<CHAPTER ID=4>
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Frste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0151 / 2002 af Papayannakis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : " Ti r efter Rio : Forberedelse af verdenskonferencen om bredygtig udvikling i 2002 " ( KOM ( 2001 ) 53 - C5-0342 / 2001 - 2001 / 2142 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0142 / 2002 af Lannoye for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - " Mod et globalt partnerskab for bredygtig udvikling " ( KOM ( 2002 ) 82 - C5-0173 / 2002 - 2002 / 2074 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Papayannakis (GUE/NGL)">
Hr. formand , emnet for vores forhandling er bredygtig udvikling og det politiske signal , som Europa-Parlamentet selv og gennem det samlede EU nsker at udsende p verdenskonferencen i Johannesburg til august , 10 r efter konferencen i Rio .
<P>
Fristelsen til at opregne en rkke emner og problematikker om bredygtig udvikling og dens fremtid kunne vre stor .
Men i betnkningen findes ogs det beslutningsforslag , som vi stiller i Miljudvalget , s jeg vil ikke komme med en lang liste , men blot analysere tankegangen bag det politiske signal , vi gerne vil udsende .
<P>
Men lad os starte med en status . Mine damer og herrer , 10 r efter Rio-konferencen er status klart negativ .
P miljomrdet har vi ikke set nogen fremskridt , hvis vi undtager Kyoto-aftalen , tvrtimod har vi set en generel tilbagegang over hele jorden .
Fattigdommen er ikke blevet bekmpet , den er ikke engang formindsket , men stiger snarere , og vi ved udmrket , at med en befolkning , der lever under fattigdomsgrnsen , er det overfldigt at drfte emner som beskyttelse af produktionsressourcerne , vedvarende energikilder osv .
Status er negativ , og der har ikke vret udvist nogen selvkritik i den anledning , hr. formand .
Jeg ved ikke , om det kommer til at ske i Johannesburg , men det ville vre gavnligt , for det kunne mske kaste lys over , hvad vi skal gre i fremtiden , for fremtiden tegner sig ikke srligt lys .
Jordens befolkning ges i et meget hurtigt tempo , det siger alle statistikker , presset p ressourcerne ges ogs takket vre globaliseringen af konomien , og miljproblemerne og problemerne omkring den sociale samhrighed bliver sikkert intensiveret .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Hvad skal vi diskutere i Johannesburg ?
Jeg tror , hr. formand , at alle kan blive enige om , at bredygtig udvikling - uanset hvordan man definerer det - skal indeholde bde udvikling , social samhrighed og miljbeskyttelse .
Listen over , hvad der krves i den retning , er tydelig .
Jeg tror , at vi alle er enige . Vi taler om en ndring i produktions- og forbrugsmnstrene , afskaffelse af fattigdom og inkorporering af miljet i alle politikker , i landbruget , fiskeriet , industrien , energisektoren , turismen , vandforsyningen , luftforureningen , men der mangler mlstninger , tidsplaner , indikatorer , der viser , om vi har opnet vore ml , konomiske midler , kapital , ressourcetransport og kontrol med anvendelsen af ressourcerne .
P disse punkter har vi store problemer , hr. formand .
<P>
Betnkningen og beslutningsforslaget stiller mange forslag til formindskelse af fattigdommen , forslag om vedvarende energikilder og mange andre punkter , der dog forudstter midler , institutioner , bestemmelser og en god lokal , national og global forvaltning , en politisk forvaltning .
Denne forvaltning , hr. formand , er efter min mening fremtidens store problem .
Reformerne af organisationernes internationale system , der blev skabt af Bretton Woods og senere gennem Verdenshandelsorganisationen WTO , kommer undertiden i konflikt med f.eks. bestemmelserne om miljbeskyttelse .
Det glder ogs reformer , der bringer den fattige befolkning i nrheden af produktionen , f.eks. landbrugsreformer , der bringer den i nrheden af vandforsyningen , energisektoren og de basale omrder , s den kan inddrages i en moderne opfattelse af miljbeskyttelsen .
Og det glder naturligvis staternes opfrsel .
USA undgr , som vi ved , enhver forpligtelse .
De frigr sig endog fra dem , de tidligere har indget .
EU ' s rolle er det store sprgsml . EU kan endnu i lang tid spille en rolle , men ikke for altid .
For at spille denne rolle m vi feje for egen dr .
Vi m vre endnu bedre til at fremme politikken om miljbeskyttelse og social samhrighed .
Vi skal foresl de internationale organisationer forpligtelser p de punkter , hvor vores ord kan have nogen vgt , s vi bliver en trovrdig partner internationalt og over for tredjeverdenslandene , s vi kan gre os forhbninger om forbedringer efter verdenskonferencen i Johannesburg , og s vi ikke om 10 r skal undersge forholdene , som de var for 30 r siden .
<SPEAKER ID=8 NAME="Lannoye (Verts/ALE)">
Begrebet bredygtig udvikling blev drftet indgende af det internationale samfund p topmdet i Rio i 1992 .
P 10 r er der ungtelig sket en ndring - en positiv ndring - i udtalelserne om miljet og udviklingen .
Der er afgivet hjtidelige lfter , og aftaler er blevet indget - hvis ikke de er gennemfrt , s er de i det mindste blevet indget - men det m konstateres , at miljet 10 r senere ikke er blevet forbedret . Det er endda blevet forringet , og hvad angr de fattige lande og udviklingslandene er situationen heller ikke blevet bedre .
De ulige forhold er i stigning : I dag er mere end 800 millioner mennesker fortsat underernret , og 1 milliard mennesker har ikke adgang til drikkevand .
Det er en kendsgerning , der naturligvis er vanskelig at acceptere .
<P>
Mdet i Johannesburg , der finder sted om nogle mneder , vil ikke blot vre en anledning til at gre status , men vil ogs vre en sandhedens time .
Man kan ikke stille sig tilfreds med en besyngelse af miljet , hvilket bliver en gentagelse af det , der blev sagt i Rio .
Man kan heller ikke stille sig tilfreds med et kor af beklagelser . Det er ndvendigt , at der er et ambitist program om politiske ndringer for de kommende 10 r p dagsordenen .
Det er under alle omstndigheder det budskab , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har bedt mig om at give Dem .
<P>
Vi foreslr , at der gives absolut prioritet til bekmpelsen af fattigdom og hungersnd samt til en retfrdig og bredygtig anvendelse af naturressourcerne .
Vores budskab til Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet er koncentreret om fem punkter . Det frste punkt er bekmpelsen af fattigdom og fremme af den sociale udvikling , og her har vi stillet en hel rkke konkrete forslag .
<P>
Det andet punkt drejer sig om styring af globaliseringen .
Hvad betyder det ?
Det betyder helt klart , at den bredygtige udvikling br vre det overordnede koncept .
