<CHAPTER ID=2>
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0247 / 2002 af Frm for Budgetudvalget om 2003-budgettet med henblik p samrdsproceduren inden Rdets frstebehandling ( 2002 / 2027 ( BUD ) ) ;
<P>
A5-0246 / 2002 af Podest for Budgetudvalget om 2002-budgettet : Gennemfrelsesprofil , overfrsler og tillgs- og ndringsbudgetter ( 2002 / 2084 ( BUD ) ) ;
<P>
A5-0248 / 2002 af Podest og Buitenweg for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 3 / 2002 for regnskabsret 2002 ( SEK ( 2002 ) 626 - 00000 / 2002 - C5-0000 / 2002 - 2002 / 2128 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre parlamentsmedlemmer og tilhrere , Europa-Parlamentet forsger at gre 2003-budgettet til et rigtigt reformbudget .
Der er to centrale elementer i dette .
Det ene er naturligvis den historiske udvidelse , og det andet er behovet for at reformere EU inden for forskellige omrder .
<P>
Strstedelen af budgetarbejdet skal naturligvis gres til efterret , men vi hber at kunne lse en rkke vigtige problemer ved budgetsamrdet i juli i forbindelse med Rdets frstebehandling .
Det dokument , der er til debat , og som vi skal stemme om i dag , handler om at give Europa-Parlamentets delegation et srligt mandat inden budgetsamrdet med det danske formandskab og Kommissionen .
<P>
I den interinstitutionelle aftale om budgetsamrd nvnes tre kerneomrder , nemlig landbruget , fiskeriaftalerne samt den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg har en formodning om , at vi ikke nr specielt langt med landbruget og fiskeripolitikken .
Hvad angr landbruget , venter vi p Kommissionens forslag til mid term review , og hvad fiskeripolitikken angr , mangler vi fortsat mange konkrete detaljer .
Vi vil selvflgelig alligevel tage disse sprgsml op .
<P>
Med hensyn til landbruget agter vi at fremstte en del konkrete krav . Reformen af den flles landbrugspolitik br nemlig betyde , at der overfres ressourcer fra de traditionelle markedsordninger til udviklingen af landdistrikter .
Vi vil ogs fremstte en del krav vedrrende miljet , forebyggelse af nye katastrofer med dyresygdomme m.m. Vi hber p at kunne tage nogle punkter op allerede i juli .
<P>
Med hensyn til fiskeriet nsker vi frst og fremmest oplysninger om Rdets fremtidsplaner .
Vi hber at kunne finde de ndvendige bevillinger til fortsat at kunne indg fiskeriaftaler med en rkke vigtige nationer .
Vi hber naturligvis , at det kan ske uden en gentagelse af sidste rs dramatik , da hele aftalen med Marokko gik itu og skabte problemer for hele budgetarbejdet .
Vi lever fortsat med , at vi ogs skal opfylde sidste rs lfte om yderligere 27 millioner euro i sttte til en modernisering af den spanske og den portugisiske fiskerflde .
<P>
Jeg tror , at vi vil kunne lse nogle detaljer vedrrende disse sprgsml , men vi har ogs givet os i kast med nogle andre hovedpunkter .
Lad mig starte med udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Vi hber , at vi kan f en seris debat om de mange ndvendige bevillinger - primrt for at der kan indsttes en ny EU-politistyrke i Bosnien som aflser for vores militre styrker .
Vi hber ogs , at vi kan frstebehandle nogle andre vigtige punkter .
Vi har i hvert fald brug for lidt flere oplysninger om Kommissionens og Rdets planer vedrrende indsatsen i Afghanistan og Mellemsten .
Det er afgrende for , at vi kan lse budgetproblemerne vedrrende EU ' s eksterne udgifter .
<P>
Vi mener , at der er for f ressourcer .
Det er et strukturproblem , at vi har for f ressourcer under udgiftsomrde 4 , det vil sige udgifter til udenrigspolitik og bistand .
Der er behov for tilfrsel af nye ressourcer .
Det skulle kunne ske i overensstemmelse med de forslag , som Kommissionen har fremsat , men som vi ved , at Rdet ikke synes om , vedrrende et srligt fleksibilitetsinstrument for de eksterne udgifter .
Europa-Parlamentet har ogs prsenteret et andet alternativ , nemlig en mere aktiv anvendelse af ndhjlpsreserven .
Det ville vre vldig godt , hvis vi kunne finde en lsning p dette problem i lbet af juli mned .
<P>
Udvidelsesdebatten bliver formodentlig det altdominerende sprgsml i juli .
Vi skal frem for alt diskutere , hvilke administrative ressourcer , der er ndvendige for at forberede udvidelsen i EU ' s institutioner .
Jeg vil understrege , at vi er meget njeregnende p dette punkt .
Tidsplanen for udvidelsen skal overholdes .
Forberedelserne skal derfor hurtigst muligt gennemfres .
Det er meget vigtigt at finde frem til en aftale om administrationsudgifterne under udgiftsomrde 5 ved budgetsamrdet i juli .
<P>
At vi prioriterer udvidelsen , betyder imidlertid ikke , at vi bare automatisk kan bevilge flere penge til personaleudgifter og andre administrationsudgifter .
Vi skal ogs vise , at vi kan gennemfre nye aktive prioriteter , srligt inden for administrationen .
Inden for EU skal vi som i enhver anden moderne forvaltning vise , at vi kan udvikle vores arbejdsomrder , omprioritere , effektivisere og modernisere , inden vi krver flere penge .
Budgetudvalget har derfor besluttet at sige nej til brugen af fleksibilitetsinstrumentet for udgiftsomrde 5 .
Vi mener , at det ikke er i overensstemmelse med reglerne .
Som udgangspunkt br vi ikke bruge fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Vi ved nu , at Kommissionen beder om midler til 500 nye tjenester for at hndtere udvidelsen .
Jeg er overbevist om , at der er brug for disse tjenester , men vi skal ikke desto mindre stille en rkke sprgsml , inden vi kan sige ja til en sdan vkst .
I dag arbejder mere end 800 mennesker i Kommissionen med udvidelsen - heraf ca . 300 i DG Enlargement .
Nr den store udvidelse er gennemfrt , skal det vre muligt at omfordele disse ressourcer til arbejdet med et udvidet EU .
Vi har sledes brug for yderligere oplysninger , inden vi kan sige ja til en automatisk udvidelse med 500 tjenester .
<P>
Det samme glder for reformen af foranstaltninger udadtil .
I reformen af administrationen af udenrigs- og bistandspolitikken lovede man allerede i 2000 , at der skulle gennemfres yderligere reformer og revisioner i 2002 .
Iflge Kommissionens Annual policy statement skal der gennemfres endnu en revision af samarbejdet og effektiviteten inden for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser .
Vi nsker at studere resultaterne af en sdan revision , inden vi siger ja til 500 nye tjenester .
<P>
Vi lancerer ogs to nye projekter . Det drejer sig om et udvidet grnseomrdeprojekt om samarbejde mellem sm virksomheder i hele EU samt et projekt om en forenkling af hele EU ' s administration .
Det er et utroligt vigtigt projekt .
<SPEAKER ID=10 NAME="Podest (PPE-DE)">
Kre kolleger , den betnkning , som vi behandler i dag , og som Budgetudvalget besluttede at udarbejde frst p ret , tager sigte p at styrke kontrolbefjelserne , nr det glder gennemfrelsen af EU ' s budget .
Med denne betnkning nsker Budgetudvalget , at man respekterer den institutionelle opgave , det er at vedtage EU ' s budget , og i henhold til traktaterne skal Parlamentet udfre denne opgave og kontrollere overensstemmelsen mellem det vedtagne budget og den finansielle gennemfrelse .
Dette viser sig nemlig at vre en ndvendig betingelse for overholdelsen af de politiske prioriteringer , som Parlamentet vedtager hvert r i finansdokumentet , og det er en betingelse , som Kommissionen nogle gange har en tendens til at glemme .
<P>
Budgetudvalget nskede at n to mlstninger , nemlig at give et billede af situationen i frste halvr for at finde de frste symptomer p en afvigelse fra det vedtagne budget og at meddele Kommissionen retningslinjerne i andet halvr .
Den kendsgerning , at der i gennemfrelsesperioden for de finansielle overslag 2000-2006 ikke har vret nogen forhjelse af loftet for egne indtgter , gr det i endnu hjere grad ndvendigt at n disse mlstninger , som vil gre det muligt at forbedre udgifternes kvalitet .
<P>
Parlamentets kontrol viser to problemer i den forbindelse , nemlig den overdrevne og undertiden forkerte brug af de finansielle fleksibilitetsinstrumenter og det ringe gennemfrelsesniveau , der kendetegner nogle udgiftsomrder .
For at f en id om , hvor store belb der er tale om , behver man blot at tnke p , at Kommissionen alene i indevrende regnskabsr allerede har fremlagt overfrsler til et samlet belb af 250 millioner euro , og at der f.eks. blev foretaget overfrsler af betalingsbevillinger p over 2 milliarder euro i lbet af 2001-budgetproceduren .
For at forbedre denne situation fremlgger Kommissionen fra i r en gennemfrelsesplan .
<P>
Dette nye instrument , som bde Parlamentet og Rdet har nsket , vil gre det muligt at foretage en mere prcis kontrol af situationen , selv om det stadig ikke er perfekt .
Efter vores mening br Kommissionen nemlig fremlgge denne plan , samtidig med at den indgiver anmodninger til budgetmyndigheden , og Kommissionen br ligeledes prsentere disse oplysninger p en mere opdelt mde .
For at sikre en tttere og mere systematisk sammenhng med de oprindeligt vedtagne bevillinger br der i hver overfrselsanmodning kort sagt tages hjde for det vedtagne budget , den aktuelle gennemfrelse , de gennemfrelsesprofiler , som Kommissionen har fremlagt , en tidsplan for gennemfrelsen af det resterende belb p den post , hvorfra bevillingerne overfres , og de undersgelser , som Parlamentets udvalg har foretaget .
Hvis disse oplysninger ikke anses for at vre tilstrkkelige , bliver overfrslen afvist .
Overfrselsanmodninger , som tager sigte p en reduktion af de budgetposter , Parlamentet har vedtaget , vil sledes principielt ikke blive godkendt .
<P>
Tillgs- og ndringsbudgetter rejser til gengld en anden slags sprgsml . De gr det muligt at imdeg uforudsete situationer eller foretage de ndvendige ndringer af budgettet , nr regnskabet for det foregende regnskabsr er afsluttet .
Det var sledes takket vre TB nr . 1 , at man fandt en lsning p konventets finansiering , mens TB nr .
2 , men ogs TB nr . 3 - som vi behandler i dag - praktisk taget har givet medlemsstaterne et samlet belb tilbage p nsten 14 milliarder euro i uindfriede betalingsbevillinger fra foregende regnskabsr .
<P>
For at forbedre EU ' s resultater og image nsker man med denne betnkning at opfordre Kommissionen til at fremlgge en plan , som angiver fristerne for de annullerede betalingsbevillinger for 2001 , til inden 30. september at fremlgge en nje vurdering af betalingsbevillingssituationen i 2002 og til at fremskynde betalingerne af gamle forpligtelser eller frigre disse , ogs ved at annullere de gamle forpligtelsesbevillinger .
Som det er nu , regner Kommissionen med en udnyttelsesgrad p 100 % for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og p 97 % for betalingsbevillingernes vedkommende ved rets udgang .
I 2001 l denne udnyttelsesgrad kun p 72 % , og hvis vi nr disse resultater , har vi gjort et reelt fremskridt .
<P>
Hvad de nste tillgs- og ndringsbudgetter angr , er der ingen tvivl om , at Afghanistans genopbygning og formodentlig ogs situationen i Mellemsten krver nogle ekstra ressourcer .
De ekstra bevillinger til Afghanistans genopbygning vil udelukkende kunne benyttes , sfremt Kommissionen er i stand til at pvise , at de bevillinger , der allerede er opfrt p budgettet , er blevet anvendt korrekt , ogs under hensyntagen til de andre bidragyderes forpligtelser .
<P>
Kre kolleger , som De kan se , er der tale om en betnkning , der er teknisk p visse punkter , men som viser , hvor ndvendigt det er , at alle Parlamentets udvalg gr en indsats for at kontrollere Kommissionen .
Jeg kan fortlle , at vi i disse mneder - takket vre det glimrende samarbejde mellem alle de forskellige udvalgs budgetordfrere - sammen med hr . Frm har oprettet forskellige overvgningsgrupper for de forskellige politikker .
Hvis situationen bliver bedre , er det ogs takket vre budgetordfrernes undertiden ubemrkede indsats .
I fremtiden kan Parlamentets udvalg sledes gre Parlamentets demokratiske kontrol af Kommissionen endnu mere virkningsfuld .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at de uindfriede betalinger den 15. juni belb sig til over 111.000 milliarder euro , og de overstiger sledes EU ' s rlige budget .
Selv om dette tal svarer til en naturlig fordeling af betalingerne i tidens lb , er det under alle omstndigheder ndvendigt med en konstant indsats fra Kommissionens side for at mindske fortidens indflydelse .
Annulleringen af gamle forpligtelsesbevillinger for 97 millioner er et forsigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde om , at selv om samarbejdet med Kommissionen s afgjort har vret frugtbart i de seneste mneder , br vi sandsynligvis alligevel gre en flles indsats for , at resultatet i hjere grad kommer til at svare til det , som budgetmyndigheden vedtog ved rets begyndelse .
<SPEAKER ID=11 NAME="Buitenweg (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ndringen af budgettet for 2002 indeholder ogs en rkke administrative udgifter , og det er mit arbejdsomrde .
<P>
Revisionsrettens forslag om en selvforsikring imod terrorisme er ijnefaldende .
Dermed flger Revisionsretten Parlamentet .
Vi vil heller ikke g med til den absurde forhjelse af forsikringsselskabernes prmier , som efter den 11. september 2001 ikke lngere ville dkke risiciene for angreb .
Jeg hber naturligvis , at vores forkastelse ansporer forsikringsselskaberne til alligevel at forhandle med os .
For hvis selvforsikring bliver et sprgsml p mellemlang eller lang sigt - der finder nu ogs udvidelse sted til flere institutioner - skal vi sammen undersge grundigt , hvordan vi kan dkke og lse de risici , som er forbundet hermed for EU-budgettet .
<P>
Hr. formand , hr . Podest talte netop om det enorme overskud p Unionens budget sidste r , 15 milliarder euro er ikke blevet udnyttet .
Nu gr jeg ikke ind for at bortde eller pr. definition bruge penge , men vi skal srge for , at vi reelt indfrier de forpligtelser , som vi har over for vores borgere og borgerne i andre lande .
<P>
Det er ikke et engangstilflde , at der er et overskud .
Til nste r vil det ogs vre tilfldet .
Som bekendt har strukturfondene de strste overskud . Det er logisk , da det er store programmer , som skal sttes i gang .
Derfor skal den finansielle ramme ikke flge en lige linje , men en progressivt opadgende .
Srt nok vil en rkke medlemsstater rsonnere , at det er fordelagtigt at have en ulogisk ramme , som vi har nu , fordi de s forventer at f flere penge tilbage ved rets udgang , og det er for nettoyderne meget fordelagtigt .
<P>
Jeg tror , at man ogs vil rsonnere sdan med hensyn til Kommissionens embedsmandsapparat .
EU fr stadig flere opgaver , et strre territorium og stadig mere arbejde .
Ansttelse af flere embedsmnd kan imidlertid ogs fre til , at arbejdet reelt bliver udfrt , at pengene reelt udnyttes , og jeg tror , en rkke medlemsstater har andre hensigter .
Jeg tror , at isr nettoyderne synes , at det er fint at indg forpligtelser , at anstte for f folk til at sikre gennemfrelsen heraf , give Kommissionen skylden for det og ved rets udgang f et par milliarder tilbage .
<P>
Hr. formand , til sidst Frm-betnkningen .
Jeg vil gerne lyknske min kollega med hans arbejde og allerede nu nske ham held og lykke med det arbejde , som venter ham .
Det er naturligvis et generelt beslutningsforslag , og de endelige beslutninger ligger i fremtiden .
<P>
Min gruppe vil efterprve det endelige budget p mindst tre punkter .
For det frste en bedmmelse af Kommissionens mid term review af landbrugspolitikken .
Hr . Frm tr nu ganske rigtigt bruge ordet " reform " .
For det andet udvidelsen og for det tredje udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil .
Ved begge anliggender drejer det sig om , hvorvidt vi indfrier vores forpligtelser .
Hvis det er op til min gruppe , s gr vi det .
Det behver ikke at vre gratis , hvis bare det endelige resultat er pengene vrd .
<SPEAKER ID=12 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , formlet med denne forhandling er jo , som hr . Frm understregede , at forberede det flles mde mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen inden Rdets frstebehandling af 2003-budgettet .
Det drejer sig i denne forbindelse primrt om landbruget og fiskeriet , men ogs midlerne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de administrative udgifter kommer til at spille en stor rolle .
<P>
P landbrugsomrdet ligger Kommissionens forelbige forslag p 2 milliarder euro under det maksimale loft .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at dette naturligvis principielt er meget godt , fordi der p landbrugsomrdet altid skal vre et spillerum til uforudsete begivenheder .
<P>
Jeg takker hr . Frm for betnkningen om 2003-budgettet med henblik p forligsproceduren .
I betnkningen bemrker De kritisk , om der nu til efterret skal forelgges en ndringsskrivelse p landbrugsomrdet igen , eller om man ikke kunne fremskynde dette .
Al erfaring viser , at det netop p landbrugsomrdet forholder sig sdan , at forudsigelser om , hvor mange udgifter der er p et r , naturligvis er nemmere at komme med om efterret end om forret , fordi de samlede udgifter afhnger s meget af udviklingen i sommermnederne .
Det kan man s korrigere for om efterret .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gre opmrksom p den kraftige ndring af euro-dollars-valutakursen i forhold til Kommissionens forelbige forslag . Vi havde jo regnet med en euro-dollars-valutakurs p 0,88 cent for 1 euro .
Det har jo naturligvis ndret sig meget kraftigt inden for de sidste par uger , hvilket betyder , at margen for landbrugets udgiftsomrde 1 allerede er reduceret med 400-500 millioner .
Den hidtidige udvikling i euro-dollars-valutakursen betyder alts alene merudgifter p 400-500 millioner euro .
<P>
Og s skal jeg mske lige kort sige noget om veterinrudgifterne , idet der kritisk er blevet gjort opmrksom p , at disse falder iflge Kommissionens forslag .
Netop p veterinromrdet pvirkes udviklingen i udgifterne af uforudsete begivenheder , nemlig af eventuelle sygdomme , af eventuelle epidemier .
Til dette skal der naturligvis vre en margen til rdighed .
Om ndvendigt kan bevillingerne ges p dette omrde .
<P>
Der forelgges s ogs en ndringsskrivelse til fiskeriaftalen i lbet af efterret .
Jeg vil gerne i denne forbindelse endnu en gang gre opmrksom p - nu ikke i forbindelse med udgiftsomrde 4 , men med hele fiskeriomrdet - at Kommissionen nu ogs vil stille forslag om en reform af fiskeripolitikken , hvilket vil ge dette udgiftsomrde i budgettet med 32 millioner euro , der er remrket til et sgningsprogram og de tilhrende foranstaltninger , sdan at det nste r via fleksibilitetsinstrumentet vil vre ndvendigt at anvende i alt 59 millioner euro til fiskeripolitikken - og i denne forbindelse netop specielt til reduktion af flden .
<P>
Jeg har et par korte bemrkninger til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg takker Europa-Parlamentet for , at det bifalder , at der ogs skal bevilges flere midler netop til politistyrken i Bosnien , der skal sttes ind i lbet af dette r .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne opn flles forstelse ved forligsproceduren , nr det glder beslutninger om bedre finansieringssikkerhed i fremtiden .
Kommissionen stillede jo forslag om en specifik fleksibilitetsreserve , hvilket Rdet ikke kunne tilslutte sig .
Jeg vil gerne sl fast , at Europa-Parlamentet s at sige favoriserer det nstbedste forslag og dermed ogs er indforstet med i strre omfang at anvende ndhjlpsreserven til sdanne krisestyringsopgaver .
Mske man s kan n til enighed om dette ved forligsproceduren .
<P>
Et par korte bemrkninger til udenrigspolitikken . P dette omrde kan jeg fortlle , at Kommissionen forbereder tillgs- og ndringsbudget nr .
4 for indevrende r med den margen p 70 millioner euro , der findes i udenrigspolitikken . Rdet og Parlamentet holdt sidste r dette belb inden for margenen og sagde , at den frst skulle aktiveres , nr der forel mere detaljerede oplysninger om et program for Afghanistan .
Det vil De snart f forelagt .
<P>
Et par overordnede ord om betalingsbevillingerne .
I den forbindelse nvnte hr . Frm ogs , om man ikke allerede nu kunne opn enighed om betalingsbevillingerne .
Jeg mener , at det er for tidligt , hvilket skyldes sprgsmlet om landbrugspolitikken og ikke mindst euro-dollars-valutakursen , der glder for hele betalingsbevillingsomrdet .
Det drejer sig naturligvis ved betalingsforpligtelserne ogs om at skaffe sig det bedste grundlag for overslagene .
Det betyder , at man har brug for flere oplysninger om gennemfrelsen af 2002-budgettet , hvilket naturligvis vil vre tilfldet , nr budgetret er udlbet .
Mlet med Deres betnkning , hr . Podest , er jo at sikre bedre muligheder for at forudse det ndvendige omfang af betalingsbevillingerne og som en konsekvens heraf bedre koordinering med gennemfrelsesbudgetterne for det igangvrende budgetr .
<P>
Jeg vil gerne takke mange gange for Deres betnkning . Men jeg mener ogs , at det i Budgetudvalget br diskuteres mere indgende , hvad der egentlig er mlstningen .
Vi har p europisk plan et budget , der indeholder forpligtelsesbevillinger , hvilket betyder , at der altid er uindfriede betalingsforpligtelser .
Man kan ikke sammenligne uindfriede forpligtelser ( RAL ) med forsinkelser i betalingerne .
Lad mig udtrykke det p flgende mde : En stor del af de europiske midler bevilges til infrastrukturen , til investeringer .
Investeringer kan ikke sttes i gang i det samme r , som man giver tilsagn om forpligtelsesbevillingerne .
Lad mig nvne de transeuropiske net som eksempel p dette , for hvis forpligtelsesbevillingerne p dette omrde altid skulle gennemfres samme r , ville det kun vre scenarier , man kunne stille op , hvorimod man ikke kunne medfinansiere de konkrete projekter .
Derfor akkumuleres der altid betalingsforpligtelser p dette omrde .
Det er naturligvis vigtigt at reducere de hvilende eller de unormale forpligtelser , og jeg mener , at der netop p det udenrigspolitiske omrde er gjort fremskridt , idet der sidste r i strre omfang end hidtil blev gjort brug af betalingsbevillingerne p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
De administrative udgifter er et vigtigt punkt . De har optrdt som en rd trd ved alle forhandlinger om budgetret 2003 .
Vanskelighederne bestr i , at der ikke i budgettet er afsat midler til institutionerne til forberedelsen af udvidelsen , selv om der er enighed om , at institutionerne senest et halvt r fr den konkrete dato for udvidelsen skal tage initiativ til en administrativ forberedelse af udvidelsen .
Kommissionen havde i sit forelbige forslag til budgettet afsat et belb , der kunne dkke Kommissionens og andre institutioners udgifter til disse initiativer .
Nu har Rdet med hensyn til frstebehandlingen forberedt en beslutning , som Kommissionen absolut ikke kan acceptere .
Rdet vil nemlig bevilge sig selv en stigning p 7 % i de administrative udgifter , og hvis man til dette lgger bestemte foranstaltninger , som f.eks. udgifterne til oversttelsen af acquis commmunautaire , s indebrer Rdets forslag en vkst p 12 % i forhold til 2003 , hvilket skal finansieres via en nedsttelse af den tilsvarende bevilling til Kommissionen .
Det er et ekstremt unfair forslag , og det kan ikke accepteres af Kommissionen .
Jeg hber alts , at der i samrd kan opns enighed om , at man i frste omgang lader dette punkt st bent , ikke mindst s vi kan se de interessante forslag fra Europa-Parlamentet .
P nuvrende tidspunkt ser Kommissionen dog ikke andre muligheder end at forberede anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Jeg har flgende korte bemrkning til tillgs- og ndringsbudget nr .
3 : Jeg takker fru Buitenweg og hr . Podest for deres tilslutning til dette forslag .
P den mde bliver hele overskuddet i 2002-budgettet anvendt , og frem for alt fr Det konomiske og Sociale Udvalg de ndvendige stillinger bevilget , s de i august kan overtage de ekstra opgaver , de fr som flge af EKSF-traktatens udlb .
Jeg hber , at Rdet i samrdsproceduren - det kan ikke hre mig nu , men jeg fik mulighed for ogs at sige dette i Danmark i gr - viser benhed over for Europa-Parlamentets argumenter , for stemningen og benheden i forbindelse med samrdsproceduren prger hele forlbet og hele atmosfren ved budgetforhandlingerne .
<SPEAKER ID=13 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , det har vret en af Udenrigsudvalgets prioriteter at sikre , at der bliver passet ordentligt p vores delegationer i andre medlemsstater , navnlig i sikkerhedsmssig henseende .
Med hensyn til decentralisering nsker vi at sikre , at der er en ordentlig infrastruktur til stede for vores delegationer .
<P>
For det andet m vi sikre , at vi har en ordentlig civil krisestyringsordning .
Hvad Kosovo angr , er vi bekymret over de nedskringer , der foresls , og vi har brug for mere information om , hvorfor de er ndvendige .
Hvis der blot er tale om , hvordan vi fik en forsyning p forhnd af midlerne for nste r , s er det helt klart ikke s stort et problem .
<P>
Hvad udvidelsen angr , er kapacitet , som hr . Frm allerede har angivet , et vsentligt element , som vi m arbejde p i de nste 12 mneder .
Jeg fler mig opmuntret over tilsagnet om strre aktivitet p tvrs af grnserne , men jeg forbliver meget usikker over for den mde , hvorp Tacis bliver brugt her og nu .
<P>
Endelig m vi vre klar over , at der altid er en mulighed for , at der kan blive behov for en strre intervention i Mellemsten , og jeg kunne godt tnke mig at vide , hvor pengene skal komme fra .
<SPEAKER ID=14 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , foran os ligger et udprget - eller i det mindste et planlagt - sparebudget .
P landbrugsomrdet ligger vi to milliarder euro under Berlin , og Berlin ligger 10 milliarder euro under de tidligere retningslinjer for landbruget , som stadig glder .
Vi befinder os 20 milliarder euro under 126 .
Vi sender hvert r meget store milliardbelb tilbage .
Alts m Europa-Parlamentet varetage sin opgave og udnytte det budget , som vi har fet lovning p , til at gennemfre fornuftige politiske handlingsplaner .
Det glder ogs landbruget , og jeg takker hr . Frm for at have gjort opmrksom p de vsentligste punkter p landbrugets vegne .
<P>
Netop p landbrugsomrdet er der diskussioner , for kommissr Fischler gr brug af vores forslag , idet han hovedsageligt gr i retning af en omdirigering fra den frste til den anden sjle .
Han vil omdirigere en del af omkostningerne ved udvidelsen fra landbrugsbudgettet - men hvad sker der s ?
Straks bryder en diskussion om at spare ud . Fru kommissr Schreyer , ogs De deltager i denne diskussion , og det er efter min mening , for at der ikke skal vre nogen tvivl , en forkert diskussion , fordi det ikke drejer sig om at spare i landbruget .
Der bliver ikke sendt for mange penge til landbruget og til landdistrikterne i Europa , tvrtimod - for at understrege dette - de bliver blot sendt de forkerte steder hen .
Vi str foran store opgaver , og reformer koster penge .
Man kan ikke tale om reformer og i samme ndedrag krve besparelser , selv om vi godt nok p landbrugsomrdet har et sparebudget liggende foran os .
Det vil sige , at vi skal n frem til en balance mellem den frste og den anden sjle , hvis der skal opns accept af reformerne .
Radikale besparelser inden for den frste sjle vil ikke finde tilslutning .
<P>
Jeg giver Dem ret i , at det er nemt at skre rem af anden mands ryg , og det er klart , at nettobidragsmodtagerne har helt andre forestillinger end nettobidragyderne i denne sammenhng .
Det skal der tages hensyn til , men diskussionen m ikke ende som en forkert diskussion om , hvor der kan spares , der skal derimod vre fokus p reformerne , og man kan ikke bare sige , at nedskringer er den bedste landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=15 NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg bemrke , at gennemfrelsen af programmeringen for regionalpolitik , derunder brug af strukturfonde , samhrighedsfonden og Ispa , for perioden 2000-2006 har vret meget langsom .
Det gr sig ogs gldende med de nye tiltag , selv om der var forsinkelser med vedtagelsen af retningslinjerne , blev der forelagt er stort antal programmer for Kommissionen , hvilket viser , at det var rigtigt af Parlamentet at forsvare aktionerne , da de knytter et direkte bnd mellem Bruxelles og regionerne .
Jeg mener desuden , at vi skal yde bedre rdgivning til ansgerlandene om , hvordan de kan udarbejde deres programmer og opn en hjere andel fllesskabsfinansiering .
<P>
Der er en meget lav gennemfrelse under artiklen til finansiering af de europiske transportnet i dette regnskabsr . Det skyldes mske , at der er nogle transeuropiske projekter , der er mere interessante for de omkringliggende lande end for landet , hvor projektet findes og strstedelen skal finansieres .
<P>
Generelt mener jeg ikke , at kommunerne og regionerne er ansvarlige for de uudnyttede bevillinger . Vi har fra institutionernes side vret for lang tid om at vedtage og definere retningslinjerne og programmerne , samtidig med at vi fastsatte en meget stram tidsfrist for brugen af de finansielle midler , to r efter budgetteringen .
Det er meget vanskeligt for de regionale og lokale institutioner at overholde denne frist , eftersom fllesskabsgodkendelsen lader vente p sig .
De skal desuden overholde bestemmelserne om demokratiske og bne licitationsprocedurer i udformning og godkendelse af projekter , ansttelse af personale , offentligt udbud af valgte projekter m.m. Som kommissren sagde , frer det til mere end to rs forsinkelse , inden man kan pbegynde arbejdet .
<P>
Vi skal ikke minimere fllesskabspolitikken , der sigter p regionerne i Unionen .
Tvrtimod skal vi styrke den , s vi kan rette op p territoriale uligheder , og vi skal isr vre mere lydhre over for de regionale og lokale niveauer . I stedet for at skabe forsinkelser , der ogs forsinker dem , skal vi stte os i deres sted og hjlpe dem med at lse de forskellige vanskeligheder og gennemfre deres projekter .
<SPEAKER ID=16 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , under debatten i Fiskeriudvalget var der enighed om , at fiskeriet fortsat skal sikres en passende finansiering , hvorfor det er vigtigt at have adgang til hurtige og vsentlige oplysninger om de konsekvenser , som reformen af den flles fiskeripolitik vil f for 2003-budgettet . Her m der selvflgelig tages hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar i r , der afviste Kommissionens nske om betragtelige reduktioner i struktursttten til fiskeriet , men som erklrede sig enig i fiskeriets nske om fortsat EU-sttte til modernisering af flden gennem strukturelle foranstaltninger , hvilket Kommissionen som bekendt ikke har inkluderet i sit forslag til omformulering af den flles fiskeripolitik .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at der foreligger mere prcis information om bevillingerne til de internationale fiskeriaftaler , hvor der skal tages hjde for de aftaler , der blev indget sidste r , og udvikling af nye internationale forbindelser .
I alle tilflde stttes forslaget om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet for 27 millioner euro til finansiering af det resterende belb til programmet for omlgning af den del af fiskerflden , der opererede i de marokkanske farvande .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst sprger man naturligvis sig selv , om det giver mening , at en del af budgetmyndigheden her via en forhandling og en beslutning i Parlamentet lgger sig fast p sin strategi for en forligsprocedure med Rdet i frstebehandlingen .
Jeg vil principielt gerne stte sprgsmlstegn ved , om det fra Parlamentets side er srlig klogt , nr man tager i betragtning , at Rdets tilstedevrelse er relativt begrnset .
For s nr de oplysninger , som vi gerne vil tale om , ikke frem til den anden del af budgetmyndigheden .
<P>
Alligevel takker jeg hr . Frm mange gange , fordi dette naturligvis har givet os mulighed for lnge fr drftelsen af de enkelte budgetposter at tnke over , hvordan vi alt i alt vil gribe budgetret 2003 an .
Det har jeg et par bemrkninger til .
For det frste , s finder jeg det noget mrkeligt , kre fru kommissr , hvis vi p den ene side har et ndringsbudget , hvor vi tilbagebetaler 15 milliarder euro til medlemsstaterne , hvilket alts er i en strrelsesorden , der svarer til langt over 15 % af vores budget .
P den anden side bliver vi i forbindelse med udarbejdelsen af 2003-budgettet ndt til at anvende fleksibilitetsinstrumentet p nogle omrder , hvor det egentlig slet ikke hrer hjemme , nemlig for at sikre de administrative udgifter .
Her er der noget , som ikke lngere stemmer .
Det har ikke srlig meget at gre med budgetmottoet om sandhed , klarhed og gennemsigtighed og med alle de ting , som vi i teorien altid forhandler om her .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at fleksibilitetsinstrumentet ikke blev indfrt i Berlin for at give Kommissionen mulighed for p forhnd at kunne foretage en omfordeling i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet , men derimod for at give aktuelle svar p aktuelle politiske udfordringer .
Administrative udgifter er ikke aktuelle politiske udfordringer , det er derimod en opgave , som principielt skal lses via budgettet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p den civile krisestyring .
De kristelige demokrater har meget store forbehold , hvis der skal skabes en ny sparebsse , et nyt fleksibilitetsinstrument , der skal anvendes til at finansiere denne type problemer .
Jeg har ogs meget lidt forstelse for , at Kommissionen reprsenterer denne holdning , selv om den er klar over , at Rdet p ingen mde vil kunne tilslutte sig denne .
I den forbindelse ville det vre nskvrdigt med noget lidt mere intelligent .
De kristelige demokrater har foreslet - og jeg hber at flertallet her i Parlamentet ogs tilslutter sig dette forslag - at vi via en ndhjlpsreserve finder mulighed for at stille budgetmidler til rdighed p dette omrde og endelig finder en retning , som Rdet ogs kan g ind for .
<P>
Tillad mig til slut lige at tilfje , fru kommissr , at jeg bliver mere og mere irriteret over , at det hvert r er den samme procedure , der gr sig gldende i forbindelse med sttten til venskabsbyerne .
Nu har De igen afsat frre midler til denne udgiftspost .
Rdet skrer derefter endnu en gang ned , det er vi jo vant til , og til sidst bliver vi ndt til at ge bevillingerne igen .
De ved udmrket , hvad Parlamentet nsker . S vi beder Dem om at tage det med i Deres forelbige forslag til budgettet med det samme .
Det er en kamp , som vi ikke ndvendigvis behver at fre med hinanden .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , lad os ikke glemme , at Frm-betnkningen handler om at give Parlamentet nogle retningslinjer for det samrd , der finder sted den 19. juli .
Hvis dette rs samrd p nogen mde bliver lig sidste rs , s nrer jeg bestemt ikke noget nske om at deltage .
Jeg kan finde noget langt bedre at foretage mig p en fredag end at sidde ansigt til ansigt med Rdet .
Vi taler vores sag inden for de tre omrder , der er til drftelse , og Rdet overhrer det hele .
De tre omrder er landbrug , fiskeri og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Hvad landbruget angr , kan vi redegre for de argumenter , som vores kolleger i Landbrugsudvalget er kommet med , navnlig de prioriteter , som de ser for landbruget , og vi kan tale om udgiftsomrde 2 og FUSP .
Jeg vil gerne tage et punkt op , som blev nvnt af kommissr Schreyer - og det er , hvad jeg hrte gennem den engelske tolkning , ikke den finske tolkning - da hun sagde , at der var brug for 59 millioner euro , og at det var ndvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet .
Et punkt er , at vi endnu ikke har en flles fiskeripolitik .
Hvis og hvornr vi har n , det vil blive et problem for nste r .
Vi har imidlertid stadig problemet med de 27 millioner euro , og jeg afventer med interesse , hvad Rdet vil gre med det belb den 19. juli .
Nr vi frst kender Rdets intentioner , kan vi trffe nogle beslutninger om , hvad vi selv vil gre .
<P>
Det tredje aspekt er FUSP .
Som hr . Titley sagde , vil vi sttte en masse af de ting , der er blevet nvnt , men forgelsen p 10 millioner euro til FUSP betyder , at noget andet i udgiftsomrde 4 m bde .
Det er et dilemma for os .
<P>
Der er omrder , hvor jeg ville hbe , at vi kunne n til beslutninger den 19. juli , som gr det umagen vrd i det mindste for mig at tage derhen .
Det vil vre vedrrende udgiftsomrde 5 og muligvis vedrrende udgiftsomrde 4 - fleksibilitetsinstrumentet , hvis der skal vre en sdan ting .
Det er klart , at Rdet aldrig vil g med til et nyt fleksibilitetsinstrument , men hvis vi ved proceduren med flles beslutningstagning kan n til en eller anden form for enighed om at bruge de eksisterende ndhjlpsreserver p en lignende mde for udgiftsomrde 4 , kan vi gre gode fremskridt .
<P>
Men udgiftsomrde 5 er det store omrde .
Det er tydeligt , at Rdet vil have , at vi ved deres frstebehandling sttter deres forslag til udgiftsomrde 5 .
Jeg tror ikke , at det er muligt , men hvis vi kunne n til enighed om , hvad vi nsker at gre resten af ret , s kan vi n frem til nogle konklusioner .
<P>
Vi br ogs alvorligt overveje en forudforsyning for nste r inden for udgiftsomrde 5 .
Hr . Podests betnkning har peget p underforbrug i dette rs budget .
Inden for udgiftsomrde 5 var der sidste r et underforbrug p 70 millioner euro .
I gennemsnit er der for udgiftsomrde 5 ' s vedkommende hvert r et underforbrug p 50 millioner euro .
Hvis vi kan tage underforbruget fra i r og anvende en samlet " opsamling " for alle institutionerne , kan det vre , at vi kan finde en metode til forudforsyning , s vi kan spare nogen ulejlighed i forbindelse med nste rs budget .
Hvis vi kan gre det , vil vi forhbentlig gre nogle fremskridt med Rdet , og det vil vre umagen vrd at deltage i samrdet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfrerne , hr . Frm , hr .
Podest og fru Buitenweg for nogle gode betnkninger . Den pakke , der er fremme , afdkker den jeblikkelige situation inden for EU ' s budgetadministration .
Den er ynkelig . Af sidste rs bevillinger forblev hele 16 % af det samlede budgettet eller 15 milliarder euro uudnyttet .
Gennemfrelsen af budgettet var rekordsvag .
De ubetalte forpligtelser er steget til 110 milliarder euro , hvilket er mere end EU ' s rlige budget .
Man kan med god grund sprge , om der overhovedet findes nogen anden organisation i verden , hvis budgetgennemfrelse er lige s mislykket .
<P>
En specielt svag situation er der for strukturfondenes vedkommende .
Ud af bevillingerne forblev 10 milliarder euro uudnyttet , og udviklingen inden for de ubetalte forpligtelser flger trop .
Hvor de ved begyndelsen af sidste r var p 38 milliarder euro , er de p et r og fire mneder vokset til 82 milliarder euro .
Det viser , at EU ' s strukturpolitik truer med at kollapse , hvis man ikke gr gennemfrelsen af den mere effektiv .
Det nuvrende system fungerer ikke .
Hele lovgivningen m fornyes .
<P>
Budgettet for nste r er under omstrukturering .
Problemet er betalingsbevillingerne , som er de laveste i revis , kun 1,03 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt .
Forskellen i forhold til de finansielle overslag er p hele 4,72 milliarder euro , selv om vksten i de ubetalte forpligtelser er eksploderet i hnderne p os .
I budgetforslaget havde man ikke forudset en formindskelse af de uindfriede forpligtelser ( RAL ) .
<P>
Et andet problem er de administrative udgifter , som overskrider de finansielle overslag med nsten 66 millioner euro .
Kommissionen foreslr her , at man anvender fleksibilitetsinstrumentet .
Det gr min gruppe uforbeholdent ind for .
Man skal kunne holde de administrative udgifter under det finansielle loft ved intern rotation og besparelse .
Fleksibilitetsinstrumentet er beregnet til at dkke uforudsete udgifter .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , budgettet for nste r er lettere end normalt .
Dets andel af medlemslandenes samlede bruttonationalprodukt er den laveste i flere r .
Desuden ved vi alle , at en del af bevillingerne fortsat forbliver uudnyttede .
Effektiviteten af Kommissionens arbejde beskrives gennem den kritik , som hr . Virrankoski allerede har fremfrt , og som jeg tilslutter mig fuldstndigt .
Af en eller anden grund tillader man Kommissionen at gennemfre programmer , som den selv synes er vigtige , og undlade at gennemfre programmer , som Parlamentet finder vigtige .
<P>
Den interinstitutionelle aftale om budgettet blev indget , lige inden Parlamentets mdeperiode begyndte .
Visse begrnsninger , som stammer derfra , skaber problemer for udarbejdelsen af nste rs budget .
Blandt de mtlelige punkter ved udarbejdelsen af budgettet er udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil , og udgiftsomrde 5 , administrationsudgifter .
Nr vi kender EU ' s husholdning og ved , at en stor del af bevillingerne forbliver uudnyttet , er mange af vores problemer frem for alt budgettekniske og ikke reelle .
Vi vrider hnder over ting , hvis gennemfrelse ikke skyldes pengend .
I udgiftsomrde 4 er der indlagt luft til uindfriede forpligtelser ( RAL ) , og udgiftsomrde 5 indeholder allerede stor fleksibilitet , uden at man behver at forge den ved at indfre en praksis med det skaldte fleksibilitetsinstrument .
<P>
Vores egentlige problemer har relation til udvidelsen .
EU er endnu ikke parat til udvidelsen i 2004 .
Der mangler relevante sprogkundskaber og behrige lokaliteter .
EU sparer hele tiden , s lnge udvidelsen ikke er en realitet .
I Agenda 2000 var der afsat bevillinger til en udvidelse .
Disse bevillinger forbliver uudnyttede , nr udvidelsens begyndelse forsinkes i forhold til planen .
Man burde sikre , at disse penge anvendes til udvidelsen , nr den finder sted , men teknisk er det set fra EU ' s side penge , der er brugt .
<P>
Den andel af bevillingerne inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som Rdet har ansvaret for , vokser , og ogs for Rdets konomi burde man indfre en konsekvent revisions- og dechargeprocedure .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Frm , for det arbejde , han har udfrt .
Vi ved alle sammen , hvor vanskeligt det er at hndtere budgetproceduren , og vi ved , hvilket pres den ansvarlige ordfrer fra r til r er udsat for .
Tillad mig dog at sige , at situationen forekommer mig meget vanskeligere og meget mere kompleks i r .
Teoretisk set er der to r til EU ' s reelle udvidelse , men i virkeligheden er maskineriet allerede get i gang , og den ndvendige finansiering skal st til rdighed p budgettet for 2003 , s det bliver muligt at foretage de ndvendige ndringer , ikke mindst p administrativt plan .
Det giver nsten sig selv , at jeg fortller Dem , at vi ikke er klar , og at vi med vores budget ikke ser ud til at kunne imdeg de aktuelle forhold og et finansielt overslag som det planlagte , uden at vi lber en stor risiko i tilflde af uforudsete begivenheder .
Derfor er jeg af den opfattelse , at vi parlamentsmedlemmer br vre modige nok til under forligsproceduren at forlange en politisk lsning p det ddvande , vi befinder os i , og det skal vre uden talmanipulation eller halve lfter , som er uvrdige for det hverv , vi udfrer .
<P>
Jeg er ked af , at jeg er ndt til at gentage mig selv , men med fare for at vre yderst kedelig at hre p vil jeg gerne endnu en gang sl min holdning fast , og den tager udgangspunkt i n vigtig forudstning , nemlig at Parlamentet og vi parlamentsmedlemmer har akkurat samme vrdighed som Rdet , eftersom vi er en del af budgetmyndigheden , og det betyder , at vi absolut ikke behver at bje os for Rdets beslutninger uden videre .
Der er bestemt ingen , der siger , at det udelukkende er vores opgave at begrnse de skader , der opstr som flge af en blind politik , som man dog selv har ophjet til at vre den gldende politik . Nr det glder forvaltningen af EU ' s finanser , er vi nemlig politisk og moralsk ansvarlige over for millioner af europiske vlgere , og vi kan bestemt ikke fortlle vores vlgere , at vi godt vidste det , og at vi gjorde opmrksom p det , men at Rdet ikke lyttede til os .
Derfor vil jeg gerne understrege - ogs p nuvrende tidspunkt og ikke mindst med de problemer , der eksisterer med hensyn til udgiftsomrde 5 , og de lidt ldre problemer ssom de uindfriede forpligtelser - at vi er ndt til at tvinge Rdet til at finde en politisk lsning med alt , hvad det frer med sig .
Det er bedre at gre et forsg i dag end at rgre sig i morgen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Frm-betnkning har en forkrlighed for flere og endnu en gang flere penge til EU-politikken .
Selv hvis Unionen er det bedste organ til at overtage stadig flere opgaver fra de nationale regeringer ( quod non !
) , gr gennemfrelsen af budgettet denne forgelse af midlerne til skamme .
P grund af stagnerende gennemfrelse af flles politikker var de belb , som medlemsstaterne krvede tilbagebetalt , i 2001 ikke mindre end 15 milliarder euro .
Burde alle alarmklokker ikke g i gang ved den konstatering ?
<P>
Betalingerne er s meget bagefter ved forpligtelsesbevillingerne , se punkt 26 i Podest-betnkningen , at de samlede belb , som endnu skal gres betalbare , overgr EU ' s samlede rsbudget !
<P>
Er vi ikke ndt til at konkludere , at Kommissionsapparatet ikke er i stand til at forvalte alle de forpligtelsesbevillinger , som budgetmyndigheden har sadlet Kommissionen op med i de forlbne r , p en god mde ?
S budgetteres der da bare for bredt ?
Fru Buitenwegs komplotteori overbeviser mig ikke .
<P>
Jeg slr derfor til lyd for at afstemme bevillingerne efter Kommissionens gennemfrelseskapacitet og kun for hensigtsmssige programmer .
Lad Unionen indskrnke sig til de politiske omrder , hvor europisk optrden har en klar mervrdi .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege punkt 14 i Podest-betnkningen . Fr den 1. september vil vi have njagtige oplysninger om den mde , som EU-midlerne udnyttes p hos partnerne i fredsprocessen i Mellemsten , hvilke kontrolmekanismer der er indbygget , og hvilke sanktioner der anvendes ved misbrug !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , det er en skam , at ansgerlandenes reprsentanter ikke er til stede og kan lytte til os under denne forhandling , og at der ikke er lidt flere tilhrere til stede . Hvis det var tilfldet , ville de blive klar over , at denne forhandling under t mildest talt er noget srprget .
Sdan som mange af vores kolleger har bemrket indtil nu , beder Parlamentet og Kommissionen os nemlig p den ene side om at bruge fleksibilitetsinstrumentets reserve til at dkke udgifter , som , nr alt kommer alt , er almindelige udgifter , selv om der er tale om ekstraudgifter - her tnker jeg p udgiftsomrde 5 , og nr jeg tnker p , at vi befinder os i en bygning , som vi sagtens kunne undvre , siger jeg til mig selv , at vi mske netop kunne spare nogle penge p dette omrde - og derfor er man ndt til at " skrabe kistebunden " , som vi siger p italiensk . Men p den anden side belaver vi os p at forre vores landes konomiministre - der har hrdt brug for det - hele 14 milliarder i uudnyttede bevillinger , som det ofte er dem selv , der ikke har benyttet .
S her m man virkelig sige , at " os er der ingen , der narrer " , sdan som en stor italiensk humorist sagde .
Vi kan med andre ord ikke fortstte i den retning og sige p EU-topmderne , at vi ikke har penge til at finansiere udvidelsen , n frem til - sdan som hr . Virrankoski sagde - det laveste budget i de seneste r for betalingsbevillingernes vedkommende - med et latterligt lille belb i forhold til de lofter , der bl.a. blev fastsat i Edinburgh - og s st i denne situation .
<P>
Efter min mening er det her , vi skal vise vores reelle trovrdighed i de kommende r .
Hvis medlemsstaterne mener , at de har brug for de flere tusinde milliarder , som vi tilbagebetaler hvert r til deres underskud , er det et alvorligt problem , men det er et lige s alvorligt problem at komme til at s i en sdan situation .
<P>
Dette var , hvad jeg gerne ville understrege i denne forhandling , hvor hverken Kommissionen eller Parlamentet spiller en hovedrolle , og budskabet er sledes frst og fremmest henvendt til Rdet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , det er altid nyttigt at have en debat inden vores frstebehandling af budgettet med Rdet senere denne mned , men beslutningsforslagene fra hr . Podest og hr .
Frm er i betydelig indre uoverensstemmelse i det mindste set med mine og min gruppes jne .
<P>
For det frste har vi p den ene side en underanvendelse af midler , hvor der klart - med den balance , som medlemsstaterne har fet refunderet p 15 milliarder euro for regnskabsret 2001 - som hr . Frm ppeger , er et betydeligt finansielt og politisk problem , navnlig hvad angr utilstrkkelige betalinger for strukturfondenes vedkommende .
Men der har naturligvis , som hr . Virrankoski nvnte , vret en drlig gennemfrelse af betalingsbevillingerne til et belb af 82 milliarder euro .
Er det p grund af det , fru Buitenweg nvnte om medlemsstater , som ikke nsker at anvende disse midler ?
Er det drlige procedurer ?
Er det ren og skr usmidighed ?
Det kunne ogs have noget at gre med medfinansiering , hvor midlerne ikke er tilgngelige i medlemsstaterne , og hvis dette er tilfldet , m vi vre forsigtige med de nste skridt vedrrende landbrugspolitikken , for vi kunne komme til at st med problemer , hvis vi er afhngige af , at medlemsstater gennemfrer programmer .
<P>
For det andet er der en indre uoverensstemmelse mellem politikken udadtil og forvaltningspolitikken .
Vi er rent faktisk ude efter midler til gennemfrelse af programmer vedtaget af Rdet eller vores institution i forbindelse med budgetproceduren .
Vi ved , at Parlamentet ikke egentlig har godkendt Afghanistan-finansieringen p 1 milliard euro , og alligevel ser vi Kommissionen og Rdet glad og fro agere , som om det var tilfldet .
<P>
I lyset af disse to meget uforenelige tilgange forekommer det derfor mig og min gruppe meget logisk , at vi br bede Kommissionen om strre fleksibilitet i den mde , hvorp finansieringen kan overfres fra den ene del af budgettet til den anden , for p den ene side har vi for lidt , og p den anden har vi for meget .
Alligevel nsker Den Socialdemokratiske Gruppe at slette afsnit 12 .
Deres ordfrer br begrunde , hvorfor de er imod en sdan logisk tilgang .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Haug (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Podest-betnkningen om gennemfrelsesprofilerne er en meget vigtig betnkning , og allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Podest , meget hjerteligt .
Og de , der kender mig , ved , at det ikke hrer til et af mine sdvanlige ritualer , men jeg synes dog , at Guido Podest fortjener tak for at have overtaget opgaven fra vores tidligere kollega og hovedordfrer for 2002 , Carlos Costa Neves , og for , at han har fortsat det arbejde , som jeg pbegyndte i 2001 , nemlig at overvge budgettet i lbet af budgetret .
Det er et meget mjsommeligt arbejde , som ikke er s attraktivt som arbejdet med det kommende budgetr .
<P>
Gennemfrelsen af budgettet og de finansielle midler til de ml , vi stter os ved udgangen af et r for det nste , via Kommissionen , fortjener behrig opmrksomhed .
Hvis man ser p et budgetrs forlb , kan man nogle gange godt sprge sig selv , om budgetmyndighedernes nsker i tilstrkkelig grad er blevet opfyldt .
I sdan et budgetr vrimler det jo nrmest med ndrings- og tillgsbudgetter og et stort antal overfrsler af midler .
Ved nrmere analyse kan man derefter sl fast , at det totale antal overfrsler af midler udgr en forskydning af midler mellem de enkelte poster p ca . 1 % af det samlede budget .
Alts ikke srlig meget , kunne man mene .
Men mange midler udbetales slet ikke . Flere kolleger har gjort opmrksom p dette .
Medlemsstaterne fr 15 milliarder euro tilbage fra 2001-budgettet , alts mere end 15 gange s meget , som overfrslerne af midler i alt har udgjort .
<P>
Selv om Kommissionen godt nok ikke generelt kan beskyldes for at ringeagte vores politiske vilje , s skal vi alligevel alle i fllesskab - alle , det vil i denne sammenhng ikke kun sige medlemmerne af Budgetudvalget , men ogs kollegerne i fagudvalgene - hele ret srge for og sttte Kommissionen i , at den ikke taber denne vores politiske vilje af syne .
Tillid er godt , kontrol er bedre .
<SPEAKER ID=26 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil som budgetordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender gerne sige , at vi har valgt ikke at afgive udtalelse om 2003-budgettet , fordi vores synspunkter er meget godt dkket af de generelle betragtninger i Frms udmrkede betnkning , men jeg vil dog gerne fremhve to punkter .
For det frste den manglende gennemfrelse af budgettet for strukturfondene , som allerede er blevet nvnt mange gange i dag .
Det samme problem gr sig gldende for Socialfonden , og der er jo ikke tale om langsigtet opbygning af infrastruktur , s jeg synes , det er et punkt , der br ses p med megen alvor .
<P>
Det andet punkt er agenturerne , som vi fr stadig flere af .
Vi skal sikre , at der ikke sker en overlapning af opgaver , nr vi opretter agenturer , men vi skal ogs sikre , at de kan udfre deres opgaver , og at deres budgetter i 2003 stter dem i stand til at klare forberedelserne af udvidelsen i 2004 .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender lgger vgt p , at den nye strategi p arbejdsmiljomrdet ogs prioriteres i budgettet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck (PPE-DE).">
Hr. formand , da vi for nogle mneder siden fastlagde retningslinjerne for 2003-budgettet , var der meget stor enighed i Europa-Parlamentet om tre prioriteter for udgiftsomrde 5 .
Det handlede om forberedelsen af den kommende udvidelse , om gennemfrelse af ndvendige institutionelle reformer og om at hndtere bde udvidelsen og de institutionelle reformer inden for de budgetmssige rammer .
Hvis Det Europiske Rd p sit mde i Kbenhavn i december beslutter sig for at gennemfre et big bang , hvor der optages 10 nye medlemslande inden det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 , bliver det en srdeles krvende opgave .
Ingen udfordring er strre end denne !
<P>
Europa-Parlamentet har med en fremsynet politik lnge og mlrettet arbejdet for at muliggre den kommende udvidelse .
Det er et arbejde , som nu fortstter ind i 2003-budgettet .
Hvis det skal vre muligt at lse alle disse opgaver , skal udvidelsen have absolut frsteprioritet hos alle EU ' s institutioner , og den skal ogs have en synlig effekt i det videre budgetarbejde .
P denne baggrund er det positivt og gldeligt , at det kommende danske formandskab meget klart har tilkendegivet , at det har udvidelsen som sin absolutte frsteprioritet .
<P>
Dette arbejde skal ogs pvirke EU ' s egen organisation .
I indevrende r har man meget klart markeret - ikke mindst fra Europa-Parlamentets side - at de enkelte institutioner skal forberede sig p udvidelsen inden 2004 .
Det stiller ganske srlige krav til nste rs budget .
Samrdet med Rdet om godt et par uger bliver en meget vigtig del af dette arbejde , ikke mindst med hensyn til mulighederne for at n til enighed om udgiftsomrde 5 .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ganske kort . Hvis vi over for borgerne vil garantere en god og effektiv forvaltning af EU ' s ressourcer , skal vi udnytte de sidste rs erfaring med den gldende finansielle ramme .
Mine damer og herrer , hvad kan vi s konkludere ?
At vi ikke kan fortstte med metoder , der frer til s betydelige uudnyttede betalingsbevillinger .
Vi kan nvne fejl i overslagene eller mangler i gennemfrelsen , men det drejer sig reelt om et strukturelt onde , som vores kollega , hr . Podest , udtrykte det .
<P>
Vores gruppe har i revis ppeget , at det er ndvendigt at ndre arbejdsmetoderne for at opn mere effektivitet , benhed og smidighed i budgetpolitikkerne . Det er ogs ndvendigt for at opn borgernes tiltro til vores europiske projekt .
Nr vi deltager i budgetdrftelser med offentligheden bliver vi opmrksomme p , at vi gr noget forkert .
<P>
Parlamentet har p den anden side vist , at vi nsker og krver en europisk forvaltning tilpasset det 21. rhundrede , samtidig med at vi krver effektivitet , kontrol og benhed .
<P>
I budgettet for nste r str vi over for velkendte og nye problemer , der skal lses . En lsning p disse velkendte og nye problemer krver frst og fremmest , at vi bruger vores sunde fornuft .
Det er sund fornuft at vre tilbageholdende p udgiftssiden og anmode Rdet om at moderere de administrative udgifters stigning .
Hvis vi vil forsvare fllesskabets landbrugs- og fiskeripolitikker , er det sund fornuft at trffe finansielle beslutninger , der afspejler dette og sikrer , at institutionerne lever op til deres forpligtelser .
Budgettet for 2003 skal derfor finansiere anden del af omstruktureringen af fllesskabsflden , der er ramt af den manglende fiskeriaftale med Marokko .
<P>
Mine damer og herrer , jeg mener , vi har en forhandlingsmargen , som gr det muligt at opn enighed . Det er til alles fordel at opn et positivt resultat under samrdsproceduren .
Og det er muligt , hvis vi lader os lede af vores sunde fornuft .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om beretningen fra Det Europiske Rd og redegrelsen fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 samt redegrelsen fra Rdets formandskab ( det spanske formandskab ) .
<P>
Jeg vil gerne p alles vegne udtrykke min taknemmelighed over for det spandske formandskab og formanden for Rdet for den hflighed , de har udvist over for Parlamentet og over for mig under deres formandskab .
Jeg vil navnlig gerne understrege deres vilje til at arbejde sammen med os om at forsge at skabe en dialog for fremtiden mellem institutionerne om , hvordan man bedre arbejder sammen og mere specifikt , hvordan vi arbejder sammen p vores borgeres vegne .
<SPEAKER ID=33 NAME="Aznar Lpez">
Hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , kre medlemmer , da jeg forelagde det spanske formandskabs prioriteter for Dem , lovede jeg at mde op i Europa-Parlamentet for at redegre for resultaterne af Det Europiske Rds mde i Sevilla og gre endelig status over dette halvr .
<P>
Jeg vil indlede mit tredje fremmde for Dem med at give udtryk for min tilfredshed med det arbejde , som institutionerne har udfrt i lbet af formandskabet , og med de gode forbindelser , som Parlamentet , Rdet og Kommissionen har haft i lbet af disse seks mneder .
Det gode samarbejdsklima er isr parlamentsformand Pat Cox ' fortjeneste .
Europa-Parlamentet og dets formand har bidraget vsentligt til formandskabets arbejde .
Parlamentet har fulgt den lovgivningsstrategi , der foresls i Lamfalussy-rapporten , under behandlingen af det sjette rammeprogram for forskning og finansforordningen .
<P>
Samtidig har Rdet og Parlamentet i lbet af disse seks mneder vedtaget en endelig tekst om Europa-Parlamentets aktindsigt i Rdets dokumenter om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , og vi har ndret den europiske lovgivning om den flles valgprocedure .
Af disse grunde gldede Det Europiske Rd i Sevilla sig over , at den interinstitutionelle dialog har fet et markant skub fremad under det spanske formandskab .
Et godt eksempel p det er nedsttelsen af den tekniske gruppe p hjt plan vedrrende interinstitutionelt samarbejde , som er et kvalitativt spring i disse forbindelser .
Denne gruppe skal skabe grundlaget for den fremtidige interinstitutionelle aftale om bedre og enklere lovgivningsmssige rammer , som bliver vedtaget i december 2002 .
<P>
Mine damer og herrer , da jeg forelagde formandskabets prioriteter , erklrede jeg , at Spanien ville arbejde for :
<P>
at styrke Unionens reaktion p terrorismen ud fra et perspektiv om oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ,
<P>
at konsolidere den konomiske modernisering ,
<P>
at bidrage til afslutningen af udvidelsesforhandlingerne og
<P>
at skabe grundlag for EU ' s fremtid .
<P>
Jeg mener at kunne sige , at der er sket fremskridt p alle disse omrder .
Formandskabet har styrket foranstaltningerne i EU ' s handlingsplan til bekmpelse af terrorisme .
Det ml ville ikke have kunnet ns uden Parlamentets og isr Kommissionens sttte .
Jeg husker tydeligt , at mit sidste fremmde i Parlamentet fandt sted samtidig med et terrorangreb i Italien .
Jeg er overbevist om , at disse handlinger vil blive vanskeligere at udfre efter de foranstaltninger , vi har truffet i disse mneder .
Vi har opnet at styrke bekmpelsen af terrorisme i EU ved bl.a. formelt at vedtage rammeafgrelserne om bekmpelse af terrorisme , rammeafgrelsen om den europiske arrestordre og den flles holdning om indefrysning af tilgodehavender .
Alle disse foranstaltninger styrker samarbejdet mellem medlemsstaternes politi og sikkerhedsstyrker , bidrager til at forbedre Unionens internationale samarbejde om bekmpelsen af terrorisme og udvider omrdet for bekmpelse af terrorisme til hele dens stttestruktur .
<P>
Som et led i oprettelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed havde Spanien som en af linjerne i dets formandskab foreslet , at der skabes en flles asyl- og indvandringspolitik .
Europa har brug for indvandring , og det mener de fleste europere , men i den senere tid har vi vret vidne til tilsynekomsten af kriminelle mafiaer , der handler med mennesker .
For at bekmpe den ulovlige indvandring besluttede Det Europiske Rd i Sevilla at vedtage en samlet og velafbalanceret pakke med foranstaltninger , der har til forml at :
<P>
bekmpe ulovlig indvandring og menneskehandel ,
<P>
ivrkstte en koordineret og integreret forvaltning af Unionens ydre grnser ,
<P>
fremskynde arbejdet om fastlggelse af en flles asyl- og indvandringspolitik og
<P>
integrere indvandringspolitikken i Unionens forbindelser med tredjelande .
<P>
Lad mig opholde mig ved de to sidste punkter , som har vakt strst opmrksomhed i den offentlige mening .
<P>
Det Europiske Rd har besluttet at fremskynde det igangvrende lovgivningsarbejde om fastlggelse af en flles asyl- og indvandringspolitik ved at gennemfre en rkke konkrete aktioner inden for nogle konkrete frister :
<P>
Inden december i r fastlgger vi de betingelser , som bestemmer , hvilke lande der er ansvarlige for at behandle asylansgninger i EU ,
<P>
inden juni 2003 vedtager vi reglerne for flygtningestatus , familiesammenfring og status som fastboende udlnding , og
<P>
inden december 2003 vedtager vi flles regler for sagsbehandling i asylsager .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt at integrere indvandringen i Unionens politikker over for tredjelande under hensyntagen til flere faktorer : intensivering af det konomiske samarbejde , udvikling af samhandlen , udviklingsbistand og konfliktforebyggelse , for det er med de midler , EU har valgt at reducere de rsager , som ligger til grund for migrationen .
Derfor har Rdet erklret , at det er rede til at styrke samarbejdet med hjem- og transitlandene .
Hvis vi nsker , at Unionens sttte til bekmpelse af ulovlig indvandring skal vre effektiv og trovrdig , m vi vre i stand til at evaluere den og revidere den ud fra de opnede resultater for at kunne reagere p et tydeligvis manglende samarbejde om at bremse den ulovlige indvandring .
I et sdant tilflde og under srlige omstndigheder forbeholder Unionen sig ret til at trffe foranstaltninger inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Unionens vrige politikker og med respekt for de indgede forpligtelser .
<P>
Indfrelsen af euroen frte til , at Det Europiske Rd i Barcelona energisk genoptog processen med konomisk og social modernisering .
Som De sikkert husker , evaluerede Parlamentet Det Europiske Rds mde i Barcelona , da jeg var her den 20. marts .
Jeg vil gerne njes med at opholde mig ved de konomiske sprgsml , nr det glder Det Europiske Rds mde i Sevilla .
<P>
Det Europiske Rd vedtog under det nyligt overstede mde de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , hvori det bekrftes , at der skal opns balance p budgettet i 2004 , og at det er ndvendigt at fortstte med de konomiske reformer som den eneste mde , hvorp Unionen kan forge sin vkst og opn fuld beskftigelse , et ml , som vi aftalte for dette tir i Lissabon .
<P>
Efter den milepl , som Fllesskabets og medlemsstaternes ratificering af Kyoto-protokollen og de gode resultater fra topmdet i Monterrey udgr , har vi nu et solidt grundlag for at tage fat p verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg .
Topmdet vil vre en lejlighed til at n vores ml om bekmpelse af fattigdom og miljforvrring og til at fremme udviklingen af de mindst udviklede lande .
Disse ml kan blive virkelighed , hvis vi i Johannesburg indtager en afbalanceret holdning til alle aspekter af bredygtig udvikling .
Derfor har Det Europiske Rd i Sevilla bl.a. fremhvet den indsats , som Unionen har gjort for at fremme initiativer vedrrende vand , energi og sundhed og indtage en ledende og konstruktiv rolle i Johannesburg .
<P>
En af formandskabets prioriteter var ogs at fremme udvidelsesforhandlingerne .
Planen for de forhandlinger , som det spanske formandskab havde ansvaret for , var meget krvende .
Ved udgangen af dette halvr skulle kapitlerne om regional- og samhrighedspolitik , politikken om institutionerne , de finansielle sprgsml og kapitlet om landbrug afsluttes .
Jeg mener , at resultatet kan betegnes som positivt .
Det spanske formandskab har forhandlet om i alt 96 kapitler , hvoraf det har afsluttet 52 forelbigt og bnet 22 for frste gang .
Det betyder , at forhandlingerne er get ind i sidste fase , og jeg hber , at Det Europiske Rd under det kommende mde i Bruxelles kan udpege de lande , der kan afslutte forhandlingerne i r .
<P>
Lad mig opholde mig et jeblik ved sprgsmlet om direkte betalinger i landbrugskapitlet .
Det var forhandlingernes vanskeligste sprgsml p grund af visse medlemsstaters srlige interesser .
Det Europiske Rd nede i Sevilla frem til et kompromis , der gr det muligt for os at indlede forhandlingerne med ansgerlandene om langt strstedelen af landbrugssprgsmlene .
De vrige elementer , der mangler i den finansielle pakke for udvidelsesforhandlingerne , vil senest blive meddelt ansgerlandene i november .
P den mde kan Det Europiske Rd p efterrsmdet beslutte , hvilke ansgerlande forhandlingerne kan afsluttes med ved udgangen af 2002 .
I den forbindelse vil jeg ogs nvne de fremskridt , som Bulgarien og Rumnien har gjort , og opmuntre Tyrkiet til at fortstte med de ndvendige reformer og opfylde de konomiske og politiske kriterier , som alle ansgerlandene skal opfylde .
<P>
Mine damer og herrer , som formand for EU indviede jeg Konventet om Den Europiske Unions Fremtid den 28. februar i r . I Sevilla forelagde konventets formand , hr .
Giscard d ' Estaing , en rapport om forlbet af drftelserne i konventet og i de forskellige fora , hvor det civile samfund bidrager til debatten .
Det Europiske Rd sttter konventets generelle fremgangsmde .
<P>
Et andet emne , som Det Europiske Rd i Sevilla beskftigede sig med , var Irlands ratifikation af Nice-traktaten .
Ratifikationen af Nice-traktaten er en ndvendig betingelse for , at der kan ske fremskridt , og jeg mener , at erklringen om Irlands ratifikation af Nice-traktaten , der bekrfter , at denne medlemsstats neutralitetspolitik ikke vil blive berrt efter ratifikationen af Nice-traktaten , er vigtig .
<P>
Som De ogs ved , plagde Det Europiske Rd i Laeken Rdets generalsekretr , Javier Solana , at forelgge en rapport om reformen af Rdet .
P den baggrund og i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona prsenterede formandskabet i Sevilla tre grupper forslag om reformen af Rdet .
De frste havde til forml at ndre Det Europiske Rds forberedelse , afvikling og beslutninger vsentligt .
Det Europiske Rds mder forberedes af det nye Rd ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) .
Der er ogs blevet vedtaget andre foranstaltninger , som vil forenkle Det Europiske Rds arbejde og gre det mere fleksibelt .
Mdernes varighed begrnses , og der skal vedtages klare og koncise konklusioner .
I Sevilla er der blevet taget et afgrende skridt , idet det er blevet tilladt Rdet i srlige tilflde at anvende tendensen i Det Europiske Rds drftelser for at gre fremskridt i visse sager i overensstemmelse med de procedurer , der er fastsat i traktaterne .
<P>
En anden gruppe forslag havde til forml at skabe et Ministerrd med mere effektiv og ben struktur og arbejdsgang .
Til det forml har Rdet etableret Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) .
Dette Rd , der er en nyskabelse , skal forberede og flge op p Det Europiske Rds arbejde , det vil vre kompetent til at koordinere horisontale sager , og det vil gennemfre alle EU ' s foranstaltninger over for tredjelande .
Det Europiske Rd besluttede i Sevilla ogs at nedbringe rdssammenstningerne fra 16 til 9 , det vedtog regler for samarbejde mellem forskellige formandskaber , og det vedtog regler , der giver offentligheden adgang til Rdets samlinger , nr det vedtager retsakter sammen med Europa-Parlamentet efter den flles beslutningsprocedure .
<P>
Endelig har det spanske formandskab indledt debatten om de halvrlige formandskaber i Unionen .
Det vil krve traktatndringer at ndre det nuvrende system med halvrlige formandskaber .
Denne beslutning br trffes p den kommende regeringskonference .
Under alle omstndigheder br Det Europiske Rd i Kbenhavn fortstte og g i dybden med disse overvejelser med udgangspunkt i princippet om lighed mellem medlemsstaterne .
<P>
Under det spanske formandskab har Unionen ogs haft mange aktiviteter udadtil .
EU ' s topmder med USA og Canada har tjent til at styrke den transatlantiske forbindelse .
Topmdet med USA har bekrftet Unionens srlige politiske tilsagn over for USA , da der blev vedtaget en aftale om forhandling af en konvention om strafferetligt samarbejde , udlevering og gensidig bistand .
<P>
Europa skal sttte Rusland i lyset af prsident Putins benbare indsats for at forsvare demokratiet og indlede reformer .
Det var vigtigt , at EU ' s topmde med Rusland blev en succes .
Inddragelsen af bekmpelse af terrorisme som et nyt aspekt i samarbejdet mellem EU og Rusland , anerkendelsen af Ruslands status som markedskonomi og fastlggelsen af grundlaget for en aftale om Kaliningrad er ting , der skaber optimisme om den fremtidige udvikling af forbindelserne mellem EU og Rusland .
<P>
I midten af maj blev det andet topmde mellem EU og landene i Latinamerika og Caribien afholdt i Madrid .
Et af mlene med dette topmde var at fremme den regionale integration i omrdet .
Derfor blev man enige om at forhandle om politiske aftaler og samarbejdsaftaler med Mellemamerika og Andesfllesskabet , og den formelle akt om indgelsen af associeringsaftalen mellem EU og Chile blev undertegnet .
<P>
Spanien foreslog ogs som et prioriteret ml for dets formandskab at fremme Barcelona-processen , som er det eneste forum , hvor israelere og palstinensere mdes direkte .
Derfor kan selve afholdelsen af Euro-Middelhavskonferencen , hvor Europa-Parlamentet var til stede , betegnes som en succes .
I Valencia blev associeringsaftalen mellem EU og Algeriet undertegnet , og det samme er i disse dage sket med associeringsaftalen mellem EU og Libanon .
<P>
Topmdet vedtog ogs Euro-Middelhavsrammeprogrammet om retlige og indre anliggender , det vedtog den styrkede facilitet i Den Europiske Investeringsbank og handlingsprogrammet for dialogen mellem kulturer og civilisationer , og det oprettede Euro-Middelhavsfonden for denne dialog mellem kulturer og civilisationer .
Det spanske formandskab har vret srligt opmrksomt p den alvorlige krise i Mellemsten .
Derfor er der blevet vedtaget to erklringer p Det Europiske Rds mder .
<P>
Det spanske formandskab har ikke opgivet at styrke samarbejdet med andre internationale aktrer .
Betydningen af kvartetten , der mdtes frste gang i Madrid , og af den erklring , som EU , USA , Den Russiske Fderation og FN vedtog , er et bevis p denne indsats , der fortstter netop i dag , hvor kvartetten reprsenteret ved srlige udsendinge mdes for fortsat at koordinere aktionerne .
<P>
At styrke den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik var ogs en af det spanske formandskabs prioriteter .
Det Europiske Rd vedtog i Sevilla erklringen om den europiske sikkerhedspolitiks bidrag til bekmpelse af terrorisme .
P den mde tages der et frste skridt til at inddrage bekmpelsen af terrorisme i sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<P>
Under det spanske formandskab har EU ogs bekrftet sin vilje til at gennemfre politimissionen i Bosnien-Hercegovina den 1. januar 2003 , og det har givet udtryk for sin vilje til at overtage Amber Fox-operationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Til sidst vil jeg fremhve , at det spanske formandskab har taget alle skridt til at opn en aftale om inddragelsen af de europiske allierede , der ikke er medlemmer af EU , i det europiske forsvar .
Spanien og EU br fortsat arbejde aktivt p dette .
<P>
Mine damer og herrer , i dag er jeg mdt op i Europa-Parlamentet for at redegre for resultaterne af det spanske formandskab i EU og isr af Det Europiske Rds mde i Sevilla .
Jeg mener , at vi har gjort fremskridt med alle formandskabets prioriteter til trods for de vanskeligheder og usikkerheder , som vi har stet over for i disse mneder .
Euroen er blevet indfrt uden problemer og er blevet accepteret glimrende , Det Europiske Rd har energisk genoptaget processen for konomisk og social modernisering af Europa , Unionen har spillet en vigtig politisk rolle i verden , og endelig har vi taget fat p problemerne med ulovlig indvandring , og vi har forstet at reagere resolut p terrortruslen .
<P>
Alle disse skridt skal tjene til at forge vores tiltro til det europiske projekt , som nu er en afprvet teori baseret p succes .
Denne succes sttter sig p to principper , som vi ikke m glemme : respekt for synspunkter , man ikke deler , og konstant sgen efter ligevgt og lovens magt .
Kun ud fra dette dobbelte perspektiv kan vi tage fat p de to mest ptrngende opgaver , som fremtiden byder p : udvidelsen og genforeningen af Europa og den kommende regeringskonference , som skal fastlgge vores institutionelle system .
<P>
Jeg vil ikke slutte mit indlg uden at nske det bedste for det danske formandskab og uden naturligvis at forsikre det om Spaniens sttte i disse seks mneder , ligesom de har samarbejdet aktivt med os .
<P>
Endelig vil jeg slutte , som jeg begyndte , med at takke medlemmerne og Parlamentets formand , hr . Cox , for det arbejde , de har udfrt under det spanske formandskab .
Jeg vil ligeledes takke Kommissionen og kommissionsformand Prodi for deres samarbejde .
Uden det samarbejde ville mange af de resultater , som jeg har redegjort for her i dag , ganske enkelt ikke have kunnet opns .
<SPEAKER ID=34 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , for det europiske projekt er 2002 et afgrende r , som er prget af en rkke processer og udfordringer af den allerstrste politiske og historiske betydning , ssom udvidelsen og drftelserne om EU ' s politiske og institutionelle rammer i dag og i morgen .
I de seneste mneder har opmrksomheden ogs vret koncentreret om en anden udfordring , nemlig indvandringen , der medfrer nye overvejelser om , hvilken ligevgt der skal strbes efter inden for de europiske samfund og i forbindelserne mellem Nord og Syd p globalt plan .
<P>
Der er tale om meget vanskelige udfordringer . Vi m sige tak til det spanske formandskab , der i de sidste seks mneder har ledet EU ' s indsats p en dynamisk og klog mde .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke formanden , Jos Mara Aznar , hans ministre og alle medarbejderne for det arbejde , der er udfrt .
Jeg skal desuden tilfje , at niveauet for samarbejdet mellem formandskabet og Kommissionen har vret overordentlig hjt , sledes at jeg kan sige , at vi nu har fastlagt en metode , som jeg hber kan anvendes af alle kommende formandskaber .
<P>
En af EU ' s succeser i dette halvr er , at tidsplanen for udvidelsen er blevet overholdt .
I Sevilla har vi nemlig gjort yderligere fremskridt : Vi har fastlagt flles holdninger til kapitlerne vedrrende landbruget og strukturfondene , og vi har kortlagt de sidste hindringer , som skal overvindes .
Til efterret skal vi inden Det Europiske Rds mde i Bruxelles i oktober inden for EU n til enighed om en rkke budgetsprgsml , isr sprgsmlet om direkte betalinger til landmndene .
<P>
Desuden skal de irske borgere til efterret p ny stemme om ratificeringen af Nice-traktaten .
