<CHAPTER ID=3>
Forberedelse af Det Europiske Rd ( Sevilla , den 21.-22. juni 2002 ) herunder situationen Indien / Pakistan
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af Det Europiske Rd ( Sevilla , den 21.-22. juni 2002 ) herunder situationen Indien / Pakistan .
<SPEAKER ID=7 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg har en kort kommentar til det sprgsml , som hr . Van Orden rejste .
Parlamentet ved udmrket , at Rdet har beskftiget sig med sprgsmlet om Zimbabwe ved flere lejligheder , og at det naturligvis blev behandlet p Det Europiske Rd i Barcelona .
Jeg er meget opmrksom p dette sprgsml , og jeg kan fortlle ham , at Rdet ( almindelige anliggender ) holder mde p mandag .
Lad os hbe , at vi kan behandle det p udenrigsministerplan , og hvis det bagefter er ndvendigt eller hensigtsmssigt , kan det tages op p Det Europiske Rd i Sevilla .
<P>
Hr. formand , den 21. og 22. juni vil det spanske formandskabs andet og sidste Europiske Rd blive afholdt i Sevilla .
P det Rd vil isr flgende fem emner blive drftet : den konomiske reformproces som opflgning p Det Europiske Rd i Barcelona , status for udvidelsesforhandlingerne , en proces , hvor vi har gjort store fremskridt , retlige og indre anliggender , navnlig indvandringspolitikken , debatten om Europas fremtid , med en rapport fra konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing , og de mest problematiske omrder inden for FUSP ( udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik ) .
<P>
Jeg vil kort tale om de emner , jeg har nvnt .
Jeg vil indlede med de konomiske emner - opflgning p Det Europiske Rd i forret .
Denne opflgning vil vre et af de vsentlige punkter p det kommende Europiske Rd , da forrets Europiske Rd skitserede et program og en opflgning p visse emner og fastlagde en rkke opgaver , som skulle evalueres i Sevilla .
<P>
Det Europiske Rd i Barcelona markerede igangsttelsen af den proces , der blev indledt p Det Europiske Rd i Lissabon med udgangspunkt i et program for konomiske reformer med henblik p at gre EU til det mest konkurrencedygtige og dynamiske konomiske omrde i informationssamfundets nye konomi .
<P>
I Sevilla vil man derfor som opflgning p Barcelona gennemg flgende sprgsml : For det frste vil kofin-Rdet - som holder mde den 20. juni inden Det Europiske Rd - forelgge en endelig rapport om vedtagelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Formandskabet agter at forelgge en rapport om arbejdet med skattepakken , der omfatter en rkke initiativer om beskatning af renteindtgter , energibeskatning og samarbejde med skatteforvaltningerne .
<P>
Sprgsmlet om corporate governance ( virksomhedsstyring ) vil ogs blive behandlet .
I den forbindelse br rapporten fra ekspertgruppen p hjt niveau vedrrende selskabslovgivning indeholde overvejelser om flgende tre sprgsml : eksterne bestyrelsesmedlemmers og bestyrelsers rolle , aflnning af ledelsen og ledelsens ansvar for udarbejdelse af finansiel information .
<P>
Andre udestende emner fra Det Europiske Rd i Barcelona , som vil blive behandlet af Rdet i Sevilla er : forenkling og forbedring af reguleringen - ogs kaldet better regulation - tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse - Kommissionen vil ogs forelgge den rapport , som den er blevet anmodet om - energiforsyning - som den vil forelgge en anden rapport om - telekommunikation , uddannelse , forskning , regionerne i den yderste periferi og bredygtig udvikling .
<P>
Det andet store emne , jeg nvnte , var udvidelsesforhandlingerne .
Hvis De ikke beder mig om noget andet , hr. formand , ville jeg foretrkke at undlade at tale om udvidelsesproblematikken , da der vil vre en omfattende forhandling om den senere i dag .
Da redegrelsen om udvidelsen er p dagsordenen i eftermiddag , mener jeg , at vi vil kunne afkorte debatten og udskyde det emne til senere .
<P>
De retlige og indre anliggender har vret en af de spanske formandskabs vigtige prioriteter .
I Sevilla vil der isr blive gjort fremskridt p fire store omrder . For det frste vil den flles asyl- og indvandringspolitik blive revideret - navnlig Tampere-forpligtelserne - og der vil blive gjort status over situationen og blive forelagt et klart program for opfyldelse af de forpligtelser , som vi vedtog i 1999 under det finske formandskab som flge af , at de retlige og indre anliggender blev fllesskabsanliggender med Amsterdam-traktaten .
<P>
For det andet vil stats- og regeringscheferne drfte en samlet strategi for bekmpelse af ulovlig indvandring .
Dernst vil man drfte et program og en politik for beskyttelse af Unionens ydre grnser .
Og endelig vil man drfte migrationspolitikkens inddragelse i Unionens indsats udadtil .
<P>
Hvad angr det frste emne , jeg nvnte , vil Det Europiske Rd i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere og efterflgende Rd opfordre Rdet til inden for de frister , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , at vedtage de lovgivningsinstrumenter , som er ndvendige for at vedtage en flles asyl- og indvandringspolitik .
I denne politik skal ligevgten mellem en rkke principper respekteres . Det glder isr beskyttelse af flygtninge , Unionens og medlemsstaternes modtagekapacitet og integration af lovlige indvandrere .
<P>
For det andet vil de igangvrende forhandlinger om vedtagelse af en flles asyl- og indvandringspolitik blive fremmet , hvis Unionen sidelbende vedtager en flles politik til bekmpelse af ulovlig indvandring , som giver gode resultater p kort og mellemlang sigt .
I den hensigt vedtog Rdet den 28. februar i r en plan for bekmpelse af ulovlig indvandring .
Den vil ogs blive drftet af Det Europiske Rd .
<P>
Ud over styrket overvgning og kontrol af grnser og grnseovergange har den bl.a. til forml at forhindre ulovlig passage af Unionens medlemsstaters ydre grnser , samtidig med at det garanteres , at asylansgere kan udve deres ret til at anmode om international beskyttelse .
I den forbindelse er den meddelelse , som Kommissionen forelagde for nylig , med titlen " P vej mod en integreret forvaltning af de ydre grnser for medlemslandene af Den Europiske Union " isr vigtig .
<P>
Endelig vil Det Europiske Rd i Sevilla p baggrund af det , der blev aftalt p mdet i Laeken , give udtryk for sit nske om , at migrationspolitikken integreres yderligere i Unionens indsats udadtil .
<P>
Hvad angr indvandring og asyl , br det ledende princip i indsatsen udadtil over for hjem- og transitlandene vre en samlet , integreret og afbalanceret strategi , som koordineret udnytter alle Fllesskabets og medlemsstaternes instrumenter for at skabe en samarbejdsforbindelse med henblik p flles hndtering af migrationsstrmmene og for at behandle de dybereliggende rsager til disse strmme og fattigdommen med henblik p inddragelse af denne dimension i udviklingsbistandspolitikken .
Der vil ogs blive udviklet en strategi over for tredjelande med direkte grnser for at samarbejde om hndtering og kontrol af migrationsstrmmene .
<P>
Den anden store pakke emner , som jeg talte om til at begynde med , er alt det , der vedrrer institutionelle sprgsml , debatten om Europas fremtid og reformen af Rdet .
<P>
Rdet vil isr beskftige sig med to institutionelle sprgsml : debatten om Europas fremtid og reformen af Ministerrdet .
<P>
Hvad angr frstnvnte , holdt Konventet om Den Europiske Unions Fremtid sit indledende mde den 28. februar , hvilket De nok husker , for det skete p Europa-Parlamentets hjemsted , og inden Sevilla vil konventet allerede have holdt fem plenarmder .
Desuden vil det vre muligt at drage nogle forelbige konklusioner af de debatter , der har fundet sted indtil videre .
<P>
P den ene side har flertallet af konventets medlemmer givet udtryk for , at de gr ind for at intensivere den europiske integrationsproces realistisk , navnlig hvad angr kompetencefordeling .
P den anden side og i forbindelse med konventets arbejde er konventets formandskab blevet enigt om at oprette seks arbejdsgrupper , som skal forelgge deres konklusioner mellem september og november .
<P>
I Sevilla vil konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing , i henhold til Laeken-erklringen aflgge mundtlig rapport om , hvordan konventets drftelser forlber .
<P>
Hvad angr reformen af Rdet , skal formandskabet i Sevilla i henhold til konklusionerne fra Det Europiske Rd i Barcelona forelgge en rapport om forbedring af Rdets funktionsmde og om reformer , der kan forge dets effektivitet , p grundlag af den rapport , som generalsekretren for Rdet har forelagt , med det forml at sikre en strre benhed i lovgivningsprocessen , hvori der foresls konkrete foranstaltninger til deres gennemfrelse .
<P>
Jeg vil naturligvis understrege noget , som jeg finder indlysende , men som godt kan tle at blive gentaget , nemlig at disse reformer af Rdet udelukkende er interne reformer , reformer af den interne organisation , og at Rdet p ingen mde har til hensigt at behandle emner , der krver en ndring af primrretten , for det hrer naturligvis ind under regeringskonferencen og EU-Konventet , som forbereder regeringskonferencen .
Det drejer sig derfor om en rkke praktiske reformer , som gr Det Europiske Rds arbejde hurtigere og mere dynamisk , og som desuden naturligvis omfatter det system af Rd , der sttter Det Europiske Rd .
<P>
Jeg hber , at Det Europiske Rd allerede nu kan begynde at forsge at forenkle de administrative opgaver for at forberede Unionen p et scenarium , hvor vi efter udvidelsen vil vre 25 medlemmer .
<P>
Endelig skal Det Europiske Rd naturligvis som sdvanlig beskftige sig med de eksterne forbindelser , der hovedsageligt vil omfatte flgende emner : for det frste situationen i Mellemsten .
Her vil Unionen fortsat bestrbe sig p at opn en forhandlet lsning p konflikten , den vil fordmme brug af vold og tilskynde til mgling som et instrument til flles aktion for at opn fremskridt p det konomiske og det politiske omrde og sikkerhedsomrdet .
<P>
Hvad angr krisen med Fdselskirken , har Rdet gldet sig srligt over , at den blev lst i henhold til det aftalememorandum , som parterne blev enige om .
De palstinensere , der var berrt af aftalen , er blevet sendt til forskellige stater i Unionen - Spanien , Belgien , Irland , Italien og Portugal - hvor de modtages af humanitre grunde i overensstemmelse med den flles holdning , der blev opnet i Rdet den 21. maj .
<P>
Vedtagelsen af denne flles holdning understreger EU ' s bestrbelser p at opn varig fred i Mellemsten .
Derfor forventer jeg , at Det Europiske Rd i lyset af de seneste aktioner vil drfte situationen og forsge igen at fremme de seneste initiativer , som den hjtstende reprsentant , hr . Solana , taler for , om hurtigst muligt at indkalde til en fredskonference .
<P>
Samtidig vil Rdet drfte udviklingen p det sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde , navnlig i forbindelse med bekmpelse af terrorisme og gennemfrelse af mandatet fra Laeken .
<P>
Jeg mener ikke , at Det Europiske Rd kan undg at drfte konflikten mellem Indien og Pakistan , som jeg vil tale om nu .
Til trods for at denne konflikt historisk set udelukkende er bilateral , har den i dag fet en ny dimension , som viser dens subregionale konsekvenser , da den som en potentiel destabiliserende faktor pvirker hele det asiatiske kontinent og verden som helhed .
<P>
Det internationale samfund br reagere prompte p muligheden for et fjerde sammenstd mellem Indien og Pakistan , som kan udvikle sig til en nuklear optrapning .
I slutningen af sidste r , efter de tragiske attentater udfrt af terrorister mod lovgivere i Srinagar og New Delhi , havde formandskabet allerede kontakt med begge hovedstder for at opfordre parterne til at undg en militr optrapning , at genoptage den politiske dialog og at finde politiske lsninger p Kashmir-problemet .
<P>
Efter den opmuntrende tale af prsident Musharraf den 12. januar i r forstod New Delhi ved denne historiske lejlighed at reagere fornuftigt p Pakistans forsonlige gestus og accepterede at standse den militre mobilisering .
Imidlertid har nye og delggende attentater - i Kaluchak og Srinagar - grnsestridigheder og den konfrontationsdialektik , der er genopstet med Pakistans seneste prversprngninger i tillg til dem , som Indien gennemfrte i januar , bragt de to hre p randen til krig .
<P>
Det er nok at minde om tonen i den skuffende tale af Pakistans prsident den 27. maj og den kolde indiske ubjelighed over for opfordringer til tilbageholdenhed fra hjeste politiske sted .
Her br vi huske udenrigsminister Powells , kommissr Pattens og udenrigsminister Straws besg i New Delhi og Islamabad , prsident Chiracs og prsident Putins telefonopkald og endelig den rundrejse , som USA ' s forsvarsminister , hr . Rumsfeld , foretager i disse dage .
<P>
Hidtil har Unionen nsket at fastholde den mest muligt kvidistante holdning i denne konflikt , og den har insisteret p , at det er ndvendigt , at begge parter gr en indsats for at tilnrme sig hinanden .
Den holdning var grundlaget for formandskabets erklring om dette sprgsml udstedt den 21. maj .
Til trods for at Pakistan utvivlsomt gr en stor indsats imod al-Qaeda-celler , br det internationale samfund ikke tolerere en forbindelse mellem atomparaplyens operative kapacitet og de politiske grnseoverskridende krav .
P det punkt br Pakistans indsats mod organiseret terrorisme vre fuldstndig og ubetinget og ikke selektiv , hverken hvad angr bestrbelser eller frister .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at ministrene p Rdet ( almindelige anliggender ) i mandags var enige om at sende , denne gang ikke i form af en erklring fra Rdet , men i form af en pressemeddelelse , et nyt budskab , som ministeren og formanden for Rdet ( almindelige anliggender ) , hr . Piqu , viderebragte til medierne for netop at opmuntre parterne p et tidspunkt , hvor der er tegn p afspnding i kraft af , at det indiske luftrum nu er blevet bnet for pakistanske civile flyvninger , og at det lader til , at der nu er en mindre spndt stemning , hvor alarmberedskabet trkkes tilbage fra de militariserede linjer .
<P>
Jeg mener heller ikke , at vi m glemme de europiske ofre for attentaterne i april og maj i Islamabad .
Vi m huske p , at bomben i den protestantiske kirke i et diplomatkvarter og selvmordsangrebet p en bus med franske militre rdgivere og teknikere i Karachi er et dramatisk bevis p , at uskyldige borgere fra Unionen heller ikke er blevet sknet for den irrationelle terror i omrdet .
<P>
Under disse omstndigheder mener formandskabet , at man br holde fast ved strategien om diplomatisk ledsagelse af begge parter , men nu med om muligt endnu strre krav om , at de to parter tager nye skridt til forsoning , der opfylder de legitime krav - navnlig Indiens - om ubetinget bekmpelse af terrorisme .
New Delhi og Islamabad br vre bevidste om , at der ikke er - og ikke vil vre - international forstelse , hvis et af landene griber til militre midler .
Siden den 17. maj er mere end 60 mennesker blevet drbt ved grnsen mellem Indien og Pakistan , en million soldater overvger hinanden p de to sider af grnsen fra kontrollinjen og venter p at f ordre til at indlede en konflikt , der , hvis den opstr - uanset dens udfald - vil medfre dd og delggelse for begge landes befolkninger .
<P>
Derfor vil EU som sagt fortsat bidrage til at f de to parter til at forst , at det er ndvendigt at holde dialogens vej ben for at undg et militrt scenarium , som ville f dramatiske flger for hele det asiatiske kontinent .
Jeg tror , at stats- og regeringschefernes budskab i nste uge i Sevilla vil pege i den retning i hb om , at de begyndende afspndingsaktioner , der finder sted , forges mere og mere , og at vi allerede i slutningen af nste uge kan f en situation , der er mere beroligende end den , vi havde for nogle dage siden .
<P>
Hr. formand , tillad mig at slutte denne redegrelse med at give udtryk for mit nske og min overbevisning om , at Det Europiske Rd i Sevilla bliver en god afslutning p det spanske formandskabs halvr , hvor ingen af os har skyet nogen anstrengelser for at fremme vores flles id om Europa og gre det valgsprog , som vi fastsatte for os selv i begyndelsen af vores formandskab , nemlig at skabe mere Europa , mere realistisk .
<SPEAKER ID=8 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne rette en stor tak til ministeren , hr. de Miguel , for hans redegrelse , som jeg er helt enig i .
Jeg vil ogs gerne takke ham for hans sidebemrkninger om udenrigspolitikken og navnlig om situationen Indien / Pakistan , der er yderst bekymrende , og som vi skal vre srdeles opmrksomme p . For at afslutte denne udenrigspolitiske parentes - hvor jeg gentager , at jeg er helt enig med hr. de Miguel - vil jeg gerne tilfje , at jeg opfordrer til ligeledes at vre opmrksom p potentielle konflikter og voksende spndinger .
Her tnker jeg f.eks. p situationen efter valget i Magadaskar . Det er en situation , som hele tiden bliver farligere , og som vi netop skal vre meget opmrksomme p , for s lnge konflikten endnu ikke er brudt ud , er vores overtalelsesevne og handlekraft strre .
<P>
Nr det glder det emne , vi behandler i dag , vil jeg holde mig strengt til de sprgsml , der bliver taget op p Det Europiske Rd i Sevilla .
Jeg m sige , at rdsformandskabets glimrende arbejde har gjort min opgave meget lettere .
Jeg er det spanske formandskab meget taknemmelig , for det har ikke bare arbejdet intenst , men ogs udfrt et godt stykke arbejde .
<P>
Vi befinder os midt i en vigtig periode for institutionernes fremtid . Konventet er ved at overveje EU ' s nye politiske og institutionelle tilrettelggelse , og udvidelsen nrmer sig .
<P>
I Sevilla skal vi drfte de fremskridt , som ansgerlandene har gjort med hensyn til gennemfrelsen af EU ' s acquis .
Jeg vil gerne understrege meget kraftigt , at disse fremskridt er betydelige , og vi fortstter vores samarbejde med ansgerlandene via den srlige plan , som er blevet udarbejdet til dette forml .
Vi fremlgger vores endelige udtalelse om de enkelte ansgerlande i Bruxelles inden Det Europiske Rd i oktober .
Kreplanen er blevet overholdt , og alt er klar til den endelige afgrelse .
Dette giver mig sledes en velbegrundet optimisme . Jeg hber nemlig fortsat p , at EU fr op til 10 nye medlemsstater mere i 2004 .
<P>
Vi skal drfte en lang rkke sprgsml i Sevilla , men jeg vil njes med at koncentrere mig om to sprgsml her i Parlamentet i dag , nemlig EU ' s styreform og indvandringen .
<P>
Konventet har pbegyndt sit arbejde . Debatten er livlig , og det skorter bestemt ikke p ider og forslag .
Det var , hvad man kunne vente af en indfaldsvinkel , som er ny i forhold til metoden med de traditionelle diplomatiske forhandlinger .
Formanden , hr . Giscard d ' Estaing , vil i Sevilla fortlle os om den frste fase af konventets arbejde , og vi vil lytte meget opmrksomt til ham .
I Sevilla - og det er hovedpunktet i mit indlg - skal vi dog ikke blot drfte , hvordan EU skal styres i fremtiden , for vi skal ogs drfte - og beslutte - hvordan EU kan styres bedre i dag .
Vi m nemlig ikke standse op og vente p reformen af traktaterne uden at gre en indsats . Vi skal udnytte alle de muligheder , som traktaterne giver os allerede i dag for at forny vores styreform og vores organisationsmodel .
Konventet forbereder fremtidens politikker , men vi skal ogs tage de aktuelle problemer op med de ganske vist begrnsede instrumenter , vi rder over i dag .
<P>
Dette er fllesnvneren i Rdets reformforslag , som prsenteres i Javier Solanas rapport , og i Kommissionens forslag om en bedre regulering .
Hr . Corbett har i den forbindelse stillet lignende forslag om en reform af Parlamentet , og det er forslag , som De behandler i disse dage .
Forslagene inddrager p forskellig vis alle institutionerne , og derfor skal alle institutionerne samarbejde med hinanden p en harmonisk mde , s man sikrer , at mlstningen ns .
<P>
Lad os starte med den skaldte better regulation .
Dette var netop iden bag hvidbogen om styreformer , nemlig at udnytte alle de muligheder , som det nuvrende retsgrundlag giver for at forbedre beslutnings- og lovgivningsprocessen .
Den meget brede deltagelse i den debat , som hvidbogen satte i gang , og Deres bidrag - ikke mindst fru Kaufmanns betnkning - bekrfter den ivrksatte strategis rigtighed .
Systemet skal sledes gres enklere , mere gennemsigtigt og mere effektivt .
Vi skal vise , at vi er i stand til at opfylde kravet om strre ansvarsflelse og bedre proportionalitet i udvelsen af de befjelser , som traktaten giver Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
Og vores indsats skal vre baseret p en ny mlstning , nemlig mlstningen om at gre begrebet " EU-borgerskab " mere konkret og gre borgernes forbindelser til EU mere gennemsigtige , direkte og hndgribelige .
<P>
Jeg prsenterede vores forslag p Europa-Parlamentets Gruppeformandskonference i sidste uge , men jeg anser det for ndvendigt at gentage nogle af de vsentligste punkter i dag .
Vi foreslr frst og fremmest en forbedring og forenkling af EU-lovgivningen , hvor vi tager hele lovgivningsprocessen op til revision , og her skal vi starte med udvelsen af initiativbefjelserne . Denne politik bygger p tre grundpiller .
For det frste skal der opstilles klare regler for hringen . For det andet skal vi vurdere beslutningernes konsekvenser .
Og for det tredje skal vi forbedre lovgivningsteknikken . Vi skal nemlig udvikle vores lovgivningsmetoder ved hjlp af nogle bredere hringer med alle de berrte parter og ved hjlp af en mere dybtgende analyse af de konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser - hvilket er i trd med Det Europiske Rds beslutninger i Gteborg - og det skal vi gre uden at skabe undvendige komplikationer i procedurerne .
<P>
En god fllesskabslovgivning forudstter ligeledes , at vi retter os fuldstndigt efter den oprindelige tankegang i traktaterne , og navnlig at vi benytter os af rammedirektiver , som er et de mest effektive instrumenter til at opn en bedre overholdelse af proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet .
<P>
Tiden er desuden inde til , at vi tager vores politikkers gennemfrelse op til fornyet overvejelse , eftersom politikkernes gennemfrelse er den fase , der har de mest direkte konsekvenser for borgerne .
For at sikre gennemsigtigheden og det demokratiske ansvar er det ndvendigt , at de enkelte institutioner igen begynder at koncentrere sig om deres egne hovedopgaver .
P denne mde kan vi allerede nu bidrage til den konkrete fornyelse af fllesskabsmetoden .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at alt dette ikke kun glder for Kommissionen .
Hvis vi virkelig nsker at n et ordentligt resultat , skal denne indfaldsvinkel omfatte alle institutionerne . Institutionerne er nemlig ndt til at samarbejde .
Endelig er det ndvendigt , at institutionerne igen stter deres egne grundlggende opgaver i fokus .
Den enkelte institution skal sledes ptage sig et klart ansvar , s vi nr frem til en interinstitutionel aftale inden rets udgang .
<P>
Ogs Rdet har med hr . Solanas rapport gjort sig nogle nye overvejelser og stillet nogle konkrete forslag om de mulige interne organisationsreformer med en undret traktat .
Kommissionen sttter kraftigt den reformindsats , som Rdet gr .
Jeg kan f.eks. kun glde mig over , at Rdet i sin interne organisation belaver sig p at skelne mellem de procedurer , der er gldende for dets lovgivende funktion , og de procedurer , der er gldende for udfrelsen af de rent administrative opgaver .
Jeg sttter ligeledes rapportens betragtninger om kontinuiteten i Rdets arbejde , den ndvendige styrkelse af den interne samordning af Rdets aktiviteter og en eventuel reduktion af Rdets formationer .
<P>
Det er alt sammen angivelser , som forenkler deres og vores arbejde .
Denne indsats hjlper os med at tage de problemer op , som den kommende udvidelse vil medfre for EU-institutionernes funktion .
Med en s omfattende mlstning kan man som udgangspunkt ikke se bort fra en samordnet indfaldsvinkel for Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Sammen skal vi g lngere end til en bedre regulering - better regulation - og langsomt , men sikkert g i gang med en bedre organisation - better organisation - af alle institutionerne .
Kommissionen er klar til at deltage i dette flles arbejde .
En bedre organisation indebrer strre hurtighed , bedre samordning og frre formaliteter , og en bedre organisation indebrer ligeledes , at vi opgiver vores fastgroede , men forldede holdninger , s vi kan arbejde bedre og hurtigere end fr i et system , der er blevet mere komplekst .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , som jeg sagde i starten , er indvandringen et af de andre og yderst vigtige sprgsml , som Det Europiske Rd skal behandle .
Det skal understreges , at det ikke glder om at foresl lsninger , som er i strid med EU ' s grundlggende vrdier , men om at udvikle en integrationsmodel , hvor man kombinerer friheden med vores borgeres legitime krav om sikkerhed .
<P>
Jeg har allerede givet udtryk for min sttte til formandskabet , nr det glder beslutningerne om at give indvandringssprgsmlet en central plads p dagsordenen i Sevilla .
I de fleste borgeres jne er indvandringssprgsmlet i stadig strre grad forbundet med de aspekter , der vedrrer deres beskyttelse i det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi sammen har gjort en indsats for at skabe .
Det er der flere rsager til , og disse rsager er p en mde ogs blevet forstrket efter begivenhederne den 11. september .
Vi skal tage disse sprgsml op , men uden at gre et stort problem ud af dem .
<P>
Vores drftelser - som endnu ikke er afsluttet - om den lovlige indvandring og asylretten risikerer at blive en fiasko , hvis ikke vi tager borgernes bekymringer over den illegale indvandring alvorligt .
I Tampere blev vi enige om en rkke mlstninger , der stadig er gyldige i dag .
Vi rder ogs over nogle velegnede forslag til at n disse mlstninger , f.eks. forslagene i Kommissionens meddelelse om illegal indvandring . Det er en meddelelse , som Rdet har baseret sin egen handlingsplan p .
<P>
Andre forslag drejer sig om forvaltningen af EU ' s ydre grnser og tilbagetagelsespolitikkerne .
De politiske signaler , som vi har fet for nylig , er meget klare .
Vi m ikke negligere sikkerhedssprgsmlet , men vi m heller ikke give indtryk af , at vi ved at g tilbage til en nationalistisk holdning kan opn en fornuftig lsning p nogle grnseoverskridende fnomener , som overstiger de enkelte staters kapacitet og aktionsradius , og som derfor udelukkende kan hndteres og lses p europisk plan .
Det glder ikke kun om at bekmpe illegal indvandring , men ogs om at lgge grunden til indvandrernes fuldstndige integration i vores samfund , og om at regulere tilstrmningen af de indvandrere , som vi har brug for .
<P>
Nogle betragter selve udvidelsesprocessen som en trussel , og det er netop p grund af indvandringsproblemet .
Men jeg sprger mig selv , mine damer og herrer , hvorfor ansgerlandenes borgere skulle forlade deres land og ndre deres liv radikalt netop p et tidspunkt , hvor tiltrdelsen giver dem nye udsigter til fremgang .
Var det ikke det samme , der skete , da Spanien og Portugal blev optaget i EU ? Var det ikke ogs det samme , der skete med mit land , da Det Europiske Fllesskab blev oprettet ?
<P>
Det er sledes ndvendigt med en hurtig indsats i flere retninger .
Vi skal frst og fremmest styrke kontrollen ved EU ' s ydre grnser p baggrund af de forslag , som Kommissionen og den italienske regering har stillet for nylig .
Jeg regner med , at Det Europiske Rd beslutter sig for at sammenkalde de ansvarlige for grnsepolitierne for at fastlgge , hvilke aktioner og hvilke instrumenter der umiddelbart er ndvendige for at ivrkstte disse initiativer .
Kontrollen ved de ydre grnser skal ogs ses i sammenhng med vores politik over for nabolandene , der er en politik , som tager sigte p at knytte srlige forbindelser , der er baseret p gensidig tillid , til alle EU ' s nabolande , ikke mindst efter udvidelsen og ogs med det forml at gre en flles indsats for at bekmpe illegal indvandring .
I Euro-Middelhavssammenhng har vi allerede ivrksat nogle initiativer sammen med Marokko for at skabe en overordnet indfaldsvinkel for indvandringen .
<P>
Vi skal desuden fremskynde vedtagelsen og gennemfrelsen af foranstaltningerne p asylomrdet , og det skal vi ogs for at give EU-borgerskabet og nogle af de principper , der stadfstes i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , et mere konkret indhold .
<P>
Mine damer og herrer , alt dette er ikke tilstrkkeligt , hvis ikke det ledsages af en passende udviklings- og samarbejdspolitik og en systematisk brug af alle de instrumenter , vi rder over , nemlig en politik , der gr noget ved indvandringens rsager , bilaterale aftaler og tilbagetagelsesaftaler .
Vi stiller snart nogle konkrete forslag p disse punkter .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil bede Rdet i Sevilla om hurtigt at trffe de rette beslutninger p disse punkter , og det skal ske p samme fornuftige og ansvarlige mde som i Bruxelles og Gent sidste efterr .
De to sprgsml , som jeg har berrt i min tale , er af afgrende vigtighed for os i dag .
Institutionernes mere demokratiske , gennemsigtige og ansvarlige mde at fungere p er lsningen p borgernes nske om et mere effektivt EU , som er tttere p deres dagligdag .
Indvandringssprgsmlet vedrrer selve grunden til , at vi er sammen , nemlig at vi skal skabe et blomstrende , retfrdigt og sikkert EU .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Jeg takker kommissionsformanden .
I srdeleshed vil jeg gerne understrege , hvor meget Parlamentet psknner kommissionsformandens vilje til at tage hensyn til den interinstitutionelle dialog , der er ndvendig , og til , at alle institutionerne anerkender , at vi har en rolle og deler ansvaret .
<P>
Jeg vil p Parlamentets vegne sige til Rdet , at vi nrer store forventninger til , at man i Sevilla vil tilvejebringe en platform for en grundig interinstitutionel dialog med henblik p at n frem til flles enighed om bedre regler og bedre lovgivning - et ml , vi alle deler og er enige om - hver p vores mde . Hver institution er uundvrlig for en succesrig reform .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , det spanske formandskab har gjort det godt indtil nu , men topmdet i Sevilla vil vre definitivt afgrende for , hvordan vi i sidste ende virkelig kan vurdere det spanske formandskab .
Hr. rdsformand , jeg vil gerne eftertrykkeligt understrege det , som Parlamentets formand netop har sagt , og ogs kommissionsformanden , nemlig at vores gruppe forventer , at der bliver nedsat en politisk arbejdsgruppe p hjt niveau fra vores tre institutioner i Sevilla , som drfter og opnr resultater om , hvordan vi kan forbedre vores lovgivning , og at vi , som kommissionsformanden har sagt , kan indg en institutionel aftale inden udgangen af 2002 .
<P>
Det har ministerprsident og rdsformand Jos Mara Aznar stillet i udsigt her i Parlamentet , og jeg anmoder Dem virkelig meget indtrngende om , at det bliver besluttet at nedstte en sdan politisk arbejdsgruppe i Sevilla .
Hvis det sker , vil vores vurdering af det spanske formandskab falde langt mere positivt ud , end det har vret tilfldet hidtil .
<P>
Hvad reformen af Rdet angr - og det forstr jeg udmrket , hr. rdsformand - har De vret meget tilbageholdende . Jeg gr ud fra , at det er , fordi De ikke har mandat til at udtale Dem herom i dag .
Jeg kan vel med sikkerhed g ud fra , at det spanske formandskab vil gre alt , hvad der str i dets magt , s vi fr en sondring mellem Rdet som lovgivende organ og Rdet som udvende organ , og at vi ogs fr gennemskuelighed der , hvor Rdet handler som lovgivende magt .
Det er vores forventning til topmdet i Sevilla .
De har talt om , at konventets formand , Valry Giscard d ' Estaing , vil aflgge en rapport .
Jeg ville hilse det meget velkomment , hvis alle regeringerne i EU ' s medlemslande fulgte dette eksempel , at deres reprsentanter i konventet ogs aflgger beretning i de forskellige kabinetter og regeringer i EU ' s medlemsstater , s der sker en tilbagemelding , sledes som vi jo ogs gr det p parlamentarisk plan .
Jeg skal p vores gruppes vegne ikke lade nogen tvivl tilbage om , at debatterne i dag i Rdet og ogs p topmdet i Sevilla skal fres p et grundlag , som styrker et flles Europa , for vi har brug for strke europiske institutioner og m ikke falde tilbage til et samarbejde blot mellem regeringer .
Jeg siger det ogs navnlig p baggrund af et besg i USA i de to seneste dage .
Hvis vi som EU ikke handler - og i USA bliver vi s godt som ikke registreret som EU - hvis vi ikke styrker EU , s vil vi miste stadig mere betydning i verden . Det m derfor vre vores ml at styrke et flles Europa .
<P>
Vi anerkender , at det spanske formandskab gr beslutsomt til vrks i bekmpelsen af terrorisme .
Vores opfattelse i Europa er anderledes end opfattelsen i USA .
USA fler , at de er i krig , fordi de for frste gang er blevet angrebet p deres eget territorium .
Det m vi forst , og vi m i Europa gre alt for at hjlpe med at delgge terrornetvrkene .
Men vi m ogs sige , at terrorisme og bekmpelse af terrorisme ikke m vre en grund til at krnke menneskerettighederne , i Afrika eller i Tjetjenien , eller hvor det end mtte vre !
Og vi m foretage en klar adskillelse mellem terroristerne p den ene side og den arabiske og islamiske verden p den anden side .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at EU ogs fortsat bestrber sig p at bidrage til at skabe fred i Mellemsten .
At vi siger til israelerne , at de har ret til at leve inden for sikre grnser , og at de , der angriber disse sikre grnser , m regne med resolut modstand .
Men vi m ogs sige til palstinenserne , at de har en vrdighed og en ret til at leve inden for sikre grnser p grundlag af en palstinensisk stat .
<P>
Vi bifalder Deres bestrbelser i bekmpelsen af terrorisme , vi bifalder Deres bestrbelser p at beskytte EU ' s ydre grnser ved hjlp af et flles europisk grnsepoliti , og vi hber , at der bliver opnet resultater i Sevilla .
Vi anerkender de spanske bestrbelser med henblik p det sjette forskningsrammeprogram som en stor succes , og vi hber , at vi ogs i Sevilla , og det bliver jo diskuteret mere indgende i eftermiddag , vil bekrfte kreplanen for udvidelsen af EU .
Jeg kan kun understrege , som kommissionsformand Prodi har sagt , at vi som Europa-Parlament , som Rd , som Europa-Kommission , som europiske institutioner , opmuntrer landene i Centraleuropa til at afslutte forhandlingerne p grundlag af acquis communautaire , s vi opnr et resultat inden for den planlagte tidsramme , og befolkningerne i Centraleuropa , som underskriver tiltrdelsestraktaterne , samt Malta og forhbentlig ogs Cypern kan deltage i de nste valg til Europa-Parlamentet .
Vi som Parlament , vi som PPE-DE-Gruppe fler os i hvert fald som fortalere for de befolkninger , der nsker at blive medlem af EU , og jeg anmoder Dem indtrngende om , at vi i fllesskab yder vores bidrag , s vi kan overholde denne kreplan .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , som det fremgr af indlggene fra bde formandskabet og de ordfrere , der allerede har talt , vil Sevilla vre det spanske formandskabs sidste topmde , og selv om det ikke er tidspunktet for den endelige status , kan man godt lave en lille gennemgang af , hvordan sagerne str , og se , om vi er net s langt , at vi kan f en god karakter .
<P>
Man kunne sige , at disse fem mneder har vret kendetegnet ved overdreven sthej , hvad angr strstedelen af dette halvrs prioriterede emner .
Stor sthej om udvidelsen , om indvandring , om Middelhavspolitikken , om fiskeripolitikken og reformen af landbrugspolitikken , om udenrigspolitikken , om de transatlantiske forbindelser osv .
Det kan ikke ngtes , hr. formand , at vi har talt om alt : om bredygtig udvikling , om nden fra Lissabon , om institutionalisering af Unionen , om randomrderne , men hvis vi gennemgr fremskridtene - og det glder alle de nvnte emner - vil vi kunne konstatere , at der er en stor asymmetri mellem det , der bliver sagt , og det , der bliver gjort .
Som man plejer at sige , hr. formand , har der vret stor sthej for ingenting .
<P>
Jeg ved godt , at formandskabet p nogle omrder - mske p mange omrder - har gode begrundelser , men der er ingen tvivl om , at vi ender med en dagsorden , som er mere kompliceret end den , vi startede med , og med strre forvirring .
<P>
Hvad angr indvandring og asyl f.eks. , har vi i over en mned til bevidstlshed gentaget konklusionerne fra Rdet i Tampere , aftaler , som Rdet ikke har vret i stand til at fre ud i livet p grund af manglende politisk vilje .
Der bliver ikke sagt noget nyt .
Alt er blevet sagt og aftalt , men der er en sdan fanfare , at man fr indtryk af , at vi er ved at finde p noget nyt op til topmdet i Sevilla .
<P>
Hvad angr beskftigelsespolitikken , er det eneste , man med rette kan sige , at Barcelona afsporede nden fra Lissabon .
Der blev ikke taget hjde for , at Lissabon ikke blot havde et strategisk ml om at skabe et mere velstende og konkurrencedygtigt konomisk omrde , men at fuld beskftigelse og strre social samhrighed var sidelbende med det ml , og p de omrder har der vret tilbagegang .
<P>
Hvad kan man sige om det svenske formandskabs store udfordring i form af bredygtig udvikling ?
Det er et paradigmatisk eksempel p det , der ikke er blevet gjort .
I konklusionerne fra topmdet i Barcelona blev bredygtighed nvnt gang p gang .
Er der nogen , der gr noget ved det ?
<P>
Topmdet i Valencia var en succes , fordi det blev afholdt .
Ja , jeg ved godt , at atmosfren i Mellemsten ikke var den bedste , men vi var ikke engang i stand til at fremme en af det spanske formandskabs f konkrete prioriteter , Euro-Middelhavsbanken .
<P>
Hvad angr de transatlantiske forbindelser , er det blevet sagt - hr . Poettering har selv sagt det - at vi aldrig fr har haft s mange bne konflikter med USA , f.eks. de handelsmssige og industrielle problemer , den manglende ratificering af Kyoto-protokollen , de forskellige holdninger til Mellemsten , USA ' s krigeriske holdning til Den Internationale Straffedomstol , som fr dem til at tillade sig den luksus at true os , at true med at gribe ind , hvis en amerikansk militr person dmmes i Holland .
De har tilsyneladende ikke nogen som helst respekt for os .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med en bemrkning om de institutionelle reformer . Verden er blevet meget kompliceret , globaliseringen krver strkere globale institutioner og politikker , der er tttere p borgerne , men det spanske formandskab - og det er jeg virkelig ked af at sige - har markeret sig ved at reagere modstningsfuldt og fejlagtigt p udfordringerne p dette omrde : mere renationalisering , mindre europisk styring , og p den mde kan man ikke lse nogen af Europas problemer .
Indskrnkning af vores flles institutioners befjelser er en defensiv reaktion , som kun kan fre til fiasko .
Det er , hr. formand , nationalisme af den mest gammeldags skuffe , og mere Europa er mindre nationalisme , svel gammel som ny .
<P>
Sammenfattende kan man konkludere , at vi i dag med rette er utilfredse , men at vi intet hellere vil end at ndre humr , og at vi gerne ser , at De i de dage , der er tilbage , p den sidste strkning , overrasker os , at der bliver tndt flere lys , og at nogle skygger forsvinder .
<P>
Som jeg sagde til rdsformand Aznar den 16. januar her i Parlamentet , ville jeg hellere end gerne kunne lyknske Dem til sidst .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , for det frste vil jeg ikke undlade at bruge et mundheld .
Pessimister har for det meste ret , men det er takket vre optimister , at der gres fremskridt .
Jeg tror , at vi skal betragte det kommende Europiske Rd i Sevilla p den mde .
I Sevilla str der en rkke afgrende punkter p dagsordenen .
Omrder , hvor der virkelig skal gres store og synlige fremskridt , nemlig indvandringsproblematikken , udvidelsen og reformerne af Rdet .
Udvidelsen behandles udfrligt i eftermiddag , og jeg vil derfor kun komme indirekte ind p det nu .
<P>
I det forlbne halve r har en rkke regeringschefer , bl.a. ministerprsident Aznar og premierminister Blair , fremsat forslag om indvandring .
Det er pfaldende , at de frst gr det nu .
Hvor var de henne i de forlbne tre r efter aftalerne i Tampere ?
Siden da har Rdet jo kun gjort f virkelige fremskridt efter de temmelig hjtravende udtryk om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Hvis Rdet nu absolut vil beholde dette ansvar for sig selv - man lytter jo kun hfligt til os parlamentsmedlemmer - m det ogs vre klar over dets egen rolle og ansvar .
Et pinligt eksempel p Rdets langsommelighed m jeg i vrigt nvne nu , nemlig den pakke af foranstaltninger , som Parlamentet p Graham Watsons forslag vedtog omkring jul med henblik p at n frem til et effektivt europisk svar p truslerne fra terrorismen .
Justits- og indenrigsministrene har stadig ikke truffet nogen effektiv beslutning herom .
<P>
Forslagene om indvandring , sledes som de nr ud til os gennem medierne , ligner meget et hurtigt , medieorienteret samspil mellem Storbritannien og Spanien .
Hvem forventer nu virkelig , at der kommer noget godt ud af at lade Hendes Majestts skib Ark Royal sejle i Middelhavet ?
Det er nok ikke det skib , indvandrerne venter p .
Nej , hr. formand , vi m hellere sge efter realistiske , effektive og samtidig kraftfulde foranstaltninger for at n frem til en flles asyl- og indvandringspolitik .
Jeg henviser til den belgiske premierminister Verhofstadts ider herom .
En rkke af hans punkter blev der allerede talt om i Laeken , men desvrre behvede man dengang tilsyneladende endnu ikke at fre dem ud i livet .
<P>
Der skal udformes en virkelig EU-asyl- og indvandringspolitik .
Her er det frst og fremmest afgrende , at indvandringspolitikken knyttes til en integrationspolitik og en antidiskriminationspolitik .
Disse ting skal ikke adskilles .
Til udformningen af en sdan politik hrer , at der lgges stor vgt p de grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder .
Parlamentarisk kontrol og medansvar for lovgivningen kan sledes ikke undvres .
Heller ikke Kommissionens initiativret og flertalsafgrelser i Rdet m mangle , det er tydeligt .
I selve politikken br tyngdepunktet ligge p bekmpelsen af menneskesmugling og ulovlig indvandring .
Kommissionsformanden talte netop om , at der allerede foreligger planer vedrrende ulovlig indvandring .
Det , der er ndvendigt , er gennemfrelse af disse og ikke nye gode ider .
Det kan kun gres ordentligt , hvis de ydre grnser overvges nje , idet et EU-grnsepoliti m kunne komme til hjlp .
I dette lys m jeg for vrigt meddele Dem , at jeg er alvorligt bekymret over kontrollen ved de fremtidige grnser mod st .
Efter min opfattelse m der ikke indgs nogen kompromiser p det omrde .
<P>
Hr. formand , De har nok lagt mrke til , at jeg ikke altid bedmmer Rdets mde at fungere p lige positivt .
Det glder mig derfor at se , at der i Sevilla foreligger adskillige forslag , som vedrrer reformen af Rdet .
For Den Liberale Gruppe er det i denne forbindelse af overordentlig stor betydning , at der fokuseres p demokratiet , benheden og kontrollerbarheden i Rdet .
Derfor opfordrer jeg til EU-metoden over hele linjen og til , at Rdet bner sine mder for offentligheden , nr det fungerer som lovgivningsmyndighed .
Lad i vrigt denne benhed begynde med udvidelsen , sledes at enhver kan se , hvad Rdets flles holdning dertil er .
Som det er nu , fr vi i den grad mangelfulde - nogle ville sige farvede - oplysninger fra Rdet og for vrigt ogs fra Kommissionen , at man nsten br overveje at hyre uafhngige eksperter for at finde ud af , hvordan den virkelige situation er i ansgerlandene , eller hvordan forhandlingerne virkelig forlber .
De m sandelig informere os og dermed de europiske borgere bedre , sledes at vi kan bevare tilliden til Kommissionens og Rdets rolle .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg sige , at jeg ikke rigtig kan lide pessimister , men mundheldet findes ikke uden grund .
De har sommetider ret .
Vi kunne sige , at det ikke vil lykkes i Sevilla , men det gr vi ikke .
Jeg vil sige til det spanske formandskab : Vis Dem fra Deres solrige og optimistiske side .
Gr , hvad De er god til , tag tyren ved hornene . S vil De finde os ved Deres side .
Srg for virkelige fremskridt , for det krver borgerne , og det er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne samle et par punkter op fra det flles beslutningsforslag , som min gruppe ikke vil sttte , punkter , som det forekommer mig manglede i de indlg , vi har hrt her til formiddag . Det glder f.eks. den velkomst , Den Internationale Straffedomstol har fet , samtidig med at man beklager USA ' s holdning , nr de sger at beskytte deres egne borgere imod den .
Som vi har hrt i dag , br retfrdigheden vre universel og ikke afhngig af nationalitet .
<P>
Europa-Parlamentet har ogs indtaget den holdning i beslutningen , at Unionen br spille en strk og ledende rolle ved topmdet i Johannesburg , ligesom det gjorde med hensyn til Kyoto-protokollen .
Men for at gre det er det ndvendigt med en forpligtelse over for bredygtighed inden for alle aspekter af Unionens arbejde , og det indbefatter integration af sociale og miljmssige faktorer i konomi- og handelspolitikken .
Vi m huske , at uden et sundt milj har vi ikke noget sundt grundlag for vores konomi .
S vi stoler p , at man vil huske p dette , som Kommissionens formand , hr . Prodi , har lovet , i arrangementerne med henblik p bedre regeringsfrelse , og vi ser frem til afprvningen af politikken og de virkninger p de sociale og miljmssige dimensioner , han har nvnt i dag .
<P>
Hvis vi skal vre trovrdige ved dette topmde om bredygtighed , er det ogs ndvendigt , at vi viser , at vi forstr vigtigheden af udvikling og dens forbindelse til visse aspekter af indvandringspolitikken .
Det gldede mig at hre den spanske minister henvise til sprgsml vedrrende dyb fattigdom .
Det str i skrende kontrast til det , vi har hrt fra den spanske premierminister i de seneste uger .
<P>
EU nsker en mobil og fleksibel arbejdsstyrke .
Det er det , vi prioriterer hjest i vores beskftigelsespolitik , s hvorfor insisterer vi s p at gre lovlig indvandring nsten umulig for alle faglrte sektorer ?
Det , vi har hrt i de seneste uger og i dag , lyder for os simpelthen , som om man flytter vggene for Fort Europa og ser sig om efter strkere byggematerialer , herunder anvendelse af iden om konomisk pression - ssom udviklingshjlp - i vores forsg p at f andre lande til at overvge deres grnser mere effektivt og forhindre folk i at rejse ud .
Det er den slags politik , landene i Central- og steuropa tilslutter sig Unionen for at slippe bort fra .
<P>
Vi er ogs bekymrede over nogle af forslagene til Rdets eget arbejde - f.eks. skal Rdet ( udviklingssamarbejde ) g op i en bredere gruppering .
Men vi glder os over den forsikring , vi har fet her i dag om , at reformerne ikke vil berre anliggender , der vedrrer regeringskonferencen og konventet , for det er afgrende , at Rdet ikke bliver til lovgivende og udvende myndighed og bryder den nuvrende balance mellem institutionerne .
<P>
Vi glder os over forpligtelsen til strre gennemskuelighed og stoler p , at det ikke bare vil glde for Rdet , men ogs for offentligheden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om jeg vrdstter hr. de Miguels evner , beklager jeg , at han erstatter hr .
Aznar her i dag . Jeg beklager det , fordi han uden tvivl har vret ophavsmanden til det frste formandskab i EU med variabel geometri .
Jeg har gennemget mine notater og indlggene fra begyndelsen af formandskabet , og jeg er blevet overrasket over den ringe forbindelse mellem hans redegrelse for prioriteterne og EU ' s aktiviteter i dette halvr .
<P>
Jeg ved ikke , om det drejer sig om en snedig strategi for at n det uudtalte ml om at opn en flles holdning til lovlig og ulovlig indvandring , eller om det er et pludseligt indtruffet ml for at dkke over andre huller og for at ride med p den blge af fremmedhad , der skyller ind over Europa .
Det ville vre nskeligt , om konklusionerne fra Sevilla ikke udelukkende vedrrer de repressive og politimssige aspekter , men ogs omfatter indvandringens gunstige virkninger .
Jeg hber , at man i Sevilla fremmer indvandrings- og asylpolitikker , der respekterer menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder , og at man sikrer ligebehandling af indvandrere .
Et andet problem er , at inddragelsen af indvandring har tilslret , at sprgsml s relevante som udvidelsen er forsvundet .
<P>
I januar anvendte hr . Aznar valgsproget " Mere Europa " p udvidelsen .
I dag er det ikke muligt at skjule en vis skuffelse , i hvert fald indtil videre .
Den ramme , som Kommissionen har foreslet , er blevet afvist af de fleste af landene .
<P>
P den anden side understreger fire staters blokering i Rdet ( almindelige anliggender ) i mandags problemets alvor .
Et stort antal medlemsstater nsker et strre marked , men ikke mere Europa .
rsagerne er budgetmssige , og mlet er at afskaffe de f flles politikker .
Ja , hr. de Miguel , mere Europa , et strre Europa , men ikke et indholdslst Europa .
<P>
P samme mde gav hr . Aznar i januar ordret udtryk for sit nske om at skabe et omrde med strre konomisk velstand , der kan redde den europiske sociale model , men Rdet i Barcelona og de politikker , som hans regering nsker at fre i Spanien , viser det modsatte .
I dag kan vi desvrre bekrfte vores bange anelser forud for Rdet i Barcelona .
<P>
Formandskabet har stet i spidsen for et syn p Europa , som undlader at generhverve iden om offentlige tjenesteydelser i den europiske konstruktion , som egoistisk forveksler privatiserings- og dereguleringsprocesser med liberaliseringsforanstaltninger , som gr ind for arbejdsmarkedspolitikker , der i praksis faststter regressive fordelinger af det samfundsmssige produkt , svkker beskftigelsen og bidrager til at skabe lommer af udstdelse og underbeskftigelse , og som helliggr 0-underskud p bekostning af , at de sociale underskud fastholdes .
<P>
Fra Barcelona til Sevilla er der blevet varslet en generalstrejke over for hans regering .
Det kan ikke vre anderledes , for hans arbejdsmarkedsreform , der skrer ned p arbejdslshedsunderstttelsen og gr det billigere at afskedige ansatte , er endnu et typisk eksempel p , hvad det spanske formandskab forstr ved at smidiggre arbejdsmarkedet .
Det er en model , der , langt fra at fremme samarbejdet og den sociale deltagelse til fordel for den kollektive velstand , forger presset p de mest ubeskyttede grupper , giver de ofre , som modellen selv skaber , skylden og udvider mulighederne for social udstdelse og marginalisering .
<P>
P grund af den konomiske usikkerhed i beskftigelsessituationen er det for at reaktivere konomien ndvendigt at vre enige om og koordinere medlemsstaternes konomiske politikker , smidiggre det budgetmssige rderum og styrke samhrigheden og den europiske sociale model .
<P>
EU kan blive afgrende for global konomisk vkst , men for at det kan ske , og for at reaktiveringen kan blive en realitet , skal den konomiske politik lgges om .
Euroen , det indre marked , de flles politikker og et mere omfattende fllesskabsbudget skal bidrage til , at der skabes en europisk konomisk ledelse , der er i stand til at styrke konomisk vkst og bredygtig udvikling , forbedre indkomstfordelingen og opn fuld beskftigelse .
<P>
Man kan ikke skabe mere Europa med en forvrring af de sociale politikker eller med frre europiske politikker .
Hr. de Miguel , det er ndvendigt med mere Europa , men det er ogs - og isr - ndvendigt med et bedre Europa .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min dybtflte tak og psknnelse over for det spanske formandskab for dets meget professionelle holdning til dets ansvar og mange forpligtelser .
Jeg noterer med tilfredshed , at vi ikke har haft nogen pinlige episoder under dette formandskab , som vi har haft under andre i den senere tid .
<P>
Under det spanske formandskab fortstter forhandlingerne om en kommende udvidelse af EU i hjt tempo .
EU behandler i jeblikket vanskelige omrder som landbruget , regionalpolitikken og budgettet .
Vi kender alle de moralske argumenter for udvidelsen af Unionen .
Demokratiske og borgerlige samfund , der udvikler sig , respekterer lov og orden og fremmer menneskerettighederne , er centrale ml for Unionen .
Den Europiske Union er en politisk model , der har hjulpet med til at bringe fred til vores kontinent .
Denne proces vil blive fremmet og ikke hmmet ved en udvidelse af Unionen .
Men vi m alle overveje den centrale praktiske procedure , der anvendes til at strmline udvidelsen af Unionen .
<P>
I december 2000 enedes lederne af EU om en rkke reformer af Nice-traktaten , som de mente ville vre den bedste procedure til at tilvejebringe udvidelsen .
13 ud af de 15 lande i EU har allerede ratificeret bestemmelserne i Nice-traktaten .
Hvis Nice-traktaten ikke bliver ratificeret af alle 15 medlemsstater , vil udvidelsen utvivlsomt blive forsinket .
Hvis Nice-traktaten bliver forkastet af en medlemsstat , er den ikke gyldig lovgivning , fordi de foreslede ndringer af traktaten ikke har enstemmig tilslutning fra alle medlemsstater .
At forsinke udvidelsen vil have meget negative konsekvenser for Unionens udvikling .
Forud for EF ' s fdsel i 1957 var Europa plaget af had og splittelse .
EU har nu sikret , at vbnene er blevet lagt bort til fordel for udviklingen af nye politikker .
<P>
EU drejer sig ikke bare om flles konomiske fremskridt .
Takket vre EU er den flles fortid blevet lagt p hylden af hensyn til fred og velstand for alle befolkninger i Europa .
Det betyder ikke , at det irske folk ikke helt klart har problemer , som de gerne vil have lst fr yderligere folkeafstemninger om Nice-traktaten .
Flertallet nsker forsikringer om , at Irlands traditionelle militre neutralitet fuldt ud vil blive beskyttet og respekteret af alle medlemsstater i EU .
<P>
Det er meget vigtigt , at alle ledere af EU enes om en erklring , som utvetydigt fastslr , at Irlands militre neutralitet vil blive respekteret nu og i fremtiden .
Irske tropper har altid deltaget i fredsbevarende og humanitre operationer under FN ' s auspicier .
Bestemmelserne i Nice-traktaten ndrer ikke dette .
Situationen ndres ikke af Irlands deltagelse i den hurtige udrykningsstyrke , men det er stadig meget vigtigt og politisk ndvendigt , at der bliver udarbejdet en erklring i Sevilla , der udtrykker EU-regeringernes sttte vedrrende dette srlige udenrigspolitiske problem , der betyder s meget for s mange mennesker i Irland .
<P>
Endelig er EU det naturlige hjem for irerne , bde geografisk og politisk .
Vi anerkender , at det ikke nytter meget at st alene , nr det internationale samarbejde vokser .
EU m sikre , at alle individuelle borgeres interesser hele tiden bliver beskyttet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , jeg kan sttte udskillelsen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken fra det vrige EU-samarbejde og begrnsningen i Rdets sammenstning , men m tage afstand fra alle forsg p at give de strre lande en strre andel af formandskaber og poster .
Alle lande m vre lige i EU , svel fr , som under og efter topmdet i Sevilla .
<P>
Den foreslede benhedsreform bner ikke for alvor Ministerrdets arbejde for offentligheden endsige for de folkevalgte i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Man nsker en ben drftelse af Kommissionens forslag allerede frste gang , Kommissionen forelgger det , og det er rigtigt , at benheden kommer til at omfatte alle forslag .
Imidlertid vil man bne for afstemningerne sidst i forlbet , men da der i praksis kun stemmes om et lille antal forslag , bliver denne del af velsen ren kosmetik .
Vi erfarer ikke mere , end vi gr i dag , hvor Rdet offentliggr omkring 50 afstemningsresultater om ret .
Problemet er , at 70 % af beslutningerne bliver frdigbehandlet i Rdets arbejdsgrupper , 15 % hos ambassadrerne i Coreper , kun 15 % af forslagene forelgges Rdet , og vi har ikke tal for , hvilken procent ministrene rent faktisk ser .
Her m kravet vre , at i det mindste alle folkevalgte har fuld adgang til aktindsigt i lovgivningsprocessen .
<P>
Kommissionen har givet os tilsagn om , at vi kan f medlemmernes bidrag til Rdets arbejdsgrupper .
Jeg er glad for , at den spanske udenrigsminister Piquet i gr i Formandskonferencen gav os tilsagn om fuld indsigt i Rdets arbejdsgrupper under den flles beslutningstagning ; det er da en god begyndelse .
<P>
Hvorfor ikke beslutte , at ethvert EU-forslag skal forelgges de nationale parlamenter og gennemg samme behandling som nationale lovforslag .
Et rent nationalt lovforslag kan altid ndres - et EU-forslag kan aldrig ndres .
Netop derfor br det ikke behandles mindre grundigt end de forslag , der tillader en hurtig justering af fejl eller utilsigtede konsekvenser .
Man kunne g ud fra , at Luxembourg-forligets vetoret fortsat skulle glde , mske i den variant , som Georges Berthoin , Monnets hjre hnd , har foreslet , hvorefter statsministeren har pligt til at forsvare et veto p det flgende topmde .
Man kunne ligeledes krve , at det nationale parlament beslutter at anvende veto i en ben beslutning .
Det skal ikke vre let at blokere , men der skal vre mulighed for det , hvis EU skal best af et samarbejde mellem frie landes parlamentariske demokratier ; det er vores nske , i demokratiernes og mangfoldighedens Europa .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om det frste emne , som kommissionsformand Prodi var inde p , nemlig better regulation og better organisation .
Mens man for de private virksomheders vedkommende godt kan mene , at en bedre organisation er afgrende for virksomhedens eksistens og fremtid , er jeg af den opfattelse , at det ikke har frsteprioritet for en demokratisk institution at f nogle enklere , mere gennemsigtige og mere effektive procedurer , men ganske enkelt at f nogle mere demokratiske procedurer .
Er dette en selvmodsigelse ? Nej , det er ikke en selvmodsigelse i sig selv , men et prioriteringssprgsml .
<P>
Efter min mening risikerer udtryk som " forbedre og forenkle lovgivningen " , " give EU-borgerskabet et mere konkret indhold " , " forbedre lovgivningsteknikken " og " arbejde bedre og hurtigere " at vre tomme ord eller ligefrem at fungere som figenblade , der skal dkke over manglen p demokrati i EU ' s lovgivnings- og beslutningsproces .
<P>
Parlamentet br efter min opfattelse udelukkende bede om n ting , nemlig at Ministerrdet holder op med at vre verdens eneste lovgivende organ bestende af skaldte demokratiske institutioner , som mdes hemmeligt .
Det er sagens kerne !
Det er ogs de europiske borgere - og ikke kun Parlamentet - som ikke har kendskab til lovgivningsprocessen i Rdet .
Hvis de fr det , er det et fremskridt , og hvis de ikke fr det , er resten - en bedre effektivitet , en bedre organisation osv. ikke nok til at f indvirkning p EU ' s beslutningsproces .
<P>
Et andet punkt , som jeg vil tale om , er terrorbekmpelsens udenrigspolitiske og indenrigspolitiske aspekter .
Ogs her tror jeg , at EU-institutionerne i alt for mange mneder har glemt at flge demokratiets og retsstatens rettesnor for at bekmpe terrorismen .
Vi er alle enige om , at man skal finde en balance mellem disse to krav . Jeg mener dog ikke , at man i tilstrkkelig grad har fundet denne balance .
Jeg vil kun nvne et enkelt eksempel i den forbindelse , nemlig Tjetjenien .
Nr det glder Tjetjenien , har EU , medlemsstaterne og Kommissionen vist , at de ikke er i stand til at melde klart ud .
<P>
Man kunne nvne flere ting , nemlig de foranstaltninger , der er blevet truffet for at bekmpe terrorismen . Det , der er blevet gjort , er i sikkerhedens navn blevet gjort p en bekymrende uligevgtig mde , hvor man ofte har glemt sprgsmlet om menneskerettighederne , de borgerlige frihedsrettigheder og demokratiet .
<P>
Det sidste punkt er indvandringen .
Jeg vrdstter den indsats , der bliver gjort , men ogs p dette omrde tror jeg , at der er tale om et prioriteringssprgsml .
Vi kan ikke blive ved med at blokere for varer , landbrugsprodukter og industrielt fremstillede basisprodukter fra verdens fattigste udviklingslande og samtidig bilde os selv ind , at vi kan styre indvandringen og den illegale indvandring .
<P>
Vi befinder os fortsat i en situation , hvor toldtarifferne over for verdens fattigste lande overstiger den sttte , som vi giver disse lande .
I den situation risikerer indvandringsproblemet at blive en ukontrollerbar bombe , og s risikerer sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne , som mske er hensigtsmssige nok i sig selv , i virkeligheden at medfre en endnu strre illegal indvandring og skabe nogle betingelser , der gr det endnu svrere for os at styre fnomenet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener , at det ved disse forhandlinger forud for topmderne er vigtigt , at vi er realistiske og tager to ting i betragtning : For det frste at Rdets formandskab - som efter min mening er blevet angrebet uberettiget , for det er meget lettere at bryde ned end at bygge op og at kritisere end at bidrage med noget positivt - ikke har de vises sten eller den gule salve , s det kan lse alle EU ' s problemer til Parlamentets tilfredshed . De vrige 14 medlemsstater spiller ogs en rolle og har ogs noget at bidrage med .
Nogle af disse kritikpunkter har mindet mig om det , som Oscar Wilde sagde om de drlige litteraturkritikere , nemlig at de ikke havde haft succes , selv om de havde vret til alle premierer .
For det andet er det vigtigt at tage i betragtning , at topmderne skaber en rkke forventninger , der ikke altid indfries .
<P>
Jeg synes derfor , at det er ndvendigt at nvne , at det vigtige ved et topmde - og det er det , vi forventer af Sevilla - er , at det kan skabe politisk energi nok til , at det europiske unionsprojekt gr fremskridt .
I den forbindelse mener jeg , at de overvejelser , som hr . Prodi har redegjort for p vegne af Europa-Kommissionen , er srligt interessante .
Hvis vi ser bort fra mandatet fra Barcelona og udvidelsen - som skal debatteres senere i dag , og som vil gre det klart , hvori de reelle vanskeligheder ved udvidelsen , der hverken skal findes i Rdets formandskab eller i Kommissionen , bestr - vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med rdsformandens henvisning til , at Sevilla ikke vil blande sig i konventets arbejde .
<P>
Jeg mener , at det ville vre hensigtsmssigt at g i dybden med nogle af sprgsmlene om reformen af Rdet .
Mske kunne reprsentanten for Rdets formandskab fortlle os , hvilke funktioner og mandater Rdet , der beskftiger sig med udenrigsanliggender , og Rdet , der beskftiger sig med europiske anliggender , har , og hvordan de forestiller sig at kunne g mere effektivt frem uden at vre instanser , der skal forhandle om det sidste komma i de forudgende debatter , og tilskynde politisk til de emner , der er p dagsordenen .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte med hurtigt at nvne indvandringen , som er et alvorligt og ptrngende problem , der er srlig vigtigt i en situation , hvor flere medlemsstater individuelt er i gang med at vedtage politikker , som i visse tilflde er modstridende .
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt utvetydigt at sttte de ml , som Kommissionen og Rdets formandskab har givet udtryk for her , og lgge vgt p to forhold : Det ene er , at der ikke br laves demagogi med dette sprgsml , og det andet er , at der skal findes reelle lsninger p reelle problemer og gres forsg p at frigre denne debat for ideologisk sludder .
Det er vigtigt , at vi finder en ligevgt mellem EU ' s tradition for modtagelse og gstfrihed - og husker p vores vrdier , der kommer til udtryk i den rammende stning om , at " indvandrere har muligvis ingen papirer , men de har vrdighed " - og dets reelle muligheder , som ikke er ubegrnsede .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , ikke kun medlemmerne af Europa-Parlamentet , men ogs den europiske befolkning forventer klare og forstelige signaler af Det Europiske Rd i Sevilla p omrder som asylbevilling , indvandring og integration af vores migranter .
Europa m her af moralske grunde fortsat bekende sig til principperne om en humanitrt bestemt asylpolitik .
Derudover m vi ogs gre det klart for vores medborgere , at vi har brug for tilvandring .
Men vi m ligeledes bevise over for dem , at vi kan styre og kontrollere denne tilvandring . Hertil er der ogs - og der har det spanske formandskab utvivlsomt ret - behov for vores nabolandes medvirken , navnlig i oprindelses- og transitlandene for den illegale indvandring .
<P>
Men vi m i fllesskab frem for alt bekmpe dem , som tjener ekstreme profitter p menneskehandel .
Fru Dez Gonzlez har talt om det spanske formandskabs trommehvirvel .
Denne hentydning om trommehvirvlen , som vi laver hist og her , glder nok for os alle .
Men nr vi ser konkret p , hvad EU samlet set har gjort for at bekmpe denne menneskehandel , s ser jeg meget lidt .
Nogle medlemmer af Parlamentet var i Bukarest sammen med nationale parlamentsmedlemmer og s der f.eks. et center mod grnseoverskridende kriminalitet .
Det bliver stttet af nogle medlemslande , stttet af amerikanerne , men det modtager ingen midler fra EU .
Men hvad der er endnu vrre , er , at man frst nu langsomt begynder at optage kontakt til Europol , eller at Europol faktisk frst nu langsomt begynder at blive aktiv her .
Jeg tror , at Europas borgere forventer , at der bliver frt en positiv indvandringspolitik , men at man ogs samtidig klart vender sig imod udviklingen af menneskehandel og andre kriminelle aktiviteter .
<P>
Men vi m ogs give dem , der opholder sig hos os , en chance for at integrere sig i vores samfund .
Nr disse mennesker skaber sig et levegrundlag - og mange er f.eks. med til at oprette nye virksomheder - ger de nemlig ogs vores flles velstand .
Her er der ikke tale om en uafgjort kamp , migranterne vinder , eller de lokale vinder , men vi kan i fllesskab vinde med en fornuftig og mlrettet indvandrings- og integrationspolitik , hvis vi nu endelig giver os i kast med den , og hvis alt det , som kommissr Vitorino har foreslet , ogs virkelig bliver gennemfrt af Rdet .
<P>
Af Det Europiske Rd i Sevilla , det er allerede blevet nvnt , forventer vi ogs signaler vedrrende reformen af Rdet . Hr .
Poettering har allerede sagt , at det er blevet mere stille , og rygter vil vide , at man egentlig ikke nsker at foretage sig noget p det omrde .
Men medlemmerne af Rdet ved selv , at Rdet isr med hensyn til sin egenskab som lovgiver trnger hrdt til reformer . Det glder frst og fremmest om at skabe strre effektivitet og gennemskuelighed .
Man behver bare at sammenligne benheden og tilgngeligheden her i Parlamentet med situationen i Rdet .
Bare nogle f skridt hen imod gennemskuelighed og borgernrhed ville nemlig ikke kun tjene Rdet , men den europiske befolknings accept af hele den europiske lovgivning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne , at Parlamentet og ogs min gruppe er indstillet p ogs at fremme yderligere reformer af den europiske lovgivning .
<P>
I mellemtiden har Kommissionen - kommissionsformanden har nvnt det - fremlagt nogle forslag herom .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til Dem , hr. kommissionsformand , og Deres medarbejdere for at have taget mange , ikke alle , men dog rigtigt mange tanker og ider til Dem , som er kommet fra Parlamentet .
Men nu glder det om - ogs det er blevet nvnt - at nedstte en interinstitutionel arbejdsgruppe og trffe en aftale herom .
Hertil er der ogs brug for Rdets medvirken , hr. rdsformand , jeg forstr ikke , mange her i Parlamentet forstr ikke , at ministerprsident Aznar har givet et klart tilsagn , at De har givet et klart tilsagn her i Parlamentet , men at det spanske formandskabs diplomater og embedsmnd intet har foretaget sig i den henseende , de har sgar hidtil blokeret for nedsttelsen af en sdan arbejdsgruppe .
S sprger jeg mig selv som parlamentsmedlem : Hvad er gldende ?
Er det ministerprsident Aznars , Deres persons , tilsagn og udtalelse , eller er det det , som embedsmnd s blokerer som led i gennemfrelsen , der er gldende ?
Jeg mener dog , at de politiske beslutningstagere burde have det sidste og klare ord .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , der vil ikke ske meget nyt vedrrende indvandring og asyl i Sevilla .
Tampere-dagsordenen havde tre elementer : kontrol , harmonisering og integration .
Rdet har ivrigt lovgivet om det frste med 5-6 love og en handlingsplan p 30 sider om illegal indvandring , men den har smlet , nr det glder harmonisering med henblik p et flles asylsystem og integration af minoriteter og indvandrere .
Det er her , det er ndvendigt , at lederne giver ministrene et ordentligt spark , men i stedet vil de ikke gre andet end at forstrke Fort Europas undertrykkelses- og fjendtlighedsretorik .
<P>
Det mest foragtelige og stupide forslag er afvisningen af udviklingshjlp til lande , der ikke dmmer op for udvandringen , hvilket vil gre dem endnu fattigere og fremkalde en ny udvandring af desperate mennesker .
Faktum er , at den reaktionre Blair-Aznar-Berlusconi-trio s langt fra at gavne det voksende sikkerhedsbehov i Europa risikerer at fremkalde strre trusler mod europiske borgere ved deres hysteriske , populistiske og brutale reaktioner p de aktuelle udfordringer .
<P>
Ved deres hysteriske skldsord om illegale indvandrere og asylsgere dmoniserer de udlndinge og fremkalder flere racemssige spndinger og mere mistro .
Men deres big brother-agtige magtudvidelser for politiet og sikkerhedstjenesten , s de kan overvge folks e-mail , internet og telefonopkald , truer privatlivets fred .
Ved at forbyde organisationer som det kurdiske PKK og Batasuna fjerner de de politiske sikkerhedsventiler for afvigende meninger som et alternativ til terrorisme .
Ansgerlandene bliver opmuntret til at sge medlemskab af EU som et udtryk for demokrati , frihed og tolerance , men Blair-Aznar-Berlusconi-trioen gr dette fuldstndig til grin .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil takke hr .
Prodi for hans tilstedevrelse og hans ord og beklage dybt , at den spanske ministerprsident ikke er til stede p Parlamentets sidste plenarmde under spansk formandskab .
<P>
Dernst vil jeg sige , at de seks prioriteter , som det spanske formandskab forelagde ved begyndelsen af dette halvr , reelt blev reduceret til to : at skabe et Fort Europa og en militarisering af det demokratiske liv , at skabe politiets Europa .
Rdsformand Aznar nsker i virkeligheden at blive formand for politiet , og han nsker ogs at opn staternes Europa mod Kommissionen og Parlamentet .
<P>
P baggrund af hans forslag til reformen af Rdet ved jeg ikke , om jeg skal fremhve hans arrogance eller hans uforskammethed mest .
Med det spanske formandskab er alle problemer vrre end for seks mneder siden .
Og hr . Aznar ser sig selv som EU ' s permanente formand .
<P>
Irlands folkeafstemning bliver hverken taget i betragtning eller afklaret , ej heller udvidelsen , som desuden er i en endnu mere forvirrende situation , eller den flles landbrugspolitik eller fiskeripolitikken , hvor han ikke tog hjde for den reelle modstning mellem landene i Syd og landene i Nord , indvandring og asyl bliver forvekslet med forbrydelse , der er intet om strukturfondene , om det europiske budget , om fuld beskftigelse osv .
<P>
I virkeligheden er der ikke noget tilbage af Tampere , Lissabon eller Gteborg .
Vi burde sprge os selv , hvad der er tilbage af den nd , der opstod ved de topmder .
I virkeligheden er der en karikatur tilbage , som Jos Mara Aznar , ministerprsident for den spanske regering , str for .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Sevilla finder sted efter de valg , der har vret i flere stater , og som har vret kendetegnet af fremgang for det yderste hjre og de nyfascistiske krfter .
Fremgangen skyldes de centrumsocialistiske regeringers neoliberale politik .
<P>
Det , der er kommet ud af denne politik , nemlig fremmedhad og racisme , arbejdslshed og elendighed , kriminalitet og terrorisme samt en styrkelse af politistaten , militariseringen og den statslige terror , kommer igen til at st i centrum for drftelserne p topmdet i Sevilla .
Formlet er at terrorisere arbejdstagerne , s de standser yderligere kampe .
<P>
Med asyl- og indvandringspolitikken i centrum og med udnyttelsen af borgernes flelse af usikkerhed , som det kapitalistiske system og den uhmmede liberalisering selv har skabt , omdannes EU mere og mere til en fstning , til en mellemstatslig politimagt , der gennemtvinger den nye verdensorden og undertrykker den folkelige modstand i selve EU .
