<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 30. maj 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Som De alle ved , er princippet om gennemskuelighed indskrevet i artikel 1 i traktaten om Den Europiske Union .
Ikrafttrdelsen markerer en ny ra , hvor beslutninger trffes bent og s gennemskueligt og tt p borgerne som muligt .
Dette sker for at sikre strre legitimitet og ansvarlighed og for at styrke de offentlige myndigheders effektivitet i det demokratiske system .
<P>
Den 30. maj 2001 vedtog Parlamentet i proceduren med flles beslutningstagning forordning 1049 / 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
I henhold til forordningen skal institutionerne senest den 3. juni 2002 oprette et register , som borgerne har elektronisk adgang til .
<P>
Det er med glde , at jeg i dag p vegne af Parlamentet kan meddele , at registret blev bnet for offentligheden den 3. juni 2002 p vores websted .
Det er tilgngeligt via vores almindelige webadresse www.europarl.eu.int / register .
Der er allerede lagt 24.000 dokumenter ud p webstedet .
Udlgningen af Parlamentets dokumenter i registret fortstter med rivende fart .
Det er et vigtigt vrktj til at styrke de demokratiske principper i overensstemmelse med de grundlggende rettigheder , som er nedfldet i artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union og i chartret om grundlggende rettigheder .
Det er passende , at Parlamentet i europisk sammenhng gr forrest med at fremme gennemskueligheden .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , i sidste uge fik nogle af os demonstreret , hvordan dokumenterne nu er til rdighed .
<P>
Som tidligere ordfrer , sammen med hr . Cashman , m jeg sige , at vi i hj grad har grund til at komplimentere administrationen , Europa-Parlamentets tjenester , for den effektivitet , hvormed systemet er ivrksat .
Jeg hber , at brnesygdommene hurtigt oversts .
Der er under alle omstndigheder ydet en god indsats , hvilket ogs br siges .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , som medordfrer for betnkningen om aktindsigt tilslutter jeg mig fru Maij-Weggens bemrkninger .
Det er en beskeden begyndelse , men vi sender et signal om , at borgerne kun gennem benhed og ansvarlighed kan knyttes til det europiske projekt .
<P>
Jeg vil gerne rose de medarbejdere , der har arbejdet utrtteligt for dette .
Det er en pmindelse til Parlamentet om , at vi ikke opnr resultater uden medarbejdernes og tjenestegrenenes medvirken .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra 34 medlemmer om udsttelse af alle punkter p dagsordenen til mdeperioden i juli .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , som alle parlamentsmedlemmerne ved , gennemfrer vi denne mdeperiode med risiko for vores helbred , for de personers helbred , som arbejder for os , og for Parlamentets besgendes helbred .
Det viser de analyser , hvormed man har konstateret legionrsyge , og det viser den kendsgerning , at flere af vores kolleger er blevet syge . Og det er en sygdom , som ikke har uvsentlige konsekvenser for helbredet .
<P>
Et minimum af fornuft burde have fet os til stille og roligt at holde denne mdeperiode i Bruxelles . S ville mit indlg blot have vret et indlg om Parlamentets minimale sikkerhedsbestemmelser .
Desvrre er vi et Parlament , som ikke engang har mulighed for selv at bestemme dette .
Jeg vil anmode alle parlamentsmedlemmerne om at stemme for forslaget om at udstte alle betnkningerne til nste mdeperiode .
For det frste er der nemlig tale om et sikkerheds- , hygiejne- og sundhedsproblem for os alle sammen og for de mennesker , der arbejder for os , og for det andet er der tale om et problem , som vedrrer Parlamentets vrdighed , for Parlamentet har ret til at mdes , hvor det vil , og hvordan det vil .
Det er , hvad vi skal stemme om .
Jeg vil bede alle parlamentsmedlemmerne om at se bort fra angivelserne og partidisciplinen og udvise et minimum af fornuft , sdan som situationen og kendsgerningerne krver , nr det glder det forsigtighedsprincip , vi altid pberber os i betnkningerne om sundhed , milj osv . , om ikke af respekt for os selv s i det mindste af respekt for de mennesker , der arbejder for os , og de mennesker , der besger Parlamentet , og jeg gentager , at jeg anmoder om en udsttelse af alle betnkningerne til nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , de parlamentsmedlemmer , som kender mig , ved , at jeg ikke er typen , der laver vrvl .
Det her er imidlertid et stort folkesundhedsproblem , og jeg nsker frst og fremmest at tale ud fra egen erfaring .
<P>
Sidste efterr , efter det frste mde efter sommerferien , blev jeg alvorligt syg i ca. fire uger , hvilket kulminerede i en uge p hospitalet .
Sygehuspersonalet sagde , at s vidt de kunne se , var der tale om legionella .
Jeg var ikke i tvivl om , at jeg blev smittet , da jeg vendte tilbage til Parlamentet efter sommerferien .
Flere kolleger har berettet om lignende , men knap s alvorlige symptomer .
Problemet er , at vi alle henvender os til egen lge i vores hjembyer , s der er mske ingen , der ser sammenhngen mellem symptomerne og Parlamentet .
<P>
Jeg mener , vi skal tage dette meget alvorligt .
Det drejer sig ikke kun om vores eget helbred , men ogs om vores medarbejderes helbred og de mange besgende her i Parlamentet .
Jeg har fet at vide , at vi ikke har varmt vand .
Hvordan kan man tilberede mad p en sikker og hygiejnisk forsvarlig mde under disse forhold ?
<P>
Jeg tnkte lnge over , om jeg skulle mde op i denne uge .
Jeg kom til den konklusion , at det skulle jeg naturligvis .
Vi har en demokratisk pligt til at mde op og udfre vores arbejde .
Hvis parlamentsmedlemmer , medarbejdere eller besgende , som har vret i Parlamentet i denne uge , imidlertid oplever symptomer , s m de , der str for driften af Parlamentet , bre ansvaret for at have bnet Parlamentet for os denne uge .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel (PSE).">
Hr. formand , det er ikke et sprgsml om nationalitet .
Jeg ville sige det samme , hvis vi befandt os i Bruxelles .
I alle EU-landene , i alle hjtudviklede lande kan sundhedsproblemerne og ogs ddeligheden frst og fremmest henfres til det , man betegner som iatrogene sygdomme , alts sygdomme , man pdrager sig p hospitaler eller via lgemidler .
<P>
Det er en af det hyperudviklede samfunds ulykkelige konsekvenser , at midler , som skal helbrede , undertiden fremkalder sygdom .
Dette er ikke nyt for os .
Vi skal ikke slynge hinanden alskens ubehageligheder i ansigtet .
Jeg siger ikke , hvis jeg har opholdt mig i Berlin i fire dage og der pdraget mig en eller anden sygdom , at det viser , at man i Berlin pdrager sig den pgldende nosokomielle sygdom , og at det m frardes at tage til Berlin .
Jeg vil formulere problemstillingen helt enkelt .
De taler om Europa-Parlamentets gster , men gsterne er bekendt med forholdene .
Nr gsterne kommer , skyldes det , at de , som De , har valgt at komme .
Nr fru Wallis anfrer , at vi har en pligt til at komme , m jeg svare , at vi har en pligt til ikke at forlade stedet .
Hvilket indtryk ville det ikke efterlade , om Europa-Parlamentets medlemmer var s ngstelige , at vi begyndte at tale om nulrisiko og anspore til panik !
Det ville vre ynkeligt . Det ville ikke vre Europa-Parlamentet vrdigt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , der er mange , der nsker at f taletid i denne sag , men vi har et forslag , og vi har hrt en taler for og en imod .
<P>
Jeg vil gerne sige , at s snart der opstod den mindste antydning af tvivl om denne sag , orienterede Kvstorkollegiet ved hr . Poos omgende alle parlamentsmedlemmerne om situationen .
Sagen blev diskuteret p Formandskonferencen i Bruxelles i sidste uge , hvor Parlamentets tjenestegrene blev spurgt , om de flte , at det var sikkert og forsvarligt at beslutte at udfre vores arbejde her i Parlamentet i denne uge .
<P>
Derudover - og dette er srligt henvendt til fru Wallis , der sagde , at vi skal tage denne sag meget alvorligt - ser jeg med stor alvor p sagen .
Jeg insisterede p , at de relevante myndigheder - der ikke i frste instans er Parlamentets myndigheder , men virksomheden SERS , hvor Strasbourgs borgmester er bestyrelsesformand , samt de relevante sundhedsmyndigheder - skulle give os en skriftlig attest p noget , der , hvad angr ansvar , klart er et anliggende for ejerne .
Sprgsmlet om skyld eller uskyld blev nvnt i en af bemrkningerne , men det er op til domstolene at afgre .
<P>
Vr s venlig ikke at afbryde mig .
Jeg hrte p Deres kommentarer uden at afbryde .
Jeg forventer samme respekt fra Dem .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg har i eftermiddags modtaget oplysninger fra prfekturet i Bas-Rhin , der er ansvarligt for sundheden og sikkerheden , fra Strasbourgs hygiejne- og sundhedsvsen , som ogs er ansvarlig , samt fra borgmesteren i Strasbourg , der som nvnt ligeledes er ansvarlig .
I brevet skriver borgmesteren :
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg beder om ordet for en personlig bemrkning og for at undskylde , at jeg afbrd Dem .
Jeg forsgte i virkeligheden kun at stille et sprgsml , nemlig hvorfor vi ikke kunne mdes i Bruxelles .
Vi var selvflgelig selv klar over , at forslaget om at udstte alle betnkningerne til nste mdeperiode var vanskeligt at f igennem , men efter vores mening var det efterhnden det eneste alternativ , der var tilbage .
Det , der er skandalst , er , at Parlamentet ikke engang i en farlig og risikofyldt situation som denne selv kan bestemme , hvor det vil holde mde .
Det er efter min mening et punkt , som br behandles , og som er skandalst for os alle sammen !
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Der er to sprgsml her .
Hvad angr sprgsmlet om Bruxelles i sidste uge , var man p Formandskonferencen , efter forsikringer om , at det var forsvarligt , parat til at fortstte som normalt .
Jeg hber selvflgelig som alle andre , at systemet , som nu er blevet behrigt behandlet , fungerer som ingenirerne og teknikerne siger , det skal .
Jeg vil sikre mig , at alle fr en kopi af alle relevante attester .
Vi bner i denne uge en hotline i Parlamentet , s Parlamentets tjenestegrene kan berolige de kolleger , der stadig er bekymrede .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy (PSE).">
Hr. formand , Deres bemrkninger har beroliget os .
Dog fik man det indtryk , at garantien kun omfattede parlamentsmedlemmerne .
Vi kan vlge at mde op eller blive vk , men medarbejderne i Parlamentet har ikke samme mulighed .
Jeg hber , De kan sikre , at garantien omfatter alle .
De har ret med hensyn til de forskellige vandsystemer .
Dette er ikke desto mindre en meget alvorlig sag .
I min gruppe har vi diskuteret , om fagforeningerne - medarbejdernes reprsentanter i Parlamentet - mon blev inddraget og orienteret om denne vigtige sag .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
De relevante fagforeninger er reprsenteret i Parlamentets sundheds- og sikkerhedsudvalg , som godkendte de gennemfrte foranstaltninger for at lse problemet .
De har peget p noget meget vigtigt , men der er allerede taget hnd om sagen .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til ndringer af dagsordenen for denne mdeperiode .
<P>
Der foreligger ingen forslag til ndring vedrrende mandag .
<P>
Vedrrende tirsdag er der en anmodning fra ELDR-Gruppen om at erstatte meddelelsen fra Kommissionen om grnbogen om forbrugerbeskyttelse , der er planlagt fremlagt for Parlamentet kl . 17.30 , med en meddelelse om forurening af fdevarer med nitrofen .
<P>
Er der en taler , der nsker at begrunde anmodningen ?
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , vi har de seneste r oplevet flere fdevareskandaler i Europa , og ogs nitrofenskandalen i Tyskland har , helt berettiget , tiltrukket sig stor opmrksomhed .
Er der en mulighed for , at vi kan drfte dette emne i plenarforsamlingen i ugens lb , br vi efter min mening udnytte den .
<P>
Hvornr blev Kommissionen bekendt med problemet ?
Hvilke foranstaltninger har den truffet , og hvilken holdning indtager Kommissionen i dag ?
Vi har i Europa ogs Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin , som henhrer under Kommissionens ansvarsomrde .
Kontoret kontrollerer den samlede kologiske produktion ikke blot i Tyskland , men overalt i Europa .
Hvilke aktiviteter har kontoret vret beskftiget med de seneste r ?
Hvilke resultater har man net ?
Disse sprgsml ville jeg gerne drfte , fordi det er ptrngende sprgsml , og fordi det er sprgsml , som skaber stor uro overalt i Europa .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Kommissionen har meddelt , at den er indstillet p at behandle dette sprgsml .
Vi vil ogs gerne berre grnbogen om forbrugerbeskyttelse .
Er det muligt at behandle disse under t ?
Kan Parlamentet tilslutte sig dette ?
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget )
<P>
ndringen til tirsdag er sledes vedtaget .
<P>
Der foreligger ingen forslag til ndringer vedrrende onsdag .
<P>
Vedrrende torsdag er der i forbindelse med aktuelle og uopsttelige sprgsml om menneskerettigheder en anmodning fra ELDR-Gruppen om at erstatte underpunktet " Malaysia " med et nyt underpunkt " Spionagedomme i Grkenland " .
ELDR-Gruppen har anmodet om afstemning ved navneoprb .
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget )
<P>
Vi bliver ved menneskerettigheder . Jeg har modtaget en anmodning fra Verts / ALE-Gruppen om tilfjelse af et femte underpunkt til punkt 3 , menneskerettigheder , " Afskaffelse af ddsstraf i Japan , Sydkorea og Taiwan " .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , emnet menneskerettigheder figurerer jvnligt p listen over emner , der behandles under den aktuelle og uopsttelige debat .
Da De tiltrdte , skrev jeg til Dem , som jeg i sin tid skrev til fru Fontaine , og foreslog , at Europa-Parlamentet indfrte den terminologi , vi nede til enighed om i forbindelse med udarbejdelsen af chartret om grundlggende rettigheder , hvor det uheldige franske udtryk " droits de l ' homme " ( egentlig : mnds rettigheder ) er erstattet med " droits de la personne " ( menneskers rettigheder ) .
Jeg er klar over , at denne sprogbrug endnu ikke har vundet indpas i FN .
Men lad os foreg med et godt eksempel og tale om menneskers rettigheder . Det gr vi i chartret , og det hber jeg , vi vil gre i EU ' s institutioner .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Jeg skal anmode tjenestegrenene om at sikre , at de ndvendige rettelser foretages p de berrte sprog .
Det engelske ord " human rights " har ikke knsbestemt konnotation som p fransk .
<P>
Arbejdsplanen er hermed fastlagt
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
I sidste uge godkendte det amerikanske Senat et forslag , som skal gre det muligt at anvende militr magt i EU .
rsagen til denne helt usdvanlige provokation er oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol i Europa .
USA er parat til med magt at fjerne amerikanske borgere , som mtte vre tiltalt ved domstolen .
<P>
Europa-Parlamentet har hele tiden vret en energisk fortaler for Den Internationale Straffedomstol .
Nr USA nu sger med drastiske foranstaltninger af denne art at lgge hindringer i vejen for dens virke , er det vigtigt , at vi gr i brechen for domstolen .
<P>
Jeg finder det ikke srlig sandsynligt , at USA virkelig skulle bestte Nederlandene , USA ' s NATO-allierede . Men de amerikanske senatorers udtalelse er ubnhrlig .
Og den br give anledning til en hurtig og skarp reaktion fra europisk side .
Jeg anmoder derfor om , at emnet tages op inden for rammerne af den transatlantiske dagsorden , og jeg anmoder om , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at drfte sprgsmlet med den hjtstende reprsentant , hr . Solana .
Min gruppe vil under plenarforsamlingens kommende mdeperiode fremstte en foresprgsel til mundtlig besvarelse med forhandling .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , man skal ikke spge med dette sprgsml , truslen om overgreb .
Vi m behandle sprgsmlet med Kommissionen og Rdet og huske p , at De 15 har ratificeret traktaten om Den Internationale Straffedomstol .
Det er et punkt , der skal behandles detaljeret . Min gruppe ptnker at tage sprgsmlet op under mdeperioden i juli , med erklringer fra Rd og Kommission .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg finder det helt berettiget , at dette sprgsml sttes p dagsordenen . Det er en bde trist og alvorlig sag , ikke mindst fordi det er EU ' s og Nederlandenes allierede , der optrder p denne mde .
Med initiativet , som ikke blot antager form af et forslag , men som i mellemtiden er godkendt af det amerikanske Senat , bnes der reel mulighed for , at amerikanske tropper kan sttes ind i Nederlandene for at befri personer , mod hvem der er rejst tiltale ved Den Internationale Straffedomstol . Dette er en uhrt provokation over for en NATO-partner .
Det er helt ndvendigt , at sagen undersges nrmere og sttes under debat .
Det er ogs helt ndvendigt , at USA modtager en officiel skrivelse ikke blot fra Nederlandene , herfra er der allerede gjort indsigelse , men ogs fra EU , og at det i denne forbindelse gres klart for USA , at dette skridt er utilstedeligt og gr for vidt .
Vi m lse problemerne som venner og ikke med noget , der nsten ligner en krigserklring .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Tak , hr. formand , jeg skal ikke gentage , hvad mine kolleger , fru van der Laan og fru Maij-Weggen , har sagt .
Jeg finder det imidlertid yderst vigtigt , at vi ikke udskyder Europa-Parlamentets reaktion til eksempelvis en senere mdeperiode .
Jeg vil derfor gerne foresl kollegerne og formanden , at emnet indfjes i beslutningsforslaget om topmdet i Sevilla .
Jeg finder det yderst vigtigt , at USA ' s beslutning ogs sttes p dagsordenen i Sevilla , og efter min opfattelse br den fordmmes .
Jeg anmoder derfor de kolleger , der deltager i forhandlingerne om det pgldende beslutningsforslag , om at indfje dette emne , og jeg anmoder om , at dette yderst alvorlige sprgsml derp snarest muligt gres til genstand for en ordinr forhandling i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Ud fra disse indlg ser der ud til at vre bred enighed bde med hensyn til Sevilla og forslaget fra formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg er sikker p , at vi kan behandle sprgsmlene p behrig vis i lbet af ugen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , Parlamentet er mske bekendt med , at USA her til aften meddelte , at de har anholdt en person mistnkt for at vre del af en pstet sammensvrgelse om at sprnge en beskidt bombe i USA .
Tiltagene i pakken om en effektiv europisk reaktion p terror , som Parlamentet godkendte fr og kort efter jul , er endnu ikke optaget som lov p trods af vores anstrengelser for at behandle den hurtigt .
Derfor vil jeg gerne p vegne af Parlamentet bede Dem anmode justits- og indenrigsministrene , som mdes p torsdag , om at sikre , at pakken vedtages hurtigst muligt .
Vi skylder vores venner i USA at sikre , at EU ' s vrn mod terror er s effektivt som muligt , eftersom de benbart stadig befinder sig i farezonen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p et helt andet emne - nemlig Zimbabwe .
Jeg vil frst udtrykke min medflelse med den hrdt plagede befolkning i Zimbabwe over den forfrdelige busulykke i gr nr Masvingo , der kostede over 30 lrerstuderende livet .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke min bekymring over prsident Mugabes hykleriske tilstedevrelse , eller sandsynlige tilstedevrelse , i Rom til FN ' s verdenstopmde om fdevarer i denne uge .
Jeg siger netop hyklerisk , fordi der lige nu er millioner af mennesker i Zimbabwe , der lider under mangel p fdevarer og sulter . Det skyldes i vid udstrkning prsident Mugabes fejlagtige jordreformer .
Derudover er det ogs et problem , fordi vi angiveligt har indfrt et rejseforbud for prsident Mugabe og hans medarbejdere .
De er efter sigende underlagt sanktioner , som benbart ikke bliver taget alvorligt , nr han kan rejse til en konference som denne .
I sidste mned var han i New York til FN ' s verdenstopmde om brn .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning . Vi har ikke hrt om resultaterne af trojkaens ( EU ' s ) rejse til det sydlige Afrika midt i sidste mned .
Jeg bad specifikt medlemmerne af trojkaen om at tage visse forholdsregler og melde tilbage til os .
I lyset af de sprgsml , jeg har nvnt , vil jeg gerne anmode Rdet om at komme med en detaljeret redegrelse om situationen i Zimbabwe og om de foranstaltninger , Rdet agter at trffe .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Hr .
Van Orden , De kan fremfre Deres bekymring over Zimbabwe over for hr . Piqu i Camps , nr han taler til Parlamentet senere p ugen .
<P>
Hvor mrkeligt det end lyder , s er tilstedevrelsen af Zimbabwes prsident i overensstemmelse med FN ' s charter .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg respekterer Deres nske om ikke at fremfre sprgsmlet om parlamentsbygningen , men jeg har to bemrkninger .
Jeg formoder , at bakterierne blev opdaget ved en regelmssig kontrol , for det er anden gang , det sker , og vi blev lovet regelmssig kontrol .
Bygninger , der ligger de hen , vil uvgerligt blive syge , hvis de ikke kontrolleres regelmssigt .
<P>
Jeg vil gerne henvise til fru Wallis ' bemrkning om de mange historier om syge medlemmer , isr efter mderne i Strasbourg .
Det ville vre srdeles gavnligt , hvis medlemmerne henvendte sig til lgetjenesten , hvis de har pdraget sig usdvanlige sygdomme , som behandles hjemme i medlemsstaten .
Det glder ogs medarbejdere , assistenter osv . Den eneste mde , hvorp vi kan finde ud af , om der virkelig er tale om mere end blot historier , er , hvis lgetjenesten modtager jvnlige henvendelser .
I min egenskab af kvstor foreslr jeg , at vi tager sagen op med lgetjenesten .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
I lyset af disse bemrkninger giver jeg ordet til fru Ludford , der ikke fik lov til at udtale sig tidligere , da hun havde en bemrkning til forretningsordenen , som kunne minde om disse .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , eftersom vi nu igen diskuterer legionella . Jeg opfattede det , De sagde tidligere , som at man ikke kan garantere , at der ikke findes legionellabakterier .
Det er en vsentlig forskel .
Jeg vil gerne anmode om , at alle medlemmer fr en kopi af ekspertrapporten .
<P>
Vi vil ogs gerne modtage oplysninger om den franske lovgivning om bygninger , hvor der er konstateret legionellabakterier samt oplysninger om , hvad man gr i andre medlemsstater , hvis der konstateres legionellabakterier i bygninger .
Derefter kan vi s se , om denne bygning behandles p samme mde som andre bygninger i Frankrig , og sammenligne med behandlingen af bygninger i andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Jeg nvnte tidligere , at vi planlgger at bne en hotline for parlamentsmedlemmer .
Jeg har noteret mig Deres sprgsml , men jeg opfordrer alle kolleger til at benytte denne kanal , hvis de har sprgsml eller kommentarer .
Jeg nsker strst mulig benhed i denne sag , men det skal foreg under strst mulig hensyntagen til medlemmernes bekymringer og under hensyntagen til , hvilke garantier det er passende at give under de givne omstndigheder .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg vil helt sikkert ikke tale om legionella .
Hr. formand , jeg vil gerne stille Dem et sprgsml , der ikke har noget at gre med Guinness rekordbog , men muligvis med den lngste procedure om ophvelse af immunitet i verden . Hvad er status for proceduren om ophvelse af immunitet for vores kollega Marcello Dell ' Utri ?
Sidste torsdag afviste den spanske hjesteret en begring om henlggelse fra hr . Berlusconis og hr .
Dell ' Utris advokater og bemyndigede de spanske domstole til at fortstte sagen mod de to personer - alts mod hr . Dell ' Utri , der stadig er vores kollega .
I denne procedure om ophvelse af immunitet er der ikke tale om sm fartbder eller parkeringsbder , men om alvorlige forbrydelser , bedrageri og svig for millionbelb , mistanke om medlemskab af en mafiaorganisation osv .
<P>
I mere end halvandet r har denne procedure om ophvelse af immunitet ligget hos Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Det spanske retsvsen har nu afklaret de sprgsml , der vedrrer spanierne . Der er alts ikke lngere nogen grund til at lade denne sag ligge i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om flgende :
<P>
For det frste vil jeg gerne bede Dem om at fremlgge det seneste sagsforlb , hvis De har det .
For det andet vil jeg gerne bede Dem om at kontakte ordfreren for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hvis De ikke har det seneste sagsforlb , fordi det er vigtigt , at denne sag bliver behandlet i plenarforsamlingen s hurtigt som muligt .
<P>
Der er to grunde til , at Den Socialdemokratiske Gruppe nsker en hurtig behandling . For det frste p grund af sagens forhold og vores kollega Dell ' Utri , men ogs fordi det er uacceptabelt , at det skal tage s lang tid , inden en s omfattende sag bliver behandlet i plenarforsamlingen .
Det er ikke kun en hmsko for os som kolleger , men ogs for de berrte kolleger , fordi de ikke kan fremfre de ndvendige forklaringer om deres egen retfrdiggrelse her i plenarforsamlingen eller i det ansvarlige udvalg .
Derfor anmoder vi Dem om , hr. formand , at De nu fremskynder denne sag , s der ikke samler sig en forkert mistanke om Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Hvad angr det proceduremssige til forskel fra indholdet , har jeg forstet , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har anmodet eller vil anmode de spanske myndigheder om yderligere oplysninger - formodentlig i lyset af det , De lige sagde .
<P>
Jeg vil lade sprgsmlet g videre til ordfreren for Retsudvalget , hr .
MacCormick . Hvis han kan kaste lys over sagen , hrer jeg gerne hans kommentarer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Sagen blev fremlagt for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked tidligere p ret .
Retsudvalget mente , trods min anbefaling , at der var behov for yderligere oplysninger og sendte en skriftlig anmodning . S vidt jeg er oplyst , har vi endnu ikke modtaget svar .
For et par uger siden tog jeg imidlertid sagen op p mdet for Retsudvalgets koordinatorer , hvor jeg anfrte , at jeg gerne s en ny undersgelse , s sagen kunne afklares p den ene eller anden mde og s hurtigt som muligt .
<P>
Hr. formand , for et stykke tid siden skrev De i strke vendinger til Air France og protesterede over forholdene for de rejsende til Parlamentet .
De modtog et srdeles vagt svar fra Air France , der forsikrede om , at sdanne uheldige situationer ikke ville gentage sig .
Jeg er sikker p , at parlamentsmedlemmerne fler med mig , nr jeg fortller , at jeg for anden gang i trk , da jeg ankom til lufthavnen i Edinburgh i god tid til at tjekke ind til afgangen med Air France fra Edinburgh til Paris for at n flyet til Strasbourg , fik at vide , at flyet var overbooket , og at jeg skulle flyve over Bruxelles for at n frem til kl .
17.00. Det er for drligt , og jeg har skrevet et brev for at gre opmrksom p disse kummerlige forhold - som uden tvivl ikke vil blive mdt med et lige s vagt svar som Deres .
Jeg beklager , at jeg ikke fik lejlighed til at komme med en bemrkning til dagsordenen , som nu er vedtaget .
Mske fr jeg mulighed for det i morgen formiddag .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Hvad angr hr . Schulzs sprgsml , ser det ud til , at der bliver taget hnd om sagen , men vi vil muligvis anmode Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om at tage behrigt hensyn til tillgssprgsmlet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Banotti , fordi hun har gjort opmrksom p , at vi allerede en gang tidligere har haft problemer med bakterier , nemlig for to r siden , s det var , inden fredagsmdet blev afskaffet .
