<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 16. april 2002
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at byde en delegation af brasilianske parlamentsmedlemmer , som har taget plads i den officielle tilhrerloge , velkommen her i Parlamentet .
Delegationen er ledet af hr . Foscarini , og den har vret p besg i Parlamentet i den sidste uge .
Jeg hber , at Deres besg har vret interessant og informativt .
De er meget velkommen .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Det er mig ogs en stor fornjelse at nske en gruppe elever fra Collge Jean Zay i Lens i Frankrig velkommen sammen med deres lrere og borgmesteren af Lens , Guy Delcourt .
De har p deres skole bygget en enestende , kmpemssig euromnt , som jeg forstr nu er kommet i Guinness Rekordbog og er udstillet i det franske finansministerium .
Jeg vil gerne takke dem for deres indsats og atter udtrykke , hvor velkomne de er her i Parlamentet i dag
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Hvad angr dagsordenen for i dag , vil jeg gerne informere Parlamentet om , at hr .
Corts , minister for internationalt samarbejde i Latinamerika , ikke kan vre her fr kl . 17.30. Rdets og Kommissionens redegrelser om topmdet EU-Latinamerika vil derfor frst begynde efter kl .
17.30 .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , Den Socialdemokratiske Gruppe havde til dagsordenen i dag , nr mdet begyndte , anmodet om en erklring fra Rdet og Kommissionen om den flles fiskeripolitik .
Den havde ogs anmodet om , at det ikke kun var denne erklring , der skulle afgives , men ogs en erklring fra Kommissionen og Rdet om den flles fiskeripolitik og om vedtagelsen af de beslutninger , der ligger til grund for den flles fiskeripolitik .
Vi har bedt om en sdan erklring , fordi offentligheden har fet indtryk af - og det har den spanske regering og den spanske landbrugsminister i hvert fald bidraget aktivt til - at der i forbindelse med vedtagelsen af disse beslutninger blev lagt pres p et eller flere medlemmer af Kommissionen .
<P>
Dette er meget vigtigt for den juridiske relevans for denne proces i Europa . Derfor ville det vre passende med en erklring fra Rdet og Kommissionen om dette tema , det vil sige om vedtagelsen af disse beslutninger .
Det er vi s meget mere overbevist om , eftersom vi i agenturerklringerne om Kommissionens beslutninger i dag kunne lse , at den pgldende kommissr , fru de Palacio , der tilsyneladende er sat under pres af sin regering , i et bent brev har fremsat massiv kritik af Kommissionens beslutninger - hun var benbart ikke selv til stede under det vigtige mde i Kommissionen .
Det vil sige , at det forhold , som vi i sin tid havde opmrksomheden henledt p , skal konkretiseres , og det lgger derfor op til en diskussion i Parlamentet , men som minimum opfordrer vi til , at Rdet og Kommissionen afgiver en erklring .
<P>
Rdet er ikke til stede i dag . Men det kan p det kommende mde i Strasbourg afgive en erklring om sit syn p vedtagelsen af disse beslutninger .
Men i det mindste kan Kommissionens reprsentant i dag ud over erklringen om den flles fiskeripolitik ogs redegre for , hvordan de flles beslutninger er blevet vedtaget .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville ikke have bedt om ordet , hvis hr . Schulz ikke var kommet med disse bemrkninger .
Jeg vil ikke bedmme den pgldende regerings adfrd , som hr . Schulz har vret inde p , og jeg vil heller ikke bedmme en kommissrs adfrd .
Men hr . Schulz , Deres bemrkninger ville vre mere trovrdige , hvis De samtidig havde kritiseret den tyske regering for at lgge pres p Ministerrdet , da der ventede den tyske regering en ubehagelig meddelelse , og det s resulterede i , at dette brev til sidst ikke blev sendt .
<P>
Det ville vre mere trovrdigt , hvis De ogs gjorde et medlem af Deres parti , der ligeledes er kommissr , til genstand for denne debat - jeg vil ikke nvne navnet , fordi jeg ikke nsker at skabe en stor debat - eftersom denne kommissr har overtrdt Kommissionens regler !
Jeg vil gerne understrege , at jeg ikke nsker et opgr med fortiden .
Men De er selektiv i Deres valg af emner , og det virker ikke srligt trovrdigt . Det underbygger ikke den kritik , der muligvis er berettiget , af den individuelle adfrd , som regeringer eller kommissrer lgger for dagen .
Det vil jeg gerne sl fast .
Vi var enige om , at kommissr Fischler i dag skulle afgive en erklring .
Hr . Fischler er velkommen .
Vi skal ikke misbruge denne erklring til partipolitiske erklringer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , det er undertiden vanskeligt at holde hovedet klart , nr luften er fuld af klageml , og det tror jeg , vi nu ser resultaterne af .
Det er klart , at der er blevet fremsat visse pstande om visse kommissrers og andres aktiviteter i en sag vedrrende fiskeri , men denne sag er blevet behandlet af Formandskonferencen .
Fiskeriudvalget er blevet anmodet om at se p sagen og give en tilbagemelding til Formandskonferencen , og jeg forstr , at Budgetkontroludvalget ogs ser p sagen .
Det er vigtigt , at vi lader sagen g sin gang i Parlamentet , fr vi rejser disse sprgsml i plenum .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi ikke blander sprgsmlet om disse pstande sammen med en meget vigtig meddelelse , som Kommissionen har fremlagt vedrrende den flles fiskeripolitiks fremtid om , hvordan man sikrer fiskebestande til fremtidige generationer .
S jeg vil gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bede Dem , hr. formand , om at anmode hr . Schulz om at underrette Formandskonferencen om dette , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p to ting .
For det frste vil jeg gerne sige , at vi p Formandskonferencen var blevet enige om at diskutere begge dele .
Vi ville ganske vist diskutere det hver for sig , men nej - vi fik at vide , at det kun kan lade sig gre i forbindelse med Kommissionens erklring .
Vi m p et eller andet tidspunkt blive enige om , hvad vi vil .
Vi er under alle omstndigheder villige til at diskutere det .
Men vi er ikke indforstet med , at hver gang , vi vedtager noget , fr vi at vide , at det skal gres p en anden mde , og at det hele tiden bliver ndret !
<P>
For det andet vil jeg sige noget om regeringers intervention .
Jeg vil overraske Dem . De har ret , nr De kritiserer forbundskansleren , og han har ret , nr han kritiserer regeringen ...
<P>
( Tilrb fra hr . Poettering : S skal han gre begge dele !
)
<P>
...
siger jeg s !
Men der er noget , der er helt galt ! Kommissrer reprsenterer ikke deres regeringer , men EU ' s interesser !
Ministrene reprsenterer regeringerne . Det m vi gre klart over for alle vores regeringer .
Som parlamentsmedlemmer skal vi ikke gre os til reprsentanter for vores partier eller regeringer , men sammen med Kommissionen skal vi reprsentere EU ' s interesser !
Enig ?
Enig !
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , m jeg blot minde alle medlemmerne her i Parlamentet om , at det vigtigste sprgsml , vi drfter her i dag , mens vi mtte have vanskeligheder eller uoverensstemmelser med hensyn til procedurer eller undig indgriben rettet mod enkelte medlemmer af Kommissionen eller andre , er levebrdet for hundreder af tusinder mennesker , som arbejder i fiskeindustrien .
<P>
Disse mennesker nsker at sikre , at de kan fortstte i deres rolle som fiskere , der bespiser alle Europas folk , og opretholde strke kystsamfund .
Dette kvleri om procedurer eller individuelle sprgsml eller politiske sprgsml gr os ikke re som parlament .
Vi forventes at reprsentere EU-borgernes interesser og ikke kun politiske blokke , der forsger at score point .
<P>
S lad os lytte til , hvad kommissr Fischler har at sige , og angribe eller sttte politikken .
Lad os arbejde med virkelige sprgsml og ikke med esoteriske sprgsml vedrrende politisk pointscoring .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , som hr . Watson sagde , har vi haft en komplet undersgelse af denne sag i Fiskeriudvalget p anmodning fra Formandskonferencen .
Vi har nu udarbejdet en rapport baseret p en meget rlig to timers hring , som vi holdt med hr . Fischler , som gav os meget benhjertige svar p en trommeild af sprgsml .
Vi vil forelgge denne rapport for Formandskonferencen , efter at Fiskeriudvalget endnu en gang har kastet et blik p den for at sikre , at de er enige om , at det er en fair gengivelse af hringen , som fandt sted i sidste uge .
<P>
Det er nu , som Brian Crowley lige har sagt , vores opgave i Fiskeriudvalget at fokusere p reformpakken om den flles fiskeripolitik .
Hvis vi gr andet og lgger flere hindringer i vejen for at f denne reform tilbage p sporet , er det ganske enkelt at g deres rinde , som sgte at afspore hele processen til at begynde med .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte Fiskeriudvalget ved at se p reformpakken .
Hvis der er andre sprgsml med hensyn til personaleledelse eller andre aspekter i denne kontrovers , vil jeg trygt overlade det til Formandskonferencen at besvare disse .
<SPEAKER ID=15 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , det , der fr mig til at tage ordet , er kun hr . Cohn-Bendits bemrkning om , at vi ikke skal tjene nationale interesser i dette sprgsml .
Jeg vil som dansker gerne sige , at det er jeg fuldstndig enig i .
Men det skal da undersges , om det rent faktisk er foreget p denne mde , og om nationale interesser har spillet ind .
Og jeg synes ikke , at en redegrelse er nok .
Hvem som helst kan komme og sige hvad som helst .
Vi m have en ordentlig undersgelse .
Men jeg er ikke enig i , at det , vi her skal forsvare , er Unionens interesser .
Det er vores brns interesser og vores brnebrns interesser .
Skal der vre fisk i havet ogs til de kommende generationer ?
Det m vre vores opgave at sikre det .
S det er ikke EU ' s interesser , det er kommende generationers interesser , vi skal tjene .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg kan acceptere de grunde , Formandskonferencen til at begynde med havde til at afholde en srskilt forhandling om indholdet i forslagene , som vi alle er meget ivrige efter at komme videre med .
Men jeg mener ogs , at vi ikke er frdige med at behandle den nylige kontrovers .
Som andre har sagt , er der mere vidtgende sprgsml , som fortjener en yderligere undersgelse .
F.eks. er det bemrkelsesvrdigt , at sidste gang , den flles fiskeripolitik var til revision for 10 r siden , gik den davrende generaldirektr for fiskeri af under meget lignende omstndigheder i en meget lignende kontrovers .
<P>
S for at gre noget ved den mistanke , der kunne hnge over Kommissionen i denne sag , mener jeg , at der er grund til yderligere overvejelser , der er adskilt fra Fiskeriudvalgets overvejelse af indholdet i forslagene .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg synes , at vi er optaget af en demokratisk proces , som i virkeligheden skjuler nogle interesser , som ikke kan forngtes .
<P>
Den reform , der er foreslet af Kommissionen , vil betyde tab af 28.000 arbejdspladser i et milj , hvor der fortsat sker en benlys forskelsbehandling ved at tillade tillgsfangster for de nordlige lande , men ikke for de sydlige lande .
Vi gr alle ind for beskyttelse af bestandene , sfremt alle vi europere str p lige fod i Fllesskabets have , hvilket Kommissionen ngter , og hvilket mange af dem , der protesterer mod den spanske regerings indblanding , som jeg ikke billiger , ngter .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komme med et forslag til proceduren . Jeg vil ikke komme nrmere ind p hr .
Poetterings udtalelser .
Det er naturligvis svrt . De , der kender mig , ved , at jeg nu m lgge bnd p mig selv for at bevare selvbeherskelsen !
<P>
I Tyskland begynder valgkampen om et par uger , men hr .
Poettering har jo gjort klart , at valgkampen allerede er i gang .
Derfor vil jeg ikke komme nrmere ind p hans udtalelser .
Men at man i Parlamentet skal supplere et forslag til forretningsordenen , som vores gruppe har stillet , og som jeg har begrundet , med kritik af ens egen regering for at fremst som trovrdig - alts , denne udtalelse er uovertruffen , nr det handler om partiskhed !
Derfor er De utrovrdig !
Vi anmoder om , at der stemmes om vores forslag .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Dette sprgsml blev drftet p Formandskonferencen , da vi planlagde dagsordenen for i dag .
Dagsordenen for i dag blev vedtaget og godkendt p Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg .
Nr dagsordenen er vedtaget , er det op til mig at afgre , om der kan foretages ndringer i dagsordenen .
<P>
Jeg tager anmodningen fra hr . Schulz i Den Socialdemokratiske Gruppe til efterretning .
Under hensyntagen til det arbejde , der er gjort af vores kolleger i Fiskeriudvalget , foreslr jeg , at vi opfordrer formanden for det udvalg til at aflgge beretning for Formandskonferencen , og at konferencen i lyset af denne beretning kommer med en henstilling vedrrende eventuelle yderligere dagsordenspunkter som foreslet af hr . Schulz i dag .
<P>
Jeg vil foresl , at vi ikke ndrer dagsordenen i dag .
<P>
( Parlamentet fastsatte arbejdsplanen )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , der er en meget aktuel grund til , at jeg nu stiller dette sprgsml om sikkerhed og samtidig advarer alle , der gr ind og ud af denne bygning .
I gr omkring kl . 18.00 blev jeg ved gsteindgangen sammen med en kollega overfaldet af fire eller fem yngre mnd og bervet mine ting .
Min kollegas taske blev stjlet og hendes hnd sret .
Vi befandt os i grden - i sikkerhedsomrdet inden for overvgningskameraerne .
Overfaldet blev optaget perfekt , og jeg vil anbefale denne film til alle som en lre .
Jeg skreg og rbte om hjlp og lb efter gerningsmndene ind i parken .
Frst da min kollega kom p benene og kunne g ind i bygningen , fik hun sttte og hjlp af sikkerhedstjenesten .
Jeg kan alts konstatere , at der ikke er garanti for sikkerheden ved indgangsomrdet til denne bygning .
<P>
Jeg vil gerne sprge , hvorfor sikkerhedstjenesten ikke kom os til hjlp .
Den burde kunne hre mig , og den hrte mig .
Hvad har Parlamentet gjort siden den sidste lignende hndelse ?
Jeg krver , at der oprettes en sikkerhedszone eller et omrde med begrnset ret til at opholde sig omkring denne bygning , ogs ved indgangen til Eastman-bygningen , som Parlamentet har lov til at benytte .
Det kan ikke vre rigtigt , at rverbander uhindret kan hrge her i bygningen , og at vores sikkerhedstjeneste begrnser sig til kontrol og chikane af de besgende , vores assistenter og undertiden ogs parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Fru Kla , De har ganske ret .
De vil af reaktionen se , at De og Deres assistent har sttte og - er jeg sikker p - sympati fra alle medlemmerne her i Parlamentet .
Det sprgsml , De rejser , er meget alvorligt .
Der er mde i Prsidiet senere i dag , hvor jeg vil bringe denne sag op , og hvorfra jeg vil give Dem en tilbagemelding .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur (PPE-DE).">
Hr. formand , den vigtige redegrelse fra fru Kla krver en supplerende bemrkning .
Det hele er jo blevet optaget .
Det er alts p tide , at De , hr. formand , trffer disciplinre foranstaltninger mod alle dem , der p vegne af sikkerhedstjenesten var i nrheden , men ikke greb ind .
Desuden br De rejse tiltale hos de retshndhvende myndigheder mod dem , der undlod at hjlpe !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , det er p sin plads , at jeg tager ordet efter denne meningsudveksling , for det strste politiske rre i Bruxelles-andedammen lige nu er rnkespillet og intrigerne omkring fiskeripolitikken frem for indholdet i den , som naturligvis er meget vigtigt .
Det er en stor skam , at vi ikke har den fleksibilitet , der skal til for at tilfje en debat om truslen om en atomkrig i Asien mellem Indien og Pakistan til vores dagsorden .
Jeg nsker at protestere mod , at vi sidder her og beskuer vores egen navle og ignorerer den strste trussel mod verdens sikkerhed i dag - en krig , der vil kunne fre til millioner af menneskers dd .
<P>
Jeg er glad for , at hr .
Solana , hr .
Patten og hr . Straw er taget til regionen , og jeg siger ikke , at en debat i Europa-Parlamentet ville have en afgrende betydning , men vi synes at ignorere sprgsmlet .
Europa-Parlamentet frasiger sig sledes enhver fordring p at sge at opbygge en effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for EU .
Nr en sdan trussel hnger over verden , stter det , hvis jeg skal vre rlig , noget af det , vi har hrt her i det sidste kvarter , i perspektiv .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Jeg kan fuldt ud acceptere det , De siger om den alvorlige karakter , som problemet mellem Pakistan og Indien med hensyn til Kashmir antager .
<P>
Kommissr Patten kan ikke komme til vores mde her i dag eller i morgen , men han kommer til mdet i Udvalget om Udenrigspolitik , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik p mandag .
<P>
Det spanske formandskab har angivet , at det er villigt til at drfte dette sprgsml i Strasbourg .
S selv om vi ikke er i stand til at drfte sprgsmlet i forbindelse med denne mdeperiode , har vi taget skridt til at sikre , at det vil vre p vores dagsorden af netop de grunde , som De har angivet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , den 10. april drftede vi Gonzlez lvarez-betnkningen om ethanol fremstillet af landbrugsprodukter .
Jeg var ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked i forbindelse med denne betnkning .
Den blev trukket tilbage den 10. april , da der var enighed om , at der ikke var et passende retsgrundlag for foranstaltningen , sdan som sagen s ud p det tidspunkt .
<P>
Ekstraordinrt blev den hastet gennem Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i gr i en ny form uden nogen forelggelse for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Det er en ureglementeret mde at gre det p , og jeg vil anmode om , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked bliver bedt om at kontrollere , om der findes et retsgrundlag for denne foranstaltning i dens nye form , ogs selv om det bliver bedt om at gre det hurtigt .
<P>
Mens jeg har ordet om artikel 63 i forretningsordenen , m jeg sige , at der er mange aspekter af reformen af den flles fiskeripolitik , der rejser alvorlige sprgsml om retsgrundlag , og det vil forhbentlig blive behandlet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked svel som i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Jeg takker Dem for at have henledt vores opmrksomhed p dette sprgsml .
Vi vil undersge dette inden Strasbourg-mdeperioden .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=30 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg er meget taknemmelig over , at jeg nu kan prsentere indholdet af den reform , som vi i gr vedtog som forslag til Rdet ( fiskeri ) og Parlamentet .
Det er ingen overdrivelse og heller ingen billig retorik , nr jeg siger , at kun med en vidtgende reform kan vi give vores fiskere og fiskebestandene en god fremtid !
Den eksisterende fiskeripolitik er ikke bredygtig , og den er derfor dmt til at mislykkes .
Et sammenbrud truer bestandene .
Fiskerikapaciteten bliver ikke mindre , men stiger derimod .
Kontroller og sanktioner er uensartede og derfor uretfrdige .
Der bliver fanget frre og frre fisk , mens omkostningerne stiger og stiger .
De konomiske muligheder for fiskerne forringes , og mange m stoppe , selv om de offentlige tilskud bliver strre .
<P>
Jeg er allerede flere gange blevet spurgt om , hvordan det kunne komme s vidt .
Mit svar er , at det nuvrende system er forkert ! Derfor har vi heller ikke brug for en symptombehandling , men en ndring af systemet .
Der skal vre klare mlstninger for den fremtidige fiskeripolitik .
Reformen skal resultere i en ny fiskeripolitik , der sikrer en bredygtig udvikling i kologisk , konomisk og social henseende .
Vi har brug for et ansvarsbevidst fiskeri og en vandkultur , der muliggr et sundt og maritimt kosystem .
Vi tilstrber en effektiv og konkurrencedygtig sektor , der ogs er til gavn for forbrugerne .
Men vi m ogs sikre , at der er rimelige konomiske rammebetingelser for dem , der er srlig afhngige af fiskeri .
<P>
I den nye fiskeripolitik vil vi ogs gerne anvende principperne om new governance , idet vi med vores foranstaltninger skal sikre benhed og gennemskuelighed , inddrage selve sektoren , informere om ansvarlighed , udvikle hurtige beslutningsprocedurer og sikre , at der er samhrighed med andre politikker .
Omfanget af reformen tydeliggres bedst ved , at jeg sammenholder den nuvrende politik med den fremtidige .
Hidtil har Rdet ( fiskeri ) hvert r i december truffet afgrelse om TAC ' er og kvoter , og hvert r bliver forskernes anbefalinger udvandet p grund af kompromiser .
Dertil kommer , at det eksisterende system hidtil ikke har sat en effektiv stopper for illegalt fiskeri og umdelig stor bifangst af ungfisk .
Vores fiskeripolitik og kontrollen af den har vret fokuseret p kvoter og ikke p det direkte forhold mellem de videnskabeligt undersgte bestande og den fiskeriindsats , det ville have vret betydeligt lettere at kontrollere .
<P>
Vi har frt en fldepolitik p grundlag af nogle mlstninger , der ikke har resulteret i nogen mrkbar nedbringelse af kapaciteten , og p grundlag af foranstaltninger , hvor sttten til ophugning er blevet totalt modvirket af sttten til nybygning af skibe i stedet for at skabe en sammenhng mellem de bestande , der yder mest under kapacitetspres , og den ndvendige nedbringelse , s de enkelte fiskeres fiskeriindsats kan finde et fornuftigt niveau .
<P>
Vi har bidraget til , at der i dag er et kaplb mellem ydedygtige fartjer til stadig frre fisk med den konsekvens , at de konomiske udsigter for udbytte er blevet forringet trods stigende priser p fisk , og med den konsekvens , at man har mistet ca . 66.000 arbejdspladser fra 1991 til 1998 .
Denne tendens er blevet yderligere forstrket , fordi vi primrt har anvendt de finansielle midler til anskaffelse af nye , effektive skibe og ikke til foranstaltninger , der kunne have givet de pgldende fiskere nogle alternativer .
Endelig har vi p grund af vidt forskellige kontrolforanstaltninger og sanktioner skabt en atmosfre , der er prget af mistro , s alle nu tror , at de er blevet drligere behandlet end kollegerne i nabostaterne , men i stedet skulle vi have srget for et skaldt level playing field .
<P>
Alle disse faktorer er rsag til , at vi vil skabe et nyt , sammenhngende system , der s vidt muligt er orienteret mod at opfylde de fastsatte mlstninger i stedet for at virke som en ddsspiral .
Vi tager udgangspunkt i de bestande i havet , der som regel fanges sammen .
Vi lader forskerne bedmme deres tilstand , og om ndvendigt vil vi udarbejde flerrige programmer for yngeludstning og drift .
Derudaf kan vi se , hvordan fiskeriindsatsen tegner sig for bestandene , og hvilke tekniske foranstaltninger der skal anvendes .
Med andre ord vil vi fremover fastlgge frre TAC ' er og kvoter om ret og i stedet fastlgge , hvor mange fartjer der m fiske efter hvilke arter med hvilke net og i hvilke omrder .
<P>
Dette system kan ogs meget lettere kontrolleres ved hjlp af fartjsovervgningssystemer og kan ogs tilpasses fra r til r afhngig af , hvordan bestandene udvikler sig .
I de omrder , hvor der er overkapacitet , m de fiskere , der ikke lngere kan udnytte deres fartjer fuldt ud , overveje , om det er mest attraktivt for dem at fortstte , eller om det er bedre at forlade sektoren , lade deres fartjer ophugge og g p pension eller lade sig omskole til et andet erhverv .
<P>
Men vi skal lade vre med at forlede de berrte fiskere til nyinvesteringer ved hjlp af prmier , hvis der ikke er garanti for tilsvarende konomiske fordele .
I stedet skal vi bruge de offentlige midler til at give dem , der dropper ud , en god fremtid , hvilket samtidig ogs forbedrer mulighederne for de vrige skibsejere .
<P>
Til finansiering af dette koncept er der frst og fremmest behov for en omprogrammering af de eksisterende programmer for fiskeristrukturen .
Medlemsstaterne kan ikke lngere gemme sig bag det argument , at man skal vente indtil 2006 .
Muligheden for omprogrammering er allerede fastlagt med de eksisterende bestemmelser .
Vi foreslr , at de hidtidige midler anvendes til eksport af fartjer og joint ventures til ophugning , og i stedet for at sttte anskaffelse af nye fartjer og dermed opretholde kunstige konkurrenceforhold skal der anvendes 450 millioner euro til sociale foranstaltninger . Vi anser det for absolut ndvendigt , at disse penge i fremtiden bruges til sociale foranstaltninger , for i henhold til de frste beregninger sknner vi , at der rligt vil g ca .
7.000 arbejdspladser tabt p grund af den begrnsede fiskeriindsats . Dertil kommer , at der jo alligevel vil g flere arbejdspladser tabt hvert r , bl.a. fordi fiskerisektoren ogs anvender flere moderne teknikker , der ikke krver s meget arbejdskraft .
<P>
Hvis det er ndvendigt , skal der under alle omstndigheder vre yderligere likvide midler til rdighed til ophugning og socialhjlp .
Det er den vsentlige forskel .
Jeg har sagt til Dem , at vi i de sidste r har mistet 8.000 arbejdspladser rligt uden en reform .
Med henblik p social sikring af disse arbejdspladser er der i den samlede lbetid for det nuvrende strukturprogram afsat ca . 100 millioner euro .
Til nyanskaffelse af fartjer er der afsat 800 millioner euro .
Det er virkelig p sin plads , at vi i hjere grad retter opmrksomheden mod personer og srger for , at denne pengetilvkst kommer personer til gode og ikke nye skibe !
<P>
Resultatet af alle disse anstrengelser vil vre en mindre , men mere konkurrencedygtig flde , hvor fiskeriindsatsen i hjere grad tilpasses de ressourcer , der er til rdighed .
Flden vil konomisk set ogs vre sundere og mindre afhngig af sttte .
For at styrke en ensartet fiskerikontrol foreslr vi , at der oprettes en flles fiskeriinspektion .
De nationale aktiviteter og EU ' s kontrolaktiviteter skal koordineres , og midlerne til det skal benyttes i fllesskab .
Fiskerne fisker jo ikke kun inden for deres eget lands grnser . Hvorfor skulle inspektrerne s kun konrollere deres eget farvand ?
Kontrollerne gennemfres - uanset om det er i Biscayen eller i Den Engelske Kanal - af inspektrhold , der bestr af inspektrer fra flere medlemsstater .
Men flles kontroller krver ogs en harmonisering af sanktionerne .
De medlemsstater , der ikke holder sig til de flles bestemmelser , m regne med fradrag af kvoter , en reduktion af fiskeriindsatsen eller nedsttelse af strukturmidlerne til fiskeri .
<P>
Jeg er godt klar over , at sektoren til dels forholder sig noget skeptisk til disse overvejelser .
Det kan vi ikke fortnke den i , for de , der umiddelbart er berrt af fiskeripolitikken , har hele tiden vret udelukket fra de hidtidige afgrelser .
Ogs her m vi g nye veje og gre sektoren til vores primre og vigtigste politiske rdgiver .
Derfor skal vi udforme alle vores afgrelser , s de er gennemskuelige og forstelige , s fiskerne ikke lngere har en fornemmelse af , at det inden for fiskeriet foregr som i Animal farm , hvor alle er lige , men hvor nogle alligevel er lidt mere lige end andre .
<P>
Dette samarbejde vil vi ogs sttte internationalt , navnlig mellem EU og de lande , vi har indget fiskeriaftaler med .
Vores strategi for det globale fiskeri omfatter en handlingsplan til bekmpelse af ulovligt fiskeri , en bedre vurdering af situationen for de bestande , som EU-fartjer uden for EU-farvand har adgang til , samt et integreret rammekoncept for partnerskab inden for fiskeri .
<P>
Jeg vil lige kort sammenfatte vores reformpakke . Den indeholder vores mlstninger for fremtiden , reformforslag til bevarelse af bestandene , til integrering af miljmssige mlstninger i fiskeripolitikken , til fldepolitik , til fiskerikontrol og til bekmpelse af ulovligt fiskeri .
Vi vil flge op med yderligere forslag og rapporter om bevarelse af bestandene i Middelhavet , fiskeri uden for EU-farvand , fiskerikontrol , vandkultur , integration af konomiske elementer i fiskeripolitikken og en omstrukturering af flden i kystomrder .
I vores tidsplan tager vi hjde for , at foranstaltningerne kan trde i kraft den 1. januar 2003 .
<P>
Hvis vi har mod til at trffe ansvarlige afgrelser , er der ogs hb for et bredygtigt fiskeri , velovervejede kosystemer , strre uafhngighed for sektoren og en konomisk og social stabilisering af vores kystomrder . Derfor vil jeg gerne opfordre Dem til at kmpe for denne fiskerireform .
De kan regne med mit engagement .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort komme ind p forskellige artikler , som man i dag kunne lse i aviserne . Det fremgr , at fru nstformand Palacio Vallelersundi ikke er indforstet med fiskerireformen .
Der er ogs andre artikler , der gr i en lignende retning .
Det er beklageligt .
Jeg vil gerne understrege , at det er helt normalt , at en kommissr som forberedelse til en afgrelse skriver breve til en kollega , men ordvalget i dette brev er beklageligt .
Hvis der er tale om en provokation , vil jeg gerne sl fast , at der kun er n ting , der ville vre en provokation , og det er , at vi ikke vil kunne gennemfre en grundig reform af fiskerisektoren !
S lad os diskutere indholdet i reformen , s vi kan skabe en god fremtid for denne sektor og de mennesker , der er beskftiget her !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er kommissren taknemmelig for hans redegrelse .
Det har naturligvis lnge vret tiltrngt med en radikal reform af den flles fiskeripolitik , og Kommissionen br lyknskes med at have udarbejdet en dynamisk frste pakke af forslag , navnlig i betragtning af de samlede bestrbelser , der er gjort for at afspore reformerne , som vi talte om i begyndelsen af dette mde , og den medflgende storm af polemik , som denne kluntede mobningstaktik gav anledning til .
<P>
Jeg bifalder forslagene om at gre 6- og 12-milegrnserne permanente , hvilket er en vsentlig beskyttelsesforanstaltning for fiskeriet .
Det glder mig at se en betydelig decentralisering af forvaltning og kontrol med bevarelsen af bestandene til medlemsstaterne inden for disse grnser .
Ja , decentralisering af forvaltningen er et kernetrk ved disse forslag til reform af den flles fiskeripolitik .
Nedsttelsen af regionale rdgivende rd med inddragelse af fiskere , videnskabsfolk , reprsentanter fra akvakultursektoren , havbiologer og selv lystfiskerisektoren sammen med regionale politikere udgr et gennembrud , nr det glder inddragelse af interessenter .
<P>
Jeg vil rose Kommissionens med , da den krvede et jeblikkeligt stop for det bizarre fnomen , at nogle medlemsstater sttter modernisering og nybygning af fiskerfartjer , mens andre sttter ophugning .
Vi ved alle , at der er alt for mange fiskere p jagt efter alt for f fisk .
Vi ved alle , at EU ' s fldekapacitet br nedskres .
Vi m derfor insistere p , at al offentlig sttte br g over fra modernisering og omstrukturering og nybygning til ophugning .
<P>
Men nr det glder den samlede kapacitetsnedskring af EU-flden , er der store bekymringer over Kommissionens tal .
Iflge mine beregninger vil de nordlige medlemsstater , som primrt har fisket i Nordsen , stersen og Atlanterhavet , gennemsnitligt blive udsat for en 21,3 % ' s nedskring af bruttotonnagen .
Imidlertid vil de sydlige medlemsstater , som fisker i Middelhavet , Adriaterhavet og Biscayabugten , kun opleve en 9,2 % ' s nedskring af deres bruttotonnage .
<P>
Hvis man ser p dem enkeltvis , vil Det Forenede Kongerige skulle ophugge 23,1 % , Belgien 25,3 % , Danmark 27,3 % og Sverige vil miste s meget som 49,7 % af sin bruttotonnage .
Spanien , der har den langt strste flede i EU , slipper imidlertid med en 9,4 % ' s nedskring , og Italien med den nststrste flde slipper med en nedskring p 7,3 % .
<P>
Folk undrer sig over , om Kommissionen har bjet sig for et mobningspres fra Spanien .
Vi vil undersge disse tal meget nje i udvalget .
Kommissren sagde , at vi ikke nsker at vlge den vej , hvor alle er lige , men nogle er mere lige end andre - men det synes at vre netop den vej , vi befinder os p med de foreslede nedskringer .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg vil fortstte der , hvor kommissren slap . Hvis en minister i et hvilket som helst land i EU skriver et brev samme dag , der trffes en beslutning - og som ydermere ikke er til Rdet - som det , Kommissionens nstformand har skrevet til kommissren , s ville der opst en regeringskrise , og premierministeren eller statsministeren ville vre ndt til at afstte den ene af dem eller dem begge to .
Sdan er de demokratiske traditioner .
<P>
Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , hr. formand , at jeg efter at have lyttet til formanden for Parlamentets Fiskeriudvalg har meget lidt tillid til hans neutralitet , nr der skal foretages en uvildig undersgelse , efter det , han har sagt , for formanden for Fiskeriudvalget skal reprsentere Parlamentets interesser og ikke komme med sine egne skn over , hvad der kan vre i det ene eller det andet lands interesse .
<P>
Tillad mig , hr. formand , at sige , at vi str over for et problem i forbindelse med reformen af fiskeripolitikken , men vi har ogs et forfatningsmssigt problem , og vi kan se det : I Rdet , hvor der er en rdsformand , som siger , at han giver Kommissionen instrukser , i Kommissionen , hvor der har vret en srdeles tydelig , offentlig og notorisk uenighed , som vi har hrt om via pressen .
I gr traf Kommissionen beslutningen , og den er ikke mdt op i Parlamentet . Den har fortalt det hele til pressen .
Den eneste mde , vi fr noget at vide , er ved at kbe aviser .
<P>
Hr. formand , jeg vil kun stille kommissren t sprgsml , og jeg tager udgangspunkt i , at Parlamentet har et meget stor ansvar for at forsge at forsvare alle europernes interesser , begyndende med fiskerne .
<P>
Vi synes , at denne redegrelse burde handle om social og konomisk samhrighed .
Den burde handle om den sociale struktur i kystomrderne , som ogs er europiske .
Den burde handle om bredygtig udvikling . Den burde medtage akvakultur , og den burde handle om forbrugerne , som ogs har rettigheder , og vi er desuden alle enige i , at vi for at forbedre vores kost iflge lgerne skal spise mere fisk .
<P>
S , hr. formand , det eneste sprgsml , jeg stiller kommissren , er flgende : Hvorfor anvender han ikke alle de principper , han hvder at forsvare i reformen af den flles landbrugspolitik , p fiskerireformen ?
Hvis vi siger , at den er multidimensional , at den skal forsvare borgerne , landskabet , kulturen og alle aspekter af det europiske liv , hvorfor forsvarer han det s i forbindelse med landbruget og ikke i forbindelse med fiskeriet ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , ELDR-Gruppen bifalder de forslag , Kommissionen har stillet .
Parlamentet anmodede i sit beslutningsforslag om grnbogen om en politik , der skulle finde en mellemproportional mellem behovene for miljmssig bredygtighed og fiskeriet som en sociokonomisk faktor .
Ja , fremtiden for denne sektor afhnger netop af vores engagement i dag , nr det glder bevarelse af bestandene .
<P>
Vi er enige om , at der er et uopstteligt behov for at reducere fiskeriet , og at det delvis skal effektueres ved en reduktion af kapaciteten .
Det m imidlertid gres p en retfrdig mde svel som p en mde , der afspejler den aktuelle situation for de forskellige bestande .
Og vi kan ej heller forvente at opn bredygtighed alene ved ophugning .
Vi har brug for et klart billede af de andre foranstaltninger , som der er planer om for at n dette ml , og af , hvordan de kan kombineres for n det .
<P>
Den lovede langsigtede tilgang med at faststte flerrige fangstml vil uden tvivl vre en vsentlig forbedring og vre med til at lse problemet med genudstning .
Forslagene bringer ogs gode nyheder - ikke blot for ungfisk , men ogs for srbare arter ssom delfiner , havfugle og hajer .
<P>
Vi bifalder ogs intentionen om en bedre hndhvelse af reglerne og den planlagte aktion for at bekmpe ulovligt fiskeri og sikre et bredygtigt fiskeri ud over EU ' s farvande .
Bibeholdelsen af 6- og 12-milegrnsen vil vre med til at udvikle bevarelsesforanstaltningerne og gre meget for at beskytte det kystfiskeri , som mange af vores skrbelige kystsamfund er afhngige af .
En bekrftelse fra kommissren om , at den nye forordning om disse grnser helt bestemt vil vre p plads inden den 1. januar 2003 , ville vre en stor lettelse .
<P>
Vi mener ogs , at nedsttelsen af regionale rdgivende paneler vil gre meget for at tilskynde til ansvarlige bevarelsesforanstaltninger , selv om sdanne rds rolle br afklares noget .
Vi forstr , at tilbagetrkning af offentlig sttte til fldemodernisering og -fornyelse ikke vil vre acceptabelt for alle , men vi mener , at det er det eneste fornuftige under de givne omstndigheder .
<P>
Sikkerhedsundtagelsen er dog stadig o.k. , sfremt det kun er med henblik p sikkerhed .
Vi er srlig glade for , at midlerne vil blive konverteret til en omfattende social pakke , der kan forbedre foranstaltningernes virkninger p udkommet for dem , der for nrvrende er beskftiget i fiskeriet .
Det har altid givet anledning til bekymring , at ophugningsforanstaltninger ikke gr noget for at hjlpe bestningerne p fiskerfartjer .
<P>
Hvis vi gr tingene rigtigt , vil vi sttte bde fiskene og fiskerne til at fange dem .
Hvis vi ikke gr det , vil vi mske ikke have nogen af delene , og fremtidige generationer kan f svrt ved at tilgive os .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , denne lnge ventede pakke indeholder mange velkomne aspekter .
Vgtningen af bevarelse og bredygtighed m naturligvis vre central for den flles fiskeripolitik .
Flerarts- og flerrig forvaltning er velkommen .
Bestrbelser p at skabe ensartede spilleregler i hndhvelsen er velkomne .
Tekniske bevarelsesforanstaltninger og deres udvikling er velkomnr .
Fldekapaciteten br naturligvis vre i bedre overensstemmelse med de tilgngelige ressourcer .
Jeg gr ud fra , at kommissren her i dag kan bekrfte , at der vil blive taget hensyn til de seneste bestrbelser inden for visse omrder i denne henseende .
<P>
Jeg bifalder bevarelsen af 6- og 12-milegrnserne , men ud over de 12 mil nrer jeg meget alvorlige bekymringer over ordlyden i dokumenterne , hvad angr adgang til farvande og ressourcer , og hvad angr relativ stabilitet .
Er det , Kommissionen siger , at lige adgang vil give lige adgang til fiskemulighederne i vores farvande ?
Er det , dokumentet siger virkelig , at relative stabilitetsngler stedse vil vre bne for revision ?
Forudser Kommissionen , at yderligere medlemsstater skal opn kvoter i omrder , hvor de ikke har det nu - f.eks. i Nordsen ?
<P>
Dokumentets ordlyd i dette srlige kapitel peger mod relativ ustabilitet frem for mod stabilitet , som var hensigten .
Der er i det mindste n mulighed for , at de ellers gode intentioner bag bevarelsesforslagene i dokumentet meget vel kunne blive undermineret .
S jeg sger efter mere omfattende og klare forsikringer om hensigten p dette omrde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionen stiller et forslag om den flles fiskeripolitik , og vi str endnu en gang over for strategien om at kappe hovedet af for at kurere hovedpinen .
Den mtlelige situation , som nogle fiskepladser befinder sig i , er ubestridelig , men det er overraskende , at Kommissionen ikke kan finde en anden lsning end at afvikle fiskerisektoren og de arbejdspladser , der er forbundet hermed .
<P>
Det er overraskende , hvor lidt opmrksomhed der er ofret p de tekniske foranstaltninger til genskabelse af bestandene og p fritagelse af industrifiskeriet fra foranstaltningerne til fldenedskring .
Det kunne se ud , som om at kritiklst industrifiskeri af enorme mngder fisk til dyrefoder ikke berrer fiskebestandene , mens fiskeri til menneskefde , der skaber beskftigelse og en strre mervrdi , er det , der tmmer fiskepladserne .
<P>
Kommissionen har forsgt at pynte p et ubalanceret og partisk forslag med en gang kologisk fernis .
Det er overraskende , at de lande , som har opfyldt FUP-forpligtelserne , plgges den strste fldenedskring , mens de lande , som ikke har opfyldt dem , eller som endda har forget fldekapaciteten - og jeg vil ikke nvne nogen navne - ikke plgges yderligere forpligtelser . Forslaget er partisk og diskriminerende .
Det glemmer , at der er planlagt strukturelle aktioner frem til 2006 .
Det er overraskende , at Kommissionen vover at afskaffe sttten til modernisering af flden , som det blev aftalt p Rdet i Berlin .
Det virkelige problem er et socialt problem .
Kommissionens forslag vil betyde tab af et enormt antal arbejdspladser i omrder , der afhnger af fiskeriet , der ligger i yderomrderne , og som har hj arbejdslshed .
<P>
Kommissionen skal vre sig bevidst , at den br komme med afbalancerede forslag , og at fiskeripolitikken vanskeligt kan komme videre med denne foranstaltning , for den kan kun vanskeligt trde i kraft , og i mellemtiden vil vi , hr. kommissr , blive ved med at spilde kostbar tid , der kunne bruges til at lse fiskeriproblemerne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher (UEN).">
Hr. formand , jeg havde hbet , at den ekstra tid , det tog Kommissionen at finpudse forslagene , ville have resulteret i dokumenter , som fuldt ud afspejlede de bekymringer , der blev rejst af Europa-Parlamentet , da vi tidligere i r vedtog vores udtalelse .
Jeg havde hbet , at den ville rette srlig opmrksomhed mod de sociale og konomiske konsekvenser for de regioner , der ligger i Unionens periferi .
Disse omrder er strkt afhngige af fiskeriet , da der i det store og hele ikke findes nogen alternativ kilde til beskftigelse .
<P>
Jeg m med beklagelse sige , at jeg er skuffet over det , Kommissionen har produceret efter dens lange overvejelser p mange niveauer .
I stedet for omhyggeligt udtnkte foranstaltninger , som kunne tage sig af de virkelige problemer , der berrer fiskeindustrien , har Kommissionen leveret noget , som kun kan beskrives som et stumpt instrument , som , hvis det bliver vedtaget , ikke vil vre i stand til at beskytte fiskebestandene eller hndtere sprgsmlet om fiskeriindsatsen .
<P>
Irland lever fuldt ud op til de retlige forpligtelser i de flerrige udviklingsprogrammer .
Vores fiskerflder holder sig inden for de retligt ptvungne hjst tilladte fangstmngder og kvoter for fldestrrelser .
I denne sammenhng er det fuldt ud uacceptabelt , at Kommissionen stiller forslag , der vil straffe alle lande for de fs synder .
Jeg har ikke tid til at komme nrmere ind p de synder , der udfres af disse grdige lande , de medlemsstater fra andre dele af Unionen , som forsger at udnytte fiskeressourcerne i omrder langt hjemmefra .
<P>
Disse forslag understreger , at der skal foretages en 8,5 % ' s reduktion af fiskerflden .
Det er en sandhed med modifikationer .
Det kan godt vre , at det er en 8,5 % ' s reduktion af fiskerflden , men det er en mindst 18 % ' s reduktion af kapaciteten .
Kommissionens forslag om at forbyde al statssttte til opgradering af flden er rent ud sagt uansvarligt .
Essensen i en fldefornyelsespolitik er at forbedre sikkerheden og levevilkrene om bord p skibene og ikke at ge kapaciteten eller effektiviteten .
Hvis dette ikke sker , vil det vre en pligtforsmmelse , og vi m insistere p medlemsstaternes ret til at fortstte politikken .
<P>
Derfor er jeg yderst skuffet over , at Kommissionen ikke har genindsat politikken fra fr december 2001 - nemlig sikkerhedskapacitetsbestemmelsen .
Hvordan kan Kommissionen hvde , at den forfgter et sikrere arbejdsmilj for fiskerne og bestningerne , nr den samtidig straffer ejere af fiskerfartjerne , som nsker at gennemfre foranstaltninger til sikring af sikkerheden om bord ?
For at sige det p en enkelt mde : Hvis man nsker at stte en hvalbak p et fartj for at beskytte bestningen og skabe et sikrere milj , bliver man straffet .
Kommissionen br tage hensyn til dette og vre meget mere rimelig .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg mener , at disse forslag fra Kommissionen netop er det .
Det er heldigt , at vagthundene i Ministerrdet og Europa-Parlamentet er dr for at beskytte fiskebestandene og ogs , men liges vigtigt , for at beskytte interesserne for fiskere fra omrder , hvor der , som jeg sagde til at begynde med , ikke findes nogen alternativ kilde til beskftigelse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , dette er , som Kommissionen selv ppeger , ikke en reform .
Rdets forordning 3760 / 92 etablerede de rammer , som den flles fiskeripolitik hviler p .
Det centrale i den er naturligvis lige adgang til Fllesskabets farvande , hvilket var begrnset indtil 1. januar 2003 .
Frst da vil den flles fiskeripolitik trde fuldt ud i kraft .
S det , vi reelt ser her , er det sidste stadium af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Efter 30 r , hvor Kommissionen har stukket sin nse i ting , der ikke kom den ved , og hvor medlemsstaterne har frt interne magtkampe , str vi nu over for en kologisk katastrofe i verdensklasse og en nsten delggelse af mange dele af den britiske fiskeindustri .
Dette er i sig selv et slende vidnesbyrd p den ynkelige fiasko , der karakteriserer de foranstaltninger , der hidtil er blevet gennemfrt .
<P>
Men i stedet for nye foranstaltninger , der beskftiger sig med alt dette , er det , vi nu ser , en komplet selvmodsigelse .
Vi er bundet af traktatlige forpligtelser til at give lige adgang , som rent faktisk betyder , at vi skal give den spanske flde adgang til de resterende britiske farvande - over for dette ser vi : relativ stabilitet .
Relativ stabilitet er baseret p fine resultater . Lige adgang er baseret p fldetonnager .
Det er rent faktisk to modstninger .
De kan ikke eksistere side om side .
Dette vsentlige punkt viser alene , at disse forslag er en gang politisk sludder .
<P>
Derfor har hr . Fischlers kollega , fru de Palacio , ikke overraskende udtrykt et samlet forbehold over for ethvert aspekt i den foreslede reform , og jeg er enig i dette samlede forbehold .
Der er intet i det , kommissren har tilbudt , der tager sig af den grundlggende skavank , og det er , at det er en flles politik .
<P>
De eneste fiskeripolitikker , der har haft succes i hele verden , er dem , der udelukkende forvaltes af suverne nationalstater .
S det eneste virkelige valg , vi har , er at afskaffe den flles fiskeripolitik .
Politik og fiskeri kan ganske enkelt ikke forenes .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Holmes (NI).">
Hr. formand , Kommissionens nyfundne bevidsthed om sit ansvar for den langsigtede bevarelse af fiskebestandene br bifaldes og opmuntres .
Men som flge af de tidligere politikkers nsten totale fiasko er jeg af den opfattelse , at kontrol med fiskeaktiviteter har bedre ved atter at blive overladt til medlemsstaternes folkevalgte regeringer med tilbagegivning af kontrollen over deres tidligere nationale territorialfarvande .
<P>
Disse forslag er uretfrdigt vgtet mod Det Forenede Kongeriges fiskere med en reduktion i tonnagen p 29 % sammenlignet med en reduktion p 20 % for Frankrig , 12 % for Spanien og 2 % for Grkenland .
Fiskebestande er en sand naturlig ressource og br vare for evigt .
Nr det glder de landbaserede fdekder , m vi s og avle svel som hste og forarbejde .
Nr det glder fisk , er det eneste , vi gr , at jage og fange .
Vi br ikke tillade , at vi fisker egoistisk eller jager og fanger dem , til der ikke er flere .
Det ville vre en kynisk handling , hvis medlemsstaterne udvander disse forslag yderligere .
Vi har ikke blot behov for venner af fiskeri , men , hvad der er vigtigere , vi har behov for venner af fisk .
<P>
Dette er formentlig de europiske landes sidste chance for at vise en klar beslutsomhed , nr det glder om at beskftige sig effektivt med disse muligheder .
Hvis disse forslag ikke effektueres , vil jeg for mit vedkommende fre kampagne for , at Det Forenede Kongerige trkker sig fuldstndig ud af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Fischler , De er bukket under for visse staters antieuropiske nationalisme , som kun nsker et fiskemonopol for dem selv .
Ikke noget med at dele , og under pskud af miljpolitisk fundamentalisme sttes fiskene over menneskene .
<P>
Beskyttelse af bestandene : naturligvis .
Vi som de frste , ikke Dem . Og ikke Dem , for i Deres forslag prioriterer De ikke en radikal videnskabelig reform , som skal vre grundlaget for systemet , De skubber det i baggrunden , til en kommende pakke .
Det er en utilgivelig fejl .
<P>
De tillader ydermere det skandalse spild p mere end 1 million t fisk , som en medlemsstat destruerer hvert r for at lave det til dyrefoder uden at sprge sig selv , hvordan dette pvirker arternes fdekde .
Det er ikke en beskyttelsestankegang .
De lover os undersgelser , men nu har vi haft fiskeripolitikken i 20 r , og De lover os stadig undersgelser .