Formlet er ene og alene at sikre og ge monopolkapitalens profit .
Vi gr kraftigt imod disse politikker , imod denne fremtid for Europa .
Vi kmper sammen med Europas befolkninger , sammen med de demonstranter , som denne gang vil oversvmme Sevilla , og mlet er at bremse de store monopolinteressers politik og magt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Europa er en krudttnde , der venter p en gnist .
Denne bemrkelsesvrdige analyse foretog en nederlandsk columnist for nylig .
Borgerne har efter hans opfattelse i revis vret utilfredse med EU .
Populistiske partiers succeser overalt i Europa viser , at der pludselig kan blive ballade .
Denne bekymring deler jeg , selv om jeg hber , at den er uberettiget .
<P>
Det er derfor overordentlig vigtigt , at europiske institutioner fungerer effektivt .
Organisatoriske problemer m ikke vre rsag til , at beslutningsprocessen eller forhandlingerne stagnerer .
Dette glder ikke mindst for Rdet .
Denne institution str jo nrmest borgerne med mder mellem nationale ministre og premierministre .
Samtidig synes denne institution efter udvidelsen at komme til at lide mest under organisatoriske mangler .
<P>
Hvad kan der gres ved det ?
Der er her og andre steder stillet en rkke praktiske forslag om f.eks. en opdeling af Rdet ( almindelige anliggender ) i et koordinerende Rd og et FUSP-Rd .
Ogs begrnsningen af det tilladte antal deltagere i en national rdsdelegation er en rimelig mulighed .
<P>
Der verserer ogs mere vidtgende forslag ssom afskaffelse af systemet med formandskab p skift .
Disse forslag er kun acceptable , hvis ligevgten mellem landene ikke forsvinder , og hvis endvidere de nationale myndigheder fortsat er tilstrkkeligt involveret i Europa .
Ligevrdige og involverede lande udgr jo EU ' s fundament .
Den , som fuldstndigt ignorerer dette , kunne mske selv vre den , som antnder krudttndens lunte .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , p tidspunktet for Det Europiske Rds mde i Sevilla er der get to r og et par mneder , med andre ord fire formandskaber , siden topmdet i Lissabon og de store ambitioner derfra om inden 2010 at gre Unionen til det mest konkurrencedygtige konomiske omrde i verden .
Det vil vre forkert og bagatelliserende at sige , at intet er hndt .
Bl.a. er der p arbejdsomrdet moderne it-kundskab med livslang uddannelse , der er knyttet til kommissr Liikanen , allerede gjort fremskridt i flere lande .
Men i disse to r , hvoraf det ene har vret overskygget af lavkonjunkturen i USA , er vi bare sakket agterud i forhold til USA .
Vksten i USA ' s bruttonationalprodukt har vret hurtigere , og arbejdslsheden er under 6 % , mens den inden for Unionen nrmere er over 10 % .
<P>
Man kan ikke sige , at der er sket nok .
Uden at gentage delomrderne enkeltvis er privatisering , reel bning af markeder og fjernelse af hindringer for strukturordninger i industrien og servicesektoren stadig ikke blevet til noget .
Strukturerne p arbejdsmarkederne forbliver stive , de ledige bekmpes , og de , der har beskftigelse , beskyttes .
<P>
rsagerne til ledighed findes i Unionens nationalstater , som Kommissionen ikke har vret i stand til at holde i skak eller lokke til at foretage konomiske reformer .
De kortsigtede reelle , men ofte ogs forestillede , nationale interesser har overhalet de flles interesser .
Der er altid valg i et land , og reformerne bliver lammet i en rrkke .
Stivhed p arbejdsmarkedet og opretholdelse af industrielle strukturer p en mde , der udgr en hindring for reel konkurrence samt den ikkeeksisterende asyl- og indvandringspolitik har skabt den utilfredshed , som nu bryder ud og er brudt ud ved de seneste europiske valg som en protest fra de unge og gamle , som ikke har kunnet f arbejde .
Dertil kommer ogs flelsen af diskrimination hos de legale udlndinge , som talrigt opholder sig i flere af medlemslandene .
<P>
Jeg vil ikke kritisere afsatte socialistiske regeringer .
Jeg fremlgger gennem Kommissionen og Rdet min appel og advarsel ogs til centrum-hjre-regeringerne , der har fet magten : Sfremt de ikke har modet til reformer , kan de glemme alt om de store ord fra Lissabon og fremtidsvisionen om Europa som verdens mest konkurrencedygtige omrde !
Sommetider kan man komme til at savne Margaret Thatcher , hvis politiks frugter Tony Blair stadig nyder godt af .
<P>
Fordelagtig , uforurenet energi er en af de grundlggende forudstninger for at skabe konomisk vkst med bredygtig udvikling .
Det er mig en glde at rose mit lands , Finlands , politiske beslutningstagere for modet til at sige klart ja til at bibeholde kernenergien parallelt med andre former for energi .
Beslutningen blev taget af en mindre stat , men netop den form for en modig bning er det , der behves p trods af en hrd , modsigende kakofoni , der bremser udviklingen .
<P>
Der er grund til at gratulere det spanske formandskab for , at udformningen af en flles asyl- og indvandringspolitik sttes i hjsdet i Sevilla .
Det er der behov for , da Europa med sin aldrende befolkning ikke har grund til at bekmpe indvandrerne , men derimod kontrolleret integrere dem som nye europere .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand for Rdet , jeg vil minde Dem om , at dette - det ved De uden tvivl - er Europa-Parlamentet .
Og jeg siger det til Dem , fordi Parlamentet kender Tampere-dagsordenen , vi ved , hvad der blev besluttet der .
Jeg vil minde Dem om det , fordi det ikke stemmer helt overens med det , som De har sagt til os .
<P>
Der var fire blokke i Tampere-dagsordenen , hvad angr flles forvaltning af indvandring . Den ene var familiesammenfring .
Rdet har allerede afvist et forslag .
Der er et andet , som er p Parlamentets dagsorden , men ikke p Rdets .
<P>
En politik for hndtering af migrationsstrmme , en politik for etablering af kanaler til lovlig indvandring , der er klar og gennemsigtig og ikke drukner i et hav af bureaukrati p grund af 15 forskellige lovgivninger .
Der er et forslag fra Kommissionen , Parlamentet kigger p det , og det er ikke p Rdets dagsorden .
<P>
En integrationspolitik , der giver sig udslag i et forslag fra Kommissionen om at oprette en statut for indvandrere med langvarigt ophold .
Det er ikke p Rdets dagsorden .
Der er totalt kaos .
Rdet ( socialministrene ) har godkendt fri bevgelighed for arbejdende indvandrere , en fri bevgelighed , som 15 nationale indvandringslove forhindrer .
Det er ikke p dagsordenen for topmdet i Sevilla .
<P>
Angende udenrigsdagsordenen vil jeg sige , at vi i Tampere talte om flles udvikling , flles forvaltning af migrationsstrmme , og De siger til mig , at der i Sevilla er en meget lille del af dette , der vedrrer den trussel , som tredjelandene vil blive udsat for .
Flles forvaltning er ikke p dagsordenen for Sevilla .
<P>
Bekmpelsen af ulovlig indvandring , som jeg i lighed med min gruppe er helt enig i , fremstr lidt firkantet .
De siger til mig , at Kommissionens plan for flles kontrol af de ydre grnser er specielt vigtig .
Det kan hverken vi eller manden p gaden forst .
Vil De diskutere det ?
For det ville vre den frste ting , der var p Rdets dagsorden .
<P>
Ikke bare det , men at de nationale regeringer i de sidste to r og otte mneder har udarbejdet nationale politikker , som er divergerende p dette omrde .
De taler om at revidere forpligtelserne fra Tampere .
Anstreng Dem ikke , det krver ikke meget tid , i to r og otte mneder er der ikke sket nogen fremskridt p indvandringsomrdet .
<P>
Som Rd er De ansvarlig for undladelsen . De er ansvarlig for ikke at fre en fllesskabspolitik , og det er meget alvorligt , hr. formand .
De erstatter enigheden om lsninger med en flles kraftls gestikulation om problemerne .
De erstatter vedtagelse af lovgivning og politikker til forvaltning af flygtningestrmme med udfrdigelse af noter og pressemeddelelser , der bidrager til at skabe en problematisk atmosfre .
<P>
De m ikke undre Dem over , at borgerne opfatter Unionen som et problem og ikke som den lsning , den burde vre .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil meget kort over for Rdets formandskab , formanden for Kommissionen og medlemmerne fremkomme med tre bemrkninger . Den frste vedrrer indvandring .
Jeg mener , at virkeligheden burde fre til en overbevisning om , at man i Sevilla br skabe den politik , som man har forlangt siden Tampere , og at den virkelig skal vre effektiv internt , at den skal have en europisk dimension , og at den desuden br fre til , at der skabes og udvikles en gte politisk dimension i Unionen , noget , der p grund af den mellemstatslige metode desvrre er blevet udsat for lnge .
<P>
Min anden bemrkning gr ud p , at der ogs br tages hjde for den ydre dimension , som forrsager indvandringen , og at samarbejdsmekanismerne derfor br styrkes og gres meget effektivere end i dag .
<P>
Et problem , som efter min opfattelse br lses i Sevilla , er den tydelige afstand mellem de holdninger , som Kommissionen har givet udtryk for i de seneste mneder , og Kommissionens forslag og Rdets modtagelse af dem .
<P>
Jeg mener , at netop hr. de Miguel har nvnt den betydning , som konventet tillgges . Det ville vre godt at afvente konventets resultater , fr man stiller en rkke forslag , der efter alt at dmme skaber forvirring om det omrde , hvorp regeringskonferencen burde udtale sig senere .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p , at hjemstedet for mange af EU ' s agenturer ikke blev fastsat i Laeken .
Jeg vil gerne vide , om man agter at behandle sprgsmlet i Sevilla .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Messner (Verts/ALE).">
Hr. formnd , meget kort om Kashmir-konflikten .
Konflikten om en af de smukkeste hjregioner i verden m nu lses , og det p lngere sigt .
Det er i dag mere ndvendigt og samtidig mere nskeligt end nogensinde , at vi finder en lsning her , men denne dialog mellem Indien og Pakistan kan kun komme i gang , hvis alle udenforstende - EU , USA , Rusland og FN - mder begge lande og i samme jenhjde .
<P>
Kashmir-konfliktens sprngfarlighed , der baserer p historiske kendsgerninger - tre krige i omrdet allerede , terror , propaganda , oppisket nationalisme og al-Qaeda - kan vre katastrofal , men den kan ogs modereres med moderate lokale krfters hjlp og en politik udefra , som viser respekt for begge parter .
Jeg advarer - og det er meget vigtigt i dag , navnlig efter Afghanistan-krigen - mod ensidig pvirkning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , vi lever p et afgrende tidspunkt for europiske og internationale anliggender .
Min delegation vil strkt tilslutte sig udvidelsesprocessen , selv om det er som en del af den institutionelle reformproces , der skal fre os frem til vores erklrede ml om et strre , lsere organiseret Europa og en afvikling af den flles landbrugspolitik og fiskeripolitik .
Vi mener ogs , at de central- og steuropiske lande efter at de har afkastet den sovjetdominerede kommunismes g , som vi i Vesten ikke kunne beskytte dem imod , og som vi kun kan tilbyde soning for ved at byde dem velkommen tilbage i familien af europiske nationer , ikke simpelthen nsker at se opbygningen af endnu en superstat ledet fra Bruxelles .
Vi glder os ogs over tilnrmelsen mellem NATO og Rusland , der nu har en flles dagsorden med EU om bekmpelse af den globale terrorisme og det ml at blive til en reel markedskonomi som medlem af WTO og i fred med sine europiske naboer .
Vi sttter strkt en ansvarlig holdning til vores milj .
<P>
Men vi har en rkke problemer med beslutningsforslaget , der gr fra vores modstand mod Nice-traktaten som en forudstning for udvidelse til afvisning af en flles asyl- og indvandringspolitik , som vi mener er et prrogativ for medlemsstaterne , selv om de strkt sttter bilateralt samarbejde med henblik p at sikre vores grnsers integritet .
Vi er stadig dybt skeptiske over for iden om , at flles bevogtning af de europiske grnser skulle kunne virke i praksis , og vi gr imod princippet om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , bde fordi den er udtryk for overfldigt dobbeltarbejde , og fordi den vil tjene til at lsgre Europa fra fllesskabet med USA inden for NATO .
<P>
Vi mener ogs , at der er fare for , at Den Internationale Straffedomstol vil blive brugt til at gre politisk skade p dem , der er fjendtlige over for vores amerikanske allierede .
Men vi glder os over opfordringen til mdehold og over nedtrapningen af konflikten mellem Indien og Pakistan i striden om Kashmir og ser opmuntrende tegn p , at prsident Musharraf endelig har lyttet til opfordringerne til at lgge bnd p de islamiske terrorister , som hans regime indtil for ganske nylig stttede , terrorister , der i den senere tid har beget grusomheder mod civile i Jamu og Kashmir og endog mod det indiske Parlament .
Vi br arrestere og udlevere dem , der begr den slags handlinger , til Indien , s de kan blive stillet for retten og dmt .
Ikke desto mindre nsker vi alle topmdedeltagerne i Sevilla alt muligt held og lykke med de udfordringer , der ligger forude .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg vil udelukkende tale om konflikten mellem Indien og Pakistan .
Hr. rdsformand , De har i Deres redegrelse med rette henvist til , at konflikten udgr en destabilisering og en trussel mod hele regionen .
Denne bekymring over den store fare har gjort , at vi , der er ansvarlige for udenrigspolitikken , fra nsten alle grupper har kunnet blive enige om et flles standpunkt , som er indeholdt i beslutningen vedrrende Sevilla .
I denne beslutning forlanger vi , at begge stater gr sig alle mulige bestrbelser for at bidrage til en afspnding af situationen , s der s hurtigt som muligt findes frem til en konstruktiv dialog mellem de to stater , der kan fre til en lsning p konflikten .
At begge sider har et ansvar for en deeskalation af konflikten , er klart . Derfor bifalder jeg de foranstaltninger , som Indien har truffet i de seneste dage , nemlig for det frste at ophve overflyvningsforbuddet for pakistanske fly og for det andet at udsende en hjtstende kommissr til Islamabad og endelig at beordre sine krigsskibe tilbage i havn .
<P>
Vi forventer ogs , at prsident Musharraf fortstter sine bestrbelser p at stoppe infiltreringen af terrorister hen over kontrollinjen i Kashmir og forstrker dem vsentligt .
Hvis han holder de lfter , som han gav i sin tale den 12. januar 2002 , er der taget et stort skridt i retning af en lsning p konflikten .
For f uger siden var jeg i Kashmir og ved kontrollinjen p en indisk post i 3.400 meters hjde . Derfor ved jeg , hvad jeg taler om .
En effektiv bekmpelse af terrorisme kan egentlig kun ske p pakistansk side .
Pakistan har ansvaret for ikke kun at opsnappe terroristerne fr grnsen , men ogs for at straffe dem og stte dem ud af spillet .
<P>
Et sidste punkt , som spiller en srlig rolle i hele problematikken , er styrkelsen af demokratiet .
Indien er et demokratisk land , og vi hber det samme for Pakistan , nr der bliver afholdt frie valg til efterret , som udmnter sig i en demokratisk regering .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. de Miguel , nu da vi nsten er et lille sluttet selskab , og i det endelse minut , jeg har fet tildelt , vil jeg ikke tale til Dem om indvandring .
I dag synes det , som om alt det , De fortalte vores generation om , hvor gode indvandrerne var , ikke glder indvandrerne i dag .
<P>
Nu hvor vi taler om at befale , De befaler s meget ved dekret , vil jeg bede Dem om at anmode hr . Aznar om at overfre al den styrke , som hans regeringsfrelse i Spanien omfatter , hertil , hvor tingene besluttes , s det forslag til reform af den flles fiskeripolitik , som kommissrkollegiet har vedtaget , ikke bliver gennemfrt , for det vil sende den allerede udpinte spanske fiskerflde ned p havets bund .
<P>
Srg for , at Deres partiflle , hr . Fischler , der er ven med landmndene og fiskerne i Syd , ikke fr trumfet sin vilje igennem .
Lad vre med at invitere ham til Madrid - der er ingen fiskere , ingen auktioner og ingen isfabrikker - inviter ham til Barbate , til Isla Cristina , hvor der er fiskere .
Lad ham se resultatet af hans uheldsvangre forhandling med Marokko , og lad ham forestille sig , hvad der vil ske med disse europiske borgere , hvis hans forslag bliver gennemfrt .
Hvis De ikke gr det , vil den slagkraft , som De udviser med Deres politik der , gavne meget lidt , nr tingene bliver besluttet her .
Hvis De er i stand til at fremme en klar holdning imod dette fiskeriforslag under Rdet i Sevilla , vil De for mig have reddet det spanske formandskab .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Sevilla skal endnu en gang tage sprgsmlet op om EU ' s politiske rolle .
Selv i dag modsvares EU ' s store konomiske indflydelse desvrre ikke af en lige s effektiv politisk indsats p den internationale scene .
Begivenhederne i Mellemsten er blot det seneste tilflde , hvor det ikke er lykkedes EU at spille en hovedrolle i fredsindsatsen .
<P>
Selv om vi stadig er langt fra mlstningen om et politisk strkt Europa , skal det dog siges , at det spanske formandskab har fet os til at gre nogle fremskridt .
Ministerprsident Aznars udtalelser om den indsats , vi alle sammen skal gre for at tage det meget vanskelige sprgsml op om den illegale indvandring , bekrfter nsket om et EU med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Indvandringssprgsmlet skal tages op p en seris , beslutsom og ikke demagogisk mde , og her skal man ikke mindst lade vre med at lgge skjul p problemets betydning , sdan som det alt ofte har vret tilfldet .
Der er i stadig strre grad behov for en flles kontrol af EU ' s grnser , og der skal oprettes et flles grnsepoliti - dette forslag , som den italienske regering har stillet , blev godkendt , og jeg tror ogs , at det er kommissr Vitorinos holdning - men det er ligeledes ndvendigt , at vi deler udgifterne til begrnsningen af indvandringsstrmmene i Europa .
Det er dog ikke alt .
Kommissionsformand Prodi har nemlig ret i , at det er ndvendigt at fjerne rsagerne til den ukontrollerede indvandring .
Vi skal fremme et samarbejde , som virkelig hjlper befolkningerne og ikke de lokale diktatorer , sdan som det alt for ofte har vret tilfldet .
Og vi skal gre en indsats for at reducere glden , hvilket man ogs mindede om i forbindelse med FAO-topmdet , der finder sted i Rom i disse dage .
Vi kan dog ikke undvre en lovgivning , som forener stringens med solidaritet , og det kan vi opn ved at regulere indvandringsstrmmene og med stor respekt tage imod dem , der nsker at arbejde i Europa , men afvise dem , der kommer for at organisere ulovlige aktiviteter , som alt for ofte er kriminelle , og som undertiden har forbindelse til terrorismen .
Det er , hvad de europiske borgere beder os om .
Jeg er overbevist om , at mdet i Sevilla giver dem det svar , de venter p .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig ogs over udtalelsen i Sevilla-erklringen om Indien og Pakistan .
Det er af afgrende betydning , at Europa ptager sig et ansvar og tager initiativ til at lse krisen i denne region og ikke bare overlader fredsbestrbelserne til USA og Rusland , i srdeleshed eftersom nogle medlemmer af Parlamentet har strke historiske bnd til denne region .
Jeg mener ogs , at det er af afgrende betydning for udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , at EU spiller en vigtig rolle .
<P>
Jeg er helt enig i Rdets udtalelse om truslen mod hele regionen , ja , hele verden , fra en atomar konflikt . Hr .
Prodi har ret , nr han siger , at vi har langt strre muligheder for at pvirke situationen positivt , fr en konflikt bryder ud end efter .
Jeg tilslutter mig fuldt ud de seneste dages initiativer bde fra Indien og Pakistan til at sge en fredelig lsning p konflikten i Kashmir .
Det m vi sttte .
<P>
Men til trods for den reducerede spnding i jeblikket fortstter trfningerne langs grnsen .
Der kommer stadig strre tabstal .
S jo hurtigere nedtrapningen finder sted , jo bedre .
Det er af afgrende betydning , at de diplomatiske forbindelser og transportforbindelserne mellem de to lande bliver genoprettet .
Bilaterale drftelser mellem de to parter m finde sted s snart som muligt .
Selv om krigen synes at vre afvrget i jeblikket , kan spndingen let stige igen , srlig omkring valgene i den indiske del af Kashmir i september .
<P>
Hvad det angr , er det af afgrende betydning , at disse valg kan pvises at vre frie og retfrdige .
Men vi m sikre , at kampen om Kashmirs territorium bliver stoppet permanent .
Det var en jagt p nye landomrder , der udlste Anden Verdenskrig , og det er ndvendigt , at den lsning , man sgte i det sprgsml , ogs anvendes i denne sag .
Ligesom man anvendte handel til at forhindre konflikter , da Det Europiske Kul- og Stlfllesskab blev grundlagt , er det afgrende at overveje sdanne midler som en fredelig mde til at holde spndingerne p et permanent lavt niveau .
De to landes bruttonationalprodukt er meget lavt , og fattigdom er fortsat et vsentligt problem .
Til trods for positive bestrbelser i den senere tid er det kun halvdelen af befolkningen i regionen , der kan lse og skrive , hvilket er en vsentlig hindring for konomisk vkst .
Det er af afgrende betydning , at EU stter den globale sikkerhed i hjsdet via et program til bekmpelse af fattigdommen .
<P>
Det meget vigtige budskab er helt klart .
Krig kan aldrig blive en lsning p situationer som denne .
Enhver handling m vre af konomisk eller humanitr art med positive initiativer til at lse op for den hjspndte situation .
Lad os nu koncentrere os om befolkningen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , tak til Rdet for dets redegrelse og tak til formanden for Kommissionen for hans bidrag .
Jeg vil fremstte nogle bemrkninger om reformerne i Rdet og om problemet med de illegale .
Hvad angr reformer i Rdet , forekommer det mig , at tre ting er meget vigtige .
Det er forbedringen og opvurderingen af Rdet ( almindelige anliggender ) , det er forbedringen af procedurerne for beslutningstagning og frem for alt bne mder i Rdet i forbindelse med lovgivning .
<P>
Opdelingen af Rdet ( almindelige anliggender ) forekommer mig absolut nskelig , frst og fremmest fordi rdene af fagministre har tiltaget sig alt for stor magt , og fordi Rdet ( almindelige anliggender ) synes at have mistet sin koordinerende opgave .
Mske kan det ogs hjlpe , hvis regeringsmedlemmer , der er ansvarlige for europiske anliggender , i alle medlemsstater fr ministertitel , sledes at de str p lige fod med de fleste fagministre .
Det gr de pgldende ministres koordinerende rolle lettere bde i deres eget land og i Rdet .
<P>
Hvad angr procedurerne for beslutningstagning , vil jeg gerne rde Rdet til at se nrmere p de 34 typer af beslutninger for at undersge , om der p dette omrde kan saneres i Rdet uden at ndre traktaten .
Beslutningstagningen er nu fuldstndig uigennemsigtig , og beslutningernes rkkevidde er utydelig .
En aktion for at forenkle disse og fremme gennemsigtigheden ville vre overordentlig nskelig .
<P>
Hvad gennemsigtigheden angr , tror jeg , at det kunne vre en meget vigtig fornyelse uden en traktatndring at skabe benhed omkring beslutningstagningen om europisk lovgivning .
Det hrer med til demokratiets fundamentale regler , at en lovgivningsmyndighed vedtager lovgivning offentligt .
Ministerrdet er et af de f organer i verden , som ikke gr dette , og det kan da virkelig ikke lngere g an .
En beslutning om at gre de dele af Rdets arbejde , som har at gre med lovgivning , offentlige er sledes absolut nskelig .
<P>
Til sidst har jeg lige en bemrkning om illegalitet .
Jeg synes , det er udmrket , at der kommer europisk grnsepoliti , men mske kunne man ogs overveje igen at gre lufthavnene til ydre grnser .
I jeblikket kontrolleres der alligevel i alle lufthavne p grund af sikkerheden , og s er det nemt ogs at vise passet .
Det er mske at bande i kirken , hr. formand , men jeg synes , at problemet med de illegale i Europa skal lses , og det kunne vre et forsg p at lse det , hvis lufthavnene igen gres lukkede .
Jeg har for vrigt altid vret imod , at lufthavnene blev gjort bne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho (PSE).">
De herrer formnd for de europiske institutioner , kre kolleger , vi m allerfrst give udtryk for vores sttte til den intense aktivitet , som EU har udfoldet sammen med USA , Rusland og FN for at undg en krig mellem Indien og Pakistan .
<P>
Jeg havde lejlighed til at besge omrdet for nogle uger siden , og p basis af den kontakt , som jeg har opretholdt med begge parter som medlem af Parlamentets delegation til Sydasien , kan jeg sige , at der ud over den spnding , som helt tydeligt eksisterer , ogs er en klar vilje til fred .
Det er rigtigt , at disse to store lande allerede har vret i krig med hinanden tre gange : to gange om Kashmir og en gang om Bangladesh .
Nu drejer det sig imidlertid ikke blot , undskyld udtrykket , om endnu en krig , for begge lande besidder kernevben og evne til at anvende dem .
Som hr. minister Ramn de Miguel har sagt det , kan man ikke udelukke , at en militr konflikt eskalerer .
<P>
Det er derfor med store forhbninger , at vi har iagttaget de seneste dages positive udvikling .
Det glder dels den pakistanske prsidents lfte om at standse infiltreringer over vbenstilstandslinjen , dels Indiens beslutning om at genbne sit luftrum for civil pakistansk lufttrafik , genoptage den diplomatiske reprsentation og trkke krigsskibe tilbage fra Det Arabiske Hav .
Tirsdagens efterretninger fra USA , der forbinder den terrorist , som planlagde fremstilling af et nukleart vben , med kredse i Pakistan , tvinger os til et fortsat hjt niveau af agtpgivenhed om , hvad der sker i omrdet .
<P>
Verden kan kun vinde med et EU , der er mere aktivt p den internationale scene .
Hvis dette skal blive muligt , m vi ikke mindst forbedre samordningen af vores udenrigs- og forsvarspolitiske indsats og komme videre i retning af et flles diplomati .
Kun p den mde kan EU for alvor spille en rolle i forebyggelsen af konflikter i verden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , EU ' s borgere har krav p sikkerhed , og de har indset , at EU skal lfte en afgrende opgave her .
De har ogs indset , at intern sikkerhed er forudstningen for stabilitet og konomisk udvikling i EU .
De har ved de seneste valg ogs vist , at de , der bengter dette behov , og som ikke er villige til at ivrkstte egnede foranstaltninger , ikke bliver genvalgt .
<P>
Jeg takker kommissionsformand Prodi , som fandt meget klare ord i dag . Jeg bifalder og sttter eftertrykkeligt de spanske initiativer , der skal tages p topmdet i Sevilla .
<P>
Ministerprsident Aznar har ment , at indvandringen er et ngleproblem , og han har ret .
Men det vi forventer er differentierede foranstaltninger i forbindelse med indvandringen .
Vi forventer os tiltag til fremskyndelse af sagsbehandlingen i asylsager , tiltag til integrering af de anerkendte flygtninge , men p den anden side ogs tiltag for en kontrolleret , en begrnset tilvandring i overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters muligheder og ndvendigheder .
Vi forventer ogs en pakke af foranstaltninger for midlertidig optagelse af krigsflygtninge .
<P>
Pakken med foranstaltninger mod illegal indvandring og menneskesmugling hilser vi srlig velkommen , og her navnlig de initiativer , som De vil tage for at oprette et europisk grnsepoliti til opgaver i de srlige risikozoner ved vores nuvrende og de kommende ydre grnser .
<P>
Desuden bifalder jeg samarbejdet med oprindelseslandene for indvandring , hjlpen til politisk og konomisk stabilisering , aftalerne om tilbagetagelse og ogs sanktionerne mod de lande , som ikke er villige til at beskytte deres grnser og sgar fremmer illegal udvandring .
<P>
At der hidtil er blevet lovet og taget initiativ til meget , men realiseret meget lidt , skyldes ikke formandskabet , men i langt hjere grad de enkelte medlemsstater og deres nationale fjendskaber .
<P>
Jeg opfordrer Dem til og anmoder Dem indtrngende om flgende : Lg pres p topmdet i Sevilla , navnlig med hensyn til foranstaltninger vedrrende indvandring , s de bliver realiseret .
De har Europa-Parlamentets fulde opbakning !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over henvisningen til Nice-traktaten i punkt 6 i det flles beslutningsforslag .
Det er en vigtig bekrftelse fra Parlamentet p , at Nice er ndvendig for at lette en heldig udvidelsesproces .
<P>
Jeg vil gerne tale direkte til den spanske rdsformand om dette punkt .
Det Europiske Rd i Sevilla er vigtigt af mange grunde , som skitseret i vores beslutninger her i dag .
Men uden Nice som et skridt p vejen vil meget af dette vre forgves .
Vi m derfor sikre , at konklusionerne fra Sevilla i det mindste indeholder en erklring om , at Nice p ingen mde modificerer den irske politik om militr neutralitet , som i jeblikket er defineret som ikke-medlemskab af de gensidige forsvarspagter .
Jeg vil ogs opfordre til , at denne erklring bliver accepteret som en protokol til de nste traktatforandringer i 2004 .
<P>
Jeg ved , at Nice ikke pvirker den irske neutralitet .
Men der er blevet skabt betydelig bekymring i Irland ved uansvarlige skrmmekampagner om dette sprgsml fra folk , der er fundamentalt imod europisk integration , folk som min kollega her i Parlamentet , fru McKenna fra De Grnne , og de etniske nationalister i Sinn Fein i Irland .
Bestemmelserne i Nice-traktaten er en del af de grundlggende regler , som ansgerlandene forhandler deres medlemskab af Unionen ud fra .
Det , at Irland indtil nu ikke har ratificeret disse grundlggende regler , tjener kun til at forstrke flelsen af afstandtagen fra EU i ansgerlandene , til skade for alle europere .
<P>
Det bekymrer mig ogs , at nogle medlemsstater spiller for galleriet , idet de modstter sig de ndvendige budgetmssige forpligtelser , der kan sikre en gunstig udvikling af ansgerlandenes konomier .
Den brede offentlighed forstr ikke de taktiske manvrer bag disse slag .
Hvad de ser , er en femrespolitik drevet af en krmmermentalitet snarere end den statsmandskunst , vores borgere skriger p .
Hvis Sevilla viser nogen genersitet fra vores politiske lederes side , vil borgerne p deres side leve op til denne genersitet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , som hr . De Rossa har ppeget , forventes det , at man p Sevilla-topmdet vil drfte afholdelsen af endnu en irsk folkeafstemning om Nice-traktaten .
Et sdant skridt , som ville vre meget beklageligt , ville have vret undvendigt , hvis de etablerede politikere i Irland havde bestrbt sig p at overtale vlgerne til at ratificere den .
I stedet kunne en meget uensartet koalition udnytte de grundlse bekymringer , hvilket frte til afvisning og til , at Irlands position inden for EU led stor skade , samtidig med at vores forhold til ansgerlandene blev skadet .
<P>
Det er muligt at f held med ratifikationen , men kun hvis man gr en stor indsats i kampagnen for et ja .
Vores opgave bliver ikke lettere af , at vi anmoder vlgerne om at omstde en afgrelse , de allerede har truffet .
Derudover er modstanderne af traktaten blevet styrket af deres succes ved det irske parlamentsvalg for nylig .
<P>
Ansvaret for at sikre et heldigt udfald ved den anden folkeafstemning phviler Irlands proeuropiske partier og arbejdsmarkedets parter .
Men det strste ansvar hviler p den irske regering .
Dens opgave bliver gjort uendelig meget vanskeligere , nr dens vigtigste talsmand i EU-Konventet , den tidligere kommissr Ray MacSharry , yderst skuffende har gjort det helt klart , at hans regering har trukket en streg i sandet med hensyn til fremtidig europisk integration .
Dens holdning - at sige " hertil og ikke lngere " - flytter den tt hen imod den britiske holdning til Europa , der lgger strre vgt p frihandelsomrdet end p at tilstrbe en politisk union .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at advare den irske regering om , at den er inde p en meget farlig kurs .
Opportunistiske euroskeptiske holdninger hos nogle af dens ledende medlemmer virkede til fordel for dem , der var imod Nice-traktaten og bidrog til , at den blev forkastet .
Det hjlper ikke , at en ledende euroskeptiker er blevet forfremmet til en plads i kabinettet .
At lefle for de samme fordomme en gang til kan udmrket resultere i endnu en fiasko og flgelig efterlade Irland halvt lsrevet fra sine partnere i EU , og det ville vre katastrofalt .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis nogle af de indbudte p tilhrerpladserne , som er sammen med os i dag , havde overvret den forhandling , der fandt sted her i Parlamentet i marts , ville de ikke forst noget som helst , for i dag har venstrefljen kritiseret Barcelona-processen meget , selv om vi i marts , da vi evaluerede det Rd , stemte for en beslutning , der var meget positiv .
Jeg vil gre opmrksom p , at man ikke kan g imod akterne selv , og at det , der var godt for tre mneder siden , ikke kan vre skidt i dag .
<P>
Min anden overvejelse vedrrer indvandringssprgsmlet .
Jeg mener , at formandskabet har udmrket sig ved noget meget vigtigt i politik , nemlig fleksibilitet .
Indvandring var ikke en af det spanske formandskabs prioriteter , men det har set , at det er en af borgernes prioriteter i jeblikket , og det har derfor taget indvandring med p dagsordenen .
Og desuden er det rigtigt , at der er mange sager , som i lang tid har vret blokeret i Rdet .
Jeg synes , at man i stedet for at kritisere denne inddragelse burde bifalde , at der gres forsg p at gre fremskridt p alle de omrder .
<P>
Men der er et sidste sprgsml , som hr . Poettering har bragt p bane , som efter min mening er yderst vigtigt , og som der mske ikke er blevet talt nok om , og det er blokeringen af udvidelsen .
Vi har i lang tid med Parlamentet i spidsen anmodet om , at udvidelsen gennemfres inden for nogle bestemte tidsfrister , og nu er der lige pludselig nogle medlemsstater , nogle medlemsstaters ledere , der frst vil have ivrksat visse ndringer af den flles landbrugspolitik f.eks. , som vil forhindre , at udvidelsen kan finde sted inden for de frister .
<P>
Derfor vil jeg i Parlamentets konstruktive nd anmode vores venner p venstrefljen om at tale med hr .
Schrder , hr .
Persson og hr . Blair for at sikre , at vi ikke lgger hindringer i vejen for udvidelsen og kan gennemfre den , nr vi nsker det .
<SPEAKER ID=40 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil vre meget kortfattet - for det frste p grund af den begrnsede tid og for det andet , fordi det ville vre nsten umuligt at svare indgende p alle indlg - men jeg vil sige - og dermed svare medlemmer som hr . Poettering , der har sagt , at vi vil vurdere det spanske formandskab , efter at vi har set , hvad der sker i Sevilla - at formandskabet ikke kun eksisterer , nr der er et Rd , men fra den 1. januar til den 30. juni .
Der er get mange dage , der er stadig mange dage tilbage , og vi vil gre mange ting .
<P>
Vi har flgende forkvaklede opfattelse : Det synes , som om Unionen afhnger af et enkelt lands vilje . Unionens formandskab er det ansvar , som et land har for at koordinere Unionens aktiviteter , ikke for at gre alt det , som Unionen skal gre , for det er Unionen , der gr tingene .
Der er noget andet , som ikke bliver understreget nok : Resultaterne af et formandskab - og til syvende og sidst er et formandskab en periode - er resultaterne af en god interinstitutionel aftale . Rdet kan ikke gre noget uden Kommissionens sttte og initiativer , og Kommissionen og Rdet kan ikke gre noget uden Parlamentets sttte .
Jeg mener , at formandskabet i disse seks mneder - det vil jeg understrege - har fet uvurderlig sttte af Europa-Kommissionen hele tiden , og det gr det fortsat . Takket vre Europa-Kommissionens indsats - og dens initiativret , som har givet den mulighed for at stille forslag - har vi kunnet lse mange problemer og gre mange ting .
Inden for proceduren med flles beslutningstagning og Parlamentets lovgivningsopgaver er der ogs sket virkelig store fremskridt , som ikke kan ignoreres . Under den foregende mdeperiode vedtog man her - uden forligsprocedure og for frste gang i historien takket vre Parlamentets indsats - rammeprogrammet for forskning og udvikling , ligesom statutten for Europa-Parlamentets valgsystem , der har vret blokeret i flere r , vil blive vedtaget i dag takket vre Parlamentets og formandskabets flles indsats .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke gre status over det spanske formandskab , for det vil rdsformanden gre p det plenarmde , der finder sted den 2. juli med netop det forml . Der kan hr .
Nogueira , som er s interesseret i at se den spanske ministerprsident , f opfyldt sit nske . Den 2. juli kl .
10 om formiddagen er De indkaldt til at give mde her , hr . Nogueira , for rdsformanden vil frst redegre for resultatet af formandskabet , nr det er afsluttet , og det gr det sndag den 30. juni .
<P>
Nu taler vi om Rdet i Sevilla , og der er en ting , som jeg gerne vil sl fast .
Formanden for Gruppen for Det Europiske Folkeparti - og andre medlemmer som hr . Swoboda - er bekymrede over det interinstitutionelle samarbejde .
For det frste vil jeg sige til ham , at der ikke kunne gres en strre indsats i dette halvr end den , som Rdet og Kommissionen har gjort for at opn en interinstitutionel aftale .
Desuden eksisterer den aftale allerede , og jeg ved ikke , hvorfor sprgsmlet bliver rejst igen .
Vi har haft et mde , hvor de tre institutioner blev enige om at oprette en gruppe p hjt plan vedrrende interinstitutionelt samarbejde med tre niveauer : politisk p hjeste plan ( formnd ) , politisk p nsthjeste plan ( kommissrer , ministre og udvalgsformnd ) og teknisk ( generalsekretrer for de tre institutioner og ambassadr / fast reprsentant ) .
Det er allerede oprettet .
Hvem drager det i tvivl ?
<P>
Jeg skal naturligvis ikke rbe Rdets konklusioner , for det er ikke min opgave , men jeg opfordrer medlemmerne af Parlamentet til at lse dem , og nr de har gjort det , kan vi tale sammen igen .
Den 2. juli vil De f lejlighed til at sprge hr . Aznar , om den forpligtelse virkelig er blevet opfyldt .
Jeg forstr ikke , hvorfor der er foresprgsler her , nr tingene er forlbet i henhold til de forpligtelser , vi har ptaget os .
Jeg skal minde Dem om , at der i februar var et mde her mellem kommissionsformand Prodi , rdsformand Aznar og parlamentsformand Cox , hvor beslutningen blev truffet .
Jeg ved ikke , hvorfor sprgsmlet bliver rejst nu igen .
Sprgsmlet om better regulation er helt integreret i det interinstitutionelle samarbejde , som vi forsger at gennemfre .
<P>
Hvad angr den vrige kritik fra Den Socialdemokratiske Gruppe , mener jeg , at syndromet om at nske at bringe modstningerne i den interne politik op i Europa-Parlamentet er meget drligt .
Derfor vil jeg ikke deltage i den fgtekamp , der gr ud p at se , hvem der gr det godt , og hvem der gr det drligt .
Jeg vil ikke svare , for jeg mener , at det spanske formandskab har gjort , hvad det kunne , og at dets resultater er tilstrkkeligt tilfredsstillende , og isr at vi gr status over det spanske formandskab den 2. juli .
<P>
Hvad angr andre emner for Rdet som udvidelsen , vil vi f lejlighed til at tale indgende om den i eftermiddag .
Jeg vil sige , at vi i gr afsluttede de sidste tiltrdelseskonferencer p ministerplan i Luxembourg , bortset fra endnu en p stedfortrderplan , som finder sted inden mnedens udgang .
Status er , at der i dette halvr er blevet lukket 87 forhandlingskapitler .
Ud af 31 kapitler har de fleste af medlemsstaterne lukket mellem 26 og 29 kapitler i gennemsnit .
Det vil sige , at det danske formandskab fr til opgave at lukke gennemsnitligt 2-3 kapitler .
Forhandlingsplanen er overholdt , og det eneste , der endnu mangler at blive indget aftale om - og jeg hber , at det kan ske inden Det Europiske Rd i Sevilla - er den flles holdning om landbrug .
Vi ved allerede , hvorfor den flles holdning ikke er vedtaget . Der er en gruppe lande , som tilsyneladende ikke kender principperne for EU ' s acquis og skelner mellem to grupper af lande - lande , der modtager direkte betalinger , og lande , der ikke gr det - og derved forskelsbehandler de ansgerlandene voldsomt og udnytter situationen til at tage udvidelsen som gidsel for at opn deres ml i reformen af en bestemt flles politik .
Hvis de lande ikke husker det , de br huske , m de tage ansvaret for at have forsinket udvidelsen , og de m st til regnskab over for Parlamentet , over for deres respektive offentlige meninger og over for ansgerlandene .
Hvad angr udvidelsen , vil jeg derfor blot tilfje , at Det Europiske Rd i Sevilla udelukkende skal begynde at tale om , at konstatere , at den tekniske forhandlingsplan er afsluttet , og udarbejde det overordnede politiske forlb : Hvad man vil gre , efter at forhandlingerne er afsluttet , hvordan scenariet vil se ud i 2003 , hvordan man vil undertegne traktaten , hvordan man vil gennemfre ratifikationerne , hvordan man vil inddrage de nye ansgerlande i regeringskonferencen , og hvordan de skal deltage i valget til Europa-Parlamentet .
Det er den politiske forhandlingsplan , som Det Europiske Rd i Sevilla skal udarbejde , den tekniske er afsluttet .
De kan godt tage det roligt , for med Rdets indsats og Kommissionens uvurderlige sttte har det spanske formandskab kunnet gennemfre mandatet fra Det Europiske Rd og Parlamentet .
<P>
Reformen af Rdet har tydeligvis to sider : en udvende og en lovgivende .
Den lovgivende skal vre mere ben - det er vi helt enige i - og reformerne af Rdet gr netop i den retning .
Ogs i retning af at gre det mere effektivt , at adskille Rdet ( almindelige anliggender ) og Rdet ( eksterne anliggender ) , at nedbringe antallet af Rd i forskellige sammenstninger , at lave en bedre metode til forberedelse af Europiske Rd , at indskrnke De Europiske Rds apparat og gre det effektivere og mindre , at udarbejde et system for konklusioner , som ikke krver en endels debat om ubetydelige smting osv . Det er alt sammen interne reformer , som Rdet kan gennemfre , og som gr i retning af benhed , men som p ingen mde kompromitterer noget af det , som primrretten omfatter , for det hrer ind under regeringskonferencens kompetenceomrde .
<P>
Jeg vil ikke blive ved med at fremhve de konomiske emner .
Der er et emne , som jeg ikke har talt om , fordi det blev behandlet her i Parlamentet i gr , nemlig topmdet i Johannesburg og bredygtig udvikling .
Vi er meget bevidste om , at forberedelseskonferencen p Bali var en fiasko , og vi nsker , at Det Europiske Rd i Sevilla udstikker nogle klare retningslinjer for at bekrfte EU ' s fremtrdende position p de vigtigste omrder for Johannesburg , som er udviklingsbistand , miljbeskyttelse og bredygtig udvikling .
Under det spanske formandskab har Unionen ratificeret Kyoto-protokollen , og den har opnet et tilsagn i Monterrey om finansiering af udvikling , der i virkeligheden er et tilsagn , hvor vi har formet at forene alles vilje , og hvor hele den udviklede verden har forpligtet sig til at forge sin udviklingsbistand .
Jeg mener , at vi med de to elementer kan tage til Johannesburg i forvisning om , at vi tilhrer den gruppe lande , der p verdensplan frer an i alle de store sprgsml om bredygtig udvikling .
Derfor vil Det Europiske Rd ogs fremkomme med tilkendegivelser i den retning .
<P>
Jeg vil ligeledes sige til hr . De Rossa , at Det Europiske Rd vil udtale sig om det srlige problem , som han har nvnt , om en erklring , der kan hjlpe Irland med at f en bedre prsentation og strre sikkerhed for landets borgere forud for ratificeringen af Nice-traktaten .
Det emne vil blive behandlet , og vi hber at kunne offentliggre en erklring , som er s positiv som muligt , netop p det omrde , som hr . De Rossa har nvnt .
<P>
Ud over alle disse emner er der andre udenrigspolitiske emner , som vi allerede har talt om .
Jeg har noteret mig indlggene , navnlig de indlg , der vedrrer konflikten mellem Indien og Pakistan .
Jeg bekrfter , at Det Europiske Rd agter at behandle det sprgsml og sende et budskab , der er s utvetydigt og konstruktivt som muligt , og jeg tror , at det er nsten umuligt at analysere alle de ting , som vil blive behandlet p Rdet , men jeg mener , at dette Rd bliver det afsluttende punktum for en periode p seks mneder , der har vret usdvanligt intens .
<P>
Jeg har ikke talt om indvandring og asyl , men jeg vil gerne sige - for jeg kan ikke slutte uden at tale om dette emne , som er blevet nvnt af mange - at jeg tror , at det er den ulovlige indvandring , der bekymrer alle de europiske offentlige meninger , ikke den lovlige indvandring , for den har sine kanaler , og millioner af indvandrere har allerede slet sig ned i Europa , som altid har vret bent for modtagelse og asyl .
Det , der skaber alvorlige vanskeligheder for det europiske samfund , er strmmen af ulovlige indvandrere , som , netop fordi de er ulovlige , er udstdte , er uden for loven , og dermed bliver udnyttet og udsat for lidelser , hvilket naturligvis er uacceptabelt i vores samfund .
Derfor skal vi kmpe imod det .
<P>
Tampere-programmet findes , og hvis visse dele af det ikke er blevet gennemfrt , er det , fordi de ikke har kunnet gennemfres mellem 1999 og 2002 .
Er det Rdets ansvar ?
Ja , det vil det vre , men det er ikke det nuvrende formandskabs ansvar , det er et ansvar , der har hobet sig op i lbet af mange andre formandskaber .
<P>
Det burde lovprises og ikke kritiseres , at dette formandskab nsker at tage Tampere-programmet op og siger " lad os gre det n gang for alle " .
Jeg mener alts , at dette sprgsml , ligesom alle andre sprgsml om ulovlig indvandring , foruroliger det europiske samfund i dag , og derfor er det logisk , at stats- og regeringscheferne behandler dem i hele deres dimension .
Det er naturligvis en helt offentlig dimension , for der er forslag fra Kommissionen , og desuden kan jeg fortlle , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) holder mde i morgen og i overmorgen og vil behandle alle disse sprgsml .
Rdene er offentlige , og alle kan f kendskab til Rdenes dagsordener .
Derfor mener jeg ikke , at der er nogen skjult dagsorden for asyl og indvandring og alle de emner , som vil blive drftet p Det Europiske Rd i Sevilla .
<P>
Hr. formand , jeg vil blot sige til Dem , at med dette Rd afsluttes denne periode , som har vret en hrd og vanskelig etape . Vi hber , at konklusionerne fra Sevilla vil afspejle alt det arbejde , vi har udfrt , og at de vil leve op til de forventninger , som det europiske samfund og Parlamentet har til Rdets og Kommissionens arbejde .
<SPEAKER ID=41 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil forsge at gre det meget kort , for jeg kan se , at Parlamentet allerede er ved at forberede sig p afstemningen .
<P>
Jeg vil blot sl nogle vsentlige punkter fast .
Det frste punkt er den store enighed om udvidelsen , som vi kan se her i dag , og i den forbindelse vil jeg gerne minde om , at det er den strste og vigtigste kommende opgave , som vi str over for . Det andet punkt er , at jeg glder mig over denne forhandling , der giver os - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - en flles linje p mdet i Sevilla , nr det glder den institutionelle aftale og vores samarbejde om en bedre tilrettelggelse og en bedre lovgivning .
<P>
Vores flles nske om at n frem til en interinstitutionel aftale inden rets udgang er et kraftigt og afgrende bidrag til vores mde at arbejde p og er efter min mening ogs et bidrag til , at topmdet i Sevilla bliver en succes .
Det skal understreges , at alt dette - og her vil jeg gerne berolige alle parlamentsmedlemmerne - absolut ikke griber ind i konventets arbejde .
Det er noget , som vi skal gre uden at ndre traktaterne , og det er vores pligt , for vi kommer under alle omstndigheder til at arbejde med de traktater , vi har , i mange r endnu .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at vi skal gre en flles indsats med hensyn til de vigtige mlstninger , som mange af Dem var inde p i forbindelse med topmdet i Johannesburg .
Det er ikke noget , som vi har sat i anden rkke , men jeg m sige , at vi er meget alene p disse internationale mder .
Og hvis jeg skal vre helt rlig , m jeg sige til Parlamentet , at disse gentagne topmder , som vi har deltaget i , og som burde vre et udtryk for den kraftige og gede opmrksomhed p den tredje verdens problemer , ikke har givet de forventede resultater .
Ogs p FAO-topmdet i gr var de strste landes reprsentanters fravr et tydeligt bevis p , at det er ndvendigt at tage denne politik fuldstndigt op til fornyet overvejelse .
<P>
Der er selvflgelig ogs nogle modstningsforhold i EU ' s politik , nr det glder disse sprgsml .
Jeg vil gerne minde om nogle af de problemer , der blev understreget her i Parlamentet , f.eks. Middelhavspolitikken , vanskelighederne med at oprette en finansiel institution , som sttter udviklingen i disse omrder , nemlig Euro-Middelhavsbanken , og de endnu strre vanskeligheder , man stder p i forbindelse med oprettelsen af fonden for en interkulturel dialog , som er en mlstning , nogle lande ikke engang ville stte 1 million euro af til .
<P>
Hvad indvandringen angr , er der en fantastisk enighed om de vigtigste punkter , nemlig grnsepolitiet , samarbejdet med de kommende medlemsstater om at bekmpe den illegale indvandring samt en aktiv politik for at integrere indvandrerne og , sdan som hr . Suominen sagde , gre dem til gte EU-borgere .
Det er den flles mlstning , som vi alle flger .
<P>
Vi skal naturligvis huske , at det for at n denne mlstning er vores opgave og vores pligt at kmpe for en aktiv rolle i forbindelse med indvandrernes integration og familiesammenfringen og for endelig at f nogle retningslinjer for indvandringen , sdan som hr . Pirker sagde .
<P>
Mine damer og herrer , dette er sledes det arbejde , vi skal udfre i fllesskab .
Og det skal vi for at n en mlstning , som vi alle er enige i , nemlig forberedelsen af EU ' s udvidelse med nogle institutioner , der er egnede til denne vanskelige opgave .
<SPEAKER ID=45 NAME="Dell'Alba (NI)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har undtagelsesvis bedt om ordet inden afstemningen , fordi den forestende afstemning vidner om god forstelse , vidner om en tilfredsstillende procedure , som Europa-Parlamentet , Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget har gennemfrt sammen med Rdet og Kommissionen .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at komplimentere min medordfrer , Michiel van Hulten , for den indsats , han har ydet p vegne af Budgetkontroludvalget , ligesom jeg gerne vil takke hr . Wyn for den indsats , han har ydet som formand for Forligsudvalget .
Jeg takker de to udvalg , som sammen med hovedordfrerne har ydet en ihrdig indsats , og endelig vil jeg , for s vidt angr Parlamentet , takke disse udvalgs sekretariater .
Endvidere vil jeg gerne komplimentere det spanske formandskab for den vedholdende indsats , der har frt til afslutningen af denne bde vanskelige og vsentlige sag .
Endelig skal der afgjort rettes en tak til fru Schreyer og Kommissionen samt Generaldirektoratet for Budget for det gode samarbejde , der har gjort det muligt at afslutte denne sag .
<P>
Betnkningen er udtryk for den enighed , der er opnet , om EU ' s finansforordning .
Der er sledes tale om et vsentligt emne .
Vi er net til enighed om en lsning , som vidner om , at det er muligt at etablere et godt og loyalt samarbejde institutionerne imellem om flere interinstitutionelle anliggender .
Jeg hber , det foreliggende resultat m tjene som eksempel ved lsningen af andre lige s vanskelige eller vanskeligere sager .
<P>
Lad mig om indholdet af betnkningen blot sige , at De , kre kolleger , her kan stemme for en betnkning , som gr det muligt for Europa-Parlamentet at fastholde og styrke sine befjelser som budgetmyndighed og som den myndighed , der kan meddele decharge .
Det finder jeg grund til at understrege .
Det skal tilfjes , at De ved afstemningen tager stilling til en finansforordning , som er mere gennemsigtig , som omfatter forskrifter og procedurer , som er formuleret i et klart sprog og beror p benhed .
Jeg finder sledes , at der er tale om et godt resultat , og jeg takker alle , der har bidraget til arbejdet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Da det drejer sig om budgetproceduren , tillader jeg mig ogs at give ordet kort til den kommissr , som er ansvarlig for budgettet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den nye version af finansforordningen er et af de mest omfattende og strste lovvrker i indevrende valgperiode . Derfor takker jeg p Kommissionens vegne for det glimrende samarbejde med Europa-Parlamentet og Rdet og i srdeleshed med de to udvalg , Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget , og vil gerne lyknske de to ordfrere , hr .
Dell ' Alba og hr. van Hulten , med den meget kloge mde , hvorp forhandlingerne er blevet frt , og de positive resultater for Parlamentet .
Hjertelig tak p Kommissionens vegne !
<SPEAKER ID=49 NAME="Busquin">
Mine damer og herrer , Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 4 og 5 , som Rdet skulle kunne vedtage inden udlbet af det spanske formandskab .
<P>
Kommissionen mener imidlertid , at ndringsforslag 6 p nuvrende tidspunkt kan bringe den aftale , der er indget med Rdet , i fare , hvorfor Kommissionen m afvise dette forslag .
<P>
Det br vre vores flles ml at sikre , at forordningen om oprettelse af et europisk agentur for sfartssikkerhed hurtigt vedtages .
<SPEAKER ID=51 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen lyknsker ordfreren , hr . Nistic , og Miljudvalget med de fremskridt , der er gjort i forbindelse med dette vigtige emne .
Vi hber , arbejdet snart kan afsluttes , sledes at de nye befjelser p folkesundhedsomrdet , som flger af Amsterdam-traktaten , kan udmntes i praksis .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 9 , 12 , 15 , 17 , 19 , 25 , 27 og 28 .
Endvidere kan Kommissionen delvist acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 5 , 6 , 10 , 13 , 14 , 16 , 18 , 20 og 21 .
Kommissionen kan af de rsager , kommissr Byrne fremfrte under grsdagens forhandling , ikke acceptere ndringsforslag 4 , 7 , 8 , 11 , 22 , 23 , 24 og 26 .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne foretage en ndring i tekstens begyndelse , hvor der str , at " medlemsstaterne aflgger rapport til Kommissionen om disse foranstaltninger hvert andet r .
" ndringen er flgende : " hvert tredje r . "
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg anmoder om en tilfjelse , idet tilfjelsen skal lyde som flger : " og bredygtig forbrnding . "
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , vi br minde de kolleger , der mske ikke kommer til det hjtidelige mde , om , at afstemningen om mdekalenderen for nste r finder sted kl . 12.30 , s alle er tilbage og ikke bliver overrumplede .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Mdet bliver nu afbrudt og genoptaget efter det hjtidelige mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.58 p grund af det hjtidelige mde og genoptaget kl .
12.35 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Historien synes at gentage sig .
Afstemningen om mdekalenderen fulgte efter et hjtidligt mde sidste gang .
Jeg vil gerne sikre i dette store demokrati , at De giver folk mulighed for at komme tilbage og p plads for at stemme .
Det forekommer at vre for meget af et sammentrf , at njagtig det samme sker i r , som skete sidste r .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Jeg beklager , men De m lede efter sammensvrgelsesteorier andre steder .
Jeg vil gerne g videre med afstemningen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , demokrati indebrer efter min opfattelse , at stemmeafgivningen undertiden m vre offentlig .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Hemmelig afstemning er forbeholdt visse anliggender . Nr der er demokrater , som ikke offentligt vil tilkendegive , hvilke valg de trffer i forbindelse med afgrende politiske anliggender , nr de henholder sig til hemmelig afstemning om proceduresprgsml , samtidig med at de tilkendegiver , at de er tilhngere af benhed , m jeg sige , at det ikke er i overensstemmelse med min opfattelse hverken af demokrati eller benhed eller politisk ansvarlighed .
Jeg vil offentligt erklre , at jeg vil stemme imod de ndringsforslag , der er stillet af medlemmer , som advokerer for benhed . Det er en ganske ejendommelig form for benhed !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Fra det sted , hvor jeg sidder , ser det ud , som om radarskrmene lyser op overalt i salen .
Vi er her for at stemme .
Vi har hrt fru Bers sige noget , som mange kolleger efter bifaldet at dmme psknner .
Der er mange , der gerne vil tage ordet .
Hvis det drejer sig om dette , fr de ikke ordet .
<P>
Med hensyn til den hemmelige afstemning , begrnser artikel 136 ikke omfanget af brugen af hemmelige afstemninger .
Det , den specificerer , er , at man for at kunne bruge en hemmelig afstemning skal have en anmodning underskrevet af mindst en femtedel af medlemmerne af Parlamentet , nemlig 126 medlemmer .
Embedsmndene har modtaget underskrifter fra 140 medlemmer , der anmoder om hemmelig afstemning .
Det forekommer mig at vre p linje med bestemmelserne i forretningsordenen for Parlamentet , at de 140 har ret til at fremstte en sdan anmodning .
Fru Bers og andre har naturligvis ret til at anmode de 140 om at tage denne anmodning tilbage .
Men hvis de ikke gr det , er reglerne klare .
<P>
Jeg vil sprge , om de 140 har en talsmand , der vil kommentere sprgsmlet om at trkke forslaget tilbage .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , lad mig sige , at vi ikke vil trkke anmodningen om hemmelig afstemning tilbage af den enkle grund , at medlemmer tidligere har fundet det vanskeligt i dette specielle sprgsml at stemme i overensstemmelse med deres samvittighed , og vi nsker , at alle skal kunne stemme i overensstemmelse med deres samvittighed i denne sag .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af afstemningen .
<P>
( Parlamentet vedtog kalenderen for mdeperioderne )
<P>
Betnkning ( A5-0008 / 2002 ) af Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om generel revision af forretningsordenen ( 2001 / 2040 ( REG ) )
<SPEAKER ID=68 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , blandt de 62 ndringsforslag fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , De vil stte til afstemning under t , er ndringsforslag 1 , men ikke ndringsforslag 73 .
Men disse ndringsforslag er komplementre .
Vi br ikke vedtage det ene uden at vedtage det andet , for hvis vi gr det , vil vi fjerne afstemning ved navneoprb .
Det vil i det mindste fjerne muligheden for at fre resultaterne af sdanne afstemninger til protokols .
Jeg er sikker p , at der ikke er nogen her i Parlamentet , der har haft dette til hensigt , heller ikke den gruppe , der har anmodet om en srskilt afstemning .
Jeg vil anmode Dem om at stemme under t om ndringsforslag 1 og 73 og anmode Parlamentet om at stemme for dem .
Det er en ren teknisk revision af reglerne .
Der er ikke noget virkelig substantielt her , men det er vigtigt , at vi ikke forkludrer det .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 56
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne over for plenarforsamlingen stille et mundtligt ndringsforslag p begring af en rkke medlemmer , som reprsenterer forskellige politiske grupper .
Det ser ud , som om en del af en stning er faldet ud i denne srdeles komplekse betnkning . Det drejer sig om en bestemmelse , som vedrrer forretningsordenens artikel 108 .
<P>
Jeg foreslr med ordfrerens , hr . Richard Corbetts , billigelse , at flgende indfjes : " Parlamentet kan efter anmodning fra 1 / 10 af dets medlemmer og p grundlag af en srlig betnkning osv .
"
<P>
Rent faktisk er det i jeblikket plenarforsamlingen , som kan ivrkstte denne procedure , naturligvis i samrd med det kompetente udvalg .
Jeg finder det imidlertid afgrende at erindre om dette forhold .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ikke i overensstemmelse med de aftaler , som vi har truffet om dette punkt under drftelserne i udvalget og i gruppen .
Det drejer sig om , at vi kun bner for en sdan procedure , hvis der ogs er udsigt til at opn de pgldende flertal i det videre forlb i denne vanskelige procedure med henblik p konstatering af medlemsstaters krnkelse af menneskerettighederne .
Derfor kan vi ikke godkende dette mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , vi har fet forelagt et ndringsforslag 172 , som indeholder en stning , affattet p engelsk , som ikke umiddelbart er forstelig .
Mske er der tale om en fejl .
Jeg lser teksten , idet jeg henvender mig til ordfreren :
<SPEAKER ID=75 NAME="Corbett (PSE)">
Dette kommer , fordi vi er blevet enige med de andre institutioner om to forskellige frister for , at Parlamentet kan rejse indvendinger mod , at Kommissionen vedtager gennemfrelsesforanstaltninger .
I den generelle rammeaftale med Kommissionen har vi en frist p en mned .
Men for nylig havde vi held til at f forhandlet os til en lngere frist i forbindelse med Lamfalussy-rapporten .
Hr. von Wogau var ordfrer og vil huske , at vi opnede en frist p tre mneder for foranstaltninger , der falder inden for denne kategori .
S i stedet for at begrnse os til en frist p en mned i forretningsordenen generelt , nr man kan g lngere vedrrende denne kategori , bliver reglen tilpasset for at sikre , at vi kan g videre , nr det glder foranstaltninger af denne art .
Det er relativt enkelt , og jeg rder Parlamentet til at vedtage ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Jeg har indtryk af , at det , De henviser til , er en pakke , der drejer sig om finansielle tjenesteydelser .
Forvirringen opstr , fordi der henvises til de finansielle markeder .
Jeg foreslr , at Parlamentet og ordfreren enes om , at vi ndrer ordet " marked " til " tjenesteydelser " .
Jeg tror , at det tager hjde bde for indvendingen og forklaringen .
Lad os gre det og s stemme om 172 .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 144
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har som PPE-Gruppe stillet bde ndringsforslag 142 og ndringsforslag 144 til dette punkt .
Efter at ndringsforslag 142 nu er blevet vedtaget , bortfalder efter min mening afstemningen om ndringsforslag 144 , da det vedrrer det samme emne .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Hr . Corbett , falder 144 som flge af en vedtagelse af 142 ?
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg er glad for , at min kollega i PPE-DE-Gruppen nu har ladet sig overbevise om det , som jeg foreslog ham i gr .
I gr mente han , at vi havde brug for en srlig og yderligere afstemning , men det glder mig at kunne sige , at han accepterer , at vi ikke gr det .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Tak for denne elskvrdige bemrkning .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 174
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , tjenesterne har faktisk konstateret , at ndringsforslagene er identiske .
Det er dog ikke tilfldet i alle sprogversioner , og ogs med hensyn til den engelske originaludgave afviger versionen i udvalgsbetnkningen interessant nok fra den version , som plenarforsamlingen nu har fet forelagt .
Det drejer sig om , hvorvidt vi krver , at den hjtstende reprsentant er til stede under debatter om udenrigs- og sikkerhedspolitik , eller hvorvidt vi vlger en mere hflig formulering , nemlig at han skal inviteres .
Jeg mener , at vi , da det drejer sig om udenrigs- og sikkerhedspolitik , br vlge den diplomatiske formulering . Det er den , som er indeholdt i ndringsforslag 120 og 174 .
<SPEAKER ID=82 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , hr . Wuermeling har ret .
Forvirringen opstr som flge af , at der er blevet sendt to forskellige versioner af originalen rundt .
Hvis vi tager den rettede version af originalen , er de tre ndringsforslag faktisk identiske , og vi kan stemme om dem under t , hvilket vil vre den bedste lsning .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
I ndringsforslag 74 str der flgende : " Et medlem kan hjst afgive mundtlig stemmeforklaring to gange i hvert mde .
" Jeg har en svag mistanke om , at de , der har stillet dette ndringsforslag , vil have mig til at tie stille , eftersom jeg er den eneste , der afgiver mere end to stemmeforklaringer .
<P>
Selv om jeg er modstander af ndringsforslag 74 , vil jeg efterkomme forslagsstillernes nske og begynde at tie stille med det samme , eftersom jeg giver afkald p et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Fatuzzo har , som han har for vane , afgivet en erklring om afstemningen , for hans anliggende er allerede blevet opfyldt , idet vi har forkastet ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , jeg vil gerne hellige mig mine formelle pligter over for kongen af Jordan .
Det glder mig at have vret i stand til at komme s langt med Corbett-afstemningen .
Jeg m give min ven hr . Bourlanges en lille undskyldning for at have vret udsat for formandshammeren tidligere i dag , men jeg mener , at Parlamentet satte pris p en hurtig afstemning .
I sidste instans hber jeg ikke , at nogen srinteresser har lidt overlast .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en kort bemrkning hertil : Det drejer sig her om , at der skal vre en forpligtelse til at undersge den finansielle virkning af udvalgsbetnkninger .
Artikel 159 omhandler et sted i teksten de lovgivningsmssige betnkninger .
Hertil har vi allerede vedtaget en formulering .
Artikel 160 vedrrer nu ikke-lovgivningsmssige betnkninger . Vi br sikre , at der benyttes den samme formulering i begge tilflde , fordi det rent sagligt ikke gr nogen forskel , om der bliver udarbejdet en finansieringsoversigt vedrrende en lovgivningsmssig eller en ikke-lovgivningsmssig betnkning .
Som flge af afstemningen om forslag 88 burde det for s vidt egentlig ikke vre ndvendigt at foretage afstemning her p ny .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden.">
Det forekommer mig at vre fornuftigt .
Er ordfreren enig ?
<SPEAKER ID=90 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , det er endnu et tilflde , hvor der er opstet forvirring , fordi de ndringsforslag , der blev omdelt fr afstemningen , ikke helt svarer til ndringsforslagene i betnkningen , fordi der i mellemtiden er blevet foretaget en sproglig rettelse , men hr .
Wuermeling har ret . Vi br holde os til samme formel , som vi allerede har vedtaget , s vi fr konsekvens i teksten .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Vi vil sikre , at der er konsekvens .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0252 / 2000 ) af Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af Europa-Parlamentets forretningsorden for at sikre balance i rettighederne for enkelte medlemmer og for grupper ( 1999 / 2181 ( REG ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0306 / 2000 ) af Inglewood for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelser om begrundelse for ndringsforslag ( 1999 / 2195 ( REG ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Dell ' Alba ( A5-0227 / 2002 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Colom i Naval (PSE)">
Jeg vil kort , fordi der ikke har vret en rigtig forhandling i dette tilflde , nske ordfreren hjerteligt tillykke med det glimrende arbejde , han har udfrt .
Det drejer sig om en grundlggende og meget teknisk betnkning , som uden tvivl vil g upagtet hen i medierne , men den har afgrende betydning for , om det europiske budget kan fungere ordentligt i fremtiden .
Ordfrerens arbejde har gjort det muligt at bevare Parlamentets rettigheder og forhindre nogle tilbageskridt , som Rdet nskede til at begynde med .
<P>
Jeg lyknsker ham endnu en gang .
<SPEAKER ID=93 NAME="Stauner (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod henstillingen i Dell ' Albas betnkning og dermed imod den nye finansforordning .
Denne nye finansforordning foreskriver ikke lngere en uafhngig finanskontrol , der foretager kontrol , fr der sker udbetaling fra EU ' s budget .
Det er en overtrdelse af EF-traktaten , som krver en sdan uafhngig finanskontrol .
Hvis der mangler en sdan forudgende kontrol , ges risikoen for uregelmssigheder og svig .
<P>
Kommissionen har lnge haft advarsler herom liggende , senest kom de fra dens egen og derefter afsatte regnskabsfrer .
Kommissionen vil komme til at betale en hj pris for , at den ikke har taget sdanne advarsler alvorligt .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne betnkning , fordi den indeholder en stillingtagen til nogle helt grundlggende forhold .
<P>
Den omstndighed , at der mtte en forligsprocedure til , fr Rdet accepterede nogle ganske beskedne ndringsforslag fra Europa-Parlamentets side , viser , at man ikke kan sl sin lid til regeringerne , som reprsenteres af Rdet , nr det glder om i praksis at sikre ligebehandling af kvinder og mnd .
<P>
Den faktiske manglende lighed mellem kvinders og mnds aflnning vidner , blandt mange andre forhold , om det misforhold , der eksisterer mellem beslutningstagernes hykleriske holdninger og virkelighedens verden .
<SPEAKER ID=96 NAME="Darras (PSE)">
Det er vanskeligt ikke fuldt og helt at sttte denne nye udgave af direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder , for s vidt angr adgang til alle former for beskftigelse , herunder erhvervsuddannelse .
<P>
Blandt de mange gode grunde til at sttte forslaget er der tre , som efter min opfattelse er srligt afgrende og vigtige .
<P>
For det frste finder vi i den foreliggende tekst for frste gang p EU-niveau en definition af begrebet " sexchikane " : " ... udvises enhver form for unsket verbal , ikke-verbal eller fysisk adfrd med seksuelle undertoner ...
med det forml eller den virkning at krnke en persons vrdighed , navnlig nr der skabes et truende , fjendtligt , nedvrdigende , ydmygende eller ubehageligt milj " .
<P>
Endvidere defineres begreberne " direkte forskelsbehandling " , " indirekte forskelsbehandling " og " chikane " i det omhandlede direktiv .
<P>
For det andet indeholder det nye direktiv et forbud mod forskelsbehandling af kvinder p grund af svangerskab eller barselsorlov , og det sikrer retten til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde efter barselsorlov eller efter fdreorlov eller adoptionsorlov , hvor sdanne rettigheder er anerkendt i medlemsstaterne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den opnede enighed om revisionen af direktiv 76 / 207 / EF er positiv , men ikke vidtgende nok i forhold til de oprindelige forslag og de foreliggende problemer .
<P>
Med de ndringer , der er indfrt , og da der ogs er medtaget definition af sexchikane , direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling samt forbud mod forskelsbehandling af kvinder p grund af svangerskab eller barselsorlov , afspejler direktivet i alle tilflde bedre den udvikling , der er sket i samfundet , p arbejdsmarkedet og i familierelationerne .
<P>
Blandt de medtagne ndringer skal yderligere fremhves :
<P>
at medlemsstaterne har mulighed for at give visse specifikke fordele til det underreprsenterede kn inden for en erhvervsaktivitet ;
<P>
at der skal oprettes ligestillingsovervgningsorganer , hvis kompetence skal omfatte fremme , evaluering og overvgning af og sttte til ligebehandling af mnd og kvinder ;
<P>
at der skal indfres effektive foranstaltninger for at sikre reelle sanktioner for overtrdelse af direktivet ;
<P>
at personer , der hjlper ofre for knsdiskrimination og chikane , har ret til samme beskyttelse mod ugunstig behandling ;
<P>
at ligebehandling p arbejdspladsen skal fremmes p en nje tilrettelagt og systematisk mde .
<P>
Vi har derfor stemt for .
Vi hber s nu , at de nationale regeringer gennemfrer dette direktiv mlrettet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Oprettelsen af et europisk agentur for sfartssikkerhed er en positiv foranstaltning efter de skibsfartstragedier , vi oplevede sidste r , hvor isr frgen Saminas forlis var en voldsom begivenhed for os grkere .
<P>
Rdets holdning er blevet forbedret med vedtagelsen af flere af Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende gennemsigtighed , fremsendelse af agenturets rapporter til medlemsstaterne , eksperternes rolle i agenturets bestyrelse og bekmpelse af svig .
Mastorakis-betnkningen betyder en vsentlig forbedring af Kommissionens oprindelige forslag , og derfor vil jeg stemme for den .
<SPEAKER ID=100 NAME="Darras (PSE)">
Efter Erikas forlis fremlagde Kommissionen et nyt st foranstaltninger , herunder forslaget om oprettelse af et europisk agentur for sfartssikkerhed .
Det nye agentur skal sikre medlemsstaterne og Kommissionen det forndne tekniske og videnskabelige grundlag for p effektiv vis at gennemfre fllesskabsrettens bestemmelser p dette felt .
<P>
Rdet har ved formuleringen af den flles holdning generelt bevaret forslagets nd og mlstningen om at lse de sikkerhedsmssige problemer i forbindelse med stransport og beskyttelse af havmiljet .
Den flles holdning udtrykker sledes vores inderlige nske om at styrke svel sikkerheden til ss som beskyttelsen af havmiljet .
Jeg sttter af denne rsag den flles holdning .
<P>
Man m imidlertid beklage , at det ikke har vret muligt at trffe en afgrelse , nr det glder agenturets hjemsted , ligesom den flles holdning fjerner sig fra Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag ved at vlge at udelukke reprsentanterne for erhvervssektorerne og erstatte disse med sagkyndige , der udpeges af Kommissionen .
Jeg stemmer ikke desto mindre for hr . Mastorakis ' betnkning , der godkender denne holdning .
<P>
To og et halvt r efter Erikas forlis kan vi ikke lngere tve med at gennemfre disse vigtige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=101 NAME="Fitzsimons (UEN)">
Transportsikkerhed str nu verst p den politiske dagsorden for de 15 regeringer i EU .
Det sker med rette , eftersom alt for mange uskyldige mennesker mister livet som flge af utilstrkkelige transportforanstaltninger .