Derfor skal handelsbestemmelserne , bestemmelserne om international handel samt bestemmelserne om investeringer vre underlagt kriterierne for bredygtig udvikling og ikke omvendt .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om bredygtig forvaltning og bevarelse af naturressourcerne .
Det indebrer alts udviklingen af nye teknologier , og jeg tnker navnlig , nr det glder energiomrdet , p vedvarende energikilder .
Vores forslag p dette omrde er bde trovrdige og ambitise .
<P>
Det fjerde punkt har Kommissionen selv udtalt sig om i det frste dokument , der blev offentliggjort sidste r , nemlig at det er ndvendigt med ndrede produktions- og forbrugsmnstre .
Det er sandt , men det krver en rkke ofte vanskelige beslutninger .
Jeg mener f.eks. , at hvad os angr , br en rkke EU-politikker - og jeg tnker srligt p den flles landbrugspolitik , fiskeripolitikken og handelspolitikken - revurderes for at undg , at de er i modstrid med mlstningerne for den bredygtige udvikling .
Det vil bl.a. give os en strre trovrdighed p internationalt plan , srligt p mdet i Johannesburg , hvis vi fejer for egen dr , inden vi siger , hvad der skal gres p internationalt plan .
<P>
Det femte punkt drejer sig om sikring af bedre styreformer p alle planer .
Begrebet bedre styreformer skmmes ofte af formynderi .
Jeg tror , at anvendelsen af begrebet p alle beslutningsniveauer og srligt i de internationale institutioner , vil gre anvendelsen af dette ord mere trovrdig .
Jeg mener f.eks. , at de internationale konomiske institutioner , som Den Internationale Valutafond , Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen , har brug for en alvorlig saltvandsindsprjtning i forbindelse med indfrelsen af et minimum af demokrati og et minimum af borgerkontrol og politisk kontrol .
<P>
Det er det vsentligste i det budskab , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde nsker , at Europa-Parlamentet drfter endnu en gang og videregiver til Kommissionen - og jeg henvender mig her til kommissr Nielson - for i de kommende uger vil der vre en betydningsfuld drftelse , nemlig mdet p Bali , som er det sidste forberedende mde inden topmdet i Johannesburg .
Vi har p nuvrende tidspunkt ingen grund til at vre optimistiske , eftersom der stadig ikke er fremlagt et virkeligt ambitist dokument til diskussion .
Jeg hber derfor , at vores bidrag vil hjlpe EU-institutionerne til at f en afgrende rolle p dette forberedende mde , hvis det stadig er muligt , og under alle omstndigheder hber jeg , at vi ikke lader som om , vi tror , at lsningen p problemet bestr i at overdrage forvaltningen af problemerne med bredygtig udvikling til partnerskaber med den private sektor .
Det kan vre en del af lsningen , men som supplement til de aftaler , der indgs af staterne og af de internationale institutioner , og ikke som en erstatning for dem .
Hr. formand , det var mit budskab .
<SPEAKER ID=9 NAME="Lucas (Verts/ALE)">
Hr. formand , p udvalgets vegne vil jeg gerne hilse begge betnkninger varmt velkommen og takke ordfrerne for deres udmrkede arbejde .
Det er klart , at EU br spille en ledende rolle i Johannesburg .
Vores egne traktatlige forpligtelser gr det ndvendigt for os at gre dette , og Europas borgere forventer , at vi gr det .
Det betyder , at Rdet og Kommissionen m lytte til Parlamentets opfattelse og reagere p den , for det er klart , at Parlamentet nsker at se foranstaltninger , der bde er ambitise og mere mlrettede .
Rdet ( udviklingssamarbejde ) og topmdet i Sevilla br derfor insistere p en ordentlig revision af Kommissionens meddelelse for at udbedre eksisterende mangler , tilfje tidsplaner for gennemfrelse og udarbejde handlingsplaner for hver enkelt foranstaltning .
Vi har ikke brug for mere overvgning af problemet . Der er snarere fare for , at vi bliver kendt som den eneste art , der overvger sin egen udryddelse i stedet for at trffe foranstaltninger til at forhindre den .
Vi har brug for dristige og kreative handlingsplaner , og vi har brug for dem nu .
<P>
Kommissionen ppeger med rette , hvad den kalder mangel p et globalt styringssystem , hvor verdensmarkedets krfter langt overgr de institutionelle mekanismers evne til at holde dem stangen .
Og alligevel er de foranstaltninger , hvormed Kommissionen agter at gre noget ved denne mangel , srgeligt utilstrkkelige .
I srdeleshed br Kommissionens alt for ensidige fremhvelse af frihandel og investeringer som motorer for udvikling afbalanceres af langt strkere forpligtelser til bindende rammer for ansvarlighed for private virksomheder .
Som et frste skridt foreslr vi et direktiv om obligatoriske krav p det sociale og miljmssige omrde .
<P>
WTO-reglerne skal ogs reformeres , s de gr det muligt for regeringerne at foretage den vitale skelnen , som m foretages mellem de forskellige produkter p basis af , hvordan de er fremstillet .
Hvordan skal vi ellers bevge os i retning af en mere bredygtig praksis for produktion og forbrug ?
<P>
Man kan ikke strkt nok fremhve , hvor vigtigt det er , at der straks bliver gjort noget i Johannesburg .
Man har beregnet , at hvis vi fortstter med vores nuvrende produktions- og forbrugsmnster , vil vi snart f brug for tre planeter ekstra til at levere de ndvendige ressourcer og absorbere affaldet .
Vi har ikke tre planeter . Vi har kun n planet , og den viser allerede tegn p alvorlig nedbrydning .
Vi m have resultater i Johannesburg .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi kan ikke tillade , at topmdet i Johannesburg blot bliver en begivenhed , der skal fejre tiret for konferencen i Rio de Janeiro .
Der er i vrigt ikke s forfrdelig meget at fejre , eftersom alle indikatorer p manglende bredygtighed er blevet vrre i lbet af de sidste 10 r .
Verdenskonferencen i Johannesburg giver os tvrtimod anledning til at begynde p en frisk i form af en verdensomspndende aftale om en udviklingsmodel , der forener den konomiske dimension med den sociale og den miljmssige dimension .
<P>
Der er dog et andet problem i forbindelse med topmdet i Rio de Janeiro .
Denne gang vil vi st mere alene som ledende kraft bag en global aftale .
Den politiske dagorden , som EU opstiller , vil derfor vre bestemmende for konferencens udfald . Jeg mener , at svel Kommissionens meddelelse som hr .
Papayannakis ' og hr . Lannoyes betnkninger bidrager til en god EU-dagsorden .
Der er imidlertid nogle punkter og nogle ndringsforslag , der efter vores opfattelse gr Parlamentets beslutning mindre objektiv og afbalanceret , idet jeg her isr sigter til Tobin-afgiften og eftergivelsen af udviklingslandenes gld .
PPE-DE-Gruppen vil dog stemme for det endelige beslutningsforslag .