Det er utilstedeligt .
<P>
Der skal foretages en videnskabelig fordeling blandt alle de disponible bestande , og de europiske regioners grad af afhngighed skal ogs ajourfres , hvilket De heller ikke har gjort .
De har erkendt , at undersgelserne ikke er fyldestgrende .
Man kan ikke behandle en reform af denne kaliber med ufyldestgrende undersgelser af regionernes afhngighed .
Der er fortsat omrder , der udelukkende er forbeholdt visse stater .
Der ophugges skibe med udgangspunkt i nulpunktet , som om nogle stater ikke allerede havde ophugget 50 % af deres flde , og som om andre ikke havde forget den .
Der gres op med den samhrighedspolitik , der er planlagt frem til 2006 , hvilket forhindrer de konomiske aktrer i at fastholde deres aktivitetsplanlgning i ml 1-regioner , som ikke beder Dem om flere penge , hr .
Fischler , men om at f lov til at fiske videre .
De nsker og kan blive ved med at fiske , og EU behver det .
<P>
Og i forbindelse med udenrigspolitikken , hr . Fischler , holder De ikke det lfte , De gav Europa-Parlamentet om , at De i reformen ville behandle rederne og aftalerne fra Norden og rederne og aftalerne fra Syden ens .
De holder ikke ord .
Det gr De ikke i forslaget . De begrnser handelsaftalerne med tredjelande , og De forbyder joint ventures , og hermed gr De det vanskeligere at positionere den europiske flde p verdensplan , De ger vores industris srbarhed , og vi bliver endnu mere afhngige af import .
Det er en politisk fejl af meget stort historisk format p fiskeriomrdet , og hvis vi ikke ndrer den og europiserer sektoren , vil De blive den , der begraver en hel konomisk og social sektor , som er strategisk vigtig for EU .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , Kommissionen fremlgger i dag en sag af srdeles stor politisk betydning , som er blevet understreget i den store splid mellem Kommissionen og fiskerisektoren .
Og hvad klager fiskerne over ? At Kommissionen ikke har medtaget deres synspunkter i sit reformforslag , og heller ikke Parlamentets , som udtalte sig om denne sag i januar i r .
Desuden blev dette forslag vedtaget i gr af kommissrkollegiet med simpelt flertal , med fire fravrende kommissrer , og uden sikkerhed for , at det kan f det kvalificerede flertal , der er ndvendigt i Rdet .
<P>
Kommissionen holder sektoren udenfor .
En fransk reder sagde til mig for blot 10 minutter siden , at Kommissionen lytter , men at den ikke hrer efter .
Enhver reform af en grundlggende politik som f.eks. fiskeripolitikken skal for at vre trovrdig sikre sektorens overlevelse og en forbedring af de berrtes leve- og arbejdsvilkr .
Kommissionen er med sine forslag langt fra at opn ligevgt mellem bevarelse af bestandene , fldens effektivitet og fastholdelse af beskftigelsen og den konomiske aktivitet i fiskeriomrderne .
<P>
Kommissionen har dog medtaget miljgruppernes velmente bekymringer , men den stter dem over selve fiskerisektorens bekymringer , og den ofrer uden blusel EU ' s grundlggende principper som f.eks. den sociale og konomiske samhrighed i omrder , der er srdeles afhngige af fiskeriet , og som alle er ml 1-omrder .
<P>
Vi socialdemokrater krver en bredygtig forvaltning af bestandene , men vi mener , at det kun kan ske ved at inddrage fiskerne .
Med denne plan vil bestandene vre genetableret om 10 r , og s kan vi europere se p dem i en glasmontre , og vi vil alle spise importeret fisk .
<P>
De 28.000 arbejdspladser , De allerede nu oplyser vil g tabt , er kun toppen af isbjerget .
Fiskeriet skaber mange flere arbejdspladser , direkte eller afledte , som ikke er medregnet i det dokument , kommissren forelgger . Hans forslag gr lngere end til fiskeriet .
Det drejer sig om en ophugningsreform af neoliberalistisk tilsnit , som baner vej for en flles fiskeripolitik , som ikke er europisk , for den vender ryggen til den europiske solidaritet og uddyber opdelingen mellem nord og syd .
Den er heller ikke politisk , for Kommissionen giver afkald p at udve sine befjelser . Den er heller ikke fiskeripolitisk , for den dmmer den sektor , den nsker at beskytte , og i srdeleshed det ikke-industrielle fiskeri , til fuldstndig udryddelse .
<P>
Min gruppe vil derfor , hr. kommissr , her i Parlamentet og i Fiskeriudvalget - fra og med i dag , hvor vi har fet kendskab til teksterne - arbejde sammen med sektoren , med alle de andre grupper , der er reprsenteret her i Parlamentet , og lytte til dem , der mtte nske at tale med os og arbejde for en trinvis reform , der er konsensus om , og som bakkes ordentligt konomisk op , for vi synes ikke , at man kan dmme en sektor , der er s betydningsfuld og strategisk vigtig for EU som fiskerisektoren , til dden , til udryddelse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg synes , at reformplanerne er gode .
Der lgges med rette vgt p kontrol med og opretholdelse af fiskerflden .
Det gr ondt at nedskre , men det giver ogs nye muligheder .
Anvendelsen af EU-midlerne skal koncentreres om levedygtige konomiske aktiviteter .
Hvad angr kontrol og opretholdelse , sttter jeg Deres opfattelse af international ensartet kontrol med ligebehandling .
<P>
Jeg har et par kritiske bemrkninger .
For det frste er det uforsteligt , at Kommissionen vil give EU-lande ret til ubegrnset fiskeri efter de " frie " arter i Nordsen .
Det vil skabe problemer .
Her er en ligevgt ndvendig .
For det andet siger De , at forureneren i princippet betaler .
Det str faktisk i dokumentet , og det er ogs rigtigt , men vi m jo tage hensyn til kendsgerningerne og virkeligheden .
Vi m ikke lade fiskerne betale for naturfnomener .
Dernst er der det flerrige program . Jeg synes , det er udmrket , men man skal da lre af erfaringerne .
Brug gode evalueringer , og vr ikke for bureaukratisk .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at disse forslag skal fremme en ligevgt mellem markedets funktion og miljet .
Det er europisk politik .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , selv om De Grnne fuldt ud sttter Kommissionens bestrbelser p at skabe en bredygtig fiskeripolitik inden for EU , forkaster vi ethvert forsg p blot at overfre vores problemer til udviklingslandene .
Alt for lnge har EU sendt sin fjernfiskeriflde ud for at udrense havene ud for Afrikas og andre omrders kyster , hvor de kan forrsage enorm skade for fiskebestandene og de lokale hndvrksfiskerisamfund .
Vi m rydde op i vores eget hus uden at overfre vores problemer til dem , der er konomisk vrre stillet end os selv og desperate efter af f fat i de penge , de kan f .
<P>
Kommissr Fischler har udtalt , at EU br arbejde p at opn et bredygtigt fiskeri , hvor de europiske flder end mtte operere , og vi br holde ham til det ml .
Hvad angr EU-fldernes overkapacitet , vil jeg gerne sprge Kommissionen , hvad den mener om den irske regerings udtalelse i gr om en 56 millioner euro-investeringspakke for EU-fartjer .
Dette er i meget hj grad i konflikt med det , Kommissionen forsger at gre .
Hvis den irske regering fr lov til at g videre med dette , hvordan vil det s stemme overens med andre medlemsstater , som vil flge efter og gre njagtigt det samme ?
Det er i fuldstndig uoverensstemmelse med det , Kommissionen forsger at opn .
<P>
Endelig med hensyn til hele sagaen om Spaniens indblanding i de seneste uger i reformen af fiskeripolitikken - og en spansk minister , der rent faktisk indrmmer p tv , at han gav sine kommissrer ordre til , hvad de skulle gre - er det i fuldstndig modstrid med EU ' s regler .
Hele denne saga br undersges ordentligt og til bunds , for s vidt jeg kan se , er hele denne sag , undskyld ordspillet , meget speget .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , det forslag , som kommissr Franz Fischler netop har fremlagt , er en sand krigserklring mod fiskeriet , med srlig alvorlige flger for de lande , der som Portugal har en svag og forldet fiskerflde .
Under pskud af , at det er til fordel for miljet , foresls der en kraftig reduktion i fiskeriindsatsen gennem foranstaltninger , der skal nedbringe fangstmngderne og prmiere ophugning af fartjer , men uden at der tages hensyn til det enkelte lands srlige forhold og behov .
Man overser sledes f.eks. helt , at Portugal er en medlemsstat , der allerede har reduceret fiskeriindsatsen langt ud over mlstningerne , at det har en forldet flde - ca . 40 % af fartjerne er mere end 25 r gamle - og at det har EU ' s laveste indkomster .
<P>
Det , som Kommissionen stiller i udsigt , er yderligere incitamenter til ophugning af fartjer ( 287 i Portugal ) , alts en nedskring p ca . 12.000 bruttoregisterton , nr det , der skal til for Portugals vedkommende , er get sttte til modernisering af flden , s den kan forsyne en befolkning , der har det strste forbrug af fisk pr. indbygger i EU , hvilket ogs gr Portugal til et appetitvkkende marked for de multinationale firmaer .
Det er ikke i befolkningens interesse , og det vil heller ikke vre til gavn for dem , der arbejder i den strategiske fiskerisektor , som nu trues s voldsomt .
Vi afviser derfor forslaget og foreslr , at dets indhold genovervejes i sin helhed .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den plan for medlidenhedsdrab p det europiske traditionelle fiskeri , som kommissr Fischler netop stille og roligt har fremlagt for os , br som helhed afvises bde p grund af den generelle tankegang og den tekniske lsning .
Denne plan er frst og fremmest kendetegnet af en afskyelig overstatslig metode , hvor teknokrater med frkhed og arrogance efter en omfattende hring af en rkke fagfolk er i stand til at beslutte en enkel og klar fordmmelse af et hndvrk p baggrund af en forkert generalisering af lsrevne og omstridte tekniske ekspertudsagn , der er ufuldstndige , ensidige og ofte forkerte - jeg sender Dem tilbage til Atlanterhavets ansjoser og sejer .
<P>
Denne plan er absurd og modstridende , for under pskud af at ville bevare fiskeriet , fordmmer den reelt det mest systematiserede fiskeri , og det , der er mest opmrksomt p , at ressourcerne skal bevares til fordel for udefrakommende fiskerfartjer , der er mindre opmrksomme p bevarelsen , men som fremover i henhold til hr . Fischler som de eneste nsten egenhndigt skal forsyne et europisk fiskemarked i fuld udvikling .
Denne plan er farlig , fordi den ikke kan gennemfres .
Den er reelt bygget op omkring et centralt begreb , nemlig fiskeriindsatsen , som ikke kan mles med nogen sikker metode eller noget statistisk plideligt instrument . Og det ved De , hr. kommissr .
Denne plan afspejler de stigende modstningsforhold i EU og den fare , som vedtagelsen af harmoniserede lsninger udgr for de europiske aktiver .
Med hvilken begrundelse forhindrer de medlemslande , der har ofret deres traditionelle fiskeri for et industrialiseret fiskeri , de lande , der nsker at bevare et levende traditionelt fiskeri som en grundlggende identitetsfaktor og en faktor for egnsudviklingen af omrdet , i at gre det ?
<P>
En generel mobilisering af vores medlemslandes mange krfter , som vil vre et ordentligt skridt for fiskeriets tilhngere , er alts ndvendig , for at Rdet den 11. juni klart fordmmer den nye gamle flles fiskeripolitik , som hr . Fischler har foreslet , og det krver , at en ambitis plan erstatter den .
Denne plan br g njagtig den modsatte vej af Kommissionens forudstninger , som er katastrofale og uden serise begrundelser vedrrende ressourcerne , og som drejer sig om afvisningen af at tage andre faktorer ud over fiskeriet , der pvirker ressourcerne negativt , i betragtning .
Samtidig med at vi er opmrksomme p vores manglende viden om ressourcerne , som desuden blev indrmmet i Kommissionens grnbog , skal denne frivillige plan fre til en omfattende udvikling af en forskning , der ikke henhrer under Kommissionen , og et tt samarbejde mellem fagfolkene og forskerne .
Man kan sledes ogs skrpe kvotesystemet og gre delggelsen af nye bde nyttesls .
Denne plan br ogs medfre den ndvendige modernisering af flden , som fiskerne ikke har egenkapital til at ptage sig .
Den offentlige sttte er derfor ndvendig og relevant , hvis vi nsker at undg , at antallet af forlis stiger p grund af fldens forldelse .
Hr. formand , denne plan br ogs som i forbindelse med landbruget indeholde et afsnit om " etablering af de unge " og et afsnit om " sporbarhed " fra fisker til forbruger .
Kun sledes kan den traditionelle form for fiskeri , som mange medlemslande er knyttet til , bevares .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , det er en gldelig overraskelse , at De , hr . Galeote , som leder af delegationen ogs vil tale om fiskeri i dag .
De har endda tre minutter . Jeg vil mene , at det skulle vre tid nok til et forlig !
Jeg ville nske , at alle kolleger ville give denne officielle sttte , og De , hr . Galeoto , sttter forhbentlig reformen .
Desvrre synes dette fiskerfartj faktisk at vre kommet ud af kontrol . Klimaet er meget dystert - ikke kun i Fiskeriudvalget .
Desvrre ! Fremover vil jeg bede alle kolleger forklare , hvilken funktion de har , nr De taler i Parlamentet .
<P>
Henvendt til Dem , hr .
Fischler , vil jeg gerne vide , hvem der ud over Dem skal vre vores kontaktperson i Deres generaldirektorat fremover , nu hvor Deres vigtige medarbejder politisk set - ja , jeg siger det lige ud - er kommet i miskredit .
I vrigt - kan man i det hele taget byde skatteyderne , at en medarbejder forflyttes til en rdgivningsfunktion , uden at der er en efterflger i embedet ?
Hvem skal i sidste ende prsentere os for de oplysninger og kendsgerninger , vi har brug for , s vi kan forholde os til denne reform ?
Jeg hber , De vil vre s venlig at lade os f indblik i Deres beregninger og metode .
Angrebene for nylig krver den slags svar .
<P>
M jeg p baggrund af dette sprge Dem , hr . Crespo - hvis han alts stadig er til stede , ellers Dem , hr .
Noguera - hvordan De opfatter nord-syd-konflikten , som De hele tiden taler om ?
Fru Figueiredo , er vi s virkelig i krig ? Hvorfor har de spanske kolleger i Fiskeriudvalget netop i den grad bifaldt den nye gruppe Amigos de la Pesca ?
Bliver denne gruppe integreret , eller skiller den sig ud ?
Hvorfor deltager de andre fiskerinationer ikke ?
Er de slet ikke nsket ?
Hvor er Fllesskabet henne ?
<P>
I gr var jeg i Vigo i Spanien .
Nogle sagde til mig , at det var modigt gjort !
Men dr er der meget forskellige holdninger til det .
Alarmklokkerne lyder i flere retninger .
Jeg hber , at alle , der fremover udtaler sig om fiskeri , er indstillet p integrering .
Til syvende og sidst nsker vi alle en reform , fordi der ikke er nogen fisk i havene .
Nu m vi tage konsekvenserne - i fllesskab !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bifalde Kommissionens pakke af reformer vedrrende den flles fiskeripolitik .
Det glder mig ogs at se , at kun lidt er blevet ndret i forhold til de oprindelige reformml .
<P>
Den eksisterende flles fiskeripolitik har ikke haft held til at n sine ml .
Den har ikke haft held til at give ordentlige levevilkr for mange fiskere , og samtidig har den ikke haft held til at bevare fiskebestandene for den nuvrende og for fremtidige generationer .
Vi m trffe nogle vanskelige valg .
I den nye flles fiskeripolitik m vi nedskre den eksisterende EU-flde . EU br imidlertid ikke foretage en nedskring over n kam , men tage hensyn til EU ' s nationale flders forskellige strrelse .
<P>
F.eks. er den skotske flde i de senere r allerede skrumpet ind til en mere bredygtig strrelse .
Vi m f sat en stopper for sttte til bdebyggeri og investere disse penge i at hjlpe fiskere , som forlader branchen for at finde ny beskftigelse .
Vi m bevare 6- og 12-milegrnserne som foreslet af Kommissionen - de fleste medlemsstater er enige i , at disse fungerer som en garanti for kystregioner , der er srlig afhngige af fiskeri - med en langt strre inddragelse af fiskeindustrien via de nye regionale rdgivende rd i udviklingen og gennemfrelsen af foranstaltningerne til forvaltning af fiskeriet .
Vi m se nje p problemet med genudstning , og vi har brug for forbedret inspektion og bedre hndhvelsesstandarder over hele Fllesskabet og en udjvning af disse standarder .
<P>
Endelig har vi brug for en bedre aftale om fiskeri i udviklingslandes farvande baseret p solide videnskabelige beviser for at undg overfiskeri af bestandene .
Jeg ser frem til de nste seks mneder .
Jo hurtigere , vi nr til enighed , jo bedre .
Tiden er knap , men hvis viljen er til stede , har jeg tillid til , at vi kan f en flles fiskeripolitik , der passer til dette rhundrede .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr Franz Fischler , jeg hber , at Deres forslag til reform af den flles fiskeripolitik bliver afvist af medlemsstaterne og af Europa-Parlamentet .
Jeg hber ogs p Deres afsked , fordi De arbejder til fordel for landene i nord , der mener , at de er herrer over EU-farvandene , og fordi De handler imod landene i syd , Galicien osv . , der stadig opfattes som ubudne gster i deres eget europiske hus .
<P>
Deres forslag br afvises , fordi det er udtryk for uoplyst enevlde , fordi det ikke baserer sig p serise videnskabelige undersgelser af , hvordan ressourcerne bevares , fordi det fastholder et diskriminerende princip om relativ stabilitet , der er imod traktaterne , og som giver stater som Danmark 16 % af de normale fangster i EU , mens den spanske stat kun fr 6 % .
Ikke i nogen anden konomisk sektor ville man vove at foresl det , som De vil gre med fiskeriet .
<P>
Hr. kommissr Franz Fischler , overlad Deres plads til en anden kommissr , der er mindre sekterisk , mere ben og modtagelig over for fiskeriets behov , og som foreslr foranstaltninger , der er forenelige med en gte bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , Den Iberiske Halv , som er Europas strste fiskeriomrde , er dmt til konfrontation med kommissr Fischlers nye vilkrlige flles fiskeripolitik .
Halvens fiskerflde er siden 1986 blevet halveret , og hvis de nye foranstaltninger bliver gennemfrt , vil de baskiske fiskeres dage vre talte .
<P>
Kommissionen br baseret p rd fra videnskabsfolk og smnd frst afklare strrelsesordenen af den indvirkning , som industriens og landbrugets forurening , atomaffald og havarerede tankere har p fiskebestanden .
Der er brug for mere tid til dette .
I mellemtiden br sammenstdene mellem formandskabet og Kommissionen ikke forstyrre en ny periode med effektiv kontrol af misbruget af net med masker , der er for fine .
Dette vil gre det muligt for de stadig mindre fiskebestande at komme sig .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissren har sagt , at man kun kan fre god politik , hvis man opstiller tydelige ml .
Det er ord , der tiltaler mig .
Han har ogs erklret , at fiskeripolitik skal vre baseret p bestrbelser p at skabe ligevgt mellem konomi , kologi og sociale omstndigheder .
Men det er vsentligt , at der ikke vil finde fiskeri sted , nr der er f eller ingen fisk .
<P>
En rkke fiskebestande er reduceret dramatisk .
Det m vi erkende , og det betyder , at der skal trffes foranstaltninger .
Det flerrige udviklingsprogram har ikke levet op til forventningerne .
I betragtning af den nuvrende situation kan vi ikke fortstte med at uddele prmier til bygning af nye skibe .
Jeg sttter denne politik og denne tydelige holdning .
<P>
Jeg sttter ogs kommissren , nr han siger , at kvotekontrollen skal styrkes .
Det er akilleshlen i den europiske fiskeripolitik .
Denne kontrol skal styrkes , og jeg hber , at vi her i Parlamentet vil have mod til at styrke kontrollen ved at stille tilstrkkelige finansielle midler til rdighed .
Jeg hber ogs , at vi vil have mod til at gennemfre fiskeripolitikken sledes , at vi specifikt for hver enkelt fiskebestand undersger , hvordan situationen er , og ogs afstemmer vores flde- og kvotepolitik derefter .
Det m vre slut med studehandlen mellem medlemsstaterne om , hvordan kvoterne anvendes fra r til r , og jeg glder mig over , at vi mske gr i retning af et flerrigt system for kvoterne .
<P>
Jeg synes dog , at pinefulde foranstaltninger skal ledsages af tilstrkkelige foranstaltninger med hensyn til finansieringen .
Det m ikke vre sdan , at nogle medlemsstater sttter det sociale program gennem samfinansiering , mens andre ikke gr det .
Jeg ville helst have , at der ved gennemfrelsen ikke var tale om samfinansiering , men om direkte EU-finansiering .
<P>
Jeg har endnu en kritisk bemrkning til denne sag .
Det er ikke tilstrkkeligt tydeligt , hvorvidt medlemsstater , som ikke har adgang til Nordsen og ikke har nogen kvoter nu , snart vil f det .
For det kan da ikke vre sdan , at en rkke medlemsstater omkring Nordsen rammes hrdt af indskrnkningen af fiskerflden , og at andre medlemsstater samtidig fr adgang nu .
Det passer ikke sammen .
Man kan ikke lukke for hanen det ene sted og bne den mere et andet sted .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , ingen fornuftig person kan bengte eller betvivle , at det er aldeles ndvendigt at bevare og beskytte fiskeressourcerne .
Vi kan ikke bare g p rov , som om vi levede i forhistorisk tid , men med det 21. rhundredes teknologi .
Rovfiskeriet m ophre , for det har ingen eksistensberettigelse .
Den af Dem foreslede reform , hr. kommissr Franz Fischler , har imidlertid fet en uheldig start og har allerede p forhnd givet anledning til kiv og strid , ja , den er startet som en ren farce , vil jeg snarere sige !
Den er derfor truet p livet , den er ddeligt ramt .
Og det er synd ! Den er ved at kollidere med dens modtagere , som er i oprr .
<P>
Reformen m vre objektiv , upartisk og pdagogisk , og ikke omgivet af den atmosfre af guerillakrig , der er blevet skabt .
Det er en alt for brutal reform , der gger til konflikt med dem , som den vedrrer .
Det er en ubalanceret reform , der slet ikke rokker ved visse landes industrifiskeri .
Det er en uretfrdig reform , fordi den ikke sondrer mellem dem , der har overholdt de politiske beslutninger , som fiskeriet har skullet flge , og dem , der ikke har .
Det er en reform , der mangler et ordentligt videnskabeligt grundlag .
Det hrer man fra alle sider !
Det er endelig en teknokratisk reform , der ikke tager hensyn til rtusindgamle kultur- og livsformer , som br beskyttes .
Det er vi imod , og derfor protesterer vi !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i forbindelse med den flles fiskeripolitik har vi her i Europa-Parlamentet i flere r lagt vgt p ppasselighed og konkrete aktioner , forvaltning af reserverne samt bevarelse af havmiljet .
De fleste regeringer har ikke reageret p disse forslag , der sigter mod et bredygtigt fiskeri .
Nu , hvor vi konstaterer , at reserverne er ved at vre udtmte - en tredjedel til to tredjedele af kulmulerne , torskene og hvillingerne er forsvundet - str vi med ryggen mod muren .
Vi kan derfor ikke klare os uden en ndring af redskaberne , som skal vre mindre voldsomme og mere selektive , srligt for at undg bifangster , der udgr mere end 80 % af fangsterne , herunder af ungfisk .
<P>
I henhold til dette EU-direktiv , der er udarbejdet ud fra en almen interesse , er det hver enkelt stat , der gennemfrer direktivet p den mde , som den anser for at vre den bedste .
I modstning til et industrialiseret fiskeri , der i en vis udstrkning er delggende , taler vi for et traditionelt fiskeri samt for bevarelse af arbejdspladserne .
Men der br helt sikkert stilles betydelig flere midler til rdighed for den sociale behandling end de midler , der er fastlagt i dag .
Men derfor er vi dog ikke tilhngere af blinde administrative foranstaltninger .
Sdanne foranstaltninger skal fastlgges i samarbejde med de regionale rdgivende rd , som Kommissionen foreslr , som er sammensat af fagfolk , voldgiftsmnd , forskere og private virksomheder , der er i stand til at tilpasse foranstaltningerne til omrdets sregenheder .
Dette giver os ikke blot mulighed for at redde stumperne , men i srdeleshed ogs mulighed for at give fiskeriet en saltvandsindsprjtning og en bredygtig udvikling , der er bydende ndvendig svel for vores konomiske balance som for vores menneskelige balance .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg reprsenterer et land , hvor fiskeriet og havet er det historiske grundlag , og hvor fiskerisektoren str for i alt ca . 50.000 arbejdspladser .
Den frste punkt , som jeg finder kritisabelt ved Kommissionens forslag , er , at det ikke tager hensyn til fiskerfldens forskellige sammenstning inden for EU , hvor der er lande , hvis fiskerflde isr bestr af store fartjer til industrifiskeri , og andre , hvor hovedparten udgres af sm fartjer .
I Portugal har 90 % af fartjerne en lngde p under 12 m og er beskftiget med kystfiskeri af mindre omfang . Da ca .
40 % af disse fartjer er mere end 25 r gamle , vil langt de fleste af vores fiskere uden sttte fra Fllesskabet slet ikke vre i stand til at modernisere og gre deres virksomhed rentabel .
<P>
Det andet punkt , som jeg finder srdeles kritisabelt , er det grundlggende sprgsml , der forgifter alle disse forslag , og som drejer sig om den mde , hvorp de forskellige lande har opfyldt de ml , som de flerrige udviklingsprogrammer havde fastsat .
Der har vret lande , som har opfyldt disse ml , og der har vret lande , som er get lngere , som f.eks. Portugal , der har overopfyldt disse ml med 30 % , mens andre lande ikke blot har undladt at opfylde mlene , men ligefrem har udvidet deres fiskerfldes kapacitet .
Jeg m ogs erindre om , at den portugisiske fiskerflde , siden Portugal i 1986 trdte ind i EU , er blevet reduceret med 45 % og den samlede fangstmngde med 50 % .
P baggrund af disse tal finder jeg det ikke rimeligt , at man beder os om yderligere ofre , nr der er lande , der har udvidet deres flder .
Nr Kommissionens forslag ikke tager hensyn til disse nyere historiske kendsgerninger , straffer den ikke blot de uskyldige , men belnner oven i kbet dem , der har beget forseelserne .
<P>
Til slut , hr. kommissr , vil jeg gerne sige , at det er forkert at ville haste en reform igennem , fordi den s altid vil blive drlig .
Argumentet om ressourcernes bredygtighed er meget vigtigt , men det m ikke bruges til at jaske tingene igennem uden hensyntagen til problemets menneskelige og sociale dimension og slet ikke til at gennemtvinge en urimelig fordeling .
Der siges intet om fiskemel , de yderste randomrder eller ulovligt fiskeri .
Jeg hber derfor , at reaktionerne p Kommissionens forslag giver anledning til at genoverveje det , der ikke er blevet sknket tilstrkkelig opmrksomhed , s vi fr en mere afbalanceret reform , der tager alle problemets sider i betragtning .
Ogs selv om vi af den grund m vente lidt endnu .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. kommissr , De har netop stillet forslag til reformen af den flles fiskeripolitik , og straks har vi balladen .
I Deres forslag og ud over visse positive aspekter i dem , og jeg tnker srligt p sprgsmlene om kontrol og sanktioner , som alle synes at vre enige om , er der to aspekter , der dog er vsentlige for os , men som ikke er taget med .
Det frste aspekt drejer sig om henvisningen til de samlede tilladte fangstmngder , de skaldte TAC ' er , og sprgsmlet om kvoter , som fortsat br vre hjrnestenen i den flles fiskeripolitik .
<P>
Det andet aspekt , som jeg vil insistere p , er et , som ikke er nvnt , og som endda er meget overset , nemlig aspektet om konomisk og social samhrighed i den berrte sektor , og det er konsekvenserne for den lokale beskftigelse , hvad enten det drejer sig om direkte beskftigelse eller indirekte beskftigelse .
De eneste planlagte sociale foranstaltninger er pension eller hypotetiske omlgninger .
Der er ingen planer for de yngre generationer , deres uddannelse , forbedring af arbejdsvilkrene og investeringer til sikkerhed p bdene .
Beskyttelse af arterne , i dette tilflde fisk , som det eneste kriterium for en definition af en politik kan ikke accepteres .
<P>
Garantien for bredygtighed , hvilket omrde det s end glder for , er for os resultatet af en ligevgt mellem konomiske mlstninger , miljmssige mlstninger , helt sikkert , men ogs sociale mlstninger .
En fllesskabspolitik og en flles politik br for at blive forstet og accepteret hvile p denne overordnede tankegang , hvilket ikke er tilfldet for de forslag , som De i dag stiller p fiskeriomrdet .
Jeg tror , at man kan udvide emnet til sprgsmlet om de sociale mlstninger med risiko for at udvande de sociale ml i EU ' s politikker , som i dag er en grundlggende rsag og grund til borgernes mistillid og i vrste fald afvisning af EU .
Der har ikke i tilstrkkelig grad vret taget hensyn til betydningen af foranstaltningerne for de omrder , der er afhngige af fiskeriet , og denne uligevgt krver en revidering af de forslag , De har stillet i dag .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , tillad mig en vis fortrolighed .
Ved De , hvor Barbate , Isla Cristina ligger ?
Ved De , hvor Ayamonte , Almeria , Motril ligger ?
Kender De andet til Andalusien end Deres grnne olivens bitre smag ?
<P>
Jeg siger det uden bitterhed , hr. kommissr , De har sat en ny rekord , som bliver svr at sl , med forslagene om at delgge beskftigelsen .
<P>
Har De taget i betragtning , eller har nogen p Deres hold tnkt p , at Deres forslag til reform af den flles fiskeripolitik kommer oven i den ulykkesvangre forhandling med Marokko om fornyelse af en traditionel fiskeriaftale , som skulle hindre , at tusindvis af job i det ikke-industrielle fiskeri gik tabt ?
<P>
Hr. kommissr , De globaliserede fiskeriet i det sydlige Europa , De opnede , at den plads , som en ikke-industriel flde , inden for rammerne af en aftale mellem Marokko og Europa , som respekterede fiskeristop , og som gennemfrte en nje kontrol af fangstredskaber og masker , optog p disse fiskepladser , nu er blevet overtaget af en flde , der ikke respekterer fiskeristop , og som ikke fr kontrolleret sine fangstredskaber .
Der er en del af deres fangst , de ikke lander , og de skaber ikke lokal beskftigelse , som fllesskabsflden gjorde det .
<P>
De har , hr. kommissr , forelagt et forslag til en flles fiskeripolitik , som njagtigt kvantificerer ophugningerne og den beskftigelse , der vil g tabt , men De lader lsningerne til at afbde de sociale og konomiske problemer , der bliver resultatet af Deres forslag , henligge i det mrkeste mrke .
Ved De , hvor de penge , vi har brug for , skal komme fra ?
Nu nsker man , at vi omplacerer de arbejdslse fiskere i turistsektoren .
Flere hoteller , flere golfbaner , hr. kommissr ?
Er det det , De kalder bredygtig udvikling ?
Er det at diversificere konomien i regionerne ?
Ved De , at nr man forbyder moderniseringen , s forbyder man ogs fiskeriets bredygtighed , s forbyder man ogs et fiskeri , som respekterer miljet og de fiskepladser , som fiskerne er de frste til at nske at bevare ?
<P>
Med Deres forslag delgger De den eneste flde , som skaber beskftigelse , og som samtidig respekterer miljet , nemlig den ikke-industrielle flde .
De forbyder ogs oprettelsen af joint ventures , som var den eneste lsning , vi havde tilbage for at lse de problemer , som f.eks. tilfldet med Marokko rejser .
Men vi vil gre skrothandlerne rige .
<P>
Og endelig vil Deres forslag ikke kun berre beskftigelsen og en traditionel kultur , der er knyttet til nogle mindre byer , De ikke kender , men vil gre det vsentligt dyrere for forbrugerne at kbe en af de vsentlige bestanddele i Middelhavskosten , som er en sund og afbalanceret kolesterolfri kost , som takket vre Deres forslag vil miste terrn i forhold til den junk food , der nyder s stor anseelse i Nordeuropa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg misunder Dem bestemt ikke , og det skyldes ikke bare de mange komplimenter og lyknskninger , De har fet af Parlamentet , men ogs , at De desvrre er kommet her i dag for at bekrfte en politiks fiasko .
Derfor skal De vide , at De i det mindste set ud fra et menneskeligt synspunkt har min fulde sympati .
<P>
Hvorfor har De bekrftet fiskeripolitikkens fiasko ? De sagde kort sagt , at vi har brugt penge p at reducere fiskeriet , men vi kan konstatere , at disse penge i virkeligheden er get til at ge fiskeriet .
De sagde , at vi har brugt penge p at bevare fiskeressourcerne , men ud fra de oplysninger , som De nvnte - selv om De ikke har givet os dem - er fiskebestanden strkt forringet . De sagde , at vi har brugt penge p at begrnse de sociale konsekvenser for denne sektor , nr det glder beskftigelsen , men De har i dag fortalt os , at 66.000 arbejdspladser er blevet nedlagt , og at man regner med et yderligere tab p 28.000 arbejdspladser .
<P>
Derfor er der under alle omstndigheder et sprgsml , som trnger sig p , hr. kommissr . Hvis dette var resultaterne - og det var de resultater , som De havde foran Dem - hvorfor har Kommissionen s hidtil stdigt forsvaret denne flles fiskeripolitik ?
Det er ikke et uvsentligt sprgsml .
<P>
Jeg kan forst - og jeg kan se p de forslag , De har stillet - at man gr et forsg p at ndre fiskeripolitikkens tilrettelggelse , men jeg vil ikke g i detaljer , for det kan vi bedst lide at gre , nr der er tale om specifikke sprgsml , og det er der ikke tid til i dag .
Jeg vil blot komme med en meget kraftig henstilling , som jeg hber , at Kommissionen tager i betragtning , nemlig at vi ikke m gentage tidligere tiders fejl og tro , at fiskerne er modstandere af den miljmssige bredygtighed og af forsget p at opretholde balancen .
De er Deres og vores vigtigste allierede .
Hvis ikke vi inddrager dem - og det skal De vre de frste til at gre - i fastlggelsen af mlstningerne og i forvaltningen af de regler , vi opstiller , bliver det ikke muligt at n nogen af mlstningerne .
Regionaliseringen er et af hovedpunkterne i den forbindelse , for den centralisering , som vi har administreret denne politik med , har vret en fiasko .
<P>
Der er et andet emne , som ligger mig p sinde , nemlig Middelhavsomrdet .
I dag prsenterede De ikke de forslag , som snart bliver stillet , men ved den lejlighed vil jeg give udtryk for min og mit lands holdning til dette aspekt af fiskeriet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi endelig er begyndt at drfte forslagene om reformen af den flles fiskeripolitik .
Jeg bryder mig ikke om den vej , vi valgte .
Der var imidlertid ikke meget , vi kunne gre ved det .
Vi m acceptere , at den nuvrende flles fiskeripolitik endte som en fiasko .
Det ved vi alle .
<P>
Vi m , som hr . Stevenson har sagt , komme til den konklusion , at det er vores ansvar at tage fat om sagens kerne og samarbejde med Kommissionen og Rdet for at n frem til en politik , der forhbentlig vil blive uendeligt bedre end den tidligere .
<P>
Jeg bifalder , at vi giver strre ansvar til de lokale fiskere , der er tttere p de omrder , hvor de arbejder .
Jeg nsker at se et reelt ansvar og ikke en minimal hring , for hvis det er det , vi ender med , vil det ikke virke .
Ja , vi anerkender , at det er ndvendigt med en kapacitetsreduktion , og at vi m have en bredygtig fiskeindustri og fiskerflde i enden p alt dette .
Vi m udvikle en politik , der vil virke .
<P>
Den britiske regering har i revis fuldstndig svigtet fiskerne og fiskeindustrien .
Jeg nsker , at kommissren forsikrer os om , at det , der mtte blive indfrt , er ensartet over hele EU og finansieres p en ensartet mde , sledes at ingen medlemsstat kan bruge flere penge end andre p at sttte deres srlige industri .
<P>
Vi kan ikke behandle alle punkterne her i dag .
Det kan godt vre , at vi gerne ville det , men vi kan ikke .
Vi anerkender alle , at udkommet for alle dem , der er involveret i disse industrier , er p spil , og jeg er ikke i tvivl om , at vi alle vil arbejde p at forsge at gre noget for dette .
<P>
Endelig vil jeg gerne , kommissr , rejse det sprgsml , som jeg rejste i udvalget i sidste uge .
Jeg bad Dem om at skitsere indholdet i rapporten , som er blevet ndret , siden hr . Smith blev afskediget .
De indvilligede i , at De ville informere Fiskeriudvalget .
Vil De st ved det og fortlle os , hvilke betydelige ndringer der er foretaget til rapporten efter hr . Smiths afskedigelse ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. kommissr , De mder frem for Europa-Parlamentet med et forslag , som understreger Europa-Kommissionens fiasko med forvaltningen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Nu foreslr De , at sektoren betaler for denne fiasko , men ikke hele sektoren , De nsker , at det skal vre fiskerne fra Middelhavslandene , der fisker til konsum og ikke for at lave fiskemel , og som i de seneste r er kommet med de strste ofre i en fortsat nedskring af deres flde , der skal bre udgifterne i forslaget .
En udgift , som Deres budgetansvarlige kollega i vrigt ikke vil kendes ved .
Hvor vil De s f de 240 millioner euro fra , der mangler for at fremme ophugningen mellem 2003 og 2006 ?
Vil De tage dem fra strukturfondene ?
<P>
Lad mig minde Dem om nogle tal fra Deres egne tjenestegrene .
Mellem 1996 og 2000 s Spanien sig f.eks. ndsaget til at nedskre sin flde med ca . 88.000 t , og i samme periode gede Danmark f.eks. sin flde , takket vre EU-sttte , med ca .
64.000 t . Disse tal stammer fra Deres tjenestegrene .
<P>
Forsger De nu at berolige sektoren ved at sige , at fiskerne fra Portugal og Spanien efter 17 rs venten fr adgang til fiskepladserne i Nordatlanten ?
Dette er sikret i tiltrdelsesakten , som Europa-Kommissionen indtil videre ikke kan ndre .
<P>
Kommissren har henvist til uoverensstemmelser i Europa-Kommissionen , som han betegnede som normale . Det , der ikke er normalt , er , at der opstr en s udprget geografisk opdeling i de tre institutioner .
Og da vi str lige foran verdensmesterskabet i fodbold , kan vi med Deres forslag , hr. kommissr , sige , at Norden frer 1-0 over Syden , men vi er i starten af kampen , og vi hber , at De optrder som en retfrdig og afbalanceret dommer .
Det er det vigtige .
Det anekdotiske er visse af de indlg , vi hrte ved indledningen af forhandlingen , der underkaster tusindvis af galiciske eller andalusiske familiers fremtid et forsg p national politisk rentabilitet , hvilket jeg simpelthen synes er forkasteligt , og jeg beklager , at den eller de , der kom med disse indlg , ikke er til stede .
Der er ingen institutionel krise , men en personlig krise , en holdningskrise , en krise , der varsler mange rs modstand mod dem , der udtrykker sig p denne mde , til gavn for alle og i srdeleshed for fiskerne i mit land .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , inden kommissr Fischler kommer med sine svar til denne forhandling .
Hr . Barn Crespo udtalte , at han ikke havde nogen tillid til min neutralitet som formand for Fiskeriudvalget .
Jeg bestrber mig til enhver tid som formand for det udvalg p at vre komplet neutral , men neutralitet skal sttte sig p en platform af fairplay .
Jeg er sikker p , at alle her i Parlamentet tror p lige behandling af alle medlemsstater .
Hvis det er fremmed for hr . Barn Crespo , s er jeg ked af det p hans vegne .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte mig heri .
<SPEAKER ID=60 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har lyttet meget opmrksomt til denne forhandling . Jeg vil gerne endnu en gang kommentere nogle af bemrkningerne om de vigtige punkter , isr de steder , hvor der benbart stadig hersker nogen uklarhed .
Frst vil jeg imidlertid gerne komme med en bn .
Jeg er helt klar over , at polemik faktisk er roden til den parlamentariske debat .
Men jeg synes , at begreber som " ddsdom " og " henrettelse " , at den slags verbalradikalisme er under Parlamentets vrdighed .
<P>
Jeg vil derfor gerne opfordre til , at vi vender tilbage til en saglig debat , for problemerne er store nok i forvejen , vi behver ikke gre dem strre .
Jeg tror ogs , vi virkelig br holde fast i , hvad fru Langenhagen sagde .
Vi drager ikke i krig ! Vi nsker at opn en situation , som ser mere lovende ud for vores fiskebestandes fremtid og for vores fiskerisektors fremtid end det , som de har oplevet i de forgangne r .
Det ml m vi arbejde p i fllesskab .
<P>
Jeg tror heller ikke , vi br spille dette gamle spil , hr . Galeote , hvor vi siger , at der er tale om et spil mellem Nord og Syd , hvor De siger , at det i jeblikket str 1 : 0 til Nord .
Det kan jeg ikke se .
Hvis der overhovedet er tale om et spil , s er det kun lige fljtet i gang , og vi br spille sammen og vre os bevidst , at vi ikke br lade disse traditionelle fronter genopst , som tidligere s ofte har frt til vanskeligheder .
<P>
Hr . Stevenson fremlagde forskellige tal .
Jeg vil bede Dem forst , at det virkelig er bedre at lade tallene tale for sig selv og drage dem frem , som er tilstrkkeligt velunderbyggede .
P side 49 i forordningen om ressourcestyring , hr. parlamentsmedlem , kan De lse , hvilke tal der virkelig er tale om vedrrende skibe pr. medlemsstat .
<P>
Jeg vil ogs gerne have prciseret , hvad man forstr ved videnskabelighed .
Videnskaben skal ikke stte et stort projekt ind fr reformen for derefter at fortstte med at bedrive reformstyring , videnskaben skal derimod blive en permanent ledsager for fiskeripolitikken .
Det er netop , hvad vores forslag indebrer . Hr .
Barn Crespo spurgte , hvorfor der ikke glder det samme for fiskeripolitikken som for den flles landbrugspolitik .
Han er her desvrre ikke mere , men jeg vil gerne bede om , at man fortller ham , at der glder njagtigt det samme .
Grundprincippet for begge politikkers fremtid er bredygtighed i alle tre dimensioner . Det vil vi holde os til .
<P>
Det er ogs forkert , nr man pstr , at vi ikke lngere bekymrer os om fiskernes sikkerhed og om bdenes sikkerhed .
Det er udtrykkeligt planlagt , at der ogs fremover fortsat skal gives sttte til investeringer i sikkerhedsudstyr p skibene .
Her er der ingen ndringer , tvrtimod vil vi koncentrere sttten yderligere netop p dette punkt .
<P>
Et andet stort tema er adgang til farvandene .
Her ser der ud til at vre visse misforstelser eller mske ogs fejltolkninger .
For det frste findes der i dag fortsat en bestemmelse i Spaniens og Portugals tiltrdelsesakter . Denne bestemmelse udlber til nytr .
Med disse udlb er det garanteret , at de to stater ikke lngere m acceptere nogen specifikke restriktioner , ikke lngere m diskrimineres , men fr adgang til farvandene .
Men man m skelne . Adgang til farvandene er ikke det samme som adgang til ressourcer !
At en overgangsbestemmelse udlber , betyder , at fllesskabsretten skal anvendes uden diskriminering .
Det vil vi gre , og ikke andet , for det er vi forpligtet til !
Det havde slet ikke vret ndvendigt at nvne det srskilt i reformen , fordi det er en selvflge .
Men vi har alligevel nvnt det for at prcisere det .
<P>
En anden vanskelighed synes at vre , at der er opstet det indtryk , at vi med vores nye fldepolitik straffer de lande , som hidtil har gjort mere , end de var forpligtet til .
For det frste m vi ikke glemme , at vores flde i Europa er for stor . Hvis man bestrider det , erkender man ikke realiteterne .
<P>
For det andet er der sanktioner for dem , som ikke har opfyldt de krav , som allerede er i kraft , og som nu er gldende ret .
De er udtrykkeligt indeholdt i forslagene .
For dem bliver fiskeriindsatsen eksempelvis skret ned .
De stater , som frivilligt har gjort mere , har i hvert fald med dette nye system en stor fordel , fordi den fiskeriindsats , som fremover skal fordeles p de enkelte medlemsstater , s kan fordeles mere konomisk fornuftigt p denne flde og ikke frer til , at ingen skibe fr tilstrkkeligt mange dage p sen til at kunne fiske fornuftigt .
Det er den store forskel , og her kan det i hj grad betale sig , at forskellige medlemsstater har opfyldt kravene i den eksisterende lovgivning , og ikke kun det , men at de sgar har mere end opfyldt kravene .
<P>
Jeg vil ikke kommentere yderligere , at der her fra forskellig side krves en renationalisering af fiskeripolitikken .
Hvis man ville skyde sig selv i foden , var det det , man skulle gre . Men jeg tror ikke , det er noget , som virkelig bringer os videre .
Vi har brug for en flles fiskeripolitik , flles for alle medlemsstater .
<P>
Et andet tema , som tilsyneladende altid udlser en vis opstandelse , er det industrielle fiskeri .
Det er rigtigt , at der fortsat produceres temmelig store mngder fiskemel , men ikke mindst for at bruge dette fiskemel som foder p fiskefarmene .
Det betyder , at der uden dette fiskemel i vidt omfang heller ingen akvakultur er . Heller ikke det m vi glemme .
<P>
For det andet koncentrerer det industrielle fiskeri sig om fiskearter , som ikke spiller nogen rolle i den menneskelige ernring . Der er derfor ikke nogen konkurrence mellem det industrielle fiskeri og fiskeriet til den menneskelige ernring .
Naturligvis vil det industrielle fiskeri vre underkastet de samme restriktioner og de samme standarder som ethvert andet fiskeri .
Hvad man virkelig ikke kan bebrejde os , er , at vi ikke forud for denne reform omhyggeligt har undersgt situationen og udviklingsproblemerne i regioner , som er srligt afhngige af fiskeriet .
Vi har lavet 22 undersgelser af sdanne regioner .
Resultaterne kan De til hver en tid hente p internettet .
Der har de ligget i et r .
<P>
S til sprgsmlet om , at der opstr det indtryk , at det s at sige er en ophugningsreform , vi laver .
Ogs her beder jeg om , at vi bevarer jordforbindelsen !
Det , der bliver foreslet , vil formentlig fre til en reduktion af flden p 10 % .
10 % !
Man skal derfor ikke lade , som om der fremover slet ikke ville vre nogen skibe tilbage !
Der er imidlertid en forskel i forhold til tidligere , idet vi nemlig gennemfrer disse foranstaltninger p en socialt ansvarlig mde , fordi vi netop vil flge denne ndvendige reduktion af flden op med tilsvarende sociale initiativer .
Hvis man alts vil komme med kritik , s burde den vedrre den eksisterende politik og ikke den kommende !
<P>
En andet punkt er debatten om det hndvrksmssige fiskeri og fiskeri med meget store , effektive skibe .
Her mener jeg - og det har jeg ogs sagt i Kommissionen - at det er ndvendigt , at man i gennemfrelsen af politikken tager behrigt hensyn til denne forskel .
Det er vigtigt , at vi ogs giver det hndvrksmssige fiskeri en fremtid .
<P>
Nr jeg bliver spurgt , hvilke ndringer der er sket i forslagene med generaldirektr Smidts afgang , s m jeg korrigere dette sprgsml i to henseender . For det frste er hr .
Smidt ikke get af . Han er fortsat generaldirektr i Generaldirektoratet for Fiskeri .
For det andet kan jeg , hvad selve sagen angr , med en vis stolthed sige , at forslagene overhovedet ikke har ndret sig og ikke er blevet ndret .
<P>
Hr . Galeote spurgte til sidst , hvor pengene til reformen kommer fra .
Som sagt skal en del af pengene simpelthen komme ved , at vi p ny gennemtnker , om vores strukturprogrammer for fiskerisektoren er rigtige , sdan som de er , og gennemfrer en reprogrammering .
En anden del af pengene skal komme fra fleksibilitetsinstrumentet .
En tredje del vil vi fremskaffe i forbindelse med den planlagte midtvejsevaluering .
Hvis De ser p , hvor langt udbetalingerne fra strukturfondene i dag halter efter de planlagte datoer , nemlig med mere end 80 milliarder euro , s vil en diskussion om 200 millioner euro ikke betyde alverden i den forbindelse .
<P>


En ting str i hvert fald fast .


Hvis vi sprger os selv , om vi har brug for en reform - og dette sprgsml har ogs Parlamentet flere gange besvaret med et ja - hvis vi sprger os selv , om vi har problemer med bestandene , kan vi ikke fortstte med de eksisterende midler , hvis vi sprger os selv , om vi m reducere kapaciteten , hvis vi sprger os selv , om vi har et socialt ansvar , s tror jeg , Kommissionens forslag giver et klart svar p disse sprgsml !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er godt klar over , at kommissren i en forhandling som denne har rigtig mange sprgsml at skulle besvare under opsummeringen , men mine sprgsml var konkrete , navnlig med hensyn til sprgsmlet om relativ stabilitet , som ikke blev nvnt under opsummeringen .