At nedstte antallet af ulykker og ddsfald p vores veje m forblive det centrale politiske ml .
Dette m ns ved at sikre en bedre gennemfrelse af lovgivningen om vejsikkerhed og ved at forbedre kvaliteten af trafikken p vores veje .
<P>
Sikkerheden til ss bliver ogs et vigtigt politisk problem inden for EU .
Dette glder i srdeleshed p grund af den katastrofale miljskade , der blev forrsaget , da tankeren Erika sank ved Frankrigs kyst for et par r siden .
Kommissionen har fremlagt et forslag , der skal etablere et nyt europisk agentur for sfartssikkerhed .
<P>
Det nye agentur vil yde medlemsstaterne og Kommissionen den ndvendige tekniske bistand til , at de effektivt kan gennemfre Fllesskabets lovgivning om sikkerhed til ss og om forurening fra skibe .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
For nogle selvstndige erhvervsdrivende er det fristende at udve deres aktiviteter i et omrde , hvor der kun er ringe eller ingen offentlig autoritet , sledes at der ikke lgges hindringer i vejen for dem ved indbringende aktiviteter , som kan frembyde fare for deres arbejdstagere , for andre mennesker eller for miljet .
Alt , hvad der ikke er tilladt p landjorden , var tilsyneladende i lang tid tilladt p havet , i hvert fald hvis det drejede sig om et havomrde uden for territorialfarvande .
Den strste skade og den strste forargelse opstod , da olietankskibe sprang lk , hvorved deres ladning i lang tid dkkede kysterne og de dyr , der levede der .
Om sejlads med skibe , som bevidst udleder dele af deres ladning , der er blevet uanvendelige , eller rester af deres brndstof i havet , er der tidligere truffet en beslutning ligesom om tankskibe med enkeltskrog , der skal tages ud af drift .
Dermed er havmiljet stadig ikke blevet tilstrkkeligt sikkert .
Der findes overgangsperioder , og der opstr hele tiden nye uventede situationer , som frembyder fare for ombordvrende og et stort omrde omkring skibet p havet eller p kysten .
Derfor er det godt , at der kommer en instans , som indsamler viden og overvger regler .
Der er i for lang tid lagt alt for stor vgt p sammenstningen af bestyrelsen og meningsforskellene derom .
Derfor kan jeg i dette tilflde tilslutte mig en hurtig begyndelse og udsttelse af eventuelle forbedringer til et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod udvalgets ndringsforslag 7 og 19 . Vi er afgjort tilhngere af et system , hvor afgivelse af blod sker vederlagsfrit , og vi finder det chokerende , at man overhovedet kan tnke p at gre dette til et salgsobjekt .
Imidlertid er vi af den opfattelse , at arbejdstagere , som er fravrende for at afgive blod , br oppebre fuld ln under fravret . Hvis en arbejdstager er parat til at afgive blod , m arbejdsgiveren ogs kunne afgive et beskedent antal lntimer .
<SPEAKER ID=105 NAME="Crowley (UEN)">
Vi vil alle hilse en faststtelse af kvalitetsstandarder for blodprodukter velkommen .
P et almenmenneskeligt niveau er en konstant forsyning med produkter af god kvalitet af afgrende betydning for at srge bedst muligt for de mennesker i Europa , der har behov for dem p grund af sygdom , og i den forbindelse m vi kunne give sikkerhed for kvaliteten af slutproduktet svel som for de metoder , der anvendes til indsamling , testning , forarbejdning og opbevaring .
<P>
Derfor vil jeg gerne sttte det forslag , vi har fet forelagt i dag .
Det br ogs understreges , at vi alle har en forpligtelse til at bidrage til blodforsyningen p frivillig basis , da det er af afgrende betydning at opretholde denne tjeneste for alle .
Nr det er tilfldet , br vi , hvis der ikke er produkter til rdighed fra frivillige og uhonorerede forsyninger , ikke forhindre , at der importeres produkter fra tredjelande til beskyttelse af folks helbred og for at hjlpe folk i nd .
Med dette praktiske forbehold giver jeg min fulde sttte til forslaget .
<SPEAKER ID=106 NAME="Grossette (PPE-DE)">
De foranstaltninger , der anbefales i denne betnkning , vil i bedste fald gre det muligt at undg de katastrofer , vi har oplevet bl.a. i Frankrig i forbindelse med bldersagen .
Vi kan ikke skjule den tragiske udgang p denne sag , som har sat sig dybe spor i vores sind .
<P>
Vi m derfor p europisk plan stte hje standarder , nr det glder kvaliteten af blod og sikkerheden ved tapning heraf . Vi m vre konsekvente , nr det glder betingelser for opbevaring og sporbarhed og faststte strenge krav til testning og overvgning .
<P>
Blod er ikke en ordinr vare .
Det er ikke en handelsvare , og intet m f os til at fravige den tanke .
Jeg er klart modstander af enhver kommerciel anvendelse af humant blod , og jeg finder det nskeligt , at alle medlemsstaterne tilslutter sig princippet om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod .
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse p dette felt , men det er ikke kun et kulturbestemt anliggende , det er et etisk anliggende , som forener mange europere , og det er et videnskabeligt anliggende .
Undersgelser har sledes vist , at kvaliteten er hjere , nr der er tale om blod , som afgives frivilligt og vederlagsfrit .
<P>
For at fremme vederlagsfri afgivelse af blod , br vi opfordre alle medlemsstaterne til at fremme dette princip og ivrkstte omfattende kampagner til oplysning og bevidstgrelse af borgerne .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at den britiske konservative delegation i Parlamentet stemte imod Gil-Robles Gil-Delgado-betnkningen p grund af en rkke aspekter , den indeholder , og som vi ikke er enige i .
Jeg vil ikke optage Parlamentets tid med at g i detaljer med det .
<P>
Vi ville have stemt for den , hvis den p nogen mde havde krnket den gibraltariske befolknings ret til at deltage i det nste valg til Parlamentet .
Den erklring til mdeprotokollen , der er vedfjet denne betnkning fra Det Forenede Kongeriges regering , gr det klart , at det alene phviler Det Forenede Kongeriges regering at sikre , at lovgivningen kommer p plads for indbyggerne i Gibraltar , s de kan stemme ved disse valg .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at anmode Storbritanniens regering om at leve op til denne erklring og f lovgivningen p plads , s Gibraltars befolkning kan deltage i valgprocessen og vlge reprsentanter , der vil have indflydelse p de love , der glder i Gibraltar .
<SPEAKER ID=109 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi har stemt ja til at ndre akten om valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet .
<P>
Det er godt , at disse ndringer bliver vedtaget , s der skabes flles principper for valgproceduren .
Det er ogs helt berettiget , at man i Parlamentets lovgivningsmssige beslutning understreger vigtigheden af at hndhve princippet om lige reprsentation af mnd og kvinder .
<P>
Derimod finder vi det ikke beklageligt , at Rdet ikke har foreslet oprettelse af n flles europisk valgkreds for 10 % af pladserne ved valget til Europa-Parlamentet .
Vi mener ikke , at en sdan flles valgkreds p nuvrende tidspunkt vil bidrage med noget vsentligt .
<SPEAKER ID=110 NAME="Berthu (NI)">
Forslaget til Rdets afgrelse om valg til Europa-Parlamentet bner mulighed for oprettelse af regionale valgkredse p den enkelte medlemsstats initiativ og efter dennes nske .
Sfremt der blot er tale om en mulighed , som i vrigt allerede anvendes i et mindretal af landene , er bestemmelsen acceptabel .
<P>
For Frankrigs vedkommende m vi imidlertid modstte os en sdan reform , som ville medfre en opsplitning af landet i forhold til EU .
Det er indholdet i det ndringsforslag , jeg havde stillet , og som jeg allerede har omtalt under forhandlingen .
<P>
Rdet prciserer , at oprettelsen af regionale valgkredse i et land " generelt " ikke berrer valgmetodens forholdstalskarakter ( jf. artikel 2 ) .
Europa-Parlamentet prciserer ordet " generelt " ved at anfre , at den pgldende opdeling ikke m " berre den proportionelle reprsentation af de politiske grupperinger p medlemsstatsplan " ( jf. betragtning C ) .
Vi konkluderer p denne baggrund , at det ved oprettelse af regionale valgkredse skal sikres , at flgerne af sprregrnser undgs , eksempelvis ved p nationalt plan at etablere en " stemmeopsamlingsordning " .
Det vil imidlertid vre ganske kompliceret .
Det nuvrende system er mere enkelt , mere klart , mere effektivt , nr det glder Frankrigs reprsentation .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bethell (PPE-DE)">
Jeg gr naturligvis ind for direkte og almindelige valg til Parlamentet , og jeg komplimenterer ordfreren for det store arbejde , han har lagt i at styrke Parlamentets autoritet og trovrdighed .
<P>
Men der er en fatal fejl ved Parlamentets holdning til hele sprgsmlet om almindelig valgret .
Problemet er , at de fem valg til Europa-Parlamentet , der indtil nu har fundet sted siden 1979 , ikke har medtaget en bestemt del af EU .
Jeg tnker p de 15.000 vlgere i Gibraltar .
Medlemsstaternes udelukkelse af dette lille territorium fra retten til at stemme tjener dem ikke til re .
Og jeg tnker p en rkke britiske regeringer svel som p andre .
<P>
Betnkningen lader sprgsmlet om stemmeret for Gibraltars befolkning st bent .
Selv om der er gjort nogle fremskridt i denne sag siden Den Europiske Menneskerettighedsdomstols afgrelse i 1999 , er problemet stadig ikke lst .
<P>
Ingen afgrelse fra Rdet vedrrende valg til Europa-Parlamentet kan vre fuldstndig uden anerkendelse af den gibraltariske befolknings rettigheder .
Derfor vil jeg stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Inden for samfundet findes der modstridende holdninger og modsatte gruppeinteresser .
Alle disse arrogante politikere , bde fra venstre- og fra hjrefljen , har forsgt med autoritre midler ovenfra at skabe en enhed og fastlgge definitive konklusioner .
Vi har hele tiden igen og igen kunnet se , at et flertal af befolkningen i sidste instans modstter sig det .
Politik er at organisere de meningsforskelle , der eksisterer i samfundet , sledes at de bliver mere gennemskuelige for offentligheden .
Valgsystemer , som kun er beregnet p at danne et stabilt regeringsflertal , hmmer den frie meningsdannelse nedefra .
Alle strukturer , som forsger at udelukke eksisterende strmninger , hvor omstridte de end er , fra den offentlige politiske debat , er forkastelige .
Derfor gr jeg ind for proportional reprsentation .
Denne nye rdsbeslutning blokerer forelbig den grnseoverskridende proportionale reprsentation med multinationale kandidatlister for 10 % af pladserne i Europa-Parlamentet , som Europa-Parlamentet nskede i 1998 .
Alligevel kan jeg tilslutte mig den , fordi offentligheden nu engang ikke dannes p europisk , men p nationalt plan .
En vigtig forbedring er , at man opgiver plggelsen af territoriale valgdistrikter i de strre medlemsstater , og at der kan foreskrives maksimale udgifter til valgkampagner .
Ordfrerens konklusion , nemlig at valgkampagnerne i alle medlemsstater frst og fremmest br dreje sig om valget af en formand for Kommissionen , afviser jeg kraftigt .
<SPEAKER ID=114 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om der er sket visse fremskridt i forhandlingerne med Rdet , er der stadig punkter , som m tydeliggres , specificeres og styrkes .
Det glder det udvalgte forskningstema " Globale ndringer og kosystemer " , da fiskeriet har vret udsat for en meget drastisk budgetnedskring i det sjette rammeprogram for forskning , hvor det er get fra 880 millioner euro i det foregende program til nu kun 570 millioner .
<P>
Et lige s vigtigt omrde er dog jorden , der ogs har betydning for de terrestriske kosystemer og udgr selve forudstningen for en bredygtig udvikling af disse .
Jorden omfatter ogs den strste mngde biomasse , og beskyttelsen af denne er vigtig for optagelsen af CO2 og en varig binding heraf .
Det er derfor srdeles vsentligt at fremme forskning , der kan give get viden om , hvorledes de terrestriske og marine kosystemer fungerer .
<P>
P den anden side bemrkes der en vldig pression fra den kemisk-farmaceutiske industri , der forsger at styrke sin indflydelse p dette program , hvilket kan skvvride den endelige version .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , vi har netop truffet afgrelse om en mnedlig mdeperiode for plenarforsamlingen , som begrnser sig til fire dage .
Fire dage , reelt tre arbejdsdage , er det virkelig serist , er det effektivt ?
Nej , afgjort ikke , og fortalerne for denne lsning foreslog i vrigt ogs , at andre mdeperioder forlnges i erkendelse af , at det urimelige tidsforbrug , der kendetegner disse mdeperioder , ikke er holdbart , og det samme glder de frustrationer , det skaber , at medlemmer har s begrnset tid til at udtale sig .
<P>
Problemet er , at det under dkke af mdeperiodernes varighed i virkeligheden er Strasbourg som Europa-Parlamentets hjemsted , der sttes sprgsmlstegn ved .
Det grundlggende problem er efter min opfattelse , og det vil jeg gerne understrege , idet jeg har stemt imod dette beslutningsforslag , ikke et modstningsforhold mellem to byer , men mellem to opfattelser af Europa : en centralistisk , som indebrer , at alt nskes koncentreret p et sted , i Bruxelles , idet der peges p hensynet til rationalitet og effektivitet , alts en udtalt teknokratisk opfattelse , og heroverfor en holdning , som beror p decentrale lsninger , mangfoldighed , et flerdimensionalt Europa , som kan arbejde ud fra flere beslutningscentre , og dermed en opfattelse , som anerkender og respekterer den kulturelle mangfoldighed og de ligheder , der kendetegner EU .
<P>
Efter udvidelsen br vi ikke kun satse p Bruxelles , men ogs Strasbourg , Luxembourg , Frankfurt og mske andre steder for at opfylde de krav , der stilles til os i det udvidede EU , vi s brndende nsker .
Jeg har p denne baggrund stemt imod forslaget om afkortning af plenarforsamlingens mdeperiode .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentets formand , hr . Cox , har over for mig beklaget , at min anmodning om tilladelse til at fremstte en bemrkning til forretningsordenen blev afvist .
<P>
Vi har efter min opfattelse ikke overholdt forretningsordenen .
Det er helt legitimt , at en femtedel af Europa-Parlamentets medlemmer anmoder om hemmelig afstemning , uanset at jeg , som fru Bers , finder , at det i den konkrete situation langtfra var hensigtsmssigt .
Nr dette er sagt , faststtes ved artikel 136 , stk . 4 , i forretningsordenen en helt prcis procedure for hemmelig afstemning .
Optllingen af stemmerne ved hemmelig afstemning foretages af mellem to og seks stemmetllere udtaget ved lodtrkning blandt medlemmerne .
Der er med andre ord tale om en formel procedure , en tung procedure , som netop tager sigte p at undg utidige anmodninger om hemmelig afstemning .
Man skifter ikke til hemmelig afstemning , som man skifter skjorte .
Jeg m i vrigt pege p , at artikel 136 ikke er ndret i Corbett-betnkningen , som vi netop har vedtaget .
Det var derfor ikke korrekt , nr formanden ngtede at anvende den procedure , som er fastlagt i artikel 4 , og som har til forml at undg , at der i tide og utide eller af taktiske hensyn foretages hemmelig afstemning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Hr . Dell ' Alba , vi har ikke en debat om bemrkninger til forretningsordenen .
Det er kun stemmeforklaringer . Hr .
Bourlanges kan sige , hvad han vil , i sin stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Nej , hr. formand , De ville selv sige det samme , men nu siger jeg flgende til min udmrkede kollega , hvis indlg normalt er saglige .
I det konkrete tilflde anvendte formanden forretningsordenen p korrekt vis .
Lser De den artikel , der gr forud for den citerede , vil De se , at bestemmelsen udgr en undtagelse i forhold til artikel 136 og netop bner mulighed for at anvende den procedure , hr . Cox anvendte .
<SPEAKER ID=120 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Det , at Europa-Parlamentet har to mdesteder , skaber en funktionel skizofreni og isr ogs en enorm belastning af de europiske skatteborgere , som skal sttte de ultimatummer , der er givet af regeringerne i nogle af EU-landene .
Det er uacceptabelt , at der spildes s mange penge p arbejdsstedet , samtidig med at man vil spare p antallet af sprog , som Europa-Parlamentet arbejder p , selv om sprogene er ndvendige for , at alle borgere uanset uddannelsesniveau kan vlges til Parlamentet , og for at alle EU ' s borgere har mulighed for at forst Parlamentets arbejde .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet , isr efter den nste udvidelse af EU , br have et enkelt hjemsted , der er placeret s tt som muligt p det geografiske centrum af det udvidede EU , og hvor der er en strre politisk balance mellem nord , syd , st og vest , end der er i dag .
<SPEAKER ID=121 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har endnu en gang modsat sig , at plenarforsamlingens mdeperioder i Strasbourg omfatter fredag formiddag .
Parlamentet har imidlertid ikke ret til at handle p denne mde , da det skal efterleve traktaten .
Der er tale om krnkelse af traktaten i to henseender .
<P>
For det frste taler traktaten om plenarforsamlingens 12 mnedlige mdeperioder , hvilket , som ogs ppeget af EF-Domstolen i 1997 , henviser til eksisterende praksis , nemlig perioder af en uges varighed .
<P>
For det andet skal plenarforsamlingens supplerende mder , der kan afholdes i Bruxelles , udgre et supplement , sfremt arbejdstiden i Strasbourg er fuldt udnyttet .
Det er med andre ord ikke muligt at udhule ugerne i Strasbourg og samtidig tilfje korte mder i Bruxelles .
Det er endvidere heller ikke korrekt et r forud at fastlgge mderne i Bruxelles uden at vide , om dagsordenen for mderne i Strasbourg er fuldt udnyttet .
<P>
Jeg beklager , at den tidligere franske regering ikke indbragte sagen for EF-Domstolen , da man slettede fredagen som mdedag i Strasbourg i 2000 og 2001 . Jeg hber , den nye regering vil tage et sdant initiativ .
<SPEAKER ID=122 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Set i lyset af det meget begrnsede fremmde i sin tid ved mderne fredag formiddag forekommer det temmelig hyklerisk at tale om et valg mellem tilbagevenden til en mdeperiode p fem dage eller viderefrelse af den nuvrende ordning .
Vi ngter i vrigt at deltage i den bitre fejde mellem Bruxelles og Strasbourg , der danner baggrund for medlemmernes stillingtagen i denne sag .
Vi har derfor undladt at stemme .
<P>
Det er til gengld uacceptabelt , at de ansatte lider under flgerne af de valg , medlemmerne trffer , enten i form af lnnedgang eller reduktion af visse tillg eller i form af get arbejdsbyrde .
<P>
Sfremt Europa-Parlamentet trffer beslutning om at viderefre de nuvrende mdeperioder af fire dages varighed , anmoder vi om , at lnnen tilbagefres til det niveau , der var gldende , da mdeperioden var af fem dages varighed , ligesom vi anmoder om , at man fjerner alle ulemper , der i denne anledning pfres personalet , det vre sig embedsmnd , vikarer eller lst ansatte .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ford (PSE)">
Jeg gik ikke ind for de sidste to afstemninger om mdekalenderen for 2003 .
Jeg stemte for bde ndringsforslag 1 og 3 af den indlysende grund , at Bruxelles er et langt bedre sted for os at arbejde konomisk og effektivt end Strasbourg .
Jeg vil altid stemme i overensstemmelse med denne opfattelse og forsge at gre en ende p dette tbelige og dyre rejseri rundt i Europa , som John Majors regering plagde Parlamentet ved topmdet i Edinburgh i 1992 .
<SPEAKER ID=124 NAME="Pasqua (UEN)">
UEN-Gruppen og de franske medlemmer af Samlingsbevgelsen for Frankrig er imod ethvert initiativ , som tager sigte p at reducere varigheden af plenarforsamlingens mder i Strasbourg .
For at rette op p den ulykkelige beslutning , der blev truffet sidste r , under fru Fontaines formandskab , om at lade fredagen udg af plenarforsamlingens mdekalender , har jeg p min gruppes vegne anmodet om , at man genindfrer mdeperioder af fem dages varighed i Strasbourg .
<P>
Vi ved udmrket , at plenarforsamlingen ikke kan udfre sit arbejde p behrig vis med en mdeperiode p fire dage .
Ud over at ppege dette aspekt af teknisk art , som afgjort ikke er ubetydeligt , m jeg af vsentlige politiske rsager vende mig imod et forslag , som afkorter mdeperioden i Strasbourg med en dag ( mandag eller fredag ) , og som samtidig uberettiget ger antallet og varigheden af de ekstraordinre mder i Bruxelles .
Denne praksis dkker i virkeligheden over et klart nske om definitivt at overfre Europa-Parlamentets hjemsted fra Strasbourg til Bruxelles , hvilket strider mod traktaternes bogstav .
Strasbourg m ikke reduceres til et appendiks til Bruxelles .
Strasbourg er og br fortsat vre Europa-Parlamentets hjemsted .
<SPEAKER ID=125 NAME="Varaut (NI)">
P ny har den Strasbourg-fjendtlige lobby vret i aktivitet for at forsge at f afkortet mdeperioderne i Strasbourg og dermed undergrave disses vrdi med det sigte at f dem helt fjernet p lngere sigt .
Alle kneb glder , om det s er hemmelig afstemning eller trusler om legionrsyge .
<P>
Jeg erindrer om , at en forsamling ikke selv kan afgre , hvor den har sit hjemsted .
Det henhrer ikke under parlamentsmedlemmernes kompetence at afgre , hvor det lovgivningsmssige arbejde udfres , uagtet hvilke rsager de mtte pberbe sig ssom komfort , lune eller gastronomisk tilbjelighed .
Forestil Dem , at Europa-Parlamentet beslutter , at det af behagelighedshensyn nsker at samles i Courmayeur om vinteren og i Saint-Tropez om sommeren .
En lovgivende forsamling m underordne sig det , regeringerne og dermed folket har bestemt i de grundlggende tekster .
Og i det konkrete tilflde bestemmes det , at Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg , hvilket ingen nok s opfindsom lobbyvirksomhed kan ndre ved .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , men jeg vil isr gerne forklare , hvorfor jeg stemte imod ndringsforslag 74 .
Med dette ndringsforslag nskede man at undg , at et parlamentsmedlem afgiver mere end to stemmeforklaringer pr. mde .
Jeg vil gerne takke PPE-DE-Gruppen , De Grnne og de enkelte parlamentsmedlemmer fra alle grupper , som stemte imod dette ndringsforslag .
Jeg ville have vret meget ked af dette , og jeg tror ikke , at det ville have vret demokratisk eller vrdigt af et parlament at fratage sine medlemmer retten til at tale , udelukkende fordi de - og det ville jeg have vret srlig ked af ikke lngere at kunne gre - taler om pensionisternes problemer , hver gang de afgiver stemmeforklaring , sdan som jeg har gjort , og ikke mindst fordi de udtrykker sig p en mde , som de anser for at vre rigtig , ogs nr dette kan gres p en sjov og humoristisk mde , der fr os til at trkke p smilebndet af og til , selv om vi er her for alvor og siger nogle alvorlige ting .
Det er undertiden lykkedes mig , hvilket har gldet mig meget , og jeg er virkelig glad for , at jeg fortsat kan gre dette i de nste to r , selv om jeg vil overveje nje , om det er rigtigt at fortstte med stemmeforklaringerne eller ej .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg vil henvendt til ordfreren sige , at hans betnkning er " svundet til ukendelighed " , sdan som mange ogs havde nsket .
Ja , jeg ved ikke , om jeg anvender det rette udtryk p fransk , men jeg vil i alt fald gerne ppege , at det takket vre en aktiv indsats fra flere kollegers side - kolleger , som holdt sig Europa-Parlamentets interesser for je - sikredes , at en rkke ndringsforslag , som ville vre i strid med parlamentsmedlemmernes rettigheder , blev forkastet .
Nogle af forslagene var tragikomiske .
Eksempelvis ville man ikke lngere kunne anmode om delt afstemning , uagtet at Europa-Parlamentet er sammensat af erfarne medlemmer . S sent som i formiddags mtte vi eksempelvis p grund af sagens presserende karakter fremstte et mundtligt ndringsforslag .
Der var alts tale om forslag , som ville begrnse vores muligheder for bl.a. at gennemfre en opdelt afstemning , og som ogs ville begrnse antallet af hastesager .
<P>
Vi er sledes tilfredse med , at den betnkning , der er vedtaget , selv om den stadig indeholder mange negative aspekter , er mindre vidtrkkende end hr . Corbetts oprindelige forslag .
<SPEAKER ID=129 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Betnkningen forsger at rationalisere Europa-Parlamentets arbejde med henblik p EU ' s udvidelse , bl.a. ved at styrke udvalgenes rolle for at lette arbejdet i Parlamentets plenarforsamling .
<P>
Selv om der er flere positive forslag , er der sprgsml , som vkker srlig stor bekymring , heriblandt :
<P>
Formanden fr i hjere grad ret til at give ordet til et medlem efter hndsoprkning - uden at der er regler herfor - og til at afgre , om sprgsml og ndringsforslag kan accepteres , hvilket kan medfre vilkrlige afgrelser .
<P>
Det krves , at grupperne reprsenterer en femtedel af medlemsstaterne , hvilket hindrer konvergens p det europiske parlamentariske omrde .
<P>
Man begrnser anvendelsen af alle sprog under samtlige Europa-Parlamentets mder , ogs mderne i delegationerne osv .
<SPEAKER ID=130 NAME="Berthu (NI)">
Den revision af forretningsordenen , der foresls i Corbett-betnkningen , vil , under henvisning til at der er tale om at forenkle og lette procedurerne , skrpe det eksisterende duopol mellem Europa-Parlamentets " store politiske grupper " , som begge er domineret af fderalister .
<P>
I virkeligheden skrpes betingelserne for at etablere politiske grupper , hvilket gr det vanskeligere at etablere mindre politiske grupper .
Samtidig bliver vilkrene vanskeligere for mindretal og lsgngere .
<P>
Hidtil har der for sidstnvnte eksisteret en udvej i form af skriftlige stemmeforklaringer .
Men den tolerance , der traditionelt har vret gldende med hensyn til lngden af sdanne forklaringer , er fjernet ad administrativ vej , uden at der er givet en klar begrundelse herfor .
Denne ndring straffer mindretal og lsgngere langt hrdere end andre .
Her som i andre sammenhnge er hensigten klar .
Der er tale om en diskret og stille heksejagt rettet mod alt , der ikke er mrket fderalistisk .
<P>
Endelig indebrer denne revision , som jeg ogs ppegede under forhandlingen , en udvidelse af Europa-Parlamentets rettigheder , som gr videre , end traktaten tillader , tilsyneladende uden at det bekymrer nogen af medlemslandene .
<SPEAKER ID=131 NAME="Martin, David W. (PSE)">
Jeg vil gerne give udtryk for min sttte til og psknnelse af det store arbejde og den ekspertise , Richard Corbett har lagt i reformen af Parlamentets forretningsorden .
<P>
Som et result af hans bestrbelser br Parlamentet nu kunne fungere bedre og have mere interessante forhandlinger .
Det br nu vre i stand til at hndtere udvidelsen .
<P>
Dette er et frste og vigtigt skridt i retning af at gre Parlamentet til et mere effektivt talerr for folket i den europiske beslutningsproces .
<SPEAKER ID=132 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Et parlament kan kun fungere ordentligt , hvis mindst flgende tre betingelser er opfyldt : For det frste skal det konstant vre en afspejling af de modstridende opfattelser og interesser i samfundet .
Denne afspejling skal bygge p feedback fra samfundet , og den skal vre genkendelig .
For det andet skal der vre tilstrkkeligt mange muligheder for at gre denne konfrontation synlig i den offentlige debat , hvilket bliver lettest , hvis medlemmerne , inden beslutningstagningen finder sted , ved hjlp af indlg og en ny debatrunde kan reagere p hinanden eller kan bede om en udredning .
For det tredje skal vlgerne have sikkerhed for , at Parlamentet selv kan tage initiativer og med et simpelt flertal trffer de endelige beslutninger om lovgivning , budget og koalitionsdannelse .
Europa-Parlamentet opfylder desvrre ikke nogen af disse kriterier , og det ndres ikke gennem den foreslede ndring af forretningsordenen .
Denne ndring drejer sig frst og fremmest om begrnsningen af taletiden , om tidrvende procedurer for at lette udvlgelsen af de ndringsforslag , som sttes under afstemning , og om muligheder for , at formanden p eget initiativ kan give ordet til menige medlemmer , som han har sympati for .
Disse ndringer er en fordel for de to strste grupper , men en ulempe for dem , som vil vise , hvilke alternative beslutninger der er nskelige og mulige .
Derved forbliver Europa-Parlamentet en slags senat , som er langt fra borgerne , og hvori det for det meste drejer sig om stemmeforklaringer og meddelelse af fuldbyrdede kendsgerninger .
<SPEAKER ID=133 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg beklager , at Parlamentet i dag har stemt imod et forslag om seks mneders forldreorlov i forbindelse med fdsel eller adoption .
I henhold til dette forslag skulle et medlem af Europa-Parlamentet kunne erstattes iflge reglerne for afskedigede personer .
<P>
Iflge den gldende forretningsordning kan et parlamentsmedlem vre p orlov , uden at det berettiger til en vikar .
Den politiske gruppe mister sledes et medlem , og den samme arbejdsbyrde skal fordeles p frre medlemmer .
Det rammer specielt partier fra de mindre medlemsstater med f europaparlamentarikere .
Dermed lgges der et stort pres p medlemmet om hurtigst muligt at genoptage arbejdet til skade for den pgldendes familie og barn .
<P>
I Parlamentet siger vi ofte , at det skal vre muligt at forene familieliv og arbejdsliv , og vi opfordrer regeringerne til at vedtage foranstaltninger i den henseende .
Det samme skal naturligvis ogs glde for Parlamentet som arbejdsplads .
<P>
Ligesom alle andre nybagte forldre med erhvervsarbejde skal ogs Europa-Parlamentets medlemmer have ret til forldreorlov .
Vi skal have en forretningsorden , der afspejler et positivt syn p familier og brn , hvilket ikke kommer til udtryk i den aktuelle forretningsorden .
Man kan ogs sprge , om den i virkeligheden er demokratisk , da den gr det vanskeligt for personer , der overvejer at f brn og stifte familie , at ptage sig opgaven som europaparlamentarikere .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg vil blot i denne forbindelse understrege - og dette vre sagt i ramme alvor - at Den Socialdemokratiske Gruppe , som besejrede landes flder , har snket det skib , der er ssat af et af gruppens fremtrdende medlemmer . Jeg tnker naturligvis p hr .
Corbett og hans betnkning . Gruppen har sledes bevidst stemt imod alle ndringsforslagene til Corbett-betnkningen , hvis indhold herefter lader sig sammenfatte i en enkelt stning .
Europa-Parlamentet har , takket vre Den Socialdemokratiske Gruppes indsats , levet op til de forventninger , Retten i Frste Instans havde stillet til os , og stemt imod en betnkning , som er udarbejdet af et af Parlamentets fremtrdende medlemmer , hr . Corbett .
Parlamentet har vedtaget en betnkning , som efter to og et halvt rs arbejde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender lader sig sammenfatte i en enkelt stning .
Jeg nsker at ppege dette forhold , sledes at det fres til protokols . Mske bliver der i andre fora lejlighed til at vende tilbage til det lidet refulde afstemningsresultat , vi s i dag .
<SPEAKER ID=136 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Takket vre den omhyggelige modarbejdelse af dannelsen af sm grupper findes der i Europa-Parlamentet frre grupper end i nogle nationale parlamenter .
Fordelen er , at der er opstet internationale grupper af mere eller mindre ligesindede i stedet for 150 grupper af srskilte nationale partier .
Men det har ogs ulemper , f.eks. for individuelle medlemmer , som ikke hrer til nogen steder eller af og til skifter gruppe .
I Nederlandene er jeg vant til et system , hvor parlamentsgrupper opstr som flge af valgresultatet .
Hver liste , som opnr pladser , om det s bare er n , anerkendes som gruppe .
I Europa-Parlamentet dannes grupper derimod frst efter valget , og det betragtes ikke som tyveri af et mandat , hvis individuelle medlemmer gr over til en anden gruppe .
Da et stort antal medlemmer fra forskellige medlemsstater er ndvendigt for at blive anerkendt som gruppe , er der altid politiske strmninger tilovers , som er for sm til det .
Dette frer ikke blot til oprettelse af grupper , der ideologisk hrer sammen , og inden for hvilke man p grund af forskelle mellem offentligheden i de nationale stater langtfra altid er enig om praktiske ting . Det frer ogs til kunstige , tekniske grupper , hvor partier , som ikke kender hinanden , samarbejder .
En forpligtelse for alle medlemmer , som ikke kan optages i nogen gruppe , til at deltage i en blandet gruppe efter en spansk model finder jeg ogs vanvittig .
<SPEAKER ID=138 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Inglewood-beslutningsforslaget indeholder nogle overvejende tekniske bestemmelser , som vedrrer begrundelserne til ndringsforslag , og som rationaliserer vores arbejde . Derfor vil jeg stemme for sammen med min gruppe , GUE / NGL-Gruppen .
Jeg vil dog benytte lejligheden til at gre opmrksom p , at der er ndt til at vre tilstrkkelig begrundelse til ndringsforslagene - som mske vedrrer sprgsml af stor betydning for de europiske borgere - og der er en risiko for , at dette ikke er tilfldet , isr p baggrund af informationsindustrien , som fremmedgr medlemmerne over for det , der skal stemmes om , og som det enkelte medlem ofte er totalt uvidende om .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til formanden for den russiske Dumas delegation til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af nstformanden Vladimir Lukin , Alexander Belousov og Valentina Demina fra Det Russiske Forbundsrd .
De er yderste velkomne her .
<P>
I srdeleshed glder det mig at kunne byde Dem velkommen her , da Rusland i dag fejrer sin uafhngighedsdag til minde om vedtagelsen af erklringen om den russiske stats suvernitet den 12. juni 1990 .
S velkommen og tillykke !
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende punkter :
<P>
Redegrelser fra Rdet og Kommissionen om status over forhandlingerne ;
<P>
Betnkning ( A5-0190 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om udvidelsesforhandlingerne ( KOM ( 2001 ) 700 - C5-0024 / 2002 - 2002 / 2023 ( COS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0178 / 2002 ) af Bge for Budgetudvalget om den finansielle virkning af udvidelsen af Den Europiske Union ( 2002 / 2045 ( INI ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0096 / 2002 ) af Sommer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om flgerne af EU ' s udvidelse for de regioner , der grnser op til ansgerlandene - Fllesskabsforanstaltning for grnseregionerne ( KOM ( 2001 ) 437 - C5-0599 / 2001 - 2001 / 2250 ( COS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0202 / 2002 ) af Turco for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme a ) om beretning fra Kommissionen - rsberetning om strukturfondene ( 2000 ) ; b ) om beretning fra Kommissionen - rsrapport for samhrighedsfonden for 2000 ; c ) om beretning fra Kommissionen - rsrapport om det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument ( Ispa ) 2000 ( KOM ( 2001 ) 539 , KOM ( 2001 ) 602 og KOM ( 2000 ) 616 - C5-0006 / 2002 - 2002 / 2009 ( COS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0124 / 2002 ) af Grlach for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens rsrapport for Sapard - r 2000 ( KOM ( 2001 ) 341 - C5-0009 / 2002 - 2002 / 2007 ( COS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0200 / 2002 ) af Olsson for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om udvidelsen og landbruget : en vellykket integration af de nye medlemsstater i den flles landbrugspolitik ( 2002 / 2059 ( INI ) ) ;
<P>
Mundtlig foresprgsel ( B5-0018 / 2002 ) af Karamanou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Kommissionen om tiltrdelsesforhandlingerne og lige muligheder ;
<P>
Mundtlig foresprgsel ( B5-0250 / 2002 ) af van der Laan og Ludford for ELDR-Gruppen til Kommissionen om asylansgere fra fremtidige medlemsstater .
<SPEAKER ID=145 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg synes ikke , at det er overfldigt at gentage den historiske rkkevidde , den politiske prioritet eller den uafvendelige karakter af Unionens udvidelsesproces .
Nr det er sagt , mener jeg , at vi , nr vi skal evaluere udvidelsesprocessens perspektiver forud for det kommende Europiske Rd , br tage udgangspunkt i de ml , som vi satte os ved vores formandskabs begyndelse , for i betragtning af det , der er opnet indtil videre , at kunne vurdere , hvad vi kan forvente i Sevilla .
<P>
Som De husker , hr. formand , undlod jeg at tale om sprgsmlene om udvidelsen under den debat , vi havde i formiddags , om forberedelsen af Det Europiske Rd i Sevilla , netop for at gemme dem til denne forhandling , hvor vi vil behandle disse sprgsml et efter et .
<P>
Det er klart , at udvidelsen er et af de centrale emner for Det Europiske Rd i Sevilla , og derfor mener jeg , at man ud fra de oplysninger , jeg giver , kan udlede hovedtrkkene i det , som formandskabet og Rdet vil foresl p Det Europiske Rd i Sevilla .
<P>
Da vores formandskab tog sin begyndelse , forelagde vi arbejdsprogrammet " Mere Europa " , og i det dokument figurerede udvidelsen af EU - da det ikke kunne vre anderledes - som en af vores vigtigste prioriteter , og jeg vil sige , at den snarere end en prioritet er et afgrende ml for Unionen .
<P>
I arbejdsprogrammet str der , at det spanske formandskab agter at medvirke p afgrende vis til , at forhandlingerne med alle de ansgerlande , der er klar , vil kunne afsluttes ved udgangen af andet halvr af 2002 , hvorved konklusionerne fra Det Europiske Rd i Gteborg og Laeken efterleves .
Mere konkret bestod vores vigtigste opgave i at n frem til flles holdninger blandt De 15 om de vanskeligste kapitler i regelvrket , det vil sige netop de kapitler , som vi har ansvaret for i henhold til forhandlingsplanen , de kapitler , der har den strste finansielle og budgetmssige betydning .
<P>
I henhold til den velkendte forhandlingsplan , som blev aftalt i Nice , er de kapitler , som det spanske formandskab har ansvaret for , landbrug , regionalpolitik samt finansielle og budgetmssige bestemmelser . Dertil skal fjes et andet kapitel , der ikke p grund af dets finansielle , men p grund af dets politiske karakter er flsomt , nemlig sprgsmlet om institutionerne .
<P>
Desuden mente vi , at vi forelbigt ville lukke alle de kapitler , der ikke var frdigforhandlet ved halvrets begyndelse , for - som formanden og Parlamentet ved - stod Spanien ikke bare med sin forhandlingsplan , men ogs med et stort antal af de skaldte , i en pn omskrivning , left overs , der i virkeligheden er uafsluttede forhandlinger , meget vigtige forhandlinger , som ikke var blevet afsluttet under det svenske og det belgiske formandskab .
<P>
To grundlggende principper br fortsat inspirere og karakterisere hele forhandlingsprocessen , nemlig at forhandlingerne br tage udgangspunkt i den gldende fllesskabsret , og at de finansielle overslag , der blev vedtaget i Berlin i 1999 , br bestemme de lofter , som skal danne rammen om tiltrdelsen af de nye medlemsstater fra i dag til 2006 .
<P>
I denne forhandling drejede det sig ogs om at undg enhver form for overlapning eller forstyrrelse af udvidelsesprocessen med eventuelle reformer af de flles politikker , for den , der nsker at betinge reformen af de flles politikker af udvidelsen , risikerer at skabe forsinkelser i de fastsatte frister .
<P>
Det vil sige , at Unionen har et ml , der fuldt ud stttes af Parlamentet : at tiltrdelsen er et faktum i lbet af 2004 .
Ud over dette overordnede ml omfattede formandskabets arbejdsprogram for udvidelsen , som blev forelagt for Rdet i januar , en rkke tilknyttede opgaver .
<P>
For det frste verificeringen af det tredje krav til tiltrdelse , som vedrrer administrativ og retlig kapacitet til effektiv hndhvelse af regelvrket .
Det bliver der ikke talt meget om , men det er et meget vigtigt sprgsml .
Det er det bermte skaldte Madrid-kriterium , som er meget vsentligt for , at udvidelsen kan blive effektiv .
<P>
I lbet af dette halvr har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan sammen med hvert enkelt ansgerland , og i Sevilla vil den forelgge en rapport herom .
<P>
P den anden siden var det planen , at der under formandskabet skulle oprettes et redaktionsudvalg vedrrende tiltrdelsestraktaten , og det indledte sit arbejde i marts .
Vi fik sammen med Kommissionen og Rdets generalsekretr den id allerede nu at begynde at tnke p et redaktionsudvalg vedrrende tiltrdelsestraktaten , sledes at den og dens bilag udarbejdes sidelbende med forhandlingerne , s vi , nr forhandlingerne er afsluttet , ikke behver at spilde tid med at udarbejde traktaten , for vi kender alle sammen - og isr Parlamentet - de vanskeligheder , der er med de nationale ratificeringer .
Derfor har vi ikke meget tid , hvis vi nsker at n vores ml i 2004 , isr til at f alt ratificeret , s ansgerlandene kan fremst som medlemmer med fuld ret til at deltage i valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Derfor havde vi den plan - som vi ogs har gennemfrt - og ligesom de foregende formandskaber har det spanske formandskab vret srligt opmrksomt p fire konkrete sager , for det synes , som om vi kun koncentrerede os om de 10 lande i den frste gruppe , men det er ikke rigtigt .
Vi skal vre opmrksomme p Bulgarien og Rumnien , to lande , som har haltet lngere bagefter , og som skal ydes srlig bistand med henblik p at bne det strst mulige antal forhandlingskapitler , og vi nskede ogs at bidrage til bestrbelserne p at finde frem til en endelig politisk lsning p Cypern-sprgsmlet .
<P>
Endelig m vi heller ikke glemme , at vi p en eller anden mde br fremme Tyrkiets frtiltrdelsesstrategi .
<P>
Ud fra disse indledende overvejelser br vi sprge os selv , hvilke ml der indtil videre er net under vores formandskab , for det , der er gennemfrt i disse mneder , vil vre bestemmende for det kommende Europiske Rds vurdering af situationen og perspektiverne fra i dag og frem til rets udgang .
<P>
Hr. formand , jeg har fornjelsen af at sige til Dem , at med Kommissionens uvurderlige hjlp - og jeg vil offentligt rose kommissr Verheugen , som er ansvarlig for udvidelsen , og som virkelig har medvirket til alle de fremskridt , vi har gjort - kan de fremskridt , der er sket under det spanske formandskab , sammenfattes p flgende mde : Rdet i dets forskellige sammenstninger er begyndt at gennemg de notater , som Kommissionen forelagde den 30. januar om den overordnede finansielle ramme og landbruget , hvor den manglende enighed var benbar .
<P>
Den grundlggende uoverensstemmelse - og vi forhandler stadig - vedrrer sprgsmlet om Unionens direkte landbrugssttte til ansgerlandene og det faktum , at den iflge nogle lande kan pvirke den fremtidige reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
P grund af disse uoverensstemmelser har vi endnu ikke fet en flles holdning i kapitlet om landbrug . Jeg vil sige , at der er flles holdning p 95 % af omrdet , men der er endnu ikke opnet enighed om de 5 % , som vedrrer direkte sttte .
<P>
Vi forsger at opn et kompromis , for vi forstr begrundelserne fra de fire lande , der blokerer for den flles holdning , men vi mener ogs , at de lande m forst , at der p landbrugsomrdet er nogle grundlggende principper om respekt for regelvrket og om respekt for lighed mellem medlemsstater og ansgerlande , og de m isr forst , at man ikke kan forsinke forhandlingsplanen .
Det vil sige , at alle de lande , der af visse grunde forhindrer vedtagelsen af den flles holdning , hvad angr direkte sttte , m ptage sig det politiske ansvar over for Parlamentet - som forhbentlig forstr at forlange det - og over for den offentlige mening for ikke at have muliggjort den flles holdning , som helt ville lukke forhandlingsplanen for udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Vi gr os store bestrbelser . Vi havde et mde i Rdet ( almindelige anliggender ) i mandags , sprgsmlet behandles i COREPER i dag , der vil vre et ekstraordinrt mde i COREPER p fredag , og Rdet ( almindelige anliggender ) vil behandle sprgsmlet igen den 17. juni , og hvis det er ndvendigt , m vi bringe det op p Det Europiske Rd .
Vi nsker ikke , at Det Europiske Rd skal vre et forum for konfrontationer om disse sprgsml , men alle skal vre klar over , at vi m gre en kollektiv indsats for helt at lukke kapitlet om landbrug .
Det duer ikke at sige , at 95 % er lukket , og at vi vil lukke de 5 % vedrrende direkte sttte senere , for det kan ikke udsttes , eftersom det er et principsprgsml : Princippet skal accepteres , selv om man kan diskutere metoderne senere .
<P>
Efter de to frste forhandlingskonferencer i marts og april og den ministerkonference , vi lige har afholdt , med kommissr Verheugen og mig , i mandags , og ogs med hr . Piqu , mandag og tirsdag i denne uge , er der nu blevet forhandlet om i alt 83 kapitler , hvoraf 49 blev forelbigt lukket , og otte andre blev bnet .
I april behandlede man for frste gang og lukkede med nogle ansgerlande tre af de fire kapitler , som det spanske formandskab havde ansvar for i henhold til kreplanen , nemlig regionalpolitik og finansielle , budgetmssige og institutionelle bestemmelser .
<P>
Hvad angr det fjerde og sidste kapitel om landbrug - der uden tvivl er det mest komplicerede - er drftelserne stadig i gang i Rdet , vi har endnu ikke opnet en flles holdning , og derfor har vi ikke kunnet lukke det .
Det har vret vores ml at opn enighed , som jeg sagde i Rdet ( almindelige anliggender ) den 10. juni , det har ikke vret muligt , og vi vil fortstte bestrbelserne .
<P>
Hvad angr de to lande , der er lngst bagud - alle de udestende kapitler er bnet sammen med Bulgarien , mens der med Rumnien er bnet syv kapitler , s der kun er seks udestende - vil jeg oplyse Parlamentet om , at vi sammen med Kommissionen har planer om at gre flere fremskridt i lbet af denne mned , og vi vil hjst sandsynligt , inden formandskabet slutter , afholde en ny forhandlingskonference p stedfortrderplan den 27. eller 28. juni , og det er muligt , at vi kan bne flere kapitler med Rumnien og naturligvis lukke nogle flere kapitler ud over dem , der er blevet lukket p ministerplan .
Derfor er det meget sandsynligt , at det spanske formandskab slutter med bningen af alle kapitler for Rumniens vedkommende og med lukning af mellem 90 og 100 kapitler med resten af de tiltrdende lande .
Hvis vi derfor ser p det samlede billede , har strstedelen af landene , som jeg sagde i formiddags , lukket mellem 25 og 28 kapitler , og da antallet af forhandlingskapitler er 31 , vil der i andet halvr ikke vre mere end gennemsnitligt 3-4 kapitler at forhandle om for hvert land , og det er afsluttende kapitler , som , nr der er en flles holdning om landbrug , og nr Nice-traktaten fuldt ud er ratificeret , kan lukkes umiddelbart , fordi det drejer sig om det institutionelle og det finansielle kapitel , der let vil kunne lukkes .
<P>
Redaktionsudvalget vedrrende tiltrdelsestraktaten , som jeg nvnte , har siden den 13. marts arbejdet p de tekniske tilpasninger og den juridiske konkretisering af de forpligtelser , der hidtil er blevet indget under forhandlingerne .
Vi efterlader det danske formandskab en god arv , og vi giver det mulighed for at afslutte redaktionen af tiltrdelsestraktaten ved rets udgang .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , holdt associeringsudvalget og associeringsrdet mde i henholdsvis januar og april .
Det mest fremtrdende var vedtagelsen af et program for mder i de otte underudvalg , der har til opgave at foretage den skaldte detaljerede prescreening af dets lovgivning i henhold til mandatet fra Laeken .
<P>
EU lgger fortsat vgt p ndvendigheden af at intensivere de interne politiske reformer med henblik p fuld overholdelse af Kbenhavnskriterierne .
Ankara gentager sit nske om , at der i december faststtes en dato for indledning af tiltrdelsesforhandlingerne , men det er indlysende , at uanset hvor meget god vilje Det Europiske Rd har , kan det ikke faststte datoer for forhandlingernes indledning , s lnge Kbenhavnskriterierne ikke overholdes fuldt ud .
P det punkt vil vi vre urokkelige .
Vi kan ikke gre andet .
Dette er ikke en velse i wishfull thinking for at bruge det engelske udtryk , men en bestandig velse i virkelig at anvende de principper , som alle institutionerne , Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , er bundet af .
<P>
Hvad angr Cypern , har de ordinre forhandlinger forlbet normalt .
Jeg skal sige , at Cypern er en fremragende kandidat . Den sydlige del af Cypern , Republikken Cypern , er utvivlsomt den kandidat , der har flest lukkede forhandlingskapitler , og som er net lngst i forhandlingen .
Vi flger naturligvis nje udviklingen i de direkte forbindelser mellem lederne af de to samfund , samtaler indledt i januar mellem hr . Denktash og hr .
Clerides , som indtil videre ikke har givet mrkbare resultater .
<P>
Jeg var selv i Cypern sidste torsdag , og p vegne af formandskabet havde jeg en lang samtale med hr .
Clerides og hr . Denktash , og vi viderebragte Unionens holdning til ham og gav udtryk for den betydning , vi tillgger det program , som FN ' s generalsekretr har forelagt , betydningen af , at der er enighed om kernepunkterne , det vil sige sprgsmlet om styreformer , ejendomme , jord og sikkerhed .
Der er sket nogle fremskridt , men der er ogs sket nogle dramatiske tilbageskridt i de seneste dage , og derfor var jeg der p vegne af rdsformanden , ikke bare for at overbringe dem et budskab - et budskab , der p en eller anden mde vil komme til udtryk i konklusionerne fra Sevilla - men ogs for at lytte , for at den nordlige del af Cypern aldrig vil kunne bebrejde os , at vi ikke har vret bne over for deres argumenter , og at vi ikke har haft tid til at lytte til alle deres argumenter , for hver af parterne kan naturligvis tage fejl eller have ret , men den har sine argumenter , som fortjener at blive hrt .
Derfor mener jeg , at vi har fulgt processen s meget , vi kunne , ved inden for vores muligheders grnser at sttte lvaro de Soto , FN ' s generalsekretrs reprsentant .
Vi mener , at tingene er get godt , men vi har sendt dem et meget klart budskab : Vi ved , at det ml for juni , som de havde sat sig , og som generalsekretren har bekrftet , ikke er blevet opfyldt , men vi har sagt til dem , at vi ikke kan vente evigt , at vi har brug for et tydeligt politisk signal , og at Unionen inden den 24. oktober , datoen for det danske formandskabs Europiske Rd i Bruxelles , m have besked om den aftale mellem parterne for at kunne inddrage hele problematikken om den nordlige del af Cypern i forhandlingernes forlb eller mainstream .
<P>
I overensstemmelse med mandatet fra Laeken skal Det Europiske Rd i Sevilla ogs udtale sig om den rapport , som Kommissionen vil forelgge om udviklingen og om dens handlingsplan for institutionel styrkelse af ansgerlandene , og Rdet ( almindelige anliggender ) vil den 17. juni foretage en frste gennemgang af den rapport , som Kommissionen forelagde den 5. juni .
<P>
Det spanske formandskab foranledigede ogs som en institutionel nyskabelse for frste gang i historien , at de tiltrdende lande deltog aktivt i Det Europiske Rd i forret - alle husker , at de deltog i mdet , ikke i en afsluttende frokost , men i selv mdet .
Ved den lejlighed blev den nye Union for frste gang synlig .
Vi har for frste gang set et Rd med 25 medlemmer og tillige p et konkret og specifikt omrde , som berrer bde os og dem , nemlig Lissabon-processen .
<P>
Endelig vil jeg ikke undlade at nvne det samarbejde og den bilaterale tekniske bistand , som medlemsstaterne har opbygget og intensiveret over for ansgerlandene for at forberede dem p gennemfrelsen af EU ' s regelvrk .
Der bliver ikke talt meget om det , men det er vrd at lgge mrke til de fremskridt , der er sket med alle de programmer , som Kommissionen har ivrksat , isr programmet om parvist samarbejde - der er et program af et usdvanligt omfang , som det virkelig ville vre vrd at debattere i Parlamentet en dag - og programmerne Ispa og Sapard , hvor der er sket imponerende fremskridt , bde hvad angr Unionens samarbejde med de lande , og hvad angr ansgerlandenes bilaterale samarbejde .
<P>
Med disse data og med forbehold af resultaterne af den spanske ministerprsidents rundrejse i disse dage burde vi kunne danne os et indtryk af betingelserne for debatten om udvidelsen p det kommende Europiske Rd i Sevilla .
<P>
I forventning om at Rdet ( almindelige anliggender ) kan blive enigt om en beslutning , vil Det Europiske Rd behandle en note fra formandskabet om status for forhandlingerne , som vil vre udgangspunktet for debatten i Det Europiske Rd .
Til orientering kunne det forslag omfatte flgende elementer : for det frste anerkendelse af de store fremskridt , der er sket indtil videre under de forskellige formandskaber . Vi kan sige , at det spanske formandskab er net til et punkt , hvor de tekniske forhandlinger er nsten afsluttet .
<P>
Vi har opfyldt forhandlingsplanen , og det har betydet , at Kommissionen og Rdet har kunnet fre forhandlinger om i alt 30 kapitler med de 10 frste lande fra Laeken , og forhandlingerne er i sidste fase .
Det kan i dag med rimelighed forventes , at det danske formandskab i overensstemmelse med Parlamentets og Det Europiske Rds nsker kan afslutte forhandlingerne i slutningen af december .
<P>
Vi er som sagt begyndt at udarbejde tiltrdelsestraktaten , og den endelige formulering kan blive fastlagt efter Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Jeg mener ikke , at det vil vre ndvendigt med en fjerde fase , for man er allerede godt i gang med formuleringen .
Rdet vil nvne vedtagelsen af flles holdninger , bde hvad angr udestende kapitler fra tidligere formandskaber , og hvad angr de kapitler , der er mest vanskelige p grund af deres budgetmssige betydning .
Det er klart , at de konkrete finansielle aspekter frst vil kunne ses p et senere tidspunkt ved forhandlingernes afslutning , hvilket er helt normalt .
Vi vil gentage de overordnede principper om , at de udestende lsninger skal vre i overensstemmelse med gldende fllesskabsret og finansieringsrammen fra Berlin .
Det er meget vigtigt og br understreges .
Det er ogs vigtigt med en konstruktiv og realistisk strategi for at sikre , at forhandlingerne med de 10 ansgerlande kan afsluttes p en sdan mde , at de kan vise , at de er helt forberedte p at ptage sig deres forpligtelser .
<P>
Man vil drfte den rapport , som Kommissionen forelgger , om udviklingen i dens handlingsplaner til styrkelse af ansgerlandenes administrative og retlige kapacitet med henblik p effektiv hndhvelse af regelvrket .
For Bulgariens og Rumniens vedkommende skal det anerkendes , at der er sket store fremskridt i dette halvr , princippet om en inklusiv udvidelsesproces skal gentages , og vi skal forpligte os til fortsat at yde dem fuld sttte i deres forberedelsesbestrbelser .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , br EU opmuntre regeringen i Ankara til at gre sig yderligere reformbestrbelser og give udtryk for sin overbevisning om , at det vil gre det muligt at opfylde dets forventninger om tiltrdelse .
I mellemtiden opfordrer Rdet Kommissionen til at foresl konkrete foranstaltninger , herunder eventuelt en supplerende finansiel bistand med henblik p at styrke Tyrkiets frtiltrdelsesstrategi p de samme betingelser som de vrige ansgerlande .
P den anden siden vil Rdet opmuntre Tyrkiet til at gre sin indflydelse gldende for at opn en snarlig lsning p Cypern-sprgsmlet .
<P>
Og netop i Cypern-sprgsmlet vil Det Europiske Rd opfordre de to parter til at fortstte de direkte samtaler mellem Denktash og Clerides , og det vil opmuntre dem til at benytte lejligheden til hurtigst muligt at opn en endelig og samlet lsning , som allerede nvnt helst inden den 24. oktober , under FN ' s auspicier .
<P>
Et forenet Cypern br som medlemsstat tale med n stemme , og det er noget , vi vil lgge srlig vgt p . Staten Cyperns fremtidige udformning er noget , der angr dem , men der er noget , som skal vre helt klart : Ligegyldigt hvilken statsform de to samfund bliver enige om , skal det vre en samlet stat , der taler med n stemme , og som er i stand til at hndhve EU ' s regelvrk ensartet bde i Nord og i Syd .
EU har naturligvis , og det har Kommissionen , som allerede har afsat nogle supplerende midler , givet udtryk for , forpligtet sig til at bidrage til den konomiske udvikling af den nordlige del af en , hvis forhandlingerne brer frugt .
<P>
Ud over at behandle alle disse sprgsml mener jeg , at det Europiske Rd nu skal begynde at tale om den nye forhandlingsplan , som er den politiske .
Det vil sige , at den tekniske del er eller er ved at vre afsluttet , og nu skal vi se p fremtiden , vi skal se , hvad der vil ske i 2003 , nr alt er afsluttet , se , hvilken plan vi har for undertegnelsen og ratificeringen af traktaten , sende et klart budskab til de nationale parlamenter om , at denne sag er presserende , se , hvordan ansgerlandene kan deltage i en fremtidig regeringskonference , se , hvordan de kan deltage i valget til Europa-Parlamentet , med andre ord se , hvordan resultatet af forhandlingerne politisk kan fres ud i livet i overensstemmelse med det program , som vi har skitseret , og med de ider , som vi har bekrftet s mange gange i Parlamentet og i Det Europiske Rd .
<P>
Dette , hr. formand , er et sammendrag af forventningerne , som naturligvis er tilnrmelsesvist , for jeg kan ikke forudsige , hvad stats- og regeringscheferne vil sige .
Jeg kan kun fortlle , hvad det spanske formandskab vil prsentere dem for , men jeg tror , at bortset fra eventuelle smjusteringer vil det i store trk vre det , som Det Europiske Rd vil sige om udvidelsen .
<P>
Jeg hber , hr. formand , at dette indlg p vegne af formandskabet vil vre et sidste bidrag til den forhandling , som Parlamentet skal gennemfre i dag p grundlag af et stort antal betnkninger , hvis ordfrere - hr . Brok , hr .
Bge , fru Sommer , hr .
Turco , hr .
Grlach og hr .
Olsson - jeg p vegne af formandskabet lyknsker , for de har vret overordentligt nyttige til at give klare og fremragende ider til , hvad vi skulle gre i kapitlet om udvidelsen .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg takke Kommissionen for den sttte , vi lbende har fet lige siden formandskabets frste dag .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Tak for en omfattende og , for den afsluttende dels vedkommende , passende politisk opsummering af det , der ligger forude .
<SPEAKER ID=147 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg hilser dagens forhandling om udvidelsen velkommen , idet den kan udgre en tydelig markering inden Det Europiske Rd i Sevilla .
De forskellige beslutningsforslag , der skal tages stilling til i dag , er endnu en gang et vidnesbyrd om , at Europa-Parlamentet spiller en afgrende rolle for kvaliteten og tempoet i udvidelsesprocessen . Jeg er meget taknemmelig for , at Parlamentet og Kommissionen str skulder ved skulder i dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en flles tak til alle ordfrere i Parlamentet for det konstruktive samarbejde med Kommissionen .
Jeg vil ogs gerne srligt sige tak til Deres formand , hvis tilstedevrelse har en opmuntrende og tillidsvkkende virkning i medlemsstaterne .
<P>
Beslutningsforslagene og forhandlingen i dag er kulminationen p en meget intensiv arbejdsproces i Europa-Parlamentet gennem de sidste par mneder . Resultatet er et klart ja til strategien og tidsplanen for udvidelsen .
Vurderingen af , at 10 stater opfylder de ndvendige forudstninger for at afslutte forhandlingerne med os ved udgangen af dette r , hvis de fortstter deres reformer , bliver bekrftet . Det glder mig , at der er s stor overensstemmelse mellem analyse og konklusioner .
<P>
Parlamentet appellerer til begge parter , til EU , men ogs til de fremtidige medlemslande om at udnytte de kommende mneder p energisk vis , om at holde tempoet og om at mobilisere alle krfter i slutspurten , sledes at det flles ml ns .
Jeg tilslutter mig denne appel .
<P>
Jeg har nu flere gange sagt om perioden 2002-2004 , at den er et vindue fyldt med muligheder .
Et vindue , som str vidt bent , men som ogs kan lukke sig igen , hvis vi ikke p energisk vis griber den mulighed , vi har fet .
Den mulighed m under ingen omstndigheder spildes .
Alt det , vi allerede har opnet , ville blive sat p spil . Og ikke mindst ogs tilliden til EU , ikke kun i ansgerlandene .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi i jeblikket oplever temmelig kraftig modvind .
Klimaet er blevet mere rt , skeptikerne taler hjere og agiterer generelt mod Europa og i srdeleshed mod udvidelsen , idet de gerne satser p uvidenhed , angst og fordomme .
Det er min overbevisning , at vi i fllesskab m srge for , at borgerne i Europa anerkender , at denne udvidelse er historisk ndvendig , og at de overvinder deres betnkeligheder .
I Europa svel som i den globaliserede verden er europisk integration efter jerntppets forsvinden den eneste mde , hvorp de problemer , som mennesket nsker at f lst i en fart , og som volder dem bekymringer , kan lses .
<P>
Det forholder sig jo sdan , at vi har brug for mere Europa : for frihed og sikkerhed p indenrigs- og udenrigsplan , for vkst og beskftigelse , for miljbeskyttelse , for den hjst mulige sociale standard , for lige muligheder for alle .
Budskabet skal utvetydigt vre , at det ikke er den europiske integration og udvidelsen , som udgr problemet - de skal derimod opfattes som en vsentlig og uomgngelig del af lsningen p problemet .
Vi har de bedste argumenter p vores side .
<P>
Fortidens Europa har overalt efterladt sig dybe sr og ar .
Den generation i Europa , hvis byer blev lagt i ruiner og aske , som led under krig , flugt og fordrivelse , den generation lever stadig .
Det drejer sig om en generation , som har mttet lide i rtier under det 20. rhundredes voldsomme ideologier .
<P>
Men ud over erindringen om denne lidelse lever en anden erindring i Europa ogs fortsat , nemlig erindringen om godt naboskab med hinanden , om civilcourage , om menneskelig anstndighed , om modstand mod umenneskelige systemer og om individuelt mod .
Der er ingen tvivl om , at Europa , med s mange forskellige folkeslag , der lever tt side om side , med forskellige erindringer og mder at leve p , er et skrbeligt kontinent .
Godt nok er srene helet , men arrene er skrbelige , og vi mrker det alle stadig , her tnker jeg f.eks. p den genopstede diskussion om de skaldte Benes-dekreter i de seneste mneder .
<P>
Parlamentet vil jo undersge dette sprgsml i retslig henseende .
Til dette nsker jeg bare at sige flgende : Den fundamentale sammenhng mellem dette sprgsml og udvidelsens succes findes i mden , hvorp vi taler om dette .
Debatten kan kun fres , hvis alle viser gensidig respekt og viser respekt for lidelserne og de forskellige erfaringer .
Den skal fres p en mde , som ikke giver nye sr , men som derimod muliggr en heling .
Netop p grund af de tragedier , som Europa p forskellig vis har tegnet sig for , findes der kun en fornuftig lsning , nemlig forsoning .
Derfor eksisterer De Europiske Fllesskaber .
Den person i dagens Europa , som nsker at udelukke , at der bliver rippet op i gamle sr , den person , som nsker , at en generation aldrig mere skal komme til at lide p samme mde , som tidligere generationer har lidt , m g ind for en flles fremtid og m vre parat til at se en sandhed i jnene , som har rigtig mange facetter . Og den person skal rkke hnden ud mod integration og samarbejde .
<P>
Mine damer og herrer , vi er i Parlamentet og Kommissionen enige om , at de hidtidige anstrengelser , som ansgerlandene har gjort , og at resultaterne af forhandlingerne retfrdiggr den vurdering , at et af de svreste projekter nogensinde i Europas historie kan fres til en frste stor afslutning i Kbenhavn .
Vi holder faktisk tidsplanen .
Status for det spanske formandskab er positiv , og jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til at takke det spanske formandskab og isr udenrigsminister Josep Piqu og min gode gamle ven Ramn de Miguel for et ufatteligt ambitist formandskab .
Spanierne har uden tvivl fungeret som motor - det kan de , og det er godt .
Det er det , formandskabet er der for , og resultaterne har vret det hele vrd .
<P>
Som Ramn de Miguel allerede har gjort opmrksom p , kommer vi fra den sidste forhandlingsrunde i Luxembourg p ministerplan .
Efter denne forhandlingsrunde tegner flgende billede sig : Vi starter nu med 10 lande i den afsluttende runde .
Unionen har flles holdninger til alle forhandlingspunkter , ogs til alle kapitler i finanspakken med undtagelse af landbrugskapitlet , men her er der faktisk kun et eneste punkt , man endnu ikke er blevet enig om , nemlig sprgsmlet om direkte indkomststtte .
<P>
Det var dog ikke uventet , at der ville dukke betydelige vanskeligheder op i forbindelse med dette sprgsml . Men det nrmer sig en afslutning .
Det drejer sig om fordelingen af byrderne . Jeg mener , man skal vre rlig og fortlle borgerne i Europa , at de enorme politiske og konomiske fordele ved udvidelsen ikke kan opns uden omkostninger .
Det har medlemsstaterne ogs anerkendt til fulde i Berlin i 1999 . Ja , det forlanges nu , at vi er solidariske , og det er i vores egen interesse at vise solidaritet .
Der skal tales grundigt om omkostningerne ved udvidelsen , men s skal man alts ogs tale om omkostningerne ved den manglende udvidelse .
Signalet fra Luxembourg sidste mandag skabte usikkerhed i ansgerlandene . Det ville vre meningslst at pst andet .
Ansgerlandene henviser til , at de har et tilsagn .
Det er dette tilsagn , de tager udgangspunkt i , og det lyder som flger : Hvis de opfylder betingelserne , kan de tiltrde EU .
Naturligvis kan der altid blive tale om forsinkelser .
Men jeg advarer mod forsinkelser , som skyldes , at medlemsstaterne ikke kan blive enige med hinanden .
<P>
P given foranledning vil jeg ogs gerne tilfje to korte bemrkninger , nemlig at der i den aktuelle debat findes to argumenter , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Det frste argument lyder som flger : Vi kan ikke afslutte udvidelsesforhandlingerne , fordi vi ikke kender de finansielle flgevirkninger for tiden efter 2006 .
Det er et argument , som kun indeholder en beskeden intellektuel pstand , for det glder nemlig for samtlige politikker i EU .
<P>
( Munterhed , bifald )
<P>
Der findes overhovedet ingen politik i EU , hvis finansielle fremtid efter 2006 vi allerede kender i dag .
Jeg kan sagtens huske , hvad formandskabet prsenterede i frste halvr af 1999 efter resultatet i Berlin , nemlig at der var enighed i EU om de finansielle forudstninger for udvidelsen inden 2006 .
Nu stiller jeg mig selv flgende sprgsml : Hvis det i 1999 var tilstrkkeligt med de samme tal , hvorfor skulle det s ikke lngere vre tilstrkkeligt i 2002 ?
<P>
Det andet argument , jeg nsker at kommentere , er argumentet om , at de direkte betalinger til landbruget - om man s bryder sig om dem eller ej , det str alle frit for - ikke skulle vre en del af fllesskabsretten , og dette argument kan rlig talt ikke tages alvorligt .
Det er nok at lse fllesskabsretten .
Det str sort p hvidt .
Der findes en tilsvarende europisk lovgivning , som er vedtaget enstemmigt .
S at pst , at direkte betalinger ikke er en del af den europiske fllesskabsret , er alts nsten det samme som at sige , at mnen er lilla .
Det kan man godt sige , men det ndrer bare ikke p virkeligheden .
<P>
Mine damer og herrer , for de frste 10 lande , som vi vil indg aftale med i Kbenhavn , er der i dag stadig 14 tekniske forhandlingskapitler , som ikke er afsluttet .
Jeg gr ud fra , at dette tal vil blive mindre inden udgangen af det spanske formandskab . Det betyder , at mlet vil blive net , og at der i forhandlingernes slutfase ikke lngere vil vre nogen tilbagevrende tekniske forhandlingskapitler .
Det er en meget stor prstation .
I den sammenhng m jeg gre opmrksom p , at det ved tiltrdelseskonferencen i denne uge lykkedes at lse et af de svreste og mske ogs vigtigste emner i hele processen , nemlig sprgsmlet om nedlukningen af atomkraftvrket Ignalina i Litauen .
Tillad mig ogs lige at give udtryk for min milde forundring over den offentlige mening i Europa .
Nr jeg ser , hvor stor opmrksomhed atomkraftvrket Temelin i Den Tjekkiske Republik fik , et vrk , der generelt betragtes som vrende sikkert , s er det svrt at forst , hvor lidt der gres opmrksom p , at der i Litauen findes et atomkraftvrk af Tjernobyl-typen , som udgr en fare for dette land og for os alle , og det endda en vsentlig ...
<P>
( Tilrb )
<P>
Ja , som Tjernobyl - et atomkraftvrk af Tjernobyl-typen .
<P>
( Tilrb fra hr .
Cohn-Bendit : Som i Ukraine )
<P>
Ja , men Ukraine er ikke et ansgerland , og jeg har ikke indflydelse p Ukraine i denne sammenhng .
<P>
Det drejede sig i denne forbindelse om at slippe af med et atomkraftvrk af Tjernobyl-typen i lbet af udvidelsesprocessen .
Det er en ufattelig stor prstation af Litauen , fordi dette atomkraftvrk betyder nogenlunde det samme for Litauen , som bilindustrien betyder for Tyskland .
Jeg synes , at Litauen fortjener stor anerkendelse for den modige og vidtrkkende beslutning , landet har truffet i hele Europas interesse . Jeg selv er i hvert fald meget , meget taknemmelig .
<P>
Mine damer og herrer , det er nu for den sidste runde af forhandlingerne ndvendigt at skabe klarhed over , hvor mange stater vi kan regne med i Kbenhavn .
Det er bl.a. ndvendigt p grund af kapitlet om institutionerne .
Kommissionen vil i oktober , umiddelbart inden Det Europiske Rd i Bruxelles , prsentere sin vurdering af situationen og komme med anbefalinger til , med hvilke ansgerlande vi kan afslutte forhandlingerne sidst p ret .
Jeg forventer , at Det Europiske Rd i Bruxelles derefter vil trffe sin beslutning p grundlag heraf .
<P>
Kommissionen vil i forbindelse med sit forslag alene anvende forhandlingsprincipperne som ledetrd .
Der finder ikke nogen politisk udvlgelse sted .
Det bliver alene sprgsmlet om , hvorvidt et land reelt opfylder tiltrdelsesbetingelserne , der bliver afgrende .
Samtidig skal der ogs inden Det Europiske Rd i Bruxelles skabes klarhed om de finansielle rammer og alle tilknyttede sprgsml .
<P>
P den mde skulle det kunne sikres , at forhandlingerne alene kommer til at handle om ganske f sprgsml mellem oktober og starten af december .
Det drejer sig for det frste om den samlede finansieringssum . Nr frst denne sum er fastsat , er fordelingen p de enkelte ansgerlande og de enkelte politiske omrder mere eller mindre en regneopgave takket vre det fremragende forarbejde under det spanske formandskab .
<P>
For det andet , og det hnger meget tt sammen med enigheden om det samlede budget , drejer det sig om budgettets udformning og strrelsesorden , hvilket grundlggende allerede er besluttet under det spanske formandskab .
For det tredje skal man regne med , at der fortsat vil restere enkelte sprgsml i landbrugskapitlet hen imod slutningen - her tnker jeg isr p kvoter eller den direkte indkomststtte .
<P>
De kommende forhandlingsmneder bliver vanskelige .
Men jeg er overbevist om , at der kan findes fornuftige lsninger ved hjlp af fleksibilitet og politisk klgt .
P given foranledning m jeg dog klart sige , at konklusionerne fra Det Europiske Rd i Gteborg og Laeken ikke skal forsts p den mde , at EU frst nr frem til en flles holdning i Kbenhavn . Konklusionerne fra Gteborg og Laeken kan derimod kun forsts p den mde , at selve forhandlingerne med ansgerlandene bliver afsluttet i Kbenhavn , s ansgerlandene kan blive medlemmer i god tid og sledes allerede kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Ramn de Miguel har p det spanske formandskabs vegne allerede vret inde p Bulgarien og Rumnien .
Jeg kan bekrfte hans udtalelser .
De to lande har brug for mere tid , fr de kan opfylde tiltrdelsesforudstningerne .
De har dog netop ogs brug for et klart signal om , at toget ikke vil vre krt for dem i Kbenhavn .
Kommissionen vil derfor stille forslag om en forbedret og styrket tiltrdelsesstrategi for de lande , med hvilke forhandlingerne endnu ikke kan afsluttes i 2002 .
Der skal s vidt muligt sttes skub i forhandlingerne med Bulgarien og Rumnien , og der skal mobiliseres ekstra sttte .