<P>
Nu hvor dette emne igen er p dagsordenen i denne mdeperiode , synes jeg , det er ret interessant , at det lige prcis er disse bakterier , der dukker op igen .
Det betyder ikke , at jeg ikke tager det alvorligt , og at det ikke skal undersges serist , men jeg mener , at man skal passe p , at flelserne ikke lber af med en , men man skal gennemfre en saglig undersgelse og ikke forveksle forskellige emner , der slet ikke har noget med hinanden at gre .
Hvis der virkelig er et problem med bygningen , s m vi flytte over p den anden side af floden i Palais de l ' Europe .
Der kan vi f husly i denne mdeperiode .
Men jeg er virkelig imod den form for propaganda og alt det hysteri , der her kommer til udtryk i forbindelse med et alvorligt emne .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Det er vigtigt at skelne mellem to forskellige ting .
Kollegerne kan enten vlge at forholde sig videnskabeligt eller politisk til den videnskabelige dokumentation for , at der kan vre bakterier .
Bakteriernes tilstedevrelse blev dog videnskabelig pvist og var ikke i sig selv en politisk handling .
Det er vigtigt , at vi skelner her .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er ikke et indlg til forretningsordenen , blot en kommentar til overvejelse .
<P>
Mens vi her i Parlamentet bekymrer os om medlemmernes sundhed , er der 24.000 mennesker , der i dag er dde af sult i verden , strstedelen kvinder og brn .
I dag indledes verdenstopmdet om sult og fdevarer i Rom . Og jeg vil minde om , at man kun har opfyldt 3 % af de forpligtelser , man indgik for fem r siden .
<P>
Hvornr skal vi drfte det detaljeret i Parlamentet ?
<P>
Det skal ses som en kommentar til de ansvarlige politikere og til institutionerne om , at vi alle brer en del af ansvaret for situationen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn (PSE).">
Hr. formand , som det frste medlem , der faktisk henviser til forretningsordenen , har jeg en bemrkning til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 , om stemmeforklaringer .
<P>
Jeg bad tjenestegrenene om en stemmeforklaring til hr . Cappatos forslag om at udstte mdet .
Jeg vil gerne vide , hvorfor jeg ikke har modtaget stemmeforklaringen , og hvorfor jeg ikke har fet mulighed for at forklare , at selv om jeg er enig med hr . Duhamel i , at bygningen er lige s sikker , som det er forsvarligt , s er det stadig lige fjollet og dyrt at afholde mder her .
Derfor stemte jeg for at udstte mdet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
De er s stor en ekspert i forretningsordenen , at De godt ved , at der i artikel 137 , stk . 2 , str , at stemmeforklaringer ikke er tilladt i forbindelse med afstemninger om proceduresprgsml .
Jeg ved , De allerede var klar over dette .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , det var mig en glde at deltage i arbejdet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien i mandags og tirsdags , det vil sige den 3. og 4. juni .
Jeg vil gerne give udtryk for min bekymring over energisituationen i Bulgarien .
Inden rets udgang skal Bulgarien og EU trffe beslutning om den endelige lukningsdato for atomkraftvrket Kozlodujs enhed 3 og 4 .
<P>
Alle regeringsreprsentanterne og det bulgarske parlaments reprsentanter - bde flertallet og oppositionen - er enige i , at lukningen af disse reaktorer fr - eller ville f - alvorlige konomiske konsekvenser for Bulgarien .
Efter min mening br vi srge for - og det er derfor , at jeg tager ordet - at Bulgarien og det bulgarske folk ikke betragter disse forhandlinger som noget negativt for dem og for deres nske om at komme med i EU snarest muligt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , for et par dage siden skete der et voldsomt overfald p smndene i havnen i Pirus . Overfaldet var beordret af den grske regering .
Havnepolitiet , politiet og militre specialtropper gennemfrte et rasende angreb p de strejkende smnd , som krvede garanti for deres sikkerhedsmssige rettigheder og mere menneskelige arbejdsvilkr .
<P>
De gav ordre om , at skibet skulle fortstte sin sejlads , efter at formanden for maskinmestrene i handelsflden var blevet hngt i skibets katapult .
I havnen dirigerede rederen specialtroppernes overfald . Mange srede blev behandlet som gemene forbrydere , mennesker , som forsvarede deres grundlggende rettigheder .
<P>
Det er , hvad bl.a. EU ' s sikkerhedspolitik frer til , og det er , hvad der sker , nr folkelige bevgelser karakteriseres som terrorisme .
Jeg vil derfor anmode om , at disse begivenheder tages i betragtning , og at De griber ind , hr. formand , s vi ikke oplever sdanne voldsomme scener igen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , denne gang gemmer vi ikke " det bedste til sidst " , sdan som ordsproget siger , for jeg er ndt til at svare hr . Schulz , og eftersom vi befinder os midt i en VM-tid , vil jeg sige til ham , at han har lavet et eklatant selvml .
Han stillede faktisk et sprgsml , som han selv besvarede , nr det glder problemet med hr .
Dell ' Utris immunitet . Jeg kan godt huske afstemningen i Retsudvalget .
Udvalget vedtog beslutningen om at anmode det spanske retsvsen om yderligere oplysninger om sagen .
Derfor er det ikke Europa-Parlamentet eller Retsudvalget , som er ordknapt , men det spanske retsvsen , der sandsynligvis forsger at vinde tid , fordi det ikke ved , hvad det skal gre , og hvad det prcist skal svare p Europa-Parlamentets anmodning .
<P>
Men mske er der ogs en anden rsag . Eftersom der har fundet en indgende undersgelse sted , lader det til , at den dommer , der beskftiger sig med sagen , er blevet klar over , at han kun har meget lidt eller slet intet p hnden til at kunne g videre med sagen .
Derfor bruger man den taktik og den strategi at trkke tiden ud og fortstte en undersgelse p ubestemt tid for at holde sprgsmlet bent uden nogensinde at finde en lsning p det .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Jeg er klar over , at De har provokeret hr . Schulz til at komme med yderligere kommentarer , men jeg beder ham vre tilbageholdende .
<P>
Jeg foreslr , at jeg beder Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om at flge op p sagen og sikre , at vores anliggender med de spanske myndigheder skrider frem ad de rette kanaler .
Hvis vi kan enes om det , er vi i det mindste net til nste skridt i sagen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , De sagde , at fagforeningerne var blevet hrt i sagen .
Jeg vil gerne vide , om alle medarbejdere er blevet hrt .
Vi mister som medlemmer af Parlamentet trods alt ikke vores arbejde , hvis vi ikke mder op , men det risikerer nogle af medarbejderne .
<P>
Kan De garantere , at der ikke er lagt pres p fagforeningerne ?
Jeg ved , at de tidligere har vret udsat for pres i forbindelse med denne bygning , s jeg ser gerne , at vi fr disse garantier p vegne af fagforeningerne og de andre medarbejdere .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
S vidt jeg er informeret , udtrykker De bekymringer p vegne af fagforeningerne , som de ikke selv har givet udtryk for .
S vidt jeg ved , har ingen flt sig presset af institutionerne , hverken internt eller eksternt , og institutionerne har ikke engang antydet over for medarbejderne , at deres job var i fare .
Deres sprgsml ville vre relevante , hvis de kom fra fagforeningerne selv , og jeg mener frst og fremmest , at vi skal lade det vre op til fagforeningerne at fremfre deres bekymringer .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0008 / 2002 af Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om generel revision af forretningsordenen ( 2001 / 2040 ( REG ) ) ;
<P>
A5-0252 / 2000 af Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af Europa-Parlamentets forretningsorden for at sikre balance i rettighederne for enkelte medlemmer og for grupper ( 1998 / 2181 ( REG ) ) ;
<P>
A5-0306 / 2000 af Inglewood for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelser om begrundelse for ndringsforslag ( 1999 / 2195 ( REG ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , tak for Deres sttte , som jeg antager glder alle betnkningens forslag . Jeg har 10 minutters taletid .
Som det er min ret i henhold til forretningsordenen , vil jeg bruge fem minutter nu og fem minutter i slutningen af forhandlingen , s jeg kan besvare nogle af sprgsmlene .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg afbryder ordfreren for at sige , at jeg er meget glad for , at De er det frste medlem , der benytter denne procedure .
Jeg kan strkt anbefale de politiske grupper at gre det til en fast procedure i alle vores forhandlinger .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , tak for det , men jeg er nu ikke den frste .
Fru Thorning-Schmidt benyttede denne procedure for kort tid siden .
<P>
Det er med stor glde , at jeg omsider fremlgger disse to betnkninger . Den ene vedrrer generel revision af forretningsordenen og den anden er en srlig betnkning , som har vret endnu lngere undervejs .
Jeg vil hovedsagelig kommentere betnkningen om generel revision af forretningsordenen .
<P>
Der er flere rsager til , at vi er ndt til at revidere forretningsordenen , og det er grundlaget for betnkningen .
For det frste str vi over for en udvidelse . Vi er snart et Parlament med mindst 732 medlemmer .
Vi er ndt til at strmline vores procedurer og fokusere mere p hovedsprgsml , hvis vi skal fungere effektivt som den demokratiske stemme for borgerne i Europa .
<P>
For det andet er der Nice-traktaten , som endnu ikke er ratificeret , men som medfrer en rkke specifikke ndringer . Hvis disse ndringer vedtages i dag , fr de virkning med ikrafttrdelsen af Nice-traktaten eller lignende bestemmelser .
Vi tager ikke forskud p resultatet af nationale beslutningsprocedurer , hvad angr ratificering af traktaten .
<P>
For det tredje er der problemerne , som Parlamentets Prsidium har ppeget i Provan-betnkningen . Hr .
Provan sidder lige bag ved Dem klar til at lede forhandlingen , og han er en meget passende formand .
<P>
Alt dette er samlet i udvalgets betnkning , som indeholder nsten 120 specifikke ndringer til forretningsordenen .
Mere end 80 af dem er ikke kontroversielle .
Dog er der enkelte kontroversielle forslag , og jeg vil koncentrere mig om et par af dem .
<P>
For det frste er der en lang rkke tiltag til at strmline plenarforsamlingens procedurer . Det er et led i forsget p at lette plenarforsamlingens arbejde , isr afstemningen , men ogs mere generelt .
Det fremhver medlemmerne som et omrde , hvor der er behov for reformer , men det er meget svrt at f det ndvendige flertal til sdanne reformer .
Vi har stillet en rkke forslag om , at ukontroversielle sprgsml , det vil sige sprgsml , som udvalget vedtager med et flertal p over 90 % , betegnes som ukontroversielle og behandles i plenarforsamlingen ved en enkelt afstemning - uden ndringsforslag og forhandling - medmindre der foreligger en srlig anmodning om forhandling eller opfordring til at stille ndringsforslag .
Sdan br proceduren vre .
<P>
For det andet burde vi i forbindelse med initiativbetnkninger have mulighed for at tage betnkningen til efterretning , som den foreligger , og fremsende den til de andre institutioner , uden at plenarforsamlingens redaktionsgruppe med over 600 medlemmer skal foretage ndringer afsnit for afsnit .
<P>
For det tredje br formanden , nr denne sknner det ndvendigt , have mulighed for at sende betnkninger med mange ndringsforslag tilbage til udvalget . Udvalget fungerer sledes som et filter og afprver , hvilke ndringsforslag der stttes , og hvilke der ikke stttes .
ndringsforslag , der stttes af mindre end en tiendedel af medlemmerne i udvalget , sttes ikke til afstemning i plenarforsamlingen , fordi det er tydeligt , at de ikke har en chance for at blive vedtaget .
De forbliver p papiret . De omdeles og indfres i protokollen , men Parlamentet behver ikke at bruge tid p at stemme om dem .
Disse tiltag vil sammen med andre mindre tiltag , som jeg af tidsmssige rsager ikke skal komme nrmere ind p her , lette plenarforsamlingens arbejde .
<P>
Vi har ogs stillet forslag om at afskaffe proceduren for debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml . Det glder selvflgelig ikke selve sprgsmlene , som vil blive behandlet under andre eksisterende procedurer eller nye og mere passende procedurer .
<P>
Desuden har vi stillet forslag om at ndre forhandlingsproceduren .
Nogle medlemmer gr strkt ind for at g over til en procedure , hvor medlemmerne beder formanden om ordet , som hr . Provan har foreslet , og nogle medlemmer er kraftigt imod .
Vi er net frem til et kompromis . Som nu starter hver forhandling med talere fra hver af de politiske grupper , mske en , to eller endda tre runder af talere , mens der ved afslutningen er mulighed for indlg fra medlemmer , der beder formanden om ordet .
Det vil gre forhandlingerne livligere .
De samme personer har mulighed for at f ordet igen og besvare tidligere kommentarer . Desuden kan medlemmer , der har siddet med under hele forhandlingen , nu bede formanden om ordet og f taletid .
<P>
Det er et fornuftigt og gennemfrligt kompromis .
Det er i overensstemmelse med udtalelserne fra Formandskonferencen , fordi det indeholder ordet " kan " .
Vi kunne eventuelt afprve systemet i en periode , og hvis det ikke fungerer , kan vi afskaffe det igen .
Hvis det fungerer , kan vi bare fortstte .
Jeg opfordrer de af parlamentsmedlemmerne , der str tvivlende over for dette , til at give det en chance .
Hvorfor ikke prve noget nyt og se , om det fungerer ?
Giv os mulighed for at live forhandlingerne op .
<P>
Hr. formand , jeg kan se , der allerede er get syv minutter , men De husker forhbentlig , at De afbrd mig i begyndelsen af mit indlg i mindst to minutter .
<P>
Lad mig slutte med en kort bemrkning til den anden betnkning .
Jeg vil ikke gennemg alle punkterne i betnkningen .
Den anden betnkning blev udarbejdet p et tidspunkt , hvor forretningsordenen blev beskyldt for at diskriminere lsgngere .
Udvalget udarbejdede en liste over alle punkter i forretningsordenen , hvor det kunne tnkes at vre tilfldet , eller hvor det tydeligt var tilfldet .
I hvert tilflde foreslog vi foranstaltninger , som vil blive forelagt Parlamentet .
<P>
Visse af foranstaltningerne vil Parlamentet sknne undvendige , og vi har mske vret lidt for nidkre i vores bestrbelser .
Der er imidlertid andre forslag , som Parlamentet vil kunne godkende .
Det er p sin plads , at grupperne ser p dette .
Jeg ved , at nogle pludselig har udbedt sig mere tid .
Det er usdvanligt for en betnkning , som har ligget klar i halvandet r , og som lnge har skullet behandles sammen med min hovedbetnkning om generel revision .
Det ville vre beklageligt , hvis den sendes tilbage til udvalget .
Hvis det er konklusionen , er der ikke noget at gre ved det , men det ville vre bedre at fortstte behandlingen af sagen i anerkendelse af , at der er behov for yderligere arbejde p omrder , som ikke omfatter forretningsordenen .
<P>
Jeg vil slutte nu , s jeg har stadig har tid til at besvare sprgsml i slutningen af forhandlingen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
De har lagt s mange krfter i arbejdet og ventet s lnge p at f ordet , at De kan benytte Dem af alle 40 sekunder , De har tilbage , i slutningen af forhandlingen . Jeg er sikker p , at min afbrydelse varede mindst fem minutter , og jeg beder den siddende formand om at tage hensyn til dette ved Deres nste taletid .
<SPEAKER ID=58 NAME="Inglewood (PPE-DE)">
. ( EN ) Hr. formand , jeg forestiller mig , at flertallet af medlemmerne slet ikke har bemrket Inglewood-betnkningen , fordi den str i skyggen af de to Corbett-betnkninger .
Lad mig starte med at lyknske hr . Corbett med hans omfattende arbejde med denne vidtrkkende gennemgang af forretningsordenen .
<P>
Ligesom den anden Corbett-betnkning blev Inglewood-betnkningen udarbejdet for ca. to r siden p grund af begyndende interne uoverensstemmelser i forretningsordenen , hvad angr begrundelse af ndringsforslag .
P davrende tidspunkt forventede man , at betnkningen skulle fremlgges forholdsvis hurtigt , og derefter skulle den eventuelt ndres som led i den bredere forhandling om forretningsordenen , vi er i gang med nu .
Det var ikke tilfldet .
Faktisk gled den mere og mere i baggrunden .
Jeg vil gerne takke Fiskeriudvalget , der ikke normalt forbindes med disse sager , fordi de , s vidt jeg ved , er de eneste i Parlamentet , der har involveret sig i denne sag ud over mig selv og muligvis hr . Corbett , der gerne havde set , at den ikke blev fremlagt .
<P>
Ikke desto mindre var det oprindeligt hensigten , at betnkningen skulle vre en forlber for betnkningerne om generel revision af forretningsordenen . Nu lber den parallelt med dem .
Faktisk udgr den indholdsmssigt en del af den samlede pakke .
<P>
Kort sagt konkluderes det i betnkningen , at sprgsmlet om , hvorvidt hvert enkelt ndringsforslag skal begrundes eller ikke , krver en samlet lsning , uanset i hvilken sammenhng de stilles .
<P>
For det andet konkluderes det i betnkningen , at en obligatorisk forpligtelse til at udarbejde en individuel begrundelse for hvert enkelt ndringsforslag er meningsls Det anerkendes , at individuelle begrundelser kan vre gavnlige under lovgivningsmssige procedurer .
<P>
Endelig konkluderes det , at forslagsstillerne af hensyn til klarheden og den lovgivningsmssige sikkerhed samt for at undg tekniske problemer br have ansvaret for de individuelle begrundelser , som derfor ikke br sttes under afstemning .
Jeg vil gerne anbefale betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=60 NAME="McAvan (PSE)">
Hr. formand , hr . Corbetts betnkning er fremragende , og jeg er meget glad for , at den endelig har fundet vej til Parlamentet , s vi kan stemme om den .
<P>
Den vil ikke kun lette vores arbejde ved at forkorte afstemningstiden . Hvad der er endnu vigtigere , gr den Parlamentet mere bent og forsteligt for omverdenen , fordi afstemningerne vil vre koncentreret om hovedsprgsml uden at fjerne minoriteternes ret til at blive hrt .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om uopsttelighed og ndringerne , som hr . Corbett har stillet , ved jeg , at visse medlemmer er bekymret over , hvordan menneskerettigheder og aktuelle og opsttelige sprgsml vil blive behandlet , hvis vi afskaffer den nuvrende procedure .
De stillede forslag er et langt bedre alternativ .
Hvad angr menneskerettigheder , vil det relevante udvalg - Udvalget om Udenrigsanliggender - stille et beslutningsforslag om menneskerettigheder .
Det betyder , at menneskerettigheder vil blive behandlet efter grundig overvejelse i Parlamentet og i udvalgene p prcis samme mde som andre vigtige sprgsml i stedet for at blive behandlet i hast torsdag eftermiddag i Strasbourg , nr der kun er f medlemmer til stede .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte dette meget vigtige forslag og gre en ekstra indsats for menneskerettighederne .
<P>
Jeg har vret medlem af Parlamentet i fire r og i alle disse r , har der jvnligt vret klager over , at vi holder for mange afstemninger , at vi ikke ved , hvad vi stemmer om , og at der er hundredvis af ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Hvis vi nsker at ndre det , skal vi vedtage betnkningen og stemme for ndringer .
Hvis vi ikke gr det , fr vi ikke gennemfrt ndringerne , og vi er tilbage ved status quo og fortsatte klager .
Jeg opfordrer kraftigt medlemmerne til at sttte Corbett-betnkningen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Pronk (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Corbett med de foreliggende betnkninger , som jeg har lyst til at betegne som et mestervrk , en magnus opus .
Jeg vil ligeledes komplimentere hr . Inglewood for hans bidrag hertil .
Betnkningerne er en slags kodificering af s godt som alt , hvad Europa-Parlamentet gennem tiden har deltaget i .
De betegner ogs et bidrag til konstitutionaliseringsprocessen i EU . Vi br sledes efter min opfattelse ikke undervurdere betydningen af den foreliggende samling af tekster .
<P>
Budgetudvalget har stillet 15 ndringsforslag . Ikke til betnkningen som sdan , afgjort ikke , men ndringsforslag , som knytter sig til den problematik , der danner grundlag for betnkningen .
Det drejer sig i virkeligheden om n ting : Europa-Parlamentet har frst og fremmest en grundlggende befjelse i budgetmssig henseende .
Vi udgr sammen med Rdet EU ' s budgetmyndighed .
Det slr mig ofte , at mange ikke gr sig dette klart .
Undertiden stiller man sprgsml til Kommissionen om anliggender , vi selv m trffe afgrelse om .
Beslutningstagningen indebrer ogs et vist ansvar , som kommer til udtryk i to forhold .
Dels , naturligvis , i udvalgets arbejde , men ogs i samarbejdet med andre udvalg .
En stor del af ndringsforslagene vedrrer samarbejdet med de andre udvalg .
De har som ml at sikre et s gnidningsfrit , godt og afbalanceret samarbejde som muligt .
<P>
Dette indebrer s ogs , at alle , der stiller sprgsml eller trffer beslutninger , m forsge at frembringe en finansieringsoversigt , sledes at man er opmrksom p de finansielle aspekter og dermed giver vores yderst vsentlige befjelser p det finansielle omrde substans .
Vi hber , befjelsen p dette felt udvides til at omfatte andre omrder .
<SPEAKER ID=62 NAME="Theato (PPE-DE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske de to ordfrere med denne forhandling og disse betnkninger .
Jeg taler p vegne af Budgetkontroludvalget og vil gerne sige , at 14 udvalg er kommet med deres udtalelse . Hr .
Corbett , alene det at sortere og ogs klassificere disse var et stort arbejde ! Hjertelig tillykke med , at De har klaret det .
<P>
Fra Budgetkontroludvalgets side har vi behandlet to emner . Det ene vedrrer Revisionsretten .
De har overtaget alt i den forbindelse , isr udnvnelsen af medlemmerne af Revisionsretten , som vi gennemfrer den i udvalget og i plenarforsamlingen . Siden hr .
Lamassoures og hr .
Bourlanges ' betnkninger fra 1992 og 1995 har det vret almindeligt p denne mde . Det skulle s ogs nedfldes p papir nu , s reglerne er klare .
<P>
Det andet emne vedrrer OLAF . Det var meget omstridt , hvordan medlemmerne skulle behandles , hvad angr OLAF , eller selv skulle handle .
Vi afgav dengang fra Budgetkontroludvalgets side en udtalelse til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som dog blev indfrt anderledes i plenarforsamlingen .
Vores udtalelse faldt dermed i sin tid til jorden .
Det frte til en klage .
Efter min mening er den tid nu kommet , hvor vi med hensyn til behandling og handling over for OLAF har mulighed for at stille medlemmerne p en konsekvent og rigtig mde , sledes at de ikke blandes sammen med forvaltningen i n gryde .
Det foreligger der nu et ndringsforslag om fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti . Det vil jeg gerne sttte .
Dermed er det forslag fra Budgetkontroludvalget , som De ikke har kunnet tage hensyn til i Deres betnkning , i sidste ende ogs omfattet .
Jeg ville blive glad , hvis vi kunne stemme for . S var det ikke lngere ndvendigt at anlgge sag eller at anke .
<SPEAKER ID=63 NAME="Cashman (PSE)">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg ogs gerne lyknske ordfreren med det fremragende arbejde , han har udfrt , isr med hensyn til at svkke de oprindelige forslag for at opn konsensus . Det stter altid skub i reformer i Parlamentet .
Vi har netop brug for at stte skub i reformen , s vi kan f den vedtaget frem for kun at lade det blive ved snakken .
Jeg hber , at hele Parlamentet vil bakke op om kompromisndringsforslagene , som ordfreren er net til enighed om med forskellige grupper i Parlamentet .
<P>
Selvflgelig blev de ndringsforslag , som Udvalget om Borgernes Friheder stillede over for det kompetente udvalg , ikke stttet fra alle sider .
Ikke desto mindre beskftigede vi os med medlemsstaternes mulighed for at fremlgge lovgivningsmssige forslag i henhold til EF-traktatens artikel 67 og udviklingen og hullerne i proceduren .
Tilsvarende ser vi p den kategori af ndringsforslag , der vedrrer udvalgenes ansvar i forhold til respekten for de grundlggende rettigheder i EU .
Selv om vores udtalelse , som jeg nvnte , ikke blev frt ud i livet i sin helhed , sttter jeg ikke desto mindre ordfreren og opfordrer andre til at gre det samme .
<P>
Jeg vil gerne lfte en advarende pegefinger . Denne revision har vedrrer ikke den interinstitutionelle aftale om fortrolige oplysninger og flsomme dokumenter , Brok-aftalen , der stadig behandles i Rdet .
Jeg opfordrer Parlamentet til at tnke sig grundigt om , fr den skaldte Brok-rammeaftale vedtages , fordi den stiller Parlamentet drligere sammenlignet med de andre institutioner .
Den giver reelt almindelige borgere lettere adgang til flsomme dokumenter , fordi alle anmodninger skal behandles p behrig vis .
Med disse forslag bringes Parlamentet ud af balance , fordi vi ikke har ret til at give adgang til fortrolige dokumenter .
Med disse forbehold og advarsler opfordrer jeg Parlamentet til at sttte ordfrerens forslag fuldt ud .
<SPEAKER ID=64 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Hr. formand , det har helt sikkert vret en meget vigtig udfordring for ordfrerne at udforme reformen af forretningsordenen sledes , at Parlamentet kan arbejde srligt effektivt , demokratisk og gennemsigtigt .
Jeg tror ogs , at det p denne mde kan bidrage til en politisk profilering af plenarforsamlingen .
For s vidt er det meget vigtigt , at enhver tendens til bureaukratisering af plenarforsamlingens arbejde undgs .
<P>
Jeg bifalder p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml udtrykkeligt de forslag , som er blevet overtaget , og som handler om en dialog med Den Europiske Centralbank og de konomisk-politiske retningslinjer .
Jeg vil i den forbindelse understrege , at forholdet mellem institutionerne ndrer sig inden for en bestemt periode .
Vi skal reelt ogs udforme dette forhold p ny , sledes at det konstant fyldes med nyt indhold .
Det br i det hele taget ogs kendetegne fremtidige forhandlinger om forretningsordenen . De br s at sige ikke vre ddt materiale , men skal understrege , at der her i Parlamentet ikke opstilles regler for reglernes egen skyld , men for at forbedre kvaliteten i arbejdet , for at stramme op p og samle arbejdsprocedurerne og samtidig ogs for at fremhve de vsentligste punkter , nr det handler om at styrke Parlamentets politiske profil over for offentligheden .
<P>
Her m jeg komme ind p et punkt , som ordfrerne og vi i plenarforsamlingen efter min mening skal tnke over endnu en gang .
Jeg mener , at ndringsforslag 59 om artikel 110a er problematisk .
Jeg synes , at det er berettiget , at vi gr alt for virkelig at fre de rigtige og vigtige politiske forhandlinger i plenarforsamlingen . Men det er ikke alle udenrigs- eller sikkerhedspolitiske forhandlinger , der pr. definition har en hjere prioritet end f.eks. emner , der afslutningsvis er blevet behandlet i fagudvalgene , fordi det tydeligt fremgik , at man i det hele taget kun kan forberede en andenbehandling og opn succes i forhold til Rdet med et kmpestort flertal .
<P>
De nye regler m ikke fre til , at vi ved afstemningen til sidst i en debat i et udvalg organiserer proformaflertal , som slet ikke eksisterer , mod en betnkning for at opfylde de formelle krav om at n frem til plenarforsamlingen .
Det anser jeg virkelig for at vre et bureaukrati , der skal undgs .
Mske finder ordfrerne frem til en endnu bedre udvlgelsesmetode , s vi kan n til enighed i lbet af denne uge .
Jeg mener virkelig , at det er vigtigt , at dette ndringsforslag ikke vedtages i den foreslede form .