I resumet af kapitel 4 str der , at der br opretholdes en relativ stabilitet , men at fordelingsmetoden for hver bestand skal afgres af Rdet for at gre fordelingen mere gennemsigtig .
Hvad betyder dette ?
Giver det mulighed for , at fordelingsnglerne kunne vre ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Hr . Hudghton , det er ikke en bemrkning til forretningsordenen , det er en detaljeret bemrkning .
Vi vil have masser af tid til at drfte denne rapport , inden den kommer tilbage til Parlamentet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0144 / 2002 ) af Konrad for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikel 81 , stk . 3 , p kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkretjsindustrien .
<SPEAKER ID=66 NAME="Konrad (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , denne reform af gruppefritagelsesforordningen drejer sig om en nyordning af handlen med motorkretjer i EU .
Dette reformprojekt er efter min opfattelse srdeles vigtigt , ogs for den europiske konkurrencepolitik .
Derfor har Parlamentet i dialog med Kommissionen forsgt at aftale vigtige detaljer .
Som ordfrer vil jeg gerne tilfje , at De , hr. kommissr Monti , ogs personligt i en meget intensiv dialog med Parlamentet , med ordfreren og mange parlamentsmedlemmer har srget for , at mange af Parlamentets forslag i forbindelse med denne konstruktive dialog kom til at indg i Deres overvejelser .
<P>
Hvordan er forhandlernes situation i EU i dag med den gamle gruppefritagelsesforordning ?
Hvilke muligheder giver den gamle gruppefritagelsesforordning , nr kontrakten mellem forhandlerne og de mgtige bilproducenter skal udformes ?
Her kan man iagttage ganske interessante ting med hensyn til den nuvrende tilstand .
I dag er det sdan , at forhandlere kun m forhandle et mrke .
I dag er det sdan , at producenten kan forlange af forhandleren , at han foruden salget ogs skal have en serviceafdeling .
I dag er det sdan , at reservedele kun kan bestilles hos bilproducenten og ikke hos reservedelsproducenten .
I dag er det sdan , at bilproducenterne kan komme med direktiver om , hvor mange biler forhandlerne skal have p lager .
<P>
Denne situation er helt benbart kendetegnet af , at der her findes en meget uligevgtig fordeling af magtforholdene mellem handelsleddet og producenterne .
Jeg tror , at det foreliggende udkast til en ny gruppefritagelsesforordning absolut ogs kan udvide grundlaget for de sm og mellemstore virksomheder og i vrigt ogs giver forbrugerne en chance for at f bedre indkbsbetingelser gennem en forbedring af markedssituationen .
<P>
Fremover vil forhandleren kunne forhandle flere mrker .
Fremover vil forhandleren ikke kunne forpligtes til ogs at tilbyde service .
Fremover vil der komme flere uafhngige vrksteder , uafhngige reparationsvirksomheder , som kan f deres informationer - det har vi srget for - direkte fra producenten , s de overhovedet kan servicere og reparere bilerne .
Det er fremover et plus , som bliver organiseret med denne gruppefritagelsesforordning .
<P>
Nr vi ser p den aktuelle situation , er den i vrigt ogs prget at en stor opsigelsesblge fra producenternes side over for forhandlerne .
Det kritiserer jeg ikke .
Producenterne skal have mulighed for at organisere deres forhandlernet p ny .
Men i alt er over 3.000 virksomheder i jeblikket opsagt i Europa .
Med denne reform kan de blive p markedet , med denne reform har de en chance for at blive p markedet .
<P>
Nu til salgsstrukturerne i EU .
Jeg tror , at vi med den foreslede salgsstruktur - sdan som hr . Monti har foreslet det - vil f en meget strk liberalisering .
Dette er en stor omstilling i handlen som supplement til de nuvrende vanskelige betingelser .
Derfor gr Parlamentet ind for en forlngelse af overgangsfristerne for at give markedet mulighed for at udvikle dette .
Derfor vil der i morgen vre bredt flertal for et forslag om at forlnge overgangsfristen for etableringsklausulen til 2005 .
Samtidig krves der en rettidig kontrolklausul for at se , om der p baggrund af markedssituationen stadig er behov for location clause .
Flertallet i Parlamentet sttter dette forslag .
Jeg tror , at vi dermed ogs kan sikre et bredt flertal i Parlamentet for hr . Montis reformforslag .
<P>
Hr. kommissr , i morgen styrker vi Deres reformforslag med et bredt flertal .
Jeg tror , at vi med henblik p denne reform ved afslutningen af forhandlingsprocessen m holde fast i , at der nu endnu en gang gres en undtagelse fra kartelretten for en bestemt branche .
Men jeg siger ogs , at der fremover skal vre frre undtagelser for bestemte brancher !
Derfor gr erhvervet klogt i at indstille sig p , at der ikke automatisk kommer en flgeordning i 2010 , men at vi vil srge for en situation , som ikke lngere er prget af en undtagelse fra kartelretten .
<SPEAKER ID=67 NAME="Berger (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans betnkning og takke ham og alle andre medlemmer af Udvalget om konomi og Valutasprgsml for det srdeles gode samarbejde .
Det korresponderende udvalg har jo i den ene eller anden form kunnet overtage noget af det , som vi har foreslet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
I Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har vi kunnet begrnse os til ganske f ndringsforslag , for det frste fordi vi sttter Kommissionens principielle initiativ .
Det er aldrig helt rigtigt at kvantificere tingene , men jeg vil alligevel sige , at 95 % af det , som Kommissionen har foreslet , vil vi indholdsmssigt sttte fuldt ud .
I mange andre sprgsml er det nok snarere Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der skal tage stilling .
<P>
I udvalget har vi isr fastholdt et principielt punkt .
Debatten i dag og alt det , der er get forud , har jo vist , at denne gruppefritagelsesforordning , selv om det er sdan en voldsom titel , drejer sig om noget , som direkte vedrrer alle vores vlgere og meget brede kredse i Europa .
Alligevel er det en akt , som kan vedtages autonomt af Kommissionen , og hvor Parlamentet kun er involveret i en frivillig hringsprocedure .
Med al respekt for Kommissionen og isr ogs i lyset af ndvendigheden af at sikre Kommissionens uafhngighed , nr det kommer til enkeltafgrelser , og at Kommissionen ogs skal beskyttes mod utilladelig politisk pvirkning , s tror jeg alligevel , nr der er tale om generel konkurrenceret , at disse sprgsml fremover hrer hjemme under proceduren med flles beslutningstagning .
Som medlem af Det Europiske Konvent har jeg tilladt mig at stille forslag i denne retning i konventet sidste fredag .
<P>
I Retsudvalget har diskussionen naturligvis ogs handlet om beskyttelse af berettiget forventning og om retssikkerheden . Derfor har vi foreslet forbedringer af beskyttelsen mod opsigelse og af erstatningerne til forhandlerne og isr koncentreret os om sprgsmlet om omrdebeskyttelse .
Den af mig foreslede overgangsbestemmelse , som ogs kommer til afstemning i morgen som ndringsforslag 28 fra det korresponderende udvalg , er baseret p nogle overvejelser , som vi tror absolut er til gavn for strre konkurrence .
Nr nu den nye gruppefritagelsesforordning ophver nsten alle andre konkurrencebegrnsninger - det er som sagt godt , og vi sttter det udtrykkeligt - s synes jeg godt , at omrdebeskyttelsen for detailforhandlere kan opretholdes midlertidigt , bl.a. for at srge for , at forhandlerne i omrder med mindre kbekraft - og jeg kommer fra sdan en perifer region - kan overleve , og at forbrugerne kan blive forsynet .
<P>
Omrdebeskyttelse i et ikke-voksende marked kan ogs beskytte os mod alt for negative konsekvenser af den koncentrationsproces , der pgr .
Jeg tror , det er det vrd , at vi iagttager processen i to r endnu .
S vil det alene vre op til Kommissionen at trffe de afgrende og sidste foranstaltninger .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne rette en hjertelig tak til ordfreren og alle , som har deltaget i denne betnkning , men ogs til kommissren , som har frt en rkke enkeltsamtaler for at lytte og argumentere .
Det viser i sig selv , hvor flsomt dette emne er .
Vi str over for en ordning , som indeholder en undtagelse fra konkurrenceretten .
Vi mener ikke , at denne undtagelse kan opretholdes i lngden .
Hvis man mener , at etableringsretten er en del af de fire friheder , og at konkurrencen er et helt vsentligt element i styrkelsen af det indre marked , m man sige ja til begge dele og til grundiden i kommissr Montis forslag .
Det gr vi .
Men sprgsmlet er , hvordan vi gennemfrer etableringsretten og mere konkurrence med de berrte .
De berrte er producenterne , forbrugerne og derimellem de sm og mellemstore virksomheder , reprsenteret ved forhandlerne , vrkstederne og salgsleddet .
Vi mener , at det derfor kommer an p mden og tempoet i overgangen .
<P>
Her foreslr Parlamentet forlngede overgangstider , en bedre retssikkerhed og beskyttelse af berettiget forventning , et ja til konkurrence og investeringsbeskyttelse og nye ordninger for opsigelser gende til erstatninger , hvis god tro bliver misbrugt , en forlnget frist og en strkere form for begrundelsen .
Hr. kommissr , det er allerede blevet nvnt , overgangsfrist til 2005 p den ene side , kontrol p den anden side er kerneelementer i forhandlingerne i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og vi beder Dem om p den ene side at acceptere , at vi sttter Deres grundlinje , men p den anden side at komme os i mde i forbindelse med gennemfrelsen p basis af Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
- ( DE ) Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , De er nu blevet rost af tre kolleger , og det vil formentlig overraske Dem , at jeg udtrykkeligt vil tilslutte mig denne ros .
Ja , jeg vil give Dem en stor kompliment , fordi De med det , som De har sat i gang , principielt har valgt den rigtige retning , for den gamle gruppefritagelsesforordning - med alle de fortjenester , den muligvis har - er ganske enkelt ikke lngere up to date .
Den har vist , at den har s mange mangler , at vi virkelig har brug for noget nyt p dette felt .
Men De har ogs modstet fristelsen til at sige , at nu vil vi slet ikke have nogen fritagelsesforordning mere .
Nej , De har stillet et forslag , som jeg virkelig tror m hilses velkomment p mange punkter . Salg af flere mrker eksempelvis , ophvelse af den tvungne sammenfring af salg og service , alts muligheden for at adskille de to ting , styrkelse af uafhngige vrksteder , uafhngige reservedelsproducenter og mere til .
Det er alt i alt en vej til mere konkurrence til gavn for forbrugerne .
Problemerne ligger imidlertid i detaljerne , og det er egentlig ikke overraskende , og vi har naturligvis noget at udstte p nogle ting .
Men jeg siger udtrykkeligt , at det er et sprgsml om detaljer , og vi har gennem en lang debat i udvalget , synes jeg , opnet et godt kompromis p mange omrder . Her vil jeg ogs gerne udtrykkeligt takke ordfreren .
<P>
Jeg m imidlertid sige , hr. kommissr , og det ved De , at jeg har betnkeligheder p et punkt . Dette punkt glder location clause , etableringsklausulen .
Som De ved , findes der helt enkelt forskellige opfattelser af denne klausul .
De siger , Kommissionen siger , at det , der bliver foreslet her , giver mere konkurrence , og det giver betydeligt lavere priser .
Jeg er bekymret for , om det nu ogs passer .
Jeg sprger mig selv , om det virkelig er konkurrence , der bliver foreslet , og om det giver mere konkurrence .
For det , der her bliver foreslet , betyder ikke andet , end at producenten udsger sig sine forhandlere og begrnser dem talmssigt .
Derfor er der ikke den store forskel til det hidtidige system , men de kan s virkelig g i konkurrence med hinanden .
Det , som i frste omgang egentlig lyder plausibelt og fornuftigt , kan indebre en stor risiko . Fordi det er en lukket cirkel , kan de store de de sm .
<P>
Det er min bekymring , at det i sidste ende for det frste frer til dd blandt de sm og mellemstore virksomheder i salgssektoren , at de store der de sm , at det derved kommer til endnu en koncentrationsproces , som kommer til at g endnu hurtigere , end det i forvejen er tilfldet .
Det kunne have til flge , at priserne senere kommer til at stige igen , fordi der ikke er nok konkurrenter tilbage .
Derfor er vores forslag ikke at tage hele forslaget ud , lad os tage det med i forordningen , men udstte det .
S kan vi virkelig undersge det endnu en gang og i lyset af de konkrete begivenheder beslutte p ny , om vi vil holde fast i dette forslag eller ej .
<SPEAKER ID=70 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en stor tak til kommissr Monti for det mod og den vilje , De har vist ved at fremstte dette forslag .
Kommissionens forslag er et skridt i den rigtige retning , men vi havde gerne set , at den var get videre med hensyn til det frie forbrugervalg , og derfor fremstter ELDR-Gruppen nogle ndringsforslag i morgen .
Men vi var ndt til at sttte Kommissionens forslag for at undg yderligere udvanding .
Der er mange interesser p spil med mange involverede interessenter , og som De , hr . Monti , selv nvnte det i Udvalget om konomi og Valutasprgsml for nylig , skyr nogle af disse interessenter ingen midler i deres forsg p at indrette fremtidens bilsalg , som det passer dem bedst .
Desvrre er bilproducenternes opfattelse af , hvad der er til deres eget bedste ikke i overensstemmelse med , hvad der er til gavn for forbrugerne .
Det har vi set tydeligt med den massive lobbyvirksomhed , der i de seneste uger og mneder er foreget overalt for at forhindre , at der gennemfres et reelt indre marked p bilsalgsomrdet med de deraf flgende gevinster for svel forhandlere som forbrugere .
Vi rber vist ikke for meget ved at stte navn p , det er isr nogle store tyske bilproducenter , Mercedes og BMW , der har banket p vores dr .
<P>
Men alle de gevinster nsker et flertal i Europa-Parlamentet benbart ikke , idet mange af de brende elementer i Kommissionens oprindelige forslag er blevet nedstemt i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg havde hbet , at vi havde kunnet finde frem til et fornuftigt kompromis , men desvrre m jeg sige , at nogle af mine ellers s gode venner og allierede i PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen har skuffet mig i denne sag . Jeg vil dog gerne takke ordfreren , hr .
Konrad , for at have gjort et godt arbejde og for at have forsgt at trkke i den rigtige retning .
Jeg vil gerne slutte med at give kommissr Monti min allerstrste sttte til at st fast i denne sag og for n gangs skyld bede ham om ikke at lytte til Europa-Parlamentets flertal , som ikke har forstet at varetage den almindelige borgers og forbrugers interesser .
Derfor er mit budskab : Lad ikke srinteresserne styre udviklingen i en retning , som hverken er til gavn for forhandlerne , forbrugerne eller den samlede europiske konomi .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette udkast til forordning er meget vigtigt .
Alligevel er det ikke underlagt flles beslutningstagning .
At f dette til at glde for alle vsentlige forordninger burde vre en prioritet for konventet , og vi regner med fru Berger .
Udkastet har til hensigt at reducere de store prisforskelle i EU . De ville vre noget mindre , hvis skatterne og afgifterne blev harmoniseret .
Er det for vrigt virkelig ndvendigt at reducere konkurrencen og fremskynde centraliseringen af distributionen ?
Der er grnser for forbrugerbevgelsen .
De vertikale aftaler gr det muligt at sikre forbrugersikkerheden og bidrager til industriens soliditet .
Aftalerne skal vre fleksible for at styrke forhandlerens uafhngighed , samtidig med at ansvarskden bevares .
Den strste fare i udkastet er ophvelse af omrdebegrnsningsklausulen .
Dette vil bane vejen for de store specialiserede virksomheder og de store forretninger .
Vi har set , at direktren for Virgin er blevet afskediget - fru Riis-Jrgensen , det glemte De p Deres liste .
Disse distributrers adgang til markedet ville vre katastrofalt for de sm og mellemstore virksomheder i sektoren og kan medfre nedlggelse af et betydeligt antal arbejdspladser og kan delgge nrhandlen for forbrugerne , undtagen i de mest rentable lokalomrder .
Vi beskftiger os her isr med forbrugerens risiko for , at forholdet mellem salg og service delgges , hvis distributren kan overdrage servicen til operatrer , der officielt ikke er underlagt klausulen om omrdebegrnsning .
<P>
Vores udvalg anmoder om , at der foretages en evaluering i 2005 , inden nogen endelig beslutning om etableringsfrihed for distributrerne trffes .
Dette vil gre det muligt at undersge , om praksis for nedsttelse af prisforskellene er i overensstemmelse med opretholdelsen af omrdebegrnsningsklausulen .
Det er et fornuftigt kompromis .
Andre reformer kan naturligvis planlgges senere .
Alt i alt har dialogen med kommissren vret meget positiv . Selv om vi ikke har vret enige , har vi talt meget godt sammen .
Og arbejdet i vores udvalg har vret meget serist og har frt til , hber jeg , brugbare ndringsforslag .
Det ville vre klogt af Parlamentet at holde fast i strstedelen af konklusionerne .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , det dokument , som vi har fet forelagt i dag , er afgrende . Det ved vi alle .
Kommissionens udkast , der sigter mod at revidere forordningen om gruppefritagelser for biler , er indledningen p en ny tid for en konomisk sektor , der er absolut afgrende for mange af medlemslandene i EU .
Ud over distributionen af biler reelt set er flere hundredtusinde arbejdspladser i hele Europa p spil
<P>
Dette fr mig netop til at sige , at den forhandling , som vi har i dag , ikke blot er en teknisk forhandling , der er forbeholdt specialister , men slet og ret en politisk forhandling .
Det , der str p spil , er en vis forestilling om Europa , eller nrmere bestemt den forestilling , som borgerne gr sig om Europa .
Derfor har forbrugerne ret til at stte sprgsmlstegn ved Kommissionens reelle hensigter , en Kommission , der er ivrig efter at delgge et distributionssystem , hvor alle er enige om , at det ikke blot har vist sit vrd , men ligeledes har overholdt konkurrencens overordnede principper .
Hvorfor skal omrdebegrnsningsklausulen og begrebet omrde ophves ?
Hvorfor bryde forbindelsen mellem salg og service ?
Hvorfor dette yderligtgende begreb om konkurrerende mrker ?
Hvorfor skal der altid vre mere og mere konkurrence , sknt vores bilindustri allerede er den , hvor der er mest konkurrence , og er en af de mest konkurrencedygtige i verden ?
I mine je viser disse uregelmssigheder allerede en frygtelig pragmatisk indstilling til konkurrence , en indstilling , som for vrigt ogs findes i andre sager , som f.eks. den om kontrol med monopoler .
I den specifikke sag om salgssystemet for motorkretjer ignorerer Kommissionen forstligt den virkelighed , at man ikke kan opn den perfekte konkurrence og bevare det , som er afgrende for forbrugerne , nemlig et s tt netvrk af salgssteder og autovrksteder som det , der findes i Europa .
<P>
Jeg opfordrer alle vores kolleger til selv at trffe en beslutning og tage hensyn til de konomiske og sociale realiteter .
Lad os alts vre rvgne og opmrksomme .
Vi br lade en mere afbalanceret og retfrdig synsvinkel vre gldende i denne sag , som er prget af alle former for risici lige fra dem , der vedrrer forbrugernes sikkerhed , til risikoen for beskftigelsen i alle medlemslandene , herunder i de mest tilbagestende omrder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , nr det glder metoden , br man efter min mening ligesom hr . Karas understrege , at det her drejer sig om at fritage en sektor for de almindelige konkurrenceregler , og at denne undtagelse - sdan som det er tilfldet i USA - ikke ville eksistere i Europa , hvis ikke det var for den politiske magt hos politikere inden for denne sektor .
<P>
Hvad indholdet angr , er de protester og dystre forudsigelser , som man kommer med i forbindelse med denne liberalisering , magen til dem , man kommer med for alle andre liberaliseringers vedkommende . Nr denne liberalisering er slut , fr vi en strre effektivitet , strre konkurrence , flere fordele for forbrugerne og mske ogs strre beskftigelse .
Derfor giver de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien deres fulde sttte til det arbejde , som Kommissionen og Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml har udfrt , og vi sttter hr . Konrads , hr .
Karas ' , fru Villiers ' , hr . Huhnes og fru Riis-Jrgensens ndringsforslag , der snarere tager sigte p at styrke det liberaliseringssystem , som Kommissionen nsker .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , de britiske konservative mener ikke , at Kommissionens forslag br udvandes , udsttes eller revideres .
Vi sttter den liberalisering , som Kommissionen foreslr .
Vi mener , at forbrugerne i Det Forenede Kongerige alt for lnge har betalt alt for meget for deres biler , og Parlamentet br ikke udstte de billigere kretjspriser , som vil vre resultatet af et mere konkurrencedygtigt marked .
Parlamentet br huske p , at selv om vi br vre lydhre over for sm virksomheders bekymringer , s har hver forhandler , som skriver til os , formentlig 100 eller 500 eller 1000 kunder , hvis interesser vi ogs br tage hensyn til i denne vanskelige debat .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt med et forbud mod etableringsklausuler , hvis vi skal levere konkurrencedygtige rammer p EU-bilmarkedet .
Uden forbuddet mod etableringsklausuler vil vi ikke komme til at opleve nogen forandringer i forhold til den nuvrende situation , for uden dette forbud vil forbrugerne stadig vre ndt til at rejse til et andet land for at bruge en ikke-national forhandler .
Vi mener ikke , at vi vil komme til at opleve prisnedsttelser i EU , medmindre etableringsklausulerne forsvinder , og forhandlerne fr fri adgang til at sl sig ned i forskellige EU-medlemsstater .
<P>
Hvis vi nsker at beskytte forhandlerne , br vi beskytte dem mod bilproducenternes konkurrencebegrnsende praksis og bilproducenternes ulovlige og uberettigede ophvelse af deres eneforhandling .
Vi br ikke beskytte forhandlerne mod markedet og mod almindeligt konkurrencepres , for det er at ngte forbrugerne de billige bilpriser , de fortjener , og som Parlamentet br vre rede til at tilbyde dem .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , vi str over for et nyt dokument , der er en del af den indsats , Europa-Kommissionen er i gang med for at reformere og ajourfre Fllesskabets konkurrenceret .
Det er desuden et dokument , der hnger sammen med flere andre forordninger og dokumenter , som Parlamentet i vrigt har vret positive over for .
<P>
Forhandling af biler har altid fet srbehandling , en sektorial behandling , og hvis ret skal vre ret , s kan denne ordning mske have vret fornuftig tidligere , da der var forskellige forordninger for forskellige former for forhandling , men nu er den mske ikke lngere s fornuftig .
<P>
Men sagen er , at uanset dette s har de forskellige forordninger , der har vret gldende inden for denne sektor , ikke formet af fjerne hindringerne p markedet .
Prisforskellene mellem de forskellige lande er fortsat betydelige , frst og fremmest p grund af producenternes optrden , der forsger at opretholde de nationale grnser og herved hindrer den grnseoverskridende handel .
Man kan bare henvise til et repertoire af beslutningerne i Kommissionen og til de betragtelige bder og sanktioner , der er blevet plagt producenterne for denne konkurrencestridige adfrd , for at vi bliver klar over , at det forholder sig som pstet .
<P>
Kommissionen forelgger os nu et nyt forslag til forordning , der efter min mening gr i den rigtige retning .
Fra nogle berrte sektorers side bebudes vi nrmest bl og brand , hvis forordningen bliver vedtaget , og der forudses skadelige konsekvenser for sektoren .
Jeg tror ikke , at noget af dette er korrekt .
Jeg er dog sikker p , at der med de foreslede foranstaltninger vil blive bedt om , at producenterne i visse lande fastholder nogle priser , der er uberettiget hje p grund af konkurrencestridig optrden .
<P>
Det vigtigste punkt i forslaget er fjernelse af etableringsklausulen for forhandlerne , og denne foranstaltning gr i den rigtige retning .
Det er sandt , at det kan berre forhandlerstrukturen p markedet , og jeg kan derfor sttte en overgangsperiode .
P den anden side vil det , hvis vi ikke vedtager denne foranstaltning , fr der er gennemfrt en undersgelse , og der trffes en ny beslutning , vre - lad os ikke stikke os selv blr i jnene - en undskyldning for dem , der ikke vil vide af denne foranstaltning .
Hverken nu eller senere .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , som skyggeordfrer i Retsudvalget , hvor jeg arbejder sammen med min kollega fru Berger , vil jeg gerne takke vores kolleger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml for at acceptere s mange ndringsforslag fra vores udvalg .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p disse , navnlig ved at tale om nogle af de indviklede ting i denne forordning og om , hvordan vi fr den til at virke i praksis .
Men allerfrst vil jeg gerne slutte mig til lyknskningerne af professor Monti , der har haft modet til at g videre med sdan en dristig og vidtrkkende reform .
Jeg kan huske , at jeg delte talerstol med ham ved en konference tilbage i maj 2000 , hvor han udtrykte sine bekymringer meget klart .
Han har gennemarbejdet dette konsekvent .
Jeg giver ham min sttte , selv om jeg er en af de relativt f , der ikke har vret udsat for kommissrens lobbyvirksomhed .
Jeg ved , at han har vret meget aktiv med at lobbye for sit forslag over hele Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne komme med en interesseerklring , for jeg har i mine tidlige r vret salgsdirektr for en strre bilvirksomhed .
Jeg har stet for distributionen til hele verden .
Jeg er glad for , at De , hr. kommissr , kan se , at uafhngige konkurrerende forhandlere fortsat vil vre grundlaget for at kunne levere salg og service af god kvalitet til forbrugerne .
I den forbindelse vil jeg tilskynde kollegerne til at sttte det ndringsforslag , som min kollega , fru Villiers , har stillet med henblik p at styrke den uafhngighed .
Det er meget vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , hr. kommissr , at disse forordninger er yderst komplicerede .
De har givet forhandlerne en enorm mngde nye vben .
De br tilskyndes til at gre brug af dem hurtigt , og De vil skulle fremstille klare og utvetydige retningslinjer for bde salg og service .
Vi m ikke undervurdere den tjeneste , De har gjort forbrugerne ved at bne op for konkurrencen inden for eftersalgsservice og reservedele .
Det vil rent faktisk betyde mere til de fleste forbrugere p rlig basis .
De kber kun biler relativt sjldent .
Denne tilgang , der glder for alle uden forskel , vil vre god for forbrugerne , og jeg tilskynder Dem til at sikre , at de uafhngige forhandlere virkelig fr den sikkerhed , de har brug for for at investere og benytte sig af Deres forslag .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. kommissr , jeg vil gerne sige , at der skal virkeligt mod til at hndtere de betydelige hvdvundne interesser p den mde , De har gjort det .
Navnlig nr disse interesser er nogle , der kan pldere for konsekvenserne over hele Europa , hvad angr vores konomiske levedygtighed .
Svigt endelig ikke Europas forbrugere med en utilbrlig udsttelse p grund af det , De mtte have hrt her i dag .
Princippet om , at tiden ikke er inde , er altid til stede for at forsinke tingene .
Nykomlinge til et frit tagselvbord vil altid blive dmoniseret som for rige eller for skrupellse .
<P>
Sagen er den , at vi aldrig har vret i stand til at skabe strre konkurrence inden for et omrde , og her tnker jeg ogs p luftfartsselskaberne , uden at der var nogle rige og nogle med en anderledes tilgang , der kom ind p det marked , der var blevet bnet .
Den lille forhandler bliver gjort til offer her , men han har meget at tjene p en reform af forhandlervirksomheden , som fru Villiers har sagt .
Det valg , vi forventer fra enhver anden form for raffineret personligt udstyr , den konkurrence , vi er ude efter , nr det glder vedligeholdelse af vores huse , vores computere , ja , og vores brugte biler , er fordmt her .
Det br ikke vre sdan .
Det er en udvidelse af valget .
Hr. kommissr , De br lytte til det , der er blevet sagt i denne forhandling , men De har formentlig strre sttte her , end forhandlingen selv mtte afslre .
Hold fast p den !
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi frer i dag en forhandling om et emne , som berrer enhver forbruger , enhver borger i EU .
Alle vores gster er berrt af det , og hvad industrien angr , er mange arbejdspladser og rigtig mange sm og mellemstore virksomheder berrt . Disse sm og mellemstore virksomheder findes ikke kun i de lande , hvor automobilkoncernerne har hjemme , den findes i hele Europa .
<P>
Jeg er ogs selv berrt , og jeg kan ikke lide at tnke p regningen for det sidste serviceeftersyn , som var overordentligt dyrt .
Derfor er jeg kommissren meget taknemmelig for dette modige forslag til mere konkurrence .
Vi har ogs taget mange elementer med i dette positive forslag som f.eks. adskillelse af salg og service , salg af flere mrker , omrdebeskyttelsen vil falde , og det samme glder informationspligten for vrkstederne .
Der vil alts komme vsentlig mere konkurrence , og det er jeg Dem , hr. kommissr Monti , meget taknemmelig for .
<P>
Jeg er ogs meget taknemmelig for , at De meget intensivt har sgt dialog med Parlamentet , har udvekslet synspunkter og hele tiden har understreget , at Parlamentets stemme er meget vigtig for Dem .
Det er jeg Dem meget taknemmelig for .
Vi har her den situation , at p den ene side str industrien , og vi styrker p den anden side forbrugernes rettigheder , og i midten str forhandleren .
Muligvis bliver det forhandleren , der kommer til at lide mest under det .
Jeg har selv i udvalget talt for , og jeg er hr . Konrad meget taknemmelig for , at han sttter det , at forhandleren ogs skal styrkes , f.eks. ved at vi indfrer en klausul om investeringsbeskyttelse .
Et punkt , der bliver diskuteret , er overgangsfristen for den skaldte location clause og sprgsmlet om en evaluering .
Jeg tror ikke , vi skal vre bange for en evaluering .
Hvis vi i dag mener , at vi har en vis overgangsfrist , og hvis vi i dag mener , at mske virker det ikke , s br vi klart fremlgge det , begrunde det , og s har vi , som gr ind for det i dag , allerede fet ret .
Derfor kan det vre en mde at indfre konkurrence p , men hvis vi taler om en overgangsfrist , br vi ikke vige tilbage for en kontrol .
Vi vil trffe en afgrelse i Europa-Parlamentet i morgen , og det ville glde mig , hvis Kommissionen med kommissionsformand Prodi i spidsen , selv om vi ikke formelt er med i beslutningsprocessen , respekterer dette votum fra den instans , der som den eneste er valgt reprsentant for den europiske befolkning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , med Kommissionens forslag for bilmarkedet indfres bestemmelser i fllesskabslovgivningen , der klart er til gavn for forbrugerne .
Det br derfor stttes , uafhngigt af de justeringer , som der mtte ske af hensyn til en samlet afvejning af alle de interesser , der gr sig gldende , idet vi jo skal erindre , at der er tale om en hring i Parlamentet .
<P>
Srlig anbefalelsesvrdige er foranstaltninger , der styrker frdselssikkerheden ved korrekt brug af bilen .
Den nye forordning udgr et betydeligt fremskridt for bilbranchen , fordi det bl.a. gr en ende p mrkernes alt for store magt , der i visse tilflde ligner misbrug af dominerende position .
Forordningsudkastet lgger sledes op til bedre forhold inden for bilbranchen mellem grossister , forhandlere og andre aktrer .
<P>
Den grundlggende filosofi i den nye forordning er imidlertid - vil jeg gerne gentage - at varetage forbrugernes interesser , ikke s meget umiddelbart , for det er ikke sikkert , at der straks vil forekomme strre prisndringer p biler til forbrugernes fordel , men frst og fremmest p mellemlang og kort sigt , nr forordningens bestemmelser om friere konkurrence helt har sat sig igennem .
Denne forordning m derfor gennemfres hurtigt , s de konomiske aktrer kan forberede sig p markedets fuldstndige liberalisering fra 2010 .
<P>
Det kan og br imidlertid accepteres , at omrdebegrnsningsklausulen trder i kraft for en passende periode , idet denne accept kun skal forsts som en positiv forskelsbehandling til fordel for de sm og mellemstore virksomheder .
Den offentlige debat omkring dette lovgivningsinitiativ har undertiden handlet om et hurtigt og mrkbart fald i bilpriserne , men det er langtfra sikkert , at det automatisk bliver tilfldet .
Man kan tvrtimod forestille sig , at flgen i stedet bliver , at priserne umiddelbart vil stige .
Det ml , som kommissr Mario Monti p Kommissionens vegne har udstukket , lader sig kun til fulde indfri , hvis vi fr harmoniseret skatter og afgifter .
Jeg hber , at denne nye forordning vil fre os i den retning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil g lige til sagen , jeg vil kaste mig direkte ind i forhandlingen om den etableringsklausul , som forhandlingen og diskussionen her i Parlamentet samler sig om .
<P>
Jeg forstr udmrket Kommissionens sigte , nr den slr til lyd for afskaffelsen af denne klausul .
Efter Kommissionens mening vil afskaffelsen af denne klausul ge konkurrencen mellem forhandlerne , og det vil give sig udslag i en prisnedsttelse .
Det kunne ikke vre mere prisvrdigt for Gruppen for Det Europiske Folkeparti , der er kendetegnet ved forsvaret af friheden og af forbrugerne .
<P>
Men sdan som kommissren har fremlagt sit forslag , er der nogle sprgsml , der br ryddes af vejen , fr der kan ns en kirurgisk lsning .
Det synes klart , at den nuvrende fordeling mellem mrkerne er tilstrkkelig .
Hvis etableringsklausulen pludselig afskaffes , lber vi s ikke en risiko for at mindske producenternes mulighed for at organisere deres forhandlernet ?
Lber vi ikke en risiko for , at det netop bliver de strste producenter , der spiser de mindste og dermed begrnser konkurrencen ?
<P>
For det andet indeholder Kommissionens forslag , hvoraf mange er interessante , tilstrkkelige elementer til at kunne styrke konkurrencen mellem mrkerne , inden for et enkelt mrke .
Ville det ikke vre fornuftigt at vente og se , hvordan det fungerer , inden vi skyder grspurve med kanoner ?
<P>
Er det for det tredje ikke tydeligt , at de investeringer , forhandlerne har foretaget , kommer i fare , og i strre fare jo mindre de er , hvilket netop vil ge de strstes markedsandel , hvilket er i modstrid med Kommissionens hensigt ?
<P>
Derfor , hr. kommissr , da der ikke har vret nogen klare svar , mener jeg , at ordfrerens forslag er et besindigt forslag , for der er tider , hvor man skal vre modig , og tider , hvor man skal vre besindig , og i dette tilflde synes jeg , at det er tydeligt , at det er ndvendigt at vente og se , hvordan de nye konkurrencefremmende elementer , som forslaget indfrer , fungerer , fr etableringsklausulen afskaffes .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne nske kommissren tillykke med et meget dristigt og tappert forslag .
Ja , De kan vre forsikret om , at der er mange her i Parlamentet , som sttter Dem i dette skridt , selv om nogle mske vil hvde det modsatte .
<P>
Bilproducenterne vil ikke ndre deres adfrd .
De klarer sig alt for godt til at ville gre det , og vi har ventet det meste af et rti p , at de skulle gre det siden sidste revision .
Vil vi vre ndt til at vente endnu et tir p , at de skal komme tilbage til Parlamentet og sige de samme ting gang p gang ?
Og i mellemtiden vil forbrugerne over hele EU vre ndt til at betale , som de altid har gjort det , og som de vil fortstte med at gre , medmindre vi tackler kartelsprgsmlet .
Det fremgr meget klart af Deres forslag , hr. kommissr , at det netop er det , De nsker at gre , og De har sttte fra den britiske Labour-delegation i denne gruppe og andre delegationer over hele salen .
<P>
Jeg hber , at den sttte , som De har modtaget , vil give Dem mod til at fortstte dette dristige skridt , og at vi endelig vil komme til at se en reduktion af dette kartels virksomhed og nogle forbedringer for forbrugeren p tvrs af EU .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne byde professor Monti hjerteligt velkommen . Jeg tror , at han er midt i nogle vigtige overvejelser .
Og mine varmeste lyknskninger til hr . Konrad med det store stykke arbejde , han har udfrt , og med den indsats , han har lagt i denne betnkning .
<P>
Hovedformlet med den nye forordning er en overordnet styrkelse af videnniveauet for at forbedre forbrugernes velfrd og sikkerhed og for at forbedre det indre markeds mde at fungere p .
For at n sidstnvnte mlstning br forordningen ogs sikre , at forhandlerne beskyttes , og fremme de sm og mellemstore virksomheder , der arbejder inden for den europiske motorkretjsindustri .
Vi er sledes enige i , at forbrugernes interesser skal komme i frste rkke , s der bliver en bred vifte af muligheder i det indre marked .
Man m derfor se positivt p en strre konkurrence mellem forhandlerne - ogs i eftersalgsservicefasen - og det glder ogs for en strre konkurrence , hvad angr fremstilling og salg af reservedele .
<P>
Det skal dog siges , at hvis de foranstaltninger , der tages hjde for i den nye forordning , fortolkes for restriktivt eller bredt , risikerer de at mindske retssikkerheden og fre til sammenlgninger af forhandling , eftersalgsservice og fremstilling af reservedele . Det har den konsekvens , at et betydeligt antal sm og mellemstore virksomheder forsvinder fra vores marked , og det fr negative flger for beskftigelsen og de forventede fordele for forbrugerne .
<P>
PPE-DE-Gruppens holdning er sledes yderst positiv , og vi gr ind for en overgangsperiode indtil 2005 og en evalueringsklausul .
Vi hber naturligvis , at de andre grupper har samme holdning .
<P>
Den teoretiske beskyttelse af forbrugerne gennem en prisnedsttelse er ikke pvist , og det kan kun betyde , at man skal holde je med , hvad der sker i overgangsperioden .
Ud fra resultaterne heraf kan man s drage de forndne konklusioner og eventuelt gennemfre den nye forordning .
I denne periode fr forhandlerne dog mulighed for at investere under hensyntagen til en eventuel industriel omstilling , og det er under alle omstndigheder mindre skadeligt end en forordning , som mske ikke er gavnlig for forbrugerne , men som uden tvivl ville g ud over et stort antal sm og mellemstore virksomheder inden for motorkretjssektoren .
<SPEAKER ID=83 NAME="Monti">
Hr. formand , dette forslag til forordning er resultatet af en lang proces , hvor man har foretaget en grundig analyse af situationen i motorkretjssektoren .
I sin evalueringsrapport fra november 2000 konkluderede Kommissionen , at den aktuelle ordning ikke havde givet de forventede resultater , og at den derfor ikke kunne fortstte i sin nuvrende form .
Det str sledes klart , at det kommende systems hovedmlstning frst og fremmest er at tilgodese forbrugernes interesser ved at skabe en strre konkurrence , ikke bare nr det glder salget af nye biler , men ogs nr det glder reparations- og vedligeholdelsesservice .
Forslaget til forordning har desuden til forml at sikre , at det indre marked for nye biler fungerer .
Hvad det indre marked angr , er det uacceptabelt , mine damer og herrer , at bilen , som er selve bevgelighedens symbol , stadig er et af de mindst bevgelige produkter .
<P>
Kommissionen har tidligere vret ndt til at give bder til de bilproducenter , som hindrede den parallelle handel .
Disse konkrete tilflde viser , at forbrugerne ikke har kunnet nyde godt af fordelen ved og retten til at kbe biler , hvor de nsker det .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at Kommissionens mlstning ikke er en harmonisering af priserne i sig selv , men at vi har den mere dybtliggende og fundamentale mlstning at sikre det indre markeds funktion og ikke mindst at give forbrugerne mulighed for direkte eller indirekte at kbe bilerne der , hvor de er billigst .
Nr alt kommer til alt , vil ogs forhandlerne og de uafhngige reparatrer f gavn af de nye bestemmelser , eftersom de styrker deres konomiske uafhngighed og giver dem nye forretningsmuligheder .
<P>
Forbrugersammenslutningerne , bilisterne , reservedelsproducenterne og de uafhngige reparatrer har reageret meget positivt p Kommissionens forslag til forordning .
De er af den opfattelse , at en sdan reform helt klart er i de europiske forbrugeres interesse .
Nogle af deres reaktioner viser faktisk , at forslaget til forordning ikke er modigt nok .
Den europiske industris ledere beder altid EU-institutionerne om at gre liberalisering og fleksibilitet til de grundlggende ingredienser i en mere konkurrencedygtig konomi , der stter gang i vksten og beskftigelsen .
Forslaget til forordning er blevet udarbejdet efter denne tankegang . Det er en tankegang , som den europiske industri altid har haft , og som Kommissionen er fuldstndig enig i .
<P>
Derfor er vi overrasket over den omfattende lobbyvirksomhed , som nogle af industriens interessegrupper har frt imod forslaget til forordning .
Det er en skam , at der undertiden har vret egentlige overfortolkninger og pstande , som ganske enkelt var forkerte , om forslaget til forordning .
Dette str i kontrast til den benhed og dialogvilje , som Kommissionen har udvist over for alle interesserede aktrer .
<P>
Vi er helt overbevist om den nye forordnings fordele .
Den tager hjde for , at biler er srlige produkter .
Den nye forordning har til forml at sikre , at biler er sikre produkter , at de nyder godt af en yderst plidelig eftersalgsservice , og at de overholder miljstandarderne .
Vi skal have tillid til de mange hjtkvalificerede forhandlere , der trffer de rette forretningsmssige beslutninger , og det har vi ogs .
Nr det kommer til stykket , er det dem , som har et nrt kendskab til forbrugernes behov , og som lber de forretningsmssige risici .
<P>
Det glder mig , at der har fundet indgende debatter sted i Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag til forordning , navnlig i forbindelse med forhandlingerne om hr . Konrads betnkning i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og den dialog , vi har haft , har ogs efter min mening vret meget nyttig og konstruktiv .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at den betnkning , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har vedtaget , i vid udstrkning flger den generelle linje , som Kommissionen har lagt , isr nr det glder ndvendigheden af at ndre det nuvrende system .
<P>
Jeg vil nu komme kort ind p de vigtigste ndringsforslag i Udvalget om konomi og Valutasprgsmls betnkning .
Et af de vigtigste elementer i det nye system er forbuddet mod en klausul om forpligtelser vedrrende forhandlerens forretningssted .
Dette forbud er grundlaget for , at ogs de andre bestemmelser kan vre fuldstndigt effektive .
Ophvelsen af denne klausul for bilsalget giver forhandlerne mulighed for at bne salgs- og leveringsfilialer andre steder , ogs i andre medlemsstater , og er af afgrende vigtighed for at lette forbrugernes adgang til biler , som slges til lavere priser af forhandlere i andre medlemsstater .
P denne mde bliver der strre konkurrence mellem forhandlere af samme bilmrke , og man fremmer markedsintegrationen , idet man ogs sikrer muligheden for at slge flere mrker .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml foreslr en overgangsperiode indtil 1. oktober 2005 for denne foranstaltning - det vil sige ophvelsen af klausulen om forhandlernes forretningssted - og at klausulens ophvelse bliver afhngig af resultaterne af en evaluering .
Jeg er enig i , at en overgangsperiode ville give bde producenterne og forhandlerne lejlighed til at forberede sig og tilpasse sig til det nye system , men jeg mener rligt talt , at det ville vre yderst uheldigt at udstte beslutningen om klausulens ophvelse til en kommende evaluering .
<P>
Det er ikke hensigtsmssigt at forlnge usikkerheden omkring den kommende ordning . Vi burde tvrtimod opstille nogle klare regler lige fra starten , for ellers kan vi lige s godt indrmme , at en overgangsperiode ikke vil vre til nogen nytte .
De erhvervsdrivende ville ikke vide , hvilken fremtidig ordning de skulle tilpasse sig til , og derfor ville de naturligt nok ikke gre noget for at forberede sig til de nye regler . Det ville ikke vre en overgang , men udelukkende en ventetid - og det kan vi lige s godt sige rent ud - hvor vi afventer et nyt Parlament og en ny Kommission , som kan trffe beslutning om det kommende bilforhandlingssystem i EU .
Sdan som en af Dem sagde , ville det vre et pskud for aldrig at trffe nogen beslutning .
Kommissionen er tvrtimod af den opfattelse , at vi br ptage os dette ansvar allerede nu .
Vi kan ikke blive ved med at sige , at vi nsker et EU , som er tttere p borgerne - hvor tit har jeg ikke hrt disse ord her i Parlamentet , og hvor er jeg dog enig ! - og s ikke handle derefter , nr tiden er inde til at tage en beslutning .
<P>
Nr det er sagt , er jeg villig til - sdan som jeg fortalte Udvalget om konomi og Valutasprgsml - at overveje det hensigtsmssige i en lngere overgangsperiode end den , der er taget hjde for i forslaget til forordning , men udelukkende nr det glder klausulen om forhandlernes forretningssted .
Vi m dog ikke glemme , at nr vi gr overgangsperioden lngere , udskyder vi ogs de fordele , som forbrugerne kan nyde godt af med den nye ordning .
<P>
Hvad salget af flere mrker angr , er en af forslagets centrale mlstninger , at forhandlerne rent faktisk er i stand til at slge forskellige mrker , hvis de nsker det .
Forslaget tager sigte p at gre salget af flere mrker lettere for forhandlerne , idet de samtidig bevarer mrkets image , som fabrikanterne har investeret i . P denne mde letter man forbrugernes valg og skaber en strre konkurrence mellem mrkerne .
Jeg er enig i , at mrkets image er et vigtigt konkurrenceelement for bilfabrikanterne . Kravet om srskilte biludstillinger eller srskilt personale er dog ikke berettiget , og det ville gre salget af flere mrker uinteressant for forhandlerne set ud fra et konomisk synspunkt .
Jeg vil desuden understrege , at salget af flere mrker netop er srlig vigtigt for de sm forhandlere , eftersom det gr det lettere for dem at etablere sig og overleve i landomrderne .
At overlade dette element til en forhandling mellem de to parter er ikke hensigtsmssigt , s lnge forhandlerne er fuldstndigt afhngige af fabrikanterne set ud fra et konomisk synspunkt .
For at stille forhandlerne bedre skal de sledes selv kunne bestemme , om de vil udstille forskellige bilmrker i forskellige salgsomrder af samme biludstilling eller i srskilte biludstillinger , og om de vil ansatte srskilt salgspersonale til hvert mrke .
<P>
Efter min mening burde Parlamentet desuden vre enigt i , at det er ndvendigt at beskytte forhandlerne , sdan som Kommissionen foreslr . Det minimale opsigelsesvarsel og pligten til at give en detaljeret begrundelse for aftalens opsigelse har nemlig til forml at stille forhandlerne bedre .
<P>
Forslaget til forordning tager ogs sigte p at ndre den i jeblikket meget ttte forbindelse mellem salget af nye biler og eftersalgsservice .
Forhandlerne kan vlge , om de udelukkende vil koncentrere sig om salget af biler , eller om de ogs vil yde eftersalgsservice . Denne ret styrker deres uafhngighed .
Eftersom der for eftersalgsservicens vedkommende kun kan indgs underleverandraftaler med autoriserede reparatrer , garanterer man et hjt kvalitets- og sikkerhedsniveau .
Kommissionens oprindelige forslag sikrer efter min opfattelse allerede , at der ydes eftersalgsservice i nrheden af forhandleren , sfremt forhandleren vlger at indg en underleverandraftale om denne aktivitet . I lyset af de ndringsforslag , der er stillet i den forbindelse , kunne en lsning dog vre at give forhandleren pligt til ikke bare at informere forbrugeren om den autoriserede reparatrs placering , men ogs om afstanden fra denne reparatr til salgsstedet .
Tillad mig at understrege , at det er srlig vigtigt at skabe nogle lsere bnd mellem salget og eftersalgsservicen i en tid , hvor forhandlernettene omlgges , og hvor der bliver frre forhandlere .
De forhandlere , hvis aftale opsiges , kan nu blive p markedet som autoriserede reparatrer .
Derfor - og for at tage hensyn til forbrugernes interesse i et omfattende net af servicecentre - ville det vre forkert at begrnse antallet af autoriserede reparatrer .
<P>
Endelig er jeg generelt positivt indstillet over for de ndringsforslag , der tager sigte p at forbedre adgangen til tekniske informationer og skabe klarhed omkring definitionen af reservedele .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at det glder mig at kunne konstatere , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml er enigt i Kommissionens linje .
Jeg har givet udtryk for min holdning til de vigtigste ndringsforslag , som udvalget har stillet , og jeg opfordrer parlamentsmedlemmerne til om muligt at tage hjde for disse betragtninger ved afstemningen .
Det , at konomiudvalgets betnkning ligger meget tt op ad Kommissionens linje , viser , at Parlamentet ikke tror p de dystre fremtidsudsigter , som de lobbyister , der ans Kommissionens forslag for at vre en katastrofe , kom med .
Som De mske husker , s vi samme reaktion , da Kommissionen satte sig imod fortsttelsen af det toldfrie salg .
Dengang sagde man , at det ville medfre 140.000 arbejdslse .
Ogs dengang blev der udvet et strkt politisk pres p hjt plan og en kraftig lobbyvirksomhed .
Kommissionen lod sig ikke pvirke af presset .
Det toldfrie salg blev afskaffet til skatteydernes fordel , og ingen af katastrofens aspekter viste sig at holde stik .
<P>
Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for denne dialog , og personligt vil jeg ogs gerne takke dem for den tilfredshed , de har givet udtryk for .