<P>
Mine damer og herrer , i den sidste fremskridtsrapport og ogs i forbindelse med beslutningerne er det - som forventet - blevet klart , at de strste problemer i ansgerlandene p vejen mod opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne ligger i den korrekte anvendelse .
rsagerne til de fleste ansgerlandes vanskeligheder skal uden tvivl findes i deres fortid og udgr en del af den svre transformationsproces .
<P>
For at give endnu mere sttte til disse ansgerlande i forbindelse med denne udfordring har Kommissionen i det forgangne r stillet forslag om mobilisering af ekstra finansielle midler og handlingsplaner .
Det Europiske Rd i Sevilla vil blive prsenteret for en rapport om handlingsplanerne , som har til forml at sttte den administrative kapacitetsopbygning og gennemfrelsen af EU ' s regelvrk .
Den blev vedtaget den 5. juni i Kommission . I denne rapport gr vi det helt klart , og vi lgger ikke skjul p , p hvilke omrder ansgerlandene stadig har problemer , som skal bearbejdes meget intensivt i fremtiden .
<P>
Men tillad mig ogs i denne forbindelse at sige , at rapporten ligeledes gr det klart , hvor kompleks og differentieret en rkke af instrumenter til analyse , undersgelse og kontrol af forvaltningsudviklingen og retspraksis der er blevet udviklet i ansgerlandene .
Det har der ikke tilnrmelsesvist vret tale om ved nogen tidligere udvidelsesrunde .
Aldrig tidligere er ansgerlandene blevet undersgt s tilbundsgende .
Aldrig tidligere har et kommende medlemsland vret udsat for s detaljeorienterede og kritiske jne fra alle sider .
Jeg tror ogs godt , jeg kan sige , at fremtidige medlemsstater aldrig tidligere er blevet forberedt s godt p deres nye rolle .
Af denne grund kan den aktuelle udvidelsesrunde heller ikke sammenlignes med de tidligere .
Vi stiller meget hje krav .
<P>
Fremgangsmden har dog i hj grad bret frugt og vret med til at stte standarder i ansgerlandene .
Hvis vi arbejder videre p denne mde , og Kommissionen har foreslet , at vi skal fortstte med det efter tiltrdelsen , vil det give varige effekter , som mske endda ogs vil kunne virke som en motivationsfaktor inden for det eksisterende EU .
<P>
Jeg ved , at Kommissionens rapporter om ansgerlandenes forberedelser , om teknisk sttte , om institutionel opbygning , om partnerskab , om instrumenterne til overvgning og kontrol osv. ikke interesserer offentligheden synderligt .
Men der ville blive et ramaskrig , hvis vi ikke gjorde os umage .
Det er jo faktisk hele processens trovrdighed , der str p spil .
Vi vil vre sikre p , at alle risici , som kan undgs , bliver elimineret .
<P>
Ud over forhandlingerne og de opgaver , som ansgerlandene skal lse , er der en hjemmeopgave , som vi endnu ikke har lst .
Det drejer sig om ratifikationen af Nice-traktaten .
Det har lnge vret kendt .
Det Europiske Rd i Barcelona bekrftede det endnu en gang : Traktaten skal trde i kraft .
Men i modstning til mange observatrer har jeg tiltro til irernes integrationserfaringer , til deres sttte af den europiske integration , til bevidstheden om , at Irlands integration har gjort en udvikling mulig , som man nppe havde turdet hbe p for 30 r siden .
Nu drejer det sig om , hvorvidt de central- og steuropiske lande ogs kan indhente det tabte , p samme mde som det var muligt for Irland .
Det stemmes der om ved den anden folkeafstemning .
<P>
P vejen til Kbenhavn overser vi ikke , at udvidelsen bringer os tttere p vigtige partnere i steuropa .
Unionen kommer i fremtiden til at ligge ved siden af Rusland og ogs Hviderusland samt Ukraine .
Inden for f r vil Republikken Moldova ogs vre vores nabo .
Det er Kommissionens erklrede ml at udnytte alle de positive effekter af udvidelsen og at fremme demokratiets og markedskonomiens udvikling i vores fremtidige nabolande . Med etableringen af et strategisk partnerskab med Rusland og Ukraine er der skabt et fundamentalt grundlag for dette .
<P>
Men resultatet af det sidste EU-topmde i Rusland fylder mig ikke kun med glde , frem for alt fordi diskussionen i Moskva om Kaliningrad udelukkende var begrnset til transitproblemet , et sprgsml , der ikke kun angr EU , men ogs Litauen og Polen .
Som De ved , krves der fra russisk side visumfri adgang , hvilket Polen og Litauen dog afviser p linje med Parlamentet og Kommissionen .
EU vil komme med sin endelige holdning til dette p Det Europiske Rd i Sevilla .
Jeg vil dog gerne tilfje , at det centrale problem i forbindelse med Kaliningrads geografiske placering er , hvorledes EU og Rusland i fllesskab vil srge for , at situationen i Kaliningrad bliver bedre , og at omrdet p sigt kan drage fordel af udviklingen i nabolandene .
Det ville glde mig , om der blev ivrksat en intensiv dialog om dette med Rusland .
<P>
Ingen kan vre ligeglade med offentlighedens holdning til udvidelsen .
Den afhnger af mange ting , af oplysninger , af prsentationen , af vores evne til at komme med overbevisende svar . Det siger vores politiske erfaring os .
Derfor er Kommissionen med sttte fra Europa-Parlamentet kommet med et kommunikationsinitiativ , som har samme gyldighed i bde medlemsstaterne og ansgerlandene . Vi vil informere Det Europiske Rd i Sevilla om gennemfrelsen .
Men ogs dette sprgsml stiller krav om rlighed .
Der er meget , vi kan gre i Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Men det kan ikke erstatte den ndvendige indsats fra byer og kommuner , fra regioner og medlemsstater , fra erhvervslivet og forskerne , kunsten og kulturen .
De seneste meningsmlinger bekrfter , at der stadig ikke gives nok information i forbindelse med udvidelsen . Derfor appellerer jeg p det kraftigste til - de steder , hvor dette endnu ikke er tilfldet - at komme i dialog med borgerne og forholde sig til deres sprgsml og bekymringer .
Den strategi , vi flger , er ogs rigtig , og resultaterne gr allerede i dag indtryk .
<P>
For udvidelsen glder , hvad der alt i alt glder for den europiske integration , at vi ogs uden for institutionerne m st inde for dette Europa .
Risici og problemer m ikke forties .
Men nr alt kommer til alt , ville den strste risiko for et fremtidigt Europa i fred og sikkerhed , hvilket vi alle nsker , vre , hvis vi undlod at gribe den historiske mulighed for at forene vores kontinent , fordi modet svigtede os lige inden mlstregen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke kommissren og hele Kommissionen , men ogs det spanske formandskab for , hvor godt forhandlingerne er forlbet i de sidste par mneder .
Efter samtaler med Rdets kommende formandskab er det mit hb , at den kreplan , Europa-Parlamentet oprindeligt udarbejdede , overholdes , fordi der er politisk vilje til det .
Jeg mener , at vi i Parlamentet i stor udstrkning skal srge for , at der bliver udvet det ndvendige pres .
Ramn de Miguel ppegede jo s rigtigt , at der ogs skal findes en lsning p landbrugsomrdet , fordi der ikke bliver mulighed for dette p et senere tidspunkt .
Der findes ingen undskyldninger for at trkke sagen i langdrag .
<P>
Det glder ogs p mange andre af de omrder , som kommissren var inde p , f.eks. i forbindelse med de institutionelle problemer .
Vi skal f styr p vores institutionelle problemer , om det s sker ved ratifikation af Nice-traktaten eller p en anden mde , er for s vidt ligegyldigt .
Under alle omstndigheder er det vores hjemmeopgaver , og vi skal lse dem .
Hvad enten det glder en flles holdning i Rdet om landbrugspolitikken , de finansielle eller de institutionelle sprgsml , s er det vores pligt .
P den baggrund findes der ingen undskyldninger for en forsinkelse af udvidelsen , fordi der ikke lngere ville vre forstelse for dette i ansgerlandene .
Vi kan ikke tillade yderligere forsinkelser p grund af vores egne manglende evner .
Og ligeledes skal det vre en selvflge , at vi kontrollerer ansgerlandenes indsats .
<P>
Indtil videre har der vret 13 ansgerlande , af hvilke vi forhandler med 12 , og af hvilke der findes 10 , som har en mulighed for at afslutte forhandlingerne i r .
Alene af den grund mener jeg , at vi burde vre i stand til at forhandle p en sdan mde , at dette bliver muligt .
Det betyder - det gr Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik ogs udtrykkeligt opmrksom p i betnkningen - at vi ikke m opfinde nye betingelser , det vre sig fra de europiske institutioners side eller fra medlemsstaternes side .
Forhandlingsgrundlaget er acquis communautaire og ikke det , som man derudover mske kunne tnke sig .
Det kan man ikke bare fylde p .
Det skal ske i en politisk proces med de kommende medlemmer , men kan ikke indg som en betingelse for tiltrdelsen .
<P>
Af og til er vi ogs ndt til at have en ben debat i Parlamentet .
Nr jeg ser p mange af forslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , synes jeg , at de er gode , og det glder ogs mange andre forslag .
Jeg kan endda erklre mig politisk enig i dem .
Blot har de ikke noget at gre med forhandlingerne om gennemfrelsen af acquis communautaire .
Det er kun acquis communautaire , som er relevant .
Nr miljkapitlet eksempelvis engang er afsluttet , skal vi ikke genoptage forhandlingerne om det , fordi man mener , at en bestemt vej eller en bestemt kanal i et bestemt land ikke kan blive bygget , hvis min analyse af nogle af disse forslag er korrekt .
Jeg mener , at vi selv skal optrde med prcision , rlighed og kohrens i denne forbindelse for sledes at komme videre .
<P>
Men hvis vi forholder os p denne mde , betyder det ogs , at ansgerlandene skal vide , at hvert enkelt land bliver bedmt individuelt p , om det er i stand til at opfylde betingelserne .
Vi kan se , at 10 lande har mulighed for det .
Vi kan ogs se , at man markedsmssigt er tilstrkkelig moden til at opfylde de politiske kriterier og samtidig til at gennemfre acquis communautaire .
<P>
Men vi m ogs nje vurdere , hvilke lande der inden 2004 , hvor tiltrdelsen trder i kraft , er i stand til at sikre den retslige og administrative gennemfrelse .
Dette er et helt centralt sprgsml .
Heller ikke i denne type sprgsml kan der ydes nogen form for politisk rabat .
<P>
Vi skal srge for en korrekt gennemfrelse .
Og vi retter ligeledes en slags appel , for mere kan det ikke blive , til de lande , som kommer med i den frste runde , om ikke at vove sig ud i en busteori med mottoet " Vi er med , og nu er bussen fuld " og muligvis nedlgge veto mod lande , som skal med i anden runde .
Politisk skal vi ogs bestrbe os p , at de ansgerlande , der ikke kommer med i frste runde , ikke bliver plagt yderligere vanskeligheder .
<P>
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , som er ansvarligt p dette omrde , betragter en rkke problemer med stor bekymring .
Vi kan se , at der p srlige omrder ikke er fundet en lsning p mindretalssprgsml , ligesom sprgsml om korruption og organiseret kriminalitet fortsat er vigtige emner .
Vi lgger stor vgt p , at Schengen-kravene overholdes , fordi det ogs er vigtigt at sende et signal til vores egne borgere om , at der i denne sammenhng ikke m skabes endnu strre usikkerhed .
I den forbindelse mener jeg ogs , vi skal have forstelse for , at sprgsmlet om Kaliningrad ikke m give anledning til , at udvidelsen mislykkes .
Men netop p denne baggrund skal vi ogs indse , at Polens og Litauens suvernitet skal accepteres , og at der skal findes en anden lsning end korridorlsningen , som jeg ikke kan acceptere af retslige og af historiske rsager .
Der er s mange praktiske muligheder for at imdekomme Ruslands berettigede nsker .
Jeg mener , at vi ogs i denne sag kan finde en passende lsning , ligesom jeg er af den opfattelse , at det kun er medlemslandene i EU og de pgldende ansgerlande , der skal have lov til at beslutte , hvilke lande der kan blive medlemmer af EU .
Det er samtidig mit svar p sprgsmlet om Cypern .
<P>
Vi skal srge for , at det i forbindelse med den europiske udvidelse , hvad angr sprgsml om diskrimination osv .
, gres klart , at alle borgere i EU er lige , at der ikke m findes diskrimination p de indre linjer , og at der ikke m finde diskriminering af borgere sted , som lever i EU .
Det er det eneste punkt , som interesserer mig personligt i debatten om Benes-dekreterne .
Vi skal ikke tage et retsligt opgr med fortiden , det kan derimod kun dreje sig om , at vi ikke nsker at vre vidner til diskriminering som flge af den aktuelle retspraksis .
Jeg mener , at et land , der fungerer efter en retsstats principper , ogs er i stand til at gre dette , og hvis jeg tolker Verheugen- og Zeman-papiret korrekt , kan jeg ogs se en mulighed for bninger og aftaler .
<P>
Hr. kommissr , hr. rdsformand , jeg vil gerne udtrykkeligt tilslutte mig Deres holdninger om , at dette er et sprgsml af historisk betydning .
Og jeg vil ogs gerne tilslutte mig det , der blev sagt tidligere .
Det er vigtigt , at vi ikke forsger at anvende historien som et vben i EU , og at vi derimod lrer af historien , s de lidelser , fordrivelser , mord og krige , vi har haft , aldrig vender tilbage igen , s vi fr en enestende chance for at forene hele dette kontinent .
Helt tilbage fra Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs tid har formlet med foreningen af Europa vret at stoppe voldsspiralen , ikke at gre gengld , men derimod en gang for alle at stoppe voldsspiralen i Europa .
Det betyder ikke , at nationalstaten skal oplses - nationalstaten vil beholde sin identitet - men at den skal svkkes p en sdan mde , at den aldrig mere bliver i stand til at fre krig imod andre .
Derfor er EU ' s regelvrk fremtiden for dette kontinent .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet for den energi , hvormed det har forfulgt denne komplicerede sag , og i srdeleshed hr . Verheugen og hans personale for det fnomenale stykke arbejde , de har udfrt med at overvge ansgerlandenes fremskridt .
Det har faktisk frt os frem til denne debat i dag .
Uden deres arbejde ville vi simpelthen ikke vre i denne situation nu .
<P>
Den 6. juli 2002 vil en meget bermt sportsbegivenhed begynde .
Jeg tnker ikke p VM , hvis finale vil vre udkmpet mellem England og Irland lnge inden den 6. juli , men p Tour de France .
P mange mder kan man sammenligne EU ' s udvidelse med Tour de France .
Hvis vi ser p os selv nu , vil vi se , at vi befinder os under den sidste stigning , i bjergene , hvor det meste af det anstrengende lb ligger bag os , og hvor vi i hj grad har mlstregen i sigte , s Champs Elyses i Paris venter forude .
Vi har nogle hrde og vanskelige stigninger foran os i jeblikket .
<P>
Som enhver , der har cyklet , ved , s vlter cykelen , hvis man standser .
S det er ikke tiden til at standse nu .
Vi m blive ved med at bevge os fremad .
Budskabet fra min gruppe er meget klart : Vi m blive ved med at flge kortet .
Det er et godt kort , og det vil f os gennem denne proces .
Vi m holde os til den tidsplan , som vi har lagt for os selv .
<P>
Min rede kollega , Klaus Hnsch , nvnte som den frste her i salen 2004 som det tidspunkt , hvor den frste nye tiltrdelse skal vre tilendebragt , og vi m holde fast ved dette tidspunkt .
Vi m ikke tillade , at der indfres nye betingelser .
Historiske sprgsml er vigtige , men de er prcis det , de er , det vil sige historiske .
Storbritannien og Irland tilsluttede sig EU samtidig , og det til trods for , at den irske forfatning p det tidspunkt gjorde krav p britisk territorium .
Det forhindrede os ikke i at melde os ind i denne klub sammen .
Storbritannien og Spanien forsger stadig at lse sprgsmlet om Gibraltar , der har stet p i tre rhundreder .
Det er vigtige historiske sprgsml , men det er ikke betingelser for tiltrdelse af EU .
<P>
De , der bruger historien til at forsge at skabe nye hindringer for nye medlemsstater p deres vej til tiltrdelse af EU , m forst den skade , de gr p den offentlige mening .
Jeg var i Prag for nylig , hvor der har vret et fald p 6 % i tilslutningen til tiltrdelsen af EU blot som resultat af debatten om Benes-dekreterne .
<P>
Bde Kommissionen og Parlamentet m gre deres arbejde .
Vi vil nje vurdere hvert enkelt lands forhold for at sikre os , at der kommer svar p de vanskelige sprgsml , og at vi ikke unddrager os vores ansvar .
Nr vi siger , at vi tilslutter os , at et nyt land kommer ind , s skal vi have gjort alt det hrde arbejde , s vores borgere kan vre sikre p , at det er en sikker tiltrdelse , som vi alle kan vre enige om .
<P>
Jeg psknner det arbejde , der er gjort i Rdet , men jeg m sige , at der er stor bekymring her i Parlamentet for , at det mske nu er Rdet , der begynder at trkke sagen i langdrag .
Rdet tager ofte et godt slagsml om mange sprgsml , men desvrre er det efter vores erfaring ofte Rdet , der finder det vanskeligt at trffe den endelige afgrelse .
<P>
Vi forstr , at mange af de sprgsml , vi skal tage fat p i de nrmeste mneder , vil vre meget vanskelige , men lad os ikke udstte sagen .
Prv ikke at forhandle eller genforhandle den flles landbrugspolitik inden for 2-3 mneder , s vi nr frem til oktober og topmdet i Bruxelles .
Giv ikke fremmedhaderne og antieuroperne lov til at forsinke os .
Og tving os for Guds skyld ikke til at gre omkring og begynde at dadle Dem , fordi vi ikke nr frem til 2004 i rette tid .
Hvis vi samarbejder , kan vi n dette , men jeg m helt rligt sige , at vi i jeblikket er bekymrede over , hvornr Rdet faktisk agter at foretage sig noget i denne sag .
<P>
Min eneste skuffelse i forbindelse med udvidelsesprocessen er , at lidenskaben er get fljten .
I begyndelsen af 1990 ' erne var vi alle lidenskabeligt optaget af EU ' s udvidelse , srlig i ansgerlandene .
Det er nu blevet noget pragmatisk , teknisk noget .
<P>
Vi og folk i tilhrerlogen her br vre mere lidenskabeligt optagede af og forventningsfulde over for udvidelsen af EU , for det er et historisk ml , som vi alle med rette kan vre stolte af .
Vi m genindfre dette element , s vi fra Galway til Gdansk og endnu lngere sikrer et genforenet kontinent .
<P>
I 1990 lovede Helmut Kohl og Franois Mitterand , at vi skulle have EU ' s udvidelse gennemfrt i 2000 .
Det har vi i enestende grad ikke fet gjort .
Mlstregen er i sigte , denne gang i Kbenhavn .
Det er ikke Paris , men lad os holde feltet sammen .
Der er mange ansgerlande , som gerne vil have den gule frertrje . Jeg mener , at de alle har den p .
Det vigtigste er , at vi sikrer , at vi fr mlstregen placeret i Kbenhavn , og at det ikke bare bliver endnu en etape p vejen til en heldig gennemfrelse af udvidelsen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden og kommissren for en nyttig introduktion til denne debat , og jeg komplimenterer ordfrerne for deres gode arbejde med de betnkninger , vi har fet forelagt i dag .
Jeg vil ogs benytte denne lejlighed til at byde de parlamentarikere fra den liberale familie i ansgerlandene , som overvrer denne debat fra tilhrerlogen og er kommet for at drfte sprgsmlene med os i denne uge , velkomne her i Parlamentet .
At parlamentarikerne fra Bulgarien og Rumnien er her i dag , er en velkommen pmindelse om , at vi forhandler om en udvidelse med 12 ansgerlande , selv om tidsplanen for tiltrdelsen kan vre lidt forskellig .
<P>
De af os , der kommer fra lande , som ikke var blandt de oprindelige medlemmer af Det Europiske Fllesskab , husker kun alt for vel den bekymring og forventning , som omgav vores tiltrdelsesforhandlinger og beslutningerne om at ratificere vores ansgninger .
Da jeg kommer fra et land , hvis ansgning blev udsat for veto to gange , kender jeg til den varige skade , der kan gres p flelsen for europisk integration , nr et land bliver afvist .
Det br vi huske p , nr vi vurderer de nuvrende ansgere .
Vi m erkende , at ansgerlandene har arbejdet hrdt de senere r for at reformere deres konomier og befste demokratiet for at kunne tilslutte sig Unionen .
Vi forventer , at de skal fordoble deres anstrengelser umiddelbart op til og efter tiltrdelsen , men vi m ogs belnne disse anstrengelser .
Derfor insisterer De Liberale p , at bde kriterierne og tidsplanen skal overholdes .
Vi br ikke anvende strengere normer end ved tidligere udvidelser og heller ikke foregive , at alt er i orden hos os selv .
<P>
Udvidelsen er en proces med en lbende vurdering , ikke en engangseksamen .
Der er brushoveder og forsigtigpetere p begge sider , der vil forsge at udnytte vanskelighederne ved at overholde Kbenhavnskriterierne .
Vi m ikke tillade , at de fr udvidelsen til at lbe af sporet .
Det er langt bedre at overvinde udestende problemer i lbet af udvidelsesprocessen .
Det , der er vigtigt for et lands velfrd , er den retning , det orienterer sig imod , og overvgningen af respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder m vre en lbende proces , en del af en bredere overvgning af alle medlemsstater - gamle svel som nye - i en Europisk Union , hvori hjertet er chartret om de grundlggende rettigheder .
<P>
De Liberale beklager misbruget af udvidelsesforhandlingerne til at bne gamle sr og fjendskaber igen .
De modbydelige Benes-dekreter er et godt eksempel p dette .
Det tjener ikke noget fornuftigt forml at ophidse til spndinger om dette sprgsml , og min gruppe har stillet ndringsforslag til Brok-betnkningen for at forsge at f snket temperaturen i debatten .
<P>
Det , at fire regeringer - inklusive hr . Murphys - ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i denne uge ngtede at enes om en flles holdning til landbruget , skyldes til dels utilstrkkeligheden af den finansielle pakke , man enedes om i Berlin .
Vi er tvunget til at leve inden for rammerne af Berlin-ordningen , men hvis en aftale udsttes til efterret - som nogle foreslr - vil det bringe udsigten til at f de nye medlemsstater optaget inden valget til Europa-Parlamentet i 2004 i fare .
Vi sttter Kommissionens forslag om en gradvis indfrelse af direkte betalinger , men s snart man er enedes om udvidelsen , m vi g videre med reformen af den flles landbrugspolitik .
Det er ndvendigt at f flyttet fokus vk fra producenten til forbrugeren , fra kvantitet til kvalitet .
<P>
Med hensyn til det kontroversielle sprgsml om fri bevgelighed for personer opfordrer jeg alle medlemsstater til at flge eksemplet fra Danmark , Sverige , Irland og Nederlandene , der har sagt , at de ikke vil indfre nogen restriktioner for den frie bevgelighed .
Der er ingen fornuftig grund til at tro , at udvidelsen vil blive fulgt af folkevandringer , som vores borgere undertiden frygter .
Det er prcis denne frygt , vi som politikere m tage direkte fat p .
Vi har et ansvar for at pldere for udvidelsen over for vores vlgere , og vi m ikke vige tilbage for denne udfordring .
<P>
Vedtagelsen af betnkningen , der skal stemmes om i morgen , vil give grnt lys for udvidelsen .
Den historiske udsigt til en bredere og strkere Union venter forude - en Union , der kan blive et bolvrk for frihed og demokrati i en usikker verden .
Lad os ikke blive den generation , som lader denne mulighed slippe sig af hnde .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ingen , og i srdeleshed ikke Gruppen De Grnne , stter sprgsmlstegn ved de historiske muligheder , der knytter sig til udvidelsen .
Det er betagende og fantastiske perspektiver ! Men den brede vifte af muligheder indbrer ogs et behov for reformer .
Gennemfrer vi ikke reformer med henblik p udvidelsen , stter vi sprgsmlstegn ved EU .
Vi risikerer at skabe et kaotisk EU , som vil bringe udvidelsen i fare .
<P>
Og , hr. formand , sig ikke , at princippet om direkte betalinger til landbruget er retfrdigt . Det er et uretfrdigt princip , som br gres til genstand for reformer .
Det betyder ikke , at vi ikke skal sttte landbruget . Det betyder , at der skal ydes struktursttte til udvikling af landdistrikterne , at der skal satses p bredygtigt landbrug , hvilket ikke har vret tilfldet i en rrkke .
Vi forpassede lejligheden til at f vedtaget en landbrugsreform i Berlin .
Vi forpassede lejligheden .
Vi forpassede lejligheden til at f vedtaget reformer .
Det er ikke ensbetydende med , at vi er imod udvidelsen , tvrtimod . Men sttten br vre betinget af , at visse sociale og kologiske krav er opfyldt , hvilket ikke er tilfldet .
<P>
Det betyder ikke , at der skal bruges frre penge .
Vi havde en finansiel ramme i Berlin , og den reducerede vi .
Vi kunne investere i ansgerlandene . Det har vi ikke gjort p grund af rige EU-landes egoisme - vi kan i den forbindelse tnke p Tyskland , Frankrig eller Spanien .
Alle erklrer , at de er tilhngere af udvidelsen , men nr prisen for solidariteten skal betales , viser den politiske egoisme sig .
Vr rlige over for os .
Det er de problemer , De vil st over for i Sevilla , og det var de problemer , vi p fiskeriomrdet stod over for i Berlin .
<P>
Det , jeg oprigtigt talt har svrt ved at acceptere , er , at alle siger ja til udvidelsen , men nr det drejer sig om at dkke de omkostninger , der ndvendigvis knytter sig til solidariteten , dkke omkostningerne til ivrksttelse af reformer af den mde , hvorp EU fungerer , s er talen langt mere prosaisk end de hjstemte historiske taler .
Jeg nsker ikke , at udvidelsen som politisk forpligtelse skal vre forbeholdt de hjstemte festtaler , mens vi alle hverdage frer en politik , som gr stik imod udvidelsen .
Det er baggrunden for , at jeg m erklre , at der i den vifte af muligheder , kommissren peger p , mangler behovet for at fuldfre de ndvendige reformer af EU , sledes at Unionen kan fungere med 27 medlemslande .
<P>
Det er det standpunkt , Gruppen De Grnne forfgter . Vi er gldende tilhngere af udvidelsen , og vi er gldende tilhngere af interne reformer i EU for at sikre , at udvidelsen kommer til at fungere .
Der ligger vores opgave , og den er endnu ikke lst !
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , udvidelsen af EU er nu p vej ind i sin afgrende fase .
I de foreliggende betnkninger og taler har man ikke lagt skjul p , at der er ulste opgaver , men man gr ind for optagelsen af ansgerlandene .
Det er en holdning , som vores gruppe deler .
Tilsyneladende findes der ikke andre alternativer , sdan som forhandlingerne str , og med EU ' s acquis .
Hvis man derimod betragter kvaliteten i integrationen og de problemer , der er opstet i selve EU , kan man dog ogs komme p andre tanker .
<P>
F.eks. finder min gruppe det forkert , at man i forbindelse med tiltrdelsesprocessen p det kraftigste anbefaler ansgerlandene at blive medlemmer af det militre forbund NATO .
Det er EU , der er vigtig i denne sammenhng , og ikke noget andet .
<P>
EU stiller krav til ansgerlandene , som ikke engang opfyldes i mange af EU ' s medlemsstater .
Reformbehovet inden for Unionen er enormt .
Viljen til solidarisk fordeling er ikke just udprget . Borgernes tilslutning til udvidelsen er i den senere tid begyndt at falde .
Alene at sge rsagerne til dette i uvidenhed og manglende gennemsigtighed er efter vores mening for nemt .
Borgernes Europa-debat , som var et krav efter Nice , er indtil videre endnu ikke kommet rigtigt i gang . I den forbindelse vejer de vanskeligheder , som er forbundet med at tilpasse sig til EU , endnu tungere .
<P>
I betnkningerne opfordres ansgerlandene med rette til at bekmpe korruption indgende .
Der nvnes bare ikke noget om rsager og sammenhng , som f.eks. skal sges i den kapitalistiske privatisering og den dermed forbundne voksende sociale klft mellem de f menneskers voksende rigdom og de mange menneskers fattigdom og arbejdslshed .
Hvor f strategiske holdninger Kommissionen har i forbindelse med tiltrdelsen , ses tydeligst p landbrugsomrdet .
Den , der rettidigt advarede om , at der gemte sig virkelighedsfjerne elementer i Agenda 2000 , blev afskrevet som en lyseslukker . De resterende 5 % betyder det mangedobbelte for bnderne og ikke kun fem hundrededele .
<P>
De , der mener , at udvidelsesprocessen med undtagelse af landbrugspolitikken er lst for op til 10 staters vedkommende , er dog efter min mening naive .
Den sociale ulighed er et omrde , der er meget strre .
Viljen til solidaritet er meget mindre , og Kommissionens indsats er p talrige omrder ofte for overfladisk og bureaukratisk til at leve op til de nye krav om integration .
Det er ikke kun nogle f vsentlige sprgsml , som mangler at blive lst . Udviklingen skal vendes .
Og forhbentlig bliver den det , inden det er for sent .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at svel Rdets og Kommissionens redegrelser som hr . Broks glimrende arbejde giver et detaljeret billede af udvidelsesprocessen og forhandlingsforlbet med ansgerlandene .
<P>
Den tvivl , som ogs overbeviste tilhngere af udvidelsesprocessens og dens strategis historiske betydning giver udtryk for her , drejer sig til gengld om den tilsyneladende uklare situation i forbindelse med denne proces .
Det er en kendsgerning , at alle ansgerlandene generelt har gjort nogle prisvrdige fremskridt p kort tid , nr det glder udviklingen af deres retssystemer og konomier .
Overholdelsen af Kbenhavnskriterierne og gennemfrelsen af EU ' s acquis - der dog efter vores mening skal fortolkes som en tendens - er i vrigt et krav .
Noget , som man til gengld ikke forstr helt her mindre end to r fr de frste optagelser , er , om den endelige beslutning bliver truffet ud fra objektive konstateringer eller kommer til at bre prg af de pseudopolitiske og ligefrem alfaderlige holdninger , man trods alt har set , i stedet for den strke generelle samarbejdsvilje , som EU burde udvise .
<P>
Det er desuden ikke klart , hvilken situation vi fr efter den formodede optagelse af 10 lande i 2004 . Man ved med andre ord ikke , hvilke konsekvenser fire landes manglende overholdelse af den oprindelige plan vil f for den nuvrende finansielle planlgning og sledes for de nye medlemsstaters behandling .
Der er ingen tvivl om , at det i det mindste er ndvendigt at give et sikkert svar med hensyn til det kommende omfang - bde i en nr og fjern fremtid - af de strukturfonde , der er sat af til dem , ogs for at man i tide - sammen med en effektiv social- og beskftigelsespolitik og en deontologisk kodeks for virksomhederne - kan finde en lsning p de betydelige problemer med den sociale og konomiske samhrighed , som er ved at opst i nogle af disse lande .
<P>
Det er selvflgelig yderst vigtigt med sikkerhed ved grnserne , respekt for mindretallene , overholdelse af de borgerlige rettigheder , forsyning med egne ressourcer og et effektivt retssystem , men det er lige s vigtigt at inddrage alle ansgerlandenes borgere i processen , at informere dem og at forklare rimeligheden i de midlertidige ofre , de m bringe i dag , da det er en investering i velfrd fremover , hvis denne velfrd virkelig er mlstningen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Det er lige fr , EU kan bruge sit navn med meget strre berettigelse takket vre udvidelsen frst og fremmest mod st .
Med Brok-betnkningen understreger vi det strategiske ml for denne historiske proces , nemlig en fredelig og velstende sameksistens af folkene p vores kontinent .
<P>
Jeg har tidligere gjort opmrksom p , at en hovedsagelig finansiel holdning til udvidelsen ikke ver retfrdighed mod dens betydning og karakter .
Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til ikke at skabe nye hindringer for udvidelsen .
Kravet om en reform af landbrugspolitikken inden udvidelsen falder ind under denne opfordring .
Ved indtagelsen af en flles holdning til landbrugskapitlet er et rimeligt perspektiv for bde ansgerlandene og de nuvrende nettobetalere imidlertid pkrvet .
Nettomodtagerne kunne godt i hjere grad , end det i dag er tilfldet , udvise finansiel solidaritet med de fremtidige medlemsstater .
<P>
Brok-betnkningen har i punkt 8 ikke helt undget at krve for meget af ansgerlandene .
At krve af myndighederne i Central- og steuropa , at de lser den yderst komplekse problematik med romaerne endnu i dette rti , er absolut irreelt .
Det ndrer naturligvis ikke ved opfordringen til at skabe en udholdelig situation , hvor romaerne ogs har deres ansvar .
<P>
Nu vi alligevel taler om de politiske Kbenhavnskriterier , har jeg et sprgsml til kommissr Verheugen .
Diverse radiostationer i ansgerlandene gr alt for vidt med hadetirader mod romaer og jder .
Vil De henlede de kompetente myndigheders opmrksomhed herp ?
Bekmpelsen af racisme , fremmedhad og antisemitisme er jo vsentlige vrdier i EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , udvidelsen m som en naturlig ting indebre , p landbrugsomrdet som p alle vrige omrder , at de samme vilkr glder for nuvrende svel som nye medlemsstater , samtidig med at der m etableres de forndne overgangsordninger for at undg , at den konkrete gennemfrelse af dette historiske politiske projekt virker destabiliserende for svel nuvrende som nye medlemsstater .
<P>
P landbrugsomrdet rejser sig to srligt vanskelige problemer .
For det frste sprgsmlet om adgang for produkterne fra st til markederne i Vest .
Adgangen til markederne m gennemfres branche for branche og land for land , efterhnden som producenterne er i stand til at markedsfre produkter , der opfylder de kvalitets- og sikkerhedsstandarder , der er gldende for vores egne producenter .
For det andet sprgsmlet om den flles landbrugspolitiks skaldte frste sjle , alts markedssttten og udligningssttten .
P dette omrde m de principper , der danner udgangspunkt for den flles landbrugspolitik - godtgrelse og sttte , som er begrundet i miljmssige , sociale og sundhedsmssige begrnsninger og krav , som phviler landbruget - uden forskelsbehandling finde anvendelse p svel nuvrende som nye medlemsstater , s snart sidstnvnte efterlever de pgldende krav .
Hvornr vil de vre i stand til det ?
Eller sagt med andre ord : Hvor lang skal overgangsperioden vre ?
Kommissionen foreslr en helt identisk overgangsfase for alle landene , bde hvad angr tid og indhold , hvilket frst og fremmest vil indebre en usdvanligt brutal og smertefuld omstillingsproces i de lande , hvor der findes mange landbrugsbedrifter .
Efter vores opfattelse br vi tvrtimod besvare dette sprgsml land for land , idet der tages hensyn til den srlige situation og den srlige struktur , der kendetegner landbruget i det enkelte land , idet der tages hensyn til de sociale konsekvenser af disses omstilling til den flles landbrugspolitik , og idet der tages hensyn til den omstillingshastighed , der er nskelig , nsket og hndterbar for de enkelte landbrug .
<P>
Nr nogle medlemsstater , eksempelvis Tyskland og Nederlandene , udelukkende anskuer dette problem ud fra en regnskabsmssig synsvinkel , vidner det om en snver tilgang , som kan udgre en fare for Unionens fremtid , eftersom der er tale om afgrende sprgsml for fremtiden og for den samfundsmssige balance i ansgerlandene .
Hr. formand , hovedmodstanderen , nr det glder fremtidens Europa , er nsket om at skre alle over en kam .
<SPEAKER ID=156 NAME="Poos (PSE)">
Hr. formand , som medordfrer har jeg kun meget begrnset taletid , hvorfor jeg m sammenfatte problemstillingen om Cyperns tiltrden p shakespearesk maner : one State or two , that is the question .
Det er klart , at EU kun kan optage n i folkeretlig henseende suvern cypriotisk stat .
Reprsentanterne for de to samfund p en m set i dette perspektiv n til enighed om en forfatningsmssig lsning , som gr det muligt for den nye medlemsstat at deltage i beslutningstagningen og ptage sig de forpligtelser , der flger af fllesskabsretten .
Dette ml ns kun ved en fderal model , som anbefalet af FN ' s Sikkerhedsrd i dets resolutioner .
Modeller , som beror p eksistensen af to suverne stater , som er indbyrdes forbundne ved en vag partnerskabstraktat og ikke ved en strk , demokratisk og i frihed vedtaget forfatning , giver kun anledning til kunstige konstruktioner , som ikke vil fungere . De vil vre uacceptable set fra et retligt synspunkt .
<P>
Vi er nu net til sidste regulre fase i forhandlingerne .
De muligheder , der tegner sig for at lse en 40 r gammel konflikt , eksisterer kun denne mned ud .
Jeg vil gerne understrege , at det netop er den europiske dimension , der giver anledning til at stte sig ud over den gamle strid om suvernitet .
En ny kontekst indebrer en ny problemstilling , som Jean Monnet udtrykte det .
Som ordfrer nsker jeg , at forhandlingsparterne lader sig inspirere af Jean Monnet og tager det sidste afgrende skridt .
I modsat fald fr Republikken Cypern adgang til Det Europiske Rds mde i Kbenhavn p linje med de vrige ansgerlande .
Cypern opfylder alle betingelser for optagelse , og 24 af de 31 kapitler i tiltrdelsesforhandlingerne er nu lukket .
Der er sledes ingen tvivl om , at Cypern tilhrer den gruppe af lande , der frst kan optages i EU .
<SPEAKER ID=157 NAME="Schrder, Jrgen (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , da tiden er begrnset , nsker jeg kun at komme ind p et eneste punkt , nemlig p prsidentdekreterne , som allerede har vret nvnt flere gange i dag .
I den sammenhng kan det tjekkiske parlaments udtalelse fra den 24. april vre med til at skabe klarhed , for heri siges det , at der ikke lngere i dag kan skabes nye retsforhold p grundlag af prsidentdekreterne .
Vi er dog alligevel interesserede i at vide , om ikke der findes diskriminerende elementer i det nuvrende tjekkiske regelvrk , f.eks. i en lov fra 1992 om tilbagelevering af ejendom , som blev taget fra ejerne under det kommunistiske herredmme , hvor tilbageleveringen er betinget af et kontinuerligt tjekkoslovakisk statsborgerskab .
Det skal kontrolleres , om dette er i overensstemmelse med EU-retten , hvilket ogs glder den skaldte straffritagelseslov fra 1946 .
Selv efter lsningen af dette og andre sprgsml , ogs efter at tjekkerne er tiltrdt , vil der stadig vre en rkke andre problemer .
<P>
Det er min faste overbevisning , at et entydigt signal til dem , der blev fordrevet i 1945 , og ogs til deres efterkommere , ville vre en stor hjlp .
Et signal , der gr ud p , at der ikke kan eller skal rres ved de ejendomsforhold , som opstod efter Anden Verdenskrig .
Et sdant signal ville mindske angsten i Tjekkiet , og de energier , som ellers ville g tabt p grund af angsten , kunne anvendes produktivt i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks forberedelser til tiltrdelsen af EU i 2004 .
<SPEAKER ID=158 NAME="Carlsson, Gunilla (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet i syv r , og jeg leverer nu mit sidste indlg , da jeg til efterret stiller op til rigsdagsvalget i Sverige .
<P>
Murens fald og Europas genforening er det vigtigste sprgsml i mit politiske arbejde .
Som ordfrer er det rart at konstatere , at vi nu for Estlands vedkommende endelig er ved at nrme os mlet .
Estland har frdigforhandlet 26 af 31 kapitler , og landet har alle forudstninger for at blive medlem af EU i 2004 .
<P>
Estland er et eksempel p et land , der har befriet sig fra en lang besttelse , og som har genindfrt demokratiet og lagt sin politik om for at opbygge en strk markedsorienteret konomi med velfungerende institutioner .
<P>
Den estiske konomi har vist fantastiske resultater , og vksten forventes i r at blive p 4,5 % .
Den estiske krone har i nsten 10 r haft en fast valutakurs over for frst D-marken og derefter euroen .
Nr Estland trder ind i EU , hber jeg , at landet vil fortstte indsatsen for at skabe mindre bureaukrati og bedre betingelser for virksomhederne .
Estland har ogs en fremtidstro og forandringskraft , som EU har brug for .
<P>
Under det svenske formandskab pralede den socialdemokratiske regering med en kreplan for udvidelsen .
EU opbygges imidlertid ikke blot ved hjlp af planer .
Kreplaner krver handling .
Det er derfor skammeligt , at Sverige nu bringer kreplanen i fare og gr landbrugspolitikken til en betingelse for udvidelsen .
<P>
Landbrugspolitikken gennemgr beskedne , men reelle reformer , og det er vigtigt med omfattende ndringer .
Som Rdets reprsentant pointerede , ptager de lande , der nu forsinker udvidelsesarbejdet gennem landbrugskapitlet , sig imidlertid et stort ansvar .
<P>
Intet kan vre vigtigere , end at EU lever op til sine lfter , og at det sidste kapitel i Europas genforening skrives i Kbenhavn til efterret .
<P>
Jeg vil lyknske alle , der har haft den lykke at arbejde i EU ' s forskellige institutioner , og samtidig vil jeg sige tak for et godt samarbejde i disse r .
<SPEAKER ID=159 NAME="Queir (UEN)">
Hr. formand , via denne betnkning nsker Europa-Parlamentets med en klar politisk ytring at give udvidelsesprocessen et nyt skub .
Betnkninges sigte er ogs ment som en opmuntring i denne afgrende fase , hvor Kommissionen , Rdet , og medlemsstaterne samt ansgerlandene er ved at tage hul p forhandlingerne om de vanskeligste kapitler med de strste indvirkninger p budgettet .
Vi kan nemlig ikke komme uden om , at kapitlerne om landbrug , regionalpolitik og finansielle og budgetmssige bestemmelser alene vedrrer ca . 80 % af EU ' s budget .
Det er givetvis derfor , at Kommissionen klogeligt har foreslet en gradvis gennemfrelse af den flles landbrugspolitiks direkte indkomststtte til landmndene og af tildelingen af strukturfondsmidler til de nye medlemsstater .
Vi er ikke i tvivl om , at det er tilsvarende rsager , der har fet nogle af de nuvrende medlemsstater til at stille en omfattende omlgning af den flles landbrugspolitik som betingelse for en flles holdning fra EU ' s side op til forhandlingerne om landbrugskapitlet .
<P>
Hvis vi dertil fjer det for os indlysende behov for at viderefre den konomiske og sociale samhrighedspolitik mellem de nuvrende medlemsstater , hvor udvidelsen kan uddybe de forskelle , der findes inden for EU , er det let at forst de advarende ord , som rdsformanden , Ramn de Miguel , i dag har fremsat i s henseende .
Planlgningsfasen er nu slut .
For udvidelsen er det nu den egentlige politiske planlgning , der er begyndt .
<P>
Hr. formand , den aktuelt mest markante begivenhed af politisk betydning i Ungarn er uden tvivl parlamentsvalget i april .
Socialistpartiet , i koalition med det liberale parti , sejrede og fik 198 pladser i parlamentet mod 188 pladser til det tidligere regeringsparti .
Det forekommer sikkert , at regeringsskiftet ikke vil f indflydelse p Ungarns strategiske ml om at tiltrde EU .
De sejrende partier har altid stttet dette nske .
Som flge af meningsforskelle mellem den afgende regering og valgets vindere med hensyn til et vist antal sager ( f.eks. lov om vedtgter , den sociale dialog , offentlige kontrakter ) kan det imidlertid ikke udelukkes , at der kan vre eventuelle holdningsndringer i Ungarn i forberedelserne til tiltrdelsesprocessen .
Set fra et konomisk synspunkt kan det konstateres , at Ungarn har en velfungerende markedskonomi , og at de konomiske resultater ligger blandt de bedste i omrdet .
Ungarn har derudover afsluttet 24 kapitler og befinder sig blandt de ansgerlande , der er lngst fremme i forhandlingerne .
I kapitlet om kulturpolitikken og politikken om audiovisuelle medier glder det mig at kunne konstatere , at regering og opposition endelig er net frem til et kompromis om de politiske partiers reprsentation i Radiordet , hvilket vil gre det muligt snarest at lukke dette kapitel .
<P>
Lad os hbe - og det gr vi - at de uregelmssigheder , som man har kunnet konstatere , hvad angr offentlige kontrakter , ogs bliver afhjulpet , og at konkurrencereglerne nu vil blive overholdt fuldt ud p dette vigtige marked .
Meget positiv er ligeledes meddelelsen om , at man inden for de nrmeste dage vil fjerne muligheden for anonyme bankkonti , ogs de allerede eksisterende , hvorved de ungarske myndigheder med denne foranstaltning viser , at der er sammenhng i deres indsats mod korruption og hvidvaskning af penge .
Det er disse fremskridt , summarisk opregnede , der gr os optimistiske med hensyn til en afslutning p forhandlingerne om Ungarns optagelse i EU inden for den fastsatte tidsplan , s vi flgelig kan byde 22 ungarske medlemmer af denne forsamling velkommen fra og med den nste valgperiode i 2004 .
<SPEAKER ID=160 NAME="Schroedter (Verts/ALE)">
Hr. formand , det ser virkelig ud til , at medlemsstaterne p en eller anden mde har glemt , at udvidelsen er en fortsttelse af det historiske projekt , som tog sin begyndelse , da Muren faldt i Berlin .
Jeg er enig med kommissren og frem for alt i hans bekymring for , at det tilsyneladende skyldes medlemsstaternes manglende ansvarsbevidsthed , at projektet begynder at vakle .
Er medlemsstaterne da frst nu blevet klar over , at disse problemer p landbrugsomrdet ville opst , og at det frem for alt er EU , der skal finde en lsning p dem ?
Er De heller ikke klar over , at en forsinkelse i tidsplanen netop er vand p de nationalistiske krfters mlle , og at det skaber mulighed for sdanne krfters spiren i disse lande ?
Derfor opfordrer jeg alle demokratiske krfter her i Parlamentet , i medlemsstaterne og i ansgerlandene til ikke at gre dette store historiske projekt , som s mange i Europa har arbejdet for , til en kastebold af valgpropaganda .
<P>
Jeg har netop i Letland haft mulighed for at se , hvor svrt det er at arbejde sig hen imod en opfyldelse af Kbenhavnskriterierne .
Netop p baggrund af Letlands historie og anstrengelser skal befolkningen i dette land ikke have at vide , at medlemsstaterne ikke er parate til at lave deres eget hjemmearbejde .
Det er klart , at de benlyse fejltagelser i den europiske landbrugspolitik ikke fortsat kan forblive uforandrede til tid og evighed .
Det er ogs klart , at Europa har brug for en forfatning .
Det er helt afgrende , at dette sker parallelt med tiltrdelsen , og at det ikke forsinker tiltrdelsen .
For netop udvidelsen af EU var jo den afgrende faktor , der gav reformtilhngerne i Europa mod til at udvikle et demokratisk Europa .
<P>
Jeg vil gerne illustrere dette med Letland som eksempel .
Letland ndrede , selv om flertallet af den politiske elite var imod , en valglov og gav dermed den russisktalende befolkning en ubegrnset passiv valgret .
Det er en selvflge for vores lande .
I Letland var dette dog et lige s prekrt sprgsml , som landbrugspolitikken er det for os .
Hvis det kan lade sig gre i dette land , hvorfor kan det s ikke for os ?
Denne sammenligning forekommer Dem mske ikke at vre relevant .
Men i forventningerne til ansgerlandene er den relevant . Det , vi forventer af dem , skal vi selv vise , nemlig integrationsvilje og reformvenlighed .
Uden en forfatningsreform og uden finansiel solidaritet kan det ikke fortstte i Europa .
De opgaver , som skal lses , skal lses her .
Det gr ikke , at vi peger fingre ad ansgerlandene og siger , at de skal gre bde det ene og det andet , nr vi ikke selv er i stand til det .
Jeg anbefaler under alle omstndigheder Letlands tiltrdelse i slutningen af 2002 , fordi jeg mener , at dette land kan lse de sidste endnu ulste problemer .
Decentraliteten og den borgernre politik skal p Kommissionens dagsorden igen , s denne proces kan blive en succes .
<SPEAKER ID=161 NAME="Souladakis (PSE)">
Hr. formand , jeg er optimistisk og sikker p , at det vil g , som kommissr Verheugen flere gange har sagt , nemlig at de frste aftaler om optagelse af de nye lande i EU vil blive underskrevet i begyndelsen af nste r - under Akropolis , p Pnyx , kirkepladsen i det direkte demokratis kommune , hvor apostelen Paulus underviste .
Jeg er sikker p , at det nye historiske kompromis , som er positivt for alle , vil se fremad , og vi vil alle betragte de atavismer , vi har hrt i den sidste tid , som en parentes , der er uden betydning .
<P>
Vi har haft mange hovedpersoner i dette forlb .
De 12 lande , som sger om optagelse , hvor vi vil have de 10 om bord nste r , i hvert fald med underskrifterne . De nste to kommer forhbentlig lidt senere .
Vi har set befolkninger blive bevidste i lbet af processen , vi har set regeringer blive bevidste .
Jeg vil dog gerne fremhve de srlige anstrengelser , som nogle af landene har gjort .
Cypern er med i den frste rkke af alle ansgerlandene .
Landet er et eksempel , hvad angr konomi , demokrati og institutionel funktion .
Ud fra denne betragtning kan hele denne udvikling ogs bidrage til at lse regionale problemer med krfter , som ikke fungerer s positivt .
Og s er der Malta , den specielle  i Middelhavet - den sidste , som ikke er medlem af EU et stykke tid endnu , og som vi br behandle med forsigtighed og med srlige metoder .
<P>
Jeg selv er ordfrer vedrrende Litauen .
Det er et land , der har taget store spring i lsningen af problemerne , da det gik fra at vre et centralt konomisk system til et frit marked .
Det har grebet rigtig mange sprgsml positivt an .
At trffe en beslutning som den , kommissr Verheugen nvnte tidligere , om atomkraftvrket Ingalina , krvede et stort politisk mod , isr nr man kender den konomiske afhngighed og den regionale struktur i omrdets energinet .
<P>
Der er to problemer . Det frste er det klassiske problem i disse lande , nemlig landbruget .
Jeg hber , vi kan udvise det ndvendige mod og den ndvendige vilje til at srge for , at disse sprgsml ikke forrsager forsinkelser i udvidelsesprocessen .
<P>
Det andet store politiske sprgsml drejer sig om Kaliningrad .
Det er klart , at alle disse politiske sprgsml , og andre sprgsml i Europa , ikke br flge fortidens impulser .
De br flge fremtidens behov .
P denne baggrund vil EU ' s politiske klogskab blive bedmt i Kaliningrad , og EU br under ingen omstndigheder undlade at bruge denne , men derimod forst , at det historiske kompromis , som er indget mellem De 15 , mellem de 25 , de 27 og de 28 stater , br indg som et element i et vedvarende historisk kompromis , et Europa med fred , samarbejde og udvikling for os alle .
Et Europa , som bliver vores hjem .
<SPEAKER ID=162 NAME="Stenzel (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. reprsentant for formanden for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , Malta har med forelbig 22 afsluttede kapitler i forhandlingsstatistikken , som dog ikke alene kan anvendes som mlestok , tabt en smule fremdrift .
Som det er tilfldet med alle andre ansgerlande , er det ikke bare bestemte kapitler , som endnu ikke er afsluttet , men derimod naturligvis fortsat de store forhindringer , nemlig landbruget , regionalpolitikken og budgettet .
Den konomiske udvikling er ganske vist forlbet godt . Budgetunderskuddet har kunnet mindskes betydeligt .
<P>
Hvad tilpasningen til fllesskabsretten og gennemfrelsen heraf angr , skal der henvises til de store fremskridt , der er gjort inden for arbejdsretten , sundhedsbeskyttelsen og sikkerheden p arbejdspladserne .
Inden for det konkurrenceretlige kapitel forestr der stadig et omfattende arbejde med at styrke den administrative kapacitet .
Men det str Malta ikke alene med .
<P>
Der er ogs skabt positive lovgivningsrammer for udviklingen af investeringer og omstruktureringen af sm og mellemstore virksomheder .
Det er stadig p miljomrdet og i forberedelsen til den flles regional- og landbrugspolitik , man halter bagefter .
Men ogs her krves det af Kommissionen , at den tager hensyn til den srlige struktur med mange sm virksomheder i det maltesiske landbrug , til de skattemssige traditioner eller til de srlige betingelser for handel , der eksisterer p en  .
Vi br ogs sttte Maltas krav om seks pladser i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at Maltas tiltrdelsesproces igen fr vind i sejlene i de kommende mneder , og at Malta i forbindelse med Kommissionens prsentation den 16. oktober 2002 hrer til de lande , der kommer med i frste optagelsesrunde .
<P>
Til slut vil jeg gerne som formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tjekkiske Republik komme med min holdning til det sprngfarlige sprgsml om Benes-dekreterne .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet henviser til , at diskriminerende formuleringer , som er i modstrid med acquis communautaire , senest skal vre fjernet inden tiltrdelsen , og jeg hber , at dette problem kan lses p en saglig mde efter valget i Den Tjekkiske Republik .
<P>
Hvad angr atomsikkerheden , vil jeg gerne udtrykkeligt gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet skal holde fast i datoerne for nedlukningen af farlige atomkraftvrker , der ikke kan renoveres . Ikke kun Ignalina , men ogs Kozloduj og Bohunice .
<SPEAKER ID=163 NAME="Gawronski (PPE-DE)">
Hr. formand , Polen har gjort store fremskridt p sin vej tilbage til Europa , hvilket har kostet de regeringer , der gik ind for og forfulgte denne mlstning , store ofre og risiko for upopularitet .
Desvrre er det i Polen og i de andre ansgerlande sdan , at det at indg kompromiser med EU og give indtryk af , at man giver efter , er meget negativt , og de , der gr dette i dag , betaler prisen for det .
Polen betaler i jeblikket denne pris med en strk europisk nd .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege det vigtige og nyttige i den informationskampagne om optagelsen i EU , som den polske regering har ivrksat .
Denne kampagne giver nogle glimrende resultater og kunne vre et eksempel til efterflgelse for andre lande .
<P>
Jeg sttter ogs kraftigt Kommissionens og Rdets afvisning af det russiske nske om transitkorridorer fra Kaliningrad , som kommissr Verheugen omtalte lige fr .
De , der kender Polens historie , ved , hvad korridorer betyder for dette land .
<P>
P trods af dette generelt positive billede af Polen vil jeg gerne give udtryk for en bekymring , hr. formand , nemlig den aktuelle venstrefljsregerings klodsede forsg p at f indflydelse p og begrnse pressens , fjernsynets og Warszawas nationalbanks uafhngighed .
Jeg hber , at den igangvrende debat i Polen om disse to grundpiller for ethvert demokrati frer til nogle beslutninger , der ikke gr ud over den hje anseelse , som landet nyder godt af p internationalt plan .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg deler en anden bekymring , som kommissr Verheugen gav udtryk for lige fr , nemlig at der blser en vind , som tyder p en modstand imod udvidelsen .
Man kan faktisk godt mrke , at der er noget drligt i luften , for entusiasmen er blevet mindre , og de EU-skeptiske partier rundt omkring er blevet strkere .
Efter min mening br vi virkelig gre en dobbelt s stor indsats . Det er vores pligt .
<SPEAKER ID=164 NAME="Wiersma (PSE)">
Slovakiet har i det forlbne r gjort vsentlige fremskridt med forhandlingerne om EU-medlemskabet , og det fortjener bestemt en kompliment , ogs i betragtning af de interne problemer , som regeringskoalitionen i landet har haft .
<P>
Slovakiet befinder sig nu , siden i gr , i toppen af listen over lande , der forhandles med , og det er en stor prstation i betragtning af landets fortid .
Men ogs i tilfldet Slovakiet er arbejdet endnu ikke frdiggjort .
Hvis vi gr ud fra planlgningen for i r , skal der arbejdes hrdt .
Til trods for den optimistiske tone i min betnkning er der stadig kritikpunkter og punkter , som vil veje tungt , nr Parlamentet skal n frem til en endelig bedmmelse .
De er ikke nye og vedrrer i mange tilflde ogs andre ansgerlande .
Det drejer sig i den forbindelse om bekmpelsen af korruption , som stadig er for omfangsrig i Slovakiet .
Det drejer sig om forbedringen af myndighedernes gennemfrelseskapacitet , for vrigt et tema , som Parlamentet egentlig br fre en srskilt forhandling om .
Det drejer sig om en hurtigere lsning af problemerne med romaerne .
Det drejer sig ogs om udarbejdelsen af en effektiv regionalpolitik som et middel til at bekmpe en for hj arbejdslshed i landet .
Og det drejer sig ligeledes om gennemfrelse af effektiv grnsekontrol som led i det fremtidige Schengen-samarbejde .
<P>
Ved en rkke af disse anliggender er kravene for store .
Vi krver ingen perfektion , men dog synlige fremskridt mod et niveau , som vi i gennemsnit har i det nuvrende EU .
Netop tilhngerne af udvidelse , hvortil heldigvis ogs et stort flertal i Parlamentet hrer , har ansvaret for , at ansgerlandene i sidste instans nje bedmmes p grundlag af de kriterier , som tidligere er formuleret .
<P>
I september er der parlamentsvalg i Slovakiet , og der spekuleres allerede nu meget over resultatet .
De slovakiske borgere skal vlge , men ligesom i 1998 drejer dette valg sig i virkeligheden om Slovakiets fremtid i Europa .
Jeg hber , at s mange mennesker som muligt vil stemme , og jeg forventer , at resultatet frer til dannelse af en ny regering , som vil kunne samarbejde lige s positivt med EU som den nuvrende .
<SPEAKER ID=165 NAME="Volcic (PSE)">
Hr. formand , hr . Broks betnkning er efter min mening en glimrende sammenfatning og en angivelse af , hvilken metode der skal flges ved tilsvarende operationer i fremtiden .
Om den nuvrende operation - nemlig udvidelsen - vil jeg sige , at jo fr den finder sted , jo bedre er det .
De nye demokratiers politikere - men det glder i nogle tilflde ikke i lige s hj grad befolkningen - har det indtryk , at forholdene bliver lidt bedre ved at vre i EU end ved at st alene . Mange sm og udviklede lande , heriblandt Slovenien , gr sig dog undertiden nogle bekymringer og betragter den fuldstndige suvernitet som et instrument til at begrnse globaliseringseffekterne af dem , der er strke og konomisk aggressive .
Jeg hber , at hr . Broks velafbalancerede betnkning bidrager til at skabe normale tilstande igen set ud fra et psykologisk synspunkt , da den giver indtrykket af , man gr i den rigtige retning .
<P>
Eftersom de overordnede linjer allerede er blevet omtalt , vil jeg njes med at tale om Slovenien .
Der er kort sagt to vanskelige punkter , som navnlig vedrrer landet .
Slovenien betragtes som et af de bedst forberedte ansgerlande og bestrber sig p at indfre EU ' s acquis .
I praksis er de problemer , der opstr , dog de samme som dem , vi har hrt om i de andre betnkninger .
P nogle omrder giver indsatsen de forventede resultater , mens man er bagud p andre omrder .
Slovenien burde kunne n de fire Maastricht-kriterier p den planlagte tid ved at mindske inflationen , og det er ikke s lidt .
Ajourfringen af matrikelregistrene og privatiseringen af bankerne giver alt sammen indtrykket af et vist fremskridt , og det glder ikke mindst banksprgsmlet , som tyder p en strre bning over for udlandet .
Ajourfringen af matrikelregistrene burde til gengld reducere antallet af civilretlige sager i forbindelse med denationaliseringen .
EU har i flere r rettet gentagne og kraftige opfordringer til landet om at fremskynde procedurerne og indhente forsinkelserne p dette omrde .
<P>
EU forstr til gengld godt Sloveniens bekymringer over at komme med i EU p nogle ugunstige betingelser og mske ligefrem som en ren betaler .
De alt for midlertidige godtgrelser inden for landbrugssektoren gr det ikke muligt at nde lettet op .
Der er tilsyneladende forstelse for det slovenske forslag om , at det er ndvendigt at finde nogle solide mekanismer for bl.a. strukturfondenes og de direkte tilskuds vedkommende .
<SPEAKER ID=166 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
Hr. formand , generelt vil jeg gerne frst sige , at det er en skam , at vi ikke benyttede denne store mulighed for udvidelse til at indfre en " Europa light " holdning til europisk samarbejde , mindre orienteret mod integration , hvilket ville have vret mindre byrdefuldt for alle berrte .
I stedet har vi den enorme vgt af acquis communautaire , som vi har fet plagt , og som vokser dag for dag , samtidig med at vsentlige elementer af det bliver ignoreret selv af de nuvrende medlemsstater , for slet ikke at tale om ansgerlandene .
<P>
Jeg hber ogs , at betnkningen om udvidelsen , som Parlamentet har fet forelagt , vil fortstte med at nvne 13 ansgere om tiltrdelse .
Det vil gre det muligt at tage fat p fremskridtene med hensyn til Tyrkiet .
Jeg noterer mig hr. de Miguels realistiske , men opmuntrende bemrkninger om Tyrkiet .
<P>
Desuden befinder forhandlingerne om en retfrdig , varig og gensidigt acceptabel ordning i Cypern-sprgsmlet , som de fleste af os s inderligt nsker , sig p et yderst flsomt stadium .
Begge parter m opmuntres til at indg de ndvendige kompromiser , for at man kan n en lsning .
<P>
Som ordfrer for Bulgarien vil jeg gerne rose dette land for de stadige fremskridt , det gr hen imod medlemskab af EU , med sin konomiske succes , sine strategier til administrative og juridiske reformer , til en mere effektiv hndtering af dets minoritetsproblemer , til skrpelse af grnsekontrollen og til bekmpelse af korruption .
Vi m nu omstte disse strategier til mere effektiv handling , som bringer klare resultater , s Bulgarien hurtigt kan f lukket alle forhandlingskapitlerne med henblik p tiltrdelse omkring 2007-2008 .
<P>
En sdan positiv udsigt stttet af , hvad der br vre en mlrettet og godt forvaltet bistand fra EU , vil hjlpe med til at opretholde sttten til reformregeringer og reformerede offentlige institutioner i Bulgarien - en sttte , der er skrbelig i jeblikket .
Vi m sende et positivt signal til Bulgarien med en klar plan for tiltrdelsen .
<P>
Jeg glder mig over hr . Verheugens lfte om yderligere bistand og en forstrket tilnrmelsesstrategi .
<SPEAKER ID=167 NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR)">
Hr. formand , Rumnien har gjort usdvanlige fremskridt i de sidste mneder .
De storslede bestrbelser fra premierministeren og hans hold har skabt rosvrdige resultater .
Medlemskabet af NATO i Prag her til efterret er nu sikkert , og virkningen af dette arbejde p EU ' s udvidelse vil vre helt igennem gunstig .
<P>
Rumnien str nu ved en korsvej .
Det er en europisk nation , men alligevel er det endnu ikke alle niveauer af samfundet , der holder fast ved europiske normer og vores grundlggende vrdier .
Regeringens hrde kamp mod korruption hmmes af mangel p finansielle , menneskelige og materielle ressourcer , med de uundgelige afledte virkninger i form af en lav udnyttelsesgrad af EU-midler .
<P>
Derfor er der brug for nye metoder for at stte gang i fremskridtet i Rumnien i de kommende mneder efter de store omvltninger .
Vi m tage nye initiativer .
Det er afgrende ndvendigt , at det nye politiske kort over Europa , som er pestbefngt med usund nationalisme , ikke kommer til at true Rumniens optagelse i EU .
Hvis udvidelsesmulighederne begynder at slippe op , opfordrer jeg Unionen til at fre Rumnien hurtigere gennem det stadig snvrere vindue ind til medlemskab af EU , s landet ikke lades tilbage i periferien .
<P>
Man br garantere Rumnien hurtigt medlemskab , selv om en del af acquis communautaire ikke er helt gennemfrt . Vi m da kunne finde en tiltrdelsesdato med det m ?
l f.eks. at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2006 . Det m ?
vi da kunne klare .
Under Ceau ?
escu viste hundredtusinder af rum ? nere et utroligt mod p ?
basis af deres dybtf ?
lte tilslutning til vores centrale v ? rdier , sandhed , frihed og respekt for hvert enkelte menneskes vrdighed .
<P>
Jeg husker , at hovedgaderne i Bukarest var mrke i 1990 , uden lys og uden anden trafik end vogne fra det hemmelige politi .
I sidste uge var der liv i de samme gader , og de blomstrede af massiv international handel og trafikpropper , der var butikker og kontorer og den travlhed , der hrer det normale liv til .
Rumniens ublodige revolution har bragt landet frem til den frie verden .
Det har stadig et stykke vej at g for at kunne vre sammen med os her i dag , men usdvanlige anstrengelser fortjener da en usdvanlig belnning .
<P>
Jeg komplimenterer Kommissionen , der sammen med det rumnske folk har vret den vigtigste arkitekt bag landets succes , s det er net til den grad af integration , det har i dag .
Jeg ser frem til nytnkning og kreative resultater i de kommende mneder , der kan give Rumnien de redskaber , landet behver for at gre arbejdet frdig .
<SPEAKER ID=168 NAME="Bge (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , fra Budgetudvalgets side nsker vi i dag at sende to signaler til Kommissionen , Rdet , den europiske offentlighed og ansgerlandene .
Vi nsker for det frste at understrege , at vi vil skabe de budgetmssige forudstninger for , at udvidelsen kan begynde med op til 10 ansgerlande i 2004 .
Vi vil for det andet gerne p det kraftigste understrege over for Kommissionen og Rdet , at afgrelser om tilpasningen af det finansielle overslag iflge punkt 25 i den interinstitutionelle aftale og med udgangspunkt i artikel 272 skal trffes af Parlamentet og Rdet p forslag fra Kommissionen , det vil sige , at tilpasningen i forbindelse med udvidelsen krver et kvalificeret flertal i Rdet , mens der i Parlamentet krves et flertal blandt dets medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer .
Jeg tilfjer hermed , at alle involverede parter br arbejde hen imod , at resultatet kan opn flertal bde i det gamle EU og i de nye lande .
Det er en meget stor udfordring og forpligtelse for os .
<P>
I det oprindelige finansielle overslag findes der en vejledende finansiel ramme for oprindeligt seks nye lande fra 2002 .
Men denne ramme br glde som grundlag for forhandlingerne , sledes at Berlin-principperne , Agenda 2000 og acquis communautaire bliver overholdt .
Med udgangspunkt i Parlamentets beslutninger fra september 2001 er vi meget glade for initiativet til den gradvise integration i landbrugs- og strukturpolitikken , isr under hensyntagen til frtiltrdelseserfaringerne , budgetdisciplinen og WTO-reglerne , men ogs p baggrund af den interne situation i ansgerlandene .
<P>
Vi hilser ogs velkomment , at den eksisterende landbrugssttte til de nye lande gradvis inden 2013 skal n op p 100 % af det sttteniveau , som er gldende p dette tidspunkt .
Det er klart , at det allerede i dag er ndvendigt at diskutere Unionens videre udvikling efter 2006 .
Vil der blive tale om en forlngelse eller en ny udformning af det finansielle overslag ?
Hvordan skal det fortstte med landbrugspolitikken , strukturen for de direkte betalinger , landdistrikterne , nye krav fra samfundet under hensyntagen til international konkurrenceevne og WTO ?
At indlede omfattende reformer af strukturfondene p baggrund af integrationserfaringerne , at forenkle procedurerne , at tage strre hensyn til situationen i det pgldende land - det er alt sammen ndvendigt .
<P>
Jeg genoptager trden i det , formandskabet sagde : Lad os ikke overbebyrde tiltrdelsesforhandlingerne , og lad os lige tnke os om en ekstra gang .
At trffe beslutninger for tiden efter 2006 allerede i dag ville vre ensbetydende med en foregribelse af konventets anbefalinger til den fremtidige udformning af EU .
Det finder jeg ikke acceptabelt .
<P>
Den forenklede model med direkte betalinger til landbruget og ogs overvejelserne om en srlig sttte via Samhrighedsfonden , der skal forvaltes srskilt , med srligt gunstige betingelser for de nye lande er et godt initiativ .
Jeg vil dog gerne tilfje , at man ogs i forbindelse med den bedre forvaltning af midlerne i strukturfondene bliver ndt til at tage fat p en udfasning af srbetingelserne .
Vi nsker udtrykkeligt at sttte hr . Verheugens synspunkter om administrativ hjlp og sttte til de nye lande i forbindelse med nedlukningen af atomkraftvrkerne , hvilket skal kdes sammen med definitive nedlukningsbetingelser som forudstning for denne sttte .
<P>
Nye medlemmer , det betyder samtidig ogs nye ydre grnser , det betyder ogs nye partnere ved de ydre grnser , og dermed opstr der nye sprgsml om samarbejdet p tvrs af grnserne og EU ' s udenrigspolitik , hvilket ogs pvirker budgettets kategori IV , hvorfor vi gerne vil hres i god tid om disse sprgsml .
En budgetmssig kompensation til ansgerlandene , der optrder p udgiftssiden som et fast , midlertidigt og degressivt belb , for at forhindre en nettobidragssituation i de frste r er et forslag , vi under alle omstndigheder kan sttte .
Det vkker naturligvis bekymring , at de administrative omkostninger muligvis nr loftet i det finansielle overslag , og vi bliver ndt til at undersge , om vi er i stand til at holde os under dette loft ved at strmline arbejdsprocesserne , kompetencestrukturerne , eller om vi er ndt til at anvende det , Kommissionen med ca . 500-600 millioner i de frste r har kaldt ekstraomkostninger p dette omrde .
<P>
Til slut vil jeg gerne komme ind p et meget vigtigt punkt .
Hvis der findes skaldte nettobidragsydere , der mener , at man allerede i dag br faststte retningslinjer for tiden efter 2006 p alle politiske omrder , vil jeg gerne minde om , at et nyt finansielt overslag , hvordan det s end kommer til at se ud , i sidste ende skal vedtages enstemmigt og i fllesskab , og det skal sledes sls fast , at man ogs i den fremtidige udvidelsesproces p baggrund af forslag fra Kommissionen har mulighed for at sikre budgetdisciplin , idet man samtidig har ansvaret for at finde en balance i denne forhandlingsproces , s man nr frem til en lsning , der tilgodeser de gamle medlemsstater , men ogs til en lsning , der samtidig tilgodeser ansgerlandenes berettigede interesser .
Det er i den nd , vi alle skal yde en indsats .
<SPEAKER ID=169 NAME="Sommer (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , den forestende udvidelse , vi nu forhandler om , er naturligvis uden sammenligning en stor udfordring for EU .
Antallet af medlemmer vil nsten blive fordoblet .
Befolkningen i EU vil vokse med nsten 50 % .
En ting , der dog ikke i vsentlig grad kommer til at vokse i dette nye store EU , er BNP .
Det vil kun komme til at stige med ca .
10 % . Forskellen i velfrdsniveauet mellem det nuvrende EU med 15 lande og ansgerlandene er enorm .
<P>
Denne udvidelse vil vre forbundet med meget store belastninger for os alle .
Men vi er jo alle enige om , at prisen er vrd at betale i lyset af den historiske chance , den politiske og konomiske genforening af Europa med fred og demokrati , med politisk og konomisk stabilitet .
Allerede p nuvrende tidspunkt mrker mange af vores regioner , som grnser op til ansgerlandene , dog forlberne for udvidelsen .
Det er netop disse grnseregioner , som i takt med udvidelsen af Unionen bliver konfronteret direkte med en enorm belastning , og som p vores vegne skal bre den strste byrde i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Disse grnseregioner har brug for vores solidaritet .
Vi skal sttte dem i forbindelse med hndteringen af denne situation .
Selvflgelig er det ikke det samme i alle grnseregioner .
En klarer sig godt , en anden drligere .
For mange er det dog ikke get srlig godt igennem lngere tid .
Disse regioner har igennem rtier befundet sig i et absolut randomrde , set med vores jne nsten en smule ved verdens ende .
Ikke nogen srlig attraktiv situation , hvilket i vrigt bekrftes af den kendsgerning , at en lang rkke af disse regioner stadig er ml 1-omrder .
De er stadig meget bagud i forhold til gennemsnittet i EU .
<P>
Hvad kendetegner situationen i disse svre grnseregioner ?
Hj arbejdslshed , modlshed , der grnser til opgivelse , unge menneskers udvandring , bykerner , der lgges de , landsbyer , der lgges de , hvilket er ensbetydende med manglende infrastruktur , for hvem tnker f.eks. p at bygge trafikrer , ingen ser ud til at ville bruge lngere ?
P grund af den manglende infrastruktur , men ogs p grund af den manglende kvalitet som erhvervsomrde , den manglende attraktivitet og livskvalitet kommer man ind i en ond cirkel .
Og derefter bliver man ogs konfronteret med konkurrencen fra regionerne i ansgerlande , som forsteligt nok trkker mod vest , p den anden side af grnsen .
Det er en kendsgerning , at grnserne allerede gennem lang tid har vret delvist gennemtrngelige , halvvejs bne .