<P>
Der er en rkke ml , som vi hber konferencen i Johannesburg kan n at indfri .
For det frste , at den erklrer , at Kyoto-protokollen trder i kraft , men dertil krves , at visse lande hurtigere fr ratificeret den - jeg sigter her til Rusland , Japan , Canada og Australien .
For det andet , at der bliver skabt politisk grundlag for , at USA igen tilslutter sig de flles bestrbelser p miljomrdet .
For det tredje , at der tages skridt til at integrere miljaspekter i de konomiske kalkuler ved , at miljomkostningerne medtages , og sledes at den konomiske vkst i hjere grad foregr uden intensivt ressourceforbrug og med renere teknologi .
For det fjerde hber vi , at konferencen kan n frem til et flles svar p de globale problemer , og at konferencen i Johannesburg , ligesom det skete i Rio de Janeiro , hvor man lancerede klimakonferencen , ogs kommer til at munde ud i protokoller og nye institutioner for andre miljsprgsml , eksempelvis vand .
For det femte hber vi , at der bliver skabt fremskridt i retning af international styring og reform af institutionerne .
Der kan ikke oprettes et bredygtigt netvrk , hvis dets knudepunkter er ramt af lde .
<P>
Til slut , hr. formand , m man hbe , at denne konference bliver andet end vage hensigtserklringer , men at den fr fastlagt tidsplaner , mlstninger og konkrete politikker .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke formanden og hans kolleger for , at Miljudvalget for en gangs skyld er kommet ud i dagslyset .
Det er , s vidt jeg husker , frste gang , Miljudvalget har fet lov til at fre en forhandling p et tidspunkt , som kan kaldes nogenlunde normalt .
Det m vel vre et tegn p , at forandringens vinde blser i Parlamentet , og vi m hbe , at det varer ved .
<P>
Forandringens vinde prger ogs de udmrkede betnkninger , hr . Papayannakis og hr .
Lannoye har udarbejdet om situationen 10 r efter Rio og om en bredygtig udvikling . Hvis det lykkes os at opfylde kravene heri og flge beslutningerne her i Parlamentet efter hr .
Lannoyes og hr .
Papayannakis ' model , har vi gjort mere , end der er blevet gjort de seneste 10 r .
<P>
Derimod ljede forandringens vinde tydeligvis af , da de nede Kommissionen .
Man kan ikke se , at der skulle vre sket srlig meget dr .
Man har mske kunnet fornemme visse briser , men ikke meget mere .
Kommissionen har frem for alt , njagtigt som sidste r , da vi diskuterede den bredygtige udvikling , ualmindelig svrt ved en finde dialogen med Parlamentet .
Jeg ved ikke , hvad det er for en frustration , som gr , at man ikke kan n frem til en ordentlig kommunikation , en diskussion med Parlamentet , nr det handler om bredygtig udvikling .
Vi m i stedet fortsat lbe efter som en phngsvogn med vores forslag og ider .
I denne sag er der brug for en seris , folkelig debat , og Parlamentet er et udmrket forum til at indlede den diskussion .
Parlamentet br derfor tages alvorligt , nr det taler om denne sag .
<P>
10 r efter Rio og fem r efter , vi gav et lfte om bredygtighedsstrategier i alle FN-lande , kan vi jo se , hvad der er sket .
Et taleksempel , som har fstnet sig , er , at verdens fire rigeste mennesker ejer lige s meget som de 48 fattigste nationer tilsammen .
Det siger efter min mening ganske meget om , hvordan verdenssituationen ser ud i dag .
Vi tillader f.eks. , at 5.500 brn dr hver dag som flge af forurenet luft , forurenet mad og forurenet vand .
De mest srbare , brnene , fr lov til at d p grund af den livsstil , vi har i dag .
<P>
Vi tillader madaffald , en overproduktion af mad fra den rige verden , samtidig med at 800 millioner mennesker sulter , prcis som hr .
Lannoye sagde . Det er en politik og en livsstil , som ikke kan vare ved ret meget lngere .
Der er dog visse lyspunkter efter Rio .
Der findes byer , lande , kommuner og regioner , som har gjort overordentlig meget for at ndre situationen .
Det globale resultat er derimod nedslende . Noget m gres !
Jeg mener , vi skal gentage budskabet p njagtig samme mde som forud for topmdet i Gteborg .
Vi har brug for et engageret politisk lederskab .
Vi har brug for politiske prioriteringer .
Det havde efter min mening vret godt , hvis en reprsentant fra det spanske formandskab , som skal formidle de forpligtelser , der blev indget under Rio-mdet , i det mindste havde vret til stede her i salen og havde lyttet til dagens forhandling .
Vi har hrt , hvilke problemer der findes , og lsningsforslagene er at finde i vores dokumenter .
Jeg hber , at bde Kommissionen og Rdet nu lytter til , hvad Parlamentet har at sige .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mit indlg er koncentreret om energi .
<P>
Uden en klar og ambitis politik for de vedvarende energiformer vil der hverken ske en udvikling eller vre en lsning p problemet med drivhuseffekten .
Jeg foreslr EU fem arbejdspunkter i forbindelse med mdet i Johannesburg .
<P>
Det frste punkt er et program a la Marshall-hjlpen for de 2 milliarder mennesker , der i dag ikke rder over tilstrkkelige energikilder , og som ofte lever i landbrugsomrder eller i barakbyer .
Efter hr . Bushs blokering af G8-planen om vedvarende energikilder br EU selv eller med " like minded countries " som Japan tage det frste skridt og finansiere et program for 500.000 decentrale enheder , som er enheder , der er opbygget efter en allerede eksisterende model , der kombinerer solenergi , vindenergi og eventuelt vandenergi .
Disse enheder installeres i landbrugsomrderne .
Dertil kan knyttes informationsteknologier , og p den mde kan der skabes en reel mulighed for udvikling .
<P>
Det andet punkt , som sandsynligvis er verdens mest enkle og mest konomiske tiltag med henblik p nedbringelse af drivhuseffekten i 2020 , er faststtelse af minimumsstandarder for de millioner af nye husholdningsmaskiner - bare i Kina vil der vre 100 millioner nye kleskabe i 2020 - for de nye motorer og for de millioner af nye it-vrktjer .
Hvis vi kan faststte minimumsstandarder p dette omrde , har vi taget det initiativ , der er det mest enkle , langt det mest konomiske og det , der sandsynligvis vil have den strste indflydelse p den internationale politik i forbindelse med drivhuseffekten .
Det er helt sikker ikke srlig nemt . Der skal oprettes et sekretariat i OECD til formlet , og s kan arbejdet begynde .
<P>
Det tredje punkt bestr reelt af tre foranstaltninger . Kort sagt er det frst og fremmest ndvendigt , at EU og OECD-landene udarbejder klare mlstninger vedrrende de vedvarende energiformer .
Dernst skal der gives bistand til udviklingslandene til oprettelse og strukturering af deres energimarkeder , s de kan bevge sig i den retning .