Jeg stoler fuldt og fast p , at debatten denne gang vil dreje sig om traktatens grundlggende punkter og ikke om andre sprgsml , der med urette forbindes med EU , og at den vil fre til et positivt udfald .
I den forbindelse betragter jeg Rdets erklring om overholdelsen af Irlands militre neutralitet som meget vsentlig .
<P>
Jeg ser fortsat frem til Det Europiske Rds mde i Kbenhavn : Skridt for skridt overvinder vi de mulige hindringer for den endelige beslutning om udvidelsen .
Den store indsats , ansgerlandene har gjort i disse r , fortjener at krones med succes .
Det kan ikke siges for tit : Udvidelsen og reformerne i forbindelse hermed er og bliver vores vigtigste politiske opgave , og den nuvrende Kommission vil ikke spare sig nogen anstrengelser for at n dette ml , hvis strategiske betydning rkker langt uden for Europa .
<P>
P dagsordenen for det netop afsluttede mde i Det Europiske Rd indtog asyl og indvandring en betydningsfuld plads . I Sevilla sejrede den sunde fornuft , forsigtigheden og mdeholdet .
Den illegale indvandring og menneskesmugling er fnomener , der ikke kan accepteres , og EU har slet tydeligt fast , at det vil gre alt for at bekmpe dem .
<P>
Og der er ikke tale om rene principerklringer .
I Sevilla er der vedtaget njagtige retningslinjer og tidsplaner for bl.a. indgelsen af de tilbagetagelsesaftaler , som der p nuvrende tidspunkt forhandles om , og bning af forhandlinger med de andre lande , som Rdet har peget p ; gennemfrelse af flles operationer ved de ydre grnser inden udgangen af 2002 ; indfrelse af en flles visumordning inden marts 2003 .
Betydningen af disse datoer m ikke undervurderes .
Erfaringen viser , at kun med faste datoer kan vi gre sammenhngende fremskridt .
Og jeg kan forsikre Dem om , at vi vil srge for , at disse forpligtelser nje bliver overholdt .
<P>
Indvandringen som helhed krver en samlet indsats , hvor der tages alle de ndvendige hensyn til de forskellige politiske , sociale og menneskelige aspekter .
Grnsekontrollen er forbundet med asylpolitikken , sikkerheden for ligebehandling af alle borgere og den indre sikkerhed , og effektiviteten af de forskellige beslutninger og foranstaltninger , der vedtages af EU , afhnger ogs af forbindelserne med tredjelandene og af det udviklingssamarbejde , vi er i stand til at tilrettelgge .
<P>
I nden fra Tampere har Rdet ikke forsmt nogen af disse aspekter , og det har sledes udvist stor ligevgt .
Det er et tegn , der m berolige alle borgere , bde dem , der frygter for fremtiden for de lovlige indvandrere , og som tror p bne og tolerante samfund , og dem , der frygter den illegale indvandring og dens udbyttere , og som derfor krver strre sikkerhed .
En sikkerhed , der afgjort ikke afhnger udelukkende af forvaltningen af indvandringsfnomenet , men ogs af en rkke sprgsml , der skal lses i sammenhng , og hvor EU virkelig kan gre en forskel .
Mine damer og herrer , den lre , der kan uddrages af Sevilla-topmdet , er , at det er blevet endnu klarere , at visse problemer ikke kan lses p nationalt plan , og at det er ndvendigt , at der vedtages modige og fremsynede politikker og beslutninger p europisk plan .
<P>
Mine damer og herrer , den forestende udvidelse har fremkaldt en reformvind , der gennemblser hele EU .
Aktiviteterne udfoldes to steder : dels i konventet , der str for at afslutte den frste fase af sit arbejde , dels i hver af de tre vigtigste institutioner .
<P>
Konventet , som ledes af formanden , Valry Giscard d ' Estaing , har til opgave at finde frem til langsigtede lsninger for fremtidens EU med 25 eller flere stater og at overveje , hvilken slags Union vi nsker for vores verdensdel .
<P>
Men som sagt er der andre processer undervejs i EU og processer , som str for dren , sdan som rdsformand Aznar sagde i sin tale , og derfor er det ndvendigt , at vi allerede i dag beslutsomt , hurtigt og konkret reviderer vore institutioners mde at fungere p uden at afvente ndringen af traktaterne og uden at gribe ind i konventets arbejde .
Konventet er urrligt , og vi m ikke p nogen mde gribe ind i dets arbejde .
Udvidelsens virkning for vores institutioners mde at fungere p skal f.eks. vurderes straks , sledes at de ndvendige foranstaltninger kan gennemfres senest i begyndelsen af 2004 .
<P>
Desuden m vi ikke glemme , at fllesskabssystemet bygger p en nje afstemt ligevgt mellem vores institutioner , der opretholdes af lodder og modvgte og af institutionernes indbyrdes afhngighed .
En hvilken som helst ndring i n af institutionerne fr sledes strukturelle virkninger for alle de andre .
Derfor er samordningen af og enigheden om de rationaliseringsbestrbelser , der foregr i alle institutionerne , af afgrende betydning .
Det glder mig at se , at den nsten kommer af sig selv .
Parlamentets Corbett-betnkning , Solana-rapporten og mine tanker om , hvorledes Kommissionens mde at fungere p kan ndres , gr alle i samme retning .
De nye regler , der i Sevilla blev vedtaget for Det Europiske Rd og de andre ministerrdsmder , og mine tanker om reform af kommissrernes kollegium har mange punkter til flles .
Begge tiltag indebrer , at hver enkelt institutions virksomhed tilrettelgges smidigere og enklere , idet man finder frem til en rkke vsentlige omrder og opgaver , der overlades til samordningsinstanser med et klart afgrnset ansvar .
<P>
Derfor er det i denne historiske fase , mine damer og herrer , ndvendigt straks at finde nogle kreative lsninger med de instrumenter , vi har til rdighed , det vil sige med de instrumenter , vi har til rdighed med de gldende traktater .
Men som sagt m vi handle p en sammenhngende mde .
Dette er ogs den nd , der ligger bag vores forslag om bedre lovgivning , den skaldte better regulation .
<P>
Det glder mig derfor , at Det Europiske Rd i Sevilla har besluttet at nedstte en faglig gruppe p hjt niveau for interinstitutionelt samarbejde , og at det har opfordret de tre institutioner til inden rets udgang at vedtage en interinstitutionel aftale for at forbedre kvaliteten af vores lovgivning og dens gennemfrelse i national ret .
Dette er den opgave , der venter p os i den nrmeste fremtid , og jeg er sikker p , at vi vil lse den med et afklaret og ansvarligt sind og i den samarbejdsnd , der nu prger vore forbindelser .
Og det er netop denne samarbejdsnd , som jeg gerne vil takke parlamentsmedlemmerne samt rdsformand Aznar og hans medarbejdere for . De har nemlig gjort det muligt at udfre et konkret og aktivt stykke arbejde i dette halvr .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om De har fet noget svar fra Rdet og Kommissionen , fordi jeg nu har hrt dem tale her , men uden at de nvnte de begivenheder ved den spansk-portugisiske grnse , der forhindrede , at portugisiske demonstranter kunne komme til Sevilla , og som indebar anvendelse af vold mod en del personer , deriblandt medlemmer af det portugisiske parlament ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Dette er ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Vi skal nu til at have en debat i to timer .
Den er ben , s alle medlemmer kan stille alle de sprgsml , de mtte nske inden for den tid , der nu er fastsat til debat .
Jeg vil rde Dem og Deres kolleger til at benytte debatten som den passende procedure , hvis De skulle have et sprgsml , De nsker at rejse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for det spanske formandskab , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , frst anbefaler jeg , at vi ved denne forhandling gr , som vi har gjort igennem mange r , og ikke tillader afbrydelser p grund af nogle meldinger , der er irrelevante p nuvrende tidspunkt .
Hr. formand , jeg vil p vegne af vores gruppe gerne give udtryk for vores tak til og anerkendelse af det spanske formandskab , som har vret en succes , hvilket det store bifald fra hele Parlamentet jo ogs er et udtryk for .
<P>
Hr. formand Aznar , De har besgt Parlamentet tre gange og er dermed ogs et godt eksempel for andre formandskaber , og jeg hber , at andre formandskaber flger den samme linje som De .
Et frit samfund kan kun best , hvis vi med beslutsomhed str imod enhver form for terrorisme , og De har , ogs i lyset af ETA ' s terrorisme i Spanien , engageret Dem p forbilledlig vis i denne forbindelse , ogs lnge inden den 11. september 2001 .
Jeg vil gerne p vegne af vores gruppe sige , at vi vil st sammen med Dem , nr det drejer sig om at forsvare friheden og demokratiet mod terrorismen .
<P>
Hr. formand , De har tilbagelagt et vigtigt stykke vej i asyl- og indvandringspolitikken - det har De vret inde p .
Vi gr ind for at sikre vores grnser , og vi gr ogs ind for en integreret europisk beskyttelse af grnserne . Men det er ogs vigtigt - det har De ogs vret inde p - at vi bekmper rsagerne til immigrationen med alle midler , forebygger den , og konferencen i Valencia var jo et vigtigt skridt i den rigtige retning for at forstrke dialogen mellem Middelhavslandene .
De kristelige demokrater er af den faste overbevisning , at vores forhold til den arabiske og islamiske verden skal styrkes .
Vi m ikke stte lighedstegn mellem terrorisme og den arabiske og islamiske verden , og vi skal gre alt for , at der netop i Nordafrika opbygges et samfund , der skaber forudstningerne for , at de unge ikke lngere emigrerer , men at de har en fremtid i deres hjemlande .
<P>
Hr. formand Aznar , De talte - som hr. kommissionsformand Prodi - om udvidelsen af EU .
Jeg vil gerne takke Dem for , at De netop som en reprsentant fra det sydlige EU i sprgsmlet om de centraleuropiske landes tiltrdelse , men naturligvis ogs Cyperns og Maltas , har udvist engagement .
Jeg har udtrykkeligt mandat fra min gruppe til at sige , at vi finder det uansvarligt , nr en regeringschef , nemlig Tysklands forbundskansler , nu knytter betingelser til udvidelsen , idet der nu frst skal skabes resultater ved landbrugsforhandlingerne om betalingerne .
Det er efter vores mening uansvarligt , fordi det skader tiltrdelseslandenes tillid til EU og i sidste ende medfrer , at der gives nring til antieuropiske stemninger i disse lande .
Vi opfordrer Dem derfor til og anmoder Dem om ...
<P>
( Tilrb )
<P>
...
ja , det bryder De Dem ikke om at hre , men jeg siger sandheden , og hvis De ogs ville kritisere det , hr. kollega , s ville De fremst lidt mere trovrdigt , end De gr nu med Deres tilrb .
<P>
( Bifald )
<P>
Alts , mine damer og herrer , kre kolleger , hr. formand , De har ogs engageret Dem kraftigt i stabilitetspagten , og vi siger ogs i denne forbindelse , at stabiliteten er en forudstning for tilliden til den flles europiske valuta .
Det glder bde for store og for sm lande - hvis stabilitets- og vkstpagten ikke overholdes , s skal der afsendes et blt brev , som ogs skal n frem til disse lande , og jeg opfordrer alle til at forsvare den europiske valutas stabilitet .
<P>
De talte om konventet .
Det glder mig meget , og vi gr ind for , at konventet skal udarbejde flles lsninger .
Under spansk formandskab er det blevet muligt at komme et meget stort skridt videre med den interinstitutionelle aftale om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken . Men nu er der rygter om , at man i Rdets Generalsekretariat overhovedet ikke vil klassificere visse dokumenter .
Jeg hber ikke , at det betyder , at man ender med at forholde os dokumenter , men at man , som det spanske formandskab opnede , virkelig ogs overholder det , man har aftalt .
Vi har stor tillid til den forventede interinstitutionelle aftale , hvis afslutning der forhandles om ikke kun p hjt teknisk plan , men ogs p politisk plan , s vi kan opn en meget stor forbedring af lovgivningen i EU .
<P>
Hr. formand Aznar , jeg vil gerne afslutningsvis nske Dem tillykke med reformen af Rdet . Det er et skridt i den rigtige retning .
Jeg mener , at vi nu har et grundlag , der kan arbejdes videre p ogs i fremtiden . Jeg takker Dem p vegne af vores gruppe for et vellykket formandskab , og vi har stor tiltro til , at den spanske regering og den spanske ministerprsident vil sikre , at vi kan fortstte i den retning , vi har fulgt det sidste halve r , ogs under dansk formandskab .
P den baggrund nsker jeg Dem og os alle held og lykke i det nste halve r med vores flles EU .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg allerfrst bifalde formanden for det afgende formandskabs tilstedevrelse og hans inspirerende tale i dag .
<P>
Tillad , at jeg indleder med en bemrkning om atmosfren i Sevilla , der , ud over at vre festkldt i pskeugen , er en by , som er kendetegnet ved , at den er hovedstad for tre kulturer .
Vi er imod Fort Europa og isr imod et Europa , der er uindtageligt for de europiske borgere , og derfor mener vi , at det br forklares her , hvorfor man har forhindret europiske og iberiske borgere - i dette tilflde portugisere - og parlamentsmedlemmer i at udve deres rettigheder og tage til Sevilla .
<P>
Hvad angr det halvrlige formandskab , kom rdsformanden min kritik i forkbet .
Han kritiserede bde her og i Oxford de halvrlige formandskaber .
Jeg m sige , at jeg er enig , for man kan naturligvis ikke omskrive Frste Mosebog hver sjette mned .
Europa starter forfra hvert halve r , og det kan ikke nytte noget .
Det nytter f.eks. ikke - og jeg tnker p det spanske formandskab - at Lissabon-processen - som var en afbalanceret proces - genskabes med nye ml .
Det er interessant at have energi - og vi gr ind for at liberalisere energien , ikke at privatisere den uden videre - men det er ndvendigt at srge for offentlige tjenesteydelser og jobskabelse .
<P>
Hvad angr indvandring og asyl f.eks. , blev der for to r siden lavet en samlet strategi i Tampere .
Det svenske formandskab rejste det vigtige sprgsml om vores demografiske situation i Europa .
Nu synes det , som om det hele drejer sig om ulovlig indvandring .
Er det , fordi det , som de foregende Europiske Rd har lavet , ikke duer ?
Vi husker ikke fortiden , og det er et vigtigt punkt , for det skal siges , hr. rdsformand , at De har givet RIA-Rdet nogle meget stramme opgaver . I Europa-Parlamentet har vi inden for rammerne af proceduren med flles beslutningstagning ventet p , at der blev udarbejdet en set ud fra et europiske synspunkt mere proaktiv og mindre repressiv indvandringspolitik .
Fem direktiver har ventet p , at Rdet gjorde sit arbejde .
Det er det frste .
<P>
( Bifald )
<P>
For det andet m jeg sige , at det spanske formandskab - det er ikke det eneste - systematisk har undget de flsomme emner .
Det har vedtaget mange kapitler for udvidelsen , men det skal siges , at det vigtigste str tilbage .
Og jeg vil minde om , at Europa-Parlamentet , ligesom ved tidligere udvidelser , altid har sagt , at en udvidelse krver , at de finansielle overslag revideres , og det gr De ad bagvejen .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har vedtaget et dokument om den ndvendige reform af landbrugspolitikken , og De gennemfrer den privat uden en offentlig debat og uden at lytte til det , Kommissionen foreslr , som kan vre diskutabelt , men den er forpligtet til at gre det .
<P>
Og i forbindelse med udvidelsen mener jeg , at hr . Poettering forud for det tyske valg angriber kansler Schrder som kandidat .
Han har benbart ikke hrt det , som hr . Stoiber siger om udvidelsen , for det er endnu mere radikalt .
<P>
( Bifald )
<P>
Og jeg vil ppege , at det danske formandskab vil f meget svrt ved at lse de udestende problemer fra Sevilla i december .
<P>
For det tredje m jeg sige , hr. rdsformand , at De , som er en gte politiker , har udfrt Deres arbejde p en sdan mde , at De har brudt med formandskabernes neutralitet .
De har ikke tvet med at sige - om det , der foregr i mit land - at socialdemokraterne har skylden .
De har systematisk givet regeringerne fra min politiske familie skylden for problemerne , og De har udpeget de forskellige .
Det har de europiske formandskaber ikke tradition for , og jeg mener , at vi br vende tilbage til modellen med et mere neutralt formandskab .
<P>
Endelig , hr. rdsformand , er der sprgsmlet om demokratisk kontrol og reformen af Rdet .
Det er rigtigt , at vi har indget aftalen om aktindsigt i dokumenter .
De har taget skridt til at bringe forhandlingen om bedre lovgivning op p et politisk plan .
Men nr De siger , at De vil bne Rdet ved flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , siger De til os , at vi kan f adgang via internettet .
Vi inviterer Dem , nr vi trffer beslutning efter den flles beslutningsprocedure .
Det mindste , De kan gre , er at invitere os officielt , nr De trffer beslutning efter den flles beslutningsprocedure .
Vi er ikke bare endnu en del af offentligheden , der skal skaffe sig underretning via medierne .
<P>
Tillad mig til sidst , hr. rdsformand , at nvne Deres forslag om et formandskab for Rdet p fem r .
I januar sagde jeg , at De kunne vre gode vrter for konventet , fordi De ikke havde givet udtryk for Deres holdning .
Nu , da De bent har givet udtryk for den , m jeg sige til Dem , at jeg som europavenlig demokrat modstter mig , at vi genskaber det hellige romersk-germanske rige , og jeg gr ind for at bibeholde fllesskabsmetoden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe udgjorde aftalen om indvandring og asyl , som lftede debatten videre end til en sgen efter billige avisoverskrifter og over til kernen af udfordringen , den afgrende test .
En tilfldig avislser kunne i forbindelse med optakten til topmdet i Sevilla have troet , at den spanske ministerprsident spillede Don Jos over for Tony Blairs Carmen i et lidenskabeligt , men ddeligt blndvrk om at bruge udviklingsbistand som vben i kampen mod illegale indvandrere .
Vi bifalder derfor premierminister Verhofstadts og andres succes med at genoprette balancen i Det Europiske Rds udkast til konklusioner .
Det glder os navnlig , at Rdet pegede p betydningen af konomisk samarbejde , frihandel , udviklingssttte og konfliktforebyggelse , nr det glder tackling af rsagerne til illegal indvandring .
Jeg bifalder den vgt , Rdet lagde p at levere incitamenter til udviklingslandene til at samarbejde om styring af migrationsstrmme frem for at suspendere udviklingsbistanden for manglende samarbejde .
<P>
Men frem for blot at faststte nye ml for at n fremskridt om indvandring og asyl ville stats- og regeringscheferne gre et bedre stykke arbejde , hvis de ophrte med at belaste beslutningsprocessen med nationale initiativer og stttede Kommissionens forslag under fllesskabsmetoden .
Det betyder , at man gr brug af afstemninger med kvalificeret flertal for at sikre , at beslutningerne kan trffes .
<P>
Hvad angr forslagene om reform af forhandlingerne i Rdet er det helt fint , at stats- og regeringscheferne taler om at indfre strre gennemsigtighed i Rdets mde at arbejde p .
Det vil imidlertid ikke blive net blot ved at lade kameraerne komme ind i lokalet til en rituel rundbordsdebat og en rkke afstemninger .
Vi har brug for at n en reel gennemsigtighed ved at give adgang til Rdets dokumenter p internettet lige fra det tidspunkt , hvor de frst drftes af embedsmndene , og op til ministerplan .
Det er skammeligt , at Rdets embedsmnd i Sekretariatet ngter at gre mdedokumenter og unummererede dokumenter offentligt tilgngelige .
<P>
Der er uden tvivl brug for en rationalisering af antallet af rdsmder , men det ville vre meget bedre , hvis dette - som kommissionsformanden sagde - skete samtidig med lignende skridt i Parlamentet og i Kommissionen , sledes at linjerne med hensyn til ansvarlighed og ansvar er klare .
Det bekymrer mig ogs , at afskaffelsen af Rdet ( udviklingssamarbejde ) kunne ses som en nedprioritering af Unionens rolle p udviklingsomrdet , hvilket ikke m f lov til at ske .
<P>
Efter topmdet i Barcelona advarede jeg Parlamentet mod en trovrdighedsklft , der ville blive dybere , hvis de ambitise ml for den konomiske reform ikke blev implementeret .
Jeg opfordrede navnlig til , at der blev gjort fremskridt mod et integreret marked for finansielle tjenesteydelser .
Jeg lyknsker derfor varmt det spanske formandskab , som har sikret en aftale om pensionsdirektivet - som har vret blokeret i Rdet siden juli sidste r - svel som en aftale om direktivet om markedsmisbrug , for bag hele tabernaklet om illegal indvandring er det et stt fremskridt med hensyn til tekniske , men vitale sprgsml som disse , som viser , hvad et formandskab er vrd .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , som jeg sagde til hr. de Miguel under det foregende mde , er dette det frste formandskab for EU med variabel geometri .
<P>
Den ringe forbindelse mellem den redegrelse for prioriteterne , som hr . Aznar afgav ved begyndelsen af formandskabet her i Parlamentet , og EU ' s aktiviteter i dette halvr er overraskende .
Den tilpasningsevne , som det har vist ved at ndre sine prioriteter , er bemrkelsesvrdig .
Da det f.eks. viste sig at vre vanskeligt at n mlene for udvidelsen , blev sprgsmlet om ulovlig indvandring taget op .
Prioriteten om terrorisme var en delvist afgrnset strategi fra det meget bredere mandat fra Laeken , som var centreret om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der er i virkeligheden ikke sket noget mrkbart fremskridt p dette omrde , og sprgsmlet om terrorisme har hovedsageligt bestet i den europiske arrestordre , som allerede delvist blev udformet af det belgiske formandskab .
<P>
Dets tilpasningsevne bliver endnu mere benbar , hvis vi tnker p , at arbejdet med Kommissionens forslag om indvandring ved formandskabets begyndelse stod stille .
I Sevilla forsgte man at behandle indvandringssprgsmlet udelukkende og grundlggende ud fra et repressivt og politimssigt synspunkt .
Heldigvis fik nogle medlemsstater mildnet forslagene p det omrde .
<P>
Man har tilsidesat - i stedet for at udvikle , det ville vre mere korrekt - integrationspolitikkerne , sagerne om familiesammenfring , statussen som fastboende udlnding og den flles regulering af migrationsstrmme .
<P>
Deres formandskabs valgsprog , hr .
Aznar , var " mere Europa " , og den prioritet , der mske havde strst politisk rkkevidde , var den om udvidelsen af EU .
Det er rigtigt , at et stort antal kapitler er blevet afsluttet , men de er ikke alle lige vigtige .
Landbrugskapitlet var det vigtigste , og inden for det var den direkte sttte langt det vigtigste .
Den ramme , som Kommissionen har foreslet for landbrug , er blevet afvist af strstedelen af ansgerlandene .
Samtidig viser fire staters blokering i Rdet ( almindelige anliggender ) problemets omfang , og der skete ikke de store fremskridt p det omrde i Sevilla .
<P>
Et stort antal medlemsstater nsker et strre marked , men ikke mere Europa .
rsagerne er budgetmssige , og mlet er til dels at afskaffe eller begrnse de f flles politikker .
<P>
Det er faktisk , hr . Aznar , ndvendigt med mere Europa , et strre Europa , men ikke et indholdslst Europa .
Det argument , som De brugte inden Det Europiske Rds mde i Sevilla , om , at nytteslse bestrbelser frer til tungsind , er uantageligt .
Formandskabet br gre alt , hvad der str i dets magt for at n de endelige ml .
I Barcelona havde De , hr . Aznar - s vidt jeg husker - ingen problemer med at presse Frankrig til det sidste , hvad angr liberalisering af energiforsyningen p elektricitetsomrdet , selv om der var en valgproces i gang i landet .
I forbindelse med den igangvrende valgproces i et andet land har De imidlertid ikke optrdt p samme mde for at undg pres om udvidelsen og begrnsning af den flles landbrugspolitik , ganske givet fordi De anser det for at vre en nyttesls bestrbelse .
Uden at Deres optrden omkring liberaliseringerne skal retfrdiggres , er det indlysende , at De har anvendt to forskellige mlestokke .
<P>
Deres strategi har ogs vret delvis og afgrnset p de konomiske omrder .
De har formet at give Lissabon-processen et meget nyliberalt prg , og De har glemt dens ml om kvalitet i arbejdet , social samhrighed og den sociale dialogs betydning . Man ngter at erkende den nye konomiske situation , som allerede er langt fra sknnene fra Lissabon .
Man holder fast ved en stiv fortolkning af stabilitetspagtens konomiske retningslinjer , men samtidig " enhver er sig selv nrmest " , for at nogle medlemsstater kan f lst deres problemer med at f budgettet til at balancere .
Og det kan heller ikke betegnes som mere Europa .
<P>
I januar gav De ordret udtryk for Deres nske om at skabe et omrde med strre konomisk velstand , der kan beskytte den europiske sociale model .
Det Europiske Rd i Barcelona og de politikker , som Deres regering forsger at fre i Spanien , viser det modsatte .
Og fra Barcelona til Sevilla , hr . Aznar , blev der varslet en generalstrejke over for Dem .
Det kunne ikke vre anderledes , for Deres arbejdsmarkedsreform , der skrer ned p arbejdslshedsunderstttelsen og gr det billigere at afskedige ansatte , er endnu et eksempel p , hvad det spanske formandskab forstr ved at smidiggre arbejdsmarkedet .
<P>
Under Deres formandskab , hr . Aznar , har EU ikke spillet en rigtig hovedrolle for at finde en retfrdig lsning p konflikten i Mellemsten , og dets forslag om Latinamerika og Middelhavsomrdet har vret ufatteligt uambitise .
<P>
Af disse grunde , hr . Aznar , kan vi ikke vurdere Deres formandskab positivt .
De positive aspekter - Galileo-projektet , sygesikringskortet og noget mere - blegner i forhold til de , i hvert fald for os , negative ting , som jeg har forsgt at skitsere .
<P>
Man kan ikke skabe mere Europa med en forvrring af de sociale politikker , de offentlige tjenesteydelser eller de flles europiske politikker .
Det er ndvendigt med mere Europa , men det er ogs , og isr , ndvendigt med et bedre Europa .
Det er muligt at skabe et andet Europa - som tusinder af borgere har krvet det i stigende grad for hvert mde i Det Europiske Rd og isr under Deres formandskab i Barcelona , Madrid , Valencia og Sevilla .
Mere Europa , ja , men et mere solidarisk og humant Europa i borgernes tjeneste , som er mere til stede p den internationale scene .
<P>
Jeg ville ogs takke Dem , hr. rdsformand , hvis De kunne gre rede for hndelsen med Portugal i forbindelse med disse demonstrationer .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. rdsformand Aznar , den knappe taletid giver mig ikke mulighed for at komme nrmere ind p de positive aspekter ved Deres formandskab - dem har der trods alt vret nogle af , ogs efter min gruppes mening - men tvinger mig til frst og fremmest at understrege nogle bekymrende aspekter .
<P>
Hvad asyl- og indvandringssprgsmlet angr , var vi lettede over , at man i Sevilla ikke stttede Deres forslag om at gre udviklingssttten - som allerede er skandalst lille - afhngig af EU ' s krav om at kontrollere den illegale indvandring .
Efter vores mening er det ikke ved at flge de laveste instinkter hos partierne p den yderste hjreflj , at man finder en lsning p borgernes legitime bekymringer .
Grundlaget for en konsekvent og forstende asyl- og indvandringspolitik eksisterer allerede , nemlig Kommissionens forslag , som efterhnden har ligget stille i Rdet alt for lnge .
Vi skal flge den almindelige lovgivningsproces , hvis vi skal have succes p dette omrde .
<P>
Ved Deres formandskabs begyndelse gav jeg udtryk for et nske - nemlig at De ville nyde de seks mneder - og for en kritik over , at jeg i Deres program ikke kunne se en klar definition af Deres syn p EU og institutionernes rolle .
I dag kan jeg vist godt sige , at De var s glad for formandskabet , at De prsenterede et syn p EU , hvor det ikke kun er regeringerne , der er EU ' s herrer , men ogs rdsformandskabet , som ved at kunne vlges og ved at have en varighed p mere end seks mneder kommer i direkte konkurrence med kommissionsformandskabet og delgger den institutionelle balance .
Vi er modstandere af denne opfattelse , hr. formand , for vi anser den for at vre i modstrid med den tvingende ndvendighed af at gre EU mere demokratisk og effektivt , og vi hber virkelig , at konventet ikke flger Dem p dette punkt .
<P>
Ligesom hr . Watson vil jeg i vrigt gerne give udtryk for vores bekymring over og modstand imod nedlggelsen af Rdet ( udviklingssamarbejde ) , for det kan kun betyde , at udviklingspolitikken i endnu hjere grad bliver afhngig af de geopolitiske og handelsmssige prioriteringer i EU og navnlig i de strste medlemsstater .
Oplsningen af Rdet ( udviklingssamarbejde ) risikerer desuden at vre en forlber for bl.a. nedlggelsen af Generaldirektoratet for Udvikling , og vi ville gerne have kommissionsformand Prodis forsikringer om , at det ikke er tilfldet .
<P>
Jeg vil ogs sige et par ord om topmdet i Johannesburg . Vi var meget overraskede over , at man i konklusionerne overhovedet ikke nvnte hverken fiaskoen p topmdet i Bali eller EU ' s initiativer til at ivrkstte strategien for bredygtig udvikling .
Denne strategi m ikke udelukkende baseres p en handelsliberalisering og i endnu mindre grad - sdan som Kommissionen ogs hentyder til - p atomkraft .
Hvis det virkelig er EU ' s strategi i Johannesburg , tror jeg faktisk , at mdet i Johannesburg bliver til Rio -10 i stedet for Rio + 10 .
<P>
Endelig , hr. formand , var vi som miljforkmpere ret sikre p , at man ikke ville n nogen srlige resultater p miljomrdet i lbet af disse seks mneder . Men vi kan vre rimeligt tilfredse med - og det var ogs takket vre en omfattende mobilisering af offentligheden , som vi stttede kraftigt - at De ikke havde held med Deres bestrbelser p at udnytte formandskabet til gennemfrelsen af den nationale vandplan og ikke mindst til dens EU-finansiering , eller med at f gennemfrt en reform af fiskeripolitikken i den retning , som den spanske regering nskede .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg ogs godt kunne tnke mig at vide , hvorfor De Grnne var indblandet i problemer ved grnserne til Portugal .
Jeg er virkelig nysgerrig efter at hre Deres forklaringer i den forbindelse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , de vsentlige ml , som det spanske formandskab havde sat sig for sit EU-formandskab , er net .
Forhandlingerne om den kommende udvidelse af EU er skredet frem i et get tempo , og det er nu sandsynligt , at forhandlingerne med mange af ansgerlandene kan afsluttes inden udgangen af dette r .
Det er en stram tidsramme , men det er en tidsramme , der nu kan ns p grund af de store fremskridt , der er gjort i de sidste seks mneder .
<P>
Mdet i Barcelona i det tidlige forr sikrede , at den igangvrende udvikling i den europiske konomi forbliver en prioritet , der str hjt p dagsordenen .
EU ' s regeringer anerkender fuldt ud , at udviklingen i den europiske konomi ikke kan ns , medmindre vi benytter os fuldt ud af de nye informationsteknologier , som er i hastig udvikling .
Fremme af e-business , e-sundhedsprogrammer , e-forvaltningsinitiativer og eLearning-initiativer i regi af eEurope-handlingsplanen for 2005 er ved at blive gennemfrt i deres helhed p kryds og tvrs af Europa .
<P>
Omfanget af bureaukrati for de sm og mellemstore virksomheder i Europa udgr stadig en barriere for jobskabelse .
Under det spanske formandskab trdte det nye charter om sm og mellemstore virksomheder i kraft . Chartret tager sigte p at bist europiske virksomheder i bestrbelserne for at vokse og trives .
<P>
Reformen af pensionssystemerne i Europa har ogs vret prioriteret .
Europas borgere bliver desvrre ldre , og EU ' s regeringer m i gang med en nytnkning for at sikre , at de offentlige og private pensionsordninger bde stttes og beskyttes .
Vi m gennemfre initiativer , som garanterer , at de ldre i vores samfund kan udfolde sig tillidsfuldt og med en fuldstndig flelse af forsikring om , at deres behov bliver beskyttet fuldt ud .
<P>
Fra en irsk synsvinkel var topmdet i Sevilla det vigtigste .
Vi er alle her i Parlamentet klar over , at det irske folk afviste bestemmelserne i Nice-traktaten sidste r med en lille margin .
En af de ting , der bekymrede mange irere , var sprgsmlet om , hvorvidt Nice-traktaten ville bringe Irlands traditionelle neutralitet i fare .
Irske tropper har en stolt tradition for at gre tjeneste i fredsbevarende og humanitre missioner i udlandet under FN-mandater , og det irske folk nsker , at dette fortsat skal vre tilfldet i fremtiden .
<P>
Jeg bifalder de to erklringer , som man nede til enighed om i Sevilla , den ene undertegnedes af den irske regering , og den anden vedtoges af Det Europiske Rd .
Disse erklringer gr det i alt vsentligt meget tydeligt og klart , at Irlands neutralitetspolitik bliver opretholdt fuldt ud .
I overensstemmelse med vores traditionelle militre neutralitetspolitik er Irland ikke bundet af nogen gensidig forsvarsforpligtelse .
Hvis irske forsvarsstyrker skal gre tjeneste i udlandet , krver det godkendelse fra FN , samtykke fra den irske regering og godkendelse fra det irske parlament .
Vores europiske partnere har erklret , at Nice-traktaten ikke plgger nogen EU-medlemsstat nogen forsvarsforpligtelse .
Jeg hber p , at disse erklringer fuldt ud vil afklare de politiske bekymringer , som folk havde med hensyn til dette srlige sprgsml ved den sidste folkeafstemning om Nice-traktaten .
<P>
Irlands hjem ligger i Europa bde historisk og politisk .
Isolation i Europa vil kun bringe konomisk usikkerhed til vores land , som har et hjt niveau af indgende investeringer , der omfatter hundredtusindvis af job .
Vi nsker at sikre , at vi forbliver et populrt sted for investorer udefra , som ser Irland som indfaldsporten til det indre marked i Den Europiske Union .
Vi nsker ikke at bringe noget , som har vret en succesfuld jobskabelsesmekanisme , i fare ved at sende strke signaler ud til investorer om , at vi ikke nsker at forblive centralt placeret i EU og i det indre marked .
<P>
Det str meget klart , at problemet med illegal indvandring i Europa er noget , der skal tackles , og jeg bifalder den aftale , som vores ledere er net frem til , om at intensivere deres koordinerende bestrbelser til ss og ved landegrnserne for at bremse den illegale indvandring til Unionen .
Vi m fortsat koordinere med lande , hvori en meget stor del af den illegale indvandring tager sin oprindelse , og vi m sikre , at de organiserede kriminelle , som er impliceret i den lyssky menneskehandel , bliver arresteret og retsforfulgt for deres kriminalitet .
Endelig har det spanske EU-formandskab vret et meget succesfuldt formandskab .
Det mener jeg helt inderligt .
Lad os samarbejde med den danske regering med henblik p at fortstte fremskridtene i lbet af de nste seks mneder .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke det spanske formandskab for tilsagnet om at bne rdsmderne for offentligheden under frste og sidste behandling .
Det er da en begyndelse .
Vi overhaler nu Nordkorea , som s er det eneste land i verden , der vil lovgive bag lukkede dre .
Men vi er stadig langt fra den benhed , der kendetegner vore nationale parlamenter , nr de lovgiver .
Samtlige andre lande i verden vil stadig vre mere bne end os .
<P>
Lad mig ogs takke den spanske udenrigsminister Piqu for hans tilsagn p Formandskonferencen om at give os alle dokumenter fra Rdets arbejdsgrupper .
Hvis det lfte realiseres , vil Spanien kunne g over i historien som det formandskab , der for alvor bnede Unionen .
Det vil vre flot for det land , der traditionelt har bekmpet benheden sammen med Frankrig og Tyskland .
<P>
Men i Sevilla blokerede Frankrig og Luxembourg for en mere omfattende bning af rdsmderne .
Det spanske udkast ville have bnet alle steder , hvor antallet af stjerner p et dokument angiver , at der er tale om den flles beslutningsprocedure .
Chirac sagde nej sammen med Jean-Claude Juncker .
Jeg vil gerne opfordre vore franske og luxembourgske kolleger til at give deres ministre en lektion i benhed og parlamentarisk demokrati .
<P>
Og s en kommentar til den bermte telefonsamtale mellem Prodi og Aznar .
Vil I foresl en traktatndring , sledes at alle statsministre fr ret til at ringe til kommissionsformanden om sndagen for at f et forslag udskudt og ubekvemme tjenestemnd afskediget om mandagen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke (NI).">
Hr. formand , det er beklageligt , men jeg kan kun beskrive topmdet i Sevilla som en forspildt chance , og jeg beklager endnu mere , at det delvis p ny skyldes den belgiske premierminister Verhofstadt , som har saboteret muligheden for langt om lnge at gre noget ved det kmpestore asyl- og indvandringsproblem . Det til trods for , at der i alle europiske medlemsstater - det viser f.eks. valgresultaterne de seneste mneder - er et meget stort flertal i befolkningen for at gre noget ved problemet .
<P>
Jeg er ligeledes ked af at sige , at man lige s blindt marcherer videre i retning af en udvidelse af EU med de europiske lande fra den tidligere stblok .
Selv om jeg personligt , principielt og grundlggende ogs er tilhnger af det , mener jeg ikke , at det uden videre kan lade sig gre uden frst at trffe alle ndvendige foranstaltninger , s udvidelsen ikke p ny medfrer en enorm befolkningsflytning mod Vest .
<P>
I mellemtiden skal det irske folk stemme p ny .
Men vi ved allerede , at hvis de ved et uheld ikke stemmer " Ja " , s tages der ganske enkelt ikke hensyn til deres " Nej " .
Det kan ikke lngere overraske nogen , at EU stadig mere og af stadig flere borgere betragtes som noget udemokratisk , og at man vender EU ryggen en masse , hvilket er beklageligt .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
En rkke gruppetalsmnd har nvnt sprgsmlet om Parlamentets adgang til flsomme rdsdokumenter under den anden sjle .
Jeg vil blot gerne nvne , at uden en mlbevidst indsats fra det spanske formandskabs side ville vi ikke have et udkast til interinstitutionel aftale .
<P>
Denne aftale blev principielt godkendt af Formandskonferencen .
Udkastet vil blive sendt til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og derefter til plenarforsamlingen , formentlig i september .
I gr aftes drftede Prsidiet et udkast , som Parlamentet ogs vil skulle vedtage parallelt hermed , om de interne sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af flsomme oplysninger p betingelser , som svarer til sikkerhedsgarantierne i Rdet og Kommissionen .
<P>
Nr Prsidiet har godkendt udkastet , vil ogs det blive sendt til plenarforsamlingen til behandling sammen med udkastet til interinstitutionel aftale .
Uden en meget energisk indsats i de senere uger tror jeg ikke , at vi ville vret net til dette punkt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge dette indlg til lovprisning .
Selv om jeg gerne ville gre det , ville jeg f svrt ved at overg de ord , som f.eks. Rdets generalsekretr , hr . Solana , den britiske premierminister eller den nuvrende tyske kansler har anvendt .
De har alle det samme politiske tilhrsforhold som hr .
Barn , selv om man ikke skulle tro det .
<P>
Det er imidlertid rimeligt at sige , at vi p disse seks mneder er kommet lngere end nogensinde med de retlige og indre anliggender .
Og noget mske endnu vigtigere end at vre blevet enige om en flles definition af terrorhandlinger , at have oprettet Eurojust og at have vedtaget den europiske arrestordre er efter min mening , at vi har forstet , at terrorismen er et problem og en trussel for alle europere , og at den derfor krver foranstaltninger p fllesskabsplan .
<P>
Mennesker , der myrder og bruger afpresning og trusler som middel til at n deres politiske ml , er uden tvivl en trussel for demokratiet og for frihedsrettighederne .
Men det glder ogs mennesker , der str bag eller samarbejder med terrorister .
Der er f.eks. dem , der samarbejder om deres finansiering : det beskyldes Batasunas kasserer for , efter at det franske retsvsen fandt mere end 200.000 euro i hans bils bagagerum , som han erklrede , at et medlem af Parlamentet havde givet ham .
Derfor beroliger det mig meget , og jeg mener , at det br berolige alle meget , at Europa-Parlamentets Prsidium har taget affre .
<P>
Nr man taler om krnkelse af menneskerettighederne , er der ikke noget mere frastdende end menneskehandel .
Bekmpelsen af ulovlig indvandring krver ogs en indsats p europisk plan .
Min gruppe nskede ganske vist , ligesom strstedelen af Rdets medlemmer , at n lngere , men vi m efter min mening vre tilfredse med det opnede tilsagn , som er resultatet af kravet om enstemmighed , og som uden tvivl reprsenterer et fremskridt , isr for dem , der for kort tid siden demagogisk krvede papirer til alle .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg med at gentage nogle ord , der blev udtalt her i Parlamentet i januar 1996 i forbindelse med det foregende formandskab for EU .
Ordfreren for min gruppe , Abel Matutes , sagde dengang , at formandskabet ikke tilhrer den regering , der forbigende udver magten , men er et helt lands og alle dets borgeres ansvar .
Derfor har Folkepartiet - sagde hr . Matutes dengang - tilbudt det sit loyale samarbejde for at n de ml , man har sat sig .
<P>
Vi har efterlevet det princip , hr. rdsformand , og derfor vil jeg meddele Dem , at vi anser formandskabets lyse og mrke sider for vores egne .
Der er nogle , som her i formiddag har forspildt endnu en chance for at vise et minimum af institutionel loyalitet .
De vil altid have frihed til fortsat at bringe rent nationale diskussioner op i Bruxelles eller Strasbourg .
P den mde har de ogs lejlighed til frst at lide nederlag i debatterne i deres hjemland og dernst igen lide nederlag i dem her , i Bruxelles eller Strasbourg .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , som det glder alle formandskaber er der naturligvis positive og kritiske elementer .
Ethvert formandskab har ogs mulighed for at skyde noget over p de andre medlemsstater .
Nr vi i dag snarere nvner de kritiske elementer , s er det naturligvis ogs for debattens skyld .
<P>
Et positivt element vil jeg dog gerne nvne , nemlig den interinstitutionelle aftale , som nu skal indgs efter kommissionsformand Prodis og Parlamentets lange forarbejde .
Efter mange diskussioner med statssekretr de Miguel er vi nu net s vidt .
Det vil jeg gerne takke Dem , hr. rdsformand , og isr hr. statssekretr de Miguel for .
<P>
Hvad angr reformen af Rdet , er resultatet jo ikke s glorist , isr ikke hvad angr gennemsigtigheden , og at gennemsigtigheden kun vedrrer en del af lovgivningen og kun i begyndelsen og ved afslutningen og kun i en bestemt form , det er egentlig latterligt .
Vi skal da ikke vre bange for den gennemsigtighed , der findes i Parlamentet .
Det er fuld gennemsigtighed , vi forlanger i hele lovgivningsprocessen ogs af Rdet .
<P>
Hvad indvandringen angr , s fejrer man det nu som en stor succes , at man bekrfter det , der allerede flere gange er blevet bekrftet , nemlig at man i princippet vil realisere Tampere .
Men det har man bare ikke gjort .
Heller ikke under det spanske formandskab er man kommet srlig langt .
Hr. ministerprsident , De m da rligt indrmme , at den eneste virkelig " store " ide , nemlig sanktioneringen af oprindelseslandene , ikke har vret nogen succes .
P grund af vores gruppe er den heldigvis ikke blevet nogen succes , for det ville da ogs vre absurd netop at straffe de fattigste .
De , der skal straffes , de , der skal forflges , er de forbrydergrupper , som stjler den sidste mnt fra de fattigste , og som lover dem velfrd .
Ofte ender det dog derefter med dden i Middelhavet .
Samarbejde og hjlp er det , der skal til for at mindske udvandringen fra disse lande , som hrer til de fattigste .
<P>
Det sidste punkt : Hr. rdsformand , De har , hvis jeg tr tro p avisen Handelsblatt - som normalt er en seris avis - sagt , at De mener , de venstreorienterede har mistet orienteringen , at de er bange for den moderne verden , en omskiftelig og innovativ verden .
Hr. rdsformand , de venstreorienterede , i hvert fald de socialdemokratiske venstreorienterede er ikke bange for moderniseringen og for ndringer .
Vi ved blot , at mange mennesker i vores befolkning er bange for , at disse ndringer og denne modernisering gr , at de mister noget .
Der er jo netop ikke kun en vinder , der er ogs tabere som flge af moderniseringen og i ndringerne . Dem skal vi tage os af .
Hvis Socialdemokraterne ikke tager sig af dem , s bliver de ofre for populistiske hjreorienterede og populistiske bevgelser . Det kan ikke vre i nogens interesse .
For disse bevgelser udnytter angsten for indvandringen . Disse bevgelser udnytter angsten for udvidelsen af EU .
Men vi nsker en fornuftigt kontrolleret indvandring .
Vi nsker og har brug for udvidelsen som det nste vigtige og store skridt .
Derfor skal Socialdemokraterne ogs srge for , at den sociale dimension af moderniseringen , privatiseringen og liberaliseringen , at solidariteten ikke gr tabt .
<P>
Et EU , som ikke ogs netop viser solidaritet med de socialt svage grupper i samfundet , kan ikke blive nogen succes .
Det er det , Socialdemokraterne str for - vi er ikke bange for reformer .
Vi vil hjlpe dem , der er bange for arbejdslshed og ustabilitet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , jeg har nogle korte kommentarer . Der er brug for en flles EU-migrationspolitik , men den skal bygge p menneskelighed og fremsynethed og tage hensyn til bde vores ansvar over for mennesker p flugt samt til vores fremtidige behov for migrationsbevgelser i beskftigelsesjemed .
Som liberal glder det mig sledes , at der ikke var gehr for de mere repressive forslag i Sevilla , og at Rdet synes at have forstet , at det er bedre at forhindre mennesker i at flygte ved get handel , bistand og sttte til demokratiets udvikling end ved trusler om sanktioner .
<P>
Jeg er overvejende positiv over for reformerne af Rdet .
Det er godt , at formerne effektiviseres , at mderne bliver mere bne , og at topmderne bliver mindre hektiske .
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt , og forhandlingerne skal vre bne , og dokumenterne skal gres tilgngelige , hvis man skal tale om en demokratisk lovgivning .
Jeg hber , at det danske formandskab kan foreg med et godt eksempel p dette omrde .
<P>
Til slut undrer jeg mig ogs over det flerrige strategiske program , som Rdet skal vedtage .
Det er et sprgsml , som vi har arbejdet meget med i Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Hvordan skal disse to institutioner involveres i dette arbejde ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr . Hr .
Aznar , jeg anmoder Dem om ikke at slappe af . Deres gyldne tid med formandskabet er mske ovre i EU , men det er Deres ansvar ikke .
<P>
Det mediegardin af succeser , som De har lftet , skjuler ikke de alvorlige sprgsml , der lurer i horisonten .
Deres partiflle hr . Fischlers forslag til reform af den flles fiskeripolitik og den flles landbrugspolitik skaber usikkerhed og bekymring blandt vores fiskere og landmnd .
De skal bare harmoniseres med vores virkelighed , der for tiden er meget langt vk fra den virtuelle teknokratiske virkelighed , som hersker i Kommissionen .
<P>
Det er nu , De skal vise den slagkraft , der hersker i Deres politik der , her , hvor beslutningerne om vores fremtid bliver truffet .
<P>
Deres strste fortjeneste , det spanske formandskabs strste fortjeneste har vret dets voluntarisme , dets personales arbejdsiver .
Tillykke !
Jeg har aldrig fr set s mange memorandummer blive forelagt , selv om fremskridtene i forhold til det har vret f .
<P>
De klippede bndet over til euroens indfrelse .
Udmrket .
Men De vrdsatte ikke det forudgende arbejde , som andre havde udfrt .
<P>
Endelig blev Deres indledende forslag om indvandring gudskelov svkket vsentligt , og til manges skuffelse opfrte Barcelonas og Sevillas borgere sig ordentligt , og med deres samfundssind forjagede de alle Deres alarmerende forudsigelser .
Derfor anmoder jeg formelt om , hr. formand , at de europiske institutioner lyknsker de to byer med deres opfrsel og deres samfundssind og med deres tlmodighed over for disse kostbare og undvendige magtdemonstrationer .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Topmdet i Sevilla blev annonceret som et nyt stadium i udviklingen af en europisk asyl- og indvandringspolitik .
Jeg har to bemrkninger hertil .
<P>
For det frste er jeg lettet over , at forslaget om en europisk polititjeneste til grnsekontrol og iden om at reducere udviklingshjlpen til de illegale indvandreres uvillige oprindelseslande ikke er vedtaget .
Disse foranstaltninger tog isr sigte p symptombekmpelse og p at holde de illegale vk .
P den mde kan man p kort sigt tilfredsstille de ngstelige europiske borgere , men foranstaltningernes nytte og konsekvenser var ikke tnkt godt nok igennem .
<P>
For det andet er det kun en kombination af retfrdig fordeling af velfrd p den ene side og et europisk asyl- og indvandringssystem , som kan overholdes , p den anden side , som giver et fremtidsperspektiv .
Desvrre frte topmdet ikke til fremskridt p det omrde , selv om der lnge har foreligget forslag .
Jeg kan forst , at afviste asylsgere skal vende tilbage til deres oprindelsesland , men hvad sker der med de millioner af illegale indvandrere , som aldrig har sgt asyl ?
Jeg sttter , at man forsger at begrnse tilstrmningen , men hvordan vil man stte udstrmningen i gang ?
<P>
I betragtning af det prekre emne har jeg forstelse for , at det gr s langsomt , men Rdet har kun bekrftet eksisterende beslutninger .
Det er ikke et nyt stadium i udviklingen , men stilstand .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , i de sidste seks mneder har det spanske formandskab til trods for mottoet " mere Europa " fremmet de gamle Franco-nationalisters autoritre reflekser .
Denne praksis , hr . Aznar , har gjort det meget vanskeligt for Dem at lyde oprigtig .
Et tydeligt eksempel var Deres afvisning af at anerkende generalstrejken i anledning af topmdet i Sevilla .
Rent faktisk erkendte De og Deres regering ikke , at den strejke overhovedet fandt sted .
Den latterlige mde , hvorp De har ignoreret virkeligheden , er utilgivelig i politik , og derfor afspejler den strre euroskepticisme og endog det direkte fjendskab over for Den Europiske Union Deres formandskabs drlige kreplan .
<P>
Som professor Dominique Rn har udtalt , er 2002 " l ' anne d ' une pousse spectaculaire de l ' Euro-phobie , notamment dans les classes populaires europennes " ( et r kendetegnet ved en markant stigende euroskepticisme isr i de brede befolkningslag ) .
<P>
De er naturligvis ikke den eneste , man kan bebrejde EU ' s nuvrende ynkelige image , fordi kendsgerninger som folkemordspraksis i Tjetjenien , Palstina og Kurdistan ikke kan skjules . Hr .
Aznar , De er en srlig ivrig dyrker af den lre , man kan drage af regeringerne i Rusland , Israel og Tyrkiet .
Det kan alle se af Deres stejle nske om at forbyde Batasuna og alle de baskiske nationalistiske organisationer .
Herved har De fremprovokeret det bitreste sknderi med de baskiske biskopper , fagforeninger og et stort flertal af de baskiske borgere siden Francos tid .
Deres tid som formand for Rdet er slut , og den baskiske konflikt er der stadig .
Den eneste mde , hvorp De kan komme ud af deres evindelige baskiske mareridt er ganske enkel : De skal blot vgne op .
De br , inden det er for sent , ophre med at svve over tinderne .
<P>
Seor Aznar  aterrice !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det var Talleyrand , der sagde , at opposition er kunsten at vre imod noget , men p en sdan mde , at man senere kan vre for det .
Jeg ville sige dette , hr. formand , fordi man i denne type debatter kan se de problemer , som en situation som denne skaber , ud fra forskellige synspunkter , og de er alle sammen gyldige , bortset fra det , der kommer til udtryk hos dem , der udtaler sig p baggrund af en moralsk fattigdom , der udspringer af , at de ikke har taget til orde for at fordmme mord p uskyldige ofre , for det er en krnkelse af disses hukommelse og en latterliggrelse , hr. formand , af Parlamentets holdninger .
<P>
Han sagde , hr. formand , at kritik er en sund velse , men den skal udves p visse betingelser .
Jeg mener , at det er meget lettere at kritisere end at handle , og det er klart , at den , der gr noget , selv om det ikke altid lykkes 100 % , altid fortjener strre respekt end en drlig kritiker .
<P>
Udvelse af kritik , hr. formand , er ogs lidt ligesom testamenter , hvor det eneste , der glder , er det sidste .
Og det forbavser mig faktisk , at nogle af de erklringer , der er fremkommet her , synes at vre i tydelig modstrid med mere end 30 punkter i de beslutninger , som Parlamentet har vedtaget i forbindelse med topmderne i Sevilla , Madrid og Barcelona , og som Den Socialdemokratiske Gruppe naturligvis stttede og stemte for .
<P>
Desuden rejses der efter min mening , hr. formand , ogs et sprgsml om personlig stil .
Ethvert menneske har sin egen stil , som det har sin egen nse , og det , at interne debatter og anliggender bringes op i Parlamentet , viser klart , at borgerne vil notere sig den slags handlinger , som ikke er i almenvellets interesse , men er et forgves forsg p at svrte den spanske regerings image .
<P>
Hr. formand , i denne type debatter drejer det sig udelukkende om at finde ud af , om EU gr fremskridt , uden at de lyse sider skal hves til skyerne , eller de mrke skal skjules .
Jeg mener , at selv om nogle foretrkker at se tingene , som de nsker , at de var , og ikke , som de er , er det tydeligt , at der er blevet gjort meget i disse seks mneder .
Der er blevet gjort et serist arbejde , og en opgave , der var fuld af interne vanskeligheder p grund af valgprocesser i nogle medlemsstater og eksterne vanskeligheder p grund af den internationale situation , er blevet udfrt tilfredsstillende .
<P>
Men det er klart , at formandskabet p kun seks mneder ikke med et trylleslag kan lse alle de problemer , der plager EU , som om det rdede over de vises sten , den gule salve eller Fierabras ' balsam .
Sandheden er , at de andre 14 medlemsstater ogs har indflydelse , og i denne type situationer , hr. formand , er der noget , som er meget klart : De , der er i den drligste situation , de , der ikke har fet lst problemet med beskftigelse og konvergens for at komme ind i den monetre union , er altid dem , der giver de bedste rd .
<P>
Jeg beklager , at hr . Barn ikke er i salen lige nu , for han , som har vret transportminister , giver os her en lektion i , hvordan man skal navigere , selv om hans skib lkker alle vegne .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , de , der finansierer terrorismens medskyldige , er en skndsel for Parlamentet .
<P>
Den baskiske konflikt skal lses ved , at de , der forflger og myrder os , holder op med at gre det og lader os leve i frihed .
<P>
Hr. rdsformand , det er rigtigt , at vi kunne have gjort strre fremskridt , men ogs mindre , og at vi kunne have gjort det bedre , men ogs drligere .
Alt sammen med udgangspunkt i , at der i lbet af et halvrligt formandskab hverken er bragende succeser eller dundrende fiaskoer .
P seks mneder er der ikke tid til dundrende fiaskoer , det er ikke muligt , og de relative fiaskoer kan forklares .
<P>
Hr. rdsformand , De har selv erkendt , at et skiftende system , der skaber formandskaber , som er forpligtet til at opn succes , gerne p nationalt plan og p kort tid , er udueligt .
Derfor er de reformer af Rdet , der blev aftalt i Sevilla - som allerede er blevet omtalt - et lille , men positivt fremskridt .
<P>
Jeg er her ikke for at kritisere Dem , men heller ikke for at rose Dem , og derfor vil jeg gre status over tre af Deres prioriteter : udvidelsen , den transatlantiske forbindelse og de eksterne forbindelser .
<P>
Hvad angr udvidelsen , er jeg ndt til at konstatere , at mlene ikke er blevet net - det har De selv sagt .
De kapitler , som formandskabet havde sat sig for at lukke for at opn Europas genforening og gre den til virkelighed , er stadig bne .
Det er vanskelige emner , som vkker mange bekymringer i flere medlemsstater , men at afst fra at fremme en seris debat , som kan give os mulighed for at overvinde usikkerheden , er ikke lsningen .
<P>
Hvad angr forbindelsen med vores vigtigste allierede , m jeg anerkende , hr. rdsformand , at De har haft en uomtvistelig personlig succes : De er blevet inviteret til Camp David .
Men den forbindelse har ikke gavnet Europas forbindelser med USA .
De har ikke ratificeret Kyoto-protokollen , de har trukket undertegnelsen af oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol tilbage , de tager ikke imod rd vedrrende Mellemsten , og vores handelskonflikter af enhver art forges .
Kort sagt svkkes vores lederskab .
<P>
Hvad angr de vrige eksterne forbindelser , er det rigtigt , at der er blevet undertegnet en aftale med Chile - som vi lyknsker Dem med - men formandskabet har ikke givet Unionens politik for Latinamerika og Middelhavsomrdet den plads , der tilkommer den .
<P>
Europa gr ikke godt , hr. rdsformand , det gr ikke bedre end for seks mneder siden .
Jeg ved godt , at det har vret vanskelige tider , men politik er til vanskelige tider .
Med samme oprigtighed , som jeg tilbd Dem vores sttte for seks mneder siden , m De derfor tro mig , hr. rdsformand , nr jeg siger , at jeg havde forventet og nsket mere .
Mere succes , flere fremskridt , frre usikkerheder .
<P>
Endelig , hr. rdsformand , havde jeg ikke tnkt mig at vurdere dette formandskab , men Deres udenrigsminister har - som altid - provokeret mig , og det har han gjort ved at sige , at han er temmelig tilfreds .
Mske fordi jeg tilhrer venstrefljen og er kvinde , og kvinder og venstrefljen krver strre ambitioner , vil jeg sige til Dem , at jeg er temmelig utilfreds .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske det spanske formandskab og takke det spanske formandskab , ikke bare statsministeren , men ogs alle de vrige ministre , for deres velvillige samarbejde med Europa-Parlamentet .
Personligt vil jeg nske for statsministeren , at han nu fr lejlighed til at f lidt ferie , som han forhbentlig tilbringer med sin dejlige kone .
<P>
Det flgende er derfor ikke rettet mod statsministeren personligt , men mod Rdet , og det er sprgsmlet om den illegale indvandring .
Man bruger i rdserklringerne utrolig mange linjer , for slet ikke at tale om sider , p den illegale indvandring .
Ingen fornuftige mennesker er tilhngere af illegal indvandring .
Sprgsmlet er udelukkende , om man skal gribe fat i rsagerne , eller om man skal skabe et " Fort Europa " .
Rdet har stort set kun koncentreret sig om et " Fort Europa " , og den tekst , der omhandler selve rsagerne , er for svag , og den er for slj .
Der str i den tekst , at Det Europiske Rd minder om , at konomisk samarbejde er vigtigt .
Ville det ikke vre bedre , at Det Europiske Rd undlod at minde om noget som helst , og i stedet gjorde noget , for det er nemlig det europiske samarbejde , der kan gre noget ved disse sager .
Vi bliver ved med at f illegal indvandring , hvis ikke vi skaber et fornuftigt samarbejde med udviklingslandene , og s lnge vi ikke gr noget , er der ikke noget at sige til , at de kommer til Europa .
Det vigtigste er derfor at f skabt et fornuftigt samarbejde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , der var ikke brug for mere end de mneder , som Deres formandskab har varet , til at lave det om til en karikatur , som var blevet aftalt under de foregende formandskaber om indvandring og asylpolitik , kvinders uddannelse og arbejde samt bredygtig udvikling .
<P>
Udvidelsen , som der var enighed om i Laeken , efterlader De med flere problemer .
De har ikke sat skub i rimelige reformer af den flles landbrugspolitik , den flles fiskeripolitik eller strukturfondene , som er s vigtige for Unionen , den spanske stat og Galicien .
De er ikke kommet videre med Unionens forslag til lsning af den forfrdelige situation mellem Israel og Palstina , og De har helt svigtet Latinamerika .
<P>
De har med uforskammet arrogance blandet Dem i konventet , og De har oven i kbet frt Dem frem som Unionens virtuelle prsident .
<P>
Under Deres formandskab er alting get op i sikkerhedsparanoia .
Besat af nsket om kun at fungere som Unionens politichef , kan De som Deres triste eftermle fremvise , at De har fet gjort indvandring lig med forbrydelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Couteaux (EDD).">
Hr. formand , der er topmder , vi har grund til at glde os over . Blandt dem topmdet i Sevilla , som udmrkede sig ved at vre srdeles pdagogisk .
Alle kan ud af konklusionerne lse , at EU er prget af magteslshed .
Medlemmerne af denne hje forsamling erklrede at ville tage mlrettet fat p indvandringsproblemet , grebet af panik p grund af det , man betegner som populisme - og som i virkeligheden blot er udtryk for de europiske folks forbitrelse over at se sig frataget rettigheder .
Udmntningen af denne erklring er imidlertid af beskedent format , som det ogs var tilfldet i Amsterdam i 1997 .
Endnu en gang fratager Unionen medlemsstaterne rettigheder og erstatter medlemsstaternes politik med et tomrum . Som hr .
Barn Crespo udtalte tidligere under denne forhandling , synes det , som om EU starter helt forfra hver sjette mned .
Glimrende formuleret !
Gradvist indser befolkningen , at dette er tilfldet , hvorfor forbitrelsen ges . Det kan selvsagt fre vidt .
<P>
Nr det glder konklusionerne fra Sevilla , er der et punkt , som i vid udstrkning har vret upagtet , men som fortjener at blive fremhvet . Det drejer sig om punkt 6 , hvor Rdet opfordres til at undersge sprgsmlet om sprog for , som det hedder , " at forbedre den nuvrende situation " .
Der er kun en mde , hvorp den nuvrende situation kan forbedres , nemlig ved at sikre , at parlamentsmedlemmerne kan arbejde p deres modersml .
Der er vi langtfra i dag , eftersom det stadig oftere forekommer , at vi eksempelvis i udvalgene udtaler os om tekster , som kun er til rdighed i den engelske udgave , uagtet forretningsordenens bestemmelser .
<P>
Kommer vi p et tidspunkt i en situation , hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet m vlges p baggrund af en test af deres engelskkundskaber ?
Jeg m advare det danske formandskab , nr det glder forslag p dette felt .
Det er ikke acceptabelt at vlge et eller to arbejdssprog , for Europa-Parlamentet er ikke en international organisation .
Det er heller ikke acceptabelt at skulle vlge et pivot-sprog , som naturligvis bliver engelsk , eller rettere angloamerikansk . Begr man den fejl , kre fderalister , vil der ikke lngere vre tvivl i borgernes sind .
S har de set EU ' s sande ansigt . S har de set klart demonstreret , at EU blot er en brik i det amerikanske imperium , og at EU ' s egentlige opgave bestr i at tilpasse alle europiske nationer til den fremtidige rolle , hvor de gres til genstand for den altomfattende amerikanisering .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. rdsformand Aznar , der er naturligvis ingen , der kan vre uenig i , at det er ndvendigt at bekmpe den illegale indvandring .
Det , som vi til gengld stiller os uforstende over for , er , at denne bekmpelse bliver et endnu mere centralt element i forbindelserne til tredjelandene og i samarbejdsaftalerne , end demokratiets og retsstatens fremme er og har vret hidtil set ud fra et politisk og konkret synspunkt .
Med mine f sekunders taletid kan jeg kun gre opmrksom p et paradoks i forbindelse med disse overvejelser , nemlig at den kommunistiske diktator Hoxhas Albanien ville have vret en perfekt partner set ud fra dette synspunkt . Der var nemlig ingen , som kunne emigrere fra disse lande , og der var ingen , som kunne emigrere fra militrsamfundene .
Dette er dog kun et paradoks indtil en vis grad , for bagefter bryder konflikterne netop ud de steder , hvor vi ikke er i stand til at indfre demokrati og en retsstat , sdan som det var tilfldet i Balkanlandene .
Og dette er det egentlige problem , som ligger til grund for de ukontrollable flygtningestrmme .
Derfor ville det sikkert vre bedre , at EU i hjere grad koncentrerede sig om de dybereliggende rsager til det uhndterlige problem med den illegale indvandring i stedet for at koncentrere sig om symptomerne .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg m indlede med at sige , at alle mine bemrkninger med hensyn til Sevilla-topmdet er blevet delagt af hr . Watsons tale .
Jeg er bange for , ministerprsident Aznar , at jeg ikke kan f dette billede af Dem , hvor De forsger at forfre " Carmen " Tony Blair , ud af hovedet .
<P>
Det var min hensigt at indlede med at sige , hvor stor en opmuntring og hvor godt et eksempel De har vret for centrum-hjrepartierne i Europa .
Rigtig mange af de politiske succeser , vi har oplevet i de senere mneder , kan tilskrives den omstndighed , at De har vret et godt eksempel .
Men nr man ser p dagsordenen for topmdet i Sevilla og de omrder , hvor vi kunne nske at se strre fremskridt , m jeg sige , at jeg er en smule skuffet over den konomiske reformpakke .
Jeg bebrejder ikke Dem , hr. ministerprsident , jeg bebrejder genstridige regeringer andetsteds i Europa .
Der hersker imidlertid ingen tvivl om , at der er en for stor efterladenhed med sprgsml i forbindelse med " corporate governance " og med postulatet om , at Lissabon-dagsordenen blot p en eller anden mde vil blive frt ud i livet , uden at der vil ske nogen markante forandringer her i Europa .
Ministerprsidenten forstr det , men jeg er ikke sikker p , at mange af de andre medlemsstaters regeringer gr .
<P>
Hvad terrorisme og illegal indvandring angr , er det ganske rigtigt af Dem at have sat disse sprgsml hjt p dagsordenen .
Der er blevet sagt meget om dem .
Jeg vil blot tilslutte mig bemrkningerne og Deres nske om at rejse disse sprgsml som en del af den samlede dagsorden .
Hvad udvidelsen angr , er mit parti helt bestemt ude efter betydelige fremskridt med forhandlingerne om den flles landbrugspolitik og strukturreformen .
Vi ser med nogen interesse p det , der kan ske i Irland ved folkeafstemningen , som kan vende som flge af en trylleformular fra vores formand .
<P>
Dette frer mig tilbage til billedet af " Carmen " Blair , som holder min opmrksomhed fangen , for nr det drejer sig om reform af Rdet - og tanken om at have et femrigt formandskab - ville vi mske betragte Dem som den ideelle kandidat til den rolle , men hr . Blair har fortalt det britiske Parlamentet , at han - og ikke De - er manden , der fastsatte dagsordenen i Sevilla .
Han sagde det ikke kun n gang , han sagde det fem gange !
Hans minister for europiske anliggender sagde , at det var hr . Blairs dagsorden , der blev sat .
Jeg vil blot bede Dem om at tage hele historien om Carmen op til fornyet overvejelse , for jeg tror ikke , at hun ndvendigvis er en helt plidelig person at indlade sig med .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , nr vi gennemser konklusionerne fra Sevilla og udtalelserne om reformen af Rdet , m vi konstatere , at man kun delvist har fulgt Europa-Parlamentets henstillinger .
<P>
Det er et skridt i den rigtige retning at lade Det Europiske Rd koncentrere sig om hovedopgaven , nemlig at styrke den koordinerende funktion i Rdet ( almindelige anliggender ) og sikre get gennemskuelighed .
Imidlertid har Det Europiske Rd ikke vre tilstrkkeligt ambitist , nr det glder Rdets konkrete arbejdsgang og styrkelsen af samarbejdet med Europa-Parlamentet for at befordre lovgivningsproceduren .
Endvidere havde vi foretrukket , at det formelt blev fastslet , at fllesskabsmetoden skulle anvendes p alle trin i beslutningsprocessen .
<P>
Endvidere vil jeg gerne tage et andet emne op . Det spanske formandskab fortjener kraftigt bifald for erklringen om Mellemsten .
Den europiske holdning , som er udtrykt kort , klart og prcist , adskiller sig p positiv vis fra prsident Bushs henholdende udtalelser .
<P>
Varig fred forudstter , at konfliktens to parter sikrer , at international rets grundlggende principper respekteres , og FN ' s resolutioner efterleves .
Terrorismen og besttelsen m bringes til ophr .
En provisorisk palstinensisk stat er en illusion , og intetsteds finder man en stat uden grnser .
Israel m flgelig trkke sig tilbage til grnserne fra 1967 og fjerne de uretmssige bosttelser .
Erklringen fra Sevilla indeholder krav om , at de militre operationer bringes til ophr .
Indskrnkninger i bevgelsesfriheden br ophves . Mure skaber ikke fred .
Bravo , hr . Aznar .
Nu skal De s blot overbevise vores amerikanske venner om , at kun det europiske syn p sprgsmlet om fred i Mellemsten kan bringe massakrerne til ophr .
Og ganske vist er det korrekt , at udskiftning af de politisk ansvarlige ville forbedre mulighederne for varig fred i Mellemsten , men , hr. rdsformand , s m jeg bede Dem arbejde for , at hr . Sharon og hr .
Arafat forlader den politiske scene samtidig .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
I Sevilla lod regeringscheferne sig slbe lidt med i en flamencorus .
Jeg kan ikke forklare deres beslutning p anden mde .
Sluterklringen talte om " en " tiltrdelsestraktat for alle ansgerlande , mens man i Laeken talte om traktater i flertal .
For ratificeringen betyder det , at de nationale parlamenter kan finde sig i det , og ellers er det bare rgerligt .
Den overalt roste individuelle vurdering omfatter pludselig ikke de nationale folkereprsentanter .
Kommissionen og Rdet skaber hermed et nyt demokratisk underskud .
Forbilledet fra de tidligere begrnsede udvidelser gr ikke op her , for nu vedrrer det ikke mindre end 10 lande , som skal opfylde mange nye krav .
Jeg vil gerne have et forklarende svar fra formanden .
<P>
Afskaffelsen af Rdet ( udviklingssamarbejde ) nedprioriterer fattigdomsbekmpelsen i forhold til udenrigspolitikken .
Det er netop nu et forkert signal til den tredje verden .
De herrer har benbart ogs fet den udenrigspolitiske paella i den gale hals .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr .
Aznar , De foreslog os mlet om " mere Europa " for Deres formandskab .
<P>
I dag er resultatet et mindre solidarisk Europa , indvandringen forveksles med forbrydelse , og mange spaniere glemmer , at de for ikke s mange r siden var ndt til at vre indvandrere for at kunne overleve .
<P>
Mindre Europa , hvad angr genforening , med den manglende opfyldelse af de frister , der blev fastlagt i Nice for udvidelsen , mindre Europa , hvad angr demokrati , fordi Det Europiske Rd har get dets lederes magt i forhold til Parlamentet , mindre Europa , hvad angr konomisk stabilitet , med smidiggrelsen af den tidligere aftalte plan , mindre Europa , hvad angr udenrigspolitik , med Bush-planen for Mellemsten , der ignorerer den europiske holdning , mindre Europa , hvad angr deltagelse , fordi De har forbudt de selvstyrende regioner at tage del i Deres formandskab - til forskel fra de belgiske regioners sdvanlige tilstedevrelse .
<P>
Og hvor De kun har tilskyndet til mere Europa ved at fremme sanktioner og straffe over for indvandrernes fattige hjemlande .
Det samme , som De har gjort i Spanien med arbejdslshedsunderstttelsen og konflikten i Baskerlandet , det vil sige tvang og undertrykkelse .
<P>
Heldigvis har andre europiske ledere ndret Deres plan og Deres globale forslag om sanktioner i tide , og Deres formandskab er endt i en fiasko .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , det spanske formandskab har udmrket sig ved at vre parat til at ndre prioriteringer undervejs , idet man har sat bekmpelsen af illegal indvandring verst p dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Sevilla .
Og med rette .
Det Europiske Rd gjorde for sin del ret i at se bort fra Kommissionens forslag , som var uhensigtsmssige og pegede i den forkerte retning , og i stedet trffe praktiske og operationelle afgrelser .
Man kan forestille sig , hvilken skade Kommissionens integrationsorienterede forslag ville tilfje det europiske projekt i den offentlige mening i de kommende r . Der var tale om forslag , som prioriterede den frie bevgelighed uden kontrol inden for Fllesskabets rammer , og som prioriterede udbredt modtagelse af tredjelandsstatsborgere hjere end beskyttelse af borgernes sikkerhed og den sociale samhrighed i EU-landene .
<P>
Det er mit oprigtige hb , at den tid er forbi , om end jeg har mine tvivl .
Rdet synes ganske vist i hjere grad at have je for de ndvendige prioriteringer . Nr det glder Kommissionen , synes det til gengld vanskeligt at f vendt bden .
<P>
Vi kan kun opfordre Rdet til fremover p radikal vis at ndre de endnu ikke frdigbehandlede forslag fra Kommissionen om asyl , familiesammenfring , status for personer med lngerevarende ophold og midlertidig beskyttelse og opfordre til , at man helt glemmer tanken om et overnationalt korps af grnsevagter .
Der br lgges vgt p konkrete og effektive forslag , som respekterer staternes territoriale suvernitet , og om ndvendigt lsninger med variabel geometri . Som eksempel kan nvnes et flles visumregister , som ville gre det muligt at fastsl , hvem der er rejst ind i EU , og hvem der har forladt EU .
<P>
Endelig , hr. formand , erindrer jeg om , at Det Europiske Rds erklring om Irland kun er tnkt som lokkemad for det irske folk forud for landets anden folkeafstemning om Nice-traktaten .
Erklringen efterlader det indtryk , at man accepterer et Europa a la carte , nr det glder sikkerheds- og forsvarspolitikken , hvilket i virkeligheden langtfra er i overensstemmelse med Nice-traktatens nd og bogstav .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , da jeg for et jeblik siden lyttede til formandskabets redegrelse om de mange opgaver , den spanske regering har vret stillet over for i de forlbne seks mneder , tnkte jeg , som hr . Prodi , at Spanien i denne korte periode har vist bde energi og vid .
<P>
EU har under det spanske formandskab fortsat drftelserne om sprgsml , som er helt afgrende for Unionens fremtid . Det vre sig den ndvendige reform af Rdet set i lyset af udvidelsen , fastlggelse af en flles politik , nr det glder asyl , indvandring og integration , eller genoptagelse af Barcelona-processen med henblik p at styrke den gensidige forstelse folkene imellem i Middelhavsomrdet .
Jeg m afgjort ogs glde mig over og lyknske Dem , hr. rdsformand , med de fremskridt , der er gjort p alle disse omrder .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg imidlertid beklage , at samme formandskab har kunnet give nring til tanken om en stigende forvridning af de transatlantiske forbindelser mellem USA , som p egen hnd , eller i alt fald stadig mere isoleret , ptager sig byrderne i forbindelse med hndtering af kriser - i Afghanistan , i Mellemsten , i Kashmir og andetsteds - som fortsat truer freden og stabiliteten i verden , og EU , hvis rolle indskrnker sig til humanitre bistandsaktioner og genopbygning efter kriser , eftersom EU ' s regeringer ikke har forstet , hr. formand , at deres nske om at deltage i kriseforebyggelse og -hndtering ikke er foreneligt med den fortsat svage indsats p det forsvarsmssige omrde .
<P>
Nr dette emne bringes p bane , er alle enige om at krve forbedringer i form af en omlgning af udgifterne , som sikrer en mere afbalanceret og mere gennemtnkt fordeling af opgaverne imellem de europiske virksomheder , der fremstiller forsvarsmateriel .
Et fromt nske , som imidlertid ikke kan ventes opfyldt , s lnge der ikke findes antydning af et europisk forsvarsbudget , eventuelt i frste omgang begrnset til forsknings- og udviklingsaktiviteter .
<P>
Hr. formand , der er behov for forbedringer i form af omlgning af udgifterne .
Og mener De ikke ogs , at der , nr tiden hertil er inde , skal ske en forgelse af udgifterne , sfremt vi i Europa ikke blot slr os til tls med rollen som vasal for den amerikanske militrmagt ?
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">






Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne pege p to forhold .
<P>
For det frste den del af konklusionerne fra Sevilla , som vedrrer reformen af Rdet .
Europa-Parlamentet anmodede allerede fr Nice-traktaten Rdet om at gennemfre en reform . Nr der nu tages et lille skridt i den retning , skal vi naturligvis ikke modstte os det .
Men der er tale om et lille skridt .
Meget str tilbage , og jeg hrer ikke til dem , som mener , at De ikke skal fortstte reformen , fordi konventet er i gang . Forvent ikke , at emnet er udtmt , fordi De gr fremskridt .
Sfremt der eksisterer en sund konkurrence om at reformere Rdet uden at afvente reformen af traktaten , er det kun godt . Europa-Parlamentet stiller imidlertid strre krav , og jeg hber og tror , at konventet ogs vil stille strre krav om benhed , om etablering af et kohrent formandskab for Unionen , som sikrer , at der kan trffes afgrelser p effektiv og demokratisk vis .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om vkst og konkurrenceevne med henblik p fuld beskftigelse .
Der er truffet afgrelser , der er fremsat krav fra Europa-Parlamentets side , og de br vinde get genklang .