En af Dem sagde , at vi har vret modige .
Det takker jeg Dem for , men jeg mener nu ikke , at det er modigt at varetage borgernes interesser .
Hvis jeg m komme med min personlige mening , vil jeg gerne sige , at jeg er sikker p , at borgerne - som er Deres vlgere - forventer , at Parlamentet er lige s modigt .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om topmdet EU / Latinamerika i Madrid ( 17.-18. maj 2002 ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="Corts">
Hr. formand , jeg optrder p vegne af rdsformandskabet for at informere Parlamentet om resultaterne af topmdet mellem EU , Latinamerika og Caribien i Madrid den 17. og 18. maj .
<P>
Efter en lang forberedelse , for det forbedrende arbejde i forbindelse med topmdet blev indledt for et r siden under det svenske formandskab og fortsatte under det belgiske formandskab , skal det siges , at der er opnet bemrkelsesvrdige resultater p topmdet , som er sammenfaldende med de ml , det spanske formandskab har sat sig for dette halvr .
<P>
Som Parlamentet ved , var mottoet for topmdet " Den Europiske Union , Latinamerika og Caribien , mod et partnerskab i det 21. rhundrede " , som jeg mener sammenfatter det , der er ved at blive defineret mellem de to geografiske omrder , nemlig et flles omrde og en flles optrden p den internationale arena mellem to regioner i verden , der har de samme rodfstede principper og vrdier som f.eks. demokrati , retsstat , respekt for menneskerettighederne , ligebehandling af mnd og kvinder , markedskonomi , rationalisme og en rkke andre , som er fundamentet for det , vi forstr ved den vestlige verden .
<P>
Fr dette topmde var der , hr. formand , p de forberedende mder blevet defineret tre emneomrder , nemlig politisk dialog , konomisk og handelsmssigt samarbejde og kulturelt , uddannelsesmssigt og socialpolitisk samarbejde .
<P>
Arbejdsmderne blev tilpasset disse emneomrder med flgende punkter , der blev rejst af de forskellige lande : P mdet om politik blev der drftet styrkelse og modernisering af staten , samarbejde om terrorbekmpelse , samarbejde om narkotikabekmpelse , multilateralisme og fremme af demokratiet , menneskerettighederne og retsstaten .
<P>
P mdet om socialpolitik og kulturelt og uddannelsesmssigt samarbejde drftedes kulturel mangfoldighed , faren ved teknologisk ubalance , uddannelse , retfrdighed og social samhrighed , bredygtig udvikling og milj .
<P>
Endelig blev der p mdet om konomi diskuteret international finansstruktur , biregional samhandel , internationalt samarbejde om bredygtig udvikling og udviklingsfinansiering , incitamenter til konomisk vkst og udvikling og endelig regionale integrationsprocesser .
<P>
Der blev ligeledes afholdt en arbejdsfrokost med formanden for Den Europiske Centralbank og med formanden for Den Interamerikanske Udviklingsbank .
<P>
I det flgende , hr. formand , vil jeg over for Parlamentet ppege de resultater , der efter formandskabets mening er de vigtigste fra dette topmde p de tre omtalte omrder .
<P>
For det frste og i forbindelse med det politiske omrde , hvor der helt klart er opnet nogle fremragende resultater , er der den hndfaste forpligtelse til bekmpelse af terrorisme og narkohandel , der er en trussel mod hele verden , og mekanismerne til samarbejde mellem regeringerne er derfor blevet styrket .
For det andet er der styrkelsen af den biregionale politiske dialog ved hjlp af samordning i internationale fora , isr i FN .
Denne samordning vil gre det muligt at koordinere holdningerne hos os , der deler de samme principper og vrdier , med henblik p at behandle de vigtigste sprgsml p den internationale agenda .
I denne henseende er fornyelsen af forpligtelsen til at samarbejde om en styrkelsen af de demokratiske institutioner fuldt begrundet .
<P>
Hvad angr det andet aspekt , det konomiske og handelsmssige omrde , er det der , der er sket de betydeligste fremskridt i sammenligning med situationen efter det frste topmde i Rio de Janeiro i juni 1999 .
P den ene side er aftalen med Mexico trdt i kraft , hvilket har haft en meget positiv indvirkning p handelsstrmmene mellem EU og Mexico .
<P>
P den anden side - det er uden tvivl det mest relevante - er der indgelsen af associeringsaftalen med Chile .
Alle de deltagende parter har ppeget betydningen af denne akt efter nogle komplekse og til tider vanskelige forhandlinger , der , som det har vret tilfldet med Mexico , vil fre til en privilegeret forbindelse med direkte sociale og konomiske gevinster for Chile , men som rkker ud over dette land ved at vre et budskab om tillid p hele kontinentet i en tid med konomisk usikkerhed , isr i nogle subregioner .
<P>
I forbindelse med Mercosur har der kunnet konstateres fremskridt i forhandlingen , hvis kapitler om politik og samarbejde samt om handelsfremme er nsten frdige .
Det er ydermere blevet aftalt at fortstte handelsforhandlingerne med et mde p ministerielt niveau til juli , hvilket er en opbakning til forhandlingen til trods for de negative omstndigheder som flge af den situation , Argentina befinder sig i .
<P>
Hvad angr Mellemamerika og Andesfllesskabet , er det lykkedes at bne en ny horisont for den eventuelle forhandling af associeringsaftaler med de to regioner .
I mellemtiden forhandles der aftaler om politisk dialog og samarbejde , samtidig med at der gs i dybden med samarbejdet om handel , investeringer og konomiske forbindelser .
<P>
Alt dette er et forsg p at gde jorden , s der , nr Doha-runden er afsluttet , kan forhandles associeringsaftaler med disse to latinamerikanske subregioner .
I lyset af erfaringen med Mercosur er det vigtigt , at der gs i dybden med begge integrationsprocesser for at fremme de aftaler , vi tilstrber .
<P>
Jeg kan oplyse Parlamentet om , at den mellemamerikanske part har taget vel imod denne kreplan , selv om den ville have foretrukket en mere prcis tidsplan , der startede efter topmdet i Madrid .
Andesfllesskabet har givet udtryk for mindre tilfredshed med den opnede aftale , selv om det indrmmer , at den aftalte kreplan baner vejen for en fremtidig associeringsaftale , der gr det muligt at f bugt med de ensidige indrmmelser , det nyder i dag med det generelle prferencesystem , der er knyttet til bekmpelsen af narkotikahandlen .
<P>
Som afslutning p gennemgangen af de forskellige geografiske omrder vil jeg gerne ppege de caribiske landes beslutning om sammen med alle AVS-landene til september at indlede forhandlinger om konomisk associering med EU inden for rammerne af Cotonou-aftalen .
<P>
Som det fremgr , er der med de trufne beslutninger og aftaler et bredt perspektiv for en gnidningsfri og intens forbindelse mellem de to sider af Atlanten i en ikke s fjern fremtid , der som nvnt vil blive til gavn for samfundene i Amerika og i Europa .
<P>
P det konomiske omrde vil jeg ogs gerne understrege yderligere tre ting . P den ene side beslutningen om at samarbejde om udryddelse af fattigdommen ved hjlp af bl.a. en institutionel styrkelse .
Om dette og dets konsekvenser blev der truffet vigtige beslutninger p Monterrey-konferencen i marts , der kom til udtryk i slutdokumentet , den skaldte Monterrey-konsensus .
<P>
For det andet er der skabelsen af bedre udviklingsbetingelser , f.eks. makrokonomisk balance , og svel Den Interamerikanske Udviklingsbank som Den Europiske Investeringsbank tilsluttede sig denne indsats .
De to institutioner deltager p denne mde i processen til styrkelsen af det strategiske partnerskab med al deres erfaring og kapacitet , hvilket er en bemrkelsesvrdig nyhed .
<P>
Det er ogs p sin plads at fremhve sttten til indfrelsen af euroen og anerkende dens positive virkninger , som svel Rdet som Den Europiske Centralbank gjorde det p topmdet i Madrid .
<P>
P samarbejdsomrdet kan der ogs konstateres nye interessante elementer .
Jeg vil komme ind p flgende : ALIS-programmet om udvikling af informationssamfundet , et firerigt program , der vil f tildelt over 85 millioner euro , hvoraf Kommissionen vil finansiere 63,5 og de latinamerikanske lande resten , indtil belbet er net .
Selv om Kommissionen kan informere mere indgende om dette , vil jeg kun ppege , at der blandt programmets ml er en normalisering af den regulatoriske ramme og den indbyrdes forbindelse i netvrk .
<P>
P uddannelsesomrdet , der har vret genstand for srlig opmrksomhed p topmdet , skal fremhves et nyt studielegatprogram , Alban .
Dette program blev forelagt af kommissren for udenrigsanliggender , hr . Patten , inden for rammerne af det kulturelle forum , der afholdtes parallelt med topmdet , og som samlede kulturelle fonde og foretagender fra de europiske og latinamerikanske lande .
Programmet bestr i finansiering af 3.900 studielegater til forskere , der har en afsluttet universitetseksamen , og som betales af Kommissionen - 75 millioner euro - og af de europiske universiteter , der deltager i programmet - 38 millioner euro .
Jeg synes , at det er en milepl , der br fremhves , for den vil kraftigt tilskynde til samarbejde mellem Europa og Latinamerika p uddannelsesomrdet , og den vil gre det muligt at f uddannet de latinamerikanske forskere med en afsluttet universitetseksamen til det hjeste niveau med alt , hvad det betyder for udviklingen i disse lande , samt at f gjort op med den nsten eneherskende envejsforbindelse mellem disse lande og USA .
Jeg synes , at det er et meget vidtrkkende program , hvorfor jeg benytter lejligheden til at lyknske Kommissionen med den indsats , den har gjort gennem hr . Patten .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at nvne den sttte , som topmdet gav aktionsplan 2002-2004 om hjere uddannelse med det ml at forbedre kvaliteten af uddannelsen og fremme de studerendes mobilitet .
<P>
Hr. formand , det andet topmde EU / Latinamerika og Caribien blev afholdt p et tidspunkt , hvor de internationale omgivelser ikke var de mest gunstige , hverken p den ene eller den anden side af Atlanten .
Ud over nogle konomiske vanskeligheder som flge af attentaterne den 11. september havde de vanskelige situationer i flere lande i Sydamerika - den srlige situation i Venezuela en mned efter den alvorlige krise i april , den afbrudte fredsproces i et valgklima , der var meget pvirket af den uacceptable terrorvold i Colombia , den dybe krise , Argentina befinder sig i - hvortil skal lgges den europiske opmrksomhed p udvidelsen og de forskellige valghandlinger , der finder sted i disse mneder i nogle lande i EU , faktisk ikke bebudet det bedste klima for gennemfrelsen af topmdet .
<P>
Der har vret en srdeles stor deltagelse i topmdet i Madrid , der er kommet meget betydelige resultater ud af det , og det er blevet vurderet meget positivt , svel af deltagerne som af den offentlige mening generelt .
<P>
Som flge af de aftaler og beslutninger , der blev truffet p topmdet , og som er indeholdt i en politisk erklring p 33 punkter , den skaldte Madrid-forpligtelse , bnes der en ny etape i de biregionale forbindelser , hvilket er et vigtigt skridt i processen med konsolidering af partnerskabet .
Indkaldelsen til det nste topmde i Mexico i 2004 giver sikkerhed for , at processen med sikring og konsolidering af den biregionale associering vil blive fortsat .
Derfor br de lfter , der er givet i Madrid-erklringen , flges behrigt op for at sikre , at topmdet i Mexico bliver et nyt betydeligt skridt i allianceprocessen mellem EU , Latinamerika og Caribien , som Europa-Parlamentet altid har tilskyndet til .
<SPEAKER ID=88 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , da min kollega , kommissr Patten , talte til Dem for to uger siden om Kommissionens forberedelse af Madrid-topmdet , understregede han konkret behovet for , at partnerskabet mellem EU , Latinamerika og Caribien blev en trovrdig proces , og for , at topmdet ville fre til konkrete resultater .
<P>
Nu med topmdet bag os og efter den meget omfattende beretning , formandskabet netop har aflagt for Dem , kan jeg trygt sige , at vi nede vores ml .
Madrid-topmdet viste helt klart , at det biregionale partnerskab , vi etablerede i Rio , er meget mere end blot et andet debatforum .
Det er ikke mit ml her i dag at levere en dybtgende analyse af de tre hoveddokumenter , som Madrid-topmdet producerede . Formandskabet har allerede givet en detaljeret redegrelse for det .
De allerede vidt tilgngelige dokumenter er , som De ved , den politiske erklring , papiret om flles vrdier og holdninger og evalueringsrapporten om de fremskridt , vi har gjort siden topmdet i Rio .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at evalueringsrapporten klart understreger , at Europa-Kommissionen formentlig er den mest aktive institution , nr det glder om at fremme en konkret gennemfrelse af det strategiske partnerskab mellem EU , Latinamerika og Caribien , der blev lanceret i Rio de Janeiro i 1999 .
<P>
P vegne af kommissr Patten vil jeg gerne fremdrage de vigtigste ting , der kom ud af topmdet .
Stats- og regeringschefer fra begge regioner har bekrftet deres overbevisning om , at multilateralisme er den bedste mde til at hndtere de problemer og udfordringer , som verden str over for i dag .
Begge parter har forkastet unilateralisme i politiske anliggender og handelsanliggender og har forpligtet sig til at g sammen og fremme en flles vision om disse betydelige sprgsml inden for rammerne af multilaterale mekanismer .
Dette udgr et strkt engagement , som vil hjlpe os med at f partnerskabet til at bevge sig fremad dag for dag .
<P>
Kommissionen er srlig tilfreds med resultatet af mderne og de arrangementer , der fandt sted inden for rammerne af Madrid-topmdet . For det frste havde vi held til at afslutte forhandlingerne mellem EU og Chile i god tid til at gre det muligt for hr .
Prodi og hr .
Aznar og hr . Lagos at bebude den officielle afslutning af forhandlingerne og indgelsen af vores lnge ventede associeringsaftale .
<P>
For det andet leverede Madrid-topmdet en anledning til , at stats- og regeringscheferne for EU og Mercosur med tilfredshed kunne notere sig de fremskridt , der er gjort af den biregionale forhandlingskomit hen imod indgelsen af en interregional strategisk associering .
De blev ogs enige om at afholde mder oftere for at styrke og uddybe den politiske dialog mellem EU og Mercosur .
Desuden vil der forhbentlig finde et ministerielt mde sted i juli for at fremme forhandlingerne om handelskapitlet .
<P>
For det tredje blev anmodningerne fra bde Andesfllesskabet og Centralamerika om indledning af forhandlinger om associeringsaftaler med EU ogs besvaret p passende vis i Madrid .
Af betydning var det , at der blev truffet en beslutning om at forhandle om politiske aftaler og samarbejdsaftaler med begge regioner .
Det blev ogs besluttet at styrke samarbejdet om handel , investeringer og konomiske forbindelser .
Disse tre initiativer skulle skabe de betingelser , der skal til for at forhandle sig frem til mulige og gensidigt gavnlige associeringsaftaler , herunder om frihandelsomrder , mellem EU og begge regioner .
Disse vil naturligvis skulle bygge p resultatet af Doha-arbejdsprogrammet , som vi har forpligtet os til at frdiggre inden udgangen af 2004 .
<P>
For det fjerde vedtog den 18. ministerkonference under San Jos-dialogen , der blev holdt i tilslutning til Madrid-topmdet , en ny dagsorden og et nyt format for den politiske dialog .
Kommissionen er enig med vores centralamerikanske partnere om , at det er ndvendigt at holde live i den srlige karakter , som San Jos-dialogen antager .
Resultatet af Madrid-topmdet viser , at det biregionale strategiske partnerskab nu er godt p vej .
Det spanske formandskabs hrde arbejde har helt bestemt spillet en vsentlige rolle med at gre topmdet til en succes .
<P>
Kommissionen har i srlig grad sin opmrksomhed henledt p behovet for at g i spidsen for partnerskabet mellem EU , Latinamerika og Caribien , nr det glder om at implementere nye konkrete biregionale initiativer .
P uddannelsesomrdet har Kommissionen lige lanceret et splinternyt stipendieprogram , Alban , som vil gre det muligt for 4.000 latinamerikanske postgraduate studerende at frdiggre deres uddannelse i Europa .
Det eksisterende biregionale udvekslingsprogram for SMV , Al-Invest , vil blive forlnget p grundlag af dets succes .
Alis-programmet er for nylig begyndt at fungere , og der skulle snart vre etableret pilotprojekter p informationssamfundsomrdet .
Endvidere er vi for nrvrende i gang med at udforme et nyt socialt initiativ , der gr ud p at skabe kontrakter mellem forvaltninger , og et program , der tager sigte p at forebygge katastrofer .
<P>
Endelig glder vi os til at arbejde sammen med medlemsstaterne og koordinere vores initiativer med deres for bedre at kunne implementere det biregionale partnerskab .
Nr det nste topmde mellem EU , Latinamerika og Caribien finder sted i Mexico i 2004 , hber jeg , at vi vil blive gldeligt overrasket over de store fremskridt , der er gjort p de seks korte r siden det strategiske partnerskabs lancering i 1999 .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , der kan holdes forelsninger om resultaterne fra topmdet i Madrid set fra forskellige synspunkter .
Der kan laves en subjektiv tilnrmelse med henblik p de politiske fordele , eller der kan gres forsg p at lave en afbalanceret tilnrmelse , der uden at fremhve de lyse sider eller skjule de mrke gr det muligt for os at se nrmere p resultaterne fra topmdet i Madrid i lyset af Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
Jeg vil gerne i srdeleshed understrege den kendsgerning , at Europa-Parlamentet ikke var til stede p topmdet i Rio de Janeiro , og at Den Interparlamentariske Konference derfor bad om , at det kunne vre til stede p topmdet i Madrid , sdan som det er sket .
Jeg vil derfor gerne anerkende rdsformandskabets indsats for at byde reprsentanterne fra Parlamentet velkommen p topmdet i Madrid .
<P>
I november sidste r , hr. formand , bad Europa-Parlamentet om , at associeringsaftalen med Chile blev afsluttet p topmdet i Madrid , og det er sket .
I november sidste r bad Europa-Parlamentet om , at der blev givet et skub til associeringsaftalen med Mercosur til trods for de vanskeligheder , som Argentina gennemlever , og det skete faktisk p topmdet i Madrid .
<P>
Parlamentet bad ligeledes i november om , at der blev forelagt nogle forhandlingsretningslinjer med henblik p at afslutte associeringsaftalerne med Andesfllesskabet og Det Mellemamerikanske Fllesskab .
P topmdet i Madrid var det ikke muligt at komme med et endeligt svar p dette nske fra Parlamentet , men der er dog sket betydelige fremskridt i den forstand , at der i konklusionerne faktisk er en associeringshorisont for forbindelserne med landene i Andesfllesskabet og Det Mellemamerikanske Fllesskab , eftersom at man ikke kan diskriminere dem i forhold til andre geografiske omrder , og nr det generelle prferencesystem udlber i 2004 , kan de alts strbe efter at f denne associeringshorisont .
<P>
I november lyknskede vi ogs Europa-Kommissionen med Alis-programmet , som blev vedtaget p topmdet i Madrid sammen med andre initiativer som dem , rdsformanden og hr . Vitorino netop har henvist til , hvilket vi alle skal lyknske os selv med .
<P>
Vi synes ogs , at konklusionerne fra topmdet i Madrid om Den Internationale Straffedomstol og bekmpelsen af terrorismen og den organiserede kriminalitet er srdeles relevante , og i denne forstand vil jeg gerne minde Parlamentet om , at jeg netop er vendt tilbage fra en valgmissionsrejse sammen med andre parlamentsmedlemmer til Colombia , hvor indbyggerne i landet i vrigt har udvist et storslet eksempel p demokratisk modenhed og civilt mod og gjort deres til , at indbyggernes fredsvilje har haft fortrin frem for trusler , vold , udsugning , intimidering og afpresning .
<P>
Colombia , hr. formand , har brug for sttte fra det internationale samfund og ogs fra EU .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , komme med to kommentarer , som ikke har noget at gre med topmdet i Madrid , men som jeg synes er srdeles relevante i denne kontekst .
Jeg siger altid , at Latinamerika ikke har brug for barmhjertighed , men at det , det behver , er muligheder , men jeg synes , at det er et drligt politisk signal , og det havde jeg lejlighed til at sige til hr . Patten , at Kommissionen i dette symbolske r for topmdet mellem EU ' s og Latinamerikas stats- og regeringschefer har forelagt et budgetforslag for 2003 med frre midler end i 2002 .
Det er ikke muligt , hr. kommissr , at klare nye prioriteter med frre midler .
Vi hber , at Parlamentet i lbet af budgetforhandlingen kan f genetableret belbene i en strrelsesorden , som dette kontinent fortjener .
<P>
Min anden bemrkning , hr. formand , er , at vi synes , at EU skal udstyre sig selv med en flles strategi for regionerne , s den med fuld respekt for de bilaterale eller regionale aftaler , der er trdt i kraft , eller som er ved at blive forhandlet , kan komme med et fuldstndigt geografisk perspektiv for forbindelserne med denne region .
<P>
Endelig synes jeg , hr. formand , til trods for at man er bange for eller er i tvivl om , hvorvidt disse topmder kan give konkrete resultater , at topmdet i Madrid har givet nogle fuldendte , hndgribelige , kontante resultater , at der er en meget fornuftig balance mellem det , der er nskeligt , og det , der er muligt , mellem pragmatisme og utopi .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , for at vurdere resultaterne af topmdet i Madrid er det ndvendigt at tage i betragtning og vre meget bevidst om den kontekst , som dette mde foregik i , og som var en kontekst med stor usikkerhed og skrbelighed .
For at lave en velafvejet vurdering er det derfor ndvendigt at forst , at det i den tid , der er get fra Rio til Madrid , ikke har vret muligt at indfri alle de forventninger , der blev givet udtryk for p topmdet i Rio .
<P>
Udviklingen i tingene , i srdeleshed den konomiske udvikling , har begrnset forventningerne , og derfor synes jeg , at alle topmdets deltagere og observatrer kan vre nogenlunde tilfredse med den kendsgerning , at topmdet har fundet sted i en kontekst af generelle aftaler , med samme fllesnvner , eller med den kendsgerning , at det har vret muligt at fremlgge en status over forbindelserne mellem EU og de latinamerikanske lande og Caribien , der indeholder konkrete tiltag , associeringsaftaler med Mexico , med Chile , opretholdelse af perspektivet for og viljen til en associeringsaftale med Mercosur og ligeledes opretholdelse af et positivt perspektiv for partnerskabet med Andeslandene og landene i Mellemamerika .
<P>
Under forhandlingen forud for mdet i Madrid gjorde jeg Rdet og Kommissionen opmrksom p den forudsigelige risiko for , at disse lande ville blive skuffet .
Jeg glder mig over i dag at kunne erkende , at denne risiko er blevet undget med succes , at der fortsat er mulighed for aftaler med subregionerne , og jeg hber , at det ikke er en flugt fremad , men at det virkelig er en seris og konsistent forpligtelse , for der er ikke noget , der ville vre vrre i denne forvirrede kontekst end at rejse forventninger og perspektiver , der efterflgende ikke kan opfyldes .
<P>
Topmder er det vrd , de er vrd .
Det vigtige er at fastholde en politisk impuls , og som min kollega Salafranca sagde for et jeblik side , at fastholde nogle lfter , som ikke kun er politiske lfter , men som skal vre praktiske lfter , der kommer til udtryk i budgettet .
<P>
Hvis det forholder sig sdan , vil tingene g fremad .
Hvis ikke , bliver vi beklageligvis ndt til at tilslutte os en af de stemmer , der blev rejst p topmdet i Madrid , og som sagde , " at vi gr fra topmde til topmde , og vores folk gr fra afgrund til afgrund " .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , det er vigtigt , at det ikke kun er spaniere , der deltager i forhandlingen .
Den Liberale Gruppe hilser anstrengelserne for at forbedre relationerne mellem EU og Latinamerika velkomne .
Det er uhrt vigtigt at videreudvikle samarbejdet .
Vi har meget til flles , ikke blot historisk set , men ogs i fremtiden .
<P>
Som prsident Fox sagde for ikke s lnge siden her i Parlamentet , ser mange latinamerikanske lande EU som et forbillede p menneskerettighedsomrdet .
Holdningen til internationale konventioner som f.eks. Kyoto-protokollen og Den Internationale Krigsforbryderdomstol er betydeligt mere konstruktiv i Latinamerika end i Nordamerika .
Det er en vigtig alliance at bygge p .
<P>
Kampen mod organiseret kriminalitet og narkotika krver ogs et udvidet samarbejde .
<P>
P handelsomrdet er der stadig meget at gre .
EU skal bne sine markeder for Latinamerika , ikke mindst p landbrugsomrdet .
Vi er altid hurtige til at kritisere andre for protektionisme . Ofte er der grundlag for det , men er vores fdevaremarked andet end protektionisme ?
<P>
De Liberale vil ogs gerne rejse Cuba-sprgsmlet og beklage , at det ikke har fet plads i Parlamentets flles beslutning .
Vi er glade for , at der blev truffet en beslutning om Cuba i Genve .
Heri krver man et betydeligt strkere engagement end i dag .
Vi er enige om , at den amerikanske embargo skal ophves .
Men der skal mere til for at styrke demokraterne p Cuba .
Netop nu er oppositionen mere samlet og mere villig til at forhandle end nogensinde fr .
Folkeafstemningsprojektet , Varela-projektet , fortjener vores fulde sttte .
De frie biblioteker spiller en vigtig rolle , nr det glder om at forsyne cubanerne med anden litteratur end Fidel Castros samlede taler .
Cuba er fortsat et diktatur , men der findes demokratiske krfter der , som er strke og organiserede , og som har desperat brug for sttte fra EU og Latinamerika .
Lad os ikke svigte dem !
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne kaste lys over nogle af de mere bekymrende aspekter af dette topmde , som efter vores mening , kommissr Vitorino , tvrtimod var en sand talking shop , der - ogs p grund af den diplomatiske etikette - var totalt uigennemtrngelig for det civile og tavse samfunds stemme , nr det glder de virkelige problemer .
<P>
Vi har allerede haft lejlighed til at sige flere gange , at hvis EU virkelig skal spille en vigtig rolle i Latinamerika , skal det sige noget andet end USA .
Men ogs her var den eneste klare frist , der blev fastsat i Madrid , gennemfrelsen af Doha-dagsordenen og af forhandlingerne om nye frihandelsaftaler .
Frihandelsaftaler er med andre ord de eneste udsigter , man giver Latinamerika .
Men vi ved alle sammen godt , at selv frihandelsaftalerne meget ofte ikke er andet end snak .
EU kan ikke tilbyde adgang til de markeder , som Latinamerika nsker .
Under alle omstndigheder tror vi bestemt ikke , at man ved ud over ALCA at ivrkstte et projekt , som vi kunne kalde ALCEU , kan undg de meget talrige demonstrationer som den , der fandt sted i Madrid .
Der var 100.000 mennesker i Madrid under topmdet , og det er virkelig ikke s lidt !
<P>
Jeg vil gerne komme kort ind p nogle andre sprgsml .
I erklringen str der f.eks. om Argentina , at man er tilfreds med og sttter den indsats , som de argentinske myndigheder gr i jeblikket for at gennemfre et solidt og omfattende program , der vil gre forhandlingerne med Den Internationale Valutafond til en succes .
Der er efterhnden ingen , der bengter , at Den Internationale Valutafond har vret en af hovedrsagerne til krisen i Argentina .
Hvad tror De , at de argentinere , som protesterer p gaden , vil sige , nr de lser disse stninger ?
De vil fle , at vi gr nar af dem , og de vil tro , at det ikke kun er amerikanerne , der er kyniske , men ogs europerne .
Der blev ikke sagt noget om Venezuela , og det er naturligvis et problem .
Fru Malmstrm har desuden allerede nvnt Cuba .
Det forekommer os kort sagt , at topmdets erklring er en liste over stemmer , der ikke er blevet hrt , og lejligheder , man er get glip af .
<P>
Jeg bliver dog stadig mere overbevist om , at det er topmderne , som er det egentlige problem , og at vi ikke fr ret meget ud af disse megatopmder .
Efter min mening burde vi i stedet flge Kommissionens forslag om at fre en gte udenrigspolitik og give os selv de ndvendige instrumenter og midler , s vi kan skabe et alternativ til USA , ogs nr det glder Latinamerika .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , i lyset af resultaterne kan vi desvrre ikke tilslutte os den positive opfattelse , der er kommet til udtryk om topmdet , og jeg siger , at vi beklager det , for vi havde nsket , at de store problemer faktisk blev behandlet og lst ordentligt .

<P>


Jeg vil komme med et meget kort eksempel p det , der kan anses for en succes , nemlig ratifikationen af aftalen med Chile , konstateringen af , at aftalen med Mexico fortsat er p god kurs , Kommissionens storslede indsats i det tidligere omtalte Alban-forslag for forskere , der har afsluttet en universitetsuddannelse , og endelig en almen erklring om det strategiske partnerskabs lyksaligheder .
<P>
Listen over undladelser , forspildte muligheder , er dog lang .
Lad os f.eks. begynde med den betnkning , som hr .
Salafranca udarbejdede , og som vi alle stttede her i Parlamentet , og som var en god mulighed for at se p det strategiske partnerskab mellem Latinamerika og Europa med store perspektiver og med fyndighed , men det er ikke sket .
<P>
Der er en rkke forhold , der er meget bekymrende , f.eks. den kendsgerning at alle de kritiske punkter , der er i Latinamerika , p en eller anden mde er berrt af denne lange hnd , eller sorte , eller hvordan vi end mtte nske at kalde USA , og flgerne af den 11. september .
Der er ogs visse forhold omkring FTAA-processen ( Det Amerikanske Frihandelsomrde ) , der er bekymrende .
<P>
Hvad angr Argentina , skal det anfres , at EU-landene tilsammen har flertal i Den Internationale Valutafond , og hvis de havde nsket det , kunne de have optrdt anderledes i forbindelse med den argentinske krise .
<P>
Nu taler vi heller ikke mere om den meget bekymrende situation i Guatemala og i nogle mellemamerikanske lande , hvor vi endnu en gang er vidne til angreb p frihederne og eliminering af menneskerettighedsledere og -forkmpere .
Man kan ogs nvne problemet i Venezuela , hvor EU ikke har vret p hjde med omstndighederne , ligesom det forspildte lejligheden til at forbedre forbindelsen med Cuba .
Endelig kan det nvnes , at det , Colombia har brug for , er fred og forhandling og ikke lister , som i en vis forstand er det modsatte af , hvad der behves .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne udtrykke min glde over de resultater , der blev opnet p det andet topmde EU / Latinamerika i Madrid , og over anerkendelsen af flles vrdier for de to kontinenter .
Jeg tnker isr p beskyttelsen af de grundlggende rettigheder , det konomiske samarbejde , bekmpelsen af terrorisme og narkotikahandel .
Hvis topmdet ikke havde net andre resultater , ville disse alene bestyrke vores tillid til , at samarbejdet over Atlanterhavet er politisk trovrdigt - som kommissr Antnio Vitorino har sagt det - og at det vil udvikle sig godt trods de vanskeligheder , som visse latinamerikanske lande gennemlever .
<P>
Der m dog tilfjes et stnk realisme .
Som ved alle topmder er n ting jo de mlstninger , der opstilles , og noget andet det , der skal til for at f dem indfriet .
Her mener jeg , at det er meget vigtigt , at der formuleres konkrete initiativer og handlingsplaner , der kan give de mlstninger , der er blevet vedtaget , et reelt indhold .
Det er ligeledes srdeles ndvendigt at ge samhandlen og stimulere investeringerne i begge omrder ved velovervejet , men beslutsomt at bne markederne og forebygge forsg p urimelig protektionisme , sdan som Kommissionens formand , Romano Prodi , ogs har nvnt .
Dette forudstter sttte til det private initiativ i de latinamerikanske lande som et helt afgrende element dels i den konomiske udviklingsstrategi , dels i fattigdomsbekmpelsen .
<P>
Endelig m vi ikke tabe forsvar og styrkelse af menneskerettighederne af syne eller fremme af demokrati i alle regionens lande uden undtagelse , og dette udtryk " uden undtagelse " skal her fremhves , s diktaturet p Cuba ikke igen bliver glemt af alle andre end min kollega fru Malmstrm .
<P>
Trods dets mangler sttter jeg det flles forslag til beslutning , som den politiske gruppe , som jeg tilhrer , da ogs har tilsluttet sig , i vished om at Europa-Parlamentet ogs fremover gennem sin konstante opmrksomhed omkring disse sprgsml vil bidrage til , at det nste topmde , der skal finde sted i Mexico i 2004 , bliver lige s vellykket .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn (PPE-DE).">
Hr. formand , det andet topmde mellem EU , Latinamerika og Caribien , som vi drfter i dag , fortjener en positiv evaluering fra strstedelen af Parlamentet .
<P>

Der er taget skridt fremad , der er udsendt positive signaler , der er indget konkrete aftaler som f.eks. associeringsaftalen med Chile , som vil skabe et frihandelsomrde , det mest ambitise og nyskabende indtil videre p linje med den prferenceaftale , der blev undertegnet med Mexico for to r siden .
Aftalen med Chile br udbredes til vores venner i Mercosur , i Andespagten , i San Jos-gruppen og i ad hoc-gruppen vedrrende Caribien som en tilskyndelse til den subregionale integration , som det tilkommer dem at udvikle med konkrete og ikke kun retoriske fremskridt .
<P>
Mercosur og den argentinske krise er et eksempel p dette , men det er ikke det eneste .
Demokratierne i Latinamerika er i dag mere forankrede end for to rtier siden , men deres institutionelle skrbelighed br afhjlpes , hvis vi nsker at undg , at de sociale uligheder og den fattigdom , der plager voksende sektorer i disse samfund , destabiliserer de demokratiske institutioner og bringer dem i fare .
<P>

Vi m og br ikke forfalde til at triumfere , vi skal tage mere modige skridt p samarbejdsomrdet med konkrete lande og projekter .

I Peru , i Venezuela , i Colombia , hvor colombianerne for blot nogle timer siden har udvist et eksempel p civilt mod og tapperhed og satset p fred og sameksistens , bliver terroristerne ved med at drbe , bortfre og afpresse , mens vi bliver ved med at overveje , om vi skal medtage dem , der drber , bortfrer og afpresser under udvelse af en afskyelig dobbeltmoral , p listerne over terrororganisationer eller ej .
<P>
Vores forvaltning , hr. reprsentant for Kommissionen , af udviklingsbistanden er mangelfuld .
Finansieringen af projekter , vi har forpligtet os til , kommer for sent og , nogle gange , forkert .
Nsten dagligt modtager vi klager og beviser p dette med eksempler , der p ingen mde bidrager til EU ' s gode omdmme , og , hvilket er vrre , som berver brede grupper af befolkningen gevinsterne ved et samarbejde om deres udvikling , som ikke tler opsttelse .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige til rdsformanden , at han ikke skal tage fejl af det ringe fremmde her i Parlamentet .
Vi er meget interesserede i Latinamerika .
Vi forholder os mske som en halvleder .
Der er det ogs nogle gange sdan , at jo flere tomme pladser der er , jo bedre er kvaliteten .
Sdan er det mske ogs i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne ligesom hr . Fernndez Martn opfordre Kommissionen til at fremskynde gennemfrelsen af projekterne .
Nr vi parlamentsmedlemmer rejser til Latinamerika , fr vi altid dette svar p vores forslag : Javel , I stiller gode forslag . I beslutter at give penge , men pengene nr ikke frem .
EU ' s trovrdighed afhnger ikke af en lang nskeseddel , den afhnger af , om vi holder det , vi lover .
Derfor beder jeg Dem , og jeg gr ud fra , at jeg taler for hele Parlamentet , om at gennemfre projekterne .
Udbetal de penge , som vi beslutter at give .
<P>
For det tredje , og her henvender jeg mig ogs til latinamerikanerne , som ikke er her nu : Jo mere Latinamerika slutter sig sammen , jo mere Mercosur slutter sig sammen , Andeslandene , ja , hele Latinamerika , desto strre vgt vil de ogs have i forhandlingerne med EU og ogs med andre lande .
Brug EU som eksempel i denne sag - og det er virkelig et velment rd .
Vores forhandlinger med Mercosur og med andre regioner lider under , at vi ikke har at gre med n stemme , men med mange .
Det m man ogs sige , det sinker forhandlingsprocessen .
Jeg forhandler ikke selv , men det har jeg ladet mig fortlle fra mange sider .
Det ville vre bedre , hvis De kunne tale med n stemme .
<P>
Desuden vil jeg gerne fremhve en ting , som jeg fandt meget positiv i Madrid , nemlig et parallelt arrangement , Mercosur-Europa-Business-Forum .
Et mde , som i vrigt allerede er blevet afholdt for tredje gang mellem forretningsfolk , brancheorganisationer og politikere fra Mercosur og Europa .
Vi har brug for en konomisk og teknologisk dialog mellem Latinamerika og Europa , ligesom vi har det med USA .
Det kan Kommissionen mske ogs gre sit til .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning . Ud over mange problemer findes der ogs muligheder , som man kan udnytte .
Vi behandler i jeblikket i Europa-Parlamentet flere direktiver , som i vrigt tilbyder dem handelsmuligheder , et direktiv om biobrndsel - her tilbyder vi dem ogs nye markeder - et direktiv om handel med CO2-emissioner som flge af Kyoto-aftalen .
Ogs det giver nye muligheder for samarbejde , og det til Latinamerikas fordel .
Alt det fortjener at blive diskuteret .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg sttter det foreliggende beslutningsforslag fra PPE-DE-Gruppen , PSE , De Liberale og UEN .
Jeg synes isr , det er godt , at vi i begyndelsen af de flles beslutninger understreger de flles vrdier mellem Europa og Latinamerika , for det er vigtigt , at vi ikke kun ser konomisk p dette partnerskab , men at vi ogs politisk taler om de flles vrdier og de ting , der flger deraf .
Jeg tror ogs , at enkelte elementer , som De Grnne har forsgt at f med , er positive , at vi f.eks. skal tale mere om bredygtighed .
Samlet set er De Grnnes beslutning og ogs UEN ' s for negative . Den er i modstning til USA , mod globaliseringen , mod frihandel .
Jeg tror ikke , det bringer os videre . Vi m her have et mere afbalanceret forhold mellem berettiget kritik p enkeltpunkter og konstruktivt samarbejde .
<P>
Jeg sttter udtrykkeligt de bemrkninger , som hr . Salafranca Snchez-Neyra kom med om budgettet .
Det nytter ikke med store ord og store topmder , hvis man samtidig stiller frre penge til rdighed .
Det har Kommissionen foreslet gentagne gange i de seneste r .
Vi har hele tiden forhindret det , men Kommissionen skulle nu prve at stille konstruktive forslag fra starten .
<P>
Fru Malmstrm og hr . Queir kom med nogle bemrkninger om Cuba .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi nu , hvor demokratiet i Cuba hjlydt krver sin ret , ikke sender forkerte signaler til Cuba .
Naturligvis er vi imod embargoen , men vi er ogs imod diktatur og krnkelse af menneskerettighederne .
Derfor kan der kun ske indrmmelser over for Cuba i dialogen med EU , hvis menneskerettighedssituationen og demokratisituationen i Cuba bliver forbedret .
<P>
Som det sidste vil jeg opfordre til , at vi i forbindelse med bningen af markederne isr tager sigte p de fattigere lande i Latinamerika .
Naturligvis kan man aftale frihandel baseret p gensidighed med Mexico og Chile , mske ikke med samme tidsplan , men med lande som Nicaragua , Honduras og Bolivia br man ogs stte ensidige prferencer i forgrunden , og jeg tror , at disse lande har samme ret til prferentiel behandling som de fleste AVS-lande .
Det br efter min mening i hjere grad inddrages i dialogen .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er positivt , at det spanske EU-formandskab ville sende et srligt signal med afholdelsen af Latinamerika-Caribien-topmdet i Madrid , et signal om solidaritet og politisk tilnrmelse .
Det afspejler Spaniens enestende engagement i Latinamerika p grund af landets historie , men ogs p grund af de store konomiske interesser .
Nr Latinamerika nyser , bliver Spanien forklet , lste jeg for nylig .
Men der ligger naturligvis meget mere bag dette topmde .
<P>
Sammenbindingen af de to kontinenter , som kommissionsformand Prodi udtrykte det , er et europisk anliggende .
I den europiske offentlighed er vi ganske vist alt for lidt opmrksomme p de politiske rystelser og konomiske kriser i dette omrde .
Det overrasker os meget ofte , at et s olierigt land som Venezuela glider ind i en alvorlig konomisk krise , som samtidig er en krise for demokratiet i landet .
Argentinas kollaps har vi jensynligt allerede vnnet os til , og p de internationale kapitalmarkeder er man mere bange for et eventuelt sammenbrud i Japan , i den japanske konomi , end for den argentinske konomis bankerot .
<P>
Imidlertid hber vi ogs hele tiden p en ny demokratisk begyndelse , som nu efter valget i Colombia , fordi netop dette land viser , hvor tt sammenfletningen mellem narkokriminalitet og international terror er .
Netop Europa-Parlamentet er kaldet til energisk at krve den colombianske politiker Betancour frigivet fra den venstreorienterede guerillas vold .
<P>
Endelig m EU give Latinamerikas strategi indhold , det vil sige , som hr . Salafranca Snchez-Neyra sagde , ogs stille de konomiske midler til rdighed .
Det betyder ogs helt konkret oprettelse af en frihandelszone mellem EU og de centralamerikanske stater og Andesstaterne , hvilket i sidste ende ogs br fre til en associeringsaftale som den med Mexico og Chile .
Forhandlingerne om en sdan aftale med Mercosur-landene str jo desvrre i stampe .
<P>
EU br ikke overlade det latinamerikanske marked til USA alene .
Motivet til en Latinamerika-strategi gr imidlertid langt videre end til de konomiske interesser . Vi har ogs brug for denne strategi for at bekmpe organiseret kriminalitet og illegal indvandring .
Mlestokken for , hvad der bliver opnet , vil i sidste ende vre EU-Latinamerika-topmdet i Mexico i 2004 .
<SPEAKER ID=99 NAME="Corts">
Hr. formand , ved forberedelsen og gennemfrelsen af det andet topmde EU / Latinamerika og Caribien har rdsformandskabet hele tiden kunnet regne med Kommissionens koordinering og Europa-Parlamentets tilskyndelse .
Europa-Parlamentet var faktisk reprsenteret p mderne under topmdet samt under alle de forberedende arbejder .
Den tilskyndelse , som det til enhver tid har modtaget fra Parlamentet , har vret srdeles nyttig .
<P>
Efter min mening bekrfter alle de indlg , der har vret under denne forhandling , denne opfattelse og selve processen .
Det er sandt , at der er ppeget mangler , og vi ville sandsynligvis alle gerne have get lngere og hurtigere og nsket , at der havde vret et mere betydningsfuldt indhold .
Det er altid muligt at g lngere i enhver proces , men oprigtig talt er den vurdering , vi kan komme med - som man kan konstatere ved at se p den genklang , det har haft i medierne , svel de europiske som de latinamerikanske , eller i de direkte kontakter med de ansvarlige politikere i de latinamerikanske lande - at topmdet har givet tilfredsstillende resultater , i srdeleshed i den politiske , konomiske og kulturelle dialog , der har vret mellem de to verdensdele med en tydelig gensidig interesse i tilnrmelse og forstelse .
<P>
Jeg synes , at Europa-Parlamentet til enhver tid har vret et forbillede i disse forbindelser .
Mange af de indlg , der har vret under dette mde , har ppeget dette , og der er netop nogle af Dem , der ud fra perspektivet om at bane vejen har ppeget nogle sprgsml , der kan anses for frustrerende , i den forstand at man ikke er get s langt , som man nskede , og som det sandsynligvis ville have vret muligt .
Men vi har lang erfaring i EU med , at disse processer ligesom den , vi str i spidsen for i vores eget hus , tager tid , de skal flge nogle forretningsgange , nogle gange gr man hurtigere frem og andre gange med en vis trghed .
Men oprigtigt talt , hvis vi ser overordnet p det , der har vret forbindelsen mellem Latinamerika og EU i de seneste r , hvis vi husker p , at topmdet i Madrid kun er det andet i rkken , det vil sige , at det er en forholdsvis ung proces , men at der allerede er fastsat t i Mexico , det tredje p to r , det vil sige med stadig kortere mellemrum , kan man allerede tale om en regelmssig forbindelse .
Og jeg vil ogs gerne sige , at det er sandt , at der under topmderne p en enkelt dag eller p halvanden dag er en stor koncentration af mder eller akter , der har offentlig genklang , men der er foreget et meget konstant arbejde igennem lang tid , der i tilfldet med dette topmde har vret tilskyndet af Parlamentet og krt med fast hnd af Kommissionen .
Det svenske og belgiske formandskab har beskftiget sig meget indgende med de sprgsml , som skulle behandles under det spanske formandskab .
Jeg mener oprigtig talt , at resultatet er positivt , og at vi kan lyknske os selv .
<P>
Hr .
Salafranca har henvist til Colombia , og jeg synes , hr. formand , at denne omtale er meget vigtig , nr et land , der som f er ramt af kriminalitet og vold , p demokratisk vis har valgt en ny regering , der fortjener den samme opbakning og den samme tillid , som det colombianske samfund har fet fra det internationale samfund , og i srdeleshed EU , som fra gammel tid har vret engageret i fred og udvikling i Colombia .
<P>
Som spanier er jeg enig med nogle medlemmer af Europa-Parlamentet , der har sagt , at det er godt , at det ikke kun er spanierne , der beskftiger sig med Latinamerika .
I denne forbindelse synes jeg , at Alban-programmet , der er lanceret af Kommissionen , er srdeles positivt , for det bner alle de europiske universiteter for de universitetsuddannede studerende , som indtil i dag primrt har vret orienteret mod USA , og som i nogle tilflde , for der var et meget vigtigt bilateralt program , mod Spanien .
Efter min mening er det meget vigtigt , at universitetsuddannede studerende fra hele Latinamerika og Caribien kan vlge de universiteter , de hjere uddannelsessteder , de har mest tillid til , og hvor de nsker at uddybe deres studier , og det vil styrke forbindelserne mellem vores to regioner endnu mere .


Det er forbindelser , der ikke er begrnset til det politiske plan omkring topmdet i Madrid - topmdet er kun for stats- og regeringscheferne - der har ogs parallelt med topmdet , i dagene fr , men ogs i dagene efter , har vret talrige mder for det , vi overordnet kan kalde det civile samfund , og der har vret forbindelser , nogle meget gnidningsfrie forbundne kar , med Kommissionen , med rdsformandskabet og med de ansvarlige fra de latinamerikanske lande .
<P>
Jeg synes , at det er p sin plads her p mdet at fremhve hele det forberedende arbejde - som har haft en meget hj deltagelse og vret af hj kvalitet - af det , der blev vedtaget p topmdet .
Som det sker p rdsmderne , er der blevet vedtaget sager i lbet af nogle f timer , men de har vret diskuteret i lang tid forud .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , hr. formand , at EU , Latinamerika og Caribien har styrket deres politiske , konomiske , kulturelle , uddannelsesmssige og sociale bnd .
EU skal som led i en intern konsolideringsproces og som international aktr vre meget aktivt til stede i denne del af verden , som vi deler s mange principper og vrdier med .
<P>
Det , der skete efter 1492 , var et europisk bidrag til en allerede eksisterende virkelighed , som gav anledning til det , vi kalder den vestlige verden .
Den flyttede sig mod vest .
Vi deler de principper og vrdier , som fandtes her , og som i dag bliver konkretiseret i udtryk som demokrati , retsstat , ligebehandling af mnd og kvinder samt menneskerettigheder .
I nogle tilflde er situationen skrbelig og krver konstant overvgning og tilskyndelse , men EU er et forbillede for Latinamerika og Caribien .
Det er det som social model , som konomisk model , som politisk model og ogs som integrationsmodel .
Den succes , som EU , et meget mere heterogent kontinent , som er meget mere mangfoldigt end det spansk- og portugisisktalende Amerika og Caribien med de forskellige europiske sprog , har haft .
EU har imidlertid haft meget stor succes med sin integration , og det er en model , som latinamerikanerne og caribierne har , og jeg synes , vi har et ansvar for at hjlpe dem med denne opgave .
<P>
Et styrket forhold er til gensidig fordel .
Ikke for at handle imod nogen , men - som nvnt af hr .
Linkohr - for at udnytte mulighederne , hvor der i dag er vanskeligheder og usikkerhed .