<P>
Hr. ordfrer , jeg vil gerne bede Dem om endnu en gang at gre det klart , hvad De forlanger af Parlamentet og udvalgene i forbindelse med ndringsforslag 87 og 88 , for vi er ingen udvende magt , som til sidste re eller cent eller ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=65 NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , efter Maastricht-traktaten var jeg medordfrer i forbindelse med den ndvendige tilpasning af forretningsordenen .
Jeg ved , hvor mjsommeligt det er - s meget mere oprigtig er min tak og lyknskning til Richard Corbett .
<P>
Lad mig komme med en generel bemrkning , fr jeg kommer ind p Retsudvalgets tre punkter .
Hvis man nsker at styrke plenarforsamlingen , hvis man nsker at fre de store politiske forhandlinger her , og det er et godt ml , skal man styrke udvalgenes ansvar .
Det er kun muligt , hvis man ger de forhindringer , der er forbundet med at g fra udvalg til plenarforsamling .
Det er tvingende ndvendigt .
Det , som Richard Corbett og udvalget foreslr , gr i den rigtige retning .
Vi er mske ndt til at g endnu lngere i fremtiden .
<P>
For Retsudvalget var og er der tre vigtige punkter : frst og fremmest de lovgivningsmssige initiativer .
Udenfor krver vi , at Europa-Parlamentet har en initiativret . Vi har en meget begrnset initiativret .
Hvad Parlamentet opbygger af forhindringer for sig selv , er ganske forfrdeligt .
Et initiativ fra min side om diskrimination i den frie proces , for blot at nvne et eksempel , er efter mange , mange mneder strandet p Udvalgsformandskonferencen .
Fjern disse forhindringer !
<P>
Det andet punkt vedrrer afstemningen i forbindelse med anerkendelsen af kommissionsformanden og den samlede Kommission .
Her har vi ganske forskellige procedurer i medlemsstaterne .
I den situation , som Europa-Parlamentet befinder sig i , er en hemmelig afstemning og ikke en afstemning ved navneoprb i begge tilflde efter min mening overordentlig vigtig som beskyttelse for Europa-Parlamentet .
<P>
Som det tredje og sidste punkt kan jeg sige , at jeg tilslutter mig det , der er sagt i forbindelse med OLAF .
En stor del af min gruppe vil sttte det .
<SPEAKER ID=66 NAME="Bastos (PPE-DE)">
. ( PT ) Hr. formand , jeg vil gerne frst takke hr . Corbett for hans gode betnkning .
I denne betnkning om en generel revision af forretningsordenen fremstter ordfreren forslag , der skal forenkle procedurerne og samle Parlamentets lovgivningsarbejde og debatter om aktuelle og vsentlige sprgsml .
<P>
I udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har jeg peget p nogle punkter , hvor Parlamentets arbejdsform kan optimeres og tilfjes mere dynamik .
Hvad angr sprgetiden , br formanden kunne henvise et sprgsml til behandling i sprgetiden i det ansvarlige udvalg , da der p den mde kan frigives tid til debat p plenarmderne .
Det er ligeledes vigtigt , at Parlamentet inden for den nye bne koordinationsmetode ikke risikerer at blive udelukket fra forhandlingerne om afgrende emner , og jeg foreslr derfor i min udtalelse at overlade det til det korresponderende udvalg at vlge behandlingsformen og foresl udarbejdelse af betnkning .
Et andet punkt , der ikke - som det er sket - br overses , er , at det ansvarlige udvalg p baggrund af beretninger , rapporter og rsberetninger fra Rdet og Kommissionen , der afgives inden for rammerne af den bne koordinationsmetode , br kunne beslutte at anmode enkelte medlemmer af Rdet om at give mde for udvalget for at besvare sprgsml .
Formlet er ogs her at ge Europa-Parlamentets indflydelse inden for den bne koordinationsmetode ved at gre denne mere effektiv .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremhve den ttte forbindelse mellem livslang uddannelse og de emner , der er tillagt Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hvorfor det vil vre logisk at lgge det under dette udvalgs sagsomrde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville nske , at jeg havde haft endnu mere tid til at forberede min tale , men til gengld vil jeg nok overholde taletiden .
<P>
Europa-Parlamentet skal vre et center court i de europiske debatter .
Det er vores ambition , men det er selvflgelig ikke nok , at vi kun nsker det , vi er ogs ndt til at tilpasse vores funktionsmder tilsvarende .
Det er efter min mening kernen i den betnkning , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har vedtaget .
Dette ml sttter Gruppen for Det Europiske Folkeparti vedvarende .
<P>
Vi vil gerne takke hr . Corbett hjerteligt for de mange ider , han har udviklet her , og som vil bringe os videre .
Vi vil gerne takke ham for det prcise arbejde med et meget komplekst lovstof .
Vi vil ogs gerne takke for det eksemplariske samarbejde og den eksemplariske benhed , hvormed han har udformet hringsproceduren , som snart har vret undervejs i halvandet r .
<P>
Vi nsker , at vores arbejde bliver mere politisk , at vi koncentrerer os om det vsentlige , og vi nsker ogs at udforme det lidt mere ansvarligt .
Vi nsker at blive mere politiske ved hjlp af den uopsttelige debat , som skal indfres .
For det er da ejendommeligt , at vi altid skal betjene os af instrumentale krykker for at bringe et aktuelt emne op her i Parlamentet .
Vi er ndt til at krve erklringer fra Kommissionen eller Rdet for at kunne udtale os om de brndende politiske sprgsml .
Det medfrer , at spektaklet i forbindelse med de europiske topmder stadig fr strre opmrksomhed end de afgrelser , som trffes her i Parlamentet .
For at opn en bedre balance her har vi brug for at ndre forretningsordenen .
<P>
Vi nsker ogs at arbejde mere koncentreret .
Vi skal , selv om mange kolleger er blevet glade for det , give afkald p tidsrvende rutinebeslutninger .
Vi har brug for en forenklet procedure for uimodsigelige betnkninger , s vi kan koncentrere os om vores lovgivningsarbejde .
For vi ved alle her i plenarforsamlingen , at det imidlertid krver Europa-Parlamentets godkendelse til ca . 80 % af den europiske lovgivning , men jeg tvivler p , om vi virkelig bruger mere end halvdelen af vores tid i plenarforsamlingen p lovgivningsarbejdet .
<P>
Vi br ogs stte os for at arbejde lidt mere ansvarligt , nr vores beslutninger fr retskraft og ikke bare stadig er krav og beslutninger .
Derfor foresls det her med rette , at Budgetudvalget og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked styrkes i deres ansvar for budgetkompatibiliteten og den juridiske kompatibilitet .
For det er meningslst , hvis vi stiller krav her , som hverken kan opfyldes finansielt eller ud fra retsgrundlaget .
<P>
Men vi nsker samtidig at varetage de enkelte parlamentsmedlemmers rettigheder og gruppernes rettigheder . Parlamentsmedlemmerne skal selvflgelig have ret til at tale p deres modersml her .
Grupperne skal selvflgelig have ret til at stille forslag . I betragtning af udvidelsen mod st og for at forebygge en splittelse af Parlamentet br vi imidlertid ge forudstningerne for oprettelse af grupper en smule .
<P>
Vi skal ogs begrnse enkeltprocedurer - det er min personlige opfattelse nu - hvor der efter udvalgsdrftelserne bringes tekster til plenarforsamlingen , sledes at de kan blive forberedt bedre , og vi skal begrnse dem til de virkeligt presserende tilflde .
Det siger jeg isr med henblik p de uopsttelige debatter , som p det seneste har udviklet sig til en procedure , hvor forholdsvis f parlamentsmedlemmer p et tidspunkt , hvor de fleste allerede er rejst , kan vedtage Parlamentets beslutninger .
<P>
Proceduren skal sikre , at s vidt muligt alle medlemmer kan deltage i gruppedrftelserne og i udvalgsdrftelserne .
Her m der kun vre undtagelser i virkeligt presserende tilflde .
<P>
PPE-Gruppen sttter ndringer i Parlamentet , sledes at vores arbejdsmde forbedres , sledes at vi bliver mere politiske , mere synlige , og sledes at EU bliver mere demokratisk .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , det er mig en glde at f mulighed for i aften at udtale mig om hr . Corbetts srdeles vigtige betnkning om et mere politisk og aktivt parlament , som ogs vil vre interessant set med pressens og borgernes jne .
Et egentligt parlament med andre ord .
I dag er det naturligvis stadig sdan , at Europa-Parlamentet for ofte savner befjelser .
Det glder omrder som forsvar , immigration og landbrug , og man kunne nvne andre . Herom str slaget i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
I jeblikket er Kommissionens og Rdets holdning ogs for teknokratisk p disse omrder .
Vi begraves i detaljer , hvorved de egentlige politiske valg fortoner sig .
De fremstr ikke tilstrkkeligt klart i Europa-Parlamentets forhandlinger , hvilket naturligvis ogs har negativ indvirkning p borgerens interesse herfor .
<P>
Mske burde Europa-Parlamentet nedstte et midlertidigt undersgelsesudvalg om mund- og klovsyge i lighed med det tidligere Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE .
Det er en mde , hvorp vi kan sikre , at Europa-Parlamentet fremstr strkt som en tiger og ikke blidt som et lam .
De enkelte parlamentariske udvalg kan allerede nu arbejde for at styrke deres position . Egentlig nsker vi jo at sikre Europa-Parlamentet en strkere position i lighed med eksempelvis den amerikanske Kongres og Senatet .
<P>
I dag beskftiger vi os i virkeligheden med en del af denne problemstilling , og en ganske vsentlig del , hvor tradition , teknokrati og konservatisme i alt for hj grad har hindret os i at udvikle os til et mere politisk og mere interessant parlament .
Vi oplever ofte en opsummering , undertiden i form af regulrt rekrnkende one minute statements , som reducerer Parlamentets forhandlinger til en karikatur .
Mest rekrnkende er imidlertid den omstndighed , at Kommissionens og Rdets taletid undertiden sammenlagt er tre gange s lang som alle gruppeformndenes tilsammen .
Jeg vil da ogs p forhnd tillade mig at anmode Kommissionens og Rdets medlemmer om p eget initiativ at lgge strengere bnd p sig selv i denne henseende .
Til gengld m vi ogs selv begrnse antallet af talere fra de enkelte politiske grupper .
Undertiden m vi tilfre forhandlingen ny dynamik ved at anvende catch the eye-princippet .
Det m imidlertid ikke give sig udslag i spredte bemrkninger uden ml og med , men br udnyttes til at give den , som har udtalt sig , mulighed for at f ordet igen , sledes at man reelt kan reagere p hinandens udsagn .
<P>
Hr. formand , vi m ogs nvne problematikken om hastesager .
Jeg har den re at koordinere beslutningsforslagene om hastesager p vegne af PSE-Gruppen .
Ofte er det efter min opfattelse en skndsel , som det foregr .
Der er alt for kort tid til at forberede beslutningsforslagene , og der tages stilling til de mest forskelligartede forhold , uden at de p de pgldende omrder specialiserede udvalg inddrages .
Jeg medgiver , at menneskerettighedssprgsmlet kan fortjene en beslutning , og at en sdan ogs kan vre vrdifuld for den berrte regering eller det berrte land .
Beslutningsforslagene br imidlertid vre grundigt forberedt , og efterflgende skal de beslutninger , der vedtages , ogs reelt flges op .
Min gruppe sttter tankerne om menneskerettigheder / ngo ' er og anmoder Europa-Parlamentets formand og medlemmer om hurtigst muligt at etablere et parlamentarisk udvalg uden porteflje , i lighed med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Dermed kan vi afskaffe hastesagerne , og vi kan se sprgsmlene i et langt bedre og mere trovrdigt perspektiv .
Jeg er meget interesseret i at modtage reaktioner p dette forslag .
<P>
Hr . Corbett har ydet en betydelig indsats og indget kompromiser for at n frem til en flles holdning .
Parlamentet griber hermed i egen barm .
Vi anmoder set i lyset af den forestende udvidelse med 10-12 nye medlemsstater jvnligt om reformer af alle EU ' s institutioner , herunder Kommissionen og Rdet , hvilket ogs er hrdt tiltrngt .
Men Europa-Parlamentet m s heller ikke vre bange for selv at gennemfre helt uomgngelige reformer .
Vi m erkende , at de tidligere reformer af Europa-Parlamentet har vret ubetydelige .
Mange ord , men meget ringe udbytte .
Det skyldes bl.a. , at individuelle interesser , mindre gruppers interesser , srinteresser og ordklveri om lovgivningsanliggender resulterer i , at vi , uden at det egentlig er ndvendigt , gennemfrer endelse afstemninger , opdelte afstemninger og afstemninger ved navneoprb .
P disse omrder har hr . Corbett gjort et modigt forsg og har sgt kompromiser .
Imidlertid truer de selvsamme interesser med at delgge det hele .
Jeg appellerer derfor til samtlige kolleger om at fremme de samlede interesser , nr det glder Europa-Parlamentets demokratiske politik , og ikke fastholde srinteresser .
Lad os ved afstemningen om Corbett-betnkningen med et flertal af jastemmer vise , at vi er i stand hertil , og lad os denne gang sikre , at udbyttet er til at f je p .
Lad os i Europa-Parlamentet have mod til at overg os selv .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , alle parlamenter burde have en Richard Corbett - en mand med s stor viden om og engagement i forretningsordenen er uforlignelig . Selv om jeg ikke har lige s stor indsigt , deler jeg hr .
Corbetts tro p , at fornuftige regler danner grundlaget for et sundt demokrati . Reformpakken er ikke revolutionerende , men indeholder fornuftige og gradvise ndringer , der vil gre Parlamentet mere effektivt og bent .
<P>
Jeg hber ikke , at den konservative tankegang , som reprsentanterne fra PPE-DE- og PSE-Gruppen til tider lgger for dagen vedrrende dette sprgsml , vil forhindre vedtagelsen af reformen s sent i forlbet .
Det vil vre et usdvanlig drligt signal at sende til konventet og vil svkke den parlamentariske delegations stilling vsentligt .
<P>
Den Liberale Gruppe lgger stor vgt p at gre mdeperioderne livligere .
Derfor har vi stillet ndringsforslag om , at proceduren med at bede formanden om ordet gres obligatorisk i stedet for frivillig . Vi har ogs stillet et andet ndringsforslag for at sikre , at det er muligt at afbryde talere , uden at det gr ud over deres taletid .
Vi har brug for mere liv i Parlamentet , flere kritiske meningsudvekslinger og strre balance mellem partigruppernes ndvendige privilegier og lsgngernes ret til at blive hrt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Duff , at jeg hrer med til de konservative , selv om jeg ikke er med i hverken PSE-Gruppen eller PPE-DE-Gruppen .
<P>
Min gruppe gav med det samme udtryk for et meget kraftigt forbehold , nr det glder ndvendigheden af en reform af forretningsordenen , som gr lngere end til de forndne reformer efter Nice , og vi gjorde alvorligt indsigelse mod den metode , der ndrede denne betnkning fra en tilpasningsbetnkning til en betnkning , som snarere er et udtryk for hr . Corbetts kreativitet end for en reel ndvendighed .
Dette sker desuden i en situation , hvor rigtig mange af de reformer , som han i vrigt selv har foreslet i de forlbne r , ikke er blevet gennemfrt , og her tnker jeg navnlig p bestemmelserne om udvalgenes befjelser .
Ud fra dette synspunkt har vi arbejdet energisk p at undg , at nogle af hans vigtigste forslag blev vedtaget af Parlamentet .
Vi fr at se , hvad der sker i morgen .
Som det ser ud i dag , hr. formand , kunne jeg nemlig godt tnke mig at vide , hvad der sker under afstemningen i morgen , eftersom disse reformer netop er meget omfattende og ikke hnger srlig godt sammen med hinanden .
<P>
Tillad mig meget kort at komme ind p to punkter , hr. formand .
For det frste protesterede vi kraftigt imod , at vi skulle have en kvantitativ og ikke en kvalitativ indfaldsvinkel , det vil sige udelukkende beslutte , hvad der skal forelgges for plenarforsamlingen , og hvad der skal henvises til fornyet udvalgsbehandling p baggrund af antallet af ndringsforslag eller antallet af stemmer for og imod .
<P>
Situationen i Parlamentet i dag er , at alle de kedelige afstemningstimer i bund og grund er et resultat af udvalgenes drlige forberedelse .
De udvalg , som arbejder ordentligt , er dem , der - sdan som det er i dag - er i stand til at lade os stemme i lbet af kort tid og udelukkende om nogle virkeligt vigtige punkter . De udvalg , som spilder vores tid , er lige prcis de , der ikke er i stand til dette .
<P>
For det andet er vi meget skeptiske over for muligheden for at henvise til fornyet udvalgsbehandling og lade udvalgene bestemme i de tilflde , der er taget hjde for i hr . Corbetts betnkning .
Vi er bekymrede af den enkle grund , at parlamentsudvalgene ikke altid afspejler Parlamentets flertal , og derfor er der meget stor risiko for , at vi fr nogle modstridende beslutninger med et modstridende indhold .
<P>
Jeg ville gerne have talt om mange flere ting , men det er der ikke tid til .
Jeg vil dog gerne takke vores ven , hr . Corbett - selv om han ikke lyttede til mig under det meste af mit indlg - for det arbejde , han har udfrt .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , fr jeg kommer ind p et par forslag til ndring af forretningsordenen , som min gruppe ikke sttter , har jeg virkelig en oprigtig trang til at takke ordfreren , vores kollega hr . Corbett , for hans meget store arbejde .
I over et r har vi nu diskuteret , hvordan vores eget arbejde i Parlamentet kan gres mere effektivt og ogs mere levende .
Det er beundringsvrdigt at se , med hvilket engagement hr . Corbett har arbejdet i udvalget og sammen med kollegerne i Parlamentet for passende ndringer .
<P>
I betnkningen foresls det , at artikel 50 i forretningsordenen ndres . De uopsttelige debatter skal afskaffes og erstattes af nye regler , bl.a. ved indfrelse af en ekstraordinr debat om brandaktuelle , srlige politiske begivenheder .
Der skal trffes beslutning om en sdan ekstraordinr debat i begyndelsen af hvert mde mandag eftermiddag .
Selv om der absolut er noget , der taler for dette forslag , vil min gruppe have , at vi bevarer de nuvrende regler .
<P>
Hvorfor ?
Hovedargumentet mod denne fornyelse er , at den ekstraordinre debat skal vre uden konsekvenser .
At give afkald p en afstemning i plenarforsamlingen om det pgldende emne er efter vores mening ikke acceptabelt , isr ikke fordi vi hidtil i vores uopsttelige debatter har indtaget en holdning i form af beslutninger srligt om overtrdelse af menneskerettighederne , som for mange berrte i de pgldende lande er en vigtig opmuntring og sttte i deres kamp for demokrati og menneskerettigheder .
Nej , min gruppe nsker ikke , at vi giver slip p dette vigtige politiske instrument .
<P>
Forretningsordenssprgsml er ikke kun bindende regler for det flles arbejde , men ogs altid magtsprgsml .
Derfor er det kun alt for forsteligt , at sm grupper undersger hver paragraf meget nje .
Forretningsordenen skal sikre ligebehandling af grupperne og m ikke begrnse de sm gruppers parlamentariske muligheder .
Med udgangspunkt i disse prmisser vil jeg p vegne af min gruppe afvise ndringsforslaget i betnkningen om artikel 110 i forretningsordenen , der bestemmer , at det fremover ikke lngere er enkelte grupper , men derimod kun to grupper sammen eller 32 parlamentsmedlemmer , der kan indgive ndringsforslag i plenarforsamlingen .
<P>
Dette forslag har to hager .
For det frste er det ikke til at forst , hvorfor 32 parlamentsmedlemmer skal have flere rettigheder end n politisk gruppe .
For det andet anser vi det for at vre en gruppes legitime parlamentariske ret at indgive ndringsforslag til afstemning i plenarforsamlingen .
Med ndringsforslag kommer de politiske gruppers politiske vilje selvflgelig til udtryk .
Argumentet om , at de sm grupper s ikke havde den eller den mulighed med forslag og ville hmme afstemningen , som hr. van den Berg sagde , er efter min mening ikke holdbart .
<P>
Jeg anmodede i udvalget om , at forretningsordenen formuleres i et knsneutralt sprog . Richard Corbett lovede mig det .
Sidste gang skete det af en eller anden grund ikke .
Jeg hber , at der bliver srget for det nu i samarbejde med tjenesterne .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , alle medlemmer har krav p ligebehandling , hvad enten man er med i en stor politisk gruppe eller sidder her som enlig reprsentant for en gruppe vlgere .
Vores opgave er at sikre lighed mellem de valgte , samt at vi alle fr samme muligheder for at virke i Parlamentet .
De politiske grupper er en praktisk foranstaltning , der skal give medlemmerne mulighed for at arbejde sammen med mere eller mindre ligesindede .
En politisk gruppe kan ikke have srlige rettigheder , som medlemmer uden for grupperne ikke ogs har adgang til .
S ville vi ikke vre lige for loven .
<P>
Lighedsgrundstningen glder overalt i EU , ogs i dette parlament .
Jeg er glad for , at den er udtrykkeligt fastslet af Domstolen i prmisserne for den dom , hvor Den Tekniske Gruppe blev oplst , fordi den udtrykkeligt erklrede , at den ikke ville vre en politisk gruppe .
Dommen plgger Parlamentet at g igennem de forskellige ordninger for medlemmerne og sikre , at der ikke sker diskrimination mod de medlemmer , der ikke er med i en gruppe .
Dommen siger ogs indirekte , at medlemmer , der alligevel diskrimineres , er velkomne med et nyt sagsanlg , s skal Domstolen nok sikre , at lighedsgrundstningen sker fyldest .
<P>
Corbett-betnkningen er ikke et svar p Domstolens dom .
Den indeholder en lang rkke forslag , der skal styrke grupperne , og den vil ogs gre det svrere at danne nye politiske grupper .
Fremover skal der mindst 16 medlemmer fra en femtedel af medlemsstaterne til at danne en gruppe .
Det er det kompromis , som de store grupper pressede igennem .
Jeg tvivler bde p visdommen og lovligheden af den begrnsning , som kan fre til , at regionalisterne fortsat kan st uden egen gruppe , og at De Grnne efter nste valg kan st gruppelse .
Man kan vre enig eller uenig med regionalisterne , men de har dog et flles program og en flles overnational partisammenslutning gennem Den Europiske Fri Alliance .
De er ikke nok til at danne en egen gruppe , men br de ikke have ret til at optrde som en selvstndig politisk enhed , hvis de nsker det ?
De Grnne var ogs en politisk enhed , fr de var nok til at danne en politisk gruppe .
Skal vi miste en grn gruppe i Parlamentet , fordi et valg i Tyskland mske igen sender dem under en udemokratisk 5 % -sprregrnse , eller fordi de ikke har tilstrkkelig sttte i et udvidet EU .
Eller tag de italienske radikale , som er registreret med deres internationale radikale parti i FN og har en belgisk reprsentant p deres liste .
Kan de 7 italienske radikale fratages deres politiske ligeret med andre grupperinger ?
<P>
Jeg mener , at vi har pligt til at sikre , at alle , der ikke kan danne en selvstndig politisk gruppe , kan f deres forholdsmssige rettigheder anerkendt i forretningsordenen og ved praktiske og pragmatiske foranstaltninger , der sikrer en reel ligeret .
Hvis en politisk gruppe hver gang har ret til at f forslag p dagsorden , kunne denne ret gives til mindre grupperinger p skift .
Hvis en politisk gruppe har ret til at stille et uendeligt antal forslag , burde medlemmer uden for grupperne i det mindste en gang imellem have lov til at stille et forslag , f det behandlet og sat under afstemning .
Hvis en politisk gruppe har ret til et vist personale og budget , s br medlemmer uden for grupperne sikres en forholdsmssig andel .
<P>
Et demokrati skal kendes p den mde , det behandler sine mindretal .
Vi er ikke fair mod vore mindretal i dag .
Vi br give vore mindretal samme ret , som vi , der har vret heldige at have medlemmer nok til at danne politiske grupper , har .
Hvorfor ikke give medlemmer uden for grupperne ret til at danne en teknisk gruppe , s de selv kan administrere en indbyrdes fordeling af de rettigheder , der tilkommer en gruppe .
Vi savner Corbett 2 , som giver de enkelte medlemmer deres fulde rettigheder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Corbett-betnkningen om revision af forretningsordenen indeholder visse tekniske forbedringer , men den beror p tre overordnede politiske betragtninger , som vi ikke deler .
<P>
For det frste nskes Europa-Parlamentet tillagt nye befjelser , som ikke har hjemmel i traktaten . Det drejer sig isr om ndringsforslag 14 , 29 , 33 , 45 , 48 , 49 , 52 , 53 og 56 .
Ved ndringsforslag 56 , eksempelvis , tillgger Europa-Parlamentet sledes sig selv befjelser til at opfordre Rdet til at trffe foranstaltninger i henhold til EU-traktatens artikel 7 , som omhandler eventuelle krnkelser af menneskerettighederne .
Som medlemmerne vil vide , og som EF-Domstolen tidligere har ppeget , kan Europa-Parlamentet ikke handle p denne mde , eftersom det ikke besidder et parlaments fulde suvernitet .
Europa-Parlamentets saglige kompetence er begrnset til de forhold , der iflge traktaten henlgges hertil .
<P>
For det andet er det en fejlagtig betragtning , nr flere ndringsforslags ikrafttrden forudstter , at Nice-traktaten er ratificeret , hvilket fortsat ikke er tilfldet .
Det glder eksempelvis ndringsforslag 8 , 9 , 41 og 58 .
Hertil vil De givetvis bemrke , at de pgldende ndringsforslag selvsagt ikke trder i kraft , sfremt Nice-traktaten ikke ratificeres , hvorfor der ikke er juridiske problemer i denne sammenhng .
Efter min opfattelse er der imidlertid et problem om ikke af juridisk s af politisk art . Ved at foruddiskontere resultatet og godkende disse ndringsforslag optrder vi klart overlegent i forhold til det irske folk .
<P>
Endelig for det tredje vidner betnkningen om Europa-Parlamentets uheldige tendens til at ville bringe minoriteter til tavshed . Hr .
Corbett betegnede for et jeblik siden eufemistisk dette fnomen som forenkling af procedurerne .
Denne beklagelige tendens kommer bl.a. til udtryk i ndringsforslag 6 , 59 , 63 , 68 , 74 , 85 og 101 . Ved ndringsforslag 59 gres det sledes vanskeligere for mindretal at fremstte ndringsforslag til en tekst i plenarforsamlingen , sfremt forslagene ikke har opnet 10 % af stemmerne i udvalget .
Det er den generelle tendens i betnkningen .
Hr. formand , som det fremgr , er denne betnkning efter vores opfattelse ikke klar til vedtagelse .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg prcisere , at jeg hovedsageligt vil koncentrere mig om den anden Corbett-betnkning , alts betnkningen om ligebehandling og balance i rettighederne for enkelte medlemmer og for grupper .
Men alligevel vil jeg ogs takke ordfreren for det store arbejde med den generelle betnkning og tilslutte mig det , hr . Wuemeling , min gruppes koordinator , sagde fr .
<P>
Jeg vil g direkte til sagens kerne , da tiden er begrnset . I den anden Corbett-betnkning ser man p , om Europa-Parlamentet fortsat skal vre en forsamling , hvis arbejde er baseret p politiske grupper , eller om man ud over disse politiske grupper ogs skal give mulighed for rent funktionelle grupper , dannet af medlemmer uden politisk tilhrsforhold .
<P>
PPE-Gruppens holdning har vret klar fra starten . Vi nsker et Parlament bestende af politiske grupper .
