<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelighed
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hber ikke , at Parlamentet vedtager denne anmodning om uopsttelig forhandling .
Jeg var ordfrer for sprgsmlet om retsgrundlaget , da betnkningen oprindeligt skulle behandles i udvalget og Parlamentet .
Dengang blev det foreslet at oprette en flles markedsordning for ethanol alene .
I udvalget blev det ndret til at omfatte syntetisk ethanol og ethanol fremstillet af landbrugsprodukter .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked nede efter en grundig behandling af sprgsmlet frem til det synspunkt og meldte ogs tilbage , at der ikke kunne udformes noget tilfredsstillende retsgrundlag for forslaget .
<P>
Derfor foreslog Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , at forslaget blev sendt tilbage til fornyet behandling i Kommissionen , hvilket Parlamentet vedtog .
I stedet gennemfrte man meget hurtigt en ny behandling samt en betydelig ndring .
Udvalget om Retlige Anliggender kiggede p sagen i sidste uge og konkluderede , at den samme indsigelse p grund af retsgrundlaget gr sig gldende , idet man i artikel 37 fortsat forsger at behandle ethanol fremstillet af landbrugsprodukter og syntetisk ethanol under t .
<P>
Dette er utilfredsstillende .
Nr der rejses alvorlig tvivl om retsgrundlaget , skal det korresponderende udvalg efter at have overvejet en ny lsning p problemet helt klart anmode om , at sprgsmlet om retsgrundlaget skal undersges grundigt og ikke hastes igennem ved hjlp af proceduren om uopsttelighed .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg deler ikke De Liberales opfattelse .
Jeg vil gerne oplyse ,
<P>
( Tilrb )
<P>
kre hr . Schulz , det skyldes ganske enkelt , at De Liberale i gr signalerede , at de ville afvise det .
Derfor gik jeg ud fra , at kollegaen var med p holdet , men det er vel en fejltagelse .
Men det er jo ikke for sent !
<P>
Om selve sagen vil jeg gerne meddele , at denne anden Ayuso Gonzlez-betnkning refererer til Rdets kompromisforslag .
Dette forslag indeholder ikke en flles markedsordning , men kun en markedsregulering .
Det frer til , at artikel 10 udgr , for artikel 10 siger , at national sttte er forbudt , nr der findes en markedsordning .
Det er overfldigt , og derfor beder jeg Dem sttte denne anmodning om uopsttelighed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Hvad angr hr . MacCormicks indlg , henviser jeg til forretningsordenens artikel 63 , stk .
4 , om kontrol af retsgrundlag . Der vil blive taget hensyn til Deres bemrkninger , nr der skal stemmes om indholdet .
<P>
( Parlamentet vedtog uopsttelig forhandling )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne , men ogs efter aftale med alle skyggeordfrere og med koordinatorerne fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi foresl , at mine to betnkninger om reglerne for deltagelse og for formidling af forskningsresultater i forbindelse med rammeprogrammet og Euratom-programmet udsttes til julimdet .
I gr aftes lykkedes det efter et intensivt arbejde at opn en aftale med Rdet .
Der har ikke vret mulighed for at foretage en formel afstemning om denne aftale i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . Derfor foreslr jeg nu , at disse to betnkninger udsttes .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
redegrelse fra Kommissionen om EU-trojkaens besg i Algeriet og undertegnelse af aftalen EU-Algeriet ;
<P>
betnkning ( A5-0175 / 2002 ) af Morillon og Cohn-Bendit for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Den Arabiske Maghreb-Union : Ivrksttelse af et privilegeret partnerskab ( 2001 / 2027 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=13 NAME="Liikanen">
Hr. formand , underskrivelsen af associeringsaftalen i Valencia den 22. april vil skabe nye rammer og ny dynamik i forholdet til Algeriet .
Kommissionen opfordrede Parlamentet til at godkende aftalen hurtigst muligt .
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har allerede drftet aftalen frste gang .
<P>
Kommissionen deler de fleste af synspunkterne , der er kommet frem under forhandlingen , navnlig vedrrende menneskerettighedssituationen .
Isr sprgsmlet om savnede personer og visse menneskerettighedsorganisationers adgang til Algeriet vkker bekymring .
<P>
Trojkaen under ledelse af hr . Pique mdtes i sidste uge med de algeriske myndigheder i Algier , bl.a. med prsident Bouteflika og udenrigsministeren hr .
Belkhadem .
<P>
Som hr . Pique har nvnt , var den politiske dialog vrdifuld , fri og frugtbar .
Det var det frste trojkabesg siden underskrivelsen af associeringsaftalen , der markerer indledningen p et nyt kapital i vores bilaterale forbindelser .
Man overvejede muligheden af at forhandle en interimsaftale , selv om der ikke er enighed om dette i jeblikket .
<P>
Formandskabet udtrykte tilfredshed med indfrelsen af en regelmssig politisk dialog , som vil blive styrket , nr associeringsaftalen trder i kraft .
Man anerkendte , at parlamentsvalget for nylig var et vigtigt fremskridt i retning af at styrke den demokratiske proces i Algeriet .
<P>
Man drftede ligeledes sprgsmlet om menneskerettigheder og savnede personer , men p grund af mdets korte varighed blev denne diskussion desvrre for kort .
Kommissionen erindrede om , at man havde fremsendt en liste over savnede personer til de algeriske myndigheder , og at Kommissionen stadig afventer svar fra den algeriske regering .
<SPEAKER ID=14 NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg indrmmer , at jeg er en smule overrasket over Kommissionens erklring om trojkaens rejse , men mske fr jeg i den sidste del af mit indlg mulighed for at tegne et billede af situationen i Algeriet .
<P>
General Morillon og jeg fremlgger en flles betnkning om forbindelserne mellem EU og Den Arabiske Maghreb-Union . Hr .
Morillon , som er midt i en valgkamp , er desvrre ikke til stede i dag , men hans kollega , hr . Galeote , vil trde i hans sted om et jeblik .
<P>
Mlet for denne betnkning er at definere indholdet og strukturen i forbindelserne mellem Den Arabiske Maghreb-Union og EU .
Jeg taler om Maghreb som enhed og ikke om de arabiske Maghreblande enkeltvis .
Det er den grundlggende tankegang i denne betnkning .
Selv om vi mener , at det er ndvendigt at udarbejde betnkninger om situationen og forbindelserne med de enkelte lande som Marokko , Tunesien , Algeriet , Mauretanien eller andre Maghreblande , var vores id frst og fremmest at prve at se , om der i dag kunne skabes fremskridt i forbindelserne mellem det sydlige Middelhavsomrde som helhed med s mange fllesnvnere som muligt og det nordlige Middelhavsomrde , det vil sige EU .
<P>
Jeg ved , at nogle kolleger ikke var eller er helt enige i denne indfaldsvinkel , men hvis vi i denne betnkning ikke har omtalt den konkrete situation i en rkke lande , s er det ikke fordi , vi mener , at det ville vre en drlig id , men fordi vi mener , at det er en indfaldsvinkel , der ikke passer til strukturen i vores betnkning .
<P>
Det , som vi egentlig nsker , er p en mde at presse Maghreblandene til at oprette en Maghreb-Union , det vil sige , at det lykkedes for dem at skabe en form for samarbejde , og at de kan fremst som et samlet Maghreb over for europerne .
Derfor nsker vi f.eks. , at evalueringen af associeringsaftalerne for de enkelte lande sker inden for rammerne af en flles struktur for EU og for Maghreb-Unionen , det vil sige i et blandet udvalg , og at parlamentsmedlemmerne ogs deltager i denne evaluering og ikke blot regeringerne eller Kommissionen .
<P>
De ved , at i henhold til artikel 2 i associeringsaftalerne skal menneskerettighederne overholdes .
Denne artikel 2 er p en mde en spgelsesartikel .
Den findes , uden at man rigtig ved , hvordan den skal anvendes i praksis .
S vidt jeg ved , findes der p nuvrende tidspunkt hverken en egentlig dialog , egentlige evalueringer af fremskridtene inden for frihederne i omrdet eller drftelser mellem parlamentsmedlemmerne .
Det , vi nsker , er , at der frst og fremmest i Maghreblandene og dernst i EU er en drftelse om udviklingen af demokratiet og dernst en drftelse af verdsligheden .
<P>
Jeg mener , at det store problem for alle Maghreblandene hnger sammen med den kendsgerning , at der i forbindelse med bekmpelse af terrorisme og religis fundamentalisme vedtages flere og flere love og regeringsforanstaltninger , som viser sig at vre frihedsdelggende , og som undertrykker disse friheder .
Mlet med denne betnkning er at fastlgge en struktur og sammen skabe en Maghreb-Union og dermed skabe en alliance mellem Maghreb-Unionen og EU .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et par enkelte ord om Algeriet . Det er fuldstndig utroligt , at en trojka rejser til Algeriet .
Der er tale om en situation , hvor der ikke engang var en valgdeltagelse p 45 % , og hvor tallet for hovedstaden ikke engang var 25 % , hvor deltagerprocenten for et omrde som Kabylien nsten var under 2 % , og trojkaen tillader sig at sige , at alt bare gr derudad , at Algeriet er i fuld demokratisk udvikling .
Algeriet er i konomisk krise , det er i politisk krise , og det er i demokratisk krise , og EU br virkelig sprge sig selv , om tidspunktet er det rette til at underskrive en associeringsaftale , der ikke nvner nogen af disse problemer .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , naturligvis kan jeg ikke indlede dette indlg uden at minde om min kollega og ven Philippe Morillon , der som nvnt af hr . Cohn-Bendit ikke kan vre til stede her i dag p grund af forpligtelser i forbindelse med valget i hans land .
<P>
I min gruppe synes vi , at det er meget nemt at lyknske Philippe Morillon , for efter vores mening gr han nsten alt godt , og jeg vil derfor her rose de to ordfrere , som er net til enighed om en tekst , der har fet nsten enstemmig opbakning i parlamentetsudvalget , og jeg hber , at denne enstemmighed ogs bliver gentaget her ved afstemningen i plenarforsamlingen , for forbindelserne mellem EU og Maghreb og det skub , vi forsger at give til Barcelona-processen generelt , krver utvivlsomt en generel politisk vilje som den , vi allerede har haft lejlighed til at se p ministertopmdet i Valencia , for denne proces vil uden tvivl stde p hindringer undervejs .
<P>
En af nglerne til betnkningens succes er den konsensus , der er opnet af ordfrerne , og som giver betnkningen en strategisk vision for denne forbindelse , hvorved det - som hr . Cohn-Bendit netop har sagt - undgs , at forhandlingen fortaber sig i den interne situation i det ene eller andet land i omrdet , og derfor opfordrer jeg de forskellige parlamentariske grupper til , at vi fastholder denne konsensus , og at vi ikke fremmer de ndringsforslag , der er stillet om nogle konkrete lande , som Europa-Parlamentet utvivlsomt skal udtale sig om , men det bliver der lejlighed til at gre p et andet tidspunkt .
I tilfldet med Marokko , Algeriet og Tunesien er der allerede flere betnkninger , der bliver diskuteret i andre fora .
<P>
Ligesom ordfrerne mener min gruppe , at dette ikke er det rette sted at indlede denne drftelse .
Jeg glder mig til gengld over , at der ikke er ndringsforslag til de tre sprgsml , jeg finder er grundlggende for betnkningen .
<P>
For det frste er der forpligtelsen til at bekmpe menneskesmuglingen , hvorfor EU skal anspore oprindelseslandene og bruge associeringsaftalerne og samarbejdspolitikken til at bekmpe de mafiaer , der sttter den ulovlige indvandring .
<P>
For det andet skal vi parallelt hermed ogs forpligte os med hensyn til udviklingen i disse lande , og den kendsgerning , at Europa-Parlamentet ikke i betnkningen har afstet fra at tilskynde til oprettelsen af et srligt finansieringsinstitut for Euro-Middelhavsomrdet , er derfor efter min mening rosvrdigt .
<P>
Endelig synes jeg , at det er meget vigtigt at f udviklet den parlamentariske dimension af Euro-Middelhavsforbindelsen ved hjlp af nedsttelsen af en parlamentarisk paritetisk forsamling i lighed med den - s vidt jeg kan sknne - der allerede findes med AVS-landene .
Jeg hber , at vi er praktiske , og at denne formel vinder indpas i den kommende forhandling , vi skal have nste uge i Bari .
Og her i Parlamentet hber jeg , at vi fastholder den forpligtelse til gensidig loyalitet , som ordfrerne har givet udtryk for , og at deres indsats derfor fr stor tilslutning i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , vores gruppe lgger stor vgt p denne betnkning , som vi behandler efter mdet i Valencia og efter hr . Esteves betnkning , som der var bred enighed om her i Parlamentet .
Med betnkningen gr man desuden Kommissionen og Rdet opmrksomme p Europa-Parlamentets nske om at gre Euro-Middelhavspartnerskabet til en vigtig og strategisk politik for EU , og Maghreb-dimensionen i dette partnerskab skal fremmes og stttes .
<P>
Hr . Cohn-Bendit har ret i , at vi skal g bort fra den bilaterale tankegang og g over til den multilaterale tankegang i denne betnkning .
Der kommer i vrigt nogle positive signaler fra disse lande , som efter mange r igen er begyndt at mdes og samarbejde . Denne vilje fremgr af mdet i januar mellem Den Arabiske Maghreb-Unions udenrigsministre og af beslutningen om at holde et mde mellem disse landes statschefer i Algier den 21. og 22. juni .
<P>
Disse signaler br sledes stttes , ikke blot nr det glder den regionale frihandelsdimension , men ogs nr det glder den sociale dimension , forvaltningen af komplekse fnomener som indvandringen og udviklingen af menneskerettighederne og retsstaten i disse lande .
I den henseende vil jeg gerne gre opmrksom p , at landene er villige til at samarbejde om indvandringspolitikkens forvaltning , hvilket er vigtigt for os , hvis vi nsker at beskytte EU ' s ydre grnser . Som europere m vi dog ikke kun tage hjde for dette aspekt , for vi skal ogs vre bne for en dialog med disse lande om , hvordan og p hvilke betingelser en kontrolleret og lovlig indvandring kan finde sted .
Desvrre er de europiske regeringers politik ofte i modstrid med disse principper , og derfor risikerer vi ogs at komme i konflikt med disse lande .
<P>
Hvad menneskerettighederne angr , vil jeg ikke gentage det , som hr .
Cohn-Bendit allerede har sagt , og som vores gruppe er helt enig i .
Hr . Cohn-Bendit nsker at gre artikel 2 til genstand for dialog og kontrol for at fremme en retsstat med respekt for de personlige rettigheder og for de institutioner , som sikrer overholdelsen af disse rettigheder .
<P>
Nr det glder Algeriet , er jeg ogs lidt skuffet over det , som kommissren fortalte os .
Jeg har selv haft lejlighed til at besge landet sammen med en delegation fra Europa-Parlamentet under valget for nylig . Derfor vil jeg gerne understrege , at situationen i Kabylien efter vores mening ikke br undervurderes , for der er stadig stor splittelse .
Det er ligeledes ndvendigt at fremme landets benhed , eftersom det stadig er for uigennemskueligt og for lukket udadtil .
Efter min mening br vi forflge denne mlstning via associeringsaftalen , men associeringsaftalen forudstter ogs en dialog om disse emner .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve (ELDR).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske hr .
Cohn-Bendit og hr . Morillon for den linje , de har lagt i denne betnkning , der fortstter den linje , der blev lagt i beslutningen om Euro-Middelhavskonferencen i Valencia .
Derfor vil vi gre alt , hvad vi kan , for at denne konsensuslinje kan sikre , at denne betnkning bliver effektiv .
<P>
Jeg vil g direkte til sprgsmlet om menneskerettighederne , som fru Napoletano allerede tidligere har gjort det .
Det er srdeles belejligt , at forhandlingen i dag om Algeriet , der er foreslet af Den Liberale Gruppe , bliver afholdt kort tid efter valget , hvor en delegation fra Parlamentet var til stede .
<P>
Jeg br ogs sige , at kommissrens bemrkning om menneskerettighederne i forbindelse med trojkaens rejse , som i vrigt fandt sted efter valget , har overrasket mig . Jeg vil gerne minde om , at vores besg fandt sted fr valget .
<P>
Informationsudvalget vedrrende Algeriet er i gang med sit arbejde og vil offentliggre sine konklusioner p et passende tidspunkt i forhold til arbejdet med den betnkning om ratifikation , som hr . Obiols i Germ arbejder p .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at den nrmest ikke-eksisterende deltagelse i valget i Kabylien , den meget lave deltagelse i Algeriet som helhed og den kendsgerning , at strstedelen af befolkningen har holdt sig borte , og at der er mange anmeldelser om overtrdelse af menneskerettighederne , er meget bekymrende .
<P>
I denne henseende tillader jeg mig endnu en gang at understrege , at vi i vores beslutning om Valencia-konferencen giver udtryk for vores udelte bekymring over menneskerettighedssituationen . Vi kmper for , at situationen i nogle lande , der allerede er indget aftaler med , ikke forvrres - og forholdene er forvrret - og vi foreslr , at der faststtes mekanismer til gennemfrelse af demokratiklausulen .
Hvis vi ikke kommer videre i denne retning , vil vores trovrdighed g fljten .
<P>
Derfor vil jeg gerne , hr. formand , gentage , at jeg synes , at hr .
Morillons og hr .
Cohn-Bendits betnkning er p rette vej . Vi vil forsge at f Deres opbakning til vores ndringsforslag , i det mindste de almene , ikke dem om konkrete lande .
Hvis vi i de kommende mneder ikke bliver mere aktive i vores forsvar af menneskerettighederne - med mekanismer , med instrumenter , ikke med erklringer - mener jeg ikke , at vi er p rette vej .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de to ordfrere , hr . Morillon og hr .
Cohn-Bendit , med deres indsats .
Jeg synes ikke , man m glemme den srlige situation vedrrende forbindelserne mellem EU og Den Arabiske Maghreb . De konomiske associeringsaftaler betyder reelt en skjult udvidelse sydp , og de br fremme en strre tilnrmelse p et s vigtigt omrde som indvandringen .
Reprsentanterne fra Maghreb siger hele tiden til os , at de ikke vil gre noget p indvandringsomrdet , fr EU tilbyder dem nogle klare kompensationer .
<P>
Vi m heller ikke glemme de potentielt sprngfarlige situationer som f.eks. Vestsahara , der blokerer for oprettelsen af Den Arabiske Maghreb-Union , der er s ndvendig for Maghrebs konomiske og politiske union , og for at dens forbindelse med EU virkelig bliver til det , den br vre .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er ogs lige vendt hjem fra Algeriet som medlem af delegationen fra Europa-Parlamentet , og jeg vil bruge min taletid p at beskrive de forventninger og hb , som mange algeriere har til forbindelserne med Europa , men ogs deres sprgsml og krav .
<P>
Algeriet er i dag naturligvis prget af lad os sige den officielle side med resultatet af valgene , hvor det absolutte flertal gik til den skaldte nye nationale befrielsesfront .
Men Algeriet er frst og fremmest prget af katastrofale sociale vilkr , som hundredetusinde familier lider under , og hvor 80 % af de unge ofte kun har arbejdslshed at se frem til .
Man kan vre bekymret for , at en forvrring vil forhale udviklingen af liberaliseringsprocessen og EU ' s planlagte privatiseringer .
Denne sociale situation har uden tvivl haft indflydelse p det rekordstore antal sofavlgere ved de seneste valg .
Algeriet er stadig prget af borgeroprret i Kabylien , som startede i forret 2001 som protest mod ddsstraf for 115 unge .
Det er prget af kvindeorganisationer og af advokater , der forsvarer mere end 150 militante personer fra dette oprr , der for nogles vedkommende har vret fngslet i mere end to mneder .
Derudover er Algeriet prget af enorme forventninger til opbygningen af et samfund , som forener landets identitet , de grundlggende friheder og en udvikling til fordel for hele befolkningen .
<P>
Algeriets fremtid ligger helt sikkert ikke i en undertrykkelse af de demokratiske forventninger eller i forhindringer for pressefriheden , men derimod ved at tage hensyn til de ofte meget modige initiativer , som trffes af forskellige organisationer , der f.eks. forsvarer kvinders rettigheder , som krver ophvelse af loven om familien , som tager sig af brn , der er traumatiserede af vold , og som forsvarer menneskerettighederne .
<P>
Ja , en genoptagelse af forbindelserne mellem EU og Algeriet er ndvendig , eftersom algerierne har levet nsten isoleret med den fundamentalistiske terrors rasen i 10 r , mens andre ikke opdagede den store fare fr den 11. september .
Men vores algeriske modpart , som navnlig er reprsentanter fra organisationer eller uafhngige fagforeninger , studenter eller reprsentanter fra oprret i Kabylien udtrykte meget kritik og mange forventninger om den hidtidige mangel p fllesskab i Algeriet og ligeledes om indholdet i associeringsaftalen .
<P>
Vedrrende associeringsaftalen drejer det sig for Algeriet frst og fremmest om at overholde dets internationale forpligtelser om frihed , men det drejer sig ogs om de sociale konsekvenser af bningen af grnserne og markederne og om en politik , der anses for at vre fuldstndig liberal , mens EU samtidig opfattes som et fort .
<P>
Endelig vil det uden tvivl vre katastrofalt , hvis det reelle demokratiske potentiale , der findes i det algeriske samfund forsat ikke udnyttes eller undertrykkes .
Algeriet skal hre dets forventninger , og det skal EU ogs .
Med hensyn til EU vil jeg tilslutte mig mine kolleger . Hvordan kan den trojka , der var i Algeriet for nogle dage siden , p samme tid bent stille sprgsml ved menneskerettighederne , hvilket er godt , og glde sig over afviklingen af valgene , som medfrte et ramaskrig hos mange algeriere ?
Valgene var blevet boykottet af flere demokratiske partier og af en hel region , nemlig Kabylien , s jeg mener , at det i det mindste ville vre p sin plads at tvivle .
Ja , den konomiske og sociale situation for befolkningen i Maghreb er eksplosiv , og de midler , som partnerskabet har planlagt , vil trkke den i langdrag !
<P>
Jeg vil afslutte med at advare Europa-Parlamentet om enhver beslutning , der gr imod international ret , der siden 1991 har krvet , at der afholdes en selvbestemmende folkeafstemning i Vestsahara .
Europa-Parlamentet har alts afvist at overgive sig til en fait accompli-politik . Enhver forvanskning eller ndring af denne holdning vil ikke styrke Den Arabiske Maghreb-Union .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er blandt dem , som hr .
Cohn-Bendit talte om , som ikke er enig med den antagne synsvinkel , selv om jeg vil lyknske hr . Cohn-Bendit og general Morillon , som desvrre ikke er til stede her til morgen , med det arbejde , de har udfrt for at prve ud fra dette nglebegreb om " integration af Maghreb " at udvikle forbindelserne mellem EU og Maghreb .
Jeg tror ikke p dette begreb , for jeg mener ikke , at det er muligt at fremme integrationsmidler mellem lande , der er s forskellige , og mellem lande , hvor nogle helt afgjort er antidemokratiske , og hvor nogle af dem bliver det mere og mere .
Jeg er fuldstndig enig i hr . Cohn-Bendits og andres kritik af Kommissionen vedrrende sprgsmlet om Algeriet .
<P>
Men der er ogs stadig sprgsmlet om Tunesien .
Jeg mener , at EU ' s problem i dag er at styrke den demokratiske oppositions indflydelse i disse lande .
Vi kan ikke vre krvende over for de ekstremt fattige lande i Central- eller Vestafrika og samtidig vre fuldstndig eftergivende over for Tunesien med prsident Ben " a vie " ( livstids- ) - ved De , at han har ndret navn , og at han ikke lngere hedder prsident Ben Ali , men prsident Ben " a vie " .
Det er resultatet af en folkeafstemning , hvor 99 % af de stemmende stemte for en ndring af forfatningen .
Det er helt uacceptabelt !
<P>
Jeg takker fru Napoletano , fordi det i det mindste er lykkedes at opn , at Kommissionen forpligter sig til ikke lngere at blive ydmyget af de lokale regeringer i forbindelse med demokratiseringsprogrammerne .
Jeg mener , at denne reform er grundlggende , og vi er meget opmrksomme p , hvordan Kommissionen vil ivrkstte den .
<P>
Jeg har lagt mrke til hr . Galeotes og andres observationer .
Der br hurtigst muligt udarbejdes specifikke betnkninger for hvert enkelt af disse lande , navnlig for Algeriet og Tunesien .
Hr . Cohn-Bendit lovede det i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg kan konstatere , at PPE-Gruppen er enig i denne holdning .
Hr . Esteves indlg synes at g i samme retning .
Jeg mener derfor , at vi hurtigst muligt i kalenderen for Udvalget om Udenrigsanliggender br tilfje udarbejdelse af betnkninger om hver enkelt af disse lande , som - og jeg gentager - ikke har ret meget med hinanden at gre , for de har for de flestes vedkommende ikke ret meget demokrati .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , i en nylig opinionsundersgelse i Marokko gav 82 % af gymnasieeleverne udtryk for deres nske om at emigrere til Europa .
Sidste r forsgte mere end 100.000 borgere fra Maghreb ulovligt at komme ind i EU .
Forskellen i den konomiske vkst , forskellene i rigdom og den demokratiske forskel mellem EU og Maghreb vokser .
Klften bliver bredere .
<P>
P den anden side viser de nyeste politiske processer i EU , i hvor hj grad denne tragedie med de massive befolkningsudvandringer betyder strre social og politisk uro med risiko for vkst i populisme og det yderste hjre .
<P>
Vi har ikke meget tid til at vende udviklingen , og jeg synes hverken , at Rdet eller Kommissionen er opmrksom p problemernes store alvor i forbindelse med udviklingsperspektiverne for Maghreb og generelt for landene langs Middelhavets sydlige og stlige bredder .
Der er ikke meget tid tilbage , et rti mske , ikke mere .
<P>
Vi har sagt her i Parlamentet , at Euro-Middelhavspolitikken burde vre den vigtigste af EU ' s udenrigsprioriteter .
Sdan som tingene udvikler sig , burde vi mske konkludere , at Euro-Middelhavspolitikken ogs er en af EU ' s vigtigste interne prioriteter .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , EU ' s udenrigspolitik i den globaliserede verden , det er blevet vores lod at leve i , br ikke have grnser , men nabolandene skal vre genstand for en srlig opmrksomhed , svel dem mod st som dem i Middelhavsomrdet og i srdeleshed dem , der udgr Maghreb , hvis forbindelser med EU er genstand for dagens betnkning .
<P>
Derfor vil jeg gerne takke ordfrerne for , at de i betnkningerne har medtaget et af mine ndringsforslag , der drejer sig om en anden arbejdsgruppe i Det Interparlamentariske Euro-Middelhavsforum , der supplerer den , der behandler situationen i Vestsahara .
Nvnte gruppe br behandle sprgsmlet om migration , isr den , der kommer fra det afrikanske kontinent , hvor Marokko spiller en afgrende rolle , for ud over en konomisk dialog er der behov for en politisk , social og kulturel dialog .
<P>
Hr. kommissr , i Algeriet er jeg bekymret for Kabylien og for berbernes fremtid .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr .
Morillon og hr . Cohn-Bendit for deres fremragende betnkning , hvor de har forsgt at integrere alle bidragene .
<P>
Til trods for den indsats , der er gjort , kan vores gruppe dog ikke stemme for betnkningen , da der er nogle efter vores mening vigtige udeladelser , som der skal rettes op p .
En af disse drejer sig om den ndvendige respekt , som Europa-Parlamentet har for den internationale ret .
Europa-Parlamentet udarbejder love og direktiver , og derfor skal dets forbindelse med FN vre kendetegnet af respekt og opflgning .
Det bekymrer os derfor , at et essentielt problem som afholdelsen af en folkeafstemning om selvbestemmelse for befolkningen i Vestsahara ikke er behandlet ordentligt i betnkningen .
Det ville betyde garanti for og fremme af en strre demokratisk respekt i dette omrde , svel for de lande , der udgr Maghreb , som i dets forbindelse med EU .
Derfor stiller vi et ndringsforslag , der gr i den retning .
<P>
Det andet sprgsml , der ogs er vigtigt , og som til dels er omhandlet i betnkningen , er erkendelsen af , at vores indflydelse og deltagelse i den konomiske udvikling i Maghreb er selvmodsigende .
Vi investerer og udbygger handelssamkvemmet , men konsekvensen af denne investering er , at der sker en rationalisering p landet og inden for handel og service , der skaber strre arbejdslshed og mangel p fremtidsudsigter for ungdommen , hvilket frer til den s frygtelige , men forstelige vkst i udvandringen .
<P>
Vi synes , at manglen p en ordentlig behandling af dette afgrende fnomen i betnkningen er en fejl , som der skal rettes op p , sammen med andre , der vedrrer forbedringen af de demokratiske betingelser , som andre talere allerede har nvnt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , samarbejdet mellem EU og Maghreblandene skal bygge p nogle grundlggende principper .
<P>
Efter min mening br det dog frst og fremmest understreges , at der er en alvorlig forglemmelse i denne betnkning , nemlig den religise forflgelse af kristne og jder , som i disse lande ikke har mulighed for at bekende sig offentligt til deres tro .
Netop i Maghreblandene var der en meget alvorlig episode for nylig , som gik ud over en jdisk bygning til religise forml , og det burde man have mindet om .
<P>
Vi kan i vrigt ikke blive ved med de demagogiske pstande om , at det er en fremtidslsning for disse lande at udvide vores grnser .
Det er lige det modsatte , der er tilfldet , for lsningen er snarere at srge for , at der foretages nogle serise interventioner , f.eks. nr det glder europisk hndvrk i disse lande og for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende , men det er interventioner , som ikke bliver stttet .
Derfor skal vi sige nej til at bne grnserne for indvandringen uden at skelne , men snarere understrege et fundamentalt punkt , nemlig Maghreblandenes pligt til at tage de illegale indvandrere tilbage , som medlemsstaterne med mje og besvr forsger at udvise .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , naturligvis er jeg i lighed med alle dem , der har talt fr mig og srligt ordfrerne , for et get Euro-Middelhavspartnerskab .
Det er faktisk bde interessant for de lande , der ligger op til Middelhavet , og for hele EU .
Og jeg mener , at det er vigtigt , at der frst og fremmest lgges vgt p vores forbindelser med Den Arabiske Maghreb-Union .
Denne Maghreb-Union er dog stadig et nske , hvis realisering lider under en rkke forhindringer , der desvrre endnu ikke er overvundet .
<P>
Her nogle dage inden mdet mellem statschefer i Den Arabiske Maghreb-Union i Algier vil jeg gerne insistere p en af de forhindringer , der fortsat forgifter forbindelserne mellem Algeriet og Marokko .
Jeg vil tale om konflikten mellem Vestsahara og den sahariske befolknings fremtid .
Ordfrerne har netop lige nvnt den .
Som formand for den ad hoc-delegation , som Europa-Parlamentet har sendt til dette omrde i Tindouf og El-Ayoun , vil jeg meget kraftigt insistere p , at der hurtigst muligt skal findes en politisk lsning .
Det drejer sig om tusindvis af saharanere , mnd , kvinder og brn , som i mere end 26 r har levet under meget hrde vilkr , og som venter p en lsning , der anerkender deres rettigheder og deres vrdighed .
Men denne lsning er frst og fremmest afhngig af en aftale om god vilje mellem de to store lande , der er direkte involveret , nemlig Algeriet og Marokko .
Jeg hber helt oprigtigt , at mdet mellem statscheferne fra Den Arabiske Maghreb-Union vil fre til fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , som nogle af de tidligere talere har ppeget , og som ogs ordfrerne for betnkningen konstaterer i litra g ) , er den nuvrende konflikt om Vestsahara fortsat en hindring for regional integration .
Det kan ikke understreges tilstrkkeligt , at denne 27 r lange konflikt er et stort problem , ikke blot for de direkte involverede parter .
<P>
Jeg savner derfor virkelig en henvisning i betnkningen , som omhandler den fredsplan , der faktisk blev vedtaget af samtlige direkte involverede parter i konflikten i 1991 .
Dertil hrer en mere detaljeret overenskomst , som blev undertegnet af parterne , det vil sige Marokko og Polisario , i 1997 i Houston .
<P>
Man taler i stedet om den forkastede tredje lsning , den skaldte James Baker-rammeaftale , og fortstter med den i stedet for at trffe en afgrelse om , hvad vi skal gre for at gennemfre den af parterne accepterede fredsaftale .
Det mener jeg , er en stor fejl .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne straks tilslutte mig det , som fru Lalumire lige har sagt , for jeg mener , at en afklaring p Vestsahara-sprgsmlet m vre en forudstning for overhovedet at tage stilling til betnkninger om Den Arabiske Maghreb-Union .
<P>
Alligevel vil jeg gerne om den foreliggende betnkning - hvis ordfrere jeg takker - trkke nogle gode sider frem , men ogs nogle af dens mangler .
Blandt de gode sider vil jeg isr fremhve den vgt , som man lgger p den politiske dimension , og blandt manglerne vil jeg isr nvne , at man ikke i forndent omfang betoner noget s betydningsfuldt som Agadir-erklringen , der - ligesom Valencia-erklringen - lgger op til vsentligt samarbejde omkring retlige og indre anliggender , og som ogs kan danne et godt grundlag for bekmpelsen af terrorisme og menneskesmugling .
Selv om de konomiske sprgsml er ganske vigtige , er det trods alt dette samarbejdes politiske side , der - i forbindelse med en lsning af Vestsahara-problemet , vil jeg gerne gentage - er det fundamentale punkt , der srlig br fremhves .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om undskyldning , for Konventet om Europas fremtid vil faktisk gre en ende p vores nuvrende situation , for det vil tage livet af os med mder og arbejde , n , men godt , man m skynde sig herhen , hvis man er interesseret i at tale - og det var tilfldet med mig - og sige flgende :
<P>
Vi er alle interesserede i en konstruktiv forbindelse mellem EU og Den Arabiske Maghreb-Union , men denne konstruktive forbindelse skal utvivlsomt vre baseret p en samling aspekter , herunder politiske .
<P>
Hvis Unionen nsker at have en korrekt international optrden , skal den basere den p konfliktforebyggelse og krisestyring , og beklageligvis kan vi konstatere , at der i Maghreb-omrdet bliver ved med at vre en historisk konflikt , der berrer adskillige lande og flere folk , nemlig Sahara-konflikten .
<P>
Det positive ved den betnkning , som vores kolleger , hr .
Morillon og hr . Cohn-Bendit , forelgger , er frst og fremmest , at den bemrker denne konflikts eksistens , hvilket EU ikke har gjort i revis .
Det var en konflikt , der ikke stod p EU ' s dagsorden .
<P>
Nu skal denne konflikt p EU ' s dagsorden , og den skal prioriteres hjt for at bidrage til , at der p grundlag af international legalitet findes en retfrdig og forhandlet lsning , som sikrer folkenes rettigheder , begyndende med Vestsaharas befolknings ret til selvbestemmelse , og s det p denne mde kan lykkes at f fjernet en meget alvorlig destabiliseringsfaktor i forbindelse med Den Arabiske Maghreb-Unions og de indgende landes fremtid .
<P>
Hvad dette angr , er situationen desvrre stadig blokeret , og det er op til EU at skubbe p , s den bringes ud af ddvandet , og skubbe i den rigtige retning , fordi det er godt for regionen , og fordi det er godt for Europa .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , de hensigter , der fremlgges i denne beslutning , er gode , i det mindste p overfladen .
Reelt er der tale om en erklring , hvor indholdet som sdvanlig ikke kan gennemfres .
Faktisk er der mange ord , men meget lidt handling i EU , ganske enkelt fordi forbindelserne med Maghreb i bund og grund ikke interesserer Europa srlig meget .
En sdan situation resulterer i det europiske styrkeforhold . Dette Europa , der er domineret af lande fra Nord - listen over talere denne morgen viser for vrigt dette meget klart - er temmelig ligeglad med Middelhavsdimensionen .
Det hnger desuden mske sammen med , at det i forbindelse med en rkke atlantiske interesser er vigtigt , at Middelhavsomrdet ikke bliver en selvstndig samarbejdsramme .
<P>
Det tales der om , men der tales nsten hele tiden om det ud fra et menneskerettighedsaspekt .
Det er en mde ikke at tale om det og desuden at lade sig styre , sdan sagt i forbifarten , af en opposition , som aldrig er blevet bedt om at redegre for sprgsmlet om demokrati .
Men det forholder sig sledes , at vores Maghrebnabolande ikke bliver alarmeret , og det , som EU ikke gr , det gr Frankrig .
Det gr det , fordi det er en del af landets historie , af dets naturlige tankegang , af dets interesser , men ogs fordi Frankrig i kraft af det flles sprog og i bredere forstand af den flles frankofone kultur har opretholdt et naturligt samarbejde med Maghreblandene .
Jeg mener , at den kendsgerning , at EU ikke bekymrer sig umdelig meget om Middelhavsomrdet , ikke er srlig alvorlig .
Det er faktisk bedre , at den ikke bekymrer sig , for Frankrig frer en politik , der er dikteret af den historiske og geografiske kontekst , selv om dets politik og dens europiske tilknytning for jeblikket har tendens til at bremse handlingerne p dette omrde en smule .
<SPEAKER ID=30 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen sttter den fremragende betnkning af hr . Morillon og hr .
Cohn-Bendit samt det ledsagende beslutningsforslag . Det regionale udviklingssamarbejde med en gruppering som Den Arabiske Maghreb-Union er fuldt ud i overensstemmelse med de politiske retningslinjer , som udenrigsministrene fra Euro-Middelhavslandene blev enige om p deres topmde i Valencia den 22. og 23. april .
<P>
Takket vre syv netop undertegnede associeringsaftaler har nord-syd-samarbejdet mellem EU og partnerlandene i Middelhavsomrdet nu en egentlig juridisk og konomisk ramme .
Der vil blive undertegnet en aftale med Libanon den 17. juni , og forhandlingerne med Syrien gr videre .
Nr disse er afsluttet , vil alle associeringsforhandlingerne mellem EU og partnerne i Barcelona-processen vre afsluttet .
<P>
Men vi er ndt til at gre noget mere , hvis vi nsker at skabe et virkelig solidt grundlag for dette .
Vi skal overbevise vores partnere om , at de skal engagere sig i syd-syd-samarbejdet .
Dette punkt blev nvnt igen i Valencia .
Det kom med i beslutningerne om handel , som handelsministrene som led i Barcelona-processen vedtog , da de mdtes i Toledo den 19. marts .
De samme sprgsml blev taget op p mdet for industriministrene , som jeg deltog i en uge senere .
<P>
I denne beslutning beskrives det , hvordan handel og investering kan fremmes blandt landene syd for Middelhavet .
De nrmere bestemmelser for dette tttere regionale samarbejde vil nu blive behandlet i forskellige arbejdsgrupper .
Set ud fra et mere generelt politisk synspunkt glder Kommissionen sig over at kunne afholde hyppigere mder med landene i Den Arabiske Maghreb-Union og ser frem til et AMU-topmde i nr fremtid .
<P>
Der er et andet initiativ , som Kommissionen nsker at underbygge : Agadir-erklringen af 8. maj 2001 , hvor fire arabiske lande - Marokko , Tunesien , Egypten og Jordan - foreslog oprettelse af et frihandelsomrde .
Kommissionen hber , at andre lande i regionen vil tilslutte sig dette initiativ .
Ud over den politiske sttte er Kommissionen villig til at yde teknisk bistand , ikke kun til AMU , men ogs til Agadir-erklringen .
<P>
Der er to ting mere , som jeg gerne vil tage op i forbindelse med betnkningen .
Med hensyn til demokrati og menneskerettigheder deler Kommissionen naturligvis den holdning , der kommer til udtryk i beslutningsforslaget vedrrende betydningen af at respektere associeringsaftalens bestemmelser .
I den henseende er der behov for en fortsat indsats fra EU-institutionernes side for at bedre situationen .
Kommissionen planlgger i jeblikket programmer i Algeriet og Tunesien gennem MEDA og det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder og vil selv fortstte med dette .
<P>
Med hensyn til finansielt samarbejde er Kommissionen fuldt ud klar over betydningen af at dkke den regionale dimension .
10 % af midlerne under MEDA-programmet vil blive remrket til regionale foranstaltninger .
Nogle af disse ressourcer kan afsttes til finansiering af samarbejdet mellem Maghreb-landene .
<P>
Jeg vil viderebringe budskabet fra denne forhandling til hr . Patten , der er ansvarlig for denne sag .
Desvrre er han p tjenesterejse i dag .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er under t afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0180 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om syvende ndring af Rdets direktiv 76 / 768 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 15073 / 1 / 2001 - C5-0072 / 2002 - 2000 / 0077 ( COD ) ) ( Ordfrer : Roth-Behrendt ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Roth-Behrendt (PSE)">
Hr. formand , jeg hber , at vi i dag kan afslutte en lovgivning , som allerede blev diskuteret her i Parlamentet for nogle r siden .
Naturligvis handler denne lovgivning om beskyttelse af sundheden . Naturligvis nsker vi alle , at kosmetiske midler - sbe , shampoo , parfume - skal vre sunde , at de ikke m udgre nogen risiko for de mennesker , som bruger dem .
<P>
Naturligvis har alle vores kolleger en interesse i at gre den europiske kosmetikindustri konkurrencedygtig og bevare dens konkurrenceevne .
Naturligvis har vi ogs altid haft med i overvejelserne , at fremstilling af kosmetik ogs hnger sammen med arbejdspladser , og at disse arbejdspladser fortjener at blive sikret .
<P>
Nr jeg i dag som ordfrer prsenterer udvalgets indstilling ved andenbehandling for Parlamentet , s kan jeg tilfje , at udvalgets holdning blev vedtaget i denne form med 44 jastemmer og to , der undlod at stemme , alts med et meget , meget , meget stort flertal p tvrs af alle grupper .
Det er det , vi vil .
<P>
Hvad vil vi opn her i dag ?
Med denne andenbehandling vil vi for det frste ndre Rdets drlige , svage og lidet fremadskuende flles holdning .
Rdet , medlemslandenes ministre , har forpasset chancen for at stikke kursen ud og ogs for at hre , hvad deres befolkning nsker .
<P>
Men hvad nsker den europiske befolkning ?
Hvis man lavede en rundsprge , ville man sikkert hre meget forskellige meninger i mange lande .
De fleste ville imidlertid vre enige om , at mangfoldigheden inden for sbe , deodoranter , parfume og lbestifter er stor nok .
Vi har ikke brug for hundredtusindvis af dem , hvis det betyder , at dyr skal plages i lang tid .
Alts slut med dyreforsg i forbindelse med kosmetik .
Det ville man sikkert finde en overvldende tilslutning til i befolkningen . Denne tilslutning finder man ogs her i Parlamentet .
<P>
Vi har under andenbehandlingen i udvalget sagt , at der ikke lngere skal vre dyreforsg i forbindelse med kosmetik .
Vi gr ogs endnu lngere og siger , at fra en bestemt dato skal der heller ikke lngere slges kosmetik , som er testet p dyr .
Vi er overbeviste om , at vi kun p denne mde kan ge presset for at finde alternative testmetoder og test , hvor ingen dyr skal pines , hvor ingen dyr skal lide i lang tid .
<P>
Hvad vil vi mere ?
Vi vil have , at allergene duftstoffer , som fremkalder allergier hos mennesker , som af videnskaben er anerkendt som allergiske , bliver mrket .
Vi vil slet ikke forbyde dem .
Vi vil have , at de bliver mrket , og at mennesker , som er allergiske , kan trffe et valg .
Vi vil desuden have , at det skal vre lettere for forbrugerne at se kosmetiske varers holdbarhed , s de ved , nr de bner en kosmetisk vare , en solcreme , om produktet stadig kan bruges nste r , eller om det til den tid er sundhedsskadeligt eller har mistet sin virkning .
Alle grupper i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vret meget enige om de forskellige forslag .
<P>
Jeg hber , at vi til middag ved afstemningen ogs vil vre meget enige og med overvldende flertal vil vise Rdet , at vi finder dets flles holdning ekstremt drlig .
Jeg havde nsket , at Kommissionen og kommissr Liikanen havde vret lidt mere modige og ikke ville have ventet p , at de med et absolut flertal under andenbehandlingen bliver tvunget af Parlamentet til at ndre mening .
Jeg havde nsket , at Kommissionen p nogle punkter havde lagt noget strre fleksibilitet og noget strre mod for dagen , som jeg ellers er vant til det fra hr . Liikanens side .
Jeg hber , at vi i det mindste er enige om , at dette partnerskab fungerer .
<P>
S vil jeg ogs gerne sige noget om partnerskabet .
Der er jo mange stridigheder her i Parlamentet , og nogle af os hvder stadig , at stridigheder er en god ting for at forklare den europiske befolkning forskellene , og hvorfor de skal stemme p bestemte partier .
Jeg m indrmme , at det i jeblikket mere er sagen , som interesserer mig .
Jeg er kollegerne fra de andre grupper meget taknemmelig for det ekstremt fair og kooperative samarbejde .
Nr jeg ser op p tilhrerpladserne til reprsentanterne for kosmetikindustrien , som sidder deroppe og naturligvis ogs er spndt p , hvad der bliver vedtaget i dag , s kan jeg kun sige , at jeg ogs stter pris p det fair samarbejde med kosmetikindustrien , som har et vigtigt anliggende i denne sag , og jeg ved , at konstruktivt samarbejde naturligvis ogs skaber tillid .
<P>
Alle involverede organisationer - Parlamentet , industrien , forbrugerorganisationer , ogs patientorganisationer , som reprsenterer allergikere - er overbeviste om , at Parlamentet i dag har en enestende chance for endelig at vedtage en lovgivning , som s om f r vil stte en kosmetiklovgivning i kraft , som menneskene nsker og har brug for .
Jeg hber , at vi i dag vil have modet til at vise Rdet og Kommissionen det med overvldende flertal .
De har min sttte , kre kolleger fra de andre grupper .
Jeg hber ogs , jeg fr Deres .
Det vil vi bekrfte i dag og , hvis det bliver ndvendigt , ogs i en forligsprocedure .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , den syvende ndring af direktivet om kosmetiske midler har endnu en gang bragt to sprgsml , som allerede har vret diskuteret meget indgende , siden det frste direktiv blev vedtaget i 1976 , p tapetet her i Parlamentet .
Den sidste revision var den sjette i 1993 .
De sprgsml , jeg tnker p , er forbud mod dyreforsg og forbud mod markedsfring inden for EU af produkter , der er testet p dyr .
<P>
Ordfreren , fru Roth-Behrendt , har arbejdet serist og hrdt og fastholdt kohrensen med Kommissionens tekst , og hun har forbedret den , isr i forhold til det fornuftstridige forslag om at tilbagetrkke markedsfringsforbuddet .
<P>
Min gruppe har til enhver tid stttet dette ndringsforslag og har vret enig med ordfreren i , at det efter s mange rs arbejde og uopfyldte forventninger til et stop for dyreforsg er ndvendigt , at dette sprgsml behandles en gang for alle , og der skal faststtes njagtige frister , og kosmetikindustrien skal tilskyndes og motiveres til , at den mobiliserer alle de ressourcer , den har til rdighed , s dyreforsg bliver definitivt afskaffet s hurtigt som muligt , uden at dette p nogen mde gr ud over produkternes sikkerhed .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti har dog altid ment , at en striks opfyldelse af dette direktiv gr det ndvendigt med en vis fleksibilitet i ordfrerens indledende forslag og at tillade visse undtagelser , for selv om det er rigtigt , at de fleste kosmetiske midler er fuldstndig sikre for forbrugeren , uden at deres ingredienser skal testes p dyr , er der visse tilflde , hvor forskerne endnu ikke har kunnet finde alternative trovrdige metoder for visse produkter , der p ingen mde er overfldige , f.eks. solcremer eller cremer , der kan forrsage en vis lysflsomhed .
<P>
Ikke kun min gruppes , men alle Parlamentets gruppers intense indsats har sledes vret fokuseret p faststtelsen af disse tilflde og p , hvordan det skulle formuleres i direktivets tekst , og ordfreren har udvist en stor modtagelighed .
Uden at undlade at plgge kosmetikindustrien , at den skal ophre med dens dyreforsgspraksis , tillader direktivforslaget en undtagelsesmulighed for meget konkrete test og for en periode p hjst 10 r .
<P>
Med dette ndringsforslag tror jeg heldigvis , at det vil f opbakning fra hele Gruppen for Det Europiske Folkeparti , og jeg tror ogs , at det til sin tid vil f opbakning fra Parlamentets plenarforsamling .
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentets ja-stemme , ikke kun med hensyn til dette ndringsforslag , men til det samlede forslag , en gang for alle vil gre det muligt at f en lovgivning , som forener beskyttelsen af dyrene og beskyttelsen af forbrugerne p en afbalanceret og retfrdig mde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg sttter bde linjen i forslagene fra vores kollega fru Roth-Behrendt og det ml , som mange i Parlamentet har forsg at n gennem de sidste 10 r .
<P>
Intet andet sprgsml har det taget Parlamentet s lnge at behandle som dyreforsg i forbindelse med fremstilling af kosmetiske midler .
<P>
S jeg mener , at det budskab , der skal sendes til medlemsstaterne , er , at Parlamentet er af den overbevisning , at fr vi begynder at mene tingene alvorligt , vil branchen heller ikke gre det .
Jeg erkender , at der p en lang rkke omrder er grund til bekymring , hvad angr medicinsk forskning og utroligt vanskelige og vigtige forsg , for hvilke der endnu ikke er fundet alternativer .
Men jeg er stadig overbevist om , at medmindre vi er i stand til at sende et klart signal ved at gentage vores holdning fra frstebehandlingen , vil der ikke findes det incitament , der opstr ud fra en klar viden om , at disse sanktioner findes og vil blive anvendt .
Man har ikke overholdt forbuddet mod forsg og mod markedsfring .
<P>
Vi har ikke rd til yderligere forsinkelser .
Jeg vil sige til alle , ogs medlemsstaterne , som virkelig har forsgt at finde frem til en flles holdning , som vi kunne acceptere , at vi er ndt til prve endnu mere .
Svaret bestr i at sende et klart signal ved andenbehandlingen , sledes at ordfreren og vores kolleger fra alle partier str i den strkest mulige forhandlingsposition , nr vi nr frem til en af de vanskeligste forligsprocedurer , vi nogensinde har haft her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , dyreforsg udfres i stort omfang i hele EU og i hele verden for at sikre , at produkter som kemikalier og nye lgemidler og farmaceutika er sikre for mennesker at bruge .
Offentligheden har for lnge siden gjort det klart , at man nsker at standse dyreforsg , der ikke har andet forml end at sikre udviklingen af endnu flere sknhedsprodukter , der kan fylde op p hylderne i badevrelset , som alle de deodoranter , sber og hrshampooer , der findes p supermarkedernes hylder .
<P>
Men denne diskussion er trukket ud r efter r , og det er blevet stadig vanskeligere at omstte befolkningens nske i praksis .
Nu str vi i den klassiske konflikt mellem Parlamentet , der har gjort det klart , at det nsker at standse dyreforsgene , og Rdet , der har gjort sit bedste for at sikre , at der ikke indfres noget markedsfringsforbud .
<P>
Vi har gjort det helt klart , at et forbud mod dyreforsg udelukkende i EU er utilstrkkeligt .
Det betyder blot , at man vil udfre dyreforsgene i lande uden for EU , hvor der ikke er mulighed for nogen ordentlig kontrol .
Der m indfres et markedsfringsforbud , der skal lgges pres p industrien for at sikre , at der udvikles nye alternativer .
Forslagene fra PPE-Gruppen har vret srligt nyttige .
<P>
Min gruppe vil sttte fru Roth-Behrendts opfordring om at indfre et markedsfringsforbud hurtigst muligt .
Det er imidlertid sandsynligt , at det er et ndringsforslag fra PPE-Gruppen , der gr igennem i dag .
De giver os alle mulighed for at n frem til en ambitis og alligevel realistisk lsning , en aftale mellem Parlamentet og Rdet , s vi kan f sat punktum for denne sag en gang for alle , s vi lgger pres p industrien , men ikke skaber ulselige problemer .
Jeg hber , at vi ved afstemningen her i plenarforsamlingen senere i dag en gang for alle kan f afsluttet dette sprgsml og stte en stopper for dyrenes undvendige lidelser .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg sttter ordfrerens holdning .
Det er fuldstndig uacceptabelt at tortere dyr angiveligt for at forbedre os selv .
I modstning til , hvad kosmetikindustrien hvder , er det muligt at fremstille og slge sikre produkter , hvis ingredienser ikke er blevet testet p dyr .
Mange virksomheder gik bort fra denne arkaiske praksis for flere r siden , og langt strstedelen af forbrugerne nsker et jeblikkeligt forbud .
Derfor er det uheldigt , at bde Kommissionen og Rdet fortsat stiller sig p samme side som kosmetikindustrien og de ansvarlige for profitmotiveret tortur af dyr .
<P>
Det foreslede forbud vil kun glde produkter , der er testet i EU , og vil give virksomhederne mulighed for at eksportere forsgene til andre dele af verden .
Det er uacceptabelt .
Vi nsker denne praksis stoppet , ikke udflyttet .
<P>
Kommissionens manglende evne til at gennemfre et forbud imod markedsfring og forsg - som skulle vre trdt i kraft i 1998 - er helt uacceptabel , og at pst , at et markedsfringsforbud vil give problemer i forhold til WTO , er noget vrvl .
Der findes et juridisk fortilflde .
Vedtagelsen af den amerikanske lov om hunde- og kattepelse viste , at dyrevelfrd kan udgre en legitim begrundelse for restriktioner .
<P>
Med hensyn til mrkning er jeg meget skuffet over , at Rdet ikke vedtog Parlamentets henstilling fra frstebehandlingen om , at det klart skulle fremg af produktets etiket , at det var " testet p dyr " .
Forbrugeren har ret til at vide dette .
<P>
Hvad angr CMR-stoffer , der er tilladt i kosmetik , bekrftede Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik sit nske fra frstebehandlingen om et forbud mod CMR-stoffer i kosmetik , medmindre Den Videnskabelige Komit havde evalueret og accepteret dem .
Udvalgets holdning til CMR-stoffer er rent faktisk blevet skrpet i overensstemmelse med den seneste udtalelse fra Den Videnskabelige Komit .
<P>
I lyset af at Kommissionen for nylig forbd CMR-stoffer ved revisionen af kemikaliedirektiverne , men har medtaget dem som en undtagelse , er det latterligt , at et stof kan forbydes i maling og lak , men ikke i noget , som man putter p kroppen .
Det er fuldstndig hyklerisk at argumentere for den fortsatte tortur af dyr i sikkerhedens interesse , samtidig med at man tillader farlige produkter .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , i nrvrende sprgsml er vi fuldstndigt enige med fru Roth-Behrendt og Miljudvalget i deres beslutning .
Vi mener , at dyreforsg br begrnses til de omrder , hvor de er af vital betydning for menneskers helbred , f.eks. nr det glder medicinske produkter .
Selvflgelig skal dyreforsg ikke forekomme i forbindelse med kosmetiske produkter .
<P>
Derfor er vi for et totalforbud imod sdanne dyreforsg og for et markedsfringsforbud .
Man m ogs indse , at et s effektivt forbud i EU fr en stor positiv indvirkning p hele verdensmarkedet .
Det vil vre et argument p verdensmarkedet for helt at opgive dyreforsg p omrdet .
Det vil vise , at der findes alternativer .
<P>
Sprgsmlet har vret drftet i lang tid , alt for lang tid .
Jeg er forbavset over Kommissionens indstilling , som m betegnes som forldet , og over at man ikke har forstet , at det er p tide at trffe en sdan beslutning .
En reel beslutning om markedsfringsforbud vil fremme en teknisk udvikling , hvor man forsger at finde alternativer .
Det er i sig selv positivt .
<P>
Det er nemt at skabe en WTO-konflikt .
Jeg tror , at man tidligere har overdrevet den risiko , men hvis en sdan beslutning tages op i WTO , s er det selvflgelig en kamp , som EU skal g ind i , og g fuldt ind i . Det glder nemlig en vigtig principiel kamp om retten til at kunne lade dyr og menneskers helbred g forud for det frie marked .
Den ret br man selvflgelig vre beredt til at kmpe for .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for det vrdifulde stykke arbejde , hun har udfrt , selv om nogle af de aspekter , hun behandlede , gav anledning til en vis tvivl .
For strstedelen af disse aspekters vedkommende er jeg af den opfattelse - i trd med den tankegang , som Parlamentet altid har haft , nr det glder udvikling og kultur - at nr man er kraftigt overbevist om sine egne grundlggende idealer , br man ikke give afkald p disse idealer .
<P>
Det glder bl.a. dyreforsg , hvor man ved hele tiden at gre undtagelser fra grnserne og sinke forskningen i alternative forsgsmetoder ikke fremmer denne forskning , men fortstter med at benytte en praksis , der er vanskelig at forene med vores hensigter om velfrd og kultur .
<P>
Det eneste punkt i fru Roth-Behrendts betnkning , som jeg ikke forstr , er ndringsforslag 28 , tidligere 26 , til Kommissionens tekst . Dette ndringsforslag indeholder en liste over allergifremkaldende stoffer .
Det er klart , at respekten for mennesket br vre lige s stor som respekten for dyrene , og derfor er det vores pligt at stte en grnse for brugen af stoffer , som man ved er allergifremkaldende .
<P>
Ud af de 27 stoffer , der er nvnt i ndringsforslaget , er der - sdan som ordfreren med rette skriver - uden tvivl 13 stoffer , som man ved er allergifremkaldende , og derfor er det rimeligt at stte en grnse for produkters indhold af disse stoffer .
Der er desuden 13 andre stoffer , hvis betydelige farlighed endnu ikke er pvist , hvilket ordfreren ogs indirekte fastslr , og hun prciserer , at Den Videnskabelige Komit udelukkende som en sikkerhedsforanstaltning har angivet grnserne for disse stoffers anvendelse , indtil der er foretaget en nrmere undersgelse .
Det er en indirekte sikkerhedsforanstaltning , for nr det glder disse ingredienser og disse grnser , m der absolut ikke - hvilket heller ikke er tilfldet - vre nogen som helst farlighed .
Det forholder sig dog sdan , at 11 af de 13 sidstnvnte stoffer hrer til kategorien naturlige teriske olier , der ikke har nogen virkning , nr de anvendes med de angivne grnsevrdier , og i den forbindelse er jeg ikke bekymret over produktets kvalitet , med derimod over , at det gr ud over de lokale landbrugskonomier - ikke mindst i Sydeuropa og navnlig i Frankrig og Italien - som fremstiller rvarerne , nemlig jasminer , citrusfrugter i almindelighed og bergamotte i srdeleshed .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Vores gruppe har altid understreget , at det inden for dyrevelfrd er meget vigtigt , at der faststtes strenge normer , som finder anvendelse i hele EU .
Jeg tror p , at alle dyr er skabt af Gud , hvorfor vi skal behandle alle dyr med respekt og ikke - sdan som det nu desvrre ofte er tilfldet - m anvende dem som en brugsgenstand , der kan smides vk .
Jeg er overbevist om , at vi har fet dyrene for at bruge dem som fde og - hvis det er strengt ndvendigt - til udvikling og afprvning af lgemidler .
Anden brug af dyr , eller faktisk skulle jeg sige misbrug af dyr , er simpelthen uacceptabelt .
<P>
Vi sttter derfor et europisk forbud imod dyreforsg i forbindelse med kosmetiske midler .
I modstning til Rdet mener vi imidlertid , at et europisk testforbud ikke er tilstrkkeligt i sig selv , fordi det betyder , at dyreforsgene blot fortstter uden for Europa .
Kun et testforbud kombineret med et europisk handelsforbud imod kosmetik , som er testet p dyr , tvinger den kosmetiske industri til verden over reelt at arbejde p udviklingen af metoder , som ikke indebrer dyreforsg .
I den forbindelse vil jeg bemrke , at vi skal fre tilsyn med , at producenter i tredjelande ikke behandles drligere end europiske producenter , fordi det er i strid med WTO-bestemmelserne .
Derfor er det meget vigtigt , at lande uden for Europa bliver underrettet i tide , s de kan opfylde forbuddene .
<P>
Jeg anmoder Dem derfor om at sttte fru Roth-Behrendts forslag .
Dermed gives der et klart signal til Rdet om , at vi mener , at der kun p den mde kan gres op med de undvendige og uacceptable dyrelidelser , som er knyttet til udviklingen og salget af kosmetik . Lad os hbe , at den drlige tilstand i denne sektor hermed ophrer efter mange rs undig udsttelse .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre Dagmar Roth-Behrendt , dyreforsg i forbindelse med kosmetik skal afskaffes , og det skal ske s hurtigt som muligt .
Det besluttede vi allerede i 1993 her i Parlamentet , men dengang havde vi en svag partner ved vores side .
Det ser stadigvk ud til at vre tilfldet .
Denne svage partner er Kommissionen . Den har i de seneste r ikke kontinuerligt vist bid nok til at kmpe for disse europiske beslutninger , heller ikke p WTO-niveau , s WTO-partnerne tidligt nok kan forst , at vi er parate til at g foran .
Vi vil p en positiv mde tvinge Kommissionen til handling .
<P>
Derfor er jeg , hr . Liikanen - hvor hjt jeg end vrdstter Dem personligt - meget skuffet over Deres forslag , og jeg hber , at vi nu ved den nste debat langt om lnge fr et forbud mod dyreforsg , for min skyld om fem eller seks r .
Men efter disse fem eller seks r - og det er det afgrende - skal hammeren falde .
Alle skal vide , at om fem eller seks r er det virkelig slut med dyreforsg , bortset fra undtagelser , som vi vil vedtage her og nu p et videnskabeligt grundlag .
Vi ved , at ethvert princip ogs accepterer en undtagelse . Men undtagelser skal blive ved med at vre undtagelser .
Derfor m det ikke ske igen , at der om fem r foreligger et nyt dokument , hvor hele debatten starter forfra endnu en gang .
Det kan vi ikke forklare vores brn , det kan vi heller ikke forklare over for skabningen .
<P>
Kommissionen har power nok til at g i clinch med WTO-partnerne tidligt nok .
Det beviste vi fremragende i forbindelse med leghole traps , flderne i forbindelse med dyrepelsene .
Hvis man ikke overrasker de andre partnerlande i WTO , men inddrager dem i debatten tidligt nok , s kan man sagtens finde en vej .
Hr. kommissr , jeg vil virkelig opmuntre Dem til at g denne vej .
De er med Deres personlighed mand nok til at indtage en ledende rolle i hele verden p dette felt .
Det vil jeg udtrykkeligt opmuntre Dem til .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Det er grimt at skabe sknhed p bekostning af dyrelidelser .
Dyreforsg m kun finde sted af absolut ndvendighed , og det er ikke tilfldet med kosmetik .
Derfor skal der gennemfres bde et markedsfrings- og et testforbud .
Jo tidligere , jo bedre .
<P>
Det er en skam , at det er ndvendigt med kompromiser .
Mrkning af produkter , som er testet p dyr , skal gres obligatorisk med det samme .
Det er meget vigtigt , at erhvervslivet , forskningen og staten investerer meget mere i alternative metoder , for den eksisterende viden benyttes p grund af den eksisterende holdning stadigvk alt for lidt .
Valideringsprocedurerne skal fremskyndes .
40.000 dyr om ret er 40.000 for mange .
Erstatning , reducering og forbedring af dyreforsg er et sprgsml om civilisation .
Dyr er alt for smukke til at blive behandlet grimt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske fru Roth-Behrendt med hendes gode arbejde og med hendes fastholdenhed i denne forhandling .
40.000 dyreforsg om ret er 40.000 for mange , som hr. van den Bos sagde .
The Body Shop markedsfrte allerede for 25 r siden kosmetik , som ikke er testet p dyr .
De har gennem 25 r vist , at det er muligt .
The Body Shops politik skal nu vre europisk standardpolitik , hurtigst muligt .
Jeg kan ikke forst , hvorfor de kristelige demokrater vil vente endnu 10 r .
Hvis vi virkelig vil dette , skal vi simpelthen gennemfre det hurtigst muligt .
Det har jeg gerne en handelskonflikt med USA eller eventuelle andre partnere i WTO tilovers for .
Mindskelsen af dyrenes lidelser er den europiske befolknings klare nske , og det skal Parlamentet lytte til .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , ofte henvises der til , at USA og de lande , der deltager i USA ' s ensidige krig mod terrorisme , har et flles vrdigrundlag .
Hvad det bestr af , siges ikke hjt .
Man er dog godt klar over , at hjniveau kommerciel etos ikke hrer til Bushs vrdier .
USA har ikke moralske vrdier til at forsvare hormonfrie fdevarer , plantearter uden GMO ' er eller kosmetiske midler lavet uden dyreforsg .
<P>
I denne forbindelse er Rdets flles holdning om at gre markedsfringsforbuddet mod kosmetiske midler , der er testet ved dyreforsg , afhngig af OECD ' s tilladelse uholdbar .
I OECD tages beslutningerne enstemmigt , og de skal ikke begrundes .
Det giver USA mulighed for at diktere EU vrdierne .
Det er mere aktuelt at opklare i WTO , om et markedsfringsforbud mod kosmetiske midler , der er testet ved dyreforsg , er foreneligt med WTO ' s etik .
Om ndvendigt kan sagen afgres ved WTO ' s tvistbilggelsesprocedure , hvorved forbuddet kan forsvares , uden at modparten alene er i stand til at diktere afgrelsen .