Nr det drejer sig om vedtagelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , mener vi fortsat , og vil gentage , at Europa-Parlamentet br spille en strre rolle i udarbejdelsen heraf , og at der i hjere grad br tages hensyn til Parlamentets krav .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om forsyningspligtydelser , blev der i Sevilla peget p en rkke forhold .
Jeg skal dog ikke undlade at give udtryk for vores bekymring , nr det glder det rammedirektiv , man i Barcelona forpligtede sig til at udarbejde .
Rygter vil vide , at man mske vil afvente den eventuelle reform af traktaterne , inden man pbegynder udarbejdelsen af det pgldende rammedirektiv .
Det vil efter vores opfattelse vre en fejltagelse .
Vi har behov for rammedirektivet , ogs inden reformen af traktaterne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Kre formnd , mine damer og herrer , p vegne af Det Catalanske Demokratiske Konvergensparti og Den Kanariske Koalition kan jeg konstatere , at de resultater , som rdsformanden har redegjort for , udgr betydelige fremskridt , fra Galileo-programmet og liberaliseringen af energisektoren , som blev opnet i Barcelona , til kontrollen med ulovlig indvandring og konsolidering af statussen for regionerne i den yderste periferi i Sevilla .
<P>
Men vi mener ikke , at disse fremskridt har givet de ml , som blev fastlagt ved formandskabets begyndelse med valgsproget " mere Europa " , tilstrkkeligt indhold .
P indvandringsomrdet mangler vi strre opmrksomhed p samarbejds- og integrationspolitikkerne , inden for udvidelsen , flere resultater med reformen af den flles landbrugspolitik og de finansielle midler , inden for de institutionelle reformer , strre overensstemmelse med Kommissionens og Parlamentets forslag .
P internationalt plan og trods fremskridtene og mderne i Valencia , Madrid og Sevilla har vi savnet tilstedevrelse og resultater , hvad angr de latinamerikanske kriser , den flles holdning om Cuba , processen med afkolonisering af Sahara og kriserne i Mellemsten .
Nr alt kommer til alt , noterer vi os fremskridtene , det spanske formandskabs gode forvaltning , men vi ville gerne have kunnet glde os over " mere Europa " ved denne status .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Det er tid at gre status , hr . Aznar .
De satte ms Europe som overskrift over Deres formandskab .
Hvad blev det s til ?
Hvad blev det til , ud over de fortjenstmedaljer , De tildeler Dem selv ?
Bekmpelsen af terrorismen var et af de prioriterede omrder .
Man har fra Europa-Parlamentets side erindret om , at der ud over den ndvendige indsats til bekmpelse af terrorismen ogs burde tages fat p de politiske problemer , og med politiske midler .
I stedet for dialogen foretrkker De resolutioner .
I Kongeriget Spanien svel som andetsteds giver politisk blindhed terrorismen ny nring .
Udvidelsen var et andet af de prioriterede omrder .
En forbier , kan man vist sige . Nr det glder den flles landbrugspolitik , finansiering og sttte til de kommende medlemsstater , har De givet stafetten videre til det danske formandskab .
<P>
Endelig topmdet i Sevilla . Vi s en by , som var belejret af demonstranter , et land , som var lammet af generalstrejke .
Det var det frygtsomme Europa , det var Le Pens , Haiders , Berlusconis og andres hadefulde Europa , der prgede billedet .
Stramningen mtte ramme de mest udsatte p denne klode , de mtte straffes for deres fattigdom . De gav hr .
Chirac mulighed for ubesvret at fremst som fremskridtsvenlig . Hr .
Chirac , fremskridtsvenlig !
For os , tilhngerne af uafhngighed for Esquerre Rpublica de Catalunya , er resultatet klart , nr der gres status over formandskabet : Menos Europe " , " Bisque Catalunya " , " Bisque Europe " .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , EU ' s fremskridt i forbindelse med bekmpelsen af illegal menneskehandel og indvandring skal hilses velkommen .
Det glder isr den bedre sikkerhed mod falskneri og beskyttelsen af EU ' s ydre grnser .
Det er uholdbart med mere end 500.000 illegale indvandrere pr. r i EU .
De udgr en stadig kilde til kriminalitet , undertrykkelse og slaveri , ja en fare for menneskelivet , endda for brn .
Menneskehandlere skal derfor straffes lige s hrdt som narkohandlere .
Begge udnytter uden skam med konomisk vinding for je mennesker , der er i nd .
<P>
I forbindelse med studvidelsen kom den tyske forbundskansler Schrder med det strste flop i r , idet han nemlig vil gre tiltrdelseslandene til gidsler i den interne reform af den europiske landbrugspolitik .
Man kan ikke stte sprgsmlstegn ved genforeningen af Europa , blot fordi EU indtil videre ikke har vret i stand til at blive frdig med sit eget hjemmearbejde til tiden .
Den indstilling af den direkte sttte til de europiske bnder , som forbundskansler Schrder truede med , ville i lyset af amerikanernes aktuelle , drastiske forgelse af deres betalinger til landbruget have haft katastrofale konsekvenser for den europiske landbrugspolitiks konkurrenceevne .
<P>
Europa skal holde fast i sin kurs , isr i svre tider .
Forslaget fra Dem , hr. rdsformand Aznar , og ogs fra Kommissionen , rede kommissionsformand , udgr et godt grundlag for den videre udvikling af EU . Godt nok hnger resultatet af den anden irske folkeafstemning stadig som et damoklessvrd over studvidelsen .
EU skal i den forbindelse forbedre sit overordnede image yderligere for at n ind til befolkningens hjerter .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , hr . Barn , sagde , genopfindes EU ikke ved hvert formandskab .
<P>
De har sagt , hr . Aznar , at Spanien har foreslet en europiske politik for indvandring og asyl .
Jeg mener at huske , at den eksisterede i forvejen .
For nsten tre r siden vedtog Det Europiske Rd i Tampere et program for at harmonisere asylpolitikkerne og for at give EU en flles ramme for indvandringspolitikkerne .
Et program med nogle frister - der ganske rigtigt udlber om to r .
Kommissionen har i mellemtiden forelagt alle forslag til en sammenhngende indvandringspolitik : familiesammenfring , integration , hndtering af lovlige indvandringsstrmme for at udfylde de ledige stillinger i EU - mske burde vi gre os klart , at vi har brug for mere arbejdskontrol og mindre grnsekontrol i EU , det ville ogs vre en mde at gre fremskridt p - forbindelse med tredjelande om flles hndtering af migrationsstrmme , flles udvikling og bekmpelse af ulovlig indvandring .
<P>
Ingen af disse forslag er blevet vedtaget .
I Sevilla var De i hvert fald ndt til at bekrfte Tampere-dagsordenen , at bekrfte dens ml efter tre r .
Det skaber to flelser i mig : Den ene er hb , for det er det sidste , man mister , men den anden er bekymring over , hvordan De har gjort det .
De har vendt op og ned p Tampere-dagsordenen , og det foruroliger mig p mange mder , bl.a. af hensyn til effektiviteten .
Bekmpelse af ulovlig indvandring br vre et forsvar af en lovlig europisk indvandringspolitik .
Hvis det ikke er det , er det bare en kamp mod desperate , en forfrdelig krig mod ulovlige indvandrere , som vi ikke vil kunne vinde .
<P>
Hr. rdsformand , i dag eksisterer den europiske indvandringspolitik , der er ndvendig for det 21. rhundrede , ikke , men der eksisterer forslag til , hvordan vi kan f den .
Jeg hber , at der sker reelle fremskridt i fremtiden .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke det spanske formandskab for at have hjulpet den irske regering , ja , og ratificeringen af Nice-traktaten , ved at dmpe frygten i det mindste inden for forsvars- og sikkerhedsomrdet .
Det vil forhbentlig gre det muligt for os at f en debat i gang om de reelle sprgsml i forbindelse med Nice-traktaten og - som kolleger har sagt - vinde det irske folks hjerte og sjl gennem de to erklringer , som er blevet vedhftet konklusionerne fra topmdet i Sevilla , og hvori det udtales , at EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke vil skade Irlands traditionelle militre neutralitet .
<P>
Der opstod stor forvirring under den sidste kampagne op til folkeafstemningen om Nice-traktaten med ikke-modbevist skrkpropaganda om , at vi kunne blive tvunget til at deltage i udenlandske missioner mod vores vilje , og selv at vrnepligt kunne blive genindfrt .
Vi har nu en skaldt ' tredobbelt ls ' , der krver , at enhver irsk involvering i internationale missioner i udlandet i hvert enkelt tilflde skal have et FN-mandat svel som godkendelse af bde den irske regering og Oireachtas eller det irske parlament .
<P>
Jeg sttter ikke det synspunkt , som mange p nejsiden indtager , nemlig at NATO er verdens bussemand , eller at FN ndvendigvis er universalmidlet mod alle globale onder .
Hvis vi skal have et virkelig uafhngigt eller neutralt land , som de selvsamme mennesker hvder , at de nsker , hvordan kan vi s godkende og tillade en situation , hvor enhver af de fem permanente medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd kan forhindre Irland i at deltage i EU-missioner , nr vi finder , at det er passende ?
Det , jeg siger , er , at irske udenrigspolitiske beslutninger ikke br krve godkendelse fra Moskva eller Beijing .
Og ej heller br vores irske tropper nu trkkes ud af Bosnien-Hercegovina , blot fordi USA , mens vi sidder her , truer med et veto mod en forlngelse af FN-missionen dr .
<P>
Til kommissr Prodi siger jeg : M jeg bede Dem om en afklaring til protokollen af , hvad det helt njagtigt var , De sagde i Kbenhavn i gr om konsekvenserne for udvidelsen , hvis irerne for anden gang skulle undlade at ratificere Nice-traktaten ?
Der er uoverensstemmende rapporter og yderligere forvirring i den irske presse i dag .
Vi har nu frem for alt brug for et krystalklart lederskab om sprgsmlet om udvidelsen , eftersom det , der udspiller sig p den irske arena , er en fuld afspejling af de - reelle og opfattede - bekymringer , som alle vores borgere ude i marken fler .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at landene i Central- og steuropa har lidt meget - frst under det fascistiske og derefter under det kommunistiske g .
Det er p hje tid , at de fr lov til at slutte sig til den europiske familie .
Det er frem for alt en moralsk ndvendighed .
Husk p , hvad kongen af Jordan sagde her i sidste mdeperiode : " Der er ingen fremtid for nogen uden en fremtid for alle " .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , antallet af illegale i Europa stiger .
Vores statschefer bruger stadig hrdere ord , men de har efter min mening krnket borgernes bekymringer ved i Sevilla at undlade at formulere mlstninger , ssom et europisk grnsepoliti , en konkret europisk indvandringspolitik med partnerskabsaftaler med oprindelseslandene og en reel og hurtig sttte til hr . Vitorinos forslag .
<P>
Hr. formand , med hensyn til den europiske sikkerhedspolitik er der gjort fremskridt .
Der er indfrt institutionelle ndringer , men nu er det ndvendigt , at Europa enstemmigt udformer en EU-NATO-traktat for at kunne anvende NATO-fordelene og p den mde blive operationel i tide .
Vi hber , at ministrene for udviklingssamarbejde og forsvarsministrene mder hinanden jvnligt og synligt i Rdets udenrigsklub for at vise , at Europas sikkerhedspolitik stter stort fokus p konfliktforebyggelse og fattigdomsbekmpelse af hensyn til en mere stabil verden .
Parlamentets beslutningsforslag vedrrer Rdet ( udenrigsministrene og udviklingssamarbejde ) .
Den nye titel , som vi sttter fuldt ud .
<P>
Hr. formand , i Mellemsten vil vi nu stte al fokus p den internationale konference .
PSE-Gruppen understreger , at det palstinensiske folk selv afgr sit lederskab og ikke prsident Bush . Vi beklager imidlertid meget , at hundredvis af europere , som ville sttte fredsprocessen , ikke mtte komme ind i Israel , og vi slr fortsat til lyd for en politisk dialog med henblik p to stater , Israel og Palstina , som begge er sikre og demokratiske .
Voldsspiralen , uanset fra hvilken side , er i sidste ende altid negativ for alles nske om fred .
<P>
Hr. formand , med hensyn til forbindelserne EU-Rusland sttter vi de fremskridt , som gres .
Kaliningrad skal endvidere se Schengen-aftalen som ramme for en lsning .
Flles EU-russisk grnsekontrol kan vre et frste skridt .
<P>
PSE-Gruppen er meget bekymret med hensyn til Indien og Pakistan .
EU og medlemsstaterne skal gre en langt strre indsats for deeskalering .
Pakistan skal opfylde Sikkerhedsrdets resolution 1373 , infiltreringen skal ophre , og p det punkt er det ndvendigt med en bilateral fremgangsmde , ogs med hensyn til Indien , og her kan EU bidrage .
Jeg hber , at vi kan arbejde multilateralt i modstning til USA ' s unilaterale vildspor .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , der er et bestemt og reelt faktum , som synes at genere venstrefljen , og det er , at det har vret Spaniens regering , alts ministerprsident Jos Mara Aznars regering , Folkepartiets regering , der bde i Tampere og Sevilla har fremmet alle de retningslinjer , som EU har vedtaget for indvandring og asyl .
<P>
Sagen er , at den europiske venstreflj siger n ting i Europa-Parlamentet , som ikke hnger sammen med det , som deres regeringer - de steder , de findes - gr , den siger noget andet i internationale fora , og den siger det modsatte i de nationale parlamenter eller i medierne .
Det kaldes skizofreni , idforladthed og mangel p politisk strategi .
Og ikke nok med det : De opmuntrer til strejke for at vanskeliggre arbejdet for et topmde , der - heldigvis med succes - har forsgt igen at stte skub i de foranstaltninger , der blev aftalt i Tampere , og at bekmpe dem , der handler med mennesker .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , hr. rdsformand , at man er klar over , at parlamentarikerne omkring hele Middelhavet , som var forsamlet i Bari og desuden uanset politisk tilhrsforhold , tre dage fr topmdet i Sevilla enstemmigt vedtog en beslutning , der klart sttter alle de retningslinjer , som blev aftalt i Sevilla : at fremme integrationspolitikker , der sikrer respekten for de rettigheder og friheder , der glder for indvandrere , som opholder sig lovligt i EU , og ligeledes disses respekt for deres forpligtelser som borgere og for det civile samfunds vrdifllesskab , at gre associerings- og samarbejdsaftalerne til et instrument til flles ansvar for hndtering af migrationsstrmme og at vedtage de foranstaltninger , der er ndvendige for at evaluere og garantere den effektive gennemfrelse af aftalerne .
Og ligeledes at hjemlandene ger deres indsats til bekmpelse af ulovlig indvandring , at de overvger og bevogter deres grnser bedre , og at de ptager sig deres forpligtelser til at tage ulovlige indvandrere tilbage .
<P>
Mine damer og herrer , de allerede tusinder af dde og forsvundne ved de andalusiske kyster - og hertil kommer dem fra Dover - og det triste syn af skibe fyldt med indvandrere ved de italienske kyster m ikke fre til den mindste smule demagogi eller til uansvarlige partipolitiske beskyldninger , som kun giver skyts til dem , der gr indvandring til en yderligtgende mrkesag med alvorlige politiske flger .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni (PSE).">
Hr. rdsformand Aznar , frst vil jeg gerne lyknske det spanske formandskab , for i min egenskab af nstformand med den opgave at flge forligsprocedurerne m jeg sige , at vi har udfrt et godt stykke arbejde . Vi har vedtaget mange sager , som ikke var nemme , og det er Parlamentets , Rdets og ogs Kommissionens fortjeneste , eftersom Kommissionen har deltaget aktivt i samarbejdet .
<P>
Jeg vil gerne stille rdsformand Aznar og kommissionsformand Prodi et sprgsml .
I det dokument , som blev vedtaget i Sevilla , og som omhandler reformen af Rdet , nvner man et strategidokument , der skal udarbejdes hvert tredje r .
Rdet forpligter sig sledes til at fremlgge sine strategiske valg for en periode p tre r i samrd med Kommissionen , men der er ikke nogen som helst henvisning til Parlamentet .
Derfor har jeg to sprgsml .
For det frste vil jeg sprge , hvorfor der skal g tre r , nr valgperioden varer fem r . Og for det andet vil jeg sprge , hvorfor man overhovedet ikke nvner Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne give udtryk for en bekymring og komme med en opfordring .
Min ven og kollega , hr . Poos , har allerede vret inde p holdningsforskellene mellem EU - som Spanien har formandskabet for - og prsident Bush , hvad Mellemsten angr .
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , hr . Aznar , om man vil vre opmrksom p situationen i Mellemsten i de nste seks mneder under det danske formandskab , eftersom den danske udenrigsministers udtalelser er fuldstndigt i trd med prsident Bushs , bde nr det glder den internationale konference om Mellemsten , og nr det glder kvartetten .
Det er udtalelser , der bestemt ikke bliver anset for at vre fornuftige .
<P>
Jeg vil slutte af med flgende sprgsml .
De var til stede her i Parlamentet den 20. marts , hr. formand .
Dagen fr blev universitetsprofessoren Marco Biagi myrdet af de Rde Brigader i min hjemby .
De gav ved den lejlighed udtryk for Deres medflelse .
Hvad ville De sige , hr . Aznar , hvis en minister fra Deres regering sagde om dette offer for terrorismen , at han var skideirriterende - jeg vil gerne bede tolkene om at overstte ordret - og at han beklagede sig , fordi han ville have sin konsulentkontrakt forlnget ?
De m ikke kalde mig til orden , hr. formand , for det er ikke mig , der er grov i munden - ordene er den italienske indenrigsministers .
Mener De , at man med sdanne udtalelser fremmer bekmpelsen af terrorisme ?
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca (PPE-DE).">
Hr. formand , ved afslutningen p det spanske formandskab vil man kunne sige mange ting om dets forlb , og vi har hrt mange ting denne formiddag , nogle mere heldige end andre .
Men ingen , der er den mindste smule objektiv , kan undlade at erkende , at vi ikke har vret vidne til et halvr med behandling , med simpel forvaltning eller passiv laden st til .
Er ivrksttelsen af et gte indre marked for energi mske ikke en milepl , der var utnkelig for kun f r siden ?
Eller er udformningen og opbygningen af et europisk satellitkommunikationssystem mske ikke et fremskridt inden for ny teknologi , der ndrer det eksisterende perspektiv radikalt og bryder et monopol , som nogle ans for ubrydeligt ?
Hvem kan ngte , at der endelig er skabt grundlag for en flles indvandringspolitik baseret p geners bning af vores omrde for mange mennesker , der lovligt nsker et bedre liv , samtidig med at man effektivt bekmper den ulovlige og afskyelige menneskehandel ?
<P>
Der er sket store fremskridt i forhandlingerne med ansgerlandene , og kritikken af , at nogle meget flsomme kapitler ikke er afsluttet , er gennemsyret af partiskhed og manglende objektivitet .
Der er blevet gjort temmelig meget i den komplekse sammenhng prget af valg , som Europa har befundet sig i inden for de seneste mneder .
<P>
De , der fremkommer med kritik baseret p en pstet ndring af prioriteterne for forlbet , glemmer bevidst den svimlende acceleration ved dette rhundredes begyndelse , og betegner det , som rent faktisk har vret en bemrkelsesvrdig evne til tilpasning og reaktion p problemer , der opstr uventet og krver omgende reaktion , som vgelsind .
<P>
Nr alt kommer til alt , hr. rdsformand , lovede De os mere Europa , og mere Europa fik vi .
De forelagde et omfattende og strkt program , og det er i vid udstrkning blevet gennemfrt .
Det spanske halvr blev indledt med et nyt hb om Unionens fremtid , og efter det spanske formandskab mrkes denne entusiasme , til trods for vanskelighederne og forhindringerne , tydeligere end nogensinde fr .
<SPEAKER ID=76 NAME="Aznar Lpez">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kort kommentere nogle af de holdninger , som de forskellige grupper og nogle af medlemmerne har givet udtryk for .
<P>
For det frste vil jeg sige , at formandskabernes opgave , som De alle sammen ved , grundlggende bestr i at fremme foranstaltninger , tilskynde til reformer , tage initiativer og isr skabe og sge en enighed , som sikrer , at der sker fremskridt , hvilket netop er den europiske tradition og ledetrden i drftelserne i Det Europiske Rd .
<P>
Hvad angr sprgsmlene om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed og de sprgsml , der er blevet rejst her i dag , om indvandringspolitikken , vil jeg minde om , at det , der blev videreudviklet i Sevilla , er den generelle plan , den generelle strategi , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Tampere .
Jeg takker for alle pmindelserne om dette , men samtidig vil jeg gre opmrksom p , at den davrende strigske kansler , Viktor Klima , i 1998 under strigsk formandskab plagde nogle ministerprsidenter at udarbejde og forelgge nogle forslag og udkast til arbejde , der skulle udfres .
Og for Spanien fik jeg fornjelsen af at udarbejde alle sprgsml om Unionens tredje sjle .
<P>
P grundlag af det arbejde , der blev udfrt og vedtaget under Det Europiske Rds uformelle mde i Prtschach , blev dagsordenen for mdet i Tampere fastlagt .
Og det fastlgger for frste gang en overordnet ramme for tredje sjle , hvis forskrifter og udvikling naturligvis er baseret p de nye forhold , der opstr , og p selve dynamikken i den proces , der blev fastlagt i Tampere .
Sdan opstod Sevilla , som det lige fra begyndelsen fremgik af det spanske formandskabs program .
<P>
I den forbindelse vil jeg sige , at der er fire grundlggende ting , som vi skal handle ud fra , p et omrde s vanskeligt som indvandringsomrdet .
<P>
For det frste lovligheden .
Indvandringen i vores lande skal tage udgangspunkt i lovlighed . Det er ndvendigt , ligesom indvandringen er ndvendig .
Det er pkrvet , for at indvandrerne kan blive integreret i vores samfund . Det er helt ndvendigt for planlgningen af migrationsstrmmene , der kun kan baseres p lovlighed .
Og det er strkt tilrdeligt for opretholdelsen af sameksistensen i alle vores samfund og alle vores lande . At forestille sig , at man kan lave en integrationspolitik uden at skelne mellem det lovlige og det ulovlige , og at rbe op om papirer til alle er netop efter min mening at vlge en forkert kurs , skabe konflikt , forhindre integration og fremme demagogi .
<P>
Af samme grund er det set ud fra et lovlighedssynspunkt tvingende ndvendigt at bekmpe ulovlig indvandring .
I vores samfund kan vi ikke serist sige , at det er lige meget , om man er en lovlig eller en ulovlig indvandrer , for det skader i den sidste ende den , der p lovlig vis har fulgt nogle procedurer for at f beskyttelse og arbejde i et land .
Og der er mafiaer , som giver sig af med menneskehandel og ulovlig indvandring , hvilket er en meget rentabel forretning for de mafiaer , som desuden hnger sammen med andre forbrydelser , f.eks. narkotikahandel .
Derfor er ivrksttelsen af en handlingsplan imod ulovlig indvandring et af de vigtigste elementer fra Sevilla , og det er naturligvis et af de nye elementer , der er ivrksat i lbet af denne proces under spansk formandskab .
<P>
Jeg synes rligt talt , at det er fuldstndig vanvittigt at forestille sig , mine damer og herrer , at vi ikke behver at vre srligt opmrksomme p kontrollen med de ydre grnser og lbende forbedre denne kontrol , indtil vi p fllesskabsplan nr frem til den lsning , som vi mener bedst kan sikre vores effektivitet , srligt med henblik p udvidelsen .
Vi har elementre forpligtelser til at forsvare , kontrollere og overvge vores ydre grnser , og vi har elementre forpligtelser til at vre meget mere effektive gennem flles visa , ekspertgrupper , sikkerhedsstyrker , arbejdsgrupper og specialstyrker .
Vi har mange forpligtelser , og som sagt i endnu hjere grad med henblik p udvidelsen .
<P>
Endelig er der en vigtig nyskabelse inden for indvandring , som bestr i , at den skal inddrages i EU ' s samarbejdspolitik .
Det er frste gang , det sker , men alle aftaler , som EU undertegner med andre lande , skal fra nu af have en indvandringsklausul , ligesom de har en klausul om bekmpelse af terrorisme og en om beskyttelse af menneskerettighederne .
Alle aftaler , som EU indgr , skal fra nu af have en klausul om bekmpelse ulovlig indvandring .
Det drejer sig ikke om en mere eller mindre skandals debat om en eller anden form for sanktion .
Det drejer sig om at gre sig overvejelser og at sige flgende : Hvad sker der , nr et land systematisk ngter at overholde aftalerne om tilbagetagelse af ulovlige indvandrere ?
Hvad sker der , nr det tekniske samarbejde til fordel for et land udnyttes til ikke at bekmpe den ulovlige indvandring , men fremme den ?
Kan man alvorligt mene , at EU i s fald skal optrde , som om intet var hndt ?
Skal man fortsat give tekniske eller finansielle midler til lande , der anvender dem til at fremme og ikke modvirke ulovlig indvandring ?
Det er efter min mening , mine damer og herrer , hverken en sammenhngende , korrekt eller seris holdning .
Netop derfor mener jeg , at det er meget hensigtsmssigt , at Unionen forbeholder sig ret til om ndvendigt at handle derefter .
<P>
Man tjener alts intet ved ikke at tage fat p de problemer .
Man tjener naturligvis heller intet ved , og det er blevet bevist for nylig , at tage fat p dem med demagogi .
Og jeg mener heller ikke , at man tjener noget ved sterile debatter om , hvorvidt Europa skal vre et fort eller ej .
Europa skal vre muligt , og Europa har en modtagekapacitet , som skal vre baseret p loven , og p den baggrund vil vi uden tvivl lave en positiv indvandringspolitik til fordel for alle .
<P>
For det andet er der , hvad angr terrorisme , i flere r og isr efter den 11. september 2001 sket en meget vigtig udvikling i Europa .
P dette punkt vil jeg sige , mine damer og herrer , at der ikke kan vre hverken forstelse for eller sttte til nogen terroraktion , og der kan slet ikke vre nogen resignation over for terrorisme .
Terrorismen og terroristerne er ikke kun dem , der udgr en udvende , operativ og morderisk kommando .
Det er dem , der sttter , dkker over , hjlper og finansierer terroristerne , som udgr terrororganisationen , ...
<P>
... og som er lige s ansvarlige som dem , der udfrer terrororganisationens aktioner .
Jeg hber , at ingen europisk institution og ingen institution i nogen af EU ' s medlemsstater dkker over eller giver plads til dem , der dkker over , finansierer eller sttter terroristerne .
For terrorismens eneste skbne er at blive moralsk , politisk og operativt tilintetgjort .
Winston Churchill sagde , at ingen skbne er forudbestemt til uundgeligt at ramme os , medmindre vi ikke gr noget for at undg den .
Jeg vil sige , at vi altid skal undg at sttte , at terrorister kan sge tilflugt i institutionerne for fortsat at beg forbrydelser eller fortsat finansiere eller vrne om forbrydelser overalt i EU eller en af EU ' s medlemsstater .
<P>
Hvad angr konomien , vil jeg sige til Dem , at det grundlggende element og ml som bekendt er fuld beskftigelse .
Det er vores ml at f fuld beskftigelse .
Der er praktisk talt ingen stat i EU , som ikke i jeblikket er i gang med arbejdsmarkedsreformer eller sociale reformer i et forsg p at nrme sig fuld beskftigelse .
Netop de lande , der har de strste problemer med arbejdslshed , br arbejde hrdest p at f gennemfrt de reformer .
Fuld beskftigelse i Europa kan opns ad to veje : Den ene er stabilitetspagten , som er grundlaget for en bredygtig og stabil vkst i Europa , og den anden er reformpolitikken for at f et mere konkurrencedygtigt , bent og produktivt omrde .
Vi kan ikke svkke stabilitetspagten og afst fra at lave reformer . Vi skal bibeholde stabilitetspagten og lave reformer .
P den mde kan vi fremme vkst , ge konkurrencen og isr n vores ml , som er , at flest mulige mennesker er i arbejde i Europa .
Men hvis vi svkker stabilitetspagten og ikke fremmer reformerne , vil vi ikke kunne ivrkstte politikkerne for fuld beskftigelse i Europa ordentligt .
<P>
( Bifald )
<P>
Tredje overvejelse i forbindelse med udvidelsen .
Frst en oplysning : Jeg hber og nsker , at tidsplanen fra Nice bliver overholdt .
Tidsplanen fra Nice slutter ved udgangen af 2002 .
Derfor er vi midt i tidsplanen fra Nice .
For det andet : De flles holdninger om regionalpolitik , institutionel politik , finansiel ramme og landbrugspolitik er vedtaget .
Derfor er det mandat , som formandskabet fik til at fastlgge de flles politikker , blevet gennemfrt .
Inden for den flles politik mangler der at blive fastsat et finansielt aspekt i den flles holdning om landbrug , og det vil ske i november .
Det skyldes , at man nede frem til en vanskelig aftale p Det Europiske Rds mde i Sevilla , hvor den eneste fare var , at man ikke nede frem til en aftale og dermed bragte udvidelsen i fare .
Derfor vil vi kunne trffe beslutninger i november , og i december vil vi faktisk kunne overholde tidsplanen fra Nice .
<P>
Det , det drejer sig om , er at f gennemfrt EU ' s regelvrk og ikke stte sprgsmlstegn ved andre politikker , det vil sige inddrage de finansielle overslag , Agenda 2000 - som er gldende indtil 2006 .
At blande de finansielle overslag sammen med udvidelsen er efter min mening en fejl .
Og at blande reformerne af politikkerne sammen med udvidelsen er en anden fejl .
Og at nske at blande de tre ting sammen er at satse p , at udvidelsen ikke gennemfres , og det har naturligvis ikke vret formandskabets eller den spanske regerings hensigt , og det bliver det heller ikke .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvad angr sprgsmlene om eksterne anliggender , vil jeg sige til Dem , at den flles holdning om Johannesburg er blevet fastlagt i lbet af disse mneder .
I denne flles holdning er det ret vigtigt at holde sig for je , at hverken Doha-aftalen eller Monterrey-aftalen , som tog os s lang tid at opn , br tages op igen .
<P>
Hvad angr reformen af Rdet , vil jeg sige , at der er blevet truffet beslutninger , som ikke krver traktatndringer .
Traktatndringerne var ikke inden for Det Europiske Rds rkkevidde , og det giver anledning til efterflgende overvejelser .
Reformerne , som ikke krver traktatndringer , er efter min mening et pnt fremskridt p omrdet .
Hvad angr polemikken , dynamikken eller debatten om formandskaberne , er dette et bent sprgsml , og der kan argumenteres for mange synspunkter .
Sagen er , at hvis man siger , at man ikke gr ind for et halvrligt formandskab , og man heller ikke gr ind for et formandskab p tre , fire eller fem r , m man sige , hvad man s gr ind for , for de Europiske Rd skal ledes p en eller anden mde : seks mneder , et r eller to r , men p en eller anden mde skal de europiske formandskaber organiseres .
Undtagen hvis det , der foresls , er , at formandskaberne og Det Europiske Rd afskaffes , hvilket jeg personligt ikke gr ind for .
<P>
Mine damer og herrer , vi har afgivet redegrelse for Parlamentet tre gange , og jeg er mdt op i Parlamentet tre gange .
Jeg hber og nsker , at de , der skal lede Det Europiske Rd i fremtiden , ogs vil udfre denne opgave med at mde op her for at gre rede for Det Europiske Rds mder .
Vi str i jeblikket over for meget store udfordringer - institutionelle , konomiske , vedrrende udvidelsen , sikkerhed og forsvar - i vores lande og i EU .
Vi vil fortsat bidrage til , at EU fortsat gr fremskridt , og at vi virkelig kan n vores ml og indfri vores ambitioner .
Det er det , der gr , at vi efter disse seks mneders arbejde kan vre temmelig tilfredse , hvilket er det bedste grundlag for at overdrage fremtiden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=77 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , forhandlingen i dag har kastet lys over nogle af de vsentlige sprgsml , som det spanske formandskab har taget op , og som jeg gerne vil vende kort tilbage til .
<P>
Det frste punkt var en yderligere uddybning af debatten om terrorisme , og her fremgik det tydeligt , at problemerne kun kan lses ved hjlp af et omfattende samarbejde p europisk plan .
I det sidste halvr er der blevet gjort nogle konkrete fremskridt i den retning , bde nr det glder tilbagetagelserne , den flles indsats ved de ydre grnser og det flles visumsystem .
Terrorismen kan ikke bekmpes med isolerede handlinger , men kun med den samordning , som det er vores pligt at foretage p europisk plan .
<P>
En anden rkke problemer vedrrte den internationale bistand og det kommende topmde i Johannesburg .
Jeg vil gerne vende kort tilbage til dette punkt , eftersom mderne i dag og i morgen er vores sidste mder fr dette meget vigtige topmde , som finder sted sidst i august .
I dette halvr - hvor vi startede i Monterrey og fortsatte i Kananaskis - har vi vendt tendensen til en fortsat reduktion af bistanden til den tredje verden en lille smule .
Jeg bruger ordene " en lille smule " , fordi jeg p den ene side er tilfreds med , at vi har vendt tendensen , men fordi jeg p den anden side er bekymret over , at dette ikke er sket p en s strk og afgrende mde , som vi alle sammen nskede .
Min bekymring bliver desuden strre , nr jeg ser , hvor vanskeligt det var at holde det forberedende mde til Johannesburg , som fandt sted i Bali .
Som svar p Deres sprgsml vil jeg gerne sige , at Kommissionen bestemt ikke vil nedlgge Generaldirektoratet for Udvikling , men tvrtimod styrke det .
Jeg agter nemlig at ivrkstte et EU-initiativ til fordel for Afrika ved at arbejde videre med de NEPAD-linjer , man lagde p G8-topmdet i Kananaskis .
Det er absolut ndvendigt , at vi gr en kraftigere og mere energisk indsats for Afrika .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne komme ind p Middelhavssprgsmlet , som vi er net et stykke videre med i det forlbne halvr .
Ogs i dette tilflde er fremskridtet dog stadig ikke tilstrkkeligt , nr man tnker p strrelsesordenen af de sprgsml , som dette omrde rejser .
Alle de ting , vi har sagt i dag om indvandringen , vores sikkerhed og vores forbindelser udadtil , hnger sammen med en strkere og mere omfattende Middelhavspolitik .
<P>
Endelig har vi for udvidelsens vedkommende skabt grundlaget for , at vi kan n frem til en afslutning i Kbenhavn .
Dette var en meget vanskelig mlstning , som formandskabet og Kommissionen stdigt forfulgte , og det gjorde vi med et godt resultat .
Der er naturligvis stor opmrksomhed - og ogs et ulst sprgsml - nr det glder den kommende afholdelse af disse forhandlinger , og opmrksomheden er ikke mindst rettet mod landbruget .
Jeg m sige meget rligt , at Kommissionens forslag er de eneste , der kan skabe overensstemmelse mellem de forskellige krav og de forskellige forventninger i en situation , hvor budgetterne er begrnsede , men hvor det ogs er ndvendigt s vidt muligt at imdekomme kravene fra landbrugerne i de eksisterende medlemsstater .
Vi har brugt alle de resterende midler , vi havde til rdighed , til den direkte sttte .
Vi har sparet kraftigt i de senere r for at n ned under grnsen p 1,27 . Med optagelsen af 10 nye medlemsstater kan vi godt holde os inden for grnsen p 1,27 , men s bruger vi ogs alle vores ressourcer .
Efter min mening er dette dog den eneste udvej i fremtiden .
<P>
Jeg vil nu give nogle korte svar p de specifikke sprgsml , der blev stillet .
Hr . Bonde henviste til den bermte telefonsamtale mellem rdsformand Aznar og jeg om problemerne med FUSP .
Her m jeg sige , at dette er den rigtige metode , at vi har haft mindst 30-40 telefonsamtaler af den karakter i det sidste halvr , og at det netop var dette fortsatte samarbejde , som gav os mulighed for at arbejde for de flles interesser .
Jeg vil faktisk gerne opfordre hr . Bonde til ogs at ringe til mig , hvis der er noget , s vi kan harmonisere vores arbejde .
<P>
Hvad Irland angr , fru Doyle , sagde jeg meget tydeligt i gr , at der ikke eksisterer nogen plan for den irske folkeafstemning .
Og jeg sagde ogs , at der hverken er en bagdr eller en sidedr .
Jeg udtrykte mig yderst klart , og jeg hber , at man noterer sig denne klarhed p mdet her i dag .
<P>
Endelig stillede hr . Imbeni nogle sprgsml i forbindelse med den rlige planlgning af vores arbejde - hvilket er meget vigtigt - og den trerige planlgning p Det Europiske Rd i Sevilla .
Jeg tror ikke , at det er forkert af mig at betragte denne rlige planlgning som den eneste acceptable lsning inden for de nuvrende grnser for institutionsformandskabets varighed , s der bliver mulighed for en konsekvent interinstitutionel kontinuitet , det vil sige en mde at respektere formandskabernes varighed p , idet vi hjlper hinanden med at planlgge p lang sigt .
Nr det glder den rlige planlgning , er Kommissionen begyndt at stille nogle indledende forslag i forbindelse med proceduren for offentlig bistand , som har en rlig strategi .
Disse forslag inddrager svel Parlamentet som Rdet og er en konkret mde at begynde at samarbejde p .
<P>
Hvad den trerige planlgning angr , mener jeg , at de tre institutioner br undersge i fllesskab , hvordan de kan udnytte denne nye id og undg , at den bliver en administrativ byrde .
I den henseende vil det vre hensigtsmssigt at undersge , hvordan denne planlgnings varighed kan tilpasses til institutionernes varighed , s de bliver s ensartede som muligt .
<P>
Min sidste bemrkning drejer sig ogs om et sprgsml , som hr .
Imbeni stillede . Jeg vil gerne minde om den sorg , men ogs om den store anseelse og respekt , som Parlamentet gav udtryk for med hensyn til professor Marco Biagi , som brutalt blev myrdet af terroristerne .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 69 / 208 / EF om handel med fr af olie- og spindplanter ( KOM ( 2002 ) 232 - C5-0301 / 2002 / 0105 ( CNS ) ) : Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
<P>
( Parlamentet godkendte Kommissionens forslag )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0235 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af Interbus-aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus ( 13262 / 1 / 2001 - KOM ( 2001 ) 540 - C5-0087 / 2002 - 2001 / 0242 ( AVC ) ) ( Ordfrer : Scallon )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0221 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 97 / 68 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner ( 5198 / 1 / 2002 - C5-0150 / 2002 - 2000 / 0336 ( COD ) ) ( Ordfrer : Lange )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0236 / 2002 ) af Nistic for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om produktion og udvikling af fllesskabsstatistikker om videnskab og teknologi ( KOM ( 2001 ) 490 - C5-0392 / 2001 - 2001 / 0197 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0239 / 2002 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 86 / 609 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr , der anvendes til forsg og andre videnskabelige forml ( KOM ( 2001 ) 703 - C5-0605 / 2001 - 2001 / 0277 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0238 / 2002 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af ndringsprotokollen til Europardets konvention om beskyttelse af hvirveldyr , der anvendes til forsg og andre videnskabelige forml ( KOM ( 2001 ) 704 - C5-0037 / 2002 - 2001 / 0278 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0240 / 2002 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om tiltrdelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af protokollen til 1979-konventionen om grnseoverskridende luftforurening over store afstande angende reduktion af forsuring , eutrofiering og ozon ved jordoverfladen ( KOM ( 2002 ) 44 - C5-0094 / 2002 - 2002 / 0035 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0245 / 2002 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om ophvelse af Efstratios Korakas ' immunitet ( 2001 / 2230 ( IMM ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , eftersom afstemningen vedrrer mig direkte , vil jeg gerne meddele , at jeg afstr fra at deltage .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke kollegerne for afstemningsresultatet . Jeg anmoder Dem i vrigt om venligst at fre til protokols , at ndringsforslag 15 til Turchi-betnkningen er trukket tilbage .
<SPEAKER ID=87 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater valgte at stemme nej til ndringsforslag 2 , 4 og 5 .
Vi mener , at de maskiner , som vil blive undtaget i medfr af disse ndringsforslag , er en gruppe meget forurenende maskiner med stor indvirkning p brugernes sundhedstilstand .
Det er vigtigt at se p , hvad tungere maskiner betyder for ergonomien , men man skal ogs se p de emissioner , der frst og fremmest rammer brugerne .
<P>
Vi mener , at den flles holdning er bedre .
Den giver Europa-Kommissionen mandat til at bevilge en ekstra tidsfrist p op til fem r , s fabrikanterne kan gre noget ved teknikken .
Her skal Kommissionen imidlertid vurdere , om der virkelig er behov for s lang tid , eller om det er fuldt tilstrkkeligt med kortere tid .
Det er noget , som ikke nvnes i ndringsforslagene .
<P>
Til slut vil vi understrege , at det er vigtigt fremover at tage hensyn til maskinernes vgt i forbindelse med den tekniske og miljmssige udvikling .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , det er altid vanskeligt at afgive stemmeforklaring under disse forhold .
<P>
Vi er af den opfattelse , at Europa-Parlamentet ikke , nr det glder Savary-betnkningen , har truffet det rette valg , til trods for at hr . Savarys betnkning var srdeles interessant .
De Grnne mener , at Europa-Parlamentet med de resultater , der foreligger efter dagens afstemning , har forvansket det forslag til direktiv , der behandles i Savary-betnkningen .
De Grnne er tilhngere af harmonisering p transportomrdet , forudsat at den betegner en udvikling i positiv retning , sdan som EU ' s borgere krver .
Harmonisering indebrer i s fald flere bestemmelser af social karakter og get hensyntagen til miljet .
Og De Grnne finder afgjort kun en sdan harmonisering holdbar , hvis den ledsages af en egentlig transportpolitik , som , lad mig understrege det , skal omfatte bestemmelser om modal transport , integrering af miljomkostningerne i forbindelse med prisfaststtelsen for infrastrukturer , sociale ordninger for ansatte inden for landevejstransporten samt harmonisering , nr det glder fragtmandsvirksomhed .
<P>
De Grnne finder i vrigt ikke , at varernes frie bevgelighed er truet i den aktuelle situation , da der , kre kolleger , hvis man ikke har lov til at kre p landeveje og motorveje i weekenderne , er mulighed for at benytte jernbanen . Den mulighed er til stede hele weekenden , ligesom der er mulighed for at benytte vandvejene , det vre sig have eller kanaler .
Vi har i Gruppen De Grnne sat vores lid til en sdan harmonisering og til direktivforslaget , i srdeleshed med ndringsforslag 13 , som faldt helt i trd med borgernes forventninger , ikke mindst nr det glder get sikkerhed p landevejene og get hensyntagen til livskvalitet . Den foreslede harmonisering bnede bl.a. mulighed for , at medlemsstaterne kunne faststte yderligere restriktioner , hvilket er i overensstemmelse med den linje , vi nsker , der skal lgges for EU ' s politik p dette felt .
<P>
Endelig vil jeg knytte en bemrkning til ndringsforslaget om blomster . Gruppen de Grnne mener , det er skandalst , at Europa-Parlamentet har vedtaget dette ndringsforslag , eftersom der i virkeligheden er tale om en slags trojansk hest , som kan bane vejen for en lang rkke undtagelser .
Vi mener , at der , nr man undtager blomster fra direktivet , uundgeligt vil flge andre undtagelsesordninger .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , afslutningsvis erindrer jeg om , at alle eksisterende transportpolitikker indeholder krav om reduktion af landevejstransporten .
Vi har forpasset lejligheden hertil i dag .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg krte p motorvejen mellem Brescia , Bergamo og Milano sammen med min ven , Ugo Gustinetti , som har vret lastbilchauffr hele sit liv .
Det var sndag , og der var ingen biler p vejene , kun vogntog og lastbiler . Ugo sagde til mig : " Hvor er det sknt at kre om sndagen uden trafikken fra alle dem , som tager p ferie !
Det er virkelig en fornjelse , og ved du , hvorfor ?
Europa-Parlamentet har vedtaget et direktiv af hr . Savary , som fornuftigt nok - det kan man hre p navnet - har srget for , at arbejdet kommer i frste rkke og fornjelserne i anden rkke om lrdagen og sndagen .
Det vil sige , at vogntog har fortrinsret p vejene , og at feriebilisterne ikke m kre . "
<P>
Men det var mske en drm , hr. formand ?
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , Unionens flles fremtid afhnger i afgrende grad af borgernes accept . Det skal vi altid holde os for je , nr vi lovgiver .
Jeg har derfor udtalt mig til fordel for at lade bestemmelserne om krselsforbud falde ind under medlemsstaternes kompetence .
Egnede foranstaltninger i forbindelse med krselsforbuddet i weekender og p sn- og helligdage br alts trffes af medlemsstaterne , da disse bedst kan reagere p srlige forhold .
Forudgende begrnsninger br af milj- og sikkerhedsmssige grunde vre tilladt for medlemsstaterne , og det er ogs ubetinget ndvendigt , at der tages hensyn til srlige geografiske omstndigheder .
Det er dog positivt , at der tages srligt hensyn til transporten af letfordrvelige fdevarer som mlk , frugt eller grntsager .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for Savary-betnkningen , ogs selv om det var forbundet med visse vanskeligheder , fordi den efter min mening er et skridt fremad , men samtidig er et langt mindre skridt end det , jeg kunne have nsket mig .
Jeg mener nemlig , at krselsforbuddet skulle have vret hndteret mere restriktivt , med henblik p miljbeskyttelsen , med henblik p forbrugerbeskyttelsen , og ogs p en mde s der blev lagt et pres for at udvikle alternativer , for at tage stilling til alternativer .
Jeg mener i vrigt , at anvendelsen af subsidiaritetsprincippet er ndvendig p dette omrde , at der ogs skulle have vret mulighed for regionalt skrpede bestemmelser , fordi det i sidste ende ogs lgger et strre pres for at finde de nvnte alternativer .
Alligevel mener jeg , at det er et skridt i den rigtige retning , selv om dette skridt snart br flges op af andre .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det er logisk at foretage en harmonisering p europisk plan af krselsrestriktionerne for lastvogne , idet hver enkelt medlemsstat i dag har sine egne regler p dette felt .
Der er imidlertid ingen grund til at lade en sdan harmonisering bero p laveste fllesnvner under indflydelse af transportlobbyernes nsker . Der er sledes ingen grund til at begrnse restriktionerne og give de stater , der ser lastvognstransporten som lsenet , mulighed for at lade fragtmndene drive deres virksomhed helt efter eget nske .
<P>
Vi har derfor stemt for alle ndringsforslag , der gr i retning af skrpede krselsrestriktioner " ud fra hensyn til topografi , milj og trafiksikkerhed " .
<P>
Disse restriktioner blev ikke vedtaget , hvorfor vi har stemt imod betnkningen .
<P>
Generelt kan problemet imidlertid ikke lses ved forskrifter alene .
Det er ikke tilstrkkeligt at forbyde varetransport ad landevej lrdag og sndag .
Der er behov for , inden for rammerne af offentlige europiske jernbanetjenester , at udvikle jernbanetransporten og den kombinerede bane-vej-transport .
<SPEAKER ID=94 NAME="Raschhofer (NI)">
Lsgngerne afviser Kommissionens forslag om harmonisering af bestemmelserne om krselsforbud for lastvogne i weekender og p sn- og helligdage .
Direktivet strider for det frste imod subsidiaritetsprincippet og begrnser den nationale kompetence , hvad angr den strigske frdselslov .
For det andet br man ikke byde transitlandet strig en yderligere opbldning af krselsforbuddene i weekender og p sn- og helligdage , for allerede nu resulterer de stigende trafikmngder i enorme belastninger af vores milj og den strigske befolknings sundhed .
<P>
Vi skal i langt hjere grad rette fokus mod en flles europisk trafiklsning og en forstrkning af alternative trafiklsninger .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , helt tilbage i 1963 mdte jeg personligt hr . Turchis far .
Han var smand , og i nat s jeg ham i en drm . Sammen med sin sn , ordfreren hr .
Turchi , styrede han en sejlbd i et stormfuldt hav . Og mens han styrede bden til havs under stormvejret , sagde han sikkert til sin sn , som endnu ikke var ret gammel : " Kan du se , hvordan man styrer en bd i den rigtige retning , nr det er stormvejr ?
Nr du engang i fremtiden er blevet medlem af Europa-Parlamentet , tror jeg ogs , at du vil kunne styre de europiske veje i den rigtige retning .
" S kunne jeg gre andet end at flge hr . Turchis angivelser i betnkningen om den retning , vi skal g i , og om de europiske veje ?
Derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg har naturligvis stemt for Turchi-betnkningen , som indebrer , at Fllesskabets finansielle sttte til grnseoverskridende net forhjes til 20 % .
Kommissionens forslag er dog efter min opfattelse langtfra p hjde med de udfordringer , vi str over for , i srdeleshed nr det glder de nye retningslinjer for bredygtig mobilitet .
<P>
For det frste kan den omstndighed , at finansieringsgraden ges , uden at der samtidig sker en forhjelse af budgetterne , nemt give anledning til skuffelser og til , at der skal trffes srdeles vanskelige valg , nr vi fr forelagt konkrete sager .
<P>
For det andet kan EU ikke i det uendelige optrde som dygtig lovgiver og drlig betaler . Vi ser de forsinkelser , der optrder i forbindelse med anlgsarbejderne ved Essen .
Vi oplever nu , samtidig med at vi fr forelagt forslag til en ny politik for bredygtig mobilitet , som er srdeles krvende med hensyn til offentlige ansporende foranstaltninger , hvorledes Rdet netop har trukket seks nye projekter tilbage eller har udskudt disse projekter , som er helt afgrende for ivrksttelsen af Kommissionens nye transportpolitik , og som indgik i forslagene til retningslinjer for udvikling af de transeuropiske net . Vi kan derfor kun opfordre til , at problemet om finansiering af de transeuropiske net rejses , og at den europiske transportpolitik omsider sikres bevillinger , som svarer til ambitionsniveauet p dette felt .
<SPEAKER ID=98 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen peger p den utilstrkkelige udvikling af de transeuropiske net bde p transportomrdet , i srdeleshed nr det glder jernbanenettene , og p energiomrdet med hensyn til sammenkobling af energinettene .
Den utilstrkkelige udvikling er en af flgerne af , at den europiske konomi udvikler sig inden for snvre nationale rammer .
Samtidig lider de transeuropiske infrastrukturer imidlertid ogs under de " manglende statslige midler " , som det hedder i betnkningen .
<P>
For at afbde denne mangel , foreslr ordfreren blot , at man tiltrkker private investorer ved at tilbyde supplerende tilskud .
<P>
Vi har stemt imod betnkningen , da vi er modstandere af at anvende offentlige midler til at forge overskuddene i den private sektor .
I vrigt er nsket om at styrke sammenkoblingen af gas- og elektricitetsnettene ikke begrundet i nsket om at sikre en mere effektiv energiforsyning p europisk plan , men derimod i nsket om at bne gas- og elektricitetsmarkederne for den frie konkurrence . I Frankrig er det sledes ensbetydende med , at der tages endnu et skridt i retning af privatisering af elektricitets- og gasforsyningsvirksomhederne EDF og GDF , hvilket vi m tage klart afstand fra .
<P>
I stedet for at begunstige store virksomheder og deres aktionrer yderligere burde vi skrpe beskatningen af disse , sledes at medlemsstaterne eller Fllesskabet kunne finansiere et transportnet , som var p hjde med det 21. rhundredes krav .
Vi nrer dog ingen illusioner om , at sdanne initiativer ivrksttes af de nuvrende europiske institutioner , som fuldt og helt varetager den private sektors interesser .
<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I de forlbne rtier var opmrksomheden frst og fremmest rettet mod anlggelsen af nationale motorvejsnet og derefter bygningen og udvidelsen af lufthavne .
Frst i de seneste r investerer de fleste medlemsstater i forbedring af jernbanerne og til tider ogs i den indenlandske skibsfart .
En del hjhastighedslinjer anlgges p bekostning af forbedring og opretholdelse af jernbanetransporten over korte afstande .
I forbindelse med dyre godsjernbanestrkninger , ssom Betuwe-linjen i Nederlandene , er det usikkert , om de reelt vil blive udnyttet , s lnge virksomhederne fortsat kan vlge at transportere deres varer billigere ad landevejen , og s lnge der er mangel p tilsluttende jernbanekapacitet i nabolandene .
<P>
Samtidig med disse omstridte investeringer er det et faktum , at et integreret europisk jernbanenet , som passerer nationale grnser , bjergkder og strder , endnu ikke eksisterer .
<P>
Hr . Turchi har ret , nr han konstaterer , at investeringer i jernbaner og indenlandsk sfart sakker agterud , og at der gres for f fremskridt med bygningen af tunneller gennem Alperne og Pyrenerne .
For at standse den travle lastbiltrafik igennem bjergene og undg de lange omveje , som passagertog skal flge , skal de pgldende tunneller have frsteprioritet .
Forhjelsen af medfinansieringen til 20 % er i den forbindelse acceptabel , men m ikke krves til alle mulige andre projekter .
S er der nemlig ikke mere at fordele , og s fortstter stagnationen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Med dette forslag , som ordfreren tilslutter sig , nsker Kommissionen frst og fremmest at sikre finansieringen af 12 prioriterede energiprojekter , idet den dog samtidig satser p at gennemfre beslutningerne fra Barcelona om liberalisering af energisektoren .
Det er med dette forml , at den forhjer Fllesskabets finansieringsandel fra 10 % til 20 % .
<P>
Ud over en ndret prioritering i forbindelse med de transeuropiske net ndrer forslaget ogs endnu en gang p tyngdepunktet , der bliver flyttet til steuropa , til skade for de nuvrende samhrighedslande , som f.eks. Portugal , der kun marginalt omfattes af forslaget .
<P>
Forslaget angiver et yderligere behov for 150 millioner euro i de finansielle overslag for perioden 2000-2006 .
Kommissionen agter imidlertid ikke blot at finansiere de 100 millioner euro med midler fra de interne politikkers aktuelle loft , hvilket vil medfre meget stramme rammer for dette udgiftsomrdes andre poster , men nsker ogs at reallokere de resterende 50 millioner euro af de transeuropiske nets aktuelle bevillinger .
P disse betingelser kan vi ikke sttte forslaget .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , man stter punktafgifterne ned p biobrndstoffer .
Punktafgifter er et ord , der - fordi jeg omgs pensionister , men ogs som flge af min personlige erfaring - fr mig til at tnke p spiritus , l , vin og Martini .
Derfor er det en god og fornuftig ting at stte punktafgifterne ned .
Jeg sagde " Martini " , men hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , fordi jeg om kort tid tilfldigvis skal deltage i et mde , der afholdes af den ansete Kangaroo Group , og hvor grev Martini di Montelera er gst , og jeg fr den fornjelse at blive officielt modtaget .
S hurra for nedsttelsen af punktafgifter p alle produkter !
Hurra for l , vin og Martini !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig meget , at man i denne betnkning har optaget forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , s det nu er og fremover vil vre muligt at opn fuldstndig fritagelse fra forbrugsafgifter p biobrndstoffer og mineralolier , der fremstilles af disse grundstoffer .
Det er dog meget smerteligt for mig , at det kun skulle vre muligt til 2010 .
Men jeg hber , at det p et senere tidspunkt vil vre muligt at skabe denne afgiftsfritagelse , for de producenter , der skal gre de ndvendige investeringer , har ogs brug for en vis grad af sikkerhed .
Biodiesel udgr et vigtigt bidrag i bestrbelserne p at opfylde Kyoto-forpligtelserne og gr os uafhngige af fossile brndstoffer .
<P>
Til slut vil jeg gerne p det kraftigste understrege , ogs med henblik p udvidelsen , at bredygtig produktion af rstoffer sikrer eksisterende og nye arbejdspladser i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det virker absurd at drfte eventuelle fordele ved biobrndstoffer uden at drfte kontrollen med de samlede energiressourcer fra olie- til vindenergi over kerneenergi .
Hvis der er et omrde , hvor der burde foreg en bevidst planlgning p verdensplan , er det p omrdet for energiproduktion og -transport og for energiressourceforvaltning , s meget desto mere som valget mellem de forskellige energikilder kan f overvldende konsekvenser for jordens fremtid .
<P>
Det er et omrde , som domineres af nogle af verdens mest magtfulde truster , hvis eneste forml er at maksimere deres indtjening , ligegyldigt hvad det kommer til at koste for menneskeheden .
Disse truster har midlerne til at ptvinge hele jorden deres valg og udnytte staterne og deres skattepolitik til at fremme den mest indbringende energiform .
" EU ' s energiafhngighed " , som rapporten jamrer over , viser sig i virkeligheden ikke i forhold til producentlandene , men i forhold til disse truster .
<P>
Hvis man skal drfte valget mellem de forskellige energiformer p et ordentligt grundlag , skal man indfre en obligatorisk kontrol med trusternes strategier og endda retningslinjer for deres forskning .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Brugen af motorbrndstoffer burde ikke stttes af skattemyndighederne , og blanding med naturolie gr svindel lettere .
Selv forholdsvis miljvenlige biobrndstoffer kan anvendes som middel til at fremme og retfrdiggre vksten i biltrafikken .
Det er bedre at g ind for mere offentlig transport , fordi denne transport nemmere kan benytte energi fra vand , vind og sol .
Denne energi er fortsat det bedste brndstofvalg for transportmidler .
<P>
Naturligvis foretrkkes vegetabilske produkter frem for boring eller udgravning af mineraler , hvor landskabet ofte delgges og forgiftes .
Forbrndingen af disse fossile brndstoffer bidrager i hj grad til opvarmningen af jorden .
Flere vegetabilske brndstoffer betyder , at det er ndvendigt med flere hektarer landbrugsjord , og at denne jord udpines kraftigt .
P det samme jordareal kan der ikke dyrkes fdevarer til den voksende verdensbefolkning .
Sandsynligvis fremmer disse skaldte miljvenlige brndstofferr udvidelsen af landbrugsarealet p bekostning af de allerede strkt angrebne tropiske regnskove .
<P>
Ikke desto mindre er det forelbig forsvarligt med en lavere afgift p biobrndstof , som giver frre miljproblemer , som middel til at pvirke forbrugernes og de erhvervsdrivendes adfrd .
I den forbindelse er det faktisk ikke ndvendigt med EU-regler , for det skal medlemsstaterne selv kunne klare .
Nr ordfreren foreslr at forstrke denne frihed , er jeg enig med ham .
<SPEAKER ID=106 NAME="Souchet (NI)">
Det er helt berettiget , at medlemslandene anvender en differentieret beskatning , som skal fremme konkurrenceevnen for biobrndstoffer , der er genanvendelige og ikke bidrager til drivhuseffekten .
Medlemsstaterne skal kunne udvikle punktafgifterne p motorbrndstoffer til en slags grn skat , som rammer de fossile brndstoffer hrdere end den vedvarende energi p grund af frstnvntes negative eksterne omkostninger .
<P>
I min egenskab af ordfrer for Landbrugsudvalget glder jeg mig over Parlamentets vedtagelse af mine vigtigste ndringsforslag , som var vedtaget enstemmigt af udvalget , nemlig total afgiftsfritagelse for brndstoffer , der anvendes ved fremstillingen af biobrndstoffer , hvilket allerede er tilfldet med fremstillingen af olieprodukter , afskaffelsen af den fuldstndigt tilfldige grnse p 50 % af punktafgiftssatsen , ndvendigheden af at undg , at sttten til biobrndstoffer udmnter sig i en import af biomasse , som snyder EU for fortjenesten ved reduceret emission af drivhusgasser og samproduktion af foderproteiner , som kan anvendes til dyrefoder , og som vi har stor mangel p .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr .
Rbig foreslr oprettelsen af et uafhngigt europisk kontor , som str for alle kontroller af den nukleare sikkerhed . Dette ville vre - og er , hvis det lykkes - en stor bedrift .
Hr . Rbig er dog kendt her i Parlamentet for at vre de sm og mellemstore bedrifter og virksomheders reprsentant .
Derfor glder det mig at se , at han endelig belaver sig p at st i spidsen for en stor bedrift , nemlig at oprette dette fllessskabsorgan for nuklear sikkerhed .
Derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Atomenergi er meget omstridt , men efter mange rs ro som flge af katastroferne i Harrisburg og Tjernobyl planlgger man p ny at bygge nye atomkraftvrker .
S lnge der er atomenergi , til fredelige eller militre forml , vil risiciene fortsat vre store .
Det er ikke kun eksplosions- eller smeltningsfaren i forbindelse med sdanne anlg , som truer livet i et stort omrde , men der er ligeledes radioaktive restprodukter med en ufattelig lang halveringstid .
Netop disse restprodukter er attraktive for kriminelle og terrorister , som gennem trusler om at sprede farlige stoffer vil tvinge andre til overgivelse .
<P>
Ordfreren er efter min mening for optimistisk , hvis han tror , at den slags problemer helt kan undgs ved hjlp af bedre kontrol .
Kontrollen er imidlertid yderst ndvendig under de nuvrende forhold .
Det er den mest nyttige opgave for det , der resterer af Euratom , den europiske institution , som i sin tid blev oprettet til fremme af omfattende anvendelse af atomenergi .
Der skal helt klart oprettes et uafhngigt kontor for atomsikkerhed og -beskyttelse , som kan kontrollere alle udbydere i medlemsstaterne og i fremtidige medlemsstater med hensyn til atomkraftvrkernes og atommaterialets sikkerhed .
Endvidere sttter jeg forslaget om at afvise enhver produktion af atomvben i EU , og det samme glder forslaget om kontrol med henblik p at forhindre en sdan produktion .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , med denne betnkning nsker man navnlig at fremme europiske biograffilm , men ogs andre audiovisuelle vrker .
S mske fr vi endelig - som jeg allerede har vret inde p tidligere - en europisk produktion af biograffilm .
Men her tnker jeg ogs p en film om Europa-Parlamentet , hvor Europa-Parlamentets hovedpersoner er hovedpersoner .
Mske kan vi s se kommissr Monti som kriminalbetjent ? Hr .
Vaatanen er chauffren , kommissionsformand Prodi er selvflgelig prsten , for ikke at tale om gruppeformand Watson , som spiller kollegerektoren , og kommissren , fru Reding , som er den trofaste hustru .
De , hr. nstformand Provan , kan kun vre den skotske milliardr , og endelig er der fru Plooij-van Gorsel , som spiller pin-up . Og hvem er morderen ?
Mske hr .
Fatuzzo ?
<SPEAKER ID=112 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Sttten til produktion og distribution af biograffilm og andre audiovisuelle vrker i EU , isr over for dominansen fra de tilsvarende amerikanske , der dkker 66 % af markedet , er af meget stor kulturel og politisk betydning .
Men der er kun gjort meget sm fremskridt til trods for de gentagne forhandlinger og foranstaltninger .
Efter vores mening skyldes det , at emnet bliver behandlet inden for rammerne af markeds- og handelskonkurrencen .
<P>
Betnkningen udtrykker bekymring over situationen og fremstter nogle forslag til beskyttelse af vrdier , der generelt er rigtige , men som forbliver en nskeliste .
Betnkningen beskftiger sig mere med , hvilket land vrkerne stammer fra , end med deres kvalitet , mens man stter sin lid til , at sektoren vil komme ind under reglerne for det indre marked , alts en yderligere kommercialisering .
Man foreslr , at der oprettes et konomisk selvstndigt apparat for de audiovisuelle og kulturelle arrangementer , som skal erstatte den kvalitative konkurrence med en kulturelt homogeniserende rverkule , en konkurrencemssig " Euro-Hollywood " farce .
<P>
Problemet er efter vores mening ikke , at vi skal konkurrere med den amerikanske dominans gennem markedslovene , men at der skal skabes muligheder for udvikling , udveksling og berigelse af alle folkelige og nationale kulturer bde inden for og uden for EU .
En sdan politik vil bidrage til at fastholde kvaliteten over for subkulturen , uanset oprindelsesland .
<P>
Derfor har parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti undladt at stemme , idet vi vurderer , at der er enkelte positive elementer i betnkningen .
<SPEAKER ID=113 NAME="Beazley (PPE-DE)">
Den britiske delegation af PPE / DE-Gruppen tager forbehold med hensyn til afsnit 35 , hvori det krves , at man gr over til kvalificeret flertal for traktatens artikel 151 .
<P>
Til trods for dette forbehold sttter delegationen den samlede holdning i Vander Taelen-betnkningen .
<SPEAKER ID=114 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har ikke afvist betnkningen , for vi sttter fri adgang for alle til biografer og kultur , hvilket langtfra er tilfldet nu .
Vi har imidlertid ngtet at stemme for betnkningen , som - hvilket er topmlet , nr man tnker p dens politik !
- beskylder Kommissionen for at negligere den industrielle side af det audiovisuelle omrde ...
for at krve flere tilskud til den investerede kapital i sektoren .
Vi er ikke imod at sttte skabelsen og udbredelsen af vrkerne . Men ordfrerens omsorg gr i hjere grad til kapitalejerne end til seerne .
<P>
Man burde f.eks. sttte de kommuner , som har svrt ved at yde tilskud og derfor ved at holde liv i de sm biografer , som spiller en vigtig rolle og sikrer udbredelse af vrkerne for sm midler til et bredt publikum , og man burde opfordre andre kommuner til at flge dem .
Men det er ikke det , betnkningen vil , nr den slr til lyd for at finansiere forskning og udvikling af e-biografen og indretning af biografer med dyrt udstyr og fastslr , at den vil overlade resten til markedet .
Kort sagt vil man endnu en gang for at udvikle en skaldt " underkapitaliseret " industri , for det private marked kaster sig ikke ud i noget uden sikkerhedsnet , f det offentlige til at finansiere fremtidige private indtgter .
<SPEAKER ID=115 NAME="Kuntz (EDD)">
Nrvrende betnkning udforsker interessante veje til sikring af vedligeholdelse og styrkelse af EU-medlemsstaternes biografindustri .
<P>
At satse p biograffilm og andre audiovisuelle vrkers dobbelte kulturelle og industrielle natur er ikke intellektuelt tilfredsstillende , eftersom iden med en fortsat satsning inden for sektoren netop skulle vre , at man frst og fremmest fremmede den kulturelle dimension .
Men ikke desto mindre hnger bevarelsen af en trovrdig europisk biograffilmproduktion over for Hollywoods superproduktioner ndvendigvis sammen med opblomstringen af store industrikoncerner , som er i stand til at svare igen med masseproduktion .
<P>
Derudover er de fleste af betnkningens forslag vrd at kigge nrmere p .
Fra samfinansiering af arbejdet med digitalisering af arkiverne til sttte til fremvisningsudstyret over en opfordring til afgiftslettelser fra medlemsstaternes side p audiovisuelle produkter og tjenester - skildringen af de planlagte foranstaltninger er omfattende .
Man kan hbe , at gennemfrelsen heraf giver mulighed for en reel fremgang for de industrier og tjenester , som er knyttet til den audiovisuelle sektor .
<P>
Hvad angr udarbejdelsen af nye juridiske harmoniseringsstandarder mellem de forskellige nationale lovgivninger , er det ikke i sig selv et problem , men det er ndvendigt at undg , at disse tilnrmelser bliver brugt som undskyldning for at fremme en illusorisk europisk kultur .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er personligt af den opfattelse - og det glder ogs for Pensionistpartiet , som jeg er reprsentant for - at det er vigtigt at sttte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , sdan som der str i dette forslag til et forlig om budgettet .
Jeg mener nemlig , at EU kun kan vokse sig stort , nr det fr et flles forsvar , og nr det fr mulighed for ogs at intervenere p det militre omrde for at bevare sin demokratiske karakter .
Dette - nemlig en styrkelse af EU ' s flles sikkerhedspolitik - er efter min mening den eneste mde at g fra et teoretisk og bureaukratisk EU p til et virkelig strkt EU , som er frende p verdensplan .
<SPEAKER ID=118 NAME="Hyland (UEN)">
Jeg vil gerne have mine rsager til at stemme imod visse afsnit i hr . Frms betnkning her i dag frt til protokols , navnlig de afsnit , der behandler landbruget .
<P>
Vi er alle klar over , at Kommissionens forslag om midtvejsevalueringen af den flles landbrugspolitik efter planen vil blive offentliggjort i nste uge .
Jeg er strkt imod alle forsg p at forvandle denne evaluering til en reform .
Den aftale , man nede frem til i Berlin i 1999 om Agenda 2000 , glder stadig og vil blive evalueret inden udgangen af 2006 , sledes at man kan behandle de nste finansielle overslag .
En grundlggende reform af den flles landbrugspolitik er hverken ndvendig eller nskelig p dette stadium .
Markederne er rimeligt stabile , og de lofter , man nede til enighed om i Berlin , er ikke truede .
<P>
Hvad sjlen om udvikling af landdistrikter angr , forventes Kommissionen at foresl en obligatorisk modulation fra direkte betalinger , og det er ogs blevet foreslet af hr . Frm .
Jeg afviser dette koncept og sttter konceptet om frivillig modulation , som de 15 medlemsstater nede til enighed om i Berlin .
Jeg sttter fuldt ud mlene for udviklingen af landdistrikter , men jeg tror fuldt og fast p , at direkte betalinger er et ngleelement , hvis man skal holde de sm familielandbrug i live og bevare landsamfundene over hele Irland .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , alle ved , at hr . Podest er en yderst ligevgtig og fornuftig nstformand for Europa-Parlamentet .
For lidt siden lukkede jeg dog jnene , og da s jeg , at han var blevet Afghanistans nye konge med krone , scepter , langt skg og stor magt . Men hvorfor var han det ?
Jo , det var han , fordi der i punkt 13 i hr .
Podests betnkning str , at Europa-Parlamentet " gentager , at det sttter genopbygningen af Afghanistan " og er villig til at bruge den humanitre bistand p en korrekt og effektiv mde for at hjlpe det afghanske folk .
P det tidspunkt , hvor jeg s ham i min drm , var dette forehavende lykkedes for ham , og derfor havde afghanerne - som var lykkelige over at have fet denne store hjlp fra hr . Podest - besluttet at krone ham til konge af Afghanistan .
<SPEAKER ID=121 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Denne betnkning begr tre ddssynder .
Den accepterer uden forbehold udgiftsloftet for de nuvrende finansielle rammer , der er klart utilstrkkelige ; den nsker , at Kommissionen skal fremlgge forslag om at institutionalisere en reallokeringspolitik for de budgetlagte bevillinger med henblik p strre fleksibilitet og smidigere overfrsler mellem sektorer og udgiftsomrder ; og den overdriver bevidst kritikken af gennemfrelsen af strukturfondene , ogs ved ikke at tage hensyn til de vilkr , som en finansiel ramme er underlagt i dens implementeringsfase , eller de betingelser , som gennemfrelsen af stabilitetspagten stiller .
<P>
Hvad angr den sidste synd , er to forml tydelige . Den lave gennemfrelsesgrad skal bruges som argument for at begrnse Fllesskabets udgifter til samhrighedslandene ( det samme sker med samarbejds- og udviklingspolitikken ) op til udvidelsen og for at imdekomme nettobidragydernes interesser , og der skal gennemfres " reformer " i strukturfondenes bestemmelser i forbindelse med midtvejsrevisionen af Agenda 2000 .
Af disse rsager kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0220 / 2002 ) af Kauppi for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 2001 ( C5-0196 / 2002 - 2002 / 2092 ( COS ) ) .
<P>
Velkommen til formanden for Den Europiske Centralbank , hr . Duisenberg .
Det er en stor glde og re for os , at De er til stede .
Vi er alle spndt p at hre Deres beretning set i lyset af euroens stigende vrdi !
<SPEAKER ID=126 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , for seks mneder siden var vi vidne til en milepl i Europas historie , nemlig lanceringen af " euroen , vores penge " i dens synlige form .
Europas borgere kan nu konkret se - og nyde gavn af - euroen , og den hurtige udskiftning af de tidligere nationale valutaer i begyndelsen af i r vidner om en succesrig lancering af eurosedler og -mnter .
<P>
2001 bd p et srligt udfordrende milj for Den Europiske Centralbanks pengepolitik .
De stadig mrkere konomiske udsigter blev ledsaget af kortsigtede opadrettede prispres fra forskellige kilder , hvilket gjorde det svrt at fre pengepolitik .
Denne opgave blev yderligere vanskeliggjort af den meget store usikkerhed , som fulgte efter terrorangrebene i USA den 11. september .
<P>
Som sdvanlig skulle ECB ' s pengepolitiske reaktion vre fremadrettet og fokusere ikke blot p udviklingen p kort sigt , men ogs p risiciene for prisstabiliteten p mellemlang sigt .
Ud fra denne synsvinkel kunne vi se , at inflationspresset p mellemlang sigt rent faktisk var vigende .
ECB tog hensyn til dette ved at nedstte renten fire gange i 2001 med i alt 150 basispoint .
Som flge heraf nede den laveste budrente for ECB ' s primre markedsoperationer - den vigtigste af vores officielle rentesatser - op p 3,25 % i november 2001 .
ECB ' s officielle rentesatser er forblevet undrede siden november , og de korte og lange realrenter har set i et historisk perspektiv vret meget lave .
<P>
Den gennemsnitlige rlige inflationsrate i 2001 l iflge det harmoniserede forbrugerprisindeks p 2,5 % .
Inflationen var i 2001 berrt af de forsinkede virkninger af importprisstigningerne i 2000 og af den nye indvirkning af husdyrsygdomme p priserne p uforarbejdede fdevarer .
Vi er ikke tilfredse med et sdant resultat , som ikke er i overensstemmelse med prisstabilitet .
Det m imidlertid anerkendes , at de faktorer , som bidrog til dette resultat , var uden for ECB ' s herredmme .
Rent faktisk pvirker pengepolitikken inflationen med forsinkelse , og den kan ikke kontrollere den p kort sigt .
<P>
Vi er glade for , at vores politik sidste r blev vel modtaget af bde iagttagere og markeder .
Rent faktisk pegede bde obligationsrenteniveauet og en rkke andre indikatorer for de konomiske aktrers inflationsforventninger p fortsat tillid i hele 2001 til , at ECB kan fastholde prisstabilitet p mellemlang sigt .
<P>
Der herskede - og hersker stadig - nogen bekymring med hensyn til den eventuelle indvirkning af overgangen til eurosedler og -mnter p inflationen i euroomrdet , som ogs afspejler sig i beslutningsforslaget om ECB ' s rsberetning , der er udarbejdet af Deres Udvalg om konomi og Valutasprgsml .
Ja , stigningen i den rlige inflation i forbrugerpriserne i euroomrdet fra 2,0 % i december 2001 til 2,7 % i januar 2002 er desvrre af mange blevet sat i forbindelse med overgangen til eurosedler og -mnter .
I virkeligheden bidrog andre faktorer til denne stigning , ssom prisstigningen p grnsager som flge af drligt vejr , navnlig i Sydeuropa , og hjere tobaksafgifter i en rkke eurolande .
Men det m ogs erkendes , at der navnlig i en rkke sektorer med et lavt konkurrenceniveau kan have vret tale om en rkke opadrettede prisjusteringer i forbindelse med overgangen til eurosedler og -mnter .
Der forekom imidlertid ogs prisfald i euroomrdet i forbindelse med overgangen til eurosedler og -mnter , og statistiske oplysninger har hidtil bekrftet , at virkningen p det samlede prisniveau har vret behersket .
<P>
Hvad angr den nuvrende konomiske situation , har de konomiske vilkr gradvist ndret sig i de sidste par mneder .
Terrorangrebenes indvirkning p tilliden til konomien er efterhnden forsvundet , og den konomiske aktivitet har stabiliseret sig .
Selv om der stadig hersker usikkerhed om det igangvrende opsvings styrke , er det mest sandsynligt , at den konomiske aktivitet gradvist vil tiltage og n et niveau , der er i overensstemmelse med trenden i den potentielle vkst , senere i r .
<P>
Hvad angr den monetre udvikling , oplevede vi en stor eftersprgsel efter likvide og sikre aktiver i efterret sidste r , navnlig i forbindelse med usikkerheden p finansmarkederne efter terrorangrebene .
Vi oplevede en vis afdmpning i begyndelsen af 2002 , men de nyeste data viser en ny stigning i eftersprgslen efter likvide aktiver .
Endvidere er faldet i vksten i udln til den private sektor standset , og eftersprgslen efter kredit er get p det seneste .
Denne udvikling br overvges nje , da den kan vre tegn p opadrettede risici for prisstabiliteten , navnlig under et konomisk opsving .
<P>
Samlet set er udsigterne for prisstabiliteten nu mindre gunstige end i november 2001 , da vi sidst justerede ECB ' s officielle rentesatser .
Inflationen er hidtil faldet mindre kraftigt , end vi forventede ved rsskiftet .
Dette skyldes igen de midlertidige faktorer , jeg nvnte tidligere , og den nye olieprisstigning i frste kvartal 2002 .
P nuvrende tidspunkt vil vi , selv om euroens appreciering vil bidrage til at lette inflationspresset , fortsat overvge alle relevante udviklingstendenser nje p baggrund af risiciene for , at afvigelserne fra prisstabilitet , som har efterfulgt de usdvanlig mange opadrettede inflationsstd i de sidste par r , kan sl igennem p inflationsforventningerne p lngere sigt og derved potentielt berre ln- og prisfaststtelsen .
<P>
For at fastholde prisstabiliteten er det meget vigtigt med en moderat lnudvikling ogs fremover .
I denne henseende er vi bekymret over den seneste udvikling i lnningerne flere steder .
Betydningen af en lnudvikling , der er i overensstemmelse med vores definition af prisstabilitet , kan ikke fremhves nok .
