<CHAPTER ID=4>
Beskyttelse af fodgngere
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0154 / 2002 ) af Hedkvist Petersen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om beskyttelse af fodgngere : Forpligtelser fra den europiske automobilindustris side ( KOM ( 2001 ) 389 - C5-0537 / 2001 - 2001 / 2216 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Hedkvist Petersen (PSE)">
Hr. formand , hvert r dr 42.000 personer p EU ' s veje .
Dette er et meget vsentligt politisk anliggende for EU-borgerne .
I hvidbogen om transport skriver Kommissionen , at vi skal halvere antallet af dde inden 2010 .
Her m vi vre aktive , ikke passive .
Vi m vedtage alle former for foranstaltninger p alle niveauer .
Alle m hjlpe til , ikke mindst industrien , da vi ved , at forbrugerne krver det .
Sikkerhed er et salgsargument .
<P>
Hvordan skal bilerne s udformes , s de skner de ubeskyttede trafikanter mest muligt ?
Det forslag til en frivillig aftale , vi har fet fra Kommissionen , og som bilindustrien har forhandlet sig frem til , er utilstrkkeligt .
Det er forbavsende , at Kommissionen har kunnet acceptere det i dets nuvrende udformning .
Der er nogle uklarheder med hensyn til gennemfrelsen , og EEVC-testene bliver ikke taget alvorligt , p trods af at de er blevet udviklet gennem mere end 22 r .
<P>
Det handler om liv p vejene og liv i vores samfund , og her m vi vre varsomme .
Sagen har vret vanskelig at behandle , og jeg vil gerne takke alle skyggeordfrere i udvalget for et virkelig godt stykke arbejde , som har krvet meget af os alle .
Der har vret mange forskellige holdninger , mange lobbyister og mange synspunkter fra udvalgets side .
Nu er det vigtigt at tage udgangspunkt i trafiksikkerheden og forbrugernes krav .
<P>
Der er tre lsningsmodeller i vores svar til Kommissionen .
Den frste er , at vi accepterer den frivillige aftale .
Den anden er , at vi gr ind for et detaljeret direktiv , i hvilket vi njagtigt angiver , hvordan biler skal udformes .
Den tredje er , at vi tilslutter os et rammedirektiv .
<P>
Udvalget mener ikke , at den frivillige aftale er tilstrkkelig .
Den er for usikker og levner ikke plads til en folkelig parlamentarisk kontrol af , hvorvidt bilindustrien ptager sig sit ansvar .
Den er mindre bindende , og processen er ikke tilstrkkeligt ben .
<P>
Derfor foreslr udvalget et rammedirektiv , hvilket Kommissionen ogs nvner i sin meddelelse .
Det betyder , at vi i de politiske forsamlinger opstiller nogle ml , hvorefter eksperter skal overvge gennemfrelsen med tilsyn og medvirken fra Kommissionens side .
<P>
Det rammedirektiv , som vi nu foreslr og krver , indeholder flere komponenter .
Mlet er , at alle bilmodeller i 2010 skal opfylde de fire EEVC-teksters krav .
Denne proces skal indledes nu .
EEVC er den institution , som er kommet lngst inden for forskning i vejsikkerhed i hele verden , frem for alt inden for beskyttelse af fodgngere .
Vi kan dog godt forestille os andre testmetoder , der giver mindst samme beskyttelsesniveau for fodgngerne .
Det skal naturligvis vre effektive testmetoder , som har indflydelse p bilernes design .
<P>
Vi nsker ogs , at processen skal vurderes regelmssigt , og at Europa-Parlamentet skal modtage rlige rapporter .
P den mde bliver vi en del af processen og kan kontrollere , at de ml , vi har opstillet , virkelig bliver opfyldt .
Vi nsker , at medlemsstaterne gennem typegodkendelsesmyndighederne deltager i vurderingen af , hvordan rammedirektivet gennemfres .
Vi mener ogs , at EEVC er kommet lngst , nr det glder testmetoder , og kan udvikles yderligere .
<P>
Det er de krav , udvalget stiller .
Vi forventer , at Kommissionen og kommissr Liikanen bekrfter , at denne fremlgger et forslag til rammedirektiv .
<P>
I Den Socialdemokratiske Gruppe var vi gerne get endnu lngere p visse omrder , f.eks. ved at understrege EEVC-testenes eksklusive fortjenester betydeligt mere og opstille et tydeligt delml for at f en lige linje i udviklingen af beskyttelsen af fodgngere fra i dag til 2010 .
Den Socialdemokratiske Gruppe nsker ogs , at Kommissionen fremlgger sit rammedirektiv snarest , helst fr rets udgang .
Det er vigtigt , hvis Kommissionen vil vise , at den mener det alvorligt i denne sag .
<P>
Det er som sagt et meget kontroversielt anliggende .
Vi har nu net et kompromis og vil derfor sttte det for at f en s stor tilslutning som muligt til kravet om et rammedirektiv som den bedste lsning , hvad angr trafiksikkerhed .
<P>
Derfor vil min gruppe udelukkende sttte udvalgets forslag til betnkningen , og jeg opfordrer vrige parlamentsmedlemmer til at gre det samme .
Vi godkender kompromiset , som jeg p trafikanternes vegne glder mig over , at vi har forhandlet os frem til .
<SPEAKER ID=6 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil godt takke fru Hedkvist Petersen for at have fundet frem til et afbalanceret kompromis , der afspejler forskellige interesser p tvrs af Parlamentet .
Som ordfrer for mit udvalg - Udvalget om Retlige Anliggender - kan jeg sige , at vi var for Kommissionens forslag om en frivillig aftale , og flte , at den samlede pakke opfyldte de krav , fru Hedkvist Petersen stillede .
Den redder liv p et tidligere tidspunkt end nogen af de andre forslag .
Desuden tager den behovet for at forbedre designstandarderne for biler meget alvorligt .
Men - og nu kommer jeg ind p et vsentligt sprgsml , som hun ikke nvnte - den giver industrien og alle andre implicerede parter mulighed for at tackle sprgsmlet over en bred front , for vi ved , at en anden mulighed ganske enkelt er at gre forpartiet p bilerne mere robust over for sammenstd .
Vi nsker helt at undg sammenstd med blde trafikanter gennem forebyggende foranstaltninger i selve kretjet .
Husk , at ABS-bremser som standard bliver en del af pakken .
Vi skal ogs se p vejbyggeri , uddannelse af brugere og meget andet .
Der er brug for en samlet indsats .
<P>
Jeg nsker at tale om designstandarder , fordi de er vigtige .
Jeg er selv uddannet ingenir inden for dette omrde . Jeg har set testlaboratorierne , jeg har talt med designerne om problemerne med at udvikle mere fodgngervenlige biler .
Det er ikke noget enkelt sprgsml .
Nogle grupper har groft oversimplificeret problemerne .
Fru Hedkvist Petersen antydede , at branchen ikke tager sagen srlig alvorligt , men fra mine besg ved jeg , at det gr den .
<P>
Bortset fra det , s har hun ret i , at vi skal se p en lang rkke testforanstaltninger .
Jeg vil opfordre branchen til sammen med Kommissionen at sammenstte et hold af de bedste ingenirer og designere p omrdet samt andre interesserede , s man kan komme frem til de bedst mulige test p baggrund af den nyeste teknologi og ikke den 1998-teknologi , som de nuvrende EEVC-test bygger p .
<SPEAKER ID=7 NAME="Rbig (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en stor tak til kommissr Liikanen , fordi Kommissionen har taget et meget vigtigt og fremtidsorienteret skridt her .
Vi ved alle , at nr der optrder problemer , er det nemmeste at lse problemerne ved hjlp af incitamenter , med sttte .
Det sjette rammeprogram for forskning , som vi har vedtaget , indeholder mange incitamenter til at benytte sig af videnskabelige metoder for at opn en forbedring .
Det andet er , at vi har nogle standarder , nationale standarder , europiske standarder , der fokuserer p princippet om gensidig anerkendelse og dermed ogs muliggr konkurrence p markedet .
<P>
Det nste trin er nu , og det er det nye og det egentlig sensationelle , den frivillige forpligtelse . Her udves der alts et ret stort pres fra begge sider .
Man m finde frem til en flles lsning , og herefter kan man s indfre yderligere kriterier for rent faktisk ogs at gennemfre denne lsning .
P den ene side , sdan som det oprindeligt var tiltnkt , med en ren og skr aftale - det giver naturligvis enhver , den indgr aftalen , alle de dertilhrende risici , alle forpligtelser , hvilket skaber nogle problemer - eller p den anden side , sdan som vi gr det nu , med et meget slankt rammedirektiv , hvor vi vil begrnse os til at udarbejde en tidsplan og fastlgge kontrol- og evalueringsmetoder , sledes at Parlamentet og Kommissionen fr mulighed for at kontrollere fremskridtene .
<P>
Mit nske , og jeg tror ogs , det er nsket hos Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , er , at rammedirektivet ikke kommer til at udgre mere end den ene side .
Det ville vre forbilledligt , fordi vi sledes hele tiden ville vre opdaterede , kan fastlgge principperne og arbejde slankt og fremtidsorienteret med lovgivningen .
Tak , hr. kommissr , De har prsteret et fremragende stykke arbejde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren og ligeledes Kommissionen .
Kommissionen har haft mod til at fremlgge selvregulerende foranstaltninger for at binde industrien og myndighederne til strre sikkerhed for fodgngerne . Det er ogs ndvendigt .
Jeg kommer fra en kultur , hvor selvregulering er vidt udbredt .
Jeg er en meget stor tilhnger deraf , fordi selvregulering for det meste kan srge for den nyeste tekniske udvikling , som ogs industrien kan g med til .
Desuden kan det g meget hurtigt .
Lovgivningsprocessen er altid meget langsommere .
Der er altid n betingelse , nemlig at disse selvreguleringsaftaler kontrolleres ordentligt .
<P>
Hvis De sprger om min personlige mening , ville jeg - og det sagde fru Petersen ogs for lidt siden - have vret tilfreds med gode selvregulerende foranstaltninger , og s ville lovgivning ikke pr. definition have vret ndvendig .
Parlamentet trffer imidlertid beslutning herom , og den beslutning vil jeg bje mig for .
S m der komme et magert direktiv , et direktiv , som bner tilstrkkelig mange muligheder for ny konkret udformning hele tiden i overensstemmelse med den nyeste tekniske udvikling .
Jeg er en meget stor tilhnger af selvregulering , fordi jeg synes , at en rkke processer i Kommissionen forlber for langsomt .
<P>
Mit sidste punkt i udtalelsen fra Udvalget om Miljanliggender er , at der skal gres noget ved piskesmld . Det har ganske vist intet med det omhandlede problem at gre , men med et sikkerhedsproblem , som ogs fratager temmelig mange mennesker deres gode helbred .
Desuden forrsager det temmelig mange udgifter i vores samfund .
Jeg har ikke uden grund nvnt det som sidste punkt .
Jeg ved jo , at der egentlig sker alt for lidt p dette omrde .
<P>
Jeg har samtidig stillet skriftlige foresprgsler , og jeg fr da som svar : Ja , vi vil gre noget ved det .
Vi har allerede undersgt det inden for rammerne af det fjerde rammeprogram .
Hvorfor tager behandlingen af alle disse problemer , som hnger sammen med forebyggelse af ulykker og forebyggelse af ekstra udgifter p dette omrde , s lang tid ?
Det hrer under det fjerde rammeprogram , og vi er i mellemtiden i gang med det sjette rammeprogram om forskning og udvikling .
S skal der da gres noget andet .
<P>
Hr. formand , jeg beder ikke blot kommissren om nu meget hurtigt at forhandle med industrien for snarest at gre noget ved beskyttelsen af fodgngerne , muligvis ogs gennem selvregulering . Jeg beder ham ogs om at tage fat p de andre problemer .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Koch (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i revis har Europa-Parlamentet forgves afkrvet Kommissionen et forslag til juridisk bindende bestemmelser , der tvinger bilindustrien til ved hjlp af passive sikkerhedsforanstaltninger p kretjernes frontpartier at begrnse fodgngernes risiko for at komme til skade i tilflde af kollision .
I stedet fremlagde Kommissionen meddelelsen om en frivillig aftale , man havde forhandlet sig frem til med bilindustrien . Aftalen omfatter dog ikke kun passive , men ogs aktive sikkerhedsforanstaltninger .
Da vsentlige dele heraf kan f retskraft med det samme , m den absolut betragtes som et nyttigt vrktj til gennemfrelse af det politiske ml om en reduktion af det rlige antal dde og alvorligt kvstede i trafikken inden 2010 med 50 % .
<P>
Jeg forventer dog , at alle involverede betragter den forpligtelsesaftale , man har forhandlet sig frem til , som en aftale , der skal overholdes .
Kommissionen kan sikkert bekrfte over for os , at informationerne om , at bilfabrikanterne allerede stter sprgsmlstegn ved deres forpligtelse p t punkt , er forkerte .
Det nu foreliggende beslutningsforslag vil motivere bilindustrien til at intensivere sin forskning inden for passive og aktive sikkerhedsforanstaltninger for fodgngere og ikke - som enkelte lobbyister frygter - vre med til at lamme udviklingen .
Beskyttelsen af fodgngere er langt om lnge kommet i offentlighedens sgelys .
<P>
Den ptnkte tofasede forbedring af fodgngernes sikkerhed er i passende overensstemmelse med hvidbogens mlstning om den europiske trafikpolitik .
Allerede i fase A , der begynder omgende og slutter i 2005 , vil der vre vsentlige foranstaltninger . Disse omfatter bl.a. montering af antiblokeringssystemer i alle nye kretjer fra 2003 , omgende montering af krelys i dagtimerne i alle nye kretjer , forpligtelse til ikke lngere at udlevere kretjer med kngurugitre og gennemfrelse af forskellige fodgngerkollisionstest gennem European Enhanced Vehicle Safety Committee ( EEVC ) .
<P>
Under henvisning til betydningen af EEVC ' s forsknings- og udviklingsprogram opfordres der imidlertid for fase B ' s vedkommende til en kvalitativ videreudvikling af de fire systemtestmetoder .
For virkelig at garantere retssikkerheden for fase B opfordres Kommissionen til at udarbejde et rammedirektiv . Heri br der frem for alt fastlgges en klar tidsramme for yderligere skridt og detaljerede oplysninger om kontrolprocessen .
Desuden forventes det , at der fastlgges nogle sammenhngende og praktisk anvendelige testmetoder i direktivet , der kvantitativt tager hjde for mere end EEVC-testfladerne og testlegemernes vekselvirkning .
Det betyder en bred udfordring for bilindustriens innovations- og forskningsaktivitet .
<P>
Den velinformerede forbruger vil i hjere grad vurdere fremtidens biler efter deres sikkerhedsrelevante vrdier for passagerer og fodgngere og indrette sin kbsadfrd derefter .
Sikkerhed bliver i stadig strre grad et reklame- og salgsinstrument . Det giver fordele for forbrugerne og fremskridt for trafiksikkerheden .
Jeg anbefaler , at betnkningen vedtages , sdan som der blev stemt om den i udvalget .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter min mening har Kommissionens forslag og Petersen-betnkningen en vigtig dobbeltbetydning .
P den ene side ud fra indholdet - det handler om et emne , der er vigtigt for Europas indbyggere , nemlig trafiksikkerhed - og naturligvis ogs ud fra den rolle , betnkningen spiller for hele diskussionen om european democratic governments , better regulation .
Vi har drftet dette meget .
<P>
Jeg er ordfreren meget taknemmelig for , at hun p et helt konkret punkt viser , hvordan det kunne g , hvilke roller Parlamentet , Kommissionen og interessegrupperne - lobbyerne , om man vil - industrien , forbrugerbeskyttelsen osv. spiller .
Det er helt sikkert rigtigt , at parlamentsmedlemmerne har mistillid til disse forpligtelser , fordi man aldrig helt ved , hvor langt industrien gr , hvorvidt den virkelig overholder det , den har " forpligtet " sig selv til .
Det er ogs forsteligt , at industrien nogle gange har mistillid til parlamentsmedlemmerne , om hvem man siger , at de ikke er virkelige eksperter p disse forskellige omrder .
Derfor mener jeg - og det er heldigvis den vej , ordfreren foreslr - at det er rigtigt , nr vi forsger at g kompromisets vej , ikke at finde et drligt kompromis , men et kompromis , der virkelig viser , hvilken vej vi kan g .
<P>
Vi parlamentsmedlemmer er naturligvis splittede mellem vores parlamentarisk-demokratiske forpligtelse og opgave og forstelsen af , at der er mange detaljer , som vi ikke rigtigt kan tage os af , medmindre vi er fagfolk p det pgldende srlige omrde .
Vi er splittede mellem tilliden og mistilliden til industriens visdom og beslutsomhed , nr det glder om virkelig at gennemfre ting , som mske kun medfrer vanskeligheder og ikke fremmer industriens indtjening .
Og vi er ogs splittede mellem det ansvar , vi har for principperne , og i sidste ende det ansvar , mange mennesker plgger os , ogs for mange detaljer .
Derfor mener jeg , at det er rigtigt at krve et rammedirektiv netop i dette tilflde .
Jeg er absolut tilhnger af slankhed , men om der er tale om en side eller halvanden side , dt bliver vi sikkert ikke uenige om .
<P>
Hr . Rbig har rost kommissren s meget , at jeg slet ikke ved , hvordan jeg skal rose ham , men jeg finder det absolut forsteligt , at kommissren med en forpligtelse forsger at overbevise os parlamentsmedlemmer om - hvilket er i overensstemmelse med hans holdning som demokrat - at det mske netop er den rigtige gyldne middelvej at udarbejde et rammedirektiv her .
Jeg har endnu en bemrkning , og det vil jeg gerne understrege her til sidst , fordi der er tale om et omrde , nemlig trafiksikkerhed , der mske er et teknisk anliggende , men et teknisk anliggende , der pvirker menneskeliv .
Et teknisk anliggende , der kan krve eller beskytte menneskeliv , er jo et anliggende , hvor vi som parlamentsmedlemmer som minimum br fastlgge principperne .
Jeg sttter ordfreren i hendes forslag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Tak , hr. formand , jeg syntes , det var interessant at deltage som skyggeordfrer p De Liberales vegne .
Der var et godt samarbejde med de andre grupper , frst og fremmest med ordfreren , med henblik p at n frem til en afbalanceret betnkning med tilstrkkelig opbakning i Parlamentet og med et meget tydeligt signal til Kommissionen .
<P>
Normalt ville mit udgangspunkt have vret , at man skal forsge at f parterne til at indg en aftale i marken , et brugbart samarbejde , med aftaler og forpligtelser til at gre en indsats , men i dette tilflde synes jeg , det er berettiget , at Parlamentet ptager sig ansvaret for at forsvare forbrugernes interesser .
<P>
Vi m ikke glemme fortiden ved udarbejdelsen af betnkningen .
Derfor finder jeg det vigtigt at bruge de bestrbelser , der tidligere er gjort , som grundlag for et rammedirektiv .
Det ville vre glimrende at sprge kommissren , om han tror , han alligevel er i stand til p kortere sigt at stille et forslag om et rammedirektiv .
Der har jo vret 22 rs forundersgelser .
Partnerne i samfundet , bilindustrien og forbrugerorganisationerne , har jo tidligere talt temmelig meget med hinanden .
Det ville egentlig vre en god gestus over for os at tilkendegive , at De fra Deres side ogs gr noget for en hurtig ivrksttelse .
<P>
Enhver person , der bliver offer for en trafikulykke , er naturligvis en for meget .
Det er derfor godt , at ogs vi gr denne indsats .
I betnkningen er der fundet en god balance i beskrivelserne af testmetoderne og lignende , og jeg er derfor ogs glad for , at udgangspunktet for ETSC-metoden er godt , men der skal vre mulighed for eventuel udvikling i fremtiden .
Det er jo en dynamisk proces .
Navnlig inden for den tekniske og den hjteknologiske industri er der utallige muligheder , som vi mske endnu ikke rigtigt kender .
Derfor er det godt , at der i betnkningen gives mulighed for endnu bedre metoder , som vi endnu ikke kender .
<P>
Det er ogs vigtigt at konstatere , at det ikke blot er Europa-Parlamentet , som vil undg trafikofre .
Det er frst og fremmest trafikanternes adfrd , der er vigtig .
Det betyder sledes ogs , at det er en samlet proces , hvor andre i samfundet ogs skal spille en rolle . Derfor er jeg glad for dette bidrag til en mere sikker og sammenhngende trafikpolitik , som forbrugerne ogs kan yde et bidrag til .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren med det udfrte arbejde p trods af det pres , vi alle har vret under .
<P>
Der er en fllesnvner : Vi er alle enige i , at antallet af ulykker , srede og dde p de europiske veje er helt uacceptabelt . Og vi er ligeledes enige i , at vi skal finde gennemfrlige formler , som gr det muligt for os at reducere antallet af ofre betydeligt .
<P>
I betnkningen omtales grundlggende de mest srbare brugere af vejene . Derfor ville jeg gerne have haft , at motorcyklister - ligesom fodgngere og cyklister - var blevet nvnt udtrykkeligt , da de er lige s srbare .
<P>
Det er ndvendigt , at kretjernes design og opbygning bliver sikrere bde for dem , der krer i dem , og for dem , f.eks. fodgngere , som bevger sig rundt imellem dem .
Problemet bestr i at finde en mde , hvorp det kan gres lovligt , hurtigt , effektivt og gennemsigtigt .
Det er vigtigt , at designe frontpartier , der er i stand til at absorbere det std , der forrsages af en fodgnger , der rammes . Det viser sig , nr ulykkens eventuelle skade skal udmles .
<P>
Men vi m ikke undlade at vre opmrksom p andre aspekter , som f.eks. at fremme en mere sikker krsel , at opn en maksimal spredning af oplysninger om vejsikkerhed og grundlggende - som det rigtignok blev sagt - designe og bygge sikrere vejinfrastrukturer for alle brugere .
<P>
De sorte punkter p de europiske veje er ogs sorte punkter for denne gruppe af mere srbare brugere .
Metalautovrn , den uegnede vertikale skiltning , kanterne osv. er faktorer , som er skyld i et meget stort antal ofre .
<P>
Vores gruppe har lige fra begyndelsen af debatten forkastet de skaldte " frivillige aftaler " med bilindustrien , som Kommissionen har foreslet for at forbedre beskyttelsen af de mest srbare grupper , eftersom det er et system , der kan bane vejen for andre udenretslige aftaler p transport- og miljomrdet , hvilket bekymrer os , fordi vi ikke har nogen interinstitutionel aftale desangende .
Det ville ikke ske med en lovgivningsproces , som , selv om det er en lngere proces , ville opretholde en strengere parlamentarisk kontrol .
Det er rigtigt , mine damer og herrer , at en frivillig aftale , en aftale med industrien , ville gre det muligt at begynde fr .
Men iflge alle data er det ogs rigtigt , at det ville redde frre liv .
<P>
Vi har stillet en rkke ndringsforslag , som stiler efter en forkastelse af denne frivillige aftale .
ndringsforslag 4 henviser til behovet for , at forbrugerorganisationerne fortstter med at udtrykke deres synspunkter uanset , hvilken ordning der vlges . ndringsforslag 6 giver udtryk for vores bekymring i forbindelse med kravet om , at der i hele Unionen skal anvendes nrlys , eftersom den positive faktor , som de nu har for de mest srbare brugere - motorcyklister og cyklister - ville g tabt .
Under alle omstndigheder anmoder vi om , at det ikke skal vre pkrvet , fr sagen er blevet undersgt nje , eller at de medlemsstater , som forbyder nrlys , fr lov til at anvende et positivt diskriminationselement for cyklister og motorcyklister .
<P>
Hr. formand , vi har stillet en rkke ndringsforslag , der gr i denne retning , og vi foreslr , at vi ser nrmere p dem eller i det mindste stemmer om dem .
Ved at acceptere Kommissionens forslag accepterer Parlamentet tydeligvis et tab af befjelser p dette virkelig vigtige omrde , som vedrrer hundredvis af europiske borgeres sikkerhed og liv , og vi mister uafhngighed , dmmekraft , gennemsigtighed og kontrol .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre fru ordfrer , hr. kommissr , kort sagt anser jeg en blot og bar forpligtelse fra bilindustriens side til at beskytte fodgngerne for absolut utilstrkkelig , isr da de ptnkte frister for gennemfrelse af henstillingen med hensyn til hovedkvstelser p grund af bilers frontpartier og forruder samt benkvstelser fra 1. juli 2005 for alle nye typer kretjer , fra 1. juli 2010 for 80 % af nye kretjer og inden 2012 for alle nye kretjer p ingen mde kan betragtes som passende i betragtning af det dramatisk hje antal alvorlige trafikulykker .
<P>
For at der ikke skal vre nogen tvivl om , hvad jeg mener : Jeg er ikke a priori generelt modstander af forpligtelser fra bilindustriens side , men anser det dog i det konkrete tilflde for ndvendigt at udarbejde et bindende rammedirektiv .
Det er det rigtige instrument .
<P>
Betnkningen af min kollega fru Hedkvist Petersen afspejler denne problematik .
Der blev gjort forsg p at forhandle sig frem til et kompromis . Uafhngigt af dette kompromis er der dog desvrre stadig en rkke mangler .
Hr . Koch , De har altid set tingene fra den positive side , nu ser jeg tingene fra den anden side .
For lange frister for gennemfrelse af forpligtelserne , reduktion af de ptnkte test fra fire til to , forpligtelse til montering af krelys i dagtimerne , den for fase 2 ptnkte bestemmelse om , at gennemfrelsen sker med det forbehold , at det er teknisk muligt , hvorved der ikke er nogen garanti for , at mlstningerne rent faktisk opfyldes , manglende medtagelse af et forbud mod kngurugitre ved modernisering .
Naturligvis gr vi ind for montering af antiblokeringssystemer i alle kretjer og ligeledes indfrelse af en rkke elektroniske aktive sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Et frste skridt er altid bedre end slet intet skridt .
Dette frste skridt kan bidrage til at mindske antallet af ulykker .
Derfor vil jeg trods alle forbehold stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , den nuvrende situation med det antal ddsofre , som vejtrafikken hvert r krver , ndvendiggr foranstaltninger .
Foranstaltninger bde i forbindelse med kretjerne og trafikanternes adfrd .
Alle har et ansvar .
Efter min opfattelse m EU ikke blot feje ansvaret til side .
EU har til opgave at beskytte sine borgere mod risici i det offentlige liv , ogs p vejene .
<P>
Den nuvrende situation er , at EU stiller krav til bilers konstruktion , og det er efter min opfattelse godt .
Disse befjelser m man ikke give fra sig .
Derfor skal frivillige aftaler med industrien behandles meget omhyggeligt .
Industrien er kun sekundr og aldrig i stand til at overtage rollen som lovgiver , simpelthen fordi den altid vil tilstrbe et kompromis af kriterier uden skarpe kanter .
<P>
Den aftale med automobilindustrien , som vi her drfter , viser til dels , hvorfor det forholder sig sdan .
Lad mig frst sl fast , at aftalen giver strre sikkerhed end det , der nu er fastlagt formelt .
I det mindste hvis alle parter medvirker i overensstemmelse med dens nd og bogstav .
Det afhnger dog af det udgangspunkt , man vlger , nemlig om det er ud fra en eksisterende eller en nskelig situation .
Jeg vlger sidstnvnte , ndvendigheden af en strk forbedring .
<P>
Set p denne baggrund er der forskellige ting , der kan kritiseres ved aftalen .
Et punkt , som fortjener opmrksomhed , er eksistensen af to forskellige testmetoder .
En , der er knyttet til industrien , og en uafhngig .
Det er indlysende , at frstnvnte vil teste mindre vidtgende end sidstnvnte eller i hvert fald vre mindre kritisk .
Af udformningen af testen fremgr det ogs , at der er en tydelig forskel .
EEVC gr betydeligt videre og kan i sidste instans garantere en hjere beskyttelse end NCAP .
Desuden spiller tidsplanen en vigtig rolle .
Fra industriens side anfres , at modeltekniske tilpasninger krver en lang periode .
Det afspejles ogs i den frivillige aftale , iflge hvilken kravene til alle nye biler frst vil glde efter meget lang tid .
I praksis viser det sig imidlertid , at tilpasninger kan gennemfres betydeligt hurtigere , ikke udtrykt i r , men endda i uger , hvis blot de rigtige incitamenter er til stede .
<P>
Hr. formand , hvad angr det konkrete indhold i dette beslutningsforslag , er der efter min opfattelse kun mulighed for n konklusion .
Vi mener , at EU-lovgivning er den eneste mde til at opstille kriterierne for sikkerhedstest .
Det foreslede lovgivningsmiddel , et rammedirektiv , sttter vi derfor kraftigt .
Hvad angr dets indhold , skal de fire EEVC-test vre det vsentlige , fordi de stiller hjere krav og dermed giver hjere beskyttelse for srbare trafikanter .
P grundlag af de oplysninger , vi har , er det absolut muligt for automobilindustrien at opfylde disse standarder .
Det ser sledes ud til , at der ikke er nogen problemer der .
Optagelsen af alternative testmetoder er efter vores opfattelse overfldig .
Det er hvdet , at dette ville vre ndvendigt for at kunne inkorporere fremskridtene i testmetoderne .
Ogs EEVC-testen flger imidlertid mulighederne .
<P>
Endelig , hr. formand , sttter vi opfordringen til forbuddet mod safarigitre bde under og efter produktionen .
Kort sagt kan vi tilslutte os dette beslutningsforslag med et par sm ndringer .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , det sprgsml , vi forhandler i dag , er langt vigtigere , end man kan forestille sig , hvis man ikke kender detaljerne .
Til belysning af sprgsmlet kan jeg fortlle Dem , at alene i mit land i 2000 havde vi 23.000 uheld og ulykker med biler , hvoraf de 3.900 drejede sig om sammenstd med fodgngere .
Som De kan forst , er der tale om et helt uacceptabelt antal .
<P>
Kommissionens meddelelse , som vi drfter i dag , handler , som vi alle ved , om , at den europiske bilindustri skal ptage sig at srge for en hjere overlevelsesgrad hos fodgngere og cyklister , der involveres i et sammenstd med et kretj .
Den konkrete forpligtelse skal ske i to trin . Det frste inden 2005 og det andet , der rummer strengere foranstaltninger , inden 2010 .
Men for det frste er det vigtigt at bemrke sig , at industrien allerede selv er i gang med at opfylde forpligtelserne , s vi i det mindste ikke behver noget direkte lovindgreb i frste fase , og for det andet at alle de store producenter bde i Europa , Japan og Korea er omfattet af denne forpligtelse .
<P>
Debatten om omtalte meddelelse i Europa-Parlamentets Transportudvalg endte efter min mening med et meget tilfredsstillende resultat , ikke mindst takket vre ordfreren , fru Petersen .
Da resultatet kun er et kompromis , er vi naturligvis ikke lykkelige over det , men under alle omstndigheder indeholder det Gruppen for Det Europiske Folkepartis meninger , og derfor stemte vi for det i udvalget , og det vil vi ogs gre her i salen .
<P>
Jeg anser punkt 6 og 14 for at vre de vigtigste i aftalen , s dem vil jeg gerne erindre om .
For det frste oplever vi den forpligtelse for bilindustrien , som vi drfter , for at vre frste skridt hen imod strre trafiksikkerhed , og for det andet opfordrer vi Kommissionen til at fremstte forslag til et rammedirektiv , hvori der faststtes en tydelig og realistisk tidsplan for de delml og endelige ml , der skal ns , samt metoder til overvgning og evaluering af disse .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p meddelelsens indhold og tekniske aspekter , som allerede er blevet grundigt beskrevet , og som kunne give anledning til mange kritiske bemrkninger , hvilket ordfrerens glimrende sammendrag dog har forhindret .
<P>
Jeg vil i stedet minde om det vsentligste forbehold , som Miljudvalget gav udtryk for i sin udtalelse .
At mindske antallet af trafikofre er naturligvis en s vigtig mlstning , at sprgsmlet om , hvilket instrument der er bedst til at n denne mlstning - en frivillig aftale eller en lovbestemmelse - selvflgelig er sekundrt .
<P>
Vi er i vrigt ikke p forhnd modstandere af frivillige aftaler .
De kan dog kun accepteres inden for rammerne af et flles retsgrundlag , hvor man sikrer Parlamentets ret til at deltage , navnlig nr det glder de mlstninger , der skal opstilles , de resultater , der skal ns , og overvgningen heraf .
<P>
Vi hber blot , at denne betingelse , der er en forudstning p miljomrdet , endelig bliver indfrt med de initiativer , som Kommissionen har ivrksat i lbet af de sidste par dage , og som tager sigte p en bedre regulering .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil takke fru Hedkvist Petersen for en mlbevidst udarbejdelse af betnkningen og ligeledes for en aktiv , generel indsats for trafiksikkerhedsanliggender , ogs tak til kommissr Liikanen for et fordomsfrit og udbytterigt arbejde .
Det opnede kompromis reprsenter en ny beslutningstagningskultur og er et skridt mod en hurtigere og mere fleksibel behandling af sagerne .
Det er hurtigere at indfre enkle lsninger til sikring af fodgngere ved en frivillig aftale .
Parlamentet skal dog sikre sig , at bilindustrien opfylder sit lfte , det er derfor , at et lst rammedirektiv er p sin plads .
<P>
Samtidig skal vi huske , at denne forpligtelse kun er en begyndelse .
Som det her er sagt i flere indlg , havde aktive mlstninger sikkert vret meget mere ambitise .
Den generelle trafiksikkerhed kan forbedres med ny teknik og ad den vej ogs fodgngernes sikkerhed .
Der findes allerede lsninger og nye er p vej .