<P>
Formandskabet , hr. formand , stter stor pris p den forhandling , der har vret , den tilskyndelse , det til enhver tid har fet fra Europa-Parlamentet , og det nsker offentligt at takke for den opbakning og den tilskyndelse , det altid har fundet her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Som afslutning p denne forhandling har jeg modtaget fem beslutningsforslag
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender :
<P>
A5-0168 / 2002 af Cerdeira Morterero om initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et netvrk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhed ( 5135 / 2002 - C5-0052 / 2002 - 2002 / 0802 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0166 / 2002 af Sousa Pinto om initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et Europisk Institut for Kriminalvidenskabelige Undersgelser ( 5133 / 2002 - C5-0055 / 2002 - 2002 / 0803 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0167 / 2002 af Stockton om Kongeriget Spaniens initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et europisk netvrk til beskyttelse af fremtrdende personer ( 5361 / 2002 - C5-0051 / 2002 - 2002 / 0801 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0173 / 2002 af Deprez om Kongeriget Belgiens og Kongeriget Spaniens initiativ med henblik p vedtagelse af en protokol om ndring af konventionen om oprettelse af en europisk politienhed ( Europol-konventionen ) , protokollen om prjudiciel fortolkning ved De Europiske Fllesskabers Domstol af konventionen om oprettelse af en europisk politienhed og protokollen om privilegier og immuniteter for Europol , medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektrer og personale ( 5455 / 2002 - C5-0053 / 2002 - 2002 / 0804 ( CNS ) ) ; og om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om Europols fremtidige udvikling og fulde integration i Den Europiske Unions institutionelle system ;
<P>
A5-0165 / 2002 af Deprez om Kongeriget Belgiens initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillg ( 14628 / 2001 - C5-0682 / 2001 - 2001 / 0830 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Cerdeira Morterero (PSE)">
Hr. formand , en af de moderne staters vsentlige funktioner er den politimssige funktion , og i denne forbindelse er det af afgrende betydning , at der er garanti for borgernes sikkerhed som en grundlggende forudstning for sameksistens i frihed .
Imidlertid har den stadig hurtigere udvikling af aktiviteter i de moderne samfund skabt nye behov for tjenester inden for overvgning og sikkerhed for personer og ejendom , som ydes af private , fysiske eller juridiske personer .
Og landene har vret ndt til at reagere for at integrere private sikkerhedsfunktioner i det statslige sikkerhedsmonopol , eftersom denne aktivitet betragtes som supplerende og underordnet den offentlige sikkerhedstjeneste .
<P>
EU-landene har et efter et vedtaget lovgivningsbestemmelser med det forml at etablere en forvaltningsmssig kontrol , som afviger fra det ene land til det andet .
Frihed , sikkerhed og retfrdighed er elementer , som skal garanteres af landene .
Det er landene , som br garantere sine borgeres sikkerhed .
I denne henseende ndvendiggr oprettelsen af det indre marked og et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed uden tvivl en harmonisering af private sikkerhedstjenester i EU .
<P>
Imidlertid er det ikke noget let emne .
De undersgelser , der er foretaget p omrdet , understreger , at der er en rkke problemer forbundet med , at processen kan fuldendes .
For det frste findes der meget store forskelle mellem de nationale lovgivninger , som regulerer omrdet .
For det andet findes der store retlige hindringer mellem Unionens lande , som begrnser eller forhindrer frie tjenesteydelser i den private sikkerhedssektor .
Og for det tredje er der brug for at harmonisere de forskellige nationale lovgivningers uundvrlige aspekter inden for sektoren .
<P>
Det er disse problemer , som skaber et behov for at harmonisere lovgivningerne i EU ' s medlemsstater inden for sektoren privat sikkerhed og sledes garantere frie tjenesteydelser p et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Men nr dette er sagt , mener jeg ogs , jeg br anmode Parlamentet om i morgen under afstemningen at sttte betnkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder , og derfor anmodes Rdet om at trkke initiativet tilbage .
Ikke fordi det ikke er hensigtsmssigt , men fordi man har valgt , at den juridiske model skal vre en afgrelse , og p grund af det retsgrundlag , der er valgt af det nuvrende spanske rdsformandskab med henblik p at kunne regulere det omrde , der er genstand for dets initiativ , og som er baseret p EU-traktatens artikel 29 og artikel 30 , stk .
1 , litra a ) . Bde Parlamentets Retsudvalg og jeg selv i Udvalget om Borgernes Rettigheder har givet udtryk for , at det er vsentligt at fastsl , om det omrde , der er genstand for regulering i kraft af det udkast til initiativ , som Spanien har forelagt , ligger inden for Fllesskabets eller Unionens befjelser .
<P>
Derfor vil jeg fremhve , at der nu mindst er tre domme fra EF-Domstolen , hvor Spanien , Belgien og Italien er blevet dmt for i deres lovgivning at have fastholdt visse betingelser for ydelsen af tjenester i anliggender om privat sikkerhed , som krnkede princippet om ikke-diskrimination , der fremgr af EU-traktaten .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er imod , at ydelsen af tjenester vedrrende privat sikkerhed skal udgre en del af en offentlig tjenesteydelse , og det har EF-Domstolen ogs stadfstet .
Derfor kan den undtagelse , der vedrrer offentlige hverv , og som er indeholdt i EF-traktatens artikel 39 , stk . 4 , for s vidt angr arbejdskraftens frie bevgelighed , ikke finde anvendelse .
<P>
P samme mde tror jeg heller ikke , at aktiviteter vedrrende privat sikkerhed udgr nogen udvelse af en offentlig myndighed , men nr de udves for at hjlpe de offentlige sikkerhedsstyrker , tror jeg , det gres i egenskab af hjlpefunktioner .
<P>
Jeg m ogs insistere p , at den private sikkerhedssektor - og det har EF-Domstolen ogs udtalt - er en konomisk sektor , og derfor skal de lovbestemmelser , som regulerer denne sektors aktivitet i medlemsstaterne , undergives de lovgivningsforanstaltninger , der er fastlagt i Fllesskabet med det forml at etablere et flles indre marked uden indre grnser p EU ' s omrde .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at Kommissionen indtil i dag ikke har vedtaget noget direktiv med det forml at regulere sektoren for privat sikkerhed .
Imidlertid tror jeg ikke , dette kan udgre nogen hindring for en fremtidig harmonisering af sektoren .
Derfor mener ordfreren , at sfremt den foreslede afgrelse vedtages , vil man overtrde EU-traktatens artikel 47 , som forpligter Unionen til at respektere Fllesskabets handleevne p et omrde , hvor kompetencen i henhold til EF-traktaten er tillagt Fllesskabet , og som hindrer Unionen i at lovgive p samme omrde .
<P>

Af de ovenfor anfrte rsager vurderer jeg , at initiativets indhold , der er relevant og af stor interesse , m overvejes igen , og at Rdet i henhold til EF-traktatens artikel 208 skal anmode Kommissionen om at foretage en undersgelse af behovet for en flles indsats inden for den sektor , der omfatter fysiske eller juridiske personer , som udbyder privat sikkerhedsservice , og om pkrvet foresl de ndvendige bestemmelser vedtaget .

<P>
Hr. formand , af disse grunde foreslr jeg , at Det Spanske Kongeriges initiativ til afgrelse forkastes , fordi det ikke er lovmssigt muligt at regulere omrder , som henhrer under anvendelsesomrdet for EF-traktatens frste sjle , ud fra anvendelsesomrdet for tredje sjle , som er reguleret af EU-traktaten .
Gjorde man det , ville man bl.a. overtrde EU-traktatens artikel 47 .
<SPEAKER ID=105 NAME="Sousa Pinto (PSE)">
Hr. formand , jeg vil p bedste vis leve op til Deres forventninger om at overholde tiden og sige , at denne betnkning handler om oprettelse af et Europisk Institut for Kriminalvidenskabelige Undersgelser , hvilket i en frste fase frst og fremmest betyder oprettelse af et netvrk , som skal samle de forskellige nationale institutioner , der varetager uddannelse af kriminalvidenskabeligt personale , men som derefter skal udvikle sig i en retning , som forslagets ophavsmnd ikke redegr nrmere for , alt sammen af nytte for EU , hvad angr koordineringen mellem medlemsstaternes politimyndigheder .
<P>
Efter vores opfattelse er dette initiativ symptom p en EU-brnesygdom , der viser sig i knopskydning af instanser med mere eller mere overlappende funktioner .
P dette omrde har vi allerede Europol , Eurojust , Det Europiske Politiakademi , den europiske operative ekspertgruppe af politichefer , det europiske kriminalprventive net og det europiske retlige netvrk i kriminalsager .
Dette forslag gr derfor , sdan som det foreligger , et i vrigt kun spirende EU-indsatsomrde mere irrationelt og mere usammenhngende .
<P>
Mske kunne visse prisvrdige bestrbelser , som fortjener positiv overvejelse , hvad angr politimyndighedernes samarbejde , koordinering og udveksling af erfaringer , og som formandskabet lgger vgt p , bedre udmntes ved en ndring af Det Europiske Politiakademis statut og reglement , hvor Spaniens uforbeholdne tilslutning hertil ogs ville styrke dette politimssige samarbejde generelt .
<P>
Det er vigtigt at udskille de nye elementer , der virkelig tilfjer en nyttevrdi , og som virkelig ger systemets effektivitet ved at give det strre sammenhng , fra de ndringsforslag , der blot indebrer en nyttels forgelse af instanser , personale og udgifter iflge en vis bureaukratiserende tradition , der ikke er os til gavn , og som ikke yder noget nyttigt bidrag til EU ' s indsats til bekmpelse af kriminalitet .
Af disse grunde har Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder ment det rigtigt at forelgge en udtalelse , der foreslr plenarforsamlingen ikke at vedtage dette initiativ .
<SPEAKER ID=106 NAME="Stockton (PPE-DE)">
Hr. formand , dette er et tredje , og efter min mening ogs lettere undvendigt , forslag , som er fremsat af Kongeriget Spanien .
Det sger at institutionalisere beskyttelsen af fremtrdende personer .
Beskyttelsen af fremtrdende personer er pr. definition noget , som br arrangeres mellem medlemsstaterne eller andre stater og i tilflde af gster mellem den besgende stat og vrtsstaten .
Jeg fandt det ret s besynderligt , at det ogs der var baseret p artikel 29 i traktaten om Den Europiske Union , da det forekom mig , at bde artikel 30 , stk . 1 , og artikel 34 , stk .
2 , litra c ) , burde tilfjes .
<P>
Der er imidlertid en kim af en god id i det .
S jeg har taget forslaget og ndret det p en sdan mde , at det letter samarbejdet mellem nationale efterretningstjenester , politi- og sikkerhedstjenester uden at oprette en bureaukratisk institution og uden yderligere omkostninger .
Et af de problemer , jeg havde med forslaget til at begynde med , var , at det syntes at ville kodificere eller skabe en tarif for beskyttelse .
Sledes ville en person som Dem , hr. formand , der er af strste betydning for EU , uden tvivl blive forsynet med to pansrede biler fyldt til bristepunktet af bevbnede politifolk med maskinpistoler , hvorimod et ydmygt menigt medlem af Parlamentet som jeg selv skulle vre heldig , hvis jeg s en politimand g forbi mit hus en gang imellem .
Det slog mig at vre en lidt besynderlig id , for om ikke andet ville det levere en absolut perfekt vejledning til en eventuel morder om , hvad han med sandsynlighed ville komme op imod .
S jeg fjernede alt dette .
<P>
Der er imidlertid , som jeg stadig siger , det vsentlige punkt , og det , jeg har tilfjet dertil , er , at der br vre samarbejde og en form for harmonisering - ikke kun af den beskyttelse , der ydes , men af reaktionsmekanismen i tilflde af en sdan tragedie eller et forsg herp .
Der findes en rkke institutioner , der strkker sig fra SAS i Storbritannien til de tyske grnsestyrker , det fremragende militre politi i Spanien og Italien og andre lande , som siden de tragiske begivenheder ved Olympiaden i Mnchen har erhvervet en stor ekspertise , hvad angr reaktion .
Det forekom mig vanvittigt at udelade dette sprgsmls reaktionselement .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om informationsudveksling , tror jeg , at dette br ske efter behov , og det br frem for alt holdes vk fra politikere , bureaukrater , ja , og endog de folk , som selv bliver beskyttet , idet den operationelle sikkerhed p dette omrde br vre af altoverskyggende interesse .
Og der br ej heller vre nogen ekstra beslutningstagningsniveauer , som kan blande sig i den operationelle effektivitet .
Nr man ved , hvor lang tid det undertiden kan tage for alle Unionens institutioner at n frem til en beslutning , sender tanken om at indfre endnu et lag mellem attentatforsget p Dem , hr. formand , og reaktionen fra politimanden , og det ville skulle gennem flere udvalg , kuldegysninger op og ned ad ryggen p mig .
<P>
Endelig er den anden vigtige ting , som jeg har tilfjet , at informationsudvekslingen skal underkastes principperne i chartret om grundlggende rettigheder .
Dette er et omrde , hvor der vil blive udvekslet information om kendte trusler , kendte mulige mistnkte , men ikke desto mindre m vi sikre os , at de grundlggende rettigheder opretholdes .
<P>
Nr dette er sagt , hber jeg , at Parlamentet vil blive tilstrkkeligt imponeret over at vide , at mine ndringsforslag var de eneste , der blev forelagt udvalget .
De blev enstemmigt vedtaget uden nogen stemmer imod , og jeg har ladet mig fortlle , at det er en sjlden om ikke enestende begivenhed .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Hr . Stockton , mange tak for Deres venlige bemrkninger vedrrende den fungerende formands betydning , men jeg m sige , at jeg har et haglgevr i mit hus , og det er ganske tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Deprez (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest forsikre Dem om , at jeg ikke fr brug for de 10 minutter , som jeg absolut har fet tildelt .
<P>
Hr. formand , de to betnkninger , som jeg har ren af at fremlgge her i dag i Europa-Parlamentet , er meget forskellige , selv om de begge handler om det samme emne , nemlig om Europol , som , hvilket alle ved , er den europiske politienhed .
<P>
Den frste betnkning drejer sig om initiativet fra Kongeriget Belgien om tilpasning af Europol-ansattes grundlggende vilkr .
Den er af et meget begrnset omfang , og det er derfor ikke ndvendigt at knytte lange kommentarer til den .
Jeg foreslr udtrykkeligt kort og godt Europa-Parlamentet at forkaste dette initiativ af to vsentlige rsager .
<P>
For det frste kan jeg ikke forst , og jeg hber , at Europa-Parlamentet kan flge mig , hvorfor de Europol-ansatte skal bevilges en stigning p 5,2 % for perioden fra juli 2001 til juli 2002 , mens de embedsmnd i EU , som arbejder i Holland , i den samme by , nemlig Haag , bevilges en stigning i deres vederlag og tillg i den samme periode p 4,3 % .
Vi har ikke fet nogen seris og trovrdig begrundelse for denne stigning .
<P>
For det andet er det i mine jne inkonsekvent og uacceptabelt , at Rdet rdsprger Europa-Parlamentet om et sdan rutinesprgsml , mens det systematisk afviser at gre det i forbindelse med budgettet for Europol , selv om de to beslutninger henhrer under den procedure , der er fastsat i afsnit VI i EU-traktaten , og som krver drftelse i Europa-Parlamentet .
Det er derfor uden tven eller betnkeligheder , at jeg opfordrer til , at dette initiativ forkastes .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , den anden betnkning drejer sig om noget helt andet .
Den handler om initiativet fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Spanien , som ud over den ndvendige tilpasning af Europols opgaver foreslr et nyt middel til ndring af Europol-konventionen .
Kre kolleger , De ved , at Europol p nuvrende tidspunkt er en institution , som er opstet ved et simpelt og enkelt samarbejde mellem regeringerne .
I den forbindelse vil enhver ndring , om de er betydningsfulde eller bydende ndvendige , af den konvention , som Europol henhrer under , omfatte en ratificering i alle medlemslandene i henhold til kravene i bestemmelserne i de respektive forfatninger .
Det vil sige , at der f.eks. for ratificeringen af Europol-konventionen ville vre behov for tre lange og gode r .
Hr. formand , kre kolleger , det er naturligvis en alt for lang , alt for langsom og fuldstndig forkert fremgangsmde , hvis man vil give Europol befjelse til at reagere hurtigt p de mange forskellige og skiftende former for alvorlig kriminalitet .
Med forslaget om , at ndringer til Europol-konventionen fremover skal vedtages af Rdet , ser det ud til , at initiativet fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Spanien peger i den rigtige retning .
<P>
Reelt mener jeg og Udvalget om Borgernes Friheder , at dette initiativ lider under tre store mangler :
<P>
1 . Det fastholder juridisk Europol i rammen for det simple samarbejde mellem regeringerne , hvilket er i modstrid med alle de anmodninger , som gentagne gange er blevet udtrykt her i Europa-Parlamentet , og p trods af at Rdet praktisk talt ved hvert eneste mde overdrager flere og flere opgaver til Europol til fordel for hele Unionen .
<P>
2 . Denne beslutning risikerer efter udvidelsen af Unionen at medfre en stor trghed eller endda en fuldstndig blokering af beslutningsprocessen , for konventionen forudstter nu og forudstter ogs fremover , at alle beslutninger fra Rdet vedrrende Europol br trffes enstemmigt .
Jeg sprger mine kolleger , hvordan de tror , at 27 kan blive enstemmigt enige om operationelle beslutninger for politiet , eftersom vi i Europa har en kriminalitet og en alvorlig kriminalitet i voldsom stigning i nogle sektorer .
<P>
3 . Forslaget bekrfter Europa-Parlamentets fuldstndig marginale rolle i forbindelse med alt , hvad der vedrrer Europol , idet Europa-Parlamentet fremover bliver frataget juridiske midler og den institutionelle ramme , som fremover ville kunne berettige det til at udve en reel demokratisk kontrol .
Man kan ikke komme med indvendinger mod den kendsgerning , at takket vre konventionen er der en vis demokratisk kontrol , som p nuvrende tidspunkt udves p Europol af de nationale parlamenter .
Alle de , der ved , hvordan Europol fungerer , og kender til den mde , som de nationale parlamenter arbejder p , ved udmrket , at der for jeblikket ikke fres nogen seris demokratisk kontrol med Europol .
Rdet har valgt at foresl et middel , der er skmmet af alvorlige mangler , som jeg lige har nvnt , hvilket er s meget desto mere uforklarligt , hr. formand , kre kolleger , nr der i traktaten findes en alternativ lsning , der gr det muligt p en enkel mde at lse de problemer , som jeg netop har nvnt .
Det drejer sig reelt om at gre brug af den bestemmelse , der formelt er fastsat i artikel 34 , stk . 2 , litra c ) , i EU-traktaten , og som gr det muligt enkelt og simpelt at erstatte Europol-konventionen med en beslutning fra Rdet .
<P>
Anvendelsen af denne bestemmelse kunne direkte medfre , at Europol blev integreret i den tredje sjle og dermed i systemet med fllesskabsretten , hvilket p kort sigt ville give tre vsentlige fordele :
<P>
1. en forbedring af Europols operationelle kapacitet , eftersom alle Rdets beslutninger vedrrende Europol i henhold til artikel 34 i traktaten br trffes med flertal , uden mulighed for dispensation ,
<P>
2. en forbedring af Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol af Europol , eftersom Europa-Parlamentet i henhold til traktatens artikel 39 br hres i forbindelse med alle de gennemfrelsesforanstaltninger , som Rdet har vedtaget , og for det andet fr Europa-Parlamentet mulighed for at indgive appel til Domstolen , hvis disse rettigheder krnkes ,
<P>
3. automatisk gennemfrelse af alle de beslutninger , som Rdet har vedtaget p baggrund af artikel 3 om bestemmelser vedrrende Domstolens kompetence , hvilket Europa-Parlamentet altid har forlangt .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det er med disse argumenter , at jeg anmoder Europa-Parlamentet om p grund af operationelle og demokratiske mangler at forkaste initiativet fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Spanien - det er en drlig dag for Kongeriget Spanien !
- og derimod godkende den anbefaling , som sigter mod at ndre Europol-konventionen til en rdsbeslutning , og dermed at integrere den i EU ' s institutionelle system .
Jeg vil i forbindelse med den mlstning , som min kollega fru Frassoni gav udtryk for , gerne prcisere , at jeg personligt mener , at dette kun br vre en overgangsfase , som jeg foretrkker bliver kort , inden den fuldstndige fllesskabsovertagelse , det vil sige , inden traktaterne samles , og den lammende og kaotiske skelnen mellem de tre sjler forsvinder .
Jeg hber , at konventet p dette omrde vil kunne leve op til tidens udfordringer og borgernes forventninger .
<SPEAKER ID=109 NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil begrnse min kommentarer til initiativet om erklringen om Europol-ansattes grundln og tillg , som jeg beskftigede mig med som ordfrer for Budgetudvalget .
<P>
I princippet er det et mindre sprgsml , som ligner rutine .
Men sdan som initiativet forelgges for os , mangler det imidlertid den ndvendige njagtighed .
Parlamentet har allerede tidligere udtalt sig om , hvorvidt det var hensigtsmssigt at medtage Europols budget i fllesskabsbudgettet .
<P>
Europol har i de seneste r udvidet sit kompetenceomrde , og det er ikke blevet fulgt op af en ndring i Europols retlige ramme , som gr det muligt for Parlamentet at gennemfre en demokratisk kontrol .
Afgrelsen om justering af vederlag skal indskrives i budgettet .
Dette omrde , som naturligvis omfatter dens finansforordning , fungerer , uden at Parlamentet udtaler sig om disse sprgsml , og p denne baggrund hres vi om tilpasningen af vederlag og tillg i medfr af den nuvrende konventions artikel 44 .
<P>
Som vores kollega Deprez sagde , gres der i afgrelsen ikke rede for grunden til , at lntilpasningen faststtes til 5,2 % .
For samme periode er lntilpasningen for fllesskabstjenestemnd i Nederlandene fastsat til 4,3 % , hvilket baseres p OECD ' s statistik for alle fllesskabsinstitutionerne .
<P>
Det er rigtigt , at konventionens artikel 44 ikke knytter vedtagelsen til en procedure , der kan sammenlignes med den , der anvendes for de vrige tjenestemnd , men jeg synes oprigtigt talt ikke , at den manglende berettigelse er i overensstemmelse med principperne om forsvarlig konomisk forvaltning af fllesskabsbudgettet .
<P>
I forbindelse med afvisningen af initiativet sttes der ikke sprgsmlstegn ved det lnniveau , der skal glde for Europols tjenestemnd , men ved manglen p berettigelse i den fulgte procedure .
<P>
Hr. formand , vi nsker , at Europol bliver styrket , at organisationen effektivt lever op til sine ml , s borgerne fler sig beskyttet , og det er fuldt ud kompatibelt med den demokratiske kontrol , som Parlamentet har krvet , hver gang vi har drftet retsstatus for dette politisamarbejdsredskab .
<SPEAKER ID=110 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for at have givet mig lov til at tale p dette tidspunkt i forhandlingen , da jeg er ndt til at tage af sted til Rom for at deltage i indledningen af en feasibility-undersgelse om grnsevagten ved de ydre grnser .
S lad os sige , at jeg har fet lov til at tale , fordi jeg skal af sted til fronten .
<P>
De fem initiativer , der er blevet forelagt af medlemsstaterne , har forskellige anvendelsesomrder , men de relaterer alle til politisamarbejde .
Jeg vil indlede med initiativerne vedrrende Europol .
Det frste , der er forelagt af Belgien , tager sigte p at justere grundlnnen og tillggene for Europol-ansatte .
Det er en formalitet , eftersom det flger af anvendelsen af Europol-konventionen , og Kommissionen har ikke noget imod et sdant initiativ .
<P>
Hvad angr det andet initiativ fra Belgien og Spanien om en rdsretsakt om vedtagelse af en protokol om ndring af Europol-konventionen , er det et betydeligt skridt hen imod en gennemfrelse af bestemmelserne om Europol , der er fastsat i artikel 30 , stk . 2 , i traktaten om Den Europiske Union , der , som De ved , fastslr Europols deltagelse i flles efterforskningshold og muligheden for at anmode medlemsstaterne om at udfre og koordinere undersgelser .
Det flger ogs direkte af konklusion 43 og 45 fra Tampere om dette emne .
<P>
Det glder derfor Kommissionen , at Rdet ( justitsministre og indre anliggender ) i april nede frem til en politisk aftale om denne del af initiativet , mens de afventede Parlamentets udtalelse .
Hvad angr den del af initiativet , der omhandler en forenkling af proceduren for at ndre Europol-konventionen , er Rdet for nrvrende ved at behandle to forskellige initiativer . Det er Kommissionens faste overbevisning , og der flger jeg hr .
Deprez ' argumenter om , at Europol-konventionen br erstattes af en rdsbeslutning i henhold til artikel 34 , stk . 2 , litra c ) , i traktaten om Den Europiske Union .
P dette punkt er Kommissionen helt enig i Parlamentets udkast til henstillinger om Europols fremtidige udvikling og dets formelle integration i Unionens institutionelle system som angivet i hr . Deprez ' betnkning .
<P>
En rdsbeslutning vil ikke blot muliggre ndring af artikler i konventionen gennem en forenklet procedure , men ogs vedtagelse af gennemfrelsesforanstaltninger med kvalificeret flertal i henhold til artikel 34 , stk .
2. Hvis Europol skulle etableres i dag , ville det formentlig vre baseret p en rdsbeslutning , da det er det retlige instrument , der bruges i dag .
Retsgrundlaget for Europol vil desuden s vre i overensstemmelse med det retsgrundlag , der blev valgt for Eurojust .
Endelig vil en rdsbeslutning bringe Domstolens rolle i overensstemmelse med det , der er fastsat i Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg vil nu kommentere udkastet til henstilling .
Vi kan g fuldt ind for henstilling 6 om samarbejde med Eurojust og OLAF og for nsten hele henstilling 4 om parlamentarisk kontrol .
Hvad sidstnvnte angr , er jeg glad for , at Parlamentet er enig i det , Kommissionen foreslog i den meddelelse , vi har lanceret om den demokratiske kontrol med Europol .
Vi har visse betnkeligheder ved at have reprsentanter fra Parlamentet med i Europols styrelsesrd .
Jeg mener , at der er alternative former for parlamentarisk kontrol , som er mere passende for Europols srlige karakter .
<P>
Hvad angr henstilling 2 om budgettet , mener Kommissionen , som den har forklaret i den meddelelse , jeg nvnte ovenfor , at sprgsmlet om fllesskabsfinansiering br afgres inden for rammerne af Europols eventuelle fremtidige operationelle kompetence .
Hvad angr henstilling 3 , opgaver , kan vi g ind for det hele undtagen de frste to punkter : deltagelse i flles efterforskningshold og anmodning af medlemsstaterne om at ivrkstte efterforskninger .
Fra Kommissionens synsvinkel er disse to sidstnvnte punkter overfldige , eftersom Rdet nede til politisk enighed om dem i april .
<P>
Hvad angr de tre initiativer , der er forelagt af det spanske formandskab , vil jeg gerne udtrykke Kommissionens taknemmelighed over , at dette emne er opfrt p dagsordenen , da der er et reelt behov for fremskridt inden for politisamarbejdet i EU .
Hvad angr politiundersgelser , har Kommissionen ved flere lejligheder understreget sin interesse i at fremme samarbejdet inden for et omrde , hvor der ofte er utilstrkkelig viden p europisk plan .
Samtidig har vi imidlertid advaret mod en formering af netvrk , hvis funktion iflge de erfaringer , der er hstet af Det Europiske Politiakademi , kan vre vanskelig .
<P>
Kommissionen har derfor foreslet en mere pragmatisk fremgangsmde , nemlig at ndre Rdets afgrelse af 22. december 2000 om oprettelse af Det Europiske Politiakademi , for at gre det muligt for institutterne for politiundersgelser i de medlemsstater , hvor disse institutter er adskilt fra politiuddannelsesinstitutionerne , at deltage som fulde medlemmer af Det Europiske Politiakademis netvrk .
Jeg er glad for , at dette forslag , som i hj grad er i overensstemmelse med hr . Sousa Pintos forslag , har vundet genklang i en rkke medlemsstater og nu synes at vre yndlingsvalget i Rdet .
<P>
Hvad angr initiativet om en rdsbeslutning om etablering af et netvrk af kontaktpunkter bestende af nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhed , er Kommissionen enig i , at vksten i den private sikkerhedssektor i alle vores lande svel som i ansgerlandene krver en generel politisk drftelse om ansvarsdelingen mellem de offentlige myndigheder og den private sektor , nr det glder om at yde sikkerhed for vores borgere .
Men uanset hvor gerne vi s en alvorlig politisk diskussion finde sted p EU-plan om dette emne , er vi helt ndt til at respektere den kompetencedeling , der er fastsat i traktaterne .
<P>
Kommissionen har ved flere lejligheder peget p , at det , selv om det ville vre positivt at etablere kontakter mellem de ansvarlige myndigheder , der beskftiger sig med privat sikkerhed i medlemsstaterne , br understreges , at privat sikkerhed iflge Domstolens retspraksis er en tjenesteydelse som alle andre tjenesteydelser .
Og som sdan falder den inden for Det Europiske Fllesskabs kompetenceomrde , som fru Cerdeira Morterero lige har understreget , og at etablere et netvrk baseret p afsnit 6 ville vre i modstrid med artikel 47 i traktaten om Den Europiske Union , som fastslr , at " der intet er i nrvrende traktat , der berrer traktaterne om oprettelse af De Europiske Fllesskaber eller senere traktater og akter om ndring eller supplering af disse " .
<P>
Kommissionen har derfor taget de ndvendige skridt til at g videre inden for rammerne af den frste sjle til en undersgelse af behovet for flles foranstaltninger til at regulere de sikkerhedstjenester , der tilbydes af private udbydere i EU .
Kommissionen vil desuden gerne gentage sit argument om ulempen ved at etablere endnu et netvrk med de administrative og budgetmssige konsekvenser , der flger heraf .
<P>
Endelig hvad angr forslaget om at oprette et netvrk til beskyttelse af fremtrdende personer , bifalder Kommissionen dette initiativ , som peger p et omrde , hvor behovet for et get samarbejde i EU er blevet tydeligt .
Selv om vi m stte sprgsmlstegn ved den grundlggende fordel ved at etablere endnu et netvrk , synes det klart , at initiativet er en imdegelse af et reelt behov , som er blevet bekrftet af eksperter p omrdet .
<P>
Et vigtigt argument , som blev fremsat af ordfreren , lord Stockton , og som Kommissionen er enig i , er , at netvrket ikke br have kompetence til at harmonisere medlemsstaternes lovgivning og regelst .
Netvrket br ikke have nogen beslutningstagningskompetence , men br kun fungere som et rdgivende organ og ikke have nogen budgetmssige befjelser .
Kommissionen har kun t forbehold , nr det glder om at sttte dette initiativ , og det hnger sammen med sprgsmlet om Kommissionens deltagelse i netvrket . Vi br inddrages mere .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke ordfreren , lord Stockton , hvis arbejde er et vrdifuldt bidrag til initiativet med hensyn til dets retsgrundlag , men ogs med hensyn til den mervrdi , som dette netvrk vil bibringe politisamarbejdet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Mange tak , kommissr .
God flyvetur , og kys jorden , nr De ankommer .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , min kre kollega og gode ven hr . Deprez har glemt , at lige prcis dagen i dag heller ikke er nogen god dag for Belgien .
<P>
Min gruppes holdning falder sammen med konklusionerne i Cerdeira- og Sousa Pinto-betnkningerne i den henseende , at det er ndvendigt at regulere sektoren for private sikkerhedsselskaber p fllesskabsniveau p grund at den store omstning , disse selskaber har i Unionen , som fru Cerdeira anerkender i sin betnkning .
Imidlertid m jeg sige , at argumenterne for at tage initiativet op igen er gyldige , for det er ndvendigt at tilpasse retsgrundlaget .
<P>
Hvad angr skabelsen af et Europisk Institut for Kriminalvidenskabelige Undersgelser , burde det sikkert medtages inden for omrdet den europiske politiskole netop for ikke at fordoble organer , som senere kan blande sig i hinandens funktioner .
<P>
Under alle omstndigheder , mine damer og herrer , viser disse to initiativer det spanske formandskabs tydelige interesse i og bekymring for at opn s stor effektivitet som muligt i de instrumenter , der stilles til de europiske borgeres rdighed for at garantere deres sikkerhed .
<P>
Derudover , mine damer og herrer , bemrker den europiske offentlige opinion med ngstelse ikke alene en stigning i forbrydelser , men ogs en stigende tendens til gadevold .
<P>
Masseopvisninger som f.eks. fodbold , de offentlige demonstrationer , som i princippet er legitime og fredelige , som antiglobaliseringsbevgelserne , udvikler sig i for mange tilflde til voldelige demonstrationer , som skaber katastrofale delggelser i byerne eller endog bringer personlige ofre .
I de store byer findes der allerede kvarterer , som ikke er tilgngelige for almindelige mennesker , nr mrket falder p .
Der er en tydelig utilfredshed og bekymring blandt borgerne over for denne usikkerhed .
Og det er grunden til , at de private sikkerhedsselskaber er i fremgang og har brug for regulering p europisk niveau .
Derudover er der brug for en grundig overvejelse af den toleddede strrelse offentlig sikkerhed - privat sikkerhed .
Man har p fornemmelsen , at de , der har konomiske midler til at garantere sin sikkerhed , kan nyde godt af denne sikkerhed , mens de , der ikke har rd , lber en strre risiko .
Det vil sige , at de , der har nok penge , kber den sikkerhed , som staten ikke er i stand til at garantere .
Derfor synes jeg , det er umagen vrd at g i dybden med dette emne .
<P>
P den anden side er gadevold , edb-forbrydelser og brnepornografi nye former for forbrydelser med et stort psykologisk aspekt .
Det er eventuelt ogs en flge af dynamikken og hyperudviklingen i et samfund med stor kommunikations- og transmissionskapacitet , hvor vrdier som sikkerhed , retsvsen og borgerfred skubbes i baggrunden til fordel for en misforstet modernitet og fremgang .
<P>
At bekmpe disse fnomener p europisk plan krver bestrbelser med politisk koordinering og en hurtig igangsttelse af initiativer , der gr i samme retning som dem , vi drfter her i dag .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , vores kollega hr . Deprez , p min gruppes vegne for hans fremragende betnkning om Europol .
Vi taler jo her i Parlamentet meget ofte om dette emne , og jeg tror , vi er enige om , at Europol er en vigtig og rigtig myndighed i EU .
Den skaber strre sikkerhed for borgerne og kan hjlpe os med at dmme op for grnseoverskridende kriminalitetsformer .
<P>
For at sikre det skal vi bruge godt personale , og det koster naturligvis penge .
S vidt er vi enige .
Derfor er det lidt smerteligt , at vi m gre vores nuvrende standpunkt klart , nr det glder sprgsmlet om de ansattes lnninger .
Jeg er virkelig ked af , at vi desvrre , hvad embedsmndene angr , i jeblikket simpelthen m operere med sanktioner .
Vi nskede egentlig ikke at lgge os ud med embedsmndene , vi ville hellere have med Rdet at gre , men sdan er det i jeblikket , hvad den parlamentariske side angr .
Vi er blevet spurgt om det , og her er vores svar .
<P>
Vi forlanger , at der oprettes strukturer , som giver mulighed for parlamentarisk kontrol med Europol .
Det kan Rdet ikke blive ved med at ignorere .
Jeg siger til Rdet : Samarbejdet med det store flertal i Parlamentet vil afhnge af Rdets adfrd i dette sprgsml .
Min gruppe betragter styrkelsen af Parlamentet som et af de vigtigste punkter for et stabilt Europas fremtid .
Om udvidelsen bliver en succes , er ogs direkte afhngigt af parlamentariseringen af Europa .
Det glder for alle omrder , ogs for indenrigspolitikken , for den indre sikkerhed .
Vi vil ikke kun vre med til at trffe beslutninger om penge , vi vil ogs vre med til at udforme indenrigspolitikken fra Parlamentets side . Budgetretten er en del af denne udformning .
I denne forbindelse vil jeg gerne minde om , at vi hidtil har vret meget samarbejdsvillige .
Rdet har vores fulde sttte til foranstaltningerne efter den 11. september .
Vi har fuldt ud tilsluttet os en hurtig bekmpelse af terrorismen .
Ogs listerne over personer og grupper , hvis formuer skal indefryses , stttede vi uden tven , fordi vi var overbevist om , at det var det rigtige at gre .
Vi har udvidet vores dagsorden med vsentlige punkter om bekmpelsen af terror , og det er sket i samarbejde med Rdet og Kommissionen .
<P>
Men efter vores fulde sttte forventer vi nu ogs bevgelse fra Rdets side .
Vi har leveret vores del .
Nu er det op til Rdet at komme os i mde .
Indtil det sker , vil vi sttte forslaget fra hr . Deprez angende Europol om at afvise Belgiens og Spaniens initiativ , og vi hber , at Europols embedsmnd vil forst os .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr . Deprez , min gruppe er enig med Dem i de to frste sprgsml om initiativerne fra Rdet , men desvrre ikke i henstillingen .
Vi mener faktisk , at det er risikabelt at anbefale en ny id uden et demokratisk sikkerhedsnet , og vi mener , at det er noget risikabelt at sttte iden om , at der skal vre flertal i Rdet uden samtidig at have en flles beslutning .
Derudover viser erfaringen fra Europa meget , meget klart , at princippet om det midlertidige definitive og det definitive midlertidige virkelig ogs anvendes her i EU .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , siden februar har Det Europiske Konvent holdt mder her i Parlamentet . P mderne har man gentagne gange med rette beklaget den manglende gennemsigtighed , manglende offentlighed og den utilstrkkelige demokratiske kontrol med EU ' s institutioner .
Men nr det glder Europol , synes alt dette ikke at spille nogen rolle . Denne myndigheds opgaver besluttes af regeringerne indbyrdes , ikke af Rdet i en flertalsprocedure , som i vrigt heller ikke netop er indbegrebet af gennemsigtighed og demokrati .
Vi i Europa-Parlamentet bliver holdt helt uden for kontrol og medbestemmelse , og derfor siger jeg helt klart , at det er og bliver en skandale , at medlemsstaternes regeringer ngter at ndre p dette .
<P>
Mens den demokratiske indflydelse og kontrol bliver holdt ude , er Europols kompetencer imidlertid blevet udvidet trin for trin siden 1998 .
Der kom et nyt skub efter 11. september , stikordene er hvidvaskning af penge og terrorbekmpelse .
Nu forestr der en ny udvidelse af Europols opgaver .
Her forbereder man sig allerede aktivt p udvidelsen .
Iflge aviserne er man til dette forml allerede rykket ind i nye bygninger p myndighedens hovedsde , og de frste kontaktembedsmnd fra ansgerlande , f.eks. fra Polen , har taget fat p deres arbejde .
<P>
Alle disse overvldende ndringer sker , uden at Europa-Parlamentet har fet bare den mindste informations- og kontrolmulighed .
Det har hverken mulighed for at forlange en drftelse af den rlige aktivitetsrapport fra myndigheden eller for at indkalde direktren til det ansvarlige parlamentsudvalg .
Parlamentet har ikke engang ret til at sende to reprsentanter til bestyrelsen .
Vi er som direkte valgte medlemmer henvist til at sge vores informationer i aviserne , og derfor , hr . Deprez , sttter min gruppe Deres krav om at afvise Belgiens og Spaniens initiativ .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , de to Deprez-betnkninger om Europol er en anledning for Europa-Parlamentet til at sprge , om det fr kontrolbefjelser over denne instans .
I den forbindelse fik Europa-Parlamentet i februar god sttte fra Kommissionen .
Kommissionen foreslr i beretningen om udvelsen af den demokratiske kontrol for Europol faktisk at skrpe Europa-Parlamentets kontrolbefjelser , men bortleder samtidig opmrksomheden fra det ved at foresl oprettelsen af et blandet udvalg , der skal best af reprsentanter fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , hvilket er en reform , der tilsyneladende er tiltrkkende , men reelt er uden indhold , for et blandet udvalg , sdan som det er foreslet , vil ikke f nogen befjelser .
Vi mener , at konteksten derimod krver , at kontrollen med det europiske politisamarbejde , som det er tilfldet med de nationale polititjenester , bliver overdraget til de nationale parlamenter .
Denne kontrol kan gennemfres inden for den interparlamentariske sjle , som den tvrgende gruppe SOS Demokrati har foreslet blev oprettet til det konvent , som p nuvrende tidspunkt overvejer Unionens fremtid .
Hr. formand , jeg kommer tilbage til det i min stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , vi taler i dag om fem initiativer fra medlemsstaterne , og Rdet glimrer endnu en gang ved sit fravr .
Disse initiativer er ganske vist i og for sig noget positivt , men de giver os i stigende grad problemer .
Problemer , fordi den juridiske basis , som de er bygget p , meget ofte er absolut ubrugelig , og vi bliver konsulteret i sprgsml , hvor vi overhovedet ikke behver blive konsulteret , som f.eks. lnforhjelsen til Europols ansatte .
Jeg vil gerne sige til Rdet : Giv dem dog langt om lnge en fornuftig indkomst , s de ansatte hos Europol bliver betalt i forhold til deres arbejde , s de bliver motiverede og ikke frustrerede .
<P>
De taler om problemer og vender Dem i sidste ende med lsningsforslagene mod en yderligere integration .
Her taler jeg igen om Europol-konventionen .
Vi har brug for hurtigere afgrelser , vi har brug for flertalsbeslutninger i Rdet .
De giver os ogs problemer , disse initiativer , nr der hele tiden oprettes nye institutioner , det vil sige mere bureaukrati , strre omkostninger , men ingen kan forklare os , hvilken mervrdi disse nye netvrk og institutioner og indretninger giver for EU eller for sikkerheden .
<P>
Disse initiativer giver egentlig snarere det indtryk , at man signalerer aktivitet uden at ville strbe efter virkelige lsninger .
Denne fylde af initiativer blokerer i stigende grad vores arbejde i udvalget . Resultatet er , at fire af disse fem initiativer sandsynligvis m afvises i morgen , og at et initiativ kun bliver vedtaget , hvis tilsvarende ndringer fra lord Stockton og andre af os faktisk kan accepteres .
Det er alt i alt ikke nogen god dag for denne form for parlamentarisme , for denne form for initiativer .
Vi m overveje , om vi fremover i forbindelse med disse initiativer mske via konventet m sl ind p en ny vej , s der kan komme fornuftige lsninger i sikkerhedens interesse og ogs i Parlamentets interesse .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , vi er ikke p forhnd modstandere af forslaget om at oprette et organ , som p den ene side sikrer et reelt samarbejde mellem politienhederne i Europa , og som p den anden side indhenter oplysninger om udviklingen og resultater af undersgelser og efterforskning i forbindelse med kriminalitetsbekmpelsen .
Men nr det glder kriminalitet , tager forslaget tilsyneladende ikke hjde for en udfordring , som vi skal tage op i mange europiske lande i dag , og som er yderst farlig , nemlig mafiaen . Det er en udfordring , som Europa-Parlamentet bestemt ikke kan ignorere .
Mafiaen er desvrre andet og mere end det , der i forslaget defineres som simpel " organiseret kriminalitet " .
Mafiaen har en tendens til i stadig strre grad at brede sig fra de omrder , den oprindeligt kommer fra . Den har ligefrem verdensomspndende alliancer , og den infiltrerer de konomiske og finansielle sektorer ved hjlp af de mest sofistikerede systemer til hvidvaskning af penge .
<P>
Det Europiske Institut for Kriminalvidenskabelige Undersgelser - der efter min mening br opkaldes efter doktor Giovanni Falcone , som for prcis 10 r siden ofrede sit liv for at bekmpe mafiaen , og som var den frste til at gre opmrksom p mafiaens grnseoverskridende dimension - skal netop have det som en af sine mlstninger at bekmpe mafiaen og forebygge mafiaens farer .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet har p konsekvent vis stttet forskellige initiativer til udvidelse af Europols mandat .
Ud over narkotikahandel og de oprindelige befjelser har vi sledes overdraget befjelser vedrrende menneskehandel , terrorisme , hvidvaskning af penge , forfalskning af penge og betalingsmidler ligesom alvorlig international kriminalitet .
<P>
Vi vil gerne vre med til at gre Europol til en mere effektiv organisation til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Det initiativ , som vi i dag har til diskussion , nsker at g endnu videre og ndre selve konventionen , der i sin nuvrende udformning indskrnker Europols funktioner til dataindsamling , -analyse og -udveksling .
Vi bifalder , at der gives Europol operative befjelser , hvilket ogs ligger i Amsterdam-traktaten , sdan som vi fortolker den .
Vi vil dog ogs gerne understrege , at dette m flges af foranstaltninger , der sikrer svel demokratisk som retlig kontrol .
<P>
Den procedure , der skal ndre konventionen , er imidlertid af strikt mellemstatslig natur .
Vi sttter derfor det forslag , som ordfreren , Grard Deprez , stiller om , at dette initiativ tages tilbage , og at der fremlgges et initiativ om at erstatte konventionen med en rdsafgrelse p grundlag af EU-traktatens artikel 34 , hvilket vil gre det muligt at integrere Europol under den tredje sjle og dermed under EU-systemet , sledes som Europa-Parlamentet gentagne gange har ytret nske om .
<P>
Hvad angr omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , har vi brug for konkrete og velovervejede , men faste skridt fremad .
Vi forkaster de initiativer , der blot skal pleje indtrykket af , at der gres noget , men som ikke har konkret indhold .
Jeg sttter derfor hr . Sousa Pintos betnkning og foreslr , at dette spanske initiativ om oprettelse af et Europisk Institut for Kriminalvidenskabelige Undersgelser forkastes , fordi det vil overlappe allerede eksisterende instanser , isr Det Europiske Politiakademi .
<P>
Vi sttter ogs Grard Deprez ' betnkning om en forhjelse af Europol-ansattes vederlag , men hvis Europa-Parlamentet ikke hres om Europols almindelige budget , giver det ingen mening , at det hres om et detailsprgsml .
Jeg er enig med ordfreren om det vigtige i , at Europols budget bliver en del af fllesskabsbudgettet .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley (NI).">
Hr. formand , den stadig strre trussel fra terrororganisationer og den strre koncentration af terror , nr det glder mord p fremtrdende personer med det hslige mord for nylig p en af Nederlandenes frende politikere , gr dette sprgsml til et sprgsml af grundlggende betydning for Parlamentet i dag .
<P>
Alle sikkerhedsorganer i EU-landene skal , hvad enten de er offentlige eller private , samarbejde fuldt ud med hinanden p enhver mulig mde .
Indsamlingen af data i deres efterretningsdatabaser og politistrategi er af ubetinget vrdi for dem i deres bekmpelse af terrorismen .
De EU-lande , der har oplevet kraften bag terroristers delggelse , og som har eller har haft succes i deres bekmpelse af terroristerne , br tilskyndes til at g i spidsen og hjlpe andre , der mtte st over for en lignende situation .
<P>
Jeg mener ikke , at det er indlemmelsen af politistyrkerne eller sikkerhedsorganerne i EU , som vil lse dette problem , men det mest fuldstndige samarbejde mellem alle disse organer her og nu .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.55 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0169 / 2002 af Fiori for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om en midtvejsstatus over reformen af de flles markedsordninger inden for rammerne af Agenda 2000 ( 2001 / 2127 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0164 / 2002 af Rodrguez Ramos for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om udviklingen i landdistrikterne inden for rammerne af Agenda 2000 - forelbig status i Den Europiske Union og i ansgerlandene ( 2001 / 2041 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Fiori (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg beklager , at kommissren ikke er her , for jeg ville have startet min redegrelse om den initiativbetnkning , som jeg er ordfrer for , med at sige , at det klima , der er med hensyn til landbrugssituationen , uden tvivl er meget venligere end klimaet i fiskerisektoren , nr man tnker p forhandlingen i dag .
<P>
Det sprgsml , som vi behandler i vores initiativbetnkning , er den planlagte midtvejsstatus over den reform , der gr under navnet Agenda 2000 . Vi foretager en analyse efter at have givet en introduktion til den anden store reform af EU ' s landbrugspolitik , som i den seneste tid har fet en meget kraftigere og vsentligere betydning end det , der var hensigten , da man underskrev aftalen i Berlin i 1999 .
Hvorfor har den det ? Det har den , fordi europisk landbrug i jeblikket gennemgr en af de vanskeligste , mest komplekse og flsomme faser i EU ' s landbrugspolitiks eksistens , og landbrugets vanskeligheder - som landmndene udmrket fornemmer , og de betragter EU som et vigtigt holdepunkt - har desuden afspejlet sig i forberedelsen af betnkningen , i forhandlingen i udvalget og i vanskelighederne med at udarbejde en betnkning , som der er bred enighed om .
<P>
Nr det glder indfaldsvinkelen , er der nemlig to store retninger , som ligger til grund for denne initiativbetnkning .
P den ene side har vi dem , der mener , at det er ndvendigt at bevare de nuvrende rammer for EU ' s landbrugspolitik , og som nsten er fjendtligt indstillet over for enhver ndring , der forandrer de kendte mlstninger og principper for EU ' s landbrugspolitik . Og p den anden side har vi dem , der nsker indgreb ved hjlp af nogle kraftige foranstaltninger , som i hj grad ville ndre det nuvrende retsgrundlag , for at tage hjde for krisesituationen i nogle sektorer , EU ' s forestende udvidelse mod st , forhandlingerne i WTO og ikke mindst ndvendigheden - som landmndene s afgjort mrker - af en markedsorientering , men ogs af produktionssystemer , der med tiden sikrer et varigt og acceptabelt indkomstniveau .
<P>
Dette er sledes et af de vanskelige sprgsml , som vi skal tage op .
Der stod skrevet , at McSharry-reformen og Agenda 2000-reformen skulle sikre landmndenes opretholdelse af samme indkomstniveau .
I mange europiske lande er dette ikke lngere tilfldet , og det er heller ikke muligt at kontrollere dette .
Selv i dag rder vi i vrigt stadig ikke over et analysegrundlag , som giver nogle prcise oplysninger om udviklingen i landmndenes indkomst , og som vi kan bruge til at foretage en vurdering af Agenda 2000 ' s konsekvenser , ogs set ud fra et indkomstmssigt synspunkt .
