<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur (PPE-DE).">
Hr. formand , der str urigtigt i protokollen , at jeg i tilslutning til mit indlg og beskrivelsen af overfaldet p fru Kla kun opfordrede formanden til at ivrkstte disciplinre sanktioner .
Det er rigtigt , men det er kun den halve sandhed !
Jeg opfordrede ham ogs offentligt til at rejse tiltale ved de kompetente strafforflgelsesmyndigheder over for de af Parlamentets ansatte , der gjorde sig skyldige ved at undlade at yde hjlp ved overfaldet af fru Kla .
Jeg anmoder om , at protokollen rettes .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Hr . Mombaur , jeg lyttede selv til de to indlg af fru Kla og af Dem .
Jeg kan faktisk ogs godt huske , at De ppegede aspektet om manglende hjlp .
Jeg vil gerne meddele Dem og Parlamentet , at Prsidiet behandlede sprgsmlet i gr og vil afgive en skriftlig rapport herom , der kaster lys over alt det , der har med sagen at gre .
Jeg vil gerne bede min lille stab her om at indfje aspektet om manglende hjlp i protokollen - i den tyske udgave er det p side 17 - hvad angr hr . Mombaurs indlg .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0162 / 2002 ) af Novelli for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning om statssttte til kulindustrien ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2001 ) 423 - C5-0438 / 2001 - 2001 / 0172 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Novelli (ELDR)">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , Kommissionens forslag til Rdet den 25. juli 2001 om statssttte til kulindustrien har en rkke kvaliteter og en lettere skavank .
<P>
Den frste af disse kvaliteter er , at det er uundvrligt .
Den anden er , at det faktisk er et vigtigt skridt i den rigtige retning for denne industri .
Den lettere skavank er , at det rummer en rkke unjagtigheder , som ikke er blevet taget op i Kommissionen .
<P>
Nrvrende forslag er uundvrligt , for den foregende ordning udlber i juli 2002 , hvorfor det er ndvendigt med en ny tekst .
Det er isr uundvrligt , fordi EKSF-traktaten , som er retsgrundlaget for den foregende sttteordning til kulindustrien , udlber .
Men kulindustriens omstrukturering er langtfra tilendebragt i Europa , og der kunne derfor ikke vre tale om at undvre en ny tekst , en ny forordning om statssttteordningen .
Forslaget er ogs et skridt i den rigtige retning i den udstrkning , at det fastlgger et stop for produktionssttte i 2007 .
Faktisk tror jeg , at det p grund af kul- og stlprodukternes genkomst er uundgeligt og nskeligt at indskrive stttestoppet i EU-traktatens fllesret som en flge af EKSF-traktatens udlb .
<P>
Min opmrksomhed og Kommissionens drftelse har drejet sig om det nyskabende , set fra mit synspunkt , i forordningen , en vigtig nyskabelse , eftersom den gr ud p at sttte opbygningen af det , man kalder et " fundament af indenlandske primrenergikilder " for at bevare EU ' s uafhngighed med hensyn til produktet .
<P>
Denne nyskabelse er en smule overraskende i en forordning , hvis forml a priori kun er af teknisk karakter .
I alle tilflde kalder den og har kaldt p flgende bemrkninger fra mig og en rkke kolleger : Er Europa i farezonen , hvis omtalte fundament af indenlandske primrenergikilder ikke bliver en realitet ?
Ligger der en strategisk interesse i opbygningen af et sdant fundament , med andre ord , er kul en strategisk interesse , og er den indenlandske kulproduktion inden for visse grnser strategisk for EU ?
<P>
Mit svar p de to sprgsml er negativt .
Jeg mener , og det gr eksperterne ogs , at kulmarkedet p verdensplan er kendetegnet ved svel stor spredning i udbuddet som stor prisstabilitet p mellemlang og lang sigt .
Risikoen for knaphedstilstande er forholdsvis lille .
Endvidere er der mange produkter , der kunne aspirere til strategiske overvejelser , og derfor har Kommissionens svar - desvrre - foranlediget mig til at foresl at behandle denne nyskabelse i teksten srskilt for at lse problemet .
Forordningen skal vre gldende til 2010 .
Jeg havde foreslet , at den skulle udlbe i 2007 af kohrenshensyn , fordi det var det r , Kommissionens forslag nvnte for et stop for produktionssttte .
Jeg er ikke blevet bakket op af Industriudvalget - det er jeg ked af - og min betnkning er blevet afvist .
<P>
Nr det er sagt , foreslr jeg at stemme for denne betnkning i sin oprindelige udgave af Kommissionens forslag , for p trods af tekstens uafklarede sprgsml , unjagtigheder og uklarheder , s bevger den sig i den rigtige retning , nemlig imod omstruktureringsttte til kulindustrien , en sttte , som dog skal vre tidsbegrnset .
Jeg tror , at det er lsningen p vores stttesprgsml , for sttten kan ikke blive ved i det uendelige .
<SPEAKER ID=10 NAME="Rapkay (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , efter min mening er det forslag til forordning , som Kommissionen fremlagde for nu snart et r siden , et godt og fornuftigt kompromis mellem de modstridende interesser , der har vret i Kommissionen og i medlemsstaterne .
At det slet ikke er noget drligt kompromis , kan ses p det faktum , at der selvflgelig ogs har vret disse modstridende interesser og holdninger i Europa-Parlamentet , i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og nr vi s i anden ombring bliver enige om , at vi vil sttte netop dette forslag fra Kommissionen , der er nsten et r gammelt , taler det lidt for forslaget .
<P>
Vi , min gruppe , vil i hvert fald efterflgende under afstemningen sttte forslaget uden ndringer , og vi vil holde os til den aftale , der blev truffet i udvalget .
Og alligevel , nr hr . Novelli er fremkommet med et par kritiske bemrkninger set fra hans synspunkt , gr jeg naturligvis det samme , for nr der er tale om sttte i alle detaljer , kan man meget vel have forskellige opfattelser .
Hr . Novelli , hvis oversttelsen var korrekt , talte De to gange om , at produktionssttten skal indstilles i 2007 iflge Kommissionens forslag .
Det er ikke korrekt , produktionssttten skal lbe indtil 2010 .
Det er ogs i orden .
Sttten til lukning skal ophre i 2007 .
Her har jeg imidlertid et lille problem : Hvis vi nsker et sdant strategisk fundament og naturligvis bagefter fr brug for kapacitetstilpasninger , kan jeg udmrket forestille mig , at man s naturligvis ogs fr brug for sttte til lukning og omstrukturering , isr hvis man siger , at ogs dette grundbelb selvflgelig skal vre stttegodkendelsesretligt underbygget .
S kan et medlemsland , uanset hvilket , ikke bare gre , hvad det vil , men skal bde fr og efter 2010 vre underlagt sttteretlig kontrol fra Kommissionens side .
<P>
Jeg har ogs problemer med et andet punkt , nemlig sprgsmlet om stttens degressivitet .
Det er rigtigt , at den skal udformes degressivt .
Det , Kommissionen foreslr , forekommer mig at vre lidt for skematisk .
Her vil jeg anbefale Rdet at overveje , om det ikke kan henholde sig til det , EF-Domstolen besluttede i en dom herom fra 1998 .
<P>
Det sidste punkt er revisionsklausulen efter 2007 , som indgr i forslaget .
Ogs her br vi overveje tingene endnu en gang , men i vrigt give vores fulde sttte til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu (PPE-DE).">
Hr. formand , som alle ved , blev Novelli-betnkningen om kulindustrien i EU forkastet af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 23. april .
Betnkningens indhold kunne ikke bidrage til enighed om Kommissionens forslag , et forslag , som flertallet i udvalget anser for at vre velafbalanceret og fuldstndigt , tvrtimod ville det medfre den sikre dd for den europiske kulindustri .
<P>
P den ene side ville det indebre en beskring af sttten til virksomhederne i sektoren samt en reduktion af sttteperioden for vores industrier .
Da det drejer sig om et meget vigtigt omrde , isr for de familier og landsdele i EU , der udelukkende ernrer sig ved denne virksomhed , blev flertallet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi enigt om en velafbalanceret og retfrdig tekst , nemlig Kommissionens forslag til forordning .
Pgldende forordning har til forml at bibeholde sttten til industrien mindst frem til december 2007 .
I den periode vil Kommissionen vurdere udviklingen i sektoren , bde i Fllesskabet og p verdensplan , og om ndvendigt stille nye forslag .
<P>
P den anden side skal man huske p , at den nvnte dato er underordnet EU ' s behov for energiforsyningssikkerhed , og det vil Kommissionen selvflgelig tage hjde for i formuleringen af nye forslag .
Det drejer sig om et yderst vigtigt omrde , der skal prioriteres hjt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , det er rigtigt , at hr . Novellis oprindelige betnkning blev forkastet , fordi vi efter afstemningen om ndringsforslagene blev klar over , at den endelige tekst var fuldstndig usammenhngende .
Man havde dels indarbejdet forslag , som havde til forml at fjerne sttten til kulindustrien , en meget vigtig industri for vores energiforsyning , dels forslag , som gik lngere og nskede vished om , hvad der vil ske efter 2010 .
<P>
Af den grund blev betnkningen forkastet i udvalget , og man overlod til formanden - mig - at foretage sig det ndvendige for at lse problemet , da vi ellers ikke ville have mulighed for at udtale os om Rdets afgrelse . Jeg kontaktede derfor hr .
Novelli , da han jo allerede havde arbejdet med betnkningen , og da jeg mente , at det udgjorde almindelig parlamentarisk hflighed at sprge ham , om han ville fremlgge en tekst , der kunne skabe konsensus , det vil sige Kommissionens tekst . Det accepterede hr .
Novelli , og det vil jeg gerne takke ham for .
Bde han og jeg mener , at det er et skridt i den rigtige retning , han mener , man gr for langt , jeg mener , at man ikke gr langt nok . Men det er under alle omstndigheder den eneste mulige tekst , som jeg derfor mener , vi skal sttte , samtidig med at vi respekterer aftalen mellem de politiske grupper om ikke at vedtage ndringer til Kommissionens tekst .
<P>
P den mde sparker vi bolden over i Rdets banehalvdel . S m vi hbe , at Rdet vedtager en lsning i stil med Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , eftersom jeg kun har et minut , vil jeg gre det meget kort .
De Grnne er for omstruktureringssttte , for vi har en forpligtelse til at bakke op om omstrukturering af kulregionerne for at give arbejderne og deres familier i disse omrder et perspektiv .
Vi er derimod kategorisk imod sttte ud fra et argument om forsyningssikkerhed , for vi har et gennemsigtigt internationalt energimarked , hvis priser ikke har ndret sig de sidste 20 r , og hvor forsyningslandene er de samme , nemlig USA , Australien , Brasilien og Sydafrika .
Det er tbeligt at give millioner af euro ud p at sttte europisk kul , som er tre , fem , ja 10 gange dyrere , nr verdensmarkedet er gennemsigtigt .
Hvis man frte en sdan konomisk politik p andre omrder , tror jeg , at det ville fre til fornyet nationalisme og enden p verdenshandlen , hvis hvert kontinent benyttede sig af sdanne politikker .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kul kommer ogs til at spille en vigtig rolle i energiforsyningen inden for en overskuelig fremtid .
P det punkt er jeg enig med Kommissionen , selv om andelen af kul i energiproduktionen er ret lille for jeblikket i sammenligning med de andre primrenergikilder .
Jeg mener endda , at Kommissionen i endnu hjere grad end tidligere burde have henvist til uudnyttede kapaciteter ved energiudvindingen af kul , da forbedrede tekniske procedurer og isr kraftvarmekobling kan give en hjere virkningsgrad .
<P>
Nr man helt korrekt inddrager indenlandske primrenergikilder i den europiske strategi for energiforsyningssikkerhed og dermed ogs kul , betyder det automatisk i forbindelse med kul , at medlemsstaterne skal have ret til sttte i denne sektor , da Fllesskabets kulproduktion ikke er konkurrencedygtig over for import p grund af geologiske betingelser , miljstandarder og sociale standarder i EU .
Derfor er de former for sttte , Kommissionen har foreslet - driftssttte , sttte til lukning og sttte som flge af gamle forpligtelser - fornuftige og ndvendige , selv om man udmrket kan have en anden mening om forordningens lbetid .
<P>
Det , jeg mangler i Kommissionens forslag , er flgende : I forbindelse med den forestende udvidelse af EU er det absolut ndvendigt at inddrage de kulproducerende ansgerlande i forordningens gyldighedsomrde fra deres medlemskab at regne . Her er den ptnkte lbetid alt for kort for landene til at foretage de ndvendige og smertelige omstruktureringer inden for kulindustrien - f.eks. i Polen og Tjekkiet .
Polen producerer trods alt mere kul end hele EU tilsammen . Der var i 2000 tale om 102 millioner t i forhold til 85 millioner t i EU .
Her er der noget at indhente .
Min gruppe sttter Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionen har stillet et forslag , og Parlamentet foreslr ingen ndringer .
De medlemsstater , der vil indfre kulsttte , m selv trffe beslutning herom og tage ansvaret for det , ogs p den baggrund at der ydes nogle meget store subsidier p omrdet , hvis midler mske mangler til sttte til andre fremtidsindustrier .
EU ' s opgave er for s vidt kun at konstatere , om sttten er forenelig med det europiske marked .
Det krver , fru nstformand - Dem vil jeg gerne tiltale personligt , hvis De udviser den nde at lytte til mig - kvalificeret flertal i Rdet .
Det m ikke se ud , som om der bevirkes en overfldig enstemmighed i Rdet , sdan som det nu tilstrbes med luskeri uden lige i stil med luskepeterkonferencen i Nice .
Det gr ikke , at indlysende retsstridig sttte i andre medlemsstater sanktioneres via en enstemmig beslutning . Sledes skal sttte i Frankrig , Italien og Nederlandene til speditrer erklres for ikke-skadelig for det flles marked .
Det udgr pr. r og pr. lastbil subsidier til et belb af 7.000 euro til fordel for speditrer i nogle lande og til skade for speditrer i alle andre lande .
Det er skandalst , at noget sdant skal sanktioneres enstemmigt i Rdet i strid med de europiske traktater !
<P>
En sdan politik , fru nstformand , krnker i opsigtsvkkende grad traktaterne med uforudsigelige konsekvenser !
Jeg konstaterer , at de forudstninger , der i henhold til traktaterne er ndvendige for sdanne godkendelser - ogs enstemmige - ikke er til stede , og jeg opfordrer Kommissionen til at nedlgge indsigelse mod disse luskepeterresultater i Rdet ved EF-Domstolen og om muligt at forhindre dem .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , det har ikke vret let for udvalget at hndtere denne betnkning , men der er to punkter , som jeg mener Rdet br tage op i forbindelse med den endelige beslutning .
Frst og fremmest skal branchens levedygtighed styrkes .
Der skal udvises produktivitetsforbedringer de steder , hvor der ydes konomisk sttte .
Det andet punkt er , at det p grund af de lave priser p verdensmarkedet ofte er svrt at finansiere opbygning af reserver i eksisterende kulminer , og det fremskynder lukningsprogrammet .
Sttte til en sdan opbygning br medtages i bestemmelserne .
Jeg vil desuden gerne tilslutte mig hr . Markovs bemrkninger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg bor i en meget lille region , Asturien , der i lbet af de forgangne r er blevet ramt af forskellige omstruktureringer , isr inden for mineindustrien , som vi diskuterer i dag .
Der har vret en nedgang i antallet af minearbejdere i de sidste par r fra 24.000 til omkring 8.000 i dag .
Jeg er derfor enig med mine kolleger - Industriudvalgets formand hr . Westendorp og hr .
Rapkay - i , at vi skal vedtage Kommissionens forslag . Dels fordi det garanterer sttten frem til 2010 , og det giver os rderum .
Dels fordi det kommer ind p CO2-emissioner og minder om , at nedgangen i kulproduktionen ogs har medfrt et fald i CO2-emissionerne knyttet til brugen af kul . I forslaget fastslr man ogs , at de nuvrende emissionsdirektiver forpligter industrien til at stte ind over for forurening i forbindelse med forarbejdningen af kul og til at bruge de nyeste teknikker .
<P>
Kommissionen minder ogs om de sociale og geografiske konsekvenser , som man ikke m glemme .
Vi ved alle , at i Tyskland , i Asturien , i Len ( vores naboregion ) er situationen den samme , og vi ved , hvad der sker , nr minefamilierne og den tilknyttede industri ikke lngere har arbejde .
Derfor minder Kommissionen ogs om ndvendigheden af social samhrighed .
Hr. formand , man skal huske p , at den seneste aftale mellem regeringen og fagforeningerne i Spanien medfrer yderligere produktionsfald .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg sige , at Kommissionens forslag bekymrer os lidt med hensyn til , hvad der sker efter 2010 .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , traktatens udlb betyder , at der skal sttes noget andet i stedet .
Ellers vil det bratte ophr af sttte betyde kaotiske tilstande .
Det br dog ikke bne for sttte i al evighed .
Erfaringerne fra Det Forenede Kongerige viser , at det er muligt at opretholde en konkurrencedygtig industri , men at justeringsprocessen kan vre hrd og smertefuld .
Det er ndvendigt at stte en tidsfrist for at gennemtvinge handling .
Jeg foretrkker derfor en kortere tidsfrist , men jeg respekterer det kompromis , vi er net frem til i udvalget , om at sttte Kommissionens forslag .
<P>
Vi m anerkende betydningen af kul for EU ' s energiforsyning , og jeg vil gerne understrege forsyningssikkerhedsaspektet .
Vi er i Europa allerede dybt afhngige af kulimport , og derfor taler meget for at opretholde en vis hjemlig produktion .
Kul udgr 16 % af vores samlede energiforsyning i Europa .
Jeg mener imidlertid , at vores sttte i hjere grad br rettes mod ren kulteknologi for at fremme effektiviteten og reducere emissionerne .
<P>
Det glder mig , at kulindustrien i Det Forenede Kongerige anerkendes for sine initiativer til at forbedre konkurrenceevnen , og jeg vil gerne slutte med at stte sprgsmlstegn ved det logiske i , at vi med den ene hnd sttter kulproduktionen med ca . 140 euro pr. ton , mens vi med den anden udfaser den konomisk langt mere effektive kernekraftproduktion .
<SPEAKER ID=19 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke Europa-Parlamentet , ordfreren hr .
Novelli og formanden for Industriudvalget hr . Westendorp for deres arbejde p dette omrde , og isr for den positive udtalelse om Rdets forslag til forordning om statssttte til kulindustrien .
<P>
Jeg ved godt , at det har vret vanskeligt , men som man har kunnet hre p talerne i dag - og som hr . Westendorp s passende udtrykte det - er den fremlagte tekst den eneste , man kan opn konsensus om .
Forslaget indeholder desuden en lsningsmulighed for traktaten , der udlber . Som hr .
Novelli sagde , drejer det sig om fornyelse . Ja , det er p sin vis fornyelse , nr man gr fra en garanti i en specifik traktat til en forordning , der bliver en del af de generelle bestemmelser .
<P>
Under alle omstndigheder hber og tror jeg , at Rdet kan opn politisk enighed p Rdet ( energi ) den 7. juni , idet man - efter afstemningen her i Parlamentet - kan regne med Europa-Parlamentets sttte . Rdet kan sledes afslutte proceduren med vedtagelse af forordningen .
<P>
Kommissionens forslag er baseret p iderne fra grnbogen vedrrende en europisk strategi for energiforsyningssikkerhed , det drejer sig ikke om , hvorvidt vi er truet eller ej .
Jeg mener , man br overveje , om vi er mere eller mindre udsatte , om vi er mere eller mindre sikre , det er det , man skal huske p .
At vre udsat er ikke det samme som at vre truet .
rligt talt mener jeg , og det er ogs derfor , at jeg har stillet forslaget , at vi ved bibeholdelsen af nogle strategiske kulreserver er mere sikre og dermed mindre srbare over for krisesituationer .
<P>
I energiforsyningskden er der led , hvor vi er meget srbare .
Og efter begivenhederne den 11. september str det klart , at vi ikke kan ignorere disse risici , selv om de er fjerntliggende .
<P>
I lbet af de sidste r har Kommissionen stillet forslag , der har haft til hensigt at fremme andelen af vedvarende energi og dermed fastholdelsen af naturligt forekommende primrenergikilder .
Det er forslag , der har til forml at ge vores forsyningssikkerhed .
<P>
Det er vigtigt , at medlemslande , der har kulressourcer , kan regne med en fllesskabsramme , der gr det muligt at bibeholde adgangen til ressourcerne og opretholde en minimumsproduktion , der garanterer adgangen . Det medfrer forsyningssikkerhed i form af naturligt forekommende primrenergikilder .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen mener ikke , at hr . Turmes ' ndringsforslag om at fjerne henvisningen til , at kul og vedvarende energi bidrager til vores selvstndige primrenergikilder , er i overensstemmelse med principperne om at konsolidere forsyningssikkerheden , og vi kan derfor ikke acceptere dem .
Vi vil gerne understrege , at man er ndt til at se p den bredere sammenhng , nr man diskuterer aspekter knyttet til energi og milj . Man skal tage hjde for alt , hvad der er forbundet med energikilder og brugen af energi .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget , hvori det fastsls , at forordningens ml er at indfre kulprodukter i fllesskabsretten , mener Kommissionen , at kulprodukter de facto vil udgre en del af EF-traktatens anvendelsesomrde efter EKSF-traktatens udlb .
Vi mener derfor , at ndringsforslaget er undvendigt .
<P>
Mine damer og herrer , vi mener , at Kommissionens forslag allerede er meget hrdt i kravet om omstrukturering af industrien gennem lukning af de produktionsenheder , der ikke bidrager til bevarelsesplanen for kulressourcerne , samt i styrkelsen af principperne om progressiv reduktion af og benhed omkring statssttten .
Men det er et ndvendigt og passende forslag i den aktuelle situation .
<P>
Vi mener desuden , at det er i overensstemmelse med de tre grundsjler i princippet om bredygtig udvikling , forsyningssikkerhed , konomisk fornuft og social og regional samhrighed .
For et jeblik siden hrte vi , hvordan man - med direkte kendskab til Asturien - stillede disse sprgsml .
Hvad milj angr , vil man fremme de reneste teknologier .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vores forslag - som jeg hber vil blive modtaget positivt i Parlamentet i dag - tager hjde for udvidelsen af EU , som nogle medlemmer har vret inde p .
Polen og Den Tjekkiske Republik skal fortstte den omstrukturering , de har vret i gang med i over 10 r . Vores forslag giver dem en ramme for afslutningen af de pbegyndte ndringer .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg vil inderligt takke for alle indlg , ogs de mere kritiske .
Jeg mener , at teksten er velafbalanceret .
Jeg forstr , at den ikke tilfredsstiller alle , nogle meget lidt og andre mere , men jeg mener , at det er det , vi kan opn i jeblikket , og det er ndvendigt for at fastholde stabilitet og en klar ramme for denne sektor , der er s vigtig i nogle europiske regioner . Sektoren er ogs yderst vigtig med tanke p udvidelsen og vores energiforsyningssikkerhed .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr de Palacio !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0135 / 2002 ) af Bradbourn for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om ndring af beslutning nr . 1692 / 96 / EF om Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet ( KOM ( 2001 ) 544 - C5-0478 / 2001 - 2001 / 0229 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Bradbourn (PPE-DE)">
Hr. formand , m jeg begynde med at sige , at de vanskeligheder , vi str over for i forbindelse med behandlingen af denne betnkning , udgr nogle af de vigtigste udfordringer ved gennemfrelsen af det indre marked .
