<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 13. juni 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Vedrrende torsdag
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen om at erstatte punkt 4 - " Demokratiet i Afghanistan " - under den aktuelle og uopsttelige debat med et nyt punkt : " Krisen i Argentina " .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne stille et forslag . Eftersom der p nuvrende tidspunkt kun er fire punkter p dagsordenen for den aktuelle og uopsttelige debat , og da det i henhold til forretningsordenen og praksis er tilladt med fem punkter , foreslr jeg , at sprgsmlet om Argentina tilfjes i stedet for , at det erstatter et af de andre punkter .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE). -">
Hr. formand , min gruppe , Den Socialdemokratiske Gruppe , vil gerne stte Afghanistan og Cuba p dagsordenen i september , men i s fald skal begge punkter forberedes indgende i Udenrigsudvalget .
Vi mener ikke , at begge emner skal behandles ved at tage t punkt frem .
De skal derimod behandles grundigt , og s kan begge emner komme p dagsordenen i september .
Det glder alts bde Cuba og Afghanistan .
Vi sttter derfor forslaget om nu at erstatte Afghanistan med Argentina .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Det er foreslet som en erstatning , som tidligere .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ganske enkelt sige , at min gruppe fuldt ud sttter hr . Wurtz ' forslag , og vi nsker at tilfje sprgsmlet om Argentina til den aktuelle og uopsttelige debat .
Naturligvis skal vi have en debat om Argentina , for det er meget aktuelt , og det aktuelle kan ikke udelukkende blive nvnt i en tale .
Der er sket begivenheder , som jeg personligt ikke betragter p samme mde som hr .
Wurtz . Der er sket begivenheder , der er klaget over det , som sker i Afghanistan , og det er Europa-Parlamentets rolle at diskutere dette og gre situationen en lille smule mere klar .
Jeg mener alts , at det er absolut ndvendigt at indlede debatten ikke blot om Argentina , men ogs om Afghanistan , og det skal ske med det samme i stedet for at rykke dette emne frem til september .
<P>
Hvis denne diskussion frer til et sprgsml til Kommissionen og Rdet , ja , s fortstter debatten i september og oktober med et sprgsml til Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at indlede en debat om dette , da det ville vre i strid med forretningsordenen .
Hr. van den Berg opretholder Den Socialdemokratiske Gruppes forslag .
Jeg stter derfor anmodningen om , at punkt 4 " Demokratiet i Afghanistan " erstattes med et nyt punkt " Krisen i Argentina " under afstemning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Vi burde fejre Den Internationale Straffedomstol , der i dag trder i funktion .
USA nedlagde desvrre i gr veto mod FN ' s mandat til den fredsbevarende styrke i Bosnien , som mange EU-lande deltager i .
<P>
Jeg vil gerne tage kraftigt afstand fra det veto i Sikkerhedsrdet , da det ikke blot er et veto mod FN ' s mandat til den fredsbevarende styrke i Bosnien , men ogs mod udenrigspolitikken i bl.a. Irland , der deltager i den fredsbevarende styrke i Bosnien p basis af FN ' s mandat .
Irland ser sig mske derfor ndsaget til at trkke sig ud af den fredsbevarende styrke i Bosnien , da FN ' s mandat ophrer , hvis der holdes fast i dette veto .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om p mine , om ikke mange parlamentsmedlemmers , vegne at protestere over for USA mod denne handling .
Det er utroligt , at USA strber efter at handle p kanten af folkeretten .
Det er utroligt , at USA nsker sit mandskab fritaget fra retsforflgelse , hvis de er indblandet i overtrdelser af menneskerettighederne .
Det kan Parlamentet ikke acceptere , og det br EU ikke acceptere .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Hr . De Rossa , vi har ogs mulighed for at behandle dette p dagsordenen for onsdag efter erklringerne fra Rdet og Kommissionen , men at dmme ud fra Parlamentets reaktion str det allerede klart , at der er overvldende enighed om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Tidligt torsdag morgen var en bus med 43 skoleelever fra Largs Academy i Ayrshire , Skotland , indblandet i en tragisk ulykke i den franske by Bierre-les-Semur , nr Dijon i Bourgogne .
Desvrre omkom 15-rige Katherine Fish .
En af lrerne mistede en arm .
Adskillige elever blev alvorligt sret og behandles fortsat p hospitalet i Semur-en-Auxios og Dijon .
De mindre alvorligt srede er nu blevet fljet hjem til Skotland p et srligt chartret fly .
<P>
Jeg er sikker p , at de andre parlamentsmedlemmer fra Skotland vil tilslutte sig mig og give udtryk for stort chok over denne tragiske ulykke og stor taknemmelighed over for borgmesteren i Bierre-les-Semur , Michel Neugnot , og ndtjenesten , lgerne samt indbyggerne i omrdet .
De viste stor medflelse , sympati og medmenneskelighed i deres behandling af eleverne og lrerne efter ulykken og i deres sttte til de mange forldre fra Skotland , der meget hurtigt kom for at vre hos deres brn .
Befolkningen i Skotland var meget rrt over venligheden og hfligheden blandt disse gode mennesker , hvoraf mange frivilligt tilbd deres hjlp og sttte til ofrene for ulykken .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil tilslutte sig mig og sende alle dem , der bnede deres hjerter for de modige elever , der var indblandet i den ulykke , en stor tak .
Vi nsker de srede hurtig bedring og sender forldrene og de prrende til Katherine Fish vores store sympati .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , som jeg allerede har bedt om skriftligt , m Rdet afgive en fuldstndig redegrelse om de alvorlige hndelser , der berrte hundreder af portugisiske borgere , heriblandt delegationer fra politiske partier og medlemmer af det portugisiske parlament , som nskede at deltage i demonstrationen den 22. juni i Sevilla i anledning af Det Europiske Rd , og som blev forhindret i at passere grnsen mellem Portugal og Spanien , hvor nogle blev udsat for vold fra det spanske politis side og fik konfiskeret kameraer og audiovisuelt apparatur .
<P>
Eftersom disse hndelser udgr en flagrant krnkelse af de grundlggende friheder og rettigheder , isr demonstrations- og forsamlingsfriheden , er det vigtigt at f placeret ansvaret og afdkke rsagerne til denne fremfrd , s tilsvarende handlinger ikke gentager sig i fremtiden .
Det er ogs vigtigt at f afklaret , om den fri bevgelighed for personer samt demonstrations- og forsamlingsfriheden skal sttes ud af kraft , hver gang der er EU-topmder , hvilket vil vre et alvorligt overgreb mod demokratiet og en uantagelig begrnsning af retten til at protestere og vise sin indignation .
Det portugisiske parlament har udtalt sig i denne sag , fordi nogle af dets medlemmer blev berrt af den .
Jeg beder Dem derfor , hr. formand , anmode Rdet om at tilvejebringe alle oplysninger om disse alvorlige hndelser i slutningen af det spanske formandskab .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at tilslutte mig Ilda Figueiredos nske om at f tilvejebragt oplysninger fra Rdet og Kommissionen om de alvorlige hndelser ved den spansk-portugisiske grnse .
Disse hndelser m fordmmes , og de ndvendige flger m drages .
De har vakt meget opstandelse i Portugal , et sandt politisk stormvejr , og Europa-Parlamentet kan ikke vre uinteresseret i det , der sker i en af EU ' s medlemsstater .
Demonstrationsfriheden og retten til fri bevgelighed er grundlggende rettigheder for EU-borgerne og m ikke krnkes , medmindre der foreligger meget tungtvejende grunde hertil , og ikke uden at Europa-Parlamentet tager stilling i sagen og fremfrer sin protest .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig i de synspunkter , som mine kolleger har givet udtryk for her , men jeg vil minde dem om - og det ved de sikkert allerede - at deres landsmand kommissr Vitorino allerede i en note offentligt har tilkendegivet , at Schengen-konventionen ikke blev tilsidesat ved disse episoder , og at den spanske udenrigsminister har givet de berrte en undskyldning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , i sidste uge modtog vi alle en skrivelse fra kvstorerne om , at chauffrtjenesterne er meget begrnsede i Strasbourg i denne uge p grund af en fransk domstolsafgrelse , og vi kan derfor kun benytte vores egne chauffrer og ikke de lejede taxier , som vi altid bruger .
<P>
Hr. formand , da vi i 1999 tiltrdte vores nuvrende mandat , sagde den franske regering , at den ville stte alt ind p at gre vores liv i Strasbourg mere komfortabelt .
Ikke desto mindre er der for det frste blevet nedlagt rigtig mange flyruter fra hovedstderne til Strasbourg .
For det andet er varmtvandsforsyningen i Parlamentet ikke lngere mulig , og nu har vi heller ingen biler lngere .
Hvad mere kan den franske regering gre for at gre vores liv i Strasbourg surt ?
<P>
Hr. formand , jeg foreslr derfor , at kun de medlemmer , som stemmer imod Strasbourg , m bruge Parlamentets biler .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Hvis det kan berolige Dem , fru Plooij-van Gorsel , har Parlamentet srget for en improviseret tjeneste , indtil der sker de ndvendige ndringer af de franske bestemmelser .
Til de medlemmer , der er i god form , f.eks. Dem selv , fordoblede vi i lbet af ugen antallet af cykler .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg er i forbindelse med indlgget om Den Internationale Straffedomstol glad for at se , at mine kolleger i hj grad interesserer sig for dette sprgsml .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg ikke , at vi skal bruge denne anledning til at forfalde til antiamerikanisme .
I vedtgterne for Den Internationale Straffedomstol findes der et begreb , der hedder " komplementaritet " , og som alts ikke glder for de amerikanske tropper .
Det drejer sig ikke desto mindre om et grundlggende problem , og jeg mener , at Europa-Parlamentet br tage dette problem op igen , for vi skal overbevise USA .
Denne domstol vil ikke vre en reel international domstol uden USA .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne kort tale om USA ' s holdning til Den Internationale Straffedomstol .
Vi br vre vores amerikanske allierede taknemmelige for deres enorme bidrag til de fredsbevarende operationer i Europa .
Vi br indse , som det er tilfldet i USA , at en af nationalstatens vigtigste funktioner er at beskytte borgernes rettigheder ved egne domstole , og vi br respektere amerikanernes synspunkt om , at deres evne til at udve det ansvar pvirkes , hvis de tillader deres soldater eller andre amerikanske borgere at give mde for den domstol .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , som De sikkert ved , sker der for jeblikket mange spndende ting p Cuba .
Der er et stort folkeafstemningsprojekt , som indeholder krav om , at der skal stemmes om indfrelse af demokrati .
Fidel Castro har svaret p dette ved at indfre evig socialisme i forfatningen , hvilket er meget alvorligt .
<P>
P torsdag arrangerer ELDR-Gruppen et mde her i bygningen .
Vi har indbudt fire liberale venner fra Cuba , som p fredelig vis arbejder med demokratiseringssprgsmlene .
Den cubanske regering har dog ngtet dem udrejsetilladelse .
De er alts blevet indbudt af Europa-Parlamentet , men de fr ikke lov til at forlade Cuba , hvilket jeg synes er meget bekymrende .
Hr. formand , jeg hber , at De mske kan protestere mod denne behandling via de cubanske myndigheder .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hver dag er vi vidne til nye barbariske handlinger fra staten Israel .
Det nye forsg p at udrydde palstinenserne ved at myrde civile , forhindre befolkningen i at frdes frit og ved at rive Den Palstinensiske Myndigheds hovedkvarter i Hebron ned med 14 dde til flge foregr samtidig med de helt uacceptable indgreb for at omstyrte den legalt valgte palstinensiske ledelse .
Det er tydeligt , at mlet for Israel og dem , der sttter dem , er at udslette Den Palstinensiske Myndighed eller at erstatte den med en konstellation , der er underlagt den internationale imperialisme , og at genindfre belejringstilstanden af hele Palstina .
<P>
Vi fordmmer nok engang den folkemordspolitik mod palstinenserne , som Israel frer , og erindrer om , at den eneste kilde til vold i omrdet er den israelske besttelse .
Vi fordmmer p det kraftigste angrebene p Den Palstinensiske Myndighed og forsvarer det palstinensiske folks ret til selv at vlge sine ledere .
<P>
Endelig , hr. formand , fordmmer vi EU ' s holdning , der med sin skaldte lige afstandspolitik i virkeligheden sttter de israelske grusomheder .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , jeg tager ordet for at gre opmrksom p , at det beslutningsforslag , som 10 % af parlamentsmedlemmerne har underskrevet , og som vedrrer krnkelsen af retsstaten og demokratiet i Italien og blev stillet den 18. april i r , efter 42 dage blev forkastet af Generalsekretariatet p grund af formfejl .
Dette beslutningsforslag blev stillet den 20. juni i r .
Sdan som jeg p forhnd har givet gruppeformndene besked om , har jeg kl . 17.00 i dag indledt en sultestrejke , hvor jeg fra i morgen heller ikke vil drikke , s dette beslutningsforslag - p grund af de alvorlige begivenheder , jeg nvnte - bliver medtaget p dagsordenen for den nste Formandskonference , der bliver afholdt den 4. juli .
Nr det glder klager over en stats krnkelse af retsstaten og demokratiet , er det ndvendigt med en hvilken som helst politisk lsning over for en sikker bureaukratisk ligegyldighed .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil i lighed med min kollega , Roger Helmer , ogs gerne tage afstand fra hr .
De Rossas kommentarer til Den Internationale Straffedomstol og den kendsgerning , at den i dag er trdt i funktion i Haag .
Rom-statutten er behftet med fejl , da den ville gre politisk fortrd mod de amerikanske tropper og politiske ledere . Den ville ogs i endnu hjere grad vanskeliggre fred og forsoning , da guerrillaledere eller diktatorer ikke lngere ville kunne f nogen garanti eller immunitet over for retsforflgelse efter en freds- og forsoningsproces .
<P>
Det er interessant , at kun ca . 70 lande har underskrevet Rom-statutten .
Rusland og Kina - og ingen har kritiseret Rusland og Kina i den anden side af Parlamentet - har ogs afslet at underskrive statutten af gode grunde .
Ad hoc-domstole ssom dem i det tidligere Jugoslavien eller Rwanda er en langt bedre lsning .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0245 / 2002 ) af Klaus-Heiner Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om ophvelse af Efstratios Korakas ' immunitet ( 2001 / 2230 ( IMM ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Lehne (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig ikke at udnytte de fem minutter .
Det tror jeg heller ikke betaler sig i denne forbindelse . Det drejer sig om en relativ bagatel .
For at sige det fra starten af : Retsudvalget anbefaler , ogs iflge mit forslag , med et meget stort flertal ikke at ophve immuniteten . Den kollega , det drejer sig om her , bliver af generalstatsadvokaturen i Athen sigtet for muligvis at have udnyttet sin indflydelse som medlem af Europa-Parlamentet over for sin samleverske for at foranledige denne til bagvaskelse af sin tidligere samlever .
Generalstatsadvokaturen har ved sin afgrelse , hvormed den har ophvet kendelsen fra statsadvokaturen i Athen om at henlgge sagen , eksplicit henholdt sig til kollegaens egenskab af medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg citerer fra betnkningen : Klagerens pstand - det var anmelderen , den tidligere samlever - synes begrundet , idet det af den fremlagte kopi af afgrelse nr. sdan og sdan fremgr , at han under alle omstndigheder ogs i lyset af sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet og den dermed forbundne anseelse i det mindste har vret psykisk medvirkende til forholdene vedrrende bagvaskelse .
<P>
Under normale omstndigheder gr vi i udvalget i et sdant tilflde ud fra , at der her er tale om fumus persecutionis , det vil sige , at det i det mindste ikke kan udelukkes , at statsadvokaturen , i dette tilflde generalstatsadvokaturen , forflger kollegaen ogs p grund af sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet .
Og p den baggrund var et stort flertal i Retsudvalget af den opfattelse , at man ikke skal ophve immuniteten i dette tilflde .
<P>
Jeg anmoder plenarforsamlingen om at trffe en lignende afgrelse og om ikke at ophve immuniteten i morgen .
Mange tak for opmrksomheden !
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0191 / 2002 ) af Savary for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om et transparent , harmoniseret st regler for krselsrestriktioner for lastvogne i international transport p bestemte vejstrkninger ( KOM ( 2000 ) 759 - C5-0679 / 2000 - 1998 / 0096 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale p vegne af ordfreren i forbindelse med dette emne .
Vi ved alle , at det er vanskeligt at komme til Strasbourg , s vi har fuld forstelse for , at vores franske kolleger ogs har problemer med det .
<P>
Hr. formand , den fri bevgelighed for varer er n af de fire grundlggende friheder i EU .
I princippet er krselsforbud , uanset i hvilken form , en krnkelse heraf .
I begge EU ' s kernelande , Frankrig og Tyskland , er lastbilstransporten i weekenden p transitvejen et stort problem for de omkringboende mennesker . Vi tager befolkningens indvendinger meget alvorligt .
<P>
P den anden side m vi erkende , at fragttransporten srger for , at produkter og fdevarer nr bestemmelsesstedet i tide i vores komplekse samfund .
Under hensyntagen til den prekre situation skal vi inden for disse rammer forsge at finde en lsning , som er acceptabel for alle parter .
Sammen med Kommissionen mener vi , at vi har fundet den lsning i hr . Savarys betnkning , som fortjener al respekt .
Ingen behver at reducere de eksisterende weekendkrselsforbud med bare t minut .
<P>
Hr .
Ferber - det ville vre rart , hvis hr . Ferber ogs hrte efter - ingen behver at reducere de eksisterende weekendkrselsforbud med bare t minut .
Vi vil kun gre forbuddene forudsigelige , s transport- og logistikspecialisterne kan planlgge deres krsler i tide og sammen med aftagerne eventuelt aftale en anden leveringsrytme .
<P>
I jeblikket er det stigende antal ukoordinerede nye krselsforbud et mareridt for sektoren .
Vi forsger at finde en lsning ved hjlp af en meldingspligt for nye krselsforbud til Kommissionen p de nvnte betingelser .
Der er ikke tale om harmonisering af krselstider .
Vi vil kun skne hinanden for overraskelser .
Nationale sn- og helligdage bliver heller ikke harmoniseret , idet alle nationale sn- og helligdage , hvor der allerede er et krselsforbud , fastholdes .
<P>
Vi sttter derfor Kommissionens forslag om en minimumsordning for harmoniserede betingelser for nye krselsrestriktioner .
Modstandere af europisk indblanding i forbindelse med krselsforbud kan forhbentligt ogs sttte dette revidere forslag .
Ordningen finder nemlig kun anvendelse p TEN-veje .
P alle andre veje kan medlemsstaterne selv bestemme , om de vil indfre krselsforbud .
De fleste ndringsforslag , som Transportudvalget har stillet , udgr et konstruktivt supplement til Kommissionens forslag .
P den mde er et europisk informationssystem af stor betydning for den europiske transportsektor .
<P>
Parlamentet har endvidere stillet ndringsforslag , som skal sikre , at der kommer gode parkerings- og sanitetsforanstaltninger for chauffrerne , nr de ikke kan komme hjem en hel weekend og skal opholde sig p en rasteplads .
De sociale forhold for chauffrerne som flge af krselsforbuddene kan med rette kaldes dramatiske .
<P>
Der er stillet rigtig mange ndringsforslag for at udvide listen over undtagelser .
Min gruppe forkaster alle udvidelser .
Personligt stemmer jeg imidlertid for ndringsforslag 21 om transport af blomster , men min gruppe stemmer desvrre imod .
Det vil i vrigt nsten ikke skade krselsforbuddet , hr. formand .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at ndringsforslag 4 og 13 mildt sagt bringer direktivet i fare .
Disse ndringsforslag medfrer , at medlemsstaterne ikke lngere gennem udvalgsprocedurer inden for Kommissionen , men efter eget behov , kan bestemme , om de vil indfre krselsforbud .
Disse ndringsforslag undergraver derfor hele forslaget .
Jeg anmoder derfor p det kraftigste Parlamentet om at stemme imod disse ndringsforslag , hvilket ogs glder for ndringsforslag 12 .
Hr . Ferbers ndringsforslag cum suis vedtages ogs denne gang af min gruppe .
I udvalget har vi stemt for .
<SPEAKER ID=34 NAME="Savary (PSE)">
Hr. formand , undskyld , jeg kommer for sent .
Jeg troede , at jeg skulle holde mit indlg senere , men min kollega , fru Peijs , var meget overbevisende , og jeg takker hende for hendes hjlp .
<P>
Det drejer sig om en meget vanskelig betnkning . Det er allerede almindelig kendt for alle medlemmerne af Transportudvalget , for udarbejdelsen af betnkningen har lidt nederlag to gange .
Vi str over for afstande , som er helt usdvanlige , og som er mere geografiske end politiske mellem landene i randomrderne , der nsker krsel , og de centrale lande og transitlandene , der nsker krselsforbud .
Jeg var i et stykke tid bange for , at vi var p vej i modsat retning , hvor alle ville forkaste dette direktiv med den begrundelse , at nogle nsker at bevare den fri bevgelighed , og andre nsker at bevare muligheden for at udstede forbud .
Jeg tror , at vi til syvende og sidst takket vre Kommissionens forslag , der allerede var et kompromis har fundet en god balance efter flere rs arbejde .
Det eneste tilbagevrende sprgsml for os - blandt dem , der nsker at forkaste dette direktivforslag , og de andre - er sprgsmlet om , hvorvidt der skal lovgives p dette omrde .
Personligt tror jeg , at det er ndvendigt .
<P>
Faktisk er den nuvrende situation det rene anarki . Den skaber spontane problemer alle steder i landene og srligt ved grnserne .
Dage med krselsforbud findes kun i syv ud af otte lande , de er ikke harmoniseret , og de giver anledning til ureglementerede parkeringer p motorvejene og nogle gange endda p parkeringspladserne p motorvejene .
De bevirker , at lastvognschauffrerne meget ofte holdes tilbage fra deres hjem p grund af planlgningsproblemer , og endelig gr den det meget vanskeligt at strukturere logistikken bde for transportselskaberne og for omstningen i transporterne .