De skal hurtigt indfres .
Det er nu vsentligt at flge gennemfrelsen og resultaterne op .
En mere omfattende anvendelse af en tilsvarende metode kan vurderes p basis af erfaringer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Tak , hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren for det gode arbejde , hun gr .
Nr alt kommer til alt , er baggrunden for , hvad vi taler om her , at der hvert r drbes 40.000 mennesker i trafikken , herunder et antal srbare trafikanter - som det hedder - cyklister , fodgngere og til en vis grad naturligvis ogs knallertkrere og motorcyklister .
Nr alt kommer til alt er det dem , det drejer sig om .
<P>
Den aftale , som drftes her , er i frste instans frivillig .
Til en vis grad er jeg enig med fru Oomen-Ruijten og andre , som helst vil have frivillige aftaler med erhvervslivet .
Men det har stet p lnge .
Disse test har varet i 22-24 r . Ganske vist finder der nogle tilpasninger sted .
Jeg er egentlig ogs enig med hr. van Dam , som siger , at disse tilpasninger kan ske meget hurtigere .
Tilpasninger til forbrugere kan nu om dage ske lynhurtigt takket vre de teknologiske forbindelser , der eksisterer mellem dem , der eftersprger , og de i sidste instans udfrende operative aktiviteter i selve industrien .
<P>
Den frste fase er faktisk et fremskridt i denne helhed , nr det f.eks. drejer sig om anvendelse af ABS .
Vi stter sprgsmlstegn ved krelys i dagtimerne , fordi de srbare trafikanter ogs dermed igen stilles i et drligt lys .
Det har vi stillet nogle ndringsforslag om .
I sidste instans drejer det sig naturligvis ogs om bilers forpartier og det , der udspiller sig deromkring .
<P>
Frivillighed er fortrffelig som frste fase .
Hvad angr anden fase , er de fire test glimrende , og det er tydeligt , hvilke der er de bedste , men det drejer sig naturligvis i sidste instans om et rammedirektiv .
Det m vi nu vre opmrksomme p .
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren om dette rammedirektivs omfang og hensigt .
Jeg er ogs enig med hende i - derfor har vi ogs stillet et ndringsforslag dertil - at dette rammedirektiv , som teknisk ikke skal formuleres indviklet , hurtigst muligt skal indfres .
Derfor siger vi i vores ndringsforslag , at vi helst vil have , det sker inden rets udgang .
Med en forhistorie p 24 r , er det slet ikke for meget forlangt .
<P>
Jeg gentager , at jeg henleder en rkke gruppers opmrksomhed - for en rkke af dem er enige heri - p ndringsforslag 9 , frst og fremmest del 1 , hvor det drejer sig om inden rets udgang at forelgge dette forholdsvis enkle rammedirektiv for os , og det skal vre efter de kriterier , som er opstillet under de subtile drftelser mellem os alle .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , er de ikke-valgte erhvervsledere lovgivere , eller er det de valgte parlamentsmedlemmers opgave ?
Industrien vil gerne have foranstaltninger p grundlag af frivillighed , som kun til dels opfylder offentlighedens forventninger , og som let kan omgs af virksomheder , som ser en fordel deri .
Det er srgeligt , at Kommissionen ville opfylde dette nske , og at en del af Parlamentets hjreflj var rede til at g med til det .
Argumentet for det , nemlig hurtigere resultater og mere fleksible tilpasninger , ophves i rigt ml ved , at de involverede parter selv fr en meget stor indflydelse p resultatet .
De vil beholde frihed med hensyn til flger , som ganske vist er til skade for andre , men til fordel for dem selv .
For s vidt som supplerende aftaler med industrien er hensigtsmssige , kan disse hjst vedrre fremskyndelsen af indfrelsen af nye regler for og mder til en hurtig og mlrettet anvendelse .
<P>
Til sidst har jeg en bemrkning om selve aftalens indhold .
Obligatorisk krelys i dagtimerne er kun sikkert i tyndtbefolkede lande , hvor solen str lavt , hvor der kun er f cyklister , og hvor det ikke er ndvendigt at lade motorcyklister vre specielt synlige , og i den forbindelse er der et problem .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , rede hr. kommissr , kre kolleger , dette nye instrument , med hvilket vi forsger - og man m erkende , at vi gr et forsg p et teknisk omrde , hvor vi egentlig m indrmme , at vi som parlamentsmedlemmer er overbebyrdede - at regulere nogle tekniske sprgsml ved hjlp af lovgivning , dette nye instrument forudstter , at tilliden gr begge veje , hr. kommissr .
Vi har tillid til Kommissionen , for ogs inden rammedirektivet kommer og vedtages af os , m vi forvente , at De undersger , om Kommissionen fra i morgen s at sige nu ogs virkelig opfylder sine forpligtelser i de nste 2-3 r .
<P>
Der forudsttes en anden tillid , hvor De teoretisk m deltage sammen med os , nemlig tillid til , at industrien virkelig gennemfrer det , som den har erklret at ville gennemfre .
For s vidt appellerer jeg til industrien og til Kommissionen om at bevise over for os og over for borgerne , som vi reprsenterer , at retlige forpligtelser er et godt instrument , netop p tekniske omrder , til at gennemfre forbedringer hurtigt .
<P>
Men , som sagt , vi parlamentsmedlemmer - sdan ser jeg det - er forpligtet til at kontrollere Kommissionen og industrien med henblik p , om de nu ogs virkelig fortjener tilliden , om de nu ogs anvender det , de har lovet , hurtigt og effektivt .
<P>
Et andet punkt , hr. kommissr , er , at hvis dette direktiv og dette system kommer , mener jeg , at vi som Parlament ogs er frit stillet med hensyn til ikke at holde fast ved gamle tekniske standarder .
Derfor , hr .
Bouwman , kan jeg ikke tilslutte mig Deres forslag 9 , for i vores beslutningsforslag , nr . 14 , str der , at vi forventer , at der i et direktiv enten anvendes de fire EEVC-test som mlestok eller andre metoder , der som minimum yder den samme eller mske en bedre beskyttelse .
Vi som Parlament br dog ikke i 2002 agere , som om vi allerede kender de rigtige testmetoder for 2005 og 2010 .
<P>
Derfor , hr. formand , appellerer jeg ogs til kommissren om ud fra objektive kriterier og moderne viden at stille os nogle forslag til , hvilke test der er de rigtige for rammedirektivet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , for mig er det vsentligt , at denne betnkning kan bidrage til sikrere forpartier p biler og dermed frre ddsfald blandt fodgngere , cyklister og motorcyklister .
Biler er stadig langt mere farlige end ndvendigt .
Mere sikre forpartier kunne redde 2.000 liv om ret for kun 30 euro pr. bil .
<P>
Jeg er enig i , at krelyset skal kunne slukkes .
Faktisk nsker jeg forbud mod krelys i Det Forenede Kongerige , fordi jeg mener , det gr motorcykler mindre synlige og fr bilisterne til at fle sig overlegne og usrlige .
<P>
Jeg glder mig meget over forbuddet mod kngurugitre , ikke blot p nye biler , men ogs som ekstraudstyr .
Jeg vil godt fremhve ordfreren , men ogs min kollega , Herman Vermeer , der har gjort en fremragende indsats for at finde et kompromis og forhindre , at forhandlingerne i Parlamentet gik i hrdknude , fordi den ene side insisterede p , at frivillige aftaler ikke kunne komme p tale , mens den anden hvdede , at lsningen ikke skulle findes gennem lovgivning .
<P>
Jeg beklager bilindustrilobbyens forsg p at miskreditere EEVC-testene .
Som der s rigtigt str i betnkningen , er EEVC den frende institution , nr det glder forskning i vejsikkerhed , og den har isr stor erfaring med beskyttelse af fodgngere .
<P>
EEVC-testene og andre testmetoder skal lbende forbedres , i takt med at nye teknologier udvikles . Der findes i jeblikket ingen tilsvarende test , s derfor er de normen .
Ligesom jeg ikke mener , man skal blive fanatisk med hensyn til frivillige aftaler eller lovgivning , mener jeg heller ikke , det nytter at st alt for fast p en bestemt type test , men der findes alts ingen andre normer lige nu .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens meddelelse , som tager sigte p indgelsen af en frivillig aftale mellem bilfabrikanterne p det indre marked for at forbedre beskyttelsen af fodgngere og andre trafikanter , er uden tvivl et vigtigt skridt , der fremmer frdselssikkerheden .
Meddelelsen er efter min mening ogs et godt eksempel p en ikke-lovgivningsmssig indfaldsvinkel , som hurtigt kan give borgerne nogle fordele og styrke rammerne for det indre marked .
<P>
De foranstaltninger , som ACEA , den europiske sammenslutning af bilfabrikanter , har foreslet - nemlig indfrelsen af frontudstyr p biler , som er mindre farligt for fodgngerne , ABS-bremser p alle nye kretjer , krelys i dagtimerne i de lande , hvor det er tilladt , og kollisionstest for biler - burde sledes gre det muligt at reducere det uacceptable antal mennesker og fodgngere i EU , som hvert r mister livet eller kommer alvorligt og uigenkaldeligt til skade .
Derfor er den indgede aftale det frste positive skridt i retning af en forbedring af frdselssikkerheden , selv om denne indsats skal overvges og forbedres med tiden .
<P>
I den sammenhng er det af afgrende vigtighed , at Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at sikre , at de tekniske organer , som skal attestere overensstemmelsen med de planlagte test af alle de nye bilmodeller , som fabrikanterne agter at markedsfre , ikke bare formelt , men ogs reelt er uafhngige .
Det er meget hensigtsmssigt , at man i det forslag til beslutning , som vi skal stemme om i dag , i den forbindelse anmoder om , at overensstemmelseskontrollerne foretages ud fra retningslinjer , som man har fastlagt i fllesskab , og under Det Flles Forskningscenters opsyn .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , i henhold til det ikke-bindende forslag til beslutning , skal den europiske bilbranche i frste omgang indg en frivillig aftale .
Men vi nsker den erstattet af EU-lovgivning .
Vi glder os over , at der udvikles fodgngervenlige forpartier og ABS-bremser og bruges krelys , selv om det sidste tydeligvis er et kontroversielt emne .
<P>
Vi glder os , fordi vi er sikre p , at disse tiltag kan gennemfres forholdsvis hurtigt .
I beslutningsforslaget anerkendes det , at denne aftale ikke er optimal , nr det glder beskyttelse af fodgngere p lngere sigt .
Hvad nu hvis en af parterne ikke holder den ?
Den er hverken s bindende eller s gennemsigtig som lovgivning , og de organisationer , der varetager fodgngernes interesser , har ikke just tillid til ordningen .
<P>
Bilindustrien indrmmer desvrre selv , at den ikke har vret proaktiv i de sidste 22 r .
Det vil tage fem r at gennemfre fase I , s kommer fase II i 2010 og en gennemgang af resultaterne i 2004 .
Dette er kun frste skridt .
<P>
Bilindustrien siger , at denne ramme giver den mulighed for at gre hurtigere fremskridt , og at et direktiv vil forsinke gennemfrelsen .
Vi beder imidlertid Kommissionen om at komme med et rammedirektiv , der faststter en klar tidsramme og detaljerede overvgningsmetoder , for i sidste ende skal vi beskytte de svageste , og fodgngernes sikkerhed i vores samfund er af allerstrste vigtighed .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kommissr , kre kolleger , jeg fik frst besked om dette indlg for to minutter siden , men her er virkelig tale om en alvorlig sag , der er tale om menneskeliv .
Det er derfor , at jeg med glde tog imod tilbuddet om indlgget med kort varsel .
<P>
Det var synd , at udviklingen i udvalget i starten var ved at tage en forkert drejning .
Vi politikere vil gerne stte vores fingeraftryk , udelukkende fordi vi er blevet valgt dertil .
Der er tale om en meget mere alvorlig sag .
Det drejer sig om at redde menneskeliv og at finde de instrumenter , hvormed det hurtigst muligt kan realiseres .
Derfor skal vi glemme vores politiske handlemde , vi skal give vores sttte til Kommissionens fornuftige forslag og samtidig til det gode arbejde , ordfrer Petersen har udfrt .
<P>
Hvad er det for en metode , hvorved vi hurtigst muligt kan gennemfre de i og for sig meget store tekniske ndringer , der er behov for ?
Vi skal huske , at der kun er brug for os n gang hvert femte r , men bilindustrien bliver valgt hver dag .
Forbrugerne stemmer med deres pengepung hver dag , og man br ikke undervurdere folks viden om sikkerhedsmssige forhold .
I dag krver de , at deres biler skal vre sikre og desuden , at bilen er sikker for fodgngere .
Frst og fremmest m vi ikke hnge os i en i og for sig god EEVC-test , for udviklingen krer med en vldig fart .
Hvad har vi af teknik om to , tre eller fire r ?
I dag m vi ikke binde os til bestemte rammer , derfor giver jeg min varme sttte til kommissionsforslaget , og ligeledes Petersens kompromisarbejde , og jeg siger bare kort : Selv Olof Palme ville have vret tilfreds med det arbejde , som vi har udfrt her .
<SPEAKER ID=25 NAME="Liikanen">
Hr. formand , som mange talere allerede har vret inde p , dr 9.000 fodgngere og cyklister rligt , og yderligere 200.000 kommer til skade ved uheld , hvor der er biler involveret . Derfor er beskyttelse af fodgngere blevet et vigtigt emne for samfundet , hvilket Kommission kun kan vre enig i .
Med hensyn til fremgangsmden har valget stet mellem en frivillig aftale med industrien p grundlag af aftalte ml p den ene side og traditionel lovgivning p den anden side .
<P>
Efter samtaler med Europa-Kommissionen forpligtede de europiske bilfabrikanter , reprsenteret ved ACEA , sig i juni sidste r til at indfre en rkke tiltag fra i r , nrmere bestemt fra januar 2002 . Dette skulle sikre en hj grad af fodgngerbeskyttelse .
Siden hen har japanske og koreanske bilfabrikanter forpligtet sig til det samme .
<P>
I en meddelelse , der blev vedtaget i juli sidste r , skitserede Kommissionen branchens aftale for Europa-Parlamentet og Rdet og opfordrede begge institutioner til at kommentere dem .
Kommissionen ville derefter beslutte , om denne aftale skulle accepteres , eller der skulle foresls lovgivning .
<P>
Aftalen er en nyskabende pakke , som kombinerer passiv og aktiv sikkerhed .
Nr det glder den passive sikkerhed , har fabrikanterne aftalt at designe biler i overensstemmelse med en rkke test , der indfres ad to omgange fra 2005 . Det skal sikre , at fodgngere kommer mindst muligt til skade ved et eventuelt uheld .
Et andet vigtigt passivt sikkerhedselement er forbuddet mod stive kngurugitre p nye biler fra i r .
<P>
Med hensyn til aktiv sikkerhed har branchen taget yderligere tre initiativer : For det frste skal nye kretjer udstyres med ABS fra 2003 .
For det andet skal der indfres krelys p alle kretjer fra 2002 ( det br anfres , at der kun er tale om et teknisk krav om krelys , ikke om tilsidesttelse af national lovgivning p omrdet ) . Sidst , men ikke mindst , er branchen forpligtet til systematisk at rapportere om , hvordan det gr med at indfre yderligere fodgngerbeskyttelse i form af f.eks. hastighedsbegrnsende anordninger .
<P>
Kommissionen ville s overvge gennemfrelsen af aftalen p grundlag af test udfrt af uafhngige laboratorier og eventuelt inddragelse af nationale typegodkendelsesmyndigheder .
<P>
Europa-Parlamentet og Rdet har nje drftet de muligheder , Kommissionen har lagt frem .
<P>
Ministerrdet godkendte i november sidste r tanken om en brancheaftale p omrdet og dens fundamentale elementer med forbehold af visse betingelser p srlige omrder .
<P>
Nu kommer Europa-Parlamentet s frem med sine synspunker .
Jeg takker Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og ikke mindst ordfreren , fru Hedkvist Petersen , for et imponerende stykke arbejde og ogs fru Oomen-Ruijten , hr . Harbour og hr .
Rbig for deres synspunkter . Jeg ved , der er brugt megen tid og mange krfter p sagen , hvilket er udtryk for et stort engagement , stor professionalisme og stor benhed .
Hensigten har vret at finde en balance mellem et hjt beskyttelsesniveau , fleksibilitet og effektivitet i lovgivningen p den ene side og juridisk sikkerhed og gennemsigtighed p den anden .
<P>
Kommissionen glder sig over den sttte , som Transportudvalget har udtrykt , nr det glder Kommissionens foreslede mlstninger og tidsfrist for indfrelse af fodgngerbeskyttelse .
<P>
Desuden hilser Kommissionen de synspunkter velkommen , der i betnkningen er kommet til udtryk om indfrelse af rammelovgivning p omrdet for at sikre et juridisk fundament for visse grundlggende ml .
<P>
Nogle har spurgt , hvad Kommissionen gr , hvis betnkningen godkendes .
Hvis et flertal i Europa-Parlamentet gr ind for denne fremgangsmde , er Kommissionen parat til at stille forslag om en rammelovgivning , der baseres p relevante ml for forpligtelsen .
Jeg tror , det kan lade sig gre i lbet af efterret , det vil sige inden rets udgang .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0192 / 2002 ) af Vlasto for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om opfyldelse af forpligtelserne og gning af reformtempoet ( KOM ( 2001 ) 641 - C5-0075 / 2002 - 2002 / 2033 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Hr. formand , nrvrende betnkning begrnsede sig i starten til Europa-Kommissionens meddelelse , der behandlede medlemsstaternes fremskridt siden Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Jeg mente , at det ogs ville vre interessant , om betnkningen kunne omhandle ivrksttelsen af det europiske charter om sm virksomheder .
Jeg nskede at fremlgge en enkel og konkret betnkning for Dem , som drejer sig om de resultater , som Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har opnet inden for de seneste to r .
<P>
Ligesom Europa-Kommissionen bekymrer jeg mig om det langsomme reformtempo og de nedadgende konomiske konjunkturer , som ikke ndvendigvis fremmer de langsigtede reformer .
Det er imidlertid disse strukturreformer , som vi tver med at gennemfre , isr hvad angr bningen af markederne og lettelsen af skattetrykket .
En af grundene til det langsomme reformtempo er den manglende respekt for den metode , som blev fastlagt i Lissabon , og som forudstter , at medlemsstaterne samarbejder , og at Europa-Kommissionen koordinerer informationsudveksling og evalueringer af de trufne foranstaltninger .
Det er stadig ikke p plads , og det er til skade for kohrensen i vores erhvervspolitik .
<P>
Derfor foreslr jeg Kommissionen , at den offentliggr en resultattavle for erhvervspolitikken , som den har gjort for beskftigelsespolitikken , med henblik p at fastlgge nogle prioritetsprojekter og nogle tidsfrister .
Jeg anmoder ligeledes om , at vi bliver bedre informeret om , hvor langt man er net med strukturreformerne i medlemsstaterne .
Og endelig beder jeg Kommissionen om at evaluere effektiviteten af de initiativer , som er taget af medlemsstaterne , og srge for at sprede informationen om bedste praksis .
<P>
De sm virksomheder er en hjrnesten i den europiske konomi , et udklkningssted for arbejdspladser , som vi skal sttte og udvikle .
Det lovgivningsmssige og administrative milj , som vores virksomheder udvikler sig i , indvirker ogs p deres konkurrenceevne .
Vi m holde os for je , at de sm virksomheder med mindre end 50 ansatte beskftiger 65 millioner mennesker i EU .
De udgr 99 % af alle virksomheder og leverer 53 % af alle arbejdspladser .
Sagt p en anden mde vil det at lovgive til de sm virksomheders fordel vre det samme som at tjene 65 millioner menneskers interesser .
<P>
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at styrke samarbejdet med de organisationer , som reprsenterer de sm virksomheder , og hjlpe dem med at organisere sig i netvrk .
Af samme grund insisterer jeg p ndvendigheden af en bedre differentiering mellem de forskellige virksomhedstyper i lovforslagene .
Og endelig er det grunden til , at vi ikke br komplicere tilvrelsen for vores ivrksttere med en kvlende lovgivning .
<P>
De foranstaltninger , som jeg foreslr , har til forml at sttte Europa-Kommissionens og medlemsstaternes initiativer til fordel for virksomhederne .
Jeg har nsket at understrege de metodeproblemer , som bremser Lissabon-strategien , samtidig med at jeg fremstter nogle konkrete forslag , der eventuelt kan opfylde ivrkstternes forventninger , og som tager udgangspunkt i det g , der hviler p de sm virksomheder .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sttte vores tiltag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil godt komplimentere min kollega , fru Vlasto , for betnkningen .
Lissabon--dagsordenen er vigtig for konomien og for Europas og EU ' s fremtid .
Det hele s s lovende ud dengang , og der siges en masse positivt om processen og det , vi vil opn .
Men meget af det er tomme ord uden reelt indhold .
Mange af de konkrete projekter i processen er en fortsttelse af tiltag , ssom liberaliseringen af energimarkederne , der allerede var i gang .
Jeg noterer mig med stor interesse kommentarer som dem i punkt 14 , hvor medlemsstaterne opfordres til at mindske skattebyrden p beskftigelse .
Jeg ville nske , mit land havde fulgt det rd i stedet for at forhje skatten p beskftigelse i den seneste finanslov .
<P>
Vi skal understrege vigtigheden for sm virksomheder af en reel bning af markederne for telekommunikation , energi , posttjenester og transport .
Det er jeg helt enig i .
Vi arbejder hrdt p det , men vi gr ikke tilstrkkelig hurtige eller tilfredsstillende fremskridt .
Jeg glder mig ogs over Kommissionens forslag om , at vi skal se p de enkelte lovforslags betydning for forskellige typer virksomheder .
Som Kommissren ved , interesserer jeg mig for omkostningerne for virksomhederne .
Derfor er jeg bekymret over Parlamentets tilbjelighed til at komme med ndringsforslag , som ger omkostningerne .
Mit ndringsforslag gr ud p at se p omkostningerne ved vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil rose fru Vlasto for hendes betnkning , som blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Den kommer ind p Det Europiske Rd i Lissabon , der satte sig for at gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden og kder det sammen med rdsmdet i Feira , hvor der blev vedtaget et europisk charter om sm virksomheder .
Som fru Vlasto sagde , er de sm virksomheder helt klart en af nglerne til succes i de europiske konomier .
<P>
Jeg vil godt trkke tre pointer frem .
For det frste nvner betnkningen det meget lave investeringsniveau inden for forskning og udvikling - 1,19 % af BNP i EU .
Det er isr tydeligt i industrielle sektorer , som er domineret af sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg synes , vi burde overveje p europisk plan at finansiere forskningsinstitutter gennem en afgift p de pgldende industrier . P den mde har japanerne med stort held sat gang i nyskabende forskning og udvikling i sdanne sektorer .
<P>
For det andet skal vi forbedre vores lovgivning , s den forenkles og strmlines .
Jeg ser ikke noget problem i at plgge virksomheder afgifter for f.eks. at forbedre miljet , men vi skal have valuta for pengene .
En ny undersgelse i Det Forenede Kongerige peger p , at direktivet om udrangerede kretjer koster 400 millioner pund om ret , mens den gavnlige virkning p miljet kan kun gres op til ca .
100 millioner pund om ret . Hvis det er rigtigt , skulle denne lovgivning ikke have vret gennemfrt i EU .
<P>
Vi skal alts vre opmrksomme p , hvad lovgivningen betyder for erhvervslivet og beskftigelsen .
Derfor sttter vi i princippet hr . Chichesters ndringsforslag , som vi da ogs vil stemme for .
<P>
For det tredje skal vi se mere overordnet p , om sm og mellemstore virksomheder , der kun betjener lokale markeder , skal plgges samme byrder som store selskaber , der eksporterer til hele EU og resten af verden .
I mange tilflde er lokalkendskab tilstrkkeligt til at sikre forbrugernes interesser .
Lovgivning er der brug for , nr der er tale om varer og tjenesteydelser fra anonyme virksomheder , der er fjernt fra kunden , bde med hensyn til geografi og lokalkendskab .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kommissr , Det Europiske Rd i Lissabon nskede at harmonisere og assimilere det kapitalistiske format i alle medlemstaterne i EU .
Lissabon-metoden var bning af markeder , og der er kun foreslet n mde at gre det p .
Det er koordinering af den konomiske og sociale politik med en srlig vgtning af den private sektors rolle .
<P>
Man kan tilslutte sig ordfrerens opfattelse , nr det anfres , at det ikke i tilstrkkelig grad er analyseret , om metoderne passer til alle .
Forskellige lande har forskellige offentlige tjenester og principper om social sikkerhed .
Hjemme i De Nordiske Lande opfatter befolkningen offentlige tjenester bredt , og de omfatter ogs pensioner , sundhedspleje , skoler og brnepasning .
Katolske lande med familiesikkerhed br ikke komme og fortlle os , at vi i De Nordiske Lande har for hje skatter .
Lissabons privatiseringsmetoder giver os ikke bedre tjenester .
<P>
EU ' s erklringer producerer ikke liv med social sikkerhed .
Til trods for det borgerlige hegemoni kan frie medlemsstater derfor mangle , og mangler i og for sig ogs , en vilje til at komme med erklringer , hvorved borgernes grundlggende sikkerhed kan knuses .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , nr man nvner den mlstning , der blev opstillet i Lissabon , nemlig at gre EU ' s konomi til den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi i lbet af 10 r , sprger jeg altid mig selv , om vi virkelig tror , at stats- og regeringscheferne fr topmdet i Lissabon havde til hensigt at foresl nogle mindre konkurrencedygtige konomier .
<P>
I stedet for at foresl og stte sig nogle store mlstninger ville det efter min mening vre bedre at forsge at gre nogle af de fornuftige ting , der skal gres , og i betnkningen peger man med rette p nogle af de sprgsml , vi skal tage op , nemlig liberaliseringen af markederne , et mere integreret vrdipapirmarked og bningen af eksportmarkederne for de europiske virksomheder .
<P>
Fru ordfrer , hr. formand , hr. kommissr , efter min opfattelse kunne vi godt have sagt noget mere om arbejdslovgivningens skattemssige og bureaukratiske omkostninger , som ikke mindst er betydelige for de sm og mellemstore virksomheder i Europa , og som er en af rsagerne til , at en vsentlig del af de mindre og meget sm erhvervsdrivende i Europa - og det er navnlig tilfldet i Italien , men ogs andre steder - faktisk hrer til en undergrundskonomi , hvor man ikke overholder bestemmelserne og lovgivningen p grund af de alt for store udgifter , man plgges .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er rigtigt af os at beskftige os med og interessere os for de sm og mellemstore virksomheder i Europa . I Italien er det de sm og mellemstore virksomheder , som er selve konomiens grundlag .
Vi skal dog stadig vre opmrksomme p to ting . For det frste har vi behov for nogle konkurrencedygtige store og internationale virksomheder , og for det andet er det ndvendigt , at de sm og mellemstore virksomheder fortsat vokser og ekspanderer , navnlig i Europa , men om muligt ogs p internationalt plan .
Det er sledes rigtigt , at " smt er godt " , men vi skal ikke hmme de europiske erhvervsdrivendes vkst , for det har vi ikke brug for .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest lyknske fru Vlasto med betnkningen .
Det str klart , at vi alle skal vre bevidste om , at de sm og mellemstore virksomheder ikke blot spiller en vigtig rolle i konomien , men ogs i samfundet , idet de fremmer den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Men mulighederne for at modernisere en konomi og stabilisere et samfund skal hvile p nogle institutionelle krav , en klar juridisk ramme , som er forstelig og isr tilpasset forholdene .
Det indre marked og den fulde gennemfrelse af Den konomiske og Monetre Union , EU-udvidelsen og den kommende oprettelse af et Euro-Middelhavsomrde vil udvide dette rum og derfor ndre reglerne .
Denne globalisering af markederne har en hel klar indflydelse p de europiske virksomheders konkurrenceevne , eftersom de skal tilpasse deres strategi ved i deres analyser at medtage de strategiske fremskridt , som er opnet af de konkurrerende tredjelande , og konkurrencen p markederne i de tredjelande , som de nsker adgang til .
<P>
Vi har konstateret , at de europiske virksomheders internationaliseringsgrad er for svag bde p det indre marked og uden for EU .
Derfor har virksomhederne snarest brug for nogle mere favorable lovkrav , som isr sttter virksomhedspartnerskabernes markedsadgang og yderligere foranstaltninger p internationalt niveau .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder har ogs brug for nye former for arbejdstilrettelggelse , men disse ndringer m p ingen mde ske p bekostning af arbejdernes sikkerhedsbehov .
Det er yderst vigtigt at lette tilpasningen af arbejdernes kompetencer til virksomhedens behov og betragte uddannelse som en investering for virksomhederne og en mervrdi for lnmodtagerne .
<P>
I vrigt bidrager de sm og mellemstore virksomheder til de europiske kulturvrdier og til opkvalificering af befolkningen .
De er det konomiske nrmilj , som vi skal srge for at fremme , som det blev sagt i Lissabon , men vi skal handle hurtigt , for vores langsomhed er ved at kvle dem .
Vores virksomheder , som er fast forankret i en principiel konomisk virkelighed , har behov for handlinger mere end ord .
Vi skal vre lige s effektive , som de er !
Det fremgr allerede klart af det sjette rammeprogram for forskning .
Vi m nu flge op p kohrensen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg vil godt tage fat p sprgsmlet om bedre lovgivning .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag og ikke mindst , at den anbefaler en vurdering af den konomiske betydning .
Forslagene bliver dog kun virkningsfulde , hvis de to andre institutioner - Rdet og Parlamentet - flger trop .
<P>
Hr . Chichesters ndringsforslag vedrrer punkt 25 , som var mit oprindelige ndringsforslag i udvalget og reelt set indeholder en opfordring til Parlamentet om at gennemfre sine egne vurderinger af den konomiske betydning .
Jeg mener , det br ske ved andenbehandlingen , nr vi har modtaget den flles holdning fra Rdet , og vi ved , hvilke ndringer der kom ved frstebehandlingen i Parlamentet . Vi br have en uafhngig enhed , der forsger at vurdere , prcis hvilken virkning lovgivningen har , det vil sige en grundig cost-benefit-analyse , som hr .
Ford var inde p . Den skal ikke erstatte beslutningstagningen , men sikre at Parlamentet trffer sine beslutninger p et solidt grundlag .
<P>
Mske kommer vi frem til , at lovgivningen ganske vist har nogle omkostninger , men at vi alligevel mener , den er vigtig .
Men Parlamentet br flge Kommissionens eksempel p dette omrde , ellers kommer det ikke til at fungere .
Det br Rdet faktisk ogs .
I Rdet er de vldig gode til at komme med ndringsforslag til lovgivning uden egentlig at regne ud , hvad de koster .
Deri ligger der en vsentlig udfordring for Parlamentet .
<P>
Endelig duer Lissabon-dagsordenen kun , hvis vi fokuserer p kompetencer .
Livslang lring skal vre en realitet , ikke blot en frase .
Vi skal sikre os , at arbejdsstyrken har de forndne frdigheder , s vi kan udvikle konomien , for vores konkurrenceevne er i det store og hele kompetencebaseret , og det er ogs der , Europas konomiske fremtid ligger .
<SPEAKER ID=37 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i marts 2000 satte Det Europiske Rd i Lissabon ivrksttersamfundet i centrum med henblik p at n EU ' s strategiske ml .
Ved hjlp af ivrkstteraktiviteter kan vi udnytte de muligheder , som konomien tilbyder , og ad den vej skabe reserver , hvorved de samfundsmssige ml kan ns .
Som resultat af topmdet i Lissabon blev der skabt et charter om sm virksomheder i EU .
Udgangspunktet var , at sm virksomheder er en vigtig kilde for dynamik , innovation og ivrkstteraktiviteter .
<P>
I vinter var vi bekymret for , at ivrkstteraktiviteternes centrale betydning blev glemt .
Sdan gik det dog ikke .
I marts konstaterede Det Europiske Rd i Barcelona p ny , hvor stor betydning ivrksttersamfundet har og verificerede den srlige status , som det tidligere fik af Rdet , og anmodede medlemsstaterne om at stte mere gang i gennemfrelsen af chartret om sm virksomheder .
Samtidig offentliggjorde Kommissionen 2002-rapporten om konkurrenceevnen .
Deraf fremgr , hvor langt EU ' s produktivitet er bagud i forhold til USA ' s .
Bruttonationalproduktet pr. person i EU er desuden kun ca . 65 % af USA ' s BNP pr. person .
<P>
Der er flere grunde til den drlige konkurrenceevne i Europa , men rapporten fremhver det drlige niveau for investeringer i data- og kommunikationsteknik samt for udnyttelse af teknikken .
Flgerne af denne mangel kan ses i industrien , men ogs i servicesektoren .
Udnyttelsen af investeringer i data- og kommunikationsteknik vanskeliggres ogs af mangel p fagkyndig arbejdskraft i EU .
<P>
Den bekymringsvkkende konklusion i 2002-rapporten om konkurrenceevne er , at hvis EU ikke fjerner alle hindringer , er Unionen ikke i stand til at n de ml , som blev opstillet i Lissabon .
I sin betnkning peger Dominique Vlasto p flere foranstaltninger , hvorved konkurrenceevnen i EU kan forbedres og et unsket slutresultat undgs .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve fem punkter : For det frste er det det indre marked , der udgr fundamentet i EU-virksomhedernes konkurrenceevne .
Der er stadig meget at gre ved gennemfrelsen af det indre marked i servicesektoren .
En liberalisering af finansieringsmarkederne vil betyde bedre udbud af finansiering til virksomhederne .
For det andet skal chartret om sm virksomheder ivrksttes mlbevidst .
