (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne rde hr . Bourlanges og resten af de kolleger , som er enige med ham , til at sprge kommissr Byrne , om EU faktisk ikke har en opgave her .
I sit svar i gr aftes sagde han meget tydeligt , at ogs seksuel og reproduktiv sundhed udgr en del af folkesundheden , og vi har lige en time inden min betnkning vedtaget Trakatellis-betnkningen , som drejer sig om dette .
Alts , kre kolleger , lad os vente p det videre forlb .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med resultatet af afstemningen i dag om GMO ' er .
Vi har gjort betydelige fremskridt her i og med , at vi har stemt imod de uautoriserede GMO ' er , med andre ord den slags tilfldig forurening med GMO ' er .
Det er godt , eftersom det bare ville bne mulighed for , at multinationale selskaber kunne bruge dette som en bagdr .
<P>
Trskelen er blevet snket til 0,5 % , hvilket er udmrket .
Betnkningen ppeger ogs , at hvis lavere trskler er teknisk mulige , br man sge at n dem .
Tilladelsesproceduren vil nu glde for et r .
Tilladelsen vil glde for et r og vil s kunne fornyes , og det vil give folk tid til at overveje , om tilladelse skal gives endnu en gang .
<P>
Et af de meste skuffende aspekter af dagens afstemning var , at mlke- og kdprodukter , som stammer fra dyr , der er blevet fodret med GMO-produkter , ikke vil blive mrket .
Offentligheden har ret til at vide , at den mlk , vi drikker , kommer fra dyr , der er blevet fodret med GMO-foder , eller om det kd , de spiser , stammer fra dyr , der er blevet fodret med GMO-foder .
Der er bestemt en helt klar forbindelse her mellem , hvad folk spiser , og hvad dyrene har fet .
Det kan vi klart se med hele sprgsmlet om BSE .
Det er helt klart , at det , man gav dyrene , havde meget alvorlige og negative konsekvenser for forbrugeren .
<P>
Forbrugeren har derfor ret til information og ret til at vlge , og det var skuffende , at dette punkt ikke blev stemt igennem i betnkningen i dag .
Den er alligevel et meget betydeligt fremskridt .
Europa viser USA i srdeleshed , at vi virkelig stter forbrugerne frst , de multinationale virksomheder har ikke ret til at diktere forbrugerne , hvad de skal eller ikke skal have , og forbrugerne har ret til at f oplysning og prcis f at vide , hvad det er , de kber , og hvad de forbruger .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte imod dette forslag til forordning .
Jeg synes , at vi bruger meget tid p at beslutte , hvad der er godt , og hvad der er skidt med det , vi spiser , og hvordan vores mad er sammensat , og om den indeholder GMO eller ej . Samtidig er der utroligt mange mennesker i hele verden , som sulter og ikke har noget at spise .
Nr det er sagt , vil jeg dog med al respekt for betnkningen sige , at Pensionistpartiet og jeg er tilhngere af GMO .
Jeg gr ind for fremskridt , og fremskridtet lader sig ikke standse .
Det er min personlige mening , og jeg sikker p , at vi i fremtiden kommer til at se mange genetisk modificerede organismer i fdevarerne .
Derfor stemte jeg imod .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne hre et ja til gennemsigtighed , et ja til benhed , et ja til forbrugerbeskyttelse , som jo er en gruppe , vi selv tilhrer .
Men vi har ikke fet det ja til gennemsigtighed , benhed og forbrugerbeskyttelse i det omfang , vi havde nsket .
I stedet for at vlge en praktikabel lsning foretrak et flertal af Parlamentet en fundamental lsning .
Jeg mener heller ikke , at den populisme , der er fremfrt nok s heftigt , vil lse problemet , men derimod vil den skabe mere usikkerhed .
Den anviste metode er desvrre ikke s praktikabel .
Det vil fre til strre usikkerhed hos forbrugerne , der skal have s meget information som muligt , men samtidig kun den information , der er ndvendig .
Derfor har jeg stemt imod , fordi det ikke er en praktikabel lsning , men en fundamental lsning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Berni (EDD)">
Forbrugerbeskyttelse forudstter klar og prcis information , nr det glder sporbarhed og mrkning af produkterne .
<P>
Vi henholder os til det princip , at forbrugerne skal have adgang til fdevarer uden GMO ' er , og er sledes modstandere af , at der faststtes en trskelvrdi for utilsigtet forekomst af ikke-tilladte GMO ' er .
Trskelvrdien p 1 % , der stttes af PPE-DE-Gruppen , er uacceptabel som ogs vrdien p 0,5 % , der foresls af PSE-Gruppen .
Der br ikke tolereres nogen som helst forekomst af GMO ' er , som ikke er tilladt i EU .
Forbrugerne vil ikke kunne forst , at vi accepterer forekomsten af GMO ' er , som er forbudt , heller ikke i meget ringe mngder .
<P>
Der br hndhves strenge krav om sporbarhed , ogs nr det glder produkter fra tredjelande .
Import br ikke vre en kilde til svigagtig indfrsel i medlemsstaterne af transgene organismer i foderstoffer , som ikke m produceres i EU .
<P>
Vi sttter de ndringsforslag , der tager sigte p , nr det glder udtalelser fra Den Europiske Fdevaremyndighed , i vid udstrkning at inddrage fdevaremyndighederne i medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder med ansvar for sundheds- og fdevareanliggender .
<P>
Lad os - bde hvad angr det mtlelige sprgsml om GMO ' er og i andre sprgsml - undg overdreven centralisering , som skaber afstand mellem borgerne og de afgrelser , der vedrrer deres dagligdag .
<SPEAKER ID=87 NAME="Berthu (NI)">
De foreliggende betnkninger af henholdsvis Trakatellis og Scheele vedrrer to forslag til forordninger , som griber ind i hinanden , og som , p sammenfaldende vis , behandler sprgsmlet om godkendelse , sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer .
<P>
Denne omstndighed , som gr emnet endnu vanskeligere tilgngeligt , m tilsyneladende blot tilskrives rivaliseringer om kompetencefordelingen i Kommissionen .
Fremgangsmden er uacceptabel for borgerne , som i forvejen finder det vanskeligt at forst , hvad der foregr i EU , hvorfor teksterne alene p denne baggrund burde have vret afvist .
Europa-Parlamentet levede ikke op til sit ansvar i s henseende og mtte i stedet igennem en afstemning , som var prget af en vis forvirring .
<P>
Den grundlggende tanke er , at man p forskellig vis nsker at sikre konsekvens , nr det glder godkendelses- og mrkningsbestemmelserne for GMO ' er .
Jeg har generelt stttet de ndringsforslag , som tog sigte p at skrpe tekstens angivelser . Mange af disse forslag blev vedtaget , og resultatet er set i dette perspektiv udmrket .
<P>
Desvrre har Kommissionen i de to forordninger indfjet en afstemnings- og beslutningsprocedure , som helt vil fjerne staternes frie valg .
Jeg vil gre rede herfor i min stemmeforklaring vedrrende Scheele-betnkningen .
Jeg har p denne baggrund stemt imod de to betnkninger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Den foreliggende betnkning ppeger med rette , at Fllesskabets lovgivning om GMO ' er er sammenstykket .
Det kan ikke vre anderledes .
De store selskaber inden for fdevareindustrien , den kemiske industri eller bioteknologisektoren nsker naturligvis ikke , at der indfres en alt for streng regulering af omrdet , og de nsker endnu mindre , at der indfres reel kontrol , i srdeleshed i en situation , hvor forbrugerne , helt berettiget , udtrykker bekymring .
<P>
Det ville afgjort vre muligt at plgge industrien kohrente forpligtelser og i srdeleshed at sikre myndighederne mulighed for at udve kontrol med de pgldende selskaber .
EU ' s institutioner er imidlertid s nrt knyttet til arbejdsgiverne og deres interesser , at man ikke vil plgge industrien reelle krav af nogen art .
<P>
Uden at vi i vrigt nsker at blive slet i hartkorn med dem , der udrber GMO ' er til nutidens svbe , stemmer vi for betnkningen , da vi ikke har tillid til de valg , der trffes af kapitalistiske krfter , som ikke er dikteret af forsigtighedsprincippet , men udelukkende af profithensyn .
Uagtet at de foranstaltninger , der foresls , er et led i den kamp , der i konkurrencens navn udkmpes mellem europiske og amerikanske koncerner , kan de resultere i lidt mere benhed , ja , mske endog lidt mere sikkerhed for forbrugerne .
<P>
Af samme rsager og med de samme forbehold , isr nr det glder respekten for fortrolige oplysninger , som udelukkende tjener arbejdsgivernes interesser , har vi stemt for Scheele-betnkningen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Forbrugernes ret til at vide , hvad det er for en type produkt , som de mtte vre i frd med at kbe , m ikke sttes overstyr p grund af de multinationale virksomheders interesser , der nsker at kamuflere anvendelsen af GMO ' er i landbrugs- og fdevareproduktionen .
Det er derfor vigtigt , at trskelvrdien p 1 % , som Kommissionen foreslr som mrkningskrav , br nedsttes eller helst helt fjernes , idet den foreslede trskelvrdi bner for manglende mrkning af en stor gruppe produkter fremstillet eller afledt af GMO ' er .
<P>
Betnkningen er sledes et positivt skridt fremad med de undtagelsesbestemmelser , som den indfrer , og som industrien og USA da ogs er imod , hvorfor dens vedtagelse bliver strategisk vigtig ikke blot for EU , men ogs fordi den kan medvirke til , at GMO ' er ikke udbredes i udviklingslandene og i de mindre udviklede lande .
PPE ' s forslag har kun vret at begrde .
Det er klart , at det for indevrende drejer sig om at undg et strre onde , fordi det har vret s vigtigt at opretholde moratoriet for nye tilladelser p GMO-omrdet , da sdanne jo vil umuliggre et valg i fremtiden , hvor der ikke bliver nogen vej tilbage - med uforudsigelige flger for miljet , konomien og menneskers og dyrs sundhed .
<SPEAKER ID=90 NAME="Goebbels (PSE)">
Jeg gr ind for at lade den enkelte , oplyste forbruger trffe valget .
Forbrugeren skal have kendskab til de forhold , som stter ham i stand til afgre , om han nsker at kbe de efterspurgte produkter eller ej .
For at kunne trffe sit valg m forbrugeren rde over objektive oplysninger .
Der er imidlertid kredse , som gr alt for at indjage forbrugerne frygt , uagtet at intet indikerer , at genetisk forbedrede produkter skulle vre skadelige , i srdeleshed ikke produkter , som er fremstillet af dyr , som er opdrttet under anvendelse af genetisk forbedret foder .
Jeg har svrt ved at forst , hvorledes man kan betegne et foderstof som " kologisk " , sfremt 5 % af indholdet er bestanddele af ikke-kologisk oprindelse , samtidig med at man gr en ihrdig indsats for at fordmme ethvert produkt , som utilsigtet indeholder blot det mindste spor af genetisk modificerede organismer .
<P>
Det er p tide , at EU viser de grnne fundamentalister , hvis levebrd er jagten p GMO ' er , det rde kort .
EU br faststte forskrifter , som er i overensstemmelse med ansvarlig optrden , som den er praktiseret i en rrkke i lande som USA , Kina , Indien , Sydafrika m.fl. , hvor man har produceret og anvendt genetisk forbedrede produkter i naturlig forlngelse af en tusindrig tradition inden for landbruget verden over , hvor der ved fordling og krydsning er sket en genetisk ndring af alle de produkter , vi har anvendt i rhundreder .
<SPEAKER ID=91 NAME="Jackson (PPE-DE)">
Jeg gr ind for et direktiv , der giver forbrugerne informationer , der kan kontrolleres og giver mening , s de bliver i stand til selv at bestemme , om de vil kbe fdevarer med genetisk modificeret indhold .
EU br ikke krve mrkning af noget , der ikke er til stede , og derfor ikke kan mles i slutproduktet .
Det er ude af proportion , det kan ikke gennemtvinges , og det kan give anledning til bedrageri .
<P>
Jeg gr ind for reglen om 1 % .
Jeg betragter det som et niveau , der plideligt afspejler den moderne teknologis muligheder .
<P>
Jeg gr imod den id , at der br vre et krav om mrkning af produkter fra dyr , der har fet genetisk modificeret foder .
Det kan heller ikke gennemtvinges .
Forskningen har vist , at transgenetisk dna fra genetisk modificeret dyrefoder ikke findes i mlk , kd og g .
<P>
Genmodificeringsteknologien giver os mulighed for at udvikle former for landbrug , der er mindre miljskadelige med mindre brug af pesticider , ukrudtsmidler og kunstgdning .
Jeg mener , at europerne med en fornuftig lovgivning , der tager hensyn til behovet for at indfre systemer , der kan mle tilstedevrelsen af genetisk modificeret materiale , kan hste fordel af genetisk modificeret foder - og alligevel , hvis de nsker det , undg at indtage disse ting .
<SPEAKER ID=92 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det er usikkert , om genetiske forandringer i planter og dyr i fremtiden vil forrsage alvorlige problemer .
Alligevel m vi allerede nu tage hensyn til den mulighed , at det samlede liv , og som flge af krydsbestvning frst og fremmest plantelivet , derved vil ndres , og at der kan opst sygdomme , som mennesker og dyr ikke er modstandsdygtige over for .
I stedet for at give sig tid til frst at undersge dette ordentligt , har Parlamentet allerede for to r siden besluttet at skabe mulighed for kommercielle anvendelser .
Det gr det muligt , at nogle virksomheder p kort sigt kan tjene penge p noget , som p et senere stadium frst og fremmest vil skabe udgifter .
<P>
Nu hvor den frste forsvarslinje mod de mulige risici ved genetisk forurening er fjernet , er det s meget desto vigtigere , at den anden forsvarslinje holder stand .
Takket vre mrkning af genetisk forurenede produkter fr forbrugerne mulighed for ikke at kbe dem .
Det er bedre end at placere almindelige naturlige produkter i en undtagelsessituation ved at foreskrive , at det p disse skal meddeles , at de ikke er forandrede gennem genetiske indgreb .
Det kan imidlertid frygtes , at mange forbrugere , frst og fremmest de , der har en lav indkomst , som sdvanlig vil kbe de billigste produkter .
At vre opmrksom p de mulige negative flger er en ubetalelig luksus .
Mrkning lser derfor kun en lille del af problemet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Fravr af lovgivning om genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) , der er holdbar og integreret nok til at tilfredsstille bde forbrugere og industri , har betydet , at udstedelse af tilladelser til markedsfring p EU-plan har vret indstillet de sidste tre r .
<P>
Jeg glder mig over den lovgivning , som vi i dag vedtager ( om sporbarhed og mrkning af GMO ' er ) , da den har til forml at registrere og flge GMO ' er p markedet samt fdevarer og foder fremstillet heraf .
P den mde fremmes forbrugerens frie valg , og samtidig muliggres eventuel tilbagetrkning af et produkt , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
Det havde imidlertid vret at foretrkke , at disse regler kun var omfattet af n forordning og ikke to , sledes som det er blevet til med Europa-Kommissionens forslag .
Det frer jo til get spredning af lovgivningen om GMO ' er .
<P>
Derudover rummer direktivforslaget bestemmelser , der p grund af overdreven specificering kan bane vejen for falskneri , vildledning af forbrugerne og konkurrenceforvridning .
Reglerne br vre klare og enkle .
Jeg sttter derfor ordfrerens ndringsforslag om , at sporbarhed og ndvendig mrkning br glde GMO ' er og produkter , hvori der er sporet genetisk modificeret dna eller genetisk modificerede proteiner .
Mrkning ogs af andre produkter , som ikke indeholder spor af genetisk modificeret dna eller genetisk modificerede proteiner , vil vre fuldstndig illusorisk for forbrugeren .
Desuden vil en sdan bestemmelse stride mod forordningens mlstning og vre konomisk bekostelig for bde virksomheder og forbrugere .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg gr ind for markedsfringen af genetisk modificerede fdevarer .
Men jeg er bekymret for , at det kommer til at ske p en usammenhngende mde og ikke mindst p en mde , der begrnser de sm handlendes , de sm landbrugeres og de sm producenters erhvervsaktivitet .
Jeg ville gerne have , at man i alle disse dokumenter - hvad enten det er direktiver eller forordninger - om fdevarer og foder der , sdan som det er tilfldet her , er genetisk modificerede , lagde strre vgt p at hindre , at udviklingen inden for GMO-fdevarer skader Europas sm virksomheder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe , de britiske Labour-medlemmer , vil jeg gerne sige , at afstemningen i dag afspejler vores nske om at g videre end moratoriet og at f gennemfrt gte sporbarhed .
<P>
Forbrugerne vil kende oprindelsen til det , de spiser og drikker , for s vidt det kan fastsls og efterprves .
Vi har brug for effektive forslag til fastlggelse af nedre trskelvrdier , der kan mles , og en bedre definition af , hvad der med rette kan betegnes som frit for genetisk modificeret materiale , snarere end det tvetydige " GMO-fri " .
<P>
Vi stemte for trskelen p 0,5 % , der skulle vedtages , s produktet m mrkes , hvis vrdien er hjere .
Men under denne vrdi kan det ikke vre garanteret frit for genetisk modificeret materiale .
<P>
Vi har brug for at skabe et klima , hvor mrkning er en opfordring til at g videre i retning af at udvikle dyrknings- og produktionsomrder helt frie for genetisk modificerede organismer , og ikke det hykleri , vi har leveret i dette forslag .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu (NI)">
Med Scheele-betnkningen blstemples en centraliseret og yderst kritisabel procedure til godkendelse af GMO ' er , jf . Kommissionens forslag KOM ( 2001 ) 425 , endelig udg .
Det pgldende forslag henviser i virkeligheden p ubemrket vis til en afgrelse om komitologi , nemlig Rdets afgrelse 1999 / 468 / EF , iflge hvilken flgende er gldende :
<P>
1 ) Afgrelser om godkendelse trffes af Kommissionen efter samstemmende udtalelse vedtaget af " forskriftsudvalget " med kvalificeret flertal . Det omhandlede udvalg bestr af reprsentanter for medlemsstaterne .
<P>
2 ) Sfremt der ikke opns enighed i udvalget , forelgges sagen for Rdet . Sfremt Rdet ikke vedtager Kommissionens forslag ( med kvalificeret flertal ) , eller sfremt Rdet ikke tilkendegiver , at det er imod forslaget ( med enstemmighed ) , tilkommer det imidlertid Kommissionen selv at trffe afgrelsen .
<P>
Godkendelse af en GMO kan sledes ske , uagtet at et mindretal af medlemsstaterne er imod godkendelsen , og endog i visse tilflde imod flertallets vilje .
Der er ikke nogen klausul , som sikrer nationale interesser i denne forbindelse , heller ikke hvis et land eksempelvis ved folkeafstemning tilkendegiver , at det er imod en given GMO .
<P>
Forslaget tager klart sigte p at give Kommissionen frie hnder til at udstede godkendelser , om hvilke regeringerne efterflgende vil udtale , at de intet kan stille op , for sdan er EU ' s regler .
Sdan fungerer demokratiet i Bruxelles .
<SPEAKER ID=98 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Europa-Parlamentet har taget et markant skridt i den rigtige retning som svar p de europiske borgeres bekymring over forekomsten af GMO ' er i fdevarerne og konsekvenserne heraf .
<P>
Med vedtagelsen af Scheele-betnkningen har Europa-Parlamentet klart tilkendegivet , at man krver mrkning af produkter , som indeholder GMO ' er ( herunder eksempelvis chokolade ) .
<P>
De Grnne beklager imidlertid , at der indfres mrkning af foderstoffer , mens slutproduktet , kdet , ikke mrkes .
Det er det eneste negative aspekt , vi m ppege i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Mens opdrtterne kan vlge foderstoffer uden GMO ' er , kan forbrugeren ikke se , om dyrene er opdrttet med foderstoffer med eller uden GMO ' er .
Det er beklageligt , at Europa-Parlamentet ikke tog skridtet fuldt ud .
<P>
De Grnne glder sig imidlertid over det skridt , der hermed er taget fra Europa-Parlamentets side i retning af get gennemskuelighed for forbrugeren , som dermed sttes i stand til frit at vlge mellem produkter , som indeholder GMO ' er , og produkter uden indhold af sdanne organismer .
<SPEAKER ID=99 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om godkendelse og mrkning af genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Forslaget vidner i flere henseender om , at fdevareindustriens lobbyister har prget resultatet .
Srligt alvorligt er det , at der foresls en trskelvrdi for den tilladte forekomst i de markedsfrte produkter af GMO ' er , som er ... forbudt , fordi de anses for at vre farlige !
Som Karin Scheele understreger i sin betnkning til Europa-Parlamentet ville en sdan foranstaltning " udhule hele EU-rettens bestemmelser om biosikkerhed " .
Nr det glder de GMO ' er , som er godkendt i dag , foreslr Kommissionen en meget hj trskelvrdi . Ved lavere indhold skal forbrugeren ikke ved forskriftsmssig mrkning oplyses om forekomsten af GMO ' er .
Vi sttter sledes ordfrerens forslag , som skrper trskelvrdien fra 1 til 0,5 % .
Vi sttter ligeledes ethvert ndringsforslag , der skrper forordningen , bde nr det glder godkendelsesproceduren og offentlighedens ret til information om disse forhold .
<P>
Bag de tilsyneladende tekniske sprgsml ( om mrkning og sporbarhed ) skjuler sig afgrende politiske og demokratiske problemstillinger , som finder srlig resonans i Frankrig , hvor lederen af landbosammenslutningen ( Confdration paysanne ) , Jos Bov , netop er idmt fngselsstraf for sin kamp for fdevarer , som er produceret under iagttagelse af producenternes rettigheder og under hensyntagen til miljet og befolkningens sundhed .
<SPEAKER ID=100 NAME="Pesl, Pohjamo og Vyrynen (ELDR)">
Jeg vil gerne med min afstemningsadfrd indtage landbrugernes synsvinkel p GM-mrkningerne .
<P>
Der er behov for mere plidelige oprindelsesinformationer end nu , for at landbrugerne kan vre sikre p indholdet af de produktbestanddele , de kber , specielt uden for EU .
I jeblikket kan en landbruger ikke fuldstndig garantere , at et produceret fdemiddel eller en rvare er GM-fri .
Man kan ikke tage ansvaret , hvis ikke rvarerne kan kontrolleres tilstrkkeligt .
<P>
For at sikre landbrugernes retssikkerhed og samtidig ogs retssikkerheden i resten af fdevarekden er det vigtigt at bevare en GMO-mrkningsgrnse p 1,0 % .
En nedsttelse af grnsen vil ikke i betydelig grad forbedre forbrugerbeskyttelsen , tvrtimod disponerer det den for fejlagtig mrkning .
Samtidig gavner mrkning af g og mlk , hvor der har vret GMO med i sikringsprocessen , ikke den tvivlsomme tillid .
En landbruger kan ikke med den nuvrende teknik garantere GM-indholdet af de anvendte rvarer .
En udvidelse af sporbarheden inden for animalske produkter i tilflde af , at der under dyreopdrttet er anvendt GM-foder , er ikke nogen realistisk tanke .
En sporbarhed ville i dette tilflde forudstte en kontrol med oprindelsen af alle foderets bestanddele .
Forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om at bevare opflgningsdata i en periode p 10 r i stedet for de fem r , Kommissionen har foreslet , er efter min mening urimeligt .
At opbevare opflgningsdata i en s lang periode er i praksis vanskeligt og medfrer ikke nogen betydelig ekstra sikkerhed for forbrugerne .
<P>
Med ovenstende begrundelser stemte jeg under de punkter , der havde relation til sagen , for en styrkelse af landbrugernes retssikkerhed .
<SPEAKER ID=101 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Jeg er glad for , at vi p dette plenarmde igen lader fornuften rde , om end det ikke er med et srlig stort flertal .
Efter afstemningen i Miljudvalget forekom det mig , at den virkelig var vk .
<P>
At udvide anvendelsesomrdet for mrknings- og sporbarhedsforpligtelsen til ogs at omfatte dyr , der engang i deres liv er fodret med foder , som helt eller delvist bestr af eller er produceret med GMO ' er eller indeholder lignende ingredienser , var at g alt for vidt .
Heldigvis nede disse ndringsforslag ikke frem til plenarmdet .
<P>
Desvrre var dette ikke nok til at stemme for denne betnkning og Trakatellis-betnkningen .
Dertil var det ndvendigt at indfre sporbarhed som en relevant sondringsfaktor for mrkning .
Kun da kan vi virkelig n hovedmlstningen , nemlig at give forbrugerne mulighed for at vlge mellem produkter , der adskiller sig fra hinanden .
Dette valg er ikke garanteret nu , og dermed er vi get glip af en chance .
Nu bringer vi mange forbrugere p et galt spor .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvor tit ser vi ikke nogle utroligt smukke byer og landskaber , nr vi rejser rundt i Europa ?
For nylig var jeg i Skotland , hvor jeg s nogle vidunderlige heder , som er et sandt paradis for enhver , der betragter dem .
Men hvor mange gange stder vi ikke p byer , hvor der foruden millioner af indbyggere er skadelige og farlige virksomheder , som fra den ene dag til den anden kunne blive genstand for dette forslag til direktiv , der tager sigte p at undg uheld med bestemte farlige stoffer ? Hr .
Lisi har vret s fornuftig at foresl i denne betnkning , at man flytter de skadelige og farlige virksomheder langt vk fra beboede steder .
Kan man vre andet end enig i dette glimrende og fornuftige forslag ?
Derfor stemte jeg for .
<SPEAKER ID=104 NAME="Ainardi (GUE/NGL)">
Lisi-betnkningen lgger op til en skrpelse i forhold til Kommissionens forslag til revision af Seveso II-direktivet .
<P>
Der er flere forslag , som br fremhves . Det glder forslaget om at snke trskelvrdierne for eksplosive stoffer , forslaget om at inkludere nye carcinogene stoffer samt visse mineaktiviteter og forslaget om at tage hensyn til uheldspotentialet ved oplagring af visse stoffer .
<P>
Betnkningen peger p , at der er behov for at inddrage medarbejderne i de pgldende virksomheder , udnytte deres praktiske og faglige erfaring og uddannelse for at ge sikkerheden .
<P>
Et andet positivt element i betnkningen er nsket om benhed og oplysning af befolkningen samt inddragelse af lokalbefolkningen i alle sikkerhedsplaner .
<P>
Der savnes dog stadig reel inddragelse af sikkerhedsudvalgene i forbindelse med udarbejdelsen af sikkerhedsplaner .
<P>
Hvad angr underleverandrer , anbefaler betnkningen , at underleverandrers medarbejdere inddrages og uddannes . Der sttes imidlertid ikke sprgsmlstegn ved anvendelsen af underleverandrer som sdan .
Virksomhedernes ledelse har imidlertid maksimering af overskuddet som mlstning , og dette giver sig udslag i massiv anvendelse af underleverandrer , hvilket str i modstrid til bestrbelserne for at maksimere sikkerhedsniveauet .
<P>
Betnkningen lgger heller ikke i tilstrkkelig grad vgt p det ansvar , der phviler de pgldende virksomheders ledelse .
<P>
Til trods for disse bemrkninger og af de frnvnte rsager stemmer jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Rkken af ulykker - i Enschede i Nederlandene , i Baia Mare i Rumnien , i Donana i Spanien og p AZF-fabrikken i Toulouse - har fet Rdet og Europa-Parlamentet til at skrpe fllesskabsrettens bestemmelser om anvendelse af farlige stoffer . Bedre sent end aldrig naturligvis .
Selv om den foreliggende betnkning vedtages , hvilket vi hber , vil bestemmelserne imidlertid forsat vre utilstrkkelige og ikke gre det muligt at plgge arbejdsgiverne get ansvar i forhold til det omgivende samfund .
<P>
Der er grund til at erindre om , at den manglende ansvarlighed indebrer alvorlige risici for de omkringboende og andre fjernereboende , men ogs og ikke mindst for arbejdstagerne , som er beskftiget p de pgldende farlige virksomheder .
<P>
Det er imidlertid betegnende , at ordfreren i betnkningens begrundelse vender sig imod " en ekstrem fortolkning af forsigtighedsprincippet " , som " vil kunne blive en urimelig belastning for virksomhederne " .
Med en sdan velvilje over for arbejdsgiverne , endog i en tekst , som i princippet har til forml at sikre skrpet " kontrol med risikoen for strre uheld " , kommer vi ogs fremover til at opleve strre uheld , hvilket ikke skyldes farlige stoffer , men virksomhedernes bestrbelser for at maksimere indtjeningen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Efter den store fyrvrkerikatastrofe , som den 13. maj 2000 delagde en hel bydel i den nederlandske by Enschede , viste det sig , at der kun fandtes sikkerhed p papiret .
Virksomheden havde ansgt om og fet alle ndvendige bevillinger , og sledes kunne der ikke g noget galt .
De omkringboende blev ikke informeret om den aktuelle anvendelse af lagerrummet , sledes at ingen kunne foruroliges eller anmode om en skrpelse af sikkerhedsforanstaltningerne .
To dage senere anmodede jeg Kommissionen om maksimal offentlighed og anvendelse af Seveso II-direktivet .
Nogle uger senere havde jeg sammen med tre andre nederlandske medlemmer af Europa-Parlamentet en samtale med kommissr Wallstrm , hvor hun lovede et forslag om en skrpelse af Seveso-direktivet , som der i dag stemmes om .
<P>
Med rette har Miljudvalget yderligere skrpet disse forslag p omrderne lukning af farlige virksomheder , uddannelse af personale , information til borgere og aktiv offentliggrelse af sikkerhedsrapporter og ndplaner .
I mellemtiden ser vi desvrre ogs en modsatrettet bevgelse .
Rotterdam kommune klager over , at dens stilling som verdens strste havn trues af , at mange skibstransporter indeholder et antal containere med kinesisk fyrvrkeri og sledes p grundlag af nye sikkerhedskrav ikke lngere kan f adgang .
Antwerpen ville godt give sdanne skibe adgang , hvorefter fyrvrkeriet kres til Rotterdam i lastbil , hvilket er endnu farligere .
Ogs det problem skal stadig lses .
<SPEAKER ID=107 NAME="Titley (PSE)">
Jeg glder mig over denne betnkning , der opfordrer til handling for at beskytte sig mod industriulykker i byomrderne .
Tragiske begivenheder som dem , der skete i Toulouse i Frankrig og i Nederlandene , er triste vidnesbyrd om , at den nuvrende lovgivning ikke virker effektivt til beskyttelse af Europas borgere .
Kun nr EU opnr en harmoniseret vurdering af de farer , som farlige stoffer udgr , kan vi vre sikre p , at der bliver gjort alt for at beskytte os mod mulige katastrofer .
<P>
Endelig glder jeg mig over opfordringen til at indfre straffeforanstaltninger mod ejere , der ikke retter sig efter den nuvrende og kommende lovgivning .
Desuden er det af vital betydning , eftersom underleverandrerne tegner sig for en stor del af denne sektor , at sdanne foranstaltninger udstrkkes til at medtage dem .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning drejer sig om Parlamentets afgrelse om reglerne for virksomheders , forskningscentres og universiteters deltagelse i den videnskabelige forskning og om formidlingen heraf .
Denne betnkning er efter min mening meget vigtig - og derfor stemte jeg for - men jeg vil gerne understrege , at det efter min opfattelse er endnu vigtigere , at EU bestrber sig p at f sine egne videnskabsmnd til at blive i Europa .
Man br sledes i hjere grad gre en indsats for og ogs konomisk sttte de forskere , der altid har vret dygtige til at finde nye mder at gre folks tilvrelse lettere p overalt i verden .
Jeg mener , at en strre indsats i Europa fra EU ' s side ville vre meget hensigtsmssig , ikke bare for de nuvrende pensionister , men ogs for dem , der kommer til at leve lykkeligt i Europa i fremtiden .
<SPEAKER ID=110 NAME="Caudron (NI)">
Jeg glder mig over , at det i dag er muligt at " afrunde " behandlingen af den samlede lovpakke om det sjette forskningsrammeprogram .
Vi har hermed holdt , hvad vi har lovet , idet vi i maj 2002 vedtog betnkningen om det sjette forskningsrammeprogram og i juni 2002 betnkningerne om srprogrammerne , og nu i juli 2002 sikres med vedtagelsen af deltagelsesreglerne de retlige og finansielle rammer for gennemfrelsen af de retningslinjer , der er fastsat p det forskningspolitiske omrde frem til 2006 .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere fru Quisthoudt-Rowohl for den indsats , hun har ydet .
Hun har med strste ildhu arbejdet p at sikre , at de tre institutioner fandt de forndne kompromiser , hvilket gjorde det muligt at vedtage planen under frstebehandlingen .
<P>
Kommissionen forflger flere ml , som vi fra frste frd har stttet . Forenkling af reglerne , hurtigere og enklere forvaltning , get beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Der viste sig dog hurtigt flere forhindringer .
Jeg har kun mulighed for at komme ind p sprgsmlet om solidarisk ansvar .
Kommissionens forslag indeholdt bestemmelser om , at konsortiets deltagere hftede solidarisk for det tilskud , der blev tildelt under Fllesskabets budget , herunder for midler , som blev forvaltet for andre deltagere .
Denne ordnings begrnsninger viste sig dog snart . Og efter flere uformelle triloger vedtog man , at ansvaret skulle vre begrnset til den del af fllesskabsmidlerne , der er tildelt den enkelte deltager .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker fru Quisthoudt-Rowohl for den fremragende betnkning , som hun har forelagt os , og som jeg giver min fulde sttte .
Ligesom ordfreren er jeg enig i Kommissionens fremgangsmde om at lette adgangen til finansieringstilskud ved hjlp af en forenkling af reglerne og en strre fleksibilitet for modtagerne .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve et punkt , der angr regionerne i den yderste periferi , og i relation til hvilket jeg har fremlagt et ndringsforslag , som jeg finder meget vsentligt . Det drejer sig om , at der i programmerne for en region i den yderste periferi skal lgges strre vgt p kriteriet mervrdi for Fllesskabet .
I pramblen til det sjette rammeprogram henvises der til ndvendigheden af at tage hensyn til de srlige forhold i regionerne i den yderste periferi , for s vidt angr adgang til programmet .
En strre vgt p kriteriet mervrdi for Fllesskabet vil hindre , at regionerne i den yderste periferi straffes , navnlig p grund af vanskeligheden med at finde eksterne partnere , som er indstillet p at indg et partnerskab med institutioner , der er hjemmehrende i regionerne i den yderste periferi , uanset projekternes kvalitet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Quisthoudt-Rowohls anden betnkning drejer sig om Europas forskning og aktiviteter p det nukleare omrde og navnlig om det , der str i Euratom-traktaten .
Jeg vil benytte lejligheden til at sige , at jeg stemte for denne afgrelse , da jeg gerne vil understrege , at jeg bde personligt og som reprsentant for Pensionistpartiet her i Strasbourg er tilhnger af atomenergi .
Vi er dog ikke mindst tilhngere af , at EU n gang for alle beslutter sig for , om vi skal udvikle atomenergien eller standse den . Enten er atomenergi farlig og skadelig - og s er den farlig og skadelig i hele Europa - eller ogs er atomenergi fremtiden og ensbetydende med videnskab og fremgang , og s skal der vre atomenergi i alle EU ' s medlemsstater .
Jeg er overbevist om , at dette ville vre positivt for alle de europiske borgere , bde for pensionisterne , arbejdstagerne og de unge .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for fru Kauppis betnkning , som minder om , hvad der skete i 2001 med hensyn til euroen , EU ' s flles valuta , og ikke mindst om Den Europiske Centralbanks rolle .
Jeg vil gerne understrege , at der i denne betnkning er en del , som efter min mening er lidt mangelfuld , nemlig den del , der vedrrer makrokonomien , det vil sige medlemsstaternes budgetter og deres indflydelse p Den Europiske Centralbanks initiativer .
Og det gr jeg i hbet om , at medlemsstaterne i deres budgetter srger for , at de nationale pensionsfondes udgifter p sikringsomrdet er fornuftige udgifter i borgernes interesse , s der bliver en vis retfrdighed for alle borgere i stedet for den uretfrdighed , man desvrre s ofte ser .
<SPEAKER ID=116 NAME="Berthu (NI)">
I indledningen til Den Europiske Centralbanks rsberetning 2001 fremfrer Wim Duisenberg en interessant personlig bemrkning vedrrende den europiske integration . Hr .
Duisenberg mener , at denne vil f tilfrt ny dynamik takket vre den flles valuta , som vil f borgerne til at nske de eksisterende hindringer landene imellem fjernet . Hr .
Duisenberg anfrer afslutningsvis , at den europiske integration fremover i hjere grad vil vre et resultat af en proces , som starter " nedefra " , p de europiske borgeres initiativ , og ikke en proces , der udgr " oppefra " og styres af politikere og eksperter .
<P>
Teksten indeholder to indrmmelser .
For det frste , at den aktuelle institutionelle konstruktion er uholdbar . Og for det andet , at den europiske integration hidtil primrt har vret et anliggende for politikere og eksperter .

<P>
Det er dog efter vores opfattelse ikke afgjort , at den flles valuta fr de europiske borgere til at nske get integration .
Det er utvivlsomt , hvad eurokraterne nsker . De nsker , at borgerne omsider bekrfter dem i , at de har haft ret fra frste frd .
Men det er langt fra det billede , der tegner sig blandt borgerne i jeblikket .
<P>
Endvidere er der ikke reelt tale om en spontan proces som beskrevet af hr . Duisenberg , men snarere en proces , som fjernstyres oppefra , via den flles valuta .
Der er fortsat nogle , der trkker i trdene .
<SPEAKER ID=117 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi stemmer selvflgelig imod denne betnkning p grund af de synspunkter , som den giver udtryk for , nr den p ny bekrfter " den enorme betydning af det overordnede ml , som bestr i frst og fremmest at sikre prisstabilitet " , uafhngigt af vkst og beskftigelse , nr den forsvarer stabilitetspagtens ufornuft ved at krve fortsat " lnmdeholdenhed " og insistere p den gamle kapitalistiske opskrift om , at " lnmodtagerne skal betale krisen " , og nr produktivitetsforbedringer overfrt fra ln til profit ikke har bidraget til flere investeringer og mere beskftigelse , men til berigelse af den sdvanlige lille gruppe .


<P>
Betnkningen ignorerer den aktuelle konomiske konjunktur og opfordrer igen til flere liberaliseringer , privatiseringer , integrering af kapitalmarkederne og - selvflgelig - strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet , ligesom den finder kritikken af ECB i forhold til den amerikanske centralbank uberettiget , idet den glemmer , at den frte antiinflationspolitik har frt til arbejdslshed , samtidig med at den restriktive pengepolitik har forhindret en effektiv udnyttelse af den konomiske vkstperiode i halvfemsernes anden halvdel , en kritik , som ikke blot er blevet fremfrt af forskellige internationalt anerkendte konomer som f.eks. hr .
Solow , men ogs af FN ' s konomiske Kommission for Europa .
<SPEAKER ID=118 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
ECB ligner meget en gammeldags seddelbank i privateje .
Grunden til , at den blev nationaliseret til en statsbank , var , at pengeforsyning br vre en demokratisk , kontrollerbar , central opgave for myndighederne .
Det drejer sig om politikken vedrrende valutakurser , rente , omfanget af pengeforsyningen og konsekvenserne for beskftigelse , den kollektive sektor , miljbeskyttelse og forbrugerpriser .
Ved at lsrive en centraliseret europisk seddelbank fra politisk indblanding skrer man bndet over mellem vlgerne og denne centrale opgave for myndighederne , og s er vi tilbage i den gamle utilfredsstillende situation som for et rhundrede siden .
<P>
At der hvert r her i Parlamentet drftes en beretning , er jo interessant for at kunne give udtryk for modstridende opfattelser af den frte og den forventede politik , men banken behver ikke tage hensyn til det .
Der er endda en tilbjelighed til demonstrativt at vise , at man gr prcist det modsatte af , hvad politikere vil foreskrive .
Iflge fru Kauppi har banken igen gjort et fantastisk stykke arbejde , men det kan der vre forskellige opfattelser af .
At euroen nu igen er nsten en dollar vrd , forrsages af skatte- og afgiftsniveauet i USA , som strukturelt er for lavt i forhold til de uundgelige offentlige udgifter plus forsvarsspildet .
Jeg er kun tilfreds med forslaget om at indskrnke hemmeligholdelsen ved at offentliggre protokollerne .
<SPEAKER ID=119 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Vi er absolut modstandere af den hrde pengepolitik , som fres af ECB , en skv politik , der betyder strre udnyttelse af arbejdstagerne for at sikre de europiske monopoler profit og privilegier .
<P>
Streng overholdelse af stabilitetspagten og bekmpelse af inflation bruges som pskud for hele tiden at skre i lnningerne og gennemfre strukturelle ndringer af arbejdsmarkedet med det hovedforml at f endnu strre arbejdstidsfleksibilitet .
Af hensyn til det skaldte " sunde milj " for virksomheder og investeringer styrkes storkapitalens immunitet , uden at man tnker p de konomiske og sociale konsekvenser , arbejdstagernes uvished og usikkerhed og de vsentlige konomiske byrder , der lgges p dem .
<P>
ECB ' s politik med at hve eller snke renten flger den amerikanske rentepolitik og er i alt vsentligt dikteret af et behov for at finansiere spekulationsprojekter , som objektivt set ikke blot frer til ikke-produktive investeringer , men ogs til " svindelnumre " som dem , der ses p brsmarkederne , hvor tusindvis af afskedigede arbejdstagere og tusindvis af narrede investorer har betalt og betaler gildet .
<P>
De seneste skandaler p de amerikanske brser , frst med Enron og nu med WorldCom og Xerox , som nu ogs kommer frem i forbindelse med europiske virksomheder , betyder , at de sm investorer frarves deres opsparing , pensionskassernes og forsikringsselskabernes reserver plyndres , og tusindvis af arbejdstagere ofres p profittens alter .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig over denne betnkning p vegne af Gruppen De Grnne og komplimenterer ordfreren .
Hun er blevet udsat for et meget hrdt pres for at trkke sin betnkning tilbage eller g p kompromis med den .
Hun m komplimenteres for , at hun har stet fast .
<P>
Betnkningen peger p , at abortallet er hjt i lande med drlig seksualundervisning , og hvor der ikke lgges vgt p svangerskabsforebyggelse .
Der str i betnkningen , at abort ikke br bruges som svangerskabsforebyggelse .
Det er jeg sikker p , at vi alle er enige i .
<P>
Der str i betnkningen , at for at sikre kvinders reproduktive sundhed og rettigheder skal abort gres sikker , lovlig og tilgngelig for alle .
I Irland er en sdan svangerskabsafbrydelse lovlig i henhold til hjesteretsafgrelsen for nogen tid siden i tilfldet " X " , hvis der er reel og betydelig risiko for moderens liv , og hvis denne risiko kun kan undgs ved afbrydelse af svangerskabet .
Det indebrer , at abort faktisk er lovlig i Irland , men at der ikke er lovgivet om det .
Det bekymrer lgerne , der ikke har en lovgivningsmssig ramme , inden for hvilken de kan arbejde , og derfor fler sig ude af stand til at rette sig efter denne hjesteretsafgrelse .
<P>
Adgang til abort for irske kvinder er noget , der br optage os .
Over 6.600 fra Irland fik abort i Det Forenede Kongerige sidste r .
For nylig har man pberbt sig den bestemmelse , i henhold til hvilken EU-borgere kan f adgang til sundhedspleje i andre lande , hvis muligheden ikke foreligger i deres eget .
Jeg vil meget gerne have en forklaring fra Kommissionen i henhold til reglerne for subsidiaritet om , hvordan dette skal virke i praksis .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte ligesom mange af PPE-DE-Gruppens medlemmer imod denne betnkning , og det gjorde jeg ikke kun p grund af indholdet , som ikke helt afspejler vores ideologi , nr det glder abort og problemerne i forbindelse med de europiske borgeres seksuelle sundhed , men ogs fordi jeg p denne mde gerne vil understrege , at selv om jeg er tilfreds med , at vi drfter dette vigtige sprgsml , ville jeg gerne have , at vi lige s ofte talte om de ldres sundhed , og - hvorfor ikke ? - ogs om forholdet mellem de to kn , nr det glder de ldre .
Det ville jeg gerne have , at vi talte mere om i Parlamentet .
Tnk engang , hvis der var 200 reprsentanter for Pensionistpartiet her i Parlamentet , hr. formand . S ville vi uden tvivl tale mere om det !
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg afholdt mig fra at stemme om Van Lancker-betnkningen af mange af de grunde , som fru Ahern allerede har nvnt , men jeg gjorde det ogs , fordi der er nogle meget gode ting i denne betnkning .
<P>
Der str meget klart , at abort ikke br bruges som et middel til svangerskabsforebyggelse .
Jeg er goodwill ambassador for reproduktiv sundhed ved De Forenede Nationer .
Jeg har selv set den alarmerende og skrkkelige stigning i omfanget af hiv og aids ikke bare i udviklingslandene , men ogs i ansgerlandene .
Jeg mener , at sundhedstjeneste i forbindelse med svangerskab er en ret og br vre tilgngelig for alle .
<P>
Der er ingen lovgivning om abort i Irland .
Denne betnkning vil forvolde os betydelige problemer i forholdet til den kommende ndring af forfatningen .
Vi har et stort og uacceptabelt hjt omfang af abort i Irland .
<P>
Jeg accepterer fuldt ud , at EU ikke har nogen kompetence i denne sag , men bestemmelsen om reproduktiv sundhed er - som hr . Byrne s rigtigt har sagt - en integrerende del af god sundhedstjeneste .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte imod denne betnkning , fordi jeg ikke mener , den falder inden for vores kompetence .
Selv om der er mange gode punkter i den , taler den om rettigheder .
Rettigheder p hvis bekostning ?
Rettigheder p bekostning af det ufdte barn og dermed ogs p bekostning af medmenneskeligheden .
Medmenneskeligheden kan da ikke reduceres til blot og bar politisk skalten og valten .
Nr vi bygger en bedre verden , skal den da baseres p nogle grundlggende hjrnestene .
Menneskeligt liv kan ikke gres til genstand for en afstemning .
Det kan ikke vre et sprgsml om en mindre- eller flertalsbeslutning .
<P>
Hvis vores solidaritet ikke strkker sig til dette yderst srbare vsen , det ufdte barn , bygger vi som menneskeslgt morgendagens verden p sand , der er gennemvdet af de ufdte brns trer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning er ikke kun et angreb p nrhedsprincippet og p den komplicerede udvidelsesproces , men den er i strid med de grundlggende principper og principperne for stiftelsen af Den Europiske Union .
Abort er brnefjendsk , kvindefjendsk og menneskefjendsk !
Brnefjendsk , fordi den drber ufdte brn , kvindefjendsk , fordi den i endnu hjere grad degraderer kvinder til at vre et objekt for mnds manipulation , hvilket ofte fortrnges , og menneskefjendsk , fordi den generelt stter sprgsmlstegn ved begyndelsen , slutningen og vrdigheden ved et menneskes liv - et menneskes vrdighed fra undfangelsen til den naturlige dd . Derfor er den i strid med de grundlggende principper , som hr .
Adenauer , hr .
Schuman og hr. de Gasperi formulerede . Det er de grundlggende principper , der har gjort vores Union til det , den er i dag , og sdan skal det blive ved med at vre .
<P>
Jeg vil gerne sige til alle dem , der i dag kritiserer Parlamentet , at de skal ikke kritisere Parlamentet , men det knappe flertal , der har pisket denne betnkning igennem , og s skal de srge for , at det nste Parlament fr et andet flertal !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte imod denne betnkning , fordi EU ikke har nogen kompetence til at lovgive om abort .
Europa-Parlamentet br derfor ikke debattere betnkninger , der giver indtryk af , at den har , og sledes vkker undig frygt hos mange europiske borgere .
<P>
Problemet kompliceres yderligere af , at Irland snart skal have sin anden folkeafstemning om Nice-traktaten .
At rejse sprgsmlet om abort i Europa-Parlamentet i dag er kunstigt ndedrt til de irske euroskeptikere .
De vil anfre dagens afstemning om dette sprgsml som bevis for , at Europa nsker at ptvinge Irland abort mod landets vilje , og at det derfor er et udemokratisk projekt .
Dette er naturligvis helt forkert , men vedtagelsen af denne betnkning i dag i forening med forslaget om midtvejsevaluering af den flles landbrugspolitik vil nu gre det yderst vanskeligt at sikre ratificeringen af Nice-traktaten .
Hvis dette sker , vil de , der stttede betnkningen i dag , desvrre have vundet en pyrrhussejr og m bre en del af ansvaret , hvis de irske vlgere forkaster traktaten igen .
<P>
Jeg opfordrer kollegerne her i Parlamentet til at holde op med at lave betnkninger om sprgsml , hvor vi ikke har nogen kompetence , og i stedet koncentrere sig om omrder , hvor vi har medbestemmelsesbefjelser angende udformning af europisk lovgivning .
<SPEAKER ID=127 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Betnkningen af Van Lancker indeholder meget , som vi i den moderate delegation finder godt og vigtigt .
EU har imidlertid ikke - og br heller ikke have - kompetence p dette omrde .
<P>
Vi har derfor valgt at sttte de ndringsforslag , som betyder , at tekst udgr med den begrundelse , at sprgsml som abort og seksualundervisning ikke hrer ind under EU ' s kompetenceomrde .
Vi stemte ogs for ndringsforslag 7 , som tydeligt forklarer vores holdning .
Ved den endelige afstemning stemte vi imod betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=128 NAME="De La Perriere (NI)">
Betnkningen sidestiller mnd og kvinder med dyr . De er ude af stand til at kontrollere drifterne , som uafvrgeligt frer til coitus .
<P>
Med forslaget om samordning imellem medlemsstaterne - nuvrende svel som fremtidige - nr det glder emnet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder , udstikker Kommissionen retningslinjerne for den videre debat : fri adgang til abort og nedbrydning af familien .
<P>
Kommissionens nske om samordning af de enkelte landes politikker p dette omrde bidrager til at rationalisere - at standardisere - det sociale liv i medlemsstaterne uden hensyntagen til de forskelle , der kendetegner os .
Betnkningen slr til lyd for at gre abort tilgngelig for alle , samtidig med at det anbefales , at der sikres specialiserede tjenester p omrdet . Mdre i nd lades til gengld i stikken .
Helt absurd bliver det , nr Kommissionen anmoder medlemsstaterne om ikke at straffe illegal abort !
<P>
Betnkningen varsler endvidere oplysnings- og undervisningsinitiativer rettet mod unge i en tidlig alder .
Der er tale om foranstaltninger , som krnker barnets integritet og blot vil svkke bndene mellem barn og familie . Der lades i vid udstrkning hnt om familiens afgrende rolle i opdragelsen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Heaton-Harris (PPE-DE)">
Den britiske del af PPE-DE-Gruppen vil stemme imod denne betnkning , da den lgger op til en udvidelse af EU ' s indgriben p omrder , der ikke i jeblikket er dkket af EU ' s kompetence .