<P>
Jeg mener , at denne lovgivning er relevant i alle henseender .
For det frste fordi jeg mener , at vi rder over de forndne juridiske grundlag .
Det ville vre meget paradoksalt , hvis vejtransporten i Europa , der var den frste transportsektor i Europa , i dag skulle vre en underordnet sektor .
Europa-Parlamentet sender et meget drligt signal , hvis det siger , at EF-traktatens afsnit om transport ikke glder for vejtransport .
Hvad skal vi gre , for at det fremover glder for jernbanetransport , den maritime sektor og for alle de andre sektorer ?
<P>
Personligt lgger jeg meget vgt p , at transporten i Europa gennemfres , og at vi finder frem til en politik , hvilket for vrigt er blevet varslet med hvidbogen , og jeg mener , at det er en god grund .
Men man kan ikke desto mindre nvne endnu en anden vigtig grund , nemlig at der i dag ikke er nogen juridisk sikkerhed vedrrende forbuddene om krsel i weekenden , og de lande - og jeg siger dette til de personer , der nsker at forkaste forslaget - som nsker at skrpe dette forslag ensidigt , udstter sig for retlig forflgelse og for eventuelle appelsager , som udelukkende hviler p principperne om fri bevgelighed og ikke forskelsbehandling , og som efter al sandsynlighed vil vre en trussel for en rkke eksisterende forbud samt for forordningen , der af alle bliver kaldt " jordbr-forordningen " fra 1998 , som netop er blevet gldende for Frankrig med henblik p frdsel af lastbiler gennem Mont Blanc-tunnellen .
Jeg mener alts , at det i dette tilflde handler om at pantstte sikkerheden for alle de lande , der har indfrt disse forbud .
<P>
Derudover minder jeg om , at Kommissionens forslag er et forslag om lovliggrelse af de nuvrende mest skrpede forbud , nemlig de forbud , der glder i strig og Tyskland , og som de vrige lande kan vlge at tilpasse sig .
Reelt er det et system med konvergens mellem de tyske og strigske forbud og de anmeldte eller ikke srlig vsentlige ndringer , kort sagt et system med undtagelser , og jeg giver min personlige sttte til fru Peijs vedrrende anmodningen om indfrelse af en undtagelse for friske landbrugsprodukter og blomster , for jeg mener , at det er produkter med kort holdbarhed .
Der er kort sagt p n gang en stor fleksibilitet og sikkerhed i forbuddene om krsel for lastvogne i weekenderne .
Og jeg , der stammer fra et omrde , hvor der udves et stort pres p den tunge lastvognstrafik , kan ikke rigtig forestille mig , at jeg over for min befolkning skal forklare , at Europa-Parlamentet ikke nsker et forbud mod krsel med tung transport i weekenden , hvilket naturligvis vil vre et meget stort tilbageskridt .
<P>
Jeg glder mig over , at Transportudvalget endelig er kommet frem til en modus vivendi .
I morgen skal vi behandle 21 ndringsforslag , som er blevet vedtaget i udvalget , og 18 nye ndringsforslag .
Jeg tror ikke , at vi skal ndre teksten alt for meget , og personligt vil jeg opfordre til , at ndringsforslagene fra EDD-Gruppen ( 30 , 28 og 31 ) forkastes , da de foreslr , at vi vender tilbage til Kommissionens forslag , som blev forkastet i 1998 .
" Udelukkende om sndagen " er alt for kort .
For det andet vil jeg foresl , at ndringsforslagene 22 og 23 , der er stillet af ELDR-Gruppen , ligeledes forkastes , og som - og det er helt legitimt - ville have medfrt , at Kommissionen ville f gede befjelser i forhold til det , som var fastsat i teksten .
Jeg er ogs enig med fru Peijs i , at visse ndringsforslag delgger teksten , og at man derfor ikke skal vove sig for langt ud p dette omrde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske ordfreren med at have gjort Kommissionens forslag endnu bedre .
Jeg byder naturligvis ogs kommissren velkommen .
Alligevel tror jeg , at nogle af os - og her medregner jeg mig selv - med rette har stillet nogle ndringsforslag .
<P>
I betragtning af de mange forskellige regler har lastvognschauffrerne - for det meste er det mandlige , sjldent kvindelige chauffrer - og virksomhederne bestemt ikke ligefrem nogen nem lod .
Men man m ikke glemme , hvor mange borgere der nsker lidt mere ro netop i weekenden , og hvor mange bilister der nsker at benytte weekenden til udflugter .
Og her opstr konflikten .
Jeg mener derfor , at der dog ogs burde vre en solidaritet i den samlede befolkning , alts ogs inden for transportbranchen , med et overvejende flertal af de berrte borgere .
<P>
Ordfreren har ment , at det kan organiseres bedre .
Det er rigtigt , men det er ofte svrt at planlgge .
Jeg er af den mening , at transportindustrien , nr den er vidende om krselsforbud i weekenden , sikkert ogs kunne planlgge transporterne bedre , s vi ikke fr disse , hvilket jeg m medgive , ubehagelige ophold ved grnserne , som det ofte er tilfldet for jeblikket .
Hvis informationen var bedre - og her har Kommissionen ogs foreslet noget , som ordfreren sttter - ville denne forbedring alts ogs vre mulig .
I et vist omfang udgr jernbanen utvivlsomt ogs et muligt alternativ .
<P>
Nr man afrunder tingene , s er der efter min opfattelse meget , der taler for , at man bevarer status quo .
Meget ville ogs tale for at bevare status quo uden at faststte srskilte regler herom .
Det er ogs hensigten med nogle af de stillede ndringsforslag .
Alligevel vil jeg her gerne sige helt klart endnu en gang , at den gruppe , som jeg taler p vegne af nu , absolut sttter ordfrerens grundlinje .
Det er s et sprgsml om demokrati og afstemningen i morgen , hvilket resultat vi nr frem til .
Ordfreren har under alle omstndigheder gjort et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne lse det indlg op , som hr . Vermeer skulle have holdt .
Hr . Vermeer er blevet forhindret p grund af den fragttrafik , som ikke m kre om sndagen og derfor skaber s meget trafik om mandagen , at han ikke kunne komme til tiden .
<P>
Min gruppe er helt klar over nytten af dette forslag om at harmonisere krselsforbud p transeuropiske netvrk . Det er imidlertid ikke tilfldet med den mde , det sker p .
En generel udvidelse af weekendkrselsforbuddene er et prekrt emne i min gruppe .
Uanset hvor nyttigt et krselsforbud er , s forstyrrer det princippet om den fri bevgelighed for varer , og det rammer de perifere lande hrdest .
Det er vrst for isr disse lande , fordi fordelene ved det indre marked ikke altid er lige indlysende for dem .
Indfrelsen af et krselsforbud betyder impelthen , at en strre trafikstrm finder sted p et begrnset antal dage og derfor skaber et helt andet trafikpres , ogs i de skaldte transitlande .
Ironien i denne kunstige situation er , at medlemsstaterne i forbindelse med TEN-nettet , som ofte finansieres af EU-midler , har ret til at indfre krselsrestriktioner , uden at disse , f.eks. af Kommissionen , undersges tilstrkkeligt med hensyn til deres nytte .
<P>
Derfor har jeg p vegne af ELDR-Gruppen stillet en rkke ndringsforslag , som muliggr dette .
Formlet med mit ndringsforslag er , at medlemsstaterne gerne m indfre et krselsforbud , hvis det begrundes p grundlag af forskellige kriterier , ssom milj- , sikkerheds- eller sociale rsager .
Det skal forebygge , at der opstr et virvar af krselsforbud .
Jeg anmoder Dem derfor om at sttte ndringsforslag 23 .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag 4 og 13 , som legitimerer krselsforbud af topografiske rsager , sttter min gruppe ikke .
Hvad er en topografisk rsag prcist , og hvordan definerer man den ?
I begrundelsen for det ndringsforslag refererer man til Alperne .
Men det nederlandske polderlandskab kan tillige vre et topografisk motiv for et krselsforbud .
Den definition kan efter min mening nemt misbruges .
Hvis ndringsforslag 4 og 13 vedtages i morgen ved afstemningen om denne betnkning , anbefaler jeg som skyggeordfrer at stemme imod hele betnkningen .
Lad os holde det indre marked bent og ikke skabe for mange restriktioner eller muligheder for restriktioner .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , den internationale tunge lasttransport ad landevej konfronteres med modstridende interesser .
Hvis det er op til de erhvervsdrivende , skal der altid kunne kres , bde om dagen , om natten , i weekenden og p sn- og helligdage .
Transitkrsel er gunstigt for denne erhvervsgren , som i konstant konkurrence med jernbanerne og den indenlandske skibsfart hele tiden forsger at vre den hurtigste og billigste .
De ansatte lastbilschauffrer er glade for de krselsrestriktioner , som tager sigte p deres sundhed , men som ikke forpligter til ventetider p ukomfortable steder .
Selvstndige chauffrer , for det meste tidligere arbejdstagere , som under pres fra deres chef har overtaget driftsrisikoen , vil kre videre for finansielt at holde hovedet oven vande .
Hvis det derimod er op til de omkringboende ved transitvejene , skal der kre s f lastbiler som muligt gennem Europa . Og bestemt ikke gennem bebyggede omrder , naturomrder , bjergdale og bjergpas .
<P>
For kommunalbestyrelser er kun fragttrafik til eget industriomrde i orden , fordi man i den forbindelse forventer beskftigelse og indtgter , men ikke transittrafik , som man kun oplever som en byrde .
I jeblikket er der et virvar af foranstaltninger , hvormed kommuner og regioner kan beskytte miljet og sndagsfreden og forsge at reducere farlige spidsbelastningsperioder i trafikken .
For de fleste mennesker er det vigtigt , at den frihed opretholdes uden undige hindringer for at komme over grnserne .
<P>
Hr . Saverys forslag gr forbuddene p TEN-ruter forudsigelige .
Jeg vil imidlertid hellere overfre hastetransporten af fordrvelige agrariske produkter , som han har fritaget , obligatorisk til jernbanen , og i den henseende er jeg ikke enig i hans fritagelse .
Med hensyn til det vrige mener jeg , at han har lavet en god afvejning mellem de forskellige modstridende interesser .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi tror p iden om det indre marked og fllesskabsprincippet om fri bevgelighed for varer , personer , kapital og tjenesteydelser , men vi forsvarer ogs menneskets livskvalitet og miljet .
De to ting stder ofte sammen p grund af interessekonflikter , og derfor mener vi , at det for at beskytte sameksistensen er ndvendigt at indfre visse krselsrestriktioner .
<P>
Flere medlemsstater har indfrt forskellige tidspunkter og datoer for restriktionerne , hvilket skaber stor forvirring blandt transportvirksomhederne og blandt dem , der sender og modtager gods , og ligeledes p markedet for fragt , distribution og levering .
<P>
Det betyder alt sammen , at det er ndvendigt at lave en minimumsharmonisering p fllesskabsplan af tidspunkter for restriktionerne , og derfor skal der frst og fremmest skabes et effektivt system til information af transportvirksomhederne .
Der er ogs brug for trovrdige statistikker over belastningen af de transeuropiske net , dage , myldretider osv. samt over de miljmssige konsekvenser af den hje trafiktthed , s vi kan beskytte vores milj bedre .
Desuden skal vi udnytte disse krselsrestriktioner for lastvogne til at sikre , at chauffrerne fr en uafbrudt minimumshviletid .
<P>
P den anden side ville det ikke vre demokratisk , at nogle medlemsstater kunne bibeholde deres i forvejen fastlagte restriktioner uden nogen tidsbegrnsninger , mens de nye ikke mtte indfre dem .
Det er et sprgsml om retfrdighed , at det privilegium fr en begrnset frist .
<P>
Til sidst vil jeg lyknske ordfreren , hr . Savary , med kvaliteten af hans betnkning og med , at han efter to mislykkede forsg har opnet p dette plenarmde at f debatteret det harmoniserede st regler for krselsrestriktioner , der er s ndvendigt , for at markedet og menneskene kan fungere og eksistere side om side , og det er ogs ndvendigt for miljet i Europa .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Fru kommissr , ikke alle er overbeviste om krselsforbuddenes nytte og legitimitet , hvilket denne debat ogs viser .
Vi skal finde en balance mellem p den ene side medlemsstaternes kompetence til at indfre pauser i trafikudbuddet og p den anden side den fri bevgelighed for varer og tjenester .
De nationale myndigheder kan ikke finde den balance , og derfor er det ndvendigt med en europisk ramme .
<P>
Hvor omfattende skal den ramme vre ?
Krnkelser af eksisterende forbud kan ikke regne med megen sttte i de pgldende lande .
Disse forbud skal vi acceptere .
En ramme for nye krselsforbud er imidlertid ogs muligt , ogs med henblik p udvidelsen .
Sdan en ramme behver ikke at vre s omfattende , for den vedrrer immervk kun nye forbud .
Tidsrammen skal efter min mening begrnses til sndag .
Det ligger i forlngelse af sndagens srlige stilling og kan imdeg en kumulation af rekreativ trafik og varetrafik .
<P>
Direktivets indvirkning kan begrnses p forskellige mder , f.eks. ved hjlp af kriterierne om at indfre et krselsforbud eller gennem undtagelserne for visse kretjer eller varer .
For mange undtagelser delgger effekten .
Tunge lastbilers indflydelse p ulykker p vejene str ikke klart , og derfor ville flere oplysninger herom vre meget nyttige .
P grundlag heraf kan der trffes forebyggende foranstaltninger for at forbedre sikkerheden .
<P>
Optagelsen af sociale bestemmelser i teksten er en mindre heldig id .
Det hrer ikke hjemme her .
<P>
Hr. formand , en god balance mellem samfundsmssige og konomiske interesser er ikke opnet helt endnu .
Jeg anbefaler derfor fuldt ud de ndringsforslag , som min gruppe har stillet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionen forsger for anden gang at tage sig af ting , som egentlig ikke behver at blive reguleret p EU-plan .
Det er indholdet af denne betnkning og det emne , som vi skal forholde os til .
Hindres den fri bevgelighed for varer i dag af nationale krselsforbud ?
Jeg kan svare helt klart nej , for hvis det havde vret tilfldet , ville Kommissionen allerede i dag vre berettiget til at anlgge sag mod medlemsstater ved EF-Domstolen .
Det har den hidtil ikke gjort , alts kan der ikke foreligge en hindring af den fri bevgelighed for varer .
<P>
For det andet vil vi i Europa aldrig kunne harmonisere fri- og helligdage .
Ogs det er jo en del af lovgivningen .
Jeg tror ikke , at la grande nation Frankrig nogensinde vil lade sig den 14. juli forbyde , og vi vil i Tyskland ogs vgre os imod , at den 3. oktober bliver afskaffet .
Det vil sige , at vi p grund af forskellige fri- og helligdage jo alligevel har forskellige regler om krselsforbud .
<P>
For det tredje kom Kommissionen allerede i 1998 under Deres forgnger , hr . Kinnock , med et forslag , som kun ville bibeholde krselsforbuddet om sndagen , og der vil den egentlig hen .
Derfor m der ikke ske det , at vi i dag eller i morgen ved afstemningen godkender , at EU fr ret til i det hele taget at fastlgge bestemmelser om krselsforbud .
Iflge subsidiaritetsprincippet er der her tale om ting , som udelukkende skal reguleres af medlemsstaterne , og som ogs kan reguleres .
<P>
Derfor har vi startet et initiativ p tvrs af grupper og lande og stillet et ndringsforslag om at forkaste kommissionsforslaget .
Jeg vil gerne anmode mine kolleger om ogs at godkende dette forslag .
Den europiske mervrdi fremgr ikke .
Der findes ingen europisk mervrdi , fordi undtagelserne i forslaget er sledes , at der faktisk ikke vil blive ndret noget .
Hvis det kun drejer sig om at stille informationer til rdighed , s har Kommissionen naturligvis ret til at opbygge informationssystemer uden lovgivning .
Det rkker nu engang ikke , fru kommissr , at alle fri- og helligdage i EU i dag kun bliver offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende .
De har min fulde sttte , nr det drejer sig om at opbygge informationssystemer . Men det kan De som Kommission gre i eget regi uden et direktiv .
Min anmodning skal lyde : Gr det , s alle implicerede i hele EU ogs bliver gjort bekendt med reglerne , sledes som de eksisterer i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det sidste punkt gr p , at det ogs drejer sig om at forhindre udvidelser af undtagelserne .
Det er rigtigt , at fordrvelige varer og navnlig fdevarer er undtaget for reglerne om krselsforbud .
Men hvilken mervrdi vi opnr ved , at friske blomster ogs kan transporteres om lrdagen og om sndagen , oven i kbet om sommeren , hvor alting i forvejen blomstrer overalt - og om vinteren m de jo transporteres om lrdagen - det skal jeg heller ikke kunne sige .
S lad os stemme imod dette forslag .
Lad os lade medlemsstaterne afgre det subsidirt , s har vi ogs borgerne bag os , nr det handler om Europa !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , det har vret vanskeligt for flere medlemsstater at acceptere harmoniserede krselsrestriktioner for lastvogne p det transeuropiske transportnet i weekender og p fri- og helligdage , sdan som Kommissionens resultatlse forsg p at f gennemfrt direktivet om et transparent , harmoniseret st regler p dette omrde s tydeligt viser .
<P>
Kommissionens omformulering af sit forslag m derfor hilses velkommen , for det er bde afbalanceret og berettiget navnlig af hensyn til retssikkerheden og den stadig strre forskel mellem de nationale lovgivninger , hvor transitlandene og de geografiske yderomrder str i et radikalt modstningsforhold til hinanden .
EU er nu et omrde med landevejstrafik uden grnser , og udvidelsen vil gre problemerne strre og betyde stigende spndinger , hvis der ikke findes en minimumsharmonisering .
<P>
Der er ogs grund til at prise ordfrerens glimrende arbejde , ikke mindst hans ndringsforslag om at ivrkstte en europisk vejinformationsordning , om at udvide fritagelserne til transport af friske blomster og gartnerivarer , og om de sociale vilkr , som forskellene mellem de nationale regler indebrer , men som vil kunne finde en lsning i form af sociale ledsageforanstaltninger , f.eks. hviletid i hjemmet eller ekstrabetalingsordninger .
Jeg mener , at det indtil videre er en god lsning p disse problemer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Savarys betnkning om krselsforbud for lastvogne fr min fulde opbakning .
Den er et godt kompromis , som jeg sttter .
For det frste har medlemsstaterne mulighed for at indfre krselsrestriktioner for lastvogne p de nuvrende tidspunkter , nemlig lrdage , sndage og nationale fri- og helligdage .
For det andet er anvendelsesomrdet opstillet i henhold til princippet om ikke-forskelsbehandling mellem de nationale og internationale transportvirksomheder .
Direktivet omfatter udelukkende international transport ad TEN-nettet , idet medlemsstaterne har ret til at indfre yderligere restriktioner for nationale transportvirksomheder for hele vejnettet .
For det tredje har de nationale myndigheder foruden de almene undtagelser en manvremargen , s der ogs kan indfres yderligere undtagelser for international transport ad TEN-nettet .
For det fjerde henhrer sanktioner og kontroller i forbindelse med krselsrestriktionerne under medlemsstaternes befjelser .
<P>
Ordfreren medtog bl.a. to vigtige ndringsforslag .
For det frste ivrksttelsen af en europisk vejinformationsordning og for det andet udvidelsen af fritagelsen til blomster og friske gartnerivarer . Hr .
Ferber , vi ser forskelligt p dette meget vigtige punkt : Hvis dette direktiv bliver godkendt , bliver der nemlig skabt retssikkerhed , og s kan der ikke lngere argumenteres forskelligt ved forskellige domstole .
Trafiksikkerheden bliver forget , og belastningen af mennesker og milj bliver minimeret .
Medlemsstater , som allerede nu har mere liberale lsninger , bliver ikke tvunget til at indfre mere restriktive foranstaltninger , og medlemsstater , som har skrappere restriktioner vedrrende lastvognstransporter , bliver ikke tvunget til at liberalisere disse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , De har gjort et godt stykke arbejde forstet p den mde , at ud fra de overvejelser , som vedrrer trafiksikkerheden , miljet og stjbegrnsningerne , er det meget godt , at man har valgt en let form for harmonisering .
Jeg mener , at hr . Savarys argumenter om retsgrundlaget - som er ndvendigt , fordi vi ellers kan blive konfronteret med juridiske tvister - er gode .
Jeg mener endvidere , at opretholdelsen af status quo er et vigtigt gode .
Det siger jeg p trods af interesserne i mit land og den dervrende transportsektors .
I dette tilflde skal centrumlandenes interesser absolut have forrang , nr det drejer sig om de problemer , som jeg netop nvnte .
<P>
Periferien , hvor havnene i vrigt ogs er , og hvor transporten i frste instans begynder , skal tilpasse sig det .
S bliver det helt klart , at man , nr man tror , at der er tale om en begrnsning af den fri bevgelighed for varer , skal vre klar over , at der fortsat bde er indenlandsk sfart og jernbanerne , og at der fortsat er muligheder ad de indre vandveje .
Hvis man skal fra Nederlandene til Italien , s kan man bruge de indre vandveje .
Det gr vi alle en stor indsats for .
Hr . Savary har ret i at medtage ndringsforslag 13 .
Jeg vil blot foresl ham alligevel at medtage ordene " srlige tilflde " , som han udelader , hvor det vedrrer restriktionerne , fordi det bremser helheden .
Det var alt , og jeg vil foresl hr . Vermeer at tage toget nste gang .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , jeg ville egentlig besvare min bayriske kollega , men han har allerede forladt salen .
Derfor protokollerer jeg det .
<P>
Det er skurrilt , at han altid beder Kommissionen om assistance , nr strigerne sprrer Alperne .