<P>
Der har vret mange holdninger og forslag fremme , og jeg vil gerne komme med et par bemrkninger til nogle af dem , eftersom jeg har stillet en rkke ndringsforslag , som er i trd med min opfattelse , og som har vret genstand for lange drftelser og forhandlinger .
Det frste punkt er , at vi gr ind for et system med direkte sttte , der ikke er forbundet med produktionen .
At tage landbrugssektorens igangvrende forandringer op er naturligvis en metode , der ikke kan sttes sprgsmlstegn ved , men i denne metode skal der ogs tages hjde for et minimumsniveau for landmndenes indkomst .
Det er en oplysning , som vi ikke rder over i jeblikket , men det skal understreges , at vi langtfra m forestille os udelukkende at lade landbrugsbedrifternes indkomst vre afhngig af det offentliges sttte .
<P>
Det andet punkt er , at der er to instrumenter , som vi har overvejet i lang tid , nemlig modulering og aftrapning .
Moduleringen har hidtil vret frivillig .
I de medlemsstater , hvor den er blevet brugt , har den ikke givet de forventede resultater .
Jeg er klar over , at modulering er et system til overfrsel af midler og ressourcer , og det er s afgjort en metode , der ikke kan sttes sprgsmlstegn ved .
En overfrsel - som i den nuvrende form bde er frivillig og obligatorisk - er s afgjort et arbejdsinstrument , men hvis den anvendes sammen med en mekanisme , som hverken giver mulighed for en revidering eller for en analyse , nr det glder den metode , vi er net frem til i initiativbetnkningen , forudser jeg , at den p den ene side risikerer at give landbrugsbedrifterne nogle alvorlige indkomstproblemer , og at den p den anden side br undersges meget grundigt .
Som eksempel kan jeg nvne en stor landbrugsnation som Frankrig .
S sent som for et par dage siden gjorde landbrugsministeriet opmrksom p , at det moduleringssystem , som man har udarbejdet og gennemfrt i lbet af de sidste to r , har givet et overskud p 300 millioner euro , der stadig str til det offentliges disposition og ikke er blevet overfrt til landbrugsbedrifterne .
Hvis vi s forestiller os en samtidig anvendelse af modulering og aftrapning , kommer vi til at st i en situation , som en hvilken som helst konometrisk model viser , nemlig et fald i landbrugsbedrifternes indtgt , der for en gennemsnitsbedrift p 100 ha kunne komme til at ligge p nsten 30 % .
Derfor skal vi vre meget opmrksomme p dette aspekt !
<P>
Jeg vil slutte af med det sidste punkt .
Jeg blev nsten anklaget for ikke at have brugt multifunktionalitetsbegrebet i min initiativbetnkning .
Min opgave var dog at udarbejde en initiativbetnkning , som er strkt forankret i frste sjle .
De aspekter , der vedrrer situationens ndring og udvikling , behandles udtmmende i fru Rodrguez Ramos ' betnkning , som jeg bifalder , som jeg stemte for , og som jeg i stor udstrkning er enig i .
Nr det glder en betnkning ligesom den , fru Rodrguez Ramos har udarbejdet om udvikling af landdistrikterne , m vi dog absolut ikke glemme , at landbruget er en virksomhed og en konomi , og at det har brug for den frste sjle , der giver EU en strategisk stilling i forhold til de store internationale produkter , ikke mindst efter den amerikanske regerings beslutninger om landbrugslovgivningen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Rodrguez Ramos (PSE)">
Hr. formand , det drejer sig om en initiativbetnkning om en midtvejsrevision af Agenda 2000 i forbindelse med anden sjle - udviklingen af landdistrikterne .
Vi mener , at udviklingen af landdistrikterne skal konsolidere et multifunktionelt landbrug p hele Unionens omrde , og at det derfor er ndvendigt , at udviklingen i landdistrikterne bliver en af EU ' s prioriteter .
<P>
Frste og anden sjle er to uadskillelige instrumenter i den flles landbrugspolitik , og derfor skal de supplere hinanden og stilles til rdighed for at opn et multifunktionelt landbrug , hvor det er muligt at bevare talrige landbrugsbedrifter p hele Unionens omrde .
Vi mener , at denne supplementaritet mellem den frste og anden sjle er den eneste mde at forhindre , at der i EU skabes et tostrenget landbrug : et , som kun ser p markederne og alene er afhngigt af markedssttteordningerne , og et andet med ryggen til landbrugsmarkederne , som er afhngigt af de sttteordninger , der er adskilt fra produktionen .
<P>
Det er ikke nogen god model , det ville ikke vre nogen god model , hvis frste og anden sjle bliver som to vandttte beholdere , som ikke kan forbindes , og som koncentrerer hele multifunktionaliteten i anden sjle , i udviklingen af landdistrikter . Hr .
Fiori , eftersom De netop henviste til min betnkning , m jeg sige til Dem , at jeg mener , Deres vision er forkert og i sidste ende ineffektiv .
<P>
Det multifunktionelle landbrug br gre det muligt for os at gre forvaltningen af markeder kompatibel med forvaltningen af landomrderne og gre det muligt for landmnd at eksistere p levedygtige landbrugsbedrifter i hele EU ' s omrde , bde fr og efter udvidelsen .
<P>
Det er rigtigt , at Agenda 2000 skabte anden sjle - udvikling af landdistrikter - i den flles landbrugspolitik , og det bifalder vi .
Men vi m beklage , at det er rigtigt , at den tildeles et begrnset budget : 10 % af hele budgettet til den flles landbrugspolitik bruges til udvikling af landdistrikter .
Derfor anmoder vi om en strre budgetbevilling , et styrket budget til denne sjle , s den kan klare de udfordringer , den str over for .
<P>
Vi beklager ligeledes , at medlemsstaternes ulige anvendelse af udviklingsforanstaltningerne ikke i alle tilflde giver et positivt resultat for Unionens landomrder .
Navnlig for de mest tilbagestende , mest perifere omrder , hvor landbruget virkelig spiller en afgrende rolle , og hvor der ikke kan findes en tilfredsstillende lsning p disse problemer .
<P>
Derfor foreslr vi , uden at anfgte de nationale myndigheders kompetencer , at vi definerer prioriteter for den flles landbrugspolitiks anden sjle for at komme tttere p en definition af en kerne af prioriterede aktioner p fllesskabsplan , der kan sikre en bredygtig udvikling i Unionen .
Vi foreslr ogs , at Kommissionen fastlgger en ny typologi for landdistrikter , som br lette arbejdet med fastlggelse af prioriterede foranstaltninger for hvert omrde , og som samtidig kan bruges til at tillade en anvendelse af forskellige procentandele af samfinansiering i forbindelse med de forskellige landbrugsproblematikker , der findes i Unionen .
<P>
Vi anmoder om , at vi inden for rammerne af midtvejsrevisionen af Agenda 2000 gennemfrer en obligatorisk og ensartet modulering af sttteordningerne i frste sjle .
Hr . Fiori sagde , at viljen allerede har svigtet .
Derfor obligatorisk og ensartet modulering af sttteordningerne i frste sjle for at bruge disse frigjorte ressourcer , ikke alene til foranstaltninger , som vi nu kan beskftige os med - miljvenligt landbrug , frtidspensionering , skovrejsning p landbrugsjord - men til alle de fastlagte foranstaltninger , der er fastlagt i forordningen om udvikling af landdistrikter .
<P>
Vi mener , at vi i denne foranstaltning og i midtvejsrevisionen br styrke kravet om hensyntagen til miljet i sttteordningerne og fastlgge en binding mellem direkte sttte og ydede tjenester p omrdet multifunktionalitet , idet vi i hjere grad gr sttten betinget af et krav om hensynet til miljet med henblik p en bredygtig udvikling af landdistrikterne .
<P>
Vi anmoder ogs om at f forenklet fllesskabssttterammen til udvikling af landdistrikter for p grundlag af EUGFL ' s to sektioner - Garantisektionen og Udviklingssektionen - at oprette n enkelt landbrugsfond for hele den flles landbrugspolitik .
Og i anledning af denne betnkning til fordel for et multifunktionelt landbrug , en anderledes multifunktionel landbrugspolitik , anmoder jeg til sidst om flles beslutningstagning til Parlamentet p omrdet landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne takke de to ordfrere , hr . Fiori og fru Rodrguez Ramos , hjerteligt for deres arbejde .
Jeg vil isr kommentere fru Rodrguez Ramos ' betnkning .
Jeg vil her som skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen gerne takke hjerteligt for det gode samarbejde med fru Rodrguez Ramos .
Midtvejsevalueringen af Agenda 2000 er en vigtig etape for landbruget , for videreudviklingen af den flles landbrugspolitik er meget vigtig , netop i en global kontekst .
Den rigtige kurs skal udstikkes i rette tid . Derfor er jeg meget glad for disse to initiativbetnkninger .
<P>
Jeg finder det positivt , at der i betnkningen lgges stor vgt p udviklingen af landdistrikterne med alle dens krav , problemer , chancer og muligheder .
Den fortsatte sttte til denne udvikling inden for rammerne af anden sjle i den flles landbrugspolitik er virkelig en vigtig sag for mig , men denne sttte m ikke gives p bekostning af den frste sjle i den flles landbrugspolitik .
Det er ogs vigtigt at understrege landbrugets multifunktionalitet , som kan vre med til at skabe arbejdspladser , og som ogs har mange andre positive effekter p landdistrikterne som helhed , miljet , konomien og bevarelsen af kulturlandskabet .
Ligeledes vil jeg gerne bemrke , at fremme af alle landbrug i alle regioner i Europa og isr de unge landmnds bedrifter er en vigtig sag for mig , da strukturerne p landet afhnger af bedrifternes eksistens og af viljen fra bedrifternes side til at beskytte dem .
<P>
I mange dele af Europa skal landbruget styrkes og ledes ind p en bredygtig udvikling , men landbrugets konkurrenceevne m naturligvis ikke glemmes i denne forbindelse .
Jeg opfordrer indtrngende til at vre opmrksom p , at fdevaresikkerheden fortsat skal vre sikret .
Forbrugernes tillid og kvaliteten af landbrugsprodukterne er vigtige principper i dagens landbrug .
Det er vigtigt for mig , at denne midtvejsstatus ikke bliver brugt som en anledning til generelt at stte sprgsmlstegn ved de eksisterende ordninger i den flles landbrugspolitik .
<P>
Midtvejsstatus betyder for mig en efterprvning af Agenda 2000 og de nuvrende ordninger .
Som reaktioner p resultaterne af denne efterprvning m der naturligvis foretages de ndvendige tilpasninger . Men Agenda 2000 skal gennemfres , og dens konsekvenser p lang sigt skal efterprves .
Desuden m udvidelsesproblematikken under ingen omstndigheder blandes sammen med den diskussion , som vi her frer om Agenda 2000 og midtvejsevalueringen .
Den europiske landbrugsmodel skal ogs vre sikret i fremtiden .
Hvis man gr ind for en obligatorisk modulering af udligningsbetalingerne , m der ogs vre en sikret obligatorisk medfinansiering fra medlemsstaternes side .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige og understrege , at sttten til udviklingen af landdistrikter under ingen omstndigheder - som allerede nvnt - m ske p bekostning af den frste sjle i den flles landbrugspolitik , men at der skal stilles ekstra konomiske midler til rdighed til denne udvikling .
Vi i Europa-Parlamentet imdeser derfor med stor spnding Kommissionens forslag i forbindelse med midtvejsevalueringen om en positiv udvikling af land- og skovbruget og landdistrikterne og dermed om fremtiden for landmndene i Europa .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som helhed er jeg enig i , at de grundlggende principper i den flles landbrugspolitik overholdes , og imod enhver form for renationalisering og tilhnger af betydelige justeringer af denne flles landbrugspolitik inden for rammerne af de finansielle aftaler fra Berlin , s den bedre svarer til de nye behov , der er opstet i vores samfund .
Den flles landbrugspolitik br mere end nogensinde fremme eller styrke det multifunktionelle landbrug i alle de flles markedsordninger for at sikre fdevaresikkerheden , den bredygtige udvikling , udviklingen af landdistrikterne og den geografiske balance samt dyrevelfrden .
Dette er , hvad borgerne i dag forventer af landbruget .
Dette er grundlaget for den europiske landbrugsmodel , som vi til stadighed skal forsge at f anerkendt internationalt .
Vi har med andre ord brug for et landbrug , der gr fra at " producere mere " til at " producere bedre " !
<P>
Men vi br melde klart ud .
Hvis der p den ene side ikke er nogen fremtid for de europiske landmnd ud over de traditionelle svar p borgenes forventninger , vil der p den anden side ikke vre nogen reel multifunktionalitet , hvis den gennemfrte politik ikke gr det muligt for de berrte personer i de forskellige omrder at f en s tilstrkkelig indkomst , at de kan klare sig .
Et samfund med forbrugere og skatteydere br i denne situation ptage sig sit ansvar .
Politisk betyder det , at vi med samme engagement skal beskftige os med dette , med kravene fra et moderne samfund og med landmndenes indkomster .
I den forbindelse vil jeg gerne advare mod alle tendenser , der sigter mod at indskrnke den flles landbrugspolitik til den eneste offentlige belnning for multifunktionaliteten inden for rammerne af en forankret landdistriktssjle og dermed for vrigt underkaste landbruget dereguleringen af markederne .
I samme forbindelse gr jeg opmrksom p USA ' s politik , som - ved et overbud af offentlig sttte - vil bidrage til at trkke verdenspriserne ned og oversvmme vores markeder med genetisk modificerede produkter .
<P>
Afslutningsvis og som konklusion vil jeg sige , at jeg personligt er for en revideret flles landbrugspolitik , der for det frste sttter sig til et budget , der altid svarer til omfanget af dets prioriteter , med offentlige sttteordninger , der fordeles lige til landmndene i henhold til moduleringerne , for det andet til en politik om get forvaltning af markederne , der giver fornyet vrdi til kvaliteten af produkterne og reducerer vores afhngighed ogs med hensyn til visse former for import som f.eks. planteproteiner , og for det tredje til en politik om landbrugsindkomster , som sikrer , at dyrkningen af alle omrderne bevares .
Enhver tilpasning af den flles landbrugspolitik , der falder uden for disse tre krav , vil bde skuffe borgerne og landmndene .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg takke fru Rodrguez Ramos og hr . Fiori for det enorme arbejde , de har lagt i begge disse betnkninger .
Jeg har ikke s meget at tilfje til fru Rodrguez Ramos ' betnkning . Men jeg har nogle kommentarer til hr .
Fioris betnkning .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt , at vi tnker over , hvorvidt det glder om at bevare eller udvikle landbrugspolitikken .
Vi m indse , at bde den forbedrede fysiske og den elektroniske kommunikation gr os desto mere afhngige af omverdenen .
Det gr det umuligt for os i EU at isolere os og fre en helt uafhngig landbrugspolitik .
Vi m tage hensyn til det , der sker i vores omgivelser .
<P>
Verdenshandelsorganisationens forhandlinger bliver s meget desto vigtigere og bliver normsttende for , hvad vi gr .
Dette understreges af , at landene i det centrale steuropa snart trder ind i EU .
Et udvidet EU vil faktisk blive den strste aktr p verdensmarkedet , hvad angr levnedsmidler .
Derfor m vi ogs indtage rollen som den vigtigste aktr , nr det glder at fre udviklingen videre .
Efter at USA har get sin sttte til landbruget , m EU nu forsge at viderefre sprgsmlet om at bne verdensmarkedet , f udviklingslandene ind p verdensmarkedet og sledes f det til at fungere bedre .
Dette skulle ogs give udviklingslandene mulighed for gennem vkst at vise sig som kbekraft p verdensmarkedet p grund af , at de har et enormt behov for levnedsmidler .
<P>
Hr. formand , jeg tror , det er vigtigt , at vi tnker dette igennem bde med hensyn til midtvejsstatussen og med hensyn til en ny landbrugspolitik efter 2006 .
At vi er klar over , at et fungerende verdensmarked er langt vigtigere for Europas landmnd , kan vre en meget strre garanti for , at disse fr en passende indkomst , end et mere og mere skrbeligt politisk stttesystem , som vi ikke lngere er specielt enige om at ville opbygge .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , det Europiske Rd i Berlin begrnsede midtvejsreformen af Agenda 2000 - og de to initiativbetnkninger drejede sig netop om Kommissionens kommende forslag om revision af Agenda 2000 - vedrrende grnserne for de finansielle overslag og den eventuelle revision af interventionspriserne for korn og mlkekvoter .
<P>
De finansielle overslag er blevet respekteret , og udgifterne er endda langt under de anslede .
Hvad angr prisen p korn , bestr det reelle behov efter min mening i at styrke prisforskellen i de olieholdige fr for at rette op p det strategiske underskud i vegetabilske proteiner .
Imidlertid er det ndvendigt ikke at lave forsg med hrdt korn eller ris for at undg risici for , at afgrden forsvinder .
Og hvad angr ordningen for mlkekvoter , burde vi afholde os fra at lave forsg , som kunne medfre katastrofale flger for bjergomrderne .
<P>
Derfor synes jeg under ingen omstndigheder , at midtvejsrevisionen af Agenda 2000 br give sig udslag i det , jeg ville kalde en radikal reform med budgetbegrnsninger fr udvidelsen .
Imidlertid kunne man reformere visse aspekter i Agenda 2000 , som har vist sig at fungere drligt eller ineffektivt .
F.eks. burde anvendelsen af modulering vre obligatorisk og ensartet i alle medlemsstaterne , og omrdet for anvendelse af de midler , der er frigivet dertil , burde udvides betydeligt .
<P>
Jeg har nogle bemrkninger i forbindelse med udvikling af landdistrikterne . De politiske venskabsaftaler kan gre det svrt at opn de fastsatte ml om at udvikle landdistrikterne .
Sdan som kravet om samfinansiering er defineret nu , skaber det et underskud af handlinger i forbindelse med udvikling af landdistrikterne i de fattigste regioner , som er de mest trngende , og de handlinger , der er mest fremherskende i nogle lande , har ofte ikke meget at gre med udvikling af bredygtige landdistrikter .
<P>
Jeg synes , fru Rodrguez Ramos ' betnkning meget passende berrer disse problemer , og derfor vil den uden forbehold f min politiske gruppes sttte . Hvad angr hr .
Fioris betnkning , er det ndvendigt at indse , at der er nogle strukturelle problemer , som eventuelt skyldes de mange ndringsforslag , der blev stillet . Hr .
Fiori ved godt , at vi i min politiske gruppe - og jeg personligt - har gjort os store bestrbelser for at n til enighed om nogle aspekter i forbindelse med mine ndringsforslag , og jeg syntes , det endelige resultat fra afstemningen i Landbrugsudvalget afspejlede visse kompromiser blandt alle udvalgets medlemmer .
<P>
Jeg blev overrasket over hr . Fioris endelige ndringsforslag , som vi skal stemme om i morgen , og jeg vil sige til ham , og det er venligt ment , at jeg ikke deler den indstilling , han netop har fremlagt for os , om , at vi skal stille en konomisk , bedriftsmssig vision , som ogs m findes i en stor del af landbruget , over for moduleringspolitikkerne .
Jeg tror , at de offentlige politikker br have konkrete ml - bredygtig udvikling , jobskabelse , sociale kriterier - og at de under ingen omstndigheder m vre inkompatible med denne konomiske bedriftsvision af landbruget .
Her er jeg uenig med hr . Fiori , og hvis hans ndringsforslag , som stryger moduleringen , vedtages , vil jeg rde min politiske gruppe til at stemme imod hans betnkning .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , faldende priser p korn , fjerkr , svine- og oksekd , import til lave priser og ustabile internationale markeder er dagligdag for landmndene .
Men som alle andre konomiske aktiviteter har ogs landbruget brug for fremtidsudsigter .
Midtvejsevalueringen af den flles landbrugspolitik br vre en anledning til at bekrfte mlstningerne i Agenda 2000 og til at forsikre landmndene om forhandlernes beslutsomhed til at forsvare vores produktioner og tvinge vores landbrugsmodel ind i de internationale diskussioner .
Det er blevet en vanskelig opgave , nr man ser , hvordan Kommissionen har ladet hnt om medlemslandenes holdninger i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Den flles landbrugspolitik sigter mod en varieret produktion , der er spredt over hele omrdet .
De to sjler skal bringes i overensstemmelse for at sikre landmndene en reel indtgt , hvor strstedelen br komme fra prisen p produkterne .
Markedets flles organisationer med deres midler til regulering af markederne br fortsat spille en vsentlig rolle , samtidig med at sjlen om udvikling af landdistrikterne styrkes .
Denne sjle skal ogs gre det muligt for landmndene at modsvare samfundets nye behov i forbindelse med kvalitet , miljbeskyttelse og dyrevelfrd og at finansiere de ekstraomkostninger , som markedet ikke er klar til at ptage sig .
Men denne anden sjle kan ogs p den ene side blive instrument for nytnkning ved f.eks. at fremme flere aktiviteter og mangfoldigheden i produktionerne som f.eks. planteproteiner , og p den anden side bliver fremtidens instrument ved at fremme etableringen af unge landmnd , srligt ved at gre det lettere at overtage landbrug , som vil gre det muligt for de ldre at forlade faget med vrdighed .
<P>
Udviklingen af landdistrikterne sigter dog ikke mod at lse alle de miljmssige , sociale og lokale udfordringer i landbruget .
Det er desuden heller ikke den flles landbrugspolitiks rolle .
Det drejer sig om politikker om egnsplanlgning , som derfor i henhold til subsidiaritetsprincippet henhrer under medlemsstaternes kompetence og ansvar .
Budgettet for landbruget vil ikke blive erstattet med utilstrkkelig finansiering af projekter med andre begrundelser end landbruget , som man har tendens til at gre for projekter , der udelukkende har miljmssige ml , som Life-programmerne , bare for at nvne et eksempel .
<P>
Endelig er udvidelsen endnu en udfordring for vores landmnd .
Vi skal srge for , at der ikke igen drages tvivl om de allerede skrbelige balancer mellem medlemslandene og ansgerlandene .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ordet midtvejsstatus i forbindelse med Agenda 2000 er et at de centrale begreber i den aktuelle politiske diskussion p europisk niveau .
Vi har hver isr vores personlige prferencer i forbindelse med dette vigtige emne . Det dokumenteres bde af diskussionen i Landbrugsudvalget og af antallet af ndringsforslag .
Begge ordfrere skal have stor tak , fordi de med stor serisitet har forsgt i videst muligt omfang at tage kollegernes berettigede anliggender med i deres betnkninger .
Midtvejsevalueringen m som regnskabsgrundlag vre en mulighed for fremtiden , det vil sige , Agenda 2000 skal best som bindende ramme frem til 2006 .
P dette grundlag m den flles landbrugspolitik videreudvikles .
<P>
Helt klart m man med henblik p situationen p verdensmarkedet med dets globalisering afvise alle tendenser til regionalisering .
Vores flles landbrugspolitk skal vre langsigtet og gennemskuelig for alle , og det vil sige , at vi ikke m tabe mlet - mindre bureaukrati gennem forenkling - af syne .
De produktionsformer , som samfundet nsker , skal isr opns gennem passende incitamenter og i mindre omfang gennem pbud og forbud .
Et stort sprgsml er , hvordan vi plejer landdistrikterne og holder dem levende .
<P>
En ndvendig forudstning for dette er en effektiv sttte til unge landmnd .
Ligeledes nsker vi en styrkelse af den anden sjle . Men hvad betyder det p landbrugsomrdet ?
Mlet m vre at gre det klart , at landskabspleje og kologiske tjenesteydelser ikke er gratis , men skal have en gennemskuelig markedsvrdi .
Plidelige betingelser og fair konkurrence for landmanden og samtidig strre frihed til landbrugene ved en helhedsbetragtning af deres ydelser er det frste ml .
Fremragende produktkvalitet , uanset fra hvilken produktionsform , og samtidig den ndvendige indkomst er det andet ml .
<P>
Kontrolleret sikkerhed i hele produktionskden , hr. kommissr , det er vores tredje , men ufravigelige ml for den videre udvikling af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er i dag helt klart , at vi skal skabe en europisk landbrugsmodel , som ikke udelukkende er vendt mod produktionen , men tvrtimod endnu en gang definere et multifunktionelt landbrug , som sikrer den sociale samhrighed og stabiliteten i beskftigelsen , egnsplanlgningen og miljet .
Dette politiske valg er efter min mening et ubestrideligt godt valg .
Der hrer en udfordring med , nemlig at reformere vores flles landbrugspolitik , s den er tilpasset kravene fra det 21. rhundrede , s en fremtid for vores landbrugsmodel kan sikres i en konomi , der bliver mere og mere global .
Det er et ambitist projekt , men det er meget vigtigt .
Lad os bevilge midlerne til denne ambition ved gradvist at overfre en betydelig del af fllesskabsbudgettet fra sjlen om markederne til sjlen om udvikling af landdistrikterne , samtidig med at der opfordres til alle typer af landbrug og srligt til de mest skrbelige af dem .
For Europa kan ikke p profittens alter ofre de produktioner , som den ikke anser for at vre tilstrkkeligt rentable .
<P>
Kre kolleger , jeg henvender mig ogs til Dem p vegne af producenterne i regionerne i den yderste periferi , som ofte fler sig tilsidesat i forbindelse med fjernelsen af flere flles markedsordninger , hvilket er ivrksat af Verdenshandelsorganisationen under diktat fra amerikanerne .
Produktionen af sukkerrr til fremstilling af rom udgr nsten 40.000 arbejdspladser i de franske oversiske departementer , og for bananproduktionen drejer det sig om ca . 65.000 arbejdspladser p Antillerne og De Kanariske er .
Det er vigtigt ikke kun p grund af omrdernes overlevelse , men ogs for opretholdelsen af vores europiske landbrugsmodel .
For hvis vi ikke lngere vil sttte disse former for produktioner , lader vi markedet vre frit bent for centralamerikanske multinationale selskaber , som for vrigt mener , at overholdelsen af de sociale og miljmssige bestemmelser eller , endnu mere simpelt udtrykt , den menneskelige vrdighed blot er sm petitesser .
Og vi vender ryggen til et landbrug , som vi nsker at opbygge , et landbrug , som er knyttet til miljbeskyttelse , forbrugerbeskyttelse , og som er bekymret over den konomiske , sociale og regionale samhrighed i EU .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker ordfrerne for deres prisvrdige arbejde .
Jeg er srlig glad for principperne nedfldet i Rodrgues Ramos-betnkningen , hvorefter det ogs i fremtiden skal vre muligt at drive landbrug i hele EU p det nuvrende og det kommende omrde .
Jeg hber , at Kommissionen noterer budskabet i betnkningen , hvorefter der i EU ' s fremtidige landbrugspolitik i hjere grad end i dag skal tages hensyn til faktorer , som skyldes forskellige klima- og dyrkningsforhold .
<P>
Ovennvnte anliggende knytter sig til det suvernt mest centrale sprgsml i disse betnkninger , modulering .
Alle taler om den , men endnu er det ikke besluttet , hvordan den gennemfres .
Det er heller ikke alle , der er begejstret for den .
Vi i Den Liberale Gruppe gr ud fra , at modulering er ndvendig .
Det er sandt , at den eksisterende EU-politik fordeler for mange midler til store grde og endda til de mest produktive regioner i EU uden ved brug af disse midler at styre udviklingen mod en strukturel eller bredygtig udvikling .
Modulering skal derfor vre et instrument , hvorved midlerne ogs kan omfordeles til brug i hele EU-omrdet p grund af fdevarekvalitet og -sikkerhed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , begge betnkninger og den strste del af ndringsforslagene er baseret p den politiske vilje til at fortstte beslutningerne fra Berlin og udforme udvidelsen af Fllesskabet p grundlag af denne europiske landbrugsmodel .
Den centrale opgave bestr i at opretholde markedsordningsbetalingen , idet mngdereguleringsinstrumentet som planlagt skal ske gennem en konomisk udligning .
Denne langsigtethed var en grundsten for den flles landbrugspolitiks succes , og den br man ikke nedgre .
<P>
Det er hensigtsmssigt at styrke konkurrenceevnen p nationalt niveau gennem kooperationsmodeller til udvikling af landdistrikterne som en konomisk faktor for landbrugserhvervet .
Det krver hj kvalitet i produktionen og en hj grad af naturnr drift .
At sikre den europiske landbrugsmodels multifunktionalitet varigt , det er hovedindholdet i de to betnkninger .
Et farvel til denne model ville vre ensbetydende med at blive stende p en vej , som borgerne i regionerne kun lige er begyndt at benytte .
Det , der mangler , er den brede samfundsmssige debat om , hvorvidt man vil tage multifunktionalitetens risici med i kbet .
Jeg mener ja .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg er imod enhver form for stordriftsfordele .
Det har den europiske landbrugsmodel hidtil ikke krvet , og det taler for udviklingsevnen og mulighederne i den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , med indfrelsen af politikken for landdistrikterne med Agenda 2000 gjorde en rkke medlemsstater ivrigt brug af de nye midler , som blev stillet til rdighed .
Desvrre svigtede de nederlandske myndigheder .
Deres holdning til landdistrikterne kom til udtryk i opkb af naturomrder , hvilket er en forldet holdning .
Ved at kbe landmndene ud forsvinder landdistrikterne , og der opstr et kunstigt parklandskab .
Derfor har jeg stillet et ndringsforslag , hvormed denne forkerte anvendelse af subsidier til landdistrikter skal forhindres i fremtiden .
<P>
Ordfrerne fru Rodrguez Ramos og hr . Fiori betragter affolkningen som et af landdistrikternes vigtigste problemer , og de baserer dernst deres holdning p politikken for landdistrikterne .
De gr i for hj grad ud fra problemerne i deres egne medlemsstater .
Affolkning er f.eks. ikke noget problem for landdistrikterne i min region .
Landdistrikterne i Nederlandene trues imidlertid af , at de urbaniseres og kommer til at se rodet ud .
Hvis landmndene ikke lngere kan opn tilstrkkelige indkomster fra landbruget , sger de alle mulige bibeskftigelser .
Adskillige af disse aktiviteter skader landskabet , og det er ogs trist , hvis landmndenes skure nu kun fungerer som opbevaringsskure for campingvogne .
Ogs disse problemer br EU ' s politik for landdistrikter lgge vgt p .
<P>
Hr . Fiori gr Parlamentet en drlig tjeneste .
Efter betnkningen om humangenetik er dette hans anden betnkning p et r !
Vi ville gerne inden midtvejsstatussen have givet Kommissionen et signal om , hvordan vi i Parlamentet ser p den flles landbrugspolitik .
I stedet for at sge en fllesnvner har ordfreren baseret sin betnkning p den italienske landbrugsmodel , som de vrige medlemsstater og medlemmer af Parlamentet ikke er srlig begejstrede for .
Betnkningen er blevet til et dokument , der modsiger sig selv , og som giver hverken Parlamentet eller Kommissionen og slet ikke Rdet noget som helst holdepunkt .
De europiske landmnd fortjener bedre !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. kommissr , da Agenda 2000 blev underskrevet i Berlin i 1999 , ndede vi alle lettet op , eftersom vi begyndte p en periode med budgetfred , hvor multifunktionaliteten strkt havde lagt grundstenene og garanterede et bredygtigt landmiljs vedholdenhed , hvor kvalitet , sikkerhed og respekt for miljet havde fundet sit leje .
Derfor er midtvejsrevisionen afgrende .
<P>
Den flles landbrugspolitik gennemlever for tiden en stor ndring p grund af de udfordringer , som EU skal klare , navnlig i sine udfordringer i forbindelse med udvidelsen mod st og WTO-forhandlingerne .
<P>
EU forbereder sig p at tage fat p en revision af den flles landbrugspolitik i 2003 , som kunne vre frste skridt p vejen mod en strre revision i 2006 .
Et af kodeordene i denne debat er modulering af sttteordningerne i markedspolitikken for at overfre midler til anden sjle , udvikling af landdistrikter , hvor vi mangler penge . P denne mde ville vi opn en politik , som efter manges opfattelse ville vre mere i overensstemmelse med de forpligtelser , der blev indget i WTO , ud over , at det ville lette udvidelsen .
<P>
Men det , der ligner et prisvrdigt ml , kan ogs vre et vben , der giver bagslag .
Vi nsker alle , at landmndene bidrager med at tage vare p nogle bredygtige landomrder , men disse omrder kan ikke leve uden landmnd , og hvis vi derudover for enhver pris forsger at opn det endelige ml , risikerer vi at beg en fejltagelse med de anvendte midler . Vi nsker alle at f en strre udvikling af landdistrikterne , men den kan ikke gennemfres ved at bringe landmndenes lnsomhed i fare .
Enhver tilpasning , som EU foretager af den direkte indkomststtte , br gennemfres , uden at det skader landmndenes indkomst .
<P>
S hvis vi accepterer modulering i den flles landbrugspolitiks sttteordninger , burde den gennemfres ved at flge parametre , som ikke stter bedrifternes konkurrencedygtighed over styr , og som tager hensyn til EU ' s konomiske forskelle .
Defor skal vi vre yderst forsigtige , nr dette budskab skal sendes ud til samfundet .
Jeg tror , det er denne forsigtige indstilling , der har inspireret Kommissionen , da den besluttede at udstte fremlggelsen af sit revisionsforslag af den flles landbrugspolitik i 2003 til den 10. juli , nr USA har fet vedtaget sin nye landbrugslov .
Denne nye lov betyder en 180-graders vending i den amerikanske politik , idet den genindfrer en klar prissttte , og det kunne stille fllesskabsproducenterne i en drligere situation .
<P>
EU kan ikke give efter for andre landes ustadighed , nr landmndenes fremtid str p spil .
Jeg ville nske , at Kommissionen kunne forelgge Europa-Parlamentet sine forslag og meget nje udmle den indvirkning , som denne Farm Bill vil f .
Lad os krve af Kommissionen , at vi fr rapporten om denne indvirkning med henblik p vide , hvor vi str .
Hvis vi br satse p modulering , skal den fremsttes forsigtigt , idet der flges en forsigtig linje , som ikke bringer os i en situation , hvor der ikke er nogen vej tilbage for vores landmnd .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for landmndene er resultatet af de forordninger , som er vedtaget inden for rammerne af Agenda 2000 , yderst negativt .
I forbindelse med de seneste ndringer blev medansvarsafgifterne forhjet , samtidig med at man bevarede kvoterne p et lavt niveau i forhold til behovene og den reelle produktion , hvilket medfrer , at priserne og landbrugsindtgten slet ikke kan holde .
<P>
Interventionspriserne og mindstepriserne er enten udhulet eller afskaffet , hvilket betyder , at de sm og mellemstore landmnd er helt prisgivet de urrlige handelsforetagenders spekulation .
Der er truffet beslutninger , som f.eks. afskaffelsen af tilskud til tobak , som kommer til at lgge store dele af Middelhavslandene de , nogle af EU ' s fattigste egne .
Hele produktions- og fdekden ndrer sig til gavn for de store fdevareindustrier , hvor vi har de kendte fdevareskandaler , og der kommer ikke et eneste forslag p bordet om omstrukturering af den vegetabilske produktion eller om effektiv bekmpelse af fnomener som BSE .
<P>
Denne alvorlige situation kan kun vendes , hvis midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik kan fre til , at principperne og retningslinjerne i Agenda 2000 revideres .
Enkeltstende smforbedringer vil blot virke vildledende og tilslre en drlig situation for de sm og mellemstore landmnd , som uundgeligt frer til , at de m forlade deres jord , som s koncentreres hos nogle f virksomheder af kapitalistisk karakter .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom det er tilfldet med s meget andet her i verden , tvivler jeg kraftigt p , at den flles landbrugspolitik ville se ud , som den gr , hvis vi skulle udforme den fra bunden i dag .
Da jeg blev medlem af dette Parlament , var EU meget mindre end i dag .
Der var ni medlemsstater med 20 millioner landmnd .
I dag er EU udvidet kraftigt , men der er kun seks millioner landmnd .
<P>
Det er alts ikke lykkedes os at n det oprindelige ml om at opretholde befolkningen i landdistrikterne .
Alligevel opfatter EU-borgerne ikke den flles landbrugspolitik som en stor fiasko .
De er klar over , at den har sikret fdevareforsyningen .
De er klar over , at fdevarekvaliteten er forbedret i renes lb , og p trods af at de fra tid til anden oplever og altid vil opleve forskrkkelser , er forbrugerne i EU relativt tilfredse med , at vi har srget for et sikkert produkt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi relativt beskedent bruger ca .
0,4 % af EU ' s bruttonationalprodukt p denne politik , men mens landmndene i f.eks. Danmark og Det Forenede Kongerige fr ca . 19.000 euro i gennemsnit pr. indbygger , fr den halve million mindre landmnd i Portugal nederst p listen kun 1.500 euro .
Det er alts ikke en socialt retfrdig politik .
Irland ligger et sted derimellem med 11.000 euro pr. indbygger .
Det er ikke lykkedes os at skabe en socialt retfrdig situation .
<P>
Ikke desto mindre har vi ud over det , jeg har sagt , ogs reddet mange landdistrikter , og mange beboelser i byer , landsbyer og lokalsamfund er blevet reddet af denne politik .
Vi m omforme den p en mde , s den bliver mere socialt retfrdig .
Vi m ikke glemme , at landbrugserhvervet drejer sig om at producere fdevarer , og vi m sikre , at disse fdevarer er sikre .
<P>
Der er to ting , der bekymrer de europiske landmnd i jeblikket , og det er det omfattende papirarbejde , som de tvinges til at udfre , og de restriktioner , som de plgges .
Der importeres fdevarer fra andre omrder , f.eks. dsemad , kylling og andet , hvis sikkerhed de ikke kan garantere , og det huer dem ikke .
<P>
Den tredje ting er , at vi ikke kan planlgge fremtiden , fordi vi ikke kan f en aftale i stand med amerikanerne .
Vi m indfre et system , som sikrer , at fdevarers oprindelse kan spores , uanset hvor de kommer fra , og vi m n til en forstelse med vores konkurrenter p verdensmarkederne .
<SPEAKER ID=140 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke de to ordfrere , hr . Fiori og fru Rodrguez Ramos , hjerteligt for deres arbejde og ligeledes Landbrugsudvalget under ledelse af formanden hr .
Daul for de omfattende bidrag til forhandlingen om midtvejsevalueringen . Jeg tror , at de to betnkninger i princippet rejser sprgsmlet , hvordan den flles landbrugspolitik skal se ud , som vi nsker os for det 21. rhundrede .
Besvarelsen af dette sprgsml stimulerer en bred diskussion om nye ider .
Nye gode ider er netop , hvad vi har brug for !
<P>
Jeg tror , at en sdan debat m bygge p to principper .
En fremtidig flles landbrugspolitik skal vre bredygtig i enhver henseende - konomisk og socialt , men ogs kologisk .
Desuden skal den leve op til samfundets krav og tidens udfordringer .
Men hvad er det njagtigt , samfundet forventer ?
Svaret p det er ikke automatisk s klart og enkelt , som man instinktivt kunne tro .
Landbrugspolitik skal tage hensyn til en mngde aspekter .
EU-borgerne er fuldt ud klar over , at landbruget i dag ikke kun producerer mad .
De forventer derfor , at det opfylder sine mangfoldige opgaver .
Det er alts op til os at sttte alle disse funktioner .
<P>
Nr vi taler om samfundets interesser , br vi ikke glemme , at landmndene ogs er en del af vores samfund , og at man derfor ogs m tage hjde for deres behov , hvis vi skal garantere , at vores landbrug er socialt bredygtigt .
Vi skal ramme samfundets forventninger som helhed og samtidig de landlige fllesskabers anliggender .
Jeg har altid sagt , at reformen af den flles landbrugspolitik er en proces .
Vi indledte denne proces i 1992 , alts for 10 r siden , og vi har mulighed for at fortstte den i r med midtvejsevalueringen .
Midtvejsevalueringen vil ogs give os lejlighed til at konstatere , hvor vi skal tilpasse den flles landbrugspolitiks instrumenter for bedre at ramme samfundets forventninger .
For hvis noget gr skvt i en given sektor , s m vi handle nu og kan ikke vente til 2006 , heller ikke selv om topmdet i Berlin ikke gav nogen eksplicit ordre om en efterprvning .
Det glder mig , at man har samme opfattelse i Fiori-betnkningen .
<P>
I disse undersgelser vil vi imidlertid ogs tage hjde for de mulige konsekvenser af den amerikanske Farm Bill og ogs kunne inddrage de analyser , som forventes i begyndelsen af juni fra det amerikanske Food and Agriculture Policy Research Institute , FAPRI .
Derfor vil vores midtvejsstatus blive fremlagt den 10. juli .
Det giver os isr ogs mulighed for at behandle Deres bemrkninger , som De har fremlagt i Deres betnkninger og i dag i Parlamentet .
<P>
Fiori-betnkningen indeholder en rkke konkrete overvejelser , som imidlertid i lyset af de divergerende interesser i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter - og i Parlamentet som helhed , antager jeg - ikke altid stemmer 100 % overens .
F.eks. krves der p den ene side et system af direkte sttte , som skal vre koblet fra produktionen , p den anden side krves der p en rkke omrder en forhjelse af den produktionsrelaterede sttte .
Alle punkterne skal naturligvis diskuteres i enkeltheder .
Men De m ikke glemme , at vi i behandlingen af de sektorer , som der ikke blev vedtaget nogen efterprvning for i Berlin , alts f.eks. sukker , frugt , grntsager , olivenolie og lignende , frst m gennemfre det ndvendige omhyggelige forarbejde .
Frst da kan Kommissionen stille eventuelle forslag .
Derfor vil vi frst kunne fremlgge anden pakke nste r .
<P>
Nr det glder ris , mener jeg imidlertid ikke , at vi skal vente , til effekterne af Alt undtagen vben-initiativet er slet fuldt igennem .
Tvrtimod br vi allerede nu overveje , hvordan vi vil reagere p de udfordringer , der er forbundet med det .
Det glder mig , at det i Fiori-betnkningen , selv om den jo primrt beskftiger sig med markederne , alts den frste sjle i den flles landbrugspolitik , anerkendes , at udviklingen af landdistrikter skal have en kraftigere profil .
I den sammenhng synes jeg , at henvisningerne til kokonditionalitet er meget interessante .
Selv om den amerikanske Farm Bill i mellemtiden er blevet vedtaget , br vi ikke slkke p vores bestrbelser p at gre vores flles landbrugspolitik mere fremtidsorienteret , og det ikke kun fordi den nye Farm Bill minder temmelig strkt om den adfrd , hvor man prdiker afholdenhed for andre og selv drikker vin .
Med denne politik dementerer USA alt det , som landet i revis har belrt os om med hensyn til en handelsorienteret Agenda .
Det er uacceptabelt , og De kan vre sikre p , at jeg ogs fortsat vil kritisere det .
<P>
Jeg mener imidlertid lige s afgjort , at vi nu i EU ikke kan gre det samme og begynde at g baglns i landbrugspolitikken .
Tvrtimod !
Vi br g videre ad den hidtidige vej med at styrke de multifunktionelle aspekter af vores landbrugspolitik .
Det hjlper os ikke mindst ogs i WTO-konteksten , hvor den amerikanske adfrd bliver kraftigt kritiseret af de fleste WTO-partnere .
<P>
Dermed kommer jeg ogs til Rodrguez Ramos-betnkningen .
Beslutningsforslaget ligger for det meste p linje med Kommissionens vurdering med hensyn til den retning og rolle , som politikken om udviklingen af landdistrikterne skal have i fremtiden .
Isr tror jeg , at den fortsatte overfrsel af midler fra frste til anden sjle er et vigtigt signal .
Med godt 10 % af landbrugsudgifterne fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget til fordel for den anden sjle kan vi nemlig ikke lngere n de dle ml , som stats- og regeringscheferne vedtog p topmdet i Gteborg i juli sidste r .
<P>
Alligevel skal den flles landbrugspolitik yde et bidrag til en bredygtig udvikling .
Der skal lgges strre vgt p sttten til sunde produkter af hj kvalitet , miljvenlige produktionsmetoder , vedvarende rstoffer og beskyttelse af biodiversiteten .
Derfor er jeg enig i konstateringen i Rodrguez Ramos-betnkningen af , at den frste og anden sjle i den flles landbrugspolitik er konciperet som et hele og skal supplere hinanden .
<P>
Hvordan ser det ud med de budgetmssige konsekvenser af Agenda 2000 ?
Vi har - det kan vi konstatere i dag - hvert r brugt godt 2 milliarder euro mindre , end der oprindeligt var afsat .
Vi behandler alts skatteborgernes penge meget ansvarligt , og derfor har vi ogs med henblik p udvidelsen foreslet , at indfrelsen af direkte betalinger skal strkkes over en 10-rig periode for p den ene side ikke at belaste medlemsstaterne i EU-15 for hrdt budgetmssigt og p den anden side heller ikke blokere for omstruktureringsprocessen i ansgerlandene .
Men dermed bliver det ogs tydeligt , at landbrugsbudgettet som budget for den eneste fuldstndige fllesskabspolitik p EU-niveau ikke kan vre en selvbetjeningsbutik , hvor man henter midlerne til at betale andre politikker , isr ikke nr man samtidig forventer tjenesteydelser af landbruget , som det aldrig vil f betalt over markedsprisen .
<P>
Lad mig til slut komme ind p endnu et punkt , som gr ud over midtvejsevalueringen , men som alligevel er vigtigt for fremtiden , og som vi derfor skal have for je allerede i dag i sprgsmlet om , hvordan vi videre vil udvikle den flles landbrugspolitkk .
Ligesom aspektet med den nye Farm Bill synes jeg heller ikke , at denne sidste tanke er tilstrkkeligt behandlet i de to betnkninger .
Lige s villig som jeg var til at arbejde aktivt for Alt undtagen vben-initiativet til fordel for de fattigste lande i denne verden , fordi det hjalp os meget i Doha og ogs fortsat vil hjlpe os , lige s meget m jeg mane til forsigtighed med hensyn til overvejelser om nu at anvende disse principper p alle udviklingslande .
Jeg vil slet ikke nvne alle de aspekter , som jeg kommer til at tnke p i denne diskussion . Jeg vil begrnse mig til bare to .
<P>
Hvis EU ubegrnset skal bne sine landbrugsmarkeder yderligere for udviklingslandene , m der forinden findes mekanismer , som kan forhindre , at multinationale koncerner fr landmndene i udviklingslandene til at opgive deres traditionelle landbrug til fordel for monokulturer p store arealer med produkter , som er egnet til eksport .
For s ville man have opnet njagtig det modsatte af det , som Europa-Parlamentet har krvet mange andre steder .
Hvis der desuden dyrkes genetisk modificerede planter - f.eks. til bekmpelse af sygdomme og til forbedring af ernringssituationen - i udviklingslandene , kan vi i EU ikke samtidig afvise at importere varer , blot fordi de indeholder GMO ' er .
<P>
At sikre fdevaresikkerheden og fdevarekvaliteten er anliggender , som er af afgrende betydning for accepten af den flles landbrugspolitik .
Disse sprgsml skal derfor ogs uddybes vsentligt , hvis vi vil leve op til vores forbrugeres berettigede nsker .
Det vil jeg ogs gerne lgge vgt p i midtvejsevalueringen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg imidlertid endnu en gang takke ordfrerne hjerteligt for deres store arbejde med p overbevisende mde at have samlet og koordineret de trods alt meget forskellige opfattelser og interesser vedrrende den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0130 / 2002 ) fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor ( 15396 / 2 / 2001 - C5-0035 / 2002 - 2000 / 0189 ( COD ) ) ( Ordfrer : Cappato ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Cappato (NI)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de over 17.000 mennesker , som blev mobiliseret i lbet af f dage , lige s snart det blev bekendtgjort p internettet , at vi i et instrument til harmonisering af det indre marked under frste sjle nskede at medtage en udtrykkelig henvisning til muligheden for en pligt til opbevare alle oplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation , telefoni , internet , sms og mobiltelefoni . 50 organisationer i USA , American Civil Liberty Union og mange andre gik imod denne id og dette forslag , som for os stadig er det alvorligste og mest omstridte punkt .
Det er et punkt , som man i PPE-DE-Gruppens og PSE-Gruppens kompromis - i trd med Rdets angivelser - nskede og besluttede at medtage i vores direktiv , hvilket er i strid med Parlamentets holdning ved frstebehandlingen og i strid med holdningen i og angivelserne fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<P>
Dette sene tidspunkt er ikke ligefrem nogen re for en s vigtig forhandling , og mske ville det i vrigt have vret et tegn p respekt , at det parlamentsmedlem , som har stillet disse kompromisndringsforslag - der gr imod alle holdningerne i det udvalg , som vedkommende er formand for - i det mindste var kommet for at forklare og overbevise de slle fire , fem eller seks medlemmer , der er tilbage i salen , og deres grupper om grunden til , at vi skal acceptere en 180 graders vending i forhold til holdningerne under frstebehandlingen .
<P>
Vi bevger os i retning af et paradoks , for direktivet om beskyttelse af privatlivets fred bliver vedtaget p en sdan mde , at vi er meget hrde over for ...
unskede reklamemails .
Det har jeg som bekendt min egen mening om , og den er der nogle , som ikke deler .