<SPEAKER ID=130 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
I Europa-Parlamentet blev Lancker-betnkningen " Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder " meget resolut forkastet af de kristelige demokrater , og jeg kan kun tilslutte mig denne holdning .
<P>
Bekymringerne hos de nationale katolske bevgelser og organisationer i ansgerlandene br vi ikke se bort fra .
Emnet i denne betnkning hrer ikke under EU-politikkens kompetence !
I henhold til nrhedsprincippet skal afgrelser om den slags emner trffes p nationalt plan .
<P>
Jeg er meget bekymret for , at navnlig sttten til den skaldte akutte svangerskabsforebyggelse - " dagen derp " pillen - fr gyldighed som standardpraksis .
S ville det legalisere abort i medlemsstaterne og i ansgerlandene .
<P>
I betragtning af at det er et srligt flsomt emne , vil vedtagelsen af betnkningen fremkalde negative reaktioner i ansgerlandene med hensyn til udvidelsesprocessen og belaste den undigt .
Betnkningen stiller grundlggende krav til regeringerne i ansgerlandene , der p ingen mde er involveret i beslutningsprogrammet .
Jeg er helt overbevist om , at en sdan fremgangsmde under ingen omstndigheder er egnet til at fremme tilliden til de demokratiske beslutningsprocesser i EU .
<SPEAKER ID=131 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Van Lancker-betnkningen om " seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder " bidrager p positiv vis til at tilskynde medlemsstaterne og ansgerlandene til at udvikle mulighederne for oplysning om og adgang til reproduktive sundhedstjenester .
Der er betragtelige forskelle mellem de europiske lande , men ogs mellem rig og fattig i de enkelte lande .
Det samme glder seksuel vold , som fortsat er et reelt og betydeligt problem .
Betnkningen indeholder sledes en henstilling til alle stater om at tilbyde svangerskabsforebyggende midler gratis eller til overkommelige priser , at legalisere abort , at udvikle en reel oplysnings- og undervisningspolitik henvendt til de unge samt at sttte kvinder , som har vret ofre for seksuel vold .
<P>
Betnkningen er frst og fremmest retningsgivende , eftersom EU ikke kan trffe afgrelser p det sundhedspolitiske omrde , som henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Nr dette er sagt , skal det understreges , at der er tale om et interessant og fremadrettet initiativ , som tager sigte p at forbedre vilkrene for tusindvis af kvinder , som m gennemfre abort under dramatiske omstndigheder og undertiden med livet som indsats .
Det har de reaktionre krfter i Europa-Parlamentet forstet , hvorfor de har gjort alt for at forhindre forhandlingen og dernst afstemningen om denne tekst . Man har demonstreret , truet , ivrksat e-mail-kampagner osv .
Vi har selvsagt stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Med denne initiativbetnkning , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har udarbejdet , har den socialdemokratiske ordfrer sammen med sine kommunistiske og grnne alkolutter fabrikeret et kampskrift for abort og svangerskabsforebyggelse .
14 ud af 20 punkter og 17 ud af 31 paragraffer fra den lange beslutning er tilegnet disse emner , som om kvinder ellers ikke havde nogen problemer og slet ikke i forbindelse med deres reproduktive sundhed .
<P>
Denne forenede venstreflj forflger deres ml s ubarmhjertigt , at det for mig at se allerede grnser til en beklagelig forvirring i deres kaldsbevidsthed . De tager ikke hensyn til tab , f.eks. i forbindelse med den anden folkeafstemning om ratificering af Nice-traktaten i Irland eller med folkeafstemningerne i ansgerlandene , og de tager ikke hensyn til det faktum , at EU slet ikke har nogen kompetence p dette omrde takket vre nrhedsprincippet .
<P>
Fordi det forholder sig sdan , og fordi fornuft og realisme desvrre ikke kan overbevise disse abortfanatikere om , at de tager grundigt fejl , kan jeg ikke stemme for denne betnkning .
<P>
Det er meget vigtigt for mig at understrege , at abort ikke br overvurderes som en familieplanlgningsmetode .
Det kan heller ikke vre rigtigt , at pillen efterflgende skal uddeles gratis i skolerne , for det vil fre til en ligegyldighed og f det til at fremst som rimeligt , hvilket til syvende og sidst totalt vil fritage mndene for medansvar , og kvinderne , navnlig de unge , vil omgs lemfldigt med deres helbred .
Det kan da ikke vre rigtigt !
<SPEAKER ID=133 NAME="Marchiani (UEN)">
Fru Van Lanckers betnkning er et sandt mareridt .
Sprgsml vedrrende seksualitet og reproduktion behandles , uden at der peges p livet som en gave .
Betnkningen efterlader det fejlagtige indtryk , at ethvert svangerskab ubetinget er et drama .
Vist er der mange kvinder , for hvem svangerskabet indebrer menneskelig og materiel nd .
Men er det ikke vores opgave at handle i den situation , ikke at flygte ?
Abort er den bekvemme lsning for et samfund , som er i forfald , fordi det ikke lngere respekterer livet .
<P>
Lad os hellere fokusere p at udvikle centre , som kan tage imod mdre i nd , lad os sikre , at de rder over reelle ressourcer af menneskelig , materiel og konomisk art , som gr det muligt at afhjlpe denne nd , lad os respektere og socialt og konomisk anerkende , at visse forldre vlger at afbryde deres professionelle aktiviteter for at tage sig af brnene , lad os lette adgangen til adoption ...
<P>
Som udtryk for en ideologisk kamp , der beror p hedonisme og materialisme , forngtes mennesket , og man vil ngte det skaldt unskede barn retten til livet , p samme mde som man fjerner de gamle , der blot synes at vre en byrde .
Lad os ikke p denne mde dyrke dden , lad os vlge livet , fra dets start til dets naturlige afslutning , og tage imod brnene som vores fremtid .
<SPEAKER ID=134 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I en verden , hvori mnd har tildelt sig selv en dominerende rolle , er kvinderne dmt til at srge for mndenes seksuelle fornjelser , f brn , opdrage brn og udfre husligt arbejde .
I en verden , hvori alle mennesker har lige rettigheder , muligheder og valgfrihed , beslutter kvinderne selv , hvordan de indretter deres liv , med hvem de eventuelt vil have seksuel kontakt , og om de nsker at f brn .
<P>
I de fleste EU-medlemsstater er der allerede truffet bestemmelser om , at et svangerskab , som kvinden ikke nsker , p hendes initiativ kan afbrydes p en lgeligt forsvarlig mde .
Endnu bedre er det at undg sdanne svangerskaber , bl.a. ved at gre information om svangerskabsforebyggende midler lettilgngelig .
Sdanne foranstaltninger forhindrer , at folk skal opfostre brn , som de ikke eller endnu ikke vil have .
Eller at svangerskaber afbrydes p den gammeldags , farlige mde med strikkepind og sbesprjte eller gennem en kostbar rejse til udlandet .
<P>
Indvendinger imod denne udvikling forventer jeg fra en fundamentalistisk fortolkning af islam , som udtrykkeligt tager ulighed mellem kvinder og mnd som en selvflge , men ikke fra hovedstrmningen i den europiske kristendom .
Van Lancker-forslaget plgger ikke nogen som helst medlemsstat noget , men forsger kun at lre af hinanden for at udvikle den bedst mulige praksis .
<SPEAKER ID=135 NAME="Muscardini (UEN)">
Betnkningen om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder krnker bl.a. ogs ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Ved at tale om reproduktive rettigheder i stedet for retten til forplantning ender man i vrigt med at sammenligne kvinden med et avlsdyr eller en maskine .
I Den Nationale Alliance er vi modstandere af denne mekaniske opfattelse af menneskelivets opsten , og vi er modstandere af den kulturopfattelse , hvor det glder kvindens frihed kontra det ufdte barns ret til livet .
Vi kan heller ikke acceptere den tankegang , der gr abort til en prventionsmetode , og vi mener , at alle produkter , der betragtes som lgemidler , br have en rimelig pris og udleveres efter recept .
<P>
Vi minder desuden om , at :
<P>
sundhedsomrdet hrer under medlemsstaternes kompetence , hvilket ogs glder for de etiske valg ;
<P>
man i betnkningen overhovedet ikke behandler problemerne i forbindelse med retten til livet og retten til et vrdigt liv , ligesom man heller ikke kommer ind p sprgsml , som vi har stillet Kommissionen flere gange , f.eks. en fond med det forml at sttte de kvinder , der er i konomiske eller psykologiske vanskeligheder , men som nsker at gennemfre graviditeten .
Man tager heller ikke de emner op , som er vigtige i samfundet i dag , ssom flelser i bred forstand eller i forbindelse med seksualoplysning ;
<P>
kvindens vrdighed og hendes deltagelse i en af livets mest betydningsfulde begivenheder , nemlig moderskabet , behandles udelukkende ud fra et reproduktivt synspunkt og som forvaltningen af seksuel rettighed .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=136 NAME="Queir (UEN)">
Vi kunne i dag i Parlamentet bevidne det allermest gte udtryk for den forstelse af nrhedsprincippet , som Europa-Parlamentet har .
Jeg hentyder ikke kun til afstemningen om mere end 400 ndringsforslag i diverse betnkninger , som viser en lovgivningsiver , der er ganske i modstning til iden om et forenklet og forenklende EU , som er det eneste , der kan komme tt p borgerne , men ogs til vedtagelsen af Van Lancker-betnkningen om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder , som reprsenterer en utlelig indblanding ikke blot i forhold , der vedrrer den enkeltes personlige overbevisning , men ogs i medlemsstaternes kompetenceomrder .
<P>
Jeg stemte naturligt nok imod - bde p grund af betnkningens indhold , som for en god del er afklaret i mit eget land ved folkeafstemning , og p grund af den interventionistiske facon , som denne afstemning desvrre antog .
<SPEAKER ID=137 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Betnkningen og afstemningen om den reducerer til det latterlige de erklringer , som vi hrer om nrhedsprincippet eller respekt for medlemsstaternes enekompetencer .
For venstrefljen er der ingen ret - alting afhnger kun af den ideologiske sag , der forflges .
Det er lige prcis derfor , at Unionen ved at blande sig i forhold , som ingen har bedt den om , bliver upopulr hos mange , snart af den ene grund , snart af den anden .
Hvis vi virkelig vil diskutere , hvem der pvirker hvem i det lange lb , tror jeg , at det bliver den humanistiske portugisiske lovgivning , der er imod fri adgang til abort , og som vil beskytte livet , som andre lande vil tage til sig i lbet af dette rhundrede .
Over for genetikkens , embryologiens , ftologiens og lgevidenskabens almindelige fremskridt vil det 21. rhundrede ikke meget lngere bengte det , som er stadig mere indlysende , nemlig , at der i enhver abortsituation er et menneskeliv under fdsel - et enestende og uigenkommeligt individ - hvis vrdighed skal anerkendes og beskyttes i sin helhed .
Den dag , hvor den menneskelige vrdighed anerkendes over hele Europa , og vi alle er blevet retsstater for alle , vil de tal , som vi ser i nutidens statistikker , ikke fylde nogen med stolthed .
<SPEAKER ID=138 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt nej til denne betnkning .
<P>
Abortsprgsml hrer ikke hjemme p EU-niveau , i og med at sprgsml vedrrende folkesundhed hrer ind under det nationale kompetenceomrde .
Vi kristlige demokrater finder det forkert at lade EU overtage den svenske Rigsdags og de vrige nationale parlamenters lovgivningskompetence om det ufdte barns retsbeskyttelse .
Dette sprgsml er s grundlggende for menneskers og landes moralopfattelse , syn p livets ukrnkelighed og menneskevrd samt en s markant kilde til forskellige nationale traditioner , at det fortsat skal behandles af de nationale parlamenter .
<P>
I betnkningen sls mlstningen i sprgsmlet om aborter klart fast i punkt 12 : " Europa-Parlamentet henstiller til , at abort for at sikre kvinders reproduktive sundhed og rettigheder gres legal , sikker og tilgngelig for alle .
"
<P>
P dette punkt er Europa-Parlamentet benbart ikke villigt til at tage noget som helst hensyn til det faktum , at man i en rkke medlemsstater - deriblandt Irland , Portugal og Tyskland - betragter provokerede aborter som vrende i direkte modstrid med princippet om statens vigtigste opgave med at beskytte livet , ikke mindst det hjlpelse .
<SPEAKER ID=139 NAME="Scallon (PPE-DE)">
Jeg er meget forundret over , at Formandskonferencen kunne have givet tilladelse til Van Lancker-betnkningen , der behandler emner , som EU ikke har nogen kompetence over .
Sundhedsvsen , abort og uddannelse henhrer udelukkende under medlemsstaterne og ansgerlandene , og der skal trffes beslutning herom p linje med deres forfatningsmssige og juridiske krav .
<P>
Med hensyn til den irske holdning str der i forfatningens artikel 40 , stk . 3 , litra 3 ) , at man " acknowledges the right to life of the unborn with due regard to the equal right to life of the mother " ( anerkender de ufdtes ret til liv med passende hensyntagen til moderens tilsvarende ret til liv ) .
I henhold til denne artikel i forfatningen er abort ikke tilladt i Irland .
<P>
Fortrydelsespillen , som iflge producenten er noget , der fremkalder abort , er ogs ulovlig i henhold til irsk lovgivning , nemlig loven om krnkelse af personen af 1861 , afsnit 58 og 59 .
<P>
Artikel 42 , stk.1 , i den irske forfatning siger : " The State acknowledges that the primary and natural educator of the child is the Family and guarantees to respect the inalienable right and duty of parents to provide , according to their means , for the religious and moral , intellectual , physical , and social education of their children " ( Staten anerkender , at det er familien , der er den frste og naturlige opdrager af barnet , og garanterer , at den vil respektere forldrenes umistelige ret og pligt til i forhold til deres midler at srge for den religise og moralske , intellektuelle , fysiske og sociale opdragelse af deres brn ) ( artikel 42 , stk.1 ) .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=140 NAME="Theorin (PSE)">
Kvinders ret til at bestemme over deres egen krop er en grundlggende rettighed , som ikke m udhules .
Jeg kan derfor ikke sttte ndringsforslag 2 og 5 eller de vrige ndringsforslag , der underminerer denne rettighed .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Vi afbryder hermed mdet . Det genoptages kl .
15.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.32 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om bekmpelse af sult .
<SPEAKER ID=145 NAME="Haarder">
Hr. formand , hr. kommissr , kre tidligere kolleger , mine damer og herrer , Verdensfdevaretopmdet " Fem r Senere " blev , som alle ved , afholdt i Rom den 10.-13. juni 2002 .
Formlet med mdet var at styrke den internationale opbakning til en forstrket indsats mod sult og fattigdom med henblik p at n mlet om en halvering af antallet af sultende i verden inden r 2015 .
Dette ml blev bekrftet i forbindelse med FN ' s Milleniumtopmde i september 2000 og udgr nu et grundlggende element i de internationale udviklingsml , som verdenssamfundet har forpligtet sig til .
EU lgger stor vgt p disse ml fra Milleniumtopmdet som et udgangspunkt for nationale og internationale fattigdomsbekmpelsesstrategier .
<P>
Siden Verdensfdevaretopmdet i 1996 er antallet af sultende i verden faldet , men desvrre langt fra i det omfang , som er ndvendigt .
Det gennemsnitlige fald i antallet af sultende i dag er kun seks millioner p trods af , at der er behov for en fornyet og styrket indsats for at n det ndvendige gennemsnitlige rlige fald p 22 millioner i antallet af sultende , hvis vi skal n vores mlstning .
<P>
Topmdet mundede ud i en erklring med titlen " Den Internationale Alliance mod Sult " , som kunne vedtages allerede p mdets frste dag .
Under denne titel forpligter det internationale samfund sig til at styrke og koordinere sine indsatser mod sult .
<P>
EU arbejdede under forberedelserne isr for , at erklringen fastholdt forpligtelserne fra Verdensfdevaretopmdet i 1996 og ikke udvandede det , de allerede var net til enighed om .
EU sgte samtidig at sikre , at resultaterne fra den seneste tids vigtigste internationale konferencer og topmder , herunder ikke mindst FN ' s Milleniumtopmde i 2000 og Den Internationale Konference om Finansiering af Udvikling i Monterrey i marts 2002 , blev frt videre , og at der knyttedes bnd til det kommende Verdenstopmde om Bredygtig Udvikling i Johannesburg , hvor sprgsmlet om bekmpelse af sult og fattigdom vil blive behandlet som en integreret del af den samlede internationale udviklingspolitiske dagsorden .
<P>
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona lagde EU vgt p to parallelle forpligtelser . For det frste udviklingslandenes primre ansvar for deres egen udvikling og for implementeringen af handlingsplanen fra Verdensfdevaretopmdet i 1996 .
For det andet det internationale samfunds ansvar for at bist de fattigste lande i denne proces . Det var ogs afgrende for EU at sikre en anerkendelse af , at indsatser for bekmpelse af sult og fattigdom br ske inden for rammerne af udviklingslandenes egne prioriteringer og fattigdomsbekmpelsesstrategier .
<P>
Produktionsfremmende foranstaltninger er vsentlige , men ikke lsningen p problemerne alene .
Den globale fdevareproduktion er i dag s stor , at den kan brdfde alle .
I en rkke udviklingslande er det isr et sprgsml om at sikre distributionen af og adgangen til fdevarer .
Sult er et fattigdomsproblem .
Derfor er en bredt funderet , fattigdomsorienteret konomisk vkst og forbedret konomisk fordelingspolitik , der er til gavn for de fattigste befolkningsgrupper , afgrende for en bredygtig lsning p verdens sultproblemer .
Indsatsen for at bekmpe sult m derfor ogs omfatte mlstninger om bl.a. god regeringsfrelse , respekt for menneskerettighederne , jordreformer og get fokus p sundhed , uddannelse og produktionsorienteret forskning og formidling .
Hertil kommer inddragelse af hensyn til en bredygtig udnyttelse af naturressourcerne og vigtigheden af at sikre konfliktforebyggelse .
Endelig er udviklingslandenes adgang til forskning og teknologi et vsentligt element i kampen mod sult og fattigdom .
Alle disse elementer blev fremhvet af Den Europiske Union i oplgget til forhandlingerne .
<P>
P det internationale omrde lagde EU vgt p at understrege ndvendigheden af en stigning i den samlede bistand til den internationalt godkendte mlstning om at anvende 0,7 % af BNP til udviklingsbistand .
I den forbindelse nskede man ogs en bekrftelse af forpligtelserne i Monterrey i marts .
<P>
De fattige landes adgang til markederne i Vesten er naturligvis et vsentligt element i bestrbelserne p at fremme deres udvikling .
EU er allerede get forud med lanceringen af Alt undtagen vben-initiativet , der som bekendt betyder , at EU giver de mindre udviklede lande told- og kvotefri adgang til det europiske marked for alle produkter undtagen vben , eller nsten alle produkter undtagen vben .
<P>
EU understregede ogs i forhandlingerne betydningen af sikre fdevarer for forbrugere i alle lande .
Samtidig understregede vi behovet for at yde teknisk bistand , der stter udviklingslandene i stand til at opfylde internationalt anerkendte fdevarestandarder .
<P>
For EU var det vigtigt , at omtalen af handel og udvikling ikke prjudicerede WTO-forhandlingerne og opflgningen af Doha-udviklingsdagsordenen .
Rdet bekrftede i sine konklusioner af 30. maj 2002 om forberedelsen af Verdenstopmdet om Bredygtig Udvikling , at EU er fast besluttet p , at Doha-udviklingsdagsordenen skal gennemfres med et positivt resultat og inden for den fastsatte tidsfrist .
EU lgger vgt p at opn bredygtige resultater p alle fronter , der omfatter vsentligt strre muligheder for markedsadgang , ogs for udviklingslandene .
Dette skal baseres p afbalancerede regler og mlrettet bredygtigt finansieret teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer .
<P>
Erklringen fra topmdet reflekterer i vidt omfang EU ' s prioriteringer og holdning , som jeg netop har skitseret .
Der fokuseres i erklringen p en konsolidering af resultaterne fra Verdensfdevaretopmdet i 1996 og den senere tids internationale konferencer samt p en styrket og fornyet politisk vilje til at gre en aktiv indsats for at n de internationale udviklingsml om bekmpelse af sult og fattigdom .
<P>
Erklringen lancerer et nyt initiativ om retten til fde .
Man nede sledes til enighed om , at der skal nedsttes en mellemstatslig arbejdsgruppe , der skal udarbejde frivillige retningslinjer for retten til fde med bistand fra FAO og inddragelse af alle andre relevante FN-organer med kompetence p menneskerettighedsomrdet .
Udviklingslandene hber , at sdanne retningslinjer vil give fornyet vgt til kravet om at sikre de fattige landes adgang til fde og dermed til bekmpelse af sult .
EU bakker op om initiativet og vil vre en aktiv medspiller i arbejdet for at gre retten til fde til et praktisk anvendeligt redskab .
<P>
Det samlede resultat af topmdet kan vi efter omstndighederne vre tilfredse med .
Resultatet baner vejen for de videre drftelser , vi vil have i forbindelse med verdenstopmdet i Johannesburg i august , hvor vi tager fat p den brede udviklingsdagsorden .
<P>
Det afbalancerede resultat skyldes ikke mindst en aktiv indsat i forhandlingerne fra EU ' s side .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke det afgende formandskab for Rdet for dets indsats .
Formanden for Rdet , premierminister Aznar , reprsenterede EU p topmdet .
Han understregede i sit indlg p EU ' s vegne Unionens strke opbakning til en styrket indsat for bekmpelse af sult og redegjorde udfrligt for EU ' s holdning til topmdets temaer .
<P>
EU formede i kraft af denne indsats at skabe et konstruktivt forhandlingsklima og et effektivt samarbejde med udviklingslandene , med hvem vi nede til enighed om en lang rkke sprgsml , som nu er reflekteret i erklringen .
Samtidig var EU tt involveret i de sidste afgrende forhandlinger om de mest kontroversielle sprgsml .
Samlet spillede EU sledes en ikke ubetydelig rolle med henblik p at sikre fremdrift i forhandlingerne og et fornuftigt resultat .
<P>
Jeg vil afslutte med at understrege , at EU allerede gr en kraftig indsats for at medvirke til at bekmpe sult og fattigdom , bde via EU ' s fllesskabsbistand og gennem EU-landenes egne bi- og multilaterale bistandsprogrammer .
EU og medlemsstaterne yder over 50 % af den samlede globale udviklingsbistand , hvoraf en stor del anvendes til udvikling af landomrderne og til landbrugssektoren i de fattigste lande .
EU og medlemsstaterne har allerede p Det Europiske Rds mde i Barcelona i marts i r forpligtet sig til i vsentligt omfang at forhje deres udviklingsbistand .
Flere EU-medlemsstater , herunder mit eget land Danmark , ligger allerede langt over den internationale mlstning om at anvende 0,7 % af BNP til udviklingsbistand .
Alle lande har forpligtet sig til at holde sig p eller over mlet p 0,7 % , hvis de allerede ligger derover .
De medlemsstater , som endnu ikke har net mlet , har forpligtet sig til at ge deres udviklingsbistand som minimum til det nuvrende EU-gennemsnit p 0,33 % af BNP , sledes at der kan opns et samlet EU-gennemsnit p 0,39 % i 2006 .
<P>
Det er med afst i denne indsats og p grundlag af forpligtende partnerskaber med udviklingslandene , at EU ogs under det danske formandskab , herunder ikke mindst i Johannesburg , vil arbejde videre for at styrke den internationale kamp mod sult og fattigdom .
<SPEAKER ID=146 NAME="Nielson">
For Kommissionen og Den Europiske Union gav topmdet en mulighed for at forny dialogen med udviklingslandene om gennemfrelsen af handlingsplanen fra Rom og at bekrfte vores politiske vilje til at kmpe mod sult og underernring .
Resultatet af topmdet var vedtagelse af en erklring , der indeholdt mange gode elementer , som jeg hber , vil sttte og bidrage til fremme af koordineret aktion for at n mlene fra topmdet i 1996 .
<P>
I denne nd besluttede topmdet at nedstte en mellemstatslig arbejdsgruppe med deltagelse fra alle interesserede parter for inden for to r at udarbejde nogle frivillige retningslinjer vedrrende retten til tilstrkkelig fde .
Mlet for retningslinjerne er at sttte de bestrbelser , FAO ' s medlemsstater gr sig for at n en gradvis virkeliggrelse af retten til tilstrkkelig ernring inden for rammerne af national fdevaresikkerhed .
Tiden vil vise , hvilken virkning denne beslutning vil f .
Vi er i hvert fald villige til at deltage i denne bestrbelse og at sikre , at den gr i den rigtige retning .
<P>
Vedtagelsen af en sdan erklring stttet af samtlige medlemmer af FAO har bestemt skrpet profilen for kampen mod sulten p den internationale dagsorden .
Kommissionen glder sig over det positive resultat og er glad for at se , at erklringen afspejler EU ' s opfattelse i mange sprgsml .
<P>
Men efter vores mening kommer erklringen ikke ind p en afgrende strategisk linje , som hele tiden er blevet stttet af EU : vigtigheden af andre elementer end landbrugsproduktion og produktivitet , nr det glder at afhjlpe usikkerheden med hensyn til fdevarer .
<P>
Det er af afgrende betydning , at man tager fat p de sprgsml , jeg vil nvne her , p en gang og inden for rammerne af nationale strategier til bekmpelse af fattigdom .
Disse afgrende elementer er tilstrkkelig fde , produktion , strategiske reserver og handel med fdevarer ; adgang til fdevarer - f.eks. konomisk vkst , beskftigelse , indkomst , for at gre denne adgang realistisk ; reaktion p kriser , ssom sikkerhedsnet ; og ernringsproblemer , der i det lange lb udgr det vsentligste element i alt dette .
<P>
I srdeleshed undlod man p topmdet klart at undsige og pege p de vigtigste og altoverskyggende rsager til sult , nemlig drlig regeringsfrelse og menneskeskabte katastrofer .
Iflge nogle vurderinger er omkring 80 % af de mennesker , der lider af sult , ofre for konflikter - menneskeskabte problemer .
Der er forskellige versioner af dette .
Zimbabwe er et sdant tilflde .
Problemerne i Zimbabwe er i vid udstrkning menneskeskabte .
Der er ogs en meget reel trke i det sydlige Afrika .
Naturligvis vil vi stille humanitr bistand til rdighed , men man br huske p , at store dele af dette er menneskeskabt .
<P>
FAO ' s offentlige udtalelser og appeller under forberedelsesprocessen og selve topmdet har lagt alt for stor vgt p yderligere ressourcer til udviklingsbistand og p den rolle , landbruget og udviklingen af landdistrikter spiller .
Sprgsmlet om udviklingsbistand er allerede blevet hndteret med rimelig succes ved Monterrey-konferencen , og EU str fortsat fast p resultatet fra Monterrey og de klare forpligtelser til en forgelse af udviklingsbistanden , der blev truffet beslutning om i Barcelona , og som blev forelagt i Monterrey , og som den danske minister har gennemget i detaljer .
<P>
I Rom ville det have vret mere passende igen at understrege et af de vigtigste temaer ved de seneste topmder og konferencer : det afgrende behov for , at udviklingslandene ser kritisk p deres nationale udviklings- og sektorpolitik for at tage hensyn til de behov og de begrnsninger , der udgres af de fattige p landet og usikkerheden med hensyn til fdevarer .
Dette burde fre til formulering af nationale strategier til bekmpelse af fattigdom , herunder hensyntagen til fdevaresikkerhed , fokus p landbruget og udvikling af landdistrikterne , som det er passende .
Det ville s vre donorsamfundets rolle at sttte gennemfrelsen af nationale politikker og strategier p koordineret mde .
<P>
Europa-Parlamentet bidrog til den internationale debat via vedtagelsen den 16. maj 2002 af beslutningen om topmdet .
Kommissionen er enig i tendensen i denne beslutning , der indeholder mange vigtige elementer , ssom sttte til resultatet fra Monterrey og understregningen af behovet for forget sammenhng i de udviklede landes politik .
<P>
I srdeleshed glder Kommissionen sig over , at Parlamentet har mindet om , at fdevarebistand skal forbeholdes ndsituationer og udelukkende skal gives i form af gaver og , sledes at forsyningerne , nr det er muligt , kbes lokalt eller i den pgldende region .
<P>
Ikke desto mindre kan Kommissionen ikke tilslutte sig alle elementer i denne beslutning , og i srdeleshed ikke den opfordring , der rettes til Kommissionen selv og EU-medlemsstaterne om at bidrage til den FAO-fond , der blev etableret sidste r .
<P>
Jeg beklager , at de samme opfordringer til bidrag til denne fond er indeholdt i nogle af de beslutningsforslag , der er blevet stillet i denne mdeperiode .
Kommissionens opfattelse er fortsat den samme , som den var under sidste debat .
<P>
Det er EU ' s politik direkte at sttte nationale og regionale udviklingsprocesser og programmer inden for rammerne af de regionale partnerskabsaftaler .
Jeg er ogs fast overbevist om , at udbredelsen af finansieringsinstrumenter , ssom srlige fonde osv . , ikke vil fre til forgede finansielle pengestrmme , men kun til spredning af midlerne .
Kommissionen er ogs enig i den fast etablerede politik i Fllesskabet , at FAO br koncentrere sine ressourcer der , hvor vi har de bedste muligheder og kan f den strste gevinst , og det er i det normative arbejde .
Orienteringen af mulige aktioner under en fond forekommer at ligge uden for dette omrde .
Jeg nsker derfor ikke , at Kommissionen skal opmuntre til dette .
<P>
Desuden er FAO ' s holdning til fdevaresikkerhed meget orienteret mod produktion og fremmer ikke den bredere opfattelse af frevaresikkerhed .
Men vi samarbejder finansielt med FAO om srlige projekter og programmer , og det vil vi stadig gre , nr som helst vi kan se kompetence , vrditilvkst og fremragende professionelt arbejde , der svarer til prioriteringerne og mlene for Fllesskabets udviklingspolitik .
Kommissionen agter derfor ikke at give nogen hj prioritet til bidrag til FAO ' s srlige programmer for fdevaresikkerhed og til fonden i sit udviklingssamarbejde .
<P>
Jeg vil her tilfje , at Parlamentets beslutning af 16. maj 2002 blev vedtaget uden forudgende rdslagning med Kommissionen i henhold til artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen i forlngelse af debatten om den udtalelse , Kommissionen var fremkommet med .
S jeg har helt udtrykkeligt henvist til de nye udkast i mit indlg her i dag .
<P>
Med hensyn til den afgrende rolle , udvikling af landdistrikterne og landbruget spiller for bekmpelse af fattigdom , usikkerhed med hensyn til fdevarer og nedbrydning af miljet , vil Kommissionen inden udgangen af dette r forelgge en meddelelse for Rdet og Parlamentet om " Fighting Rural Poverty - An EC policy and approach to rural development and sustainable natural resources management in developing countries " ( Bekmpelse af fattigdom p landet - En EU-politik og -holdning til udvikling af landdistrikterne og bredygtig forvaltning af naturressourcerne i udviklingslandene ) .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne minde om , at Verdensfdevaretopmdet er et skridt i en lang proces , der begyndte i Doha og Monterrey , og som vil slutte om mindre end to mneder i Johannesburg .
Det er min overbevisning , at alle de store konferencer , der har fundet sted siden Doha , ikke i sig selv udgr en reaktion p den globale mangel p politisk styring , som vi str over for .
Kun disse forskellige konferencer under t giver et meningsfuldt svar p udfordringen fra bredygtig udvikling , og det er dette samlede hele , der definerer det , vi gerne vil kalde den globale aftale .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag er det min mors 97-rs-fdselsdag , og i sit liv har hun oplevet krige og hungersnd , fattigdom og sygdom , og hun har ogs set vores verden finde den viden , der kan forhindre og besejre disse globale onder .
Men hun har endnu ikke oplevet at se lederne af vores verden forene sig om at bruge denne viden til at bringe fred og sundhed og midler til livets opretholdelse til de 800 millioner af vores medmennesker , der sulter .
<P>
Hun var 69 , da den frste verdensfdevarekonference lovede , at alle skulle vre fri for sult - ikke alle , bortset fra 400 millioner - men alle .
Hun var 91 , da verdensfdevarekonferencen opgav dette lfte og satte sig som ml at halvere antallet af verdens sultende til 400 millioner i 2015 .
Nu ved vi , at dette grufuldt beskedne ml ikke engang bliver net fr i 2030 .
<P>
I anden halvdel af min mors liv er 400 millioner mennesker dde af sult - tre gange s mange , som der er drbt i krige i hendes levetid .
P hendes fdselsdag vil endnu 24.000 d .
Vi kunne dog have forventet , at topmdet i Rom ville vre blevet enige om en handlingsplan for at standse disse myrderier .
Lederne af den vestlige verden ville da have stttet et program til hndtering af rsagerne til sult : fattigdom , konflikter , sygdom , drlig hygiejne , drlig regeringsfrelse , menneskeskabte katastrofer og utilstrkkelig fdevareproduktion og distribution p lokalt plan , netop de ting , som De , hr. kommissr , har nvnt i Deres brev af 20. juni til hr . Diouf om de ting , topmdet ikke fik udrettet .
<P>
De havde ret , men De var alt for hflig .
De kunne vre begyndt med at fordmme EU ' s medlemsstater , hvoraf kun vrten , Italien , og formandslandet , Spanien , sendte regeringsoverhoveder .
Den britiske Labour-regering sendte ikke engang hr . Blair , sendte ikke engang den dybt engagerede Clare Short .
Nej , de sendte en underordnet embedsmand , et medlem af DFID ' s ( Department for International Development ) , og jeg citerer , " knowledge-sharing on special initiatives unit " ( enhed for vidensudveksling om srlige initiativer ) .
Det viser , hvor meget de tog sig af det .
Hvor var engagementet ?
Den italienske presse gjorde det klart , at de delegerede var mere interesserede i la dolce vita end i at bekmpe sulten i verden .
<P>
Det tog to et halvt r at f stablet topmdet p benene .
Det kostede millioner .
Det var s velorganiseret , at man var enige om slutdokumentet , fr topmdet begyndte .
Og hvilket dokument !
Det minder om , erkender , bekrfter , gentager og gr det s alt sammen en gang til .
Den nye politik til at hjlpe de sultende i verden er ikke et Alt undtagen vben-initiativ , men et " Alt andet end at rre en finger for at gre noget som helst " initiativ .
Det bliver opsummeret i en henstilling , og kommissren citerede den : " We invite the FAO to establish an intergovernmental working group to elaborate in a period of two years a set of voluntary guidelines for Member States to achieve the progressive realisation of the right to adequate food " ( Vi opfordrer FAO til at etablere en mellemstatslig arbejdsgruppe til over en periode p to r at udarbejde et st frivillige retningslinjer for medlemsstaterne , s de kan n en gradvis realisering af retten til tilstrkkelig fde ) .
Sikket et hbets budskab til de sultende .
Sikken en slaphed .
Ikke tnke , ikke se , ikke handle .
Ingen nye tanker , ingen ny vision , ingen nye initiativer og ingen fornemmelse for , at det haster .
<P>
I 2015 , og uden tvivl ogs i 2030 , vil vi vre tilbage og beklage manglen p fremskridt og forlnge fristerne og nedstte mlene og etablere arbejdsgrupper og undlade at hjlpe de sultende nationer med at lse deres problemer .
Vi vil igen udsende appeller om katastrofehjlp p grund af konsekvenserne af vores manglende handling i dag .
<P>
Nu skal vi til Johannesburg , og vores budskab m vre : " Vgn op , Europa , vgn op , hele den vestlige verden " .
Prv for en gangs skyld at overvinde den politiske sovesyge , der synes at lamme os over for de katastrofer , som vi i fllesskab har magt til at forhindre .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , i 1996 blev det aftalt , at antallet af mennesker , der sulter , skulle halveres til 400 millioner inden 2015 .
Men det er en kendsgerning , at antallet af mennesker , der sulter , er forblevet det samme i de sidste fem r .
Det er temmelig rgerligt , at s f af vores europiske ledere var til stede for tre uger siden p verdenstopmdet i Rio , fem r efter .
Det viser endnu en gang , at manges prioriteter ikke synes at vre at mindske klften mellem rige og fattige i denne verden . I hvert fald ikke nr de grundlggende behov ssom fdevarer og grundlggende sundhedspleje skal dkkes .
<P>
At kommissionsformand Prodi og kommissr Nielson var til stede i Rom , forstrker min id om , at Europa kan og , hvis det str til Kommissionen , ogs vil g i spidsen .
Men s skal der ndres nogle ting .
Iflge lederen af Verdensfdevareprogrammet , James Morris , kan de 300 millioner sultende brn i verden ernres i skolen for 24 eurocent om dagen pr. person . Hr. formand , i jeblikket betaler vi i Europa 2 euro om dagen pr. ko i subsidier .
Klften mellem rig og fattig mindskes ikke ved hjlp af ekstra penge eller fdevarebistand til udviklingslandene , men netop gennem ekstra politik . Den subsidierede ko skal tages ved hornene .
Uden passende reformer af den flles landbrugspolitik nu kan Verdensfdevaretopmdets mlstninger aldrig ns og i hvert fald ikke i 2015 .
<P>
For vrigt er det berettiget , hvad kommissr Nielson sagde . Ogs FAO er stadig temmelig ineffektiv som organisation .
Det er berettiget , at kommissr Nielson kun vil have konkret , national , regional sttte og ikke et alment bidrag til FAO-fonden , og berettiget , at han kritiserede den drlige forvaltning som f.eks. i Zimbabwe .
Med en passende landbrugspolitik mener jeg navnlig forskydningen af produktionssubsidier i retning af udvikling af landdistrikter . Men ogs frem for alt fri og fair handel .
Det m vre slut med dumping af europiske produkter i udviklingslande .
Vi m i Europa vk fra eksportsubsidierne til vores egne landmnd , og vi m nedstte handelsbarriererne for udviklingslande til et minimum .
<P>

Jeg imdeser med spnding EU ' s nye landbrugspolitik , som Kommissionen i nste uge trffer en beslutning om .
Som kommissr Nielson med rette sagde , findes dr , foruden naturligvis i den nationale politik i selve udviklingslandene , en stor del af lsningen p sulten i verden .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hvorfor har 800 millioner mennesker stadig en tom mave ?
Fordi myndighederne overalt svigter .
Der er i princippet fdevarer til alle .
Der er ingen mangel p mlstninger og gode hensigter .
Jo frre resultater der opns , desto flere topkonferencer arrangeres der , som ikke gr andet end at konkludere , at politikken skal intensiveres .
<P>
Hvem har skylden , de rige lande eller de fattige ?
Begge , hr. formand , de udviklede lande er hykleriske .
Til trods for flotte viljesytringer fortstter de med at oversubsidiere deres eget landbrug og beskytte deres eget marked .
Liberalisering af verdensmarkedet blokeres ikke kun af Europa , men ogs af USA og andre store landbrugslande .
Vestlige virksomheder fortstter med at udnytte deres patentmonopoler p teknikker og planter , og udviklingssamarbejdet rettes i for ringe grad mod landbruget , og der mangler teknologioverfrsel .
<P>
Udviklingslandene svigter selv enormt .
Selv om de fleste mennesker bor i landdistrikterne , lgges der for lidt vgt p fdevareproduktion .
Hungersnd skyldes bestemt ikke kun klimaet eller hje toldmure . Endelse krige , uansvarlig behandling af naturen , ekstrem befolkningsvkst , overurbanisering , mangelfuld infrastruktur , men frst og fremmest ogs korruption og uforsvarlig politik str i vejen for et sundt landbrug .
Import af produkter foretrkkes for at give overbefolkede byer fdevarer . Der er ringe regional handel og megen monokultur .
Militre udgifter til magthaverne afholdes p bekostning af betalbare fdevarer til befolkningen .
<P>
Hjtidelige erklringer og gentagelser af tidligere konklusioner er ikke udtryk for virkelig politisk vilje , men forsg p netop at skjule manglen derp .
Sultende mennesker har ikke lyst til det lngere .
Smukke ord hnger dem ud af halsen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , ved topmde efter topmde svinder hbet for bedre tider for menneskeheden .
Ligesom Monterrey var ogs Verdensfdevaretopmdet langt fra at n de ambitise ml , som dens indledende dagsorden gav forhbninger om .
Dette FAO-topmde bekrftede imidlertid det , som vi hele tiden har sagt , nemlig , at de ml , der blev opstillet for bekmpelsen af sult og underernring i 1996 , langt fra er net og synes stadig vanskeligere at n .
Sdan forholder det sig , sknt retten til sund og tilstrkkelig ernring er en grundlggende ret for alle mennesker .
<P>
Det forholder sig sdan , fordi der mangler et mlprogram , fordi de mangler midler og hensigtsmssige retningslinjer og foranstaltninger ( som isr skal skaffe jord og vand til befolkningen og gerne satse p en bredygtig udvikling , hvor ret til fdevaresuvernitet og sttte til familie- og fllesskabslandbrug m vre grundlggende elementer ) , fordi der mangler en korrekt fordelingspolitik , og fordi der ikke mindst mangler politisk vilje , hvilket tydeligt fremgik af det beskedne antal stats- og regeringschefer fra de udviklede lande , der var til stede i Rom .
<P>
Det forholder sig ogs sdan , fordi der samtidig er en overflod af forstyrrende faktorer , der stiller sig i vejen for en forandring af den nuvrende dramatiske situation , s som den absolutte prioritering af de handelsmssige aspekter og ultraliberaliserende foranstaltninger , de rige landes eksportsttte til den primre sektor , som de seneste amerikanske tiltag p dette omrde er et klart eksempel p , og smnd ogs den umdeholdne promovering , som bioteknologien nu er genstand for .
<P>
Det er nu tilbage at hbe , selv om der ikke er mange grunde til hb , at der i Johannesburg kan indledes en ny og mere lfterig etape .
Endnu en gang er vi enige om , at EU m ptage sig en vsentlig del af opgaven med at forsvare de allerfattigste landes ret til at beskytte deres fiskeressourcer og udvikle deres landbrug , s deres fdevaresuvernitet kan sikres p grundlag af en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Beklageligvis har Verdensfdevaretopmdet , der var arrangeret af FAO , bekrftet , at den bekymring , jeg gav udtryk for her i Europa-Parlamentet for halvanden mned siden , fuldt ud var begrundet .
<P>
Den omstndighed , at 13 europiske stats- og regeringschefer ikke deltog i topmdet , og den omstndighed , at den italienske premierminister fremskyndede mdets afslutning med henvisning til en fodboldkamp , viser klart , hvor ringe interesse der er i de europiske lande for bekmpelsen af sult i verden .
Der afholdes den ene internationale konference efter den anden - Monterrey , Rom , Johannesburg - og man sger dermed at give det indtryk , at Europa bekymrer sig om udviklingsanliggender .
Samtidig nedlgger man imidlertid Rdet ( udviklingssamarbejde ) og mske snart ogs Generaldirektoratet for Udvikling .
Og man undlader at bidrage til eller indg bindende aftaler af nogen art til fordel for verdens fattigste lande .
<P>
Det er endnu en skuffende omstndighed i forbindelse med dette topmde , hvor man blot gav sit samtykke til forpligtelser , som allerede er vedtaget , uden at der kunne opns resultater i form af konkrete midler til at n mlene , hvilket er helt i trd med konklusionerne fra Monterrey , blot endnu vrre .
Hr . Berlusconi vovede endog at stte sprgsmlstegn ved de industrialiserede landes ansvar , nr det glder den kritiske situation , der prger udviklingslandene .
Hjlp dig selv , s vil de hjere magter hjlpe dig , ld devisen . Vi oplever ogs , at WTO bistr USA og EU i bestrbelserne for at opretholde , ja , endog ge sttten til eksport af landbrugsprodukter , hvilket er i modstrid med det hellige og ukrnkelige frihandelsprincip , som de samme stater hylder og i vid udstrkning praktiserer - til skade for de fattige lande , som er de frende eksportrer af rvarer .
<P>
Hvordan skal man fortsat kunne have nogen som helst tillid til den amerikanske regering , som netop har forhjet sttten til bomuldssektoren , eller til de europiske stater , som i Doha afviste en forpligtende tidsplan for nedbringelse af sttten til landbrugseksporten ?
Vi finder Europa-Parlamentets beslutningsforslag skuffende , da det ikke ppeger den klft , der bestr mellem regeringernes ord og gerninger .
De romerske kejsere lovede de fattige brd og skuespil .
Det er mit indtryk , at man i Rom fokuserede p skuespil og glemte brdet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg er meget glad for at vre her i dag og tale til Parlamentet for frste gang p min frste dag som medlem af Europa-Parlamentet .
Det , at Verdensfdevaretopmdet har vret genstand for diskussion og beslutninger her i Parlamentet to gange i de sidste mneder , sender et vigtigt signal om den prioritering , vi giver sprgsmlet sult i verden .
<P>
Alle mennesker har ret til adgang til sund og nrende fde og en fundamental ret til at blive beskyttet mod hungersnd .
Sult og fejlernring skyldes ikke , at der simpelthen ikke er mad nok i verden .
I jeblikket vurderes det , at 815 millioner mennesker lider under sult .
Det er helt uacceptabelt , og vi i det rige og velnrede Vesten har en moralsk forpligtelse til at gre noget ved det .
<P>
Hr. formand , hvis De tillader , vil jeg benytte denne lejlighed under min jomfrutale her i Parlamentet til at sige et par ord p mit modersml , irsk .
<P>
T an rmed orm bheith in ann freastal anseo mar theachta le h-aghaidh Cige Connacht / Uladh in irinn .
Molaim an dea-seirbhs a thug mo ramhtheachta san ras seo , Pat the Cope Gallagher at anois mar bhall do Rialtas na h-ireann .
Gealaim fhreastail go dograsach ar mhuintir mo Rigin , go mormhr maidir leis na polaisaithe a bhaineann le saol laethiil na ndaoine faoin tuath agus sna bailte beaga .
<P>
Chaith m nos m n ocht bliain mar bhall de Coiste na Rigiin agus creidim go lidir ar thabhacht na rigiin agus chumhacht a bhronnadh orthu chun gnithe lrnacha dr saol a dhri dibh fin .
<P>
T aithne maith agam ar na ruda sa rimse Eorpach a chuireann faitos ar chosmhuintir iarthair na h-ireann faoi lthair .
Timse an-ghar de lucht na feirme agus lucht an isc agus tuigim go bhfuil athruithe mra san aer mar gheall ar pholaisaithe a leas .
<P>
Deirim anois go soilir  , ionas go mbadh s clraithe , seasfaidh m taobh le taobh le muintir na tuaithe agus danfaidh m polasaithe a chosaint a thabharfaidh saol maith dos na daoine sin agus a gheallfaidh todhcha cinnte dos na glinta at le theacht .
<P>
Ar thaobh na talmhaochta , caithfimid an Polasa Comnta a choimad agus a shabhil  na h-ionsaithe at ag teacht  ghrpa agus  thortha a bhfuair mrn n Eoraip agus an Margadh Comnta Inmhanmach .
Is polasa  a thug seirbhs maith do mhuintir na h-Eorpa agus oireann s do roinnt daoine dearmad a dhanamh ar an mhid sin agus Tgil na h-Eorpa a fheiceil mar cheist shimpl cuntais bhainc .
<P>
T fhios agam go bhfuil dospireacht faoi gnithe irithe den Pholasa Comnta na h-Iascaireachta nos dana agus t sil agam go mbeidh seans agam roinnt point a r ar an polasa sud .
Darfaidh m abairt amhin ag an bpointe seo : n fidir le phobal a bhraitheann ar an bhfarraige glachadh leis na molta is dana a rinne an Coimisiin .
<P>
Chun crochnu , ba mhaith liom a r go cruinn agus go silir , mar teachta  irinn , go mbeidh aidhm pholaituil amhin agam idir  seo agus an Fhomhair , s sin tbhacht Chonraidh Nice a chur in iil do mhuintir Connacht / Ulaidh chun go nglacfar leis san dara reifreann a bheidh againn in irinn roimh deireadh na bliana .
<P>
( Jeg er stolt af at have mulighed for at tjene befolkningen i Connaught-Ulster i Irland .
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det arbejde , min forgnger , Pat the Cope Gallagher , der nu er medlem af den irske regering , har gjort .
Jeg lover utrtteligt at tjene den region , jeg reprsenterer , i srdeleshed nr det glder de politikker , der berrer det daglige liv for folk i landdistrikterne .
<P>
Da jeg har vret medlem af Regionsudvalget i otte r , er jeg fast overbevist om regionernes vigtige rolle og ndvendigheden af at stte dem i stand til at trffe beslutninger om s mange aspekter , der berrer deres samfund , som muligt .
<P>
Jeg er opmrksom p , at der er visse elementer af den europiske politik i jeblikket , som giver anledning til bekymring for befolkningen i det vestlige Irland .
Jeg er tt bde p fiskerne og landbrugerne , og jeg er opmrksom p de kontroversielle forslag , der er oppe p disse omrder .
<P>
Jeg vil gerne klart sige , at jeg vil st for solidaritet med landdistrikterne , og jeg vil forsvare de politikker , der sikrer anstndige levevilkr for disse samfund og en fremtid for kommende generationer .
<P>
Hvad angr landbruget , er den flles landbrugspolitik en politik , der m forsvares mod angreb fra lande eller grupper , der bekvemt glemmer de fordele , de har draget af det flles marked , og ndvendigheden af sociokonomisk samhrighed .
Den flles landbrugspolitik har tjent Europas befolkning godt , noget , som bekvemt glemmes af dem , der vil reducere opbygningen af Europa til et regnestykke .
<P>
Jeg er opmrksom p , at der senere kommer en debat om fiskeriet , og hber at sige noget om det .
Men jeg vil gerne fremstte en kommentar : De nuvrende forslag fra Kommissionen er totalt uacceptable for samfund , der er strkt afhngige af fiskeriet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne som irsk medlem kort sige , at jeg fra nu af og til efterret vil have t politisk hovedml , at overbevise befolkningen i Connaught-Ulster om vigtigheden af Nice-traktaten ved den kommende folkeafstemning , i hb om , at den kan blive ratificeret inden rets udgang .
)
<SPEAKER ID=153 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , der er 800 millioner underernrede mennesker i verden i dag .
Det er stort set det samme antal , som da man holdt det frste fdevaretopmde i 1996 , s lad os sige det , som det er : indsatsen mod sult i verden er slet fejl .
I den kontekst er det , som mange kolleger har vret inde p , beskmmende at se den ligegyldighed , de vestlige statsledere udviste med deres fravr ved det seneste fdevaretopmde i Rom i sidste mned .
<P>
Sultproblemerne i verden skyldes i hj grad den hykleriske politik , der fres fra bl.a. EU ' s side .
Den politik , der officielt skulle vre til for verdens fattigste mennesker , styres i alt for hj grad af EU ' s egne snvre udenrigs- og handelspolitiske interesser .
Officielt taler EU og de andre vestlige organisationer for frihandel og liberaliseringer som lsningen p alverdens problemer .
Men liberaliseringen omfatter reelt kun udviklingslandene , hvor kravet om liberalisering fuldstndigt smadrer deres mulighed for at opbygge en selvstndig , bredygtig produktion .