Men nr vi laver noget virkelig fornuftigt , nemlig ensartede regler om krselsforbud , s bestrider vedkommende , at Fllesskabet har kompetence hertil .
Jeg vil ved lejlighed minde ham om , at man ikke kan benytte forskellige platforme .
Det er dog helt logisk .
Vi taler om det transeuropiske net , om international transport , at vi iflge hvidbogen nsker et effektivt system til udnyttelse af det transeuropiske net , og s kommer et medlem af Europa-Parlamentet og siger , at der ikke findes nogen europisk kompetence .
Det er latterligt , kan jeg kun sige . Det er absolut latterligt .
<P>
Ogs selv om jeg kommer fra et land , som lider under transittrafikken , fordi lastbilerne krer p kryds og tvrs af Tyskland fra nord til syd og fra vest til st , s er jeg dog af den opfattelse , at vi har brug for europiske regler .
Vi m have regler for , hvordan vi lser mlkonflikten mellem de lokale borgerinteresser - mod stj , mod strkt trafikerede veje - og erhvervslivets interesse i at kunne gennemfre transporter .
<P>
Vi beklager den hje arbejdslshed . Hvis vi nsker at eliminere arbejdslsheden , har vi brug for konomisk vkst .
konomisk vkst kan man ikke opn via internettet .
Man kan ganske vist bestille noget p internettet , men man skal have leveret varen , s arbejdspladserne i industrien er afhngige af , at der finder en effektiv udnyttelse af dette transeuropiske net sted .
At sige , at det ikke har noget med Europa at gre , at det kan ethvert land gre , som det vil , er nrmest forvrvlet . Det er endnu mere forvrvlet , nu hvor vi jo str over for udvidelsen af EU .
Vi br give de lande , som om kort tid tiltrder EU , en pakke med entydige , harmoniserede regler , som de ved , at de kan holde sig til , at dem kan de indstille sig p .
Der er behov for europiske regler .
<P>
Vi m ganske enkelt konstatere , at ingen , heller ikke Kommissionen , vil ndre fri- og helligdagene i medlemsstaterne med systemet af effektive anmeldelser og kontroller af yderligere forbud .
Det er noget sludder !
Det drejer sig primrt om krsel i weekenden .
Det er det , der er sprgsmlet !
En speditr , en arbejdstager m vide , hvornr han kan kre hvor , hvornr han skal holde pause hvor .
Naturligvis m man s ogs have rigtige parkeringspladser med sanitre faciliteter .
<P>
Derfor fru kommissr , fru nstformand , blot et enkelt sprgsml , som jeg beder Dem om at besvare . Hr .
Savary , som var en meget god ordfrer , har foreslet denne europiske vejinformationsordning .
Er De villig til at sttte den ?
For s vil jeg ogs sige til hr . Ferber , at hvis man nsker et effektivt informationssystem , s m man foreskrive den i et direktiv , s medlemsstaterne bliver forpligtet til at medvirke .
Ved frivillige systemer ved vi , at medlemsstaterne ikke leverer aktuelle data .
Vi har alts brug for den .
Fru kommissr , fru nstformand , er De villig til at sttte hr . Savarys storartede id om en sdan ordning ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Fru formand , fru kommissr , det er absolut legitimt , at borgerne i landene i centrum af Europa ikke vil lade sig tromle ned af en transportpolitik , som ensidigt udkmpes p landevejen . Men det er ogs forsteligt , at landene i periferien krver samme rettigheder for deres transportvirksomheder .
EU m forsge at skabe balance her .
<P>
EU har optaget to ml i Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , som egentlig stter transportpolitikken under et enormt reformpres .
I Maastricht blev trafiksikkerhed optaget som et EU-ml , i Amsterdam forpligtede EU sig til ogs at garantere beskyttelsen af borgernes livskvalitet .
Beskyttelsen af de belastede borgere og miljet mod stj og udstdningsgas i flsomme regioner kan ganske vist forbedres en smule ved krselsrestriktioner , men p lang sigt kan kun en beslutsom fremme af jernbanesektoren opfylde dobbeltmlet , nemlig at sikre livskvalitet for borgerne i centrum af Europa og give landene i periferien god adgang til det indre marked .
<P>
Hvad selve direktivet angr , s bifalder jeg , at der bliver indfrt komparative statistikker . P baggrund af EU ' s nuvrende uafbalancerede transportpolitik mener jeg dog ogs , at vi har brug for mere vidtgende rettigheder for medlemsstaterne i dag , s de kan forsvare sig mod en uafbalanceret transportpolitik i EU .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Fru formand , det forblffende ved denne betnkning er stningen " EU ' s territorium er nu et omrde med landevejstrafik uden grnser " .
Det synes derfor at have undget forfatterens opmrksomhed , at Det Forenede Kongerige overraskende nok har en grnse til resten af det europiske kontinent .
Den hedder Den Engelske Kanal , eller La Manche , om man vil .
Det er ikke en landevejsgrnse , men de 31 km p det smalleste sted gr dog en stor forskel .
De har muligvis ogs bemrket , at vi krer i venstre side , og at der er en del andre forskelle ved vejnettet i Det Forenede Kongerige .
Vi har forskellige handelssystemer og et andet livstempo .
<P>
Vi har derfor udviklet vores egne kontrolsystemer .
De fungerer sdan da , og selv om vi takker ordfreren for arbejdet med systemet om konvergens i frihed , der giver medlemsstaterne frihed til at opstille egne regler , har vi ikke brug for Deres frihed .
Vi kan sagtens selv opstille vores egne regler og er fuldt tilfredse med , at vores lastbilchauffrer skal overholde Deres .
Vi har derfor heller ikke brug for Deres konvergens , og vi har ikke brug for harmonisering .
<SPEAKER ID=48 NAME="De Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Savary , for den subtile og dygtige mde , hvorp han har behandlet et meget flsomt , vanskeligt og komplekst emne , hvor der , som det er blevet nvnt , allerede har vret to fiaskoer med forskellige betnkninger om sprgsmlet .
<P>
Vi ved alle sammen , at vejtransportsektorens gode funktion er afgrende for samhandlen inden for Fllesskabet og den europiske konomi , og at vi taler om en af de friheder , der er grundlggende for det indre marked og for oprettelsen af Fllesskaberne .
Samtidig ved vi , at sektoren er inde i en vanskelig periode : konkurrencepresset - som er meget strkt - problemerne med trafiktthed i mange korridorer , gennemkrselsvanskeligheder visse steder - f.eks. Alperne - trafiksikkerhedshensyn og det strke sociale pres .
<P>
Disse problemer giver ikke blot et forvrnget billede af sektoren , det er reelle problemer , der kan blive forvrret af udvidelsen .
Derfor fremhvede Kommissionen , at det var helt ndvendigt at vedtage en rkke foranstaltninger til en flles strategi til fremme af sammenhngen i vejtransportsektoren og styrkelse af det indre marked i denne sektor .
<P>
De kender alle disse foranstaltninger , som Kommissionen forelagde - en stor del af dem under det franske formandskab - som ogs delvist blev diskuteret , og som indgr i vores analyse i hvidbogen .
Det er i den sammenhng , at de krselsrestriktioner , som vi diskuterer i dag , skal ses .
<P>
Jeg er overbevist om , at det er vigtigt at indfre flles regler p dette omrde og at organisere krselsrestriktionerne for tung lastvognstrafik i weekender i hele Unionen .
Syv af de 15 medlemsstater har allerede restriktioner for nogle typer kretjer .
Den manglende koordinering af denne type foranstaltninger vanskeliggr funktionen af det indre marked for vejtransport , og Kommissionen og de fleste af staterne gr ind for flles regler , der kan skabe et varigt , klart og transparent system og fremme , som det er blevet sagt , en kombination , en vanskelig balance mellem to modsatrettede interesser , nemlig borgernes ret til i weekenderne at have nogle veje , der ikke er helt overfyldte , og friheden til transport af varer gennem Unionen .
<P>
Med dette ndrede forslag har Kommissionen forsgt at rde bod p de indledende indvendinger ved klart at tilkendegive , at det udelukkende finder anvendelse p lastvogne i international transport og i det europiske transportnet .
Staterne har alts stadig befjelse til at indfre restriktioner af en anden varighed for alle veje , som ikke indgr i dette net , det vil sige de vrige nationale veje .
I forslaget harmoniseres varigheden af weekendrestriktionerne , men de gldende restriktioner i langt strstedelen af Unionens stater hindres ikke .
Der faststtes ogs en ordning for anmeldelse af de dage , herunder fri- og helligdage , hvor medlemsstaterne agter at indfre restriktioner .
Dermed besvarer jeg hr . Jarzembowskis sprgsml , og jeg takker ham for hans sttte .
Vi er i princippet enige i hr . Savarys anmodning , der er bare nogle udestende sprgsml om anvendelsen af en cost-benefit-analyse og effekten af den informationsmekanisme , der omtales .
<P>
Hvad angr de konkrete ndringsforslag , vil jeg sige , at strstedelen kan accepteres , det vil sige 20 af dem .
Men der er nogle , som vi er ndt til at forkaste , nemlig ndringsforslag 32 , simpelthen fordi det forkaster vores forslag .
Vi forkaster ogs ndringsforslag 4 , 13 , 35 og 38 , fordi de giver staterne mulighed for at indfre en restriktion og blot informere Kommissionen og i udvidet betydning andre stater i Unionen og deres transportvirksomheder .
Vi mener , at det giver for lidt fleksibilitet , at det ikke kan accepteres , og at komitologisystemet er det rigtige , fordi det fastholder og giver garanti for alle .
Vi kan heller ikke sttte ndringsforslag 24-28 og 30 , 36 , 37 og 40 , der afspejler en holdning , som er for restriktiv , og som ville gre forslaget uafbalanceret og svkke dets kvalitet .
ndringsforslag 18 , 29 og 31 ville vre ensbetydende med yderligere krav , som Kommissionen ikke kan ptage sig , fordi de er ude af proportioner med det foreslede ml . Jeg tnker p opgaver som udarbejdelse af statistikker , lister over overtrdelser og bder og uddybning af sprgsml om trafiksikkerhed , uden at tale om det indre marked .
Endelig forkaster vi ndringsforslag 2 , 23 , 25 og en del af 39 , fordi vi ikke mener , at de er relevante .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil igen takke hr . Savary for hans utrttelige indsats .
Man skal vre meget entusiastisk for at g i gang med denne betnkning og ikke blive modls , for jeg mener , at holdningerne er s modsatrettede , at det synes umuligt at opn en aftale .
Men jeg mener ligesom hr . Savary - og derfor har jeg udarbejdet det ndrede forslag og holdt fast - at der skal findes en middelvej , som naturligvis ikke vil vre tilfredsstillende for nogen , men som kan vre en ligevgt , der p en fornuftig mde tager de forskellige interesser i betragtning .
<P>
Sandheden er desuden , at vi m huske p , at det indre marked snart udvider sig mod st , og at det i den situation vil vre endnu mere ndvendigt at f en koordineret holdning og strategi , en vis harmonisering .
Der er ikke tale om en fuldstndig harmonisering , men om en minimumsharmonisering for reglerne for trafikbegrnsninger i de transeuropiske net , der gr det muligt at sikre en rimelig bevgelsesfrihed for varer inden for Unionen , for den er helt afgrende for den konomiske udvikling og for den konomiske aktivitet i vores lande .
<P>
Mange tak , fru formand , mange tak , hr .
Savary .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen endelig kan vedtage Savary-betnkningen , som efter min mening er afbalanceret og det bedste , vi kan opn fra den ene side til den anden .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Loyola de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0218 / 2002 af Mayol i Raynal for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 81 / EF for s vidt angr muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats p biobrndstoffer og p visse mineralolier , der indeholder biobrndstoffer ( KOM ( 2001 ) 547 - C5-0030 / 2002 - 2001 / 0266 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0244 / 2002 af Ayuso Gonzlez for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af anvendelsen af biobrndstoffer til transport ( KOM ( 2001 ) 547 - C5-0684 / 2001 - 2001 / 0265 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Fru formand , vi bliver hrt om et direktivforslag om afgifter for biobrndstoffer .
Inden vi behandler meritterne , vil jeg gerne fremfre to indledende bemrkninger .
<P>
Den frste bemrkning er en sproglig bemrkning .
Jeg beder formanden og mine kolleger undskylde fejlene i det sprog , som jeg taler her .
Mit modersml er faktisk catalansk , og over for Dem vil jeg sige , at det gr mig ondt , at 10 millioner borgere ikke kan tale deres modersml .
Den anden bemrkning drejer sig om terminologi .
Jeg mener , at termen biobrndstof kan kritiseres .
Jeg har i konomiudvalget foreslet , at termen " agrobrndstof " anvendes .
Dette forslag blev ikke vedtaget , men jeg nvner det for lige at minde om det .
<P>
Direktivforslaget synes at vre en naturlig flge af forslaget om fremme af anvendelsen af biobrndstoffer i transportsektoren .
Kommissionen bygger dette p en forventning om en fortsat vkst i vejtransporten .
I henhold til de forpligtelser , som Unionen indgik i Kyoto , er det planlagt , at der skal ske en delvis udskiftning af fossile brndstoffer med brndstoffer , der ikke forvrrer drivhuseffekten .
<P>
I den forbindelse forudsttes det i hvidbogen om transportpolitik , at kuldioxidudslippene fra transportsektoren vil stige med 50 % i perioden mellem 1990 og 2010 .
I henhold til de vurderinger , der er foretaget i hvidbogen , vil vejtransporten st for 84 % af disse udslip .
<P>
Den stigende eftersprgsel i transportsektoren medfrer en forget afhngighed af de tredjelande , der producerer olie og naturgas .
Kommissionens grnbog om EU ' s energiforsyningssikkerhed forudstter , at de alternative brndstoffer skal reprsentere 20 % af det totale forbrug i 2020 .
Vores fordel skyldes iflge Kommissionen fremme af bio- eller agrobrndstoffer . Det er muligheden for at udnytte de jorde , som i henhold til Blair House-aftalerne ikke kan benyttes til produktion af fdevarer .
Det er et aspekt , der iflge Kommissionen kunne blive interessant for de kommende medlemsstater , steuropa , Malta og Cypern .
<P>
Det er ndvendigt med en gunstig beskatning for at fremme brugen af biobrndstoffer .
I betragtning af den nuvrende pris p rolie ville den nuvrende ekstraomkostning for produktion af ren biodiesel faktisk vre 0,25 til 0,30 euro pr. liter i forhold til fossilt brndstof .
Kommissionen har tilsyneladende nsket at indfre beskatningen af biobrndstoffer efter dommen fra Retten i Frste Instans af 27. september 2000 .
<P>
Det drejer sig om en beskatning , der er en undtagelse fra fllesskabslovgivningen om punktafgifter p mineralolier , hvor harmoniseringen af strukturen behandles i direktiv 92 / 81 , som dette direktiv nsker at ndre .
For at fremme produktionen af bio- eller agrobrndstoffer har medlemsstaterne hidtil fastsat ordninger med reduktion af eller fritagelse for punktafgifter i henhold til direktiv 92 / 81 , artikel 8 , stk .
2 , punkt d . Dette direktiv forudstter srligt , at de pilotprojekter , der sigter mod en teknologisk udvikling af mindre forurenende produkter , bl.a. vedrrende brndstoffer , der kommer fra vedvarende kilder , kan blive fritaget .
<P>
P baggrund af disse bestemmelser har srlig Tyskland , Frankrig og Sverige vedtaget undtagelsesforordninger , der kan medfre en fuldstndig fritagelse .
Men Retten i Frste Instans har annulleret Kommissionens beslutning om godkendelse af denne undtagelsesforordning specifikt for Frankrig , da det pgldende omrde - det drejede sig om produktion af ethyl-tert-butylether - var ude over pilotprojektfasen .
<P>
En anden mulighed for undtagelse fremgr af direktiv 92 / 81 , artikel 8 , stk .
4. Rdet kan med enstemmighed p forslag af Kommissionen trffe beslutning om dette .
Flere medlemsstater har som flge af retspraksis for BP Chemicals anmodet Kommissionen om undtagelse .
P baggrund af traktatens artikel 93 sigter direktivforslaget mod at harmonisere forordningen om punktafgifter for biobrndstoffer .
Det forudsttes derfor , at medlemsstaterne kan faststte afgifter , der ligger under afgiften p 20 % , som er fastsat som laveste afgift for disse produkter , men at disse afgifter ikke kan reduceres med mere end 50 % i forhold til de afgifter , der glder for de fossile brndstoffer .
En yderligere reduktion kan forventes hos medlemsstaterne til fordel for de bio- eller agrobrndstoffer , som en rkke transportselskaber bruger , herunder de lokale selskaber for offentlig transport .
Flere ndringsforslag sigter mod at tillade en fuldstndig afgiftsfritagelse for biobrndstoffer .
Det er lidet sandsynligt , at de medlemsstater , der p dette omrde trffer bestemmelser med enstemmighed , finder frem til en aftale p dette punkt .
<P>
Ud fra et kologisk synspunkt str det overhovedet ikke klart , om resultatet af de produkter , som de pgldende direktiver sigter mod at fremme , nemlig de bio- eller agrobrndstoffer , der kan blandes med olie ( biodiesel og bioethanol ) , udgr en reel fordel .
Man kan sprge sig selv , om overvejelserne om formindskelse af drivhuseffekten ikke er et dkke for olieselskaberne , de kemiske industrier for raffinering , bilindustrien og industrilandbruget .
<P>
Derfor sigter det ndringsforslag , som vi har stillet , mod , at betydningen af nedsttelse af punktafgifterne kun sker i henhold til den kologiske interesse for produkterne og for forbrugerne .
Ud fra det synspunkt mener vi , at det vil vre mere belejligt at fremme biobrndsel med henblik p deres brug til det , som kaldes kretjsflder , nemlig taxaer , busser og diesellokomotiver .
Et srligt distributionsnetvrk og tilpassede motorer , der udelukkende virker med biobrndstoffer kunne alts indfres , og det energimssige resultat ville udelukkende vre positivt .
<P>
Denne lsning har ogs den fordel , at den fremmer den decentrale udvikling .
Man kan forestille sig , at disse produkter og disse former for anvendelse kunne drage fordel af en fuldstndig fritagelse .
Det kunne vre det samme for de biobrndstoffer , der kommer fra biomassen fra middelhavsomrderne , hvor brandrisikoen er pvist .
Vi er enige i mlet p 2 % af biobrndstoffer i 2005 , men vi er imod mlet p 5,75 % i 2010 .
Vi anmoder om , at de kvantitative ml defineres igen efter en vurdering af den miljpvirkning , som de alternative former for anvendelse af biomassen vil medfre .
<SPEAKER ID=53 NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE)">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , dette direktiv er et svar p Kommissionens meddelelse , grnbogen og forskellige beslutninger fra Parlamentet .
Vi mener , at det er et realistisk direktiv , og at det sagtens kan gennemfres .
<P>
Fr jeg fortstter , vil jeg fremhve det gode samarbejde , som jeg har haft med skyggeordfreren , fru Rothe , og ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , hr . Kronberger , da der er tale om en Hughes-procedure .
Den omstndighed har forsinket frstebehandlingen af direktivet temmelig meget p grund af et kompetenceproblem , som Parlamentet har vret for lnge om at lse .
<P>
Jeg vil isr beskftige mig med den del af direktivet , der er mest uenighed om , nemlig sprgsmlet om mlene .
<P>
Kommissionen har foreslet nogle obligatoriske ml , der skal opfyldes i lbet af en rrkke .
Der er lande , som gr fremskridt allerede nu , og som ville kunne opfylde dem inden de tidsfrister , som Kommissionen har fastsat .
Mange lande har imidlertid vret meget tilbageholdende med at acceptere dem .
<P>
Parlamentet har , bde i Udvalget om Industripolitik og i Miljudvalget , til trods for de ndringsforslag , der er blevet stillet - og det har vret mange - om vejledende ml , med stort flertal vedtaget , at mlene skulle vre obligatoriske .
I Udvalget om Industripolitik var der 38 stemmer for og 5 imod .
<P>
Alligevel har skyggeordfreren , ordfreren for udtalelsen fra Miljudvalget og jeg selv i en meget geners gestus fra Parlamentets side tilbudt Rdet et ndringsforslag , som vi stiller i fllesskab , om at mlene skal vre vejledende .
Men vi forventer noget af Rdet til gengld : at det kvitterer ved at acceptere en rkke ndringsforslag , som Parlamentet stiller , og ved at acceptere Kommissionens forslag til direktiv med den undtagelse om mlene .
Vi foreslr ogs Rdet et kompromis om ndringsforslag 53 , hvorefter medlemsstaterne af begrundede rsager kan udstte gennemfrelsen af direktivet n gang med en undtagelse p to r .
<P>
Et andet sprgsml , som jeg gerne vil omtale , vedrrer ikke dette direktiv , men det pvirker indirekte anvendelsen af blandinger .
Det drejer sig om direktiv 98 / 70 / EF om benzinkvalitet .
Kommissionen er klar over , at det direktiv skal tilpasses , hvad angr blandinger , fordi det ikke kan anvendes p samme mde for blandinger som for de vrige oliebaserede brndstoffer .
I lande med varme somre stiger flygtigheden , og derfor skal damptrykket forges .
Jeg stillede selv et ndringsforslag om det .
P grund af juridiske problemer tog jeg anden del af det tilbage , men jeg vil understrege , at Kommissionen br foresl en ndring af direktiv 98 / 70 / EF , der gr ud p , at blandinger i lande med varme somre m have et damptryk p 70 kPa ( kilopascal ) , som det er tilfldet og tilladt i lande med arktiske somre .
<P>
Et andet sprgsml , der er blevet rejst under debatten om ndringsforslagene , har vret sprgsmlet om at foresl , at der indfres andre brndstoffer i direktivet .
Det er ikke formlet med det .
Alligevel er der en rkke ndringsforslag i betragtningerne , som kan accepteres i den forstand , at det er ndvendigt at tage disse alternative brndstoffer i betragtning .