<P>
Det er ikke ubetinget fair konkurrence , for vi ved , hvor stor forskellen p velfrdsniveauet mellem disse naboregioner p hver sin side af grnsen er .
Det betyder , at der hersker fuldstndigt forskellige leve- , arbejds- og socialomkostninger , i vrigt har der ogs gennem lang tid vret tale om meget forskellige miljstandarder .
En meget konkurrenceforvridende situation .
Den er specielt svr at hndtere for de sm og mellemstore hndvrks- og servicevirksomheder . Det var ogs grunden til , at jeg i min betnkning specielt rettede fokus mod sttten af de sm og mellemstore virksomheder i grnseregionerne .
Jeg ville sgar gerne have oprettet en selvstndig budgetpost til dette forml for ogs reelt at kunne garantere denne sttte .
Dog mtte jeg indse , at jeg ikke kunne finde flertal til den holdning , for naturligvis er det ogs korrekt , at etableringen af et nyt sttteinstrument f.eks. ogs er meget tidskrvende . Den tid har de pgldende sm og mellemstore virksomheder ikke lngere .
De har brug for hurtig sttte .
<P>
Derfor opgav jeg at gennemfre min id , og jeg erklrede mig hermed indforstet med at anvende de velkendte sttteinstrumenter , som allerede har eksisteret lnge , f.eks. Interreg .
I sidste ende fik jeg jo ogs indtryk af , at Kommissionen anerkendte den ubetingede ndvendighed i at ge sttten til de sm og mellemstore virksomheder i de problematiske grnseregioner .
Vi br ogs selv anerkende ndvendigheden i tidsbegrnsede overgangsordninger , hvad angr den frie bevgelighed for tjenesteydelser og arbejdstagere .
Det er ndvendigt med en gradvis bning , at g forsigtigt frem .
<P>
De ndringsforslag , i hvilke der opponeres mod denne ndvendighed , kan jeg naturligvis ikke sttte .
Det skal i vrigt ogs nvnes , at vi frst p et sent tidspunkt kommer vores grnseregioner til undstning , og det oven i kbet med fuldstndigt utilstrkkelige finansielle midler .
Det er ogs beskrevet i min betnkning .
Det ville ikke vre fair at sttte udbygningen af det transeuropiske net med den strste bunke penge fra denne magre bevilling .
Det transeuropiske net er i hele Europas interesse .
Grnseregionerne fr kun indirekte udbytte heraf .
I grnseregionerne har man behov for regionale trafikforbindelser , og isr for regionale trafikforbindelser p tvrs af grnserne .
Det findes der jo nsten ikke noget af .
Det , vi nu pbegynder med denne fllesskabsforanstaltning for grnseregionerne , er virkelig kun en begyndelse , et frste skridt p vejen .
<P>
Vi m vre bevidste om , at elimineringen af de eksisterende forskelle er en opgave for generationer . Der skal alts flge flere foranstaltninger .
Naturligvis rykker grnseregionerne nu ind i midten af Europa , og naturligvis giver det enorme muligheder for fremtiden .
Der er mulighed for at skabe modelregioner i det europiske samarbejde , det er rigtigt , men frst om mange r .
Indtil da m vi yde sttte .
Lad os komme med en markering og vedtage denne betnkning med et bredt flertal i Parlamentet .
Lad os markere over for borgerne i disse vanskelige regioner , at vi ikke ofrer dem i forbindelse med udvidelsen , at vi ikke lader dem i stikken , men at vi derimod tager dem ved hnden , s vi kan g en flles fremtid i mde .
<SPEAKER ID=170 NAME="Turco (NI)">
Hr. formand , efter de gode intentioner om det EU , vi drmmer om , gr vi nu over til de drlige nyheder om det EU , vi befinder os i , eftersom vi i den betnkning , jeg er ordfrer for , behandler tre rsberetninger fra Kommissionen for 2000 , nemlig om strukturfondene , Samhrighedsfonden og det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument .
Hvis kommissr Barnier , som er ansvarlig for regionalpolitikken , havde vret her , ville jeg gerne have lst det op for ham , som han fortalte os her i Parlamentet i 2000 . Men det lader jeg vre med , eftersom han ikke er til stede .
<P>
2000 var det frste r , hvor man foretog den samordning af strukturfondsinterventionerne og samhrighedsfondsinterventionerne , der var taget hjde for i de forordninger , som blev vedtaget i 1999 .
P baggrund af Kommissionens beretning og Revisionsrettens rsberetning og srberetning kan vi konstatere , at den forenkling og fremskyndelse af strukturfondenes gennemfrelsesprocesser , som Kommissionen lovede i Agenda 2000 , og som blev ivrksat med vedtagelsen af de nye forordninger , ikke har haft nogen effekt .
Som Kommissionen selv anfrte , var gennemfrelsesprocenterne for alle strukturfondenes ml prget af nogle forsinkelser magen til dem , man konstaterede i 1994 .
Det var udelukkende takket vre ordningerne med en acontoudbetaling p 7 % og en automatisk indgelse af rlige forpligtelser , at det var muligt at anvende 13 % af forpligtelsesbevillingerne og 5 % af betalingsbevillingerne .
Hvis vi betragter alle mlene , EU-initiativerne og de nyskabende aktioner under t , blev der kun anvendt 58 % af de disponible bevillinger for 2000 , for ikke at tale om situationen for de nye EU-initiativers vedkommende , som er helt utrolig .
Selv om man samlede og forenklede EU-initiativerne , fordi de p denne mde skulle sikre en strre effektivitet - de blev sledes begrnset til fire initiativer , nemlig Leader , Interreg , Equal og Urban - var budgetgennemfrelsen p 0 % bde for forpligtelsernes og betalingernes vedkommende , eftersom der ikke var blevet vedtaget nogen interventioner .
Desuden blev retningslinjerne for de nyskabende aktioner frst vedtaget i begyndelsen af 2001 .
<P>
P baggrund af disse oplysninger er det klart , at vi ganske enkelt stiller os selv det retoriske sprgsml , om de nye programmeringsbestemmelser virkelig gr det muligt at sikre en gennemsigtig budgetforvaltning og at undg likviditetsvanskeligheder .
Vi kan kun give udtryk for vores frygt for , at de forsinkelser , der opstod i 2000 med hensyn til anvendelsen af strukturfondenes og Samhrighedsfondens midler , gr ud over sikkerheden for , at man nr de fastlagte mlstninger for den vigtige periode 2000-2006 . For slet ikke at tale om interventionerne i de tidligere perioder .
Vi er overraskede over at se , at der ved udgangen af 2000 , det vil sige 11 r efter afslutningen af forpligtelserne og ni r efter sidste frist for gennemfrelse af betalingerne , er hele 35 programmer fra fr 1989 , som endnu ikke er afsluttet .
For perioden 1989-1993 var der i vrigt ogs hele 73 uafsluttede operationelle programmer .
Hvad skal vi sige til det ?
Vi kan konstatere , at de endelige frister og truslen om de strenge tvangsforanstaltninger , som Kommissionen flere gange har foreslet , endnu en gang ikke er blevet taget alvorligt .
<P>
Jeg vil nu komme ind p kontrollen og vurderingen . Revisionsretten gjorde i sin rsberetning for 2000 og i sin srberetning for 2001 opmrksom p nogle alvorlige og stadig eksisterende mangler i Kommissionens og medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer .
Antallet af konstaterede fejl i de forelbige betalingsangivelser er det samme som i de foregende regnskabsr , og de hyppigste fejl er af samme art som dem , der tidligere er konstateret i en rkke medlemsstater .
<P>
Endelig er vi enige med Revisionsretten i , at kontrollerne br ske i overensstemmelse med internationalt anerkendte regler , som bl.a. sikrer , at de , der udfrer kontrollen , er uafhngige af dem , som gennemfrer projekterne , hvilket ikke er tilfldet i dag .
<P>
Jeg vil slutte af med Ispa , som tilsyneladende er rsagen til , at min betnkning er medtaget i rodebunken af betnkninger om udvidelsen .
Vi noterer os , at Kommissionen i programmeringsperiodens frste r har indget forpligtelser for ca. en tredjedel af de midler , der var afsat til 2000 , og vi hber , at gennemfrelsen kan ges betragteligt , s man sikrer en fuldstndig anvendelse af disse midler , der er af afgrende betydning for ansgerlandenes harmoniske udvikling .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at nr vi taler om udvidelsen , og nr vi taler om Ungarn , er jeg virkelig forbavset over , at der ikke var en eneste af vores kolleger , som nvnte , at Ungarn den 7. september 2001 stod p den ajourfrte liste over lande og omrder , der ikke samarbejder med FATF , det vil sige Den Finansielle Aktionsgruppe vedrrende Hvidvaskning af Penge . Denne aktionsgruppe hrer under OECD , der er et organ , som ogs EU deltager i .
<P>
Udmrket . Vi var ikke klar over , hvad der skete i Ungarn , s lad os fortsat lade , som om alt er , som det skal vre , og hbe p , at det EU , vi drmmer om , bliver bedre end det nuvrende EU , jeg har udarbejdet en betnkning om .
<SPEAKER ID=171 NAME="Grlach (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , fr jeg kommer ind p rsrapporten om Sapard i denne forhandling under t vil jeg gerne komme med et par ord om udvidelsesforhandlingerne .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sttter i hj grad Kommissionens forhandlingslinje , hvad angr landbrugsforhandlingerne med ansgerlandene .
Vi appellerer til Rdet , og isr ogs til nogle medlemsstater , om at sttte Kommissionens forhandlingslinje i landbrugssektoren .
<P>
Jeg har igennem flere r , som mange ved , vret en engageret reformfortaler i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Sdan vil det ogs blive ved med at vre , og vi venter med spnding p Kommissionens meddelelse i denne sammenhng .
Men en ting skal sls fast , nemlig at reformdebatten ikke m forstyrre tiltrdelsesforhandlingerne .
Der m ikke trffes forhastede beslutninger , som under visse omstndigheder vil kunne forsinke tiltrdelsesforhandlingerne .
Omvendt glder naturligvis ogs , at tiltrdelsesforhandlingerne og de krav , som ansgerlandene naturligvis kommer med , ikke m forstyrre reformdebatten .
Det skal vre et parallelt forlb , men der m ikke ske gensidig blokering .
Det er efter vores mening et helt centralt punkt .
Naturligvis er der uoverensstemmelser , nogle medlemsstater nsker overhovedet ikke direkte betaling , de lande , der kommer til , vil helst have 100 % - jeg siger dette med adresse til ansgerlandene - de vil endnu en gang blive taknemmelige for Kommissionens forslag .
<P>
Om Sapard vil jeg sige , at mens vi i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne diskuterer betalingernes strrelse , glemmer vi at udnytte de muligheder , der ligger i frtiltrdelseshjlpen Sapard .
Vi skubber store belb frem for os som med en stor sneplov .
Det har naturligvis sine rsager .
I denne sammenhng er det ikke et sprgsml om at give nogen skylden , men vel snarere om en klar analyse af rsagerne og af , hvad vi kan gre i fremtiden .
Naturligvis er den valgte decentrale administration af programmet en meget krvende administrationsform .
Der ville helt sikkert hurtigere vre blevet bevilget penge til projekter , hvis vi havde taget udgangspunkt i en central administration og styring via Kommissionen .
Det gjorde man ikke af gode , velmente grunde .
Men vi bliver ndt til at indse , at vi burde have vidst , at denne generse imdekommelse med decentralt og forget selvstndigt ansvar i ansgerlandene ikke kan give de nskede hurtige resultater .
<P>
Vi hber , at der netop i r kommer skub i tingene .
Vi kan dog desvrre ikke indhente det tabte .
Derfor kom vi i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter allerede i forret med flgende anbefaling til Kommissionen : Hvorfor ikke , nr vi jo i forvejen udformer administrationen af programmet p en sdan mde , at den ogs skal lre ansgerlandene noget frem mod det senere fulde medlemskab , ogs samtidig implementere andre af de elementer , vi med succes har anvendt for de 15 gamle medlemslande , hvad angr landdistrikterne ?
Hvorfor inkluderer man ikke det Leader-lignende program , vi kalder Inpard ?
Nu er der naturligvis nogen , der kommer med indvendinger mod dette nske fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og siger , at kre mennesker , det er faktisk for sent , vi har ikke det korrekte retsgrundlag .
Det plejer ogs at vre Kommissionens argumenter , nr der er noget , den ikke vil !
<P>
Det er jo muligt , at der , hvis vi tilbyder organisationen og befolkningen et Leader-lignende program p nuvrende tidspunkt , s de selv kan udvikle kreative ider i landdistrikterne , sandsynligvis frst kommer rigtig gang i tingene , nr de bliver fuldgyldige medlemmer .
Men selv i dette tilflde ville vi have vundet tid ved at forsge at engagere dem p denne mde .
Og vi ville mske med et sdant program have muligheden for at f alle de tabte penge til at flyde tilbage til finansministrenes kasse .
<P>
Vi er ikke alle tilfredse , det ved vi .
Kommissionen kan heller ikke vre tilfreds med , at Sapard-midlerne ikke er blevet udbetalt som tiltnkt .
Men lad os i det mindste lgge noget energi i her til sidst , s man kan se - der er jo forskelle p Sapard-programmet i de enkelte ansgerlande - at pengene , som jo er en bitter ndvendighed , ogs er en hjlp , f.eks. i forbindelse med beplantningen rundt om landbrugene , p slagteriomrdet , p mejeriomrdet og i forbindelse med at producere den kvalitet , som kan f produkterne til at beg sig i konkurrencen p det europiske marked .
Man skal ogs understrege over for disse ansgerlande , at det ikke kun er den kvalitet , de skal levere i EU , nr de bliver fuldgyldige medlemmer , der er vigtig .
For vi kan jo ikke i forbindelse med produktionen af landbrugsvarer gre forskel p kvaliteten alt efter , om produkterne er beregnet til EU eller til eksportmarkederne .
Den undskyldning , som enkelte ansgerlande kommer med , hvor de siger , at vi bare skal tage det roligt , for de eksporterer jo slet ikke noget til EU i jeblikket , men importerer jo sgar fra Ukraine og Rusland , glder s ikke lngere .
Det kan vi ikke tillade .
Derfor har vi brug for midler og hurtig hjlp .
De midler , som med Sapard og med andre programmer anvendes i ansgerlandene nu , sparer os for udgifter senere , nr de bliver fuldgyldige medlemmer .
Lad os forsge at f det bedste ud af det .
<SPEAKER ID=172 NAME="Olsson (ELDR)">
Hr. formand , formand for Rdet og medlem af Kommissionen , jeg synes , at vi indimellem skal standse op og knibe os selv i armen og tnke over , hvor privilegerede vi er , os , der fr lov til at arbejde med Europa-sprgsml netop nu .
At forene Europa og endelig indlemme landene i det centrale steuropa i EU er vores tids historiske udfordring .
<P>
Indimellem finder jeg det helt uvirkeligt , da jeg i meget lang tid var vant til , at der fandtes en skillelinje tvrs gennem Europa , der skulle st for evigt .
Det kom den heldigvis ikke til .
Nu fler jeg derimod , at det tager for lang tid - det er allerede mange r siden , skillelinjen forsvandt . Som hr .
Brok sagde , findes der ikke lngere nogen undskyldning for at forhale udvidelsen .
<P>
At skaffe befolkningen nringsrig og sikker mad har altid vret en vigtig ambition for alle stater .
Derfor spiller landbrugs- og fdevarepolitikken s stor en rolle , bde i omrder i verden med overskud og i omrder med underskud .
<P>
Landbrugspolitikken er et kardinalpunkt i tiltrdelsesforhandlingerne .
Unionen kan rimeligvis ikke imdekomme alle ansgerlandenes anmodninger .
Under forhandlingerne m vi imidlertid skabe en flelse af forstelse og fllesskab inden for rammerne af EU ' s langsigtede konomiske og politiske forpligtelser .
<P>
I Rdet ( almindelige anliggender ) kunne der ikke skabes enighed om de direkte betalinger .
Jeg vil benytte lejligheden til klart at tilkendegive , at jeg ikke er enig med den svenske regering , men i stedet lgger mig op ad Kommissionens linje i sprgsmlet om indfasningen af den direkte sttte .
<P>
I vores betnkning foreslr vi i et punkt , at Kommissionen skal sttte og hjlpe til i sprgsmlet om Rumniens og Bulgariens fortsatte arbejde med tiltrdelsesprocessen .
Derfor vil jeg takke kommissren , fordi han allerede indledningsvis forklarede , at man vil gre det .
Det er dejligt , at vi har samme mlstning .
<P>
Vi nvner ogs nogle punkter , der mske kan blde forhandlingerne lidt op .
Det er muligt , at Kommissionen allerede har gjort sig lignende tanker .
Med hensyn til opstillingen af kvoter og mngder mener vi , at man br tage hensyn til ansgerlandenes situation i referenceperioden , til deres produktionspotentiale samt til udviklingen i forbruget inden for rammerne af de kvoter og mngder , som Kommissionen foreslr .
<P>
Vi mener ogs , at man ikke skal tilsidestte de lande , der af forskellige grunde har udsat landbruget for et hrdt marked i disse r .
For lande , der har en lav direkte sttte inden tilslutningen , burde man desuden bne mulighed for at overskride dette niveau .
Jeg siger ikke , at det generelt skal vre tilfldet , da det er rimeligt ikke at tillade stigninger ud over tidligere niveauer .
Det br imidlertid vre muligt at diskutere en overskridelse af niveauet i de tilflde , hvor konomien tillader det , og konkurrencesituationen ikke forstyrres .
<P>
Nr man tnker p , at ansgerlandene er inde i en stor omstillingsproces , ville det ogs vre passende efter et stykke tid at vurdere , hvordan den flles landbrugspolitik skal gennemfres .
<P>
Rdsformanden har ret i , at udvidelsen er n ting og landbrugspolitikken en ganske anden .
Der er imidlertid en sammenhng , og vi finder det vigtigt , at bde EU-lande og ansgerlande straks begynder at diskutere , hvordan en kommende landbrugspolitik skal se ud .
Vi ved alle , at den trnger til forandring , og sdanne samtaler vil mske lette en vedtagelse fra ansgerlandene .
<P>
Jeg mener , at EU har en betydelig interesse i - i overensstemmelse med WTO ' s ambitioner og de igangvrende diskussioner p verdensfdevarekonferencen - at kunne slge sine fdevarer p et fungerende verdensmarked .
Forhbentlig bliver det muligt at udnytte produktionspotentialet .
<P>
Jeg vil slutte med en opfordring til Rdet og Kommissionen . Gennemfr forhandlingerne med viden , flelse og krlighed , s fr vi et godt resultat .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , den 18. april 2002 vedtog Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder en udtalelse udarbejdet af fru Dybkjr p grundlag af de rapporter , som Kommissionen udsendte i november 2001 .
Desvrre har hr . Broks ellers meget vigtige betnkning ikke inddraget nogen af vores forslag om kvindernes retlige og sociale stilling i ansgerlandene , og som formand for Kvindeudvalget vil jeg gerne gre Parlamentet opmrksom p vores udvalgs store utilfredshed med dette .
Jeg hber naturligvis p en vedtagelse i morgen af de ndringsforslag , som mit udvalg har stillet om dette sprgsml .
<P>
Vores udvalg har i sin udtalelse understreget , at vedtagelsen af EU ' s acquis inden for mnds og kvinders ligestilling er en uomgngelig betingelse for optagelse , da det i bund og grund handler om menneskerettigheder .
Opbygningen af institutioner og styrkelsen af den institutionelle og administrative kapacitet p dette omrde er en grundlggende forudstning for fuld gennemfrelse af EU ' s acquis .
Knnenes ligestilling er en grundlggende og uadskillelig del af den konomiske , sociale og demokratiske udvikling og br derfor vre en retningslinje for udviklings- og optagelsesprocessen .
<P>
Ansgerlandene br sledes inden optagelsen sikre en fuld og effektiv gennemfrelse af EU ' s acquis , hvad angr lige muligheder for mnd og kvinder .
Som bekendt omfatter EU ' s acquis inden for lige muligheder ni direktiver om ligeln , ligebehandling p arbejdspladsen , sikkerhed og sundhed , arbejde for gravide , barselsorlov , bevisbyrde i forbindelse med diskrimination og ligebehandling inden for socialpolitiske sprgsml .
Desuden mener vi , at det er srdeles vigtigt for ansgerlandene , at der sker en udvikling eller fornyelse af deres retslige og administrative strukturer , s der skabes de ndvendige forudstninger for en effektiv gennemfrelse af EU ' s acquis .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder har naturligvis set p den fremgang , der er sket i ansgerlandene , og har peget p omrder , hvor der er brug for yderligere forbedring .
Vi betragter det som en vigtig del af en integreret udvidelsesproces , at der gennemfres effektive foranstaltninger til forebyggelse og bekmpelse af handel med kvinder , prostitution , seksuel udnyttelse af mindrerige og brnepornografi i ansgerlandene , idet mange af disse fortsat er lande , hvorfra internationalt organiserede kriminelle netvrk driver moderne slavehandel , eller landene er transitlande eller bestemmelseslande for denne kriminalitet .
I nogle af ansgerlandene hersker ogs problematiske forhold for brn , forhold , som er en direkte flge af de sociale sikkerhedssystemers mangelfuldhed .
Kommissionen opfordres til at intensivere sin indsats for at afskaffe enhver form for vold mod kvinder som en del af den strategi i forbindelse med optagelsen , der skal sikre respekt for individets rettigheder og kvinders vrdighed , og til at give landene incitamenter til at forbedre brns rettigheder og beskyttelse .
<P>
Vi har ogs brug for et bredt program med institutionelle interventioner og konomisk sttte , s ligestillingsaspektet kan inddrages i de konomiske retningslinjer for optagelsesprocessen . Det vil give mulighed for at opveje de negative flger for knnenes ligestilling af privatiseringsprocessen og nedskringerne af de offentlige sociale udgifter .
Som bekendt indebrer overgangen til markedskonomi et stort pres med hensyn til beskftigelsen i mange af ansgerlandene .
Dette skaber navnlig bekymring over de negative konsekvenser , som denne overgangsproces har for kvinderne som de frste , der rammes af budgetnedskringer inden for brnepasning , uddannelse og de sociale sikringssystemer , der gr det muligt at kombinere erhvervsliv og socialt liv .
<P>
Kommissionen er ndt til at fremme relevante offentlige og private investeringer p sociale omrder i ansgerlandene , s man muliggr og styrker kvindernes reprsentation i diverse organer og i beslutningscentrene .
P dette omrde er der et alvorligt demokratisk underskud i alle ansgerlandene .
P dette grundlag opfordrer vi Kommissionen til at oplyse os om de resultater , der er opnet i ansgerlandene med hensyn til vedtagelsen af EU ' s acquis vedrrende lige muligheder .
Vi vil ogs bede den oplyse os , i hvilket omfang ansgerlandene har opbygget den relevante institutionelle ramme i det samme tidsrum ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Tak , fru formand , denne " forhandling " er betegnende for klften mellem Europa og borgerne .
Selv om vi ved , at der er ringe sttte fra offentligheden til udvidelsen , hrer man nsten ikke nogen som helst kritisk rst .
Det bekrfter det billede , at dette er et af de utallige europiske projekter , som den europiske elite gennemtrumfer i stedet for at skabe en rlig , ben dialog med oprigtigt foruroligede borgere .
Mine herrer fra Rdet og Kommissionen , det er ikke kun hjrepopulistiske og antieuropiske typer , det er ogs simpelthen almindelige borgere med virkelige bekymringer .
<P>
For at give denne rlige dialog en impuls stiller Den Liberale Gruppe sprgsmlet : Hvordan kan det vre , at EU giver asyl til borgere fra lande , som vi forhandler med ?
Enten er disse lande sikre , og s tager vi ikke imod asylansgere , eller ogs er de ikke sikre , og s skal de sandelig st til regnskab for det inden for rammerne af de politiske kriterier .
Den Liberale Gruppe tager asylforpligtelserne fra Genve-konventionen meget alvorligt .
Vi vil have en human og retfrdig politik .
Hvordan kan vi gre det ogs efter udvidelsen ?
Det er vores sprgsml .
<SPEAKER ID=176 NAME="Oostlander (PPE-DE)">
Fru formand , vi taler i dag igen om den forestende opfyldelse af et meget lnge nret nske .
Det er mange klar over .
Andre spekulerer hellere i usikkerhed , angst og skaldt utilfredshed .
Mere end nogensinde er det politikeres ansvar ikke at give efter for fristelsen til at falde for denne populisme .
Det er vores og mediernes opgave at give borgerne et rigtigt billede af virkeligheden . Hvad enten det lnner sig eller ej .
Parlamentet og Kommissionen er i store trk enige om den politik , der skal fres .
Jeg takker navnlig kommissr Verheugen for hans meget engagerede indlg .
Han har hele tiden grebet denne sag grundigt og kritisk an med en stor ansvarsflelse over for EU og over for ansgerlandene .
Og sledes ville vi i Parlamentet ogs gerne have det , og sledes har det ogs vret i alle disse r .
Evalueringen af fremskridt og mangler i ansgerlandene har hele tiden vret klar og grundig .
I udvidelsesprocessens interesse har vi hele tiden gjort vores venner i ansgerlandene opmrksom p , at vi vil se , hvor deres elendighed findes .
Kendskab hertil kan vi bruge til at fokusere vores politik effektivt p de omrder .
<P>
Vi gr opmrksom p , at der stadig skal gres temmelig meget inden for omrdet borgerlige rettigheder .
At retsstaten meget berettiget prioriteres , er her en selvflge .
Der er brugt mange penge , og der bruges stadig mange penge , p forbedring af myndighedernes evne til ogs at opretholde og anvende deres tilpassede lovgivning .
I Kommissionens nylige meddelelse om den administrative og retlige kapacitet nvnes en hel del ndvendigt arbejde .
Jeg sprger kommissren , hvordan udsigten er til at afslutte en ndvendig forbedring og fortsat at opbygge en retsstat i ansgerlandene til tiden , sledes at de virkelig kan fungere godt efter halvandet til to r .
<P>
Ogs i fremtiden har kommissren , navnlig den kommissr , der er ansvarlig for retlige og indre anliggender , en vigtig opgave inden for overvgning og sikring af et godt forlb .
Sandsynligvis vil der i fremtiden oftere blive uddelt et gult kort p dette omrde , end vi tidligere har vret vant til .
<P>
Tanken om at forevige den hemmelige politik ved at anstte en hjtstende tjenestemand for denne politik i Rdet finder jeg hjst mrkvrdig .
Jeg fler det som et slag i ansigtet p Kommissionen og Parlamentet .
Hvordan skal det virke som et godt eksempel for ansgerlandene ?
Det er benbart Rdets inderste nske at undg parlamentarisk kontrol , i hvert fald i form af muligheden for at afskedige en politisk ansat .
<P>
Endelig , fru formand , tales der i nogle lande temmelig meget om en folkeafstemning .
En folkeafstemning ville muligvis have vret p sin plads i begyndelsen af hele processen , men dengang var meningsmlingerne s positive , at ingen nogensinde tvivlede p , at de europiske borgere gerne ville have denne udvidelse , som en betaling af en resgld til Centraleuropa .
En meningsmling nu ville jo vre meget mrkelig , for det ville give indtryk af , at man efter den enorme mngde arbejde - som ofte ogs var meget upopulrt arbejde - efter at man har opfyldt alle krav , endnu en gang kunne konfronteres med et " nej " fra medlemsstaterne gennem en folkeafstemning , der meget drligt kunne fortolkes .
Derfor tror jeg , at vi politikere m finde vores vej til borgerne , sledes som vi altid har gjort , med den kritiske sans , som vi altid har haft .
<SPEAKER ID=177 NAME="Marinho (PSE)">
Fru formand , enhver linje i den vigtige udtalelse fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , som hr .
Oostlander og fru Berger s modigt har udarbejdet , reprsenterer for os bekymring og foruroligelse : lige fra retssystemets manglende uafhngighed af den politiske magt til mindretallenes situation , fra den begrnsede domstolsadgang til straffrihed for forbrydelser og voldshandlinger , fra religis forflgelse til diskrimination af homoseksuelle , fra handel med mennesker til organiseret kriminalitet , til korruption inden for politiet , til svigtende grnsekontrol , fra journalisters skrbelige uafhngighed til retsvsenets svaghed , alt sammen problematiske omrder , hvor der desvrre spores meget f fremskridt .
<P>
Det er ikke EU ' s skyld , for alene i r spenderer vi 1 milliard euro i forsget p at f ansgerlandenes juridisk-administrative apparat til at forbedre disse bedrvelige forhold .
Som det fremgr af Kbenhavnskriterierne , er der hvad angr frihed , demokrati og menneskerettigheder , ingen undtagelser , overgangsperioder eller et Europa a la carte .
Her glder det , fru formand , om at tage imod tilbuddet eller lade vre .
Lad os hbe , at de tager imod , og at de gr det bedst muligt .
<SPEAKER ID=178 NAME="Bers (PSE)">
Fru formand , jeg har et minuts taletid , som jeg vil benytte til at pege p fem punkter og hermed erindre om den holdning , Udvalget om konomi og Valutasprgsml indtager .
For det frste imdeser vi med interesse den evalueringsrapport , vi har anmodet Kommissionen om vedrrende ansgerlandenes situation og deres behov , nr det glder forsyningspligtydelser .
Dernst er det vores opfattelse , at vi , nr det glder ansgerlandene , m udvise en vis fleksibilitet i forbindelse med overvgningen af disses konomiske formen og tage hensyn til landenes behov for at skabe grundlag for en bde stabil og bredygtig konomisk vkst .
Endvidere flger vi opmrksomt bekmpelsen af hvidvaskning af penge og skatteparadiser , hvilket efter vores opfattelse er en forudstning for optagelse , sdan som ogs andre talere allerede har ppeget .
<P>
For det fjerde er der behov for at opfordre de pgldende lande til at styrke det regionale samarbejde , og endelig skal det som det femte punkt ppeges , at tiltrdelse af EU for disse lande i sig selv vil betyde , at de nemmere kan opfylde de ml , EU forflger .
<SPEAKER ID=179 NAME="Wuermeling (PPE-DE)">
Fru formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er meget glade for , at kapitlerne om det indre marked og de beslgtede kapitler allerede er blevet forhandlet p plads .
For s vidt kan vi i dag sige , at det indre marked allerede er p plads .
Men vi er stadig bekymrede p grund af manglerne i den offentlige forvaltning og retsvsenet i de kommende medlemsstater .
Jeg vil gerne fortlle Dem noget , som jeg fandt ud af i weekenden i Prag , nemlig at registreringen af et udenlandsk handelsselskab i det tjekkiske handelsregister tager ca. et r - medmindre man investerer 2.000 euro .
<P>
I det indre marked m der ikke opst diskrepans mellem rettigheder og pligter p grund af den manglende gennemfrelse af milj- , social- og forbrugerstandarder .
Vi har brug for fair konkurrence ogs i det udvidede indre marked .
Mange tak til fru Sommer for hendes betnkning .
Den er et vigtigt bidrag til frugtbar sameksistens og sammenvoksning i grnseregionerne mellem st og vest .
Prioriteringen af de sm og mellemstore virksomheder fr vores fulde sttte , og vi hber , at det ogs vil sl igennem ved kommende licitationer .
<SPEAKER ID=180 NAME="Glante (PSE)">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har beskftiget mig med udarbejdelsen af en horisontal betnkning om industripolitik , om forskning , energi og eksterne konomiske forbindelser for 12 ansgerlande .
Det var svrt nok .
At komme med en udfrlig redegrelse her p et minut , det er umuligt .
Derfor henviser jeg til begrundelsen i min betnkning .
Interesserede br lse den .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et emne , jeg personligt er meget interesseret i , og lidt mere skarpt end min kollega Willi Grlach gre opmrksom p , at jeg , da jeg kommer fra en region , der siden 1990 har vret medlem af Unionen og har oplevet utrolig meget solidaritet i de sidste 12 r , meget godt kan vurdere , hvilke anstrengelser ansgerlandene , frem for alt de central- og steuropiske lande , har gjort for at opfylde kriterierne for medlemskab .
Jeg vil nu ogs stille krav til os , til EU , isr til Rdet og specielt til to lande , som altid har vret motoren i Unionen , nemlig Tyskland og Frankrig , om s hurtigt som muligt at fjerne de sten , som ligger p denne vej mod foreningen med disse lande , og sledes gre det muligt for os og for mig at fre europisk valgkamp i 2004 p begge sider af Oder og Neie .
<SPEAKER ID=181 NAME="Smet (PPE-DE)">
Tak , fru formand , jeg henviser ogs til min betnkning , og jeg vil specifikt fremhve to punkter .
Det frste punkt er den store arbejdslshed i en rkke af ansgerlandene .
I Polen er der f.eks. en arbejdslshed p 19 % , og den falder ikke .
Dette krver sttte af de hrdest ramte regioner og bestrbelser fra de private investorer , som samtidig br investere i uddannelse og efteruddannelse .
Jeg beder Kommissionen om , at ogs den opfordrer til det .
<P>
Et andet punkt er angsten hos vores egne borgere for , at de mister deres job , eller at der kommer store indvandrerstrmme fra ansgerlandene .
Denne angst m fjernes .
Der er argumenter nok .
Ansgerlandene har en strk konomisk vkst og vil kunne hjlpe deres egne borgere til rette .
Den gennemsnitlige mnedlige indkomst i ansgerlandene stiger strkt , og eksporten fra vores lande til dem stiger strkere end importen derfra .
Belgien har f.eks. en rlig stigning p 15 % .
Desuden fremgr det af alle tal , at indvandring til EU er begrnset .
Hr. kommissr , De har gjort et udmrket stykke arbejde p topmdet mellem erhvervsfolk , og mange tal er sivet ud til pressen .
Det er meget vigtigt , for vi m fjerne angsten i vores befolkning .
Fortst med det , gr det samme med alle disse sociale anliggender .
<SPEAKER ID=182 NAME="Bowis (PPE-DE)">
Fru formand , nr man str i en forfalden asbestfabrik i Polen og smager den p tungen , nr man hrer en debat p Malta om , hvordan de skaffer sig af med deres skrald p en lille  , der bestr af hrde klipper , og nr man str i en baggrd i Bulgarien og ser , hvor deres psykisk syge kriminelle formodes at f motion en time hver dag , s ser man nogle af de udfordringer , som nogle af medlemmerne af vores europiske familie m tackle , nu hvor de forsger at tiltrde EU og vedtage vores acquis communautaire .
<P>
Miljudvalgets betnkninger har understreget bekymringen for atomsikkerheden , lagrene af forldede pesticider , foder- og fdevaresikkerhed , levesteder og beskyttelse af vilde fugle og af menneskerettighederne inden for mentalforsorgen .
Vi vil gerne se , at man retter sig efter acquis communautaire , men vi forstr , at der heri er standarder , som vi alle forsger at gennemfre .
Vi nsker , at ansgerlandene skal have adgang til rd og sttte fra specialister og fra midler , som vi allerede har til rdighed som medlemsstater , s vi kan leve op til vores forpligtelser , og vi anmoder Kommissionen om at sikre , at vi ikke beder ansgerlandene om at leve op til normer , som vores egne medlemsstater ikke lever op til .
<SPEAKER ID=183 NAME="Langenhagen (PPE-DE)">
Fru formand , nu ville jeg gerne have gjort indtryk p hr. kommissr Fischler , men han er desvrre ikke til stede lige nu .
Men hvis alt gr efter planen , kan vi ved rets udgang for en gangs skyld hive en meget stor fisk i land .
Hvad angr udvidelsen , er fiskeriet for en gangs skyld foran landbruget .
Fiskerikapitlet er allerede afsluttet for alle ansgerlandenes vedkommende , godt nok med begrnsninger for Polen og Malta .
Men ogs i denne sammenhng tegner der sig et billede af en gldelig udvikling , efter at Polen f.eks. har trukket sit krav om srlige adgangsrettigheder tilbage .
<P>
Med udvidelsen bliver kystlinjen meget lngere og antallet af fiskere meget strre .
Der kan ikke forventes store ulselige problemer i hverdagen , men der kan godt komme vanskeligheder , som skal skylles over bord .
Der mangler isr mere effektive forvaltningsstrukturer , et flles register , effektive kontrolmuligheder , passende hygiejne- og miljstandarder og foranstaltninger mod bekvemmelighedsflag .
Men det br vi nok kunne f styr p .
Sledes har jeg stor tiltro til , at vi kan f lst disse problemer i fllesskab , s vi kan stte alle sejl ind for udvidelsen af det europiske fiskeri .
<SPEAKER ID=184 NAME="Beazley (PPE-DE)">
Fru formand , min udtalelse har stort set drejet sig om tekniske fremskridt i Kommissionens forhandlinger med ansgerlandene om de relevante kapitler , men i den opfordres ogs bde Rdet og Kommissionen til at fordoble deres bestrbelser for at ge offentlighedens opmrksomhed .
Jeg spekulerer p , om bde hr. de Miguel og hr . Verheugen i deres opsummering kan henvise til fremskridt med hensyn til den offentlige mening , og hvilke yderligere initiativer de tnker p .
Vi siger alle , at vi er optaget af dette - idet vi husker p folkeafstemningerne - men der er brug for en langt bedre gennemfrelse i praksis , i srdeleshed fra medlemsstaternes side , ikke bare fra institutionerne i selve EU .
<P>
Jeg har tre ider angende initiativer i medlemsstaterne .
For det frste br der gives yderligere muligheder for offentlig fremtrden til ledere fra ansgerlandene , ikke blot til de politiske , men ogs til de kulturelle ledere - forfattere , filminstruktrer og musikere .
For det andet br forbindelsen mellem det civile samfunds institutioner gres tydelig for offentligheden .
For det tredje br der gres noget for at overvinde den kollektive glemsel , som Sovjet-tyranniet ptvang Vesteuropa , s vi fik lov til at glemme de 1.000 r med kulturelle , politiske og handelsmssige bnd , som vi nu er i gang med at reetablere .
<SPEAKER ID=185 NAME="Dybkjr (ELDR)">
Hr. formand , p Kvindeudvalgets vegne vil jeg gerne takke kommissr Verheugen for hans indsats p ligestillingsomrdet .
Hver eneste gang Kvindeudvalget har talt med kommissren , har han ikke tvet med at sl fast , at acquis communitaire , om jeg s m sige , ogs skulle glde p dette omrde .
At det s frst bliver gennemfrt i en lang rkke lande i sidste jeblik , kan man jo ikke bebrejde kommissren .
Det betyder imidlertid , at jeg gerne vil opfordre kommissren og hans medarbejdere til fortsat at flge omrdet , sledes at vi hele tiden ikke blot fr de forndne fakta men ogs srger for , at landene leverer dem .
<P>
Og til rdsformanden vil jeg gerne sige , at medlemslandene efter min mening har en srlig forpligtelse over for kvinderne , for en ting er , at vi fr regeringernes accept af medlemskabet , noget andet er at f befolkningernes ; kvinderne udgr over halvdelen af befolkningen , og det , de indtil videre har kunnet registrere i ansgerlandene , er en hj arbejdslshed , som specielt har ramt kvinderne .
Det er meget vigtigt , at man er opmrksom p navnlig kvindeomrdet , nr vi kommer til nste fase : at overbevise befolkningerne om , at udvidelsen rent faktisk er en god ide , og her tror jeg , at medlemsstaterne kan bidrage , og at medlemsstaterne og Kommissionen tilsammen kan yde en srlig indsats .
<SPEAKER ID=186 NAME="Sbarbati (ELDR)">
Fru formand , Udvalget for Andragender anser denne betnkning for at vre meget vigtig .
Udvidelsen er dette rhundredes mest begejstringsvkkende og vanskelige udfordring , og den kan ikke kun tages op ved hjlp af trre tal .
<P>
Det er ndvendigt med en bredere politisk tankegang og et mindre lokalpatriotisk og mere overordnet syn p politikken .
EU skal ogs udvikle sig p det politiske omrde og ikke blot begrnse sig til at vre et stort marked .
Det er kun en politisk karakter , der kan gre os til trovrdige dialogpartnere i Vesten og p verdensplan , nr det glder ivrksttelsen af vanskelige processer med kulturel , konomisk og ikke mindst juridisk integration .
Sm og tarvelige former for egoisme bringer os ingen steder , og en konservativ holdning risikerer at gre os selvcentrerede og isolere os , hvilket fr alvorlige konsekvenser p lang og mellemlang sigt .
<P>
Udvidelsesprocessen er nu i gang .
De langsomme og gradvise tilpasninger , der finder sted i ansgerlandene , sdan som vi hrte , skal dog ikke kun fremmes , men ogs stttes , og det skal ikke udelukkende vre p eliteplan , men ogs med nogle passende budgetpolitikker ud fra en solidarisk og stringent synsvinkel , hvor man sikrer udviklingen og freden , s vi ikke risikerer nogen EU-skeptiske tilbagefald .
<SPEAKER ID=187 NAME="Souladakis (PSE)">
Fru formand , Udenrigsudvalget har set p den flles budgetramme for 2004-2006 vedrrende optagelsesforhandlingerne , som er foreslet af Kommissionen , og har vurderet , at det i store trk er et afbalanceret og realistisk forslag , Kommissionen er kommet med .
Der tages hjde for ansgerlandenes behov , isr i betragtning af at deres mulighed for at udnytte midlerne vil vre begrnset i de frste r efter tiltrdelsen .
Endvidere beder man ikke de nuvrende medlemsstater om at bidrage med strre belb .
Der er medlemsstater , som hvder , at forslaget er alt for gavmildt for den frste forhandlingsfase , og i stedet foreslr , at man i 2004 anvender de belb , som blev afsat til 2002 i Berlin .
<P>
Der er ikke noget grundlag for denne kritik .
For det frste ville et hvilket som helst forslag , som var mere begrnset end dette , blive mdt med et stort nej fra ansgerlandene , og vi ville risikere , at forhandlingerne lb af sporet , og at der frst blev opnet enighed sidst p ret .
For det andet vurderes det , at de nye medlemslandes evne til at udnytte budgetmidler i 2004 vil gre det muligt at afstte langt strre belb til dem end de belb , som blev fastsat for 2002 i Berlin .
<P>
De aktuelle udvidelsesforhandlinger br ikke kdes sammen med andre forhandlinger og forsg p at lave om p EU ' s politikker .
<SPEAKER ID=188 NAME="Poli Bortone (UEN)">
Fru formand , vi vil gerne understrege , at princippet om solidaritet og konomisk og social samhrighed er den grundlggende linje i EU-institutionernes politiske indsats for at n mlstningen om et europisk kontinent , som bygger p flles vrdier , og vi vil ligeledes gerne sl fast , at vores gruppe lgger stor vgt p den forestende udvidelse , sjlen med konomisk og social samhrighed og de stadig strre bestrbelser p at skabe samhrighed .
Derfor var det efter vores mening yderst hensigtsmssigt , at der blev stillet forslag om en gradvis indfrelse af strukturfondene - hvilket Parlamentet allerede har givet udtryk for nsket om - og de nye medlemsstaters medtagelse i Samhrighedsfonden med en procentsats p en hel tredjedel af bevillingerne til strukturforanstaltningerne , hvilket i hj grad bidrager til at forbedre optagelseskapaciteten i disse lande , der objektivt set ikke har haft nogen egentlig forvaltningskapacitet hidtil .
<P>
Ved andre lejligheder har vi allerede anmodet om , at Kommissionen i stadig strre grad foretager en nje overvgning af brugen af de midler , der er afsat , hvilket bliver endnu mere ndvendigt og uopstteligt , nr man tnker p , at den meget omfattende anvendelse af Samhrighedsfonden for at forbedre gennemfrelsen af strukturinterventionerne i ansgerlandene skal betragtes som en egentlig ny strategi og derfor ikke kan undvre en frist .
Vi er sledes enige med hr . Bge i , at vi skal flge udviklingen nje , nr det glder forbedringerne af strukturfondenes gennemfrelse , og , sfremt den er positiv , foretage en gradvis reduktion af Samhrighedsfondens andel .
Selv om fondene er blevet tredoblet siden 2000 , hber vi , at problemerne med gennemfrelsen af instrumenter som f.eks. Ispa , Sapard og Phare kan lses eller under alle omstndigheder begrnses ved ogs at styrke institutionerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi generelt stter pris p Kommissionens indsats , men at vi deler hr . Bges bekymringer og tvivl med hensyn til de finansielle overslag , som ikke ndvendigvis br gres bindende for perioden 2007-2013 , hvis det bliver muligt at vlge en kort forlngelse af den interinstitutionelle aftale og af de finansielle overslag , der er gldende i jeblikket .
<SPEAKER ID=189 NAME="Glase (PPE-DE)">
Fru formand , grnseregionerne , der grnser op til de kommende medlemsstater i EU , har brug for vores fulde opmrksomhed , bde nu og for alvor efter udvidelsen .
Overalt , isr i mit land , er grnseregionerne kendetegnede ved ekstrem stor arbejdslshed og uddende landsbyer og byer .
De unge tager andre steder hen , fordi de finder situationen udsigtsls .
Vi kan kun standse denne negative udvikling , hvis vi sttter disse regioner , moderniserer infrastrukturen , etablerer trafikforbindelser og gr de sm og mellemstore virksomheder klar til denne udfordring .
For det er dem , der skaber strstedelen af arbejdspladserne .
<P>
Hvis EU og medlemsstaterne selv sttter og hjlper de problemfyldte grnseregioner , ogs hvad angr forhindringen af lndumping og uretfrdig konkurrence , vil et naboskab vokse frem ved grnserne , som er en fordel for alle .
Den historiske opgave , som udvidelsen er , skal blive en succes .
Vi har ingen andre alternativer .
<SPEAKER ID=190 NAME="Pitrasanta (Verts/ALE)">
Fru formand , den foreliggende betnkning indeholder ikke en detaljeret analyse af de overordnede fordele ved strukturfondene og de belb , der anvendes til de enkelte aktioner , nr det glder fiskeriomrdet , eksempelvis forvaltning af flderne , oplgning , akvakultur osv .
<P>
I grnbogen rejses sprgsmlet om FIUF , og hvorvidt dette instrument har bidraget til at sikre fiskeressourcerne , eller om det har medfrt konkurrenceforvridning i erhvervet .
Er alle midler til omstrukturering af flden anvendt til opbygning af en flde , der anvender fangstmetoder , som fremmer selektivt fiskeri under anvendelse af produkter af hj kvalitet og med maksimalt hensyn til beskftigelsen ? Eller har midlerne blot sat ekstra fart i industrialiseringsprocessen ved at fjerne de sm fartjer og give plads for store skibe med de sociokonomiske konsekvenser , det indebrer ?
<P>
Kommissionen br forsge at besvare dette sprgsml i forbindelse med den aktuelle debat om den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=191 NAME="Stockton (PPE-DE)">
Fru formand , som mange af mine kolleger har ppeget , varierer tempoet for udvidelsen fra det ene land til det andet og fra mned til mned .
Det er ikke nogen hemmelighed , at moderniseringen af landbruget i ansgerlandene viser sig at vre et af de vanskeligste sprgsml .
Det er klart , at sttte under Sapard-ordningen er af vital betydning som hjlp i denne proces .
Men denne og andre ordninger bliver kun delvis udnyttet .
Forventningerne er hje overalt i disse lande .
Det er fortsat et problem , at disse forventninger mske ikke bliver indfriet , hvilket uundgeligt vil medfre politisk og social skade .
<P>
I de seneste mneder har jeg besgt Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet og Ungarn , og nr man frst kommer bort fra hovedvejene og jernbanerne , er det let at se , hvor meget der er tilbage at gre .
Jeg deler baronesse Nicholsons frygt for , at de ofte overmenneskelige anstrengelser fra regeringernes side ikke bliver mdt med fleksibilitet fra vores side .
M jeg opfordre til , at sdanne EU-operationer udfres med fleksibilitet og takt , s vi sttter processen i stedet for at hmme den .
<SPEAKER ID=192 NAME="Schwaiger (PPE-DE)">
Fru formand , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi mener naturligvis , det er vigtigt , at midlerne , nu hvor Sapard gr ind i sin operationelle fase , og midlerne faktisk skal udbetales , anvendes til udvikling af landdistrikterne og ikke s meget til landbrugets produktionskapacitet .
Jeg vil blot nvne to ngletal , der fortller , at ansgerlandene tegner sig for 15 % af landbrugsproduktionen , og at 50 % af dyrkningsarealet kan aktiveres yderligere .
Det ville sledes vre forkert at pvirke produktionsstrukturerne yderligere for at forbedre dem .
Det ville vre bedre at skabe alternative beskftigelsesmuligheder i landdistrikterne , det kunne f.eks. vre inden for hndvrk eller mindre industri .
<P>
Alt i alt er det vigtigt , at den eventuelle udvidelse af produktionen ikke kommer til at belaste vores allerede store overproduktion i landbruget , men at vi i s fald finder de rigtige midler til ogs at opbygge strukturer inden for hndvrk og mindre industri i ansgerlandenes landdistrikter .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz (PPE-DE).">
Fru formand , i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og i Gruppen for Det Europiske Folkeparti mener vi , at udvidelsen er et politisk ml , der er respektabelt i sig selv .
Derfor br den ikke udnyttes af Rdet i en byttehandel for at opn strategiske positioner , der ikke vedkommer den politiske proces for udvidelsen af Europa .
Den br ikke indg i en byttehandel for at opn visse ndringer af landbrugspolitikken eller for at lse andre problemer , og derfor lyknsker jeg det spanske formandskab med , at det gr sit arbejde s godt , og jeg misbilliger p det kraftigste de regeringer , mske med socialdemokratisk flertal , der udnytter den udvidelsesproces , som Parlamentet og det europiske samfund nsker , til at opn aftaler i andre sprgsml , hvor de mske ikke har mange bevggrunde , idet de forsger at gre sig strke ved at betinge deres holdning .
<P>
Hvad angr Turco-betnkningen om anvendelsen af strukturfondene , Samhrighedsfonden og Ispa i 2000 , skal jeg gentage , at den interne samhrighedspolitik , regionalpolitikken , som vi har i EU , ikke br ndres ved , at der indtrder fattigere lande .
Den interne samhrighed mellem de rigeste og de fattigste regioner og lande br fastholdes , uanset om 10 lande , der givetvis er mere fattige , er p vej ind i EU .
<P>
Jeg mener , at fllesskabsbudgettet skal udnyttes mere og bedre , i den rkkeflge , og vi br fortsat forsge at sikre , at gennemfrelsen af fllesskabsbudgettet ikke bliver et forhindringslb .
Vi skal forenkle procedurerne og stte vores lid til udverne .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , om kort tid str vi over for en virkelig historisk udvidelsesrunde .
De Europiske Fllesskaber kan og vil blive udvidet mod st .
Samtidig vil EU ved en yderligere udvidelse mod syd blive beriget med to sknne og kulturelt vrdifulde stater , nemlig Malta og Cypern .
<P>
Og det vil nok ikke undre Dem , at jeg nu vil komme nrmere ind p en af disse to stater , nemlig Cypern .
Cypern er det ansgerland , som er kommet lngst med tilpasningen til Fllesskabets lovgivning .
Det er der allerede blevet gjort opmrksom p .
Derfor kan vi med sikkerhed g ud fra , at Cypern kommer med i den frste tiltrdelsesrunde , og at der ogs bliver valg til Europa-Parlamentet i Cypern nste gang .
<P>
Det sprgsml , som trnger sig p , er flgende : Vil alle cyprioter , grske og tyrkiske cyprioter , kunne deltage i dette valg ?
Alts , vil delingen , som strider mod folkeretten , blive annulleret fr tiltrdelsen ?
Det nsker vi .
Det hber vi .
Det er virkelig snart p tide , at den sidste delte hovedstad i Europa igen bliver en levende hovedstad , at cyprioterne fra begge folkeslag kan leve fredeligt sammen i Cypern .
Det er mit hb , at der , som rdsformanden ogs understregede , bliver fundet en politisk lsning senest inden oktober .
<P>
Det faktum , at der for frste gang i meget lang tid finder direkte forhandlinger sted , viser , at tiltrdelsesprocessen har den katalysatoreffekt , som vi hbede p .
Jeg hber ligeledes , at ansgerlandet Tyrkiet begriber , at en lsning p Cypern-problemet er i Tyrkiets egen interesse , og at Denktash ikke kan fastholde en model med to stater .
<P>
Ikke kun for cyprioternes skyld , men ogs for europernes skyld skal det ende med en stat , som er handlekraftig og beslutningsdygtig p internationalt og europisk plan .
Cypern skal tale med en stemme .
Hvis denne lsning ikke findes inden oktober , skal der arbejdes for , at Cyperns tiltrdelse eller medlemskab kommer til at fungere som katalysator for en lsning , fordi det store flertal af de tyrkiske cyprioter nsker at komme med i EU og ogs at kunne komme til at leve i et frit Cypern efter tiltrdelsen .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Fru formand , nr nu udvidelsen nrmer sig , fr mange kolleger kolde fdder , og uroen vokser i bde de nuvrende lande og ansgerlandene .
Det , vi alle har drmt om og kmpet for i s mange r - et forenet Europa - str for dren , og det er ikke s mrkeligt , at sprgsmlene hober sig op .
<P>
I de ansgerlande , hvor der skal vre folkeafstemning , er der nok mange borgere , der spekulerer p , hvad det er , de kaster sig ud i .
Inden for EU rejses der mange sprgsml om omkostninger og om EU ' s funktion .
Ekstreme partier udnytter udvidelsen i deres politik og spiller p menneskers frygt for det ukendte .
<P>
Derfor er der mere end nogensinde tidligere brug for politisk lederskab .
Lederne i ansgerlandene skal med stor beslutsomhed fortstte de reformer , der er ndvendige , for at forhandlingerne kan afsluttes .
De har gjort et imponerende stykke arbejde , og der er stadig en del ubesvarede sprgsml .
Det glder om at kmpe sig helt i ml og vre rlig .
Der vil fortsat vre en del indenlandske problemer efter medlemskabet - der findes ogs et liv efter tiltrdelsesdatoen .
<P>
Vi i EU har ogs et stort ansvar . Vi skal fortlle borgerne om udvidelsens enorme betydning og om det , der str p spil .
Hvem troede , at det ville vre gratis ?
Det er klart , at det koster at udvide , men p lang sigt er vi alle vindere .
Vi skal ogs udarbejde en reserveplan , hvis det skulle g hen at blive et nej ved afstemningen i Irland .
<P>
Jeg synes , at Europa-Parlamentet har vret sig sit ansvar bevidst .
Vi har arbejdet ihrdigt med udvidelsesprocessen , krvet en dato og nje vurderet fremskridtene .
I den betnkning , vi vedtager i dag , er det krystalklart , at vi sttter udvidelsen , samtidig med at vi ppeger en del problemer .
Vi har ogs et ansvar for at overbevise borgerne om denne historiske opgave .
<P>
Det er en historisk chance for at forene hele kontinentet .
Sammen kan vi lse flles problemer som forurening , kriminalitet , vkst og sikkerhed og vrne om demokrati og menneskelige vrdier .
<P>
Der er kort tid tilbage , og jeg er overbevist om , at topmdet i Kbenhavn til december bliver historisk og frer frem til EU ' s hidtil strste og vigtigste udvidelse .
Udvidelsen er uigenkaldelig og helt ndvendig .
Alternativet er kaos , usikkerhed og en skbnesvanger deling af Europa .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , i Den Europiske Fri Alliance er vi tilhngere af udvidelsen .
Ikke s meget fordi vi gerne vil have et strre marked , men fordi EU viser sig at vre i stand til at garantere fred og stabilitet , i hvert fald inden for dens egne grnser , desvrre ikke uden for .
Alts som model for konfliktforebyggelse og den model vil vi derfor gerne have udvidet . Hr .
Brok og medordfrerne , som vi lyknsker , viser gennem betnkningen , hvilke enorme fremskridt der allerede er gjort , men desvrre er der stadig svagheder med hensyn til administrativ kapacitet og uafhngig retspleje i mange ansgerlande , men der findes ogs uafhngigt politi og uafhngige medier .
Mafia og korruption er stadig en plage .
I mange lande findes der regionale forskelle , og man har egentlig ingen midler til at bekmpe disse .
<P>
Vi gr specielt opmrksom p menneskerettighederne og mindretallene .
Et af disse mindretal , som virkelig stadig lever i stor elendighed , er naturligvis romaerne i forskellige ansgerlande .
Ofte lever de under elendige forhold med mangelfulde boliger , stor arbejdslshed og lav uddannelse .
I de fleste lande er der ganske vist planer under udarbejdelse , men effektivt at inddrage dette mindretal selv er ofte stadig et problem .
En positiv vurdering af romaernes kultur kunne vre en ngle til dette samfunds frigrelse og integration .
Det br vre reglen , at romaerne gres ansvarlige og deltager i gennemfrelse af de projekter , som EU selv ivrkstter .
Endvidere udgr romaerne naturligvis en europisk nation uden stat , og de falder som sdan ind under vores flles ansvar .
Men ogs de andre mindretal oplever ofte en mangel p vrdsttelse og anerkendelse af deres identitet .
Ofte er deres skbne strkt prget af historien .
Der er ar og sr , der ikke lges .
Kritikken af nogle virkninger af Benes-dekreterne , som ogs kommissr Verheugen henviste til , er bl.a. en konsekvens heraf .
Tiltrdelse af Unionen kan give mindretallene et fremtidsperspektiv , hvor grnser bliver mindre vigtige , og hvor folkene kan samarbejde p tvrs af grnserne .
<P>
Endelig vil der efter tiltrdelsen komme en hel del sm lande med , og det vil stte behovet for en ny holdning til folkeslag uden stat og regionernes medbestemmelse i et nyt lys .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Fru formand , iflge beslutningerne i Nice skal tiltrdelsesforhandlingerne afsluttes inden rets udgang , for at de ndvendige medbestemmelsesrettigheder i den resterende periode af 2003 eventuelt kan blive fastsat .
I tiltrdelsesforhandlingernes komplicerede regelvrk er det srligt kapitlerne om landbruget , budgettet og regionalpolitikken , der har vakt stor interesse i befolkningen .
Befolkningen er opmrksom som aldrig fr . Her taler jeg udtrykkeligt om borgerne i EU .
I denne forbindelse vil jeg gerne anmode Europa-Kommissionen om en bedre finansiel udrustning af de skaldte Europa-points der , hvor de findes , s de kan lse deres aktuelle opgaver .
<P>
Det nuvrende forslag om en gradvis tilpasning af den direkte sttte til landbruget frem til 2013 kan ikke vre det sidste ord , der er sagt i denne sag .
Denne model er ikke overbevisende , da den mangler fyldestgrende begrundelser .
Ogs anvendelsen af det europiske referenceniveau p kun 2,96 , f.eks. for Polen , der lgges til grund for udbetalingen af den direkte sttte , udgr langt mere end blot en vmmelig detalje .
Det er ikke p den mde , man sttter landbrugets eksistensmuligheder og bredygtighed i ansgerlandene .
Min gruppe forventer i denne sammenhng ikke , at den europiske landbrugspolitik kan f lov til at fortstte med to politikker .
Min gruppe krver ogs , at integrationen af ansgerlandene i Fllesskabets landbrugspolitik skal organiseres , s den er afstemt i forhold til den totale konomiske udvikling i de specifikke lande , idet der skal tages srligt hensyn til socialpolitiske omstndigheder .
<P>
EU-udvidelsen kan kun vre en flles opgave for EU , medlemsstaterne og deres regioner .
Udviklingen af grnseregionerne fr i denne sammenhng en srlig betydning .
Alle involverede parter skal gre yderligere anstrengelser , men der er behov for EU ' s og nationalstaternes udelte opmrksomhed .
Det nuvrende konomiske udviklingsprogram for grnseregionerne p 245 millioner er ikke nok .
Bevillingerne er knyttet til yderligere indtgter og udgifter i regionerne , og dermed er det jo sledes igen de svage kommuner , der belastes yderligere .
EU ' s budget belastes dog ikke s meget .
Hvis Rdets spanske formandskab ikke kan n frem til en endelig lsning p den direkte sttte i landbruget - p grund af forestende valg , som det desvrre ogs er tilfldet i Tyskland - s vil de sidste mneder blive en spurt op gennem feltet , en spurt , hvor der efter min mening kun findes tabere .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Fru formand , jeg vil behandle to hovedpunkter i forbindelse med dette sprgsml om udvidelse .
For det frste vil jeg gerne have frt til protokols , at det er ndvendigt , at alle nuvrende EU-medlemsstater vedtager Nice-traktaten for at lette udvidelsen af EU med 10 lande , hvilket vi hber vil ske i en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Jeg vil meget ndig have , at nogen misforstr eller fejlfortolker de irske vlgeres beslutning om ikke at godkende Nice-traktaten , for den irske befolkning er i almindelighed for udvidelsen , selv de , der modstter sig vedtagelsen af Nice-trataten .
Parlamentet som institution og den irske befolkning m garantere , at vi kan levere varen med hensyn til ratifikation af Nice-traktaten meget hurtigt .
Den irske regering vil derfor foresl en erklring i Sevilla om den traditionelle irske militre neutralitet , som jeg hber , de andre medlemsstater vil vedtage .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , er , at vi under vores forhandlinger med ansgerlandene ikke br st i vejen for , at vi kan gre fremskridt i retning af at vedtage acquis communautaire .
Vi br ikke stte urimelige barrierer op for deres tiltrdelse .
Nr disse lande tilslutter sig EU , vil de bringe ny energi med sig , en ny ideologi og en ny tro p den mission , grundlggerne af EU havde om et fredens , velstandens og fremskridtets Europa med respekt for vores forskelligartethed .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Udvidelsen er en stor udfordring , og den kan kun gennemfres med succes , sfremt alle involverede er indstillet herp .
Det er beklageligvis langtfra tilfldet i dag , isr nr det glder landbrugsomrdet .
Man vil optage lande i EU , som har en betydelig landbrugssektor og en betydelig eksport , uagtet at disse lande endnu ikke har gennemfrt EU ' s acquis .
Sapard-programmet blev ikke nogen succes , og fremtidsperspektiverne for programmet er ringe , eftersom visse lande ikke kan ptage sig deres del af samfinansieringen .
<P>
Landmndene finder den aktuelle situation bekymrende .
Reprsentanter for landmndene i svel medlemsstaterne som ansgerlandene aflagde besg i Europa-Parlamentet i gr for at fremfre denne bekymring , og vi skylder dem at lytte .
Ansgerlandene frygter , at moderniseringen af landbruget vil destabilisere landdistrikterne .
De stter sprgsmlstegn ved Kommissionens forslag , bde nr det glder den direkte sttte , og nr det glder faststtelsen af kvotebelbene .
Landmndene i medlemsstaterne finder det uacceptabelt , at deres produkter skal konkurrere med produkter , som ikke opfylder de samme sundheds- og miljmssige krav .
<P>
Ansgerlandene anmoder om overgangsperioder og erkender dermed de vanskeligheder , de str over for . Hvordan ser det s ud , hvis vi til de landbrugsmssige krav fjer mlstninger som beskyttelse af biodiversiteten og faunaen som forudstninger for landenes optagelse ?
I s fald bliver det vanskeligt at vurdere resultatet af udvidelsen .
Det lser ikke problemerne , at de finansielle overslag overskrides .
Jeg m sprge , hvilket ml man reelt forflger ved at lgge s stor vgt p en tidsplan .
Vi br langt hellere indrmme den forndne tid til at skabe grundlag for en vellykket tiltrdelse af EU .
Ved at ville gennemtvinge en hurtig afvikling af processen risikerer man at delgge landbruget i svel medlemsstaterne som ansgerlandene .
<P>
Endelig , for s vidt angr hr .
Olssons betnkning , kan jeg ikke sttte punkt 24 . Jeg m afvise tanken om , som det anfres , at omlgge landbrug til gartnerier eller stutterier .
De mindre brug bidrager i hj grad og p afgrende vis til produkternes diversitet , til forsyningen med levnedsmidler og til den fysiske planlgning .
Til gengld finder jeg det vigtigt at understrege punkt 20 , hvori man erindrer Kommissionen om , at der krves mangfoldighed , nr det glder aktiviteter i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Fru formand , rede kolleger , der er ingen tvivl om , at udvidelsen er en historisk ndvendighed .
Den kommer , det er en kendsgerning , og det er ogs godt .
Men hvis tiltrdelsesdatoen 2004 ikke overholdes nje , s er det dog ikke nogen tragedie .
Det er kvaliteten i processen , der er afgrende , ikke tempoet .
Projektets succes skal vre sikret .
Betnkningen har en lang rkke fordele .
Jeg kunne dog godt have tnkt mig mere politisk mod til at kalde de kommende problemer ved deres rigtige navn .
Det har jeg to eksempler p .
<P>
For det frste er der ingen planlgningssikkerhed for finansieringen af udvidelsen ud over 2006 .
Jeg finder denne spndetrjestrategi betnkelig .
Borgerne skal vide , hvad de kan forvente .
Det har de ret til .
Det er ikke noget intellektuelt undereksponeret argument , hr. kommissr .
<P>
For det andet drejer det sig i diskussionen om Benes-dekreterne hovedsageligt om amnestiloven fra 1946 .
Det m ikke blive sdan , at man misbruger historien som forhindring for udvidelsen .
Amnestiloven legitimerer jo anvendelsen af fordrivelse som instrument til konfliktlsning og giver udtrykkeligt straffrihed for kriminelle gerninger .
Det strider imod Unionens etiske fundament , principperne om Europas vrdifllesskab og i sidste ende Kbenhavnskriterierne .
Det var njagtigt det samme , det drejede sig om - etisk-etniske udrensninger - i Balkan-krisen .
De , der bagatelliserer en sdan etisk konflikt , gr Europa en bjrnetjeneste .
Man kan ikke fordele eller forhandle om ret og uret , hverken i fortiden eller i nutiden eller i fremtiden .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , der skal efter min mening fortsat ydes et stort informationsarbejde om studvidelsen i EU ' s medlemsstater .
Det har jeg i det mindste registreret for vores borgeres vedkommende i forbindelse med arrangementerne i valgkredsen .
<P>
I dag nsker jeg specielt at tale om udfordringerne i forbindelse med landbruget og studvidelsen .
Jeg vil gerne nske hr . Olsson tillykke med den yderst vellykkede betnkning om udvidelsen af EU og landbruget .
Hvordan bliver en integration af de nye medlemsstater i den flles landbrugspolitik vellykket ?
Det er et vitalt sprgsml for en stor del af ansgerlandene , og det er et afgrende sprgsml , fordi landbruget i de central- og steuropiske lande mlt p andelen af BNP har strre betydning end gennemsnitligt i EU .
Det glder ogs mlt p beskftigelsen i hele erhvervslivet .
Nr 10 lande tiltrder i 2004 , bliver landbrugsarealet udvidet med 29 % , og der sker en tilvkst i antallet af landbrug p 74 % .
Forbrugerantallet vil dog stige med 24 % .
<P>
Hvordan kan vi bedst udforme tiltrdelsen og integrationen p lang sigt ?
Strukturndringer i landbruget skal og m efter min mening finde sted i de central- og steuropiske lande .
Den europiske landbrugsmodel med dobbeltopgaver til bnderne - det ene sted produktion , det andet sted landskabspleje - skal ogs have gyldighed i disse lande .
De hje hygiejnestandarder i produktionen og i forarbejdningen br efter min mening glde fra dag 1 for tiltrdelsen , for ellers udvikler den europiske forbrugerpolitik sig til en farce .
Miljsprgsml og alternative arbejdspladser i landdistrikterne skal finansieres inden for rammerne af den anden sjle af den flles landbrugspolitik .
Vi er enige med Kommissionen i , at vi skal ivrkstte en langsom tilpasning af de finansielle kompensationsbetalinger .
Hvis man bevilger for store midler i begyndelsen , ville det medfre en cementering af landbrugsstrukturen i disse lande , og det kan heller ikke for de involverede parter vre den rigtige lsning .
<P>
Nr jeg mener , at vores borgere ikke ved nok om steuropa , s har jeg ogs ved hringen kunnet konstatere , at de involverede landmnd i ansgerlandene ligeledes har et meget stort informationsarbejde , der skal ydes hjemme hos dem selv .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Fru Keppelhoff-Wiechert , De har langt overskredet Deres taletid .
Jeg hber ikke , kollegerne flger Deres eksempel .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke min anerkendelse over for hr . Verheugen , for det skyldes hans flid og beslutsomhed , at vi er s tt p at kunne gribe den gevinst , som en genforening af Europa udgr .
Man br anerkende hans bestrbelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig hans indledende ord om Litauen .
Den beslutning , som den litauiske regering har taget om lukningen af Ignalina-kraftvrket , er yderst modig , da den ikke er i overensstemmelse med den offentlige mening i Litauen og illustrerer , hvor fast besluttede litauerne er p at opfylde kravene til indtrdelse i EU .
De har bevget sig meget hurtigt for at komme p omgangshjde , og det har vret meget vanskeligt for dem .
Men hvis tiltrdelsen pludselig forsvandt i horisonten , kunne denne beslutning taget af Litauens regering og parlament meget vel falde tilbage p dem , og vi ville finde , at tiltrdelsen kom lngere vk og ikke tttere p .
<P>
Det er af afgrende betydning at holde fast ved tidsplanen og det aftalte forlb .
Vi m ikke tillade , at tidsplanen bliver udvandet .
Hvis vi stter tempoet ned , vil nogle af ansgerlandene - f.eks. Ungarn - vende sig andetsteds hen , mske snarere mod USA end mod EU .
Politiske bevgelser , som vi ser inden for EU , kan meget vel indebre , at vi ikke vil vre i stand til at g videre , hvis vi ikke nr fristen ved topmdet i Kbenhavn .
<P>
Som hr . Verheugen ganske rigtig sagde , m vi benytte os af den mulighed , vi har nu , fr den forsvinder .
Eller som afdde Elvis Presley s fremragende sagde det : " It ' s now or never ... Tomorrow will be too late " ( det er nu eller aldrig ?
i morgen er det for sent ) . Historien vil ikke dmme os mildt , hvis vi ikke udviser det lederskab og det mod , der krves i jeblikket .
Hermed vil jeg ikke sige , at vi p en eller anden mde skal svkke vores position i forhold til vores krav til disse lande .
Hvert land m bedmmes ud fra dets egne fortjenester og holde sig til kriterierne , i srdeleshed nr det glder gennemfrelsen og den administrative kapacitet .
Lad os se p de enkelte lande .
Den Tjekkiske Republik m forsikre os om , at konkurrencepolitikken vil ligge p linje med EU ' s konkurrencepolitik , og at den offentlige administration vil blive reformeret .
Letland m gre alvorlige fremskridt med hensyn til reformer af sit juridiske system og bekmpelse af korruption .
<P>
Jeg glder mig over hr . Verheugens planer med hensyn til Bulgarien og Rumnien , men vi m ogs sende det budskab til Rumnien , at de m tage sig sammen , ellers kommer de langt bagefter planen .
Brok-betnkningen br vre en advarsel til dem med hensyn til korruption og reformer af den offentlige administration .
<P>
Lad os ikke glemme , at vi m overbevise befolkningen om , at udvidelsen er i deres interesse .
Vi br holde op med at tale om problemerne ved en udvidelse og minde folk om , at udvidelsen er lsningen p mange af disse problemer .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Fru formand , frst vil jeg takke ordfrerne for gode betnkninger .
Udvidelsen er en stor , politisk og historisk begivenhed , men den udgr ogs det strste objekt for udviklingssamarbejdet , som medlemsstaterne nogensinde har bundet sig til .
Dens succes krver derfor indbyrdes samarbejde og tillid .
<P>
Kommissionsforslagene om finansiering af udvidelsen er realistiske og sgar geniale .
Nye medlemsstater har brug for sttte , og udgangspunktet , hvorefter de straks bliver nettomodtagere , er det rigtige , nr man tager hensyn til den konomiske breevne .
P samme mde er det heller ikke meningen at nedstte indkomsterne hos kornavlerne i de nye medlemsstater , men tvrtimod forge disse , men lige s klart er det , at finansieringsbyrden hos de eksisterende medlemsstater ikke pludselig kan ges .
En gradvis gennemfrelse er derfor det rigtige .
<P>
Jeg nsker at ppege n ting .
De nye medlemsstater er , hvad naturforhold angr , fordelagtige landbrugslande , hvor jordprisen er lav .
Lnningsniveauet ligger 10-20 % under gennemsnittet i EU , og desuden har EU i sinde sammen med medlemsstaten at sttte investeringerne med hele 80 % .
Mit sprgsml angr derfor familielandbrug .
Agter EU at sttte industrialiseret landbrug p samme mde som familielandbrug , eller er hensigten at gennemfre sttter og modulationer , der i n eller anden form reduceres efter strrelsen ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , sommetider er det p tide , at klassikeren tages frem fra skabet .
Der gr et spgelse gennem Europa , angstens spgelse , angsten for udvidelsen , som fr magten over stadig flere politikere .
Angst for , at udvidelsen alligevel gr for hurtigt , eller for , at udvidelsen alligevel vil koste for mange penge , eller begge dele .
Politikere af forskellige slags bliver nervse .
Gamle og nye argumenter fremfres , ofte under dkke af , at man nu omsider vil lytte til folkets stemme . Derved forstrkes indtrykket af , at mange politikere indtil nu ikke rigtig har vidst , hvad det var , de gjorde , og nu bliver nervse lige inden den afsluttende eksamen .
De bliver nervse , fordi de opdager , at de har gjort for lidt for at overbevise deres vlgere om , at udvidelsen virkelig er udmrket , bde for medlemsstaternes og for ansgerlandenes indbyggere .