Endelig gives der i dag 350 milliarder euro i sttte til fossile energikilder og kernekraft .
Anvendelsen af disse penge til andre forml vil forbedre konomien og ogs verden .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , for nogle r siden skrev den sydamerikanske forfatter Julio Cortzar en dejlig artikel med overskriften " Ordenes prostitution " , som jeg stadig gemmer .
Han henviste til demokratiet og mente , at ordet demokrati var blevet brugt s meget af antidemokrater , at det havde mistet kraft og vrdi .
<P>
Jeg tror , at der er ved at ske det samme med den brbare udvikling .
Termen brbar udvikling optrder i alle EU-dokumenter . Den optrder i alle regeringsdokumenter , men isr optrder den i dokumenter , der har til forml at kuldkaste den brbare udvikling , alts at fremme en ikke-brbar udvikling og et forbrugsmnster , som vil medfre , at vi vil forlade Johannesburg - og jeg hber sandelig ikke , at jeg fr ret - uden klare prioriteter og handlemekanismer .
<P>
Jeg er helt enig i hr . Lannoyes og hr .
Papayannakis ' betnkning . Topprioriteterne br vre bredygtig ressourceforvaltning og ndring af produktionsmnstrene .
Vi kan ikke tillade , at 25 % af verdens udrydningstruede pattedyrearter , 11 % af fuglearterne og 15 % af plantearterne forsvinder .
Med hensyn til forbrugsmnstre tegner 20 % af verdens befolkning sig for 86 % af det globale forbrug .
Dette er ikke bredygtigt .
<P>
Hvad angr et andet hjt prioriteret omrde , udryddelse af fattigdommen , hr. formand , var resultaterne fra Monterrey-konferencen usle .
Vi og Verdensbanken - hvoraf ingen medlemmer tilhrer vores gruppe - har i mange r sagt , at antallet af fattige i verden i de nste 30 r iflge beregningerne vil stige til over det dobbelte , og at medmindre der trffes srlige foranstaltninger til bekmpelse af fattigdommen , udstdelsen , miljdelggelsen , konflikterne , epidemierne og folkevandringerne , vil der opst en alvorlig konomisk og politisk destabilisering p verdensplan .
<P>
Udryddelsen af fattigdommen har derfor topprioritet , og regnskabet for disse 10 r er drligt . Dette glder ogs for regnskabet fra Monterrey-konferencen , hvor der for 2006 er beregnet en udviklingsbistand p 0,39 % .
Jeg hber , hr. formand , at regnskabet fra Johannesburg-konferencen ikke bliver drligt , og derfor stoler jeg p , at den reprsentant , som Europa-Parlamentet sender , vil kmpe aktivt for det , som vi her taler om .
<SPEAKER ID=14 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg kan fuldt ud tilslutte mig alt det , ordfrerne , hr .
Papayannakis og hr . Lannoye , har sagt , og navnlig vil jeg gerne understrege , at EU m bringe orden i sit eget hus p landbrugs- og fiskeriomrdet , hvis fattigdommen skal bekmpes effektivt .
<P>
Verdenskonferencen i Johannesburg giver os en enestende mulighed for at faststte en dagsorden for en bredygtig udvikling de nste 10 r .
Vi kan glde os over selve indkaldelsen til konferencen , men ellers er der stort set intet fremskridt sket i de globale forberedelser af topmdet .
Forhandlingerne p FN ' s forberedelsesmde i New York frte ikke til forpligtende aftaler , hvorfor nste og sidste chance for de globale forhandlinger bliver i slutningen af maj p Bali .
Forhbentlig nr man hr frem til en reel handlingsplan og til en politisk erklring , der bl.a. kan fremme implementeringen af diverse internationale konventioner , hvilket imidlertid forudstter et get pres fra europisk side .
<P>
USA har tydeligt givet udtryk for , at man ikke vil ptage sig nye forpligtelser i forbindelse med verdenstopmdet .
Skal det blive en succes , m EU ptage sig en politisk lederrolle , og som formandsland under topmdet har Danmark et stort ansvar for at trkke den internationale proces i den rigtige retning .
<P>
Danmarks oplg har taget udgangspunkt i nsket om en global aftale , der bl.a. bestr af konkrete indrmmelser fra den rige del af verdenen , idet kun en global aftale kan skabe den ramme , der kan omstte de politiske erklringer fra Rio til reelle handlinger i Johannesburg .
<P>
EU har ogs forpligtet sig til at arbejde for en global aftale , men som hr . Lannoye gjorde opmrksom p , vil Kommissionen satse mere p globale partnerskaber , hvilket langtfra er tilstrkkeligt .
EU vedtager imidlertid frst sit bidrag til Johannesburg s sent som p topmdet i juni .
Det er beklageligt , at kun ganske f EU-statsoverhoveder har givet tilsagn om at deltage i verdenskonferencen , for uden en sdan deltagelse p hjt plan reduceres mulighederne for succes .
Vi har nok af ord , hvad vi har brug for nu , er handling .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , principielt er det selvflgelig deprimerende , nr man tnker p , hvor lidt der er sket siden topmdet i Rio .
Den glimrende betnkning bekrfter dette .
Jeg vil gerne gre opmrksom p et aspekt .
Jeg mener , at konferencen i Johannesburg skal starte her .
Jeg tror ikke , at vi her i Parlamentet altid er bevidste om , hvilke muligheder Amsterdam-traktaten giver os i denne retning , nemlig proceduren med flles beslutningstagning .
Jo mere tydeligt og intenst vi udnytter dette , jeg vil endda sige , jo mere radikalt vi beslutter os for at vre med til at pvirke den europiske lovgivning p miljomrdet , jo mere trovrdige vil vi vre i Johannesburg og naturligvis ogs p fremtidige konferencer .
Vi skal vre bevidste om , at vi har brug for lidt mere selvbevidsthed i denne sammenhng og mske ogs af og til er ndt til at sttte strre krav , som er mulige , og at vi i denne forbindelse ogs m afvise alle overvejelser om , at atomkraft kan spille en rolle i fremtiden .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , vi er sent ude her p jorden .
Trods den lange rkke af mder og konferencer kan kun f bestride , at vi i dag er langt fra mlet om en bredygtig udvikling .
Vi er faktisk nu endnu lngere fra mlet , end da Brundtland-rapporten blev prsenteret i 1987 , og da Rio-konferencen blev afholdt .
Det burde naturligvis forholde sig modsat .
Forleden udtalte OECD , som jo ikke er en miljorganisation , flgende : All major global ecological indicators are negative .
<P>
Lige s drligt str det til med fattigdom og social udvikling .
Antallet af fattige stiger i stedet for at falde .
P den baggrund er mdet i Johannesburg meget vigtigt , men forhbningerne er , som det antydes her , ikke ret store .
Forhandlingsmaskineriet er tungt , og dertil kommer en helt igennem afdmpet interesse fra den amerikanske regerings side .