Jeg tror nemlig ikke , at en opt in- eller opt out-ordning kan hjlpe os med at bekmpe unskede reklamemails , og spamming er af flere rsager allerede forbudt i de eksisterende direktiver . S et yderligere forbud ndrer ikke noget ved , at man ikke er i stand til at srge for disse reglers overholdelse .
Jeg vil dog gerne stille et sprgsml , navnlig til de kolleger , der er overbevist om , at det er en alvorlig krnkelse af privatlivets fred at modtage en unsket e-mail .
Hvordan kan netop De sige ja til , at man i strid med ethvert retsgrundlag - og jeg vil bede formandskabet om at vre opmrksom p dette punkt og undersge disse ndringsforslags antagelighed - indfrer en udtrykkelig bestemmelse om , at dette er et direktiv , der harmoniserer det indre marked , og at vi med dette direktiv giver medlemsstaterne tilladelse til - men det har de allerede , og hvis de har det allerede , hvorfor s medtage det ? - at foretage en generel lagring af data for at gennemtvinge en generel opbevaring af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor ?
Alle siger til os , at vi ikke skal gre dette . Det siger virksomhederne p grund af omkostningerne - men vi kan s sige , at vi er ligeglade med virksomhederne - og det siger de ikke-statslige organisationer , de organisationer , der beskftiger med frihed p nettet , garanten for privatlivets fred - tidligere artikel 29 - som er formand for gruppen af europiske garanter , og som var enig i - faktisk var det os , der fulgte hans holdning ved frstebehandlingen - de ndvendige garantier for medtagelsen af enhver undtagelse .
Men nej !
Vi har besluttet - eller rettere sagt blev det besluttet som flge af PPE-DE-Gruppens og PSE-Gruppens kompromis - at g bort fra alt dette .
Og hvorfor har vi det ?
For at indg et kompromis ?
Nej , for vi har overtaget alle de holdninger , som Rdet foreslog .
<P>
Jeg kan godt forst de krav , man mske har , og at det spanske formandskab nsker at afslutte sagen . Det er mske krav fra nogle parlamentsmedlemmers side .
Men jeg kan ikke forst , hvordan disse krav i sig selv har kunnet f indflydelse p Parlamentets overordnede holdning .
Ikke under denne forhandling - for denne forhandling finder netop sted , nr beslutningerne allerede er truffet - men under de sidste forhandlinger , som vi har haft , er det ogs blevet sagt - og det er efter min mening det vrste , der er blevet sagt - at holdningerne var det stik modsatte .
Der har ikke vret nogen forhandling , som kunne overbevise os , og den , der har foreslet ndringerne , er da heller ikke mdt op her i aften for at forsge at overbevise os .
<P>
Man talte om bekmpelse af terrorismen .
Har vi brug for denne stning om bekmpelse af terrorismen i et instrument , der tager sigte p en harmonisering og liberalisering af telekommunikationssektoren ?
Nej , det har vi ikke !
Det er lgn , og efter den 11. september har alle eksperter enstemmigt fortalt os , at det ikke var oplysninger , der manglede , men evnen til at anlysere disse oplysninger .
Lige nu ville vi virkelig have behov for en indsats mod kriminalitet , hvor vi investerer i evnen til at analysere oplysninger , og pligten til en generel opbevaring af oplysninger om alle borgere gr lige prcis i den modsatte retning , nemlig i samme retning som de fejl , der blev beget .
Derfor anmoder jeg om - og jeg er nsten flov over , at jeg engagerer mig s lidenskabeligt i dette sprgsml , men nr alt kommer til alt , mener jeg , at de tilbageblevne parlamentsmedlemmer fortjener det - at vi endnu en gang ndrer vores holdning , og at vi i det mindste fjerner den uvedkommende og uberettigede stning fra vores direktiv , for det er en stning , der hrer til under tredje sjle , og som vedrrer samarbejdet og de retlige og indre anliggender , nemlig medtagelsen af medlemsstaternes mulighed for at vedtage love om en generel opbevaring af oplysninger .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , siden afstemningen i udvalget har vi forsgt at finde et kompromis med Rdet p de omstridte punkter .
Vi nskede alle at undg en forligsprocedure , men ikke for enhver pris , vil jeg tilfje allerede nu !
Fru Paciotti har gjort det meget let for sig selv fra begyndelsen af og udtrykkeligt erklret , at hun ville sttte alle punkter , som Rdet accepterer .
I sandhed en meget mrkvrdig position for et parlamentsmedlem !
Fru Palacio Vallelersundi fremlagde s for vores gruppe kompromisforslag over for Rdet , og vi har forhandlet om denne pakke p utallige mder og samtaler ogs med rdsformandskabet .
Nu har Rdet - taktisk som altid - naturligvis vret s snu at lukke vores pakke op og forhandle alle kompromisforslagene enkeltvis med de forskellige involverede .
Det har frt til , at vi i frste omgang i sprgsmlet om opbevaring af data accepterede som kompromis , at der nationalt kan findes lovgivningsmssige standardafvigelser fra den generelle europiske lovgivning , at der alts ikke skal trffes afgrelse fra sag til sag .
Desuden har vi givet afkald p tidsbegrnsningen og dermed i virkeligheden nsten givet efter for Rdets holdning .
<P>
I forbindelse med e-mail-reklamer har vi trods store betnkeligheder stemt for den generelle opt in .
For mig var det imidlertid en forudstning , at der er et bredt anvendelsesomrde , nr der findes en kontakt mellem interessenter og virksomheder .
I stedet har vi nu fet en begrnset ordlyd - virksomheder m kun reklamere for lignende produkter og for de produkter , som kunden allerede har spurgt p .
Det anvendelsesomrde , som vi havde foreslet , bliver desuden reduceret med cooperations .
<P>
Jeg kunne have accepteret alle disse begrnsninger som kompromis og kan ogs acceptere det , hvis Rdet var kommet os i mde i det sidste sprgsml og virkelig havde accepteret opt out-positionen i forbindelse med deltagerfortegnelserne .
Her ville Rdet imidlertid kun g med til en variant , hvor man overlader afgrelsen til medlemsstaterne .
Det betyder imidlertid , at Rdet ikke bare tilnrmelsesvis har accepteret nogen af Parlamentets key points .
Det er nppe acceptabelt , heller ikke for mig , og jeg vil derfor gentage , at nok skal vi undg forligsproceduren , men ikke for enhver pris !
Hvis Rdet vil spille poker , s spiller vi med , og for os vil det sige at st fast og sttte ndringsforslag 14 af Cappato .
Ellers vil vi nsten kun have tabt og intet vundet ved den uofficielle forhandling .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , det er tredje gang , at vi skal stemme om forslaget til ndring af direktivet om beskyttelse af personoplysninger i telekommunikationssektoren , og det er tredje gang , at vi skal drfte opt in- og opt out-ordningen .
Modsat ordfreren gr jeg dog stadig ind for , at borgerne skal have ret til p forhnd at vlge , om deres oplysninger skal kunne medtages i offentlige lister , og om de nsker at modtage unsket information eller ej .
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at dette er Kommissionens og Rdets holdning , og de har ogs vist deres vilje til at n frem til nogle kompromislsninger , hvor man imdekommer nogle af telekommunikationsoperatrernes rimeligste krav .
Dette er rsagen til de nye kompromisndringsforslag , som fru Palacio Vallelersundi og jeg har stillet .
Hvis disse ndringsforslag bliver vedtaget , fr vi efter afstemningen i morgen endelig et nyt og vigtigt direktiv , som vil bidrage til det elektroniske markeds udvikling med respekt for borgernes grundlggende rettigheder .
<P>
I den henseende var det ndvendigt ogs at finde en for Rdet acceptabel lsning p problemet med opbevaring af oplysninger for at beskytte den nationale sikkerhed .
I mit land , Italien , bliver disse oplysninger opbevaret i fem r .
I det nuvrende direktivs artikel 14 tages der allerede hjde for , at medlemsstaterne kan vedtage lovbestemmelser , som tager sigte p at begrnse retten til fortrolighed i de oplysninger , der er ndvendige for at beskytte statens sikkerhed .
I den lsning , som er indeholdt i kompromisndringsforslag 46 , tilfjes det , at iflge Den Europiske Menneskerettighedsdomstols praksis skal sdanne foranstaltninger vre passende og st i forhold til det ml , der forflges i et demokratisk samfund , at opbevaringen af oplysninger udelukkende er tilladt i en begrnset periode , og at lovgivningen p omrdet skal vre i overensstemmelse med principperne i EU-traktatens artikel 6 og sledes navnlig de principper , der er stadfstet i den europiske menneskerettighedskonvention og i medlemsstaternes almindelige forfatningstraditioner , som i dag er sammenfattet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Ligesom enhver anden lsning , hvor der skal tages hjde for forskellige interesser , skal ogs denne lsning vurderes i sin helhed .
Det er efter min mening en fornuftig lsning , som godt kan stttes , eftersom Europa-Parlamentet bestemt ikke har magt til at f Rdet til at forhindre medlemsstaterne i at opbevare trafikdata p grund af den nationale sikkerhed .
Det kan vi ikke forhindre , men vi kan skabe nogle rammer i form af garantier , sikkerhed og beskyttelse af de grundlggende rettigheder , s disse rettigheder overholdes i den kommende lovgivning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , min gruppe beklager dybt den mde , denne sag er blevet hndteret p i de sidste par uger .
Bde afstemningerne i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og ordfrerne er blevet tilsidesat , og der har vret tale om en udprget sammenspisthed mellem formandskabet og ledelsen af de to store grupper .
<P>
Min gruppe vil fastholde udvalgsaftalen ved at stemme for muligheden for en opt out-ordning for offentlige fortegnelser .
Vi vil forsge at udelade den bureaukratiske begrnsning om , at direkte markedsfring via e-mail kun m vedrre produkter i stil med dem , der er kbt tidligere .
Men vores strste bekymring er Rdet og de store gruppers forsg p at tildele teleselskaberne og internetudbyderne brede befjelser til at lagre data , som kortlgger folks dagligliv og kontakter , det vil sige data om trafik , fakturering , adresser osv . , s politiet eventuelt kan f adgang til dem .
<P>
Vi er ikke blinde for , at der kan vre behov for at lagre visse data af sikkerhedshensyn , men vi er imod , at det indfres i direktivet , fordi der ikke i tilstrkkelig grad er taget hjde for de enorme flger for bde branchen og borgernes rettigheder i denne sammenhng .
Det er farligt og forhastet og , som hr . Cappato sagde , sikkert ogs af tvivlsom lovlighed at indfre en altomfattende EU-ordning om lagring af data som et tillg til en pakke vedrrende det indre marked for telekommunikation .
En eventuel gennemfrelse af disse befjelser br drftes p nationalt parlamentsniveau og derefter tages op i forbindelse med EU-samarbejdet om politiets arbejde og kriminalitetsbekmpelse , herunder garantier for overholdelse af borgernes rettigheder .
<P>
Direktivet om det indre marked er en del af en pakke , der har til forml at bne EU-markedet for konkurrence og stte teleselskaberne og internetudbyderne i stand til at operere p lige vilkr .
Det er derfor , at datalagring slet ikke var nvnt i det oprindelige forslag fra Kommissionen , det er tilfjet af Rdet .
Jeg vil gerne hre kommissrens svar p det .
Der er behov for en ordentlig og omfattende offentlig debat .
Det er fuldstndig uhrt at snige s store befjelser igennem i klvandet p en liberaliseringsforanstaltning .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , min gruppe er overordentlig forbavset over den drejning , som forhandlingen har taget .
S sent som i sidste uge s det ud til , at et flertal i udvalget var imod en opt in-ordning om unskede e-mails , men fordi PPE-DE-Gruppen indtager en fleksibel holdning , viser der sig nu alligevel et flertal for en opt in-ordning , og i s tilflde fr det spanske formandskab ren for , at denne sag afsluttes succesfuldt . Den generse fleksibilitet fr mig til at tnke p en udtalelse fra Groucho Marx , som engang sagde : " Those are my principles .
If you don ' t like them , I have others " ( Det er mine principper .
Hvis De ikke kan lide dem , har jeg nogle andre ) .
<P>
Men lad mig ikke tale nedsttende om resultatet af denne U-vending .
I alle medlemsstater forbydes det nu at anbringe cookies og sende e-mails , sms- eller faxmeddelelser til mennesker , som ikke har bedt om det .
I modstning til hr . Cappato synes jeg , at det er en god id , men det er rigtigt , at dette ogs skal gennemtvinges , hvis vi virkelig vil skabe en forandring .
<P>
Men jeg vil ikke blot udstrle tilfredshed her .
For det frste er jeg meget utilfreds med - det sagde De Liberale ogs - at der nu tilsyneladende ikke finder forhandlinger sted mellem Rdet og Parlamentet , men mellem Rdet og to grupper .
Desuden tror jeg heller ikke , at det kompromis , som disse to grupper har indget om databeskyttelse , er et godt kompromis .
Jeg tilslutter mig fuldstndig det , som fru Ludford sagde .
Hvorfor opmuntrer Parlamentet nu frivilligt Rdet til i dette dokument , der falder ind under den frste sjle , som Parlamentet sledes har medbestemmelsesret over , at indg aftaler bag lukkede dre inden for den tredje sjle , med minimal parlamentarisk og retslig kontrol , om systematisk registrering af borgeres surfing-adfrd og andre elektroniske aktiviteter ?
Lad os simpelthen undersge dette aspekt noget omhyggeligere og ikke uden videre anbringe det i dette direktiv , som drejer sig om noget helt andet .
Lad os ikke forveksle den frste sjle med den tredje .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , De har sikkert ogs modtaget brevet fra forskellige borgerrettighedsgrupper , hvor man diskuterer netop det punkt , som nu er blevet meget vigtigt i dette direktiv .
Det drejer sig om , om data retention , alts opbevaring af samtaledata , skal vre tilladt .
Der er ikke kun tale om et eller andet fremstd for en lille smule mere overvgning , der er tale om en ny kvalitet i den statslige aflytning .
Hidtil har politi og andre kun haft legal adgang til det , der blev talt eller skrevet fra tidspunktet for overvgningen .
Med dette papir skal der indfres mulighed for at opfange kommunikation med tilbagevirkende kraft og dermed ogs begrnse de grundlggende rettigheder med tilbagevirkende kraft .
Det er den nye kvalitet af sikkerhedsstaten , som netop sigter mod at nedbryde privatsfren !
<P>
Hvad sker der f.eks. med de data , som staten samler om Dem og Deres surfvaner ? Oplysningerne bliver opbevaret samlet .
De bliver givet videre til den nste regering .
Om det s er Le Pen , Haider eller Rasmussen , der fr adgang til dem , eller bare de normale vrighedsstatslige socialdemokrater , det er der ingen , der ved .
Nr alt kommer til alt , stod det heller ikke fr den 11. september klart for nogen , hvordan man med vestlige demokraters indforstelse nedbryder grundlggende rettigheder .
<P>

I Tyskland har vi erfaringer med den slags prventive begrnsninger af de grundlggende rettigheder .



<P>
Bekendtgrelsen om yderliggende krfter har ikke beskyldt de berrte for ulovlige handlinger , men blot for handlinger , som var unskede af regeringen .
Hvis jeg i dag henter data om hjreradikalisme p nettet og mister mit job som embedsmand af den grund i morgen , s vil det ogs kunne ske p grundlag af det direktiv , der diskuteres her i dag .
Der str stadig beskyttelse af personoplysninger p dette papir , selv om det ikke lngere indeholder nogen beskyttelse .
Nu er sprgsmlet blot , hvilken titel man vil give det planlagte fremstd fra Rdet , som skal foreskrive data retention i hele Europa .
Med det direktiv , der diskuteres i dag , banes vejen for dette fremstd til udbygning af Europas aflytningsstat .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , det er yderst srgeligt .
Den dygtige og sympatiske hr . Cappatos navn er nsten blevet et skldsord blandt parlamentsmedlemmer og tjenestemnd , som har arbejdet hrdt og lnge med denne opgave .
P trods af et kompromis befinder Europa-Parlamentet og Rdet sig endnu langt fra hinanden .
Desvrre er det svrt at vre tilfreds med resultatet , men de nationale lovgivninger vil skabe endnu strre uligheder og endnu flere problemer .
Der ligger en stor fare og inkonsekvens i Rdets standpunkt om at indfre sprgsmlet om dataloven i direktivet .
<P>
Anliggender under den tredje sjle fungerer helt enkelt ikke i et direktiv , der ligger inden for rammerne af den frste sjle .
Sjlesystemet fungerer ganske enkelt ikke , og det ved Kommissionen , som netop har meddelt dette .
Nu siges det , at der planlgges en rammebeslutning om offentlig overvgning .
Borgerne har grund til at vre bekymrede .
Unionen m ikke forhaste sig i disse vigtige sprgsml , som under dkke af databeskyttelse risikerer at begrnse beskyttelsen af den personlige integritet .
<P>
Der er behov for en ordentlig debat imellem nringslivet , politikerne og interesseorganisationerne , inden vi gr videre med endnu en lovgivning .
Mske skal vi blot se lidt nrmere p , hvordan man har gjort i andre lande som f.eks. USA .
Sprgsmlene skal underlgges demokratisk og retslig kontrol .
Jeg stter min lid til Det Europiske Konvent i denne henseende .
<P>
Allerede under den frste mandatperiode kmpede jeg for omkostningssprgsmlet .
Jeg vendte tilbage til det i min betnkning om " strategien til fremme af et sikrere informationssamfund : Hjnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekmpelse af computerrelateret kriminalitet " ( A5-0284 / 01 ) .
Det er et stykke tid siden .
Omkostningerne til obligatorisk datalagring og informationssgning skal belyses !
Jeg har bde skriftligt og mundtligt modtaget en positiv tilkendegivelse fra Kommissionen omkring dette .
Det er gldeligt at hre , at Kommissionen har taget disse argumenter til sig og lovet at vende tilbage til sprgsmlet .
Jeg stiller mig tilfreds med denne gldelige besked og har derfor trukket min anmodning tilbage .
Jeg hber ogs , at Kommissionen virkelig vil vende tilbage til sprgsmlet , s vi kan behandle det - ikke for at indtage bestemte standpunkter p et tidligt stadium , men for at opn nogle rimelige relationer USA og EU imellem .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tage to emner op . Det ene er datalagring , og det andet er opt in eller opt out .
For det frste opt in eller opt out .
Jeg m sige , at det i enhver politisk arena er horribelt at skabe forventninger , som ikke kan opfyldes .
Hele iden om opt in er blevet fremlagt , som om det var den lsning , der kan stte en stopper for spamming .
Jeg vil gerne have frt til protokols , at Kommissionens forslag om opt in ikke vil stoppe s meget som n spam-mail .
Personer , der udsender spam-mails , retter sig ikke efter love eller bestemmelser .
De arbejder i udlandet , og hvis vi vil drive de sm og mellemstore virksomheder , som skal vre motoren i den ny konomi , ud af EU , er det her mden at gre det p .
<P>
Groucho Marx har vret nvnt i forbindelse med datalagring i aften .
Faktisk var der tre brdre , og efter aftenens indlg er jeg tilbjelig til at tro , at de tre Marx-brdre , Groucho , Chico og Harpo , faktisk er til stede .
Vi har i udvalget aldrig opfordret til slette artiklen om datalagring , sdan som der opfordres til nu .
<P>
Hvad er det dog for noget at tale om sammenspisthed og om , at visse grupper har prvet at n et kompromis , som ikke tjener almindelige mnd og kvinders borgerrettigheder ?
Vi skal huske p , at borgerrettighederne skal beskyttes mod de internationale terrorister , som udver terrorisme over landegrnserne , mod narkotikahandel , grnseoverskridende kriminalitet og handel med kvinder og brn .
Det er de borgerrettigheder , vi prver at beskytte med disse velovervejede datalagringsregler , som Parlamentet skal stemme om .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet udviser fornuft og stemmer for datalagringsforslagene .
Vi skal respektere borgerrettighederne , og det gr vi ogs , men samtidig m vi ikke tillade dem , der opererer p tvrs af vores landegrnser , at misbruge borgerrettighederne til at beg deres forbrydelser .
<P>
Jeg kunne sige meget mere , men heldigvis er min taletid udlbet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Kre kolleger , hr. formand , hr. kommissr , det direktiv , som vi drfter i aften , er absolut ndvendigt , for det udgr den afsluttende del af den telekommunikationspakke , som vi vedtog sidste r .
Vi m srge for , at vores borgere og virksomheder ikke modtager unskede e-mails , at deres personoplysninger ikke uanmodet optages i telefonbger , og at deres surfing-adfrd ikke hemmeligt registreres gennem cookies .
Alle disse ting er fastlagt udmrket i forslaget , endda p en harmoniseret mde , den eneste rigtige mde i vores digitale , grnseoverskridende verden .
<P>
Forslaget om lagring af oplysninger kan jeg imidlertid ikke sttte .
Jeg forstr heller ikke , at Kommissionen kan sttte rdsforslaget p det punkt .
Har kommissren , der er ansvarlig for virksomheder , nogensinde fet det regnet ud , hvad det vil koste telekommunikationsoperatrer og internetudbydere at lagre alle disse oplysninger i revis , hvor stor lagring det krver , og hvor meget det koster i alt ?
<P>
I krigstider er et land altid tilbjeligt til at lade statssikkerheden veje tungere end borgernes privatliv .
Men der er ingen krig .
Vi m her beskytte vores borgeres privatliv og vove pelsen for det .
Og det gr vi ogs i dag .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , s er vi net til andenbehandlingen , hvor det var meningen , at vi kun skulle finpudse visse holdninger !
Men det lader tvrtimod til , at vi str over for en nsten fuldstndig omvltning i forhold til det , der blev vedtaget ved frstebehandlingen . Kortene er i hj grad blevet blandet , og det har givet de forskellige grupper mulighed for at tage deres forudfattede holdninger op til revision , ndre disse holdninger og foresl nogle kompromiser , som rligt talt giver anledning til en vis forblffelse .
Udmrket , men vi bliver ndt til at starte forfra og huske , hvad det egentlig er , det drejer sig om .
Det drejer sig om et forslag til direktiv , der tager sigte p at ndre og - ud fra den teknologiske udvikling , der er sket , men som ogs var ret forudsigelig - ajourfre Europa-Parlamentets og Rdets gamle direktiv 97 / 66 , nemlig direktivet af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telekommunikationssektoren .
<P>
Jeg vil gerne gentage de forbehold , jeg allerede gav udtryk for under frstebehandlingen med hensyn til det nyttige og effektive i bestemmelser , som regulerer den elektroniske kommunikationssektor p en s detaljeret - og alt for detaljeret - mde , som sledes griber alt for meget ind i privatlivets fred .
Jeg er stadig af den opfattelse , at de bestemmelser , som eksisterer i jeblikket , og som der er enighed om p europisk plan , kan anvendes til opnelsen af samme mlstning , s man undgr faren for overregulering , det vil sige en overdreven regulering .
Det m undgs , at den formodede respekt for privatlivets fred munder ud i en dobbelt eller todelt ordning , som frst og fremmest er ensbetydende med en overdreven beskyttelse af privatlivets fred , og som medfrer nogle alt for restriktive bestemmelser for private , mens medlemsstaterne til gengld fr fuld frihed til at gribe ind i borgernes privatliv , nr de har behov for dette , f.eks. ved at plgge udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester nogle opgaver , der nsten er politiarbejde .
<P>
Endelig tror jeg ikke , at jeg forarger nogen ved at sige , at jeg er enig med ordfreren , nr han i ndringsforslag 4 skriver , at cookies i grunden er et acceptabelt og nsten legitimt vrktj , eftersom de hjlper brugeren til bedre at forst , hvilken mde der surfes p , og eftersom de giver nogle klare og omfattende oplysninger . De fr med andre ord brugerne til at vgne lidt op .
Jeg tror kort sagt ikke p , at brugeren er et offer for cookies .
<P>
En anden ting er spamming , som vi str helt forsvarslse over for . De , der praktiserer spamming , gr dette , nr de vil , som de vil , og ikke mindst i den grad og p den mde , de vil .
Jeg tror sledes ikke , at det er let at udstede et direktiv , som alle er enige i .
Vi har gjort et forsg , og hvis det var muligt , burde der vre en tredjebehandling , men jeg ved , at forretningsordenen ikke tillader dette . Det er mske frst ved en tredjebehandling , at vi ville n til den enighed , som vi nu her ved andenbehandlingen er klar over , at det ikke er lykkedes os at n .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , dette er den sidste direktivpakke i telesektoren .
Det var heldigt , at vi ikke ventede p denne langtrukne forberedelse , for s havde ogs andre direktiver vret forsinkede .
<P>
Det er frst for nylig , at vi har forstet , at forbrydelse ogs er forbrydelse p internettet , og at det at vre i stand til at holde sin identitet hemmelig ikke kan frigre nogen for ansvaret , heller ikke i den elektroniske sektor .
Man m ikke engang sende en e-mail , hvis modtageren ikke nsker det .
Det sker jo p modtagerens bekostning modsat papirannoncering .
Jeg tilslutter mig kompromiset med Rdet , der sttter opt in-holdningen .
Direkte marketing via nettet er tilladt , hvis forbrugeren forud har givet lov til det .
Jeg tilslutter mig ogs flere andre kompromiser .
Dette er langtfra fuldkomment , men det er et bevis p , hvor langt vi kom .
<P>
Netusikkerhed , direkte anarki , udgr en stor trussel for projektet eEurope , en databaseret konomi og udviklingen af demokratiet .
Her er der tale om , kre kolleger , at handlen p nettet skal vre sikker , og at ogs helbredsdata skal behandles fortroligt der . Sikkerhed er blevet et stort netsprgsml .
Vi har derfor brug for , som det foresls i eEurope 2005-programmet , en enhed for netsikkerhed , der skal overvge sikkerheden , men ogs respekten for borgerrettighederne p nettet .
Det er et flles behov og ml for os alle .
<SPEAKER ID=155 NAME="Liikanen">
Hr. formand , den nye lovramme for elektronisk kommunikation trdte i kraft for en mned siden den 24. april .
Det foreslede direktiv om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor er det eneste element i pakken , som Parlamentet og Rdet endnu ikke er net til enighed om .
Passende regler om beskyttelse af privatlivets fred p nettet er lige s vigtige for denne sektor som regler , der skal sikre konkurrence p markederne .
<P>
I dag vil jeg gerne bede Dem om at tilslutte Dem de igangvrende bestrbelser p at n til enighed om dette direktiv ved andenbehandlingen for at undg yderligere forsinkelse .
De syv kompromisforslag , som PPE og PSE har stillet , udgr sammen med tre ndringsforslag stillet af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og fem yderligere ndringsforslag stillet af PPE en pakke af kompromistekster , som kan godkendes af bde Rdet og Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Cappato , som har lagt meget tid og energi i denne sag .
Desuden vil jeg isr rose fru Palacio og fru Paciotti for deres vedvarende bestrbelser p at finde frem til en overordnet pakke , som alle de involverede institutioner kan godkende .
<P>
Til alle fire udestende hovedpunkter er der nu fremlagt et afbalanceret lsningsforslag .
Alle parter har mttet komme med indrmmelser , og ingen er 100 % tilfredse med alle elementerne i pakken , men sdan er det jo med kompromiser .
Med hensyn til cookies bringer ndringsforslag 25 og 26 de relevante bestemmelser p linje med det generelle databeskyttelsesdirektiv .
<P>
Hvad angr unskede e-mails , har Rdet accepteret yderligere indrmmelser for at imdekomme de parlamentsmedlemmer , som ikke gr ind for en harmoniseret politik .
ndringsforslag 9 , 18 , 28 , 44 og 45 kan godkendes af bde Rdet og Kommissionen .
Undtagelsesbestemmelsen ville glde den samme virksomheds direkte markedsfring af tilsvarende kategorier af produkter og ydelser .
En sdan kategori kunne f.eks. vre bger , cd ' er og dvd ' er .
En anden kategori kunne vre husholdningsartikler .
Vi kan faktisk ikke g lngere uden at ende med nogle lsninger , som er utilfredsstillende for bde borgerne og erhvervslivet .
<P>
Der er behov for en klar , harmoniseret holdning til hele EU-markedet , som ikke tvinger kunderne til at betale for unsket direkte markedsfring via e-mail , sms eller andre former for meddelelser .
Det er den bedste sttte til elektroniske meddelelsestjenester og e-handel generelt .
<P>
Med hensyn til datalagring har drftelserne her vret srligt vanskelige .
Kommissionen har forstelse for de strke flelser , der hersker her i Parlamentet i forbindelse med beskyttelse af grundlggende menneskerettigheder og friheder .
Kommissionen deler disse flelser og arbejder ligesom Parlamentet p at indfre et charter om grundlggende rettigheder i EU-traktaten , s det fr retskraft og kan hndhves .
<P>
Som vi har sagt , siden drftelserne begyndte , hrer det direktiv , vi drfter i dag , ikke under den tredje sjle .
Det indfrer retslige begrnsninger for , hvad vi med fordel kan medtage i direktivets bestemmelser , hvad angr bde nationale foranstaltninger til offentlig sikkerhed eller bekmpelse af kriminalitet og sikring af den enkeltes rettigheder og friheder .
<P>
Som Kommissionen understregede i sit indlg for nylig p Det Europiske Konvent , mener vi , at adskillelsen mellem de tre sjler skaber utallige problemer og derfor br afskaffes .
Men s lnge sjlerne findes , er vi tvunget til at respektere dem , da EU-Domstolen ikke ville godkende medtagelse af elementer fra den tredje sjle i et direktiv under den frste sjle .
<P>
Af tilsvarende grunde kan vi ikke indfre en bestemmelse om omkostningerne til politiforanstaltninger i dette direktiv som foreslet i ndringsforslag 39 .
Jeg kan dog forsikre fru Cederschild om , at Kommissionen aktivt vil forflge denne sag i medlemsstaterne .
<P>
Kompromisndringsforslag 46 og 47 , som PPE og PSE har stillet i fllesskab , udgr en meget vigtig forbedring af Rdets flles holdning til sprgsmlet om datalagring .
De styrker i vsentlig grad menneskerettighedsaspektet i de relevante bestemmelser og henviser ogs til domspraksis i Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
Kommissionen sttter fuldt og helt disse forbedringer og opfordrer Europa-Parlamentet til at gre det samme .
<P>
Hvis stningen om datalagring slettes fra ndringsforslag 46 som foreslet ved den nskede opdelte afstemning , falder hele kompromiset fra hinanden , og det ville helt sikkert fre til et forlig med et endnu mere usikkert resultat .
Kommissionen forstr de betnkeligheder , som ligger til grund for anmodningen om en opdelt afstemning , men mener , at den nuvrende tekst tager tilstrkkeligt hensyn til disse betnkeligheder .
<P>
Endelig skal der findes en lsning p sprgsmlet om offentlige abonnentfortegnelser .
De har vret genstand for mindre debat end opt in-ordningen vedrrende nsket markedsfring via e-mail , men der er de samme problemer med den foreslede harmoniserede opt in-ordning vedrrende fortegnelser .
En ikke-harmoniseret lsningsmodel som foreslet i ndringsforslag 35 er ikke forenelig med det indre marked .
<P>
For at opsummere er en overordnet lsning for alle institutionerne inden for rkkevidde , hvis Europa-Parlamentet i morgen godkender ndringsforslag 9 , 13 , 18 , 25 , 26 , 28 , 37 , 38 og 44-50 .
Resultatet bliver et direktiv med stor mervrdi for EU-borgerne og for udviklingen af informationssamfundet .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0136 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om offentlig adgang til miljoplysninger og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 313 / EF ( 11878 / 1 / 2001 - C5-0034 / 2002 - 2000 / 0169 ( COD ) ) ( Ordfrer : Korhola ) .
<SPEAKER ID=159 NAME="Korhola (PPE-DE)">
Hr. formand , EU ' s miljpolitik er p de fleste omrder ambitis og god .
En succesfuld gennemfrelse af den er imidlertid umulig uden sttte fra borgerne .
En forudstning for at f borgernes sttte er , at vores miljarbejde er bent .
Det foreliggende direktivforslag sigter netop mod dette .
<P>
Kommissr Wallstrm konstaterede for over et r siden ved begyndelsen af behandlingen af forslaget , at forudstningen for at tilvejebringe de forhold , som den bredygtige udvikling krver , er at vi starter med at stte den nationale miljpolitik i hjsdet .
Fru Wallstrm forbinder sledes helt rigtigt dette direktiv med den lange og bogstaveligt talt livsvigtige proces , der startede i Rio i 1992 , i nste uge for 10 r siden .
<P>
Princip nr . 10 i konklusionerne fra Rio om milj og udvikling glder borgernes deltagelse , og ved gennemfrelsen af princippet er rhus-konventionen net et betydelig skridt nrmere sin realisering .
rhus-konventionen er ud over Fllesskabet underskrevet af alle 15 medlemsstater , men det er ikke lykkedes at ratificere det i Fllesskabet , for den eksisterende lovgivning er endnu ikke i overensstemmelse med konventionen .
<P>
Det foreliggende direktiv er den frste sjle til ratificering af rhus-konventionen .
Den anden sjle glder offentlighedens deltagelse , og Parlamentet vil i den nrmeste fremtid pbegynde andenbehandlingen , for det siges , at Rdets flles holdning endelig fremlgges ved begyndelsen af vores plenarmde i morgen .
Det er derfor , at jeg i dag har afleveret udkastet til instilling ved andenbehandling af den anden sjle til sekretariatet for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Den tredje sjle , der sigter mod ratificering af rhus-konventionen , glder appel , og forslaget herom er netop under udarbejdelse i Kommissionen .
Desuden skal vi ndre statutterne for Fllesskabets institutioner i forhold til rhus-konventionen .
Kommissionen har lovet primo juni at komme med oplysninger om de foranstaltninger , der endnu er ndvendige , og et nrmere tidsskema for disse .
Forhbentlig kan Kommissionen i dag bekrfte dette .
<P>
Kre formand , da jeg i dag sad og udarbejdede den foreliggende indstilling ved andenbehandling , tog jeg hjde for , at Parlamentets medlemmer ved frstebehandlingen var ualmindeligt enige og vedtog alle fremkomne ndringsforslag .
Sledes er indstillingen ved andenbehandlingen praktisk taget en gentagelse af alt det , som Parlamentet har vedtaget ved frstebehandlingen , og som ikke er indeholdt i Rdets flles holdning .
<P>
Ogs Rdet har stillet en del vigtige forslag , som skal stttes , og af hvilke jeg frst og fremmest vil nvne Rdets forslag til en definition af offentlig myndighed , som er en forbedring af formuleringen foreslet af Parlamentet , og desuden punktet , der glder Rdets formulering vedrrende appel .
Rdet foreslr ogs , at historiske dokumenter , det vil sige dokumenter , som er modtaget eller skabt fr direktivets ikrafttrdelse , kan gres elektronisk tilgngelige , f.eks. p internettet , efter myndighedens overvejelse .
Jeg anbefaler ogs vedtagelse af dette .
<P>
Rdet har derimod ikke taget hjde for Parlamentets forslag om at forkorte myndighedernes besvarelsestid fra en mned til 14 dage .
Indstillingen indeholder et kompromisforslag , som er kopieret fra reglerne for adgang til oplysninger , som Fllesskabets institutioner er i besiddelse af , og som efter frstebehandlingen af dette direktivforslag er vedtaget , og som bygger p den grundlggende traktats artikel 255 .
I kompromiset foresls sledes , at der til besvarelse kan gives 15 arbejdsdage , det vil sige en periode p mindst tre uger , og denne periode kan med en begrundelse forlnges til den dobbelte periode .
<P>
Det var mest briterne , der efter frstebehandlingen fremkom med en bekymring for , hvad der vil ske , hvis myndighederne slger kommercielle oplysninger .
Jeg er overbevist om , at vejrtjenester og landkortdata ikke sorterer under dette direktivs anvendelsesomrde , og om de s gjorde , vil de vre beskyttet af en nje overvejet liste med undtagelser .
Udvalget endte dog med , efter det havde hrt om denne rsag til bekymring , at fjerne en del af artiklens andet punkt vedrrende vederlag .
Jeg mener , at det var hastvrk , og jeg anser det ikke for vrende den bedste mde at lse problemet p .
<P>
For at korrigere situationen har De Grnne , De Liberale og Den Europiske Vensterfljs Fllesgruppe sammen stillet ndringsforslag 48 for at styrke princippet om vederlagsfrihed .
ndringsforslaget er som sdant helt ukritisabelt .
Jeg sttter det , men det oprindelige forslag , som blev forkastet af udvalget , var efter min mening bedre . Den nye version er briterne heller ikke meget begejstrede for .
<P>
Det er planen , at direktivet om offentlig adgang til miljoplysninger skal fuldbyrdes inden udgangen af indevrende r .
Andenbehandlingen af rhus-konventionens anden sjle bliver sikkert afsluttet endnu fr Parlamentets sommerpause , og vi fr formodentlig besked om den tredje sjles tidsskema og andre ndvendige foranstaltninger i samme tidsrum .
rhus-konventionen har dermed taget store skridt mod ratificering og gennemfrelse i EU .
<SPEAKER ID=160 NAME="Ludford (ELDR)">
Hr. formand , det er en skam , at vi tilsyneladende ikke tillgger denne betnkning om offentlig adgang til miljoplysninger lige s stor betydning som liberaliseringen af telesektoren , men det vil jeg g let hen over .
<P>
Det er meget vigtigt at understrege , at dette direktiv ikke giver dispensation .
Det fastlgger nogle praktiske foranstaltninger til udvelse af en rettighed , som borgerne har .
S ndringsforslag som 1 , 5 og 10 , der understreger eksistensen af denne rettighed , er meget vigtige .
<P>
Et andet aspekt af udvalgets indstilling ved andenbehandling , som br understreges , er behovet for at sikre , at der benyttes moderne kommunikationsteknologi i forbindelse med udbredelse af miljoplysninger .
Det er et vigtigt aspekt , som vi gerne vil have Rdet til at acceptere .
Den vgt , som tillgges en forbedring af kvaliteten af de oplysninger , som gres tilgngelige , sledes at de bliver forstelige , njagtige og sammenlignelige , er ogs meget vrdifuld .
Der er ingen grund til at f adgang til oplysninger , hvis de er for komplekse eller for uigennemsigtige til , at almindelige mennesker kan forst dem - det er meningslst .
<P>
Vi bifalder ogs i hj grad , at ordfreren forsger at sikre , at eventuelle restriktioner i forhold til oplysningsretten kun skal vre tilladt i srlige , klart definerede undtagelsestilflde .
Og at der br indfres en skadestest , s skaden skal veje tungere end fordelene ved offentliggrelsen , hvis anmodningen om offentliggrelse afsls .
Det er alt sammen meget vigtigt .
Jeg bifalder fru Korholas godkendelse af ndringsforslag 48 , og selv om hun ikke mener , det er perfekt , er jeg meget glad for , at hun kan godkende det .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi er alle klar over , at information er et grundlggende princip i demokratiet .
Fri adgang til gennemskuelige oplysninger om miljet og formidling af disse er en grundlggende rettighed for enhver borger , der interesserer sig for kvaliteten af det sted , hvor vedkommende bor og arbejder .
At der er adgang til de informationer , som de offentlige myndigheder er i besiddelse af , og som vedrrer miljet , er af strste betydning , hvis man nsker ikke blot at ge offentlighedens bevidsthed om sprgsmlet , men ogs at sikre borgernes tillid og demokratiske inddragelse .
<P>
Efter frstebehandlingen har vi konstateret , at Rdet kun har overtaget enkelte af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentets plenarforsamling havde godkendt i den flles holdning .
Vi ser os derfor ndsaget til under andenbehandlingen at genetablere alle de vsentlige ndringsforslag , som vedrrer sprgsml som f.eks. undtagelserne .
Jeg mener , det er vigtigt at begrnse undtagelserne til det mindst mulige , s alle interesserede kan f adgang til en bred vifte af oplysninger .
Desuden mener jeg , at den frist p 15 dage , inden for hvilken myndighederne skal afgive svar p en anmodning om miljoplysninger , er lang nok for de offentlige instanser og betyder , at de interesserede p et tidligt tidspunkt kan f effektiv gavn af oplysningerne .
<P>
Et andet vigtigt punkt er gebyret til dkning af omkostningerne ved at stille oplysningerne til rdighed .
Jeg tror , det er ndvendigt at begrnse det til den faktiske udgift til kopier og lign. for at sikre , at offentligheden lettest muligt fr adgang til oplysninger , og undg , at udgiften under ingen omstndigheder bliver en faktor , der kan hindre folk i at f udleveret miljoplysninger .
Jeg hber , at disse bemrkninger vil blive positivt modtaget af Europa-Kommissionen , s vi hurtigst muligt kan komme videre , og rhus-konventionen kan blive ratificeret .
<P>
Til sidst vil jeg gerne p min politiske gruppes vegne gre opmrksom p , at Korhola-betnkningen har vores fulde sttte , og jeg vil gerne rose fru Korhola for det store stykke arbejde , hun har gjort .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er vldig glad og tilfreds med , at vi nu fr et direktiv om offentlig adgang til miljoplysninger , som ligger helt p hjde med rhus-konventionen .
Jeg synes ogs , at fru Korhola har gjort helt rigtigt i at genindfre de fleste ndringsforslag fra frstebehandlingen , eftersom de blev enstemmigt vedtaget af Parlamentet .
De bidrager endvidere p bedste vis til en forbedring af Kommissionens forslag .
<P>
Den nye artikel 7 , som fastlgger kvaliteten af miljoplysninger , hrer til de allervigtigste ndringsforslag .
Som nogen allerede har sagt , skal den , der nsker oplysninger , jo kunne stole p , at oplysningerne er relevante , aktuelle og prcise , samt p de metoder , der er blevet anvendt for at hente dem frem , og p de anvendte analysemetoder .
<P>
Derimod er jeg ikke tilfreds med Miljudvalgets beslutning om prisen p det , myndighederne fr lov at trkke ud .
Derfor har vi stillet ndringsforslag 48 .
Jeg hber , at vores britiske kolleger og andre grupper kan se dette som et kompromisforslag , og at de ogs vil stemme for forslaget i morgen .
<SPEAKER ID=163 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , miljsprgsml hndteres bedst , nr alle berrte borgere deltager i passende omfang .
Dette vigtige princip stammer direkte fra princip 10 i Rio-erklringen , som stter borgerne i centrum for miljpolitikken .
Uden adgang til miljoplysninger er det svrt for dem at deltage , og derfor er dette forslag s vigtigt .
<P>
I 1998 underskrev De Europiske Fllesskabers medlemsstater FN / ECE ' s konvention om adgang til oplysninger , offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprvelse p miljomrdet , den skaldte rhus-konvention .
Denne konvention er et stort skridt fremad , nr det glder gennemfrelsen af princip 10 i Rio-erklringen og fortstte den benhedsproces , som blev indledt med Rdets direktiv 90 / 313 / EF om fri adgang til miljoplysninger .
<P>
Personligt mener jeg , at det er meget vigtigt , at Fllesskabet ratificerer konventionen s hurtigt som muligt .
Inden det kan gres , skal EU ' s acquis imidlertid tilpasses konventionens bestemmelser , og det er ogs et af hovedformlene med forslaget .
<P>
Takket vre det arbejde , der blev udfrt af ordfreren - og jeg siger tak til fru Korhola - Europa-Parlamentet og Rdet , er forslaget blevet betydeligt forbedret i lbet af de seneste mneder .
I de fleste af Europa-Parlamentets ndringsforslag genindfrte man de ndringsforslag , som Kommissionen ikke godkendte under frstebehandlingen , og som har til forml at styrke Kommissionens forslag .
Selv om jeg forstr og respekterer Deres nske om at maksimere offentlighedens udbytte af forslaget , finder jeg , at en del af ndringsforslagene plgger medlemsstaterne undvendigt tunge forpligtelser , som desuden rkker ud over rhus-konventionen .
<P>
I andre ndringsforslag fastlgges de praktiske bestemmelser for udlevering af oplysninger meget detaljeret , mens formlet med direktivforslaget er at udstikke en ramme for medlemsstaterne , inden for hvilken de kan tilpasse bestemmelserne , s de passer til forholdene i de forskellige lande .
<P>
Vi finder Kommissionens forslag velafbalanceret .
Det indeholder de vigtigste forpligtelser fra rhus-konventionen og mere til , og det giver medlemsstaterne tilstrkkelig fleksibilitet til at kunne gennemfre lovgivningen p effektiv vis .
<P>
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 22 , 28 , 30 , 32 , 33 , 42 , 45 og 46 i deres helhed .
Kommissionen kan delvist godkende ndringsforslag 1 , del 3 , 9 , del 1 , 27 , del 3 , og 48 , del 2 .
Kommissionen kan i princippet godkende ndringsforslag 9 , del 2 , 19 og 27 , del 2 , efter omformulering eller omstrukturering .
De resterende ndringsforslag kan ikke godkendes af Kommissionen , hvilket glder ndringsforslag 1-6 , 7 , del 1 og 2 , 8 , 10-18 , 20 , 21 , 23-26 , 27 , del 1 , 29 , 31 , 34-41 , 43 , 44 , 47 og 48 med undtagelse af del 2 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0155 / 2002 ) af Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens rapport til Rdet og Europa-Parlamentet om evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler ( forelagt i henhold til artikel 8 , stk . 2 , i Rdets direktiv 91 / 414 / EF om markedsfring af plantebeskyttelsesmidler ) ( KOM ( 2001 ) 444 - C5-0011 / 2002 - 2002 / 2015 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=167 NAME="Lannoye (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg bliver ndt til at g 11 r tilbage . Det var faktisk i 1991 , at Rdet ( milj ) vedtog et direktiv , som bliver drftet i aften om markedsfringen af plantebeskyttelsesmidler .
Dette direktiv sigtede dels mod at definere en flles procedure for evaluering af de aktive stoffer for eksisterende og nye pesticider og dels mod at udarbejde en positivliste over de godkendte stoffer , som anses for acceptable med hensyn til sundhed og milj .
Positivlisten betyder , at alt det , som ikke er p denne liste , reelt er forbudt .
Den periode , der blev valgt til at gennemfre dette enorme evalueringsarbejde , var p 12 r . Det frer os frem til juli 2003 .
Men i mellemtiden var Kommissionen i henhold til artikel 8 forpligtet til at offentliggre en rapport om proceduren for evaluering .
Denne rapport blev offentliggjort i slutningen af sidste r , og det er den , vi skal drfte i aften .
<P>
Hvad kommer Kommissionen frem til ? At ud af 834 aktive stoffer , der var p markedet , er 31 blevet evalueret , hvilket vil sige mindre end 5 % .
Det er klart , at det under disse betingelser er umuligt at overholde fristen juli 2003 , som Kommissionen med rette konstaterer .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p rsagerne til denne store forsinkelse , som vi har set , andet end at den for en stor dels vedkommende m skyldes manglende politisk vilje fra svel Kommissionens som fra medlemslandenes side .
Medlemslandene havde faktisk fordelt opgaven med at evaluere stofferne mellem sig .
<P>
Kommissionen foreslr i dag , at fristen forlnges , og naturligvis skal Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som jeg er ordfrer for her i aften , for at holde sig til realiteterne give udtryk for sin positive holdning til en forlngelse .
Men samtidig med at udvalget accepterer denne forlngelse , tilfjer det nogle strenge krav . Jeg vil kun nvne et par stykker : vedtagelse af klare prioriteter i forbindelse med faststtelsen af en ny tidsplan , prioritet til de stoffer , der er problematiske for miljet og drikkevandet , afvisning af , at man kan betale sig fra ligegyldighed .
Med andre ord : De virksomheder , der ikke har indsendt deres rapport inden fristens udlb , vil ikke f deres rapport behandlet , medmindre kravene i direktivet anses for let at kunne opfyldes .
Endelig beder vi om , at en beretning om evalueringsarbejdet regelmssigt sendes til Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Kommissionen br for vrigt , og det nsker Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , stille et forslag om revidering af direktivet fra 1991 inden slutningen af 2003 .
Hvorfor et sdant forslag om revidering ?
Kommissionen foreslr det selv , s vi sttter det blot ved at tilfje nogle efter min mening relevante bemrkninger .
Der er fundet betydelige mangler i den anvendte procedure .
Jeg tnker isr p , at det ikke er ndvendigt for et pesticid at devaluere de aktive stoffer , men det er ogs ndvendigt eventuelt at evaluere metabolitterne , det vil sige de nedbrydningsprodukter , som ofte er mere farlige end selve grundstoffet .
<P>
Miljudvalget sttter ogs indfrelsen af begrebet komparativ evaluering og substitutionsprincippet , som medfrer , at de mindst giftige stoffer kommer frem p markedet og anvendes , hvilket betyder , at de mere giftige stoffer udryddes .
Jeg vil gerne tilfje , at disse nye krav - der sker en udvikling p 10 r og en endnu strre udvikling p 12 r - br tages i betragtning , f.eks. de manglende oplysninger om endokrine desintegratorer - i 1991 talte man ikke om endokrine desintegratorer , men det er siden blevet et vigtigt emne i miljpolitikken , eller om indvirkningen p brns og fostres sundhed samt om problemer med de synergier , der er forbundet med udsttelse for flere forskellige pesticider .
<P>
Kre kolleger , afslutningsvis beder jeg Dem om at sttte betnkningen fra Miljudvalget og henleder Deres opmrksomhed p et srligt punkt , nemlig punkt 14 i beslutningen , hvor det krves , at Kommissionen inden juli 2003 offentliggr et forslag til et nyt direktiv om indfrelse af et program for begrnsning af anvendelsen af pesticider . Det har en rkke medlemslande allerede gjort indtil nu .