Grupper , der har set kimen til de europiske politiske partier , og som fremover fortsat vil vre accelerator for partierne .
Europa-Parlamentet er ikke et teknisk organ , det er en politisk forsamling , hvor man trffer politiske beslutninger , og borgerne har ret til at vide , hvilken politisk holdning beslutningstagerne har .
<P>
Valget af politiske grupper frem for tekniske grupper skyldes alts nsket om gennemsigtighed .
Men det betyder ikke reducerede rettigheder for de medlemmer , der ikke nsker at indg i en gruppe af politiske rsager .
Det individuelle medlem , hvad enten man er medlem af en gruppe eller ej , har samme rettigheder som ethvert andet medlem .
Noget andet er , at man giver grupperne nogle srlige rettigheder , som enkelte medlemmer selvflgelig ikke har . Men det er vigtigt at skelne mellem gruppers rettigheder og medlemmers rettigheder .
<P>
I Corbett-betnkningen er der to ml .
P den ene side at prcisere , at nr medlemmer danner en gruppe , tager Parlamentet gruppens politiske tilhrsforhold for givet , medmindre de specifikt ngter det . P den anden side at finpudse lsgngernes deltagelse i Formandskonferencen og de forberedende mder for erklringer .
Man styrker derved lsgngernes rettigheder uden behov for at danne en kunstig blandet gruppe , som udelukkende ville have navnet tilflles .
<P>
Hr. formand , jeg sttter derfor en vedtagelse af Corbett-betnkningen med undtagelse af andet punkt i beslutningen , som omhandler Parlamentets tjenestegrene . Det drejer sig om et ansvarsomrde , som jeg mener br tilfalde de politiske grupper .
<SPEAKER ID=75 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , fru Frassoni har spurgt , hvad det er , vi skal gre her i dag , hvad det er for et problem , vi sger at lse , hvorfor give medicin , nr der ikke er nogen sygdom .
Der m jeg vre uenig med Dem , fru Frassoni .
Der er en sygdom her i Parlamentet .
Og det er debatten , der alt for lnge har vret alt for forudsigelig og dermed ogs ganske kedelig .
Medlemmerne kommer ind p skift og lser deres to-minutters indlg op , og resultatet er et parlament , hvor der rent faktisk ikke er nogen rigtig levende debat .
Vi giver ikke borgerne mulighed for at se et parlament , hvor meningerne brydes rigtigt . Og det er jo synd , for vi har faktisk et parlament , hvor vi i udvalgene har en ganske livlig og spontan debat .
Men det fr borgerne bare ikke at se .
Corbett-betnkningen forsger at skabe grundlag for en mere livlig debat , og det er klart , at der er meget negativt at indvende mod denne catch the eye-procedure .
Men en ting er sikkert , og det er , at hvis ikke vi forsger at gre noget , s sker der ingenting .
S jeg mener , at vi skal gre op med denne tendens til blot at fortstte , som vi plejer .
Det er ogs fremragende , at vi nu fr mulighed for at skelne mellem , hvad der er vigtigt , eller hvad der er kontroversielt , og hvad der ikke er kontroversielt .
Ogs det vil vise et mere livligt parlament for borgerne .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige et par ord om de ndringsforslag , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har stillet .
Som I ved , har vi med Amsterdam-traktaten fet indfrt en ny procedure , den bne koordinationsmetode , som startede med beskftigelsespolitikken .
Det , vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender foreslog , var simpelthen , at Parlamentets rolle skulle sls fast i forbindelse med denne metode .
Det ville skabe mere benhed , det ville skabe mere fokus p denne procedure .
Og det ville ogs skabe en mere demokratisk kontrol inden for den bne koordinationsmetode , og derfor er det meget rgerligt , at denne viden eller denne indsigt ikke har ramt Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og at man ikke har sknnet , at det var vigtigt ogs p dette omrde , som er ganske nyt og meget interessant for Unionen , at forsge at gre demokratiske fremskridt .
Tak til hr . Corbett for en fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er et af de mest bne parlamenter i verden .
Der er ofte pakket i mdesalen , selv om der ofte er strre tilslutning til udvalgsmderne .
Afstemningerne og de indledende forhandlinger kan flges p internettet , og hundredvis af besgende i Strasbourg og Bruxelles fr mulighed for at f et indtryk af , hvordan arbejdet fungerer .
<P>
Jeg har flere gange set skeptiske unge tage hretelefonerne p og blive fascineret af , at det faktisk kan lade sig gre at fre forhandlinger p forskellige sprog .
Det sker noget med de unges holdning .
Jeg tror , at det ville vre godt for EU ' s trovrdighed , hvis alle skoleelever fik mulighed for at besge os .
<P>
Vi skal vre stolte over benheden , selv om der stadig kan ske en del forbedringer , hvilket ogs er ved at ske .
Nr man ikke lngere er fascineret af benheden , er det imidlertid ikke altid let at forst , hvordan vi arbejder .
Afstemningerne er uendeligt lange med nogle gange over hundredvis af ndringsforslag .
I stedet for en egentlig debat med hurtige replikker og svar i mdesalen har vi en rkke lange monologer , nr vi lser op fra vores p forhnd skrevne manuskripter - som jeg gr i dag .
Og tilmed er salen nsten tom p trods af , at der bliver drftet interessante sprgsml .
<P>
Dette skyldes i en vis grad , at vi taler forskellige sprog .
Vi kan alts gre mere for at reformere Europa-Parlamentets arbejde .
Vores formand bidrager ved at srge for , at vi stiller politiske forslag , og med hr . Corbetts betnkning tager vi endnu flere betydningsfulde skridt fremad .
<P>
Som min kollega hr .
Duff sagde , sttter De Liberale hr . Corbetts arbejde og bestrbelser p at stramme op p , fokusere p og forenkle procedurerne .
Dette er meget vigtige ndringer , og jeg hber , at de kan blive fulgt op af en vilje til at udnytte forretningsordenen bedre end frhen .
I forbindelse med visse sprgsml er kreativiteten jo stor , nr det glder anvendelse af forretningsordenen .
<P>
Vi vil gerne g endnu lngere for at skabe en mere livlig debat og f fjernet flere sprgsml fra Europa-Parlamentets bord .
Der har tidligere vret stillet forslag om oprettelse af en slags teknisk udvalg .
Mske kan vi vende tilbage til det ved en senere lejlighed .
<P>
Vi er heller ikke helt tilfredse med forslaget om hndtering af hastesager og har derfor foreslet et kompromis for at f disse sager frem i lyset .
Som fru Kaufmann ppegede , udfrer vi et vigtigt arbejde for menneskerettighederne , som giver genlyd langt uden for mdesalen .
<P>
Der bliver sikkert mulighed for at foretage nye ndringer og at g et skridt videre ikke mindst efter udvidelsen , hvor bde mdesalen og partigrupperne sandsynligvis bliver mere blandede end fr .
S glder det om at finde en balance mellem effektivitet og demokrati .
<P>
De strste forandringer for , at Europa-Parlamentet fuldt ud kan fungere demokratisk , ansvarsfuldt og tilfredsstillende , er afhngige af traktatndringer , og dem kan vi ikke gre meget ved til daglig .
Det handler om at f medbestemmelsesret i forbindelse med flere sprgsml , om at fjerne den besynderlige opdeling af budgettet og om rejseriet mellem Strasbourg og Bruxelles .
<P>
Disse sprgsml kan vi mske lse i konventet .
Indtil videre tager vi et stort skridt fremad med hr . Corbetts arbejde , og jeg vil virkelig nske ham held og lykke med det .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. ordfrer , De har i dag hstet megen ros , og jeg vil ogs gerne rose Dem for Deres indsats og for den vedholdenhed , hvormed De har sikret , at der sker en revision af forretningsordenen .
Tilgiv , at jeg til trods herfor ogs m pege p forhold , som bekymrer mig .
<P>
Det , der gr et parlament til et parlament , er naturligvis de drftelser , der finder sted mellem mennesker , som er til stede med hjerne og hjerte , og som giver udtryk for baglandets holdninger .
Mennesker med forskellig baggrund , som alligevel sger at skabe konsensus og mske f ryddet meningsforskelle af vejen .
<P>
Hvorfra stammer denne trang til lige netop at bremse de sm grupper , til at give de sm medlemsstater mindre indflydelse og udelukke de sm sprog ?
Jeg ser ikke sammenhngen .
Jeg kan ikke se , hvorledes man ved at organisere alt i store grupper kan tilfre Parlamentets forhandlinger ny dynamik .
Efter min opfattelse vil det snarere have den modsatte effekt .
Jeg ser en udvikling i retning af meget store grupper , som vil vre tydeligt prget af interne forskelligheder , hvorfor jeg egentlig beklager enhver begrnsning af de enkelte parlamentsmedlemmers tilhrsforhold .
<P>
Jeg hber sledes , at vi kan gennemfre en modernisering af Europa-Parlamentet uden disse ulemper .
Imidlertid m jeg beklage , at det herefter vil vre antallet af medlemmer i et udvalg , der er afgrende for , om et ndringsforslag kan tages i betragtning .
Det har jo intet at gre med de tanker , vi nsker at give udtryk for !
Jeg har svrt ved at se , hvorfor det skulle vre saliggrende at sikre taletid til reprsentanter for forskellige politiske retninger .
Manglende europisk tankegang er netop den egentlige trussel mod Europa .
Det er vsentligt , at ogs de forskellige medlemsstater har et ord at skulle have sagt , sdan som det har vret sikret ved den tidligere forretningsorden .
<P>
Lad mig give et andet eksempel : etableringen af politiske grupper .
Der har naturligvis vret en betydelig opgave p dette felt , og jeg er klar over , at hr . Corbett har imdekommet vores nsker i en vis udstrkning .
Hr . Corbett vil nok mene , at det er sket i vid udstrkning .
Jeg ser derfor ogs systematisk p ansgerlandenes situation . Forestil Dem , hvor vanskeligt det vil vre for mindre politiske grupper eller for nyere grupper at blive reprsenteret i Europa-Parlamentet .
<P>
Dernst er der sprogene .
Det er selvsagt afgrende , at vi kan tale p vores modersml , men det er mindst lige s afgrende , at alle borgere fra tilhrerpladserne kan hre netop deres sprog ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om der er nogle positive punkter i den ndring af forretningsordenen , som foresls , betyder den i bund og grund en yderligere begrnsning af medlemmernes rettigheder og muligheder for at udtrykke deres synspunkter .
P trods af ordfrerens og mange andre medlemmers forsikringer om det modsatte er der i virkeligheden tale om et forsg p i strre omfang at hindre de forskellige synspunkter i at komme frem , isr nr det er synspunkter , som gr imod de herskende EU-kredses beslutninger .
Der er tale om et forsg p at styrke topolsmodellen og stte de andre srligt forstyrrende politiske krfter i Parlamentet ud p sidelinjen .
<P>
Medlemmerne har allerede mistet retten til i plenum at stille individuelle ndringsforslag , beslutningsforslag og andre forslag .
Nu foreslr man at fjerne proceduren med uopsttelige sprgsml , at skrpe betingelserne for at oprette politiske grupper , at udvide anvendelsen af afstemning om betnkninger uden forhandling i plenum , at sm grupper kun skal have ret til at stille ndringsforslag , hvis de har tilslutning fra 10 % i udvalget , og at en gruppe ikke kan stille ndringsforslag , hvis de ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg ved ikke , om hr . Corbett har ladet sig inspirere af de store europiske jurister og parlamentstilhngere , eller om han nje har undersgt de gldende forretningsordener i strstedelen af vores parlamenter , men jeg er sikker p , at han har lst Orwells Kammerat Napoleon og Ionescos teater , som netop kaldes for " absurd teater " .
<P>
Han fik til opgave at forenkle Parlamentets arbejde og gre det mere gennemsigtigt , ogs for at gre det mere forsteligt for befolkningen og den brede offentlighed .
Resultat : Hr .
Corbett nsker at afskaffe den uopsttelige debat , som er et de mest effektive instrumenter , Parlamentet har til at udtale sig og give sin mening til kende overalt i verden .
<P>
Hvad procedurerne angr , indfrer man i hr . Corbetts betnkning en opdeling i rigtigt og forkert , som er Vatikanets domstol og den bedste jesuitiske tradition vrdig , med al respekt for jesuitterne .
Man risikerer sledes , at et ndringsforslag , som bliver stillet p plenarmdet , aldrig bliver forelagt plenarforsamlingen , at en betnkning , som skulle behandles p plenarmdet , aldrig bliver det , og at der bliver vendt op og ned p de planlagte procedurer for de enkelte betnkninger under hvert udvalgsmde - sdan som talerne fr mig sagde - alt efter om flertallene ndrer sig eller ej .
<P>
Alt dette bygger netop p den tankegang , hr. formand - og det siger jeg med en let omskrivning af George Orwell - at alle grupper er lige , men at der er nogle grupper , som er mere lige end andre , og at de enkelte parlamentsmedlemmer under alle omstndigheder ikke har nogen som helst betydning .
<P>
Nr det glder den generelle reform af forretningsordenen , hvor hr . Corbett ogs nsker at indfre en slags permanent reformbetnkning , hber vi radikale parlamentsmedlemmer fra Italien sledes , hr. formand , at de fleste af hr .
Corbetts forslag bliver forkastet p onsdag .
<P>
Med hensyn til hr . Corbetts anden betnkning , hr. formand , har vi nu ventet i to r , og vi hber , at Parlamentet endelig tager stilling til vores forretningsordens behandling af lsgngerne .
F.eks. havde de syv radikale reprsentanter for Emma Bonino-Listen , som over 2.500.000 italienere har stemt p , ikke mulighed for selv at stille et eneste ndringsforslag til hr . Corbetts betnkning , og derfor var vi ndt til at bede to gruppeformnd om lov til - og det takker vi dem for - at stille nogle symbolske ndringsforslag sammen med dem .
Dette er blot for at fortlle , at vi som enkelte parlamentsmedlemmer ikke engang kunne stille et ndringsforslag om et sprgsml , der vedrrer vores skbne i Parlamentet .
<P>
Efter dommen fra Retten i Frste Instans , som oplste TDI-Gruppen , er der opstillet nye diskriminerende betingelser . Efter vores mening er hr .
Corbetts betnkning - alts den anden betnkning - et forsigtigt skridt i denne retning , og ud fra dette synspunkt mener vi naturligvis , at den bedste lsning ville vre oprettelsen af en blandet gruppe .
En af grupperne har vret s elskvrdig at lade os stille et ndringsforslag i den henseende , og vi hber , at Parlamentet vedtager dette ndringsforslag .
Det kan efter vores opfattelse udgre det frste skridt i retning af en bedre definition af det forhold , der skal vre mellem de enkelte parlamentsmedlemmers rettigheder og respekten for medlemsstaternes og gruppernes balance i Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Corbett og hr . Inglewood - hvis arbejde absolut ikke er get ubemrket hen - for den tid og de krfter , de har lagt i en betnkning , som bestemt ikke er let , og som er opstet ud fra overvejelserne om , hvorvidt vores arbejde som parlamentsmedlemmer har behov for en kvalitetsforbedring og strre gennemsigtighed eller effektivitet i procedurerne , og hvorvidt vi skal indrette vores arbejde efter en anden rytme og andre behov .
Forhandlingen her i aften bekrfter efter min mening ndvendigheden af , at vi gr noget ved vores mde at arbejde p her i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at der har vret alle mulige holdninger til hr . Corbetts betnkning , lige fra modstand til sttte , skjult kritik og ben kritik .
Det bekrfter forhandlingen her i aften .
Vores politiske gruppe - og det er frste gang , at jeg befinder mig i denne situation - har i morgen den sidste lange debat om vores endelige holdning p stemmelisten .
<P>
Jeg vil dog gerne sige noget om metoden .
Nr vi taler om forretningsordenen , taler vi ikke om en primr kilde , men om en sekundr kilde .
I jeblikket er vi sledes midt i en fase med nogle omfattende ndringer af vores institutionsstruktur .
Vi har to r til at finde ud af , om vores beslutninger om at ndre forretningsordenen er rigtige , eller om der er behov for yderligere ndringer , og nr konventets arbejde er afsluttet , skal vi uden tvivl sammenholde forretningsordenen med de beslutninger , der bliver truffet om lovgivningssystemet .
Derfor skal vi ikke mindst have tillid til os selv og beslutte os for at g nye veje .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at hvis man ser bort fra sprgsmlet om den uopsttelige debat , som jeg ikke er helt enig i , foresls der s afgjort en rkke lsninger i hr . Corbetts betnkning .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg nsker ogs at komplimentere Richard Corbett for det kvalitativt gode resultat . Hr .
Corbett er Europa-Parlamentets ekspert , nr det glder sprgsml om forretningsordenen , og vi gjorde ret i at betro ham opgaven . Han har som ml for sin indsats at forbedre mden , hvorp Europa-Parlamentet fungerer , og i denne forbindelse forene effektivitet og demokrati .
<P>
Hr . Corbett foreslr i dag , at vi foregriber ratificeringen af Nice-traktaten .
Det kan man efter min opfattelse ikke bebrejde os , eftersom de bestemmelser , hr . Corbett foreslr , meget realistisk " trder i kraft samtidig med Nice-traktaten " .
Det forekommer mig at vre en fornuftig lsning .
<P>
Jeg tror i vrigt , vi fortsat har brug for hr .
Corbetts indsats , eftersom det , som anfrt af hr . Fiori , set i lyset af de punkter , der str p EU ' s dagsorden , det vre sig arbejdet i konventet eller udvidelsen , vil vre ndvendigt p ny at revidere forretningsordenen i flere henseender .
Lad mig blot nvne to emner : kontrol med subsidiaritetsprincippet og komitologi .
Resultaterne af konventets arbejde p disse omrder m selvsagt indarbejdes i forretningsordenen .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p enkelte andre forhold , der behandles i hr .
Corbetts betnkning . For det frste er der tale om hensyntagen til , hvad begrebet konvent dkker , hvordan et konvent udpeges , hvordan det erhverver sit mandat .
Jeg tror , disse sprgsml kan danne grundlag for en fleksibel forretningsorden , hvilket jeg finder gldeligt .
<P>
Endvidere fremsttes i betnkningen den tanke , at Europa-Parlamentet br inddrage de nationale parlamenter i forbindelse med udarbejdelsen af de overordnede politiske og konomiske retningslinjer .
Det er et afgrende element , som vi med forretningsordenen sttter , hvilket jeg finder gldeligt .
<P>
Endelig nsker jeg i lighed med min kollega , fru Kaufmann , at henlede ordfrerens opmrksomhed p sprgsmlet om knsneutralitet .
Jeg udtalte mig herom for et jeblik siden , og foranlediget af den foreliggende betnkning vil jeg tillade mig at gentage , hvad jeg sagde .
Vi m fremdeles tale om " droits de la personne " ( menneskers rettigheder ) og ikke " droits de l ' homme " ( egentlig : mnds rettigheder ) . En hurtig gennemlsning af hr .
Corbetts betnkning viser desvrre , at der trods gensidige bestrbelser fortsat er enkelte forekomster af det unskede udtryk . Jeg kan eksempelvis nvne ndringsforslag 51 til artikel 104 a , hvor udtrykket " droits de l ' homme " fortsat anvendes .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , jeg tror ordfreren , nr han siger , at han har gennemsgt forretningsordenen grundigt for diskriminerende forhold , der kan delgge den interne balance mellem lsgngere og grupper .
Sprgsmlet om politisk vold i Baskerlandet har vret fremfrt mange gange i Parlamentet , men det har aldrig vret debatteret .
<P>
Sidste sndag marcherede tusindvis af mennesker stilfrdigt gennem Bilbaos gader i protest mod det spanske politis fortsatte brug af tortur .
Alle er enige om , at politisk vold skal bekmpes ad politisk vej , men kan ordfreren forklare mig , hvordan jeg som lsgnger kan opfre dette interne EU-sprgsml p dagsordenen i Parlamentet , s vi kan behandle dette uopsttelige og vigtige sprgsml ?
Jeg tilslutter mig hr . Gil-Robles Gil-Delgados bemrkninger om den politiske karakter ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener ogs , at der i hj grad er blevet foreslet en rkke fornuftige ndringer her . Men jeg mener dog , at hr .
Corbett p nogle centrale punkter har kastet barnet ud med badevandet . Min frste kritik vedrrer de uopsttelige debatter .
Jeg har i mange r beskftiget mig med de uopsttelige debatter her i Parlamentet , og jeg har ikke konstateret , at der er blevet arbejdet mindre serist og stabilt her end p et hvilket som helst andet omrde , som er blevet behandlet her i Parlamentet , og det slr mig , at det isr er kolleger , som aldrig selv har deltaget i dette arbejde , der udtaler sig om de uopsttelige debatter .
<P>
Jeg er stolt over , at det mange gange er lykkedes mig som parlamentsmedlem helt konkret at befri mennesker fra en uretfrdig fngsling og konkret at bidrage til at stoppe alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne p f dage p grund af anmodninger om uopsttelighed , og jeg kunne fremfre en rkke vidner her , der kan bekrfte dette .
<P>
Derfor mener jeg , at vi tillige kunne indfre en uopsttelig debat . Det har jeg ikke noget imod .
Vi kan selvflgelig ogs koncentrere og fokusere de uopsttelige debatter mere p menneskerettigheder , men den mnedlige procedure med debatter om uopsttelige sprgsml med mindst fem punkter - der indgives jo mindst 10 eller 15 , og vi skal med besvr blive enige om fem - br bevares .
Den har stet sin prve , og resultaterne heraf hrer til de helt store glansnumre og refulde perioder i Parlamentet .
<P>
Endvidere vil jeg gerne vende mig mod alle forslag , som begrnser de sm sprog , som begrnser de sm grupper , som bureaukratiserer og centraliserer Parlamentet .
Blot et lille eksempel : Man skal ikke lngere kunne solidarisere sig med andre kolleger , der behersker et lille sprog , nr de klager over , at deres anmodning ikke foreligger p deres sprog .
Vi vil f medlemsstater , som nppe vil kunne tlle de ndvendige 12 medlemmer .
Jeg protesterer ogs som reprsentant for et stort sprog ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Jeg beklager , at jeg afbryder Dem , hr .
Posselt . Da vi genoptog mdet , var der nogle indlg til proceduren , og vi er derfor en time forsinket i forhold til vores tidsplan .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , kre masochister p tilskuerpladserne , som stadig er der , kre masochister her i plenarforsamlingen - der er stadig 20 .
" Stor sthej for ingenting " finder sted her .
Er det her i plenarforsamlingen , " som man behager " , og er det her det , I vil ?
Sikkert ikke .
Derfor nsker vi at ndre forretningsordenen , men vi tr ikke rigtigt .
Vi gr kun et ganske lille stykke i den retning , hvor vi skal hen , i en tid , hvor det ikke lngere handler om store industrihre , store arbejderskarer eller partisoldater , men om netvrk , om forbindelser , om den enkelte .
<P>
Vi burde have en forretningsorden , hvor den enkelte har s mange rettigheder som muligt .
Det har han ikke .
Men Richard Corbett , der kender forretningsordenen bedre end den selv , tr en smule eller har snarere lov til at turde .
Tillykke med det !
Hvad vi dog stadig ikke tr , er at have bne debatter .
Hvorfor egentlig ikke ?
Hvad er vi selv bange for ?
At folk virkelig ser os ?
At de ikke lngere fler sig som masochister , men virkelig oplever , hvad man lrer i skolen , hvad virkelig demokrati ville betyde ?
Det kan det da ikke vre .
Men vi kan arbejde p det , og derfor er det , vi diskuterer her , lige s vigtigt som ndringer i fodbold , nr det handler om offsidereglerne .
Det er en abstrakt diskussion bag lukkede dre , kun fremlagt kort af nogle kolleger endnu en gang , men med meget vidtrkkende konsekvenser .
<P>
Det fortjener sttte at starte p i det mindste at overveje , hvordan vi skal lade virkningsfulde offentlige debatter finde sted , hvor det enkelte parlamentsmedlem ogs har rettigheder .
Det ville medfre - hvis vi fortstter sdan - at enden er god .
Ogs dette er et stykke af Shakespeare , skrevet i 1601 .
Hvis man er skeptiker , ser man tilbage p 1610 , og her er der kun stormen tilbage .
Vil I det ?
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i betragtning af det fremskredne tidspunkt har jeg kun et par punkter .
Frste punkt , som allerede er blevet nvnt af de tidligere talere , vedrrer borgerparlamenter , der str for benhed og dermed offentlighed , for demokratisk legitimitet , for omfattende kontrol , for lovgivning , meningsudveksling , konkurrencer om de bedste ider , information og kommunikation .
<P>
Vores forretningsorden er et middel til at udforme procedurerne sledes , at vi kan lse vores opgaver .
Vi skal dog ikke kun regulere vores procedurer , vi skal ogs have kompetencer for at kunne opfylde disse krav .
For mit vedkommende handler det derfor ganske vist ogs om forretningsordenen , men i et parlamentarisk demokrati , som bygger p partidemokrati og dermed ogs p gruppeparlamentarisme , handler det om balancen og samspillet mellem arbejdet i udvalgene , arbejdet i grupperne og arbejdet i plenarforsamlingen .
Det handler om samspillet mellem valgretten , statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet , de samme regler om uforenelighed og aktiviteterne her , fordi vi ganske vist kan have flles regler p det omrde , men fordi forskellige forudstninger frer til forskellige former for adfrd .
<P>
Jeg hilser derfor ogs styrkelsen af lovgivningsproceduren og lovgivningsdebatten velkommen , dog ikke p bekostning af den parlamentariske kontrol og den politiske diskurs , men derimod p en harmonisk mde .
Jeg er derfor helt enig med fru Randzio-Plath i , at vi ogs skal passe p , at et stort flertal i udvalget ikke medfrer , at debatten i plenarforsamlingen forringes , fordi vi ellers hmmer en bred flertalsdannelse forinden og frer en proformadebat forinden .
<P>
Der skal vre et samspil mellem det parlarmentariske arbejde i henholdsvis udvalg , grupper og plenarforsamling !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , nogle kolleger har sagt , at vi nu er i gang med at give medicin til en sund procedure .
Jeg er enig med disse kolleger i den henseende , at vi ogs p baggrund af den nuvrende forretningsorden er i stand til at lave mange , gode og ndvendige reformer for Parlamentets arbejdsmetoder , men de reformer bliver bare ikke lavet .
Jeg har konstateret , at det er bedst at ndre proceduren for denne form for demokratisk proces , som bde Corbett- og Inglewood-betnkningerne drejer sig om .
Det er den eneste mde at f lidt gang og fart i Parlamentets arbejdsmetoder , som er blevet meget stive med rtierne .
<P>
Det ser ud til , at disse nye arbejdsmetoder , bl.a. catch the eye-proceduren , har virket meget godt ved udvalgsformandskonferencer , der er bne for alle medlemmer , s jeg forstr ikke , hvorfor de ikke i strre omfang ogs kan prves p plenarmder .
Hvis disse eksperimenter s viser , at der er mangler i proceduren , kan vi altid vende tilbage til den gamle procedure .
Der er jo kun tale om politiske valg , selv om vi taler om jura og regler .
<P>
Medlemmerne er p en mde altid brn af deres egen parlamentariske kultur , alle har de erfaringer , som de har fet i deres nationale parlament , og i den type sager er det mske svrt at finde et europisk standpunkt .
Betnkningen indeholder alligevel en meget fin balance , der opfylder kravene til bde effektivitet og demokrati .
Mske betyder det faktum , at der nu kommer frre ndringsforslag til behandling end fr til plenarmderne , at forhandlingerne bliver mere politiske og i den henseende ogs mere interessante .
Mske vil der virkelig blive argumenteret for og imod , og der kommer oven i kbet mere indhold i forhandlingerne .