Som fru Hulthn sagde , er det spanske formandskab desvrre ikke reprsenteret her i dag , et faktum , som heller ikke vidner om srlig stor interesse for sagen .
<P>
Hvad er rsagerne til , at vejen til en fornuftig balance mellem konomisk vkst , social udvikling og hensyntagen til miljet stadig er s lang ?
Der er hovedsageligt to rsager .
For det frste er der stadig stor modstand mod at gennemfre alle de foranstaltninger , som regeringen har gjort sig til talsmand for p mange konferencer , som f.eks. at afskaffe konomiske subsidier , som er skadelige for miljet , at internalisere miljomkostningerne i priserne , at udforme klare miljkriterier for vores eksportkreditorganer , s vi ikke eksporterer systemer til ulandene , som ikke er bredygtige , og generelt at anspore til aktiviteter , som er miljtilpassede og ikke modsat .
De konomiske bestemmelser gr ikke i den rigtige retning i dag , men vi gr ikke meget ved det .
Lannoye-betnkningen , som jeg bifalder , indeholder en rkke bud p , hvad det skyldes .
EU m presse p i den henseende ligesom i en rkke anliggender vedrrende fattigdomsbekmpelse , ellers vil resultatet fra Johannesburg blive meget magert .
<P>
For det andet gr udviklingen langsomt , efter min mening fordi vi har en model for bde uddannelse og konomi , som er alt for vertikal og reduktionistisk .
Vi har valgt at organisere vores samfund ved at fokusere p specialisering .
Der findes mere end 20.000 forskellige discipliner p universiteterne , og specialisering er naturligvis godt , nr man skal lse forskellige enkeltstende problemer .
Der findes derimod yderst f eksperter , som arbejder med grnseoverskridende problemlsninger .
Med mdet i Johannesburg skal alle disse problemer nu sges lst .
<P>
Foruden de kortsigtede foranstaltninger m vi sledes ogs tnke p helhedsperspektivet og srge for at udvikle en bedre systemtankegang i vores samfund og ikke mindst hjlpe de fattige lande , udviklingslandene , med at opbygge kompetence p forskningsomrdet , s de p egen hnd kan udvikle strategier , som bde er mere rentable konomisk set og mere miljmssigt bredygtige .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gratulere hr . Lannoye med hans omfattende og ogs indholdsmssigt glimrende betnkning .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , at vi som parlamentsmedlemmer m overveje , om vi fremover , nr vi skal tage stilling til en s vigtig konference som den i Johannesburg , ikke kan gre det mere kompakt , kortere , mere struktureret , ogs med henblik p at det s er lettere at formidle til offentligheden , hvad Europa-Parlamentet str for og ikke str for .
<P>
Den tidligere taler talte om Kommissionen og om alt det , den skal gre .
Jeg vil ud fra min egen nsten 30-rige erfaring gre opmrksom p , at der heller ikke altid i Parlamentet er flertal for en bredygtig udvikling og for en bredygtig lsning .
<P>
De tre elementer i en bredygtig udvikling er ofte blevet nvnt : den konomiske , den sociale og den kologiske udvikling .
I den forstand er det vigtigt , at vksten i bruttonationalproduktet fremover ikke fortsat er den eneste vigtige indikator for fremskridt i et samfund .
Vksten i bruttonationalproduktet har intet at gre med bredygtig udvikling .
Vi opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i Johannesburg at kmpe for , at der kommer nye sociale og kologiske indikatorer , nr det fremover handler om staternes finansvsen .
<P>
Man kan ikke tale om et globalt partnerskab for bredygtig udvikling uden at gre opmrksom p sammenhngen mellem fattigdom og miljdelggelse .
Fattigdom medfrer befolkningstilvkst .
Man sknner , at der vil vre 7,5 milliarder mennesker inden 2015 .
Det betyder et get pres p de naturlige ressourcer , det betyder et get pres p miljet .
I denne forbindelse vil jeg gerne ppege , hvor vigtigt det er igen og igen at understrege den retlige ligestilling af kvinderne og ogs kvindernes ret til reproduktiv sundhed og at opn fremskridt p disse omrder .
<P>
Jeg vil ogs ganske kort og konkret komme ind p ndringsforslagene .
Min gruppe sttter ikke ndringsforslag 5 fra Gruppen De Grnne om at annullere nr .
26 . Jeg vil dog ogs gerne understrege , at vi gr ud fra den franske originalversion .
Den tyske version , sdan som den ligger her foran mig , ville vi ogs annullere .
<P>
Og s vil jeg gerne sige , at min gruppe er imod ndringsforslag 12 , der har til forml at indfre en skaldt Sachs-afgift , alts skattefradragsberettigede belb til velgrende forml .
Personligt har jeg problemer med overhovedet at bruge adjektivet " velgrende " .
Nr vi taler om rhundredets udfordring i forbindelse med den bredygtige udvikling , har det noget at gre med , at vi er ndt til at ndre vores egne produktionsbetingelser , og ikke med velgrenhed .
Desuden ser jeg det problem , at vi p denne mde trkker skatteindtgter fra for udviklede stater , som ogs har brug for dem i fremtiden til deres bredygtige udvikling .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere for deres udmrkede betnkninger , som henleder opmrksomheden p problemerne og lsningerne p dem .
Miljet , sociale og kulturelle sprgsml , udvikling og styring er naturligvis ulseligt forbundne .
Det ser man af , at de menneskeskabte klimatiske ndringer stadig , til trods for nogle fremskridt siden topmdet i Rio , fortstter med uformindsket styrke .
Ressourcer af vital betydning bliver yderligere udtmt , og klften mellem rige og fattige bliver strre og strre .
<P>
Der var s mange muligheder i Rio , som hr . Papayannakis fremhver i sin betnkning , s mange forventninger blev skabt med Kyoto-protokollen , Cartagena-protokollen osv .
, men der skete ikke mere . Det er faktisk ikke nogen overraskelse , at s mange ngo ' er allerede forudsiger et negativt resultat fra Johannesburg .
Men folk forventer , at vi i EU skal fre an i disse sprgsml , og vi kan ikke unddrage os dette ansvar .
Om 10 r vil folk sprge , hvad vi gjorde i 2002 for at tage fat p og vende den mangel p fremskridt , der har vret de sidste 10 r .
<P>
Andre kolleger har rejst vigtige sprgsml i forbindelse med topmdet .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et aspekt , og det er ndvendigheden af at se p diversiteten i s bred betydning som muligt , herunder de kulturelle aspekter .
<P>
I fremtiden er der brug for bredygtige samfund i ordets sande betydning . I dag er omkring halvdelen af de ca .
6.000 sprog , der tales i forskellige dele af verden , truet . Det indebrer , at 3.000 sprog enten er alvorligt truet eller ved at d ud .
Ndvendigheden af at beskytte og forge den kulturelle mangfoldighed i verden bliver endnu mere ptrngende i betragtning af den voksende globalisering .