En moderat lnudvikling er en vsentlig faktor , nr det glder om at fremme beskftigelsesvksten og skabe de rette betingelser for en bredygtig stigning i den potentielle vkst i euroomrdets konomi .
<P>
Aktuelle estimater af trenden i den potentielle vkst i euroomrdet er i strrelsesordenen 2-2  % , og der er store muligheder for at ge den potentielle vkst i euroomrdet .
ECB vil yde sit bidrag ved at fokusere p fastholdelse af prisstabilitet p mellemlang sigt .
Men andre politiske aktrer m ogs ptage sig et ansvar .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 2002 , der lige er blevet godkendt i Sevilla , lgger med rette vgten p behovet for yderligere strukturreformer i euroomrdet .
Jeg kan forst , at dette synspunkt ogs er med i beslutningsforslaget .
<P>
Den fremtidige velfrd for borgerne i euroomrdet vil ogs i hj grad afhnge af en forsigtig finanspolitik .
Vores monetre unions solidaritetspagt krver , at alle deltagere fastholder et mellemlangt sigte i overensstemmelse med stabilitets- og vkstpagten .
Dette medfrer , at budgetstillingen i alle lande skal vre tt p balance eller i overskud i hele konjunkturcyklen , s de automatiske stabilisatorer kan fungere problemfrit .
Vi har set en rkke foruroligende tendenser i nogle landes finanspolitik i de sidste par mneder .
Vi vil derfor minde de lande , der endnu ikke har net en budgetstilling i balance , om betydningen af at opfylde deres forpligtelse til at indhente de andre lande i euroomrdet inden 2003 / 2004 .
<P>
Lad os nu se p nogle af de andre sprgsml i beslutningsforslaget om ECB ' s rsberetning .
Vi bifalder den klare sttte til ECB ' s pengepolitiske strategi , som der gives udtryk for i forslaget .
Beslutningsforslaget konkluderer , at der ikke m lgges for stor vgt p de kortsigtede bevgelser i de monetre aggregater , og at der ikke br vre mekaniske reaktioner p afvigelser i M3-vksten fra referencevrdien .
Dette er i fuld overensstemmelse med ECB ' s pengepolitiske strategi og praksis .
Den frste sjle i vores strategi , som tildeler analyse af den monetre udvikling en fremtrdende rolle , er baseret p empiriske beviser p et tt og stabilt forhold mellem pengemngde og priser i euroomrdet p mellemlang sigt .
Der er endnu ikke noget , der peger p , at denne forbindelse er blevet svkket med tiden .
ECB er fuldt ud klar over , at den monetre udvikling p kort sigt kan blive genstand for portefljeomlgninger , som ikke er direkte forbundet med fremtidige udgiftsbeslutninger .
Det , der betyder noget , er at identificere og forst de underliggende rsager til den monetre udvikling for at kunne vurdere konsekvenserne for risiciene for prisstabilitet p mellemlang sigt .
I denne henseende har analysen af den monetre udvikling ogs i det forlbne r fungeret som retninglinje i forbindelse med udformningen af ECB ' s pengepolitik .
<P>
Dette frer mig videre til et andet punkt , der er nvnt i beslutningsforslaget , nemlig betydningen af , at en centralbank tager hensyn til priserne p aktiver , nr den vurderer risiciene for prisstabilitet , og ikke indfrer moral hazard p finansmarkederne ved uhensigtsmssige reaktioner p en urimelig udvikling i aktivpriserne .
ECB er helt enig i dette synspunkt .
Den overvger nje udviklingen i aktivpriserne som indikatorer for pengepolitikken , men den hverken tager sigte eller reagerer mekanisk p dem .
<P>
Hvad angr den foreslede godkendelse af ECB ' s Styrelsesrds makrokonomiske fremskrivninger , vil jeg gerne atter en gang prcisere disse fremskrivningers rolle for ECB ' s pengepolitiske beslutningsproces .
Fremskrivningerne spiller en vigtig , men ikke altafgrende rolle for os .
De udgr et vigtigt teknisk bidrag fra ECB ' s og de nationale centralbankers stab , idet de sammendrager og vurderer konsekvenserne af en stor mngde oplysninger for den fremtidige inflation p en sammenhngende mde .
Vi er imidlertid fuldt ud klar over vanskelighederne ved at udarbejde fremskrivninger .
Vi anerkender isr , at det er umuligt at sammendrage alle de informationer , der skal til for at vurdere fastholdelsen af prisstabilitet i en enkelt fremskrivning .
I lyset af vanskelighederne ved at udarbejde prognoser p langt sigt og usikkerheden med hensyn til den relevante konomiske model gr vi os ikke til talsmnd for brug af en enkelt fremskrivning til at analysere risiciene for prisstabilitet .
Vi ser derfor eksplicit p mange andre indikatorer og analyser inden for rammerne af vores strategi med to sjler , og vi forsger ikke at skjule , hvor kompliceret pengepolitisk beslutningstagning er , bag udarbejdelsen af en enkelt fremskrivning fra Styrelsesrdet .
<P>
Fremskrivningerne afspejler Eurosystemets stabs ekspertskn , og vi foretrkker at holde dette adskilt fra Styrelsesrdets skn vedrrende den samlede vurdering af risiciene for prisstabilitet .
Derfor er vores beslutning om klart at adskille udarbejdelsen af fremskrivninger fra Styrelsesrdets analyse fuldt ud gennemsigtig , da den rligt afspejler beslutningsprocessen i ECB .
<P>
Hvad kommunikation angr , har vi altid valgt en tilgang , der sikrer et hjt niveau af gennemsigtighed og klarhed i vores budskab .
Vores mnedlige pressekonferencer er nglen i denne henseende .
Vores kommunikations rettidighed og detaljeringsgrad er uden sammenligning .
Samtidig har vi ikke ndret vores synspunkt med hensyn til offentliggrelsen af mdereferater .
Vi er bange for , at offentliggjorte mdereferater - eller en procedure , hvor rdsmedlemmmernes forskellige meninger offentliggres ( selv uden at nvne navne ) - i lyset af den multinationale sammenhng , som Styrelsesrdet arbejder i , kunne fre til et undigt pres p de nationale centralbankchefer til at afvige fra et euroomrdeperspektiv .
Dette kan ikke vre i euroomrdets interesse , ikke mere end hvis Styrelsesrdet skulle ophre med at tale med n stemme .
<P>
Beslutningsforslaget foreslr ligeledes , at opgrelsen af stemmer inden for Styrelsesrdet br offentliggres anonymt .
Som jeg nvnte i min sidste tale , nrer jeg nogen tvivl om , hvorvidt dette ville give strre klarhed for markederne eller strre gennemsigtighed end nu .
Under alle omstndigheder mener jeg , at det er meget vigtigt , at vi i vores kommunikation fortsat lgger vgt p de konomiske begrundelser for de pengepolitiske beslutninger frem for p et mnster af forskellige synspunkter i Styrelsesrdet .
<P>
Til slut vil jeg gerne kort vende tilbage til overgangen til eurosedler og -mnter .
Med en flles valuta har vores borgere nu et flles symbol p en europisk identitet , som de bruger i deres hverdag .
Ja , euroen har skabt grundlaget for yderligere integration - p det politiske , det konomiske og det finansielle omrde .
I den forstand kan " euroen , vores penge " give en ny og mere solid basis , som vi kan bygge en " stadig snvrere union " p .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. formand Duisenberg , De har ogs fans p tilhrerpladserne , men desvrre m de ikke klappe med .
Medlemmerne her i Parlamentet m dog gerne klappe .
<SPEAKER ID=128 NAME="Kauppi (PPE-DE)">
Hr. formand , hr . Duisenberg , rede kolleger , stabilitets- og vkstpagten er en ndvendig del af euroomrdets trovrdighed .
De foranstaltninger , som regeringerne i euroomrdet har truffet , for at gre den offentlige konomi sund , har skabt basis for en bredygtig konomisk vkst og en styrkelse af euroen .
Selv om jeg ikke i dette jeblik ser behov for at ndre den stabilitets- og vkstpagt , som blev indget i 1997 , sttter jeg alligevel tanken om , at ogs medlemslandenes eventuelle uindfriede pensionsforpligtelser og det nuvrende beskatningsniveau burde tages i betragtning , nr man bedmmer , hvor godt eurolandene lever op til stabilitets- og vkstpagten .
Man giver jo fondsbaserede pensionsforpligtelser og lavt beskatningsniveau strre spillerum i en krisesituation .
<P>
Euroen er i lbet af de seneste mneder blevet styrket i forhold til dollaren .
Selv om paritet ikke i sig selv har konomisk betydning , er den dog en psykologisk betydningsfuld indikation af markedernes og de konomiske aktrers tillid til euroomrdets stabilitet og en udvikling , der bedmmes positivt .
Jeg tilslutter mig ECB ' s bedmmelse , nr det anfres , at en styrkelse af euroen set i forhold til dollaren er positivt , nr styrkelsen af valutakursen sker kontrolleret og ikke for hurtigt .
De gede private investeringer inden for euroomrdet viser , at investorerne har strre tillid til euroomrdets fremtid end til USA ' s konomiske prognoser p mellemlang sigt .
Enron , Xerox , Worldcom og eventuelle nye tilflde af samme slags vil sandsynligvis kun styrke denne udvikling .
<P>
Det rejser sprgsmlet om , p hvilken mde en styrkelse af euroen pvirker inflationstrykket .
Vi har i de seneste dage hrt modstridende budskaber , bl.a. fra hr . Eichel og hr .
Solbes . Man har f.eks. hvdet , at euroens paritet set i forhold til dollaren mindsker presset , som kan f renten til at stige .
Andre har derimod vret bekymret over euroens styrkelse i forhold til dollaren , bl.a. kommissr Solbes i et interview sidste lrdag .
Og hvorledes skal man i denne forbindelse opfatte ECB ' s intervention p valutamarkedet sidste fredag i samarbejde med den japanske centralbank ?
Jeg ville gerne hre hr . Duisenbergs syn p dette sprgsml og specielt p , om en styrkelse af euroen i forhold til den amerikanske dollar muliggr , at renteniveauet kan holdes p det nuvrende niveau .
Inflationen er jo i jeblikket p 1,7 % , det laveste siden december 1999 .
<P>
Sidste uges tal for M3-vksten var hjere end forudset .
Det rejser sprgsmlet om , hvorledes denne omstndighed pvirker ECB ' s nuvrende monetre politik .
Det fundamentale sprgsml vedrrer hele den frste sjles rolle .
Vi sttter den anden sjles strategi .
Mange forskere erkender forholdet mellem penge og inflation p lang sigt .
Administrationen af frste sjle er imidlertid indviklet og passer ikke altid til den daglige beslutningsproces .
Jeg ville nske , at ECB detaljeret ville forklare indholdet af frste sjle og situationen inden for dens monetre politik .
<P>
P tidspunkter , hvor markedets volatilitet er hj , er ECB ' s benhed vigtigere end nogensinde .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke Den Europiske Centralbank og dens formand for den forbedrede informationspraksis og den positive indstilling under den igangvrende pengepolitiske dialog med Parlamentet .
<P>
Samtidig opfordrer Parlamentet i sin betnkning Styrelsesrdet for Den Europiske Centralbank til at udnytte den mulighed , EU-traktaten giver , til at trffe afgrelser gennem afstemning .
Dette muliggr , at man , nr der er behov for det , kan reagere hurtigt p udviklingsndringer .
Man burde ogs offentliggre Styrelsesrdets afstemningsresultater .
En anonym offentliggrelse af afvigende meninger og eventuelle afstemningsresultater ville i sig selv styrke markedernes tillid til den Europiske Centralbank .
En forgelse af den tilgngelige information giver mulighed for at opstille bedre prognoser for den fremtidige udvikling .
<P>
rede kolleger , hr . Duisenberg , vores medborgeres holdninger danner basis for vores aktiviteter .
To tredjedele af euroomrdets forbrugere tror , at priserne ved overgangen til euroen blev hvet og produkterne dyrere sammenlignet med et normalt rsskifte .
Denne flelse blandt forbrugerne fr dog ikke sttte af statistikkerne .
Foranstaltningerne til stabilisering af medlemslandenes konomi har de seneste tre r frt til en meget lav gennemsnitlig inflation .
De enkelte , og i bruttomlestok yderst sm prisforhjelser , der forekom inden for servicesektoren , blev af forbrugerne oplevet overraskende kraftigt .
Vi br sledes ogs fremover vre opmrksomme p at holde medborgerne grundigt informeret om euroens udvikling .
<P>
Iflge forskningsresultater kan over 60 % af forbrugerne stadig ikke gennemskue produkters priser i euro .
Jeg opfordrer derfor medlemslandene til at bevare den dobbelte prismrkning , sledes at vi alle fr mere tid til at vnne os til vores nye penges dimensioner .
Der m ikke opst afbrk i prisbevidstheden , og forbrugerne skal ogs fortsat ved deres kbsbeslutninger kunne forebygge undig inflation .
Dobbelt prismrkning garanterer ogs , at den kommende centraleuropiske ferieperiode kan forlbe glat og problemfrit .
<P>
I sidste uge sov en person , som var en meget central person for vores diskussion i dag , ind i en alder af 88 r . Hr .
Pierre Werner var Luxembourgs statsminister gennem lang tid og en af euroens fdre . Han skabte i 1970 ' erne en rapport , som blev opkaldt efter ham , Werner-rapporten , som skabte grundlaget for oprettelsen af Den Europiske Centralbank .
Jeg vil ogs gerne som ordfrer for Europa-Parlamentet dedicere den sidste del af mit indlg til hr . Werners minde .
Hr . Werner var en mand af store visioner .
Den Europiske Union bunder i flles visioner , vores kontinents medborgeres og statsmnds syn p , hvorledes man burde lse de flles europiske udfordringer .
Vi m bevare disse visioner , de flles mlstninger og ogs de flles vedtagne principper om en ansvarlig og bredygtig konomisk politik i vores sind , nr vi sger efter lsninger p vores kontinents politiske og konomiske sprgsml .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr . ECB-formand , hr. parlamentsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne opdele mine kommentarer i fire dele .
For det frste tak til ordfreren for en meget omfattende betnkning , som bde vurderer ECB ' s beretning og udvider og supplerer den med fremtidens krav , ogs dem fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
For det andet tak til Dem , hr. formand Duisenberg , og til ECB ' s Direktion for det gode samarbejde med Parlamentet og isr med vores udvalg , selv om vi stadig kan blive bedre p begge sider .
Vi bestrber os p den ene side p at intensivere den monetre dialog , gre den mere spndende , stille klarere sprgsml og lokke tydeligere svar ud af Dem , og fra Deres side forventer vi et intensiveret informationsarbejde over for offentligheden .
<P>
Det er ofte ikke let for borgerne at flge med i ECB ' s beslutninger .
Vi ved imidlertid alle , at Den Europiske Centralbanks politik har direkte indvirkning p kbemnsteret og p valutaen . Derfor er det ndvendigt med et intensiveret informationsarbejde for at skabe mere gennemsigtighed og strre accept hos Europas borgere og for at opn get konomisk dynamik inden for rammerne af det , De sagde .
<P>
Vi vil gerne nske Dem tillykke , ikke kun med Deres arbejde og Deres balance , men isr ogs med Deres aktiviteter i forbindelse med den 11. september , hvor det gjorde et positivt indtryk , at det i samarbejde med Federal Reserve Bank med de koordinerede rente- og likviditetspolitiske foranstaltninger fra Den Europiske Centralbank som umiddelbar reaktion p angrebene lykkedes at forhindre en truende finanskrise .
Ogs tillykke med succesen i forbindelse med indfrelsen af de kontante europenge , hvor vi dog str over for det problem , at vi p den ene side har statistikker , som viser en gnidningsls indfrelse , men p den anden side kan konstatere en stor usikkerhed hos borgerne , og derfor har vi ogs sgt at ve indflydelse p det i punkt 18 i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg vil gerne benytte talen i dag som anledning til at prcisere , at stabilitets- og vkstpagten er en del af euroens og ECB ' s succes , og at vi afviser alle forsg p ud fra en kortsigtet dagspolitisk opportunisme at omfortolke og udhule stabilitets- og vkstpagten . Der er behov for yderligere strukturreformer og reformer i forbindelse med udvidelsen fra politikernes og fra ECB ' s side .
Vi hber , at De vil fortstte Deres succesrige arbejde og ogs mestre disse udfordringer .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter ordfrerens betnkning .
Det er rigtigt , at Den Europiske Centralbank i lyset af dette rs prsentation isr skal gratuleres med , at det er lykkedes at gre det synligt inden for eurozonen , hvor vigtig euroen er som svar p eksterne chok , men ogs med den vellykkede indfrelse af eurosedler og -mnter .
<P>
Vi kan registrere , at ikke alle borgere er tilfredse med de nye penge . Men Europa har trods alt vist , at det kan prstere noget , nr det str sammen .
64 % af alle borgerne fler sig iflge en rundsprge langt om lnge lidt mere som europere med euroen p lommen .
Sdan skal det vre !
<P>
Det er ikke , som det skal vre med borgernes prisfornemmelse , fordi den reelle , statistisk registrerbare og yderst lave prisstigning i eurolandene ikke svarer til den inflation , som folk fler , der er .
Derfor var det rigtigt , at Europa-Parlamentet hele tiden har satset p en informationskampagne , at det hele tiden har satset p , at indfrelsen af euroen ikke kun skulle forsts som en teknisk omstilling , men ogs som en omstilling af stor psykologisk betydning .
Derfor er det ogs vigtigt , at vi sender positive signaler .
Den kendsgerning , at forbrugerne siden i gr mrker valutaunionens fordele , nr de hver penge p deres kort , er meget vigtig .
Yderligere fordele vil f.eks. blive tydelige nu i ferietiden .
Det kan man sikkert ogs takke Europa-Parlamentets anstrengelser for .
<P>
Lad mig kort komme ind p bekymringen over opskrivningen af euroen .
En langsom kurve for tilnrmelsen til paritet mellem dollar og euro vil sikkert vre at foretrkke . Men den lader sig ikke styre .
Derfor kan det imidlertid ikke understreges nok , at de faldende importpriser i denne fase med et svagt opsving i eurozonen giver mulighed for et positivt milj for en ekspansiv pengepolitik og i hvert fald ikke skaber behov for beslutninger om at ndre renten i nogen retning .
Det er Unionen henvist til for at holde Lissabon-processen i gang .
<P>
Den Europiske Centralbank brer et stort ansvar .
Vi m hbe , at koordineringen af den konomiske politik langt om lnge faktisk vil skabe et positivt milj for alle aktrer .
Udviklingen af pengemngdeaggregaterne har ikke vret s positiv i den seneste tid . Den indeholder dog ogs et positivt element , fordi den er udtryk for et opsving , for den er et signal om , at virksomhederne optager kreditter til investering i en kommende konomisk vkst , hvilket er livsvigtigt for Europa .
<P>
Jeg tror ogs , det er vigtigt at skabe endnu strre gennemsigtighed i Den konomiske og Monetre Union .
Jeg satser strkt p , at Den Europiske Centralbank vil vre ben for Parlamentets argumenter om , at vi vil kende alle beslutningsgrundlagene bag de pengepolitiske beslutninger .
Det er ogs godt for Den Europiske Centralbanks trovrdighed .
<P>
Den Europiske Centralbank har til opgave at bidrage til den konomiske stabilitet .
Jeg satser i hj grad p , at Den Europiske Centralbank ogs fremover vil krve konomisk stabilitet og , til forskel fra den amerikanske centralbank , ikke ligefrem gennem pengepolitikken vil sttte , at der kan opst spekulative bobler .
ECB m heller ikke fremover tillade nogen moral hazard gennem sin egen adfrd !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne (ELDR).">
Hr. formand , eftersom der er et meget stort ml af enighed her i Parlamentet om grundtrkkene i politikken over for ECB , vil jeg gerne understrege en srlig foranstaltning , som vi har i beslutningsforslaget , og som vi har anmodet om tidligere uden at have fet et formelt svar fra Styrelsesrdet i rsberetningen , og jeg hber , at der vil blive rettet op p dette .
Det er sprgsmlet om offentliggrelse af opgrelsen over stemmer p anonym basis , sledes at markederne og Parlamentet kan vurdere meningsskiftet over tid .
<P>
De har , hr . Duisenberg , tidligere gjort indsigelse mod et sdant skridt , eftersom Styrelsesrdet har tilbjelighed til at trffe beslutninger med samstemmighed .
Det gldede mig , at De oplyste i udvalget , at De med tiden ville tage dette op til overvejelse .
Jeg hber , at De vil beslutte Dem for at trffe beslutninger med flertalsafstemning , bde fordi dette vil fre til en mere effektiv beslutningstagning , og fordi De bliver opfordret til det i traktaterne .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at jeg ikke er enig i kritikken det sidste r om , at ECB har handlet for lidt og for sent .
Rent faktisk nedsatte ECB for frste gang renterne i maj 2001 til trods for en fortsat inflationsstigning , som endnu ikke havde net sit hjdepunkt p 3,4 % .
De har med nd og nppe overholdt Deres monetre referencevrdier , og i 26 ud af 41 mneder har De ladet inflationen overskride Deres ml .
Dette er en pragmatisk institution .
Vi ved imidlertid fra Ministerrdet , at afstemninger med samstemmighed , dvs. enstemmighed , er langsommere og vanskeligere end flertalsafstemninger .
<P>
Alene derfor vil det vre fornuftigt , hvis ECB i fremtiden anvender flertalsafstemning .
Den kendsgerning , at de nuvrende procedurer ikke har frt til fejl , er ikke noget argument imod at forbedre dem , navnlig eftersom det er , hvad traktaten krver .
Artikel 10 i protokollen om statutten for Det Europiske System af Centralbanker fastslr klart , at Styrelsesrdet skal agere med simpelt flertal .
<P>
Derfor hber jeg , at Styrelsesrdet ogs vil tage sine traktatforpligtelser til efterretning i den mde , hvorp den trffer beslutninger med flertal .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , i rsberetningen fra ECB kritiseres det , at de fleste eurolande i 2001 ikke kunne n deres budgetml .
Tyskland , Frankrig , Italien og Portugal mtte endnu en gang registrere relativt store underskud .
Der advares om , at underskuddene kan blive endnu strre .
Med andre ord er den budgetkonsolidering truet , som ud over bevarelsen af prisstabiliteten er det andet hovedml for den europiske konomiske politik .
Der opns alts ikke nok stabilitet , og der skabes heller ikke rum for politisk udformning , hvilket ikke er mindre vigtigt .
Desvrre bliver dette sprgsml ikke behandlet tilstrkkeligt i Parlamentets betnkning .
<P>
I modstning til hr . Karas mener jeg , at stabilitets- og vkstpagten med rette er omdiskuteret .
Den befinder sig efter min opfattelse i en alvorlig krise , fordi den er for ufleksibel p grund af den vilkrligt fastsatte 3 % -grnse .
I tider med stagnation og recession viser dens bnd sig at vre gift for et konomisk opsving .
Det er ikke tilfldigt , at eurozonens finansministre allerede har opfordret Kommissionen til i hjere grad at tage hensyn til cykliske udsving ved bedmmelsen af medlemsstaternes budgetsituation .
Jeg plderer derfor udtrykkeligt for en reform af stabilitetspagten og for at supplere den med en beskftigelsespagt , som krver en omfattende koordinering af medlemsstaternes konomiske politik .
<P>
Stabilitetspagten er faktisk ikke hugget ud i marmor , som det forld fra det nu konservativt regerede Frankrig .
Mlet m vre , at der hurtigt skabes spillerum for en anticyklisk konomisk politik .
Naturligvis m man ikke tabe gldsbegrnsningen af syne . Det m heller ikke vre sledes , at nogle lande beriger sig p andres bekostning ved at ge deres gld , uden at de straffes med hjere renter .
Stabilitetspolitik m p den anden side heller ikke begrnses til pengevrdien , men isr m den ikke skade den sociale balance i samfundet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , rsberetningen fra Den Europiske Centralbank for 2001 , som synes velovervejet , teknisk og afklaret , lader nsten ikke ane , at dette som det foregende r har vret katastrofalt for euroen p valutamarkederne .
En diskret grafik p side 59 viser imidlertid et langt dybere fald i den europiske valutakurs end samtlige de udsving , som de nationale deltagervalutaer har oplevet siden 1994 .
P samme mde viser grafikken p side 65 over nettokapitalstrmmene i euroomrdet i 2000 og 2001 nogle omfattende valutaudfrsler , som vidner om investorernes manglende forkrlighed for vores omrde eller valuta eller begge dele .
<P>
Men , vil man uden tvivl indvende , beretningen fra Den Europiske Centralbank har gjort ret i ikke at insistere p disse lidet opmuntrende aspekter , eftersom euroen nu har det bedre , og nedgangstiderne er et overstet kapitel .
Det er et udsagn , der br efterprves .
For jeblikket er det ikke euroentusiastiske investorer , man ser , men snarere en vis dollardistancering , som er forbundet med , at gassen er get af den teknologiske ballon , med de konomiske skandaler og isr , m vi ikke glemme , den store renteforskel , som modarbejder den amerikanske valuta .
<P>
Dollarens ulykke skaber sledes momentan lykke for euroen , men vi m fortsat vre forsigtige , for de underliggende problemer for den europiske valuta er stadig de samme .
Frst og fremmest er den europiske vkst fortsat svag , og euroens ikrafttrden har ikke stimuleret den p trods af lfter herom .
Og isr eksisterer det store sprgsml omkring fremtiden og den problematiske sameksistens mellem en flles valuta og en uharmonisk konomisk og social zone , hvis underafdelinger kan divergere , fremdeles .
<P>
For at rde bod p dette drmmer nogle om en mere eller mindre tvungen integration .
For vores vedkommende , hr. formand , hber vi , at Europa p trods af denne ubehagelige situation fortsat vil vide at bevare sin fleksibilitet og liberale tilgang til tingene .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , til forskel fra hr . Berthu mener jeg , at Den Europiske Centralbank kan bryste sig af et resultat , som er mere end tilfredsstillende .
Euroen er en succes , for der er allerede mere end 50 lande , som har et vekselsystem , hvor euroen i hvert fald delvist fungerer som reference .
Vores flles valuta er blevet dollarens ligemand .
Da euroen svkkedes i forhold til dollaren , skabte visse kommentatorer tvivl om det skaldte fravr af strukturreformer i Europa .
<P>
Som en logisk flge burde den nuvrende styrkelse af euroen over for dollaren vre konsekvensen af en vellykket strukturpolitik i EU , medmindre udviklingen i vekselkursen mellem dollaren og euroen mindre skyldes den grundlggende konomi end de finansielle markeders vekslende humr .
Efter den irrationelle overflod p brsmarkederne og efter at gassen er get af ballonen p den skaldt nye konomi , er tiden inde til at ophve fortryllelsen .
Virtuelle brsgevinster har udmntet sig i reelle tab .
Niveauet af virksomhedernes og de privates gldstning er mere end bekymrende .
Hertil kommer , at mange forkmpere for den nye konomi viser sig at vre manipulatorer og svindlere .
Under den konomiske krise i Asien gav mange kommentatorer " the crony capitalism " , det vil sige den eksisterende overbrenhedskapitalisme i disse lande , skylden .
jebliksbilledet i USA , men ogs i Europa , viser os , at lremestrene fra Wall Street , City og andre steder havde indrettet sig komfortabelt i en slags selvbetjeningsbutik , hvor virksomhedsledere , handelsvekselerere , analytikere og revisionskontorer gensidigt har betjent hinanden .
<P>
Faktisk oplever finansverdenen for jeblikket en slags snigende krak , som ikke kan undg at minde os om krisen i 1929 og rene derefter .
I den forbindelse er den internationale finansverdens omfattende reformer bydende ndvendige .
Centralbankerne , isr FED og ECB , skal stille forslag til en bedre regulering og en bedre overvgning af de finansielle markeder inklusive hedge funds .
Traktatens artikel 110 , stk . 1 , giver det europiske centralbanksystem ret til at afgive henstillinger og udtalelser .
Jeg hber inderligt p nogle henstillinger fra ECB om at bekmpe overbrenhedskapitalismen , indfre en bedre regulering og overvgning og kort sagt skabe betingelser for at genvinde den brede offentligheds tillid til en mere moralsk finanssektor .
Det er ikke faren for inflation , der truer os p nuvrende tidspunkt , men faren for kollaps p finansmarkederne .
ECB kan ikke komme uden om sit ansvar .
I vrigt ville ECB ' s appeller om lntilbageholdenhed vre langt mere trovrdige , hvis hr . Duisenberg viste sig lige s tilbageholdende over for kapitalejerne .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=135 NAME="Solbes">
Hr. formand , meget kort .
Frst og fremmest vil jeg takke for muligheden for at deltage i forhandlingen om Den Europiske Centralbanks rsberetning .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet , og isr Udvalget om konomi og Valutasprgsml og ordfreren fru Kauppi for den fortrffelige betnkning .
Kommissionen er enig i mange elementer i betnkningen . Deriblandt , og srligt , den positive evaluering af Den Europiske Centralbanks politik .
<P>
Jeg vil kun komme ind p to punkter i dagens forhandling , som Kommissionen lgger srlig vgt p .
<P>
For det frste , stabilitets- og vkstpagtens rolle i den nuvrende proces .
Vi mener , at pagten har bidraget til en hurtig tilpasning af budgetpolitikkerne i forbindelse med den konomiske afmatning .
Medlemsstater med afbalancerede budgetter har kunnet bruge de automatiske stabilisatorer som modvgt til den lavere vkst .
Og som noget nyt er der ingen lande med underskud , der har frt ekspansiv skattepolitik , uden berettigelse .
P den anden side har medlemsstaterne kunnet fortstte deres skattereformpolitikker , som uden tvivl vil vre med til at fjerne stivheden i udbuddet .
<P>
Jeg mener , at kombinationen af politikker i Den konomiske og Monetre Unions frste r , samlet set , p passende mde har bidraget til konomisk vkst og makrokonomisk stabilitet .
<P>
I den senere tid har vi ogs set , hvordan en kombination af pengepolitik , der sigter p vkst , og en mere fleksibel skattepolitik har stttet en regelmssig genopretning .
Men manglen p skattemssig konsolidering i 2002 , da den konomiske vkst blomstrede , har medfrt nogle af de hindringer , vi nu str over for , isr i lande med stort underskud .
Vi mener derfor , at vores vigtigste opgave i jeblikket er at fortstte den skattemssige konsolidering og strukturreformerne med henblik p at forbedre vores vkstkapacitet .
<P>
For det andet , hvad angr euroen og dens indflydelse p priserne , har Eurostat , med brug af kvartalsoplysninger , konkluderet , at euroens indflydelse p inflationen i frste kvartal i 2002 i sammenligning med sidste kvartal i 2001 udgjorde 0,16 % .
Det er selvflgelig et tal , man skal bruge varsomt .
Dels fordi det er vanskeligt at foretage disse udregninger , dels fordi vi mener , der er usdvanlig stor vkst inden for nogle tjenesteydelser og forbrugsgoder , som kan medfre , at borgerne fr indtryk af , at stigningen har vret strre , end den reelt er , selv om tallet er korrekt , og dels fordi euroen ogs p mellemlang sigt skal bidrage til en bedre konkurrenceevne og konomisk dynamik samt et prisfald til fordel for forbrugerne .
<P>
Det var mine kommentarer .
Nu vil jeg overlade ordet til formanden for Den Europiske Centralbank , hr . Duisenberg , som sikkert vil komme med yderligere oplysninger .
<SPEAKER ID=136 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , frst vil jeg gerne som fru Kauppi hylde afdde Pierre Werner , en af stifterne af Den Europiske Union , som vi aldrig vil glemme .
Da jeg den 2. januar overrakte hr . Werner en mindefyldepen for at fejre , fremhve og takke ham for hans bidrag til Den Europiske Union , kunne han ikke lngere tale , men de trer , der lb ned over kinderne p ham , sagde mere end ord .
<P>
Flere medlemmer har igen talt om mere gennemsigtighed og navnlig offentliggrelse af mdereferater eller , som hr . Huhne sagde , i det mindste en opgrelse over stemmer i Styrelsesrdet .
Jeg har allerede givet et formelt svar i min indledende udtalelse , men jeg vil gerne tilfje , navnlig som svar til hr . Huhne , at beslutningstagning med samstemmighed ikke ndvendigvis betyder , at der er enstemmighed i den betydning , at alle , hvis der var en afstemning , ville stemme det samme .
<P>
At trffe beslutning med samstemmighed betyder , at de konklusioner , som Styrelsesrdet nr til som helhed vedrrende en bestemt beslutning , i en bestemt retning , eller med hensyn til ikke at ndre noget , stttes af hele Styrelsesrdet , af nogle mere entusiastisk end af andre , men at de ikke krver en afstemning .
Man m ogs huske p , at selv om Styrelsesrdets medlemmer kommer fra alle medlemsstaterne , reprsenterer de ikke deres medlemsstater , hverken som nationale centralbankchefer eller reprsentanter for deres centralbank .
De er til stede som enkeltpersoner og er fuldstndig uafhngige .
<P>
Det glder ogs for beslutningsprocessen , og vi nsker for enhver pris at fastholde , at Styrelsesrdets beslutninger er beslutninger truffet af et kollegialt organ , og at hvert enkelt medlem af dette organ vil forsvare resultatet af visse drftelser , som om han havde vret 100 % entusiastisk med hensyn til disse beslutninger .
De vil blive stttet af hele Styrelsesrdet .
Vi nsker ikke at underminere den holdning i Styrelsesrdet .
<P>
Med hensyn til priser og virkningerne af omkostningerne ved overgangen , som flere medlemmer har nvnt , er det rigtigt , at mange af de prisstigninger , der er blevet observeret , af offentligheden er blevet tilskrevet overgangen til eurosedler og -mnter og afrundingseffekterne i forbindelse hermed .
Dette glder navnlig de varer , vi kber til daglig .
F.eks. betaler man ikke husleje hver dag , s det giver ikke anledning til problemer .
Man kber ikke en pc hver dag , s det giver overhovedet ikke anledning til problemer , for priserne p det omrde er blevet nedsat .
Men man bemrker det i cafeteriaer , p cafer eller restauranter , eller nr man forsger at parkere sin bil det sdvanlige sted .
<P>
Samlet set har Eurostat statistisk sknnet , at af den inflationsstigning p 0,8 % , der blev registreret i frste kvartal i r , kan mellem 0 og 0,16 % tilskrives overgangen til eurosedler og -mnter .
Der er imidlertid en forskel mellem den opfattelse , folk som helhed har , og de statistiske kendsgerninger , der viser , at inflationen , som vi forventede , endelig synes at vre p vej ned .
Vi er klar over Eurostats seneste forelbige estimat af inflationen i juni , som siges at vre 1,7 % , en nedgang p 0,3 % fra maj .
Selv om det endelige tal skulle vre marginalt hjere end 1,7 % , er der en nedadgende tendens .
Det er ogs rigtigt , at vi i ECB forventer , at inflationen i resten af ret og til nste r vil ligge omkring 2 % , og vi befinder os sledes i en situation , hvor vi m vre yderst rvgne med hensyn til risikoen for , at tallet kan overskride 2 % grnsen p mellemlang sigt .
<P>
Der er risici , bde opadrettede og nedadrettede .
De opadrettede risici definerede jeg som stammende fra den monetre udvikling og muligvis fra aktuelle lntendenser , hvis tidligere inflationstal fr indflydelse p nye lnaftaler .
Disse risici er ved at aftage - og det er jeg taknemmelig for - som flge af euroens seneste appreciering , og sledes afvejer vi hele tiden disse risici .
P det sidste mde i Styrelsesrdet i begyndelsen af juni , der var helliget pengepolitikkens stramhedsgrad , kom vi til den konklusion , at risiciene er der , at der synes at dukke afdmpende virkninger op , og at vi m vente og se , hvordan tingene udvikler sig .
<P>
Hvad angr hr . Berthus sprgsml om investeringsbeslutninger over for Europa , som nu synes at vre lidt mere attraktivt p grund af valutakursen end tidligere , vil jeg gerne sige , at tiden med voldsom kapitaludstrmning fra Europa til isr USA synes at vre slut , bde hvad angr direkte investeringer og portefljeinvesteringer .
Der er ting , der peger p , at strmmen i nogle tilflde er vendt , og udstrmningen er faldet voldsomt , for at sige det mildt .
<P>
Nr man skal fastsl , om Europa er et attraktivt sted for potentielle investorer , herunder udlndinge , hvad enten det drejer sig om direkte investeringer eller portefljeinvesteringer , er valutakursen kun t af de hensyn , der tages i betragtning , og endda et af de mindre vigtige .
Vi m skabe klimaet i Europa ved vores politikker , ved vores lnudvikling og ved vores milj , s vi gr Europa til et mere attraktivt sted at investere , end det jensynligt har vret i de seneste r .
Ogs derfor er det s vigtigt , at vores stats- og regeringschefers intentioner om at presse p med fuld styrke for at gennemfre strukturreformer omsttes til handling , jo fr jo bedre .
<P>
For at slutte af med hr . Goebbels ' sprgsml kan jeg sige , at ECB , hvad lovgivningen om finansmarkederne angr , fuldt ud sttter handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser og vil gre alt , hvad der str i dens magt for at fremme gennemfrelsen af planen og fremme den videre harmonisering af lovgivningerne vedrrende kapitalmarkedsinstrumenter , sledes at vi fr et mere gennemsigtigt og sammenligneligt kapitalmarked i Europa .
<P>
Hvad tilsyn angr , vil ECB gre alt , hvad der str i dens magt for at opfylde sit traktatmandat om at fremme en smidig udfrelse af tilsynspraksis .
Jeg m imidlertid erindre Dem om , at dette er det eneste mandat , som traktaten giver ECB , og ikke tilsynspraksis selv eller formuleringen af den lovgivning , der er i kraft .
Vi kan fremme den , vi kan bane vejen for den , vi kan agere som katalysator for godt samarbejde , men i princippet henhrer tilsyn under subsidiaritetsprincippet .
Vi gr og vil fremover gre vores yderste for at opn netop dette .
<P>
Jeg hber , at jeg har besvaret de vsentligste sprgsml .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , jeg takker Dem for at have fet ordet .
<P>
Hr . Duisenberg , jeg havde et lille ekstra sprgsml til Dem .
De siger retteligt , at traktaten kun tildeler Dem begrnsede kompetencer p omrdet for konomisk overvgning .
Artikel 110 giver Dem imidlertid muligheden for at afgive henstillinger og udtalelser .
Vil De gre brug af denne befjelse i traktaten ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , at bruge den artikel til srlige foranstaltninger inden for banktilsynsomrdet eller finansforordningen generelt og omfatte andre finansielle brancher p det omrde ville efter min opfattelse vre at overskride vores bemyndigelse ihukommende , at traktaten er s restriktiv med at give et prcist ansvar med hensyn til banktilsyn til Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Endnu en gang tak .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0229 / 2002 af Trakatellis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fdevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ndring af direktiv 2001 / 18 / EF ( KOM ( 2001 ) 182 - C5-0380 / 2001 - 2001 / 0180 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0225 / 2002 af Scheele for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer ( KOM ( 2001 ) 425 - C5-0368 / 2001 - 2001 / 0173 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Trakatellis (PPE-DE)">
Hr. formand , vi drfter i dag et forslag til lovgivningsmssig beslutning om en forordning om sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fdevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og ndring af direktiv 2001 / 18 om udstning af genetisk modificerede organismer i miljet .
<P>
Det er et vigtigt ml at sikre en harmonisering af reglerne i EU for at opn en hj effektivitet af det indre marked og en bedre information til forbrugerne .
Men desvrre giver hverken Kommissionens forslag eller de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i Miljudvalget , nogen garanti for , at disse ml bliver net .
Tvrtimod bner de vejen for svindel og bedrag , vildledning af forbrugerne , fordrejning af priser og konkurrenceforvridning og drligere behandling af producenter og virksomheder inden for EU .
<P>
Nrvrende forslag angr ogs Cartagena-protokollen om biosikkerhed , men den indeholder ikke nogen bestemmelse om sporbarhed af stoffer afledt af genetisk modificerede organismer .
Dette faktum giver ikke nogen juridisk sikkerhed og er en svaghed , mske endda en hindring for at indfre regler inden for Fllesskabet ikke kun for de interne fllesskabsprodukter , men ogs og isr for de importerede .
Det skyldes , at der ikke findes nogen juridisk forpligtelse til at opgive alle oplysninger om ethvert stadie af produktionsprocessen . Man bner sledes vejen for enhver form for bedrag og vildledning for producenter og leverandrer i tredjelande .
Resultatet bliver en konkurrenceforvridning , idet producenterne i EU er forpligtet til at flge forordningen , mens producenter og leverandrer i tredjelande kan forsikre , at deres produkter produceres af naturstoffer , uden at nogen kan kontrollere eller konstatere , om det i virkeligheden forholder sig sdan .
I tilflde af , at det kun er EU , der indfrer sporbarheds- og mrkningskrav for importerede produkter og kontrolforanstaltninger uden tilstrkkelige videnskabelige garantier , kunne der opst handelsuoverensstemmelser med tredjelandene , og sagen kunne blive indbragt for WTO .
<P>
I stedet for at forslaget fremmer en fremtidsteknologi ssom bioteknologi , som der er international anerkendelse af vil vre meget lovende for det menneskelige samfund i det 21. rhundrede , fr denne teknologi tvrtimod ddsstdet .
Jeg undrer mig derfor og m sprge mig selv , hvem der udarbejder sdanne forslag .
Alt , der vedrrer fdevarer , har hidtil vret baseret p analyser med videnskabelige metoder , f.eks. kontrollen af svindel med fdevarer , af BSE , dioxiner osv .
S for at den forhndenvrende forordning kan blive fuldstndig effektiv , m den kombineres med videnskabelige metoder til pvisning af eksisterende forskelle mellem produkter produceret af genetisk modificerede organismer og konventionelle produkter .
Desuden er de metoder , vi rder over i dag , tilstrkkeligt flsomme til at opspore genetisk modificeret DNA eller genetisk modificeret protein .
P grundlag af disse analytiske teknikker skelner jeg som ordfrer mellem flgende kategorier : Produkter af frste kategori er dem , der indeholder modificeret DNA eller protein , og som vi derfor kan anvende sporbarhed og mrkning over for .
Men den anden kategori er produkter , der stammer fra genetisk modificerede organismer , men som ikke indeholder hverken DNA , protein eller andet karakteristisk materiale end konventionelle produkter .
Men nr vi behandler fuldstndigt ens produkter forskelligt med hensyn til mrkning , s forskelsbehandler vi dem , s de ikke fr samme mulighed for succes p markedet , og naturligvis fordrejer det priserne og vildleder kberen , der muligvis kommer til at betale for meget .
Den slags behandling frer alts til markedsforvridning , fremkalder forvirring hos forbrugeren og bner i realiteten vejen for bedrag , idet mrkningen ikke kan kontrolleres , og man heller ikke videnskabeligt kan kontrollere , om det er rigtigt , hvad der str p etiketten .
Jeg mener derfor , at det er helt tydeligt , at Kommissionens forslag er s selvmodsigende , ogs efter at det har vret gennem Miljudvalgets behandling , at det , hvis vi accepterer dets principper , vil fre til ophvelsen af ethvert videnskabeligt og fornuftsbaseret grundlag og indfre fdevaremrkning p grundlag af politiske og / eller ideologiske overbevisninger og opfattelser .
Kd , smr og ost fra dyr , der f.eks. spiser GMO-produkter i 10 dage eller i 20 dage , skal mrkes . Det er den logiske flge af Kommissionens forslag .
<P>
Jeg tror derfor , hr. formand , at vores Kommission har fremsat sit forslag under pression om ophvelse af moratoriet .
Forslaget er fuldstndig uanvendeligt .
Det giver ikke nogen retssikkerhed , for det kan umuligt blive godkendt af noget kompetent organ , ssom domstolene .
Derfor er mit forslag om at forbinde sporbarhed og mrkning med princippet om bestemmelse og opsporing af genetisk modificeret DNA og protein det eneste praktisk anvendelige for GMO-produkter , idet det gennem videnskabelig kontrol sikrer , at forordningen bliver anvendt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , det var ikke Miljudvalgets holdning , og desvrre holdt hr . Trakatellis sig ikke til den gngse praksis med at prsentere Miljudvalgets betnkning , han gengav desvrre sin egen holdning .
Det synes jeg er meget rgerligt og beklageligt , men jeg beder Dem som formand om fremover at vre opmrksom p , at ordfrerne gengiver udvalgets holdning .
Hvis de ikke kan det , br de i det mindste holde sig til praksis og sende betnkningen tilbage i stedet for at gengive deres personlige mening som udvalgets holdning .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Det var nu ikke ligefrem et indlg til forretningsordenen , De kom med der !
<SPEAKER ID=146 NAME="Scheele (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , det forordningsforslag , som jeg er ordfrer for , drejer sig om godkendelse og mrkning af genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , og denne forordning skal naturligvis ses i tt sammenhng med forordningen om sporbarhed .
Jeg bifalder - og det er ogs resultatet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik - som mange andre det kommende gyldighedsomrde for mrkning af ligevrdige produkter , som Kommissionen har foreslet , alts af produkter , som fremstilles af genetisk modificerede ingredienser , og hvor den genetiske forandring ikke lngere kan pvises i det endelige produkt .
Det er et stort fremskridt i EU-lovgivningen , og man opfylder dermed et mangerigt nske fra forbrugernes side .
<P>
Denne ndring vil ogs fre til , at en rkke fdevarer , som ikke er mrkningspligtige i dag , bliver mrket .
Efter den nuvrende lovgivning kan en olie best af 100 % genetisk modificeret majs uden at skulle mrkes .
Systemet med sporbarhed gr denne mrkning mulig .
Ganske vist lader man , som vi netop har set det , i diskussionen som om , dette var den frste lovgiving , hvor forbrugerne fr informationer , hvis sandhedsindhold ikke kan dokumenteres med analytiske metoder , men der findes i EU allerede lovbestemmelser , f.eks. den foreskrevne oprindelsesangivelse for mange fdevarer , f.eks. frugt og grntsager , som er baseret p et effektivt sporbarhedssystem , alts p dokumenter .
<P>
For at sikre strst mulig valgfrihed for forbrugerne krver Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ogs mrkning af animalske produkter og enzymer .
Eftersom vi naturligvis flger diskussionerne i Rdet , ganske vist udefra , gr vi os ingen illusioner . Det vil med stor sandsynlighed ikke komme med i den foreliggende lovgivning .
Jeg mener imidlertid , at det er virkelig ndvendigt at tage hul p disse emner og fortstte den politiske diskussion om dem . En ting str nemlig klart .
Sprgsmlet om , hvorvidt enzymer og animalske produkter skal mrkes , vil sikkert ikke vre klaret med den foreliggende lovgivning .
<P>
I forbindelse med mrkningen er det lbende blevet diskuteret , om man skal mrke med " genteknikfri " . Under alle disse diskussioner har jeg helt klart sagt , at det ville vre acceptabelt for mig som et supplerende koncept , men aldrig som alternativt koncept .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik var der en diskussion om netop dette emne , hvor det blev sagt : Det , som Kommissionen har fremlagt , det sender vi retur , og vi vil kun have en " genteknikfri " etikettering .
<P>
Kommissionens forslag indeholder en grnsevrdi for teknisk uundgelige og tilfldige forureninger .
Vi er nok alle enige om , at vi har brug for en sdan grnsevrdi .
Her skal det prciseres , at denne grnsevrdi netop glder for disse teknisk uundgelige forureninger .
Det bliver ofte hvdet - og jeg har ogs lst det i mange avisartikler - at EU nu beslutter , at der frst skal mrkes fra 0,5 eller 1 % . Det er naturligvis noget vrvl .
<P>
Jeg - og med mig flertallet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik - finder det uacceptabelt , at disse grnsevrdier ogs skal glde for de GMO ' er , som ikke er godkendt i EU .
Med hensyn til grnsevrdiens strrelse hber jeg , at flertallet i Parlamentet vil sttte ndringsforslag 162-164 , som min gruppe har stillet , og som faststter en grnsevrdi p 0,5 % , og hvor det ogs krves , at der skal vre lavere grnsevrdier , hvis videnskabelige og teknologiske fremskridt gr det muligt .
<P>
Jeg har igen fremsat yderligere to punkter , og de er ogs blevet vedtaget af udvalget . Det drejer sig ganske vist om en centralisering af godkendelsesproceduren , men ogs om de nationale myndigheders rolle , isr med hensyn til miljvurderingen .
Iflge Kommissionens forslag skal Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet fremover gennemfre miljvurderingerne . Det tror jeg ikke er adkvat , og jeg nsker ikke at stte udstningsdirektivet , som blev vedtaget for kort tid siden , nemlig i 2001 , ud af kraft , men at lade kompetencen p dette omrde ligge hos medlemsstaternes ansvarlige myndigheder .
Desuden handler flere af mine forslag om at styrke offentlighedens krav p information , og jeg hber , at ogs det store flertal i Parlamentet - som i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik - vil sttte disse rettigheder for offentligheden .
<SPEAKER ID=147 NAME="Seppnen (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , vi har at gre med en meget kompliceret sag .
Selv om udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik virker temmelig enstemmig , var der adskillige aspekter , der blev afgjort ved afstemning med kun en stemmes forskel .
Man kan sige , at udvalget var delt i to , og at de , der var i mindretal , med stor tilfredshed har opdaget , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik reprsenterede deres holdning bedre end deres eget udvalgs udtalelse .
<P>
Nr man manipulerer med gener , er resultatet sorter og arter , som ikke opstr i naturen af sig selv .
Ingen ved p forhnd , hvad der sker , nr man slipper genmanipulerede organismer ud i naturen .
De kan blive krydset med naturligt forekommende arter , og der kan opst former , som man ikke havde forudset , da man manipulerede med generne .
Man m g frem med yderste forsigtighed .
<P>
Der er god grund til at krve , at man kan spore alle genmanipulerede organismer tilstrkkelig langt tilbage i tiden .
Allerede i Cartagena-protokollen om biosikkerhed krvede man en specificering af GMO ' ernes identitet .
Industriudvalget taler mere p vegne af producenterne , og nsker ikke en sdan specificering .
<P>
Det er ogs i forbrugernes interesse at kunne vlge deres mad , og de har ret til det .
Derfor foreslr man en tvungen mrkning af GMO-produkterne .
P baggrund af mrkningen kan forbrugerne undg de produkter , som de ikke nsker at anvende .
Ved afstemningen i Industriudvalget var der et knebent flertal for at afvige fra Kommissionens oprindelige forslag .
Udvalget mener , at mrkningen skal foreg p den mde , at et produkt mrkes , hvis det er GMO-frit , og ikke hvis det indeholder genetisk manipulerede organismer .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har indtaget en anden holdning end Industriudvalget i denne sag , og dets holdning svarer vist bedre til en forgelse af forbrugernes valgmuligheder .
<SPEAKER ID=148 NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE)">
Hr. formand , vi behandler i dag to betnkninger , en om sporbarhed og mrkning af fdevarer og foder med GMO ' er , og en anden om tilstedevrelsen af GMO ' er i fdevarer og foder . Det er sprgsml , der skal lses for at leve op til Rdets frist for genetisk modificerede organismer .
Man skal forlige de forskellige prioriteter , men man skal tage hjde for flgende . For det frste forbrugerens ret til oplysninger .
For det andet sundheds- og miljprioriteter .
Og for det tredje det indre markeds funktionsdygtighed . Det er ikke en let opgave , men det er ndvendigt .
<P>
Men til kommentarer som f.eks. , at generne slipper ud i miljet ...
mine damer og herrer , jeg ville psknne en hjere grad af njagtighed i indlggene .
Jeg har aldrig hrt om et gen , der er sluppet fri for derefter at flyve rundt i luften .
Jeg mener , vi skal vre fornuftige og serise , vi skal bringe orden i Kommissionens to forslag , som er meget fornuftige , og sge at tilpasse vores forslag til markedets og forbrugernes behov .
<P>
Vores hovedprioritet skal vre at informere forbrugeren , og stte ham i stand til at vlge .
Den anden prioritet at garantere sundheden .
Og den tredje prioritet fortsat at respektere det indre marked og den frie bevgelighed samt at stille samme krav til tredjelande , som vi stiller til os selv .
Vi kan ikke acceptere andre regler , og vores forbrugere m ikke drukne i genetisk modificerede organismer uden mrkning fra andre lande , blot fordi vi ikke er i stand til at fastholde vores bestemmelser over for internationale organisationer .
<P>
Hr. formand , jeg ved godt , at jeg har overskredet min taletid , men jeg beder om lidt fleksibilitet , da ingen fra min gruppe fr ordet .
Jeg vil gerne pointere , at mrkning ikke medfrer get sikkerhed .
Jeg mener ikke , at det er Parlamentets kompetence , et politisk organ , at faststte en regel om at g fra 0,5 % til 0,3 % .
Det skal besluttes i en forvaltningskomit , efter nje overvejelse .
Afslutningsvis ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=149 NAME="Gebhardt (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , Miljudvalget har overtaget en hel rkke ndringsforslag fra Retsudvalget , og det er fint .
Disse ndringsforslag betyder trods alt for det frste , at tvetydigheder ophves , f.eks. ndringsforslag 22 , som prciseres , idet det siges , at udvalgsproceduren kun vil blive anvendt , hvis det drejer sig om at optage nye produkter i denne forordnings anvendelsesomrde og under ingen omstndigheder det modsatte .
Jeg tror , at den slags prciseringer altid er velkomne .
<P>
For det andet handler det om kohrensen i lovgivningen , og det br under alle omstndigheder undgs , at de kompromiser , som man tidligere med stort besvr har opnet i novel food-forordningen og i udstningsdirektivet , nu udhules gennem nye ordninger , som kommer p bordet nu .
<P>
For det tredje handler det om borgernes berettigede krav p adgang til informationer .
Den bevidste forbruger kan imidlertid kun findes , hvis vi ogs fortsat giver ham gennemsigtighed og benhed .
Vi taler her i Parlamentet meget om frihed , gennemsigtighed og solidaritet .
Lad os omstte ordene til gerninger , s borgerne frit kan beslutte , hvad de vil indtage , og hvad de vil lade samle stv p butikkernes hylder , ved at vi gennemfrer en klar mrkning af produkterne .
<P>
Hertil hrer naturligvis ogs sprgsmlet om grnsevrdierne , og som De ved , har Retsudvalget ikke truffet nogen beslutning om det .
Da der forel meget forskellige forslag for udvalget , blev disse ndringsforslag trukket tilbage med den begrundelse , at Miljudvalget havde strre overblik over denne sag , men jeg vil ikke lgge skjul p , at jeg fortsat betragter en grnsevrdi p 0,1 % som vrd at strbe efter .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad skal man bruge genetisk modificerede planter til ?
Ved at ndre p nogle f elementer i det genetiske materiale skal en plante tilpasses bedre til negative miljpvirkninger , f.eks. skadedyrsangreb eller konkurrence fra ukrudt .
Den bliver mere modstandsdygtig i sig selv .
Anvendelsen af ukrudts- og insektbekmpelsesmidler kan reduceres betydeligt .
Miljet aflastes .
Hvad kvalitet og nringsvrdi angr , adskiller disse genetisk modificerede fdevarer sig p ingen mde fra traditionelle fdevarer .
Det sikres gennem omfattende test .
<P>
I Parlamentet er der vidt forskellige meninger om de foreliggende kommissionsforslag om sporbarhed og mrkning .
Det ved vi .
P t punkt er vi enige . Forslagene er ikke srligt vellykkede .
Det er uforsteligt , hvorfor Kommissionen ikke vil regulere det hele samlet i en enkelt forordning .
En sdan omfattende og flles ordning ville s ogs have kunnet omfatte omrdet ssd , som i dag , hvad vi heller ikke forstr , behandles i udvalgsproceduren , alts praktisk talt under udelukkelse af Europa-Parlamentet .
<P>
Trods disse mangler vil vi dog ikke sende Kommissionens forslag tilbage , fordi enhver yderligere forsinkelse ville vre gift for situationen for genetisk modificerede produkter inden for EU . Det de facto-moratorium , som har eksisteret i nogle r , ville s fortsat eksistere .
<P>
I de to kommissionsforslag handler det om at sikre en klar , trovrdig information til forbrugerne med hensyn til genetisk modificerede organismer i fdevarer og foder .
Naturligvis gr jeg ogs fuldt og helt ind for omfattende information til forbrugerne .
Det er klart !
Men en sdan information kan kun opns , hvis man kun mrker de produkter som GMO-holdige , som virkelig indeholder GMO ' er . Her er det verste bud videnskabelig pviselighed ved hjlp af genetisk modificeret DNA eller proteiner eller i fremtiden mske ved hjlp af andre nye analysemuligheder .
En sdan produktrelateret mrkning er den eneste gangbare vej .
Her gr Kommissionens forslag i den forkerte retning .
En skaldt procesbaseret mrkning af fdevarer og foder uafhngigt af pviseligheden af den genetiske modifikation i slutproduktet er ganske enkelt ikke praktikabel , den indbyder til snyd .
Som konsekvens ville Europa blive overskyllet af en blge af formodede skandaler , og forbrugernes tillid til vores fdevarer , som er af hj kvalitet , ville blive yderligere rystet , uden at det var ndvendigt .
<P>
Af samme grund m det afvises at udvide mrkningspligten til animalske produkter som kd , g og mlkeprodukter , som stammer fra dyr , der p et eller andet tidspunkt har vret i kontakt med genetisk modificeret foder .
En sdan mrkningspligt ville vre lige s absurd som den for fdevarer , som fremstilles under anvendelse af genetisk fremstillede eller modificerede hjlpestoffer , f.eks. enzymer , fordi der i begge tilflde ikke findes nogen som helst genetisk modifikation i fdevaren selv . Der er ingen forskel i forhold til konventionelle produkter .
<P>
Det samme glder ogs for strkt raffinerede produkter som spiseolie eller sukker .
Der er pviseligt ingen genetisk modifikation tilbage i produktet .
Hvorfor s mrke ?
<P>
En sdan metode med mrkning af ethvert produkt , som bare har set en GMO , ville modarbejde iden om forbrugeroplysning og -information .
S ville nemlig nsten alle fdevarer skulle mrkes med " fremstillet under anvendelse af GMO ' er eller af GMO ' er " .
<P>
Et andet centralt sprgsml er grnsevrdien for utilsigtet eller teknisk uundgelig forekomst af GMO ' er i produkter .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik blev grnsevrdien for utilsigtet eller teknisk uundgelig forekomst af GMO ' er mod PPE-DE-Gruppens stemmer nedsat fra 1 % i Kommissionens forslag til 0,5 % .
Vi er dog enige om , at denne grnsevrdi alene er en politisk vrdi og ikke har noget videnskabeligt fundament .
Som politisk strrelse m denne vrdi imidlertid orientere sig efter , hvad der er praktikabelt , hvad der kan lade sig gre .
Grnsen for , hvad der kan lade sig gre , er imidlertid mere end net allerede med en undergrnse p 1 % .
En grnsevrdi p 0,5 % kan ganske enkelt ikke overholdes i dag .
Det ville vre en forhindringsvrdi , en forhindringsgrnse .
<P>
P dette punkt var Kommissionens forslag imidlertid yderst uheldigt formuleret , det skal ogs siges .
Naturligvis skaber det ubehag , nr talen er om GMO ' er , der ikke er godkendt i EU .
Det associerer man med noget i retning af magteslshed .
I grunden handler denne grnse om en isr i overgangsfasen ndvendig tolerancevrdi for GMO ' er , som p grund af de facto-moratoriet endnu ikke har fet nogen godkendelse , men som i EU har gennemget de videnskabelige udvalgs prvninger med det resultat , at de ikke er til fare for den menneskelige sundhed og for miljet .
De er modne til godkendelse , de str i venteposition .
Det rigtige begreb ville alts vre preauthorized . Jeg vil forsge at forankre dette begreb i lovgivningen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , de to forordningsforslag og betnkninger , som vi behandler i dag , er vigtige supplementer til direktivet om udstning af GMO ' er , som vi vedtog sidste r .
Regler om sporbarhed og mrkning er selvflgelig helt ndvendige , dels for at foretage en effektiv kvalitetskontrol men ogs for , at man kan trkke produkter tilbage fra markedet , hvis der opstr uforudsete negative virkninger for vor sundhed eller miljet , og endelig ogs for at give forbrugerne et reelt forbrugsvalg mellem GMO-produkter eller ikke-GMO-produkter .
Derfor kan jeg fuldstndig bakke op om linjen fra Miljudvalget - den vil sikre , at vi fr et effektivt sporbarhedssystem , og at vi som forbrugere fr et frit valg .
Vi fr oplysninger , om et produkt bestr af eller indeholder genmanipulerede organismer , og vi fr ogs oplysning , om et produkt er fremstillet af genmanipulerede organismer .
Det glder selvflgelig ogs animalske produkter som mlk , g og kd , der stammer fra dyr , der er fodret med GMO-produkter .
Vi har som forbrugere selvflgelig krav p at f oplysning , bde om indhold og om produktionsmetode for de fdevarer , vi indtager .
Jeg kan tillige sttte , at grnsen for utilsigtet forurening med genmanipulerede organismer sttes s lavt som overhovedet muligt og hjst p 0,5 % .
<P>
Lad mig dernst gre en bemrkning om de multinationale kemikoncerner , som str bag GMO-produkterne , og i vrigt ogs den engelske regering , som jo indtager den mrkelige holdning , at der ikke skal vre mrkning , bortset fra at virksomhederne skal have lov til at mrke deres varer GMO-frie .
Det ville jo vre en katastrofal lsning .
For det frste vil ordningen nok ikke blive brugt ret meget af virksomhederne - det ville jo vre frivilligt .
Alene af ansvarsmssige grunde vil ikke ret mange firmaer bruge den .
Men det andet er , at forbrugerne bliver ladt fuldstndig i stikken med en sdan ordning .
Alle de produkter , der ikke er mrket GMO-frie , kan jo enten vre GMO-produkter eller ikke-GMO-produkter .
Det fr forbrugerne i s fald ikke nogen oplysning om , og det er selvflgelig ogs hensigten bag kemiindustriens nske .
<P>
Endelig vil sporing af GMO ' er blive helt umuliggjort , hvis man ikke mrker positivt omkring GMO i alle produktions- og distributionsled .
S har man jo ingen mulighed for at finde tilbage til GMO ' er , som mtte vise sig at have negative virkninger for vores sundhed eller miljet .
Set i historiens lys , m man ungtelig undre sig over , at netop den engelske regering gr ind for en ordning , der hindrer sporbarhed p fdevareomrdet .
Markedsfringsstrategien fra industrien for GMO-produkter forstr jeg simpelthen ikke .
Man argumenterer hele tiden for s lidt oplysning til forbrugerne som muligt .
Tror man virkelig , at der p den mde kan skabes tillid til genmanipulerede fdevarer ?
Det er jo helt uforsteligt , og derfor kan jeg kun sige , at jeg til gengld godt forstr et stort flertal af forbrugerne i Europa .
Nr man hele tiden mder den holdning , at forbrugerne skal vide s lidt s muligt , betyder det , at de ikke har tillid til disse produkter .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , det minder lidt om en grsk tragedie . Uanset hvad man vlger , s ender det altid skidt .
Efter min mening str vi i dette tilflde over for en sdan tragedie .
Mlstningen er klar , og det er vi enige om .
Forbrugerne skal have valget mellem GMO-fri og ikke-GMO-fri , og mrkningen skal vre klar og plidelig .
Vi skal til dels vurdere p grundlag af papirbeviser .
Vi skal opbygge et system , som vi kan stole p , og det er ikke ndvendigvis kun videnskabelige test .
<P>
Vores gruppe ville ikke mrke processer , hvormed der laves fdevarer , alts proceshjlpemidler .
Vi diskuterer fortsat produkter afledt af dyr , som p et tidspunkt er blevet fodret med GMO ' er .
Men hvis de to omrder medregnes , skal vi mrke nsten alt , og s er sprgsmlet , om det hjlper forbrugerne ?
Fr de s et klarere overblik ?
Derfor slr vi til lyd for oprettelsen af et GMO-fri-system , hvilket en rkke distributionskder allerede bruger som argument .
Det store problem med papirbeviser er svig .
Hvis vi ikke opretter et godt og plideligt system - i betragtning af at det isr vedrrer lande uden for EU - kan vi blot vente p den frste skandale .
<P>
Med hensyn til trskelvrdien sttter min gruppe 0,5 % eller lavere for uforudset tilstedevrelse .
<P>
Tallene fra Eurostat viser klart , at et flertal af forbrugerne nsker god mrkning , men skal vi flge Kommissionens system ?
Giver det de ndvendige garantier til at kontrollere de videnskabelige data i en samlet handel med en rkke produkter ?
Er vi s sikre p , at det reelt er en god mrkning ?
Det er endvidere sprgsmlet , om vi , hvis vi mrker maksimalt , det vil sige ogs enzymer og animalske produkter , s ikke mrker nsten alle produkter , og fr forbrugerne noget ud af det ?
Efter min mening er den bedste kombination at kombinere et ikke-GMO-mrke med et GMO-mrke for produkter , som ogs kan indeholde disse .
Det system er heller ikke vandtt , det er heller ikke perfekt , men jeg mener , at der i min version af den grske tragedie falder frrest ofre .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , sprgsmlet om genetisk modificerede afgrder og levnedsmidler kan betragtes fra flere forskellige synsvinkler .
Vores gruppe lgger vgt p biodiversitet , milj , sundhed og levnedsmiddelsikkerhed .
Vi prioriterer ogs forbrugernes grundlggende ret til selv at vlge , hvad de vil kbe og spise .
Sprgsmlet kan desuden betragtes ud fra et magtperspektiv .
En stor del af magten over vores levnedsmidler og afgrder ligger hos de multinationale selskaber , der undertiden slger genetisk modificerede fr , der er direkte afhngige af deres egne bekmpelsesmidler .
Alle disse ting kan vre medvirkende rsager til , at man som forbruger fravlger genetisk modificerede produkter .
<P>
Videnskaben er ikke enig om genmodificeringsteknikkens velsignelser p levnedsmiddelomrdet .
Teknikken er omstridt , og vores viden p omrdet vokser hurtigt .
Der hersker ikke mindst usikkerhed om konsekvenserne for biodiversiteten og for allergikere .
Derfor skal forsigtighedsprincippet anvendes , og vi sttter medlemslandenes ret til at standse den kommercielle dyrkning af genetisk modificerede afgrder .
<P>
Nr Kommissionen har sgt at modernisere EU ' s politik p omrdet , er regler vedrrende sporbarhed , mrkning og virksomhedernes ansvar gjort til betingelser for politikken .
Vi mener , at man i konsekvens heraf som et minimumskrav ikke skal tillade kommerciel dyrkning af genetisk modificerede afgrder , fr disse ndringer er gennemfrt i de nationale lovgivninger .
<P>
Hvad angr mrkning og sporbarhed , m udgangspunktet vre at skabe et omfattende system , der giver forbrugerne ret til at vlge .
Det betyder , at man ogs skal mrke de varer , der er fremstillet ved hjlp af genetisk modificerede produkter - f.eks. kd fremstillet ved brug af genetisk modificeret foder .
Iblanding af rester fra ikke-tilladte genetisk modificerede produkter skal naturligvis ikke vre tilladt .
Hvad angr utilsigtet iblanding af rester fra genetisk modificerede afgrder , br grnsevrdien vre s lav som overhovedet muligt .
Vi mener , at forslaget om 0,5 % er alt for hjt , men at det kan vre et udgangspunkt , som sidenhen kan snkes .
<P>
Det er bemrkelsesvrdigt , at de , der normalt forsvarer forbrugernes valgfrihed p markedet , nu ikke vil give forbrugerne denne valgfrihed gennem en effektiv mrkning af genetisk modificeret mad .
Kan det vre , fordi man ved , at de fleste forbrugere vil bruge en sdan valgfrihed til at fravlge de genetisk modificerede produkter ?
<P>
Et system med mrkning af produkter , der ikke indeholder genetisk modificerede organismer , vil vre en langt drligere lsning end den , der her foresls .
Et sdant system gr ud fra , at genetisk modificeret mad er reglen , og at GMO-fri mad er undtagelsen .
Vi nsker , at det modsatte skal vre tilfldet .
<P>
Vi ved , at der i dette sprgsml er et hrdt pres fra industrien og fra visse nationale regeringer om at stemme imod den linje , der blev vedtaget i Miljudvalget .
Jeg vil gerne opfordre parlamentsmedlemmerne til at ptage sig et ansvar for miljet og forbrugerne og sttte Miljudvalgets linje i dette sprgsml i stedet for at give efter for industrien eller f.eks. Downing Street 10 .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , afstemningen i morgen er lakmusprven i Europa-Parlamentet p , om vi skaber strre gennemsigtighed for forbrugerne , eller om vi bjer os for industriens interesser og fortsat i al hemmelighed pdutter dem genmanipulerede fdevarer .
Hvis vi ikke vedtager den vidtgende mrkning og den dermed forbundne sporbarhed , vil det vre en forbrugerpolitisk falliterklring for Parlamentet og et knfald for genteknikinteresserne .
Falder sporbarheden og gennemsigtigheden , bliver forbrugernes rettigheder trdt under fode . Derfor appellerer jeg isr til PPE-DE-Gruppen om at opgive sin blokadeholdning og stille sig p forbrugernes side og ikke blive ved med at forsge at umyndiggre dem .
<P>
Det er jo helt uacceptabelt , at koldpresset olie eller tomater skal mrkes , fordi det kan pvises , og at den samme olie , s snart den er blevet opvarmet , eller den samme tomat , s snart den er blevet lavet til ketchup , ikke skal mrkes .
Vi har brug for en omfattende mrkning , fordi forbrugerne har ret til at vide , hvad det er , de spiser .
Markedet skal beslutte , det vil sige forbrugerne .
Vi m virkelig se dem som myndige forbrugere og under ingen omstndigheder umyndiggre dem .
Senest siden BSE-skandalen ved vi ogs , at forbrugerne vil vide , hvordan og med hvad dyrene bliver fodret .
<P>
Vi er naturligvis helt klart modstandere af en grnsevrdi for ikke-godkendte genfdevarer , for dermed ville Kommissionens mlstning om at srge for strre fdevaresikkerhed virkelig blive frt ad absurdum .
Kun de ting , som udtrykkeligt er godkendt , m markedsfres .
Alt andet ville vre helt uacceptabelt og vende op og ned p fdevarelovgivningen .
Ogs vrdien p 1 % for godkendte produkter er alt for hj og alt for vilkrlig efter vores mening .
Det ville betyde , at der i en gennemsnitlig skibsladning med genteknikfrie sojabnner kunne vre iblandet over 3.000 t genetisk modificerede sojabnner .
Endelig m Kommissionen ogs fremlgge flere sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre , at der opstr forurening , for vi har virkelig brug for mere mrkning og strre sikkerhed for forbrugerne .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Hr. formand , vi er ikke uden videre modstandere af GMO ' er og deres anvendelse .
Vi gr tvrtimod ind for , at deres anvendelse reguleres , hvilket verdenssituationen i vrigt ogs krver . P verdensplan er der nemlig 50 millioner opdyrkede ha med GMO , mens der kun er 12.000 i Europa .
Dette burde f os til at gre noget ved den situation , som europisk forskning befinder sig , samt Europas rolle i WTO og den ofte vilkrlige og ukontrollerede brug af GMO-holdige produkter i udviklingslandene .
Det burde ligeledes give anledning til debat om vrdien af at beskytte den biologiske mangfoldighed og betydningen af den garanti og sikkerhed for forbrugerne , som videnskaben endnu ikke er i stand til at sikre os .
Dette er dog ikke den rigtige lejlighed .
<P>
Det , som vi dog stiller os tvivlende over for i de pgldende forslag og i ordfrernes arbejde i den forbindelse , er den mde , man undertiden fortolker Cartagena-protokollens principper p .
Det lader nemlig til , at forsigtighed og gennemsigtighed , som er denne protokols grundlggende principper , undertiden ligefrem bliver fortolket p en forvrnget mde , navnlig hvis man lser den anden forordning , nemlig den om sporbarhed og mrkning .
Man ser ikke skyggen af en standardiseret metode , som attesterer , at de erhvervsdrivende har truffet alle de ndvendige foranstaltninger for at undg kontaminering , og der er ikke taget hjde for en myndighed , som certificerer disse foranstaltningers gennemfrelse , ligesom der i vrigt heller ikke er overensstemmelse mellem de tilladte kontamineringsmngder .
Det samme glder for de prver , der skal indleveres sammen med ansgningen om tilladelse , og hvor prveudtagningen er overladt til ansgernes eget skn .
Det synes desuden ikke at vre hensigtsmssigt at lade de erhvervsdrivende st for pvisningen af de videnskabelige undersgelsers kvalitet , som i vrigt er subjektiv , eftersom ikke engang Cartagena-protokollen tager ansvarssprgsmlet ordentligt op , men udstter behandlingen heraf - og endda ogs af begreberne - til fire r efter selve protokollens ikrafttrdelse .
<P>
Desuden skal det siges , at hvis mlstningen er sporbarhed i henhold til forsigtighedsprincippet , er det uforsteligt , hvorfor den tilladelse , der gives , skal glde i 10 r iflge den ene forordning , mens den dokumentation , som tilladelsen gives p baggrund af , kun skal gemmes i fem r iflge den anden forordning .
Vores hb i forbindelse med ordfrernes og ikke mindst fru Scheeles arbejde - der trods alt har forbedret Kommissionens forslag - er , at disse aspekter , som vi stiller os tvivlende over for , bliver ndret , s man i det mindste opnr en funktionel sammenhng .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
I debatten om genetisk modificerede organismer kan vi ikke indskrnke os til de tekniske diskussioner . Der skal ligeledes fokuseres p de etiske aspekter .
Vi m udnytte Guds skabervrk til at klare vores fdevarebehov . Det betyder imidlertid ikke , at vi m angribe den levende naturs individuelle karakter .
Involverede virksomheder pstr imidlertid , at bioteknologien er ndvendig for lsningen af fdevaremanglen .
<P>
Problemet er ikke , at der ikke er tilstrkkelig fde , men at den ikke er godt fordelt .
Desuden er pengemangel ofte grunden til , at mennesker ikke har mad .
Nr man ser p hungersnden i de sydlige lande i Afrika , str det klart , at problemerne ikke kan lses med bioteknologi .
<P>
Sidste r vedtog vi et direktiv , som muliggr markedsfring af genetisk modificerede fdevarer p visse betingelser .
Betingelserne er beskyttelse af miljet og sundheden , valgfrihed for forbrugerne og " forureneren betaler " .
Hvis industrien ikke opfylder disse betingelser , skal vi afskaffe markedsfringen af genetisk modificerede fdevarer .
<P>
Jeg er bange for , at der ikke kan sikres reel valgfrihed til trods for de strenge mrkningsbetingelser .
Utilsigtet forurening vil altid finde sted .
Jeg mener endvidere , at GMO-frie produkter ikke skal vre dyrere end GMO-produkter .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro (NI).">
Hr. formand , nr vi udtaler os om Scheele- og Trakatellis-betnkningerne om genetisk modificerede produkter , skylder vi os selv at bidrage til defineringen af en plidelig sikkerhedsstrategi for genetisk modificerede fdevarer for at genoprette troen p den politiske diskurs p omrdet .
<P>
Hvad angr anvendelsesomrdet for den foreslede lovgivning , vurderer vi , at mrkningen skal finde anvendelse p GMO ' erne og de fdevare- og foderprodukter , de indgr i , og at den skal baseres p fuldstndig sporbarhed af GMO ' erne uden begrnsning af identificeringskriterierne for genetisk modificeret DNA , netop for at overholde det fulde forsigtighedsprincip .
<P>
Vi forkaster til gengld de ndringsforslag , som forsger at fremme en mrkning af typen " ikke-GMO " og / eller " uden GMO " , for denne foranstaltning ville pfre " uden GMO " branchen ekstra produktionsomkostninger .
<P>
Hvad angr forbudte GMO ' er i EU , slr vi til lyd for en nultolerance .
Det ville faktisk vre modsigende p den ene side at styrke godkendelsesproceduren for GMO ' erne og p den anden at acceptere forekomsten af ikke-godkendte GMO ' er i vores fdevarer .
Hvad angr fritagelse for mrkning i tilflde af utilsigtet spredning af GMO ' er , som er tilladt i Europa , sttter vi 0,5 % -trsklen .
<P>
Vi er imidlertid godt klar over , at eftersom identificeringen af GMO-produkterne er vanskelig , vil alene tilstedevrelsen af en sdan trskel give problemer .
Den slags modstninger , som kun findes i GMO-debatten , skal lses hurtigst muligt i vores samfund , som har mere og mere tendens til at beslutte sig , nr det str over for angst og trusler , i en grad s disse i dag er blevet mere styrende end risikoen selv .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , GMO-debatten har ofte skabt langt mere forvirring end klarhed .
Det ser vi endnu en gang i Europa-Parlamentet i aften .
Vi br afholde os fra ethvert spektakulrt og medierettet initiativ og i stedet sttte en pragmatisk og videnskabelig tilgang til emnet for at undg enhver form for pression eller flelsesmssig overvejelse .
Det alt for store antal ubegrundede kritikpunkter , nr det glder GMO ' erne , afspejler ikke denne videnskabelige tilgang .
Lad os ikke glemme , at genteknikken har gjort det muligt at notere store fremskridt p bl.a. det farmaceutiske omrde .