Der er tegn p fremskridt , men medlemsstaterne m ikke spilde tiden .
For det tredje , at forbedre reguleringen betyder , at pvirkninger fra hver eneste lovforslag skal undersges .
I sidste uge blev der stillet et kommissionsforslag om dette , og jeg var meget glad for at hre de indlg , som parlamentsmedlemmerne Chichester og Titley her har fremlagt om det .
For det fjerde skal vi gre alt , hvad vi kan for at udnytte data- og kommunikationsteknikken .
Det er ikke nok , at vi kan vise , at data- eller kommunikationsteknikken stter gang i konomien i USA , vi skal ogs foretage de ndvendige foranstaltninger .
Til sidst skal vi frst og fremmest skabe gunstige vilkr for ivrkstteraktiviteter .
Der skal risikeres noget , og dette skal tilskyndes af samfundet .
Dette emne kommer vi tilbage til i grnbogen .
<P>
Disse foranstaltninger er alle af politisk art .
Vi skal koncentrere os om at f den politiske virksomhed p rette spor , det er ved hjlp af den , at vi kan skabe det rette arbejdsmilj for virksomhederne i EU , ikke ved at stirre p mindre projekter - selv om de i og for sig kan vre meget rentable .
Nr der er behov for en mrkbar finansiering p EU-plan , har vi de ndvendige instrumenter til rdighed .
<P>
Jeg takker fru Dominique Vlasto for , at hun ppeger de vigtige politiske delomrder , hvor der er behov for fremskridt .
I sidste ende skal vi forbedre den politiske virksomhed , ad den vej kan vi bringe de ml , der blev opstillet i Lissabon , inden for rkkevidde .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0147 / 2002 ) af Belder for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse om eEurope 2002 : Tilgngeligheden af offentlige websteder og deres indhold ( KOM ( 2001 ) 529 - C5-0074 / 2002 - 2002 / 2032 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Belder (EDD)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , idet jeg takker medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , i srdeleshed fru Read og hr . Harbour , og udvalgssekretariatet for det behagelige samarbejde , er jeg som ordfrer glad for , at denne betnkning er udarbejdet .
Den vedrrer tilgngeligheden af offentlige websteder for navnlig handicappede og ldre .
Kontakten med Kommissionen har i den forbindelse ogs vret meget frugtbar .
<P>
Hensigten med Kommissionens meddelelse er at henlede opmrksomheden p Lissabon-strategiens afsnit om tilgngelighed af websteder .
For at gre websteder tilgngelige for handicappedes apparatur er det ndvendigt , at de teknisk er udformet rigtigt .
Med henblik herp har det verdensomspndende konsortium W3C opstillet retningslinjer .
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at anvende disse retningslinjer for de offentlige websteder . Kommissionen holder je med fremskridtene inden for denne proces .
<P>
I betragtning af at alle borgere skal have adgang til offentlig information , er tilgngeligheden af offentlige websteder af indlysende betydning .
Myndighederne har desuden et srligt ansvar for de svageste i samfundet .
Europa-Parlamentet kan sledes kraftigt sttte denne proces .
Det opfordrer til at ge bestrbelserne p gennemfrelse .
Ellers kan den mlstning , som Kommissionen nvner , nemlig at virkeliggre tilgngeligheden af offentlige websteder i 2003 , ikke ns i tide .
<P>
Brugerne , f.eks. en handicappet offentligt ansat arbejdstager , vil forhbentlig inden lnge uden problemer have adgang til det offentliges websteder .
Desuden er det vsentligt , at denne embedsmand selv kan stte information p et websted .
Software til at stte information p nettet skal sledes ogs vre tilgngelig .
<P>
En statisk slutsituation er imidlertid ikke tnkelig .
Internetteknologien er i strk udvikling .
Jeg opfordrer derfor til , at retningslinjerne udvikles parallelt med denne tekniske dynamik .
Myndighederne skal alts flge udviklingen nje .
<P>
Dette frer os til sprgsmlet , hvad disse retningslinjer nu betyder for offentlige institutioner .
Allerfrst skal tilgngeligheden for alle lige fra begyndelsen have en plads i designprocessen .
For det andet forudstter tilgngelighed for alle , at myndighederne tilbyder deres information teknologineutralt .
Alts ikke udelukkende gennem internet .
Dernst er det naturligvis et sprgsml , om den formelle overholdelse af retningslinjerne vil blive udformet effektivt og praktisk .
I betnkningen anmodes derfor om , at der oprettes informationssteder i medlemsstaterne . Brugerne kan aflevere deres erfaringer og klager der .
Disse signaler fra samfundet skal fre til forbedringer p webstederne .
<P>
Der har vret en diskussion om , hvorvidt det ville give et bedre resultat , hvis retningslinjerne var mere forpligtende .
Det ville imidlertid ikke vre nogen lsning , nr det glder hovedproblemet i jeblikket .
Hovedproblemet er , at retningslinjerne er ukendte , og ikke webdesigneres eventuelle uvilje .
Efter min opfattelse er der p dette stadium bestemt ingen grund til at komme med lovgivning p europisk plan .
Kommissionen vil dog gerne have , at ikke kun offentlige websteder , men ogs private websteder hurtigst muligt bliver tilgngelige .
<P>
I Udvalget om Industripolitik var et af de punkter , der blev diskuteret , hvilken type websted der haster mest .
I betragtning af at der fra folk i marken hres forskellige rster , ville det vre godt at prioritere de websteder , der er mest relevante for brugergrupperne .
Det kan bde vre kommercielle websteder og websteder af samfundsmssig interesse .
Websteder af samfundsmssig interesse omfatter for vrigt ogs websteder af kommerciel art .
Tnk p forretninger , banker og offentlige transportselskaber .
<P>
Endvidere lgges der i betnkningen vgt p ansgerlandene .
Omfanget af den mlstning , der skal ns , gr , at tilgngeligheden ogs i de lande er en stor indsats vrd .
<P>
Endelig , hr. formand , skal forbedringerne ogs kunne mles i marken .
Betnkningen sttter derfor yderligere undersgelse af mlelige kriterier for overholdelsen af retningslinjerne .
Fra folk i marken har vi fet lovende signaler .
Det nederlandske blindeinstitut Bartimus , som har rdgivet os fortrffeligt , har udviklet et initiativ i den retning .
Det hber i nste uge at starte et websted , hvor man kan melde sig for et regelmssigt tjek af webstedet .
Hermed kan man f en bekrftelse af tilgngeligheden .
Webstedet vil starte p nederlandsk . Instituttet udelukker imidlertid ikke , at der ogs oprettes en engelsk version , sledes at ogs ikke-nederlndere kan lade deres websteder teste .
<P>
Alt i alt ser jeg frem til en situation , hvor handicappede i lige s hj grad som mennesker uden handicap problemlst har adgang til internetmediet .
Det er mit nske , at denne betnkning kan yde et bidrag hertil .
Internetmediet er jo en informationskilde og , ikke at forglemme , et kommunikationsmiddel , som spiller en stadig strre rolle i samfundet som helhed .
Teknologisk udvikling m ikke udelukke nogen grupper , men br snarere vre behjlpelig med deres deltagelse i samfundet .
God teknologi tjener jo mennesket .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil godt takke hr . Belder for en fremragende indsats med denne betnkning .
Den er srdeles omfattende og har tydeligvis krvet et stort forarbejde .
Vi skyggeordfrere har haft en forholdsvis let opgave , fordi vi i vid udstrkning har vret enige i indholdet , s vi har blot skullet finpudse hans oplg .
<P>
Jeg vil godt knytte et par bemrkninger til specifikke forhold , som han har vret s venlig at tage med i den endelige betnkning .
Det er rigtigt , som han ogs har gjort , at understrege de enestende muligheder , de handicappede fr .
Den digitale revolution vil forbedre deres livskvalitet og give dem bedre adgang til serviceydelser i samfundet .
De muligheder skal udnyttes bedst muligt .
<P>
De af os , der har set en svagtseende person bruge et websted , ved , at designet kan forbedres , uden at det koster ekstra .
Det er et sprgsml om uddannelse og bedste praksis .
Kommissionen arbejder med dette , men det er vigtigt at understrege det .
De offentlige myndigheder har her mulighed for at vise vejen .
I den forbindelse er det afgrende , at vi har de ndvendige vrktjer til at definere standarder og give websteder karakterer , for offentlige sammenligninger og opfordringer til at indfre bedste praksis vil anspore alle til at gre fremskridt .
<P>
Det bringer mig s videre til sprgsmlet om kommercielle tjenester .
De brugergrupper , jeg har talt med - frst og fremmest i Det Forenede Kongerige - har lagt vgt p at opfordre kommercielle operatrer og serviceudbydere til at udvikle brugervenlige websteder for de handicappede .
Vigtige kommercielle tjenester - ssom banker , e-handel , kreplaner og bestilling af transportydelser - skal vre tilgngelige for handicappede brugere .
Dermed fr de for alvor gavn af denne revolution .
<P>
Med benchmarking og karaktergivning fr de kommercielle virksomheder et incitament til at flge trop og gre deres websteder mere tilgngelige , og dermed opnr vi det , vi nsker .
<P>
Jeg gr varmt ind for begge dele , og generelt er der tale om en rigtig god betnkning .
Fra vores side sttter vi ikke alle ndringsforslagene , men vi er nede i smtingsafdelingen .
Overordnet set fortjener betnkningen stor ros , og jeg opfordrer Parlamentet til at give den sin fulde sttte .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Read (PSE).">
Hr. formand , jeg kan kun gentage det , hr . Harbour sagde om hr .
Belder . Han har ikke blot arbejdet meget hrdt , men ogs p en meget ben , intelligent og omgngelig mde .
Resultaterne ses tydeligt i betnkningen .
Det har vret et privilegium at vre med i dette arbejde .
<P>
Internetadgang kan i bedste fald udjvne forskelle i samfundet og dermed bidrage til demokratiet .
Derfor er denne betnkning s vigtig . Den viser vejen til aktivt statsborgerskab , der bliver vigtigere og vigtigere , f.eks. i forbindelse med elektronisk demokrati .
Elektronisk stemmeafgivning er ikke langt vk , og aktiv deltagelse i samfundet afhnger i hj grad af internetadgang .
Men rsagen til , at jeg nskede at vre skyggeordfrer for denne betnkning og sttte hr . Belder , er , at handicappedes adgang til arbejde i stadig stigende grad hnger sammen med internetadgang .
<P>
Hr .
Harbour har fuldstndig ret i , at det ikke er et sprgsml om penge , i hvert tilflde ikke om store summer , og hr . Belder har gjort det helt rigtige ved i hj grad at rdfre sig med de handicappede selv .
Det er dem , der kan forklare os , hvad de har brug for , hvad der kan fungere , og hvad der kan hjlpe dem .
<P>
Jeg vil isr gre opmrksom p punkt 4 i beslutningsforslaget , hvor der str , at handicappede ikke blot br vre i stand til at lse websider , men ogs at redigere indholdet .
Med andre ord skal de ikke kun vre passive informationsmodtagere , men ogs serise bidragydere .
Det er afgrende .
<P>
Endelig vil jeg godt ppege , at det her er en del af Lissabon-dagsordenen . Europa skal gres e-venligt og e-funktionelt , og det betyder , at hvis princippet ogs fres ud i livet p andre omrder , fr handicappede EU-borgere i langt hjere grad mulighed for at deltage p mere lige fod , end vi har set hidtil .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kommissr , et demokrati skal vre forbundet med rettighed til informationer , der er ndvendige for bedre at forvalte vores liv .
Informationerne skal vre tilgngelige for alle .
Den offentlig sektor har ansvaret for , at ogs de mennesker , som er de potentielt tilsidesatte , har adgang til informationer .
<P>
Kommissionens ml om at gre informationssamfundet tilgngeligt for alle er demokrati .
Der findes ikke information , uden at vi lrer at producere og anvende den .
Det er ikke nok , at man har en tilkobling til internettet og andre informationsvrktjer , vi skal kunne og ville anvende dem .
<P>
Ordfreren henledte opmrksomheden p tilgngelighed og kompatibilitet af specialhardware og software .
Jeg vil gerne ppege , at sproget er vigtigt , maskinsprog skal oversttes til menneskesprog .
Der er brug for kontakter fra menneske til menneske og ikke kun til maskiner .
Man m ikke i privatiseringens navn delgge de samfundsinstitutioner , som demokratiserer informationen .
Fjernsynet skal producere almennyttig informationsservice .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi ser internettet som en mulighed for alle og ikke som en ny kilde til ulighed , udelukkelse og isolation .
Derfor sttter vi altid de bevgelser , der ikke blot vil bekmpe udelukkelse fra informationssamfundet , men ogs - og isr - p positiv og fremadrettet mde vil drage nytte af de helt overvldende ressourcer , som informationsteknologien stiller til rdighed , til at imdekomme de behov og nsker , som socialt srbare og traditionelt marginaliserede grupper som handicappede og ldre har .
Initiativer i denne retning m derfor stttes af al kraft .
Det var under det seneste portugisiske formandskab for EU , i juni 2000 p topmdet i Santa Maria da Feira , at handlingsplanen " eEurope 2002 " blev officielt vedtaget , hvis forml er at bne informationssamfundet for alle europiske borgere ud fra en erkendelse af , at der skal tages srligt hensyn til handicappede og gres en srlig indsats for at sikre , at ingen udelukkes fra adgang til informationer .
<P>
Vi fastholder aktivt denne linje .
Meget vigtig har det her vret , at Den Europiske Investeringsbank og medlemsstaterne i 2001 vedtog retningslinjerne for websteder .
Vi hilser derfor ogs Kommissionens meddelelse velkommen og takker for det meget fine arbejde , som ordfreren har udfrt .
Sknt vi har vores tvivl om , hvorvidt der vil vre politisk vilje til , at alle disse tiltag er gennemfrt inden udgangen af 2003 , mener vi , at vi br holde os denne mlstning for je og ikke mindst fordre , at de websteder , der har en specifik social funktion eller en srlig relevans for handicappede og ldre , m vre blandt de frste , der til fulde indfrier den mlstning .
Her vil ingen forsinkelse kunne accepteres .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for den prioritet , han har givet sprgsmlet om tilgngeligheden for ikke mindst ldre og handicappede .
<P>
Nr det glder prioriteringen af , at websteders indhold skal vre tilgngeligt for ikke mindst ldre og handicappede , br vi efter min mening fokusere p de borgerlige og politiske rettigheder og deres tilgngelighed via internettet .
<P>
Dette br efter min mening have frsteprioritet for indholdets vedkommende .
Offentliggrelsen p nettet af alle formelle offentlige aspekter af det institutionelle liv - ikke bare den politiske proces , men ogs den retslige og administrative proces - er en ndvendig mlstning for at genskabe et af det liberale demokratis grundprincipper .
I den forbindelse har jeg sammen med 62 kolleger - og det vil jeg ogs gerne gre kommissr Liikanen opmrksom p - stillet et beslutningsforslag om elektronisk demokrati , hvor vi anmoder om , at de europiske borgere fuldt ud kan nyde godt af de borgerskabsrettigheder , som EU-traktaterne sikrer dem , via internettet .
<P>
Jeg mener , at dette br glde for alle den offentlige forvaltnings niveauer , og det vil sige , at man netop skal prioritere muligheden for , at alle - og sledes ogs de , der har vanskeligst ved at f adgang til nettet - via internettet til fulde kan nyde godt af deres borgerlige rettigheder , deres rettigheder til offentliggrelsen af de institutionelle aspekter og adgangen til de demokratiske rettigheder eller med andre ord netop de borgerlige rettigheder , der kan udnyttes via nettet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker kommissr Liikanen for endnu et vel udarbejdet forslag , der ogs er samfundsmssigt fornuftigt , og ligeledes ordfrer Belder for et godt arbejde .
Kvikskranker og kvikportaler for onlineadgang til alle - det er det europiske udgangspunkt , som vi skal konkurrere med mod amerikanerne .
Hvis vi ikke har alle med , kommer vores samfund til at halte .
Hvad dette angr , str talrige specialgrupper , som handicappede , ldre , eneforsrgere , fattige , arbejdslse osv .
, i en srlig position .
Antallet af ldre vokser . Ogs vi her i EU er snart grhrede .
De tekniske hindringer skal elimineres .
Det kan ingenirerne gre , nr der bare er politisk vilje .
konomien er ingen hindring .
Der findes forskellige lsninger , bl.a. i Sverige og Finland , men hver og en , ogs vi , skal strbe imod Liikanens ml .
<P>
Det er meget vigtigt , at adgangen til nettet er nem .
Teksterne p papir er allerede i dag alt for svre , og for mange er de ogs for svre p skrmen , men dette er en mlestok for demokrati , en mlestok for moderne demokrati , en mlestok for eEuropa , den europiske udfordring for andre .
Vores demokratiske udvikling og modenhed mles ved , hvor demokratiske vi er p nettet .
Da er det ikke et sprgsml om rdighed , men det er et sprgsml om , hvorvidt vi kan komme med , deltage aktivt og vre i stand til at skabe vores egen indsats .
Demokratiet er ikke ensrettet - sdan som det nemt er p nettet - men de ldre , handicappede og alle borgere , de specielle grupper i srdeleshed , alle skal kunne deltage selv og yde deres egen indsats p nettet .
Det er det , vi alts skal sigte mod .
Hvis dette ikke sker , bliver demokratiet en deformeret strrelse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , rede tilstedevrende vlgere , der er kommet her i dag i forventning om en interessant forhandling , kre hr. kommissr , der netop har gabt , efter at det i gr ikke engang lykkedes os at vedtage et minimum , hvilket ellers ville muliggre levende forhandlinger , tillader jeg mig fremover altid at tiltale mine kolleger i det antal , de er til stede .
Alts : rede tilstedevrende 15 kolleger !
<P>
Det drejer sig om internettet , alts om alternativet til det , der prsenteres for Dem her , og om direkte adgang for Dem til det , der ogs kan udgre den demokratiske meningsdannelse !
Der er tale om eEurope , og har De prvet det ?
Har De vret p Parlamentets , p Rdets eller p Kommissionens hjemmeside ?
Hvis De har vret der , gik det Dem da , som det gik mig ?
Man fler , at man str foran en vg fyldt med brevordnere .
Der er nogle , der synes , brevordnere er erotiske , men det glder ikke for strstedelen af os !
Brnene , de unge leder efter noget andet , leder efter informationer , leder efter debat .
Det er muligt , Europa har muligheden for det , men vi m gre os helt utroligt store anstrengelser - ogs her i Europa-Parlamentet - med udformningen af vores hjemmeside og ogs med indholdet .
De fleste og de vigtigste informationer mangler .
Og internettet er virkelig vigtigt for demokratiet .
Det frer mig til mit ceterum censeo : intet demokrati uden gennemsigtighed !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg vil blot korrigere den oplysning , som Hans-Peter Martin kom med . Der var faktisk 18 kolleger , som lyttede opmrksomt til hans indlg !
<SPEAKER ID=50 NAME="Liikanen">
Hr. formand , der er 37 millioner handicappede i EU , og antallet af ldre vokser ogs stt . Hr .
Belder brugte et meget mere malende sprog , men jeg er enig i hans konklusion .
Disse grupper risikerer udelukkelse fra samfundet p grund af en rkke tekniske barrierer , nr de bruger internettet .
Kommissionen nsker at arbejde mlrettet for at finde frem til og fjerne disse barrierer p europisk plan , s vi sikrer et samfund , hvor alle har lige muligheder .
<P>
Kommissionens meddelelse om internetadgang er en integreret del af handlingsplanen for " eEuropa2002 " , der blev vedtaget p Det Europiske Rd i Feira i juni 2000 .
Et af de specifikke ml er at sikre , at handicappede fr det fulde udbytte af internettet og de nye teknologier .
<P>
Reprsentative handicaporganisationer ssom European Disability Forum er i vid udstrkning blevet konsulteret , og det vil de fortsat blive , nr det glder f.eks. e-integration og e-tilgngelighed ved gennemfrelsen af handlingsplanen for " eEuropa2005 " , som ventes vedtaget p Det Europiske Rds mde i Sevilla i nste uge .
P alle de omrder , hvor vi kommer med nye forslag , skal der vre adgang for handicappede .
<P>
Kommissionen nsker isr at fremme retningslinjerne for projektet om webtilgngelighed , Web Accessibility Initiative ( WAI ) , en frivillig ordning , der giver offentlige informationsudbydere og designere af websider mulighed for at overholde et st uformelle regler vedrrende design og strukturering af websteder .
Mange medlemsstater har allerede taget skridt i den retning .
<P>
Kommissionen glder sig derfor over Europa-Parlamentets store interesse for og tilfredshed med vores meddelelse .
Jeg vil isr gerne takke ordfreren , hr . Belder , som er kommet med en meget afbalanceret og fyldestgrende betnkning om emnet .
<P>
Hvad angr de specifikke sprgsml , der rejses , s er Kommissionen enig i , at vi skal opfordre medlemsstaterne til at sikre , at de underliggende mlstninger om bedre webtilgngelighed ns , at ge opmrksomheden om emnet og ivrkstte en hurtigere gennemfrelse af retningslinjerne og at planlgge opflgningsaktiviteter p omrdet .
De fleste af disse mlstninger er ogs anfrt i den beslutning , som Rdet ( telekommunikation ) har vedtaget p omrdet .
<P>
Kommissionen har allerede taget skridt til systematisk at overvge , hvordan det gr med at vedtage og gennemfre retningslinjerne p europisk plan som et led i eEurope-benchmarkingen .
<P>
Vi er enige i , at websteder , som udvikles af Kommissionen og andre EU-institutioner , br flge disse retningslinjer .
<P>
I det europiske handicapr 2003 vil Kommissionen arbejde for at ge opmrksomheden om webtilgngelighed og uddannelsesmuligheder for designere af websteder samt indholdsleverandrer .
<P>
Kommissionen vil fortstte sin frugtbare dialog med interesseorganisationer for bl.a. handicappede og ldre for at f rd og vejledning i disse sprgsml .
<P>
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentets beslutning p omrdet bliver en milepl , nr det glder forstelsen af , hvor vigtig internetadgang er , hvis informationssamfundet skal vre for alle .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.50 og genoptaget kl .
12 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , vi har foretaget en vigtig afstemning om Strasbourg i gr .
Det er imidlertid ikke ndvendigt med en specielt udviklet lugtesans for at opdage , at Strasbourg ikke lugter af lagkage .
Jeg vil gerne bede Dem anmode de ansvarlige tjenestegrene om at gre noget for , at den drlige lugt forsvinder .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen vedrrende samme emne . Der siver en ret s ubehagelig lugt ud i bygningen her , ikke kun i dette lokale , men ogs uden for det .
I sidste mned forklarede kvstorerne , at det skyldtes et ddt dyr i et af aflbene .
Forventes vi at godtage den samme forklaring i denne mned ?
Det er ikke acceptabelt .
Man kan ikke forlange , at vi skal arbejde under sdanne forhold .
Man kan ikke forlange , at de ansatte skal arbejde under sdanne forhold .
Det er p hje tide , der bliver gjort noget ved det .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Vi skal lade det g videre til kvstorerne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker blot at erklre , at jeg p grund af en konomisk interesse , som er registreret hos Parlamentets myndigheder , ikke deltager i denne afstemning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Jeg beder Kommissionen om at meddele sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=60 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg tilslutter mig min kollega , kommissr Bolkesteins , tak til Europa-Parlamentet og ikke mindst ordfreren , hr . Berenguer Fuster , for samarbejdet og den effektive hndtering af sagen .
<P>
Som De ved , sttter Kommissionen Rdets flles holdning , fordi den er i fuld overensstemmelse med de vsentlige mlstninger i Kommissionens forslag .
Desuden tager den hjde for de vigtigste ndringer ved frstebehandlingen .
<P>
Kommissionen bekrfter , at den accepterer ndringsforslag 1 , 3-8 , 10 , 11 , 12 , 15 og 16 .
<P>
ndringsforslag 17 kan Kommissionen godt acceptere , omend den mener , at der krves en mindre omformulering for at undg eventuelle juridiske fejlfortolkninger .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 9 , 13 , 14 og 18 af flgende rsager . ndringsforslag 2 udelukker en lang rkke forsikringsmglere , hvorved direktivets anvendelsesomrde indskrnkes .
Derfor kan vi ikke acceptere det .
Ved ndringsforslag 9 indfres overgangsbestemmelser til sikring af eksisterende forsikringsmgleres erhvervede rettigheder .
Kommissionen har allerede accepteret ndringsforslag 15 , som udtrykker samme mlstning p en bedre mde og yderligere tager hjde for alle problemomrderne i direktivet .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 13 , som indfrer princippet om bedst mulig rdgivning .
Det skaber stor juridisk usikkerhed og ville i praksis blive en kilde til juridisk konflikt .
ndringsforslag 16 , som Kommissionen accepterer , gr i samme retning som den flles holdning og er en forbedring deraf .
<P>
ndringsforslag 14 og 18 bringer en central mlstning , nemlig hj forbrugerbeskyttelse , i fare , og det kan Kommissionen ikke acceptere .
Hvis disse ndringsforslag blev vedtaget , ville kunden miste grundlggende informationskrav .
Isr ndringsforslag 18 ville stte kunden i en usikker position , da han ikke ville f skriftlig rdgivning om det forsikringsprodukt , mgleren anbefaler .
Mlstningen om et sandt indre marked med hj forbrugerbeskyttelse ville ikke blive net .
Kommissionen er strkt imod dette ndringsforslag .
<P>
Tak for Deres noget begrnsede opmrksomhed .
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Jeg beder Dem undskylde stjen .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 17
<SPEAKER ID=62 NAME="Berenguer Fuster (PSE)">
Hr. formand , i henhold til Kommissionens bemrkninger vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 17 , som ville sige det samme , men p en anden mde .
Det vil sige , at afsnittet fra ndringsforslag 17 placeres efter " anden erhvervsvirksomhed " i stedet for at st i slutningen af betragtningen , sledes at ndringsforslaget skulle lyde : " Anvendelsesomrdet br ikke omfatte personer inden for andre erhverv , f.eks. skatteeksperter eller revisorer , som rdgiver om forsikringsdkning p accessorisk basis i forbindelse med udvelsen af denne anden erhvervsvirksomhed " - og her ville ndringsforslagets afsnit s blive sat ind " eller personer , som blot formidler generelle oplysninger om forsikringsprodukter " .
Resten af betragtningen ville forblive som den var i den flles holdning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil godt endnu en gang ppege , at der er en fejl i den franske oversttelse af ndringsforslag 4 . Udtrykket " som er sikre , og som samfundet kan acceptere " er blevet oversat med " som er sunde , og som samfundet kan acceptere " .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Vi vil anmode de ansvarlige tjenestegrene om at undersge alle oversttelserne .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0208 / 2002 ) af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag og ndret forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et srprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 , som gennemfres af Det Flles Forskningscenter ved hjlp af direkte aktioner for Det Europiske Atomenergifllesskab ( KOM ( 2001 ) 279 - C5-0334 / 2001 + KOM ( 2002 ) 43 - C5-0216 / 2002 - 2001 / 0126 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0193 / 2002 ) af Marques for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets beslutning om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske er ( KOM ( 2001 ) 732 - C5-0691 / 2001 - 2001 / 0284 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , i punkt 48 vil Socialdemokraterne tilfje navnet " The Former Yugoslav Republic of Macedonia " ( Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ) .
I originalversionen str der kun " Makedonien " .
<P>
Det er naturligvis ikke en sproglig misforstelse , men et storpolitisk anliggende .
De Liberale foreslr , at vi stemmer om originalversionen .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Hvis ikke der er nogen , der gr indsigelse , vil vi undersge sprgsmlet p et mere belejligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har ogs noget at bemrke til punkt 48 , som er noget vigtigere .
Der str nemlig noget forkert .
Der str : " ?
ein Vertrag , der zwischen der Republik Jugoslawien und Makedonien im letzten Monat geschlossen wurde " ( en aftale , der blev indget mellem Republikken Jugoslavien og Makedonien sidste mned ) .
Aftalen blev imidlertid indget sidste r .
Den udlste krisen i Kosovo . Jeg anmoder om , at denne store fejl bliver rettet .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , der er opstet en fejl ved oversttelsen .
<P>
I originalteksten str der " Makedonien " , men Socialdemokraterne har fremsat en kommentar om at tilfje " The Former Yugoslav Republic of Macedonia " ( Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ) .
Der er ikke tale om en sproglig ndring , men en politisk ndring .
<P>
Vi nsker , at afstemningen skal omhandle det , der str i den nuvrende tekst , alts kun " Makedonien " .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , vi accepterede teksten i sin oprindelige ordlyd under forhandlingerne .
Vi har erkendt at have beget den entydige fejl ikke at nvne en stat ved sit navn . Derfor blev det ogs rettet , og der str nu : " Den Tidligere Republik Makedonien " .
Det er statens officielle navn .
<P>
Vi mener , at Parlamentet kun gr sig selv til grin , hvis det p grund af bestemte stemninger eller politiske retninger giver en stat et andet navn end det , der tilhrer den !
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , det er meget enkelt .
Jeg tror , at Parlamentet kan beslutte , om det nsker at godkende den ndring , som fru Malmstrm foreslr , eller ej .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , det skal st klart , hvad vi stemmer om .
Jeg mener , at den tekst , De sidder med , hedder " Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien " .
Hvis det er tilfldet , bliver der tale om en opdelt afstemning for at stemme ordene " Tidligere Jugoslaviske Republik " vk .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , uanset hvordan man udtrykker sig privat eller personligt - jeg for mit vedkommende siger ogs altid " Makedonien " - m man i officielle dokumenter fra Europa-Parlamentet anvende det officielle navn !
<P>
Det er derfor efter min mening ikke et sprgsml om afstemning , men derimod et sprgsml om officiel sprogbrug .
<P>
Derfor br man slet ikke stemme om det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har netop stemt om nogle tekster , i hvilke der str f.eks. " Indien " og ikke " Republikken Indien " eller sdan noget , og sledes str der i denne tekst " Makedonien " .
Hvis nogen af forstelige politiske rsager nsker at ndre det , er der tale om et mundtligt ndringsforslag , der skal behandles efter den pgldende procedure .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , det latterlige er , at Europa-Parlamentet , som er en politisk organisation , kalder en stat ved et akronym .
Men med den eksisterende tekst synes vi at have fundet den gyldne middelvej .
I titlen p den engelske version str der FYROM , men inde i teksten str der ganske fornuftigt Macedonia .
S m alle da vre tilfredse .
Lad os holde fast ved denne tekst .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler p PPE-DE-Gruppens vegne .
Som koordinator og forhandler m jeg sige , at vi ved officielle dokumenter faktisk altid henviser til det officielle navn .
Hvor gerne jeg end vil bruge ordet Makedonien srskilt , forekommer det mig alligevel mere korrekt i denne officielle tekst at bruge det officielle navn , som er almindeligt brugt internationalt .
Det er nu engang Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien . Lad os holde os til det .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Jeg anmoder Parlamentet om at beslutte , hvorvidt vi - iflge hr . Oostlanders terminologi - skal bruge termen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til flles beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0190 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om udvidelsesforhandlingerne ( KOM ( 2001 ) 700 - C5-0024 / 2002 - 2002 / 2023 ( COS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i modstrid med den netop fremsatte pstand str der fra start til slut i den foreliggende betnkning " Cypern , Slovenien , Slovakiet " !
Jeg anmoder om , at der i alle tilflde udskiftes med de officielle statsnavne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 38 fra De Liberale . Heri str der , at ansgerlandene frst skal pbegynde gennemfrelsen af lovgivningen imod forskelsbehandling .
Jeg foreslr imidlertid , at de skal fremskynde gennemfrelsen . Det inkluderer de ansgerlande , der allerede har pbegyndt arbejdet .
Det betyder , at der i stedet for det engelske udtryk " to start preparing " ( begynde at forberede ) anvendes det engelske udtryk " to speed up " ( fremskynde ) .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , inden vi stemmer om 88 , vil jeg henlede medlemmernes opmrksomhed p , at der har sneget sig en fejl ind i oversttelsen af ndringsforslag 91 .
Heri str der , at hvis 88 bliver vedtaget , bortfalder 91 , men der er en vsentlig forskel .
I 88 str ordet prostitution - bekmpelsen af prostitution .
I 91 er ordet slettet i den engelske oversttelse .
Alle andre oversttelser er forkerte .
I 91 str der alts , at man er imod menneskehandel og imod mindreriges prostitution , men ikke imod prostitution som sdan .
Det er den store forskel mellem 88 og 91 .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , der er en fejl i den svenske tekst .
Der str " kat tilltrde fr Medelhavslnderna " ( strre adgang for Middelhavslandene ) , men der skal st " utviklingslnderna " ( udviklingslandene ) .
Jeg hber , at de vrige sprogversioner er korrekte .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Vi skal gre sprogtjenesterne opmrksomme p problemet .
<P>
Vedrrende punkt 33 og 34
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til Parlamentet om punkt 33 og 34 for at tage hjde for , at Cypern i begyndelsen af ugen afsluttede sin konkurrencesag .
<P>
Vi m derfor ajourfre punkt 33 og sige , at der er 28 forelbigt afsluttede forhandlingskapitler i stedet for 27 .
Vi m ogs rette i begyndelsen af punkt 34 , som skal lses som flger : " bemrker , at kun de kapitler , der behandles p horisontal basis for alle ansgerlande ( landbrug og finansielle og budgetmssige bestemmelser ) , stadig er bne " .
Resten af teksten i dette punkt skulle s udg .
<SPEAKER ID=93 NAME="Olsson (ELDR)">
Hr. formand , der er en fejl i ndringsforslag 1 i den svenske tekst .