Lige siden offentliggrelsen af statusrapporten for det transeuropiske net ved topmdet i Cardiff i 1998 har der hersket bekymring over , at det ikke er lykkedes visse medlemsstater at gennemfre projekter , som er hensigtsmssige i forbindelse med de omhandlede bevillinger .
Som ordfrer har jeg derfor bestrbt mig p at indtage en afbalanceret holdning til revisionen af retningslinjerne for det transeuropiske net p tvrs af transportformer , som fremmer vores flles ml om at skabe et flles marked .
<P>
Hvis vi skal udvikle et net , som opfylder erhvervslivets og forbrugernes behov , mener jeg , det er ndvendigt at tilbyde en bred vifte af valgmuligheder , som ger konkurrencen i svel bestemte sektorer som p tvrs af alle transportformer .
Det glder mig isr at se , at de regionale lufthavne tillgges strre betydning i denne betnkning , hvilket ikke blot medfrer vrdifuld fleksibilitet inden for luftfarten , men ogs i betydelig grad er med til at reducere trngslen i og omkring de vigtigste lufthavne og de problemer , som dette skaber for konomien og miljet .
Jeg er ligeledes glad for at se , at der p de omrder , hvor det er hensigtsmssigt , fokuseres mere p nrsfart og indlandsskibsfart i Europa .
<P>
Det er dog ndvendigt , at vi i vores bestrbelser p at fremme flere forskellige transportformer ikke taber medlemsstaternes forskellige konomiske og sociale behov af syne .
Det gr ikke at indfre den samme lsning for alle .
De forskellige lande har forskellige demografiske , geografiske og konomiske vilkr , og jeg m indrmme , at jeg er imod visse dele af betnkningen , som den er vedtaget i udvalget , fordi de ser ud til undigt at begunstige nogle transportformer frem for andre .
Hvis en bestemt transportform er den mest effektive lsning for EU-borgerne , br de ikke fratages valgmuligheden p grund af foranstaltninger , som ikke er relevante for deres srlige vilkr .
<P>
I min egen valgkreds i West Midlands i Det Forenede Kongerige , som er et knudepunkt inden for logistik , distribution og godsbefordring , er vi s heldige at have to transeuropiske transportnetprojekter i regionen , nemlig West Coast-hovedjernbanelinjen og motorvej M6 , som forbinder store dele af det britiske motorvejsnet .
Det er for mig at se et godt eksempel p , hvor latterligt det er , at den direkte konkurrence mellem disse to transportformer skal svkkes , nr den giver forbrugerne en reel valgmulighed .
Kommissionens forslag om gte multimodalitet br nyde fremme , sledes at projekter som vej- og togforbindelse til lufthavne medtages , men p en sdan mde , at det ikke virker konkurrenceforvridende .
Jeg er ogs bekymret for , at jernbanetransport alene ikke vil vre konomisk gennemfrligt i visse omrder af EU .
<P>
Jeg er sledes bange for , at for snver lovgivning vil diskriminere visse medlemsstater undigt .
Jeg mener , at mine ndringsforslag , som er forelagt plenarforsamlingen , vil vre med til at genoprette fair konkurrence og fleksibilitet , s medlemsstaterne kan bruge den sttte , der er til rdighed , til den transportform , der bedst opfylder netop deres behov .
<P>
Jeg mener , at EU-sttten br begrnses til en rkke teknologisk og konomisk gennemfrlige projekter p tvrs af alle transportformer , s alle har lige vilkr .
Desvrre ser disse projekter netop ud til at vre kendetegnet ved , at de trkker ud , uden at der er mulighed for revurdering , hvis medlemsstaterne ikke stiller midler til rdighed til at gennemfre dem .
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har allerede godkendt et ndringsforslag om at begrnse projektperioden til hjst 15 r , og jeg vil anbefale Parlamentet at stemme for det .
Jeg kan ikke understrege det nok , at hvis vi vil sikre de transeuropiske nets levedygtighed , er det afgrende vigtigt , at vi frst sikrer , at de relevante projekter har en sund ledelse og konomi .
<P>
Jeg har i lyset af tidligere erfaringer heller ikke kunnet sttte ndringsforslag om at tilfje yderligere projekter til bilag III , da det p en mde har vret bidraget til , at der er blivet givet kb p flere lfter .
Det er ulogisk at sprede bevillingerne endnu mere , nr der allerede findes projekter , som ikke kan opfylde de oprindeligt aftalte ml .
Af samme grund kan jeg med stolthed sige , at jeg ikke er get p kompromis med hensyn til den konomiske kontrol , som Parlamentet efter min mening har pligt til at gennemfre .
Med hensyn til Galileo-systemet , hvis samlede pris man endnu kun har sknnet , foreslr jeg , at der gennemfres en egentlig cost-benefit-analyse , og at Parlamentet lbende underrettes om projektets status .
<P>
Som afslutning vil jeg gentage , at jeg mener , der er behov for en afbalanceret holdning til transport p tvrs af EU og ikke en holdning , der blot skal opfylde tidens krav .
Der er tale om et meget langsigtet og dyrt program , og EU-borgerne vil ikke takke os , hvis vi vlger at fratage dem deres frihed til at vlge den transportform , de nsker .
Jeg hber , at Parlamentet vil kunne sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=24 NAME="Flemming (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , Miljudvalget har udarbejdet en , efter min mening , virkelig glimrende udtalelse til Bradbourn-betnkningen .
Desvrre er de damer og herrer i Transportudvalget ikke lige s miljbevidste , som det er tilfldet i Miljudvalget , men ting , man ikke beskftiger sig s meget med , forstr man heller ikke helt s meget af !
Vi er dog enige , nr det handler om at vre parat til at fremme udviklingen af forbindelserne til de lande , der stder op til EU , og forbindelserne mellem EU-medlemsstaterne . Det er efter min mening ganske vigtigt med henblik p EU ' s udvidelse .
<P>
Miljudvalget har dog alligevel udvirket en stor succes , fordi Transportudvalget nu accepterer , at der skal tages bindende hjde for resultaterne af de strategiske miljvurderinger i de konkrete gennemfrelsesprocedurer .
Kun nr det handler om at stte emnet sundhed i relation til emnet trafik , er man tydeligvis ikke parat til at overveje dette nrmere .
Det forholder sig sledes i alle medlemsstater , at trafikulykker , isr ulykker i vejtrafikken , er en hovedrsag til dd og alvorlige kvstelser .
Lufttrafikken bidrager i vsentlig grad til luftforureningen .
Et betydeligt antal mennesker i Europa er udsat for trafikstj , der ikke alene udgr en alvorlig gene og svnforstyrrelser , men ogs frer til kommunikationsproblemer og hos brn endda til virkelig alvorlige psykiske forstyrrelser .
Alt dette ville vi gerne drfte indgende , men her var man ikke til sinds at tage Miljudvalgets holdning s alvorligt .
<P>
Men ser De , det gode lader vente p sig , og Miljudvalget fr helt sikkert igen mulighed for at komme til orde , hvad angr trafikken .
Der er helt sikkert ikke noget p det menneskelige omrde , der er sort / hvidt , og vi ved alle , at trafikken , uanset om der er tale om fly , biler eller tog , udgr en virkelig stor del af vores frihed , en ret stor del af vores velstand , men alt det , vi gr , br vi jo gre ansvarligt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , frst og fremmest takker jeg ordfreren , der som sdvanlig har gjort et meget solidt stykke arbejde .
I store trk er vi enige , men p nogle ikke ubetydelige punkter adskiller min holdning sig bde fra ordfrerens og fra Kommissionens holdning .
<P>
Det er rgerligt , at Kommissionen i forbindelse med de transeuropiske transportnet vlger samme fremgangsmde som i hvidbogen , nemlig mange jernbaner og f vandveje .
Den infleksible styring af de europiske tog gr jernbanetransporten som en lsning p trafikttheden p grund af godstransport mindre sandsynlig , end vi tror og hber .
Udvikling af vandvejene er billig , hvad angr investering , og uovertruffen som en lsning p trafikttheden .
Sammen med nogle kolleger ville jeg gerne have rettet dette og tilfjet nogle specifikke grnseoverskridende vandprojekter .
De to store partiers strategi her i Parlamentet gr det ikke muligt .
Jeg har aldrig kunnet forst denne strategi , men jeg har bjet mig for den .
Hvis de tre institutioner alle sammen havde valgt ikke at tilfje nogen projekter , ville det have vret logisk .
<P>
Det ville bestemt have vret bedre frst at revidere bilaget som helhed i 2004 , idet vi s bedre kunne tage hensyn til ansgerlandene .
Nu vil kun Parlamentet , som jo har kmpet for medbestemmelsesret p dette punkt , vre tilbageholdende .
Det medfrer , at listen geografisk set er lidt ensidig .
Heldigvis har grupperne dog overtaget nogle ndringsforslag , der er stillet sammen med De Liberale og EDD-Gruppen .
De opfordrer til p alle fronter at vre opmrksom p transport ad vandveje som en rimeligt billig lsning p trafikttheden .
<P>
I vrigt mener jeg , at fllesforetagendet Galileo meget hellere skulle have vre finansieret af forskningsmidler i stedet for infrastrukturmidler .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne frst lyknske vores ordfrer , hr . Bradbourn , som har givet meget af sig selv for at n frem til en betnkning , som nu forekommer mig at vre helt igennem acceptabel .
Vi er naturligvis glade for , at forslaget til nye retningslinjer for de transeuropiske net lgger sig op ad og er i overensstemmelse med politikken om miljvenlig transport , som i vrigt str i hvidbogen .
Jeg tror , at det var en fuldkommen ndvendig overensstemmelse , og personligt mener jeg , at de nye mlstninger , som foresls os , sandsynligvis er bredygtige mlstninger , der rkker ud over de andre faser af nyorientering i disse projekter .
<P>
Vi tager ligeledes godt imod de seks nye specifikke storprojekter , isr Galileo .
Vi er et stort flertal i Parlamentet , som har godkendt dette projekt , hvis hidtidige indflydelse vi har set .
Jeg tager endvidere for mit eget vedkommende godt imod projektet om transport over Pyrenerne , for vi understreger ikke i tilstrkkelig grad , at problemet med Pyrenerne er lige s skyhjt som med Alperne .
Tilbage str , at denne sag rejser to slags problemer .
Den ene er definitionsproceduren i bilag III .
Hvordan kan man undg , at Parlamentet bliver en forauktionering af en rkke lokale og regionale projekter uden budgetansvar , som i sidste ende vil miskreditere det , for vi har naturligvis alle nogle projekter , som ligger vores hjerter nr i vores regioner , kantoner og byer ?
Hvordan skal man i vrigt sikre , at disse projekter ikke frivilligt syltes og udelukkes af folkets reprsentanter , det vil sige Parlamentet ?
Jeg tror ikke , at vi har fet afgjort sprgsmlet ordentligt , og der skal tnkes nrmere over det med hensyn til proceduren .
For vores vedkommende har vi bestemt , at vi som en retssikrende foranstaltning vil holde os til bilag III , som er foreslet af Kommissionen , men jeg vil gerne erkende , at det ikke er tilfredsstillende .
<P>
Det andet problem er finansieringen .
Jeg tror , fru kommissr , at vi bliver ndt til at tage et meget strkt initiativ med hensyn til TEN-finansieringen .
Det drejer sig et eller andet sted om et ansvar og et valg uden konomisk opbakning , som vi er i frd med at reklamere med p europisk plan .
Nr man ser resultatet af de opstartede projekter , er det ikke tilfredsstillende .
Personligt mener jeg , at vi , ud over de forslag , som De vil stille om faststtelse af tariffer for udnyttelse af infrastrukturerne , mske burde genoptage iden om et stort ln til finansiering af de transeuropiske net og fremskynde ivrksttelsen af dem .
Hvis De lancerer et sdant initiativ , vil vi vre en flok , som sttter det .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
I sin fortrffelige betnkning understreger ordfreren endnu en gang , hvor vigtige de transeuropiske transportnet er .
Jeg forstr derfor s meget desto mindre , hvorfor Europa-Parlamentet ikke skulle vre med til at trffe bestemmelser om denne liste over prioriterede projekter .
Parlamentet krvede det ved den frste beslutning i 1996 . Nu har det denne mulighed , og s benytter det den ikke .
Kommissionen stttede Parlamentet i 1996 , og nu skulle vi afvise den mulighed , sledes som det skete i Transportudvalget .
<P>
Hr. formand , jeg forstr det ikke .
Jeg synes ogs , det er uacceptabelt .
Derfor forelgger min gruppe med sttte fra en rkke medlemmer fra andre grupper p ny de projekter , der blev afvist i Transportudvalget , bde mine projekter og projekter udarbejdet af andre kolleger , som har mttet trkke deres betnkninger tilbage under en eller anden form for tvang .
Jeg synes hverken , det er klogt eller acceptabelt .
Det er betnkninger , som kommer fra forskellige lande , nemlig Italien , Frankrig , Storbritannien , Nederlandene og Belgien .
Det har alts intet at gre med kun at tnke nationalt .
Jeg synes , Parlamentet skal vre med til at drfte denne liste .
<P>
Jeg vil nvne et projekt , som er srlig vigtigt for mig som flamlnder og som Antwerpen-borger . Det er Ijzeren Rijn , jernbaneforbindelsen mellem havnen i Antwerpen og Ruhromrdet , en jernbane , som allerede eksisterer , og som alts ikke behver blive anlagt , men som kun skal moderniseres og tages i brug igen .
Ordfreren siger i sin betnkning , at forbindelser mellem havne og deres bagland , mellem vand og jernbane , er vigtige .
Ijzeren Rijn er et sdant tilflde .
Kommissionen siger i sin hvidbog , at vi skal fremme jernbanen , p ny tage forfalden infrastruktur i brug , tage ruter i brug , som specifikt er beregnet til godstransport ad jernbane , og at vi skal gre noget ved vanskelighederne ved grnseovergangene , for det er de svreste punkter .
Ijzeren Rijn-projektet opfylder alle de betingelser , som nvnes i betnkningen og i Kommissionens hvidbog .
Det er et projekt , som budgetmssigt er forholdsvis billigt , fordi jernbanen allerede eksisterer .
Det er et projekt , som har en enorm mervrdi , fordi det kan betyde en reduktion af overbelastningen af st-vest-forbindelsen og sledes kan mindske trafikttheden .
Jeg ville alts finde det uforsteligt , hvis Europa-Parlamentet ikke skulle deltage i drftelserne og ikke skulle vre med til at forelgge dette projekt og andre projekter .
Jeg siger ikke , at vi skal have det sidste ord , men vi skal deltage i drftelserne .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror , at det uden tvivl er alles nske at have et velplanlagt og bredygtigt transportsystem i Europa som rygrad .
Det , vi hidtil har oplevet , er imidlertid manglende planlgning og gennemfrelse af forldede projekter af national interesse fyldt med tvivlsomme cost-benefit-analyser .
Det kan Kommissionens dokument heller ikke sige sig fri for .
EU ' s opgave er ikke at opfylde nskerne p de nationale nskesedler , men EU har derimod et flles konomisk ansvar , og det ligger frst og fremmest i en bredygtig mobilitet og miljmssigt sknsomme transportmidler , som hrer fremtiden til , og det er isr jernbanen .
Planlgningen m og skal vre i overensstemmelse med EU-politikker som politikken om miljbeskyttelse .
Derfor plderer jeg endnu en gang for , at planlgningen med hensyn til de transeuropiske transportnet langt om lnge gr vk fra korridormetoden og pbegynder en omrdemetode , det vil sige , at der planlgges ud fra , hvad vores ml er , hvad vi nsker at n , og derefter undersger vi , hvilken lsning der er den bedste og mest bredygtige og ogs er anvendelig for de kommende generationer .
<P>
Der kan efter min mening rejses tvivl om forsget p , og nu kommer jeg isr til udbygningen af floderne , at bygge nogle kmpemssige badekar i Europa , hvor man imidlertid skal huske , at floder ogs har en anden funktion , de udgr nemlig levesteder for mennesker , for turisme , for det naturlige milj .
Jeg understreger igen , at det er ndvendigt at gre skibene mere fleksible , det vil sige at anvende de sm fladskibe til kortvarig , fleksibel og dermed intermodal transport i hjere grad end at udbygge floderne i stor stil .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Gteborg anerkender ndvendigheden af at inddrage bredygtig udvikling i andre unionspolitikker p lige fod med konomiske og sociale ml .
Jeg sttter derfor Miljudvalgets forslag , som har til forml at fremme jernbanetransport og andre mindre forurenende transportformer , og som indeholder mere prcise lsningsforslag for kombineret transport i forhold til ordfrerens forslag .
<P>
Blandt de projekter , man blev enig om p Det Europiske Rd i Essen , og som er med i hvidbogen , findes et , nok det mest ambitise og kostbare , om en forbindelse mellem hjhastighedstog i det iberiske netvrk , projektet ville nok krve halvdelen af budgettet .
Hr. formand , selv om vi forsvarer de konventionelle net , s ligger projektet p tegnebrttet , og vi beklager , at man ikke i planen for Madrid-Valencia via Cuenca har forudset at passere Teruel .
Jeg ved godt , at projekterne bygger p indgede aftaler , og at det er vanskeligt at opn enighed . Men institutionerne i Aragonien mener , med baggrund i en ekspertundersgelse , at det kunne gennemfres , og det ville virkelig fremme en region i kronisk nedgang med stort befolkningsfrafald , som har frt til , at borgerne har dannet den ikke-statslige organisation Teruel Existe ( Teruel findes ) .
<P>
Izquierdo-betnkningen fra 2001 om transportpolitik minder om , at transportpolitikken skal bidrage til konomisk og social samhrighed i de perifere regioner og i omrder med lav befolkningstthed .
Vi beklager derfor , at man ikke har taget hjde for dette stop .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , behandlingen af denne betnkning kan betegnes som mrkvrdig .
For seks r siden opfordrede Parlamentet til medbestemmelse ved opstillingen af listen over prioriterede projekter vedrrende transeuropiske transportnet .
At dette ikke var muligt dengang , frte til stor forargelse .
Nu er der grund til overraskelse , nemlig over at Parlamentet nu viser sig ikke lngere at ville have denne medbestemmelse , selv om muligheden for det nu formelt eksisterer !
<P>
For at genoprette den ndvendige konsekvens har jeg sammen med Den Liberale Gruppe stillet en rkke ndringsforslag for at benytte denne mulige medbestemmelse .
Sledes kan vi give Rdet modvgt ved tilpasningen af bilag III , fuldstndigt i overensstemmelse med holdningen for seks r siden .
Hvis vi ikke kan blive enige om det , er det klogere endnu en gang at tnke roligt over det og vente med drftelserne om projekterne vedrrende transeuropiske transportnet indtil den store revision af listen i 2004 .
<P>
Et andet vigtigt punkt , der skal lgges vgt p , er gennemfrelsen af de transeuropiske transportnet , navnlig de miljbetingelser , der skal vre opfyldt .
Den holdning , som Transportudvalget har indtaget hertil , er rigtig .
I forslagene har der imidlertid indsneget sig en utydelighed om direktiv 2001 / 42 / EF ' s virkemde .
Dette direktiv plgger medlemsstaterne visse opgaver med hensyn til vurderinger af indvirkningen p miljet .
I ndringsforslag 20 plgges Kommissionen de samme opgaver .
Det forekommer os at vre spild af arbejde og penge .
Det gode forml tjenes ikke af overlapninger .
Opgavefordelingen skal vre klar .
Derfor har jeg stillet fire ndringsforslag for at undg disse overlapninger .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Fru formand , jeg tror ikke , at den opmrksomhed og lydhrhed , hvormed Parlamentet har fulgt Kommissionens forslag i denne betnkning , er overraskende , og det skyldes netop den rolle , som de transeuropiske net mere generelt spiller for den politik , der skal skabe vkst , konkurrencedygtighed og beskftigelse .
Vi glder os over , at man ved denne frste revidering er enig i hvidbogens retningslinjer , og det er netop for at srge for en sammenhng med de ndvendige strategiske retningslinjer og interventionsprioriteringer .
<P>
Sdan som andre allerede har gjort , heriblandt ordfreren , vil vi ud fra dette synspunkt gerne understrege det hensigtsmssige i en intervention , hvor man privilegerer lsningen af flaskehalsproblemet , og hvor man privilegerer indgreb , der sikrer multimodalitetens udvikling og en harmoni mellem transportformerne , uden at det gr ud over nogen af disse , s lnge der ikke er nogen ordentlige alternativer til vejtransport .
Jernbane- og stransporten skal selvflgelig opprioriteres , og det er interventioner , som vi er enige i .
<P>
Vi er naturligvis bekymrede over , at listen over projekter ikke stttes af tilstrkkelige finansielle midler .
Nr forskellen mellem antallet af projekter og de midler , der str til rdighed , er s stor , risikerer man , at nogle projekter reelt bliver drligere stillet end andre .
Derfor - og ogs for at holde fast ved prioriteringen af nord-syd-retningslinjerne - er vi f.eks. interesseret i , at de ndvendige interventioner p st-vest-strkningen nord for Alperne og strkningen mellem Stuttgart og Wien ikke bliver et alternativ til strkningen mellem Lyon og Trieste , det vil sige syd for Alperne .
<P>
Jeg vil slutte af med en mere generel bemrkning , nemlig at vi alle er meget opmrksomme p revisionen i 2004 .
I den forbindelse mente nogle af os , at det ikke var hensigtsmssigt at lade Parlamentet gribe ind i listen over projekter i bilag III . Det betyder dog ikke , at vi bifalder en metode , som udelukker Parlamentet .
Nste gang bliver det ndvendigt med en passende undersgelse , hvor Parlamentets rolle opprioriteres , for Parlamentets indsats i den retning m ikke risikere at blive degraderet til blot at opfylde behovene , og en unilateral administration fra Kommissionens og Rdets side kan ikke sikre de valgte interventioners kvalitet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Fru formand , jeg er enig med hr . Cocilovo og ogs hr .
Sterckx . Det handler i dag om en moderat revision af de transeuropiske transportnet .
Den virkelig store revision kommer i 2004 , og p det tidspunkt vil vi helt sikkert stte os sammen og formulere nogle fornuftige forslag til de transeuropiske transportnet .
Til ordfreren skal der lyde en tak for hans arbejde , men ogs for hans sknselslse facit .
Det afgrende er , at ud af de 14 projekter p Essen-listen er de tre realiseret , og det betyder , at Rdet tog munden for fuld i sin tid .
Det hrte ikke p Parlamentet , stivsind og ikke klogskab var ledetrden dengang .
Ingen - heller ikke Parlamentet - kan fortlle en medlemsstat , hvornr og hvor den skal gennemfre hvilket projekt .