<P>
N man gr i gang med at formidle billeder fra Europa-Parlamentet via internettet til alle i Europa , vil jeg hbe , at disse billeder bliver lidt mere farverige end billederne p tekst-TV , det vil sige , at vi fr lidt mere farverige indlg , livlige argumentationer og en reel debat .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , rede kolleger , forretningsordenen er et instrument , som Parlamentet regulerer sit arbejde med .
Det er s at sige de visitkort , vi giver vk udadtil .
Som det eneste demokratisk legitimerede organ i EU er Parlamentet i sit arbejde forpligtet til strst mulig gennemsigtighed og klarhed , sledes at borgerne udenfor ogs kan forst og bedmme arbejdsgangene her .
Kun ved strst mulig klarhed og enkelthed i procedurerne lykkes det os at opn den nskede accept af vores arbejde i befolkningen .
<P>
Som medlem af Budgetkontroludvalget mener jeg isr , at ethvert parlamentsmedlems fornemste ret er at stille sprgsml til Kommissionen og at f svar herp .
Denne ret , som netop er af afgrende betydning for budgetkontrollen , er nedfldet i artikel 197 i EF-traktaten og i artikel 44 i forretningsordenen .
Den er et udtryk for den parlamentariske kontrol med forvaltningen og m ikke begrnses .
Der har imidlertid vret forsg p at indskrnke denne ret tidligere , f.eks. gennem rammeaftalen fra juli 2000 , som begrnser hvert parlamentsmedlems mulighed for aktindsigt og adgang til informationer .
Parlamentet har ikke mindst af denne grund besluttet at ndre denne rammeaftale s snart som muligt .
Jeg benytter lejligheden til at minde formanden om hans opgave i den forbindelse .
<P>
Jeg er meget glad for , at det i betnkningen i et tillg til artikel 44 udtrykkeligt understreges , hvad angr skriftlige foresprgsler , at foresprgeren alene er ansvarlig for indholdet af foresprgslen .
Det betyder , at enhver udvlgelsesprve fra formandens eller et andet organs side fortsat er udelukket .
Ogs dette har der i det mindste hersket tvivl om tidligere .
<SPEAKER ID=90 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , jeg er glad for bidragene og den ros og ris , som er kommet til udtryk s tydeligt .
Jeg vil koncentrere mig om kritikken .
Noget var forventet , og noget af kritikken kommer som en overraskelse .
Jeg er overrasket over voldsomheden i fru Frassonis kritik .
Hun holdt samme tale , som da vi startede vores arbejde i udvalget for halvandet r siden .
Hun beskyldte mig ogs for ikke at lytte til hendes tale , s jeg vil gre en sag ud af at imdeg hendes argument , fordi hun benbart mener , at vi har bevget os videre p halvandet r .
Jeg er glad for , at skyggeordfreren fra hendes gruppe var meget konstruktiv .
Faktisk er hendes og min gruppe medunderskrivere p mange af ndringsforslagene .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne imdeg nogle argumenter fra forskellige talere .
Jeg forsger ikke at kvle debatten eller begrnse minoriteter .
Jeg forsger at udvide debatten om de vigtige sprgsml , at skabe mere tid til de virkelig vigtige og kontroversielle sager .
Det krver imidlertid forenklede procedurer for de mindre vigtige og mindre kontroversielle sager .
<P>
Hvilke sprgsml defineres s som mindre kontroversielle ?
Vi har sagt , at hvis der er et flertal i udvalget p mere end 90 % , kan sprgsmlet umiddelbart antages at vre ukontroversielt .
Selv her er det muligt at anvende de normale procedurer , hvis kun to grupper eller 32 medlemmer anmoder herom .
Det er en meget lav grnse . Det er srdeles enkelt at vende tilbage til fuld normal procedure .
Sdan br proceduren vre .
Vi antager , at hvis sprgsml er ukontroversielle , kan de vedtages ved forenklede procedurer , medmindre der foreligger anmodning om det modsatte . Det giver os mere tid til debat og flere meningsudvekslinger om vigtige sager .
<P>
Jeg vil ogs gerne imdeg argumentet om , at sprogsystemet er i fare .
Hvert medlem har fortsat ret til at tale p sit eget sprog i alle situationer .
Jeg afviser , at vi afskaffer sprgsml om menneskerettigheder .
Jeg er enig med hr . Posselt i , at menneskerettigheder er meget vigtige .
Jeg foreslr ikke at fjerne sprgsmlet . Jeg foreslr en ny procedure for behandlingen heraf , der lgger strre vgt p det detaljerede arbejde i udvalgene , og som skal fre til bedre og vigtigere resultater end p nuvrende tidspunkt .
<P>
Det samme glder uopsttelige sprgsml .
Vi afskaffer dem ikke . I stedet foreslr vi at behandle dem under andre procedurer , det vre sig nye eller eksisterende procedurer .
<P>
Jeg vil gerne afklare et par punkter .
Hvad angr proceduren om at bede formanden om ordet , er det stillede forslag et kompromis .
Denne procedure skal kun bruges ved afslutningen af forhandlinger .
Selv her er den ikke obligatorisk .
I forslaget str , at formanden kan give medlemmerne ordet .
Det er et meget fornuftigt kompromis .
Hvis de medlemmer , der er forbeholdne over for dette , ikke engang er villige til at afprve det i en periode ved afslutningen af forhandlingen , nr formanden sknner det passende , viser de ikke megen vilje til at n frem til et kompromis overhovedet .
Jeg opfordrer alle , der er forbeholdne , til at give det en chance .
Det kan aldrig skade at prve .
<P>
Hvad angr OLAF , behandlede udvalget bevidst ikke dette sprgsml , fordi sagen stadig verserer .
Det ser nu ud til , at Domstolens kendelse er blevet anket , s det er stadig en verserende sag .
Desuagtet mener jeg stadig , at sagen krver nrmere undersgelse i udvalget snarere end et sidste jebliks ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Det er grunden til , at vi ikke har stillet forslag om OLAF .
<P>
Hvad angr kommissionsformanden og valg af kommissionsformand og Kommissionen generelt , har hr . Rothley gjort opmrksom p et relevant punkt .
Vi har meget forskellige nationale traditioner , men det er korrekt at fremstte det for plenarforsamlingen . Der er mange grupper , der vil have divergerende meninger om dette .
Hr . Rothley har personligt overtalt mig , men jeg ved , at der er mange andre i Parlamentet , der stadig ikke er overbevist .
<P>
Hvad angr budgettet , har vi forskellige holdninger .
Nogle hvdede , at for hvert punkt , Parlamentet behandler , skal Budgetudvalget foretage en grundig undersgelse af de budgetmssige konsekvenser .
Andre mente , at det er en begrnsning af vores ret til at stille ndringsforslag i plenarforsamlingen , og at vi slet ikke skal g i den retning .
Vi har foreslet et kompromis om , at begrundede udtalelser , for hvilke der forventes finansielle konsekvenser , skal indeholde en analyse af , hvordan det er foreneligt med de finansielle perspektiver .
Kompromiset kan ikke tilfredsstille alle , men det er igen et fornuftigt kompromis at arbejde videre p i jeblikket .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om sprogbrug i forbindelse med kn .
Hr. formand , De gjorde ret i at ppege , at det kun har betydning for visse sprog .
Det sprog , jeg udarbejdede betnkningen p , skelner ikke mellem kn , og jeg ville heller ikke have brugt det .
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at vi for fire r siden i forbindelse med vedtagelsen af fru Palacio Vallelersundis og min betnkning vedtog en beslutning om , at forretningsordenen skulle revideres af tjenestegrene p alle sprog for at sikre knsneutral sprogbrug .
Vi behver ikke komme ind p det sprgsml en gang til . Vi skal sikre , at det , vi beslutter som Parlament , fres ud i livet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tager ordet for en meget kort bemrkning , nemlig kun for at sige til hr . Corbett , at han ved afstemningen i morgen vil se , at skyggeordfreren og jeg er helt enige i min gruppes stemmeliste , og at vi stadig er uenige i alle de punkter , jeg nvnte .
<SPEAKER ID=92 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg har med stor interesse fulgt eftermiddagens drftelse .
Frst og fremmest vil jeg gerne takke hr . Corbett for den fremragende betnkning og de gode begrundelser , bde i begyndelsen og slutningen .
Derudover , og ogs med baggrund i min mangerige erfaring som ansvarlig for forskriftsmssige sprgsml i min gruppe i det spanske parlament , har jeg nje fulgt sagen . Jeg mener ogs , at det er vigtigt , at Parlamentet kommer tttere p borgerne , at drftelserne er mere livlige , men samtidig skal det vre et effektivt og reguleret instrument .
<P>
Jeg mener , at ordfrerens forslag i hj grad forbedrer den nuvrende forretningsorden , og jeg lyknsker ham derfor .
Det er ordfrerens tekst , og vi kan kun prve p at samarbejde bedst muligt for at gre Europa-Parlamentet mere dynamisk og levende , tttere p borgerne , s de fr indblik i vores arbejdsgang , indsatsomrder og arbejdsindsats .
<P>
For Prodi-Kommissionen - kommissionsformanden har altid sagt det , og jeg gentager det ved enhver lejlighed i Parlamentet og i Parlamentets grupperinger - er forholdet mellem Kommission og Parlament yderst vigtigt , og vi har fra starten forpligtet os til at samarbejde og sttte Parlamentet i dets arbejde og opgaver .
<P>
Strsteparten af betnkningerne og de lovgivningsmssige sprgsml bliver behandlet direkte p plenarforsamlingen af de ansvarlige kommissrer .
Det er en stor ndring i forhold til tidligere .
Kommissionen besvarer over 3.000 sprgsml fra Parlamentet om ret .
Jeg mener ogs , at vi har net en passende aftale angende samarbejde og Parlamentets deltagelse i internationale forhandlinger , hvor der som regel er parlamentsmedlemmer med , hvilket jeg m indrmme har vret nyttigt .
Vi er ogs meget tilfredse med proceduren med flles beslutningstagning , den fungerer , og jeg mener , det er en stor succes .
Her vil jeg ogs fremhve , at vi anstrenger os for regelmssigt at informere Parlamentet , fr vi giver oplysninger til andre , s Parlamentet i hvert fald fr mindst samme oplysninger som Rdet .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at rammeaftalen - selv om der er nogle gnidninger i praksis nogle gange - er et nyttigt instrument , der regulerer vores samarbejde .
<P>
Jeg gentager min lyknskning til ordfreren .
Jeg hber , at vi sammen kan puste mere liv i EU ' s institutioner , og at vi kan gre institutionernes arbejde mere forsteligt , det vil sige , at EU bliver mere forsteligt for , og kommer tttere p , borgerne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru de Palacio .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0195 / 2002 af Duff for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelser om parlamentarisk immunitet ( artikel 6 ) ( 2001 / 2237 ( REG ) ) ;
<P>
A5-0213 / 2002 af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om parlamentarisk immunitet for italienske medlemmer af Europa-Parlamentet og de italienske myndigheders praksis p omrdet ( 2001 / 2099 ( REG ) ) .
<SPEAKER ID=96 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Hr. formand , det er en stor lettelse som ordfrer for dette omrde endelig at f mulighed for at fremlgge denne betnkning for Parlamentet , uanset om den forkastes eller godkendes . Jeg har vret medlem af Parlamentet i godt tre r og har nsten i al den tid haft ren af at vre en af ordfrerne for parlamentariske privilegier og immunitet for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
En af mine frste opgaver var en lang rkke anmodninger fra italienske medlemmer eller rettere fra deres advokater om deres bekymring over , at der i Italien foregik strafforflgelse eller andre retlige handlinger , som krnkede deres immunitet .
<P>
Forretningsordenen , som jeg hber bliver ndret i lyset af Duff-betnkningen , indeholder klare regler for Parlamentets procedurer i forbindelse med beslutning om at ophve medlemmers immunitet p baggrund af anmodning fra de kompetente myndigheder i en medlemsstat .
Problemet med de italienske sager var , at Parlamentet kun modtog anmodning fra medlemmerne selv , og det vakte bekymring .
Hvis parlamentsmedlemmernes privilegier og immunitet blev tilsidesat af medlemsstaten , s var det en alvorlig sag .
<P>
Min konklusion og Duff-betnkningens konklusion er , at parlamentariske privilegier og immunitet ikke er til for at give Europa-Parlamentets medlemmer flere rettigheder end andre borgere .
De eksisterer udelukkende for at beskytte Parlamentets vrdighed som europisk lovgiver og for at sikre en sund og fri demokratisk forhandling .
<P>
Det ville i sig selv vre en utilfredsstillende situation , hvis medlemmerne kunne pvise , at deres stilling som medlemmer af dette Parlament og som europiske lovgivere blev krnket af en medlemsstat , og der ikke var mulighed for at fremfre dette i Parlamentet , udelukkende fordi ingen kompetente myndigheder i medlemsstaten havde anmodet om ophvelse af immunitet .
<P>
Parlamentet har immunitet i henhold til to forskellige bestemmelser .
Artikel 9 i protokollen af 1965 vedrrende De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter anfrer , at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersges , tilbageholdes eller retsforflges p grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udvelsen af deres hverv .
Der er andre forbindelser og former for immunitet , hvor et parlamentsmedlems immunitet svarer til et nationalt parlamentsmedlems immunitet i medlemsstaten eller i andre medlemsstater , nemlig immunitet for strafforflgelse undtagen med Parlamentets accept .
<P>
Efter grundige undersgelser stod det klart , at det springende punkt i alle sagerne udelukkende var protokollens artikel 9 .
Det var sprgsmlet om , hvorvidt strafforflgelse af medlemmer for nuvrende eller tidligere meningstilkendegivelser krnker medlemmernes immunitet i henhold til artikel 9 .
Forretningsordenen indeholder ikke bestemmelser om , hvad vi skal gre i disse tilflde .
Jeg mener , at vi i vores egenskab af demokratisk lovgivende forsamling skal have naturlige befjelser til at gre medlemsstaterne opmrksomme p sager , hvor betingelserne for en fri debat i Parlamentet krnkes .
<P>
P baggrund heraf gennemgik udvalget sagerne , og i alle sager undtagen en godkendte udvalget henstillingerne , som jeg blev bedt om at fremstte .
Hvis man ser p sagerne s klart og bent som muligt , ser det for mig ud til , at hr . Speroni klart blev stillet til ansvar for en meningstilkendegivelse under udvelsen af sit hverv , fordi der blev stillet sprgsml vedrrende en stemmeforklaring i Parlamentet .
Hr .
Marras sag omhandlede dokumenter offentliggjort af hr . Marra i sin egenskab af medlem , og som ad indviklede veje frte til strafforflgelse eller sagsanlg .
<P>
Disse sager ser ud til at vre ret enkle og omhandlede artikel 9 .
Modsat mig mente udvalget , at hr . Dell ' Utris sag havde samme karakter .
Grunden til , at jeg var uenig med udvalget , er , at i hr . Dell ' Utris sag blev udtalelserne , uanset deres rigtighed eller retlige karakter , fremsat flere r fr , hr .
Dell ' Utri blev medlem af Parlamentet . Jeg kan ikke se det fornuftige i at have en bestemmelse om meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udvelsen af vores hverv , der vedrrer udtalelser fremsat , fr vi blev medlemmer af Parlamentet .
Man kan ikke stte lighedstegn mellem kandidater , der opstiller til Parlamentet , og valgte parlamentsmedlemmer .
Dette glder i vrigt ogs for os i vores egenskab af kandidater .
<P>
Derfor anbefaler jeg , at Parlamentet flger de foreslede tiltag i min betnkning , og at vi gr de italienske myndigheder opmrksomme p sagerne .
Min gruppe har stillet forslag om at slette hr . Dell ' Utris navn fra betnkningen , og jeg er selv af den overbevisning , at det er det eneste rigtige .
Jeg hber , at jeg over for kollegerne har redegjort for , hvorfor jeg mener , det er det eneste rigtige , og at det udelukkende er et sprgsml om en objektiv og retfrdig fortolkning af protokollen , snarere end et forsg p at blande mig i politiske afgrelser om interne anliggender i Italien .
<SPEAKER ID=97 NAME="Duff (ELDR)">
Hr. formand , sprgsmlet om reform af artikel 6 blev frste gang rejst i forbindelse med striden om de spanske domstoles anmodning om ophvelse af to italienske parlamentsmedlemmers immunitet .
De spanske ministre anfgtede de spanske dommeres kompetence til at indgive en sdan anmodning .
Det satte Europa-Parlamentet i et dilemma , der ikke var selvskabt , men som forstrkedes af svagheden i Parlamentets egne regler og procedurer .
<P>
Forslagene , der efter langvarige drftelser blev vedtaget med et stort flertal i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , bestr af flere elementer .
For det frste indeholder de en kort og klar udtalelse om , hvad privilegier og immunitet er i en moderne kontekst .
Det vil sige ikke at beskytte kriminelle medlemmer af Europa-Parlamentet , men hovedsagelig , som hr . MacCormick sagde , at sikre den lovgivende forsamlings vrdighed som sted for en uafhngig og pluralistisk debat .
<P>
For det andet erkender vi , at der kan vre mere end n kompetent myndighed i nogle medlemsstater , og vi giver Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mulighed for ikke blot at komme med en begrundet udtalelse om kompetence , men ogs for at udarbejde en vejledende , ikke udtmmende liste over kompetente myndigheder .
<P>
For det tredje er parlamentsformandens pligter klart beskrevet til forskel fra pligterne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
For det fjerde faststtes mere detaljerede procedurer for udvalget og de kriterier , der ligger til grund for udvalgets udtalelser , af hensyn til medlemsstaternes domstole og offentligheden .
For det femte faststtes bestemmelser for srlige tilflde , hvor et medlem er ndt til at bekrfte sine privilegier eller immunitet for retten .
<P>
Jeg tror , at de nye bestemmelser vil gre Parlamentet i stand til at behandle sager om privilegier p et fderalt niveau i samarbejde med , dog ikke underlagt , nationale parlamentariske systemer .
Reformerne omfatter en klarlggelse og en formalisering af procedurerne for privilegier og immunitet . Det opfylder kravene , som Retten i Frste Instans har opstillet vedrrende en separat relateret sag .
Mere vidtrkkende reformer afhnger af , om konventet nrmer sig en ndring af protokollen fra 1965 , formuleringen af en medlemsstatut og endelig sprgsmlet om at forbedre Parlamentets adgang til EF-Domstolen i sprgsmlet om sanktioner .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker at tale om Duff-betnkningen , men jeg lyknsker bde hr . Duff og professor MacCormick med det meget store arbejde , de har udfrt .
<P>
PPE-DE-Gruppen er enig i hr . Duffs fremgangsmde og analysen i betnkningens begrundelse .
Det fremgr tydeligt , ikke blot af forhandlingen tidligere p aftenen , men ogs af diskussioner i Parlamentet og udvalgene i lbet af de sidste par uger og mneder , at hele sprgsmlet om immunitet er indviklet , usammenhngende og forvirrende .
<P>
I hr . Duffs begrundelse str der ganske rigtigt , dog med en lidt anden formulering , at medlemmer af Europa-Parlamentet ikke kun er nationale parlamentsmedlemmer , der rejser udenlands .
Faktisk har medlemmer af Europa-Parlamentet nu forskellig status fra nationale parlamentsmedlemmer , der rejser udenlands .
Der er visse ligheder , men ogs kvalitative forskelle .
<P>
Det har afgrende betydning for hele sprgsmlet om immunitet , og det forklarer , hvorfor vi er havnet i det nuvrende rod .
Hr . Duff har fuldstndig ret , nr han i betnkningen , og igen her til aften , ppeger , at for at rydde op og skabe noget , som er fornuftigt og forsteligt for borgerne i EU , skal ndringerne komme fra det kommende konvent og fra henstillinger til regeringskonferencen , som mske accepteres .
Derudover br bestemmelser om dette indarbejdes i den nye medlemsstatut .
Hvis vi gennemfrer disse ting , kan vi mske tilfre reglerne den grad af fornuft og sammenhng , de i jeblikket mangler og fortsat vil mangle til stor skade for Parlamentet , hvis det ikke lykkes .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske begge ordfrere med deres fremragende arbejde , men mine bemrkninger vedrrer Duff-betnkningen . Hr .
Duff valgte en vanskelig betnkning om et emne , der udsprang af en specifik og meget mtlelig sag , der fortsat er specifik og mtlelig . Der er stadig betydelige meningsforskelle mellem min side af Parlamentet og den modsatte side .
<P>
Ikke desto mindre er det med denne sag lykkedes hr . Duff at opn enighed ved at fokusere p procedurerne i stedet for selve sagen , og det gjorde han med stor klgt .
Jeg vil gerne genglde en kompliment fra ham tidligere p aftenen . Alle parlamenter burde have en mand som Andrew Duff .
<P>
Derfor sttter min gruppe hr .
Duffs tiltag .
Han har med stor klarhed udarbejdet disse nye og fremsynede artikler .
Fremsynede , fordi de giver Parlamentet mulighed for at bekrfte et medlems immunitet , nr der ikke foreligger anmodning om ophvelse , og der er indledt , eller det ptnkes at indlede retssag i medlemsstaten . Desuden er artiklerne fremsynede ved at indfre , at der kan vre flere end n national myndighed med kompetence til at indgive anmodning om ophvelse af immunitet .
<P>
Alt dette er efter min mening kun til vores fordel .
Min gruppe stemmer sledes for betnkningen , men vi forhandler stadig om punkt 8 i ndringsforslag 2 , som vi frygter grundlggende er i strid med betnkningens forrige punkter . Det giver ogs mulighed for , at Parlamentet bliver involveret i selve substansen i en sag snarere end sprgsmlet om ophvelse af immunitet .
Det er muligt , at vi vil anmode om delt afstemning eller stemme imod teksten .
Vi er dog stadig parate til at diskutere sagen med ordfreren i anerkendelse af hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er to punkter , som altid har udgjort grundlaget for Europa-Parlamentets teori om immunitet , selv i den forvirrede situation , som er svr at fortolke , eftersom der ikke er nogen klar statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det frste punkt er , at immuniteten ikke beskytter parlamentsmedlemmet , men Parlamentet , og det andet punkt er , at Parlamentet under ingen omstndigheder m tiltage sig retten til at dmme om sagernes indhold og sledes gre sig selv til en slags domstol .
<P>
Efter min opfattelse - og det er jeg rligt talt ked af at sige - er hr . Duffs betnkning nyskabende p en negativ og farlig mde , nr det glder begge disse punkter .
Det er f.eks. tilfldet i artikel 6 , stk .
1 , litra a ) , hvor man taler om beskyttelse af immuniteten . I en situation , hvor vi beder europerne om at acceptere foranstaltninger som den europiske arrestordre - og sledes om at acceptere at blive arresteret ud fra beviser og procedurer , der er gldende i en anden medlemsstat end deres egen - forekommer det mig virkelig besynderligt at give hvert enkelt parlamentsmedlem mulighed for reelt at standse retssagen .
<P>
Man siger , at parlamentsmedlemmets mulighed for at handle br vre begrnset til den absolutte immunitet , som er omhandlet i artikel 9 , og at Parlamentets ansvarlige udvalg herefter skal vurdere , hvorvidt parlamentsmedlemmets anmodning kan efterkommes . I hr .
Duffs tekst er der dog ikke denne skelnen mellem artikel 9 og artikel 10 , og jeg synes rligt talt ikke , at det er nogen garanti , at det ansvarlige udvalg eventuelt kan udtale sig . Den afstemning , der fandt sted om hr .
Dell ' Utris immunitet - hr . Dell ' Utri var ikke engang parlamentsmedlem p davrende tidspunkt - er nemlig ikke nogen garanti , eftersom et Parlaments stemmer altid er politiske stemmer .
<P>
Den procedure , der er udarbejdet , er sledes alt for kompliceret og giver mulighed for en fuldstndig skrupells adfrd , som selvflgelig er utnkelig i Neil MacCormicks og Andrew Duffs land , men som desvrre er meget mere almindelig i andre lande .
Derfor stemmer jeg imod hr . Duffs betnkning , og det vil jeg ogs anmode min gruppe om at gre .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , hr . Duffs betnkning tager sigte p at etablere en mere rationel procedure , nr det glder ophvelse af medlemmernes parlamentariske immunitet , og samtidig indfre et ekstra vrn mod vilkrlighed , hvilket vi kun kan bifalde .
<P>
Betnkningen lser imidlertid efter vores opfattelse ikke p tilfredsstillende vis det prcise tekniske sprgsml , som oprindeligt satte disse overvejelser i gang , nemlig hvorledes det bestemmes , hvilken national myndighed der er befjet til over for Europa-Parlamentet at fremstte begring om ophvelse af et medlems immunitet .
Politisk sund fornuft tilsiger , at det m henhre under den berrte medlemsstats kompetence at udpege en sdan myndighed .
I vrigt anfres det i Lamassoure-betnkningen , som vi vedtog under den seneste mdeperiode , at befjelser , som ikke udtrykkeligt er henlagt til en af EU ' s institutioner , betragtes som henhrende under medlemsstaternes kompetence .
I Duff-betnkningens artikel 6 a , stk . 13 , sker der imidlertid en forvirring af begreberne , og en i vrigt klar regel gres indviklet .
Det kan vi naturligvis ikke acceptere , hr. formand , hvilket jeg ogs vil ppege i min stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentets selvstndighed og uafhngighed , som vores kolleger appellerede til , er to af de principper , som EU-systemets demokratiske legitimitet bygger p .
Derfor er det vores pligt at beskytte disse principper imod de forsg , der gres fra flere sider p gribe ind i udvelsen af Parlamentets hverv .
Den absolutte og betingede immunitet , der er taget hjde for i protokollen om De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter , giver Europa-Parlamentet nogle instrumenter - selv om der kun er tale om delvise instrumenter - s det kan forsvare sig imod de angreb p dets uafhngighed eller selvstndighed , der risikerer at komme fra andre offentlige eller private magtfaktorer .
<P>
Denne effektivitet mangler , nr det glder de parlamentsmedlemmer , som er valgt i Italien .
Meget ofte tager retsvsenet nemlig ikke hjde for parlamentsmedlemmets absolutte immunitet - og det vil jeg gerne understrege over for Europa-Parlamentet - nr det udarbejder de processkrifter , der er omhandlet i forfatningens  68 , stk . 2 , navnlig hvad angr telefonaflytning , ogs selv om dette sker indirekte .
<P>
Netop i disse dage har vi en diskussion i Italien om sdanne indirekte telefonaflytninger , som er blevet foretaget i strid med princippet om denne garanti .
Det indikerer , at der ogs i Italien finder en konfrontation sted - hvor det skal siges , at tonen undertiden er hrd - mellem parlamentet og visse dommere , som i udvelsen af deres hverv uundgeligt - og nogle gange ubevidst - er partiske i deres handlinger .
De dkker sig ind bag den institutionelle uafhngighed og ansvarsfrihed , som de nyder godt af , og udfrer reelt nogle politiske handlinger .
P den anden side er det dommerne selv , der gr denne rolle teoretisk p mder og seminarer , men ogs p officielle dagsordener .
<P>
Hvad Italiens srtilflde angr , skal Europa-Parlamentet kraftigt forsvare sin uafhngighed , ikke mindst nr dets medlemmer beskyldes for lovovertrdelser som flge af meningstilkendegivelser under udvelsen af deres hverv .
Europa-Parlamentet skal konkret ogs have mulighed for at gribe ind i de sager , der vedrrer absolut og betinget immunitet , nr anmodningen kommer fra det parlamentsmedlem , som der er lagt sag an imod - naturligvis sfremt de ndvendige betingelser og forudstninger er til stede for at forsvare vedkommendes privilegier - p samme mde , som det italienske parlament gr .
<P>
I hr .