Vi gr ind for de ndringsforslag , der har til forml at inddrage biohydrogen i direktivets anvendelsesomrde .
Andre ndringsforslag har til forml at faststte nogle kvalitetsstandarder for biobrndstoffer , som skal blandes .
Der skal faststtes standarder for alle biobrndstoffer .
<P>
Endelig vil jeg sige , at dette er et direktiv , der er tnkt til at erstatte med biobrndstoffer .
Det er ikke et direktiv med et endeligt miljml , men det har store miljmssige flger .
Der er nogle , der siger , at der findes billigere stoffer , som kan nedbringe CO2-emissionerne .
Der er der utvivlsomt , men direktivet kan vre medvirkende .
Desuden skaber det andre fordele for beskftigelsen og landbruget .
Det eneste , jeg beder om , er , at Rdet accepterer Kommissionens forslag og Parlamentets forslag , og at direktivet vedtages , for biobrndstofproducenterne har brug for en stabil ramme for at kunne producere .
<SPEAKER ID=54 NAME="Kronberger (NI)">
Fru formand , de to fremlagte dokumenter fra Kommissionen , dels om beskatning og dels om fremme af biobrndstoffer , er i sig selv noget selvmodsigende .
I det ene direktiv vil man indfre en afgift p biobrndstoffer , hvorved de ikke lngere ville vre konkurrencedygtige i forhold til fossile brndstoffer .
I det andet direktiv har man til hensigt at fremme biobrndstoffer for at ge deres andel af det samlede brndstofforbrug vsentligt .
Fremme af biobrndstoffer udgr med sikkerhed en vsentlig del af Europas fremtidige miljrigtige og bredygtige energiforsyning .
ndringsforslagene fra Milj- og konomiudvalget , som indeholder muligheden for en fuldstndig afgiftsfritagelse , gr p den anden side de to forslag kompatible .
<P>
I diskussionen om biobrndstoffer er et centralt punkt , nemlig miljforeneligheden , blevet bragt p tale .
Der blev krvet en evaluering af hele den kologiske livscyklus for biobrndstoffer .
Det er principielt rigtigt , men for at kunne foretage en sammenligning m man ogs inddrage de fossile brndstoffer i en sdan evaluering , alts ogs evaluere den samlede livscyklus her , s man kommer frem til objektivt sammenlignelige resultater .
Det br man s ogs tage hensyn til i diskussionen med Rdet , hvor vi har foreslet et kompromis .
S kan man sandsynligvis langt bedre vurdere , om man handler miljrigtigt , nr man tilstrber obligatoriske eller indikative ml .
Vi vil ganske vist finde frem til et kompromis , men en af de vigtigste forudstninger herfor er Rdets godkendelse .
<SPEAKER ID=55 NAME="Auroi (Verts/ALE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er lige ankommet , og jeg er meget glad for at f lov til at tale om denne sag om biobrndstoffer , som jeg har arbejdet p for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Det forholder sig tilsyneladende sledes , at denne debat om biobrndstoffer p en mde har vret bagvendt i den forstand , at det frst og fremmest drejer sig om et landbrugsproblem , og at det ville have vret klogere at vente , indtil evalueringen af mdet i Berlin blev afsluttet , det vil sige , at man har lagt den sidste hnd p midtvejsevalueringen , s det med sikkerhed kunne vides i hvilken retning , politikken om biobrndstoffer ville g .
<P>
Det er frst og fremmest den mde , som landbruget forvaltes p , som vil vre bestemmende for kvaliteten i produktionen af biobrndstoffer , og det skal der frst og fremmest huskes p .
De pgldende biobrndstoffer kan vre produktionsfremmende produkter med GMO ' er og med input pr. ha , men dermed ville det overordnede kologiske resultat blive negativt .
<P>
Hvis vi derimod flger tankegangen i den retningslinje , som har vret gldende for den flles landbrugspolitik i et stykke tid , det vil sige , hvis der sker en strre rotation af afgrder , og hvis miljet reelt respekteres , s kunne biobrndstofferne og produktionen af disse blive et positivt supplement til landmndene i forbindelse med den direkte produktion .
Det er reelt bedre at producere ren biodiesel , ren olie eller at bruge biomassen til at producere hydrogen end at flge en id , hvor der tilsttes en lille smule brndstof , der stammer fra landbrugsproduktion , til brndstoffer , der dog stadig er fossile brndstoffer , og som alts stadigvk er produkter , der forurener rigtig meget , nr de produceres .
<P>
Dette er starten p en vej , som vi mener gr i den rigtige retning .
Og da den foreslede retningslinje synes at vre tilfredsstillende , vil vi vre meget opmrksomme p de detaljer , som bliver besluttet i sidste jeblik .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Fru formand , eftersom EU har forpligtet sig til at reducere udslippene af drivhusgasser , mener jeg , at det er uhyre vigtigt at skabe gode forudstninger for udviklingen af vedvarende energi og srligt biobrndstoffer .
En reducering af udslippene er dog ikke den eneste grund til , at det er vigtigt at satse p udviklingsarbejde for at fremme alternative brndstoffer .
Ogs sprgsmlet om en langsigtet sikker energiforsyning i EU bliver meget vigtigt .
<P>
Da afgifterne udgr en meget stor del af energiprodukternes salgspris , er forskellige typer af afgiftsincitamenter effektive foranstaltninger .
Det forslag , som jeg vil begrnse mig til at tale om , handler om muligheden for at reducere punktafgifterne i medlemsstaterne , det vil sige Kommissionens forslag til ndring af direktiv 92 / 81 / EF .
I henhold til dette forslag fr medlemsstaterne adgang til en fleksibel konomisk foranstaltning til at udvikle produktionen af biobrndstoffer .
Det tager hensyn til medlemsstaternes budgetforhold , lokale forhold og egne valg af tekniske lsninger .
Forslaget er derfor ogs i trd med subsidiaritetsprincippet .
Jeg mener , at de ndringsforslag fra ordfreren og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som er blevet vedtaget i udvalget , har forbedret forslaget yderligere .
De indeholder krav om svel tidsbegrnsninger og overvgning som krav om beregning af den totale energieffektivitet og krav om beregning og undersgelse af miljpvirkningen .
Der er derfor med glde , at jeg sttter betnkningen , og jeg vil nske , at Europa-Parlamentet vedtager den .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , og jeg mener , at denne betnkning virkelig bringer os videre i et sprgsml , som politisk , konomisk , miljpolitisk og energipolitisk er af stor betydning .
Produktion og anvendelse af brndstoffer fremstillet af biomasse er politisk og konomisk set et alternativ til olieimport .
Eftersprgslen efter energi til transportforml vil fortsat stige .
Det str klart for os alle , fordi samfundet bliver mere og mere mobilt , og trafikintensiteten ogs vil stige vsentligt i Europa med udvidelsen af Unionen .
<P>
Forsyningssikkerheden er en uomgngelig forudstning for Europas erhvervsliv og arbejdspladser . Derfor er iden om en afgiftslempelse rigtig , fordi vi nemlig kan regne med , at det allerede inden for f rtier vil vre muligt at substituere olieimport til brndstoffer fuldstndigt via fremstilling af brndstoffer af biomasse .
Derfor er det rigtigt at fremme biobrndstoffer p EU-plan med afgifter som instrumenter i en overgangsperiode .
P et flles indre marked er det ikke nok , at nogle stater har udviklet instrumenter , og andre ikke har .
<P>
Biobrndstoffer er nu engang underlagt punktafgifter p grund af deres egen andel af kulbrinte og en ndvendig blanding med mineralolie .
Derfor er det ogs rigtigt , at vi anbefaler Europa-Parlamentets plenarforsamling at g videre end kommissionsforslaget og ikke kun tnke p lavere afgiftssatser , men ogs tnke p en afgiftsfritagelse som en lempelse for netop igen at fremme en beslutsom sttte .
<P>
Afgiftslettelserne - det vre sig i form af nedsttelse eller fritagelse - medfrer vsentlige omkostningsreduktioner , s biobrndstoffers konkurrenceevne kan sikres .
Samtidig kan den bidrage til at skabe arbejdspladser i landbruget og inden for maskinkonstruktion , som igen medfrer hjere skatteindtgter og bidrag til de sociale sikringsordninger .
Fremstilling af biobrndstoffer er nu engang arbejdsintensiv og skaber hjere beskftigelseseffekter end produktionen af traditionelle brndstoffer .
Den gunstigere afgiftsbehandling p fllesskabsplan er i overensstemmelse med det indre marked og ogs egnet til at styrke EU ' s konkurrenceevne .
Der kan her fremkomme innovationer p omrder som proces- , dyrknings- og hstteknik , men ogs inden for bilproduktion .
Flles kvalitetsstandarder for biobrndstoffer efter state-of-the-art for motorteknik ville gre det muligt at komme videre inden for motorteknik , hen til en bil med en emission lig med nul , der sandsynligvis ogs vil blive en eksportsucces .
Alt dette styrker vksten og skaber arbejdspladser . Det glder ogs med henblik p eksport af sdanne produkter og metoder til lande , hvis konomi i dag er afhngig af olieimport .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Mange tak , fru formand , min gruppe mener ogs , at Kommissionens forslag er meget godt .
Min gruppe har lnge ment , at anvendelsen af landbrugsprodukter til industrielle forml skal fremmes .
Jeg kan forestille mig , at dette forslag om biobrndstoffer bliver det frste i en hel rkke , for landbrugsprodukter kan ogs anvendes til andre forml , f.eks. smreolie , genanvendeligt plastik osv .
Man kan komme i tanke om mange andre ting .
<P>
Andre talere har allerede vret inde p , at Europa er alt for afhngig af import med hensyn til brndstof .
Ca. halvdelen , 50 % , af behovet importeres , og den afhngighed bliver sandsynligvis endnu strre .
Kommissionen er derfor p rette vej med dette forslag .
En af de ting , som skal undersges , er , hvordan vi kan anvende vegetabilsk biodiesel mere effektivt .
Der er fra forskellige sider blevet rejst tvivl om , hvilket jeg slet ikke sttter , hvorvidt biodiesel i konomisk og kologisk henseende er rentabelt .
Det er det efter min mening , men Kommissionen kan sandsynligvis forberede et par ting .
<P>
Noget , som ikke er medtaget i Kommissionens forslag , men som jeg i hj grad sttter , er , at ren vegetabilsk olie , alts ikke kun biodiesel , ogs kan anvendes som brndstof .
Tyskland har en sdan teknik til en bestemt motor , s hvorfor ikke prve det ?
Hvorfor kan det ikke vre sdan , at landmnd , som anvender deres egen vegetabilske olie , fr en skattefritagelse for det ?
Det sttter vi i hvert fald .
<P>
Med hensyn til skatterne har forskellige lande tidligere forsgt at fremme biobrndstoffer , og i forskellige europiske lande er der p forskellig vis skatteforskelle .
Vi mener , at det indtil videre fortsat skal vre sdan .
Jeg tror , at det p lang sigt kan give anledning til konkurrenceforvridning , og det skal undgs .
Vi mener , at skatteforskellene fortsat kan eksistere indtil omkring 2008 , men til den tid skal der umiddelbart finde en vis harmonisering sted , og det ville efter min mening vre godt , hvis Kommissionen ogs holder godt je med det .
<P>
Kort sagt skal Kommissionen lyknskes med forslaget , og rene vegetabilske olier skal ligeledes medtages , og for generelt at fremme anvendelsen af landbrugsprodukter i fremtiden skal Kommissionen endvidere stille forslag om smreolier , genbrugelig plastik osv .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Fru formand , det kan vre aldeles udmrket at anvende biobrndstoffer ud fra et miljsynspunkt , ikke mindst med henblik p udslip af drivhusgasser .
Det behver det dog ndvendigvis ikke at vre , men det kommer helt og holdent an p , hvordan disse biobrndstoffer produceres .
Det kan i mange tilflde vre uklogt ud fra et miljsynspunkt at anvende kraftigt stttede og hjt fordlede landbrugsprodukter til fremstilling af biobrndstoffer .
Der findes betydeligt mere interessante teknikker , f.eks. fremstilling af ethanol fra skovaffald , hvis man skal se p den sammenlagte miljeffekt .
Biobrndstofferne m derfor bedmmes ud fra et helhedsperspektiv i sprgsmlet om den miljbelastning , de er skyld i , hvis vi skal f et holdbart system p lang sigt .
Afgiften m ogs tilpasses den langsigtede miljpvirkning .
<P>
Jeg mener desuden , at hvis der skal ske et gennembrud for denne nye teknik og de forndne omfattende investeringer , m landene i en overgangsperiode helt fjerne afgiften for at opn de forndne investeringer til motorer , tankstationer osv .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Fru formand , nedbringelsen af drivhusgasemissioner er en efterstrbelsesvrdig mlstning .
Sprgsmlet er imidlertid , om den mlstning kan ns i forbindelse med fremme af anvendelsen af biobrndstoffer .
Biobrndstoffer har ud over den positive CO2-virkning ogs andre miljvirkninger .
Ved forbrndingen udledes der ogs andre gasser , og disse miljvirkninger er som regel mindre positive .
En integreret miljvirkningsundersgelse er efter min mening derfor ndvendig for at fjerne den tvivl , som hersker i forbindelse med anvendelsen af biobrndstoffer .
Hvis vi nu fremmer biobrndstofferne med skatteforanstaltninger uden p forhnd at have et klart billede af miljvirkningen , kan vi blive skuffede i vores forventninger .
Hvis anvendelsen af biobrndstoffer yder et klart bidrag til et bedre milj , er fremme p sin plads .
Det skal imidlertid understreges , at de samme emissionsnormer , som finder anvendelse p almindelige benzinmotorer , skal finde anvendelse p motorer , som forbrnder biomasse .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , hvad er biobrndstoffer egentlig ?
Biobrndstoffer er brndstoffer , som erstatter konventionelle brndstoffer eller bliver iblandet disse , og som fremstilles ved forarbejdning eller fermentering af forskellige ikke-fossile biologiske materialer .
Jeg siger dette , fordi vi altid br forklare , hvad vi taler om .
Bioethanol og biodiesel er de to mest anvendte biobrndstoffer for jeblikket .
Deres lnsomhed er nogenlunde den samme , men de kan endnu ikke konkurrere med mineraloliebaserede brndstoffer .
Biobrndstoffernes lnsomhed afhnger indlysende nok p den ene side af en optimering af produktionsprocessen , produktionsmngden og p den anden side af prisen .
I forbindelse med biodiesel vil jeg gerne nvne , at biodiesel fremstilles af vegetabilske olier - raps- , solsikke- , soja- og palmeolie osv. og at de vegetabilske olier for det meste opstr ved regional dyrkning i EU og derudover ogs kan anvendes som dyrefoder .
<P>
Mine damer og herrer , som overbevist reprsentant for den kosociale markedskonomi glder jeg mig derfor over , at medlemsstaterne kan faststte afgiftssatser , som ligger under de fastlagte minimumssatser , for produkter , som bestr af biobrndstoffer .
Jeg krver dog ogs , som allerede gjort i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , at denne tilladelse ogs skal indebre en fuldstndig afgiftsfritagelse for rene biobrndstoffer for en bestemt periode .
<P>
Hvorfor krver vi det ?
Fordi vi m sikre biobrndstoffers konkurrenceevne i forhold til mineralolier .
For jeblikket udgr ekstraomkostningerne ca . 0,30 euro pr. liter .
En anden grund er , at biobrndstoffer er CO2-neutrale og derfor bidrager vsentligt til at reducere drivhusgasemissionerne og til at opfylde Kyoto-mlene .
De udgr for det tredje en forbedring med henblik p en uafhngig europisk energiforsyning , som vi har sat os selv for , da vi for jeblikket ikke blot er overproportionalt meget afhngige af olieimport , men iflge beregningerne stiger afhngigheden frem til 2020 til 85 % .
For det fjerde er biobrndstoffer en indenlandsk energiressource for EU ligesom de vrige vedvarende energikilder og kul .
Med dagens skridt tager vi derfor et bevidst skridt med henblik p at styrke den kosociale markedskonomi .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg hilser begge initiativer fra Kommissionen om biobrndstoffer velkomne .
Planerne om at indfre afgiftslettelser eller -fritagelse for biobrndstoffer og udstyre fremme heraf med et klart mlkatalog for forbruget af biobrndstoffer vil bidrage til at reducere EU ' s store afhngighed af olieimport p en miljvenlig mde .
Herefter vil jeg begrnse mig til forslaget om fremme af biobrndstoffer .
<P>
Frst skal der lyde en tak til ordfreren , fru Ayuso Gonzlez , som har fremlagt et glimrende udkast til betnkning , og ogs mange tak for det virkeligt gode samarbejde .
Fremme af biobrndstoffer passer ind i EU ' s helhedsstrategi med henblik p at fordoble andelen af vedvarende energiformer inden 2010 . Vi har vigtige grunde til denne strategi .
EU har i Kyoto ptaget sig den forpligtelse at reducere udledningen af drivhusgasser med 8 % .
Netop transporten spiller en vsentlig rolle .
Det drejer sig ligeledes om at sikre forsyningssikkerheden , og fremme af biomasse som energikilde giver samtidig nye og vigtige udviklingsimpulser for landdistrikterne .
<P>
P PSE-Gruppens vegne bifalder jeg derfor , at det ansvarlige udvalg har bekrftet Kommissionens linje om at faststte obligatoriske nationale udviklingsml for biobrndstoffer .
Alligevel har jeg sammen med ordfreren , der allerede har nvnt det , stillet et kompromisndringsforslag , hvorefter indikative ml bindes til en revisionsmulighed .
Ordfreren har redegjort for baggrunden .
For os er nu kun t virkelig vigtigt : Vi imdekommer Rdet , det vil sige , at vi er villige til ogs at faststte indikative ml . Men det vil ogs sige , at vi allerede i denne uge forventer af Rdet , at det vil g ind p krav , som det ansvarlige udvalg har fremsat p forskellige omrder .
Det er vigtigt , at milj- og klimabetingelser ogs bliver undersgt njere her , at praksis for godt landmandskab bliver kontrolleret tilsvarende , og at det p ingen mde kan accepteres , at Rdet - som det vel tilstrber for jeblikket - vil indfre en opting out for hvert medlemsland uden strre barrierer .
Hvad skal vi med et direktiv , som frst faststter vejledende ml og s opblder disse ml ?
Vi er alts villige til hurtigt at opn enighed og nsker den ogs af hensyn til sagen , men denne enighed opns ikke for enhver pris .
Vi hber , at vi bliver enige med Rdet inden torsdag .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Fru formand , fremme af biobrndstoffer er fornuftig . Det hersker der , tror jeg , enighed om , ikke kun med henblik p anvendelsen af alternative rstoffer , men ogs med henblik p CO2-mlet .
Man m bare ikke overvurdere dette CO2-ml . Jeg vil gerne advare mod alene at se det ud fra CO2-problematikken , fordi biobrndstofferne er vsentligt dyrere , og CO2-besparelsespotentialerne er forholdsvis dyre og lave .
<P>
Jeg ser ogs et sprgsml om alternativer for landbruget , ikke kun om forbedring af uafhngigheden med hensyn til energiforsyningen , men ogs en mulighed for vores landbrugere for at tilbyde alternativer ved stigende overskudsproblemer , som styrker vores egen energibasis .
Derfor har Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi jo med et stort flertal godkendt fru Ayuso Gonzlez ' meget gode betnkning .
Vi har ogs stillet nogle ndringsforslag , fru kommissr .
Det ville naturligvis vre rart , om Kommissionen overtog disse .
For det frste handler det om iblandingspligten .
Vi er af den opfattelse , at iblandingen ikke er lsningen p problemet , men at opn et ml samlet set , hvad enten det mtte vre ved anvendelse som eneste brndstof , som det f.eks. allerede er muligt i min dieselbil , eller ved alternativer .
Det er det ene punkt . Ja til mlene , men ikke i form af en iblandingspligt .
<P>
For det andet vil jeg gerne sprge , hvordan evalueringen er ?
Fru Rothe har allerede vret inde p det : Det , der er blevet understreget endnu en gang i ndringsforslag 68 og 69 fra fru Ayuso Gonzlez og fru Rothe , er blevet overtaget i mange enkeltforslag fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Vi nsker , fr vi gr ud over de 2 % , en rapport om virkningerne inden 2006 . Vi nsker alts en klar koanalyse , og vi nsker en klar CO2-analyse af alternativerne .
Fr en forgelse til de tilstrbte 5,75 % , som iflge de nuvrende modeller i forvejen er tt p grnsen for EU ' s arealer , bliver obligatorisk , nsker vi en analyse og derefter en rapport fra Kommissionen hvert andet r .
Hvis der kan opns enighed om denne pakke , s er det et godt forslag , og s kommer vi fremad .
Hvis Kommissionen kan g ind herp , vil der vre et bredt flertal .
<P>
Det er langt vanskeligere med afgiftsfritagelsen .
Iflge min erfaring , som jeg har samlet her siden 1994 , holder medlemsstaterne fast ved deres egoisme i skattesprgsml , og en enighed om ensartede energiafgifter ligger fortsat langt ude i fremtiden .
Der har siden 1992 vret et direktiv p dette omrde . Seks medlemsstater har anvendt det .
I mit hjemland vedtog den tyske Forbundsdag forrige fredag en fuldstndig afgiftsfritagelse , alts en meget vidtgende . Men i andre medlemsstater er det ikke p dagsordenen .
Derfor har jeg ikke de store forhbninger om , at Rdets andet direktiv , hvor Parlamentet kun kan rdgive , bliver vedtaget inden for overskuelig tid .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Fru formand , om biobrndstofferne skal det siges , at de indebrer et kmpe innovationspotentiale med alle positive bieffekter , men ogs store opstartsudgifter - det m man ogs vre p det rene med - som skal tackles .
Biobenzin klinger i sig selv s godt i vores rer , fordi den p en eller anden mde appellerer til vores miljsamvittighed . Men at gre et stort nummer ud af biobenzin som et tiltag til at reducere drivhusgasemissionerne er en smule overdrevet .