Den rigtige version er " kningen av den totala EU-kvoten hlls inom de grnser som kommissionen freslagit " ( forgelsen af den samlede EU-kvote holdes inden for de grnser , som Kommissionen har foreslet ) , men i den svenske tekst str der " minskningen " ( reduktionen ) .

<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Vi skal foretage den forndne kontrol .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Jeg ved godt , at der er fodbold , hr . Ebner , men vi er ndt til at fortstte .
<P>
Betnkning ( A5-0154 / 2002 ) af Hedkvist Petersen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om beskyttelse af fodgngere : Forpligtelser fra den europiske automobilindustris side ( KOM ( 2001 ) 389 - C5-0537 / 2001 - 2001 / 2216 ( COS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , i nr . 18 i den tyske udgave str der , at antallet af ulykkesofre blandt fodgngere skal overvges .
Mske skal chauffrerne overvges , men under ingen omstndigheder ulykkesofrene .
Derfor br man rette det !
<SPEAKER ID=100 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
For at forbedre beskatningssystemet p det europiske marked har Garca-Margallo y Marfil-betnkningen isr til hensigt at " sttte den momsstrategi , som Kommissionen vedtog i 2000 " .
Ordfreren erklrer sig " overbevist " om , at " EU fortsat skal tilstrbe et endeligt momssystem " .

<P>
Vi har stemt imod betnkningen , for vi kan ikke forst , hvorfor man skal bruge de europiske skatteyderes penge til at uddanne funktionrer med henblik p at generalisere og ensrette et beskatningssystem , som er et af de mest uretfrdige systemer , der findes .
<P>
Faktisk er det sdan , at hvad enten forbrugerne er rige eller fattige , s betaler de den samme afgift p produkterne ( tt ved 20 % af prisen p de fleste produkter i Frankrig ) .
Den hviler sledes relativt tungere p dem , der har de laveste indkomster .
Momsens altovervejende rolle i budgetindtgterne i en stat som Frankrig og mere generelt i hele Europa afspejler det faktum , at det er arbejderklasserne , der finansierer hovedparten af statens udgifter .
Kun ved at afskaffe de indirekte skatter kan man beskytte befolkningsflertallets interesser .
Statens udgifter br betales via en hrd beskatning af virksomhedernes overskud samt en direkte skat p indkomst , som er fastlagt efter en strkt progressiv enhedstakst , og som isr rammer de hjeste skatteniveauer .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om vi er ganske enige i betnkningen og som helhed kan sttte den , afspejler vores stemmeafgivning den store forsigtighed , som vi altid omgs disse emner med , og den konstante vagtsomhed , som uomgngeligt m opretholdes , hvad angr enhver ndring i status quo , der eksplicit eller implicit gr skattepolitikken til et EU-anliggende , hvilket vi ikke er tilhngere af .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi stemmer imod Konstantinos Alyssandrakis ' betnkning om forsknings- og uddannelsesprogrammet " Kerneenergi " .
Faktisk sttter betnkningen Europa-Kommissionens holdning p omrdet og indgr definitivt i rammerne for Euratom-traktaten , en forldet traktat , der har den meget officielle opgave at fremme en tilbagevenden til atomenergi , og hvis grundlag man i sig selv m stte sprgsmlstegn ved .
Finansieringerne er sledes hovedsageligt rettet mod forskning i kernefusion , som de industrielle virksomheder i dag besmykker med de samme dyder , som de i gr tillagde kernefission , med de velkendte resultater til flge .
<P>
Der skal selvflgelig fortsat vre fonde , som engagerer sig i forskning i radioaktivt affald , nu det p strkt uansvarlig vis er blevet produceret i meget store mngder .
Men de vil blive ledet forskelligt , alt efter hvilket politisk perspektiv der vedtages .
Ved at satse p nedgravning af affald i de dybere geologiske lag forsger programforslaget at gre en fortsat kerneenergiproduktion acceptabel for samfundet ved at krybe uden om stridssprgsmlet .
Hvis man skal angribe sprgsmlet ordentligt , er den frste hasteforanstaltning at stoppe med at producere denne form for affald og derefter rette forskningen imod forvaltningen af affaldet in situ med henblik p at udfase kerneenergien .
<SPEAKER ID=105 NAME="Raschhofer (NI)">
. ( DE ) S lnge der er atomkraftvrker i drift i Europa , str beskyttelsen af EU-borgernes sundhed og miljet verst p dagsordenen .
Med vedtagelsen af Schwaiger-betnkningen har vi ydet et vsentligt bidrag til , at der kan finde en endnu mere intensiv forskning sted inden for nuklear sikkerhed i de kommende r .
<P>
Jeg har i srlig grad min opmrksomhed henledt p sikkerheden p eksisterende reaktorer i Europa og i ansgerlandene .
Det glder om , inden den forestende udvidelse , at skabe flles europiske sikkerhedsstandarder for atomkraftvrker , sledes at vi ogs kan tilbyde vores borgere et hjt sikkerhedsniveau p dette omrde i en udvidet Union .
Jeg betragter det som en opgave for Det Flles Forskningscenter at lgge grundstenen til sdanne flles sikkerhedsstandarder .
Derfor har delegationen fra Frihedspartiet stemt for betnkningen og navnlig for ndringsforslag 1 , 2 og 4 .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , nr jeg ikke har stemt for betnkningen om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske er , er det fordi , jeg ikke vil flge kommissr Bolkestein og vores ordfrer og bje mig for hele " the Spanish connection " , som er oprettet for at beg en ddssynd imod principperne for det indre marked og den frie bevgelighed for varer .
<P>
Jeg sttter vedtagelsen af srforanstaltninger for randomrderne p grundlag af traktatens artikel 299 .
Men det , de spanske myndigheder er i frd med at fabrikere af anstdeligheder , diskriminerende foranstaltninger og konkurrenceforvridning for visse produkter , som intet har at gre med beskyttelsen af de lokale produkter , giver juristerne mere end rigeligt at lave , for ofrene , som f.eks. rom- , gin- og vodkaproducenterne lader sig ikke snyde , selv ikke i Spanien .
<P>
Endvidere er det trods alt imponerende , at kommissren , som i andre sprgsml str s fast p at bevare den frie bevgelighed af varer p det indre marked , lader sig forlede til at stille et s diskriminerende forslag , der finder anvendelse med tilbagevirkende kraft i en overdrevet lang periode p 10 r , indtil december 2011 , alt sammen uden henvisning til den konomiske og sociale udvikling p erne og til fremme af lokale aktiviteter .
Jeg advarer Kommissionen og de medlemsstater , der i Rdet giver efter for ren afpresning fra formandskabets side , imod den farlige prcedens , som de er i frd med at skabe .
Rdet gr bedst i ikke at godkende artikel 1 i beslutningen , nr frst Parlamentet har afgivet denne udtalelse .
Europa-Parlamentet ville have vret bedre tjent med at flge udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som i vrigt burde have haft kompetence med hensyn til realitetssprgsmlet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Under pskud af at bevare fiskebestandene i EU ' s farvande vil Kommissionen reducere fiskerikapaciteten , hvilket udmnter sig i nedlggelsen af 28.000 direkte arbejdspladser inden 2006 .
<P>
Betnkningen understreger , at de undersgelser , som Kommissionen sttter sig til , er lidet trovrdige .
Den stter imidlertid p ingen mde sprgsmlstegn ved en proces , hvor de strste forurenere ikke er dem , der betaler , isr hvad angr forurenende industriaffald og store industrifiskeriforetagender , som trods alt forurener mere i havene end fiskeri fra mindre fartjer .
<P>
Selv om vi har stemt for de f forsigtige foranstaltninger til sttte af sektorens lnmodtagere og til forbedring af bestningernes sikkerhed har vi undladt at stemme for hele betnkningen .
Det er faktisk ndvendigt at bevare jordens fiskeressourcer for fremtiden .
Imidlertid lser man ikke problemet ved at ngte at rre de egentligt ansvarlige for truslen samt et anarkistisk konomisk system , hvor konkurrencen og jagten p profit gr enhver rationel planlgning illusorisk , og man njes med at lade det g ud over de mindre fiskerfartjer , hvilket er utilgiveligt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Darras (PSE)">
Selv om det virker indlysende , at det er ndvendigt med en reform af den flles fiskeripolitik , og at den skal ivrksttes hurtigst muligt , og selv om jeg erkender , at de fiskebestande , som er nvnt i forslaget til forordning , befinder sig i en srbar situation , finder jeg ikke desto mindre , at reformen , som den er planlagt her , er uafbalanceret og risikerer at f os til at glemme , at den ndvendige beskyttelse af fiskeressourcerne for alt i verden ikke m ske p bekostning af fiskerne .
<P>
Det forekommer mig imidlertid , at betnkningen ikke levner tilstrkkelig plads til de mnd og kvinder , som allerede i bevidstheden om , at deres erhvervs overlevelse frst og fremmest afhnger af forvaltning og bevarelse af ressourcerne , har lagt kolossale krfter i dette projekt .
<P>
Betnkningen forekommer mig ligefrem at vre en slags trojansk hest for den kommende flles fiskeripolitik , som den fremlgges p nuvrende tidspunkt af den ansvarlige europiske kommissr , hr . Fischler .
<P>
Jeg vil derfor stemme imod beslutningsforslaget , det vil sige imod et forslag , der , idet det glemmer mennesket , fastlgger foranstaltninger , som fr traumatiske og brutale konsekvenser for fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=110 NAME="Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi stemte nej ved den endelige afstemning om betnkningen , p trods af at den indeholdt visse dele , som forbedrede Kommissionens forslag , bl.a. det nye kapitel om den vigtige samfundskonomiske indvirkning og den noget strre reduktion af fiskeriindsatsen med henblik p tobis og sperling .
<P>
Men vi mener alligevel , i srdeleshed p baggrund af det meget ndvendige program til reform af den flles fiskeripolitik , som Kommissionen fremlagde for nylig , at betnkningen p flere punkter p ulykkelig vis mangler det helhedssyn p reformen , som er pkrvet .
<P>
Ud fra den betragtning mener vi , det er ualmindeligt ulykkeligt , at det i betnkningen sls fast , at den godtgrelse , som skal ydes til de fiskere og fartjsejere , som rammes af et tilfldigt ophr af virksomheden , " som helhed skal udbetales af EU " .
Dette fastlser p uhensigtsmssig vis en vis retning , hvad angr strukturelle foranstaltninger , og vi mener , at Kommissionens forslag , som foreskriver samfinansiering af en sdan godtgrelse , helt klart er at foretrkke .
<SPEAKER ID=111 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hvad angr kulmule , er fiskeriet - med den aktuelle udnyttelsesgrad og uafhngigt af informationsgrundlagets trovrdighed og begrnsninger - for omfattende , hvorfor midlertidige reduktioner i fiskeriet vil vre en fordel , og en reduktion i perioden 2002-2006 synes uomgngelig for en rimelig udnyttelse af disse bestande .
<P>
Kommissionens nske om at reducere fiskeriindsatsen er derfor acceptabelt , men det kan slet ikke accepteres , at en sdan reduktion skal betyde ophugning af fartjer og det dermed forbundne uoprettelige tab af fiskeritilladelser .
Der findes andre og lige s effektive metoder til at styre fiskeriet , s der opns et rimeligt niveau , f.eks. en reduktion i antal rlige fangstdage , indtil bestanden er genoprettet op over et passende niveau .
P den mde reduceres de samfundskonomiske problemer mrkbart for de virksomheder , der nu har fiskeritilladelse .
<P>
Hvad angr torsk , ser situationen for disse bestande alvorligere ud , s der er behov for lidt strengere foranstaltninger end for kulmule , sknt de kan vre forskellige afhngigt af arterne .
Disse foranstaltninger br imidlertid ogs kun vre af midlertidig karakter og m aldrig indebre ophugning og endegyldigt tab af fiskeritilladelser .
Vi beklager , at man ikke har accepteret at holde de to tilflde , torsk og kulmule , adskilt , og vi har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=112 NAME="Souchet (NI)">
Behandlingen af sagen om nedgangen i torske- og kulmulebestanden er karakteristisk for en autistisk opfrsel fra Europa-Kommissionens side . Den stiller drlige diagnoser , fordi den er afskret fra virkeligheden , og trffer derfor drlige beslutninger .
<P>
Hvad de drlige diagnoser angr , er det sandt , at torskebestandene i visse fiskerizoner er srbare , men det er forkert at skyde hele skylden p overfiskeriet , for der er mange andre faktorer , der spiller ind .
Hvad kulmulen angr , er det en enestende og anderledes situation , for dens livscyklus er langt kortere , den er allerede begyndt at vende tilbage i stimevis , og Kommissionens forslag til foranstaltninger falder p et helt forkert tidspunkt .
<P>
Hvad de drlige beslutninger angr , er forvaltningen af de samlede tilladte fangstmngder inden for en flerrig ramme et godt tiltag , som vi lnge har bedt om , men det skal udmnte sig i afgrnsede rlige udsving i en overkommelig strrelsesorden for de involverede erhverv .
<P>
Med hensyn til de foreslede strukturforanstaltninger forbigr de de konomiske og sociale konsekvenser for de forskellige involverede erhverv og afslrer den samme malthusianske nd som forslaget til reform af den flles fiskeripolitik .
Begge forslag er totalt uacceptable .
<SPEAKER ID=113 NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE)">
Da plenarforsamlingen har forkastet ndringsforslag 1 ( Varelas ndringsforslag , som blev vedtaget i Fiskeriudvalget ) , tages hele artikel 1 fra Kommissionens forslag , som medtager kulmule og derudover et ml for biomassen baseret p forsigtighedsprincippet p 165.000 t .
Nr det tages i betragtning , at der er blevet sat sprgsmlstegn ved dette ml i de seneste videnskabelige henstillinger , som reducerer det til 145.000 t , og at Kommissionen endda p mder afholdt i workshoppen om kulmule i det nordlige omrde p et tidspunkt sagde , at et ml p 120.000 t kunne accepteres , kan vi ikke stemme for et forslag , som medtager kulmulen , og som faststter mlet til 165.000 t .
Derudover er der en uoverensstemmelse i Stihler-betnkningen , for ordfreren anerkender selv i sin begrundelse , at niveauet p 165.000 t er " for hjt " ( Ml for biomassen ) , og i sine konklusioner bekrfter hun , at der " burde tillades en lempelse af de fastsatte ml for kulmule " .
<P>
P den anden side har plenarforsamlingen vedtaget ndringsforslag , som forbedrer Kommissionens forslag , og som vi stttede , s vi kan heller ikke afvise disse forbedringer , som , om end de er utilstrkkelige , imidlertid gr , at vi ikke kan stemme imod betnkningen . Det er grunden til , at vi har afholdt os fra at stemme i den endelige afstemning om betnkningen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
. ( DE ) Ordfreren , fru Ayuso , har udarbejdet en tekst , der imdekommer Rdets og Kommissionens kompromisforslag om emnet ethanol fremstillet af landbrugsprodukter .
<P>
At behandle emnet nu i Strasbourg som et uopstteligt sprgsml giver mulighed for , at der langt om lnge kan trffes en afgrelse efter afstemningen !
Kun p den mde kan vi opn den tvingende ndvendige planlgningssikkerhed for vores landmnd og den traditionelt smtstrukturerede brnderisektor .
<P>
Det giver ingen mening , at man p den ene side diskriminerer producenterne af landbrugsalkohol og p den anden side ikke inkluderer syntetisk fremstillet alkohol .
Derfor henviste vi for flere uger siden emnet til fornyet udvalgsbehandling i Landbrugsudvalget .
Den sproglige ndring i det nye forslag fra Kommissionen tillader langt om lnge medlemsstaterne at trffe deres egne supplerende nationale bestemmelser .
Kun derved kan de sm brnderier i EU overleve .
<P>
Dyrkningen af kartofler og korn til udvinding af alkohol samt anvendelsen af frugt fra blomstrende enge med frugttrer , alt dette sikrer den fortsatte eksistens af de vrdifulde kulturlandskaber , der er i allerstrste fare uden supplerende nationale bestemmelser .
<SPEAKER ID=116 NAME="Kla (PPE-DE)">
. ( DE ) Der foreligger et enstemmigt afstemningsresultat i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg om den flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter .
Jeg forkaster en flles markedsordning for landbrugsalkohol og krver en " let ordning " .
Derfor sttter jeg som helhed kompromisforslaget fra det spanske rdsformandskab , det vil sige uden sttteartikler .
<P>
Et bortfald af den nuvrende ordning i Tyskland og skabelsen af nye stttemuligheder via arealbetaling ville vre en helt ny tilgang , der hverken ville vre finansielt ligevrdig eller kunne udgre et effektivt sttteinstrument .
Produktionen af landbrugsalkohol giver i dag en ekstra indtgt og udgr dermed et skaldt andet sttteben for mange familielandbrug .
<P>
Det er meget vel frugten og plejen af kulturlandskaber , men der er ogs mange sm og mellemstore virksomheder , der som et andet sttteben har brug for brnderiet i familielandbruget som en vigtig ekstra indtgt .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at godkende det spanske kompromisforslag og Europa-Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=118 NAME="Banotti (PPE-DE)">
Jeg stemte for det flles beslutningsforslag , selv om Nice-traktaten endnu ikke er ratificeret af Irland .
Indtil der eventuelt afholdes en ny folkeafstemning , ndres den juridiske situation ikke .
<SPEAKER ID=119 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har netop i sin beslutning om forberedelsen af Det Europiske Rd i Sevilla ( 21.-22. juni 2002 ) fremfrt en appel om en " harmoniseret " europisk indvandringspolitik p grundlag af Amsterdam-traktatens bestemmelser .
<P>
Der ligger en alvorlig misforstelse i dette .
Hvis situationen p indvandringsfronten er ved at kre af sporet , er det ikke p grund af manglen p en overstatslig politik .
Det er , fordi hverken medlemslandene eller Kommissionen igennem lang tid har villet give frsteprioritet til borgernes sikkerhed og kontrol af indvandringen , som ndvendigvis medfrer , at man bekmper den illegale indvandring og regulerer de lovlige migrationsstrmme .
<P>
Tvrtimod har man i medlemsstaterne svel som i Kommissionen prioriteret ukontrolleret bevgelighed , nedlggelsen af de indre grnser og velvilje over for selv klart uberettigede asylansgere i troen p , at den massive indvandring ville lse vores dynamiske og demografiske problemer .
<P>
Det ser vi resultatet af i dag .
Men lsningen er ikke en overstatslig indvandringspolitik p grundlag af drlige prioriteringer .
Den frste lsning er at ndre prioriteringer . Men s langt er vi slet ikke net endnu .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Med den flles beslutning om Det Europiske Rds mde i Sevilla giver vi endnu en gang udtryk for en forventning om , at de store internationale institutioner som FN eller NATO spiller rollen som brandmnd i de forskellige konflikter , hvad enten det drejer sig om konflikten i Mellemsten eller ved den indisk-pakistanske grnse .
<P>
Desvrre har disse internationale institutioner i alle de seneste konflikter , og uden at vi behver at g lngere tilbage , vret stormagternes vrktjer , der skulle tjene sidstnvntes politik , som altid frst og fremmest gr ud p at fastholde deres dominans p verdensplan .
<P>
Pyromaner forkldt som brandmnd fortjener ingen tillid overhovedet .
<P>
Hvad resten af beslutningens perspektiver for Europas fremtid angr , er disse i direkte modstning til , hvad der ville vre nskeligt for befolkningerne p kontinentet .
<P>
Den sociale del af beslutningen er i bedste fald hul , idet den begrnser sig til " livslang lring " , hvor de europiske arbejdere ville have foretrukket , at man sikrede dem livslang beskftigelse indtil pensionsalderen .
I vrste fald er den fyldt med nye trusler for arbejdsmarkedet , eftersom den forsvarer iden om en " bning af markederne for offentlige tjenesteydelser " under indflydelse af privatkapitalistiske interesser .
<P>
Det er ganske givet ikke ved at lukke adgangen til Europa og f.eks. oprette yderligere europiske grnsevagter , som det foresls her , at man finder en human lsning p indvandringsproblemerne .
<P>
Vi har ikke deltaget i afstemningen om nrvrende beslutning .
<SPEAKER ID=121 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod det flles beslutningsforslag , fordi der er blevet vedtaget uacceptable holdninger , isr nr man bliver ved med at presse det irske folk til at ratificere Nice-traktaten ved p upassende vis at knytte en snver forbindelse mellem denne ratifikation og udvidelsen og ved at insistere p en aftale mellem EU og NATO om brug af ressourcer og p den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks operationsdygtighed .
Det er heller ikke acceptabelt , at man nsker at g hurtigere frem med EU ' s asyl- og indvandringspolitik , s den bliver endnu mere restriktiv , end den er i visse medlemsstater .
<P>
Som det blev foreslet i GUE / NGL-Gruppens beslutningsforslag , som ikke blev vedtaget , burde der lgges klart strre vgt p den konomiske og sociale samhrighed i medlemsstaterne i form af en revision af den konomiske politik og af finanspolitikken , navnlig stabilitetspagten , og ved at indstille liberaliserings- og dereguleringsprocessen , samt p den sociale dimension i EU ' s udvidelse og strre fasthed og mlrettethed i gennemfrelsen af initiativer til fordel for udviklingslandene og fremme af fred , med srligt henblik p det palstinensiske folks situation .
<SPEAKER ID=122 NAME="Sudre (PPE-DE)">
Det Europiske Rds mde i Sevilla , som er afslutningen p et meget positivt spansk formandskab , vil dreje sig om bekmpelsen af den illegale indvandring , udvidelsen og Unionens fremtid med en rapport om konventets resultater fra formanden Valry Giscard d ' Estaing .
<P>
Rdet ( generelle anliggender ) , der var samlet i gr i Luxembourg , har afslret alle de uforstende holdninger , som forslagene til reform af den flles fiskeripolitik vkker i alle de lande , hvor denne sektor har konomisk , social og kulturel indflydelse .
Vi forventer af De 15 , at de lgger vgt p fornuft , mdehold og forstelse .
Det Europiske Rd skal behandle problemet med den illegale indvandring inden for de strre rammer af den flles asyl- og indvandringspolitik .
Det skal koncentrere sig om den flles forvaltning af De 15 ' s ydre grnser og om at integrere migrationspolitikken i Unionens eksterne anliggender .
Det skal opfylde borgernes forventninger uden demagogi , men med den hndfaste styring , som en yderst bekymrende situation krver .
<P>
Udvidelsesforhandlingerne har gjort pne fremskridt i lbet af det spanske formandskab .
Men landbrugs- og landbefolkningernes bekymringer , der kom til udtryk tirsdag i Strasbourg , viser hvor altafgrende det er med en dialog , fr man trffer beslutninger , der vil berre millioner af europere .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=123 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
At drfte europiske topmder er en simpel velse i stil . For det er faktisk i disse hjtidelige forsamlinger , hvor man ikke har inviteret de folkevalgte reprsentanter og endnu mindre folket , at fremtiden for 380 millioner mennesker afgres i strste hemmelighed .
Topmdet i Sevilla svel som dem i Genova , Nice og Bruxelles er en ny og trist illustration af den demokratiske fallit , som karakteriserer den europiske konstruktion .
Dette topmde bliver prget politisk og ideologisk af det liberale svel som det ekstreme hjre .
Sidstnvnte har i kraft af sine nylige valgsucceser i Frankrig og i Nederlandene vret i stand til at prge De 15 med sin populisme og sin fremmedfjendske demagogi med hensyn til isr indvandring og asylret .
Der vil udelukkende vre tale om at styrke Fort Europa , p trods af at vi hurtigst muligt m bekmpe smuglervirksomhed , mafiabander og illegal indvandring med bning af vores grnser , regularisering af de illegale indvandrere og lige borgerrettigheder og sociale rettigheder for et lands statsborgere svel som udlndinge .
Indvandrere og asylansgere bliver nemt til syndebukke for de befolkninger , som er ofre for liberalismen og den kapitalistiske globalisering .
Det indvandringsfjendske hysteri , som statslederne har skabt , skjuler i virkeligheden den egentlige dagsorden for topmdet i Sevilla , det asociale topmde i Barcelona og det neokolonialistiske topmde i Madrid .
Den flles beslutning indgr som en del af dette tiltag .
<SPEAKER ID=124 NAME="Van der Laan (ELDR)">
Det glder mig meget , at Parlamentet med stort flertal har godkendt punkt 49 , hvori det beklages , at det amerikanske Senat har vedtaget et lovforslag , der giver USA mulighed for at anvende magt for at forhindre , at dets borgere stilles for Den Internationale Straffedomstol ( ICC ) .
Den overvldende sttte til dette punkt - 385 medlemmer stemte for - viser , at D66 gjorde ret i at rejse sprgsmlet i Parlamentet , for ICC ' s succes er et europisk sprgsml .
<P>
Trods dette og andre vigtige synspunkter , som jeg gr ind for , tvede jeg med at stemme for p grund af flgende passus : " 6. understreger , at en ratificering af Nice-traktaten fra alle medlemsstaters side vil bane vejen for en vellykket udvidelsesproces " .
<P>
Det er faktuelt forkert at sige , at ratificeringen af Nice-traktaten fremmer udvidelsesprocessen .
Ved topmdet i Nice valgte vore regeringsledere at gre Europa lidt mindre demokratisk og mindre effektivt .
Ved at tage yderligere skridt i retning af mellemstatslighed ( og dermed mindre gennemsigtighed ) frer Nice-traktaten desuden Europa i den modsatte retning af den , vi har brug for at bevge os i .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har naturligvis stemt for Brok-betnkningen , men jeg beklager , at resultaterne og anbefalingerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder ikke er optaget i selve betnkningen og kun er sluppet ind gennem ndringsforslag .
<P>
Vi m da vre klar over , at halvdelen af befolkningen i ansgerlandene er kvinder .
Vi har ikke ret meget eller intet at tilbyde disse lande . Ingen penge , ingen jeblikkelig udsigt til mange job eller andre ting .
Men hvad kan vi tilbyde ?
Acquis communautaire , en politik med lige muligheder for kvinder , og jeg synes , det er beklageligt , at man har beskftiget sig for lidt med det .
Det er en ufravigelig betingelse .
Dette punkt skal med , jeg kan ikke sige det anderledes .
Jeg hber , at resultaterne i dag og ndringsforslagene vil blive taget i betragtning under forhandlingen om udvidelsen , og at debatten omkring lige muligheder for kvinder vil blive fortsat .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg njes med en enkelt stemmeforklaring , og jeg ville gerne have , at formandskabet i det mindste ikke fratog mig denne ene stemmeforklaring !
<P>
Jeg stemte for hr . Broks betnkning , og som reprsentant for Den Interparlamentariske Delegation EU / Bulgarien vil jeg gerne komme med en bemrkning .
Der er en oversttelsesfejl i begrundelsen i den franske udgave .
Sdan som der str i den originale engelske udgave , opfylder Bulgarien nemlig Kbenhavnskriterierne - der skal ikke st " forsger at opfylde .
"
<P>
Efter min mening er det ogs vigtigt at understrege , at man burde trffe en politisk beslutning om at lade alle de central- og steuropiske ansgerlande blive medlemmer af EU p samme tid og herefter hjlpe dem , der er bagud set ud fra et konomisk synspunkt , nr frst de er blevet optaget i EU .
Efter min opfattelse er det en politisk fejl , at vi ikke optager alle disse ansgerlande p en gang .
Nr det glder Bulgarien , er jeg navnlig bekymret for , at lukningen af enhed 3 og 4 i Kozloduj-atomkraftvrket kommer til at g alvorligt ud over den bulgarske befolkning , ikke mindst de ldre , de arbejdslse og de unge , der sger job .
<SPEAKER ID=128 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Grkenlands Kommunistiske Parti har gentagne gange betonet , at den skaldte udvidelse hverken sker af nstekrlighed til befolkningen eller er en historisk ndvendighed .
Der er tale om et klassisk eksempel p imperialistisk ekspansion , der er faldet i frugtbar jord efter det socialistiske systems fald i Europa og oplsningen af USSR .
Man tilstrber at optage svage smstater under Vesteuropas vinger og tilnrme dem det internationale , imperialistiske system .
Som det fremgr af teksten i Europa-Parlamentets betnkning , gr udvidelsen hnd i hnd med NATO ' s udvidelse mod st .
<P>
Hele tiltrdelsesprocessen minder om en kolonisationsagtig anneksion .
Den er ikke andet end en overgivelse af disse landes nationale rigdomme til den vesteuropiske kapital , tilpasning til de kapitalistiske strukturndringer ( det berygtede " regelvrk " ) , bortfrelse af den offentlige formue og ophvelse af socialismens resultater i samarbejde med lokale mafiosoer .
Flgerne er katastrofale for de talrige sm og mellemstore landmnd i ansgerlandene .
<P>
Isr i forbindelse med optagelsen af Cypern har vores parti for lang tid siden sagt , at Helsinki-afgrelsen ville gre det lettere at gennemtvinge en lsning , der betyder en deling af en .
Desvrre bekrfter begivenhederne , isr i de seneste mneder , vores analyse .
Ansgerstatussen har fungeret som en afpresning mod Cypern og tilskyndet til tyrkisk uforsonlighed med EU som medskyldig .
Betnkningens positive omtale af n selvstndig , cypriotisk stat fjerner ikke ovenfor omtalte virkelighed .
<P>
Af ovenfor anfrte rsager har medlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Berthu (NI)">
Brok-betnkningen tilskynder medlems- og ansgerlandene til at gre sig de ndvendige bestrbelser for at afslutte tiltrdelsesforhandlingerne sidst p ret , sledes at de kan underskrive tiltrdelsestraktaterne omkring april 2003 med henblik p tiltrdelse af 10 nye medlemslande i 2004 .
Vi giver dette tiltag en varm velkomst .
<P>
Faktisk blev det fastlagt p Det Europiske Rds mde i Berlin i 1999 , at seks ansgerlande skulle indtrde i Unionen i 2002 .
Her er vi s , og ingen er endnu indtrdt .
Vi kan ikke fortstte p den mde .
Vi m bryde den sidste modstand , samtidig med at vi bevarer realismen , som jeg siger i min stemmeforklaring til Bge-betnkningen .
<P>
Under alle omstndigheder er der mindst et forlorent problem , nemlig det irske folks manglende ratificering af Nice-traktaten .
Hvis det skulle ske , at de endnu en gang forkaster denne drlige traktat ved en ny folkeafstemning ( p trods af det blndvrk , som Det Europiske Rd i Sevilla forbereder , med en fuperklring , der reklamerer med accept af Irlands militre neutralitet ) , bliver udvidelsen ikke kompromitteret af den grund .
Det er nemlig tilstrkkeligt at inkludere de relevante aspekter af Nice-traktaten i den kommende tiltrdelsestraktat .
Man kunne i vrigt benytte lejligheden til at revidere dem , hvilket ville vre en fordel .
<SPEAKER ID=130 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Sljfning af de offentlige tjenester , omstrukturering i industrien , som fr arbejdslsheden til at eksplodere i isr Den Tjekkiske Republik , Slovakiet , Litauen og Polen , igangvrende eller planlagt lukning af energikilder i Litauen , Estland og Bulgarien med dramatiske sociale og konomiske konsekvenser til flge , programlagt afvikling af millioner af landbrugsbedrifter og af dem , der lever af dem , drligt mske , men de lever trods alt af dem , i Polen , Slovenien og Ungarn , og en politik til reducering af landbrugsproduktionen , som de europiske myndigheder vil promovere overalt .
<P>
Det er et katastrofalt facit for disse lande og endnu mere for deres arbejdere i by og p land .
<P>
Men det er et facit , som EU-myndighederne glder sig over , eftersom Europas strste tobaksproducent , Bulgartabak , skal privatiseres , og privatiseringen af banker , forsikringsselskaber , telekommunikationstjenester og industrier skrider frem i takt med de direkte udenlandske investeringer .
Sagt p en anden mde er det det samme som den isr vesteuropiske storkapitals regulre , systematiske udplyndring af de central- og steuropiske lande .
Sledes er det , der motiverer det konsortium af velhavende stater , som hedder EU , frst og fremmest udvidelsen af profitmulighederne for deres industri- og finanskoncerner .
<P>
Vores stemme er ikke en stemme imod disse landes indtrden i EU , men en protest imod den mde , hvorp det sker , nemlig ind under storkapitalens vinger .
<SPEAKER ID=131 NAME="Esclop (EDD)">
Vi har stemt imod Brok-betnkningen om udvidelsen .
Selvflgelig er vi ikke imod at indlemme nye lande i Unionen .
Vi har ikke desto mindre nogle forbehold , hvad angr forhandlingernes aktuelle forlb .
Vi er samtidig bekymret over , hvor omfattende gennemfrelsen af EU ' s acquis bliver for ansgerlandene , eftersom den , alt efter hvilken oversttelse der er tale om , varierer mellem 70.000 og 90.000 sider tekst .
P landbrugs- , sundheds- og miljomrdet er udfordringerne gigantiske .
Desuden er det uretfrdigt at gre disse landes indtrden betinget af en streng overholdelse af loven om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed , for lad os ikke glemme , at disse lande kommer til os for at konsolidere freden i Europa , udvikle deres infrastrukturer og indhente deres deraf flgende konomiske efterslb .
Lad os ikke glemme det .
<SPEAKER ID=132 NAME="Martin, David (PSE)">
Jeg glder mig over hr . Broks betnkning , som viser , at der virkelig er sket fremskridt i udvidelsesprocessen .
<P>
Der er nu en reel mulighed for , at der i 2004 kommer 10 nye medlemsstater , som s kan deltage i valget til Europa-Parlamentet det r .
Der ser desuden ud til at vre mulighed for , at Rumnien og Bulgarien kan komme med i 2007 .