MacCormicks og hr . Duffs betnkninger tager man hjde for nogle procedurer til gennemfrelsen af disse garantier .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke bde hr .
MacCormick og hr . Duff , som i betnkningen om vedtagelsen af parlamentsmedlemmernes statut fastlagde det , der skal st i denne statut , og som forhbentlig bliver vedtaget af Parlamentet snarest muligt .
<P>
I hr . MacCormicks betnkning - sdan som den blev vedtaget af Retsudvalget - tages der allerede stilling til nogle af de sager , man har gjort opmrksom p , og de sager , der vedrrer parlamentsmedlemmerne - eller de tidligere parlamentsmedlemmer - Marras , Speroni og Dell ' Utri , betragtes som prima facie-sager , der i det pkommende tilflde falder ind under princippet om absolut immunitet .
Den kompetente dommer - det vil sige den italienske dommer - skal under alle omstndigheder sende Parlamentet den ndvendige dokumentation , s det kan fastlgges , om den pgldende sag hrer ind under de bestemmelser om absolut immunitet , der er omhandlet i protokollens artikel 9 .
<P>
P PPE-DE-Gruppens vegne kan jeg kun give udtryk for min fulde enighed i denne indfaldsvinkel og anbefale , at vi vedtager hr . MacCormicks og hr .
Duffs betnkninger uden ndringer .
Jeg vil gerne takke hr .
MacCormick og hr . Duff for det vrdifulde arbejde , de har udfrt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , ligesom hr .
Corbett bifalder jeg den mde , som vores ordfrere , hr .
Duff og hr . MacCormick , har taget sprgsmlene op p , nr det glder procedurerne for undersgelsen af Europa-Parlamentets medlemmers immunitet .
Europa-Parlamentet br i fremtiden have sit eget immunitetssystem , s alle parlamentsmedlemmerne sikres ligebehandling i stedet for en behandling , der afhnger af statsborgerskabet .
Og det kunne vre en af de mange opgaver , som Konventet om Den Europiske Unions Fremtid skal tage sig af .
<P>
I mellemtiden er det dog ndvendigt at lse nogle sprgsml , som er opstet i denne valgperiode , og det glder navnlig Spaniens undersgelse , hvad angr parlamentsmedlemmerne Berlusconi og Dell ' Utri .
I dette tilflde medfrte Parlamentets formandskabs fortolkning af forretningsordenen , at anmodningen fra den spanske retsmyndighed blev betragtet som uantagelig og derfor ikke blev fremsendt til det kompetente udvalg eller behandlet af Europa-Parlamentet , fr den pgldende havde nedlagt sit embede som parlamentsmedlem .
<P>
Anmodningen blev i dette tilflde anset for at komme fra en udenlandsk myndighed , og derfor skulle den indgives via regeringen og dens diplomatiske reprsentation .
Men i Det Europiske Fllesskab br medlemsstaternes retsmyndighed ikke betragtes som en udenlandsk retsmyndighed , der udelukkende reprsenteres af regeringen .
Derfor er det rigtigt at stille et ndringsforslag til forretningsordenens artikel 6 , som tager sigte p , at enhver anmodning om ophvelsen af immunitet , der kommer fra en hvilken som helst kompetent myndighed i medlemsstaterne , straks skal meddeles til Parlamentet og henvises til det kompetente udvalg .
<P>
Det sprgsml , der tages op i hr . MacCormicks betnkning , er ogs opstet i forbindelse med italienske parlamentsmedlemmers sager .
I artikel 9 i protokollen om De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter str der - sdan som det er tilfldet i ethvert demokratisk land - at Europa-Parlamentets medlemmer ikke kan retsforflges p grund af meningstilkendegivelser under udvelsen af deres hverv .
Der er ikke tale om en betinget immunitet , som kan ophves af Parlamentet , men om en absolut immunitet .
Denne ukrnkelighed flger af en EU-bestemmelse , som det er op til medlemsstaternes dommere at fortolke og anvende .
I Italien har man dog fet den praksis , at de nationale parlamentsmedlemmer kan pberbe sig parlamentets beskyttelse i de tilflde , hvor de mener , at deres privilegium er blevet misfortolket eller ngtet dem uden gyldig grund , og derfor var man af den opfattelse , at i trd med det , der str i protokollens artikel 10 , br denne nationale praksis vedtages p EU-plan .
<P>
Denne fortolkning bliver nu medtaget i hr . Duffs betnkning som en generel lsning , og der foresls sledes en ndring af forretningsordenen , s parlamentsmedlemmerne fr mulighed for at anmode om en beskyttelse af deres immuniteter og privilegier , hvorved mulighederne for at beskytte disse bliver strre .
<P>
At sige ja til disse forslag er en handling , der viser tilliden til politikkens vrdighed og dens evne og vilje til at sikre demokratiet i alles interesse og ikke fastholde nogle menneskers privilegier i modstrid med princippet om , at alle borgere er lige .
<P>
Det er en tillid , som jeg stdigt nsker at bevare , selv om den alt for ofte bliver svigtet , sdan som vi kan se af et af de specifikke forslag i Retsudvalgets betnkning , nemlig at selv hr . Dell ' Utris udtalelser fra fr , han blev parlamentsmedlem , skal betragtes som meningstilkendegivelser under udvelsen af hvervet som parlamentsmedlem .
<P>
Derfor stemmer jeg for det ndringsforslag , som hr . MacCormick har stillet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremfre enkelte bemrkninger . Indledningsvis nsker jeg imidlertid at lyknske ordfrerne , som efter min opfattelse har ydet en fremragende indsats under arbejdet med dette srdeles komplicerede emne .
<P>
Alle aspekter har vret fremme i debatten , og jeg vil blot knytte enkelte bemrkninger hertil .
For det frste m vi i sprgsml af denne art altid bestrbe os for at se bort fra alle politiske hensyn , i alt fald i videst muligt omfang , og udelukkende trffe afgrelse p grundlag af de retlige forhold .
For det andet vil jeg pege p hensynet til rimelighed , ligevgt og lige rettigheder for medlemmerne . Det er ogs de hensyn , som danner grundlag for betnkningen .
Det er efter min opfattelse vigtigt at fastholde dette hensyn og nsket om i forbindelse med en stillingtagen af denne art og en betnkning af denne art at stadfste Europa-Parlamentets og medlemmernes rettigheder .
Det er ogs et forhold , vi finder afgrende , s meget mere som vi ser en udvikling i retning af harmonisering af strafferetten - en udvikling , jeg i vrigt hilser velkommen .
Jeg ser gerne , at en sdan harmonisering gr i retning af get frihed , ikke kun for parlamentsmedlemmerne , men for alle EU ' s borgere .
P det punkt har vi desvrre fortsat meget at gre .
<P>
Afslutningsvis vil jeg anfre endnu to bemrkninger .
For det frste er det altid beklageligt , nr hensynet til det flles gr forud for det personlige i sprgsml vedrrende personers frihed .
Ordfreren skal imidlertid ikke lastes herfor .
Proceduren krver den tilgang . Det er imidlertid min opfattelse , at vi , nr det glder sprgsml , som vedrrer enkeltpersoner og deres frihed , deres strafferetlige stilling , m sikre , at procedurerne bner mulighed for individuel undersgelse fra sag til sag .
Derved undgr vi en kollektiv eller politisk tilgang til problemet , om end det ikke har vret tilfldet i den foreliggende sag .
<P>
Min anden og sidste bemrkning vedrrer sagen om hr .
Dell ' Utri . Jeg tilslutter mig nsket om at behandle denne sag separat af de rsager , der helt korrekt har vret fremfrt .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden.">
Mange tak .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0158 / 2002 ) af Figueiredo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udkast til flles rapport om social integration .
<SPEAKER ID=109 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , den betnkning , som i dag er til forhandling , er ikke blot frugten af det arbejde , der er udfrt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , men ogs af de vigtige bidrag , som er kommet dels fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , i form af Konstantinos Alyssandrakis ' udtalelse , dels fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , i form af Joke Swiebels udtalelse .
Jeg takker alle for deres bidrag , som forhbentlig vil blive vedtaget af et flertal i Parlamentet .
<P>
Betnkningen tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om de frste 15 nationale handlingsplaner for integration , som medlemsstaterne fremlagde i juni sidste r som opflgning p de beslutninger , der var blevet truffet p Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 om strategien for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , og de fire flles ml vedtaget i Nice om fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og alle borgeres adgang til ressourcer , rettigheder , goder og tjenesteydelser , der er vsentlige for at kunne leve et menneskevrdigt liv , forebyggelse af risikoen for udstdelse og en indsats til fordel for de mest flsomme grupper , med mobilisering af alle berrte aktrer .
<P>
Trods begrnsninger og forskelle i medlemsstaternes fremgangsmder i de nationale handlingsplaner peger Kommissionens og Rdets flles rapport , der blev vedtaget under det belgiske formandskab , p vsentlige risici og udfordringer , der br tages i betragtning , hvis der skal ske hurtigere fremskridt i den grundige og fyldestgrende analyse af rsagerne til social udstdelse , og p konkrete foranstaltninger , der skal gennemfres med strre fart og strre mlrettethed , hvis vi skal n ud over hensigtserklringerne om strre konomisk og social samhrighed .
<P>
Fordi det er s vsentligt , vil jeg gerne fremhve de centrale udfordringer , som den flles rapport udpeger , og som bestr i at skabe et rummeligt arbejdsmarked og sikre , at beskftigelse er en rettighed og mulighed for alle , at garantere en passende indkomst og tilstrkkelige ressourcer til at leve en menneskevrdig tilvrelse , at bekmpe uddannelsesmssig forfordeling , at fastholde familiesolidariteten og beskytte brnenes rettigheder , at sikre alle en god bolig , at sikre lige adgang til ydelser af hj kvalitet ( sundhed , transport , social sikring , pleje , kultur samt rekreative og juridiske tjenesteydelser ) , at forbedre formidlingen af ydelserne og at revitalisere omrder med mange problemer .
<P>
Hvis disse udfordringer skal klares , er det afgrende , at medlemsstaterne stter ind p at forbedre omfordelingen af ressourcerne og mulighederne i samfundet for sledes at sikre den sociale integration og alles deltagelse og udvelse af deres grundlggende rettigheder .
Lige s vigtigt er det , at der flges en integreret og multidimensional strategisk fremgangsmde , der bygger p de ml , der blev fastsat i Nice , og at fllesskabsprogrammet til fremme af kampen mod social udstdelse gennemfres , herunder den frste rundbordsdrftelse , der skal foreg i oktober under det danske formandskab , for at sikre en mervrdi i forbindelse med bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse med klare prioriteter og specifikke ml , passende politikker og foranstaltninger understttet af tilsvarende budgetbevillinger og ressourcer .
<P>
Den flles udfordring , som de flles politikker og de forskellige regeringer str over for , bestr derfor i at garantere , at hovedmekanismerne for omfordeling af muligheder og ressourcer - arbejdsmarkedet , skattesystemerne , systemerne for social beskyttelse , uddannelse , erhvervsuddannelse , bolig , sundhed og andre tjenesteydelser - gres tilstrkkelig universelle i forbindelse med de strukturelle forandringer for at imdekomme behovene hos de befolkningsgrupper , der er mest udsatte for fattigdom og social udstdelse .
<P>
Derfor br de konomiske og monetre politikker , herunder konkurrence- , landbrugs- samt fiskeri- og stabilitetspagtpolitikken , sammen med socialpolitikken udgre en sammenhngende trekant , og enhver politik br vurderes med henblik p dens virkninger p det sociale omrde og om ndvendigt revideres , s den bringes i overensstemmelse med de sociale ml og mlstningen om strre konomisk og social samhrighed , og s der sttes ind over for den skandale , som det er , at ca . 18 % af EU ' s befolkning , eller mere end 60 millioner mennesker , fortsat m leve i fattigdom .
<P>
Det er ogs vigtigt , at der findes trovrdige og relevante sociale indikatorer , med data opdelt efter kn , der gr det muligt at mle forandringer i dagligdagen , men som ogs kan advare om og overvge tendenser i den sociale situation , hvad angr fattigdom og isr social udstdelse .
Man br jo ikke glemme realiteterne , men erindre , at det - til trods for den komplekse analyse af sammenhngen mellem de offentlige udgifter og den sociale beskyttelse p den ene side og fattigdomsrisikoen p den anden side - med rette kan hvdes , at 41 % af EU ' s befolkning uden de sociale overfrsler , herunder navnlig alderspensionerne , ville befinde sig i fattigdomsrisiko , og at denne andel stadig ville vre p 26 % , hvis alderspensionerne var indbefattet , men andre sociale overfrsler ikke medregnedes som indkomst .
<P>
Jeg beklager derfor de fleste af Det Europiske Folkepartis forslag , som sger at skjule realiteterne og lgge hindringer i vejen for de ndvendige foranstaltninger til gavn for den sociale integration .
Jeg appellerer til dem om at trkke disse forslag tilbage , s den hidtidige indsats ikke skal have vret forgves , men der i stedet ydes et positivt bidrag til en effektiv strategi for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
<SPEAKER ID=110 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne komplimentere fru Figueiredo for hendes grundige betnkning og hendes frste indlg .
Jeg vil ligeledes takke Beskftigelsesudvalget , fordi det har optaget nsten alle Kulturudvalgets forslag .
<P>
Vores udvalg vil gerne understrege , at uddannelse , kultur og sport er vigtige faktorer i social integration .
I denne forbindelse vil jeg gerne ppege , at disse faktorer for at kunne virke positivt br fungere i et gunstigt socialt milj , som f.eks. er i stand til at udnytte de hjt uddannede eksperter , som uddannelsessystemet frembringer .
Derefter peger vi p nogle punkter , som har srlig stor betydning .
Vi finder det i udvalget ndvendigt at styrke den offentlige karakter af foranstaltningerne til forebyggelse og bekmpelse af social udstdelse p uddannelses- og kulturomrdet .
<P>
Isr mener vi , at et offentligt , gratis uddannelsessystem er en forudstning for fri adgang uden undtagelse , og opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde alle brn en gratis og obligatorisk skolegang af mindst 12 rs varighed .
Vi mener desuden , at uddannelsessystemet ikke kun skal give de unge basiskundskaber , herunder edb-frdigheder , men ogs en indgende samfundsforstelse , som giver dem mulighed for at blive bevidste aktrer i det sociale fremskridts tjeneste .
<P>
I betragtning af det store antal unge arbejdslse anmoder Kulturudvalget om , at man sttter oprettelsen af skoler , der kan give dem en ny chance .
Endvidere anmoder vi om , at der trffes foranstaltninger til bekmpelse af analfabetisme , til at give brnene et perfekt kendskab til deres modersml og til undervisning i andre sprog .
Isr for indvandreres vedkommende opfordrer vi til oprettelse af programmer for grundundervisning i vrtslandets sprog .
<P>
Den debat , der har vret i Parlamentets udvalg , og som afsluttes i plenarforsamlingen i dag , er ganske givet bde nyttig og interessant .
Men den er ikke tilstrkkelig .
Som Kulturudvalget ogs gr opmrksom p , krver kampen mod social udstdelse , at der gennemfres konkrete foranstaltninger , s vi kan se , der er sket en vsentlig fremgang , nste gang vi behandler sprgsmlet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Swiebel (PSE)">
Europa-Kommissionen - og kommissren i srdeleshed - fortjener ros for det foreliggende dokument , som for frste gang samler politiske retningslinjer vedrrende fattigdom og social udstdelse .
<P>
Socialpolitikken skal afgjort spille en rolle p to fronter : Den skal fremme svel den sociale samhrighed som produktiviteten .
Udvalget om Kvinders Rettigheder sttter da ogs fuldt og helt den analyse , der fastslr , at det kun er muligt at fjerne fattigdom og social udstdelse ved at styrke de skaldte socialt belastede gruppers produktivitet og indtjeningsevne .
Det glder ikke mindst kvinderne .
Det er derfor ogs lidt rgerligt , at analysen ikke fres til ende .
Vi sgte nemlig forgves efter udtryk for den tanke , at den ulige fordeling af lnnet og ulnnet arbejde mellem mnd og kvinder er baggrunden for , at kvinder er overreprsenteret blandt de fattige .
Fattigdom skal for kvinders vedkommende ses i direkte sammenhng med deres manglende konomiske uafhngighed .
Denne uafhngighed br fremmes ved lnnet arbejde , som sikrer varig indtjening for kvinderne selv og for dem , der er afhngige af dem .
<P>
Sfremt Kommissionen og medlemsstaterne vil flge os i denne knsrelaterede analyse , m kvinders konomiske uafhngighed i Europa gres til genstand for fornyet undersgelse , og denne faktor br spille en selvstndig rolle i analysen og i de politiske retningslinjer for fattigdomsbekmpelsen .
Enlige ldre kvinder og enlige mdre med mindre brn er srligt udsatte grupper .
Deres srbarhed vil imidlertid vre uformindsket , s lnge man ikke bent erkender rsagerne hertil .
S lnge ulnnet arbejde fortsat tynger kvinderne , og i srdeleshed kvinder med brn , og hindrer dem i at opbygge indtjeningsevne , vil disse grupper forblive socialt udsatte .
<P>
Kombinationen af arbejde og omsorg , som nu ses som en central emancipationsstrategi , kan imidlertid ogs vise sig at vre en faldgrube , sfremt man i for hj grad betoner deltidsarbejde og orlovsordninger for kvinder og dermed hindrer de pgldende kvinder i at opbygge og fastholde den forndne indtjeningsevne .
Den bne koordinationsmetode kan i denne forbindelse give anledning til nyttige sammenligninger mellem landenes politik p omrdet , og jeg imdeser med interesse udfaldet heraf .
Det er i denne forbindelse imidlertid pkrvet , at de anvendte indikatorer til mling af fattigdom ikke fortsat er gender blind , men at man ogs kortlgger den indtjening , der hidrrer fra det enkelte medlem i en husstand .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , social udstdelse er et vanskeligt emne .
Meningerne brydes , allerede nr det glder terminologien .
Vi ved , at Kommissionen i sin tid introducerede begrebet social udstdelse , fordi visse medlemsstater fandt ordet fattigdom overdrevet .
Nu str vi imidlertid med et vist modstningsforhold .
Man kan sledes forestille sig , at en person er socialt udstdt og samtidig millionr .
Det kan man udmrket forestille sig , men det er ikke det , der er emnet for dagens forhandling .
I sidste ende er det trods alt frst og fremmest penge , og hvad dertil hrer , vi taler om .
<P>
Man kan s naturligvis rejse sprgsmlet , om fattigdomsbegrebet i Europa er identisk med fattigdomsbegrebet i den tredje verden .
Svaret er , at det er det ikke .
Mennesker i Europa skal sammenlignes med mennesker i Europa .
Man kan ikke sammenligne en person , som er gerdet i ulykke , med en person i den tredje verden .
Det er alt for enkelt for regeringerne .
<P>
Der er dog et problem , nemlig at ansvaret for disse forhold i henhold til subsidiaritetsprincippet primrt ligger hos medlemsstaterne , ja , ofte hos kommunerne .
Vi kan give nyttige rd .
Vi kan indg aftaler og foretage sammenligninger .
Det kan vi gre .
Men problemet kan i virkeligheden kun lses p lavest mulige geografiske niveau .
Det er der mange , som glemmer .
Vi tror , vi kan lse alle problemer af social karakter , herunder problematikken om social udstdelse .
Det er umuligt .
Vi kan udveksle oplysninger , pege p gode eksempler og i en vis udstrkning indg aftaler om flles anliggender , men de flles anliggender m ikke blive kontraproduktive .
<P>
Vi har efter min opfattelse afgjort ikke forbedret brns situation ved de mange ideologisk inspirerede foranstaltninger , der har vret truffet .
Det m vi holde os for je .
Vi kan ikke ndre sdanne forhold , det kan kun medlemsstaterne .
Vi kan i den forbindelse kun fremstte nogle vise bemrkninger og m s i vrigt lade det blive derved .
Ordfreren har efter min mening udarbejdet en god betnkning , men har undertiden ikke helt ladet det blive ved de vise bemrkninger .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , meddelelsen udgr en virkelig plan over en integreret socialpolitik .
Ordfreren har den rigtige forstelse for forslagets store politiske betydning , og derfor br hendes synspunkter ogs f tilslutning fra et stort flertal .
Med den plan , der drftes her , bekrfter man endnu en gang frst og fremmest den politiske vilje til en koordineret indsats p EU-plan mod udstdelse , som er kommet til udtryk p tidligere mder .
<P>
Fra det jeblik det accepteres , at udgifterne til socialpolitikken ogs er en produktiv faktor , sdan som det har vret tydeligt efter vedtagelsen af den sociale dagsorden , er det vores opfattelse , at de eksisterende budgetbegrnsninger br undersges ud fra denne synsvinkel , hvis EU vil vre konsekvent i forhold til sine udtalelser .
Endvidere anerkender man helt klart - hvilket er et fremskridt - at det er ndvendigt med et koordineret samarbejde i kampen mod udstdelse , der forener omrderne beskftigelse , sundhed , bolig , uddannelse og social beskyttelse .
Vanskelighederne forbundet med gennemfrelsen af disse forslag er imidlertid ogs et af de kritiske punkter .
Lige s positive erklringerne om ndvendigheden af en integreret lsningsmodel er , lige s stort et ansvar ptager vi os for at overvinde de hindringer , der er forbundet med realiseringen af denne .
Der skal fres et korstog for at ndre fremgangsmder og sdvaner og for at knkke modstanden ikke kun hos den politiske ledelse , men ogs hos de embedsmnd , som str for gennemfrelsen af denne politik .
Hvis de faglige sammenslutningers interesse for mlet skal styrkes , krver det en ndring af prioriteter fra deres side .
Endelig er der ogs srlige vanskeligheder forbundet med en vellykket organisering af veldokumenterede offentlige debatter under svel planlgningen som regnskabsaflggelsen .
<P>
Generelt ses det i de forskellige stater , at selv om man i forbindelse med spredningen af de politiske foranstaltninger p forskellige omrder giver udtryk for , at man forsger at g over til en integreret model , kan der alligevel konstateres en mangel p passende mekanismer og en modvilje hos ansvarlige instanser mod at gribe til handling .
Vi br ogs glde os over den kendsgerning , at meddelelsen tager hjde for de nye farer for udstdelse , som kommer fra de nye strukturndringer , der er p vej i EU , hvor man , som det korrekt fremhves , isr br lgge mrke til ndringerne p arbejdsmarkedet og privatiseringen inden for offentlige tjenester .
<P>
Nr det er sagt , skal det ogs siges , at EU selv i sin liberaliseringspolitik ikke har nogen klare ml for , hvad der br forblive et offentligt gode .
EU br selv vre et eksempel p en fornuftig koordinering af de respektive politikker .
Kun p denne mde kan vi styrke trovrdigheden i forbindelse med bekmpelsen af den sociale usikkerhed , som er en af hovedrsagerne til den fremgang , vi ser hos det yderste hjre .
Vi har alle et ansvar for at forst , at den bne koordinationsmetode i socialpolitikken og de foreslede internationale planer for en national indsats mod fattigdom br hndteres med den samme alvor af medlemsstaterne og Kommissionen som den , hvormed de hndterer stabilitetspagten og budgetkonsolideringen .
<P>
Til sidst vil jeg tillade mig at tilfje , at denne plan vil vre vrdifuld , s lnge Europa inden for en overskuelig fremtid kan give os konkrete indikatorer p , at der sker fremskridt .
Her har Kommissionen et srligt ansvar .
I den anden fase med udarbejdelsen af nationale planer mod udstdelse br vi ikke igen beskftige os med de grundlggende udfordringer og principper , som skal prge politikken mod udstdelse . I stedet skal vi kunne tage fat p de foranstaltninger , som skal forvandle alle disse principper til aktive planer med den effektivitet , som de nye metoder giver , og med mulighed for at overvge den konkrete mervrdi .
Jeg vil mene , at vi p topmdet i 2003 br have en fyldig og enkel rapport om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det store arbejde , hun har udfrt .
<P>
En rkke af de nationale handlingsplaner blev kritiseret for ikke at inddrage kvinders srlige stilling , hvad angr social udstdelse , som fru Swiebel ppegede .
<P>
Selv om jeg er enig med hr . Pronk i , at det i hj grad er et sprgsml om penge , s handler det ogs om andre tt forbundne faktorer som manglende ligestilling .
Nr man tager i betragtning , at der i Det Forenede Kongerige er kvindelige kandidater , der sandsynligvis vil tjene mindre end mandlige kandidater ved starten af deres karriere , selv om de har den samme kandidatuddannelse , s er der et problem .
Vrre er det , hvis man er mandlig kandidat med bangladeshisk eller pakistansk baggrund . S er mulighederne for beskftigelse lige s store som en ung hvid mand uden nogen form for uddannelse .
<P>
Der er sledes en hel stribe af politikker , der skal kdes sammen for at lse problemerne med social udstdelse .
Vi er naturligvis bevidste om , at det er mere sandsynligt , at kvinder afbryder deres karriere , arbejder p deltid eller er ansat under midlertidige kontrakter , og der er stadig frre kvinder end mnd i folkevalgte stillinger .
<P>
Disse faktorer er med til forklare , hvorfor min gruppe ikke sttter ndringsforslag , der har til forml at fjerne forpligtelsen til ligebehandling af arbejdstagere med usikre og atypiske ansttelsesforhold .
Tilsvarende sttter vi heller ikke ndringsforslag , der har til forml at udelade henvisning til konomiske og monetre politikker , som vi mener spiller en stor rolle for de sociale forhold .
<P>
Min gruppe ser vrdien af social sikring ikke blot som en hjlp til bredygtig indkomst , men ogs som et middel til social integration .
Vi mener ogs , det er vigtigt at inddrage mennesker , som oplever social udstdelse , og arbejder p at forbedre det , og det er afgrende for at n frem til konklusioner og lsninger .
Social integration indebrer at have indflydelse p beslutninger , der vedrrer en selv , og derfor sttter vi ikke ndringsforslag 7 .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil takke fru Figueiredo for en meget vigtig og god betnkning .
<P>
Betnkningen er ikke mindre vigtig p baggrund af , at mlstningerne og tankerne om social integration og social solidaritet kom frem i lyset i forbindelse med Lissabon-beslutningen for to r siden .
<P>
Der er dog sket meget siden dette , og situationen har ndret sig .
Mange af de regeringer , som deltog i beslutningen fra Lissabon , findes ikke lngere - nsten hver mned sker der nye magtforskydninger i medlemslandenes regeringer .
<P>
Det er forstyrrende .
For som hr . Pronk ppegede , ligger ansvaret for den sociale tryghed og integration hos medlemsstaterne eller p lavere niveauer , hvilket krver regeringer i medlemslandene , som vil prioritere solidaritet og social integration .
<P>
Hvis det ikke er tilfldet , hvilket jeg frygter , m man satse p en social mobilisering nedefra .
Kvindebevgelser , indvandrerorganisationer , lokale arbejderbevgelser og andre , som stter den sociale solidaritet i frste rkke , br i s fald organisere sig og fre en politisk kamp .
Det er ikke nok med et godt hjerte eller gode hensigter .
<P>
Vi ved , at der findes modstninger og modstridende interesser og prioriteringer i det politiske liv .
De fattige og de udstdte har ikke frsteprioritet for dem , som har den politiske magt .
Derfor tror jeg , at vi i Europa er p vej mod en alvorlig politisk situation med strre afstand , end vi er vant til , mellem magthaverne og dem , der har store , alvorlige sociale problemer .
<P>
Derfor mener jeg , at det frem for alt er vigtigt , at Beskftigelsesudvalget slutter op om fru Figueiredos betnkning .