Jeg mener , at Miljudvalget med rette br sttte dette forslag , der ikke blot sigter mod at frdiggre direktivet fra 1991 , men ogs mod at begrnse anvendelsen af pesticider , som helt sikkert er et meget godt middel til at begrnse risiciene .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i det forslag , som Kommissionen stiller , anmodes Parlamentet og Rdet om at udtale sig om udsttelsen indtil 2008 af evalueringsperioden for aktive stoffer , som burde vre afsluttet i juli 2003 .
Der er 834 stoffer , der mangler at blive evalueret .
Kommissionen forsger at vre realistisk , og vi sttter den naturligvis , men jeg ville kalde dens indstilling optimistisk , eftersom der i den seneste periode er blevet evalueret under 100 stoffer .
<P>
Jeg vil gre rede for de mest mfindtlige punkter for vores Gruppe for Det Europiske Folkeparti . For det frste br vi beholde muligheden for srlig anvendelse , eftersom stoffernes forsvinden kunne vre traumatisk for nogle afgrder og regioner .
Vi br opretholde og sttte ndringsforslagene herom .
<P>
For det andet er jeg ikke enig i filosofien om , at stofferne er skadelige i sig selv , da det afhnger af , hvilke koncentrationer , hvilken situation og hvilke former for anvendelse der er tale om .
Derfor br vores ml vre den mindste risiko , som ikke er lig med den mindste kvantitet .
<P>
For det tredje br den indledende evaluering - som det foresls i et af ndringsforslagene , som vi ikke sttter - under ingen omstndigheder gennemfres af erhvervslivet , ngo ' er osv . , men af dem , der retmssigt skal gennemfre den .
Imidlertid br disse - erhvervslivet , ngo ' er osv. have adgang til alle oplysninger og kunne bidrage med undersgelser og prver til disse evalueringer .
<P>
Den nye integrerede landbrugspolitik , der er ved at gribe om sig i EU , har skabt et betydeligt fald i forbruget af plantebeskyttelsesmidler , f.eks. i nogle afgrder som ekstensive markafgrder .
Dette er hverken blevet vurderet eller tilstrkkeligt kendt af den offentlige opinion .
Denne offentlige opinion bliver mere og mere flsom over for den kologiske tankegang , hvis forsvar utilsigtet kunne f flger for biodiversiteten p grund af ophobninger , der skyldes manglende beskyttelse i mindre afgrder , hvilket ville stille os over for alvorlige problemer med mangel p forsyninger og afhngighed .
Det kunne medfre , at der ikke sges efter lsninger til srlig anvendelse , at der etableres parametre , der overskrider grnserne for analytisk beslutsomhed eller at f plantebeskyttelsesmidlerne vurderet af interesserede ngo ' er .
Interesseret i hvad og hvorfor , sprger jeg .
De tekniske evalueringer gennemfres af videnskabsmnd og drftes blandt videnskabsmnd .
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen og kommissren og alle Parlamentets politiske grupper om at udvise ansvar under afstemningen og tage hensyn til , at det uden landbruget ikke er muligt at have nogen bredygtig udvikling .
Der er eventuelt landbrug uden bredygtig udvikling , men det modsatte findes ikke .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens rapport tydeliggr , at direktiv 91 / 414 / EF ' s mde at fungere p udviser utallige alvorlige mangler .
Ordfreren , der , som jeg flere gange har sagt , har gjort et glimrende stykke arbejde og ogs fr al mulig sttte til det fra min gruppe , kritiserer i sin betnkning da ogs meget berettiget en rkke af disse mangler .
Sledes viser det sig f.eks. , at det ikke s meget er de iboende egenskaber , der spiller en afgrende rolle , men de kommercielle interesser , at evalueringen er begrnset til visse aspekter af f.eks. hormonforstyrrelser , og at virkningerne p brn nppe tages i betragtning .
Men ordfreren har beskftiget sig lnge med det .
Vi m konkludere , at vi ikke har nogen som helst garanti for , at stoffer , der str p positivlisten , ogs virkelig er sikre for mennesker og milj .
<P>
Vi har nsten ikke noget andet valg end at g med til forlngelsen af fristerne for evaluering , fordi det indtil nu nppe er mere end 3 % af stofferne , der er evalueret .
Men vi gr det p en rkke meget konkrete betingelser .
Ordfreren har behandlet det udfrligt , og jeg vil derfor ikke gentage det .
<P>
Jeg vil imidlertid benytte lejligheden til alligevel at tage et andet punkt op .
Politikken vedrrende pesticider m ikke kun vre koncentreret om tilladelse af stoffer , som falder ind under dette direktiv , s meget desto mere som dette ikke er i stand til at afvrge den vedvarende stigning i anvendelsen af og afhngigheden af pesticider og sledes tilstedevrelsen af rester deraf i vand og fdevarer .
<P>
Vi m gre en rkke vigtige ting , og jeg venter sammen med mange andre p et initiativ fra Kommissionen .
Der er en omfattende blanding af instrumenter , som vi skal anvende p EU-plan .
For det frste skal den ekstra finansielle sttte til forskning i og anvendelse af ikke-kemiske bekmpelsesmidler forges kraftigt , bde til integreret dyrkning og til det biologiske landbrug .
For det andet er en obligatorisk uddannelse i integrerede dyrkningsmetoder og god landbrugspraksis vsentlig .
For det tredje krver manglen p oplysninger , at der hurtigst muligt p europisk plan oprettes en offentligt tilgngelig database med bde salgs- og brugsinformation om alle pesticider og deres toksikologiske egenskaber .
For det fjerde et europisk harmoniseret momsniveau .
Harmoniseret , men p et tilstrkkeligt hjt niveau , fru kommissr .
Nu varierer det mellem 23 og 25 % , og det m vi gre noget ved .
Endvidere har vi brug for srlige afgifter ved eksterne miljomkostninger knyttet til produkterne og produktpriserne .
Til sidst , men det er mindst lige s vigtigt , skal der p nationalt plan komme reduktionsprogrammer , som skal formindske anvendelsen af og frem for alt afhngigheden af pesticider .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , for godt 10 r siden trdte direktiv 91 / 414 om godkendelse og anvendelse af og kontrol med plantebeskyttelsesmidler i kraft .
Ganske vist var det p forhnd tydeligt , at gennemfrelsen af dette direktiv ville vre et omfattende arbejde , men De er nok enig med mig i , at resultaterne af 10 rs arbejde er temmelig magre .
Mindre end 4 % af alle aktive stoffer , som skal bedmmes , har jo gennemget proceduren fuldstndigt .
Hvis vi fortstter i dette tempo , vil arbejdet frst vre fuldfrt i det 22. rhundrede !
<P>
Desuden viser det sig , at en rkke vigtige bedmmelsesaspekter ikke er medtaget .
Jeg tnker her bl.a. p anvendelsen af hjlpestoffer , hvormed virkningen af plantebeskyttelsesmidler ges .
Sledes tilstter landbruget i Nederlandene rligt til 3.600 t pesticider godt 1.500 t kemiske hjlpestoffer , hvis virkning p mennesker og milj er ukendt .
Der mangler ogs et bedmmelseskriterium for drikkevand , der udvindes af overfladevand .
Af praksis fremgr det , at bestrbelser p at skabe en bredygtig drikkevandsproduktion hindres af manglende bredygtighed ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler .
Det er blot to eksempler p , at de nuvrende EU-rammer for plantebeskyttelsesmidler er mangelfulde .
<P>
I betragtning af den nuvrende situation er vi desvrre tvunget til at forlnge fristerne for evaluering af plantebeskyttelsesmidler .
Kun p denne mde kan vi f den vanskelige proces i de forlbne 10 r i gang .
Jeg vil dog gre opmrksom p tre vigtige punkter .
<P>
For det frste skal skadelige stoffer hurtigst muligt udfases , idet den nye frist glder som sidste frist .
Yderligere udsttelse er efter min opfattelse srdeles unsket .
For det andet skal vi vre tilbageholdende med at gre undtagelser .
For det tredje skal vi srge for , at de betingelser , som vi opstiller for forlngelse , virkelig opfyldes .
Her kan Parlamentet spille en vigtig kontrollerende rolle .
Kort sagt opfordrer jeg her til at handle konsistent , nr det glder om at godkende , anvende og kontrollere plantebeskyttelsesmidler i Europa .
<P>
Hr. formand , jeg kan ikke lade vre med at sige noget om den nederlandske oversttelse af ordet " protection " .
Den ene gang oversttes det til nederlandsk med plantebeskyttelse - med rette , tolkene har ogs hele tiden i aften brugt dette ord - men p dagsordenen tales der ogs en gang om midler til bekmpelse af planter , og det er naturligvis det stik modsatte af plantebeskyttelsesmidler .
I den nederlandske version af kommissionsdokumentet begs denne fejl regelmssigt , ligesom i den nederlandske version af hr . Lannoyes dokument , selvflgelig fuldstndig uden hans skyld .
Jeg foreslr , at vi gr noget ved det , og at vi ikke blander udtrykkene ukrudtsbekmpelse og plantebeskyttelse sammen .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
De skal have tak , fordi De fortller os dette , hr .
Blokland . I morgen inden afstemningen vil bde ordfreren og formandskabets tjenestegrene naturligvis gre opmrksom p , at det er ndvendigt at foretage en rettelse , s alle teksterne bliver ens .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for den mde , han har behandlet denne komplekse problemstilling p , og for hans vilje til at lade en lang rkke forbehold p tvrs af udvalget nyde fremme og til , hvor det er muligt , at behandle dem effektivt , ligesom jeg takker min kollega , fru Van Brempt , for hendes indsats .
Jeg har kun tid til at tage et enkelt omrde op , men det svkker p ingen mde min tro p , at effektiv regulering af farlige plantebeskyttelsesmidler skal prioriteres af Parlamentet og ogs af Kommissionen .
<P>
Mine forbehold vedrrer den del , der er omhandlet i punkt 13 i hr . Lannoyes betnkning , hvor vi opfordrer Kommissionen til inden rets udgang at underrette os om de foranstaltninger , der er truffet for at sikre , at nyttige stoffer med lav toksicitet , som optrder p prioritetsliste 3 og 4 , og som ikke er blevet indberettet p grund af deres begrnsede kommercielle betydning , eller fordi de er forbundet med store evalueringsomkostninger , kan blive evalueret ved hjlp af en passende begrnset datapakke .
<P>
Og hvorfor ligger dette mig s meget p sinde ?
Det gr det , fordi der er fare for , at visse meget toksiske produkter , som endnu ikke er reguleret eller ordentligt undersgt , stadig findes p markedet , mens andre , som ikke udgr nogen srlig fare , som str meget langt nede p liste 3 og 4 og i visse tilflde falder ind under kategorien af vsentlige anvendelser , skal fjernes fra markedet , fordi producenterne sandsynligvis ikke er i stand til at stille alle de komplekse oplysninger til rdighed , som er ndvendige for at gennemg alle de processer , der oprindeligt blev foreslet i , hvad der med ordfrerens ord har vret en usdvanligt langsommelig proces .
<P>
Jeg vil blot give udvalget t eksempel p dette : Argumenter ad hominem er altid farlige , men jeg kender i mit eget omrde til en producent , som skiftede til en bestemt type plantebeskyttelsesprodukter , fordi han selv var forskrkket over de virkninger af farlige plantebeskyttelsesmidler , han havde set .
Hvis jeg f.eks. nvner Agent Orange , ved De prcis , hvad jeg mener .
Virkelig skadelige stoffer .
<P>
Han har fremstillet et produkt , som jeg selv bruger , kaldet Armilatox , som er den eneste effektive kur mod plantesygdomme som honningsvamp .
Det ville vre umuligt for ham at betale , hvad det sknnes at koste at f vurderet det produkt , som er i den lave fareklasse .
Det ville svare til 2-3 gange hans rlige omstning .
<P>
Der m vre en mde , hvorp vi kan hjlpe disse mennesker med at leve op til den ndvendige standard eller i det mindste at fremlgge det ndvendige materiale i den tid , vi nu har til rdighed .
Hvis vi ikke gr det , gr vi imod alle de udtalelser , der her i Parlamentet , ikke mindst af ordfrerens parti , er blevet fremsat om , at vi skal hjlpe sm virksomheder .
Vi skal ikke blot hjlpe de store grupper , som naturligvis kan acceptere de store evalueringsomkostninger .
Hvis vi ikke gr det p dette meget vigtige omrder , har vi svigtet .
<SPEAKER ID=173 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for denne anledning til at drfte emnet i dag . For det frste vil jeg takke bde hr .
Lannoye og hr . Parish for deres indsats i forbindelse med udarbejdelsen af de foreliggende tekster .
Jeg afventer med betydelig spnding den endelige beslutningstekst .
<P>
Offentliggrelsen af Kommissionens rapport i august sidste r havde to forml .
For det frste at sikre strre gennemsigtighed .
For det andet at forbedre forstelsen for evalueringsprocessen for plantebeskyttelsesprodukter og Kommissionens problemer med at overholde de umulige tidsfrister i det nuvrende direktiv .
<P>
I den nuvrende beslutningstekst forekommer der en rkke udtalelser og pstande , som Kommissionen er strkt uenig i .
Jeg vil til sin tid komme med et fyldestgrende svar , nr beslutningen er formelt vedtaget .
Som De alle ved , er Kommissionens rapport ogs meget fremtidsorienteret , selv om den fokuserede p vores hidtidige fremskridt i forbindelse med evaluering af aktive stoffer .
Vi er alle klar over , at det ikke er alle evalueringerne , der kan vre afsluttet inden 2003 .
Der er mange grunde til det - de behandles i rapporten , og mange af Dem kender dem ogs .
<P>
Jeg vil specielt nvne misforholdet mellem de ambitise ml , der er opstillet i direktivet , og de ressourcer , som Kommissionen har til rdighed til at opfylde disse ml .
Situationen krver , at vi nr til enighed om , hvordan vi skal forholde os til disse stoffer i juli 2003 , og der vil vre flere hundrede af dem , som ikke er frdigevalueret .
<P>
Iflge direktivet blev beslutningen ganske vist uddelegeret til Kommissionen via udvalgsproceduren , men vi mente , at sprgsmlet var s vigtigt , at det krvede Deres samtykke til indsatsen over for de forsvarede stoffer i 2003 .
<P>
Jeg er enig i , at dette arbejde skal vre afsluttet i 2008 .
Jeg kan dog kun garantere det med det forbehold , at tidsfristerne overholdes , og at der stilles tilstrkkelige ressourcer til rdighed af alle parter i processen .
Vi skal ogs vre opmrksomme p , at der kan opst vigtige nye videnskabelige sprgsml , som gr det ndvendigt at indhente yderligere oplysninger , og som forsinker beslutningsprocessen .
<P>
Det andet punkt , som skal fremhves , er , at direktivet nu er 10 r gammelt .
Det trnger klart til blive forbedret .
Under udarbejdelsen af rapporten har vi haft lejlighed til at overveje , hvordan vi sikrer , at disse forbedringer ikke gr ud over principperne i direktivet .
Der er en rkke omrder , hvor effektiviteten kan forbedres , og hvor de problemer , der er opstet i renes lb , kan lses .
Igen vil jeg sige , at jeg stter pris p Deres feedback p dette omrde , og at jeg regner med at komme med forslag til ndring af direktivet senere i r .
<P>
Hvad det angr , er vi ved at arrangere et interessentmde i Grkenland i juli som led i forberedelserne til det grske formandskab , og vi hber , at bde hr . Lannoye og hr .
Parish vil vre til stede for at sikre , at Parlamentet ogs fr indflydelse p vores forberedende arbejde . Pesticidrester er ligeledes et vigtigt aspekt af dette omrde , og vi agter i lbet af de kommende mneder at stille forslag til konsolidering og ndring af den grundlggende lovgivning .
<P>
Et vigtigt punkt er , at de kommende forslag vil blive fremsat i henhold til den flles beslutningsprocedure .
P den mde fr Parlamentet fuld indflydelse p lovgivningens endelige indhold , hvilket jeg naturligvis i hj grad bifalder .
<P>
Hr. formand , jeg er klar over , at der er mange emner , som vi kunne drfte , og at der er mange punkter i de foreliggende tekster , som jeg kunne tage afstand fra , men jeg nsker ikke at tage for meget tid , og jeg mener , at det ville vre bedre at drfte disse emner , nr vi kommer med ndringsforslag til direktivet .
Det ville vre forkert af mig ikke at anerkende betydningen af juli 2003 , hvor flere hundrede stoffer trkkes tilbage fra markedet , herunder stoffer , hvortil der kun findes f eller slet ingen alternativer .
Medlemsstaterne og landmndene insisterer p , at det kan give alvorlige problemer .
<P>
Kommissionen er opmrksom p dette problem og arbejder sammen med medlemsstaterne p at finde ud af , hvordan disse problemer kan lses eller minimeres , uden at det gr ud over sikkerheden .
Jeg har dog noteret mig , at der i den nuvrende tekst foresls strenge betingelser for at tillade vsentlige anvendelser .
Jeg skal nok viderebringe Parlamentets holdning til medlemsstaterne .
<P>
Endelig er jeg klar over , at der hersker en vis utlmodighed med hensyn til Kommissionens vedtagelse af en meddelelse om bredygtig brug af plantebeskyttelsesmidler .
Vi er net til sidste trin i vores interne hringsprocedure , og jeg hber , at meddelelsen bliver klar i tide , s den kan indg i Deres sommerlsning .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , at jeg stter pris p at hre Parlamentets konklusioner , og jeg ser frem til at kunne forelgge Dem forslag til ndringer senere p ret .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0170 / 2002 ) af Myller for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets sjette miljhandlingsprogram ( PE-CONS 3618 / 1 / 2002 - C5-0171 / 2002 - 2001 / 0029 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Myller (PSE)">
Hr. formand , jeg retter en varm tak til alle dem , som har deltaget ved udarbejdelsen af og beslutningstagningen om det sjette miljhandlingsprogram , det vil sige gruppernes skyggeordfrere , medlemmerne af Forligsudvalget og sekretariatet samt formandskabslandet Spanien og Kommissionen .
Alle ovennvnte har medvirket til , at vi nede et srdeles fornuftigt resultat ved forliget .
Vi kan vre meget tilfredse med resultatet ogs af den grund , at den kvantitativt strste del af Parlamentets ndringsforslag gik igennem , men vi skal vre srligt tilfredse med , at de ndringsforslag , som blev vedtaget , kvalitativt var meget signifikante .
<P>
Alt i alt kan man sige , at det sjette miljhandlingsprogram er en forlngelse af det femte miljhandlingsprogram , p trods af kritikken af , at ved pbegyndelsen af det sjette miljhandlingsprogram var det femte miljhandlingsprogram som baggrundsmateriale ikke tilstrkkeligt analyseret .
I hvert fald er den tanke , som for frste gang blev luftet i det femte miljhandlingsprogram , nemlig sprgsmlet om integrering af miljpolitikken med andre politikkers delomrder , en brende kraft ogs for dette sjette miljhandlingsprogram , og det er helt klart , at det kun er p denne mde , at vi kan gre fremskridt i miljsager .
Alle forskellige politiske sektorer skal selv arbejde for opnelse af miljmlstningerne .
Miljmlstningerne skal naturligvis sttes ud fra miljhensyn , men ansvaret for at finde vrktjerne til at opn mlstningerne skal plgges sektorerne .
Vi noterer os , at dette ikke er nemt .
I dag er der her i Parlamentet frt forhandlinger om fiskeri- og landbrugspolitik , og man har noteret sig , at det i praksis imidlertid ser ud til at vre ret svrt at indfre miljhensyn i disse vigtige anliggender .
<P>
Stttevrktjer til dette program - for at kunne sikre , at gennemfrelsen af programmet skrider i den rigtige retning - er de tematiske strategier .
Jeg er ligeledes tilfreds med , at vi ved forliget opnede enighed om , at Parlamentet har fuld ret til deltagelse i udarbejdelsen af disse strategier , i beslutningstagning om dem , og at de skal udarbejdes tilstrkkelig fleksibelt .
<P>
Ved forliget blev der vedtaget flere vigtige principper , hvoraf det br nvnes , at vi for frste gang p europisk plan har en vedtagelse om miljafgifter .
Rdet br nu pbegynde drftelserne om , p hvilken mde og i hvilke forbindelser denne sag kan fremmes .
Vi har dog beslutningen fra Sevilla om f.eks. energibeskatning .
En anden vigtig beslutning er , at vi endelig skal begynde at se den stttepolitik , som dyrkes i medlemsstaterne og ogs p EU-plan , efter i smmene .
Vi kan ikke vre bekendt at pfre miljpolitikken et slag ved at sttte miljgenerende foranstaltninger .
Der blev gjort en indsats for bekmpelse af klimaforandringerne , og der er ogs taget bedre hjde for emissioner fra trafikken under denne forhandling .
<P>
Til sidst vil jeg specielt ppege det faktum , at vedtagelsen af bypolitikken p Parlamentets initiativ som n ny tematisk strategi giver udfordringer for os alle , fordi der er tale om et meget horisontalt sprgsml .
Vi skal vre i stand til at finde indhold for tematisk strategi i denne bypolitik , hvad angr svel miljpolitik som forbedring af borgernes livskvalitet .
Jeg hber , at det lykkes for os .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske alle dem , der har samarbejdet om programmet , og ogs kommissren - og nu skal jeg nok sige hvorfor - og ligeledes Rdet , fordi det p de seneste forligsmder tydeligvis har gjort sig store bestrbelser for at acceptere og tilnrme sig Parlamentets synspunkter .
<P>
Jeg vil lyknske kommissren med den slags program , der er udarbejdet i dette tilflde .
Jeg tror , det er et bevis p , at tiden ogs har lrt Kommissionen at arbejde i den rigtige retning .
Og det er , at en miljhandlingsplan br indeholde store retningslinjer , ikke bilag , ikke konkrete foranstaltninger , men det br vre den store bjle , hvor alle de kommende handlinger skal kunne hnges op p .
Og i denne henseende tror jeg , Kommissionen har udviklet et levedygtigt og meget fornuftigt program , som giver Kommissionen og Europa flere befjelser end et ideelt program med mange krav , som er umulige at opfylde og gennemfre , og som sledes ville have vret uretfrdigt .
<P>
Jeg m ogs prise valget af tematiske strategier .
Jeg tror , det er et kvalitativt skridt fremad , som markerer en ny arbejdsmetode , hvor der vil blive taget hensyn til videnskabelige vrdier . Der vil blive udarbejdet en rapport om , hvor langt man er net med sprgsmlet , hvor omkostningerne og gennemfrelsesevnen vil blive vurderet .
Derudover vil det bedre kunne vurderes , hvad der sker i Europa , fr handlingerne igangsttes .
Jeg synes , at denne metode - tematiske strategier - er en foranstaltning , der burde udvides til mange omrder . Det vil f.eks. gre det muligt for os at kende til omkostningerne , og det er jo et krav , at omkostningerne skal defineres , nr en politik defineres .
<P>
Samtidig vil jeg henlede opmrksomheden p , at de tematiske strategier skal anvendes p klimandrings- og emissionspolitikken .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi kun har strategier om brndstoffer til biler og ikke om varmeanlg .
P den anden side er der en risiko for , at anvendelsen af politikkerne skader miljet i landdistrikterne . En misforstet og generaliseret skattepolitik for visse produkter kan forrsage en overordentlig stor skade for dem , der bor fjernt fra omrdet , som passer p landskaberne og som passer p miljet .
Derfor opfordrer jeg til en retfrdig og velafbalanceret anvendelse .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , i morgen vil min gruppe og hele Europa-Parlamentet , hber jeg , stemme for Forligsudvalgets forslag til beslutning om det sjette miljhandlingsprogram .
Miljudvalget med Riitta Myller som ordfrer har lagt meget arbejde i og har ogs haft meget succes med at konkretisere og forbedre Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg vil rette en stor tak til Riitta Myller , til alle kolleger og naturligvis til hele Forligsudvalget for , at de har gjort dette arbejde muligt .
<P>
Det er klart , at min gruppe gerne ville have set et mske mere omfattende , mlrettet og konkret miljhandlingsprogram for de kommende 10 r , alts et virkeligt trendbrud for miljpolitikken og for en biologisk bredygtig udvikling .
Nu har vi et program , som er fyldt med viljesudtryk som f.eks. at " fremme " , " efterstrbe " , " opmuntre " og " sigte imod " .
For at det ikke bare skal blive til uindfriede forhbninger , skal de mere generelle policy-udtalelser forvandles til konkrete forslag og derefter realiseres og gennemfres .
<P>
Vi m stte vores lid til miljkommissr Margot Wallstrm og de tematiske strategier , som nu skal vedtages i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
Programmet skal anspore de forskellige samfundsaktrer til at lse miljproblemerne p en aktiv og ansvarlig mde .
Men vi har som lovgivere frem for alt ansvaret for at fastlgge ml og midler til at gennemfre en sdan udvikling .
<SPEAKER ID=180 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , ved andenbehandlingen i januar bemrkede jeg , at der institutionerne imellem var udbredt enighed om programmet , og jeg hbede p det tidspunkt , at det var et tegn p , at de tre institutioner hurtigt ville n til endelig enighed om programmet .
Jeg blev ikke skuffet , og jeg roste ogs dengang den nd , der l til grund for ordfreren fru Myllers tilgang til andenbehandlingen .
Takket vre hendes omhyggelige og prcise ndringsforslag var det muligt for os at n frem til et fornuftigt kompromis med Rdet .
<P>
Denne aftale udgr et glimrende grundlag for Fllesskabets miljpolitik for de nste 10 r .
De prioriterede omrder er klima , biodiversitet , sundhed , ressourcer og affald .
Fremgangsmden er videnbaseret i form af hring og vurdering af omkostninger og fordele , og midlet er lovgivning , markedsinstrumenter , integration , inddragelse af borgere og interessenter og bedre gennemfrelse af fllesskabslovgivningen .
<P>
Der er tale om et handlingsprogram .
Fru Schrling glemte vist at nvne , at der ogs er identificeret 104 forskellige foranstaltninger .
Det betyder , at det er et program for alle - det er faktisk muligt at kontrollere , om foranstaltningerne nu ogs gennemfres .
<P>
Integration er en central del af programmet , og programmet er en central del af Fllesskabets strategi for bredygtig udvikling , som vi med Parlamentets sttte - som vist i Strasbourg tidligere p mneden - vil fremfre p verdenstopmdet i Johannesburg til efterret og selvflgelig ogs i tiden derefter .
<P>
Jeg vil endnu en gang lyknske fru Myller , da vi frst og fremmest kan takke hende og alle hendes kolleger i Europa-Parlamentet , som har arbejdet p at f dette forslag vedtaget , for , at vi nu har fet dette sjette miljhandlingsprogram .
Det hrde arbejde er dog frst lige begyndt , navnlig for Kommissionen .
Jeg glder mig til at fortstte samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet om gennemfrelsen af programmet .
Nste gang der byder sig en formel lejlighed , m vi have champagnen frem .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0163 / 2002 ) af Lange for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne kretjer og om ndring af direktiv 97 / 24 / EF ( PE-CONS 3615 / 2002 - C5-0136 / 2002 - 2000 / 0136 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=184 NAME="Lange (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , " en pn stramning " , sdan ld dommen i en af de store mandagsaviser over den emissionslov , som vi vedtager i morgen , og vi har faktisk med denne lovgivning taget endnu et skridt mod reduktionen af forurenende stoffer i luften , som skyldes motorers forbrndingsegenskaber .
Med den nye lovgivning , som nu ligger p bordet , bliver to- og trehjulede motordrevne kretjer i 2006 lige s lidt forurenende som en moderne personbil , der er godkendt efter Euro III .
<P>
Det har vret en lang procedure at opn det .
De tohjulede motordrevne kretjer har hidtil vret lidt upagtede med hensyn til emissionslovgivningen .
Derfor er der opstet en situation , hvor de tilladte grnsevrdier er mange gange hjere end grnsevrdierne for kretjer som personbiler eller lastvogne .
Det kan ikke forsvares , at en motorcykel , som der kun sidder en person p , udsender 17 gange s meget forurening som en personbil , som der mske sidder fire personer i .
Derfor var det rigtigt og ndvendigt , at vi ogs her fik sat en fornuftig lovgivning i gang , og jeg tror ogs , at vi kan vre det resultat bekendt , som blev resultatet til sidst .
<P>
Vi har skabt grnsevrdier , som i gennemsnit reducerer de tilladte emissioner med 75 % .
Det tror jeg er et tal , som vi alle sammen kan vre stolte af .
Vi opnr det i to obligatoriske trin .
Det var vi lidt uenige om , men til slut blev vi enige om dette andet obligatoriske trin , s den betydelige reduktion kan opns for alle nyindregistrerede to- og trehjulede motordrevne kretjer fra 2006 .
<P>
Ud over at faststte grnsevrdier har vi imidlertid ogs inddraget ekstra sikkerhedsnet for at srge for , at disse grnsevrdier ikke kun er gode for godkendelsesproceduren , men virkelig frer til , at to- og trehjulede motordrevne kretjer udsender mindre forurening p gaden .
Vi har aftalt , at grnsevrdierne skal forbindes med en levetid p 30.000 km . I praksis , p vejene , skal det alts sikres , at motorcyklerne bliver ved med at vre lidt forurenende .
<P>
S har vi aftalt , at myndighederne , hvis der foreligger begrundet mistanke , gennemfrer en feltovervgning , kan kontrollere modeller af en bestemt type . Er det en mekanisk eller teknisk fejl eller mske en vedligeholdelsesfejl , som frer til hjere emissioner ?
Og vi har aftalt , at ingen m fuske , at der ikke m findes nogen elektroniske afbryderanordninger .
<P>
Der findes flere eksempler , hvor en producent kan vise flotte resultater ved testkrslen , men nr der s kres uden for testkrslen , emitteres der som bare pokker .
Det m ikke ske .
Ogs det har vi aftalt , s der alt i alt er kommet en fornuftig pakke ud af det .
Denne fornuft viser sig ogs i , at vi har ndret noget ved testbetingelserne for typegodkendelsen .
Hidtil har man testet en varm motorcykel ved 50 km . Det ligger naturligvis langt fra de reelle driftsforhold .
Derfor har vi sagt , at mlingen skal indledes med en kold motorcykel og ogs skal omfatte hjere hastigheder , ogs landevejskrsel , fordi en motorcykel i praksis naturligvis nppe bliver krt med hjst 50 km . Ogs det fik vi til sidst aftalt i forligsproceduren .
Derfor tror jeg , man med rette kan sige , at der her er skrevet endnu et stykke europisk luftkvalitetshistorie , i sandhed en succeshistorie for EU , som frer til , at luften i Europa bliver betydeligt renere .
Jeg takker alle , som har medvirket til det !
<SPEAKER ID=185 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke Europa-Parlamentet og navnlig ordfreren , hr . Lange , for at udvise tilstrkkelig vilje til i Forligsudvalget at f en aftale om denne sag p plads med Rdet .
Jeg vil ogs udtrykke det nske , at hr . Langes betnkning en dag opnr at blive behandlet om dagen .
Det er nu syvende gang , at vi begynder en sdan forhandling omkring kl . 23 .
<P>
Vi kan glde os over , at der er indget aftale om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede kretjer .
Det vil i sidste ende bane vejen for indfrelse af en ny valgfri testcyklus for motorcykler i 2006 efter producentens skn .
Gennemfrelsen af denne test i EU vil sikre den bedst mulige miljmssige kontrol med disse kretjer .
Vi vil fortstte vores bestrbelser p snarest muligt at gennemfre en harmonisering af disse testcyklusser sammen med de vrige partier .
Kommissionen vil derfor snarest muligt og helst inden rets udgang foresl Europa-Parlamentet og Rdet at indfre denne nye dedikerede testcyklus sammen med passende emissionsgrnser , som svarer til dem , der planlgges indfrt i 2006 iflge denne aftale .
<P>
Samtidig vil vi overveje , fra hvornr en ny dedikeret motorcykeltest skal vre den eneste gyldige testprocedure for EU-typegodkendelse .
Kommissionen nsker derfor at fremstte en erklring , som tidligere er blevet rundsendt i institutionerne , med flgende ordlyd : Kommissionen bekrfter sin mlstning om at sikre den bedst mulige miljbeskyttelse i henhold til traktatens artikel 95 , stk .
3. Kommissionen vil sledes ogs overveje sit forslag om at medtage den nye dedikerede testcyklus for motorcykler i 2006 som fastlagt i artikel 4 , stk . 5 , nr denne test bliver den eneste testprocedure for EU-typegodkendelse .
<P>
Kommissionen noterer sig medlovgivernes beslutning i artikel 3 , litra a ) , iflge hvilken Kommissionen anmodes om at fremlgge et forslag til definition af normal levetid og fastlggelse af tillgsbestemmelser .
Ved denne lejlighed minder Kommissionen om , at det i henhold til dens initiativret iflge traktaten er op til Kommissionen at vurdere tidspunktet for og indholdet af ethvert sdant forslag , som skal fremlgges .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om mundtlig foresprgsel ( B5-0019 / 02 ) og ( B5-0020 / 02 ) til Kommissionen om situationen i den europiske skibsbygningssektor .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der har i flere r vret klare holdepunkter for , at Republikken Korea gennem WTO-stridige subsidier forvrider den internationale konkurrence inden for skibsbygningssektoren betydeligt og vedholdende .
I juni 2001 erklrede Kommissionen , at forhandlingerne med Korea var brudt sammen , og anbefalede Rdet og Parlamentet at indlede en WTO-sag og samtidig indfre tidsbegrnsede beskyttelsesforanstaltninger til fordel for de meget udsatte europiske skibsbygningssektorer .
<P>
Parlamentet tilsluttede sig denne fremgangsmde og anbefalede ogs , at man desuden skulle inddrage gastankere i disse beskyttelsesforanstaltninger .
Nu foreligger der en undersgelse for Kommissionen , som har undersgt konkurrencesituationen for diverse skibsbygningstyper , srligt inden for gastankerne .
Denne undersgelse er blevet fremsendt til Rdet .
Jeg har et par sprgsml til kommissren omkring denne korte sagsfremstilling .
For det frste , hvornr fr Parlamentet og offentligheden denne undersgelse ?
For det andet , bekrfter undersgelsen ndvendigheden af at anlgge sag mod Korea inden for WTO ?
For det tredje , er der forskellige vurderinger af undersgelsen i Kommissionen ?
For det fjerde , hvornr vil Kommissionen anlgge sag inden for WTO , og planlgger den fortsat at indlede beskyttelsesforanstaltninger for de skadelidte sektorer ?
<P>
For det femte , hvor mange arbejdspladser i Europa er truet af de nuvrende konkurrenceforvridninger ?
For det sjette , hvor mange arbejdspladser er allerede get tabt ved , at der i de forlbne to r ikke er truffet nogen WTO-foranstaltninger eller beskyttelsesforanstaltninger ?
For det syvende , hvor mange ordrer har den europiske industri mistet i de forlbne to r ?
<P>
Sidste punkt , hr. kommissr , hvordan vurderer De situationen og den diskussion , man har frt herom i Rdet ?
Fru Riis-Jrgensen er til stede , og situationen i Rdet synes at ligne den i Parlamentet .
Der er store kontroverser i medlemsstaterne om , hvorvidt Kommissionen har foreslet en passende fremgangsmde ved p den ene side at foresl , at der anlgges sag inden for WTO , og at denne samtidig afbdes med beskyttelsesforanstaltninger .
Det overvejende flertal i Parlamentet mente , da vi stemte om Riis-Jrgensen-betnkningen , at det var den rigtige vej .
Jeg gr ud fra , at det overvejende flertal ogs fremover vil have denne opfattelse , men jeg beder kommissren oplyse , hvilke foranstaltninger han har planlagt for at forklare dette for Rdet ogs inden for rammerne af den nye diskussion , efter at undersgelsen er fremsendt til Rdet .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved godt , jeg kommer til at gentage det , den tidligere taler sagde , for her er der naturligvis ikke andet end det , der er .
Og endnu en gang mdes vi i Parlamentet for at drfte skibsbyggeri og Sydkoreas illoyale praksis i denne sektor .
<P>
Jeg er ikke spor i tvivl om , at de koreanske skibsvrfter arbejder p fuldt tryk , mens vi sidder her og drfter kejserens skg .
Jeg tillader mig ogs at pminde om , at diskussionen om illoyal praksis i dette asiatiske land begyndte i 1998 , og hidtil er der ikke blevet truffet foranstaltninger over for Republikken Korea . Her bruger vi blot tiden p at diskutere , hvorvidt det er hensigtsmssigt at medtage den ene eller den anden kategori i den forsvarsmekanisme , som Kommissionen allerede udarbejdede for nsten to r siden .
Jeg tror ikke , det er forkert af mig at sige , at vi med dette tempo ender med at medtage lystfartjer .
<P>
Jeg vil ogs pminde om , at vi i Parlamentet allerede i november 2001 vedtog medtagelsen af gastankskibe , frger og skibe til transport af rullende befordringsmidler , som p den anden side udgr en del af klagen til WTO , men de var ikke medtaget i forsvarsmekanismen .
<P>
Overraskende nok opnede dette forslag ikke den ndvendige sttte i Rdet , og derfor er hele sagen stadig blokeret . Det er virkelig pinligt .
Jeg vil gerne opfordre til solidaritet blandt EU ' s lande - og det er den solidaritet , som vi har opbygget det europiske fllesskab p , og som i den seneste tid ser ud til p en vis mde at vre forsvundet - eftersom de europiske skibsvrfter uden denne solidaritet vil forsvinde om kort tid , og s vil vi skulle st til ansvar over for tusindvis af familier .
<SPEAKER ID=191 NAME="Liikanen">
Hr. formand , trods Europa-Parlamentets sttte i november sidste r og Kommissionens forventninger til et positivt resultat af drftelserne i Rdet blev der ikke truffet beslutning om den midlertidige defensive ordning p mdet mellem industriministrene i december sidste r .
<P>
P opfordring af den europiske industri ivrksatte Kommissionen en ajourfring af sin undersgelse af handelshindringsforordningen , som netop er afsluttet .
Kommissionen noterede sig resultaterne af rapporten herom p sit mde den 7. maj og gav tilladelse til , at den blev forelagt Rdet .
Den ajourfrte rapport om handelshindringsforordningen vil blive drftet af medlemsstaterne og udvalget vedrrende handelshindringsforordningen den 29. maj .
<P>
Undersgelsen konkluderer , at resultaterne af den frste undersgelse af containerskibe , produkttankskibe og kemikalietankskibe blev bekrftet , idet den pgldende koreanske subsidiering pvirkede EU-industrien negativt i WTO-subsidieaftalens forstand .
<P>
Med hensyn til udviklingen i LPG-sektoren ( naturgastankskibe ) i 2001 understreger den ajourfrte rapport om handelshindringsforordningen Koreas stadigt strre markedsandel , og det konkluderes , at yderligere undersgelser er ndvendige for at fastsl , om der er tale om en vedvarende tendens p lngere sigt .
Kommissionen vil derfor fortsat overvge markedet .
<P>
Det planlgges indtil videre , at Kommissionens forslag til den midlertidige defensive ordning , som var til hring i Europa-Parlamentet i november 2001 , skal drftes igen p det nste mde i Rdet ( industri ) , som afholdes den 6. juni .
Kommissionen mener , at en tosporet indfaldsvinkel er ndvendig , nemlig i forbindelse med WTO-klagen og den midlertidige defensive ordning .
Desuden bifalder Kommissionen OECD-medlemmernes flles holdning , som blev vedtaget i Paris , om at begynde nye drftelser om en ny skibsbygningsaftale , som inddrager strre skibsbygningsnationer , der ikke er medlemmer af OECD .
<P>
Kommissionen mener , at det er et vigtigt skridt i retning af at lse problemerne , som skyldes den koreanske praksis , bde i forbindelse med handelshindringsforordningen og den midlertidige defensive ordning og p lngere sigt ogs OECD-aftalen .
Kommissionen agter derfor at deltage aktivt i disse drftelser og at overvge udviklingen nje .
Der var ogs andre detaljerede sprgsml , og jeg kan sende nogle svar i form af vores rsrapport , og nr jeg har drftet sagen med mine kolleger , som arbejder med den , nemlig hr . Lamy og hr .
Monti .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for temmelig njagtig et r siden , den 14. maj 2001 , gav Rdet Kommissionen bemyndigelse til at indlede en tvistbilggelsessag hos WTO for at standse Republikken Koreas illoyal konkurrencepraksis .
Siden da er der ikke bare ikke indtrdt nogen bedring , tvrtimod er disproportionerne blevet yderligere forstrket .
Den internationale konkurrence forvrides fortsat ekstremt af Koreas prisdumping , hvilket betyder , at EU har tabt yderligere verdensmarkedsandele .
Der er fare for , at den strukturelle uligevgt vil blive endnu strre .
Koreanske vrfter arbejder sledes intensivt for at opn ordrer p bestemte skibstyper , f.eks. krydstogtskibe , som hidtil har vret europisk domne .
Disse fortlbende belastninger rammer i Europa en industrigren , som netop i de seneste r har mttet gennemg vanskelige tilpasningsprocesser .
Det glder bde for reduktionen af kapaciteten og for hjnelsen af kvaliteten og produktiviten p de vrfter , der blev tilbage .
<P>
De regionale konsekvenser af denne strukturndring har udgjort og udgr fortsat meget alvorlige belastninger netop i de perifere omrder .
Hvis ikke det europiske skibsbyggeri skal trues p eksistensen , er de beskyttelsesforanstaltninger , som Kommissionen har foreslet , helt ndvendige , s lnge tvistbilggelsessagen hos WTO verserer .
Derfor m det forventes af Rdet , at beskyttelsesforanstaltningerne , som sledes er tidsbegrnsede , omgende bliver godkendt .
Desuden br procedurerne til at opkrve antidumping- og udligningstold i henhold til den generelle told- og handelsaftale udnyttes konsekvent .
<P>
Trusler har hidtil ikke haft nogen mrkbar virkning p Koreas holdning .
Nu er der behov for klar handling !
<SPEAKER ID=193 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , det er jo en sag , vi vender tilbage til jvnligt .
Det er den samme alliance hver gang , og det gr ikke sagen bedre .
Det synes hvet over enhver tvivl , at sydkoreanerne i forhold til WTO-reglerne yder ulovlig statssttte .
Derimod er der stor uenighed om , hvad der br gres .
<P>
Kommissionen er eneansvarlig for at bne en WTO-sag mod Sydkorea .
Men trods utvetydige opfordringer fra Rdet og Europa-Parlamentet har Kommissionen med kommissr Lamy som den ansvarlige p omrdet indtil videre udvist en imponerende evne til at sidde disse opfordringer overhrig . Af helt uforstelige rsager ngter hr .
Lamy at bne en WTO-sag , medmindre der samtidig indfres statssttte til europiske skibsvrfter . Eller sagt p en anden mde : hr .
Lamy vil kun forsge at f kendt den sydkoreanske praksis ulovlig , hvis Europa selv indfrer en ulovlig praksis .
For mig at se vil vi i Europa kun skade vores egen sag ved en sdan fremgangsmde , men forhbentlig kan De , hr .
Liikanen , forklare visdommen i denne holdning , omend jeg tvivler .
Som ordfrer sidste efterr arbejdede jeg meget imod denne sammenkobling , og det gr jeg fortsat .
Statssttte har aldrig gavnet noget som helst og er dyrt for medlemsstaterne . Jeg vil p det kraftigste opfordre kommissr Lamy , som jeg i vrigt ogs har gjort det i et endnu ubesvaret brev sammen med min finske kollega , fru Kauppi , til straks at bne en WTO-sag mod Sydkorea .
Det samme forslr ELDR-Gruppen i ndringsforslag 3 .
<P>
P danske skibsvrfter er man allerede begyndt at fyre medarbejdere med den begrundelse , at man ikke lngere kan konkurrere med koreanernes massive statssttte .
Derfor er det en meget vigtig sag , ikke mindst for det omrde , hvor jeg er valgt , og jeg opfordrer kraftigt til , at man indleder en WTO-sag .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om arbejdslshed vil jeg henvise til ELDR-Gruppens ndringsforslag 4 .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , her i eftermiddag var der en kollega fra Parlamentet , der gav udtryk for en holdning , som jeg er enig i , nemlig , at kommissr Fischlers forslag om den flles landbrugspolitik svarer til teknikken med at skre hovedet af for at kurere hovedpinen .
To aktiviteter , der er s indbyrdes tt forbundet , fiskeri og skibsbyggeri , skaber i dag en dyb bekymring i mange medlemsstater , i EU-regioner som Galicien og i byer som Vigo , hvor jeg bor , hvor skibsbyggeri og fiskeri er beskftigelseskilder og levebrd for mange familier .
<P>
I december 2000 omfattede en betnkning fra Parlamentet de trusler , som det europiske skibsbyggeri stod over for , nemlig krise i fiskerisektoren , bekvemmelighedsflag i handelsflden , risici for skibsbyggeri med EU-flag uden for Europa .
Alt dette fordi vi ikke er i stand til at modst en situation med illoyal konkurrence over for en virkelighed med illoyalitet og dumping . Dog hber vi , at Kommissionen og Rdet vedtager modige og resolutte afgrelser med politisk dybde .
<P>
Jeg mener , at skibssektoren accepterer og nsker EU ' s mlstninger : sanering af skibsbygningsindustrien , produktivitetsstigning , forbedring af skibsvrfternes konkurrencedygtighed , forbedring af miljet , opnelige ml i en situation med gennemsigtighed og lighed , men ikke hvis man stilles i en drligere situation med dumping og illoyal konkurrence .
<P>
Derfor anmoder vi om , at der etableres en forbindelse mellem den midlertidige forsvarsmekanisme og de beslutninger , WTO trffer i de sager , som Fllesskabet har indledt mod Korea . Vi anmoder ligeledes om en udvidelse af beskyttelsesmekanismen til markedssegmenter som gastankskibe , frger og roll-on-roll-of-skibe ( ro-ro-skibe ) , eftersom den klage , der er indgivet til WTO , ogs omfatter disse fartjer , ud over containerskibe til transport af olieprodukter og kemiske produkter og tankskibe til transport af naturgas .
<P>
Jeg konkluderer : Vedtag forordningen , inden det er for sent , fordi skibsvrfterne allerede vil have drejet nglen om over for afmagten .
Og hvad vrre er : Hvis EU ikke via midlertidige sttteordninger satser p skibsbyggeri , opfordrer det eventuelt dem , der udver dumping og illoyalitet , til at udvide denne praksis til andre sektorer i den konomiske aktivitet som f.eks. bil- og elektronikbranchen .
Begge muligheder er uforenelige med den gennemsigtighed og frihandel , som Europa nsker , og som vi europere nsker .
<P>
Hr. kommissr , lad os ikke komme for sent .
Hovedpinen vil vre vk , fordi vi har fet hugget hovedet af .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , kre hr. kollega , nu er det virkelig blevet sent !
Jeg indrmmer , at jeg er trt , men jeg er ikke for trt til at kmpe for vores arbejdspladser i den europiske skibsbygningssektor .
I de kommende dage ser hele , eller i hvert fald den fodboldbegejstrede del af verden p Japan og Sydkorea .
I lyset af situationen inden for skibsbyggeriet ville jeg imidlertid helst vende mit blik vk fra Fjernsten .
Baggrunden er fortsat den samme , nemlig dumpingpriser p koreanske vrfter .
Den beskrevne konkurrenceforvridning , som for nylig endnu en gang er blevet bekrftet af en undersgelse , forstrkes af udlbet af subsidierne i Europa .
Som konsekvens lukker stadig flere maritime industrivirksomheder , og de talrige afskedigelser tillader kun en konklusion , nemlig at den europiske skibsbygningssektor er inde i en eksistenskrise !
<P>
Hvad gr vi i Europa ?
Som medlem fra et kystomrde bliver jeg hele tiden stillet dette sprgsml .
Jeg har mest lyst til at sige til de berrte , at Parlamentet har gjort sit hjemmearbejde , men de to andre hovedaktrer lever ikke op til deres ansvar .
Lidt hovedregning kan illustrere min rgrelse .
Vi diskuterer nu den tredje beslutning i Parlamentet og har for lngst givet vores tilslutning til tidsbegrnsede beskyttelsesforanstaltninger .
Men der er stadig ikke givet grnt lys for sttten til fordel for vrfterne .
Hvorfor ?
Fordi man stadig ikke er net til enighed i Rdet , og Kommissionen desvrre stadig skal tage hensyn til skibstyper , som allerede er blevet en del af WTO-klagen .
Lad mig derfor endnu en gang klart prcisere de centrale punkter i vores flles politik her i Parlamentet .
<P>
Vi har presserende behov for en flles fremgangsmde fra EU ' s side .
Den skal straks indledes med en WTO-klage , Rdet mdes trods alt i nste uge , som vi har hrt , og den flles fremgangsmde skal ledsages af forbigende sttte til fordel for de europiske vrfter .
For ellers befinder vi os i et fodboldspil uden komplet forsvar , for endnu en gang at bruge billedet fra fr .
Mllerne i klageproceduren maler langsomt . Men Europas skibsbygningssektor dr nu .
Vi skal ikke undervurdere den deklaratoriske effekt af WTO-klagen , men vi br alligevel have potente jeblikkelige foranstaltninger i baghnden .
Begge dele krves tydeligt i den beslutning , der foreligger for Dem , og jeg regner derfor , ogs i lyset af at forslaget stttes af flere grupper , med bred sttte ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fire beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