<P>
Der er nu behov for , at alle parter udviser reel politisk vilje og sger kompromiser , s dampen holdes oppe .
Topmdet i Kbenhavn kan i sandhed blive historisk .
<SPEAKER ID=133 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Udvidelsen forlber mindre succesfuldt , end de mest udtalte tilhngere deraf i st og Vest havde hbet .
Fire medlemsstater , Tyskland , Det Forenede Kongerige , Nederlandene og Sverige , vil frst have en sanering af landbrugsfondene og regionalfondene .
Tyskland og strig har stillet krav til fordel for de fordrevne tysksprogede fra Tjekkiet og Polen og grebet ind over for tilstrmning af indvandrere fra st .
Polen , Tjekkiet og Bulgarien vil anlgge motorveje tvrs gennem naturomrder for EU-penge .
Der hviskes om , at en valgsejr til den tidligere premierminister Meciar i Slovakiet vil placere landet uden for den frste blge af ansgerlande .
Lukning af farlige atomkraftvrker i Litauen , Slovakiet og Bulgarien vil kun finde sted , hvis EU betaler herfor .
Den stlige del forbliver fattig , fordi den eksporterer billige landbrugsprodukter og minedriftsprodukter og m importere dyr teknologi .
I det nuvrende EU-omrde vinder politiske partier , som ikke bryder sig srlig meget om solidaritet med konomisk svagere lande , og som frst og fremmest stter udvidelsen med nye medlemsstater i forbindelse med hjere udgifter og tilstrmning af indvandrere , mange vlgeres sympati .
En stor tiltrdelsesblge i 2004 bliver derfor stadig mere usandsynlig .
P grund af en rkke positive punkter kunne jeg ikke desto mindre have stemt for denne betnkning , men den tilfjede opfordring til udvidelse af NATO gr den i sidste instans uacceptabel for mig .
<SPEAKER ID=134 NAME="Queir og Ribeiro e Castro (UEN)">
Det er almindeligt , at vi hrer hinanden tale p Europas vegne .
Denne daglige udtryksform er imidlertid objektivt forkert , for i EU er vi kun 15 , og Europa er mange flere stater , folk og nationer end kun os 15 .
Vi nvner det , for at vi kan anlgge det rette perspektiv i denne debat , nemlig , at udvidelsen er s uomgngeligt ndvendig , ikke mindst politisk , at vi m forholde os til den med al mulig serisitet .
Det er rigtigt , at udvidelsen stiller os over for udfordringer og vanskeligheder , men dem m vi tage op og overvinde - fordi den er det ml , som giver det europiske projekt , hvori Unionen indgr , mening .
For os er det s afgrende , at vi europere forenes , at alle andre politiske dagsordner m vige .
Det er ogs derfor , at vi afviser de stdige institutionelle fantasier hos de kolleger , der gr deres fderalistiske overbevisning til en religion og dyrker Bruxelles ' magt som en guddom , der blander sig i alt , og som vil regulere alt , bde i fremtiden og sgar ogs i fortiden .
P den mde skaber de kun undvendig modstand og farlige spndinger .
Unionen - er det p sin plads at erindre - er ikke blevet oprettet , for at vi skal blande os i hinandens forhold , men for at vi skal samarbejde , i gensidig respekt , og forstrke den flles energi .
<SPEAKER ID=135 NAME="Raschhofer (NI)">
. ( DE ) Udvidelsen skal ikke forberedes s hurtigt , men s godt som muligt . P vsentlige omrder er betnkningen mangelfuld .
Vi har derfor forkastet den , selv om den ogs indeholder forslag , der er i overensstemmelse med vores holdninger .
<P>
I nr .
50 berres den tjekkiske straffritagelseslov fra 1946 ikke . I 1999 krvede Parlamentet decideret med hensyn til Benes-dekreterne , at loven blev ophvet .
Den nuvrende tekst er sledes et tilbageskridt .
<P>
Det er dog gldeligt , at nedlukningsdatoerne for kraftvrkerne Ignalina , Bohunice og Kozloduj nvnes .
Hvad angr Temelin , er betnkningen skuffende , nr man betnker , at Europa-Parlamentet krvede en international nedlukningskonference sidste r .
<P>
ndringsforslag 45 vedrrer reformen af den flles landbrugspolitik .
Den er i overensstemmelse med et krav fra delegationen fra Frihedspartiet gennem flere r .
Som noget positivt vil jeg nvne ndringsforslaget om programmet til sttte til grnselandet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Herman Schmid og Seppnen (GUE/NGL)">
Vi gr ind for en udvidelse af EU , selv om den endelige afgrelse naturligvis skal ligge hos befolkningen i ansgerlandene . Derfor har vi stemt for betnkningen .
<P>
Der er dog visse dele af den , som vi ikke sttter .
<P>
For det frste er der den generelle sttte til ansgerlandenes tilnrmelse til NATO og henvisningen til NATO som et vigtigt element i Europas sikkerheds- og stabilitetsstruktur .
<P>
Vi mener , NATO har en langt mere kompleks rolle .
Derfor mener vi , det ville have vret klogere ikke at komme ind p dette emne i betnkningen .
<P>
For det andet har vi stemt imod alle ndringsforslag til artikel 50 , fordi Benes-dekreterne er en nrmere ivrksttelse af de allieredes Potsdam-beslutninger .
De har medvirket til fordrivelse af de tyskere , der alligevel hellere ville bo i Tyskland , og derfor ville undertrykke deres ikke-tyske medborgere .
Denne fordrivelse er vrd at sttte , selv om , ja netop fordi , den stadig har juridisk betydning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Van der Laan (ELDR)">
Som en ivrig , men kritisk tilhnger af udvidelsesprocessen flte jeg mig ndsaget til at stemme imod Brok-betnkningen om ansgerlandenes fremskridt .
<P>
F.eks. str der i betnkningen , at ansgerlandene fortsat opfylder de politiske kriterier , der blev udstukket i Kbenhavn i 1993 .
Det er ikke tilfldet .
Hvis Parlamentet tog Kommissionens landerapporter alvorligt , ville vi ikke kunne se bort fra de talrige eksempler p korruption , diskriminering af mindretal , manglende beskyttelse af menneskerettigheder og svage retssystemer , man finder i visse ansgerlande .
Jeg mener , menneskerettigheder og retsstatsprincipperne br have frsteprioritet for Parlamentet i udvidelsesforhandlingerne .
I betnkningen bengtes det eksplicit , at der stadig findes problemer p disse omrder . Derfor anser jeg den for uacceptabel .
<P>
Det glder mig meget , at der er blevet vedtaget ndringsforslag , der understreger de politiske kriteriers hje prioritet . De ligger p linje med mine egne ndringsforslag , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender tog med i sin udtalelse .
Parlamentet m leve op til sine egne ord og se nje p menneskerettighederne i ansgerlandene .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Berthu (NI)">
De finansielle overslag , der blev udarbejdet i Berlin i 1999 for 2000-2006 , planlagde indlemmelsen af seks nye medlemmer i perioden fra 2002 .
I virkeligheden kunne man sagtens indlemme 10 , men frst i 2004 , sledes at besparelsen i varighed af deres tilstedevrelse kompenserer for den forgede byrde af supplerende medlemmer .
Vi bifalder denne afvejning , som gr det muligt at holde sig under budgetloftet p 1,27 % af medlemsstaternes BNP .
<P>
Vi kan ogs anerkende landbrugspolitikkens gradvise indfasning af betalinger til de nye medlemslande , som Bge-betnkningen fastlgger , idet man skal vre klar over , at vi her gr ud fra , at politikken er undret .
Men vi nsker ogs en reform af denne politik for at ndre den til en " bredygtig flles landbrugspolitik " ( se min stemmeforklaring til Olsson-betnkningen ) .
<P>
Vi misbilliger til gengld den smlighed , som medlemsstaterne , der nyder godt af struktur- og samhrighedsfondene , udviser i deres bestrbelser , p trods af at de burde vre de nrmeste til at forst ndvendigheden af at overflytte disse midler til stlandene .
Vi m klart fastlgge en afvikling af den nuvrende Samhrighedsfond , som i vrigt skulle lette disse landes adgang til den flles mnt , en opgave , der nu er afsluttet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Colom i Naval (PSE)">
Selv om jeg har stemt for , vil jeg gerne gre det helt klart , at jeg var imod teksten i punkt 16 , og at jeg beklager vedtagelsen deraf .
Anmodningen om bning af OLAF-kontorer i ansgerlandene inden udgangen af juni i r forekommer mig mildest talt at vre absurd og noget , der nrmer sig en fornrmelse af ansgerlandene .
Derudover er det umuligt at gennemfre det .
<P>
Det findes heller ikke i de nuvrende medlemsstater , og det vides ikke , hvilke befjelser OLAF kunne f uden for EU p nr en befjelse til at inspicere vores egne kontorer .
Kort sagt en urimelighed , som betnkningen ikke fortjente .
<SPEAKER ID=141 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I 1989 betragtede Vesteuropa sig som vinder af en langvarig konflikt .
Denne sejr skulle krones med indlemmelse af lande i st .
Mange indbyggere i st ville gerne , i forventning om stor finansiel sttte og kommende rigdom .
Nu hvor 2004 nrmer sig , viser det sig , hvor vanskelig tiltrdelsen af nye medlemsstater er .
Mange af disse vanskeligheder har at gre med penge .
Vores landbrugspolitik , som fremmer stordrift og holder fdevarepriserne kunstigt lave for at bremse arbejdstagernes lnkrav , bliver ubetalelig , hvis de sm landmnd i Polen fr lov at vre med .
Vores regionalfonde , som for en stor del pumper penge fra de rige medlemsstater via bureaukratiet i Bruxelles tilbage til de samme rige medlemsstater , skulle p grundlag af de nuvrende kriterier nsten fuldstndigt vre til gavn for nye medlemsstater , frst og fremmest p bekostning af omrder i Spanien , Portugal og Grkenland , som nu stadig er de fattigste .
De penge , der er afsat til tiltrdelsen , fordeles over et meget strre antal ansgerlande , end det oprindeligt var planlagt .
Snart vil der ikke lngere vre penge at pumpe rundt mellem de rige medlemsstater p grund af propagandamlstninger .
Fattige medlemsstater vil jeg ligesom ordfreren godt beskytte mod en rolle som nettobetaler , men uden videre at fritage nye lande for betaling for at lokke dem ind , forekommer mig at vre overdrevet .
<SPEAKER ID=143 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Bortset fra EU ' s ledende instansers selvros ser situationsbilledet for ansgerlandene fra Central- og steuropa nrmest lidt dystert ud .
I nrvrende betnkning er det sdan , at hvis man fortller os , at der er en mrkbar forskel i velstanden i en strrelsesorden fra 1-10 imellem de regioner , som er beliggende p den ene og den anden side af grnsen for den kommende udvidelse , tjener denne konstatering , som desvrre er realistisk , et forml , som man ikke engang gr sig den anstrengelse at forsge at skjule .
<P>
Kommissionen har allerede accepteret at sttte disse regioner og isr deres virksomheder i stor stil , idet den forklarer , at de nuvrende grnseregioner i EU ikke kan undg at tiltrkke den fattige del af arbejdskraften fra nytiltrdte lande efter udvidelsen .
Ordfreren tilfjer for sit eget vedkommende , at det blot er en drbe i havet af behov , ikke hos de forarmede befolkninger i Central- og steuropa , afgjort ikke , men hos de rige regioner og deres virksomheder .
Hvorfor hun foreslr at forhje sttten til dem , samtidig med at hun godkender de skaldte overgangsforanstaltninger , som selv efter udvidelsen vil forhindre den frie bevgelighed for arbejderne fra de nytiltrdte lande i EU .
Faktisk er disse nye lande blot indlemmet i Unionen med forbehold , der gr deres befolkninger til andenrangsborgere .
Vi har naturligvis derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Markov (GUE/NGL)">
. ( DE ) Min gruppe sttter betnkningen af vores kollega fru Sommer , da den tager fat i det specifikke problem med situationen i 23 grnseregioner i EU med 33 millioner indbyggere efter de central- og steuropiske landes tiltrdelse .
Vi glder os ogs over , at en rkke forslag fra GUE / NGL-Gruppen er blevet medtaget i betnkningen , f.eks. fremhvelsen af det ndvendige i at afstte flere penge til sttte til SMV og kravet om at forhje EU ' s samfinansieringsandel med henblik p at tage hjde for den drastiske forskel i udviklingsstaderne .
<P>
Vi deler ordfrerens grundlggende opfattelse af , at det belb p 195 millioner euro , som Europa-Kommissionen har afsat , langtfra er tilstrkkeligt , og sttter af al kraft kravet om yderligere finansielle midler .
Det er s vigtigt , da de nuvrende disponible midler tilvejebringes ved hjlp af omlgninger , mens de forskellige landes finansministre kan glde sig over uudnyttede midler og dermed tilbagelevering af midler fra struktur- og regionalfondene i milliardstrrelse .
<P>
Vi beklager , at det ikke er lykkedes at gennemfre et selvstndigt retsgrundlag for sttten til grnseregionerne , da muligheden for finansiering af foranstaltninger gennem en lngere periode dermed ikke er til stede .
Derimod bifalder vi , at man gr i retning af strre hensyntagen til bindingen af den regionale trafik til TEN .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=145 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Grnseregionsproblemet vil helt sikkert vre et af de problemer , der rejses i forbindelse med den kommende udvidelse .
Det er klart , at den finansielle bevilling til dette initiativ ikke er tilfredsstillende - og aldrig kan blive det .
Trods disse begrnsninger viser det alligevel det rimelige hensyn , som br tages til regioner , der vil komme til at mrke " geografisk deplacering " inden for et udvidet EU , og som kan komme til at lide under urimelig konkurrence fra EU ' s nye naboregioner .
Vi hber derfor , at der p en eller anden mde kan skabes ny dynamik i disse regioner - ogs gennem en bedre anvendelse af de til rdighed stende ressourcer - og at denne nye dynamik ligeledes kan f positive virkninger for de regioner , der nu er placeret umiddelbart uden for EU ' s aktuelle grnser .
<SPEAKER ID=147 NAME="Markov (GUE/NGL)">
. ( DE ) Min gruppe stemmer for betnkningen af hr . Turco , der har ydet et godt stykke arbejde .
Struktur- og samhrighedsfondene er nogle yderst vigtige instrumenter for EU til at bringe tilbagestende regioner i EU op p de blomstrende regioners udviklingsstade .
Vi mener , at disse instrumenter i den europiske stttepolitik har den strste umiddelbare og mest synlige indvirkning p EU ' s politik p menneskenes livsomrder og derfor under alle omstndigheder skal vedblive med at vre en del af de fremtidige politikker efter udvidelsen .
De strkere regioners solidariske sttte til de svagere regioner p tvrs af nationale grnser er symbolet for den europiske enhed .
Derfor er vi modstandere af enhver diskussion om en blot delvis renationalisering af regional- og strukturpolitikken , da det vil opblde solidaritetsprincippet , og det ikke er til at forudse , hvad en sdan politik kan fre til .
<P>
Vi er naturligvis bevidste om de graverende problemer med gennemfrelsen af struktur- og regionalpolitikken og mener , at ansvaret ligger hos Europa-Kommissionen og medlemsstaterne .
De lave gennemfrelsesrater og de stadig stigende restancer , der i 2000 belb sig til den ufattelige sum af 112 milliarder euro , rejser for alvor sprgsmlet om en grundlggende gennemgang af de hidtidige procedurer og strukturer .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=148 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Maurizio Turco for hans betnkning , der giver et positivt bidrag til debatten om samhrighedspolitikkens betydning samt dens opretholdelse og styrkelse .
Jeg vil dog gerne fremhve to punkter , som jeg finder vsentlige for den igangvrende diskussion :
<P>
at indsatsen for forenkling og fremskyndelse af udnyttelsesprocedurerne for strukturforanstaltninger fortsttes , da den er helt ndvendig for en ansvarlig og effektiv gennemfrelse af samme , der sikres gennem passende evalueringer og overvgningsordninger ;
<P>
at additionalitetsprincippet overholdes , da det er garanten for en sammenhngende strukturpolitik , der afspejler den mervrdi , som Fllesskabets strukturpolitik udgr i forhold til medlemsstaternes regionalpolitik .
<SPEAKER ID=150 NAME="Berthu (NI)">
Olsson-betnkningen og Kommissionen foreslr en lbende udvidelse af den nuvrende flles landbrugspolitik for de nye medlemmer , som skal strkke sig over 10 r fra deres tiltrdelse , samtidig med at de overvejer en ny flles landbrugspolitik for alle , som under alle omstndigheder af konomiske og tekniske rsager ikke vil kunne trde i kraft fr 2006 .
<P>
Det forekommer vanskeligt at gre andet p nuvrende tidspunkt , for man kan hverken gennemfre Unionens gldende lovgivning i alle lande jeblikkeligt , hvilket ville vre konomisk uholdbart , eller for evigt acceptere en flles landbrugspolitik i to tempi , hvilket ville vre politisk uacceptabelt .
Men samtidig br vi undg p sigt at udarbejde en administrativt og konomisk usammenhngende plan for hele Europa under pskud af at trffe uundgelige overgangsbestemmelser .
<P>
Lad os derfor allerede nu bekrfte de fremtidige principper for en ny flles landbrugspolitik , nemlig bestrbelsen p at opn kvalitet , respekten for naturen , sttte til flerfunktionelle aktiviteter , opretholdelse af den sociale balance i landbrugsmiljet , kort sagt forsvar af den europiske landbrugsmodel , som skal sikres via et grnsevrn og finansieres af forbrugeren , snarere end et evigt voksende fllesskabsbudget , som finansieres af skatteyderen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Forslagene til , hvordan de nye lande skal optages , viser det kolonisationsagtige forsg p at annektere de central- og steuropiske lande .
I virkeligheden bliver der ikke tale om nogen flles landbrugspolitik , idet den , der skal anvendes i de nye lande , bliver vrre end den , der allerede fres i medlemsstaterne .
Udvidelsen bliver et springbrt for de strke lande i Nord til at ophve de direkte indtgtssttteordninger og en ophvelse af " regelvrket " , hvilket vil tilintetgre vigtige landbrugssektorer bde i de central- og steuropiske lande og i EU .

<P>
Man tilstrber at sikre kapitalen nye markeder og at udvikle nykapitalistiske landbrugsmodeller ved at marginalisere landbrugsbefolkningen og ndre dens samfundsmssige og miljmssige rolle ( jeg henviser uden yderligere kommentarer til betnkningens punkt 24 ) .
<P>
EU giver kun peberndder til landmndene i de central- og steuropiske lande , mens man samtidig ndrer dem til markeder for vores egne produkter - og ikke det modsatte , som man ellers propaganderer for - hvilket fr landbrugskonomien til at bryde sammen , udrydder de sm og mellemstore brug og skader beskftigelsen og det samfundskonomiske netvrk uopretteligt .
<P>
Grkenlands kommunistiske Parti er imod optagelsen af noget som helst land i EU , eftersom optagelsen ikke gavner de sm og mellemstore landmnd og de folkelige befolkningslag .
Men fra samme jeblik disse lande bliver optaget i EU , skal de have de samme rettigheder , modtage de samme tilskud allerede fra det frste r af deres tiltrdelse , og kvoterne skal faststtes p grundlag af de reelle muligheder og deres befolkningers behov for fdevarer .
<SPEAKER ID=152 NAME="Wyn (Verts/ALE)">
Hr . Olsson nvner i sin betnkning den politiske og konomiske betydning af landbruget i alle central- og steuropiske lande og de strukturelle ndringer , der er brug for i landomrderne .
Det er ogs af stor betydning , at landbrugs- og fdevareindustrien bringes p niveau med EU-normer , ikke mindst nr det glder hygiejne og dyrlgekontrol .
Vi m imidlertid ogs huske p , at mange af ansgerlandene har et langt mindre intensivt landbrug , og at der derfor skal lgges mere vgt p udvikling af landomrderne .
<P>
Vi kan udsende et positivt udvidelsessignal ved at lade ansgerlandene blive hrt p lige fod , nr det glder drftelsen af den fremtidige landbrugspolitik .
Vi br ogs se p sprgsmlet om direkte betalinger og forslaget om gradvis at indfre direkte betalinger .
Dette m ikke st i vejen for en udvidelse .
Jeg er enig i , at en gradvis indfrelse af direkte betalinger kan forhindre en pludselig , ekstrem tilstrmning af penge med overproduktion til flge , men det ville ogs betyde forskelsbehandling af de nye medlemsstater i den tirige overgangsperiode , hvilket ville virke strkt demotiverende .
<P>
EU br gre det klart , at der p lngere sigt skal vre n flles landbrugspolitik for alle medlemsstater , og at alle aktrer som udgangspunkt str lige .
<SPEAKER ID=154 NAME="Darras (PSE)">
Den frste grund til , at jeg sttter betnkningen , er den balance , der er mellem den ndvendigvis midlertidige karakter af den europiske automobilindustris frivillige forpligtelse til at forbedre fodgngeres og cyklisters chancer for overlevelse i tilflde af sammenstd og den kommende fllesskabslovgivning , en strengere og mere solid lovgivning , som erstatter den frivillige forpligtelse .
<P>
Selv om den frivillige aftale , som er til behandling , mellem de forskellige automobilproducenter forholdsvis hurtigt kan ivrksttes og give anledning til konkrete foranstaltninger , forekommer det mig ikke desto mindre , at kun et solidt retsgrundlag p lang sigt kan vre en tilfredsstillende mde at beskytte fodgngere og cyklister p .
Et rammedirektiv med en fastlagt og realistisk tidsplan forekommer mig at vre den rigtige mde at fre en helt seris trafikpolitik p .
<P>
Den frivillige aftale synes p sin side ikke i stand til at yde de ndvendige garantier for en seris trafiksikkerhedspolitik .
Bortset fra at en sdan aftale ikke blot er virkningsls , hvis en af parterne beslutter sig for at trkke sig , og at den lider af manglende benhed og gennemsigtighed , har den ogs den store mangel , at den ikke er egentligt bindende .
<P>
S mange desto flere positive grunde til at f et rammedirektiv til fastlggelse af en egentlig politik for beskyttelse af fodgngere og cyklister , s mange desto flere grunde til , at jeg vil sttte den betnkning , der opfordrer Kommissionen til at foresl direktivet .
<SPEAKER ID=155 NAME="Maes (Verts/ALE)">
Det store antal trafikofre har omsider gjort trafiksikkerhed til et politisk problem .
Offentligheden er med rette forarget over de mange srbare trafikanter , som er ofre for biltrafikken .
Petersen-betnkningen er et bidrag til at gre noget ved det .
Biler skal ikke kun vre mere sikre for bilisten . De skal ogs vre mere sikre for dem , der som srbare trafikanter deltager i trafikken .
Jeg tilslutter mig udtrykkeligt nsket i Petersen-betnkningen om , at Europa-Parlamentet inddrages i lovgivningen .
Trafiksikkerhed kan ikke blot vre et anliggende for den udvende magt og bildesignerne !
S lnge bilers hjere hastighed er et salgsargument , vil jeg fortsat vre mistroisk over for sektoren .
Man kan jo ikke reducere antallet af ofre for trafikulykker nvnevrdigt , hvis man ikke reducerer hastigheden p vejene , hvis bilisten ikke tilpasser sin krselsadfrd , og hvis infrastrukturen ikke bidrager til forsigtighed og sikkerhed .
Trafikulykker er ikke naturkatastrofer .
Vi m forhindre dem .
<SPEAKER ID=156 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Denne betnkning burde skrpe kravene om prvninger , s der kan gres en ende p det drama , som det er , at der hvert r er ca . 2.000 dde og mere end 18.000 tilskadekomne p grund af pkrsler i EU .
Efter mere end 20 rs diskussioner stiller Kommissionen sig tilfreds med en frivillig aftale med den europiske bilindustri - og giver derved afkald p at fremstte forslag til retsforskrifter - hvilket vi finder uantageligt .
Flgerne af denne passivitet er alvorlige .
Og reduktionen i prvningernes fase A fra fire til to , i modstning til det , der var foreslet af European Enhanced Vehicle Safety Committee , vil betyde et fald p 75 % , nr det glder sparede liv , hvortil kommer , at de mlstninger , som denne komit stiller op , frst vil vre net om 10 r .
Kun et rammedirektiv kan sikre mlstningen om en effektiv beskyttelse af fodgngerne i EU . Den her vedtagne betnkning fastholder den frivillige aftale , og vi har derfor undladt at stemme .
<SPEAKER ID=157 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vores stemmeafgivning afspejler , at vi finder det kompromis acceptabelt , som er opnet i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Hvad angr denne flsomme , men ofte oversete og ringeagtede problematik - en ordentlig beskyttelse af fodgngerne - er vi enige i , at der br udarbejdes et rammedirektiv , der skal opstille en tidsplan og et grundlag for en forhandlingsaftale med bilindustrien om navnlig de angivne overvgningsprvninger .
Kommissionens tilgang lgger i et vist omfang op hertil og har den fortjeneste at stte skub i en proces , der i modsat fald kunne strkke sig i det uendelige og kun n sit ml efter en overordentlig langsommelig forligsfase .
Rammedirektivet skal naturligvis pflgende vurderes , og Kommissionen skal som nvnt i betnkningen specificere de generelle vilkr for en forhandlingsaftale med bilindustrien .
Kun p det tidspunkt kan der ret beset foretages en tilstrkkelig grundig vurdering af indholdet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Titley (PSE)">
Jeg hilser denne betnkning velkommen . Den lgger op til en frivillig aftale om frdselssikkerhed og beskyttelse af fodgngere , og der er udsigt til mere bindende lovgivning i fremtiden .
Med betnkningen er der gjort store fremskridt med hensyn til at opn enighed mellem industrien og borgerne om vigtige sprgsml ssom kngurugitre og fodgngervenlige forpartier .
Forhbentlig vil disse aftaler snart afspejle sig i et markant fald i antallet af tilskadekomne fodgngere .
Heldigvis gennemfres tiltagene meget snart .
For at sikre os , at der ikke blot bliver tale om en sovepude , m vi dog srge for , at der snart indfres mere bindende og gennemsigtig lovgivning .
Frivillige aftaler er nyttige vrktjer til at gennemfre forholdsvis hurtige ndringer , men de er ikke en langsigtet lsning p s vigtige sprgsml som beskyttelsen af Europas borgere .
<SPEAKER ID=160 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod forslaget , som er endnu en forsvarstale for , at de europiske institutioner i endnu hjere grad underlgges privatkapitalismen , for at der ikke lngere skal vre nogen hindringer for kapitalen i Europa , og for at bningen af markederne bliver en realitet i de sektorer , hvor privatiseringen ikke er tilendebragt , nemlig telekommunikations- og energisektoren , posttjenesterne og transportsektoren .
<P>
Betnkningen interesserer sig ikke for de brugere , som risikerer at opleve en dalende kvalitet i de offentlige tjenester , hvis man ender med at gennemfre disse privatiseringer .
Det , der interesserer , er et " dynamisk klima for investeringer og ivrksttervirksomhed " , som man har tnkt sig at fremme ved at mindske " skattetrykket " og lette " adgangen til finansiering " for isr de skaldte sm og mellemstore virksomheder .

<P>
Den taler i virkeligheden for , at EU giver dem mere opmrksomhed ... og sttte .
Og selv om der i " begrundelsen " informeres om de " sm virksomheders " situation i Europa , skjuler den det faktum , at hovedparten af disse virksomheder tilhrer store koncerner , som de er datterselskaber af .
I praksis betyder dette , at EU ' s sttte isr forger de strste virksomheders pondus .
<P>
De folkevalgte tilskyndes sledes til med deres stemme at stille demokratisk sikkerhed for det lille mindretal af kapitalejeres private interesser .
<SPEAKER ID=161 NAME="Montfort (NI)">

Kommissionens meddelelse med overskriften " Opfyldelse af forpligtelserne og gning af reformtempoet " har gjort det muligt at udfrdige en komplet situationsrapport om " specifikke foranstaltninger i Lissabon-strategien vedrrende ivrksttervirksomhed " og fremhve de mangler , som stadig er der med hensyn til de sm virksomheder og hndvrksfagene .
<P>
Der skal stadig gres mange fremskridt for at sttte og udvikle lrlingeuddannelsen , som i mange europiske lande lider under et drligt ry .
Det er p tide at promovere lrlingeuddannelsen som en moderne og dynamisk uddannelse .
<P>
Samtidig glder jeg mig over , at Europa-Parlamentet ved sin vedtagelse af Vlasto-betnkningen p tvrs af de foranstaltninger , som jeg har foreslet igennem diverse ndringsforslag , tilbyder at fastlgge en egentlig politik for lrlingeuddannelsen , nemlig et udvekslingsprogram i stil med Erasmus , som skal fremme lrlingenes mobilitet , en europisk lrlingestatut og uddannelsesstipendier , s lrlinge kan trde i kontakt med virksomhederne , og en politik til sttte af de sm virksomheder og hndvrk inden for rammerne af de " europiske forlb " , som jeg har tillagt stor vrdi , og endelig fastlggelsen af uddannelsesnetvrk inden for rammerne af disse " forlb " , der skal tjene som formidling inden for rammerne af livslang uddannelse .
<SPEAKER ID=163 NAME="Malmstrm og Paulsen (ELDR)">
Vi har undladt at stemme i den endelige afstemning om Belder-betnkningen om tilgngeligheden af offentlige websteder .
<P>
I betnkningen peges der p en rkke problemer for handicappede og ldre , hvilket er vigtigt og br vre i fokus .
At skabe forudstninger for , at handicappede fuldt ud kan deltage i samfundslivet , str ogs meget hjt p vores liberale dagsorden .
<P>
Derimod mener vi , at det m vre medlemsstaternes opgave at trffe foranstaltninger , som tager sigte p tilpasning af offentlige websteder .
Helt generelt br man ogs vre yderst restriktiv , hvad angr en regulering af internettjenester , da den dynamiske udvikling af World Wide Web netop skyldes , at den har fundet sted uden regulering eller subsidier .
<P>
Vi tror p subsidiaritetsprincippet , at beslutninger skal trffes s tt som muligt p dem , beslutningerne vedrrer .
Derfor arbejder vi aktivt for en EU-forfatning , hvor ansvarsfordelingen er tydelig for enhver .
Det skal st fuldkommen klart for alle borgere , at EU udelukkende skal beskftige sig med de anliggender , man er bedst til - de grnseoverskridende .
Alle andre anliggender br hndteres p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
<SPEAKER ID=164 NAME="Read (PSE)">
Jeg har stemt imod ndringsforslag 9 , selv om jeg har stor forstelse for det principielle i det . Internetadgang har imidlertid en pris , og hvis princippet " uden omkostninger for brugeren " skal fres igennem , skal vi have afklaret , hvem der afholder udgifterne .
ndringsforslaget bringer et meget bredt sprgsml af stor betydning ind i en betnkning om en meget specifik dimension af internetadgang .
<SPEAKER ID=165 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi hilser denne meddelelse fra Kommissionen velkommen ligesom den strlende betnkning af vores kollega Bas Belder , begge viet til gennemfrelse og videreudvikling af en fundamental mlstning , der frst blev opstillet p topmdet i Feira , men blev bekrftet p topmdet i Nice , nemlig bekmpelsen af alle former for udelukkelse , navnlig dem , der skyldes handicap og alder .
De nye muligheder , som de nye teknologier tilbyder , m ikke forspildes eller p paradokal vis komme til at virke i negativ retning og i stedet betyde udelukkelse fra informationssamfundet p grund af vores ligegyldighed .
Vi mener , at det var meget vsentligt , at EU og medlemsstaterne i 2001 vedtog retningslinjerne for websteder , ligesom vi finder det uomgngeligt , at arbejdet fortstter med at udveksle oplysninger , evaluere , revidere relevant lovgivning , fremme bedste praksis samt oprette og udvikle hjt kvalificerede centre p dette omrde .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.41 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0334 / 2002 af Srensen m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om brnearbejde i fodboldindustrien ;
<P>
B5-0337 / 2002 af Muscardini for UEN-Gruppen om brnearbejde i forbindelse med fremstilling af fodbolde ;
<P>
B5-0347 / 2002 af Sanders-ten Holte for ELDR-Gruppen om brnearbejde i sportsindustrien ;
<P>
B5-0351 / 2002 af Hughes m.fl. for PSE-Gruppen om brnearbejde i fodboldindustrien ;
<P>
B5-0360 / 2002 af Martens m.fl. for PPE-DE-Gruppen om brnearbejde i sportsudstyrsindustrien ;
<P>
B5-0370 / 2002 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om brnearbejde i forbindelse med fremstilling af sportsudstyr .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , for det frste vil jeg understrege , at jeg fuldstndigt tilslutter mig denne kompromistekst om brnearbejde inden for fodboldindustrien .
Jeg hber ogs , at Kommissionen kan g med til den , for det er et europisk ansvar at udrydde dette fnomen .
Jeg vil ikke tale om brnearbejde i al almindelighed her , for det er vi alle sammen imod .
Til trods for alle tidligere aftaler , konventioner og adfrdskodekser er der ogs under dette verdensmesterskab i fodbold igen p en uacceptabel mde benyttet produkter , som - p licens - er fremstillet af brn .
<P>
Jeg vil henlede Rdets og Kommissionens opmrksomhed p verdensmesterskabet , som vil finde sted i Tyskland i 2006 .
Jeg kan da ikke forestille mig , at Kommissionen og Rdet kan acceptere , at brn igen benyttes til at fremstille produkter til disse verdensmesterskaber , som vil finde sted p europisk omrde .
Jeg forventer derfor i perioden indtil verdensmesterskabet i 2006 af FIFA - industriens ordregiver - og af Kommissionen ikke blot en forpligtelse til at gre en indsats , men ogs en forpligtelse til at opn et resultat .