Vi m sikre , at den kunstige polarisering mellem miljets og menneskenes behov ikke fr lov til at udvikle sig yderligere .
<P>
S jeg glder mig over de positive og konstruktive kommentarer fra ordfrerne , og som hr . Lannoye sagde , er dette en vsentlig udfordring , og vi m anlgge en radikalt ny holdning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne p det varmeste takke hr . Papayannakis og hr .
Lannoye for deres vsentlige betnkninger . Verdenstopmdet i Johannesburg er en vigtig anledning til at forholde sig til de enorme og komplicerede problemer , som menneskeheden str over for , isr den del af den , der lever i de fattigste lande .
Vi nrer de forhbninger , som man br nre , og vi tillgger topmdet den betydning , som man br tillgge en begivenhed , der som denne kan eller br f det internationale samfund til at opstille en dagsorden , der for alvor drejer sig om at fremme bredygtig udvikling p vores planet , forbedre livskvaliteten og udrydde fattigdom , p grundlag af de aftaler , der blev opnet p miljtopmdet i Rio .
<P>
Vi vil gerne vre optimister , selv om der er talrige rsager til at mene noget andet eller sgar det modsatte , rsager , der hnger sammen med det helt enorme efterslb med at opfylde forpligtelserne fra Rio , den gede klft mellem Nord og Syd , den vedblivende fattigdom og gld , de urimelige og utilstrkkelige indkomster , den manglende politiske vilje hos de rige lande - isr USA - til at ndre p betingelser , som de selv faststter , og til at stille de ndvendige midler til rdighed for en ny international kurs , der jo ville komme alle til gode .
Monterrey , som endnu er s tt p , er trods de beslutninger , der alligevel blev taget i sidste jeblik , ogs med til at gre det svrt at bevare optimismen .
<P>
Der m p denne baggrund nu over for medlemsstaterne og Kommissionen insisteres p , at de endegyldigt og beslutsomt vlger side i kampen mod de plager , der hrger verden , og bestemmer sig for at fremme de retningslinjer og foranstaltninger , der med tilstrkkelige ressourcer kan befordre en retfrdig og bredygtig udvikling , beskytte miljet og udrydde fattigdommen .
De skal sledes helt fundamentalt forpligte sig til en ambitis dagsorden for det kommende rti , der kan forebygge den uundgelige fiasko , som nogle allerede anser for givet for dette verdenstopmdes vedkommende .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
I 1992 aftalte vi p konferencen i Rio de Janeiro at trffe bredygtige foranstaltninger gennem verdensomspndende samarbejde med henblik p miljet og udviklingen .
<P>
Dengang havde vi meget store forventninger .
Der er i mellemtiden get 10 r , og topmdet i Johannesburg str for dren .
Et godt tidspunkt at se kritisk p , hvad der er sket siden da .
Og det er bestemt ikke opmuntrende .
Vi kan blot konstatere , at de store forventninger for 10 r siden ikke er blevet indfriet .
Hvad vrre er , miljet er ikke lngere centrum for den offentlige - og derfor ogs politiske - opmrksomhed , selv om belastningen af miljet er steget .
<P>
Det er p hje tid , at der gres noget ved det .
Hvis EU fortsat vil vise vejen , er det meget vigtigt at vinde genklang i befolkningen .
I jeblikket spiller emner som sikkerhed og sundhed en stor rolle for befolkningen .
Derfor er det oplagt at tage initiativer p disse omrder .
Hvis vi fortsat forsmmer miljet , frer det uigenkaldeligt til ( endnu flere ) oversvmmelser , skovbrande , forurening og en drlig sundhed for mange mennesker .
Kort sagt , uden en bredygtig udvikling er det ikke kun miljet , som skades . Ogs usikkerheden , sygdomme og ddsfald - emner , som spiller en rolle i befolkningen - vil stige .
Ved at bruge disse emner kan vi mobilisere den offentlige mening og p den mde bne de ansvarlige politikeres jne .
Kun p den mde fr miljet p ny den opmrksomhed , som det fortjener , og der skabes politisk vilje til p internationalt plan at trffe retligt bindende miljforanstaltninger og reelt gennemfre dem .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , begrebet bredygtig udvikling er som udgangspunkt udtryk for en helt korrekt antagelse , nemlig at der globalt findes nogle grundlggende balancer , der skal overholdes .
Det er dog ndvendigt at vre p vagt over for risikoen for en fordrejning af dette begreb , som er genstand for ideologisk ordklveri , som er omklamrende og besvrgende , og som danner grundlag for tvivlsomme tekniske forslag .
Den store mangfoldighed i de aktivitetsomrder , der nvnes i Lannoye-betnkningen , understreger denne risiko for vildfarelse .
<P>
Men for at virke efter hensigten br begrebet bredygtig udvikling anvendes p prioritetsomrder , der er defineret helt klart .
Jeg mener , at det frste m vre , som ordfreren understreger , ikke at affinde sig med den vedvarende og endda stigende fattigdom , hvis udryddelse fortsat m vre en absolut og vedvarende prioritet i vores indsats .
<P>
Vi br i den forbindelse deltage i faststtelsen af en god balance mellem offentlig bistand , som fortsat er ndvendig , og udvikling af den internationale handel , som ikke systematisk skal fremstilles som en karikatur .
Det drejer sig naturligvis om ikke at betragte den statslige udviklingsbistand som en erstatning , men som et ndvendigt supplement til den internationale handel .
Den internationale handel kan reelt ikke under de nuvrende omstndigheder vre den eneste drivkraft for udviklingen af den simple og gode grund , at man ikke kan lade konomier og stater , der overhovedet ikke har den samme struktur for produktionsomkostninger , konkurrere .
<P>
Udviklingen af skadelige metoder br absolut undgs , ssom afskaffelse af levnedsmiddelafgrder p grund af billige importerede landbrugsprodukter , og som flge deraf en tendens i udviklingslandene til eksport af pengeafgrder , som ikke er fremmende for den lokale udvikling , eller af rstoffer , som det er yderst vanskeligt at basere en bredygtig udvikling p , da de svinger meget i pris .
<P>
Hvis man mener , at det er bydende ndvendigt ikke blot at give sig i kast med den internationale handel for at reducere fattigdommen , s er det bydende ndvendigt at bremse udhulingen af den statslige udviklingsbistand .
De europiske lande har i denne forbindelse en srlig opgave , som de br opfylde bde sammen og hver for sig .
Medlemsstaterne skal vogte sig for fristelsen til udelukkende at beskftige sig med fllesskabsbistand og give afkald p det bilaterale samarbejde , hvis egentlige bidrag og specifikke ekspertiser har en uerstattelig vrdi .
Det er dog ikke nok at bremse nedsttelsen af den statslige udviklingsbistand ved at holde fast i de overordnede overvejelser om renteudviklingen .