Her skulle vi hellere bevare begge ben p jorden .
Et produkt med en nettoforbedringseffekt p maksimalt 45 % tvinger os til i stigende omfang at fremme andre omrder .
Det glder ogs for skattemssige fordele .
<P>
Selv om man f.eks. inden for varmeisolering brugte det samme potentiale , de samme finansielle midler , som det er planen for dette omrde , kunne man reducere energibehovet tre gange s meget .
Ud fra en ren kologisk synsvinkel kan man alts i det mindste diskutere det hensigtsmssige i det .
Men man kan sikkert ikke ngte , at dette produkt har en mulig fremtid .
<P>
Men nr man ser p fremtiden , m man ogs tage hjde for , at der navnlig for ansgerlande med store landbrugsarealer er en udvej .
Men politikken frer i retning af produktionsoptimeringer navnlig inden for denne sektor , idet der sandsynligvis tages genmanipulering til hjlp .
nsker vi ogs det ?
Hvis ja , s o.k. Derudover er omkostningseffektiviteten for forbrugerne i dag endnu tvivlsom .
Jeg hber , vi kan lse det .
Hvis prisen p rolie f.eks. falder p verdensmarkedet , s vil produktionspriserne for mineralolie ogs falde , og producenterne af rprodukter inden for landbruget kunne eller vil have behov for yderligere subsidier .
Der er alts ingen grund til eufori , men med de foreslede kompromiser mellem grupperne er der utvivlsomt en vis chance her .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Fru formand , jeg takker varmt min kollega , fru Ayuso Gozlez , for det arbejde , hun har udfrt under forberedelsen af betnkningen .
Direktivet er vigtigt for industrien p omrdet og stter kursen for udviklingen i de kommende r .
<P>
Den mest centrale sag , som ogs er blevet behandlet i adskillige ndringsforslag , er forpligtelsen i forhold til fastsatte procentdele . Er de forpligtende eller kun retningsgivende .
Man br indrette bestrbelser og mlstninger sledes , at de p lang sigt frer til anvendelse af biobrndsel med ringe emissioner .
Transport er en stor kilde til kuldioxidemissioner , og for de traditionelle roliebaserede brndstoffers vedkommende er vi meget afhngige af import .
Afhngigheden af importeret olie vokser i fremtiden , og denne afhngighed m vi med alle midler forsge at slippe af med .
<P>
Jeg sttter dog ikke i denne forbindelse opstillingen af forpligtende procentdele .
Frivillighed er mange gange den mest virkningsfulde lsning .
Der er altid farer ved for hurtig tvang .
Mange medlemslande er tyndt befolkede , og i et tyndt befolket omrde er brugen af egen bil ofte den eneste mulige transportform .
Vi kan ikke presse indbyggerne i de tyndt befolkede omrder til at anvende biobrndsel , hvis det medfrer betydeligt forhjede brndselsomkostninger .
<P>
Hvis vi nsker at opstille mlstninger , som fremmer anvendelsen af biobrndsel , br vi ogs vre parate til visse skattelettelser for disses vedkommende .
Vi kan indfre skattelettelser p biobrndsel for at sikre deres konkurrenceevne , sledes som Kommissionen har foreslet i sine forskellige direktivforslag .
Biobrndsel er ikke konkurrencedygtigt over for de traditionelle brndstoffer uden diverse skattelettelser .
Jeg tror dog ikke , at Ministerrdet , og i hvert fald ikke finansministrene , vil vre specielt glade for tanken .
Jeg vil gerne udvise mdehold i sagen om skattelettelser .
<P>
En forgelse af biobrndslets markedsandel br afhnge af en senere bedmmelse .
Lad os frst se , hvorledes markedet og forbrugerne tager mod de nye produkter , og hvilke andre effekter biobrndslet og biokomponenterne har .
Biobrndsels ubestridt positive indvirkning p beskftigelsen i EU-landene m ikke lades ude af betragtning .
Direktivet m dog heller ikke vre en dyr landbrugssttte til visse medlemslande .
Det m undersges omhyggeligt , hvorledes rstoffernes tilgngelighed udvikler sig i de forskellige medlemslande .
Kommissionens forslag om en rlig forgelse af procentdelen br i denne fase udelades af direktivet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , der hersker stor enighed om dette sprgsml i Parlamentet , og det er godt .
Problemet ligger snarere hos Rdet . Og jeg hber bare , at det ikke gr som for r tilbage , da den davrende kommissr Scrivener fremlagde en lignende pakke og Rdet s til sidst sagde nej .
Jeg hber , det fr en bedre ende denne gang .
<P>
En rkke talere har med rette sagt , at der findes billigere muligheder for at undg CO2 . Og det kan man vel nppe protestere imod .
P den anden side giver biobrndstoffer en rkke fordele , som man heller ikke skal undervurdere .
Energiafhngigheden bliver mindre i det omfang , som vi fremstiller biobrndstoffer .
Inden for landbrugspolitikken medfrer de en aflastning , og det tror jeg er et argument , som tller , isr med udvidelsen af EU med landene i steuropa .
Og for det tredje - og det siger jeg som n , der beskftiger sig lidt med teknik - tror jeg , at der vil komme noget i retning af et teknologisk skub , det vil sige , at der vil blive udviklet nye metoder , nye teknikker , og virksomhederne kan vre sikre p at f sttte mange r ud i fremtiden , hvis de beskftiger sig med biobrndstoffer , og det er godt .
<P>
Jeg vil gerne henvise til to ting , som sikkert vil vre en konsekvens af dette direktiv , og som mske ikke er s behagelige for alle , hvilket jeg ogs allerede har sagt i udvalget .
P den ene side vil direktivet om biobrndstoffer selvflgelig ogs ge nsket og anstrengelserne hos biologerne med hensyn til at skabe vedvarende rstoffer , som er mere miljvenlige og effektive .
Det m man ikke glemme .
P den anden side m vi ogs importere biobrndstoffer , det vil sige , at Europa dermed vil vre et nyt marked for lande som Brasilien , Argentina og ogs USA , og vi skal passe p , at vi ikke kun skaber et marked for andre , men ogs et marked for os selv .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , vi erkender alle behovet for at nedbringe drivhusgasserne , og vi nsker alle politikker om renere brndstof .
Sprgsmlet er , hvordan vi nr de ml .
Kommissionens forslag om fremme af anvendelsen af biobrndstoffer til transport er efter min mening ikke ndvendigvis den bedste mde at opn de ml p .
<P>
For det frste , hvis direktivets anvendelsesomrde begrnses til biobrndstoffer , modarbejder vi vores overordnede miljml i stedet for at medvirke til at n dem .
Vi har brug for en strategi , der er baseret p et bredere grundlag , som omfatter alle vedvarende brndstoffer og kulstofbrndstoffer .
Vi er ndt til hurtigt at skre ned p CO2-emmissionerne p s billig en mde som muligt .
<P>
For det andet er de obligatoriske ml i frste tilflde for restriktive .
Medlemsstaterne skal tilskyndes til at forhandle om ml i overensstemmelse med de srlige omstndigheder , der gr sig gldende for dem , og miljprstationen for de brndstoffer , der egner sig til deres geografiske omrder .
Vi skal ogs huske p , at mange hjenergibiobrndstoffer gr strre gavn ved kraftvarmeproduktion end transport - endnu en grund til at lade medlemsstaterne udarbejde deres egen strategi for biobrndstoffer .
<P>
Hvis vi ikke nr frem til en aftale om reducerede punktafgiftssatser p biobrndstoffer , bliver de obligatoriske ml under alle omstndigheder mindre ndvendige .
Jeg er derfor enig i den kompromisholdning , der er skitseret her til aften , som tilskynder til vejledende ml , og hvor Kommissionen p et senere tidspunkt kan indfre obligatoriske ml , hvis vi mener , at der ikke sker fremskridt .
<P>
Jeg vil gerne advare mine kolleger mod nogle af kommentarerne omkring forsyningssikkerheden .
Jeg bifalder det , hr . Linkohr netop sagde .
Vi kan meget vel ende med at vre ndt til at importere mange af disse biobrndstoffer .
Brasilien og USA har konkurrencefordele - lavere ejendomsvrdier og s afgjort et bedre klima .
Vi kan derfor ende med at beskytte produktionen af biobrndstoffer og erstatte en form for landbrugspolitik med en anden .
Det er det sidste , vi nsker , da jeg har en formodning om , at dette p mange omrder er en landbrugspolitik og ikke en industripolitik , og vi m naturligvis ikke undervurdere betydningen af genetisk modifikation i forbindelse med opfyldelsen af de ml for biobrndstoffer , som vi har brug for .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , kommer det s vidt , at de europiske landmnd fr den samme position som oliesheikerne i Kuwait , og at de p samme mde kan producere brndstoffer og mske med den samme profit ?
Det sidste tror jeg ikke p , men jeg tager hatten af for fru de Palacio , fordi hun har turdet stille et forslag om at undersge , hvorvidt vi kan fremme produktionen af biobrndstoffer og isr anvendelsen heraf .
<P>
Hermed er ringen faktisk sluttet .
Det , som vi s tidligere med trkhestene p landet , som blev erstattet af mekanisering , vil i fremtiden , hvis det er op til mig , ske med europiske landmnd med traktorer og maskiner , som isr krer p biobrndstoffer , og dermed er den naturlige ring sluttet , idet det brndstof , som de anvender , ogs dyrkes p bedriften .
Hvis vi kan opn det , har vi gjort et stort fremskridt .
<P>
Jeg er glad for , at mine ndringsforslag er vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml for at bringe punktafgiftssatsen ned p nul eller i hvert fald srge for , at den mulighed er der og ikke kun en rabat p 50 % .
Jeg vil gerne have at vide af Kommissionen , om det er rigtigt , at finansministrene ogs har sagt , at en samlet punktafgiftsfritagelse for biobrndstoffer hrer til mulighederne ?
<P>
Et andet punkt er anvendelsen af raps og koldpresset rapsolie .
Der er naturligvis ider om at importere disse rstoffer , men hvis vi vil vre mere uafhngige af import af isr brndstoffer , s skal vi klart medtage klausulen om , at en total punktafgiftsfritagelse kun gives til produktionen af biobrndstoffer i EU .
Det er efter min mening ret vigtigt , ogs for de europiske landdistrikter , og det giver os gode perspektiver for en ny hightech-politik om landdistriktsudvikling .
<P>
Hvad ville vre bedre , end hvis vi udfylder den anden sjle med produktionen og dyrkningen af biobrndstoffer af raps , men ogs andre rstoffer , netop med brndstoffer ?
Jeg hilser det velkomment , hvis Kommissionen p det punkt udarbejder videre anvendelser og isr ogs plgger medlemsstaterne flere forpligtelser for at opfylde denne mlstning .
<P>
Det glder ogs medlemsstater , som scorer meget drligt i jeblikket p dette punkt , og i den forbindelse kan jeg sige , at bl.a. mit eget land ikke scorer ret godt p det punkt .
Jeg har store forventninger til vores nuvrende kommissr , fru de Palacio , og jeg hber , at hun fr mulighed for at plgge medlemsstaterne disse mlstninger mere forpligtende .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil starte med at takke ordfreren for hendes engagerede arbejde . Jeg vil ogs rette en srlig tak til nstformanden for Kommissionen for det ambitise forslag .
Jeg vil gerne takke eksplicit for , at De , fru kommissr , har foreslet obligatoriske ml , for jeg tror , at hvis vi ikke fr obligatoriske ml , s er dette direktiv mindre vrd .
Nu skal man , det er rigtigt , ikke have overdrevne forventninger til direktivet .
Det vil ikke lse hele klimaproblemet og heller ikke hele energiforsyningsproblemet for os , men det kan bidrage til energiforsyningssikkerheden , bidrage til klimabeskyttelsen , og det kan give ekstra indtgtsmuligheder for landbruget .
<P>
Nu er der betnkeligheder , der gr p flgende : Intensivt landbrug bliver fremmet .
Naturligvis findes der intensivt landbrug , men der findes ogs ekstensivt landbrug , men jeg har aldrig set et raffinaderi fremstille traditionelle brndstoffer ekstensivt .
Det er altid intensiv miljbelastning koncentreret t sted .
Livscyklussen , miljbelastningen ved fremstilling af biobrndstoffer bliver nvnt .
Hvem udregner livscyklussen for traditionelle brndstoffer ?
Man m ogs vre opmrksom p andre faktorer , f.eks. transporten fra olieudvindingsomrderne til Europa , de mulige katastrofer som ved olietankskibet Erika .
Hvis Erika havde haft biodiesel om bord , ville der ikke vre sket miljet noget .
De , der oplister ulemperne ved biobrndstof , br ogs nvne ulemperne ved traditionelle brndstoffer .
<P>
Jeg tror p teknik , og jeg tror p innovation .
Hvis vi udstikker klare rammer , s vil biobrndstof vre langt mere effektivt , billigere og ogs mere miljvenligt i Europa .
Nu skal vi bare udstikke disse rammer .
Derfor anmoder jeg om sttte til navnlig ndringsforslag 25 og 33 , som prioriterer effektiviteten , nr det glder miljvenlighed , og gr den til et kriterium i direktivet .
Hvordan jeg forholder mig ved afstemningen p torsdag , om jeg overhovedet stemmer for et kompromis med Rdet , vil afhnge af , om de ndringsforslag , som vi har vedtaget enstemmigt i udvalget , som 25 og 33 , ogs rent faktisk bliver overtaget .
Hvis ikke , kan jeg heller ikke stemme for et kompromis ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , kologisk og biologisk er aktuelle slagord , og det er ofte hule slagord .
Det rkker sikkert ikke at stte et " bio " foran ordet brndstof og s tro , at man har skabt et 100 % biologisk biobrndstof .
Her er jeg enig i kollegernes kritiske rster .
Men hvad betyder biologisk ?
Biologisk betyder for mig en altomfattende koanalyse , en koanalyse , som omfatter bde dyrkning , produktion og udledning af udstdningsgas .
Jeg anmoder dog om at vurdere normalt brndstof p samme mde og ikke falde for fristelsen og bruge forskellige mlestokke .
<P>
Til koanalysen hrer efter min mening ogs den konomiske vurdering af biobrndstof og ogs det sammenlignet med normalt brndstof .
Vi har her chancen for at opbygge vores eget marked i EU , hvilket betyder flere arbejdspladser i EU , produktionsindustrien og forarbejdningssektoren .
Et eget marked str ogs for uafhngighed , uafhngighed af verdensmarkeder og af kriser i den globale konomi .
I Europa vil vi aldrig opn fuldstndig uafhngighed p brndstofomrdet , for det er vores forbrug for hjt til .
Men vi kan i det mindste i et vist omfang selv betjene og sikre vores brndstofmarked i fremtiden .
For landbruget i EU , det er ogs ofte blevet nvnt , kan dyrkning af vedvarende rstoffer vre en velkommen ekstra indtgtskilde .
Braklgningsarealer ville blive udnyttet hensigtsmssigt , idet de kunne frembringe noget vigtigt og noget nyt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sl fast , at ethvert nyt marked har brug for politisk , konomisk og - meget vigtigt - ogs moralsk sttte for at kunne etablere sig permanent .
Jeg vil pst , at mindst 50 % af vindmllerne ikke ville blive bygget uden subsidier , og de drives bestemt ikke lige effektivt alle sammen .
Lad os gre alt for at f betnkningerne p gled , og jeg anmoder her mine kolleger om at sttte de foreliggende betnkninger .
<SPEAKER ID=72 NAME="Valdivielso de Cu (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil allerfrst med strste glde lyknske fru Ayuso med hendes glimrende arbejde .
<P>
Som bekendt er mlet med dette direktiv om afgifter at faststte en fllesskabsramme , der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en differentieret afgiftsordning til fordel for biobrndstoffer .
I Europa-Kommissionens direktiv foresls der en rkke foranstaltninger , der som helhed er afbalancerede og velstrukturerede .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det br tillades , at hver medlemsstat fr strst mulig frihed til selv at faststte niveauet for nedsttelse af punktafgifter og dermed fremme denne type brndstoffer , og at der ikke br faststtes en minimumsafgiftssats .
Jeg tror , at alle landene i EU i de kommende r vil forsge at opn den reduktion i CO2-emissionerne , som vi har fastsat for 2020 inden for rammerne af Kyoto-protokollen , og alt efter deres forhold vil nogle lgge mest vgt p brug af biobrndstoffer , andre p vindenergi osv . Derfor mener jeg , at dette direktiv skal gres mere fleksibelt .
<P>
P den anden side er det ikke ndvendigt at sige , at hver medlemsstat suvernt kan beslutte i hvor hj grad tabet af indtgter fra punktafgifter kompenseres , hvis CO2-emissionerne reduceres p den mde .
Jeg frygter ligeledes , at dette vil vre den eneste mde , hvorp dette forslag kan fremmes i Rdet , hvor der som bekendt er stor uenighed om dette sprgsml .
<P>
Hvad angr politikken for information og interinstitutionel benhed generelt , gr jeg strkt ind for , at vi alle sammen bliver informeret indgende om afviklingen af de forskellige programmer , srligt hvad angr miljanliggender , som der er en stor interesse for , der synes ekstra vigtig .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tager ordet p vegne af min kollega , hr . Souchet , som var den anden ordfrer for udtalelse fra Landbrugsudvalget vedrrende afgifterne .
<P>
Jeg vil ikke vende tilbage til den politiske argumentation , men De ved , at markedslovene gr , at biobrndstoffer af to hovedrsager ikke p nuvrende tidspunkt kan udvikle sig spontant i EU .
<P>
For det frste fordi der i prisen p fossile brndstoffer ikke er medregnet de eksterne omkostninger , som dels drejer sig om brugen af en ikke vedvarende ressource - olie - og dels om de enorme udslip af drivhusgasser .
<P>
Den anden grund er , at olieselskaberne drager stor fordel af resultaterne fra et rhundrede med industrielle eksperimenter , som har gjort det muligt at optimere de industrielle omkostninger i et enormt omfang .
<P>
Det er derfor fuldstndig legitimt , at medlemsstaterne anvender differentielle afgifter , hvilket vi mener er et mere korrekt udtryk end at tale om afgiftsfritagelse , en afgift , som fremmer konkurrencedygtigheden for de vegetabilske brndstoffer , som er vedvarende , og som ikke bidrager til drivhuseffekten .
<P>
Det drejer sig alts om at udvikle punktafgifterne for brndstoffer til biler mod en slags grn afgift , der er hjere for de fossile brndstoffer end for fornybare brndstoffer p grund af deres negative eksternalitet .
<P>
Kommissionens afgiftsforslag br gre det muligt for EU at n mlet i grnbogen om energiforsyningssikkerhed , der siger at 20 % af brndstofferne inden for vejtransport skal erstattes inden 2020 .
<P>
De ndringsforslag , der blev vedtaget i Landbrugsudvalget , sigter mod at gre dette direktiv endnu mere effektivt ved at understrege , at de biobrndstoffer , der produceres i EU , som biprodukter giver stoffer , der er rige p vegetabilske proteiner , der kan anvendes i dyrefoder , ved at ophve den fuldstndig vilkrlige begrnsning p 50 % vedrrende differentielle afgifter , ved at ophve tidsbegrnsningen - den 31. december 2010 - da eksternaliteterne for olieforekomsterne er permanente , ved at tillade en fuldstndig afgiftsfritagelse for brndstoffer , der anvendes til fremstilling af biobrndstoffer , som det allerede sker i praksis i forbindelse med produktion af olieprodukter , ved at prcisere , at afgiftsfritagelsen kun kan glde for biobrndstoffer , der er produceret i EU , ellers vil EU ikke drage fordel af hverken reduktionerne i drivhusgasserne eller af biproduktionen af foderprotein .
<SPEAKER ID=74 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag har vi to vigtige forslag p dagsordenen , som vedrrer sprgsml , der er vanskelige for EU .
Fremme af biobrndstoffer bidrager til forsyningssikkerheden , som et af de f mulige midler , vi rder over for transportsektoren .
Desuden er indfrelsen af biobrndstoffer ogs en af de f muligheder for at reducere vores olieafhngighed og CO2-emissionerne i denne sektor .
Det skal siges , at udviklingen af landdistrikterne giver et andet perspektiv , der bliver styrket med udvidelsen .
Det er i den sammenhng , jeg vil tale om de to forslag , hr. formand .
<P>
Jeg vil frst tale om forslaget om fremme af biobrndstoffer til transport , hvis ordfrer er fru Ayuso , som jeg nsker hjerteligt tillykke med det arbejde , hun har udfrt .
Det faktum , at fem udvalg har deltaget i arbejdet med dette forslag , viser tydeligt , at biobrndstoffer har en iboende multifunktionel karakter .
<P>
Status er flgende : Rdet har gentagne gange diskuteret disse initiativer bde i Rdet ( energi ) og i kofin .
Sandheden er , at det vigtigste problem , som ordfreren , fru Ayuso , allerede har nvnt , er sprgsmlet om , hvorvidt mlene skal vre vejledende eller obligatoriske .
<P>
I betragtning af holdningen i de fleste af Unionens stater og ndvendigheden - som efter min mening er helt afgrende - af at opbygge et stabilt system i en stabil ramme , isr set ud fra et skattemssigt synspunkt , for at fremme anvendelsen af biobrndstoffer kunne Kommissionen acceptere , at en lsning i stil med den i direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder anvendes p biobrndstoffer .
P den mde ville der vre en revisionsklausul , som gav Kommissionen mulighed for at foresl genindfrelse af obligatoriske ml , hvis Unionens stater ikke opfylder de foreslede vejledende ml i tilstrkkelig grad .
<P>
Nu er der to ndringsforslag , 68 og 69 , som er blevet underskrevet af forskellige ordfrere og skyggeordfrere , og p vegne af Kommissionen kan jeg sige , at jeg kan acceptere dem , for de ville tydeligvis tilnrme Parlamentets og Rdets holdninger til hinanden .