Jeg hber ogs , at det er sledes i morgen , nr vi skal stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , risikoen for fattigdom og social udstdelse i EU er en af det 21. rhundredes alvorligste og mest ptrngende udfordringer , og jeg vil derfor gerne takke ordfreren for hendes nyttige og relevante betnkning .
<P>
Da fattigdom er et multidimensionalt problem , der har betydning for alle sider af et menneskes tilvrelse , er der sket en ndring i selve fattigdomsforstelsen .
Problemet berrer jo ikke blot det enkelte menneskes vrdighed og livskvalitet , men ogs den konomiske politik , den sociale velfrd samt frihed og sikkerhed .
Medlemsstaterne m derfor udarbejde langsigtede strategier , der isr retter sig mod de befolkningsgrupper , der er mest udsatte for social udstdelse og oftest rammes af fattigdom , navnlig langtidsarbejdslse , handicappede , ldre , kvinder og indvandrere .
<P>
Det nye vidensamfund giver muligheder for at mindske den sociale udstdelse , fordi det kan skabe konomiske forhold , der fremmer vkst og beskftigelse og nye former for deltagelse i samfundslivet .
Nglebegrebet er , at beskftigelse er den bedste sikring mod social udstdelse og fattigdom .
Medlemsstaterne m derfor srge for frit tilgngelig undervisning , som indbefatter kvalifikationer inden for informatik og fremmedsprog , ligesom de m fremme livslang uddannelse .
Den nye bne koordinationsmetode br indebre , at lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter inddrages i strre omfang , s der kan skabes en virkelig udveksling af bedste praksis .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege betydningen af , at ansgerlandene s hurtigt som muligt inddrages i strategien for social integration , og at de udformer deres egne nationale handlingsplaner med henblik p at ge samme .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , som mine kolleger allerede har sagt , definerede man p Det Europiske Rd i Lissabon , Stockholm og Nice flles ml for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse . Det gjorde man , fordi man kunne konstatere , at fattigdomsniveauerne havde vret konstante siden 1995 .
60 millioner europere - 18 % af befolkningen - lever under fattigdomsgrnsen , alts 50 % af gennemsnitsindtgten i de pgldende lande .
Dette forhold forvrres af , at 50 % af indtgten i Luxembourg jo ikke er det samme som i Portugal .
<P>
Man konstaterede ogs , at lande , der har socialudgifter , der ligger over EU-gennemsnittet , f.eks. Finland , Danmark eller Tyskland , har lavere fattigdomsniveauer , nogle kun halvt s lave , end lande , der har socialudgifter under EU-gennemsnittet , f.eks. de sydeuropiske lande og Det Forenede Kongerige .
<P>
Man har allerede sagt meget om behovet for planer i alle lande og ndvendigheden af at inddrage de europiske institutioner .
Hr. formand , i morgen kan man derfor ikke stemme for ndringsforslagene , da de ville ndre p grundtanken i betnkningen .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg minde om , at et ndringsforslag har til forml at slette de otte udfordringer , min kollega Ilda Figueiredo omtalte , deriblandt retten til arbejde , bolig , uddannelse og sundhed .
Hvis nogle af disse ndringsforslag bliver vedtaget i deres nuvrende form , vil det delgge betnkningens grundid .
Jeg beder derfor kollegerne om at stemme for betnkningen uden ndringer , da det er en god betnkning , der p passende vis behandler problemer forbundet med fattigdom og social udstdelse .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , ordfreren talte med stort engagement og overbevisning om sprgsmlene i forbindelse med social udstdelse .
Jeg vil gerne forsikre hende om - selv om hun forhbentlig ikke behver det - at Parlamentet deler ordfrerens engagement og overbevisning , og jeg er sikker p , at det glder hele Parlamentet .
Derfor kan man mske undre sig over , at ordfrerens betnkning fik en hrd medfart af udvalget , og at et stort antal medlemmer stemte imod .
Jeg formoder , at det samme ogs kan ske i plenarforsamlingen , og isr hvis en rkke af vores ndringsforslag , der stttes af ELDR-Gruppen , s vidt jeg har forstet , ikke vedtages .
Det ville vre rgerligt , hvis betnkningen blev forkastet .
<P>
Jeg nsker kun at fremhve to punkter , som allerede er blevet udfrligt behandlet af mine kolleger hr . Pronk og hr .
Bastos . Det frste punkt drejer sig om betydningen af , at dette sprgsml behandles nedefra og op frem for oppefra og ned , og at medlemsstaterne for at f det bedste resultat skal tage fat om problemerne s tt p problemerne som muligt .
Det andet punkt omhandler betydningen af fuld beskftigelse . Beskftigelsesmssige foranstaltninger er den bedste mde at tackle fattigdom og social udstdelse p .
<P>
Med det frste af de otte flles initiativer , de otte centrale udfordringer , henvises til punktet om fremme af beskftigelsen , selv om det stod under betragtning V i betnkningen .
Det skal fremhves i langt hjere grad .
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p ndringsforslag 20 , som omhandler betydningen af midlertidigt arbejde og vikararbejde som en mde at f mennesker i faste fuldtidsstillinger p .
Jeg vil ogs sige til Kommissionen , at jeg er meget enig med kommissren i , at det er vigtigt at skabe grundlag for en udvidelse af vikarsektoren .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gerne lyknske ordfreren med hendes initiativ og med det engagement , hun har udvist ved udarbejdelsen af denne betnkning .
Udarbejdelsen af den frste flles rapport om social integration ud fra de nationale handlingsplaner til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse har i vrigt vist , at det er ndvendigt med en flles analyse af de forskellige situationer i EU .
I de nationale handlingsplaner identificeres der i den forbindelse en rkke risikofaktorer , som er med til at understrege problemets flerdimensionelle betydning , og i nogle tilflde er der ikke kun tale om rsager , men ogs om konsekvenser . Dette understreger sledes ndvendigheden af at bryde den vedvarende fattigdomscirkel eller den cirkel med social udstdelse og fattigdom , som gr p tvrs af generationerne .
<P>
Sdan som det var tilfldet med beskftigelsen p topmdet i Luxembourg , begynder der nu endelig ogs en tilsvarende proces med et bent samarbejde og en ben samordning for at n mlstningerne for den sociale udstdelses vedkommende .
For at begrnse og lse problemet med social udstdelse har man derfor foreslet nogle specifikke detaljerede foranstaltninger i forbindelse med de fire specifikke mlstninger , der blev opstillet i Nice , heriblandt en indsats for svage grupper , handicappede og ldre , der ikke kan klare sig selv .
Det er vigtigt , at disse mlstninger ns , s vi ikke uddeler karakterbger til de forskellige medlemsstater , men virkelig opnr en mervrdi , nr det glder den vigtige mlstning om social integration .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke og lyknske min kollega fra den iberiske halv , Ilda Figueiredo .
<P>
Lissabon , Nice og Stockholm , og senest topmdet i Barcelona , det er datoer , steder , byer og minder om topmder , der markerer EU ' s sociale holdning . Datoer for EU ' s forpligtelser om en bedre og mere udviklet konomi , skabelsen af flere og bedre arbejdspladser , bredygtig udvikling og social samhrighed .
Men man skal huske p , at virkeligheden er genstridig . Mange vil nok blive overrasket , hvis vi tnker p eller lser i medierne , at andelen af personer , der lever under fattigdomsgrnsen ( hvis man bruger det generelt anerkendte kriterium om indtgt p under 60 % af den nationale gennemsnitsindtgt ) nr op p 8 , 12 , 14 , 19 , ja endda 22 % ( gennemsnittet i EU er 18 % ) , og derudover observerer , at selv om EU har en gennemsnitlig BNP-vkstrate p 2,5 , er der stadig en meget hj grad af fattigdom og social udstdelse .
<P>
Figueiredo-betnkningen indeholder en rkke betragtninger om , hvordan man kan bekmpe social udstdelse .
Jeg vil nvne to eller tre af dem . Den frste er at udvikle et integrerende arbejdsmarked og fremme beskftigelse som en ret og en mulighed for alle .
Det vil dog indebre , at man nogle gange m trffe beslutninger , der kan skabe strid , som vi ser det i Spanien i jeblikket . Derfor er dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog s vigtig , og det skal vre en reel dialog med afgivelser fra begge sider , en retfrdig dialog , hvor alle holder ord .
<P>
Beskftigelse er den bedste katalysator for integration . Men man skal ogs fokusere p erhvervsuddannelse , p de nye teknologier og risikoen for teknologisk analfabetisme .
Man skal skabe en integrerende og mangfoldig strategisk fokus . Man skal arbejde for ligestilling mellem kvinder og mnd , uddannelse og inddragelse af miljhensyn samt en forbedring af de sociale ydelser .
Og selvflgelig - og nu skal jeg nok slutte , hr. formand - flles handling .
Jeg er indforstet med , at det skal gennemfres p laveste niveau , men jeg mener ogs , at gennemfrelsen skal vre forenelig med sttteforanstaltninger , som gennemfres af andre administrationer .
<SPEAKER ID=121 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en srlig tak til fru Figueiredo og de to udvalg , Kulturudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder , som har deltaget i udarbejdelsen af den endelige betnkning .
Det fremgik klart af forhandlingen , hvor vigtigt det er med et samspil mellem de tre grundlggende politikker , den konomiske politik , beskftigelsespolitikken og socialpolitikken . At denne harmoniske trekant er ndvendig for , at vi kan f afbalancerede resultater i alle landene og i EU .
Der blev desuden rejst to vigtige politiske sprgsml under debatten .
Kan og br EU blande sig , koordinere og foresl politikker , som vedrrer udstdelse og fattigdom ?
<P>
Et par af medlemmerne har allerede vret inde p , hvordan man i dag definerer fattigdom og udstdelse , og der er naturligvis en stor forskel til den fattigdom , der er i den tredje verden .
I Europa taler vi om relativ fattigdom . Men vi m dog ikke glemme , at der er over 65 millioner mennesker i Europa , som nrmer sig fattigdomsgrnsen , og at udstdelse i bred forstand defineres ud fra de nye behov , som ogs hnger sammen med informationssamfundet .
<P>
Vi er alts enige i definitionen og i det komplicerede sprgsml om indikatorer , hvilket frer os til det nste sprgsml , nemlig om EU br handle .
Her mener jeg , at det mske mere end nogensinde str klart p baggrund af konklusionerne fra Nice og fra Barcelona , at den socialpolitiske dimension vedrrer de europiske politikker , og at det er absolut ndvendigt at vurdere , hvilke konsekvenser de europiske konomiske politikker har for det sociale omrde .
Derfor har vi nu for frste gang - og det , mener jeg , er vrd at understrege - p europisk plan en planlgning og et forsg p samarbejde inden for omrderne fattigdom og udstdelse .
<P>
Det andet sprgsml er , om EU kan gribe ind . Via traktaterne og via kompetencefordelingen mellem europisk og nationalt plan .
Her tror jeg , det er vigtigt med klarhed og forsigtighed .
Det er helt klart et subsidiaritetssprgsml .
Og det er klart , at socialpolitikken bliver mere og mere decentral og i alle landene foregr p kommunalt , regionalt og statsligt plan .
Der er dog ingen tvivl om , at vi allerede har de frste vigtige resultater med anvendelsen af den bne koordinationsmetode , som ikke krver lovrammer .
Lande , som aldrig fr har haft nationale handlingsplaner , prsenterer i dag strukturerede nationale handlingsplaner .
De bedste erfaringer fra lande , som allerede har gennemfrt programmer , overfres til alle disse lande .
Vi har et vigtigt samarbejde omkring indikatorerne og et vigtigt samarbejde omkring metoderne til gennemfrelse af disse planer .
Det er min opfattelse , at De yder et betydeligt bidrag med Deres betnkning , og nogle af de punkter , som jeg vurderer som de vigtigste , og som jeg er helt enig i , br efter min mening ogs indg som punkter i den rundbordsdiskussion , som bliver afholdt i oktober under det danske formandskab .
<P>
Det er sledes yderst vigtigt , at den offentlige debat om fattigdom bliver ben med processer , der giver strre mulighed for deltagelse , ogs af de involverede parter og ikke kun parlamenter og arbejdsmarkedets parter .
Ogs evalueringen efter gennemfrelsen af hvert enkelt program spiller en vigtig rolle .
Det er absolut ndvendigt med kvantitative ml p nationalt plan , det er meget vigtigt , at kompetencen fordeles p nationalt , regionalt og lokalt plan i forbindelse med de nationale handlingsplaner , og naturligvis spiller budgettet og sammenhngen mellem budgetstrrelser og belb og de foreslede politikker og foranstaltninger en meget stor rolle .
<P>
Under det danske formandskab vil de hidtidige nationale handlingsplaner vedrrende fattigdom blive evalueret , og under den omtalte rundbordsdiskussion i oktober vil man drfte forberedelserne af de kommende handlingsplaner .
Det er ogs de sprgsml , vi br koncentrere os om , s vi kan f en anden generation af nationale handlingsplaner , der giver langt strre resultater .
Endelig vil jeg , eftersom man har efterlyst handling fra Kommissionens side , ogs efter denne betnkning , gre opmrksom p , at vi siden oktober sidste r , hvor Kommissionens meddelelse blev forelagt Parlamentet , har fet en vedtagelse af den flles rapport om den sociale beskftigelse i Laeken , og programmet om social udstdelse er vedtaget i samarbejde med Parlamentet , et meget konkret program , som giver medlemsstaterne nogle redskaber til udarbejdelse af handlingsplaner for problemer med social udstdelse .
<P>
Jeg synes , det er meget vigtigt at nvne , at vi har taget skridt til at udvide processen til alle ansgerlandene , og i dag underskriver vi handlingsplaner mod udstdelse med alle ansgerlandene , s vi efter optagelsen kan inddrage dem helt i de lbende processer , og jeg vil naturligvis ogs gerne fremhve det store arbejde , som er gjort med indikatorerne , og som vil fortstte det nste halvr , som en opflgning af godkendelsen af den frste pakke af 18 indikatorer p mdet i Laeken i december .
<P>
Jeg vil gerne tage de drftelser op , jeg ved flere lejligheder har haft med Deres udvalg om den vigtige rolle , som indikatorerne spiller p det sociale omrde , hvad angr samtlige EU-politikker , og hvorledes de sociale indikatorer spiller en srdeles vigtig rolle p forrets rdsmde og til en vis grad er afgrende for de endelige konomiske beslutninger i alle landene .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0186 / 2002 ) af Stockmann for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 95 / 93 af 18. januar 1993 om flles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 2001 ) 335 - C5 - 0277 / 2001-2001 / 0140 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Stockmann (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i luften over Europa er der mere og mere bevgelse , og det er der heldigvis ogs i den europiske lufttransportpolitik .
Flgerne for luftfartssektoren efter den 11. september synes stort set at vre overvundet , og man tager igen udgangspunkt i en rlig vkstrate p 5 % . Det vil sige , at lufttrafikken vil vre fordoblet inden 2015 .
Vores politiske svar p denne udfordring er p den ene side at skabe et flles europisk luftrum , og p den anden side har vi behov for mere kapacitet i de overbelastede lufthavne .
Det er ogs ndvendigt med en bedre lufthavnsinfrastruktur , og alligevel er der ingen af os , der serist kan forestille sig , at vi inden 2015 mske vil fordoble antallet af start- og landingsbaner . Derfor skal vi skabe yderligere kapacitet .
Den afgrende mde at gre det p er et optimalt system med tildeling af rettigheder til at starte og lande i overbelastede lufthavne .
Den tidligere forordning om slots fra 1993 kan ikke lngere leve op til de nuvrende udfordringer . Den blev ikke anvendt ensrettet i alle medlemsstater , fordi den var uprcis .
Den sikrede ikke en retfrdig og gennemsigtig tildeling af slots , den forfordelte nytilkomne luftfartsselskaber og tillod en uheldig udvikling som f.eks. handel p det gr marked .
Kommissionens forslag om nye bestemmelser i forbindelse med tildeling af slots er et ndvendigt midlertidigt tiltag .
Debatten i de kommende r m s munde ud i de endegyldige bestemmelser .
<P>
Selv om det nuvrende midlertidige tiltag frst og fremmest synes at have tekniske detailforbedringer i forhold til den gamle forordning , har den dog samtidig politiske implikationer , der er pkrvet set fra et reguleringspolitisk synspunkt , og som er meget vidtrkkende for mange .
Her vil jeg gerne takke kollegerne for et godt og mlrettet samarbejde i udvalget .
Selv om der har vret forskellige synspunkter , er det lykkedes os at holde fast ved essensen af hele regelsttet .
Vores forbedringer til Kommissionens forslag sigter mod en prcisering af Kommissionens tekst , flles europiske kriterier for at f status som koordinerede lufthavne , en yderligere styrkelse af koordinatorens befjelser og uafhngighed , sikring af de etableredes luftfartsselskabernes fleksibilitet og mulighed for at planlgge samt styrke nytilkomnes fleksibilitet og mulighed for at f markedsadgang .
<P>
Jeg vil gerne kommentere de enkelte punkter .
For det frste vil jeg gerne understrege , at essensen af forordningen er at omdefinere slots som en udnyttelsesret . Slots er alts hverken luftfartsselskabernes ejendomsrettigheder eller et offentligt gode .
Udvalget har derudover fastlagt , at den samlede lufthavnsinfrastruktur , der er ndvendig for et fly , er omfattet af definitionen p brugsret .
For frste gang har vi fremhvet sammenhngen mellem luftvejs-slots og lufthavns-slots for at muliggre en bedre afstemning mellem de to slots fremover .
<P>
For det andet er det ubestridt , men derfor ikke uden betydning , at vi har styrket koordinatorens position yderligere .
Vi har fritaget ham for eventuelt erstatningsansvar , og jeg mener , det er ndvendigt for hans uafhngighed .
Vi har defineret hans kompetencer i forhold til koordineringsudvalget tydeligere , og koordinatoren har ret til at tilbagetrkke slots , hvis luftfartsselskaberne ikke opfylder deres informationspligt , og han har ret til at afstemme sine informationer med andre koordinatorer og fartplansformidlere for at offentliggre uoverensstemmelser i fartplanerne .
<P>
For det tredje skal vi tale om de etablerede luftfartsselskabers berettigede interesser .
I modstning til Kommissionens forslag gr vi ind for , at de fortsat skal have mulighed for retiming for at kunne optimere deres fartplaner gradvis .
Vi har udvidet undtagelserne for use it or lose it-reglen for at kunne forhindre begivenheder som f.eks. den , der fandt sted den 11. september , og vi har trukket Kommissionens forslag tilbage om at knytte hvdvundne rettigheder sammen med flyets strrelse , da vi mener , at selskaberne har brug for mere fleksibilitet . Det er fornuftigt set fra et konomisk og miljmssigt synspunkt .
Ellers ville det vel ogs vre kontraproduktivt .
<P>
For det fjerde er der de nye luftfartsselskabers berettigede interesser .
Kommissionens definition p nytilkomne luftfartsselskaber er der ganske vist mange af de etablerede luftfartsselskaber , der ikke har kunnet finde sig til rette med , men principielt mener vi , den er rigtig . For der er en grundlggende modstning mellem den koncentrationsproces , der observeres i lufttrafikken , og konkurrencen om ruter , som man jo er interesseret i p baggrund af liberaliseringen .
For at styrke de nytilkomne luftfartsselskaber yderligere har vi prciseret definitionen af dem og lettet adgangen til overfrsel og bytning af en slotserie .
<P>
For det femte vil vi understrege , at nr der er klare regler , m der ogs vre sanktionsmuligheder .
Vi har vedtaget , at hvis slots anvendes uretmssigt , skal de trkkes tilbage efter en enkelt pmindelse .
Endvidere kan medlemsstaterne udstede bder i tilflde af overtrdelser .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at se lidt frem i tiden .
Mange af udvalgets medlemmer er interesseret i at f nogle grundlggende nye bestemmelser s hurtigt som muligt . Det kan jeg fuldt ud forst , for behovet for fornyelse er stadig ikke helt dkket med vores midlertidige tiltag .
Men frst og fremmest er der behov for at evaluere virkningerne af den nuvrende forordning , for lufttransportomrdet er et ekstremt flsomt omrde og samtidig af meget stor konomisk betydning . Derfor er det ikke hensigtsmssigt med hurtige lsninger .
Vi har stadig tid nok , og vi har ogs brug for tid til at n frem til en grundlggende enighed mellem hovedaktrerne p markedet for lufttrafik .
Kommissionen har fremskyndet denne proces om at n til enighed , idet den har ivrksat en undersgelse om allokeringsmodeller for slots , men processen er langtfra afsluttet .
<P>
Tiltaget til at inddrage lufttrafikken i optimeringen af den kollektive trafik lod sig desvrre ikke forankre i forordningen om slots .
Det er rgerligt , men ikke desto mindre br vi holde os dette aspekt for je ved en fremtidig lovgivning .
Jeg hber , at betnkningen fr lige s stort flertal i plenarforsamlingen i morgen , som den har fet i udvalget .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Stockmann for at mdes med mig og for at arrangere seminaret i Bruxelles i december .
Allerede dengang var det tydeligt , at hele sektoren , bde store og sm luftfartsselskaber , lufthavne samt andre bakkede op om en ajourfring af forordning 95 / 93 , sagt med andre ord den tekniske revision , men sektoren mente , at en ndring af reglerne for markedsadgang p davrende tidspunkt var overilet , og at konsekvenserne ikke var undersgt til bunds .
<P>
Forslaget er bde komplekst og omstridt .
Det er tydeligt , at der er en klft mellem os i forbindelse med nogle af hovedsprgsmlene .
Det er punktet , der tager fat p forslag om definition af slots , sprgsml om markedsadgang , overfrsel af slots og nytilkomne luftfartsselskaber osv . , der skulle have vret til andenbehandling .
Jeg vil komme ind p nogle af de srlige problemer senere .
<P>
Inddragelsen af disse elementer under frstebehandlingen er ikke bare malplaceret , men visse af dem vil ogs reducere den strkt tiltrngte fleksibilitet , der er ndvendig i systemet .
De oprindelige ndringsforslag , som jeg stillede sammen med nogle af mine kolleger , var udarbejdet til at fastholde og ge fleksibiliteten i systemet , som alle luftfartsselskaber i jeblikket er i besiddelse af , og som er til fordel for passagererne .
At fjerne disse rettigheder , som Kommissionen foreslr , vil f alvorlige konsekvenser for systemet og medfre sammenbrud .
<P>
Jeg og andre medlemmer har genfremsat tre vsentlige ndringsforslag , som vi skal stemme om i morgen .
Forslagene omhandler tildeling af slots og bytte af slots mellem luftfartsselskaber .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte dem .
<P>
Generelt set er det vrd at minde Kommissionen om , at definitionen og brugen af slots ikke kan afgres af EU alene .
Der er 168 slotkoordinerede lufthavne i verden , og mange luftfartsselskaber fra tredjeverdenslande opererer i Europa .
Enhver ndring af definitionen og brugen skal godkendes p internationalt plan for at undg kaos .
Det er ikke nvnt i Kommissionens forslag .
<P>
I starten gik jeg bevidst ikke ind i diskussionen om ejendomsret i forbindelse med slots , ikke mindst fordi det er et omstridt sprgsml , som jeg tror vil mde alvorlige , retlige udfordringer .
Desuagtet mener jeg , at det er naivt at sige , at Kommissionens holdning om , at slots tilhrer borgerne , er mrkelig .
Mske tror Kommissionen , at den skal eje dem p vegne af borgerne .
Sandheden er , at ejendomsretten til slots skal afgres ved kontrakter mellem parterne .
<P>
Det bringer mig til mit sidste punkt .
Jeg tror , at en slot er en vare , der om ndvendigt kan handles med .
Denne holdning deles ogs af AEA , IATA og 14 medlemsstater i erkendelse af den fremtidige mangel p lufthavnskapacitet i EU .
<P>
Jer er ogs meget uenig i myten - der er bevaret - om , at det kun er de store luftfartsselskaber , der drager fordel heraf .
Det er ikke tilfldet .
Det kan bevises ved , at Heathrow BA ' s andel af slots er faldet siden indfrelsen af sekundr handel for over 10 r siden .
Forbrugernes valgmuligheder er blevet vsentligt forbedret .
<P>
Vi har brug for et forslag , der giver en mere ben , praktisk og effektiv slotforordning , som ikke skader luftfartssektorens legitime interesser .
Desvrre er denne betnkning ikke en af den slags .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. kommissr , kre kolleger , p min gruppes vegne takker jeg hr . Stockmann for en sagkyndig og god betnkning .
Det er ndvendigt at koordinere ankomst- og afgangstidspunkter omhyggeligt for at forbedre effektiviteten og sikkerheden i lufthavnene .
Tildelingen af slots er af vsentlig konomisk betydning for luftfartsselskaberne .
Vores gruppe sttter ordfrerens bestrbelser p at styrke kommissionsforslagets ngleeleementer : uafhngig koordinator , statusfordel som nytilkomment selskab samt betragtning af slottildeling som en brugsret .
<P>
En s fleksibel slottildeling som mulig er vigtig bl.a. for eksportvirksomheder .
Det er ikke hensigtsmssigt , at medlemsstaterne har mulighed for at begrnse hvdvundne rettigheder til en slotserie til fly af en vis minimumsstrrelse .
Hvis mindre fly diskriminieres , kan det f.eks. medfre , at transporten fra en mindre stat til en anden medlemsstat vanskeliggres .
<P>
Vores gruppe har stillet to ndringsforslag .
ndringsforslag 56 sigter mod at prcisere kommissionsforslaget vedrrende slottildeling til nytilkomne luftfartsselskaber .
ndringsforslaget bevarer nytilkomne selskabers fortrinsret , samtidig dog med en prcisering af , at fortrinsretten er afhngig af antallet af lufthavnsslots .
Jeg mener , at ndringsforslag 45 svkker statussen for nytilkomne selskaber .
S sprger jeg , hvordan Kommissionen forholder sig til denne holdning .
<P>
Kommissionen har pbegyndt foranstaltninger med henblik p at undg mylder i lufthavnene .
De nye markedsmekanismer har til hensigt at koordinere udbud af og eftersprgsel efter lufthavns- og luftvejsslots bedre .
Arbejdet med at finde en lsning med lange tidsintervaller er dog i de senere r kun skredet langsomt frem .
Med ndringsforslag 57 nsker vores gruppe at forpligte Kommissionen til at revidere sit forslag om slottildeling fuldstndigt .
Vores gruppe mener , at den eksisterende ordning skal gennemg en radikal ndring .
Adgangen til markedet med slottildeling skal gres nemmere , end det er tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Kommissr de Palacio betegnede ved sin tiltrden situationen inden for luftfarten som et af de hjest prioriterede omrder .
Nu hvor Kommissionen har siddet i halvdelen af sin embedsperiode , udmntes dette ogs i praksis .
Det foreliggende forslag indgr i en lngere rkke af forslag .
Luftfartens problemer omfatter bde luftrummet og lufthavnene .
Man kan f det indtryk , at problemerne p jorden er mindre end problemerne i luften , men skinnet bedrager efter min mening .
<P>
Europa-Parlamentet har lnge nsket at revidere reglerne om tildeling af ankomst- og afgangstider .
Den mde , hvorp disse rettigheder i dag " tildeles " luftfartsselskaberne , er uklar og rejser flere sprgsml , end den lser .
I vrigt nrmer vi os hermed det mme punkt i det foreliggende forslag .
Nemlig sprgsmlet om , hvorvidt de pgldende rettigheder til ankomst- og afgangstider er at betragte som ejendomsrettigheder eller brugsrettigheder .
Jeg mener , sidstnvnte m vre tilfldet i betragtning af lufthavnenes karakter af offentlige anlg .
Sfremt der kan opns enighed herom , er der efter min opfattelse ingen grund til ikke ogs i denne fase at trffe afgrelse om ndring af spillereglerne .