Det er afgrende , at denne bistand igen tilpasses efter de nationale statslige strukturer i udviklingslandene , som i mange tilflde stadig er meget skrbelige , og efter udviklingen p landbrugsomrdet , der absolut br have den hjeste prioritet .
Den offentlige bistand er afgrende for at standse tendensen med affolkning af landbrugsomrderne og forarmelsen af disse befolkningsgrupper i de store byer , som dernst medfre en stigende hblshed .
<P>
Udviklingen i dyrkningen af levnedsmiddelafgrder og udviklingen af de grundlggende offentlige tjenesteydelser , srligt p omrder som sundhed , uddannelse og social beskyttelse , er den mest sikre vej at g for at reducere fattigdommen ved at skabe arbejdspladser i landbrugsomrderne .
I forbindelse med denne offentlige sttte skal der gives en srlig rolle til det decentrale samarbejde , som de lokale forvaltninger , kommunerne , departementerne eller regionerne udfrer .
Disse forvaltninger rder over lokal ekspertise , de tilpasser projekterne til de reelle behov , de sikrer en skarp opflgning p foranstaltningerne , de skaber inderlige og varige menneskelige relationer mellem landene i nord og landene i syd .
Denne form for samarbejde br derfor fremmes meget kraftigt .
<P>
Hr. formand , blandt alle de sprgsml , der nvnes i Lannoye-betnkningen , er det de ovenfor nvnte , som jeg mener , br vre de prioriteter , som skal fastholdes , for at begrebet bredygtig udvikling reelt kan bidrage til en reducering af fattigdommen i verden .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , for fem r siden , i 1997 , fandt der et topmde sted i New York , fem r efter Rio .
Dengang var Europa-Parlamentet desvrre kun reprsenteret med en meget lille delegation .
Jeg havde den re at tilhre denne lille delegation .
Dengang gik det s vidt , at udviklingslandene endda forsgte slet ikke at indskrive begrebet " bredygtig udvikling " i sluterklringen , men kun " bredygtig konomisk vkst " .
Det forstr jeg godt til en vis grad , for fattigdommen str naturligvis i centrum i udviklingslandene .
Nr vi taler om miljbeskyttelse , er det af og til lidt utrovrdigt .
Alligevel br vi i EU holde je med begge forhold , den konomiske og den sociale udvikling , men ogs miljbeskyttelsen , for det hnger selvflgelig sammen .
Nr Verdensbanken ved hjlp af et regnestykke f.eks. viser os , at der ved manglende handling i forbindelse med klimabeskyttelsen i industrilandene i de kommende r m regnes med en reduktion p 1-2 % af bruttonationalproduktet , men i udviklingslandene med en reduktion p 10 % af bruttonationalproduktet p grund af klimakatastrofen , s understreger det , at man ikke m spille milj og social og konomisk udvikling ud mod hinanden , men at det hrer sammen .
<P>
Men - og her har udviklingslandene ret - vi skal srge for , at det er muligt at generere konomisk vkst og velstand uden at gre det p bekostning af miljet .
Derfor skal vi f.eks. reducere vores emissioner inden for klimabeskyttelsen , fr vi kan plgge udviklingslandene diverse forpligtelser .
Derfor mener jeg , at vi nu ogs skal implementere det i EU , som vi altid har talt om i teorien , og som str i vores beslutninger .
Derfor kan man kritisere meget ved Kommissionens forslag , f.eks. hvad angr emissionshandlen , man kan gre dem bedre , men man skal flge denne grundid .
Vi skal handle p stedet nu , sledes at udviklingslandene i det hele taget kan tro p , at en bredygtig udvikling er mulig .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningerne til de to ordfrere , hr . Papayannakis og hr .
Lannoye . Jeg mener , at de to betnkninger supplerer hinanden , og de indeholder nogle virkelig nyskabende og meget interessante forslag .
<P>
Det er min opfattelse , at befolkningens miljbevidsthed i de senere r er blevet meget strre , hvilket ogs glder for stats- og regeringschefernes politiske indsats p omrdet .
Men jeg synes ogs , at bde befolkningens bevidsthed og politikernes indsats har vret utilstrkkelige , for ikke at sige symbolske .
Med hensyn til befolkningens bevidsthed ved vi udmrket , at naturressourcerne er ved at blive udryddet , at der er pattedyr , fugle og planter p randen af udryddelse , og at et stigende antal mennesker dr af sult og lider af fattigdom .
Vi ved alt dette , og vi er miljbevidste , men vi fortstter alligevel med at ge forbruget , og det er os i den udviklede verden , som udgr 20 % af verdens befolkning , der bruger 80 % af ressourcerne .
<P>
Jeg siger ogs , at den politiske indsats er symbolsk , for strstedelen af foranstaltningerne efter internationale aftaler opfyldes ikke eller opfyldes utilstrkkeligt .
De fleste lande har efter 10 rs forhandlinger ikke ratificeret Kyoto-protokollen .
USA vil ikke undertegne den , og for at give et eksempel p et land , som har forpligtet sig , nemlig mit land Spanien , har dette land get sine emissioner med 33 % i forhold til det , som det havde forpligtet sig til .
<P>
Sdan ligger landet nu , og p nuvrende tidspunkt , efter Barcelona-konferencen , efter Johannesburg-konferencen - hvor miljsprgsmlet ikke er blevet grundigt behandlet - vil jeg ikke anmode om det ambitise program , som alt for mange her anmoder om .
Jeg mener , at hvis vi i Johannesburg opnr , at alle de tidligere forpligtelser opfyldes , hvis vi opnr , at i hvert fald en procentdel af de internationale transaktioner anvendes til disse fattige lande , og hvis vi opnr at ndre de vrdier , som for jeblikket skader os , vil vi have opnet meget .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har lidt blandede flelser , hvad denne forhandling og topmdet i Johannesburg angr .
Det er positivt , at miljtopmdet rent faktisk finder sted , og at de to ordfrere har gjort et virkelig godt stykke arbejde med at udtrykke Europa-Parlamentets betnkeligheder , forhbninger , forslag og krav forud for mdet .
Jeg vil gerne takke de to ordfrere for et meget gedigent stykke arbejde .
<P>
Jeg er derimod skuffet og frustreret over , at verdens ledere ikke ser ud til at tage verdenssituationen alvorligt .
Blot nogle f mneder fr topmdet har verdens ledende politikere ikke engang taget stilling til , om de vil indfinde sig ved mdet i Johannesburg eller ikke .
EU ' s strategi for en bredygtig udvikling og meddelelsen forud for verdenstopmdet er ogs kommet meget sent , i betragtning af at emnet handler om vores fremtid og berrer os alle .
Respekten for den demokratiske behandling og det civile samfunds mulighed for at deltage i debatten burde dog have vret strre .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , hvilket andre talere allerede har gjort , at det spanske formandskab ikke er reprsenteret her .
Det tyder ogs p , at man ikke respekterer dette vigtige emne bredygtig udvikling .