Jeg vil ogs sige til Dem , at jeg ser positivt p alle de ndringsforslag , der giver det miljmssige aspekt fortrinsret , hvad angr biobrndstoffer .
Nogle af Dem har sagt , at der ikke er s mange .
Jeg vil sige til Dem , at en minimumsbesparelse p CO2-emissioner p 45 % - for nogle biobrndstoffers vedkommende er den meget hjere , omkring 80 % og hjere endnu - efter min mening er vsentlig .
<P>
Jeg vil kort prsentere Dem for et nyt forslag , der skal give en klar ramme for kombineret kraftvarmeproduktion , og jeg kan fortlle Dem , at der er tale om forbedringer i hele systemets samlede effektivitet p 5-10 % , og at de mest effektive systemer knap nok overstiger en forbedring p 10 % .
Dermed vil jeg sige , at en forbedring p f.eks. 45 % , hvad angr CO2-emissioner , er vrd at tage i betragtning .
<P>
Hvad angr miljaspekterne , vil jeg sige til Dem , at der er nogle ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , f.eks. ndringsforslag 1 , 5 , 6 , 25 - der var en , som talte om det fr , men jeg beklager , at vi ikke kan acceptere det - 37 , 41 , 44 , 60 og 66 , for de ville vre en ekstra byrde , som vi ikke kan ptage os , eller de ville medfre , at dette forslag gik for vidt .
<P>
Kommissionen ved , at energiforbruget i transportsektoren er et komplekst sprgsml .
De grundlggende forbedringer i denne sektor vil ikke skyldes en enkelt foranstaltning .
Vi har forelagt forslaget om biobrndstoffer sammen med meddelelsen om alternative brndsler .
Mlet er 20 % alternative brndsler generelt , som dkker et meget bredere omrde , og jeg kan acceptere alle de forslag , der gr i den retning .
<P>
Vi mener imidlertid , at de ndringsforslag , der indfrer andre fossile brndstoffer i dette direktivs bestemmelser , gr ud over anvendelsesomrdet , og derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 9 , 13 , 29 og 30 ( delvist ) .
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag , som f.eks. udelukker anvendelse af biobrndstoffer til kontrollerede bilparker , eller som tmmer forslaget for indhold , det vil sige ndringsforslag 11 , 17 , 27 , 33 , 40 , 48 , 50 , 51 , 52 , 56 , 62 , 63 , 64 , 65 , 66 og en del af 19 .
Vi er ndt til at trffe en beslutning om energiforsyning p transportomrdet , vi kan ikke udstte pbegyndelsen af arbejdet med at nedbringe vores olieafhngighed lngere .
Tilskyndelseskampagnerne og tilkendegivelserne om gode intentioner er nyttige , men de er ikke tilstrkkelige til , at energisituationen i Europa ndres .
Vores forslag om fremme af biobrndstoffer vil bne et nyt marked for teknologier til vedvarende energikilder , og der skal en strategisk afgrelse til , for at deres potentiale kan udnyttes .
<P>
Hvad angr ndringen af direktiv 98 / 70 / EF om brndstoffernes egenskaber , vil jeg desuden sige , at vi for at tage hensyn til problemet med flygtighed i de varmeste lande - i landene i den sydlige del af EU - forsger , inden for rammerne af den diskussion , der for jeblikket finder sted under Parlamentets andenbehandling , og af en ndring , der arbejdes med i jeblikket , at sikre , at der bliver en margen for det .
Det er i hvert fald indlysende , at det er et problem , som skal lses , for ellers ville der i landene i Syd vre flere mneder om ret , hvor det ville vre umuligt at anvende visse biobrndstoffer , f.eks. ethan .
<P>
I dag har vi mulighed for at blive enige om en lovbestemmelse , der faktisk p nogle omrder er mindre ambitis end det oprindelige forslag fra Kommissionen , men som efter min mening er realistisk og giver os mulighed for at gre fremskridt , forudsat at Rdet - og nu gr jeg over til det andet forslag - ogs accepterer vores forslag om afskaffelse af punktafgifter p biobrndstoffer .
<P>
Iflge de oplysninger , vi fr fra Rdet , er dette ogs blevet diskuteret .
Det ser ud til , at konomi- og finansministrene denne gang er indstillet p at gre en reel indsats for at sikre , at anvendelsen af biobrndstoffer fremmes mrkbart .
<P>
Jeg vil ogs takke ordfreren for hans arbejde , og jeg vil understrege , at de oplysninger , jeg har fra Rdet , gr i den rigtige retning , og det vil derfor vre muligt for os at vedtage pakken , de to foranstaltninger med ml , der ikke er obligatoriske , men blot vejledende .
Jeg mener , at det ville vre med til at fremme anvendelsen af biobrndstoffer .
<P>
Hvad angr dette forslag , kan Kommissionen acceptere flere ndringsforslag .
Den kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 6 , 8 , 9 , 10 , 13 , 14 , 15 , 17 , 18 , 19 , 20 , 23 , 24 og 25 , fordi der med dem gres forsg p at plgge medlemsstaterne forpligtelser , fordi de allerede indgr i den gldende lovgivning , eller blot fordi de er overfldige eller irrelevante for forslaget .
<P>
Mine damer og herrer , Parlamentets sttte til de to forslag med de formuleringer og de ndringer , der er blevet fremfrt - konkret og isr ndringsforslag 68 og 69 - ville virkelig tilskynde til get anvendelse af biobrndstoffer i transportsektoren .
<P>
Jeg hber , at der i morgen opns en enighed , der gr det muligt at f en vedtagelse under frstebehandlingen , for det ville betyde , at dette initiativ hurtigt kunne ivrksttes .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Tak , fru de Palacio .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om betnkningen af Mayol i Raynal finder sted i morgen kl . 12.30 , og afstemningen om betnkningen af Ayuso Gonzlez finder sted p torsdag .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0196 / 2002 ) af Rbig for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rdet om Euratoms Kontor for Sikkerhedskontrols virksomhed 1999-2000 ( KOM ( 2001 ) 436 - C5-0535 / 2001 - 2001 ( 2214 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=78 NAME="Rbig (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den 11. september er stadigvk p alles lber , og vi ved , at nukleart materiale skal hndteres meget omhyggeligt .
Hertil har vi Euratoms Kontor for Sikkerhedskontrol , ESO , som beskftiger sig meget intensivt med , at mngden af det eksisterende materiale bliver tjekket og kontrolleret , og som engagerer sig i , at materialet kun bliver anvendt til fredelige forml .
<P>
Endvidere m de aftaler , som EU og de enkelte medlemslande har indget , overholdes , og vi br vre opmrksomme p at sknke nukleart materiale vsentlig strre opmrksomhed i fremtiden , end det er tilfldet for jeblikket .
Vi kender alle til bombetruslerne i USA , hvor terrorgrupper bl.a. har truet med at ville detonere dette materiale p udsatte steder .
P den baggrund br vi netop nu srge for at sikre dette materiale i fremtiden .
Vi gr ud fra , at vores interesse i frste linje glder beskyttelsen af befolkningen .
I henhold til Euratom-traktaten skal befolkningens og arbejdstagernes sundhed jo ogs beskyttes imod de farer , som er forbundet med ioniserende strling , og Kommissionen er berettiget til at gennemfre egnede foranstaltninger til dette forml .
<P>
Jeg tror , at tiden virkelig er inde til at skabe flles europiske sikkerhedsstandarder for kernekraftvrker og for transport af nukleart materiale .
Jeg vil gerne rette en stor tak til kommissr de Palacio for at have givet tilsagn om , at Kommissionen skrider til handling her og vil fremlgge standarder .
Det har , tror jeg , Europa-Parlamentet ogs allerede krvet , nemlig i hr . Schwaigers betnkning om tiltrdelsen , hvor der blev krvet et kodeks for nuklear sikkerhed , og det fr de nye medlemsstater tiltrder EU .
Den betnkning er allerede blevet vedtaget af Europa-Parlamentet .
Jeg gr ogs ud fra , at Parlamentet i morgen accepterer kravet om beskyttelse af befolkningen .
<P>
Revisionsretten har naturligvis ogs allerede krvet sikkerhedsstandarder , og Europa-Parlamentet kan jo i henhold til Euratom-traktaten fremstte egnede forslag om sprgsml , som efter dets opfattelse krver udarbejdelse af en fllesskabsretsakt .
Europa-Parlamentets holdning er den , at der s absolut krves udarbejdet en fllesskabsretsakt om dette emne .
For jeblikket findes der ingen ensartede EU-sikkerhedsstandarder , og hvis vi i dag meddeler , at et eller andet kernekraftvrk forekommer os at udgre en fare , s har vi egentlig ikke nogen retlig status , som disse pstande kan imdegs eller fremsttes p grundlag af .
Derfor er denne sikkerhedskontrol srlig vigtig for os , fr disse lande tiltrder .
<P>
Vi mener heller ikke , at det m strande p grund af manglende midler .
Netop sikkerhedskontrollen er meget vigtig for os .
Med de 10 nye ansgerlande vil vi ogs stille strenge krav her , og vi br ogs overveje , hvilken dimension ESO kunne have i fremtiden .
Derfor mener vi , at vi ogs br have to direktiver , nemlig et om transport af nukleart materiale og et andet om auditing og certificering af nuklear sikkerhed og kontrollen heraf .
Mske ville det ogs vre muligt at videreudvikle ESO til et uafhngigt kontor , som s ogs rent faktisk kunne kontrollere og koordinere disse aktiviteter .
Det ville vre en god mulighed for EU for at faststte konkrete rammebetingelser for fremtiden , ogs p europisk plan .
<P>
Nu til det sidste punkt .
Europa-Parlamentet mener , at dette emne ogs br diskuteres i konventet . Konventet br forelgge ider og nye planer for fremtiden p dette omrde og gre sig overvejelser om , hvordan vi kan agere med succes p dette omrde i fremtiden .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson, Hans (PSE).">
Hr. formand , sikkerhed har central betydning for alle virksomheder , men nr det drejer sig om virksomheder med nukleart materiale er sikkerheden afgrende .
Der m ikke vre plads til menneskelige fejl og heller ikke mulighed for at delgge eller udstte anlg eller nukleart materiale for terrorangreb .
Det er derfor gldeligt , at beretningen om Euratom pviser hj sikkerhed og get viden om risici .
Udvalget har med stor enighed yderligere fokuseret p sikkerhed og foranstaltninger for at indskrpe sikkerhedssprgsmlene hos alle , som er involveret i arbejdet med nukleart materiale .
Jeg vil srligt pege p uddannelsessprgsml for personalet , get sikkerhed ved transporter og den gede risiko for terrorangreb , som vi alle lever med efter den 11. september 2001 .
<P>
Hr. formand , kernekraft er en meget omdiskuteret og kontroversiel mde at fremstille energi p .
Vi har oplevet nogle alvorlige ulykker og temmelig mange hndelser , som kunne have endt i katastrofer , hvis ikke sikkerhedssystemet og personalet havde vret p toppen .
Sikkerhedssprgsmlene er derfor ved alle former for hndtering af nukleart materiale meget centrale og m aldrig udelades .
Borgernes bekymring for kernekraft , nukleart materiale og det , som er knyttet til denne form for virksomhed , skal altid tages meget alvorligt .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , premierer oplever man gang p gang . I dag kan man ikke engang byde velkommen til en tilhrer .
Stille var det ogs i Yokohama i gr , hvor jeg lige er vendt tilbage fra .
Man behver jo ikke ligefrem 70.000 tilskuere til det , som vi laver her .
Men nul er nu engang nul og et klart udtryk for , at vi ikke har formet at informere Europa-Parlamentet i det mindste minimalt .
At kun tre siddende medlemmer lytter til denne debat viser , hvilken betydning Parlamentet selv tillgger denne betnkning .
Hvis folk med en reformeret forretningsorden vidste , hvad vi bedriver her og frem for alt ikke bedriver , s ville butikken vre fyldt til bristepunktet .
Sprgsmlet er , hvor lnge og hvor hurtigt vi reformerer os , og det er emnet ?
Javel , hr. formand , det er emnet , for det samme , som vi laver her i Parlamentet , som vi gemmer os i , hvor vi laver s meget , at der bare ikke er nogen , der lytter til os , laver Euratom .
Det unddrager sig enhver form for fornuftig demokratisk kontrol , og i den forbindelse er det naturligvis svrt at rejse fundamental kritik , men ros er absolut p sin plads i nogle af punkterne i hr . Rbigs betnkning .
<P>
Punkt 16 , 17 og frem for alt punkt 13 , fordi der her i det mindste i et vist omfang , om end symptomatisk , henvises til de netop beskrevne utilstrkkeligheder .
Euratom arbejder udemokratisk , uigennemskueligt og unaccountable - det kommer ogs meget klart til udtryk i punkt 13 .
Noget , som er meget uforsteligt , medmindre man kender den parlamentariske praksis og mske ogs en bestemt kutyme i forbindelse med aftaler bag lukkede dre , er punkt 1 , 2 og 3 .
Hvordan kan man p grundlag at , at vi har s meget unaccounted material , sige : Arbejder meget godt , meget godt , man har ikke opdaget noget ?
<P>
Hvis man fortstter p den mde , fjerner man ikke kun grundlaget for vores arbejde , men ogs for det , som muligvis er hensigtsmssigt ved udnyttelse af kerneenergi .
Det bringer mig frem til ceterum censeo , hr. formand : intet demokrati uden gennemskuelighed !
<SPEAKER ID=81 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg forstr godt det , som hr . Martin netop sagde , om manglen p publikum og om , hvorvidt Parlamentets mder har betydning for borgerne , som er derude i de forskellige medlemsstater .
Isr fordi vi efter min mening arbejder med og taler om et emne , der har stor betydning for borgerne og i princippet burde interessere dem , og det tror jeg ogs , at det gr .
<P>
I den forbindelse , hr. formand , mine damer og herrer , vil jeg allerfrst takke de medlemmer , der har fremkommet med indlg , og isr hr . Rbig for hans initiativ til at udarbejde denne betnkning .
<P>
Jeg er specielt taknemmelig , fordi det drejer sig om Kommissionens frste beretning i otte r om Euroatoms sikkerhedskontrolvirksomhed .
Det var den forventede reaktion p Kommissionens vilje til information og gennemsigtighed , som kom til udtryk under udvelsen af det ansvar , som vi har i henhold til Euratom-traktaten .
<P>
Strstedelen af anmodningerne og forslagene i Parlamentets forslag til beslutning er 100 % identiske med de nsker og bekymringer , som jeg har givet udtryk for over for Dem ved forskellige lejligheder .
I sidste uge vedtog Kommissionen mit initiativ om under den samme ledelse at omgruppere Kommissionens ansvar for nuklear sikkerhed i bred forstand .
Dermed reagerer jeg p en af Parlamentets store bekymringer , nemlig at sammenhngen p den nukleare sektors ngleomrder br styrkes .
<P>
Uden at g i dybden med hr . Rbigs forslag til beslutning vil jeg tale om to meget konkrete sprgsml :
<P>
For det frste vil jeg meddele Dem , at De vil modtage en ny beretning om Euratoms Kontor for Sikkerhedskontrols virksomhed i lbet af de kommende uger .
<P>
For det andet mener jeg , at det , hvad angr befjelserne inden for nuklear sikkerhed i bred forstand , er afgrende , at udvelsen af fllesskabsbefjelserne kan sttte sig til de nationale myndigheders tekniske indsigt og gennemfres koordineret og harmonisk sammen med dem .
Den konstatering , som er sand i dag , vil vre endnu mere sand i fremtiden .
<P>
I den forbindelse vil jeg sige til hr .
Rbig og de vrige talere , at jeg hber i de kommende mneder at kunne prsentere Rdet og Parlamentet for en pakke med initiativer om netop nuklear sikkerhed , der vil give svar p det , som De har udtrykt betnkeligheder over , nemlig ndvendigheden af , at der er nogle flles sikkerhedsstandarder for anlggene i EU , som er en del af fllesskabsretten og skal opfyldes af de nuvrende 15 medlemsstater , men ogs af ansgerlandene , som til sin tid bliver lande i Unionen , og som derfor skal garantere alle borgerne , at tingene sker p en ordentlig mde og med de hjeste sikkerhedsstandarder , som er dem , der skal opfyldes i EU .
<P>
De kender min holdning til kerneenergi .
Det er et kontroversielt sprgsml , men i betragtning af de nye problemer med klimandringer og andre forhold er der efter min mening ingen tvivl om - det har jeg sagt gentagne gange - at den er helt uundgelig .
Det er noget helt ndvendigt , og muligheden for kerneenergi br st ben i EU .
Det fremgr ogs af konklusionerne i den grnbog , som Kommissionen vedtog for nylig .
<P>
Men den naturlige flge af denne konstatering under de nye omstndigheder er , at det er ndvendigt at sikre , at de relevante sikkerhedsstandarder for alle anlg i EU er s gennemskuelige og effektive som muligt .
Det er det , vi vil arbejde p , ud over fortsat at gre det p internationalt plan i agenturet i Wien , for yderligere at forbedre de standarder , som denne type anlg skal opfylde p verdensplan .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Efter at kommissren var begyndt at tale , kom fru Doyle og fru Ahern ind i mdesalen , og jeg kan forestille mig , at de har haft vanskeligheder med at n frem .
Uden at det skal skabe prcedens , vil jeg , da de har anmodet om det , give dem ordet til et par korte indlg .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi er s at sige bestemt i samme bd . Da jeg forlod mit hjem kl .
7 i morges , forventede jeg at vre i Strasbourg kl . 16 .
Vi oplevede imidlertid fire timers flyforsinkelse og mtte via Dsseldorf . Jeg skal ikke kede Dem med detaljerne , men omsider ankom vi .
<P>
Det har vret meget interessant at lytte til kommissren .
Det er srdeles vigtigt med sikkerhedskontrol med nukleart materiale bde i og uden for EU , og det er et sprgsml , der har fet endnu strre betydning efter 11. september .
Ulig kommissren mener jeg , at den bedste sikkerhedskontrol med nukleart materiale er at stoppe produktionen , og et srligt sprgsml er oplagringen af nukleart materiale .
Vi ved , at der er jord-til-luft raketter i Cap de la Hague , og beskyttelsen p Sellafield er fortsat en hemmelighed .
Det kan i lyset af 11. september ikke vre rigtigt at fortstte og ge oplagringen af hundredvis af tons plutonium .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , det var p ingen mde et udtryk for manglende respekt over for Dem eller hr . Rbig , der har udarbejdet en fremragende betnkning , eller over for kommissren , at komme for sent , men som min kollega har forklaret , var jeg ikke herre over situationen .
Det er desvrre endnu et afsnit i sagaen om adgangen til Strasbourg .
<P>
Det glder mig , at der nu skelnes klart mellem sikkerhedskontrol med nukleare materialer og nuklear sikkerhed .
Jeg s gerne , at kontoret for nuklear sikkerhed fik de ressourcer , det skal bruge til at udfre deres arbejde i videst mulige omfang , isr i forbindelse med de kommende tiltrdelseslande .
<P>
Jeg bifalder i hj grad , at kommissr Palacio den 23. april , og igen i dag , tilkendegav , at hun agter at fremlgge en nuklear pakke , som jeg hber kommer til efterret .
Den kommer til at omhandle hele omrdet nuklear sikkerhed .
Jeg vil gerne for en ordens skyld bede hende om at medtage behovet for korrekt hring og kommunikation i den pakke mellem staterne i EU , herunder tiltrdelsesstaterne , s sprgsml kan drftes p en ordentlig mde i det rette rdgivende forum .
<P>
Lord Inglewood hos BNFL tilkendegav for nylig , at han bestemt ville tage de bekymringer , som jeg har givet udtryk for over for ham angende dette emne , i betragtning , p samme mde som Kommissionen har struktureret strigernes bekymringer i forbindelse med Temelin .
Jeg s gerne , at den skabelon blev anvendt i hele EU som en del af pakken om nukleare sikkerhedsforanstaltninger , s der er en ordentlig procedure og et ordentligt forum , hvor vi kan drfte den reelle og eventuelle frygt .
Jeg accepterer , at mske ikke al frygt er reel , men der skal tages hnd om selv den eventuelle frygt , fr den kommer ud af kontrol og bliver gjort til et politisk sprgsml .
<P>
Hvis vi har et sdant forum , fordi det er vores ret , med den rette ekspertise til at lytte til begge sider , er det et stort skridt i retning af at hjlpe alle til at leve i fred med dette omstridte sprgsml .
Jeg kommer fra en ikke-nuklear stat , som er imod at producere elektricitet med atomkraft .
Jeg respekterer andre medlemsstaters rettigheder , men de skal ogs respektere vores ret og lytte til vores bekymringer og handle derefter .
Vi regner med , at De , fru kommissr , ivrkstter en sdan struktur , s et forum af denne art mske kan medtages i den lovede nukleare pakke , som jeg i hj grad bifalder .
Jeg takker min kollega , hr . Rbig , for en fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Har kommissren noget at tilfje ?
<P>
Hun har kunnet lytte til de to medlemmer , og det vil fremg af protokollen , at de ikke kunne komme til tiden af udefra kommende rsager , i dette tilflde luftransportproblemer , hvilket bde kommissren og Europa-Parlamentet givetvis vil notere sig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0222 / 2002 ) af Vander Taelen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrrende biograffilm og andre audiovisuelle vrker ( ( KOM ( 2001 ) 534 - C5-0078 / 2002 - 2002 / 2035 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=88 NAME="Vander Taelen (Verts/ALE)">
Hr. formand , kre kolleger , det er med en vis flelsesladethed , at jeg i dag holder mit indlg , selv om jeg naturligvis havde hbet p et bedre fyldt auditorium .
Det er sidste gang , jeg taler i Parlamentet , fordi jeg fra den 1. september skal lede den stiftelse , som beskftiger sig med tildelingen af finansielle midler til forbedring af den flamske filmkunst .