Kun hvis en medlemsstat siger " vi vil have dette projekt anerkendt som et projekt af flles europisk interesse " , skal medlemsstaten holde sig til de europiske betingelser .
Derfor er det , ordfreren har foreslet , virkelig godt : Hvis et projekt ikke er gennemfrt inden for en bestemt tidsfrist , slettes det ganske enkelt fra prioritetslisten .
<P>
Kommissionens forslag er realistisk og fornuftigt .
Det er baseret p de miljvenlige transportformer , og derfor br vi ogs sttte det i morgen .
Jeg vil gerne sige flgende til Rdet : De gr bedst i ikke at fremkalde en institutionel konflikt her .
Det kan ikke betale sig , for vi har allerede foretaget en rkke ndringer i TEN .
Derfor br vi samarbejde godt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Fru formand , fru kommissr , det er ndvendigt at ge midlerne til prioriterede projekter , der udvikler vores transeuropiske transportnet , da de er vigtige for vores fremskridt . Man skal fokusere p jernbane- , luft- og stransport og kombinationen af disse som mindre slende og mere miljmssigt bredygtige alternativer til vejtransport .
<P>
Ud af de 14 prioriterede projekter , man blev enig om p Det Europiske Rd i Essen i 1996 , har man frem til nu kun gennemfrt tre .
Jeg venter med spnding p hjhastighedstoget mellem Madrid , Vitoria og Dax , som stadig ligger p tegnebrttet .
Da vi har begrnsede fllesskabsmidler til rdighed , mener jeg , at vi skal vente med at inddrage nye prioriterede projekter , til vi har fet gennemfrt de frste . Vi skal afvente en ndring af retningslinjerne i forbindelse med optagelse af nye medlemsstater .
Jeg foreslr desuden , som det fremgr af et af mine ndringsforslag , at man ikke ndvendigvis behver at bygge nye transportnet for at opn hjhastighedsbaner . Det kan ogs ske via en ombygning af eksisterende baner , s undgr man desuden yderligere overgreb p og ndringer af landskabet og miljet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Fru formand , arbejder p papir er anerkendt inden for kunstverdenen og fr smukke priser .
De transeuropiske transportnet er desvrre - og det er slet ikke smukt - i vid udstrkning ogs kun papirarbejde ! Mange kulrte linjer p Unionens landkort med gennemgende nummerering , p kryds og tvrs gennem Europa .
Det er dog ikke altid - og det er problemet - at de mange kulrte linjer reprsenterer en moderne , fuldt funktionsdygtig trafikal infrastruktur : jernbaner , vandveje , flytrafik .
Nettet ligner delene i et kludetppe .
Set ud fra den betragtning er det godt og ndvendigt , at Kommissionen vil gennemg tingene og i den forbindelse frem for alt lgger vgt p get og bedre interoperabilitet og intermodalitet for trafikmidlerne og ogs vil srge for et bedre net og tilknytning og integration af ansgerlandene .
<P>
Et mindre smukt aspekt ved sagen er den stadig ikke tilfredsstillende integration af Europa-Parlamentet i beslutningsstrukturerne , og helt og aldeles upassende er forslaget fra nogle af vores kolleger fra forskellige grupper , der vil profilere sig selv i en slags fristilsselvbetjeningsaktion over for borgerne derhjemme .
Lad os hbe , at Kommissionens program om en gte revision af TEN i 2004 overholdes , og lad os lgge stor vgt p , at Europa-Parlamentet s bliver inddraget fuldt ud og rettidigt .
For den tid , vi gr i mde nu , er det , Kommissionen har fremlagt , et godt mellemliggende skridt .
Vi br virkelig flge ordfrerens holdning og bortset fra nogle sm ndringer sttte dette mellemliggende skridt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Fru formand , det glder mig , at udvalget bakker op om de ndringsforslag , som vil styrke gennemfrelsen af et miljmssigt bredygtigt transportsystem ved at insistere p en strategisk vurdering af miljvirkningerne af de transeuropiske transportnetprojekter .
Jeg hber , at Parlamentet sttter denne holdning i dag .
<P>
Jeg er dog meget betnkelig ved , at kommissren med ordfrerens opbakning - og det en ordfrer , der er medlem af det britiske Konservative parti - p dette tidspunkt tilfjer seks nye prioriterede transeuropiske transportnetprojekter .
Den samlede pris for disse projekter er det enorme belb af 66,6 milliarder euro .
Ingen af disse seks nye projekter er i Det Forenede Kongerige .
Faktisk er de fleste medlemsstater forbiget .
Derfor er vi nogle stykker , der insisterer p , at vi enten tildeles en rimelig del af de yderligere midler , eller alternativt , at der ikke tildeles yderligere midler i dag .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at p trods af nogle glimrende ting ssom Galileo-projektet er Kommissionens forslag utilstrkkeligt , eftersom der lgges alt for lidt vgt p st-vest-forbindelsen syd for Alperne , idet udvidelsen mod st til ansgerlandene kun sker via Stuttgart-Wien-strkningen nord for Alperne . Derfor har vi sammen med bl.a. hr .
Pittella og hr .
Fava stillet nogle ndringsforslag , som forhbentlig bliver vedtaget , s vi kan skabe ligevgt i det , der efter min mening er en kraftig skvvridning og en uretfrdig forfordeling , nr det glder retningslinjerne for Sydeuropas udvikling . Her er Spanien til gengld en klar undtagelse , eftersom det i vid udstrkning er reprsenteret .
<P>
Jeg hber ogs , at disse ndringsforslag bliver vedtaget , fordi jeg ikke er enig i Parlamentets beslutning om ikke at vlge og dermed undlade at tage stilling til bilag III . Herved giver Parlamentet afkald p de befjelser og de privilegier , som vlgerne har givet det mandat til .
<SPEAKER ID=38 NAME="De Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , den transeuropiske transportnetpolitik blev skabt for 10 r siden for at lette gennemfrelsen af det indre marked . Og det er klart , at man ogs skal tnke p politikken i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Desvrre forholder det sig sdan , at man i dag efter 10 r - som nogle allerede har sagt - kun har afsluttet 20 % af transportnettet .
Det ville vre ndvendigt med en investering p 400.000 millioner euro for at gennemfre det planlagte net .
<P>
Efter udvidelsen kommer investeringen op p omkring 500.000 millioner euro . Sagen er den , at fllesskabsfinansieringen i dag , inklusive alle tilgngelige midler , udgr knap 2.500 millioner euro om ret .
Forskellen er alts enorm , og det betyder , at strstedelen af finansieringen m finde sted p nationalt niveau .
<P>
Det forklarer , hvad jeg efterflgende vil sige . Og det viser ogs , at de begrnsede midler , vi rder over , p bedre vis skal koncentreres i politiske ml , sledes at de virker som en lftestang for nationale bidrag , offentlige eller private , og gennemfrelsen af projekter , der har fllesskabsinteresse , da de er knyttet til gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
Prioriteterne er dels at skabe balance mellem de forskellige transportformer , og som naturlig flge deraf fremme kombineret transport , dels at lse problemet med smalle vejstrkninger , der skaber flaskehalsproblemer , s man via en mindre investering kan opn strre kapacitet og en generel forbedring af systemet .
Dette skal ske under hensyntagen til Kommissionens prioritet , udvidelsen , som uden tvivl vil vre den vigtigste prioritet og det vigtigste politiske emne i de kommende r , ikke alene nu under forberedelsen , men ogs efter at udvidelsen har fundet sted .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr .
Bradbourn med betnkningen , den hje kvalitet og det veludfrte arbejde , som jeg hber vil muliggre en hurtig vedtagelse af revisionen af retningslinjerne , og her vil jeg lige understrege , at det er en midtvejsrevision , inden planerne og kortene skal revideres i 2004 .
<P>
Stats- og regeringscheferne er enige i , at man skal fremme de transeuropiske transportnet , hvilket de gjorde opmrksom p p Det Europiske Rd i Barcelona for et par mneder siden . De anmoder om en vedtagelse af denne tekst inden december 2002 bde i Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg er glad for , at man i Parlamentets betnkning sttter ndringen af bilag III .
Jeg minder om , at nsten alle projekterne i bilag III var med i de transeuropiske net i 1996 eller var nsket af Europa-Parlamentet , hvorefter man nu prioriterer dem .
I bilag III nvner man listen fra 1994 , Essen-projekterne . Og jeg m sige , at det glder mig meget , at flertallet i Parlamentets Transportudvalg har arbejdet s serist med vores forslag .
<P>
Over halvdelen af ndringsforslagene fra Transportudvalget er acceptable , de forbedrer faktisk Kommissionens forslag og styrker prioriteterne fra hvidbogen , enten ved at fremme transport ad svejen p korte distancer , fremme flodtransport eller ved at kombinere dette med jernbanetransport .
Det drejer sig om ndringsforslag , Kommissionen kan acceptere , enten principielt , delvist eller med sm redaktionelle ndringer .
<P>
Jeg vil dog komme ind p nogle ndringsforslag , der skaber problemer for Kommissionen .
ndringsforslag 53-56 og 61-66 , som har til forml at ndre bilag III .
En vedtagelse af disse ndringsforslag vil betyde , at man p fllesskabsniveau prioriterer projekter , som Kommissionen ikke har de ndvendige oplysninger om , hvad angr den europiske mervrdi og de berrte medlemsstaters interesse i projekterne . Man skal huske p , at det er ndvendigt med medlemsstaternes opbakning .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslagene , og jeg er glad for , at ordfreren og Transportudvalget har samme opfattelse .
<P>
Jeg vil ogs komme ind p de ndringsforslag , som omhandler den strategiske miljevaluering af transportnettet .
Det blev diskuteret indgende allerede i 1996 , da man vedtog den beslutning , vi skal ndre i dag .
P trods af det , fru Flemming har sagt , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 40 , 41 , 42 og 43 og den del af ndringsforslag 20 , som har til forml at gre Kommissionen ansvarlig for den strategiske miljevaluering , nr man i europisk lovgivning , direktivet vedtaget i 2001 , fastslr , at det er plagt medlemsstaterne .
Kommissionen kan ikke trde i stedet for medlemsstaterne i udvelsen af deres forpligtelser , det er et grundlggende princip .
Det er derfor ndvendigt , at medlemsstaterne ptager sig deres ansvar , de m ikke prve p at overfre forpligtelser , de ikke kan overholde , til os .
<P>
Fllesskabet kan selvflgelig bidrage , hvis det giver en mervrdi , f.eks. ved at sttte udviklingen af evalueringsmetoder .
Derfor kan vi acceptere den del af ndringsforslag 20 , som sigter p en fortsat udvikling af evalueringsmetoder .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke sttte ndringsforslag , som stter sprgsmlstegn ved nsket om at skabe balance mellem nye transportformer og finansielle fllesskabsinstrumenter .
Det vil sige ndringsforslag 9 , 31 , 33 , 35 til 39 , 45 , 52 og 57 .
<P>
Hvad Galileo angr , er det ikke muligt at foretage cost-benefit-analyser hvert r . Mine damer og herrer , De kender jo undersgelserne fra forskellige konsulenter , og dem henholder jeg mig til .
Vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 10 .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere , at man blandt mlene for det transeuropiske transportnet skal inkludere en reduktion i transporteftersprgslen .
Jeg beklager meget , men det er ikke mit ansvar som transportkommissr , og det hrer heller ikke under det europiske transportnet . Man har aldrig fra Det Europiske Rds side sagt , at man nsker at reducere transporteftersprgslen .
Det er ikke det , det drejer sig om , noget helt andet er at frigre eftersprgslen fra den konomiske vkst .
Hvis man opnr det , vil det vre et virkeligt fremskridt , og det arbejder vi p .
I ndringsforslag 12 og 34 gr man videre end definitionen af miljmssigt bredygtig transport fra Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
Mange af ndringsforslagene om fllesskabsprioriteterne , artikel 5 , er problematiske for Kommissionen . Kommissionen forkaster derfor ndringsforslag 13 og 49 , 15 , 21 , 17 , 27 og 18 .
<P>
Hvad angr faststtelsen af et net for svejen , er jeg enig med fru Peijs i , at vandvejen er vigtig .
Vi er ved at gennemfre vigtige initiativer , og et af de projekter , vi har inkluderet , fokuserer netop p en forbedring af forbindelsen mellem Danubio-systemet og Rin-Rdano-systemet .
Der er dog et lille problem , der er desvrre ikke sejlbare floder i alle EU ' s lande eller regioner .
Det ville vre lettere at gennemfre , hvis der var sejlbare floder i hele Unionen .
Der er lande , et land , jeg kender meget godt , der desvrre ikke har sejlbare floder . Vi bliver misundelige , nr vi ser det i andre lande , ikke kun fordi de er smukke , men ogs p grund af transportmulighederne .
Det er rigtigt , at vi har andre ressourcer , men alts ikke de vigtige floder .
<P>
Under alle omstndigheder sttter Kommissionen iden om at inkludere River Information Systems , men vi kan ikke forpligte os til at fremlgge en plan , da der inden for flodsystemet , i modstning til jernbanerne , ikke findes fllesskabsregulering om interoperabilitet .
Jeg vil dog alligevel sige til fru Peijs , at jeg , efter hendes oplg , sammen med Kommissionens tjenestegrene vil overveje , om man kan opn fremskridt inden for disse sprgsml , da det kunne vre interessant .
Jeg kan ikke love noget , jeg m frst se p cost-benefit-forholdet og eksisterende muligheder .
Hvis det kan gennemfres , vil jeg p et senere tidspunkt stille et forslag , som sigter mod skabelsen af interoperabilitet i de sejlbare flodsystemer .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 25 og 26 , da vi ikke nsker at ndre p kortene over udpegede indre havne .
Til sidst vil jeg sige , at jeg godt forstr ndringsforslag 29 , 30 og 46 , som har til forml at understrege listen over prioriterede projekter i bilag III , alts de projekter , der efter 15 r endnu ikke er gennemfrt .
Jeg forstr det udmrket , og det giver ogs mening , men der er et problem . Det drejer sig om projekter af transeuropisk interesse , som Kommissionen nsker at fremskynde , medlemsstaterne har accepteret dem , men de udviser ikke den store interesse .
<P>
Jeg vil ikke komme med eksempler , jeg er sikker p , at De ved , hvad jeg mener .
Hvis der var en mulighed , som den , der er omtalt i ndringsforslagene , ville nogle lande benytte den for projekter af stor fllesskabsinteresse , men lille national interesse .
Sagen ville vre en anden , hvis det udelukkende drejede sig om projekter af national interesse .
S giver det mening med en frist p 15 eller 10 r , men her er det projekter med stor fllesskabsinteresse og ofte meget relativ interesse for de berrte lande .
Vi m derfor forkaste ndringsforslagene og ogs ndringsforslag 44 og 50 , som kommer den fremtidige revision af retningslinjerne i forkbet .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 59 og 60 , som har til forml at slette eller ndre det transeuropiske transportnets kort , der er vedlagt forslag til beslutning , da disse kort bruges af bde Kommissionen og medlemsstaterne .
Det har hr . Sterck og andre vret inde p .
Det samme gr sig gldende for ndringsforslag 47 og 58 , som vi ikke kan acceptere , da de enten berrer grundlaget for projekterne i bilag III eller subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg vil gerne svare p hr . Savarys kommentar om , at der ikke er midler nok .
Mine damer og herrer , det mener jeg , vi skal tage op i forbindelse med det nye finansielle overslag .
Det er rigtigt , at vi her koncentrerer midlerne , vi ger dem ikke .
Og en koncentration af midlerne betyder en yderligere fokus p flleskabsinteressen i projekterne .
Det er korrekt , at nogle lande mske er mere interesserede i et specifikt projekt .
Og hvis man analyserer det nrmere , mener jeg , at man m konkludere , at det er ndvendigt med en strre bevilling til de transeuropiske transportnet , da det jo drejer sig om at fremme skabelse af infrastrukturer af fllesskabsinteresse .
<P>
Jeg vil minde hr . Watts , som desvrre netop har forladt mdesalen , om , at det at et projekt er af fllesskabsinteresse , hovedsageligt er et sprgsml om at skabe opmrksomhed i de berrte lande , da medfinansieringen fra Fllesskabet jo er begrnset .
Det er et system , der skal tilskynde landene , hvor projektet gennemfres .
Udvlgelsen af et projekt , der kan modtage sttte , finder sted i de transeuropiske transportnets finansieringskomit , hvor alle lande er reprsenteret . Det garanterer en velafbalanceret udvlgelse , hvor man aldrig vil fremme finansieringen af projekter i et enkelt land , men udelukkende fokusere p fllesskabsinteresser .
<P>
Mine damer og herrer , afslutningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for det strlende arbejde og Transportudvalget , som har arbejdet effektivt og med stor omhu i denne sag .
En hurtig vedtagelse af teksten vil gre det muligt at koncentrere Fllesskabets indsats inden for de vigtige omrder , der er nvnt i hvidbogen , hvilket vil skabe sammenhng i transportpolitikken .
Det vil ogs gre det muligt p passende mde at forberede den anden revision af retningslinjerne , som jeg hber Kommissionen vil fremlgge for Parlamentet i 2004 .
Det drejer sig om fortsat at koncentrere sig om de store korridorer , inklusive skorridorerne , og om at integrere EU ' s fremtidige medlemsstaters prioriterede projekter .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0159 / 2002 ) af Howitt for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens grnbog om fremme af en europisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar ( KOM ( 2002 ) 366 - C5-0161 / 2002 - 2002 / 2069 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Howitt (PSE)">
Fru formand , Europa-Parlamentet opfordrede frste gang til handling i forbindelse med virksomhedernes sociale ansvar i 1999 .
Vi hilser Kommissionens grnbog velkommen og redegr i dag for en rkke konkrete initiativer , som vil forvandle den europiske debat til en samlet europisk indsats .
Jeg vil her navnlig fremhve fire initiativer .
<P>
For det frste er der reglerne om offentliggrelse af grundlggende oplysninger om virksomhedens sociale og miljmssige pvirkning .
Selv om nogle virksomheder i dag frivilligt udarbejder regnskaber med tredobbelt bundlinje , er der stadig for mange , som ikke gr det .
Ud af dem , som gr det , ved vi fra OECD , at to tredjedele ser stort p internationalt anerkendte principper , undgr uafhngig verificering eller fralgger sig ansvaret lngere nede i leverandrkden .
En sdan pligt til offentliggrelse ville bygge p den nye franske lovgivning om konomisk styring , tilsvarende lovgivning her i Belgien og p bestemmelserne om arbejdsmarkedets pensionsordninger i Det Forenede Kongerige .
<P>
For erhvervslivet handler det om at skabe lige vilkr , nedstte omkostningerne og forenkle procedurerne , og branchereprsentanter fra British Telecoms , USF - og endda et gammelt sort fr som Chiquita - har alle udtalt , at det m komme p et tidspunkt .
Vi beder kommissren om at lre af erfaringerne fra hendes egen glimrende offentlige hring .
Nsten halvdelen af de adspurgte mener ikke , at det er muligt at opfylde den grundlggende definition af virksomhedernes sociale ansvar .
Lovgivning og frivillige initiativer udelukker ikke hinanden indbyrdes .
Udsigten til lovgivning fremmer frivillige initiativer , som igen er med til at opstille normer , som derefter lovfstes .
Vi kan og skal fremme begge dele .
<P>
Derfor skal Europa-Parlamentet i dag stemme for , at social- og miljrapportering gres obligatorisk for virksomhederne , og for nye regler om virksomhedsstyring , herunder at gre bestyrelsesmedlemmerne individuelt ansvarlige for virksomhedens sociale og miljmssige prstation , og vi vil gentage vores opfordring til at skabe et nyt lovgrundlag for jurisdiktion over europiske virksomheders aktiviteter i hele verden .
<P>
Vi nsker at inkorporere sprgsml om virksomhedernes sociale ansvar i den sociale dialog i Europa , men vi gr ogs ind for oprettelse af et forum for EU-interessenter vedrrende virksomhedernes sociale ansvar .
Det vil ogs give andre med en legitim interesse i virksomhedens prstation indflydelse .
Forummet skal ikke erstatte eller kopiere eksisterende initiativer , som driver debatten p EU-plan , og det skal vre et forum , der ogs stter handling bag ordene .
<P>
Virksomhedernes sociale ansvar skal vre en integreret del af alle EU-politikker og programmer .
Det kan f n til at tabe vejret at tnke p , at Europa-Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank hvert r afstter milliarder af euro af de europiske skatteyderes penge til den private sektor i form af kontrakter , regional sttte og investeringsfremmende foranstaltninger , uden at der findes nogle enkle kontraktbestemmelser om at respektere grundlggende standarder for arbejdskraft og milj , ligesom der heller ikke findes klare procedurer for overvgning og klageadgang til at hndhve dem .
<P>
Den hollandske regering har vist vejen ved at sammenkde adgangen til eksportkredit med opfyldelsen af frivillige standarder .
EU skal flge trop .
Vi vil tilskynde virksomhederne til frivillig handling som f.eks. den fremragende erhvervskampagne gennemfrt af CSR Europe , men samtidig med at vi roser de virksomheder , som har den bedste praksis , m vi se i jnene , at vi lever i en verden , hvor der ogs findes uansvarlige virksomheder .
<P>
I Europa har vi oplevet den delggende effekt af massenedlggelser af arbejdspladser p de berrte lokalsamfund eller vanskelighederne med at rejse kapital i de fattigste omrder , hvor der er strst behov for det .
I dag handler bekymringen i Europa mest om europiske multinationale selskabers misbrug af udviklingslandene .
Den handler om de hundreder af mennesker , som hvert r bliver myrdet for at deltage i lovlige fagforeningsaktiviteter , om de 250 millioner tilflde af brnearbejde i verden , om eksportbehandlingszoner , som er oprettet specielt for at omg minimumsstandarderne eller om de uorganiserede arbejdspladser , hvor de ganske simpelt ignoreres , om slavearbejdere i vestafrikanske kakaoplantager eller olieanlg i Burma , om de drbte i borgerkrigen i Angola eller Sierra Leone , som fr nring af handlen med konfliktdiamanter eller korruption i forbindelse med mineraludvinding , og om de 1,5 millioner spdbrn , der hvert r dr , fordi deres mdre ikke ammer dem p grund af vildledende markedsfring af modermlkserstatning .
<P>
Europiske virksomheder kan forstligt eller p anden vis vre med til dette misbrug , og de kan ogs vre med til at stte en stopper for det .
Derfor skal Europa-Parlamentet i dag stemme for at gre virksomhedernes sociale ansvar til en aktiv del af vores handelsaftaler , udviklingsbistand og vores uforlignelige netvrk af delegationer i tredjelande .
<P>
EU selv skal bidrage serist til gennemfrelsen af OECD ' s retningslinjer for multinationale selskaber og optrde som forkmper for nye globale standarder for internationale institutioner , standarder , som sidestiller investorernes forpligtelser med deres rettigheder .
Det er de elementer , som skaber en sand europisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar .
<SPEAKER ID=43 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE)">
Fru formand , grnbogen er en reel udfordring for virksomhederne , men ogs for samfundet som helhed , fordi hensigten er at bruge den som grundlag for vores bestrbelser p at forbedre vores konomiske prstationer , ajourfre vores sociale model og fremme europiske vrdier som social solidaritet og socialt ansvar .