Tidligere p ret udgav Oxfam en rapport , der konkluderede , at EU er verdens mest protektionistiske marked over for ulandene .
<P>
Det er p tide , at vi bringer orden i eget hus og griber fat om nldens rod .
Der ligger et stort stykke arbejde foran os , hvis vores nske om at udrydde sulten skal lykkes .
Vi kunne som et minimum starte med at ophve EU ' s protektionistiske landbrugssttteordninger , suspendere vores fiskeriaftaler med tredjelande , der er med til at fjerne eksistensgrundlaget for verdens allerfattigste , etablere en udviklingspolitik , der reelt er rettet mod fattigdomsbekmpelse og ikke er styret af kampen mod indvandring , terrorisme og hensynet til egne arbejdspladser , og - sidst , men ikke mindst - sttte de fattige landes ret til egenproduktion og adgang til vand , jord og biologisk mangfoldighed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , p det Verdensfdevaretopmde , der blev afholdt i Rom for nylig , gentog 182 nationer deres lfte om at gre en ende p sultens tragedie her i verden , hvor der stadig er 800 millioner underernrede mennesker .
Fem r efter det frste topmde i 1996 m vi desvrre konstatere , at mlstningen om at halvere antallet af underernrede mennesker inden 2015 desvrre i hj grad har vret en fiasko .
Denne afstand mellem lfter og virkelighed er vi s afgjort ndt til at fjerne .
<P>
Ndvendigheden af at bekmpe denne tragedie bliver ogs strre , i betragtning af at sult bde er fattigdommens rsag og virkning .
Et menneske , der sulter , er ikke et frit menneske , men et desperat menneske , som let kan overtales til at deltage i desperate handlinger , ssom konflikter , international kriminalitet , narkotikahandel , menneskehandel , illegal indvandring og terrorisme .
Der er ingen tvivl om , at den vestlige verden skal vre mere opmrksom p problemet , og de industrialiserede landes lfte om at afstte 0,7 % af deres BNP er mere aktuelt end nogensinde , ogs fordi " man ikke kan betragte sig selv som rig , hvis ens naboer er fattige " , som John Fitzgerald Kennedy sagde .
Derfor har vi brug for nogle konkrete kendsgerninger og handlinger .
Vi skal straks gre en indsats for at undg , at der bliver 2 millioner mennesker mere - sdan som det fremgr af de demografiske undersgelser - end de 4 milliarder mennesker , som i forvejen er udelukket fra velfrden .
<P>
En god regeringsfrelse i disse udviklingslande er dog en vsentlig betingelse for , at vi kan styrke det samarbejde , der er ndvendigt for at n de fastlagte mlstninger .
Adgangen til information , sdan som den italienske premierminister Berlusconi foreslr - og ikke et manglende engagement , som hr . Rod bemrkede - samt den nye digitale statsorganisationsmodel for at bekmpe korruption og ge effektiviteten vil uden tvivl gre enhver anvendelse af udviklingssttten mere gennemsigtig .
<P>
Det er ligeledes tvingende ndvendigt - hvilket skal ske via en konference for de lande , som er med i FAO - at tage sprgsmlet op om selve agenturets korrekte mde at fungere p .
Vi skal ndre og rationalisere dets forvaltning og dets mde at fungere p , s det bliver mere gennemsigtigt og effektivt , og s vi opnr nogle bedre aktioner og resultater .
I Johannesburg fr jeg sammen med Europa-Parlamentets delegation lejlighed til at konstatere , om EU virkelig er i stand til at ptage sig - og f andre til at ptage sig - konkrete politiske forpligtelser , der har nogle prcise frister , og hvis gennemfrelse skal vre baseret p et reelt partnerskab .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , mdet i Johannesburg er - som det er blevet sagt - det tredje store topmde , hvor man behandler den internationale strategi for bekmpelse af fattigdom .
Det frste om udviklingsfinansiering fandt sted i Monterrey med middelmdige resultater og det andet om ernring i Rom uden egentlige resultater .
Vores sidste mulighed er mdet om bredygtig udvikling i Johannesburg , hvor man ud over at opn kompromiser om sprgsmlet ogs skal vedtage konkrete foranstaltninger , hvilket ikke er sket p tidligere mder . Som kommissren sagde det , skal det ske p globalt plan .
Man nrer derfor stort hb til dette topmde , og EU brer en stor del af ansvaret .
<P>
Til nederlaget i Rom skal lgges revisionen af mlene om at halvere antallet af sultende i verden i 2015 , som man blev enige om i 1996 .
Man har allerede fastslet , at det er umuligt at n mlet , da der ikke er politisk vilje til at gre de ndvendige anstrengelser .
Jeg hber , at vi under det nuvrende danske formandskab , takket vre deres flsomhed for emnet , opnr nogle forbedringer .
<P>
Vi har ikke rd til flere fiaskoer , det glder isr udviklingslandene . Nu drejer det sig om overlevelse .
Man kan ikke afholde det ene topmde efter det andet uden resultater .
Vi m derfor stille mere konkrete og realistiske forslag til Kommissionen og Rdet . Et adfrdskodeks , der garanterer fde , da det er en grundlggende menneskerettighed , og en hasteplan for at afhjlpe de sultende og den fdevaremangel , der i jeblikket berrer 14 millioner mennesker i Afrika .
Det drejer sig om konkrete foranstaltninger , som Rdet og Kommissionen skal opn et internationalt kompromis om .
<P>
Jeg sttter de andre foranstaltninger i beslutningen . Isr betragtningerne om fllesskabsbudgettet og Den Europiske Udviklingsfond , en forbedret koordinering mellem bilaterale og multilaterale donorer , vigtigheden af mikrokreditter og oprettelsen af en alliance til bekmpelse af sult og fattigdom .
Da Unionen og medlemsstaterne udgr de strste donorer er de kvalificeret til at lede topmdet mod succes , en succes , som ikke alene Parlamentet nsker , men som stats- og regeringscheferne har forpligtet sig til i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla .
Vi hber inderligt , at EU ' s reprsentanter vender hjem fra Johannesburg med kompromiser og konkrete handlingsplaner , og at de holder os informeret derom .
<P>
Jeg er glad for at hre , at kommissren vil fremlgge en konkret meddelelse om en global plan til bekmpelse af fattigdom .
Vi afventer med spnding denne meddelelse .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , fremskrivninger , som tager udgangspunkt i den " hastighed " , hvormed antallet af underernrede reduceres p nuvrende tidspunkt , viser , at det vil tage et rhundrede at udrydde sultproblemerne i verden .
Er dette ikke tilstrkkeligt til at begrunde , at der sttes sprgsmlstegn ved den frte politik ?
De industrialiserede lande sttter deres eget landbrug med et belb , som er 48 gange s stort som det belb , de yder til sttte for landbruget i de fattige lande .
Fri konkurrence for landbrugsprodukter , som imidlertid hidrrer fra lande , hvis produktionssystemer er meget forskellige , eksportrlandenes praksis og i tillg hertil risikoen for , at landene i Syd bringes i et afhngighedsforhold som flge af specialisering af eksporten til kun at omfatte et eller to af primrsektorens produkter . Det er de forhold , som p lang sigt truer fdevareforsyningen til to tredjedele af jordens befolkning .
<P>
Konsekvenserne af denne praksis , som er helt i overensstemmelse med WTO-aftalerne , og i vrigt almindeligt anerkendt , er mrkbare og mrkes : De koster menneskeliv .
Topmdet i Johannesburg kunne vre en anledning til at trffe andre valg , til at g nye veje , eksempelvis give udviklingslandene ret til at beskytte landkonomien og dermed fdevaresikkerheden over for de internationale virksomheder og give dem ret til at sttte den lokale fdevareindustri .
Hvorfor ikke virkeliggre planerne om en srlig fond , som skal garantere gennemfrelsen af de mange mlstninger ?
FAO ' s generaldirektr anslog , at det ville krve yderligere 85 milliarder dollars om ret at n de pgldende ml .
Stats- og regeringschefernes manglende engagement i forbindelse med FAO-topmdet bekrftede imidlertid den manglende vilje til at afstte yderligere midler p budgetterne , hvilket m vkke bekymring .
Den eneste effektive lsning vil vre at efterkomme de fattige landes krav . De har i forbindelse med det netop afholdte forum i Sibi ( Mali ) begret omgende og betingelsesls eftergivelse af de afrikanske landes udenrigsgld og rimelig prisstning af landbrugsprodukter og andre rvarer .
Det er forudstningen for at udrydde sultproblemerne i verden .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
FAO opfordrede inden verdenstopmdet om fdevarer de rige lande til at afstte 24 milliarder dollar ekstra for i 2015 at kunne halvere antallet af sultende mennesker .
Verdenstopmdet om fdevarer i Rom har ikke vist tegn p en ihrdig indsats i den retning .
Der er langtfra politisk vilje og hj prioritet til bekmpelse af sulten , hverken med hensyn til deltagelse i topmdet eller med hensyn til frigrelse af midler .
Ogs gruppen af de otte vigtigste industrilande har besluttet ikke at afstte nogen ekstra midler .
<P>
Penge er faktisk ikke den vigtigste faktor i bekmpelsen af sult .
Elementre faktorer er markedsafskrmning , drlig forvaltning og krig .
En effektiv bekmpelse af sulten krver imidlertid en strre investering .
G8-landenes nye plan fortjener en kritisk vurdering , i betragtning af at tidligere planer for Afrika er mislykket .
At stille betingelser for bistanden giver bestemt et incitament til den absolut ndvendige forbedring af forvaltningen i modtagerlandene .
Den sidste plan mislykkedes imidlertid , fordi hverken rige eller fattige lande indfriede lfterne .
Det giver stof til eftertanke , at frst og fremmest de rige lande har svigtet ved overholdelsen af aftalerne , tnk p bning af markederne , strre investeringer og mere udviklingsbistand .
Foruden denne handlingsplan for Afrika findes der efter forlydende en ny plan fra FAO .
Kan kommissren informere Parlamentet nrmere herom og sige , hvad han mener om den ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. minister , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , vi har endnu en gang haft et Verdensfdevaretopmde , og der skal nu vre et verdenstopmde om bredygtig udvikling .
Topmder , der br indeholde mere end blot ord for at bekmpe fattigdom og sult globalt .
Alligevel har det ikke ndret noget , at en skrkstatistik viser , at der er 800 millioner underernrede , heraf 300 millioner brn .
Hver dag dr 24.000 mennesker som flge af underernring .
Vksten i verdens befolkning er indtil 2020 2,5 milliarder mennesker , og det betyder , at nsten 90 % af denne tilvkst tilfalder udviklingslandene .
Risikoen for , at klften mellem velstand og fattigdom vokser , bliver sledes strre og ikke mindre .
<P>
Iflge FAO er vi meget langt fra at n vores mlstning fra 1996 om at halvere antallet af sultende inden 2015 .
Bekmpelse af sult og forarmelse er samtidig en ndvendig bekmpelse af terror , international kriminalitet og illegal indvandring .
Denne bekmpelse skal vre et universelt tiltag .
Udviklingen i landdistrikterne og fdevaresikkerhed skal vre i centrum for disse landestrategier .
Adgangen til uddannelse og frdigheder skal stttes . Vand , vedvarende energier , sundhed og landbrug skal st p prioriteringslisten for et nyt partnerskab til bekmpelse af sult .
Desuden skal der vre klare mlstninger og tidsplaner , for ellers ender alle disse programmer med at blive tomme lfter .
<P>
Naturligvis handler det ogs om bning af markeder .
Men vi skal ikke overvurdere Alt undtagen vben-instrumentet .
Selv USA m her tilpasse deres politik inden for rammerne af WTO .
Jeg gr ikke ind for en arbejdsdeling , sdan som mange argumenterer for , hvor den udviklede verden leverer industri og hightech , og den underudviklede verden er ansvarlig for fdevarer .
Ligeledes kan en mangelfuld fordeling og omfordeling heller ikke lgges til grund for alle problemer .
Der skal stilles krav om good governance , og det skal overholdes .
Ekspropriering af de hvide farmere i Zimbabwe er ikke god regeringsfrelse , og det vil snart forvrre situationen for de sultende i det sydlige Afrika .
Ogs her der behov for international og europisk fordmmelse .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , jeg tror godt , at kommissren og rdsformanden er klar over , at denne forhandling er under mistanke for et alvorligt hykleri .
For et par dage siden mindede FAO ' s generaldirektr , Jacques Diouf , om , at det seks r efter topmdet i 1996 stadig er begravelsesklokkerne , der ringer for verdens sultende .
Alle vores kolleger gjorde opmrksom p , at der er 800 millioner mennesker - hvoraf 300 millioner er brn - som sulter , og at 24.000 mennesker dr af sult hver dag . Hr .
Diouf udtaler , at lfterne ikke er blevet overholdt .
Men det er vrre endnu , for handlingerne er ligefrem i modstrid med ordene .
Hvilke handlinger forventede man ?
Jeg vil komme med nogle eksempler , nemlig at vi skulle investere i de skaldte Millennium goals , det vil sige landbrug , sundhed og uddannelse , og stte G8-landenes sttte til denne vigtige kamp op til 0,7 % af BNP .
Vi er meget langt fra dette ml , hvis vi tnker p , at det rigeste land , nemlig USA , kun betaler 0,1 % , hvilket svarer til 34 dollars pr. indbygger .
<P>
Hertil kommer den hnlige mde , som de rige lande negligerede dette mde p .
USA ' s prsident var ikke til stede , Ruslands prsident var ikke til stede , og Japans , Tysklands , Storbritanniens , Frankrigs og Canadas regeringschefer var heller ikke til stede .
Kun hr . Prodi var til stede , nemlig som reprsentant for EU .
Alt dette kaster en farlig og fjendtlig skygge over mdet den 26. august , nemlig topmdet i Johannesburg .
Efter min mening br vi huske os selv p , at vi ikke har s mange lejligheder tilbage , nr det glder om at tage dette problem op og lse det .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. minister , det er s afgjort rigtigt , at FN ' s fiasko og den fiasko , som handlingsplanen mod sult har vret , ogs skyldes det ringe engagement fra mange regeringers side .
Der var bestemt ikke tale om et ringe engagement fra den italienske regerings side - og jeg beklager , at en af vores kolleger fra venstrefljen benyttede lejligheden til ogs at komme med en ynkelig politisk spekulation i forbindelse med et s alvorligt og vanskeligt emne - for jeg vil gerne minde om , at det p G8-mdet i Genova lykkedes ministerprsident Berlusconi at skabe en bning ved at f vedtaget en forelbig tranche p 750 millioner euro som en del af en ny pakke p 3.000 milliarder lire , det vil sige 1.500 millioner euro .
Her er der tale om et konkret lfte , og derfor er disse beskyldninger fuldstndigt skudt forbi mlet .
<P>
Det er rigtigt , at der hele tiden opstr nye sultproblemer i verden , og det sker ikke kun der , hvor krige er et alibi for og en rsag til dette .
Dette scenario blev drftet indgende p FAO-topmdet , ogs den sidste formiddag , nemlig torsdag den 13 . , og her lagde man srlig vgt p problemet med verdens bjergomrder , hvor sulten og fattigdommen hele tiden forvrres og kommer til udtryk p nogle meget alvorlige mder .
I dette forum - hvor jeg havde lejlighed til at deltage som ordfrer , eftersom jeg i 1998 stod bag en parlamentsbeslutning om bjergomrderne - understregede man ogs , at det ikke er ndvendigt at tnke p krigssituationer eller fjerntliggende omrder for at se signaler om en bekymrende forvrring i opgivelsen , forfaldet og de eventuelle sultproblemer i bjergomrderne , ogs i det ellers s civiliserede Europa .
<P>
I det r , som FN netop har erklret for internationalt bjergr , gr dette budskab sledes direkte videre fra FAO-topmdet til Parlamentet .
Bjergomrderne skal fremhves , vre genstand for opmrksomhed og have deres srprg tilbage , og vi behver navnlig ikke at skamme os over at betragte dem som potentielt fattige omrder .
Det er med andre ord ogs muligt at forebygge dette fattigdomsproblem og ikke bare at bekmpe det .
<SPEAKER ID=162 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for en stribe engagerede indlg , som jeg gerne selv ville have holdt , hvis jeg stadig havde vret medlem af Parlamentet .
Man kan vel sammenfatte indlggene med flgende : Retningen i det EU gr , er rigtig nok , men der er opnet for lidt .
Sdan opfatter jeg de fleste indlg , og det er jo rigtigt , at topmder i sig selv ikke afskaffer sult .
Det gr denne debat heller ikke , men topmderne bidrager i lighed med denne debat til at stte fokus p problemerne , bde de problemer , der er i udviklingslandene , men ogs dem , der er i industrilandene , og som er rsagen til , at der gres for lidt .
<P>
Med hensyn til Johannesburg-topmdet vil det danske formandskab lgge stor vgt p , at vi fr en global deal med rettigheder og pligter , med adgang til vores markeder , men ogs nogle forpligtelser for dem , som fr denne adgang .
Vi ved ikke , hvor langt vi kan komme , men det er vigtigt , at vi fr talt om det samlede problemkompleks , for det er jo virkelig en global deal , der er brug for .
Jeg vil gerne understrege , at vi trods alt har gjort noget , vi yder mere end 50 % af den samlede udviklingsbistand i verden .
Vi har fet Alt undtagen vben-initiativet , og vi arbejder for at fastholde , at den dagsorden for udvikling , der blev vedtaget i Doha , bliver gennemfrt .
Der er trods alt lagt en dagsorden , der er sagt ord , som det nu glder om at holde alle parter fast p .
S det glder i denne debat om disse nsten uoverstigelige og uoverskuelige problemer om trods alt ikke at miste modet eller lysten til at gre mere .
For hvis det ser alt for hblst ud , motiverer det ikke til yderligere handling .
Vi skal p den ene side vre bevidste om de fremskridt , der er gjort , og p den anden side love hinanden at gre noget mere .
<P>
Jeg vil gerne p Rdets og formandskabets vegne give tilsagn om en kraftig indsats i Johannesburg .
Det ser vanskeligt ud , og jeg kan ikke love noget , men jeg kan love , at der vil blive gjort en indsats .
Jeg tror , at kommissren vil sige noget lignende , og jeg vil gerne takke ham for det store engagement , som han i mange r har lagt i netop den sag , vi drfter her i dag .
<SPEAKER ID=163 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg psknner bemrkningerne fra formandskabet og medlemmernes bidrag .
Nogle har fokuseret p selve sagen , og andre p forholdet mellem den dramatiske befolkningstilvkst og det antal mennesker , der stadig mangler mad .
Det er to komplementre problemer , der minder mig om den dramatiske afstemning her i Parlamentet tidligere i dag om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder .
Disse ting har meget at gre med hinanden , og det er nsten umuligt at bekmpe sult p en meningsfyldt mde uden at tage fat p sprgsmlet om befolkningspolitik .
<P>
Et andet vigtigt aspekt , som jeg har fokuseret mere og mere p , er det direkte forhold mellem konflikter og sult .
Tanzania har , s lnge man kan huske , vret vrt for mere end en halv million flygtninge i lejre .
De skal alle have mad .
De forger alle det antal mennesker , vi m gre noget for , for at hjlpe dem til at overleve .
Tingene kunne forholde sig meget anderledes .
De sultende , der er ofre for konflikter , er en menneskeskabt katastrofe .
Optimisterne vil se p dette som noget , vi kan forandre .
Men det er ikke blot et sprgsml om at forge landbrugsproduktionen , det glder ogs om at skabe fred og et minimum af anstndighed og god regeringsfrelse .
<P>
Der har i adskillige indlg vret kommentarer til fravret af lederne af vores medlemsstater , men hr . Prodi og jeg var der for Kommissionen , og vi gjorde vores .
Mange andre har fokuseret p forholdet mellem landbrugspolitikken i Europa og handelssprgsmlene , bl.a. hr. van den Berg , hr. van den Bos og fru Sandbk .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at vi m undg de overdoser af euromasochisme , som vi ofte hrer , nr vi taler om disse ting .
Til fru Sandbk vil jeg gerne sige , at selv om det er Oxfam , der kommer med disse tal , der karakteriserer EU som den mest protektionistiske blok i dette sprgsml , s er det stadig en kendsgerning , at vi i Europa importerer flere foderstoffer og flere landbrugsprodukter fra den tredje verden end den samlede import til USA , Japan , Canada og de andre OECD-lande uden for EU .
Det er stadig en kendsgerning .
S der er en grnse for , hvor masochistiske vi br vre .
<P>
Det er sandt , at subsidierne er et stort problem .
Det er meget klart i dag , og det vil blive hovedemnet for drftelserne i Johannesburg .
Tallene er overvldende .
OECD-landene bruger 350 milliarder amerikanske dollars om ret p subsidier sammenlignet med 50 milliarder dollars til udviklingsbistand .
<P>
Heldigvis svarer vores interne analyse her i Europa til og gr i samme retning som det globale pres med hensyn til , hvad vi br gre .
I begge tilflde er overskriften " reform og reduktion af subsidierne " .
Vi hber at komme videre med dette .
<P>
Hr. van den Bos sagde , at der er for meget monokultur og for lidt fdevaresikkerhed .
Jeg er enig .
Et relevant tilflde er Etiopien , som vi har drftet igen og igen i renes lb .
Det er det strste tilflde af gammeldags traditionel fdevarebistand - vi sender hvede , hvilket er godt for landbrugerne i Wisconsin og andre steder , men ikke s godt for overlevelsesmulighederne og bredygtigheden for befolkningen i Etiopien .
<P>
Vi er nu ved at enes med Etiopiens regering og endda med USA om en ny tilgang .
I r har vi afholdt seminarer med regeringerne , hvor premierministeren ogs var til stede , for at definere en ny tilgang til fdevaresikkerhed , som er helt anderledes end den gamle tilgang til fdevarebistand .
Det er netop det , jeg sagde til Parlamentet - at vi gerne vil se denne forandring .
Den kommer .
Det er en holdning , jeg s for lidt af i hr . Dioufs forelggelse af dagsordenen for FAO .
Det er en grund til spndingerne i vores drftelser med FAO .
<P>
Hr .  Neachtain , jeg sender mine bedste hilsener til Deres nre venner og vlgere .
<P>
Fru Sauquillo Prez del Arco , at karakterisere Johannesburg som sidste chance efter Doha og Monterrey er en mde at udtrykke det p , som jeg ikke kan bifalde .
Det fr det til at se ud , som om bde Doha og Monterrey var fiaskoer .
Det er ikke tilfldet .
I EU kan vi vre glade for , at vi p grund af vores insisteren og vores energiske bidrag har en udviklingsdagsorden fra Doha .
Uden EU ' s insisteren p dette ville det ikke vre tilfldet .
Uden Barcelona-beslutningen , der ledte op til Monterrey , ville vi ikke vre kommet med et virkeligt bidrag .
Uden et reelt europisk bidrag kunne vi ikke have fet den amerikanske beslutning , vi fik .
<P>
Vi gr ikke fremad med tomme hnder .
Rom var en mulighed for igen at fastsl vigtigheden af sprgsmlet om mad i almindelighed .
Af den grund gav det mening , ogs med hensyn til timing .
Men nste skridt er Johannesburg .
<P>
Jeg er enig med hr . Haarder om vanskelighederne ved forberedelsen til Johannesburg .
Vi m alle arbejde meget hrdt i ugerne og mnederne indtil da .
<P>
Hr . Belder spurgte om det nye antisultprogram , som FAO ' s generalsekretr , hr .
Diouf , har indfrt . Prisen p programmet , der blev indfrt nogle f dage fr sidste topmde , er 24 milliarder amerikanske dollars af yderligere offentlige midler .
Det er en hj pris .
Det var et rent sekretariatsinitiativ , ikke noget , som blev lavet efter anmodning fra medlemmerne , og ikke noget , der var blevet drftet med dem forud .
Det er ndvendigt at gre en masse arbejde for at sttte og retfrdiggre dette initiativ .
<P>
Man br ogs erindre , at et nyt omfattende landbrugsprogram , der for nylig er vedtaget af FAO og NEPAD i fllesskab for Afrika , opfordrer til investering af yderligere 240 milliarder amerikanske dollars inden 2015 .
S vi mangler sandelig ikke storslede initiativer , der krver milliarder og atter milliarder af nye ekstra penge fra FAO ' s sekretariat .
Men de fleste af disse penge kommer fra sekretariatet uden nogen form for reel drftelse eller koordinering med donorerne og medlemmerne i almindelighed .
Det er en af grundene til , at vi ikke har fundet det let at forholde os konstruktivt til alt , hvad vi har fet forelagt i denne forbindelse .
<P>
Alt dette skal ikke misforsts som udtryk for en negativ holdning . Vi arbejder med FAO .
Vi er ved at gennemfre et antal gode projekter i Afrika . Vi finansierer det gennem vores regionale programmer , nr vores partnere i Afrika beder os om at arbejde sammen med FAO p omrder , hvor denne organisation har reel ekspertise .
Nogle ting fungerer faktisk .
<P>
Jeg har prvet at belyse denne sag .
Jeg advarer mod fristelsen til at tro , at der slet ikke sker nogen fremskridt .
Det , vi har brug for , er en forenet anstrengelse , som bestr af befolkningspolitik , bredygtig udvikling bredt forstet , bekmpelse af fattigdommen og et stop for de krige og konflikter , der stadig er den vigtigste rsag til sult for millioner af mennesker .
Det er et menneskeskabt og politisk sprgsml .
Det m vi huske p .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om flgerne for de transatlantiske forbindelser af loven om beskyttelse af personer i De Forenede Staters tjeneste .
<SPEAKER ID=167 NAME="Haarder">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg tillade mig at lyknske det internationale samfund og os alle med , at Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol trdte i kraft i mandags .
Denne begivenhed m anses for at vre en af de mest skelsttende i den internationale retsudvikling siden Anden Verdenskrig .
<P>
69 lande har ratificeret domstolens statut , og vi kan konstatere , at statutten allerede i dag har betydelig opbakning i det internationale samfund .
Det har Europa-Parlamentet gang p gang opfordret til . Jeg har selv for et par r siden opfordret dertil i en betnkning om menneskerettigheder , som blev vedtaget med meget stort flertal .
Det er blevet sagt og skrevet af parlamentarikere .
Nu er den der , og det synes jeg , at vi skal fejre her i Parlamentet .
<P>
De mange internationale og interne konflikter , som verden var vidne til i det tyvende rhundrede , understreger behovet for en hurtig etablering af denne domstol .
Straffedomstolen kan medvirke til at gre verden mere sikker , mere retfrdig og mere fredelig .
Straffedomstolen vil ved sin blotte eksistens kunne afskrkke mennesker fra at beg de grove forbrydelser , som vi desvrre ogs i vores levetid og indtil for ganske nylig har vret vidne til - krigsforbrydelser , folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden .
Det er vigtigt , at sdanne forbrydelser ikke forbliver straffrie , men at alle kan blive stillet til ansvar for deres gerninger .
Derfor er denne Straffedomstol et centralt led i styrkelsen af det internationale retssamfund .
<P>
Vi m appellere til alle stater om at tilslutte sig Rom-statutten .
En universel tilslutning er ndvendig for , at domstolen for alvor kan fungere effektivt .
Med henblik p at f en sdan universel opbakning vedtog vi sidste r en flles holdning , som for nylig er blevet ajourfrt .
P basis af denne flles holdning har Den Europiske Union gennem politisk dialog og demarcher sgt at opn den bredest mulige tilslutning til domstolen fra alverdens lande .
<P>
Straffedomstolen er et tilbagevendende tema i vores kontakt med USA , og det er netop vores drftelser med USA , som er genstand for vores debat i dag .
<P>
EU og De Forenede Stater deler de samme grundlggende vrdier : frihed , demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincipper .
Derfor har vi altid set det som noget helt naturligt og ndvendigt , at USA er blandt deltagerne i Straffedomstolens statut .
Vi er ikke i tvivl om , at USA ville kunne bidrage srdeles positivt til domstolen .
Under diplomatkonferencen i Rom i 1998 var vi fuldt ud p det rene med de betnkeligheder , som USA havde ved visse bestemmelser i statutten .
Og vi gjorde vores bedste for at finde udveje og lsninger , som kunne imdekomme dem - men desvrre forgves .
Til vores beklagelse m vi notere , at USA den 6. maj i r meddelte FN ' s generalsekretr , at USA ikke har til hensigt at blive deltager i statutten , som faktisk var blevet undertegnet under den tidligere amerikanske regering .
Vi mener , at USA har truffet en forkert beslutning . Den Europiske Union har beklaget den dybt .
<P>
For helt nylig , nrmere betegnet den 17. juni , vedtog Rdet ( almindelige anliggender ) konklusioner , som udtrykker vores bekymring over det foreliggende amerikanske lovforslag , som gr under titlen " American Servicemembers ' Protection Act " , den skaldte ASPA .
Den seneste udgave lgger op til begrnsninger i USA ' s deltagelse i FN ' s fredsbevarende operationer , forbyder overfrsel af information til Straffedomstolen samt forbyder amerikansk militr bistand til hovedparten af deltagerne i domstolen .
Som vi sagde i vores konklusioner fra rdsmdet ( almindelige anliggender ) i Luxembourg , finder vi , at ASPA alvorligt vil kunne underminere Straffedomstolens arbejde .
<P>
Vi understregede ogs vores betnkelighed ved den bestemmelse , som bemyndiger den amerikanske prsident til at kunne benytte alle midler til at befri personer , som er tilbageholdt efter anmodning fra domstolen , herunder personer , som er tilbageholdt i EU ' s medlemsstater .
Denne bestemmelse har navnlig fremkaldt bekymring i Holland , som skal vre sde for domstolen . Man har ligefrem kaldet ASPA for The Hague Invasion Act .
<P>
Hvis ASPA bliver vedtaget , vil der vre tale om en meget uheldig udvikling for det internationale samfund .
Vi har p alle niveauer givet udtryk for vores bekymring over for den amerikanske regering .
Vores reprsentationschefer i Washington har over en lang periode beskftiget sig med problemet .
Det er en alvorlig sag , en alvorlig kurre p trden , et alvorligt problem i det europisk-amerikanske forhold .
Men jeg vil gerne sige , at selv om det er et stort problem og en vanskelig situation , opnr vi efter min opfattelse ikke noget ved at beskrive det amerikanske lovforslag som en trussel mod de transatlantiske forbindelser .
Det ville vre urimeligt at bringe det op i det luftlag , og det vil jeg gerne forklare .
<P>
For det frste er Straffedomstolen et globalt anliggende og ikke et bilateralt problem mellem USA og EU .
For os m det vre afgrende ikke at optrde konfrontatorisk . Det vil vi ikke f noget ud af .
Der er - desvrre - ogs andre af EU ' s store partnere , ssom Kina og Indien , som er modstandere af domstolen .
Et associeret land som Tyrkiet har endnu ikke undertegnet statutten eller i vrigt tilsluttet sig vores flles holdning eller nogen af EU ' s erklringer til sttte for domstolen .
Med hensyn til Japan og Rusland er der en politisk vilje til at tilslutte sig statutten , men den mangler fortsat at materialisere sig i beslutninger .
Ikke desto mindre har vores bilaterale forbindelser med alle disse lande hverken taget skade af eller er blevet nedklet som flge af , at de endnu ikke er deltagere i domstolen .
Vi har vret meget omhyggelige med at undg konfrontation i dette sprgsml , men samtidig sgt at fastholde domstolen hjt p dagsordenen for vores regelmssige dialogmder .
Gennem vedholdende lobbyvirksomhed til sttte for statutten har vi allerede fet overbevist en rkke lande , og vi hber , at vi ad denne vej kan overbevise endnu flere .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at Straffedomstolen ikke er det eneste omrde , hvor USA og EU er uenige .
Venner har ret til at vre uenige , men vi vil til stadighed - og det , tror jeg , er klogt - holde fast i , at det , der samler EU og USA , trods alt er strkere end det , der skiller .
Vi kan alle pege p eksempler : stl ( hvor vi forhbentlig snart fr en lsning ) , bananer ( som blev lst , og den sag kan man sige meget om ) , Kyoto-protokollen ( hvor vi fortstter vores hjniveaudialog ) .
Sommetider finder vi en lsning , sommetider fortstter uenigheden .
P menneskerettighedsomrdet er vores holdninger til ddsstraf forskellige .
Men gennem vores langsigtede indsats til bekmpelse af ddsstraf er det lykkedes os at pvirke den amerikanske opinion .
Som eksempel vil jeg nvne den nylige amerikanske hjesteretsdom i Atkins-sagen , som udelukker ddsstraf for psykisk udviklingshmmede personer .
EU har bidraget til denne sag med et skaldt " amicus curiae brief " , som den amerikanske hjesteret inddrog i sine overvejelser .
Den politik vil vi fortstte .
<P>
Den amerikanske regering har forsikret os , at en amerikansk intervention p et EU-lands territorium ville vre - og jeg citerer - " utnkelig " ( inconceivable ) .
Det er blevet sagt af bde udenrigsminister Powell og viceudenrigsminister Grossman .
Mange amerikanske soldater gav deres liv for frihed og demokrati i Europa .
Jeg kan ikke forestille mig , at deres brnebrn skulle finde p at invadere en af vores medlemsstater .
Men ASPA-forslaget er nu engang p bordet , og sektion 3008 vedrrende " magtanvendelse " ( use of force ) vil udgre et farligt fortilflde i folkeretten .
Jeg kan forsikre , at vi vil flge denne sag meget nje .
<P>
Straffedomstolen vil snart kunne bevise sin vrdi som en uafhngig og effektiv international retsinstans .
Fra EU ' s side vil vi ikke spare nogen anstrengelse for at sikre dens succes .
Jeg er sikker p , at de , som i dag er modstandere af Straffedomstolen , ved selvsyn vil kunne konstatere , at Rom-statutten bde sikrer de hjeste retssikkerhedsstandarder og vrner mod udnyttelse af domstolen til politiske forml .
Vi m nok se i jnene , at universel tilslutning til domstolen ligger et stykke ud i fremtiden .
Men jeg har tiltro til , at vi p et tidspunkt vil komme igennem med vores argumenter , sdan som vi har gjort p de mange andre omrder , jeg nvnte fr .
<P>
Med sit veto i FN ' s Sikkerhedsrd tog USA i mandags et meget vidtgende og beklageligt skridt i sin modstand mod domstolen .
Men jeg forstr , at forhandlinger om en kompromislsning i FN ' s Sikkerhedsrd vil blive genoptaget senere i dag .
Det er vsentligt , at der findes en lsning , som ikke underminerer EU ' s flles holdning og domstolens statut , og som samtidig fastholder USA ' s indsats i fredsbevarende operationer .
Fra formandskabets side vil vi gre alt for , at det bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=168 NAME="Byrne">
Hr. formand , for to dage siden begyndte Den Internationale Straffedomstol sin virksomhed .
Det glder os meget .
At bringe dem , der begr de alvorligste forbrydelser mod menneskeheden , herunder folkedrab , omfattende mord p civile , tortur og massevoldtgt , for retten er et af de vigtigste ml for EU ' s menneskerettighedspolitik .
Etableringen af en international straffedomstol er central for denne kamp .
Ved at efterforske og bringe sdanne personer for retten giver denne domstol et helt ndvendigt middel til fremme af respekt for international humanitr lovgivning om menneskerettighederne .
<P>
EU str fast p sin sttte til Den Internationale Straffedomstol .
Nu hvor Rom-statutten er trdt i kraft , er Den Internationale Straffedomstol endelig en realitet .
Men det hrdeste arbejde forestr stadig .
Vi m give den virkelige tnder , s den kan st som reelt afskrkkende over for dem , der tror , at de kan slippe af sted med at beg de grusomste forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
I denne forbindelse er USA ' s tilbagetrkning af sin underskrift p Rom-statutten et slag for det internationale samfund , der strber efter at forhindre en gentagelse af de grusomheder , der har hrget under de seneste konflikter .
Det , at verdens strste militrmagt ikke er med os , er et slag - det kan vi ikke ngte .
<P>
Det er ikke frste gang i nyere historie , at Europa har frt an og sat den internationale dagsorden .
Mange afskrev Kyoto-protokollen , efter at USA havde trukket sig tilbage , men EU pressede p og ratificerede Kyoto og satte derved et eksempel , der blev fulgt af verdenssamfundet , s der er virkelig udsigt til , at vi kan hndtere problemerne med klimaforandringer .
Vi agter at gre det samme for at f Den Internationale Straffedomstol til at blive en institution , der arbejder for global retfrdighed .
<P>
Som uafhngig nation har USA al mulig ret til ikke at deltage i Den Internationale Straffedomstol , hvis det er det , de nsker .
Samtidig med at USA den 6. maj sagde til verden , at de ikke agtede at ratificere Rom-statutten , forsikrede de ogs , at de ikke ville forsge aktivt at underminere Den Internationale Straffedomstols arbejde eller afskrkke andre fra at ratificere Rom-statutten .
Derfor kom USA ' s Senats beslutning den 6. juni om at vedtage en egen version af ASPA ( beskyttelseslovgivning for amerikanske tjenestegrende i udlandet ) , der forinden var vedtaget af Reprsentanternes Hus , som en stor overraskelse og skuffelse for mange af USA ' s allierede og partnere .
<P>
Vi hber , at der stadig kan foretages ndringer i teksten i fllesudvalget for Reprsentanternes Hus og Senatet , som kan hjlpe med at udvande virkningen af denne lovgivning .
Bestemmelserne i ASPA , som de i jeblikket er formuleret , giver af adskillige grunde alvorlig anledning til bekymring for dem , der sttter Den Internationale Straffedomstol .
Ved at forsge at forbyde militr bistand til lande , der ratificerer Den Internationale Straffedomstol , vil ASPA afskrkke folk fra at deltage i den .
Ved at forsge at fjerne amerikansk personale , som arbejder under et FN-mandat , fra Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion , kan ASPA begrnse USA ' s deltagelse i fredsbevarende operationer .
<P>
Vi ser allerede den dramatiske virkning , dette kan f p FN ' s arbejde med at opretholde fred og stabilitet i urolige omrder overalt p jorden .
USA ' s initiativ til at modstte sig fornyelsen af FN ' s mission i Bosnien-Hercegovina truer med at delgge rs arbejde fra det internationale samfund p genopbygningen af dette splittede samfund .
<P>
Kommissionens frste analyse peger p adskillige potentielt negative virkninger p det politiske milj og lov og orden i Bosnien-Hercegovina .
En af disse er den antiterrorindsats , der gres af den internationale politistyrke p bosnisk territorium .
<P>
EU arbejder i dgndrift sammen med FN og andre , herunder USA , p at finde en lsning p denne krise .
Men der er en ting , vi str fast p .
Vi vil ikke tillade , at Den Internationale Straffedomstol bliver handicappet lige fra fdselen ved at udelukke FN ' s arbejde fra dens jurisdiktion .
Der m vre lighed for loven uanset nationalitet .
<P>
Der er yderligere grund til bekymring for den mulige virkning af ASPA .
Ved at forbyde samarbejde mellem sine egne lovgivende og udvende myndigheder og Den Internationale Straffedomstol kunne ASPA alvorligt skade den internationale bekmpelse af terror .
<P>
Sidst , men ikke mindst , er der en srlig foruroligende bestemmelse , der bemyndiger prsidenten til at bruge alle ndvendige midler til at sikre frigivelse af personale fra USA , der bliver tilbageholdt efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol , herunder p EU ' s medlemsstaters territorium .
I lyset af disse overvejelser kunne Den Europiske Union ikke forholde sig tavs og gjorde det heller ikke .
EU ' s reaktion blev drftet af Rdet ( almindelige anliggender ) den 17. juni , hvor vi vedtog en erklring , der gav udtryk for vores bekymring over bestemmelserne i ASPA .
Vi enedes ogs om en strategi til forelggelse af vores bekymring for USA p en koordineret mde .
<P>
Den 19. juni forelagde den spanske ambassadr i USA sammen med lederen af Kommissionens delegation i Washington en flles udtalelse fra EU ' s medlemsstater for USA ' s udenrigsministerium .
Samtidig skrev EU ' s ambassadrer til ledende skikkelser i den amerikanske regering , svel som i Kongressen , for at give udtryk for deres alvorlige bekymring for indholdet af ASPA .
Den 20. juni blev USA ' s ambassadrer i EU ' s hovedstder svel som ved EU tilkaldt for at blive informeret om EU ' s holdning .
<P>
Vi hber virkelig , at denne rkke initiativer vil overtale USA ' s regering til at trkke sin sttte til denne lovgivning tilbage og forhindre , at den bliver lov i USA .
Jeg stoler p , at Rdet og Kommissionen kan regne med fuld sttte fra Europa-Parlamentet til at gennemfre denne strategi .
Jeg vil derfor gerne opfordre Dem som lovgivere til at tage dette sprgsml op med Deres kolleger i USA ' s Kongres , hvad enten det skal vre gennem den parlamentariske dialog eller andre kontakter , De mtte have med dem .
<P>
Som Europas befolknings demokratisk valgte reprsentanter har vi de bedste muligheder for at viderebringe dette budskab til USA ' s Kongres .
Jeg ser frem til at se , at Parlamentet klart tilkendegiver sine synspunkter i eftermiddag , nr De debatterer og vedtager en beslutning om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg bliver ndt til at fortlle parlamentsmedlemmerne , at vi har et alvorligt tidsproblem .
Vi er meget forsinkede i forhold til tidsplanen , og derfor bliver jeg ndt til at vre lidt streng .
Jeg opfordrer derfor parlamentsmedlemmerne til at overholde Deres taletid .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Da USA den 11. september blev offer for terrorangreb , erklrede EU-landene sig med det samme solidariske med amerikanerne .
Lynhurtigt udviklede EU muligheden for at kunne udlevere personer til USA i bekmpelsen af terrorismen .
Det gjorde vi , fordi vi gik ud fra flles vrdier og normer .
Ogs USA er jo en demokratisk retsstat ligesom vi , og den m man kunne have tillid til .
<P>
Samme opfattelse af flles vrdier fr os til at sttte Den Internationale Straffedomstol .
Vi er begejstrede over oprettelsen af denne domstol .
Vi gik ud fra , at kun slyngelstater , som ikke er rede til eventuelt at stille deres egne borgere for en domstol p grund af forbrydelser mod menneskeheden , folkedrab og andre omfattende forbrydelser , kunne vre bange for denne domstol .
Vi er derfor overordentlig overraskede over den amerikanske reaktion .
Det kunne vi virkelig ikke have forventet , for det er srdeles tydeligt , at straffedomstolen er rettet mod en anden slags stater og en anden slags borgere .
<P>
Dette indebrer faktisk , at USA fler sig hvet over de normer , som vi mente , vi delte med dem .
Vi lser i dag i de amerikanske aviser , at vi nu engang m g ud fra , at USA er som en gorilla p 800 pund , som ikke nsker at f sin egen bevgelsesfrihed begrnset .
Den slags selvbeskrivelser finder vi srdeles ubehagelige .
En sdan holdning truer ogs alliancen - og jeg er ikke helt enig med europaminister Haarder - fordi det moralske indhold af alliancen p denne mde bengtes .
Denne holdning fremgr ogs af den flles bekmpelse af de alvorlige forstyrrelser af den internationale retsorden , som skal forhindres .
Den amerikanske prsident agter at opsige samarbejdet om den flles indsats i Bosnien , sttimor , Kosovo og lign .
Man taler endog om et veto mod FN-mandatet til den slags aktioner .
<P>
Trofaste , historiske forbundsfller ssom Nederlandene , mske USA ' s ldste forbundsflle , trues implicit med voldshandlinger .
Kan det vre mere vanvittigt , sdan en Hague Invasion Act ?
Egentlig er det bedre at spge med det for at tydeliggre , at det er et uovervejet skridt , og at amerikanerne med deres fornemmelse for humor m tage foranstaltninger , som egentlig ikke passer til dem , op til fornyet overvejelse .
<P>
Europa-Parlamentets beslutningsforslag opfordrer den amerikanske regering til at ndre holdning og bruge de muligheder , der er for deltagere i Den Internationale Straffedomstol , for ogs at kunne stille deres eget personale for en domstol p deres egen mde .
For EU er den mrkvrdige episode en advarsel .
Lad os i hvert fald udvikle en politisk og forsvarsmssig kapacitet , som gr det muligt for os ogs uden amerikansk deltagelse at tage ansvaret for international sikkerhed .
For vrigt flger jeg gerne europaminister Haarders og kommissr Byrnes kurs , hvad angr den fremtidige politik .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker Kommissionen med det urokkelige standpunkt . De kan regne med vores sttte .
<P>
Det er rigtigt , hr . Haarder , at man intet vinder ved at beklage sig , men man vinder heller intet ved at undlade at se p bekymringerne og problemerne .
<P>
Den gode nyhed er rigtig nok , at statutten er blevet ratificeret af 76 lande , men den drlige nyhed er USA ' s intolerante og ulidelige holdning over for det internationale juridiske system , der har til forml at bryde med straffrihed .
<P>
Prsident Bush har frt en forflgelseskampagne mod domstolen og mod de lande , der har undertegnet eller ratificeret statutten , hvilket vi selvflgelig ikke kan tillade .
Det kan kun vre overmagt , uvidenhed og hovmod - de tre ting samlet - der har fet de to kamre til at vedtage den lov , vi taler om .
Det er uprsentabelt .
Det er da altid noget , at de har sagt , at de ikke vil invadere Nederlandene .
<P>
Unionen , Parlamentet og alle institutionerne m med stor kraft proklamere , at vi ikke tolererer en sdan egenmgtighed , ikke invasionen , men det overgreb , loven indebrer .
Vi m krve , at medlemmerne af FN ' s Sikkerhedsrd forsvarer den nye domstols integritet , og vi m undg , at USA udnytter sin manvremargen i Sikkerhedsrdet til at svkke en tekst , de aldrig har kunnet lide , og at de indarbejder en ukrnkelig beskyttelse af nordamerikanske tropper og civilpersonale .
<P>
Rom-statutten er baseret p komplementrprincippet og yder alle ndvendige garantier over for en ukorrekt brug af domstolen .
Nr den pbegynder sit arbejde , er jeg sikker p , at det vil berolige nogle .
Vi m - som kommissr Byrne sagde - appellere til de lydhre medlemmer af Kongressen og Senatet i USA , for at undg , at loven trder i kraft .
En ting er , at de ikke ratificerer statutten , men de m afholde sig fra at vedtage foranstaltninger , der forstyrrer eller forhindrer dens virke .
<P>
Benjamin B . Ferencz , der var anklager ved Nrnberg , sagde , at man ikke kan tale om fred uden retfrdighed , retfrdighed uden lov , lov uden domstol til at beslutte , hvad der er korrekt og legitimt situationen taget i betragtning .
Millioner af borgere i hele verden mener , at Den Internationale Straffedomstol er svaret p dette nske .
Vi kan ikke tillade , at det bliver delagt af nogen , heller ikke af USA .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Hr. formand , i morgen er det den 4. juli , den amerikanske uafhngighedsdag .
Vi vil sammen med vores amerikanske venner fejre USA ' s resultater .
I to verdenskrige kom amerikanerne og befriede os fra mrke og vold , og da Balkan eksploderede , trdte USA til , hvor Europa fejlede .
Amerikanerne er der , nr man har brug for dem , parat til at kmpe og d for en verden med frihed og demokrati .
<P>
Men frihed og demokrati standser ikke , nr man har vundet freden .
For at opretholde freden og forhindre krige m man altid stille forbrydere for retten .
Det er derfor , vi her i Europa finder det helt uforsteligt , at amerikanerne nu giver deres lovgivere deres bifald , nr de delgger et helt ndvendigt redskab , som manglede i vores bestrbelser p at gre verden til et sikrere og mere retfrdigt sted - Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Domstolen har kun mandat til at retsforflge de mest grusomme forbrydelser - folkedrab , massemord og massevoldtgt .
Tidligere har vi mttet etablere ad hoc-domstole til denne verdens Milosevic ' er .
Nu har 74 lande ratificeret en domstol , som Kofi Annan med rette kalder en stor sejr for retfrdigheden og for orden i verden - en afstandtagen fra den r magts herredmme og tilnrmelse til lov og orden .
<P>
USA og Europa har indbyggede sikkerhedsgarantier for at sikre , at denne domstol ikke bliver et politisk redskab .
Enhver regering kan forhindre domstolen i at foretage sig noget imod dens borgere ved selv at retsforflge dem hjemme .
Til trods for det har USA trukket sin underskrift tilbage .
Som om det ikke i sig selv var et stort slag mod international retfrdighed , s har Kongressen oven i kbet accepteret ASPA , som ikke blot indeholder trusler om at tilbageholde militr og finansiel bistand fra ethvert land , der samarbejder med domstolen , men ogs tillader USA at invadere en prvet ven og allieret - mit land , for at vre helt prcis .
Hollnderne kan ikke forst , hvordan vores amerikanske venner nu kan true os med vold , og hvorfor ?
Er det virkelig vigtigere at tillade amerikanske soldater at beg krigsforbrydelser end at bygge en sikrere verden ?
Er det ndvendigt at bringe internationale fredsbevarende missioner i fare blot for at understrege , at supermagterne ikke behver at flge reglerne ?
<P>
Mske er dette Europas chance .
Europa har en mulighed for at vise verden , at det virkelig er en union med vrdier , at vi tror p en verden , hvor vi er lige for loven , en verden , hvor de , der begr forbrydelser , bliver stillet for retten , uanset hvem de er , eller hvor de gemmer sig , en verden , der styres af loven , ikke af den strkestes ret .
<P>
Jeg kan ikke tro , at amerikanerne ikke ogs nsker en sdan verden , og jeg hber virkelig , at de vil tage deres holdning op til fornyet overvejelse .
Men indtil de gr det , m Europa fre an .
Vi m vise verden , at vi str fast p vores principper og kmper for retfrdigheden .
Hvis et flertal her i Parlamentet sender dette signal til verden i morgen ved at sttte vores kompromisbeslutningsforslag , fejrer vi ogs en uafhngighedsdag , den dag , hvor Europa stod fast p sine vrdier .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg mener , det er meget klart , at der her i Parlamentet er et stort flertal for en meget kritisk indstilling til USA ' s politik p dette omrde .
Jeg vil gerne understrege , at jeg i den grad glder mig over den rolle , som EU har haft i udarbejdelsen af statutten og straffedomstolens arbejde .
Men hvis vi skal holde fast ved det , m denne holdning viderefres konsekvent .
<P>
Hr. rdsformand , efter min mening har De til dels bagatelliseret problemerne noget , navnlig synes jeg , De har givet et lidt for positivt billede af de transatlantiske forbindelser og ogs den europiske evne til at stte vores vilje igennem over for USA .
Det med bananerne er uden tvivl korrekt , men hvis man ser p kompleksiteten ved udviklingen de sidste mneder - angrebene p C-vben-konventionen , modstand mod en kontrolorganisation for biologiske vben , udtrdelse af ABM-traktaten , truslen om at udtrde af rumtraktaten , opsige traktaten om forbud mod atomprvesprngninger igen , tvivl om traktaten om ikke-spredning af kernevben , modstand mod at deltage i konventionen om antipersonelminer , Kyoto og flere andre ting - s viser det sig , at uoverensstemmelserne er meget store , og at det her drejer sig om principielle sprgsml .