Skal vi imidlertid vente , til der er opnet fuld enighed om dette punkt , kan det vare lnge , inden der kan trffes en afgrelse .
<P>
Et vigtigt aspekt , der ppeges i dette forslag , er mulighederne for nytilkomne p markedet .
For at sikre et velfungerende marked er det ndvendigt , at nytilkomne fr adgang til markedet .
Vi m i den forbindelse holde os for je , at der fortsat skal sikres et kvalitativt godt netvrk .
Den politik , der fres , skal tage sigte herp .
Fordelingen af ankomst- og afgangstidspunkter m derfor ikke resultere i , at nytilkomne kun opnr de " kasserede " ankomst- og afgangstidspunkter .
Det er ndvendigt at sikre en fornuftig blanding af honorering af foresprgsler fra de nuvrende udbydere og fra nytilkomne .
<P>
Hr. formand , det betyder , at vi i alt vsentligt billiger Stockmann-betnkningen , som den er forelagt os af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Vi vil derfor ogs stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , p vegne af min gruppe bifalder jeg i hj grad hr . Stockmanns betnkning , for det er en fremragende betnkning , der virkelig gr i dybden .
P vegne af flertallet i min gruppe vil jeg gerne sige , at min kollega Foster , som jeg stter stor pris p , i aften har givet udtryk for en holdning , som hun er i mindretal med i min gruppe .
Flertallet i min gruppe sttter ligesom flertallet i udvalget Kommissionens forslag om entydigt at definere den retlige status for slots og gre det klart n gang for alle , at kommerciel handel med slots blandt luftfartsselskaberne er ulovlig , og det vil det blive ved med at vre .
Som en udnyttelsesret hrer slots hverken til hos luftfartsselskaberne eller i lufthavnene . De har alene en tjenende funktion .
De tjener en effektiv , konomisk og miljvenlig udnyttelse af luftrummet . Min gruppe vil ogs i morgen forkaste fru Fosters tre ndringsforslag , fordi vi mener , at Kommissionen har fuldstndig ret .
<P>
For det andet mener jeg , at formlet med de nye bestemmelser i forordningen om slots er at gre reglerne for tildeling af slots mere gennemsigtige og konkurrenceorienterede .
I den forbindelse skal de hvdvundne rettigheder for de hidtidige flyruter naturligvis tilgodeses , men kun til en vis grad .
Vi har brug for konkurrence , og jeg hber , at mine britiske kolleger ogs er enige med mig p det punkt .
Vi har brug for konkurrence , og derfor har vi ogs brug for nye slots til nye luftfartsselskaber for bedre at kunne organisere konkurrencen i lufttrafikken til fordel for passagererne .
<P>
Endelig bliver koordinatorernes funktioner og uafhngighed styrket .
Der skal i strre omfang vre mulighed for at trkke uudnyttede tider tilbage fra de hidtidige luftfartsselskaber og tildele dem til andre luftfartsselskaber , s effektiviteten af den konomiske og miljvenlige udnyttelse af luftrummet ges .
Det er vores mlstning .
<P>
Hr. formand , fru nstformand , til sidst vil jeg gerne have lov til endnu en gang at understrege , at jeg hber , at ogs Rdet under det spanske formandskab i juni vil yde et vsentligt bidrag .
Vi har gjort vores hjemmearbejde .
Vi har udarbejdet 52 ndringsforslag i udvalget , men formlet med ndringsforslagene er prcisering .
Jeg hber , at Kommissionen overvinder sig selv og sttter de fleste af vores ndringsforslag .
<P>
Under alle omstndigheder synes jeg , det er vigtigt , at Rdet trffer en afgrelse hurtigt . For vi vil gerne have , at de nye bestemmelser angende forordningen om slots , som er til gavn for luftfartsselskaberne , kommer hurtigt .
Luftfartsselskaberne er i vanskeligheder p grund af den generelle konomiske afmatning og begivenhederne den 11. september .
Vi mener , at vi med de nye bestemmelser i forordningen om slots kan hjlpe luftfartsselskaberne , lufthavnene og passagererne . Derfor vil vi opfordre Dem til at sttte Stockmann-betnkningen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru de Palacio , kre kolleger , flymarkeder er et eksempel p brud p national egoisme .
Der er vel ingen , der kan eje himmelen .
Liberaliserede flymarkeder gr svel varers som menneskers frie bevgelighed mulig , og nogle kan endda finde sin egen stewardesse i et fly , som det skete for mig .
Vi kan fremme konkurrencen ved at administrere slottildelingen .
Det er efter min mening lykkedes udmrket for hr . Stockmann at skabe balance mellem de store herskende selskabers status og nye dynamiske selskabers behov for at udnytte deres innovative tiltag .
Den slags udvikling vil mrkbart gavne forbrugerne og erhvervslivet i form af lavere priser og nye tjenester .
<P>
Kommissionen er i denne fase kommet med et forslag , der er en smule strre og mere omfattende end det oprindelige , men i en luftfartssektor , der befinder sig i en rivende udvikling , kan vi ikke st og vente i revis , s jeg giver min varme sttte til den valgte linje .
Liberaliseringen af markederne er meget afgrende for nytilkomne selskaber , og det er mere end rimeligt , at de fr halvdelen af de frigjorte slots .
Slots skal slges ligeligt ogs til udenlandske selskaber .
Protektionismens mure skal rives ned , koste , hvad det vil .
Gode flyforbindelser er en vrdi i sig selv , men nationale flyselskaber m ikke vre det .
Monopolerne er den fattiges vrste fjende , og skattebetalerens lomme kan ganske enkelt ikke tle flere nye Sabenaer .
<P>
I nste omgang skal vi skabe transatlantiske flyomrder og holde op med at indg bilaterale aftaler mellem EU ' s medlemsstater og USA .
Den eksisterende praksis er strkt favorabel for amerikanerne , og jeg forventer sledes , at Kommissionen handler hurtigt efter Domstolens afgrelse i denne sag .
<P>
I luftfartssektoren er der stadig meget , der skal effektiviseres , det kan vi ogs gre her i Europa-Parlamentet , og derfor afslutter jeg mit indlg her .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , min baggrund for at deltage i forhandlingen er , at jeg i begyndelsen af 1990 ' erne var formand for udvalget om deregulering af europisk luftfart ( Committee on Deregulation of European Air Transport ) under det britiske handels-og industriministerium og det nationale forbrugerrd udpeget af Norman Tebbitt .
Vi mente , at regulering af open skies var et vanskeligt emne .
Jeg er ogs tidligere direktr for Storbritanniens nststrste luftfartsselskab .
<P>
Jeg skal ogs huske at fortlle , at jeg forlod London kl . 13.00 i eftermiddags og ankom kl .
21.00 i aften . Det er konsekvensen af fuldt monopol p denne rute til og fra London .
Det er dog ikke grunden til , at jeg nsker ordet , selv om jeg jvnligt flger op p mine og mine britiske kollegers oplevelser , nr vi flyver fra London til Strasbourg .
<P>
Deregulering er vigtigt .
Konkurrence er vigtigt , og med hr . Stockmanns betnkning , som min kollega fru Foster meget dygtigt er skyggeordfrer for , har vi net en form for balance .
Det er ogs vigtigt at forst , at selv om vi nsker hurtige ndringer i form af strre benhed , deregulering og konkurrence , s har luftfartssektoren ogs brug for massive investeringer .
At starte et luftfartsselskab er derfor ikke helt s enkelt som at starte et taxafirma .
Jeg ved , hvad jeg taler om , for jeg har selv startet to luftfartsselskaber .
<P>
Vi skal passe p ikke at ryste den europiske luftfartssektor , som det skete med reformerne i USA , hvor hele den amerikanske luftfartssektor blev sendt i frit fald .
Vi skal passe p ikke at svkke sektoren ved at g for hurtigt frem , s den ikke kan flge med .
Det krver store investeringer , og jeg vil gerne bede kommissren om at g forsigtigt frem i forbindelse med gennemfrelsen af nogle af forslagene .
<SPEAKER ID=133 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , de nuvrende regler for ankomst- og afgangstidspunkter har fungeret nogenlunde godt , hvis man tager hjde for vksten i lufttrafikken og det dermed gede pres p systemet .
Men jeg siger udtrykkeligt nogenlunde , da undersgelser og anmeldelser har vist , at der desvrre ofte er en total mangel p transparens i arbejdsgangen , i tildelinger og ndringer af lufthavns- og luftvejsslots .
EU-landene har desuden fortolket de nuvrende regler yderst forskelligt .
Derfor besluttede Kommissionen den 20. juni 2001 at revidere reglerne og stille forslag i to etaper , hvilket desuden er sammenfaldende med det , Parlamentet adskillige gange har sagt .
<P>
Hvad angr reformens etaper , skal den frste identificere de bestemmelser i forordningen , hvor man har set forskellige anvendelser og fortolkninger i medlemsstaterne .
Men det drejer sig derudover om at rette op p en lang rkke tekniske mangler , som flyselskaberne , lufthavnene og de forskellige operatrer har angivet .
Og endelig , flere af medlemmerne har nvnt et vigtigt element , behovet for at definere begrebet lufthavns- og luftvejsslots . Vi nsker selvflgelig at definere det som en brugsret .
<P>
Vi er klar over , at det er yderst vigtigt , hvis vi nsker at opn juridisk sikkerhed og en lsning p den nuvrende situation , hvor der intet findes . Der er ingen korrekt definition af begrebet lufthavns- og luftvejsslots .
Hvorfor ? Mine damer og herrer , hvordan kan vi faststte en ejendomsret ?
Der er ankomst- og afgangstidspunkter , lufthavnsslots , men der er ogs tidspunkter for overflyvning , luftvejsslots .
Der findes ingen ejendomsret , det , vi str over for , er en brugsret for et offentligt gode , nemlig luftrummet , og dermed en mulighed for at lande og lette med de bekvemmeligheder , en lufthavn giver , eller overflyve et omrde i overensstemmelse med og hjlp fra luftfartsenhederne i de forskellige omrder .
<P>
Det er den frste , hovedsagelig tekniske , etape .
Jeg vil gerne takke hr .
Deva for at sige , at vi har opnet en god balance , hvilket jeg i vrigt ogs selv mener . Den anden etape er en revision af fordelingssystemerne for lufthavns- og luftvejsslots og indfrelse af transparente ikke-diskriminerende markedsmekanismer .
Det vil vi selvflgelig gennemfre med strste forsigtighed og tilbageholdenhed , sledes at vi undgr for store pludselige ndringer , som kunne skade vores luftfart .
<P>
Vi nsker at konsolidere den europiske luftfart , vi nsker p ingen mde at svkke den .
Men , indtil vi fr det andet forslag - vi er i jeblikket ved at gennemfre undersgelser , som skal garantere , at der ikke sker drastiske ndringer - m den nuvrende situation vre helt klar .
Med henblik p det sger vi i forslaget at garantere en maksimal effektivitet i brugen af knappe ressourcer , som ankomst- og afgangstidspunkter , og at sikre en ensartet fortolkning og gennemfrelse af forordningens bestemmelser , og dermed ogs garantere retssikkerheden .
Forslaget har til forml at indfre bne og effektive procedurer og et sanktionssystem , som vil gre det muligt at opn maksimal effektivitet , uden at man ndrer p systemet om erhvervede rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet , og isr hr . Stockmann , for det arbejde , han har udfrt med sdvanlig konstruktiv indstilling og stor flid .
Vi psknner de vgtede og pragmatiske forslag . Vi mener , at strstedelen af de 57 ndringsforslag ( 35 ) gr forslaget mere prcist og tilfrer effektivitet , og dem kan vi derfor acceptere , visse med sm ndringer .
Men vi forkaster de resterende 22 ndringsforslag , som jeg kort vil kommentere .
<P>
For det frste ndringsforslag 53 , 54 og 55 , som ville ndre p balancen i forslaget , og som har til forml f.eks. at forbyde skabelsen af et sort marked for handel med tilladelser , samt ndringsforslagene om sanktioner .
De pgldende ndringsforslag er heller ikke blevet vedtaget i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og Kommissionen forkaster dem .
For det andet ndringsforslag 1 , 7 , 18 og 28 , som har til forml i vsentlig grad at ndre mlene , og dermed balancen , i vores forslag .
I ndringsforslag 8 er sigtet at fritage koordinatoren for ethvert ansvar , trods hans gede forpligtelser og kapacitet , hvilket Kommissionen ikke kan sttte .
<P>
Vi kan dog godt acceptere ndringsforslag 48 med en redaktionel ndring , som skal sikre , at koordinatorer ikke fritages for ansvar i tilflde af grov uagtsomhed eller forstlige forseelser .
<P>
ndringsforslag 20 er ikke foreneligt med definitionen af lufthavnsslot , og man overser , at det er ndvendigt at gennemfre en kapacitetsanalyse , inden man koordinerer lufthavns- og luftvejsslots .
Vi forkaster derfor ndringsforslaget .
<P>
Kommissionen sttter ikke ndringsforslag 23 , da det er for bredt .
Det samme glder ndringsforslag 25 , hvori procedurereglerne negligeres . Procedurereglerne er et vigtigt operativt element for koordinationsudvalget , hvis man vil garantere gennemsigtighed .
Vi forkaster derfor begge ndringsforslag .
Ogs ndringsforslag 33 og 34 , hvis man udelukker referencen til retningslinjer p fllesskabsplan .
<P>
Vi m desuden forkaste ndringsforslag 35 og 43 . Indholdet i de to ndringsforslag modarbejder anerkendt fllesskabsret om kombineret transport og forpligtelser til offentlig tjeneste .
<P>
Jeg vil tilfje , at man i ndringsforslag 57 , som hr . Pohjamo fr omtalte , indfrer en tidsfrist , som umuligt kan overholdes .
Kommissionen har netop pbegyndt udvlgelsesproceduren , og vi kan tidligst forvente en ekspertrapport i lbet af sommeren 2003 .
Kommissionen har forpligtet sig til at hre luftfartssektoren og medlemsstaterne om resultaterne i undersgelsen om et markedssystem for fordelingen af lufthavns- og luftvejsslots , inden vi stiller et nyt lovforslag inden for dette omrde .
<P>
Afslutningsvis mener vi , at ndringsforslag 2 , 15 , 26 , 38 , 45 , 46 og 50 er enten overfldige eller ikke i overensstemmelse med de internationale principper om tildeling af lufthavns- og luftvejsslots , og vi kan flgelig ikke acceptere dem .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er enig med hr . Jarzembowski i , at det haster .
Det ville vre at foretrkke , om Rdet kunne trffe en afgrelse p nste mde , men det bliver nok vanskeligt , hvis man ser p fremskridtene med det tekniske arbejde .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg takke alle for Deres bidrag og arbejdsindsats , og en srlig tak til hr . Stockmann for hans strlende arbejde .
Jeg hber , at De i morgen under afstemningen vil sttte Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0187 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om oprettelse af et europisk agentur for sfartssikkerhed ( 15121 / 1 / 2001 - C5-0115 / 2002 - 2000 / 0327 ( COD ) ) ( Ordfrer : Mastorakis ) .
<SPEAKER ID=137 NAME="Mastorakis (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg tror , vi i dag kan stte punktum for den parlamentariske procedure vedrrende oprettelsen af et europisk agentur for sfartssikkerhed .
Det er min opfattelse , at de tre involverede parter , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , har haft et godt samarbejde og et flles ml , nemlig den hurtigst mulige afslutning p processen . Alle , som har arbejdet p denne sag , fortjener ros .
Jeg vil gerne minde om , at Parlamentet under frstebehandlingen i juni sidste r vedtog 17 ndringsforslag , hvormed det hovedsageligt sgte at styrke agenturets uafhngighed over for Kommissionen , ge bestyrelsens befjelser , give medlemsstaterne mulighed for at anmode agenturet om teknisk bistand i bestemte tilflde samt at medtage bestemmelser til bekmpelse af svig .
Hvad sammenstningen af bestyrelsen angr , fandt Europa-Parlamentet , at det ikke burde vre reprsenteret her , og at kriteriet for udpegelse af medlemmer til bestyrelsen burde vre , om de havde erfaring i sprgsml om sfartssikkerhed .
Endelig krvede det , at evalueringen af agenturets virksomhed skulle foretages af eksterne eksperter .
<P>
Rdet har i sin flles holdning vedtaget Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende agenturets mulighed for at yde sttte til ansgerlandene uden en udtrykkelig anmodning fra Kommissionen , vedrrende agenturets forpligtelse til at fremsende resultaterne af besgene i medlemsstaterne ikke kun til Kommissionen , men ogs til den pgldende medlemsstat , vedrrende Kommissionens rolle , hvor den kun kan udtale sig om agenturets arbejdsprogram , som vedtages af bestyrelsen , vedrrende kravet om , at medlemmerne af bestyrelsen udpeges ud fra deres erfaring inden for de omrder , agenturet beskftiger sig med , vedrrende den administrerende direktrs forpligtelse til at imdekomme alle anmodninger om bistand fremsat af en medlemsstat , vedrrende bestyrelsens udnvnelse og afskedigelse af den administrerende direktr , idet Kommissionen kan foresl kandidater , uden at bestyrelsen er forpligtet til at vlge en af disse , og vedrrende en specifik artikel om bekmpelse af svig .
<P>
Flere af Parlamentets ndringsforslag er delvist optaget i den flles holdning , heriblandt bestemmelsen vedrrende sammenstningen af agenturets bestyrelse , hvor Parlamentet vedtog ikke at vre reprsenteret , sledes at bestyrelsen kommer til at best af en reprsentant for hver medlemsstat , fire reprsentanter for Kommissionen samt fire sagkyndige , der udpeges af Kommissionen . Desuden bestemmelsen om forberedelsen af arbejdsprogrammet , hvor Rdet fastsatte , at den administrerende direktr forelgger arbejdsprogrammet for bestyrelsen efter udtalelse fra Kommissionen og ikke efter Kommissionens forhndsgodkendelse .
Det glder ogs for de fleste af de bestemmelser , som vedrrer agenturets budget , og bestemmelserne vedrrende evalueringen af agenturet senest fem r efter indledningen af dets virksomhed .
<P>
Blandt de nye elementer , som Rdet har indfrt i forslaget til forordning , skal flgende fremhves : en omformulering af artikel 2 vedrrende agenturets opgaver , hvorved der skabes mere klarhed , uden at indholdet ndres , en henvisning til gennemsigtighed og beskyttelse af oplysninger , fjernelse af henvisningen til agenturets hjemsted - som jeg isr vil nvne - srlige procedurer for vedtagelse af arbejdsprogrammet i tilflde af , at Kommissionen er uenig , alle medlemsstaters reprsentation i bestyrelsen og deltagelse af sagkyndige ( ikke reprsentanter for sektorerne ) uden stemmeret , mulighed for , at bestyrelsen kan behandle bestemte sprgsml uden tilstedevrelse af de sagkyndige medlemmer , udnvnelse / afskedigelse af den administrerende direktr med et flertal p fire femtedele af medlemmerne .
<P>
P baggrund af ovennvnte kan vi konkludere , at Rdet i sin flles holdning helt eller delvist har taget hensyn til en lang rkke af Parlamentets ndringer og stort set har bevaret nden og formlet med det oprindelige forslag , som er at lse problemerne p omrdet sikkerhed inden for stransport og beskyttelse af havmiljet .
<P>
Til trods for dette kan der dog gres opmrksom p flgende punkter i den flles holdning : Reprsentanterne for erhvervssektorerne udelukkes , og det foresls , at Kommissionen udpeger sagkyndige uden stemmeret , som ogs kan udelukkes fra mderne , nr det sknnes hensigtsmssigt .
Der indfres en speciel procedure for vedtagelse af agenturets arbejdsprogram i tilflde af uenighed med Kommissionen . For at sikre ligevgt mellem de to institutioner krves det i den flles holdning , at der enten skal vre et flertal p to tredjedele af medlemmerne inklusive Kommissionens reprsentanter eller enstemmighed blandt medlemsstaternes reprsentanter , for at programmet kan vedtages i dette srlige tilflde .
P denne mde sikres ligevgt mellem Rdet og Kommissionen , selv om det gr beslutningsproceduren vanskeligere .
Til trods for disse forbehold m man glde sig over den flles holdning , da den imdekommer det , der ligger Parlamentet mest p sinde , nemlig at forbedre sikkerheden inden for stransport og beskytte havmiljet .
Vi finder , at forslaget br vedtages uden forsinkelse .
<P>
Endelig er det med hensyn til agenturets hjemsted mit nske , at det bliver i en by med en stor og meget gammel havn tt p en moderne lufthavn med direkte flyforbindelser til alle EU-lande , en by , der har al den ndvendige infrastruktur , og som ligger i et rige med en sfartshistorie , der gr flere tusinde r tilbage , og med den strste handelsflde i verden .
Jeg tnker naturligvis p Luxembourg ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske ordfreren hr . Mastorakis .
Han har arbejdet p serist og ansvarligt , og har desuden vret i stand til at opn konsensus i udvalget , hvilket muliggr , at vi i dag kan behandle og vedtage en betnkning , som i starten var meget vanskelig og kompliceret . Takket vre ordfrerens prisvrdige arbejdsindsats har vi fet lst vanskelighederne .
<P>
Hr. formand , tillad mig ogs , p min gruppes vegne , at lyknske nstformanden i Kommissionen .
Vores arbejde har i de seneste r vret prget af en stor udfordring , hvilket ogs afspejles i betnkningen , i klvandet p de problematiske ulykker ved de europiske kyster . Men ogs en udfordring i forhold til offentligheden , og i forbindelse med oprettelsen af forskellige sikkerhedsagenturer ( i jeblikket overvrer vi oprettelsen af et europisk agentur for sfartssikkerhed ) .
Det er en udfordring , vi er flles om , Parlamentets udvalg sttter arbejdet .
Det gode resultat skyldes ogs , at nstformanden kan regne med sttte fra udvalget - hvis vi ser tilbage p de forgangne tre r . Vi har stttet hendes forvaltning og projekter , selv om de ofte har vret problematiske og komplicerede .
<P>
Ud over agenturet sger vi at vedtage endnu en foranstaltning , som Kommissionen har foreslet , og som har til forml at leve op til offentlighedens krav om sfartssikkerhed . Og vi str over for endnu en udfordring .
Vi skal sikre et agentur , der fungerer p effektiv og gennemsigtig vis . Et agentur , der ikke udelukkende fokuserer p to vigtige opgaver - sfartssikkerhed for passagertransport og kystsejlads samt beskyttelse af havmiljet - men ogs tager sig af mindre detaljer eller omrder , der tilsyneladende ikke er s betydningsfulde , som f.eks. lystsejlads - deriblandt vandscootere og motorbde - som bekymrer de europiske borgere .
Jeg mener , at agenturet kan bringe klarhed over sprgsmlene .
<P>
Vi skal handle hurtigt , s vi kan bevise over for borgerne , at bde Kommission og Parlament arbejder sammen og er i stand til at imdekomme borgernes bekymringer .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sttte ordfreren og isr henstillingen til Parlamentet om at sttte den flles holdning om oprettelse af et europisk agentur for sfartssikkerhed , men med de vigtige forbehold , der s klart blev fremfrt .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe takke ordfreren for den mde , hvorp han s dygtigt har navigeret denne del af Erika-pakken gennem Parlamentet og holdt sammen p alle parter .
At vi nu str med et bedre resultat , end da vi startede , skyldes isr ordfrerens dygtighed .
Det er sidste del af Erika-pakken , s vi burde ogs takke kommissren , der har arbejdet utrtteligt for at sikre , at katastrofer i EU ' s farvande som med Erika og isr mange i de senere r ikke gentager sig .
<P>
Vi vedtog mange nye love i 1980 ' erne og 1990 ' erne , men de blev aldrig gennemfrt eller overholdt fuldt ud .
Jeg hber , at det nye EU-initiativ , agenturet for sfartssikkerhed vil koordinere , overvge og hndhve sretten .
Jeg hber , at det kan komme med nye forslag , hvor det er pkrvet , men p en ben og gennemskuelig mde .
Vi hber alle , at agenturet vil samarbejde med Europa-Parlamentet om at gre havene sikrere og renere og vre med til at beskytte vores kystmilj .
<P>
Sretten i Europa har alt for lnge befundet sig i det 19. rhundrede frem for det 21. rhundrede .
Jeg hber , at Parlamentet ved at sttte kommissrens henstilling og den flles holdning kan vre med til at modernisere sikkerheden til ss i EU og faststte sikkerhedsregler for EU , som vi kan vre stolte af . Det strste bevis p vores succes er selvflgelig , nr vi ikke lngere oplever forfrdelige katastrofer p havet .
Vi kan aldrig opn 100 % sikkerhed , men forslaget er en klar forbedring af sikkerheden til ss og er med til at redde liv og beskytte vores kystmilj .
<SPEAKER ID=140 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er overordentlig glad for at deltage i forhandlingen i dag .
<P>
Frst og fremmest vil jeg takke hr . Mastorakis for hans glimrende arbejde .
Som han sagde , er vi ved at afslutte behandlingen , eftersom Kommissionen accepterer ndringsforslag 2 , 4 og 5 , da de klart forbedrer Rdets tekst .
Og det er ikke kun Kommissionen , der sttter dem , Rdet har ogs udtrykt sttte og er indstillet p at acceptere og indarbejde dem .
<P>
Vi kan derfor afslutte behandlingen , hvis Parlamentet i morgen sttter retsakten med frnvnte ndringsforslag , som derefter vil blive vedtaget af Rdet p frstkommende mde .
<P>
Som hr .
Ripoll og hr . Watts netop sagde , har vi drftet sfartssikkerhed i halvandet r .
Vi har stet over for udfordringer , og vi har samarbejdet for at undg gentagelser af forfrdelige begivenheder , som Erikas forlis , hvor der bde er risiko for tab af menneskeliv og forurening af havet , med alvorlige flger for kyststaterne , floraen , faunaen og miljbeskyttelsen .
<P>
Det er det femte ud af seks initiativer i Erika I- og Erika II-pakkerne .
Det sjette initiativ , det eneste , der mangler , om fonden , om bedre og mere effektiv beskyttelse mod olieforurening , behandles i jeblikket i Den Internationale Sfartsorganisation . Vi hber , at man opnr en afgrelse , der muliggr en international lsning p sfartsomrdet , s vi ikke behver at gennemfre et europisk initiativ .
Vi foretrkker en international lsning .
<P>
Hvis vi , som vi hber , opnr en lsning i Den Internationale Sfartsorganisation bliver det det sidste initiativ i Erika I- og Erika II-pakkerne , og vi har dermed udfrt vores opgave . Jeg vil gerne takke alle , og isr ordfrerne for de forskellige sager - de fem initiativer - som vi har drftet og behandlet .
Jeg takker hele Parlamentet , en srlig tak til Kommissionens tjenestegrene , Generaldirektoratet for Energi og Transport . Vi er net s langt takket vre alles anstrengelser , arbejde , kvalifikationer og hurtige handleevne .
<P>
Jeg vil ogs takke Rdet , som har accepteret , at vi skal levere det , borgerne nsker : bedre sikkerhed og beskyttelse generelt i sfartssektoren , og isr en bedre beskyttelse mod olieudslip .
Vi har opnet fremskridt med andre initiativer , som er til gavn for sfartssikkerheden , en forbedring af sfarten og dermed af sektoren som helhed .
<P>
Mange tak . Jeg tror , at dette muligvis bliver afslutningen p Erika-pakken .
Agenturet bliver oprettet hurtigst muligt , men De ved , mine damer og herrer , at vi ikke trffer beslutning om , hvor agenturet skal placeres . Vi afventer en afgrelse fra Det Europiske Rd , jo fr des bedre , da det haster .
Mange tak til ordfreren , hr .
Mastorakis . Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