<P>
Med grnbogen vil man gerne gre det klart - hvilket vi er enige i - at forholdet mellem konomisk aktivitet og succes br fremme det sociale ansvar , som selv bidrager til virksomhedens stadige succes og til at stte nyt liv i konomien og samfundet .
Det er derfor vigtigt , at virksomhederne , arbejdsmarkedets parter og samfundet som helhed ikke behandler sprgsmlet vedrrende socialt ansvar som en tilfldig aktivitet , men som en langsigtet strategi .
Denne strategi br sttes i klar sammenhng med kvalitet i kvinders arbejde , kvinders erhvervsmssige integration og forbedring af deres muligheder , da disse ml er anerkendt som ml af primr betydning for gennemfrelsen af de strategiske ml , der blev opstillet i Lissabon .
<P>
Vi mener sledes , at denne politik br vre baseret p oplysning , bevidstgrelse , frivillighed og ansvarlighed .
Alle de foranstaltninger , som skal gennemfres , br tage sigte p gennemfrelsen af love og p indfrelsen af EF ' s retsbestemmelser om knnenes ligestilling , men ogs andre ting , som vedrrer initiativerne til en bedre forening af arbejdsliv og familieliv , udnyttelse af kvindernes potentiale under planlgningen og gennemfrelsen af politikker p virksomhedsplan samt forbedring af kvinders image .
<P>
Desuden mener vi , at det forum , som Europa-Parlamentet har foreslet , ikke blot br inddrage disse sprgsml serist i sin behandling af problemstillingen , men br ogs srge for at inddrage kvinderne i sit arbejde .
<SPEAKER ID=44 NAME="Westendorp y Cabeza (PSE)">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg byde Kommissionen velkommen og lyknske den med fremlggelsen af grnbogen , som er vigtig bde nu og for fremtiden .
Vi er kun lige get i gang , men globaliseringen er her allerede , og det str klart , at virksomhederne er hovedaktrerne i den sociale sfre .
De har rettigheder , men de skal ogs vre forpligtede til at bidrage til et mere retfrdigt samfund , til at forsvare menneskerettigheder i verden , til at forbedre miljet . De skal bekmpe diskrimination og fremme de grundlggende og basale arbejdsrettigheder .
<P>
Man skal ikke tro , at det vil vre en byrde for virksomhederne , hvis man indfrer obligatorisk socialt ansvar som i Howitt-betnkningen . Samarbejdsudvalg , der er bne for alle , ikke kun for aktionrer , men for alle interessenter , og milj- og socialrapporter , som vil gre det lettere for virksomheder , der overholder reglerne , at bevge sig frit i verden samt gre dem mere rentable .
<P>
Vi str over for paradokset , at ordfreren fra Industriudvalget , fru Lucas , trak sit navn fra udtalelsen .
Formanden for udvalget kan ikke gre det samme , og derfor fremlgger jeg udtalelsen p vegne af udvalget , men jeg mener faktisk som fru Lucas , at det er ndvendigt med obligatoriske milj- og socialrapporter .
Jeg sttter fuldt ud Howitt-betnkningen fra det kompetente udvalg .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne gratulere hr . Howitt med det meget betydelige arbejde , han har lagt i denne betnkning .
Som han ved , har mange af hans kolleger heller ikke ligget p den lade side , og meget af vores arbejde har takket vre hr . Howitts indsats handlet om at forsge at omgre og omforme netop hans betnkning .
<P>
I udvalget har vi bestemt arbejdet godt sammen p tvrs af grupperne og er net frem til nogle kompromisndringsforslag , som nogle af os kan leve med - nogle bedre end andre .
<P>
Igen i dag oplever vi et eksempel p Socialdemokraternes standardlsning p alle problemer , nemlig lovgivning .
Det ironiske ved netop denne lejlighed er , at det foresls som lsning p et omrde , hvor der slet ikke er noget problem .
Virksomhedernes sociale ansvar vinder stadig strre indpas og str meget strkt i Europa .
Her er et omrde , hvor Europa er i front , og det skal opmuntres og stttes .
<P>
Som gruppe sttter vi naturligvis virksomhedernes sociale ansvar som begreb , men vi bifalder ikke en lovgivning , som vil kvle netop den slags initiativer , vi prver at fremme .
Det er ikke blot regeringernes holdning , men ogs holdningen i de virksomheder i hele EU , som er kommet med input til ordfreren .
<P>
Vi har stillet og genfremsat visse ndringsforslag .
ndringsforslag 1 er det vigtigste og skal vedtages , hvis gruppen skal sttte betnkningen .
Jeg hber , at mange af de vrige ndringsforslag , som blev nedstemt med en enkelt stemme i udvalget , vil blive vedtaget af Parlamentet i dag .
Vi bifalder iden om en slags forum for interessenter , hvor virksomhederne kan prve deres ider af p hinanden og udveksle erfaringer om den bedste praksis , men vi opfatter det ikke som et forum , der skal fre til indgelse af aftaler .
<P>
Endelig bifalder jeg isr kommissrens holdning og vil gerne takke hende for det brev , hun skrev til min kollega , hr . Pronk , i sidste mned , hvori det hed , at Kommissionen har udtalt , at virksomhedernes sociale ansvar frst og fremmest er et koncept , iflge hvilket virksomhederne frivilligt bestemmer sig for at bidrage til et bedre samfund og et renere milj .
Kommissionen str ved denne holdning , som er blevet bekrftet under hringsprocessen om grnbogen .
Jeg er overbevist om , at De vil notere Dem , at den endelige betnkning opfordrer Kommissionen til at stille lovforslag , og jeg hber , det er en opfordring , som De hfligt , men bestemt vil afvise .
<SPEAKER ID=46 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Fru formand , som den forrige taler var inde p , er den tid forbi , hvor det at drive virksomhed bare handlede om at tjene flere penge .
Moderne virksomheder skal tage andre hensyn , f.eks. hensyn til mennesker og milj .
Det er naturligvis PSE-Gruppens grundsyn , men det er heldigvis ogs de moderne virksomheders og faktisk ogs de moderne investorers grundsyn .
Det er kommet ret godt til udtryk i denne betnkning , og jeg synes , at det er rgerligt , at PPE-DE-Gruppen ikke vil acceptere , at vrktjet i denne sammenhng er en blanding mellem gulerod og pisk .
<P>
Virksomhederne skal i dag fremlgge konomiske regnskaber , men fremtiden indebrer naturligvis ogs , at disse konomiske regnskaber skal kombineres med rsrapporter , som fortller offentligheden , hvad virksomhederne har gjort for at leve op til deres sociale ansvar og deres ansvar over for miljet .
De sociale rsrapporter skal naturligvis give et trovrdigt billede af , hvad der er sket p dette omrde , og det betyder , at de naturligvis ligesom de konomiske regnskaber skal underlgges uafhngig kontrol .
<P>
S et par ord om den sociale mrkningsordning .
Jeg hber , at Parlamentet i dag vil sttte den sociale mrkningsordning , og at ogs Kommissionen vil se positivt p den id . For den sociale mrkningsorden vil nemlig gre det muligt for forbrugerne at vlge produkter fra virksomheder , der lever op til deres sociale ansvar .
Det er klart , at der br vedtages en rkke flles standarder for den sociale mrkningsordning , ellers skaber det kun forvirring , og forbrugerne fr ikke mulighed for at stte deres prg og vlge de produkter , de nsker .
Det miljmrke , som EU har indfrt , kunne ganske udmrket fungere som inspiration .
Jeg mener naturligvis ogs , at den sociale mrkningsordning har den kvalitet , at den har en meget bred appel til de forskellige politiske grupper , fordi der netop hr er tale om en frivillig ordning , en incitamentstruktur , som bruger gulerod frem for pisk .
<SPEAKER ID=47 NAME="Jensen (ELDR).">
Fru formand , der er ikke noget nyt i , at virksomheder ptager sig et socialt ansvar .
Det har lnge vret en del af europiske virksomheders dagligdag at ptage sig et ansvar for medarbejdere , omgivelser og milj , der strkker sig ud over , hvad love og reguleringer krver .
<P>
I Danmark har vi i en rrkke arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar , srlig med henblik p at fastholde folk i arbejde og f udstdte grupper ind p arbejdsmarkedet .
Det er sket i en dialog og et samspil mellem virksomheder og myndigheder , som har vret meget frugtbart .
Et andet eksempel , jeg vil nvne , er samarbejdet mellem tretten strre koncerner i Skandinavien , der sammen med Verdens Naturfonden arbejder med at udvikle et program for bredygtig udvikling .
Ngleordene for denne indsats er at ville det sublime - ikke kun det , loven krver .
At gre det af hjertet . At tage udgangspunkt i virksomheden .
Ngleordene er kort sagt engagement og frivillighed .
<P>
Derfor skurrer det ogs flt i mine rer , nr mange hr i Parlamentet vil regulere den frivillige indsats og tvinge virksomhederne til at rapportere og forklare deres indsats .
Det har jeg kmpet imod .
Til gengld synes jeg , at det er en god id at fremme udvekslingen af erfaringer og ider p omrdet og dermed sttte den indsats , der i forvejen gres af virksomheder og organisationer med at strukturere og standardisere dette arbejde .
Jeg mener , at Dublininstituttet er meget velegnet til dette forml , med den kompetence og det netvrk Instituttet allerede har , og derfor skal Kommissionen have stor tak for , at den har rejst debatten .
Vi kan fra ELDR-Gruppens side sttte , at man sledes arbejder aktivt for at udvikle virksomhedernes sociale ansvar .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg lyknsker ligesom flere andre ordfreren med den meget serise og positive indsats i denne sag og bakker op om alt , hvad han sagde i sit indledende indlg i formiddags .
<P>
Min gruppe bifalder de fremskridt , der er sket i en rkke virksomheder , i retning af at undersge og revidere deres prstation og gre disse oplysninger tilgngelige for offentligheden , hvad enten det f.eks. drejer sig om deres miljpvirkning , effekten af deres ligestillingspolitik eller deres engagement i lokalsamfundet .
Der er virksomheder , som har indset fordelene ved strre benhed og en positiv indsats , og de har udelukkende opnet positive resultater som flge heraf .
<P>
Udviklingen gr dog for langsomt , og vi er enige i , at der stadig er eksempler p social uansvarlighed .
Derfor tror min gruppe fuldt og fast p , at der br indfres en basislovgivning , ikke en fuldstndig lovgivning - lad os ikke forfalde til at tro , at det er den eneste vej frem - men en basislovgivning , som skal danne grundlaget for ben rapportering .
Det ville gre det lettere for offentligheden at vide og forst , hvilke oplysninger de br kunne forvente .
<P>
For os er det afgrende at indfre ansvarlighed i leverandrkden .
Virksomheder , som ikke i alle led i leverandrkden garanterer den samme hje standard , som de ofte hvder at levere i deres rsberetninger , er hykleriske og til fare for arbejdstagerne og offentligheden .
Vi har set det i mit eget land , f.eks. i jernbane- og kernekraftindustrien .
<P>
I forbindelse med EU-virksomhedernes og EU ' s ansvar i bredere forstand har min gruppe stillet ndringsforslag , som anmoder Rdet om i sit indlg til topmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg at medtage forslaget om forhandling af en retskraftig international ramme for virksomhedernes ansvar .
Vi hber , at Rdet vil tage det op .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren mange gange for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Kommissionen nvner i grnbogen , hvad der sdvanligvis forsts ved socialt ansvar .
Dette udtryk bruges for at tilkendegive , at virksomheder inden for rammerne af deres erhvervsmssige aktiviteter og i deres forbindelser med andre parter frivilligt lgger vgt p sociale sprgsml og p miljet .
Kommissionen gr med rette opmrksom p , at virksomheder ved at ptage sig et socialt ansvar gr mere , end hvad der juridisk forventes af dem .
Det er njagtigt det punkt , som har frt til de strste meningsforskelle her i Parlamentet .
Nr man hrer ordfreren , skulle man nsten tro , at man ikke blot kunne forandre hele verden med socialt ansvar , men frst og fremmest med lovgivning baseret p dette princip .
Alt forbedres , ogs brnearbejde .
Jeg var forbavset over , at vulkanudbrud ikke blev afskaffet !
<P>
Det gr naturligvis langt videre end det , der blev muliggjort i dette instrument .
Det drejer sig om det sociale ansvar .
Det drejer sig egentlig ikke om lovgivning . Man skal blot tilpasse lovgivning i visse tilflde , hvor det sociale ansvar giver problemer .
Dermed kan man opn temmelig meget , men hvis man derimod med det samme vlger lovgivning , kommer man i en helt forkert situation .
S er det , som om man tager til fodboldverdensmesterskabet i Korea og rber , at man vil se hockey !
<P>
Det forholder sig ikke sdan , at det egentlig ikke er godt at udarbejde en lovgivning , og det er heller ikke det , PPE-DE-Gruppen siger , men det hrer ikke hjemme i denne betnkning , det hrer hjemme i andre betnkninger .
Man kan ikke ved at bruge dette begreb pludselig indfre en vldig stor mngde lovgivning .
Det skal man gre p rette tid og sted .
Jeg synes ogs , at Kommissionen helt klart har vret opmrksom p denne forskel .
Desuden tror jeg heller ikke , at det virker , for hvis mennesker tror , at de ved at vre socialt ansvarlige underkastes lovgivning , vil det ikke virke stimulerende .
<P>
Af alle disse grunde , pragmatisk og principielt , er den betnkning , som nu foreligger , med vores ndringsforslag , den rigtige .
Den gr nemlig ud fra frivillighed , og det er det , vi skal basere os p .
Og s kan vi alle sammen blive enige og faktisk n alle disse smukke ml .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Fru formand , forestil Dem , kre lovforhindrede kolleger , at det stadig var reglerne fra 1980 ' erne , der var gldende ved verdensmesterskabet i fodbold .
Dengang mtte man stadig spille hrdt bagfra .
De store spillere havde ikke en chance .
Inden for fodbold har man p intelligent vis tilpasset reglerne .
Det er netop ogs det , det handler om nu i forbindelse med CSR-standarderne .
Vi lever i en anden verden .
Sm nationalstater som Tyskland - for slet ikke at tale om dvrge i international mlestok som strig - kan ikke lngere opkrve skatter i tilstrkkeligt omfang , mske heller ikke p en hensigtsmssig mde . Men virksomhederne har et ansvar .
Det vil de ogs gerne ptage sig , og hvis de ikke har nogen bindende regler , bliver de retfrdige straffet , fordi de dovne kan spille videre .
Det skal ndres !
Det afgrende her er gennemsigtighed . Derfor har mlstningerne i de rlige socialrapporter absolut stor betydning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske hr . Howitt med hans arbejde med en betnkning , hvor man let kunne g for langt eller komme til at mangle noget .
<P>
Hvis vi undersger begrebet " virksomhed " , er der en gammel konomisk definition af virksomhed , som siger , at en virksomhed er en organisering af personer , der kontrollerer varer og tjenesteydelser , og som har til hensigt at producere varer og tjenesteydelser til et marked .
Det er det konomiske begreb .
Men retspraksis fra EF-Domstolen - efterflgende kodificeret i direktiv 2001 / 23 - omtaler virksomheden som en organiseret samling af personer og elementer , der muliggr udvelse af konomisk aktivitet , og som forflger et srligt ml .
Det er et meget bredere begreb , som kan knyttes til betragtning C i betnkningen , hvor man siger , at der i virksomhederne blandt investorerne er tendens til en generel enighed om , at deres opgave ikke kun er at opn udbytte , men at succes udgres af en kombination af rentabilitet , bredygtighed og ansvarlighed .
<P>
Jeg mener , at virksomheder , uanset deres form , antal ansatte , konomiske midler , befinder sig i en global verden , hvor et frivilligt bidrag giver fornyet mening . Et bidrag - der ikke er obligatorisk eller lovpkrvet - som er stimuleret af nsket om at opn et bedre samfund .
Som det str i grnbogen , selv om en virksomheds hovedforml er at skabe overskud , kan virksomheden ogs - samtidig - bidrage til at opn sociale og miljmssige ml , og det er ikke alene et ansvar og en forpligtelse for virksomheder af en vis strrelse eller i srlige sektorer .
<P>
Jeg synes , at det er et godt instrument til opfyldelse af Lissabon-strategien om en mere udviklet konomi , som skaber flere og bedre arbejdspladser , som respekterer miljet og garanterer social samhrighed .
I sidste ende vil det vre et passende instrument for gennemfrelsen af den europiske socialmodel , og det vil ogs vre til fordel for virksomhederne , da rentabilitet og socialt ansvar ikke er separate koncepter , som er adskilt fra hinanden i luftttte beholdere .
<SPEAKER ID=52 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke Parlamentet og ordfreren , hr . Howitt , for hans store sttte og det meget udbytterige samarbejde , vi har haft i forbindelse med udarbejdelsen af denne meddelelse .
Som det allerede er blevet nvnt , har der vret stor deltagelse i hringen med over 250 deltagere , og jeg tror , det vil vre interessant at komme nrmere ind p indholdet af det , som der har hersket enighed om igennem hele hringen .
Vi har sledes fet bekrftet , at der er enighed om , at det sociale ansvar er et begreb , der danner grundlag for virksomhedernes frivillige inddragelse af de sociale og miljmssige sprgsml .
En inddragelse , der foregr p en mde , s den gr ud over de gldende lovkrav .
Incitamentet for denne funktion hos virksomhederne kan naturligvis ikke g imod de konomiske regler . Derfor er det ogs af strste vigtighed , at det str klart for alle , at der er en sammenhng mellem realiseringen af programmerne for virksomhedernes sociale ansvar og deres fortjeneste eller deres accept hos forbrugerne .
<P>
Ud fra denne betragtning vil jeg sige med hensyn til debatten om , hvorvidt dette br ske p frivilligt grundlag , eller om der skal lovgives , at vi i hvert fald p dette tidspunkt , hvor der begynder at ske en harmonisering p europisk plan , kan sige , at det reelt br vre p frivilligt grundlag , men at der br tages initiativer og ivrksttes bestrbelser , hvis endelige resultat er det samme , som hvis der havde vret en lovgivning , det vil sige , at virksomhederne engagerer sig mest muligt i gennemfrelsen .
Hvad betyder s dette ?
Det betyder , at det bde p europisk og p nationalt plan er ndvendigt med offentlige myndigheder og med en planlgning p omrdet virksomheders sociale ansvar , der vedrrer for det frste oplysning - og i forbindelse med oplysning finder jeg det srdeles vigtigt , at vi gr opmrksom p , hvor meget virksomheder , der konsekvent har deltaget i programmer for socialt ansvar gennem lngere tid , har get deres fortjeneste - og for det andet koordinering af dette arbejde , s vi ogs fr de bedst mulige sociokonomiske resultater . Denne koordinering br ogs dreje sig om de sm og mellemstore virksomheder , om gennemsigtighed , som er et af de vigtigste sprgsml , ordfrerne har behandlet , muligheden for at verificere , hvad virksomhederne opgiver , og oprettelsen af strukturer til evaluering af virksomhederne .
Det er et af de sprgsml , hvor der findes forskellige indfaldsvinkler og holdninger - og Kommissionen vil fremlgge sit endelige forslag i juli - og s er der naturligvis sprgsmlet om overensstemmelse med gldende internationale aftaler , f.eks. OECD ' s og ILO ' s retningslinjer , s der ogs kommer et samarbejde i stand med landene i den tredje verden .
<P>
Jeg vil gerne kommentere nogle af de helt konkrete ting , der ppeges i Parlamentets betnkning .
Som allerede nvnt , og som det fremstr klart i Deres betnkning , er det absolut ndvendigt , at der er gennemsigtighed , og at det er muligt at mle og sammenligne virksomhedernes sociale og miljmssige resultater , og vi gr opmrksom p , at der i nogle lande allerede stilles krav til virksomhederne om at fremlgge en eller anden form for information om deres sociale og miljmssige effekt .
Disse lovkrav i visse medlemsstater kan vre en effektiv metode til at ge gennemsigtigheden , og vi kan i en sammenligningsprocedure mellem medlemsstaterne se , hvilke positive resultater der kommer ud af denne fremgangsmde .
Jeg er naturligvis enig med fru Kratsa i , at sprgsmlet om lige muligheder , bde med hensyn til virksomhedernes interne politik og uden for virksomhederne , er et af de grundlggende punkter .
Det er min hensigt at stille forslag om oprettelse af et europisk forum med deltagelse af de instanser , som har interesse i det sociale ansvar . Forummet skal danne en platform p europisk plan , hvor alle de involverede parter skal kunne beskftige sig med alle erfaringer og metoder inden for socialt ansvar , og det vil naturligvis bidrage til det , vi har talt om , nemlig information og koordinering bde i EU og p internationalt plan .
<P>
Forummet kunne ogs beskftige sig med sprgsmlet om , hvorvidt der er behov for en ombudsmand , som De rejser i punkt 51 .
Endvidere indeholder punkt 29 et vigtigt budskab om , at det sociale ansvar br gribes an som et horisontalt sprgsml , hvilket jeg er helt enig i .
Jeg agter at foresl i Kommissionen , at det sociale ansvar inddrages i EU ' s politikker , men ogs i sprgsml , som vedrrer Kommissionen , s vi sikrer en sttte til udviklingen af det sociale ansvar .
I punkt 30 er jeg enig , hvad angr de offentlige myndigheders rolle , som jeg var inde p tidligere . Punkt 36 , som vedrrer kravet om et srligt samarbejde med tredjelande , indeholder et selvstndigt aspekt , der drejer sig om de europiske virksomheders rolle uden for EU ' s grnser .
<P>
Det er klart , at det sociale ansvar kan komme til udtryk i strategien for beskftigelse , og vi vil med den bne koordinationsmetode se , hvordan vi kan prsentere de bedste resultater . P det sociokonomiske omrde er der gjort srlige erfaringer med socialt ansvar .
Disse virksomheder har en anden grundlggende tankegang og andre interesser end andre virksomheder , men de kan isr vre til hjlp i samarbejde og netvrk i alle medlemslande .
Endelig vil jeg i punkt 53 erklre mig enig i , hvad De giver udtryk for med hensyn til grundlggende arbejdsnormer , men som bekendt har Kommissionen allerede stillet forslag om at inddrage de grundlggende arbejdsnormer i bilaterale aftaler p europisk og internationalt plan og inden for alle beslgtede EU-politikomrder , det vil sige handel , udvikling , eksterne forbindelser og sociale anliggender .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Howitt endnu en gang , men ogs alle de medlemmer af Europa-Parlamentet , som deltog i denne p ingen mde nemme forhandling , og sige , at Deres betnkning var det sidste , meget vigtige bidrag til dialogen og hringen vedrrende grnbogen , og vi vil sammen med min kollega , hr .
Liikanen , fremlgge den endelige hvidbog i juni , nr den er godkendt i Kommissionen .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0179 / 2002 ) af Podest for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 2 for regnskabsret 2002 ( 8605 / 2002 - C5-0218 / 2002 - 2002 / 2043 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=56 NAME="Podest (PPE-DE)">
Fru formand , kre kolleger , det er mig en re , at jeg p Budgetudvalgets vegne i dag kan prsentere andenbehandlingen af tillgs- og ndringsbudget nr . 2 / 2002 .