P denne mde kan vi vre sikre p , at brn kun rrer en fodbold for at spille med den og have det sjovt med den .
Derfor skal vi ogs opfordre til alternativer for de brn , som nu skal arbejde . Frst og fremmest i udviklingslandenes interesse .
Ogs de m modstte sig disse metoder .
De skal srge for , at disse brn kan lre og arbejde , men det skal vre arbejde i skolen , og at de fr undervisning .
Hvorfor ?
Fordi disse brn er den konomiske fremtid for udviklingslandene .
Derfor tror og hber jeg , at dette beslutningsforslag vil blive positivt modtaget , i hvert fald med henblik p fremtiden .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , verdensmesterskabet i fodbold er s sandelig en international sportsbegivenhed , der tiltrkker sig millioner af menneskers interesse over hele jorden .
I skyggen af denne begivenhed ofrer tusindvis af brn dagligt deres kostbare tid p at lave bolde , der anvendes i fodboldkampene .
Disse brn mister enhver mulighed for at opn en bedre skoleuddannelse eller at lege som andre brn p deres alder .
Brnearbejde og umenneskelige forhold , der ogs glder for voksne , der laver fodbolde , er fortsat almindelig praksis til trods for de aftaler , som FIFA har indget med selskaber , der producerer sportsudstyr .
<P>
Iflge den rapport , som er udarbejdet af organisationen " Internationalt net mod brnearbejde " , og som har den sigende titel " Den mrke side ved fodbold " , er Pakistan det land i verden , der producerer flest fodbolde , med Indien p andenpladsen . Alene i Punjab-provinsen i Indien er ca .
10.000 brn i alderen 6-12 r beskftiget med at sy fodbolde , mens der arbejder ca . 15.000 brn i Stalkot-provinsen i Pakistan .
Disse bolde , der er lavet af brnehnder for nogle f cents , er de selv samme bolde , der slges i Vestens sportsforretninger med kendte firmaers logoer , endog FIFA ' s , for adskillige dollars .
<P>
Til trods for forsgene p at bekmpe dette srgelige fnomen med programmer og kontrolsystemer , der ivrksttes svel af internationale organisationer som af de selskaber , der selv producerer sportsudstyr , m man konstatere , at fremstillingen enten er flyttet ud til sm bebyggelser , hvor politiovervgningen er mangelfuld , eller at brnene ikke lngere arbejder p fabrikker , men hjemme .
Iflge London-avisen The Times har man fundet mange brn , der fremstiller fodbolde under kendte multinationale selskabers navne .
<P>
Vi krver , at verdensmesterskaberne , der er viet til brnene , skal vre en anledning for de internationale organisationer , produktionsselskaberne af sportsudstyr og regeringerne til i fllesskab at arbejde for vedtagelsen af et trovrdigt system , der kan kontrollere , at arbejdsreglerne bliver overholdt .
Da brnearbejde hverken er en hobby eller en leg , forventer jeg , at bde FIFA og industrierne vil st i spidsen for at gre fodbold til en reelt retfrdig leg for alle .
Vi m sende det budskab i dag , at arbejdet skal gives til de voksne , mens brnene skal vre i skole .
De voksne p arbejde , brnene i skole .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ikke , fordi mit land ikke har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne , men ligesom mine kolleger fra andre grupper og fra vores gruppe synes jeg , at vi m benytte euforien omkring verdensmesterskabet i fodbold i Korea og Japan til at tale om de evige tabere , nemlig brn p seks , 10 og 12 r , som syr fodbolde i Indien , Pakistan og andre lande .
<P>
Tre rapporter blev i sidste mned forelagt p en pressekonference afholdt af Global March Against Child Labour i New Delhi .
De beviser , at brnearbejde stadig hrer til dagens orden inden for produktionen af sportsudstyr .
Sledes fremgr det f.eks. af en rapport fra den Nederlandske Nationale Arbejdsgruppe om Indien , at antallet af brn , der arbejder p fuld tid inden for den indiske produktion af sportsudstyr , i de forlbne fire r nppe er faldet .
Det til trods for et inspektionssystem , som FIFA har indfrt .
Andre rapporter af lignende indhold kritiserer situationen i Pakistan og Kina .
Naturligvis har FIFA i 1996 vist sin gode vilje ved at opn en aftale med den internationale fagbevgelse om en adfrdskodeks for at udrydde brnearbejde og drlige arbejdsvilkr .
Denne kodeks er imidlertid hidtil ikke gennemfrt , og af de rapporter , som jeg har nvnt , fremgr det , at vi stadig er langt fra det opstillede ml .
Derfor opfordrer jeg udtrykkeligt FIFA til at skynde sig med at gennemfre denne kodeks .
<P>
Vi ved alle sammen , at brnearbejde er et komplekst anliggende .
Vores aktion m heller ikke begrnse sig til , at FIFA og fabrikanterne retorisk drages til ansvar .
Produktionen af sportsudstyr er bestemt ikke den eneste og endda ikke den vigtigste branche , som brn arbejder i .
For at tage fat p ondets rod er et samarbejde mellem industrien , de samfundsmssige interesseorganisationer , de pgldende regeringer og internationale organisationer ndvendigt .
Der skal jo sges alternativer , nr det glder arbejde , nr det glder opdragelse , nr det glder indkomst , og nr det glder undervisning .
De involverede lande skal gres opmrksom p pligten til at kontrollere de eksisterende regler tilstrkkeligt .
<P>
Jeg vil understrege , at dette beslutningsforslag ikke skal ses som et mlrettet angreb p en specifik form for brnemisbrug , rettet mod en specifik erhvervsgren og t produkt .
Verdensmesterskabet er imidlertid en illustration af de rystende modstninger i verden .
Mellem sunde brn med rde kinder , som p gaden efterligner verdensmesterskabet i den rige verden , og brn p det indiske subkontinent , som hele dagen syr lderfodbolde sammen p vrksteder .
Sledes er verdensmesterskabet i 2002 et udgangspunkt for at gre alle - fabrikanter , myndigheder , internationale organisationer og offentligheden - opmrksom p deres ansvar .
Derfor sttter jeg kraftigt dette beslutningsforslag om et uopstteligt sprgsml .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , titlen p denne beslutning om brnearbejde , som ogs vi sttter , er selvmodsigende , for brn i den alder burde g i skole og ikke arbejde .
<P>
Faktisk findes der konventioner , erklringer , FIFA-kodeksen , det vil sige , at der findes mekanismer til at forbyde brnearbejde .
Men brnearbejde blandt brn helt ned til 10-rs alderen stiger hvert r , som mine kolleger sagde .
Brnearbejde har andre alvorlige bivirkninger . F.eks. fr det lnningerne til at falde i de regioner , hvor der er tusindvis af brn , der arbejder , det tager arbejdet fra de voksne , skaber fattigdom i familierne og fratager navnlig brnene retten til skolegang , som de burde f fra fdslen .
<P>
De seneste data viser , at der findes tusindvis af 10-rige brn eller yngre brn i Indien og Pakistan , som arbejder med fremstilling af bolde , og vi mener , at et af EU ' s grundlggende krav i samtalerne i Verdenshandelsorganisationen og i de bilaterale samtaler med hvert enkelt af de nvnte lande burde vre , at brnearbejde skal afskaffes . Men som en af kollegerne , som talte tidligere , sagde , er det ikke tilstrkkeligt at krve , at brnearbejde afskaffes .
Familierne skal tilbydes nogle alternativer , s de kan overleve .
Og s skal der naturligvis indfres nogle kontrol- og tilsynssystemer , s det garanteres , at den slags arbejde ikke lngere findes . Og det ville vre godt , hvis vi ogs her i Parlamentet netop nu , hvor der afholdes fodbold-VM , som stter s mange lidenskaber i kog , kunne sl fast , at der til nste VM i 2006 ikke lngere findes brnearbejde , om ikke i hele verden , s i det mindste i en del af den .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr blev den frste internationale dag mod brnearbejde udrbt p initiativ af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO .
250 millioner brn betragtes af deres forldre som en investering i hele familiens overlevelse .
Allerede p et tidligt tidspunkt bliver de udsat for de hrdeste fysiske belastninger . Derved fratages de enhver ubesvret levevis og deres barndom .
De anvendes som billig arbejdskraft ikke alene i plantager , i stenbrud og i miner , de udnyttes ogs af fabrikanter af sportsartikler .
<P>
Netop nu , mens verdensmesterskabet i fodbold finder sted i Japan og Sydkorea , m vi ikke glemme , at mange af fodboldene er fremstillet af brnehnder .
FIFA forpligtede sig allerede i 1998 til at bandlyse brnearbejde i forbindelse med fremstilling af produkter med officiel licens . Dette verdens rigeste og mest betydningsfulde fodboldforbund mtte dog tilst , at det ikke kan give nogen garanti .
PPE-DE-Gruppen fordmmer , som alle andre har sagt , enhver form for brnearbejde .
FIFA og fabrikanterne af sportsartikler m langt om lnge indfre et adfrdskodeks og s ogs gennemfre det kontrolleret for at stte en stopper for disse slette tilstande . Her skal industrien , forbundene samarbejde med regeringerne , sdan som fru Martens og ogs de vrige talere netop har understreget .
<P>
EU og ILO m kontrollere , at disse arbejdsretningslinjer overholdes konsekvent .
Et skridt i den rigtige retning er aktionen " Rdt kort til brnearbejde " , som der blev taget initiativ til under det afrikanske mesterskab i januar i r .
Vi opfordrer FIFA , landsholdene og fabrikanterne af sportsartikler til at gre alt for , at europamesterskabet i 2004 i Portugal bliver den frste brnearbejdsfrie internationale fodboldturnering .
Derudover , og her giver jeg de foregende talere ret , skal bekmpelsen af rsagerne til brnearbejde , nemlig fattigdom , manglende skolegang og manglende uddannelse , styrkes .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , selv om ILO har valgt 12. juni , alts i gr , som den internationale dag mod brnearbejde , har de igangvrende verdensmesterskaber endnu en gang vist , at brns rettigheder bliver overtrdt .
Billeder af brn fra den tredje verden , der p daglig basis er ndt til at arbejde , mens de lider af underernring , ser nu og da offentlighedens lys .
I vores moderne samfund er sdanne forhold forkastelige .
<P>
Men vi m sprge os selv , om og i hvilken grad vi selv medvirker hertil .
Iflge oplysninger fra ILO arbejder ca . 211 millioner brn i alderen 5-14 r , sknt de burde vre under uddannelse .
I Asien , Afrika og Sydamerika anvender multinationale selskaber mindre brn til forskelligt , hrdt arbejde , ssom at plukke tobak , bananer og bomuld , eller til at fremstille tpper , sy fodbolde eller sportstj under uacceptable forhold , hvor de ofte har en arbejdsdag p mere end 12 timer .
<P>
Til trods for alle de aktioner mod brnearbejde , som internationale organisationer har ptaget sig , er resultaterne slet ikke opmuntrende . Derfor br vi , hr. formand , bruge al den magt og indflydelse , vi rder over , til at stte en stopper for dette skammelige fnomen .
Vi m finde mder til at stte en stopper for , at virksomhedernes aktiviteter flyttes til lande , hvor den billige arbejdskraft er brn .
Jeg foreslr derfor , at Parlamentets ansvarlige udvalg udfrdiger en betnkning om , hvilke initiativer der br trffes i forbindelse med dette sprgsml , og at det stiller flere midler til rdighed for FN ' s internationale program for afskaffelse af brnearbejde .
<P>
Hr. formand , brn vejer tungere end andre sociale lag , og de behver srlig beskyttelse , for fremtiden tilhrer dem .
Jeg hber , at dagens forhandling og den efterflgende afstemning bliver effektive denne gang .
<SPEAKER ID=178 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen deler den bekymring , der er kommet til udtryk om brugen af brnearbejdere i fodboldindustrien .
Den fordmmer enhver form for udnyttelse af brn samt de vrste former for brnearbejde .
Den sttter opfordringerne til FIFA og sportsfirmaerne om at sikre , at der ikke bruges brnearbejdere ved fremstilling af sportsudstyr og fodbolde med det officielle FIFA-mrke .
<P>
Kommissionen har ikke hidtil drftet sagen med FIFA .
Den er parat til at sttte ngo ' er , der arbejder sammen med lokale partnere om at afskaffe brnearbejde .
Den har allerede finansieret flere initiativer til bekmpelse af brnearbejde , frst og fremmest i Afrika .
<P>
Kommissionen mener , at hjlp til og beskyttelse af srbare brn br ses i et bredere perspektiv , nemlig udryddelsen af fattigdom , og dermed ligger inden for rammerne af Fllesskabets udviklingssamarbejde .
Brn er en vigtig fokusgruppe for Fllesskabets eksterne bistand , isr nr det glder sektorpolitikker ssom uddannelse og sundhed .
<P>
Kommissionen har forpligtet sig til at anvende ILO ' s grundlggende arbejdstagerrettigheder og er get med til at gennemfre disse i rammerne for bi- og multilaterale aftaler med ulande .
Et godt eksempel er Cotonou-aftalens artikel 50 , hvori Fllesskabet og AVS-landene bekrfter deres forpligtelse til at efterleve ILO ' s grundlggende arbejdstagerrettigheder , herunder bekmpe de vrste former for brnearbejde .
<P>
Kommissionen ger sin sttte til universel undervisningspligt p primrtrinnet i alle udviklingslande som et led i sin mlstning om " uddannelse til alle " og sine udviklingsml for uddannelse og ligestilling mellem knnene i det nye rtusinde .
Dette betragtes som en af de mest effektive mder at redde brn fra udnyttelsens onde cirkel .
<P>
Hjlp til og beskyttelse af brn ivrksttes gennem en rkke kommissionsprogrammer , herunder det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
Fremme af brns rettigheder stod hjt p finansieringslisten i 2001 og bliver et hovedfinansieringsomrde i 2002-2004 .
Desuden har Kommissionen gjort brn til en tvrgende prioritet i forbindelse med humanitr bistand .
I sin meddelelse om fremme af grundlggende arbejdstagerrettigheder og sociale styringssystemer foreslog Kommissionen en omfattende handlingsstrategi p europisk og internationalt niveau .
Den br p mellemlang sigt sikre en bedre gennemfrelse af ILO ' s grundlggende arbejdstagerrettigheder gennem institutionel sttte og kapacitetsopbygning og handel i ulandene .
<P>
P handelsomrdet vedtog Rdet i december 2001 en revideret GSP-ordning , hvor lande , der respekterer de grundlggende arbejdstagerrettigheder , tildeles yderligere handelsprferencer .
Der er bl.a. tale om en forbedret social ansporende ordning og en udvidelse af grundlaget for tilbagetrkning af alle GSP-fordele ved alvorlige overtrdelser af alle ILO ' s kernekonventioner .
<P>
Endelig spillede Kommissionen en aktiv rolle , da FN ' s Generalforsamling holdt en srlig session om brn .
I denne forbindelse betragter EU en rettighedsbaseret fremgangsmde som et grundlggende element i promoveringen af brnenes interesser , da FN ' s konvention om brns rettigheder er den mest ratificerede internationale traktat overhovedet og dermed fastlgger nogle aftalte rammer p omrdet .
Den handlingsplan , der blev vedtaget p sessionen , indeholder strke elementer til bekmpelse af brnearbejde .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0335 / 2002 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om den dramatiske hndelse i Kisangani og situationen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0343 / 2002 af Sanders-ten Holte m.fl. for ELDR-Gruppen om massakren i Kisangani ;
<P>
B5-0349 / 2002 af Andrews for UEN-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ( massakren i Kisangani ) ;
<P>
B5-0352 / 2002 af Sauquillo Prez del Arco m.fl. for PSE-Gruppen om den dramatiske hndelse i Kisangani og situationen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0359 / 2002 af Van Hecke m.fl. for PPE-DE-Gruppen om den nylige massakre i Kisangani i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0371 / 2002 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om den dramatiske hndelse i Kisangani og situationen i Den Demokratiske Republik Congo .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Krigen i Congo har varet siden 1998 .
Der er 3,5 millioner ofre . To tredjedele af omrdet er stadig besat .
For nylig blev det internationale samfund igen opskrmt af beretningen om en massenedslagtning med 200 drbte i Kisangani .
Denne nedslagtning kom to r efter , at der i samme by var drbt 1.200 mennesker som flge af sknderiet mellem to rivaliserende militre grupper .
Den civile befolkning er selvflgelig offer , men de ansvarlige er aldrig blevet straffet .
Amnesty International lgger derfor en forbindelse mellem begivenhederne dengang og nu .
Krigen i Congo har altid fet for lidt opmrksomhed i det internationale samfund .
EU har under det belgiske formandskab gjort sig strre bestrbelser end tidligere p at f dialogen i gang .
Men der er dog nogle ting , jeg undrer mig over .
Hvorfor bliver MONUC ikke forstrket ?
MONUC bliver endda ydmyget , funktionrer bliver udvist af RCD-Goma .
Hvorfor er Kisangani endnu ikke afmilitariseret til trods for resolutionerne fra Sikkerhedsrdet ?
Hvad gr vi egentlig for at f denne fredsproces til at lykkes , i betragtning af at vigtige partier stadig ikke er med ved bordet ?
Hvad gr vi egentlig for at bne Congo-floden ?
Befolkningen er stadig i det indre af landet afskret fra nogen som helst fdevarer og medicin .
Ingen kan n disse mennesker , for Congo-floden er sandsynligvis den eneste mde at gre det p .
At forberede genopbygningen af Congo er nsketnkning under disse omstndigheder .
Det sker heller ikke .
Tvrtimod , afmilitariseringen fortsttes ikke .
Kun Namibia har gjort noget .
Jeg forstr , at Rwanda vil vre et sikkert omrde , men hvorfor beskytter det internationale samfund ikke Rwanda , og hvorfor forpligter man ikke alle til at forlade landet , for de er der jo kun for at plyndre landets rstoffer ?
De kmper ikke mod hinanden , men de fratager den civile befolkning den smule , den endnu har .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , den Interne Congolesiske Dialog er ikke afsluttet .
Den falske afslutning i Sun City ( Sydafrika ) med en delvis aftale betyder , at konfrontationerne og i yderste tilflde massakrerne som i Kisangani fortstter .
<P>
Det menneskelige drama er i dag i Kisangani , i Kivu og Bunia , men det grundlggende politiske problem har i de sidste 40 r ligget i Den Demokratiske Republik Congos regeringers og institutioners uretmssighed , som fru Maes sagde .
Kun en rlig demokratisk overgang , hvor alle oppositionens partier er integreret , vil bringe fred og selvbestemmelsesret .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe fordmmer massakren i Kisangani og tilstedevrelsen af forskellige udenlandske tropper i Den Demokratiske Republik Congo og sttter Masires , Ajellos og MONUC ' s fredsbestrbelser for henholdsvis at genbne en integrationsdialog og demilitarisere de omrder i Congo , som er besat af nabolandenes bevbnede grupper og regulre tropper .
<P>
Og med denne nd foreslr vi flgende mundtlige ndringsforslag til kompromisteksten :
<P>
1 .
At tilfje flgende afsnit til betragtning H , som stemmer overens med Det Europiske Rds erklring om Sun City .
" beklager ikke desto mindre , at nogle deltagere ikke har tilsluttet sig denne aftale , og opfordrer alle de congolesiske parter til at ptage sig det ansvar og respektere de rammer , der er fastsat i Lusaka-aftalerne og FN-resolutionerne " .
Med denne tilfjelse medtages alt det , som EU sagde om Sun City .
Hvis vi kun nvner frste del , ville det give et skvt billede af EU ' s holdning , som vi naturligvis sttter .
<P>
2 .
At tilfje flgende afsnit til punkt 5 i beslutningsforslaget , efter det civile samfund : " beklager , at oppositionspartierne ( SPDU , FONUS , PALU og MNC / L ) samt andre af civilsamfundets reprsentative partier og platforme ikke har undertegnet aftalen af 19. april " .
Sledes ville punkt 5 lyde p flgende mde : " Glder sig over den politiske aftale om konsensuel forvaltning af overgangsperioden i Den Demokratiske Republik Congo , der blev undertegnet den 19. april 2002 mellem Den Demokratiske Republik Congos regering , Jean-Pierre Bembas frihedsbevgelse MLC , RCD-ML , RCD-N og andre af den ubevbnede oppositions delegerede samt civilsamfundet ; beklager , at oppositionspartierne ( SPDU , FONUS , PALU og MNC / L ) samt andre af civilsamfundets reprsentative partier og platforme ikke har undertegnet aftalen af 19. april ; sttter endvidere de bestrbelser , der udfoldes af EU ' s srlige reprsentant p at inddrage Alliancen til Beskyttelse af den Interne Congolesiske Dialog , der omfatter RCD-Goma og fem ubevbnede oppositionspartier , i ovennvnte aftale " .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe vil stemme imod betragtning E , fordi vi ikke mener , at det under de nuvrende politiske forhold i Den Demokratiske Republik Congo kan bekrftes , at befolkningen i Kisangani eller nogen anden provins har udtalt sig demokratisk .
<P>
Derudover skal datoen for Sun City-aftalen rettes i teksten , da den blev indget den 19. april og ikke den 19. maj , som det fejlagtigt str i beslutningsforslaget .
<P>
I en s indviklet konflikt som den i Congo , hvor s mange falske interesser spiller ind , br Europa-Parlamentets rolle vre at forene og integrere , og s vidt det er muligt at vge over indfrelsen af et sandt demokrati og ikke et skindemokrati .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , de , der har set Congo-flodens mgtige flodlandskab eller De Store Sers Omrde fra luften , ved , at der her er tale om et af de mest fascinerende store omrder i verden .
Det er egentlig en slags kontinent p kontinentet . Derfor m man desvrre konstatere , at der ikke er tale om et normalt nationalt problem , men at dimensionen af krigen i Congo m sammenlignes med f.eks. 30-rs krigen i Europa .
Ligesom religise motiver blev misbrugt til knaldhrde politiske og konomiske interesser i 30-rs krigen i Europa , bliver menneskenes etniske tilhrsforhold misbrugt og instrumentaliseret i Congos store landskab og i Den Demokratiske Republik Congo , til fordel for koncerninteresser , rstofinteresser og stormagtsinteresser .
Ligesom p 30-rs krigens tid er nabostaterne indblandet i denne borgerkrig med tropper , der overhovedet ikke lngere vender tilbage til deres moderlande , men selv bliver en del af de plyndrende bander i denne kmpemssige stat .
<P>
Derfor er det desvrre et problem , som det vil tage lang tid at finde en lsning p .
Vi m frst og fremmest samle dette kmpemssige rige , der er opstet efter afkoloniseringen , til et statssamfund .
Det kan kun lade sig gre i en trinvis proces . Denne trinvise proces m knytte an til det , der blev aftalt i Sun City , men vi skal vre klar over , at det ikke vil kunne lade sig gre fra den ene dag til den anden , men at det er ndvendigt med mange , mange sm skridt , og at vi frst kan tale om demokrati , nr vi har sikret statens elementre funktionsevne .
Det omfatter isr et minimum af forvaltning , et minimum af kommunikation , genbning af skibsfarten p Congo , der er dette kmpemssige riges livsnerve , uden hvilken landet ikke kan rekonstrueres .
<SPEAKER ID=185 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen deler bekymringen over volden og undertrykkelsen i Kisangani og fordmmer kraftigt de frygtelige begivenheder den 14. maj .
<P>
Som det blev sagt i erklringen p vegne af EU , husker vi de forpligtelser , der er indeholdt i FN ' s resolutioner om demilitarisering af Kisangani , samt parternes forpligtelser i henhold til Lusaka-vbenhvileaftalen .
Kommissionen vil godt pointere , at Lusaka-aftalen i jeblikket er det eneste tilsagn , der er givet om en forhandlingslsning , og at det internationale samfund gang p gang har understreget vigtigheden af at respektere den .
<P>
Unionen glder sig over den aftale om deling af magten , som regeringen og MLC er net frem til .
Kommissionen understreger dog behovet for , at alle parter tilslutter sig en konsensusbetinget og samlet aftale om overgangsperioden i Den Demokratiske Republik Congo .
Kommissionen mener , at alle parter samt det internationale samfund br tilstrbe en politisk lsning p krisen .
Vi sttter fuldt ud det initiativ , FN ' s generalsekretr har taget for at fremme en intern dialog i Congo ved at udpege en srlig udsending for nylig .
<P>
Kommissionen gr ind for en international undersgelse af den pstede massakre i Kisangani , men vi mener , at MONUC og andre FN-organisationer p stedet kan levere tilstrkkelige oplysninger og beviser .
P dette afgrende tidspunkt er det Kommissionens opfattelse , at der skal lgges vgt p de internationale forsg p at fortstte fredsforhandlingerne mellem de involverede parter , herunder de omkringliggende lande .
<P>
Vi opfordrer alle parter i Lusaka-vbenhvileaftalen til at indstille fjendtlighederne og afholde sig fra handlinger , som kan st i vejen for en samlet lsning p konflikten .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
kvatorialguinea
<P>
B5-0336 / 2002 af Rod m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0348 / 2002 af van den Bos m.fl. for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0353 / 2002 af Sauquillo Prez del Arco m.fl. for PSE-Gruppen om sagen imod den demokratiske opposition i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0361 / 2002 af Bartolozzi og Posselt for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighederne i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0372 / 2002 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i kvatorialguinea ;
<P>
Belarus ( sagen om Andrew Carpenter )
<P>
B5-0340 / 2002 af Schroedter og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om OSCE ' s Bistands- og Overvgningsgruppes mission i Republikken Belarus ( Hviderusland ) ;
<P>
B5-0344 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om Republikken Belarus ;
<P>
B5-0354 / 2002 af Wiersma for PSE-Gruppen OSCE ' s Bistands- og Overvgningsgruppes mission i Republikken Belarus ;
<P>
B5-0362 / 2002 af Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen om den politiske situation i Republikken Belarus ;
<P>
B5-0366 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om Republikken Belarus ;
<P>
B5-0373 / 2002 af Marset Campos for GUE / NGL-Gruppen om Republikken Belarus ;
<P>
Syrien ( sagen om Riad Turk )
<P>
B5-0342 / 2002 af Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Syrien og sagen om Riad al Turk ;
<P>
B5-0350 / 2002 af Boumediene-Thiery m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om sagen om Riad al Turk og menneskerettighedssituationen i Syrien ;
<P>
B5-0355 / 2002 af Napoletano og van den Berg for PSE-Gruppen om sagen om Riad al Turk ( Syrien ) ;
<P>
B5-0363 / 2002 af Tannock og Posselt for PPE-DE-Gruppen om de demokratiske rettigheder i Syrien , herunder sagen om Riad al Turk ;
<P>
B5-0374 / 2002 af Eriksson og Boudjenah for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Syrien ;
<P>
Malaysia
<P>
B5-0339 / 2002 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om tilbageholdelse uden retssag i henhold til loven om indre sikkerhed i Malaysia ;
<P>
B5-0346 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om Malaysia ;
<P>
B5-0356 / 2002 af van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Malaysia ;
<P>
B5-0364 / 2002 af Cushnahan m.fl. for PPE-DE-Gruppen om den aktuelle situation i Malaysia ;
<P>
B5-0375 / 2002 af Morgantini og Frahm for GUE / NGL-Gruppen om Malaysia ;
<P>
Afskaffelse af ddsstraf i Japan , Sydkorea og Taiwan
<P>
B5-0338 / 2002 af Frassoni og Wuori for Verts / ALE-Gruppen om afskaffelse af ddsstraf i Japan , Sydkorea og Taiwan ;
<P>
B5-0341 / 2002 af Malmstrm for ELDR-Gruppen om afskaffelse af ddsstraf i Japan , Sydkorea og Taiwan ;
<P>
B5-0357 / 2002 af Dez Gonzlez m.fl. for PSE-Gruppen om afskaffelse af ddsstraf i Japan , Sydkorea og Taiwan ;
<P>
B5-0376 / 2002 af Boudjenah og Manisco for GUE / NGL-Gruppen om ddsstraf .
<P>
kvatorialguinea
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
kvatorialguinea er for jeblikket arena for uacceptable overtrdelser af de grundlggende menneskerettigheder .
I dusinvis af modstandere af prsident Teodoro Obiangs regime er blevet arresteret tilfldigt og stillet for retten tiltalt for sammensvrgelse , anstiftelse af oprr og mordforsg p prsidenten .
<P>
I virkeligheden har den retssag , som begyndte den 23. maj , udelukkende til forml at stte oppositionslederne ud af spillet .
De og deres familier tilbageholdes under umenneskelige omstndigheder og udsttes for brutale torturmetoder .
Ytrings- og pressefriheden sjofles systematisk , og de uafhngige journalister er genstand for et snigende dagligt pres .
Der fres en repressiv og brutal politik over for alle borgere , som er af anden politisk overbevisning .
De 68 oppositionsledere er blevet dmt til fngselsstraffe i en ulige retssag , der overtrder selv de mest elementre regler om retten til at forsvare sig , og visse risikerer ligefrem ddsstraf .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at kvatorialguinea overholder sine forpligtelser over for det internationale samfund og EU og indleder en egentlig demokratiseringsproces , som sker via afholdelsen af frie valg og fuld respekt for menneskerettighederne .
Der skal indledes en dialog mellem oppositionsstyrkerne for at sikre de politiske rettigheder , demokratiet og et pluralistisk system .
Set i det perspektiv skal retssagen annulleres og de politiske fanger frigives med det samme .
Med hensyn til pressen skal den vre i stand til at dkke begivenhederne frit og sikkert .
Derfor er det vigtigt , at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU hurtigst muligt rejser sprgsmlet om kvatorialguinea i Forsamlingen , og at Rdet og Kommissionen udviser strst mulig beslutsomhed i deres kontakt med landets regering .
<P>
For at sikre en hurtig genopretning af retsstaten og overholdelsen af menneskerettighederne er det ndvendigt hurtigst muligt at fastlgge en hringsprocedure mellem Guineas regering og EU i overensstemmelse med Cotonou-aftalens artikel 96 .
Vi kan ikke som europere forholde os neutrale til det , der sker i kvatorialguinea , og til overgrebene p menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , i EU ' s udenrigspolitik er der jeblikke og omstndigheder , hvor der ikke br ties .
<P>
Det , der sker i kvatorialguinea , som siden uafhngigheden har haft to sregne prsidenter , og som i dag gennemlever en atypisk politisk situation , hvis vi lser FN ' s sidste rapport og den internationale presse , vidner om modsatrettede tendenser . Mens det internationale samfund sttter kvatorialguinea teknisk og konomisk - eventuelt p grund af interessen i olierigdommene - respekterer landets myndigheder ikke de mest grundlggende menneskerettigheder .
Derfor er det afsnit i beslutningsforslaget , hvor vi fordmmer krnkelsen af menneskerettighederne i denne afrikanske republik , vigtigt . I vrigt stod landet faktisk i mange r i forbindelse med min region , De Kanariske er , som udgjorde en bro mellem Afrika og Europa .
Det forklarer min politiske interesse i at sttte og forsvare beslutningsforslaget .
<P>
Den Liberale Gruppe vil gre det klart , at vi er enige i Rdets holdning , nr vi skal give udtryk for vores alvorlige bekymring for den politiske forvrring , uregelmssighederne i retssagen og de guineanske myndigheders manglende respekt for menneskerettighederne .
Derfor br EU revidere sine politiske forbindelser med denne afrikanske republik og opfordre prsident Obiang til at genoprette den fortabte retsstat og igangstte en demokratisk bning til fordel for sit land .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , den retssag , der er gennemfrt mod 140 borgere i kvatorialguinea udgr en farce , som EU ikke kan forbig i stilhed .
Det totalitre regime , der regerer i Malabo har villet gre sig fri af dem , som kunne betyde et demokratisk alternativ .
Det er rigtigt , at processen for nogle r siden ville have betydet , at modstanderne var blevet udryddet fysisk , og det er ogs rigtigt , at landets integration i AVS-Fllesskabet som undertegner at Cotonou-aftalen har fet regimet til at respektere retsstatens regler og fre en retssag og tillade , at internationale observatrer kunne deltage .
<P>
Sledes har vi bevidnet en grotesk farce med manglende juridisk legitimitet .
Der har vret tale om et komplot for at vlte regimet og endog for at myrde statsoverhovedet uden , at der kunne fremfres de mindste beviser , med vidner og anklagede , der brutalt er blevet tortureret , med en anklagemyndighed , som ndrede sit oprindelige krav om otte ddsstraffe til et krav om 18 ddsstraffe , og med en endelig domsafsigelse , som uden at vre s yderligtgende dog idmmer de mest fremstende anklagede mange rs fngsel , og sledes marginaliserer dem som mulige modstandene i enhver valgkamp .
<P>
Vi har rettet opmrksomheden mod kontrasten mellem inkompetencen blandt diktaturlederne , dommerne , anklagemyndigheden , politiet osv. og de anklagedes og forsvarsadvokaternes upklagelige vrdighed .
Det er usdvanligt , at der p trods af den forvoldte mishandling ikke var et eneste vidne eller en eneste anklaget , der under retssagen bekrftede de erklringer , der var hevet ud af dem i politiets varetgt .
<P>
Jeg vil frst og fremmest understrege vores strenge fordmmelse af et s korrupt og anakronistisk regime og tilkendegive vores solidaritet og vores tillid til kvatorialguineas demokratiske fremtid .
I landet findes der ubestrideligt meget dygtige mennesker med overbevisninger , som utvivlsomt reprsenterer en bedre fremtid for kvatorialguineas folk .
Det er den fremtid , EU br satse p , naturligvis uden at hnge fast ved beregninger , som ville forrde vores eget projekts vrdier .