<P>
Jeg mener egentlig , at sprgsmlet om straffedomstolen er meget mere principielt .
Fru van der Laan har netop ppeget , at amerikanske styrker kmpede for friheden i Europa under Frste og Anden Verdenskrig .
Jeg vil ikke generalisere - for der er ogs andre eksempler i USA ' s historie - men dette er jeg helt enig i .
Her er det et grundlggende princip , der er tvivl om , ogs i USA ' s historie , og om flles vrdier , som det allerede er blevet sagt .
Jacques Rousseau mente om juraen , at det i forholdet mellem de strke og svage er friheden , der undertrykker , og loven , der befrir .
En lov , der ikke glder for de strkeste , er yderst problematisk .
P vegne af min gruppe stemmer jeg for beslutningsforslaget , og jeg vil gerne opfordre mine kolleger til at sttte vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , for et par uger siden blev der stadig grinet ad USA ' s planer om at befri amerikanske borgere eller soldater med vold fra Den Internationale Straffedomstols fngsel i Haag om ndvendigt .
I mellemtiden har denne kontrovers udviklet sig til et overordentlig alvorligt sknderi mellem Europa og USA .
<P>
Lad mig med det samme understrege , hvad der irriterer mig mest , og hvad der rgrer mig mest . Og jeg tror ogs , det glder for mange andre europere .
Sledes som den amerikanske professor i morges udtrykte det i The Herald Tribune , en avis , som hr . Oostlander ogs lser , opfrer USA sig som en stor gorilla , der ikke tler nogen begrnsninger i sin adfrd .
Faktisk er det ensbetydende med , at USA synes , at det ikke kan sammenlignes med andre lande .
Strenge aftaler ?
Disciplin ?
Det er alt sammen glimrende for andre lande , men USA har ikke lyst til at overholde dem .
<P>
Det er denne dobbeltmoral , der i stigende grad nager Europa .
Hvis amerikanerne har lov at gre , hvad de vil , hvordan kan vi s i himmelens navn forhindre , at ogs russerne og kineserne , som tilfldigvis heller ikke sttter Den Internationale Straffedomstol , gr , hvad de vil og sledes ogs ser stort p internationale aftaler ?
I mellemtiden hober sprgsmlene sig op .
<P>
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. forhenvrende kollega , hr . Haarder , lad mig forelgge Dem de mest presserende sprgsml .
Det ser ud , som om fortsttelsen af SFOR ikke lber nogen risiko , fordi et nyt FN-mandat dertil ikke er ndvendigt .
Er det ogs den tyske regerings fortolkning ?
Er der sledes ingen risiko for tilbagetrkning af de tyske tropper fra Bosnien ?
Hvad siger dette om SFOR-soldaternes juridiske stilling ?
Er de sikret mod retsforflgelse ved Den Internationale Straffedomstol ?
Glder denne immunitet kun i Bosnien , eller glder den ogs andre steder i verden ?
<P>
Hvis FN-politistyrkens mandat i Bosnien ikke forlnges , og det ser det ud til nu , hvordan vil de ikke-europiske lande , som leverer ca . 60 % eller 900 politibetjente , s reagere ?
Hvis disse hurtigt forlader landet , betyder det , at der trkkes enorme veksler p de europiske soldater , de europiske politibetjente , som er tilbage .
Er EU virkelig - og det hber jeg inderligt - sledes som Xavier Solana i gr erklrede , rede til og i stand til hurtigt at sende ekstra politibetjente til denne politistyrke , og er forhenvrende kollega , hr . Haarder , er Rdet rede til at betale ekstra til det ?
<P>
Til sidst har jeg endnu et udtrykkeligt sprgsml til Rdet , hr. formand . Det drejer sig om Storbritanniens og Frankrigs holdning i Sikkerhedsrdet .
Koordineres den nu virkelig i alle henseender med EU ' s holdning ?
Med andre ord , hvis svaret er bekrftende , kan jeg deraf konkludere , at ogs Rdet gr med til de kompromisforslag , som briterne f.eks. nu fremstter , og som i mine jne er en underminering af Den Internationale Straffedomstols stilling ?
<P>
Lad mig til sidst slutte positivt , hr. formand .
Det kan vre et skridt i den rigtige retning , hvis EU gr dette til en politik til forsvar af menneskene i erkendelse af , at man skal st til ansvar , for n King Kong er nemlig mere end nok .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Couteaux (EDD).">
Hr. formand , USA ' s modvilje mod Den Internationale Straffedomstol kan ikke undre , nr vi for lngst har erfaret , at USA ikke tolererer tanken om partnerskab i internationale forbindelser , heller ikke tanken om et transatlantisk partnerskab , uanset hvilke illusioner man mtte nre i europismens navn og med afst i andre ideologier , som tror p nationernes vilje til at bje af .
USA bjer ikke af . Afvbning af de enkelte stater er derfor ensbetydende med afvbning af Europa .
<P>
Det mest bemrkelsesvrdige i denne sag er vores fortsatte forblindelse , nr det glder USA .
USA er ikke nogen partner p noget punkt .
USA vlger at g enegang , bde nr det glder udenrigspolitikken , og nr det glder miljpolitikken , eksempelvis i sprgsmlet om klimandringer , for slet ikke at tale om den magtpolitik , der fres i alle afgrende handelspolitiske sprgsml .
USA opfordrer de europiske lande til at nedruste , mens man selv har ivrksat omfattende ensidige oprustningsaktiviteter .
USA nsker en udvidelse af NATO mod st , men uden at ville ndre kommandostrukturerne .
USA slr generelt til lyd for indgriben over for staternes ledelse , men afviser enhver udtalelse , som stter sprgsmlstegn ved USA ' s ledelse .
En sdan politik lader sig kun forklare som udslag af hegemonisk tankegang .
Der er tale om svaghed , for ikke at sige fejhed fra europisk side , nr man ikke erkender dette .
USA nsker ikke nogen partner .
Man tler kun en udfyldende indsats .
Der er tale om hegemoni , intet andet .
<P>
Ved at forherlige et forrykt system , som tilsigter at lade al menneskelig aktivitet verden over vre styret af profittens og dermed magtens lov , brer denne verdens behersker i virkeligheden ansvaret for en stor del af verdens nd .
Set i dette perspektiv kan Europa kun fre en politik , nemlig en politik , som genskaber balancen . I modsat fald er Europa reduceret til tjenerrollen .
En politik , som genskaber balancen , er en politik , som krver mod , som vil tjene os til re , og som vi skylder ikke blot de europiske nationer , men Europa , og som i sidste instans krves af os , nr vi bekender os til en fri verden .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , som overbevist EU-tilhnger , som en overbevist ven af USA og ikke mindst som en stdig og overbevist tilhnger i over 10 r af oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol har jeg aldrig troet - netop fordi denne straffedomstol er s vigtig - at den kunne komme til at fungere uden problemer .
Jeg har altid vret af den opfattelse , at dette instrument uden tvivl ville stde p modstand af enhver art , netop fordi det markerer en epokegrende ndring . Det glder vores amerikanske venners mere direkte og gennemskuelige - men stadig uacceptable - modstand , men det glder ogs de andre landes modstand .
Vi m nemlig ikke glemme den fjendtlighed og de hindringer , som andre stormagter med interne problemer og endda interne forbrydelser - her tnker jeg bl.a. p vores kinesiske venner - lgger i vejen . De er ligeledes modstandere af Den Internationale Straffedomstol og er i vrigt ikke i stand til at tage en ben debat p en vrdig mde .
<P>
Derfor er det vigtigt , at de allierede drfter og debatterer dette sprgsml med respekt for hinanden . Vi skal ikke forsge at gre en eller anden overlegen retskultur gldende , men beslutsomt sl vores holdning fast .
Og med al respekt for USA ' s regering vil jeg gerne minde den om , at Den Internationale Straffedomstol er et instrument , som er beregnet p at vare ved , mens de politiske ledere pr. definition er beregnet p at blive skiftet ud .
Mske er det ogs vores opgave at gre den strst mulige indsats for at gre dette instrument effektivt , eftersom vi er overbeviste om , at vores amerikanske venners kommende regeringer eventuelt skifter mening og selv benytter sig af det vigtige instrument , som vi tilbyder dem .
Som Rdet s rigtigt sagde , er der ved at ske noget tilsvarende med sprgsmlet om ddsstraffen , hvor dialogen har frt til nogle vigtige fremskridt for USA ' s ret .
<P>
Nr det er sagt , er jeg ikke srlig interesseret i at drfte , om vi str over for en uigenkaldelig splittelse af det , vi kalder Vesten .
Jeg er mere interesseret i at finde ud af , hvordan vi kommer videre .
Det tror jeg , at vi er ved at finde to vigtige svar p .
For det frste skal det understreges , at et stadig strre antal lande tilslutter sig ratificeringen .
Den 11. april var der 66 lande , som havde ratificeret traktaten , og p lidt over to mneder er dette antal steget til 76 .
For det andet m vi konstatere , at det hele afhnger af os .
Det problem , vi str over for i dag , er at finde ud af , om vi europere nsker og er i stand til at ptage os ansvaret - og sledes ogs de finansielle udgifter og personaleudgifterne - for , at vi gr videre , nr det f.eks. glder fredsmissionerne .
Jeg frygter nemlig , at vores amerikanske venners egentlige mlstning ikke s meget er at hindre Den Internationale Straffedomstol , men snarere at trkke sig ud af de fredsbevarende aktioner og sledes p en vis mde at gribe ind i FN ' s system .
<P>
Jeg ved , at vores ambassadrer i New York er i gang med nogle utrttelige , meget stringente og fleksible forhandlinger .
Det strste bidrag , som vi kan og skal give , er efter min mening at holde fast ved vores synspunkter og vre rede til at ptage os omkostningerne og ansvaret .
Jo mere Europa-venlige vi er , jo bedre vil vi efter min opfattelse vre i stand til at tilbyde nogle fornuftige instrumenter , og det er bestemt ikke for at stille nogen i et drligt lys , men for at fremme dialogen og beholde alliancen med USA , som efter min mening er strategisk , og som vi ikke m give afkald p .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nrer ingen tvivl om , at de fleste talere her i dag vil kritisere USA , men naturligvis ikke Indien , Kina , Rusland og Sri Lanka .
Og de vil mske kritisere Israel .
Det er lande , der har rejst indvendinger mod Rom-statutten eller har ngtet at ratificere den .
<P>
USA ' s handlinger i Sikkerhedsrdet vil ikke i sig selv true missionen i Bosnien , men viser alvoren af USA ' s bekymringer , hvoraf den vigtigste er mulig retsforflgelse af landets civile og militre ledere for alvorlige forbrydelser beget i udlandet af dets militre personel .
Den udvidede definition af krigsforbrydelser i statutten og den meget lsere definition af kommandomssigt ansvar , lsere end ved Nrnberg , indebrer , at det er meget muligt , at Donald Rumsfeld eller hans efterflger p et besg i Paris kunne finde sig arresteret for forbrydelser beget af hans underordnede , som han ikke deltog i , ikke beordrede eller bare havde forhndskendskab til , og som han under ingen omstndigheder ville blive draget til ansvar for ved en amerikansk domstol .
<P>
Nogle finder muligvis dette i modstrid med den naturlige retfrdighed , men der er ingen tvivl om , at liberale regeringer og de , der taler for det internationale civile samfund og universel jurisdiktion , ssom Amnesty International , fuldt ud har stttet etableringen af Den Internationale Straffedomstol , samtidig med at de har sikret den mindst mulige offentlige debat om dens mangler og dens evne til at volde politisk skade for amerikanerne .
<P>
Der er andre problemer .
Man kan i det mindste argumentere for , at terrorister vil vre udelukkede fra nogle af bestemmelserne , og der er fare for , at retfrdigheden vil g forud for amnesti , der kan bringe en lnge nsket fred og forsoning i lande som Angola , Sydafrika , Sri Lanka og Colombia , for bare at nvne et par stykker .
<P>
International retfrdighed er et delt princip , men USA ' s bekymringer er meget reelle og alvorlige , og som suvern nation har de fuld ret til at vedtage ASPA og bruge artikel 98 , stk . 2 , i Rom-statutten , men naturligvis ikke til at bruge magt mod europiske lande som Nederlandene .
<P>
Vi br sge at finde mder at imdekomme disse bekymringer p , om ndvendigt ved at ndre statutterne for Den Internationale Straffedomstol , for at stramme bestemmelserne i forbindelse med kommandomssigt ansvar og give FN ' s Sikkerhedsrd en medbestemmende rolle med hensyn til retsforflgelse .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , jeg er ogs glad for , at hr .
Tannock ikke vil angribe Nederlandene , men jeg vil dog gerne tilslutte mig hr . Oostlander og invitere prsident Bush som verstkommanderende til som den frste at modtage de nye hollandske sild p stranden i Scheveningen p vores europiske nederlandske kyst .
En sdan sildeinvasion forekommer mig at vre en del bedre for at skabe goodwill for den internationale koalition mod terrorisme end truslen om at angribe Europa for eventuelt at befri amerikanske soldater . Soldater , som beskyldes for forbrydelser mod menneskeheden og er afleveret til Den Internationale Straffedomstol i Haag , som startede i mandags , stttet af 133 lande .
<P>
Hr. formand , USA vil benbart hve deres fredsbevarende styrker og militre styrker over loven , i strid med respekten for retsstatsprincippet , i strid med den kendsgerning , at konventionen faktisk gr det land , som sender fredsbevarende styrker , til den hovedansvarlige for selv at ivrkstte undersgelser og trffe foranstaltninger .
Den Internationale Straffedomstol er et sidste skridt . Det er vsentligt , at krigsforbrydere og ogs ledere af de regimer , som begr forbrydelser mod menneskeheden , straffes .
Netop en trovrdig koalition mod terrorisme undermineres af , at international straffrihed fortsat eksisterer .
<P>
Hvis supermagt er ensbetydende med , at man er hvet over loven , er vi klart p gale veje .
USA leger med ilden .
Der er s meget desto strre grund for Europa til at indtage en fast holdning , fastere end vores forhenvrende kollega , hr . Haarder , netop gjorde , og stte vores forbundsflle under pres med alle diplomatiske midler .
Europa skal i den forbindelse tale med n stemme , fremhve en bred sikkerhedsopfattelse og prioriteter som forebyggelse og civile elementer .
Prsident Bush vil sommetider internationalt lege cowboy , men risikerer at gre sine egne fredsbevarende styrker til fredlse .
Det passer drligt i den amerikanske historie , hvor retsstatsprincippet nu glder for alle , uanset tro , race eller herkomst .
Det samme m glde globalt for amerikanerne .
Med henblik herp har vi brug for en international koalition , og det bruges Den Internationale Straffedomstol i Haag til .
<P>
Prsident Bush , jeg opfordrer Dem indtrngende til som verstkommanderende at vende tilbage til den internationale koalition for global retsorden .
De er hjertelig velkommen p vores strande , og vi vil med fornjelse tilbyde Dem vores frste nye hollandske sild .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Tak , hr. formand , kre kolleger , hr. europaminister Haarder . Den Internationale Straffedomstol er officielt en kendsgerning .
Nsten fire r efter , at 120 lande gik med til Rom-statutten og oprettelsen af Domstolen , bnede den i gr , den 1. juli 2002 , sine dre i Haag . EU er heldigvis en meget stor tilhnger af Domstolen , men USA er den skarpeste modstander .
Amerikanerne frer i mellemtiden kampagne mod Domstolen for at forhindre , at deres egne borgere eller militrpersoner nogensinde kan stilles for Domstolen , og de gr i den forbindelse ikke af vejen for at true , f.eks. ved at vise sig rede til herved eventuelt fuldstndig at ofre FN-politistyrken i Bosnien .
<P>
Min gruppe forkaster kraftigt USA ' s kampagne mod Den Internationale Straffedomstol . Den skaldte Hague Invasion Act er en grov krnkelse af aftalerne mellem NATO-forbundsfllerne .
Engang , i 1945 , var amerikanerne vores befriere , og nu truer de med en invasion i Scheveningen . Jeg under dem ogs de nye hollandske sild , hr. van den Berg .
<P>
Hvad hidser amerikanerne sig egentlig s meget op over ?
Tror den amerikanske regering ikke p sine egne retssystemer ?
Domstolen kommer jo frst i aktion , hvis landet selv ikke eller i utilstrkkelig grad trffer foranstaltninger med henblik p at stille forbrydere for en domstol .
<P>

Men kre kolleger , fra Europas side br vi undg to ting .
<P>
I denne uge viste det sig , at FN-missionen i Bosnien str p spil .
<P>
Min gruppe beklager i allerhjeste grad dette dramatiske skridt , som udgr en trussel mod FN ' s fredsbevarende operationer i almindelighed . Det er derfor berettiget , at NATO trdte sammen i et hastemde , men i jeblikket synes en praktisk lsning for Bosnien at vre forestende .
Men denne konflikt m ikke under nogen omstndigheder vre skbnesvanger for alle kommende FN-fredsaktioner .
<P>
Dette bringer mig til mit sidste punkt . Sknderiet om Domstolen kan gre klften mellem EU og USA strre .
Jeg opfordrer bde Ministerrdet under det danske formandskab og Kommissionen til at gre alt for , at forholdet med USA bevares s godt som muligt i begge parters og resten af verdens interesse .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , i de seneste dage har der frst og fremmest vret interesse for den amerikanske afvisning af i FN ' s Sikkerhedsrd at g med til anvendelsen eller opretholdelsen af enhver fredsstyrke .
Det er et pressionsmiddel for at gennemtvinge , at amerikanske militrpersoner skal vre immune over for international retsforflgelse p grund af krigsforbrydelser .
Derved synes vi at glemme , at konflikten begyndte med truslen mod en EU-medlemsstat , fordi Den Internationale Domstol etableres der .
Det amerikanske Senat besluttede allerede i begyndelsen af juni , at der skulle vre mulighed for et militrt angreb mod Nederlandene for at kunne befri amerikanske fanger i Haag .
<P>
Efter afvisningen af at underskrive Kyoto-klimakonventionen eller at forbyde kemiske og bakteriologiske vben og efter afgifterne p stlimporter er dette et af de mange skridt , hvormed USA-regeringen vil g imod resten af verden .
Af andre krver man samarbejde og disciplin i bekmpelsen af terrorisme , men selv gr USA , hvad det vil .
Det er p hje tid , at vi i Europa indser , at man ikke kan indg eller opretholde ttte samarbejdsaftaler med et sdant land , med en sdan regering .
Og jeg tror , at hr . Haarder undervurderer denne voksende klft .
Hvis vi griber det an p den mde , vil Europa i sidste instans blive ndt til at gre indrmmelser over for USA , og det ville vre den drligste mulighed .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger . Under indtryk af de dramatiske begivenheder i Rwanda vedtog Belgien i sin tid en lov , som skal tillade , at gerningsmndene bag folkemord straffes p landets omrde .
Men det er t lille stykke lovgivning .
Vi har brug for en international retsorden , hvori Den Internationale Straffedomstol udgr en meget vigtig hjrnesten .
Her henvises der til USA og forskellige kendsgerninger , som viser , at USA unddrager sig flles forpligtelser , som vi nsker at optage .
Kommissren opfordrede til at indlede en dialog med vores amerikanske kolleger .
<P>
Jeg vil gerne henvende mig til formanden for Parlamentet .
Jeg er bekymret over den stigende grad , hvori parlamenterne i Europa og den amerikanske Kongres og den amerikanske offentlighed synes at vokse fra hinanden .
Ville det ikke vre et godt forslag at sende vores delegation for forbindelserne med USA eller et srligt udvalg til USA ' s Kongres for at tale sammen om disse sprgsml ?
For man kan naturligvis ogs hbe , at vi opnr resultater ved at gre den noget overdrevne holdning lidt latterlig .
Men jeg tror , at vi med en formel indsats kan opn bedre resultater , og de er ndvendige .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden.">
Fru Maes , delegationen mdtes for nylig og har et besg i november p programmet .
Programmet er endnu ikke endeligt , for som De ved , bliver der i USA afholdt midtvejsvalg den 4. november , hvilket naturligvis gr det hele mere problematisk .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , USA ' s distance til Den Internationale Straffedomstol og meddelelsen sidste sndag i FN ' s Sikkerhedsrd om , at USA fortsat kun deltager i FN-missioner , hvis deres militre styrker sikres immunitet , forstrker indtrykket af , at USA p visse omrder vurderer institutionaliseringen af international politik mere kritisk , end EU gr .
Efter krigen var det USA , der med oprettelsen af internationale institutioner bidrog til at skabe en verdensorden .
Og mere end det - international retfrdighed var mottoet dengang .
I dag er det USA , der , i og med at landet trkker sig ud af internationale traktater , betvivler fleksibiliteten i de internationalt gldende rettigheder og pligter .
<P>
Kre kolleger , hr. kommissr og hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sprge Dem - og ogs de andre tilstedevrende - hvorfor det er tilfldet .
Der er jo en grund til det , og i den forbindelse har jeg et dokument liggende foran mig fra august 2000 med overskriften " Implications for U.S. Cooperation with the ICC - the American Service Members ' Protection Act of 2000 " .
Jeg sprger mig selv , hvorfor vi egentlig har denne debat i dag .
Vi institutionaliserede allerede for nogle r siden et Early Warning System , men det fungerer tilsyneladende ikke .
Det ser ud , som om der afholdes regelmssige mder , men det lader til , at analysemetoderne er forskellige , at vi ikke hrer efter , at problemerne ikke identificeres i rette tid , og vi synes heller ikke at vre net dertil , hvor vi virkelig lytter til hinanden .
<P>
Hvor ligger problemet s ?
Jeg vil gerne opfordre Dem , navnlig rdsformanden , men ogs Kommissionen , til at srge for , at Early Warning System fungerer i rette tid .
Jeg synes , at fru Maes ' forslag er fremragende , og ved de kommende konferencer med amerikanerne br vi faktisk ppege , at vi har brug for nogle bedre systemer , s disse virkelig ogs fungerer .
<P>
Det , jeg frygter , er ikke en transatlantic divide , som der er blevet talt om , men et transatlantic clash , og de meget lovpriste vrdier , som vi altid taler om , tr jeg godt drage i tvivl .
Hr. formand for Rdet og kommissr Byrne , jeg vil indtrngende bede Dem om at tage dette punkt meget alvorligt .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , en drm gik i opfyldelse , da Den Internationale Straffedomstol indledte sit arbejde i starten af denne uge .
Det er en institution i humanismens tjeneste , der skal stille krigsforbrydere for retten , idmme straf for folkemord og straffe internationale voldsmnd .
At USA s stiller sig udenfor og forsger at modarbejde det , er ubegribeligt og srgeligt .
At man tillader sig at fre en magtpolitik , som er s selvtilstrkkelig og s farlig , underminerer ikke bare forholdet til Europa , men - hvad vrre er - svkker og truer ogs Den Internationale Straffedomstol .
Desuden forvrres dermed ogs FN ' s og verdenssamfundets trovrdighed og muligheder for at agere .
<P>
I dag har USA vist fremlagt en ny resolution for FN ' s Sikkerhedsrd vedrrende artikel 16 , som ogs Storbritannien ventes at sttte .
Iflge koalitionen for Den Internationale Straffedomstol truer dette nye forslag vitale dele af Rom-traktaten .
Jeg bnfalder Kommissionen og Rdet om at opfordre medlemslandene til at st fast ved de vedtagne beslutninger og sttte FN og Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Hr. formand , i fire r har vi i organisationen Parlamentarians for Global Action ( PGA ) , der har 1.400 medlemmer fra parlamenter i hele verden , arbejdet for en ratificering af Den Internationale Straffedomstol .
Det er med stor glde , at vi noterer , at domstolen trdte i kraft den 1. juli i r .
I 1998 stemte 120 stater for en sdan domstol , og blot syv stemte imod - deriblandt USA .
Nu har 76 stater ratificeret den .
<P>
Domstolen bliver et vigtigt redskab , hvormed man med lovlige instrumenter kan styrke den internationale ret .
Intet land , ingen ledere og ingen regering kan undslippe alvorlige brud p international ret ssom folkemord , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
Det er overraskende , at et land med s dybe retstraditioner og s mange advokater pr. kvadratmeter som USA kan finde p at fritage sit lands borgere fra strafansvar for s grove forbrydelser .
Hvad har USA at skjule ?
Hvilke forbrydere nsker man at beskytte ?
<P>
At undtage fredsbevarende styrker i almindelighed fra et sdant straffeansvar vil vre delggende for kvinderne .
Det vil vre ensbetydende med en legalisering af voldtgter , seksuelle overgreb og tvungne svangerskaber , som desvrre ogs udfres af fredsbevarende styrker .
USA ' s adfrd sender alvorlige signaler til omverdenen .
Det er en farlig og uansvarlig kurs , som George Bush har lagt sig fast p , og EU skal reagere kraftigt .
<SPEAKER ID=186 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg mener , at vi i dag kan konkludere , at der er massiv enighed mellem Rdet og Parlamentet i denne sag .
Europa som helhed anmoder amerikanerne om at genoverveje denne sag .
Vi kan ikke forst amerikanerne , vi appellerer til dem som venner .
Vi ser p sagen med stor alvor .
Vi vil gre alt for at pvirke USA , og jeg kan oplyse Erika Mann , at Rdet faktisk har benyttet den " Early Warning " mekanisme , som Rdet har , men det har alts ikke virket .
Nu fortstter Rdet og Rdets medlemmer , f.eks. under FN ' s generalforsamling i New York .
<P>
Jeg er glad for , at s mange ogs har vret inde p de flles vrdier , vi har p tvrs af Atlanten .
Vi skal ikke skyde USA mere vidtgende motiver i skoene , end de faktisk har .
Vi skal ogs bemrke , at USA klart har afvist alle tanker om invasion af Nederlandene , og USA har heller ikke udtrykt nske om at undergrave Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Vores opgave er nu at fastholde den faste sttte til Straffedomstolen , sikre , at den kan fungere , og at FN ' s fredsbevarende operationer fortsat kan gennemfres p en effektiv mde , det vil sige med amerikansk deltagelse .
<P>
For s vidt angr det akutte problem med FN ' s politistyrke i Bosnien , har vi som bekendt aftalt at overtage styrken den 1. januar 2003 , og jeg vil gerne sige til hr . Lagendijk , at skulle vi som flge af denne strid overtage politistyrken tidligere , vil Rdet ogs finde pengene dertil .
<P>

Til allersidst til Erika Mann , hvis engagement i USA-delegationen jeg selv har vret vidne til : Der er god grund til , at USA-delegationen overvejer , hvorledes man kan forbedre det " Early Warning " system , som har vret drftet i denne delegation .
Det initiativ , vi drfter i dag , kom jo fra Parlamentet - alts fra Kongressen - i USA , og derfor synes jeg , at alle fru Manns betragtninger var srdeles relevante , men jeg skal i vrigt afholde mig fra at give Parlamentet gode rd , jeg ville blot rose bde Erika Mann og de bestrbelser , man gr i Parlamentets USA-delegation for at forbedre forholdet til Den Amerikanske Kongres .
<SPEAKER ID=187 NAME="Byrne">
Jeg takker Parlamentet for en meget strk bekrftelse af Kommissionens politik om dette yderst vanskelige sprgsml , som det er fremlagt af mig selv og andre - og hvis jeg m sige det , udtrykt med betydelig veltalenhed og lidenskab .
Det , at der var nsten fuldstndig enstemmighed , er ogs en sttte for Kommissionen i forflgelsen af de politikker , den har sagt , den vil fremme .
<P>
Et antal talere har rejst srlige sprgsml , som jeg gerne vil reagere p .
Fru Bonino spurgte om , " hvilke skridt der skal tages " herefter , og henviste i srdeleshed til omkostningsaspektet .
Naturligvis ville det vre meget alvorligt , hvis der opstod problemer med FN ' s fredsbevarende mandat .
Det m man helt klart tage fat p , srlig omkostningsaspektet .
Jeg ved , at der er debatter p vej , og at man i jeblikket overvejer problemerne i forbindelse med dette sprgsml .
Man m finde en lsning , men det bliver svrt at finde en god lsning .
<P>
Jeg vil gerne nvne det sprgsml , fru Maes rejste om , hvorvidt der er plads til den mulighed , at en parlamentarisk delegation fra Parlamentet kan tage til USA for at drfte disse sprgsml med deres kolleger og modparter i USA .
Fra Kommissionen vil jeg gerne sige , at det er noget , som vi fuldt ud vil sttte og hilse velkomment . Faktisk mener vi , at der kan vre fordele ved at gre noget sdant .
<P>
Den opgave , der nu ligger foran os , er fuldt ud at sttte Den Internationale Straffedomstol , som indledte sit arbejde for kun to dage siden , i hb om , at den vil gre sit arbejde p den mde , som de , der str bag den og har ratificeret denne domstol , mener , at den kan .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0215 / 2002 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om opflgning af Fllesskabets politik vedrrende beskyttelse af kber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom p timesharebasis ( direktiv 94 / 47 / EF ) ( 2000 / 2208 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=191 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , i denne betnkning har jeg kun - jeg ved ikke , om Parlamentet forstr mig , hvis jeg bruger et tyrefgterudtryk - skulle foretage " det drbende std " . Fra den 1. januar 2001 til den 1. januar 2002 var det hr .
Marinho , der var ordfrer , derefter overgav han betnkningen , men han havde allerede udfrt alt det forberedende arbejde . Jeg har kun taget mig af den sidste del , indsamling af ndringsforslag og formidling af kompromiser .
Der var omkring 60 ndringsforslag .
<P>
Hr . Marinho arrangerede drftelsen i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og der var en frste og en anden frist for ndringsforslag .
Min opgave har udelukkende vret at forene det hele .
<P>
Direktivet om brugsret til fast ejendom p timesharebasis blev vedtaget i 1994 under proceduren med flles beslutningstagning .
Direktivet trdte i kraft efter tre r , men mange lande udskd det et r .
Hjesteret i Spanien dmte for nyligt den spanske regering til at betale erstatning til fllesskabsborgere for den forsinkede anvendelse af direktivet .
Det udgr en positiv juridisk prcedens , som styrker EU ' s direktivers gyldighed .
<P>
Det nuvrende direktiv er et minimumsdirektiv .
I direktivet faststtes nogle forpligtelser om information og en fortrydelsesperiode p 10 dage for kber , kontrahenten , inden for hvilken han kan opn tilbagebetaling af indbetalte belb .
Men da det drejer sig om et minimumsdirektiv er det klart , at ikke alle problemer bliver lst .
I lbet af drftelsen de sidste to r i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er det kommet frem , at det nuvrende system er til ulempe for mange fllesskabsborgere , og at det derfor er en god id at fuldende bestemmelserne .
<P>
Hvis vi ser p det fra en fllesskabsretlig synsvinkel , er der mske nogle vanskeligheder .
Problemet skyldes den bekymring , der i dag findes i alle fllesskabsinstitutionerne angende brugen af forordninger som lovgivningsinstrument .
Vi har Mandelkern-rapporten fra Rdet , vi har Kommissionens forslag om europisk forvaltningspraksis og forbedring af fllesskabslovgivning , og vi har desuden konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla , hvor man understreger , at det er ndvendigt at opn fremskridt inden for omrdet med inddragelse af Europa-Parlamentet .
Direktivet er desuden specielt , da bestemmelserne berrer det civilretlige omrde , kontraktret og ejendomsret , der normalt hrer under medlemsstaternes kompetence .
Vores opgave er derfor ikke let .
P den ene side mener jeg , at det helt klart er et fllesskabsanliggende , da det drejer sig om ejendomssalg til fllesskabsborgere , men p den anden side drejer det sig , som jeg sagde fr , om et civilretligt anliggende , som man normalt ikke ville regne som fllesskabskompetence .
<P>
Derudover er der sprgsmlet om den mulige mervrdi og begrnsninger i lovgivningsproceduren .
Man har foreslet , at det kunne vre nyttigt med andre foranstaltninger inden for dette omrde , f.eks. samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik p at bekmpe den type hvidvaskning af penge , der finder sted i nogle timesharevirksomheder , bedrageri og lignende .
Man har omtalt muligheden af at bruge en flles reguleringsprocedure , selvregulering , f.eks. via en akkreditering af operatrerne . Der er en lang rkke problemer nvnt i betnkningen .
<P>
Parlamentets betnkning er en kompromisbetnkning .
Der findes en udtmmende rapport fra Kommissionen , men den er fra 1999 .
Vi kan konkludere , at vi m bede Kommissionen om at undersge omrdet igen og derefter hurtigst muligt stille forslag , lovgivningsforslag eller andet .
<P>
Da jeg gennemgik betnkningen , som den blev vedtaget i udvalget , fandt jeg en fejl i punkt 20 , der henviser til overtrdelsesprocedurer , der allerede er afsluttet .
Der er ogs nogle undvendige gentagelser i punkt 6 og 7 .
Jeg anbefaler derfor , at Parlamentet stemmer mod punkt 6 , 7 og 20 .
<P>
Hvad ndringsforslagene angr , er der tre - ndringsforslag 1 , 2 og 3 af Bradbourn , Lehne og McCarthy om prcisering af nogle bestemte dage - der er for detaljerede , da det jo ikke er en retsakt .
Jeg kan acceptere tre ndringsforslag af fru McCarthy om prcisering af nogle informations- og ansvarsaspekter .
<P>
Hr. formand , det var alt , jeg havde at sige . Jeg hber , at Parlamentet i morgen vedtager betnkningen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig srligt at tale om denne betnkning , da jeg specielt interesserer mig for timesharedirektivet efter utallige klager , som jeg har fet fra vrede ferierende i min egen region i Det Forenede Kongerige , der har lidt under virksomhedsejere , der undertiden er uden skrupler .
<P>
I november sidste r tog Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked initiativ til en offentlig hring om timeshare , og et antal af mine vlgere kunne komme og forklare deres erfaringer direkte ved denne hring .
Jeg er glad for at sige , at mange af de problemer , der blev rejst under hringen bde ved de mundtlige forelggelser og i den skriftlige sagsmappe med vidnesbyrd , som jeg forelagde p det tidspunkt , er blevet afhjulpet .
<P>
Det har givet srlig anledning til bekymring , at der er sket en forgelse af foretagender med ferieklubber , eller pointklubber , som iflge selve reglerne for medlemskab udnytter den nuvrende lovgivning , der ikke dkker kontrakter p under tre r .
Jeg vil derfor anbefale Parlamentet det forslag , der dkker alle kontrakter af denne art , og som sledes lukker det hul , der findes i jeblikket .
<P>
Desuden er jeg glad for at se , at vi har foreslet , at overdragelsen af data fra kreditkort skal underlgges samme fortrydelsesperiode som depositum betalt p andre mder .
Jeg har i min konsultationstid i min egen valgkreds hrt om uskyldige ferierende , der uden at tnke over det har givet oplysninger om deres kreditkort til timesharehajer kun for , efter at vre vendt tilbage fra deres ferie , at finde , at der var blevet trukket store pengebelb p deres konti .
Ligeledes er det ogs af vital betydning , at forbrugerne bliver tilstrkkeligt beskyttet mod urimelige forgelser af vedligeholdelsesomkostningerne , s snart kontrakter er blevet definitivt underskrevet , og i tilflde , hvor reglerne er blevet overtrdt , m de ferierende have adgang til at indbringe sagerne for retten .
<P>
En vsentlig hindring for en sdan adgang til at g rettens vej er omkostningerne ved klager , som ofte indebrer langvarige juridiske procedurer i et land , hvor de ikke er helt trygge ved denne proces .
Vi m derfor se p nye veje til at forenkle denne procedure og m tillade klagerne at bruge deres egne nationale juridiske systemer , hvis det er ndvendigt .
<P>
Disse foranstaltninger udgr et vsentligt skridt mod gte forbrugerbeskyttelse for europiske turister , der kber denne slags ferie .
Men den nuvrende betnkning er ikke en komplet lsning p alle problemer .
Jeg hber , at medlemmerne vil kunne sttte mit ndringsforslag om at forlnge fortrydelsesperioden til 28 kalenderdage fra de nuvrende 10 .
Det ville give folk en virkelig mulighed for at overveje i dagens kolde lys , nr de vender tilbage fra ferie , om de nsker at gennemfre deres kb .
<P>
Jeg hber nu , at Kommissionen s hurtigt som muligt kan komme op med passende forslag til lovgivning , s vores borgere i EU kan nyde alle former for timeshareferier med fred i sindet .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , hr .
Medina og hr . Marinho forsger systematisk at pvise de mangler , der er i den gldende EF-lovgivning om timesharelejeml , og gre det klart , at bestemmelserne ikke m vre ensidige , hvis man vil have en effektiv lovgivning .
Denne holdning var det store flertal af Retsudvalget ogs enig i , og derfor br den opn enstemmig tilslutning .
<P>
Det nye lovgivningsforslag , som skal flge efter betnkningen , br for det frste give nogle grundige svar p de problemer , som forbrugerne har haft indtil nu , for det andet afvrge omgelser af de garantier , som er fastlagt i fllesskabslovgivningen , og for det tredje sikre alle de involverede parter .
<P>
Derfor br alle de nye kontraktmssige former for timeshare af fast ejendom vre omfattet af direktivets anvendelsesomrde , uden at der er angivet en fast tidsbegrnsning , bde med hensyn til kontraktens mindstevarighed og til den rlige brugsperiode .
Der er ogs ndt til at vre regler , som for det frste sikrer , at agenterne ogs kan opfylde deres kontraktmssige forpligtelser i tilflde af konkurs og insolvens i en lngere periode , og at der er begrnsninger for udstedelsen af licenser , ligesom der br vre regler for forbrugerens ret til at kbe timeshare p grundlag af en konkret pris og firmaernes forpligtelse i denne forbindelse samt regler for bytning af timeshareejet fast ejendom .
<P>
Der er i praksis problemer med hensyn til international jurisdiktion , og hvilken lov der skal glde . Det er derfor nskvrdigt med et forbud mod klausuler om jurisdiktion , som henviser til oversiske jurisdiktioner eller til jurisdiktioner andre steder end der , hvor den faste ejendom er beliggende , samt klausuler , der henviser til tredjelandes ret .
<P>
Som nvnt ovenfor br der som led i bestrbelserne p at undg ensidig regulering ogs findes en lsning p problemerne med ejernes interesser .
Endvidere br denne ordning ogs betragtes som en lftestang for udvikling af turisme og beskftigelse af arbejdstagerne .
Endelig br man p baggrund af de hidtidige erfaringer undersge muligheden for at ivrkstte en europisk oplysningskampagne for at fremme kvalitetsudbydere .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , forestil Dem , mine kolleger , at De er en intelligent og fornuftig person , De er p ferie i et andet EU-land med Deres gamle , skrbelige mor . De ender begge med at blive fanget i mere end en halv dag i et rum uden frisk luft af folk , De slet ikke kender , hvor De kun fr tilbudt lidt eller slet ingen forfriskninger , og fordi der er en stor fyr , der blokerer dren , fler De Dem afskret fra at komme ud , s De ender med at undertegne kontrakten og betale et depositum p et timeshareprodukt , som De ikke nsker .
De vender hjem og opdager , at De har vinket farvel til et depositum p adskillige tusinde pund , og at det selskab , De handlede med , er en vrdils skal , som har hjemme i et eller andet offshoreskattely .
De har ingen chancer for at g rettens vej .
Ja , det er en rigtig historie .
Hvor mange af os har ikke hrt srgelige historier som denne her fra vores vlgere til trods for , at vi har et timesharedirektiv .
<P>
Betnkningen kommer i rette tid .
Det er ndvendigt , at man handler ud fra dens indhold nu , og at sagen ikke udsttes p grund af yderligere undersgelser og betnkninger .
<P>
Men lad mig advare Dem .
Den Liberale Gruppe vil ganske vist sttte det , men jeg er ikke helt overbevist om , at denne samling af ret komplicerede lovgivningsmssige og ikke-lovgivningsmssige initiativer er lsningen p problemet .
Det simple problem er for mig flgende : Disse timesharefiduser er et af de skrkkeligste vidnesbyrd om , at vi ikke har fet etableret et flles europisk retsomrde .
Adgang til retfrdighed p tvrs af grnserne inden for det indre marked er stadig hmmet af mange barrierer for vores borgere .
Der er f , om nogen , af disse bedragerier , der udves mod borgere i deres egne medlemsstater .
Disse slyngler er kun alt for let i stand til at udnytte manglen p et flles europisk civilretsomrde .
Hvis de vidste , at de ville blive retsforfulgt i deres eget land , ville de tnke sig om en ekstra gang .
<P>
Jeg anbefaler punkt 15 i betnkningen som et godt udgangspunkt for at f disse kontrakter inden for definitionen af forbrugerkontrakter .
Det er en sdan horisontal tilgang , der i sidste instans vil give svaret .
Hvis vi har ordentlig adgang til retfrdighed p tvrs af grnserne , vil timesharesvindlerne og banditterne tnke sig om to gange , fr de udnytter vores ferierende vlgere .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for de sympatiske ord fra ordfreren , Manuel Medina Ortega , idet jeg samtidig kan konstatere , at betnkningen ikke har tabt noget ved , at jeg blev erstattet som ordfrer .
<P>
Hr. formand , den andel i et sikret , men ombytteligt ferielejeml , som timeshareordninger giver mulighed for , har ikke vret til lige stor lykke for alle brugere .
De problemstillinger , som disse produkter har vret forbundet med , og som stadig findes , er almindelig kendt , og det var disse problemstillinger , der frte til vedtagelsen af direktiv 94 / 47 for at beskytte mod indlysende tillidsbrud .
Problemerne er dog ikke alle lst .
Direktivet flger princippet om minimumsharmonisering gennem faststtelse af det lavest acceptable niveau for forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger , som medlemsstaterne derefter har kunnet bygge videre p , hvis de har nsket det .
Desvrre har dt ikke vret tilfldet .
<P>
Flgelig str forbrugerne nu over for en sammenstykning af forskellige lovgivninger , som giver strre beskyttelse i nogle medlemsstater end i andre .
Siden ndringen af direktivet er antallet af klager fra de europiske forbrugere vokset i stedet for at g ned , som Kommissionen ogs erkender i sin rapport om direktivets gennemfrelse .
Der bliver ogs tilbudt stadig mere sofistikerede timeshareprodukter med kontrakter p under tre r , sdvanligvis 35 mneder , hvorved den i direktivet fastsatte trerige minimumsperiode omgs , og Fllesskabets bestemmelser undviges .
<P>
Direktivet omfatter ligeledes kun timeshareejendomme , som anvendes mindst syv dage om ret , hvilket har frt til en stigning i antallet af timesharekontrakter for perioder p mindre end syv dage .
Det fremgr sledes klart , som hr . Medina Ortega s rigtigt siger det , at der er behov for snarest at revidere direktivet .
Forbrugerne br sikres effektive foranstaltninger til beskyttelse af deres transaktioner , isr nr disse finder sted i mere end en medlemsstat .
Sektoren krver sikkerhed for , at forsvarlige fremgangsmder fremmes og understttes af et ndret direktiv , som kan udrydde de skammelige metoder , som vi har vret vidne til .
<P>
Hr. formand , enten vlger vi at opstille regler , der uden overdreven detailstyring , selvflgelig , gr det muligt for denne aktivitet at udvikle sig frit , eller ogs lader vi alt st til og affinder os - i det bne informationssamfund , som vi lever i - med alle de vel- eller ondsindede angreb , som denne sektor udsttes for , og som nsker at delgge de konkurrencevilkr , som den skal fungere inden for .
Vores valg skal vre til fordel for forbrugerne , turismen , fritiden og feriemuligheder for alle samt i respekt for de ansvarlige og rlige udbydere , og det er p dette grundlag , at jeg gerne vil takke ordfreren , Manuel Medina Ortega , der i denne betnkning klart ppeger de mangler , som m udbedres i en kommende lovgivning .
Fra nu af har Kommissionen ansvaret og ordet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere min kollega , hr . Medina Ortega , og ogs hans forgnger for det arbejde , der er blevet gjort med dette direktiv .
<P>
Hr . Medina henviste til handlinger , der skulle foretages for at implementere dette direktiv i alle medlemsstaterne , og den langsommelige mde , de har gjort det p .
Det har vret alt for lidt , alt for sent .
Det er et grt omrde med svigagtige aktiviteter - timesharehajerne .
Der er forskellige former for praksis , der udnytter selve direktivets tidsbegrnsninger , vksten af ferieklubber , pointklubber og s videre .
Der er eksempler p , at man undgr den begrnsede beskyttelse ved den meget korte fortrydelsesperiode , der desvrre ikke bliver gennemfrt overalt , igen af forskellige medlemsstater .
Min kollega , fru McCarthy , og andre vil sammen med mig anbefale en ordentlig fortrydelsesperiode p 28 dage , hvis kontrakten underskrives uden for det land , hvor kberen bor , som det normalt sker .
<P>
I mit eget land har ofrene for timesharebedrageri slet sig sammen for at forsge at f noget gjort .
En af mine vlgere , Claire Griffith , der er til stede ved de offentlig hringer her , har organiseret boykot af agenterne i sit omrde .
De havde held med sig , sdan at disse personer fik mindre omstning , men gruppen venter stadig p ordentlig oprejsning og p at f deres penge tilbage .
<P>
Sammenslutningen af timeshareejere organiserer i dag et flles reguleringsorgan , der skal tage sig af forvaltningen af timesharesteder , som har vret et af de problemer , det har drejet sig om .
Det har vi ikke noget imod .
Jeg psknner alt , hvad der bliver gjort med hensyn til flles regulering .
Men de og vi behver handling fra Kommissionen , enten via en forordning eller et direktiv .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan vise vores magt her til at beskytte de srbare mod en udnyttelse , som ikke blot er hjertels , men ofte ogs kriminel .
<SPEAKER ID=198 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Medina Ortega , og medlemmerne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for alt deres nyttige arbejde med denne sag .
<P>
Jeg tager timeshareproblemet meget alvorligt .
Transaktionerne foregr nsten udelukkende p tvrs af grnserne og involverer ofte ganske betydelige belb .
Det er derfor afgrende , at vi strber efter at etablere et hjt niveau af beskyttelse for forbrugerne p dette omrde .
Det nuvrende EU-direktiv har ydet et vrdifuldt bidrag til forbrugerrettighederne ved at fastlgge et minimum af harmonisering .
Men jeg er udmrket klar over , at der stadig er et antal problemer med beskyttelse af forbrugerne .
Dette skyldes efter min mening ikke omsttelsen af direktivet - Kommissionen har allerede trukket alle overtrdelsesprocedurer i forbindelse med det tilbage - men anvendelsen af det .
Derfor er det ndvendigt at gre mere .
<P>
Forbrugerne kan vre srbare over for adskillige problemer , nr de kber rettigheder til at benytte fast ejendom p timesharebasis .
For det frste bruger visse samvittighedslse slgere og agenter aggressive markedsfringsteknikker , som enten vildleder forbrugerne eller udstter dem for et urimeligt pres for at f dem til at kbe , ofte til skade for dem .
<P>
For det andet er der dukket nye former for praksis op , som indebrer , at der tilbydes timesharehandler via visse pakkeordninger ssom klubpointordninger eller aktier i en virksomhed , hvorved de forpligtelser , der er fastlagt i direktivet , effektivt omgs .
<P>
Som flge heraf fr forbrugerne ikke adgang til den krvede mngde information og til fortrydelsessperioder .
<P>
Jeg tillgger Deres beslutningsforslag stor betydning .
Dets konklusioner skaber sammen med Rdets konklusioner og reaktionerne p Kommissionens beretning fra 1999 om gennemfrelsen af direktivet et solidt grundlag for yderligere handling .
<P>
Desuden er jeg sikker p , at De er enige i , at det er ndvendigt , at vi handler med det samme i betragtning af de talrige klager , som vores institutioner har modtaget om dette sprgsml .
Jeg mener , at de mere generelle problemer kan tackles via et rammedirektiv om fair handel .
<P>
Der er behov for yderligere harmonisering af lovene for at n et ensartet hjt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele Europa .
Dette skitseres i meddelelsen i forlngelse af grnbogen om forbrugerbeskyttelse , der lige er blevet vedtaget af Kommissionen .
De former for markedspraksis , der kan tackles med denne tilgang , indbefatter dem , der er baseret p vildledende pstande eller undladelse af at viderebringe vsentlige informationer til forbrugerne forud for kontraktens indgelse , de , der drejer sig om pression , tvang eller intimidering , og de , der drejer sig om hjlp til forbrugeren efter salget .
<P>
Derudover br vi for at tage fat p de mest ptrngende problemer etablere forbindelser med ledende foreninger og medlemmer af timesharesektoren for at f en mere effektiv selvregulering .
Timeshareadfrdskodekserne br benyttes til at hve normerne og tage fat p disse urimelige og uigennemsigtige former for praksis , der ikke dkkes af direktivet .
<P>
Jeg er for nylig blevet oplyst om , at en europisk handelsstandsforening har anlagt sag mod visse ferieklubber i Spanien for overtrdelse af den spanske lovgivning om timeshare .
Den pgldende forening har givet oplysninger til offentlige myndigheder om uredelighed , som senere er blevet efterforsket .
Adskillige ferieklubselskaber er blevet lukket i de seneste uger , og deres ledere er blevet arresteret som flge af undersgelsen .
<P>
Sledes kan og br man sttte et mere systematisk samarbejde mellem denne sektor og de relevante kontaktpunkter i medlemsstaterne .
Et sdant samarbejde br sigte mod at udpege selskaber , hvor der er opstet problemer , og over for hvem det er ndvendigt at tage initiativer til at sikre , at reglerne hndhves .
<P>
Kommissionen vil derfor trkke p erfaringerne i de europiske centre , skaldte Euro-Guichets , og arbejdet med de i den senere tid etablerede clearing houses i Det Europiske Udenretslige Net og med det internationale netvrk til overvgning af markedet ( International Marketing Supervision Network ) for at tage fat p de resterende aktuelle problemer og opfordre dem til at samarbejde tt med sektoren .
<P>
I srdeleshed er de punkter , som fru Wallis har rejst i forbindelse med adgang til retfrdighed , af betydning , og det er efter min mening med rette , at hun understreger dette problems grnseoverskridende karakter .
<P>
Vores forslag , som er indeholdt i den opflgende beretning om fair handel , drejer sig specielt om behovet for samarbejde mellem politimyndighederne i medlemsstaterne .
I lbet af vores konsultation med medlemsstaterne og andre kom der en meget strk reaktion p den del af beretningen , der drejede sig om samarbejde om hndhvelse .
Med dette in mente er det Kommissionens intention at fremlgge et srligt forslag om dette problem inden udgangen af dette r eller i begyndelsen af nste .
<P>
Desuden ville sprgsml ssom gensidige befjelser mellem medlemsstaterne til at udstede juridiske plg efter min opfattelse ogs vre betydningsfulde og vise sig effektive .
Faktisk er det ndvendigt , at man ser p kontrakt- og forbrugerlovgivningen i hele EU , hvilket vi , som mange af Dem sikkert ved , er ved at gre i mit generaldirektorat for tiden , og vi vil ogs fremstte forslag p dette omrde . Jeg hber , det sker inden lnge .