<P>
Det skal klarlgges i WTO , om man ogs skal fre verdenshandel med etiske / moralske principper .
Europa-Parlamentet har haft strke principper i den retning , nr det nsker at forbyde dyreforsg i forbindelse med testning af kosmetiske midler , og nr det krver , at salg af kosmetiske midler , der er testet andre steder , skal forbydes i EU-omrdet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , denne forhandling er plaget af hykleri .
Vi ser produkter p hylderne , hvor man hvder , at man ikke har foretaget dyreforsg , mens producenterne udmrket ved , at selve produktet muligvis ikke er testet p dyr , men at ingredienserne er .
Vi ser lande som mit eget , der hvder at have forbudt dyreforsg , nr det eneste , man har gjort , er at eksportere problemet til lande , hvor respekten for dyr er endnu mindre .
<P>
Det , vi har brug for , og det , som denne betnkning bringer os i retning af , er et forbud imod markedsfring af produkter , der er testet p dyr .
Vi skal naturligvis sikre , at sikkerheden er vores hovedkriterium .
Menneskers sikkerhed m ikke bringes i fare gennem det , vi gr .
Vi skal huske p , at de produkter , vi taler om - det er ikke kun den kosmetik , som vi kommer i ansigtet , det er ogs tandpasta , solcreme , spdbrnsprodukter , rensevsker til kontaktlinser osv .
<P>
Vores ml m vre en realistisk tidsplan for udfasning af produkter , der er blevet testet p dyr , ved at faststte en sidste frist for hvert af disse forsg .
Vi m tage hensyn til bde menneskers sundhed og dyrevelfrden , og det er ogs muligt .
<P>
Vores ndringsforslag vil betyde et jeblikkeligt forbud imod forsg , for hvilke der er fundet brugbare alternativer .
Der vil blive indfrt en frist p op til hjst fem r for hvert af de andre forsg afhngigt af , hvor langt man er net i valideringsprocessen for det relevante alternativ .
Vi erkender , at for de tre forsg , hvor der endnu ikke findes alternativer , vil man f hjst 10 r til at finde alternativer , hvorefter ogs disse forsg skal hre op .
<P>
Vi er trtte af at vente i denne sag .
Vi har ventet i fem r , vi har ventet i 1.825 dage , siden denne foranstaltning skulle have vret gennemfrt .
I den periode har vi set 190.000 dyr lide og blive delagt .
Vi nsker at bringe det til ophr . Vi har brug for sikre kosmetiske produkter .
Vi skal sikre menneskers sundhed , og vi m standse dyreforsgene .
Det er p tide at f denne sag afsluttet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , jeg er blevet srdeles overrasket over argumenterne fra Rdet og Kommissionen om , at et markedsfringsforbud ikke vil vre " WTO-sikkert " , som de siger , for WTO-bestemmelserne p dette omrde er virkeligt uklare .
Det er lige s sandsynligt , at et markedsfringsforbud vil vise sig at vre " WTO-sikkert " som " WTO-usikkert " .
Sagen er , at argumenterne om WTO-regler er rent hypotetiske .
Efter min mening er det ikke helt i orden at bevge sig vk fra de indholdsmssige argumenter for og imod et markedsfringsforbud i retning af den mere indviklede og esoteriske diskussion om WTO-lovgivning .
En mere ben tilgang - som var det , Parlamentet anbefalede - vil vre at indfre et markedsfringsforbud hurtigst muligt og dernst tage sig af WTO-aspekterne separat , hvis det usandsynlige skulle ske , at vores lovgivning anfgtes med held i WTO .
Det ville vre en bedre fremgangsmde , bde rigtig i princippet og rigtig i praksis .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg m i dag beskylde Dem for industrifjendtlighed .
Hvordan tror De egentlig , man kan behandle den europiske industri ?
<P>
Frst siger man , at det er slut i 1998 , s i 2000 , s i 2002 , og nu kommer De med et forslag og siger overhovedet ikke noget .
Hvordan tror De da , at industrifolk arbejder ?
Det kan egentlig kun en embedsmand , som aldrig har mttet investere en rd re i sin egen industri , finde p .
Den europiske industri kunne for lngst have oplevet et helt nyt kosmetikboom .
Det har De forhindret !
I 1996 skrev fire millioner mennesker under , det var kunstnere , smukke kvinder , som gerne bruger kosmetik .
Og nu kommer De og siger , at i EU vil vi slet ikke pine nogen dyr mere , vi gr det lidt udenfor .
Hvor dumme tror De , Parlamentet , de smukke kvinder , kunstnerne er ?
Hvem tror De egentlig , vi er ?
Tror De virkelig , at vi er s racistiske eller fremmedfjendske , at vi ganske vist ikke piner dyrene her hos os i EU , men hvis det er ungarske eller polske hunde , s piner vi dem .
Jeg synes , det er uhyrligt , og jeg synes , det er en fornrmelse mod de fire millioner mennesker , som har skrevet under imod det .
<P>
Ved De , der findes en smuk stning : " Den dag vil komme , hvor det at drbe et dyr vil blive betragtet som en forbrydelse p samme mde som det at drbe et menneske " .
Det er ikke et citat fra en eller anden forrykt dyrevrnsmand , det er et citat fra den mske strste kunstner , der nogensinde har levet , Leonardo da Vinci .
Hr. kommissr , det kommer aldrig til at ske for Dem igen , at De bliver nvnt i forbindelse med Leonardo da Vinci .
De er sikkert ikke nogen stor kunstner , De er sikkert ikke flsom , men jeg synes godt , De kunne have en smule forstelse for det , som vi taler om i dag .
<P>
Jeg vil gerne takke Dagmar Roth-Behrendt for det , som hun har prsteret , og srligt ogs Christina Garca-Orcoyen .
En sjlden alliance , hr. kommissr , den synes jeg , De skulle vre bange for .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine frste ord er en tak til ordfreren for hendes fremragende arbejde , bde ved frste- og ved andenbehandlingen .
I betnkningen formuleres forslag p omrder , hvor Kommissionens forslag var utilstrkkelige , men visse af disse forslag er s endnu en gang ikke kommet med i den flles holdning .
Jeg mener derfor , at der er tre punkter , som Parlamentet m gre bde Kommissionen og Rdet opmrksomme p .
Det glder for det frste forbud mod alle potentielt krftfremkaldende eller giftige stoffer i kosmetiske produkter , for det andet forbud mod brug af parfumer i midler beregnet til brn p grund af de risici for allergisk reaktion , som de mtte indebre , og for det tredje det varmeste sprgsml i denne debat : dyreforsg .
<P>
Jeg mener ikke , at hverken Rdets eller Kommissionens holdninger er acceptable .
Kommissionen tager et skridt tilbage i forhold til gldende lovgivning , idet Kommissionen p baggrund af den kendsgerning , at gldende lovgivning ikke overholdes , alligevel undlader at foresl forbud mod markedsfring .
Rdet tager derimod et skridt fremad , idet Rdet sender det opad - til OECD - som EU selv burde st for reguleringen af .
Jeg ved ikke , om en sdan henvisning til OECD er endnu et symptom p den mellemstatslige tendens , der har ramt Rdet i den seneste tid , men jeg synes , at ordfrerens holdning er den rigtigste , nemlig at vi br forbyde dyreforsg i Europa , og at vi br arbejde for forbud mod markedsfring og for fremme af alternative metoder .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot gerne forsge at uddybe et punkt , som jeg anser for at vre vigtigt . Det drejer om muligheden for at kontrollere enkelte produkter gennem dyreforsg , nr der ikke findes alternative metoder .
Vi skal med andre ord srge for at stemme for de ndringsforslag , der tillader brug af alternative metoder isr i forbindelse med giftighed og forplantningsevne , hvor der i jeblikket ikke findes tilfredsstillende test .
I vrigt er jeg helt enig med ordfreren i , at vi skal skne dyrenes liv og anvende de alternative in vitro-metoder , nr disse er til stede .
Med ndringsforslaget , som jeg har stillet i fllesskab med andre medlemmer , forsger vi at skabe mulighed for at anvende alternative metoder , undtagen i de tilflde , hvor de ikke kan erstatte dyreforsg .
Jeg vil gerne betone , at menneskets sundhed m g forud som prioritet , og dernst flger respekten for og beskyttelsen af dyrene .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil stemme for de ndringsforslag , der giver denne mulighed , indtil dyreforsgene kan erstattes af alternative in vitro-metoder .
Jeg m gentage og betone , at der i dag ikke findes tilfredsstillende in vitro-metoder , s jeg ville kalde det overfladisk og srt at fratage sig selv enhver mulighed , nr der i jeblikket ikke findes alternative metoder til denne mulighed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig med alle de hidtidige talere .
Det er uacceptabelt , at vi med de kolossale videnskabelige fremskridt stadig accepterer , at sm dyr pfres smerte med henblik p at finde ud af , hvorvidt en ny ansigtscreme er sikker .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min fulde sttte til betnkningen .
Ordfreren har ramt det rette kompromis : Forbuddet vil ikke blive jeblikkeligt , men kan trde i kraft om fem r , og det betyder , at vi rent faktisk har givet de pgldende virksomheder mindst 15 rs frist , idet vi begyndte at diskutere dette for frste gang for 10 r siden .
Jeg sttter ogs tanken om , at vi skal demonstrere vores ansvarlighed - et begreb , der er fremmed for De Grnne - ved at indfre et markedsfringsforbud , mens der udvikles test , hvor der i jeblikket ikke findes alternativer , selv om vi s m faststte en skringsdato for disse forsg , mske om 10 r .
Parlamentets betnkning vil gre bestrbelserne p at finde alternativer endnu mere ptrngende .
<P>
Jeg har to sprgsml til Kommissionen , og jeg hber , at hr . Liikanen i sine svar navnlig vil komme ind p mine punkter vedrrende ndringsforslag 21 og 28 .
Hr .
Nistic og hr . Nobilia var inde p dette tidligere .
<P>
Jeg er meget bekymret over , at der med hensyn til mrkning af duftstoffer , aromaer og essentielle olier indfres undvendige krav gennem ndringsforslag 21 og 28 , der kan f meget uheldige konsekvenser for produkternes sammenstning og for nogle af de mindre virksomheder , der fremstiller dem .
Ordfreren foreslr et meget omfattende mrkningssystem , nr produkterne indeholder parfumer og aromaer , selv i sm mngder .
Selv om formlet er at beskytte de f brugere , der er allergiske over for bestemte duftstoffer , vil forslaget efter al sandsynlighed ikke medfre strre fordele for folkesundheden .
Der findes mske ingen sikre duftstoffer for nogle allergikere .
Det bedste , de kan gre , hvilket de ogs ved , er at holde sig helt fra produkter med duftstoffer .
<P>
Ordfreren reagerer p indlggene fra Kontoret for de Europiske Forbrugerorganisationer , som hvder at kmpe for allergikerne og helt klart ser sprgsmlet som et led i krigen mod kemikalier .
Jeg m sige , at jeg ikke har modtaget reaktioner fra allergikere i denne sag .
<P>
European Flavour and Fragrance Association ppeger , at ndringsforslagene vil belemre forbrugerne med produkter med lister p op til 50 ingredienser p 11 sprog .
Det er dumt og undvendigt .
Desuden er der fare for , at nogle essentielle olier vil blive fjernet fra opskrifterne , hvilket vil skade nogle landes konomiske interesser , herunder nogle af de meget fattige lande .
Disse ndringsforslag er et drligt og undvendigt resultat for forbrugerne og for branchen .
Jeg hber , at ordfreren vil overveje at trkke nogle af dem tilbage , og at Kommissionen og Rdet vil forkaste dem .
<SPEAKER ID=53 NAME="Roth-Behrendt (PSE)">
Hr. formand , mange tak , fordi jeg her til slut endnu en gang fr mulighed for at takke for forhandlingen .
Det har vret en meget livlig forhandling , som var prget af flelser og af ngternhed , og som berrte forskellige aspekter .
Det er jeg de kolleger , som deltog i forhandlingen , meget taknemmelig for .
Jeg er fru Flemming taknemmelig for , at hun gjorde mig opmrksom p Leonardo da Vinci , og jeg har hele tiden forsgt at finde ligheder mellem hr . Liikanen og Leonardo da Vinci .
Mske vil hr . Liikanen overraske os med sit svar og meddele os , at han s absolut har lighedspunkter med ham og dybt i sit hjerte egentlig sympatiserer meget med Parlamentets forslag .
Jeg vil gerne takke alle de kolleger , som har stttet mig og forhbentlig i lige s stort tal vil sttte mig under afstemningen i dag . Hvis der skulle vre behov for kosmetiske - det passer jo her - ndringer , s mener jeg , at vi m foretage dem under forligsproceduren .
<P>
Jeg vil gerne kort kommentere de punkter , som hr . Nobilia og til slut fru Jackson var inde p .
Til fru Jackson m jeg sige , at jeg ikke kunne trkke ndringsforslagene tilbage , selv om jeg ville , fordi Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget dem med 44 jastemmer .
Derfor er det nu udvalgets holdning og ikke lngere kun min , og jeg er Parlamentets loyale ordfrer for den .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige , at jeg er jurist og ikke naturvidenskabsmand , og derfor har jeg gjort noget meget simpelt .
Jeg har overtaget holdningen fra det videnskabelige udvalg for kosmetologi , hvor der sidder videnskabsmnd fra EU , som har konstateret , at 26 stoffer kan fre til allergiske reaktioner , 13 af dem til hjallergene reaktioner og 13 andre til allergene reaktioner .
At disse stoffer bliver mrket , synes jeg er den absolut mest banale ting i verden .
Vi mrker ndder i chokolade og alt andet for allergikere , og det her m vi ogs mrke .
At aromaolieindustrien har vret lnge om at vgne op og nu tre dage fr afstemningen forsger at pvirke os alle , forstr jeg godt .
Jeg vil heller ikke forbyde deres produkter , men jeg vil have , at substanserne anfres p et sprog , ikke p 11 , med den kemiske betegnelse p listen over ingredienser , som det videnskabelige kosmetikudvalg i vrigt har foreslet det .
Det mener jeg , vi skylder forbrugerne i EU .
<SPEAKER ID=54 NAME="Liikanen">
Hr. formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne takke fru Roth-Behrendt og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for denne betnkning og lyknske dem med det imponerende arbejde , de har udfrt .
<P>
Parlamentets nske om at forbedre forbrugerbeskyttelsen , som det udtrykte i sin udtalelse ved frstebehandlingen , er blevet indarbejdet i den flles holdning .
Nr det er sagt , er jeg klar over , at Parlamentets vurdering kan vre anderledes , og det respekterer jeg fuldt ud , sledes som det er blevet bekrftet her i dag .
<P>
Kommissionen og Rdet glder sig navnlig over forslagene vedrrende visse produktkategorier ssom produkter til brn eller intimhygiejne eller udvidelsen af kravet om mindste holdbarhedsdato .
De vil blive en klar fordel for forbrugerne .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets bekymring vedrrende brugen af stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ( CMR ) .
I kosmetikdirektivet reguleres brugen af CMR-stoffer allerede p sektorplan .
<P>
Men for at finde en sammenhngende og holdbar lsning for stofferne har man indfrt specifikke bestemmelser for at styrke den juridiske ramme , samtidig med at ngleprincippet om risikovurdering overholdes .
Endvidere har Kommissionen foreslet nye foranstaltninger for disse nye stoffer i sin hvidbog om en ny kemikaliepolitik , og vi arbejder nu med konkrete forslag sammen med min kollega , fru Wallstrm .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om duftstofallergi glder Kommissionen og Rdet sig over indfrelsen af et mrkningssystem for allergifremkaldende duftstoffer .
Det vil vre en forbedring af de nuvrende mrkningskrav med henblik p at give forbrugere med overflsomhed over for visse ingredienser mulighed for at undg produkter , der indeholder sdanne .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om dyreforsg ved vi alle , hvor vanskeligt og flsomt dette emne er , navnlig fordi det vkker stor bekymring hos befolkningen .
Vi er alle enige i mlstningen om at mindske den smerte , som dyr udsttes for i forbindelse med forsg .
<P>
Dette sprgsml hnger sammen med mange andre politikomrder , og derfor har vi lbende et tt samarbejde med mine kolleger , hr . Byrne og hr .
Lamy , der har ansvaret for henholdsvis sundhed og forbrugerbeskyttelse og handelsanliggender .
<P>
I kompromiset om Rdets flles holdning har man taget hjde for disse aspekter i en ny , overordnet fremgangsmde .
Det frer til en afbalanceret lsning , der bliver en reel fordel for dyrevelfrden , og hvor vi samtidig sikrer forbrugernes sundhed og tager hensyn til virkningerne af vores interne beslutninger p internationalt plan .
Vi regnede med , at denne fremgangsmde ville blive et positivt skridt og sende et politisk signal om , at der var taget hjde for Deres nsker , idet markedsfringsforbuddet blev genindfrt .
<P>
Den foreslede lsning med at forbyde dyreforsg overalt , hvor det er muligt , inden for EU og gre det obligatorisk at anvende alternative metoder ved den tidligst givne lejlighed syntes at vre en forbedring .
Den vil indebre en styring af dyreforsgene inden for EU , hvorved vi imdegr kritikken om , at vi eksporterer problemet .
<P>
Der savnes fortsat acceptable og validerede alternative metoder for en rkke centrale toksikologiske parametre .
De er ndvendige for en fuldstndig vurdering af sundhedsrisici ved kosmetiske ingredienser med henblik p at sikre en hj grad af forbrugerbeskyttelse .
Det er umuligt at forudsige , hvornr alle de ndvendige alternative metoder vil vre til rdighed .
<P>
Endelig er EU ndt til at overholde sine internationale forpligtelser , men det er en central mlstning at garantere det hjest mulige sikkerhedsniveau .
Et totalforbud mod alle dyreforsg ville bringe sikkerheden ved kosmetik og dermed menneskers sundhed i fare .
<P>
Markedsfringsforbuddet er knyttet sammen med en accept p OECD-plan , og der er ikke fastsat nogen skringsdato , hvilket mindsker risikoen for , at det anfgtes under WTO-mekanismen for bilggelse af stridigheder .
EU sger med god opbakning fra Europa-Parlamentet at fremme overvejelser vedrrende dyrevelfrd over for WTO .
Men hidtil har forslaget kun vundet meget begrnset genklang hos WTO ' s medlemmer .
<P>
Nogle kolleger har fremfrt , at EU br gennemfre et sdant forbud og se , hvorvidt det anfgtes af andre WTO-medlemmer , og s eventuelt overveje foranstaltningen i lyset af modstanden i WTO .
Jeg stillede sprgsmlet til mine kolleger , som er ansvarlige for WTO-sprgsml , og de svarede flgende : En sdan fremgangsmde har en politisk pris .
Vi vil bestyrke den mistanke , som allerede er udbredt blandt udviklingslandene om , at uanset deres forpligtelser inden for WTO-aftalerne , har de udviklede lande til hensigt at bruge deres handelsmssige magt til at gennemtvinge deres egne etiske prioriteringer samt miljmssige og sociale hensyn i WTO-diskussionerne .
Det er holdningen hos mine kolleger , som er ansvarlige for dette omrde af WTO-relationerne .
<P>
Jeg er overbevist om , at et fortsat tt samarbejde mellem Parlamentet og Rdet og Kommissionen i sidste ende vil fre til en afbalanceret lsning , der virkelig vil gavne dyrevelfrden og samtidig sikre forbrugerbeskyttelsen og overholdelsen af vores internationale forpligtelser .
<P>
Hr . Jackson stillede to detaljerede sprgsml til ndringsforslag 21 og 28 .
I anden del af ndringsforslag 28 kan vi i princippet acceptere , at man nvner disse anerkendte duftstofallergener i bilag 3 i henhold til de foreslede bestemmelser , men det skal ske i form af et direktiv fra Kommissionen .
Kommissionen vil afvise frste del .
<P>
Det foreslede ndringsforslag til bilag 3 skal gennemfres via et direktiv fra Kommissionen om tilpasning til de tekniske fremskridt i henhold til komitologiproceduren .
Hvad angr duftstoflisten i ndringsforslag 21 , krves der i dette ndringsforslag en fuldstndig ingrediensliste , herunder for parfumestoffers sammenstning .
<P>
I lyset af det store antal ingredienser i duftstofsammenstninger vil det hverken vre muligt eller nyttigt for forbrugere eller dermatologer , at vi nvner alle duftstofingredienserne p etiketten , og det vil vre uforholdsmssigt i lyset af de forventede risici .
Endvidere vil denne sletning betyde , at man fjerner retsgrundlaget for at krve , at duftstoffer med potentielle allergene virkninger angives som krvet i ndringsforslag 26 , hvilket blev indfrt ved den flles holdning .
<P>
Endelig kan Kommissionen acceptere principperne i ndringsforslag 1 , frste del , ndringsforslag 5 , frste del , ndringsforslag 27 , anden del og ndringsforslag 28 , anden del .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 1 , anden del , ndringsforslag 2-5 , anden del , ndringsforslag 6-27 , frste del , ndringsforslag 28 , frste del og ndringsforslag 29-33 .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0141 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ndring af direktiv 2001 / 83 / EF ( 14402 / 1 / 2001 - C5-0069 / 2002 - 2000 / 0323 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=58 NAME="Nistic (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med , at udvalget den 23. april vedtog direktivet om standarder for blods kvalitet og sikkerhed , uden at der i bund og grund var nogen vsentlig afvigelse fra Parlamentets holdning og ndringsforslag .
Her ved andenbehandlingen kan vi nu efter min mening endelig vedtage et direktiv , som giver de strst mulige garantier - hvilket ikke mindst er til gavn for patienterne og forbrugerne - nr det glder blod og blodkomponenters kvalitet og sikkerhed , s vi undgr de infektioner og komplikationer , der har vret genstand for mange skandaler og katastrofer tidligere .
<P>
Vedtagelsen af et nyt EU-direktiv om , at blodkvalitetens standarder skal vre de samme , vil endelig skabe fri bevgelighed for blod og blodkomponenter i alle EU-landene og fjerne unskede restriktioner for donorers rejse fra det ene land til det andet .
Der skal vre hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for alle transfusionsforlbets faser , lige fra blodet tappes fra donoren og til den kontrol , der foretages ved hjlp af specifikke og moderne laboratorietest , samt tapning , behandling , opbevaring , distribution og anvendelse af humant blod og blodkomponenter .
<P>
Som alle sikkert husker , var direktivets mest kritiske punkt , som der var strst uenighed om i udvalget og i Parlamentet , den skaldte " frivillige og vederlagsfrie afgivelse af blod .
" Hvad dette sprgsml angr , er den flles holdning , der blev godkendt af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , efter min opfattelse lsningen p enhver strid .
Med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet str der nemlig i artikel 4 , at medlemsstaterne kan " indfre krav om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod " , og at de kan forbyde eller begrnse importen af blod og blodkomponenter , sfremt blodet og blodkomponenterne stammer fra betalte donorer .
<P>
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik havde vi frst fjernet stningen " forudsat at betingelserne i traktatens artikel 30 er opfyldt .
" I dag har PSE-Gruppen stillet et nyt ndringsforslag om , at alle medlemsstaterne kan forbyde eller begrnse importen af blod og blodkomponenter for at sikre et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau og for at opfylde mlstningen i artikel 19 , stk . 1 , nr blot traktatens betingelser er overholdt .
Det er efter min mening et udmrket kompromis , som godt kan stttes .
<P>
Hvad angr den frivillige og vederlagsfrie afgivelse af blod , tages der i den flles holdning hjde for nogle specifikke bestemmelser i artikel 19 . Det glder navnlig stk .
1 , hvor der str , at medlemsstaterne skal tilskynde til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og sikre , at blodet s vidt muligt tilvejebringes ved sdanne afgivelser . Jeg mener , at det er en meget fornuftig bestemmelse , og denne holdning er allerede blevet vedtaget i udvalget .
I artikel 19 , stk . 2 , str der generelt , at medlemsstaterne skal underrette de vrige medlemsstater og Kommissionen om de tiltag , som de gennemfrer for at n mlet i stk .
1 . I den forbindelse vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag om , at denne information fra medlemsstaternes side skal finde sted hvert tredje r i stedet for hvert andet r , da dette er i trd med det , der str i en af de efterflgende artikler .
<P>
Med hensyn til den frivillige og vederlagsfrie afgivelse af blod har nogle af vores kolleger desuden anmodet om , at Europardets definition medtages i artikelsamlingen og navnlig i artikel 3 .
Jeg er principielt enig i Europardets definition , men efter min mening er det tilstrkkeligt med en henvisning til denne definition i betragtning 23 , og det skal vre med njagtigt samme formulering som i betragtningen , nemlig at medlemsstaterne br - og ikke skal - tage hensyn til denne definition .
Derfor er jeg modstander af svel ndringsforslag 7 som ndringsforslag 19 , der tager sigte p en bogstavelig og ufleksibel medtagelse af definitionen af " frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod " .
Efter min opfattelse er det nemlig ndvendigt med en vis fleksibilitet for at opmuntre donorerne til at give blod .
Hr. kommissr , nr det glder definitionen af " vederlagsfri " , har hver enkelt medlemsstat sine egne holdninger og traditioner og sin egen kultur , som vi s afgjort br respektere .
<P>
Det er ikke EU ' s opgave at plgge de enkelte medlemsstater nogle stive definitionskriterier .
Hovedsagen er , at vi har et tilstrkkeligt antal donorer til at n den vigtigste mlstning , nemlig at vi ikke kommer til at mangle blod og blodkomponenter .
<P>
Et andet stridssprgsml er den ansvarlige .
Efter min mening skal vi med et kompromisndringsforslag - i trd med subsidiaritetsprincippet - give de enkelte medlemsstater mulighed for selv at bestemme , hvilke faglige kvalifikationer den ansvarlige skal have .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg hber , at direktivet endelig bliver vedtaget og ser dagens lys .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Bowis for , at han lod mig komme til frst , fordi jeg skal modtage en besgsgruppe , et kor , som om kort tid skal bne den nederlandske uge .
Derfor vil jeg gerne vre ude kl . 11.00 .
<P>
Hr. formand , det er ikke frste gang , at der finder en meget flelsesladet og energisk debat sted om blodforsyningen .
Meningerne herom er meget forskellige , selv mellem min gode ven , hr . Nistic , og undertegnede .
Vi er imidlertid enige om n ting , og det er , at sikkerheden i forbindelse med blodforsyningen skal prioriteres , fordi alt for mange mennesker er afhngige af blodprodukter .
Patientorganisationerne - jeg nvner i den forbindelse hmofiliforeningerne - har med rette blandet sig i debatten , men de er heller ikke enige .
De forskellige meninger lber i vrigt parallelt med en medlemsstats eventuelle selvforsyning i forbindelse med organisationen af blodforsyningen og blodproduktionen .
<P>
Jeg kommer fra en medlemsstat , hvor selvforsyningen er en hovedprioritering , og de frivillige vederlagsfrie donationer , det skaldte " gratisprincip " , er grundlaget for organiseringen af vores blodforsyning .
Jeg kan og vil - og det siger jeg til hr . Nistic - ikke plgge andre lande vores princip .
Han anmodede netop om nrhed .
Det m og kan imidlertid ikke betyde , at vores princip om frivillig " gratis " selvforsyning undermineres . Derfor anmoder jeg hr .
Nistic om at stte de principper , som blev fastsat ved frstebehandlingen i Parlamentet og endnu en gang blev bekrftet ved andenbehandlingen af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , p dagsordenen . Det betyder , at vi skal udtale os positivt i forbindelse med aftalerne inden for rammerne af trilogen , hvor hr .
Lund , hr . Nistic og andre var involverede , om , at nederlnderne og de nordlige medlemsstater fortsat skal have mulighed for at have deres egen organisation , det vil sige punktet fra ndringsforslag 19 .
Jeg er villig til , hr . Nistic , at trkke min sttte til ndringsforslag 7 tilbage , hvis De inden for rammerne af nrhedsprincippet kan garantere mig , at ndringsforslag 19 ogs stttes , ogs af medlemmer , hvis land har et andet system .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p et andet ndringsforslag . Vi sttter - hvilket ogs glder for hr .
Nistic - ndringsforslag 20 , hr . Lunds kompromis til erstatning af ndringsforslag 10 , hvormed en medlemsstat fr mulighed for fortsat at faststte sin egen organisation og sin egen blodpolitik .
Jeg sttter dette kompromis fuldt ud , fordi jeg mener , at det er en forbedret tekst i forhold til det oprindelige ndringsforslag , som jeg havde stillet til ndringsforslag 10 .
Jeg anmoder endnu en gang om , at alle sttter ndringsforslag 19 .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er ked af , at min indrmmelse over for fru Oomen-Ruijten synes at have givet hende kvaler , men jeg tror ikke , at hun har brug for blodprodukter .
Det er en meget velkommen betnkning , og jeg lyknsker vores ordfrer .
<P>
Sikkerheden for blodprodukter er , som vi alle ved , af kolossal betydning .
I nogle af medlemsstaterne har man rdselshistorier , der minder dem om dette .
Men blodforsyningen er ogs kolossalt vigtig for de mennesker , hvis liv afhnger af det .
Vi foretrkker at bruge ubetalte donorer - det er praksis i Det Forenede Kongerige , og det er det , vi nsker at se - men i praksis importerer Europa nsten 50 % af sit blodplasma og sine plasmaprodukter .
<P>
Jeg taler ikke om de almindelige blodtapningstjenester , der kommer til sognegrden , og hvor man kigger indenfor en halv times tid , fr en kop te og gr tilbage p arbejde .
Jeg taler om afgivelse af plasma , hvor man er ndt til at bevge sig et stykke vej til faststende apparater , og det tager en halv dag .
Vi er ndt til at importere nogle af de produkter , og mange af dem kommer fra USA , hvor man fr penge for at afgive mange af produkterne .
<P>
Forskning viser , at betalingsblod er fuldstndig sikkert i sig selv .
Nglen er naturligvis screening af blodprodukter , uanset hvor de kommer fra .
Nsten alle de hyperimmune plasmaprodukter importeres til EU , og 2.166.367 mennesker i EU er afhngige af dem : omkring 400.000 i Storbritannien , 400.000 i Frankrig , 100.000 i Nederlandene , 40.000 i Finland osv .
Der er tale om mennesker med hmofili , primr immundefekt , proteinbehov p grund af stivkrampe , erhvervede defekter , autoimmune lidelser og gravide med blodtypen rhesusnegativ .
Uden leverancer kan deres sundhed og liv komme i fare .
<P>
Vi m naturligvis tilskynde til vederlagsfri afgivelse af blod .
Det er vores normale praksis , men i en verden med BSE og Creutzfeldt-Jakobs sygdom kan vi ikke tillade os at vre purister .
Ellers bringer vi vores medborgeres liv i fare .
<SPEAKER ID=61 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , jeg havde egentlig forberedt mig p at holde en positiv tale om bedre kvalitet af blodprodukter p europisk plan , men jeg er ndt til at sige , at hr . Nistics handlemde som ordfrer i denne sag er under al kritik .
S sent som i sidste uge indgik vi en aftale med hr . Nistic , mens Kommissionen og Rdet var til stede , og denne aftale frte til , at vi som kompromis fremsatte ndringsforslag 19 , hvorved definitionen af vederlagsfri afgivelse af blod flyttes over i betragtningerne .
Der var tale om et kompromis , selv om hr . Nistic nu ryster p hovedet .
Det er simpelthen uhderligt , hvad der foregr her .
Hvad hr . Nistic gr , er under al kritik , og derfor vil jeg gerne sige , at man m vre forberedt p , at vi i forbindelse med afstemningen senere i dag vil anmode om en udsttelse .
Jeg vil ikke finde mig i denne fremgangsmde .
Det er ikke en mde at behandle kolleger p i Parlamentet .
Bde Kommissionen og Rdet , hvis formandskab var reprsenteret p det pgldende mde , accepterede dette kompromisforslag , og det gjorde hr . Nistic ogs p sin gruppes vegne og som ordfrer .
Derfor er det fuldstndig utroligt , at man kommer her til andenbehandling i Parlamentet og meddeler , at man alligevel ikke vil vedst den aftale , vi har indget .
Det er i hvert fald den sidste aftale , jeg har indget med hr . Nistic , og som sagt vi vil gre , hvad vi kan , for at f afstemningen i denne sag udsat , sledes at vi kan f drftet dette igennem med ledelsen i PPE-DE-Gruppen og med koordinatoren for PPE-DE-Gruppen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Det , der er sket i denne sag , er simpelthen for galt , og det vil vi ikke finde os i .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Nistic , for samarbejdet i hele perioden med udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg vil gerne tilfje til det , som hr . Lund netop har nvnt , at jeg mener , at det er uacceptabelt , at et kompromis mellem to grupper bliver fremlagt for Europa-Parlamentet , uden at skyggeordfrerne fra de andre grupper , som anses for at vre de mindste , i det mindste er til stede .
<P>
Nr dette er slet fast , mener Den Liberale Gruppe , som jeg reprsenterer her , at den flles holdning , som Rdet har vedtaget , er et fremragende kompromis .
Det tager p retfrdig vis lige meget hensyn til de bekymringer , som bloddonorerne har givet udtryk for , srligt vedrrende de etiske krav i forbindelse med afgivelse af blod , og til de patienter , der krver den ndvendige disposition af blodprodukter overalt i Europa , hvilket min kollega hr . Bowis nvnte .
Med andre ord mener vi , at enhver ndring , der sigter mod at delgge denne balance , er farlig , og jeg vil i srdeleshed sige , at vi mener , at det er en fejl at genoplive debatten om en fuldstndig obligatorisk gratis afgivelse af blod , for ved at stte den frivillige donation som eneste reference begunstiges et nationalt system til indsamling frem for et andet , og det er i fuldstndig modstrid med traktaterne .
Hvorfor skal man vre tvunget til at vlge mellem f.eks. det blandede tyske system , Rde Kors ' monopol i Belgien og det franske system , som efter den katastrofale sag om det forurenede blod , har fet indfrt et godt inspektionssystem , som flere medlemslande nu er inspireret af ?
Det vsentlige ligger et andet sted .
Det vsentlige er at fremme - og det skal gentages - de hjeste standarder inden for kvalitet og sikkerhed i forbindelse med bloddonation og blodkomponenter , og det er ikke ved her at lovprise princippet om fuldstndig og obligatorisk gratis afgivelse af blod og ved at foresl assimilation - som indtil nu er videnskabeligt ubegrundet mellem etik og kvalitet , hvilket ndringsforslag 7 og 10 , som blev vedtaget af udvalget , samt ndringsforslag 26 , bekrfter - at vi p en god mde forbereder fremtiden for blodomrdet i Europa og finder et konkret og bredygtigt svar p problemet med selvforsyning .
Den Liberale Gruppe stemmer alts mod disse ndringsforslag .
Ja , naturligvis skal vi lytte til de frivillige donorer .
Naturligvis er deres bidrag uvurderlige .
Men vi skal ogs lytte til patienterne , nr de siger , at ingen blder eller primr immunodeficiente patienter vil tage en indsprjtning med ikke behandlede blodprodukter eller produkter af en tvivlsom kvalitet med det argument , at de kommer fra frivillige donorer .
Vi br nu og her sende en meddelelse om gavmildhed og solidaritet til donorerne og modtagerne .
Vi mener , det er koldt at g imod deres synspunkter .
Den strste fare , som venter p blodomrdet , og som truer patienternes liv , er manglen p medicin , der er fremstillet p basis af blod .
Det er ved at se denne kendsgerning i jnene og fuldt ud acceptere alle bloddonorer , at kampen om selvforsyning en dag bliver vundet i Europa .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Hr .
Nistic , De har bedt om ordet til et personligt sprgsml . P grundlag af artikel 122 i forretningsordenen vil jeg gerne bede Dem om at vente , til forhandlingen er afsluttet , idet artikel 122 faststter , at personlige sprgsml behandles efter selve forhandlingen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig over , at hr . Nistic har taget en stor del af vores ndringsforslag med .
Der er dog stadig mangler , som krver ndringsforslag , hvis mlet om at sikre den strste sikkerhed for blodprodukter skal ns .
<P>
Derfor mener vi , at alle unskede virkninger og tilflde i forbindelse med behandling af blod skal anmeldes , uanset hvor alvorlige de er .
Vi mener ligeledes , at det er vsentligt ud fra en reel bekymring om kvalitet og patientinformation at foretage en medicinsk undersgelse af alle bloddonorer , inden de afgiver blod .
<P>
Dernst er sprgsmlet om princippet om gratis afgivelse af blod stadig grundlggende .
De fleste lande praktiserer frivillig og ulnnet bloddonation .
Vi kan ikke acceptere , at der drages tvivl om dette princip , og det br efter vores mening udbredes til hele EU .
Ud fra et etisk synspunkt kan vi ikke forsvare iden om at slge blod eller nogen som helst del af menneskekroppen .
Menneskets krop er ikke en vare .
I den forbindelse mener vi , at det er meget chokerende , at virksomheder kan tjene penge p gratis bloddonationer .
<P>
Betalingen af donationer er mske til skade for kvaliteten .
De donorer , der er fristet af det konomiske tilbud , kan mske vre fristet til at bengte deres eventuelle helbredsproblemer , som kan f alvorlige konsekvenser - som i Kina - for deres eget helbred og for modtagerne .
Jeg bengter ikke , at der er problemer med forsyningen , men jeg mener , at eventuelle donorer skal fristes med andet end penge .
<P>
Det er for at sikre gennemfrelsen af mlstningerne i denne betnkning om kvalitet og sikkerhed for humant blod , at jeg anmoder mine kolleger om at stemme for vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , i EU stammede 55 % af blodprodukterne i 2001 fra donorer , som havde fet vederlag for deres ydelse .
73 % af det plasma , der anvendes til at forsyne EU-markedet , stammer ligeledes fra donorer , som har fet et vederlag .
Fuld forsyning med plasmaprodukter kan kun opretholdes med disse donorer .
En sikker forsyning med blodprodukter redder liv og m derfor have hjeste prioritet !
Den flles holdning udgr en god basis .
<P>
Et forbud mod vederlag er ikke forsvarligt for sundhedsvsenet .
Det ser jeg ikke nogen form for umoral i , tvrtimod .
Jeg mindes min egen studietid , hvor vi studenter tjente en del af vores indkomst ved disse plasmadonationer .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi behandler i jeblikket et meget vigtigt direktiv om vores strategi for den offentlige sundhed og de europiske borgeres sikkerhed ved en andenbehandling .
Direktivet om standarder for kvalitet og sikkerhed ved blod har Europa-Parlamentets srlige opmrksomhed , og vi m med strengt videnskabelige kriterier beskrive de betingelser og forudstninger , der skal overholdes for at sikre sundheden for bloddonorerne og dem , der modtager blod eller blodkomponenter , p strst mulige mde .
Tilflde , som dem vi har oplevet tidligere i EU , hvor personer mistede livet p grund af forurenet blod , m under ingen omstndigheder gentage sig .
<P>
Det glder mig , at Europa-Kommissionen ved frstebehandlingen godkendte en hel rkke vigtige ndringsforslag , men den m ogs se positivt p endnu en rkke , som den ikke godkendte ved frstebehandlingen , men som er blevet genfremsat efter afstemning i Miljudvalget .
Tillad mig at kommentere nogle af disse .
Jeg anser det for en absolut rettighed for den syge , der skal have en blodtransfusion , at han bliver orienteret af de ansvarlige om eventuelle bivirkninger og deres pvirkninger p hans helbred .
Det er naturligvis en selvflge , at man sikrer tavshedspligt om hans personlige oplysninger , for dem m ingen tredjemand f adgang til .
I artikel 9 er jeg uenig i Europa-Kommissionens forslag , sdan som det er formuleret .
Centrets ansvarlige br vre en lge , der er specialiseret i blodtransfusion , da der undertiden opstr komplikationer eller bivirkninger , der krver en lgelig vurdering og indsats under transfusionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p et etisk sprgsml .
P grundlag af traktaterne og chartret om de grundlggende rettigheder kan det menneskelige legeme og komponenter fra dette ikke gres til en handelsvare .
Derfor er jeg enig i princippet om frivillig , ulnnet bloddonation , da jeg mener , at det ud over det etiske sprgsml i vsentlig grad bidrager til blodets kvalitet og sikkerhed .
Sidst , men ikke mindst ville det vre en forsmmelse ikke at takke ordfreren for hans meget essentielle arbejde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , i mange EU-lande - herunder mit eget - skal der fortsat arbejdes meget for at genoprette tilliden til blodtransfusioner og blodprodukttjenester generelt efter en periode med tragiske sikkerhedsbrister .
Dette direktiv vil medvirke kraftigt til dette , og derfor er det utroligt vigtigt .
<P>
Jeg vil g direkte til det punkt , der giver mig problemer , og jeg sttter fuldt og helt det , som kollegerne - navnlig hr . Bowis - har sagt .
Jeg kan ikke forst , hvorfor blod fra betalte donorer ndvendigvis skal forbydes i Europa .
Helt rligt , den strste trussel for de hundredtusinde patienter i EU , der har brug for blod og blodprodukter , er manglen p tilstrkkelige leverancer .
Leverancerne skal vre sikre , men pr. definition er en frivillig patient , som kan lide af hiv , ikke mere sikker end en person uden helbredsproblemer , som bliver betalt .
Det hele afhnger af korrekt screening og behandling af produktet uanset kilden .
Vi m ikke blive flelsesbetonede i denne sag .
<P>
Jeg ville nske , at alt blod og alle blodprodukter kom fra frivillige , ubetalte kilder .
Det er kodeksen i mit eget land , og den vil jeg gerne fremme .
Vi m opfordre befolkningen til at afgive blod .
Der er mangel p donorer i mit land og i mange andre .
Vi afhnger for 50 % ' s vedkommende af import til EU .
Mlet skal vre , at vi bliver selvforsynende .
Men blot at overveje , gennem definition eller p anden mde , at forbyde alle produkter , der kommer fra betalte donorer , er et skridt i den gale retning .
Det er jeg ikke ene om at sige .
De frivillige organisationer , der varetager interesserne for de patienter , der har brug for disse produkter , bnfalder Parlamentet og EU om ikke at forbyde alle produkter fra betalte donorer .
Vi skal tilskynde til en kodeks med frivillig afgivelse af blod , men vi kan ikke forbyde betalt afgivelse af blod .
Hvis patienterne - ikke lgemiddelvirksomhederne eller blodvirksomhederne - beder os , skal vi lytte til dem og svare dem .
Sagt med den allerstrste respekt ville det vre arrogant af os ikke at gre det .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , blodsikkerhed er et vigtigt emne for borgere i hele EU .
Der har vret alt for mange skrkhistorier og ulykker rundt om i EU med blod og blodkomponenter .
I dette direktiv faststtes der kvalitets- og sikkerhedsstandarder for indsamlingen , og det er af central betydning .
Nr EU-borgerne rejser stadig mere og besger andre af EU ' s medlemsstater , m vi sikre , at nr der sker uheld , enten under ferier eller p arbejdet , skal folk vre trygge og kunne stole p kvaliteten af og sikkerheden ved det transfusionsblod , de fr i kroppen .
<P>
Kvalitet og sikkerhed er ngleordene , og det er grunden til , at jeg i princippet sttter frivillig afgivelse af blod .
Det har , som vi har hrt , vret genstand for en meget ophedet debat , og jeg mener , at ordfreren meget klart har udtrykt flelsen af , at frivillig afgivelse af blod er den foretrukne mulighed i EU .
<P>
Men i Det Forenede Kongerige er der tale om en srlig situation .
P grund af virkningerne af Creutzfeldt-Jakobs sygdom , kendt som kogalskab , er vi ndt til at importere vores plasmaprodukter fra lande uden for EU .
De fleste af disse produkter kommer fra USA , da der ikke findes tilstrkkeligt mange kilder i de vrige medlemsstater , og desvrre m produkterne komme fra betalte kilder .
<P>
Det er et vanskeligt sprgsml , og Det Forenede Kongerige str med et srligt problem .
Den britiske regering har ikke haft andre muligheder end at hente plasmaprodukter fra betalte kilder for at undg at bringe britiske borgeres liv i fare .
Til sidst vil jeg sige , at jeg bifalder dette direktiv og mlstningerne i det , jeg glder mig over princippet om frivillig afgivelse af blod , og jeg ser frem til , at EU-borgerne kan nyde godt af kvalitet og sikkerhed for blod og blodprodukter .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , allerfrst kan jeg konstatere , at hr . Nistic som ordfrer har udfrt et betydningsfuldt arbejde ved at forbedre artikler om sikkerhed i dette direktiv .
Det er storartet for alle EU-borgere , og det efterstrbte flles markedsomrde for blod og blodprodukter kan ikke fungere uden plidelige sikkerhedsstandarder .
Samtidig kan man ogs konstatere , at vi ikke var i stand til at finde en flles holdning om , hvordan sikkerheden stadig kan ges drastisk , idet der tages udgangspunkt i vederlagsfri afgivelse af blod .
<P>
Europardet har udfrt et betydningsfuldt arbejde for at ge sikkerheden ved blodafgivelse og fremme vederlagsfrihed .
Europardets regler forbyder ikke , at der betales rejseomkostninger og godtgrelse for tabt arbejdsfortjeneste , hvilket er vigtigt specielt for plasmadonorer , der ofte skal rejse udenbys og derved ofre meget af deres tid .
Dette er et godt udgangspunkt ogs for EU , men hvis vi udelukkende njes med at anbefale medlemsstaterne visse praksisser , som Europardet har gjort , har vi mistet noget vsentligt i vores rolle som lovgiver , og nr vi p den anden side er i frd med at give medlemsstaterne ret til at ngte import af blod og blodprodukter , som er afgivet mod vederlag , fra andre lande og trejdelande , er vi samtidig ved at svkke grundlaget for hele direktivets oprindelige forml med at skabe flles markeder .
<P>
Fllesskabets lovgivning er som regel positiv , og det lykkes ofte nemt at regulere selv sm detaljer ved humant liv - endda for sm , var jeg lige ved at sige .
Man kan ikke andet end undrende beklage , at man i dette direktiv udtrykkeligt ikke har vret i stand til at specificere , hvad der adskiller almindelige blodafgivelser fra andre , som plasmaafgivelser .
Det havde vret muligt uden undtagelse for helt at forbyde vederlag for frstnvnte og tillade vederlag for det andet , s vidt mangel p plasma og andre specielle produkter ville krve dette .
Jeg forventer , at Kommissionen snart stiller et nyt forslag , hvor denne vigtige detalje bliver rettet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke hr . Nistic for det fremragende arbejde , som han har udfrt , og sige , at vi over hele Europa befinder os i en srdeles alvorlig situation , hvad angr blod .
<P>
Borgerne fler , at den forskellige lovgivning i medlemsstaterne ikke giver dem den forndne sikkerhed , hvad angr den stigende udbredelse og indfrsel af blodprodukter , og de fler sig ikke mindre usikre p grund af de episoder , der har vret i flere lande gennem de senere r .
Det , som vi her har p dagsordenen , er derfor ikke s meget sprgsml om priser og vederlag for afgivelse af blod , men derimod s helt vsentlige sprgsml som sikkerhed og borgernes forsyning med blod .
<P>
Jeg mener , at der p det seneste er sket en vis forskydning i det , som denne debat burde dreje sig om , og jeg beklager , at sprgsmlet om , hvorvidt der skal vre vederlag for afgivelse af blod , er blevet ophjet til debattens centrale sprgsml .
Jeg synes , at ordfreren har den rigtige opfattelse i denne sag , og at vi br flge den flles holdning , da den p den ene side ikke udelukker vederlag , men p den anden side virker til fremme for vederlagsfri afgivelse af blod og desuden tillader medlemsstaterne at fastlgge strengere bestemmelser , der ogs kan omfatte forbud mod import af blodprodukter , som ikke lever op til disse bestemmelser .
Endnu en gang , hr. formand , br det sls fast , at det , som sagen drejer sig om , er sikkerhed og en lsning p problemet med mangel p blod .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , mennesker , som lider af bldersygdommen , af hmofili , er meget bekymrede . For hvis der virkelig kommer et forbud mod at give vederlag for bloddonationer , s kan der opst alvorlige vanskeligheder med forsyningen med blodprodukter .
Ja , nogle mennesker kan sgar d .
Halvdelen af alle de strkningsfaktorer , der anvendes i EU , kommer fra donorer , der har fet vederlag , og som enten har givet blod direkte i EU , eller hvis plasma er blevet importeret .
Man kan meget let forestille sig , hvilken trussel det ville vre for patienterne , hvis forsyningen med disse produkter blev halveret p grund af en ny lovgivning .
Der findes i dag ikke noget bevis for , at lgemidler , som stammer fra donorer , der ikke har fet vederlag , p nogen mde skulle vre mere sikre end dem , der kommer fra donorer , der har fet vederlag .
Det er en kendsgerning , at lgemiddelmyndighederne i Europa har kontrolleret sikkerheden og effektiviteten af samtlige plasmaprodukter i EU og i den forbindelse ikke har opfattet vederlag til donorer som noget problem .
<P>
Der er ogs et andet aspekt .
Forsyningen med genteknisk fremstillet faktor otte - blot en af blodstrkningsfaktorerne - er i modstning til de oprindelige forventninger til stadighed forbundet med problemer .
Den farmaceutiske industris oprindelige melding om , at man med de prkombinant fremstillede blodstrkningsfaktorer ville f en ubegrnset mngde af prparater og oven i kbet til lavere priser , er ganske enkelt ikke blevet til virkelighed endnu .
Produkterne er blevet dyrere og desuden ofte vanskelige af f fat p .
<P>
Det er globalt en bestyrtende kendsgerning , at 400.000-500.000 mennesker er afhngige af strkningsfaktorprparaterne . Kun 10 % af dem bliver forsynet p de vestlige industrilandes niveau .
80 % af blderne p verdensplan bliver ikke forsynet .
Hvis vi nu afstr fra vederlaget , kan situationen for disse mennesker , som ikke bor i EU , blive meget , meget vrre .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Nistic har fremlagt en fremragende betnkning , hvis indhold jeg fuldt ud sttter .
Jeg nsker ikke , at der opstr et forkert udtryk p grund af hr .
Lunds udtalelse . Det er ndvendigt , at der med dette direktiv skabes en flles situation i medlemsstaterne , hvad sikkerhed og kvalitet af blod og blodplasma angr .
Patienternes sikkerhed har frste prioritet , svel med henblik p infektioner som med henblik p forsyningen .
<P>
Derfor er der principielt to ting , som skal sikres , nemlig kvaliteten af blodet , og at vi i EU altid har nok blod og blodplasma til rdighed .
Jeg sttter udtrykkeligt Rdets flles holdning , for den forhjer sikkerheden for blod og blodbestanddele . Samtidig stikker den kursen ud for en optimal forsyning med livreddende lgemidler i Europa .
<P>
Plasma er ndvendigt til fremstilling af livsvigtige medikamenter , f.eks. strkningsfaktor syv og otte til bldere samt immunglobuliner til at forhindre infektioner hos patienter med medfdt svkkelse af immunforsvaret .
En nedgang i forsyningen ville true talrige patienters sundhed . Det ville vi som politikere med sikkerhed ikke kunne forsvare .
Frivillig bloddonation uden vederlag er et grundprincip , og det br det blive ved med at vre .
Vederlag til plasmadonorer m imidlertid ikke udelukkes fremover i EU .
I dag m nsten 50 % af det menneskelige blod og blodplasma , som der er behov for i EU , importeres . Hovedimportlandet er USA .
<P>
Import af plasma , der stammer fra betalte donorer , m heller ikke forhindres med det nye direktiv .
EMEA ' s undersgelse , som blev offentliggjort i slutningen af sidste uge , viser tydeligt , at sikkerheden af blodprodukter fra donorer , som har fet vederlag , og donorer , som ikke har fet vederlag , er absolut ligevrdig .
Der er derfor ingen grund til at gre den ubetalte donation obligatorisk ud fra sikkerhedsmssige overvejelser . Det ville uvgerligt fre til flaskehalse i forsyningen , ogs for de lgemidler , der fremstilles af blodplasma .
Derfor er ndringsforslag 7 , 19 og 20 ikke acceptable .
<SPEAKER ID=73 NAME="Byrne">
Hr. formand , det var i 1628 , at doktor William Harvey frst fremsatte sin teori om blodkredslbets sande natur .
Det tog imidlertid omkring 200 r , fr teorien blev fuldt anerkendt .
Heldigvis har det taget betydeligt kortere tid , mindre end halvandet r , for Rdet og Parlamentet at behandle Kommissionens forslag fra januar 2001 til et direktiv om sikkerhed og kvalitet for blod og blodkomponenter .
<P>
De ndringsforslag , De har fet forelagt i dag , er kulminationen p betydelige anstrengelser fra Rdets side for at n frem til en flles holdning , fra Miljudvalget , som har stillet ndringsforslag til denne holdning , og fra ordfreren , som i samarbejde med det spanske formandskab forsger at n frem til et kompromis .
<P>
Af Parlamentets 28 ndringsforslag er Kommissionen ndt til at forkaste de otte .
Det er ndringsforslag 4 , 7 , 8 , 11 , 22 , 23 , 24 og 26 .
Jeg vil ganske kort begrunde afvisningen af de enkelte ndringsforslag .
I ndringsforslag 4 henvises der til " blodprodukter " , en betegnelse , der i denne sammenhng dkker alle terapeutiske produkter , der afledes af blod eller plasma , herunder industrielt fremstillede lgemidler baseret p blodkomponenter .
Sidstnvnte er omfattet af direktiv 2001 / 83 , hvor de tekniske krav specificeres i detaljer .
Eftersom betegnelsen " blodprodukter " i dette ndringsforslag vil kunne fre til juridiske vanskeligheder , er vi ndt til at udelade den .
<P>
Det samme glder ndringsforslag 5 og 6 og til en vis grad ndringsforslag 1 , som til nd kan accepteres , men som er temmelig overfldigt uden ndringsforslag 4 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 7 accepterer Kommissionen synspunktet om , at definitionen af " frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod " som defineret af Europardet br medtages i direktivet .
Diskussionerne i Rdet har imidlertid klart vist , at denne definition ikke er tilstrkkelig prcis til at blive medtaget i gennemfrelsesbestemmelserne til et juridisk bindende direktiv .
Af disse grunde foretrkker Kommissionen , at denne definition medtages i betragtning 23 .
Derfor afviser vi ndringsforslag 7 og accepterer det kompromisforslag , som skyggeordfreren fremstter i ndringsforslag 19 .
<P>
ndringsforslag 8 og 27 indeholder forslag om to lidt forskellige definitioner af " blodovervgning " .
Vi accepterer ndringsforslag 27 og afviser ndringsforslag 8 , fordi ndringsforslag 27 ligger tttere p direktivets bestemmelser i denne sammenhng .
<P>
I ndringsforslag 11 og 22 foresls det , at den ansvarlige skal vre en hmatolog .
Da den ansvarliges opgaver bde er ledelsesmssige og tekniske , vil der ikke altid vre behov for en sdan specialist p denne post . Endvidere er det ikke hensigtsmssigt i en EU-retsakt at nvne specifikke kvalifikationer , der ikke er harmoniserede p fllesskabsplan .
<P>
Medlemsstaterne kan imidlertid frit indfre strengere krav , hvis de nsker dette . Jeg anbefaler i stedet , at man stemmer for kompromisndringsforslag 28 fra hr .
Nistic . ndringsforslag 23 m afvises , da det ikke er hensigtsmssigt at ndre overskriften p en artikel , s den ikke lngere svarer til indholdet .
<P>

De sprgsml , der tages op i ndringsforslag 24 , er alle medtaget i ndringerne til artikel 15 i den flles holdning sammen med en ny definition af " blodovervgning " , der fremlgges i ndringsforslag 27 , som Kommissionen kan acceptere .
<P>
ndringsforslag 26 m afvises . Man kan ikke overveje at faststte en frist for indfrelsen af bindende krav vedrrende frivillig , vederlagsfri afgivelse af blod p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne har svrt ved at sikre tilstrkkelige leverancer af blod - et punkt , som mange talere kom ind p her til formiddag .
<P>

Kommissionen kan acceptere alle de vrige ndringsforslag , enten helt eller delvis . ndringsforslag 1 , 9 , 12 , 15 , 17 , 19 , 25 , 27 og 28 kan accepteres i deres helhed .
<P>
Jeg vil gerne kort kommentere de ndringsforslag , som Kommissionen er parat til at acceptere delvis . Der er tale om ndringsforslag 2 , 3 , 5 , 6 , 10 , 13 , 14 , 16 , 18 , 20 og 21 .
ndringsforslag 2 er i sin nuvrende udformning helt klart ikke i overensstemmelse med traktatens artikel 152 . Ordlyden vil skulle ndres grundlggende for at skabe overensstemmelse i forhold til traktaten .
Det vil imidlertid vre en langt bedre lsning af droppe ndringsforslaget helt .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 og 21 vedrrende genetiske personoplysninger sttter Kommissionen fuldt ud tanken bag forslaget , men de nvnte eksempler p misbrug af data er muligvis for specifikke .
ndringsforslag 5 og 6 vil kun kunne accepteres , hvis betegnelsen " blodprodukter " slettes af de grunde , jeg allerede har anfrt i mine bemrkninger til ndringsforslag 4 .

<P>
ndringsforslag 10 vil betyde store problemer . Vi mener , at der i artikel 4 , stk .
2 , om importrestriktioner mellem medlemsstaterne helt klart er behov for en henvisning til traktaten med henblik p at undg enhver fejltolkning af denne flsomme tekst .
<P>
Ordlyden i kompromisndringsforslag 20 fra skyggeordfreren indeholder denne henvisning , men pstanden om , at frivillig , vederlagsfri afgivelse af blod alene kan sikre et hjt niveau af sundhedsbeskyttelse er tvivlsom rent videnskabeligt .
<P>
En revideret ordlyd om , at frivillig , vederlagsfri afgivelse af blod kan bidrage til et hjt folkesundhedsniveau , som det allerede anfres i betragtning 23 , vil vre acceptabelt . Vi er imidlertid parat til at acceptere fjernelsen af den specifikke henvisning til traktatens artikel 30 .
<P>
Lige s problematisk er den foreslede henvisning til artikel 19 , stk . 1 , hvorved der indfres en fllesskabsmlstning , men ikke noget juridisk krav .
Det kan derfor ikke som sdan anvendes som begrundelse for handelsrestriktioner mellem medlemsstaterne , hvilket normalt kun kan accepteres af meget tungtvejende grunde .
<P>
Risikoen her bestr i , at denne bestemmelse vil kunne anfgtes rent juridisk , hvilket kan medfre , at direktivet annulleres .
<P>
Kommissionen er helt enig i princippet om , at medlemsstaterne skal aflgge regelmssige rapporter om frivillig , vederlagsfri afgivelse af blod som foreslet i ndringsforslag 13 . Men dette rapporteringskrav skal bringes i overensstemmelse med de rapporter , som medlemsstaterne skal indsende hvert tredje r om den generelle gennemfrelse af direktivet .
Jeg bemrkede , hvad hr .
Nistic sagde i sit indlg om dette sprgsml for et jeblik siden .
<P>
ndringsforslag 14 kan accepteres med visse ndringer .
Det vil vre ndvendigt at indstte en henvisning til kvalitetsstyring i artikel 20 sammen med en ny betragtning , som kan indeholde alle de srligt detaljerede forklaringer , der krves i dette ndringsforslag .
<P>
Krydshenvisningen til artikel 11 vil skabe sikkerhed for , at test altid udfres i overensstemmelse med god praksis , mens den nye betragtning vil indeholde en forklaring af principperne bag proceduren .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 er Kommissionen parat til at acceptere frste del , hvor der henvises til genetiske analyser , men ikke anden del , idet patenter ikke kan reguleres under artikel 152 .
<P>
Vi kan acceptere tankegangen bag ndringsforslag 18 , hvis der foretages enkelte ndringer i frste afsnit af artikel 23 .
<P>
Afslutningsvis er det Kommissionens holdning , at der med hensyn til de 28 ndringsforslag er mulighed for at skabe enighed mellem alle tre institutioner .
Europa-Parlamentet str nu ved en vigtig skillevej , hvor det skal beslutte , hvorvidt de foreslede kompromiser er acceptable . Denne beslutning vil enten fremme diskussionen inden for rammerne af forligsproceduren eller give mulighed for at fre direktivet videre til endelig vedtagelse p det kommende mde i Ministerrdet ( sundhed ) .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Hr . Nistic har bedt om ordet til et personligt sprgsml i henhold til artikel 122 i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Nistic (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg tager ordet for en kort personlig bemrkning , og jeg hber , at hr . Lund , som denne appel er rettet til , er s venlig at lytte til mig .
For det frste vil jeg gerne sige , at undertegnede , som kommer fra en syditaliensk region og har en lang universitetskarriere bag sig , anser sig selv for at vre en hderlig mand , som har en hj moral og altid handler i patienternes almene interesse .
For det andet vil jeg som neurolog gerne stille en kort diagnose , nemlig at min ven Lund mske har haft et lille midlertidigt hukommelsessvigt , nr det glder den aftale , vi indgik .
Jeg gentager , at jeg er enig i medtagelsen af definitionen af " frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod " i betragtning 23 , men til sidst i stningen br der st , at " medlemsstaterne br tage hensyn hertil " , sdan som jeg sagde p det mde , hvor Kommissionen og Rdet var til stede .
Hvis min ven Lund er enig i dette punkt - som efter min mening er det vsentligste - foreslr jeg , at hans forslag forbliver fuldstndig undret , og at stningen afsluttes med et mundtligt ndringsforslag , der lyder som flger : " Medlemsstaterne br tage hensyn hertil .
" P denne mde tror jeg , kre hr . Lund , at vi , der har arbejdet s engageret og hrdt , bde i din gruppe og i vores gruppe , kan lse et problem , som ligger svel donorforeningen som patientforeningen meget p sinde .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , jeg skal blot gre den ene bemrkning , at jeg vedstr hvert et ord , jeg sagde i mit indlg .
Jeg er meget glad for , at kommissr Byrne med sin og Kommissionens holdning til ndringsforslagene har bekrftet den aftale , som var indget med hensyn til ndringsforslag 19 .
Jeg forstr , at det er en aftale , som hr . Nistic stadig ikke vil vedst .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0139 / 2002 ) af Kla for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2000 / 13 / EF for s vidt angr angivelse af ingredienser i levnedsmidler ( KOM ( 2001 ) 433 - C5-0404 / 2001 - 2001 / 0199 ( COD ) )
<SPEAKER ID=80 NAME="Kla (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , mine damer og herrer , ndringen af direktiv 2013 om etikettering af fdevarer , som vi behandler nu , er et vigtigt skridt for at optimere forbrugerbeskyttelsen i de europiske stater .
Med den grundlggende ndring af kostvanerne og den deraf flgende ndring i fdevareproduktionen og i forarbejdningen - for hvem renser i dag selv sine grntsager , hvem laver mad efter grundopskrifter - udgr frdigprodukter i dag en stadig strre del af vores ernring .
Det m imdegs fra politisk hold med nye ordninger om forbedring af forbrugersikkerheden .
<P>
Desuden skal de mennesker , som reagerer allergisk p visse ingredienser , have sikkerhed for , at de kan se de stoffer , der er farlige for dem , direkte p emballagerne .
Allerede i dag lider 8 % af de voksne og 3 % af brnene i EU af allergier . Konsekvenserne spnder fra luftvejssygdomme til livstruende symptomer .
De berrte kan kun opn en hj sikkerhed ved at undg de fdevarer , der er farlige for dem . Derfor er informationen om allergiudlsende ingredienser s ptrngende ndvendig .
<P>
Det drejer sig om i forbindelse med mrkningen af skabe en balance mellem en praktisk gennemfrlig og overskuelig mrkning p den ene side og forbrugernes begrundede krav om fuldstndig information p den anden side .
Her har Kommissionens forslag vret en god basis .
For forbrugerne er isr skrpelsen af undtagelserne omkring etiketteringen vigtig . Her skal srligt bortfaldet af 25 % -reglen nvnes .
Men det helt nye , eller det centrale ved ndringen af direktivet , er for mig listen over allergene stoffer , som bygger p codex alimentarius .
Her foresls det for frste gang , at allergene stoffer uden undtagelse og altid skal mrkes .
<P>
Listen over allergene stoffer skal imidlertid kontrolleres lbende , s der kan tages hjde for nye videnskabelige resultater .
Her m der i samarbejde med Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet og i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet findes en vej , s denne liste til stadighed kan fres ajour .
Det betyder for mig , at der skal kunne optages nye stoffer , men det skal i lyset af ny viden ogs vre muligt at slette stoffer fra listen .
Derfor beder jeg om sttte til min ndring om konstant overvgning af listen .
<P>
Desuden krver denne liste i bilag 3 detaljerede retningslinjer for fortolkningen .
Hvad mener man f.eks. med skalfrugter , nr man samtidig ogs nvner ndder ?
Hvilke produkter mener man , nr der str krebsdyr ?
Omfatter det ogs snegle ?
Med bortfaldet af 25 % -reglen foreslr Kommissionen sm undtagelser for etikettering i strrelsesordenen 5 % og 2 % .
De glder for fdevarer , som allerede er reguleret p fllesskabsniveau , f.eks. chokolade , for sovse- og sennepsprodukter og for fdevarer , som ikke krver deklaration , f.eks. mlk .
Krydderiblandinger fr en etiketteringsundtagelse p 2 % .