Vi kan ikke tillade , at forskningen bremses p den mde .
<P>
Derimod skal vi srge for , at fdevarer og foder ikke udgr nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed eller miljet , og for , at anvendelsen af genetisk modificerede organismer ikke skaber sdanne risici .
Vi br beskytte forbrugerne imod enhver eventuel fare og tale bent om fordele og ulemper ved GMO ' erne , idet vi fortller forbrugerne , hvilke risici vi udstter os for ved at ville vende ryggen til denne teknologi .
Sikkerheden er dog den vigtigste ingrediens i vores fdevarer .
Derfor skal forsgene med GMO ' er ske i henhold til princippet om videnskabelig validering " etape for etape " og iflge ensartede og centralt fastlagte kriterier , som ledsages af al den gennemsigtighed , der krves bde omkring betingelserne for forsgene og de opnede resultater .
Faktisk gr det , at vi i dag rder over 15 forskellige godkendelsessystemer , blot forvirringen strre p omrder , hvor vi snarere har brug for harmonisering .
<P>
Jeg ville derfor gerne dele nogle bekymringer med Dem , som er skabt af visse af forslagene i disse betnkninger .
Jeg gr opmrksom p , at vores trovrdighed afhnger af de tekster , som vi godkender , og de realistiske foranstaltninger , som udspringer heraf .
Vi ved , at kontamination af fdevarer eller utilsigtet tilstedevrelse af GMO ' er er mulig . Men vi mangler stadig at kunne identificere dem med sikkerhed .
Forskerstanden anbefaler en trskel p 1 % og sr strk tvivl om muligheden for at snke denne trskel til 0,5 % , og det forekommer ganske rigtigt bde urealistisk og uforsvarligt p nuvrende tidspunkt .
<P>
Eftersom grnsen for angivelse af GMO ' er i fdevarer skal vre realistisk , frer sprgsmlet os videre til mrkningen .
At fortlle forbrugeren , at man kan garantere fdevarer uden GMO ' er , ville vre det samme som at lyve for ham .
Gennemfrelsen af denne politik krver naturligvis en styrkelse af den videnskabelige validering samt gennemfrlige kontroller og sanktioner .
<P>
Jeg hber , at EU vil informere forbrugeren bedst muligt for at give ham en reel valgfrihed , og at det vil videregive plidelige informationer om GMO ' er , srligt igennem en klar og lselig mrkning , utvetydig men uden overdrivelser , det vil sige baseret p et system , der krver fuld og trovrdig information om tilstedevrelsen af GMO ' er og heraf afledte produkter baseret p identificering og analyse af modificerede DNA og proteiner .
At man nu vil udvide dette krav til mrkning af fdevarer fremstillet af dyr opdrttet med GMO ' er skaber problemer og kan forstyrre informationen .
Hvis de to betnkninger skal vre effektive , skal de vre ensrettede .
Jeg er bekymret for den manglende kohrens , der kunne opst ved afstemningen om de to betnkninger .
Hvad gr vi , hvis begge betnkninger afviger fra en flles retningslinje ?
Hvordan forklarer vi denne uoverensstemmelse til offentligheden ?
Hvordan gennemfrer vi disse foranstaltninger , som i sidste ende ikke kan gennemfres ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder Kommissionens forslag .
Det er et gte og hderligt forsg p at imdekomme offentlighedens krav med hensyn til dette sprgsml .
Ordfrernes betnkninger har vret et gte forsg p at forbedre dette forslag .
<P>
Det betyder , at vi befinder os et skridt tttere p at have en ordentlig og rationel anvendelse af genmodificeringsteknologien i Europa .
Jeg hber , at det er et skridt tttere p at f ophvet moratoriet , sledes at vi kan begynde at godkende nye genetisk modificerede produkter , som vil vre til gavn for alle , og anvende den nye lovgivning , som jeg var forfatter til sidste r .
Den yder en meget strre beskyttelse end den lovgivning , som nu anvendes i de afgrdeforsg , der for nrvrende finder sted i EU .
<P>
Vi m fortsat stille sprgsml .
Er dette virkelig at give offentligheden det , den nsker ?
Nr medlemmer af offentligheden kontakter mig pr. e-mail , postkort , telefon eller personligt , siger de ikke " giv os en chance for at spise fdevarer , der indeholder under 1 % GMO " .
De siger " give os en chance for at vlge at spise fdevarer , som ikke indeholder GMO , som er GMO-fri , sledes at vi kan foretage et gte valg mellem GMO og ikke GMO " .
<P>
Det mener jeg ikke , at dette forslag gr .
Det vil mrke fdevarer , som indeholder en betydelig mngde GMO , men det vil efterlade mange forskellige stoffer og produkter , som ikke er mrket , men som indeholder GMO , p supermarkedets hylder .
Offentligheden vil blive vildledt , offentligheden vil blive forvirret , offentligheden vil ikke have tillid til de mrkningssystemer , som vi foreslr til gavn for dem her i Parlamentet .
<P>
Vi m lgge hovederne i bld igen .
Jeg har mine tvivl med hensyn til , om forslaget i dets nuvrende form , medmindre det bliver ndret godt og grundigt , vil vre til gavn for offentligheden .
Vi m fortlle folk sandheden om , hvad der er i deres mad .
99 % af sandheden er ikke rligt , det er ikke godt nok , det er ikke de ndvendige 100 % .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , bekymringer hvad angr GMO ' ers virkning p menneskers sundhed bliver hos mange af os overskygget af tvivl om deres virkning p andre plante- eller dyrearter og om en hndfuld virksomheders kontrol med frbanken for verdens kornsorter .
Men det er dyrs og menneskers sundhed , som er det sprgsml , vi har liggende foran os , og ELDR-Gruppen er forenet i sin tro p , at produkter br mrkes klart , sledes at forbrugerne kan trffe et ordentligt valg .
<P>
Vi er imidlertid ikke enige om , hvordan man p den klareste mde nr dette resultat .
Et flertal accepterer Kommissionens forslag , men nsker , at produkter med mere end 0,5 % GMO eller mindre , hvis det er praktisabelt , bliver mrket som sdan .
Der br faststtes regler om sporbarhed , sledes at dette bliver gjort , selv nr tilstedevrelsen af genetisk modificeret DNA ikke kan fastsls .
Men vi risikerer at overvlde forbrugeren , hvis vi mrker alle levnedsmidler , der er fremstillet af produkter , som hidrrer fra dyr fodret med GMO ' er .
<P>
Jeg er imod , at der tages skridt , som i sidste ende vil fre til , at kun GMO-fri eller ikke-GMO-produkter bliver mrket , hvis noget sdant er muligt , for det vil fre til , at normale fdevarer bliver klassificeret som specielle , og fre bevisbyrden og omkostningerne vk fra GMO-producenterne .
Det kan vre , at vi bliver ndt til at gre dette til sidst , men ikke endnu .
Genetisk modificerede afgrder har potentialet til at yde strre fordele , men de udgr ogs trusler mod miljet .
Der er brug for regler for handel , men jeg vil ikke blive ked af det , hvis forbrugerprferencen forhaler tempoet i udviklingen af GMO ' er og giver os mere tid til at vurdere de fulde konsekvenser af deres brug .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , i dag drfter vi ikke , om genetisk modificerede fdevarer er gode eller drlige eller farlige for vores helbred , eller om der er begrundet mistanke herom .
I dag drfter vi , om vi vil sikre forbrugernes ret til at kende og vlge mellem de produkter , de bliver tilbudt .
<P>
For at det kan ske , m produkterne kunne identificeres og vre forsynet med en mrkat , der viser denne identifikation .
Det er i dag teknisk muligt , at identifikationen svarer til produktets reelle historie . Hvad det er produceret af og p hvilken mde .
Jeg er sledes ikke enig i noget ndringsforslag , der sigter p at begrnse sporingen af genetisk modificerede organismer og begrnse den til kun at glde for det endelige produkt , nr vi iflge Kommissionens forslag kan f et system , der giver os flere oplysninger om alle produktionsled , s vi p den mde opnr et mere prcist og komplekst billede af det endelige produkts oprindelse .
<P>
Den basale anvendelse af sikkerhedsprincippet og kampen for fri information og borgerens frie valg taler til fordel for , at vi sttter Kommissionens grundlggende forslag og styrker den retning , de gr i , og at vi ikke i Parlamentet indtager mere konservative holdninger , der kan anklages for at vre holdninger , der skjuler oplysninger .
Til denne sttte medregner jeg naturligvis ogs behovet for at kunne spore genetisk modificerede organismer i dyrefoder , og jeg vil gerne tilfje , hr. formand , at grnsen p 1 % i forbindelse med en eventuel forurening forekommer mig meget hj .
Jeg har hrt , at 0,1 % er opnelig , s jeg forstr ikke , hvorfor vi ikke lovfster den grnse .
<P>
Endelig vil jeg gerne bede Kommissionen om flgende : Den har indfrt et centralistisk kontrolsystem , isr gennem princippet om fdevaresikkerhed .
Men af mange grunde og p grund af de numre , som nogle kunne finde p med midlertidige tilladelser , br man efter min mening sikre , at de nationale myndigheder kommer til at spille en strk rolle i kontrollen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , disse betnkninger handler om at give folk valget , om de vil spise genetisk modificerede fdevarer eller ej .
Den eneste mde at gre dette p er ved en effektiv mrknings- og sporbarhedsordning , som vil fortlle forbrugerne njagtigt , hvad de nsker at vide , hvilket er , hvorvidt fdevarer eller foderstoffer er produceret ved brug af GMO ' er .
Dette betyder mrkning af fdevarer eller foderstoffer , som indeholder GMO ' er eller er blevet fremstillet med GMO ' er , sledes at folk , nr de tager en pakke eller dse ned fra en hylde i en forretning , kan se , om dette er et genetisk modificeret produkt eller ej .
Denne effekt vil ikke ns med en GMO-fri mrkning .
<P>
Bortset fra vanskeligheden med at sikre , at produkter er 100 % GMO-fri , hvorfor skal vi lgge al ansvaret , udgiften og ulejligheden p dem , som ikke bruger GMO ' er ?
Det vil f priserne til at stige for GMO-fri varer og bringe dem uden for mange forbrugeres rkkevidde .
De , der bruger GMO ' er , br have en retlig forpligtelse til at mrke dem og tage alle de skridt , som er ndvendige , for at undg kontaminering af konventionelle eller kologiske produkter .
<P>
At tale om trskelvrdier for utilsigtet eller uforstlig kontaminering , men derefter gre dem , som ikke bruger GMO ' er , ansvarlige for at leve op til disse trskelvrdier , er i modstrid med princippet om , at " forureneren betaler " .
Vi br forkaste enhver trskelvrdi for ikke-tilladte GMO ' er , som ikke br have lov til at komme ind p markedet .
I tilflde af godkendte GMO ' er , br vi imidlertid kun acceptere den lavest mulige tolerancetrskel .
Dette betyder , at der vil blive taget hensyn til de seneste videnskabelige og teknologiske data .
<P>
Jeg ved fra reaktionen fra folk i min valgkreds , at forbrugerne er srdeles bekymrede over dette sprgsml og gr strkt ind for sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede fdevarer og dyrefoder .
Jeg ved ogs , at mange strre frivillige organisationer , forbrugerorganisationer og supermarkeder strkt sttter en sdan ordning .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i morgen vil vedtage en streng ordning , som giver forbrugerne et reelt valg og den tillid , som de krver af os .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , i diskussionen om anvendelse af genteknisk manipulerede fdevarer str vi i dag ca. samme sted som for 25 r siden i diskussionen om atomkraften .
Talrige undersgelser viser , at det er helt uden betnkeligheder . Man m g ud fra , at de fleste af disse undersgelser er blevet finansieret af industrien , som drager konomiske fordele af genmanipulationen .
Anerkendte forskere i Skotland , f.eks. professor Pusztai , er i modstning hertil kommet til det resultat , at der f.eks. ved dyreforsg er konstateret alvorlige sundhedsskader som flge af genteknisk manipulerede kartofler .
<P>
Principielt er det problematisk at lade forbrugerne selv afgre , om de vil indtage genteknisk manipulerede fdevarer eller ej , fordi videnniveauet om de mulige konsekvenser selv hos hjtuddannede personer er meget lavt .
Mrkningspligten skal derfor anvendes yderst restriktivt . Grnsevrdien skal vre s lav som muligt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Det er ikke den frste debat om fdevarer og GMO ' er , som jeg blander mig intensivt i .
Jeg vil endnu en gang gerne minde om debatten om nonfoodforordningen for ca. fem r siden .
Min gruppe og jeg mente dengang for det frste , at GMO ' er i fdevarer er i orden , hvis forbrugerne nsker det , men s skal vi vlge et sikkert og gennemsigtig system , hvor der kun m bruges GMO ' er , som er tilladte og derfor sikre .
<P>
For det andet skal forbrugerne have valgfrihed .
Det vil sige , at de skal informeres , skal vre informeret optimalt for at kunne trffe deres eget valg .
<P>
Hr. formand , de to udgangspunkter var dengang i forbindelse med nonfoodforordningen grunden til , at vi klart var imod " may contain " -mrket .
" May contain " -mrket informerer nemlig ikke , og derfor er der ingen , der bliver klogere .
Vi har , eller rettere jeg har p vegne af vores gruppe ved ndringsforslag til nonfoodforordningen introduceret , at nr der findes et genetisk ndret DNA i fdevarerne , s skal de mrkes .
Jeg kan huske levnedsmiddelindustriens protester dengang , og jeg kan ligeledes huske mange organisationers gode sttte , ogs sttten fra den nederlandske forbrugerstyrelse p det tidspunkt .
<P>
Hr. formand , forbrugerne har med det forslag , som vi behandler i dag , men ogs i den nuvrende praksis ingen valgfrihed , selv om der er dem , der pstr noget andet .
Hvorfor ?
Ganske enkelt fordi der i det skaldte trash hold m vre et minimum p 1 % ndret DNA i fdevarer , uden at de skal mrkes .
For klarhedens skyld , Kommissionen bekrfter nu denne ikke-mrkning under 1 % .
Det betyder , at der markedsfres fdevarer , som ikke er mrket , men alligevel indeholder nsten 1 % ndret DNA .
<P>
Det foreliggende forslag fra Kommissionen gr forbrugernes valgfrihed endnu mere ugennemsigtig , fordi man har set bort fra princippet om den analytiske sporbarhed i slutproduktet .
Det princip har vi altid slet til lyd for med den 1 % -grnse , hvorunder der ikke mrkes .
Det nye er , at alle tilstninger til slutproduktet , som videnskabeligt set stammer fra eller produceres ved hjlp af GMO ' er , nu skal mrkes .
Det kan i praksis fre til , at nr der tilsttes sukker , C-vitamin eller et fyldstof til en flaske frugtsaft , hvorom det videnskabeligt er fastslet , at det efter de mange forarbejdningsstadier kan stamme fra genetisk modificeret majs , skal denne flaske frugtsaft mrkes som genetisk modificeret .
<P>
Det er bizart , hr. formand .
En iflge videnskaben for 1 / 1000 ndret DNA skal mrkes , mens flasken uden C-vitamin ikke skal mrkes , selv om den kan indeholde 1 % ndret DNA .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , p den mde skal titusindvis af produkter mrkes , selv om det ikke kan bevises , at de indeholder GMO ' er .
Tnk f.eks. p osten p en pizza eller mlken i et stykke chokolade .
Hr. formand , at indfre papirtigeren er efter min mening at mislede forbrugerne .
Derfor er jeg imod forslaget .
Jeg vil sammen med mine kolleger gre en stor indsats for oprigtige , objektive og sporbare oplysninger til forbrugerne , hvor man virkelig har mulighed for at vlge .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Hr. formand , den dominerende holdning i Miljudvalget - ikke mindst takket vre vores ordfrers glimrende arbejde - styrker det srligt strenge mrknings- og sporbarhedssystem , som Kommissionen har foreslet , i den ndvendige grad .
Det er EU ' s vigtigste pligt at srge for den strst mulige sikkerhed i alle produktions- og distributionskdens forskellige led og at give en korrekt information om de fdevarer , der slges p markedet .
Herefter er det op til forbrugerne at vlge , om de nsker at kbe genetisk modificerede fdevarer eller ej .
Denne valgfrihed forudstter dog et strengt og sikkert mrkningssystem , hvor det angives , om produkterne bestr af eller indeholder genetisk modificerede organismer , men ogs , om produkterne er fremstillet af disse organismer eller ved hjlp af disse organismer .
<P>
Derfor m vi kraftigt afvise PPE-DE-Gruppens forsg p at foresl plenarforsamlingen den indfaldsvinkel , som allerede blev forkastet i Miljudvalget .
At njes med en mrkning af fdevarer eller foder med analytisk sporbart DNA eller modificerede proteiner - og sledes vende op og ned p Kommissionens indfaldsvinkel - ville faktisk vre ensbetydende med at bane vejen for en slags kolonisering af det europiske landbrugsfdevaresystem .
Her glder det nemlig ikke blot den potentielle sundhedsrisiko eller princippet om gennemsigtighed over for forbrugerne , men ogs - og mske ikke mindst - beskyttelsen af de almindelige og de kologiske fdevarer .
<P>
Det virker mske som en overdrivelse , men afstemningen i morgen er vigtig for europerne . P den ene side m og skal vi bidrage til at fjerne deres usikkerhed , og p anden side m og skal vi styrke mangfoldighedens Europa , for mangfoldigheden er i hj grad med til at forene Europa .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , det er godt , at vi nu har fet et par direktiver , der handler om mrkning af genetisk modificerede organismer .
Jeg tror imidlertid , at de kommer for sent - ca . 10-15 r for sent - da der allerede nu anvendes GMO ' er ved fremstilling af rigtigt mange af vores fdevarer .
<P>
Da mennesket for ca . 10.000 r siden begyndte at dyrke afgrder og holde husdyr , begyndte man ogs at fordle egenskaberne i naturen .
Nu kan vi ikke blot vlge mellem forskellige planter og individer men ogs mellem forskellige egenskaber hos de enkelte individer .
Det er det samme ml , som vi har haft i tusindvis af r , men vi har fet nye metoder .
Jeg vil indrmme , at jeg tror p videnskaben og denne teknik , og jeg mener , at vi skal bruge vores viden , men at vi ogs skal vre opmrksomme p , at ny viden altid indebrer flere risici og krver get forsigtighed .
I denne forbindelse er det vigtigt at tage hensyn til to ting , nemlig om menneskets sundhed eller miljet trues .
<P>
Mange mennesker er urolige .
Vi har grund til at tage denne uro alvorligt .
Forbrugerne krver mrkning , og forbrugerne har altid ret .
Som politikere m vi ptage os vores del af ansvaret .
Hvis man tager det miljmssige aspekt alvorligt - hvilket jeg gr i modstning til Trakatellis - skal alle fdevarer mrkes , ogs i de tilflde , hvor der ikke kan registreres GMO , eller hvor de blot har vret brugt som hjlp ved produktionen .
Jeg sttter derfor fuldt ud Miljudvalgets forslag .
Jeg sttter desuden en del af de mere vidtgende ndringsforslag fra PSE-Gruppen og Gruppen De Grnne .
Jeg finder det utroligt vigtigt , at ogs vi , der tror p selve teknikken , er rlige .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er et must , at fdevarerne skal kunne spores fra marken til butiksdisken .
Parallelt hermed skal der vre en frivillig vej for producenterne for en gennemsigtig kvalitetssikring , som garanterer millioner af forbrugere en hj sikkerhed .
Desvrre er fremgangsmderne i medlemsstaterne endnu for forskellige og for uoverskuelige .
Uden streng kontrol vil det ikke g , og enhver form for misbrug i forbindelse med etiketteringen skal udelukkes .
Forbrugerne krver naturlige fdevarer og er modstandere af anvendelse af enhver form for teknologi til fdevarefremstilling .
Mrkning og sporbarhed garanterer ikke automatisk sikkerhed .
Den strste risiko ligger i godkendelsesprocedurerne for genetisk modificerede organismer i Fllesskabets fdevarekder , nr disse er i modstrid med de generelle produktstandarder i WTO-reglerne .
<P>
Kommissionens planer med hensyn til reformen af den flles landbrugspolitik vokser dag for dag .
De ptnkte forandringer er en provokation mod medlemsstaternes medbestemmelsesrettigheder og deres interesseorganisationer .
Desuden ndres landbrugets funktion til en slags beskftigelsesselskab , hvor administrations- og kontrolsystemet fr strre betydning end den gode faglige praksis .
Genfremsttelsen af iden om gradueret sttte hrer hjemme i afdelingen for politiske fejlbeslutninger og er derfor uacceptabel .
Den foreliggende betnkning peger langt ud i fremtiden . Det br en reform ogs kunne sige om sig selv .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Jeg vil mlrette mit indlg imod to vigtige aspekter af Kommissionens forslag , som i deres helhed bevger sig i den rigtige retning .
Der er imidlertid stadig en rkke huller , som efter min mening har kunnet udfyldes af Miljudvalget , og jeg hber , at plenarforsamlingen flger sidstnvntes forslag .
<P>
De to omtalte punkter er for det frste indfrelse af en tolerancetrskel p 1 % for ikke-godkendte GMO ' er , for s vidt deres tilstedevrelse er utilsigtet eller teknisk uundgelig .
Det er fuldstndigt inkonsekvent , for hvis der er tale om en ikke-godkendt GMO , skal den ikke befinde sig i vores fdevarer .
Det er et forslag , som opfordrer til svindel , et synligt overgreb p nden og bogstavet i direktiv 2001 / 18 / EF , som blev vedtaget sidste r .
Det er derfor uacceptabelt .
<P>
Og for det andet er det sprgsmlet om sameksistens mellem GMO-afgrder og ikke-GMO-afgrder .
At behandle det ved at faststte kontamineringstrskler er en helt igennem utilstrkkelig lsning .
Det er vigtigt at stte sprgsmlstegn ved sagens realitet , nemlig ved operatrernes juridiske ansvar .
Kort sagt skal de landmnd , der dyrker eller vil dyrke GMO ' er , srge for at trffe alle ndvendige foranstaltninger imod kontaminering af de oprindelige og de biologiske produkter .
Det er princippet om , at forureneren betaler , der glder , og det er tilfldet i en sag som denne .
Jeg hber derfor , at afstemningen i morgen falder til den side .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at det ville vre yderst snversynet at tro , at de to betnkninger , som vi i dag har til behandling , kun skaber problemer omkring fdevaresikkerhed .
De egentlige udfordringer med genetisk manipulation er faktisk af etisk og miljmssig art .
Etisk , fordi manipulation af kromosominformation har andre begrnsninger end grnserne for , hvad der er teknisk muligt , og miljmssig , fordi man , nr man indfrer fremmede gener i kulturplanter , frivilligt lber den risiko at sprede unskede gener i den vilde flora .
<P>
Jeg underkender ikke de nye muligheder , som genteknikken bringer i form af forbedrede kulturplanter i forhold til de klassiske planteudvlgelsesmetoder .
Forskningen skal selvflgelig fortstte , men p et tidspunkt skal vi have drftet sprgsmlet om , prcis hvortil man har lov til at lege troldmandens lrling med selve kernen i alt levende .
Vi m blot konstatere , at indtjeningen p GMO ' erne indtil videre er langt mere mrkbar for de amerikanske frleverandrer end for landmndene eller forbrugerne .
<P>
Der er opstet en meget strk strmning imod GMO ' erne hos forbrugere , landmnd og borgere i almindelighed .
Den lovgivende myndighed skal lytte til dem . Hvad angr industrien , skal den fastlgge tolerancetrskler , som skal overholdes , og srge for , at disse trskler gennemfres med samme konsekvens for importprodukter fra tredjelande som for EU-produkter .
Hvad angr forbrugerne , skal den lovgivende myndighed krve en mrkning , som forudstter nogle mngder , der rent faktisk kan mles helt prcist med de nuvrende videnskabelige metoder .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , jeg er glad for , at dagens debat er blevet udformet som en forhandling under t af sprgsml om fdevare- og foderstofsikkerhed .
Da den blotte omtale af termen " GMO " er nok til at tiltrkke mediernes opmrksomhed , er det vigtigt , at vi stter tingene i perspektiv .
<P>
Vi beskftiger os med dette anliggende som del af en generel interesse for forbrugernes velfrd p baggrund af nylige forskrkkelser i forbindelse med fdevarer og foderstoffer .
Jeg mener , at det er vigtigt at bevge sig vk fra de flelsesladede aspekter i debatten og fokusere p vores rolle som europiske lovgivere , som er at garantere forbrugerne , at vi har etableret en retlig ramme , som garanterer den bedste kvalitet og de sikreste produkter .
Derudover br de have de klareste og mest fuldstndige oplysninger om alle de fdevarer , de konsumerer , sledes at de kan trffe oplyste valg .
<P>
Det er vigtigt , at lovgivere lytter til alle sider og nr frem til den rette balance ledet af det uangribelige princip om sikre fdevarer til vores borgere .
Her mener jeg , at Kommissionen som helhed har fremsat et meget afbalanceret forslag .
Der skal vre mrkning og gennemsigtighed , og der skal vre retningslinjer om ingredienser .
<P>
Jeg er ude af stand til at sttte en rkke ndringsforslag , der sger at g videre end ndvendigt .
Mange af de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i udvalget , vil placere den europiske landbrugsindustri i en srdeles ufordelagtig position i forhold til vores handelspartnere , for ikke at nvne , at vi vil risikere at komme i karambolage med vores WTO-forpligtelser .
I sidste ende br vi undg komplikationer , der ikke giver vores forbrugere nogle konkrete fordele og kun giver ammunition til dem , som hvder , at EU skaber byrdefuld overregulering .
<P>
Tilvejebringelse af fuldstndig information betyder , at forbrugerne har et valg .
Hvis forbrugerne nsker at kbe fdevarer , der hidrrer fra dyr , som ikke er blevet fodret med genetisk modificerede foderstoffer , s kan de gre det ved at kbe kologiske varer .
Lad os se realiteterne i jnene og basere vores beslutninger p videnskabelige overvejelser .
I fremtiden er det sandsynligt , at flere og flere foderstoffer vil hidrrer fra genetisk modificerede afgrder .
Jeg mener , at sikkerhedsforanstaltningerne er p plads til at garantere , at disse foderstoffer alle er blevet afprvet og testet , inden de indgr i fdekden .
<P>
Hvis en forbruger beslutter , at han vil undg sdanne produkter , er det hans ret .
Det er vores ansvar at tilvejebringe oplysninger til forbrugeren , s han kan trffe sit valg .
Det ville vre forkert at give efter for forsg p at dmonisere genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Lad os lytte til solid videnskabelig rdgivning og have tillid til vores eget fdevaresikkerhedssystem , som efter min opfattelse ikke str tilbage for noget .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , bioteknologi er et centralt emne i Lissabon-processen om at gre Europa til den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden .
I overensstemmelse med denne ambition er bioteknologien en topprioritet i det sjette rammeprogram for forskning , som vi godkendte for nylig .
Fremskridt inden for afgrdebioteknologi giver lfter om vsentlige fordele for vores milj og forbrugere .
Hvis vi for et jeblik kunne tnke p andres interesser , vil den kunne blive af uvurderlig gavn for dem , som er sultne eller blinde og syge i den tredje verden .
<P>
Det er derfor skammeligt , at vi bjer os i stvet for den destruktive dagsorden , som prsenteres for os af organisationer som Friends of the Earth og Greenpeace , som har til hensigt at tage offentligheden ved nsen med ubegrundede skrkhistorier .
Det er helt klart deres forml at forhindre alle fremskridt inden for dette meget lovende videnskabelige omrde , for det er , hvad de foreliggende tekster i Trakatellis- og Scheele-betnkningerne betyder .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi forstod disse konsekvenser for industrien , vores landmnd , vores internationale handelsforbindelser , vores videnskabelige milj , og ja , for vores forbrugere .
Det stemte for et GMO-frit og praktisk talt GMO-frit mrkningssystem , som ville vre let anvendeligt og langt mindre bureaukratisk og mere i overensstemmelse med forbrugernes nsker om enkle og ligetil oplysninger - langt mere ligetil end det foreliggende forslag fra Kommissionen - for ikke at tale om den absurde tekst , der ligger foran os .
<P>
Visse medlemsstater vil ogs i allerhjeste grad foretrkke denne lsning .
Jeg vil bede Kommissionen om at huske p , at denne mulighed , nr det kommer til flles beslutningstagning , har sttte i Parlamentet .
Hvis den virkelig str inde for sin bioteknologiske handlingsplan , br den overveje denne mulighed nrmere .
Ja , jeg opfordrer Kommissionen til her i eftermiddag at udtale , at denne mulighed stadig kan vre ben .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Kre kolleger , forbrugerne har krav p at vide , hvad de spiser .
Hvis der er genetisk modificerede ingredienser i , skal det st klart angivet . Hvis der er anvendt GMO ' er i produktionsprocessen , skal det vre synligt .
Efter min mening kan man g vidt og flge ordfreren . Vi skal imidlertid vre klar over , hvad det betyder .
Hvis vi flger ordfrerens forslag , skal mindst 80 % af levnedsmidlerne mrkes som GMO-holdige om kort tid .
Nsten 100 % af de bearbejdede og emballerede levnedsmidler fr et GMO-mrke .
P den mde mister oplysningerne deres betydning for de valg , som forbrugerne trffer . Vi skal endvidere vre klar over , at vi hermed definitivt giver genetisk modifikation en vigtig plads i fdevareproduktionen .
Det er efter min mening i orden , for der kan vre mange fordele ved genetisk modifikation , og det er godt , hvis GMO-tabuet brydes , men jeg er bekymret .
Man kan nemt regne ud , at bioteknologien hermed vil fortrnge den normale produktion uden anvendelse af genteknologi , og det skal undgs .
Derfor slr jeg til lyd for at indfre et GMO-fri-mrke ud over ordfrerens forslag .
Hermed mener jeg virkelig GMO-fri , hvilket vil sige 0 % GMO ' er og ingen brug af GMO ' er under produktionen .
Med GMO-fri-mrket gives der ligeledes et incitament til den GMO-frie produktion , og der skal udpeges GMO-fri omrder . Det har samtidig en konomisk fordel .
GMO-fri varer bliver p den mde til at betale for alle , og GMO-fri varer m efter min mening ikke blive til elitefdevarer . Forbrugerne har ligeledes krav p at kunne vlge GMO-frit til rimelige priser .
<P>
Et andet punkt vedrrer tredjelandenes stilling . I al nyere fdevarelovgivning har vi srget for , at import fra tredjelande skal opfylde europiske standarder .
Tredjelandene kan imidlertid fortsat henvise til lighed . Desvrre ser det ud til , at vi vlger en anden fremgangsmde og i praksis umuliggr import fra tredjelande .
Med denne Fort Europa-fremgangsmde isolerer vi os fra verden og vender udviklingslandene ryggen .
Det er efter min mening uacceptabelt .
<P>



Endelig vil jeg gerne nske begge ordfrere held og lykke og isr et godt samarbejde , for jeg tror , at det i jeblikket er meget vanskeligt at opn en god holdning i Parlamentet .

<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti kan p ingen mde tilslutte sig det direktiv , der frigiver genetisk modificerede organismer , for vi mener ikke , at det sikrer den offentlige sundhed og miljet , men kun nogle f multinationale selskabers fortjenester . Disse kommer i vrigt til at kontrollere fdevareproduktionen p den mest kvlende mde .
<P>
I den videnskabelige udviklings navn , som de store , multinationale fdevareselskaber udnytter , argumenterer man for menneskelig indgriben i levende organismers genetiske koder p et tidspunkt , hvor ingen kan garantere for flgerne af de ndrede livsformer , idet man hverken kan forudsige dem eller forestille sig dem tydeligt , tvrtimod vil man frst blive bevidst om dem efter de katastrofer , som de mtte medfre .
<P>
Selv om vi anser Europa-Parlamentets ndringsforslag for meget positive , er der seris mulighed for , at de medfrer negative resultater , eftersom ansvaret for etiketternes egnethed fjernes fra de ansvarlige nationale institutioner og lgges over p forbrugerne , der ikke altid har evne eller de forndne kundskaber til at kunne vurdere dem .
Ogs i det tilflde , at forslagene vil fre til gode resultater , vil de tidsmssige frister for nytten vre begrnset , eftersom hele forureningsproceduren og Kommissionens forslag om , at produkter med op til 1 % genetisk modificerede organismer skal anses for at vre rene , vil fre til , at alle produkter om f r er forurenet , isr de vegetabilske p grund af krydsformering .
<P>
Vi er ret nervse for , at man vil forsge at stte en beroligelse af den offentlige mening , en nedtoning af farerne og skabelsen af et klima for accept af modificerede organismer i fokus for at kunne begunstige de multinationale fdevarevirksomheder og mangedoble deres fortjenester ved at tillade farlige marginer , der kan undergrave forbrugernes sundhed og kosystemets balance .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hovedudfordringen i direktivet - og det er Kommissionens nske - er at f en klar mrkning , bde af fdevareprodukter og dyrefoder eller enzymer .
<P>
Faktisk er det p sin plads at gentage her , at vi , nr vi spiser dyrene , i virkeligheden ogs optager det foder , som de har spist .
S forbrugerne svel som et stort antal landmnd vil vide , hvad dyrene spiser .
<P>
Selv om jeg i begyndelsen blev udnvnt til ordfrer for udtalelsen i min egenskab af medlem af Landbrugsudvalget i dette sprgsml , flte jeg mig forpligtet til ikke at afgive denne udtalelse i mit eget navn , fordi mine kolleger - hvilket fru Redondo , som er en erklret produktionstilhnger og forsvarer af genetisk modificerede organismer , illustrerede for et jeblik siden - tvrtimod i den grad har villet skabe forvirring i debatten .
<P>
Derfor er jeg lykkelig for at kunne flge fru Scheele og Miljudvalget , som ikke blot krver en klar mrkning , men som ogs snker sporbarhedstrsklen til 0,5 % .
Videnskaben fortller os i dag , at de kan spore fdevarer med et GMO-indhold p helt ned til 0,01 % .
Derfor er det helt igennem muligt at fortlle forbrugerne det , de nsker at vide .
<P>
Den anden ting , som man isr ikke m glemme , er , at kravene skal vre de samme for importprodukter , sledes at forbrugeren bde fler sig sikker p de produkter , som kommer udefra , og de produkter , som stammer fra EU .
Det er p den mde , og kun p den mde , at vi reelt opnr at berolige og forsone forbrugere og producenter .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , for det frste m jeg sprge om , hvorfor vi overhovedet har to betnkninger .
Er det blot for at stille to GD ' er tilfreds , som ikke har kunnet komme frem til et flles forslag ?
Lad mig sige , at De har skabt yderligere forvirring - som om det var ndvendigt - med hensyn til dette srlige emne , og jeg er skuffet , fordi vi nu ser to komplet forskellige tilgange til det samme sprgsml , som overhovedet intet har gjort for at kaste lys og ikke hede over det emne , vi har liggende foran os .
<P>
For mange er bare udtrykket ' genetisk modificeret organisme ' et begreb taget lige ud af en science fiction-fortlling .
Den videnskabelige kendsgerning ved genteknologi er imidlertid , at denne teknologi allerede har get livskvaliteten for s mange , og med et afbalanceret og praktisk regulerende milj har den en spndende fremtid foran sig inden for hele det farmaceutiske omrde svel som inden for lgemiddel- , fdevare- og foderstofomrdet for blot at nvne nogle stykker .
<P>
Vi m f ophvet moratoriet og indtage en rationel regulerende holdning til genteknologien for at gre det muligt for forbrugerne at foretage oplyste valg .
Jeg m imidlertid sige , at jeg er yderst skuffet over industriens manglende forsvar af sine produkter og processer , ja , og selv deres markforsg , mod ubegrundede skrkhistorier .
Det er virkelig jammerligt .
De fortjener ikke , at nogen af os rejser os her for at forsvare deres produkt eller deres fremtid , for de har stukket hovedet i busken fra frste dag og har gjort det til en meget vanskelig opsamlingsopgave nu at f gang i en rationel og fornuftig debat p dette omrde .
De m tage ansvaret for at have undladt at forsvare deres produkter .
<P>
Det bekymrer mig ogs , at tilgangen i nogen grad mangler videnskabelig stringens p dette omrde .
Jeg sttter fuldt ud min kollegas , hr . Trakatellis ' , tilgang .
Hvis det , vi gr , og den lovgivning , vi vedtager , ikke er solidt baseret p videnskabelig stringens , bringer vi alle EU ' s lovgivningsprocesser i vanry , og det er den vej , vi gr med mange af de sprgsml , der rejses i disse betnkninger .
Ikke blot mangler vi videnskabelig stringens i vores tilgang , men vi vil uden tvivl gerde i konflikt med WTO .
<P>
Vi har brug for en forsigtighedstilgang , men den m ikke vre prventiv .
Der vil vre en meget vigtig og central rolle at spille for den nye Fdevaresikkerhedsautoritet inden for hele dette omrde , herunder den strenge risikovurdering af alt genetisk modificeret foder , inden dets anvendelse bliver tilladt i EU .
Der findes ikke nogen analytisk metode , som gr det muligt at fastsl , om animalske produkter hidrrer fra dyr opfodret med genetisk modificeret foder , og en insisteren p en sdan mrkning vil bne mulighed for vildledning , svig , konkurrenceforvridning m.v. Den eneste mde , hvorp man kan kontrollere det , vil vre ved kontrolbesg p bedrifter med endnu en hr af inspektrer .
Send os venligst ikke ud i den boldgade igen .
<P>
Endelig en indtrngende bn p vegne af whiskyindustrien .
Hvad er overgangsperioden ? De lagrer deres whisky i op til 12 til 20 r .
Hvis vi skal til at insistere p mrkning med tilbagevirkende kraft , hvordan vil de s vre i stand til at konkurrere ?
Kunne De fre whiskyindustriens fremtid til protokols ?
De er srlig bekymrede .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg skulle lige til at nske mine forldre velkommen her i Parlamentet , men jeg fik at vide , at jeg skulle vre tilbage kl . 21.00. Jeg ved ikke , om det er lykkedes for dem at finde vej tilbage herind endnu .
Hvis de ikke vidste noget om GMO ' er fr kl . 15.45 , s ved de helt bestemt mere om dem nu .
<P>
I r er sprgsmlet om GMO ' er et brndende og kontroversielt emne .
Det har vret et vsentligt sprgsml i det skotske parlament .
I den walisiske forsamling taler man om et GMO-frit Wales .
Der udfres p.t. afgrdeforsg i Skotland .
Et forsg er for nrvrende undervejs i en lille landsby i Munlochy , p Black Isle , hvor lokalsamfundet endog har vget over det sted , hvor der udfres et omfattende forsg .
Man kan ikke komme uden om dette sprgsml .
<P>
En rkke fdevareforskrkkelser i det sidste rti har betydet , at forbrugerne nsker at vre sikre p , at det , de spiser , er sikkert .
For nrvrende hersker der stor frygt med hensyn til genetisk modificerede fdevarer .
Selv om der foreligger dokumentation for , at genetisk modificerede fdevarer er sikre , er folk usikre p indvirkningen p miljet og det klart ukendte .
Hvordan beroliger vi folk med hensyn til dette sprgsml ?
Hvordan skaber vi rre om sprgsml som disse - som fru Scheele sagde ?
Mrkning og sporbarhed er t svar .
Den eneste mde , hvorp man kan vinde forbrugernes tillid , er ved at tilbyde et helt sporbart , gennemsigtigt og plideligt informationssystem .
Sporbarhed lgger bevisbyrden p producenten .
Hvad enten trskelvrdien er 1 % eller 0,5 % , hvis det er muligt , udgr det et fremskridt .
<P>
Hvad emnet mrkning angr , nsker folk s mange informationer som muligt .
Denne br hvile p kvalitetsinformation .
Det er af uhyre stor betydning .
En GMO-fri-mrkning har vret p tale .
Der er et stort potentiale der , men den kan ogs vildlede forbrugerne p grund af uforstlig kontaminering .
Der findes regler for GMO-fri-mrkning i Tyskland , strig og Nederlandene , men producenterne kan ikke garantere , at produkterne er fuldstndig GMO-fri .
Disse produkter br ikke blive et dyrt nichemarked .
Fru Scheeles kommentar til emnet er velkommen .
<P>
Denne debat vil fortstte .
Vi har ikke rd til at lade denne lejlighed til at f en ordentlig og praktisk ordning om sporbarhed og mrkning af GMO ' er g fra os .
Som der str i en artikel i The Guardian i dag , str vi ved en skillevej .
Afstemningen i morgen vil afgre fremtiden for genetisk modificerede fdevarer i Europa .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , 70 % af de europiske borgere vil ikke spise GMO-fdevarer , men vi spiser alle , ubemrket , GMO-fdevarer .
F.eks. Magnum-is , som er lavet med bearbejdet gensoja .
Iflge Unilever , regeringerne i Det Forenede Kongerige og Nederlandene skal der ikke ndres noget ved det .
De kristelige demokrater , hjreliberalisterne og David Bowe og Socialdemokraterne vil heller ikke ndre noget .
<P>
Forbrugerne har imidlertid krav p at f oplysninger om , hvorvidt de spiser genfdevarer .
De kristelige demokrater og hjreliberalisterne vil holde de europiske borgere uvidende .
De har t sikkert argument , nemlig at det foreslede system kan medfre svig .
Svig finder imidlertid ogs sted ved fdevarernes oprindelse og mrkningen af kologiske fdevarer , og dengang stemte de kristelige demokrater og hjreliberalisterne for .
De kristelige demokrater og De Liberale vil lade vores borgere spise genfdevarer ubemrket . Fj , hvor ulkkert !
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
rede medlemmer , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Taiwans parlament , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af hr .
Huang , og p alles vegne hber jeg , at De fr held og lykke i Deres arbejde og et behageligt ophold i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Her afbrydes forhandlingen om Trakatellis- og Scheele-betnkningerne indtil kl .
21.00 i aften . Iflge dagsordenen gr vi nu over til Kommissionens meddelelse om virksomheders sociale ansvar .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Forhandlingen om Kommissionens meddelelse sker efter " catch-the-eye " -metoden i henhold til forretningsordenens artikel 38 .
<SPEAKER ID=184 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det glder mig at kunne oplyse , at Kommissionen i dag har vedtaget vores nye strategi om virksomhedernes sociale ansvar ( CSR ) .
Dette dokument er en opflgning p grnbogen om virksomhedernes sociale ansvar , som vi offentliggjorde sidste sommer , og efter seks mneders konsultation har vi modtaget et meget stort antal meget konstruktive og positive reaktioner fra hele Unionen .
<P>
Jeg vil gerne lyknske og takke Parlamentet , og navnlig ordfreren , hr . Howitt , for hans bidrag til konsultationen om grnbogen om virksomhedernes sociale ansvar .
I en nddeskal er det grundlggende ml med denne strategi at styrke den rolle , virksomhederne spiller , nr det glder om at arbejde sig frem mod bredygtig udvikling i Europa og udenfor .
Bredygtighed er ikke kun et anliggende for ledelse eller individer , det er et anliggende for virksomheden .
<P>
CSR handler om virksomheder , der indarbejder sociale og miljmssige hensyn i deres virksomhedsdrift og i deres samspil med deres interessenter p frivillig basis .
Mange virksomheder har allerede anerkendt betydningen af CSR , og som flge heraf er ordninger af dette tilsnit skudt op som paddehatte .
Den Europiske Union kan imidlertid yde en mervrdi ved at hjlpe interessenterne med at gre disse CSR-ordninger mere gennemsigtige , mere bne og i sidste ende mere trovrdige .
<P>
Virksomhedernes sociale ansvar og virksomhedsledelse er to sider af samme sag .
" Grnvaskning " af ens sociale og miljmssige prstationer er lige s drligt som " hvidvaskning " af profitten .
Derfor erkender stadig flere virksomheder , at det sociale ansvar ikke mere blot er en opgave for marketingafdelingen .
<P>
Den nye strategi for virksomhedernes sociale ansvar , som blev vedtaget i dag - og som blev foreslet af mig og hr . Liikanen , kommissren med ansvar for erhvervsanliggender - sger at supplere eksisterende initiativer taget af virksomhederne selv og af internationale organisationer ssom OECD og FN .
<P>
Denne strategi sttter virksomhedernes og andre interessenters bestrbelser p at skabe en bedre afvejning af de konomiske , sociale og miljmssige behov i en globaliseret konomi .
Den sger at ge kendskabet til virksomhedernes sociale ansvar gennem udveksling af god praksis , forskning i virksomhedens interesse i CSR og udvikling af frdigheder i ansvarlig ledelse .
<P>
Hvad er det s , vi rent konkret har fremsat i dag ?
Lad mig nvne tre hovedpunkter .
For det frste foreslr vi , at der etableres et " European Multi-Stakeholder Forum " .
Hvem er det rettet mod , hvad er dets forml , og hvad skal det foretage sig ?
Dette forum vil samle ledende europiske organisationer , der reprsenterer arbejdsgivere , arbejdstagere , forbrugere og det civile samfund svel som virksomhedsnetvrk p tvrs af Europa .
Dette forum vil udveksle god praksis og sge konsensus om ledende principper for CSR-redskaber ssom adfrdskodekser , afrapportering , mrkningsordninger og evalueringsmekanismer .
Dette imdekommer en af henstillingerne til Kommissionen , som blev fremsat i Howitt-betnkningen om grnbogen .
<P>
Efter vores opfattelse kunne forummet spille en central rolle ved at sge at skitsere en flles EU-tilgang baseret p ledende principper vedtaget af virksomheder og interessenter .
Kommissionens strategi om at fremme CSR bygger p virksomhedsbestrbelsernes frivillige karakter .
Forummets rolle vil vre at ge konsensus mellem virksomheder og andre interessenter .
Dette vil hjlpe virksomhederne med at f mest muligt ud af deres CSR-indsats .
<P>
For det andet vil strategien sttte bestrbelserne p at fremme CSR i sm og mellemstore virksomheder , bl.a. gennem oplysningskampagner og kapacitetsopbygningsinitiativer , for det er ikke tanken , at CSR p nogen mde skal vre de store multinationale virksomheders enemrker .
<P>
Endelig vil Kommissionen arbejde p at integrere CSR-principper i hele rkken af EU-politikker : beskftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikken , virksomheds- , udviklings- samt handelspolitikkerne og politikken vedrrende offentlige indkb .
<P>
Hvad opflgning angr , vil forummet blive anmodet om inden sommeren 2004 at forelgge en rapport om sit arbejde til Kommissionen , som derefter vil evaluere dets resultater , trffe afgrelse om dets fremtid og overveje , om der skulle vre behov for andre initiativer , der bl.a. involverer virksomheder og andre interessenter , til fremme af ansvarlig virksomhedsfrelse .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Kommissr , jeg bifalder i hj grad Deres kommentarer .
De er som s ofte meget kloge .
Jeg stter srlig pris p den mde , hvorp De atter har understreget betydningen af frivillige initiativer , som mange af os mener er meget vigtige , nr det glder om at opn succes med CSR . Jeg stter endvidere pris p den mde , hvorp De har fremhvet , at anvendelsen af CSR spreder sig som paddehatte .
<P>
Jeg er sikker p , at De , ligesom vi alle her i Parlamentet forhbentlig vil gre det , bifalder bekendtgrelsen i grsdagens Financial Times om , at en rkke erhvervsledere vil etablere et CSR-akademi ved INSEAD i Fontainbleau p fredag .
Det viser , at virksomhederne allerede har forstet budskabet , som nu vil strmme gennem flere og flere niveauer af erhvervslivet .
Vi br sttte Dem og det arbejde , De gr , og sikre , at vi anerkender , at " frivillig karakter " er ledetrden i alt , hvad vi gr fra nu af .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes venlige ord og lyknske hende og kommissr Liikanen inderligt med denne hvidbog .
Jeg er meget glad for at kunne gentage Parlamentets sttte til udviklingen af en europisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar .
Jeg takker navnlig kommissren for at have ndret dens fokus og for at have fremsat vores forslag om et forum med mange interessenter og om et strre engagement i den internationale dimension og den internationale indvirkning , som europiske virksomheder udver over hele verden .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren tre sprgsml :
<P>
For det frste siger kommissren med rette i afsnit 7.6 , at offentlig finansiel sttte til virksomheder fra medlemsstaterne br betinges af overholdelse af etiske standarder .
Vil kommissren bekrfte , at hun vil anvende dette argument over for Kommissionens egen bistand til virksomheder ?
<P>
Vil kommissr Diamantopoulou for det andet gentage den forsikring , hun kom med til Parlamentet den 30. maj om , at Kommissionen , hvis virksomhederne ikke gr fremskridt med deres rlige sociale og miljmssige rapporter inden for to r , vil overveje at gre en sdan afrapportering obligatorisk ?
<P>
Kunne kommissren endelig , nr Kommissionen i afsnit 4.3 siger , at den vil drfte CSR-relateret lovgivning med medlemsstaterne , sige , hvad det er for en lovgivning , hun har i tankerne ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg skal udtrykke min glde over , at det frivillige element er blevet fremhvet i denne meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar .
Det var noget , vi lagde megen vgt p , da vi havde udtalelsen fra Parlamentet , og i den sammenhng lagde vi ogs vgt p udvekslingen af best practice .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan dette multistakeholder-forum skal organiseres .
Vi foreslog , at man benyttede sig af Dublin-instituttet , der i forvejen har erfaring med udveksling af god praksis mellem arbejdsmarkedets parter og har et stort netvrk .
Er det involveret i dette multistakeholder-forum ?
Er de omkostninger , der skal vre i forbindelse med information af sm og mellemstore virksomheder om virksomhedernes sociale ansvar , indregnet i budgettet ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg takker alle medlemmerne af Parlamentet for deres store interesse i og sttte til dette forslag .
Kommissionen gjorde sit bedste for at tage hensyn til kommentarerne fra Deres side .
<P>
Hvad angr det , der nu vil ske , er det meget vigtigt , at vi respekterer nden i meddelelsen , hvor vi siger , at forummet nu har en vsentlig rolle at spille .
Alle interessenter vil forsamles i forummet og n frem til konklusioner , og derefter vil vi foretage en vurdering .
Hvis vi nu p forhnd udtaler os om konklusionerne , inden forummet er etableret , vil vi ikke handle p en korrekt mde .
<P>
For det andet blev hele tanken om virksomhedernes sociale ansvar lanceret af Jacques Delors for r tilbage , da han vendte sig til virksomhederne og bad om deres sttte og bidrag til vedtagne europiske ml .
Det har vret en frivillig aktivitet .
Det er meget vigtigt , at der fuldt ud bliver taget hensyn til denne aktivitet , nr det fremtidige arbejde , og herunder fora , bliver planlagt .
Jeg er sikker p , at fru Diamantopoulou er langt bedre bekendt med Dublin-Instituttets arbejde og dets erfaringer p dette omrde , og jeg er sikker p , at Kommissionen er rede til at tage hensyn til dette .
<P>
Hvad de etiske kriterier for fllesskabsfinansiering angr , ville det vre helt utnkeligt , at der kunne ydes nogen form for fllesskabsfinansiering p basis af kriterier , som ikke fuldt ud respekterer etiske standarder , som vi deler i vores traktater og vores vrdier .
Hvis der findes nogle tilflde , som mtte vise det modsatte , m vi handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=189 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne besvare to sprgsml .
Det frste angr hr . Howitts sprgsml om , hvad vi mener med forslaget om CSR vedrrende medlemsstaternes lovgivningsmssige rammer .
Vi har allerede data om eksisterende lovgivning i alle medlemsstater , og det ville vre meget nyttigt , hvis vi kunne udbrede kendskab til bedste praksis , ikke kun hvad virksomhedspraksis angr , men ogs regeringspraksis , sledes at vi kan se , om der kommer succesfulde resultater ud af en forpligtelse eller en lovgivning i en medlemsstat .
Vi kan derefter udbrede resultaterne til de andre medlemsstater .
<P>
Som hr . Liikanen har sagt , kan vi ikke p forhnd bedmme de endelige resultater , efter at forummet har eksisteret i to r .
Vi hber i meget hj grad , at vi som flge af dette kmpemssige og meget konstruktive bidrag fra virksomheder og andre interessenter i vores konsultationsproces vil have en konkret rapport i midten af 2004 , og at Kommissionen vil fremlgge sit initiativ p basis af denne rapport .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , det sociale ansvar i virksomhederne er en gte udfordring .
Virksomheder bestr jo af arbejdstagere og arbejdsgivere .
Min bekymring er , at der sidste r var en stigning i antallet af konkurser i Europa p 19 % , i Tyskland p 32 % .
Det betyder , at alene i Tyskland har 50.000 virksomheder mttet give op , og derved har over 100.000 arbejdstagere mistet deres job .
Derfor ville det interessere mig at hre , hvilke arbejdsgiverorganisationer De vil integrere her , og om De i den forbindelse ogs vil drfte modeller for optimal uddannelse og efteruddannelse .
<SPEAKER ID=191 NAME="Diamantopoulou">
Der findes naturligvis virksomhedsnetvrk , som allerede er meget aktive med hensyn til dette sprgsml om virksomhedernes sociale ansvar , og naturligvis findes der europiske samtalepartnere , som reprsenterer virksomheder og SMV p europisk plan .
<P>
Hvad problemet om tab af arbejdspladser angr - for det er sandt , at der har vret tab af et meget stort antal arbejdspladser i de sidste par r - vil jeg gerne minde Dem om , at der er et andet initiativ fra Kommissionen vedrrende social omstrukturering .
Dette initiativ blev lanceret for et par mneder siden , og det opfordrer arbejdsmarkedets parter til at samarbejde med lokale myndigheder og regeringer med henblik p at finde nye mder , hvorp man kan redde arbejdspladser .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge lidt mere til dette forum .
Hvor stort er det ?
Hvor ofte vil det mdes ?
Hvor vil det mdes ?
Hvor meget vil det koste ?
Hvem skal betale for det ?
Kan De give mig nrmere oplysninger om dette ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , omkring 40 organisationer vil deltage i dette forum .
Det vil mdes to gange om ret , og der findes ikke noget konkret budget til at servicere forummet .
Der er et internt budget , som vedrrer Kommissionen og aspekter i forbindelse med organiseringen af forummet , men ikke hvad angr deltagerne .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , blot et opflgende sprgsml .
Vil forummets mder vre bne for offentligheden ?
Vil medlemmer af Europa-Parlamentet sledes vre i stand til at deltage som observatrer ved nogle af disse mder ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Diamantopoulou">
Alle observatrer ved dette forum og naturligvis Parlamentet vil blive inviteret lige fra begyndelsen , og der vil ogs komme observatrer fra internationale organisationer .
Vi m ogs have deltagere fra den tredje verden , eftersom der er en international dimension i virksomhedernes sociale ansvar .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Fru kommissr , jeg vil gerne holde fast i mit sprgsml .
Hvor mange af de 40 organisationer vil arbejdsgiversiden sende reprsentanter til ?
Har man allerede en id om det ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Diamantopoulou">
Nej , jeg kan ikke vre mere konkret denne gang .
Nr vi er klar , vil vi bekendtgre det i Parlamentet .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Mdet afbrydes i to minutter .
Sprgetiden til Kommissionen begynder kl . 18.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.58 og genoptaget kl .
18.00 )
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0253 / 2002 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 54 af Ewa Hedkvist Petersen ( H-0487 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Foranstaltninger til sikring af retssikkerheden
<P>
I forbindelse med godkendelse af en europisk arrestordre i den svenske Rigsdag indledtes en debat om retssikkerheden .
De retningslinjer , som findes i dag , for hvordan medlemsstater skal opfylde kravene til retssikkerhed , er alt for vage .
For at kunne fortstte det retlige harmoniseringssamarbejde m der indfres nye klare regler .
Ellers er der fare for , at reformerne medfrer get usikkerhed og mistillid til projektet .
Der br f.eks. findes en vre grnse for , hvor lnge mistnkte kan tilbageholdes inden rettergang .
<P>
Kommissionen forelagde i begyndelsen af dette r et hringsdokument for dette omrde .
Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at trffe p baggrund af hringsprocessen ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , fru Hedwig Petersen , Kommissionen offentliggjorde et hringsdokument om de proceduremssige garantier for sigtede og tiltalte i straffesager p Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggenders internethjemmeside . Svarfristen var den 15. april 2002 .
Efter analyse af svarene agter Kommissionen at trffe flgende konkrete foranstaltninger .
Der vil blive arrangeret et ekspertmde i september , hvor de forskellige foranstaltninger , der var til hring , vil blive diskuteret . P grundlag af denne diskussion vil Kommissionen ved udgangen af 2002 fremlgge en grnbog om garantier i straffesager , der formodentlig ogs vil omhandle sprgsmlet om en vre grnse for , hvor lnge mistnkte kan tilbageholdes inden rettergang .
<P>
Ud over det arbejde , der allerede er gjort om de almindelige forhold i forbindelse med proceduremssige garantier , har Kommissionen taget hul p problematikken om varetgtsfngsling og alternativer hertil .
Dette sprgsml bliver genstand for en anden grnbog , der skal fremlgges sidst p ret eller i begyndelsen af 2003 , og som skal omhandle retssikkerhed for varetgtsfngslede .
Iflge afgrelser fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kan sprgsmlet om den vre grnse for , hvor lnge mistnkte kan tilbageholdes inden rettergang , ikke besvares ved at angive et bestemt antal dage , uger , mneder eller r eller ved forskellige grnser afhngigt af lovovertrdelsens karakter .
De europiske instanser med befjelser p menneskerettighedsomrdet har godkendt meget vide grnser for varetgtsfngsling , helt op til to et halvt r .
<P>
Tilbageholdelse kan imidlertid kun begrundes , hvis den anses for ndvendig af hensyn til opnelse af et legitimt ml .
Nr Menneskerettighedsdomstolen skal vurdere , om den europiske menneskerettighedskonventions bestemmelser er blevet overholdt , navnlig artikel 5 , stk . 3 , ser den altid p , om begrundelserne for begring om varetgtsfngsling er rimelige i forhold til bestemmelserne om respekt for den personlige frihed og formodningen om uskyld , som altid forudsttes ved tilbageholdelse uden dom .
<P>
Rammeafgrelsen om den europiske arrestordre hviler p princippet om gensidig anerkendelse , hvilket ogs forudstter gensidig tillid mellem medlemsstaternes retsvsner .
Med henblik p den gensidige tillid og respekt , som fordres af et gte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , m bestemmelserne om de proceduremssige garantier for sigtede og tiltalte i straffesager vre de samme i hele EU .
Personer , der rejser ud , m kunne nre tillid til de bestemmelser , der glder dr , og som br give dem samme beskyttelse , uanset hvilken medlemsstat der er tale om , s deres fri bevgelighed ikke hindres af frygt for at mde et retsvsen , der ikke tilbyder dem tilstrkkelig beskyttelse .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Tak , hr. kommissr , for svaret .
Nr vi i EU trffer rammeafgrelser , der betyder , at EU-borgere kan udleveres og retsforflges for forbrydelser i alle medlemslande , s skal vi ogs sikre retssikkerheden .
Det fremgik ogs af Deres svar , hvilket jeg er meget glad for .
Det er et af de fundamentale principper for EU , der nvnes i statutterne om grundlggende rettigheder .
Borgerne skal vide , hvilke rettigheder de har .
<P>
Jeg lyttede med stor interesse til det , kommissren sagde om arrestationstider .
Det er klart , at der er forskellige rsager til , at der findes forskellige arrestationstider , men det er vigtigt , at borgerne ved , hvilke tider der er gldende , og at man ogs kan f en arrestationsbeslutning genprvet .
Jeg vil derfor gerne vide , om retten til genprvning af arrestationer kan blive et element i sprgsmlet om arrestationstider .
Jeg vil ogs gerne vide , om der er behov for en eller anden EU-funktion for at garantere den retssikkerhed , jeg vil have , og som Kommissionen benbart vil fremstte et forslag om .
<SPEAKER ID=205 NAME="Vitorino">
Fru Hedkvist Petersen , jeg er helt enig med Dem , og jeg vil gerne fremhve , at den europiske arrestordre skal respektere de grundlggende rettigheder , herunder ikke mindst de principper , der er indeholdt i EU-traktatens artikel 6 , der henviser til den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , hvad angr proceduremssige garantier .
I sprgsmlet om den personlige frihed er den europiske menneskerettighedskonvention klar , idet den faststter , at enhver , der berves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse , har ret til at indbringe sagen for en domstol .
<P>
Kommissionen agter i forlngelse af denne hring at undersge , om der er behov for EU-lovgivning for at tilnrme udformningen af disse regler , som alle medlemsstaterne har , og som ogs er indeholdt i den europiske menneskerettighedskonvention , for p den mde at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og samtidig give retssikkerhedsmssige garantier .
Jeg hber sidst p ret at kunne forelgge Parlamentet og Rdet konklusionen p disse overvejelser .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 55 af Marit Paulsen , overtaget af Olle Schmidt ( H-0493 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Koncentration inden for fdevaresektoren
<P>
Fdevaresektoren i Europa er prget af en klart stigende koncentration , hvor en rkke dagligvarekder stter sig p stadig strre dele af markedet .
Et alt for nrt samarbejde , isr p indkbssiden , mellem disse store kder truer den frie konkurrence og det frie forbrugsvalg .
Desuden opstr der en alvorlig risiko for , at regionale produkter og mindre producenter udkonkurreres , idet de ikke kan have s store mngder p lager , som stordriftssystemet forudstter .
<P>
Har Kommissionen set sig foranlediget til at analysere ejendomskoncentrationen inden for dagligvarehandlen i Europa ?
Hvad er i givet fald Kommissionens konklusioner med hensyn til truslen mod valgfriheden og den europiske mangfoldighed p fdevareomrdet ?
I fald der ikke har fundet nogen undersgelse sted , mener Kommissionen da ikke , at en sdan snarest br gennemfres ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Bolkestein">
Det rede medlem har ret , nr han peger p , at vi i de senere r har vret vidne til en rkke koncentrationer mellem store detailkder i Europa , og her har Kommissionen vret ndt til bl.a. at se p sdanne transaktioner som Rewe / Meinl , Carrefour / Promodes og Ahold / Superdiplo .
Kommissionen vil sdvanligvis se p parternes stilling ved at skelne mellem de forskellige produktkategorier og distributionskanaler .
<P>
I tilfldene Carrefour / Promodes og Rewe / Meinl har Kommissionen f.eks. iagttaget , at i de tilflde , hvor en srlig kundes andel af en srlig leverandrs omstning nr over et vist niveau opstr der risici for , at leverandren m dreje nglen om , hvis han mister denne srlige kunde .
Kommissionen vil derfor undersge , om parternes respektive og kombinerede andele i deres leverandrers omstning nr kritiske trskler .
<P>
I de tilflde , hvor leverandrer str over for et begrnset antal magtfulde kunder , som hver reprsenterer en betydelig andel af deres omstning , kan der opst en risiko for , at der skabes en samlet dominerende stilling for indkbernes del .
<P>
I Carrefour / Promodes-afgrelsen vurderede Kommissionen denne risiko p det franske marked , men konkluderede , at de kriterier , der var ndvendige for at opn en samlet dominerende stilling , ikke var opfyldt .
En anden faktor , der tages hensyn til i forbindelse med vurderingen af markedspositionen p indkbsmarkedet , er den eventuelle vertikale integration i produktionen fra detailkdens side eller dens strategiske brug af egne varemrker .
Analysen af indkbsmarkedet vil vre srlig relevant i de tilflde , hvor den sammensmeltede enhed bliver en vsentlig aktr p detailmarkedet .
Som det m fremg tydeligt af , hvad jeg lige har sagt , forbliver Kommissionen opmrksom p sprgsmlet om kbekraften for detailkdernes vedkommende .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Jeg skal gre mit bedste for at erstatte sprgeren , Marit Paulsen .
<P>
Hr. kommissr , jeg opfatter Deres svar sledes , at De egentlig deler sprgerens bekymring .
Sprgsmlet indeholder en pstand om , at situationen er meget alvorlig i hele Europa , og det krves , at Kommissionen vedtager srlige foranstaltninger , og undersger situationen .
Af kommissrens svar forstr jeg , at De er enig i , at der er brug for en sdan undersgelse .
Bde vi og sprgeren nsker , at kommissr Bolkestein i dag kan love , at sagen ikke blot flges nje , men at man ogs er villig til at trffe foranstaltninger og gennemfre en undersgelse og en analyse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot fortlle hr . Bolkestein , at der i mit hjemland Sverige , hvor vi har de hjeste levnedsmiddelpriser , er en bevgelse i gang for at skabe bedre forudstninger .
Vi ved nemlig , at fdevarepriserne udgr en meget stor del af europernes faste mnedlige udgifter , specielt for dem , der tjener mindst .
<SPEAKER ID=209 NAME="Bolkestein">
Jeg forstr meget vel de bekymringer , der er blevet ytret af det rede medlem , som lige har talt , og hans frygt for , at mangfoldigheden i fdevaresektoren kan blive reduceret .
Jeg vil gerne gentage , at Kommissionen har set p de seneste udviklinger inden for dette omrde .
Ja , dette er faktisk afspejlet i de seneste beslutninger , som Kommissionen har truffet i Carrefour / Promodes-sagen , som jeg omtalte tidligere .
<P>
Selv om Kommissionen ikke for nrvrende har nogen officiel holdning til eventuelle fremtidige udviklinger i denne sektor , nsker den at understrege , at den med samme omhu som tidligere vil analysere og trffe beslutning om den potentielle indvirkning af eventuelle fremtidige koncentrationer p det relevante omrde .
Jeg vil gerne forsikre fru Paulsen og hr . Schmidt , hendes aflser , om , at Kommissionen vil holde aktivt je med denne sag .
Alt afhnger af , om der frst bliver foretaget en korrekt analyse .
Hvis omstndighederne er sdan , at Kommissionen br indtage en holdning p dette omrde , kan jeg forsikre fru Paulsen og hr . Schmidt om , at den ikke vil tve med at gre det .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , handelskderne rder som regel over en srdeles god egenkapital , hvilket naturligvis ikke er tilfldet for deres konkurrenter , de sm og mellemstore virksomheder . Tvrtimod .
En stor del af de sm og mellemstore virksomheder rder ikke over nogen egenkapital , og heller ikke over nogen risikokapital .
Hvilken virkning tror De , Basel II vil have p det ?
Har De opstillet en slags samfundskonomisk Basel II-bningsbalance for at se , hvordan disse nye regler vil pvirke vores sm og mellemstore virksomheder ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne klart udtale , at Kommissionen er af den opfattelse , at Basel II-forhandlingerne vedrrer bankers og ikke detailkders kapitaltilstrkkelighed , hvad enten de er velfinansierede eller ej .
<P>
Basel II vedrrer bankers kapitalgrundlag .
Sm og mellemstore virksomheder bliver ogs drftet i Basel , fordi de navnlig i Tyskland finansieres ved langfristede ln .
Disse ln vurderes af banker p en anden mde end kortfristede ln , og derfor er hele sprgsmlet om sm og mellemstore virksomheder blevet inddraget i Basel-drftelsen .
<P>
Dette er formentlig hverken tiden eller stedet til en drftelse af , hvordan Basel-forhandlingerne forlber , men jeg forbliver til det rede medlems disposition med yderligere oplysninger om dette omrde .
Jeg vil gerne forsikre medlemmerne om , at hele Basel II-drftelsen tager fuldt ud hensyn til de sm og mellemstore virksomheders stilling .
<P>
I disse drftelser er vi ved at arbejde os frem mod en tilfredsstillende lsning , som vil tage passende hensyn til de sm og mellemstore virksomheders interesser .
I den forstand mener jeg ikke , at det rede medlem har nogen grund til at bekymre sig .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 56 af Brian Crowley ( H-0500 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Euroen og bankgebyrer
<P>
Har Kommissionen kendskab til , at banker i eurozonen opkrver gebyrer ved hvning fra pengeautomater i en anden medlemsstat ? Er den enig i , at sdanne gebyrer p eurotransaktioner er urimelige og imod formlet med euroen ?
Vil den omgende undersge og aflgge rapport om denne sag ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Bolkestein">
Hr . Crowleys sprgsml vedrrer hvning af penge fra pengeautomater .
Kommissionen er klar over , at gebyrerne ved hvning af eurosedler i euroomrdet varierer , hvis transaktionen finder sted uden for boplslandet .
<P>
Situationen ndrede sig imidlertid i gr , den 1. juli , idet forordning 2560 / 2001 om grnseoverskridende betalinger i euro blev vedtaget den 19. december sidste r .
Gebyrerne p hvning af euro fra pengeautomater og brug af eurobetalingskort skulle vre det samme for bde indenlandske og grnseoverskridende transaktioner fra i gr .
Indtil i gr kunne udstedere af betalingskort plgge et andet st gebyrer ved grnseoverskridende eurotransaktioner , men det er ikke lngere muligt .
<P>
For nrvrende fastslr lovgivningen , at de gebyrer , der glder for en indenlandsk pengeoverfrsel - det vil sige hvning af kontanter fra pengeautomater - skal vre de samme , som anvendes ved grnseoverskridende transaktioner .
Et kendetegn ved den forordning , jeg lige har nvnt , er enkelhed .
De regler , der fastslr identiske gebyrer , er nemme at forklare for turister , der bruger et betalingskort eller et bankkort til hvning fra pengeautomater .
Kommissionen udstedte en pressemeddelelse i slutningen af juni , hvori den forklarede de nye regler , som jeg gr ud fra vil vre til hr . Crowleys tilfredshed .
<P>
Europa-Parlamentet spillede en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af forordningen , der er et eksempel p de praktiske fordele , som en fllesskabsaktion kan yde alle borgere i Europa og andre lande , sfremt de mtte opholde sig i euroomrdet - fordele , som viser sig , s snart de nsker at hve penge fra en pengeautomat .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg takker kommissren for hans svar .
<P>
Jeg m erklre en personlig interesse i dette anliggende .
Som n , der har en bankkonto i Bruxelles og lejlighedsvis kommer til Strasbourg , har en bankkonto i Irland og rejser til andre lande , har jeg i mine transaktionsgebyrer p det seneste bemrket enorme omkostninger pr. transaktion , navnlig her i Frankrig i forhold til i Belgien .
<P>
Det glder mig , at forordning 2560 fra 2001 nu er trdt i kraft fra den 1. juli .
Jeg bifalder ligeledes , at vi har en pressemeddelelse fra Kommissionen om dette .
Men hvis vi opdager , at bankerne har undladt at opfylde deres forpligtelser vedrrende lignende eller lige store gebyrer bde i hjemlandet og i udlandet , og hvis vi finder ud af , at der bliver tillagt gerrenter af banker for brug af et kort fra en medlemsstat til en anden , hvad kan en individuel forbruger s gre uden at mtte gennem hele svadaen med indgivelse af en officiel klage til Kommissionen ?
<P>
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet for at sikre , at offentligheden er fuldt ud informeret om disse regler og om deres rettigheder ?
En forpligtelse for bankerne til at stte opslag op i alle deres afdelinger , som omtaler disse regler og bestemmelser , kunne mske vre n mde .
<SPEAKER ID=215 NAME="Bolkestein">
Hr . Crowley indledte med at sige , at han har en personlig interesse i sagen .
M jeg svare med at sige , at vi alle har en personlig interesse i sagen .
Det glder for alle borgere i euroomrdet , som rejser til udlandet , og som nsker at hve penge fra en pengeautomat .
Det er en vare , der er tilgngelig for alle borgere , og alle de , der forlader deres eget land for at tage til en anden del af euroomrdet , vil vre glade for det .
<P>
Hr . Crowley sprger ligeledes om , hvad brugere af pengeautomater kan gre , hvis de finder ud af , at gebyret for kontanter hvet i udlandet ikke er det samme som gebyret for kontanter hvnet derhjemme .
Der er tre mder , hvorp brugere kan opn oprejsning .
For det frste kan de g til en bank og klage og sprge , hvorfor banken ikke gr , som loven foreskriver .
Dette kan opflges skriftligt , og jeg er sikker p , at banken vil tage det til efterretning .
Det er den anden mde at opn oprejsning .
<P>
Hvis brugeren imidlertid er af den opfattelse , at bankens svar er utilstrkkeligt , kan han henvende sig til en bankombudsmand .
P fransk hedder det en mdiateur bancaire .
Han kan opn en sdan ombudsmands tjenester p internettet via " FIN-NET " .
Her leveres en liste over alle sdanne ombudsmnd , som kan beskftige sig med alle problemer af denne art .
Hvis dette ikke virker , kan den pgldende henvende sig til myndighederne i sin medlemsstat , for i dette tilflde , som i andre , udfres hndhvelsen her af de nationale myndigheder .
Jeg er sikker p , at de nationale myndigheder i Irland vil vre tilstrkkeligt vgne og aktive til at hjlpe enhver utilfreds kunde med at opn , hvad han nsker .
Disse tre mder at opn oprejsning p skulle vre tilstrkkelige .
<P>
Hvad det sidste punkt angr , om hvordan Kommissionen har i sinde at fortlle alle 370 millioner borgere i Europa om denne facilitet , vil jeg frst gerne sige , at den turist , der rejser til udlandet , i det mindste inden for euroomrdet jeblikkelig vil kende til denne facilitet , for nr han trkker kontanterne ud af vggen , vil han se p kvitteringen , hvad gebyrerne er .
Han kan tnke tilbage p , hvad der skete derhjemme , og vil sledes jeblikkelig vide , om loven er overholdt eller ej .
<P>
For det andet er bankerne forpligtet til at informere kunder ikke kun om de gebyrer , de opkrver i forbindelse med pengeoverfrsler eller for hvning af penge fra pengeautomater i udlandet , men ogs til at informere alle deres kunder , hvis der sker en ndring i gebyrsatsen .
En af de andre bestemmelser i denne forordning handler om gennemsigtighed .
Eftersom der er gennemsigtighed , vil kunderne vide , hvad de bliver anmodet om at betale , og de vil kunne sammenligne det med det , andre banker opkrver .
Konkurrencen vil p denne mde forhbentlig srge for , at der bliver opkrvet de lavest mulige gebyrer af kunden .
<P>
Jeg hber , at dette svar tilfredsstiller hr .
Crowley . Jeg hber , at han er glad for situationen , som jeg er sikker p , at han har nsket at se i mange mneder .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , det ville vre af ganske almen interesse med en foresprgsel til Kommissionen om , hvorvidt rede hr . Crowleys sprgsml indvirkede p tidsplanen for gennemfrelse af sagen , eller om det blot var et tilflde .
De forstr sikkert , at sagen er af en vis interesse for medlemmerne .
Samtidig udtrykker jeg min glde over , at sagen er kommet i orden .
<SPEAKER ID=217 NAME="Bolkestein">
Jeg er ikke sikker p , om jeg forstod sprgsmlet , men jeg tror , at det rede medlem gerne vil have , at jeg skal sige , om hr . Crowleys sprgsml var organiseret af Kommissionen i dag , sledes at det hele kunne forklares igen offentligt i Parlamentet .
<P>
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at Kommissionen er meget ferm og aktiv , nr det glder om at organisere tilstrkkelig sttte til det , den gr , men i dette tilflde var det en ren tilfldighed . Hr .
Crowley og jeg har ikke truffet hinanden s ofte .
Jeg kender ikke hans telefonnummer .
Jeg er sikker p , at han ikke behver nogen sufflering fra en kommissr for at stille sprgsml i Parlamentet om noget , han gerne vil vide .
<P>
Denne forordning om ndringer for hvning af kontanter blev vedtaget meget hurtigt af bde Rdet og Parlamentet .
Jeg kan ikke huske noget andet tilflde , hvor en forordning er blevet godkendt og vedtaget s hurtigt .
Det er , fordi offentligheden har nsket denne form for forordning i mange r .
Fru Korhola lagde netop vgt p dette .
Heldigvis er Kommissionen nu i stand til at forsikre parlamentsmedlemmerne om , at situationen - hvad hvning af kontanter angr - er , som Parlamentet nsker det .
Til nste r er der en mulighed for , at det samme ogs vil glde for andre pengeoverfrsler .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 57 af Bernd Posselt ( H-0513 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Aftale med Den Tjekkiske Republik om traditionelle tilberedningsmder
<P>
I de tjekkiske medier verserer stadig beretninger , hvorefter den yderst populre plsespecialitet " Utopenec " ( en plse , der marineres i et glas med eddike , paprika og lg og spises efterhnden , og som i restauranter ind imellem ogs opbevares i et lukket glas ) og den traditionelle snapsebrndingsmetode i forbindelse med den bermte Slivovitz fra Mhren vil blive forbudt efter Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse af EU .
Har EU i mellemtiden truffet aftaler med Den Tjekkiske Republik om bevarelse af disse traditionelle tilberedningsmder , og hvor langt er man net i forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , til hr . Posselts sprgsml vil jeg gerne sige flgende : Kommissionen er ikke bekendt med , at Den Tjekkiske Republik skulle have ansgt om dispensation fra Fllesskabets fdevareretlige aquis for " Utopenec " plsen .
Kommissionen gr derfor ud fra , at fremstillings- og salgsmetoderne for " Utopenec " plsen er i overensstemmelse med Fllesskabets fdevaresikkerhedsbestemmelser eller i det mindste vil vre det fra tiltrdelsestidspunktet .
<P>
Fra Den Tjekkiske Republiks side er der i lbet af forhandlingerne heller ikke modtaget nogen ansgning om registrering som traditionelt eller lokalt produkt for " Utopenec " plsen , selv om der er indgivet sdanne ansgninger for andre produkter .