Indtil videre er der klausuler i Cotonou-aftalen , som vi burde aktivere , sledes at de i Malabo er klar over , at en praksis som f.eks. den , vi har set i den omtalte retssag , ganske enkelt er inkompatibel med deres associering til EU .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , det er vigtigt , at Europa-Parlamentet udtaler sig om menneskerettighederne i kvatorialguinea .
Siden marts i r er modstandere af prsident Obiangs styre vilkrligt blevet tilbageholdt og stillet for en domstol under elendige og uacceptable forhold .
De tilbageholdte har vret underkastet brutal og umenneskelig tortur og er ofte blevet forhindret i at kontakte familien eller en advokat .
I nogle tilflde er de tilbageholdtes familiemedlemmer blevet anholdt udelukkende p grund af slgtskabet .
Uafhngige journaliser , der rapporter om de politiske retssager , har vret under ekstremt pres , mens flere menneskerettighedsorganisationer melder , at folk er dde som flge af den tortur , de er blevet udsat for .
<P>
Anholdelsernes art og tidspunktet for dem kunne lede tankerne hen p et kynisk forsg fra myndighedernes side p at sprede frygt forud for nste rs valg .
Jeg mener , at Rde Kors omgende br have adgang til de tilbageholdte , at der br sendes internationale observatrer til landet , og at den vilkrlige tilbageholdelse m standses . kvatorialguinea bryder alle de menneskerettighedskonventioner , landet har underskrevet .
Det underminerer sin egen forpligtelse over for EU om demokratisering og fuldstndig gennemfrelse af menneskerettigheder .
EU m st fast over for myndighederne i kvatorialguinea og forlange , at de indgede forpligtelser overholdes .
<P>
At tale om retfrdighed i det land er at tale torturens og den systematiske brutalitets sprog .
Denne tilsidesttelse af grundlggende menneskelige vrdier er en pmindelse om , at der i mange dele af verden desvrre ofte er langt mellem ord og handling , nr det glder menneskerettigheder .
Her i Parlamentet m vi tage udfordringen op og med energi og autoritet sikre strre overensstemmelse .
Vi krver , at EU som helhed giver udtryk for sin foruroligelse over for myndighederne i kvatorialguinea og opfordrer dem til at ophre med at bryde menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , desvrre er det ikke frste gang , vi i Parlamentet har behandlet emnet kvatorialguinea . Vi fordmmer altid diktaturet , som i praksis regerer landet , og vi beklager os ogs over den manglende effektivitet i alle de handlinger , vi gennemfrer .
<P>
Den seneste retssag , der var en farce , og som derudover - iflge det , alle observatrerne sagde , og som Amnesty International bekrfter - har vret prget af beviser p tortur , er en krnkelse af de vrdier , vi forsvarer i Parlamentet .
<P>
Derfor skal vi udvise solidaritet med alle de anholdte , med alle de demokratiske partier , som udfrer et utroligt arbejde under disse vilkr for at finde en lsning p problemerne via demokratiske vrdier , og jeg siger utroligt , for ogs blandt de unge i kvatorialguinea er der ved at opst en hblshed og en spire til noget , der kunne udvikle sig til et voldeligt svar p s meget brutalitet og s meget diktatur .
<P>
Derfor tror jeg , vi skal gre os overordentligt store bestrbelser for at sttte vejen mod demokrati i kvatorialguinea og ikke alene fordmme diktaturet , men ogs de vestlige lande , som ved handling eller undladelse i praksis fremmer diktaturets fortsatte eksistens .
Derfor synes jeg , det er vrd at fremhve enkeltpersoners handlen , som hr . Obiang Ndong eller Plcido Mik , som udfrer et vigtigt arbejde , sidstnvnte som sekretr for partiet Konvergens for det Sociale Demokrati .
<P>
Ligesom de vrige partier tilslutter vi os beslutningsforslaget , som krver , at retssagen udsttes og annulleres , at alle de anholdte lslades , og at landets demokratiske fremtid igangsttes .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , selv om kvatorialguinea ikke kan annullere den tortur , som de politiske modstandere , der er blevet dmt uden garantier i landet , har vret underkastet , br landet annullere retssagen , resultaterne deraf og de vedtagne foranstaltninger i sagens forlb , som f.eks. oplsningen af advokatkollegiet , hvis det fortsat nsker at vre associeret til EU .
<P>
Europa-Parlamentet br krve , at de dmte og deres prrende lslades , og at advokatkollegiet genoprettes .
kvatorialguineas regime har med denne retsfarce overskredet alle grnser som undertegner af Cotonou-aftalen - som Miguel Angel Martnez sagde - der ikke alene er en konomisk samarbejdsaftale , men ogs en aftale om politisk dialog .
<P>
Med undertegnelsen af konventionen om forbud mod tortur har kvatorialguinea p internt niveau forpligtet sig over for EU og over for hele det internationale samfund til at igangstte overgangen til demokrati , det vil sige at afholde frie valg med respekt for menneskerettighederne .
Den manglende overholdelse af denne internationale forpligtelse medfrer sanktioner , som vi herfra anmoder Kommissionen og EU-AVS-Ministerrdet om at plgge landet inden for rammerne af Cotonou-aftalen .
I den henseende er det konstruktive krav om at skabe et demokrati et ngleinstrument i EU ' s udviklingspolitik .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe vil indkalde de afrikanske kolleger til en grundig drftelse om sagen p nste mde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU .
<SPEAKER ID=195 NAME="Liikanen">
Kommissionen er strkt foruroliget over situationen i kvatorialguinea og er glad for , at Parlamentet bringer emnet p bane .
<P>
Kommissionen mener , at den seneste retssag illustrerer regimets store mangler , nr det glder overgangen til demokrati og respekt for retsstatsprincipperne og menneskerettighederne .
<P>
Kommissionen finder dommene hrde og minder om den erklring , der blev fremsat p vegne af EU , hvori sagernes uregelmssigheder og den svage bevisfrelse fordmmes .
<P>
Kommissionen beklager dybt , at FN ' s menneskerettighedskommission har fjernet kvatorialguinea fra listen over de lande , der skal overvges af srlige reprsentanter .
<P>
Under de nuvrende omstndigheder er det Kommissionens opfattelse , at FN ' s srlige rapportrer om emner som tortur , domstolenes uafhngighed og pressefrihed br besge landet hurtigst muligt .
<P>
Fllesskabet undlod at yde bistand til kvatorialguinea i perioden 1993-1997 p grund af manglende overholdelse af menneskerettighederne , og bistanden er kun delvis genoptaget .
Det 8. nationale indikativprogram for EUF lgger vgt p sttten til demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincippet .
Det siger sig selv , at det kun har en begrnset virkning , men det giver Kommissionen mulighed for at gre bistand betinget af overholdelse af menneskerettighederne uden at skulle tage artikel 96 i Cotonou-aftalen i anvendelse .
<P>
Kommissionen frygter , at brugen af bistandssamarbejdet som konomisk magtmiddel kan vise sig ineffektiv p grund af olieindtgterne .
Derfor anses det p nuvrende tidspunkt for mere relevant at opretholde en vedvarende dialog med regeringen samt konstant internationalt og offentligt pres .
<P>
Kommissionen flger nje situationen i landet og kan ikke udelukke muligheden for at indlede samtaler i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96 .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , Belarus er jo det eneste naboland til det udvidede EU , som vi ikke kan have normale forbindelser med . Og prsident Lukasjenko har , siden han indledte sit lederskab , sat alle demokratiske regler ud af kraft .
Parlamentsvalg og prsidentvalg har kun fundet sted for at sttte og legitimere hans enevlde udadtil .
Efter 1996 , efter at han ogs satte den demokratiske forfatning ud af kraft , sendte OSCE en observatrmission til landet med det forml at genskabe en dialog og hjlpe til med at gendanne grundlaget for en demokratisk retsorden .
Den har et ret beskedent mandat , men ogs dt var prsident Lukasjenko for meget .
<P>
Europa-Parlamentet , Kommissionen og ogs Rdet arbejder tt sammen med OSCE-missionen , og med dette samarbejde voksede vores hjagtelse for missionens resultater , hvordan den gang p gang har forsgt at knytte dialogtrdene sammen i en udsigtsls situation for i det mindste at udvikle de minimumskriterier , vi har opstillet , for igen at finde en vej til normale forbindelser .
Men ogs dt var hr . Lukasjenko for meget , og efter prsidentvalget nsker han ikke lngere - og det bebudede han tydeligt i sin store tale sidste mned - nogen OSCE-mission i landet .
<P>
Der er jo ikke tale om et land , der ikke er med i OSCE , og som ikke har anerkendt reglerne , det har derimod selv underskrevet OSCE-reglerne , demokratireglerne .
Alligevel stter han medierne ud af kraft , og alle , der har en anderledes holdning , er underlagt hans forgodtbefindende .
Jeg mener , at vi m protestere kraftigt , og det str klart , at normale forbindelser med EU ikke er mulige , hvis ikke der indledes en dialog p grundlag af OSCE-missionen .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Tak , hr. formand , jeg vil fuldstndigt tilslutte mig fru Schroedters ord .
Minsk-regimets brutalitet synes ikke at kende nogen grnser , og den mde , hvorp det nu er i frd med at f lukket OSCE ' s kontor i Minsk ved ikke lngere at udstede visa til diplomater , som arbejder der , er i sig selv en skndig handling , hvoraf det endnu en gang fremgr , hvor alvorligt det str til der med demokratiets kvalitet .
<P>
Det er ogs lidt personligt for os , for mange her i salen kender de mennesker , som nu sendes ud eller allerede er sendt ud af landet .
Under to valg har vi meget behageligt og meget effektivt samarbejdet med OSCE-holdet i Minsk .
To gange har vi sammen med OSCE mttet drage den konklusion , at resultaterne af valget ikke var legitimt , og det er det problem , vi i virkeligheden str over for .
Vi har ogs hele tiden sagt , at EU og OSCE skal vre aktive i sttten til det civile samfund og oppositionen .
Det er det , som Lukasjenko finder uacceptabelt , og som han vil umuliggre .
Derfor appellerer vi ogs til EU om at undersge , hvornr kontoret virkelig bliver lukket , og om vi ikke ogs m overveje at stoppe Tacis-aktiviteterne , for disse er sandsynligvis blevet meningslse , i betragtning af at de har samme ml som OSCE ' s arbejde .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er helt enig med fru Schroedter og hr . Wiersma og vil sammenfatte , hvordan vi kristelige demokrater forholder os til lukningen af OSCE-kontoret i Minsk .
<P>
For det frste er lukningen ikke en styrkehandling fra hviderussisk side .
Begivenheden er snarere et udtryk for svaghed .
For det andet signalerer Hviderusland egentlig , at man sger kontakt med EU , om end desperat .
For det tredje sger Hviderusland et forhandlingskort , noget at spille ud med mod EU .
For det fjerde forsger Hviderusland p denne mde at aktualisere sit grundlggende behov for ogs at tage grnsesprgsmlet og flygtningesituationen i Hviderusland op med EU .
<P>
Ud fra denne analyse kan vi roligt g ind i overvejelser med Hviderusland , hvor vi naturligvis tager udgangspunkt i vores strke og grundlggende kritik af den uacceptable begivenhed i Minsk i forbindelse med OSCE-kontoret .
<P>
Jeg appellerer til Kommissionen og hr . Liikanen , som jeg opfordrer til personligt at henvende sig til kommissr Patten , om at intensivere alle kontakter med Hviderusland .
<P>
Det , der er sket i Minsk med OSCE-kontoret , er et tegn p , at Hviderusland i sidste ende appellerer om kontakt i en eller anden form .
Landet gr det p en uacceptabel mde , men vi kan ikke acceptere , at naboer til et udvidet EU opfrer sig sdan , som det har vret tilfldet her .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Europa-Parlamentet understreger , at prsident Putin i Rusland inden for rammerne af unionen mellem Hviderusland og Rusland har et stort og srligt ansvar for at udve pres p Hviderusland , s landet handler internationalt trovrdigt .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , i de forlbne fire r har OSCE-missionen i Hviderusland ydet en imponerende prstation , og det under overordentlig vanskelige omstndigheder .
Med rette udtrykker dette flles beslutningsforslag en dyb respekt for det .
Hvori bestr Bistands- og Overvgningsgruppens fortjeneste ?
Dens tidligere chef og drivende kraft , Hans-Georg Wieck , sammenfatter dette engagement punkt for punkt . Observation af menneskerettighedssituationen og retsplejen i Hviderusland , juridisk bistand til ramte familier , aflggelse af rapporter om retssager og intervention i tilflde af krnkelser af ret , humanitr bistand til ofre for statens forflgelse af politiske grunde og med administrative og strafferetlige midler , udvikling af politiske partiers aktions- og samarbejdsradius , dannelse af en koalition af partier og samfundsmssige krfter , observation af valg med inddragelse af den lokale befolkning og endelig projekter til forstrkelse af det civile samfund .
Alle disse aktiviteter var naturligvis fra begyndelsen en torn i jet p Hvideruslands autoritre prsident , Alexander Lukasjenko .
Efter evne har han derfor ignoreret , modarbejdet eller , hvad der er endnu vrre , offentligt svrtet OSCE-missionens arbejde i Minsk til .
Det har bestemt ikke gjort den erkendte valgregissr Lukasjenko ekstra populr .
Tvrtimod .
Mens hans stjerne fortstter med at dale , stiger den af ham foragtede OSCE-missions stjerne .
Det er derfor ikke underligt , at det hviderussiske statshoved i jeblikket gennem visummidlet vil tvinge OSCE-missionen i Minsk til at opgive .
Det er Rdets og Kommissionens opgave at forhindre dette , om muligt i nrt samarbejde med Den Russiske Fderation , for vi m ikke lade det hviderussiske civile samfund , som omsider igen begynder at udfolde sig politisk og socialt , i stikken p dette afgrende tidspunkt .
Ligesom Hans-Georg Wieck er jeg derfor enig i , at intet mindre end de europiske institutioners trovrdighed str p spil her .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig alle de vrige kollegers erklringer om beslutningen , og som udpeget ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vil jeg - til orientering for Parlamentet for s vidt angr en eventuel associeringsaftale med Belarus - sige , at jeg ikke er spor tilfreds med landets udvikling . Besgene sammen med hr .
Wiersma , hr . Sacrdeus , fru Schrder og andre parlamentsmedlemmer for at se situationen an viser , at der i det belarussiske samfund er et bredt flertal og en vifte af sociale , politiske , kulturelle og professionelle krfter , der gr ind for demokratiet og de vesteuropiske vrdier og nrer et strkt nske om at tilnrme Belarus ' holdninger EU ' s holdninger .
<P>
Derfor tror jeg , vi har en dobbelt forpligtelse eller udfordring , nr det glder Belarus . P den ene side styrke forbindelserne og hjlpe med til , at den demokratiske overgang gennemfres hurtigt og jeblikkeligt , og p den anden side gre de ndvendige diplomatiske bestrbelser for , at denne indstilling og overgang til demokratiet ogs kan fres videre fra Rusland og andre steder .
<P>
Som det er blevet sagt , er det , der skete med OSCE-missionen , uacceptabelt .
Det arbejde , som den tidligere missionschef , ambassadr Hans-Georg Wieck , og de efterflgende chefer har udfrt , har vret prisvrdigt , og derfor br vi fortstte med at udve et betydeligt pres for at arbejde videre i denne retning .
<P>
Derfor tilslutter vores gruppe sig denne holdning og er enig med alle de demokratiske krfter i den fromtalte opposition , som nsker et anderledes Belarus .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener , at hr . Sacrdeus kom ind p noget meget vsentligt .
Hviderusland , Belarus , bliver meget snart nabo til EU .
Det , man i middelalderen betegnede som Polen , var i virkeligheden en fderation af Polen , Litauen og Hviderusland med tre ligeberettigede dele .
Litauen og Polen kan blive medlem af EU allerede til nste r eller om to r , mens Belarus i dag forekommer at vre lngere vk end Den Demokratiske Republik Congo , som vi talte om tidligere .
<P>
Det er tragisk , og det er frem for alt hr . Lukasjenkos ansvar .
For det hviderussiske folk har taget del i den demokratibevgelse , der frte til kommunismens fald , den demokratibevgelse , der frte til Sovjetunionens oplsning .
Derfor m vi i vid udstrkning sttte landets demokratibevgelse , menneskerettighedsbevgelse , der i dag fr sttte fra Prag , fra Warszawa , fra andre steder , fra tidligere borgerrettighedsforkmpere og ogs fra os , der sender menneskene dr et signal om , at vi ved , at de er europere , der egentlig hrer til os .
Naturligvis m vi stte alle demokratiske og diplomatiske midler ind p , at OSCE virkelig bliver operationel dr , at forsget p at fjerne kontrollerne mislykkes , at forsget p at skjule disse undertrykkelsesforanstaltninger bag autoritre foranstaltninger mislykkes .
<P>
Men jeg ville vre meget forsigtig med at inddrage Moskva i processen , for Moskva har som tidligere kolonimagt naturligvis ogs et ansvar for det , der sker i Belarus i dag . Vi m samarbejde med alle , ogs med Rusland .
Men jeg mener , at EU har et srligt ansvar . EU skal gre det klart , at ogs dette europiske folk en dag fr sin plads blandt os , men at OSCE og derefter Europardet frst m gre deres arbejde , og frem for alt , og det er helt afgrende , skal menneskerettighederne hjlpes p vej .
Det m ikke tillades , at alt s at sige afskrmes og indhylles i tge af et regime .
<SPEAKER ID=203 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen hilser denne meget aktuelle forhandling velkommen . Vi er ogs foruroliget over , hvordan det str til med menneskerettigheder og demokrati i Belarus .
<P>
EU og medlemsstaterne har stttet alle OSCE ' s tiltag for at holde OSCE ' s bistandsmission i Belarus ben og aktiv .
EU har fremsat en rkke udtalelser , bde hos OSCE i Wien og via formandskabet i Madrid , hvor vi skarpt fordmmer de belarussiske myndigheders forsg p at undertrykke aktiviteterne p OSCE-kontoret i Minsk .
Via sin delegation i Wien og ved mder i Rdets arbejdsgruppe har Kommissionen deltaget aktivt i forhandlingerne om OSCE ' s position i forhold til Belarus .
<P>
En lukning af OSCE ' s mission i Minsk ville vre en trussel mod mange af dens aktiviteter , ikke mindst overvgningen af Belarus ' forpligtelser i henhold til OSCE ' s menneskerettighedsbestemmelser .
Hvis missionen lukker , vil rapportering ikke lngere vre mulig .
Sagen om hr . Andrew Carpenter er blot t eksempel p de metoder , de belarussiske myndigheder bruger for at lukke munden p OSCE-observatrer , der arbejder i deres land i fuld overensstemmelse med OSCE ' s og diplomatiets regler .
<P>
Kommissionen har over for de belarussiske myndigheder gjort det klart , at den betragter OSCE ' s bistands- og overvgningsgruppe som en vigtig prveballon for myndighedernes holdning til udviklingen af demokratiet , civilsamfundet og menneskerettighederne i Belarus .
Hvis Belarus nsker at hre til de demokratiske europiske nationer og have et fuldgyldigt samarbejde med EU p alle niveauer , br landet vise dette ved at acceptere bistands- og overvgningsgruppens mandat og tjenester .
<P>
Vi flger udviklingen meget nje og vil om ndvendigt foresl yderligere handling , som kan understtte OSCE ' s beslutning .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , vi sidder her for at drfte situationen i Syrien og ikke mindst de ndringer , der har fundet sted , siden prsident Bashar al-Assad overtog efter sin far for ca. tre r siden .
<P>
Efter arrestationen af hr . Riad al-Turk , en 72-rig jurist og generalsekretr for det forbudte kommunistparti , er der tegn p , at Syrien er p vej ind i en ny undertrykkelsesfase efter en gradvis optning af forholdet til Vesten og en nskelig , men begrnset , bning af den syriske konomi for markedskrfterne .
<P>
Jeg er ikke ekspert p omrdet , men jeg sttter bestemt opfordringen til , at alle samvittighedsfanger frigives - i Syrien og andre steder .
Det er afgrende , at den syriske regering forstr at skelne mellem dem , der agiterer for vold eller oprr , og dem , der blot agiterer for politiske forandringer .
Jeg giver ogs min fulde sttte til de dele af forslaget , hvor de syriske myndigheder opfordres til at sikre , at tilbageholdte personer ikke tortureres i fngslet .
<P>
Menneskerettigheder hnger ulseligt sammen med den generelle politiske udvikling i omrdet .
Jeg var s heldig at hre den meget fine tale , som Jordans konge holdt i gr . Han er en glimrende rollemodel , nr det glder besindighed og klogskab .
<P>
I mange r stttede Syrien terrorisme i bde Israel og Tyrkiet , og landet var det frste til at afvise enhver kompromislsning p den israelsk-palstineniske konflikt baseret p land for fred-princippet .
Der er tegn p , at afslutningen af den kolde krig og de nye geopolitiske realiteter i omrdet har tvunget styret i Damaskus til at antage et mere rimeligt og endda pragmatisk syn p udenrigspolitik .
Syriske ledere bliver ndt til at anerkende vigtigheden af den seneste tids ndringer i den internationale opinion og ikke mindst den brede sttte til en levedygtig , demokratisk palstinensisk stat og at arbejde sammen med - og ikke imod - det internationale samfund om en samlet lsning for omrdet , herunder tilbagegivelse af Golanhjderne .
Frst da tror jeg Syrien fuldt ud vil kunne udnytte sit potentiale som nation og tilbyde sine borgere den fred og fremgang , de i sandhed fortjener .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med en personsag .
Efter at have tilbragt 18 r i fngsel , fordi han havde beget den forbrydelse at have en anden holdning end styret , blev advokaten Riad Turk lsladt i 1998 .
I de forlbne mneder er han endnu en gang blevet fngslet for samme holdning .
Retssagen er i gang , og tiltalte risikerer en dom p 15 rs fngsel .
Alt dette finder sted i Syrien , hvor frihedsrettighederne desvrre absolut ikke er blevet strre , selv om den nye prsident , Bashar Al-Assad , vakte hb om fornyelse .
<P>
Vi skal sledes tale om Riad Turk , der er en af den politiske oppositions ledere , som har betalt en meget hj pris for at forsvare sine ider .
Advokaten , der efterhnden er oppe i rene og har et svagt helbred - vi kan sagtens forestille os , hvad det vil sige at vre i fngsel i Syrien i 20 r - har fet det vrre i de sidste par mneder , efter at han er blevet fngslet igen .
Vi kender ikke s meget til ham i Vesten , for han har aldrig villet gre sin sag til noget srligt .
Han har altid levet p en meget vrdig mde , og man forbd ham endda at lse bger .
For ikke at miste tids- og realitetsfornemmelsen forsgte han at overleve og at bevare koncentrationen ved at lave billeder med nogle sm sten , som han fandt i sin celle .
Sammen med ham i fngselet var der i vrigt to medlemmer af det syriske parlament , som var anklaget for samme forbrydelse , nemlig deltagelse i politiske mder , der ikke var autoriseret af styret .
<P>
Vi ser med interesse og opmrksomhed p et land , der spiller en vigtig rolle i omrdet , og vi bifalder indgelsen af den associeringsaftale , som Kommissionen forhandler om i jeblikket .
Det er dog klart , at overholdelsen af menneskerettighederne er en vsentlig betingelse for disse aftaler .
Derfor forventer vi , at Kommissionens forhandlere ogs resolut tager sagen op om den gamle advokat Riad Turk .
Ingen kan pberbe sig kulturforskellene , for der er tale om nogle grundlggende betingelser , som en retsstat skal respektere .
<SPEAKER ID=207 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen deltager fuldt ud i EU ' s bestrbelser p at fremme menneskerettighederne i Syrien .
Vores ml er at skabe en konstruktiv dialog med de syriske myndigheder om menneskerettighedssprgsml p grundlag af de principper , der er udtrykt i Barcelona-erklringen .
<P>
Henvendelserne fra EU ' s trojka kom efter anholdelsen af markante folk fra oppositionen , herunder hr. al-Turk , i august / september sidste r og efter dommene mod de to parlamentsmedlemmer , hr. al-Homsi og hr . Riad Seif , i marts / april i r .
<P>
Gennem Fllesskabets delegation i Damaskus deltager Kommissionen ogs i EU ' s observation af retssager .
Vi beklager , at EU-observatrer p det seneste flere gang er blevet udelukket fra retssagen mod hr. al-Turk .
Vi glder os over muligheden for at overvre retssager i Syrien , men vi er opmrksomme p , at observatrer ved retssager ikke m trde i stedet for en retfrdig retsbehandling .
<P>
Med dette for je vil Kommissionen gennem sin delegation i Syrien og sammen med medlemsstaternes ambassader fortsat flge retssagen mod hr. al-Turk s tt som muligt .
Kommissionen vil ogs fortsat rejse sprgsml om bde menneskerettigheder generelt og enkeltsager over for de syriske myndigheder og vil opfordre Syrien til at respektere ytrings- og forsamlingsfriheden i overensstemmelse med Barcelona-erklringen .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er himmelfalden over udviklingen i menneskerettighedssituationen i Malaysia , isr efter begivenhederne den 11. september .
Under pskud af at bekmpe terrorismen har Malaysias premierminister , Mohamad Mahathi , i stor stil brugt loven om intern sikkerhed ( Internal Security Act ) , som tillader tilbageholdelse uden retssag af personer , der er mistnkt for at true den nationale sikkerhed , til at styrke de repressive foranstaltninger , der krnker de individuelle frihedsrettigheder og isr ytringsfriheden , og til at give enhver politisk opposition mundkurv p .
<P>
P nogle f mneder har vi oplevet et land , som fra at vre billedet p et land i fuldt opsving med civiliserede mennesker i spidsen er get over til at vre et land , hvor de verste ledere med deres egne hnder delgger det , de har bygget op .
Derfor har Parlamentet pligt til at fordmme denne afsporing og krve af den malaysiske regering , at den ikke blot garanterer overholdelsen af de individuelle frihedsrettigheder , men ogs at den ophver den famse lov om intern sikkerhed og inden for den kortest mulige frist ratificerer den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder samt konventionen mod tortur .
<P>
Det er ligeledes afgjort ndvendigt , at Europa-Parlamentet sender en mission til Malaysia for at undersge forholdene omkring fngslingen af politiske fanger og overtrdelsen af deres grundlggende rettigheder .
Endelig br EU stte dette sprgsml p dagsordenen for de nste mder imellem EU og ASEAN .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , siden angrebene den 11. september har den malaysiske regering optrappet sine interne sikkerhedsforanstaltninger . Indsatsen psts at vre rettet mod mistnkte islamiske militante .
Regeringen gr i stigende grad brug af loven om intern sikkerhed ( Internal Security Act ) , der giver mulighed for at tilbageholde folk p ubestemt tid og uden retssag , hvis de efter regeringens mening kan udgre en trussel mod nationens sikkerhed .
<P>
Menneskerettighedsgrupper har vedvarende kritiseret misbruget af denne meget strenge lovgivning .
Den malaysiske hjesteret har ogs opfordret parlamentet til at revurdere brugen af loven .
Denne beslutning indeholder en ganske berettiget opfordring til at afskaffe loven om intern sikkerhed og eventuelle andre love , som tillader tilbageholdelse uden retssag .
<P>
Det er ogs tydeligt , at regeringen bruger bekmpelsen af terrorisme som en undskyldning for at undertrykke sine modstandere og kritikere .
Den gentagne brug af loven om intern sikkerhed har ofte vret politisk motiveret og politisk selektiv .
Den har vret anvendt til at anholde og uden retssag tilbageholde forskellige medlemmer af Malaysias civilsamfund , herunder oppositionsledere , akademikere , fagforeningsfolk og studenter , ofte uden sigtelse og uden at tillade dem at tale med en advokat .
<P>
Beslutningsforslaget stter fokus p , at ca . 40 politiske aktivister siden 2001 er blevet anholdt under henvisning til loven .
Det opfordrer til frigivelse af eller tiltale mod alle politiske samvittighedsfanger , herunder de seks navngivne politiske fanger , som er blevet fngslet for at udve deres ret til lovlig politisk organisering og egne meninger .
Vi nsker , at de enten frigives eller formelt tiltales og fr en hurtig og retfrdig retssag .
<P>
Til slut vil jeg kraftigt opfordre til , at alt fremtidigt politisk samarbejde med Malaysia bliver betinget af , at den malaysiske regering afskaffer loven om intern sikkerhed og frigiver alle politiske fanger , s alle malaysiere kan vre sikre p , at de grundlggende menneskerettigheder , der er indeholdt i deres forfatning , respekteres .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg har den re at byde en delegation af medlemmer af Nationalforsamlingen i Folkerepublikken Laos , der har taget plads p restribunen , velkommen .
<P>
Delegationen ledes af fru nstformand Pany Yathotou og besger Strasbourg i anledning af det tredje interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Laos .
Vi nsker Dem et informativt besg her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Malaysia kunne p mange mder vre en model for store dele af Asien , ja , sgar for Europa .
Nr man ser p den forfatning , som den kloge statsgrundlgger Tunku Abdurahman har skrevet , hvor de forskellige stater sammenlgges til en fderation , hvor de ni sultaner vlger et flles statsoverhoved hvert femte r , hvor de forskellige racer og religioner lever sammen relativt konfliktlst og uden vold , s kunne man sige , at Malaysia har forudstningerne for at vre en mnsterstat , og ogs konomisk set har der - trods tilbagegang i de seneste r - i dette land i rtier hele tiden kunnet konstateres en fremragende udvikling .
<P>
Derfor er det s meget mere dramatisk at se , hvilke autokratiske trk Mahathir-regimet begynder at antage .
Han forsger i et politiseret islams navn at modarbejde anderledestnkende .
S misbruger han kampen mod terrorisme , kampen mod islam til igen at bekmpe anderledestnkende , blot under en anden overskrift .
Og han er demokratiets reprsentant og forsger at opn verdensomspndende anerkendelse , men samtidig er han en brutal autokrat , der afviser et minimum af retsregler .
Derfor handler det jo i forbindelse med denne lov om intern sikkerhed ( Internal Security Act ) om , at der i det hele taget skal finde en passende retslig kontrol sted , at der i det hele taget skal foreligge tilstrkkeligt bevismateriale , at der i det hele taget skal sikres passende fngslingsbetingelser , og at der ogs skal findes nogle passende retsstatslige muligheder for at gre indsigelse mod denne fngsling .
De politiske fanger i Malaysia har intet af dette .
<P>
Derfor m vi benytte det nste EU-ASEAN-tomde og det nste EU-ASIEN-topmde til at presse energisk p for , at netop en s vigtig partner som Malaysia respekterer menneskerettighederne , vender tilbage til sine rdder , fornyer den fredelige sameksistens mellem de forskellige religioner og folkegrupper , og at disse repressive foranstaltninger langt om lnge forsvinder , der til stadighed er blevet skrpet gennem de seneste r , hvilket har givet sig udslag i et stigende antal politiske fanger , og hvilket ikke er foreneligt med Malaysias status som EU ' s foretrukne partner .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn (PSE).">
Hr. formand , jeg reprsenterede for nylig De Europiske Socialdemokraters Gruppe ved Socialistisk Internationales komit for Asien og Stillehavsomrdet i Manila , hvor vi fik lejlighed til at f et frstehndskendskab til det stadig mere undertrykkende regime i Malaysia .
Regeringen har benyttet de tragiske begivenheder den 11. september som en undskyldning for at sl til mod fredelige demokratiske modstandere af det nuvrende regime , der ikke har nogen som helst forbindelse med al-Qaeda eller andre terrorgrupper eller fundamentalister .
<P>
Loven om intern sikkerhed ( Internal Security Act ) , forordningen om opretholdelse af den offentlige orden og forebyggelse af kriminalitet i ndsituationer ( Emergency Public Order and Prevention of Crime Ordinance ) og loven om srlige tiltag mod farlige stoffer ( Dangerous Drugs Special Prevention Measures Act ) giver alle mulighed for tilbageholdelse uden retssag .
Det er vigtigt , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet lgger pres p Malaysias regering for at f frigivet dem , der er tilbageholdt i henhold til disse love , at f ophvet lovene og at genindfre retten til en retfrdig og offentlig retssag og respekten for menneskerettighederne i landet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over Malaysias engagement i kampen mod terrorisme og de konkrete skridt , landet har taget til at efterleve sin forpligtelse .
Kommissionen tager dog de bekymringer , der er kommet til udtryk i dag , alvorligt . I Malaysia og i mange andre lande har kampen mod terrorisme til tider haft en negativ indvirkning p menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Selv om Kommissionen endnu ikke har nogen permanent reprsentation i Kuala Lumpur , flger den sammen med de medlemsstater , der er reprsenteret i Malaysia , udviklingen i menneskerettighederne i landet , herunder anvendelsen af loven om intern sikkerhed . Det sker gennem kontakter med regeringen , oppositionspartierne , det malaysiske civilsamfund og den nationale menneskerettighedskommission .
<P>
Som min kollega David Byrne gjorde klart ved forhandlingen om dette emne sidste r , er Kommissionen foruroliget over brugen af loven om intern sikkerhed , ikke mindst til undertrykkelse af lovlig politisk opposition .
Kommissionen mener , at de malaysiske myndigheder enten br frigive de politiske modstandere , der er tilbageholdt i henhold til loven , eller give dem mulighed for en ben retssag .
<P>
Kommissionen sttter fortsat til enhver tid EU ' s henvendelser til den malaysiske regering vedrrende menneskerettighedssprgsml .
Den 8. maj vedtog Kommissionen sit strategipapir for Malaysia , hvor det foresls at anvende de relevante EF-finansieringsinstrumenter til at sttte aktiviteter , der kan styrke en god ledelse og civilsamfundets rolle i Malaysia .