<P>
Det er vores planer , men hvis der , nr vi har gjort det , jeg har skitseret , stadig er problemer tilbage , som ikke kan lses herved , vil jeg ikke tve med at tage timesharedirektivet op til fornyet overvejelse som angivet i den forbrugerbeskyttelsesstrategi , der for nylig blev vedtaget af Kommissionen .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0253 / 2002 ) .
<P>
Formanden for Rdet , hr . Haarder , er til stede , og han har den mervrdi , at han har vret medlem af Europa-Parlamentet i en lang periode og derfor kender proceduren og medlemmernes nsker godt .
<P>
Sprgsml nr .
6 af hr . Gallagher bortfalder , da sprgeren ikke lngere er medlem af Europa-Parlamentet , men nu er blevet minister i den irske regering .
Vi videresender det skriftlige svar .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Mihail Papayannakis ( H-0356 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Lovforslag om medierne i Tyrkiet
<P>
Den tyrkiske regering er ved at forberede vedtagelsen af et omstridt lovforslag om massemedierne i Tyrkiet , som er i modstrid med landets forfatning og dets forpligtelser over for EU .
Hjtstende EU-embedsmnd , diplomater fra medlemsstaterne og Kommissionens reprsentant i Ankara har allerede givet udtryk for bekymring over indholdet i dette lovforslag .
<P>
Med dette lovforslag forlnges det nuvrende forbud mod udsendelse af radio- og fjernsynsprogrammer p kurdisk til trods for , at Tyrkiet havde forpligtet sig til at ophve dette forbud fra udgangen af sidste mned . Ytringsfriheden , der er et grundlggende demokratisk princip , bringes i fare , og vejen bnes for skabelse af et ukontrollerbart monopol .
Mener Rdet , at vedtagelsen af dette lovforslag politisk og retligt er i overensstemmelse med Kbenhavnskriterierne og med toldunionen mellem Tyrkiet og EU ?
Kan Rdet oplyse , om det agter at trffe foranstaltninger med henblik p at sikre overholdelsen af de demokratiske regler og respekten for menneskerettighederne i henhold til de folkeretlige principper ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Haarder">
Hr. formand , tak for den venlige velkomst .
Man kan sige , at Pat Callagher ikke er her , fordi han er blevet minister , til gengld er jeg her , fordi jeg er blevet minister - sdan kan det g .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet vil jeg sige , at den kontroversielle medielov , som det rede parlamentsmedlem henviser til , blev vedtaget af Tyrkiets parlament den 15. maj i r .
Rdet er af den opfattelse , at denne medielov , hvis den gennemfres i praksis , vil vre et klart tilbageskridt , og den vil betyde yderligere stramning af restriktionerne for fri radio- og tv-spredning i Tyrkiet .
Rdet gr opmrksom p , at den tyrkiske forfatningsdomstol den 13. juni , efter at sagen var blevet indbragt af Tyrkiets prsident , Sezer , suspenderede fem artikler i denne lov , bl.a. artiklen om udpegning af medlemmerne og artiklen om konomiske sanktioner i tilflde af overtrdelser .
Jeg gr ogs opmrksom p , at forfatningsdomstolen fortsat undersger substansen i den vrige tekst .
Rdet erindrer om , at Europa-Kommissionen straks reagerede p denne lov ud fra det synspunkt , at den dels ikke opfylder det politiske kbenhavnskriterium , dels er i strid med tiltrdelsespartnerskabet , som forudstter , at man p kort sigt ophver alle retsforskrifter , der forbyder tyrkiske borgere at anvende deres modersml i tv- og radioudsendelser .
EU har understreget denne forudstning helt utvetydigt p sine dialogmder med Tyrkiet , senest p de politiske direktrers mde den 17. maj i Madrid umiddelbart efter det tyrkiske parlaments vedtagelse af loven .
Rdet vil flge situationen nje , da der er tale om helt afgrende principper .
S p det punkt er Rdet og hr . Papayannakis enige .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet , som jeg jo ogs kan kalde kollega .
Og jeg vil gerne sige mange tak !
Det var et meget klart og meget godt svar .
Jeg har ikke noget at tilfje , men jeg vil gerne sprge om en anden ting : Har De nogen oplysninger om , hvornr denne historie fr en afslutning , negativ eller positiv ?
Jeg hber selvflgelig p en positiv .
Hvornr fr vi en endelig afgrelse om denne lovs gyldighed ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Haarder">
. Jeg vil gerne takke hr . Papayannakis for de venlige ord .
Jeg er glad for , at vi er enige om dette .
Jeg kan desvrre ikke sige noget om , hvornr denne sag bliver afsluttet .
Skal vi ikke vre enige om , at vi alle holder den under opsyn , og at vi bliver ved med at lgge pres ?
S hber vi p , at der kommer en lsning s snart s muligt .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
2. Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos , overtaget af Mihail Papayannakis ( H-0365 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kuldkastelse af Nice-beslutningerne om den europiske hr
<P>
P topmdet i Nice besluttede De 15 , at kun stater , der er medlemmer af Den Europiske Union , kunne deltage i planlgningen af den europiske militre styrkes operationer , uanset om der blev brugt NATO-infrastruktur .
<P>
Ankara reagerede strkt p denne sidste og eneste beslutning truffet af Den Europiske Union og truede med at nedlgge veto inden for rammerne af NATO , hvis Tyrkiet ikke deltog p lige fod med medlemsstaterne i trfningen af relevante beslutninger .
Herefter fulgte et " udenomsinstitutionelt " amerikansk-britisk initiativ , som frte til " Ankara-teksten " , en tekst , som i nd og bogstav er i modstrid med Nice-beslutningerne .
<P>
Kan Rdet oplyse om " Ankara-teksten " , som blev udarbejdet bde uden for EU- og NATO-procedurerne , binder Den Europiske Union ?
P grundlag af hvilken EU-beslutning ver formandskabet og den hjtstende reprsentant pression mod medlemsstaterne for at f dem til at acceptere " Ankara-teksten " ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg kan oplyse flgende om Rdets holdning : P det seneste ministermde den 14. maj i Reykjavik gentog EU og NATO deres lfte om at udvikle ttte og gennemsigtige forbindelser mellem EU og NATO og fastslog , at der var gjort fremskridt p en rkke punkter vedrrende ordningen med NATO ' s sttte til EU-ledede operationer .
De bemrkede dog ogs , at beslutningerne fra NATO-topmdet i 1999 i Washington og senere fra ministermdet og Det Europiske Rd i Nice indebrer , at der er en del punkter , der krver yderligere drftelser .
Som bekendt kunne der ikke gres yderligere fremskridt , fordi et NATO-medlem havde givet udtryk for betnkeligheder .
Den skaldte Ankara-tekst udgr et ikke-bindende forsg p at definere retningslinjer , som , samtidig med at de tager hensyn til disse betnkeligheder , kan bane vejen for , at man hurtigst muligt kan opfylde lftet om at udvikle ttte og gennemsigtige forbindelser mellem EU og NATO .
I Barcelona understregede Det Europiske Rd , hvor vigtigt det er , at der snarest muligt opns en permanent ordning mellem EU og NATO .
Derfor anmodede man formandskabet om sammen med den hjtstende reprsentant , hr . Solana , at tage relevante kontakter p hjt plan for at sikre et positivt resultat .
Formandskabet og den hjtstende reprsentant gr deres yderste for at finde en acceptabel lsning for alle EU- og NATO-medlemmer ; en lsning , som p alle mder stemmer overens med de beslutninger , der blev truffet af Det Europiske Rd i Nice , og som kan muliggre hurtige fremskridt henimod det ml , som alle ministrene fra EU- og NATO-landene bekrftede i Reykjavik .
<P>
Endelig gav Det Europiske Rd den 21.-22. juni i r i Sevilla udtryk for tilfredshed med de fremskridt , det spanske formandskab har gjort vedrrende gennemfrelsen af bestemmelserne fra Nice om inddragelse af de europiske allierede , som ikke er medlemmer af EU , og i Sevilla blev det plagt det nste formandskab , alts det danske , at fortstte dette samarbejde sammen med generalsekretren , det vil sige den hjtstende reprsentant .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , det var et meget klart svar .
Hvis det er muligt , vil jeg blot bede Dem komme med lidt flere detaljer om , hvordan man vil flge op p de beslutninger , der blev truffet i Sevilla .
Hvis jeg har forstet det ret , blev det spanske formandskab rost i Sevilla for det , der var sket , og man besluttede at fortstte bestrbelserne p at finde en lsning , men jeg tror ogs , man drftede nogle tillg til dette famse dokument , som ikke er bindende , men har politisk betydning .
Er der kommet flere oplysninger efter Sevilla ?
Ved vi noget om , hvordan man sger at forbedre denne tekst , og hvilke chancer der er for forbedringer ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg m sige til hr . Papayannakis , at jeg i virkeligheden ikke kan svare p det sprgsml , han har stillet , og heller ikke p hans tillgssprgsml .
Sagen er jo , at Danmark p grund af den traktatundtagelse , vi har p det forsvarsmssige omrde , ikke varetager formandskabet for Unionen i tilflde , hvor der er tale om at udarbejde og ivrkstte afgrelser og aktioner , som har indvirkning p forsvarsomrdet .
Det er i disse sager Grkenland , der varetager formandskabet , og derfor vil jeg henstille , at eventuelle tillgssprgsml bliver stillet skriftligt , hvorefter de vil blive besvaret efter nje instruks fra min grske kollega .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
Da det er en speciel situation , fr hr . Papayannakis ordet til et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det var ikke min hensigt at omtale Danmarks " opt-out " , men det svar , jeg fik fra rdsformanden , betyder , at vi mske p et tidspunkt ogs skal invitere det grske medlem af Rdet til de mder , som omhandler sprgsml til Rdet , eftersom Danmarks " opt-out " vedrrer bde den flles udenrigspolitik og euroen .
Jeg rejser sprgsmlet for Dem , hr. formand , s De eventuelt kan tage det op i Prsidiet .
<P>
Skriftlige foresprgsler , som hr . Haarder anbefalede , er ikke nok .
De er udmrkede , men den mundtlige foresprgsel har andre fordele , nemlig at den giver mulighed for at stille et tillgssprgsml og f et svar p det osv .
Det er mske noget , vi br se p ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Jeg har som formand noteret mig problemet , men hr . Haarder fr ordet .
<SPEAKER ID=213 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre hr .
Papayannakis om , at Danmark varetager formandskabet i Udvalget om Indre Anliggender p trods af , at visse emner heri er ramt af det danske forbehold , endvidere at vi varetager formandskabet i kofin-rdet , men nr det glder sprgsml om afgrelser og aktioner , som har indvirkning p forsvarsomrdet , har vi i respekt for den afgrelse , danskerne traf for snart mange r siden , valgt at lade det grske formandskab bestyre rdsformandskabet p dette punkt .
Jeg vil gerne tilfje , at den danske regering i lighed med flertallet i det danske parlament nsker at f fjernet disse forbehold , s snart det bliver muligt , men indtil de er fjernet ved en folkeafstemning , vil vi respektere dem .
Det er en demokratisk beslutning , vi respekterer , og det glder mig , at hr .
Papayannakis har brug for dette , og vi er meget glade for , at den grske regering er s hjlpsom , og at samarbejdet har krt s fint i forbindelse med udfrdigelsen af det danske formandskabs program , hvor Grkenland har skrevet det afsnit , der vedrrer forsvaret .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Olivier Dupuis ( H-0371 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Georgien
<P>
Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Georgien vedtog som afslutning p sit fjerde mde , der blev afviklet i Tbilisi den 29. og 30. april 2002 , et slutdokument , hvoraf det bl.a. fremgr ( punkt 14 ) , at de georgiske myndigheder og EU-myndighederne opfordres til s hurtigt som muligt at gennemfre partnerskabs- og samarbejdsaftalen for at skabe grundlaget for , at der kan indledes forhandlinger om en associeringsaftale .
<P>
Kan Rdet i et udtmmende svar redegre for , hvilke punkter i samarbejdsaftalen der endnu ikke er ivrksat , hvorfor dette ikke er sket , og hvilken strategi og tidsplan det har udarbejdet , for at aftalen som helhed kan gennemfres snarest ?
<P>
Er Rdet desuden ikke af den opfattelse , at Georgiens yderst vanskelige situation , der er prget af regionale konflikter , indebrer , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen og selv en eventuel associeringsaftale ikke udgr et passende svar fra EU ' s side , som kan gre det muligt for Georgien at klare de udfordringer , landet str over for ?
Mener Rdet ikke , at sprgsmlet om Georgiens tiltrdelse af EU nu ikke br tilsidesttes lngere , og at Georgien derfor straks br optages p listen over ansgerlande , idet det selvflgelig er en forudstning for landets tiltrdelse , at det er i stand til at overtage gldende EU-ret ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Haarder">
Hr. formand , partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Georgien trdte i kraft den 1. juli 1999 .
Den skulle i frste omgang vare i 10 r , derefter skulle den automatisk forlnges hvert r .
Samme betingelse findes i alle de partnerskabs- og samarbejdsaftaler , som EU har indget .
Det har derfor hele tiden vret klart , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Georgien var en langtidsforpligtelse for begge parter .
<P>
Nr man ser p formlet med partnerskabs- og samarbejdsaftalen , er det klart , at den har skabt et solidt grundlag for tttere forbindelser mellem EU og Georgien .
Den har skabt en ramme for politisk dialog , som har bidraget til udviklingen af vores forbindelser . Den har ogs medvirket til at fremme de konomiske forbindelser mellem parterne .
Det er p den anden side klart , at der er lang vej igen , navnlig med hensyn til behovet for at sttte Georgiens bestrbelser p at konsolidere sit demokrati og udvikle sin konomi .
Der er ogs meget at gre inden for lovgivningsmssigt , administrativt , konomisk , socialt , finansielt , civilvidenskabeligt , teknologisk og kulturelt samarbejde .
<P>
Det har som sagt vret klart , at vores samarbejde inden for partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil tage nogen tid .
Georgien har desuden ogs mttet kmpe med nogle helt srlige problemer .
Siden 1991 har 1 million mennesker forladt Georgien , bruttonationalproduktet pr. indbygger er faldet med 70 % , og nu lever 60 % af befolkningen under fattigdomsgrnsen .
To ulste , interne konflikter har betydet , at der inden for landets grnser nu befinder sig nsten 300.000 fordrevne personer .
Georgien befinder sig i en meget vanskelig regional sikkerhedssituation . Bekmpelsen af korruption er stdt p stor modstand fra forskellige sider - det er en ret s tragisk situation .
Vi sttter Georgiens forhbninger om at blive yderligere integreret i de europiske modeller og strukturer .
EU har ydet 350 millioner EUR i sttte siden uafhngigheden i 1991 , men efter Rdets opfattelse vil det ikke vre ansvarligt at overveje yderligere aftalemssige skridt p dette stade .
Vi er overbeviste om , at vi m koncentrere os om den fulde gennemfrelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Det fremgr ogs af en skrivelse for nylig fra prsident Shevardnadze til Xavier Solana , hvori han taler om behovet for yderligere fremskridt i gennemfrelsen af denne aftale .
Dette afhnger naurligvis af politiske , sociale og konomiske reformer samt af lsningen af to interne konflikter , som Georgien selv m ptage sig det fulde ansvar for .
I den forbindelse vil Rdet understrege , at de to interne konflikter i Georgien og konflikten mellem de vrige lande i det sydlige Kaukasus betyder , at forholdene i omrdet langt fra er stabile .
Den manglende stabilitet frer til problemer med terrorisme , fattigdom , korruption , svage politiske institutioner , ulovlig handel , udvandring og risiko for etniske sammenstd .
Konfliktlsning skal derfor vre vores frste prioritet .
Det krver god vilje og indsats fra alle lande i det sydlige Kaukasus samt fra det internationale samfund .
<P>
Vi arbejder sammen med Georgien med jvnlige mder i vores samarbejdsrd og samarbejdsudvalg .
Der er dog fortsat foranstaltninger , som Georgien selv kan trffe for at hjlpe sig selv .
Manglende gennemfrelse af eksisterende lovgivning hmmer fremskridt og begrnser virkningen af EU ' s bistand .
Den forpligtelse , Georgien indgik i oktober 2000 om at vedtage et nationalt program for gennemfrelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen , er stadig ikke indfriet .
Vi ser frem til fremskridt p dette omrde .
Til slut vil jeg takke hr .
Dupuis for det store engagement i dette - jeg hber , mit svar har illustreret , at Rdet flger situationen med stor opmrksomhed , og at vi deler hr . Dupuis ' beklagelse over situationen .
Vi mener , vi gr , hvad vi kan .
Vi er ndt til ogs at bede Georgien gre en indsats .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand for Rdet , jeg er helt enig i Deres bemrkninger om den tragiske situation , der hersker i Georgien .
Jeg er ogs helt enig i det , De sagde , og det , hr . Rasmussen sagde i formiddags om udvidelsen som et vigtigt middel til at overvinde den splittelse , der kendetegner det europiske kontinent i dag .
Vi ved ogs , at udsigten til optagelse i EU har vret afgrende for de centraleuropiske landes bestrbelser for at lse de store problemer , de fortsat str over for .
<P>
Vi foreslr , hvad vi ogs har foreslet og givet landene i Central- og steuropa , nemlig udsigt til optagelse i EU .
Udsigt til optagelse er ikke det samme som optagelse i morgen , men det er vished for , at der eksisterer en ramme , inden for hvilken Georgien kan sge at lse problemerne .
Vi ved , det ikke er situationen i dag , vi ved , hvilket pres Rusland udver , vi ved , hvilken rolle Rusland spiller i de interne konflikter , De omtalte .
<P>
Mit sprgsml lyder alts som flger : Vil De som rdsformand bede Rdet overveje , om Georgien kan optages p listen over ansgerlande ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg bliver ndt til at sige til min gode ven og tidligere kollega , hr . Dupuis , at det desvrre er urealistisk at stte Georgien p listen over mulige ansgerlande .
Jeg tror , vi i EU skal overveje alternativer til medlemskab for vores nre og fjerne naboer i st og syd .
For visse europiske lande er den oplagte lsning medlemskab , for andre er det aldeles urealistisk .
Vi m vre realistiske i de forhbninger , vi rejser hos lederne i de lande , vi samarbejder med .
Jeg tror ikke , det vil vre klogt , i hvert fald ikke p nuvrende tidspunkt , at rejse noget som helst hb om medlemskab hos hverken Shevardnadze eller andre ledere i Georgien .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr . Haarder , jeg vil ogs gerne lyknske Dem og os med , at De nu er her som rdsformand .
Mit sprgsml drejer sig ogs om Georgien .
De har med rette ppeget , at sikkerhedssituationen i Georgien afhnger af sikkerhedssituationen i Kaukasus , og jeg vil gerne sprge Dem , hvilke tiltag Rdet ptnker for at forbedre sikkerhedssituationen i Kaukasus og dermed lse problemet i Tjetjenien , s situationen ogs kan blive stabil i Georgien .
For s lnge situationen i Tjetjenien er ustabil p grund af krig og ufred , vil situationen i Georgien heller ikke stabilisere sig .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Det er tilgrnsende lande , hr . Posselt .
Jeg ved ikke , om det er et tillgssprgsml til sprgsmlet om Georgien , men formanden m gerne svare .
<SPEAKER ID=220 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg kan kun svare kort til hr . Posselt , at der jo er en lbende dialog med den russiske regering omkring Tjetjenien-problemet .
Vi skal ikke undervurdere dette problem , og det gr vi heller ikke .
Det er et fast led i dialogen med Rusland , at dette drftes , og jeg vil slet ikke bestride , at der kan vre en sammenhng mellem Tjetjenien-problemet og problemerne i Georgien .
S jeg giver p en vis mde hr .
Posselt ret , jeg siger blot , at der er en lbende dialog om sagen , den er ikke glemt , og det vil ogs fremg af senere sprgsml , hvis vi nr frem til dem .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert (PSE).">
Jeg vil ogs gerne byde hr . Haarder velkommen i hans nye rolle .
Jeg blev foranlediget til at tage ordet , da hr . Haarder sagde , at han ikke ville vkke forhbninger i visse lande , ssom Georgien , som hr .
Dupuis henviste til .
<P>
Jeg ved fra min erfaring med Rumnien - som er nr . 11 eller 12 p listen over lande , der venter p at tilslutte sig EU - at det eneste , der holder det land sammen , er lyset for enden af tunnellen , hbet om , at det vil blive i stand til at slutte sig til EU , sine rige naboer i en velhavende klub .
Hvis man siger til andre lande , hvad enten det er Georgien eller nogle af de tidligere jugoslaviske republikker - at vi ikke vil vkke hb hos dem , er der s ikke en fare for , at de vil blive skubbet i retning af uro , interne stridigheder , muligvis vold , og at presset p udvandringen til Vesten vil blive forget ?
Hr. rdsformand , vil De forklare Deres holdning nrmere ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg forstr udmrket dette rsonnement , men sprgsmlet er , om det er et godt rd at give Georgien , om det er en god lsning p de nuvrende problemer at tnde dette lys for enden af tunnellen .
Tunnellen kan jo vre s lang - og den er lang i dette tilflde - at hbet bliver for lille , og man kan sige , at hbet mske ligefrem vil aflede opmrksomheden fra de helt nre og aktuelle krav , som Georgien ikke lever op til , herunder visse aftaler , vi har med Georgien .
Jeg tror ikke , det vil vre et godt rd at opfordre Georgien til at arbejde henimod medlemskab . Rdet skal vre meget mere nrvrende .
Opfyld de aftaler , der er . Ls de problemer , der ligger lige for .
Men Georgien ligger , mig bekendt , i Europa , og naturligvis er det en teoretisk mulighed , at Georgien p et eller andet tidspunkt kan blive medlem , det kan vel ikke udelukkes , men det er ikke noget , der br spille nogen som helst rolle i den nuvrende , triste situation .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Liam Hyland ( H-0379 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : WTO og import fra verdens fattigste lande
<P>
EU besluttede for nylig at give importvarer , herunder landbrugsprodukter , fra de 48 fattigste lande ubegrnset toldfri adgang til sine markeder .
En sdan foranstaltning er ikke set tidligere i verden , og man hbede , at andre udviklede lande ville flge EU ' s eksempel .
Kan Rdet fremstte en erklring om den aktuelle situation vedrrende denne beslutning og oplyse , hvorvidt andre udviklede lande har fulgt EU ' s eksempel ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Haarder">
Hr. formand , EU var vrt for FN ' s konference om de mindst udviklede lande i maj 2001 i Bruxelles .
P konferencen blev der vedtaget en erklring og et handlingsprogram , hvor det blev bekrftet , at hensigten er at forbedre de mindst udviklede landes prferenceadgang til markederne , idet man arbejder sig hen mod mlet om at give alle produkter fra de mindst udviklede lande toldfri og kvotefri adgang til de udviklede landes markeder .
Rdet ( almindelige anliggender ) vedtog den 26. februar sidste r sit Alt undtagen vben-initiativ , og EU opfordrede under forberedelserne til WTO-ministermdet i Doha i november sidste r andre udviklede lande til at gennemfre tilsvarende initiativer og derved leve op til det multinationale tilsagn om at give de mindre udviklede landes produkter toldfri adgang , det tilsagn , som findes i WTO ' s handlingsplan , som blev vedtaget i Singapore i 1996 .
FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , har ligeledes indtrngende bedt dem om at gre det .
Lige nu er der imidlertid ingen af de tiltag , de store lande har gennemfrt , som p nogen mde kan sammenlignes med Alt undtagen vben-initiativet .
New Zealands initiativ er det , der kommer tttest p EU ' s eksempel .
Canada , Japan og USA har ogs gjort fremskridt , men de er stadig bagud i forhold til det initiativ , som EU tog .
<P>
En undersgelse , som UNCTAD har foretaget for nylig , ser p virkningen af forslaget .
Undersgelsen konkluderer , at alle de mindst udviklede lande vil drage fordel af forslaget .
Fordelene ville imidlertid vre langt strre , hvis de andre firepartsmdedeltagere , Canada , Japan og USA , fulgte EU ' s eksempel . I jeblikket er nemlig halvdelen af disse landes eksport plagt told i Canada , Japan og USA .
G8-mdet forleden i Alberta i Canada gav ny lejlighed til at drfte disse sprgsml .
P mdet fokuserede man isr p Afrika , hvor de fleste af disse fattige lande ligger .
Sagen er alts under udvikling , og Den Europiske Union kan vre stolt over , at vi har taget det strkeste initiativ p globalt plan p dette felt .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde rdsformanden velkommen og takke ham for et meget detaljeret og omfattende svar .
Afgrelsen om at give de fattigste lande adgang til EU ' s markeder er et praktisk udtryk for vores nske om at hjlpe dem med deres konomiske udvikling p lang sigt .
Det er den eneste trovrdige og bredygtige vej frem .
Men har Rdet nogen oplysninger om , i hvilken udstrkning nogle af disse lande har vret i stand til at benytte sig af denne mulighed , for s vidt angr EU ?
Mske kunne rdsformanden ogs kommentere , hvilke vanskeligheder disse lande er ude for , nr de skal opfylde kravene til eksport til EU ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Haarder">
Hr. formand , sprgeren har ret i , at det er vigtigt at give denne sttte , men hvad angr den mere detaljerede del af sprgsmlet , er det Kommissionen , der skal svare .
S jeg vil opfordre til , at Kommissionen bliver spurgt .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Dirk Sterckx ( H-0384 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : " Jordbrforordningens " utilstrkkelighed i tilflde af alvorlige hindringer for varers fri bevgelighed
<P>
Siden november 2001 har godstransporten med jernbane mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige via Kanaltunnellen vret udsat for alvorlige hindringer .
Kommissionen har truffet alle foranstaltninger , som den har vret i stand til p grundlag af " jordbrforordningen "
<SPEAKER ID=228 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg kan oplyse , at det fortsat er jordbrtid i de nordlige medlemsstater .
I konklusionerne af 27. september 2001 , som hr . Sterckx henviste til , noterer Rdet sig Kommissionens beretning om anvendelse af forordningen om fri bevgelighed for varer - den skaldte " jordbrforordning " .
Kommissionens beretning indeholdt bl.a. nogle forslag til mulige ndringer af forordningen med henblik p at udvide dens anvendelsesomrde og fremskynde procedurerne .
Beretningen var imidlertid ikke et formelt forslag fra Kommissionen , som Rdet skulle tage stilling til .
Rdet og Parlamentet blev blot opfordret til at tage beretningen til efterretning .
Ikke desto mindre valgte Rdet at reagere p Kommissionens beretning ved at vedtage formelle konklusioner p samlingen " det indre marked " den pgldende dag .
Rdet vedtog , at medlemsstaterne og Kommissionen i tt samarbejde skulle anvende forordningen p en mere dynamisk mde , s der tages hensyn til beskyttelsen af de grundlggende frihedsrettigheder , herunder retten eller friheden til at strejke .
Selv om erfaringerne med forordningens anvendelse stadigvk var begrnsede , hilste Rdet med tilfredshed nogle af Kommissionens initiativer , som har til forml at lette den praktiske anvendelse , f.eks. en hndbog om de procedurer , der skal flges , hvis der lgges hindringer i vejen for de frie varebevgelser .
Rdet gr fortsat fuldt ud ind for at beskytte den fri bevgelighed for varer mellem medlemsstaterne .
Det er et centralt element i det indre marked .
Rdets resolution af 7. december 1998 , som blev vedtaget samtidig med forordningen , samt konklusionerne af 27. september 2001 er udtryk for dette .
<P>
Med hensyn til hr . Sterckxs sprgsml om , hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet for at ivrkstte Rdets konklusioner af 27. september , skal det siges , at det ikke er Rdets opgave at kontrollere , hvilke foranstaltninger medlemsstaterne trffer p dette omrde .
Rdet modtager heller ikke oplysninger fra medlemsstaterne om sdanne foranstaltninger , og derfor kan jeg desvrre ikke svare p den del af sprgsmlet , hvilket jeg beklager .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand for Rdet , det er mig naturligvis en srlig fornjelse at kunne henvende mig til Dem i denne funktion .
<P>
Det drejer sig egentlig her om en hindring af den frie bevgelighed af varer i Kanaltunnellen , som siden november sidste r kun bruger 40 % af sin kapacitet .
Det er sledes srdeles rgerligt for en rkke virksomheder , og ogs for jernbanerne i al almindelighed , som jo er en miljvenlig transportmde , er det et stort problem .
Jeg vil gerne anmode rdsformanden om under rdsmderne at srge for , at formandskabet udver pres p medlemsstaterne , for at de gr alt , hvad der er muligt , for at opretholde den fri bevgelighed for varer .
<P>
Mit sprgsml lyder : Hvad agter De som formand at gre ved det ?
I jeblikket er " jordbrforordningen " for svagt . Jeg synes , at vi br forstrke dette .
Hr . Bolkestein svarer mig p et sprgsml , at Rdet afviser dette .
Tager hr . Bolkestein da fejl ?
Mit sprgsml er , hvad De kan gre ved det i praksis for at srge for , at den fri bevgelighed ogs garanteres i Kanaltunnellen , for sagen skubbes hele tiden i baggrunden .
<SPEAKER ID=230 NAME="Haarder">
Jeg vil lige sikre mig , at jeg har ret i den opfattelse , at det er Kommissionen , der skal sikre overholdelsen af sdanne regler .
Jeg vil i vrigt ikke p nogen mde bagatellisere det problem , hr . Sterckx nvner .
Man kan levende forestille sig , hvad det kan fre til af konomiske tab , og de pgldende kan jo ikke forst det , nr der er EU-regler , som skulle sikre deres afstning .
S jeg vil ikke bagatellisere det , og jeg vil gerne bringe det videre i Rdet , men det m vre Kommissionen , som foretager inspektionen .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 8 af Marit Paulsen ( H-0389 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Industrifiskeri og forbuddet mod forarbejdet animalsk protein
<P>
Industrifiskeriets indvirkning p miljet og den biologiske mangfoldighed er velkendt .
Formlet med denne form for fiskeri er som bekendt at fremstille proteinrigt fiskemel til den animalske produktion og avl af dle fisk .
<P>
Med Rdets beslutning 2000 / 766 / EF
<SPEAKER ID=232 NAME="Haarder">
Hr. formand , i 1992 blev der forelagt en rapport om industrifiskeri i Nordsen , Skagerak og Kattegat - havet omkring Danmark .
Rdet har ved flere lejligheder siden da drftet industrifiskeriets indvirkning p miljet , men Rdet har ikke p noget tidspunkt vedtaget en flles holdning til dette emne .
Kommissionen forelagde den 28. maj i r en meddelelse om reformen af den flles fiskeripolitik . I meddelelsen foreslr Kommissionen , at fiskeri med henblik p forarbejdning til fiskemel br rettes mod fisk , der ikke er noget kommercielt konsummarked for , og at denne type fiskeri fortsat br overvges nje .
Rdet har endnu ikke drftet denne meddelelse fra Kommissionen .
Rdets beslutning 2000 / 766 / EF anvendes kun p fiskemelsfoder til drvtyggere , og kun hvis foderet opfylder bestemmelserne i Kommissionens beslutning .
Det er , hvad jeg kan svare , og jeg erkender , at det ikke er srlig tilfredsstillende , men Rdet har endnu ikke drftet Kommissionens meddelelse .
Jeg vil gerne til slut understrege min store forstelse for , at sprgeren stiller dette sprgsml .
Men jeg kan alts ikke sige mere p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Vil De omformulere sprgsmlet ?
Godt , jeg takker fru Paulsen for denne beslutning .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Cecilia Malmstrm ( H-0396 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Foranstaltninger over for den cubanske regering og sttte til demokratibevgelsen
<P>
Gisela Delgado Sabln , leder af de frie biblioteker p Cuba , har fet tildelt Lars Leijonborg-prisen til forkmpere for demokratiet .
Prisen uddeles af mit parti til personer i diktaturstater , der har gjort en vrdifuld indsats for demokrati og menneskerettigheder .
Fru Delgado Sabln er blevet indbudt til Stockholm for at modtage prisen , og jeg har selv indbudt hende til at deltage i et seminar om situationen p Cuba i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har desvrre fet besked om , at den cubanske regering ngter fru Delgado Sabln udrejsevisum fra Cuba .
Dette viser endnu en gang , at det kommunistiske regime p Cuba systematisk forflger demokrater , og at dette bare er endnu et eksempel .
Det havde vret af stor vrdi for demokratibevgelsen , hvis fru Delgado Sabln havde kunnet besge Stockholm og Bruxelles for at berette om situationen i sit hjemland .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe over for den cubanske regering for at f den til at standse forflgelsen af demokrater samt for at sttte dem , som beskftiger sig med menneskerettigheder og demokrati p Cuba ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Haarder">
Hr. formand , Rdet er fuldt ud klar over situationen med hensyn til menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder i Cuba samt behovet for at indfre et system , som er baseret p frihedsrettigheder og andre rettigheder .
Et sdant system er fastsat i den cubanske forfatning , men er ikke frt ud i livet .
Det er hovedrsagen til , at Cuba i dag er det eneste land i Latinamerika , som EU ikke har indget en samarbejdsaftale med .
Siden 1996 har EU ' s forbindelser med Cuba vret fastlagt ved EU ' s flles holdning vedrrende Cuba .
<P>
Som anfrt i den flles holdning er mlet for forbindelserne med Cuba at fremme overgangen til et pluralistisk demokrati og respekten for menneske- og frihedsrettighederne samt en bredygtig konomisk genopretning og en forbedring af den cubanske befolknings levefod .
Vi mener , at en resultatorienteret dialog og humanitr bistand er de bedste midler til at n dette ml .
Dialogen med Cuba , som var blevet afbrudt af de cubanske myndigheder i april 2000 , blev officielt genoptaget den 1. og 2. december sidste r , da EU-trojkaen bestende af hjtstende embedsmnd rejste til Havana .
Trojkaen mdtes med den cubanske delegation , der blev ledet af udenrigsminister Felipe Perez Roque .
EU-trojkaen mdtes ogs med den cubanske delegation p ekspertniveau , da FN ' s menneskerettighedskommission holdt mde i april i r .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har p sin samling den 17. juni i r i Luxembourg godkendt den 11. vurdering af EU ' s flles holdning vedrrende Cuba .
Rdet bekrftede p ny , at disse ml stadig er aktuelle .
Rdet mente , at det var vigtigt at fortstte dialogen med Cuba , s der kan opns konkrete resultater , og lod ogs forst , at det forventer klare signaler fra den cubanske regerings side i retning af en virkeliggrelse af mlene i den flles holdning .
<P>
Den 20. maj i r , da Varela-projektet var blevet forelagt for den cubanske nationalforsamling , fremsatte formandskabet en erklring p Den Europiske Unions vegne , hvori det hilste Varela-initiativet velkommen .
Vi mener , at Varela-projektet er et vigtigt initiativ , som med kraftig opbakning i det cubanske civilsamfund kan bane vejen for de forandringer , som landet har brug for , og som det cubanske samfund krver .
Formlet med initiativet , der har hjemmel i den cubanske forfatning , er at indfre et system med frihedsrettigheder og andre rettigheder , som er fastsat i selve forfatningen , men som ikke er frt ud i livet .
I erklringen udtrykker EU hb om , at Nationalforsamlingen vil tage initiativet under overvejelse , og at Varela-projektet vil vre startskuddet til en debat , som kan fremme en fredelig overgang til et pluralistisk demokrati og et cubansk samfund i fred med sig selv .
<P>
P samlingen den 17. juni i Luxembourg noterede Rdet sig denne 11. vurdering af EU ' s flles holdning vedrrende Cuba .
Det blev bekrftet , at den flles holdning fortsat udgr grundlaget for EU ' s politik over for Cuba , og det blev noteret , at denne politik stadig er aktuel .
Rdet bemrkede visse positive tegn , ssom strre religionsfrihed , frre politiske fanger , ingen anvendelse af ddsstraf de sidste to et halvt r og ratifikation af flere FN-instrumenter vedrrende menneskerettigheder .
Det bemrkede , at der i den seneste tid har vret tegn p , at de cubanske myndigheder er mere bne .
Man ans dette for at vre en begyndelse og forventede , at den cubanske regering ville tage positive skridt , der kunne fre til konkrete reformer med henblik p et politisk system baseret p demokratiske vrdier .
Rdet flger i den forbindelse med interesse udviklingen i det omtalte projekt , som er hjemlet i forfatningen , og opfordrer den cubanske regering til at betragte det som et legitimt initiativ , da det reprsenterer en betydelig indsats for at indfre disse reformer .
Konklusionen er alts , at Rdet i allerhjeste grad beskftiger sig med Cuba , flger udviklingen p Cuba , stiller krav til Cuba og fortstter med at stille krav til Cuba , men noterer sig samtidig de beskedne fremskridt , der trods alt er , og som Rdet hber , kan fre til mere i den kommende tid .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Velkommen , hr. formand for Rdet .
Det er dejligt , at se Dem .
Jeg takker mange gange for svaret og vil ppege , at der er sket nyt , siden jeg stillede mit sprgsml .
I morgen afholder Den Liberale Gruppe et seminar om Cubas demokratisering .
Vi havde indbudt fire cubanske statsborgere til at deltage i dette mde , men de cubanske myndigheder ngter at give dem udrejsevisum .
Via en telefax fik jeg for et kvarter siden en hilsen fra Cubas ambassadr om , at seminariet var en krnkelse af det cubanske folk .
Som De ved , har ogs det cubanske styre gennemfrt en forfatningsndring , der gr socialismen evig i forfatningen .
Det , der sker p Cuba , er naturligvis en uhrt provokation for det kommunistiske styre .
<P>
Jeg vil gerne vide , om det danske formandskab forbereder et yderligere pres , nu hvor man ser , at der findes s mange forskellige initiativer til en demokratisering .
De forsigtige forbedringer , vi tidligere har set , synes ikke rigtig at fre til noget .
EU kan spille en meget vigtig rolle i denne sag , og den cubanske opposition har stor brug for os .
<SPEAKER ID=237 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg fornemmede i allerhjeste grad , at der var et sprgsml .
Sprgsmlet gik p , hvad jeg mener om Den Liberale Gruppes initiativ , og hvad jeg har at sige til dette med , at man ikke kan f visum til at rejse ud af Cuba for at deltage i et sdant seminar .
Mit svar er , at det lyder som et spndende og positivt initiativ .
Det , der er kommet ud af det , beviser desvrre , at der er lang vej igen , fr de helt basale menneskerettigheder bliver respekteret p Cuba .
Det skal ikke f os til at opgive , og jeg er glad for de oplysninger , som fru Cecilia Malmstrm her har givet .
De er lrerige , og vi m naturligvis tage dem med i betragtning .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , synes De ikke , at interessen for demokratiet og menneskerettighederne er noget hyklerisk , nr vi taler om et land , som det p trods af den umenneskelige og langvarige embargo , der opretholdes mod landet , og den ndeslse krig , som USA frer mod det , er lykkedes at have den hjeste levestandard og det hjeste uddannelsesniveau i Central- og Latinamerika ?
Mener De ikke ogs , at vi er ndt til at respektere et overvejende flertal af den cubanske befolknings nske om at forsvare sit socialistiske fdreland , og at det krav , der br stilles lige nu , br stilles til den amerikanske regering om at standse den forbryderiske embargo og terrorismen , der er rettet mod Cuba og den cubanske befolknings ledere ?
Og hvad agter De egentlig at gre , hr. formand , for at f de fem cubanske statsborgere lsladt , som kmper mod terrorismen , men sidder fngslet i USA , netop fordi de har fordmt den terrorisme , som den amerikanske regering udver mod Cuba og dets ledere ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Haarder">
Jeg vil gerne sige til hr . Korakas , at jeg da ikke hber , at socialistiske landvindinger behver at vre forbundet med mangel p demokrati og menneskerettigheder , manglende muligheder for at rejse til andre lande og deltage i diskussioner .
Det ville efter min opfattelse ikke vre klogt at have en sdan definition af socialistiske landvindinger .
Man kan sige , hvad man vil , om den amerikanske boykot , og jeg skal ikke ribbe op i hele historien , men der er jo ingen tvivl om , at der kunne have vret frie valg p Cuba , der kunne vre gjort langt strre fremskridt med hensyn til menneskerettigheder , og i s fald ville de , der nsker boykotten ophvet , have haft meget strke argumenter p hnden .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 10 af Lennart Sacrdeus ( H-0399 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : FN ' s srlige samling om brn
<P>
I den beslutning , Europa-Parlamentet vedtog den 11. april 2002 inden FN ' s srlige samling om brn , str der bl.a. , at Parlamentet " sttter det synspunkt , at familien er den grundlggende samfundsenhed og har hovedansvaret for brns beskyttelse , opdragelse og udvikling " . Derfor , anfrer Parlamentet , skal " a world fit for children ( ?
) samtidig vre en verden , der passer til familien " .
<P>
P hvilken mde handlede Rdet p den srlige samling om brn for at integrere Parlamentets synspunkter i det slutdokument , der blev vedtaget under samlingen , og p hvilken mde blev der opnet fremgang med at understrege , at familien er den grundlggende samfundsenhed ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst henvise hr . Sacrdeus til det svar , som Rdet gav p et lignende sprgsml i oktober sidste r vedrrende FN ' s srlige samling om brn , der efter planen skulle have fundet sted i september 2001 .
Som De ved , blev denne samling udsat til 10.-12. maj 2002 p grund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 .
<P>
Jeg vil i vrigt oplyse , at slutresultatet af den srlige samling nu er tilgngeligt p UNICEF ' s hjemmeside .
Det glder mig at kunne meddele Parlamentet , at den handlingsplan , der blev vedtaget p samlingen , faktisk indeholder et afsnit om familien , et afsnit , der blev foreslet af Den Europiske Union .
Afsnittet lyder sledes p engelsk :
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg vil takke Bertel Haarder for svaret og byde vores tidligere kollega velkommen til Europa-Parlamentet som europaminister .
<P>
Jeg vil takke for EU ' s arbejde med at promovere familien som den grundlggende samfundsenhed .
Jeg har nogle tillgssprgsml til Bertel Haarder .
<P>
Fr det konsekvenser for Rdets eget arbejde med den demografiske udfordring , det emne , som Gran Persson p Det Europiske Rds mde i Stockholm i marts 2001 nvnte som et af EU ' s absolut vigtigste fremtidsomrder ?
Betyder betoningen af , at familien kan se forskellig ud , ikke ogs , at EU understreger , at brn har ret til en mor og en far og til at leve i et fllesskab og dermed f ekstra tryghed ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde , at jeg lagde trykket p den forkerte stavelse i hr .
Sacrdeus ' navn , det skal ikke ske igen - men jeg er selv vant til det .
<P>
Jeg synes , min formulering var meget afbalanceret .
Jeg er enig i , at det bedste udgangspunkt for et barns opvkst normalt er , at det har en far og en mor , men det er jo ikke altid , at det gr s godt .
Til gengld er der brn , som vokser op uden hverken en far eller en mor , men som alligevel fr en lykkelig opvkst og et godt liv , og derfor synes jeg , det er vigtigt , at vi ikke har en alt for snver definition af begrebet familie .
<P>
Den demografiske udfordring , alts dette med det faldende folketal , kan man diskutere lnge .
Jeg mener ikke , at problemet er s dramatisk , som nogen gr det til , men det er ikke min opgave her p Rdets vegne at tage stilling i den fortlbende diskussion , som jeg synes , vi skal have omkring det sprgsml .
Det har i vrigt ogs at gre med sprgsmlet om immigration i vores lande , og jeg synes , det vil fre for vidt at starte en diskussion om det .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr .
11 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0402 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Retssagen mod ledere af den demokratisk valgte opposition i kvatorialguinea
<P>
I dag , den 23. maj 2002 , vil der i kvatorialguinea p fuldstndig grundlse anklager , og uden at minimuskravene til en proces i en retsstat er opfyldt , falde dom over en rkke ledere af den demokratisk valgte opposition , herunder Plcido Mic , som er leder af en af de mest reprsentative grupperinger i oppositionen , Convergencia para la Democracia Social ( CPDS ) .
<P>
Denne retssag afslrer ganske klart det kvatorialguineanske styres totale mangel p vilje til at opfylde sine lfter til det internationale samfund , herunder EU , om at indlede overgangen til demokrati .
<P>
Hvilke skridt har EU taget , eller vil EU tage p grundlag af denne retssag og for at beskytte den demokratiske opposition mod de uacceptable aggressioner fra Teodoro Obiang-diktaturets side ?
<P>
og sprgsml nr .
12 af Raimon Obiols i Germ ( H-0407 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Anholdelse af oppositionsledere i kvatorialguinea
<P>
Generalsekretren for partiet Convergencia para la Democracia Social ( CPDS ) i kvatorialguinea , Plcido Mic Abogo , blev anholdt den 9. maj og har siden befundet sig i husarrest for at skulle have deltaget i et mde hos Emilio Ndong Biyogo og Felipe Ondo Obiang , hvor der angiveligt skal vre lagt planer om et statskup mod prsident Obiang .
<P>
Efter pres fra det internationale samfund blev CPDS og andre politiske grupperinger trods kraftig modstand fra styret legaliseret i februar 1993 . CPDS var blevet kritiseret for at vre uforeneligt med det demokratiske forsgsprojekt , som kvatorialguineas regering nu bakkede op .
<P>
Hvilke oplysninger ligger rdsformandskabet inde med om anholdelsen af regeringsmodstandere tilhrende demokratiske partier som f.eks. CPDS i kvatorialguinea ?
<P>
Hvad mener formandskabet om den demokratiske udvikling i dette land ?
<P>
Hvilke foranstaltninger har Rdet truffet for at sikre , at kvatorialguinea respekterer de grundlggende menneskerettigheder og de politiske rettigheder , der tilkommer de forskellige demokratiske politiske krfter ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Haarder">
Hr. formand , Rdet har opmrksomt fulgt anholdelsen af oppositionspolitikere i kvatorialguinea , ogs de tvivlsomme omstndigheder ved tilbageholdelsen , retssagen og de seneste domme .
Selv om anklagemyndigheden krvede ddsstraf , blev oppositionslederne i den sidste ende idmt fngselsstraffe p mellem seks og 20 r for angiveligt at have planlagt at styrte prsident Obiang .
<P>
P trods af prsidentens forsikringer om , at menneskerettighederne respekteres , har EU givet udtryk for bekymring over proceduremssige uregelmssigheder under retssagen samt over pstandene om tortur og mishandling af de anklagede .
Der hersker fortsat alvorlig tvivl om tilbageholdelsens lovlighed .
<P>
Formandskabet udsendte mandag den 10. juni lige efter dommenes afsigelse en erklring p EU ' s vegne . Heri appellerede formandskabet til de relevante myndigheder i kvatorialguinea om at trffe de ndvendige foranstaltninger til at f dommene omstdt for at sikre , at de anklagedes grundlggende rettigheder blev respekteret .
Efter EU ' s opfattelse str de spinkle beviser mod de anklagede politikere i skarp modstning til dommenes strenghed .
Deraf kravet om genoptagelse af sagerne .
<P>
EU gav udtryk for alvorlig tvivl om myndighedernes vilje til at forsvare retsstatsprincippet og opfylde de forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder , som for nylig blev indget i forbindelse den 58. samling i FN ' s menneskerettighedskommission .
Endvidere henviste EU til kvatorialguineas forpligtelser i henhold til konventionen mod tortur og anden grusom , umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf - den konvention , som landet for nylig har tiltrdt .
EU har alts vret hurtig , konstant og hndfast og har , som det fremgr , stor mistillid til de pgldende domstolsafgrelser i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Med al respekt tror jeg , at man har givet formanden for Rdet et svar , der mske hrer hjemme et sted , men ikke p jorden , ikke i EU , og da slet ikke i kvatorialguinea .
<P>
Hr. rdsformand , med Deres svar viser De , at De enten ikke ved eller ikke vil vide af , at der i kvatorialguinea fldes domme uden demokratiske garantier . Domme baserede p ikke-eksisterende anklager .
De anklagede , nu dmte , tilbageholdes under forhold , der kan vre livstruende . Ved De f.eks. , at fangerne ikke har modtaget mad i en uge , og for 48 timer siden var der to , der blev hasteindlagt p hospitalet i Malabo med alvorlige smerter .
<P>
Hr. rdsformand , vil De leve op til Kommissionens svar p situationen i kvatorialguinea , fremlagt af den kompetente kommissr p sidste plenarforsamling , og desuden efterkomme Parlamentets beslutning om situationen ved at gre brug af bestemmelserne i Cotonou-aftalen ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Haarder">
Hr. formand , der er jo i Cotonou-aftalen paragraffer , som gr det muligt for Den Europiske Union at optage en dialog , at kritisere , at bede om forklaringer , og det er det , Den Europiske Union har gjort , og jeg har ikke i mit svar p nogen mde undskyldt kvatorialguinea .
Jeg har tvrtimod sagt strke ord .
Jeg sluttede med at udtrykke Unionens mistillid til domstolene , til de domme , der afsiges , og hvis hr . Carnero Gonzlez nsker det , vil jeg ogs gerne udtrykke mistillid p Unionens vegne til den mde , hvorp man behandler anklagede og fanger i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , tillad mig ikke at bruge tiden p hflighedsfraser i mit korte indlg .
<P>
Det drejer sig om liv eller dd for folk tt p os .
Plcido Mic , generalsekretren for CPDS ( socialdemokratisk parti og medlem af Socialistiske Internationale ) er en af mine personlige venner . Han er blevet dmt i en vanrende farceagtig domstol , som har vist , dels at det er et system uden retsgarantier , dels at der finder alvorlig fysisk tortur sted .
<P>
Vi anmoder derfor Rdets formandskab om straks at gribe ind . De oplysninger , vi har modtaget fra Malabo fra i forgrs , er - som min kollega , Carlos Carnero , sagde - yderst foruroligende .
Det er ikke nok at fordmme situationen p hflig vis . EU m udve pres og f afsluttet denne forfrdelige skandale en gang for alle .
<SPEAKER ID=251 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg har jo selv vret medlem af Europa-Parlament og selv vret med til at formulere beslutninger i tilflde , hvor der foregr overgreb og grusomheder rundt omkring i lande i verden .
Det , som man kan gre i mange af disse tilflde , er det , som jeg her har meddelt p Rdets vegne .
Man kan appellere , man kan undersge , man kan holde de pgldende lande fast p de forpligtelser , de har skrevet under p .
Som regel er det jo vanskeligt - undskyld jeg siger det - at invadere de pgldende lande , at foretage en politiaktion .
S jeg mener , at Rdet i dette tilflde gr prcis det samme , som Parlamentet gr ved mange lejligheder : nemlig appellerer , vedtager beslutninger , holder lande fast p indgede forpligtelser , henviser til internationale konventioner , de har underskrevet osv .
Det er det , vi har gjort , det er det , man kan gre i den slags tilflde , og jeg kan forsikre , at situationen ogs i den allernrmeste tid vil blive holdt under skarp overvgning fra Rdets side .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Bill Newton Dunn ( H-0405 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Reducering af drivhusgasemissioner
<P>
Hvilke planer har Rdet med hensyn til at reducere sit eget energiforbrug , set i lyset af de bindende forpligtelser til at reducere deres drivhusgasemissioner , som de 15 medlemsstater har indget i Kyoto-protokollen ?