<P>
I dette kor af tvivlere lyder en rkke stemmer stadig hjere .
En indvending er f.eks. , at reformen af landbruget frst skal vre gennemfrt , fr vi kan udvide .
Lad der ikke herske nogen misforstelse herom . En reform er absolut ndvendig .
Den flles landbrugspolitik skal revideres .
Det m Europa-Parlamentet ogs fortsat krve , uden indrmmelser .
Men , kre kolleger , uden udvidelse vil der ikke finde nogen reform af landbrugspolitikken sted .
At stille denne reform som betingelse nu for tilladelse til udvidelse betyder ikke , at der skabes en situation , hvor begge vinder , men en situation , hvor begge taber .
Hvem har nu gavn af det bortset fra modstanderne af reformer og modstanderne af udvidelsen ?
<P>
Et andet argument , som stadig oftere dukker op , er , at EU selv frst skal gennemfre en intern reform .
Ogs det er ndvendigt , men heller ikke her m vi bruge afpresning !
Det kan ikke vre sdan , at ansgerlandene tages som gidsler , fordi vi endnu ikke har vores ting i orden .
Ogs her glder , at en udsttelse af udvidelsen betyder en udsttelse af ndvendige reformer .
Uden ekstremt pres er disse jo aldrig blevet gennemfrt .
<P>
S er der et andet argument , som i den senere tid er dukket op stadig oftere , nemlig at menneskerettighederne ikke skulle vre i orden i ansgerlandene .
Ogs det er rigtigt , lad der ikke herske nogen misforstelser herom .
Der er meget , der er galt med f.eks. romaernes og de homofiles rettigheder .
Det er overordentlig vigtigt , at dette bringes for dagens lys .
Min gruppe har gjort det i revis . Det er noget helt andet end at feje problemer ind under gulvtppet .
Men jeg er overbevist om , at det ogs her glder , at de problemer , som faktisk findes , bedst kan lses , nr disse lande bliver medlem af EU , og nr de ikke holdes isolerede .
<P>
Kre kolleger , vi er ikke bureaukrater , vi er politikere .
Det drejer sig ikke om at krydse en liste af og automatisk lade et medlemsland dumpe ved fem minusser .
Vi gr ind for , at der foretages en vurdering .
Hvad er der sket , hvad skal der endnu ske , og hvad vejer tungest ?
<P>
Kre kolleger , fru formand , lad os alle sammen srge for , at afslutningen af udvidelsen i de kommende mneder ikke frer til et stort europisk coitus interruptus , for det ville i hvert fald vre meget utilfredsstillende .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg vil gre opmrksom p tre ting .
For det frste er udvidelsen virkelig et historisk tiltag , men det er et tiltag til et nyt Europa , og der er ingen , der skal omskrive efterkrigstidens historie .
Forsg p dette br afvises , og vi finder dem afskyelige , hvad enten de kommer fra ansgerlande eller fra EU-lande .
Jeg fornemmede en stor bekymring i hr . Verheugens tale , og jeg hber , den bliver gjort til skamme .
<P>
For det andet forhandler vi med 12 lande .
Skal Bulgarien og Rumnien holdes uden for optagelsesperspektiverne ?
Afhnger deres optagelse af et veto fra et land , som er et af de nuvrende ansgerlande ?
De sagde , hr. kommissr , at vi skal give dem et strkt signal , men hvilket signal ?
Jeg er ked af , at der er den uklarhed , og ked af , at vi ikke har hrt noget om ovennvnte ansgerland , som er et af de andre Balkanlande .
<P>
Endelig er der Cypern .
Kommissren opfordrede til , at Tyrkiet gr sin indflydelse gldende , s der kan komme en lsning .
Over for hvem skal det gre sin indflydelse gldende ?
Det er en skam , at hr. de Miguel under sit besg p det besatte Cypern ikke mdte chefen for den tyrkiske hr p stedet .
Han kunne mske have givet os flere oplysninger .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Olsson for hans arbejde , og m jeg begynde med igen at give udtryk for min og mine irske kollegers sttte til udvidelsen af EU .
For ansgerlandene fra Central- og steuropa br den akademiske debat vel nu virkelig vre overstet .
Vi m nu g videre som planlagt med at integrere dem .
Jeg vil gerne komplimentere ansgerlandene for deres bestrbelser for at opfylde de strenge betingelser for tiltrdelse .
For nogle af dem har det vret vanskeligt og er det stadig .
<P>
Fra et landbrugssynspunkt har hr . Olsson taget fat p udfordringen fra udvidelsen p en fornuftig og praktisk mde .
For mig afhnger integrationen af vores held med at forene ansgerlandenes landbrugskonomier med de nuvrende medlemsstaters p en mde , der forrsager frrest mulige forstyrrelser for begge parter og med tiden giver mulighed for fuld deltagelse i den flles landbrugspolitik .
Alt andet end dette vil underminere principperne for den flles landbrugspolitik , som stort set har tjent de europiske landbrugere og forbrugere godt .
<P>
Efterhnden som vi str over for en midtvejsevaluering af Berlin-aftalen og den p lang sigt uundgelige reform af den flles landbrugspolitik , m vi ikke tillade , at denne evaluering afviger fra det , vi enedes om i Berlin , eller overveje at bevge os i retning af renationalisering af den flles landbrugspolitik under en fremtidig reform .
Landbrugets situation i Europa er , som grsdagens demonstration med 15.000 landbrugere viste , fortsat vanskelig .
Set i bakspejlet har vi ikke inden for rammerne af verdenshandlen givet vores landbrugere den ndvendige beskyttelse mod benlyst urimelig konkurrence og markedsmanipulering fra vores konkurrenter .
<P>
Med gennemfrelsen af udvidelsen har Europa potentiale til at blive en dominerende aktr i verdenshandlen .
Men vi kan kun f succes , hvis vi p kort sigt forpligter os til at sttte den europiske model , der er baseret p familiebrug .
Det er ikke frste gang , jeg gr Parlamentet opmrksom p den alvorlige trussel mod overlevelsen af denne model p grund af langsigtet usikkerhed og tilstedevrelsen af alternativ , attraktiv og bedre lnnet beskftigelse for de unge , der under normale omstndigheder ville sl ind p landbrug som erhverv .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Fru formand , det er et udtryk for den ideologiske fattigdom i EU , at nogen uden at fortrkke en mine stadig kan tale om den flles landbrugspolitik og succes i samme stning .
Ligesom det er vidt og bredt anerkendt , at den flles fiskeripolitik har vret en katastrofe , forholder det sig p samme mde med den flles landbrugspolitik .
<P>
Den centrale fejl ved den flles landbrugspolitik er , at det er en flles politik , og det er ikke muligt at have n politik , der dkker det subarktiske Finland , grsomrderne i den tempererede zone i Cheshire , vindyrkerne i Bordeaux , grntsagsdyrkerne i det trre , nsten subtropiske Catalonien eller freavlerne i de grske bjerge , for slet ikke at tale om det ttbefolkede Danmark , der producerer flere svin end mennesker .
<P>
Men den anden vsentlige fejl ved den flles landbrugspolitik er , at det er en landbrugspolitik .
Som det viste sig under mund- og klovsygekrisen i vores land , er landbruget en integreret del af konomien i landdistrikterne .
Der er en massiv gensidig afhngighed mellem landbruget og dets infrastruktur p landet .
At sttte n del af det uden at tage hensyn til de andres behov kan fre til , at man skaber en skadelig forvridning , og det er prcis det , der er sket .
<P>
Udvidelsen ville have vret en mulighed for at starte p en frisk , men den mistede man med de skaldte reformer i Agenda 2000 , og det vil ske igen .
Nu vil katastrofen blive ptvunget ansgerlandene .
Det vil vi f anledning til at beklage .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley (NI).">
Fru formand , nye medlemmer m forst , at deres medlemskab af EU ikke vil fjerne de store vanskeligheder , de allerede har i deres landbrugssektor .
De landbrugere , der allerede er med i EU , str over for frygtindgydende vanskeligheder .
I Nordirland gr vi igennem en alvorlig krise .
Som resultat af fem forgelser er eksportrestitutionerne for skummetmlk steget fra 0 til 650 euro pr. ton .
55 % af al vores mlk bliver forarbejdet til skummetmlk .
Mlkepriserne er styrtdykket til 14,5 pence pr. liter , et tab p 4 pence pr. liter for alle mlkeproducenter .
<P>
Kun et gennembrud p eksportmarkedet kan redde os .
Landbruget str over for en katastrofe i Europa , bde inden og uden for Unionen , og det br st verst p dagsordenen for denne diskussion .
<SPEAKER ID=210 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
Fru formand , jeg afgiver udtalelsen p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i forbindelse med Bge-betnkningen , og det giver mig endnu en gang lejlighed til at komme ind p de direkte betalinger til de nye lande .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter hilser Kommissionens forslag velkomment , men at den direkte sttte bliver bevilget gradvist , understreger dog ogs , at den kommende reform p ingen mder m st i vejen for en omstrukturering af sttten .
<P>
Det er efter vores mening heller ikke tilfldet , for de 35 % , der bevilges , giver et spillerum .
Hvis man siger , at de inden 2013 skal n op p samme niveau , siges der jo ikke noget om , hvilket niveau der vil vre tale om i 2013 .
Hvis vi ved den sidste reform havde holdt den " modulering " p 45 % , som var planen dengang , i det verste omrde , ville vi i dag have haft en forskel p mellem 35 % og 55 % .
Den havde ikke vret s stor .
Alts forventer vi , at Kommissionen herefter stiller forslag om en reform , der , som hr . Cohn-Bendit sagde , ogs gr udvidelsen mulig og stabil .
Vi mener ogs , at forslaget om at udbetale direkte sttte til delvist selvforsynende bedrifter er fornuftigt , men stiller dog forslag om at ge dette belb fra 750 euro til 1.500 euro .
Dermed ville landbrug p 5-6 ha vre fuldt omfattet af kompensationsbetalingen .
I Polen ville det dreje sig om ca . 50 % af landbrugene .
Sledes er den gradvise tilpasning , det sociale aspekt , ogs tilgodeset .
Vi kan se , at der er et spillerum i denne forbindelse .
<P>
I srlig grad glder vi os over og krver , at vi ved omstruktureringen af midlerne ger investeringen i den anden sjle .
Det er penge , som fortrinsvis anvendes i ansgerlandene .
At det er ndvendigt at udvikle landdistrikterne , er meget hndgribeligt .
Hr. kommissr Fischler , jeg henviser endnu en gang - det har min kollega hr . Grlach vist allerede gjort - til bottom up-initiativet og til vores Sapard-program med Leader-programmet som forbillede , som Kommission jo indtil videre vedholdende har ngtet at stille forslag om .
Vi siger , at det er bydende ndvendigt , at de civile krfter i ansgerlandene ogs bliver inddraget i arbejdet med disse projekter , sledes at glden ved EU bliver strre , og s vi i forbindelse med afstemningerne ogs kan lne os lidt mere tilfredse og rolige tilbage .
<P>
Jeg appellerer alts endnu en gang indtrngende til Dem , hr. kommissr Fischler , om at stte Deres bureaukratiske apparat i sving .
Der findes jo eksempler p dette .
S De skal bare kopiere dem .
Vi er ogs altid parate til at yde hjlp .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Fru formand , frst vil jeg gerne komplimentere ordfrerne for deres helhedsprsentation af forlbet af forhandlingerne med ansgerlandene .
Vi br imidlertid ogs lyknske ansgerlandene selv med de resultater , deres bestrbelser har givet . Lige fra Cypern , som ligger helt i toppen , til Tyrkiet , der br lyknskes med de forfatningsreformer , det har ivrksat , og vi opfordrer landet til at fortstte i denne retning , som er ndvendig for , at vi kan lse det cypriotiske problem og f fred i omrdet .
<P>
De tilkendegivelser og synspunkter , der er fremsat , er udtryk for alles engagement i dette historiske tiltag , nemlig udvidelsen af EU .
Vores vision er dog ogs , at dette tiltag skal vre menneskeligt , demokratisk og retfrdigt for alle befolkninger og alle borgere .
P denne baggrund finder vi det meget vigtigt og afgrende , at vi behandler sprgsmlet om knnenes ligestilling i ansgerlandene .
At vi forpligter os til , at dette sprgsml bliver et kriterium for optagelsen og ikke sttes i venteposition til efter optagelsen .
Vi br ogs srge for alle de politikker og de finansielle midler , som er ndvendige for , at vi kan fremme og muliggre reformer i ansgerlandene p dette omrde .
<P>
I den udtalelse , som er udarbejdet af Udvalget om Kvinders Rettigheder , gres opmrksom p de problemer , kvinderne str over for i dag , de politikker , som br gennemfres for at fjerne diskrimination inden for alle omrder og fremme kvinders deltagelse i planlgningen og beslutningstagningen inden for det sociale , politiske og konomiske liv .
Vi br ogs gre opmrksom p , at der p de omrder , hvor der gennemfres reformer , mangler passende institutionelle og administrative mekanismer samt konomiske midler , og at de love , som vedtages , ikke trder i kraft med det samme .
<P>
Disse problemstillinger br afspejles i morgendagens afstemning , og det samme glder vores lfte om at fremme knnenes ligestilling som et kriterium for optagelsen .
Den nye verden , den europiske verden , der er ved at blive skabt , tilhrer ogs kvinderne . Vi er ndt til at give dem alle muligheder for at bidrage til den og f deres del af de fordele , som kommer ud af denne flles indsats .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Fru formand , udvidelse betyder arbejde for fred , stabilitet og borgerrettigheder .
Hvis ansgerlandene ikke blev taget med , kan der i Central- og steuropa opst uroligheder , diktaturer og ukontrollerede folkevandinger .
Lad os ikke glemme , hvor ubetydelige rsagerne kan se ud , nr racisme , fremmedfjendtlighed og diskrimination kan blusse op ved et demokratisk valg i demokratiske stater som strig , Holland og Frankrig .
Sfremt vi ikke har evner til en kontrolleret udvidelse med befolkningens samtykke , er der risiko for , at vi fra ydergrupperne vil erfare politiske udbrud , der ryster hele Unionen .
De kan sammenlignet med den nuvrende indvandringspolitik og de nuvrende asylsprgsml vre endnu strre .
<P>
Jeg vil minde om , at vi optager ca .
100 millioner mennesker , det er en nsten 30 % ' s forgelse af Unionens befolkning p n gang , og disse mennesker medbringer et bruttonationalprodukt p ca .
5 % . Det er mrkbart fattigere folk , som sttes i bevgelse , og som ogs skal konkurrere om arbejdspladser .
For at den populistiske , yderliggende hjredrejning ikke skal styrkes yderligere , er en kontrolleret og almennyttig medlemsaccept i forbindelse med udvidelsen ndvendig .
<P>
Vi modtager ogs ganske veluddannede borgere fra de nye stater .
Vi bliver rigere p kultur .
Det er vigtigt i en periode med indholdsproduktion og videnbaseret konomi .
Vi fr ogs negative traditioner , respekten for lovene er ikke allesteds hj , fordi de i Sovjet-perioden blev fortolket despotisk .
Inden udgangen af ret skal ansgerlandene sledes komme med en rapport om deres korruption og kriminalitet .
Desuden skal gennemfrelsen af EU ' s lovgivning vre godt verificeret .
<P>
Til sidst foreslr jeg vedrrende den opildnede situation i Kaliningrad den lsning , at russerne skal tage toget dertil .
Dette har man erfaringer med .
Det er ogs muligt at overvge rutebiler .
Jeg vil sprge kommissr Verheugen om dette , men han gik for lidt siden til swimmingpoolen , mske kan hans assistent tage dette sprgsml .
Er det i orden ?
Mange russere gr ind for denne tanke .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Fru formand , jeg vil fremhve punkt 26 i Karl-Erik Olssons betnkning om udvidelsen og landbruget .
Det handler om at tage initiativ til en drftelse med ansgerlandene om udformningen af en reform af EU ' s flles landbrugspolitik .
<P>
Da jeg selv i snart tre r har arbejdet med fdevaresikkerhedspakken , har jeg tnkt p , hvor utroligt meget reformen vil komme til at berre de enkelte ansgerlande .
Det er vigtigt , at de fr lov til at vre med til at formulere EU ' s politik , som de faktisk skal leve med .
<P>
Jeg er sikker p , at man i alle disse lande kan se , at udformningen af den politik , der skal erstatte Agenda 2000 , er vigtigere for dem end de kontante bidrag , som de fr et eller to r forinden .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , det , der foregr med tiltrdelsesforhandlingerne p landbrugsomrdet , viser klart , at man fra EU ' s side nsker at gennemfre udvidelsen med en finansiel ramme , der ikke sikrer den konomiske og sociale samhrighed , eftersom den finansielle ramme i Agenda 2000 kun tog hjde for seks ansgere , og der nu er tale om 10 lande med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger p ca . 40 % af EU ' s gennemsnit .
<P>
Dette forhold er srlig tydeligt p landbrugsomrdet p grund af de velkendte svagheder , som denne for beskftigelsen og landenes konomi s vigtige sektor udviser .
Der kan imdeses betydelige sociokonomiske flger og gede omkostninger , hvilket vil ndvendiggre en revision af EU ' s langtidsbudget for at undg , at det bliver de mest berrte eller de mindst udviklede , der kommer til at betale .
Det er derfor forkert at sondre mellem stater af frste og anden kategori med hensyn til sttte og adgang til kvoter , der er langt under deres kapacitet og behov .
Flgerne af denne situation bliver get arbejdslshed og fattigdom , hvilket er uantageligt .
Landdistrikternes udvikling og bevarelsen af et kvalitetslandbrug forudstter en revision af den flles landbrugspolitik og ikke en renationalisering af dens omkostninger , som bliver til skade for landmndene ikke blot i disse lande , men ogs for landmndene i lande som Portugal , hvis landbrug har beskeden styrke .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Fru formand , jeg er helt enig med ordfreren om , at pakken med foranstaltninger fra Kommissionen er et frste skridt p vejen til at tackle de srlige problemer i grnseregionerne , for vi gr et skridt tilbage i fortiden , da de nuvrende grnsemedlemsstater i mange tilflde befandt sig inden for de gamle strig-ungarske og osmanniske riger .
<P>
Sknt Regio-projekterne , som ordfreren henviser til som gode eksempler at flge , kunne vre til nogen nytte , er det klart , at der er brug for en bredere tilgang til de srlige problemer i nogle af grnseregionerne .
Vi m vre opmrksomme p , at " grnseregionerne " , som tidligere understreget af fru Maes , ofte er en eufemisme for nationale minoriteter .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Fru formand , de finansielle og budgetmssige flger af udvidelsen br diskuteres i bevidstheden om , at vi str over for en moralsk forpligtelse og en uafvendelig politisk prioritet , for projektet med at leve sammen er vigtigere end forretnings- og finansomrdet .
<P>
Vanskelighederne skyldes ikke det spanske formandskab , Kommissionen eller Parlamentet .
Det spanske formandskab har overholdt kreplanen og gr sig de strste bestrbelser p at finde frem til en lsning p det udestende landbrugssprgsml og rydde kalenderen for at n det midlertidige ml , der blev foreslet i Gteborg .
<P>
Som det er blevet sagt , m de lande , der lgger hindringer i vejen for en flles holdning , forklare , hvorfor udvidelsen ikke skal flge den fastsatte tidsplan , men det tempo , som deres interesser dikterer .
<P>
Nu skal vi fjerne al tvivl , hjlpe med at vende en negativ flelse , som har strst vgt i de lande , der i dag blokerer aftalen i landbrugskapitlet , og som stter sprgsmlstegn ved den direkte sttte til landbruget enten ved at forsge at fjerne den finansielle horisont efter 2006 eller ved at tvivle p dens plads i EU ' s regelvrk .
<P>
Det forslag , som Parlamentet sttter , som ligger p linje med Kommissionens , og som er indeholdt i hr . Bges betnkning , er afbalanceret og respekterer regelvrket og de budgetlofter , der blev fastsat i Berlin .
Det indeholder meget positive aspekter som sttten til indfasningsmodellen for inddragelse af de nye medlemsstater i den direkte sttte , idet der mindes om , at direkte sttte udgr en del af fllesskabsretten , og gradvis gennemfrelse af strukturforanstaltninger , men det m afhnge af , om de nye medlemsstater har tilstrkkelig absorberingsevne .
<P>
For nogle r siden , fru formand , var landene i steuropa totalitre diktaturer med plankonomier .
De ndringer , der er sket , er s omfattende , at vi ikke kan tillade os at bremse dette fremskridt mod frihed , fordi nogle nsker at sikre sig , at de efter 2006 fr nedbragt deres bidrag til Fllesskabets kasse .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , udvidelsen af EU er for mit vedkommende en af de strste udfordringer nste r .
Vi br , det er jeg enig med kommissren i , ikke f kolde fdder p nuvrende tidspunkt , blot fordi de svre kapitler nu skal forhandles , og ethvert af medlemslandene og ansgerlandene naturligvis kompromislst og overbevisende reprsenterer egne interesser .
<P>
Vi m ikke tabe 2004 af syne , for i 2005 pbegynder den nye Kommission sit arbejde , og til den tid skal de nye kommissrer fra de nye medlemslande naturligvis allerede vre reprsenteret her .
Om det ender med et big bang - som man siger - med 10 kendte lande , ved vi ikke , men vi skal ikke nre illusioner om , at vi i de kommende r kan kre flere mindre runder .
I 2004 skal vi tage et modigt skridt .
Det er i hvert fald vores mlstning .
<P>
Naturligvis ville det have vret nemmere , hvis vi allerede havde gennemfrt nogle af reformerne .
Jeg mener nu ikke , at det er et stort problem , for reformen kan , isr inden for landbruget og regionalpolitikken , mske endda gennemfres med strre gennemslagskraft , fordi vi har den store udfordring med udvidelsen foran os .
Jeg ser ikke nogen modstninger i det .
<P>
Har alle ansgerlande opfyldt alle forudstninger ?
Efter min mening skal der stadig gres en stor indsats .
I mange lande har gennemfrelsen af acquis communautaire stadig en del mangler .
At beslutte noget er en ting , at gennemfre noget er en anden .
I nogle lande findes der stadig diskriminerende bestemmelser om oprindelse og kn , men de kan fjernes .
Anvendelsen af finansielle midler er sommetider mangelfuld .
Jeg husker dog ogs , at mit land f.eks. ikke selv efter tiltrdelsen hentede og anvendte alle de finansielle midler i Bruxelles , som det kunne have gjort .
Vi skal ikke opstille for strenge kriterier .
Hvad angr tilsagnene , hvad angr miljet , og specielt ogs hvad angr omstruktureringen og nedlukningen af atomkraftvrker , er der noget at tage fat p , men vi kan ogs se , at der er sket store fremskridt p et par omrder .
<P>
Jeg vurderer , at alle disse problemer med lidt god vilje vil kunne lses i de nste mneder .
Jeg vurderer , og det vil jeg gerne understrege , at historien , som jo for en stor del ikke er nogen flles historie , men derimod en modstridende , ikke skal vre nogen grund til at blokere for udvidelsen .
Nr nationalisterne p den ene side indser , at fordrivelserne efter 1945 blev fdt ud af det forfrdelige nazistiske diktatur , og nr de andre anerkender , at fordrivelserne i dag , jeg understreger i dag , sdan som de blev gennemfrt p grundlag af sejrherrernes konsensus efter Anden Verdenskrig , ikke lngere svarer til vores nuvrende billede af rettigheder for mindretal , s er det heller ikke et sprgsml , der str i vejen for udvidelsen .
<P>
Til slut m jeg sige , at det ikke kommer til at fungere uden kompromiser .
Hvis , og det sker sommetider , EU ' s medlemsstater forlanger , at ansgerlandene skal opfylde alle kriterier , s de kommer 100 % p niveau med medlemsstaterne , eller hvis det sgar krves , at niveauet skal vre hjere end i medlemslandene , slr udvidelsen naturligvis fejl .
Hvis ansgerlandene forlanger , at de straks skal kunne nyde godt af alle stttemuligheder , slr den ogs fejl .
Vi nsker dog succes , og det i 2004 , og ikke at udvidelsen slr fejl , og vi nsker ingen forsinkelser .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , mens jeg fuldt ud tilslutter mig Cyperns tiltrdelse , m jeg stte sprgsmlstegn ved , om Unionen prver hrdt nok p at f tilvejebragt en lsning p konflikten .
Ministeren siger , at han sttter FN og overvger forhandlingerne , men hvorfor tilbyder han ikke , at Rdet kan tjene som mgler med henblik p en lsning ?
Hvorfor blokerer Kommissionen og Rdet for en bning af handlen med den nordlige del af en ?
Det er kun den proaktive involvering af Europa , der for begge sider vil sikre , at medlemskab af Unionen ndrer deres gensidige forhold dybtgende og radikalt .
En lsning p konflikten br vre det centrale i Cyperns tiltrdelse , og Unionen br vise sig langt mere kreativ , ja , genial , end den har gjort indtil nu .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , unionsudvidelsen er et politisk projekt .
Stater , der har sgt om medlemskab , begynder tidlig i efterret at meddele , at medlemskabsbetingelserne er i orden for dem , og p det tidspunkt kan processen ikke mere stoppes .
Til sidst m EU s give sin politiske accept p det pantsttende Polens betingelser .
<P>
Hvad finansiering af udvidelsen angr , vil mange nettomodtagere erfare , at de er ved at blive betalere af udvidelsen .
Deres nettoindtgter fra Unionen reduceres .
Egentlig br man til forhandlinger om udvidelse udarbejde budgetrammer for 2007 - 2013 , sledes at de kendes inden de afgrende beslutninger .
Forberedelsen af udvidelsen vanskeliggres af Nice-traktaten , fordi visse nettomodtagere fik deres krav om enstemmig beslutningstagning igennem i Nice .
<P>
Det , at det i forbindelse med udvidelsen krves , at Irland skal foretage en ny folkeafstemning om Nice-traktaten , er et urimeligt pres , og det afslrer EU ' s udemokratiske karakter i forhold til mindre medlemsstater .
Alle ndvendige regler kan noteres i tiltrdelsesaftalerne , og vi sender Irland en venlig hilsen : No means no !
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ser udvidelsen som en typisk tilkendegivelse af solidaritet over for de steuropiske lande og Malta og Cypern , som snart bliver medlemmer af EU .
Den foregende taler nvnte Cypern , og jeg vil i denne forbindelse sige , at jo hurtigere Tyrkiet forstr , hvorledes den aktuelle europiske virkelighed ser ud , desto mere vil landet ikke kun bidrage til lsningen af de problemer , der har med Cypern at gre , men ogs fremme sine egne europiske fremtidsperspektiver .
Der er ikke tale om universets sammensvrgelse mod Tyrkiet , men om Tyrkiets egen underminering af sine europiske fremtidsudsigter .
<P>
Og en specifik EU-politik , som reprsenterer de riges solidaritet med de fattige , er ganske givet strukturfondspolitikken , som bde vedrrer de nuvrende og de fremtidige medlemsstater .
Hvad angr Turco-betnkningen , som jeg gerne vil rose , vil jeg derfor sige , at det str klart , at vi i 2000 s en langsom start for de nuvrende medlemsstaters vedkommende - ansvaret skal frst og fremmest placeres hos dem selv , selv om jeg ikke helt vil frikende Europa-Kommissionen - og en endnu langsommere start med hensyn til fllesskabsinitiativerne .
<P>
For s vidt angr Ispa , frtiltrdelsesinstrumentet , ser vi desvrre ogs der en langsom start , men p den anden side er der balance mellem de foranstaltninger , der vedrrer transport , og foranstaltningerne vedrrende miljet .
Men det , vi br huske p , er , at Ispa ikke kun er et finansielt redskab , men ogs en mde til at gre de pgldende stater fortrolige med EU ' s tankegang .
Hvad angr finansieringen , er vi derfor ndt til - hvad enten vi taler om strukturfonde eller om landbrug - at udvise en vis gavmildhed for at demonstrere vores solidaritet med dem , som meget snart bliver medlemmer af EU , ligesom de selv bliver ndt til at gre , hvad de kan , for ikke kun at anvende midlerne , men ogs udnytte dem p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=222 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , frst en tak bde til formandskabet og til Kommissionen .
Efter min mening har de begge udfrt et flot stykke arbejde i lang tid , og jeg finder det meget opmuntrende , at kreplanen for forhandlingerne med ansgerlandene ser ud til at holde , sledes at forhandlingerne for 10 landes vedkommende kan afsluttes til december under det danske formandskab .
Ansgerlandene har gjort en stor indsats for at efterleve Kbenhavnerkriterierne og gennemfre EU ' s regelvrk .
Nu mangler vi t centralt punkt , nemlig en styrkelse af den administrative kapacitet , forvaltningsstrukturen , sledes at lovgivningen ogs kan fres ansvarligt ud i livet .
Her vil jeg igen rose Kommissionen for det handlingsprogram for udvikling af den administrative kapacitet , som efter min opfattelse har vret en stor hjlp for mange ansgerlande .
<P>
De 10 ansgerlande skal nok blive parate . Til gengld kan man vre lidt mere i tvivl om EU ' s egen forberedelse , som jeg finder giver anledning til bekymring .
Ikke i forhold til Kommissionens hndtering heraf og heller ikke det spanske formandskabs , men vi er i den barokke situation , at de 15 lande endnu ikke har kunnet blive enige om en flles holdning til sprgsmlet om den direkte landbrugssttte - her skrer de interne modstninger EU-landene imellem i jnene .
Og indtil der foreligger en flles holdning , m vi holde os til Kommissionens udspil p landbrugsomrdet , som jeg i vrigt gerne vil rose .
Det er et fornuftigt og meget afbalanceret udspil , som ogs kan sikre , at bde polske og andre landmnd fr en fair og retfrdig konkurrencesituation , uden at vi i lbet af f r fr slet bunden ud af EU ' s kasse .
Jeg finder det ogs rigtigt , at man hele tiden understreger , at udvidelsen og den kommende landbrugsreform br holdes adskilt .
Det vil efter min mening vre en historisk fejltagelse , hvis ansgerlandene bliver gjort til gidsler af medlemsstaternes egne interne uenigheder .
<P>
Jeg har stor tiltro til , at det danske formandskab kan tage over sammen med Kommissionen , og at de i fllesskab vil gre deres yderste for at fjerne de vanskelige knaster , der er tilbage , sledes at den drm , vi alle har om et tt samarbejdende Europa , kan blive til virkelighed .
<SPEAKER ID=223 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , det har vret gldeligt under denne forhandling at konstatere Parlamentets overvldende tilslutning til udvidelsen .
Cirklen fra Kbenhavn til Kbenhavn er ved at vre sluttet .
Kommer man , som jeg gr , fra Kbenhavn , er glden naturligvis ekstra stor , og jeg vil da heller ikke skjule min glde over at komme fra et land , der iflge opinionsmlingerne er det land , der stter udvidelsen hjest p dagsordenen .
Det er opmuntrende at hre fra hr. de Miguel om de store fremskridt , der er sket under spansk formandskab .
Vi skal takke for den betydelige indsats , der er gjort , ligesom vi skal takke kommissr Verheugen for en utrttelig indsats .
<P>
Vi har ogs hrt om de hurdler , der er tilbage , og som skal passeres : landbrugspolitikken , Kaliningrad , Cypern-sprgsmlet , Benesdekreterne .
Sprgsmlet er , om man skal fje Holland , Sverige , Tyskland og England til .
Lad dem ikke st i vejen , lad os ikke tabe denne historiske mulighed for genforening af Europa for frihedens , fredens og sikkerhedens skyld .
<P>
Som andre formandskaber har ogs det danske et tre-ords motto eller slogan .
Det hedder : udvidelsen , udvidelsen , udvidelsen .
Efter dagens forhandling kunne det vre Parlamentets dagsorden .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Bge , hr .
Brok og de andre parlamentsmedlemmer , der har deltaget i udarbejdelsen af disse betnkninger .
Det er vigtige betnkninger , som jeg er enig i . Jeg lyttede ogs med stor interesse til det , som ministeren , hr. de Miguel , og kommissr Verheugen fortalte os .
<P>
Jeg vil komme ind p nogle sprgsml , som mske blev negligeret en smule .
Det ene aspekt er et eventuelt ja ved folkeafstemningen i Irland , og her skal vi p en eller anden mde forsge at forst , hvad der kan ske i fremtiden .
Hvis det bliver et nej - og det er der nok ikke nogen , der hber p - kan vi ikke sige til ansgerlandene , at vi ikke mente det , vi sagde , efter den store indsats de har gjort .
<P>
Det er klart , at det er en historisk chance for Europa at blive genforenet med sin egen historie .
Under alle omstndigheder er det dog ndvendigt med et svar , og det er rigtigt af os at gre os nogle overvejelser i den forbindelse .
<P>
Det andet aspekt er udvidelsens omkostninger , som burde sammenlignes med omkostningerne ved ikke at foretage en udvidelse .
Hvis nogle er af den opfattelse , at udvidelsen ikke medfrer strre omkostninger , tror jeg rligt talt , at de har forregnet sig .
Vi skal naturligvis ogs forklare befolkningen rsagerne til nogle af de valg , vi trffer .
For lidt siden var man med rette inde p , at vores medborgere ikke kender s meget til - og i stor udstrkning heller ikke er srlig enige i - de valg , der bliver truffet ovenfra .
Her burde man mske gre en strre indsats , ikke bare fra Parlamentets og Kommissionens side , men fra alle EU-institutionernes side , for det er utnkeligt , at udvidelsen udelukkende skal betragtes som pbegyndelsen og afslutningen af en vis rkke sager .
Det er et valg , som vores medborgere skal vre enige i , men det er ogs et valg , som vi ikke kan give afkald p , hvis vi virkelig nsker en positiv udvikling i fremtiden .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst sige , at mlet om udvidelsen er lige s uafvendeligt som mlet om konsolidering .
P det punkt er jeg helt enig i betnkningen af hr . Brok , som jeg lyknsker .
<P>
Men jeg vil beskftige mig med et af ansgerlandene , nemlig Bulgarien .
Efter min mening tager Bulgarien integrationsprocessen i EU meget alvorligt , efter at der blev opnet politisk stabilitet med det seneste valg .
P det punkt vil jeg sige , at de bulgarske myndigheder gr sig store bestrbelser p at fre udvidelsesforhandlingerne korrekt og foretage de tilpasninger , der er ndvendige , for at landet kan blive medlem af EU inden for en frist , der er passende for Bulgarien og mulig for Unionen .
Vi nsker alle , at denne frist bliver s kort som muligt , selv om det ikke lysner tidligere , fordi man str tidligt op , som man siger p mit sprog .
<P>
Jeg vil imidlertid understrege nogle forhold , der bekymrer os .
Hvad angr det sociale , er det rigtigt , at Bulgariens konomi skal tilpasses , men det skal gres , samtidig med at de grundlggende principper for social samhrighed overholdes , f.eks. kampen for lighed og imod arbejdslshed , fattigdom og udstdelse for at fremme beskftigelsen og de sociale ydelser .
<P>
Hvad angr milj , understreger vi , at det er ndvendigt , at alle reaktorer i Kozloduj-kernekraftvrket lukkes inden for en rimelig frist , og at den bulgarske regering desuden fuldt ud garanterer beskyttelsen af miljet .
<P>
Endelig opfordrer vi regeringen til at ophve alle de lovbestemmelser , der endnu tillader udstdelse af mennesker , f.eks. p grund af deres seksuelle orientering .
Det er uacceptabelt , at paragraffer som  157 i den bulgarske straffelov stadig er kraft .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , 2002 er efter min overbevisning et af de mest betydningsfulde og historisk epokegrende r , hvad angr EU ' s udvikling .
I Europa-Parlamentet nsker vi fuldt ud at bidrage til den fredelige udvidelse .
Forhandlingerne om de enkelte kapitler skrider godt fremad p nogle omrder , og rdsformanden gr virkelig de strste anstrengelser for , at de formelle forhandlinger med ansgerlandene kan blive afsluttet inden rets udgang .
<P>
Landbrugskapitlet er et af de strste forhandlingsemner , og ved siden af regionalpolitikken og budgetsprgsmlene er det sikkert ogs et af de vanskeligste omrder .
Et af de vigtigste punkter er stadig for mig det meget omstridte sprgsml om indfasningen af ansgerlandene .
Jeg sttter dog fuldt og fast Kommissionens forslag til en indfasningsmodel .
Der skal ogs srligt fokuseres p , at der sker en faktisk gennemfrelse af acquis communautaire i praksis .
Sledes er det kun de produkter , der opfylder de samme krav som produkterne fra de 15 medlemslande i EU , der m blive indfrt i det indre marked .
Og i den forbindelse skal kvotesystemet bevares som et vigtigt styringsinstrument .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , hvor beklageligt det er , at etableringen af Sapard-betalingsstederne gr s langsomt .
De er indtil videre kun blevet etableret i syv ansgerlande , og siden implementeringen af Sapard i budgetret 2000 er det desvrre kun en lille del af midlerne , der er blevet udbetalt .
Vi skal i hjere grad opmuntre de nye medlemslande til at skabe de ndvendige forvaltningsmssige forudstninger for en passende finansiel styring med henblik p decentral forvaltning , uden at det dog m betyde , at stttens mlrettethed gr tabt .
<P>
Det skal derimod hilses velkomment , at Kommissionen er sig den svre situation i grnseregionerne bevidst og gennemfrer undersgelser af den sociokonomiske situation i grnseregionerne .
Personligt hilser jeg dette meget velkomment , og jeg vil gerne afslutningsvis sige , at et flles Europa kun kan blive til virkelighed via intensivt samarbejde , og at den europiske landbrugspolitiske model ogs skal vre sikret i fremtiden .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , jeg taler som budgetansvarlig , og som budgetansvarlig har man sommetider fornemmelsen af , at man frst bliver ndt til at understrege , at vi ogs , os der hndterer konomien i forbindelse med udvidelsen , i hj grad gr ind for denne udvidelse .
Vi er klar over , at det ikke kun er et finansielt sprgsml , det er langt mere end det .
Det er et sprgsml om fred p dette kontinent , et sprgsml om standarder , et sprgsml om sikkerhed for de mennesker , der bor p dette kontinent , og netop overalt p dette kontinent .
<P>
Man skal for at kunne lfte en s stor udfordring som den , vi str med , ikke kun have politiske visioner , man skal derimod ogs srge for at have rygdkning fra de mennesker , som er genstand for denne politik .
Det betyder , at de skal have tillid , og der er tale om tillid , hvis de har flelsen af , at disse sprgsml hndteres korrekt og ordentligt ogs med hensyn til finansieringen .
Til det m man sige , at der krves noget af alle ved denne udvidelse .
De , der i denne forbindelse drmmer om at bevge sig ud i smukke landskaber uden nogen som helst former for vanskeligheder , har ikke forstet noget .
<P>
Vi vil underkaste finansieringen af udvidelsen meget nje undersgelser , det vil sige , at vi ikke udsteder blankochecks til ansgerlandene , men heller ikke nsker at opstille forhindringer .
Vi glder os i stor udstrkning over Kommissionens forslag .
Hvad angr strukturfondene , et af de mest udgiftstunge omrder , er vi glade for , at den har fulgt Parlamentets linje og for at ge den effektive udbetaling af midlerne i ansgerlandene vil gennemfre en regulering , der ligger tt op ad den , vi foretager i forbindelse med Samhrighedsfonden .
Vi vil dog i denne sammenhng ogs p det kraftigste understrege , at denne model er en midlertidig lsning .
Vi vil ikke skabe Samhrighedsfonden og derefter i fremtiden en yderligere model eller en yderligere fond , som s ikke lngere skal afvikles , men derimod i videst mulige omfang g over til at anvende de helt almindelige strukturfonde .
<P>
Hvad angr landbrugssttten , er vi enige med Kommissionen .
Vi gr ind for at opfatte landdistrikterne som enheder , der har behov for en mlrettet indsats .
Vi mener ogs , at den direkte sttte i dag er en del af landbrugsindkomsten , og at der inden 2006 skal findes en simpel model , som kan finansieres , som er klar , og som vi ogs kan sttte .
Vi skal gre os tanker om , hvad der skal ske i tiden derefter .
I den forbindelse findes der ingen blankochecks , for vi kender kun den finansielle ramme indtil 2006 .
P det punkt kan vi garantere vores fulde sttte .
Derefter skal der tnkes videre .
Men det krver ogs noget af forhandlerne .
Vi flger dem meget kritisk , men ogs konstruktivt .
<P>
Nogenlunde det samme glder for bistanden til tredjelande .
De , der retter blikket mod den fremtidige udvikling inden for bistanden til tredjelande , kan vre sikre p , at der her findes problemer , som ingen hidtil har kendt omfanget af .
Jeg nvner som eksempel ganske enkelt Kaliningrad , hvor vi naturligvis ogs vil underkaste bistanden fra EU til tredjelande et par meget kritiske jne , men vi er meget overbeviste om , at dette er muligt , og at vi ogs vil kunne opn tilsvarende fremskridt p dette omrde .
Borgerne kan vre forvissede om , at der indtil 2006 overhovedet ikke findes nogen problemer , som vi ikke kender omfanget af .
Om tiden derefter skal der forhandles grundigt .
Alle , som sidder med ved bordet , har et stort ansvar .
Parlamentet skal vre med til at beslutte det , der skal ske p omrdet , og vi vil vre meget grundige .
Vi vil dog ogs flge disse sprgsml med en meget positiv indstilling , fordi vi mener , at udvidelsen af EU er en fremtidens opgave , som skal lses , s alle ved , hvad der kommer til at ske , og hvor der forinden skal tales om , hvor dyrt det bliver , men vi vil under alle omstndigheder flge processen p en konstruktiv og positiv mde , sdan som vi hele tiden har gjort .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Berend (PPE-DE).">
Hr. formand , rede kommissrer , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg retter fokus mod administrationen af EU ' s strukturfonde , som - ikke alene p grund af udvidelsen - i den grad trnger til at blive forbedret .
For i forbindelse med den 12. rsberetning om strukturfondene ( 2000 ) , Samhrighedsfonden og det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument for de central- og steuropiske lande viser det sig , som ordfreren s rigtigt siger , at der er tale om vsentlige udbetalingsforsinkelser , hvad angr forpligtelses- og betalingsbevillingerne .
<P>
Vedtagelsen af de nye interventionsformer for programmeringsperioden er trods de frre ml , koncentrationen og forenklingen af programmerne get vsentlig langsommere , end det var planlagt og nskvrdigt .
Og nr finansministrene i EU i jeblikket glder sig over hver eneste euro , der ikke gives ud p EU-plan , da det p kort sigt mindsker medlemsstaternes nettobidrag , er det at spare p det forkerte sted , da der netop er hrdt brug for EU-penge p et tidspunkt med voksende arbejdslshed .
rsagerne til vanskelighederne skal findes bde i medlemsstaterne og i Europa-Kommissionen .
<P>
Til dels mangler der egnede projekter .
Ikke sjldent skorter det ogs p den ndvendige medfinansiering .
Men ogs vsentlige flaskehalse i forvaltningen bidrager til den manglende udnyttelse af midlerne fra medlemsstaterne .
Iflge rsberetningen 2000 er der , hvad angr nye fllesskabsinitiativer , ikke blevet vedtaget en eneste foranstaltning , hvilket betyder , at budgetgennemfrelsen p dette omrde ligger p 0 % .
Et katastrofalt resultat .
Derfor er det ndvendigt , at Kommissionen for fremtiden srger for en rettidig opstart af den nye programmeringsperiode og for , at medlemsstaterne begynder forarbejdet i god tid .
P den anden side er Kommissionen dog ogs forpligtet til at ge kontrollen med gennemfrelsen af programmerne og orientere Europa-Parlamentet rettidigt om alle konstaterede uregelmssigheder .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Duin (PSE).">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , det er i dag blevet konstateret flere gange , hvilket jeg kun kan understrege , at fordelene ved EU ' s udvidelse mod st naturligvis er strre end ulemperne , og at mange kommer til at nyde godt af denne udvidelse .
Men der er ogs problemer , og vi m ikke lukke jnene for disse problemer , hvis vi , som hr . Walter netop sagde , nsker at f borgerne med .
<P>
Det glder isr p skringspunkterne for udvidelsen , hvilket vil sige i grnseregionerne .
Mange af grnseregionerne er allerede i dag randomrder med store strukturelle problemer .
Derfor m vi ikke lade disse regioner i stikken .
Til afhjlpning har vi i dag bl.a. fllesskabsaktionen for grnseregioner , som efter min mening er et godt instrument .
Strstedelen vedrrer trafikken .
I den forbindelse skal vi - hvilket ogs blev tydeliggjort med fru Sommers betnkning - satse kraftigt p den regionale trafik .
Det er ikke tilstrkkeligt blot at investere i de transeuropiske net , for det drejer sig ikke kun om vejene fra Warszawa til Berlin eller fra Wien til Prag , men derimod ogs om veje fra den ene lille by her til den anden lille by der .
<P>
Hermed nr jeg frem til et andet centralt punkt , der nvnes i denne fllesskabsaktion , nemlig sttten til sm og mellemstore virksomheder .
Handlen hen over grnserne er et ndvendigt trin .
Der krer i jeblikket et pilotprojekt , som nu endelig er kommet i gang , og forhbentlig bliver det en stor succes .
Men vi kan kun opn succes , hvis vi forenkler ansgningsproceduren , hvis vi koordinerer sttteinstrumenterne bedre , f.eks. Interreg og Phare-CBC .
Jeg vil desuden ogs gerne i denne forbindelse sl fast , at vi ikke har brug for nye instrumenter , men derimod for at optimere de eksisterende instrumenter .
<P>
Til syvende og sidst skal vi ogs overveje , om ikke det er muligt at hve medfinansieringsandelen p den ene eller den anden mde .
Instrumenter som fllesskabsaktionen skaber virkelig mervrdi i Europa .
I grnseregionerne samler det borgerne .
De arbejder mske p den ene side og bor p den anden .
P denne mde kan de lre hinanden at kende , lre noget af hinanden .
Derfor skal vi s vidt muligt sttte denne proces .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler specifikt om Turco-betnkningerne .
Jeg er enig i , at de udgr en strk fordmmelse af forvaltningen af struktur- , samhrigheds- og Ispa-midlerne .
Det er f.eks. simpelthen ikke acceptabelt , at der er mange programmer fra 1980 ' erne og 1990 ' erne , som ikke er blevet afsluttet .
Ligeledes er der ikke foretaget udbetaling af midler under programmer som Urban , Interreg og Leader i det pgldende r .
Som betnkningen antyder , har dette ikke vret andet end et katalog over fejl .
Betnkninger fra den seneste tid fra Revisionsretten og OLAF har vist store huller i Kommissionens regnskaber .
OLAF alene har undersgt tilflde , der belber sig til 144 millioner euro i r .
Hvor er alle disse penge blevet af ?
<P>
Det er nu af afgrende betydning , at Kommissionen begynder at handle med strre finansiel redelighed for at bevare , hvad der er tilbage af dens trovrdighed .
I betragtning af at 35 programmer fra 1989 stadig er opfrt i bgerne , ni r efter at udbetalingerne skulle vre afsluttet , er det af afgrende betydning , at der indfres passende foranstaltninger til nu at f afsluttet projekterne i tide og inden for budgettets rammer .
Derfor br princippet om n + 2 anvendes strengt over for alle disse midler , s den europiske skatteyder ikke fr lov til at betale for projekter , der overskrider fristen .
P samme mde kan medlemsstaterne ikke siges at vre uden skyld i denne finansieringsfiasko .
Det er forblffende , at det rapporteres , at over 100 milliarder euro ikke er brugt , i vid udstrkning p grund af manglende initiativer fra de nationale regeringer .
Storbritannien er en af de vrste syndere i denne forbindelse .
Jeg er f.eks. oprrt over , at mindre end 5 % af de til rdighed stende EU-midler var blevet udnyttet i min egen region ved begyndelsen af dette r .
Disse midler hverken er eller br vre ubegrnsede .
Hvis hverken Kommissionen eller medlemsstaterne kan tage sig sammen , br disse midler sendes tilbage dertil , hvor de hrer hjemme , i lommerne p de europiske skatteydere .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil i mit indlg beskftige mig med sprgsmlet om asylansgere fra de central- og steuropiske lande .
Der er tale om en problemstilling , som efter min opfattelse her ved trskelen til EU ' s udvidelse , som er den helt store udfordring , klart rejser sprgsmlet om EU ' s befjelser , nr det drejer sig om i asylretlig henseende at fastlgge vores rettigheder og status som borgere eller fremtidige borgere i EU .
<P>
I henhold til den protokol til Amsterdam-traktaten , som omhandler asylretten , afskres en EU-medlemsstat fra at behandle en asylansgning , som er indgivet af en statsborger fra en anden medlemsstat .
Hermed indfrer traktaten en forskelsbehandling , som er til skade for EU ' s borgere , og som beror p nationalitet .
Dette er i modstrid med artikel 3 i Genve-konventionen , hvor flygtninge defineres som personer , der nrer begrundet frygt for at blive forfulgt p grund af race , religion , nationalitet , tilhrsforhold til en given social gruppe eller politiske anskuelser .
<P>
Begrundelsen for at indfje den pgldende protokol i traktaten er dels nsket om at fastsl , at medlemsstaterne respekterer retsstaten , demokratiet og menneskerettighederne og rder over interne og eksterne legale midler , som stter dem i stand til at bringe krnkelser af disse retsprincipper til ophr , dels den omstndighed , at medlemsstaternes statsborgere allerede er tillagt rettigheder , som gr asylretten overfldig , nemlig retten til fri bevgelighed , fri etableringsret , retten til frit at tage bopl og andre rettigheder , der knytter sig til statsborgerskabet .
<P>
Men hvad skal vi mene , nr vi i den seneste tid har oplevet , at Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt dom over flere medlemsstater , og nr vi ser rapporter fra Amnesty International , som hvert r ppeger krnkelser af grundlggende rettigheder i de fleste medlemsstater ?
Hvem kender i vrigt fremtiden og kan sige med bestemthed , at der i medlemsstaterne eller EU ' s fremtidige medlemsstater aldrig vil forekomme uheldige udviklingstendenser af nogen art ?
Holdningen til minoriteter er et godt eksempel i s henseende .
<P>
Lad os sikre , at enhver har mulighed for at begre asylret i EU .
Lad os sikre , at enhver har mulighed for at f sin ansgning om asyl behandlet .
Er det ikke det bedste middel til at efterprve , at vi overholder vores demokratiske forpligtelser ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , som nstformand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Litauen vil jeg gerne fokusere p dette land og i den forbindelse p atomkraftvrket Ignalina .
Det glder mig meget , at vi i begyndelsen af ugen nu ogs fra regeringsplan i dette land , nemlig fra premierminister Brauzauskas , hrte , at landet ogs vil lukke definitivt ned for den anden reaktor p dette atomkraftvrk i 2009 .
Det blev muligt , fordi EU forpligtede sig til at yde sttte p i alt 245 millioner euro mellem 2004 og 2006 , men jeg tilfjer , at vi ogs efter 2006 bliver ndt til at sttte landet i forbindelse med den totale afvikling af dette atomkraftvrk .
Om de 2,4 milliarder euro , Litauen har brug for fordelt over 20 r , alle skal betales af Unionen , tvivler jeg naturligvis p , fordi alle lande , som driver et atomkraftvrk p normal vis , bliver ndt til selv at trffe foranstaltninger for den efterflgende tid .
<P>
Jeg finder det imidlertid interessant i denne sammenhng , at vi i forbindelse med Ignalina for frste gang forlanger noget af et ansgerland , med rette , som ikke kan genfindes i acquis communautaire , for vi har desvrre indtil videre ikke haft noget flles regelvrk , hvad angr atomkraftvrkernes sikkerhed .
Det er efter min mening en politisk skandale , og jeg hber , at vi i fremtiden kan n frem til en flles standard p det omrde .
Jeg hrer , at der sgar i bestemte kredse i Rdet , blandt de altid mistnksomme , findes modstand mod , at man s udtrykkeligt skriver i tiltrdelsesaftalen med Litauen , at de skal lukke vrket , og af hvilke grunde det skal lukkes , fordi man er bange for , at det indirekte kan skabe ny fllesskabsret .
<P>
Jeg hber , at fru kommissr de Palacio for frste gang inden for rammerne af Euratom fr gennemfrt flles standarder for atomkraftvrkernes sikkerhed ved hjlp af en initiativpakke .
Egentlig kan der kun blive tale om den bedst mulige tekniske standard , hvis vi vil fortstte med at drive atomkraftvrker , men for mig giver det lejlighed til at gre opmrksom p en meget vigtig ting , nemlig at vi ikke kan forlange noget umuligt af ansgerlandene , som vi ikke forlanger af os selv .
Hvis vi skal stille den slags krav , m vi ogs selv vre konsekvente inden for Unionen , hvad angr atomkraftvrkernes sikkerhedsstandarder .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min tilslutning til hr .
Turcos betnkning . Regionaludviklingsprogrammerne skal fremme konkurrencedygtig beskftigelse og skabe muligheder for en bredygtig udvikling i den udvidede Unions svagest stillede regioner .
EU-sttten m anvendes effektivt , hvilket forudstter , at kontrollen ikke blot kommer til at omfatte en udgifts- og resultatanalyse , men ogs andre kvantitative og kvalitative indikatorer .
<P>
Fondenes prioriterede ml er , at programmernes kvalitet skal styrkes , at de skal medvirke til at lse EU ' s regionale asymmetrier , og at de skal bidrage til at hjne befolkningens livskvalitet .
Det er ndvendigt at inddrage programmerne under den flles landbrugspolitik , den flles fiskeripolitik samt informations- og forskningspolitikken i den konomiske og sociale samhrighedspolitik , hvis ikke asymmetrierne skal ges i forhold til de rigeste regioner .
Der m anvendes midler fra samhrighedsfonden og strukturfondene til de transeuropiske net , isr det europiske jernbanenet for hjhastighedstog , s dette ogs nr ud til randomrderne i et udvidet EU .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom mange andre vil jeg ogs takke Reimer Bge for et fremragende stykke arbejde med en betnkning , der har klar fokus p udvidelsen og de konomiske betingelser herfor .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet har vi mulighed for at lgge det pres p Rdet - ikke mindst under det kommende topmde i Sevilla - som benbart er ndvendigt for at klarlgge , hvad der skal arbejdes med under de resterende udvidelsesforhandlinger .
<P>
Udvidelsen er EU ' s absolutte frsteprioritet .
Det er helt uacceptabelt , hvis man yderligere udskyder en klargring og stillingtagen , nr nu udvidelsen faktisk ligger lige om hjrnet .
Fortsatte forsinkelser og modstridende signaler fra Rdets side om spillereglerne p det flles landbrugsmarked for gamle og nye medlemslande i et udvidet EU kan komme til at betyde , at vi ikke kan hilse 10 nye medlemslande velkommen i starten af 2003 .
<P>
I denne sammenhng er det ogs vigtigt at tnke p , at det faktisk ikke kun er EU , der bestemmer dette .
Der skal ogs vre et flertal for et udvidet EU ved de folkeafstemninger , der afholdes i de nye medlemslande ved ratificeringen af traktaterne .
<P>
Udvidelsen med landene i steuropa er en historisk opgave , den strste og vigtigste , som nogen af os nogensinde kommer til at opleve .
Den , der forsger at hindre eller stoppe denne proces , ptager sig et meget stort ansvar .
Jeg hber , at de stats- og regeringschefer , som om nogle uger samles til topmde i Sevilla , ogs indser det .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , vi vil gerne tale om fru Sommers betnkning , om den vgt , man i betnkningen lgger p udvidelsens fremtid , og om dens indflydelse p udvidelsens fremtid .
Jeg vil sige med det samme , at vi er enige i det , som Kommissionen skriver i sin meddelelse om flgerne af EU ' s udvidelse for de regioner , der grnser op til ansgerlandene , og vi sttter kraftigt fru Sommers betnkning . Hun skal have ros for sin tydelige ppegelse af disse grnseregioners specifikke problemer , og det er problemer , som grnseregionerne skal tage op p kort sigt , fordi de ligger tt p nogle lande , der set ud fra et konomisk synspunkt stadig er meget langt fra de europiske standarder .
<P>
Vi sttter lige s kraftigt det ndringsforslag , som vi har stillet , og som blev vedtaget af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme . Med dette ndringsforslag anmoder vi Kommissionen om en klarere og mere dkkende definition af grnseoverskridende regioner , nemlig en definition , hvor der i hjere grad tages hensyn til de maritime grnser og ikke bare til grnserne p landjorden , og hvor der tages hensyn til udviklingen i EU ' s politiske prioriteter .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , da EU str over for en uomgngelig udvidelse , m denne ogs benyttes som anledning til at gre status over EU ' s egen politik , hvor der m tages hensyn til , at der stadig bestr mange uligheder inden for EU , og at udvidelsen ikke m gennemfres p bekostning af dem , der er de fattigste i det nuvrende EU .
<P>
Det forslag , som Kommissionen har stillet til landbrugsforhandlingerne , forekommer mig som helhed rimeligt .
Det vanskeligste punkt er gennemfrelsen af den nuvrende direkte sttte , som den blev indfrt ved reformerne af den flles landbrugspolitik i 1992 og 1999 for at kompensere for de prisreduktioner , der dengang blev besluttet .
Objektivt set har disse lande ingen ret til at modtage denne type sttte .
Den blev indfrt med det ene forml at kompensere for prisreduktionerne .
I de nye medlemslande har der ikke vret nogen prisreduktioner , men der kan til gengld imdeses prisstigninger .
<P>
Det gale ved Kommissionens forslag er , at det sender det signal , at den nuvrende direkte sttte skal fortstte efter 2006 .
Den flles landbrugspolitiks aktuelle direkte sttteordning gav mening inden for en mellemlang tidshorisont for at undg fald i landmndenes indkomster , men den er uholdbar p lang sigt , fordi den ikke omfatter alle landbrugsproduktioner og sledes er dybt diskriminerende .
Vi m derfor i 2006 indfre en anden slags landbrugssttte , der m begrundes i de mangfoldige funktioner , som landbruget har i samfundet .
Betyder dt s , at de nye lande i st ikke skal have sttte ?
Nej .
Jeg mener , at Kommissionens forslag om 25 % af sttten straks er acceptabelt , hvis denne sttte bevilges p et objektivt horisontalt grundlag - f.eks. ud fra bedrifter eller omrder - uden binding til kulturer eller bestemte produktioner .
Bliver det sdan , vil forslaget vre mere teknisk konsistent og mere retfrdigt , bde i forhold til nu og i forhold til fremtiden .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos (PSE).">
Hr. formand , udvidelsens udfordring er et uafvendeligt politisk ml , og det er uacceptabelt , at forhandlingen om landbrugskapitlet kan stte mlet eller tidsplanen for udvidelsen over styr .
Derfor er det absolut ndvendigt , at vi fortstter arbejdet med at sttte de bestrbelser , som ansgerlandene gr sig for at omstrukturere og modernisere deres landbrug for at opfylde kravene i EU ' s regelvrk , men det skal vre helt klart , at vi ogs skal overholde EU ' s regelvrk .
De direkte betalinger indgr i EU ' s regelvrk , og Kommissionens forslag om gradvis indfrelse , som vi sttter , br garantere , at der i lbet af kort tid kun er n landbrugspolitik for et udvidet EU .
<P>
Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne br sikre , at der i ansgerlandene er aktive landdistrikter med en varieret produktion , og isr at disse garanterer beskftigelsen .
<P>
Og endelig skal det tages i betragtning , at udvidelsen ikke kan sls sammen med reformen af landbrugspolitikken .
Reformen af den flles landbrugspolitik har sit eget tempo , sin egen tidsplan , og afhnger i hj grad af vores forhandlinger i WTO og disses flger for udviklingen p verdensmarkedet .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil tale om Turco-betnkningen , som med rette er en meget kritisk betnkning , og jeg har lagt mrke til , at vores kritik stadig er den samme som vores kritik af rsberetningerne om strukturfondene for mange r siden .
Allerede i det frste evalueringsr konstaterede Kommissionen alvorlige forsinkelser , som frte til stort underforbrug .
Man er ikke tilstrkkelig opmrksom p additionalitet , hvilket jo er et fundamentalt kriterium .
Medlemsstater br kontrollere europiske penge lige s godt som deres egne penge . Frst og fremmest myndighederne i mit eget land .
Alt dette er ikke ndret , men frem for alt ikke forbedret siden 1980 ' erne .
Den mngde penge , som ikke benyttes , er stadig enorm .
Og dette glder bde for mlstning 1 , 2 og 3 og for de nye initiativer .
Jeg betragter dette som en chance , som Unionen og regionerne er get glip af .
Det er uforsteligt , at man p medlemsstatsplan ikke i hjere grad har forsgt at anvende de disponible penge .
Hvilket signal udgr der fra denne situation til ansgerlandene ?
Hvis vores medlemsstater ikke ved , hvordan de skal gribe vores fonde an , hvordan skal de nye medlemsstater s kunne gre det ?
Vi kan ikke lngere vente p forenklingen af administrationen .
Den skal foretages nu .
Det er for de nye medlemmer umuligt at opfylde vores administrative krav .
Se blot p Ispa .
Derved vil pengene fra fondene ikke blive anvendt , og vi vil g glip af en vigtig udviklingschance i steuropa .
En for sen indsendelse af projekter inden for Ispa , hvis Kommissionen ikke tilbyder teknisk hjlp , m ikke vre nogen grund til afvisning .
<P>
Jeg vil lige ganske kort omtale et andet emne .
Vi insisterer p , at Kommissionen nu omsider afslutter de gamle projekter fra 1980 ' erne og 1990 ' erne .
Konsekvenserne af disse projekter kan snart ikke lngere forarbejdes af Kommissionen , nr endnu 10 nye medlemsstater er tiltrdt .
Der skal saneres nu !
Hvad vil Kommissionen gre ved det ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , borgerne i ansgerlandene har allerede nu mulighed for at deltage i Unionens flerrige programmer . Deltagelsen i Sokrates- , Leonardo- og Youth-programmerne er allerede startet i mange lande .
Nogle af dem er ogs med i Kultur 2000- og Media Plus-programmerne .
Denne udvikling er der grund til at opmuntre med alle krfter .
Via den opstr der gte samarbejde og samhrighed mellem folk i ansgerlandene og de gamle medlemsstater .
Programmerne byder de unge i ansgerlandene mulighed for at ge deres intellektuelle ejendom med gede sprogkundskaber og get kulturel knowhow .
<P>
Kontakterne mellem borgerne i de gamle og de kommende medlemsstater er ogs ndvendige for kommunikationen om medlemskabet .
Selv om ansgerlandenes regeringer har hovedansvaret for informationen og EU-institutionerne , vil det vre godt , hvis borgersamfundet kan deltage ved at formidle sine erfaringer .
I Finland , Sverige og strig husker man stadig klart debatten fr folkeafstemningen .
Mske er det en god hjlp , nr man skal se p mlstningerne for 2004 .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , udvidelsen af EU vil blive det strste projekt , som Europa tager del i i de nste 10 r , og vi m vre omhyggelige , ikke blot med hvordan vi foretager udvidelsen af hensyn til de nuvrende medlemsstater , men ogs hvordan vi behandler de lande , der skal ind .
Jeg vil gerne tage fat p landbrugssprgsmlene i denne forbindelse , fordi jeg gerne vil have en ordentlig reform af den flles landbrugspolitik , inden udvidelsen finder sted .
Det , jeg frygter , er , at vi ikke fr gjort det ordentligt .
Vi kommer i en situation , hvor budgettet for den flles landbrugspolitik ikke passer til strrelsen af det nye EU .
S bliver vi ndt til at foretage nedskringer mange steder , hvilket mske ikke er den rigtige mde at gre det p .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen tager sig meget af dette , men vi m ogs se p , hvordan vi fr Sapard-midlerne ind i ansgerlandene for at hjlpe dem med at opbygge deres infrastruktur , herunder deres uddannelsessystem .
Under et besg for nylig i Polen fandt jeg , at der var masser af problemer med uddannelsen , srligt i landomrderne , hvor brn ofte ikke kom i de strre klasser , fordi de blev hjemme for at arbejde p grden .
Vi m forholde os til det store antal landbrugere i disse ansgerlande , og vi m finde en mde at hjlpe dem med at omstrukturere deres landbrug p , efterhnden som og nr de kommer ind i Fllesskabet .
<P>
Jeg er ogs meget optaget af at undg , at der kommer fdevarer ind i EU , som ikke lever op til de hje standarder for vores produkter .
Det m vi have helt p det rene .
<P>
Med disse forbehold vil jeg sige , at selv om jeg i hj grad sttter udvidelsen , m vi vre forsigtige med , hvordan vi gennemfrer den .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne give en kompliment til Rdet og Kommissionen , som nu har hrt p en femtimers maraton af nsker fra Europa-Parlamentet i forbindelse med tiltrdelsesprocessen .
Som De har kunnet bemrke , er der talrige kommentarer og nsker i forbindelse med dette historiske projekt .
<P>
Jeg selv er medlem af Rumnien-delegationen og suppleant i Bulgarien-delegationen .
Derfor tnker jeg p , at disse lande naturligvis er meget bekymrede for at blive glemt .
Nr dren ved rets udgang bner sig for 10 lande i Kbenhavn , vil man i Bulgarien og Rumnien sprge : Hvad s med os ?
Og jeg vil gerne sprge , hvilket signal vi skal sende til disse lande ved udgangen af 2002 .
Er der en kreplan for anden runde ?
Bliver tiltrdelsessttten forget , s vi kan forbedre tilpasningsprocessen ?
Det behver ikke altid at dreje sig om penge , fru Schreyer .
Der er andre former for sttte .
Vi m ikke glemme disse lande .
Den frste tiltrdelsesproces er ogs kun den frste etape .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske hr . Brok og alle hans medordfrere med det stykke arbejde , de har udfrt for at kunne forelgge os den betnkning , som vi har drftet i dag , og som mange af os har talt om .
<P>
Jeg deler den holdning , som mange af vores kolleger gav udtryk for , idet de understregede ndvendigheden af , at vi er modige , men ogs forsigtige og konsekvente , nr vi afslutter optagelsesprocessen for de enkelte lande .
Ansgerlandenes tiltrdelse er et valg , en politisk mlstning og en ndvendighed for EU ' s medlemsstater .
Afgrelsen om de enkelte lande skal trffes efter fortjeneste og ud fra en streng overholdelse af Rdet i Helsinkis beslutninger og Kbenhavnskriterierne .
<P>
Det glder mig , at ansgerlandene deltager i konventets arbejde , for under dette arbejde bliver de klar over , at der foruden kravet om god regeringsfrelse , bekmpelse af korruption og kriminalitet , konomiske , juridiske og sociale reformer , landbrugspolitik og en politik for midlernes fordeling er et andet punkt , som EU ikke er villigt til at se bort fra , nemlig sprgsmlet om borgerlige rettigheder og lige muligheder , som skal vre punkter , der ikke kan forhandles om ved tiltrdelsen .
<P>
Det , vi oplever i dag , er i virkeligheden en fase af EU ' s udvidelse .
Det er rigtigt , at den udvidelse , vi har bag os , har vret en langsom udvidelse , hvor vi gik fra de oprindelige seks lande til de nuvrende 15 lande .
Det , der bekymrer os , er , at vi str over for en hurtig udvidelse , hvor det ikke mindst drejer sig om optagelsen af 10 lande , der frst er blevet demokratiske for kort tid siden .
<P>
Dette er netop rsagen til , at vi - selv om vi p den ene side kraftigt forsvarer den politiske beslutning - p den anden side m forene forsigtigheden med en streng overholdelse af EU ' s acquis .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede kommissrer , kre kolleger , jeg vil gerne rette en hjertelig tak til alle ordfrere , som jo ikke alene i r , men ogs i de senere r har arbejdet meget intensivt med udvidelsen mod st .
Jeg mener , at vi i Parlamentet har bidraget med toneangivende ting .
Den politiske sttte og sttten til mennesker i udvidelsesprocessen er afgrende , og den kan naturligvis kun finde sted med hjlp fra demokratisk legitimerede krfter som parlamentsmedlemmer , der reprsenterer befolkningen i Europa .
For s vidt er det en vigtig opgave , vi har ansvaret for .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til hr . Bge , ikke kun som ordfrer , men ogs som medlem af Budgetudvalget , fordi jeg mener , at finansieringen af udvidelsen naturligvis er det mest alvorlige sprgsml , som stilles os fra alle sider , og som naturligvis ogs er af srlig vigtighed for borgerne i EU - og ligeledes for borgerne i ansgerlandene .
Jeg mener , at det initiativ , som hr . Bge , som vi i Budgetudvalget er net frem til , er et serist initiativ .
Det vil vre klogt at medtage det , som str til rdighed via Agenda 2000 , i denne udvidelsesproces , men det kan samtidig ikke vre rigtigt , at beslutninger for tiden derefter bliver taget p en sdan mde , at beslutningsfriheden efter 2007 ikke er intakt .
Det vil vre klogt .
<P>
Jeg skylder ogs fru Sommer at sige tak , fordi jeg mener , at det med betnkningen er lykkedes hende at skitsere , hvad det betyder for borgerne , som bliver berrt direkte af udvidelsen , og som allerede nu lever en dag ad gangen , at bo i en region , hvor der er en kraftig konomisk nedgang , og at srge for , at Parlamentet sender et kraftigt signal om at give den ndvendige sttte , da vi i Parlamentet har mulighed for at bevilge de ndvendige midler inden for rammerne af budgetforhandlingerne for 2002 .
Det var en besvrlig kamp , men det lykkedes i sidste ende .
Jeg gr ud fra , at vi ved budgetforhandlingerne for 2003 ogs vil vre i stand til at bevilge en euro eller to , s disse omrder kan f ekstra midler stillet til rdighed .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , udvidelsen af Unionen er et vigtigt og et rigtigt skridt p vejen ind i den europiske fremtid . Alligevel kan man ikke regne med ubetinget jubeloptimisme .
Tvrtimod skal udvidelsesprocessen forberedes og forhandles grundigt p plads i sin helhed , og ogs , hvad angr de mange enkelte punkter , s de velkendte detaljer kommer til at stemme .
I det lys er det vigtigt , at Europa-Parlamentet behandler udvidelsesemnerne grundigt i en forhandling under t , hvor man kommer ind p status over udvidelsesforhandlingerne , finansielle sprgsml og sidst , men ikke mindst ogs fllesskabsforanstaltningen for grnseregionerne .
<P>
Dette emne har i fem r med god grund vret efterlyst altid i form af en uundvrlig ledsageforanstaltning af talrige parlamentsmedlemmer fra strig , hvilket oprindeligt vakte modstand hos nsten alle .
Nu hvor en tiltrdelsesdato rykker tttere p , og flere og flere mennesker gr sig tanker om denne begivenheds konkrete detaljer , kan vi nsten ikke undg at vre tilhngere .
Og selvflgelig vil de fleste ikke kun give os ret , de vil frem for alt ogs have del i de finansielle midler .
Kommissionen har , som det ogs tidligere blev sagt i dag i forbindelse med sttten til grnseregionerne , ikke vret srlig hjlpsom helt fra begyndelsen .
Heller ikke p nuvrende tidspunkt er vi ubetinget tilfredse med Kommissionens meddelelse .
Som en frste foranstaltning skal det , der er planer om , hilses velkomment . Men det bliver ndvendigt med yderligere initiativer , ls midler , for at udvidelsen skal blive en ubetinget succes p vores side af grnsen .
<P>
Det vil ogs vre ndvendigt med yderligere et par ledsageforanstaltninger .
Frem for alt har vi brug for minimumsbestemmelser , s vores medlemsstater og regioner kan sttte omstruktureringsforanstaltninger med egne midler som et supplement til den europiske sttte .
Kun p denne mde kan de borgere , der bor i regionerne tt ved grnserne med god samvittighed sige ja til udvidelsen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i eftermiddag er udvidelsen af EU hovedtemaet .
En ting er vi efter min mening , og det bekrfter mine kollegers taler ogs , enige om alle sammen , nemlig at vi nsker udvidelsen af EU , og vi arbejder hrdt p alle planer for at gennemfre dette store politiske ml p en ansvarsfuld mde .
Tidsplanen er ambitis .
Men vi kan se en afslutning , selv om kapitlerne om landbruget og regionalpolitikken stadig mangler at blive lst .
<P>
Jeg kunne i denne sammenhng godt tnke mig at henvise til i gr , hvor bnder fra det nuvrende EU demonstrerede foran Parlamentet .
De fik fortalt , hvad de er bekymrede for i fremtiden , og de demonstrerede imod midtvejsevalueringen af Agenda 2000 .
For dem drejede det sig om en fair chance for , at deres virksomheder og dermed deres familier skulle kunne klare sig i fremtiden .
Det , der gjorde strst indtryk p mig , var den solidaritet , vores bnder trods den drlige situation med faldende mlke- og kornpriser viste over for kollegerne fra de kommende medlemsstater .
For mig var det en appel om at gre alt for ikke at lade borgerne i det eksisterende EU i stikken med deres sorger og bekymringer , og det samme glder borgerne i ansgerlandene .
Vi skal ogs tale om problemerne i de lande .
<P>
For det frste er Sapard et konkret eksempel .
Der bliver slet ikke udbetalt tilstrkkelige midler .
Disse midler skal blive i landbruget og i landdistrikterne .
<P>
For det andet skal de ekstra ndvendige midler til udviklingen af landdistrikterne findes blandt alle strukturelle politiske foranstaltninger og ikke kun vre den flles landbrugspolitiks ansvar .