<P>
Set i lyset af de ssonbetingede ndringer i udbuddet er det srligt vigtigt for sm og mellemstore virksomheder at kunne reagere hurtigt p ndrede markedsbetingelser ved hjlp af og / eller-reglen .

<P>
Alle disse nvnte lettelser udgr i modstning til , hvad nogle kritikere mener , ikke nogen svkkelse af forbrugerbeskyttelsen , det er en fornuftig ordning og et alternativ til bortfaldet af 25 % -reglen .
Det berrer nemlig heller ikke her den principielle mrkningspligt for alle allergene stoffer .
Jeg har beskftiget mig meget intensivt med etiketteringen og ogs med den praktiske gennemfrelse .
Der er n ting , vi ikke m glemme . Etiketteringen m ikke gre forbrugerne usikre , den skal vre klar og overskuelig og endelig ogs lselig .
Alt i alt optimeres forbrugerbeskyttelsen i EU med Kommissionens forslag , og forbrugerne fr strre gennemsigtighed og information .
Netop i lyset af de aktuelle vanskeligheder er det et vigtigt signal for den europiske befolkning .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle hjerteligt for deres hjlp og sttte .
Det ville glde mig , hvis de ndringer , jeg har foreslet , kan finde tilslutning hos et stort flertal af kollegerne i Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Mayer, Xaver (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , s er vi alts igen der , hvor landmnd demonstrerer , og vi behandler fdevaresprgsml .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi hele tiden kmper for forbrugernes tillid , og den mere njagtige etikettering netop for fdevarer er srligt vigtig og ndvendig .
<P>
Som rdgivende ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg gerne frst takke ordfreren , fru Kla , for det gode samarbejde .
Selv om vi havde lidt forskellige opfattelser i detailsprgsml i begyndelsen af diskussionen , s l vi alt i alt p samme linje . Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har suppleret hinanden godt , og det tror jeg , man br nvne og vrdstte netop i disse dage .
<P>
Alt i alt var Kommissionens forslag i sig selv et positivt fremskridt for etiketteringen af fdevarer . Men intet er vel s godt , at det ikke kan blive endnu bedre .
Det var vores opgave her i Parlamentet .
<P>
Den hidtidige ordning , hvorefter alle ingredienser i fdevarer - ogs delkomponenter i sammensatte fdevarer - skal anfres i fortegnelsen over ingredienser p etiketten , indeholdt ogs undtagelser .
Fru Kla nvnte den skaldte 25 % -regel .
Den ofte hrte indvending , at etiketterne blev for omfangsrige og i sidste ende ulselige p grund af de mange bestanddele , der skulle deklareres , var nok i en vis grad et pskud .
Kommissionen har jo selv peget p , at der heller ikke er opstet nogen usikkerhed i de medlemsstater , hvor denne regel ikke gjaldt .
Denne 25 % -regel var isr problematisk , fordi forbrugerne , nr de kbte forarbejdede fdevarer , netop ikke kunne vide , om varen indeholdt stoffer , som virker allergisk , selv om det var vigtigt for forbrugeren at vide besked om ogs blot ganske sm andele .
<P>
Jeg mener , at man i denne forbindelse netop br se njere p forskellen i ndringsforslag 7 og 12 , om det er rigtigt med disse videnskabelige kriterier for optagelse af allergistoffer fr eller efter udstedelsen af direktivet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , mrkning af fdevarer er her i Parlamentet blevet til et emne , som vender tilbage med regelmssige mellemrum .
Da der i 1995 blev vedtaget en strre ndring af etiketteringsdirektivet , var der lignende diskussioner om de sprgsml , som er oppe i dag .
Diskussionen i dag er imidlertid efter min mening ndvendig alene af den grund , at der er sket en stigning i forekomsten af allergiske reaktioner p bestemte ingredienser hos mennesker , hvilket til dels frer til faretruende tilstande .
Kun derfor er der behov for en ndring af direktivet eller andre foranstaltninger .
Produktionsmetoderne er - s vidt jeg kan vurdere det - ikke ndret siden 1995 .
Men hvad der har ndret sig , er indstillingen her i Parlamentet , for allerede den gang diskuterede vi for og imod 25 % -reglen .
Det er slet ikke til diskussion i dag . Vi gr alts - tror jeg - tilbage til de 5 % , for det , der udlste denne ndring , nemlig nsket om at give forbrugerne sikkerhed for , at de kan se indholdet af de allergiske stoffer , som er en trussel for dem , er jo sikret .
Derfor br vi ogs fortstte ad denne vej .
<P>



Men endnu en gang m vi balancere mellem den ndvendige information og overskueligheden .


<P>
Dermed mener jeg for det frste etikettens overskuelighed og for det andet direktivets overskuelighed .
Den konsoliderede udgave af 2013 / EF var en overfldig retsakt .
Nr man skal bruge det direktiv frste gang , har man brug for en retslrd for at kunne anvende det rigtigt , for det er efter min opfattelse meget kompliceret .
Forst mig ret .
Jeg har ikke andre ndringer end det , som vi beslutter i dag .
Jeg vil imidlertid gerne rette vores opmrksomhed mod , at vi overvejer - for den nste ndring af etiketteringsdirektivet er jo forestende - om vi ikke kan udelade vsentlige ting af etiketten , fordi borgernes viden er blevet meget strre .
Vi gr jo ogs ud fra , at borgerne p restauranter og barer , hvor der tilberedes blandede drinks og mange retter , ved , hvad der er i , og ogs kan sprge om det .
Mske skulle vi prve at tage den indfaldsvinkel op i forbindelse med den nste ndring , for jeg tror , at den nste ndring allerede str og banker p dren .
Jeg tnker f.eks. p alkoholiske drikke .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med et fremragende eksempel p , at et vigtigt og fornuftigt forslag fra Kommissionen er blevet forbedret yderligere i vores udvalg . Jeg vil erklre mig enig med hr .
Schnellhardt i mine bemrkninger .
Jeg mener , at det var rigtigt af vores udvalg at g lngere end Kommissionen efter afskaffelsen af 25 % -reglen ved ogs at fjerne nogle af de undtagelser og fritagelser , som Kommissionen havde foreslet .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om de mange mennesker , der skriver til os om allergi .
For alle , der lider af allergi , hjlper det ikke meget at sige , at det kun er en ubetydelig procentdel , der lider af det .
Hvis man har allergi , har man det 100 % , og vi er ndt til at sikre , at den pgldende etiket giver os tilstrkkelige advarsler .
<P>
Der er et omrde , hvor vi ikke for frste gang str over for kraftig modstand . Hr .
Schnellhardt nvnte netop alkoholholdige produkter .
ndringsforslag 1 , som jeg fremlagde i udvalget , og som blev vedtaget , vil rent faktisk sikre , at et enkelt udvalg fr ansvaret for at mrke produkter til alkoholholdige drikkevarer .
Jeg mener , at det er vigtigt , og det er noget , som vinlobbyen har kmpet kraftigt imod gennem rene .
<P>
Vi siger ikke , at specialudvalgene ikke skal inddrages i dette og heller ikke , at der ikke skal vre nogen dialog .
Fr eller siden er vi ndt til , inden for det overordnede sprgsml om allergi og mrkning , at se p sprgsmlet om srinteresser , der altid har stet i vejen for prcis mrkning af visse produkter og for anvendelse af ensartede bestemmelser for alle produkter .
Jeg mener ikke , at vi kan fortstte p den mde , og det er min personlige holdning , at tiden nu er inde .
Jeg vil anbefale - selv om man kan stemme frit i min gruppe - at vi stemmer for ndringsforslag 1 , og at vi begynder at mrke vin p samme mde som andre produkter .
<SPEAKER ID=84 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Kla , og udvalgets medlemmer for deres hrde arbejde med netop denne sag .
<P>
Sprgsmlet om fdevaremrkning er af stor betydning , som mange har vret inde p her til formiddag .
Vores lovgivning skal opfylde forbrugernes legitime krav .
Nr alt kommer til alt , hvad kan da vre mere rimeligt end at ville vide , hvad fdevarerne bestr af , s man kan vlge mellem det stadig strre udvalg af fdevarer p et velinformeret grundlag .
Men endnu vigtigere for det desvrre stigende antal forbrugere , der lider af fdevareallergi eller overflsomhed , er oplysninger om tilstedevrelsen af bestemte ingredienser af helbredsmssige rsager .
<P>
Derfor er det vigtigt , at mrkningslovgivningen ikke kun sikrer , at alle forbrugere modtager fyldestgrende oplysninger , men ogs sigter mod at lse det yderst reelle problem med negative reaktioner over for fdevarer .
Det er formlet med det forslag , vi drfter her i dag , og jeg kan med glde notere , at det generelt har fet bred opbakning .
I lyset heraf kan vi i vores diskussioner isr fokusere p de mest hensigtsmssige metoder til opnelse af mlene .
<P>
Mrkningssprgsml er ofte mere komplicerede , end de umiddelbart ser ud til .
F.eks. er nogle smagsstoffer krydderiblandinger , der bestr af dusinvis af ingredienser .
Er det ndvendigt eller overhovedet nskvrdigt at nvne dem alle ?
Det mener jeg ikke , undtagen ved stoffer , der er udvundet af ingredienser , der kan fremkalde allergier eller overflsomhed .
<P>
Hvis vi skal indkapsle problemet , hvor njagtig skal fdevaremrkningen da vre ?
Det er helt ndvendigt at undg en uforholdsmssig stor informationsmngde , som forbrugerne kan have svrt ved at kapere .
Mngden i sig selv m ikke f lov til at forplumre kvaliteten og klarheden .
Vores forslag sigter derfor mod at levere tilstrkkeligt prcise oplysninger og samtidig gardere sig imod udeladelsen af ingredienser , der kan fremkalde allergi eller overflsomhed .
Samtidig skal forpligtelsen til at srge for detaljeret mrkning ledsages af procedurer , der giver producenterne mulighed for at opfylde denne forpligtelse uden uforholdsmssigt store tekniske vanskeligheder .
Det er med dette for je , at vi har gennemget de ndringsforslag , der stilles her i dag .
Da listen er forholdsvis kort , vil jeg kommentere dem alle .
<P>
ndringsforslag 1 vil fjerne muligheden for at vedtage srlige tekniske gennemfrelsesbestemmelser for alkoholholdige drikkevarer under proceduren for sektormssige forvaltningskomiter .
Men der findes specifikke mrkningsbestemmelser for visse alkoholholdige drikkevarer - vin , f.eks. Dette ndringsforslag vil skabe manglende sammenhng i forhold til den eksisterende lovgivning , og derfor kan jeg ikke acceptere det .
<P>
ndringsforslag 2 sigter mod tilfjelse af blandinger af svampe til andre blandinger , frugter og grntsager , der kan mrkes , uden at det er ndvendigt at opfylde reglen om faldende vgtrkkeflge , og det specificeres , at denne mulighed kun vil glde for blandinger i variabelt mngdeforhold .
Jeg accepterer dette punkt , og derfor accepterer jeg ndringsforslaget .
<P>
ndringsforslag 3 sigter mod at afskaffe muligheden for fleksibilitet med hensyn til mrkningen af ingredienser , der anvendes i sm mngder - under 5 % af det frdige produkt .
<P>
Det vil dermed for det frste fjerne muligheden for ikke at overholde den faldende vgtrkkeflge p listen over ingredienser og for det andet muligheden for at benytte formuleringen " og / eller " ved ingredienser , som man kan skifte mellem afhngig af tilgngelighed .
ndringsforslag 13 vil kun afskaffe den frste mulighed .
<P>
Men disse bestemmelser vil give mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til etikettens udseende og er teknisk velfunderede i lyset af forpligtelsen til at nvne alle ingredienser , inklusive ingredienser i meget sm mngder .
Derfor kan jeg ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 4 vil medfre en afskaffelse af kravet om en forklaring vedrrende gentagelse , nr ingredienser anvendes flere gange ved fremstillingen af et produkt .
Dette ndringsforslag sigter mod en forenkling og kan accepteres .
Derfor kan ndringsforslag 14 , som har til forml at afskaffe hele bestemmelsen , ikke accepteres .
<P>
ndringsforslag 5 har til forml at fjerne bestemmelsen om ikke at krve angivelse af sammenstningen af sammensatte ingredienser , der anvendes i sm mngder - under 5 % af det frdige produkt - nr den pgldende sammenstning er omfattet af den nuvrende fllesskabslovgivning , hvor den sammensatte ingrediens angives i henhold til handelsnavnet .
Denne undtagelse vil imidlertid hverken glde tilstningsstoffer eller allergener .
<P>
Formlet med denne undtagelse er at undg at lave en undigt lang liste over ingredienser og samtidig opretholde konsekvensen i forhold til forslagets forml .
Jeg kan ikke acceptere , at dette fjernes og m derfor afvise ndringsforslaget .
<P>
ndringsforslag 6 har isr til forml at afskaffe undtagelsen fra mrkning , som findes i forslaget om ingredienser , der anvendes til tilberedning af saucer og sennepper , som udgr mindre end 5 % af frdigvaren .
Denne undtagelse har ogs til forml at undg , at listen over ingredienser bliver alt for lang .
Dette ndringsforslag vil fjerne fordelen ved de kortere lister .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 6 .
<P>
ndringsforslag 7 indeholder to separate elementer .
For det frste vil det indebre en undtagelse for produktionshjlpemidler baseret p allergifremkaldende stoffer , som ikke vil skulle angives p etiketten , ud fra den betragtning , at disse stoffer fjernes under fremstillingsprocessen .
Men der kan findes restprodukter i frdigvaren , som kan fremkalde allergiske reaktioner , selv nr kun restprodukter eller spor af allergifremkaldende stoffer er til stede .
Denne del af ndringsforslag 7 kan derfor ikke accepteres .
For det andet vil det give Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet ansvaret for at udarbejde kriterier for ajourfring af bilaget samt for at revidere det hvert andet r .
Der findes en tvetydighed her , fordi ndringer af bilaget - som vil vre ndvendige - skal foretages af lovgiveren efter hring af autoriteten vedrrende de videnskabelige aspekter .
Vi kan acceptere princippet om regelmssig revision af listen i bilaget til forslaget , men ndringsforslaget kan ikke accepteres i sin nuvrende ordlyd .
Det samme glder ndringsforslag 12 om samme sprgsml .
<P>
Formlet med ndringsforslag 8 , 9 og 10 er at tilfje ingredienser til listen i bilaget .
Men den liste , Kommissionen har foreslet , er fortsat gldende og skal kun suppleres senere i henhold til objektive , videnskabelige kriterier .
Med hensyn til en efterflgende ajourfring af listen foretager Kommissionen en hring af Den Videnskabelige Komit for Fdevarer og har fastlagt bestemmelser , der giver mulighed for en hurtig ajourfring af listen .
Disse ndringsforslag kan derfor ikke accepteres .
<P>
Endelig kan jeg acceptere princippet om , at der , som nsket i ndringsforslag 11 , indfres retningslinjer for fortolkningen af bilag III ( a ) , men kun hvis dette er ndvendigt .
Min holdning er , at dette bilag skal udformes sledes , at der ikke bliver behov for yderligere fortolkningsretningslinjer .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslaget med dets nuvrende ordlyd .
<P>
Dermed er sammenfatningen af Kommissionens synspunkter vedrrende de foreslede ndringsforslag afsluttet .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , ganske kort . Kan De bekrfte , at det franske fodboldlandshold har fet legionella ?
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
De kender forretningsordenen bedre end jeg , hr . Corbett .
Jeg er ikke sikker p , i henhold til hvilken artikel De fremsatte den bemrkning .
Det kan jeg ikke bekrfte , men jeg kan bekrfte , at de vender tilbage til Frankrig fr tiden .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling i form af en skrivelse fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 577 / 98 om gennemfrelse af en stikprveundersgelse vedrrende arbejdsstyrken i Fllesskabet ( 6241 / 1 / 2002 - C5-0181 / 2002 - 2001 / 0127 ( COD ) )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0194 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nittende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF for s vidt angr begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( azofarvestoffer ) ( 15079 / 1 / 2001 - C5-0071 / 2002 - 1999 / 0269 / COD ) ) ( Ordfrer : Bakopoulos )
<SPEAKER ID=91 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke medlemmerne for deres interesse for dette forslag og navnlig takke ordfreren , hr . Bakopoulos , for hans konstruktive arbejde .
Dette er et vigtigt direktiv , idet det vil betyde indfrelse af et forbud mod visse farvestoffer til tekstiler og ldervarer , som har vist sig at udgre en risiko for menneskers sundhed .
<P>
Det er et vidtgende forslag , idet det dkker markedsfring og brug af en lang rkke tekstiler og ldervarer .
Det foreslede direktiv vil ligeledes tilskynde til markedsfring og brug af alternative farvestoffer .
Jeg har forstelse for , at medlemmerne er bekymrede over at g videre end det foreslede direktiv med hensyn til andre materialer end tekstiler og lder , og jeg vil gerne kommentere disse bekymringer .
<P>
Kommissionens fremgangsmde gr ud p at identificere varer , der indeholder de farlige stoffer , som p grundlag af tilstrkkelige data klart er blevet pvist som en risiko .
I jeblikket har Kommissionen ingen oplysninger om , at disse farvestoffer findes i legetj af andre materialer end tekstiler eller lder .
Legetj , der indeholder farlige stoffer eller prparater , er allerede forbudt i henhold til legetjsdirektivet .
Endvidere undersger Kommissionen i jeblikket inden for disse rammer de risici , som sdanne stoffer udgr i legetj .
P denne baggrund er Kommissionen ikke i stand til at acceptere ndringsforslag 1-4 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Schmitt (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg anmoder om , at der ogs stemmes om forslaget til lovgivningsmssig beslutning nu , fordi det ikke ville give nogen mening at sende det tilbage til udvalget .
<SPEAKER ID=95 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg har fet en tabel , der indeholder en beskrivelse af Kommissionens holdning , og den kan jeg give Dem senere .
<SPEAKER ID=96 NAME="Roth-Behrendt (PSE)">
Hr. formand , jeg havde ikke ventet andet fra Kommissionens side .
Vi m vel med en meget entydig afstemning her i Parlamentet overbevise Kommissionen om , at den m overvinde sit slvsind !
<SPEAKER ID=98 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , der har i denne sag , som er en meget flsom sag for mange i Parlamentet og for mange af medlemsstaterne , p initiativ af vores ordfrer , hr . Nistic , vret uformelle forhandlinger med Rdet og Kommissionen .
Vi kom i sidste uge til en forstelse og en enighed om , hvordan denne sag kunne lses uden en langvarig og meget vanskelig forligsudvalgsbehandling , og den aftale og den forstelse , som blev opnet om det sprgsml , der specielt vedrrer den vederlagsfri afgivelse af blod , og som bde Kommissionen og Rdet har kunnet acceptere , lb vores ordfrer fra i formiddag under forhandlingen i Parlamentet .
Derfor vil jeg gerne bede om , at vi udstter afstemningen og prver , om vi ikke kan lse denne sag for at undg en byge af mere eller mindre uigennemtnkte mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
De har stillet et formelt forslag .
Jeg vil flge den relevante procedure .
<SPEAKER ID=100 NAME="Nistic (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg gr ind for et ndringsforslag til ndringsforslag 19 , nemlig et mundtligt ndringsforslag , hvor vi - s vi respekterer alles holdning - i slutningen af ndringsforslaget tilfjer , at " medlemsstaterne br tage hensyn hertil .
" I s fald gr jeg ind for ndringsforslaget , og det ville sledes vre et vrdigt kompromis .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Hr . Lund , betyder dette kompromis , at De kan trkke Deres anmodning tilbage , eller nsker De at fastholde Deres anmodning om udsttelse af afstemningen ?
<SPEAKER ID=102 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fastholde anmodningen om udsttelse af afstemningen .
Der har vret et helt utilfredsstillende forlb i denne sag , og jeg er glad for , at kommissr Byrne s sent som her i formiddag bekrftede min udlgning af sagen og den aftale , som hr . Nistic lbfra i formiddag .
Vi m have tid til at finde ud af , hvordan vi lser denne sag .
Jeg ser stadig gerne , at vi lser den p en sdan mde , at vi undgr en langvarig forligsudvalgsbehandling af en meget , meget vanskelig sag .
<SPEAKER ID=105 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
En rammebeslutning er gldende lov for medlemsstaterne , men omfattes ikke af proceduren med flles beslutningstagning , og Europa-Parlamentets demokratiske kontrol er begrnset .
Lovgivning af den art skal omfattes af en demokratisk beslutningsproces .
Grov organiseret kriminalitet skal bekmpes med effektive midler , men under retssikrede former .
<P>
For et land som Sverige , der mangler en forfatningsdomstol , bliver retssikkerhedsaspektet srligt flsomt .
Manglen p en forfatningsdomstol medfrer , at borgernes mulighed for at kontrollere , at forfatningen overholdes , er benbart svag .
Ogs p europisk niveau savnes en sdan domstolskontrol .
<SPEAKER ID=106 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
De svenske kristelige demokrater har i dag stemt for Marinho-betnkningen .
For at vinde i kampen imod kriminalitet er der brug for en forenkling af det retslige samarbejde mellem medlemsstaterne for en hurtigere behandling .
Derfor er det vigtigt , at en beslutning om at indefryse formuegoder eller bevismateriale forud for en kommende retssag kan ivrksttes hurtigt og effektivt , selv om de findes i en anden medlemsstat end der , hvor beslutningen trffes .
Samtidig er det ndvendigt at garantere fuldstndig retssikkerhed for alle involverede og ikke at forhaste en s vigtig ndring af retssystemet .
<P>
Vi mener derfor , at det er klogest i begyndelsen at have et begrnset anvendelsesomrde for rammebeslutningen .
Frst nr erfaringerne fra dette samarbejde kan vurderes , er det p tide at drfte , hvorvidt det retslige samarbejde kan fortsttes og udvides .
Der er ligefrem plads til i rammebeslutningen , at Rdet kan tilfje andre former for lovovertrdelse p et senere tidspunkt , hvorfor jeg har stemt imod ndringsforslag 11 , 12 og 18 .
<SPEAKER ID=108 NAME="Berthu (NI)">
Den nye artikel 6 a , stk . 13 , i Europa-Parlamentets forretningsorden , som blev vedtaget efter Duff-betnkningen , faststter flgende : " Udvalget kan efter hring af medlemsstaterne udarbejde en vejledende liste over de myndigheder i medlemsstaterne , som har kompetence til at indgive anmodning om ophvelse af et medlems immunitet .
"
<P>
Som jeg nvnte i gr har denne kunstige formulering et ml , som er ikke fuldt ud at anerkende en national kompetent myndighed , som generer Europa-Parlamentet .
For ikke at indrmme det lgger man ud med at sige , at Europa-Parlamentet har ret til at udarbejde en liste .
Men da denne rettighed er taget ud af den bl luft , skynder man sig at tilfje , at listen er " vejledende " .
For det tredje , eftersom denne nedvurdering fra Europa-Parlamentets side stadig ikke er helt god , prciseres det , at medlemsstaterne " hres " , hvilket tilsyneladende betyder , at de ikke bestemmer .
For vrigt vides det heller ikke , hvad de " hres " om . Er det om princippet med en liste eller listens indhold ?
<P>
Det er en af de europiske institutioners klassiske metoder til at kapre de nationale kompetencer : Man lgger ud med at gre alt uklart , derefter erklrer man , at situationen er alt for kompliceret , og for at forenkle den , skal kompetencen overdrages til Bruxelles .
<SPEAKER ID=109 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Parlamentarisk immunitet er benbart vigtigt for mange parlamentsmedlemmer , for der tales om det hele tiden i Parlamentet .
Parlamentsmedlemmerne omfattes af de nationale regler i deres medlemsstater , og de regler er meget forskellige .
I det ene land betyder det , at parlamentsmedlemmer i lbet af deres mandat ikke kan retsforflges for strafbare gerninger uden deres egen medvirken eller uden en beslutning om ophvelse af deres immunitet , og at de derfor er privilegerede i forhold til andre borgere .
Det er fordelagtigt for kriminelle , som vil beskytte sig selv .
I andre lande , ssom Nederlandene , betyder det kun , at et parlamentsmedlem ikke kan retsforflges p grundlag af udtalelser , som er fremsat i den parlamentariske debat eller i sprgsml som parlamentsmedlem .
Indtil videre er jeg tilhnger af denne begrnsede udlgning af immunitet , for den srger for , at parlamentsmedlemmer er og bliver ligestillet i forhold til deres vlgere , uden at de kan hindres i deres arbejde .
Jeg har forstelse for , at man i stater , hvor det ofte forsges at hindre parlamentsmedlemmer , som opfattes som politiske fjender , alvorligt i deres arbejde ved hele tiden at anlgge retssager imod dem , har strre behov for immunitet .
Men lad den s vre s begrnset som muligt og ikke udvide den til en srlig europisk ret .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , hvert r drbes 38.000 dyr rutinemssigt i Europa alene efter at have vret brugt til at afprve udviklingen af nye kosmetiske produkter .
I nsten 10 r har EU haft et forbud mod markedsfring af produkter afprvet p dyr , men vi mangler stadig at gennemfre det .
Der er ingen grund til ikke at gre det , navnlig i tilflde , hvor der findes videnskabeligt anerkendte alternativer til dyreforsg .
<P>
Kommissionens forslag om nu at erstatte dette markedsfringsforbud med blot et forbud mod dyreforsg er helt uacceptabelt og giver anledning til stor bekymring , nr man ser p det massive offentlige krav , der er om at stte en stopper for dyreforsg med henblik p fremstilling af kosmetik .
Forbuddet mod dyreforsg alene tjener kun til at eksportere problemet , idet kosmetik afprvet p dyr i lande uden for EU fortsat vil kunne slges i EU .
Kun et markedsfringsforbud og et forbud mod dyreforsg vil fjerne sdanne produkter fra vores hylder .
Det vil ikke bringe de kosmetiske produkters sikkerhed i fare , idet produkter solgt i EU skal opfylde de sikkerhedskrav , der er fastsat i lovgivningen .
Vi br f sat fart i udviklingen af alternative afprvningsmetoder .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , sammen med flertallet af EU ' s borgere mener jeg , at brugen af levende dyr til afprvning af kosmetik er en undvendig og uacceptabel praksis , som br forbydes .
Over 8.000 ingredienser er allerede blevet clearet til brug i kosmetik .
Hvor mange flere nye produkter har vi brug for ?
Hvad vil give kommercielle virksomheder incitamentet til at udvikle alternative afprvningsmetoder ?
<P>
Svaret er for det frste et markedsfringsforbud mod ny kosmetik afprvet p dyr fem r efter vedtagelsen af lovgivningen , som det fastsls i den betnkning , som vi har vedtaget i Miljudvalget .
Det er klart ikke i modstrid med WTO-reglerne nu .
For det andet et fuldstndigt forbud mod dyreforsg med en bestemt dato , hvor det vil trde i kraft .
<P>
Efter min mening vil alt mindre end dette vre utilstrkkeligt og utilfredsstillende , og jeg ved , at mine vlgere er enige med mig i dette .
Et forbud mod afprvning af kosmetik betyder ikke , at forbrugere vil kbe usikre produkter , men det betyder , at der vil blive sat en stopper for en hel del dyrs lidelser .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , det glder mig meget , at vi i dag har vist en sdan enighed i forbindelse med Roth-Berendt-betnkningen .
Jeg hber , at vi med denne store overbevisningskraft ogs kan lgge pres p Kommissionen .
Jeg gr ind for markedsfringsforbuddet . Jeg gr ogs ind for testforbuddet .
Jeg tror , at overgangsfristerne er blevet trukket for meget ud .
Derfor ville jeg nske , at der var endnu kortere overgangsfrister .
<P>
Ved denne lejlighed vil jeg gerne pege p , at der ogs finder en tilsvarende handel med dyr sted , og s sent som for et par dage siden er en sdan handel blevet afslret i min region , i Sydtyrol .
Det lykkedes at blokere for transporten og redde dyrene .
Vi ved , at det ikke er lsningen p problemet .
Lsningen er en lovgivningsmssig ordning .
Jeg hber , at vi kan stte den i kraft s hurtigt som muligt .
Vi har ydet vores bidrag til det .
<SPEAKER ID=114 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Forsg , hvor man undersger , hvordan dyr bliver syge , lider eller dr efter brug af visse stoffer , blev tidligere desvrre betragtet som en normal del af den videnskabelige og industrielle fremgang , men det er heldigvis i mindre grad tilfldet nu .
Diskussionen drejer sig nu kun om , hvorvidt dyreforsg helt kan undgs , nr det vedrrer rent medicinske anliggender .
Det er en skandale , at sdanne prver fortsat anvendes til luksurise forml ssom produktion af kosmetik .
At denne situation klart skal ophre , er nu om stunder nrmest generelt anerkendt .
Alligevel er det indtil nu blevet hindret af angsten for , at virksomheder , som foretager dyreforsg , flytter uden for EU-medlemsstaternes territorium , og at deres produkter efterflgende bliver importeret , fordi den grnseoverskridende handel i jeblikket er fri .
Fru Roth-Behrendt har vret meget kreativ i sgningen efter lsninger p , at Rdet fortsat afviser et importforbud .
Hun peger nu p befolkningernes holdning og krver mrkning , hvorved forbrugerne kan se , om dyreforsg er get forud for markedsfringen af produktet .
Derudover forsger hun at nedbringe dyreforsgene hurtigere og yderligere samt at undg tilstning af stoffer , som dufter godt , men kan gre mennesker syge .
I betragtning af Rdets modstand hidtil er det den bedste lsning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Roure (PSE)">
Vi har i dag haft en vigtig afstemning .
Der findes 8.000 ingredienser , der allerede er blevet prvet , og som er til rdighed for industrien , og jeg mener , det er vigtigt at vise modstand mod prvning p dyr , nr det drejer sig om kosmetiske midler .
<P>
Enkelte personer har fremfrt argumentet med den offentlige sundhed som modstand mod de ndringsforslag , der forbyder disse prvninger , men det skal gentages , at det under ingen omstndigheder er sledes , at resultatet af en prvning , der er foretaget p et dyr , automatisk glder for mennesker .
Det drejer sig i den forbindelse om en genetisk og videnskabelig kendsgerning , hvor det vil vre alvorligt , hvis vi om kun 10 eller 20 r kunne konstatere bivirkningerne .
<P>
For mig drejer det sig ikke om en ldre dame , der klapper sin lille hund p hovedet , men om at udvise respekt for levende vsener .
<P>
Det grundlggende sprgsml er reelt , hvor langt vi vil g for at underkaste os myten om det uddelige menneske og myten om evig sknhed og ungdom .
Det drejer sig faktisk om et vsentligt filosofisk og humanistisk sprgsml , som indgr i vores befolkningers krav om politikernes engagement .
Overvejelserne om globalisering , om de store virksomheder og deres indtjening , om respekten og vrdigheden for hvert enkelt menneske peger i den retning .
<SPEAKER ID=117 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
De stillede forslag omfatter ndringer til den gldende forordning , der prciserer begreber , definerer slotstildelingskriterier , disses retlige status og muligheden for overdragelse samt indfrer internationale begreber som fartplansformidlede og koordinerede lufthavne , der erstatter de tidligere betegnelser koordinerede og fuldt koordinerede lufthavne .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke undlade at nvne , at indfrelsen af funktionerne fartplansformidler og lufthavnskoordinator betyder , at den frste fr rdgivende og ikke besluttende status , hvorfor vi tvivler p , om de fartplansformidlede lufthavne i praksis vil kunne fungere effektivt , hvad angr tildeling af slots .
<P>
Da der med dette forslag faststtes entydig lovgivning alene for de egentlig overbelastede lufthavne , benvnt " koordinerede " , vil bestemmelserne kun glde i et begrnset antal tilflde , hvilket kan betyde et tilbageskridt i slotstildelingssystemet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie (PSE)">
Nr man tager de mange gentagne fdevarekriser i betragtning , br fritagelsen p 25 % vedrrende mrkning af fdevarer afskaffes , og der br til personer med allergi gives en fuldstndig information p de fdevarer , de kber .
Ligeledes mener jeg , at bestemmelserne for ingredienser i saucer og sennep , der udgr mindre end 5 % af frdigvaren , br ophves .
<P>
Der er dog enkelte undtagelser , der skal bevares . Den rolle , som fagudvalgene med ansvar for de forskellige drikkevarer har , skal bevares .
Disse udvalg skal fortsat faststte reglerne for mrkning .
Faktisk br visse alkoholholdige drikkevarer som f.eks. vin opfylde srlige mrkningsregler .
Tilstningsstofferne og de teknologiske hjlpemidler , som man ikke kan bevise findes i frdigvarer , skal ikke mrkes .
<P>
Jeg er tilfreds med , at der tages fuldt hensyn til de videnskabelige kriterier for optagelse af ingredienser i bilag III , og at der foretages revidering og opdatering af denne liste regelmssigt hvert andet r .
Vi sttter gennemfrelsen af dette direktiv .
Derfor udelukker vi en forudgende evaluering fra Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet af de videnskabelige kriterier , der bestemmer optagelsen af ingredienserne i bilaget .
<SPEAKER ID=121 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
De ndringer til teksten til afgrelsen om social integration , som fulgte efter afstemningen om ndringsforslagene , har gjort den meget forskellig fra Figueiredo-betnkningens oprindelige ordlyd , som Beskftigelsesudvalget vedtog .
Ikke alene har man fjernet enhver omtale af de delggende effekter ved liberaliseringen , konkurrencepolitikken , landbrugs- og fiskeripolitikken , stabilitetspagten og behovet for sociale ydelser , social beskyttelse , omfordeling af midler og muligheder , men man har ogs tilfjet , at beskftigelse er en ret og en mulighed for dem , " der nsker at arbejde " . Midlertidigt arbejde anses for " at vre en enestende mulighed for mange af dem , der ikke har lyst til eller ikke kan ptage sig permanent beskftigelse " .
Med andre ord skyldes arbejdslsheden de arbejdslse , for de vil ikke arbejde !
<P>
Afstemningens resultat viser endnu en gang Europa-Parlamentets natur , nemlig at det ikke kan hve sig over rollen som forsvarer for de store konomiske interesser og den herskende klasses politik .
<P>
Af disse grunde har medlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod betnkningen , selv om der fortsat er enkelte positive elementer tilbage , bl.a. dem , jeg betonede i min indstilling i gr ( omtalen af et offentligt uddannelsessystem og 12 rs gratis og obligatorisk skolegang ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
De ndringsforslag , der er blevet vedtaget under afstemningen om min betnkning om social integration , har svkket den p vigtige punkter .
19 af de ndringsforslag , som PPE-Gruppen stillede , og hvoraf 12 blev vedtaget , sigtede p at fjerne vigtige dele af den strategi , der er ndvendig for effektivt at fremme social integration , og p at fremme det negative fnomen vikararbejde , hvilket er imod lftet om fuld beskftigelse og selve iden hermed .
Srlig bemrkelsesvrdige er fjernelsen af de punkter , der omhandlede flgende temaer :
<P>
betydningen af de sociale overfrsler , uden hvilke 41 % af EU ' s befolkning ville befinde sig i fattigdomsrisiko , og af andre overfrsler , uden hvilke 26 % af befolkningen ville befinde sig i fattigdomsrisiko , og ikke de 18 % i dag , selv hvis alderspensionerne var indbefattet ;
<P>
vurdering af virkningerne af pengepolitikken , herunder stabilitetspagten , for det sociale omrde ( beskftigelse , fattigdom og social udstdelse , lige rettigheder og muligheder osv . ) .
<P>
Til slut er det vrd at bemrke , at andre af PPE-Gruppens ndringsforslag blev forkastet , sledes at vigtige dele af betnkningen dog kunne opretholdes .
Derfor undlader jeg at stemme .
<SPEAKER ID=123 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har en positiv grundindstilling til EU .
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at finde lsninger p nogle grnseoverskridende sprgsml som f.eks. milj , handel , bevgelighed over grnserne , menneskerettigheder og konfliktstyring .
Social integration er en vigtig del af Europas udvikling .
Den sociale integration er en vigtig del af bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse , og derfor sttter vi naturligvis denne integration .
<P>
Eftersom subsidiaritet er noget , vi vrner om og fastholder som et af vores vigtigste principper , ser vi ingen anledning til at harmonisere det omrde , som betnkningen omfatter .
Den sociale integration er et eksempel p et omrde , som ikke er direkte grnseoverskridende , og de punkter , som behandles i betnkningen , kan varetages bedre i de enkelte medlemslande .
<SPEAKER ID=124 NAME="Roure (PSE)">
I forbindelse med den kommende rkke nationale planer for social integration i 2003 er det vigtigt at opfordre til , at medlemsstaterne prioriterer de personer , der lever i konstant fattigdom , hjt .
Denne betnkning beskriver den aktuelle situation , og jeg minder om , at der desvrre er 60 millioner fattige i EU , hvilket er uacceptabelt .
De 15 forpligtede sig p topmdet i Lissabon til at udrydde fattigdommen inden 2010 .
Dette engagement bekrftes i Nice-traktaten .
Betnkningen er et springbrt til en skrpelse af EU ' s politikker og programmer og bekrfter , at bekmpelsen af fattigdommen stadig er en stor udfordring .
<P>
Vi har vedtaget chartret om grundlggende rettigheder .
Nu er det op til os at gennemfre det .
Artikel 1 i dette charter , som stter den menneskelige vrdighed hjest , er grundlggende .
Alle dem , der lever i fattigdom , skades p deres vrdighed , og det kan vi ikke acceptere .
Vi br gennemfre en mlrettet politik for skolerne , de offentlige tjenesteydelser , p boligomrdet og p omrdet for beskftigelse .
Vi br faktisk frst og fremmest forudse konsekvenserne af udstdelse og handle til fordel for de svageste grupper . De igangvrende strukturndringer i EU kan skabe nye former for diskrimination og forvrre racismen og fremmedhadet .
<SPEAKER ID=126 NAME="Kuntz (EDD)">
Hr .
Morillons og hr . Cohn-Bendits betnkning nsker at vre bevis p Europa-Parlamentets beslutsomme engagement til fordel for en aktiv og effektiv Euro-Middelhavspolitik .
I den forbindelse indeholder den perspektiver , som fortjener at f opmrksomhed .
<P>
For det frste er viljen til at indlede en dialog med vores partnere i Den Arabiske Maghreb-Union ( AMU ) endelig blevet drftet i et aspekt , der gr ud over det strengt handelsmssige aspekt , som forbindelserne mellem de to sider af Middelhavet var begrnset af .
Det er ogs tilfredsstillende , at der endelig lgges vgt p en udvikling af udvekslingen af de politiske og kulturelle aspekter og ikke udelukkende af de konomiske aspekter .
<P>
I samme forbindelse har tilknytningen for vores partnere i Syd til definitionen af en flles indvandringspolitik lnge vret ndvendig .
Det har ofte vret nvnt , men er aldrig blevet realiseret , og denne politik er nu blevet en hastesag .
Den vilje , der udtrykkes i betnkningen , selv om det er lidt sent , er dog alligevel en positiv udvikling af tankegangene i EU .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over den vilje , som medordfrerne har givet udtryk for , til ikke at optrde som skolemestre ved at sige , at " hver isr har lige s meget at give som at tage " , og der er ikke mange omrder , hvor dette udtryk for ydmyghed er mere ndvendigt end for samarbejdet mellem Nord og Syd .
<P>
Denne hensigt , hvor prisvrdig den end er , modsiges desvrre i selve betnkningens tekst .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=127 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Europa har ofte p en negativ mde blandet sig i Nordvestafrikas forhold .
Indtil for ca. et halvt rhundrede siden var de lande franske , spanske og italienske kolonier , og isr i Algeriet er der get en langvarig og altdelggende krig forud for uafhngigheden .
Fortiden har bidraget til , at vold og fattigdom i de lande fortsat spiller en vigtig rolle .
I Tunesien opstr en autoritr stat uden ret til opposition , i Algeriet spiller hren en stor rolle , og fler den store berberbefolkning sig som andenrangs borgere . I Marokko gr det politisk lidt bedre , men mange forsger at forene sig med deres familie , som lnge har boet i EU , og i det vestlige Sahara er den aftalte folkeafstemning om uafhngighed endnu ikke blevet afholdt .
Som USA adskilles fra det meget fattigere Mexico ved hjlp af Rio Grande og et hegn , sdan fungerer Middelhavet mellem Europa og Nordafrika .
Mange indbyggere i Maghreb-landene sger den hjere levestandard i Europa eller har grund til at flygte fra et undertrykkende styre .
Jeg er enig med den grn-konservative koalition af ordfrere i , at det ville vre bedre at gre konomisk indvandring overfldig ved at srge for indkomst og beskftigelse i eget land , men det behver ikke at fre til sttte til lederne af et forenet Maghreb .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Jeg ser , at hr . Fatuzzo er til stede .
Vil han mon gerne give en forklaring p , hvorfor han ikke afgiver nogen stemmeforklaring i dag ?
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er ved at vnne mig til det , der sker , hvis Parlamentet i morgen onsdag vedtager ndringsforslag 74 til forretningsordenen , som drastisk reducerer hr . Fatuzzos mulighed for at afgive stemmeforklaring .
Jeg er ved at ve mig , sfremt Parlamentet trffer den fornuftige beslutning , at det er bedst , at jeg ikke taler s meget .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Hr . Fatuzzo , det ville vre en skam at lade lejligheden g tabt .
<P>
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.51 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0212 / 2002 ) af Gil-Robles Gil-Delgado for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om udkast til Rdets afgrelse om ndring af akt om almindelige direkte valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rdets afgrelse 76 / 787 / EKSF / EF / Euratom af 20. september 1976 ( 8964 / 2002 - C5-0225 / 2002 - 2002 / 0807 ( AVC ) .
<SPEAKER ID=134 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE)">
Fru formand , mine damer og herrer , Rdets beslutningsforslag , der i dag kommer til Europa-Parlamentet , er kulminationen p en lang proces .
For et jeblik siden diskuterede vi , om det var 25 eller 30 r .
Det er under alle omstndigheder en lang proces .
<P>
Siden 1960 , hvor et udkast til konvention om valg til Parlamentet ved almindelige direkte valg vedtoges , har Europa-Parlamentet udarbejdet hele fem betnkninger , der har lidt skibbrud i Rdet .
Det spanske formandskab har endelig opnet en mjsommelig aftale i Rdet .
Det skal det lyknskes med , og jeg nsker formandskabet tillykke med dette kniplingsvrk .
<P>
I teksten er der medtaget strstedelen af de forslag , som Europa-Parlamentet havde stillet i Anastasopoulos-betnkningen .
Nrmere bestemt indfres der et princip om forholdstalsvalg med prferencelistevalg , som br vre fakultativ i de enkelte medlemsstater , at hvervet som medlem af et nationalt parlament er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet ( med undtagelser for Det Forenede Kongerige og Irland indtil valget i 2009 ) , at hver enkelt medlemsstat kan faststte et loft for valgkandidaternes udgifter til gennemfrelse af valgkampagner , og at hver enkelt medlemsstat kan oprette territoriale valgkredse , uden at dette berrer valgmetodens forholdstalskarakter .
<P>
Akten fra 1976 tilpasses desuden de ndringer , der er indfrt med de traktater , som siden da er godkendt i Unionens institutioner og organer , og der er fundet en fornuftig lsning til gennemfrelse af dommen i Matthews-sagen om vlgernes stemmeafgivelse i Gibraltar .
<P>
Det er korrekt , at der er andre af Parlamentets forslag , der ikke er kommet med , f.eks. en flles valgkreds for hele EU , flytning af valget til maj eller mlet om ligestilling af mnd og kvinder p valglisterne .
Der er nok en og anden , der derfor siger , at det er en minimumsaftale , men ordfreren mener , at det er bedre at tage et skridt fremad mod et mere homogent valgsystem end at forblive i den blindgyde , vi var blevet hngende i .
<P>
EU er skabt p denne mde , den har taget forsigtige skridt fremad , nogle gange for forsigtige , men den er under alle omstndigheder kommet fremad , ligesom skildpadderne , langsomt , men sikkert .
Det er klart , at den samstemmende udtalelse , der anmodes om , ikke betyder at give afkald p Parlamentets holdninger .
Ordfreren har valgt at gentage dem i betragtningerne og har beriget dem med bidrag fra udvalgsmedlemmerne , som han udtrykkeligt nsker at takke varmt for deres samarbejde .
<P>
Det drejer sig ikke om rent retoriske krav .
Beslutningsforslaget forudser , at akten bliver genstand for fornyet behandling fr 2009 , og p det tidspunkt kan Parlamentets krav eventuelt medtages .
Derfor anmodes der om en positiv udtalelse om beslutningsforslaget .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil slutte med at minde om et forslag fra prsident Delors , som kan vre en vitaminindsprjtning for de europiske valg . Det bestr simpelthen i p EU-plan at gre det , der gres i medlemsstaterne , det vil sige , at stte den , der foresls som kommissionsformand , verst p valglisten .
Afstemningen ville s ikke lngere vre s abstrakt , og der ville ikke lngere vre tale om rent nationale valg , hvilket vil give EU ansigt og jne .
Jeg har medtaget dette forslag i betragtningerne med Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders opbakning , for jeg er helt overbevist om , at tiden er inde til at borgerne ved , hvem de stemmer p , og hvorfor de stemmer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Fru formand , vi str her over for en virkelig historisk kendsgerning , nemlig den frste ndring af akten fra 1976 .
<P>
Formanden , Gil-Robles , som jeg gerne vil lyknske som ordfrer for denne samstemmende udtalelse , har sagt , at der har vret mange forslag , der er stdt p grund .
Jeg husker , at en navnkundig britisk konservativ , Edmond Burk , sagde , at Spanien var som en hval , der var strandet i Europa ( eller noget lignende , jeg citerer fra hukommelsen ) .
Derfor glder det mig meget , at det er det spanske formandskab , der har formet at f dette sprgsml ud af ddvandet , og at vi i 2002 under det spanske formandskab fr den frste reform af valgakten .
<P>
Jeg synes , at dette er et af de f tilflde , hvor Europa-Parlamentet er kaldet til at afgive en samstemmende udtalelse , det vil sige at stemme for eller imod , og for at denne samstemmende udtalelse fr juridiske resultater , er det ydermere ndvendigt , at der er absolut flertal her i Parlamentet .
<P>
Det var den konflikt , Europa-Parlamentet stod over for : Hvad skulle det gre ?
Det er sandt , som ordfreren har bemrket , at ikke alle Europa-Parlamentets nsker er kommet i betragtning i forbindelse med en tidligere betnkning , som vores gamle kollega og gode ven , Georgios Anastasopoulos , var ordfrer for .
<P>
Det er ogs sandt , at det var ndvendigt at tilpasse denne valgakt til de forskellige og successive ndringer af traktaterne .
Og det er ogs sandt , at der skulle opfyldes et pbud , lses et sprgsml , der hidrrte fra en dom ved en domstol - i dette tilflde Domstolen i Strasbourg - alts tilpasse vores valgsystem til dommen i Matthews-sagen .
Det er det , der sker .
<P>
Lige som ordfreren tror jeg , at strstedelen af de betragtninger , som Europa-Parlamentet fremsatte om disse sprgsml i dets tidligere betnkning , da Amsterdam-traktaten udskiftede det flles valgsystem med generelle principper for valgret , ligger i nden og bogstavet i den tekst , vi i dag skal stemme om .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti vil derfor stemme for , og det er sandt , at der kommer et andet tidspunkt til at forsge at indpasse andre anmodninger fra Europa-Parlamentet i fremtiden .
<P>
Men dette jebliks historiske karakter stopper ikke dr , for Gruppen for Det Europiske Folkeparti vil sttte et ndringsforslag , der er stillet af hr .
Bonde - hvilket er et srsyn her i Parlamentet - for den synes , at det er et godt ndringsforslag , et ndringsforslag , hvor hr . Bonde siger og fastholder , at de medlemmer , der bliver valgt inden for en stats territoriale valgomrde , reprsenterer hele vlgerkorpset , hvilket , og hermed slutter jeg ringen , hr .
Edmund Burk i vrigt ogs var fortaler for i sine kommentarer til vlgerne i Bristol i 1974 .
<P>
Fru formand , jeg kan derfor oplyse , at min gruppe vil stemme for denne udtalelse , som hr . Gil-Robles har udarbejdet med en sdan behndighed og dygtighed .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans arbejde .
Det er klogt af ham at anbefale , at Parlamentet giver sin tilslutning til den holdning , Rdet har vedtaget .
<P>
Dette er et af de eneste omrder under traktaten , hvor det er Parlamentet og ikke Kommissionen , som har initiativret .
Vi tog dette initiativ for nogle r siden , Rdet har fulgt vores tekst og har rent faktisk indarbejdet de fleste af de vsentlige elementer , som vi nskede at se indarbejdet i det ensartede valgsystem , eller i det mindste de flles principper for systemet .
<P>
Vores argument om , at forholdstalsreprsentation br vre obligatorisk i alle medlemsstater er accepteret .
Jeg kommer fra den sidste medlemsstat , der har indfrt forholdstalsreprsentation ved valg til Europa-Parlamentet , og jeg er glad for , at dette nu vil blive anerkendt som et princip , der skal anvendes af alle medlemsstater .
Det anerkender ogs det , at ikke alt bliver gjort p de meget centraliserede nationale listers plan . Regionale valgkredse , som er tttere p folket , br vre mulige , navnlig i de strre medlemsstater .
<P>
Betnkningen anbefaler ligeledes , at vi gr en ende p , selv om det vil blive indfrt gradvist , kumulation af mandater , hvorved medlemmer kan sidde bde i Europa-Parlamentet og i deres nationale parlament .
Det er et forsg p at varetage to fuldtidsjob samtidig . Det er ikke lngere muligt , det er ikke lngere holdbart , og det er rigtigt at afskaffe det gradvist .
<P>
Alt i alt kan vi godkende denne tekst , selv om den ikke er fuldt ud tilfredsstillende i alle henseender , men det er en del af det " noget for noget " princip , der glder i EU , en del af den tilpasningsproces , vi gennemgr , og det kan vi acceptere .
Min gruppe vil derfor stemme for Gil-Robles-betnkningen .
<P>
Vi har imidlertid et problem med betragtning D . Denne betragtning indeholder en udtalelse om , at vi beklager , at den flles europiske valgkreds , som Parlamentet foreslog , ikke bliver oprettet .
Problemet her er , at Parlamentet ikke foreslog det , Parlamentet sagde , at det var noget , der kunne undersges for fremtiden - i forbindelse med valget i 2009 .
Teksten siger endda , at vi beklager , at det ikke vil blive indfrt i tide til det nste valg til Europa-Parlamentet , men vi s det ikke engang som en mulighed ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
Hvis vi er serise som Parlament , selv de iblandt os , som sttter iden om , at 10 % af medlemmerne bliver valgt p denne mde , br vi tage denne srlige betragtning ud af teksten , fordi den rent faktisk er i modstrid med kendsgerningerne og vores forslag .
Vi vil ikke gre os selv nogen tjeneste ved at beklage , at Rdet ikke godkendte noget , som vi ikke engang foreslog .
Med dette mindre forbehold kan jeg sttte teksten , og min gruppe vil stemme for resten af den .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Fru formand , som tidligere talere har sagt , har det vist sig at vre en yderst kontroversiel proces at komme s langt , navnlig for briterne , som kun er get med til at indfre et retfrdigt valgsystem nu , uden hvilket jeg m sige , at jeg med liden sandsynlighed ville st og tale her i Parlamentet i eftermiddag .
Briterne accepterer ogs , at de har et ansvar for at sikre , at borgerne i Gibraltar kan blive reprsenteret her .
Jeg hber oprigtigt , at Gibraltars deltagelse i det europiske politiske system vil afsvkke nogle af de nationalistiske spndinger , vi har set i den del af Unionen .
<P>
Flere stater er med rette get med til at stte en stopper for kumulation af mandater .
Denne praksis er i modstrid med det forfatningsmssige princip om magtens deling og svkker Parlamentets effektivitet .
S jeg lyknsker ordfreren og det belgiske og spanske formandskab med at have formidlet aftalen .
Jeg ser frem til en yderligere revision af det ensartede valgsystem , og til den tid hber jeg , at konventet vil have fastslet argumentet for regionale pladser for de strre stater svel som for en eller anden form for tvrnational liste .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta (Verts/ALE).">
Fru formand , min gruppe vurderer , at hvis ordfrerens beslutning er helt tilfredsstillende , s er teksten fra Rdet gennemsnitlig .
Det er korrekt , at der er sket fremskridt angende Gibraltar . Vi er tilfredse p vegne af vores britiske og spanske venner og ogs p vegne af vores venner fra Gibraltar .
Med hensyn til resten m man imidlertid stille sprgsmlet om , hvordan borgerne skal kunne forst , at der findes store europiske politiske grupper , mens en del af medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke vlges tvrnationalt ?
Hvordan skal man for vrigt forklare , at et meget fleksibelt system med uforenelighed af hverv gr det muligt i endnu en meget lang periode at have dobbelte hverv som medlem af det nationale parlament og som medlem af Europa-Parlamentet ?
Hvordan skal man forklare til halvdelen af menneskeheden , der er kvinder , at der i den europiske valglovgivning ikke findes nogen angivelse af ligevrdighed mellem mnd og kvinder ?
Det er disse punkter , der heldigvis er taget med i vores ordfrers beslutning , men vi ved udmrket godt , at det kun er overvejelser , og at Rdet og medlemsstaterne meget vel kan gre , hvad de finder bedst med dem .
<P>
Jeg vil gerne gre Rdet opmrksom p et punkt , nemlig punktet om territorial deling .
Det siges , i det mindste p fransk , at dette generelt ikke skader valgmetodens forholdstalskarakter .
Ordet " generelt " er interessant , for det frste fordi det ikke er blevet oversat til alle sprogene , og i flere udgaver fra Rdet er det endda blevet slettet .
Og for det andet , hvad forsts der ved ordet " generelt " ?
Dette begreb betyder reelt , at man meget vel ved en deling af valgomrdet kan n frem til lister p to eller tre parlamentsmedlemmer pr. valgkreds , hvilket betyder , at sprregrnsen er steget til 20 eller 30 % .
Det er helt sikkert , at forhandlingerne her i mdesalen vil blive overordentligt forenklet , men det ville ske p bekostning af reprsentativiteten .
Det forholdsmssige aspekt er kun interessant , hvis det er en garanti for borgernes reprsentativitet .
<P>
Dette er grunden til , at der arbejdes p at bekmpe denne sprregrnse i de betragtninger , der er vedtaget , og jeg takker officielt vores ordfrer og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , samtidig med at vi hber , at Rdet vil tilslutte sig denne holdning .
Over for denne gennemsnitstekst holder min gruppe derfor p nuvrende tidspunkt den endelige stemme vedrrende den samstemmende udtalelse tilbage .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Fru formand , kre kolleger , i min gruppe er der forskellige opfattelser af , hvordan valgsystemet til valget til Europa-Parlamentet skal vre udformet . Derfor vil gruppen sikkert forholde sig meget forskelligt ved afstemningen om betnkningen .
Personligt mener jeg , at det kompromis , der er opnet i Rdet , alt i alt er acceptabelt , fordi det er et skridt hen mod et mere homogent europisk valgsystem .
<P>
Beslutningen om det uforenelige i samtidig at vre medlem af Europa-Parlamentet og et nationalt parlament var lnge ventet .
Det er srligt gldeligt , at borgerne i Gibraltar langt om lnge kan deltage i valget til Europa-Parlamentet .
Jeg hber meget , at ogs borgerne i ansgerlandene i 2004 kan deltage i valget , og at optagelsesforhandlingerne ikke bliver forsinket .
Jeg er imidlertid foruroliget over min regerings seneste optrden , og jeg opfordrer den til ikke at stte sprgsmlstegn ved tidsplanen for udvidelsen .
<P>
Jeg vil kommentere fire punkter , hvor der efter min gruppes mening er stort behov for ndringer i forbindelse med valgretten .
For det frste afviser vi sprregrnser . De er udemokratiske , fordi de forfordeler mindre partier og begrnser den politiske pluralisme .
<P>
For det andet er det p hje tid , at valgretten til valgene til Europa-Parlmentet ikke lngere skal vre begrnset til unionsborgere .
Det er ikke til at forst , hvorfor mennesker fra tredjelande , som har levet og arbejdet i vores medlemsstater i flere r , stadig forholdes svel valgret som valgbarhed .
Hvorfor tager vi ikke langt om lnge et vigtigt skridt for integrationen , netop p baggrund af fremmedhadet , som er vokset i faretruende omfang i vores medlemslande ?
<P>
For det tredje er det ndvendigt at nedstte valgretsalderen .
Det Europiske Ungdomsforums rd henvendte sig i slutningen af april til konventet med et krav om en nedsttelse af alderen for valgret og valgbarhed til 16 r .
Jeg sttter dette krav fra de unge mennesker og hber , at ungdomskonventet i juli ogs vil g massivt ind for kravet .
<P>
For det fjerde nvnes ligestillingen mellem knnene med rette som et problem i overvejelserne .
Jeg synes ikke , det er acceptabelt , at kun ca . 30 % af medlemmerne i Parlamentet er kvinder .
Her m de politiske partier langt om lnge gennemfre ndringer til fordel for ligestilling af knnene i deres egne regler om opstilling af kandidatlister .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Fru formand , hr. ordfrer , kre kolleger , jeg synes ikke , at denne betnkning er srlig hensigtsmssig , for der findes ikke en egentlig ensartet valgprocedure , og det str alligevel fast , at siden 1999 er EU-valgene i vid udstrkning blevet organiseret efter flles principper .
Hvorfor s denne 117. betnkning om et sprgsml , der er blevet drftet utallige gange , hvis det ikke er et forsg p at relancere en integrationsproces , der forekommer mere ddssyg end nogensinde ?
<P>
Der kan diskuteres lnge om grundlaget for en foranstaltning , der helt tilfldigt med baggrund i fllesskabsretten gennemtrumfer valg efter forholdstalsmetoden og - hvilket er endnu mere omstridt - territoriale valgkredse i de mest befolkede stater .
Jeg vil gerne understrege , at der intet bevis , ud over en tankegang , der er lige s forenklet , som den er forkert , er for , at denne metode knytter de folkevalgte tttere til vlgerne , og eftersom det er et af de fastsatte mlstninger , at den ger valgdeltagelsen ved EU-valgene .
En samlet eller en opdelt valgkreds , valg efter forholdstalsmetoden eller efter flertalsvalgmden : Siden 1979 har alle disse metoder vret anvendt uden succes .
Det skal derfor indrmmes , at det ikke er ved at lave fusk med valglovene , at der kunstigt skabes et tilhrsforhold til EU , og at man sledes formindsker denne enorme mangel p deltagelse , som pvirker Europa-Parlamentets trovrdighed .
Nr dette er slet fast , vil jeg gerne insistere srligt p to punkter , som jeg mener er fuldstndig uacceptable .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om denne knaldromanagtige id om en samlet europisk valgkreds for valget af 10 % af pladserne i Europa-Parlamentet , hvilket var et forslag , der heldigvis blev forkastet af Rdet , men som ordfreren vender tilbage til p trods af alt .
Dette forslag er ikke blot i fuldstndig modstrid med mlet for de territoriale valgkredse - en samlet europisk valgkreds vil fjerne parlamentsmedlemmerne fra vlgerne , mens de territoriale valgkredse tvrtimod sigter mod at skabe en tilknytning - men lader desuden hnt om artikel 189 i EF-traktaten .
Samtidig med at den faststter , at Europa-Parlamentet bestr af reprsentanter for borgerne i de lande , der er med i Fllesskabet , foreslr den dog os alligevel at vlge parlamentsmedlemmer uden tilhrsforhold
<P>
Det andet punkt , som jeg er fuldstndig uenig i , angr overvejelserne om rollen for de europiske politiske partier , som ordfreren opfordrer til under valget at foresl en kandidat til formandsposten til Kommissionen .
Jeg gr opmrksom p , at et sdan initiativ er en ny overtrdelse af traktaten , som forbeholder regeringerne i medlemsstaterne kompetencen til at udnvne den person , som de ptnker at udnvne til kommissionsformand .
<P>
Derudover tror jeg , at denne underlige id er farlig eller ligefrem skadelig , for ved at tilrane sig en befjelse , der er forbeholdt staterne , indfrer den partistyret p europisk plan og dets uundgelige konsekvens , nemlig oprettelsen af Europa-Parlamentets regering .
Deltagelsen af de europiske partier ved stemmeafgivelsen er strengt taget forventet , men deres indblanding i driften af fllesskabets institutioner br bekmpes hrdt .
Derfor beklager jeg , at jeg ikke kan tilslutte mig de komplimenter , som vores ordfrer har modtaget - uden at min kritik har noget som helst at gre med hans person - og jeg afslutter derfor med at sige , at denne betnkning br forkastes .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Fru formand , som s ofte her i Parlamentet tales der s meget desto mere om borgerne , mens der kun tnkes p egne interesser .
For i dette udkast til Rdets afgrelse og i hr . Gil-Robles ' betnkning er der tegn p , forestilling om , anmodning om nrhed og en id om , at et europisk demokrati kan opns , at man i hovedet kan have en liste over de personer , der bliver kommissionsformnd , alle de ider , der er s fjerne fra virkeligheden , at Utopia var det , som borgerne krvede af Thomas More .
Og bag denne utopi , er der en virkelighed , og virkeligheden er alt for hrd og alt for pragmatisk , det er simpelthen viljen til at fastholde de store europiske partier i Europa-Parlamentet , viljen fra det europiske socialistparti og fra de kristelige demokrater til at konfiskere demokratiet i Europa ved opdeling af valgsteder , som faktisk ved en hvning af sprregrnsen br give dem et duopol for det europiske demokrati , med en lidt tarvelig meddelagtighed fra De Grnne , der ved en samlet europisk valgkreds hber at kunne genvinde nogle af deres ledere .
<P>
Kre kolleger , det er kendsgerningerne .
Det er en konfiskering af det europiske demokrati p bekostning af de europiske politiske partier , der er fuldstndig fjernet fra de politiske realiteter for de europiske borgere , og en konfiskering , som fuldendes af det konomiske system , der gr det muligt at reservere den politiske finansiering til sine partier .
Det er et holdop , vi er vidner til .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Fru formand , hr . Gil-Robles foreslr Europa-Parlamentet at give samstemmende udtalelse til et udkast til Rdets afgrelse om proceduren for EU-valgene , og lige p dette punkt er vi enige med ham .
Faktisk lader det til , at dette udkast i den nuvrende udgave er tilstrkkelig fleksibelt til , at de enkelte landes suvernitet bevares .
<P>
Den samstemmende udtalelse vil tvrtimod indeholde betragtninger , hvor nogle kan anfgtes , f.eks. den betragtning , som beklager , at Rdets forslag ikke indeholder muligheden for tvrnationale europiske valglister .
Vi mener derimod , at sdanne lister ville fjerne Europa-Parlamentet endnu mere fra vlgerne i medlemsstaterne .
<P>
Hvis vi skal beklage noget , s er det , at Rdet havde glemt at gre opmrksom p , at i henhold til artikel 189 og artikel 190 i EU-traktaten , selv i de tilflde , hvor et land opretter opdelte valgsteder til EU-valgene , reprsenterer de parlamentsmedlemmer , der er valgt p denne mde , deres land som helhed og ikke kun deres eget valgsted , som hr . Mndez de Vigo for vrigt lige gjorde opmrksom p .
Under alle omstndigheder er bestemmelsen der , for den er med i traktaten , men vi har alligevel stillet et ndringsforslag for at gre opmrksom p den , s ingen glemmer den .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , det er alt for sandt , at valgproceduren til de direkte valg til Europa-Parlamentet siden halvfjerdserne har vret en nsten uendelig historie .
Fornuftige lsninger lber hele tiden vild i institutionernes jungle .
P grundlag af traktaterne har Europa-Parlamentet ganske vist forslagsret , men Rdet skal trffe enstemmig afgrelse .
<P>
Vi har allerede for fire r siden opfyldt vores forpligtelser med Anastassopulos-betnkningen , men Ministerrdet har givet sig srdeles god tid .
Nr der nu er kommet noget i stand , s glder vi os over , at vi i rette tid fr valget i 2004 fr en flles valgprocedure , men jeg vil gerne takke hr . Gil-Robles hjerteligt , fordi han ogs har anfrt de punkter , som Parlamentet har krvet gennem lang tid , men som desvrre ikke er taget med .
Vi kan alts ikke gre andet end at sige ja eller nej til Rdets forslag , efter devisen take it or leave it .
<P>
Selv om vi m anerkende , at en rkke punkter er taget med , er det stadig utilfredsstillende .
<P>
Med denne betnkning opfordrer Europa-Parlamentet imidlertid ogs konventet til at revidere EF-traktaten om EU-valgretten .
Det kan ikke g an , at Europa-Parlamentet , som i henhold til traktaten har initiativretten til valglovgivning , ikke har medbestemmelse ved endelige beslutninger .
I et for et parlament s grundlggende sprgsml skal Europa-Parlamentet have fuld medbestemmelsesret .
<P>
Jeg kan ikke dy mig for at bemrke , at den foreslede ordlyd vedrrende indfrelse af territoriale valgkredse sammen med den tilsvarende protokolerklring giver en lsning p det prekre problem mellem Storbritannien og Gibraltar .
Det er jo trist , at et land som Storbritannien med sin rhundred gamle imperieerfaring og sin rhundred gamle demokratiske tradition har brug for en dom fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol for at forst , at det har et strre ansvar , som gr ud over Storbritanniens egentlige statsomrde .