Den Tjekkiske Republik har dog meddelt , at den efter tiltrdelsen vil indsende yderligere registreringsanmodninger .
<P>
Hvad slivovitsen angr , er dens fremstillingsmde ikke i overensstemmelse med Fllesskabets begrebsdefinition for frugtbrndevin , som er fastsat i artikel 1 , stk . 4 , i forordning 15 / 76 , fordi der tilsttes tylalkohol , alts industrialkohol .
I henhold til denne forordning m en drik , som tilsttes tylalkohol , i sin prsentation p ingen mde fre den generelle betegnelse frugtbrndevin .
Fllesskabet mener derfor ikke , at en permanent undtagelse fra definitionen for frugtbrndevin for den tjekkiske slivovits er acceptabel .
En mulighed vil vre , at man fortsat benytter navnet slivovits for denne tjekkiske spiritus , men at man enten betegner den som spiritus og ikke som frugtbrndevin , eller at man ndrer fremstillingsmetoden , s den opfylder reglerne for frugtbrndevin .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Mange tak , hr. kommissr , for det meget prcise svar .
Emnet spiller en stor rolle i den tjekkiske indenrigspolitik og fremhves meget kraftigt af EU-skeptiske krfter .
Derfor takker jeg for prciseringen vedrrende slivovitsen , og jeg m samtidig sige , at for mig er slivovitsen fra Mhren en af de bedste , der overhovedet findes .
Hvad " Utopenec " plsen angr , vil jeg undersge sagen .
Jeg vil kun gre Dem opmrksom p , at det benbart drejer sig om en hygiejnebestemmelse .
Jeg vil gerne bede Dem om at undersge sagen nrmere og isr ogs ved lejlighed meddele mig , hvilke specialiteter der er ansgt om dispensation for .
<SPEAKER ID=221 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. medlem , Deres sidste nske om at give Dem en liste over de produkter , der er ansgt om dispensation for , vil jeg gerne opfylde , det er overhovedet ikke noget problem .
Til det andet sprgsml , om alle fdevarefremstillingsbestemmelserne er overholdt i forbindelse med plsefremstillingen , skal det siges , at tjekkerne naturligvis har mulighed for at tilpasse det inden tiltrdelsen , og eftersom de ikke har anmeldt det som forhandlingsemne , er de ogs forpligtet til det .
I vrigt er jeg Dem egentlig meget taknemmelig for , at De har taget sprgsmlet op , for det er virkelig sdan , at europakritiske krfter i Den Tjekkiske Republik igen og igen udsender den slags avisnder , som savner ethvert grundlag .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 58 af Lennart Sacrdeus ( H-0496 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Stltoldafgifter og beskftigelsen i Europa
<P>
USA har vedtaget at indfre told p 30 % af den stl , der produceres uden for USA for at beskytte den indenlandske produktion .
EU har for sit vedkommende reageret p dette ved at lgge toldafgifter p amerikanske produkter .
Har Kommissionen foretaget beregninger af , hvilke virkninger de amerikanske toldafgifter vil f for beskftigelsen inden for stlproduktionen i Europa ?
Har man i s fald ogs statistikker for de enkelte lande , sledes at man kan aflse , hvorledes man beregner , hvorledes produktionstabet pvirker de enkelte medlemslande i EU ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Lamy">
Som svar p de amerikanske beskyttelsesforanstaltninger har EU fastlagt en trepunktsstrategi , hvis forml er at hvde vores rettigheder inden for en multilateral handelsramme . For det frste nsker vi et sagsanlg ved WTO for at opn forbud mod de amerikanske foranstaltninger .
For det andet en vedtagelse af en europisk modforanstaltning , som er udformet p en sdan mde , at den bevarer adgangen til det europiske marked , samtidig med at den beskytter det imod handelsstrmme , som , nr de er udelukket fra det amerikanske marked , vil flyde tilbage mod det europiske marked . Og for det tredje et erstatningskrav imod USA for de tab , som de europiske eksportrer har lidt p grund af de amerikanske foranstaltninger , hvilket er vores fortolkning af WTO ' s bestemmelser om beskyttelsesklausulerne .
<P>
Vi har endnu ikke indfrt ekstra toldafgifter p de amerikanske produkter , men vi har nu en forordning fra Rdet , som blev vedtaget den 13. juni , og som giver Unionen mulighed for at ophve tarifbestemmelserne , hvilket er WTO ' s korrekte betegnelse for dem , for visse amerikanske produkter fra den 18. juni 2002 .
<P>
Vores hovedml er p kort sigt at opn en rkke fritagelser og / eller kompensationer , hvilket kan krve en udsttelse af forhandlingsfristen , og som aftalt med Rdet vil vi udarbejde en sagsrapport inden den 19. juli .
Det er set i lyset af denne rapport og vores henstillinger , at der vil eller ikke vil blive truffet beslutning om at plgge ekstraafgifter p en begrnset rkke amerikanske produkter til en vrdi af ca . 400 millioner euro .
<P>
Den omtalte forordning fastlgger forhjelser af toldafgifterne p et handelsbelb , der svarer til den pfrte skade , det vil sige p et langt strre belb , mere end to milliarder euro , hvis USA ikke trkker deres foranstaltninger tilbage efter WTO ' s dom , det vil sige omkring midten af 2003 .
<P>
Sprgsmlet er , hvilken virkning de amerikanske tiltag har p beskftigelsen ?
En evaluering af de amerikanske tiltags virkning p beskftigelsen i stlindustrien i Europa er bde vanskelig og forhastet .
Vanskelig , fordi de amerikanske tiltag kun har en begrnset levetid , og fordi de europiske stlindustrivirksomheder efter forhjelsen af stlpriserne i USA og andre steder har tendens til at holde fanen hjt nogle mneder og derfor ikke skiller sig af med de arbejdere , som de har oplrt , og som er kompetente og produktive .
Forhastet , fordi denne virkning afhnger af omfanget af de fritagelser , vi opnr hos den amerikanske regering , og ogs af de afstningsmuligheder , som de europiske stlindustrivirksomheder finder p andre markeder for produkter , som ikke lngere har adgang til de amerikanske markeder .
Nr det er sagt , er det klart , at de europiske stlindustrivirksomheder , som skal betale disse toldafgifter , der kan lbe helt op i 30 % oven i prisen , er yderst ugunstigt stillet i forhold til de virksomheder , som ikke skal betale afgifter .
S p nuvrende stadie kan vi ikke give flere tal .
Vi rder ikke over nogen specifikke statistikker over virkningen af de amerikanske tiltag i de enkelte medlemslande , eftersom dette foregr p unionsbasis , og vores forhandlingspartnere er stlindustrivirksomhederne , hvoraf de fleste nu dkker flere lande i Europa .
Paradoksalt nok er det snarere i USA , at beskftigelsen risikerer at blive ramt , isr i de sektorer af den amerikanske konomi , som anvender stl , og som sandsynligvis bliver hrdest ramt p kort sigt p grund af deres manglende evne til at overfre prisstigningerne p deres egne kunder eller p grund af , at en sdan situation tvinger sidstnvnte til at vende sig mod andre kontinenter .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg takker kommissr Lamy for svaret .
Jeg kan forst , at det kan vre et klogt forhandlingsoplg ikke at komme med en for tidlig vurdering af , hvor mange arbejdspladser , hvor store eksportindtgter og hvor store udfrselsmngder vi mister .
Kan kommissren tnke sig p et senere tidspunkt , nr det bliver ndvendigt , at fremdrage nogen form for statistisk materiale ?
Mange almindelige borgere bekymrer sig nemlig over konsekvenserne for fremtiden .
Jeg tnker bl.a. p menneskene i en rkke landsbyer i mit hjemland Sverige - f.eks. borgerne i Borlnge i Dalarna , hvor der ligger et stort stlvrk .
<P>
Vurderer De , at der bliver tale om en langvarig konflikt med USA ? Eller tror De p , at EU ' s planlagte modforanstaltninger vil f USA til at besinde sig ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Lamy">
Vores mlstning , hr . Sacrdeus , er , at der ikke bliver noget , der hedder " senere " , det vil sige , at amerikanerne ophver disse tiltag hurtigst muligt , nemlig fr de bliver forbudt af WTO - hvilket selvflgelig ville vre den bedste lsning , men lidet sandsynligt , nr sandt skal siges - eller nr de bliver forbudt af WTO , hvilket burde ske mere eller mindre omkring midten af nste r .
<P>
S det er et " senere " , som ikke er " alt for sent " , og det er vores hovedmlstning .
<P>
I mellemtiden vil vi udnytte alle vores rettigheder i WTO til at lgge pres p USA for , som jeg sagde , at opn kompensationer og / eller fritagelser , sledes at konsekvensen for vores stlindustrier , efterhnden som amerikanerne tilstr os nogle fritagelser , som i virkeligheden er undtagelser fra toldforhjelsen til fordel for vores eksportrer , bliver s positiv som muligt .
Der er allerede annonceret en rkke fritagelsespakker , andre vil komme til , og vores opgave er at opretholde det ndvendige pres .
Vi benytter os af de foranstaltninger , som WTO giver os lov til i overensstemmelse med vores interesser og det faktum , at USA i sidste ende skal rette sig ind efter den internationale lovgivning .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke kommissr Lamy hjerteligt for hans strategi i denne sag .
For det frste tror jeg , at en konsekvent gennemfrelse af vores rettigheder p WTO-niveau er et vigtigt fundament .
For det andet frer denne manglende konkurrence p det amerikanske marked for stlprodukter i sidste ende til hjere priser i USA og ogs til kvalitetsproblemer med stlprodukter , hvilket igen betyder for den europiske industri , at der er strre chancer for salget af hjt forarbejdede produkter fra EU .
Kan man her p grundlag af statistikkerne allerede se , at europiske produkter kan afsttes med vsentligt strre succes p det amerikanske marked ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Lamy">
Hr . Rbig , svaret p Deres sprgsml er ja .
De amerikanske beskyttelsesforanstaltninger har medfrt en mrkbar prisstigning p det amerikanske marked .
Endvidere flger priserne p det europiske marked i vrigt for jeblikket en modsat tendens p kort sigt .
Prisforskellen mellem det amerikanske og det europiske marked er forget .
For at tage eksemplet med varmtvalsede produkter er prisen i Europa p ca . 250 euro pr. t imod 400 euro pr. t i USA .
Forskellen er sledes ret betragtelig .
<P>
Forskellen kan sammenlignes med en boble , som er skabt af de amerikanske beskyttelsesforanstaltninger , og som skaber en mere komfortabel pris- , rentabilitets- og likviditetssituation for de amerikanske industrivirksomheder .
Det er meningen , forklarer man os , at disse skal bruge denne boble til omstruktureringer .
Hele sprgsmlet er s , hvorvidt der p den meget korte frist , som WTO giver dem , og som vi giver dem , er en fornuftig chance for , at den amerikanske industri omstrukturerer og lser de problemer med deres konkurrenceevne , som ligger til grund for deres vanskeligheder .
Vi har endnu ikke svaret p dette sprgsml , men min personlige prognose er desvrre forbeholden .
<P>
Derudover tror jeg , at vi forsger at beskytte Unionens interesser og hvde de internationale handelsregler .
Hvis alle WTO-medlemslande begyndte at anvende beskyttelsesklausulen i den fortolkning , som amerikanerne i dag benytter sig af , ville der helt sikkert herske kaos p en rkke verdensmarkeder .
For at berolige hr . Rbig skal han vide , at nr Ministerrdet og Parlamentet str samlet bag forhandleren , er dennes opgave lettet betydeligt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Wall Street Journal kom til den konklusion , at hr . Bushs skift til at erklre disse stltariffer i marts fulgt af hans landbrugssttte og hans protektionisme , hvad angr tmmer , over for Canada var vendepunktet fra at vre et frihandelsregime til et protektionistisk " USA-frst " regime .
Mener De , at dette er tilfldet , eller er Deres ven , hr . Zoellick , og hr .
Bush stadig gte frihandelsfolk ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Lamy">
Hr . Purvis tvinger mig til at kommentere nogle avisartikler , hvilket altid er ekstremt farligt , men lad os sige , at jeg endnu en gang ikke er helt enig i , hvad Wall Street Journal skriver .
Det er sket fr og vil uden tvivl ske igen .
P nuvrende tidspunkt tror jeg , at det ville vre overdrevet at kalde amerikanernes foranstaltninger for et vendepunkt i deres handelspolitik . Det er i det mindste , hvad bde hr .
Bush under EU-topmdet og hr . Zoellick , som jeg regelmssigt str i kontakt med , har fortalt os .
Min egen udlgning er en bekrftelse af , at det isr drejer sig om resultatet af en valgfeber - som forhbentlig er midlertidig - snarere end en total retningsndring .
<P>
I virkeligheden vil fredsdommer Purvis om nogle uger afsige sin dom , nr det sidste punktum sttes i sagen om Fast Track-lovgivningen , som fremover benvnes Trade Promotion Authority .
Den dag , hvor Kongressen , det vil sige Senatet og Reprsentanternes Hus , enten giver eller ngter den amerikanske regering befjelse til at forhandle bde p multilateralt og bilateralt niveau , vil vi se , om amerikansk politik reelt fortstter med at praktisere en handelsliberalisme , som ganske vist som sdvanlig sine steder er gennemhullet af afvigelser for at beskytte USA ' s interesser , eller om vi tvrtimod endnu en gang vil opleve langt vanskeligere perioder , i hvilket tilflde vi utvivlsomt m revidere vores egne programpunkter omhyggeligt .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 59 af Margrietus J. van den Berg ( H-0508 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : TRIPs-aftalen og adgang til medicin
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvilke fremskridt der er blevet gjort inden for WTO med hensyn til at opfylde de forpligtelser , der er angivet i Doha-erklringen , for at sikre , at TRIPs-aftalen ikke hindrer lande , hvor der kun findes en lille medicinalindustri eller slet ingen , i at f adgang til medicin ?
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at EU vil presse p for at n frem til en lsning , som sikrer WTO-medlemslande adgang til medicin p samme vilkr som dem , der nvnes i Doha-erklringen om TRIPS og medicin ?
<P>
Er Kommissionen enig i , at en aftale , der tillader produktion til eksport inden for rammerne af artikel 30 i TRIPs-aftalen , tydeligt er i overensstemmelse med de hensigter , der ligger bag indgelsen af Doha-aftalen , idet det sikres , at enhver beslutning om obligatoriske licensaftaler trffes i forbrugermedlemsstaten .
<SPEAKER ID=231 NAME="Lamy">
Sprgsmlet omhandler den intellektuelle ejendomsret og adgangen til medicin .
Som De ved , fastlgger Doha-erklringen om intellektuel ejendomsret og folkesundhed , at WTO ' s srudvalg hurtigst muligt skal finde en lsning p de problemer , som de WTO-medlemmer , hvis produktionskapacitet p medicinalomrdet er utilstrkkelig eller ikke-eksisterende , eller som har vanskeligt ved at udnytte tvangslicenserne effektivt , stder p .
<P>
De fattige lande har i virkeligheden hverken tilstrkkelig behndighed eller evne til at forhandle med de medicinalvirksomheder , der er etableret i lande , som har muligheden for at udstede tvangslicenser .
Det er sledes fuldt ud muligt , at de har svrere ved at udnytte store prisreduktioner p livsvigtig medicin end andre .
For vores vedkommende mener vi , at en hurtig lsning er en lsning , der gr det muligt at rde bod p situationen i WTO inden rets udgang .
<P>
Der er afholdt flere mder i WTO ' s srudvalg for nylig .
I marts fremlagde Unionen en meddelelse , der foreslog to lsninger .
Den ene er baseret p fortolkningen af artikel 30 i TRIPs-aftalen og den anden p en ndring af artikel 31 .
Vi var sledes det eneste WTO-medlem , der forelagde et dokument , som klart tog stilling .
De andre medlemmers indlg var mundtlige , og der blev lagt fire forslag p bordet om enten at fortolke artikel 30 , ndre artikel 31 , dekretere stop for tvistbilggelse eller fastlgge en ordning med afvigelser .
<P>
Srudvalget afholdt et nyt mde i sidste uge , og der fremlagde vi et nyt dokument , som var affdt af vores overvejelser og behandling af de forskellige forslag , og som foreslr en ndring af artikel 31 .
Vi foreslr at tilfje et nyt stykke til denne artikel , som fastlgger en klart defineret undtagelse fra en begrnsning i omtalte artikel 31 p omrdet for udstedelse af licenser til eksport af medicinalprodukter fremstillet under tvangslicens .
<P>
Vi vurderer for vores vedkommende , at som tingene ser ud lige nu , anerkender artikel 30 , som er et alternativ , kun alt for begrnsede undtagelser fra de rettigheder , som er forbundet med eksklusivlicenser , og at den lsning , som vi foreslog i Doha , gr ud over de i artikel 30 fastlagte rammer .
I vrigt skal vi tage hensyn til vores partneres holdninger og foresl en lsning , som vi i sidste ende mener er acceptabel for hovedparten af WTO-medlemmerne . En ndring af artikel 31 ville set fra den synsvinkel have en strre fremtid end en afklaring af artikel 30 .
De omhandlede udviklingslande , som er vores strste bekymring , har givet udtryk for , at de var villige til at behandle vores forslag til ndring af artikel 31 .
<P>
Faktisk mener vi , at en tilfjelse af en bestemmelse til aftalen om intellektuel ejendomsret ville vre en klar , juridisk holdbar og permanent lsning , som ikke ville forstyrre den nuvrende lovramme , det vil sige bestemmelserne i artikel 31 .
Aftalen med de foreslede ndringer ville klart fastlgge , at et land , der ikke er i stand til at producere et medicinalprodukt , kan bede et andet land om at udstede en licens med henblik p eksport .
Nrvrende forslag forekommer os at vre det mest enkle og i sidste ende det , som med strst sandsynlighed vil kunne lse det problem , som nvnes i Doha-erklringen , som forpligter os til at finde en lsning p sprgsmlet .
Det er vores holdning .
Der vil blive givet udtryk for andre holdninger i Genve , og vi vil fortstte i samme nd som hidtil med at forsge at finde en lsning , der forener p den ene side de overordnede principper om intellektuel ejendomsret med p den anden side de fattigste landes adgang til medicin , som er absolut livsvigtig for dem .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Parlamentet har sammen med ham efter min mening succesfuldt kmpet for gennembruddet i Doha p dette punkt .
Kommissren forkaster frafaldelse , et forbud eller en undtagelse som lsning , og det er vi enige med ham i .
<P>
Om artikel 30 og 31 siger han , at hans hensigt er at f sttte til konkret at kunne gre det , som vi slr til lyd for .
Vi er naturligvis klar over det pres , som USA samt en rkke medlemsstater udver .
Sandsynligvis er det medicinalindustrien , der str bag dette .
Sprgsmlet er , om man , nr man anvender artikel 31 - og De ved , at vi venter p den juridiske udtalelse , som Parlamentet har anmodet om - kan g ud fra , at det land , som p et tidspunkt anmoder om at indfre et andet lands licens , selv m trffe afgrelse om sundhedssituationen i landet ?
Mange jurister pstr , at nr det vedrrer artikel 31 , s ligger den beslutning ikke lngere hos det pgldende land , men p WTO-plan .
P det punkt vil vi gerne have sikkerhed .
<SPEAKER ID=233 NAME="Lamy">
I realiteten indrmmer jeg , at den mde , De fremstiller problemet p , hr. van den Berg , er korrekt .
Vi bliver ndt til , som jeg allerede har understreget , at forene de overordnede principper om intellektuel ejendomsret med situationen i disse lande , som ikke har nogen medicinalindustri , og deres evne til at skaffe sig generiske lgemidler takket vre importprodukter .
<P>
En afvigelse forekommer os at vre en drlig id , for det drejer sig kun om en midlertidig lsning , som p en eller anden vis anbringer et plaster p sret , mens man venter p bedre tider .
Jeg mener ikke , at det er den rigtige mde at forene de to krav , som vi skal opfylde , p , heller ikke set med offentlighedens jne .
<P>
Vi er mere positivt stemt for artikel 31 end artikel 30 .
Hvad angr artikel 31 , er sprgsmlet om , hvorvidt de lande , der krver import af generiske lgemidler , befinder sig i en ndsituation , ikke et sprgsml , som ndvendigvis skal forelgges WTO .
Vi kan i fllesskab , som vi gjorde med artikel 6 i Doha , udarbejde en bindende definition af begrebet national ndsituation .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at det land , der nsker at importere medicinalprodukter i det omtalte tilflde med artikel 31 skal henvende sig enten til et industrialiseret land , som rder over produktionsmulighederne og er indehaver af en tvangslicens , eller til et andet udviklingsland .
Hvis sidstnvnte lsning vlges , finder det udviklingsland , som fr til opgave at levere de omtalte generiske lgemidler , ndvendigvis en interesse heri .
<P>
Jeg mener derfor , at der ud fra dette synspunkt ikke er nogen risiko for , at systemet er for lukket , hvilket forekom mig at bekymre Dem .
Jeg mener tvrtimod , at det netop er ved at sge tilflugt til artikel 30 , at vi akkumulerer nogle krav , som gr adgangen til medicin endnu vanskeligere .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 60 af Mihail Papayannakis ( H-0469 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Besg af en delegation fra Kommissionens miljdirektorat i Grkenland
<P>
En delegation fra Kommissionens miljdirektorat aflagde for nylig for anden gang i lbet af tre mneder et besg i Grkenland for at undersge baggrunden for visse beskyldninger , der er blevet rettet mod landet .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke konklusioner denne delegation er net frem til ved undersgelsen af de ovennvnte beskyldninger ?
Hvordan har Kommissionens delegation vurderet overtrdelserne af Fllesskabets miljbestemmelser i Grkenland ?
Har de grske myndigheder meddelt Kommissionens delegation de foranstaltninger , som de har truffet for at efterkomme Domstolens dom p grund af den mangelfulde beskyttelse af Caretta-caretta-skildpadderne ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Wallstrm">
I forbindelse med mder mellem Kommissionen og de nationale myndigheder for at undersge anvendelsen af fllesskabslovgivningen i medlemsstaterne - de skaldte pakkemder - besgte en delegation fra Kommissionens Generaldirektorat for Milj Grkenland i maj i r .
<P>
Hovedformlet med mdet var at drfte sprgsml i forbindelse med luftforurening .
Kommissionen forespurgte bl.a. om , hvilke foranstaltninger de grske myndigheder havde truffet for at gennemfre direktiv 96 / 61 , det skaldte IPPC , til national lovgivning , og s nrmere p tekniske sprgsml i forbindelse med overtrdelser og klager over drlig anvendelse af direktiv 84 / 360 vedrrende bekmpelse af luftforurening fra industrielle anlg .
De grske myndigheder leverede endvidere ajourfrte oplysninger om flere andre overtrdelser , herunder sagen om caretta caretta-skildpadderne .
<P>
De grske myndigheder har lovet at sende Kommissionen detaljerede svar vedrrende alle disse sager .
De oplysninger , der mtte vre indeholdt i disse svar , vil blive vurderet med henblik p at kontrollere , om Grkenland har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Det Europiske Fllesskabs miljlovgivning .
Navnlig hvad angr foranstaltninger , som tager sigte p at efterkomme Domstolens dom vedrrende den manglende etablering og gennemfrelse af et effektivt system til streng beskyttelse af caretta caretta-havskildpadderne , har de grske myndigheder beskrevet beskyttelsessystemet , som indeholder de lovgivningsmssige og konkrete beskyttelsesforanstaltninger .
Den skriftlige anmeldelse til Kommissionen er undervejs .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Fru kommissr , hvis jeg forstr det rigtigt , siger De , at De i jeblikket overhovedet ikke har evalueret de svar , som De fik i Grkenland .
Ikke p et eneste punkt ?
Jeg ville isr gerne tage Caretta-caretta-skildpadderne som eksempel , som De selv var inde p .
Jeg ved ikke , hvad De har modtaget p skrift , men bde jeg personligt og forskellige miljorganisationer har allerede bevidnet efter besg p lokaliteterne , at man overhovedet ikke anvender de ting , som er nedfldet p papir .
Hvornr ser vi s en evaluering fra Deres side af de svar , som De fik ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Wallstrm">
Vi har endnu ikke modtaget svarene , anmeldelserne fra Grkenland .
Vi forventer at modtage anmeldelsen om caretta caretta-sagen i juli .
Hvad angr resten af de sprgsml , der blev rejst ved dette skaldte " pakkemde " , forventer vi svar inden udgangen af dette r .
<P>
Vi fr en chance for at vurdere dem , s snart vi har modtaget dem og vil s vende tilbage til disse sprgsml .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 61 af Nuala Ahern ( H-0482 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Tritium-mlinger ud for den walisiske kyst
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen rapporten fra Det Forenede Kongeriges " National Radiological Protection Board " ( det nationale radiologiske beskyttelseskontor ) , der blev udsendt i maj 2002 , vedrrende mngden af radioaktivt tritium mlt i havet ud for Wales ' vestkyst og Bristol-kanalen , og har mling af tritium-udslip fra medlemsstaterne udgjort en del af Kommissionens radiokologiske undersgelse Marina II ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Wallstrm">
Kommissionen har hrt om det videnskabelige papir , der blev offentliggjort i tidsskriftet Radiation Protection Dosimetry i maj 2002 , og den dermed forbundne offentliggrelse fra det britiske National Radiological Protection Board om samme emne .
Begge publikationer henviser til RIFE-rapporten ( radioaktivitet i fdevarer og miljet ) , der er udsendt af det britiske Food Standards Agency og den skotske miljstyrelse .
Denne rapport omfatter mlte koncentrationer i fisk ud for Wales ' kyst og Bristol-kanalen nr Cardiff .
<P>
Resultaterne af disse undersgelser viser gede niveauer af tritium i fisk og muslinger fanget tt p et industrielt anlg , der fremstiller radioaktive materialer til brug i medicin , i forskningen og i industrien .
Direktiv 96 / 29 / Euratom om grundlggende sikkerhedsstandarder angiver de tilladte koefficienter pr. indtaget enhed ved nedsvlgelse bde for organisk bunden tritium og for tritium i vand .
Selv hvis man antager et fiskeforbrug over gennemsnittet , resulterer de mlte niveauer af tritium i fisk fra Cardiff Bugt i strlingsdoser , der ligger langt under den rlige tilladte mngde for almindelige mennesker .
<P>
Henvisninger til tritium-udslip i havmiljet og sprgsmlet om organisk bundet tritium er medtaget i Marina II-undersgelsen om radiologisk eksponering i Det Europiske Fllesskab for radioaktivitet i nordeuropiske have .
Denne undersgelse vil blive offentliggjort i slutningen af august 2002 .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Tak for Deres svar , kommissr .
Jeg gr ud fra , og jeg ville gerne hre et udtryk for bekymring fra Dem over , at de nukleare tilsynsmyndigheder har fejlberegnet sundhedsrisiciene fra en af verdens mest udbredte nukleare forureningskilder .
Sandsynligheden for , at voksne udvikler cancer efter at have vret eksponeret for tritium , er dobbelt s stor som tidligere antaget , og denne srlige tritium blev sluppet ud af en fabrik .
<P>
Udslippet af tritium fra BNFL Sellafield oparbejdningsanlgget i Cumbria og Chapelcross Nuclear Power Station , for blot at nvne et udslip , er enormt stort - millioner af liter af tritiumholdigt vand og tritiumholdig luft hvert r .
Rent faktisk kan den omhandlede dosis vre 12 gange farligere for brn iflge en nylig undersgelse .
<P>
Jeg mener , at dette er en vsentlig rsag til bekymring , eftersom tilsynsmyndighederne har foretaget en fejlberegning .
Jeg er glad for , at De siger , at det vil blive nvnt i Marina II-undersgelsen .
Men eftersom disse kendsgerninger frst for nylig er kommet frem i lyset , forekommer det lidet sandsynligt , at undersgelsen kan behandle sprgsmlet srlig nje , og jeg vil gerne have en forsikring fra Dem om , at der vil blive fulgt serist op p dette .
<SPEAKER ID=242 NAME="Wallstrm">
Der er altid grund til bekymring , nr vi ser ndringer og en forgelse af udslip i vores farvande .
Vi antager ogs , at de britiske myndigheder vil se alvorligt p dette .
Jeg har forstet , at de har indledt en undersgelse af problemet og vil se p rsagerne til forgelsen af doserne .
<P>
Det er ogs et sprgsml for Kommissionen i den forstand , at EU-lovgivningen ikke indeholder bestemmelser om de maksimalt tilladte niveauer af tritium i fdevarer .
Sammen med International Commission on Radiological Protection og en gruppe eksperter nedsat i henhold til artikel 31 er Kommissionen for nrvrende ved at drfte muligheden for at faststte maksimalt tilladte niveauer af tritium i fdevarer .
Det er en vigtig information for Dem , og Marina II-undersgelsen vil naturligvis ogs skulle se nrmere p dette sprgsml .
Vi tager det alvorligt , vi vil fortstte vores drftelser , og vi vil helt bestemt foretage en opflgning .
Det er en forpligtelse for os at flge disse sager meget nje og sikre , at vi handler i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 62 af Carlos Bautista Ojeda ( H-0471 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : " Pescato Frito " ( friturestegte smfisk )
<P>
Ved Kommissionen , om kommissionsmedlemmet med ansvar for fiskeri , Franz Fischler , ved , hvad " pescato frito " er ?
Ved Kommissionen , hvor disse " pescato " , som konsumeres af de fleste sydeuropiske borgere , kommer fra ?
Er den klar over , hvilken eller hvilke flder det er , der fanger de " pescaito " , der dagligt konsumeres i Andalucien ?
Har Kommissionen kendskab til , hvilke forpligtelser med hensyn til miljbeskyttelse og bevarelse af fiskebestandene de tredjelande er underlagt , som nu fanger " pescato " ?
<P>
Er Kommissionen klar over , at de fiskerflder , der indtil for et par r siden fangede smfisk til " pescato frito " , var de eneste , som overholdt de biologisk betingede fiskeristop , og nu er de eneste , som er lagt til ophugning ?
<P>
Hvorfor alts de tilbagevendende forsg p at stramme den samme skrue med forslagene til en flles fiskeripolitik , som med handelsaftaler af enhver art begunstiger tredjelande , der ikke overholder de biologisk betingede fiskeristop eller trffer foranstaltninger til bevarelse af bestandene , og desuden bner mulighed for , at enorme industriflder , nogle af disse tilhrende europiske rederier , forsyner os med smfisk til " pescato frito " ?
<P>
Mener Kommissionen ikke , at det , der under dkke af bredygtighed i virkeligheden sker med dens forslag til en flles fiskeripolitik , er , at den ikke-industrielle fiskerflde , som er den eneste , der skaber beskftigelse samtidig med at miljet respekteres , forsvinder til fordel for en strkere industriflde , som ikke tager hensyn til bevarelse af bestandene ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , til medlemmets sprgsml kan jeg forsikre Dem , at jeg ikke blot ved , hvad pescato frito er , men at jeg ogs flere gange har spist denne ret i Spanien . Jeg ved ogs , at pescato frito ofte tilberedes af fisk , som ikke har de mindsteml , der er foreskrevet i EU-lovgivningen .
De fisk , der anvendes til det , fanges bde af tredjelande og af den europiske flde .
Bde for landingerne fra Fllesskabet og for den importerede fisk glder imidlertid de samme mindsteml , som i begge tilflde skal kontrolleres af myndighederne i medlemsstaterne .
I denne forbindelse vil jeg gerne pege p , at vi efter flere inspektioner i Spanien er kommet til den konklusion , at kontrollerne i dette land er meget mangelfulde , fordi der findes store mngder undermlsfisk p markederne .
Det har vi taget konsekvensen af og indledt en sag om overtrdelse af traktaten mod Spanien .
<P>
Kommissionen er ogs informeret om , at disse fisk tidligere blev fisket af den spanske flde under Marokko-aftalen .
Som De ved , lod det sig desvrre ikke gre at forny denne aftale , men EU har taget sit ansvar p sig og vedtaget foranstaltninger til fordel for de berrte skibe og bestninger .
<P>
Endelig vil jeg gre Dem opmrksom p , at vi i vores forslag til reform af den flles fiskeripolitik klart gr ind for et ansvarligt og bredygtigt fiskeri , ogs i farvandene uden for EU .
Inden for rammerne af vores fiskeriaftaler vil vi hjlpe tredjelandene med at forvalte deres bestande bredygtigt .
Det omfatter naturligvis ogs fangst og markedsfring af unge fisk .
<P>
P Deres sidste sprgsml m jeg helt klart svare , at vores reformforslag p ingen som helst mde sigter mod at udslette nogen del af EU-flden .
De vil ikke finde nogen holdepunkter i vores forslag for , at den industrielt fiskende flde foretrkkes frem for de sm kystfiskere .
Vi foreslr at reducere fiskeriindsatsen de steder , hvor det er ndvendigt , nemlig for de truede bestande , og det er ensbetydende med frre dage p sen .
Hver medlemsstat kan s selv ud fra sociale og konomiske synspunkter afgre , hvordan den vil fordele dagene p sen mellem skibene og dermed ogs mellem strre og mindre skibe .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , med al respekt brugte jeg udtrykket " pescato frito " . Jeg brugte et talesprogsudtryk , som vi har i Andalusien for frisk fisk , der spises dagligt , som er friskfanget , og som steges i kvalitetsolie , som De ved .
<P>
Sagen er den , at sammenbruddet i forhandlingerne med Marokko sammen med forslagene til den flles fiskeripolitik med kriterier om bredygtighed , som ogs ligger os p sinde , vil medfre at kystfiskeriet praktisk talt forsvinder .
Mit sprgsml til Dem hr. kommissr er , nu hvor vi alle nsker bredygtighed , vil De takke ja til en invitation fra mig og min gruppe til at besge de andalusiske fiskere , at tage med ud at fiske med os et par dage , at se problemerne knyttet til bredygtighed , de sociale og konomiske problemer samt alternativerne ?
De vil sledes opn strre trovrdighed bag Deres holdning , og det vil vre af stor betydning for borgerne og for de kriterier , som vi , fiskeriets venner , nsker at formidle .
<P>
Vi er bekymret for fiskebestandene - vi ved , at de er overfiskede - men vi overlader havet til industriflder , der , som De ved , ikke respekterer de biologisk betingede fiskeristop , og uden kontrol af net , hvilket vi ellers kontrollerer hos kystfiskerne .
<P>
Jeg vil , med fuld respekt , gentage min invitation hr . Fischler .
<SPEAKER ID=247 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. medlem , frst vil jeg gerne takke Dem hjerteligt for denne indbydelse til at komme til Andalusien .
Jeg elsker denne del af Spanien , som De ved .
Det skal naturligvis organiseres , men jeg er i hvert fald principielt indstillet p selvflgelig ogs at komme til Andalusien , ligesom jeg rejser til mange andre dele af EU ' s kystregioner .
<P>
Nu til selve sagen .
Jeg forstr Deres bekymring for de mindre fiskere , og det er rigtigt , at der er en tendens til , at de mindre skibe str svagt i konkurrencen med de store skibe .
P det tidspunkt , hvor vi i Kommissionen traf beslutning om fiskerireformforslagene , sagde vi ogs , at vi er indstillet p i forbindelse med forhandlingerne i Rdet sammen med medlemsstaterne og naturligvis ogs sammen med Parlamentet at diskutere mulighederne for yderligere at hjlpe specielt smfiskerne ved kysterne .
Her har vi absolut samme opfattelse .
Ogs jeg mener , at vi m gre alt for at bevare smfiskeriet langs kysterne .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for min bekymring og stille kommissren et sprgsml .
Jeg er lystfisker , og som sdan kan jeg konstatere , og jeg tror , at det er en generel konstatering , at fiskeriet isr i Middelhavet kontrolleres af store fartjer , trawlere , hvis net bogstaveligt talt skraber hen over bunden og delgger ikke blot fiskenes yngel og rogn , men ogs plantelivet , s bunden ndres til en rken .
Jeg vil gerne sprge , i hvor hj grad interessen egentlig glder strrelsen af de fisk , der fanges , om de er strre eller mindre .
Vi taler nemlig ikke om fiskenes strrelse , men om en total delggelse af bundens flora .
Og eftersom jeg konstant ser disse fartjer bogstaveligt talt delgge havbunden , i hvert fald i mit land , Grkenland , vil jeg gerne sprge , om det er tilladeligt , og om man har i sinde at trffe nogen foranstaltning for at forhindre denne delggelse .
<SPEAKER ID=249 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. medlem , mine damer og herrer , sprgsmlet om , hvordan man kan sikre et bredygtigt fiskeri i Middelhavet , er et meget vigtigt sprgsml .
Her vil jeg gerne minde Dem om , at De i de forslag , som vi har fremlagt , vil se , at det er planlagt at lave en srskilt meddelelse til Parlamentet og Rdet , som udelukkende skal omhandle en handlingsplan specielt for Middelhavet .
<P>
Her drejer det sig om meget , meget mere , ikke kun om industrien eller de store skibe , som ogs fisker i dele af Middelhavet .
Her drejer det sig frst og fremmest om , at vi desvrre i forbindelse med Middelhavet , f.eks. i forhold til det nordstlige Atlanterhav , har langt frre videnskabelige data til rdighed , og at der heller ikke findes nogen instans , som kunne sammenlignes med ICES for det nordstlige Atlanterhav .
Det drejer sig alts i frste omgang om , hvordan eller hvorfra vi kan f de data , som er ndvendige for at kunne trffe fornuftige forvaltningsafgrelser .
<P>
Det andet punkt , det drejer sig om i Middelhavet , er - det har De helt ret i - at det ikke kun er EU ' s skibe , der fisker dr , men ogs skibene fra Middelhavets vrige kyststater .
Netop i gerhavet er der som bekendt hele tiden problemer med et naboland til Grkenland .
Vi m overveje , om ikke det er muligt , at vi i dette omrde fr opbygget en regional forvaltning , som inkluderer tredjelande .
Og endelig m vi ogs g ind i de sociale og sociokonomiske sregenheder ved middelhavsfiskeriet .
<P>
Men det glder helt klart , at i forhold til Atlanterhavet er andelen af sm skibe mange gange strre i Middelhavet , og nu som fr udves den strste del af fiskeriaktiviteten af de sm skibe , ikke af de store .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 63 af John Joseph McCartin ( H-0474 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forgelse af fiskerikapaciteten gennem en udvidelse af den irske fiskerflde
<P>
Kan Kommissionen bekrfte presseforlydender om , at et nyt fiskerfartj " Atlantic Dawn " ( 144 m lang og med den strste fiskerikapacitet i verden ) er blevet optaget i det irske fiskerfartjsregister og har fet tilladelse til at fiske efter de irske kvoter ?
Kommissionen bedes endvidere oplyse , om en del af den eksisterende kapacitet svarende til det nye fartjs kapacitet er blevet lagt op eller p anden vis neutraliseret , og om den har indstillet sine retlige skridt mod den irske regering som flge af , at indregistreringen af s meget fiskerikapacitet var i modstrid med den flles fiskeripolitik ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Atlantic Dawn er nu registreret korrekt i det officielle irske register for fiskerfartjer og er dermed ogs optaget i EU ' s fldekartotek .
Dette fiskerfartjs aktiviteter er imidlertid den irske regerings sag og ikke Kommissionens .
Medlemsstaterne har pligt til at overholde de mlstninger med henblik p fangstkapacitet og fiskeriindsats , som er fastlagt for dem i det flerrige udviklingsprogram .
S lnge disse tal ikke overskrides , m medlemsstaterne anvende deres registrerede skibe , som de vil .
Atlantic Dawn har ret til at fiske i europiske farvande under irske kvoter .
<P>
Hvad FUP-mlene angr , s overskrider Irland i jeblikket kapacitetsmlene i sit pelagiske segment . Derfor har Kommissionen anlagt sag om overtrdelse af traktaten mod Irland .
Irland har derp reduceret sin kapacitet p dette segment og informeret Kommissionen om , at man inden udgangen af denne mned vil trkke yderligere fangstkapacitet tilbage for at opfylde mlene .
Vi m se , om det s virkelig sker i lbet af denne mned , og vi flger fortsat nje denne udvikling .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Mens vi p mange mder bifalder det fremskridt , som indfrelsen af dette srlige fiskerfartj indebrer , og vi bifalder moderne teknologi , synes det alligevel i en situation , hvor fiskere ikke kan finde tilstrkkelige bestande til at begrunde den kapacitet , der allerede er til stede , mrkeligt at indfre et nyt fartj , som kan f tilladelse og godkendes , og som kan fange halvdelen eller mske to tredjedele af hele den irske kvote .
<P>
Jeg har forstet det sdan , at Europa-Kommissionen har anlagt sag mod den irske regering med hensyn til dette fartj , og at sagsanlgget nu er blevet trukket tilbage .
Kan Kommissionen forklare , hvad der er sket , og hvorfor den ikke p.t. ser nogen ulovlighed , hvorimod den irske regering for et r siden syntes at overtrde den flles fiskeripolitiks forordninger ved at tillade dette fartj i fllesskabsfarvandene ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang gentage , hvad det helt njagtigt handler om her .
Sagen er , at den irske regering har ansgt om at optage dette skib , som er et meget stort skib , et af de strste overhovedet , i flderegistret , og at det i starten tog lidt tid , fr Irland overhovedet kunne opfylde forudstningerne for registreringen .
Iflge de meddelelser , som Kommissionen har fet , er disse forudstninger opfyldt , eller den irske regering har meddelt , at de vil blive opfyldt .
Det har s vist sig , at der i det pelagiske segment er en overskridelse af FUP-mlene .
Derp anlagde vi sagen .
I forbindelse med denne sag har den irske regering nu meddelt os , at den reducerer kapaciteten yderligere , s den samlede kapacitet i dette segment ikke lngere bliver overskredet .
Hvis det er tilfldet , har vi ikke lngere basis for nogen sag .
<P>
Men det er i sidste ende den irske regerings beslutning .
Hvis den irske regering mener , at det ud fra dens synspunkt er bedre at fordele tilsvarende kvoteandele til dette ene store skib og til gengld mindre til andre mindre skibe , s kan vi ikke skride ind over for det .
Det har vi ikke noget retligt grundlag for .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Fru Jacksons sprgsml , sprgsml nr .
67 , skulle have vret behandlet sammen med dette . Mske vil der , hvis fru Jackson kommer ind , blive tid til , at hun kan stille et tillgssprgsml , for de to sprgsml omhandler samme emne .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om hr . McHugh , ejeren af Atlantic Dawn , har ansgt om at f lov til at anvende fiskeriaftalen mellem EU og Mauretanien ?
Atlantic Dawn og Veronica lander fisk i Las Palmas .
Hvad gr Kommissionen , eftersom Veronica nu sejler under bekvemmelighedsflag , for at stoppe Veronica i at lande fisk i Las Palmas ?
<P>
Nr De nvner nedskringen af kapaciteten i den irske flde , overser De den kendsgerning , at Veronica er nedskringen , og at fartjet nu sejler under bekvemmelighedsflag , hvor det kan fiske uden nogen form for kontrol .
Jeg troede , at Kommissionen ville sl hrdt ned p hele denne problematik .
<P>
Helt rligt , De har ikke besvaret hr . McCartins sprgsml om , at De to gange har anlagt sag mod Irland , hvor den ene sag vedrrte dette fartjs indregistrering .
Det var registreret som et handelsfldefartj og derefter givet tilladelse til at fiske .
Den irske regering begik en fejl , og nu har hr . McHugh fundet mder at komme uden om Kommissionen p for at gre tingene lettere for sig selv .
S vidt jeg kan se , str registreringsproblemet stadig ved magt , for det er nu i flden , men det var uregelmssigt til at begynde med .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden.">
Ja , fru McKenna , jeg er klar over , at sprgsml 67 minder om sprgsml 63 , men Kommissionen har forelagt det som et andet sprgsml , og det er blevet accepteret .
Fru Jackson vil under alle omstndigheder stille et tillgssprgsml , som sikkert vil supplere svaret p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr .
67 af Caroline F . Jackson ( H-0505 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fartjet " Atlantic Dawn " og det mauretanske fiskeri
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at det irske fartj " Atlantic Dawn " , der er baseret i Las Palmas , for jeblikket fisker i mauretanske farvande i henhold til EU-fiskeriaftalen eller en privat aftale med det pgldende land , idet det har omget bestemmelserne vedrrende strrelsen af trawlere ved at blive indregistreret ikke som en trawler , men som et handelsskib ?
I bekrftende fald , hvad gr Kommissionen ved det , da den ikke kan lgge hele ansvaret for dette over p de mauretanske myndigheder ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Fischler">
Hr. formand , som De med rette konstaterede , svarer det sprgsml , som medlemmet nu har stillet , faktisk ordret til det sprgsml , som fru Jackson stillede .
Jeg vil gerne besvare dette sprgsml ogs .
Mske skal jeg begynde med det .
<P>
Det er sdan , at der i aftalen med Mauretanien blev indfrt en strrelsesbegrnsning for det pelagiske segment p 9.500 BRT , hvilket betyder , at Atlantic Dawn ikke har mulighed for at fiske inden for Mauretanien-aftalen .
Det har imidlertid ikke noget med bekvemmelighedsflag at gre - Atlantic Dawn har efterflgende truffet et privat arrangement og fisker med en privat licens i mauretansk farvand .
Ejeren af Atlantic Dawn har fet denne licens direkte fra den mauretanske regering , og det ligger derfor uden for vores indflydelsesomrde .
Vi kan jo kun kontrollere den del , der er dkket af aftalen .
Hvad den mauretanske regering derudover trffer af aftaler med andre stater eller med private , det har vi ingen indflydelse p .
<P>
For at der ikke skal opst misforstelser i sprgsmlet om sagen om overtrdelse af traktaten , vil jeg gerne prcisere , at jeg sagde , at vi fortsat har den situation , at Irland med hensyn til det pelagiske segment befinder sig uden for FUP-mlene .
Derfor krer denne sag ogs fortsat .
Men Atlantic Dawn er lovligt registreret , og sagen mod Atlantic Dawn er derfor blevet indstillet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Atlantic Dawn synes at vre noget af et mysterieskib , som opererer uden for Irlands kyst , i Mauretanien , eller hvor det end mtte vre .
Jeg har et meget enkelt sprgsml til Kommissionen .
Blev Atlantic Dawn bygget med sttte fra EU-budgettet , der gik til Irland for at hjlpe med dette eller ej ?
Og i bekrftende fald hvor mange penge ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , De kan svare nu , eller efter nste sprgsml , hvis De nsker yderligere inspiration .
<SPEAKER ID=260 NAME="Fischler">
Hr. formand , s enkle sprgsml behver jeg ikke fem minutter til .
Der er sdan , at Atlantic Dawn ikke fr sttte fra EU , og der er derfor ingen EU-penge med i spillet .
Jeg vil imidlertid gerne pege p , at det ikke er noget , som kun glder for et irsk skib .
F.eks. fisker hollandske skibe med private licenser i marokkansk farvand . Heller ikke her har vi nogen mulighed for at gribe ind .
Her m vi holde os til de nationale love .
Vi kan jo ikke marchere ind i Mauretanien eller Marokko , fordi de giver en licens til et privat skib .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 64 af Camilo Nogueira Romn ( H-0476 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Den danske fiskerfldes fangster til forarbejdning til fiskemel og fiskeressourcerne i EU-farvandene
<P>
Danmark har som bekendt en privilegeret stilling med hensyn til fiskerirettigheder i EU-farvandene , idet landet kan fiske lige s meget som Frankrig og Spanien tilsammen .
En stor del af disse rettigheder vedrrer fangster beregnet til forarbejdning til fiskemel .
Iflge kommissr Fischler er fiskemelet bestemt til akvakulturer og fangsterne i den forbindelse har ingen betydning for de fiskebestande og arter , der fanges med henblik p direkte menneskeligt konsum .
<P>
Hvilke tal foreligger der for forbruget af fiskemel i akvakulturer ?
Hvilke objektive oplysninger foreligger der som belg for , at disse fangster til industribrug er uden betydning for tilstanden af de bestande , der fanges til menneskeligt konsum ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Fischler">
Hr. formand , anvendelsen af fiskemel og fiskeolie i akvakulturen er steget strkt i de sidste r , isr fordi omfanget af akvakulturen som sdan er steget strkt .
Den internationle sammenslutning af fiskemels- og fiskeolieproducenter oplyser , at man i 1990 anvendte 10 % af fiskemelet og 16 % af fiskeolien i akvakulturen .
I 2000 var disse andele steget til 35 % for fiskemel og 60 % for fiskeolie . Man kan g ud fra , at den vkst vil fortstte .
<P>
De danske landinger , som forarbejdes til fiskemel og fiskeolie , ligger i strrelsesordenen 1-1,5 millioner t fisk rligt .
De vigtigste arter er tobis med 60 % , brisling med ca .
20 % , sperling med ca . 6 % og blhvilling med ligeledes 6 % .
Alle disse bestande administreres med TAC og kvoter p grundlag af videnskabelige rapporter fra ICES .
ICES bedmmer hvert r tilstanden for de vigtigste fiskebestande , som udnyttes erhvervsmssigt , og af disse vurderinger fremgr det , at bifangsten af konsumfisk i industrifiskeriet i dag er lille , og at udviklingen af bestandene af konsumfisk kun i ringe grad pvirkes heraf .
Indtil 1996 blev der i industrifiskeriet i Nordsen , Skagerak og Kattegat stadig fanget sild , hvilling og kuller som bifangst .
I 1996 indfrte EU s bestemmelser om bifangst og et omfattende overvgnings- og kontrolsystem , og siden da er bifangsterne virkelig get massivt ned , og der er ikke lngere nogen fare for konsumfiskene .
Under ICES findes der ogs en arbejdsgruppe om fiskeriets indvirkning p kosystemerne , og denne gruppe har ogs vurderet de indirekte konsekvenser af fangst af strre mngder industrifisk p den marine fdekde . Gruppen har ikke fundet belg for , at fangsten af industrielt udnyttede arter begrnser konsumfiskebestandenes produktivitet .
Med hensyn til fiskeriet af blhvilling har ICES advaret om , at der her kan forekomme bifangst af strre mngder af unge fisk af samme art .
Vi har derfor ogs allerede henvendt os skriftligt til ICES med en anmodning om videnskabelig rdgivning om , hvordan disse bifangster kan undgs i fremtiden .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg m lige , fr jeg stiller mit sprgsml , erkende , at de tal , som jeg har anfrt for de danske fangster i sammenligning med de spanske og franske , var forkerte . De er ikke lige s store som de spanske og franske , men seks gange strre end de spanske og seks gange strre end de franske .
Danmark har p grund af det skaldte princip om relativ stabilitet 44 % af fangstrettighederne i Fllesskabets farvande , mens Frankrig og Spanien tilsammen kun har 13 % .
De tal , som kommissr Franz Fischler har fremlagt , finder jeg temmelig forvirrende , og jeg hber s , at den arbejdsgruppe , der undersger indvirkningen p ressourcerne af konsumfisk , bliver frdig med sit arbejde , inden reformen af den flles fiskeripolitik skal sttes i vrk .
<P>
Jeg vil i alle tilflde gerne stille det flgende sprgsml . Det er hvet over enhver tvivl , at der i jeblikket er EU-lande , der er privilegerede med hensyn til fangstrettigheder , og jeg sprger derfor : Kan der laves en reform af den flles fiskeripolitik uden anvendelse af det antieuropiske princip om relativ stabilitet ?
Hvilke politiske grunde er der til at bevare det , sdan som man vil i grnbogen og nu ogs i reformen af den flles fiskeripolitik ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , at Danmark fisker seks gange s meget som Spanien og Frankrig tilsammen , er vist et rygte , men jeg tror ikke , der er megen mening i , at vi str her og kaster tal i hovedet p hinanden .
Jeg foreslr derfor , at vi skriftligt sender Dem de relevante data om omfanget af industrifiskeriet og de konkrete mngder .
S har De det hele sort p hvidt .
Det tror jeg er det enkleste .
<P>
Et helt andet emne er sprgsmlet om den relative stabilitet , som De berrte . Her drejer det sig isr om to ting .
P den ene side om fortsttelsen af tolvmilegrnsen og seksmilegrnsen og p den anden side om den relative stabilitet med hensyn til fordelingen af TAC og kvoterne .
De ved selv , at der indtil nu har eksisteret en srbestemmelse , som gr tilbage til Spaniens og Portugals tiltrdelsestraktater , og denne bestemmelse udlber med udgangen af i r , men De m tro mig , nr jeg siger , at udlbet af denne bestemmelse betyder , at samme love kommer til at glde for alle , ogs Spanien og Portugal , og dermed ogs samme principper for faststtelse af TAC og kvoter , og at der skal anvendes samme principper med hensyn til adgangen til farvandene .
Det vil vi ogs srge for , og De kommer til at opleve det frste gang , nr TAC og kvoter for det kommende r skal faststtes i slutningen af indevrende r .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Jeg har et meget enkelt sprgsml til kommissren , som mske snarere er knyttet til de forrige sprgsml , men jeg kom for sent til at kunne stille mit tillgssprgsml .
<P>
Mener De , hr. kommissr , at situationen , som De og nogle medlemmer gjorde rede for - at enorme fartjer fra medlemsstater fisker i fiskebanker , hvor fllesskabsflden arbejder p at bevare ressourcerne - er retfrdig ? Eller mener De , at det er en situation vi skal undg , f.eks. ved brug af en rkke mekanismer , der skal ivrksttes nu , mens vi i de kommende mneder drfter reformen af den flles fiskeripolitik ?
<P>
Mener De , at man skal tillade , at store fartjer , der ikke modtager fllesskabssttte , udver et stort pres p ressourcerne i fiskebanker , som fllesskabsflden har forladt , eller hvor der er meget hje fllesskabskrav om bevarelse af ressourcerne ?
<P>
Det er mit sprgsml .
<SPEAKER ID=266 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru medlem , dette emne kan vi godt diskutere , for Kommissionen mener generelt , at det er meningslst at anvende betydelige EU-midler til nyanskaffelse af skibe , og at det ville vre bedre at bruge pengene p at srge for , at de fattige smfiskere , som har store konomiske vanskeligheder , kan f bedre muligheder i fremtiden .
<P>
Det er et af grundkoncepterne i den reform , som vi foreslr . Det vil vi helt sikkert f rig lejlighed til at diskutere med hinanden igen .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 65 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0497 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Tobaksrygning
<P>
Hvor mange kvinder er beskftiget med tobaksdyrkning inden for EU ?
Hvor mange unge landbrugere ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Fischler">
Hr. formand , til dette sprgsml vil jeg gerne sige , at Kommissionen ganske vist ved , hvor mange virksomheder i EU , der producerer tobak .
Det er ca . 100.000 virksomheder .
Fordelingen af de beskftigede i tobaksektoren efter de kriterier , som medlemmet nvnte - alts hvor mange af disse 100.000 , der er unge landmnd , og hvor mange der er kvinder - det har vi desvrre ingen statistisk information om , og derfor kan jeg ikke nvne noget tal , som kunne besvare Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg har et sprgsml om opretholdelsen af og sttten til tobaksdyrkning i Granada . Vil Polens optagelse - tobaksdyrkende land - eller handelsstrmmen med Zimbabwe kunne medfre en nedgang i mngden af dyrket tobak i Granada-provinsen ?
<P>
Den frste del af kommissrens svar , om kvinder , er meget mangelfuldt .
Jeg kan godt fortlle , hvor mange kvinder der er beskftiget med tobaksdyrkning i Granada , men det er overraskende , at De som kommissr for dette omrde , en vigtig dyrkning i Europa , ikke ved , hvor mange kvinder - det var det , jeg spurgte om - eller unge landbrugere der findes i sektoren .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder bede Dem om at svare p mit tillgssprgsml . Det er et sprgsml fra tobaksdyrkerne i Granada , som er bekymret , fordi det forlyder , at de vil lide under Polens optagelse og handlen med Zimbabwe .
Mske kan De fjerne denne bekymring .
<SPEAKER ID=270 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru medlem , tro mig , jeg er ogs ked af , at jeg ikke kan give Dem denne information om beskftigelsen af kvindelig arbejdskraft i tobaksavlen .
Men det statistiske kontor har desvrre ikke de ndvendig tal til at foretage en skelnen mellem mandlig og kvindelig arbejdskraft .
Det var mske et initiativ , som vi kunne opfordre det statistiske kontor til , at det fremover ogs indsamler sdanne data knsspecifikt .
<P>
Hvad angr Deres andet sprgsml , kan jeg ikke se , at Polens tiltrden til EU skulle udgre et srligt problem for tobaksavlen som sdan i EU .
Det problem , som vi vil f i EU i fremtiden , vil isr vre bestemt af , at der jo findes et initiativ fra Parlamentet om at indstille sttten til tobaksavlen .
Der kan jeg se , at der vil komme et problem , fordi det naturligvis vil have sociale konsekvenser for de berrte avlere .
<P>
Men Polens tiltrden til EU vil nppe give ndringer i avlsmnsteret .
Desuden m De ikke glemme , at det netop inden for tobaksavl jo meget ofte kommer an p de sorter , der dyrkes . De str ikke i direkte konkurrence med hinanden .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Eftersom vi er i gang med at reformere den flles landbrugspolitik , eftersom man opfordrer landbrugene til multifunktionel dyrkning , beskyttelse af landdistrikterne ved hjlp af diversificering , og eftersom man - f.eks. p Rdet ( landbrug ) den 27. maj 2002 - anerkender , at kvinderne spiller en vigtig rolle for diversificeringen i landdistrikterne , vil jeg sprge kommissren , om Kommissionen mske skulle overveje noget lignende for reformen af den flles fiskeripolitik , da - og det har jeg sagt mange gange - der er mange kvinder beskftiget i sektoren .
Og de , der ikke direkte er beskftiget i sektoren , spiller en sekundr rolle som sttte for gtefllen - og det er endda mere alvorligt , da deres arbejde er usynligt og ikke giver anerkendelse , hverken af social eller konomisk art .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om Kommissionen har planer om et dokument eller handlinger inden for omrdet ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru medlem , jeg er helt enig med Dem i , at de kvindelige arbejdspladser spiller en stor rolle i fiskerisektoren , ikke kun i forarbejdningssektoren .
I forarbejdningsindustrien , i konservesindustrien , arbejder der jo rigtig mange kvinder , men ogs inden for selve fangstaktiviteterne spiller kvinder en voksende rolle .
Det er absolut vrd at overveje , isr i forbindelse med fiskeristrukturpolitikken og fremtiden for fiskeristrukturpolitikken , hvor det jo glder om at udvikle sttten , at optage specifikke foranstaltninger for kvinder ligesom i udviklingspolitikken inden for landbruget .
<P>
Jeg vil ikke her og nu love , at vi vil fremlgge et srskilt dokument , men jeg vil overveje det , og jeg vil tage dette anliggende op p en relevant mde og ogs meddele Dem , hvordan vi vil gre det .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , og i betragtning af at sprgsml nr . 67 er besvaret sammen med sprgsml nr .
63 , vil sprgsml nr .
66 og 68-86 blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgetiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.45 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , hr . Trakatellis og fru Scheele har fremlagt et omfattende arbejde , som skal bidrage markant til at forbedre informationen , gennemsigtigheden og valgfriheden for de europiske forbrugere .
Sundhed for mennesker og dyr har frste prioritet .
Det vigtigste kriterium m imidlertid vre , at disse lovmssige rammebetingelser er til at hndtere .
De skal isr vre i overensstemmelse med WTO-reglerne , og de m ikke hindre udviklingen af bioteknologien i Europa gennem overbureaukratisering .
Vi har for det frste brug for en ordning , som kan hndteres i praksis , om den utilsigtede og teknisk uundgelige forekomst af GMO ' er i produkter , som ikke er genteknisk modificerede .
Den grnsevrdi p 1 % , som er foreslet i Kommissionens forslag , er fornuftig og realistisk og en orienteringshjlp for producenter og forbrugere .
Grnsevrdien er vigtig for sameksistensen mellem forskellige dyrkningsformer , da man i naturen teknisk aldrig helt kan udelukke f.eks. pollenflugt .
<P>
Det andet meget vigtige punkt er , at man kun mrker de produkter , som videnskabeligt pviseligt indeholder GMO ' er , mens der ikke er nogen mening i at mrke for ingredienser , som er isoleret af genetisk modificerede planter , da der f.eks. i olier , sukker og smagsforstrkere ikke lngere findes GMO ' er i slutproduktet .
Ogs mrkning af kd , g og mlk fra dyr , som p et eller andet tidspunkt er blevet fodret med GMO-foder , m afvises , for det er vildledende for forbrugeren .
Jeg gr ind for produktorienteret mrkning og er udtrykkeligt modstander af en procesorienteret mrkning , som af tekniske grunde ikke kan kontrolleres .
Mrkning br kun ske , hvor der ogs er mulighed for pvisning og dermed kontrol af mrkningsbestemmelserne .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Fru formand , nu er jeg lidt forvirret . Jeg havde jo fem minutters taletid i starten , og jeg kunne naturligvis sige mange ting , men jeg ville gentage mig selv .
Holdningen fra min side er klar , og eftersom det allerede er sent , vil jeg gerne spare de to minutters taletid .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , betnkningerne af hr .
Trakatellis og fru Scheele hrer jo nrt sammen . Det er der allerede blevet sagt meget om i dag under denne forhandling .
<P>
I den offentlige mening i Europa afviser man i vidt omfang anvendelse af moderne bioteknologi uden for laboratorier . Der er imidlertid forskellige aspekter i denne sag .
Undersgelser har dokumenteret , at de fleste mennesker fler sig for drligt informeret til at n frem til en klar holdning .
Godt 86 % af de adspurgte i EU sagde , at de gerne ville vide mere , fr de indtager GMO-fdevarer .
Forskerne udleder af deres resultater , at fdevarer fra genteknisk produktion vil have et marked i Europa , hvis de byder p klare fordele .
For forbrugerne br muligheden for valgfrihed imidlertid st i forgrunden .
Forbrugerne nsker at kunne vlge frit mellem GMO-produkter og traditionelle produkter .
<P>
De nye mrkningsdirektiver har vi jo diskuteret heftigt i dag .
Efter min mening br mrkning kun ske , hvor der ogs er mulighed for pvisning og dermed kontrol af mrkningsbestemmelserne .
Hvis der ikke kan pvises genetiske modifikationer i selve produktet , som det f.eks. er tilfldet for kd , mlk og g , som stammer fra dyr , der er fodret med genetisk modificeret foder , er jeg imod dette krav .
Og en ting , som er meget vigtig for mig , er , at jeg ikke vil g ind for ukalkulerbare hftelsesrisici for virksomhederne . Derfor er det helt ndvendigt , at der faststtes praktikable grnsevrdier .
Derfor plderer jeg for en generel grnsevrdi p 1 % .
Kommissionen peger i sit arbejdspapir p , at et totalt forbud ikke kan gennemfres i praksis , og mange af mine kolleger har jo allerede omtalt de usikkerhedsmomenter , som vi har i naturen . Det har jeg ikke noget nyt at fje til .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Fru formand , vi gr selvflgelig fuldstndigt ind for vedtagelsen af en lovgivning , som sikrer et hjt beskyttelses- og sikkerhedsniveau for forbrugerne og miljet , men vi gr ogs ind for foranstaltninger , der gennemfres p en sikker og gennemsigtig mde , og en af disse foranstaltninger er s afgjort mrkningen , som efter vores mening br foretages med et kontrolsystem , der kan efterprves videnskabeligt .
<P>
Selv om jeg gerne vil takke de to ordfrere for det meget store stykke arbejde , de har udfrt , nr det glder et s komplekst og vanskeligt sprgsml , m jeg sige , at de to betnkninger indeholder nogle aspekter , som vi stiller os tvivlende over for .
Det er f.eks. tilfldet med den vilkrlige nedsttelse til 0,5 % af tolerancetrskelen - der frhen var sat til 1 % - for den utilsigtede forekomst af genetisk modificeret materiale , og det er tilfldet med det , der efter vores mening gr autorisationsproceduren mere kompliceret uden at medfre nogen forbedring af sikkerheden eller andre fordele for forbrugerne .
Et andet punkt , vi stiller os tvivlende over for , er manglen p hensigtsmssige procedurer for den utilsigtede forekomst af spor af genetisk modificerede produkter .
<P>
Jeg vil gerne knytte en bemrkning til begrebet " utilsigtet forekomst " , som er et begreb , der anvendes for at angive et ikke tilstrbt indhold af sm mngder af et bestemt , atypisk materiale i et andet materiale .
Nr det glder landbruget - der som altid er en srlig sektor - forholder det sig sdan med de dyrkede plantesorter , planter eller ssd , at der undertiden ogs kan opst en utilsigtet forekomst , nr pollen fra sorter , der dyrkes p marker , som ligger i nrheden i hinanden , flyver fra den ene mark til den anden .
<P>
Hvad den almindelige landbrugspraksis angr , stter punkt 9 i forslaget os dog rent faktisk i en vanskelig situation .
Det er vigtigt , at vi undgr trskler , som ikke tager hensyn til virkeligheden .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , fru kommissr , frst tillykke til de to kommissionsmedlemmer .
Jeg synes , De har leveret et meget ambitist oplg , en god basis for en diskussion med Parlamentet .
Men nr man tnker p , at 70-80 % af alle de fdevarer , der i dag findes i handlen , ville skulle mrkes , hvis alle Deres forslag blev vedtaget , s m man , som den store socialdemokratiske tnker David Bowe her i Parlamentet , nok sige : N ja , ville det ikke vre smartere , hvis vi vendte det hele p hovedet og kun mrkede positivt ?
Jeg gratulerer David Bowe med hans rlige og storartede tale .
<P>
Vi foreggler naturligvis forbrugerne , at hvis det blandt de mange mrkede produkter endelig lykkes dem at finde noget , hvor der ikke str GMO p , s er disse sidste 20 % helt rene .
Det ved forbrugeren imidlertid ikke , mske skal han heller slet ikke vide det .
Han er i hvert fald ilde stedt , for det bliver jo vrre endnu .
En procent - mske er der alligevel noget i .
Og straks er vi fremme ved en sknhedskonkurrence : 0,5 % , 0,1 % , mener fru Gebhardt .
Jamen , hvorfor s ikke 0,01 % ?
Vores store videnskabsmand Trakatellis siger , at om f r vil vi kunne pvise det hele .
S er vi endelig s vidt , at vi kan mrke 99 % af alle fdevarer .
Hvad skal den arme forbruger gre ?
Han er ikke ekspert .
Vi er i det hele taget meget onde ved forbrugerne , for vi siger jo til dem , at denne ene procent skal man ikke mrke for , medmindre producenten har vist ond vilje og med vilje ikke har gjort det , eller han ikke kan fremlgge dokumentation .
Hvad kommer det egentlig forbrugerne ved ?
Er det sundere eller mindre sundt for forbrugerne , om producenten kan fremlgge dokumentation eller ej ?
Det er en farce !
Det er sdan et cirkus , at jeg virkelig godt kan forst , hvis forbrugerne - og jeg er ogs forbruger - undrer sig over , hvad politikere kan brygge sammen .
<P>
Kre fru kommissr og kre hr. kommissr , min tillid til Dem er grnsels .
Kommissionen foreslog den 12. januar 2000 i hvidbogen om fdevaresikkerhed , at den skulle fremlgge en forordning om mrkning af GMO-fri fdevarer . Som supplement til Deres forslag ville det vre en smuk , passende lejlighed .
De Liberale har vret s venlige at fremstte det som ndringsforslag .
I strig har vi valgt denne fantastiske strigske vej .
Jeg vil ikke sige , at De skal g frem p strigsk maner , fru kommissr , selv om vi altid gerne vil invitere Dem til at komme til strig og vandre i bjerge med os .
Men vi har tid til inden andenbehandlingen at g denne gode vej , nemlig som supplement ogs at mrke positivt .
S kan man vre meget tilfreds med Deres forslag , fru og hr. kommissr .
Jeg har tillid til Dem !
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
- ( DE ) Fru formand , mine damer og herrer , hvis genetisk modificerede organismer var farlige , skulle man forbyde dem straks .
Det er vi enige om , og vi ville straks gre det .
I dag drejer det sig om mrkning , om sporbarhed . Forbrugerinformation er det verste bud , valgfrihed - det gr vi alle ind for .
Forbrugerne skal selv kunne afgre , hvad de vil stte p bordet , og til det forml har vi brug for en mrkning .
<P>
I EU har en rkke genetisk modificerede organismer allerede vret underkastet en bedmmelse i de videnskabelige udvalg , og i denne forbindelse blev det konstateret , at disse stoffer ikke udgr nogen fare for sundhed eller milj .
Alligevel er netop ogs den information vigtig , nr det drejer sig om fdevaresektoren , og vi tror , at accepten af at anvende genteknikken vil vokse .
I henhold til Kommissionens forslag skal GMO ' er nu mrkes over en maksimumsvrdi p 1 % .
Med et ndringsforslag , som blev vedtaget i udvalget imod PPE-DE-Gruppens stemmer , skal denne grnsevrdi nu sttes ned til 0,5 % .
<P>
Det glder for alt , hvad vi forlanger , at vi ikke m tabe forordningernes anvendelighed og gennemfrlighed af syne .
Her er det ogs et sprgsml , om man overhovedet kan undg en utilsigtet forurering .
Realiteten viser , at nultolerance nsten aldrig kan garanteres .
Og srligt problematisk - og jeg gentager endnu en gang , hvad kollegerne netop har sagt - er kravet om , at alle kdprodukter , g og mlk fra dyr , som er blevet fodret med GMO eller med foder med GMO-bestanddele , skal mrkes .
Hvis slutproduktet hverken indeholder DNA eller genetisk modificeret protein , kan det da ikke vre rigtigt , at der alligevel skal mrkes for GMO .
Der kan da i sidste ende kun st det p , som virkelig er i .
Hvilken landmand , hvis dyr gr ude p engen , kan garantere , at dyrene ikke indtager GMO , som spredes med vinden ?
Denne kendsgerning og selv sm andele i foderet ville have som konsekvens , at alt kd i sidste ende skulle mrkes som genetisk modificeret .
Og det er en uacceptabel situation for Europas landmnd og for forbrugerne .
For forbrugerne , fordi de ville skulle bearbejde intetsigende informationer , og for landmndene ville det betyde et teknisk ulseligt problem .
Det er heller ikke acceptabelt af den grund , at landmndene jo i sidste ende ikke selv kan gres ansvarlige for indfrslen og udbredelsen af GMO ' er .
<SPEAKER ID=283 NAME="Wallstrm">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest takke ordfrerne hr . Trakatellis og fru Scheele , men jeg vil ogs takke for en livlig og interessant debat .
De forslag , vi diskuterer i dag , er koblet sammen med mange vigtige og generelle sprgsml .
Offentligheden er meget urolig over hndteringen af genetisk modificerede organismer .
Det er vores pligt som lovgivere at sikre forbrugernes sundhed og sikkerhed og beskytte den biologiske mangfoldighed .
Vi skal desuden sikre , at vores medborgere fr mulighed for selv at vlge , hvad de vil konsumere p baggrund af plidelige oplysninger .
Markedsfringen af genetisk modificerede produkter skal derfor reguleres p en mde , der sikrer en hj grad af sikkerhed , gennemsigtighed og plidelighed .
<P>
Direktiv 2001 / 18 / EF , " Novel Food " forordningen samt forslaget om genetisk modificerede levnedsmidler og dyrefoder tager alle udgangspunkt i disse behov .
Tilladelser til markedsfring af genetisk modificerede produkter skal derfor iflge denne lovgivning samt i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet sikre et hjt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljet .
I EU-systemet indgr kravet om en omfattende risikovurdering , inden produkter markedsfres .
Sporbarhed gr det lettere at vedtage foranstaltninger , efter at et produkt er blevet markedsfrt , og man s f.eks. kan overvge det pgldende produkt eller trkke det tilbage .
Det bliver sledes ogs lettere at give korrekte informationer til alle aktrer i hele produktions- og distributionskden .
<P>
Iflge dette forslag skal genetisk modificerede produkter flges p alle stadier i markedsfringen .
Endvidere skal alle produkter , der indeholder genetisk modificerede organismer , vre mrket i de enkelte deletaper af markedsfringen .
Det endelige ml er , at sdanne informationer skal give forbrugerne og offentligheden mulighed for selv at trffe et valg .
Vi mener at disse foranstaltninger er et vigtigt skridt p vejen til at genskabe forbrugernes og offentlighedens tillid .
I forslaget opstilles en rkke entydige forpligtelser for operatrerne , uden at de vil medfre undvendige eller urimelige byrder for operatrer eller kontrolmyndigheder .
<P>
En rkke vigtige punkter er taget op i ndringsforslagene fra Europa-Parlamentet . Det drejer sig f.eks. om omfanget .
Sprgsmlet om , hvorvidt produkter fremstillet af dyr , der har fet genetisk modificeret foder , skal omfattes af forslaget , vil blive behandlet i detaljer af min kollega , David Byrne .
Jeg vil imidlertid nvne , at Kommissionen har overvejet dette sprgsml meget nje i forbindelse med forslagets udarbejdelse .
Efter mange diskussioner og samrd konkluderede vi , at det ville vre uigennemfrligt og uforeneligt med gldende fllesskabslovgivning .
Kommissionen kan derfor ikke sttte ndringsforslag med dette indhold .
<P>
En rkke ndringsforslag har til forml at begrnse Kommissionens forslag .
Disse forslag begrnser sporingskravene til produkter , hvor det er muligt at pvise spor af DNA og proteiner .
Det vil tillade en relevant mrkning af produkter , der er fremstillet at genmanipulerede organismer , men som ikke lngere indeholder modificeret DNA eller protein .
Det vil imidlertid medfre en rkke begrnsninger , hvilket blev afdkket under vores forberedende arbejde .
Den vigtigste indvending er , at det ikke vil garantere forbrugernes mulighed for at trffe et valg p et tilfredsstillende grundlag .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Hvad angr formlet , er det vigtigt at tnke p , at selv om sporbarhed fremmer gennemfrelsen af sikkerhedsforanstaltninger , hvor sdanne er ndvendige , kan det ikke betragtes som en sikkerhedsforanstaltning i sig selv .
Forsigtighedsprincippet kan derfor gennemfres for love vedrrende udstedelse af tilladelser p baggrund af en risikovurdering men ikke for gennemfrelsen af et sporbarhedssystem inden for rammerne af dette forslag .
Kommissionen kan derfor heller ikke sttte ndringsforslag 2 og 6 , der kobler forsigtighedsprincippet sammen med forslaget .
<P>
Jeg vil ogs ppege , at sporbarhed ikke udgr noget redskab til at behandle sprgsmlet om sameksistens .
I den meddelelse om biovidenskab og bioteknik , der blev vedtaget i januar i r , har Kommissionen ptaget sig at behandle sprgsmlet om sameksistens mellem organiske , konventionelle og genetisk modificerede afgrder .
I dette forslag behandles blot sprgsmlet om sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer .
En sdan sporbarhed og mrkning kan ikke fungere som instrument til behandling af sameksistens , da dette sprgsml forudstter beslutninger vedrrende landbrugets produktionssystem .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslagene vedrrende dette sprgsml , det vil sige hele ndringsforslag 27 samt dele af ndringsforslag 3 .
<P>
Der er andre ndringsforslag , som vedrrer sporbarhedskravet .
Med hensyn til de informationer , der skal videregives for at sikre sporbarheden , er det vigtigt at huske , at formlet med sporbarhed for genetisk modificerede organismer er et andet end for produkter , der fremstilles af genetisk modificerede organismer .
Det er vigtigt at kunne identificere genetisk modificerede organismer , der bevidst udsttes i miljet til dyrkning , da sdanne produkter indeholder levedygtige genetisk modificerede organismer , der kan formere og sprede sig .
Derfor prciseres det i forslaget , at operatrerne skal kunne anfre , prcist hvilke genetisk modificerede organismer der indgr i produkterne , samt at disse oplysninger skal videregives til den operatr , der tager imod produkterne .
De potentielle risici for miljet fra produkter , der indeholder genetisk modificerede organismer , og som agtes anvendt direkte som fdevare , som foderstof eller til forarbejdning , er derimod begrnsede , da disse organismer ikke skal dyrkes .
<P>
Kommissionen finder det derfor bde hensigtsmssigt og tilstrkkelig , at produkter , der indeholder genetisk modificerede organismer , og som agtes anvendt direkte som fdevare , som foderstof eller til forarbejdning - ogs som massegods - ledsages af dokumentation herfor samt af en fortegnelse over de srlige koder for de genetisk modificerede organismer , der kan tnkes at indg i det pgldende produkt eller den pgldende transport .
Disse informationsbestemmelser er i overensstemmelse med bestemmelserne vedrrende grnseoverskridende transporter i protokollen om biosikkerhed .
Kommissionen mener , at vi ikke br g lngere end bestemmelserne i protokollen om biologisk sikkerhed for at kunne garantere harmoniserede og samstemmende procedurer i handlen med tredjelande .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 16 og 41 , der gr ud p , at operatrerne med de srlige koder prcist skal anfre , hvilke genetisk modificerede organismer der indgr i en transport .
Kommissionen mener ogs , at opbevaringen af informationer og dokumentation af sporbarhedshensyn br begrnses til fem r .
Der findes ingen praktisk begrundelse for at forlnge denne periode fra fem til 10 r .
Det vil plgge operatrerne undvendige ekstra byrder .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringer vedrrende en forlngelse af denne tidsfrist til 10 r , det vil sige ndringsforslag 17 og 22 .