<P>
Nr vi gennemfrer strategien , vil vi forsge at opretholde en konstruktiv dialog med den malaysiske regering om disse emner .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Tak , hr. formand . Mere end halvdelen af verdens lande har afskaffet ddsstraffen ved lov eller i praksis , og dette antal lande stiger .
For vrigt drejer det sig her frst og fremmest om tidligere lande i Sovjetunionen og deromkring .
I Europa tages der ogs vigtige skridt i retning af afskaffelse af ddsstraffen , ogs i krigstider .
Mere end 36 europiske lande er get med til det .
Vi ser ogs i Asien en bevgelse i denne retning , bde af regeringer og af menneskerettighedsorganisationer .
<P>
Alligevel , til trods for de positive skridt , som nu tages i det japanske parlament , er situationen i Japan stadig meget srgelig .
Antallet af henrettelser pr. r er mindre end i mange andre lande .
Mellem 1993 og 2000 er 39 fanger henrettet .
Dog er systemet omkring det helt anderledes , end hvad man ville forvente af et civiliseret og frende industriland .
Henrettelserne finder sted ved hngning .
Det varer 15-20 minutter , frend den dmte endelig dr .
Der er ogs tilflde , hvor advokaterne til sidst ikke engang kunne f liget mere , men kun fangernes kremerede knogler .
<P>
Jeg bifalder dog med strste begejstring bebudelsen fra det taiwanske justitsministerium af , at ddsstraffen bliver afskaffet i Taiwan i 2004 .
I Taiwan fandt der henrettelser sted s sent som i 1998 .
Det er nu bragt til ophr , og i januar i r blev Mandatory Death Penalty-loven fra 1944 afskaffet .
Ogs i Sydkorea ser vi meget lovende bevgelser i retning af afskaffelse af ddsstraffen .
Ogs det bifalder vi .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg tror , vi alle husker flere af Parlamentets beslutninger imod ddsstraf , som har bidraget til , at der de seneste r har vret flere lande , som har afskaffet ddsstraffen , eller i det mindste indfrt et praktisk moratorium , hvor der ikke har vret eksekveret henrettelser de seneste r .
<P>
I dag taler vi helt konkret om tre lande : Sydkorea , Taiwan og Japan . I disse tre lande er der truffet nogle foranstaltninger , som i det mindste giver anledning til forhbninger .
<P>
I Japan har der vret et lovforslag , og det japanske Diet har udstedt et forbund imod ddsstraf .
I Sydkorea er et lovforslag blevet underskrevet af 155 af de 273 parlamentsmedlemmer .
I Taiwan har der vret frre af de forbrydelser , der er tilbjelige til at medfre ddsstraf .
Disse tre oplysninger giver grund til at tro , at de tre lande i en ikke alt for fjern fremtid kan afskaffe ddsstraffen .
<P>
Vi br ikke alene tnke p de hrde vilkr , som fangerne lever under , men ogs , at der er 70 fanger i Sydkorea og over 50 fanger i Taiwan , der stadig afventer ddsstraf .
I EU har vi konkluderet , at ddsstraf er en grusomhed .
Derfor sttter vi Det Europiske Rds forslag om inden lnge at indfre en altomfattende afskaffelse af ddsstraf , som gr det muligt at se fremtiden i jnene med strre forhbninger .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , afskaffelse af ddsstraffen udgr en hjrnesten i det moralske budskab , EU nsker at formidle globalt , ikke bare til demokratiske og frie lande , men ogs , og ikke mindst , til diktaturer .
Afskaffelse af ddsstraffen udtrykker ogs det menneskesyn om det lige , unikke og ukrnkelige menneskevrd , som har sine dybeste rdder i den jdisk-kristne etik i vores vestlige civilisation .
<P>
EU ' s afstandtagen til ddsstraf er alts baseret p en bevidsthed og et dybt forankret etisk og moralsk grundlag , som vores civilisations menneskesyn hviler p .
EU ' s udvidelse betyder ogs , at princippet om afskaffelse af ddsstraffen udvides til at omfatte nye lande i steuropa og det tidligere Sovjetunionen .
<P>
Vi kristelige demokrater og liberale konservative i PPE-DE-Gruppen beklager , at hvdelsen af dette forenende princip om afskaffelse af ddsstraffen , som vi sttter fuldt ud , i det aktuelle beslutningsforslag udelukkende er rettet mod frie og demokratiske stater som Japan og Sydkorea , hvor der netop nu afholdes verdensmesterskab i fodbold , samt Taiwan .
<P>
Af en eller anden grund har Den Socialdemokratiske Gruppe sammen med De Liberale , De Grnne og venstresocialisterne og de tidligere kommunistiske partier her i Europa-Parlamentet valgt slet ikke at give udtryk for noget i forbindelse med afskaffelsen af ddsstraffen i nabolande som Kina og Nordkorea .
Vi finder dette yderst vanskeligt at forst og ensidigt , og vi vlger derfor at undlade at stemme ved den afstemning , der finder sted kl . 17.30 .
<P>
I kampen for afskaffelsen af ddsstraf skal vi finde et flles moralsk fodslag .
At udpege udelukkende frie og demokratiske stater giver et ensidigt indtryk .
Dette er dybt beklageligt .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn (PSE).">
Hr. formand , jeg er ikke helt uenig med hr .
Sacrdeus . Jeg er imod ddsstraf .
Den br afskaffes overalt i verden , undtagen mske i krigstid .
Jeg opfordrede selv sidste r formand Fontaine til at skrive til de fderale amerikanske myndigheder for at protestere mod ddsdommen til hjrefljsterroristen Timothy McVeigh .
Alligevel indrmmer jeg , at jeg stemte imod at stte emnet p dagsordenen .
Jeg er ikke sikker p , at det er s vigtigt , i og med at Kim Dae-jungs regering i Sydkorea ikke har tilladt eksekvering af ddsdomme siden sin tiltrdelse i februar 1998 .
<P>
I Taiwan er straffeloven , som der ogs str i beslutningsforslaget , for nylig blevet revideret , s der ikke lngere er obligatorisk ddsstraf for diverse voldsomme forbrydelser , og landets justitsminister har udtalt , at dette er frste skridt mod en fuldstndig afskaffelse af ddsstraffen inden for de nste tre r .
<P>
I Japan har der siden 1993 vret en parlamentarisk liga til afskaffelse af ddsstraffen .
Jeg kan ikke lade vre med at more mig over , at den i beslutningsforslaget hilses velkommen - efter ni r .
Det fortjener nsten en plads i Guinness rekordbog som en af historiens mest forsinkede velkomster , og jeg forventer , at vi i nr fremtid vedtager et beslutningsforslag , der omtaler befrielsen af Mafeking fra boerne .
<P>
I Japan har ligaen til afskaffelse af ddsstraffen 113 medlemmer fra alle partier og begge kamre , det vil sige nsten en sjettedel af parlamentsmedlemmerne .
Sidste r blev der kun eksekveret to ddsdomme , og regeringen har meddelt , at den vil arbejde for en ny lov , der gr det muligt for dommere at idmme livsvarigt fngsel uden mulighed for lsladelse frem for ddsstraf .
Nu hvor sprgsmlet alligevel er p dagsordenen , stemmer vi naturligvis for beslutningsforslaget , men fremover kan vi mske koncentrere os om de lande rundt om i verden , hvor eksekvering af ddsdomme nrmest er en dagligdags foreteelse .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil isr gerne takke fru Frassoni , formanden for Gruppen De Grnne for at have bragt dette punkt til afstemning som et tillg til den aktuelle og uopsttelige debat , og jeg vil gerne takke fru Napoletano fra Den Socialdemokratiske Gruppe , fru Malmstrm fra Den Liberale Gruppe , PPE-DE-Gruppen - med al respekt for vores ven , hr . Sacrdeus - og Den Kommunistiske Gruppe for at have stttet og bakket op om beslutningen .
<P>
Jeg mener , at vi var ndt til at tage godt imod dette bemrkelsesvrdige initiativ fra Europardet , som omfatter nogle bestemte lande og ikke dem alle , men som i hvert fald omfatter de lande , som er observatrer i Europardet og isr USA og Japan .
<P>
For nylig aflagde en delegation fra Europardet besg i Japan for at deltage i et seminar , som var organiseret af det japanske underhus , og p trods af hvad hr . Ford siger , var Den Parlamentariske Liga , som faktisk har eksisteret i ni r , faldet en smule i svn og har frst for ganske nylig genoptaget sit arbejde .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at sprgsmlet om ddsstraf i de demokratiske lande er en ting , og sprgsmlet om ddsstraf i lande med udemokratisk styre eller diktatur noget andet .
Jeg vil gerne indrmme , at hovedparten af tilfldene - tallet er 98 % - omfatter diktaturer , men nr det drejer sig om diktaturer , mener jeg mske ikke , at vi skal prioritere afskaffelsen af ddsstraf , men derimod frst en tilbagevenden til retsstaten og demokratiet .
Kampen er en ganske anden , de tilstedevrende styrker er nogle ganske andre , men jeg tror , at initiativet , der omfatter tre demokratiske lande , tre lande i den demokratiske del af Asien , er vigtigt , og det af en ganske srlig grund .
<P>
Nr vi mdes med de verste ledere af Folkerepublikken Kina , konstaterer vi , at det grundlggende argument er , at der skulle vre en asiatisk udgave af menneskerettighederne , en vis relativisme i menneskerettighederne .
Det , vi skal fastsl , er , at der ikke er nogen asiatisk udgave af menneskerettighederne , der er en universel udgave af menneskerettighederne og demokratiet , og at f s betydningsfulde lande som Japan , Sydkorea og Taiwan over i vores lejr og til at afskaffe ddsstraffen er nu helt essentielt for at fastsl den universelle udgave af menneskerettighederne .
<P>
Det er sledes indlysende - og jeg hber , at jeg herved kan berolige hr . Sacrdeus - at vi ikke opgiver kampen om afskaffelse af ddsstraffen i diktaturerne , men det er et problem blandt s mange andre i de lande .
Det vigtigste i dag er at fastsl tanken om de universelle menneskerettigheder , og jeg mener ogs , kre kolleger , at det er ndvendigt at begynde at overveje at lave om p Europardet .
Der er i dag et sammenfald , nr man regner udvidelsen med , imellem EU og Europardet , og jeg mener , vi br overveje at lave Europardet om til et universelt rd for de demokratiske lande , hvor vi kan optage lande som Canada , USA , Japan og Sydkorea , for at gre det til en reel spydspids i et slag om globalt demokrati , som tager udgangspunkt i kampen om afskaffelse af ddsstraffen og for Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=222 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over Parlamentets beslutningsforslag vedrrende afskaffelsen af ddsstraffen i Japan , Republikken Korea og Taiwan .
EU arbejder for global afskaffelse af ddsstraffen , da det er en af grundpillerne i EU ' s menneskerettighedspolitik .
<P>
I bestrbelserne p at n dette ml og i overensstemmelse med EU ' s retningslinjer for afskaffelse af ddsstraffen , der hvor den stadig findes , opfordrer EU til , at brugen heraf lbende begrnses , og krver , at den eksekveres efter visse minimumsstandarder .
EU presser ogs p for indfrelsen af moratorier , hvor det er relevant .
<P>
EU har bekrftet sit engagement i afskaffelsen af ddsstraffen ved at fremstte en beslutning ved Kommissionen for Menneskerettigheder i Genve i r .
Mange aktiviteter , der sigter p afskaffelsen af ddsstraffen , har modtaget sttte under det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Kommissionen har bekrftet , at finansiering af sdanne projekter har en hj prioritet , i sin meddelelse , det vil sige sine retningslinjer af 8. maj 2001 om EU ' s rolle i forbindelse med fremme af menneskerettigheder og demokratisering i den tredje verden .
<P>
Kommissionen glder sig over nogle af de positive skridt , de tre lande har taget p det seneste , og over den bne meningsudveksling , der fandt sted p et seminar om Justice and Human Rights in Council of Europe Observer States : the Abolition of the Death Penalty i Tokyo i maj 2002 samt oprettelsen af en parlamentarisk japansk liga til afskaffelse af ddsstraffen . Ligeledes glder vi os over lovforslaget om afskaffelse af ddsstraffen i Republikken Korea , som havde et flertal bag sig i nationalforsamlingen sidste r .
Endelig glder vi os over den ndring i Taiwans straffelov , der mindsker antallet af forbrydelser , hvor ddsstaf er obligatorisk .
<P>
Vel vidende at der stadig er lang vej , fr ddsstaffen er afskaffet i hele Asien , besluttede EU i 2001 at forbedre sin strategi for afskaffelsen af ddsstaffen i den del af verden p grundlag af 1998-retningslinjerne .
EU ' s rsrapport om menneskerettigheder for 2001 / 2002 , der snart udkommer , vil indeholde en oversigt over de tiltag , der er taget i omrdet .
<P>
EU vil fortsat arbejde for at afskaffe ddsstraffen i omrdet .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0367 / 2002 af van Dam for EDD-Gruppen om mund- og klovsyge og om verdensmesterskabet i fodbold i Sydkorea ;
<P>
B5-0369 / 2002 af Redondo Jimnez m.fl. for PPE-DE-Gruppen , Kreissl-Drfler m.fl. for PSE-Gruppen , Mulder for ELDR-Gruppen , Lucas og Wyn for Verts / ALE-Gruppen , Berlato og Hyland for UEN-Gruppen om mund- og klovsyge og om verdensmesterskabet i fodbold i Sydkorea ;
<P>
B5-0377 / 2002 af Jov Peres m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om mund- og klovsyge og om verdensmesterskabet i fodbold i Sydkorea .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , mange fodboldfans i Europa flger nje kampene i Sydkorea .
Overraskelse og skuffelse aflser hinanden .
Hvem havde ventet , at f.eks. holdet fra Frankrig ville blive sendt hjem s hurtigt ?
I hvert fald ikke anfreren Zidane .
Ogs holdet fra ansgerlandet Slovenien er for vrigt sendt hjem .
Zidanes og hans franske holds hjemkomst er en fare for millioner af dyr i Europa .
I Sydkorea er der udbrudt mund- og klovsyge .
Virussen kan medbringes af hjemvendende spillere og fans i fdevarer og p sko .
<P>
Hr. formand , kontrollen i de europiske lufthavne og ved de ydre grnseovergange er minimal . Denne kontrol skal vre meget grundigere , helst efter amerikansk forbillede .
Det br blive en standardprocedure , at passagerer , der kommer fra omrder , der er ramt af mund- og klovsyge , desinficeres og udfylder et sprgeskema .
Et for et forsvinder de europiske hold fra grsplnen i Korea .
Det m ikke vre sdan , at alle fr og ker ogs snart skal forlade grsplnen p grund af slvhed ved de europiske grnser .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , som hr. van Dam sagde , er der stadig mange mennesker tilbage i Korea .
Det vurderes , at der nu er mellem 650.000 og 700.000 personer fra EU , som vender tilbage til deres hjemlande , og i Korea har der vret mund- og klovsyge for kort tid siden .
<P>
Rdets direktiv 72 / 462 om sundhedsmssige og veterinrpolitimssige problemer i forbindelse med indfrsel af kvg , svin , fr og geder samt fersk kd og kdprodukter fra tredjelande glder ikke for kd , der udgr en del af disse turisters personlige udstyr , forudsat at det ikke overstiger 1 kg , er okse- eller svinekd , fersk kd , og forudsat det er til eget forbrug .
S hvis vi ved , at mund- og klovsygevirussen kan viderefres via turisters medbragte fdevarer , som indeholder smittet kd , og at den kan viderefres via den menneskelige krop , som kan fungere som vektor , selv om mennesket ikke pvirkes af det - som hr. van Dam sagde - er der for tiden en vis slaphed i de kontroller , der gennemfres i medlemsstaterne , ved EU ' s grnser , svel eksterne som interne , og langt mere i lufthavnene .
Disse mangler er allerede blevet understreget i rapporten fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinrkontor , som ppeger disse alvorlige fejl i kontrollerne med fdevarer og importerede dyr .
<P>
Derfor anmoder vi her fra Parlamentet Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at gennemfre strengere lufthavnskontroller , til at gennemfre en stor informationskampagne henvendt til alle de turister , der er taget dertil , om de risici , de lber , nr de vender hjem , med udgangspunkt i den internationale dyresundhedskodeks , og til at krve et underskrevet dokument om overdragelse af ansvar for at tillade indrejse i EU , hvis de kommer fra et land , som har haft denne sygdom inden for de seneste tre mneder .
<P>
Eftersom verdensmesterskaberne slutter den 30 . , og der er personer , der allerede er p vej hjem , br Kommissionen straks fremlgge en passende administrations- og lovgivningsprocedure , som omfatter de strengest mulige regler for grnsekontrol , som ligner dem , der anvendes i andre tredjelande , og som gr , at mund- og klovsygevirussen ikke kommer ind i EU igen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , iflge den nuvrende videnskabelige viden kan man jo g ud fra , at mund- og klovsyge udgr en af de farligste virussygdomme for vores klovdyrbestande .
Det forholder sig jo sledes , at nr man smitter ikke-vaccinerede bestninger med denne farlige dyresygdom , sker der en eksplosiv udbredelse .
Det oplevede vi jo for nylig , da mund- og klovsygen brd ud i Storbritannien .
Hvilke skader der optrder i den forbindelse , det ved vi ogs .
<P>
Nu er det ligegyldigt , om mund- og klovsygen findes eller udbrd i Sydkorea eller i et andet af denne verdens lande .
P grund af bevgeligheden for mennesker og varer , som vi jo kan flytte fra et sted til et andet p meget kort tid , er faren altid potentielt til stede .
Her vil jeg gerne sprge Kommissionen , om de forebyggende foranstaltninger er tilstrkkelige til at udelukke faren p lang sigt .
Vi ved , at den europiske strategi for bekmpelse af dyreepidemier stadig har sine huller .
Vores viden , der jo normalt ogs skal blive strre med tiden , glder jo stadig i tilflde af manglende vaccination .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om man ikke br forsge at ndre strategien for bekmpelse af epidemier for fremtiden netop med henblik p mund- og klovsyge sledes , at de forebyggende foranstaltninger bliver kontrolleret langt bedre .
De forebyggende foranstaltninger begynder jo , som fru Redondo og ogs talerne fr hende sagde , i lufthavnen eller ved jernbanen .
De forebyggende foranstaltninger ligger imidlertid ogs for en vsentlig dels vedkommende hos den enkelte dyreavler , og her m jeg sige , at vi ogs har nogle meget negative tilflde .
For mig er det dog hvet over enhver tvivl , at byboerne ikke , nr jeg holder bent hus p grden - det har jeg gang p gang sagt - skal rende gennem staldene , uden at der er truffet visse foranstaltninger til beskyttelse mod epidemier .
<P>
Alt i alt udgr dette efter min mening jo en mulighed for at stte en stopper for den farlige epidemi .
At vi generelt kan udslette den , og det har hele tiden vret vores udgangspunkt i de forgangne r , det betvivler jeg p det kraftigste .
Alts plderer jeg for , at der trffes nogle forebyggende foranstaltninger , der ogs fortjener den betegnelse , og her vil jeg gerne anmode Kommissionen om et passende svar .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , frem for alt glder , at det er bedre at forebygge end at helbrede .
En af de opgaver , som Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge under det dynamiske formandskab af fru Redondo Jimnez har , er at undersge dette og senere i r udarbejde en betnkning derom .
<P>
Men nu skal der gres alt , for at denne import af mund- og klovsygevirussen undgs .
Udbruddet i Sydkorea tiltrkker sig nu tilfldigvis opmrksomhed , fordi verdensmesterskaberne i fodbold finder sted der .
Mange fans rejser dertil .
Nogle kommer tilbage , og nogle meget tidligere , end de ville , og sledes er der en chance for , at de medbringer mund- og klovsygevirussen .
<P>
Men allerede nu , hver dag - dr . Kindermann henviser med rette til det - kommer der rejsende , turister , tilbage fra Afrika og Asien , hvor mund- og klovsyge med dens mange varianter er en daglig realitet .
<P>
Det store sprgsml er , hvad Kommissionen og medlemsstaterne har gjort siden det seneste store udbrud sidste r for at beskytte de ydre grnser bedre .
Den daglige rejsende mrker slet intet til nogen forandring siden da .
Og alligevel anrettede det sidste mund- og klovsygeudbrud skade p den europiske konomi for milliarder .
Bedre grnseovervgning er naturligvis ogs dyr , men meget billigere , end hvad vi har mttet betale i anledning af udbruddet af mund- og klovsyge .
Det er finansielt en yderst god , rentabel investering .
Vi m flge USA ' s , Japans , Australiens og New Zealands eksempel og plgge import af levnedsmidler fra lande , som er i farezonen , hvad angr smitsomme dyresygdomme , strenge bder .
<SPEAKER ID=230 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen vil godt takke Europa-Parlamentet for denne meget aktuelle pmindelse om risikoen for mund- og klovsyge .
Udbruddet i Republikken Korea falder sammen med fodbold-VM , hvor mange tusinde europere tager ud for at sttte deres hold .
Vi skal naturligvis vre opmrksomme p en eventuel risiko for , at de kommer i kontakt med sygdommen og bringer den med tilbage til EU .
<P>
Vi br dog ikke udelukkende fokusere p Korea .
Mund- og klovsyge findes mange steder i verden .
Alle lande , hvor sygdommen findes , udgr en potentiel risiko for medlemsstaterne , og derfor skal vi tage fat p problemet overordnet set .
<P>
Det ser ud til , at udbruddene i Republikken Korea er mindst 40 km fra de nrmeste fodboldbegivenheder , men den potentielle trussel for medlemsstaterne m ikke overses .
Derfor blev emnet diskuteret med medlemsstaterne ved et mde i Den Stende Komit for Fdevarekden den 8. maj 2002 .
<P>
S vidt jeg ved , har fru Redondo , formanden for Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge , taget sprgsmlet op med min kollega David Byrne .
Det er formodentlig et led i udvalgets lbende arbejde .
Jeg forstr , at sprgsmlet om kontrol , bl.a. nr flypassagerer kommer ind i EU , har vret udvalgets primre fokusomrde .
<P>
Kommissionen har siden hen mindet alle medlemsstater om , at de i henhold til EU ' s regler ikke m importere dyr , der kan f mund- og klovsyge , samt produkter fra disse dyr ( det vil sige fersk kd , kdprodukter , kdforarbejdninger , mlk , mlkeprodukter osv .
) fra Republikken Korea . De er ogs blevet informeret om , at passagerer heller ikke m medbringe fdevarer fra Korea .
<P>
Kommissionen har anmodet alle medlemsstater om at sikre , at man i lufthavnene gr en srligt indsats over for rejsende til Korea , og at der ved indrejse til EU indfres skrpet kontrol med varer fra Republikken Korea .
<P>
Efter mund- og klovsygeepidemien i 2001 har Kommissionen arbejdet p at gre noget ved problemet .
Den vil snart stille et forslag , der skal fre til get offentlig opmrksomhed om emnet og skrpet kontrol ved indrejse .
<P>
De tekniske og logistiske problemer -- og dermed de konomiske effekter -- af sdanne procedurer br dog ikke undervurderes .
Vi skal huske p , at EU i modstning til f.eks. Australien og New Zealand har en lang landegrnse .
Millioner af mennesker rejser hvert r mellem vores medlemsstater og tredjelande , hvor mund- og klovsyge er endemisk .
<P>
Desuden er der luftforbindelser til 90 lande , som ikke er internationalt anerkendt som vrende fri for mund- og klovsyge og smitte .
Omfanget af udfordringen understreges af , hvor svrt det er at bekmpe narkotikasmugling mellem lande .
<P>
Afslutningsvis vil jeg godt takke Europa-Parlamentet for at bringe risikoen for mund- og klovsyge p bane .
Jeg er sikker p , at der vil blive rig lejlighed til at drfte emnet nrmere , nr Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge fremlgger sin betnkning , og Kommissionen kommer med sit forslag p omrdet .
<P>
Jeg skal lade referatet af denne forhandling g videre til min kollega David Byrne .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0333 / 2002 af Messner m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0345 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0358 / 2002 af van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0365 / 2002 af Thomas Mann m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0368 / 2002 af Collins for UEN-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0378 / 2002 af Di Lello Finuoli og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Nepal .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , den fornyede eskalation af volden i Nepal er bekymrende og udgr en trussel mod stabiliteten i hele regionen .
Ved et natligt angreb fra de maoistiske oprreres side p den militre lejr i Nepalganj i slutningen af maj dde mere end 100 oprrere og mange soldater .
Siden konflikten brd ud for seks r siden , er antallet af ddsofre steget til 3.500 .
<P>
Trods internationale appeller om fred er der ingen tegn p , at volden vil ophre . I stedet - sdan lyder informationerne fra familier i Kathmandu og i den vestlige del af landet , som jeg har vret i kontakt med i revis , og som jeg regelmssigt besger - skrpes kampene fra dag til dag .
Oprrerne delgger mlrettet infrastrukturen , afskrer befolkningen fra strmforsyningen og myrder p den ene side de drligt uddannede politibetjente og p den anden side regeringens reprsentanter i provinserne .
<P>
Men et overvldende flertal af nepaleserne sttter stadig monarkiet . De sttter kong Gyanendra , der har fet betydeligt strre autoritet i de seneste vanskelige mneder .
P grund af en anmodning fra ministerprsident Sher Bahadur Deuba oplste han parlamentet fr tid og udskrev nyvalg til den 13. november i r .
Han har appelleret til alle befolkningsgrupper om gennem en hj valgdeltagelse at bekende sig entydigt til demokratiet og dermed bidrage til den indenrigspolitiske stabilitet .
<P>
EU sttter Nepal med ca . 15 millioner euro i de nste fem r , og det helt med rette .
Men EU br med uafhngige observatrer overvge , og her taler jeg p vegne af PPE-DE-Gruppen , at valget til november forlber fair , frit og hemmeligt .
<P>
Som en mulig mgler i denne konflikt , hr. kommissr , br EU absolut st til rdighed .
Uafhngigt heraf m man med sine bestrbelser ikke forpasse nogen som helst chance for forhandlinger mellem de berrte parter .
Vi forventer ogs en upklagelig retssag for den anholdte Krishna Sen , en vigtig guerillaleder , og fire andre formodede medlemmer af det forbudte kommunistparti .
<P>
Nepal - jeg kender landet virkelig godt - er et af verdens fattigste lande , men ogs et af de mest fascinerende .
Det er i jeblikket bervet sin primre indtgtskilde , turismen .
Hvorfor ?
P grund af den ikkeeksisterende sikkerhed i denne herlige Himalaya-region undlader tusinder af udenlandske besgende at rejse til landet .
<P>
Men ud over ordnede statsforhold har Nepals befolkning frem for alt brug for konkrete foranstaltninger , bredygtige foranstaltninger , konomiske og strukturelle reformer i alle dele af landet for langt om lnge af komme ud af fattigdommen . Fattigdom er en af de vsentlige rsager til volden .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn (PSE).">
Hr. formand , i tilknytning til det tidligere emne kan jeg ikke undlade at bemrke , at kommissr Liikanen glemte at takke de EU-fodboldhold der har gjort en upagtet indsats for at mindske risikoen for indfrelse af mund- og klovsyge fra Sydkorea ved tidligt at forlade turneringen .
<P>
Jeg taler for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om beslutningen vedrrende Nepal . Vi str i en situation , hvor maoistiske oprrere truer et meget skrbeligt konstitutionelt monarki , og situationen kan hurtigt udvikle sig til borgerkrig .
Flere tusinde mennesker er dde , og hundreder er blevet anholdt .
Der kan ikke vre nogen tvivl om vejen frem : Regeringen m sikre , at menneskerettighederne og landets love overholdes .
Den pstede massakre p 500 maoistiske guerillaer i maj vil - hvis det er sandt - kun gre situationen vrre .
<P>
Vi m fra EU ' s side gre vores til at finde en fredelig lsning p den nuvrende konflikt og yde finansiel sttte til genopbygningen af konomien , ikke mindst i landomrderne .
Den nepalesiske regering m selv genoprette lov og orden , og der er brug for at ivrkstte en uvildig undersgelse af anklagerne mod sikkerhedsstyrkerne .
<SPEAKER ID=236 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg kunne have lyst til at sige , at Finland generst overlod pladserne ved fodbold-VM til England og Tyskland , fordi vi gerne selv ville vre fri for mund- og klovsyge , men nr sandheden skal frem , var vi uheldige , da vi spillede mod de to .
<P>
Og s til Nepal .
Kommissionen beklager dybt det stigende antal ofre for de fortsatte sammenstd mellem maoister og regeringsstyrker , isr efter at landet er erklret i undtagelsestilstand .
Desuden er Fllesskabet isr bekymret over konsekvenserne af suspenderingen af forfatningsmssige garantier og over rapporter om misbrug i forbindelse med angreb fra terrorister og fra styrker , der skal bekmpe oprret .
<P>
EU var skuffet over , at de forhandlinger med maoistlederne , som den nye premierminister Deuba indledte i november 2001 , blev afbrudt .
Den nye blge af terrorangreb har en katastrofal indvirkning p konomien og er delggende for hele udviklingsprocessen i Nepal .
<P>
Kommissionen er ogs bekymret for , at oplsningen af reprsentanternes hus for nylig er et slag mod demokratiet i Nepal .
Forventningerne om nyvalg den 13. november 2002 , etableringen af et " forretningsministerium " og forlngelsen af undtagelsestilstanden er ikke med til at lse maoistproblemet .
Det demokratiske underskud i de nepalesisk institutioner ges , mens de mest presserende administrative reformer forsinkes yderligere .
<P>
Kommissionen opfordrer alle politiske klasser i Nepal til at tilsidestte de interne stridigheder og personlige rivaliseringer , der er en af rsagerne til den vedvarende krisetilstand i Nepal .
<P>
Trods den politiske krise sttter Kommissionen fortsat en bredygtig udvikling i Nepal .
Hovedmlene for Fllesskabets nye samarbejdsstrategi for Nepal for 2002-2006 bliver konsolidering af demokratiet , forebyggelse af konflikter og udryddelse af fattigdom .
Udviklingsaktiviteterne vil foreg i landets fattigste omrder , herunder den vestlige del af landet , i et forsg p at forbedre de samfundskonomiske forhold for lokalbefolkningerne og dermed mindske opbakningen til maoisterne .
<P>
Kommissionen overvejer i jeblikket muligheden for at sende EU-observatrer til valget den 13. november 2002 .
Desuden planlgger Kommissionen at mobilisere ressourcer til forebyggelse af konflikter gennem den hurtige reaktionsmekanisme efter en overordnet vurdering af situationen og en detaljeret rapportering i februar 2002 .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 16.55 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det drejer sig kun om to tekniske rettelser .
For det frste er der i betragtning K tale om 3,5 millioner congolesere . Der er ingen , der kender dette tal njagtigt , og derfor anmoder vi om , at der blot tales om millioner .
For det andet er der punkt 5 .
Heri nvnes en aftale , der skulle vre blevet underskrevet den 19. maj , men den blev , som det med rette blev bemrket allerede under forhandlingen , underskrevet den 19. april .
Vi anmoder om , at disse to punkter bliver rettet .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , jeg skylder at fortlle Dem , at rettelsen er noteret , og vi vil bekrfte det , nr vi nr til det konkrete punkt .
<P>
Vedrrende betragtning H
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , vi har stillet et mundtligt ndringsforslag , som ville betyde flgende tilfjelse til betragtning H : " beklager ikke desto mindre , at nogle deltagere ikke har tilsluttet sig denne aftale , og opfordrer alle de congolesiske parter til at ptage sig det ansvar og respektere de rammer , der er fastsat i Lusaka-aftalerne og FN-resolutionerne " .
<P>
ndringsforslaget afspejler den flelse , der er kommet frem i drftelsen , hvor jeg tror , der var konsensus med de vrige grupper .
Det drejer sig om at gengive alt det , EU har sagt om Sun City , eftersom det kun er frste del , der er gengivet i beslutningen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , i punkt 5 tilfjes flgende afsnit efter " civilsamfundet " : " beklager , at oppositionspartierne ( SPDU , FONUS , PALU og MNC / L ) samt andre af civilsamfundets reprsentative partier og platforme ikke har undertegnet aftalen af 19. april " .

<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<SPEAKER ID=250 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt nej til betnkningen .
Regioner , som grnser op til ansgerlandene , vil mrke effekten af udvidelsen hurtigere og mere direkte end de nuvrende medlemslande .
Derfor ser de kristelige demokrater ikke noget forkert i , som Kommissionen foreslr , at afstte srlige midler til at forbedre infrastrukturen og f.eks. sttte udvekslingen af unge i tilgrnsende regioner i ansgerlandene .
<P>
Derimod mener vi ikke , at der er behov for at tilfre yderligere midler , sdan som der str i Kommissionens forslag .
Vi mener desuden , at det er umotiveret , at sm og mellemstore virksomheder skal modtage yderligere sttte for at kunne klare konkurrencen fra ansgerlandene i lang tid fremover .
Tvrtimod br disse virksomheder se udvidelsen som en positiv udfordring .
<P>
De kristelige demokrater sttter ikke betnkningens krav om tidsbegrnsede overgangsperioder med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser og arbejdstagernes frie bevgelighed , hvis man nr til enighed med fagforeninger og lokale virksomheder .
I praksis ville det skabe et andenklasses EU-medlemskab .
<P>
Afslutningsvis stter vi sprgsmlstegn ved , om behovet for sttte til disse i alt 23 regioner i Finland , Tyskland , strig , Italien og Grkenland virkelig er strre end tilsvarende behov for sttte til grnseregionerne mellem ansgerlandene og deres naboer mod st .