Borgerne i Gibraltar vil med denne lsning endelig kunne deltage i valgene til Europa-Parlamentet .
Det er helt sikkert en succes for demokratiet i Europa .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Fru formand , i Gil-Robles Gil-Delgado-betnkningen om proceduren omkring de europiske valg peges der p en lang rkke anliggender , som er vigtige for et effektivt og slagfrdigt Europa , som kan forvaltes .
Desvrre er der i det egentlige forslag fra Rdet , som vi skal vedtage , en rkke punkter , som kan forbedres .
Parlamentet har i hvert fald sagt sin mening .
<P>
De europiske valg blev i de seneste r altid kendetegnet af en lav valgdeltagelse .
I mit eget land , Nederlandene , var valgdeltagelsen i 1999 kun 30 % .
I andre lande var billedet ikke mindre trist .
For at ge valgdeltagelsen i 2004 skal valget i hvert fald vre noget mere spndende og politisk .
Borgerne skal fle , at de med deres stemme fr indflydelse p den europiske politik og p lsningen af de problemer , som skriger om europisk samarbejde ssom asyl , indvandring , fdevaresikkerhed og milj .
Det skal for det frste finde sted ved at lade Parlamentet udpege kommissionsformanden p grundlag af resultatet af valget .
Derfor opfordres alle europiske politiske partier i betnkningen til i god tid at bekendtgre deres kandidat til denne post .
Det giver sdan en person et ansigt , gr ham kendt og bringer i sidste ende Kommissionen tttere p borgerne .
<P>
Valgdagen er ogs meget vigtig for identificeringen med det europiske projekt .
Frst nr vi alle stemmer den samme dag , fler borgerne , at de stemmer for et og samme politiske organ .
De fleste lande stemmer allerede samme dag , nemlig om sndagen .
Det er ikke godt , at visse lande , Irland , Det Forenede Kongerige og mit eget land , Nederlandene , ikke gr til valg samme dag som andre EU-medlemsstater - sndag - og at spndingen forsvinder .
Grunden er , at vi benbart vil bne de store varehuse for handel om sndagen . Nr det imidlertid drejer sig om demokratiet , lukker Nederlandene af .
Jeg slr til lyd for at stte demokratiet hjere end kommercielle interesser i Nederlandene og derfor g til valg om sndagen .
<P>
Endelig lancerede jeg i sidste uge i Nederlandene iden om at lade den nationale kommissr i Kommissionen vlge direkte gennem en folkeafstemning .
Det er efter min mening pass , at sdan en vigtig politisk genkendelig figur udnvnes bag kulisserne af regeringsreprsentanter .
Derfor slr jeg til lyd for en folkeafstemning den samme dag , hvor valget til Parlamentet i 2004 finder sted , hvor der kan stemmes direkte p en kandidat .
Den id er naturligvis ikke kun forbeholdt Nederlandene , men ogs andre europiske lande .
Jeg hber , at mine kolleger vil overveje det alvorligt , for det er efter min mening en interessant tanke .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Fru formand , de 10 valgte reprsentanter fra Den Europiske Fri Alliance , som er en samling af de regionalistiske og nationalistiske folkevalgte inden for Gruppen de Grnne / Den Europiske Fri Alliance , har problemer med betragtning C . Der str , at oprettelse af regionale valgkredse er mulig , i hvilken forbindelse det imidlertid - og jeg citerer - " ikke m berre den proportionelle reprsentation i de politiske grupperinger p medlemsstatsplan " .

<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at i det belgiske system er medlemsstatsplanet for de europiske valg helt irrelevant .
Nederlandsktalende og fransktalende gr til valg i to forskellige valgkredse , som slet ikke har indflydelse p hinanden .
Betragtning C er efter min mening en udvidet fortolkning af artikel 2 i Rdets udkast til afgrelse .
Desuden er de forskellige sprogversioner - sammenlign den franske , den nederlandske og den engelske - ikke identiske .
<P>
Den Europiske Fri Alliance har ligeledes indvendinger imod henvisningen til transnationale lister i betragtning D . Denne praksis vil efter vores mening bidrage til en yderligere gning af den politiske forskellighed i Parlamentet .
Det gr det immervk endnu svrere for mindre politiske formationer at vinde mandater , bde p transnationalt , nationalt og regionalt plan , isr hvis det kombineres med sprregrnsen p 5 % .
Derfor sttter de 10 kolleger fra Den Europiske Fri Alliance ikke den foreliggende henstilling fra hr . Gil Robles .
<SPEAKER ID=146 NAME="Krarup (EDD).">
Fru formand , denne betnkning er et teknisk led i eurokraternes langvarige bestrbelser p at opbygge et politisk , parlamentarisk rum i Den Europiske Union .
Udgangspunktet var Maastricht-traktatens bestemmelser , hvor man besvor omverdenen og vlgerne til at tro , dog uden held i Danmark , at opbygningen af europiske , politiske partier var en vigtig integrationsfaktor .
Man vil skabe en europisk , politisk identitet gennem disse manvrer , der gr ud p at opbygge et politisk , parlamentarisk rum .
Denne politiske arkitektur er bagvendt .
Det svarer til , at en bygherre starter sit byggeri med verste etage og bygger nedefter fremfor at begynde ved grunden .
Disse bestrbelser er dmt til at mislykkes .
De flges op af en lang rkke tiltag med hensyn til europiske , politiske partier , men politik dannes ikke p grundlag af forudtrufne vedtagelser om et europisk rum , hvor den verste etage antageligt hrer hjemme oppe i Vorherres regioner .
Det nrmeste historiske fortilflde for denne form for bagvendt politisk arkitektur er Babelstrnet , og resultatet var som bekendt ikke godt , og byggeriet blev aldrig fuldfrt .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Fru formand , hr .
Gil-Robles og hr . Mndez de Vigo , der sidder side om side , er et fysisk udtryk for dyb uforenelighed , for nden i denne henstilling er i strk modstrid med filosofien bag det europiske konvent .
Konventet arbejder med iden om et politisk forenet Europa uden indre grnser . Hr .
Gil-Robles ' henstilling derimod holder sig til fortidens vej - med et Europa-Parlament bestende af reprsentanter for medlemsstater i stedet for for hele Det Europiske Fllesskab .
Dette er beklageligt , for forskellige folk i Europa som mit eget , der er blevet delt ved de nuvrende medlemsstaters handling , vil forblive delt i fremtiden .
Hvor lnge vil de franske , spanske og andre lignende separatister holde fast ved dette , om jeg m sprge ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Gil Robles for hans betnkning om organiseringen af de europiske valg .
Mange bermte ordfrere er get fr ham , f.eks. Edgard Faure , Schelto Patijn , Karel De Gucht og hr . Anastassopoulos .
Alle disse betnkninger har hver gang frt til sm forbedringer i organiseringen af de europiske valg .
Denne gang er der ligeledes overtaget en rkke henstillinger fra vores gamle kollega , hr . Anastassopoulos , og hr .
Gil Robles i Rdets seneste udkast til afgrelse . Jeg vil gerne nvne princippet om proportionel reprsentation , uforeneligheden af medlemskab af et nationalt parlament og Parlamentet , begrnsning af udgifterne til kampagner , sandsynligvis for at undg , at Parlamentet bliver invaderet af multimillionrer .
<P>
En rkke punkter er ikke medtaget .
F.eks. kravet om lige behandling af mnd og kvinder og flytningen af valgdatoen for at undg sammenfald med ferierne .
Endvidere er det beklageligt - og det er det vigtigste punkt her - at begyndelsen til n europisk liste er bortfaldet .
Det er isr en skam , fordi det faktisk var et meget godt punkt , som gav os mulighed for f.eks. at lade en ny kommissionsformand vlge direkte gennem de politiske partier og en europisk liste . Rdet vil benbart bibeholde sin ret og fortstte den udemokratiske mde , som formanden samt mange medlemmer af Kommissionen udpeges p .
Det er en skam . Jeg siger mange medlemmer , for jeg ved godt , at en rkke medlemmer af Kommissionen ssom fru de Palacio er blevet valgt direkte fra europiske lister .
Det er alts ikke alle , der sidder uden mandat .
Alligevel er det en skam , og mske er den eneste mde at rette det p at anmode konventet om at fordybe sig i denne sag . Efter min mening er det meget vigtigt , at medlemmerne af Kommissionen legitimeres demokratisk ligesom medlemmerne af Parlamentet .
Det kan bedre borgernes syn p Kommissionens arbejde samt bidrage til , at medlemmerne af Kommissionen tager mere hensyn til borgernes mening , ligesom parlamentsmedlemmerne gr .
<P>
Hr. van den Bergs id om at ordne det med en folkeafstemning i Nederlandene er i sig selv god , men jeg vil sige med det samme , at De havde magten i otte r sammen med Deres parti .
De kunne have srget for det , men det gjorde De ikke .
Det er interessant , at De nu krver af den tidligere opposition , at den skal srge for det , og jeg vil i hvert fald give beskeden videre .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Fru formand , nr jeg fr grupper p besg i Strasbourg , oplever jeg , at flertallet af disse borgere gr ud fra , at medlemmerne i Europa-Parlamentet bliver valgt efter samme metode , og at vi ogs betales ens for det ens arbejde , vi udfrer her .
S meget mere overraskede bliver de fleste borgere over at hre , at de to ting ikke er ens p europisk plan , men nationale .
Valgproceduren for Europa-Parlamentet er national , 15 forskellige procedurer , efter udvidelsen 25 forskellige procedurer , og selv om vi udfrer samme arbejde her , bliver vi behandlet hjst forskelligt .
Derfor er det p allerhjeste tid , at vi fr en europisk statut for medlemmerne og deres arbejde , og at valgproceduren til Europa-Parlamentet harmoniseres s vidt , at det fr en europadkkende reprsentativitet .
<P>
Jeg takker ogs hr . Gil-Robles Gil-Delgado , som har bidraget vsentligt til , at vi kan tage det nste skridt hen mod en flles valgprocedure .
Jeg vil imidlertid ogs nvne de huller , der stadig findes , som Rdet har efterladt .
Et af disse huller er fravret af europiske lister ved valget til Europa-Parlamentet .
Vi ved alle fra de sidste valg til Europa-Parlamentet , at det var nsten rent nationale valg , indenrigspolitiske opgr , som kun havde meget lidt at gre med det , som vi laver og br lave her .
Kun hvis vi fr europiske lister , vil de europiske partier ogs anstrenge sig . S vil de forsge at mobilisere borgerne ud over de nationale grnser .
Det er ikke lykkedes i dag .
Vi opfordrer indtrngende Rdet til at indfre disse europiske lister ved den nste revision af valgproceduren .
<P>
Jeg er ogs enig med hr. van den Berg i , at det er uholdbart , at vi stemmer fra torsdag til sndag , og at stemmerne fra de borgere , som har stemt om torsdagen , bliver arkiveret indtil sndag aften , fr resultatet kan offentliggres .
Det , vi har fet forelagt her , er et frste skridt , og det er godt .
Men det nste skridt skal ogs komme !
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Fru formand , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , Konventet om Den Europiske Unions Fremtid fik af de europiske fdre i Laeken - der var vist ingen mdre med - lidt over et r til at gennemfre en stor mundfuld p vejen mod et mere synligt Europa , nemlig at udarbejde en ny tekst til en forfatningstraktat .
<P>
En helt uforholdsmssig lille del af konventets arbejde vil vre at forberede lsninger til de sprgsml , der berres her i dag i Gil-Robles Gil-Delgado-betnkningen . En flles europisk valgret til Europa-Parlamentet , som fortjener dette navn , samtidig ogs svar p sprgsmlet om nrhed til borgerne eller manglende nrhed til borgerne i valgsystemet - stikordet er regionalisering - og sprgsmlet om at skabe mulighed for , at valgene til Europa-Parlamentet ogs kan benyttes til en afgrelse om et europisk ansigt , nemlig direkte valg af kommissionsformanden .
Desvrre er der ikke noget rigtig substantielt om de europiske lister .
Til arbejdet med disse f emner har Rdet og Parlamentet hidtil brugt nsten 30 r , og der er ikke altid kommet ret meget ud af det .
Vive la diffrence er fortsat mottoet for afholdelsen af valgene til Europa-Parlamentet .
<P>
Ud over mange andre aspekter er det netop denne forvirrende mangfoldighed af procedurer , hvert femte r i juni , som gr det let for de europiske borgere at mene , at det er uvigtigt - eller uforsteligt - at deltage i de europiske valg .
50 % valgdeltagelse og derunder er borgernes reaktion p denne utilfredsstillende situation .
Hvad kan man gre i sdan en situation ?
Holde gode miner til slet spil , glde sig over sm fremskridt , takke ordfreren for hans gode arbejde og vente p det mirakel , at konventet om 15 mneder vil gre alt anderledes og bedre .
<P>
Jeg accepterer kompromiset , jeg tilslutter mig ogs takken til vores ordfrer hr . Gil-Robles Gil-Delgado , og jeg opfordrer alle til at krydse fingre for konventet og dets medlemmer , for at de vil gre det umulige muligt , nemlig at give Europa en forstelig og gennemfrlig struktur , som borgerne kan forst , med en valgret , som udfordrer borgerne til at vre med til at bestemme , hvordan vi skal g videre med vores flles Europa .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Fru formand , vi takker vores ordfrer for den benhed , han har udvist i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Den samstemmende udtalelse , som vi skal give vedrrende ndringen af akt om almindelige direkte valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet , er en samstemmende udtalelse , der indgr i strategien om sm fremskridt .
Hellere et lille fremskridt end slet ingen , men helt rligt , s havde denne udgave fortjent at vre bedre .
Hvorfor ikke have accepteret iden om et blandet valg , iden om tvrnationale lister sammen med regionale proportionelle lister ?
Hvis vi nsker at oprette et europisk offentligt rum , har vi brug for at give plads til de politiske partier , der har en mlstning om at lade reprsentanter for borgerne i Europa blive valgt til Europa-Parlamentet .
Hvis vi nsker at give plads til iden om det europiske borgerskab , har dette offentlige rum brug for folkevalgte , og dette skal ske p basis af tvrnationale valgsteder , der bidrager til udnvnelsen af en kommissionsformand .
<P>
Vedrrende den lige reprsentation tror jeg , at beslutningen ligeledes kunne have vret mere pgende og have foreslet , at reglen om lige reprsentation blev anvendt ved EU-valgene .
I forbindelse med sprgsmlet om privilegier og immunitet beklager jeg , at denne ndring af akten ikke gr det muligt at skabe nogen form for fremskridt , selv om vi hele tiden har kendt til de problemer , som manglen p europiske regler p dette omrde har medfrt .
<P>
Og dernst nsker jeg , at vi bliver enige om benvnelsen , at vi betegnes som " Europa-Parlamentets medlemmer " eller " medlemmer af Europa-Parlamentet " og ikke som " reprsentanter " eller " deltagere " .
<P>
Der er kun tilbage at hbe , at dette lille skridt vil fre til yderligere sm fremskridt i forbindelse med gennemgangen af akten eller i forbindelse med konventets arbejde .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Fru formand , den betnkning , der ligger foran os , lyder ganske fornuftig , hvis man mener , at Parlamentet br vre den lovgivende forsamling for en europisk statsdannelse .
Nr alt kommer til alt , har alle andre stater en national forsamling valgt ved en ensartet metode .
Men jeg hber , at medlemmerne vil erkende , at dette ikke er den eneste legitime opfattelse af EU .
Der er nogle af os , som ser Parlamentet ikke som en fderal forsamling , men som et forum , hvor reprsentanterne for Europas folk kan krve EU-bureaukratiet til regnskab .
<P>
Rollen for et medlem af Europa-Parlamentet er ikke at vre en , der optrder p vegne af det europiske projekt . Han har til opgave at reprsentere sine vlgeres interesser .
Jeg er valgt til at tale for det sydstlige England i Bruxelles , ikke for at tale for Bruxelles i det sydvestlige England .
Derfor mener jeg , at det br vre op til hver enkelt medlemsstat at afgre , hvordan og hvornr det vil udvlge sine medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg personligt foretrkker et flertalsvalgsystem , hvor den , der fr flest stemmer , vinder .
Men selv om jeg ikke gjorde det , ville jeg stadig gre indvendinger mod enhver metode , der blev plagt os af EU .
<P>
Det er heller ikke op til Europa-Parlamentet at diktere valglisternes knsfordeling .
Det er helt bestemt op til det enkelte parti at afgre , hvor mange mnd og kvinder det nsker at opstille som kandidater , og op til vlgerne at afsige deres dom over dem .
<P>
Frem for alt er jeg imod gentagelsen af Europa-Parlamentets krav om en flleseuropisk opfyldningsliste .
Dette ophjer efter min opfattelse dogmet om europisk integration over alle praktiske hensyn om ansvarlighed eller lydhrhed .
Der kan ikke vre noget europisk demokrati , s lnge der ikke er nogen europiske demokrater .
Vi lyver for os selv , hvis vi tror , at Europa-Parlamentet behersker noget lig den samhrighedsflelse og identitet , som nationale parlamenter har opbygget i rhundredernes lb .
<P>
Europa-Parlamentet kan udfre en nyttig rolle ved at kontrollere budgettet og holde Kommissionen ansvarlig for sine handlinger .
Jeg kunne blot nske , at Parlamentet var mere interesseret i at udfre funktioner , som det allerede har , end det er i konstant at krve nye befjelser .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Fru formand , den henstilling , som formanden , hr . Gil-Robles , er ordfrer for , er srlig belejlig p dette tidspunkt , hvor Det Europiske Konvent er samlet .
Hvorfor ?
P grund af en efter min mening politisk meget relevant rsag , for hvis vi nsker at lancere en foranstaltning eller et budskab til at styrke Europa-Parlamentets demokratiske legitimitet , skal vi gre det nu .
<P>
Hver eneste dag , hver eneste uge hrer vi allehnde budskaber , der netop forsger at placere skylden for det demokratiske underskud i Parlamentets sammenstning .
Det siges f.eks. , at det demokratiske underskud skal overvindes ved at styrke de nationale parlamenters handlemulighed i forbindelse med opbygningen af det nye Europa .
Der er endda dem , der uden blusel siger , at borgerne mener , at det er de nationale parlamentsmedlemmer og ikke de europiske , som i virkeligheden reprsenterer dem , og de glemmer , at de begge udspringer af denne samme legitimitetskilde , nemlig den lige og almindelige stemmeret og den politiske vilje , som borgerne giver udtryk for ved stemmeurnerne .
<P>
P denne mde mener jeg , at det er meget positivt , at der kommer en forbedret ensartet valgmde for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet .
Jeg understreger desuden sprgsml , jeg synes er vsentlige , f.eks. forholdstalsvalg , der direkte reprsenterer borgernes mening og sikrer pluraliteten . Ligeledes den kendsgerning , at der anmodes om ligestilling - i dag er der lige s mange kvindelige vlgere som mandlige , der er endda flere - og de politiske partier og institutioner , der dannes med udgangspunkt i borgernes vilje , og ikke kun Parlamentet , skal ogs vre paritetiske .
<P>
Endelig br vi , hvorfor ikke , ogs insistere p , at den person , som Europa-Parlamentet i pkommende tilflde vlger som kommissionsformand , ogs optrder for vlgerne som kandidat til Europa-Parlamentet .
S tillykke .
De kan regne med min fulde opbakning .
<SPEAKER ID=154 NAME="De Miguel">
Fru formand , jeg vil gre det ganske kort .
Jeg beklager , at jeg er kommet sent frem til denne forhandling , men visse formandskabsforpligtelser i forbindelse med ministerkonferencerne om udvidelsen i Luxembourg har opholdt mig indtil for kort tid siden .
Jeg vil ikke undlade at benytte mig af denne lejlighed til at give udtryk for det spanske formandskabs vrdsttelse af succesen med valgproceduren for Europa-Parlamentet .
Vi har arbejdet meget for at opn det , og det ville naturligvis ikke have vret muligt uden ordfreren , hr . Gil-Robles ' og Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders samarbejde og fremragende indsats .
<P>
Efter min mening str vi over for en historisk aftale .
Lad os huske p , at Parlamentet handler p baggrund af en tekst fra 1976 .
Jeg synes , at det er et meget vigtigt skridt fremad .
Formandskabet glder sig , for dette er en styrkelse , endnu et skridt - som hr . Carnero sagde - i styrkelsen af Europa-Parlamentets rolle som en virkelig reprsentant for Europas demos .
Jeg synes , at vi alle skal lyknske hinanden , og det spanske formandskab vil gerne slutte sig til dette vigtige jeblik for Parlamentet samt lyknske Parlamentet og ordfreren samt Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=155 NAME="De Palacio">
Fru formand , jeg vil meget kort lyknske ordfreren , hr . Gil-Robles , for , som han selv har nvnt , at have afsluttet denne historiske sag .
Selv om tekstens oprindelse gr tilbage til 1976 , s er det en realitet , at Europa-Parlamentets frste initiativ er fra 1960 , og det har derfor vret en lang og vanskelig vej , men det ser ud til , at den endelig kan finde en frugtbar afslutning med denne tekst .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske det spanske formandskab og Rdet for den tilnrmelsesindsats , de har gjort for netop at kunne blive enige om en fra et konstitutionelt synspunkt srdeles vigtig aftale , der bliver afgrende for valget til Europa-Parlamentet i 2004 , og som vi desuden hber bliver det frste , som de nuvrende ansgerlande deltager i , og som forhbentligt til den tid er fuldgyldige medlemmer af EU .
<P>
Kommissionen er enig med ordfreren i , at teksten indeholder de vigtigste elementer fra det forslag , som Parlamentet vedtog i 1998 med den fremragende betnkning af den tidligere nstformand for Europa-Parlamentet , hr . Anastasopoulos , og at vi derfor hber , at det , som jeg i dag har set under forhandlingen , i morgen bliver vedtaget af Parlamentet , og - hber jeg - med s stort flertal som muligt .
<P>
Jeg er sikker p , at de mere brede politiske sprgsml , der er blevet nvnt under forhandlingen , bliver genstand for diskussion og opmrksomhed i konventet , og at nogle af disse mske heri finder et passende leje .
<P>
Mange tak , fru formand .
Jeg synes virkelig , at dagens aftale er en meget vigtig og historisk aftale i forbindelse med Parlamenets liv og det nye Europas fremtid .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelserne fra Rdet og Kommissionen om resultaterne fra det forberedende mde p Bali den 27.05.-7.06.2002 med henblik p topmdet i Johannesburg .
<SPEAKER ID=159 NAME="De Miguel">
Fru formand , topmdet i Johannesburg betyder et skridt videre i den proces , der blev indledt i Rio de Janeiro med henblik p at opn en bredygtig udvikling p globalt niveau .
<P>
I Rio defineredes den skaldte Agenda 21 , der indeholder de fundamentale ml , der er opnet i dette rhundrede .
Selv om der er opnet betragtelige fremskridt , er det globale milj imidlertid blevet betydeligt forvrret .
<P>
I Johannesburg mdes alle staterne og alle interessenterne , ngo ' erne , den private sektor osv. for at udforme nye mekanismer til at n nvnte ml .
<P>
Dette topmde skal under t gre front mod de konomiske udfordringer - udvikling defineret som ren konomisk vkst - de sociale udfordringer - fattigdomslempelse ved at n mlene i FN ' s milleniumerklring - og egentlige miljmssige udfordringer .
Disse tre udfordringer er naturligvis indbyrdes forbundne .
<P>
Resultatet af topmdet i Johannesburg vil forhbentligt indeholde flgende elementer : en politisk erklring , som understreger verdensledernes fornyede forpligtelse til at n milleniumsmlene og udestenderne i forbindelse med gennemfrelsen af Agenda 21 , et handlingsprogram med de grundlggende forpligtelser om handling , nogle frivillige initiativer om samarbejde , som involverer alle aktrer , regeringer , det civile samfund og den private sektor i en rkke initiativer for at fre handlingsprogrammet ud i livet .
<P>
EU arbejder aktivt med de seks prioriteter for Johannesburg p omrderne sundhed , vand , energi , handelssamkvem , globale offentlige goder og bredygtige standarder for produktion og forbrug .
<P>
Jeg vil i frste omgang komme ind p de forberedende arbejder , der har fundet sted under det spanske formandskab .
<P>
I denne periode er der gennemfrt to forberedende mder p verdensplan , der er afholdt i New York , nemlig PREPCON 2 og PREPCON 3 , og den 24. maj indledtes det sidste forberedende mde , PREPCON 4 , som fandt sted p Bali , og som omfatter ministermdet den 4.-7. juni .
<P>
I mellemtiden er EU ' s holdninger blevet lagt fast i Bruxelles i en proces , der omfatter flgende etaper : konklusionerne fra Rdet ( milj ) den 4. marts , der blev endosseret af Det Europiske Rd i Barcelona , konklusionerne fra Rdet ( udvikling ) den 17. juni , der baserede sig p de tidligere konklusioner samt p resultaterne fra PREPCON 4 , der vil blive endosseret p Det Europiske Rd i Sevilla som EU ' s flles holdning med hensyn til Johannesburg .
<P>
P EU-plan har forhandlingerne fokuseret p flgende sprgsml , der skal lses p Rdet ( almindelige anliggender ) den 17. juni umiddelbart fr Sevilla : For det frste er der sammenhngen mellem fllesskabspolitikkerne uanset vedtagelse af fllesskabspolitikker for de interne og eksterne ml for den bredygtige udvikling .
Det er ndvendigt at hindre , at topmdet i Johannesburg bliver et instrument , der betinger reformen af fllesskabspolitikkerne .
For det andet er der afskaffelsen af miljskadelig sttte .
Selv om det i kapitel to om handelssamkvem lykkedes at n en kompromislsning om at reducere eller om ndvendigt at afskaffe sttte , der anses for skadelig for miljet , er der endnu ikke konsensus mellem alle medlemsstaterne om forpligtetheden eller automatikken i forbindelse med afskaffelsen af nvnte sttte .
Rdet vil ogs komme ind p det svenske initiativ fra ombudsmanden om at fremme eksporten fra udviklingslandene til EU-markedet .
Der er behov for en grundigere undersgelse , fr det kan blive accepteret og medtaget i Johannesburg som et fllesskabsinitiativ .
Derfor har Kommissionen forpligtet sig til i fremtiden at forelgge et dokument , som behandler en eventuel ivrksttelse af dette initiativ .
<P>
Finansielle sprgsml , f.eks. dem om den mulige sammenknytning af finansieringen og de fremtidige initiativer , der bliver udviklet p topmdet i Johannesburg , vil ogs blive behandlet , og disse finansielle sprgsml er dem , der er anfrt , for at de yderligere midler til officiel udviklingsbistand , der blev afgivet lfte om p Monterrey-konferencen , bliver knyttet til eller tildelt de initiativer , der ivrksttes i Johannesburg .
<P>
Mobiliseringen af alternative midler til finansiering , idet der er et nske om at knytte alternative ressourcer som den skaldte Tobin-skat sammen med globale offentlige goder og en eventuel udvidelse af initiativet om " Highly indebted poor countries " .
<P>
Desuden vil jeg komme ind p udsigterne i forbindelse med Det Europiske Rd i Sevilla .
Formandskabet har lagt mange krfter i forberedelsen af topmdet i Johannesburg .
EU skal komme med et meget vsentligt bidrag til topmdet og vise en stor evne til lederskab , for vi er bannerfrere p verdensplan , nr det glder bredygtig udvikling .
Jeg mener , at EU ' s ratifikation af Kyoto-protokollen er et godt bevis herp , ogs fordi der tydeligvis er brug for europisk lederskab i forbindelse med den internationale forberedelse af topmdet .
<P>
For jeblikket er der splittelse p internationalt plan , og der mangler klarhed i de ml , der nskes opnet p topmdet .
PREPCON 3 var en skuffelse , det nye forslag til et handlingsprogram skal vre mere konkret , og der skal vre strre enighed om det .
<P>
USA nsker at begrnse de politiske sprgsml s meget som muligt , landet ville endda gerne fjerne den politiske erklring og handlingsprogrammet og koncentrere sig om gennemfrelsen .
USA ' s sigte med hensyn til gennemfrelsen er desuden nyskabende , for det nsker at skabe nogle nye " transfunds " , hvori der kan vre bde offentlig og privat kapital , hvilket bliver forkastet af adskillige europiske medlemmer .
<P>
Formandskabet mener , at EU skal spille den samme rolle , som den spillede i Monterrey , nemlig at sge at opn konsensus med vores vigtigste partnere .
Vi skal hurtigst muligt have koordineret vores indsats med JUSCANZ , som er den gruppe , der er dannet af USA , Japan og Canada , og med G-77 .
Ekstreme holdninger og politisk konfrontation frer ikke til noget .
<P>
Monterrey var en succes , fordi EU hele tiden arbejdede for konsensus , og der blev opnet praktiske resultater til glde for udviklingslandene , i Johannesburg skal vi forsge at gre det samme .
Hvis det ikke lykkes os , vil genfrdet fra Durban og de problemer , der var under topmdet dr , veje tungt over Johannesburg .
Der vil deltage 1.500 ngo ' er , hvoraf nogle er meget yderliggende .
Nogle synes mere interesserede i konfrontation end i at opn praktiske resultater til glde for udviklingslandene .
<P>
P PREPCON 4 p Bali har vi forsgt at skabe konsensus om et kort og prcist fokuseret handlingsprogram .
En politisk erklring skal vre meget kort , meget klar , den skal undg konfrontation , og den skal vre rettet mod gennemfrelse og praktiske sprgsml .
<P>
I denne henseende er det vigtigt , at EU udstyrer sig selv med en kommunikationsstrategi med henblik p topmdet i Johannesburg .
Vi skal have en klar vision for , hvad vi nsker i Johannesburg , og for hvordan vi nsker at videregive denne vision til verdensopinionen , men isr til den offentlige opinion i Europa , der som tidligere nvnt har haft frertrjen i forbindelse med alle disse sprgsml .
<P>
Endelig mener formandskabet , at den globale pagt , der nskes skabt med udgangspunkt i resultaterne fra Monterrey , Doha og Johannesburg , skal bygge p principperne om demokrati , respekt for menneskerettighederne og god regeringsfrelse .
<P>
De udviklede landes finansielle indsats skal i udviklingslandene modsvares af bekmpelse af korruption og en solid indfrelse af demokratiske vrdier .
<SPEAKER ID=160 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Europa-Kommissionens rolle ved FN ' s forberedende mde p Bali , hvor jeg reprsenterede Europa-Kommissionen , blev lettet af de omfattende rapporter , der var udarbejdet af hr . Papayannakis og hr .
Lannoye og drftet med min kollega , hr .
Nielson , ved Parlamentets mde i sidste mned .
<P>
Kommissionen var enig med Parlamentet i sidste mned i , at forberedelsesprocessen til verdenstopmdet ikke gik s godt , som vi kunne tnke os .
Det er stadig vores vurdering efter mdet p Bali .
Som vi har hrt , er der ved at blive udarbejdet tre dokumenter til mdet i Johannesburg : for det frste en handlingsplan om bredygtig udvikling , der bliver udarbejdet under ledelse af den FN-udpegede formand , dr . Salim , for det andet en politisk erklring og for det tredje kriterier for igangsttelse og overvgning af partnerskaber , der skal gennemfre de foranstaltninger og politiske forpligtelser , der bliver vedtaget i Johannesburg .
Ingen af disse dokumenter blev frdiggjort p Bali , men samtidig med at Bali-mdet til forberedelse af topmdet i Johannesburg ikke var noget gennembrud , var det heller ikke et gennembrud for processen .
<P>
Der var en intensiv EU-koordinering under hele mdet p Bali .
Ministrene enedes om , at de vsentligste EU-ml , der skulle ns , for det frste var at faststte klare ml og tidsrammer , bl.a. for vand , spildevandsafledning og energi , for det andet var det at etablere en klar forbindelse mellem de politiske forpligtelser og ml i den foreslede handlingsplan og deres gennemfrelse gennem initiativer eller partnerskaber , og for det tredje var det en aftale om at g over til bredygtige mnstre for forbrug og produktion .
<P>
Der blev gjort nogle fremskridt p disse omrder p Bali bde med hensyn til sdanne sprgsml og med hensyn til sundhed , Afrika , sm stater og miljet , og nogle af uoverensstemmelserne mellem delegationerne blev udglattet .
Men mdet var domineret af udviklingslandenes insisteren p handels- og finansieringssprgsml .
G77-gruppen pressede p for at f etableret en verdenssolidaritets- eller fattigdomsfond baseret p frivillige bidrag fra offentlige og private fonde .
Mens den udtalte , at den ikke nskede at genbne de aftaler , der var net med at indlede handelsforhandlinger i Doha eller ved den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey , sgte G77-gruppen signaler fra de industrialiserede lande , som kunne fre til get markedsadgang for udviklingslandene foruden for de mindst udviklede lande , og mder , hvorp man kan tvinge dem , der endnu ikke klart har afsat gede ressourcer i overensstemmelse med konsensusdokumentet fra Monterrey , til at gre det .
<P>
Eftersom de industrialiserede lande altid har gjort det klart , at sprgsml om markedsadgang skal drftes i Verdenshandelsorganisationen inden for rammerne af Doha-udviklingsagendaen , og at der ikke ville blive tale om nye offentlige midler til udvikling ud over det , der var blevet givet tilsagn om i Monterrey , frte de holdninger , der blev indtaget af G77-reprsentanterne anfrt af Venezuela , uundgeligt til en uheldig afstandtagen mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande .
Denne blokering i midlerne til implementering betd , at vi var ude af stand til at n det gennembrud , vi var ude efter p Bali .
<P>
Mens der blev gjort nyttige fremskridt med at afpudse handlingsplanen , nede man ikke til enighed om store dele , herunder en rkke vsentlige EU-ml .
Alle disse sprgsml vil skulle lses enten ved uformelle mder eller ved selve topmdet i Johannesburg .
<P>
Et succesrigt resultat i Johannesburg afhnger nu af at finde mder , hvorp vi kan bygge bro over klften mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene med hensyn til handels- og finansieringssprgsmlene .
EU ' s holdning har en hel del appeal for ulandene , ikke mindst fordi den bl.a. sger at fremme flles forpligtelser om forgelse af den handelsrelaterede bistand og kapacitetsopbygning ud over de niveauer , der blev fastsat inden Doha , at sge at finde nyskabende mder til at tilskynde til handel med bredygtige produkter og til efterligning af det europiske initiativ " Alt undtagen vben " .
Derfor bde kan , og m , EU spille en konstruktiv rolle med at bringe parterne sammen .
<P>
Men medmindre der findes en tilfredsstillende lsning , er der en risiko for , at Johannesburg-mdet vil vre domineret af bitterhed over handels- og finansieringssprgsmlene , og der vil vre en risiko for , at fokuseringen p bredygtig udvikling gr tabt .
Hvis det sker , s kan lejligheden til at gre fremskridt med bredygtig udvikling vre forpasset .
<P>
Nu er tiden inde til lederskab .
Sydafrikanerne sidder nu i frersdet og vil have brug for vores hjlp og sttte til at f hold p tingene i de kommende uger .
EU vil have brug for at spille sin rolle med at overvinde uoverensstemmelserne i de nste par uger .
Fremtidige mder ssom Det Europiske Rds mde i Sevilla og G8-mdet svel som bilaterale kontakter vil levere vigtige lejligheder til revision og drftelser for de industrialiserede lande om , hvordan de skal imdekomme G77-landenes bekymringer uden at genbne aftalerne fra Doha og Monterrey .
Vi har behov for et tt samarbejde med G77 for at retablere et klima af tillid og partnerskab og forklare dem vores dagsorden for globalisering og bredygtig udvikling .
<P>
Ud over den politiske sammenhng vil vi ogs fortstte vores tekniske arbejde med at opbygge sttte for vores partnerskabsinitiativer , som kan bringe reelle fordele til udviklingslandene i form af fattigdomsbekmpelse , forbedringer p sundheds- og uddannelsesomrdet og miljbeskyttelse .
<P>
Sammen m vi sikre , at EU spiller en ledende rolle , nr det glder om at sikre , at resultatet af Johannesburg-topmdet er ambitist og handlingsorienteret .
Europa-Parlamentet er talsmand for en bredygtig udvikling .
Vi m viderebringe en flelse af uopsttelighed til forberedelserne af Johannesburg-topmdet i den korte tid , der ligger foran os .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , hr. minister , det forberedende mde p Bali fik et skuffende resultat .
Det forhold , at nationerne har vist sig ude af stand til at se bort fra deres ensidige egoisme fr os til at frygte for , hvilket resultat konferencen i Johannesburg kan bringe .
Der spores sgar en vis flelse af sandsynlig fiasko .
P baggrund af den forringelse af miljet og de sociale forhold , som vi har vret vidne til , fremstr topmdet i Johannesburg som afgrende for udformningen af en mere harmonisk verden .
En fiasko er ikke blot uacceptabel , men ligefrem utilladelig .
Det er vigtigt at bygge bro for at redde denne konference , men vi er ndt til at sige ganske klart , at der p denne frd mod Johannesburg er mange lande , der synes at ville stille sig i vejen , og andre , der udviser en mere passiv holdning , og jeg tror ikke , at jeg tager meget fejl , hvis jeg siger , at objektivt set er det kun EU , der drager til Johannesburg med en vilje til at ptage sig en ambitis international forpligtelse om bredygtig udvikling .
<P>
P denne baggrund - og fordi vi ikke m glip af en mulighed , som vi ikke har haft i de sidste 10 r , og som nppe vil vise sig igen inden for de nste 10 r - m EU ptage sig lederskabet .
Sdan var det med Kyoto-protokollen , og sdan m det blive med topmdet i Johannesburg .
Et lederskab , der ptager sig at definere politikker , tidsplaner og konkrete ml p omrder som biodiversitet , integrering af miljaspekter i konomien , finansiering af udviklingslandene , energi , vand og handel .
<P>
Men dette lederskab m ikke hvile p uligevgt mellem institutionerne , med Kommissionen og Rdet p den ene side og Europa-Parlamentet p den anden .
Vi m lre af fortidens fejl , men ogs af dens succeser .
Den rolle , som Europa-Parlamentets delegationer eksempelvis spillede p de for Kyoto-protokollen afgrende konferencer , i Haag , i Bonn og i Marrakesh , hvor Kommissionens og Rdets rolle i vrigt var den fremtrdende , fr os til at mene , at Europa-Parlamentet br tildeles en mere passende rolle ved topmdet i Johannesburg .
<P>
I respekt for de borgere , som vi reprsenterer , finder jeg det srdeles vigtigt , at Europa-Parlamentet fr ret til ikke blot at sende en delegation p 25 medlemmer , men frst og fremmest ogs ret til at deltage med sine reprsentanter i EU ' s daglige koordinationsmder .
Europa-Parlamentet fordrer ikke at forhandle , for vi kender traktaterne .
Det tilkommer ikke Europa-Parlamentet at forhandle , men hvis vi nsker , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet fremstr som en enhed i Johannesburg , og hvis vi nsker den effekt , som dt kan f for konferencens succes , er det meget vigtigt , at Parlamentet fr ret til at deltage i EU ' s daglige koordinationsmder .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Fru formand , Kommissionen og Rdet , man fler nppe nogen strre glde efter Bali-mdet .
P sin vis bliver man mere og mere deprimeret efter hvert forberedende mde til Johannesburg .
Man kunne nske sig , at det politiske lederskab , som vi begynder at tale om nu , var blevet bragt op i tide .
Det er lidt sent at begynde at tale om politisk lederskab fem minutter i 12 .
<P>
Ikke for at vre bagklog eller for at stille hverken Kommissionen eller Rdet til regnskab , men forud for topmdet i Gteborg sidste r sagde vi fra Europa-Parlamentets side , at man skulle srge for , at der blev taget hensyn til de eksterne forbindelser i udarbejdelsen af en strategi for bredygtighed , at man skulle srge for , at Johannesburg blev en naturlig del , nr vi vedtager vores egen strategi for bredygtighed , og at man ikke skulle vente .
<P>
P sin vis ville jeg nske , at man havde holdt fanen lidt hjere fra Gteborg til Johannesburg i stedet for at havne i det hul , som vi befinder os i nu .
Kommissionen har gjort et udmrket stykke arbejde og gjort alt , hvad der har stet i dens magt .
Derimod har Rdet mildt sagt glimret ved sit fravr , nr det glder entusiasme forud for Johannesburg-mdet .
<P>
Man kan tale om Europa-Parlamentet som advokat i den gode sags tjeneste , men det hjlper ikke , at vi str her i Parlamentet og taler om egne sager , nr vi ikke fr de relationer , vi har behov for til hverken Rdet eller Kommissionen i denne sag .
Blot at rejse med til Johannesburg som en slags pynt fles en smule overfldigt .
Vi skal ogs have politisk indflydelse .
<P>
Vi har brug for politisk lederskab nu mere end nogensinde fr .
Vi har brug for klare tidsplaner for milleniummlet , og vi har brug for en klar ansvarsfordeling .
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at alle mennesker p jorden skal have adgang til vand , vi bliver ndt til at tale om , hvem der skal " fikse " det vand .
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at alle skal have adgang til mad , nr vi ikke siger , hvem der skal srge for , at maden kommer p bordet .
Selvflgelig skal handel og finansiering vre en del af det , de er p sin vis grundstenen i det hele .
Vi ved , at de er en del af den bredygtige udvikling .
Jeg efterlyser derimod et engagement , en overbevisning og en evne til at se sammenhngen , ikke mindst for Rdets vedkommende , forud for Johannesburg-mdet .
<P>
Vi skal bygge bro mellem de fattigste lande og G77-gruppen .
Det er en selvflge .
Vi skal opbygge en dialog .
Det gr vi ikke i Johannesburg .
Det skal vi arbejde med i den korte tid , der er tilbage inden mdet i Johannesburg .
<SPEAKER ID=163 NAME="Andreasen (ELDR).">
Fru formand , alt for mange mennesker i verden sulter , og alt for mange mennesker lever i fattigdom .
Alt for mange mennesker rammes af ddelige sygdomme som malaria og aids . Det truer den vkst og den udvikling , som vi alle nsker .
Vejen frem er mere vkst og velstand i udviklingslandene - vkst og velstand som skal forenes med bredygtighed .
<P>
Der er to faktorer , der er afgrende for vkst og velstand .
Det er muligheden for at handle frit over landegrnserne , alts frihandel , og det er ukorrupt , begrnset statsmagt i form af en retsstat .
Det er toldmure og ikke frihandel , som skaber fattigdom .
Lukkethed skaber bde fattigdom og stagnation , og derfor skal vi have sikret en aftale , der nedbryder toldmure , sikrer den frie handel og udviklingslandenes frie adgang til markedet , og vi m starte med os selv .
<P>
Men vi skal ogs krve noget af udviklingslandene .
Vi skal krve og skrpe kravene til demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og god regeringsfrelse .
Vi skal sikre internationale aftaler om miljbeskyttelse og bekmpelse af ddelige sygdomme .
Udviklingslandene er klar over , at deres muligheder for velstand bliver knust , hvis de isoleres .
De rige lande lgger desvrre tit hindringer i vejen for ulandenes vkst ikke mindst ved at opkrve told , opstille handelshindringer under dkke af miljregler og ved at sttte deres egen landbrugsproduktion .
De rige lande brer p den mde en stor del af ansvaret for udviklingslandenes problemer .
Der er brug for en fundamental kursndring .
Vi mangler at nedbryde alle toldmure og afvikle alle handelshindringer .
Vores udfordring og opgave er at f alle de rige lande til at leve op til FN ' s mlstning om at yde 0,7 % af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand , men vi skal stadig stille krav til udviklingslandene om konomiske reformer og bedre regeringsfrelse .
I Johannesburg skal vi tage et afgrende skridt i retning af et globalt reformprogram for frihed og velstand .
Det skylder vi fremtiden , og det skal Parlamentet og Unionen arbejde for .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Fru formand , mdet p Bali var en skuffelse .
Jeg tror , at det er den generelle holdning .
Vi skal med det samme drage lre af dette nederlag .
Vi har ikke meget tid inden mdet i Johannesburg .
Der er reelt risiko for , at et koncept , som vi ikke nsker , bliver gldende i Johannesburg , nemlig konceptet om privatisering af den bredygtige udvikling .
<P>
Kommissren har lige nvnt de frivillige partnerskabsaftaler , der er indget med private virksomheder .
Jeg tror , at vi skal undg at forfalde til ideologi , hvis man mener , at det drejer sig om et tillg til politikkerne , som kan vise sig at vre nyttigt for s vidt , at disse partnerskabsaftaler bliver sat i politiske rammer , og at alle helt njagtigt er klar over , i hvilken kontekst de skal anvendes .
Men det m imidlertid ikke blive sledes , at de erstatter regeringernes frivillige politikker . Men det er tilsyneladende det , som en rkke aktrer nsker , og jeg tnker her srligt p USA .
<P>
Jeg tror , at EU , som kommissren sagde , skal vre ambitist vedrrende Johannesburg .
For at vores ambitioner kan realiseres , har vi ikke desto mindre brug for allierede .
Mske burde vi prioritere dialogen med de lande , som forventer meget af os , det vil sige med de fattige lande , og jeg mener , at G77 er en samarbejdspartner , som vi absolut skal prioritere .
I den forbindelse synes jeg , at to forslag giver positive politiske signaler med hensyn til disse lande .
Det frste er et forslag , som rdsformanden nvnte , om at vi ndrer de af vores EU-politikker , der forhindrer udviklingslandene og de fattigste lande i at bevge sig frem mod en bredygtig udvikling eller at srge for deres elementre behov .
Jeg tnker srligt p bistand til eksport af landbrugsprodukter .
Det er uacceptabelt , at vi fortsat har et system med eksportbistand , som disse lande lider under .
Vi br derfor forbedre dette omrde vsentligt .
<P>
Det andet forslag gr ud p , at vi skal fremme en retlig bindende ramme for de tvrnationale selskaber , som vil tilskynde dem til at ptage sig deres miljmssige , sociale og konomiske ansvar .
Det er ikke acceptabelt i de situationer , hvor staterne er forpligtet i henhold til internationale regler , at de tvrnationale selskaber , der ofte har flere midler end staterne , kan handle med straffrihed og i fuld frihed .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg havde forberedt at sige noget andet til Dem , end jeg faktisk gr .
Jeg blev ogs skuffet over det , jeg har lst og hrt om resultaterne p Bali .
Men , fru formand , jeg blev ogs skuffet over det , som formandskabet fortalte , og derfor vil jeg gerne stille det nogle konkrete sprgsml .
<P>
Hvad er de reelle problemer ?
Hvilke modstninger er der ?
Hvem er de ansvarlige for stilstanden , om ikke fiaskoen p Bali ?
Her diskuterer vi politik .
Vi er ikke kommet for at trste hinanden .
Kommissren har givet ret konkrete oplysninger , men der mangler mange ting endnu .
Vil De fortlle om USA ' s , Canadas og andre landes alliance med de olieproducerende lande , og i hvor hj grad den forhindrer sagen om de vedvarende energikilder i at gre fremskridt ?
Vil De desuden fortlle , hvad De rent politisk mener om den gede utrovrdighed hos nogle af vores vigtige partnere , som vi hber at f aftaler i stand med allerede i Johannesburg ? Jeg er enig med hr .
Lannoye i hans udtalelser om , at vores politikker skal ndres .
Efter Bushs politik over for det amerikanske landbrug hvem tror s alvorligt p , at der i Europa vil ske den allermindste ndring for det europiske landbrug ?
<P>
Vi har virkelig brug for at finde trovrdige allierede .
De findes faktisk blandt verdens fattigste .
Vi m , nr alt kommer til alt , fortlle dem noget konkret for at overbevise dem .
Leadership opstr ikke af sig selv , men gennem overbevisning .
For det frste findes der den kurs , der blev fastlagt i Kyoto og Cartagena .
Vi m fortstte denne kurs , selv om vores utrovrdige partnere trkker deres underskrifter tilbage .
Der ligger ogs et meget stort arbejde forude med sprgsmlet om handelsforbindelser og finansiering , uden at vi skal omstyrte de ting , der blev aftalt i Doha og Monterrey .
Og arbejdet kan faktisk blive endnu strre , nr man tnker p den offentlige bistand .
Der er sprgsmlet om forvaltning , det , som nogle kalder gouvernance .
Vi krver , at tredjeverdenslandene skal fre en ordentlig politik , men vi er ikke engang selv i stand til forvalte vores egen verden p en ordentlig mde med institutioner , regler , midler , finansiering og eventuelt ogs beskatninger , der s let forkastes .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet ) .
<SPEAKER ID=167 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , verdenskonferencen om bredygtig udvikling i Johannesburg kunne give en enestende mulighed for at skabe en bredygtig udvikling for kommende generationer bde konomisk , socialt og miljmssigt , men det krver , at den rige verden vil ofre noget for en sdan udvikling .
Det er beklageligt og nrmest pinligt , at forhandlingerne p Bali om en global aftale om bredygtighed reelt brd sammen .
Det viser en manglende vilje i den rige verden til at forpligte sig , nr det drejer sig om kernesprgsmlene om globalisering , handel og udvikling .
De rige lande har end ikke opfyldt det lfte , de afgav i Rio .
Ulandene har derfor en berettiget forventning om behandling af disse sprgsml .
Udviklingslandene vil og br have sikkerhed for , at industrilandene begynder at afvikle statssttten til landbruget , og sikkerhed for , at den ekstra bistand til milj og bredygtig udvikling , som de blev lovet i Rio for 10 r siden , faktisk kommer .
Men de rige lande har hidtil vret meget afvisende .
USA vil ikke give de ndvendige indrmmelser , og EU tver .
EU har sat en del prestige ind p at gre verdenstopmdet til en succes , men har ganske enkelt , som det klart fremgik af rdsformandens tale , vret for drligt forberedt .
EU m nu i den 11. time g hjem og forberede sig .
Forhbentligt bliver man allerede om to uger i Sevilla enige om at tage helt konkrete initiativer .
<P>
For Danmark bliver verdenstopmdet den frste , store internationale begivenhed og prveballon for det danske EU-formandskab .
Adgangen til vore markeder er nglen til , at ulandene kan klare sig selv , men det kan ikke nytte , at EU stiller for strenge krav til ulandene , som betingelse for frihandel , og de m absolut ikke bruges som en undskyldning for , at EU og USA opretholder handelshindringer .
Der m arbejdes mlrettet for at samle EU om at sikre adgangen til de rige landes markeder for verdens fattigste lande .
Ulandene br have et tilsagn om fair og fri handel .
Heri ligger ndvendigvis , at EU m udfase eksport- og produktionssttten .
Danmark br , som formand for EU , holde fast i , at alle lande lever op til FN ' s mlstning om at give 0,7 % af bruttonationalproduktet i ulandsbistand .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , en ting m vi indrmme - fr hvert topmde m vi bekende , at situationen for den bredygtige udvikling er blevet forvrret i forhold til det foregende topmde .
Vi lber den risiko , at befolkningen , som er vores afgrende partner i alle kologiske beslutninger og projekter , s smt begynder at resignere .
EU ' s trovrdighed i Johannesburg afhnger af de prstationer , vi yder her p stedet , af vores kologiske krav og ikke mindst af vores afstemningsadfrd hele ret rundt .
<P>
Hvis ikke industrilandene , isr de 15 stater i EU , som absolut kan betragtes som konomisk rige , gr milevidt foran , s kan vi ikke forlange nogen ofre af udviklingslandene .
Jeg tror ikke , det er s afgrende , hvad der sker p de skaldte miljtopmder , det afgrende er , hvad vi fr gennemfrt i vores praktiske arbejde mellem topmderne , og hvordan vi formidler det til vores borgere .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , resultatet af Bali-mdet var meget magert .
Det er klart for mig , at hele denne forberedelsesproces har vret drligt organiseret , med en drlig styring og naturligvis utilstrkkelig politisk vilje hos flertallet af aktrerne .
Mest bemrkelsesvrdig er , synes jeg , USA ' s manglende interesse for flles lsninger .
Det str virkelig i strk kontrast til det uhrte pres , USA lgger p os om netop at finde flles lsninger i kampen mod terrorismen .
Jeg spekulerer p , hvorfor man ikke i Washington ser , at de to sprgsml p sin vis hnger sammen .
<P>
Efter Bali kan man virkelig sprge sig selv , hvad vi nu skal gre .
Der er fire punkter , som forekommer mig at vre meget betydningsfulde .
<P>
Jeg forstr , at de fattige lande sger mere sttte , flere bidrag og bedre handelsregler , men jeg tror , at det samtidig er meget vigtigt at forst , at flere penge alene ikke vil fre til nogen bredygtig udvikling .
<P>
Vi skal , og her tror jeg , at EU kan indtage en frerposition , gennemg vores egne regler .
Vi skal afskaffe subsidier , som er skadelige for miljet , srge for , at markedspriserne gengiver de fulde omkostninger korrekt , og indfre normer og standarder , som fremtvinger strre effektivitet i energi- og materialehndteringen .
<P>
Vi skal ogs gennemg politikken p de omrder , hvor vi ved , at vi i dag faktisk skader ikke mindst de fattige lande .
Det glder landbrugspolitikken , handelspolitikken og fiskeripolitikken .
<P>
Endelig skal vi , som fru Wallstrm ganske rigtigt ppegede , fokusere p et antal sprgsml .
Hvis jeg skulle vlge et ud , s skulle det vre energisprgsmlet .
Vi ved , at flere milliarder mennesker i dag mangler adgang til moderne energi . S bliver der ikke nogen udvikling .
Hvis de imidlertid fr adgang til energi p konventionelle vilkr , s vil det fre til store skader p miljet og klimaet .
Her glder det for EU om at tage et yderst radikalt og aktivt greb om tingene og srge for , at vi kan udvikle sttteformer , der kan hjlpe med til at lse netop dette sprgsml .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke istemme jammeren over fiaskoen p Bali og i vrigt ogs udelade de punkter , som allerede er blevet omtalt .
Jeg vil gerne rette opmrksomheden mod de centrale punkter , som vi har sat os for isr med Cotonou-aftalen , og her vil jeg frst og fremmest nvne fattigdomsbekmpelsen .
Det vil sige at srge for basale tjenester , for sundhedsforsorg , rent vand til alle mennesker , give alle brn en grunduddannelse og s vidt muligt ogs give voksne mulighed for at deltage i uddannelsesinitiativer .
Det er jo ikke noget forml i sig selv , men det er en grundlggende forudstning for i sidste ende at f indsigt i problemerne i ethvert samfund og ethvert livsmilj .
<P>
De mennesker , som hver dag m kmpe for at overleve , er vanskelige at vinde for hjttravende ml .
Vi har et ansvar for at befri dem fra hver dag at vre ndt til at halse efter det daglige brd .
I denne forbindelse skal det ppeges , at kvinden har en nglerolle i enhver udvikling , og at vi m bidrage til - og det skal ogs krves magtfuldt i Johannesburg - at kvinder bliver i stand til at deltage aktivt i udviklingsprocessen og bidrage aktivt til , at livsforholdene forbedres .
Overalt i verden er det kvinderne , der brer udviklingsprocesserne , som frer til ndringer i det civile samfund .
<P>
Et andet punkt vil jeg ogs nvne , nemlig ndvendigheden af at skaffe adgang til den globale kommunikation for at give mulighed for en social nyttevrdi .
<P>
Til slut vil jeg ikke lgge skjul p , at jeg er bekymret , hvad det spanske formandskab angr , for det har benbart i sinde at afskaffe Rdet ( udviklingssamarbejde ) .
Det ville vre et helt forkert signal til Johannesburg !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Bekmpelsen af fattigdom kan kun lykkes , hvis vi anvender naturens rigdomme p en forsvarlig mde .
Mere end 2 milliarder mennesker er afskret fra moderne energi , og mere end 1 milliard har ikke rent drikkevand .
Landbrugsproduktionen falder , mens antallet af mennesker , der skal brdfdes , stiger .
Biodiversiteten ville have vret 1.000 gange s stor , hvis mennesket havde ladet naturen i fred , og sammenhngen mellem forurenede omgivelser og sundhed er indlysende .
Det politiske rammearbejde omkring Rio-topmdet var godt , men gennemfrelsen var drlig .
De sidste 10 r faldt den officielle udviklingshjlp til natur og milj sgar betydeligt , og der er nrmest ikke tale om god forvaltning .
I starten af dette rhundrede fr verdenslederne en ny chance , men mdet i Johannesburg kan kun blive en succes , hvis det resulterer i konkrete gennemfrelsesprogrammer og lige s konkrete tilsigelser .
De , der vil bekmpe fattigdommen , m slutte fred med naturen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er blevet sagt mange ting .
Jeg vil personligt koncentrere mig om sprgsmlene om energi , som virkelig er altafgrende .
I verden er der i dag 2 milliarder mennesker , som ikke har adgang til energi .
Mit sprgsml er henvendt til kommissren . Jeg ved , at EU var temmelig ambitist med en prcis mlstning vedrrende de vedvarende energikilder .
Mske kan De fortlle os , hvem der er imod , og hvordan vi kan komme videre p dette omrde .
<P>
Jeg beklager for vrigt , at Kommissionen ikke er srligt konsekvent i forbindelse med den sttte , der bevilges , ikke kun til landbruget , men ogs til energisektoren .
P verdensplan bevilges der p nuvrende tidspunkt 300 milliarder euro i sttte til fossilenergi og kernekraft .
Hvis sttten reduceres , vil man have betydelige summer til at sttte investeringer i de vedvarende energikilder og til at hjlpe de 2 milliarder mennesker , der ikke har adgang til energi .
Jeg sprger mig selv , om EU ' s holdning , der blev vedtaget i Gteborg om at foretage en udfasning af sttteordningerne til fordel for energisektoren , stadig er gldende i dag .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige et par ord til det spanske formandskab .
Hvis De bruger den samme energi p at hjlpe de lande , som har brug for det , med at udvikle sig s meget , at de kan fastholde deres befolkninger , som De bruger p at opfre en mur rundt om Europa , hvis De bruger denne energi p at g ind i Johannesburg-processen , s tror jeg , at Deres formandskab vil blive en strre succes .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , p det sidste mde gav jeg udtryk for , at Monterrey var et drligt varsel for topmdet i Johannesburg .
Det forberedende mde p Bali har ikke blot bekrftet , men synes ogs at have forstrket denne triste konstatering .
Johannesburg risikerer at blive en stor fiasko med yderst negative flger for miljet og for de fattige lande og for verden som helhed .
Man behver blot erindre , at der stadig mangler aftale om ca . 100 af dagsordenens punkter - frst og fremmest p grund af USA ' s afvisende og stejle holdning .
<P>
P baggrund af dette scenario , som virkelig m ndres , er det vores opgave i dag at besvare sprgsmlet om , hvordan EU og dets medlemsstater skal stille sig , hvilken holdning de br indtage i den forberedende fase p selve topmdet .
Helt fundamentalt , om man skal slutte op om USA ' s uacceptable holdning , der er temmelig provokerende , nr vi ser p de seneste protektionistiske tiltag p landbrugsomrdet , eller om man i stedet mlbevidst skal flge op p topmdet i Rio med hensyn til bde konkret udviklingsbistand og effektiv miljbeskyttelse .
<P>
Den dybe uenighed , der kom til udtryk p Bali , og som m overvindes , fordrer beslutsomhed og klare og prcise forslag , der ikke gr udvikling til et sprgsml om handel , sdan som det synes at fremg af nsket om at nedlgge vores udviklingsrd .
I vrigt mener jeg , at Johannesburg ikke blot br anskues som en fortsttelse af Doha , og at de dr vedtagne foranstaltninger naturligvis ikke m behandle miljet som en simpel handelsvare , sdan som USA gerne vil .
Det er vigtigt at vre klar over , at en fiasko i Johannesburg vil bringe de forhbninger , der helt berettiget blev skabt i Rio , i fare .
Det er derfor EU ' s pligt at yde den strst mulige indsats og opstille en konstruktiv holdning og strategi , hvilket er p hje tid med de f uger der er tilbage , fr topmdet skal begynde .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , nr der tales om bredygtig udvikling , er der desvrre ikke sket meget konkret .
Mdet p Bali var skuffende , og vi kan reelt frygte det vrste for mdet i Johannesburg .
Et topmde hvert 10. r br imidlertid gre det muligt for os at f nogle resultater i hus , uanset om det drejer sig om energi , vand , konomisk udvikling eller udviklingslandene . Vi er dog klar over vores fejltagelser , men vi kommer ikke videre .
<P>
Entusiasmen fra Kyoto falder , og der er mange skuffelser .
De rige lande str i stampe , og udviklingslandene opsluges af deres problemer , af deres fattigdom og af deres mangel p ressourcer .
Jeg har p fornemmelsen , at det giver god samvittighed at tale om bredygtig udvikling , men at der stadig er tale om en tom skal .
Vi har alle et ansvar over for de kommende generationer , og dette ansvar har alle lande og alle medlemslandene i EU , hvilket dog alt for ofte uden egentlig grund betyder , at gennemfrelsen af beslutningerne udskydes p ubestemt tid .
<P>
Endelig beklager jeg ogs USA ' s holdning til de globale forpligtelser til at redde verden .
USA anmoder i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme om et get internationalt samarbejde .
Vi er alle stemte for , at dette srlige forhold skal udvikles , ligesom vi ogs er stemte for , at dette samarbejde ligeledes kan indg i gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
De amerikanske virksomheder har udtrykt sig til fordel for denne aftale .
De ved , at det p lang sigt vil vre en ulempe at vre uden for systemet .
<P>
Jeg kunne tnke mig , at USA i forbindelse med et sdan samarbejde kan blive drivkraften i denne kamp mod fattigdommen , bevarelsen af ressourcerne , udviklingen af energisektoren og klimandringerne i lighed med Europa , og snart , hber jeg , med Rusland og Japan .
Det er naturligvis op til EU at faststte de ambitise mlstninger , men de br vre realistiske , for at den enkelte berrte aktr kan finde midlerne til at reagere .
Det er ndvendigt at give de lokale myndigheder rettigheden og midlerne til at udve de befjelser , som hrer til deres niveau , og det vil ligeledes vre gavnligt at fremme det private initiativ og p forhnd at have tillid til det civile samfund .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Hr. formand , efter mdet i Bali str det klart , at der er strk risiko for , at topmdet i Johannesburg ender med at blive en stor mediebegivenhed , hvor man slr nogle vigtige principielle valg fast , men ikke ajourfrer Rio-processen og gr konkret videre med den .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , skal EU sledes udfre en delikat og vanskelig opgave .
Man beder endnu en gang EU om at g foran , sdan som det gjorde , da man satte fornyet skub i Kyoto-protokollen .
Det er i vrigt netop bekmpelsen af klimandringerne , der er den frste af de fire prioriteringer , som vi efter min mening skal koncentrere os om i Johannesburg , og vi skal satse p undertegnelsen af en bindende politisk aftale , som omfatter flere lande end dem , der allerede har ratificeret protokollen .
<P>
Den anden prioritering er retten til vand .
Ogs p dette omrde skal vi satse p en bindende aftale , som regulerer de bilaterale og multilaterale forbindelser , og som fastlgger fristerne og betingelserne for minimumsadgangen til denne ressource , ogs for den milliard levende vsener , der ikke har adgang til vand .
<P>
Det tredje sprgsml , der skal prioriteres , er den biologiske mangfoldighed og navnlig minimumsmlstningen om en stabilisering af den eksisterende situation ved hjlp af en aftale , der sikrer delingen af verdens genetiske arv .
<P>
Den fjerde og sidste prioritering er til gengld af politisk og institutionel karakter , nemlig hvordan vi skal oprette et organ under FN , der har befjelse til at gribe ind og til at kontrollere overholdelsen af de internationale miljbestemmelser .
<P>
Jeg ved godt , at der er andre vigtige sprgsml , som vi resolut br g videre med , men det er hovedsagelig ud fra de fire sprgsml , jeg nvnte , at man konkret vil kunne mle , om topmdet i Johannesburg har vret en succes .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , en af grundene til , at Bali-mdet var s skuffende , er , at folk har behov for incitamenter til at blive involveret i at n mlet om bredygtig udvikling .
Enhver manglende evne til at n til enighed ssom denne udsender meget negative signaler .
Handlingsplaner br fokusere p folk , for udvikling kan i sandhed kun vre bredygtig i sin videst mulige forstand , hvis den ser p folkets behov , men har respekt for forskellige sprog og kulturer svel som kulturvrdier .
Der m vre partnerskab med udviklingslande og strukturer , som respekterer demokrati , menneskerettigheder og god regeringsfrelse - nye strukturer for global styring ssom verdensmiljorganisationen .
<P>
Som vi har hrt det fra de andre talere , hersker der en generel pessimisme om udsigterne til succes i Johannesburg , s jeg vil gerne bede Kommissionen om at fortlle , hvad der vil vre EU ' s strategi til forflgelse af bredygtig udvikling , hvis der ikke kommer nogen resultater af topmdet i Johannesburg .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , i forbindelse med verdenstopmdet i Johannesburg , hvor man skal vurdere de fremskridt , der er sket med hensyn til gennemfrelsen af Agenda 21 , hber vi , at EU med Rdets , Kommissionens og Parlamentets hjlp vil spille en fremtrdende rolle , eftersom den bredygtige udvikling og fattigdomsbekmpelsen ungtelig er to vigtige mlstninger .
<P>
Som den strste bidragyder br Det Europiske Fllesskab nemlig benytte denne lejlighed til at spille den retningsgivende rolle , som det skal have p den internationale scene - i betragtning af USA ' s fravr - og sammen med de andre internationale institutioner bidrage til denne begivenheds succes .