Det er i sidste instans ogs hensigten med det arbejde , som jeg har udfrt her i de tre r .
Kommissionen forsger at gre det samme , som jeg skal prve at gre i Flandern og ligeledes p europisk plan .
<P>
Kommissionens meddelelse , som min betnkning er baseret p , er et meget positivt tiltag . Det er et skridt i den rigtige retning .
Meddelelsens store fortjeneste - hvilket der peges p i min betnkning - er netop , at tingene langt om lnge bliver mere gennemsigtige , isr p juridisk plan , og at man forsger at skabe en vis klarhed med hensyn til uklarhederne om , hvad der er muligt med hensyn til statssttte til den audiovisuelle sektor .
Det kan vi kun hilse velkomment .
<P>
Nr man imidlertid ser p meddelelsen fra en anden synsvinkel , m man beklage , at Kommissionen fortsat ser ud til at mangle ambitioner med hensyn til audiovisuel politik .

Man tillgger overholdelsen af konkurrencereglerne meget stor betydning .

Som om der er konkurrence i den audiovisuelle sektor i Europa !
<P>
Det er meget mrkvrdigt , at Europa fokuserer s meget p at undersge situationen i de forskellige medlemsstater , nr medlemsstaterne konfronteres med en knusende konkurrent , som imidlertid ikke er medlem af EU , heldigvis . Jeg taler om USA , hvis filmproduktion i de fleste europiske lande omfatter 80-85 % af biografbesgene .
Det er alarmerende tal .
Sdan en dramatisk situation taget i betragtning m man hbe , at det endelig vil lykkes for Kommissionen at tage et reelt initiativ , som er p niveau med det , som EU skal st for . Der er nemlig ikke en skreven lov om , at Europa skal lbe bagefter den amerikanske filmindustri .
<P>
Men det str klart - og det har Parlamentet peget p i tidligere betnkninger - at medlemsstaterne kmper med forskellige handicap .

Derfor er det p tide , at Kommissionen viser , at den ikke kun er klar over det , hvilket naturligvis er tilfldet , men at den ligeledes vil bruge penge p det .
<P>
Det skriger til himlen , mine damer og herrer - og det eksempel er nvnt s mange gange , at det er ved at vre enerverende - det er fortsat s illustrativt , at Europa bruger flere penge p sttteforanstaltninger til tobaksindustrien end p medieprogrammet . Det er bedre at vre olivendyrker i Europa end filmskaber .
P det omrde har Europa en meget klar og udtalt politik , men nr det drejer sig om n af de mest ambitise sektorer med de flotteste perspektiver , ogs med hensyn til beskftigelse , s melder Europa fortsat pas .
Nej , jeg overdriver , for Europa er til stede , men p et meget , meget beskedent plan .
<P>
Derfor anmoder jeg , og det er min sidste anmodning til Parlamentet , Parlamentet om at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at gre alt for , at der mske kommer en dag , hvor vi kan tale om en konkret europisk politik , som kan give de europiske borgere det , som de har krav p , nemlig en egen audiovisuel industri af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Vander Taelen for denne betnkning , men ogs for hans engagerede arbejde i Europa-Parlamentet .
Han er en gte fortaler for europisk film .
Selv om vi mister ham i Parlamentet , s vinder vi ham dog som partner p den faglige side .
Jeg tror , at vi s fortsat kan arbejde meget godt sammen .
<P>
Jeg takker ogs Kommissionen for den redegrelse , den har fremlagt . Denne redegrelse giver os lejlighed til at gre forelbig status .
Hvor str vi efter henved tre rs arbejde i Parlamentet og Kommissionen ?
Den forelbige status viser efter min opfattelse , at europisk film er strk , nr vi arbejder sammen , det vil sige Parlamentet , Kommissionen , Rdet , hvilket absolut er meget mjsommeligt af og til , og de faglige sammenslutninger .
<P>
Status for de seneste tre r beviser , at vi har opnet meget vigtigt .
Jeg vil kun tage tre punkter op .
For det frste er andelen af de ikke-nationale europiske vrker , der bliver vist i biografer i EU , sidste r steget med 21 % .
Det betyder et helt vsentligt bidrag , som vores Media-program har ydet til dette vigtige ml .
<P>
Takket vre initiativet fra kommissr Reding og Parlamentet har Den Europiske Investeringsbank for det andet oprettet en fond , som stiller den risikokapital til audiovisuelle vrker til rdighed , der er s hrdt brug for , i r alene i alt 400 millioner euro - et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Det tredje punkt er , at Kommissionen har undersgt konkurrencereglerne med henblik p medlemsstaternes filmsttte og i enhver henseende anerkendt dem som vrende retmssige , s vi har fet vsentligt mere sikkerhed for europisk film .
Men vi m ikke hvile p disse laurbr .
Denne betnkning henviser til de vigtigste problemer , som vi m lse i de kommende r , og det p EU-plan .
Men vi m ogs - og det er min appel til Rdet , som har slet p subsidiariteten - lse dem gennem tilsvarende initiativer i medlemsstaterne .
<P>
Ogs her nvner jeg kun tre punkter .
Som et effektivt arbejdsgrundlag har vi i traktaternes artikel 151 endelig brug for overgangen til kvalificeret flertal .
Vi har brug for pilotprojekter til den digitale arv , og vi har brug for saglige bestemmelser inden for stttelovgivning med henblik p den europiske films fremtid .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger .
<P>
P vores opfordring om en bedre spredning af de europisk film behandler vi nu de juridiske aspekter , hvormed vi kan give fremme af de europiske film form . Hr .
Vander Taelen har p ny udfrt sin opgave udmrket ved at kommentere Kommissionens meddelelse , og det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
I Nederlandene fremmer vi investeringerne i filmproduktionen gennem skatteforanstaltninger for de selskaber med begrnset ansvar , som investerer i filmproduktionen .
Det er meget godt , isr fordi undtagelsesklausulen for kultur i EF-traktatens artikel 87 , punkt 3 , muliggr dette .
Det er imidlertid ikke nok .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om EIB og EIF . De kan yde et vigtigt finansielt bidrag , isr med hensyn til den europiske filmproduktion , i hvilken forbindelse produktionsforanstaltninger fra forskellige lande er involveret .
Om vi skal g s vidt , at EIB skal vre involveret i anskaffelsen af digitalt projiceringsmateriale til biografer , sdan som hr .
Vander Taelen forslr , betvivler jeg .
Hermed bnes drene helt for vilkrlighed og konkurrenceforvridning efter min gruppes mening .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil pege p , er , at s lnge vi ikke ved , hvad der rrer sig i befolkningen , kan vi ikke fre en mlrettet reklamepolitik for de europiske film . Derfor er det meget vigtigt , at der foretages undersgelser af filmpublikummets motiver for deres filmvalg .
Derudover er det meget vigtigt , at vi ogs inddrager ungdommen i den europiske film . Billedopdragelse gennem skoler og eLearning er den perfekte mde at gre dem bekendt med vores filmproduktion og lre dem at vrdstte den .
<P>
Det interessante initiativ om at lave en tvreuropisk fjernsynskanal for brn for at skabe strre kendskab til de bedre europiske brnefilm over hele Europa sttter jeg varmt , og det er et meget godt middel til at opn dette .
P den mde bevidstgres de europiske borgere allerede fra en tidlig alder om vores s diverse europiske kultur , sdan som den bl.a. kommer til udtryk i de europiske film , og det skal vi gre en indsats for .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Kre Luckas , vi beklager p dine vegne .
Vi beklager din indsats for udbredelse af film i Europa , men jeg takker dig for alt det , du har gjort i lbet af disse tre r og slutter mig til mine kolleger , der har takket dig fr mig .
<P>
Jeg vil begrnse mig til nogle enkelte kommentarer om udbredelse af film .
Ikke nok med , at der ikke har vret en revidering af direktivet om fjernsyn uden grnser , men derudover - faktisk p samme tidspunkt - var der nogle , der foreslog oprettelsen af et europisk netvrk til udbredelse af film .
Jeg vil gerne kende Kommissionens holdning til dette initiativ , der bl.a. er truffet af Belgien om oprettelse af dette netvrk .
Faktisk sprger jeg endnu en gang mig selv , hvordan de europiske vrker skal defineres .
<P>
Under revideringen af direktivet om fjernsyn uden grnser lovede man at tale om det .
Der var ingen forhandling , for direktivet blev ikke revideret .
Men sprgsmlet er der stadigvk .
Med flerdoblingen af udstyret til audiovisuel transmission opstr ogs problemet med grnserne for de audiovisuelle vrker .
Er en tv-udsendelse et audiovisuelt vrk , og hvordan skal den udbredes ?
Skal den fremmes p en europisk filmkanal ?
Jeg mener , at disse sprgsml er tilstrkkeligt vsentlige til , at de skal besvares .
I bund og grund handler det sprgsml , som jeg stiller igen og igen , om det kulturelle indhold i denne industrielle audiovisuelle produktion og produktion af biograffilm .
Hvordan skal vi forsvare det kulturelle indhold ?
<P>
Det andet sprgsml er til Kommissionen .
Jeg tror , at Kommissionen er ben over for iden om oprettelse af et internationalt instrument , i lighed med WTO , som specifikt angr de kulturelle sprgsml .
Vi ved , at en gruppe eksperter fra Frankrig og Quebec har foretaget en undersgelse om , hvorvidt dette instrument kan gennemfres .
Tingene tager alts efterhnden konkret form .
Det drejer sig om et emne , som angr nsten alle os europiske parlamentsmedlemmer , og jeg nsker at bne en forhandling om dette .
Jeg tror , at fru Reding og hr . Lamy flere gange bent har gentaget hinandens ord vedrrende dette forslag .
Jeg nsker alts p vegne af den kulturelle arv at finde nogle lsninger .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager ogs , at hr . Vander Taelen forlader os .
Han har arbejdet godt , med sans for kvalitet og med en overordentligt demokratisk indstilling .
Han kan lide at samarbejde , og han arbejder altid for at opn enighed .
Jeg er virkelig ked af , at han rejser .
<P>
Jeg skal lyknske Kommissionen med dette forsg p at indfre nogle juridiske ndringer for udbredelse af den europiske filmverden , og jeg bifalder nogle dele af meddelelsen , som jeg vil tale om senere .
<P>
Det foruroliger mig imidlertid , at der endnu en gang er en slags underliggende ngstelse , og jeg tror , det skyldes , at det sted , hvor vi har placeret os for at se filmen , det audiovisuelle billede , og sge konkurrenceevne , ikke er det rigtige .
<P>
F.eks. mener jeg , at forbindelsen mellem kultur og industri er uklar .
Vi forstr stadig kultur som noget andet , som en verden for sig , der er underkastet subsidiaritetsprincippet , men kan vi sige , at digitale film kun er kultur ?
Beskyttelses- og sttteforanstaltningerne er altid sm , meget lidt ambitise foranstaltninger , selv om der er opnet mange ting , til dels takket vre Parlamentet og hr . Hieronymi , f.eks. det betydningsfulde samarbejde med BCI .
Men det er ikke nok .
Et af aspekterne af denne ngstelse er mden , hvorp man behandler den digitale verden , der udsletter grnserne , efterlader os uden dem , og praktisk talt udsletter biografsalene .
Det drejer sig alts om et kvalitativt spring , der krver ndring af vores politikker og radikale ndringer af strategierne .
<P>
At forestille sig , at lsningen for den digitale verden kan vre at sttte udviklingen af forskning og det sjette rammeprogram , er efter min mening en tilgang , nr der skal behandles et emne , som vil udvikle sig p ikke fire , men 27 r .
At g ind i den digitale verden er ensbetydende med , at vi vender op og ned p vores teknologiske system i de fleste tilflde , at vi styrker Europa med en base , og at vi meget hurtigt engagerer os i efterproduktion .
Og jeg tror , at man ikke er get i gang med det , fordi der er en frygt for at forbinde kultur og industri , for hvis vi gik ind i industriverdenen , ville vi vre ndt til at g ind i konkurrenceverdenen , og vi mener stadig , at det er ndvendigt at beskytte kulturen .
Men det er fordi , vi er bagefter .
<P>
Jeg vil derimod ogs , og i lyset af denne appel til , at vi bruger moderne og tidssvarende begreber i bevidstheden om den teknologiske revolution , der vil vende op og ned p de kulturelle scenarier , sige , at jeg synes , at dristigheden og modet til straks at forsvare bevarelsen af den audiovisuelle kulturarv er meget vrd .
Jeg synes , at det er meget interessant og modigt , og jeg bifalder det .
Desuden er det ndvendigt at lave en database .
Jeg mener , at det er glimrende at anerkende den digitale ejendomsret og som helhed tage fat p muligheden for at udarbejde en bestemmelse , en foranstaltning , s vi alle sammen kan blive enige .
Men jeg mener stadig , at problemet med industriverdenen og billedverdenen ikke kan lses med subsidiaritet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Hr. formand , det er rigtigt , at de argumenter , vi hrer , er opfyldt af pluralisme , s jeg hber ikke , at hr . Lamy , der er til stede her i salen , oplever dem som modstridende .
Vi holder alle meget af biograffilm , og den strste forsvarer af dem er faktisk parlamentsmedlemmet Vander Taelen selv .
Jeg tror ikke , at vi mister ham , for vi vil komme til at se meget til ham i hans nye stilling , og vi vil ogs kunne arbejde lige s godt sammen med ham som tidligere .
<P>
Biograffilm , der for ganske nyligt er blevet optaget som den syvende kunstart blandt de andre , har fra sin begyndelse forenet kunst med industri , kvalitet med masseproduktion og har opdraget hele generationer af europere .
Men under de nuvrende forhold presses de knugende af den amerikanske filmindustri .
Parlamentet og EU har hidtil truffet politiske afgrelser , der styrker biograffilm og andre audiovisuelle vrker , men vi br ogs trffe andre foranstaltninger . Vander Taelen-betnkningen foreslr i den forbindelse nogle meget fine lovgivnings- og skatteforanstaltninger , samtidig med at den ogs ser p forskning og arkiverne .
Men vi nrmer os tre kritiske mrkedatoer , nemlig 2004 , hvor der skal trffes afgrelser om de konomiske sttteordninger , 2005 , hvor der skal foreg forhandlinger inden for verdenshandelsorganisationen WTO , og et ubestemt r , der bliver fjernere og fjernere , efterhnden som tiden gr , hvor man skal revidere direktiv 89 / 552 / EF om fjernsyn uden grnser .
Inden vi ndrer ved disse tidsfrister , skal vi udtmme vores muligheder og politiske opfindsomhed med henblik p at redde de europiske biograffilm og andre audiovisuelle vrker .
Vores kollega , Luckas Vander Taelen , har gjort det , og derfor br han lyknskes .
Men hans initiativ m ikke bare st svvende hen , og derfor ville det vre godt , hvis vi fik et s konkret svar som muligt fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen takker hr . Vander Taelen for udarbejdelsen af denne betnkning og glder sig over konklusionerne , som vi er enige i .
Vi er naturligvis opmrksomme p de bemrkninger , der er kommet , og de anmodninger , De har givet udtryk for , og dette i endnu hjere grad , da hr . Vander Taelen har mindet os om , at denne betnkning var en slags besked , som han overdrog til os .
<P>
Meddelelsen om " biograffilm " afspejler den betydning , som Kommissionen tillgger biograffilm og i bredere forstand p den audiovisuelle sektor som helhed i forbindelse med udarbejdelsen af vores politikker .
Vi er for vores del fuldstndig bevidste om og tilfredse med , at Europa-Parlamentet og Kommissionen deler de samme synspunkter p dette omrde .
De har her i Europa-Parlamentet for vrigt allerede givet udtryk for den opmrksomhed , De giver til denne sektor takket vre den tidligere initiativrappport , som hr . Vander Taelen ligeledes udarbejdede , som handler om en bedre udbredelse af europiske film p det indre marked og i ansgerlandene .
<P>
Meddelelsen om " biograffilm " sigter frst og fremmest mod at give en fyldestgrende forklaring p Kommissionens positive og konstruktive holdning til de nationale sttteordninger til film .
Den audiovisuelle sektor og sektoren for biograffilm , der er srlige , fordi de er prget af at vre bde konomiske og kulturelle , hvilket er begrundelsen for , at de ikke bliver overladt til markedskrfterne , er ligeledes forpligtet til at gradvist at tilpasse sig til en verden i stadig udvikling .
Kommissionen har givet positivt svar p alle ansgningerne fra medlemsstaterne om statsstttesystemet til sttte for nationale biograffilm .
De nationale ordninger , der er blevet undersgt af Kommissionen , er alts konsolideret indtil 2004 , hvilket dog p ingen mde betyder , at de bliver ulovlige , og at de igen skal drftes p dette tidspunkt .
Det pgldende tidspunkt viser ganske enkelt , at de kriterier , som Kommissionen har fremlagt , ikke ndres , og hvis de skulle blive ndret p et senere tidspunkt , ville det vre p grund af fremkomsten af nye elementer , der viser , at en eller anden afvigelse er opstet .
<P>
Vedrrende de vrige emner i hr . Vander Taelens betnkning vil jeg isr gerne prcisere , at Kommissionen sttter de digitale biografer - dette er et svar p det , som fru Gutirrez-Cortinez sagde - og digitalisering af arkiverne gennem forskellige pilotprojekter , der er planlagt under Media Plus .
De vrige flgeforanstaltninger , som er nvnt i meddelelsen , er under udarbejdelse .
<P>
Nr det drejer sig om undersgelserne om pligtafleveringen og registreringssystemerne , vil der i lbet af dette efterr blive oprettet grupper , der bestr af filmeksperter , og vi vil indlede en drftelse om resultaterne af disse undersgelser .
Endelig er de undersgelser , som blev nvnt i meddelelsen , indledt , og de endelige rapporter forventes frdige inden rets udgang .
Afslutningsvis er revurderingen af direktivet om fjernsyn uden grnser i gang , og jeg prciserer dette over for fru Fraisse .
En af de tre store undersgelser er blevet offentliggjort p Kommissionens hjemmeside .
De to andre undersgelse bliver offentliggjort hurtigst muligt .
Vi vil i udvalget vedtage betnkningen om gennemfrelse af direktivet inden rets udgang .
<P>
Inden jeg svarer p to eller tre specifikke punkter , vil jeg ganske enkelt minde om , at Kommissionens meddelelse , som er udgangspunkt for den betnkning , vi forhandler om i aften , kun er det frste skridt .
Vi vil fortsat samarbejde for at gennemfre dette flles ml , som De alle uden undtagelse i Deres indlg har gjort opmrksom p , nemlig vitaliteten , udviklingen og vksten i en kreativ og mangfoldig europisk audiovisuel sektor .
<P>
Jeg vil nu svare en smule mere prcist p to eller tre sprgsml . Fru Sanders ten-Holte talte om den europiske cinematografiske kulturarv .
Jeg benytter denne anledning til at gre Dem opmrksom p CinEed @ ys , som finder sted den 15.-24. november , og som skal gre det muligt for de europiske borgere via internettet eller i biografsalene at opdage en rkke europiske filmperler , hvilket ogs skal vre med til at gre dem populre .
<P>
Vedrrende fru Fraisses sprgsml om iden med en europiske filmkanal er det et forslag , der i nogen tid er dukket op her og der .
Vi finansierede allerede en undersgelse i 1997 , som ikke gav nogen konkluderende resultater .
De offentlige formidlere arbejder stadig p sagen , men der er stadig en del problemer , srligt vedrrende ophavsrettighederne og producenternes interesser , som ud over sprgsmlet om finansiering , rentabilitet eller publikum p nuvrende tidspunkt har bremset denne sag .
<P>
Fru Fraisse , i forbindelse med iden , og jeg afslutter med dette , om et internationalt instrument , der fastlgger principperne for den kulturelle mangfoldighed og de ml , der forventes at blive resultatet heraf i form af internationale aftaler , s har denne id faktisk svvet i luften i et stykke tid .
I den forbindelse har Unesco udfrt flere interessante arbejder , men disse har indtil nu ikke opnet en tilstrkkelig kritisk masse , hverken kvalitetsmssigt eller indholdsmssigt , eller i antallet af lande , der vil deltage eller er klar til at g ind i denne sag , s mens vi venter , vil vi flge op p WTO ' s forhandling vedrrende de internationale handelsforhandlinger inden for den audiovisuelle sektor .
Vi vil fortsat , som vi har hidtil har gjort , holde fast i det mandat , som vi har fet , og som forpligter os til at bevare den kulturelle mangfoldighed svel p dette omrde som p vrige omrder .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0188 / 2002 ) af Turchi for Budgetudvalget om ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2236 / 95 om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net ( KOM ( 2002 ) 134 - C5-0130 / 2002 - 2001 / 0226 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=99 NAME="Turchi (UEN)">
Hr. formand , de transeuropiske net er en af drivkrfterne for vkst , konkurrenceevne og beskftigelse i EU .
I december 1994 gav Det Europiske Rd i Essen de transeuropiske net en afgrende politisk saltvandsindsprjtning ved at vedtage en liste over 14 prioriterede projekter .
For at n disse mlstninger har Fllesskabet og Den Europiske Investeringsbank etableret en rkke finansielle instrumenter .
<P>
Hovedformlet med fllesskabssttten til TEN er at bidrage til overvindelsen af de finansielle hindringer , der kan opst ved et projekts ivrksttelse .
I jeblikket er fllesskabssttten principielt begrnset til 10 % af de generelle omkostninger , hvilket dog ikke glder for Galileo-programmet , hvor op til 20 % kan finansieres af Fllesskabet .
De resterende omkostninger skal samfinansieres via de lokale , regionale eller nationale budgetter .
<P>
Desvrre skrider arbejdet ikke fremad med den forventede hastighed .
Ud af de 14 specifikke projekter , der blev vedtaget p topmdet i Essen , er det nemlig kun tre , der er blevet fuldfrt .
Seks andre projekter burde vre afsluttet inden udgangen af 2005 , mens der for de resterende fem projekters vedkommende ikke foreligger nogen klare oplysninger om , hvornr de er frdige .