Kommissionen og Rdet har foreslet os , at vi i dette TB opfrer sletningen af hele 10,5 milliarder euro i ikke foretagne betalinger fra budgettet for 2001 .
Det svarer til en betydelig underudnyttelse af de disponible ressourcer , som sledes bliver tilbagebetalt til medlemsstaterne , selv om udgiftsforpligtelserne i forbindelse hermed ikke er blevet slettet .
Kommissionen har i vrigt ikke udarbejdet nogen plan for genanvendelsen af de uudnyttede bevillinger fra 2001 , og den har heller ikke gjort opmrksom p , om en del af de uudnyttede bevillinger fra 2001 svarer til forpligtelser fra 2000 - som sledes risikerer at falde ind under bortfaldsklausulen i 2003 - og om det dermed bliver muligt at frigre nogle af de annullerede bevillinger .
<P>
Ved frstebehandlingen ngtede Parlamentet at acceptere denne situation , og det stillede nogle ndringsforslag for at fremme betalingerne p 4,5 milliarder euro i de programmer , hvor der er flest betalinger , som endnu ikke er foretaget .
<P>
Kre kolleger , de lfter , som EU har givet , skal holdes , og det kan ikke accepteres - hverken nu eller i fremtiden - at man med overfrslerne hindrer en korrekt gennemfrelse af det budget , som finansmyndigheden har vedtaget .
<P>
Efter Parlamentets frstebehandling udtalte Kommissionen , som under alle omstndigheder var klar over situationens alvor , at den ikke kunne udnytte de supplerende bevillinger effektivt og konkret , i det mindste ikke i jeblikket .
<P>
Budgetudvalget har udvist stor ansvarsflelse og noteret sig disse udtalelser , og det har - ogs for at styrke samarbejdet med Rdet og Kommissionen p en korrekt mde - besluttet at tage hjde for denne situation .
P et ekstraordinrt mde , som blev afholdt i gr , ans udvalget det derfor for hensigtsmssigt ikke at medtage de ndringsforslag til budgettet , som blev stillet under frstebehandlingen .
Udvalget anmodede i stedet Kommissionen om at forpligte sig til at give en vurdering af situationen inden 30. september i r og til eventuelt at foresl de ndvendige foranstaltninger , bde nr det glder de samlede overfrsler , og nr det glder tillgsbudgettet .
<P>
Den ansvarsflelse , som Parlamentet udviser i dag , skal ogs komme til udtryk i de andre institutioners handlinger , for vi kan ikke se bort fra , at de samlede betalinger , som endnu ikke er foretaget , efterhnden overstiger 100 milliarder euro , og at det er ndvendigt med strre effektivitet , konsekvens og gennemsigtighed i forvaltningen af EU ' s budget .
<P>
Kre kolleger , af disse rsager og ud fra disse betragtninger opfordrer jeg Dem sledes til at stemme for betnkningen om TB nr . 2 / 2002 som vedtaget af Rdet og til ogs at stemme for Budgetudvalgets ndringsforslag til forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Fru formand , kre kolleger , vi skal i dag vedtage et tillgs- og ndringsbudget , som sikkert vil glde finansministrene . For de fr 10,5 milliarder euro tilbage .
Vi har trukket vores ndringsforslag fra frstebehandlingen tilbage . Det gr vi p grundlag af gensidig tillid .
Vi m forlade os p det , som Rdet har pbegyndt , og Rdet m forlade sig p vores fremgangsmde .
Vi har ogs gjort dette , fordi kommissr Schreyer sidste gang sagde , at de midler , vi genindsatte , ikke kan bruges .
Men vi m s sprge , hvorfor afviklingsraterne ikke er bedre ?
Vi har et efterslb p i alt 113 milliarder euro , deraf 82 milliarder euro inden for strukturfondene . Det er dog ikke kun inden for strukturfondene , men ogs 11,4 milliarder inden for de interne politikker og 12,9 milliarder inden for udgiftsomrde 4 .
<P>
Dette er ikke acceptabelt i det lange lb .
Vi har i mange r talt om , at dette efterslb skulle reduceres , og nu m vi virkelig gre noget konkret ved det .
Sprgsmlet er , om det i virkeligheden spiller en rolle , at de vedtagne programmer til dels er trdt i kraft for sent .
Sprgsmlet er ogs , om den mde , disse midler bliver fordelt p , og omfanget af det bureaukrati , der i den forbindelse flger med , ofte forhindrer , at de penge , som de europiske skatteydere har stillet til rdighed for at forbedre situationen for mange mennesker i Europa , i det hele taget bliver brugt .
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne opfordre til , at vi i de kommende uger - og i den forbindelse vil jeg gerne bede Kommissionen om at vre aktiv - arbejder p at oprette en flles efficiency force .
Denne efficiency force br best af eksterne specialister inden for forvaltning , forskning inden for forvaltning og revisionsret , for hvis vi vil arbejde mere effektivt , hurtigere og mindre bureaukratisk , skal hele systemet naturligvis forvaltes p en ordentlig mde .
Disse eksterne folk skal udarbejde forslag til , hvordan de relevante forslagsprocedurer kan forbedres .
<P>
Desuden skal vi gennemfre undersgelser hos de pgldende , nemlig hos Kommissionens embedsmnd , der er berrt af det , de nationale og regionale parter , virksomheder og organisationer samt de regionale banker , der spiller en rolle i forbindelse med tildeling af midler .
Ogs de europiske informationscentre , der rder over meget faglig viden , skal integreres .
Vores mlstning skal vre , at pengene ikke frst bliver overfrt til det europiske budget og derefter frt tilbage igen , men at de reelt bliver brugt til de politikker , som vi jo har vedtaget .
P det punkt m vi nu handle mere resolut , end vi hidtil har gjort !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Fru formand , jeg vil gerne frst takke ordfreren for et godt stykke arbejde .
Det foreliggende tillgs- og ndringsbudget indeholder to essentielle aspekter : budgettering af sidste rs overskud og den nye ordning for egne indtgter .
Den nye ordning for egne indtgter var allerede i december indeholdt i dette rs budget , men man var ndt til at fjerne den , fordi visse medlemsstater ikke havde ratificeret den .
Det er drlig forvaltning , at budgettets indtgtsside frst bliver ajourfrt midt p ret , selv om aftalen om sagen blev indget for to og et halvt r siden .
<P>
I ordningen for egne indtgter bevares nedskringen af medlemsbidraget for Det Forenede Kongerige p 40 % .
Vi br komme af med denne nedskring , f.eks. ved udarbejdelse af de nste finansielle overslag , for den bygger p et spinkelt grundlag .
F.eks. skal en mindre medlemsstat som Finland finansiere denne nedskring med et belb , der svarer til de rlige driftsudgifter p et mellemstort universitet .
<P>
Den kedeligste del i dette budget er budgetteringen af sidste rs overskud .
Ubrugte bevillinger udgr ca . 18 milliarder euro eller 20 % af hele budgettet .
Det er et tegn p en yderst drlig forvaltning .
Specielt glder dette for strukturfondene , hvor der er ubrugte bevillinger p 10,5 milliarder euro .
Dette er en alvorlig trussel mod regional- og strukturpolitikken i hele EU .
<P>
Kre formand , behandlingen af tillgs- og ndringsbudgettet er overskygget af Rdets bestrbelser p at reducere Parlamentets kompetence som budgetmyndighed i forbindelse med reformeringen af regnskabsvedtgterne .
Rdet forsgte at overfre Parlamentets magtbefjelser til sig selv .
Heldigvis tvang Parlamentets stramme holdning Rdet til at forst realiteterne , og i jeblikket skrider reformeringen af vedtgterne fremad i bedre forstelse .
Budgetudvalget er derfor , som tegn p god vilje og for at skabe en atmosfre af godt samarbejde , parat til at opgive sine begrundede ndringsforslag , som det stillede ved frstebehandlingen af tillgs- og ndringsbudgettet , og godkende Rdets forslag uden ndringer .
Min gruppe er for denne holdning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , Kommissionen er ikke tilfreds med strrelsen af overskuddet i 2001 , som hovedsagelig skyldes forsinkelser med pbegyndelsen af strukturfondsprogrammerne .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der er vedtaget en ny forordning , og p de alt for store skn over udgifterne , som er foretaget af medlemsstaternes administrative tjenestegrene .
Vi br isr ppege , at der er en meget lav gennemfrelse af strukturfondsudbetalingerne i alle medlemsstater uden undtagelse .
Et typisk eksempel p situationens alvor er den kendsgerning , at der er 10 milliarder euro p strukturfondsbudgettet for 2001 , som ikke er udbetalt .
Min kollega , kommissr Barnier , sendte for nylig en skrivelse til medlemsstaterne for at understrege konsekvenserne af de konkrete forsinkelser i gennemfrelsen af fllesskabsbudgettet og opfordre til en forbedret gennemfrelse af strukturfondsprogrammerne i medlemsstaterne .
<P>
Vi opfordrer hvert r medlemsstaterne til at give os njagtige prognoser over udgiftsbehovene og anvende de midler , som er opfrt p rets budget .
Kommissionen gr alt , hvad den kan , for at anvende de midler , som ikke er brugt , til andre behov ved hjlp af overfrsler af budgetmidler og eventuelt med forslag til tillgs- eller ndringsbudget , som den har gjort fr .
Jeg vil gerne udtrykke Kommissionens tilfredshed med Parlamentets tilslutning til Rdets andenbehandling , og til hr . Podest vil jeg sige , at vi kan love at fremlgge den evalueringsrapport , han anmodede om , i slutningen af september .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=64 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen sttter den kompromispakke , som er foreslet af Rdets formandskab , herunder ndringsforslag 9 , 13 , 18 , 25 , 26 , 28 , 37 , 38 og ndringsforslag 44 og 50 .
ndringsforslag 29 vil ogs kunne godkendes , men uden ordene " eller den koncern " .
<SPEAKER ID=66 NAME="Cappato (NI)">
Hr. formand , jeg bad om ordet for ogs at gre Kommissionen opmrksom p , at der er et problem med retsgrundlaget i denne betnkning .
Iflge den del af ndringsforslaget , som vi lige har vedtaget , kan der gres undtagelser for medlemsstaterne , nr det glder behandlingen af personoplysninger .
Den anden del af ndringsforslaget tager derimod sigte p at tydeliggre et eksempel p denne undtagelse , nemlig data retention , det vil sige en generel opbevaring af personoplysninger .
Men drejer det sig her om et direktiv under frste sjle om en liberalisering af telekommunikationssektoren ?
Denne tilfjelse lader til at vre helt upassende , uberettiget og uvedkommende for vores retsgrundlag .
Kommissionen udtalte da ogs selv i gr , at den var modstander af et populrt ndringsforslag , som fru Cederschild har stillet , og som har til forml at regulere udgifterne til denne opbevaring af personoplysninger , og det var netop med den begrundelse , at det ikke falder ind under dette direktivs retsgrundlag .
Hvis det pgldende ndringsforslag ikke falder ind under retsgrundlaget , br denne del heller ikke gre det .
Jeg vil gerne bede Kommissionen og parlamentsmedlemmerne om at overveje dette punkt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Fru Frassoni , jeg vil ikke bne for en forhandling .
De har ordet for at komme med en bemrkning til dagsordenen .
Jeg har givet ordet til vores ordfrer , som har informeret os til fulde .
Kommissionen og Parlamentet er nu informeret .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tager ganske enkelt ordet for at sttte dette krav , for blot at sige , at det er meget farligt at indfre ikke specielt strukturerede ting fra den tredje sjle i lovgivningen under den frste sjle .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Tak , kre kollega .
Parlamentet er nu fuldt ud informeret .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Ordfreren beder om ordet endnu en gang , fr vi siger tak til ham .
<SPEAKER ID=70 NAME="Cappato (NI)">
Hr. formand , De skal have tak , fordi De i den forbindelse ikke lod mig lgge navn til resultatet af betnkningen , hvor man fastlgger de strst mulige restriktioner for privatlivets fred i de private forhold mellem borgerne og de mindst mulige restriktioner for privatlivets fred , nr det glder staten .
Her er der efter min mening virkelig tale om en selvmodsigelse , og derfor vil jeg helst ikke forbindes med et kompromis - som jeg i vrigt ikke har vret direkte indblandet i - der er i modstrid med alle holdningerne i Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Det er Deres ufravigelige ret , hr. ordfrer .
Det vil der derfor blive taget hensyn til .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , ordfreren stillede Dem et sprgsml , som De ikke svarede p , da De satte dette ndringsforslag under afstemning .
Der blev stillet et sprgsml , som ikke blev besvaret .
Det er det , der er problemet .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Fru Frassoni , alle sprgsml om gyldighed bliver forelagt formndene og tjenestegrenene fr afstemningen .
Hvis de nr helt frem til plenarforsamlingen , kan De vre sikker p , at de juridisk set er blevet behandlet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0136 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om offentlig adgang til miljoplysninger og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 313 / EF ( 11878 / 1 / 2001 REV 1 - C5-0034 / 2002 - 2000 / 0169 ( COD ) ) ( Ordfrer : Korhola )
<SPEAKER ID=74 NAME="Diamantopoulou">
Med hensyn til Kommissionens holdning til Parlamentets ndringsforslag vil jeg gerne bekrfte det , mine kolleger sagde under forhandlingen i Parlamentet .
Kommissionen kan fuldt ud godkende ndringsforslag 22 , 28 , 30 , 32 , 33 , 42 , 45 og 46 .
<P>
Kommissionen kan delvis godkende ndringsforslag 7 , tredje del , ndringsforslag 9 , frste del , ndringsforslag 27 , tredje del , samt ndringsforslag 48 , anden del .
<P>
Kommissionen kan principielt godkende ndringsforslag 9 , anden del , ndringsforslag 19 , ndringsforslag 27 , anden del , dog forudsat at det enten omformuleres , eller at rkkeflgen ndres .
<P>
De resterende ndringsforslag kan ikke godkendes af Kommissionen .
Til Deres orientering drejer det sig om flgende ndringsforslag : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , frste og anden del , 8 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 17 , 18 , 20 , 21 , 23 , 24 , 25 , 26 , 27 , frste del , 29 , 31 , 34 , 35 , 36 , 37 , 38 , 39 , 40 , 41 , 43 , 44 , 47 og 48 , undtagen anden del .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Fru Korhola har ogs bedt om ordet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Korhola (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele , at jeg er for ndringsforslag 48 , selv om der i en anden forbindelse er fremkommet modsatte oplysninger .
Misforstelsen er opstet p grund af , at jeg forud havde den opfattelse , at dette ndringsforslag ikke skal forhandles , men da det ikke forholder sig sledes , vil jeg udtrykke min sttte .
ndringsforslaget sigter mod at verificere det generelle princip om vederlagsfrihed .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Det vil plenarforsamlingen lgge sig p sinde .
Rdet kunne eventuelt delagtiggre os i sine overvejelser , men det er ikke til stede .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0179 / 2002 ) af Podest for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 2 for regnskabsret 2002 ( 8605 / 2002 - C5-0218 / 2002 - 2002 / 2043 ( BUD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0135 / 2002 ) af Bradbourn for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 1692 / 96 / EF om Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet ( KOM ( 2001 ) 544 - C5-0478 / 2001 - 2001 / 0229 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=79 NAME="Cerdeira Morterero (PSE)">
Hr. formand , under henvisning til artikel 68 , stk . 3 , anmoder jeg om , at vi stemmer om forslaget til lovgivningsmssig beslutning for at undg , at det sendes til fornyet behandling i Udvalget om Borgernes Friheder og rettigheder .
Jeg vil minde om , at der her i Parlamentet er prcedens for dette med Karamanou- , Deprez- og Frahm-betnkningerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Absolut !
Retspraksis giver os nogle meget klare eksempler .
Jeg foreslr Dem derfor , at vi med det samme gr over til afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning , hvortil jeg ikke har modtaget nogen ndringsforslag .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0166 / 2002 ) af Sousa Pinto for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et Europisk Institut for Kriminalvidenskabelige Undersgelser ( 5133 / 2002 - C5-0055 / 2002 - 2002 / 0803 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , inden De stemmer herom , er der noget , jeg gerne vil gre Parlamentet opmrksom p .
I betnkningen hedder det under betragtning H , henstilling 2 : " anmoder Rdet om som led i denne afgrelse at ndre finansieringsordningen for Europol , idet medlemsstaternes bidrag erstatter finansiering over EU ' s budget under hensyntagen til budgetmyndighedernes befjelser " .
I virkeligheden kan EU-budgettet ikke optage disse midler .
Jeg vil derfor sprge , om hr . Deprez vil tage imod et mundtligt ndringsforslag , s der i stedet kommer til at st : " idet en del af medlemsstaternes bidrag erstatter " .
<SPEAKER ID=83 NAME="Deprez (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne frst gre Parlamentet opmrksom p , at den foreslede tekst til henstillingen er en tekst , som vi allerede har stemt om gentagne gange med prcis den samme ordlyd , og at den i vrigt ogs svarer til en ny mulighed , som traktaten har bnet for , og som betyder , at de operationelle udgifter skal dkkes af Unionens budget , sfremt medlemsstaterne ikke nr frem til en enstemmig aftale om en anden finansieringsmde .
<P>
Jeg vil gerne gre mine venner i Budgetudvalget opmrksom p flgende , nemlig at mit forslag ingen som helst indvirkning har p budgettet for 2003 og sandsynligvis heller ikke for efterflgende r . Hvorfor ?
Fordi man for at forkaste en konvention skal igennem den samme procedure som den , der har skabt den , det vil sige , at vi skal igennem en ratificeringsproces i alle medlemsstater .
S a priori er der ingen udgifter , som skal p Unionens budget , fr ved udgangen af de finansielle overslag .
Nr det er sagt , har jeg ikke , eftersom vi befinder os i denne situation , nogle indsigelser imod en vedtagelse af det mundtlige ndringsforslag , som er blevet stillet .
Jeg anbefaler sledes Parlamentet at vedtage forslaget .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Fr noget andet skal jeg gre Dem opmrksom p , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender endnu en gang foreslr Parlamentet at forkaste initiativforslaget .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0165 / 2002 ) af Deprez for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillg ( 14628 / 2001 - C5-0682 / 2001 - 2001 / 0830 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0162 / 2002 ) af Novelli for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning om statssttte til kulindustrien ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2001 ) 423 - C5-0438 / 2001 - 2001 / 0172 ( CNS )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0144 / 2001 ) af Konrad for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikel 81 , stk . 3 , p kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkretjsindustrien
<SPEAKER ID=85 NAME="Konrad (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , den engelske version skal lgges til grund for ndringsforslag 1 - det er vigtigt i forbindelse med denne afstemning .
Den tyske originaltekst gengiver ikke det , som konomiudvalget har vedtaget .
Der er sket en fejl .
Nr vi stemmer for , er det den engelske version , vi stemmer for .
Jeg vil gerne bede Dem om at tage dette til efterretning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Godt .
Nu er sprogtjenesterne gjort opmrksom p sagen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan ikke stemme om dette emne p grund af konomiske interesser .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Det er noteret , fru Peijs .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Hr. formand , da jeg for lidt siden endnu en gang gennemgik afstemningslisten sammen med ordfreren , stdte vi p et problem med hensyn til afstemningsproceduren .
Vi vil som aftalt erstatte den frste del af det , vi har vedtaget i udvalget , med ndringsforslag 9 fra PPE-DE-Gruppen .
Hvis vi gr frem i henhold til afstemningslisten , risikerer vi , at hvis vi vedtager en del af ndringsforslag 22 , s er ndringsforslag 9 annulleret .
Sdan str der i hvert fald p afstemningslisten .
Vi har aftalt - og jeg mener , at ordfreren har bekrftet det , fordi vi lige har talt om det - at vi forkaster den frste del af det , vi har vedtaget i udvalget - alts ndringsforslag 22 - og vi stemmer for den anden del samt ndringsforslag 9 fra PPE-DE-Gruppen for s at udstte den frste del , som vi har forkastet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes ihrdighed .
Betnkningen indeholder bestemmelser om opstillingen og den gradvise afskaffelse af miljskadelige subsidier og miljrelaterede afgifter p passende nationalt plan eller fllesskabsplan .
<P>
Ud over dette vedtages al lovgivning som flge af strategierne i henhold til den flles beslutningsprocedure .
Den forbedrede forvaltning og brug af naturlige ressourcer samt affaldsforvaltning er et vigtigt skridt , hvis vi skal skabe mere bredygtige produktions- og forbrugsmnstre .
<P>
I programmet tilskyndes til reformer af sdanne subsidier , der har negative miljvirkninger , og mlstningen om at standse klimandringen ved at omtale strengere reduktionsml i den anden periode af Kyoto-protokollen prciseres .
Programmet sger at reducere drivhusgasser fra industriens produktion ved at tilskynde til at udvikle miljvenlige alternativer .
Betnkningen er naturligvis ikke perfekt , men den vil vise sit vrd ved den konkrete gennemfrelse .
Jeg hber derfor , at vi alle kan sttte den .
<SPEAKER ID=96 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Undertegnede fra Det Moderate Samlingsparti i Sverige har under Europa-Parlamentets frste- og andenbehandling af det sjette miljhandlingsprogram stemt imod indfrelsen af EU-skatter p milj- og energiomrdet .
<P>
Vi fastholder denne principielle holdning p trods af , at vi har stemt for forligsforslaget .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , dette er vigtigt for alle borgerne , men vi har ogs haft problemer med vores eget arbejde i Parlamentet som flge af den skaldte spam .
Vi havde et nyligt eksempel i forbindelse med direktivet om kosttilskud .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har med rette kmpet for en opt in-ordning fra begyndelsen , og det glder mig , at Parlamentet har vedtaget den , da intet andet system effektivt kan beskytte privatlivets fred og srge for databeskyttelse .
<P>
Vi var imidlertid bange for , at forslaget bner dren for medlemsstaterne , s de kan tvinge udbyderne af elektroniske tjenesteydelser til at lagre personlige og andre oplysninger i en given periode .
Jeg har stemt imod det afsnit .
Det er uacceptabelt p den ene side at tillade aflytning og p den anden side ikke at srge for beskyttelsesforanstaltninger mod denne praksis .
Jeg har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte for hr . Cappatos betnkning , selv om du bad os om at stemme imod , Marco !
Men hvorfor stemte jeg for ?
Privatlivets fred er selvflgelig vigtig , og respekten for vores privatliv er vigtig , men jeg , Carlo Fatuzzo , er ligesom mange af de pensionister , jeg har drftet dette sprgsml med , modstander af privatlivets fred .
Jeg vil gerne have , at alle ved , hvad jeg siger , hvad jeg laver , og hvor jeg tager hen .
Jeg fik det indtryk - og derfor stemte jeg for betnkningen - at hvis alle ved , hvad vi laver , og hvis alle kan se , hvad vi laver , opfrer vi os mske pnere og er mere rlige og retskafne .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Fru formand , den britiske Labour-gruppe stemte for ndringsforslagene om lagring af data , ndringsforslag 46 og 47 , netop fordi vi mener , at der er skabt en meget fin balance i forbindelse med afslringen af kriminalitet og beskyttelsen af de borgerlige rettigheder , isr henvisningerne til at eventuelle foranstaltninger skal vre hensigtsmssige og forholdsmssige i et demokratisk samfund , og bestemt henvisningerne til artikel 6 , stk . 1 og 2 , i EU-traktaten og dermed praksis i Den Europiske Menneskerettighedsdomstol og den europiske menneskerettighedskonvention .