<P>
Erkender det , at det kunne opn en kraftig reducering ved blot at enes om , at Europa-Parlamentet kun skal have t arbejdssted ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Haarder">
Jeg vil gerne forsikre hr . Newton Dunn om , at Rdet gr strkt ind for , at Kyoto-protokollen bliver udmntet , og jeg vil ogs forsikre ham om , at Rdet betragter energiforbruget i bygninger som et meget vigtigt anliggende .
Jeg vil gerne henvise til en resolution om energieffektivitet i Det Europiske Fllesskab , som blev vedtaget i 1998 , ligesom jeg vil henvise til de konklusioner , som Rdet vedtog henholdsvis den 30. maj 2000 og 5. december 2000 om Kommissionens handlingsplan for energieffektivitet , hvori det anmodede om srlige foranstaltninger i byggesektoren .
Rdet har ogs erkendt betydningen af energieffektivitet i de konklusioner , som vedtoges den 10. oktober 2000 om flles og koordinerede politikker og foranstaltninger i EU til begrnsning af drivhusgasemissioner , idet man derved bidrager til at n mlene i det europiske klimandringsprogram .
<P>
For s vidt angr de specifikke foranstaltninger , der blev foreslet i handlingsplanen , har Kommissionen i mellemtiden forelagt Rdet et forslag til direktiv om bygningers energimssige ydeevne .
Rdet har p baggrund af Parlamentets udtalelse sendt sin flles holdning til Parlamentet forud for mdeperioden i sidste mned .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml m man huske p , at forhold som f.eks. EU-institutionernes hjemsted er reguleret af den protokol , der er knyttet til EU-traktaten , EKSF-traktaten og Euratom-traktaten , om fastlggelse af hjemstedet for De Europiske Fllesskabers Institutioner og for visse af Fllesskabernes organer og tjenester samt Europol .
Denne protokol kan kun ndres efter proceduren i artikel 48 i EU-traktaten .
Sprgsmlet m derfor rejses i et andet forum , hvad jeg i vrigt tror , at hr . Newton Dunn er fuldstndig enig i .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min glde ved at se rdsformanden her .
Som ven og kollega er det rart at se ham tilbage , og hvis det nogensinde skulle g galt i Kbenhavn , er jeg sikker p , at vi alle vil vre glade for at se ham tilbage p en af pladserne her .
Men lad os ikke tale om denne uheldige mulighed , fr den indtrffer .
<P>
Tak for Deres svar p mit sprgsml .
Jeg forstr , at sprgsmlet om beliggenheden skal stilles i et andet forum , selv om det ville spare en masse energi , hvis vi eliminerede denne bygning .
<P>
Jeg er srlig interesseret i dette , eftersom EU ' s institutioner br fre an .
Jeg hber , vi giver et eksempel for verden ved at forsge at spare p energien .
S jeg vil foresl rdsformanden at give mig et lfte om , at hvis jeg stiller ham et sprgsml i decembermdeperioden , vil han fortlle mig , prcis hvad Rdet har gjort med sine egne bygninger med hensyn til energibesparelse og som et eksempel for verden ; energibesparende kontakter , f.eks. , eller andre foranstaltninger , som Rdet vil vedtage inden for det nste halve r for at tjene som et eksempel for verden .
<SPEAKER ID=255 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hr . Newton Dunn hjertelig tak for hans velkomst .
He has made his point very clear , and I shall be happy to communicate that point to the services of the Council .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 af Bernd Posselt ( H-0408 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Stammerdet Loya Jirga og Afghanistans fremtid
<P>
Hvorledes vurderer Rdet processen til forberedelse af den store samling i det afghanske stammerd Loya Jirga , og hvilke foranstaltninger har Rdet planlagt til yderligere stabilisering af dette land ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Haarder">
Rdet . Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Posselt for sprgsmlet . Rdet er ligesom UNAMA og andre internationale observatrer generelt tilfreds med udfaldet af det ekstraordinre mde , som blev afholdt i Kabul midt i juni .
I det hele taget har Loya Jirga-processen p vellykket vis opfyldt de ml , der blev opstillet i Bonn-aftalen , det vil sige at vlge et statsoverhoved og godkende overgangsadministrationens struktur og dens centrale personligheder .
De vigtigste politiske krfter i landet har stttet denne Loya Jirga , og den folkelige sttte under hele processen har vret usdvanlig strk .
Denne Loya Jirga var sandsynligvis den mest reprsentative , landet nogensinde har haft .
Den var etnisk velafbalanceret , og der var et betydeligt antal kvinder blandt de delegerede .
Dette er en bemrkelsesvrdig bedrift i betragtning af det vanskelige sikkerhedsmssige og politiske milj og den stramme tidsplan , en til dels fordrevet befolkning og manglen p plidelig infrastruktur , herunder ogs statistikker .
Rdet er imidlertid ogs klar over de vanskeligheder og problemer , der har vret i tiden op til Loya Jirgaen .
I flere tilflde blev valget af delegerede forstyrret af organisatoriske problemer , men ogs af forsg p at chikanere , bestikke , intimidere eller drbe kandidater .
Disse episoder var dog ikke desto mindre sjldne og kunne ikke ndre processens struktur og tidsplan , ligesom de heller ikke kunne undergrave processens legitimitet .
Rdet er fortsat overbevist om , at det ekstraordinre mde har banet vej for yderligere forsoning mellem folkeslagene og for , at der nu kan skabes en stabil politisk struktur , hvilket er vsentligt for Afghanistans videre genopbygning .
<P>
I denne forbindelse vil Rdet endnu en gang fremhve , at den genopbygningssttte fra EU , der blev givet tilsagn om i Tokyo , stadig er betinget af , at alle afghanske parter bidrager positivt til den proces og de ml , der er fastsat i Bonn-aftalen .
Med hensyn til en yderligere stabilisering af landet har EU siden Bonn-processens begyndelse mange gange bekrftet , at den er fast besluttet p at sttte Afghanistans genopbygning .
Medlemsstaterne vil ogs i fremtiden stille med de fleste af ISAF-styrkerne i Kabul .
Fllesskabet og medlemsstaterne vil fortsat yde den genopbygningssttte , der blev givet tilsagn om p den internationale donorkonference i Tokyo i januar i r .
Fllesskabet og medlemsstaterne har givet tilsagn om 600 millioner EUR i dette r alene , og 2,3 milliarder EUR i de flgende r indtil 2006 .
Som en af de fire formnd i styringsgruppen vedrrende Afghanistans genopbygning vil EU fortsat spille en aktiv rolle i landets genopbyning .
EU vil ogs stadig levere den hrdt tiltrngte humanitre bistand og vil sledes fortsat vre langt den strste bidragyder til Afghanistan .
Jeg kan tilfje , at det i Sevilla blev nvnt i erklringen , at der skal ydes repatrieringsbistand til Afghanistan , sledes som UNHCR har anmodet om .
<P>
I de seneste mneder er adskillige hurtigt virkende projekter blevet gennemfrt p stedet , og stadig flere mellem- og langfristede genopbygnings- og udviklingsprojekterer er ved at komme i gang .
EU vil fortsat vre strkt engageret i den ndvendige reform af sikkerhedssektoren , hvor flere medlemsstater vil fortstte med at spille en frende rolle i uddannelsen af hren , grnsevagterne , politistyrkerne , narkotikabekmpere osv .
Flere EU-delegationers besg p hjt plan har uddybet de politiske kontakter med de afghanske ledere .
Disse kontakter vil fortstte , sidst , men ikke mindst vil de ogs vre et godt grundlag for en fortsat dialog om substans med de afghanske myndigheder , og de vil endvidere gre EU mere synlig og styrke EU ' s profil i landet samt hjlpe med til at kanalisere fremtidig EU-sttte til Afghanistan .
Derfor er det vigtigt , at EU har en srlig reprsentant i Kabul , at medlemsstaterne bner ambassader , og at Kommissionen bner en reprsentation .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , tak for det prcise svar , ogs med hensyn til sprgsmlet om kvinder .
Jeg m sige , at vi p det punkt ikke altid er retfrdige .
Den socialdemokratiske regering i Tjekkiet - og det er trods alt et ansgerland - er endnu ikke reprsenteret ved en eneste kvinde .
Forhbentligt vil det nu ndre sig !
Men vi forlanger , at et arkaisk stammesamfund skal ndre sig fra den ene dag til den anden .
<P>
Jeg mener , vi skal tage fat p to punkter .
Jeg vil ogs gerne sige , at for det frste skal den etniske dialog fremmes , for Loya Jirga har tilfjet pashtunerne dybe sr , ikke mindst som flge af de amerikanske reprsentanters kejtethed .
For det andet skal vi uddanne de unge p kommunalt plan .
Jeg vil helt konkret sprge til opbygning af institutioner , om Rdet mske kunne ivrkstte noget - et selvstndigt hjlpeprogram for opbygning af institutioner .
<SPEAKER ID=259 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg kan oplyse , at vi med hensyn til opbygningen af institutioner styrker EU ' s kapacitet p det felt , sledes at vi kan forbedre sttten dertil .
Dernst vil jeg med hensyn til hr . Posselts oplysning om , at Loya Jirga har sret pashtunerne , sige , at intet er perfekt , jeg har ikke pstet , at Loya Jirga er udtryk for et perfekt demokrati .
Det har jeg heller ikke hrt de europiske medier sige .
Men i betragtning af hvad der gik forud , den middelalder , der gik forud , s er det vel imponerende og i hvert fald lovende for fremtiden , at man trods alt er kommet s langt , som man er .
At det tjekkiske socialdemokrati tilsyneladende heller ikke er perfekt , det kan man i den sammenhng tage som en trst .
Jeg ved ikke , om de to ting har s meget med hinanden at gre , men det vil jeg helt overlade til hr . Posselt , han har mere forstand p Tjekkiet , end jeg har .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi flgende sprgsml under t . Sprgsml nr .
15 af Luigi Vinci ( H-0412 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : PKK og " antiterrorlisten "
<P>
Efter at PKK den 2. maj 2002 blev medtaget p " antiterrorlisten " , mener Rdet da ikke , at det gr sig medskyldig i Tyrkiets undertrykkelsespolitik , svel militrt som politisk , mod hele det kurdiske folk ?
Hvilke initiativer agter Rdet at tage med henblik p genoptagelse af fredsprocessen i Tyrkiet , og isr med hvilke samtalepartnere ?
Sprgsml nr . 16 af Giuseppe Di Lello Finuoli ( H-0414 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Den Europiske Union , PKK og Tyrkiet
<P>
Efter at PKK er blevet medtaget p listen over terrororganisationer i henhold til forordning ( EF ) 2580 / 2001
<SPEAKER ID=261 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de mange medlemmer , der har stillet disse velbegrundede sprgsml .
Rdet vil gerne understrege , at der regelmssigt foretages en revision af den liste over grupper og enheder , som findes i bilaget til Rdets flles holdning om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme .
Den nylige revision frte til , at PKK kom med p listen .
Det skete efter en omhyggelig vurdering p grundlag af bestemmelserne i artikel 1 i frnvnte flles holdning .
Rdet deler ikke den opfattelse , at medtagelsen af PKK p listen vil fre til get undertrykkelse af den kurdiske befolkning i Tyrkiet .
Man skal vre opmrksom p henstillingen fra Tyrkiets Nationale Sikkerhedsrd for nylig om at ophve den undtagelsestilstand , der stadig glder i fire overvejende kurdisk befolkede provinser i den sydstlige del af landet .
Rdet er fuldt ud klar over , at der fortsat er betydelige og beklagelige indskrnkninger i de grundlggende friheder , menneskerettigheder og ikke mindst kulturelle rettigheder , isr i de omrder , hvor undtagelsestilstanden stadig er i kraft .
Disse forhold er naturligvis omfattet af de politiske Kbenhavnskriterier , og det siger sig selv , at der ikke kan indledes tiltrdelsesforhandlinger , fr disse kriterier er opfyldt til punkt og prikke .
EU benytter sig af alle politiske dialogmder med Tyrkiet til at presse p for at skabe yderligere fremskridt med hensyn til demokratiske reformer .
Det gres ved disse lejligheder klart , at bekmpelse af terrorisme skal ske under fuld overholdelse af menneskerettigheder og retsstatsprincipper , og at den p ingen mde kan bruges som undskyldning for at indfre eller opretholde indskrnkninger i disse rettigheder .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL).">
Hr. rdsformand Haarder , jeg tror ikke , at Rdet har villet tage hjde for , at PKK er blevet oplst , at det ikke har foretaget flere vbnede handlinger , og at mange af dets fremtrdende medlemmer har meldt sig selv til tyrkerne .
Det er absurd at medtage PKK p listen over terrororganisationer , og det er det netop i lyset af de nyheder , jeg lige har nvnt . Det vil f Tyrkiet til at vre endnu mere brutal over for kurderne , og det vil desuden forhindre en fredsaftale og forvrre situationen .
Jeg vil gerne understrege , at PKK er blevet medtaget p denne liste p et tidspunkt , hvor det ensidigt er begyndt at overholde det tyrkiske folks menneskerettigheder i meget hjere grad end Tyrkiet .
Derfor burde Rdet efter min mening tage sin afgrelse op til fornyet overvejelse og fjerne PKK fra listen over terrororganisationer , og det burde det netop , fordi PKK ' s medlemmer ikke lngere er terrorister .
<SPEAKER ID=263 NAME="Haarder">
Jeg tror , at det rede medlem kan vre helt forvisset om , at sagen er blevet nje overvejet af eksperter .
Det er ikke en tilfldig handling .
Det er ikke en uovervejet handling .
Man kan jo altid hbe , at der sker en udvikling , s PKK p et eller andet tidspunkt kan fjernes fra listen .
Men nr PKK nu er p listen , s er det ikke uden grund .
Det er undersgt nje .
Der er ikke tale om , at der er blevet truffet en usaglig beslutning .
Det er objektive kriterier , der er lagt til grund .
Men netop fordi det er objektive kriterier , kan der jo ogs ske det , at man ud fra de samme objektive kriterier senere vil kunne fjerne PKK fra listen .
Til slut vil jeg gerne anfgte eller modsige det rsonnement , at Tyrkiet skulle opfre sig drligere - eller hvad man nu vil kalde det - over for kurderne i Tyrkiet .
Det er der intet , der tyder p .
Jeg nvnte i mit svar et eksempel p , at det faktisk gr den anden vej .
S jeg hber og tror ikke , at min tidligere kollega har ret p dette punkt .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Uca (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg takker for Deres svar , hr . Haarder .
Desvrre har De ikke besvaret mine sprgsml om KADEK - hvordan De vil kategorisere denne organisation og om KADEK ogs vil blive optaget p listen over terrororganisationer .
Det har De ikke sagt et ord om .
<P>
Med hensyn til det andet punkt vil jeg endnu en gang ppege , at nr vi her taler om listen over terrororganisationer , skal vi ogs huske kurderne .
Over 4.000 kurdiske landsbyer er totalt delagt .
Hvem vil s gribe ind her og beskytte den kurdiske befolkning ?
Handler det ikke om terrorister ?
For Leyla Zana , der modtog Europa-Parlamentets Sakharov-pris , er i Tyrkiet blevet dmt som flge af sin sttte til PKK .
Iflge Tyrkiets seneste liste er Leyla Zana terrorist .
Sprgsmlet er , hvilke terrorhandlinger parlamentsmedlem Leyla Zana har foretaget for at blive kategoriseret som terrorist .
<SPEAKER ID=265 NAME="Haarder">
Jeg kan forsikre fru Uca om , at jeg er bekendt bde med de flere tusinde delagte landsbyer og ogs med den skbne , der er overget Leyla Zana , som jeg selv var med til at overrkke Sakharov-prisen .
Men netop for at det hele kan g objektivt til , er det vigtigt , at tingene undersges grundigt .
KADEK , som er efterflgeren for PKK , er under undersgelse , men i jeblikket kan jeg ikke sige , hvad denne undersgelse frer til .
Det ville vre usagligt , hvis jeg sagde noget .
Tingene skal g rigtigt til .
Vi skal flge de regler , vi selv har sat , og vi skal lytte til de eksperter , som vi beder om at vurdere , om vores kriterier er opfyldt eller ikke opfyldt .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , bekmpelsen af terrorisme har ogs frt til overreaktioner og overdreven ndvrge , som let kan komme til at virke mod formlet .
Derfor er det yderst vigtigt , at EU og dets Ministerrd handler konsekvent , er realistiske og bevarer hovedet koldt i tilgangen til disse problemer .
Srligt nu , hvor vi har forholdet til fundatsen for Den Internationale Strafferetsdomstol og de fredsbevarende foranstaltninger i Bosnien under drftelse .
Dette er fast knyttet til det sprgsml , som vi behandler i dag .
<SPEAKER ID=267 NAME="Haarder">
Ja , det sidste , som min tidligere kollega og gode ven , hr . Wuori , siger , er jeg , sdan som jeg forstod det , enig i .
Jeg har ikke s meget at tilfje ud over , at det er vigtigt , at vi fastholder en objektiv sondring mellem , hvilke organisationer der er terrororganisationer , og hvilke der ikke er det .
Det skal g objektivt til .
Og lad mig til slut sige , at jeg har den strste respekt for det arbejde , som hr . Wuori har gjort for menneskerettighederne her i Parlamentet , og jeg takker ham for den bog , han gav mig her i formiddag .
Jeg skal nok f den lst .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , jeg har to sprgsml om prcisering .
Mit frste sprgsml lyder : Hvilke kriterier har prcist frt til beslutningen om , at PKK skulle vre en terrororganisation ?
Mit andet sprgsml : Hvordan fortolkes dette begreb over for dem , som samarbejder med en sdan organisation ?
For det kunne godt g meget vidt , hvis det drejer sig om en bevgelse , som virkelig anerkendes som en slags national befrielsesbevgelse af kurderne selv .
<P>
Til sidst : Hvem betragter De som en samtalepartner som reprsentant for kurderne , nr det drejer sig om at f fredsprocessen i gang ? Ogs i Nordirland har man mttet acceptere forhandlingspartnere , som man i begyndelsen ikke brd sig om .
<SPEAKER ID=269 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg kan henvise til , at kriterierne for , hvilke organisationer der er terrororganisationer , og hvilke der ikke er det , kan man finde i Rdets flles holdning af 2. maj 2002 . Der str det meget prcist , og det er eksperter , som vurderer , om disse kriterier er opfyldt .
Jeg forstr udmrket , at Nelly Maes kan nvne Nordirland og andre steder , hvor man er endt med at indg et kompromis med tidligere terrororganisationer .
Det m vi hbe ogs kan ske i fremtiden , for det er ofte mden , hvorp terrororganisationer kan holde op med at vre terrororganisationer .
Men i lyset af det , der er sket , i lyset af den trussel , som vores lande indlysende str over for , har man alts i bred enighed i det internationale samfund vedtaget , at man skal stte ind over for mulige terrororganisationer .
Det har frt til disse kriterier og til denne liste .
Jeg har svrt ved at se , at man kan gre andet , og det udelukker jo ikke muligheden for , at tidligere medlemmer af PKK kan komme til at spille en rolle i en fremtidig ordning , som skal sikre de rettigheder , som kurdiske organisationer har kmpet for , og som jeg har lige s stor forstelse for - tror jeg - som Nelly Maes .
Vi har vret ganske enige om de ting i den tid , vi har siddet nsten ved siden af hinanden her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden.">
Hr .
Haarder , vi vil nu stille det sidste sprgsml inden vi slutter . Vi har udskudt det fra kl .
19.00 , da vi startede med over et kvarters forsinkelse .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 25 af Konstantinos Alyssandrakis ( H-0420 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forsg p at gre politiske overbevisninger strafbare i Slovakiet
<P>
I det slovakiske parlament er der blevet forelagt et forslag til ndring af strafferetten ( lov nr . 140 / 1961 ) .
Forslaget gr ud p at indfre fngselsstraf for personer , der udtrykker sympati med kommunistiske ider . Dette forsg p at gre politisk virksomhed strafbar er gjort med udsigt til parlamentsvalgene i september 2002 , hvor Slovakiets Kommunistiske Parti iflge forudsigelserne muligvis vil n op over sprregrnsen p 5 % og derved blive reprsenteret i parlamentet .
Formlet er at terrorisere vlgerne ved at kriminalisere deres politiske holdninger , eftersom alle , der endnu giver udtryk for " sympati med kommunismen " eller " nrer tvivl med hensyn til kommunismens forbrydelser " , trues med fngsel fra seks mneder og op til tre r . P denne mde forhindres borgerne i p demokratisk vis at gre brug af deres ytringsfrihed .
<P>
Fordmmer Rdet denne uacceptable og dybt antidemokratiske handling , og agter Rdet over for de slovakiske myndigheder at tage passende skridt for at sikre , at sdanne handlinger bremses i oplbet , ikke mindst i betragtning af at der er tale om et land , der str p trsklen til optagelse i EU ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Haarder">
Hr. formand , Rdet lgger stor vgt p , at ansgerlandene opfylder de politiske kriterier for tiltrdelse , som blev opstillet i Kbenhavn i 1993 . Det vil sige demokrati , retsstat , menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal .
Det blev besluttet , at disse kriterier skulle vre opfyldt , fr der kunne indledes tiltrdelsesforhandlinger .
Forhandlingerne med Slovakiet blev derfor frst indledt , da Det Europiske Rd i Helsingfors i december 1999 kunne fastsl , at kriterierne nu var opfyldt .
Kommissionen konkluderede i sin rapport fra 2001 om Slovakiets fremskridt , at Slovakiet fortsat opfyldte de politiske Kbenhavnskriterier .
Kommissionen konstaterede ogs , at landet siden 1999 havde gjort meget for yderligere at konsolidere og rodfste institutionernes stabilitet og dermed styrke demokratiet , retsstaten og menneskerettighederne .
For s vidt angr det specifikke sprgsml , som det rede parlamentsmedlem rejser , er det pgldende lovforslag , efter hvad der er oplyst , i jeblikket til behandling i det slovakiske parlament .
Andenbehandlingen , der skulle have fundet sted midt i juni , bliver muligvis udsat , fordi der er mange lovforslag til behandling .
Rdet kan ikke p indevrende tidspunkt vurdere indholdet af dette forslag .
Det ville vre upassende , hvis EU blandede sig i den demokratiske proces i et tredjeland .
Sfremt lovforslaget vedtages , vil EU uden tvivl tage stilling til indholdet , og skulle det vise sig , at der er tale om en krnkelse af de grundlggende demokratiske principper , specielt Kbenhavnskriterierne , s vil EU naturligvis ikke tve med at rejse dette sprgsml ved enhver given lejlighed , og navnlig i de organer , der er nedsat i henhold til Europaaftalen .
Rdet flger alts nje udviklingen med hensyn til denne lov , og afventer nrmere oplysninger om debatten i den lovgivende forsamling i Slovakiet .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , Rdets svar lyder som et svar fra en , der ved , at der vil blive beget en kriminel handling , men ikke gr noget for at afvrge den og forbeholder sig ret til at forflge forbryderen , nr denne har beget den kriminelle handling .
Det pgldende lovforslag har allerede pvirket det politiske liv i landet , navnlig i forbindelse med de valg , som bliver afholdt til september , hvor det forudses , at det kommunistiske parti vil komme over grnsen p 5 % og blive reprsenteret i parlamentet .
Men hvis Rdet ikke ser det som et problem , betragter det det heller ikke som krnkelse af menneskerettighederne , at man gr de politiske holdninger strafbare med denne lov , der truer med fngselsstraf p mellem seks mneder og tre r til personer , som blot giver udtryk for sympati med kommunismen eller nrer tvivl med hensyn til dens forbrydelser .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om Rdet mener , at en sdan trussel om strafforflgning , en sdan kriminalisering af holdninger , ligger inden eller uden for respekten for de grundlggende politiske rettigheder .
<SPEAKER ID=274 NAME="Haarder">
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi har fastsat nogle meget klare kriterier , de skaldte Kbenhavnskriterier .
De udgr den forebyggende virksomhed , som her bliver efterlyst .
Jeg har sagt - og det er blevet sagt ved enhver lejlighed - at disse kriterier skal overholdes af enhver , som nsker at blive medlem af Den Europiske Union .
Der er endnu kun tale om lovforslag , og det er lovforslag i et tredjeland .
Det m vre op til Den Europiske Union at vurdere tilstanden , hvis lovforslaget vedtages med eller uden ndringsforslag .
S vil det blive vurderet , om det er i konflikt med Kbenhavnskriterierne .
Jeg nsker ikke p Rdets vegne at afgive nogen dom her i salen i dag .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Haarder , for Deres store samarbejde i dag .
Vi venter Dem til sprgetiden i nste mned efter ferien .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 26-53 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0216 / 2002 ) af Wieland for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om maskiner og om ndring af direktiv 95 / 16 / EF ( KOM ( 2000 ) 899 - C5-0035 / 2001 - 2001 / 0004 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=280 NAME="Wieland (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg som ordfrer i dag aflgge beretning om et meget teknisk direktiv , nemlig maskindirektivet .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har i det sidste halvandet r beskftiget sig med dette emne p i alt ni mder og hringer .
Jeg er selv jurist - og disse tekniske sager er nogle gange meget komplicerede for en jurist , men vi er ndt til at beskftige os med det .
Derfor er det et af mlene med disse ndringsforslag , at vi i hvert fald under de nuvrende forhold - og Kommissionen m ikke tage os det ilde op - ganske enkelt annullerer artiklen om Kommissionen og komitologien fra Kommissionens forslag , fordi komitologien stadig ikke er blevet belyst i et tilstrkkeligt og tilfredsstillende omfang .
<P>
I mit land har regeringen mulighed for at videreudvikle lovbestemmelser .
Men bagsiden af medaljen er Kommissionens fulde ansvarlighed over for Parlamentet .
Denne ansvarlighed mellem Kommissionen og Parlamentet eksisterer ikke i jeblikket , og derfor har vi svrt ved at overlade denne videreudvikling af lovbestemmelserne helt og uden kontrol i Kommissionens kompetence , og derfor har vi anmodet om , at denne artikel bliver annulleret .
Ellers er der mange tekniske detaljer i dette direktiv og i det , som vi skal stemme om i morgen .
I Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked handler det ofte om at forbedre strukturen i visse forskrifter , fordi vi ikke har indtryk af , at det juridiske hndvrk altid er perfekt .
<P>
Vi ved ogs , at Rdet indgende diskuterer , hvordan definitionssprgsml skal struktureres .
Der er udmrkede diskussioner om de enkelte definitioner .
Vi er nu blevet enige i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Det er mit indtryk , at udvalgets forslag i stor udstrkning vil f bred opbakning i morgen .
Jeg har haft en indgende samtale med skyggeordfreren , Bill Miller , der vil tale om lidt , og som jeg ogs gerne vil rette en stor tak til , og jeg mener , at Parlamentets holdning under frstebehandlingen er ret klar .
<P>
Der er endnu et punkt , jeg gerne vil komme ind p , og det er noget , der gr igen i artiklerne , eller mere prcist i betragtningerne .
Som sagt er jeg jurist , men da jeg gik i dybden med dette direktiv , fik jeg en nedtur , fordi det hele nogen gange er meget , meget vanskeligt at forst for selv en jurist , og der er mange forhindringer undervejs .
Vi m regulere alle disse ting meget klarere , s vores kunder - og det er de europiske forbrugere og de juridiske parter i Europa - kan forst det .
Derfor foreslr denne betnkning , at vi udarbejder et direktiv , der overordnet set skal betegnes som et CE-direktiv , der tydeligt regulerer meddelelse om CE-mrkning , udformning af CE-mrkning , markedskontrol m.m. Derudover skal der vre et generelt direktiv om produktsikkerhed , s der i alt bliver to overordnede direktiver .
De omfatter separate direktiver om lavspnding , maskiner , medicinsk udstyr , eventuelt hjspnding og mange andre ting .
I de separate direktiver br det dog stadig understreges , at vi har brug for en overensstemmelseserklring , eller vi har brug for en typekontrol , eller vi har ganske enkelt brug for en deponering af kontroller , som producenten foretager tilsvarende .
Vi har ganske enkelt brug for tydeligere direktiver , som forbrugerne bedre kan gennemskue , men vi har ogs brug for en mere klar og struktureret form af de enkelte elementer i direktivet .
<SPEAKER ID=281 NAME="Prez lvarez (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , den europiske strategi om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen 2002-2006 blev for nyligt fremlagt .
Hvis jeg skal nvne tre elementer fra strategien , mener jeg , at det m vre p sin plads at nvne behovet for en kraftig bevidstgrelse , forebyggelse og srlige aktioner for sm og mellemstore virksomheder samt overvejelser om den demografiske situation , hvor strategien skal anvendes .
<P>
Et fjerde element er , at arbejdssundhedspolitikkerne skal betragtes horisontalt .
Og det er knyttet til omrdet , vi behandler .
Maskindirektivet dkker nsten alle maskiner i EU , stationre , flytbare , industrielle , kommercielle og private .
<P>
Som rdgivende ordfrer var jeg forpligtet til at f indblik i , hvordan arbejdsgivere , fagbevgelser , sociale og konomiske aktrer , tekniske , akademiske og juridiske eksperter forholder sig til sagen .
<P>
Formlet med ndringsforslagene fra Beskftigelsesudvalget er , med en social dialog , at undg en forringelse af bestemmelserne om sikring af sundhed og sikkerhed , at leve op til behovet om en forenkling af visse bestemmelser og foranstaltninger for at opn prciseringer i beskyttelseslovgivningen og afvente muligheden for at overfre bestemmelserne til andre fllesskabsinstrumenter , isr rammedirektivet 89 / 391 / EF .
En tilnrmelse af de nationale forskrifter for sundhed og sikkerhed vil lette den frie bevgelighed for maskiner , uden at man snker de eksisterende krav til beskyttelsesniveauer . Srforanstaltningerne vil hjne kvaliteten p arbejdspladserne , hvis maskinerne bruges i henhold til forskrifterne .
Ansvaret for helt eller delvist ndrede maskiner bliver desuden defineret .
<P>
Sikre maskiner , sikre installationer og forebyggelse - bevidstgrelse og forebyggelseskultur - vil medfre en nedsat risiko for ulykker og dermed forbedret beskftigelse i overensstemmelse med strategien fra Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Ordfreren sagde , at bestemmelserne garanterer produktets sikkerhed .
Lad mig tilfje , at de ogs garanterer arbejdstagernes og borgernes sikkerhed .
Produkternes sikkerhed er ndvendig for at garantere arbejdstagernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , p PPE-DE-Gruppens vegne vil jeg gerne byde hr . Wieland meget velkommen og komplimentere ham for alt det arbejde , han har gjort i en meget lang periode .
Det har vret en prve p udholdenhed , og , som han siger , det er en kompliceret og teknisk betnkning .
Han har kmpet med den som jurist .
Jeg m sige , at jeg som ingenir ogs fandt den vanskelig at arbejde med .
Ved nrmere overvejelse og i betragtning af at det er frstebehandling , vil jeg her til aften sige til Kommissionen , at den stadig har meget mere arbejde at gre p dette sammen med Rdet .
<P>
I lyset af meddelelsen fra hr . Prodi for nylig om enklere og bedre lovgivning er dette et dokument , Kommissionen mske br se nrmere p .
Vi efterlyser trods alt en forordning , der vil f det indre marked til at virke , og der , som kollegerne har sagt , ogs vil sikre et konsekvent hjt niveau af sikkerhedsstandarder for brugerne af maskineri og de mennesker , der arbejder med dem .
<P>
Efter at have sagt , at det er et teknisk direktiv , er det vigtigt , at jeg nu siger til Kommissionen , at der er nogle vigtige politiske signaler i arbejdet fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
I srdeleshed er der et sprgsml , som hr . Miller og jeg har arbejdet p - jeg ved , han vil tale om det om lidt - nemlig behandlingen af srlige kategorier af elevatorer til handicappede , i srdeleshed dem , der er installeret i private boliger .
Vi blev foruroliget , da vi s udkastet og opdagede , at dette direktiv diskriminerer mod denne vigtige form for maskineri .
Denne type af maskineri virker meget tilfredsstillende .
Den forbedrer i hj grad livskvaliteten for handicappede , fordi den er installeret i deres egne hjem .
Jeg har set disse installationer .
De er fremstillet med meget hje sikkerhedsstandarder .
Vi m sikre , at de fr lov til at fortstte .
Det er ikke formlet med dette direktiv at fjerne tilfredsstillende udstyr fra markedet , uden at der er noget grundlag for at gre det .
S vi anmoder Kommissionen om at sikre , at dette maskineri kommer ordentligt med .
Der er stadig noget arbejde at gre , der er stadig aspekter at overveje .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi m stte det indre marked i forgrunden , i srdeleshed en ledende rolle for CE-mrkning .
Dette er stadig ikke helt tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Wieland .
Han har gjort et stort og hrdt stykke arbejde med dette .
Hvis han som jurist ligesom hr . Harbour som ingenir har fundet det vanskeligt at forst dette , vil De mske bre over med mig som mlkemand - jeg fandt det endnu vanskeligere .
<P>
Der er et par omrder , som jeg gerne vil berre .
Jeg vil gerne i morgen fremstte et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 14 , stk . 2 , for , nr vi indstter " sgende fartjer " , var det en undladelsessynd af mig ikke at nvne " fartjer p de indre vandveje " .
Det er blevet ppeget over for mig , og jeg har rejst sprgsmlet over for ordfreren , der har erklret sig enig i , at dette kan indsttes via et mundtligt ndringsforslag , som jeg hber , alle vil sttte .
<P>
Jeg gr nu over til det punkt , hr . Harbour nvnte om handicaplifte .
Det er mske ikke det mest fngslende emne i verden , men det er et vigtigt punkt , fordi det hjlper og bistr tusinder af handicappede i hele Europa .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at der er en fejl i den engelske version .
Den hastighed , der nvnes i den engelske version er " 0.015 metres pr. second " ( 0,015 meter pr. sekund ) .
Der skulle st " 0.15 metres pr. second " ( 0,15 meter pr. sekund ) .
Hvis hastigheden bliver sat ned til en tiendedel , ville folk vre dde , nr de nede den anden ende . Handicaplifte er langsomme nok , lad os ikke gre dem endnu langsommere .
<P>
Jeg vil ikke kritisere Kommissionen for dens insisteren , for det var ikke Kommissionen , der indfrte de tekniske punkter , der ville have gjort det umuligt inden for dette direktiv at anvende handicaplifte .
Det kom via en drftelse i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Jeg bebrejder ikke Kommissionen noget .
Jeg takker igen ordfreren for at have accepteret de ndringsforslag , hr . Harbour og jeg selv har stillet , og som vi har arbejdet meget lnge p .
Det er , som jeg har antydet , vigtigt for tusinder af mennesker .
<P>
Det er de to vigtigste omrder , jeg har peget p som vsentlige og relevante .
De drftes stadig i Rdet .
Der synes at vre en blokering der , og jeg hber , at der bliver lst op for den temmelig hurtigt , for hele sprgsmlet om elevatorer og handicaplifte er vigtigt for en masse mennesker .
Vi nsker ikke at svigte dem .
Vr venlig at f dette lst s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Wieland med det glimrende arbejde , han har udfrt i forbindelse med dette forslag til direktiv , hvis indhold er yderst teknisk .
Selv om jeg er ingenir , var det heller ikke specielt let for mig at forst alle mekanismerne i forslaget .
<P>
Hvad Kommissionens oprindelige forslag angr , har de ndringsforslag , som Retsudvalget har vedtaget , til forml at lette varernes frie bevgelighed i EU og forbedre de produkter , der er beregnet p forbrugerne , samt forbrugernes sundhed .
I den sidste ende bliver teksten sledes mere klar , og det bliver svrere at forfalske CE-mrket .
<P>
I Retsudvalgets drftelser fokuserede man p nogle f punkter .
Et af disse punkter er allerede blevet nvnt . Artikel 14 , stk .
3 , i det ndrede elevatordirektiv indeholdt en henvisning , der tog sigte p en udelukkelse fra dets anvendelsesomrde af lfteapparater med en bevgelseshastighed p under 0,15 meter i sekundet , s de strenge bestemmelser ikke kom til at glde for udstyr med et lavt risikoniveau .
Med til dette udstyr hrer ogs lfteplatforme til ldre eller handicappede .
<P>
Retsudvalget forkastede med rette de ndringsforslag , der tog sigte p at indfre nogle strengere parametre end Kommissionens , nr det glder hastighed , krelngde og autoriserede personers brug af lfteplatforme .
Hvis disse ndringer var blevet vedtaget , ville de kraftigt have begrnset brugen af dette udstyr og gjort mange af de platforme ubrugelige , der allerede er installeret i offentlige bygninger og private boliger i vores lande , uden en gyldig begrundelse set ud fra et sikkerhedsmssigt synspunkt .
Det ville virkelig have haft nogle meget negative konsekvenser .
Dette direktiv ville have vret med til at gre borgerne fjendtligt indstillet over for den europiske integrationsproces .
Den nuvrende , nye formulering af bestemmelserne i forbindelse med artikel 24 i forslaget til direktiv om de specifikationer , der er nvnt i bilag 1 , afsnit 7 , i hr . Wielands betnkning , sdan som den blev ndret efter ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=285 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med resultatet af frstebehandlingen af revisionen af maskindirektivet , og jeg vil i srdeleshed gerne takke ordfreren , hr . Wieland , og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Formlet med forslaget er , som det er blevet understreget af flere talere , at forge den juridiske sikkerhed ved at klargre omfanget af og meningen med direktivet og ved at fjerne tvetydigheder , der har frt til forskellige tolkninger .
Samtidig br man sikre det hjest muligt niveau for sundhedsbeskyttelse og forbrugersikkerhed .
<P>
Den europiske maskinfremstillingssektor , som er omfattet af maskindirektivet , indeholder en lang rkke forskellige produkter : maskiner , mekaniske indretninger og komponenter .
I 1998 fremstillede den varer til en vrdi af 300 milliarder euro .
Den beskftiger over 2,2 millioner hjt kvalificerede mennesker i de 15 medlemsstater .
Omfanget af sektorens produktion overgr Japans og kan konkurrere med USA ' s .
<P>
EU er verdens strste eksportr af maskiner og mekanisk udstyr foran USA og Japan .
Baseret p erfaringerne fra de sidste 12 r afspejler forslaget Kommissionens faste beslutning om at skre gennem bureaukratiet , samtidig med at det fremmer overholdelse af fllesskabslovgivning og tager skyldigt hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet .
Det ligger ogs helt p linje med henstillingerne fra ekspertgrupper , der handler inden for rammerne af bedre regulering af det indre marked .
Forslaget og dets implikationer er blevet indgende drftet med et meget stort antal af de berrte .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at formlet med forslaget er at forbedre omrder , der har vist sig at volde anvendelsesmssige vanskeligheder .
Mange af de talrige ndringsforslag forbedrer Kommissionens forslag .
Nogle kan medtages i et revideret forslag , som de er nu , mens andre kan opretholdes delvis eller i princippet .
<P>
Nogle ndringsforslag drejer sig om detaljerede , yderst tekniske ting og tilfjer ikke noget af vrdi og vil derfor ikke indg i et revideret forslag .
Andre ligger uden for rammerne , sdan som vi opfatter de korrekte rammer for maskindirektivet .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 5 om udstyr til markedsfester er Kommissionen opmrksom p sprgsmlet , og vi er parat til at ivrkstte en undersgelse af sagen .
I jeblikket forbereder vi en meddelelse fra Kommissionen om , hvordan den nye holdning fungerer , og den skal offentliggres til efterret .
Den nye holdning til teknisk harmonisering og standardisering tillader fri bevgelighed af varer og et hjt niveau af sundheds- , forbruger- og miljbeskyttelse .
<P>
Vi vil ikke blande os i den generelle debat om komitologi .
Vi vil gerne koncentrere os om den praktiske anvendelse af det nuvrende direktiv .
Derfor foretrkker vi , for at f en sammenhngende tilgang , at bremse diskussionen om emner , der er flles for de ca . 20 direktiver med en ny holdning , indtil den meddelelse , som jeg allerede har nvnt , er kommet .
<P>
Praktisk anvendelse af det nuvrende maskindirektiv har vist ndvendigheden af en procedure med et forskriftsudvalg for at lse tekniske problemer , der ikke overtrder den demokratiske kontrol fra Europa-Parlamentet .
Vi er ogs enige i det princip , at der er behov for at forbedre den samlede tekst med ndringsforslag , som det foresls i ndringsforslag 13 .
Men dette ndringsforslag gr ud over maskindirektivets rammer .
Derfor kan vi af juridiske grunde ikke acceptere dette ndringsforslag .
I praksis bliver konsoliderede tekster til direktiver med ndringer ofte prsenteret p Kommissionens hjemmeside , som det vil vre tilfldet med elevatordirektivet .
Flgelig er Kommissionens holdning til ndringsforslagene som flger .
<P>
ndringsforslag , som Kommissionen kan acceptere fuldt ud eller delvis , er 2 , 3 , 14-18 , 23 , 27 , 42 , 45 , 47 , 49 , 56 , 57 , 59 , 63 , 66 , 69 , 72 , 74-76 og 80 .
ndringsforslag , som Kommissionen kan acceptere i princippet , er 22 , 30 , 41 , 51 , 61 , 62 og 64 .
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere nogen andre ndringsforslag , nemlig 1 , 4-13 , 19-21 , 24-26 , 28 , 29 , 31-40 , 44 , 48 , 50 , 55 , 58 , 60 , 65 , 67 , 70 , 71 , 73 , 77-79 , 82 og 83 .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0189 / 2002 ) af Ceyhun for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af racisme og fremmedhad ( KOM ( 2001 ) 664 - C5-0689 / 2001 - 2001 / 0270 ( CNS ) ) .
<P>
Ordfreren hr . Ceyhun har sendt afbud og erstattes af hr .
Evans .
<SPEAKER ID=289 NAME="Evans, Robert (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at undskylde over for Parlamentet p vegne af hr . Ceyhun , som sidder fast i Tyskland , at han ikke kan komme til stede .
S jeg har den fornjelse at forelgge en betnkning p hans vegne .
M jeg gennem Dem , hr. formand , sige til hr . Ceyhun , at jeg som ikke-tysktalende er meget taknemmelig for de notater , han har sendt mig p tysk , og som jeg vil basere mit indlg p her til aften .
<P>
Jeg glder mig over denne betnkning , der bde er ambitis og srdeles velkommen - en betnkning , som Parlamentet har nsket i nogen tid .
Jeg byder ogs hr . Vitorino velkommen , for hans beretning viser klart de meget hje principper og det engagement , han har investeret i dette sprgsml .
Vi i Parlamentet - og bestemt i mit udvalg - er ham meget taknemmelige for det store arbejde , han gr .
<P>
Det er ogs en meget aktuel og betimelig betnkning .
Vi har set en stigning i hjreekstremisme og populisme .
Vi s et meget hjt stemmetal for hr . Le Pen i Frankrig og lignende problemer i andre lande .
Der , hvor der er hjreorienterede , er racismen og fremmedhadet ikke langt vk , og det m vi vre meget forsigtige med .
Kollegerne vil vre opmrksomme p , at der i Europa i jeblikket ogs er stor bekymring omkring asyl og indvandring .
Der er masser af rdselsberetninger i pressen , som misinformerer folk .
Denne betnkning forsger at fastlgge en definition af , hvad racisme er , og hvad fremmedhad er , og at gre det meget klarere , hvilke handlinger der br vre strafbare .
Vores gruppe og udvalget glder sig over Kommissionens bestrbelser p at harmonisere lovgivningen .
<P>
Ordfreren erkender ogs vigtigheden af at beskytte ytringsfriheden og ligeledes af at beskytte minoriteter og andre grupper .
Vi m sikre , at ny lovgivning ikke stiller sig i vejen for disse grundlggende europiske rettigheder .
<P>
Hvad angr straffen for at overtrde disse love , m de enkelte regeringer overveje de henstillinger , som foretages , og de gr fra seks mneder for nogle overtrdelser til to r for andre .
Vi m betragte dem som minimumsstraffe - laveste fllesnvner - og vi br presse landene til at gre mere .
<P>
Hr . Ceyhun refererer i sin betnkning ogs til den voksende brug af internettet , hvilket ikke kun er europisk , men globalt , og ingen grnser kender .
Der er et betydeligt ansvar her , som m phvile udbyderne af internettjenester .
De m vre ansvarlige for deres websteder , brugere og indhold .
Det betyder ikke , at de altid vil vre ansvarlige for alt , der gr igennem deres websteder , men de m kunne drages til ansvar , hvis de viderebringer racistisk og fremmedfjendsk materiale .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt det er muligt at foretage retsforflgelse , er mere kompliceret - kommissren er jurist , s det vil han vide - uden at der identificeres nogen ofre .
Mske br medlemsstaterne vre ansvarlige for dette , siden nogle af dem ikke er tilfredse med det .
<P>
Jeg gr nu over til fremstilling , distribution og privat besiddelse af racistisk og fremmedfjendsk materiale .
Ordfreren har set meget nje p mulighederne .
Vi m gre det helt klart , at fremstilling og produktion af sdant materiale br vre strafbart .
Men i mange tilflde er det mske ikke muligt at straffe privat besiddelse af sdant materiale , og det er mske heller ikke nskvrdigt , at det skal vre det , fordi det - hvis vi drog de logiske konsekvenser - ville forhindre folk i f.eks. at beholde gamle bger , fotografier og andet historisk materiale , som mtte destrueres i massevis .
<P>
Ordfreren ser hen til Europol og Eurojust for at f gennemtvunget de nuvrende strukturer i hele Europa i samarbejde med de enkelte landes justitsmyndigheder .
Jeg er sikker p , at dataudvekslingen br hjlpe med til at forbedre gennemfrelsen af denne rammebeslutning .
<P>
Endelig har ordfreren anmodet om periodiske rapporter om fremskridt fra Kommissionen om , hvordan den klarer sig , og det er sdvanlig praksis .
Der er god sttte til den lovgivning i hele Europa p tvrs af partierne i udvalgene og fra en lang rkke ngo ' er i hele Europa .
Det er en meget betimelig lovgivning .
Jeg glder mig over det store arbejde , kommissren har lagt i dette , og jeg hber meget , at Parlamentet vil give det sin fulde sttte i morgen , og at vi kan komme videre og gre virkelige fremskridt i bekmpelsen af racistisk og fremmedfjendsk materiale .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , det forslag , Kommissionen i dag forelgger for Europa-Parlamentet , har et dobbelt sigte . Dels at sikre , at handlinger , som er motiveret af racisme og fremmedhad , er strafbare i alle medlemsstaterne , og dels at styrke det retslige samarbejde , nr det glder denne type lovovertrdelser .
Hr. kommissr , forslaget kommer som kaldet , set i lyset af den politiske situation , vi oplever i flere medlemsstater .
Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad ppeger i vrigt i sin seneste rsberetning for 2000 , at der i Frankrig , Tyskland og Spanien , i Sverige og i Det Forenede Kongerige meldes om en vsentlig stigning , nr det glder racistisk vold , angreb med baggrund i antisemitisme og racistisk motiverede trusler og intimideringer .
I Tyskland er der sledes iflge rsberetningen registreret en stigning p 33 % p et r , fra 1999 til 2000 , nr det glder racistisk motiverede forbrydelser , mens antallet af racistisk motiverede voldshandlinger og overfald i Det Forenede Kongerige er fordoblet i perioden 1999-2000 .
Sdanne tal kalder p en reaktion , som ogs de seneste valgresultater i Frankrig .
<P>
Der er i vrigt grund til at frygte , at situationen p den internationale scene kan give sig udslag i endnu flere handlinger af denne art .
PPE-DE-Gruppen glder sig sledes over rammeafgrelsen om bekmpelse af racisme og fremmedhad og har stillet forslag om visse ndringer , som efter vores opfattelse vil skabe strre klarhed og lette gennemfrelsen .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet br sikres en bred vurderingsmargen , nr det glder medlemsstaternes gennemfrelse og anvendelse af afgrelsen , og ikke mindst skal det prciseres , at afgrelsen ikke forhindrer , at en medlemsstat vedtager eller fastholder bestemmelser , som yder mere vidtrkkende strafferetlig beskyttelse mod racisme og fremmedhad .
<P>
Vi sttter i vrigt de ndringsforslag , som er stillet p initiativ af min kollega , hr .
Lehne , og som prciserer anvendelsesomrdet . Det anfres sledes klart , at afgrelsen finder anvendelse p svel lovovertrdelser , der begs i en medlemsstat , som lovovertrdelser , der begs andetsteds af personer , som er statsborgere i en medlemsstat .
<P>
Endelig finder jeg det vigtigt at ppege , at de skrpende omstndigheder , som giver sig udslag ved strafudmlingen , ogs br omfatte tilflde , hvor skadelidte er mindrerig , og tilflde , hvor gerningsmanden netop har rettet sin aktivitet mod mindrerige eller svage grupper .
Jeg kan tilfje , at min gruppe sttter ndringsforslag 12 , men ikke kan stemme for ndringsforslag 24 og 25 .
<P>
Tak for opmrksomheden , og tak , hr. kommissr , for det forslag , De har forelagt Europa-Parlamentet om et anliggende , som er af strste vigtighed svel juridisk som politisk .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , anvendelsen af digitale net og internettet vinder indpas og er i udvikling , hvilket vi i vrigt glder os over . Med disse net er der imidlertid ogs skabt en ny platform for ytringer af racistisk og fremmedfjendsk karakter .
Denne overflod af ytringer fremmes af en flelse af ustraffet at kunne beg lovovertrdelser p nettet , da dette , som det hvdes , er af virtuel karakter .
<P>
Internettet skaber ganske rigtigt et offentligt rum , hvor alle har mulighed for at ytre sig .
Men der er dem , som jensynligt , nr de sidder ved computeren , glemmer , at de netop ytrer sig eller handler i et offentligt rum , hvilket ndvendigvis indebrer et srligt ansvar .
Den internationale dimension , de mange mellemled og anonymiteten har efterladt og forstrket indtrykket af , at det virtuelle rum skulle vre kendetegnet ved en slags ekstraterritorialitet og sledes befinde sig uden for lovens rkkevidde .
Rummet er mske nok virtuelt , men ansvaret er reelt .
<P>
Internettet er uomtvisteligt et meddelelsesmiddel i ytringsfrihedens tjeneste , hvortil der knytter sig rettigheder og rum , men hvortil der s ogs m knytte sig forpligtelser .
Der er tale om et grnseoverskridende vrktj , som bidrager til at give selskaber og " cyberborgere " frihed , men det m ikke vre et vrktj , som udnytter det spillerum , der flger af den manglende samordning af de nationale politikker , til at opbygge , eller rettere nedbryde det rum , som er mlet for EU , nemlig et rum med fred , retfrdighed og sikkerhed .
<P>
Tak for forslaget , hr. kommissr . Den foreliggende betnkning ligger p linje hermed .