<P>
Kommissionen er enig med Europa-Parlamentet i , at bestemmelserne i dette forslag er forenelige med bestemmelserne i direktiv 2001 / 18 / EF , og at de ikke p nogen mde begrnser dem .
I den forbindelse er det ndvendigt at ophve artikel 4 , stk . 6 , i direktivet , iflge hvilken medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger for at sikre sporbarhed i alle stadier af markedsfringen af genetisk modificerede organismer .
Hvis ikke artikel 4 , stk . 6 , ophves , er det indlysende , at nationale foranstaltninger vil kunne optrde parallelt med de foranstaltninger , der omfattes af forslaget , hvilket ville kunne forstyrre det indre marked og fre til retlig usikkerhed .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 28 og 33 , da de bevarer sporbarhedskravet i det pgldende direktiv .
P samme mde afviser Kommissionen ndringsforslag 32 , der vil betyde , at nye tilladelser forbydes , indtil de genetisk modificerede organismer tildeles srlige koder i henhold til dette forslag .
De nuvrende fllesskabsrammer vedrrende udstedelse af tilladelser indeholder allerede en rkke betingelser for tilladelse af genetisk modificerede organismer og genetisk modificerede fdevarer , bl.a. at de ikke m have negative virkninger for menneskers sundhed og miljet .
Hvis de nuvrende kriterier for udstedelse af tilladelser udvides til at omfatte de srlige koder i henhold til dette forslag , vil det indfre et element af usikkerhed om fllesskabslovgivningens gennemfrelse , hvilket Kommissionen ikke kan acceptere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige nogle ord om utilsigtet forekomst og trskelvrdier .
Et vigtigt sprgsml er den utilsigtede , men teknisk uundgelige forekomst af genetisk modificeret materiale i konventionelle produkter .
I dag dyrkes der genetisk modificerede afgrder p over 50 millioner ha rundt omkring i verden .
Det betyder , at genetisk modificeret materiale utilsigtet og uundgeligt forekommer i importerede produkter og i srdeleshed i massegods beregnet til fdevarer , dyrefoder og bearbejdning .
Det er nu et faktum , som nppe er til at komme udenom .
En fortsat fastlsning af udstedelsen af tilladelser i EU vil blot forvrre situationen , da vi s vil se spor af et stigende antal genmanipulerede organismer , der ikke er autoriseret af EU .
<P>
Fllesskabslovgivningen indeholder allerede bestemmelser om mrkning af trskelvrdier for utilsigtet forekomst .
Det er en logisk flge heraf , at utilsigtet forekomst under srlige omstndigheder ogs fritages fra forskrifterne om mrkning og sporing i dette forslag .
At faststte trskelvrdier er en mangefacetteret opgave , og Kommissionen er af den opfattelse , at den mest effektive lsning opns med et sektorbaseret afst .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 45 og 56 , hvori det foresls at overfre kompetencen til at etablere trskelvrdier for fdevarer , dyrefoder og bearbejdning fra forslaget om fdevarer og foderprodukter .
<P>
Jeg gentager , at Kommissionen fuldtud sttter princippet om at opstille trskelvrdier for utilsigtet forekomst , sdan som det foresls i ndringsforslag 2 .
Forslaget om at medtage en artikel , der opretter sdanne trskelvrdier , er imidlertid mere relevant for forslaget om genmanipulerede fdevarer og dyrefoder .
<P>
Fru formand , for at fremme behandlingen har jeg samlet Kommissionens detaljerede stillingtagen til samtlige ndringsforslag .
Denne sammenfatning vil blive vedlagt det fuldstndige forhandlingsreferat
<SPEAKER ID=284 NAME="Byrne">
M jeg frst udtrykke min tak for alt det arbejde , der har fundet sted i de forskellige udvalg med hensyn til dette forslag om en forordning om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , og jeg vil ogs takke ordfrerne for Deres store arbejde - og Kommissionens personale i begge GD ' er , som har arbejdet hrdt i det sidste par r for at kunne forelgge dette forslag .
<P>
De sprgsml , der er rejst i denne forbindelse , er komplicerede og flsomme og giver ofte anledning til strke flelsesmssige reaktioner og delte meninger .
Afstemningen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik resulterede hyppigt i ndringsforslag , som blev forkastet eller vedtaget med en meget ringe margin .
Dette understreger emnets vanskelige karakter - men tjener efter min mening ogs til at vise , at Kommissionens forslag rammer et godt , flsomt og afbalanceret kompromis mellem de forskellige synspunkter .
<P>
Jeg har ikke i sinde at komme ind p hvert enkelt ndringsforslag , men vil i stedet gerne fokusere p fire strre sprgsml .
Det frste er forslagets anvendelsesomrde .
Der er ndringsforslag , der foreslr at udvide forslagets anvendelsesomrde til tekniske hjlpestoffer og animalske produkter hidrrende fra dyr opfodret med foder fremstillet p grundlag af genetisk modificerede organismer og ogs at begrnse forslagets anvendelsesomrdet til produkter hidrrende fra GMO ' er , som indeholder sporbar ndret DNA eller proteiner .
<P>
I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget overvejede Kommissionen omhyggeligt , hvilke produkter der burde omfattes af dets anvendelsesomrde .
Vi besluttede kun at medtage produkter , der er fremstillet p grundlag af GMO .
Tekniske hjlpestoffer er ikke omfattet af forordningen om nye levnedsmidler , da de ikke anses for at vre levnedsmiddelingredienser .
Det er ogs grunden til , at tekniske hjlpestoffer i henhold til fllesskabslovgivningen ikke er omfattet af mrkningen af det endelige produkt .
For at opretholde konsekvensen mener Kommissionen ikke , at det vil vre passende at krve tilladelse og mrkning af genetisk modificerede tekniske hjlpestoffer uden at have de samme krav for konventionelle tekniske hjlpestoffer .
<P>
For frste gang omfatter Kommissionens forslag konkret genetisk modificerede foderstoffer .
Men at udvide dets anvendelsesomrde til sdanne produkter som mlk , g og kd fra dyr , der er opfodret med foder fremstillet p grundlag af GMO , ville afvige radikalt fra den eksisterende levnedsmiddellovgivning vedrrende animalske produkter .
Kommissionen mener ikke , at det er hverken muligt eller praktisabelt at medtage produkter hidrrende fra dyr , som er opfodret med foder fremstillet p grundlag af GMO , i forordningens anvendelsesomrde .
Kommissionen forkaster derfor ndringsforslagene herom .
<P>
Lad mig nu komme ind p de ndringsforslag , der blev stillet i sidste uge , og som tager sigte p at begrnse forslagets anvendelsesomrde bde med hensyn til tilladelse og med hensyn til mrkning .
<P>
Kommissionen foreslr , at man udvider de nuvrende mrkningskrav og krver obligatorisk mrkning af fdevarer , fdevareingredienser og dyrefoder fremstillet p grundlag af GMO , selv nr ndret DNA eller protein ikke er til stede - det vil sige ikke er sporbar i fdevarerne , dyrefoderet eller i en ingrediens .
Det klassiske eksempel er madolie , som hidrrer direkte fra genetisk modificeret majs , genetisk modificerede soyabnner eller genetisk modificerede rapsfr .
Gennem raffineringsprocessen er alt transgenetisk materiale blevet fjernet .
Derfor opstr sprgsmlet - br det mrkes som genetisk modificeret eller ej ?
Sikkerheden er ikke p tale her .
Den behandles i tilladelsesprocessen .
Mrkningen tjener det forml at informere forbrugerne og brugerne og gre det muligt for dem at foretage et valg .
<P>
En ting , der str uhyre klart for mig , er , at produkters genetisk modificerede oprindelse er noget , der virkelig betyder noget for et stort antal forbrugere .
Vi ved ogs , at mange af medlemsstaterne nsker en obligatorisk mrkning af produkter afledt af GMO .
Nogle af dem har klart angivet , at de ikke vil sttte tilladelsen af nye GMO ' er , hvis der ikke bliver fremsat krav om mrkning og sporbarhed af produkter afledt af GMO .
De , der taler imod obligatorisk mrkning af alle produkter afledt af GMO , uanset om der er ndret DNA eller protein til stede , indtager den holdning , at kontrollen med denne forpligtelse er uhndterbar , og at det vil fre til massiv svindel .
<P>
Lad mig udtrykke meget klart , at jeg ikke kan acceptere dette argument .
Jeg kan ikke acceptere , at retlige krav ikke kan hndhves , hvis overholdelse ikke kan kontrolleres via analytiske metoder .
Realiteten er den , at et stort antal lovgivningsmssige krav og rettigheder lige fra obligatorisk mrkning af produkters geografiske oprindelse til intellektuel ejendomsret hndhves uden at ty til fysisk kontrol .
Ingen af de praktiske vanskeligheder , der forudses i forbindelse med GMO-mrkning , har vist sig uovervindelige i disse sammenhnge .
Ja , netop det krav , som vi drfter her i dag , glder allerede i mange dele af Fllesskabet , om end indfrt af virksomheder inden for fdekden frem for gennem fllesskabslovgivning .
<P>
Jeg har endnu ikke mdt nogen virksomhedsleder , som vil indrmme , at han eller hun ikke kender til oprindelsen af de ingredienser , han eller hun bruger .
Det er der en god grund til .
At indrmme , at man ikke ved , om ens input er genetisk modificeret eller ej , er ogs p samme mde at indrmme , at man ikke ved , om man mske anvender en ikke-tilladt GMO .
Det er formentlig af netop samme grund , at de , der foreslr obligatorisk mrkning af produkter , der ikke indeholder ndret DNA eller protein , ogs foreslr , at man undtager disse produkter fra tilladelse .
<P>
Jeg er bange for , at dette vil vre fuldstndig uacceptabelt for Kommissionen .
Det vil vre at stte tiden fem r tilbage , fr vedtagelsen af forordningen om nye levnedsmidler , til netop det tidspunkt , hvor der var ved at dukke en international samstemmighed op , navnlig i Codex Alimentarius , om , at alle produkter fremstillet p grundlag af GMO ' er burde underkastes en godkendelsesproces , inden de blev bragt p markedet .
Budskabet til vores forbrugere vil vre uacceptabelt .
Budskabet lige nu er : " Vi er kede af det , men vi kan ikke fortlle Dem , om denne spiseolie er genetisk modificeret eller ej " .
Hvis disse ndringsforslag blev vedtaget , ville vi vre ndt til at tilfje : " ?
og vi er ogs kede af , at vi , hvis den er genetisk modificeret , ikke kan fortlle Dem , om den GMO , hvorfra den hidrrer , var tilladt eller ej " .
<P>
Jeg vil endelig komme ind p sprgsmlet om GMO-fri-mrkning .
De har allerede forstet , at Kommissionen ikke kan acceptere GMO-fri eller ikke-GMO-fri som et alternativ til obligatorisk mrkning af GMO-afledninger .
Jeg mener imidlertid ikke , at det ndringsforslag , der er blevet stillet til den foreslede forordning i forhold til en frivillig GMO-ordning , er hensigtsmssig .
Men lad os se p dette igen ved andenbehandling .
<P>
Jeg vil ogs komme ind p , at offentligheden vil blive vildledt af det forslag , vi fremstter , hvis vi lod fremg , at der skulle vre en GMO-fri-ordning .
Der er en overvldende risiko for , at offentligheden ville blive vildledt af en GMO-fri-mrkningsordning , eftersom sdanne garantier ikke kan gives til offentligheden , og hvis vi forsgte at gre det ved en obligatorisk mrkningsordning understttet af fllesskabslovgivningen , ville vi lbe den risiko at bringe lovgivningen i vanry .
Derfor tnkte vi lnge og inderligt p det efter at have indsat dette ml i hvidbogen om levnedsmiddelsikkerhed for to r siden .
Jeg m sige til Dem , fru Flemming , at vi efter at have overvejet det kom til den konklusion , at dette ikke var vejen frem af netop de grunde , som jeg har fremdraget .
Derfor er vi fremkommet med dette srlige forslag .
<P>
Hvad angr miljrisikovurderinger , udfordrer en rkke ndringsforslag forslaget om , at Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet skulle udfre disse som en del af den samlede vurdering af genetisk modificerede levnedsmidler eller foderstoffer .
<P>
Rent faktisk ville disse ndringsforslag effektivt forngte den foreslede forordnings status af sektorlovgivning inden for den betydning , der er fastsat i direktiv 2001 / 18 .
Fru Doyle spurgte tidligere om , hvorfor vi fremlgger to retsforskrifter og gr forvirringen strre .
Det retsforskrift , som kommissr Wallstrm er ansvarlig for , er et horisontalt retsforskrift ligesom direktiv 2001 / 18 .
I direktiv 2001 / 18 blev det forudset , at der ville blive tale om sektorlovgivning , som ville blive udarbejdet , nr tiden var inde .
Det er det retsforskrift , som jeg er ansvarlig for - fdevare- og foderstoflovgivningen .
Det var et krav , som Parlamentet stemte om i 2001 / 18 , som opfordrede til sektorlovgivning .
Det er det , Kommissionen gr .
Det har vret mlet fra begyndelsen .
Det er det , Parlamentet allerede har stemt for .
<P>
Kommissionen finder , at disse krav i fuld udstrkning er opfyldt ved det fremsatte forslag til en forordning om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
<P>
P samme mde ville det forngte " en dr , en ngle " princippet .
Dette ville fre til , at virksomhederne skulle indsende mere end en ansgning for samme GMO , selv om ansgningerne ville indeholde stort set samme information .
Efter min mening er " en dr , en ngle " forslaget grundlggende og en kmpemssig fordel ikke kun for ansgerne , men ogs for forbrugerne .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere de ndringsforslag , der krver , at miljrisikovurderingen for GMO ' er omfattet af fdevare- og foderstofforslaget kun skal gennemfres under direktiv 2001 / 18 .
<P>
Der er blevet stillet en rkke ndringsforslag med det forml at ge informationskravene i forslaget .
Kommissionen vil vre rede til at acceptere nogle af ndringsforslagene om en yderligere forgelse af informationsniveauet for offentligheden , men jeg finder det ikke hensigtsmssigt eller fornuftigt at forsge at ndre almindelige komitologiregler via dette instrument .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi ikke glemmer virksomhedernes intellektuelle ejendomsret .
Her vil jeg gerne henlede opmrksomheden p artikel 31 i forslaget , som efter min mening giver den rette balance mellem beskyttelse af sdanne legitime rettigheder og interessen for gennemsigtighed .
<P>
En rkke ndringsforslag foreslr , at meget sm spormngder af ikke-tilladte GMO ' er og genetisk modificeret materiale ikke br accepteres i fdevarer og foderstoffer .
<P>
Det ville simpelthen ikke vre muligt eller praktisabelt , hvis forslagene ikke muliggjorde en tolerance - under visse omstndigheder - for sm spor af GMO ' er eller genetisk modificeret materiale i fdevarer og foderstoffer .
Ja , selv nr en operatr gr en indsats for at undg at anvende GMO ' er og genetisk modificeret materiale , kan spor vre teknisk uundgelige under dyrkning , hst , transport og forarbejdning .
<P>
Jeg har sagt det fr , og jeg vil sige det igen .
Hvad enten vi synes om det eller ej , er dette blevet en realitet .
Vi er ndt til at leve i den virkelige verden .
Dette er ikke et problem , som kun glder for GMO ' er .
I forbindelse med produktion af fdevarer , foderstoffer og ssd er det praktisk taget umuligt at n frem til slutprodukter , som er 100 % rene og helt fri for fremmede stoffer .
<P>
I EU har de videnskabelige udvalg allerede vurderet en rkke GMO ' er og har konkluderet , at de ikke udgr nogen risiko for miljet eller for folkesundheden .
Nogle af disse GMO ' er har imidlertid afventet endelig godkendelse i nogen tid .
<P>
Jeg finder det derfor fornuftigt , at forslaget tillader forekomsten af disse GMO ' er og dette genetisk modificerede materiale , som er blevet fundet sikkert ved en komplet positiv risikovurdering foretaget af EU ' s videnskabelige udvalg , i fdevarer og foderstoffer i en maksimal mngde af 1 % .
Dette p betingelse af , at tilstedevrelsen af GMO ' er er uforstlig eller teknisk uundgelig .
Det blev antydet tidligere af hr . Lannoye , at vi muliggr tilstedevrelsen af op til 1 % ikke-tilladt genetisk modificeret materiale .
Det er ikke korrekt .
Vi m foretage en klar sondring mellem ikke-tilladt genetisk modificeret materiale , som der ikke er indsendt nogen ansgning om , og genetisk modificeret materiale , som der er indsendt en ansgning om , hvor der er blevet foretaget en videnskabelig vurdering af det videnskabelige udvalg , en risikovurdering har vret positiv til fordel for ansgningen , men hvor der endnu ikke er udstedt nogen tilladelse p grund af eksistensen af moratoriet .
Der er her tale om to forskellige situationer .
Det er for sidstnvnte type , at vi tillader tilstedevrelsen af op til 1 % , ikke i frstnvnte .
Det er en vigtig sondring , som jeg gerne ser Parlamentet tage til efterretning .
<P>
Andre ndringsforslag foreslr , at der faststtes et maksimal mrkningstrskelvrdi for uforstlig tilstedevrelse af tilladt genetisk modificeret materiale p en halv procent ( 0,5 % ) .
Jeg mener , at vi br flge det princip , der er fastsat i direktiv 2001 / 18 , som fastslr , at der skal faststtes trskelvrdier i forbindelse med komitologiproceduren for at tage hensyn til teknologiske og videnskabelige fremskridt .
Jeg mener , at det er den rigtige mde at gre det p , for reaktionen kan foreg hurtigere i komitologiproceduren eller den sekundre lovgivningsprocedure end ved at inkludere dette i et retsforskrift , som det er foreslet i ndringsforslaget .
Hvis vi nogensinde skulle f brug for at ndre , m vi gre det ved de normale procedurer , som vi er vant til , og som meget vel kan tage mere end et eller to r at gennemfre .
<P>
Jeg gentager , at Kommissionen finder , at de to forslag sammen udgr et godt og afbalanceret kompromis mellem forskellige synspunkter .
Desuden mener jeg helt bestemt , at de ogs leverer den rigtige tilgang til at skabe offentlig tillid og social accept af anvendelsen af bioteknologi i landbrugsfdevareproduktionen .
Jeg hber , at Parlamentet forstr rsonnementet bag beslutningen om at forkaste eller kun delvis at acceptere nogle af de stillede ndringsforslag .
En fuldstndig liste over Kommissionens holdning til hvert enkelt ndringsforslag vil blive leveret til Parlamentet .
Jeg vil ikke lse dem op et for et , men jeg regner med , at den vil blive vedlagt protokollen fra dette mde
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0234 / 2002 ) af Trakatellis for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et program for Fllesskabets indsats inden for folkesundhed ( 2003-2008 ) ( PE-CONS 3627 / 2002 - C5-0204 / 2002 - 2000 / 0119 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=288 NAME="Trakatellis (PPE-DE)">
Fru formand , vi drfter i dag det flles udkast til afgrelse om vedtagelse af et fllesskabshandlingsprogram inden for folkesundhed i rene 2003-2008 , som en delegation fra Parlamentet i Forligsudvalget enstemmigt vedtog med Rdet den 8. maj .
Det omtalte flles udkast udgr det nskvrdige resultat af et langvarigt arbejde , der begyndte for to r siden , og jeg vil i den forbindelse ikke undlade at fortlle , at det har vret srdeles konstruktivt bde med hensyn til samarbejdet mellem de tre organer og med hensyn til den endelige udformning af selve programmet .
Oprettelsen af et fllesskabshandlingsprogram inden for folkesundhed er EU ' s frste samlede aktion inden for beskyttelse af folkesundheden .
I dag er unionsborgerne yderst bekymret for beskyttelsen af folkesundheden .
Sundhed br have hjere prioritet end politiske og konomiske kompromiser .
Det sikres ved det program , der fra den 1. januar 2003 skal erstatte Fllesskabets sektorvise og opsplittede sundhedsaktioner med et mere integreret program , der isr retter sig mod forebyggelse af sygdomme , og som vil bidrage til at indfre kvalitative standarder for folkesundhed .
<P>
Programmet tager hjde for de erfaringer , vi har opnet gennem de otte gamle programmer , og det arbejde , der er foreget i nettet til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet , og forsger at flge en mere samlet og holistisk strategi for sundheden .
Dets tre generelle ml er for det frste bedre information med henblik p udbyggelse af folkesundheden , for det andet hurtig og koordineret reaktion p sundhedsrisici og for det tredje hndtering af sundhedsdeterminanter p grundlag af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt kendskab til folkesundhedens udvikling inden for alle politiske aktiviteter .
<P>
De faktorer , der skyldes livsstil , ssom rygning , alkohol og mad , og de strre sociokonomiske og miljmssige faktorer udgr sammen med de genetiske faktorer hovedrsagerne til sygdomme .
Programmet , der skal supplere de nationale politikker , sigter p at opn et hjt niveau af somatisk og psykisk sundhed og velvre og strre ligestilling i sundhedssprgsml i hele Fllesskabet .
<P>
Jeg vil her gerne komme med en lille evaluering af arbejdet i Forligsudvalget , som virkeligt har forbedret teksten og Rdets flles holdning .
Budgettet p 312 millioner euro er vsentligt hjere end den sum p 280 millioner , som Rdet havde foreslet , og ligeledes hjere end den sum p 300 millioner euro , som Europa-Kommissionen havde foreslet .
Stigningen kommer til at dkke programmets ambitise ml og kravene fra eventuelle yderligere ekstraaktioner .
<P>
Der er tale om en bemrkelsesvrdig bedrift , eftersom det iflge Parlamentets oplysninger kun er anden gang , siden samrdsproceduren begyndte , at det belb , der endeligt vedtages , er hjere end det , som Europa-Kommissionen har foreslet .
Yderligere fastslr Kommissionens meddelelse med hensyn til artikel 7 om finansieringen , at den finansielle ramme skal genforhandles svel ved optagelsen af de nye stater som ved forberedelserne til revisionen af de finansielle perspektiver .
<P>
For at sikre en effektiv anvendelse og koordinering af programmet har Europa-Kommissionen fremsat en ny meddelelse om strukturelle reformer , s programmet kan fungere endnu bedre .
Endelig er de fleste af Europa-Parlamentets ndringsforslag , 37 ud af de 50 , der blev fremsat ved andenbehandlingen , blevet godkendt af Rdet , enten som de var eller omformuleret , og indgr nu i det flles udkast .
De angr bekmpelse af sundhedsrisici , der skyldes naturlige , kemiske eller biologiske kilder , ndsituationer , strategier for vaccinationer og immuniseringer , psykisk sundhed og immunitet over for antibiotika , alts virkelige og meget , meget vigtige problemer for folkesundheden .
<P>
Jeg er af den mening , at en styrkelse af Fllesskabets fundament forudstter konvergenser , ikke kun inden for konomiske politikker , men ogs p delomrder , ssom sundhedsomrdet .
Jeg respekterer fuldt ud subsidiaritetsprincippet , for det giver os mulighed for at skride til nye konvergenser , som udvider den europiske integration , og jeg mener , at det nye program er begyndelsen p en sdan proces p det s livsvigtige sundhedsomrde .
<P>
Jeg vil gerne slutte min tale med personligt at takke alle medlemmerne i delegationen , som har arbejdet for et tilfredsstillende forligsresultat , Kommissionen og hr . Byrne samt det spanske formandskab for dets konstruktive samarbejde med Parlamentets delegation med henblik p at opn en aftale , der gr , at programmet hurtigt kan trde i kraft .
Derfor opfordrer jeg Europa-Parlamentet til at vedtage programmet , s det s vigtige og banebrydende program kan g i gang .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil indlede med at lyknske min ven , ordfreren professor Trakatellis , med hans fremragende arbejde .
Bemrkelsesvrdigt nok lykkedes det ham faktisk i samrdet at ge finansieringen ud over Kommissionens oprindelige forslag til 380 millioner euro over fem r , hvilket str i kontrast til Rdets oprindelige forslag p kun 280 millioner euro .
<P>
EU ' s indsats p folkesundhedsomrdet er stadig efter nogens mening kontroversiel , for ikke blot er der risiko for dobbeltarbejde med Verdenssundhedsorganisationens europiske aktiviteter , men der er ogs potentielt en konflikt med den kendsgerning , at ydelse og finansiering af sundhedstjenester udelukkende er medlemsstaternes kompetenceomrde .
Hvis EU-initiativer fremhver bedste praksis eller stimulerer eftersprgslen efter dyre behandlinger eller sygdomsforebyggelsesforanstaltninger , kan dette fre til budgetproblemer for medlemsstaterne .
<P>
Ikke desto mindre er der med det fokus , der er sat p livsstilsndringer som sundhedsdeterminanter med srlig fokus p informationsformidling om rygning , overdrevent alkoholforbrug , ernring og motion , taget et vsentligt skridt hen imod en reduktion af denne risiko .
Der er brug for en snarlig reform af EU ' s hykleri , idet det stadig yder sttte til tobaksavlere i en strrelsesorden af omkring 1 milliard euro om ret .
<P>
Der er nogle , der hvder , at de belb , der anvendes p EU-niveau sammenlignet med de nationale sundhedsudgifter , er s bittesm , at det er tvivlsomt , om vi kan n noget meningsfuldt p EU-niveau .
Ikke desto mindre gik jeg til trods for det , jeg har sagt , konstruktivt ind i debatten ved frstebehandlingen sammen med en rkke af mine kolleger i det konservative parti for at fremhve sprgsmlet om mental sundhed som et prioriteret behov og behovet for at etablere formelle strukturer , som skal koordinere de uensartet finansierede aktiviteter og samle hele programmet med direktion og ledelse .
Behovet for at udvikle konsensusudtalelser om bedste praksis er vigtigt , og det er af stor betydning at forpligte ansgerlandene , som ofte er s langt bagud p dette omrde .
<P>
Til sidst er det meget passende med et hurtigt varslingssystem , som kan reagere p overhngende sundhedstrusler , som vi har set det med dioxinskandalen i Belgien eller BSE-krisen .
Det er den slags ting , der vil bringe EU tttere p Europas folk , som hjst sandsynligt kerer sig mere om sundhedspolitikken end om noget andet emne p den politiske dagsorden .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , vi befinder os i dag i den sidste fase af vedtagelsen af et ambitist program om folkesundhed .
Programmet indeholder tre ml , nemlig bedre information med henblik p en udbygning af folkesundheden , hurtig reaktion p sundhedsrisici og hndtering af sundhedsdeterminanter p grundlag af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse .
For at kunne realisere det er det ndvendigt at oprette et redskab til at sikre konstant overvgning og koordinering , styrke effektiviteten og informere medlemsstaterne om bedste praksis og en samlet evaluering af programmet .
P det punkt tror jeg , at vi har opnet et kompromis , der garanterer en ordentlig realisering af programmet , der gr i den retning , som Parlamentets ndringsforslag tilstrber .
Et andet vigtigt punkt angr Europa-Parlamentets forslag til bekmpelse af ndsituationer herunder ogs terrorhandlinger . P det punkt er det kompromis , der blev opnet med Rdet , tilfredsstillende .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere programmets budget .
Hvis vi vil leve op til det konkrete programs krav og ml , br vi efter min mening sikre de forndne ressourcer .
Europa-Parlamentet havde foreslet et belb p 380 millioner euro , som jeg mener , at Rdet burde have godkendt , idet en stor del af disse penge allerede vil vre brugt p eksisterende programmer inden slutningen af 2002 .
Desuden skal det nye program ikke kun ang de 15 medlemsstater , men ogs de 10 nye medlemmer .
<P>
Til de oprindelige ml blev der efter terrorangrebet den 11. september tilfjet en aktion mod biologisk terrorisme .
Selv om det endelige belb p 312 millioner euro , der blev vedtaget , er strre end Kommissionens og Rdets oprindelige forslag , synes jeg ikke , at det er tilstrkkeligt .
Men det glder mig , at den ansvarlige kommissr , hr . Byrne , har erklret , at vi skal genforhandle den finansielle ramme efter de nye staters optagelse .
Det bidrog i vrigt afgrende til den endelige afstemning under forliget .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke ordfreren for det gode samarbejde og de anstrengelser , han har lagt for dagen , s vi i sidste ende kunne opn et ordentligt forlig .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
P vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg ogs gerne give udtryk for tilfredshed .
Jeg vil gerne understrege , at det resultat , vi er net frem til , ikke havde vret muligt uden dr . Trakatellis ' ihrdighed , og heller ikke uden det konstruktive samarbejde mellem Parlamentets delegation , det spanske formandskab og kommissr Byrnes tjenestegrene .
<P>
P trods af barske forhandlinger , som hovedsageligt har omhandlet budgettet , har de tre institutioner frst og fremmest villet sende et flles budskab til de europiske borgere .
Sundheden er fra nu af en af vores hovedprioriteringer , og det m vi prise os lykkelige over , for det var p hje tid , at Europa s at sige " behandlede sin sundhedstilstand " og endelig fik en global og integreret strategi p omrdet .
Fdevareusikkerheden og den gede indtagelse af alkohol og tobak hos isr de unge krver mere end nogensinde en sdan koordineret indsats p fllesskabsniveau med henblik p sygdomsforebyggelse .
<P>
Hvad angr forvrringen af katastrofer som aids eller tuberkulose eller f.eks. de omtalte bioterrorhandlinger , som er kommet p banen , krvede de , at Unionen besad denne evne til hurtig reaktion .
Det giver masser af grunde og bekymringer , som retfrdiggr et tilsvarende budget for de kommende seks r .
Nu er dommen faldet , budgettet bliver sledes p 312 millioner euro samt en erklring fra Kommissionen , der fastlgger en genbehandling af den finansielle ramme set i lyset af udvidelsen samt nye finansielle overslag .
Det er ganske vist mindre end de 380 millioner , som vi havde hbet p , men det er ikke desto mindre langt mere end de 280 millioner , som Rdet oprindeligt havde budgetteret med .
Kompromiset er sledes en sejr for Europa-Parlamentet , kan man godt sige , og den politiske vilje har her vundet over den dogmatisme , der hersker p budgetomrdet .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg vil gerne - som andre alle har gjort - takke hr . Trakatellis for hans vedholdenhed .
<P>
Som man ppeger i det endelige dokument , siger WHO , at de fem vigtigste rsager til sygdom er neuropsykiatriske lidelser , krft , hjerte-kar-sygdomme , utilsigtede kvstelser og luftvejssygdomme , som i stadig stigende grad forvrres af antimikrobiel resistens .
<P>
Vi mener , at de otte tidligere programmer prvede - og bidrog til - at forebygge en del af disse sygdomme . Men dette handlingsprogram - som snart ivrksttes - skal , ud over at supplere de nationale politikker , sigte mod at n de tre ml , der er fastlagt i dokumentet , nemlig information , viden og handlingskapacitet over for uventede risici .
Programmet skal desuden fremme sundhed og forebygge sygdom .
Vi tror , at det vil bidrage til at reducere uligheder , ogs ved en evaluering af sociale , miljmssige og konomiske forhold , der har indflydelse p sundheden .
Vi mener , at det er ndvendigt at inddrage samfundet , ngo ' er og fagbevgelser - som det ogs er nvnt i dokumentet - for at opn succes med programmet .
<SPEAKER ID=293 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg er Parlamentet meget taknemmelig for dets indsats med at udvikle dette ambitise nye program sammen med os og Rdet .
Gennem hele processen med flles beslutningstagning , har De lagt et enormt stykke arbejde i det - ved at analysere de forskellige sprgsml og foresl nye ider og tilgange .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at programmet er blevet styrket betydeligt derved , og at det vil levere et fast grundlag for udviklingen af Fllesskabets sundhedsstrategi , herunder nye arbejdsomrder , ssom udvikling af en vaccinationsstrategi og imdegelse af truslen om bioterrorisme .
Deres indsats har yderligere styrket de tre ml , som Kommissionen har sat sig lige fra begyndelsen med sit forslag .
<P>
Det er en forbedring af sundhedsinformationsvirksomheden , en hurtig reaktion p trusler mod sundheden og hndtering af sundhedsdeterminanterne .
<P>
Disse tre aktionsomrder imdekommer de europiske borgeres prioriteter og bekymringer og vil gre programmet direkte relevant for dem .
<P>
Takket vre Deres udholdenhed og ikke mindst de personlige bidrag fra professor Trakatellis og nstformand Imbeni nede man frem til en realistisk aftale ved forligsproceduren .
<P>
Efter min opfattelse nr resultatet en rimelig og hndterbar balance mellem omfanget af de aktiviteter , der skal gennemfres , de foranstaltninger , der skal trffes for at gennemfre programmet - de skaldte strukturelle ordninger - og programmets samlede budget .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p de to erklringer fra Kommissionen for at hjlpe med til at n til en aftale om disse sprgsml .
Den frste vedrrer budgettet .
Den blev indget for at tage hensyn til bekymringer udtrykt af Europa-Parlamentets delegation om , hvorvidt budgettet p 312 millioner euro var tilstrkkeligt for programmet , navnlig med henblik p den forestende udvidelse af EU .
<P>
Kommissionen erklrede , at programmets finansielle rammer revideres i forbindelse med bde tiltrdelsen af nye medlemsstater og forberedelsen af revisionen af de finansielle overslag under hensyntagen til etableringen af de strukturelle ordninger og udviklinger vedrrende ngleprioriteter , og finansielle forslag vil om forndent blive fremsat .
<P>
Vi kom ogs med en erklring om gennemfrelsen af programmet .
Den understreger vores fulde enighed med Parlamentet om , at der er behov for at sikre , at dette vigtige program fungerer s effektivt som muligt .
<P>
I erklringen afklarede vi en rkke skridt , som vi har til hensigt at tage .
De omfatter en tidlig nedsttelse af programudvalget , en hensigtsmssig organisering af Kommissionens egne afdelinger , at der bliver gjort brug af videnskabelige og tekniske eksperter for at ge vores kapacitet og forflgelse af mulighederne for udlgning af opgaver - navnlig etablering af et forvaltningsorgan .
<P>
Det er nu op til Kommissionen at sikre , at programmet virkelig kommer i gang i begyndelsen af nste r .
Vi vil naturligvis holde Dem informeret om de fremskridt , der gres , i overensstemmelse med gldende regler .
<P>
Jeg vil slutte af med atter at takke ordfreren , professor Trakatellis , Miljudvalget , ja , og hele Parlamentet for deres fremragende arbejde med dette program .
Jeg er fuld af tillid til , at den endelige version , som er kommet ud af arbejdet , vil gre det muligt for os at yde et reelt bidrag til at forbedre de europiske borgeres sundhed .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0243 / 2002 ) af Lisi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 82 / EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for strre uheld med farlige stoffer ( KOM ( 2001 ) 624 - C5-0668 / 2001 - 2001 / 0257 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=297 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , de dramatiske uheld , der for nylig har ramt den kemiske industri og ikke mindst miljet og den befolkning , som bor i nrheden af disse virksomheder , kunne ikke undg at pkalde sig EU ' s opmrksomhed .
Uheldene i Baia Mare og Aznalcollr - men ikke mindst uheldene i Toulouse og Enschede - er blevet synonymer p miljmssige og menneskelige tragedier , som vi ikke kan undg at komme med en klar lsning p .
Det var i denne vanskelige sammenhng , at Kommissionen forelagde Parlamentet og Rdet sit forslag til ndring af direktiv 96 / 82 / EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for strre uheld med farlige stoffer , bedre kendt som " Seveso II-direktivet " .
<P>
Dette forslag er resultatet af et grundigt stykke videnskabeligt arbejde .
Kommissionen skal sledes have tak for sin vilje til at tage svaghederne ved direktiv 96 / 82 / EF op p en konstruktiv mde , som i dag giver os mulighed for at sende et klart budskab til bde den kemiske industri og befolkningen .
Vi vil gre alt for , at der bliver vedtaget nogle hensigtsmssige kontrolforanstaltninger , som bliver overholdt .
<P>
Som ordfrer har jeg forsgt at prioritere en metodisk indfaldsvinkel , der bde er baseret p de foreslede ndringers videnskabelige grundlag og p vurderingen af deres konsekvenser for Europas konomiske system .
At medtage eller styrke forsigtighedsbestemmelserne er bestemt ikke let , og derfor er vi s afgjort ndt til at finde den rette balance mellem ndvendigheden af at foretage nogle ndringer , der er bredygtige for den kemiske industri , og ndvendigheden af at sende offentligheden et klart budskab om sikkerhed .
<P>
Den metode , som vi skal anvende til at finde ud af , hvilke ndringer der skal foretages , ligger fast . Den skal nemlig baseres p en beskrivelse af de uheld , der har fundet sted , s vi srger for , at disse uheld ikke gentager sig .
Forslaget ndrer i praksis to vigtige typer kriterier , nemlig grnsevrdierne for den mngde stoffer , som virksomhederne ligger inde med , og medtagelsen eller omklassificeringen af nye farlige aktiviteter og stoffer , s man styrker kontrollerne og bliver bedre til at hindre uheldene .
Alt dette vil naturligvis medfre en betydelig forgelse af det antal virksomheder , der berres af det nye direktiv , men vi m ikke glemme , at det glder den offentlige sikkerhed og miljets beskyttelse mod stoffer , der risikerer at medfre uoprettelig skade .
Derfor vil jeg gerne benytte denne metode til kort at prsentere de vsentligste ndringer , som Kommissionen har foreslet , og de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet .
<P>
Uheldene i Baia Mare i Rumnien og Aznalcollr i Spanien fik Kommissionen til ogs at medtage minedriftsaktiviteter og affaldshndteringsanlg under direktivets anvendelsesomrde .
Efter forslag fra ordfreren fastsatte Miljudvalget de nrmere betingelser for denne medtagelse og fastlagde , at " Seveso II-direktivet " glder for alle virksomheder , som fremstiller eller forarbejder farlige stoffer , uanset forarbejdningstypen .
Vi prciserede dog ogs , at det udelukkender drejer sig om aktive virksomheder , miner eller stenbrud og ikke blot om lageromrder .
<P>
Desuden fik det dramatiske uheld i Enschede Kommissionen til at ndre bestemmelserne om sprngstoffer .
P trods af parlamentsmedlemmernes forskellige forslag ans vi Kommissionens forslag for at vre det mest velegnede til at opn den mlstning , vi har sat os .
Endelig er der i dag stadig et betydeligt spor i den kollektive bevidsthed efter uheldet i Toulouse , som gav sig udslag i et klima med voksende usikkerhed .
Af tekniske og tidsmssige rsager behandlede Kommissionen ikke sprgsmlet om ammoniumnitrat , men med Kommissionens fulde sttte har bde Parlamentet og Rdet nu srget for at udbedre denne mangel .
<P>
Sprgsmlet om ammoniumnitrat er meget komplekst og krvede en lang rkke drftelser for at fastlgge , hvilken opdeling og hvilke trskler der var egnede til at begrnse risikoen for uheld mest muligt for de forskellige typer ammoniumnitrats vedkommende .
Det glder om at finde ud af , om vi skal holde os til nogle strengere trskler p EU-plan , eller om vi i henhold til traktatens artikel 176 skal give de medlemsstater , der anser dette for at vre ndvendigt , mulighed for at vedtage nogle mere restriktive bestemmelser , hvilket de i vrigt allerede kan gre .
<P>
Personligt vil jeg gerne endnu en gang stille Parlamentet et ndringsforslag , der tager sigte p indfrelsen af en hjere trskel for den fjerde kategori af sammensatte produkter af ammoniumnitrat , s man uden risiko for fejl sikrer , at landbrugsbedrifter udelukkes fra direktivets anvendelsesomrde .
Der er desuden endnu en mulighed , som jeg vil nvne meget kort , og som vi har medtaget i vores betnkning , nemlig at anmode Kommissionen om inden for en rimelig tidsfrist at udarbejde et forslag til os med det forml at fastlgge de kriterier og den metodik , der skal anvendes i forbindelse med den fysiske planlgning - som er et andet alvorligt problem , der er opstet - det vil sige disse virksomheders placering .
Endelig - og det er det allersidste punkt - vil jeg gerne minde om , at Kommissionen har forsgt at styrke det aspekt , der vedrrer informationen til offentligheden . Det er et aspekt , der efter vores mening er srlig interessant , og som vi ikke mindst skylder vores medborgere .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle de kolleger , der har deltaget og samarbejdet , og udvalgets sekretariat .
<SPEAKER ID=298 NAME="Corbey (PSE)">
Nr det er for sent , griber vi ind .
Det er desvrre alt for sandt , men nu skal der gribes sikkert og grundigt ind .
I Seveso og Bhopal har alvorlige ulykker fundet sted .
Det har frt til foranstaltninger , men hver gang var de ikke tilstrkkelige .
Og hver gang skete der p ny en enorm tragedie .
<P>
I Enschede viste det sig , at den nuvrende Seveso-lovgivning er utilstrkkelig .
En fyrvrkerifabrik , som ikke var omfattet af direktivet , delagde et helt boligkvarter .
De menneskelige lidelser var store , og man srger fortsat over ofrene .
Beboerne i dette boligkvarter var ikke underrettet om fyrvrkerifabrikkens tilstedevrelse , og myndighederne var kun i et meget begrnset omfang informeret .
Derfor er en skrpelse af reglerne indlysende .
<P>
P vegne af Industriudvalget slr jeg til lyd for fire ndringer .
<P>
For det frste en nedsttelse af grnsevrdierne .
Det drejer sig isr om ammoniak , nitrat og eksplosive stoffer .
<P>
For det andet en forbedring af informationspligten .
Oplysninger m ikke tilbageholdes p grund af industrielle hemmeligheder eller faren for terrorisme .
Det er for latterligt .
<P>
For det tredje skal der vre et bedre samarbejde og en bedre koordinering i Bruxelles , for vi skal tage maksimalt ved lre af nsten-katastrofer .
Det kan lade sig gre , hvis det organiseres gennem Kommissionen og de flles institutioner .
<P>
Endelig , og det er et vigtigt punkt , som hr . Lisi ogs var inde p , skal vi have en njagtig faststtelse af en sikker afstand .
Det str klart , at farlige virksomheder ikke hrer hjemme i boligkvarterer .
Der skal udarbejdes en aktiv politik for at fjerne dem . Om muligt ogs med sttte fra europiske fonde .
Der skal endvidere vre klarhed om , hvad der prcist er en sikker afstand .
Kommissionen skal udarbejde retningslinjer herom .
<P>
Skrpelse af reglerne er n ting . Overholdelsen af reglerne er noget andet .
Vi kan lave s mange regler , som vi vil , men hvis de ikke gennemfres i kommunal praksis , s giver det i sidste instans ikke noget resultat .
Kommunikationspligten finder lige s vel anvendelse p Parlamentet , Kommissionen og de nationale myndigheder .
Sikkerhed er ikke kun et sprgsml om regler , men ogs om kultur .
Det er en offentlig opgave at fremme den kultur aktivt .
Nr det drejer sig om sikkerhed , m vi aldrig henfalde til slvhed .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , hr. ordfrer , vi husker alle de seneste industrikatastrofer , som har bragt sorg over Europa .
<P>
Disse ulykker fandt sted p trods af den gldende lovgivning .
Derfor br vi stille endnu strengere krav og hjlpe med til at forebygge ulykker mest muligt ved at prioritere tre indsatsomrder .
Frst og fremmest selve produkterne , dernst produktionsstederne , deres struktur og geografiske placering , og endelig menneskene , bde alle lnmodtagerne og den del af befolkningen , der lever og arbejder i nrheden af industriomrder .
<P>
Hvad angr produkterne , er det allerede blevet nvnt , at Kommissionen har revideret listen og grnsevrdierne for at tage hensyn til bde de forskellige ulykker , som har fundet sted , samt til den videnskabelige udvikling .
Vi har imidlertid fundet det ndvendigt ogs at ndre grnsevrdierne for ammoniumnitrat for at tage hensyn til ulykken i Toulouse .
<P>
Hvad angr produktionsstederne , fastlgger lovgivningen allerede risikoanalyser .
Vi m imidlertid give de ansvarlige myndigheder mulighed for at krve , at sdanne virksomhedsanalyser eventuelt vurderes af en uafhngig ekspert i tvivlstilflde .
<P>
Hvad angr de menneskelige ressourcer , viser det sig ndvendigt med en efteruddannelsesindsats , fordi det er et middel til bedre forebyggelse af ulykker .
Efteruddannelsen skal ligeledes henvende sig til de ansatte i underleverandrvirksomhederne , som arbejder p omrdet , en gruppe , som viser sig at vre strre og strre .
<P>
Det er bydende ndvendigt at mobilisere i virksomhederne , men ogs eksternt , for i tilflde af ulykker er det i anden ombring de befolkningsgrupper , der opholder sig i nrheden af industriomrderne , som samtidig bliver ofre .
Det er sledes ndvendigt at involvere dem i ivrksttelsen af eksterne ndplaner ved at give befolkningsreprsentanter mulighed for at deltage i rdgivende udvalg og ogs ved at informere hele befolkningen om risici og forholdsregler i tilflde af problemer .
<P>
En af vores mlstninger er at gre borgerne til fuldgyldige aktrer med hensyn til deres egen sikkerhed .
Dette vil ikke ske ved en eventuel aktindsigt alene .
Derfor skal vi med jvne mellemrum gennemfre informationskampagner rettet mod de involverede befolkningsgrupper .
Beskyttelsesforanstaltningerne for de omkringboende skal tage hensyn til den vanskelige sameksistens mellem farlige installationer og beboelsesomrder .
Miljudvalget har vedtaget nogle ndringsforslag i den forbindelse .
Gruppen De Grnne og min gruppe har stillet to ndringsforslag , som beder eksekutivudvalget om at udvikle en metodologi til definering af sikkerhedsafstande for fremtidigt byggeri og beboelsesomrder , men ogs om at tage hensyn til andre kriterier under de nuvrende vurderinger .
Nrvrende forslag forekommer os uundvrlige , men hvis de skal komme helt til deres ret , skal de ledsages af et retligt ansvar , som skal plgges de ansvarlige byplanlgningsmyndigheder .
Det er rsagen til , at vores gruppe har stillet et ndringsforslag herom .
<P>
Der er dog stadig sket alt for mange ulykker siden vedtagelsen af det frste direktiv i 1976 .
Det er nu p tide at gennemfre denne lovgivning .
Det skylder vi alle ofrene for disse ulykker .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Jeg vil gerne ligesom mine kolleger takke vores ordfrer , hr . Lisi , for kvaliteten af hans indsats p et meget teknisk , men ogs yderst flsomt omrde for offentligheden .
<P>
I begyndelsen skulle Seveso III-direktivet blot vre et forbedret Seveso II-direktiv , vil jeg kalde det .
Efter de dramatiske begivenheder i Baia Mare og Enschede , sigtede revideringen af direktivet hovedsageligt mod at udvide anvendelsesomrdet til ogs at omfatte minedrift og at snke grnserne for pyrotekniske stoffer .
<P>
Den 21. september sidste r ndrede situationen sig med katastrofen p AZF-fabrikken i Toulouse , som var en yderst grusom pmindelse om virkeligheden .
Hvis en lov skal vre effektiv , skal den frst og fremmest vre ordentligt gennemfrt .
Det har tydeligvis ikke vret tilfldet i " den lyserde by " .
Der var nemlig ikke foretaget nogen risikovurdering for den bygning , hvor eksplosionen fandt sted , og heller ikke nogen fornyet vurdering - helt tilbage fra 1995 - af den producerede og oplagrede ammoniumnitrat , hvilket er rsagen til , at jeg , uden at betvivle de fremragende bestemmelser om risikovurdering , som allerede er fastlagt i Seveso II-direktivet , stemmer for at styrke virksomheders forpligtelser .
Artikel 9 er direktivets rygrad .
Vi m derfor handle forud og srge for , at sikkerhedsrapporten bliver udarbejdet med strst mulig gennemsigtighed og er genstand for opdatering , s snart der indtrffer en strre ndring p produktionsstedet .
<P>
Den Liberale Gruppe glder sig i den sammenhng over udvalgets vedtagelse af ndringsforslag 17 og 19 .
<P>
Hvad angr sikkerhedsrapporten og i hjere grad et andet afgrende punkt i revideringen , nemlig byplanlgning omkring industriomrder , kan jeg konstatere , at medlemsstaterne anvender yderst forskellige for ikke at sige i visse tilflde modsatrettede metoder til fastlggelse af risikoomrder , og derfor glder vi os over udvalgets vedtagelse af ndringsforslag 20 , som sigter mod p sigt at fastlgge en flles europisk udregningsmetode .
Som en reprsentant for Kommissionen har udtrykt det over for de nationale franske parlamentsmedlemmer efter katastrofen i Toulouse , vil en procedure , der forsger at harmonisere tiltagene uden at harmonisere de bagvedliggende filosofier , aldrig kunne lykkes .
<P>
Derfor og for at opn kohrens er Den Liberale Gruppe ligeledes positivt indstillet over for ndringsforslag 55 p omrdet .
Det forekommer os stadig af sikkerhedshensyn centralt , som ndringsforslag 39 fastslr , at snke grnserne for kategori 4-ammoniumnitrater , som bestr af overskydende materiale , og som eksploderede i AZF-fabrikkens lagerhal .
<P>
Min konklusion er , fru formand , at de ansvarlige nationale myndigheder skal srge for , at de forpligtelser , som allerede phviler produktionsstederne , overholdes , forpligtelser , som nu vil blive styrket med Seveso III-direktivet .
<P>
Vores hovedopgave er at blive ved med bekmpe denne banalisering af risiciene i visse industrisektorer i mindet om de 52 ofre fra Toulouse og Enschede samt alle de andre .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , ni mneder efter katastrofen p AZF-fabrikken i Toulouse kunne vi have stemt om et nyt direktiv , som vi kunne have kaldt Toulouse , som det blev foreslet i oktober 2001 .
<P>
Af mangel p et Toulouse 1-direktiv stiller vi os tilfredse med Seveso II-direktivet og revideringen heraf .
Vi vil imidlertid heller ikke kaste barnet ud med badevandet .
Iflge undersgelsesresultaterne har AZF-fabrikken ikke overholdt bestemmelserne i Seveso II-direktivet .
S man kan vanskeligt udtale sig om dets effektivitet . Og det er fordi , De Grnne har viljen til at sikre maksimal sikkerhed i hjrisikoomrderne , at vi sttter hr .
Lisis betnkning og nsker ham tillykke . Faktisk forbedrer den Kommissionens revideringsforslag , og den giver f.eks. mulighed for bedre at indkredse sprgsmlet om ammoniumnitrater .
Som et meget positivt punkt forhjer den nye klassificering antallet af produktionssteder , som hrer under Seveso-direktivet .
<P>
Vi beder samtidig om , at De sttter ndringsforslag 49-55 og isr de to sidste .
Sledes gr ndringsforslag 54 det muligt at udvide risikoafstanden til de nye hjrisikoinstallationer ved f.eks. at tilfje ejendomme , transportveje , industrianlg og rekreationsomrder .
Med disse ndringer kunne det reviderede Seveso II-direktiv blive et vrdifuldt vrktj til egnsplanlgning i EU .
<P>
Det andet ndringsforslag , som jeg gerne vil forsvare , omhandler udarbejdelsen af passende minimumssikkerhedsafstande mellem kommende anlg , som er dkket af direktivet , og de srbare omrder , der er anfrt under punkt 1 .
Vi vurderer faktisk , at det er af altafgrende betydning , at Kommissionen inden for de nste tre r prsenterer en metodologi , som er udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne , til at fastlgge denne minimumssikkerhedsafstand .
<P>
Endelig , kre kolleger , nsker jeg at gre opmrksom p , at den franske regering i gr besluttede at genopstarte en del af AZF-fabrikken i Toulouse , p trods af at befolkningen krver , at den flyttes vk fra beboelsesomrderne .
<P>
Med gennemfrelsen af det sledes ndrede Seveso II-direktiv ville AZF vre blevet lukket for ikke at have gennemfrt EU-lovgivningen .
EU ville sledes vre p blgelngde med befolkningerne og deres krav om sikkerhed .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Mange tak , fru formand , et vigtigt aspekt , som har forvrret ulykkerne i Enschede og i Toulouse , er de involverede virksomheders beliggenhed lige i nrheden af boligomrder .
Det viser , at byplanlgning er af meget stor betydning for at undg fremtidige ulykker eller minimere virkningen af sdanne ulykker s meget som muligt .
<P>
Vi er derfor p sin vis enige i de foreslede ndringer af direktivet i forbindelse med aspektet byplanlgning .
Det er meget vigtigt , at farlige virksomheder p sigt adskilles fra boligomrder eller steder , som besges ofte af befolkningen .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det efter min mening er en vigtig opgave for de enkelte medlemsstater .
Byplanlgning er et emne , som hvert land selv skal og kan vre ansvarligt for , isr nr det drejer sig om beskyttelse af egne indbyggere .
Vi er derfor tilfredse med Kommissionens tilsagn om at ville forstrke samarbejdet med medlemsstaterne med hensyn til artiklen om byplanlgningen .
Jeg vil endvidere gerne takke fru Wallstrm for , at hun s hurtigt har indfriet det lfte , som hun i sin tid gav til en delegation fra Nederlandene .
<SPEAKER ID=303 NAME="Wallstrm">
Fru formand , jeg vil starte med at takke ordfrerne , hr . Lisi og ogs fru Corbey , for Deres store arbejde .
Jeg ved ogs , at de er meget interesseret i dette vigtige sprgsml .
<P>
Den 3. oktober sidste r kom jeg med en erklring her i Parlamentet om ulykken i Toulouse .
Jeg foreslog , at vi skulle gre noget ved denne ndring .
I mellemtiden har jeg vret i stand til at indarbejde en rkke konklusioner fra Toulouse-ulykken i forslaget om ndring .
Jeg er imidlertid stadig overbevist om , at det ikke er p grund af mangler i Seveso II-direktivet , at ulykken i Toulouse fandt sted .
Jeg er heller ikke af den opfattelse , at lovgivning er det eneste middel til at sikre sikkerhed p arbejdspladsen .
Sikkerhed bestr af en mosaik af faktorer , men ansvaret ligger frst og fremmest hos operatrerne af farlige anlg .
Derefter er det de offentlige myndigheders opgave at kontrollere operatrerne og inspicere arbejdspladserne .
<P>
Efter min mening - og jeg synes ikke at vre den eneste med den mening - var Toulouse i langt hjere grad et problem med praktisk anvendelse af lovgivning end et problem med mangelfuld lovgivning .
S lnge vi str over for problemer med hndhvelse , br vi snarere koncentrere vores indsats om et godt samarbejde bde med industrien og de offentlige myndigheder for at forbedre sikkerheden i praksis og ikke med lovens bogstav .
<P>
S Kommissionens forslag tog ikke sigte p en strre revision af Seveso II-direktivet .
Som De ved , har Seveso II-direktivet erstattet det oprindelige Seveso-direktiv fra 1982 , som havde vret i kraft i mere end 15 r .
Seveso II udgjorde selv en vsentlig revision af den europiske lovgivning om strre risici og har kun vret gldende i tre r .
Jeg understreger derfor , at Kommissionen ikke har til hensigt at g fra Seveso II til Seveso III p dette tidspunkt .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg med beklagelse sige , at kun nogle f af de 55 stillede ndringsforslag rent faktisk kom ind p sprgsml , som var rejst i Kommissionens forslag .
De fleste af de vrige ndringsforslag synes at vre blevet udviklet under indflydelse af den tragiske ulykke i Toulouse og behandler sprgsml , som ikke relaterer til direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at AZF-arbejdspladsen i Toulouse ulig Baia Mare og Enschede var fuldt ud dkket af Seveso II-direktivet .
Det er blevet udtalt gentagne gange , herunder i rapporten fra den undersgelseskommission , der var nedsat af den franske nationalforsamling , at Seveso II-direktivet bidrager i betydelig grad til at forbedre sikkerheden .
Desuden vil nogle af de foreslede ndringer rent faktisk ge papirnusseriet uden nogen direkte indvirkning p sikkerheden .
Jeg vil give Dem nogle eksempler .
Kommissionen har dog studeret alle de stillede ndringsforslag nje med henblik p at acceptere s mange som muligt .
S vi har valgt en meget positiv tilgang .
<P>
Lad mig komme med nogle detaljerede kommentarer til nogle af de stillede ndringsforslag .
For det frste hvad minevirksomhed angr , kan Kommissionen ikke g ind for at slette ordene " kemisk og termisk " som foreslet i ndringsforslag 6 .
I denne sammenhng forkaster vi ogs ndringsforslag 43 , hvori det foresls , at der henvises til rammedirektiverne om vandpolitiske foranstaltninger og farligt affald .
Efter vores mening br Seveso II-direktivet kun finde anvendelse , nr der er kemiske processer involveret , og der finder oplagring af kemiske stoffer sted .
Det er ikke tnkt som minelovgivning eller affaldslovgivning , og det fremtidige direktiv om mineaffaldshndtering br omfatte sikkerhedsaspekter i forbindelse med bortskaffelsesfaciliteter .
<P>
For det andet hvad eksplosive stoffer angr , er definitionen af de to nye kategorier af eksplosive stoffer resultatet af en konsultation af interessenterne , der havde til forml at styrke direktivet uden samtidig at lgge urimelige byrder p industrien .
Kommissionen forkaster derfor ndringsforslag 49 .
Medlemsstaterne har mulighed for at gre brug af artikel 176 i EF-traktaten og indfre lavere trskelvrdier p nationalt plan , som Nederlandene har gjort .
<P>
Hvad ammoniumnitrat angr , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 39 , principielt ndringsforslag 48 og til dels ndringsforslag 53 .
Jeg kan ogs informere Dem om , at Rdets holdning til ammoniumnitrat er nsten identisk med de stillede ndringsforslag , og dette er et tegn p et godt samarbejde mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen og vil i hj grad lette en aftale .
<P>
Hvad fysisk planlgning angr , anerkender jeg Parlamentets strke nske om at styrke artikel 12 i Seveso II-direktivet .
Kommissionen vil derfor acceptere ndringsforslag 13 og til dels ndringsforslag 54 , men forkaster ndringsforslag 51 og 55 .
Kommissionen er desuden af den opfattelse , at udviklingen af incitaments- og / eller finansieringsordninger for flytning af anlg er en opgave , der tilfalder medlemsstaterne , og kan derfor heller ikke acceptere ndringsforslag 31 .
<P>
Der kan siges mere om fysisk planlgning , og jeg forstr , hvor vigtigt Parlamentet finder dette .
Vi vil helt bestemt flge op p dette , og vi har ogs haft europiske workshopper om fysisk planlgning .
Som flge heraf blev det besluttet at genetablere en europisk arbejdsgruppe om fysisk planlgning med indragelse af alle interessenter p alle niveauer for at udvikle en harmoniseret vejledning om teknisk rdgivning , hvor der tages hensyn til industrielle risici i forbindelse med fysisk planlgning .
Det er det , Parlamentet beder om i ndringsforslag 30 .
<P>
Der er andre ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Jeg vil komme med et par eksempler .
ndringsforslag 35 foreslr , at der indfres en ny artikel om personaleuddannelse , som vil tvinge industrielle operatrer til at forelgge de kompetente myndigheder en uddannelsesrapport hvert andet r .
Uddannelsessprgsmlet behandles imidlertid i tilstrkkelig grad i bilag III og bilag IV .
Eftersom sikkerhedsrapporten skal pvise , at sikkerhedsstyringsaspektet er blevet indfrt , m den ndvendigvis indeholde information om personaleuddannelse .
Vi gr ikke ind for det dobbeltarbejde , der ville vre at skulle udarbejde en srskilt rapport om uddannelse .
<P>
Sidst men ikke mindst tager flere ndringsforslag endog sigte p at bestemme , hvordan offentligheden br informeres - aviser , post , internettet - og gr s vidt som til at plgge borgmestre for kommuner visse forpligtelser .
Dette rejser ikke blot sprgsmlet om subsidiaritet , men ogs flgende sprgsml : Skal tilvejebringelsen af information vre en envejsaktivitet eller mener vi , at ansvarlige borgere br udve deres ret aktivt ved at rekvirere information ?
En af kernenyhederne i Seveso II-direktivet er , at det giver flere rettigheder til offentligheden , men det rammer ogs en fin balance mellem aktiv og passiv information , og plgger sledes industrielle operatrer , offentlige myndigheder og borgere et lige ansvar .
<P>
Lad mig bekrfte Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 8 , 27 , 32 , 37 , 39 , 40 , 42 og 45 .
Kommissionen kan principielt acceptere ndringsforslag 9 , 13 , 16 , 18 , 23 , 24 , 46 og 48 og til dels ndringsforslag 7 , 17 , 25 , 26 , 30 , 50 , 53 og 54 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 3 til 6 , 10 til 12 , 14 , 15 , 19 til 22 , 28 , 29 , 31 , 33 til 36 , 38 , 41 , 43 , 44 , 47 , 49 , 51 , 52 og 55 .
<P>
Som konklusion - og undskyld , at jeg har talt s lnge - vil jeg gerne understrege , at det er i vores flles interesse - Europas borgeres interesse - at f dette forslag vedtaget og hndhvet snarest .
Jeg vil derfor bede Dem om at acceptere Kommissionens synspunkt - som i det store og hele deles af Rdet - og ikke betragte det foreliggende forslag som en lejlighed til at foretage en strre revision af Seveso II-traktaten .
Som De kan se , har jeg allerede gjort en bestrbelse p at acceptere s mange af Deres ndringsforslag som mulig og gr sledes allerede videre end til vores indledningsvise intention .
Jeg lover , at Kommissionen inden for tidsrammen for det sjette miljhandlingsprogram vil ptage sig at indsamle alle erfaringer , der er gjort med anvendelsen af det nuvrende direktiv , og forelgge et nyt forslag om en mere omfattende revision af Seveso II , sfremt det mtte vre ndvendig .
Tak for debatten .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0223 / 2002 ) af Van Lancker for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ( 2001 / 2128 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=307 NAME="Van Lancker (PSE)">
Hr. kommissr , kre kolleger , fr jeg indleder debatten , vil jeg gerne takke de kolleger , som p konstruktiv vis har prvet at opn en s bred aftale som muligt om dette emne .
Jeg ved , at det for en rkke kolleger var et flsomt emne , og jeg er meget taknemmelig for deres indsats .
<P>
Jeg vil gerne bruge min taletid p at fjerne to misforstelser , som er opstet p grund af en aggressiv e-mailkampagne , som vi i de seneste dage alle er blevet udsat for .
<P>
For det frste slr betnkningen ikke til lyd for harmonisering af lovgivning p europisk plan .
Den plgger hverken medlemsstaterne eller ansgerlandene noget .
Vi er fortsat overbevist om , at lovgivning og foranstaltninger skal vre medlemsstaternes kompetence , og betnkningen tager derfor fuldt ud hensyn til subsidiaritetsprincippet .
Betnkningen opfordrer til at ivrkstte en lreproces p europisk plan , indhente oplysninger om situationen i medlemsstaterne , undersge , hvordan medlemsstaternes politik om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder hnger sammen , og hvilke foranstaltninger der giver gode resultater .
<P>
Kre kolleger , jeg har grund til at holde dette indlg .
For det frste er der utallige omrder , hvor EU har startet en sammenligning af bedste praksis , om gensidig lring og udveksling af oplysninger .
For mindre end en time siden behandlede vi Trakatellis-betnkningen om en europisk sundhedsstrategi , hvori en tilsvarende fremgangsmde forsvares og fremmes inden for rammerne af et handlingsprogram .
Seksuel og reproduktiv sundhed skal vre en del af en sundhedsfremmekampagne , og derfor kan jeg ikke se , hvorfor det ikke finder anvendelse her .
<P>
For det andet , nr vi taler om udviklingspolitisk samarbejde , slr Parlamentet og hele EU med rette til lyd for , at seksuelle og reproduktive rettigheder skal vre en del af en god politik om udviklingssamarbejde .
Det ville vre meget mrkeligt , hvis vi slr til lyd for det over for udviklingslandene , mens de europiske stemmer bliver tavse i det jeblik , hvor det drejer sig om vores egen politik .
Der er i vrigt grunde nok til at vre bekymret .
Der er meget store forskelle i medlemsstaterne med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed .
<P>
Hvordan kan det vre , at i en rkke ansgerlande ligger aborttallet op til 10 gange hjere end i de medlemsstater , som klarer sig bedst inden for dette omrde ?
Det er forsteligt , fordi prisen p antikonception i en rkke ansgerlande udgr op til 1 / 3 af kvindernes ln , mens aborter er gratis . Det er da ikke sdan en politik , vi vil fremme !
<P>
Et andet eksempel .
Hvordan kan det vre , at der i en rkke lande har vret en utrolig stigning i antallet af unskede graviditeter blandt teenagere , mens det lykkes for andre lande at lse det problem ?
Er teenagerne s forskellige , eller er politikken s anderledes ?
Derfor , kre kolleger , skal vi lre af hinanden uden at harmonisere .
<P>
Anden fordom .
Det er ikke en abortbetnkning .
Tvrtimod , betnkningen sger at finde lsninger , som stter kvinder i stand til at vlge , om og hvornr de vil have brn , og hvor mange brn de vil have , og til at opleve deres seksualitet p en sund mde .
Det vil sige , at betnkningen vil undg unskede graviditeter og derfor lige s vel aborter .
I punkt 8 str der klart , at abort ikke br fremmes som en familieplanlgningsmetode .
Vi skal imidlertid udvikle en tresporspolitik .
<P>
Et frste spor er ben seksualundervisning og information .
Alt for mange unge mennesker tror , at man ikke kan blive gravid ved det frste samleje , eller fr deres seksuelle opdragelse gennem pornofilm .
De oplysninger skal handle om indgelsen af forhold og forsvarlig omgang med hinanden .
Hvis seksualundervisningen reduceres til biologi , gr det galt .
<P>
Det andet spor er , at alle kvinder skal kunne trffe et frit valg med hensyn til deres seksuelle og reproduktive sundhed .
Det vil sige , at de skal have adgang til en bred skala af antikonceptionsmidler og gode tjenester og kunne f oplysninger om fordelene og ulemperne .
Det valg er der ikke , hvis kvinder skal betale op til 1 / 3 af deres ln .
Det betyder ogs , at vi skal gre en ekstra indsats for de grupper , som vi ikke nr ud til i jeblikket .
Alle kampagner , som siger , at det er racehygiejnisk snak , er lgnagtige .
Jeg er overbevist om , at ndprvention ogs skal vre en del af konceptet . Det omfatter ogs fortrydelsespillen .
Jeg hber , at PPE-Gruppen fortsat sttter de ndringer , som begge grupper har stillet .
<P>
Det tredje spor er det mest kontroversielle .
Jeg mener ogs , at abort skal vre en sidste lsning i en politik om seksuelle og reproduktive rettigheder for kvinder , hvis antikonceptionen har slet fejl .
I de fleste lande er abort i vrigt legaliseret .
Lad os endelig ikke lukke jnene for abortturismen , for de obligatoriske flytninger , som en rkke kvinder m finde sig i , fordi de har fejlet i forbindelse med forebyggelse .
Det medfrer en alvorlig social uretfrdighed , fordi kun de , der er heldige nok , har rd til rejsen .
Medlemsstaterne opfordres i vrigt i betnkningen til ikke at retsforflge de kvinder , som alligevel har fet foretaget en ulovlig abort .
Hermed gentager vi blot det , som blev sagt p FWCW + 5-konferencen .
<P>
Endelig , fru formand , inden denne debat har vi haft gang i rigtig mange diskussioner .
Lige fr dette mde forsgte man at n frem til maksimal enighed .
Jeg hber , at de anstrengelser bliver belnnet i morgen , og at Kommissionen sttter os i at ivrkstte et initiativ .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er en problematik , som vi i europisk kontekst skal behandle med stor flsomhed .
Det glder frem for alt om at tage hjde for den mangfoldighed af kulturer , religioner og traditioner , som er forenet i EU , og at stte de etiske aspekter i forgrunden .
Netop p abortlovgivningsomrdet og udformningen af sundhedssystemet har EU ingen kompetence .
Det er medlemsstaternes opgave .
Subsidiaritetsprincippet skal anvendes fuldt ud p dette flsomme omrde og m ikke ignoreres .
Ogs den reproduktive sundhed hrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
EU ' s opgave er her nnsomt at udarbejde nogle retningslinjer og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne .
<P>
Den foreliggende betnkning begrnser sig til andre emner , som ikke er nvnt i titlen .
Det omtalte begreb " ndforebyggelse " er sledes absolut vildledende .
I klare ord drejer det sig om fortrydelsespillen , og den er entydigt ikke nogen forebyggelse , men ganske simpelt en tidlig abort .
Det hermed forbundne krav om at fremme abort og fortrydelsespillen i EU og i tiltrdelseslandene som standardpraksis uden formaliteter er uacceptabelt .
PPE-DE-Gruppen er klart imod en legalisering af abort .
Vi har desuden i mange europiske stater i forfatningen forankret retten til statslig beskyttelse af det ufdte liv .
Ingen har ret til at bestemme over en andens liv . Anderledeslydende krav modsiger nden i vores humanistiske kultur .
<P>
Betnkningen tager ikke hjde for de ndvendige forudstninger for effektiv prvention .
Man nvner slet ikke det gensidige ansvar i et forhold eller forldrenes og familiens uundvrlige rolle i oplysningen , to afgrende forudstninger for at undg unskede graviditeter .
Med denne betnkning sender vi ikke kun et vildledende signal til medlemsstaterne i EU , srligt til Irland , men ogs til ansgerlandene .
Jeg har fet mange breve og opringninger - ligesom De alle har - fra bekymrede organisationer og enkeltpersoner i ansgerlandene .
Menneskene der har gennem lang tid lidt under udemokratiske regimer , som vilkrligt kontrollerede alle livets omrder , selv de mest intime .
Det er en af grundene til , at den foreliggende betnkning ikke kun bekymrer menneskene i de central- og steuropiske lande , den vkker angst og mistro over for EU .
Den stiller grundlggende krav til regeringerne i ansgerlandene , mens disse p ingen som helst mde er involveret i beslutningsprocessen .
Det er i modstrid med vores demokratiske forstelse .
Chartret om grundlggende rettigheder forpligter os p menneskets vrdighed og beskyttelse af livet .
Subsidiaritet og bevarelse af den kulturelle mangfoldighed hrer til grundprincipperne i EU .
Det m vi ikke glemme , nr vi i morgen stemmer om denne betnkning .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , jeg vil isr gerne sige tak til fru Van Lancker , som har gjort sig stor umage for at opn konsensus her i Parlamentet .
Det er et meget prekrt omrde - det er allerede blevet nvnt - som jo griber ind i borgernes mest intime sfre .
Hvad drejer det sig egentlig om i denne betnkning ?
Det drejer sig om den ret , som ingen her i Parlamentet i sidste ende ville lade nogen fratage sig .
Det drejer sig om retten til at bestemme over sin egen krop .
Den kan man ikke forholde kvinderne , den m man heller ikke forholde de mindre privilegerede i EU , den m man ikke forholde de borgere , som kommer ind i EU i fremtiden .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har uden tvivl anerkendt medlemsstaternes primre kompetence , nr det glder sikring af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder .
<P>
EU har imidlertid ogs et stort ansvar , som vi ogs fremfrte i Beijing under verdenskvindekonferencen som forkmpere i verden . Vi forsvarede dengang det begreb , at seksuel sundhed og reproduktive rettigheder skulle sikres .
Fru Van Lancker har fulgt disse deviser meget konkret og prsenteret en hel rkke eksempler p bedste praksis i betnkningen . Det vigtigste er og bliver en god opdragelse til en egenansvarlig seksualitet .
Her m man nnsomt vejledes af eksperter .
Vi har brug for dkkende professionelle rdgivningssteder , det m medlemsstaterne srge for . Man m g knsspecifikt frem over for de unge mennesker , og man m overtage en gensidig agtelse og et gensidigt ansvar for seksualiteten .
<P>
I medlemsstaterne skal det sikres , at unge kvinder , som bliver gravide , ikke bliver udelukket fra uddannelse . Det er desvrre stadig realiteten i vidt omfang .
Det har vi oplysninger om i hvidbogen om ungdommen .
Her m vi tilbyde en integreret politik , og derfor skal Europa-Parlamentet og Kommissionen ogs handle p dette omrde .
<P>
Vi m se nrmere p situationen i ansgerlandene . Her findes der nsten ikke prventionsmidler til overkommelige priser , og abort er ofte et middel i familieplanlgningen .
Som det siges meget klart i Van Lancker-betnkningen , er det noget , vi m forhindre !
Abort kan aldrig vre lsningen , det er den unskede graviditet i sig selv , der skal forhindres .
Baggrunden er sandsynligvis et nske om at holde kvinder hen i afhngighed , og jeg er meget rystet over den aktion , som ogs er taget op igen her i Parlamentet , nemlig at man med en halv sandhed , med tvivlsomme midler skrmmer millioner af kvinder med den pstand , at abort skulle ge risikoen for brystkrft .
Man bruger uunderbyggede pstande til at skrmme millioner af kvinder og afskre dem fra deres rettigheder .
Det finder vi os ikke lngere i , og derfor hber jeg , at vi i morgen fr et stort flertal for Van Lancker-betnkningen .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Mange tak , hr. formand . Forlbet frem imod denne betnkning har mildt sagt vret bizart .
Fornuftige tekster om seksualitet , som burde vre s indlysende , at man nsten kunne kalde dem bne dre .
Alligevel er der medlemmer i Parlamentet , som mener , at betnkningen skal undergraves .
Meget bizart .
<P>
Efter min gruppes mening henhrer disse sprgsml under medlemsstaternes kompetence .
Men nr man har besluttet at lave en betnkning , s arbejder vi konstruktivt med for at opn et godt indhold , hvilket er lykkedes for fru Van Lancker .
Det vil vi gerne lyknske hende med .
Hun slr med rette til lyd for gode foranstaltninger .
<P>
Seksuel oplysning er meget vigtig for at forebygge unskede graviditeter og sygdomme .
Det fremgr klart af statistikkerne .
Derudover , hvilket fru Grner allerede sagde , er det en ret at rde over sin egen krop og seksualitet .
Efter min mening er det en grundlggende rettighed , som skal sikres ikke kun i Europa og ansgerlandene , men overalt i verden .
<P>
De fleste EU-lande har gode lovmssige ordninger om fdselsbegrnsning og abort .
I de lande er sundhedsrisiciene aftaget .
Det ville derfor vre helt utrovrdigt , hvis vi i morgen vedtager ndringer , som stter Van Lancker-betnkningen et skridt tilbage i forhold til de gode ordninger i medlemsstaterne .
ELDR-Gruppen er derfor imod langt de fleste af de stillede ndringsforslag , fordi de kan undergrave den meget afbalancerede tekst .
Isr p de to mest prekre punkter sttter vi den nuvrende tekst . Fortrydelsespillen skal vre billig og kunne kbes i butikker , og abort skal vre sikkert og legalt .
De , der ikke sttter det , risikerer , at meget srbare kvinder og piger p ny ender i baglokalerne med strikkepinde .
Hvis det er det signal , som Parlamentet giver i morgen , s vil min gruppe ikke vre med .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg ville blot kommentere et ndringsforslag , som stilles os i morgen , og som bestr i at ville ndre overskriften p betnkningen ved at fjerne ordet " rettigheder " .
<P>
Vi befinder os i et Parlament og i demokratier , og vi har gennemfrt to FN-konferencer , en om befolkning i 1994 i Kairo og en om kvinder i 1995 i Beijing .
Og hvad var resultatet af de to konferencer ?
P den ene side , at sprgsmlet om svangerskabsforebyggelse og forplantning var en menneskeret , og p den anden side , i 1995 i Beijing , at det var en kvinderet .
Menneskerettigheder og kvinders rettigheder er under alle omstndigheder rettigheder .
S vi meddeler en personlig rettighed , vi driver ikke befolkningsstyring .
<P>
I de e-mails og i den syndflod af post , som jeg modtager , ser jeg , at man udelukkende taler om befolkningsstyring , kvinders fdedygtighed , den aldrende befolkning , de europiske landes fdselsunderskud - man kunne ogs tale om fdselstal , hvorfor ikke - og det er , hvad jeg kalder befolkningsstyring .
Det har intet med rettigheder at gre .
Jeg tror sledes , at ndringsforslaget er tilstrkkeligt reprsentativt for den polemik , som vi oplever her .
Hvis vi accepterer at leve i en retsstat , kan vi g s langt som til at sige , hvad jeg siger , at retten til svangerskabsforebyggende midler og fdselskontrol er kvindernes Habeas Corpus .
Vi har fastslet , at vores krop tilhrer os for 30 r siden .
Det er det , vi kalder Habeas Corpus , det er den korrekte oversttelse af det engelske our bodies , our selves .
Det kaldes Habeas Corpus .
<P>
S hvis vi forbliver i den tankegang , skal vi ikke henfalde til fantasier om den genbekrftede subsidiaritet i artikel 1 .
Vi skal ikke fantasere over aborten , som ville blive det vigtigste svangerskabsforebyggende middel .
Ingen har lyst til at abortere , ingen nsker en abort for nogen anden .
Det har intet at gre med svangerskabsforebyggelse .
S hvis vi derfor forbliver i den tankegang , mener vi , at kvinders rettigheder er lige s meget vrd som menneskerettigheder , og det er ud fra den tankegang , at jeg mener , at vi , hvis vi ikke skal modsige os selv , bliver ndt til at stemme for Van Lancker-betnkningen .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren med den mde , som hun har udarbejdet denne velunderbyggede betnkning p .
Fru Van Lancker har ikke kun taget meget hensyn til alle grupper , men ogs til de forskellige prekre holdninger i grupperne .