Denne succes vil dog i hj grad afhnge af , at der opstilles nogle realistiske mlstninger .
Det lfte , der blev givet for nylig om at ge udviklingssttten , er uden tvivl et vigtigt signal i forbindelse med topmdet , men det er ndvendigt , at der hurtigst muligt fastlgges en njagtig tidsplan og nogle trovrdige frister , og at der udarbejdes en ambitis , men ogs realistisk handlingsplan .
Det er f.eks. vigtigt , at man fortstter gldseftergivelsesforlbet med respekt for menneskerettighederne og for principperne om god regeringsfrelse ved f.eks. at arbejde for , at de fattige lande indfrer en supplerende , digital regnskabsmodel via edb , som gr regnskaberne gennemskuelige og giver de europiske bidragydere nogle garantier .
<P>
FAO-topmdet , som blev indledt i Rom i gr , og som vidner om den fornyede indsats og interesse over for den sydlige halvkugles problemer , viser os en hbls situation og en permanent holocaust , eftersom der dr et menneske hvert fjerde sekund .
I 2030 , nr vi er blevet 8 milliarder mennesker , vil det efter min mening vre tydeligt , om vi har gjort ordene til handling .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock,Glenys (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen og Rdet , og jeg tror , vi kan stole p , at kommissren vil indtage et klart standpunkt i forbindelse med disse vigtige sprgsml .
Som kommissren bekrfter , har EU en srlig og vigtig rolle at spille : som en vsentlig donor af bistand , som den strste donor af humanitr bistand i verden og som den strste handelsblok i verden .
Vi har slagkraft , og vi br lgge al vores vgt bag at opn resultater i Johannesburg , men jeg erkender , at det vil vre vanskeligt .
<P>
Markedsadgang er det centrale sprgsml .
Prsident Museveni sagde efter Bali-mdet , at den meget talen om bredygtighed er meget godt , men at markedsadgang er det vigtigste sprgsml .
Ghana udfordrede ogs EU i sidste uge ved at sige , at Unionen taler om at bne grnser og om at nedbryde barrierer , men at den helt klart er protektionistisk og uretfrdig .
Ghana taler naturligvis om de hje importafgifter , der skal betales , nr det forsges at indfre oparbejdet kaffe i EU .
<P>
Og vi kan heller ikke prdike om frihandel , nr vi fortsat uddeler sttte til vores landmnd , som holder priserne p varer ssom bomuld kunstigt nede .
Vi har brug for sammenhng , vi har brug for konsekvens , vi har brug for en forstelse af , hvad det at tage vare p sig selv egentlig betyder - at skaffe en stige til at komme ud af fattigdommen - og vi har brug for forstelse for at skabe virkelige globale partnerskaber .
<P>
Kommissr , De har brug for alliancer i Johannesburg .
USA blokerer planerne om at halvere antallet af folk , som mangler sanitetsanlg - to femtedele af planetens befolkning - mens 2,4 milliarder ikke har nogen sanitet , ikke engang en spand at bruge , i en verden , hvor det er en af hovedrsagerne til sygdom .
25 % af den afrikanske bybefolkning har ikke engang indlagt vand .
<P>
Den amerikanske holdning er som altid en meget negativ holdning - ligesom den var , da jeg deltog i FN ' s brnekonference .
Verdens supermagt er ikke parat til at gre noget ved disse bydende ndvendige ting , og jeg hber , at vi vil f det fastslet klart og tydeligt , at vi ikke vil opfylde millenniumudviklingsmlene , medmindre vi skrider strkt ind .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , det glder mig at hre , at det spanske formandskab forsikrer os om , at Rdet vil spille en ledende rolle i Johannesburg .
Men hvis det vil gre det , m det se at tage sig sammen meget hurtigt .
<P>
Kommissren klager over , at G77 insisterer p den globale solidaritetspagt .
Men det , de rent faktisk nskede , var de penge , der blev lovet dem for 10 r siden , og som skulle betale for implementeringen af Rio-aftalerne , der blev vedtaget dengang .
Det kan ikke undre n , at de ikke har nogen tillid til de nordlige lande , som endnu ikke har punget ud med disse penge .
<P>
Hvad handlen angr , siger kommissren , at vi , hvis Johannesburg-topmdet fokuserer p handelssprgsml , vil miste fokus p den bredygtige udvikling .
Det er bare det , at man ikke kan adskille handel og bredygtig udvikling .
Hvis folk skal have sikker adgang til vand , kan vi ikke presse dem til at privatisere deres vandforsyninger i henhold til GATS-aftalen .
Hvis folk skal have sikker adgang til fdevarer , kan vi ikke fortstte med at dumpe landbrugsprodukter p deres markeder .
Det ser ud til , at det endnu en gang var landbrugssttten i EU , der brd en af aftalerne p bordet .
Der er et ekstraordinrt hykleri i at krve nedsttelse af sttten og nyliberale konomiske politikker i Syd , mens vi i Nord praktiserer gammeldags nordlig protektionisme .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan (PPE-DE).">
Hr. formand , det forberedende mde p Bali lover ikke meget godt for FN-topmdet om bredygtig udvikling denne sommer i Johannesburg .
Bali var efter min mening sidste chance for at faststte en rkke prioriteringer samt en konkret og forpligtende handlingsplan .
Men det blev tilintetgjort af klassiske modstninger ssom klften mellem Nord og Syd og de transatlantiske spndinger .
<P>
Ikke desto mindre startede det hele godt .
For 10 r siden i Rio blev milj og udvikling for frste gang koblet sammen .
Samtidig erkendte alle lande ndvendigheden af en bredygtig udvikling , men siden da er der ikke sket meget med resultaterne fra Rio-topmdet .
Kyoto-protokollen lod uendeligt lnge vente p sig , og desuden afhnger det af Rusland , om den reelt trder i kraft .
<P>
USA , den strste forurener , har forkastet Kyoto-protokollen , fordi den tilsyneladende skader den amerikanske konomi , hvorefter ogs Canada og Australien har sagt fra .
Den samme holdning havde Washington p Bali .
Bush-regeringen vil benbart ingen forpligtende aftaler , men frivillige og uforpligtende engagementer i den private sektor .
Opvarmningen af jorden og vores planets fremtid er imidlertid problemer , som er for alvorlige til at overlades til industriens goodwill .
<P>
Med hvilken ret stiller USA i vrigt krav til udviklingslandene , nr landet selv ser stort p alle internationale aftaler ?
Det str klart , at den transatlantiske klft bliver strre og strre .
Situationen omkring Kyoto-protokollen har vist , at Bush-regeringen af kortsigtede politiske rsager tillgger USA ' s interesser p kort sigt mere vrdi end de kommende generationers velbefindende .
EU derimod har i forbindelse med Kyoto-protokollen taget sit ansvar og dermed bekrftet sit moralske lederskab .
Jeg hber , at den vil gre det lige s konsekvent og slagfrdigt i Johannesburg .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , jeg begynder med en god nyhed fra konferencen p Bali . Man besluttede der at ivrkstte et 10-rigt arbejdsprogram for bredygtige produktions- og uddannelsesmetoder .
rsagen til konflikter eller sgar krige i fremtiden kan vre tvister om naturressourcer , som mindskes , og som er livsvigtige for mennesker , og om ordentligt livsrum .
Naturressourcerne skal derfor bringes under en bredygtig administration , og der skal tilvejebringes vkst uden rovdrift p naturressourcerne .
<P>
Ellers - som det konstateres her - var konferencen p Bali desvrre en skuffelse p mange mder .
En tilstrkkelig forpligtelse til at imdeg fremtidige udfordringer str stadig hen i det uvisse .
Det er derfor , at EU skal krve , at Rio + -partnerne fuldt ud forpligter sig til nye fremskridt .
USA og andre industrialiserede lande er naturligvis i frste rkke ansvarlige , men EU skal fungere som brobygger ogs i forhold til ulandene .
EU br alt i alt udgre en motor for , at udviklingen holdes i gang , og at vi ved det kommende mde opnr disse eftertragtede fremskridt .
<P>
Men fr EU kan vre tilstrkkelig effektivt , skal det vre strkt internt .
Sledes skal alle institutioner tale med n tunge .
Om fjorten dage har vi i Sevilla mulighed for at realisere denne tanke og f den europiske stemme hrt .
P samme mde skal vi srge for , at Europa-Parlamentet effektivt deltager i forberedelsesprocessen og koordineringen .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , 1 milliard mennesker har ikke adgang til drikkevand , og 3 millioner dr hvert r af sygdomme , der opstr som flge af drlig vandkvalitet eller mangel p vand .
800 millioner mennesker sulter i verden , og 80.000 dr af sult hver dag .
28 millioner mennesker lever med hiv i Afrika syd for Sahara , hvoraf 2,3 millioner dde af aids sidste r .
Disse tal taler for sig selv og er desvrre velkendte .
<P>
P trods af dette er stats- og regeringscheferne ikke til stede denne uge p verdenstopmdet om fdevarer i Rom .
Disse selvsamme ministre var ikke i stand til at tage konkrete initiativer p mdet p Bali .
Den globale sundhedsfond mangler afgrende konomiske midler .
Og hvad vrre er , strstedelen af de aftaler , der blev indget i Rio for 10 r siden , er stadig ikke blevet gennemfrt .
Det skyldes naturligvis holdningen fra den amerikanske regering og de multinationale selskaber .
Verdens strste forurener frasiger sig skylden og afviser de initiativer , der skal trffes for ofrene , nemlig landene i Syd .
<P>
Men hvad laver europerne ud over at diskutere som i Monterrey ?
Hvordan vil de kunne bidrage til den bredygtige udvikling ved at overhre deres udviklingsrdgivere , som det blev foreslet p mdet i Sevilla ?
Hvis topmdet i Johannesburg bliver et nederlag , br EU ptage sig ansvaret .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , formentlig ville resultaterne af forberedelsen af konferencen i Johannesburg ikke have vret s beskedne - og prognosen for selve konferencen s lidet optimistisk - hvis parterne havde haft strre bevidsthed om og isr evne til at se ud over deres egne kortsigtede delinteresser og vre opmrksomme p , at vi str over for et brydningspunkt af yderste vigtighed , ikke kun for opnelse af den skaldte bredygtige udvikling - selv om den alene fortjener en stor indsats - men for opnelse af global sikkerhed og regeringsevne .
<P>
I de 10 r , der er get fra Rio til Johannesburg , er der sket et epokegrende skift mod et globaliseret samfund , hvor de sociale og konomiske uligheder ser ud til at vre tt forbundet med miljproblemerne og regeringsevnen i alle landene .
Udryddelse af fattigdommen bliver til et overordnet prioriteret ml , for kun p denne mde kan vi sikre sikkerheden , regeringsevnen og retfrdigheden i en globaliseret verden .
<P>
Efter nsten 30 r , der har get ud p at forene konomisk udvikling , milj og social velfrd , synes jeg , at vi har et ret nje kendskab til den vifte af redskaber og foranstaltninger , der skal anvendes for at opn en retfrdig vkst i en globaliseret verden , nemlig gennemsigtighed og benhed p markederne , viden- og innovationsstyring , teknologioverfrsel , effektivitet i vores processer og i vores produkter , accept af og praktisering af social og miljmssig ansvarlighed inden for alle sektorer . Det er nogle af de vigtigste foranstaltninger .
<P>
Vi er ndt til at tage til Johannesburg og styrke alliancen mellem regeringen , det civile samfund og produktionssektoren mest muligt for i fllesskab at kunne klare de vigtigste udfordringer ved den globale bredygtighed og retfrdighed .
EU har givet tydelige signaler om dets nske om at lede denne proces .
<P>
Jeg hber , at vi i Johannesburg forstr og kan - og her tnker jeg ogs p Europa-Parlamentets delegation - forsvare vores modige , generse og vrdige holdninger , som bekrfter os som det , vi nsker at vre , nemlig lederne af en ny verdensorden .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder denne eftermiddags forhandling , for hvis der nogensinde har vret en proces , der havde brug for et friskt politisk skub og initiativ , s er det denne .
Det , kommissr Wallstrm helt rigtigt kaldte en afstandtagen i sin tale her i eftermiddag , vil ikke blive lst , medmindre EU synligt ndrer sin holdning i retning af udviklingslandenes holdning .
Kompromis , ja , men ikke et kompromis , der krver gede miljml fra udviklingslandene uden samtidig at tilbyde dem handels- og konomiske fordele .
Bredygtig udvikling indebrer udvikling , og hvor er engagementet over for det i EU ' s holdning ?
<P>
Jeg bifalder de beskedne lfter , som kommissren kom med her i eftermiddag med hensyn til at sge en udvidelse af Alt undtagen vben-initiativet til hele verden og ogs det lfte , det spanske formandskab kom med om Tobin-afgiften og andre potentielle nye kilder til offentlig finansiering af udvikling .
Men jeg er enig i kollegernes synspunkt om , at der ikke er nogen fornuft i at vedtage en forpligtelse om at afskaffe brnearbejde og s derefter stte sin lid udelukkende til frivillige aftaler med erhvervslivet om at n dette og andre legitime udviklingsml .
<P>
Jeg vil minde Rdet og Kommissionen om , at Europa-Parlamentet for to uger siden stemte for en tvungen social og miljmssig indberetning fra europiske virksomheder om deres globale forsyningskde som et frste skridt mod etableringen af en bindende ramme for selskabers ansvarlighed .
Jeg vil bede Dem om ogs at anfre dette argument i Johannesburg .
<P>
Endelig er et kompromis med USA n ting .
At lade USA udve veto mod aftaler er en helt anden ting .
I dag str vi med en implementeringsplan med ikke frre end 200 st parenteser , der reprsenterer ulste sprgsml .
Uden et strkere lederskab fra EU hverken kan eller vil vi f en endelig aftale .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , EU har grund til at vre tilfreds med forslaget om en bredygtig udvikling .
Imidlertid er ogs modstanden nu ved at blive konkretiseret , nationale og kommercielle interesser trder klart frem .
Det er vigtigere end fr for EU at kunne styrke partnerrelationer med tredjelande og andre landegrupperinger .
<P>
Unionen har prisvrdigt engageret sig i specielt at sagtne farten af og bekmpe klimaforandringen .
Oplysninger , som er ndvendige for denne opgave , er stadig begrnsede , selv om de er tilstrkkelige til at konstatere , at der ikke lngere findes nogen videnskabelig usikkerhed om den klimaophedning , som skyldes mennesker .
Vores rolle som leder forudstter imidlertid at vores oplysninger gres bedre og koordineres .
Det er derfor , at jeg her lige fr mdet i Johannesburg vil foresl , at EU etablerer et srligt europisk klimaforandringsagentur , der skal have til opgave at sttte Fllesskabet i forbindelse med politik , der drejer sig om klimaforanding .
Politisk vil dette netop nu vre et vigtigt signal .
EU skal have strk videnskabelig sttte til sine aktiviteter ved f.eks. handelsrelaterede sprgsml , fordi vores betydelige konkurrent , USA , ikke har i sinde at ratificere Kyoto-protokollen .
<P>
Opgaven for et europisk klimaforandringsagentur vil udgre indsamling af data om klimaforandringen samt dens virkninger p milj , konomi og samfund .
Agenturet br udfre og bestille forskning samt vurdere eksisterende oplysninger og sledes udgre det eftertragtede link mellem videnskabelig forskning og politiske beslutningstagere .
Alt dette er ndvendigt for i hjere grad end fr at kunne styrke EU ' s politik om bredygtig udvikling og dygtiggre EU til rollen som international leder .
Ved at koncentrere sin virksomhed om bedst mulig viden kan EU etablere internationale partnerskaber , hvorved nationale og konomisk egoistiske hensigter kan bekmpes konstruktivt .
<P>
Klimaforandringen er det vrste problem og den strste trussel i vores tid .
Det vil vre begrundet , at ogs EU ' s ressourcer viser , at dette tages alvorligt .
<SPEAKER ID=186 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg synes , at denne forhandling har vret srdeles lrerig , for efter min mening er der blevet sagt mange ting , men alt det , der er blevet sagt , er ting , som svel Rdet som Kommissionen har taget fuldstndig til sig , for vi er helt enige i den udbredte skuffelse , vi alle fler over resultaterne fra Bali , og bekymringen p grund af de nsten uovervindelige vanskeligheder , som forberedelsen af Johannesburg-konferencen str over for .
<P>
Jeg vil ndig afslutte denne forhandling med en negativ bemrkning og nvne alle de uretfrdigheder , der findes i forbindelse med fordelingen af fattigdommen i verden og de store problemer i verdenshandlen , miljproblemerne , og uden at minde om , at Europa har mulighed for lederskab .
Jeg synes , at den kendsgerning , at Europa-Parlamentet bekymrer sig herom , inspirerer Kommissionen og Rdet , som har ansvaret for at reprsentere Europas holdning og dets lederskab inden for alle de sprgsml , der ligger os s nrt , og som vi naturligvis krer os om , fordi de berrer den europiske offentligheds samvittighed s meget .
<P>
Til trods for at resultatet fra Bali ikke har vret srlig positivt , vil jeg gerne sige , at der dog er net nogle meget vigtige mileple og akter i lbet af de mneder , det spanske formandskab har varet , og som bekrfter , at EU er p rette vej .
Lad os huske p , at EU ratificerede Kyoto-protokollen i begyndelsen af marts , lad os ogs huske p , at vi opnede et kompromis i Monterrey imod alle odds , og at vi forpligtede os med hensyn til udviklingsbistanden . Lad os ogs huske , at EU i lbet af disse r har fastholdt sit lederskab i forbindelse med udviklingsbistanden og i forsvaret af dristige politikker for samhandlen med udviklingslandene , f.eks. Alt undtagen vben-initiativet .
<P>
Vi har derfor en bagage , vi kmper for iden om , at vi naturligvis , jeg tror , at vi alle er enige heri - Parlamentet , Rdet og Kommissionen - skal gre en indsats for at gre den verden , vi lever i , til en bedre verden , men det er en meget kompleks verden , hvor der , som alle de parlamentsmedlemmer , der har talt , s udmrket ved , fordi de naturligvis har et stort kendskab til , hvad det er for nogle argumenter , der bruges p nuvrende tidspunkt med hensyn til Johannesburg , er store interesser og meget egoisme , ikke kun fra den udviklede verden , men ogs fra andre grupper af lande , som har yderliggende holdninger , og som ofte forhindrer , at der opns konsensus .
<P>
Vores tese har indtil videre bestet i at mene , at det er bedre at have en global aftale , der ikke er srlig ambitis , end slet ikke at have en aftale .
Netop derfor har vi ikke kunnet n noget positivt i Bali , men vores vilje til at n en aftale er fortsat intakt .
I denne uge drfter COREPER en rkke initiativer , som Rdet ( almindelige anliggender ) vil behandle p mandag , den 17 . , og som vil blive til nogle retningslinjer for Det Europiske Rd i Sevilla med henblik p fortsttelse af forhandlingen .
<P>
Rdsformanden har desuden til hensigt at bringe dette sprgsml op p allerhjeste plan p G8-topmdet i Kananaskis i Alberta , Canada , som finder sted i slutningen af juni .
Det spanske formandskab vil fastholde presset lige til det sidste , og det danske formandskab er ogs allerede forberedt p at tage over efter den 1. juli .
<P>
Jeg synes oprigtigt talt ikke , at den kendsgerning , at Bali har vret en skuffelse for os alle sammen , br tage modet fra os . Jeg synes ikke , at alt er tabt , og der kan stadig tages mange skridt .
Jeg mener oprigtig talt ogs , at Rdet sammen med Kommissionen kan fastholde sin lederposition , at Det Europiske Rd i Sevilla vil komme med et klart budskab til verden om vores holdning og vores forpligtelse over for Johannesburg-mlene .
Jeg tror ligeledes , at vi ogs vil arbejde sammen med vores partnere , frst og fremmest i G8 , og at der stadig er tre mneder til , at Johannesburg-mdet starter , og at vi forventer at have tilstrkkelig bagage med til i kraft af vores styrke og vores lederskab at kunne komme med en lsning , der er acceptabel for alle i den sydafrikanske by i begyndelsen af september .
<P>
Som allerede nvnt nsker vi ikke , at Johannesburg bliver en ny skuffelse som den i Durban , og derfor er vi indstillet p at arbejde , og vi vil gre det med tilfredshed og lettelse over at have Europa-Parlamentets politiske opbakning , som er kommet tydeligt til udtryk p mdet i dag .
<SPEAKER ID=187 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest takke for en vigtig forhandling og for konstruktive indlg , som vi naturligvis vil tage med i vores vurdering af Bali-mdet og i vores forberedelser til Johannesburg-mdet .
<P>
Lad os minde os selv om det vanskelige udgangspunkt , vi faktisk str med , frst og fremmest et helt andet politisk klima end det , der herskede , da Rio-mdet fandt sted .
Nu lever vi i en langt mere polariseret verden .
Kampen mod terrorismen og The Axis of Evil har gjort , at stemningen i G77-gruppen naturligvis ser helt anderledes ud .
<P>
Forventningerne p Bali-mdet var utroligt hje .
Der var en meget lang nskeliste , som dkkede alle de politiske omrder , man kan forestille sig , og en drligt tilrettelagt politisk dagsorden .
P den baggrund er det vigtigt ikke at glemme , hvad der blev udrettet .
Vi havde en hel rkke medarbejdere , som arbejdede meget hrdt for faktisk at srge for , at vi kunne " rydde op " og blive enige om s meget som muligt i handlingsplanen .
Der er ogs en hel del , der er blevet udrettet , og som vi har truffet beslutning om .
<P>
Vi skal heller ikke glemme klimaforhandlingerne , som ogs brd sammen p et vist tidspunkt , men som kunne genoptages og fres til et tilfredsstillende resultat .
<P>
Det er vel lidet forbavsende , at de fattige lande klager og krver mere af os nu - erfaringerne fra Rio forskrkker .
De penge , der var behov for til at betale for de tusindvis af henstillinger , som man blev enige om i Rio , blev aldrig realiseret .
Det er grunden til , at gennemfrelsen af alle disse henstillinger er s drlig .
Det er derfor meget vigtigt , at vi nu forbereder os p rollen som brobyggere .
Jeg forestiller mig , at vi skal spille en meget aktiv rolle p Johannesburg-mdet .
<P>
Vi skal blive mere konkrete p netop de omrder , som er nvnt under denne forhandling .
Intet af det er trods alt nyt for Kommissionen eller Rdet .
Det drejer sig om omrder , som vi allerede har drftet og forberedt os p , men vi er ndt til at se , hvor langt vi kan komme , nr det glder subventioner , handel , adgang til vores markeder og udviklingssttte .
Vi bliver ndt til at beskrive de konkrete ml , som vi har opstillet om f.eks. vand- og energisprgsml , endnu tydeligere .
Mske skal vi supplere med omkostningsberegninger og pvise , hvordan vi har tnkt os at gennemfre dem .
<P>
Modstanden kommer naturligvis fra dem , der ikke vil g ud over millenniumerklringens ml , og som ikke vil fastlgge nogle konkrete tidsplaner , tidsfrister og konkrete ml i form af rstal osv .
<P>
Vi bliver ndt til at srge for , at vi kan redde miljsprgsmlene en plads i forhandlingen .
Vi bliver ndt til at redde hele konceptet " bredygtig udvikling " .
Jeg forstr selvflgelig , at det er vigtigt at koble det sammen med handels- og udviklingssprgsml og finansieringssprgsml , men det er ogs vigtigt at vrne om hele iden om , at der er tale om en helhed .
Det glder om at se det som en helhed , hvor miljsprgsml har deres plads , og de konomiske og sociale sprgsml har deres .
<P>
Hvad vil der ske i sidste ende , hvis Johannesburg-mdet mislykkes ?
Det her er naturligvis ikke noget , vi afslutter i Johannesburg .
De ml , vi opstiller for EU , skal vi naturligvis leve op til og fortsat arbejde p ogs efter Johannesburg .
Skulle det mislykkes i Johannesburg , m det ikke forhindre os i at fuldfre og gennemfre de planer , som vi i fllesskab har truffet beslutning om .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke for denne vigtige forhandling .
Alt dette tager vi med i vores forberedelser .
Jeg hber , at vi kan regne med Europa-Parlamentets sttte , og at vi forhbentlig ogs vil kunne anvende Europa-Parlamentets delegation s aktivt som muligt i forberedelserne .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0207 / 2002 ) af Hautala for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr ( PE-CONS 3624 / 2002 - C5-0185 / 2002 - 2000 / 0142 ( COD ) )
<SPEAKER ID=191 NAME="Hautala (Verts/ALE)">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har nu for frste gang deltaget i reformen af Fllesskabets ligestillingslovgivning med proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg glder mig til at fortlle kollegerne , at Europa-Parlamentet virkelig har sat kraftige aftryk i dette direktiv , der har til hensigt at hindre enhver form for sexchikane p arbejdspladser .
Jeg tror , at mange har lagt mrke til , at det netop er Europa-Parlamentet , der har tilvejebragt de mest innovative forslag , som nu er taget med i dette ligestillingsdirektiv , der koncentrerer sig om arbejdslivet .
<P>
P vores forlangende forpligtes arbejdsgiverne i EU nu for frste gang til at indfre bindende foranstaltninger til at forebygge sexchikane p arbejdspladserne .
Netop det , at arbejdsgiverne forpligtes til foranstaltninger , er meget vigtigt , fordi man skal tage aktivt hnd om problemet og ikke kun ved at fremlgge forskellige erklringer .
Det betyder , at den arbejdsgiver , som negligerer sin pligt til at skabe sdanne arbejdsforhold , hvor sexchikane ikke kan ske , kan drages til ansvar for dette ved en domstol .
I praksis betyder det , at man p arbejdspladserne skal skabe strukturer , der sikrer , at en medarbejder kan f hjlp , nr der sker chikane , og at sdanne foranstaltninger ogs har en forebyggende virkning .
<P>
P Europa-Parlamentets anmodning omfatter direktivet nu ogs , at man med konkrete planer p arbejdspladserne skal g i gang med at fremme ligestillingen .
Det vil sige , at vi har skabt et instrument p grsrodsplan , hvor det sikres , at arbejdsgiverne og medarbejderne i samarbejde kortlgger de ulemper p arbejdspladsen , som knytter sig til ligestillingssituationen , og hvor de ogs sammen kan eliminere disse .
I den henseende kan jeg sige , at udviklingen af ligestillingslovgivningen i EU gr meget langt i den nordiske retning , hvor den form for instrumenter allerede har vret anvendt et stykke tid , og ikke kun i de nordiske lande , men ogs i f.eks. Belgien og Italien .
<P>
Dette direktiv styrker ogs beskyttelsen af mdre og fdre mod diskrimination p arbejdspladser .
Det er nemlig meget vigtigt , at nr en forlder - uanset om det er en far eller en mor - vender tilbage p sin arbejdsplads fra barsels- , faderskabs- eller forldreorlov , kan hun / han reelt igen f et arbejde , der svarer til det tidligere arbejde , og at hun / han ogs kan nyde godt af alle de fordele , som tilfaldt hende / ham i den periode , hvor hun / han var vk .
<P>
Ud fra dette kan I drage den konklusion , at ogs fdrene og mndene nu er taget med i Fllesskabets lovgivning om ligebehandling af mnd og kvinder .
Dette er sledes absolut ndvendigt , for der fres en aktiv debat i alle vores medlemsstater om , hvordan ogs mnd kan vre med til at fremme ligestillingen .
Vi skal desuden tage hjde for , at ogs mnd kan vre ofre .
Det kan sledes vre faderen , der vender tilbage til sin arbejdsplads fra forldreorlov eller krver sin lovfstede ret til at arbejde p deltid , der bliver diskrimineret af arbejdsgiveren .
Nu er den form for diskriminering forbudt iflge dette direktiv .
<P>
Det er ogs meget vigtigt , at alle medlemsstater iflge dette direktiv skal etablere en myndighed , der i praksis str for , at udviklingen af ligestilling skrider frem , og samtidig overvger , at det sker .
Jeg vil gerne sige , at dette har en srdeles stor betydning i de kommende central- og steuropiske medlemsstater , hvor kvindernes stilling er mrkbart vanskeliggjort under de infrastrukturelle forandringer .
Dette er en mde , hvorp EU ogs konkret kan fremme ligebehandlingen af kvinder og mnd i de kommende medlemsstater .
<P>
Parlamentet kan vre meget tilfreds med dette resultat .
I praksis har vi opnet nsten alt det , vi har sat som vores ml , og jeg kan desuden konstatere , at der har hersket et ganske udmrket samarbejde indbyrdes mellem de politiske grupper .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , der er get mere end et r siden frstebehandlingen af dette forslag til ndring af direktivet fra 1976 , som Europa-Parlamentet drftede i juli 2000 , hvilket vil sige , at det praktisk talt har taget os to r at blive enige med Rdet og Kommissionen om en ndring af et direktiv , som Europa-Parlamentet allerede diskuterede i 1996 , da vi drftede det frste ndringsforslag .
<P>
Vi forkastede dette forslag p grundlag af min betnkning , der blev drftet den 8. marts 1999 , og anmodede Kommissionen om at fremlgge en mere solid tekst for os .
For en gang skyld er det hverken Kommissionen eller Rdet , der er ansvarlige for denne beklagelige forsinkelse .
Ordfreren har spildt meget af vores tid . For det frste ved at fremlgge den forsinkede betnkning og ved at overlsse den med forslag , der er juridisk spinkle , hvoraf nogle angr andre direktiver .
I Forligsudvalget er vi kommet af med mange af de uhensigtsmssige ndringsforslag , der blev vedtaget under frste- og andenbehandlingen mod min gruppes holdning .
Hvis man havde lyttet til os , kunne kvinderne allerede have draget fordel i det mindste i et r af det nye direktiv , som er et vigtigt fremskridt i forhold til den tekst , der har vret gldende siden 1976 , som dog er en tekst , der har den store fortjeneste , at den i srlig grad har medvirket til at fremme ligebehandlingen af mandlige og kvindelige arbejdere .
<P>
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at de positive initiativer takket vre Amsterdam-traktaten er bevaret . Kvindernes ret til at komme tilbage til den samme arbejdsplads til en tilsvarende stilling i forbindelse med barselsorlov er vsentlig , mndenes ret til den samme sikring af stillingen efter en fdreorlov er anerkendt , hvis en sdan orlov findes i den medlemsstat , som manden kommer fra , dette er ogs tilfldet efter en adoptionsorlov , hvis den findes i en medlemsstat .
Definitionerne p sexchikane tillige med direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling er gode , og jeg hber , at de viser sig at vre tilstrkkelig holdbare , s de ikke medfrer overfldige retssager .
<P>
Jeg vil gerne tage afstand fra artikel 9 i fru Hautalas betnkning , fordi den fr det til at se ud , som om delegationen beklager , at Rdet ikke har villet forbyde en generel udelukkelse af adgang for et kn til en hvilken som helst form for erhvervsaktivitet eller til den ndvendige uddannelse .
Denne generelle udelukkelse er stadfstet i det eksisterende direktiv , og den pgldende artikel - det er artikel 2 , stk . 1 - er bevaret .
Det er alts helt overfldigt at gentage det .
Jeg er s meget desto mere tilfreds med resultatet af forliget , som - og det har jeg nvnt - min gruppes ansvarlige og fornuftige holding har gjort gldende , ogs takket vre Rdet og Kommissionen , som har gjort meget for at overbevise nogle fanatikere i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som ikke har forstet , at det bedste ofte er det godes fjende .
Hvis Europa-Parlamentet vil tages alvorligt , ogs som medlovgiver , br det ikke blande en lovgivende tekst sammen med en beslutning , hvor enhver kan udbrede al sin nsketnkning og de allermest vanvittige drmme , men man m under alle omstndigheder ikke glemme , at en lovgivende tekst skal vre juridisk solid og realistisk .
Tak .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , i aften drfter vi et forlig , nemlig resultatet af forhandlingerne om et vigtigt forslag til direktiv om ndring af direktivet fra 1976 , og p trods af fru Lullings holdning er vi tilfredse .
Den gentager hun nemlig hver gang , men hvis Parlamentet , fru Hautala og hele Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder havde fulgt fru Lullings indfaldsvinkel , ville vi ikke kunne st her i dag og sige , at vi er tilfredse , for hun var s afgjort i mindretal med sit forslag .
<P>
Jeg vil til gengld gerne takke fru Hautala , fordi det p trods af de vanskelige forhandlinger lykkedes os at opn et glimrende resultat .
Hvorfor var forhandlingerne vanskelige ?
Det var de , fordi Rdets og Parlamentets holdning afveg meget fra hinanden .
Fru Hautalas indfaldsvinkel , alle gruppernes - og jeg vil gerne gentage , at det var alle gruppernes - gode samarbejde med hende og den vilje til at finde lsninger , som kommissr Diamantopoulou og det spanske formandskab - som jeg gerne vil takke - lagde for dagen , fr os i dag til at sige , at vi har net et vigtigt resultat .
Hvorfor er dette resultat vigtigt ?
Det er det , fordi vi tre r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse endelig kan sige , at tingene er begyndt at ndre sig .
Amsterdam-traktaten udgjorde et kvalitetslft , nr det glder anerkendelsen af princippet om lige muligheder , og i dag har vi fet et direktiv , som endelig giver en klar og prcis definition af direkte og indirekte forskelsbehandling , og som ikke bare - hvilket er vigtigt - definerer chikane og sexchikane , men hvor man ogs uden den mindste tvivl anerkender , at sexchikane skal betragtes som direkte forskelsbehandling og derfor er strafbar . I direktivet fastsls vigtigheden af barselsorlov , fdreorlov og adoptionsorlov , og det fastsls sledes ogs , at mdre og fdre , som kommer tilbage fra denne orlov , har ret til at vende tilbage til det samme arbejde eller et tilsvarende arbejde .
I direktivet anerkender man ndvendigheden af - og giver medlemsstaterne pligt til - at indfre nogle rimelige og forholdsmssige sanktioner , og man anerkender ligeledes de uafhnige organer og gr det til virksomhedernes ansvar at udarbejde ligestillingsplaner , hvilket gr det muligt at gennemfre artikel 141 om positive srforanstaltninger .
<P>
Hr. formand , resultatet er ikke mindst vigtigt , fordi man i jeblikket drfter dette i konventet , og ud fra dette resultat kan vi bede om , at man ogs gr et skridt videre i konventet .
<SPEAKER ID=194 NAME="Dybkjr (ELDR).">
hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke fru Hautala for det meget store arbejde , der er gjort med denne betnkning , og ogs Kommissionen for at have medvirket aktivt til , at det er lykkedes .
Og det er alts ikke bare af hflighed , at jeg siger det , men i virkelig anerkendelse af , at der er nogen , der p dette omrde faktisk har kunnet gre en forskel og har demonstreret i praksis , at det kan lade sig gre ogs som enkelt medlem at stte en god dagsorden .
<P>
Jeg synes , at vi med denne betnkning og det arbejde , der er gennemfrt , har passeret en milepl i EU ' s ligestillingshistorie .
Vi har for det frste fet defineret , hvad sexchikane egentlig er , og det er meget nyttigt .
Der er en rkke lande , som egentlig ikke har forholdt sig til dette sprgsml tidligere .
Endvidere har vi fet forbudt diskrimination af kvinder , der er gravide eller p barsel , og i visse tilflde ogs af mnd p barselsorlov , hvis der er en national lovgivning herom .
Og endelig har vi fet mulighed for at trffe positive srforanstaltninger , dr hvor det ene kn har brug for det .
Alt i alt synes jeg , at det er meget fint .
<P>
S kommer vi til den rkke forpligtelser , som medlemsstaterne har ptaget sig i forbindelse med dette direktiv , og jeg vil navnlig fremhve " ligestillingsovervgningsorganerne " , som det hedder i den danske oversttelse .
P et mde for nylig med ansgerlandene var de meget optaget af netop dette sprgsml , fordi de mangler data , og fordi det er ndvendigt for dem at have et pressionsmiddel over for deres egne regeringer med henblik p at fremskaffe disse data .
Men jeg tror ogs , vi er ndt til at sige , at vi kommer til at holde je med det i vores egne lande , fordi det er noget , medlemsstaterne nemt kan smutte fra .
Jeg har desvrre selv oplevet det lidt i mit eget land , men det vil jeg ikke tvre mere i .
Dog tror jeg , at det er op til os alle sammen at holde je med det , sdan at vi dels er en hjlp for ansgerlandene , dels ptager os vores eget ansvar i vores egne lande .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker fru Hautala for den tid , hun har brugt p dette direktiv og for hendes arbejde , som lever op til hendes egne krav og kravene fra medlemmerne af udvalget .
Jeg vil ogs gerne sige , at vi er meget glade for at vre med i en flles beslutningstagning om sprgsmlet om ligebehandling og kvinders rettigheder , hvilket ikke sker s ofte .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg synes , at dette direktiv gr i to meget vigtige retninger .
Den frste er , at anvendelsesomrdet endelig er blevet udvidet .
Alle familiesprgsmlene - barselsorlov , adoption og ogs adoptionsorlov , og gud ved , hvor vigtige disse sprgsml er for os - er blevet anerkendt .
Tilstedevrelsen af faderen , og holdningen om , at faderen ikke skal lide under , at han tager orlov , er blevet anerkendt .
Det er det , som jeg kalder udvidelse i forbindelse med familielivet .
Jeg er meget glad for , at alt dette fremover hrer til dette direktiv .
<P>
Ligeledes vil alt det , der har en forbindelse til chikane , fremover ogs henhre under dette direktivs anvendelsesomrde .
Chikane bliver i denne forbindelse betragtet som forskelsbehandling .
Almindeligvis behandles sprgsmlet om vold mod kvinder ud fra et moralsk synspunkt .
Vi behandler det her ud fra et synspunkt om forskelsbehandling og i forbindelse med kampen for lighed mellem knnene .
Det er jeg i srdeleshed tilfreds med , og jeg tror , at de bestrbelser , vi har gjort for at adskille de to former for chikane er meget vrdifuld .
Jeg har personligt benyttet mig af denne nye synsvinkel i sidste uge i Frankrig , hvor vi ganske vist har haft en lov siden 1992 , men den indeholder ikke rigtigt nogen definition .
Denne nye definition vil derfor vre til gavn for alle vores medlemsstater .
Derfor mener jeg , at den er vigtig .
<P>
Derudover er der ogs hele sprgsmlet om forpligtelsen .
For at alt det , som vi beder om , skal kunne realiseres , er det ndvendigt med forpligtelser og ikke blot nsker eller lyster .
Jeg mener , at dette er grundlggende , og eftersom jeg stadig har nogle sekunder tilbage , vil jeg delagtiggre Dem i noget , som jeg har opdaget i dag .
Hvis De gr over gangbroen og nogle etager op , finder De en dr med et mrkat , der viser , at rummet er forbeholdt Europa-Parlamentets rengringspersonale . Dette mrkat viser en kvinde med en kost .
Jeg tror , at vi stadig har meget arbejde foran os , for jeg ville nske , at der ogs kunne vre ligebehandling bde for tjenester i form af hushjlp som for de hjere uddannelser , som vi forsger at reprsentere her .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Vi er ndt til at afbryde denne forhandling og fortstte den kl . 21.00 , for vores dagsorden angiver , at vi kl .
17.30 gr videre til Kommissionens redegrelse .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om grnbogen om forbrugerbeskyttelse og forurening af fdevarer med nitrofen .
<SPEAKER ID=199 NAME="Byrne">
Hr. formand , grnbogen om forbrugerbeskyttelse , som blev vedtaget af Kommissionen i oktober 2001 , forelagde en rkke valg og sprgsml om fremtiden for EU ' s forbrugerpolitik .
Den foreslog bl.a. iden om at indfre et rammedirektiv om rimelig handelspraksis .
Den foreslog ogs , at der blev udviklet et retligt instrument for samarbejde mellem myndigheder , der har til opgave at hndhve bestemmelser om forbrugerbeskyttelse .
<P>
Den offentlige hring , der blev igangsat af grnbogen , modtog en meget bred reaktion fra virksomheder , forbrugere og nationale regeringer .
Reaktionen giver Kommissionen en klar sttte til at udarbejde et forslag til et rammedirektiv .
Navnlig et meget stort flertal af medlemsstaterne stttede dette .
Rdet har anmodet Kommissionen om at gre en opflgning p grnbogen til en prioritet .
<P>
Der herskede imidlertid en generel opfattelse blandt dem , der stttede iden , og dem , der ikke gjorde det , om , at der var brug for mere information , afklaring og hring om indholdet i et rammedirektiv .
Den grundlggende struktur for et rammedirektiv , der var skitseret i grnbogen , var bredt accepteret .
Vi har derfor besluttet , at den bedste tilgang ville vre at indlede en yderligere runde af hringer om indholdet i et rammedirektiv , inden vi gr videre til at udarbejde forslaget .
<P>
Opflgningsmeddelelsen , der er blevet vedtaget af Kommissionen i dag , imdekommer dette behov for yderligere hring .
Den opsummerer resultaterne af hringen , drager politiske konklusioner og skitserer en handlingsplan for yderligere hring .
Med henblik p gennemsigtighed og for at strukturere debatten med medlemsstaterne er der vedlagt meddelelsen en skitse til et eventuelt rammedirektiv om rimelig handelspraksis .
<P>
Dette er ikke ment som et udkast til et forslag . Det er snarere det frste i en rkke arbejdsdokumenter , der har til forml at bane vejen og give en meget ptrngt struktur og form til noget , der hidtil har vret en noget konfus debat .
<P>
Lad mig forsge at forklare , hvad et rammedirektiv vil gre .
Det vil faststte de standarder , som virksomhederne vil skulle opfylde , nr de beskftiger sig med forbrugere .
Forbrugerne br have den information , de har brug for , for at trffe velinformerede beslutninger .
De br beskyttes mod forretningsdrivende , der bevger sig p kanten af loven , og som sger at vildlede og chikanere dem gennem uhderlig reklame og markedsfring .
Rammedirektivet vil indeholde en bestemmelse , der forbyder urimelig handelspraksis , som er til skade for forbrugerne .
<P>
Den generelle bestemmelse vil blive suppleret med srlige regler , der omfatter forskellige kategorier af urimelig handelspraksis bde fr og efter salg .
Disse kategorier strkker sig fra vildledende og aggressive markedsfringsmetoder til manglende ydelse af eftersalgskundeservice og effektiv klagehndtering .
En ikke-udtmmende liste over eksempler kunne vedlgges direktivet med henblik p at illustrere den generelle bestemmelses anvendelsesomrde , og hvordan de srlige regler fungerer i praksis .
<P>
Det er min hensigt , at vi udvikler en lovgivning , som fokuserer p de grundlggende sprgsml .
Virksomhederne br derefter blive overladt til selv at anvende principperne i rammedirektivet inden for deres kompetenceomrde gennem effektive adfrdskodekser .
<P>
Kommissionen kunne ogs udvikle ikke-bindende retningslinjer for at reducere risikoen for divergerende tolkninger af rammedirektivet p nationalt plan .
Det siger sig selv , at sdanne retningslinjer ikke kan ndre ved den demokratisk vedtagne lovgivning .
Parlamentets fremtrdende rolle i lovgivningsprocessen vil p ingen mde blive undermineret .
<P>
Opflgningsmeddelelsen muliggr ligeledes , at der nedsttes en ekspertgruppe .
Denne gruppes hovedopgave vil vre at identificere de omrder , hvor de nationale systemer kan mdes , og barriererne for det indre marked for virksomheder og forbrugere .
Den br ogs sge at identificere det harmoniseringsniveau , der skal til for at sikre et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse og gennemfrelse af det indre marked med indfjelsen af en bestemmelse om gensidig anerkendelse .
<P>
Jeg hber ogs , at gruppen vil vre i stand til at finde forenklede lsninger p forbrugerbeskyttelsesproblemer , selv om det ikke m vre p bekostning af effektiv beskyttelse .
Adfrdskodekser og brug af rdgivning har begge en rolle at spille her .
Jeg hber , at vi kan udvikle en lovgivning , som fokuserer p de grundlggende sprgsml .
Den br faststte standarder for de nskede resultater for forbrugerne .
Proceduremssige og konkrete regler br s vidt muligt undgs for at sikre , at lovgivningen ikke bliver forldet .
<P>
Parallelt med ekspertgruppens arbejde vil mine tjenestegrene srge for en hring af interessenterne om de samme sprgsml .
Vi vil afholde mder i Bruxelles for EU-organisationer .
<P>
Jeg hber derfor , at opflgningsmeddelelsen vil levere et solidt grundlag , s vi kan n frem til et forslag til et rammedirektiv , der kan nyde godt af bred sttte og tillid .
Et sdant direktiv vil bde vre et gte lift for konkurrencen i det indre marked og ogs vise EU-borgerne den praktiske og nyttige rolle , som EU kan spille i deres dagligliv .
<P>
Jeg hber , at den foreslede hringsmetode vil gre det muligt for Kommissionen fuldt ud at forst de forskellige nuancer i de nationale regler om loyal handelspraksis og skabe konsensus om et hndterbart rammedirektiv .
<P>
Den opgave , der ligger foran os , br ikke undervurderes .
Den opmuntrende reaktion p grnbogen giver os imidlertid tillid til , at vi kan n det .
Hringen viste klar sttte for iderne i grnbogen om samarbejde mellem myndigheder , der har til opgave at hndhve bestemmelser om forbrugerbeskyttelse .
Jeg tror , at vi nu har et klart politisk mandat til at g videre p basis af et lovgivningsmssigt forslag p dette omrde .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve mit engagement , nr det glder om at udarbejde et forslag om samarbejde mellem myndigheder , der har til opgave at hndhve bestemmelser om forbrugerbeskyttelse i den nre fremtid og forhbentlig inden udgangen af dette r .
<P>
Jeg beklager , at Parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse til grnbogen .
Men jeg br tilfje , at jeg ikke ser det som et srligt problem .
Opflgningsmeddelelsen er i sig selv et videre stadium i hringsprocessen .
Den leverer et mere detaljeret st af ider .
Jeg ser derfor frem til at modtage Europa-Parlamentets udtalelse til bde grnbogen og opflgningsmeddelelsen .
Jeg kan forsikre Dem om , at Parlamentets synspunkter spiller en meget vigtig rolle i Kommissionens overvejelser p det lovgivningsmssige stadium .
Jeg glder mig til at drfte dette sprgsml mere grundigt med Dem i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har et par sprgsml , som vedrrer de forbudte stoffer .
Det er jo sdan , at der ligesom tidligere er bestemte stoffer , der forbydes i EU .
Hvordan vil Kommissionen fremover sikre , at der bliver undersgt for disse stoffer i medlemsstaterne ?
Hvordan vil man udelukke , at der alligevel kommer produkter med disse forbudte stoffer ud i handlen , som det sker i jeblikket i Tyskland med nitrofen ?
Forbuddet kom jo for lang tid siden . I al den tid er der ikke engang undersgt for nitrofen .
Det blev kun opdaget ved et tilflde .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Jeg ved ikke , om jeg har hrt ordentligt efter , men jeg troede , at kommissren ogs skulle redegre udfrligt om nitrofenproblemet i Tyskland .
Det har jeg ikke hrt .
Kommer det senere ?
Hvis det gr det , vil jeg med formandens tilladelse gerne stille et sprgsml .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Ogs jeg var af den opfattelse , at kommissren ville komme med en redegrelse , der omfattede begge emner , men han har ikke givet os sin redegrelse om nitrofen p dette stadium .
Jeg synes , at De br komme med den redegrelse nu , hr. kommissr , s kollegerne kan behandle begge emner .
<SPEAKER ID=203 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er ked af , hvis jeg misforstod proceduren .
Jeg forstod det sdan , at jeg skulle komme med min redegrelse om forbrugerbeskyttelsessprgsmlet , besvare sprgsml om det og derefter g videre med dette sprgsml .
Men jeg er naturligvis glad for at gre det p denne mde .
<P>
Jeg er glad for at ajourfre Parlamentet om nitrofenkontamineringen i Tyskland .
Det er en meget foruroligende opdagelse .
Nitrofen er et ukrudtsmiddel og har vret et forbudt stof i EU siden 1988 .
Det er formentlig et krftfremkaldende stof med fosterskadende virkninger .
Forbrugerne er med rette bekymrede over , at kontrolforanstaltningerne ikke har haft held til at forebygge denne kontaminering .
<P>
Kommissionen blev frst bevidst om kontamineringen den 24. maj .
Der var tre umiddelbare prioriteter .
For det frste af f oplyst kilden og omfanget af kontamineringen fra de tyske myndigheder , for det andet at spore og trkke kontaminerede produkter tilbage , og for det tredje at kontrolmyndighederne i medlemsstaterne blev holdt fuldt orienterede om udviklingen .
Jeg er tilfreds med , at der er gjort meget gode fremskridt med at hndtere hver enkelt af disse prioriteter .
<P>
Kilden til kontamineringen er nu kendt .
Den kan spores til en oplagring af kologisk korn i et lager , der tidligere har vret brugt til at oplagre pesticider .
Jeg er sikker p , at alle deler min bekymring over , at sdan en elementr sikkerhedsforanstaltning som en grundig rengring ikke synes at vre truffet , inden dette meget radikale brugsskift fandt sted .
<P>
Endvidere blev kontamineringen opdaget ved virksomhedstest i januar , men den blev frst indberettet til de ansvarlige myndigheder i maj .
Denne forsinkede anmeldelse har frt til omstning og forbrug af det kontaminerede materiale , inden de tyske myndigheder var i stand til at reagere .
Foderstoffer fra dette lager blev leveret til 90 producenter af kologiske produkter via en virksomhed , der leverer til den kologiske sektor .
De tyske myndigheder har truffet de ndvendige foranstaltninger til at standse leverancerne fra disse producenter , indtil de har sikret sig , at der ikke er nogen nitrofen .
Denne sporing omfattede en mindre eksport af kyllingekd til Nederlandene , Danmark , Belgien og strig .
<P>
Myndighederne er ogs i frd med at opspore mindre mngder af kologiske kornprodukter , der er leveret direkte fra lageret til omkring 20 andre producenter .
Produkter fra disse virksomheder er for nrvrende blokeret .
De tyske myndigheder udtaler , at den fuldstndige opsporing vil vre tilendebragt ved udgangen af denne uge .
Denne opsporing omfatter en mngde kologisk hvede eksporteret til Frankrig i januar .
Der er ogs bevis p , at der har vret oplagret konventionelle , ikke-kologiske kornprodukter i dette lager mellem 1995 og august 2001 , men ikke ndvendigvis i den kontaminerede afdeling .
Myndighederne er stadig i gang med at kontrollere disse oplysninger .
<P>
Endelig blev der ogs eksporteret en mngde kologiske lupiner til Danmark .
De danske myndigheder er ogs blevet orienteret .
De har sporet dette produkt og blokeret , hvad der var tilbage p markedet og de berrte grde .
<P>
De tyske myndigheder er tilfredse med , at kontamineringen er begrnset til dette ene lager .
De peger p , at bde kologiske og konventionelle produkter er blevet grundigt afprvet , og der er ikke fundet nogen nitrofen .
<P>
Kommissionen bemrker sig forsikringerne om , at enhver tiloversbleven kontaminering er begrnset og kan holdes i skak .
Vi bemrker os ogs de betydelige bestrbelser , der er gjort for at opspore produkter og fjerne dem fra markedet .
Medlemsstaterne er blevet holdt fuldt ud orienteret om hele denne proces .
<P>
P et yderligere mde i Den Stende Komit for Fdevarekden tog man sig i dag de tyske myndigheders forsikringer ad notam og enedes om , at der ikke var behov for at trffe yderligere foranstaltninger for nrvrende .
<P>
Den samlede situation forbliver naturligvis under tt overvgning .
Den Stende Komit vil mdes igen p fredag for at se p udviklingen .
Den vil navnlig nske at hre om de fremskridt , der er gjort med at spore de anslede 6 % af de kontaminerede produkter , som stadig ikke er fuldt ud opsporet .
<P>
Mens der er betydelig bekymring i alle medlemsstater , navnlig med de stadig friske erindringer om de nylige fdevaresikkerhedskriser , har kun Belgien bebudet nationale restriktioner .
Det kan skyldes dioxinkrisen , som ganske forsteligt har efterladt dybe ar i Belgien .
Jeg forventer dog , at de afklaringer , der blev leveret i Den Stende Komit i denne uge , vil vise sig at vre tilstrkkelige til at lfte disse restriktioner .
<P>
Vi m srge for ogs at fokusere p det bredere billede .
Disse nylige hndelser bekrftede for mig , at vores nye tilgang til fdevaresikkerhed bevger sig i den rigtige retning .
Navnlig ndvendigheden af at kunne spore fdevarer fra jord til bord og af en hurtig og gennemsigtig udveksling af information er blevet bekrftet .
Begge dele er uhyre vigtige for en identifikation og hurtig tilbagetrkning af kontaminerede produkter .
<P>
Som altid er det ndvendigt at drage ved lre af erfaringerne , og Kommissionen ser navnlig p flgende sprgsml : Hvordan kunne en sdan kontaminering overhovedet finde sted , nr nitrofen har vret forbudt i EU siden 1988 ?
Kan vi vre fuldt ud sikre p , at lagre , der tidligere har vret brugt til at oplagre farlige stoffer , er sikre til oplagring af fdevarer ?
Kunne der gres mere for at sikre , at forbundsmyndighederne bliver underrettet jeblikkeligt om forekomster af kontaminering og sledes for at gre det muligt for dem at underrette Kommissionen og andre medlemsstater , ikke kun i Tyskland , men ogs i andre forbundsstater ?
Hvad br der f.eks. gres for at tackle den kendsgerning , at kontamineringen var kendt af laboratorier og industrien i mneder , inden myndighederne blev underrettet ?
Blev varslingssystemet underrettet om disse udviklinger efter hensigten ?
<P>
Dette er sprgsml , som jeg nu vil tage op med forbundsmyndighederne i Tyskland .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret vil snart aflgge et besg for at bist med denne proces .
Der vil ogs blive taget fuldt ud hensyn til tidligere rapporter fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret om bde kontrolforanstaltninger med restkontaminering og kontrol i den kologiske levnedsmiddelsektor i Tyskland .
Jeg kan forsikre Dem om , at Parlamentet vil blive holdt fuldt ud orienteret om alle disse udviklinger .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans redegrelse .
Kun i de sidste to stninger nvnte han rollen for Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin .
I betragtning af at kontoret har eksisteret i seks r , vil jeg gerne vide , hvorfor det ikke er kommet p sporet af det noget fr ?
Som kommissren sagde , har vi i de sidste fem r vret konfronteret med nitrofenproblemet .
Hvis Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin virkelig skal kontrollere inspektrerne i medlemsstaterne , s kommer det godt nok noget sent p sporet af denne forurening af fdevarer .
Hvordan kan det vre ?
Kan kommissren redegre for det ?
Hvor ofte har man f.eks. udfrt kontroller , og hvor ofte har der i andre lande vret kontrol med den slags ting og isr med den kologiske produktion ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE).">
Problemerne med smitten af kalkunkd i Tyskland minder meget - hvilket kommissren ogs sagde - om dioxinsmitten af kyllinger i Belgien i 1999 .
Dengang var kommissren imidlertid s kritisk over for Belgiens mde at videregive informationer p , at man p grund af en panikreaktion i mange lande inden for og uden for EU lukkede grnserne for nsten alle belgiske landbrugsprodukter , hvilket havde alvorlige konomiske konsekvenser .
Kommissionen indfrte med det samme et eksportforbud for de muligvis smittede produkter samt et hertil koblet meget strengt overvgningssystem .
<P>
Nr jeg nu ser , hr. kommissr , hvordan Kommissionen optrder over for det , som har fundet sted i Tyskland , er forskellen enorm .
Tyskland har for sent , alt for sent oplyst herom , til trods for at man allerede selv vidste det , hvilket ikke var tilfldet i Belgien .
Vi gjorde det ogs for sent , men ikke i sdan en grad .
Kommissionen bliver underrettet , men der indgives i modstning til sagen i Belgien ingen klager imod Tyskland .
Der bliver ikke grebet ind osv . De skal derfor ikke vre overrasket over , at man i Belgien har indtryk af , at Kommissionen p ny optrder helt anderledes , fordi det drejer sig om en stor medlemsstat .
Jeg vil derfor gerne vide , hvordan det kan vre , hr. kommissr , og jeg vil gerne have en reaktion fra Dem om Deres mde at handle p .
<SPEAKER ID=206 NAME="Byrne">
Som svar p hr . Kindermanns sprgsml om , hvordan vi kan sikre , at medlemsstaterne udfrer deres arbejde ordentligt , vil jeg sige , at det frst og fremmest er medlemsstaternes myndigheders primre rolle at udfre deres arbejde og overholde lovgivningen .
Det er et ansvar , som primrt er plagt medlemstaterne selv .
Derefter er det Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets funktion at sikre , at arbejdet bliver gjort .
Det er dets opgave at inspicere inspektrerne .
I forbindelse med udfrelsen af denne opgave udarbejder det rapporter , som offentliggres p internettet .
<P>
Som svar til hr . Mulder vil jeg sige , at det var , hvad der skete i dette tilflde .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret udfrte dette arbejde .
Der var rapporter om restkoncentrationer i Tyskland i juli 2001 og om kontrol i den kologiske sektor .
Disse rapporter , som fandt alvorlige svagheder , er allerede tilgngelige p internettet .
De har tidligere vret genstand for drftelse . Jeg vil gentage det , jeg sagde i mit svar til hr .
Kindermann , over for hr . Mulder , nemlig at det er Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets opgave at inspicere inspektrerne .
Det kan ikke sikre , at hvert enkelt lille anlg udfrer sit arbejde ordentligt og omhyggeligt .
Det er en opgave for de inspektrer , der er beskftiget af medlemsstaterne selv .
<P>
Det tredje sprgsml gik p om , hvorvidt Belgien og Tyskland er blev behandlet ens .
Forskelsbehandling betyder , at man behandler to situationer , som er ens , forskelligt , eller at man behandler to forskellige situationer ens .
<P>
I dette tilflde har vi to forskellige situationer .
De er ikke sammenlignelige i strrelse .
Store dele af svine- og fjerkrindustrien i Belgien var berrt p det tidspunkt .
I Tyskland er omkring 1 % af den kologiske sektor - der i sig selv er en nichesektor , som kun tegner sig for 2 % af den samlede produktion - berrt i dette tilflde .
De tyske myndigheder gjorde gode fremskridt med at opspore og tilbagekalde potentielt kontaminerede produkter .
Desvrre gjorde omfanget af dioxinproblemet i Belgien sporing langt mere vanskelig .
<P>
Det er vigtigt at erindre sig dette , for vi har arbejdet sammen i de sidste to et halvt r , og vi har indfrt sikkerhedsforanstaltninger for at sikre sporbarhed .
I dette tilflde fungerede lovgivningen .
Den var ikke p plads til at bist dem , som havde ansvaret for sprgsmlene i 1999 .
Der var en betydelig forsinkelse i anmeldelsen af problemerne i Belgien , hvilket resulterede i risikoen for udbredelse af dioxinen over hele Belgien og andre medlemsstater under omstndigheder , hvor kontamineringsniveauet , navnlig for svin og fjerkr , var meget betydeligt - meget mere udbredt end i nrvrende tilflde .
<P>
Medlemsstaterne er generelt tilfredse med hndteringen af nitrofenkontamineringen .
Det er blevet drftet i Den Stende Komit i dag og vil blive drftet igen p fredag .
Kun Belgien ans EU-reaktionen p dioxinkrisen for utilfredsstillende med hensyn til det EU-dkkende forbud .
Tredjelande truede ogs med forholdsregler mod al eksport fra EU , medmindre man kunne bevise , at problemet var begrnset til Belgien .
Endnu en gang m jeg sige , at der er en betydelig forskel mellem de to situationer .
<P>
Min frste vigtige beslutning , efter at jeg havde tiltrdt min post , var at hve restriktionerne mod eksport af belgisk oksekd som flge af dioxinkrisen .
De kan nok forestille Dem , at det ikke var nogen behagelig beslutning for en ny kommissr for sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse med ansvar for fdevaresikkerhed p hans frste dag i sit nye job .
Jeg traf den dog alligevel , for jeg blev rdet til at gre det , og de beviser , som blev forelagt mig , understttede en sdan beslutning .
Jeg var overbevist om , at en lettelse af restriktionerne var berettiget .
<P>
Jeg tager derfor enhver pstand om , at Kommissionen kan have behandlet to medlemsstater forskelligt , blot fordi den ene er stor , og den anden lille , meget alvorligt .
Jeg er meget flsom over for disse sprgsml , ikke mindst p grund af , hvor jeg kommer fra .
Det ville vre helt forkert , hvis nogen tror , at Kommissionens beslutninger i den sidste uge har vret baseret p andet end videnskabelige kendsgerninger og de rd , som jeg og Den Stende Komit har modtaget , og som fik os til at konkludere , at vores beslutninger var de rette .
<P>
Jeg fastholder , at min beslutning udelukkende var baseret p objektive analyser , som er fuldt og helt adskilt fra nogen overvejelser over den implicerede medlemsstats strrelse .
Det er min holdning .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , respekt for Deres konsekvente fremfrd !
Det er nogle gange en hjlp i fderale systemer , at landene s ogs ser sig ndsaget til at g konsekvent frem .
Jeg har tre sprgsml .
<P>
For det frste om ikke ogs foderstoffer skal kontrolleres jvnligt og ikke kun de fdevarer , der s at sige fremstilles af dem ?
<P>
For det andet om ikke dette isr skal glde for import fra lande , hvor der fortsat anvendes nitrofenholdige sprjtemidler , eller hvor der fortsat findes store lagre af det ?
<P>
For det tredje om De , nr De nu igen kontrollerer for nitrofen - som De har antydet her - s vil tro , at der ogs vil blive fundet nitrofenspor i andre lande og p det konventionelle omrde ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg plejer ikke at rose Kommissionen , men denne gang vil jeg rose den for grnbogen eller opflgningen af grnbogen , som De henviser til , og ligeledes for , at vi snart fr et samarbejde inden for " enforcement-sektoren " om forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Jeg vil stille tre sprgsml :
<P>
Vil nogle sektorer blive udelukket fra anvendelsen af et direktiv om retfrdig handel , fair trade directive ?
Vi ser i dag , at der , p trods af at vi har fet et direktiv om finansielle tjenester , stadig er meget tilbage at tage fat p .
<P>
Hvordan vil Europa-Parlamentet blive knyttet til ekspertgruppen ?
<P>
Hvad sker der med forslaget til forordning om salgsfremmende foranstaltninger ?
<P>
Derudover beklager jeg , at Parlamentet endnu ikke har kunnet komme med svar p grnbogen , men det beror i ganske stor udstrkning p mangler i Parlamentets struktur , hvad angr hndteringen af forbrugersprgsml .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fokusere mine bemrkninger p meddelelsen om grnbogen .
Jeg vil navnlig gerne opfordre hr . Byrne til at bekrfte over for Parlamentet , at bestemmelserne i sidste uges meddelelse fra kommissionsformand Prodi om bedre og enklere lovgivningsmssige rammer vil blive anvendt til fulde i forbindelse med udarbejdelsen af hans forslag .
<P>
Jeg ser ogs gerne navnlig , at han bekrfter , at han vil foretage en fuldstndig konsekvensanalyse af lovgivningen i forbindelse med dette vidtrkkende forslag , og at han ikke har udelukket muligheden for at opfylde de utvivlsomme krav , han har stillet om at forbedre forbrugerbeskyttelsens kvalitet med andre midler end et direktiv .
Jeg vil slutte af med at opfordre ham til at bekrfte over for Parlamentet her i aften det , han sagde til Retsudvalget den anden uge , nemlig at forordningen om salgsfremme fortsat har hans fulde sttte og er fuldt ud forenelig med de stillede forslag .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Jeg vil gerne lyknske kommissren med , at hans hjemmehold vandt i fodbold i dag .
<P>
Jeg vil gerne fortstte lidt i samme retning som den foregende taler .
Vi bifalder forslagene i grnbogen .
Men , hr. kommissr , De vil nok give mig ret i , at Deres ider bevger sig meget hurtigt p dette omrde .
I lyset af forslagene om bedre regeringsfrelse , der , som hr . Harbour nvnte , kom ud i sidste uge , vil jeg gerne stille Dem tre konkrete sprgsml .
Hvilke forbedringer har De til hensigt at foretage med hensyn til hringen af alle de involverede aktrer - forbrugere , SMV og de ministerier , som vil skulle implementere eventuelle srlige love , der flger af dette ?
Hvordan har De til hensigt at forbedre evalueringen af konsekvensanalysen , hvad angr omkostninger ?
Kan De garantere , at De vil bringe alle hringssvar p webben , sledes at de vil vre tilgngelige med henblik p hring ?
<P>
Jeg vil gerne takke Deres personale for at have forsynet mig med tidligere hringssvar .
Det m imidlertid siges , at de alle er p forskellige sprog .
Jeg kan ikke lse dem alle , og hvis der skal vre gennemsigtighed i disse sprgsml , br de vre offentligt tilgngelige p webben og p sprog , som folk kan forst .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , jeg er ikke tilfreds med Deres svar til fru Smet .
Krisen har vret i gang siden september .
Den tyske landsbrugsminister blev underrettet den 21. maj og Kommissionen den 24. maj .
Nu er der get nsten tre uger .
Vi har sammen arbejdet p forordningen om Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Det her er den frste prve for forordningen .
Hvad str der i forordningens artikel 53 ?