Det er ikke et sprgsml om at foreskrive , men om at tilskynde til at n det anfrte ml .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , p Den Liberale Gruppes vegne glder jeg mig over dette forslag , der med lovgivningens hjlp skal forsge at f has p det voksende fremmedhad og den voksende racisme i Europa .
Denne dystre udvikling strider imod alt , hvad EU str for : frihed , demokrati , respekt for menneskerettigheder , retssikkerhed .
Jeg synes , at hr . Ceyhun fortjener ros for et udmrket stykke arbejde .
<P>
Det er vigtigt , at vi i fllesskab inden for EU arbejder for at beskytte dem , der rammes af fremmedfjendske og racistiske lovovertrdelser , at vi straffer de skyldige , og at vi fr fjernet smuthullerne i lovgivningen .
Forskelle i lovgivningen i de forskellige medlemslande skal ikke kunne udnyttes af dem , der begr lovovertrdelserne .
<P>
Racisme og fremmedhad skal bekmpes over en bred front , hvilket er tilfldet i denne betnkning .
Lovovertrdelser skal straffes , og hvis der er fremmedhadske eller racistiske bevggrunde , skal de straffes endnu hrdere .
Racismen skal vre en skrpende omstndighed , nr straffen udmles .
Det er p hje tid , at vi her fra Europa-Parlamentet og fra EU ' s institutioner sender et klart og tydeligt signal om , at vi aldrig accepterer racistiske misgerninger i vores Europa .
<P>
Med demokratiets hjlp skal vi bekmpe dem , der opildner deres medborgere til at beg lovovertrdelser .
Vores Europa skal vre et sikkert sted for alle , uanset etnisk herkomst , race , religion eller seksuel orientering .
Sdan er det ikke i dag .
Vi ved , at mange i Europa netop nu frygter for deres egne liv og for familiens sikkerhed .
De vil ikke g ud .
De fler sig truede .
Det er helt og aldeles uacceptabelt .
<P>
Den vilje , vi har til at skabe et samfund for alle uden racisme og fremmedhad , og som mske nok er en drm , men som i s fald er en vigtig drm , m ikke krnke det enkelte individs ret til at udtrykke sig frit i skrift og tale , hvilket er stadfstet i menneskerettighedskonventionen .
Derfor hber jeg p Deres sttte til vores ndringsforslag 24 og 25 , som vrner om ytringsfriheden for journalister , kunstnere og andre .
<P>
Ytringsfriheden er grundlggende , og den m som hovedregel aldrig begrnses .
I visse medlemsstater - deriblandt min egen - er bde ytrings- og pressefriheden grundlovsfstet .
Det m naturligvis aldrig vre tilladt at true eller forulempe andre mennesker - specielt ikke af racistiske grunde .
Men det er heller ikke sikkert , at det i alle tilflde er rigtigt at straffe folk .
Det er et sprgsml om en balancegang , og jeg finder det vigtigt at " f spgelset frem i lyset " .
Hvis spgelset ser dagens lys , forsvinder det .
<P>
Jeg er derfor lidt tvivlende over for nogle af Ceyhuns forslag , der indebrer et forbud imod spredning af fremmedfjendtligt materiale , samt de forslag , der i praksis betyder , at medlemskab af visse organisationer kan kriminaliseres .
Min tvivl i denne sammenhng er imidlertid ikke strre , end at jeg helhjertet kan sttte Ceyhuns forslag .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , det er korrekt , at denne betnkning fremlgges p et tidspunkt , hvor populisme og fremmedhad i stigende grad prger stemmeafgivningen i Europa , og hvor denne tendens er ved at n centrale dele af kontinentet .
Alle rapporter , hvad enten de er udgivet af EU ' s institutioner , af ngo ' erne eller af Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad i Wien , peger p , at racistisk vold stadig er en realitet og endog tiltager .
<P>
Jeg bifalder personligt ordfrerens klare holdning , nr han anfrer , at racisme ikke er en meningstilkendegivelse .
At fremstte rekrnkende eller ydmygende ytringer falder ikke ind under ytringsfriheden , det er slet og ret en strafbar handling .
Udsagn som " jeg bryder mig ikke om budding " og " jeg bryder mig ikke om arabere " kan ikke sidestilles .
De har ikke samme konsekvenser .
<P>
Som det rigtigt ppeges i betnkningen , er det ikke blot et sprgsml om at straffe enkeltpersoner eller isolerede handlinger , det er i langt hjere grad et sprgsml om at drage dem , der leverer det ideologiske skyts til de agerende , til ansvar .
De anfrte betragtninger om internettet er i den forbindelse interessant lsning .
Vi ved alle , at det takket vre dette enestende kommunikationsmiddel i dag er muligt at bestille revisionistisk litteratur , kbe cd ' er , som hylder det tredje rige , lovprise antisemitismen , og , efter den 11. september , i meningsfrihedens navn etablere srskilte fora , hvor man kan ytre sit had til arabere og til islam .
Det er ikke acceptabelt .
Vi kan efter min opfattelse ikke tale om EU ' s udvidelse og om fredelig sameksistens mellem folkeslagene p vores kontinent , uden at bevidstgre de unge om bekmpelsen af racisme .
<P>
I Frankrig har Forfatningsrdet netop givet tilladelse til , at bevgelsen SOS Racisme m " aflgge besg " i natklubber for at flde indehavere af sdanne etablissementer , som formener unge adgang .
Det er et eksempel til efterflgelse .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , afslutningsvis m jeg dog sige , at der er en mangel ved betnkningen , som jeg beklager , nemlig at der ikke indrmmes konomiske rettigheder , sociale og ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , bekmpelse af racisme og fremmedhad er ikke et nyt emne i EU-sammenhng .
Europa-Parlamentet har gentagne gange drftet bekmpelsen af racisme .
I dag har vi Det Europiske Overvgningscenter , og vi har traktatens artikel 13 , som stadfster Unionens kompetence , nr det glder bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
P det nationale plan omfatter lovgivningen i de enkelte europiske lande bestemmelser , som tager sigte p at bekmpe racisme .
Og dog har forskelsbehandling p grund af race aldrig vret s udtalt , som det er tilfldet i dag .
Jeg henviser i denne forbindelse til beretningen fra Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad , som pviser en ny blge af racisme og fremmedhad , herunder holdninger vendt imod islam , som kommer til udtryk i det yderste hjres foruroligende fremgang .
<P>
Rdets forslag til bekmpelse af racisme og fremmedhad , som vi behandler i dag , har til forml at styrke og udbygge det eksisterende retsgrundlag .
Det er imidlertid skuffende endnu en gang at mtte fastsl , at fllesskabsregulering af lovovertrdelser og straffe tager udgangspunkt i laveste fllesnvner .
Sfremt de omhandlede lovovertrdelser ikke gres til genstand for flles definitioner , hvordan kan man s sikre , at bekmpelsen af disse lovovertrdelser hndteres ens i alle medlemsstater ?
Man kan sprge sig selv , om forslaget reelt tager sigte p at bekmpe racisme , eller om det er et sprgsml om at dulme samvittigheden .
Man ngter at tage tyren ved hornene , og resultatet er , at racismens aktrer , at de , som gr det yderste hjres rinde , eller som udnytter populisme og demagogiske sammenblandinger i forhold til vlgerne , indrmmes straffrihed .
Vi m ikke glemme , at bekmpelse af racisme ikke kun er et sprgsml om at beskytte de fremmede , det er ogs et sprgsml om at beskytte de vrdier , der kendetegner demokratiske lande , ssom menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder . Vrdier , som udgr Unionens fundament .
<P>
Hvorfor friholdes staterne i vrigt , nr det glder gennemfrelsen af denne afgrelse , til trods for at vi kan fastsl , at institutionel racisme eksisterer ? Den br konsekvent bekmpes .
Institutionel racisme , som kommer til udtryk i en rkke tilflde af social , konomisk , erhvervsmssig , kulturel eller politisk udstdelse , er begrundet i etniske eller religise forhold eller i princippet om national prference , som nu er erstattet af fllesskabsprference .
Vil vi styrke indsatsen til bekmpelse af racisme i hverdagen , er det ikke tilstrkkeligt at vedtage tekster .
Vi fler os overbevist om , at kun ved at sikre lige rettigheder , herunder politiske rettigheder , for alle borgere , uanset nationalitet , vil vi kunne bekmpe alle former for racisme takket vre det politiske styrkeforhold , der flger af udvelsen af statsborgerskabet .
Rammeafgrelsen gr beklageligvis ikke s langt .
Vi skylder imidlertid at sttte ethvert initiativ , som stter menneskelig vrdighed i centrum for den europiske integration , herunder initiativer til bekmpelse af racisme .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg tager ordet for at give udtryk for min sttte til nogle af ndringsforslagene , men ogs for at rette op p nogle alvorlige forglemmelser , nr det glder befolkningers og etniske gruppers rettigheder .
I henhold til subsidiaritetsprincippet br vi vedtage den rkke ndringsforslag , der tager sigte p , at beslutningen om strafferetlig forflgelse under alle omstndigheder skal trffes af den enkelte medlemsstat .
Der er nemlig et fast holdepunkt , som Parlamentet aldrig m tabe af syne - navnlig p et s vanskeligt omrde - og det er , at de bestemmelser , der tager sigte p at bekmpe racisme , ikke m overskride den grnse , som udgres af ytringsfriheden , foreningsfriheden og tankefriheden , der er omhandlet i artikel 9 i den europiske menneskerettighedskonvention .
At denne bekymring , som jeg giver udtryk for her , er velbegrundet , viser det aktuelle tilflde med den retssag , som en skaldt antiracistisk bevgelse har anlagt i Frankrig for ligefrem at f den italienske forfatter Oriana Fallacis bog La rabbia e l ' orgoglio ( Vrede og stolthed ) forbudt i Frankrig .
Bortset fra det , der kan siges om bogens indhold - bogen har haft en utroligt stor succes i Italien , som ikke er et racistisk land - str det grundlggende sprgsml stadig bent , nemlig risikoen for , at den skaldte antiracismelovgivning bliver udnyttet til en politisk og ideologisk censur og til at skade ytringsfriheden , der sikres af de grundlggende principper , som EU bygger p .
<P>
Ordfreren mener , at medlemsstaterne br straffe deres egne borgeres lovovertrdelser , selv om de ikke begs p nationalt omrde .
Efter min mening er det til gengld indlysende , at en medlemsstat p denne mde risikerer at gribe ind i en anden medlemsstats retssystem og uberettiget begrnse dens suvernitet .
Desuden er der i Europa hele befolkninger , grupper og sproglige og religise minoriteter , som - ogs i de medlemsstater , der mener , at de beskytter frihedsrettighederne - netop ikke nyder godt af nogen beskyttelse af disse grundlggende rettigheder .
Er det mske ikke racisme at hindre eller krnke brugen af modersmlet i domstolene , at fjerne vejskiltene p det lokale sprog , sdan som det er sket i byen Bergamo i disse dage , eller at ngte , at der undervises i modersmlet eller lokalhistorien i skolerne , hvilket ikke blot er en meget alvorlig diskrimination p baggrund af det etniske tilhrsforhold , men ogs et egentligt kulturdrab ?
Statsracismen gr undertiden s vidt - og i jeblikket er dette f.eks. tilfldet med de bretonske uafhngighedstilhngere - at den ngter folk de grundlggende forsvarsrettigheder ssom den ret , der trods alt er stadfstet i den franske lovgivning , nemlig fri og gratis adgang til sagsakterne , hvilket jeg klagede over i et sprgsml til Rdet .
<P>
Det er desuden hensigtsmssigt med en meget klar fastlggelse af anvendelsesomrdet for lovovertrdelser i forbindelse med bengtelse , idet man specificerer de racistiske eller fremmedfjendske hensigter samt den truende , nedvrdigende eller fornrmende karakter .
Herved kan man bedre beskytte den fulde cirkulationsfrihed for historiske tekster og dokumenter og ikke mindst for tekster og dokumenter , der har at gre med videnskabs- og historieforskning og -arbejde .
Grnsen mellem disse kendsgerninger og en bengtelse er undertiden meget fin , men den eksisterer , og vores liberale kultur plgger os at sikre fuld frihed for historieforskning og meningstilkendegivelser .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , vi drfter nu en lnge ventet og meget vanskelig betnkning , som dog - hvis den vedtages med nogle grundlggende ndringsforslag , som PPE-DE-Gruppen har stillet - virkelig kan bidrage til lsningen af et meget alvorligt problem .
Under alle omstndigheder hjlper den os med at gre fremskridt , nr det glder bekmpelsen af en hvilken som helst diskriminerende holdning til andre mennesker p grund af deres race , religion eller anderledes nationalitet .
<P>
Formlet med betnkningen er at ivrkstte flles aktioner for medlemsstaterne , som skal bestrbe sig p at tage dette problem op p en mde , der er s samordnet som muligt , og det er frst og fremmest for at undg , at lovovertrdelser , der begs i forskellige EU-lande , dmmes og straffes med foranstaltninger , der er alt for langt fra hinanden og alt for forskellige .
I frste del af betnkningen definerer man s prcist som muligt , hvad man forstr ved lovovertrdelser i forbindelse med racisme og fremmedhad .
I den forbindelse vil jeg gerne gre kommissren opmrksom p , at ndringsforslag 12 giver et fornuftigt bidrag , eftersom det er formuleret sledes , at man i den sammenhng undgr en formlsls heksejagt , der er alt for let , nr det glder racisme og fremmedhad , men hvor man samtidig ikke undervurderer nogle holdninger , som rent faktisk kunne vre racistiske og fremmedfjendske .
<P>
Herefter fastlgger man i betnkningen nogle flles minimumssanktioner for svel fysiske personer som juridiske personer . Betnkningen er dog ikke mindst tidssvarende , fordi der ikke blot tages hjde for lovovertrdelser , som finder sted i borgernes dagligdag , men ogs for de virtuelle forbrydelser , det vil sige dem , der dagligt begs i internettets virtuelle virkelighed .
Interessant er den passage , hvor det racistiske aspekt betragtes som en skrpende omstndighed i bestemte tilflde , som omfatter forbrydelser af forskellig art og karakter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det for at n disse mlstninger virkelig er ndvendigt med en kraftig styrkelse af medlemsstaternes samarbejde p retsomrdet .
Det er et nyt initiativ , der flger efter andre aktioner , som er blevet ivrksat tidligere , og som bygger p en moderaktion fra 1996 .
Lad os hbe , at denne moder i fremtiden fr andre brn ligesom denne betnkning .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , vi ved alle , hvor let det er at udlse racistisk og fremmedfjendsk adfrd p grund af den indvandring , som Europa er ml for .
Denne lette vej , der i borgernes underbevidsthed identificerer indvandring med vold , bner drene for racistiske og fremmedfjendske udskejelser og underminerer i dag grundlaget for borgernes sameksistens i Europa , s populisterne ekspederes op p magtens taburetter .
Imens oplses Europa , det ekstra element , der skal bist med at lse et flles problem , i de nationalistiske politiafsprringer , som hver enkelt stat bygger op omkring sig , autentiske sandslotte , der vil skvatte fra hinanden , nr vinden tager til i styrke .
<P>
Der er derfor al mulig grund til at fremhve den gte europiske indstilling , som denne rammeafgrelse er udtryk for , der nsker at faststte europiske retningslinjer for lovovertrdelser vedrrende racisme og fremmedhad , et omrde , der i dag er omfattet af international ret eller de enkelte medlemsstaters egen lovgivning , hvilket efterlader store huller , som gerningsmnd kan smutte ud igennem .
<P>
Europa , hr. formand , forsvarer sig ikke med politisk inerti eller ordgyderi eller ved at sige det til vlgerne , som er lettest , nemlig , at det er de andres skyld .
Europa forsvarer sig med lovgivning , med sanktioner og med domstole .
Derfor , hr. kommissr , sttter vi dette initiativ og hber , at Rdet ikke viger tilbage for hurtigt at vedtage det .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvis betnkningen kunne overholde det lfte , den giver i overskriften , ville jeg hellere end gerne stemme for den .
Jeg vil kort forklare , hvorfor den lige prcis ikke gr det .
Stikordet er internet .
Det er sdan , at alt , hvad der er ulovligt offline , ogs er ulovligt p internettet .
Denne kendsgerning er tilsyneladende ikke rygtedes her i Parlamentet .
Det skyldes andre grupper , at internetudbydere virkelig kun straffes , nr de kender til ulovligt indhold p deres websteder .
Ordfreren har gjort alt for at kriminalisere internettet generelt .
Netop her ser vi tydeligt ordfrerens reelle hensigt .
<P>
Det andet punkt er , at betnkningen forflger den id , at man frem for alt skal straffe det , man synes .
Den gr ikke s meget ind p lovovertrdelserne .
Dermed bevger vi os vk fra at straffe hate crime , nemlig det , der virkelig beror p racistiske motiver , og gr i retning af mind policing .
Det frer til mere censur og til mindre presse- og ytringsfrihed .
Det kan man da ikke sttte !
<P>
S kommer jeg til mit sidste punkt om antiracisme . Sdan som det er formuleret her , vil det betyde , at levevilkrene for indvandrere helt konkret skal forbedres .
Hvad gr betnkningen ?
Den stter ikke ind over for institutionel racisme , hvor Eurodac kun er toppen af isbjerget , og den stter ikke ind over for konomisk racisme og ren racisme , der endnu en gang blev vedtaget i Sevilla , men det gr ud p , at Fort Europa skal udbygges , og at man lige prcis skal g s vidt , at man tager kvlertag p tredjelandene .
Derfor kan man slet ikke tage denne betnkning alvorlig , hvis den skal forestille at vre antiracistisk .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , idet vi takker Ozan Ceyhun for hans arbejde , beklager vi samtidig det stigende antal udtryk for racisme i de europiske lande .
Iflge Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad blev der i 2000 ( for det foregende r ) registreret en stigning i fjendtligheder og overgreb , navnlig i Unionens forskellige lande .
Med de tragiske begivenheder den 11. september 2001 er situationen blevet vrre , og der registreres en stigende antal spndinger og voldstilflde , isr vendt mod muslimer .
Det er vrd endnu en gang at understrege , at racisme og fremmedhad er en klar krnkelse af principperne om frihed , demokrati , respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstaten - principper , som EU hviler p , og som medlemsstaterne er flles om .
<P>
Forskelbehandling p grundlag af race eller etnisk oprindelse er forbudt i alle medlemsstaterne , men dette forbuds omfang , indhold og anvendelse udviser betragtelige forskelle .
Medlemsstaterne m kunne indfre eller bevare bestemmelser , der bedre sikrer ligebehandlingsprincippet .
Det er imidlertid afgrende , at der findes minimumsregler p europisk niveau .
Den , der begr disse lovovertrdelser , m ikke kunne drage fordel af disse forskelle og undslippe retsforflgning ved at flytte fra et land til et andet .
<P>
Dette forslag til rammeafgrelse m fre til tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger p det strafferetlige omrde , s der kommer en flles tilgang , der effektivt kan stte ind over for racistiske handlinger i EU .
<P>
Det er imidlertid aldrig overfldigt at understrege , at det er vigtigt at skabe den rigtige balance mellem bekmpelse af racisme- og fremmedhadssvben og beskyttelse af grundlggende rettigheder og friheder , ikke mindst ytrings- , presse- og forsamlingsfriheden .
Det er dog ogs vigtigt at erindre , at racismen ikke kun bekmpes ved at undertrykke de mder , som den manifesterer sig p , srlig de voldelige .
Den m frst og fremmest forebygges , og forebygges gennem uddannelse til lighed og ved en intelligent politik , der ikke fremprovokerer unskede reaktioner .
Et meget aktuelt eksempel er de asyl- og indvandringspolitiske foranstaltninger , der skal vedtages .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , alle positive foranstaltninger foreslet af Rdet og af den betnkning , vi behandler , vedrrende en grundig revision af EU ' s politik og en styrkelse af foranstaltninger til strafforflgning af racisme og fremmedhad falder mere eller mindre til jorden , nr vi ser p de beslutninger angende indvandrere , der blev truffet i Sevilla . Ved den lejlighed fastsatte man en politik med systematisk forflgelse og terrorisering af indvandrere , en harmonisering med de yderste hjrekrfters tankegang , som vil gre indvandrerne ansvarlige for alle kapitalismens ulykker .
Indvandrere , som i bund og grund hovedsagelig kommer fra lande , som er ofre for grov udnyttelse ogs fra EU-landenes side .
Samtidig anvender mange lande - som f.eks. Grkenland , der har den mske hjeste procentdel indvandrere - fremgangsmder , som udgr en grov og brutal krnkelse af indvandrernes grundlggende menneskerettigheder .
For nylig kom det frem , at 2.700 indvandrere blev holdt indesprret under s elendige forhold , at de gjorde oprr og gik i protestmarch .
<P>
P dette mareridtsagtige omrde er Rdets forslag og Ceyhun-betnkningen sammen med den eksisterende lovgivning om den europiske arrestordre i virkeligheden foranstaltninger , som skal fjerne opmrksomheden fra og tilslre EU ' s racistiske og fremmedfjendske politik .
<SPEAKER ID=302 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen glder sig over hr . Ceyhuns betnkning , der lgger sig op ad det forslag , som vi har fremlagt om en rammeafgrelse mod racisme og fremmedhad .
Som ordfreren fremhver , er der grnser for ytringsfriheden i en retsstat , og den m isr ikke benyttes som retfrdiggrelse for at krnke andres rettigheder eller til at beg forbrydelser .
Vi m desvrre stadig konstatere , at der forskellige steder i Europa forekommer udtryk for racisme og fremmedhad , der er uacceptable i vores demokratiske samfund .
En integreret tilgang , der omfatter svel forebyggende som strafferetlige foranstaltninger , er afgrende for en effektiv bekmpelse af dette fnomen .
De strafferetlige foranstaltninger , der er indeholdt i Kommissionens forslag , er et element i denne tilgang .
Kommissionen har dog altid understreget , at der er tale om en indsats af kulturel natur , og den har derfor truffet forskellige foranstaltninger inden for omrder som beskftigelse , indvandring , asylpolitik og uddannelse for at fremme bevidstheden om , at racisme og fremmedhad br bekmpes .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene til Kommissionens forslag om rammeafgrelse , giver ordfreren udtryk for , at en lovovertrdelse vedrrende racisme og fremmedhad , der er beget via massekommunikationsmedier , skal betragtes som en skrpende omstndighed .
Kommissionen er fleksibel med hensyn til skrpende omstndigheder .
Det kunne dog i denne sammenhng vre rimeligere at nvne materialer rettet mod et stort antal personer , eftersom racistisk materiale omdelt af n person ( f.eks. manuelt omdelt racistisk propaganda ) ogs kan rette sig mod et stort antal personer .
<P>
ndringsforslag 6 og 12 , litra b ) , indfrer en henvisning til direktivet om elektronisk handel , for s vidt angr internettjenesteudbydernes ansvar .
Bestemmelserne i rammeafgrelsen udelukker ikke anvendelse af instrumenter under den frste sjle , heller ikke direktivet om elektronisk handel .
Her br det bemrkes , at direktivet om elektronisk handel faststter , at medlemsstaterne ikke kan plgge internetudbyderne en generel forpligtelse til indholdsmssig overvgning , men at de kan krve , at udbyderne underretter de kompetente myndigheder om pstede ulovlige aktiviteter eller ulovlig information , der leveres af deres tjenestemodtagere .
Internettjenesteudbydernes ansvar kan flgelig gres gldende , nr de vitterlig har kendskab til , at de huser racistisk materiale , alts i tilflde af , at de af en retlig myndighed er blevet gjort opmrksom p dette forhold gennem en anmeldelse , og udbyderne ikke i mellemtiden har truffet foranstaltninger til at fjerne dette materiale .
Kommissionens opfattelse er en anelse forskellig fra ordfrerens , hvad angr strafbarhed af offentligt forsvar for folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
De bestemmelser , som ndringsforslag 12 her opstiller , er snvrere end dem , som den flles aktion fra 1996 vedtog , da de jo krver , at de anvendte ord eller den udviste adfrd skal vre truende , nedvrdigende eller fornrmende og vre motiveret af racisme eller fremmedhad .
Den flles aktion , der blev vedtaget for seks r siden , krvede kun , at det offentlige forsvar havde et racistisk eller fremmedfjendsk forml .
De bestemmelser , som ndringsforslag 12 indfrer , vil sledes lgge en hjere trskel for strafferetlig forflgning , hvorfor vi anmoder Parlamentet om at overveje dette sprgsml nrmere .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne fremhve , at vores forslag er utvetydigt , hvad angr forbrydelsens definition og klassifikation , fordi vi altid taler om konkrete handlinger og ikke om opfattelser .
Forslaget om rammeafgrelse m ikke fortolkes som et indgreb i de grundlggende frihedsrettigheder , srlig ytringsfriheden og de principper , som er stadfstet i den europiske menneskerettighedskonventions artikel 10 og 11 og i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Der m dog bde i europisk ret og i de enkelte EU-medlemsstaters lovgivning sikres en rimelig balance . Som det hedder i menneskerettighedskonventionens artikel 10 , stk .
2 , kan udvelsen af disse frihedsrettigheder underkastes begrnsninger for at forebygge uorden eller forbrydelse og for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder . I denne sammenhng foreslr vi ikke et tankepoliti .
Vi beder blot om , at Unionen som helhed er tro mod de vrdier , som vi er flles om lige fra den europiske menneskerettighedskonvention , og at det klare politiske budskab derfor bliver , at forbrydelser med racistisk eller fremmedfjendsk forml bekmpes energisk og p samme mde i hele EU .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Antnio Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0217 / 2002 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens grnbog om revision af Rdets forordning ( EF ) nr . 4064 / 89 ( KOM ( 20021 ) 745 - C5-0159 / 2002 - 2002 / 2067 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=306 NAME="Berenguer Fuster (PSE)">
Hr. formand , for omkring to r siden fejrede man tiret for vedtagelsen af forordning ( EF ) nr . 4064 / 89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser .
Dengang var alle enige , og det kan mske virke mrkeligt , da det drejer sig om ekspertanerkendelser af forordningens positive elementer .
Jeg er enig med anerkendelserne og den positive vurdering .
<P>
Godt , men nr det drejer sig om at stille forslag til ndring af forordningen , vil jeg straks understrege , at en positiv vurdering ikke udelukker behovet for delvise ndringer eller tilpasninger , som har vist sig ndvendige .
Men under alle omstndigheder drejer det sig om sm ndringer .
<P>
Forordning ( EF ) nr . 4064 / 89 foreskriver nogle omrder , der skal revideres 10 r efter ikrafttrdelsesdatoen .
Efter de 10 r fremlagde Kommissionen en grnbog , hvori man , ud over en analyse af disse omrder , foreslog en fuldstndig analyse for at opdatere teksten .
Det er et positivt initiativ , som jeg vil lyknske Kommissionen med .
<P>
Det vigtigste i grnbogen er frst og fremmest definitionen af trsklerne for en aktion med fllesskabsdimension , dernst tilfldene , hvor en fusion , efter indberetning til Kommissionen , kan sendes tilbage til den eller de nationale myndigheder til analyse og afgrelse , og omvendt nr en indberetning til de nationale myndigheder samtidig sendes til Kommissionen .
<P>
Hvad det frste aspekt angr , foreslr Kommissionen , at fusionen har fllesskabsdimension , nr den involverer tre eller flere lande , og at man sletter de indviklede procedureregler i artikel 1 , stk . 3 , i forordningen .
Flere nationale konkurrencestyrelser har udtalt sig om ndringerne i pgldende stykke og har foreslet andre kriterier end Kommissionen .
<P>
Vi er ikke enige i disse indvendinger .
Kommissionens forslag om automatisk kompetencetildeling er enkelt og prcist , det fremmer brugen af enslydende vurderingskriterier , ger retssikkerheden og nedstter omkostningerne for virksomhederne .
Vi sttter det derfor fuldt ud .
<P>
Det andet punkt om tilbagesendelse af sagerne er mere komplekst , og derfor stiller Europa-Parlamentet og Udvalget om konomi og Valutasprgsml nogle forslag .
Det frste er , at de involverede parter skal give samtykke til , at Kommissionen sender sagen tilbage til en eller flere nationale myndigheder .
Den samlede behandling er mere effektiv og nedstter omkostningerne for virksomhederne , men med tilbagesendelsen kan virksomhederne blive forpligtet til at videregive forskellige sager mod deres vilje .
<P>
Parlamentet gr desuden Kommissionen opmrksom p problemet knyttet til tilbagesendelse , hvis beslutningen trffes af politiske organer og ikke af uafhngige myndigheder .
I flere medlemslande trffes beslutningen af et politisk organ , f.eks. i mit hjemland , hvor beslutningen trffes af regeringen .
Kriterierne for godkendelse eller forkastelse af en fusion er mske ikke de samme , der ligger til grund for analysen af konkurrencesituationen og mulige flger .
<P>
Kommissr Monti udtalte sig for nyligt i et interview i den spanske presse om regeringernes pres p konkurrencesager .
Man behver ikke at vre srlig kvik for at forestille sig regeringernes holdning , hvis de selv skal trffe beslutningerne .
<P>
Der er to ndringsforslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe . Det frste fokuserer p ndvendigheden af , at en fusions indflydelse p konkurrencen skal kompenseres af fordelene ved bevarelse eller skabelse af beskftigelse .
Det drejer sig reelt om princippet om " failing company defence " , som Kommissionen allerede har brugt . Vi mener , at det forbedrer betnkningen .
<P>
Jeg mener desuden ogs , at det andet ndringsforslag forbedrer teksten . I konkurrencesager skal man ikke alene regne konkurrenterne som berrte parter , men ogs forbrugerne og arbejdstagernes reprsentanter .
<SPEAKER ID=307 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg skal redegre for udvalgets holdning til hr . Berenguers betnkning .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med det udfrte arbejde og Kommissionen , der i dag er reprsenteret af kommissr Monti , med initiativet , som vi er meget glade for .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har inkluderet nogle af Retsudvalgets konklusioner i betnkningen .
Jeg vil isr nvne punkterne om ikke at udvide den forudgende kontrol af nye forslag , forenklingen af fristerne eller forkastelsen af optagelser af mundtlige pstande , der kunne pvirke retssikkerheden .
Jeg takker ordfreren for hans velvillighed over for ndringsforslagene og udvalget for at have accepteret dem .
<P>
Der er dog nogle punkter i udtalelsen fra Retsudvalget , der ikke er blevet indarbejdet , som jeg gerne vil understrege .
Vi mener ikke , det er passende at erstatte kriteriet om dominans med kriteriet om betydelig konkurrencenedgang ved fusionstilladelser . Vi sttter heller ikke en udvidelse af tilbagesendelsesmekanismen fra Kommissionen til de nationale konkurrencestyrelser eller beregning af bder p baggrund af omstning .
Det sttter vi ikke , da vi ikke mener , man m slkke p retssikkerheden og indfre mere eller mindre nye procedurer , hvor det ikke er krvet .
<P>
Som rdgivende ordfrer sttter jeg derfor ikke PSE-Gruppens ndringsforslag og heller ikke ndringsforslag 5 fra GUE / NGL-Gruppen , da de ikke medfrer en forenkling af procedurerne . Jeg sttter heller ikke de andre to forslag , da de ikke bidrager til mlet om en forbedret kontrolprocedure i forbindelse med fusioner og virksomhedsovertagelser .
<P>
Tillykke med initiativet , men srg nu for , at det kommer til at fungere godt .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="NL" NAME="Doorn (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil give hr . Berenguer en kompliment .
Jeg synes , det er en fortrffelig betnkning . Jeg kan udmrket tilslutte mig den , hvad der i mindre grad er tilfldet med de ndringsforslag , som han har stillet p plenarmdet , men det kommer jeg tilbage til om lidt .
<P>
Grnbogen om kontrol med fusioner fastlgger kursen for den mde , hvorp kontrollen med fusioner i de kommende r vil udspille sig i Europa .
Det er udmrket at kontrollere de eksisterende regler og om ndvendigt revidere dem .
Der var megen kritik fra virksomheder af anmeldelsesprocedurerne , navnlig ved transnationale fusioner .
Den manglende indbyrdes afstemning mellem medlemsstaterne frer til bureaukratiske , kostbare og tidrvende procedurer .
Den lsning , som Kommissionen nu foreslr , forekommer mig udmrket . One-stop shop i Bruxelles for parallelle anmeldelser i mere end to medlemsstater .
Efter min mening kunne det ogs have vret one-stop shop ved anmeldelse i mere end en medlemsstat .
En anmeldelse i Bruxelles koster ikke blot mindre , den ger ogs retssikkerheden vsentligt .
<P>
Det er udmrket , at ogs samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for kontrol med fusioner nu endelig begynder at tage form .
Her skal ogs de nye medlemsstater selvflgelig inddrages .
Lad os hbe , at dette samarbejde mellem medlemsstaterne frer til mindre bureaukrati og ens procedurer og kriterier .
<P>
Vi opfordrer Kommissionen til i forbindelse ved det modsatte af one-stop shop , Kommissionens henvisning til medlemsstaterne p grundlag af artikel 9 , ogs at udvise den ndvendige tilbageholdenhed .


Udvalget om konomi og Valutasprgsml har klart skrevet i betnkningen , at henvisning til fornyet udvalgsbehandling kun er og kan vre mulig med de involverede virksomheders godkendelse .
Ogs det er i retssikkerhedens interesse .
<P>
Hr. formand , fusionskontrollen overvger fusionernes indvirkning p markedet . Der skabes nye strukturer , virkningen af disse strukturer p markedet str centralt ved Kommissionens kontrol .
Det drejer sig her om en konomisk orden , hvor bedmmelseskriterierne , hvortil jeg ogs henregner en get effektivitet , er baseret p konkurrenceretten .
Min gruppe er derfor imod alle ndringsforslag , som sigter mod en udvidelse af bedmmelseskriterierne med f.eks. konsekvenser for beskftigelsen og andre sociale aspekter . Dette hrer ikke hjemme i forordningen om kontrol med fusioner .
<P>
Det samme glder hr .
Herzogs ndringsforslag med et handelspolitisk indhold .
Det glder i forbindelse med kontrol med fusioner ikke om at forstrke europiske industrier eller oprette strke industrier .
De strkeste industrier og de strkeste virksomheder opstr gennem strkere konkurrence , og det er netop mlet med kontrol med fusioner .
<P>
Jeg har allerede gjort opmrksom p , at jeg anser virksomheders retssikkerhed ved den slags procedurer for at vre overordentlig vigtig .
Anvendelsen af forskellige kriterier kan fre til modstridende konklusioner .
Af samme grund er vi ogs imod strre favorisering ved beslutningsprocessen om fusioner .
Det drejer sig her om enorme investeringer .
Virksomheder har ret til hurtige og ubureaukratiske procedurer .
Kommissionens grnbog er en god begyndelse hertil .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens forslag om en reform skal hilses velkommen .
Trods succeshistorien med forordningen om kontrol af fusioner er det trods alt fremsynet at gribe til moderniseringer og reformer p nuvrende tidspunkt .
Jeg mener ogs , det er fremsynet i og med , at der ogs tages hensyn til udvidelsesprocessen .
<P>
Jeg sttter ordfrerens betnkning - og min gruppe sttter den - men jeg er dog ogs bekymret for , at der f.eks. er visse forslag i Grnbogen , der mske ikke vil kunne realiseres .
Derfor er det meget vigtigt , at vi virkelig fr Kommissionens tilsagn om , at definitionssprgsmlet og ogs sprgsmlet om dominanstesten udskiftes og ikke udsttes til senere revisioner .
Jeg mener , at det navnligt glder med henblik p fusionsprocessens internationale dimension og navnlig for de innovative sektorer , hvor fusionerne foregr .
<P>
Antallet af virksomhedsfusioner p tvrs af grnserne er steget stt gennem de seneste r .
Det stigende antal og ogs kompleksiteten ved det er helt sikkert en anledning til at revidere opgavefordeling og omstrukturering i forbindelse med afstemningen mellem nationale myndigheder og EU ' s konkurrencemyndigheder .
P baggrund af effektivitet , gennemsigtighed , retssikkerhed , afkortning af fristerne og en mindskelse af virksomhedernes administrative byrder glder jeg mig over , at der bliver mere fokus p Kommissionen som den centrale jurisdiktion , og jeg sttter i hj grad Kommissionens bemrkning om , at det er ndvendigt , at der mske bliver oprettet en juridisk instans mere .
<P>
Men virkningerne af fusionerne , navnlig for beskftigelsen , og kriterier og procedurer for kontrol af de formelle betingelser for en fusion skal undersges grundigt - og p det punkt modsiger jeg de foregende talere .
P grund af de pgldende omstruktureringer er tusinder af arbejdspladser i hele EU get tabt .
Der er ingen tvivl om , at virksomhederne skal have s meget frihed som muligt til at trffe ledelsesmssige afgrelser , men samtidig er det ofte den strste arbejdsgiver i en region , der gennemfrer den slags driftsmssige omstruktureringer .
Tab af arbejdspladser rammer sledes ikke kun de enkelte arbejdstagere , men fr ogs flger for det konomiske og sociale sammenhold i hele regionen .
Jeg vil gerne minde om , at Det Europiske Rd i Nice udtrykkeligt har knyttet konomisk effekt og socialt fremskridt sammen , s det er uadskilleligt .
Dette skal konkurrenceretten og konkurrencepolitikken ogs tage hensyn til som et led i kontrollen med fusioner .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren Berenguer Fuster for et udmrket stykke arbejde .
<P>
Hr. kommissr , jeg har sagt det fr , og jeg har sagt det i Sverige .
De er formentlig det vigtigste kommissionsmedlem for borgerne i mit hjemland , hvor sprgsml om konkurrence aldrig har stet hjt p dagsordenen .
Det er begyndt at ndre sig nu , s fat hb !
Konkurrencepolitikken er meget vigtig for de sm lande , hvor der er en markant risiko for monopoler , fusioner og virksomhedsovertagelser .
Det er godt , at EU nu er klar til at revidere , hvordan kontrollen med overtagelser skal foreg i en globaliseret konomi .
Omverdenen forandres , hvilket ogs stiller nye krav til EU ' s fusionskontrol .
<P>
I mit hjemland har vi haft en omfattende debat af disse emner , efter at en rkke bemrkelsesvrdige planlagte fusioner ikke blev til noget .
Jeg siger ikke , at Kommissionen har foretaget en forkert vurdering i disse enkelte tilflde .
Derimod mener jeg , at det kunne vre godt med en mere nuanceret tilgang til vurderingen af fusioner .
Men igen , s er det srligt vigtigt for de sm lande .
<P>
Jeg vil nvne nogle enkelte punkter .
For det frste skal kontrollen med overtagelser i hjere grad fremme udvikling og rationalisering af virksomheder p det indre marked i sin helhed .
Vi skal skabe et komplet marked uden forhindringer og segmenter .
For det andet skal kontrollen med overtagelser gres mere forudsigelig .
For det tredje kan retssikkerheden styrkes .
Det er et sundt princip , at den myndighed , der undersger et sprgsml , ikke er den samme som den , der allerede har truffet beslutninger i sagen .
<P>
Hr. formand , vi har brug for strkere virksomheder i Europa .
Vi har brug for mere konkurrence .
Vi har brug for globale aktrer , der kan vokse sig strke for at mde en stadigt strre international konkurrence .
Der er derfor brug for en mere langsigtet og dynamisk synsvinkel i Kommissionens vurdering af fusioner .
P dette punkt kan EU mske lre en del af USA med det forml at skabe et mere livskraftigt og konkurrencedygtigt EU i trd med det , vi sagde i Lissabon .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , set i lyset af det stigende antal fusioner og virksomhedsovertagelser og disses markante betydning i social og konomisk henseende er der grundlag for at forbedre de forslag , der stilles i Grnbogen .
Som ppeget af ordfreren , hr . Berenguer Fuster , er kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser et grundlggende element i EU ' s konkurrencepolitik .
Konkurrencepolitiske overvejelser br imidlertid ikke udgre det eneste grundlag for vurderingen af , hvorvidt fusioner og virksomhedsovertagelser findes velbegrundet .
Andre mlstninger , som er samlet i Lissabon-strategien , br inddrages , ssom fuld beskftigelse og et konkurrencedygtigt erhvervsliv .
De pgldende typer mlstninger br tillgges samme retlige vrdi for ikke at svkke konkurrencen , men ogs for at styrke hensynet til erhvervslivet og beskftigelsen , som i dag fr en stedmoderlig behandling .
<P>
Sprgsmlet om fornyelse af evalueringskriterierne er sledes afgrende . Der br i hjere grad tages hensyn til den konkurrencemssige virkelighed p verdensplan .
Vi br indse , at begrebet nationalt marked mister sin berettigelse og kun er relevant for enkelte sektorer , hvorimod det europiske marked er den relevante strrelse . Vi br udvikle markedsbegrebet , som er anfgteligt , nr det tager retning mod mrkbar reduktion af konkurrencen som kriterium .
Samtidig br procedurerne forbedres .
Det skaldte one-stop shop-princip er fremragende , nr det glder sager af fllesskabsinteresse , forudsat at det ledsages af gode kontrolmuligheder .
Det er muligt at forenkle anmeldelsesbetingelserne og fastholde reglen om to tredjedele , nr blot man holder sig kohrensen for je .
<P>
P to omrder er der imidlertid behov for markante forbedringer af den anvendte metode .
Der er tale om aktiviteter , som har udtalt social betydning , hvorfor det er uomgngeligt , at medarbejderreprsentanter og andre involverede hres , inden der trffes en afgrelse , sdan som det foresls i de ndringsforslag , hr . Goebbels og hr .
Berenguer Fuster har fremsat . Den procedure , der anvendes i forbindelse med markedsundersgelser , br vre fuldstndig gennemskuelig , der br lyttes til de argumenter , parterne fremfrer , og indsigelser br besvares .
Derved sikres en varetagelse af erhvervslivets interesser , hvilket er sigtet med et af mine ndringsforslag .
<P>
Der vil utvivlsomt fortsat og i stigende grad forekomme afgrelser , som kan anfgtes .
Vi skal fortsat blive bedre til at sikre hensynet til de to mlstninger : dels effektiv konkurrence p det indre marked og dels udvikling af erhvervsliv og beskftigelse .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , alle talere har sagt , at vi str over for adskillige udfordringer .
P den ene side udfordringen med den gede integration af markederne og p den anden side med globaliseringen af verdenskonomien , der ikke mindst skyldes en stigning i virksomhedsfusioner og endelig udfordringen med udvidelsen .
<P>
Konkurrence er et vsentligt instrument til at opn vores mlstninger for den konomiske politik ved at overholde vores principper , og det er ligeledes et vigtigt instrument med hensyn til det europiske princip om konomisk og social markedskonomi .
Det handler om Europas konkurrenceevne p verdensmarkedet .
Det handler om konkurrencen i Europa , som vi har s strkt brug for , hvis vi skal n mlstningerne fra Lissabon og styrke det indre marked .
Vi nsker ikke , at statslige monopoler skal erstattes af private monopoler .
Vi nsker konkurrence p grundlag af flles regler .
Sdan som vi opfatter konkurrence , sikrer den arbejdspladser og skaber nye , den skaber mere forbrugervenlige priser og fremmer fornyelsesprocessen , som har hrdt brug for et skub fremad .
<P>
Vi str over for den yderligere udfordring med udvidelsen , og vi har hrdt brug for en indbyrdes tilnrmelse af de grundlggende aspekter i forbindelse med medlemsstaternes konkurrenceregler og med ansgerlandene .
<P>
Hr. kommissr , vi har naturligvis ogs nogle nsker .
Vi nsker en klar afgrnsning af det relevante marked , netop i en tid med globalisering .
Vi beklager , at der ikke er skelnet mellem den undersgende og den besluttende instans .
Vi understreger , at det er ndvendigt , at fordelingen af jurisdiktion og koordinering af sagsbehandlingen mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder udformes kohrent .
Vi bifalder , at venturekapitalinvesteringer ikke lngere hrer ind under EU ' s kontrol med fusioner .
Vi skal ogs selv forny os , og det er strig et eksempel p , hvor vi siden den 1. juli ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tak for den gode betnkning .
Det indre marked letter virksomhedsfusioner og -overtagelser , det gr ogs den flles mnt , det gr en udvidelse af Unionen , og det gr globaliseringen , det skaber jo i virkeligheden virksomhedsfusioner og global administration af konomi og kommunikation p f hnder .
Konvergens og tilnrmelse har frt til , at it-omrdet , medierne og telesektoren i virkeligheden er blevet indbyrdes integrerede , og flgen er mgtige fusioner og overtagelser , faktisk megamagtfaktorer , hvis konomiske , industrielle , kommunikative og i mange tilflde politiske magt i praksis er koncentreret p de samme hnder .
Medierne er ligeledes blevet brat koncentreret , og jeg har ikke set Kommissionen blande sig srligt i det .
Den italienske situation minder jo om den russiske , selv om styret i Rusland dog ikke ejer fjernsynskanalerne .
P teleomrdet er der snart mske nogle enkelte virksomheder eller operatrer tilbage , og selv om den herskende markedssituation ikke trnger igennem i et , to eller tre lande , s gr den det globalt .
Sledes har et selskab en betydelige markedsandel i 10 lande .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil gribe ind og vil tage stilling til den globalt betydningsfulde markedssituation .
De virksomheder , der har opnet en strrelsesfordel , kan manipulere med markederne .
Unionens sociale samhrighedsprincip krver , at man ved virksomhedsovertagelser tager hensyn til sociale og arbejdsmssige rettigheder . Hvorfor ikke ogs aktionrrettigheder , de hrer jo med til den sociale samhrighed , som vi har vedtaget ?
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , ordfreren glder sig over den kontrol , EU ' s institutioner udver , nr det glder fusioner og virksomhedsovertagelser .
Der er dog ringe grundlag for denne selvtilfredshed . Ledelsen i store virksomheder tager sledes i langt hjere grad hensyn til storaktionrernes interesser end til Europa-Parlamentets holdning , nr den giver sig i kast med sdanne aktiviteter .
Nr det i betnkningen hvdes , at fusioner og virksomhedsovertagelser indebrer en styrkelse af konkurrenceevnen og dermed den konomiske vkst og beskftigelsen , er det blot en gengivelse af arbejdsgivernes tese om , at det , der er godt for arbejdsgiverne og aktionrerne , er godt for samfundet .
Man behver imidlertid blot at se p de fusioner og virksomhedsovertagelser , som har frt til nedlggelse af arbejdspladser og lukning af virksomheder , som har frt til arbejdslshed for tusindvis af arbejdstagere og har lagt hele regioner de . Det fremgr tydeligt , at aktionrernes interesser str i fuldstndig modstning til arbejdstagernes og flertallets interesser .
<P>
Vivendi-skandalen og lignende skandaler i USA viser , hvorledes produktion i Deres system bliver til kapital og dermed bliver genstand for spekulation .
Brserne tilfrer de rige rigdom , enkelte mister rigdom , men frst og fremmest mister samfundet rigdom .
Rigdom er ikke et produkt af spekulation , men af arbejde , og brserne bidrager kun til at forde produktet af konkret arbejde og omskabe det til abstrakte vrdier .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Berenguer Fuster , med det glimrende arbejde , han har udfrt .
Finansielle investeringsaktiviteter har i det sidste rti fet en tiltagende kvalitativ og kvantitativ betydning , som tager sigte p en bedre anvendelse af ressourcerne og en mlrettet udgiftsbesparelse .
Ogs takket vre den informationsteknologiske udvikling er der sket en tydelig og effektiv globaliserings- og overtagelsesproces , der har haft nogle betydelige fordele for udviklingen af investeringerne og produktionsvirksomheden , men den har ogs forrsaget kriser , der har skabt ustabilitet i udviklingslandenes banksystemer og finansielle systemer .
Det har haft negative flger for produktionen og beskftigelsen og undertiden ogs for levestandarden for brede sociale lag i disse lande .
<P>
Det er rigtigt , at virksomhedsovertagelserne har udviklet de konomiske systemer i nogle lande , som med deres allerede gennemtestede soliditet har vret i stand til at drage fordel af mulighederne , men det er ogs rigtigt , at disse overtagelser skal kunne fremme initiativer , der kan styrke den internationale sttte , som skal tage sigte p indfrelsen af reformer , der fremmer verdenshandlens integration .
Ofte viser det sig dog , at de markedsmekanismer , som fremmer og sttter virksomhedsovertagelserne , har nogle tydelige begrnsninger og risikerer at medfre store ulemper for den del af befolkningen , som er udelukket fra de fordele , sdanne situationer kan give .
Hvis virksomhedsovertagelserne udelukkende drejer sig om den skaldte share golden value , det vil sige en optimering af virksomhedens vrdi , kommer de til at stde ind i nogle kraftige konflikter med de andre markedsaktrer og med forbrugerne .
<P>
P bankmarkederne , hvor der er en dominerende tendens til virksomhedsovertagelser og til udelukkende at strbe efter indtjening , kan man tydeligt se konsekvenserne .
Der str i Cruikshank-rapporten - og det er anden gang , jeg fortller Dem dette , hr. kommissr - at der p det britiske bankmarked er en virksomhedsovertagelsesgrad , som er skadelig for forbrugerne .
Det , at de fire strste forretningsbanker har nogle s omfattende markedsandele , giver sig udslag i uforholdsmssigt hje tariffer og priser og i et ringe udbud af produkter og tjenester til virksomheder og private .
<SPEAKER ID=316 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets sttte til Kommissionens grnbog om revision af forordningen om virksomhedsovertagelser .
Det ser ud til , at Parlamentet er helt enigt i Kommissionens mlstning , nemlig en styrkelse af lovgivningen om kontrol med virksomhedsovertagelser .
Det er kun ved at benytte nogle tidssvarende metoder og instrumenter , at vi kan tage udfordringer op som den nrt forestende udvidelse , styrkelsen af forbindelserne til de andre konkurrencemyndigheder og den strre internationale bevidsthed om betydningen af de sprgsml , der drejer sig om kontrol med virksomhedsovertagelser .
<P>
Her vil jeg gerne rette en tak til Udvalget om konomi og Valutasprgsml , til ordfreren , hr . Berenguer Fuster , og til alle dem , der har bidraget til denne debat , og sledes navnlig Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Den offentlige hringsproces har givet os indblik i - og gr det stadig - en rkke interessante og veldokumenterede synspunkter i forbindelse med de retslige , proceduremssige og indholdsmssige sprgsml , der tages op i grnbogen .
Deres betnkning , hr . Berenguer Fuster , sammenfatter disse sprgsml p en yderst fornuftig mde og indeholder nogle srligt interessante betragtninger .
Som De ved , har jeg dyb respekt for Europa-Parlamentets bidrag , og jeg lover Dem , at det vil blive undersgt meget nje .
P baggrund af alle disse indlg vil Kommissionen inden rets udgang vedtage et forslag til en ny forordning om virksomhedsovertagelser , som herefter vil blive behandlet af Rdet .