<P>
For det tredje er den fulde harmonisering p det indre marked en ubetinget ndvendighed .
Jeg fatter mig i korthed , for der sidder et par stykker , som allerede har holdt ud i meget lang tid .
<SPEAKER ID=246 NAME="Pohjamo (ELDR)">
Hr. formand , i mit indlg koncentrerer jeg mig om den praktiske gennemfrelse af regional- og strukturpolitikken , der udgr et centralt element for en succesfuld udvidelse og ogs for forberedelsen af den .
Kommissionen og ansgerlandene br udfre udvidelsesforberedelserne sledes , at man undgr undvendige forsinkelser ved igangsttelse af programmerne , og ligeledes sledes , at midlerne , som er remrket til forberedelserne , anvendes effektivt .
Procedurerne ved anvendelse af strukturfonde skal ogs vre s enkle som mulige og effektive .
Her har vi meget at rette op p , hvilket bl.a. fremgr af Turco-betnkningen .
<P>
Sttten skal mlrettes og gradueres p sdan mde , at finansieringen gr mest mulig direkte til de lokale aktrer og frst og fremmest til de fattigste regioner .
Ved strukturforanstaltninger br man indfre gradvis voksende sttte .
Benyttelsen af samhrighedsfonde i startfasen er begrundet , men i det videre forlb skal de andele af finansieringen , som er baseret p programmer , ges .
<P>
Viden , knowhow , ny teknik og et godt net i SMV-sektoren og hos regionernes aktrer er vsentlige , nr man gennemfrer en effektiv regionalpolitik og fremmer de positive virkninger af udvidelsen .
Det er ikke s meget godkendelse af EU ' s acquis , som udgr den srlig udfordring , men gennemfrelsen og overvgningen af det .
<SPEAKER ID=247 NAME="De Miguel">
Hr. formand , De kan nok forestille Dem , at jeg efter fem timers forhandling ikke nrer noget nske om at tilfje noget nyt , for jeg tror , at vi har hrt det hele .
Desuden vil jeg ikke trtte Parlamentet , for det ville i s fald vre stolene , der trttedes , eftersom der praktisk talt ikke er andre tilbage end den tlmodige Europa-Kommission , som naturligvis ligesom formandskabet har siddet ned uafbrudt i fem timer .
<P>
Jeg vil blot sige , at vi har noteret os indlggene , for det er naturligvis en del af velsen : Formandskabet noterer sig det , de rede medlemmer siger , jeg kan ikke sige , at det er enigt med alle , men jeg har noteret mig nogle meget vigtige sprgsml .
<P>
For det andet skal jeg sige til Dem , at udvidelsen har vret en prioritet for vores formandskab , og det vil den ogs vre for Det Europiske Rd i Sevilla , og derfor hber vi at kunne drage konklusioner , som fremmer processen .
<P>
Ud af den forhandlingsplan , vi havde ansvaret for , mangler vi blot den enighed , som vi hber at kunne opn for at f en flles holdning om landbruget .
Hvis det af en eller anden grund , som jeg kunne forst , skulle ske , at den enighed , som vi vil kmpe for i Rdet , ikke kan opns , forestiller jeg mig , at de lande , der ikke tilslutter sig den flles holdning , vil ptage sig deres politiske ansvar over for Parlamentet og den europiske offentlige mening , for efter min opfattelse indgr de direkte betalinger , sdan som det fremgr af Kommissionens forslag , i regelvrket , og det br ikke diskuteres , og derfor er det ikke godt , at udvidelsen bliver betinget af en hypotetisk eller fremtidig reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er et sprgsml , som jeg ikke vil dmme om p forhnd , der er altid hb og mulighed for at finde frem til en lsning til alles tilfredshed , og det er netop formandskabets ml : at alle kan tage stilling og lse deres politiske problemer .
Jeg er overbevist om , at det vil lykkes .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Tak , hr. formand for Rdet .
Jeg er sikker p , at mange kolleger har lyttet til indlgget p deres kontorer .
<SPEAKER ID=249 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg vil gre det endnu kortere .
Jeg vil blot sige tak til Parlamentet for en forhandling , som efter min mening har vret overordentlig konstruktiv og nyttig , for en forhandling , der af Kommissionen opfattes som en opmuntring til at fortstte dens kurs , og det er os en meget stor hjlp at vide , at vi har sttte fra Parlamentet .
Der er opstet mange sprgsml i denne forhandling . Hvis jeg skulle svare p dem nu , ville det nok tage mig en time til .
Derfor beder jeg , hr. formand , om tilladelse til at besvare alle stillede sprgsml i denne forhandling skriftligt .
<SPEAKER ID=250 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil frst tilslutte mig takken fra taleren fr mig , Gnter Verheugen .
Ogs jeg vil gerne takke for , at Kommissionens forslag har fundet s bred tilslutning ved forhandlingen i dag .
Jeg vil egentlig blot meget kort sige noget om 2-3 emner .
<P>
For det frste om Sapard-programmet , som mange debattrer har vret inde p .
Primrt vil jeg gerne gre opmrksom p , at der indtil videre er syv programmer i gang , men det kommer naturligvis meget an p , hvilke ansgerlande der er ansvarlige for programmerne .
Jeg kan dog give Dem den gldelige meddelelse , at der er kommet et land mere til i denne mned , nemlig Polen , og Polen alene fr tilsagn om flere midler end de syv lande , der hidtil har deltaget .
Det skal ogs vre et signal til Dem om , at det er lidt for nemt blot at henvise til procentsatser og til belb .
Man skal , mener jeg , huske at tnke p ansgerlandenes forskelligheder , og man skal naturligvis ogs huske at tnke p ndvendigheden i at etablere et system , som bagefter skal kunne opn flertal her i Parlamentet , f.eks. i Budgetkontroludvalget .
<P>
Det er sandt , at det har krvet en meget stor indsats at etablere dette system , og at der har vret forsinkelser , men det passer ikke , at man kun kan skyde skylden for disse forsinkelser p Kommissionen .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne advare Dem en smule imod at genoptage debatten om et Inra-program , eller hvad det nu hedder , fordi vi blot forsinker det hele yderligere , hvis vi nu skal til at forhandle om en ndring i Finansforordningen eller mske endda i det finansielle overslag , eller hvis vi skal opfinde nye bureaukratiske strukturer , der skal udvikles helt fra bunden .
Jeg har imidlertid meget stor forstelse for at lade det civile samfund f strre indflydelse p forvaltningen .
Det skal vi gre os nogle tanker om .
<P>
For det andet er der blevet talt meget om landbrugsreformerne .
Jeg vil gerne sl fast , at jeg altid har anerkendt behovet for landbrugsreformer , og at landbrugsreformer er en proces , der skal fortsttes .
Jeg hber blot , at vi den 10. juli , nr vi vedtager vores forslag til midtvejsevalueringen , vil se en lige s stor tilslutning til dette fra Parlamentet og isr fra dem , der i dag har krvet yderligere reformer .
<P>
Jeg vil dog gerne endnu en gang udtrykkeligt sige , at enhver sammenblanding af udvidelsesprocessen og yderligere landbrugsreformer eller den mindste sammenkdning af disse to opgaver ikke kun udgr et problem for udvidelsen , men ogs vil komme til at forsinke bde udvidelsen og yderligere reformer .
Derfor skal vi holde fast i , at der ikke m ske en sammenblanding af disse to opgaver , og at disse to opgaver vil blive lst s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=251 NAME="Schreyer">
Hr. formand , der har vret en del kommentarer om strukturfondene .
Da jeg nsten ogs via min kollega hr . Barnier har deltaget i denne forhandling , har jeg et par kortfattede bemrkninger om strukturfondene .
<P>
Den faktiske udbetaling af midler er i jeblikket utilfredsstillende , men det er ikke helt korrekt at tale om , at det skulle vre p grund af store forsinkelser , for det forholder sig nemlig sledes , at medlemsstaterne s at sige venter med gennemfrelsen til den seneste frist , som lovgiverne stter for gennemfrelsen af programmerne .
Parlamentet har haft indflydelse p den pgldende lovgivning .
<P>
Tillad mig i denne forhandling om den finansielle ramme for udvidelsen som budgetansvarlig kommissr endnu en gang at understrege , at Kommissionen i forbindelse med dens forslag har ladet sig lede af princippet om , at der skal vre en god interessefordeling mellem de nuvrende medlemsstater og de nye medlemsstater .
Jeg mener , at denne interessefordeling er lykkedes for os .
<P>
De nye medlemsstater klagede i starten , da forslagene blev stillet , over , at de ikke bliver behandlet lige .
Vi har godt nok p den ene side foreslet en indfasning af de direkte betalinger , men p den anden side indeholder Kommissionens forslag imidlertid ogs et tilsagn om , at de finansielle forpligtelser allerede i 2006 vil vre lige s hje pr. indbygger for de nye medlemsstater som pr. indbygger i de nuvrende medlemsstater , hvilket betyder , at de allerede da vil blive behandlet lige .
<P>
Vil Kommissionens forslag overbelaste de nuvrende medlemsstater finansielt ?
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne ppege , at vi har holdt os nje til lofterne i Agenda 2000 .
Og vi har derudover fra Kommissionens side foreslet , og det har Rdet taget op , at de nye medlemsstater skal betale bidrag til EU-budgettet fra starten , og det betyder , at nettobidraget for de nuvrende medlemsstater sgar er mindre end det , der blev besluttet som den maksimale omkostning for udvidelsen i Agenda 2000 .
Det er efter min mening vigtigt at holde fast i .
<P>
Jeg vil gerne understrege noget andet , nemlig at man i forbindelse med betnkningerne og forhandlingen sommetider fr indtryk af , at det kun er de nuvrende nettobidragsydere , der skal betale for udvidelsen .
Det er ikke korrekt .
Alle nuvrende medlemsstater betaler relativt lige meget for udvidelsen , dog med undtagelse af Storbritannien , som har en srregel .
Men det krver ogs , at alle viser lige meget solidaritet .
Det betyder naturligvis i absolutte tal , da medlemsstaterne har forskelligt BNP og forskellige strrelser , at 80 % af omkostningerne ved udvidelsen faktisk betales af de fem strste medlemsstater , nemlig Tyskland , Storbritannien , Italien , Frankrig og Spanien .
Men det er en flles , solidarisk ydelse , og selvflgelig er det finansielle aspekt meget vigtigt i den offentlige debat og ogs ved forhandlingerne i Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Men man m derudover ikke glemme , at det i denne forhandling ikke drejer sig om , hvorvidt man bygger et stykke motorvej eller ej , det drejer sig derimod om foreningen af Europa .
Det drejer sig om stabilisering af demokratiet , retsstaten og freden i Europa .
Det er uvurderlige vrdier .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
Og tak til alle talerne .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.15 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Deres Majestt , det er os en stor re og fornjelse at byde Dem velkommen i Europa-Parlamentet i dag .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige velkommen til Hendes Majestt Dronning Rania Al-Abdullah , som er til stede i den officielle tilhrerloge .
De er meget velkommen , Deres Majestt .
<P>
Deres tilstedevrelse her i dag fortstter en tradition , som Deres rede fader , kong Hussein , indledte , da han talte til Parlamentet i 1983 og igen i 1991 .
Vi mener , at Deres besg understreger den nye fase , der er begyndt i forholdet mellem Jordan og EU , siden den associeringsaftale , som Parlamentet vedtog for nogle r siden , trdte i kraft den 1. maj i r .
Deres besg styrker ogs Jordans rolle i Europas Barcelona-proces og Europa-Middelhavsdialogen .
<P>
Deres Majestt , efter at De efterfulgte Deres rede fader , kong Hussein , p tronen i Det Hashemitiske Kongerige Jordan i 1999 , har De arbejdet p at bygge p hans resultater for at forbedre tilvrelsen for Deres folk ved at igangstte et vidtfavnende program med konomiske , lovgivningsmssige og sociale reformer via en ambitis femrig udviklingsplan .
Denne plan , der fokuserer p en opgradering af offentlige og sociale ydelser og fremskyndelse af konomiske reformer , har Parlamentets sttte .
Vi glder os i srdeleshed over Deres strke indsats for at garantere en ligevrdig rolle for kvinderne i Deres samfund .
<P>
( Bifald )
<P>
EU og Parlamentet vil bist Jordan p disse hjt prioriterede omrder .
Vi lgger srlig vgt p at styrke den politiske pluralisme , det civile samfund , lov og orden og menneskerettigheder , hvilket er prioriteringer , som vi ved , at De fuldt ud deler .
<P>
I 1994 underskrev Deres fader modigt fredsaftalen med Israel .
Nu spiller De en vigtig rolle i forsget p at udstrkke denne fred til hele regionen , en rolle , som Parlamentet respekterer og vrdstter meget .
<P>
Ved mange lejligheder har Parlamentet opfordret til dannelse af en palstinensisk stat ved siden af Staten Israel .
Begge befolkningsgrupper m kunne leve i fred og sikkerhed .
Familierne m kunne opdrage deres brn i samfund uden had , vold , blodsudgydelse og frygt .
Det er Parlamentets faste tro , at vejen til fred ikke kan findes i terrorisme , mord og vold og ikke kan hvile p magt .
<P>
Vi anerkender det bidrag , som Deres Majestt og Jordan yder til bestrbelserne for fred og forsoning .
<P>
Vi takker Dem for at have beret Parlamentet med Deres besg .
<P>
Det er mig en stor fornjelse at bede Dem tale til Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=257 NAME="Abdullah II">
Hr. formand , rede medlemmer , det er sandelig en re at tale til Europa-Parlamentet .
Deres forsamling er hjem for et historisk eksperiment , der viser , at selv efter de frygteligste konflikter kan folk fra forskellige nationer og kulturer sammen skabe en fremtidig fred .
<P>
Jeg behver ikke at fortlle Dem , at Deres arbejde er en lre for hele verden .
Jean Monnet sagde det meget enkelt for 50 r siden .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden.">
Deres Majestt , det er et vidunderligt privilegium her i Parlamentet at hre p en tale fra en leder , der har overbevisning , fornuft og vision .
De har alle disse egenskaber .
<P>
De har rrt vores flelsesmssige intelligens svel som vores fornuft .
Ved at gre det har De rrt os dybt .
<P>
Tak , Deres Majestt .
<P>
Jallatu Lmalik , chukran jazlan lakum .
<P>
( Hjtideligt mde hvet kl . 12.28 )
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0193 / 2002 ) af Marques for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets beslutning om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske er ( KOM ( 2001 ) 732 - C5-0691 / 2001 - 2001 / 0284 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=267 NAME="Marques (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , vi har at gre med at forslag fra Kommissionen om en beslutning fra Rdet vedrrende indirekte afgifter p De Kanariske er .
I forbindelse med indfrelsen af en afgift betegnet " arbitrio sobre las importaciones y entregas de mercancas en las Islas Canarias-AIEM " ( afgift p import og levering af varer p De Kanariske er ) nskes det at bemyndige Spanien til at anvende nedsatte takster p bestemte produkter fremstillet i denne region i den yderste periferi .
Det skal med det samme nvnes , at formlet med fllesskabsbemyndigelsen ikke er at oprette AIEM-afgiftsordningen , for de spanske myndigheder kan frit beslutte noget sdant , eftersom Fllesskabets momsdirektiv eller direktivet om srlige forbrugsafgifter ikke glder p De Kanariske er .
Rdets beslutning er sledes pkrvet , men for at godkende undtagelsesbestemmelser om skattemssig forskelsbehandling til fordel for kanariske produkter , hvilket ikke fremgr tilstrkkelig tydeligt af Kommissionens forslag .
Hovedparten af de ndringsforslag , som jeg har stillet , og som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har vedtaget , har haft en sdan tydeliggrelse som forml .
<P>
Det centrale element i Kommissionens forslag er sledes undtagelsesbestemmelser til traktatens artikel 23 , 25 og 90 , s der kan ske skattemssig forskelsbehandling af importerede industriprodukter i forhold til bestemte industriprodukter fremstillet p De Kanariske er , hvorved disse plgges afgifter efter satser , der er nedsat med 5 , 15 eller 25 procentpoint afhngigt af den givne produkttype .
Undtagelsesbestemmelsernes begrundelse og retsgrundlag fremgr af traktatens artikel 299 , stk .
2 . Denne artikel anerkender de helt srlige forhold , der glder for regionerne i den yderste periferi , og at EU flgelig br trffe srlige foranstaltninger for disse regioner .
<P>
Jeg sttter fuldt ud dette forslag , der skal gre det muligt for en region som De Kanariske er , hvis industrielle sektor lider under alvorlige handicap som flge af beliggenheden i den yderste periferi , at opn en bedre integrering i og udnyttelse af det indre markeds strkt konkurrencebetonede dynamik , Den konomiske og Monetre Union og globaliseringen i det hele taget .
Srlige foranstaltninger af denne art er afgrende for , at De Kanariske ers industri kan overleve og gennemg den ndvendige modernisering i en situation , hvor denne aktivitet , der historisk altid har spillet en meget betydelig rolle , er reduceret til godt 5 % af regionens BNI .
<P>
De Kanariske ers integrering i Fllesskabets toldomrde siden 1991 og den fortlbende afvikling indtil 1999 af den davrende afgift , der ogs sigtede p beskyttelse af den lokale produktion , har gjort den kanariske industri endnu mere flsom og srbar over for konkurrence udefra .
Med tobaksindustrien som det tydelige eksempel har nedgangen vret konstant .
Mellem 1985 og 2000 mistede tobaksindustrien mere end 3.300 arbejdspladser , eller ca . 67 % af sin arbejdsstyrke .
Der er derfor nogle sprgsml , som vi stille os selv : Skal De Kanariske ers fulde integrering medfre , at omrdets industri skal reduceres til ukendelighed ?
Skal De Kanariske ers beskftigelse og velstand s godt som udelukkende afhnge af aktiviteter i forbindelse med turismen ?
Er det ikke for stor en regning , som De Kanariske er skal betale for deres fuldstndige integrering i EU ?
<P>
Dette forslag fra Kommissionen indeholder et legitimt og velegnet instrument til at sikre et minimum af konomisk diversificering i regioner med de srlige forhold , der kendetegner De Kanariske er .
<P>
Kommissionens forslag kan ogs begrundes i lyset af andre overvejelser , navnlig den ulige konkurrence , som industrivirksomhederne i regionerne i den yderste periferi lider under .
Det er velkendt , at beliggenheden i den yderste periferi pfrer industrivirksomhederne ekstra omkostninger , og at disse omkostninger i De Kanariske ers tilflde vurderes til ca . 8 procentpoint for de store virksomheder , 9 % for de sm og mellemstore virksomheder og helt op til 29 % for tobaksproduktionen .
Dette lgger op til en srdeles vigtig konklusion , nemlig at disse srlige foranstaltninger , som Kommissionen foreslr , ikke er til skade for den frie konkurrence , men tvrtimod skaber lige konkurrencebetingelser .
Kun p den mde kan de kanariske industrivirksomheder sikres reelt lige muligheder , eller rettere sagt , nogle af dem , eftersom de foreslede foranstaltninger ikke er en afgiftsordning af generel natur .
<P>
Jeg mener derfor , at vi har at gre med et instrument , der modsvarer de srlige behov , De Kanariske er har som region i den yderste periferi . Den samme opfattelse har Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme givet udtryk for ved at vedtage min betnkning med overvldende flertal .
Hvis Europa-Parlamentet skal vre tro mod de klare tilkendegivelser , som det flere gange tidligere har fremsat om solidaritet og sttte til regionerne i den yderste periferi , kan det kun udtale sig til fordel for det forslag fra Kommissionen , der her er til debat .
<SPEAKER ID=268 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , ordfreren har jo allerede sagt , hvad det drejer sig om . S det behver jeg ikke at gre , men jeg m klart og tydeligt sige , at forskelsbehandlingen til fordel for lokale produkter med 15 % , 25 % er overdrevet .
I min udtalelse - vi er nemlig ikke enige med Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme - har vi stillet forslag om at snke disse skattemssige forskelle fra 25 til 15 % og fra 15 til 10 % . Jeg beklager , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme ikke er enigt med os .
Med hensyn til listen over produkterne i forskellige kategorier er der tale om forskellige uregelmssigheder .
Jeg har ogs modtaget mange kommentarer fra spanske producenter og ogs fra parlamentsmedlemmer , som gr opmrksom p disse uregelmssigheder , og jeg vil gerne gre hr . Bolkestein opmrksom p dette , for han er jo den store fortaler for princippet om , at der ikke m vre ulige konkurrence i det indre marked .
<P>
I den forbindelse kan jeg f.eks. fortlle Dem , at der i kategori B findes et produkt som rom , der , som alle ved , produceres af sukkerrr .
P De Kanariske er er der imidlertid ingen sukkerrrsplantager . Det destillerede produkt importeres fra andre lande .
De to frende producenter p det lokale marked kontrollerer 73 % af markedet og tilstter aroma- og farvestoffer til det produkt , der overvejende importeres fra Sydafrika , hvorefter de slger det som rom fra De Kanariske er .
Der kan alts ikke vre tale om romproduktion p De Kanariske er , som ogs skal have arbejdspladser . Der findes godt nok 100 arbejdspladser , men to familier profiterer enormt af dette , de har oligopol p det kanariske marked .
Det skal De lige huske at tage med i Deres overvejelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at der findes andre uregelmssigheder . F.eks. plgges gin , vodka og likr den nye afgift , mens whisky og anden spiritus gr fri .
Forst det , hvem der kan .
Jeg m sige , hr . Bolkestein , at De burde kigge en ekstra gang p det , De eller Deres forvaltning har beget i denne forbindelse , og s vil De erfare , hvordan vi vil straffe Dem , hvis De igen kommer og prsenterer os for den slags uregelmssigheder !
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=269 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , jeg vil naturligvis takke hr . Marques og lyknske ham med hans betnkning og ogs med den mde , hvorp han har forelagt den .
<P>
Jeg burde mske indlede med at berolige fru Lulling , berolige hende og forklare tingene lidt for hende , for i sidste uge var jeg i Luxembourg , der er fru Lullings land midt i EU .
Og det problem , de har i Luxembourg i dag , er , som jeg kunne konstatere i sidste uge , at landet har for stor konomisk aktivitet , som fr hundredtusindvis af mennesker til at arbejde der .
<P>
Situationen i Fllesskabets regioner i den yderste periferi er helt anderledes .
Vi er s at sige medaljens bagside i forhold til Luxembourg .
Alle vores konomiske aktiviteter krver , at vi overvinder den enorme forhindring , som afstand er .
Derfor er der i jeblikket ingen mulighed for , at en industrivirksomhed kan etablere sig p De Kanariske er for at konkurrere p Fllesskabets omrde .
<P>
Vi havde udviklet et lille industrielt net p grundlag af nogle bestemmelser , der rigtig nok er meget gamle , de gr tilbage til det tidspunkt , hvor De Kanariske er blev indlemmet i Kongeriget Castilien , fr Spanien fandtes .
Der findes en kongelig resolution udstedt af kong Ferdinand og dronning Isabella i det 15. rhundrede , som fritager kanariske handlende fra at betale en rkke afgifter , og den ordning har fundet anvendelse i rhundreder .
Og den anerkendes i den spanske forfatning .
Da Spanien tilsluttede sig Det Europiske Fllesskab , srgede den spanske regering for , at der blev indfrt nogle srlige bestemmelser i akten om Spaniens og Portugals tiltrdelse for at sikre den srlige ordning , og der er en protokol om det , som blev ndret ved en afgrelse truffet af Rdet i 1991 for at tilpasse den til det indre marked .
Jeg vil sige , at den kanariske specialiseringsordning i forhold til resten af Fllesskabet er mindre omfattende end nogensinde fr i hele vores lands og Det Europiske Fllesskabs historie .
<P>
Det , vi har gjort , er at erstatte gamle afgiftsformer , som var meget mere restriktive , f.eks. APIM ( Arbitrio sobre la produccin y sobre las importaciones ) og tarifa especial-ordningen , med nogle nye afgiftsformer , der er langt mindre i modstrid med det indre marked .
Det vil sige , at det , som Kommissionen foreslr , og jeg hber , at Rdet vedtager det , er at forsge at begrnse indvirkningen p handlen , hvorved de foranstaltninger , som vi vedtager nu , er foranstaltninger , der vil lette handlen inden for EU .
<P>
Det er muligt , at fru Lulling har ret p nogle omrder , det skal jeg ikke ngte .
Men nu er der s at sige blevet lavet en frste prve , et frste forsg p i generelle trk at afspejle dette system med en neutral afgift , der tillader handelsaktiviteter , med en lille prference for at kunne opretholde de traditionelle aktiviteter .
<P>
Men hvis fru Lulling f.eks. lser de ndringsforslag , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har vedtaget , ndringsforslag 10 til artikel 2 og ndringsforslag 11 til artikel 3 , vil hun se , at der er nogle tilpasningsmekanismer , sledes at Rdet p forslag af Kommissionen kan revidere vilkrene , og satser og andre forhold kan ndres .
<P>
P netop det lokale omrde ved jeg desuden , at konomiske sektorer og politiske krfter deler fru Lullings bekymringer .
Det vil sige , at nr frst Rdet har vedtaget denne ordning , vil vi have mulighed for lbende at revidere den og tilpasse den for at opn mlet om et velfungerende indre marked .
<P>
Det drejer sig ikke om at skabe uoverstigelige barrierer , men om at sikre opretholdelsen af nogle sm , traditionelle aktiviteter , og det forklarer , at der er , om De vil , en vis forskelsbehandling .
Det vil sige , at produkterne inddrages alt efter , om der er konomiske aktiviteter , som skal opretholdes .
Det drejer sig ikke om at starte nye konomiske aktiviteter , det drejer sig om at bevare de eksisterende .
Det er klart , jeg er enig med fru Lulling , at det er muligt , at der er forskelle , men disse forskelle m vi kigge p lidt lngere ude i fremtiden .
<P>
Jeg mener , at mlet med forslagene for den spanske regering og for Kommissionen er at liberalisere det indre marked og lette integrationen af denne region , der er s langt vk og har s mange vanskeligheder i forhold til resten af det indre marked .
Desuden skal det tages i betragtning , at der ikke engang er et kanarisk marked , for der er syv er , og hver  har et marked med nogle hindringer , der gr , at det kan vre meget lettere at eksportere fra Luxembourg til Gran Canaria end fra Tenerife til Gran Canaria , hvis disse sm forskelle ikke bliver indfrt .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i morgen kan vedtage forslaget , som Udvalget om Regionalpolitik har formuleret det , og Den Socialdemokratiske Gruppe er naturligvis imod hr . Helmers ndringsforslag om at nedbryde eller svkke et system , der , tror jeg , er blevet beregnet p millimeter for at forhindre , at de pgldende virksomheder eller erhvervsaktiviteter forsvinder .
<P>
Jeg takker Kommissionen og Kommissionens tjenestemnd for deres indsats , og jeg takker naturligvis hr . Marques for det arbejde , han har gjort med at forelgge denne betnkning for os .
<SPEAKER ID=270 NAME="Migulez Ramos (PSE)">
Hr. formand , Fiskeriudvalget har stemt for det forslag fra Kommissionen , som vi er i gang med at diskutere , i overensstemmelse med tidligere beslutninger vedtaget af Parlamentet .
<P>
Hvad angr fiskeri , har forslaget indvirkning p fersk og frossen fisk af visse arter , f.eks. guldbrasen og almindelig og plettet bars samt rget fisk og laks .
<P>
De tilladte fritagelser skal - som de foregende talere har sagt - indg i en strategi for konomisk og social udvikling p De Kanariske er og bidrage til at fremme og diversificere lokale aktiviteter .
Disse srlige foranstaltninger er enestende og har til forml at kompensere for ulemperne som flge af beliggenheden i den yderste periferi , og derfor indgr de fuldt ud i traktatens artikel 299 , stk .
2. Det er et retsgrundlag , der skal sikre , at regionerne i den yderste periferis lokale konomiske aktiviteter kan konkurrere til trods for vsentlige ulemper p grund af deres isolation , fjerne beliggenhed og begrnsede lokale marked .
Det er en retlig ramme , der ikke slides op af denne type afgiftsmssige foranstaltninger .
<P>
P fiskeriomrdet , i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik f.eks. , br der tages hensyn til de srlige forhold , som beliggenheden i den yderste periferi skaber , inden for rammerne af artikel 299 , stk . 2 , som det fremgr af det forslag , som Kommissionen allerede har vedtaget .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske og takke ordfreren , hr . Marques .
<P>
Jeg lyknsker ham , fordi han har udarbejdet en glimrende betnkning , der giver svar p en anmodning fra De Kanariske er - en af Unionens regioner i den yderste periferi , som har nogle srlige afgiftsmssige ordninger , der hviler p et solidt retligt grundlag ( traktatens artikel 299 , stk .
2 ) - og jeg takker ham , fordi han med sit fremragende arbejde og sin fleksibilitet har formet at skabe et solidt parlamentarisk flertal omkring sig , som sandsynliggr , at betnkningen kan vedtages inden for nogle timer , hvilket ville afslutte en lang parlamentarisk rejse , som blev indledt for nsten to r siden .
<P>
De Kanariske ers konomiske og skattemssige ordning er rygraden i deres selvstyrestatut , hvis gldende version har sin oprindelse i unionstraktaten og selve akten om Spaniens tiltrdelse af De Europiske Fllesskaber , men som - gennem rhundrederne , fra vores indlemmelse i Kongeriget Castilien , fr Castilien var Spanien - har gennemget diverse tilpasninger i henhold til forholdene p de enkelte tidspunkter .
<P>
Det drejer sig alts om nogle historiske rettigheder , som ikke har lavere rang end Luxembourgs eller nogle af de britiske ers skattemssige srregler , for blot at nvne lande , hvor behandlingen af denne sag har mdt en endog stdig modstand , hvor paradoksalt det end lyder .
De medlemmer , der har forsgt - og stadig forsger - at ndre ordfrerens tekst med deres ndringsforslag , forsvarer retmssige interesser - det er der ingen tvivl om - men de er isr knyttet til tobaks- , alkohol- og spirituslobbyernes interesser , som ikke er sammenfaldende med interesserne i den kanariske befolkning , hvoraf langt de fleste gennem deres lovlige reprsentanter har erklret , at de er enige i de holdninger , som kommer til udtryk i hr . Marques ' betnkning .
Ligesom den spanske regering har gjort det i henhold til forfatningen , og ligesom Europa-Kommissionen gr det - for den har ment , at dette forslag er i overensstemmelse og ikke i modstrid med fllesskabsretten - og ligesom det fremgr af den brede enighed i Rdet , som sandsynligvis vil vedtage det om f dage , nr Parlamentet har udtalt sig .
<P>
Dermed vil De Kanariske er rde over et godt instrument for den konomiske politik , der vil gre det muligt at diversificere ressourcerne og styrke den konomiske og sociale udvikling , bremse svkkelsen af den allerede svage industrisektor og om muligt stimulere den , srligt levnedsmiddelforarbejdningsindustrien , hvilket - hvis det skete - vil gre det muligt at opretholde og skabe nye arbejdspladser i en region med hj arbejdslshed , samtidig med at der skabes alternativer til en farlig afhngighed af turistindustrien .
<P>
De Kanariske er kan ikke fortstte med udelukkende at basere deres vkst p , at de hvert r modtager nogle hundredtusinde turister mere .
I r vil vi have modtaget 12 millioner besgende , selvflgelig med de fordele , som det giver , men nogle gange ogs med den delggende virkning , som det har p vores bredygtige udvikling .
P nogle er overstiger det rlige antal turister langt antallet af faste beboere , og det skaber allerede nu mange problemer , som vil blive flere i fremtiden , hvis vi ikke bidrager til at ndre denne tendens , hvilket er formlet med denne forskrift .
<P>
Af alle disse rsager og af andre , som ordfreren og nogle af talerne har nvnt , br denne betnkning vedtages , og det hber jeg som medlem af Gruppen for Det Europiske Folkeparti , at den bliver .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke vores kollega Srgio Marques for det fremragende arbejde , som han her har udfrt , isr med hensyn til den klare sondring , der foretages mellem en srlig afgiftsordning for De Kanariske er og muligheden for skattemssig forskelsbehandling til fordel for nogle lokale produkter med henblik p at fremme ernes konomiske udvikling .
Jeg vil ogs gerne hilse vores kolleger fra De Kanariske er , som her er til stede , og p Azorernes vegne sige , at vi er helhjertet med jer , og at I har vores fulde sttte til jeres mlstninger om den mest muligt afbalancerede udvikling p De Kanariske er .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at der er en ting , som det er helt afgrende , at vi forstr , nemlig at vi ikke har at gre med forslag om skattefrihed som i visse midteuropiske lande som f.eks. Luxembourg , der bringer det indre marked alvorligt i fare og medfrer konomiske skvheder og koncentration af den konomiske aktivitet , som faktisk ikke er til gavn for nogen .
Vi har at gre med punktforanstaltninger , der skal sttte mindre industrielle virksomheder , der ellers ikke ville overleve .
Vi kan ikke sammenligne sm fabrikanter af rom p De Kanariske er med det , der foregr med sukkeret i EU , hvor der er et kartel , der giver fabelagtige profitter til en superbeskyttet industri , som Kommissionen ikke formr - ja , ikke engang nsker - at dkke over . Tvrtimod !
Sdan som vi i vrigt i gr fik bevis for .
Jeg vil derfor gerne appellere til alle medlemmerne om utvetydigt at sttte det forslag , som Srgio Marques her fremlgger .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , AIEM-afgiften omtales meget i r , bde p De Kanariske er og her i Parlamentet , i en sdan grad , at den nu er til forhandling for anden gang , og der skal stemmes om den .
<P>
Desuden aflste den en anden afgift , som ikke var mindre kategorisk , nemlig APIM-afgiften , og det er , fordi De Kanariske er som region i EU ' s yderste periferi har vret underkastet en revision af integrationsmodellen i vores flles Europa , som medfrte en nedsttelse af APIM ved import af visse basisprodukter eller varer , hvilket frte til lavere beskftigelse i De Kanariske ers industrisektor og mindre eksport af lokale produkter .
<P>
Derfor har Europa-Kommissionen i samarbejde med de kompetente myndigheder foreslet en beslutning , der omfatter srlige skattemssige foranstaltninger , som skal kompensere for de omkostninger , der er forbundet med beliggenheden i den yderste periferi .
<P>
Men det vigtigste set ud fra et politisk synspunkt er efter min mening , at Europa-Kommissionen til det forml har brugt traktatens artikel 299 , stk . 2 , som retsgrundlag for en midlertidig og forholdsmssig undtagelsesbestemmelse til artikel 23 , 25 og 90 , som giver Spanien mulighed for at udve skattemssig forskelsbehandling til fordel for visse kanariske produkter .
<P>
Derfor lyknsker vi Europa-Kommissionen , ordfreren , hr . Marques , og ligeledes hr .
Casaca med hans sttte . Lad os hbe , at Rdet er modtageligt over for dette forslag ligesom Parlamentet , bl.a. fordi denne afgift er en anerkendelse af De Kanariske ers skatteomrde , og fordi den er i overensstemmelse med den strategi for konomisk diversificering , som EU har udformet for regionerne i den yderste periferi , og forhindrer nedlggelse af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at dette forslag blev fremsat tidligere i r af Kommissionen under proceduren uden forhandling .
Hvis det ikke havde vret for et initiativ fra en af mine kolleger , hr . Helmer , der fik stoppet denne procedure , ville Parlamentet ikke have haft mulighed for at drfte det .
<P>
Lad mig til en begyndelse gre det helt klart for Parlamentet , at jeg ikke har nogen problemer med srbehandling af De Kanariske er i betragtning af deres status som et omrde i den yderste periferi - jeg ville sandelig gerne have , at det var min egen region , men det er jo ikke srlig sandsynligt .
Det blev accepteret ved Spaniens tiltrdelse af EU , og der blev lavet srlige skatte- og afgiftsordninger for at sttte den lokale industri .
Men disse undtagelser fra det flles markeds bestemmelser skulle vre midlertidige og udfases .
Langtfra at udfase disse foranstaltninger fordobler Kommissionens forslag faktisk beskyttelsesniveauet for en lang rkke varer , hvilket har srlig store virkninger for spiritus og tobak .
Den store turistindustri p De Kanariske er er et vigtigt salgssted for disse produkter .
<P>
De foreslede foranstaltninger vil have en negativ virkning p spiritus- og cigaretproducenterne i mange medlemsstater .
Ved at hve forbrugerpriserne p De Kanariske er kan de endog skade turistlivet .
I srdeleshed vil de skade Gallaghers i min egen valgkreds og Imperial Tobacco i Nottingham for bare at nvne to .
Det virker bizart , at forslagene , s vidt jeg forstr , vil beskytte en amerikansk tobaksproducent p De Kanariske er .
<P>
Ordfreren siger , at der er get arbejdspladser tabt p cigaretfabrikkerne p De Kanariske er , men det er ogs sket p cigaretfabrikkerne i resten af EU .
Med ndringer af forbruget og forbedringer af produktiviteten har vi alle i vores regioner industrier , der lider under oversisk konkurrence , men i det flles marked hver vi ikke protektionistiske afgifter .
Den oprindelige hensigt var at udfase disse foranstaltninger .
Kommissionens forslag gr ud p at fordoble dem .
Jeg siger til Parlamentet , at et fornuftigt kompromis ville vre at lade niveauet vre det samme som i 2001 , og jeg opfordrer kollegerne til at sttte ndringsforslagene herom og at forkaste de forgelser , Kommissionen har foreslet .
<SPEAKER ID=275 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , tak , fordi De har givet mig ordet i denne vigtige sag .
Jeg vil begynde med at sige , at Kommissionens forslag reprsenterer gennemfrelsen p afgiftsomrdet af traktatens artikel 299 , stk . 2 .
I denne artikel anerkendes de fjerneste regioners srlige natur , hvilket indbefatter De Kanariske er , og den giver mulighed for , at der kan trffes srlige foranstaltninger , srlig med hensyn til skatter og afgifter , for at tage hensyn til de srlige karakteristika og begrnsninger i disse regioner .
<P>
P basis af et memorandum og anmeldelser fra Spanien har Kommissionen stillet forslag til en fllesskabsramme for en afgift , der kaldes " Arbitrio sobre las importaciones y rntregas de mercancas en las Islas Canarias " , eller AIEM-skatten , som skulle glde p De Kanariske er fra den 1. januar 2002 .
<P>
Som mange medlemmer af Parlamentet har bemrket , fandt man en rkke handicap , der pvirkede lokale producenter , og det retfrdiggr indfrelsen af en srlig foranstaltning for at opmuntre til industriel produktion og forge dens del af De Kanariske ers bruttonationalprodukt ved undtagelse eller nedsttelse af satserne for lokale produkter .
Af denne grund er der foreslet en fllesskabsramme , der selektivt tillader maksimale afgiftssatser p 5 % og 15 % for forskellige srbare produkter , som Spanien kan anvende undtagelsesbestemmelserne for , i lyset af behovet for at fremme den lokale produktion .
<P>
Den sats , der glder for tobaksprodukter , er fastsat til 25 % , fordi den lokale tobaksproduktion er get vsentligt tilbage p De Kanariske er i de senere r . Hr .
Nicholson nvnte undtagelsesbestemmelsen , eller rettere maksimumssatsen , der glder for tobaksprodukter . Den var tidligere 15 % .
Nu foresls der 25 % . Der gr stadig lokal produktion tabt , s der forekommer ikke at vre nogen forbindelse mellem den lavere sats , der har vret anvendt tidligere , og omfanget af den lokale produktion .
<P>
Satserne og undtagelsesbestemmelserne i Fllesskabets ramme skal ses som muligheder , der er underkastet lofter , som de nationale og regionale myndigheder kan bruge i forbindelse med den sttte , der er ndvendig til den lokale produktion .
Denne afgrelse skal anvendes i en periode p 10 r .
Ikke desto mindre vil det vre ndvendigt at evaluere det foreslede system efter fem r .
Derfor skal der foretages en evaluering af ordningerne , og om ndvendigt kan afgrelsen tillempes p basis af denne evaluering .
<P>
Kommissionen er meget tilfreds med , at Parlamentet har hilst dette forslag velkomment .
Jeg vil i srdeleshed udtrykke min anerkendelse af det positive bidrag fra ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , hr . Marques , svel som af udtalelserne fra Udvalget for konomi og Valutasprgsml , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Fiskeriudvalget .
Der foregr en granskning af dette forslag i Rdet , og Kommissionen vil meget gerne tage fat p sprgsmlet s hurtigt som muligt .
Det bedste denne gang er , at Kommissionen ikke formelt accepterer de ndringsforslag , Parlamentet stiller , men s vidt muligt forsger at medtage dem med henblik p vedtagelse i Rdet .
<P>
Det glder ndringsforslag 1 , med hvilket det foresls at indfre en henvisning til Kommissionens beretning af marts 2000 om foranstaltningerne til gennemfrelse af traktatens artikel 299 , stk . 2 .
<P>
Det glder ogs ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 og 9 , med hvilket det foresls at basere den europiske ramme for denne AIEM-afgift p begrnsningen af de maksimale satsforskelle i stedet for selve afgiften , ndringsforslag 8 , med hvilket det foresls at indfre et punkt , der skal retfrdiggre tidsfristen for anvendelse af forslagene , og ndringsforslag 10 , 12 , 13 og 14 , der er rent formelle .
<P>
P den anden side er Kommissionen ikke enig i ndringsforslag 7 og 11 , der tillader en udvidelse af den rkke produkter , der vedrrer afgiftsmssige undtagelser under en komitologiprocedure .
Eftersom disse undtagelser udgr en skattemssig forskelsbehandling , skal sdanne bestemmelsers indhold faststtes af Rdet selv .
<P>
ndringsforslag 15 , 16 , 17 og 18 , der blev indfrt p et sent tidspunkt , foreslr satser p 5 % og 10 % for produkter og 15 % for tobak og er ikke acceptable for Kommissionen .
<P>
Satserne p 5 % , 15 % og 25 % , der er foreslet af Kommissionen , svarer samlet til de satser , der var tilladt under den tidligere ordning , idet formlet er at fokusere p de produkter , hvor det er mest ndvendigt .
<P>
Jeg vil nu gerne svare p nogle af de kommentarer , der er fremsat her til aften .
Frst og fremmest er jeg enig med hr . Medina Ortega , der sagde , at AIEM svarer til APIM plus den srlige sats .
De to sidstnvnte skatter blev slet sammen i forordningen af 1991 , s igen er jeg enig i analysen , som ogs hr . Snchez Garca tilsluttede sig .
Begge medlemmer har Kommissionen p deres side , nr det glder denne analyse .
<P>
Hr . Fernndez Martn sagde s , at det at opretholde den lokale industri opretholder andre former for lokal beskftigelse og aktiviteter end turisme .
Det har han naturligvis ret i , og Kommissionen vil gerne sige , at den er enig i denne udtalelse .
<P>
Jeg har allerede svaret hr . Nicholson vedrrende tobaksprodukter , idet jeg sagde , at den lokale produktion falder til trods for skattefordelene .
Det fulgte tilsyneladende ndringsforslag 16-19 , der er fremsat af hr .
Helmer . Reduktionen af undtagelsen er ikke acceptabel for Kommissionen , eftersom den vil delgge hele formlet .
<P>
Endelig blev jeg slet af fru Lullings vittige kommentarer , sprgsml og bemrkninger .
Jeg kan forsikre hende , at nr det glder rom , er der virkelig en traditionel lokalproduktion .
Det kan jeg selv bevidne , da jeg p forskellige tidspunkter har vret p De Kanariske er .
Jeg har endog set planterne .
Hvis fru Lulling ikke tror mig , foreslr jeg , at vi begge to besger De Kanariske er og ser p planterne , og p den tur kan vi s ogs drfte mulighederne for afgifter p vin .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden.">
Af moralske rsager m jeg afvise kommissrens sidste forslag .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg m anmode om at mtte fremstte en personlig bemrkning , eftersom flere talere rettede et personligt angreb mod mig .
<P>
For det frste blev jeg angrebet som luxembourgsk parlamentsmedlem .
Hr . Medina bebrejdede mig , at der er for hj konomisk aktivitet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Nej , nej , nej , fru Lulling .
Det gr ikke , jeg beklager .
De kan kun f ordet i forbindelse med forretningsordenen , men det er ogs det hele .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Nej , for der er en personlig grund .
Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke det , men det br De vide som nstformand .
Jeg blev udsat for et personligt angreb .
Hr. formand , jeg har nu siddet i forskellige parlamenter i 37 r , og jeg ved , hvad et personligt angreb er , og at man har lov til at svare p det .
Jeg anmoder Dem om at f ordet , s jeg kan svare p disse personangreb .
<P>
Hvis De havde lyttet til mig , ville jeg for lngst have vret frdig .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden.">
For at der ikke skal vre nogen tvivl , fru Lulling , lser jeg hermed artikel 122 op for Dem om personlige bemrkninger : " Ethvert medlem , som anmoder om at mtte fremstte en personlig bemrkning , hres ved afslutningen af behandlingen af det pgldende punkt p dagsordenen eller ved godkendelsen af protokollen fra det mde , som anmodningen drejer sig om .
Den pgldende m ikke komme ind p selve sagen " , hvilket De lige gjorde , " men kun tilbagevise udtalelser , som er faldet om hans egen person " - ikke om min - " under forhandlingen , og meninger , der tillgges ham , eller korrigere egne udtalelser . "
<P>
Det nvner jeg blot for god ordens skyld .
Jeg lod Dem tale , men egentlig havde De ikke ret i det , De sagde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0182 / 2002 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et fllesskabsprogram til forbedring af virkemden for beskatningssystemer i det indre marked ( Fiscalis 2007-programmet ) ( KOM ( 2001 ) 10 - C5-0027 / 2002 - 2002 / 0015 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Karas (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne undskylde p vegne af ordfreren , hr . Garca-Margallo y Marfil , som med kort varsel skulle deltage i et mde i sin hjemregion , hvorfor han mtte forlade Strasbourg et par timer .
Han bad mig om at prsentere betnkningen for ham og udvalget .
<P>
Fiscalis-programmet har vist sig at vre et effektivt vrktj til at fremme den gensidige forstelse mellem skatteembedsmnd i EU , og det br efter vores mening viderefres , som det foresls af Kommissionen .
Vi har dog stillet syv supplerende ndringsforslag .
Udvalget gr helhjertet ind for Kommissionens forslag om at viderefre Fiscalis-programmet i yderligere fem r .
Det er efter vores mening af afgrende betydning p baggrund af de vanskeligheder , som EU har haft i sine bestrbelser p at hindre skattemssig forskelsbehandling og skattesvig p det indre marked , fordi forstrket samarbejde - ikke mindst p baggrund af den forskel , der er p graden af kompetence for lovgivningen p det indre marked og beskatningssystemerne - bliver mere og mere afgrende for den gensidige forstelse og samarbejdet mellem de forskellige skattemyndigheder .
<P>
Hvad er programmets mlstninger ?
For det frste et mere effektivt fungerende indre marked , hvilket i hj grad forhindres af skattesvig , da skattesvig skader den lovlige handel , pvirker beskftigelsen negativt og undergraver tilliden til samfundets beskatningssystemer .
Vi har derfor brug for effektive foranstaltninger til kontrol og bekmpelse af svig .
Vi har brug for et effektivt netvrk af skatteforvaltninger , der arbejder sammen , som om der var tale om en enkelt europisk skatteforvaltning , og det foreliggende program bidrager ogs til opfyldelsen af mlstningerne fra Lissabon .
Vi bifalder ogs Kommissionens nye forslag om at ge driftsudgifterne fra 40 millioner euro i det gamle , vellykkede program til 56 millioner euro i det nye program .
<P>
Anvendelsesomrdet er vsentligt bredere , idet embedsmnd , som er beskftiget med direkte beskatning , ogs inddrages .
Vi bifalder ogs , at anvendelsesomrdet er mere fokuseret , idet programmets mlstninger knyttes direkte sammen med mlstningerne for andre fllesskabspolitikker p beskatningsomrdet .
Jeg vil ogs gerne nvne , at vi finder det korrekt at bne programmet op for ansgerlandene , s de allerede nu har mulighed for at deltage i seminarer og udvekslinger , og fordi forvaltningssamarbejdet er meget vigtigt , ogs i forbindelse med forberedelsen af tiltrdelsesprocessen og tilpasningen til den ndvendige lovgivning .
<P>
Forslagene , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har stillet , gr hovedsageligt ud p , at vi for det frste holder fast i , at Budgetmyndigheden skal godkende finansiering ud over 2006 .
For det andet haster det med et endeligt momssystem i EU , der er baseret p princippet om beskatning i oprindelseslandet , og det er ndvendigt at forstrke hensynet til Fllesskabets politikker p omrdet direkte beskatning samt til andre fllesskabspolitikker og generelle principper for fllesskabsretten , som indvirker p beskatningen af enkeltpersoner og virksomheder .
<P>
De vil ud over de syv forslag fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml ogs som diskussionsgrundlag finde et ndringsforslag fra De Liberale og et fra De Grnne samt betnkningen fra Kommissionen og Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Det er af afgrende betydning , at vi vedtager Kommissionens program med ndringsforslagene fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fordi det er den rigtige retning at g i .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden.">
Fru Lulling , jeg vil gerne bede Dem om at vre s venlig at fre Deres private samtaler enten i et lidt lavere toneleje eller uden for salen , fordi det virkelig forstyrrer forhandlingen .
De har egentlig ikke brug for nogen mikrofon , nr De taler !
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler ikke p vegne af min gruppe eller mit udvalg , men p vegne af den britiske konservative delegation i den europiske demokratiske sjle inden for PPE-DE-Gruppen .
<P>
Vi sttter ikke udvidelsen af Fiscalis-programmet til at omfatte direkte skatter , isr i forbindelse med indkomst- og kapitalskatter .
Der er omrder , som stadig br henhre under de enkelte medlemsstaters kompetenceomrder .
Retten til at beskatte borgerne er et anliggende for de pgldende regeringer .
Hvis EU involveres yderligere i skattesprgsml , kan det vre delggende for medlemsstaterne .
Jeg ved , at svaret vil vre , at det blot er en teknisk ordning til udveksling af oplysninger og afholdelse af seminarer for skatteembedsmnd , men jeg mener , at det er endnu et skridt , der giver Kommissionen og Unionen mulighed for at f indflydelse p medlemsstaternes skatteanliggender .
<P>
Som kommissr Prodi selv har erklret for nylig , er EU ' s meget hje politiske ambitioner ofte opnet ved hjlp af en rkke sm , nrmest tekniske skridt .
Jeg vil vove at pst , at det er det , der sker inden for skatteomrdet i forbindelse med de forskellige skatteinitiativer og de mder , hvorp Kommissionen og EU forsger at udvide deres kompetenceomrder inden for skatteanliggender .
<P>
Jeg afviser de tekniske skridt , som giver EU mulighed for at f indflydelse p medlemsstaternes skatteanliggender , og jeg afviser ligeledes den ultimative mlstning , som gr ud p at give EU befjelse til at opkrve skat fra EU ' s borgere .
Det er de demokratiske nationale regeringer , som skal opkrve skat , og ikke udemokratiske supranationale organisationer .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball (PSE).">
Hr. formand , det nuvrende Fiscalis-program har , som hr . Karas nvnte i den frste tale , allerede medfrt store fordele .
Programmet har givet mulighed for udveksling af oplysninger , som har vret vrdifulde for dem , der har deltaget i programmet .
Det har vret en hjlp i bekmpelsen af svig og dermed forbedret funktionen af det indre marked .
Programmet har givet embedsmnd mulighed for at vedtage nye administrative tiltag og styrke samarbejdet .
Alle disse gavnlige tiltag har fungeret siden 1998 .
Programmet har ogs forbedret den gensidige forstelse for skattelovgivningen i EU i forbindelse med indirekte beskatning som f.eks. moms og punktafgifter .
<P>
Der har vret udveksling af embedsmnd fra andre medlemsstater , seminarer om indirekte skattesprgsml af flles interesse , multilateral kontrol af punktafgifter , udvikling af en flles professionel uddannelse i hele EU , herunder forbedring af de involverede embedsmnds regnskabskvalifikationer og - meget vigtigt - sprogfrdigheder .
Der er endvidere givet sttte til vedligeholdelse og udvikling af kommunikations- og informationssystemer og -ordninger .
<P>
Vi er generelt meget begejstrede for Fiscalis-programmet og mener , at det er meget vellykket , og at det br fortstte , men i sin nuvrende form .
Programmet br ogs udvides , men kun i sin nuvrende form , til at omfatte ansgerlandene , som kan drage stor fordel af dette program med hensyn til de mlstninger og tiltag , som Fiscalis-programmet har medvirket til gennemfrelse af .
Ansgerlandene kan helt klart drage fordel af gennemfrelsen af programmets ndvendige lovgivningsmssige , organisatoriske , administrative og tekniske tiltag .
<P>
Jeg har understreget , at programmet skal fortstte i sin nuvrende form , da jeg er enig med fru Villiers i , at Fiscalis-programmet ikke br udvides til at omfatte direkte beskatning .
I modstning til mervrdiafgifter er der meget lidt udbytte af udveksling af oplysninger om direkte beskatning i medlemsstaterne , og de forskellige medlemsstater faststter indirekte skatter p mange forskellige mder .
Man skal huske , at Fiscalis-programmet i sin nuvrende form endnu ikke har vret evalueret , og det vil derfor ikke vre en god id at udvide det p denne baggrund .
Programmet br fortstte i sin nuvrende form , og vi br ikke foretage nogen udvidelser .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , f sprgsml indeholder s megen politisk dynamit og s mange flelser som skattesprgsml .
Hr de fem farlige f ' er p svensk : " Fogden , Fjrdingsman , Flaskan , Flickan og Fan " .
" Det frste f er den myndige og strenge foged , der lurer p din velstand , din arveandel og din grd " - sdan skrev den svenske nobelpristager Erik Axel Karlfeldt ved det forrige rhundredskifte .
<P>
At skatterne spiller en srlig rolle i mit hjemland , hvor vi har verdens hjeste skatter , overrasker nok ingen .
Det er imidlertid ikke kun i Sverige , at det er vanskeligt at hndtere sprgsml om skatter - specielt p EU-niveau .
Der findes ogs en bekymring over , at nste skridt efter en flles dataudveksling kan vre en harmonisering af skatterne , ogs af de direkte skatter , sdan som Villiers og Honeyball for nylig ppegede .
<P>
Vi liberale er ikke villige til at lade EU trffe beslutninger om direkte skatter .
Derimod kan vi naturligvis se fordelene ved og ndvendigheden af et get samarbejde inden for dette omrde ogs .
Det handler om , at man hos skattetjenestemndene skaber strre forstelse for medlemsstaternes skattesystem - at man i et land f.eks. nsker at snke de hje skatter - ger uddannelsesniveauet og dermed forbedrer virkemden for beskatningssystemer i det indre marked , bekmper bedragerier og fremmer udviklingen inden for dataomrdet og srger for at f ansgerlandene optaget fuldt ud .
<P>
Vi sttter alts Kommissionens forslag og Garca Margallo y Marfil-betnkningen , vi er enige i ordfrerens prcisering vedrrende momssystemet og oprindelseslandsprincippet , og vi sttter ogs Budgetkontroludvalgets ndringsforslag .
<P>
Tillad mig at understrege vigtigheden af , at sprgsml om den personlige integritet og brugen af personoplysninger skal overholde gldende EU-regler og nationale regler .
Det er vigtigt - ikke mindst p det skattemssige omrde .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , selv om Kommissionens Fiscalis 2007-program og min gode kollegas , Jos Manuel Garca-Margallo y Marfils , betnkning har mange kvaliteter , er der et enkelt punkt , jeg savner .
Efter min opfattelse overser svel betnkningen som programmet de befjelser i beskatningsmssig henseende , der tillgges visse regioner , som hr . Lamassoure i sin betnkning , som De vil erindre , betegnede som " regionale samfund med lovgivende befjelser " eller som " forfatningsmssige regioner " .
Der er i virkeligheden ofte tale om nationer , som i forvejen befinder sig i en trngt situation , nr det glder de retlige rammer .
Det er eksempelvis tilfldet for mit land , Catalonien .
P det beskatningsmssige omrde kan vilkrene naturligvis vre forskellige .
Nr det eksempelvis glder de selvstndige baskiske samfund , rder disse over reelle befjelser .
Det samme er ikke tilfldet , nr det glder de selvstndige catalanske samfund .
Under alle omstndigheder nsker alle disse politiske enheder at kunne knytte direkte bnd til Kommissionen .
De nsker ogs at kunne deltage i rdsmder , hvor deres befjelser er p dagsordenen .
Det ndringsforslag , vi har stillet , peger i den retning .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , skatteunddragelse og skattesvig er desvrre almindelige foreteelser i alle europiske lande .
Omfanget af unddragelse og svig i det enkelte land hnger sammen med dets kultur og graden af borgernes samfundssind , men har ogs en overnational dimension , hvor der benyttes sofistikerede teknikker og metoder til at omg loven .
Det enkelte land m selvflgelig gennemfre de ndvendige foranstaltninger for at undg skatteflugt , men EU br ogs yde en indsats p dette felt .
I f.eks. Portugal har undersgelser af indiskutabel videnskabelig ldighed konkluderet , at det offentlige hvert r gr glip af mere end 25 % af de mulige skatteindtgter .
Hvis blot ca. en tredjedel ( 4.000.000.000 euro ) af disse skatteindtgter blev opkrvet , ville det ikke vre noget problem at opfylde de ml , som stabilitets- og vkstpagten opstiller , derunder balance i de offentlige finanser i 2004 .
<P>
Hertil kommer selvflgelig de sociale skader , der flger af de urimeligheder og den ulighed - det vil sige uretfrdighed - som et s liberalt skattesystem tillader og befordrer .
Enhver foranstaltning fra Fllesskabets side , der stter ind over for disse forhold , eksempelvis en viderefrelse af Fiscalis-programmet , som Europa-Parlamentets forslag har ajourfrt og styrket , og som ogs omfatter ansgerlandene , er derfor rigtig og velkommen og br stttes .
<P>
Skatteunddragelse og skattesvig har imidlertid ogs en overnational dimension og for en indsats herimod er det ikke nok - selv om det er vigtigt - at harmonisere de tekniske og administrative procedurer .
Der m mlbevidst arbejdes p at f ogs lovgivningen harmoniseret .
Den konomiske og Monetre Union indebrer fr eller siden , at skatter og afgifter m flge samme harmoniserede model i alle landene .
Selv om de skridt , der skal tages i s henseende ( og som forudstter en flles politik med de dertilhrende kompromiser ) , m vre forsigtige og fremadrettede , m hele denne politik gennemfres i overensstemmelse med de mlstninger , der blev opstillet for Europa p topmdet i Lissabon .
<P>
Nr Europa-Parlamentet s godkender , at Fiscalis-programmet viderefres som et helt ndvendigt instrument for , at det indre marked kan fungere effektivt , m vi samtidig afgive et klart signal herom , men det er jo ogs bare den anden side af den konomiske konkurrencedygtighed og finansielle konsolidering , som vi s ofte - med rette - gr os til talsmnd for .
<SPEAKER ID=292 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det program , som vi har drftet i aften , kendt som Fiscalis 2007-programmet , vil fortstte og udvide det eksisterende Fiscalis-program , som har eksisteret siden 1998 .
<P>
Inden Kommissionen besluttede at foresl Fiscalis 2007-programmet , evaluerede den det eksisterende Fiscalis-programs aktiviteter og resultater .
Evalueringen var baseret p rapporter om medlemsstaternes erfaringer med programmet .
Evalueringen viste , at medlemsstaterne betragtede programmet som et vigtigt vrktj i etableringen af et administrativt samarbejde mellem de forvaltninger , der har ansvaret for indirekte beskatning .
Kommissionen besluttede derfor , at de eksisterende programaktiviteter fortsat skulle finansieres af et fllesskabsprogram .
<P>
Kommissionen mente endvidere , at det var ndvendigt - isr i lyset af konklusionen af Rdets ad hoc-gruppe om skattesvig - at foresl en udvidelse af programmet til at omfatte direkte beskatning .
Det vil i fremtiden betyde , at skatteforvaltninger , der er beskftiget med direkte beskatning , vil have et vrktj til bedre samarbejde , som ligner Fiscalis-programmets tiltag med hensyn til skatteforvaltninger , der er beskftiget med direkte beskatning .
Kommissionen mener endvidere , at det er vigtigt at give s meget sttte som muligt til de lande , der forbereder sig til udvidelsen af EU .
<P>
Ansgerlandene ligestilles derfor med medlemsstaterne i dette program , som indeholder srlige mlstninger til opfyldelse af behovene i disse forvaltninger .
Jeg vil gerne tilfje , at det er meget vigtigt , at dette program vedtages inden udlbet af det nuvrende Fiscalis-program .
<P>
Jeg og Kommissionen er derfor meget glade for , at forslaget stttes af EU .
Jeg bifalder isr det positive bidrag fra hr . Garca-Margallo y Marfil , ordfreren for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
P grund af Rdets igangvrende undersgelse af dette forslag og Kommissionens strke nske om at f programmet vedtaget s hurtigt som muligt mener jeg , at den mest hensigtsmssige fremgangsmde p nuvrende tidspunkt vil vre ikke at acceptere Parlamentets ndringsforslag .
Isr synes ndringsforslag 1 og 2 i forbindelse med de budgetsprgsml , der blev rejst i betnkningerne , at vre i modstrid med aftalerne mellem vores respektive institutioner om budgetdisciplin og indeholder ikke andet end gentagelser af indholdet i forslaget med hensyn til programmets konomiske rammer .
<P>
ndringsforslag 3 og 4 er mere vidtrkkende end Fiscalis 2007-programmet , der udelukkende er en administrativ foranstaltning .
ndringsforslag 5 er overfldigt , da Parlamentet allerede har ret til at gennemg de relevante dokumenter .
ndringsforslag 6 vil st i vejen for tilstrkkelig gennemfrelse af programmet .
ndringsforslag 7 er overfldigt , da beslutningen allerede indeholder bestemmelser om regelmssig opflgning af opnelse af mlstningerne .
ndringsforslag 8 er ogs overfldigt , da det nuvrende program ikke har nogen direkte virkning p lokale skattemyndigheder , og jeg nvner dette i forbindelse med bemrkningerne fra hr . Mayol i Raynal .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen vil n til enighed om disse sprgsml .
Rdet er allerede i frd med at drfte forslaget i detaljer og vil gre sit bedste for at n til enighed s hurtigt som muligt .
Deres sttte til forslaget er meget vigtig for at n det pgldende resultat .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for denne sttte .
<P>
Som yderligere svar p fru Villiers ' bemrkninger mener Kommissionen , at der er vgtige grunde til at udvide programmet til at omfatte direkte beskatning , ikke mindst fordi Rdet selv i sin ad hoc-gruppes rapport udtrykkeligt har henstillet til bedre samarbejde inden for direkte beskatning .
Som fru Villiers mske er klar over , er jeg helt bevidst om , at direkte beskatning , f.eks. i tilflde af bidrag til pensionskasser p tvrs af grnserne , i vid udstrkning er et sprgsml om nationale politiske prferencer .
Det er en holdning , som jeg ofte har forsvaret , bde inden for Kommissionen og i andre sammenhnge .
P dette omrde er jeg helt enig med fru Villiers .
Men her taler vi om administrativt samarbejde , og det grundlggende sprgsml er bekmpelse af svig .
Jeg er sikker p , at fru Villiers bryder sig lige s lidt om svig som Kommissionen .
Men t er ikke at bryde sig om det , noget andet er at gre noget ved det .
Hvis vi nsker at bekmpe svig inden for direkte beskatning , m vi lette samarbejdet mellem skattemyndighederne .
Med al respekt for fru Villiers tror jeg , at det er en meget drlig id ikke at g ind for samarbejde mellem skattemyndighederne inden for direkte beskatning .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0219 / 2002 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsikringsformidling ( 5462 / 1 / 2002 - C5-0148 / 2002 - 2000 / 0213 ( COD ) ) ( Ordfrer : Berenguer Fuster ) .
<SPEAKER ID=296 NAME="Berenguer Fuster (PSE)">
Hr. formand , vi er i gang med sidste fase af et initiativ fra Kommissionen - et godt initiativ fra Kommissionen , vil jeg sige - som har til forml at harmonisere lovgivningerne for forsikringsmglervirksomhed .
Det er et omrde , som endnu ikke er blevet harmoniseret .
Men det hul bliver lukket nu , og heldigvis p en god mde , synes jeg , for det indre marked vil vre ufuldstndigt , hvis der ikke er nogen flles regler p forsikringsomrdet for handelsnet .
Hvis forsikringsselskaberne kan operere p Unionens omrde uden grnser , er det ogs en indlysende ndvendighed , at de , der tilbyder deres produkter , kan operere med flles bestemmelser , med etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser , det vil sige p det indre marked .
<P>
Men det er ikke bare det , der er ndvendigt , det er ogs ndvendigt at harmonisere vores lovgivninger for at f en hj standard for forbrugerbeskyttelse p et omrde som dette , hvor der er betydelig forskel p de oplysninger , som den , der slger produkterne , og den , der kber dem , har .
Og det ml indgr i dette forslag til direktiv .
<P>
Ved frstebehandlingen vedtog Parlamentet 40 ndringsforslag , hvoraf nogle dog blev vedtaget med et meget lille flertal .
I den flles holdning blev lidt over halvdelen accepteret enten i deres fulde ordlyd eller i hvert fald i princippet .
Under andenbehandlingen har Parlamentet insisteret p nogle af de ndringsforslag , der ikke blev vedtaget , men det har gjort det p nogle betingelser , der efter min mening gr , at det kan forventes , at de bliver vedtaget af de vrige institutioner .
<P>
Jeg vil gerne i denne forbindelse fremkomme med nogle overvejelser om proceduren med flles beslutningstagning , som fr os til at tnke , at hvis den procedure skal indfres generelt , hverken kan eller br det fre til en undig forlngelse af behandlingen og heller ikke til , at de medlovgivende institutioner , hvis de deles af forskellige holdninger , hver isr stdigt fastholder deres holdning uden at n frem til fornuftige aftaler .
Hvis den aftale kan indgs uden forligsprocedure , vil det vre det bedste , og hvis det er sdan , er det et ml , som efter min mening kan ns i behandlingen af dette direktiv , for Parlamentet har vist , hvordan det kan deltage fuldt ud i lovgivningsprocessen ved at samarbejde med andre institutioner , uden at lovgivningsprocessen forlnges undigt af den grund .
<P>
Men proceduren har ogs sine problemer , og mske er det strste problem systemet med forhandlinger i Parlamentet .
I modstning til andre parlamenter forhandler vi ikke her imod forslagene , og derfor synes det , som om enhver bestrbelse p at forsge at overbevise Dem om visse ndringsforslags fordele eller ulemper er nyttesls .
Men jeg kan alligevel ikke lade vre med i det mindste at forsge at gre rede for rsagerne til , at jeg modstter mig og foreslr at stemme imod nogle af de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg hber ikke , at det bliver en nyttesls indsats , for en filosof fra mit land har sagt , at en nyttesls indsats frer til tungsindighed , og p denne tid af aftenen vil jeg ndigt blive tungsindig .
<P>
Jeg modstter mig ndringsforslag 2 og 14 , som blev vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml . Og jeg modstter mig ndringsforslag 2 s strkt som overhovedet muligt , og det gr jeg af flere grunde , for det frste af tekniske grunde .
ndringsforslaget har til forml at undtage visse tilflde fra harmoniseringen , og de ville , hvis det blev vedtaget , vre i modstrid med andre dele af direktivet .
Andre dele , mine damer og herrer , som blev vedtaget under formuleringen , der er accepteret af Rdet og Kommissionen som flge af Parlamentets ndringsforslag under frstebehandlingen .
Hvordan kan vi vedtage et ndringsforslag , der er i modstrid med vores egne tekster ?
<P>
For det andet , og det er ikke mindre vigtigt , hvis man , som det foresls i ndringsforslag 2 , forsger at undtage visse tilflde af mgling fra harmoniseringen , vil det betyde hverken mere eller mindre , end at en stor del af salget af forsikringsaftaler ikke ville vre omfattet af de mekanismer til forbrugerbeskyttelse , som direktivet indeholder , og det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg som PPE-DE-Gruppens skyggeordfrer nske min socialdemokratiske kollega , hr . Berenguer Fuster , tillykke med et fremragende stykke arbejde , hvormed der er opnet en bemrkelsesvrdig grad af enighed p tvrs af partierne inden for Parlamentet og udvalget .
<P>
Jeg bifaldet Rdets flles holdning , som er langt bedre og mere forstelig end Kommissionens oprindelige forslag . Den flles holdning er sammenhngende og inkorporerer ca .
20 af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen , herunder adskillige , som jeg har stillet , f.eks. om behovet for at vre p hjde med udviklingen inden for den elektroniske verden med internet og elektronisk lagring af data , undtagelser i forbindelse med telefonsalg , undtagelser for rejseindustrien i forbindelse med mindre kontrakter samt om tiltag til sikring af , at direktivets anvendelsesomrde ikke blot udvides til at omfatte oplysninger om produkter .
<P>
Jeg kan fuldt ud acceptere kompromisndringsforslag 15 om overgangsbestemmelser til undtagelse af eksisterende mglere og kompromisndringsforslag 7 om regelmssig gennemgang af registrering i stedet for mit oprindelige forslag om en gennemgang hvert tredje r .
<P>
Det blev oprindeligt vedtaget af udvalget for at sikre opretholdelsen af hje standarder for redelighed og professionelle standarder for forsikringsformidlere eller forsikringsmglere , som vi kalder dem i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg sttter isr Rdets forslag om udveksling af oplysninger mellem kompetente registreringsmyndigheder og gr ind for , at rammerne for forsikringsvirksomhed skal faststtes i forsikringsmglernes registreringsproces , isr med henblik p kategorien for bundne forsikringsformidlere .
<P>
Efter nje overvejelse kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 2 , da jeg mener , at det vil skabe problemer for Rdet ved at reducere direktivets anvendelsesomrde .
Hvis ndringsforslaget vedtages , vil det vre ndvendigt med forlig .
<P>
Jeg sttter kompromisndringsforslag 16 for at undg princippet om bedst mulig rdgivning , som vil medfre for store byrder for industrien .
Jeg vil fortsat sttte ndringsforslag 18 , der er udarbejdet til at reducere byrden for industrien ved at sikre , at forpligtelsen til at fremlgge oplysninger kun glder p anmodning fra kunden .
<P>
Til opsummering kan jeg sige , at der er tale om et banebrydende stykke lovgivning , som vil vre en integreret del af handlingsplanen vedrrende finansielle tjenesteydelser og den frste EU-lovgivning , som er udformet specifikt for forsikringsformidlere .
Den vil tjene som model for andre typer formidlere inden for finansielle produkter og uden tvivl ogs p andre omrder .
<P>
Denne definitive foranstaltning vil vre nyttig for Europas forbrugere , da den vil medvirke til etablering af et sikkert og konkurrencedygtigt flles europisk forsikringsmarked med gensidigt anerkendte og acceptable standarder for professionel kompetence ved anvendelse af det konomiske pas med en faststtelse af minimumsstandarder frem for foreskrevne harmoniseringstiltag , som mange har hvdet var ndvendige .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren .
Jeg ser frem til en hurtig gennemfrelse af EU-lovgivningen .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg erstatter Karin Riis-Jrgensen , der har andre vigtige opgaver i aften .
<P>
Frst vil jeg takke kommissr Bolkestein , der atter har prsenteret et velafbalanceret forslag om gennemfrelse af det indre marked , denne gang inden for finansielle tjenesteydelser .
Jeg vil ogs takke ordfreren Berenguer Fuster for et flot stykke arbejde fra frstebehandlingen til dagens anden og meget hurtige behandling .
<P>
Det er gldeligt , at Rdet langt hen ad vejen flger Parlamentets oplg fra frstebehandlingen .
Dette forslag vil gre det muligt at tilbyde grnseoverskridende forsikringstjenester samtidig med en hj grad af forbrugerbeskyttelse .
Det friere marked , der gavner forbrugerne - strre udbud , bedre konkurrence , lavere priser - afbalanceres godt af kravet om beskyttelse af forsikringstagerne .
<P>
At denne balance mellem marked og forbrugerbeskyttelse finder det rette niveau og fles rimelig , er utroligt vigtigt for et strre grnseoverskridende marked .
Det handler grundlggende om tillid , noget , som vi netop nu ser p finansmarkederne .
<P>
Bestemmelserne skal vre udformet p en mde , s de skaber tillid hos dem , der udgr markedet , det vil sige forbrugerne .
Det handler ikke om , som hr . Tannock sagde , at harmonisere alle bestemmelser , men snarere om at finde metoder til en gensidig accept af gldende regler i de forskellige medlemslande .
Jeg tror , at det er en klog lsningsmodel .
<P>
Vi liberale er generelt enige i strstedelen af ndringsforslagene , selv om vi stter sprgsmlstegn ved det kloge i at vedtage visse af dem .
Lad mig nvne det vigtigste ndringsforslag , der p vsentlige punkter ndrer hele forslaget . Ligesom hr .
Berenguer Fuster og andre taler jeg om det andet ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere .
Det vil skade forbrugerne og deres krav om sikkerhed .
Det vil desuden kunne medfre konkurrenceforvridning .
Vi stemmer alts nej til dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Fru formand , det nye udkast til forslag om flles europisk forsikringsmglervirksomhed sikrer et hjt niveau af professionalisme og kompetence blandt forsikringsformidlere .