At hvis der konstateres en alvorlig risiko for menneskers og dyrs sundhed eller miljet , skal eller kan Kommissionen umiddelbart trffe en rkke foranstaltninger .
F.eks. standse markedsfringen af produkterne midlertidigt .
Det gr De ikke , De beroliger os , selv om der iflge oplysninger ligger 100 t hvede et eller andet sted , jeg ved ikke hvor , som er smittet .
De siger , at der kun er n kilde .
De har fet at vide , at der kun er n kilde , selv om smitten har vret i gang siden september , mens alle vi andre ved , at hangaren i Forpommern har vret i brug siden oktober .
De kan derfor ikke overbevise mig .
Jeg har helt klart det indtryk , at en stor medlemsstat favoriseres i forhold til en lille medlemsstat som min egen .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Jeg vil ikke blande mig i en diskussion om store og sm lande , men har derimod to specifikke sprgsml .
<P>
Er det rigtigt , at kommissren siger , at vi siden juni 2001 gennem inspektrerne ved , at der er fundet nitrofen ?
Hvorfor har rapid alert ikke fungeret ?
Det var det frste .
<P>
For det andet opretholdelsen af forbrugerbeskyttelsen .
Det forudstter efter min mening strke og uafhngige organisationer for forbrugerbeskyttelse .
Isr med henblik p nitrofenskandalen forudstter det endvidere ekstra foranstaltninger , isr med henblik p nye landes tiltrdelse .
Hvad vil kommissren foretage sig i forbindelse med sttte til strke og uafhngige organisationer i ansgerlandene ?
Det vil jeg gerne vide .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , p et minut br ingen forveksle holdning med banalitet .
Jeg vil vre hurtig og for det frste sprge , om De mon kunne vende tilbage til Parlamentet , nr de kender mere til tidsskalaen for det tyske kontamineringssprgsml , navnlig med hensyn til , om varslingssystemet fungerede effektivt .
Der er flere ligheder med det belgiske tilflde , end jeg mener , De giver udtryk for i dag .
<P>
Vil De for det andet , hvad angr forbrugerhring , indrmme , at De har brug for at se p pligten til ikke at praktisere illoyal handel og indsamling af alle forhndenvrende oplysninger p dette omrde svel som indfre pligten til at praktisere loyal handel , hvilket bde i Deres og mit land og nogle andre er et ret s nyt begreb ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie (PSE).">
Kommissr Byrne nvnte i forbindelse med grnbogen om forbrugerbeskyttelse , at Europa-Parlamentet endnu ikke havde taget stilling , men at det ikke var noget strre problem , og at Kommissionen for vrigt havde et tilstrkkeligt stort politisk mandat - hvis jeg har forstet det korrekt - til at fastlgge de overordnede retningslinjer for det , som skal vre forbrugerpolitikken .
<P>
Jeg vil gerne sige , inden jeg stiller mit meget enkle sprgsml , at p dette tidspunkt har Europa-Parlamentet ikke givet noget mandat overhovedet til Kommissionen til fastlggelse af sdanne retningslinjer .
Jeg har derfor flgende sprgsml : I hvilken udstrkning forestiller Kommissionen sig , at den vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning ? Skal Europa-Parlamentet stadig tage stilling , eftersom de overordnede retningslinjer og de overordnede valg tilsyneladende er blevet fastlagt , hvad enten det er om rammedirektivet som juridisk middel eller om de juridiske principper , om loyal handelspraksis , den gensidige anerkendelse eller om deregulering af de eksisterende bestemmelser ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , sdan er det .
Jeg forstr mishaget hos kollegerne fra andre lande .
Jeg synes , at det , som er sket i Tyskland - det siger jeg som tysker - er en skandale , og det er vores landmnd , der er ramt .
Minister Knast har intet gjort ud over at tale store ord .
Der m meget snart skabes fungerende informationsveje .
Det er ikke lykkedes .
Vi nskede den gang som gruppe i forbindelse med Lannoye-betnkningen , at myndighedernes anmeldelsespligt skulle komme tidligere .
Vi gik ind for 2003 , 2005 blev fastsat .
Mit sprgsml til kommissren er , hvad han mener om det nu efter denne skandale .
Br vi ikke alligevel forpligte myndighederne tidligere ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Byrne">
Som svar p det frste sprgsml fra hr . Graefe zu Baringdorf vil jeg sige , at situationen her er , at der findes planer om kontrol med restkoncentrationer p bde EU- og medlemsstatsplan .
Disse planer omfatter ogs forbudte stoffer som nitrofen .
Planerne har bevist deres effektivitet i de seneste mneder .
Tilstedevrelsen af f.eks. chloramphenicol , ja , og ogs nitrofen blev fastslet ved denne procedure .
Det er begge forbudte stoffer , som blev bragt for dagens lys ved brug af denne procedure .
Endelig glder en sdan afprvning bde importerede og indenlandsk fremstillede produkter .
En rkke medlemmer rejste dette sprgsml .
<P>
Levnedsmidler og foderstoffer skal vre sikre , uanset hvor de kommer fra .
Planerne om kontrol med restkoncentrationer fra tredjelande , som er obligatoriske i henhold til EU-lovgivningen , kontrolleres omhyggeligt for at sikre , at de ndvendige kontrolforanstaltninger eksisterer .
Det samme sprgsml glder ansgerlandene .
Vi udver samme grad af omhu her for at sikre overholdelse .
<P>
Det andet sprgsml gr p grnbogen , og om der er nogen sektorer , der vil vre udeladt .
Finanssektoren vil vre udeladt , og hele omrdet omkring fdevaresikkerhedslovgivningen vil ikke vre omfattet , fordi det har sin egen srskilte lovgivning .
Parlamentet vil blive inddraget , ikke blot vil der blive taget hensyn til Parlamentets udtalelse om det oprindelige papir , men vi afventer ogs udtalelsen om dette opflgningspapir .
S Parlamentet fr lejlighed til at udtale sig om begge papirer .
rsagen til , at vi gik videre , var - det kan jeg forsikre Dem om - ikke af manglende respekt for Parlamentet , men fordi der var en betydelig grad af pres fra Rdet og andre .
Der var ogs en opfattelse af , at det frste papir ikke var s fyldestgrende , som folk nskede .
Jeg fandt , at det var nyttigt at gre opflgningspapiret mere detaljeret for at hjlpe Parlamentet med at n frem til sine konklusioner og mske afgive en endnu mere vrdifuld udtalelse til mig , som jeg kunne tage hensyn til , nr vi skal til at udarbejde udkastet til det endelige rammedirektiv .
Det er helt klart , at Parlamentet vil komme til at spille den fulde rolle , som det plejer at gre .
<P>
Jeg blev derefter spurgt , om jeg ville tage hensyn til meddelelsen om bedre lovgivning fra kommissionsformand Prodi i sidste uge .
Det kan jeg bekrfte , at jeg vil gre , og jeg kan ogs bekrfte det , jeg sagde i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for nogle uger siden , om , at jeg var involveret i arbejdet med direktivet om salgsfremme .
Mine tjenestegrene og jeg sttter det .
Det stykke lovgivning er foreneligt med denne forordning og med vores generelle planer om illoyal handelspraksis .
<P>
Fru McCarthy er bekymret over , at vi bevger os meget hurtigt .
Det er formentlig rigtigt .
Men det er hensigten at hre interessenterne fuldt ud .
Som jeg sagde , vil der ogs vre bestemmelser om , at interessenter p alle sider skal have en rolle i gennemfrelsen af lovgivningen , nr den trder i kraft .
<P>
Hr . Staes vender tilbage til sprgsmlet om Belgien og ulige behandling .
Jeg kan kun gentage , hvad jeg sagde tidligere .
Hverken jeg eller mine tjenestegrene var motiveret af nogen overvejelser om medlemsstatens strrelse .
<P>
Til fru Oomen-Ruijten kan jeg sige , at vi i EU kun har haft kendskab til dette siden den 24. maj , selv om private laboratorier har haft kendskab til det siden januar .
Vi er ikke srlig glade over , at det tog s lang tid at underrette forbundsmyndighederne .
Som jeg sagde tidligere , bliver dette sprgsml taget op med forbundsmyndighederne .
Det er et sprgsml , der giver anledning til nogen bekymring i lande med en forbundsstruktur , hvor der undertiden mske ikke er den samme fart i kommunikationen mellem regioner eller delstater og forbundsmyndighederne .
Men jeg m fastholde , at vores forhandlingspartner p EU-plan er forbundsregeringen , og derfor kan EU-institutionerne ikke bldgres af svar fra medlemsstater med en forbundsstruktur om , at der virkelig ikke er noget , de kan gre , fordi problemet beror i deres delstater eller regioner .
Det er ikke et svar , som vi kan acceptere p EU-plan .
<P>
Hvad tredjelande angr , kan jeg kun gentage , hvad jeg sagde i mit svar til hr . Graefe zu Baringdorf .
De behandles p samme mde som medlemsstater .
<P>
Hr . Whitehead spurgte mig derefter , om jeg ville komme tilbage igen , nr jeg har flere oplysninger .
Jeg er altid glad for at komme tilbage til Parlamentet med ajourfrte oplysninger om et hvilket som helst sprgsml , og navnlig om et sprgsml s vigtigt som dette .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , spurgte han mig om indsamling af retspraksis og eksempler p loyal handelspraksis .
Folk , der er vant til et sdvaneretligt system , er ofte bekymrede over , at det , vi forsger at gre her , er at bevge os tttere hen imod et kodificeret system , som de ikke fler sig alt for trygge ved .
<P>
Jeg er kommet ind p dette sprgsml tidligere , hvor jeg har vret her , og jeg sagde ved den lejlighed , at jeg er flsom over for dette punkt , bde p grund af , hvor jeg kommer fra , og p grund af min faglige baggrund .
I vores tankemde her og i den lovgivning , der indfres , vil vi sge at sikre , at der bliver taget fuldt hensyn til de eksisterende retlige systemer i EU .
<P>
Fru Patrie stillede mig derefter sprgsml om grnbogen .
Hun kan have misforstet , hvad jeg sagde tidligere , eller jeg har mske ikke udtrykt mig srlig klart .
Nr jeg forelagde papiret p dette tidspunkt , var det ikke min hensigt at vre uhflig over for Parlamentet ved ikke at afvente dets udtalelse , men det var vigtigt for os at tilfje flere detaljer til det frste forslag og give Parlamentet en mulighed for at udarbejde en endnu bedre udtalelse om vores arbejde p dette omrde .
<P>
Endelig m jeg som svar til fru Keppelhoff-Wiechert sige , at jeg er enig i , at der er problemer i Tyskland , og at der var forsinkelser .
Et af forbundsorganerne i Tyskland havde allerede kendt til dette i nogen tid , men havde ikke orienteret forbundsmyndighederne .
Der var ikke kun tale om , at delstaterne havde kendt til det og ikke havde videreformidlet oplysningerne .
Et forbundsorgan havde disse oplysninger og havde ikke videreformidlet dem .
<P>
Der er et andet sprgsml , som giver mig anledning til en mindre bekymring , eller mske er det en alvorlig bekymring .
Private laboratorier har meget ofte oplysninger om fdevaresikkerhedssprgsml .
Som flge af fortrolighedsklausuler videregiver de ikke disse oplysninger til de relevante myndigheder .
Vi har i nogen grad lst dette problem med den fdevarelovgivning , vi vedtog her for nogle mneder siden , men desvrre trder kravet og den retlige forpligtelse om , at private laboratorier skal afgive relevante oplysninger til de offentlige myndigheder , ikke i kraft fr i 2005 .
Det er et problem .
Det er noget , som medlemsstaterne br gre noget ved , navnlig de medlemsstater , der har en forbundsstruktur , for at sikre , at oplysninger , som er tilgngelige for private laboratorier , bliver gjort tilgngelige for dem , der trffer beslutninger inden for sundhedsomrdet .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Vi er allerede 20 minutter forsinkede , hr . Staes , s jeg vil ikke give ordet til flere .
Emnet vil ikke g sin vej .
Nogle gange er kommissrer meget ferme til at sikre sig , at de ikke falder i flder .
Og andre gange falder de i flder .
Men jeg er sikker p , at De af alle folk vil finde mder , hvorp vi kan bevare dette emne p dagsordenen p en eller anden mde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0252 / 2002 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Paulo Casaca ( H-0401 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Karteldannelse mellem sukkerraffinaderier i EU fremprovokeret af Kommissionens politik
<P>
I henhold til EF-traktatens artikel 81 , stk . 1 , er karteldannelse i EU forbudt , isr nr formlet er at begrnse eller fordreje konkurrencen inden for fllesmarkedet .
Som anfrt i punkt 91 i Revisionsrettens srberetning nr . 20 / 2000 findes der imidlertid ikke et egentligt " flles marked " for sukker og ingen konkurrence mellem de forskellige sukkerraffinaderier .
Den internationale handel - eller mangel p samme - med sukker og rsukker samt sukkerpriserne p det europiske marked bekrfter fuldt ud Revisionsrettens mistanke om karteldannelse i denne sektor , som skyldes EU-institutionernes politik .
Kommissionens forbud mod eksport af sukker til EU fra raffinaderier , som ikke har indget aftale med det europiske kartel , styrker i betydelig grad dette kartels magt .
<P>
Hvorfor har Kommissionens ansvarlige tjenestegrene p konkurrenceomrdet ikke indledt en undersgelse - svel internt i Kommissionen som eksternt - af den benlyse opdeling af markeder , prisfaststtelse og dumping i ikke-kontrollerede omrder , som det europiske sukkerkartel har praktiseret ?
Finder Kommissionen ikke , at dens manglende indgriben er i klar modstrid med traktaten ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Monti">
Hr. formand , i modstning til det rede medlems kritik af Kommissionen er Kommissionen overbevist om , at den til fulde har udvet sine befjelser inden for sukkersektoren , som har vret genstand for forskellige sagsanlg p konkurrenceomrdet .
I den forbindelse vil Kommissionen gerne minde om , at den i lbet af nsten 30 r har anlagt en rkke sager p dette omrde og har sanktioneret svel europiske karteller som internationale aftaler eller misbrug af dominerende stilling .
Disse beslutninger er alle blevet underkastet Revisionsrettens kontrol , og den bekrftede i hj grad deres berettigelse .
<P>
I 2001 blev der efter en klage indledt en ny undersgelse , som dog ikke gjorde det muligt at fre bevis for de forhold , der var blevet klaget over .
<P>
Sukkersektoren har desuden vret genstand for specifikke undersgelser i forbindelse med forordningen om kontrol med virksomhedssammenslutninger .
Som det rede medlem ved , foreslog Kommissionen i vrigt for over et r siden en forelbig reform af den flles markedsordning for sukkersektoren .
Denne reform tog navnlig sigte p at gre sektoren mere ben for konkurrence .
Men Europa-Parlamentet og Rdet forkastede Kommissionens forslag med et bredt flertal .
Kommissionen afholdt dog licitation over gennemfrelsen af en ekstern undersgelse om konkurrencesituationen i sukkersektoren og konsekvenserne af den flles markedsordning p omrdet .
Resultaterne af denne undersgelse burde vre kendt i begyndelsen af 2003 .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , det er virkelig med forblffelse , at jeg her hrer Kommissionen sige , at der ikke er nogen karteldannelse p sukkermarkedet .
Hr. kommissr , det er ingen grund til undersgelser , sonderinger eller inspektioner .
Jeg foreslr , at De blot tager telefonen og prsenterer Dem som ejer af et supermarked i Deres hjemland , der ringer til en anden medlemsstat , til Frankrig , Tyskland eller Storbritannien , for at kbe sukker .
Gr dt og se , hvilket svar De fr .
Svaret bliver , at der ikke er noget sukker , fordi markedet er helt kontrolleret af karteller , hvilket er sket med Kommissionens velsignelse , og den ptager sig ogs at forsvare kartellet , nr det mder modstand som f.eks. i Den Autonome Region Azcorerne .
Det er kendsgerningerne .
Ingen af Deres begrundelser fandt vej til Revisionsrettens beretning , da den sagde det samme , men hvor Kommissionen derimod bare hvdede , at disse forhold skyldes sektorens srlige natur .
<SPEAKER ID=224 NAME="Monti">
Hr. formand , tillad mig at gre opmrksom p de gentagne gange , hvor Kommissionen har grebet ind i sukkersektoren .
Uden at ville strbe efter det fuldstndige vil jeg gerne gre opmrksom p , at Kommissionen siden starten af 1970 ' erne har vedtaget en beslutning , der fordmmer ikke mindre end 16 selskaber for overtrdelse af traktatens artikel 81 .
I 1988 fordmte Kommissionen selskabet British Sugar for misbrug af selskabets dominerende stilling , og i 1997 fordmte Kommissionen ligeledes selskabet Irish Sugar for misbrug af dets dominerende stilling .
I 1998 fordmte Kommissionen et priskartel p det britiske marked for industrisukker , der havde eksisteret i nsten fire r .
I 2001 modtog Kommissionen en klage over afvisning af kollektivt salg fra sukkerproducenter , der var etableret i et medlemsland .
Undersgelsen , som jeg lige har nvnt , gjorde det dog ikke muligt at bevise denne samlede afvisning .
Alle parterne er blevet informeret om sagens afslutning , og klageren har trukket sin klage tilbage .
<P>
Her til sidst vil jeg ogs minde om , at Kommissionen inden for rammerne af kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser har givet disse problemer strre opmrksomhed .
Det er fra Kommissionens synspunkt beklageligt , at Europa-Parlamentet og Rdet - som jeg har gjort opmrksom p - har forkastet en stor del af de forslag , der blev stillet for mere end et r siden af Kommissionen , som er forslag , som specifikt havde til forml at indfre strre konkurrence p dette marked .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Roy Perry ( H-0387 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udvidelse af kabel- og satellitdirektivet fra 1993
<P>
For at kunne modtage tv-kanaler via satellit uden for sit oprindelsesland er man ndt til at skaffe sig enten en ulovlig decoder eller et piratkort .
Er Kommissionen enig i , at kabel- og satellitdirektivet 93 / 83 / EF
<SPEAKER ID=226 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen er af den opfattelse , at borgerne inden for det indre marked br vre i stand til at modtage tv-tjenester fra andre medlemsstater .
Det er derfor langtfra tilfredsstillende , at borgere stder p vanskeligheder med at f adgang til programmer , der transmitteres fra andre medlemsstater via satellit .
<P>
Visse regler vedrrende copyright og rettigheder med relation til copyright , der navnlig finder anvendelse p grnseoverskridende satellittransmission , er allerede fastsat i direktiv 93 / 83 for at forhindre visse vanskeligheder .
Ikke desto mindre blev Kommissionen , da den udarbejdede rapporter om anvendelsen af dette direktiv , informeret om de eksisterende problemer , og den har fremhvet dem i et dokument , der vil blive forelagt Parlamentet inden sommerferien .
<P>
I den sammenhng vil Kommissionen informere det medlem , der har stillet dette sprgsml , om , at den for nrvrende ser p de forskellige aspekter af dette sprgsml .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg havde hbet p at vre i stand til at lyknske kommissr Bolkestein med et normalt oprigtigt svar , men jeg lyttede til det svar , og jeg undrer mig over det , jeg hrte .
" Kommissionen er ved at gennemg det .
" Jeg sprger Kommissionen , om den vil gre noget ved det .
Vi har en situation , hvor vi tror p det indre marked , hvor borgerne nu i stadig strre antal bevger sig rundt p kontinentet .
De vil gerne vre i stand til at se fransk tv i Tyskland , og de vil gerne vre i stand til at se britisk tv , hvis de tager til Spanien for at tilbringe deres otium .
<P>
Realiteten er den , at det indre marked ikke fungerer .
Jeg s gerne blot en antydning af en mere positiv udtalelse fra kommissren om , at han ikke kun vil gennemg problemet , men at han rent faktisk vil gre noget ved det og stille et positivt forslag til Parlamentet .
<SPEAKER ID=228 NAME="Bolkestein">
Jeg er enig med hr . Perry i , at situationen for nrvrende er meget utilfredsstillende .
Det indre marked eksisterer ikke , hvad transmissionen af tv-programmer angr .
Problemet er , at Kommissionens muligheder er begrnsede p dette omrde .
Den srgelige kendsgerning er den , at det direktiv , jeg nvnte tidligere , som blev vedtaget i 1993 , ikke giver Kommissionen et tilstrkkeligt retsgrundlag til at indlede overtrdelsesprocedurer , hvilket Kommissionen kunne have gjort , hvis den retlige situation havde vret en anden .
<P>
Derfor har Kommissionen ikke mulighed for at indlede de overtrdelsesprocedurer , som jeg er sikker p , at hr . Perry ville have fundet nskelige .
S alt , hvad Kommissionen kan gre , er at gennemfre undersgelsen , som er ved at vre frdig , og som vil blive forelagt for Parlamentet , s snart den er frdig - inden sommerferien - sledes at Parlamentet kan drage sine egne konklusioner .
<P>
Hr . Perry har fuldstndig ret , nr han udtrykker sin alvorlige utilfredshed med situationen .
Kommissionen mangler ethvert retsgrundlag til at indlede de overtrdelsesprocedurer , som parlamentsmedlemmerne mtte nske .
Det er en utilfredsstillende situation , og Kommissionen er ved at se p problemet .
Dens analyse vil blive forelagt for Parlamentet snarest muligt .
Det er alt , hvad jeg kan sige p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr . Bolkestein finder det helt klart vanskeligt at f dette til at stemme overens med hans egne principper for det indre marked , og p det punkt sympatiserer jeg med ham .
Direktiv 93 / 83 er helt klart utilfredsstillende .
Derfor m Kommissionen da kunne g tilbage til Rom-traktaten og grundlaget for hele Fllesskabet .
Som jeg forstr det , er det Kommissionens rolle at sikre , at Fllesskabet fungerer som et fllesskab og i overensstemmelse med dets grundlggende traktater .
Den br derfor arbejde sig frem mod det indre marked ved at fremstte et nyt direktiv , som rent faktisk gennemfrer det indre marked for tv uden grnser .
<SPEAKER ID=230 NAME="Bolkestein">
Hr . Purvis ' argumentation er helt forstelig og logisk .
P den anden side udsendte Kommissionen et dokument om bedre lovgivning i sidste uge .
Som hr . Purvis vil vide , foreskriver dokumentet en vis grad af hring , navnlig hring af Parlamentet .
Hring foregr bedst , hvis den er baseret p et papir , der analyserer det problem , man str over for , og det er netop det , Kommissionen er ved at gre .
<P>
Jeg nsker ikke at modsige de nsker , som hr . Purvis eller andre medlemmer af Parlamentet mtte have om et mere tilfredsstillende retsgrundlag .
Ja , mske vil det vre ndvendigt at n frem til den samme konklusion som hr . Purvis , men den konklusion br vre baseret p en seris analyse , og mit personale og jeg er midt i den proces .
Jeg gentager , at vi hber at forelgge analysen for Parlamentet inden sommerferien .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Thors (ELDR).">
Vi er hr . Perry taknemmelig for hans sprgsml , for Parlamentet har i talrige betnkninger anmodet om en revision og om , at Kommissionen ville gre noget ved dette .
Vi havde en betnkning om digitalt tv , hvor det samme sprgsml blev rejst .
Jeg kan ikke sige , hvis navn denne betnkning bar , det er jeg alt for beskeden til .
S der var et antal betnkninger , hvor vi ogs anmodede om alt det .
Det er ironisk , at vi har et direktiv med titlen fjernsyn uden grnser , samtidig med at ophavsretten og reglerne om opkrvningsselskaber forhindrer os i at gre noget .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren om denne revision og den undersgelse , som han skal gennemfre . Vil De ogs se p forskellene mellem , hvordan kabel- og satellit-tv opererer , som ogs er nvnt i direktivet og ogs er utilfredsstillende ?
Vil De i Deres rapport se p den rolle , som de selskaber , der opkrver copyright , spiller p dette omrde , og som ogs forhindrer det indre marked i at fungere ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Bolkestein">
M jeg bemrke , at fru Thors bestemt ikke er for beskeden til at nvne titlen p noget direktiv , som hun nsker at henvise til .
Hvad hendes sprgsml angr , kan jeg forsikre hende om , at det dokument , som mine tjenestegrene og jeg er ved at udarbejde , vil komme ind p alle aspekter , som er relevante for problemet , som i dette tilflde er manglen p et indre marked for tv .
Fru Thors har ganske ret , nr hun siger , at mens direktivet hedder tlvision sans frontires - fjernsyn uden grnser - leverer det det ikke . Som jeg allerede har sagt til hr .
Perry og hr . Purvis , er det en hjst utilfredsstillende situation .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af John Joseph McCartin ( H-0395 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Vkstfremmende hormoner i kvg
<P>
Kan Kommissionen p baggrund af dens seneste erklring ( IP / 02 / 604 ) og presseomtale om samme ( " nye beviser p sundhedsrisici for mennesker fra vkstfremmende hormoner i kvg " ) mere specifikt gre rede for , hvad disse nye beviser gr ud p og nrmere uddybe , hvilke former for sundhedsrisici der eventuelt kunne opst , og er Kommissionen enig i , at de oplysninger den giver offentligheden , af hensyn til gennemskuelighed og trovrdighed br vre mere specifikke ?
Vil det ogs vre rigtigt at erklre , at Kommissionen ikke har fundet noget afgrende bevis p en specifik risiko for den menneskelige sundhed som flge af anvendelsen af sdanne hormoner ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Byrne">
EU ' s Videnskabelige Komit for Veterinrforanstaltninger med henblik p Folkesundheden er blevet bedt om at revidere sine tidligere udtalelser fra april 1999 og maj 2000 i lyset af eventuelle nye oplysninger , herunder resultaterne af de undersgelser , der var indledt af Kommissionen .
I sin udtalelse af 10. april 2002 bekrftede komiten den risiko ved vkstfremmende hormoner for forbrugerne , som den havde peget p i sine tidligere udtalelser .
Navnlig havde komiten i sin udtalelse fra 1999 konkluderet , at der for 17-stradiol var en betydelig rkke beviser for , at det mtte anses for et komplet krftfremkaldende stof , og at det har bde tumorfremkaldende og -fremmende virkninger .
Der kunne ikke faststtes nogen sikker trskel for nogen af de seks hormoner , der blev evalueret , og brn fr pubertetsalderen er den gruppe , der giver anledning til strst bekymring p grund af deres ekstremt lave niveau af endogen hormonproduktion .
<P>
Det blev ogs konkluderet i 1999 , at de negative virkninger omfattede udviklingsrelaterede , neurobiologiske , genotoksiske og krftfremkaldende effekter .
Nr de sagde , at " ingen ndringer til disse udtalelser er berettigede " , bekrftede forskerne validiteten i de tidligere udtalelser .
Nye beviser blev indrapporteret om lejring af 17-stradiolestere og deres ophobning i spiselige animalske fedststoffer .
<P>
Dette bevis br overvejes i forbindelse med enhver eksponeringsvurdering svel som flgerne af de nyligt anerkendte mere komplekse metabolismer for syntetiske hormoner som trenbolon , zeronol og melengestrolacetater .
Disse restnringsstoffers eventuelle negative virkninger p folkesundheden krver en yderligere vurdering .
<P>
Endelig blev der bemrket nylige beviser vedrrende eventuelle negative virkninger p miljet .
Kommissionen finder , at dens tilgang til forbrugerbeskyttelse p dette omrde er fuldt ud begrundet af forskningen .
Kommissionen er enig i det rede medlems synspunkt vedrrende betydningen af gennemskuelighed og trovrdighed , og derfor er komitens udtalelser jeblikkelig blevet offentliggjort p Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelses websted sammen med andre relevante oplysninger om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Jeg stillede dette sprgsml ikke af hensyn til sundheds- og handelssprgsml , men af hensyn til Europa-Kommissionens trovrdighed .
Jeg var her i Parlamentet , da forbuddet oprindeligt blev indfrt , og jeg stemte for en mindretalsbetnkning , der blev fremsat af professor Tom Raftery , som var en ekspert i alle disse sprgsml .
Han troede fuldt og fast p , at motivationen bag forslaget om at forbyde disse produkter var politisk .
Som et tysk medlem af Parlamentet fortalte mig : " Professor Raftery har ret , men der er en blge af hysteri i Tyskland , s jeg m stemme imod ham " .
Jeg mener ikke , at en blge af hysteri er tilstrkkelig grund til lovgivning fra Europa-Kommissionen .
<P>
Det er min forstelse , at Kommissionens holdning ikke er bakket op af de bedste videnskabelige beviser fra FN , USA , Canada , New Zealand eller Australien .
Disse folk er ikke kendt for at udstte deres egne borgeres sundhed for risiko , og ogs de baserer deres politik p , hvad de anser for sund videnskabelig rdgivning .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den er enig med mig i , at det i det nuvrende klima , hvor Europa-Kommissionen bliver bragt i en situation , hvor den skal forbyde s mange produkter og processer - ja , endog forskning selv i nogle tilflde - er yderst vigtigt , at det , vi gr , ses som vrende solidt baseret og plideligt .
At gre noget som helst andet vil underminere Europa-Kommissionens trovrdighed p lngere sigt .
Jeg mener , at det er , hvad vi gr i dette tilflde .
<SPEAKER ID=236 NAME="Byrne">
Jeg er fuldt ud enig i det rede medlems vurdering af situationen i den forstand , at jeg mener , at det er absolut vsentligt , at Kommissionen og Parlamentet og EU-institutionerne bevarer deres trovrdighed i alle henseender , men navnlig i denne henseende .
Det er jeg fuldt ud enig i .
<P>
Jeg m imidlertid med risiko for at gentage mig selv sige , at den relevante videnskabelige komit nu har set p dette ved tre forskellige lejligheder .
De har leveret deres udtalelser ved disse lejligheder , senest inden for de sidste par mneder , hvor de tog hensyn til de tidligere udtalelser , men ogs til al den relevante ajourfrte videnskabelige viden , der findes om dette srlige sprgsml .
<P>
De er kommet til den konklusion , som jeg har fremlagt for Dem .
Jeg m sige , at nr jeg beskftiger mig med risikostyring , er jeg ndt til at flge de rd , jeg fr af eksperter i risikovurdering , og jeg er ndt til at flge de rd , jeg fr fra forskningen .
Hvis jeg ikke gr det , eller hvis nogen af os ikke gr det , s er vi efter min mening fortabt .
Vi er ude p herrens mark .
Derfor er det vigtigt , at vi flger de rd , vi har fet , nje .
Og jeg m gentage , at dette er rd , som vi har fet , og derfor har vi fulgt dem nje i denne sag .
<P>
M jeg lige komme med endnu en bemrkning , mens jeg str op : Vi er for nrvrende ved at fremstte lovgivning om dette sprgsml , som er imdekommelse af WTO ' s udtalelse for nogle r siden , hvor en srlig brist blev fundet i vores holdning af WTO .
Det omhandlede kun t sprgsml , og det var i alt vsentligt et proceduremssigt sprgsml .
Det sprgsml er nu blevet hndteret ved den ndring af lovgivningen , som er forelagt Parlamentet , og den vil uden tvivl blive drftet af Dem , hr . McCartin , ja , og af andre medlemmer , nr dette stykke lovgivning bliver forelagt Parlamentet ved andenbehandling .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , lige fr var vi uenige med hinanden , fordi jeg mente , at De ikke svarede p mine sprgsml .
Denne gang sttter jeg Dem fuldt ud og vil gerne sige til hr . McCartin , som normalt er en elskvrdig mand , som jeg arbejder godt sammen med , at Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde her .
Som flge af striden i Verdenshandelsorganisationen har Kommissionen givet forskere til opgave at foretage ordentlige undersgelser .
Der er blevet afleveret 27 undersgelser , og det str nu videnskabeligt fast , at 17-beta-stradiol mutagen er gentoksisk og krftfremkaldende .
Det er et argument i vores strid i Verdenshandelsorganisationen .
Jeg vil gerne anmode hr . McCartin om ikke at s tvivl , heller ikke hos landmndene .
Det str klart , at de seks hormoner , som anvendes i USA , ikke er s sunde , som man pstr , og de rent faktisk er skadelige for sundheden .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han mener , at han har tilstrkkelige argumenter til endelig at kunne bilgge striden i Verdenshandelsorganisationen til Unionens fordel p grundlag af de videnskabelige oplysninger ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Byrne">
Jeg takker hr .
Staes for hans sttte med hensyn til dette sprgsml , og jeg takker ham ogs for hans beskrivelse af hr . McCartin som en venlig mand - en opfattelse , som jeg som hans landsmand fuldt kan g ind for .
<P>
Der er ikke meget , jeg kan tilfje til dette andet end at sige , at hensigten med den lovgivning , som vi for nrvrende arbejder med , er at bringe os i overensstemmelse med WTO-afgrelsen .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Uden at jeg vil stille betingelser for Deres sprgsml , vil jeg minde Dem om , at vi er i gang med sprgetiden , at det er p sin plads at argumentere , men at det ikke er tidspunktet til at komme med erklringer .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville bare sige , at vi allerede er kommet til sprgsml 2 , og det br meddeles , for ellers ved kollegerne i Parlamentet ikke , at vi allerede er kommet lngere .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
For jeblikket fungerer teknologien ikke . Det str p vores sm skrme , men ikke p den store .
Jeg erklrer mig ude af stand til at lse problemet .
De medlemmer , der opholder sig p deres kontor , m tage hjde for den slags hndelser .
Vi vil udnvne Dem som medlemmernes ombudsmand .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Francisca Sauquillo Prez del Arco ( H-0403 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Retssagen mod ledere af den demokratisk valgte opposition i kvatorialguinea
<P>
Den 23. maj 2002 indledes der i kvatorialguinea , uden at minimuskravene til en proces i en retsstat er opfyldt , en retssag mod en rkke ledere af den demokratisk valgte opposition , herunder Plcido Mic , som er leder af Convergencia para la Democracia Social ( CPDS ) ; en af de anklagedes advokater er sat i husarrest .
<P>
Denne retssag viser endnu en gang det kvatorialguineanske styres manglende vilje til at opfylde sine lfter til det internationale samfund , herunder EU , om at indlede overgangen til demokrati .
<P>
Har Kommissionen under henvisning til Lom-konventionens artikel 5 og Cotonou-aftalens artikel 9 truffet nogen foranstaltninger mod det vedholdende udemokratiske styre i kvatorialguinea ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Byrne">
Kommissionen og medlemsstaterne p stedet har nje overvget de nylige retssager i kvatorialguinea og er dybt bekymrede over de proceduremssige uregelmssigheder , de har observeret .
EU har opfordret de relevante guineanske myndigheder til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at f dommene prvet p ny for at sikre , at de anklagedes grundlggende rettigheder respekteres .
<P>
Hvad samarbejde angr , undertegnede Kommissionen i juli 2000 efter en suspensionsperiode fra 1992 til 1997 det nationale vejledende program i henhold til den 8 . EUF .
Det eneste projekt , der hidtil er blevet godkendt , sigter p at sttte demokrati , menneskerettigheder og god regeringsfrelse .
Det er imidlertid endnu ikke indledt .
Det 8 . EUF-program fastslr konkret , at frigrelsen af andre midler til vand og sanitre forhold vil vre afhngig af en positiv evaluering af menneskerettighedssituationen i landet .
Kommissionen kan derfor trffe foranstaltninger uden at mtte ty til artikel 9 i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , mange tak for det svar , kommissren har givet mig , hvoraf det fremgr , at der faktisk har vret tale om uregelmssigheder .
Jeg synes , at der har vret tale om mere end uregelmssigheder . Retssagen har vret en farce , og jeg synes , at den skal erklres ugyldig .
Som kommissren takket vre medierne og de internationale observatrer udmrket ved , s var vidnerne blevet tortureret den foregende dag , og retssagen blev afsluttet med fngselsdomme p 20 r til lederne af den demokratiske opposition .
Hermed har den kvatorialguineanske regering vist , at den ikke overholder mindstekravene for demokrati og god regeringsfrelse .
<P>
I gr kom EU ' s rdsformandskab med en god erklring , hvori der gives udtryk for bekymring , men jeg synes ikke , at dette er tilstrkkeligt , og at der br trffes konkrete foranstaltninger .
Det er utilstedeligt , at landets prsident stadig kan rejse rundt i Europa .
Derfor vil jeg gerne bede om , at kommissren fortller mig , hvilke konkrete aktioner Kommissionen forudser ud over dem , han allerede har forklaret mig .
<SPEAKER ID=245 NAME="Byrne">
Jeg bemrker mig , hvad det rede medlem har sagt i sit tillgssprgsml .
Jeg er navnlig bevidst om , at min kollega , hr . Nielson , som er ledende kommissr i dette anliggende , vil tage fuldt ud hensyn til det sprgsml , hun har rejst .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , da hr . Obiang , kvatorialguineas prsident , for to r siden var i Bruxelles og mdtes med kommissionsformand Prodi , ptog han sig over for ham nogle lfter om demokratisering og respekt for menneskerettighederne , som klart og tydeligt er blevet misligholdt med denne retssag - for nu at kalde den noget - som netop har fundet sted .
<P>
P den anden side er det ogs sandt , at EU for blot nogle mneder siden i FN ' s Menneskerettighedskommission stemte for en resolution ud fra den betragtning , at det kvatorialguineanske styre havde taget skridt hen imod demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Jeg synes , at det , der er sket , tydeligt viser , at hr . Obiangs lfter over for hr .
Prodi er blevet misligholdt .
Og sprgsmlet er flgende : Vil hr .
Prodi - som kommissionsformand - henvende sig til hr . Obiang - som kvatorialguineas prsident - og afkrve ham en forklaring om graden af opfyldelsen af nvnte lfter i lyset af denne retssag - jeg gentager , for nu at kalde den noget - der har fundet sted ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Byrne">
Jeg ved , at der er blevet taget kontakt til den pgldende regering .
Synspunkter er blevet udtrykt og meninger meddelt til dem , sledes at regeringen dr ikke kan vre i tvivl om EU ' s holdning til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Inden vi gr videre til det nste sprgsml og i forlngelse af hr . Rbigs bekymring , vil jeg gerne sige hjt , at de pgldende sprgsml ikke str p skrmen , fordi systemet er get i stykker .
De medlemmer , der for jeblikket er p deres kontor og gerne vil flge denne forhandling , m tage det til efterretning og komme ned i salen .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Jorge Salvador Hernndez Mollar ( H-0404 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ulovlig indvandring i EU fra Marokko
<P>
I associeringsaftalen med Marokko fastsls det , at den ndvendige dialog med henblik p at behandle sprgsmlet om " ulovlig indvandring og betingelserne for tilbagevenden " samt " indskrnkning af migrationspresset " br prioriteres meget hjt .
Af handlingsplanen om asyl og migration for Marokko fremgr det , at det faktum , at der ikke krves indrejsevisum af personer , der bruger Marokko som transitland , fremmer den ulovlige indvandring i EU og vanskeliggr tilbagetagelse p grund af manglende beviser .
Den 18. september 2000 gav Rdet ( almindelige anliggender ) Kommissionen mandat til at fre forhandlinger om en generel tilbagetagelsesaftale mellem EU og Marokko .
<P>
Kommissionen bedes besvare flgende sprgsml : Hvilke initiativer er der truffet med henblik p at indlede en dialog inden for associeringsaftalens rammer ?
Anser Kommissionen det for realistisk at bruge det finansielle samarbejde til fordel for Marokko som pressionsmiddel for at sikre overholdelse af aftalens afsnit VI ?
Agter den inden for den nrmeste fremtid at lgge pres p Marokko for at f landet til at indfre visumkrav for statsborgere fra tredjelande og dermed bremse den illegale indvandring i EU ?
Kan den gre nrmere rede for , hvor langt man er net i forhandlingerne om ovennvnte tilbagetagelsesaftale ?
Og kan den sikre , at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet regelmssigt bliver / vil blive informeret om udviklingen i disse forhandlinger ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=250 NAME="Kinnock, Neil">
Som De kan se , er vi nu i det 55. minut af denne sprgetid net til sprgsml 5 , og det rede medlem har stillet fem forskellige sprgsml i sit sprgsml .
Jeg vil svare p dem alle .
<P>
Hvad sprgsml 1 angr , har parterne inden for rammerne af aftalen nedsat en arbejdsgruppe om migration og sociale anliggender .
Den har holdt to mder indtil nu , og der er blevet drftet migrationssprgsml i tre kategorier : sociokonomisk udvikling , sttte til lovlig migration og bekmpelse af ulovlig migration .
Der forventes at blive holdt en rkke uformelle temamder om srlige sprgsml i disse kategorier i r og til nste r .
Derudover er der blevet indledt en dialog , der skal forberede de Meda-finansierede projekter i forbindelse med migration .
<P>
Hvad sprgsml 2 angr , overvger Kommissionen lbende gennemfrelsen af projekter og programmer , der skal sikre opfyldelsen af de nvnte ml .
Dialogen om migration gr gode fremskridt , og der er ikke noget , der tyder p , at samarbejdet ikke fortsat vil gre fremskridt i fremtiden .
Kommissionen vil naturligvis tage hjde for den tilfredsstillende gennemfrelse af associeringsaftalen , nr den trffer afgrelse om tildeling af fremtidige midler .
<P>
Hvad sprgsml 3 angr , er indfrelsen af visumkrav for statsborgere fra tredjelande en foranstaltning , som de marokkanske myndigheder er ndt til at overveje .
Vi kan drfte dette i dialogen inden for rammerne af associeringsaftalen .
Sfremt et visumsystem skulle hjlpe med til at bremse strmmen af illegale indvandrere via Marokkos sydlige og stlige grnser , kunne Kommissionen se positivt p at sttte marokkanske initiativer til at indfre sdanne ordninger .
<P>
Hvad sprgsml 4 angr , godkendte Rdet i september 2000 forhandlingsmandater for en fllesskabstilbagetagelsesaftale med Marokko .
Efter adskillige mder p hjt plan sidste r gik marokkanerne endelig med til at indlede en uformel dialog om tilbagetagelse .
Kommissionen har foreslet , at der blev indledt formelle forhandlinger inden udgangen af nste mned .
<P>
Endelig hvad sprgsml 5 angr , er det sdan , at Kommissionen , nr som helst den mtte f bemyndigelse eller mandat fra Rdet til at forhandle en fllesskabstilbagetagelsesaftale med et tredjeland , gennemfrer forhandlingerne i overensstemmelse med de relevante mandater og i fuld overholdelse af de procedurer , der er fastsat i traktatens artikel 300 .
Deri faststtes det , at Parlamentet skal holdes grundigt informeret , og at det skal hres om de endelige forhandlingsresultater .
Kommissionen er naturligvis desuden klart rede til at informere de relevante parlamentsudvalg , nr som helst den mtte blive opfordret til at gre det .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres svar , men hr nu her , i de sidste fem r har 4.000 indvandrere fra Marokko og landene syd for Sahara mistet livet i Gibraltarstrdets vande eller ved De Kanariske ers kyster , og desvrre er de hundredvis af mindrerige marokkanere , som krydser grnserne til de spanske byer Ceuta og Melilla , ved at f modtagelsescentrene til at bryde sammen , ligesom der sker alvorlige overgreb p centrenes ansatte .
<P>
Jeg synes , hr. kommissr , at Marokko skal ptage sig sit ansvar , og disse kendsgerninger viser , at det ikke gr sin pligt , som det burde .
Derfor sprger jeg Dem igen , hr. kommissr , synes De ikke p grund af situationens alvor , at den nuvrende finansielle ramme for bistanden til Marokko burde gres betinget af , at det opfylder sine forpligtelser med hensyn til indvandring og kontrol af grnserne til EU ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig for at ppege , at konsekvenserne af bestrbelserne p at n det europiske kontinent ofte er forfrdeligt tragiske og medfre store antal af forulykkede og dde .
Presset p systemet i Spanien og andre lande er umiddelbart indlysende .
Der er imidlertid et dilemma i at sge at gre brug af en finansiel ramme til at bevge de marokkanske myndigheder mere i retning af det , det rede medlem gerne vil have .
Jeg er sikker p , at han er bevidst om det dilemma og klar over , at enhver risiko eller trussel for den finansielle sttte kunne svkke systemet yderligere , og det ville blot forvrre det problem , vi beskftiger os med .
<P>
Jeg kan berolige ham med , at Kommissionen arbejder aktivt p at sge at sikre , at der bliver sat og opretholdt de bedste standarder , og at den vil gre alt , hvad den kan med henblik herp .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , i forlngelse af den associeringsaftale , der er ved at blive forhandlet med Marokko , er det nu , at dette sprgsml virkelig begynder at blive vigtigt , og det er nu , de landbrugsindrmmelser , der vil komme i denne forbindelse , skal drftes .
<P>
De europiske landmnd er meget bekymrede over det forhandlingsoplg , som Europa-Kommissionen foreslr , eller som i det mindste er blevet offentliggjort i pressen .
Det ser ud til , at Kommissionen foretrkker at forhandle med eksporten af korn , mlk , kd og olieplanter til gengld for en forgelse p 5 % om mneden , men den lytter til marokkanske krav om at n op p 217.000 t for tomatkvoten , hvilket de europiske landmnd , isr dem , der producerer frugt og grntsager , er virkelig bekymrede over .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om det er rigtigt , hvad der hres om dette sprgsml i nyhederne i pressen , eller om det er Kommissionens tanke , at denne bevisbyrde fordeles ligeligt mellem alle de europiske lande , og at det ikke altid er landbrugssektoren , der skal betale regningen for den associeringsaftale , der er ved at blive forhandlet med Marokko .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Jeg har p fornemmelsen , fru medlem , at vi taler om ulovlig indvandring .
Jeg vil ikke blande mig .
Kommissren er naturligvis i sin ret til at besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=255 NAME="Kinnock, Neil">
Som De ppeger , hr. formand , er det sprgsml , som det rede medlem har rejst , ikke det sprgsml , der blev stillet .
Jeg kan imidlertid forsikre hende om , at der ikke findes nogen omrder , hvor Kommissionen vil handle uansvarligt .
Vi strber efter at sikre , at der er en effektiv byrdedeling , men jeg er opmrksom p , at vi bestandigt rdgives af dem , som er eksperter inden for omrdet , om , at en mere liberal holdning til kb af varer fra tredjeverdenslande vil gre mere for at stimulere verdenshandlen og overvinde fattigdommen , og sledes dmme op for indvandringen , end muligvis nogen anden foranstaltning .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , sprgsmlet drejede sig faktisk om ulovlig indvandring , men i denne forbindelse vil jeg gerne sprge kommissren , om han forstr , at indvandringen er bagsiden af udviklingsmedaljen , og om han forstr , at vi taler om mange ulovlige indvandrere , som kommer fra Marokko og hele Nordafrika .
Hvordan kan vi have den selvmodsigelse , at netop Meda-programmet bliver reduceret i perioden 2000-2003 , og at nedskringen i budgetforslaget for 2003 er virkelig drastisk , mindre end 470 % i reelle priser ?
Er De ikke enig i , at det er en selvmodsigelse , at vi for at bekmpe denne ulovlige indvandring skal gennemfre udviklingsprogrammer p den anden side af Middelhavet ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Kinnock, Neil">
Det rede medlem har ret i at nvne , at sporen til migration - ja , og ogs lovlig migration - hyppigt er fattigdom og en flelse af hblshed med hensyn til fremtiden , hvilket gr folk desperate nok til at rykke sig op med rode og sge at flytte til lande , som de ikke har noget til flles med , hverken hvad angr sprog eller sdvaner .
Det er rigtigt at sige , at udviklingspolitikker til dels br vre gearet til at forsge at bekmpe fattigdom og give folk et brugbart og fornuftigt alternativ til at flytte sig selv og deres familier til andre dele af verden .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , nr Fllesskabet tildeler midler til at forsge at bekmpe fattigdom og levere grundlaget for bredygtig udvikling , at disse midler bliver brugt fuldt ud og effektivt .
Efter nrmere undersgelse vil det , det rede medlem ser , ikke vre smlighed og fedtethed i den holdning , der indtages til Meda-programmet .
Tvrtimod har holdningen til finansiering af Meda-programmet meget mere at gre med et nske om at sikre effektiv valuta for pengene med ordentlige og generse virkninger for de folk , som br vre modtagere af sdan udviklingssttte frem for blot at have nogle tal i et budget , der kan se imponerende ud , men som har mindre imponerende flger .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Christopher Heaton-Harris ( H-0431 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Berlaymont
<P>
Hvor langt er man net i forhandlingerne mellem Kommissionen og den belgiske regering om renoveringen af Berlaymont ?
Hvad ansls udgifterne til for jeblikket ?
Forventer Kommissionen , at den nogensinde kan flytte ind i bygningen igen , og hvornr ?
Vil Kommissionen forelgge Europa-Parlamentet en cost-benefit-analyse for Berlaymont-projektet ?
Mener Kommissionen , at europiske og belgiske skatteborgere fr valuta for pengene ?
Er Kommissionen tilfreds med kvaliteten og effektiviteten af det arbejde , der udfres p Berlaymont ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Kinnock, Neil">
Hr . Heaton-Harris har stillet seks forskellige sprgsml .
Jeg vil besvare dem alle , men det vil desvrre tage nogen tid .
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , kan jeg svare , at det for det frste i det aftalememorandum , der blev undertegnet af den belgiske minister , hr . Rik Dams , og mig selv p vegne af Kommissionen den 17. juli 2001 , var forudset , at forhandlingerne om Berlaymont skulle vre tilendebragt i slutningen af december 2001 .
Men den 14. december blev jeg informeret af ministeren om , at Belgien ikke var rede til at drfte finansielle sprgsml fr februar , fordi han afventede resultatet af relevante revisioner .
Han fik endelig adgang til revisionsrapporterne i marts , og der blev derefter indledt intensive forhandlinger .
<P>
Siden da har den belgiske regerings og Kommissionens holdninger tilnrmet sig hinanden , men vi er endnu ikke net frem til en endelig aftale om den pris , som Kommissionen vil vre villig til at betale , eller om de juridiske garantier , som Kommissionen krver .
Forhandlingerne fortstter derfor .
<P>
Jeg vil tage sprgsml 2 og 3 under t .
De belgiske myndigheder har bekrftet , at de aktuelle anslede udgifter for en grundlggende renovering af bygningen er 605 millioner euro , og regeringen har bekrftet sin intention om at gre bygningen klar til genindflytning senest den 31. december 2003 .
Dette projekts historie betyder imidlertid , at Kommissionen finder , at visheden om den realistiske overtagelsesdato frst vil foreligge , nr der er fastsat en konkret dato i en kontrakt , som ogs vil indeholde bestemmelser om bder i tilflde af forsinkelse .
<P>
Til sprgsml 4 kan jeg svare , at Kommissionen , inden vi indgr en bindende aftale med den belgiske regering , naturligvis vil forsyne budgetmyndigheden med en analyse af resultatet af de forhandlinger , vi har med den belgiske regering .
Som jeg har udtalt ved flere lejligheder , er Kommissionens forhandlingsposition baseret p en uafhngig analyse af de samlede udgifter svel som de udgifter , der skyldes de talrige forsinkelser , man er stdt p i forbindelse med renoveringsprojektet .
<P>
Hvad sprgsml 5 angr , kan jeg bekrfte , at Kommissionen gennem alle drftelser og aktiviteter i forbindelse med Berlaymont-sprgsmlet har vret styret af den absolutte ndvendighed af at sikre valuta for pengene , nr det glder anvendelse af fllesskabsmidlerne .
Det vil fortsat vre en vsentlig forudstning for en tilfredsstillende afslutning af forhandlingerne med Belgien .
<P>
Endelig vil , hvad sprgsml 6 angr , den tekniske beskrivelse af bygningen vre retligt bindende , og der vil foreligge juridiske garantier for den leverede kvalitet .
Herved vil vi sikre , at det endelige produkt lever op til hje kvalitetsstandarder .
<P>
Hvad effektiviteten angr , har Kommissionen gjort det meget klart , at vi er yderst utilfredse med , at den oprindelige frist ikke er blevet overholdt , og hvad der er endnu vigtigere , at den er blevet ndret flere gange .
Som jeg har sagt til Parlamentet og den belgiske regering , mener jeg , at mange af de vanskeligheder , man er stdt ind i i forbindelse med dette projekt , skyldes alvorlige ledelsesproblemer , som har deres oprindelse i ledelsesstrukturen i Berlaymont 2000 .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Jeg har et par tillgssprgsml .
Er Kommissionen i princippet absolut forpligtet til at flytte ind i Berlaymont-bygningen igen ?
Hvis dette ikke er tilfldet , hvornr tror De s , at den endelige beslutning vil blive truffet i kommissrkollegiet ?
Har Kommissionen nogen form for tidsplan for at se p disse procedurer ?
Hvordan vil de endelige udgifter p 605 millioner euro blive bret inden for det europiske budget ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig for at give mig en anledning til at tydeliggre Kommissionens tilgang yderligere .
De 605 millioner euro er det , forhandlingerne i bund og grund handler om , s jeg er endnu ikke i stand til at fortlle ham , om den samlede pris er tilfredsstillende for os , om den opfylder de behov , vi har , eller hvad vores endelige holdning vil vre til den pris ved forhandlingernes afslutning .
<P>
Hvad kollegiets endelige beslutning angr , afhnger ogs den af et tilfredsstillende forhandlingsresultat , og der har jeg specificeret de grundlggende overvejelser .
Prisen skal vre tilfredsstillende , hvis vi skal flytte ind i Berlaymont igen ; kvaliteten skal vre acceptabel , der skal vre juridiske garantier , og det er forudstningerne for vores endelige genindflytning i Berlaymont .
Indtil disse betingelser er opfyldt , kan jeg ikke sige noget nrmere om en dato for kollegiets endelige beslutning .
Jeg hber ikke , at det vil blive forsinket .
Det er ikke i nogens interesse , at den eksisterende uvished fortstter .
<P>
Jeg har nu s godt som besvaret det frste sprgsml om , hvorvidt vi er absolut forpligtet til at flytte ind i den renoverede bygning igen .
Vi foretrkker at gre det af en lang rkke rsager - ikke mindst den kendsgerning , at besiddelse af bygningen om noget i retning af 27 r vil give os et meget vrdifuldt stykke fast ejendom i en yderst intensivt udviklet del af Bruxelles .
Vi er ogs bevidste om , at det logistisk set vil vre bekvemt for Kommissionen at flytte ind i den bygning igen , men vi vil ikke flytte ind igen under alle omstndigheder . Og det er derfor meget vigtigt , at vi , hvis vi i sidste ende skulle overveje genindflytning i Berlaymont-bygningen , har tillid til , at kravene med hensyn til pris og vrdi , som vi hele vejen igennem har gjort meget klar , er opfyldt .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg s gerne , at hr . Kinnock uddyber sit sidste svar , og at han i lyset af de meget omfattende organisatoriske reformer og alt det , der er forudsat i nogle af ansvarsomlgningerne , i outsourcingen og den ny teknologi , bekrfter , at han er virkelig tilfreds med , at Berlaymont bliver et hensigtsmssigt hjemsted for en Kommission med et nyt fokus .
<P>
Parallelt med dette kunne jeg godt lide at vide , om jeg i betragtning af , at Parlamentet i gr endelig formelt modtog pakken af reformer af vedtgten for tjenestemnd , mtte bede ham om at sige , hvad hans forventninger er med relation til vores nje undersgelse af denne meget vigtige pakke i betragtning af , at den naturligvis er afhngig af en rkke vigtige overvejelser ssom lnpakken , " le mthode " , og hvad han gerne s , at Parlamentet gjorde med hensyn til timingen og andet arbejde med denne vigtige pakke .
<SPEAKER ID=264 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er som altid hr . Harbour taknemmelig for at belyse sine sprgsml .
Hvad det andet punkt angr , vil jeg gerne benytte mig af denne lejlighed til at sige , hvad jeg sagde til Parlamentets Prsidium tidligere i dag , og jeg har ogs sagt det til mange parlamentsmedlemmer : Pakken af foreslede reformer af vedtgten for tjenestemnd er nu blevet forelagt Parlamentet og Rdet .
Alles interesser vil vre tjent - og navnlig Parlamentets interesser - hvis det var muligt for Parlamentet at n frem til sin udtalelse herom i r , ganske enkelt fordi det s ville lette overvejelsen af eventuelle revisioner , som Parlamentet mtte foresl , eller nogen eventuelle udtalelser , som mtte blive fremsat .
Overvejelsen af disse ting kunne derefter finde sted p ordentlig vis i de frste mneder af 2003 .
Hvis vi modtager Parlamentets udtalelse sent , s vil det helt klart lgge pres p den tid , der er til rdighed til en ordentlig overvejelse af Parlamentets udtalelse .
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , mener vi , at Berlaymont som en ordentligt udstyret moderne facilitet ved den rette pris vil vre et hensigtsmssigt hjemsted for Europa-Kommissionen .
Det hersker der ingen tvivl om .
Og det bliver yderligere accentueret af det yderligere pres , der kommer af en udvidelse uden fortilflde .
Hvor nskvrdig og hensigtsmssig Berlaymont end mtte vre - og det har vi gjort klart hele vejen igennem - afhnger Berlaymonts antagelighed af en opfyldelse af kvalitetsstandarderne og af forhandlingen og dennes afslutning med en rimelig pris .
Vi kan ikke , fr disse betingelser er opfyldt , endeligt sige , om vi definitivt vil flytte tilbage til Berlaymont , uanset hvor nskeligt det end mtte vre med hensyn til beliggenhed og faciliteter .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres samarbejde .
<P>
Sprgsml til Erkki Liikanen
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , denne gang er det virkelig et punkt til forretningsordenen .
Hermed mener jeg , at en rkke parlamentsmedlemmer - herunder til tider jeg selv - misbruger den mulighed , men dette er et reelt punkt til forretningsordenen .
Jeg er en trofast deltager i sprgetiden .
Jeg forbereder mine sprgsml .
Jeg vidste , at hr . Kinnock ville vre til stede , og jeg stillede derfor et meget specifikt sprgsml til hr .
Kinnock . Det er sprgsml 18 om sprogbrugen i de europiske institutioner .
Parlamentets tjenester medtager det i den tredje del , det andet sprgsml i den tredje del , selv om det var et specifikt sprgsml til hr . Kinnock .
Det kan jeg ikke forst .
Jeg fr nu kun et skriftligt svar , selv om jeg mske ville have stillet en rkke tillgssprgsml til hr . Kinnock .
Kan De forklare mig , hvordan proceduren er forlbet , og hvad det skyldes , at et sprgsml til hr . Kinnock alligevel ender i den tredje del ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden.">
Det noterer jeg mig , men som De ved , og det str i forretningsordenen , er det formanden , der sammen med sit kabinet faststter dagsordenen og tildelingen af sprgsml til Kommissionen , og Kommissionen beslutter , hvilke sprgsml den enkelte kommissr skal besvare .
Deres sprgsml er sat p sidst p dagen blandt den tredjedel , som formentlig vil blive besvaret skriftligt .
Det er de befjelser , der str i forretningsordenen . Det vil vi ikke diskutere .
Sdan forholder det sig .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
7. Sprgsml nr . 8 af Pat the Cope Gallagher ( H-0383 / 02 ) , overtaget af Crowley :
<P>
<P>
Om : Bestrbelser p at styrke det europiske turisterhverv
<P>
Vil Kommissionen p baggrund af det uformelle mde , turistministrene for nyligt har afholdt , og det seminar , som det spanske formandskab arrangerede for interessenterne , oplyse hvilke konkrete bestrbelser , den foreslr med henblik p at styrke det europiske turisterhverv , herunder isr den potentielle erhvervs- og jobskabelse i de omrder , der p grund af en fjern beliggenhed ikke har mange andre muligheder for at skabe konomisk vkst og velstand ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Liikanen">
Kommissionen foreslog i sin meddelelse " Samarbejde om europisk turisme " en operationel ramme med det forml at styrke den europiske turisme .
<P>
Denne meddelelse og Parlamentets beslutning om europisk turisme og Rdets afgrelse om den europiske turismes fremtid leverer grundlaget for at trffe konkrete foranstaltninger .
<P>
Men frst af alt vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dets store engagement , nr det glder om at fremme turismen , som bl.a. kan ses af dette sprgsml fra det rede medlem .
Vi havde for nylig , her i maj , en lejlighed til at drfte turismen , da Europa-Parlamentet vedtog fru Torres Marques ' betnkning .
Beslutningen sttter vores forslag og tilskynder os til omhyggeligt at implementere og flge op p dem .
<P>
Lad mig nu komme ind p nogle af de konkrete foranstaltninger , som vil blive truffet .
<P>
Hovedmlet er at inkorporere turismen i de af Fllesskabets politikker og foranstaltninger , der begunstiger en integreret tilgang .
<P>
Det er ndvendigt , at vi forbedrer samarbejdet mellem interessenterne i turistsektoren og navnlig arbejdsmarkedets parter , herunder gennem et rligt europisk turismeforum .
Vi vil afholde dette forum for frste gang i december i r i Bruxelles .
Vi nsker at fremme interessenternes adgang til fllesskabsinstrumenter , herunder ogs at involvere lokale myndigheder og den private sektor .
<P>
Vi er ved at mobilisere eksisterende undersgelses- , analyse- , kompetence- og stttecentre for udvikling af viden og observation om turisme .
Det har vret et vsentligt nske fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Mere konkret vil vi se p satellitregnskaber for turismen til at mle turismens konomiske indvirkning og p en europisk Agenda 21 for turismen til at fremme en bredygtig udvikling for turismen .
<P>
Endelig er det ndvendigt , at vi styrker Europas stilling og image som en mangfoldig og attraktiv rkke destinationer .
Dette var et af de vsentlige debatpunkter ved det uformelle turistministermde , som det rede medlem henviser til i sit sprgsml .
<P>
Disse foranstaltninger gavner alle typer regioner i Europa , ogs de fjerntliggende regioner .
<P>
En betydelig andel af de strukturfondsmidler , der tildeles medlemsstaterne , sttter turismen bde direkte og indirekte .
Mindre ttbefolkede , landlige eller fjerntliggende regioner kan derfor gre god brug af den mulighed , der byder sig i denne sammenhng , til at skabe arbejdspladser og generere konomisk vkst .
<P>
Hvad de ordinre programmer angr , som udgr over 90 % af den budgetramme , der er tilgngelig i strukturfondene , har Kommissionen fastsat klare retningslinjer , som udtrykkeligt tilskynder til sttte af en afbalanceret og bredygtig udvikling af turismen , bl.a. via tre aktiviteter :
<P>
For det frste ved en modernisering af turismerelaterede infrastrukturer og en forbedring af deres effektivitet .
<P>
For det andet ved en opkvalificering af personalet og dets jobprofiler for bedre at kunne imdekomme turisternes forventninger og branchens behov .
<P>
For det tredje ved tilskyndelse til " business-to-business " -partnerskaber , samarbejde mellem den offentlige og private sektor og netvrkssamarbejde med henblik p at forbedre integrationen af de forskellige tjenester , der er involveret i " turistkden " .
<P>
I forbindelse med diversificeringen af de konomiske aktiviteter i landdistrikter bevilges der ligeledes midler inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikter fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget .
<P>
Ved disse foranstaltninger forsger man at forbedre landsbyers og landdistrikters tiltrkningskraft , beskytte naturen og den historiske arv svel som kulturarven .
Turismerelaterede foranstaltninger finansieres ligeledes med de midler , der bevilges til fllesskabsinitiativet Leader + til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne .
<P>
Endelig vil jeg sige , at turismeudvikling br planlgges omhyggeligt , sledes at der bliver taget hensyn til stedets breevne med hensyn til milj- , sociale og konomiske indvirkninger .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar p sprgsmlet .
Jeg har tre opflgende sprgsml med relation til det , De har sagt .
<P>
For det frste er det klart , hvad angr bredygtig turisme , at turisme bedst hndteres p steder , hvor der bor mennesker .
Derfor er det for at bevare befolkningen i landdistrikter og fjerntliggende omrder af Unionen en bedre mde at tilskynde til mere turisme i disse omrder .
Hvad dette srlige punkt angr , vil man s overveje et forslag om en verdensomspndende markedsfring af EU som turistdestination - ikke ndvendigvis finansiere eller etablere , men blot overveje ?
<P>
Kan vi for det andet gre brug af allerede eksisterende luftrutecentre til at sikre , at fjerntliggende omrder ogs kan blive betjent til disse omrder ?
Europa-Kommissionen har allerede givet godkendelse til markedsfringssttte til sm regionale lufthavne p grund af deres betydning , nr det glder skabelse af turisme og konomisk udvikling .
<P>
Det er ndvendigt og meget vigtigt at sikre , at de folk , der investerer i et turismeprodukt og inden for turistomrdet , fr den ndvendige opbakning i form af markedsfring og struktursttte fra EU-programmerne , som undertiden ngtes dem , fordi de allerede selv har foretaget kapitalinvesteringer .
<SPEAKER ID=271 NAME="Liikanen">
Som svar p det rede medlems sprgsml vil jeg gerne sige flgende : Frst har vi ved et ministermde drftet , og siden har vi i den europiske handlingsplan for 2005 medtaget en mulighed for at etablere en Europa-dkkende portal , som vil levere nem adgang til alle europiske destinationer .
Hvis dette blev gjort som et projekt medlemsstaterne imellem - naturligvis efter deres valg - ville disse typer mindre kendte , men spndende steder bliver markedsfrt p en bedre mde .
<P>
For det andet er jeg enig med Dem i , at det i de omrder , hvor der er en landbefolkning , er nemmere at garantere en bredygtig udvikling .
Hvis markedsfringen er god , er der masser af turister , som vil vlge disse typer destinationer .