<SPEAKER ID=101 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI)">
Jeg har stemt imod denne indstilling ved andenbehandling , da kompromiset direkte angriber artikel 7 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , som beskytter de europiske borgeres privatliv .
<P>
Jeg beklager meget denne indstilling ved andenbehandling , der giver afkald p Parlamentets berettigelse som det frende omrde i verden i forbindelse med beskyttelsen af menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ludford (ELDR)">
ELDR-Gruppen stemte for at tage den del af ndringsforslag 46 ud , som tilstrber at overfre befjelserne i forbindelse med " lagring af data " til medlemsstaterne . Det henhrer under regeringerne at krve , at telekomoperatrer og internettjenesteudbydere giver de retshndhvende myndigheder adgang til data om trafik , fakturering og plads .
<P>
Vi ser ikke bort fra muligheden for lagring af data af sikkerhedshensyn .
Men vi er imod , at det indfres i dette direktiv , da den enorme effekt , det har p bde branchen og de borgerlige rettigheder , ikke behandles i tilstrkkeligt omfang i denne forbindelse .
<P>
Det er farligt og for tidligt at bifalde en altomfattende EU-ordning om lagring af data som tillg til en telekompakke for det indre marked .
Enhver indfrelse af disse befjelser br drftes i de nationale parlamenter og derefter behandles i forbindelse med EU ' s politisamarbejde og kriminalitetsbekmpelse , herunder garantier for borgernes rettigheder .
<P>
Den foranstaltning , der stemmes om i dag , er et direktiv om det indre marked , en del af en pakke , som skal bne markedet i EU for konkurrence og stte telekomvirksomhederne og internettjenesteudbyderne i stand til at operere p lige vilkr .
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt ingen henvisninger til befjelserne i forbindelse med lagringen af data , som Ministerrdet tilfjede i den flles holdning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Mann, Erika (PSE)">
Jeg har ikke stemt for kompromisforslaget til artikel 15 ( 1 ) fra mine kolleger fru Paciotti og fru Palacio .
<P>
Det vedtagne ndringsforslag til artikel 15 ( 1 ) og det dertil relaterede sprgsml om medlemsstaternes forpligtelse til bl.a. at trffe foranstaltninger til gavn for den nationale sikkerhed er efter min mening ikke velovervejet .
De nationale lovgiveres befjelser og forpligtelser til at lagre oplysninger er ikke tilstrkkeligt begrnset eller defineret .
Med de foreliggende ndringer fra Rdet kan medlemsstaterne forpligte kommunikationsvirksomhederne til at lagre samtlige oplysninger om alle brugere systematisk og stille dem til rdighed p foresprgsel .
I den forbindelse blev der hverken fastlagt , hvilke kriterier der er vigtige , hvilke oplysninger der skal lagres , eller hvor lang en periode det drejer sig om , eller hvem der skal bre omkostningerne for at lagre og bearbejde oplysningerne ( der igen er afhngige af omfang og tid ) .
Det overlades til medlemsstaterne .
Desuden er det ikke skitseret , hvilke forpligtelser , ansvarsforhold og sikkerhedsforanstaltninger , der skal glde for de virksomheder , der er blevet betroet at lagre oplysningerne .
<P>
I jeblikket bliver disse sprgsml behandlet inden for rammerne af den tredje sjle .
I henhold til de informationer , jeg har fet , er der i jeblikket ved at blive forberedt en rammeafgrelse om krav til lagring .
Desuden bliver emnet diskuteret med alle implicerede parter ( bl.a. de retshndhvende myndigheder , kommunikationsvirksomheder og grupper til beskyttelse af personer ) i det cyber crime-forum , som Kommissionen har taget initiativ til .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Opfindelsen af e-mail og internet giver andre end selve brugerne uhrte muligheder .
De kan misbruges af enhver , som vil tjene penge ved at ulejlige medmennesker med reklame for ting , som de pgldende slet ikke nsker .
Endnu vrre bliver det , hvis modtagerne selv skal betale distributionsomkostningerne for at f lov at modtage den uanmodede reklame .
Der er alts al mulig grund til at beskytte mennesker juridisk mod bombardementer med unsket information , som det koster tid og penge at modtage .
<P>
Under frstebehandlingen den 6. september 2001 gik jeg allerede ind for opt in i stedet for opt out .
Det synes nu omsider at opns gennem den foreslede beslutning .
Jeg havde derfor besluttet at stemme for , indtil det viste sig , at der opstr et nyt problem .
Denne gang er det ikke den ptrngende private profitmager , men myndighederne , der frygter for deres sikkerhed og er nysgerrige , som er synderne .
Tidligere blev der indfrt brevhemmelighed og telefonhemmelighed for at sikre folks frihed , men kompromiset mellem de to strste grupper gr det nu muligt at afskaffe beskyttelsen af personoplysninger .
Aflytning og registrering af kontakter er mske sommetider uundgeligt i ekstreme tilflde af kriminalitet , og s skal det ske p grundlag af en dommerkendelse , men det m aldrig blive en normal sag .
<SPEAKER ID=105 NAME="Van der Laan (ELDR)">
Medlemmerne af det nederlandske parti D66 i Europa-Parlamentet glder sig over , at Europa-Parlamentet har stttet forbrugerne og har godkendt et europisk forbud mod unsket e-mail .
De hber , at dette forbud p EU-plan hjlper med ogs uden for Europa , navnlig i USA , at foranledige et forbud mod spam .
Internet er jo et globalt fnomen , og det er bedst at bekmpe misbrug af det p verdensplan .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , adgang til miljoplysninger er en grundlggende rettighed , og det glder mig , at ordfreren har strbt efter at begrnse brugen af tavshedspligt .
Den kan misbruges , s oplysninger , der br vre til rdighed , begrnses under dkke af tavshedspligt .
<P>
Betnkningen nvner udtrykkeligt internettet , og at der br tages hensyn til den fremtidige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologier .
Medlemsstaterne anmodes om at oprette offentligt tilgngelige databaser over de miljdokumenter , som de er i besiddelse af .
Det gr det nemt for offentligheden at f adgang til og finde oplysninger , hvilket hilses velkomment .
I bestrbelserne p at genetablere Parlamentets oprindelige ndringsforslag har ordfreren forsgt at styrke borgerens position .
Det bifalder jeg og har stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hurra for miljoplysningerne !
Det er yderst vigtigt og hensigtsmssigt , at offentligheden - heriblandt de ldre og pensionisterne - ved alt om miljet .
Fru formand , jeg drmte om ordfreren , fru Korhola , der som bekendt er en af PPE-DE-Gruppens smukkeste miss ' er efter fru Grossette , som med sin franske charme har fortryllet mig og mange andre lige fra starten .
N , men i min drm sad vores smukke fru Korhola - jeg vil udtale mig om de andre grupper ved en anden lejlighed - personligt ved informationsskranken for at give offentligheden miljoplysninger .
Kunne jeg sledes stemme imod dette direktiv ?
Det kunne jeg ikke , og derfor stemte jeg med glde for .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , De er stille og rolig , og De leder alle mderne p en glimrende mde , men De kan ikke ngte , at hr . Podest , som er ordfrer for denne betnkning om forslaget til EU ' s budget , er yderst ligevgtig , nr han har forsdet .
Han er stille og rolig , og han bliver aldrig vred . Fordi han er s ligevgtig , er han med i Budgetudvalget .
Som De ved , er ligevgt en af de ldres og pensionisternes kvaliteter , og derfor var det mig en stor glde at stemme for denne betnkning af hr . Podest , som efter min mening - netop fordi han er s ligevgtig - fortjener at blive formand for Europa-Parlamentet i fremtiden , og det hber jeg for ham , at han bliver , for ligevgt er som bekendt en parlamentsformands strste dyd .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Bradbourns betnkning drejer sig om det transeuropiske transportnet .
Jeg kom i tanke om , at vi i Italien siger , at " alle veje frer til Rom . " Her tnker vi p Romerriget .
Derfor burde vi nu , hvor vi er i EU , sige , at " alle veje frer til Bruxelles .
" Der bliver utvivlsomt mange flere veje , som frer til Bruxelles alle mulige steder fra , men jeg vil gerne minde om vigtigheden af korridor 5 og 8 , fru formand , og det glder navnlig korridor 8 , der i parlamentsudvalgets forslag som bekendt forbinder Sydeuropa , Italien og Adriaterhavet med byen Varna i Bulgarien ved Sortehavet .
Vi skal nemlig ikke bare styrke forbindelsen mellem Nord og Syd , men ogs forbindelsen mellem st og Vest i Sydeuropa .
<SPEAKER ID=113 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker hr . Bradbourn for hans fremragende betnkning , som jeg giver min fulde sttte .
Det er et arbejde , der viser stor teknisk viden i behandlingen af et s vsentligt emne som udviklingen af det transeuropiske transportnet , hvor jeg gerne vil fremhve flgende punkter :
<P>
behovet for en infrastrukturpolitik for det transeuropiske transportnet som middel til integrering af det europiske markeds konomier ;
<P>
det transeuropiske transportnet som afgrende instrument for den europiske vkst- , konkurrence- og beskftigelsespolitik og for fremme af et grnseoverskridende , operativt transportmarked , s der skabes et gte indre transportmarked og deraf flgende fremskridt for Europa .
<SPEAKER ID=114 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Denne betnkning tager til dels forskud p hvidbogen om den europiske transportpolitik , som snart vil blive drftet .
Det drejer sig for en stor del om et valg mellem milj og trivsel eller maksimal fortjeneste til erhvervsfolkene og de privilegeredes individualisme .
Hvis vi vil tjene milj og trivsel , m vi begrnse undig transport af handelslagre og srge for , at den resterende transport af mennesker og varer finder mindst muligt sted med bil og fly .
S er der al mulig grund til at investere selektivt i moderniseringen af jernbanetrafikken over lngere afstande og i fjernelsen af flaskehalse i forsmte vandveje .
<P>
Den , som derimod vil betjene de privilegerede , vlger flere og strre lufthavne og flere og bredere motorveje .
Jeg syntes , det var positivt , at Kommissionen i hjere grad end tidligere var tilbjelig til at lgge hovedvgten p milj , pres p de offentlige arealer og beskyttelse mod gener .
Et flertal i Europa-Parlamentet forsger nu at ophve det ved at krve , at der investeres mere , og at jernbaner og vandveje ikke favoriseres i forhold til vejtrafik og luftfart .
Flgen vil vre , at vi snart har en overkapacitet af motorveje og lufthavne , som udelukkende er beregnet til hele tiden at lade virksomheder vlge mellem de transportvarianter , der for dem er billigst p et bestemt tidspunkt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Migulez Ramos (PSE)">
Autonomien Aragonien har en befolkning p knap 1,2 millioner indbyggere , 44,8 pr. km2 .
Men Teruel-provinsen , en af autonomiens tre provinser , har et gennemsnit p blot 9,3 grundet de knap 140.000 indbyggere fordelt p 14.785 km2 beliggende i over 1000 meters hjde .
Denne ulige demografiske fordeling , fordrejet p grund af den store befolkningskoncentration i hovedstaden Zaragoza , har medfrt en udelukkelse fra ml 1 .
Provinsen , der har tre fungerende varmekraftvrker , er desuden kommet i krise efter nedlggelsen af dens minedrift .
<P>
Den regionale regering mener , at omrdets inklusion i det europiske hjhastighedsnet , specifikt hjhastighedstoget Madrid-Levante , vil give det en mere central rolle i Middelhavsomrdet , bidrage til udviklingen samt rette op p det kommunikationsunderskud , omrdet har opbygget i de forgangne rtier .
<P>
Jeg beder Rdet og Parlamentet om at tage hjde for denne situation og de ulykkelige flger , den geografiske isolering og affolkningen har for denne provins .
<SPEAKER ID=116 NAME="Pittella (PSE)">
Jeg sttter hr . Bradbourns betnkning , da den er frste etape i revisionen af Fllesskabets retningslinjer for udviklingen af det transeuropiske transportnet .
I fremtiden skal vi strbe efter en gennemgribende revision af den pgldende politik , bde nr det glder dens ivrksttelsesmekanismer - her tnker jeg p denne politiks finansieringsmder og inddragelsen af den private sektor - og nr det glder TEN-retningslinjerne .
Her skal det siges , at nord-syd-forbindelsen skal styrkes , og dette skal ske med henblik p EU ' s udvidelse med de sydsteuropiske lande .
<SPEAKER ID=117 NAME="Titford (EDD)">
At dmme efter Kommissionens beretning kunne man tro , at transport og varernes frie bevgelighed p tvrs af grnserne i Europa ikke kunne eksistere uden EU .
<P>
Selvflgelig kan regeringerne samarbejde frit om transportsprgsml - og mange andre sprgsml - uden at skulle overdrage deres befjelser til en ikke-valgt , overnational myndighed .
<P>
Men det , der gr dette projekt srligt frastdende , er den triumferende pstand i Kommissionens beretning :
<P>
" Store grnseoverskridende projekter i de seneste 10 r , f.eks. tunnellen under Kanalen , hjhastighedslinjen mellem Bruxelles og Paris og broen / tunnellen mellem Sverige og Danmark , viser den europiske borger , at den europiske integration er undervejs .
"
<P>
Den virkelige dagsorden er med andre ord som alt andet , Kommissionen rrer ved - eller mere prcist " delgger " - politisk integration .
Det er ikke kun frastdende - det er farligt .
Hvornr indser Kommissionen og dens fller , at deres fortsatte bestrbelser p at kapre stort set enhver aktivitet i Europa skaber den slags reaktioner , som Le Pen og Fortuyn er typiske eksempler p ?
Meget mindre integration og lidt mere ydmyghed ville gre os alle godt .
<SPEAKER ID=118 NAME="Wuermeling (PPE-DE)">
Jeg bifalder meget beslutningen om at optage " grantrsmotorvejen " i de transeuropiske transportnet .
Udvidelsen mod st m ikke ende i en kdannelse . Grnseregionerne kan have stor gavn af udvidelsen .
Samtidig skal der etableres effektive veje for at undg belastninger , fordi trafikken gr i st .
Man skal trods alt regne med en fordobling af den grnseoverskridende transit .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , jeg stemte for Carmen Cerdeira Mortereros forslag , og jeg forkastede sledes forslaget om oprettelse af et netvrk af kontaktpunkter mellem private politikorps i Europa .
Jeg beklager dog , at jeg ikke kunne stemme for et direktiv om tilrettelggelsen af de private politikorps i Europa .
Men jeg hber , at vi ogs i Europa snart fr en europisk Sherlock Holmes , Nero Wolfe og Tom Ponzi , for de kunne holde je med tyverierne .
Hvilke tyverier , fru formand ?
Selvflgelig tyverierne af den pension , som pensionisterne lige har hvet .
Pensionisterne er nemlig ofte udsat for tasketyverier , der ikke lngere burde finde sted .
Derfor hilser jeg privat efterforskning i Europa velkommen . Jeg hber , at vi snart kan stemme for et sdant direktiv .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , vi stemte om Srgio Sousa Pintos betnkning og besluttede at forkaste den , eftersom man i betnkningen ikke tilrettelgger det europiske politi ordentligt , men i praksis foreslr en kopi af Det Europiske Politiakademi .
Jeg ville gerne have , at man foruden de nationale politikorps oprettede et gte , effektivt og funktionsdygtigt europisk politi .
Ligesom man i USA har FBI - nogle gange foretager USA sig trods alt noget fornuftigt - br ogs EU have et fderalt politi , men det skal vre et politi , som fungerer , som ikke er spild af penge , og som er tt p borgerne .
Selv om det er et europisk politi , skal det vre de europiske borgeres politi .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte for betnkningen , fru formand .
Hvordan skal jeg forklare , hvorfor jeg stemte for ?
Jeg drmte , at jeg var blevet en fremtrdende person .
Hr . Fatuzzo var ikke et simpelt medlem af Europa-Parlamentet , men et vigtigt statsoverhoved .
Jeg rejste rundt i hele Europa , og hvem var jeg beskyttet af ?
Jeg var faktisk lige prcis beskyttet af ordfreren , The Earl of Stockton , som mske sidder p sit kontor og hrer mig lige nu .
Jeg kan fortlle ham , at selv om han ikke ved det , ligner han en bermt italiensk filmskuespiller , nemlig Bud Spencer , som er kendt for at vre strk og god mod alle de onde , og som har en god fysik . Han er med andre ord perfekt til at beskytte fremtrdende personer .
Derfor kunne jeg med strre tilfredshed stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=125 NAME="Gollnisch (NI)">
Samtlige betnkninger om det europiske politi Europol , som ligger til grund for denne flles drftelse , bruger samme fremgangsmde , nemlig at substituere Europa med medlemsstaterne p omrderne indre sikkerhed og grnseoverskridende politi .
Det Europiske Fllesskabs kompetencesfre udvider sig nu i store bidder , og subsidiaritetsprincippet fordrejes systematisk til fordel for Unionens til stadighed voksende kompetence .
<P>
Den mangedobling af europiske netvrk og agenturer for politiarbejde , som vi oplever i dag , og som i vrigt frst lige er begyndt , er overdrevet .
<P>
Kompetenceforviklinger , manglende afgrnsning af aktionsomrder , personalestatutter for disse europiske organer ...
alt er flydende , komplekst og i sidste ende uoperationelt .
Men iden om at nedbryde vores institutioner og suverniteter , koste , hvad det koste vil , hnger ved , og det ligegyldigt hvad omkostningerne bliver .
S oven p det allerede eksisterende europiske retlige netvrk , Det Europiske Politiakademi og netvrket af europiske forebyggelseprogrammer vil Europa anbringe et europisk netvrk til beskyttelse af fremtrdende personer , en europisk anklager , en europisk straffelov , og hvad ved jeg ... ?
<P>
Vi m afvise denne id med , at vores nationale politistyrker , vores sikkerhed og vores retssystem skal forsvinde til fordel for et flles europisk politi , en flles europisk sikkerhed og et flles europisk retssystem .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=126 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Den spanske regerings initiativer er bemrkelsesvrdige .
Til dens prioriteter hrer ikke blot s mange muligheder som muligt for fiskeriet , begrnsning af miljforanstaltninger , en omledning af floden Ebro til Murcia eller indlemmelsen af Gibraltar , men benbart ogs tilrettelggelsen af undertrykkende vold .
Med et EU-institut for politiundersgelser , en EU-stimulering af private sikkerhedstjenester og en grnseoverskridende sikring af ledende personer hlder den i retning af et feudalt diktatur , som ligner den sydamerikanske tradition .
Der skjuler politikere , tjenestemnd , militrpersoner og store virksomhedsledere sig traditionelt bag mure , gitre og vbnede livvagter .
Disse beskytter dem s vidt muligt mod den af dem provokerede almindelige befolkning , mens lovgivningen sttter deres selvvalgte isolation .
I stedet for at lse alles problemer , bliver kun de riges og de magtfuldes problemer lst , og vanskelighederne vokser for alle andre , alts det store flertal i befolkningen .
<P>
Fr vi samme slags lovgivning inden for EU , hvor europiske sikkerhedsregler bliver vigtigere end de sm erfaringer p nationalt eller regionalt plan ?
Med rette konstaterer Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , at et EU-netvrk ikke skal bestemme , hvor mange vbnede funktionrer der anvendes , og hvordan fremtrdende personer skal ledes gennem trafikken i korteger , og det afviser ogs for en stor del de vrige spanske forslag .
<SPEAKER ID=128 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Europa-Parlamentets henstilling om Europols " integration i Den Europiske Unions institutionelle system " , for den forsger at fjerne Europol fra sin strengt mellemstatslige sfre , hvor konventionen har placeret det , og trkke det over i den tvetydige statut under den tredje sjle , som er mellemstatslig og krydret med fllesskabsaspekter , og som p et senere tidspunkt kommer til at fungere som en sluse henimod en mere fuldstndig harmonisering .
<P>
Denne manvre forekommer os at vre yderst dadelvrdig set fra et juridisk synspunkt .
For Europa-Parlamentet foreslr faktisk , at Rdet uden videre skifter konventionen ( som er en srskilt traktat ) ud med retsgrundlaget i artikel 34 , stk .
2 , litra c ) , som er traktatens eget , og som i visse tilflde gr det muligt at anvende kvalificeret flertal .
Men denne ndring af konventionens art og retsgrundlag er ikke mulig uden befolkningernes ratificering , hvilket betyder , at manvren samtidig er politisk begrdelsesvrdig , fordi man ikke har ret til p et s grundlggende omrde - og p noget omrde i vrigt - at ndre befolkningernes beslutning bag deres ryg .
<P>
Den form for opfrsel fra Europa-Parlamentets side varsler ilde for dets respekt for befolkningerne , hvis det skulle f flere magtbefjelser .
<SPEAKER ID=129 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Formlet med det spansk-belgiske forslag og med den betnkning , vi behandler , er at skabe mulighed for at ndre Europol-konventionen , s man kan give Europol en " operativ " karakter uden de nationale parlamenters godkendelse og ratifikation .
<P>
De befjelser , som er fastlagt for Europol i konventionen om institutionens oprettelse ( dataindsamling , -analyse og -udveksling ) , opfylder tydeligvis ikke lngere EU ' s aktuelle behov , som er at fremskynde opbygningen af militariserings- og undertrykkelsesmekanismer .
At dens saglige kompetence er blevet udvidet , s der ikke findes nogen form for alvorlig kriminalitet ( herunder den skaldte terrorisme ) , som Europol ikke er involveret i , er ikke lngere tilstrkkeligt .
<P>
Med den 11. september som pskud forsger Europol endnu en gang at overtage opgaver af rent politimssig , repressiv karakter sidelbende med eller over de tilsvarende nationale instanser ssom FBI .
For at dette kan lade sig gre , krves en ndring af konventionen .
Mens det foresls i det spansk-belgiske initiativ , at en sdan ndring kan ske med en ( enstemmig ) afgrelse i Rdet , gr Deprez-betnkningen endnu videre og foreslr i stedet , at konventionen ndres til en rdsafgrelse , s den p et hvilket som helst tidspunkt kan ndres blot med kvalificeret flertal i Rdet .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod begge disse forslag , fordi de tager sigte p at tilpasse Europol til behovene for at styrke de repressive mekanismer , begrnse de demokratiske frihedsrettigheder og forflge de folkelige bevgelser .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Deprez ' betnkning drejer sig om tilpasningen af Europol-ansattes vederlag og tillg .
Som De ved , stemte jeg for betnkningen , fru formand , det vil sige imod dette forslag , eftersom der er et problem med forhjelsens strrelse , nemlig at de Europol-ansattes vederlag kommer til at stige med 5,2 % i stedet for de 4,3 % , som ordfreren foreslr . Jeg havde stemt for , hvis der havde vret tale om et " Fatuzzo-tillg " .