Hvad skyldes problemerne ?
De skyldes frst og fremmest , at investeringsrytmen har vret for langsom , og Kommissionen er af den opfattelse , at hvis finansieringsprocenten ikke stiger fra nu af og til 2010 , er det yderst usandsynligt , at nettet kan frdiggres , navnlig for jernbanernes vedkommende .
De strste forsinkelser vedrrer de grnseoverskridende projekter , eftersom medlemsstaterne i deres beslutninger har prioriteret finansieringen af de lokale dele af det transeuropiske net .
<P>
Disse forsinkelser kan hovedsagelig tilskrives manglen p en integreret indfaldsvinkel for planlgningen , vurderingen og finansieringen af de grnseoverskridende infrastrukturer .
P den anden side gr Fllesskabets finansielle ressourcer og juridiske instrumenter det ikke muligt at gribe selvstndigt ind for at fremskynde disse projekter , eftersom det i henhold til traktaten er de nationale myndigheder , der er ansvarlige for et projekts gennemfrelse p en medlemsstats omrde .
De omrder , der er hrdest ramt af flaskehalse , er de internationale korridorer , hvor trafikken mellem nord og syd er strkt koncentreret , de naturlige barrierer som Alperne og Pyrenerne , de store bysamfunds og handelscentres yderomrder , hvor fjern- , regional- og lokaltrafikken mdes og koncentreres , samt ved nogle af EU ' s grnser , navnlig grnserne til ansgerlandene .
Derfor foreslr Kommissionen , at man i Fllesskabets aktiviteter og projekter fokuserer p en reduktion af disse flaskehalse .
<P>
Hvad gennemfrelsen angr , har Kommissionen i de seneste r vret i stand til at holde et relativt hjt niveau , og fra 2002 er ogs forsinkelserne blevet reduceret .
Kommissionen har derfor foreslet en ndring af de almindelige betingelser for Fllesskabets bevilling af finansiel sttte inden for TEN .
Det foresls , at sttten ges fra 10 % til 20 % , s dens effekt flerdobles , og s den ikke mindst tiltrkker de private investorer .
Denne ndring skulle glde for tre projektkategorier , nemlig grnseoverskridende jernbaneprojekter , der krydser naturlige barrierer ssom Alperne og Pyrenerne , projekter , der tager sigte p at fjerne klart identificerede flaskehalse ved grnserne til ansgerlandene , og de 12 prioriterede projekter p energiomrdet .
De to frste kategorier hrer under TEN-projekterne p transportomrdet , sdan som det er fastlagt i beslutning nr . 1692 af 1996 .
Et ekstra belb p 100 millioner euro for perioden 2003-2006 vil blive opfrt p budgetposten for TEN-projekterne p transportomrdet ( B5-700 ) for at supplere den sttte , der ydes via Ispa .
Finansieringsrammen for TEN og de finansielle overslag for 2000-2006 skal sledes revideres .
Endelig foreslr Kommissionen at reallokere 50 millioner euro til fordel for grnseoverskridende projekter inden for den nuvrende bevillingsramme til TEN-projekterne p transportomrdet .
<P>
Hvad Galileo angr , forbliver samfinansieringssatsen p 20 % ligesom fr .
<P>
Jeg har flgende bemrkninger .
I ndringsforslag 1 , 3 , 5 og 6 fastlgges de generelle rammer , og Kommissionens forslag - som havde en tendens til udelukkende at fremhve vigtigheden af de projekter , der inddrager ansgerlandene - gres mere harmonisk .
I ndringsforslag 2 anmodes Kommissionen om at foretage en vurdering af medlemsstaternes ansvar .
ndringsforslag 4 medtager muligheden for , at de medlemsstater , der nsker det , kan benytte privat kapital , og det understreges , at man ved projekternes udvlgelse ogs skal vurdere deres samfundsmssige og konomiske vrditilvkst , og om de er forenelige med mlstningen om bredygtig mobilitet .
I ndringsforslag 7 fastsls det , at finansieringsrammens udvidelse skal vre i overensstemmelse med de finansielle overslag , og at den ikke m medfre nedskringer i andre programmer .
Jeg vil dog bede Kommissionen om endnu en gang at hre budgetmyndigheden , fr der reallokeres midler til TEN-projekterne p transportomrdet .
ndringsforslag 8 om TEN-projekterne p transportomrdet omhandler forslagets gennemfrelse for nettets vedkommende , sdan som det er foreskrevet i beslutning nr . 1692 / 96 , der blev vedtaget den 23. juli 1996 .
I ndringsforslag 9 fr Kommissionen tilladelse til at tilbagesge de belb , som er bevilget til projekter , der ikke er blevet gennemfrt efter 10 r .
ndringsforslag 10 drejer sig om komitologien , og endelig vedrrer ndringsforslag 11 den skaldte sunset-klausul .
<P>
Selv om min prsentation var kort p grund af den begrnsede tid , hber jeg , at den var udtmmende , og jeg hber , at vi kan frdiggre udviklingen af TEN , ikke bare for vores egen skyld , men ogs og ikke mindst for Europas fremtids skyld .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bradbourn (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne som udgangspunkt sige , at jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at det nuvrende finansieringsefterslb er helt og aldeles uacceptabelt , og at der skal gres noget nu for at redde situationen .
<P>
Jeg har i min udtalelse , der er udarbejdet for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , forsgt at give disse bestemmelser den ndvendige fleksibilitet , s de bliver levedygtige inden for tre omrder , nemlig udvidelse , effektiv konkurrence og oplysningspligt .
Med 2004 i tankerne er det af afgrende betydning , at vi tager fat p sprgsmlene om langsom reaktion og forsinkelser i forbindelse med gennemfrelsen af de nuvrende TEN-projekter .
Frst nr medlemsstaterne forstr og reagerer p det strategiske transportbehov , der er omfattet af TEN-programmet , og giver de ndvendige konomiske tilsagn , oplever vi en konstant revision af og argumentation vedrrende de konomiske krav i denne henseende .
<P>
Rent personligt mener jeg , at Kommissionens forslag ikke reprsenterer lige konkurrencevilkr ved at ge stigningen med hjst 20 % af projektudgifterne til kun visse former , hvorved vi gr glip af chancen for konomisk vkst , som er afgrende for samhrigheden ved en udvidet Union .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at denne gede finansiering kan anvendes til lsning af problemerne , uanset hvor der opstr flaskehalse , og uanset transportform , og ikke iflge Kommissionens teori om , at visse transportformer er bedre end andre .
Det er imidlertid af afgrende betydning , at finansieringen anvendes effektivt og p en gennemsigtig og ansvarlig mde , og jeg hilser i den forbindelse ordfrerens forslag om get konomisk retskaffenhed velkomment .
<P>
Jeg vil isr gerne anbefale Parlamentet ordfrerens vgt p princippet n + 2 og forvaltningskomiten af reprsentanter for medlemsstaterne .
Hvis der er projekter , som ikke kan afsluttes inden for et rimeligt tidsrum , br Kommissionen kunne krve en eventuel sttte tilbagebetalt .
Ellers vil pengene fortsat blive spildt eller st i stampe , men Europas transportnet lider .
<SPEAKER ID=101 NAME="Mann, Erika (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , den 12. marts 2002 anbefalede Kommissionen at inddrage energinettene i den foreliggende ndring af forordningen .
Baggrunden herfor er forslaget om ndring af retningslinjerne for de transeuropiske net p energiomrdet , som hr . Beysen i Industriudvalget er ordfrer for .
Kommissionen foreslr en forhjelse af maksimumssatsen fra 10 til 20 % .
Investeringerne skal sikre en hj energiforsyningssikkerhed , og det skal ske gennem gede investeringer , der skal lse de mange eksisterende problemer i forbindelse med planlgning og gennemfrelse af udbygningen af infrastrukturen .
<P>
Formlet er at skabe et reelt indre marked p energiomrdet , som inddrager de regioner og strategier , som ikke er inddraget eller ikke er gennemfrt for jeblikket .
Hertil hrer ogs ansgerlandene .
Udvalget godkender forordningen bl.a. med flgende tilfjelser : De planlagte investeringer skal investeres i projekter , som er samfundskonomisk ndvendige og driftskonomisk rentable for EU .
Der m ikke ske konkurrenceforvridning .
En forhjelse af de fllesskabsmidler , som der er budgetteret med til energinet i de finansielle overslag 2002-2006 , skal vre udelukket , og Kommissionen skal regelmssigt forelgge Parlamentet en rapport , hvori de projekter er opfrt , hvor man p grund af stigningen fra 10 til 20 % kan forvente en hurtig afslutning .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren , som kunne overtage forslagene fra Industriudvalget med enkelte ndringer . Jeg vil rette en srlig tak til mine kolleger , hr .
Beysen , hr .
Mombaur og hr . Turmes , som arbejdede meget engageret med at f betnkningen frdig , til dels ogs med ndringsforslag og forslag .
Jeg vil gerne takke sekretariatet og i srdeleshed Kommissionen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , ordfreren , hr . Turchi , og Budgetudvalget har efter min mening udfrt et glimrende stykke arbejde , eftersom de har udbygget Kommissionens forslag , s det bliver mere velegnet til at lse det strste problem , vi har haft , nemlig de alt for store forsinkelser .
Dette er formlet med de nyskabelser , som Franz Turchi allerede har mindet om , og som strkker sig lige fra samfinansieringens forhjelse til 20 % og til en frist p 10 r for arbejdets frdiggrelse .
Efter min mening er det desuden vigtigt , at Galileo-projektet og TEN-projekterne p telekommunikations- og energiomrdet er blevet medtaget i den nye forordning , og at man har slet fast , at jernbanerne har frsteprioritet , ogs p grund af bredygtigheden .
<P>
Selv om man har udfrt et positivt stykke arbejde , er det dog stadig ndvendigt med en bredere revurdering , bde af tankegangen bag hele det komplekse netarbejde og af dets mde at fungere p .
De transeuropiske net hnger nemlig tt sammen med samhrighedspolitikkens revidering og EU ' s udvidelse .
Vi socialdemokrater opfordrer til en bred debat om disse tre udfordringer , og det skal vre en debat , hvor alle deltager , og hvor man drfter nettenes egentlige forml , det vil sige at mindske skvhederne i EU og at forhindre , at det , som vi er ved at opbygge , nemlig et udvidet EU , bliver et EU , hvor Nordeuropa er en kraftig fremdriftsmotor , men Sydeuropa er en tung vogn , der kun krer langsomt fremad .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi deler bekymringen over de store forsinkelser , som disse projekter , der hvdes at vre prioriterede projekter , str over for .
I forbindelse med nogle af de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , bifalder vi , at ansgerlandene fr ret til at observere de sager , som vedrrer dem .
Vi bifalder ogs , at kompromislsningen i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedrrende energiprodukter kan accepteres .
ndringsforslag om bl.a. projekter for vandveje og at sammenkde tildelingen af midler til en nedbringelse af vksten i trafikken samt af luftforureningen blev ogs accepteret .
<P>
Vi stemte imidlertid imod betnkningen i udvalget p grund af en rkke udestende bekymringer , som vi vil forsge at behandle i morgen via en rkke ndringsforslag og anmodninger om opdelt afstemning .
De omfatter kravet om , at TEN skal tildeles flere midler inden for den nye finansieringsramme efter 2006 .
Vi er ikke sikre p , at det br ske .
Vi er ogs bekymrede over medtagelsen af telekommunikationsprojekter .
<P>
I forbindelse med straf eller tilbagebetaling mener vi , at betnkningen br flge teksten i Bradbourne-betnkningen om TEN og krve , at projekter fjernes fra listen , hvis de ikke efter 15 r stort set er afsluttet .
<P>
Endelig er jeg meget bekymret over henvisningen til , at brugen af privat kapital kan hvdes at vre , eller udledes at vre , en forpligtelse til at anvende privat kapital .
Vi vil anmode om en opdelt afstemning for at isolere de ord og derved undg en sdan flgeslutning .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
De transeuropiske netvrk krver en masse god vilje og en stor indsats , hvilket viser sig klart i praksis .
Det er ikke altid muligt at overbevise hverken investorerne eller de udfrende institutioner om betydningen af TEN-forbindelserne .
Derfor skal der findes en lsning p problemerne omkring finansieringen og gennemfrelsen .
<P>
I Essen vedtoges 14 prioriterede ( transport ) projekter . Heraf er i mellemtiden kun tre afrundet .
Det ville vre logisk at koncentrere de disponible midler p de resterende 11 projekter , s de fr et nyt incitament og hurtigt kan gennemfres .
Nrvrende initiativ bidrager ligesom revisionen af beslutning 1692 / 96 ikke hertil .
<P>
Dertil kommer , at der i 2004 skal vre en omfattende revision af hele TEN-sagen .
Det er derfor det rigtige tidspunkt at indfre ndringer i bde projektlisten og finansieringsbetingelserne .
ndringer i mellemtiden resulterer kun i forplumring af processerne og projekterne . Det er der ingen , der er tjent med , hverken investorerne , udfrerne eller brugerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfrerne - hr . Turchi og ordfreren for udtalelsen - har efter min mening udfrt et fint stykke arbejde , da de forbedrede Kommissionens forslag .
Mlstningen om at fremskynde gennemfrelsen af de transeuropiske net er efter min opfattelse vigtig , ikke mindst nr det glder det europiske systems konkurrenter , som - navnlig i Asien - af en lang rkke rsager er meget hurtigere til at gennemfre projekter og infrastrukturer , og som derfor er i stand til at gre deres konomiske systemer mere konkurrencedygtige .
<P>
Jeg mener , at hr . Turchis betnkning indeholder nogle vsentlige forbedringer i forhold til Kommissionens tekst .
Jeg vil gerne minde om to af disse forbedringer .
Den ene er , at man understreger muligheden for - om ikke ndvendigheden af - at gre brug af privat kapital .
Jeg tror , at bestrbelserne p at stte Fllesskabets bidrag op til 20 % p en mde skal vise disse investeringers effektivitet , og jeg tror , at muligheden for at benytte sig af privat kapital i den forbindelse bidrager til udvlgelsen af projekter , som har et konomisk grundlag , der ellers risikerer at mangle .
Den anden forbedring er 10-rsfristen for gennemfrelsen , som efter min opfattelse er et udtryk for serisitet med hensyn til de mlstninger , man nsker at n med nettenes gennemfrelse , og som ikke mindst er et udtryk for serisitet over for de europiske skatteydere , eftersom det er dem , der betaler , nr det kommer til stykket .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lamy">
Hr. formand , som ordfreren nvnte har hvidbogen om den europiske transportpolitik sat fokus p de betydelige forsinkelser , der findes i udfrelsen af de transeuropiske transportnetvrk , srligt for en rkke af de mest ambitise projekter i dette rti og i srdeleshed vedrrende de alpine jernbanetunneller a la Brenner-passet eller Lyon-Torino-strkningen .
<P>
Disse projekter , der i vidt omfang lever op til mlstningerne om bredygtig udvikling , er p n gang nogle af de mest komplekse teknisk set og set ud fra et konomisk synspunkt .
Som De nvnte , har der vret betydelige forsinkelser i forbindelse med forbedringen eller opbygningen af de infrastrukturer , der skal forbinde EU med ansgerlandene .
<P>
Vedrrende energiomrdet viser den seneste meddelelse om infrastrukturerne vedrrende energi en rkke manglende led i sammenkoblingen af elektricitetsinfrastrukturen mellem medlemsstaterne , og p Rdets mde i Barcelona blev der fastsat et meget ambitist ml om , at graden af sammenkobling af elektricitetsinfrastrukturen mellem medlemsstaterne frem til 2005 skulle vre p ca . 10 % af EU ' s etablerede produktionskapacitet .
<P>
Som sttte til alle disse projekter , hvis relevans der ikke kan herske tvivl om , er der via den p nuvrende tidspunkt gldende finansielle forordning til de transeuropiske netvrk mulighed for at samfinansiere undersgelser i dette tilflde med 50 % og projekter med 10 % , hvor denne grnse p ingen mde m overskrides .
Hvis der skal gres status over anvendelsen af denne forordning , str det klart , at grnsen p 50 % for undersgelserne er en reel stimulerende faktor , mens grnsen p 10 % ikke er tilstrkkelig til at ivrkstte projekter og tiltrkke private investorer i de tilflde , det er muligt .
<P>
I denne sammenhng og i lige linje fra hvidbogen om politikken om transportproblemerne og anbefalingerne fra Det Europiske Rd i Gteborg vedrrende den stigende konomiske sttte til jernbaneprojekter sigter forslaget om ndring af den finansielle forordning , som De drfter i dag , mod at hve maksimumsgrnsen for den konomiske fllesskabssttte for de transeuropiske netvrk til 20 % vedrrende grnseoverskridende jernbaneprojekter i omrder med naturlige barrierer eller for projekter til udryddelse af jernbaneflaskehalse , sdan som det allerede er muligt i forbindelse med den nuvrende forordning for projekter vedrrende satellitnavigationssystemet Galileo .
<P>
Denne sttte p 20 % vil ogs vre gldende for de grnseoverskridende infrastrukturer med ansgerlandene , sledes at den kan modsvare den forventede stigning i trafikken mellem disse lande og EU-landene .
Desuden er endnu 100 millioner euro afsat til disse projekter inden for alle former for transport , der frst og fremmest er beregnet til forbedring af sikkerheden p strkningerne , p de nvnte strkninger og til udryddelse af flaskehalsene .
<P>
P energiomrdet glder den forhjede sttte for 12 prioriterede projekter , som Kommissionen har fastlagt i sin seneste meddelelse om energiinfrastrukturer , og for hvilke den finansielle sttte endnu ikke er fastlagt .
<P>
Mlet er alts klart . Det drejer sig om , at den konomiske fllesskabssttte skal have mulighed for fuldt ud at udfylde rollen som katalysator , herunder i projekternes gennemfrelsesfase , og at gre investeringer i transeuropiske transport- og energiinfrastrukturer mere tiltrkkende for privat finansiering .
<P>
I forbindelse med ndringsforslagene og selve betnkningen nsker Kommissionen frst og fremmest at takke hr . Turchi , for den betnkning , som han har udarbejdet , bevarer og styrker endog indholdet i flere af forslagets aspekter .
Hvad angr de stillede ndringsforslag , det vil sige de 15 ndringsforslag , er Kommissionen dog alligevel tvunget til at forkaste ndringsforslag 2 , for det pvirker vores initiativret , ndringsforslag 12 , for det udspringer fra en fortolkningsfejl , som jeg vender tilbage til , ndringsforslag 14 , som fastslr nogle modstninger , som falder uden for forordningens anvendelsesomrde , og ndringsforslag 15 , som i vsentlig grad ndrer Kommissionens forslag , da det fjerner afsnittet om energi .
<P>
Der er andre ndringsforslag , som Kommissionen delvist kan acceptere , men kun delvist .
Det drejer sig om ndringsforslag 3 , hvor udformningen giver anledning til forvirring , for udviklingsfasen for energiprojekter kan allerede nu under den nuvrende ordning f sttte p op til 50 % , ndringsforslag 7 , hvor vi ikke kan acceptere anden og tredje afsnit , for de er i modstrid med strukturfondene .
Disse er faktisk flerrige programmer , hvilket ikke er tilfldet for budgettet for de transeuropiske netvrk , hvor beslutningerne trffes en gang om ret . Dette glder ligeledes for ndringsforslag 12 , som jeg nvnte for lidt siden .
Hr . Turchi , De m ikke blande de transeuropiske netvrk sammen med de regionale udviklingsfonde .
<P>
Jeg har tre bemrkninger til ndringsforslag 8 .
For det frste er Kommissionen enig i , at der i artikel 5.3 i forbindelse med kriterierne for de projekter , der udvlges til en sttte p 20 % , indfres aspekter om sikkerheden .
Derimod kan den ikke acceptere henvisningen til intermodaliteten inden for landevejstransport og transport ad indre vandveje .
Denne definition er faktisk for svag , og den risikerer at bne for mulighederne for at bevilge forhjet sttte , srligt til vejprojekter , som ikke er en del af EU ' s prioriteter , i modstrid med det nske , som der ogs blev givet udtryk for i denne forhandling af hr . Bradbourn .
<P>
Endelig vil jeg gre Dem opmrksom p , at Kommissionens forslag kun drejer sig om to sektorer , nemlig transport og energi .
Vedrrende telekommunikation kan Kommissionen i betragtning af de grundlggende forskelle mellem de to sektorer , som jeg lige har nvnt , ikke p nuvrende tidspunkt acceptere forslaget om at udvide den forhjede sttte til ogs at glde for telekommunikationssektoren .
<P>
Jeg kommer dermed til ndringsforslag 10 .
Kommissionen sttter fuldt ud forslaget om at ndre det finansielle udvalg for de transeuropiske netvrk til et rdgivende udvalg .
Derimod nsker vi ikke at bevare det ndringsforslag , der sigter mod udvlgelsen af en reprsentant for Den Europiske Investeringsbank , der ikke har stemmeret , og reprsentanter fra ansgerlandene , som fr observatrstatus , for det er i modstrid med den komitologibeslutning , der forbinder os alle .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 13 , kan Kommissionen ligesom for ndringsforslag 8 acceptere det aspekt , der sigter mod at fremme sikkerheden , men ikke resten af ndringsforslaget .
Endelig kan Kommissionen ud af de 15 ndringsforslag i dette tilflde acceptere alle dem , som jeg ikke har nvnt , nemlig 1 , 4 , 5 , 6 , 9 og 11 , med nogle udformningsmssige ndringer , for de sigter mod en skrpelse af indholdet i vores forslag , og jeg vil i srlig grad gerne understrege , at vi deler Europa-Parlamentets bekymring vedrrende ndvendigheden af i forbindelse med de kommende konomiske perspektiver at f et budget , der er p hjde med de store forventninger , som vi alle har , til de transeuropiske transport- og energinetvrk .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30