Men det er vanskeligt for virksomheder at n ud til landbefolkninger .
Koncentreret internetmarkedsfring vil vre den billigste mde .
<P>
Endelig hvad investeringssprgsmlet angr , br jeg vide mere om de nrmere enkeltheder ved den fond , som medlemmet taler om .
Jeg er sikker p , at jeg kan vende tilbage til dette sprgsml senere .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hvad vil De gre for at lade effekterne af Basel II reklamere for en styrkelse af turistvirksomhederne ?
I jeblikket er det jo sdan , at turistvirksomhederne i reglen ikke har nogen egenkapital , er langfristet finansieret , og at rating er for dyrt for dem .
Europa-Parlamentet har foreslet i de budgetpolitiske principper , at der udarbejdes en handlingsplan , helt enkelt for at undg massekonkurser og en strk stigning i arbejdslsheden p dette omrde .
<SPEAKER ID=273 NAME="Liikanen">
Hvad Basel II angr , flger og deltager Kommissionen takket vre den opmrksomhed , Parlamentet - og navnlig hr . Rbig - tillgger dette , nje med i forberedelserne .
Inden der trffes nogen beslutninger , vil vi have en ben hring af alle interessenter , sledes at ingen bliver overrumplet .
De europiske sm og mellemstore virksomheders interesser er rigtignok blevet videreformidlet med henblik p at blive medtaget i dette forberedende arbejde .
<P>
Jeg er fuldt ud enig med Dem i , at sm og mellemstore virksomheder i almindelighed og turistvirksomheder i srdeleshed , som ofte ikke har nogen stor egenkapital , er meget srbare , hvis lnevilkrene bliver for strenge .
Det m vi vre srligt opmrksomme p .
Problemet er , at rigtige bankaktiviteter i medlemsstaterne drives af private finansinstitutioner .
Vores handlekraft er derfor begrnset .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Astrid Thors ( H-0449 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Migration til en ben API-interface
<P>
Hvorledes agter Kommissionen at fremme og tilrettelgge migration fra eksisterende API ' er til en enkelt ben API i de kommende mneder ?
Hvorledes agter Kommissionen at tilrettelgge dialogen om denne migration ?
Vil Kommissionen begrnse denne dialog til udelukkende industrien og tekniske eksperter , eller er den rede til ogs at bne denne dialog for forbrugergrupper og medlemmer af Europa-Parlamentet ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Liikanen">
Parlamentsmedlemmets sprgsml om overgang til en ben grnseflade for gennemfrelsesprogrammet handler om driftskompatibiliteten for interaktive tv-tjenester .
Sprgsmlet er delt op i tre dele .
<P>
Det frste delsprgsml er , hvordan Kommissionen har tnkt sig at fremme og organisere overgangen fra de nuvrende grnseflader til en samlet grnseflade .
<P>
Bestemmelserne i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2002 / 21 / EF om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( rammedirektivet ) indeholder et juridisk krav til , at medlemsstaterne skal fremme benhed , hvad angr tilrdighedsstillelse af grnseflader for gennemfrelsesprogrammer .
<P>
Bestemmelserne indeholder ikke krav til nogen srskilt grnsefladeteknik eller en eneste grnseflade .
Standarden for multimedieplatforme i hjemmet , MHP , opfylder kravene til driftskompatibilitet og benhed p omrdet .
Vi opfordrer derfor industrien til frivilligt at indfre denne standard .
MHP-standarden vil blive taget med p listen over standarder , som offentliggres i EFT i overensstemmelse med direktivet .
Medlemsstaterne har pligt til at opfordre til anvendelsen af de standarder , som str p listen .
Vi forventer , at listen vil blive offentliggjort til efterret .
<P>
I henhold til direktivet skal medlemsstaterne selv udarbejde en oversigt over driftskompatibiliteten og brugernes valgmuligheder inden juli 2004 .
Direktivet indeholder en procedure til at gre anvendelsen af en standard obligatorisk .
Det er et af de sprgsml , som vil blive taget op i forbindelse med den foreslede oversigt .
<P>
Det andet delsprgsml er , hvordan Kommissionen har tnkt sig at organisere dialogen i takt med en sdan overgang .
<P>
Generaldirektoratet for Informationssamfundet har indledt en dialog med industrien om driftskompatibilitet for interaktive tv-tjenester .
Driftskompatibilitet er blevet opstillet som det vigtigste ml , og standardiseringen udgr en del af lsningen .
Industrien mangler forstelse af , hvad driftskompatibilitet egentlig indebrer .
Vi har derfor vedtaget foranstaltninger til at fre dialogen videre .
<P>
For det frste har vi bedt den gruppe , som str for udsendelse af digital video , DVB Group , om at undersge den tekniske driftskompatibilitet for interaktive tjenester .
For det andet har vi indledt en undersgelse af de strategiske aspekter af driftskompatibilitet for at f adgang til en uafhngig analyse senere p ret .
Analysen omfatter bl.a. forbrugersprgsml .
<P>
Endelig har vi bedt standardiseringsorganet Cenelec om at gennemfre en indledende undersgelse af standardiseringen af digital-tv og interaktive tv-tjenester .
Opgaven vil best i at analysere det nuvrende tekniske udgangspunkt og komme med anbefalinger .
<P>
Hvad angr det tredje delsprgsml , vil Kommissionen blive ndt til at begrnse dialogen til kun at omfatte industrien og de tekniske aspekter .
Den er ogs villig til at bne dialogen for forbrugergrupper og medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg er meget positivt indstillet over for deltagelse af parlamentsmedlemmer og forbrugergrupper .
<P>
Dialogen skal imidlertid have et stabilt teknisk grundlag , og det er , hvad vi for indevrende indretter os p .
Den politiske forhandling skal forberedes med nje undersgelser af sprgsml som driftskompatibilitet .
Beslutningstagerne skal forst , hvilke alternativer der er , og hvad de har for konsekvenser .
Det er en proces , som viser , at Kommissionen flger op p sin forpligtelse fra plenarmdet i december .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Kommissren har ret i , at beslutningstagerne helst skal forst , hvad vi taler om .
Det er vi fuldstndigt enige om .
Jeg er ogs glad for , at De fastlagde en tidsplan for , hvornr standarden skulle publiceres .
Alligevel rder der , hvis vi ser p udviklingen i Europa og p nsten daglige indlg ogs i de finske aviser , ogs i Finland en usikkerhed omkring , hvorvidt kabeloperatrerne , satellitoperatrerne og de landfaste operatrer ogs der , i et af de lande , som har underskrevet et memorandum of understanding , vil komme til at anvende samme standard .
<P>
Sprgsmlet lyder alts som flger : Synes kommissren , at en tidsfrist til 2004 er tilstrkkelig ?
Vi lever faktisk i en tid , hvor det er " gget og hnen " princippet , som glder inden for digitalt tv .
M jeg sprge kommissren , om sprgsmlet om digital-tv p nogen mde vil blive berrt yderligere inden Sevilla-mdet .
<SPEAKER ID=277 NAME="Liikanen">
Jeg vil give to svar .
Hvad angr topmdet i Sevilla , s indgr digitalt tv i handlingsplanen Europa 2005 .
Jeg tror personligt , at digitalt fjernsyn kommer til at spille en stor rolle i informationssamfundet p lngere sigt , s hvis vi virkelig nsker , at hele befolkningen skal have adgang til internettet , skal internettet ogs vre tilgngeligt via fjernsynet .
<P>
Vi besluttede i december , at industrien skulle have et r , efter at direktivet er trdt i kraft , og vi skal holde fast i denne forpligtelse .
Jeg forstr imidlertid ganske udmrket , at vi mske skal gre mere hen ad vejen for at sikre , at alle de , der deltager i processen , er klar over , at hvis en beslutning ikke kommer i stand p frivillig basis , s har Kommissionen mandat til at handle .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 10 af Gary Titley ( H-0450 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Evaluering af lovgivningens indvirkning for SMV
<P>
Kommissionens meddelelse om oprettelse af et interinstitutionelt netvrk til udvikling af instrumenter til indvirkningsevaluering hilses yderst velkomment .
Forsg p at forbedre lovgivningen vil kun kunne lykkes , hvis de europiske institutioner samarbejder .
Eftersom Parlamentet har befjelser i henhold til den flles beslutningstagning p mange virksomhedsrelaterede omrder , og medlemmernes stemmeafgivelse flgelig har direkte indflydelse p lovgivningen , hvorledes agter Kommissionen da at fremstte sine forslag , og hvilke konkrete planer har den med henblik p at inddrage Europa-Parlamentet i dens strategi ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Liikanen">
Den pakke om bedre lovgivning , som Kommissionen vedtog i sidste uge , faststter en rkke grundlggende principper , som vil blive fulgt i forbindelse med fremtidige politiske og lovgivningsmssige forslag .
<P>
Den fastslr isr , at alle Kommissionens forslag , der fremlgges i den rlige politiske strategi og senere i arbejdsprogrammet , skal underkastes en afpasset konsekvensanalyse , og at alle afdelinger vil flge ensartede minimumsstandarder vedrrende hring .
Kort sagt tager den sigte p en mere gennemsigtig , ydedygtig og omkostningseffektiv lovgivningsvirksomhed .
<P>
Sdanne redskaber skulle i betydelig grad bidrage til at forbedre kvaliteten og sammenhngen i de europiske institutioners udformning af politikker .
<P>
Det er meget vigtigt med et strkt og solidt videngrundlag for politisk planlgning , hvis de europiske institutioner skal forbedre lovgivningsmiljet .
Det er udfordringen at sikre et hjt beskyttelsesniveau for europiske borgere inden for flsomme omrder som milj , sundhed og forbrugerbeskyttelse , samtidig med at man undgr overdreven lovgivning , som kan skade udsigterne til vkst og beskftigelse .
<P>
Men hvis vi skal n vores flles ml om at forenkle Unionens lovgivning - navnlig for sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) , er der et behov for at ge det interinstitutionelle samarbejde , herunder samarbejdet om Parlamentets og Rdets konsekvensanalyser .
<P>
Kommissionen har opfordret til dette og foreslet , at der blev etableret en permanent interinstitutionel mekanisme til at gennemfre dens handlingsplan med henblik p at sikre lovgivningens kvalitet .
Herudover gentog kommissionsformand Prodi under sin prsentation af pakken om bedre lovgivning for Formandskonferencen i Parlamentet den 5. juni sin appel om , at der blev indget en interinstitutionel aftale om nogle af de foreslede aktioner .
<P>
Der vil forhbentlig snart blive gjort nogle fremskridt .
Der er allerede blevet indledt opmuntrende drftelser mellem de tre institutioner .
<P>
Ved formelt at vedtage nye redskaber til konsekvensanalyse og hring nsker Kommissionen ogs at fremme en ny kultur af gennemsigtighed , medbestemmelse og udfordring .
Alle de parter , der er berrt af dens forslag , vil blive inviteret til at bidrage med deres synspunkter og ekspertise .
<P>
Parlamentet har en meget vigtig rolle at spille i denne kulturforandrende proces .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Jeg bifalder kommissr Liikanens udtalelse og hans meddelelse , som udgr et vsentligt fremskridt .
<P>
Kunne kommissren mon fortlle mig , om der som led i den konsekvensanalyse , som Kommissionen vil gennemfre , vil blive foretaget en streng cost-benefit-analyse af Kommissionens forslag , som tager hensyn til alle faktorer ?
<P>
I betragtning af at Kommissionen foreslr , at den vil gre dette , inden den stiller forslag , som derefter bliver forelagt Rdet og Parlamentet , hvordan har den s for det andet i sinde at flge ndringsforslag fra Rdet og Parlamentet for at sikre , at der bliver foretaget en konsekvensanalyse af disse ?
<P>
Jeg erkender , at det , han har gjort , er at kaste handsken for Parlamentet og bede det om at tage sig sammen og udfre vurderinger af dets egne ndringsforslag .
Alt for ofte vedtager Parlamentet ndringsforslag om vigtig lovgivning uden at se p deres konsekvenser .
Jeg hber , at Kommissionen vil vre i stand til at arbejde sammen med Parlamentet og Rdet for at sikre en igangvrende proces .
<SPEAKER ID=281 NAME="Liikanen">
Hvad denne konsekvensanalyse p virksomhedssiden angr , er vi meget langt fremme .
Vi har haft et torigt projekt , der har haft til forml at konsolidere metoden vedrrende erhvervskonsekvensanalyser , vi har afholdt en offentlig hring , og det er mig en glde at give det rede medlem alle disse oplysninger .
S vi er kommet langt , og jeg hber , at vi ved rets udgang vil vre i den fase , hvor alle de nye vsentlige forslag vil gennemg denne form for grundige vurdering .
<P>
Hvad de andre institutioners rolle angr , vil det i nden om en ben og gennemsigtig lovgivning vre vigtigt , at Parlamentet og Rdet ogs tager samme logik i brug .
Det er ikke op til Kommissionen at afgre .
Hvis Parlamentet , Rdet og Kommissionen enes om principperne , m Kommissionens konsekvensanalyse allerede have analyseret forskellige parametre , og den information vil vre tilgngelig og nyttig , nr man skal vurdere ndringsforslagene .
Hvis der er behov for , at der bliver gjort et yderligere stykke arbejde , er jeg sikker p , at Kommissionen er meget villig til at samarbejde .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , flgende skn er isr meget vigtigt for os , fordi antallet af konkurser i EU sidste r steg med gennemsnitligt 19 % , i Tyskland med 32 % .
Hvad vurderingen af konsekvenserne angr , hr. kommissr , vil De s nu i forbindelse med den grnbog , der er planlagt om ivrksttere , ogs lade undersge , hvad EU-lovgivningen har bidraget med , og hvad man kan gre for at opn , at der ikke kommer s mange konkurser i fremtiden ?
<SPEAKER ID=283 NAME="Liikanen">
Jeg er enig i , at det er vigtigt at have frre konkurser , men hensigten med denne grnbog om ivrkstternd er en mere grundlggende analyse af ivrkstterdilemmaet i Europa : Hvorfor er ivrksttere s respekterede og vrdsatte , og alligevel er der s f , der nsker at blive ivrksttere ?
<P>
Det andet problem er , at de , der nsker at blive ivrksttere , nsker at forblive leder-ejere , men nsker ikke at vokse .
Hvorfor er s f rede til at tage risici ?
Vi vil analysere det i en bredere sammenhng og samtidig holde os hr . Rbigs synspunkt for je .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg vil ogs gerne rose hr . Liikanen for det arbejde , han har gjort med erhvervskonsekvensanalyser .
Jeg vil gerne presse ham en lille smule yderligere , for det frste med hensyn til timingen for , hvornr han forventer at denne konsekvente metodologi vil fungere i alle direktorater i hele Kommissionen .
<P>
Mener han for det andet , at der er et behov for uafhngig vurdering ?
Kunne der mon vre en fare for , at konsekvensanalyserne , nr de bliver udfrt af generaldirektoraterne selv , mske vil vre lidt for gunstigt stemt over for forslagene ?
<P>
Vil han for det tredje erklre sig enig med mig i , at den logik , som min kollega hr . Titley har givet udtryk for , om , at vi virkelig burde tnke i retning af at have en uafhngig enhed til vurdering af en lovgivning , der opererer institutionelt , og som vil levere en sand ekstern kontrol med konsekvensanalyser for alle de europiske institutioner ?
<SPEAKER ID=285 NAME="Liikanen">
Hvad det frste sprgsml angr , har Kommissionen forpligtet sig til at begynde konsekvensanalysearbejdet gradvist fra begyndelsen af nste r for alle mere omfattende forslag .
Det er en forpligtelse for hele Kommissionen .
Jeg er sikker p , at formanden vil sikre , at alle generaldirektoraterne vil flge dette .
<P>
Jeg er enig i , at et uafhngigt syn p analysen er en god id .
Det er en god id at rejse , nr der finder drftelser sted institutionerne imellem .
Kommissionen har ikke noget endeligt syn p den sag .
Jeg er rede til at videreformidle dette sprgsml til mine kolleger .
Jeg er sikker p , at De ogs vil drfte det inden for Deres rammer .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Liikanen .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , det var en stor skuffelse , at kommissionsformand Prodi ikke prsenterede sin reformpakke om lovgivning for en Formandskonference , der var ben for alle medlemmer .
Kunne De videreformidle dette til hr . Cox og sige , at mange af os flte , at vi , eftersom det var en s vigtig bekendtgrelse , burde have vret inddraget heri .
Jeg er sikker p , at Kommissionen ville have nydt gavn af dette .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden.">
Vi noterer os Deres bemrkning .
Vi takker hr . Liikanen .
<P>
Sprgsml til Loyola Palacio
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Joachim Wuermeling ( H-0364 / 02 ) , overtaget af Mller :
<P>
<P>
Om : Dramatisk stigning i stvesttrafikken
<P>
Den tunge lastbiltrafik mellem EU og ansgerlandene ges uafbrudt som flge af det stigende handelssamkvem .
Sledes er antallet af ekspederede lastvogne i de seneste fem r steget med 50 % ved grnseovergangene mellem Tjekkiet og Bayern .
<P>
Hvilken yderligere vkst i landevejsgodstrafikken venter Kommissionen i de kommende r , isr efter tiltrdelsen ?
<P>
Er medlemsstaternes planlagte vejanlg tilstrkkelige til at modtage den gede trafikmngde ?
<P>
Hvilke forholdsregler trffer Kommissionen for at forebygge , at der opstr flaskehalse ?
<SPEAKER ID=290 NAME="De Palacio">
Hr. formand , hvidbogen om den europiske transportpolitik forudser , at den tunge lastbilstrafik , medmindre der trffes nye vidtrkkende foranstaltninger , vil stige med mellem 40 og 50 % frem til 2010 i forhold til niveauet i 1998 .
<P>
Erfaringen viser , at vksten i transporten , isr i grnseomrderne , vil ges i anledning af udvidelsen .
Med det ml at klare de flaskehalse , der opstr som flge af denne situation , fremlgger hvidbogen en politik med henblik p at sikre genskabelse af balancen mellem transportmidlerne .
Det er hensigtsmssigt , at en betragtelig del af denne vkst i transporten sker i forbindelse med andre infrastrukturer end landevejene , det vre sig jernbanetrafikken , trafikken ad de indre vandveje eller stransporten .
<P>
Kommissionens forslag , der reviderer beslutningen om retningslinjerne for det transeuropiske transportnet , har som hovedforml at nedbringe flaskehalsene .
I denne kontekst har Kommissionen foreslet en rkke forbindelser med ansgerlandene .
For at styrke st-vest-korridorerne er der ogs blevet stillet forslag om to nye prioriterede projekter , nemlig forslaget om kombineret transport , hjhastighedstoget Stuttgart-Wien og forslaget om en forbedring af Donau mellem Vilshoffen og Straubing .
<P>
Kommissionen har desuden foreslet at ndre forordningen om tildeling af fllesskabsmidler inden for de transeuropiske net og ge maksimumsgrnserne for samfinansiering fra de nuvrende 10 til 20 % af investeringsudgiften i srlige tilflde , inklusive for projekter , der gennemfres ved grnserne til ansgerlandene .
<P>
Kommissionen har planer om en strre revision af alle de transeuropiske net i 2004 , idet den allerede nu er opmrksom p EU ' s nye konfiguration , der bliver resultatet af udvidelsen .
<P>
Hvad angr varetransporten med jernbane , har vi allerede forelagt ikke kun den frste jernbanepakke , der blev vedtaget for halvanden r siden , men ogs den anden jernbanepakke , der netop gr ud p at stimulere varetransporten med jernbane og f en jernbane , der passer til det 21. rhundrede , som er dynamisk og kan konkurrere med landevejstransporten , som er kundeorienteret , og som derfor yder kvalitetsservice .
Jeg hber , at arbejdet her i Parlamentet og i Ministerrdet lidt efter lidt gr det muligt at give grnt lys for disse srdeles vigtige foranstaltninger .
<P>
Endelig , for s vidt angr logistikomrdet , kan virksomhederne i ansgerlandene takket vre det nye Marco Polo-projekt , der gr ud p at fremme interoperabiliteten og sttte udviklingen af alternativer til landevejstransporten , f konomisk sttte , hvis de anmoder om den sammen med en virksomhed fra EU .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Mange tak , fru kommissr , for de omfattende oplysninger .
Hr . Wuermeling og jeg er generelt berrt i grnseregionerne , fordi trafikmngden hos os ikke kun er p 40-50 % , men gr ud over det .
De borgere , der bor ude i grnseregionerne , langs med hovedfrdselsrerne , kmper med ker , stj og udstdningsgas .
Nr de krer til deres arbejdsplads , m de permanent kre kolonnekrsel bag lastvogne fra Tjekkiet , Slovakiet , Rumnien og Bulgarien .
<P>
Mit sprgsml er : De nvnte , at isr jernbanen skal fremmes srligt . Er der i mellemtiden taget initiativer eller givet sttte til initiativer til at f godstrafikken i grnseomrdet flyttet fra landevejen til jernbanen , og har De ogs haft drftelser med det tyske jernbaneselskab om dette ?
Det var mit sprgsml .
<SPEAKER ID=292 NAME="De Palacio">
Vksten i trafikken vil faktisk i betydeligt omfang vre koncentreret om grnseomrderne , det er klart , og netop derfor tilskynder vi via forskellige projekter til at genoprette varetransporten med jernbane i de nuvrende 15 EU-medlemslande samt til at fastholde jernbanen som transportmde i ansgerlandene .
Det vil sige , at vi allerede gennem frtiltrdelsesmidlerne forsger at sikre , at ansgerlandene ikke dirigerer deres transport over mod transport ad landevejen , og at de som minimum fastholder den procentdel , som jernbanesektoren str for i dag .
<P>
Jeg kender de problemer , uhensigtsmssigheder og besvrligheder , som de befolkninger , der lever op til de store frdselsrer , lider under , og i denne henseende ser vi p , hvordan kvaliteten af nvnte trafik kan forbedres .
<P>
Vi har naturligvis talt med Deutsche Bahn , og efter nste r trder den frste jernbanepakke i kraft , der frst og fremmest betyder , at der inden for EU for frste gang kommer et europisk jernbanenet , hvilket der ikke er i dag , at vi bliver i stand til at komme ud over de nationale jernbanenet , og at vi fr integreret disse nationale net i et europisk net .
<P>
De forskellige transportoperatrer - herunder Deutsche Bahn - skal konkurrere indbyrdes via dette europiske net , som de skal have ikke-diskriminerende adgang til .
Jeg tror , at der med disse systemer samt med indfrelsen i de kommende r af flles tekniske eller i det mindste interoperative standarder virkelig kan skabes en europisk jernbane , som reelt er i stand til at konkurrere med landevejstransporten .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Fru formand , mange tak for dette svar .
Jeg skal frst undskylde , at jeg kom lidt senere , men jeg er glad for , at jeg overhovedet nede det .
Som De ved , er vi i frd med at reformere vores forretningsorden , jeg deltager som skyggeordfrer , og det er et meget flsomt emne .
<P>
Jeg vil frst gerne takke Kommissionen , fordi den har engageret sig i at f lukket hullerne mellem det transeuropiske trafiknet i EU og TINA-nettet i ansgerlandene .
Det er meget vigtigt .
Kommissionen har stillet forslag om supplering af de transeuropiske net , og den er ogs kommet med de tilsvarende finansieringstilsagn .
Det finder jeg meget positivt .
I vores region diskuterer man naturligvis nogle af disse infrastrukturprojekter heftigt i jeblikket .
Det , vi stadig mangler - og det er mit sprgsml - er en nogenlunde plidelig forudsigelse af , hvor mange procent isr godstrafikken egentlig vil stige med .
Det er meget vigtigt for os at vide , ogs i forhold til befolkningen , som jo m acceptere ulemperne ved nye trafikforbindelser .
<SPEAKER ID=294 NAME="De Palacio">
Mine damer og herrer , vi kender ikke den njagtige procentsats .
Vi har kun overslag og prognoser , og som jeg sagde i mit frste indlg , er prognosen en stigning i landevejstrafikken p ca . 50 % - mellem 40 og 50 % - i de nste 10 r , det vil sige frem til 2010 .
Det er den overordnede prognose . Men det er naturligvis meget sandsynligt , at der bliver en strre stigning i nogle omrder .
Fortilfldene er de seneste udvidelser , f.eks. Den Iberiske Halv - med dens handelssamkvem via Pyrenerne med Frankrig - eller indlemmelsen af de skandinaviske lande , med handelssamkvemmet med resten af kontinentet , eller strig .
<P>
I forbindelse med en udvidelse sker der utvivlsomt automatisk et kvalitativt og kvantitativt spring i handelssamkvemmet , men jeg kan ikke give Dem mere konkrete oplysninger ud over den overordnede prognose p ca . 50 % frem til 2010 .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Alexandros Alavanos ( H-0369 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ny ulovlig sttte til luftfartsselskabet Olympic Airways
<P>
Kommissionen har med sin skrivelse ( offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende C 98 af 23.04.2002 ) rettet " en opfordring til at give oplysninger i henhold til artikel 10 i Rdets forordning ( EF ) 659 / 1999
<SPEAKER ID=296 NAME="De Palacio">
Hr. formand , den 6. marts 2002 besluttede Kommissionen at indlede en normal undersgelsesprocedure i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88 , stk . 2 , i forbindelse med et muligt misbrug af den statssttte , som Kommissionen i tidligere afgrelser fra 1994 og 1998 havde givet tilladelse til , samt i forbindelse med lovligheden af en ny sttte , der netop er givet til Olympic Airways .
<P>
Afgrelsen blev meddelt til den grske regering , som har fremsendt sine bemrkninger herom ved flere lejligheder .
Kommissionens afgrelse blev ogs offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende , s berrte tredjeparter kunne fremstte deres bemrkninger til Kommissionen inden for en frist p en mned .
Nvnte frist udlb den 23. maj 2002 , hvor Kommissionen havde modtaget bemrkninger fra de berrte parter .
Kommissionen vil trffe endelig afgrelse efter en nje gennemgang af de bemrkninger , der er fremsat af de grske myndigheder og de berrte tredjeparter , som har givet mde i sagen .
<P>
Kommissionen kan ikke uddybe realitetssprgsmlet , fr den har afgivet sin endelige udtalelse om de anbringender , den har rejst i sin afgrelse af 6. marts 2002 .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Mange tak , fru kommissr .
Der er dog en ting , der undrer mig .
P den ene side drages sttten fra 1994 , der var godkendt af Kommissionen , frem p ny , p den anden side har der ikke vret nogen reaktion fra Kommissionen p licitationen om salget af Olympic Airways selv efter bemrkninger her i Europa-Parlamentet fra forskellige medlemmer , heriblandt mig selv .
Derfor vil jeg for det frste gerne sprge Kommissionen om , hvem de tre interesserede parter er , og for det andet om det er Kommissionens ml og interesse , at Olympic Airways overlever , for vi ved jo , at selskabet spiller en helt vsentlig rolle i de nationale flytransporter i Grkenland .
<SPEAKER ID=298 NAME="De Palacio">
Hr. formand , hr nu her , mine damer og herrer , Kommissionens ml er at fremme udviklingen af luftfartssektoren i EU og gre det nemmere for luftfartsselskaberne at konsolidere sig , s de bliver konkurrencedygtige , s de giver brugerne god service , og s der sker en konomisk udvikling .
<P>
Jeg forstr udmrket , at Olympic Airways et meget vigtigt selskab inden for det , der er den konomiske aktivitet i Grkenland , og at det ogs har en tydelig indvirkning p den konomiske aktivitet i EU som helhed .
Nr det er sagt , er jeg ndt til at sige , at det , der er tale om her - som jeg ppegede det tidligere om 1994 og 1998 - blot er gennemfrelsen af de afgrelser , der dengang blev givet tilladelse til i henhold til de oplysninger , vi havde fet , og at vi har bedt den grske forvaltning om bekrftelse og detaljer .
<P>
Men , og det vil jeg gerne gentage , det , jeg nsker allermest , er , at Olympic-sagen finder en positiv lsning , at alle de initiativer og alt det arbejde , de grske myndigheder har gjort for at f privatiseret Olympic , bliver afsluttet med et positivt resultat og oprigtigt talt ikke at st over for nvnte information om en eventuel ny statssttte fra den grske regering .
Jeg har ikke noget hjere nske , end at Olympic ikke havde nogle problemer , og at vi ikke var ndt til at lave de analyser , vi er i gang med for jeblikket .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , vil sprgsml nr . 11 og sprgsml nr .
14-70 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0207 / 2002 ) af Hautala for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr ( PE-CONS 3624 / 2002 - C5-0185 / 2002 - 2000 / 0142 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , vi er alle srdeles tilfredse med , at vi nu befinder os ved afslutningen af revisionsprocessen for direktivet fra 1976 om ligebehandling af mnd og kvinder , et direktiv , der har spillet en betydelig rolle for de udearbejdende kvinder i Europa .
<P>
Den nye tekst , som vi er sikre p , at Europa-Parlamentet vil vedtage , udtrykker resultaterne af et systematisk arbejde og et vellykket samarbejde mellem EU ' s tre institutioner .
Den udtrykker ogs ndringerne i de konomiske og sociale forhold i EU-landene , ligesom den udtrykker vores forsg p at modernisere vores sociale model .
Men den udtrykker ogs de roller , som kvinderne i dag opfordres til at spille , for at vi kan n vores udviklingsml , samt statens og samfundets forpligtelser og ansvar over for de udearbejdende kvinder .
<P>
Det nye direktiv er alts et vigtigt instrument for ligebehandlingen af mnd og kvinder p arbejdsmarkedet .
Der indfres nye termer i forbindelse med forskelsbehandlingen ssom sexchikane , aktionsprogrammer p virksomheden , arbejdsgiverens ansvar , oprettelsen af en uafhngig organisation til overvgning af ligebehandlingen og frst og fremmest tilskuddene til disse organisationer takket vre Det Europiske Folkepartis Gruppes insisteren .
Vi tror p direktivets betydning , og vi br alle vre optaget af at f det implementeret , for vores endelige ml er de resultater , det vil medfre for de arbejdende borgeres liv .
Vi skal derfor srge for , at det bliver indfrt i medlemsstaternes retsorden s hurtigt som muligt , og vi skal srge for en bred orientering til borgerne , isr kvinderne , til de sociale institutioner , dommerkorpset og de administrative redskaber .
<P>
Vi m ikke glemme den betydning , som orientering og bevidstgrelse har , for vi ved jo udmrket , at der findes progressiv lovgivning og politikker i vores lande , der blot ikke anvendes , og derfor ser vi flgerne af forskelsbehandlingen af kvinderne p arbejdsmarkedet .
Direktivet br give anledning til opblomstring og anvendelse af lovene og politikkerne om ligebehandling .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , resultatet af forligsproceduren for ligestillingsdirektivet er flot . En hjertelig tak til vores ordfrer , fru Hautala .
Jeg er overbevist om , at dette ndrede direktiv vil vise sig at vre en milepl for forbedrede erhvervschancer for kvinder .
Det lykkedes os bogstaveligt talt i sidste minut at finde et kompromis om definitionen af begrebet seksuel chikane p arbejdspladsen , som forbyder enhver form for unsket seksuel adfrd samt verbale og ikke-verbale ytringer , som krnker den pgldende persons vrdighed .
Ogs direkte og indirekte diskriminering er for frste gang medtaget i en EU-lov og dermed bindende i 15 medlemslande , snart i 10 mere .
<P>
Et kvalitativt enormt vigtigt gennembrud er det desuden , at kvinder ikke m forfordeles erhvervsmssigt i forbindelse med graviditet og moderskab , og at de fr krav p at f deres tidligere eller en ligevrdig arbejdsplads tilbage efter orloven .
Det har krvet en sej kamp bde at f fdrene ind i orlovsperioden og at f adoptivforldre ind under direktivets beskyttelse .
<P>
Senest i 2005 skal medlemsstaterne inklusive ansgerlandene nu srge for , at der oprettes uafhngige instanser i virksomhederne , som skal udarbejde ligestillingsplaner og arbejde forebyggende , og som skal have tildelt de ndvendige ressourcer til dette arbejde .
Ved overtrdelser skal der falde gte sanktioner .
Det er et bent sprgsml , om den frivillige selvforpligtelse mellem regeringen og arbejdsgiverorganisationerne i Tyskland , som gr i denne retning , lever op til de hje krav i vores EU-direktiv .
Hvis ikke virksomhederne styrker deres anstrengelser for at fremme kvinderne markant , er vejen bnet for sagsanlg for EF-Domstolen .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , Heidi Hautala fortjener virkelig de tilkendegivelser , hun fr i dag .
P trods af stdige og i visse tilflde temmelig uinteresserede og uengagerede ministre lykkedes det fru Hautala at fremmejsle en udmrket opgrelse .
<P>
Ligebehandlingsarbejdet i EU har taget et stort skridt fremad .
Bde kvinder og mnd kan nu med henvisning til loven slippe for sexchikane .
Vi ved , at det er kvinder , der rammes af de velkendte seksuelle antydninger .
Nu fr vi en lovdefinition i EF-retten , og arbejdsgiveren fr et helt klart ansvar .
<P>
Mange af Europas kvinder har oplevet at f deres arbejdsdag forstyrret af klbende mnd .
Mellem 40 og 50 % af EU ' s kvinder p arbejdsmarkedet har p et eller andet tidspunkt vre udsat for seksuelle tilnrmelser .
<P>
Jeg glder mig isr ogs over , at retten til forldreorlov styrkes for bde kvinder og mnd .
Jeg havde dog foretrukket en tydeligere formulering omkring retten til at komme tilbage til det arbejde , man havde fr orloven .
<P>
Endnu en gang og til slut tak til den ansvarlige kommissr for hendes ihrdige arbejdsindsats .
Tak til fru Hautala for den finske kampnd , hun udviste til bedste for ligebehandlingsarbejdet i Europa .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er med stor fornjelse , jeg takker Heidi Hautala for hendes utrttelige indsats .
Fru Hautala har ikke blot selv levet med det , men ogs inddraget flere partigrupper igennem meget lang tid . Det har givet gevinst .
<P>
Jeg vil isr nvne , at begge forldre nu har ret til at vende tilbage til deres arbejde eller en tilsvarende tjeneste efter forldreorlov .
Dette glder dog kun , hvis denne rettighed er fastslet i medlemsstaternes lovgivning .
<P>
Jeg hber virkelig , at bevidstheden om dette direktivs tilstedevrelse hurtigt vil blive udbredt blandt borgerne og ogs vil blive taget ad notam af de medlemslande , som endnu ikke har en sdan lovgivning .
<P>
Det er ogs vrd at nvne , at direktivet faktisk er en konkretisering af de politiske ambitioner , som altid fremfres med hjtidelig stemme , nemlig at kunne forene familieliv med arbejdsliv .
Direktivet medfrer en konkret handling , som kan bidrage til at virkeliggre ambitionen .
Uvilje og manglende forstelse afslres , nr vores politiske ambition kolliderer med arbejdsgivernes absolutte uvilje imod at tnke over deres rolle , hvad angr lave fdselstal i EU .
<P>
Endelig vil jeg med henvisning til punkt 9 i betnkningen minde om , at kirken og hren har vist sig at vre to gte reaktionre instanser i samfundet p dette omrde .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ndringen af dette direktiv var blevet ptrngende ndvendig for at leve op til Amsterdam-traktaten , som indeholder nye bestemmelser om lige muligheder for mnd og kvinder . Men ogs mange omfangsrige afgrelser fra EF-Domstolen , f.eks. Kalanke- og Marschall-dommene , giver anledning til en justering .
Vi har kmpet lnge og intensivt for et gangbart kompromis , bde i Europa-Parlamentet og med Rdet . Vi har imidlertid hele tiden holdt os mlet for je , nemlig at sikre lige behandling af mnd og kvinder med hensyn til adgangen til beskftigelse .
<P>
Lige til det sidste blev der filet p definitionen af seksuel chikane , og man kan nu som fr have forskellige opfattelser af , om dette br vre indhold i en lovtekst .
Der blev fundet et kompromis med hensyn til at oprette en eller flere uafhngige instanser , som skal analysere og kontrollere gennemfrelsen og anvendelsen af direktivet .
Sdanne instanser , som ogs kan vre en del af allerede eksisterende institutioner , br stttes .
Direktivet kommer ogs ind p adoptivforldres rettigheder i de medlemsstater , hvor adoptionsorlov er anerkendt .
Ligeledes er retten til at f sin gamle eller en ligevrdig arbejdsplads tilbage efter endt barselsorlov taget med i direktivet .
<P>
Medlemsstaterne forpligtes nu med dette direktiv til at indfre en rkke obligatoriske foranstaltninger for at fremme ligestillingen . I forbindelse med gennemfrelsen af dette initiativ m man imidlertid efter min mening ikke lade virksomhederne i stikken .
De har brug for sttte .
Frst nr vi har opnet , at familie , brneopdragelse og pleje af de gamle i lige hj grad er mnds og kvinders ansvar , og frst nr det er blevet en selvflge for mnd at tage forldreorlov til familieforpligtelser , frst da er vi kommet nrmere mod mlet , lige muligheder , lige rettigheder , lige pligter .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har en endelig tekst , der blev vedtaget p forligsmdet den 17. april , og som betd afslutningen p en lang arbejdsperiode .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har vi gjort en indsats for at n en aftale om de vigtigste punkter i dette direktiv .
Det har ikke vret let .
Vi har alle mttet give os lidt , men vi har opnet en tekst , der tilfredsstiller de fleste , og som der blev enighed om i Rdet efter temmelig mange mder , bde formelle og uformelle . Direktivet behandler s vigtige sprgsml som definitionen p sexchikane p EU-plan .
Den forbyder forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel p arbejdspladsen , inklusive adoption og faderskab , og den sikrer retten til jobbet eller et tilsvarende . Der medtages positive foranstaltninger for erhvervssektorer , hvor et af knnene er underreprsenteret .
Der faststtes forebyggende foranstaltninger for at undg knsbestemt forskelsbehandling p arbejdspladsen - i srdeleshed chikane og sexchikane - og i tilflde af overtrdelse af direktivet sikrer den reelle sanktioner . Ligebehandling p arbejdspladsen skal planlgges og systematiseres , og der skal udarbejdes rapporter hvert fjerde r for at f kendskab til kvindernes reelle situation .
<P>
Jeg synes , at det er et godt direktiv , der omhandler de problemer , som kvinder alt for ofte str over for p arbejdspladsen og i forbindelse med deres erhvervsaktivitet , og det vil vre en effektiv hjlp til at undg forskelsbehandling .
Det er p sin plads at fremhve det spanske formandskabs gode arbejde og den indsats , det har gjort , for at Rdet og Parlamentet har kunnet n en aftale .
<SPEAKER ID=310 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af min kollega , fru Diamantopoulou , som beder Dem tilgive hende , at hun ikke kan vre til stede her i aften , vil jeg gerne til alle og i srlig grad til fru Hautala give udtryk for vores glde over den enighed , der er opnet i Europa-Parlamentet og Rdet om dette yderst vigtige direktiv .
<P>
Denne enighed kunne ikke have vret opnet uden Europa-Parlamentets og Rdets vilje til kompromis .
Den politiske aftale fra 17. april 2002 styrker i vsentlig grad teksten om den flles holdning , som blev vedtaget i juni 2001 .
Vi kan alle vre stolte over det , som vi har prsteret , for vi har taget et stort skridt frem mod vores flles ml om lighed mellem mnd og kvinder .
<P>
Jeg mener , at det er lykkedes for os at lse alle de vsentlige sprgsml , og at vi i vid udstrkning har besvaret Europa-Parlamentets bekymringer .
Sagen var vanskelig og gav anledning til forskellige ndringsforslag .
Jeg tror , at denne godkendte tekst i sidste ende er et kompromis i ordets bedste forstand , for vi giver de europiske mnd og kvinder et hndgribeligt resultat i form af et meget njagtigt direktiv .
Vi har gjort betydelige fremskridt i bekmpelsen af forskelsbehandling , der skyldes kn , og vi har sikret den reelle og holdbare gennemfrelse af et af traktatens grundlggende principper i medlemsstaterne .
<P>
Det nye direktiv er kendetegnet ved en klar formulering , som sikrer retssikkerheden og overensstemmelsen med tilsvarende lovgivninger , der sigter mod at bekmpe forskelsbehandling .
Jeg er srlig tilfreds med de nye ting , der er blevet indfrt , nemlig godkendelsen af en flles europisk definition p sexchikane i forbindelse med arbejdsgivernes ansvar , forebyggelse af diskrimination og sexchikane og udarbejdelse af planer for tilrettelggelse af ligebehandlingen , tekstens udstedelse af et mandat , der er udvidet til de instanser , der skal gennemfre lighedsprincippet .
Institutionerne har bevist deres vilje til at sge de kompromiser , der er ndvendige for at fre denne sag til ende , og jeg hber , at det vil vre et forbillede for det fremtidige samarbejde mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden.">
Optisk ville fru Diamantopoulou sikkert have vret mere behagelig , men indholdsmssigt prsenterede De bestemt temaet lige s godt !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0211 / 2002 af van Velzen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration med henblik p integration og styrkelse af det europiske forskningsrum ( 2002-2006 ) ( KOM ( 2002 ) 43 - C5-0212 / 2002 - 2001 / 0122 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0206 / 2002 af Zorba for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration " strukturering af det europiske forskningsrum " ( 2002-2006 ) ( KOM ( 2002 ) 43 - C5-0213 / 2002 - 2001 / 0123 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0210 / 2002 af Pitrasanta for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration , som ved hjlp af direkte aktioner skal gennemfres af Det Flles Forskningscenter ( 2002-2006 ) ( KOM ( 2002 ) 43 - C5-0214 / 2002 - 2001 / 0124 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0209 / 2002 af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag og ndret forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et srprogram ( Euratom ) for forskning og uddannelse p omrdet kerneenergi ( 2002-2006 ) ( KOM ( 2001 ) 279 - C5-0333 / 2001 + KOM ( 2002 ) 43 - C5-0215 / 2002 - 2001 / 0125 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0208 / 2002 af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag og ndret forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et srprogram for forskning og uddannelse ( 2002-2006 ) , som gennemfres af Det Flles Forskningscenter ved hjlp af direkte aktioner for Det Europiske Atomenergifllesskab ( KOM ( 2001 ) 279 - C5-0334 / 2001 + KOM ( 2002 ) 43 - C5-0216 / 2002 - 2001 / 0126 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=314 NAME="Van Velzen (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke kommissren og hans stab , reprsentanterne fra Kommissionen , det spanske formandskab , sekretariatet for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , konsulenterne , skyggeordfrerne og alle dem , der har vret involveret i forberedelserne af denne betnkning .
Det drejer sig i sidste instans om de specifikke programmer for forskning , teknologisk udvikling og integration og forstrkning af det europiske forskningsrum .
Hr. formand , jeg tror , at vi kan konstatere , at takket vre det gode samarbejde i Parlamentet - og det var ligeledes tilfldet i forbindelse med Caudron-betnkningen - kan Parlamentet vre stolt af de resultater , som vi skal stemme om i morgen .
<P>
Som jeg allerede har sagt , bygger vi videre p hr .
Caudrons succesfulde arbejde . Vi har overtaget det sjette rammeprograms struktur og bevillinger i de specifikke programmer , og der er ikke ndret noget .
P den mde skriver vi faktisk historie .
S vidt jeg ved , er det frste gang , at vi stemmer to gange i plenarforsamlingen om ca. de samme ndringsforslag .
I morgen skal vi stemme om de ndringsforslag , som vi frst havde drftet og vedtaget i forbindelse med Caudron-betnkningen , og dem , som vi i den uformelle trilog med Rdet og Kommissionen besluttede at overfre til de specifikke programmer , og det er efter min mening historisk .
<P>
Hvilke tilfjelser er der blevet indfrt i det specifikke program i forhold til hr . Caudrons sjette rammeprogram ?
Jeg vil ikke g i detaljer , men jeg vil gerne nvne en rkke punkter , som jeg tillgger stor vrdi .
<P>
Jeg starter naturligvis med biovidenskaben .
Hr. formand , vi har - med rette mener jeg - fokuseret meget p bl.a. krftforskning .
Vi slr til lyd for , at der gives europisk sttte til grundlggende og eksperimenterende krftforskning , som tager sigte p sprgsml , som hnger sammen med en meget mere effektiv diagnose p et tidligere stadie , for det er i sidste ende grundlaget for patienternes overlevelse .
Vi slr naturligvis ogs til lyd for mere sttte til forebyggende foranstaltninger .
I sidste uge havde vi en diskussion med en rkke frende krfteksperter , og ordet forebyggelse kom meget klart frem , og jeg mener , at vi med det sjette rammeprogram kan yde et meget vigtigt bidrag hertil .
Vi slr endvidere til lyd for en meget hurtigere overfrsel af resultaterne mellem det , som man gr p eksperimentelt grundlag , og det , som i sidste ende finder sted ved patientens seng . Det kalder vi med et fremmedord translationel forskning .
Det er det , som det drejer sig om , hr. formand .
<P>
Men ogs i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme og diabetes sttter vi nye fremgangsmder for isr at forsge at koble forskningen inden for omrdet for det menneskelige genom til anvendelsen af nye teknologier og forskningsmetoder .
Jeg mener , at vi kan gre rigtig meget med den nye fremgangsmde i forbindelse med genteknologi osv .
<P>
Vi ser imidlertid ogs p en anden udvikling .
F.eks. p , hvordan man kan anvende nanoteknologi for at kunne behandle hjerteanfald bedre og hurtigere . Hvordan man kan anvende avancerede innovative teknologier ved kirurgiske indgreb ved hjerte-kar-sygdomme .
Hvis man forestiller sig , hvad man i de kommende 10 r kan tilbyde borgerne af nye teknologier , bedre forskningsmetoder osv . , s forstr man , at det er et meget vigtigt program .
<P>
Med hensyn til fdevaresikkerhed henleder vi i dette program ligeledes med rette opmrksomheden p den grundlggende rolle for menneskers sundhed , som fdevarer , ditetik og livsstil spiller .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi i informationssamfundet i Europa skaber forbindelse mellem mobil kommunikation p den ene side og nye teknologier inden for omrdet for digitalt fjernsyn samt mulighederne for bredbndskommunikation p den anden side .
I den samlede pakke kan vi tillige med hensyn til beskftigelsen spille en meget strre rolle som europisk industri .
Det er det , som det i sidste ende drejer sig om .
<P>
Hr. formand , jeg vil isr gerne gre opmrksom p INTAS-projektet .
Vi taler altid om et meget strkere partnerskab mellem Europa og Rusland .
Med INTAS-projektet kan samarbejdet med Rusland blive betydeligt tttere , og det er meget vigtigt , bl.a. for at forebygge tab af tnkekraft , brain drain , i Rusland .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at hr . Busquin har haft et visionrt blik ved at udarbejde det sjette rammeprogram sdan og styre det i retning af et europisk forskningsrum .
Han har isr ogs udfrt banebrydende arbejde i Barcelona for at f overbevist medlemsstaterne om , at de skal yde en flles indsats for at f erhvervslivet , de nationale myndigheder og EU til sammen at strbe efter 3 % af BNP til forskning .
Hr. formand , kun p den mde kan man konkret skabe arbejdspladser i Europa , frst da arbejder man for et konkurrencedygtigt Europa , og jeg vil gerne takke kommissren for hans visionre blik .
Programmet skal ogs ses p den baggrund .
Det er meget vigtigt , at alle grupper sttter programmet i morgen s meget som muligt , s det hurtigt kan gennemfres .
<SPEAKER ID=315 NAME="Zorba (PSE)">
Hr. formand , i de sidste mneder har der under alle vores forhandlinger vret et grundlggende , politisk problem , nemlig hvordan vi lser de strukturelle svagheder , der dukker op inden for forskningen i Europa .
Efter min mening strber vi sammen efter passende lsninger , s vi kan sikre EU ' s mulighed for at mde fremtiden og leve op til vores borgeres forventninger , idet de europiske konomier og samfund i vrigt allerede i dag styrker deres udvikling p videnomrdet .
<P>
Hvad angr srprogrammet om etableringen af et europisk forskningsrum , rummede Kommissionens forslag faktisk alle de ingredienser , der har givet os mulighed for at lokalisere de mtlelige punkter . Jeg vil ogs gerne takke for samarbejdet i udvalget og for det meget fine samarbejde , vi har haft med Industriudvalgets sekretariat .
Omstndighederne ville , at topmdet i Barcelona under vores arbejde traf den gunstige beslutning for Kommissionens forslag at ge de samlede udgifter til forskning .
Det var en opmuntrende beslutning , der efter min mening kom p det rette tidspunkt .
<P>
Nogle af de grundlggende punkter , som jeg gerne vil stoppe op ved , er den tvrfaglige videnskabelighed og multividenskabeligheden . Jeg anser dem for ndvendige for , at vi kan overskride de traditionelle grnser og n frem til mere spndende og nytnkende planer , s vi ikke kun opnr synergi mellem forskellige forskningsomrder , men fr udviklet helt nye forskningsomrder .
Jeg er af det synspunkt , at denne kurs vil frigre skabende krfter , s vi som europere vinder i det fremtidige , internationale konkurrencekaplb mod andre krfter , der ogs virker p dette felt .
<P>
Et andet punkt er forskernes samarbejde og mobilitet .
Tiltrkning af nye forskere og overvindelse af forhindringer vedrrer ikke kun de europiske lande , men ogs tiltrdelseslandene og tredjelande .
Jeg tror , at Marie Curie-stipendierne vil bidrage effektivt . Derfor har vi bedt Kommissionen om at holde je med mobiliteten , s Europa-Parlamentet kan f plidelige oplysninger for de kommende r .
Europa kan vinde meget af forskere fra tredjelande .
Vi m ikke undervurdere den betydning , som stipendierne har for dem , faktisk synes jeg p en mde , at vi burde forpligte os i endnu hjere grad .
Jeg gentager emnet , hr. kommissr , fordi jeg tror , at De er enig i den betydning , som det har .
<P>
Det tredje punkt er det europiske rum for videregende uddannelser .
Forskningen og den videregende uddannelse nyder gavn af hinanden og er som forbundne kar . Der findes naturligvis en vis konkurrence , nemlig sprgsmlet om retten til undervisning .
Men jeg tror , at Bologne-proceduren og de flles initiativer , som vi forventer os af kommissrerne hr .
Busquin , hr . Liikanen og fru Reding , vil vise stor interesse for dette punkt .
<P>
Hvad angr samfund og videnskab , er de europiske borgeres frygt for og forventninger til forskningen og videnskaben er i dag strre end nogensinde .
<P>
Ikke alene har vi brug for en mere systematisk , offentlig dialog , men denne dialog skal have et sdant grundlag , at den reelt pvirker vores samfund og giver det en karakter af stillingtagen og uddannelse .
Dialog betyder et interaktivt forhold , og gennem den skal den europiske forskning erkende borgernes behov og leve op til samfundets krav . Derfor har vi insisteret p , at de samfundsorienterede og humanistiske videnskaber skal opprioriteres .
Men jeg tror ogs , at der stadig venter et stort arbejde inden for samfund og videnskab , frst og fremmest en strategisk strukturplanlgning .
<P>
Endelig vil jeg gerne tro p , at vi p politisk plan med besindighed og samtykke har gjort , hvad vi kunne , ved at lse mange af de problemer , som vi stod over for .
Fra nu af har Kommissionen naturligvis det sidste ord med hensyn til implementeringen , mens forskningsmiljet jo er den hovedperson , der skal anvende programmet . Men vi forventer p ingen mde , at vores politiske valg vil blive gjort til skamme af forskningsmiljet .
<SPEAKER ID=316 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Hr. formand , srprogrammet for forskning og uddannelse p kerneenergiomrdet yder 940 millioner euro til forskningsaktiviteter inden for tre prioriterede omrder - kontrolleret termonuklear fusion , forvaltning af radioaktivt affald og strlingsbeskyttelse - samt andre aktiviteter p omrdet nuklear teknologi og sikkerhed .
Hovedparten af midlerne - 750 millioner euro - foresls anvendt til forskning i nuklear fusion med hjst 200 millioner euro til Next Stop-tokamakanlgget ITER .
Hvis de internationale forhandlinger om oprettelsen af ITER fr et heldigt udfald , forventes der at blive truffet en konkret beslutning i perioden 2003-2004 , sledes at opfrelsen af ITER faktisk vil kunne indledes i perioden 2005-2006 .
Det vil vre et vigtigt skridt i retning af vedvarende produktion af energi fra nuklear fusion , som forventes at blive en effektiv energikilde inden for nogle f rtier .
I betragtning af de begrnsede aflejringer af fossile brndstoffer kan betydningen af denne udvikling ikke undervurderes .
Flgelig fortjener den hermed forbundne forskning at modtage den foreslede sttte .
Eftersom der endnu ikke er truffet en endelig beslutning om ITER , er fleksibiliteten i en opdeling af midler mellem ITER og andre fusionsaktiviteter et vigtigt element i forslaget .
<P>
Andre aktiviteter p omrdet kontrolleret nuklear fusion omfatter associeringernes program inden for fysik og teknologi og udnyttelse af JET-faciliteterne ( Joint European Taurus ) .
Associeringernes program omfatter bl.a. undersgelser af andre metoder til magnetisk indeslutning end tokamakmetoden , isr den fortsatte opfrelse af Wendelstein 7-X " stelleratoren " , forskning i fusionsmaterialer og lbende kontakter til civile forskningsaktiviteter inden for inertiindeslutning og mulige alternativer hertil .
<P>
JET i Culham , England , har vret en meget succesrig maskine , og dens faciliteter vil fortsat blive udnyttet , men den vil blive udfaset p et passende tidspunkt for at gre det muligt at omdirigere de tilsvarende ressourcer til ITER .
<P>
Uanset fremtiden for nukleare fusionsreaktorer vil problemet med radioaktivt affald - og navnlig langlivet affald - fortsat eksistere i adskillige tusinde r fremover .
Flgelig er det kun ved en intensivering af forskningsindsatsen , at vi kan hbe p at mindske de dermed forbundne farer .
Under srprogrammet er der afsat 90 millioner euro til forskning i geologisk deponering og udvikling af koncepter til mindsket affaldsproduktion .
<P>
Til strlingsbeskyttelse er der afsat op til 50 millioner euro .
Endelig omfatter kapitlet " Andre aktiviteter " vurdering af innovative koncepter og udvikling af bedre og sikrere processer p kerneenergiomrdet , uddannelse i strlingsbeskyttelse og forbedring af sikkerheden i eksisterende anlg til et samlet belb af 50 millioner euro .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi bifalder Kommissionens forslag og udtrykker sin sttte til forskning i fusion i almindelighed og i ITER i srdeleshed .
Et europisk sted for ITER vil bekrfte den ledende plads p verdensplan , som EU indtager , hvad angr fusionsteknologi , som bl.a. er opnet via JET-faciliteterne , som ikke br opgives , fr man har opbrugt deres muligheder .
<P>
En rkke ndringsforslag stillet af vores udvalg omhandler nukleart affald og nuklear sikkerhed .
Mderne til hndtering af affald br ikke kun vre acceptable for samfundet , men ogs reelt sikre .
<P>
Her vil jeg gerne ppege , at der er en fejl i den franske oversttelse af ndringsforslag 4 , hvor den originale engelske ordlyd " both safe and acceptable " er blevet omdannet til " bde sund og acceptabel " .
Kan formanden srge for , at dette bliver rettet ?
<P>
Forskningen i interimdeponering , affaldskarakterisering og affaldsemballering br finansieres sammen med forskningen i geologisk deponering .
Forskningen i innovative koncepter og teknikker , som producerer mindre affald , br omfatte hjtemperaturreaktoren , letvandsreaktorer , gasklede reaktorer , hurtigreaktorteknologier og kombineret produktion af energi .
<P>
Samlet set vil vedtagelsen af Industriudvalgets betnkning udgre et vigtigt skridt henimod en mere effektiv og sikker nuklear energi .
<SPEAKER ID=317 NAME="Schwaiger (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr Busquin , kre kolleger , min betnkning handler om de direkte aktioner for Det Europiske Atomenergifllesskab , som gennemfres og realiseres i Det Flles Forskningscenter og i dets institutioner Ispra , Petten , Geel , Mol og Karlsruhe .
Dette srprogram har flere centrale punkter , hvis politiske mlstning jeg gerne vil kommentere nrmere nu .
<P>
Men frst et par ord om uddannelse .
Det er meget vigtigt , at der ogs i de kommende rtier - det kan tilhngere og kritikere af atomenergi sikkert vre enige i - er et tilstrkkeligt stort antal hjtkvalificerede unge nuklearforskere i Europa , som aktivt bidrager til gennem deres forskning at sikre den nukleare sikkerhed i de atomkraftvrker , der er i drift , og ogs eventuelt beherske den risikokilde , som brndselskredslbene udgr .
Det samme glder for sikker lagring og hurtig dekontaminering af det nukleare affald i de kommende rtier .
<P>
Derfor glder det om at bibeholde den hje standard i Det Flles Forskningscenter og udbygge dets forskningskapacitet yderligere ved at uddanne unge videnskabsfolk , gennem uddannelse og videnskabelige praktikophold . Dette kan bl.a. ogs dyrkes i samarbejde med internationale , nationale og regionale institutioner p de forskellige niveauer .
<P>
Der kunne siges mere om de generelle principper , men jeg vil ikke gentage det i detaljer , for vi talte allerede udfrligt om det i det sjette rammeprogram .
Der er dog to principper , som jeg gerne vil fremhve her .
For det frste overholdelse af de generelle etiske principper , som ogs forskerne i EU og srligt i Euratom skal overholde .
Medlemsstaternes befolkningers accept af forskningen spiller en vigtig rolle i denne forbindelse .
Der findes jo , som De ved , hr. kommissr , stadig nogle forbehold over for visse videnskabelige forskningsomrder , f.eks. inden for bioteknologien .
<P>
For det andet overholdelse af princippet om lige muligheder ogs over for kvindelige forskere .
Dette omfatter svel deres uddannelse som overdragelse af vigtige forskningsopgaver , alene eller i et hold .
<P>
Nu til de specifikke forskningsml for Det Flles Forskningscenter .
For mig er det vigtigste punkt at bidrage til atomkraftvrkernes og brndselskredslbenes sikkerhed gennem forskningen .
Europas borgere kan forlange , at atomkraftvrkernes sikkerhed lever op til de hjeste standarder , ogs i et udvidet EU .
De strenge vesteuropiske regler , som ganske vist er strengt udformet i medlemsstaterne , men som endnu ikke er harmoniseret helt , skal sammenfattes som flles aquis og ogs glde for atomkraftvrkerne i de central- og steuropiske ansgerlande .
<P>
Der skal udarbejdes en europisk kodeks for nuklear sikkerhed ved hjlp af sagkundskaben i Det Flles Forskningscenter , dets forskningsresultater og de ansvarlige nationale myndigheder i EU , som skal trde i kraft i hele Europa fr udvidelsen .
Dermed kan den ogs prsenteres for ansgerlandene som gldende ret . Disse skal acceptere denne kodeks som flles aquis fr tiltrdelsen og ogs anvende den .
<P>
Kommissionen og isr nstformand , fru de Palacio , modtog disse ider positivt i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og stttede dem .
Jeg antager ogs , at De selv vil tage positivt imod disse forslag .
<P>
Vi nsker alts , at der endnu i sommer stilles et forslag af Kommissionen om denne problematik .
Det kan f.eks. ikke g an , at atomkraftvrket Ignalina i Litauen fortsat er i drift , uden at det bliver bygget om .
Et andet alternativ er naturligvis en lukning , helst fr Litauen bliver optaget i EU .
<P>
Alt i alt rder EU og Det Flles Forskningscenter over en meget stor forskningskompetence inden for nuklear sikkerhed .
At holde den intakt gennem rtier , er en ndvendighed for sikkerheden for borgerne , som skal kunne leve i sikkerhed for radioaktive strler , ogs i betragtning af eksistensen af atomaffald .
<P>
Det andet er at hindre udbredelsen af atomvben og naturligvis ogs af spaltbare stoffer .
Denne kontrol - de skaldte safeguards - er jo fastlagt i Euratom-traktaten . Den skal imidlertid gennem den samlede faglige viden inden for Det Flles Forskningscenter ogs udvides til at omfatte ikke-spredning af spaltbare stoffer , som naturligvis ogs kan anvendes til terrorangreb .
Tyverier , som i den seneste tid har fundet sted i Tyskland , er et advarselstegn p dette omrde .
Hertil hrer naturligvis ogs opsporing og uskadelig lagring af det stjlne nukleare materiale .
<P>
Et sidste punkt er samarbejde mellem Det Flles Forskningscenter og det medicinske omrde med nationale og regionale forskningsinstitutioner . Et eksempel p dette er den krftforskning , der foregr p det tyske institut for transuraner i samarbejde med det tyske krftforskningscentrum .
<SPEAKER ID=318 NAME="Pitrasanta (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil prsentere den ikke nukleare del af betnkningen om Det Flles Forskningscenter ( FFC ) , som udgr to tredjedele af budgettet .
I forbindelse med det sjette rammeprogram vil Det Flles Forskningscenter omlgge sine aktiviteter for at styrke sin organisation og deltage bedst muligt i det europiske forskningsrum .
<P>
Dette arbejdsprogram er karakteriseret af tre principper : koncentration , benhed og netvrkssamarbejde samt brugerorientering .
I dette jemed har FFC fokuseret sine ikke-nukleare aktiviteter p to kerneomrder , der understttes af en rkke tvrgende kompetenceomrder : fdevarer , kemikalier og sundhed samt milj og bredygtig udvikling .
Disse kerneomrder suppleres af en rkke tvrgende aktiviteter som teknologisk fremtidsforskning , referencematerialer og -mlinger samt offentlig sikkerhed og bekmpelse af svig .
<P>
Budgettet for Det Flles Forskningscenters aktiviteter belber sig til i alt 760 millioner euro .
FFC ' s nye strategi og omstruktureringen af dets tjenestegrene er inspireret af en rapport , der blev offentliggjort sidste r af et ekspertpanel , der blev ledet af Etienne Davignon .
Disse ndringer tager sigte p at tilpasse FFC bedre til de politiske beslutningstageres og de privilegerede brugeres behov , som er Rdet , Kommissionens generaldirektorater og Europa-Parlamentet .
<P>
FFC vil ogs spille en impulsgivende rolle i det europiske forskningsrum og det sjette rammeprogram .
Dets indsats gr p at etablere et fllesskabssystem , der gr det muligt at harmonisere foranstaltningerne , og p at deltage i europiske og verdensomspndende netvrk .
FFC vil blive en meget nrvrende aktr , efterhnden som det sjette rammeprogram bliver gennemfrt , bde hvad angr dets deltagelse i ekspertisenetvrk og i integrerede projekter .
FFC vil kunne bidrage aktivt til udviklingen af det nye unionsborgerskab ved at tilvejebringe et flles grundlag for viden om videnskabelige og tekniske referencer og fremme dialogen mellem forskere og beslutningstagere .
Det br ogs bist med den " operationelle " igangsttelse af disse redskaber , bl.a. naturligvis hvad angr temaet kompetence , og hvad angr integration af forskningen i den lokale udvikling .
<P>
Inden for visse forskningstemaer forekommer Det Flles Forskningscenters forslag uundvrlige , nr det glder om at prcisere de offentlige udbud , der vil kunne udarbejdes , f.eks. inden for sektoren for bredygtig udvikling .
I sektoren for bredygtig udvikling finder vi alle sprgsmlene om kosystemer .
FFC har f.eks. i mere end halvandet r arbejdet med en definition af kriterierne for kowebsteder .
Det bidrager ligeledes til oprettelsen af et europisk netvrk , hvilket ligeledes glder sprgsmlene om fdevaresikkerhed , etablering af et reference- og standardiseringssystem samt beskyttelse af privatlivets fred inden for IT- og telesektoren .
<P>
FFC br yde rdgivning i forbindelse med europiske politikker .
Det skal forbedre netvrkssamarbejdet og samarbejdet med medlemsstaternes offentlige og private institutioner .
Det skal ligeledes udforme en plan for udvikling af de menneskelige ressourcer og mobilitet , bl.a. ved at uddanne unge videnskabsfolk og arrangere udvekslinger mellem de nationale forskningsinstitutter .
Der er ikke tale om at gre det til et samvirkende forskningscenter omkring en lang rkke videnskabelige temaer , som der findes i flere europiske stater , men centret skal gre det muligt at sikre en forbindelse mellem disse centre , hvad angr anvendelsen af resultaterne i forbindelse med gennemfrelsen af europiske direktiver , ligesom Kommissionen skal kunne henvende sig til det med henblik p at f et s hurtigt svar som overhovedet muligt .
Det er sledes ndvendigt , at det har det forndne personale til let at kunne tilpasse sig eftersprgslen og reagere jeblikkeligt .
Med dette for je br det altid rde over viden om de pgldende emner og holde sig ajour med den mest avancerede forskning , ja , endog selv udfre en komplementr del , nr denne ikke er omfattet af de nationale institutters arbejde .
FFC skal spille en vigtig rolle i forbindelse med udvidelsen af programmet til ansgerlandene samt til landene i Middelhavsomrdet og til de lande , der er omfattet af det internationale samarbejde , som henhrer under Meda- og Tacis-programmerne .
<P>
Vi m heller ikke glemme Det Flles Forskningscenters betydning som voldgiftsinstans i risikosektoren : eksponering for risici , vurdering af indvirkningen , udbedring , sprgsml , bl.a. hvad angr sikkerhed og affald , i sammenhng navnlig med programmerne inden for aftalen EUR-OPA Risques Majeurs .