<P>
Jeg betragter denne forordning som en del - der ganske vist er vigtig , men som kun udgr en del - af en reformpakke , som ogs kommer til at omfatte fortolkningsretningslinjer for anvendelsen af det grundlggende konkurrencekriterium - vi hrte , at der var forskellige meninger om det nuvrende kriterium med en dominerende stilling og det eventuelt alternative kriterium med en betydelig mindskelse af konkurrencen - der navnlig kaster lys over analysebetingelserne for markedsstyrken i tilflde af en virksomhedsovertagelse og den betydning , man br tillgge betragtningerne om effektiviteten , som flere talere ogs nvnte .
Forslaget til forordning bliver naturligvis offentliggjort med henblik p en hring .
<P>
Vi har ligeledes planer om at blive enige med de retslige aktrer og de erhvervsdrivende om en ny rkke retningslinjer for den bedste praksis , der skal flges i processen , nemlig nr man foretager undersgelser om virksomhedsovertagelser .
Vi skal desuden overveje , hvilke strukturelle eller forvaltningsmssige ndringer der bliver ndvendige for at ledsage denne reformpakke , og vi skal navnlig overveje , hvordan vi senere skal behandle sprgsmlet om forsvarsrettighederne og om forbedringen af vores konomiske styrke og den konomiske analyses rolle i vores beslutningsproces .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne komme kort ind p et sprgsml , som forskellige parlamentsmedlemmer har nvnt her i aften , nemlig sprgsmlet om en eventuel sammenhng mellem socialpolitikker og konkurrencepolitikker .
<P>
Det er et sprgsml , der rejser tvivl om , hvilke kriterier virksomhedsovertagelserne skal vurderes ud fra .
Jeg vil udtrykke mig meget klart i den forbindelse .
Indfrelsen af yderligere kriterier ud over konkurrencekriterierne i virksomhedsovertagelsernes vurderingssystem ville vanskeliggre og skabe forvirring omkring virksomhedsovertagelsesforordningens hovedforml - nemlig at bevare en reel konkurrence - og i den sidste ende risikere at gre dette forml forgves .
Det betyder absolut ikke , at vi ikke skal lgge den strst mulige vgt p beskftigelsespolitikkerne .
EU har sine egne beskftigelsespolitikker , medlemsstaterne har deres egne beskftigelsespolitikker , og Kommissionen og jeg personligt gr ind for at styrke beskftigelsespolitikkerne .
Sdan som det blev sagt , fremmer ogs opretholdelsen af en sund konkurrence konomiens vkst - og dermed beskftigelsen - p lang og mellemlang sigt .
Men efter min mening ville det ikke vre p sin plads at sammenblande mlstningerne ved at medtage en mlstning om at bevare beskftigelsen i forordningen om virksomhedsovertagelser .
<P>
Det betyder ikke , at man i forbindelse med virksomhedsovertagelsespraksisen ikke skal gre virksomhederne opmrksomme p deres pligt til at overholde sociallovgivningen , sfremt det er ndvendigt at gre dette .
Vi nsker for vores vedkommende at sikre arbejdstagerne og deres reprsentanter muligheden for at give deres mening til kende over for Kommissionen i lbet af undersgelsen .
Som jeg sagde fr , foretager vi en undersgelse af konkurrencen , og i den forbindelse kan arbejdstagernes og deres reprsentanters synspunkt f en endnu strre betydning , nr det drejer sig om overtagelsens konsekvenser for konkurrencen .
<P>
Jeg er kort sagt af den opfattelse , at sociallovgivningen - som er vigtig - og konkurrencelovgivningen - som ogs er vigtig - forflger nogle teknisk forskellige mlstninger ved hjlp af en rkke metoder , der er forskellige , men som er lige gode .
Jeg er helt overbevist om , at en sammenblanding af instrumenterne ikke ville vre en fordel for nogen af de to politikker .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for det bidrag , som det ogs ved denne lejlighed har givet os til forbedringen af konkurrenceinstrumenterne .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Mario Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0115 / 2002 ) af McKenna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydstlige Atlanterhav ( KOM ( 2001 ) 679 - C5-0666 / 2001 - 2001 / 0280 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=320 NAME="McKenna (Verts/ALE)">
Hr. formand , det sydstlige Atlanterhav er et af de sidste omrder i verdens oceaner , hvor der ikke er nogen regional fiskeriorganisation .
Det var for at opfylde dette behov , at den nye konvention om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydstlige Atlanterhav blev indget i april 2001 , hvilket vil oprette Organisationen for Fiskeriet i det Sydstlige Atlanterhav ( SEAFO ) .
Indtil nu har kun Namibia ratificeret konventionen .
Forhbentlig vil Parlamentets afstemning i morgen fremskynde ratificeringen fra de europiske lande .
S vil der kun vre brug for endnu n ratifikation , fr aftalen kan trde i kraft .
<P>
Formlet med SEAFO er at sikre langsigtet bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i det sydstlige Atlanterhav uden for Angolas , Namibias og Sydafrikas nationale jurisdiktion .
Den dkker fisk , blddyr , krebsdyr og andre fastsiddende arter , men ikke meget omvandrende arter , der dkkes af ICCAT .
<P>
Betnkningen leverer noget grundlggende baggrundsmateriale , som jeg kort vil komme ind p her .
Fiskebestandene af kommerciel betydning omfatter i jeblikket kulmule , hestemakrel , sardinel og ansjos .
Men de fleste af disse fanges i nationalt farvand .
Kommissionen mener , at alle fangster af disse arter p bent hav i SEAFO-omrdet vil vre sm .
S hvilke arter vil komme ind under SEAFO ' s forvaltning ?
<P>
I andre omrder i verden vender fiskeindustrien sig mere og mere mod dybhavsarterne , efterhnden som bestandene i kystfarvandene langsomt bliver overudnyttet og udtyndet .
I mange tilflde er der overhovedet ingen regulering af fiskeriet efter disse arter , men disse fisks karakteristika indebrer , at de er meget srbare over for overudnyttelse .
De vokser meget langsomt .
De lever meget lnge med meget begrnset udbredelse .
Historien har gentagne gange vist , at denne form for fiskeri bedst kan beskrives som minedrift efter fisk , fordi fiskebestandene s hurtigt er blevet udtyndet .
<P>
I det sydstlige Atlanterhav er der en rkke bestande af dybhavsarter , herunder patagonisk kulmule , orange savbug , oreosfisk og dybhavsrejer .
Der foreligger kun meget forelbige informationer om disse arters biologi og mngde .
Det br allerede give anledning til alvorlig bekymring .
Men det er opmuntrende , at man for nylig er enedes om forvaltningsforanstaltninger for i det mindste nogle dybhavsbestande i Nordstatlanten .
<P>
I min betnkning nvnte jeg et antal omrder , hvor teksten faktisk er svagere formuleret end FN ' s aftale om fiskeribestande , sknt strkere formuleret end i visse tidligere konventioner .
Et af de vigtigste er nok henvisningen til forsigtighedsprincippet , som er vsentlig svagere end i den nye konvention om tunfiskeri i det vestlige Stillehav , der for nylig er underskrevet .
Detaljer om dette er indeholdt i min betnkning .
<P>
P den anden side er der n ting , som er medtaget i SEAFO-konventionen , som man m hilse velkommen , nemlig de midlertidige ordninger for overvgning , kontrol og bevogtning .
<P>
Om SEAFO lever op til de hje forventninger og ambitise ml , vil vise sig .
Succes for enhver regional fiskeriorganisation afhnger helt af de kontraherende parters politiske vilje .
I den forbindelse er jeg noget urolig over Den Europiske Unions opfrsel .
Desvrre , og til Unionens store skam , har der vret adskillige eksempler , som spnder over mange r og adskillige organisationer , hvor EU ikke har rettet sig efter den videnskabelige rdgivning fra de regionale fiskeriorganisationer .
<P>
I denne forbindelse giver historien ingen anledning til optimisme med hensyn til , at EU vil gre alt det meget , som de kan , for at bevare fiskeressourcerne i det sydstlige Atlanterhav .
Jeg hber , at der er et sindelagsskifte i gang i EU p dette punkt .
<P>
Jeg nsker det nye SEAFO al mulig succes med at forvalte sine fiskebestande .
Jeg hber , at EU vil spille en konstruktiv rolle i omrdet .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe er glade for dannelsen af den nye regionale fiskeriorganisation , en organisation for det sydstlige Atlanterhav , Organisationen for Fiskeriet i det Sydstlige Atlanterhav ( SEAFO ) , og vi er glade for , at Fllesskabet deltager i organisationen .
Som fru McKenna - som jeg i vrigt vil lyknske med betnkningen - sagde , drejer det sig om at regulere og forvalte et omrde , hvor fllesskabsflden fisker , og hvor vi har fiskeriaftaler med kyststaterne .
Som deltager i SEAFO kan Fllesskabet bidrage til forskning og vedtagelse af bevarelsesforanstaltninger for bestandene med hje krav til ansvarlig forvaltning af fiskeriindsatsen i henhold til international havret .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til at opn en fllesskabsdeltagelse i alle , nuvrende og kommende , regionale fiskeriorganisationer til fordel for fiskeriet til Fllesskabet . Det bad Parlamentet ogs om i beslutningen om grnbogen .
<P>
Jeg m dog minde om to problemer .
Det frste skyldes , at der i de regionale fiskeriorganisationer ikke er et vgtet stemmesystem .
Det stiller Fllesskabet drligt , da vi kun har en stemme , som var vi et lille land . Det andet problem er den meget tidskrvende gennemfrelse af bindende aftaler vedtaget i de regionale fiskeriorganisationer i fllesskabsret .
Vi m forbedre de administrative procedurer .
<P>
Jeg vil desuden bede Kommissionen om nje at forberede en holdning inden mder i SEAFO og andre regionale fiskeriorganisationer .
Man skal hre fiskerisektoren og opn en god og lbende kontakt mellem Kommissionen og fiskerisektoren .
<P>
Jeg er lidt bekymret over Kommissionens forslag til reform af den flles fiskeripolitik , hvad de regionale fiskeriorganisationer angr . Kommissionen siger , at vi kun skal deltage i de regionale fiskeriorganisationer , hvis der er en reel fllesskabsinteresse .
Hvad mener Kommissionen prcis med reel interesse ?
Jeg mener , at det drejer sig om en unyttig begrnsning . Vi nsker at udbrede principperne om ansvarligt fiskeri , det skal vi gre i alle fora , i overensstemmelse med traktatens artikel 174 , hvori der str skrevet , at fllesskabspolitikken inden for dette omrde skal bidrage til " fremme p internationalt plan af foranstaltninger til lsning af de regionale og globale miljproblemer " .

<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt med fllesskabsdeltagelse og lederskab i de regionale fiskeriorganisationer for - som Kommissionen udtrykte det - at opn en bredygtig udnyttelse af ressourcerne i bde europiske og ikke-europiske farvande og for at opn en ligebehandling af lande , der fisker p bent hav og kyststater .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe beder derfor Kommissionen om at koordinere fllesskabspolitikkerne i SEAFO og i de andre regionale fiskeriorganisationer . Og at Kommissionen ogs koordinerer andre politikker med henblik p at forsvare fllesskabsfldens interesser i verden og dermed p passende vis forsvarer de europiske fiskere .
For at opn det m man tilfre de ndvendige menneskelige og finansielle ressourcer til den enhed , der tager sig af de regionale fiskeriorganisationer .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , at beskytte , sikre og bevare fiskeressourcerne er ensbetydende med at respektere naturen , at betragte havene som et dyrebart og uerstatteligt eksistensgrundlag , at forsvare livet og biodiversiteten .
Det er imidlertid ogs en bydende ndvendighed for menneskelige aktiviteters overlevelse , som det vil vre forbi med , hvis der drives rovdrift p havene .
Intet hav burde overlades til rovdrift , og det er derfor overraskende , at et omrde s stort som det sydstlige Atlanterhav ikke er er dkket af en internationalt oprettet forvaltningsorganisation .
Det m derfor hilses velkomment , at konventionen opretter en regional fiskeriorganisation for denne del af det bne Atlanterhav , og at den allerede blev underskrevet i april 2001 af de vigtigste kyststater og andre interesserede stater .
Vi sttter derfor helhjertet forslaget til afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydstlige Atlanterhav .
<P>
Dertil kommer ogs , at de omfattede arter af biologiske og kologiske grunde er srdeles srbare .
Ordfreren , fru McKenna , har gjort ret i kun at fremlgge t eneste ndringsforslag og i at finde konventionen positiv trods enkelte kritisable punkter .
Vi er enige med hende og takker hende for hendes arbejde .
<SPEAKER ID=323 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , fru McKenna , for Deres fremragende betnkning og Europa-Parlamentet for den konstruktive sttte til vores forhandlinger om SEAFO-konventionen .
<P>
Vores arbejde har lnnet sig , for Fllesskabet er tt p at ratificere denne konvention .
Siden vi i 1997 tilsluttede os forhandlingerne om denne konvention , har Fllesskabet deltaget aktivt i forhandlingerne og vil nu hre til de frste kontraherende parter , der ratificerer konventionen .
Dermed bidrager vi i afgrende grad til , at den hurtigt kan trde i kraft .
Vejen hen imod denne konvention har f.eks. vret et positivt og aktivt multilateralt samarbejde inden for internationalt fiskeri .
Konventionen gennemfrer den seneste udvikling inden for havret , og den er et gte bevis p , at alle implicerede parter har vist et stort engagement for et ansvarligt fiskeri i en havregion , hvor bestandene er meget flsomme .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre punkter .
For det frste er konventionen et godt system til overvgning og kontrol med fiskeriaktiviteterne i denne region .
For det andet skaber den en god balance ved at fordele fiskerimulighederne mellem kyststater og udviklingslande .
Og for det tredje har konventionen overtaget tvistbilggelsesordningen inden for international havret .
Dermed har SEAFO alle muligheder for at blive en slagkraftig organisation , der kan forvalte ressourcerne ansvarligt , resolut bekmpe ulovligt og ukontrolleret fiskeri , der ikke er anmeldt , og den vil vre til gavn for en lang rkke kyststater , hvor nationalkonomien i hj grad er afhngig af disse ressourcer .
<P>
Nu kommer jeg til Deres ndringsforslag , fru McKenna , som Kommissionen kun kan sttte .
Det er en kendsgerning , at De Forenede Nationers aftale trdte i kraft uden at vre ratificeret af Fllesskabet og medlemsstaterne .
Alligevel er der i dag tre medlemsstater , der endnu ikke har afsluttet de interne ratificeringsprocedurer .
Det forhindrer Fllesskabet i at vre en kontraherende part i De Forenede Nationers aftale .
I Rdet og i medlemsstaterne har jeg flere gange personligt opfordret til at fremskynde denne proces .
<P>
Jeg kan ogs kun sttte Deres andre punkter om , at vi inden for SEAFO skal tage hensyn til bestandenes flsomhed , navnlig dybhavsarter - som De ogs tidligere har nvnt - og at Fllesskabet i hjere grad skal engagere sig i en vidtgende anvendelse af den prventive frem-gangsmde i forbindelse med forvaltning af bestandene p baggrund af SEAFO .
I vores meddelelse om en reform af den flles fiskeripolitik har vi understreget , at det er vores ml at opn et samarbejde mellem alle kyststater , s vi kan f et bredygtigt og ansvarsbevidst hjsfiskeri .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Franz Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0176 / 2002 af Busk for Fiskeriudvalget om Kommissionens rapport om overvgningen af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2001 ) 526 - C5-0008 / 2002 - 2002 / 2001 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0228 / 2002 af Attwooll for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om alvorlige overtrdelser af reglerne i den flles fiskeripolitik i 2000 ( KOM ( 2001 ) 650 - C5-0197 / 2002 - 2002 / 2093 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=327 NAME="Busk (ELDR)">
. Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , Kommissionen har for nylig fremlagt reformforslaget om den fremtidige fiskeripolitik , og i det lys er Kommissionens rapport om overvgningen af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik , som min betnkning omhandler , et meget vigtigt redskab .
Vi skal bruge alle de indhstede erfaringer fra den hidtidige fiskeripolitik , s den fremtidige fiskeripolitik kan fre til nogle klare forbedringer .
Forbedringer m der ske , for der er alt for mange huller i den hidtidige fiskeripolitik .
Et af de klareste eksempler er FUP-programmerne , som ikke har muliggjort en effektiv kontrol med antallet af fiskerfartjer , ikke har sikret den ndvendige reduktion af flden og heller ikke har sikret en effektiv kontrol med fldens reelle kapacitet .
Visse medlemsstater har undladt at overholde deres forpligtelse til at underrette Kommissionen om deres fartjers fiskeriindsats eller har kun gjort det lejlighedsvis i den periode , som Kommissionens rapport omhandler .
<P>
Der er desvrre meget stor indbyrdes forskel p den mde , hvorp medlemsstaterne opfylder betingelserne og dermed ogs kravene om indberetning af fangster til Kommissionen .
For mange medlemsstater slser ganske enkelt for meget med opfyldelsen af deres forpligtelser under den flles fiskeripolitik .
Det glder ogs indberetning af data , implementering af flles beslutninger og anvendelsen af tilstrkkelige ressourcer til at sikre en fuld opfyldelse af den flles fiskeripolitik .
For at sikre gennemfrelse af en flles fiskeripolitik er det ganske enkelt ndvendigt at krve , at systemet omkring kontrol og hndhvelse og systemet omkring indberetning bliver anvendt fuldstndig korrekt i alle medlemsstater .
Det er ogs ndvendigt af andre grunde , isr for at f fiskernes sttte til og deres respekt for de politikker , der bliver besluttet .
Fiskerne skal ogs sikres , at disse politikker bliver gennemfrt ens i alle medlemsstaterne .
<P>
Ansvaret for kontrollen med fllesskabslovgivningens anvendelse iflge Fllesskabets principper phviler naturligvis medlemsstaterne .
Meget tyder p , at medlemsstaterne behver en noget strre hjlp for at kunne lfte dette ansvar , og Fllesskabet har i sidste ende det overordnede ansvar for , at gennemfrelsen bliver tilfredsstillende .
Medlemsstaterne har fastlagt retslige rammer for kontrol og udpeget kompetente myndigheder i overensstemmelse med traditionerne inden for deres respektive retslige og administrative systemer .
Medlemsstaterne har endvidere tildelt fiskeriinspektrer retslige kontrolbefjelser samt kompetence til at indlede sanktionsprocedurer .
Dermed burde egenlig alt vre i orden , grundlaget er i hvert fald i orden , de nationale myndigheder er i stand til at hndhve fllesskabsbeslutningen , men desvrre m vi konstatere i Kommissionens rapport , at der er alt for store forskelle , og det gr naturligvis , at fiskerne fler , at de bliver uens behandlet inden for Fllesskabet .
<P>
I Kommissionens rapport har jeg ogs hftet mig ved , at fiskeriinspektrerne er for drligt uddannet .
Jeg kan ligefrem lse mellem linjerne , at der er nogle fiskeriinspektrer , som end ikke kan kende forskel p en sild og en brisling .
Hvis jeg har ret i det , hvis det er tilfldet , s er der sandelig noget at tage fat p - ikke mindst i lyset af , at den uddannelse , som inspektrerne fr , er delvis finansieret af EU .
S det er ganske enkelt helt uantageligt , at Kommissionen har kunnet konstatere , at der er en eklatant mangel p uddannelse og erfaring i , hvordan man skal udfre den grundlggende kontrol med overholdelsen af de gldende flles regler .
Det er p hje tid , at vi fr medlemsstaterne til at opprioritere deres forpligtelser .
Det handler om at effektivisere ansvarsplaceringen nationalt , s overvgning , inspektion og kontrol ikke , f.eks. som tilfldet er i et enkelt land , deles af syv myndigheder , hvilket betyder , at ingen str med det reelle ansvar .
Opflgningen af overtrdelserne skal vre effektiv , og der skal afsttes tilstrkkelige ressourcer til , at overvgnings- og inspektionsformlet er i orden .
Jeg har foreslet Kommissionen , at man udtnker et belnningssystem , f.eks. i form af ekstra kvoter , til de medlemsstater , som overholder fllesskabslovgivningen , og naturligvis ogs at man indfrer nogle kraftigere sanktioner i forbindelse med de lande , som ikke efterlever tingene .
Hr. kommissionsmedlem , jeg er ret overbevist om , at nglen til succes med hensyn til vores fiskerireform ligger i omrdet omkring kontrol .
<SPEAKER ID=328 NAME="Attwooll (ELDR)">
Hr. formand , det er lidt surrealistisk at tage ordet s sent om aftenen for at tale om overtrdelser , der fandt sted for mere end to r siden , og under omstndigheder , hvor Kommissionen allerede har fremlagt forslag til reform .
Ikke desto mindre er det nyttigt , for der er tre vsentlige rsager til bekymring . To af dem drejer sig om meddelelsen , den tredje om forslaget .
<P>
Den frste har at gre med forsinkelser .
Kommissionens meddelelse , der burde vre kommet i juni , kom i november .
Den tilsvarende meddelelse for 2001 er allerede mere end en mned forsinket .
Jeg hber , at Kommissionen vil vre i stand til at berolige Fiskeriudvalget med , at den er lige p trapperne .
<P>
Den anden drejer sig om indholdet .
Ikke alle medlemsstater har , som det krves , rapporteret elektronisk , og de rigtige koder er ikke altid blevet anvendt .
Nogle rapporter var ufuldstndige eller ulselige .
En medlemsstat rapporterede overhovedet ikke sidste r , selv om jeg forstr , at det siden er sket .
<P>
Min egen gennemlsning tyder p , at medlemsstaterne ikke har vret helt konsekvente i den mde , hvorp de har klassificeret overtrdelser .
Nogle af straffene forekommer at vre blevet forelagt under t , hvilket gr det vanskeligt at finde ud af de anvendte strafferammer .
<P>
Alt dette er beklageligt , siden det , som Kommissionen selv indrmmer , er umuligt at drage klare , sammenhngende konklusioner .
Uformelle kontakter med Kommissionen tyder p , at der har vret bedre rapportering for 2001 .
Fiskeriudvalget hber , at de vil give en mere fuldstndig og detaljeret analyse .
F.eks. kan man kun forst det antal overtrdelser , som medlemsstaterne rapporterer om , korrekt i forhold til strrelsen af de involverede flder .
Jeg hber , at Kommissionen ikke vil tage mig det ilde op , hvis jeg antyder , at man kunne forvente betydelig frre overtrdelser rapporteret fra strig end fra visse andre medlemsstater .
<P>
Mere generelt m man vre forsigtig med fortolkningen , selv med endnu bedre data .
Betyder indrapportering af en hjere procent af overtrdelser , at der faktisk er blevet beget en hjere procent af overtrdelser , eller at der simpelthen er en bedre opklaringsprocent ?
Og br bderne vre sammenlignelige i absolutte strrelser eller set i forhold til leveomkostningerne i de pgldende medlemsstater ?
Men hvis man fortolker disse oplysninger ordentligt , kunne de vre uvurderlige som basis for hndtering af overtrdelser under reformen af den flles fiskeripolitik .
Der er tilstrkkeligt med materiale i meddelelsen til at vise , at der er stor forskel p straffene .
F.eks. nr det glder forfalskning eller manglende notering af data i logbger , ser det ud til , at gennemsnittet i medlemsstaterne gr fra 88 euro til 16.020 euro .
<P>
Fiskeriudvalget glder sig over , at Kommissionen har taget fat p sprgsmlet om harmoniserede straffe i kapitel 5 i sit forslag til bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne .
<P>
Men det frer mig til det tredje punkt , der bekymrer mig : Ordlyden tager ikke helt hjde for punkterne i vores betnkning .
For det frste er der vores opfordring til brug af objektive kriterier ved klassificering og vurdering af de forskellige typer af adfrd og straffe .
I denne forbindelse vil vi understrege den mulige nytte af sdanne data , som betnkningen henviser til , hvis de fortolkes rigtigt .
<P>
For det andet efterlyses der i betnkningen et ensartet system med minimumsstraffe , mens forslaget ikke nvner et minimum .
Selv i tilflde af alvorlige overtrdelser kan visse former for aktivitet vre alvorligere end andre .
Det er ikke urimeligt at forvente , at der skelnes mellem en frstegangsovertrdelse og gentagne overtrdelser eller mellem tilflde , hvor adfrden helt klart var forstlig , og andre , hvor der faktisk bliver beget en fejl .
Det , der er vigtigt for retfrdigheden , er ikke , at alle sager behandles ens , men snarere , at sager , der ligner hinanden , bliver behandlet ens .
<P>
Af disse grunde og i betragtning af hele doktrinen om magtens tredeling vil det vre uacceptabelt ikke at tillade et vist ml af administrativt juridisk skn i disse henseender .
<P>
Med dette forbehold mener vi , at vi kan komme langt i retning af at f fastslet et princip om ligebehandling , som sammen med foranstaltninger ssom etableringen af regionale rdgivende rd i hj grad vil bidrage til at skabe tillid til den flles fiskeripolitik fra fiskersamfundenes side .
Vi ser frem til detaljerede forslag fra kommissren i denne forbindelse .
Kommissren kan vre sikker p , at vi vil se nje p dem .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe vil gerne lyknske fru Attwooll og hr . Busk med deres betnkninger , som vi er yderst tilfredse med .
Vi vil ogs lyknske Kommissionen med de to meddelelser om kontrol .
<P>
Vi er ogs meget tilfredse , og det vil jeg gerne sige til kommissr Fischler , med de fremskridt inden for inspektions- og kontrolomrder , der er indeholdt i Kommissionens forslag til reform af den flles fiskeripolitik .
Vi er fuldstndig enige med Kommissionen i , at de nuvrende kontrolbestemmelser og regler om overholdelse ikke har kunnet garantere ensartede forhold i EU , hvilket har pvirket den flles fiskeripolitiks trovrdighed .
Vi sttter forslaget om at oprette en flles inspektions- og kontrolstruktur , som Parlamentet ogs havde foreslet .
Det vil betyde et vigtigt skridt hen imod en get fokus p fllesskabselementet i den flles fiskeripolitik , som vi gerne ser ogs i andre dele af denne politik .
Det vil fre til get samarbejde mellem de nationale myndigheder , som Parlamentet nsker , og vre et skridt p vejen mod en flles inspektionsstruktur p fllesskabsplan og ensartet lovgivning om bl.a. sanktioner .
Det vil rette op p de nuvrende mangler , der skyldes mangel p menneskelige og materielle ressourcer , der i dag er begrnset til en utilstrkkelig kontrol med landinger .
Kontrollen er ikke srlig effektiv , da der er kmpe forskel p inspektionen og sanktionerne i de forskellige medlemsstater .
<P>
I beslutningen om grnbogen , hvor jeg var ordfrer for betnkningen , efterlyste vi et europisk harmoniseret kontrol- og inspektionssystem , som skulle glde for alle i erhvervet p ikke-diskriminerende vis , med ensartede bestemmelser og sanktionsprocedurer i hele sektoren .
Hvis vi ikke opnr et sdant system , vil alle tiltag , der sigter p bevarelse af ressourcerne og fornuftig forvaltning af fiskeriet , mislykkes .
<P>
Man kan ikke opn effektiv kontrol uden en koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne . Som fru Attwooll sagde , skal medlemsstaterne leve op til kravet om indberetning af overtrdelser inden for omrdet .
Jeg opfordrer derfor kommissren til , hvis muligt , at indikere , hvad Kommissionen har gjort ved de overtrdelser , der er beskrevet i meddelelsen om overtrdelser af bestemmelser i forordning ( EF ) nr . 2740 / 1999 .
Jeg vil ogs sprge kommissren , om man har udbedt forklaring fra fransk side p de manglende indberetninger , og om man har modtaget svar .
<P>
Som fru Attwooll ppeger , er det umuligt at drage endelige konklusioner . Afslutningsvis sttter vi hr .
Busks anmodning om , at Kommissionen skal udarbejde et liste over mere effektive og afskrkkende sanktioner . Som grundlag for listen kan man bruge erfaringerne fra medlemsstaterne , der kan guide os alle .
<P>
Vi er overbeviste om , at et effektivt system med fair og ensartet kontrol p europisk niveau vil medfre en get sttte fra fiskerne til regulering af omrdet , og det vil ogs fre til get overholdelse af lovgivningen .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , det fremgr klart af de udmrkede Attwooll- og Busk-betnkninger , at systemerne med kontrol og overvgning i EU lader meget tilbage at nske .
Det er meget lidt , der har ndret sig , siden jeg formulerede min betnkning om kontrol for adskillige r siden .
<P>
Anvendelsen af kontrolforanstaltninger er meget uensartet i Fllesskabet , sdan at visse medlemsstater anvender en del af det udmrket og andre dele mindre godt .
Bde- og strafniveauet varierer meget i Fllesskabet , sknt der hele tiden er en flles liste over alvorlige overtrdelser .
<P>
Vi har desperat brug for koordinering af kontrol og overvgning p EU-plan .
Den flles fiskeripolitiks trovrdighed str p spil p dette omrde .
Med andre ord , Kommissionen m have langt videre befjelser p dette omrde , som vi har sagt i Parlamentet i mange r .
Derfor sttter jeg fuldt ud iden om Kommissionens reformpakke til etablering af et EU-inspektorat , og min gruppe vil stemme for begge betnkninger .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som understreget af ordfreren for Fiskeriudvalget i anliggender om overvgning af den flles fiskeripolitik , vores kollega , Niels Busk , er det afgrende for fiskernes accept af den flles fiskeripolitiks bestemmelser , at sidstnvnte opfattes som retfrdige , rimelige og afbalancerede .
Ordfreren anfrer sledes , at " fiskernes sttte til og respekt for fiskeriforskrifter vil ges , sfremt fiskeriorganisationerne inddrages i beslutningsproceduren " .
<P>
Dette aspekt er afgrende , hr. formand .
Sfremt de berrte i erhvervet ikke i vid udstrkning inddrages i beslutningsprocessen , i fastlggelsen af ressourcebevarende og tekniske foranstaltninger , hvis de oplever , at den flles fiskeripolitik er uretfrdig , og at den udvikles imod deres nsker , hvis de har en flelse af p forhnd at vre stemplet som lovovertrdere , vil det aldrig lykkes at sikre behrig gennemfrelse af den flles fiskeripolitik , hvilket ingen strafforanstaltning vil kunne ndre ved .
<P>
Kommissionen har imidlertid valgt en model for reformen af den flles fiskeripolitik , som str i modstning til frnvnte krav om flles udarbejdelse af nye regler .
Ikke desto mindre har fiskeriorganisationerne p aktiv og konstruktiv vis deltaget i den hring , Kommissionen ivrksatte efter offentliggrelsen af grnbogen .
De troede , reformen af den flles fiskeripolitik var en anledning til at genskabe tilliden og bryde med fortidens ensidigt lancerede politikker .
Desto strre er bitterheden , nr fiskerne i dag prsenteres for et reformforslag , som helt undlader at tage hensyn til deres forslag .
Forslaget er sledes forfejlet , bde hvad angr indhold og metode .
<P>
Hvad angr foranstaltninger til beskyttelse og genopbygning af ressourcerne , peger Kommissionens forslag ikke i retning af aftalebaserede og ansvarliggrende procedurer , sdan som fiskerne havde nsket , men derimod i retning af et mere autoritrt og mere centralistisk system , uagtet visse halvhjertede initiativer ssom de regionale rdgivende udvalg .
<P>
Nr det glder foranstaltninger til regulering af fiskeriindsatsen , plgges fiskerne brutale og tilfldige afgrelser , som gr i retning af get ophugning , fortsat frre fartjer og frre sfolk .
Vedtages sdanne foranstaltninger , er der grund til at frygte , hr. ordfrer , at overvgningen af den flles fiskeripolitik fremover vil vre endnu mere problematisk , end tilfldet er i dag .
Men , hr. kommissr , De kan endnu n at ndre kurs og lytte til de budskaber , der lyder fra de berrte .
De ved , forslagene ikke er blevet modtaget med begejstring , men derimod har bragt sindene i kog i erhvervet .
Opfatter De de signaler , der sendes fra erhvervets side , vil De hurtigt indse , at fiskerne i endnu hjere grad end miljforskerne i deres glastrne inderligt nsker at sikre et bredygtigt fiskeri .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , med de stigende tegn p svkkelse hos mange fiskebestande er den flles fiskeripolitik i stadig strre omfang kommet til ogs at indebre foranstaltninger for at beskytte og bevare fiskeressourcerne .
Det er et samfundsmssigt og politisk ansvar , da disse foranstaltninger nemlig er uomgngelige for at redde selve fiskeriets og fiskernes eksistens , selv om de umiddelbart ikke mtte vre srlig populre .
For at sikre effektiv gennemfrelse af denne vigtige del af den flles fiskeripolitik har der fra Fllesskabets side lnge vret ivrksat en rkke kontrol- , inspektions- og overvgningsordninger , som det i alt vsentligt har vret medlemsstaternes opgave at administrere .
<P>
Kommissionen har nu fremlagt en evalueringsrapport om , hvorledes disse ordninger gennemfres i de forskellige medlemsstater .
Denne betnkning viser , at der er meget stor forskel p , hvordan disse foranstaltninger fortolkes og gennemfres , herunder med hensyn til kontrol- og overvgningsudstyr , inspektrernes uddannelse , kontrollens hyppighed og sanktionsprocedurer .
Fru Attwoolls betnkning omhandler nogle af disse forhold .
<P>
Det er derfor indlysende , at disse forskelle betyder en objektivt ulige behandling af fiskerne i de forskellige medlemsstater , en ulige behandling , der i sidste instans ogs betyder en ulige konkurrence .
Det var eksempelvis tilfldet med de famse flerrige udviklingsprogrammer , FUP , hvor de medlemsstater , der ikke opnede de aftalte ml , ikke blev udsat for nogen form for sanktioner , men tvrtimod blev belnnet for det .
<P>
Kommissionen foreslr s i denne rapport , at kontrol og overvgning styrkes kraftigt , og at Kommissionens inspektrer fr mulighed for at arbejde uafhngigt af landenes myndigheder .
Vi er enige i dette forslag , der br indgr i debatten om den flles fiskeripolitik efter 2002 .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke Niels Busk for den bistand , som han har ydet Fiskeriudvalget , og for hans betnkning , som vi i det store og hele istemmer .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , betnkningerne af Busk og Attwool kommer ligesom Kommissionens tekster , som de behandler , p rette tidspunkt og er srdeles nyttige .
Vi er jo net til det afgrende jeblik , hvor den flles fiskeripolitik er ved at blive revideret i alle dens kapitler .
Betnkningerne kaster lys over og bidrager til at afklare en vigtig del af fiskeripolitikken : kontrollen og sanktionerne .
<P>
At det at bevare sparsomme , men genanvendelige ressourcer er af vital betydning , kan ikke siges for tit .
Fiskenes ddelighed kan som bekendt reguleres p forskellig mde , ved at begrnse fangsterne , ved hjst tilladte fangstmngde og kvoter , ved at begrnse fiskeriindsatsen og tiden p havet og ved periodisk at indstille aktiviteten .
Alligevel - og det er det springende punkt - er kontrolsystemerne afgrende , for de skal sikre , at fiskeriet respekterer og overholder de bevaringsforanstaltninger , der er vedtaget .
<P>
Det , vi i dag kan konstatere , er desvrre , at fiskerikontrollens effektivitet og kvalitet er meget forskellig og lader meget tilbage at nske .
Der er aktiviteter , der kontrolleres effektivt , og andre , der ikke kontrolleres overhovedet .
Der er sket fremskridt , men det har langt fra vret nok , er alle enige om !
Kontrol og tilhrende sanktioner er iflge rapporten i den grad forskellige fra medlemsstat til medlemsstat , at det endelige resultat bliver en yderst ulige behandling af fiskerne i de forskellige lande , hvilket er til skade for de flles reglers trovrdighed og for , om de accepteres og respekteres .
<P>
P denne baggrund er det yderst ndvendigt at skrpe Fllesskabets fiskeripolitiske foranstaltninger , hvad angr overvgning , kontrol og gennemfrelse .
Tillad mig til slut , at jeg opmuntrer kommissren til at gennemfre de kompromiser og tilpasninger , der skal til for at gre hans reformforslag - der er s kontroversielt - acceptabelt for medlemsstaterne .
Vi hber oprigtigt , at der kan ns en aftale inden udgangen af i r , at man ikke glider ned i en sump af ubeslutsomhed .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens meddelelser og betnkningerne af vores kolleger Busk og Attwooll viser , at den flles fiskeripolitik er en kolos p lerfdder !
I den flles fiskeripolitik har Kommissionen store lovgivningsbefjelser , men meget svage instrumenter til rdighed , hvad Kommissionen er ndt til at erkende .
<P>
I forvaltningen af den flles politik og i kontrollen med dens gennemfrelse er der en indlysende mangel p finansielle midler .
Der er derudover stor forskel p kontrollen de forskellige medlemsstater imellem og p de straffe , der idmmes for uretmssig adfrd , hvilket medfrer en vis mistillid til den flles fiskeripolitik .
Manglen p effektive instrumenter viser sig ogs i mangel p personale og finansielle midler , i de regionale fiskeriorganisationers deltagelse og i aftalerne med tredjelande ligesom i de videnskabelige undersgelser af fiskeressourcerne , hvor Kommissionen ikke rder over et trovrdigt system .
<P>
Med alt dette in mente synes jeg , at det bedste vil vre at indlede reformen af den flles fiskeripolitik med at tildele Kommissionen de ndvendige finansielle forvaltningsinstrumenter og skaffe lige vilkr i adgangen til Fllesskabets farvande og fangster , alt sammen efter princippet om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne begynde med at lse en kort tale af min kollega , fru Langenhagen , der ikke kan vre til stede her til aften .
Hun siger : Det danske formandskab er begyndt i denne uge , og med hensyn til fiskeri bliver det en vanskelig opgave .
Vi str ved en korsvej , og desvrre er vi sent p den .
Se p fiskebestandene i vores farvande , s vil De opdage , at der ikke er nogen tid at spilde .
Efter min mening viser de to betnkninger , vi drfter nu , helt klar behovet for handling .
Der er en mangel p samarbejde i nogle medlemsstater , og det forhindrer en ordentlig gennemfrelse af den flles fiskeripolitik .
Kontrollen m styrkes , og der m fastlgges sanktioner p samme niveau overalt i EU .
Derfor er jeg overbevist om , at med denne reform af den flles fiskeripolitik m Europa f sin trovrdighed tilbage .
Man kan kun f succes med en strre reform , hvis folkene i fiskerbdene forstr , hvad det er Bruxelles forlanger , og tror p succes for de foranstaltninger , der skal trffes .
Det er klart , at vi ogs vil have fisk i det nste tir og derudover , s lad os forene vores krfter og finde den rigtige lsning .
<P>
Jeg vil nu fortstte med egne ord .
Ordfreren , hr . Busk , har gjort et glimrende stykke arbejde med disse betnkninger , og det har fru Attwooll ogs .
Jeg vil rose dem for deres vrdifulde og engagerede arbejde , men for at bruge et engelsk udtryk , s svarer disse foranstaltninger til at lukke stalddren , efter at hesten er lbet bort .
Vi er kun tvunget til at indfre sdanne dramatiske foranstaltninger p grund af den flles fiskeripolitiks totale fiasko .
Det er nu vidt og bredt accepteret , at denne politik har vret en ren katastrofe og i vid udstrkning har frt til den miljmssige og konomiske katastrofe , vi nu befinder os i .
<P>
Jeg accepterer og sttter behovet for jeblikkelig gennemfrelse af kontrol og overvgning af fiskerflderne i de europiske farvande .
Vi m bruge alle til rdighed stende foranstaltninger , srlig satellitteknologi , og dette m gennemtvinges strengt og ensartet af alle medlemsstaterne , hvis det skal have nogen virkning .
<P>
Kommissionen har anbefalet , at man bevarer 6- og 12-mile-grnserne for at beskytte det flsomme kystfiskeri .
Det er interessant at notere sig , at i det oprindelige udkast til reformforslagene til den flles fiskeripolitik , der blev lkket vidt og bredt i marts , sagde Kommissionen , at 6- og 12-mile-grnserne skulle vre en permanent del af den flles fiskeripolitik uden nogen tidsbegrnsning .
Det var sdan , den formulerede det .
Nu er dette p mystisk vis forsvundet og er blevet erstattet af en simpel genbekrftelse af behovet for en 12-mile-grnse . Til trods for hr .
Fischlers forsikringer om , at han ikke gav efter for intimidering fra den spanske premierminister , hr . Aznar , forekommer det mig , at spanske trusler om at slbe Kommissionen for retten for at f aftaler om ben adgang kan have bret frugt .
Disse ndringer er yderst skuffende og meget foruroligende .
Jeg vil meget gerne have en forklaring p , hvad de skyldes .
<P>
Det er af afgrende betydning , at vi ser et reelt forvaltningsmssigt ansvar for , at 12-mile-grnserne er givet tilbage til de berrte medlemsstater .
Strre ansvar for bevaringsforanstaltninger og gennemtvingelse i forhold til alle fartjer af alle nationaliteter , der opererer i disse zoner , m tilkomme medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr det kontroversielle sprgsml om fisk , der smides tilbage i havet , er det p tide at f hold p hele dette triste rod en gang for alle .
Vi kan ikke fortstte en politik , der frer til , at i alt 2 millioner t gode fisk - 25 % af alle de fisk , der fanges i EU - bliver kastet dde tilbage i havet hvert eneste r .
De britiske fiskere er rasende over dette , som faktisk andrager nsten 50 % af fangsten .
Meget af dette problem kan spores tilbage til den mde , vores hjst tilladte fangstmngder og vores kvoter virker p .
Lad os f det p det rene .
De hjst tilladte fangstmngder og kvoter blev indfrt i den flles fiskeripolitik ikke af bevaringshensyn , men for at hjlpe i processen med at dele vores fiskerirettigheder .
Men der er mange , der vil mene , at " fair " ikke er et ord , der kan anvendes om den flles fiskeripolitik .
Da Det Forenede Kongerige gik med i den flles fiskeripolitik i 1972 , var den aftale , vi nede frem til , et hrdt slag for hele den britiske fiskerisektor .
<P>
Afslutningsvis mener mange , at den flles fiskeripolitik nu fr sin sidste chance .
Der str for meget p spil til , at vi kan tle endnu en fiasko .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfrerne for deres strlende arbejde og anstrengelser med de to betnkninger .
<P>
Der er mange handlinger , der udgr overtrdelser , eller mulige overtrdelser , af den flles fiskeripolitik .
Men mange overtrdelser registreres mske ikke , da medlemsstaterne mangler oplysninger , referencepunkter og muligheden for at sammenligne data . Der er desuden problemer med fortolkningen , da der ingen oplysninger findes over foreslede sanktioner , fldestrrelse , mere effektive kontrolmuligheder og mekanismer mm .
<P>
Selv om jeg indrmmer , at der er behov for en vis fleksibilitet i fortolkningen og vurderingen af handlinger , mener jeg , at tiden er inde til at styrke samarbejdet mellem de nationale inspektionsenheder for at oplyse om sanktioner for overtrdelser og opn virkningsfulde , effektive og afskrkkende sanktioner , der hndhves p samme mde og forhindrer , at der kommer produkter ind i EU , som er fanget ved illegalt fiskeri . De alvorligste overtrdelser er knyttet til illegalt fiskeri .
Det er fiskeri , der ikke indberettes eller reguleres .
Fiskeri , der modarbejder foranstaltningerne for beskyttelse af ressourcerne og desuden skader de fiskere , der ikke begr overtrdelser . Overtrderne bliver mske idmt en bde , men de bliver ikke udelukket fra at drive virksomhed , og man gr intet for at f dem til at stoppe det illegale fiskeri .
<P>
Kort sagt skal vi opn et effektivt kontrol- , gennemfrelses- og indberetningssystem , som det ogs str skrevet i punkt A . Men det krver , at alle medlemsstaterne ptager sig et flles ansvar .
Man skal desuden opn tillid og forpligtelse angende indberetning af overtrdelser p effektiv og sikker mde .
<P>
Hr. kommissr , De br udnytte muligheden , reformen af den flles fiskeripolitik giver Dem til at opn dette . Det vil medfre get benhed og effektivitet i EU .
<SPEAKER ID=337 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , de to betnkninger , der skal forhandles om under denne debat , omhandler gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik .
Jeg hilser det meget velkomment , at De , hr . Busk , og Fiskeriudvalget sttter Kommissionens rapport om overvgning af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi er enige om , at kontroller og gennemfrelse af lovbestemmelserne er hovedtemaerne i den flles fiskeripolitik .
Forbedringerne i medlemsstaterne i forbindelse med kontrol og hndhvelse har hidtil vret prget af tilfldigheder . Derfor fler fiskerne sig med rette forskelligt behandlet .
Medlemsstaterne har forskellige konkurrencebetingelser , og der er store forskelle i medlemsstaternes sanktionsprocedurer .
<P>
Vi har opmrksomt fulgt forhandlingerne i Europa-Parlamentet om denne betnkning , og vi tager Deres henstillinger til efterretning .
I lbet af det nste halve r vil jeg i Kommissionen fremlgge en handlingsplan om forget samarbejde i forbindelse med kontrol og hndhvelse samt om den flles fiskeriinspektion .
Formlet med denne handlingsplan er ud over en mere effektiv kontrol og hndhvelse primrt en mere ensartet gennemfrelse af den flles fiskeripolitik .
<P>
I Deres betnkning opfordrer De til , at der skal vre en liste over sanktioner .
Det bifalder Kommissionen .
Grundlaget for det er forslag til en reform af den flles fiskeripolitik .
S snart de er vedtaget , vil vi forelgge Europa-Parlamentet og Rdet en sdan liste .
<P>
Til fru Attwoolls betnkning vil jeg gerne sige , at jeg er meget taknemmelig for hendes positive udtalelse om vores meddelelse .
De , fru Attwooll , har sledes klart givet udtryk for , at Europa-Parlamentet og Kommissionen trkker p samme hammel , nr det drejer sig om ligebehandling af den slags overtrdelser og kravet om sanktioner , der er ens for alle .
<P>
Mlet med vores meddelelse var p en gennemskuelig mde at sammenligne , hvordan bestemmelserne i den flles fiskeripolitik bliver fulgt og kan straffes i tilflde af overtrdelser .
Overtrdelser vedrrer f.eks. manglende overholdelse af bestemmelser om licenser , tilladt fiskeriudstyr eller tilfrsler og kontroller . Da vi udarbejdede vores frste meddelelse , havde vi tre grundlggende problemer .
For det frste fremsendte de fleste medlemsstater oplysningerne alt for sent og ikke i det foreskrevne format , der skulle gre det muligt at foretage en computerbaseret beregning , men dette blev vanskeliggjort p grund af denne forsmmelse .
<P>
For det andet foretrak en af medlemsstaterne , nemlig Frankrig , frst at undlade at sende data .
For det tredje er der nogle medlemsstater , der har sendt ufuldstndige informationer .
<P>
Nu kan jeg sige , at alle medlemsstater imidlertid har opfyldt kravene i forordning 2740 / 99 .
Men den fremgangsmde , der til at begynde med blev lagt for dagen , gr det naturligvis meget , meget vanskeligt at sammenligne situationen i medlemsstaterne .
P grundlag af de fremsendte informationer kunne vi alligevel drage flgende konklusioner . For det frste vedrrer de fleste lovovertrdelser fiskeri uden fiskeritilladelse i et bestemt omrde .
For det andet bliver en lovovertrdelse i nogle af medlemsstaterne straffet med en bde , som er strafferetlig , mens den i andre medlemsstater til gengld kun er administrativ .
For det tredje er der store forskelle p bderne i de enkelte medlemsstater .
Ofte er bderne af en sdan karakter , at de ikke virker afskrkkende .
<P>
Som et led i reformen af den flles fiskeripolitik har vi derfor fremlagt nogle mlrettede forslag .
Vi har brug for ensartede bestemmelser til hndhvelse af den flles fiskeripolitik .
Sanktionerne skal vre effektive og lagt an p en sdan mde , at den ansvarlige bliver frataget sin konomiske profit i forbindelse med en overtrdelse , og vi har brug for foranstaltninger , der skal forhindre , at alvorlige overtrdelser gentager sig .
I forbindelse med meddelelsen om overtrdelser , der blev opdaget i 2001 , har de fleste medlemsstater heller ikke fremsendt deres rapporter i rette tid .
Derfor var det heller ikke muligt for Kommissionen at overholde fristen for den anden meddelelse , nemlig den 1. juni 2002 .
Opfordringen til , at Parlamentet fremover inden den 15. april skal informeres om , hvilke medlemsstater der ikke har opfyldt deres rapporteringsforpligtelse , vil jeg derfor gerne holde fast ved .
Og det vil jeg gerne , fordi det s bliver klart for offentligheden , hvem det er , der forsmmer sine ting , og hvem der ikke gr .
<SPEAKER ID=338 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Franz Fischler .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=339 NAME="Berthu (NI)">
Van Lancker-betnkningen , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget ( uagtet at jeg stemte imod ) , har lykkeligvis ikke nogen retskraft .
Med betnkningen blander man sig i forhold , som henhrer under medlemsstaternes kompetence , herunder ansgerlandenes , og rdgiver om seksualundervisning og abortlovgivning .
<P>
P det formelle plan er teksten betegnende for den mde , hvorp EU ' s kompetence udvides .
Kommissr Byrne forklarede i gr aftes , at seksuelle og reproduktive rettigheder i streng betydning naturligvis ikke er omfattet af traktaterne , men at begrebet " reproduktiv sundhed " kunne henfres til folkesundheden , og p det omrde har Fllesskabet visse kompetencer .
Vi kan fastsl , at s lnge der ikke udves nogen egentlig kontrol med subsidiaritetsprincippets anvendelse , kan de europiske institutioner frit hvde hvad som helst .
<P>
Hvad angr sagens realitet , er Van Lancker-betnkningens behandling af abortsprgsmlet , som er et flsomt emne , ikke tilstrkkeligt gennemtnkt .
Hvert enkelt land br kunne henholde sig til de vrdier og tanker , som kendetegner netop det land .
Man kan acceptere , at en stat ikke kan forhindre abort , men det er vanskeligt at anbefale , at den ligefrem aktivt tillader abort .
<SPEAKER ID=340 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Jeg mener , at det er en stor politisk brler , at Formandskonferencen har tilladt udarbejdelsen af en betnkning , der helt klart berrer nrhedsprincippet , isr nu , hvor vi str over for den irske folkeafstemning .
Det er en af grundene til , at jeg ikke kan stemme for .
EU har ingen kompetence inden for omrderne seksuel og reproduktiv sundhed . Som kommissr Byrne klart udtrykte det i gr , er det omrder , der hrer under medlemsstaternes kompetence .
Det understreges af , at betnkningen ikke indeholder lovgivningsforslag , men udelukkende henstillinger til medlemsstaterne og ansgerlandene .
<P>
Hovedrsagen til , at jeg stemte imod betnkningen , er dog , at jeg ikke er enig i indholdet .
Man skal bevare , og ikke delgge , liv .
Det er en ting at fremme seksualoplysning , familieplanlgning eller beskyttelsesmetoder og adgang til disse . Noget helt andet er at anbefale en legalisering af abort .
Ret til liv er en rettighed , der m vgtes hjere end andre rettigheder , f.eks. kvinders rettigheder . Forsvar af ret til liv skal vre det vigtigste politiske ml , der hndhves fra offentlig side .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