<P>
Det str klart , at betnkningen vedrrer et prekrt emne .
Den vedrrer et sprgsml , som i hj grad krver en klar politik .
I jeblikket er der store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til kvinders rettigheder , nr det glder seksuel og reproduktiv sundhed .
Det vil sige , at ogs retten til at bestemme , hvad der sker med ens egen krop , er forskellig i medlemsstaterne .
Alle medlemsstater skal ptage sig deres del af ansvaret i den forbindelse .
<P>
I en rkke medlemsstater er det endnu ikke muligt at afbryde en graviditet p en legal og sikker mde .
Som flge heraf ser vi oftere og oftere " abortshopping " .
Anne Van Lancker har netop vret inde p det .
Kvinder tager derhen , hvor de kan f det gjort .
P den mde tog ikke mindre end 6600 kvinder fra Irland til Storbritannien sidste r for at f afbrudt en graviditet .
Antallet stiger hvert r .
Min kollega kan fortlle om det , for hun kommer fra Irland .
<P>
Sdanne tal viser , at det er noget , som rammer nsten alle familier p et eller andet tidspunkt , isr i de lande , hvor seksualoplysningen og adgangen til antikonceptionsmidler er mangelfuld .
Jeg kan godt forst de mennesker , som er imod legalisering af abort , men har vores politikere ret til at fratage kvinder deres ret til at afbryde en graviditet ?
Alle politikere skal vre sig deres opdragende rolle bevidst , og netop derfor skal vi undg , at graviditet i fremtiden bliver en eventuel risiko , som skal forsikres .
Det m under ingen omstndigheder vre muligt , uanset under hvilket pres , at g over til graviditetsafbrydelse uden kvindens tilladelse .
<P>
Endelig er sagens kerne derfor beskyttelse af gravide kvinder p den ene side og p den anden side accepten af , at det fortsat er kvinderne , som i sidste ende bestemmer , hvad der sker med deres krop .
Der ligger derfor en meget stor opgave for medlemsstaterne i at undg graviditetsafbrydelser , som ikke foretages af specifikke kvinderelaterede rsager , ssom fattigdom , karriere eller stigmatisering .
Vi stemmer for i morgen .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Hr. formand , selv om jeg anerkender ordfrerens indsats - og med fare for at gre mig upopulr - er jeg absolut ikke enig i denne betnkning .
Jeg er ikke engang enig i det sprog , der bruges i betnkningen , og som er meget langt fra min personlige holdning og fra holdningen hos mange katolske , men ogs ikke-katolske kvinder , som er overbevist om livets , familiens og moderskabets vrdier .
Jeg kan se - blot for at komme med et eksempel - at man i hele teksten igen og igen taler om reproduktive rettigheder og om fertilitetsbevidstgrelse . Det er definitioner , der efter min mening rligt talt er bedre egnet til at beskrive kvg end til at beskrive kvinder og sledes mennesker .
<P>
Det ville nemlig vre mere respektfuldt at tale om retten til moderskabet , et bevidst moderskab og opdragelse til krlighed . Jeg er dog ikke mindst af den opfattelse , at bortset fra nogle generelle udtalelser , som man derfor generelt kan vre enig i , er hele betnkningen fokuseret p ndvendigheden af at fastsl retten til prvention og navnlig til ndprvention , det vil sige fortrydelsespiller , samt abort bde i medlemsstaterne og ansgerlandene .
Alt dette er uacceptabelt , fordi det krnker subsidiaritetsprincippet og sledes de enkelte medlemsstaters frihed til at vlge deres egen sundhedspolitik , men ogs og ikke mindst fordi man banaliserer brugen af abort og ngter enhver sand respekt for livet og det ufdte barns rettigheder .
<P>
Der er desuden tale om et forslag , hvor der kun siges meget f konkrete ord om en seris solidaritets- og familiepolitik og en politik for at beskytte enlige mdre . I forslaget nvnes der overhovedet ikke noget om alle de lovbestemmelser og former for god praksis til sttte for moderskabet , som konkret kan hjlpe de kvinder , der venter et barn , og f dem til at fravlge en abort ved at tilbyde et program med konomisk sttte og en ordentlig social og psykologisk bistand .
Derfor stemmer min gruppe imod denne betnkning , hr. formand .
<SPEAKER ID=315 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , i 1994 var der 179 lande , alle EU-lande inklusive , som vedtog ICPD-programmet om universel adgang til reproduktiv sundhed i r 2015 .
Man kunne have forventet , at der ville vre sket fremskridt p dette omrde siden 1994 , men det modsatte er desvrre tilfldet : de arabiske lande har indget en uhellig alliance med prsident Bush om at forhindre FN ' s arbejde i at opn ICPD-mlene .
Jeg har netop vret i den amerikanske kongres i Washington i forbindelse med en hring om Bush ' Mexico City Policy .
Jeg var sammen med et medlem af den russiske Duma , som kunne meddele , at efter at IPPF har srget for reproduktive sundhedsfaciliteter i Rusland , er aborttallet blevet formindsket med hele 25 % .
Hvorfor ?
Svaret er ganske logisk .
Hvis man er blevet unsket gravid og henvender sig om abort p en klinik i stedet for selv at foretage aborten , bliver man altid oplyst om andre muligheder end abort , man bliver oplyst om , hvordan man i fremtiden kan undg unsket graviditet , og man bliver gjort opmrksom p en eventuel smittefare med hiv .
De politikker , som man i denne betnkning foreslr , at medlemslandene indfrer , vil alts ikke fre til flere , men til frre aborter .
Derfor er den kampagne , som abortmodstandere har frt mod betnkningen , absurd og i visse tilflde direkte usmagelig .
Jeg tnker p den mail , som er blevet sendt af The Truth of God , som pstr , at man i virkeligheden vil indfre racehygiejne for at slippe af med de fattige , og at IPPF er blevet grundlagt af det engelske Eugenic Society .
Sdanne henvendelser er en fornrmelse mod vor intelligens , men burde ogs flges op med et sagsanlg for bagvaskelse .
<P>
En stemme for denne betnkning er en stemme for at sikre alle menneskers grundlggende ret til at trffe frie og informerede afgrelser i deres flelsesmssige , seksuelle og reproduktive liv og at sikre , at alle har de samme muligheder for at udvikle og beskytte deres seksuelle og reproduktive rettigheder - ikke mindst at blive beskyttet mod hiv-smitte .
nsket om at sikre basale rettigheder burde vre nok til at stemme for betnkningen .
At mindske risikoen for udbredelsen af hiv gr det uomgngeligt at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , nogle gange lader det virkelig til , at vi stadig siger de samme ting , selv om der gr flere r eller flere rtier .
Jeg kan fortlle , at alle medlemsstaterne - og jeg vil gerne understrege , at det var dem alle sammen - af deres egen frie vilje undertegnede FN ' s erklring om reproduktive rettigheder i 1995 .
Man kan mene , hvad man vil om denne betegnelse , men medlemsstaterne har allerede gjort dette af deres egen frie vilje . Det er sledes ikke EU , som tvinger nogen til noget , hvilket i vrigt ogs understreges i betnkningen , hvor man bekrfter , at dette omrde hrer under medlemsstaternes kompetence .
Og jeg vil gerne gentage , at de i 1995 selv skrev under p alt dette .
Men hvis der er noget , som vi til gengld m bemrke ved betnkningen , er det mske , at man i betnkningen ikke kommer tilstrkkeligt ind p kvindernes frie valg af moderskabet , at man ikke siger noget om kunstig befrugtning - der er et sprgsml , som man f.eks. drfter meget i mit land i denne tid - og at man i betnkningen ikke er tilstrkkeligt ambitis , nr det f.eks. glder RU 486 .
Dette er snarere forsigtighedsbegrnsningerne ved denne betnkning , som jeg alligevel stemmer for .
Jeg vil dog gerne gentage , at det efter min mening er en betnkning , der er en gentagelse af nogle dokumenter , som medlemsstaterne allerede har vedtaget , og hvor der efter min opfattelse ikke gres de store fremskridt .
I betragtning af den politiske uenighed vil jeg gentage , at jeg stemmer for .
<P>
Vi kunne mske godt have vret lidt mere ambitise , nr det f.eks. glder de nye teknikker , som videnskaben stiller til rdighed for kvinders reproduktive sundhed og rettigheder .
At dette emne stadig er et kvindesprgsml , kan vi desvrre se her i Parlamentet .
Selv om brn og familie netop burde vre et parsprgsml , viser selve Parlamentets sammenstning tydeligt - og mske forholder det sig virkelig sdan - at det i den sidste ende er et sprgsml , som udelukkende kan overlades til kvindernes frie valg .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Van Lanckers betnkning behandler et emne , som i srlig grad har beskftiget Udvalget om Kvinders Rettigheder og min politiske gruppe , men ingen af os srskilt .
<P>
Vi har sledes fet mulighed for at konstatere to ting .
P den ene side det informationstomrum , der findes i det moderne samfund om emner , der vedrrer seksuel og reproduktiv sundhed , ssom overfrbare sygdomme , metoder til bekmpelse af dem , svangerskabsforebyggende metoder og deres fordele og ulemper , og p den anden side de forskelle og tomrum , der findes i nogle lande , med hensyn til familieplanlgningspolitikker , seksuel opdragelse samt seksuelle og reproduktive sundhedstjenester , s vi har aftalt at udveksle praktiske resultater og at fremme moderne politikker .
<P>
Vi har haft en tidssvarende dialog med de politiske grupper og reprsentanter for det europiske samfund i udvalget , og vi er enige i den betydning , som alle mener disse sprgsml har for de europiske borgeres moderne liv , isr kvindernes .
Men vi har ogs konstateret noget andet , og vi har fet , hvad jeg vil kalde srdeles voldsomme reaktioner fra regeringer , politiske partier og reprsentanter for kvindeinstitutioner , fordi vi - i det mindste ved opfordringer og vejledninger for ikke at sige afgrelser - behandler emner , der ikke ligger inden for EU ' s ansvarsomrde .
Denne bekymring har for min gruppe vret et politisk budskab af srlig betydning i en tid , hvor vi forsger at afstikke grnser for vores ansvarsomrder p europisk og nationalt plan og overbevise EU ' s og ansgerlandenes befolkninger om , at vores arbejde foregr med respekt for demokrati , subsidiaritet og kulturelle srkender , men vi fik beskeden , at vi ikke har kompetence til at bede medlemsstaterne om at legalisere aborter eller at undlade at retsforflge kvinder , der fr foretaget illegal svangerskabsafbrydelse , eller bede dem bne mulighed for , at der uden recept kan udleveres fortrydelsespiller .
Vi bringer forvirring og mistro til borgerne .
<P>
Da jeg og mine kolleger fra Udvalget om Kvinders Rettigheder besgte Polen , hr. formand , betonede vi alle , hvor vigtigt det er , at der foregr en dialog om kvinders rettigheder p alle niveauer og i alle livets sfrer , og at politikkerne udvikler sig og tilpasser sig de sociale og medicinske forhold , men at Europa ikke har i sinde at udjvne ideologier , etiske holdninger og overbevisninger endsige kulturelle srkender .
<P>
Jeg anerkender ordfrerens gode hensigter og forsg p at opn enighed om en tekst , og personligt havde jeg hbet p , at vi kunne ende med en tekst , der var acceptabel for os og for EU ' s befolkninger .
Desvrre er budskabet i betnkningen ikke et , som vi i Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater mener , at Europa-Parlamentet br sende , og derfor vil vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Anne Van Lancker , der har forstet med klgt , indsigt og mod at behandle det vanskelige emne seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder .
Hendes betnkning , som jeg finder fremragende , har ikke desto mindre vret genstand for store diskussioner og voldsomme meningstilkendegivelser .
Det utvivlsomt mest omstridte punkt drejer sig om abort , sknt betnkningen tidligt understreger , at abort ikke br fremmes som en familieplanlgningsmetode .
Abort br ses som den sidste udvej , og betnkningen angiver adskillige mder , hvorp det lader sig opn .
<P>
Abort er imidlertid en ulykkelig social kendsgerning , og det er frst og fremmest kvinderne , der m bre skylden , smerten og den fysiske og psykiske vold , som abort betyder .
Derfor er der i alle EU-lande med undtagelse af Irland og Portugal fundet lovlige lsninger , s samfundet giver alle kvinder ret til , hvis de nsker det , at f foretaget abort under medvirken af en lge .
At f foretaget abort er frygteligt i sig selv .
Det behver ikke ogs blive betragtet som en forbrydelse af domstolene og i massemedierne !
Denne betnkning giver for mig anledning til hb for kvinderne i mit eget land og til , at de kan tro p , at vi her i Europa-Parlamentet kmper for , at alle skal have lige rettigheder , at der skal vre tolerance og solidaritet , at hykleriet skal ende , og at der skal vrnes om alle kvinders sundhed og vrdighed .
Hvor der er behov for tolerance , respekt og solidaritet er svaret undertiden grnsels obskurantisme og ubnhrlig strenghed .
Ved en ikke-forpligtende folkeafstemning i Portugal , thi mindre end en tredjedel af befolkningen stemte , var der flertal for ikke at afkriminalisere abort .
Situationen er fra dengang til nu kun blevet vrre . Beviset herp er , at utallige kvinder er blevet slbt for retten , at jeg selv er blevet bombarderet med post fra aktivister fra nejsiden for at stemme imod betnkningen , og - som topmlet - at en forening " til forsvar for livet " netop har indgivet klage ved en portugisisk domstol over Anne Van Lancker .
For 300 r siden havde de anmeldt hende til inkvisitionen !
Det er trist , men sdan er situationen stadig Portugal , og det er derfor for os portugisere meget vigtigt , at denne betnkning bliver vedtaget , og vi at mrker Europas solidaritet i en s flsom sag .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker Anne Van Lancker for den betnkning , som hun lgger frem .
Det er et fremragende arbejde , der lgger sig tt op ad sluterklringerne p FN-konferencerne i Kairo og Beijing , og som nsker , at der skal ske udveksling af bedste praksis inden for reproduktiv sundhed og kvindernes rettigheder og vrdighed .
Som det for nylig er blevet s tydeligt demonstreret i Portugal , da 17 kvinder blev trukket igennem en ydmygende retssag , med blotlggelse af deres privatliv i alle detaljer , anklaget for at have fet foretaget en ulovlig abort - hvad der ikke blev fundet bevist undtagen i et enkelt tilflde - og hvor en ung kvinde urimeligt blev dmt , er dette ikke vejen til at bekmpe ulovlig abort .
Ogs fordi den , der har penge , altid kan tage til et land , hvor det er lovligt at f foretaget abort , sdan som portugiserne f.eks. kan f det gjort i nabolandet Spanien .
<P>
Da det jo er rigtigt , som betnkningen siger det , at abort ikke br fremmes som en familieplanlgningsmetode , er det helt afgrende , at der findes en social- og sundhedspolitik , der mindsker behovet for abort , srligt ved at fremme seksualundervisning og familieplanlgning for unge , s unskede graviditeter undgs isr blandt teenagere .
Det er imidlertid lige s afgrende , at abort for at sikre kvinders reproduktive sundhed og rettigheder gres legal , sikker og tilgngelig for alle , som det hedder i betnkningen , men tilgngelig for alle kvinder uanset deres konomiske situation , og ikke kun for dem , der kan f det foretaget p en god klinik i nabolandet .
Dt er hykleri og m stoppes hurtigst muligt !
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , ingen af de sprgsml , som denne betnkning behandler , er et anliggende for Fllesskabet , men derimod for de nationale politiske organer .
Vi burde derfor hverken drfte dem nu eller stemme om dem i morgen .
Dette uhyrlige overgreb p folkenes selvbestemmelsesret og frie samvittighed nr sit absurde hjdepunkt i punkt 28 , hvor man nsker , at vores skatteydere skal tvinges til at finansiere indsatsen i tredjelande til fordel for en aktivistisk dagsorden om at fremme abort .
Det er i det hele taget betnkningens strste svaghed : benbar desorientering og almindelig stor forvirring .
Den blander isoleret set positive ting , f.eks. afvisning af abort som familieplanlgningsmetode , indsats med henblik p frre tilflde af abort , seksualundervisning betragtet ud fra en holistisk og positiv synsvinkel med udgangspunkt i gensidig respekt og ansvar , sammen med andre ting , der reprsenterer diametralt modsatte opfattelser , eller som bevisligt frer til det modsatte resultat .
En global gennemfrelse af denne bunke retningslinjer , der i mange lande har vret fremherskende , og som betnkningen har samlet , vil derfor uundgeligt fre til katastrofale resultater , hvoraf nogle ogs erkendes i betnkningen , som de mange teenagesvangerskaber og den foruroligende stigning i udbredelsen af seksuelt overfrte sygdomme trods de mange initiativer for at oplyse befolkningen herom .
<P>
Iflge pressen skulle mit eget land vre et af de direkte ml for denne betnkning .
Portugal afholdt for fire r siden en folkeafstemning om fri abort , og det blev " retten til liv " , der vandt .
Jeg er derfor ked af at se nogle ad hoc-fderalister benytte Fllesskabet som en slags appelinstans og forsge dette lille trick for at omgre det , som folkets frie vilje har besluttet . Givet , selvflgelig , at debatten fortstter .
Men denne debat , som er en debat om en alvorlig sag , drejer sig ikke om kvindens rettigheder , men om barnets rettigheder , det barn , der endnu ikke er fdt .
Det er det , der deler os , ikke den persons krop , der vlger , men den persons liv , der ikke vlger .
Betnkningen tager parti for den strke part imod den svage .
Den svage part er ofte kvinden , forladt af sin mand eller partner , eller presset af sine omgivelser til en abort , som hun inderst inde ikke nsker .
Men den svage part er altid og uden undtagelser det fremvoksende barn i en srbar og forsvarsls tilstand .
Det er de svage parter , der har brug for samfundets og lovgivningens beskyttelse , og som bnfalder os om at give dem denne beskyttelse .
I mit land har vi valgt at gre det sdan , for vi har nsket at tage den svages parti .
Og det er vores ret at gre sdan , s lnge lovgivningen er sdan , og s lnge folkeviljen nsker det sdan .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Mange tak , hr. formand .
Hvor bliver ansgerlandene glade . De involveres aktivt i nsten alle punkter i betnkningen .
Endelig accepteres de helt .
<P>
Desvrre er det modsatte tilfldet .
De er godt nok anledningen til betnkningen om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder , men p en ubehagelig mde .
Parlamentet plgger ansgerlandene sine egne , tidsbundne normer om abort , konception og seksualoplysning om fri sex .
<P>
Det ligger nemlig bag de flotte ord .
En livsvision , hvori den individuelle seksuelle og reproduktive selvbestemmelse lovprises som ideal , mens der ties om skyggesiderne , som er retslse , ufdte brn , kvinders og mnds beskadigede liv og fordrejede opfattelser af krlighed og sex .
<P>
rhundredgamle vrdier som troskab og krlighed inden for et gteskab , sdan som det str i Bibelen , er fortsat de bedste garantier for menneskets velvre .
I betnkningen leder man imidlertid forgves efter vsentlige oplysninger , som fremmer menneskers fysiske og ndelige sundhed .
<P>
Det , der er tilbage , er en betnkning om et politisk omrde , som ikke vedrrer EU , men som ikke desto mindre vil tvinge ansgerlandene til at overtage den herskende gudlse moral uden nogen form for respekt for deres selvstndighed .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort (NI).">
Nrvrende betnkning er resultatet af en besynderlig procedure .
Frst og fremmest foragt for subsidiaritetsprincippet , for det drejer sig i virkeligheden om EU ' s indblanding ikke blot i medlemsstaternes anliggender , men ogs i ansgerlandenes , igennem dets nske om at tvinge dem til at indfre bestemmelser , som er i modstrid med deres etiske holdninger , som betingelse for deres optagelse i Unionen .
Dernst er seksuelle og reproduktive rettigheder ikke nvnt i en eneste traktat eller europisk konvention og heller ikke i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
Det er i vrigt besynderligt , at retten til forplantning bestr af et udvalg af procedurer , som netop undgr omtalte forplantning .
<P>
Endelig er det uansvarligt ukritisk at udstte meget sm brn for seksualundervisning .
Undervisning p dette omrde er forldrenes og familiens ansvar .
Desuden kan man ikke reducere seksualundervisningen til svangerskabsforebyggelse eller betragte abort som en metode til familieplanlgning .
Skulle abort vre den eneste lsning p en gravid kvindes ulykke ?
Seksualundervisning er tvrtimod en oplring i frihed , ansvarlighed og respekt for sin egen og nstens krop .
Respekt for den menneskelige vrdighed og omsorg for kvinder i vanskeligheder ville have ledt os til mere ansvarlige tiltag , som udviste mere respekt for livet .
Sdan blev det desvrre ikke , og derfor vil jeg stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , den foreliggende betnkning gr de emner , den behandler , en bjrnetjeneste - hvad enten man er for valg eller for liv , fordi den foregiver at diktere medlemsstaterne en vis retning i forhold til noget , som er de vigtigste subsidiaritetsanliggender for medlemsstaterne .
Hverken Europa-Parlamentet eller Kommissionen har nogen kompetence p dette omrde .
Det kan vre nyttigt at drfte disse sprgsml og tirre dem frem , men denne betnknings timing , og jeg kan forst , den var lnge undervejs , forrsager sidelbende stor skade , hvilket mske ikke var hensigten .
<P>
Jeg udtaler kategorisk , at selv i dag finder man emnet for denne betnkning p websteder i Irland , og det bliver brugt af " nej til Nice " kampagnen til at sl folk som mig selv , som ville vre del af " ja " kampagnen i forhold til Nice-traktaten , oven i hovedet med .
Det bliver allerede brugt p websteder , herunder et parlamentsmedlems websted , til at sige , at dette er , hvad Europa handler om . Se , hvad de vil gre , hvis du rkker dem en lillefinger .
De vil diktere os etiske sprgsml .
Jeg beder Dem , kre kolleger - hvad Deres holdning til de vigtige emner i den betnkning end mtte vre - om ikke at lade det , vi gr i vores Parlament , blive misbrugt af disse mennesker .
<P>
Jeg er srlig flsom over for sprgsmlet i Irland lige nu .
Det er ikke kun i vores interesse i Irland , at vi ratificerer Nice-traktaten , det er ogs af interesse for alle tiltrdelsesstaterne , som nsker at slutte sig til den europiske familie .
Disse tiltrdelsesstater har selv kontaktet mange af os og lederne af mange grupper om de ekstra problemer , som denne betnkning giver anledning til .
<P>
Jeg ved personligt , at tre tiltrdelseslande har alvorlige problemer .
De har en kamp med at vinde deres folks hjerte og sind for at slutte sig til Europa , ligesom vi har det i Irland lige nu med hensyn til ratificeringen af Nice-traktaten .
Jeg bekymrer mig ikke s hjt om , hvad Deres syn er p dette sprgsml .
Det er sekundrt lige nu i forhold til de skader , som denne betnkning sidelbende skaber i tiltrdelsesstater og i Irland .
Det bekymrer mig i hj grad .
<P>
Ret s mange andre anliggender er blevet rejst .
Personligt har jeg ikke s mange problemer med fortrydelsespillen .
Jeg anser den ikke for at vre abortfremkaldende .
Nogle af mine kolleger , der ligesom jeg vil stemme imod denne betnkning , er mske ikke enige med mig i det .
Men vi kan lige s godt f ret p de biologiske fakta .
Det er ndprvention .
Pillen er ikke abortfremkaldende , for det befrugtede g stter sig ikke fast fr op til 72 timer efter befrugtningen .
Der kan ikke vre tale om abort , nr man ikke er gravid .
Lad os holde os til fakta .
<P>
En stor del af betnkningen er efter min mening meget drligt udarbejdet og gentager sig selv .
Men det vigtige punkt er , at dette er et subsidiaritetssprgsml , og vi m ikke lade det fremg , at det er noget andet .
Vi har ingen kompetence her i Parlamentet .
De skader , der sidelbende forvoldes her og nu er store .
Det beklager jeg .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , denne initiativbetnkning lider under flere alvorlige mangler .
Den frste angr det subsidiaritetsprincip , som fllesskabsretten hviler p .
<P>
Beslutningsforslaget krnker dette princip , der forpligter til ikke blot at respektere , men ogs stimulere medlemsstaternes selvbestemmelse p omrder under deres kompetence og undg undvendig indblanding i den enkelte stats indre anliggender .
EU skal afholde sig fra at gribe ind i det , der er medlemsstaternes kompetence .
Det er mere end indlysende , at denne betnkning omhandler sprgsml , der ligger uden for EU ' s kompetence , ikke mindst p det sundheds- og retspolitiske omrde .
<P>
En anden mangel har at gre det alvorlige forhold , at dette forslag bevidst og demonstrativt ignorerer folkets vilje , sledes som den frit og demokratisk er kommet til udtryk i de folkeafstemninger , som nogle medlemsstater har ladet afholde om afkriminalisering af abort , f.eks. Portugal .
Mlet med at f vedtaget dette forslag er , at det skal udgre et pressionsmiddel , der igen kan bringe abortdiskussionen p den politiske dagsorden i nogle medlemsstater .
Det vil have den meget uheldige konsekvens at vkke mistillid hos borgerne ikke kun i medlemsstaterne , men ogs i ansgerlandene , hvorfor denne betnkning er til ringe gavn for EU .
<P>
EU er en politisk model , der hviler p kulturel mangfoldighed og respekt for den historiske og etiske arv i hver enkelt af de nationer , som Unionen er sammensat af .
EU ' s videre udvikling m lgge vgt p disse vrdier .
En strkere europisk indstilling forudstter netop respekt for forskellene og en styrkelse af pricippet om , at beslutningerne skal trffes s tt p EU ' s borgere som muligt .
Disse to forudstninger mangler i den betnkning , som vi i dag har til diskussion .
<P>
Af disse rsager kan vi ikke genfinde os selv i dette forslag , og vi har derfor ikke andet alternativ end at stemme imod .
Et sidste ord som tak for den indsats , som Emilia Mller har ydet som skyggeordfrer i denne omstridte betnkning , hvor hun ikke har sparet p krfterne for at gre den bedre .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg synes , at vi skylder fru Van Lancker en varm tak og alle mulige lovord , fordi hun tog initiativ til den vigtige betnkning , der har bnet for dialog og ppeget et problem , der berrer den hrde kerne af rettigheder og grundlggende friheder for halvdelen af jordens befolkning , nemlig kvinderne .
Selv om man i de seneste r har kunnet konstatere forbedringer i kvinders seksuelle og reproduktive sundhed , viser indikatorer fortsat hje tal for aborter , isr blandt teenagere , lav anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder og en opblussen af seksuelt overfrte sygdomme .
<P>
Men vrst af alt er det tilbageskridt til anakronistiske og formrkede opfattelser af seksuelle rettigheder , svangerskabsforebyggelse , ligestilling mellem knnene og kvinders ret til selvbestemmelse , som man ser mange steder i Unionen .
Meget karakteristisk for situationen er de konservative og religise kredses aktioner , der for tiden oversvmmer os med forskellige tryksager og forsger at afvrge en vedtagelse af denne vigtige betnkning .
<P>
Under dkke af at ville beskytte liv foreslr de i realiteten at gre aborter strafbare , at skyde skylden p kvinderne og endog at forflge dem , som vi har set det i Portugal .
Der er tale om de velkendte fjender af ligestilling mellem knnene og kvinders rettigheder , og vi ved , at nr de taler om moral , mener de som regel den dobbeltmoralske forskelsbehandling mellem de to kn .
<P>
Naturligvis er der ikke nogen , der udelukkende foreslr abort som svangerskabsforebyggende middel , men den sker ofte af ndvendighed , og som regel udfres den p grund af ulykkelige sociale , konomiske , psykologiske og kulturelle vilkr .
Er der nogen , der er i tvivl om , at mange graviditeter er resultat af en eller anden form for voldsudvelse mod kvinder ?
Men bort set fra kvindernes sundhed og rettigheder , br vi s ikke srge for , at brnene bliver fdt i omgivelser , hvor de er velkommen , s man sikrer , at de udvikler sig normalt psykisk , fysisk og mentalt ?
Det er vrd at betone , at oplysninger viser , at antallet af aborter er meget lavt der , hvor man tilbyder gratis reproduktive og svangerskabsforebyggende sundhedstjenester , i de lande , hvor man giver materiel hjlp til gravide , der str over for vanskeligheder , ssom f.eks. ugifte , og der , hvor en liberal lovgivning om svangerskabsafbrydelse er knyttet sammen med en seris og effektiv seksuel opdragelse og information af isr de unge .
<P>
Som konklusion mener jeg , at EU og Rdet samt ansgerlandene br intensivere deres forsg p at opprioritere eksistensen af en samlet europisk politik for reproduktiv sundhed med srlig vgt p forebyggelse , svangerskabsforebyggelse og seksuel opdragelse og information til de unge .
Subsidiaritetsprincippet m under ingen omstndigheder blive et skalkeskjul for , at Europa-Parlamentet ikke kan tage stilling i et s vigtigt sprgsml .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Vi vil stemme for betnkningen , fordi den foreslr en politik , der fremmer seksualundervisning og svangerskabsforebyggelse , fordi den tydeligt fastslr , at abort skal legaliseres og gres sikker og tilgngelig for alle , og fordi den opfordrer regeringerne til at afholde sig fra retsforflgelse af kvinder , som har fet foretaget en illegal abort .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at betnkningen njes med at anbefale eller opfordre regeringerne i stedet for at forpligte dem til at gennemfre bestemmelser i s henseende i deres lovgivning .
Som enhver anden kvinde betragter jeg ikke abort som et normalt svangerskabsforebyggende middel .
Men kvindens ret til at rde over sin egen krop burde vre en umistelig rettighed .
Det er oprrende , at denne rettighed i visse EU-lande sjofles i lovgivningen og i andre lande i handlinger .
Og jeg finder det ekstremt chokerende , at talere i selve Europa-Parlamentet vover at modstte sig de f forbedringer , som betnkningen foreslr , og stemmer imod med henvisning til bde barbariske og reaktionre ider .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke, Frank (NI).">

Mange tak , hr. formand , af hensyn til det sene tidspunkt og den begrnsede taletid indskrnker jeg mig til n grund ud af den ikke desto mindre lange rkke af grunde til at forkaste betnkningen . Jeg ser for nemheds skyld bort fra , at Parlamentet slet ikke har kompetence med hensyn til grundlaget for betnkningen , og at det , som foreligger , faktisk skal betragtes som en form for ideologisk beskftigelsesterapi , som den 117. krnkelse af subsidiaritetsprincippet og som et forsg p at plgge ansgerlandene abortpraksis som en slags acquis communautaire , og det er p enhver mde uacceptabelt .
<P>
En basal grund .
Jeg kan slet ikke forst , hvordan man s nonchalant kan betragte afbrydelsen af et liv gennem abort som en slags sejr inden for omrdet for menneskerettighederne .
Jeg vil gerne starte en debat med mennesker , som anmoder om forstelse for ndstilflde , men den nrmest ukamuflerede abortpropaganda i betnkningen er mig imod .
Jeg mener i vrigt , at afbrydelsen af liv er det modsatte af reproduktiv sundhed .
<P>
Faktum er i vrigt , at rigtig mange aborter , strstedelen , skyldes , at forldre ikke har de materielle midler til at f brn , f.eks. fordi gteskabet fortsat straffes fiskalt , fordi brnepengene er for f , eller fordi vores samfund ikke vrdstter familierne .
Ikke desto mindre er der i Europa et meget stort problem , som naturligvis ikke kan lses ved hjlp af abort , men ved hjlp af en gennemtnkt positiv familiepolitik og en gennemtnkt brnevenlig politik .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , initiativbetnkningen om seksuel og reproduktiv sundhed har vret genstand for stor debat , hovedsageligt fordi den berrer et omrde , der stadig er medlemsstaternes kompetence .
Det hrer under subsidiaritetsprincippet , og selv om man anerkender det med et ndringsforslag fra min gruppe , har betnkningen til forml at opn samme politiske linje i alle EU ' s lande . Det vil sige , at alle lande skal have samme lov om et omrde , der hrer under subsidiaritetsprincippet , og som er en del af overbevisninger , traditioner og national lovgivning .
<P>
Der er mange positive ting i betnkningen , isr oplysning om , og forebyggelse af seksuelt overfrte sygdomme , bedre seksualundervisning i skolerne og forbedret adgang til sundhedstjenester og familieplanlgning , isr for de unge .
<P>
Det er rigtigt , at der blandt de unge er et stigende antal unskede svangerskaber , ogs blandt de helt unge . Men vi kan ikke acceptere , at man fremmer fri abort som lsning p problemet .
Formlet med initiativbetnkningen er at indfre fri abort og fortrydelsespillen i medlemslandenes og ansgerlandenes lovgivning som et effektivt middel mod unskede svangerskaber .
Det er uacceptabelt for mange europere , ud fra bde et moralsk og sundhedsmssigt synspunkt . Man inkluderer ansgerlandene , der ingen mulighed har for at deltage i debatten , og man forudser deres holdning .
<P>
Det er ndvendigt at informere de unge og give dem mulighed for at forebygge unskede svangerskaber .
Det offentlige sundhedssystem og skolerne m ptage sig den opgave , men vi m ikke glemme , at forldrene spiller en vigtig rolle og derfor ndvendigvis skal inddrages .
<P>
Jeg beklager , at vi ikke har opnet strre enighed om ngleelementerne . Jeg hber , at det kan ske under afstemningen , hvis nogle af talerne kunne mildne eller moderere deres ekstreme holdninger .
Hvis det ikke sker , kan jeg , som resten af min gruppe , ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , i disse dage er jeg og mange af mine kolleger blevet oversvmmet af e-mails og faxer med kraftige opfordringer til at stemme imod fru Van Lanckers betnkning , fordi man mener , at den opfordrer til at gre abort lovligt i hele Europa .
Det er en meget alvorlig misinformationskampagne , som dele af hjrefljen har sat i gang , og som vi kraftigt m forkaste .
I betnkningen behandler man det vanskelige sprgsml om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder , og man kommer ind p de aspekter , der vedrrer kvinders reproduktive sundhed og prventionsformernes udbredelse . Man beskftiger sig indgende med en politik for de unges sundhed og seksualoplysning og naturligvis ogs med unsket graviditet og abort .
<P>
Dette sprgsml behandles dog i forbindelse med de henstillinger , der rettes til medlemsstaterne og ansgerlandene om at beskytte kvinders reproduktive sundhed og rettigheder .
Ordfreren kommer med talrige henstillinger , der tager sigte p forebyggelse .
Medlemsstaternes og ansgerlandenes regeringer opfordres til at bestrbe sig p at fre en social- og sundhedspolitik , som gr det muligt at reducere aborttallet , og det skal navnlig ske ved at indfre et netvrk af rdgivnings- og familieplanlgningstjenester .
<P>
I betnkningen foresls det , at man sikrer en neutral og videnskabelig information om den reproduktive sundhed , herunder forebyggelse af unsket graviditet .
Det understreges , at graviditetsafbrydelse ikke m betragtes som en familieplanlgningsmetode , og at man for at beskytte kvinders reproduktive sundhed og rettigheder br gre abort lovligt , sikkert og tilgngeligt for alle .
<P>
Erfaringen fra de lande , hvor der eksisterer en lov om graviditetsafbrydelse , viser i vrigt , at antallet af aborter falder , hvis de lovliggres og foretages p sikre steder , under streng lgekontrol og uden sundhedsrisici .
I Italien faldt antallet af aborter f.eks. med 40 % fra 1980 til 1998 .
<P>
Med denne meget velafbalancerede betnkning krnker fru Van Lancker ikke subsidiaritetsprincippet .
Hun foreslr ikke EU-institutionerne , at de skal overtage medlemsstaternes kompetencer og ansvar , men anbefaler dem en forebyggelsespolitik - nemlig seksualoplysning - og minder alle om , at ikke mindst kvinder har ret til seksuel og reproduktiv sundhed .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Men hvad er det egentlig for en forhandling , der foregr imellem os , med hensyn til denne betnkning ?
Man kunne tro , at det var administrative forhandlinger .
Det er ikke , hvad det er , det drejer sig derimod om en forhandling om personlige rettigheder , og de reproduktive rettigheder , som vi taler om i aften , udgr endnu en etape .
<P>
Hvis den frste generation af grundlggende rettigheder behandlede civile og politiske rettigheder , har den anden generation koncentreret sig om sociale rettigheder , og endelig er der s os , som taler om reproduktive rettigheder og om kvindekroppens rettigheder .
<P>
Vi befinder os for jeblikket i den fase , hvor vi skal definere disse rettigheder , og i den retning sttter WHO ' s opfattelse af sundhed som en grundlggende rettighed vores bestrbelser p at udarbejde en ramme , der fastlgger den reproduktive sundhed i juridisk forstand .
Men vi skal vre fuldt bevidste om , at mulighederne inden for forplantning i Europa og resten af verden ikke er frie .
Hvis mnd og kvinder skal opn denne frihed , er det derfor ndvendigt , at de fr adgang til information om de forskellige valgmuligheder og deres respektive konsekvenser , heraf ndvendigheden af undervisning i seksual- og flelsesliv , som spiller en helt afgrende rolle .
<P>
Men denne undervisning er formet af de forskellige politiske , kulturelle og familiemssige kontekster , og udfordringen er derfor stor med hensyn til at opbygge et rum for en eventuel forhandling , som udviser respekt for individet og dets kultur , en forhandling , hvor respekten for det enkelte individ skal forpligte os til en undervisning , som berrer alle sprgsml og under ingen omstndigheder censurerer informationen .
<P>
I dag sigter de offentlige politikker i mange lande imod at give kvinderne selvstndighed via en rkke tiltag og herunder bl.a. undervisning , som skal berre alle livets sprgsml for at vre et demokrativrktj .
At udelukke nogle aspekter er at give sig i kast med censur og obskurantisme og ikke at respektere individernes evne til selv at vlge , hvad de vil beskftige sig med .
At tilnrme lovgivning og livets realiteter til hinanden er at skabe rammer for et samfunds frigrende udvikling .
Dette er endnu et signal og endnu et projekt , som Europa kan fremhve , og som vi kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Mine kre kolleger , det er ikke sdan , at der p den ene side er barbarer og p den anden civiliserede mennesker , p den ene side reaktionre og p den anden fremskridtssttter , p den ene side moralske og p den anden amoralske mennesker .
Forhandlingen skal foreg med respekt for bde den ene og den anden , og i den forbindelse br vi bde takke fru Van Lancker og skyggeordfreren for vores gruppe , fru Mller , for den mde , hvorp de har arbejdet sammen .
Men det ndrer ikke ved , at forhandlingen ikke er tidssvarende .
Og fru Van Lancker indrmmer det selv i sin betnkning , hvor hun siger , at " den lovgivningsmssige eller forskriftsmssige politik vedrrende kvinders reproduktive sundhed henhrer under medlemsstaternes kompetence ...
" Det beslutningsforslag , som vi drfter i dag , og som utvivlsomt er blevet godkendt ved en fejltagelse af Parlamentets Prsidium i henhold til institutionens initiativret , forekommer mig sledes at mangle grundlag , hvilket forstrkes yderligere af det faktum , at vi for en mned siden - det er i sandhed paradoksalt - vedtog Lamassoure-betnkningen om fordeling af kompetencer mellem Fllesskabet og medlemsstaterne , og vi br derfor selv gennemfre det , vi har vedtaget .
Det er den frste grund til , at jeg ikke vil stemme for betnkningen .
<P>
Den anden grund er sprgsmlet om , hvordan man gennemfrer normer p alle omrder ?
Der er en rkke kulturforskelle , men hvis norm er den rigtige ?
Lad mig give et eksempel .
I Frankrig har vi indfrt en lov om fortrydelsespillen .
Lad os sige , at vi gr ud fra den franske lovgivning .
Den er fuld af huller .
Hvorfor ?
Fordi fortrydelsespillen i dag er tilladt i Frankrig og udelukkende uddeles p skolerne - den kan ikke godkendes p hospitalerne - men skolerne er kun bne 150 dage ud af 365 .
Skal vi henholde os til en anden lovgivning ?
Vi vil imidlertid altid finde huller inden for disse rammer .
Hvad er rammerne for god praksis ?
<P>
Og den tredje grund , som virkelig krver et svar , er , at jeg tror , at foreningen af de lngere abortfrister og de videnskabelige fremskridt , som i dag gr det muligt at afslre eventuelle abnormiteter hos det ufdte barn tidligere og tidligere tillige med bioetikkens fremskridt - og en rkke lger , som ikke er af den mindst progressive type , her tnker jeg f.eks. p professor Nisand i Frankrig - i fremtiden direkte eller indirekte et eller andet sted risikerer at fre til en statsracehygiejne , som forekommer mig at vre i modstrid med skabelsen af et menneskenes Europa , som vi alle beder om .
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden.">
Tak , fru Hermange .
<P>
I min egenskab af medlem af Prsidiet gr jeg opmrksom p , at det er Formandskonferencen , som stter dagsordenen .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , i Van Lancker-betnkningen kommer man ind p forebyggelse , uddannelse og sundhed , men nogle grupper har prvet at ndre det til en betnkning om abort .
De lyver , manipulerer , afpresser og bruger tvang . De gr s langt som til at sige , at abort medfrer brystkrft .
Vi har vret udsat for et fuldstndigt uacceptabelt pres .
<P>
Van Lancker-betnkningen har til forml at stte en stopper for hykleri , f.eks. at give nogle kvinder mulighed for at vlge , de privilegerede , mens de andre kvinder ngtes det frie valg .
Kvinder p et hjt sociokonomisk niveau kan lse problemet .
De , der ikke fr lst problemet , er kvinder med f muligheder .
Og den tager sigte p at stoppe hykleriet med drlig seksualundervisning i samfund , hvor man desuden ngter abort .
<P>
Hr. formand , de spanske kvinder rejste til London for at f en abort .
I dag rejser portugiserne til Spanien .
Er det retfrdigt , klogt og fornuftigt ?
Giver det overhovedet mening inden for EU ?
<P>
I Van Lancker-betnkningen er der retningslinjer , hvis forml er at nedstte antallet af aborter .
Bedre forebyggelse , bedre undervisning , frre aborter .
Van Lancker-betnkningen er velafbalanceret , og ordfreren har vret fleksibel og geners over for de hjreorienterede grupper i forhandlingen om ndringsforslag , men hjrefljen vil ikke forst .
De forstr ikke , mske fordi de ikke deltager i forhandlingen , de siger deres mening , og s gr de .
<P>
Vi mener , at der er mange kvinder i EU , og udenfor EU , der afventer resultatet af denne betnkning .
Betnkningen skal vedtages af Europa-Parlamentet , da mange kvinder venter p Parlamentets vejledning . S vil afpresserne ogs lre en lektie , nr plenarforsamlingen p torsdag vedtager Anne E .
M .
Van Lanckers strlende betnkning .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , at et flertal af gruppeformndene og Formandskonferencen har accepteret , at betnkningen sttes p dagsordenen .
<P>
Emnet henhrer ikke under europisk kompetence , hvilket allerede er sagt .
Det er endvidere forbavsende , fordi Socialdemokraterne og De Liberale sidste r ngtede at fre en debat om et lige s prekrt emne , aktiv ddshjlp , fordi en debat om sdan et emne benbart ikke henhrte under EU ' s kompetence .
Nu placeres der lige fr udvidelsen hurtigt en initiativbetnkning p dagsordenen med store konsekvenser for ansgerlandene , uden at de er blevet involveret .
Om dem , men uden dem .
Det giver ikke stor tillid til den fremtidige demokratiske beslutningsproces .
<P>
Vedtagelse af betnkningen er en risiko for udvidelsesprocessen .
Fru Doyle var ogs inde p det , og jeg tnker her p Polen , afstemningen i Irland etc .
Jeg hber , at alle , der stemmer i morgen , er bevidste om det .
<P>
Jeg har fet mange negative reaktioner fra forskellige europiske lande , fra st- og Vesteuropa , og i dag fra Det Europiske Lgmandsforum i Erfurt .
<P>
Emnet er vigtigt , hr. formand , og hnger sammen med enkelte aktuelle sprgsml , ssom stigningen i seksuelt overfrte sygdomme , de mange unskede graviditeter , ogs blandt unge , de mange legale og illegale aborter og de eventuelle negative flger for kvinder , betydningen af forhold og familie , betydningen af opdragelse inden for det omrde etc . Desvrre blev det for strstedelens vedkommende ikke behandlet i betnkningen - isr i den oprindelige version .
I modstning til det , som er sagt her , drejede det sig isr om retten til , adgangen til - helst gratis - og oplysning om abort og prvention .
Ls punkterne efter .
Der str nsten ingenting om ovennvnte punkter , om mulig forebyggelse af unskede graviditeter eller f.eks. mnds ansvar i sprgsmlet .
Jeg er glad for , at i hvert fald min gruppes ndringsforslag herom er blevet vedtaget .
<P>
Betnkningen skulle ikke have vret p dagsordenen , fordi emnet ikke hrer under vores kompetence .
Det er af flere grunde heller ikke en god betnkning .
Til trods for de f forbedringer er den ensidig og til tider ikke korrekt .
Ukorrekt , nr betnkningen er for positiv med hensyn til resultaterne af den vidtgende liberale abortlovgivning og den nemme adgang til antikonceptionsmidler .
Undersgelser viser , at de ikke er en garanti for et lavt aborttal .
<P>
Betnkningen er endvidere meget modstridende .
Iflge betnkningen er abortlovgivningen medlemsstaternes kompetence , men der sls til lyd for legalisering i alle lande .
For dem , der kaldte det hjreorienteret propaganda her i aften , lser jeg lige et uddrag af punkt 12 : " ...
henstiller til , at abort gres legal , sikker og tilgngelig for alle " .
<P>
I betnkningen str der , at der er for f statistiske oplysninger , men der drages ikke desto mindre konklusioner og sammenligninger .
Desuden , hr. formand , vidner den om et menneskesyn , som ikke tiltaler mig .
Den er kun skrevet ud fra et rettighedsperspektiv og ikke ud fra et ansvarsperspektiv .
Min gruppe har stillet kompromisndringsforslag , som skal fjerne de skarpe kanter .
Jeg har forstet , at Socialdemokraterne og De Liberale for en stor dels vedkommende ikke kan leve med dem .
De vil have deres egen mening igennem i Parlamentet , selv om emnet ikke hrer under vores kompetence , selv om det er en risiko for tiltrdelsesprocessen , og selv om det er paternalistisk over for tiltrdelseslandene .
<P>
Jeg har forstelse for mange af problemerne , men jeg kan ikke forst , hvorfor betnkningen skal p dagsordenen nu .
En forkert vej for et alvorligt problem .
Politisk set lidet strategisk .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en bemrkning til forretningsordenen .
Det er blevet antydet i denne debat , at medlemmerne br stemme imod denne betnkning , fordi den kunne have en negativ effekt p folkeafstemningen om Nice-traktaten i Irland .
M jeg bede medlemmerne om at se bort fra dette .
Det irske folk er i stand til at klare sig selv .
De behver ikke at blive beskyttet mod sig selv , og de kan ikke lide at blive behandlet som brn og blive bedt om at forlade lokalet , nr man drfter sex .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at , hvis mnd kunne blive gravide , ville der ikke vre noget problem med abort nogen steder i verden .
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden.">
Kre kollega , jeg tror , at De fr svrt ved at forklare os , hvilket punkt i forretningsordenen Deres indlg refererer til , s jeg er tvunget til at fratage Dem ordet , men jeg tror , at alle har forstet Dem .
<SPEAKER ID=337 NAME="Byrne">
Jeg er glad for at have fet denne lejlighed til at tale p Europa-Kommissionens vegne ved afslutningen af plenarforsamlingens debat om denne betnkning .
<P>
Fru Van Lanckers betnkning behandler en lang rkke vigtige sprgsml , som er blandt de mest flsomme og vigtige sundhedspolitiske og etiske sprgsml , som vores samfund str over for i dag .
Jeg vil indlede med at anerkende den indsats , som ordfreren har gjort for at imdekomme den retlige orden i EU .
Som ordfreren med rette erkender , har EU ikke kompetence til at beskftige sig med anliggender vedrrende sundhedspleje .
Det fremgr klart af traktaten .
<P>
I traktatens artikel 152 , stk . 5 fastsls det , at " Fllesskabets indsats p folkesundhedsomrdet fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling .
" Jeg vil derfor understrege , som betnkningen ogs gr det , at leveringen af sundhedsplejeydelser henhrer under medlemsstaternes ansvar .
Dette glder ogs politikken med hensyn til levering af seksuelle og reproduktive sundhedsydelser .
<P>
Her bemrker jeg , som fru Van Lancker har sagt , at det store flertal af henstillinger i betnkningen er rettet mod medlemsstater og tiltrdelseslande .
Det vil vre op til dem at overveje , hvordan de mest hensigtsmssigt kan reagere i overensstemmelse med deres egne forfatningsmssige og retlige rammer .
<P>
Lad mig benytte mig af denne anledning til at understrege , at Kommissionen ikke har nogen ambition om at blive engageret i systemer til levering af sundhedsydelser eller medicinsk behandling .
For nrvrende har vi ikke den forndne kompetence til at blive det .
Jeg forudser ikke , at denne situation vil ndre sig i fremtiden .
Subsidiaritet er det underliggende princip i forbindelse med levering af sundhedsydelser , og det br respekteres .
<P>
Lad mig udtrykke mig klart .
Kommissionen vil ikke komme med nogen forslag inden for omrder , der har noget at gre med levering af sundhedsydelser .
Det er medlemsstaternes ansvar .
<P>
S mens en fuldstndig og rlig debat om vsentlige sundhedssprgsml er meget vigtig , m vi ogs respektere sondringen mellem medlemsstaternes og Fllesskabets kompetencer , nr vi overvejer generelle henstillinger inden for flsomme omrder .
<P>
Der er helt klart vigtige kulturelle , etniske , etiske og religise forskelle mellem vores borgere , nr det glder disse sager .
Nr vi fremhver betydningen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder , br der udvises flsomhed over for de forskellige holdninger i vores medlemsstater til sdanne sprgsml som abort .
Sprgsml om seksuel og reproduktiv sundhed er kerneemner i debatten om sociale og sundhedsmssige emner i Europa i dag .
Disse sprgsml berrer vores borgeres liv p en mde , som andre emner ikke gr .
Derfor er det emner , der bedst besluttes s tt p de berrte som muligt .
Men nr det drejer sig om at udvikle en folkesundhedspolitik , er der en rkke sprgsml , der krver betydelig overvejelse og analyse .
Og betnkninger som den , vi drfter i aften , giver en indsigt i de komplekse sprgsml , der berrer vore dages politiske beslutningstagere .
<P>
Inden for alle aspekter af seksuel og reproduktiv sundhed er det sdan , at jo bedre informeret og uddannet de enkelte er , jo strre er chancen for , at de vil undg faldgruber ved at tage ansvar for deres egen sundhed og velvre .
Individer m naturligvis i ofte meget vanskelige situationer i det virkelige liv bevge sig fra at absorbere information til at udvikle en helhedsorienteret forstelse for , hvordan disse sprgsml indvirker p deres liv .
<P>
I denne debat er en stor del af opmrksomheden rettet mod kvinders ansvar og rettigheder , nr det glder deres helbred og velvre .
Jeg mener imidlertid , at opmrksomheden i get omfang br rettes mod mndenes ansvar p dette omrde .
Alt for ofte overser vi betydningen af at forbedre mnds uddannelse for at f dem til at ndre adfrd , holdninger og engagement .
Jeg hber , at vores medlemsstat vil lgge strre vgt p uddannelse og information rettet mod mnd , nr det glder dette vigtige omrde .
<P>
Kommissionens rapport fra 1997 om kvinders sundhedssituation i Det Europiske Fllesskab leverede ogs en nyttig analyse .
Den henledte opmrksomheden p , at sprgsml om seksuel og reproduktiv sundhed er vitale sprgsml for kvinder i den fdedygtige alder .
Der er arbejde i gang med folkesundhedsindikatorer i Europa-Kommissionen .
Eksperter er ved at udvikle indikatorer , som vil levere grundlaget for indsamling og analyse af sundhedsinformation i Europa .
Disse indikatorer vil omfatte en rkke indikatorer , som ser p forskellige aspekter af reproduktiv og seksuel sundhed .
<P>
Kommissionen er klar til at indsamle data og foretage statistiske og epidemiologiske undersgelser p grundlag af indsamlede data .
Jeg m imidlertid understrege , at kvaliteten af et sdant arbejde vil afhnge af kvaliteten og sammenligneligheden af de data , som medlemsstaterne leverer .
<P>
Inden for det nye folkesundhedsprogram vil den tredje streng behandle sundhedsdeterminanter i forbindelse med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme .
Dette glder ogs for seksuel og reproduktiv sundhed .
<P>
Som det er tilfldet med sundhedsfremmeprogrammet , kan tiltrdelseslandene deltage .
Den lokale sundhedsfremme- og sygdomsforebyggelsesstrategi er imidlertid medlemsstaternes ansvar .
Dette vil omfatte sundhedsuddannelses- og sundhedsfremmeprojekter p skoler , som kan trkke p de videnskabelige data , der er genereret af denne analyse .
<P>
Hvad angr den amerikanske regerings " Mexico City Policy " , som nvnes i rapporten , ser Europa-Kommissionen sig ikke i stand til hverken at kommentere eller reagere p den .
Dette sprgsml er fuldt ud op til den amerikanske regering .
Jeg har derfor begrnset mine kommentarer her i dag til de omrder , hvor Kommissionen har kompetence .
<P>
M jeg slutte af med at understrege betydningen og flsomheden af de sprgsml , der drftes i dag , og som er blevet rejst og efterforsket som flge af fru Van Lanckers arbejde .
<SPEAKER ID=338 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0203 / 2002 ) af Quisthoudt-Rowohl for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om deltagelsesregler for virksomheder , forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gldende under gennemfrelsen af Det Europiske Fllesskabs rammeprogram 2002-2006 ( KOM ( 2001 ) 822 - C5-0017 / 2002 - 2001 / 0202 ( COD ) ) ;
<P>
( A5-0205 / 2002 ) af Quisthoudt-Rowohl for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets afgrelse om deltagelsesregler for virksomheder , forskningscentre og universiteter gldende under gennemfrelsen af Det Europiske Atomenergifllesskabs rammeprogram 2002-2006 ( Euratom ) ( KOM ( 2001 ) 823 - C5-0236 / 2002 - 2001 / 0327 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=341 NAME="Quisthoudt-Rowohl (PPE-DE)">
Hr. formand , deltagelsesregler for et forskningsprogram - hvad kan det handle om ?
Jo , der findes penge til forskningsaktiviteter , vel at mrke penge , som - det vil jeg gerne understrege kraftigt - kommer fra det offentlige .
Det er offentlige penge , skatteyderne finansierer forskningsaktiviteter .
Der udskrives projekter , der indsendes ansgninger , og p et eller andet tidspunkt kommer bevillingen - eller den kommer ikke .
Hvad var det , der var vigtigt for os ?
Allerfrst at licitationen naturligvis skal vre klar , entydig og enkel .
S det er muligt at skrive klare , entydige og enkle ansgninger .
Derfor gr vi ind for en procedure i to trin , som ogs tidligere har vist sig at vre velegnet .
Kommissionen er get ind p dette forslag fra os .
For det andet er det naturligvis vigtigt , at der kan ske en hurtig bedmmelse , at man ikke skal sidde s lnge og vente p at f afgjort , om dette projekt nu bliver godkendt eller ej .
For os i Parlamentet var det vigtigt , at der ud over de selvflgelige kriterier om excellens og innovation ogs bliver taget hjde for blde kriterier .
Jeg tnker f.eks. mange damer er jo netop get - p kvinders deltagelse i forskningen .
Det er ogs vigtigt , at der finansieres en europisk mervrdi .
Med andre ord skal der komme mere ud af det flles arbejde , end hvis hver enkelt forsker alene for sig selv .
<P>
At arbejde sammen betyder solidaritet mellem medlemmerne i denne gruppe .
Det betyder ogs solidaritet i ansvaret , hvis noget skulle g galt , hvad ingen naturligvis forventer .
Men her br solidariteten p den anden side ikke g s vidt , at der , som Kommissionen havde foreslet , opstr en solidarisk hftelse for alle deltagere .
Dette er nu alligevel gennemfrt godt .
Flles hftelse inden for visse grnser - ja .
Det er lykkedes os at finde en god middelvej mellem den ndvendige solidaritet og den enkeltes ansvar .
<P>
Naturligvis skal pengestrmmen vre fleksibel , men ogs kontrollerbar . Og pengene skal bruges mlrettet .
Det vil jeg komme med et eksempel p .
Generelle belb , ja , nr de er ndvendige . Men kun , nr de knytter sig til faktiske merudgifter for den europiske forskning og kan dokumenteres , selv nr bilaget frst fremlgges efterflgende .
Med andre ord , ekspertisenetvrk , flles europisk forskningsrum , ja , men ikke i form af et eller andet ikke rigtig mleligt samarbejde .
Ogs her er det lykkedes os at videreudvikle Kommissionens forslag i den retning , De havde tnkt Dem .
<P>
Det var desuden et vigtigt punkt i diskussionen for os i Parlamentet , at Kommissionens forslag gav os det indtryk , og jeg siger her helt bevidst " gav os det indtryk " - vi talte lnge om det og endte ogs med at komme til en anden konklusion - at Kommissionen egentlig ville trkke sig en lille smule tilbage .
At den bare ville sige , der er en projektansvarlig , han fr pengene , og han er ansvarlig for det hele .
Det lader sig ikke gre .
Vi kan ikke fritage vores udvende magt fra dens ansvar .
Den hfter for de belb , den bevilger , og den er den eneste , som kan gres direkte ansvarlig over for Revisionsretten .
Det er alts takket vre talrige kollegers medarbejde efter min mening lykkedes ud fra et godt forslag at formulere en endnu bedre sluttekst .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om proceduren , fordi denne procedure er ret usdvanlig .
Det drejer sig her for den frste betnknings vedkommende om en betnkning med fuld medbestemmelse , nr det glder betnkningen om Euratom , har vi jo kun rdgivende funktion .
Men lad os holde os til den frste betnkning og medbestemmelsen .
Der er tale om flles beslutningsprocedure , og det vil lykkes os at vedtage en tekst efter kun n behandling .
Hvorfor ?
Vi har haft et fremragende samarbejde med Rdet , og jeg vil her gerne fremhve statssekretr Marimn .
Han har personligt gjort en meget stor indsats for , at vi kunne n til enighed ad samtalens vej , gennem dialog .
Jeg m imidlertid ogs sige , at jeg har mdt stor vilje til dialog hos Kommissionen .
Generelt var der fra alle sider en meget stor benhed over for de andres standpunkter , og det er lykkedes at udforme en tekst , som blev godkendt af Rdet allerede efter afstemningen i udvalget .
S at sige som forskud p afstemningen , som i morgen - det gr jeg ud fra - vil falde ud med stort flertal for betnkningen .
At der opstr en sdan enighed efter frstebehandlingen er kun muligt p grund af den store samarbejdsvilje hos alle parter , hvilket jeg her gerne vil takke hjerteligt for .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke alle kollegerne fra de andre grupper .
Der var nogle srlige betingelser p grund af mit forbigende handicap - De har jo alle set mig kre rundt her hele tiden - og disse srlige betingelser frte med sig , at der fra alle sider - fra Kommissionens side , fra Rdets side , fra kollegernes side - er blevet vist hensyn - endnu en gang tak for det - men ogs at der blev udviklet fleksibilitet og innovative arbejdsmetoder . Disse kvaliteter - fleksibilitet , innovative arbejdsmetoder - nsker jeg for alle deltagerne i det sjette rammeprogram , nsker jeg ogs for Kommissionen , som jo nu naturligvis vil ptage sig sit arbejde med at fordele penge .
Vi vil i de nste r flge den i dette arbejde med et kritisk , men ogs velvilligt je .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi drfter et forslag fra Kommissionen om deltagelsesregler for virksomheder , forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gldende under gennemfrelsen af Det Europiske Fllesskabs rammeprogram 2002-2006 .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for det fremragende arbejde , som hun har forelagt os , og som jeg giver min fulde sttte .
Ligesom ordfreren finder jeg , at Kommissionens fremgangsmde er positiv , idet den sigter mod at lette adgangen til finansieringstilskud ved hjlp af en forenkling af reglerne og en strre fleksibilitet for modtagerne .
Jeg glder mig sledes over de nye ml , der er opstillet : enkle og forstelige deltagelsesregler , en hurtigere og slankere forvaltning og beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Tillad mig s , at jeg som medlem valgt i en region i den yderste periferi , Den Autonome Region Madeira , koncentrerer sidste del af mit indlg om et sprgsml , der direkte angr regionerne i den yderste periferi .
I kompromisndringsforslagets begrundelse , punkt 9 , anfres det , at det sjette rammeprograms aktiviteter skal fremme deltagelse fra regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
Ogs det foregende rammeprogram gav udtryk for , at der skulle tages hensyn til disse regioners srlige forhold .
<P>
I et ndringsforslag har jeg imidlertid advokeret for , at vi br g endnu videre , ogs for at flge op p nvnte motivering , fordi jeg mener , at det er vigtigt , at der i de programmer , der udarbejdes i den yderste periferi , lgges strre vgt p kriteriet mervrdi for Fllesskabet .
En sdan strre vgt vil have stor betydning , fordi det derved undgs , at regionerne i den yderste periferi straffes , navnlig p grund af vanskeligheden ved at finde eksterne partnere , som er indstillet p at indg et partnerskab med institutioner , der er hjemmehrende i regionerne i den yderste periferi , uanset projekternes kvalitet .
Nr man gr ind for fuldstndig lighed mellem deltagerne og bredt samarbejde ogs med nye deltagere , vil den strre vgt p kriteriet mervrdi for Fllesskabet vre afgrende for at sikre adgang til det sjette rammeprogram for projekter fra disse regioner .
<SPEAKER ID=343 NAME="Formanden.">
Eftersom vi har passeret midnat , vil jeg gerne gre vores tolke opmrksom p , at forhandlingerne vil vare endnu et lille kvarters tid . Jeg takker dem for deres tlmodighed .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , i tilslutning til Deres bemrkning vil jeg gerne sige god morgen .
Mske er dette ogs et tegn p den nye begyndelse , som vi har i sinde med det sjette forskningsrammeprogram .
Min tak glder ogs ordfreren .
Det siger jeg ikke bare af hflighed , for jeg synes , vi har haft et godt samarbejde og i vidt omfang har fulgt ordfrerens forslag . Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkeligt takke for initiativet .
<P>
Hvad nu disse deltagelsesregler angr , s m jeg sige , at vi har plagt Kommissionen et stort ansvar , og dermed krver vi ogs meget af den .
Jeg er ikke misundelig p Kommissionen , for det bliver meget vanskeligt at gennemfre det sjette forskningsrammeprogram , hvis jeg f.eks. tager beslutningen om , at Kommissionen skal begrunde enhver eventuel beslutning om at afvise et forslag .
Det er et af vores gamle krav , men med de titusinder af projekter er det et enormt ansvar for Kommissionen .
Hvis den klarer det , tager jeg hatten af , for det vil sikkert vre medvirkende til , at mange menneskers begejstring for at deltage i det europiske forskningsprogram ikke aftager .
Men let bliver det ikke .
<P>
Den store vanskelighed med det sjette forskningsrammeprogram er dog , at s mange medlemsstater deltager i det . 15 medlemsstater plus de stater , som vil optages i EU , plus ES-staterne , plus Israel og fremover ogs Schweiz .
Det betyder , at der er rigtig mange deltagere , og at " forvalte " dem , det vil sige at gennemfre forskningsrammeprogrammet korrekt , det bliver ikke let .
Jeg forstr ogs nsket om at stable s store projekter som muligt p benene , ekspertisenetvrk , integrerede projekter og s videre , og formentlig vil dette ogs vre fremtiden for det europiske forskningsprogram .
Det betyder imidlertid , at de andre , de mindre projekter isr , i stadig stigende omfang vil skulle overtages af medlemsstaterne og regionerne , det vil alts fre til en strkere arbejdsdeling mellem EU og medlemsstaterne .
<P>
Det glder mig meget , at sprgsmlet om en procedure i to trin er blevet beskrevet nrmere .
Af denne totrinsprocedure forventer jeg lettelse , alt efter hvordan man gennemfrer den .
Kommissionen har jo visse erfaringer med det . Jeg hber , det vil lykkes den at gre det endnu bedre .
Jo hurtigere vi gennemfrer det sjette forskningsrammeprogram , jo flere penge sparer vi .
Parlamentet har ydet sit bidrag til det , der er konsensus om det .
Nu glder det om at fordele pengene s hurtigt som muligt . Jeg nsker Dem held og lykke med det , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel (ELDR).">
P vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne lyknske fru Quisthoudt med hendes solide betnkning og isr med hendes slagfrdige forhandlingsevner i lbet af den uformelle trilog , bde med det spanske formandskab , men isr ogs med Kommissionen .
<P>
Det spanske formandskab har gjort et godt arbejde i denne sag .
Resultatet er nu , at vi i lbet af n behandling kan vedtage reglerne for deltagelse i rammeprogrammet , s det sjette forskningsrammeprogram kan g i gang til tiden .
Det er gode nyheder for alle forskere i Europa , men ogs for forskningsmiljet og innovationen i Europa .
For nylig viste det sig nemlig , at EU sakker endnu mere agterud med hensyn til forskning og konkurrenceevne .
Forskellen mellem Europa og USA i investeringer i forskning er steget meget i lbet af de seneste r .
I 1994 var forskellen p 51 millioner euro rligt , og det er i r 2000 steget til ikke mindre end 124 millioner euro .
<P>
Ud over de nationale myndigheder skal erhvervslivet investere mere .
Det krver , kre kolleger , imidlertid et langt bedre investeringsmilj at gre det attraktivt for virksomheder at investere i Europa .
Den private sektors deltagelse i rammeprogrammet skal ligeledes fremmes .
Derfor er det vigtigt , at Parlamentet har fet sin vilje med hensyn til deltagernes ansvar i et konsortium i rammeprogrammet .
Det kan ikke vre rigtigt , at hvis n deltager bryder kontrakten , s er de andre deltagere solidarisk og individuelt ansvarlige , sdan som Kommissionen slog til lyd for ?
Rdet forstod det heldigvis , s teksten kunne ndres .
<P>
Jeg vil endvidere sige , at Kommissionens behandling af kontrakter giver alt for mange problemer .
Betalinger finder sted alt for sent , og det administrative pres er for stort .
Det medfrer isr problemer for de sm og mellemstore virksomheder .
Kommissionen vil p den mde f problemer med at indhente gode projekter , fordi innovative virksomheder ikke lngere vil deltage .
Det skyldes bl.a. annulleringen af projekter uden angivelse af rsager .
Sdan en situation er ikke et incitament til den private sektor og vil ikke resultere i strre investeringer i Europa og bestemt ikke til 3 % af BNP , sdan som Kommissionen gerne ser .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har inderligt nsket , at ivrksttelsen af rammeprogrammet blev forenklet og gjort mere menneskelig , for at sige det rent ud .
Fru Quisthoudt-Rowohl , som jeg skylder stor tak for hendes disponibilitet og foranstaltninger fulde af fornuft om deltagelsesreglerne , leder os p rette vej .
Jeg understreger , at tiltrdelseslandene for frste gang vil nyde de samme rettigheder som medlemsstaterne , og de europiske videnskabelige samarbejdsorganisationer og de associerede lande vil kunne deltage p lige fod med de etablerede foretagender i medlemslandene .
<P>
Jeg glder mig ogs over at se , at tredjelandenes organisationer kan deltage fuldt ud i rammeprogrammets projekter .
Det er isr vigtigt for vores gruppe , som nsker at intensivere forskningen i samarbejde med udviklingslandene og landene i Middelhavsomrdet og Latinamerika .
I betragtning af de nye forvaltningsbestemmelser - som isr er kommet til med de nye vrktjer - bliver det utvivlsomt ndvendigt at optimere administrationen under ivrksttelsen af programmet , samtidig med at vi dog afholder os fra at holde p formelle forligsprocedurer .
I den forbindelse takker vi Rdet , reprsenteret ved hr . Marimn , der har vret meget optaget af sprgsmlet , for at have tilsluttet sig vores forslag , som skulle fremskynde tingene .
Derfor ville det glde os at holde en fortsat regelmssig kontakt med Parlamentet og Kommissionen , hvilket sagtens kan lade sig gre takket vre hr . Busquins velvillige hjlp , isr med henblik p en eventuel opdatering under midtvejsevalueringerne i 2004 .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , som har brugt sine erfaringer fra det femte rammeprogram og sine faglige erfaringer som videnskabsmand til stor gavn for os alle , navnlig efter sin ulykke .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Busquin , en fremragende kommissr , som sammen med sit personale har vret meget dygtig til at sikre , at vi kunne opn et resultat tidligt i processen .
Vi nsker naturligvis alle at takke hr . Marimn for hans tlmodighed og gode humr .
Jeg takker ogs det videnskabelige milj , som ikke var lnge om at give os rdgivning og pege p , at det havde brug for enkelthed , hurtigere forvaltning og finansiel sttte .
<P>
Disse nye instrumenter er spndende , men vi m vre sikre p , at mange mennesker ikke forhindres i at deltage i programmerne p grund af deres manglende kendskab til dem .
Ansvar s ud til at vre et stort problem , men heldigvis blev det overvundet .
<P>
Jeg vil gerne pege p betydningen af ndringsforslag 29 for Parlamentet og dets sidestykke i Euratom-programmet , ndringsforslag 38 , som tilfjer kriterier , som kan og br tages i betragtning , herunder aktiviteter , der ger kvinders rolle inden for forskningen , og som sger synergi med uddannelse .
Nem adgang betyder , at udbredelse br vre relativt uproblematisk , men Parlamentet anser udbredelse som et vigtigt stadium i denne proces .
De kan vre sikre p , at vi meget omhyggeligt vil flge op p det sjette rammeprogram , besge projekter , tale med videnskabsfolk og anmode om evalueringer .
<P>
Med vedtagelsen i morgen af fru Quisthoudt-Rowohls betnkning vil sidste brik i puslespillet endelig vre p plads .
Takket vre hr . Caudron og ordfrerne om srprogrammerne har vi arbejdet effektivt , og nu har vi masser af tid til , at vores videnskabsfolk kan forberede det i bevidstheden om , at det er vores ml at gre det sjette rammeprogram effektivt , godt forvaltet , let at deltage i og udadleligt fra et finansielt synspunkt .
Tak igen til alle berrte .
<SPEAKER ID=348 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , sammen med selve beslutningen om rammeprogrammet og srprogrammerne udgr reglerne for deltagelse og formidling det tredje element i gennemfrelsesordningen for rammeprogrammet for forskning .
<P>
Det er en ikke uvigtig del af programmet .
Faktisk udgr reglerne for deltagelse den juridiske og konomiske ramme , som gr forud for ivrksttelse og finansiering af forskningsaktiviteterne under det sjette rammeprogram .
<P>
Jeg vil gerne rette en varm tak til ordfreren , fru Quisthoudt-Rowohl , for hendes yderst omfattende bestrbelser p at udarbejde et forslag til disse regler i snvert samarbejde med interventionsomrderne .
<P>
Jeg vil ogs takke medordfrerne hr .
Linkohr , fru Plooij-Van Gorsel , hr .
Pitrasanta og hr .
Alyssandrakis samt udvalgsformanden hr . Westendorp for den fine stemning , de har skabt under drftelserne .
<P>
Og De har ret , fru Quisthoudt-Rowohl , i at understrege , at denne aftale er et resultat af en intens indsats under de frugtbare drftelser , hvor alle har deltaget .
Jeg vil gerne ligesom De understrege det spanske formandskab og srligt hr . Marimns rolle , og jeg tror , at det opnede resultat understreger vores flles vilje til forenkling og lempelse i forhold til det foregende program , samtidig med at vi bevarer den ndvendige gennemslagskraft .
<P>
Den nye model er baseret p et princip om get autonomi for konsortier , som vil blive styrket igennem mere fleksible regler og kontrakter og en mrkbar lempelse af de administrative krav , som phviler dem .
<P>
Intentionen var faktisk at gre disse regler enklere , lettere og mere brugsvenlige , mere lselige og forstelige for deltagerne og mere fleksible uden dog af den grund at miste gennemslagskraft .
<P>
De har ogs ret i at gentage , fru Quisthoudt-Rowohl , at i forhold til at Kommissionen ville give slip p samtlige de privilegier og i den forbindelse ansvarsomrder , som tilhrte den , isr i forbindelse med vurdering og udvlgelse af , hvilke forslag der skal finansieres , s var udvlgelsen af deltagere , der skal nyde godt af fllesskabsfondene , og fastlggelsen af et effektivt system til kontrol af de finansierede projekter og af de betalingsbeslutninger , der skal trffes , blot et vagt forsg .
De har lagt meget vgt p , at hele solidaritetsprocessen skal forsts ud fra denne ramme .
<P>
Selvflgelig er reglerne ogs til forskel fra de for jeblikket gldende regler blevet tilpasset for at tage hensyn til de nye tiltag , som er opstet med det sjette rammeprogram og herunder frst og fremmest indfrelsen af nye finansielle sttteinstrumenter .
Blandt de strste ndringer , hvoraf nogle s dagens lys p Parlamentets initiativ , er bl.a. den kendsgerning , at deltagelse i et forskningsprojekt - bortset fra i srlige tilflde - er ben for enhver retlig enhed og ikke blot de retlige enheder , som har en specifik forskningsaktivitet .
En anden ndring er , at ansgerlandenes og EU-medlemslandenes organisationer er blevet stillet p lige fod , hvad angr betingelserne for deres deltagelse - hvilket er et strkt politisk signal i en tid , hvor man taler om udvidelse .
At bne mulighed for deltagelse og finansiering af retlige enheder , som er etableret i tredjelande , der er omfattet af de internationale samarbejdsprojekter , udvider ogs omrdet for det europiske forskningsrum .
Og s kan vi ogs nvne indfrelsen af muligheden for fuld deltagelse af internationale organisationer af europisk interesse , reducering af antallet af standardkontrakter og en ny procedure for kontrakters ikrafttrden , forenkling af finansieringssystemerne , budgettilskud og integrationstilskud til henholdsvis integrerede projekter og ekspertisenet , anvendelse af revisionserklringer til berigtigelse af deltagernes udgifter for at opn strre konomisk sikkerhed , men med frre procedurekrav , og endelig forenkling af reglerne om intellektuel ejendomsret med princippet om en flles definition af en samlet ramme og generelle principper , som skal overholdes , hvor de nrmere bestemmelser kan variere alt efter projekttype .
<P>
De tilbundsgende og vedvarende drftelser om alle disse punkter og mange andre , som har fundet sted i Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , har gjort det muligt at n frem til en aftale .
<P>
Kommissionen kan derfor formelt godkende det flles kompromisndringsforslag , som former denne aftale , og jeg tror , at Rdet har givet udtryk for samme holdning .
<P>
Blandt de kompromisforslag , som jeg nsker at fremhve , vil jeg isr nvne , at vi har forget minimumsantallet af obligatoriske deltagere fra to til tre , indfrt mulighed for evaluering af de modtagne forslag i to omgange , begrnset den anonyme evaluering af forslag til visse srtilflde , opstillet en mere udtmmende liste over kriterier til evaluering af forslag , kriterier , som kan vre obligatoriske eller valgfri som de aktiviteter , fru McNally understregede , der sigter mod at ge kvinders indflydelse i forskningen og skabe synergier med undervisning p alle niveauer . Vi har klarlagt , hvordan deltagernes ansvar skal fordeles , defineret beregningsmetoden for Fllesskabets konomiske bidrag til ekspertisenettene - det er et sprgsml , som har skabt megen diskussion - og indfrt begrebet konsortiumaftale som et centralt vrktj i fastlggelsen af forskningsprojekter .
<P>
Jeg vil sige n ting om reglerne for deltagelse i Euratom-programmet .
De ligner stort set de regler , som er defineret for rammeprogrammet , og er derfor acceptable .
Det eneste ndringsforslag , som ikke er dkket af kompromiset , foreslr en finansieringsgrad for " fusionssammenslutningerne " , som desvrre ikke kan lade sig gre p dette niveau og inden for den fastlagte budgetramme .
Kommissionen kan ikke godkende det , men vi forsger at finde frem til et kompromis .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , p trods af vanskeligheder og takket vre ordfrerens bestrbelser og viljekraft bliver deltagelsesreglerne for det sjette rammeprogram godkendt i morgen , hber jeg , ved frstebehandlingen .
Det kan man kun glde sig inderligt over .
Det er et grundlggende element for det videnskabelige samfund og virksomhederne i ivrksttelsen af dette rammeprogram , som er et af det europiske forskningsrums vrktjer .
Jeg tror , at det videnskabelige samfund allerede delvist har forstet budskabet .
Vi har modtaget mere end 15.000 interessetilkendegivelser , som vil blive offentliggjort .
Dette giver os mulighed for at forberede ivrksttelsen af rammeprogrammet p de bedste betingelser inden rets udgang .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Parlamentet for dets mere end konstruktive indsats .
<SPEAKER ID=349 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg vil ogs p egne vegne takke vores ordfrer , som virkelig har gjort sig store anstrengelser p trods af et mindre helbredsproblem for at udarbejde denne dobbelte betnkning .
Det skal hun have dobbelt tak for .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil hve mdet , idet jeg takker alle kolleger og tolke for deres tid og tilstedevrelse .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.25 )