<P>
Centrets indsats br udvikle sig i retning af en operationel etablering af konkrete projekter vedrrende energibesparelser , srligt inden for byggesektoren , og vedvarende energi .
Det br ikke begrnse sig til kun at udfre forskning i solceller , men begunstige demonstrationsprojekter inden for andre omrder ssom vindenergi .
FFC kunne ligeledes overvge evalueringen af indfrelsen af brndselsceller .
<P>
Som flge af den stigende popularitet , som kologiske og lokalt producerede levnedsmidler nyder , vil FFC udvikle metoder til at sikre disses gthed og kvalitet .
Det vil ligeledes undersge optimeringen af deres indvirkning p miljet og den lokale udvikling .
<P>
For bedst muligt at kunne styre og eventuelt styre visse undersgelser i en anden retning i forhold til den politiske udvikling p videnskabsomrdet , mener jeg , at det er nskeligt , hvis der nedsttes et tilsynsudvalg i samarbejde med Europa-Parlamentet , som regelmssigt bliver holdt orienteret om centrets aktiviteter , hvilket vil gre det muligt af flge udviklingen af de resultatgivende udvekslinger .
<P>
Som konklusion vil Det Flles Forskningscenters store ml sledes vre at forblive tt p sine brugere , som er Europa-Parlamentet og Kommissionen , at videreudvikle sin rolle som anerkendt ekspertisecenter , nr det glder sikkerhed , sundhed og milj , og at videreudvikle sine aktiviteter som primus motor for forskningsnetvrk .
<P>
Sledes vil FFC n mlet for sin reform og begrunde sin enestende stilling inden for Europa-Kommissionens tjenestegrene , og jeg takker kommissr Busquin og Kommissionens tjenestegrene for at have gjort deres yderste for at bidrage til udarbejdelsen af denne betnkning og de konklusioner , som vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=319 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg skal kommentere fem betnkninger - gange to minutter er lig med 10 !
Jeg indrmmer imidlertid gerne , at landbruget ikke er s strkt berrt af atomenergiomrdet , som nu er p tale , hvis vi ser bort fra vinden .
Derfor vil jeg forsge at fatte mig i korthed .
<P>
Principielt beklager Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , at der ikke findes et srskilt kerneomrde for landbrugssektoren i det sjette forskningsrammeprogram , men at projektet er opdelt p kapitlerne fdevaresikkerhed , miljbeskyttelse og udvikling .
Det er s meget mere beklageligt , som vi i landbrugspolitikken har en fordring om multifunktionalitet , hvor det drejer sig om at beskrive interaktionen mellem de tekniske , konomiske , miljpolitiske , sociale og kulturelle aspekter .
Det ville nok vre rimeligt at have en srskilt forskningspakke her , isr da landbruget , hvad omfang og gennemfrelse i praksis angr , ved siden af atomenergien og den farmaceutiske industri er et af de store felter for praktisk anvendelse af forskningsresultater .
<P>
Desuden handler det i forbindelse med forskning inden for landbruget og de nye teknologier stort set altid om sprgsmlet om genteknologi , selv om bioteknologi er et meget bredere felt . lfremstilling er bioteknologi , smrfremstilling er bioteknologi .
Man skal ikke tro , at forskningen frst begynder nu , den har vret forudstningen for livsgrundlaget og nydelsen for forgangne generationer og ogs for nutidens - i langt strre omfang , end denne nye teknologi signalerer .
Nr vi i forbindelse med nye teknologier taler om fdevaresikkerhed , s er det sikkert en mulighed for at udforske og yde et bidrag til fdevaresikkerheden .
Men vi m ogs indse , at nye teknologier kan true fdevaresikkerheden .
Nr der er vanskeligheder p fdevareomrdet , har vi ofte netop med disse nye teknologier at gre . I anvendelsen af ssd drejer forskningen sig f.eks. ikke , eller ikke som det centrale , om at fremavle resistenser , man forsger derimod at tilfre resistensdannelser gennem genmanipulation , for det meste sgar som resistensdannelse mod plantebeskyttelsesmidler p det syntetiske omrde .
<P>
Men vi har ikke kun det kemiske omrde , vi har ogs det biologiske omrde .
Man burde drive forskningen i retning af at sge efter plantebeskyttelsesmuligheder i de naturlige substanser .
Man burde fremme resistensdannelsen inden for ssd gennem forskning i ssdens naturlige udviklingsproces og i mindre grad fokusere p det nye genteknologiomrde .
Desuden har vi det problem , at der ved anvendelsen af den nye genteknologi opstr en forurening , som man i frste omgang havde udelukket fra forskningens side i de firmaer , som er aktive i denne sektor .
Det blev tidligere udelukket , at genteknisk manipuleret raps kunne blande sig med et beslgtet ukrudt , men nu er det alligevel sket !
Vi har ogs overfrsler og forurening fra anvendelser inden for det konventionelle omrde til det biologiske omrde . Der er imidlertid efter lovgivningen i EU forbudt , udelukket .
De biologiske omrder m ikke arbejde med genteknisk modificerede organismer . Her ville der alts ogs vre behov for forskning , hvis man alts forsker i det genteknologiske omrde , i , hvordan man forhindrer forurening af andre omrder .
Her er der i jeblikket ikke sket ret meget , bortset fra at der opstilles postulater .
<P>
Som De ser , giver landbrugsomrdet anledning til mange sprgsml .
Jeg taler her for udvalget og m gre det klart , at vi udtrykkeligt ikke er modstandere af ny udvikling p det teknologiske omrde !
Vi er kun modstandere af , at forskningen stiller noget til rdighed , og at risikoen s ligger i anvendelsen .
Jeg har nvnt nogle punkter .
Det handler ogs om , at risikoen ved anvendelsen ikke skal overfres p landmndene og gennem fdevareproduktionen p forbrugerne , der m ogs , som vi jo har foreskrevet det p atomomrdet , foretages en skadesafgrnsning og en skades- og risikoforskning , som vurderer , hvad der kan ske i den praktiske anvendelse , hvilke skader der kan ske p andre omrder ved den biologiske overfrsel , s vi ikke altid kun bliver kloge af skade , men allerede p forhnd fra forskningens side bliver oplyst om eventuelle risici .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Graefe zu Baringdorf .
De har virkelig p langt under tiden sagt , hvad der skulle siges .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Zorbas betnkning er meget fornuftig , og PPE-DE-Gruppen vil sttte den og nsten alle ndringsforslagene fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
De supplerer Kommissionens imponerende projekt med at udvikle et gte europisk forskningsrum .
De eneste ndringsforslag , vi vil stemme imod , er ndringsforslag 6 , som udelukker europisk finansiering til forskning med militre forml for je .
Vi er ikke specielt ude efter forskning med militre forml for je , men forskning kan have bde militre og civile anvendelser , f.eks. forskning i nye materialer .
Ved at indfje denne forbudsklausul kunne der forekomme undvendige hindringer for gte gavnlige forskningsprojekter .
<P>
Vi foretrkker ogs udvalgets ndringsforslag 24 vedrrende budgettet frem for fru Zorbas ndringsforslag 26 , som specificerer et belb til Marie Curie International Fellowships .
Det er da helt bestemt bedre at lade de 1,630 milliarder euro til menneskelige ressourcer vre uspecificerede , sledes at der er en strre fleksibilitet .
Vi har helt bestemt ikke noget imod Marie Curie-forskningsstipendierne .
<P>
Vores gruppe har stillet et afklarende ndringsforslag 25 , som specificerer , at der vil blive givet adgang for forskere , som har doktorgrader , der er erhvervet efter tre frem for fire r .
Jeg er sikker p , at fru Zorba vil acceptere , at dette er en fornuftig afklaring .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om srprogrammet for videnskab og samfund , som er meget vigtigt for at genetablere det ndvendige niveau af tillid og gensidig forstelse mellem det videnskabelige samfund og det civile samfund i al almindelighed .
Dette er af vital betydning , hvis Europas forskningsindsats skal nyde bred og vedvarende sttte og sledes vre i stand til at realisere sit fulde potentiale .
Vi har set et beklageligt sammenbrud i dette forhold , mske som flge af fejlagtige pstande fra forskere og politikere i forbindelse med tidligere kriser .
Mske kan det i hjere grad tilskrives en mangel p vilje fra videnskabens og industriens side til at kommunikere klart og systematisk .
Det er vores hb , at dette program vil fremme en meget forbedret kommunikation , og at offentligheden vil blive langt bedre informeret om ml , resultater , anvendelser , prstationer , anerkendelse af etiske og miljmssige begrnsninger og den praktiske nytte af naturvidenskabelige bestrbelser .
<P>
Frem for alt hber vi , at flere unge vil blive tiltrukket af naturvidenskaben som en karriere .
Vi har meget stor brug for dem med henblik p vores alles fremtid .
Vi nsker hr . Busquin , hans team og dette program alt vel .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de fem ordfrere og Kommissionen , som standhaftigt har vist deres vilje til at lytte til Europa-Parlamentet bde i forbindelse med Caudron-betnkningen og derefter .
Jeg vil kort komme ind p hver enkelt af betnkningerne .
<P>
For det frste bifalder jeg den vgt , hr. van Velzen lgger p andre biovidenskaber end genomforskningen og hans sttte til " translationel forskning " , som betyder en hurtig omsttelse til kliniske applikationer .
Det er noget , der vil appellere til offentligheden .
<P>
Jeg bifalder ogs vores ndringsforslag , som tilfjer nanovidenskaber til nanoteknologi .
Den seneste fremragende STOA-rapport om nanoteknologier gr det klart , at vi stadig befinder os p det nanovidenskabelige stadium .
Det m understreges .
<P>
Hvad aeronautikken angr , er jeg glad for , at der vil vre nogen opmrksomhed rettet mod passagerernes sundhed .
Jeg sttter vores ndringsforslag om rumvidenskab .
Ja , jeg s gerne mere opmrksomhed rettet mod de store videnskabelige projekter i det europiske forskningsrum uden for rammeprogrammet .
Og jeg sttter naturligvis den nye vgt , Parlamentet lgger p sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
<P>
Jeg sttter fru Zorbas konklusioner .
Som hende var jeg glad for den gede finansiering til omrdet videnskab og samfund .
Men jeg er enig med hende i , at noget af finansieringen br komme fra de prioriterede tematiske omrder til implikationerne for videnskab og samfund .
Multidisciplinr forskning , ja , et europisk omrde for hjere uddannelse med den synergieffekt , det betyder for det europiske forskningsrum .
Vi br uddanne folk i forskningsledelse og etik .
<P>
Hr . Pitrasanta har foretaget en fremragende analyse af FFC ' s nye opgaver som et teknisk referenceorgan og en stttemekanisme for beslutningstagning .
Jeg bifalder i hj grad den vgt , han lgger p behovet for overvgning og Europa-Parlamentets behov for at blive inddraget i en sdan overvgning - ikke kun nr det glder FFC .
<P>
Hvad hr . Alyssandrakis ' betnkning angr , ville jeg bifalde et gennembrud inden for fusionsforskningen , ikke mindst fordi det er langt mindre farligt end nuklear fission , og vi har brug for et alternativ til denne form for energi .
<P>
Jeg er ret s skeptisk med hensyn til , om ITER vil komme videre inden for dette rammeprogram , men vi fr se .
Alle borgere nsker , at der skal ske noget med det radioaktive affald .
Royal Society i Det Forenede Kongerige fremhvede dette for nylig .
Det er ikke blevet lst endnu .
Jeg er en stor fortaler for transmutation og deling og bifalder enhver sttte , der kan ydes disse teknologier .
Jeg kan imidlertid ikke sttte , at der bruges EU-penge til forskning i nye reaktorer .
Det er noget , der br finansieres af kernekraftsindustrien selv .
Det er ikke vores opgave at give industristtte til denne srlige sektor .
Det er ikke det , offentligheden nsker .
<P>
Hvad hr . Schwaiger angr , har han absolut ret , nr han siger , at vi snart m have en form for gldende fllesskabsret inden for omrdet nuklear sikkerhed .
S lyknskninger til alle for deres gode stykke arbejde og samarbejde og held og lykke til vores forskere .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil tillige gerne takke alle ordfrere , det spanske formandskab og naturligvis Kommissionen for det gode og effektive samarbejde , hvorigennem vi har afsluttet den samlede pakke om det sjette rammeprogram i denne uge .
Den Liberale Gruppe sttter det fuldt ud .
<P>
Kre kolleger , Europa skal vre mere innovativ .
Forskningsresultaterne skal omsttes i nye produkter .
Det giver det sjette rammeprogram mulighed for gennem isr indsttelsen af de nye midler , s f.eks. multidisciplinre hold kan samarbejde inden for integrerede projekter .
Innovationer finder isr sted omkring fag , og derfor er det vigtigt , at det str klart , hvordan de integrerede projekter skal gennemfres , og hvordan den administrative forarbejdning skal finde sted .
For i praksis er det nemlig slet ikke klart .
Det er derfor en vigtig opgave for Kommissionen .
Der skal vre opmrksomhed for Kommissionens sene betalinger , hvilket giver projekter og derfor innovation store problemer .
<P>
Jeg er meget tilfreds med budgettet for informations- og kommunikationsteknologi p 3.600 millioner euro .
ICT yder ligesom horisontal teknologi et stort bidrag til innovation inden for alle andre fag .
Kommissionen og Rdet har overtaget mit forslag om at ge budgettet for sm og mellemstore virksomheders deltagelse i det sjette rammeprogram til 15 % , og det understreger de sm virksomheders betydning for vores konomis dynamik og for beskftigelsen .
Den deltagelse skal imidlertid efter Den Liberale Gruppes mening finde sted inden for de tematiske programmer .
Det sikrer , at store og sm virksomheder samarbejder , for sm virksomheder har ikke tilstrkkelig knowhow og arbejdskraft til at gre det alene .
Det begrnsede forskningsbudget , som er disponibelt , m Kommissionen ikke for strstedelens vedkommende anvende p flankerende politik , for det er ikke en europisk opgave .
<P>
Med hensyn til Det Flles Forskningscenter vil jeg gerne sige noget om dets opgaver i forbindelse med atomsikkerhed , som i jeblikket er et meget kontroversielt emne i EU .
Hvad foregr der ?
I de tiltrdende medlemsstater er der mange atomvrker , som ikke opfylder vores sikkerhedsstandarder .
I mellemtiden er otte atomvrker blevet lukket .
Det er i vrigt meget mrkeligt , at vi i Europa har hje sikkerhedsstandarder for vores badevand , sdan som fru Palacio netop sagde , men at der endnu ikke er en flles fremgangsmde inden for omrdet for atomsikkerhed .
Forpligtende regler for hele EU er ndvendige .
Vi kan ikke skelne mellem de nuvrende og tiltrdende medlemsstater , og derfor er det ndvendigt at ndre Euratom-traktaten , s FFC kan udfre sine opgaver , som er plagt det p grundlag af dette specifikke program , p en enkel , gennemsigtig og effektiv mde .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle ordfrerne for det store stykke arbejde , de har gjort .
Jeg vil begrnse mig til det nukleare sprgsml .
<P>
Det Europiske Atomenergifllesskab ( Euratom ) blev grundlagt i 1957 og befinder sig nu langt over sin sidste salgsdato .
Det er en lukket institution , som udelukkende reguleres af Rdet .
Flles beslutningstagning med Parlamentet er udelukket .
Det m vi virkelig gre noget for at ndre .
<P>
Dets adskillelse fra andre EU-standarder fremhves ogs ved , at det har sine egne rammer for sit forskningsprogram .
Denne nukleare teknologi er det eneste omrde , der har sit eget separate budget .
Desuden er sikkerhedskravene , som hr . Schwaiger pegede p , overhovedet ikke koordinerede .
Det er mere end beklageligt .
<P>
Budgettet til nuklear fusion er stadig det strste enkeltstende energiforskningsomrde - 750 millioner euro - og der foresls bevilling af midler til udvikling af den nste generation af fusionsforskning .
De fleste eksperter anslr , at hvis fusion nogensinde vil blive udnyttet erhvervsmssigt , s vil det i det mindste ikke blive i de nste 50 r .
Derfor er fusionsbudgettet et finansielt sort hul i forflgelsen af en stadig mere vigende hellig gral af fusionsenergi .
<P>
Til trods for omkring et halvt rhundredes kommerciel drift af nukleare reaktorer , forbliver problemet med den langsigtede hndtering af nukleart affald ulst .
Rammeprogrammet om yderligere midler til forskning i geologisk deponering af radioaktivt affald betyder , at EU-finansieret forskning i noget , der rent faktisk er et kommercielt affaldsproblem , udgr endnu en sttteordning til den nukleare industri .
Det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , i forslaget til Rdets beslutning vedrrende Euratom-programmet for forskning p omrdet for kerneenergi , som Kommissionen fremlgger for os , noterer jeg , at EU ' s behov tilsyneladende er blevet fuldstndig klarlagt bde p kort og lang sigt , men jeg bemrker et fuldstndigt ddvande angende udsigterne p mellemlang sigt .
<P>
P kort sigt er det sledes , at selv om midlerne burde vre strre , er de valgte forskningstemaer under alle omstndigheder relevante .
De trnger sig for vrigt selv p .
Det drejer sig p den ene side om forvaltning af restaffald og brugt brndsel : omhyggelig oparbejdning , transmutation i produkter , der bliver mindre og mindre radioaktive og med en stadig kortere levetid .
Det er den vigtigste af alle prioriteterne , og det er absolut ndvendigt , at vi bevilger midlerne til en opnelse af en deaktivering af restaffaldet .
<P>
P den anden side drejer det sig om sikkerheden p de nukleare anlg og strlingsbeskyttelse .
Selv om de europiske nukleare anlg allerede har bevist deres hje sikkerhedsniveau , og selv om der gennemfres strenge kontrol- og miljbeskyttelsesforanstaltninger , er det stadig ndvendigt at strbe efter dette ml .
<P>
P lang sigt , det vil sige fra 2050 , nr de lettilgngelige olieforekomster er udtmte , er det den nukleare fusion , der tager teten , og det er vigtigt , at europerne ikke kommer bagud i forhold til deres amerikanske og japanske partnere i forbindelse med indfrelsen af denne teknologi .
<P>
Derimod er der en fuldstndig og paradoksal manglende holdning p mellemlang sigt vedrrende det centrale led , det vil sige vedrrende de midler , der er bevilget til forskningen p omrdet for den nye generation af fissionreaktorer , der skal erstatte dem , der p nuvrende tidspunkt er i drift .
<P>
I lbet af gennemsnitligt 10 r vil de reaktorer , der i dag giver os lys og varme , vre frdige .
Det er derfor ndvendigt at erstatte dem med reaktorer med nye funktioner : hjtemperaturreaktorer , nye trykvandsreaktorer af typen VVER og nye formeringsreaktorer .
Der bliver i jeblikket - og jeg understreger - med offentlige midler forsket i denne seneste nye teknologi i USA , mens den tidligere franske regering dumt nok havde opgivet den .
<P>
Vi befinder os her p et omrde , hvor Europa har en reel og anerkendt kompetence og en position som verdens frende , og vores ml m vre at bevare vores teknologiske forspring .
Det er derfor ndvendigt at samle krfterne til den ndvendige forskning .
Vores amerikanske og japanske partnere har indledt mlrettede politikker , som EU og medlemsstaterne , hr. formand , ikke m komme bagud med .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , sundhed op i en hj alder er det emne , mlene her isr kredser om , og i sidste ende ogs udnyttelse af det kmpemssige forskningspotentiale i sm og mellemstore virksomheder .
Vi ved , at netop ernring , kemiske produkter og sundhed er et centralt punkt i Det Flles Forskningscenter . Hertil hrer isr ogs milj og bredygtig udvikling , teknologisk fremtidsforskning , referencemateriale og mlinger , men ogs offentlig sikkerhed og bekmpelse af svig .
Her vil jeg isr gerne takke hr . Schwaiger , som gr massivt ind for en kodeks for sikkerhedsstandarder for atomkraftvrker , fordi netop sikkerhed og sikring i den seneste tid er blevet srligt vigtige emner , og der i Europa-Parlamentet er enighed om , at atomkraftvrker og atommateriale krver et srligt koncept for at sikre denne sikkerhed i fremtiden .
<P>
Desuden skal det siges , at i forbindelse med de tematiske prioriteringer , som jo udgr 11 milliarder euro , skal mindst 15 % naturligvis anvendes til SMV-relaterede forskningsprojekter for de sm og mellemstore virksomheder , og der skal stilles et srbelb p 430 millioner euro til rdighed for horisontale forskningsaktiviteter .
Hertil kommer den skaldte stairway to excellence , hvor der isr skal tages hensyn til de sm og mellemstore virksomheder , njagtig ligesom europiske sm og mellemstore virksomheder og europisk industri fremover skal arbejde betydeligt mere intensivt sammen med universiteterne , de hjere uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationerne .
<P>
Endelig glder det ogs om at lade netop de sm og mellemstore virksomheder samarbejde ogs med sm forskergrupper , med nyoprettede og fjerntliggende forskningsinstanser samt med organisationer i ansgerlandene .
Jeg tror , at det netop handler om at involvere de sm og mellemstore virksomheder isr i ekspertisenetvrkerne og i de integrerede projekter .
Vi skal gre os klart , at 18 millioner sm og mellemstore virksomheder i Europa leverer to tredjedele af beskftigelsen , og at disse virksomheder i sidste ende betaler 80 % af skatterne . Netop med det argument , at de betaler 80 % af skatterne , mener jeg ogs , at de har krav p at arbejde intensivt med i forskningen og dermed ogs i Europas fremtid .
For os er en god og dygtig forskningspolitik i sidste ende den bedste socialpolitik , for frst skal man altid skabe de ndvendige konomiske forudstninger , s kan man ogs vre rundhndet , nr det kommer til fordelingen .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr Busquin , det er frst og fremmest som ordfrer for det sjette rammeprogram for forskning , at jeg er glad for at se , at fristerne for vedtagelse af srprogrammerne overholdes .
Det gr det muligt under de bedste betingelser at gennemfre de overordnede retningslinjer vedrrende den europiske forskning , som vi vedtog under mdeperioden i maj .
<P>
Vedtagelsen af bestemmelserne for deltagelse blev ganske vist udskudt til juli .
Vi har fet at vide , at det ikke kan vre anderledes p grund af de korte frister .
Under alle omstndigheder bliver det sjette rammeprogram for forskning , srprogrammerne og reglerne for deltagelse vedtaget inden sommerpausen , hvilket gr , at det reelt kan gennemfres den 1. januar 2003 .
Vi holder alts det lfte , som jeg gav Dem i februar 2001 , og det er jeg i srlig grad glad for .
<P>
I forbindelse med srprogrammerne , som er emnet for vores forhandling i aften , vil jeg ogs gerne varmt takke ordfrerne , hr. van Velzen , fru Zorba , hr . Alyssandrakis , hr .
Pitrasanta og hr .
Schwaiger . Jeg har personligt i denne fase af arbejdet i srdeleshed fulgt hr. van Velzens betnkning om srprogrammet om det frste og det tredje centrale emne i det sjette rammeprogram for forskning .
Jeg har endnu en gang bemrket kvaliteten i hr. van Velzens arbejde , s meget desto mere at han flere gange har mttet holde sit arbejde til ilden , som man siger p fransk . Han har frst og fremmest skulle tage hensyn til resultatet af den afstemning , der blev afholdt under andenbehandlingen af det sjette rammeprogram for forskning , derefter har han skullet overfre flere af de ndringsforslag , der blev vedtaget samlet under de samme afstemninger , til srprogrammet .
<P>
Endelig vil jeg sige , at hans betnkning fuldstndig er i trd med det , som blev vedtaget vedrrende det sjette rammeprogram for forskning , og det p tre planer . For det frste vedrrende de syv prioriteter .
Det er ikke ndvendigt , at jeg repeterer listen for Dem , men jeg vil srligt nvne den frste af disse prioriteter for at sige , at vi i srprogrammet har givet en bedre prcisering af sundhedsomrdets placering og bekmpelsen af de udbredte sygdomme ud over forskningen i genomer .
<P>
Det andet plan er budgettet .
Europa-Parlamentet er meget tilfreds med forgelsen af visse budgetposter og indfrelsen af fodnoten nederst p siden , som gr det muligt at se fordelingen inden for visse budgetposter , hvilket er i overensstemmelse med vores nsker .
Det tredje plan er overgangen mellem de nye og de gamle instrumenter , som Europa-Parlamentet og flere stater har vret bekymret for .
<P>
Endelig faststter betnkningen p en rammende mde de vedtagne emner for forskningen , f.eks. minerydning , forskning i solsystemet , doping , sikkerhed p arbejdspladserne samt biologiske stoffer , der anvendes til terrorforml .
Vi har undget skrene ved en ny forhandling om de etiske sprgsml .
Nogle har dog vret fristet , men den gode vilje fik overtaget , og den flles interesse har vret gldende , og det takker jeg alle mine kolleger for .
<P>
Jeg vil afslutningsvis takke for det gode samarbejde mellem de forskellige politiske grupper , reprsentanterne fra Kommissionen og kommissr Busquin , Rdet og det spanske formandskab .
Vi har p denne mde i rette tid og p rette sted kunnet vedtage et fremragende arbejdsprogram , som det europiske videnskabelige fllesskab nu kan gennemfre fra 1. januar 2003 .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er et historisk rammeprogram , for frste gang holder vi os godt til tidsplanen .
Vi er sgar foran planen , og allerede i frste omgang opnr vi enighed .
Tak til alle dem , der har vret med .
<P>
Jeg er denne gang specielt interesseret i Alyssandrakis-betnkningen , for jeg var selv ordfrer for en tilsvarende betnkning i det femte rammeprogram .
Fusion er fremtidens energilsning , og ved gennemfrelse af den kan vi glemme alt om diskussionerne om energimangel , om for stor andel importenergi i Europa og om drivhusgasser .
P grund af de gevaldige muligheder , der knytter sig til fusionen , skal vi skabe mulighederne for den , for jo strre ressourcer , des hurtigere opnr vi resultater .
Det er derfor , at loftet p 200 millioner euro fastsat til ITER-programmet af Kommissionen er forkert .
Forhbentlig ser flere af os nste gang lngere ud i fremtiden og tr afstte flere ressourcer til fusionsforskning .
Det er fordelagtigt for Europa at holde fast i ITER .
Hvis ITER vlges placeret i en af EU ' s medlemsstater , vil det bringe Europa en hel del ny knowhow , teknisk kunnen p hjt niveau og ny teknologi .
<P>
Der findes velfungerende metoder til midlertidig oplagring af hjaktivt brndsel , s forskning i dette behver ikke finansieres gennem rammeprogrammet .
ndringsforlag 7 og 8 br derfor fjernes .
Finland har allerede en frdig model for slutdeponering i grundfjeld , men man kan altid se p nye muligheder .
Sikkerheden ved forskning i kerneenergi og egentlig brug af den er langt hen ad vejen n og samme ting .
<P>
Kommissionen har i den senere tid vist vilje til at pbegynde udarbejdelsen af flleseuropiske minimumsstandarder for sikkerhed .
Dette indebrer i sig selv risici .
Hver gang der harmoniseres noget , er der fare for , at man vlger den svageste kde .
Vi har til gengld gode erfaringer fra myndighedskontakter .
Derved lrer de drlige af de bedre , og man bliver ikke ndt til at lave kompromiser , som de svageste ikke er i stand til at opfylde , og hvilket samtidig kan nedstte sikkerhedsstandarder i mere udviklede medlemsstater .
Regulatorerne foretager sig allerede nu et godt neutralt samarbejde .
Det er derfor , at jeg er for ndringsforslag 17 .
<P>
Udviklingen af overensstemmende forskriftsmssige punkter hrer ikke til rammeprogrammerne .
Ansvaret for gennemfrelsen af vestlige sikkerhedsregler er plagt medlemsstaterne , og opflgningen er plagt den velfungerende WENRA , Western European Nuclear Regulatory Association .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , oprettelsen af et sammenhngende og forpligtende europisk forskningsrum krver deltagelse i opbygningen af det europiske borgerskab , og det er mlet for den strukturerede dialog mellem forskning og samfund , som dette program foreslr .
Er det et drmmeml , som jeg mske kun vil stte for dette srprogram ?
Mske .
Men ud over drmmen bekrfter vi - medlemmerne af Europa-Parlamentet - konkret og prcist , at der findes et Europa med store skabende krfter , som det har gemt , hvad enten det sker gennem virksomhederne , universiteterne eller forskerne og srligt deres mobilitet .
<P>
Det er utnkeligt , at vi bibeholder de forhindringer , som forskerne m leve med til dagligt , for med sindsro at kunne koncentrere sig om det vsentlige i deres arbejde , over for bestemmelser , tilfldigheder i den sociale sikkerhed , de administrative krinkelkroge i forbindelse med opnelse af visa og karrierevanskeligheder .
Derfor er det ndvendigt med en klar bekrftelse i disse programmer p , at en af de ndvendige betingelser for denne gennemfrelse er mobilitet . En mobilitet , som gr ud over de naturlige , kulturelle og konomiske grnser , som taler for lighed mellem knnene , og som gr det muligt at udveksle praktisk forskningserfaring .
En sttte til mobiliteten , som det ansvarlige generaldirektorat mske br lancere hurtigst muligt . I dag er det et simpelt gratisnummer , fremover vil det vre et samlingspunkt for et Europa i bevgelse .
<P>
Lad os derudover tilfje , at det er ndvendigt at udvikle en interdisciplinr ph.d.-uddannelse , der bner et nyt aspekt om det mentale og teknovidenskabelige rum i forskningen , et aspekt , der ligger tt op af borgernes forventninger og behov .
Dette aspekt bner for en strategisk udfordring for universiteterne , svel for det pdagogiske personale som for akademikerne .
<P>
Er det nsketnkning at systematisere disse nye kompetencer og disse nye mentale holdninger , som skal indfres for at kunne vre den del af de fremtidige skridt i forskningen samtidig med at den sande europiske dimension tages i betragtning , at opstille en liste over disse potentialer , over disse uudnyttede reserver , at stte dem i system og at skabe den frugtbare forbindelse i det europiske forskningsrum ?
Nej , for opbygningen af det europiske forskningsrum er tt knyttet til forskernes evner , til deres potentiale og uddannelsesmssige baggrund , til mobiliteten , som bner for en udveksling af deres evner og viden og sledes kan skabe det udlsende og resultatgivende chok , som gr det muligt for Europa at eksistere og n den kraftfulde kerne i det europiske forskningsrum i dette rtusinde med borgerne i Europa og for borgerne i hele verden .
Tak til dem , der har skabt denne vision .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker ordfrerne for deres fremragende arbejde . Jeg sttter de foreliggende betnkninger .
Jeg sttter isr intensivt van Velzen-betnkningen og Zorba-betnkningen . Jeg mener , de forbedrer kommissionsforslagene og bringer os i den rigtige retning .
Jeg synes , det er meget vigtigt , hvad hr. van Velzen sagde om krftforskningen . Den skal fortsat vre et centralt punkt i den europiske forskningssttte .
Det kmpede vi allerede for i rammeprogrammet , og derfor er det vigtigt , at vi understreger det endnu en gang her .
I forbindelse med den bredygtige udvikling br vi benytte forskningen til at bekmpe miljproblemer .
Det har jeg stillet nogle ndringsforslag om , som har fet udvalgets sttte , f.eks. om forskning i bredygtigt biobrndsel .
I modstning til , hvad hr . Graefe zu Baringdorf sagde , tror jeg , at bioteknologien kan spille en srdeles positiv rolle ogs med hensyn til miljet .
<P>
Om emnet etik og forskning vil jeg gerne sige , at jeg indtrngende beder Kommissionen om sttte til ndringsforslag 17-20 .
De var allerede en del af pakken i Caudron-betnkningen , og de kunne vise i en positiv retning , nemlig at vi netop sttter de teknikker , som kan udgre et alternativ til det , som vi s ofte har diskuteret her i Parlamentet .
Det handler alts om en positiv , konstruktiv indfaldsvinkel .
<P>
Det bermte Nistic-forslag , som vi har diskuteret s meget , nemlig Nistic-forslaget om kloning og stamcelleforskning , har vi ikke stillet igen .
Hovedrsagen er , at der i Rdet var meget store problemer med enkelte omrder af dette forslag .
Jeg forstr fortsat ikke , hvorfor Rdet ikke kunne nrme sig dette forslag .
Europa-Parlamentet ville her g lngere end den flles holdning .
Men nr jeg nu hrer , at man i Rdet begynder at diskutere etik p grundlag af en erklring fra fem medlemsstater , s er det helt i orden med os , og jeg opfordrer Kommissionen til at forholde sig konstruktivt og lette bestrbelserne p at n til enighed i Rdet .
Europa-Parlamentet vil sikkert ikke protestere , hvis man p etikomrdet kommer med noget , som kommer endnu tttere p vores forslag , end det var tilfldet i Kommissionens erklring og den flles holdning .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , i srprogrammerne for gennemfrelsen af det sjette rammeprogram fr alle prioriterede sprgsml en detaljeret behandling , hvilket kaster lys over rammeprogrammets indhold og s afgjort ger dets effektivitet .
Disse programmer vil medfre nogle ndringer , som er vsentlige for hele rammeprogrammets succes , eftersom de tager udgangspunkt i , at vi samler den finansielle sttte p et begrnset og bestemt antal prioriterede sprgsml for EU .
Dette giver forskerne mulighed for et tttere og systematisk samarbejde , og det gr deres mobilitet strre , idet der forhbentlig ogs i Europa bliver skabt et arbejdsmilj , som er attraktivt for dem .
<P>
Hvad arbejdsbestemmelserne angr , er nogle af prioriteringerne i det sjette rammeprogram , som begyndte for over et r siden , og som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har bidraget til , stadig de emner , der netop blev fremhvet af vores udvalg , navnlig beskftigelsen , sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen samt integrationen af socialt udstdte og svage grupper , f.eks. handicappede .
Vi m nemlig ikke glemme , at forskning kun er berettiget , hvis den ikke er et ml i sig selv , men netop finder sted for at komme folk til gode .
<P>
Der blev ligeledes lagt srlig vgt p sttte og forskning til de sm og mellemstore virksomheder , og det er netop p grund af deres rolle som Europas konomiske katalysator .
Desuden har man med omstruktureringen af Det Flles Forskningscenter forbedret dets tilrettelggelse , og bekrftelsen af budgettet er et vigtigt signal for det europiske forskningsrum .
<P>
Endelig glder jeg mig over medtagelsen af et ndringsforslag , der blev stillet i juni 2001 , og som vedrrer beskftigelsen i Europa .
I srprogrammet for integration og styrkelse af det europiske forskningsrum har man nemlig taget hjde for vores nske om ogs at lade forskningen omfatte udvikling af operativsystemer og hardware i Europa .
Det vil uden tvivl gre det muligt at ge beskftigelsen og at mindske vores nuvrende strke afhngighed af USA og Japan inden for en sektor , der anses for at vre den nye konomis mme punkt .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , konkretiseringen af Fllesskabets forskningsrammeprogram er set ud fra budgetpolitiske synspunkter sikkert lige s positivt , som det er uundvrligt .
Trods alt var det den sum p i alt 17,5 milliarder euro , som Rdet havde godkendt , der var til debat , det vil sige til fordeling .
Alligevel mtte jeg trkke mig fra den position som talsmand for Budgetkontroludvalget , som jeg havde anmodet om , ikke p grund af arbejdsvgring , men fordi udvalget har besluttet at undlade at komme med en udtalelse i aften , fordi det her drejer sig om nye integrations- og koordinationsmetoder , hvor der ikke skal foretages en ex ante-vurdering .
<P>
Alligevel vil jeg gerne benytte min taletid , for jeg er i praksis stdt p noget , som jeg synes er kritisk . Det drejer sig , hr .
Busquin , om Kommissionens kontraktsforhandlinger med sm og mellemstore virksomheder i forbindelse med stttevrdige projektforslag til forskningsrammeprogrammet .
Hvordan kan det vre , at projekter , som efter min opfattelse har en fremragende indholdsmssig evaluering , er dmt til at mislykkes , fordi ansgerne ikke kan klare Kommissionens bonitetsundersgelse ?
En bonitetskontrol , som efter min mening er stivnet i kortsigtede vurderinger af profitmarginer og likviditet , og som lader virksomhedernes innovations- og investeringsvilje helt ude af betragtning .
En bonitetskontrol , som stiller store forhindringer op for isr sm og mellemstore virksomheder i form af beskyttelsesforanstaltninger , og endelig en bonitetskontrol , som virker demotiverende og ydmygende p virksomheder , som arbejder innovativt og i mindre grad profitorienteret , og som dermed faktisk burde vre de foretrukne partnere i forskningsrammeprogrammet .
<P>
I forbindelse med kofinansieringen skal man vre opmrksom p , at EU-penge ikke bliver misbrugt eller fejlinvesteret af private virksomheder , det er klart .
En sdan kontrol krver imidlertid finere afgrelsesparametre , som i hjere grad er orienteret mod det enkelte tilflde . Ellers fremmer man ikke innovative impulser , man udelukker dem systematisk , og s ender vi med en ophobning af midler og dermed braklagte ressourcer som i tilfldet med de europiske strukturfonde .
<SPEAKER ID=334 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , men jeg henvender mig frst og fremmest til Dem , hr. formand . Jeg beklager , at De ikke har kunnet f ordet , for De har altid i udfrelsen af Deres hverv trofast stttet iden om det europiske forskningsrum , og jeg forestiller mig , at De bliver ved med det .
Jeg vil allerfrst endnu en gang takke hr . Caudron for at have srget for , at det sjette rammeprogram blev vedtaget under mdeperioden i maj , hvilket gjorde det muligt for os , som De med rette sagde , at fastholde en tidsplan , der var til fordel dels for det videnskabelige samfund og dels for de europiske virksomheder , og at vedtage dette rammeprogram , srprogrammerne og reglerne for deltagelse inden de fastsatte frister .
Jeg vil endnu en gang takke Europa-Parlamentet og alle dem , der praktisk talt p vegne af det videnskabelige samfund har gjort det muligt for os at gennemfre det , som De med rette har kaldt et meget positivt element , nemlig at vedtage disse regler til tiden , hvilket betyder , at vi har tid til at forberede os til fristen den 1. januar 2003 under de bedste betingelser .
<P>
Men i dag er det srprogrammerne , det glder , og dermed et nyt skridt , der skal tages , og jeg takker i den forbindelse meget varmt ordfrerne for de fem srprogrammer , nemlig hr. van Velzen , fru Zorba , hr . Alyssandrakis , hr .
Pitrasanta og hr .
Schwaiger for den hje kvalitet i deres arbejde .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som uden at vre ordfrere har bidraget til dette arbejde og har vret til stor nytte .
Jeg vil ogs gerne over for hr . Graefe zu Baringdorf , som har afgivet udtalelse p vegne af Udvalget om Landbrug , men som har forladt mdesalen , prcisere , at der ikke var tale om at udarbejde sektoropdelte definitioner .
Vi har ikke sat en srlig sektor forrest , vi har lagt vgt p forskningen , men vi er absolut ikke ligeglade med landbruget , og det gr igen i mange omrder .
Landbruget har vret genstand for en helt srlig opmrksomhed , som han ikke talte om , i forbindelse med sttte til fllesskabspolitikker , hvor landbruget har en meget vigtig plads .
Derudover bliver landbrugets multifunktionalitet anerkendt som sdan , ligesom aspekterne om bredygtig udvikling inden for landbruget og sttte til biodiversiteten , som beviser , at vi ikke kun bekymrer os om de genomiske aspekter , men ogs om biodiversiteten som naturligt omrde , hvilket kan vre interessant i flere henseender .
<P>
Det er meget positivt , at srprogrammerne har vist sig at vre i fuldstndig overensstemmelse med rammeprogrammet , der , som De ved , er blevet endelig godkendt af Rdet , og som har vret officielt gldende siden den 3. juni .
Under alle omstndigheder er rammeprogrammet alts blot et grundlag .
Og jeg bemrker , at ordfrerne har udfrt et arbejde af meget hj kvalitet , og at Kommissionen derfor uden tvivl kan acceptere en meget stor del af ndringsforslagene , sdan som de er udformet , bde de grundlggende tanker og indholdet .
<P>
Jeg vil for vrigt ogs gerne fremhve fremgangsmden , som hr. van Velzen ogs gjorde , som kan betegnes som historisk , som bestod i at stille de ndringsforslag samlet , som blev vedtaget samlet under mdeperioden i maj , og som , hvis de bliver vedtaget , bliver indfrt i teksten i henhold til de betingelser , der er anfrt i de erklringer , der er udarbejdet af Kommissionen og Rdet i forbindelse med vedtagelsen af rammeprogrammet .
Vi har alts fuldt ud overholdt den aftale , som vi indgik , og jeg mener , at det er interessant og nyt p det institutionelle og metodologiske plan . Som hr .
Caudron netop med rette understregede , er det naturligvis ved at arbejde med fuld tillid p dette omrde , at vi kan f tingene til at udvikle sig endnu hurtigere , og det vil jeg ogs gerne personligt understrege endnu en gang .
<P>
Der er alts ndringsforslag , som gr tingene klarere , og som prciserer beskrivelsen af det videnskabelige indhold i rammeprogrammet , og der skal naturligvis tages hensyn til dem .
Jeg br dog sige , at der enkelte gange er nogle dele , der er alt for detaljeret , og hvis de principielt kan accepteres , kan disse forslag i nogle tilflde mske f en plads i arbejdsprogrammerne .
<P>
Jeg vil nu g over til de forskellige betnkninger .
Det er klart , at hr. van Velzens betnkning , som omfatter det meget store omrde om den frste og den tredje del af det europiske forskningsrum , det vil sige at integrere og styrke det europiske forskningsrum , naturligvis er en betnkning , som i store trk er meget fuldstndig , og vi kan allerede nu bekrfte , at alle ndringsforslagene i vid udstrkning er acceptable .
Derfor accepteres alle ndringsforslagene om betingelserne for gennemfrelsen af rammeprogrammet , som hr . Caudron understregede endnu en gang , om overgangen fra det femte til det sjette rammeprogram , naturligvis de budgetmssige dele , som er blevet taget med igen , og om det ndvendige med en bld overgang , der sker under de betingelser , som De har nsket , og jeg tror , at det er et vigtigt aspekt fra Europa-Parlamentet til Kommissionens holdning , som , og det erkender jeg gerne , var en smule for egenrdig .
Europa-Parlamentet har udvist klogskab og forstelse over for sprgsmlet om overgangen fra det ene rammeprogram til det andet .
<P>
Der er naturligvis ogs betingelserne for en integreret gennemfrelse af programmet og de informationer , som Europa-Parlamentet skal have i den forbindelse , srligt vedrrende gennemfrelsen af arbejdsprogrammerne .
Jeg ville nske , at vi fortsat kan arbejde sammen om gennemfrelsen , at vi regelmssigt kan oplyse Dem om de forskellige aspekter , og at De naturligvis kommer til os med Deres indtryk af problemerne og Deres fornemmelser .
Alle er enige om , at det er ndvendigt at evaluere den udvikling , der er sket takket vre rammeprogrammet , i forbindelse med oprettelsen af et europisk forskningsrum , og jeg minder om , at der skal vre en evaluering af de nye midler efter to r .
Alt dette er et arbejde , som vi udfrer sammen .
<P>
Vedrrende den prioritet , som de genomiske og bioteknologiske aspekter inden for sundhed har , medtager Kommissionen gerne alle ndringsforslagene om forskning i cancer i alle aspekter bde genetisk , klinisk og andet .
Og i srdeleshed , som De ogs selv nvnte , det translationnelle aspekt , som er et meget vigtigt aspekt , og naturligvis aspekterne om beskyttelse .
Ligeledes m vi ikke glemme diabetes med de nye perspektiver , der bner sig i den forbindelse , som hr. van Velzen lige har understreget .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Liese , som har stillet et ndringsforslag under mdet , at for mig er det helt klart vedrrende palliativ behandling , at dette punkt skal gentages inden for rammerne af det , som kaldes koordinering af de europiske politikker , og i forbindelse med sttten til forskning i sygdomme , som under alle omstndigheder kan betragtes som globale .
Der bliver alts intet problem med at indfre denne id , som De fremlagde under mdet .
<P>
Jeg kan derimod forsikre Dem om , at Kommissionen ikke er i stand til at acceptere ndringsforslagene om forskning i levede vsener , som netop er blevet stillet under mdet , hvilke vil delgge den balance mellem de genomiske og de ikke genomiske aspekter , der er opnet i fllesskab i forbindelse med det sjette rammeprogram .
<P>
Kommissionen kan vedrrende de vrige prioriteter overordnet set acceptere alle ndringsforslagene undtagen de forslag , der er alt for detaljerede vedrrende srprogrammerne , som vedrrende fdevaresikkerhed og -kvalitet .
Vi gr dr ned i detaljer og problematikker , som ikke henhrer under srprogrammernes omrde , sdan som de fremgr af det sjette rammeprogram .
<P>
Vedrrende et ndringsforslag , som netop er blevet stillet under mdet , jeg tror , det var af hr. van Velzen , om rummet og satellitterne , skal det undersges grundigt , men dette skal ske i samarbejde med Det Europiske Rumagentur , som for vrigt er den udvende del af rumpolitikkerne .
Hvis der er en grundlggende enighed vedrrende udformningen , m der findes en mde at samarbejde p .
<P>
I store trk kan jeg alts sige , at alt i hr. van Velzens betnkning njagtigt afspejler de flles nsker , som vi har givet udtryk for , selv om der p visse punkter naturligvis er detaljer , som vi mske ikke kan godtage , som de er , men den generelle tankegang er helt sikkert fuldstndig den samme , og det kan jeg kun vre tilfreds med .
<P>
Dette glder ligeledes fru Zorbas ndringsforslag .
De kan overordnet set accepteres , og de har endda bidraget med yderligere et aspekt ved at skabe en sammenhng til begrebet multifaglighed ved at lgge endnu mere vgt p forskernes mobilitet , og jeg er enig i det , som Deres sidemand , fru Zrihen , lige har sagt om Europa som begreb , for Europas strste rigdom er forskernes menneskelige potentiale , som vi br vrdstte ved en bedre sikring af forholdet mellem forskningsprocessen og den skaldte " Bologna-proces " , sledes at vi opnr et videnbaseret Europa , som for vrigt blev nvnt p topmdet i Barcelona .
Det store problem for Europa bliver at fastholde et menneskeligt potentiale af hj kvalitet , og jeg kommer ogs tilbage til det vedrrende aspektet om forskning og samfund og de unges interesse for forskningen .
<P>
Der er naturligvis ogs , som De sagde , sttten til etableringen af et europisk rum for hjere uddannelse .
Jeg mener ogs , at vi skal have denne id om forskning og uddannelse med i drftelserne om reglerne for deltagelse , hvilket naturligvis er et vigtigt emne , men vi mener ogs , at der skal vre komplementaritet med forskellene og de tilsvarende foranstaltninger i forbindelse med forskningstemaerne .
<P>
Vedrrende hr . Purvis ' indlg , som handlede om et problem med omformulering af teksten i et ndringsforslag , der blev stillet i salen , som sigter mod at klarlgge kriterierne for udvlgelse af erfarne forskere , vil jeg gerne sige , at i henhold til tankegangen bag vores tekst , er det fire rs erfaring eller en doktorgrad , der er gldende .
Den oprindelige formulering af teksten er alts ikke tilfredsstillende .
Vi foreslr derfor en endnu mere enkel formulering , nemlig fire rs erfaring eller en doktorgrad , hvilket er i trd med det ndringsforslag , som De har stillet i salen , for det er et vsentlig punkt , og jeg tror , at De har gjort det rigtige ved at lgge vgt p den kendsgerning , at vores " including " mske ikke var tilstrkkelig klart , og at det derfor er bedre med " or " end med " including " , hvilket vil gre det hele mere enkelt .
Det er et meget prcist svar til et ndringsforslag , som der vil blive afholdt afstemning om i salen .
<P>
Derimod har vi , fru Zorba , vanskeligt ved at acceptere det ndringsforslag , der bestr i at fastfryse et forudbestemt belb til internationale stipendier , for jeg mener , at man ved at faststte forudbestemte belb indfrer en ufleksibilitet , som overhovedet ikke er passende , men vi kan forsikre Dem om , at vi fortsat vil have en positiv indstilling til tankegangen bag Deres ndringsforslag om individuelle stipendier , for det er tilsyneladende et af de vigtigste punkter i rammeprogrammet .
Men vi kan ikke sige , at det f.eks. er ndvendigt at begynde at klassificere alle foranstaltningerne om mobilitet p en alt for ufleksibel mde , for det vil i sidste ende vre uheldigt .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene om forskning og samfund er vi derimod fuldstndig enige i Deres ndringsforslag , som sigter mod at inddrage borgerne og de interesserede parter , som patientorganisationer eller miljorganisationer , i drftelserne om forskning og samfund , i lighed med de ndringsforslag , der understreger undervisernes og mediernes vigtige rolle i forbindelse med en bedre forstelse af forskningen .
Vi mener dog , at det ikke er relevant at indfre en eksplicit bemrkning om sprgsmlene om forskning og samfund i forskningstemaerne , for det er et emne , der g ud over forskningstemaerne , for de omfatter hele omrdet for forskning og samfund .
Og derfor mener vi , at det kan forekomme en smule begrnsende kun at nvne det i forskningstemaerne .
Nr dette er sagt , drejer det sig om detaljer i forhold til den generelle tankegang , som De har foreslet .
<P>
Endelig , og det er vigtigt , kan jeg konstatere , at Europa-Parlamentet har srget for , at emnet om forskning og samfund er blevet et emne , der prioriteres hjere .
Det skal dog reelt erkendes , at det er frste gang , at dette emne bliver behandlet som sdan i et rammeprogram , og De har srget for , at det har fet et strre budget , hvilket efter min mening er en god beslutning .
<P>
Vedrrende hr . Alyssandrakis ' betnkning og det , som fru Matikainen tilfjede , mener jeg , at alle Deres ndringsforslag , hr .
Alyssandrakis , bidrager med prciseringer til Kommissionens forslag . Kommissionen vil gerne tage dem med , dog nogle gange med en lille omformulering , men uden at rre ved den grundlggede tankegang .
Dette glder f.eks. for alle ndringsforslagene om strlingsbeskyttelse , som naturligvis er et vsentligt problem .
<P>
I forbindelse med den nukleare fusion er vi enige i strstedelen af de ndringsforslag , der sttter finansiering af tilknyttede aktiviteter , samtidig med at vi lgger vgt p , at ITER-projektet er et nyt skridt .
Jeg tror , at fru Matikainen og De p en mde siger det samme , men det skal reelt vre sledes , at ITER-projektet betragtes som next step , og derfor br det ligeledes vre med i srprogrammet , for det er en del af de overordnede overvejelser om nuklear fusion .
Dette forhindrer ikke , at den grundlggende forskning og forskningen generelt skal beskftige sig med andet end oprettelsen af ITER , som De netop har understreget , med JET og andre former for tokamak , f.eks. stellerator .
Men mlet skal vre , at ITER bliver et next step .
P den anden side er der internationalt sket store fremskridt i forhandlingerne om ITER i lbet af de sidste par uger , og i dag har vi et forslag om mindst tre anlg , to anlg i Europa , eller tre , hr . Vidal-Quadras forstr , hvad jeg vil sige , for Spanien er srlig p dette omrde - og et anlg i Japan .
Forhandlingerne skrider godt fremad i denne forbindelse , og det er meget vigtigt .
<P>
Vedrrende forvaltningen af radioaktivt affald er Kommissionen klar over , hvor vigtigt dette emne er .
Men de stillede ndringsforslag har tendens til at indfre alt for forpligtende frister for forskningen .
De kan derfor ikke accepteres fuldstndigt , for forvaltningen af radioaktivt affald skal fortsat vre ben . Der er mske ikke kun en enkelt lsning , men flere lsninger .
<P>
I forbindelse med hr .
Pitrasantas betnkning vil vi gerne takke hr . Pitrasanta og gennem Dem hele Europa-Parlamentet .
Vi takker Dem , som fru McNally for vrigt har nvnt , for den interesse , De har udvist for Det Flles Forskningscenter og for den sttte , det har fet i rammeprogrammet .
Det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet forstr , at EU med Det Flles Forskningscenter har fet et middel til gennemfrelse af en rkke politiske ml .
Det er et nyttigt middel , der kan bidrage til gennemfrelsen af det europiske forskningsrum ved at oprette en flles viden- og metodebase og ogs , som De understregede , hr . Pitrasanta , ved at skabe forbindelser til de nationale centre .
Jeg mener , at det er et interessant emne , som De har bragt for dagen .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne nvne , at Kommissionen har til hensigt at indfre en erklring i protokollen for Rdet , som angiver , at den glder sig over Europa-Parlamentets hensigt om at oprette en ad hoc-gruppe af parlamentsmedlemmer , der skal vre forbindelsesled til Det Flles Forskningscenter , en slags tilsynsudvalg .
Jeg mener , at denne id allerede findes i Davignon-rapporten , men det var en meget god id , at De gentog den .
P institutionsplan sigter vi mod en erklring til Rdet om dette for at f det til at handle .
Denne id gr i en god retning , og den stttes for vrigt af Europa-Parlamentet .
<P>
Vi mener , at ndringsforslagene er acceptable , bl.a. de forslag , der understreger den prioritet , der skal gives til miljsprgsmlene , srlig om beskyttelse af kosystemerne og om fdevaresikkerheden .
De ved , at Det Flles Forskningscenter inden for emnet om sporbarhed , f.eks. af GMO ' er , rder over en ekspertviden , der anses for at vre en af de bedste i Europa .
Det er alts derfor et vigtigt middel , srligt i forbindelse med udvidelsen og bningen af centret for nye medlemslande . Jeg kommer tilbage til det i forbindelse med hr .
Schwaigers betnkning .
<P>
Hr . Schwaiger , jeg vil gerne fortlle Dem , hvor relevante Deres ndringsforslag er , hvilket ikke er noget nyt , for De kender sprgsmlet meget godt , og De har besgt Det Flles Forskningscenter .
Det har vi ingen problemer med , tvrtimod .
Vi mener , at Deres betnkning bidrager med yderligere aspekter , som gr det endnu mere ndvendigt at integrere Det Flles Forskningscenter i de europiske samarbejdsnetvrk , srligt i " ekspertisenetvrkene " , og vi er enige i de principper , De har nvnt , om etik og bning .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at dette ligeledes glder vedrrende sgningen efter sttte til harmonisering af standarderne for nuklear sikkerhed og forvaltning af brndsel , som er meget vigtigt .
I den forbindelse viser de seneste begivenheder , at brndselsomrdet krver en stadig strre kontrol , og den nedrustningsaftale , der lige er indget mellem Rusland og USA forudstter , at Europa ogs er med i denne diskussion .
Jeg har afholdt mde med de ansvarlige for Det Internationale Atomenergiagentur i Wien , som beder os om at dele en del af vores viden med dem for netop at kunne have en bedre kontrol med disse sprgsml om spredningen .
Hr . Schwaiger , Deres bemrkning er fuldstndig relevant , og den er meget aktuel .
Den skal derfor vre en del af det overordnede sprgsml om spredning og ikkespredning , og Europa skal give sit bidrag til denne flles bestrbelse .
Jeg godtager ogs Deres forslag , som vi sammen med fru de Palacio sttter , vedrrende de tekniske aspekter .
Som De understregede , er sikkerheden p visse anlg , bl.a. anlggene i Litauen , meget bekymrende , og Det Flles Forskningscenter har i den forbindelse en vis erfaring og en uddannelseskapacitet , som br anvendes .
<P>
Jeg tror , at jeg nu har nvnt de forskellige betnkninger , og jeg vil som konklusion nvne visse indlg . Til hr .
Purvis har jeg allerede nvnt , at vi i forbindelse med Marie Curie-stipendierne vil foretage omformuleringerne i den nd , som De har nvnt .
Jeg understreger , at De har ret i at nvne , hvor relevant begrebet forskning og samfund er for de unge .
Hvordan skal man gre de unge interesserede i videnskabelige uddannelser , som fru McNally for vrigt sagde ?
Det er alts i den forbindelse , at der skal vre overensstemmelse mellem initiativerne .
De ved , at vi har udarbejdet en handlingsplan for forskning og samfund .
Vi m se , hvordan den skal gennemfres , og vi kan gre det i fllesskab .
<P>
Til hr . Liese , som talte om miljbrndsel , vil jeg gerne sige , at hans forslag er meget relevant , og at vi derfor sttter hans ndringsforslag .
Det gr for vrigt i samme retning , som fru de Palacios direktiv om samme sprgsml .
Jeg har allerede i forbindelse med den palliative behandling sagt , at vi kan sttte de ider , som De har fremlagt under forhandlingerne .
Jeg tror ikke lngere , at hr . Souchet er til stede , men hans sprgsml om det nukleare aspekt er naturligvis et grundlggende sprgsml .
<P>
Jeg vil afslutningsvis berre de mere overordnede sprgsml om konomi .
Jeg mener , at vi i dag med rammeprogrammet og med srprogrammerne har vist , hvor vigtigt forskning og nytnkning er for at n mlene fra Lissabon , nemlig at vre den mest dynamiske konomi i verden .
I den forbindelse mener jeg , at mdeperioden i juli , som fru Quisthoudt-Rowohl og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi foreslog i gr , bliver endnu mere vigtig , fordi vi vil vre klar til at realisere det sjette rammeprogram , som bliver en del af det europiske forskningsrum .
<P>
I den forbindelse kan jeg meddele Dem , at indkaldelserne af interessetilkendegivelser - som er en ny metode , som vi netop har lanceret for frste gang over for videnskabelige organisationer og virksomheder - har vret en temmelig overraskende succes , og det har endda vret en smule vanskeligt at styre , for vi har modtaget mere end 15.000 interessetilkendegivelser .
Dette viser alts , at forskningens Europa og Europa med et europisk forskningsrum er aktivt .
Problemet er , at succesen risikerer at blive vanskelig at styre .
Men hele 15.000 interessetilkendegivelser !
<P>
En sdan succes afspejler det informations- og oplysningsarbejde , som bde vi og De har gjort .
Jeg tror , at dette arbejde er meget nyttigt , for det er bevis p en stigende forstelse og vilje i Europa til forskning og nytnkning .
I dette tilflde har De ret , og jeg vil gerne svare en rkke talere , der havde indlg vedrrende forskning og nytnkning , fru Plooij-van Gorsel , som insisterede p sprgsmlet om sammenhngen mellem forskning og nytnkning , og hr . Rbig , som nvnte problemet med de sm og mellemstore virksomheder .
Det er klart , at vi skal g videre til gennemfrelsen , og at vores ml om 15 % skal ns . Det er ikke altid let , for det er i den forbindelse ndvendigt med information og oplysning .
Derfor br vi i forbindelse med gennemfrelsen af dette ml vre meget opmrksomme p den metode , som vi vil anvende i praksis .
For de sm og mellemstore virksomheder er problemet omkostningerne , og dette er et svar til fru Langenhagen . Jeg tror , at De gr fuldstndig ret i at fremhve dette sprgsml om garantier for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Vi forsger , nr det drejer sig om gennemfrelsen , at have en holdning , hvor disse sprgsml om garanti ikke lngere er en anledning til frygt og yderligere problemer for de sm og mellemstore virksomheder .
Sledes er det vedrrende sprgsmlet om indfrelse , ud fra reglerne om deltagelse , af det , som kaldes de tilladelige omkostninger .
Det er det , som er planlagt for jeblikket , men sprgsmlet drftes stadig , for som De bedre end nogen andre ved , drejer det sig om offentlige midler , og vi kan ikke bare bruge dem p en hvilken som helst mde .
Men sprgsmlet drftes , og jeg hber , at jeg fr anledning til at drfte det med Budgetudvalget og naturligvis med Revisionsretten .
Sledes kan vores forslag vre et svar p disse vanskeligheder , samtidig med at vi srger for ikke at lbe srlige risici .
<P>
Hr . Mantovani , De talte ogs om de sm og mellemstore virksomheder .
Det er et ml , som vi alle er enige om , og jeg tror , at det er vigtig med information om dette , og at vi er klar over betingelserne .
Hvis De nsker det , vil jeg gerne afholde et mde med Dem om dette sprgsml , hvor jeg kan hre Deres forslag , og hvor vi kan forbedre dette forhold for de sm og mellemstore virksomheder , som dog fr bevilget mere end 2 milliarder euro i henhold til det kommende rammeprogram , som er et meget stort belb .
Det skal ligeledes sikres , som De sagde , hr . Rbig , at der er overensstemmelse med Den Europiske Investeringsbank , som er parat til at gre yderligere bestrbelser p dette omrde .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener afslutningsvis , at vi skal prve at skabe en dynamisk stemning , eftersom vi i Barcelona blev enige om at n mlet om 3 % af BNP .
Jeg takker hr. van Velzen for endnu en gang at have understreget , hvordan Europas fremtid ser ud , at det er ndvendigt , at vi bestrber os p forskning og innovation i Europa , og at vi gr det i fllesskab , som Europa-Parlamentet nsker .
Jeg kan huske , at De under den frste definition af det europiske forskningsrum insisterede p mlet om 3 % af BNP .
Vi vil n dette ml , takket vre Dem , takket vre det videnskabelige samfund og takket vre viljen til at prioritere forskning og nytnkning p europisk plan .
Jeg takker Dem under alle omstndigheder for Deres arbejde , og jeg hber , at vi p denne mde har bidraget til at fremskynde tingene .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=336 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Formlet med denne betnkning var at ndre artikel 6 i Parlamentets forretningsorden med hensyn til : ( a ) selve begrebet en medlemsstats kompetente myndighed for anmodning om ophvelse af immuniteten , ( b ) relevant procedure for verificering af , hvorvidt den myndighed , som indgiver en anmodning om ophvelse af immuniteten for et medlem , som str over for retsforflgning , har kompetence hertil , ( c ) Parlamentets procedure ved behandlingen af anmodninger om ophvelse af et medlems immunitet , og ( d ) Parlamentets procedure for bekrftelse af et medlems immunitet .
Jeg gav min fulde sttte til dette initiativ , isr den efter min mening mest relevante del , der udfyldte en mrkbar lakune i forretningsordenen , nemlig de tilflde , som foranledigede MacCormick-betnkningen , der var til debat og afstemning samtidig .
Det drejede sig om tilflde , hvor det ikke var en medlemsstats myndigheder , der anmodede om ophvelse af immuniteten , men derimod et medlem af Europa-Parlamentet , der anmodede om bekrftelse af den immunitet , som vedkommende nyder i forhold til retsforanstaltninger fra en medlemsstats side ( hvilket de italienske bestemmelser plgger medlemmet selv at srge for , og som det ikke er myndighedernes pligt at anmode om ophvelse af ) .
<SPEAKER ID=338 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Denne betnkning har som baggrund italienske domstoles retsforflgning af medlemmer af Europa-Parlamentet , hvor visse bestemmelser om immunitet ikke er blevet overholdt , da det ikke var de italienske myndigheder , der anmodede Europa-Parlamentet om at tage stilling til ophvelse af immunitet , men de pgldende medlemmer selv .
Problemet var derfor , om Europa-Parlamentet med rette kunne mene at vre blevet hrt i sagen , eftersom artikel 6 i dets forretningsorden faststter , at medlemsstaternes myndigheder skal rette henvendelse til Europa-Parlamentets formand .
Det skal bemrkes , at det i de givne tilflde netop var medlemmerne selv , der rettede anmodning til Parlamentet p grund af den italienske praksis om , at det , nr sprgsmlet om ophvelse af immunitet opstr , er den folkevalgte , der skal indbringe det for den forsamling , som vedkommende tilhrer .
Det er p denne baggrund , at ordfreren har foreslet en srlig procedure , der ikke skal trde i stedet for anmodning om ophvelse af immunitet fra kompetent national myndighed iflge forretningsordenens artikel 6 , men undg , at det formelle fravr af en sdan anmodning medfrer , at de nationale retsmyndigheder ikke anerkender den beskyttelse , som Europa-Parlamentets medlemmer nyder .
Den procedure , som ordfreren foreslr , br finde sttte fra alle sider , da det er den bedste fremgangsmde ud fra den gldende teksts lakuner .
Kun en dybtgende reform , som den , der skitseres i Duff-betnkningen - der var til debat og afstemning samme dag - kan give en dkkende og systematisk lsning p denne type problemer .
<SPEAKER ID=339 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Afstemningen foregik p den baggrund , at Miljudvalget havde givet udtryk for flgende synspunkter om de resterende , politisk mest flsomme sprgsml : 1 ) umiddelbart forbud mod salg af nye kosmetiske produkter testet p dyr , sfremt der foreligger andre gyldige forsgsmetoder , 2 ) fuldstndigt forbud , efter fem r , mod salg af nye kosmetiske produkter testet p dyr og 3 ) forbud mod dyreforsg fra udgangen af 2004 .
Hvis plenarforsamlingen fulgte denne linje , ville vi sledes komme i alvorlig modstning til Rdet , der p sin side havde opgivet tanken om forbud ikke alene mod forsg , men ogs mod salg - alts , med andre ord , st over for en ophedet og heftig forligsprocedure .
Det var netop min holdning , da jeg var skuffet over en vis konformisme i de fremherskende holdninger hos i Rdet , og da jeg var overbevist om , at det var absolut ndvendigt at forbedre industriens holdninger i denne sag til fordel for en rimelig afvejning af de vrdier , der her er p tale .