Jeg ville med andre ord stemme for , hvis man vedtog , at alle tolkene - som er tvunget til at vre her , fordi hr . Fatuzzo afgiver stemmeforklaring s ofte - samt formandskabets tjenestemnd og formanden selv skulle have dobbelt tillg , fordi de skal lytte til hr .
Fatuzzos mange stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=132 NAME="Berthu (NI)">
Med Deprez-betnkningerne om Europol har vi overgivet os til komplet inkohrens .
For lidt siden s vi , hvordan den spanske og belgiske regering , som nr alt kommer til alt ikke gr for at vre moderate fderalister , blev sat strkt til vgs af Europa-Parlamentet for manglende fllesskabsflelse .
Fordi de faktisk var s uheldige at ville overholde de tekster , som placerer Europol i de mellemstatslige sammenhnge .
Det var p sin vis en broderkrig mellem juridiske fderalister og ideologiske fderalister .
<P>
I den anden Deprez-betnkning ser vi Rdet , som med rette bestrider enhver af Parlamentets befjelser over Europols budget ( der er finansieret direkte ved medlemsstaternes bidrag ) , spontant konsultere Parlamentet i et lille bitte konomisk anliggende , nemlig en eventuel forhjelse af organets funktionrlnninger .
Vi har undladt at stemme , for vi mener ikke , at Europa-Parlamentet har nogen kompetence p omrdet .
<P>
Alt dette viser , at der er behov for at klarlgge og stabilisere Europol-statutten .
Efter vores mening burde den hverken hre under den mellemstatslige sjle stricto sensu eller under fllesskabssjlen , men derimod under en interparlamentarisk sjle , som skal oprettes , hvor de nationale parlamenter arbejder sammen i et netvrk .
Inden for disse rammer ville Europol ud over det nuvrende opsyn blive kontrolleret af en forsamling bestende af reprsentanter fra de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , jeg stemte for betnkningen om statssttte til kulindustrien , som virkelig har behov for konomisk sttte fra EU , men jeg kan ikke lade vre med at gre opmrksom p , at jeg bde personligt og som reprsentant for Pensionistpartiet gr ind for atomkraft .
Jeg ville gerne have , at man igen begyndte at bygge sikre atomkraftvrker - og de skal selvflgelig vre sikre !
- i alle medlemsstaterne . Efter min mening kan energiproblemet kun lses ved , at vi overalt i Europa resolut vender tilbage til atomkraftvrkerne , hvis sikkerhed - og det vil jeg gerne gentage - skal vre i top .
Der skal ikke mindst foretages en kontrol af atomkraftvrkerne i ansgerlandene , som om ndvendigt skal sttes i stand , s de opfylder sikkerhedskravene , og som skal blive ved med at vre i drift .
<SPEAKER ID=135 NAME="Caudron (PSE)">
Det skal understreges , at kul og stl er Europas oprindelige byggesten .
Ved krigens udgang besluttede de seks oprindelige stater at lgge deres kul- og stlproduktion sammen .
Det var sdan , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab ( EKSF ) s dagens lys den 18. april 1951 .
EKSF-traktaten blev fastlagt for en periode p 50 r fra sin ikrafttrden , og den vil sledes udlbe den 23. juli 2002 .
Det var planlagt , at kul og stl efter traktatens udlb skulle betragtes som ethvert andet industriprodukt , isr p det konkurrencepolitiske omrde .
<P>
Det str imidlertid klart , at det overvejende flertal af de europiske kulindustrivirksomheder af mangel p konomiske sttteforanstaltninger ville vre dmt til undergang p meget kort sigt .
Faktisk er langt hovedparten af Fllesskabets kulproduktion ikke-konkurrerende i forhold til importprodukter fra tredjelande , og sdan br det blive ved med at vre .
<P>
Grnbogen om energiforsyningssikkerhed har taget hjde for disse data .
Heri er fastslet , at man skal fastholde en minimumsproduktionskapacitet , fordi kul vil blive ved med at vre en vigtig , oprindelig energikilde , der er stabil , sikker og tilgngelig langt ud i fremtiden .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Efter at have lst hr . Konrads betnkning om handelsaftaler inden for motorkretjsindustrien og mellem motorkretjsfabrikanternes reprsentanter m jeg sige , at jeg har en drm , fru formand .
Denne gang har jeg ikke drmt noget , men jeg har en drm . Selv om jeg ikke er s ung lngere , har jeg som Pensionistpartiets formand en drm om at kbe min drmmebil , nemlig en Peugeot 206 CC Spider , som er en sportsvogn , og jeg ville gerne have , at denne drm ikke bare gik i opfyldelse for mig , men for alle pensionister .
Hr . Konrads betnkning bringer os tttere p opfyldelsen af denne drm , eftersom den frer til lavere priser p alle de biler , der slges i Europa .
Jeg stemte sledes for betnkningen i hbet om , at denne drm gr i opfyldelse .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Fru formand , til hr . Konrads betnkning om at indfre bildistribution og -service vil jeg gerne sige , at jeg synes , Kommissionens og kommissr Montis initiativer er aldeles positive .
Derfor har jeg ogs flere gange i samarbejde med ordfreren forsgt at finde nye veje og stille nye forslag , der delvist er blevet indarbejdet for at imdekomme forbrugerne med hensyn til en sund konkurrence og navnlig sttte de sm og mellemstore virksomheder samt de mindre handelspartnere , der ikke er s strke .
Jeg mener , at det er ndvendigt . De lobbyistiske foranstaltninger og de politiske interventioner til opretholdelse af visse monopoler var ikke retfrdige .
Jeg hber , at det kompromis , der blev vedtaget , ogs fremover er en forudstning for , at der kan tages flere skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Caudron (PSE)">
Det drejer sig om Europa-Parlamentets initiativbetnkning om Kommissionens forslag om en gradvis bning af bilindustrimarkedet .
<P>
Faktisk er det i september 2002 , at bilindustriens gruppefritagelse for konkurrencereglerne udlber .
<P>
Kommissionens forslag burde vre gldende indtil 2010 .
Det sigter mod at lsne det bnd , der forener forhandleren og fabrikanten , tillade salg af kretjer af forskelligt mrke fra samme bygninger , gre det muligt at lave underleverandraftaler om vedligehold og reparation af biler uden at krnke forbrugernes rettigheder , forpligte fabrikanterne til at levere tekniske informationer til uafhngige automobilvrksteder , som til gengld br have adgangsret til reservedele .
<P>
Parlamentsmedlemmerne har , selv om de overordnet set er enige med eksekutivudvalget , stillet ndringsforslag med henblik p at sikre forhandlernes juridiske rettigheder og begrnse virkningen af en fuldstndig konkurrence .
<P>
Betnkningen foreslr sledes flere ndringer til forslaget til forordning vedrrende forbindelsen mellem forhandlere og automobilvrksteder , salg af forskellige mrker fra samme salgssted , reservedele , lovformelige kontrakter og gennemfrelsesfristerne for det nye system .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=140 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
I bilbranchen har der hidtil rdet en rkke vertikale aftaler mellem producenter , forhandlere og reparatrer , og der har vret bevilget en generel fritagelse fra de gldende principper i konkurrencepolitikkens artikel 81 .
<P>
Denne fritagelsesforordning er nu ved at udlbe , og der skal gennemfres en liberalisering med en overgangsperiode p kun et r .
Industrien har sledes hidtil haft stor kontrol med sit marked gennem eksklusivaftaler med forhandlerne , eksklusivt distributionssystem for originale dele og prisgaranti .
Med bningen af denne sektor for konkurrence bliver det sledes eksempelvis muligt , at supermarkeder slger biler , at forhandlere slger forskellige mrker , og at producenterne skal give andre rerservedelsproducenter og vrksteder adgang til tekniske oplysninger , s de kan producere og reparere i konkurrence med dem .
<P>
Der er ogs udtrykt nske om at liberalisere det europiske detailmarked trods de problemer , der er forbundet med bilafgifterne , eftersom de nationale begrnsninger og aftaler bliver uden virkning .
En forbruger kan sledes f fordel af lavere priser ligesom visse forhandlere og grossister , men de mindste forhandlere , der ikke har eksklusivaftaler , kan muligvis ikke mere drive en lnsom forretning , og der vil derfor blive tendens til strre koncentration blandt forhandlerne .
Man regner med , at 20 % af forhandlerne vil forsvinde , hvilket betyder tab af arbejdspladser .
Vi sttter derfor ikke denne betnkning .
<SPEAKER ID=141 NAME="Hortefeux (PPE-DE)">
Jeg er glad for , at Kommissionen har fastholdt princippet om en srlig fritagelsesforordning for denne sektor .
Faktisk er bilen et gode , som er bde dyrt , hjteknologisk og vedrrer s livsvigtige omrder for forbrugerne som sikkerhed og miljbeskyttelse .
<P>
Jeg er meget opsat p at bevare et hjt konkurrenceniveau .
Jeg nsker imidlertid , at Kommissionen handler med forsigtighed , for overalt i Europa er automobilforhandlernetvrkene skrbelige og skal bevares for forbrugernes skyld .
<P>
Jeg er valgt i Frankrig i Auvergne-regionen , som har mange aktiver , men som ogs stder p vanskeligheder i forbindelse med den lokale konomiske udvikling , og jeg ved , hvor vigtigt det er at bevare automobilvrkstedernes og -forhandlernes netvrk , ikke blot fordi de bidrager til disse omrders konomiske vitalitet med beskftigelse og uddannelse af isr unge mennesker , men ogs fordi de bidrager til forbrugernes sikkerhed og lokal service .
<P>
Det er grunden til , at jeg nsker , at begrebet " territorium " bevares , og at placeringsklausulen kun bliver berrt , hvis en nrmere undersgelse i 2005 beviser , at det er strengt ndvendigt .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=142 NAME="Martin, David W. (PSE)">
Jeg bifalder Kommissionens forslag om en reform af bilmarkedet .
<P>
Jeg beklager , at dele i hr . Konrads betnkning udvander Kommissionens plan .
Bilejere i Det Forenede Kongerige og andre lande i EU har i alt for lang tid betalt for meget for nye biler og vret underlagt en restriktiv praksis i forbindelse med eftersalgsservice og reservedele .
<P>
Jeg opfordrer hr . Monti til at fremskynde reformen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Selv om EU forsgte at fremst med et andet image end USA p topmdet mellem EU og Latinamerika , var der kun ganske f forskelle mellem EU og USA ud over de forskelle , som optrder inden for rammerne af de interne imperialistiske modstninger .
Ikke et ord om det flles kommunik om Cubas udelukkelse af USA , om afbrydelsen af fredsprocessen i Colombia og om USA ' s " Colombia-plan " og dens udvidelse .
Kupforsget i Venezuela nvnes ikke , og EU mener heller ikke , det br forklare sin oprindelige holdning til kupmagerne .
Desuden er det tydeligt , at man sttter regeringens befolkningsfjendtlige foranstaltninger i Argentina og frygter , at landet skal frigre sig fra IMF ' s lnker .
<P>
Endvidere forsger man benbart at gre det endnu lettere for europisk kapital at trnge ind i Latinamerika .
EU njes med at foresl landene neoliberale politikker og frihandelsaftaler i stedet for at hjlpe dem med at opbygge deres konomi og virkelig forsge at inddrage dem i den skaldte kamp mod terrorismen , idet det overhrte befolkningernes rst p forummet i Porto Alegre og p det parlamentariske forum i Sao Paulo .
<P>
Massedemonstrationerne i Madrid viste befolkningens strke foragt for kapitalens bevgelser i Europa og deres kampberedte beslutsomhed . Latinamerikas befolkninger kan ikke forvente sig noget positivt fra EU , da det p ingen mde udgr en modvgt til USA .
<SPEAKER ID=145 NAME="Modrow (GUE/NGL)">
Topmdet i Madrid har uden tvivl stor politisk betydning , idet de stater , der var samlet her , reprsenterer ca . 870 millioner indbyggere og en fjerdedel af FN-staterne .
Selv om der har vret enkelte positive resultater som associeringsaftalerne med Chile og Mexico , har situationen siden topmdet i Rio ikke vret overbevisende . Jeg tvivler p , at topmdet i Madrid - trods alle hensigtserklringer - vil fre til et gennembrud , s der sker en forbedring af relationerne mellem EU og staterne i Latinamerika og Det Caribiske Hav .
Det krver , at der kommer en saglig og konstruktiv undersgelse af tre sprgsml .
<P>
1 .
Latinamerika er en interessant handelspartner for Europa .
Alene den tyske konomi fr her et handelsoverskud p 3 milliarder euro . Men det er USA , der reelt hster frugten , og som er i frd med at gennemfre landets geostrategiske og konomiske interesser i form af frihandelsomrdet ALCA og sikre sig mod konkurrence udefra .
Europa skader sig selv , hvis det uden protester og alternativer lader det vre op til Latinamerika at lade de nordamerikanske koncerner og banker dominere .
<P>
2 .
De negative konsekvenser af den tjleslse globalisering er ingen steder s grel som i Latinamerika . Det vidner den stigende forarmelse blandt store dele af befolkningen om , der ogs omfatter middelklassen , og den finansielle krise og statskrisen i Argentina .
I skikkelse af det sociale verdensforum i Porto Alegre er der dannet en opposition , der ogs spreder sin kraft til Europa .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , fru Doyle og hr . Purvis - De har den fornjelse at lytte til mig personligt her i dag - hvorfor stemte jeg for hr .
Fioris betnkning ?
Det gjorde jeg ikke bare , fordi han er en stor landbrugsekspert - han har vret medlem af regionen Lombardiets landbrugsudvalg - og ikke bare p grund af hans navn - " Fiori " betyder nemlig " blomster " - der passer s fint til hans evne til at gre europisk landbrug til blomsten af Europa , men ogs fordi jeg i nat bl.a. drmte , at hr . Fiori var Bibelens Josef , som kunne tyde drmme , og som p denne mde kunne skaffe korn , nr der var hungersnd i Egypten .
Derfor hber jeg , kre Fiori , at du kan give os syv fede r !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Fru formand , den flles landbrugspolitik kan ikke st stille , den skal tilpasse sig skiftende omstndigheder .
Alle forslag , der henviser til landbrugspolitikken , skal imidlertid respektere traktatens artikel 32-38 og isr formlene i artikel 33 , nemlig at rationalisere landbrugsproduktionen og sikre " landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard " .
De m ikke indebre en renationalisering af den flles landbrugspolitik , flgelig min afstemningsstrategi .
Jeg ville vre bekymret over en budgetlsning , der indebrer overfrsel af dele af kornsttten for at skabe incitament til at producere proteinafgrder som angivet i punkt 31 .
Brugen af braklagt jord til produktion af disse afgrder bringer status for den " bl boks " i forbindelse med arealsttte i WTO i fare og medfrer et produktionsskift til braklagt jord , mens den nuvrende proteinjord bruges til at producere mere korn .
<P>
Jeg er ogs imod at genindfre en differentieret get hektarsttte til olieholdige produkter som angivet i punkt 32 , da det er ensbetydende med at vende tilbage til grnsen p omkring 4,9 millioner ha til olieholdige produkter i EU i henhold til Blair House-aftalen som en del af Uruguay-runden .
<P>
Det fremgr ikke klart , fru formand , hvad punkt 35 betyder .
Sttte til dyrkede arealer er baseret p en fast rate pr. ton , som finder anvendelse i hele EU og kun differentieres i overensstemmelse med de historiske udbytter i hver medlemsstat eller region for at adskille denne sttte fra produktionen .
Ensartet sttte er en ulempe for regionerne i Nord , herunder Irland , som traditionelt har et hjere udbytte .
<P>
Det er vanskeligt at vide , hvad der er hensigten med punkt 43 .
Jeg sttter ikke en get indgriben over for nogen produkter , og da slet ikke visse frugter og grntsager , og det glder ogs Kommissionen .
Sttte br kanaliseres via styrkede producentorganisationer .
<SPEAKER ID=149 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt for Fiori-betnkningen , som overordnet set flger landbrugets interesser , samtidig med at vi indrmmer , at vi er forfrdede over kommissr Fischlers tidligere erklring , som gr i den modsatte retning .
<P>
Faktisk hrte vi ham kritisere prsident Bushs " Farm Bill " ( som forhjer sttten til det amerikanske landbrug med 80 % i perioden 2002-2007 ) , men med henvisning til frihandelstankens hjhellige principper , som udgr WTO ' s charter .
Vi mener ikke , at det er sdan , problemet skal lses .
<P>
Efter vores mening har amerikanerne lov til dette , s lnge de ikke indtager andre lande med deres produkter .
I stedet for at dmme ukritisk br vi snarere skelne mellem interne og eksterne virkninger .
Vi br ogs sprge os selv , om ikke ogs vi har brug for at sttte vores landbrug p den ene eller anden mde , og om vi ikke i dette perspektiv skal benytte os af lejligheden med " the Farm Bill " og anmode vores partnere om genforhandling af WTO ' s principper .
<P>
Hvis vi ikke gr det , vil de principper , som kommissr Fischler og Lamy i dag truer amerikanerne med , vende tilbage til os selv som boomeranger og delgge det europiske landbrug .
<SPEAKER ID=150 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Trods den omfattende diskussion og de forslag , som vi har stillet for at forbedre betnkningen , hvad delvist er lykkedes , indeholder den stadig en del selvmodsigelser .
<P>
Selv om det er positivt , at denne midtvejsstatus har sat ny gang i debatten om reformen af den flles landbrugspolitik og behovet for at foretage visse justeringer , navnlig oprettelse af en permanent sttteordning for ndder , beskyttelse af oprindelsesbegrebet og den flles markedsordning for bananer , samtidig med at princippet om fdevaresuvernitet respekteres , og fdevaresikkerheden kompromislst forsvares , er det negativt , at den fastholder princippet om samfinansiering , der vanskeliggr gennemfrelsen af den flles landbrugspolitik og isr rammer landmndene i de mindst udviklede regioner , hvilket vi er imod .
Det er ligeledes positivt , at det nvnes , at der br vedtages en obligatorisk justering af sttten under den flles landbrugspolitiks frste sjle , mens det er negativt , at den fastholder , at sttten br vre adskilt fra produktionen .
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=151 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Iflge dagsordenen behandles Fiori-betnkningen om en reform af den flles landbrugspolitik og Rodrguez Ramos-betnkningen under t .
Hr . Fiori taler med rette om milj og fdevaresikkerhed , men lgger efter min opfattelse i praksis frst og fremmest vgt p WTO ' s krav , p opretholdelsen af landbrugssubsidierne for Sydeuropa efter tiltrdelsen af fattigere steuropiske lande og p s vidt muligt at bekmpe nationale ordninger .
Dermed reprsenterer han fortiden med bureaukrati , stordrift , nyttels cirkulation af skattepenge og den kunstige opretholdelse af lave priser p landbrugsprodukter .
Det virker som en bagtropsaktion , som gr tabt af sig selv i det jeblik , hvor EU udvides med 10 nye medlemsstater .
S er disse penge der simpelthen ikke lngere .
<P>
Det ville derfor vre bedre frst og fremmest at se p de sociale flger , eksistenssikkerheden og kbekraften for de mennesker , som mister deres gamle job .
Vi kan bedre koncentrere de anvendte penge om det end om produktionsforgelse .
Desuden skal det undgs , at folk undigt forlader landdistrikterne , og at landskabet delgges yderligere .
Med rette vil fru Rodrguez Ramos have flere penge til udvikling af landdistrikter og initiativer i mindre mlestok .
Jeg sttter hendes anmodning til Kommissionen om at stille forslag derom .
<SPEAKER ID=152 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Vi har valgt at stemme imod betnkningen .
Vi sttter en del tankegange , som f.eks. at den flles landbrugspolitik i strre udstrkning skal fremme multifunktionalitet i landbruget , at miljkrav skal integreres i alle sttteformer , at sttten skal fremme mindre familielandbrug , en afvisning af en gennationalisering af landbrugspolitikken , frigrelse af sttten fra produktionen samt fremme af et mere ekstensivt landbrug .
<P>
Derimod vender vi os imod flere andre punkter .
Perspektivet for den tredje verden glimrer ved sit fravr .
bningen af verdensmarkedet fremstilles som noget helt igennem negativt , og der sttes sprgsmlstegn ved den vigtige beslutning om Alt undtagen vben-initiativet .
Endvidere hvdes det , at fremtidige reformer i frste omgang br sigte imod at stoppe nedgangen i beskftigelsen inden for landbruget , hvilket ikke er vores hensigt .
Vi accepterer ikke , at budgetdisciplinen skal tilpasses i en mindre streng version , som betnkningen foreslr .
Vi finder det tvivlsomt , om nye sttteformer til bl.a. bananer , ris , planteprotein og ndder virkelig er ndvendige , ligesom den nye sttte til producentorganisationer , som er blevet foreslet .
<P>
En reformeret landbrugspolitik skal bevare den europiske landbrugsmodel og give bnderne en passende betaling for landbrugets multifunktionelle opgaver .
Men det str lige s klart , at reformbehovet er meget stort , for de negative konsekvenser for den tredje verden skal elimineres , markedstilpasningen gradvist ges , og sttten gres forenelig med en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=153 NAME="Souchet (NI)">
Eftersom det glder en midtvejsevaluering af Agenda 2000 , s lad os g ud fra en undersgelse af det europiske landbrugs situation , som den ser ud efter reformerne af den flles landbrugspolitik , der blev indledt i 1992 .
Hvad ser vi ?
<P>
Prisen p de vigtigste landbrugsprodukter er faldet .
EF-landmndenes samlede indtgter er faldet drastisk , selv om indtgterne i de andre erhvervskategorier fortstter med at vokse .
P hovedproduktionsomrder ( frekd og planteproteiner ) er vores underskud og dermed vores afhngighed af import af en uvis kvalitet get .
Vi er blevet nettoimportrer af cerealier .
Derfor er faldet i antallet af landmnd get drastisk i de seneste r , og som et nyt fnomen er der flere og flere unge landmnd , som opgiver deres virksomhed .
<P>
Agenda 2000 er en fejltagelse , og princippet i reformen af den skal vre en prispolitik , som p en gang samler bde forbrugernes krav om strre sikkerhed , kvalitet og sporbarhed , borgernes krav om et bredygtigt landbrug , der respekterer miljet og dkker hele territoriet , og landmndenes krav om anstndige indtgter .
Reformen vil kun vre mulig , hvis man opgiver at gennemfre reglerne om frihandel p landbrugsomrdet .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Fru formand , jeg stemte noget modvilligt for betnkningen , da jeg mener , at der i hjere grad br tilskyndes til reform , end tilfldet er .
Der er faktisk visse elementer af protektionisme og forslag , som blot ville lave den flles landbrugspolitik om til en indkomstpolitik for landmndene .
De bifaldes ikke .
Den virkelige udfordring for landbruget bestr i at blive mere konkurrencedygtigt og komme tttere p forbrugerne .
Jeg mener ikke , at sttte p ubestemt tid er lsningen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Fru formand , tillad mig den luksus at komme med en bemrkning til forretningsordenen , fr jeg beskftiger mig med Fiori-betnkningen .