Vores flles ml er at sikre , at alle personer , fysiske og juridiske , som beskftiger sig med forsikringsmgling , registreres af en kompetent myndighed p grundlag af et minimumsst af faglige kvalifikationskrav .
En flles registreringsordning for forsikringsformidlere skal gre det lettere for dem at udve deres virksomhed p tvrs af grnserne i henhold til reglerne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser .
Forslaget sikrer ligeledes et hjt beskyttelsesniveau for forsikringstagernes interesser .
<P>
Desvrre har Kommissionens oprindelige forslag ikke taget tilstrkkelig hjde for de forskellige europiske forsikringsmarkeder .
Forslaget ville have medfrt en urimelig bureaukratisk byrde for mange forsikringsformidlere uden at ge forbrugerbeskyttelsen .
Vores ndringsforslag fra frstebehandlingen henviser specifikt til de personer , hvis hovederhverv ikke er at slge forsikringer , men at tilbyde standardiserede forsikringskontrakter , som har vret almindelig brugt i mange lande i mange r , f.eks. rejseforsikringspakker eller bilforsikringer , der udbydes af rejsebureauer og bilforhandlere .
<P>
Forbrugerbeskyttelse prioriteres hjt inden for forsikringsmglervirksomhed i mit eget land , og ja , rejsebureauer og bilforhandlere har ret til at slge standardiserede produkter .
Mange rs problemfrie erfaringer viser , at den nuvrende praksis er i bde forsikringsformidlernes og kundernes interesse .
<P>
Omkostningerne i forbindelse med forsikringsmglervirksomhed m ikke ges , navnlig ikke , hvis der ikke er nogen fordele for kunderne .
Det er heller ikke godt for nogle medlemsstater at vedtage strengere bestemmelser om krav til oplysninger , som ikke vil give nogen fordele til kunderne , men blot skabe konkurrenceforvridning mellem europiske tjenesteydere .
Det glder mig , at mine kolleger stttede mine ndringsforslag under afstemningen i udvalget , og jeg hber , at de vil sttte dem i morgen .
<P>
Direktivet , som det ser ud ved andenbehandlingen , er et godt udkast , under forudstning af at der findes et rimeligt kompromis mellem medlemsstaternes , forsikringsformidlernes og kundernes retmssige interesser .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne som et supplement til min tale den 13. november 2001 kommentere flgende : For det frste vil jeg gerne takke ordfreren og skyggeordfreren fra de kristelige demokrater for det fremragende arbejde .
Jeg mener , at svel Kommissionens forslag som Parlamentets betnkning bidrager yderligere til at styrke det indre marked p det finansielle omrde , til at lette udvelsen af virksomhed p tvrs af grnserne og til mere harmonisering p dette omrde , som jo er afhngigt af borgernes tillid og er vigtigt for gennemsigtigheden .
<P>
Nogle ndringsforslag er allerede blevet diskuteret .
Jeg vil personligt gerne komme ind p ndringsforslag 6 , med hvilket der srges for strre gennemsigtighed , fordi vi nsker , at det ud over de foreslede metoder skal fremg af registret , i hvilket land eller hvilke lande de enkelte formidlere udver virksomhed i henhold til bestemmelserne om etableringsfrihed eller om fri udveksling af tjenesteydelser .
<P>
Desuden vil vi srge for flere kontrolmuligheder , idet vi i ndringsforslag 10 ogs giver forbrugerorganisationerne klagemulighed .
I ndringsforslag 12 drejer det sig om , at vi regulerer sprgsmlet , som altid diskuteres igen og igen , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt oplysninger skal gives efter anmodning eller ej , sledes at der skal gives underretning om kundens rettigheder , og kunden kan anmode om detaljerede oplysninger .
<P>
Til ndringsforslag 2 vil jeg gerne sige , at man ikke skal misforst det .
Vi er ikke imod harmonisering .
Men vi har meget forskellige regler i mange lande . F.eks. er der mange krav til kreditinstitutter i dette direktiv , som allerede stilles p forhnd .
Derfor skal der med ndringsforslag 2 tages hjde for disse forskellige regler i lande , hvor der p forhnd stilles hjere krav , idet man kan forholde sig forskelligt til dem , men ikke m modarbejde grundholdningen i direktivet .
<SPEAKER ID=302 NAME="Bolkestein">
. ( EN ) Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke Europa-Parlamentet og isr ordfreren , hr . Berenguer Fuster , for den velovervejede og effektive behandling af denne sag .
Efter andenbehandlingen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml blev der kun stillet 18 ndringsforslag til plenarmdet .
Det er bevis p kvaliteten af den flles holdnings tekst , som hr . Berenguer Fuster nvnte i udvalget i sidste uge .
Det er ikke blot en kompliment .
Den flles holdning flger endog i vid udstrkning den holdning , som Parlamentet fremlagde under frstebehandlingen .
Den tog hjde for vedtagelsen af de vigtigste ndringsforslag , som medfrte en klar forbedring af det oprindelige forslag .
<P>
I handlingsplanen vedrrende finansielle tjenesteydelser blev forsikringsformidlere identificeret som et prioriteret ml .
Forsikringsformidlere konfronteres med hindringer , der forhindrer dem i at drage den fulde fordel af frihederne i traktaten , og det virker hmmende p det indre marked .
<P>
Direktivet , som flger teksten i den flles holdning , vil sikre , at en forsikringsformidler kan udfre sine aktiviteter i hele det indre marked , nr denne er registreret i egen medlemsstat .
Det vil forbedre funktionen af det indre marked inden for forsikring , isr med hensyn til detailmarkeder .
Direktivet vil samtidig sikre , at forbrugerne beskyttes ved faststtelse af relevante krav til oplysninger .
<P>
Rdets flles holdning , som nu er forelagt Parlamentet , er helt i overensstemmelse med de vigtigste ml i Kommissionens forslag .
Kommissionen sttter teksten .
Men det er uhyre vigtigt at sikre , at den svre balance , der er opnet i den flles holdning , ikke delgges af ndringsforslag , som ikke er i overensstemmelse med de grundlggende ml .
<P>
Jeg vil nu g over til de ndringsforslag , der er til behandling p plenarmdet .
Kommissionen kan acceptere flgende ndringsforslag : 1 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 10 , 11 , 12 , 15 og 16 .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 17 , som har til forml at klarlgge direktivet for at undg misforstelser .
<P>
Kommissionen kan dog ikke acceptere ndringsforslag 2 , 9 , 13 , 14 og 18 af flgende grunde : ndringsforslag 2 , som hr . Berenguer Fuster , hr .
Tannock og hr . Schmidt lige har nvnt , har til forml at udelukke en stor gruppe forsikringsformidlere fra anvendelsesomrdet som f.eks. bilforhandlere , der slger bilforsikringer , rejsebureauer , dyrlger , formidlere for industrivirksomheder og diverse bankforsikringsaktiviteter .
<P>
Sdanne udelukkelser vil pvirke salget af en lang rkke forsikringsprodukter og medfre vsentlige risici .
Disse udelukkelser vil forpurre indholdet af direktivet .
Derudover vil de pgldende forsikringsformidlere ikke vre i stand til at udnytte de fordele , som direktivet medfrer .
Hvis disse formidlere ikke fr del i fordelene af det indre marked , deler jeg hr . Berenguer Fusters bekymring om ndringsforslaget .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslaget .
<P>
I henhold til ndringsforslag 9 indfres en overgangsperiode med det forml at lette anvendelsen af direktivet for de forsikringsformidlere , der allerede udfrer deres erhverv inden datoen for Kommissionens vedtagelse af forslaget , nemlig september 2000 .
Kommissionen har allerede hilst denne id velkommen ved frstebehandlingen , men da ndringsforslag 15 er mere i trd med direktivet , vil Kommissionen foretrkke vedtagelse af dette ndringsforslag i stedet for ndringsforslag 9 .
<P>
Selv om en grundlggende del af forslaget og den flles holdning er at sikre et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse ved at give kunderne mulighed for at f oplysninger og bedst mulig rdgivning , vil ndringsforslag 13 st i vejen for dette krav .
I ndringsforslaget faststtes det , at rdgivning fra en forsikringsformidler skal vre baseret p princippet om bedst mulig rdgivning .
Kommissionen kan ikke acceptere dette ndringsforslag .
Det vil medfre enorme vanskeligheder for forsikringsformidlernes arbejde .
Det vil ogs medfre strre retlig usikkerhed og vre kilde til juridiske konflikter .
Sidst , men ikke mindst vil det ge omkostningerne til forsikringsformidling .
Teksten i den flles holdning indeholder allerede en afbalanceret bestemmelse , der gr det obligatorisk at give relevant rdgivning p grundlag af en objektiv analyse af de forsikringskontrakter , der er til rdighed p markedet .
Denne bestemmelse sikrer et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse .
<P>
ndringsforslag 16 , som henviser til en objektiv analyse , er i trd med den flles holdning og kan forbedre teksten .
<P>
Det sidste ndringsforslag , som jeg nsker at drfte , er ndringsforslag 14 , som i forbindelse med jeblikkelig dkning har til forml at indfre en afvigelse fra princippet om , at oplysninger , som det er fastsat i direktivet , skal vre i skriftlig form .
Det vil vre til skade for det hje niveau af forbrugerbeskyttelse .
Den flles holdning tager allerede hjde for indholdet i ndringsforslag 44 fra frstebehandlingen .
Hvis det nye ndringsforslag accepteres , vil kunderne udelukkes fra at modtage de oplysninger , som er fastsat i direktivet .
Samme begrundelse glder for ndringsforslag 18 , som har til forml at reducere forsikringsformidleres forpligtelse til at specificere kundens krav .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0177 / 2002 ) af Stihler for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande ( KOM ( 2002 ) 724 - C5-0095 / 2001 - 0299 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=306 NAME="Stihler (PSE)">
. ( EN ) Fru formand , baggrunden for denne betnkning er velkendt , men vrd at gentage , da den er meget vigtig .
I november 2000 advarede Det Internationale Havundersgelsesrd om , at torskebestanden i Nordsen og farvandene vest for Skotland og den nordlige kulmulebestand var i alvorlig fare for at bryde sammen .
<P>
Det Internationale Havundersgelsesrd anslr , at torskebestanden i Nordsen er p det laveste niveau siden 1963 , og at tekniske foranstaltninger og TAC-reduktioner i sig selv ikke vil vre tilstrkkeligt til at genoprette bestandene inden for de fastsatte grnser .
Situationen synes at vre den samme for torsk i Kattegat , Det Irske Hav og vest for Skotland .
Situationen for kulmule er knap s dramatisk , men bestandene skulle vre halveret siden 1980 ' erne .
<P>
P Rdets ( fiskeri ) mde i december 2000 blev det besluttet , at der er brug for mere langsigtede bevaringsforanstaltninger ud over en reduktion af den totale tilladte fangstmngde for 2001 .
Kommissionen blev bedt om at fremlgge forslag til en flerrig genopretningsplan .
I 2001 vedtog Kommissionen forskellige hasteforanstaltninger til begrnsning af fiskeriet efter disse arter , og i juni 2001 udsendte den en meddelelse , som skitserede dens strategi for genopbygning af torske- og kulmulebestandene i EU-farvande og tilstdende farvande .
<P>
Det nuvrende forslag til en flerrig genopretningsplan for torsk og kulmule kommer i forlngelse af denne meddelelse .
Jeg bifalder generelt foranstaltninger , som omfatter mlrettet genopretning af begge bestande , faststtelse af TAC ' er , s de sikrer en rlig stigning p 30 % for torskebestandene og 15 % for kulmulebestandene med en vre og nedre grnse for den tilladte ndring i TAC fra r til r p 50 % , et system med en ordning til reduktion af fiskeriindsatsen , get kontrol , i srdeleshed med hensyn til satellitsporing for fartjer p over 50 m , positionsrapportering , krav vedrrende landinger , mngden af fisk om bord og bestemmelser for vejning og transport samt eventuel anvendelse af midlertidigt lukkede omrder i op til 60 dage .
<P>
Jeg mener , at vi m prioritere en vellykket genopretningsplan for bestandene .
Vi m for enhver pris undg , at torsk og kulmule forsvinder fra de nordlige farvande som i Canada .
I Canada blev der indfrt en fredningsperiode for torsk i 1992 .
Omkring 30.000 mennesker mistede deres arbejde , det hjeste tal i Canadas historie .
Torskebestanden forsvandt p grund af mange komplicerede faktorer , herunder for meget fiskeri , og nu - 10 r senere - er bestandene endnu ikke genoprettet .
<P>
Vi kan ikke ignorere de kologiske advarselstegn .
Under afstemningen i udvalget blev henvisningerne til kulmule fjernet fra betnkningen .
Selv om der er uenighed om , hvorvidt torsk og kulmule skal behandles samlet , virker Kommissionens forslag acceptabelt , under forudstning af at der tages tilstrkkelig hjde for de to arters specifikke situationer .
Der har vret sat sprgsmlstegn ved de prcise tal og niveauer for kulmulebestande , men vi skal blot se p fakta .
Der er nye videnskabelige beviser i forbindelse med den foreslede foranstaltning for kulmule , som viser , at der kan slkkes lidt p mlstningerne og den forventede procentvise forgelse af bestanden .
<P>
Der er behov for en rkke foranstaltninger , som for det frste fungerer og for det andet minimerer konsekvenserne for sektoren .
En vellykket genopretningsplan skal prioriteres , men samtidig br der foretages en rlig vurdering af fremskridt og sociokonomisk virkning .
Hvis bestandene ikke genoprettes , vil det resultere i sociokonomiske problemer .
Uden fisk vil der ikke vre fiskeri .
<P>
Jeg vil gerne opfordre alle kolleger til at stemme for ndringsforslag 2 , 4 , 6 , 7 , 8 , 10 , 11 , 12 , 13 , 15 og 16 og stemme imod ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 9 og 14 .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil indlede med at beklage kommissr Fischlers fravr .
Jeg mener , at denne forhandling er s vigtig , at han burde vre her i dag .
<P>
Njagtige , gennemsigtige og verificerede videnskabelige rapporter , der er udarbejdet i samarbejde med sektoren , burde vre det vigtigste grundlag for reformen af den flles fiskeripolitik , for at bevarelsen af vores fiskearter kan blive trovrdig .
Det er helt ndvendigt at diagnosticere ressourcernes sande tilstand prcist og njagtigt , for i modsat fald kunne vi behandle en forstuvet ankel med kemoterapi .
<P>
EU burde vre frende inden for havforskning , men det er vi ikke , ikke engang - og det er henvendt til kommissr Fischler - med hans reformforslag , som stter videnskaben i anden rkke .
<P>
I sidste uge erklrede Robin Cook fra havforskningslaboratoriet i Aberdeen , som er rdgivende medlem af ICES , p et mde for havforskere , at den fiskerireform , der foresls , er baseret p meget drlige og ikke srlig gennemsigtige videnskabelige rapporter .
<P>
instituttet i Dublin - bemrk venligst , at jeg ikke nvner nogen spansk forsker - sagde , at fishermen are scientists , at man skal benytte sig af de mange frstehndsoplysninger , som de sidder inde med , og som i jeblikket ringeagtes .
<P>
Den canadiske forsker hr . McGuire har ogs afvist de katastrofale rapporter om kulmule .
Sektoren afviser det blankt .
Vi ved , at ICES og Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri er uenige , og de bragte igen revisionen af de eksisterende rapporter om kulmule op i Lissabon og Kbenhavn .
Og hr . Fischler vil uden en rapport om konomiske , sociale og regionale virkninger sidestille torsk og kulmule , som er meget forskellige arter og tilflde , og han trffer drastiske og uafvendelige foranstaltninger for at nedbringe flden , som om der ikke var alternative foranstaltninger til bevarelse af bestanden , mens man afventer de afsluttende rapporter .
Jeg anmoder kommissren om for en gangs skyld at tnke sig grundigt om .
<P>
Fiskeriudvalget vedtog ndringsforslag 1 - jeg kan forst , at ordfreren er imod at adskille de to arter - som Parlamentet forhbentlig vedtager .
Hvis det ikke sker , hber jeg , at Rdet kan f det ind .
<P>
Vi nsker at beskytte ressourcerne , men ikke for enhver pris og ikke med enhver foranstaltning .
Vi nsker , at de kologiske rapporter medfrer konomiske og sociale rapporter , og at der tages hensyn til en sektor , som har fisket de samme steder i flere generationer og ikke forstr Kommissionens forslag i betragtning af deres resultater , og de anmoder om , at der udvlges andre biologiske referencepunkter , som er brede og mere njagtige .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at g i dybden med reformen af den flles fiskeripolitik og havforskningen med flere menneskelige ressourcer og materialer .
Jeg anmoder om , at forslaget om kulmule revideres , for deraf afhnger en sektor , der krver mere gennemsigtighed , mere deltagelse , mere dialog , mere objektivitet og mere trovrdighed for at kunne acceptere de forslag , som Kommissionen forelgger .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Fru formand , jeg vil nske min kollega Catherine Stihler hjerteligt tillykke med hendes glimrende arbejde , som giver Rdet mulighed for at vedtage en plan , der er meget mere afbalanceret for disse to arter .
Men jeg kan ikke vre enig i hendes nske om som ordfrer igen at inddrage kulmule i denne betnkning .
Som hun udmrket ved , stillede jeg i udvalget 13 ndringsforslag , som havde til forml at mildne foranstaltningerne for kulmule , og over halvdelen faldt bort , fordi udvalget vedtog hr . Varelas ndringsforslag , som adskiller de to arter .
Hvis betnkningen nu alligevel blev vedtaget for begge arter samtidig , ville det vre meget urimeligt .
<P>
Den flles fiskeripolitik skal finde et ligevgtspunkt mellem foranstaltninger til bevarelse af ressourcerne , en fornuftig tilpasning af flden i de enkelte stater og opretholdelse af den konomiske aktivitet i de regioner , der er afhngige af fiskeri .
Det drejer sig om en kompliceret strategi .
For det frste fordi det ikke bare er overfiskning , der svkker ressourcerne : Tilfldig fangst af arter til fremstilling af mel bryder torskens og kulmulens fdekde og er i hj grad bestemmende for den situation , som de to arter befinder sig i .
Det er rigtigt , at der er stor forskel p de to fiskearter , hvad angr deres ddelighed og vkst og de aktioner , der er ndvendige for deres bevarelse .
Situationen for torsken i Nordsen er forskellig fra situationen for torsken vest for Skotland , ligesom situationen for kulmulen i det nordlige omrde sydvest for Irland er forskellig fra situationen for kulmulen ved Frankrigs kyster .
<P>
Ikke alle arter - og det er noget , som skal siges hjt og tydeligt - og ikke alle fiskepladser er i samme tilstand .
Derfor mente Fiskeriudvalget , at situationen for kulmule er anderledes end situationen for torsk , og at der br trffes nogle andre foranstaltninger for kulmule end for torsk , som br vedtages p grundlag af verificerede videnskabelige rapporter .
Der findes ikke et indiskutabelt , samlet og enestende videnskabeligt grundlag , som siger , at kulmulebestanden i det nordlige omrde befinder sig uden for den sikre biologiske grnse , og det synes ikke at vre ndvendigt med drastiske styringsforanstaltninger for at redde denne bestand .
<P>
Vi m ikke glemme den store konomiske og sociale indvirkning , som disse foranstaltninger vil f p fiskersamfundene .
Kommissionen har ikke gennemfrt nogen undersgelse af disse flger og heller ikke af dem , der br tages i betragtning , nr planen gennemfres , ligesom den heller ikke har forelagt en evaluering af de hasteforanstaltninger , den vedtog i 2001 .
Og det skal ogs sige , at TAC ' en for kulmule blev nedsat med 51 % mellem 1999 og 2001 .
<P>
Den europiske fiskerflde har naturligvis brug for at vide , hvilke fremtidsudsigter der er for dens aktivitet .
Derfor er min gruppe imod drastiske nedsttelser , som kan strkkes ud over lngere tid .
Og derfor sttter vi ordfrerens ndringsforslag 8 , og jeg vil igen nske hende hjerteligt tillykke med det glimrende arbejde , hun har udfrt .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Fru formand , denne betnkning er meget betydningsfuld , da det er frste gang , at EU drfter genopretningsplaner for fiskebestande .
Da det er frste gang , er det vigtigt at gre det ordentligt .
Vi skal sikre , at de foranstaltninger , som vi trffer , vil stoppe nedgangen og genoprette flere af torske- og kulmulebestandene .
<P>
Kommissionens forslag er omfattende og vil bestemt have en virkning p de involverede fiskerisektorer , men Kommissionen har vret ndt til at kre en hrd linje , fordi bestandene er s sm .
Som ordfreren har sagt , vil der ikke vre nogen fiskeindustri i fremtiden , da der ikke vil vre nogen fisk , hvis vi ikke gr noget ved fiskebestandene .
Det Internationale Havundersgelsesrd har fastsat , at torskebestandene i Nordsen er de mindste siden 1963 .
Situationen er mske knap s alvorlig for kulmulebestandene , men de er dog stadig under et tilfredsstillende niveau , og advarselslamperne har blinket i et godt stykke tid .
<P>
Kommissionen , Fiskeriudvalget og Rdet hvder at vre enige om de forebyggende foranstaltninger , der trffes p det grundlag , at manglen p beviser ikke skal bruges som undskyldning for ikke at forhindre en nedgang i fiskebestandene .
Med andre ord skal der handles , s snart der er rimelig grund til at formode , at torske- og kulmulebestandene har brug for beskyttelse .
Det er prcis det , som Kommissionen har gjort .
Men hvad har Fiskeriudvalget gjort ?
Udvalget hvdede , at der ikke var nogen krise med hensyn til kulmule , og fjernede det fra forslaget .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at vi m stemme imod dette ndringsforslag .
Det er helt uacceptabelt .
Der er ikke tale om en forebyggende foranstaltning i forbindelse med fiskeriforvaltning .
Udvalget nikker og samtykker og fortstter bare , som om intet var hndt .
Vi kan ikke fortsat ngte at se realiteterne i jnene .
Vi m se i jnene , at disse bestande er truede , og vi m beskytte fiskeindustrien .
Vi gr ikke fiskeindustrien nogen tjenester p lang sigt ved denne snversynede , nationalistiske og kortsigtede fremgangsmde .
Hvis betnkningen accepteres , som den er , bliver Gruppen De Grnne ndt til at stemme imod .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Fru formand , p 20 r er torskebestanden i Nordsen reduceret med tre fjerdedele .
Samtidig faldt antallet af torskefiskere i mit land betydeligt .
Mens der i 1980 endnu var 310 kuttere , der fiskede efter torsk under nederlandsk flag , er de fleste fiskere nu get over til fladfisk , og der er nu kun en hndfuld kuttere tilbage , som fisker efter torsk .
Alligevel viser denne reduktion af antallet af fiskere sig ikke at vre nok .
Med rette stiller Kommissionen forslag om flerrige genopretningsplaner for torsk og kulmule .
I Kommissionens forslag om en reform af den europiske fiskeripolitik , som kommissr Fischler for nylig forelagde , savner vi netop de nedskringer , som er forbundet med fiskebestandene .
Forbindelsen med torsk og i mindre grad med kulmule er tydelig .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med fru Stihler , nr hun i begrundelsen for betnkningen siger , at en vellykket genopretning af bestandene skal prioriteres .
Pakken med foranstaltninger skal vre effektiv , men den skal ogs lgge vgt p den sociokonomiske skade , som fiskerisektoren lider .
Der er ingen mening i at stte sektoren under pres , uden at de trufne foranstaltninger har en positiv virkning p bestandene .
Derfor er kontrol med foranstaltningernes effektivitet vigtig .
Foranstaltninger br ophves , s snart det viser sig , at de ikke har nogen positive virkninger .
<P>
Som et drligt eksempel p en sdan meningsls foranstaltning minder jeg Kommissionen om ndplanen for torsk , som den indfrte i vinteren 2000 for Nordsen .
Denne ndplan , hvormed en del af Nordsen blev lukket for fiskeri , havde den modsatte virkning .
I de bne omrder steg fiskeripresset enormt , mens fiskekoncentrationerne i de lukkede omrder meget hurtigt blev fanget efter genbningen .
De lukkede omrder var iflge fiskeribiologer ikke rigtig i overensstemmelse med torskens ynglepladser .
P grund af fldekoncentrationen i de bne omrder var der overfiskeri i srbare zoner .
Fiskere og biologer konkluderede efter min opfattelse med rette , at det for Kommissionen dengang ikke s meget gjaldt om effektiviteten , men mere om den politiske gennemfrlighed .
En gentagelse af denne fiasko og manglen p proportionalitet br undgs .
Det kan ikke vre sdan , at de nederlandske fiskere , som har lov at fange 10 % af den totale tilladte fangstmngde , TAC , for torsk , begrnses meget mere i deres fiskeriaktiviteter end britiske fiskere , som fanger 40 % af TAC .
<P>
I forbindelse med de foranstaltninger , som tages op i kommissionsforslaget , fremstter jeg en rkke kommentarer .
For det frste er de frnvnte lukninger af omrder et eksempel p , hvordan man ikke skal gre .
jeblikkelige fiskestop , hvis der i et omrde findes en hj koncentration af ungfisk , kan derimod vre en effektiv foranstaltning .
Tekniske foranstaltninger kan navnlig vre vigtige for de fiskere , som har torsk som bifangst .
<P>
For det andet skaber nedskring af TAC ' en for torsk en risiko for , at fiskeripresset p sorter uden kvoter vil stige enormt .
En proaktiv politik br indebre , at ukvoterede sorter hurtigst muligt kvoteres .
Dette er s meget desto vigtigere , nr ogs spanske og portugisiske skibe i 2003 sejler p Nordsen .
Hvis Kommissionen undlader at anvende TAC ' er og kvoter for disse arter , kan vi forvente genopretningsplaner for disse arter om 10 r .
<P>
For det tredje gennemfres en reduktion af indsatsen hurtigst muligt ved anvendelse af havdagsordningen .
Det er gldeligt at se , at et system , der anvendes i Nederlandene , og som altid er kritiseret af Kommissionen , nu omsider overtages af Kommissionen .
Jeg hber , at Kommissionen vil anvende denne metode mere bredt .
Et weekendforbud , som er velkendt i transportkredse , anbefales af nederlandske fiskere .
<P>
For det fjerde m Kommissionen ikke uden videre overlade den nrmere udformning af havdagsordningen og den finansielle kompensation til medlemsstaterne .
Dette frer til urlige konkurrenceforhold .
Kommissionen br indfre reduktionstal for de enkelte medlemsstater .
Disse tal kan baseres p kvoterne og det observerede overfiskeri i de seneste r .
<P>
Endelig m vi passe p , at flder , som har fundet en balance mellem bestrbelser i forhold til kvoter , ikke saneres yderligere .
Dermed mener jeg , at hvis en flde med en god kvoteforvaltning er i stand til at arbejde rentabelt og effektivt , m det ikke forstyrres .
Det er derfor godt , at subsidier til nye fartjer afskaffes .
Men ogs ved anvendelsen af FIUF-pengene skal man passe p , at fiskerikapaciteten ikke holdes kunstigt i stand .
<P>
Det er vigtigt , at virkningen af planerne evalueres i tide .
Det er ogs vigtigt , at vi lgger vgt p den sociokonomiske skade , som sektoren lider .
Hvis genopretningsplanen ikke lever op til forventningerne , er skaden ikke til at overskue for bde torsk , kulmule og for fiskerne .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at nske fru Stihler tillykke med hendes fremragende betnkning og den fremragende tale , som hun har holdt i aften i Parlamentet .
<P>
Alle i Parlamentet er klar over , at fiskebestandene svinder ind i hele EU .
Derfor har Kommissionen henvendt sig til os med en radikal ny pakke forslag til reformen af den flles fiskeripolitik .
Derfor str vi over for nedskring p 81 % i den samlede bruttotonnage for den europiske fiskerflde med den kolossale virkning , som det vil have p arbejdspladser i mange konomisk belastede og fjerne omrder i EU .
<P>
Vi erkender imidlertid , at de to alvorligst ramte arter er torsk og den nordlige kulmule .
Der er i det mindste ingen tvivl om torskebestandene .
Men jeg m indrmme , at der er tvivl om kulmulebestandene .
Det Internationale Havundersgelsesrd hvder , at bestandene er i alvorlig fare for at bryde sammen .
Andre uafhngige videnskabsmnd hvder , at bestandene stadig ligger p et bredygtigt niveau , og det er i modstrid med Det Internationale Havundersgelsesrds resultater .
<P>
Som fru McKenna har understreget i sin tale i aften , har vi i Parlamentet pligt til at anvende forsigtighedsprincippet i tilflde af sdanne tvivl .
Under disse omstndigheder vil jeg gerne appellere til Parlamentet om at genindfre kulmule i Kommissionens genopretningsplan , indtil der foreligger videnskabelige beviser , som hr . Varela Suanzes-Carpegna har anmodet om i aften .
<P>
Som alle ved , gav et betragteligt antal medlemmer i gr udtryk for deres modstand mod visse dele af Kommissionens forslag til reformen af den flles fiskeripolitik under Rdets ( fiskeri ) mde .
De nsker offentlig hjlp til at bygge nye fartjer , de nsker ben adgang til EU-farvande , de sttter kortsigtet overskud frem for langsigtet bredygtighed , de er modstandere af forandring , de sttter status quo .
Deres politik er desperat .
Vi kan ikke fortstte i samme spor .
Hvis vi gr det , er det ikke blot torskebestandene , som vil forsvinde , men ogs hele fiskeindustrien .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , fiskeriet udnytter naturressourcer , der nok er fornyelige , men som ogs er skrbelige og kan delgges .
Gennem rhundreder , hvor fangstredskaberne var af begrnset rkkevidde , dannede der sig den opfattelse , at ressourcerne var uudtmmelige .
Denne holdning mrkes stadig i nogle af reaktionerne mod bevaringspolitikken , men i forhold til en offentlighed , der nsker beskyttelse af naturen , og stillet over for de konomiske flger , som visse fiskearters sammenbrud kunne f , har fiskerne indset , at de m vre havmiljets allierede og ikke dets fjender .
<P>
Det er i dette perspektiv , enhver reform af fiskeripolitikken m vurderes , hvad enten den er altomfattende eller drejer sig om specifikke forhold som i dette tilflde .
Den lovgivning , som fru Stihlers fremragende betnkning omhandler , har til forml at undg den katastrofe , som det ville vre , hvis s skattede arter som torsk og kulmule skulle blive udryddet .
Man kan diskutere de foreslede foranstaltningers graduering og instrumentets velegnethed til at gennemfre dem , og man kan diskutere , hvor njagtige de videnskabelige data er , som de hviler p , men man br ikke undervurdere den fare , der truer bestandene af torsk og - i mindre grad - kulmule , og hvor ndvendigt det er at ndre denne situation og genoprette disse bestande .
<P>
I diskussionerne om fiskeriet konfronteres vi ikke sjldent med problemet om de videnskabelige datas sikkerhed og trovrdighed .
Det er da ogs det , der begrunder , at Fiskeriudvalget har valgt at moderere forslagene om kulmule .
Jeg sprger mig selv , om vi har valgt den rette vej .
Det har jeg mine tvivl om .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at f etableret et system med teknisk trovrdige videnskabelige undersgelser , som vi kan basere vores beslutninger p .
Det er meget vigtigt .
Torsk er jo , som alle ved , en af den portugisiske gastronomis bestanddele . Mennesket lever dog ikke af gastronomi alene .
Torskefiskeriet ved Newfoundland har efterladt sig dybe spor i fiskernes hukommelse og uforglemmelige sider i den portugisiske litteratur .
Der er derfor kun n ting at sige : Vi m redde torsken !
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Fru formand , dette forslag fremhver , hvor drligt det str til med nogle af vores fiskebestande , og understreger , hvorfor det er s vigtigt , at Kommissionen og Rdet gennemfrer den rigtige reform af den flles fiskeripolitik .
De m ikke bje sig for politisk pres .
De skal fokusere p bredygtigt fiskeri i forbindelse med fiskeriforvaltning .
Selv om jeg kan acceptere , at genopretningsplanerne for kulmule skal vre rettet mod netop denne form for fiskeri , mener jeg ikke , at kulmule skal udelukkes fra forslaget .
Med hensyn til detaljerne i forslaget har jeg nogle betnkeligheder , som jeg gerne vil fremhve .
<P>
Frst og fremmest skal Kommissionen tage bedre hjde for de former for fiskeri , der pvirkes af genopretningsplanerne .
Jeg er ikke overbevist om , at Kommissionen har lrt sin lektie i forbindelse med forrykkelse af fiskeriindsatsen , som vi oplevede i det nordlige Skotland sidste r .
Kommissionen skal sikre , at de videnskabelige beviser er plidelige og kan verificeres , ikke blot vedrrende vurderingen af , hvilke omrder der skal lukkes , men ogs vedrrende vurderingen af virkningerne af sdanne lukninger .
Jeg bifalder fjernelsen af lofter i forbindelse med konomiske bidrag under FIUF .
Men Kommissionen har ikke foreslet et system , som sikrer , at der er lige behandling af fiskere , der er underlagt genopretningsforanstaltninger , og at der ikke opstr uretfrdig konkurrence mellem fiskere fra forskellige medlemsstater .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til udvalgets ndringsforslag om EU-sttte , der ikke er afhngig af medfinansiering , for at kompensere fiskere , som er underlagt disse planer .
<P>
Sikkerhed er afgrende .
Selv om offentlig sttte til modernisering og fornyelse ikke skal vre et bundlst hul , skal der vre sttte til forbedringer af sikkerheden .
En kombination af forldede fartjer og begrnsninger i forbindelse med kW-dage kan vre en ddelig blanding .
Det er af afgrende betydning , at sikkerhed tages i betragtning under udarbejdelsen af genopretningsplanerne og for den sags skyld ogs fiskeriforvaltning .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Fru formand , jeg hber , at alle i aften har haft mulighed for at styrke sig p den sknne hollandske Matjes , som vi er blevet budt her i Parlamentet .
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til vores kollega Albert Jan Maat .
Det var en stor oplevelse , og jeg kan kun bekrfte - det vil De sikkert kunne give mig ret i - at fisk er en god ting .
<P>
Jeg nsker ikke at ophje afstemningen om genopretningen til et skbnesprgsml fr fiskerireformen , men jeg hber dog , at de , der stemmer nej til Kommissionens forslag til forordning i morgen tidlig alligevel vil stemme for et kompromis , nemlig om igen at tillade fiskeri af kulmule og torsk , netop som Kommissionen af gode grunde foreslr .
Ogs jeg er i mellemtiden kommet p bedre tanker .
Jeg hber stadig som andre , for i mellemtiden har jeg undersgt sagen , ikke af eget forgodtbefindende , jeg har derimod gjort mig overvejelser p baggrund af videnskabelige dokumenter , f.eks. fra ICES . Hvem vil da helt alvorligt s tvivl om deres oplysninger ?
Har Kommissionen stillet et forslag , der indeholder foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande ?
Bestanden af disse to arter er alvorligt truet . Det er der ikke nogen , der har bestridt i aften .
Derfor m kulmulen , hvis vi fortsat skal vre konsekvente , ikke holdes udenfor . Og det er bedre at forebygge end at helbrede .
Det skal tvivlerne skrive sig bag ret .
<P>
Vi skal via en njagtig analyse af situationen kortlgge de biologiske fakta og de naturmssige problemer .
Fisken svmmer .
Derfor er der ikke nogen , der kan fastsl det njagtige antal . Derfor er det ogs en yndet beskftigelse at stte sprgsmlstegn ved anbefalingerne fra Det Internationale Havundersgelsesrd ( ICES ) .
Hvad det kan fre til , kan vi om en rum tid f at se , ikke kun med torsk og kulmule , og ikke kun i europiske farvande .
<P>
Jeg nsker et konomisk bredygtigt , kologisk ansvarligt og socialt orienteret fiskeri .
Det krver frst og fremmest sunde bestande .
For at bryde den onde cirkel med flere og flere fartjer p jagt efter frre og frre fisk skal der ske noget .
Nu !
Ogs i andre erhvervssektorer skrer man ned , nr der er overkapacitet . Det skal fiskeriet desvrre vnne sig til , for fiskeriet i Europa skal best , men det skal st p egne ben og ikke eksistere p Europas nde og uden fisk i egne farvande .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Fru formand , over for dette forslag til forordning og denne betnkning har jeg modstridende flelser .
P den ene side fler jeg , at jeg br give udtryk for min afvisning af denne forordning , der isr med hensyn til kulmule , som sttes sammen med torsk , er ubegrundet og skadelig .
P den anden side mener jeg , at vi her har fet vrdifuld sttte til vores kritik af den reform af den flles fiskeripolitik , som kommissr Franz Fischler har udarbejdet , og som Kommissionen har forelagt Rdet .
<P>
Den blotte lsning af Stihler-betnkningens begrundelse viser , hvor svage Kommissionens argumenter er , nr den forsger at basere forordningen p angiveligt trovrdige videnskabelige undersgelser .
Som ordfreren bemrker , blev forslaget til foranstaltninger vedtaget i 2001 efter oplysninger fra Det Internationale Havundersgelsesrd , da de drastiske reduktioner af den totale tilladte fangstmngde for 2001 endnu ikke var sat i vrk .
<P>
De videnskabelige begrundelser er , som ordfreren ppeger , temmelig tvetydige og usikre .
Jeg citerer ordret : " Hvad kulmule angr , har nedgangen i bestanden vret mindre dramatisk , og de videnskabelige beviser er derfor mindre klare og i hj grad et omdiskuteret emne " .
Jeg citerer videre : " Uenigheden gr p , hvorvidt de to arter skal behandles under t , hastigheden , hvormed genopretningen skal forsges , og dermed hvor strenge de ndvendige foranstaltninger skal vre , og hvad disse foranstaltninger helt prcist skal g ud p " osv .
<P>
Betnkningen pviser endvidere - og ikke mindst - disse foranstaltningers konomiske virkninger , som udkastet til forordning ikke behandler .
Det er mangfoldige virkninger , fru formand , som aftegner sig , eller som allerede nu kan mrkes , i et meget strre og farligere omfang p grund af hr . Fischlers uretfrdige og irrationelle reform af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for en meget modig betnkning .
Det vil blive pinefuldt for alle fiskere , da det vil medfre store reduktioner i fangstmngder og mange tabte arbejdspladser .
Ordfreren henviser til det i betnkningen , som indeholder forslag til hjlpeforanstaltninger for fiskerne .
<P>
En ting er sikkert . Fisk tager ikke hensyn til grnser .
Vi skal ogs erkende , at det er en betnkning om torsk og kulmule .
Jeg vil gerne sikre mig , at vi opfordrer alle vores kolleger til at stemme for genindfrelse af kulmule i betnkningen .
Ellers vil vi i den nrmeste fremtid vre vidne til , at kulmulebestandene reduceres s voldsomt , at vi skal trffe endnu strengere foranstaltninger for at genoprette dem .
Ordfreren har udtalt , at kulmulebestandene er reduceret med 50 % siden 1980 , s vi skal trffe foranstaltninger til forbedring af bestandene .
<P>
Vi m ogs acceptere , at fisk ikke selv deler sig op , nr de svmmer rundt , og at man ikke altid kan vre sikker p , at man fanger n bestemt art , nr man fisker .
Vi m se njere p alle bevaringsforanstaltningerne .
Vi skal finde en lsning p overbordkastningen af fisk , kvoter osv .
Der m findes en mde , hvorp vi kan stoppe overbordkastningen af sunde fisk , for bestandene er ikke store nok , og vi skal sikre , at de genoprettes .
<P>
Vi behver bare at se p Canada for at konstatere , at der ikke vil vre nogen fisk tilbage , hvis man fortstter med at fiske .
Det er ogs forkert , hvis n bestemt medlemsstat udver et stort politisk pres for at forsge at f kulmule fjernet fra betnkningen og derefter forsger at f flere fisk til sig selv .
Til syvende og sidst har det ikke noget med nationalitet at gre .
Hvis der ikke er nogen fisk , er der ingen bestande , og ingen vil kunne fiske .
Vi skal sikre , at disse foranstaltninger trffes .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren endnu en gang og opfordre til , at vi alle stemmer for det , som oprindeligt var en betnkning om torsk og kulmule - og sikrer , at der er tale om en betnkning om torsk og kulmule .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg tager ordet for at sttte Fiskeriudvalgets forslag og isr for at argumentere for ndvendigheden af at udelukke kulmulebestandene i det nordlige omrde fra anvendelsesomrdet for forslaget til Rdets forordning om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande .
Jeg gr det , fordi kulmulebestandenes og torskebestandenes situation er meget forskellig .
Hvis kulmulebestandene ikke udelukkes , ville man uden et teknisk-videnskabeligt grundlag , der er ubestrideligt og verificeret , bringe tusinder af arbejdspladser og en sektor , som mange kystbefolkninger i EU lever af , i fare .
<P>
Denne samfundskonomiske flge burde vre grund nok til , at vi tnker os om , men der er andre grunde : Forslaget er baseret p en skaldt videnskabelig undersgelse , og allerede i november 2001 erklrede Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri , at de referencepunkter for forsigtighed , som Det Internationale Havundersgelsesrd anvendte for havbestanden , ikke var gyldige i dag , og det anbefalede , at de blev revideret omgende .
Fordi ingen forvaltning har monopol p sund fornuft og godt arbejde , bliver det klart , at det er ndvendigt med en appelmekanisme for videnskabelig rdgivning , at det er hensigtsmssigt med en paritetisk revision , og at det naturligvis er ndvendigt at lytte til det , som den berrte sektor siger og argumenterer for , og sammenholde det med verificerede og verificerbare undersgelser .
Nr man vil vedtage beslutninger , der har stor social indvirkning , skal de vre meget velbegrundede , og de undersgelser , der understtter dem , skal vre ubestridelige .
<P>
Det , jeg har sagt indtil videre , mine damer og herrer , betyder ikke , at jeg modstter mig alternative , serise og forsvarlige foranstaltninger til bevarelse og forbedring af kulmulebestandene , s lnge undersgelserne ikke er udarbejdet , fuldfrt og sammenholdt , men vi br ikke sttte foranstaltninger , der kan f uafvendelige flger .
<P>
Forsigtighedsprincippet skal naturligvis kunne anvendes , uden at der skabes konomiske katastrofer eller sociale jordrystelser .
Det er muligt at finde et ligevgtspunkt , og det br Kommissionen gre .
Verificerede undersgelser , der fylder os med viden og argumenter , vil vre et frste skridt .
Tingene skal gre godt , isr nr der er alvorlig risiko og klare ulemper for vores fiskere .
<SPEAKER ID=318 NAME="Bolkestein">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg ikke vil tale om selve forslaget , blot understrege , at Kommissionen betragter dette som et af de vigtigste tiltag i forbindelse med den flles fiskeripolitik .
<P>
Som mange er klar over , overskygger dette forslag mange af de aspekter , som skal drftes i fremtiden i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik .
Hvis vi ikke kan samarbejde om genopretningen af vores fiskebestande , kan vi ikke sikre fremtiden for fisk og fiskere .
<P>
Jeg vil nu kommentere ndringsforslagene .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , da forslaget vil medfre fjernelse af kulmule .
Det Internationale Havundersgelsesrd har meldt ud , at kulmulebestandene er i alvorlig fare for at bryde sammen .
Hvis det er tilfldet , vil Kommissionen gre alt for at genoprette bestandene .
Den eneste anden vurdering af bestandene er foretaget af Instituto Espaol de Oceanografa p anmodning af den canadiske fiskeekspert hr . Maguire .
Under drftelser i Rdets arbejdsgrupper har Spanien ikke sat sprgsmlstegn ved resultaterne af Det Internationale Havundersgelsesrds undersgelse af den historiske og nuvrende udvikling af kulmulebestandene .
Spanien har sat sprgsmlstegn ved et af de skaldte prventive referencepunkter til beregning af bestandene .
De spanske embedsmnd har foreslet , at vrdien af 165.000 t i Kommissionens forslag ndres til 145.000 t .
Denne holdning modsiger ikke opfattelsen af , at bestandene er i fare for at bryde sammen .
Det betyder mske , at der er en mindre fare , men faren er der .
<P>
Kommissionen mener , at ndringsforslag 2 er undvendigt , da der allerede er taget tilstrkkelig hjde for videnskabelige rapporter om miljpvirkning , som er videnskabeligt bevist .
Et eksempel er virkningen af det lave saltindhold i de senere r i forbindelse med torsks vellykkede forplantning i stersen .
De vrige faktorer , der er nvnt i ndringsforslaget , ligger uden for anvendelsesomrdet for den flles fiskeripolitik , og det vil derfor vre irrelevant at henvise til disse i forslaget .
Endvidere er det et faktum , at fiskeri er den strste ddsrsag blandt torsk , kulmule og mange andre fiskebestande , og reduceret fiskeri vil formentlig kunne medvirke til genoprettelse af bestandene .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 arbejder Kommissionen allerede p en forbedring af alle aspekter inden for videnskabelige beviser .
Enhver meddelelse om dette emne inkluderes i den anden pakke af reformforslag , der vil blive prsenteret for Parlamentet i den nrmeste fremtid .
Det er ikke korrekt at sige , at de ndvendige analyser af sammenhngen mellem fiskeriindsats og fiskeriddelighed eller den rette TAC-strrelse ikke er foretaget for 2002 .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere det pgldende ndringsforslag .
<P>
I ndringsforslag 4 er Kommissionen i princippet enig vedrrende analysen , da TAC ' er ikke ndvendigvis vil lse problemet med overbordkastning .
Problemet kan kun lses , hvis der er strre selektivitet inden for fiskeudstyr , eller hvis fiskeriet reduceres eller forbydes i srlige geografiske omrder , hvor sm fisk samles i stimer .
Disse forhold har vret behandlet i en rkke forordninger fra Kommissionen og Rdet p grund af ndsituationen for torsk og kulmule .
Kommissionen er endvidere i frd med at udarbejde en handlingsplan om overbordkastning inden for rammerne af den flles fiskeripolitik .
ndringsforslaget er derfor ikke ndvendigt .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 5 kan Kommissionen ikke acceptere dette ndringsforslag , da den er af den opfattelse , at offentlig sttte til modernisering af fartjer kun skal anvendes til forbedring af fartjernes sikkerhed , hvorimod det i ndringsforslaget antydes , at der ogs kan vre andre forml med sttten .
Sttte til styrkelse af fiskerflden kan ikke lngere accepteres .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 6 , da der skal ske lukninger meget hurtigt .
Inddragelsen af Rdet i denne mekanisme vil tage alt for lang tid .
Nr Rdet nr frem til en afgrelse , vil lukninger ikke lngere vre effektive .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 7 . Der er dog en typografisk fejl .
Med hensyn til ndringsforslag 8 er Kommissionen i frd med at overveje virkningen af nedsttelse af det rlige TAC-niveau med henblik p genopretning af bestande .
Kommissionen har visse betnkeligheder i denne forbindelse .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 9 .
De tekniske foranstaltninger omhandles i et andet lovforslag .
De tekniske foranstaltninger , som kan accepteres af medlemsstaterne , vil forbedre den nuvrende situation , men er ikke vidtrkkende nok .
Kommissionen har tidligere slet fast , at kun 20 % af den nskede nedsttelse af fiskeddeligheden kan opns ved gennemfrelse heraf .
En begrnsning i fiskeriindsatsen er derfor ogs ndvendig .
Obligatorisk ophugning af fartjer nvnes ikke i forslaget og er ikke medtaget i den fremtidige flles fiskeripolitik .
TAC ' er vil blive fastsat p grundlag af de videnskabelige beviser .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 10 .
Kulmule fanges ikke kun med industrifartjer , og torsk fanges i ganske sm mngder .
Et forslag p 5 % afspejler den estimerede torskefangst og er derfor i overensstemmelse med mlstningen .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 11 .
Selv om det er vanskeligt at udregne strrelsen af supplerende prmier for at skabe interesse for ophugning af fartjer , er 20 % allerede en betydelig forgelse og svarer til tidligere praksis i lignende situationer , f.eks. strukturforanstaltninger i den tidligere marokkanske flde i Spanien og Portugal .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 12 .
Vi ser ingen grund til at begrnse den sikkerhedsmssige sttte til mindre fartjer , det vil sige fartjer p under 12 m .
I nye forslag til reformen af den flles fiskeripolitik foresls det , at alle fartjer skal vre berettiget til sttte , under forudstning af at det ikke pvirker fartjets fiskekapacitet .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 13 .
Det er en meget kostbar form for sttte , som ikke vil reducere det grundlggende problem med overkapacitet .
Det er kun kortsigtede foranstaltninger , som kan retfrdiggres .
Fllesskabets medfinansiering over en lngere periode vil medfre en betydelig reduktion af tilgngelige EU-midler til medfinansering i forbindelse med ophugning af fartjer , som helt klart er mlstningen .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 14 , da EU ikke kan acceptere det fulde ansvar for sttte af denne type .
Medfinansiering er et grundlggende princip for struktursttte .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 15 .
Det er ikke muligt at faststte en tidsramme for planens varighed .
Bestandene vil blive betragtet som genoprettet , nr der efter to r er videnskabelige beviser p , at mngderne af voksne fisk ligger over de fastsatte niveauer .
Der henvises i sidste afsnit i begrundelsen til Kommissionens forslag til udfrelse af en undersgelse af pvirkningen inden for 18 mneder efter vedtagelse af forslaget .
Dette underbygges af en artikel i forslaget , men henvisningen i begrundelsen br vre tilstrkkelig .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 kan man forestille sig en evaluering , men ikke n gang om ret .
Det tidligste tidspunkt er to r efter ivrksttelsen .
Det vil tage tid , fr man kan se virkningen af de foreslede foranstaltninger .
Der henvises i sidste afsnit i begrundelsen til Kommissionens forslag til udfrelse af en undersgelse af pvirkningen inden for 18 mneder efter vedtagelse af forslaget .
Dette underbygges af en artikel i forslaget , men henvisningen i begrundelsen br vre tilstrkkelig .
<P>
Jeg vil gerne henvise til nogle tillgsbemrkninger fra medlemmer af Parlamentet .
Fru Suanzes-Carpegna henviste til de videnskabelige resultater , vi baserer vores forslag p .
Disse resultater kommer fra Det Internationale Havundersgelsesrd .
Selv om der er utilstrkkeligheder , og det er der ingen , der bengter , er Det Internationale Havundersgelsesrds resultater de mest velunderbyggede .
I reformen af den flles fiskeripolitik prioriteres forbedring af videnskabelige beviser .
I mellemtiden m vi benytte os af de mest velunderbyggede videnskabelige resultater , og det er resultaterne fra Det Internationale Havundersgelsesrd .
Dette svar glder ogs fru Migulez Ramos ' kommentarer .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0198 / 2002 ) af Ayoso Gonzlez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter ( KOM ( 2001 ) 101 - C5-0095 / 2001 - 2001 / 0055 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=322 NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE)">
Fru formand , for to mneder siden diskuterede vi den selv samme betnkning , for problemet med landbrugsalkohol er i virkeligheden opstet p grund af den store produktion af landbrugsalkohol i ansgerlandene , fordi den fremtidige forhandling med WTO kan fre til supplerende toldnedsttelser for produktionen og p grund af , at der kan forventes en stigende eftersprgsel efter bioethanol til brndstof i EU .
<P>
Af disse rsager opfordrede Ministerrdet den 17. juli 2000 Kommissionen til at forelgge rammebestemmelser for landbrugsalkohol , men Rdet gik meget lngere og foreslog os en flles markedsordning , hvor der ikke var medtaget nogen finansielle foranstaltninger , men som gav mulighed for at faststte toldkontingenter og beskyttelsesklausuler , at forbyde eller begrnse anvendelse af proceduren for aktiv fordling og en srlig bestemmelse vedrrende sttte .
<P>
Det forslag , som Kommissionen stillede , indeholdt imidlertid ikke bestemmelser om syntetisk fremstillet alkohol , og den kan 70 % af brugerne af ethylen anvende industrielt , for kun de 30 % , som spiritussektoren udgr , anvender udelukkende landbrugsalkohol .
<P>
Fordi syntetisk fremstillet alkohol ikke indgik i forslaget , og fordi der ikke p det tidspunkt var retsgrundlag for at lade syntetisk fremstillet alkohol indg i en flles markedsordning , henviste Parlamentet betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
Siden hen fortsatte Rdet drftelserne , og det nede frem til en forudgende aftale om inddragelse af syntetisk fremstillet alkohol og har anmodet os om en anden betnkning .
<P>
Nu er Rdet og Parlamentet enige , og det mener jeg , at Kommissionen br tage i betragtning .
I denne betnkning foresls det i et af ndringsforslagene , det vigtigste , at ndre titlen . I stedet for en flles markedsordning foresls en forordning om srlige foranstaltninger for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter i EU .
<P>
Det foresls , at syntetisk fremstillet alkohol ogs omfattes af disse foranstaltninger , isr hvad angr statistik .
Det foresls ogs , at Forvaltningskomiten for Vin bliver kompetent i disse sager , men at der oprettes en srlig arbejdsgruppe i Forvaltningskomiten for Vin , der beskftiger sig med landbrugsalkohol .
Og det foresls , at artikel 10 udgr , for eftersom det ikke drejer sig om en flles markedsordning , giver en artikel om sttte ingen mening .
Da det desuden drejer sig om statssttte , mener jeg , at den indgr i kapitlet om alle former for statssttte , uanset om de er til landbrugsalkohol eller til noget andet .
<P>
Hr. kommissr , jeg anmoder Dem om at viderebringe alle disse ndringsforslag , som forhbentlig bliver vedtaget af Parlamentet i morgen , til den ansvarlige kommissr og om ogs at meddele ham , at jeg fornemmer , at Rdet og Parlamentet er enige i denne sag .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ved denne forhandling i aften drejer det sig om , og dette var alene Det Europiske Rds mandat , hvordan man skaber strre gennemsigtighed og forbedrede statistiske oplysninger i forbindelse med landbrugsalkohol .
Jeg vil gerne rette en stor tak til Europa-Parlamentets ordfrer , fru Ayuso Gonzlez . Hun har p forbilledlig vis udnyttet det begrnsede spillerum , Europa-Parlamentet har i landbrugssprgsml .
Hr. kommissr , vi ville gerne have afvist Kommissionens forslag i sin helhed , da der overhovedet ikke er taget hensyn til Rdets mandat .
Det lykkedes ordfreren i tt samarbejde med alle involverede parter at foresl et gte kompromis , hvor alle har fet indflydelse .
<P>
Efter 30 rs debat vil vi nu p dette omrde kunne tilfje bestemmelser , som giver de krvede statistiske oplysninger , hvilket for det frste sker i form af en enkel forordning fra Rdet .
For det andet krver de principielt ingen udtalelser om stttelovgivningen .
For det tredje omfattes syntetisk fremstillet alkohol , som er den direkte konkurrent til landbrugsalkohol .
Jeg appellerer p det kraftigste til Kommissionen om at opgive denne modstand mod at indg kompromis .
Det har hidtil vret praksis , at Kommissionen i tilflde af et kvalificeret flertal i Rdet ikke holdt fast i kravet om enstemmighed , medmindre der var juridiske betnkeligheder . Men i denne sag er der ingen fornuftige grunde til at holde fast i kravet om enstemmighed .
Kommissionens vrktjer er fuldt ud tilstrkkelige til at kontrollere , at der ikke sker konkurrenceforvridninger p dette omrde .
<P>
Blandt ansgerlandene findes der ikke et eneste land , der nsker at overtage eller kopiere den tyske model , som er genstand for striden .
Hvis Kommissionen holder fast i sit juridiske synspunkt , s vil jeg rette en lige s indtrngende appel til det spanske formandskab .
Hvad angr de tyske producenter og ogs vores kulturelle landskab , retter jeg min appel til forbundsminister Knast : Srg med Deres stemme den 27. juni for , at dette dokument bliver vedtaget enstemmigt .
Europa-Parlamentet har i lange forhandlinger gjort alt , hvad der stod i dets magt , og nu regner vi med Deres sttte .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Fru formand , p grund af de forskellige drftelser , der har fundet sted , har ordfreren haft usdvanlig lang tid til at arbejde med denne betnkning , og jeg vil gerne takke hende for det store arbejde .
<P>
Det var interessant at erfare , at Det Forenede Kongerige er den andenstrste producent af ethanol , og Det Forenede Kongerige er som andre producenter naturligvis bekymret over den stigende import , men ret statiske EU-eftersprgsel .
Vi ved , at der i forbindelse med import til EU findes toldindrmmelser fastsat af Ministerrdet .
I industrien er der sttteordninger i eksportlandene , som denne naturligvis ikke ser positivt p .
Vores producenter er ogs bekymrede over udsigten til toldfrie indfrsler fra de 48 mindst udviklede lande .
<P>
Vi har forstelse for disse betnkeligheder , men jeg mener ikke , at det vil lse problemet at fjerne bestemmelserne om forbud mod statssttte , som omhandles af ndringsforslag 7 og 19 .
Jeg stemmer imod disse ndringsforslag , og det hber jeg ogs , at mine kolleger vil gre .
<P>
P den positive side hilser jeg de specifikke foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet , velkommen .
De er helt klart at foretrkke frem for interventionsforanstaltninger , og jeg bifalder de ndringer i nomenklaturet , som ordfreren har foreslet .
Jeg hber , at bestemmelserne er ikke-diskriminerende , at de vil medfre handel uden hindringer , og at vores konkurrenceevne ikke pvirkes alt for meget af importen .
Forslagene omfatter et minimum af administration og dokumentation .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet forkaster ndringsforslag 7 og 19 , hvorefter jeg kan sttte betnkningen .
Jeg kan ikke sige , at det er holdningen hos alle medlemmer af PSE-Gruppen , men hos en del af os er det .
<SPEAKER ID=325 NAME="Bolkestein">
. ( EN ) Fru formand , jeg vil starte med at takke medlemmerne af Parlamentet for det arbejde , som de har udfrt i forbindelse med vurderingen af forslaget til en flles markedsordning for alkohol .
Isr vil jeg gerne takke ordfreren , fru Ayuso Gonzlez , for hendes analyse af forslaget og betnkningen .
<P>
Inden jeg kommenterer ndringsforslagene i detaljer , vil jeg gerne minde Dem om , at dette er endnu et forslag om faststtelse af flles regler for alkoholsektoren efter adskillige tidligere forsg , som alle mislykkede af forskellige rsager .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at den aktuelle markedssituation inden for denne sektor gr , at det er ndvendigt at foresl i det mindste et st minimumsregler , og at chancerne for succes er rimelige .
Kommissionen kan acceptere de fleste ndringsforslag .
Alle ndringsforslag vedrrende ndring af titlen kan accepteres .
Hvis den titel , som Kommissionen har foreslet , skaber problemer , fordi den henviser til et interventionssystem , som ikke omhandles her , kan man godt overveje en mere passende titel , som afspejler indholdet af forordningen som foreslet af Parlamentet .
<P>
ndringsforslagene om medtagelse af syntetisk fremstillet alkohol i artiklen om markedsoplysninger kan ligeledes accepteres .
Parlamentet foreslog oprindeligt at udvide forslaget til at omfatte syntetisk fremstillet alkohol , der ikke er et bilag I-produkt og derfor ikke en del af den flles landbrugspolitik .
For de fleste industrier , bortset fra spiritussektoren , kan bde syntetisk fremstillet alkohol og landbrugsalkohol bruges , og de konkurrerer derfor om samme marked .
Forslaget i Landbrugsudvalgets betnkning om , at syntetisk fremstillet alkohol skal medtages i artiklen om indsamling af oplysninger for at etablere en rlig markedsbalance for sektoren og for at opn bedre markedsoplysninger og strre markedsgennemsigtighed , er et forslag , som Kommissionen er villig til at overveje .
<P>
ndringsforslag 7 og 19 vedrrende udeladelse af artiklen om statssttte kan ikke accepteres .
Kommissionen er af den opfattelse , at alle de foreslede bestemmelser er ndvendige for at faststte flles regler for alkoholsektoren , herunder bestemmelserne om anvendelse af reglerne om statssttte .
Uden retfrdig anvendelse af disse regler vil der ikke vre et reelt st regler for landbrugsalkohol , og jeg vil gerne understrege , at disse regler allerede glder for syntetisk fremstillet alkohol .
<P>
Kommissionen er klar over bekymringen for , at anvendelsen af statssttteregler kan skabe et problem for virkningen af det tyske alkoholmonopol .
Jeg vil gerne gentage , at formlet med forslaget om landbrugsalkohol ikke er at stte en stopper for det pgldende monopol .
Hvis tyske landmnds alkoholproduktion under monopolregler , herunder forbundsbetaling , er ndvendig for at opretholde vrdifulde kosystemer eller dkke de yderligere omkostninger i forbindelse med miljvenlige produktionsmetoder , giver de nuvrende regler om statssttte rig mulighed for at yde sttte til disse forml , ellers er landbrugsudviklingordninger ogs en mulighed .
P den anden side kan de sm destillerier , der ikke kun producerer alkohol , men ogs spiritus , have store fordele af minimumsreglerne om statssttte til produkter , der ikke er af landbrugsoprindelse .
<P>
Kommissionen er villig til at prve at finde en lsning , men kan ikke acceptere forslaget om simpelthen at slette den pgldende artikel om statssttte fra udkastet .
Der br derfor findes en lsning inden for konteksten af den pgldende artikel .
ndringsforslag 8 , som henviser til partnerskabsaftalen AVS-EU , og hvori der anmodes om at tage srligt hensyn til de producenter af rom , der pvirkes af gennemfrelsen af EU-politikkerne , er ogs meget vanskeligt at acceptere .
<P>
Den foreslede forordning skal opfylde alle bilaterale og internationale aftaler som angivet i artikel 14 .
Det er hverken ndvendigt eller relevant at tage srligt hensyn til en bestemt kategori af partnere inden for en specifik aftale .
<P>
ndringsforslag 13 kan accepteres med undtagelse af henvisningen til KN-kode 3814 0090 i definitionen af ethanol , der ikke er af landbrugsoprindelse , da den pgldende kode dkker blandinger af alkohol med oplsningsmidler og ikke er begrnset til alkohol , der ikke er af landbrugsoprindelse .
Vedtagelsen af forordning 142 / 2002 har lst problemet med import af disse blandinger .
<P>
ndringsforslag 14 , 16 , 17 og 18 er rent tekniske forbedringer til teksten , der ligeledes er drftet i Rdet , og der er ingen problemer med at acceptere disse .
<P>
ndringsforslag 20 er dog mere problematisk at acceptere .
Kommissionen nsker ikke at skabe en specifik arbejdsgruppe til behandling af alkohol som del af Forvaltningskomiten for Vin .
Kommissionens forml er det samme som formlet beskrevet i ndringsforslaget , det vil sige at samle reelle alkoholeksperter .
Af denne grund har Kommissionen allerede udarbejdet en redegrelse om organiseringen af arbejdet i Forvaltningskomiten for Vin , sledes at alle alkoholrelaterede emner samles for at give medlemsstaterne mulighed for at sende eksperter til mdet .
<P>
Selv om ndringsforslag 21 kan accepteres , m jeg understrege , at det begrnser Kommissionens mulighed for at trffe overgangsforanstaltninger mere , end det oprindelige forslag gr .
Denne tekst forekommer i andre forordninger og kan derfor accepteres .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 22 og 24 er Kommissionen naturligvis enig i , at reglerne om statssttte ogs skal glde inden for denne sektor , og de br derfor ikke slettes .
Jeg anerkender ogs vrdien af de eksisterende sttteordninger i visse medlemsstater , isr mindre landbrugsdestillerier , og behovet for at finde en lsning for disse .
Overgangsforanstaltninger er bestemt en mulighed , som jeg m overveje , men der er endnu ikke fastsat en specifik lsning .
<P>
Som nvnt tidligere kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 23 .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 13 og 15 om medtagelse af syntetisk fremstillet alkohol i forslaget , hvad angr systemet til indsamling af oplysninger .
Iflge Domstolens retspraksis kan det medtages uden at ndre retsgrundlaget for forslaget , og derfor er Kommissionen af den opfattelse , at det globale alkoholmarked er dkket tilfredsstillende af dette forslag .
<P>
Jeg hber , at mine kommentarer i dag har klarlagt Kommissionens holdning til forslaget .
Jeg vil endvidere gerne takke medlemmerne af Parlamentet for deres konstruktive forslag , som vi naturligvis vil tage med i betragtning , og for den tid , de har brugt p denne proces , og jeg vil isr gerne takke ordfreren , fru Ayuso Gonzlez , for hendes bidrag .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=327 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som bekendt er forslaget om forordning om oprettelse af et europisk agentur for sfartssikkerhed en del af den anden pakke af foranstaltninger , som Kommissionen foreslog efter tankskibet Erikas forlis .
Oprettelsen af dette agentur er dog ledsaget af andre foranstaltninger , hvormed Kommissionen tilstrber en mere effektiv beskyttelse af den europiske skibsfart mod risikoen for ulykker og havforurening .
Vi mener , at det nye agentur er af stor betydning , eftersom det skal yde medlemsstaterne og Kommissionen den tekniske og videnskabelige sttte , som er ndvendig med henblik p en effektiv gennemfrelse af fllesskabsretten p omrdet sikkerhed til ss og bekmpelse af forurening fra skibe , ligesom det skal kontrollere , at bestemmelserne gennemfres samt vurdere , om de gldende foranstaltninger er effektive .
Vi har i vrigt begrundet forhbning om , at Portugal p grund af dets enestende geografiske placering og strrelsen af vores havomrde vil blive valgt til hjemsted for dette kommende europiske agentur .
<SPEAKER ID=328 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi er enige i bestrbelserne for at fastlgge strengere regler for donorers egnethed og indfre et EU-kvalitetssystem for blodbankerne samt flles standarder for uddannelse af personale og sporing af blod fra donor til den syge . Vi glder os ogs over de ndringer , der er vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender , hvad angr den helt afgrende " frivillige og vederlagsfrie afgivelse af blod " , nrhedsprincippet og de faglige kvalifikationer , som de , der arbejder inden for dette omrde , skal besidde .
Sprgsmlet om vederlagsfrihed og frivillighed er virkelig af helt fundamental betydning .
Vi er derfor glade for , at fagudvalget har genoptaget sin oprindelige definition fra frstebehandlingen ( der klart sondrer mellem betaling for blodet i egentlig forstand og godtgrelse af donors udgifter ) , og vi sttter dette synspunkt i den endelige afstemning i plenarforsamlingen .
Herudover kan medlemsstaterne opstille deres egne og strengere bestemmelser for frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod , ligesom de kan forbyde eller begrnse import af blod eller blodprodukter , der ikke lever op til deres krav .
<SPEAKER ID=329 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg takker hr . Gil-Robles for betnkningen om almindelige direkte valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet .
<P>
Borgernes deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet er langtfra tilfredsstillende .
Valgdeltagelsen er get ned fra 63 % ( 1979 ) til 49,7 % ( 1999 ) , mens Europa-Parlamentets befjelser er blevet betragtelig udvidet .
Europa-Parlamentet fr mere magt , men mister legitimitet .
<P>
Den konstant faldende deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet bekymrer os .
Ved det nste valg til Europa-Parlamentet m EU ' s institutioner og medlemsstaterne trffe de ndvendige foranstaltninger for at vkke strre interesse blandt vlgerne for dette vigtige valg .
<P>
Medlemsstaterne m n til enighed om datoen for det kommende valg til Europa-Parlamentet , s der ikke opstr konflikt med nationale traditioner eller lovbefalede helligdage , og s betingelserne for deltagelse i valget bliver de bedst mulige .
<P>
Medlemsstaterne m trffe alle ndvendige foranstaltninger for at sikre strre deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet , herunder i forbindelse med optagelse p valglister og udvelse af direkte valg .
<P>
Jeg er enig i , at hvervet som medlem af et nationalt parlament er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet .
Det var allerede tilfldet iflge portugisisk lov , og det bliver det nu ogs for EU .
<P>
Jeg konstaterer , at Rdet ikke har godtaget Parlamentets forslag om at reservere 10 % af mandaterne til en europisk valgkreds .
Det ville ikke bidrage til at bringe EU nrmere til borgerne som vlgere .
Det ville kun betyde , at man mindskede antallet af nationale reprsentationer til fordel for en mere fjern gruppe af skaldte europiske personligheder ...
<P>
Hvis valgdeltagelsen skal styrkes , m informationsunderskuddet afhjlpes . EU ' s informations- og kommunikationspolitik m videreudvikles og bringes i strre samklang med befolkningens dagligdag .
<SPEAKER ID=330 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi beklager betnkningens tydelige fderalistiske karakter og den uvilje , som den s stdigt lader komme til udtryk over , at iden om at oprette en ny samlet europisk valgkreds ikke har vundet tilslutning .
Det er fuldstndig malplaceret at ville benytte denne anledning til p enjet vis at sge gennemfrt ndringer i det bestende systems indretning p omrder eller punkter , der udelukkende br tages op i forbindelse med en revision af traktaterne .
Vi sttter i stedet Rdets forslag til afgrelse , som i al enkelthed br begrnse sig til de justeringer , der er i overensstemmelse med de revisioner af traktaterne , der i mellemtiden har fundet sted , samt andre forbedringer af praktisk art , som erfaringerne retfrdiggr .
Et eksempel p dette sidste ville vre at udvide standardperioden for afholdelse af direkte valg til Europa-Parlamentet - s ville nogle medlemsstater kunne udskrive valget til maj mned , hvilket bl.a. ville lse det kroniske problem i Portugal med , at dette valg totalt ubelejligt skal udskrives til afholdelse samtidig med helligdagene i juni , et forhold , der iflge analytikere har get mngden af sofavlgere .
<SPEAKER ID=331 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
At vi har kunnet stemme for hovedlinjerne i det sjette rammeprogram , skal ikke skjule den bekymring , som vi stadig nrer med hensyn til , om de fundamentale etiske sprgsml vil finde en lsning i form af de ndvendige bestemmelser til sikring heraf , som vi mener br vre entydigt fastlagt , nr srprogrammerne skal vedtages endeligt .
Derfor den mde , hvorp vi har stemt om nogle af ndringsforslagene .
Det er ogs p sin plads at nvne , at vi deler de bekymringer , som srlig regeringerne i Tyskland , strig , Irland , Italien og Portugal har givet udtryk for , og vi finder det stadig uacceptabelt , at midler fra et givet land ( og dets skatteydere ) , hvor visse handlinger er ulovlige , via EU-systemet kan komme til at finansiere sdanne handlinger , nr de foregr i en anden medlemsstat .
Vi erindrer om , at vi i forbindelse med betnkningerne af Fiori og Caudron fastholdt princippet om lovgivningsmssig enstemmighed , og vi hber , at denne hvdelse af grundlggende etisk principper og respekt for medlemsstaternes lovgivning bliver gldende i Rdets endelige beslutninger .
<SPEAKER ID=333 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Blot en kort bemrkning for at ppege , at mden , hvorp vi har stemt om denne betnkning , bekrfter , at vi ikke har noget imod det europiske forskningsrum og dets videreudvikling eller det sjette rammeprogram som helhed .
Det forholder sig tvrtimod sledes , at da der her ikke er tale om helt fundamentale etiske sprgsml eller om den uomgngelige forpligtelse ( som alle burde kunne indse i hele dens omfang ) til at respektere medlemsstaternes lovgivning , har vores sttte til denne betnkning - ligesom til andre inden for det samme omrde - vret konstant , uproblematisk og uden forbehold .
Det er snarere dem ( deriblandt kommissr Philippe Busquin ) , der insisterer p at udstrkke den europiske forskningspolitik til omrder , der er ulovlige i visse medlemsstater , som br holdes ansvarlige for de forsinkelser , der har vret , fordi formuleringen og gennemfrelsen af det sjette rammeprogram har vret omgrdet af en ganske undvendig polemik .
<SPEAKER ID=334 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Da revisionen af forretningsordenen efter omfattende og langvarig indsats nu er overstet , hersker der paradoksalt nok en enorm frustration over , at der ikke er blevet gennemfrt ndringer i de allermest negative sider af denne institutions virksomhed , som er til alvorlig skade for dens medlemmers gte og fulde udvelse af deres hverv som folkevalgte .
Der rder en tydelig stemning af forskertset mulighed , og der er nppe tvivl om , at vi fortsat vil st med en alt for tungt arbejdende institution , hvor der stemmes for meget og debateres for lidt .
Vi vil fortsat have et Europa-Parlament , som er vanskeligt at forst for den almindelige borger , og som lider af den uacceptable uigennemskuelighed , der er en indirekte flge af den hu-hej-over-stok-og-sten-facon , som er den sdvanlige her .
I stedet for at stte ind over for disse virkelig alvorlige sider af en forsamling , der hvder at vre det europiske demokratis sde , har flertallet foretrukket at g p barrikaderne for at begrnse de mindre politiske gruppers rettigheder , hvilket er demokratisk helt uantageligt og imod grundlggende respekt for lighedsprincippet .
<SPEAKER ID=335 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi har stttet den tekst , der blev fremsat i plenarforsamlingen , og de forskellige ndringer , som blev foreslet hertil , for p den mde at imdekomme det nske , som alle politiske grupper har nret om at forbedre den tvetydige og diskriminerende situation , som lsgngerne befinder sig i , selv om vi mener , at fagudvalget ved at fastholde princippet om , at flles politisk tilhrsforhold fortsat skal vre grundlaget for dannelse af en gruppe , faktisk har blokeret muligheden for i fremtiden at danne en skaldt teknisk gruppe .