Nr jeg lytter til min hjt agtede kollega p min venstre side , tror jeg , at der er basis for at revidere reglerne om stemmeforklaringer , sledes at vi alle har ret til en mundtlig og lige s mange skriftlige stemmeforklaringer , vi mtte nske , p plenarforsamlingen , og det siger jeg kun for at effektivisere arbejdet mest muligt .
<P>
De kunne mske , fru formand , viderebringe mine synspunkter p rette sted med henblik p overvejelse .
Det ville fremskynde forhandlingen for Dem og tolkene .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden.">
Tak , fru Doyle .
<P>
Hvad angr stemmeforklaringsproceduren , vil sprgsmlet blive behandlet under forhandlingerne om Corbett-betnkningen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Fru formand , jeg stttede denne betnkning med flgende forbehold : De nationale bidrag til Fonden for Udvikling af Landdistrikter er ikke retfrdige og br ndres ved midtvejsevalueringen .
Reglerne skal vre mere fleksible og mindre bureaukratiske .
Foranstaltninger til fremme af fdevaresikkerhed , fdevarekvalitet og sttte til lokale produkter m ikke , om end de hilses velkomne , forvride konkurrencen .
Landdistrikterne handler ikke blot om landbrug og turisme .
Der er to distrikter i min region med lav arbejdslshed , men lave gennemsnitlige indkomster .
Vores ambition for landdistrikterne skal vre hjere konomisk aktivitet og hjere indkomster .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Frst vil jeg gerne sige , at jeg stemte for fru Rodrgues Ramos ' betnkning , og jeg henstiller til , at man holder je med , at de retmssige ejere i ansgerlandene straks og omkostningsfrit fr den jord tilbage , som de kommunistiske regimer fratog dem . Tillad mig herefter at sige , fru formand - uden at bruge mere tid og uden at bede om ordet for en personlig bemrkning - at De tog ordene ud af munden p mig , for jeg ville ogs have sagt til fru Doyle , at vi i juni skal stemme om et anti-Fatuzzo-ndringsforslag i forbindelse med hr .
Corbetts betnkning om en ndring af forretningsordenen . Jeg vil naturligvis bje mig for Parlamentets beslutning , for hvis det nsker at lukke munden p et af parlamentsmedlemmerne eller at fortlle ham , hvad han skal sige , og hvordan han skal tale , kan det gre det .
Men hvis man nsker at fastlgge , at man i Parlamentet skal skrive i stedet for at tale , vil jeg foresl , at man ndrer navnet fra " parlament " til " skrivement " .
<SPEAKER ID=160 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Ordfreren betragter det som givet , at den skaldte frste sjle - som vedrrer landbrugsproduktionen - skal indskrnkes , og foreslr , at flgerne af denne indskrnkning mildnes med en styrkelse af den anden sjle , udviklingen af landdistrikterne .
<P>
I et forsg p at gre noget ved den negative situation foresls det i betnkningen , at midlerne inden for den frste sjle mindskes ud fra " kosekteriske " kriterier . Med kologi som pskud skrer man sledes ned p sttten , og midlerne overfres til anden sjle , s budgetdisciplinen overholdes .
Med denne tankegang lukkes helt op for sluserne , s tilskuddene til en rkke produkter kan fjernes , fordi tilsyneladende videnskabelige " undersgelser " udnvner dem til at vre skadelige for miljet .
<P>
Endelig gr betnkningen , hvad udvidelsen angr , ind for iden med en 10-rig overgangsperiode for ansgerlandene , hvorved man fremmer en flles landbrugspolitik i to hastigheder med lande , der har rettigheder og forpligtelser , og lande med forpligtelser og begrnsede rettigheder .
<P>
Hele betnkningen er i sin nd styret af forsget p at pynte p Agenda 2000 og udvidelsen , som sker under uacceptable vilkr for de lande , som skal optages .
Vi vil stemme imod betnkningen og stille os solidarisk med de sm og mellemstore landmnd , som kmper for at afvrge alt det , som ordfreren tager for givet og forsger at pynte p , den landbrugsfjendtlige politik , som frer direkte til det europiske landbrugserhvervs udryddelse og fallit .
<SPEAKER ID=161 NAME="Berthu (NI)">
Kommissr Fischler har netop fortalt forsamlingen , at det europiske initiativ om at godkende afgiftsfri import af produkter fra de mindst udviklede lande - kaldet Alt undtagen vben-initiativet - risikerer at inkludere godkendelse af import af genmodificerede landbrugsprodukter .
Faktisk ville disse lande i henhold til kommissren vre tvunget til at producere GMO ' er for at ge deres produktivitet , de havde ikke andet valg , og vi ville p vores side vre tvunget til at kbe dem og spise dem for at bidrage til udviklingen !
<P>
Hvis det skulle g sdan , er faren ikke svr at f je p , nemlig at udviklingshjlp ville blive brugt som undskyldning for at f os til at importere GMO ' er og for at nedbryde de vrn imod genmodificerede produkter , som de europiske befolkninger har nsket at omgive sig med .
Og i anden omgang ville disse undtagelser for importen blive brugt som argument for at sige , at vi for at vre konsekvente br afst fra alle vores forbud mod dyrkning og markedsfring af GMO ' er .
<P>
Vi har lnge kendt til denne form for manvrer fra Kommissionens side .
Disse manvrer er styret af vi ved ikke hvilke interesser , men under alle omstndigheder er vi godt klar over , hvem der bliver ofre for dem , nemlig Europas befolkninger .
<SPEAKER ID=162 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Betnkningen er som helhed positiv , selv om den rummer enkelte uklarheder .
Det br imidlertid fremhves , at gede bevillinger til udviklingen af landdistrikterne br ledsages af ndringer , der tager hensyn til de forskellige landbrugstypers srlige forhold inden for EU .
<P>
I forlngelse af vores forslag under debatten , som ordfreren tog imod og lod indg i betnkningen , skal her fremhves , hvor vigtigt det er at sttte afstning af produkter af en srlig kvalitet og yde strre sttte til udvikling af lokale og regionale markeder isr gennem styrket dialog og koordinering mellem producentorganisationer og andre lokale konomiske aktrer .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at der godkendes obligatorisk og progressiv modulering af den flles landbrugssttte til fordel for udviklingen af landdistrikterne , navnlig godtgrelser , men denne modulering m vre fllesskabsbaseret , og der m faststtes maksimumsvrdier for sttten , som dog br kunne forhjes for de sm og mellemstore landmnd og familiebrugene , fordi der kun p den mde kan genskabes ligevgt i den flles landbrugssttte mellem de forskellige lande , producenter og produktioner , hvilket er helt afgrende , hvis de eksisterende urimeligheder , der ikke mindst rammer Portugal , skal mindskes .
<SPEAKER ID=163 NAME="Souchet (NI)">
Jeg vil gerne understrege , hvor meget kommissr Fischlers reaktion , som han har givet udtryk for i denne forhandling , imod den amerikanske " Farm Bill " forekommer mig at st i modstning til det europiske landbrugs interesser .
Grundlggende afslrer " the Farm Bill " , selv om den skaber handelsforvridninger , som skal undersges , en vigtig udvikling i den amerikanske holdning , eftersom USA nu indrmmer , at landbrugets besten ikke kan sikres ved frihandelsregler alene .
<P>
En ansvarlig europisk holdning ville have vret at notere sig USA ' s indrmmelse af , at landbruget har srstatus , og at det er umuligt at sammenligne det med industrien eller de offentlige tjenester , og at foresl USA at drage konsekvenserne af denne flles konstatering og i fllesskab undersge , hvordan man p verdensplan kan give udtryk for retten til national eller regional beskyttelse af den landbrugsmodel , de involverede befolkninger har valgt , nemlig ved at revidere WTO ' s regler for at ekskludere landbruget fra WTO og skabe en srskilt verdensorganisation for landbruget ...
<P>
I stedet stiller kommissr Fischler sig op i en heraldisk positur til forsvar for frihandelstanken og slr til lyd for , at Europa skal tage USA ' s plads som ubetinget forsvarer af et bent globalt landbrugsmarked , det vil sige af et princip , som i morgen vil blive brugt imod os , og som i sidste ende vil delgge vores landbrug , hvis vi giver det frit spil .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg bifalder i hj grad hr . Lannoyes betnkning som flge af de gede tegn p , at pesticider skaber problemer for menneskers sundhed .
Efter 10 r med dette direktiv kan vi konstatere , at gennemfrelsen er srdeles tilfldig , og at borgerne ikke ydes den beskyttelse mod pesticider , som de med rette kan forvente p baggrund af de foreliggende videnskabelige beviser .
<P>
Det er isr vigtigt at bemrke , at lovgivningen vedrrer reststoffer ud fra princippet om , at der er en acceptabel dosis .
<P>
Vi ved imidlertid , at dette princip for visse stoffers vedkommende ikke lngere er aktuelt , ligesom der ikke findes nogen sikkerhedstrskel .
Der tages heller ikke hensyn til visse vsentlige aspekter som hormonforstyrrende stoffer og tilstedevrelsen af udsatte grupper .
<P>
At der desuden er dukket genetisk modificerede fr op , som er resistente over for pesticider , burde have afstedkommet en prioriteret evaluering af de pgldende midler .
Det er tydeligvis ikke sket .
Der er andre sprgsml som forsinkelsen med hensyn til behandlingen af farlige stoffer , f.eks. lindan , hvilket er beklageligt , men jeg mener , at ordfreren har behandlet alle disse sprgsml meget grundigt , og det var mig en glde at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Lannoye skriver i sin betnkning , at Kommissionen er noget tilbageholdende og ikke videre besluttet p at forbyde brugen af pesticider i landbruget i lbet af kort tid .
Jeg mener ikke , at Kommissionen og kommissionsformand Prodi , som er ansvarlig for Kommissionen , er tilbageholdende i dette initiativ , men for at vi kan vre sikre p dette , vil jeg alligevel gerne foresl , at vi serverer salat , tomater , ribs , jordbr og hindbr for dem - man bliver helt sulten ved tanken !
- som er behandlet med fenpropathrin , ammoniumglufosinat , imidacloprid , amitrol og thiabendazol .
Det er kun endnu mere appetitvkkende !
S kan de tage stilling til , om brugen af disse stoffer skal fortstte eller ophre .
<SPEAKER ID=167 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg vil gerne i forbindelse med hr . Lannoyes betnkning understrege den katastrofesituation , som vores europiske biavlere befinder sig i for tiden .
<P>
Den 13. december 2001 vedtog Europa-Parlamentet sin beslutning om Kommissionens beretning om forbedring af produktionen og afstningen af honning .
Denne beslutning indeholder et egentligt advarselssignal om biavlerne og deres bistaders beklagelige situation .
Europa-Parlamentets appel blev hrt af Rdet , bl.a. p Rdet ( landbrug ) den 18. februar 2002 .
<P>
Desvrre fik vores beslutning ikke samme modtagelse i Kommissionen , som stadig ikke har reageret .
Samtidig bliver situationen blot vrre og vrre .
<P>
Jeg besluttede derfor i sidste uge at sende et skriftligt sprgsml til Kommissionen for at beklage dennes stokkonservative holdninger .
I den franske Grand-Ouest-region er mere end 4.000 bistader ramt , og 70 % af honningproduktionen er allerede get tabt p grund af de fungicider , der sprjtes med i kornmarkerne .
Slutresultatet bliver , at alle bier vil vre udryddet om nogle r , hvis Kommissionens stokkonservatisme fortstter .
<P>
Lannoye-betnkningen om plantebeskyttelsesmidlerne berrer ogs det problem , at Landbrugsudvalget har stillet to ndringsforslag i sin udtalelse til Miljudvalget .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=168 NAME="Souchet (NI)">
Artikel 20 i den tekst , som vi netop har stemt om , krver , at der under godkendelsesproceduren for aktive stoffer bliver taget hjde for deres indflydelse p bestandene af honningbier og for udtalelser fra biavlernes erhvervsorganisationer .
Det er ikke kun et problem , som ligger ude i fremtiden , men derimod et yderst aktuelt problem , nemlig at man i det vestlige og centrale Frankrig i flere r og i r med dobbelt styrke i den sydvestlige del har observeret ekstremt alvorlige konsekvenser for bestandene af honningbier af flere systemiske insektmidler , som bruges i behandlingen af visse udbredte frsorter og srligt solsikker og majs .
Det er nu bevist , at disse produkter , hvis aktive stoffer er imidacloprid og fipronil , har en delggende virkning p honningsugende insekters nervesystem , ikke blot p den afgrde , hvis fr er blevet behandlet , men ogs p de efterflgende afgrder i omdriften , eftersom disse systemiske produkter har en remanens p flere r i de rester af afgrden , som er pljet ned i jorden , og herefter i mulden .
<P>
Det er en hel erhvervssektor , nemlig biavlen , som er truet , fordi mange tusinde bistader bukker under hvert r .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=170 NAME="Brie (GUE/NGL)">
Det er desvrre ikke frste gang , vi beskftiger os med dette emne . Desvrre er der ikke noget , der i de seneste mneder har ndret sig til det bedre .
Selv om Kommissionen i sin undersgelse af den internationale konkurrencesituation har konstateret dumping og en grel konkurrenceforvridning , har Rdet og Kommissionen hidtil ikke vret villige til at sttte den europiske skibsindustri effektivt .
Det er naturligvis ogs for nemt bare at henvise til subsidiepolitikken i Sydkorea .
Den nuvrende situation er helt sikkert ogs et resultat af politikken om den globale konkurrence om etableringssted , sdan som medlemsstaterne og Kommissionen fremskynder den i WTO .
<P>
For nylig erfarede vi , at det moderne vrft i Stettin i Polen er get konkurs .
Tusinder af arbejdspladser er get tabt i et land , der i forvejen str foran vidtrkkende forandringer med tiltrdelsen af EU .
Ingen i Europa nsker , at EU vil profitere af det .
De europiske vrfter befinder sig i mange tilflde i struktursvage omrder .
Her handler det om dramatiske beskftigelsespolitiske konsekvenser og om en industripolitik , der i de pgldende regioner rkker langt ud over konomien .
Derfor kan og vil vi ikke acceptere Rdets og Kommissionens passivitet , og vi forventer yderligere nationale bestrbelser , s vi kan lse dette problem .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=171 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Europa-Parlamentet har ofte beskftiget sig indgende med skibsindustrien p grund af de problemer , som denne har stet over for siden OECD-aftalen i 1994 , og den alvorlige situation , der hersker efter lukningen af mange vrfter og talrige afskedigelser .
<P>
Det er tydeligt , at aftalen ikke overholdes af alle p samme mde , idet isr USA og Sydkorea opfrer sig unfair og praktiserer illoyal konkurrence , hvilket dog ikke mindst glder Sydkorea , hvis andel af verdensmarkedet er steget fra 10 til 50 % p 10 r .
De forhandlinger , som p Kommissionens initiativ er blevet frt med Sydkorea , har ikke genskabt loyale konkurrenceforhold , og situationen er derfor kritisk med meget lave priser og betragtelig overkapacitet , hvilket kan fre til lukning af de tilbagevrende virksomheder .
Vi mener derfor , at OECD-aftalen m revideres , og at der m indfres fllesskabsprference ved skibsbygning , s medlemsstaterne kber skibe bygget p europiske vrfter .
<P>
Kommissionen og Rdet m derfor hurtigst muligt trffe disse ndvendige foranstaltninger , og vi sttter derfor den beslutning , som Parlamentet har vedtaget .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , det er vigtigt , at vi har , eller at vi i det mindste drfter , Johannesburg-forslagene om juridisk bindende internationale rammer for virksomhedernes ansvar , isr p baggrund af grundlggende arbejdsnormer .
Jeg stemte for denne betnkning , om end den var langt mere vag end oprindeligt foreslet .
Det har bestemt skuffet nogle af de forbrugerorganisationer , der er aktive p dette omrde , fordi Parlamentet ikke stttede ndringsforslag om sociale og miljmssige rapporter p alle niveauer i virksomheden og forsyningskden , om etiske pensionsfonde og deres investeringspolitikker , om oprettelsen af et forum for interessenter bestende af erhvervslivet , fagforeninger , ngo ' er , offentlige myndigheder og reprsentanter fra udviklingslandene .
<P>
Det bifaldes ikke desto mindre , at en rkke vigtige sprgsml i det mindste er blevet luftet , og som vi forhbentlig kan drfte yderligere i Johannesburg .
Jeg sttter derfor betnkningen , om end jeg beklager , at den er blevet mere vag undervejs i Parlamentet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , jeg stemte for hr .
Howitts betnkning om virksomhedernes sociale ansvar og navnlig for punkt 13 , for i dette punkt anmoder hr . Howitt alle pensionsfonde om at oplyse , hvilke etiske kriterier de anvender i deres investeringspolitikker .
Jeg ville dog hellere have haft - og s havde jeg stemt for betnkningen med strre tilfredshed - at man vedtog , at arbejdstagerne p deres lnseddel ikke lngere skal fratrkkes det belb , de i jeblikket indbetaler til staten for at modtage en pension , som ofte ikke bliver udbetalt , eller som bliver udbetalt for sent , eller hvor man ndrer reglerne , s pensionerne bliver udbetalt med fem eller 10 rs forsinkelse .
Hvis vi som borgere er voksne og intelligente nok til at betale skat , er vi ogs voksne og intelligente nok til selv at lgge penge til side til vores egen pension eller - hvis vi vil vre dsle - bruge vores pension , som vi lyster , mens vi er unge . Ofte ser vi alligevel ikke skyggen af vores pension senere i livet .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Fru formand , jeg stemte imod Howitt-betnkningen i lighed med flertallet i Industriudvalget .
Vi skal tilstrbe betingelser , der skaber velfrd .
Virksomhederne , store som sm , kan operere efter bedste evne .
Virksomhedernes sociale ansvar gavner virksomhederne .
En god virksomhedskunde tjener til deres fordel og fremgr af bundlinjen .
<P>
Det er derfor i virksomhedernes interesse at ptage sig et socialt ansvar , og enhver virksomhed , der ikke gr det , styrer mod en selvforskyldt katastrofe .
Men en ordentlig lsning vil variere - efter strrelse , branche , placering , finansielle forhold og mange forskellige omstndigheder .
Derfor finder jeg hr . Howitts betnkning ikke blot latterlig med hensyn til mange af de absurde krav , men ogs farlig .
Ikke blot vil bureaukratiet i den drbe dynamikken i virksomhederne og knuse de sm og mellemstore virksomheder med undvendige udgifter , den vil ogs delgge enhver sandsynlighed for , at vi i Europa kommer til at spille en rolle i forbindelse med realiseringen af de prisvrdige ml for virksomhedernes sociale ansvar .
<P>
Kommissionens fremgangsmde er korrekt .
Hr . Howitts interventionsagtige fremgangsmde er fuldstndig misforstet .
Vi skal tilskynde Kommissionen til at holde sig til sin velovervejede fremgangsmde .
Derfor stemte jeg imod hr . Howitts betnkning .
<SPEAKER ID=176 NAME="Caudron (PSE)">
Jeg er helt enig i holdningen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar .
Det forekommer mig , at de europiske virksomheders sociale og miljmssige praksis skal underlgges en kontrol svarende til den , der udves med deres konkurrencepraksis .
Det er strengt ndvendigt for skabelsen af et egentligt socialt Europa , som gr hnd i hnd med det indre marked , hvor konkurrencen spiller hovedrollen .
<P>
Det skal betragtes som et verste ml for en fremadrettet virksomhedspolitik og som et ledende princip for de europiske sociokonomiske politikker .
<P>
Ideelt set skulle virksomhederne og de store investorer have en strategi , der gik videre end til blot kortfristet indtjening , og de skulle kombinere konomisk vkst , socialt fremskridt og bredygtig udvikling ...
<P>
Jagten p profit i en globaliseret konomi tvinger os til at vedtage pragmatiske foranstaltninger for at undg , at de sociale principper , som udarbejdes fra politisk hold , ikke forbliver ddssejlere .
Vi m alts krve at kunne kontrollere gennemfrelsen af dette koncept , som indrmmet stadig er en smule vagt , for virksomhedernes sociale ansvar .
<P>
Et af forslagene er , at Kommissionen stiller et forslag inden for rammerne af det rigtige direktiv med henblik p at forpligte virksomhederne til at udarbejde social- og miljrapporter , njagtigt som de gr p det konomiske omrde .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=177 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Virksomheder spiller p den ene side en vigtig rolle for samfundet som helhed , da de skaber beskftigelse og indkomster og forsyner mennesker med nskede produkter .
Men p den anden side fler ejerne og lederne ofte kun ringe interesse for flgerne af deres handlinger for deres arbejdstagere og for mennesker og milj i al almindelighed , og det drejer sig for dem kun om den strst mulige fortjeneste p den investerede formue .
Uden myndighedernes lovgivning vinder de drligste virksomheder over de gode i konkurrencestriden .
De , som har frrest omkostninger og derved kan slge deres produkter billigst , kan bedst overleve , ogs nr det sker p bekostning af demokrati , arbejde , milj og dyrevelfrd .
<P>
Ikke blot for at beskytte andre vrdier end konomien , men ogs for at forhindre , at de gode virksomheder tvinges til at tilpasse sig til de drlige , er det godt , at der kommer flles bindende regler for internationale virksomheder .
Kommissionens grnbog vil njes med frivillige aftaler og sammenligning af bedste praksis .
Europa-Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender beder med rette om optagelse af social- og miljrapportering i det fjerde direktiv om selskabslovgivning , og ligeledes uafhngig kontrol , lige muligheder for kvinder , offentliggrelse af de etiske kriterier , som virksomheders pensionsfonde anvender ved deres investeringer , registrerede adfrdskodekser og fagforeningsfrihed .
<SPEAKER ID=178 NAME="Nobilia (UEN)">
Kommissionen skal have ros for , at den med rette har taget et fundamentalt sprgsml op som fremme af en europisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar .
Vi er sledes tilfredse med denne grnbog , med den heraf flgende hringsproces , med den enorme respons p hringsprocessen og med den debat om sprgsmlet , som Kommissionens mange initiativer har skabt .
<P>
Hr . Howitt , hvis arbejde vi bifalder , har understreget mange specifikke aspekter , og det glder ikke mindst ndvendigheden af , at Kommissionen i forbindelse med den kommende revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg stiller nogle ndringsforslag , der tager sigte p kontrol og overvgning af virksomhedens vigtigste miljkonsekvenser og sociale konsekvenser .
<P>
Srlig interessant er forslaget om oprettelsen af en EU-platform for virksomhedernes sociale ansvar . De forskellige berrte personer skal deltage i denne platform , og den skal give mulighed for at registrere adfrdskodekserne og vre mgler mellem virksomheder , enkeltpersoner og Fllesskabet , sfremt kodekserne ikke overholdes .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om europiske priser , anmoder man Kommissionen om ogs at opfordre medlemsstaterne til at fremme uddelingen af nationale priser for virksomhedernes sociale ansvar .
Uddelingen af sdanne priser , som tager sigte p at belnne virksomhederne , kunne vise sig at vre et betydeligt incitament for vedtagelsen af nogle velegnede ledelsesprocedurer og for fremskyndelsen af ledernes og de ansattes uddannelse og omskoling , s de opnr de ndvendige kvalifikationer og kompetencer .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Purvis .
<P>
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