<P>
Jeg mener heller ikke , at EU har tillagt verdenstopmdet i Johannesburg den betydning , det fortjener .
Barcelona-mdet , hvor EU ' s holdning skulle fastlgges , blev ogs en skuffelse .
EU m i Johannesburg tydeligt vise , hvordan det ptnker at reformere bl.a. landbrugspolitikken og fiskeripolitikken , som har store globale konsekvenser , ikke mindst for de fattige lande .
Fra EU ' s side m vi ogs vise , at vi har en trovrdig strategi for bredygtig udvikling , s verdenstopmdet kan fre til det resultat , som er ndvendigt for at vende den aktuelle voksende miljkrise .
EU m presse p i den henseende .
Jeg mener , at EU-landene har et srligt moralsk og konomisk ansvar for at pege p en bredygtig vej .
<P>
Mange synes at forlade sig p frivillige forpligtelser fra industriens og store virksomheders side , men det alene vil ikke indfri lfterne som for 10 r siden .
Frivillige forpligtelser kan bidrage hertil , men det krver , at en verdensmiljorganisation i FN-regi overvger , at reglerne for menneskerettigheder og for milj overholdes .
De internationale konventioner om milj og menneskerettigheder m ogs vre overordnet i forhold til WTO ' s regler , ikke underordnet som i dag .
Den linje m vi i EU og alle vi , som deltager i mdet i Johannesburg , sge at fremme .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , man kan kun tilslutte sig motiverne for denne betnkning , som med de kendsgerninger , der nvnes , er et anklageskrift mod det nuvrende konomiske system .
<P>
Hvad er det for et konomisk system , der tvinger halvdelen af verdens befolkning til at leve for mindre end 2 dollars om dagen ?
Et konomisk system , der p den ene side sttter braklgningen , delggelsen eller lagringen af fdevarer for at fastholde priserne og p den anden side lader 826 millioner personer vre underernret , hvor 16 millioner dr af sult , er rent ud sagt et kriminelt system .
<P>
Men kendsgerningernes grusomme realitet understreger blot , hvor utilstrkkelige konklusionerne og navnlig de foreslede lsninger er .
Mens store private interesser plyndrer jorden , udnytter de fattigste , forvrrer ulighederne mellem et rigt mindretal og et fattigt flertal , vedtager Europa-Parlamentet utilstrkkelige beslutninger vel vidende , at topmder som det i Rio , Monterrey eller Johannesburg overhovedet ikke ndrer noget .
Europa-Parlamentet er som alle de reprsentative institutioner blevet reduceret til et figenblad , der skjuler de skndsler , som hungren efter profit skaber p verdensplan .
<P>
Sknt vi er enige i en lang rkke fakta i betnkningen , afholder parlamentsmedlemmerne fra det franske parti Arbejderkampen sig fra at stemme for dermed at gre opmrksom p det store hykleri , som kendetegner Europa-Parlamentets handlinger , nr det lader som om , det bekmper fattigdom .
For at tie om rsagerne til de delggelser , som et konomisk system , der er baseret p profit , medfrer , at tie om de store industri- , handels- eller finansselskabers ansvar for elendigheden , sulten og forarmelsen af strstedelen af verdens befolkning , er det samme som at vre passiv tilskuer til forbrydelser mod menneskeheden og dermed at vre medskyldig .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn (PPE-DE).">
Fru formand , vores kollega og veninde , Laura Gonzlez , indledte sit indlg med at citere den argentinske forfatter Julio Cortzar i forbindelse med prostitutionen af ordene demokrati og bredygtighed , men Europa-Parlamentet glemmer ikke , hvor Tjernobyl ligger , og overser heller ikke , at hr . Castros Cuba som bekendt er fyldt med demokrater .
<P>
Hr . Lannoye foreslr os en betnkning , som har den dobbelte vrdi , at den serist og stringent behandler problemet med bredygtig udvikling , og at den gr det uden fundamentalisme og med den ndvendige fleksibilitet til , at de fleste af de politiske gruppers ndringsforslag kan accepteres .
<P>
De forslag , som jeg selv har stillet , og som er blevet inkorporeret i ordfrerens tekst , har til forml at ge effektiviteten af forvaltningen af EU-midlerne , give strre gennemsigtighed og kort og godt forbedre udnyttelsen af de tilgngelige ressourcer .
<P>
Som betnkningens mest relevante ml vil jeg gerne fremhve bekmpelsen af fattigdommen og styrkelsen af den bredygtige udvikling , lsningsforslaget om en globalisering med et menneskeligt ansigt i stedet for teknologisk , indsatsen for en rationel forvaltning af ressourcerne og alt dette naturligvis inden for rammerne af demokratiet , retsstaten og bekmpelsen af korruption i alle led , ikke kun i udviklingslandene , men isr ogs i vores vestlige verden .
<P>
Med denne betnkning satser Europa-Parlamentet beslutsomt p , at den nste konference i Johannesburg vil stte skub i mlet om at n de udestende sprgsml fra Rio og endvidere rette fejlene fra Durban-konferencen - for ikke engang 1 r siden - som blev indviklet i en bitter og frugtesls polemik , der gjorde , at det ikke engang var muligt at skabe fremskridt i opnelsen af de fastsatte ml .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Fru formand , kre kommissrer og medlemmer af Rdet , kre kolleger , i morges kunne man lse i aviserne , at en ny del af iskappen p Antarktis havde revet sig ls , dr hvor 90 % af verdens ferskvandsreserver findes .
Oversvmmelser , rkendannelser , de kologiske katastrofer fordobles og er i stigning , og det er med disse begivenheder og med presset fra en tid p nedtlling , at vi til september tager til Johannesburg .
<P>
Hr .
Papayannakis og hr . Lannoye har udarbejdet nogle meget gode betnkninger og tekster , hvor tankegangen og engagementet , hvis det virkelig bliver gennemfrt fremover , i svel Europa som i andre dele af verden , gr det muligt at mde fremtiden med strre sindsro .
Men dette dokument er vores gode samvittighed , og den bredygtige udvikling er et ideal , eftersom vi ikke er i stand til at pvirke de globale konomier og finanser .
Allerede for 10 r siden i Rio fastsatte vi forpligtelser , men det var forpligtelser , der ikke kunne gennemfres .
I dag kan vi konstatere , at den liberale konomiske politik har skabt klfter mellem landene og har gjort de rige endnu rigere , og de fattigere endnu fattigere .
Og det er sket , mens vi skaber stadig mere rigdom .
<P>
EU har taget nogle modige beslutninger , som vi dog stadig mangler at konkretisere og supplere med nye .
Det er denne model , som vi tager med til Johannesburg , og vi hber , at strstedelen af parterne kan blive inspireret af den .
Men for at det skal lykkes , har vi brug for andet end vores taler og vores tekster .
Vi har brug for vrktjer , og disse vrktjer er politiske , konomiske og finansielle .
De politiske midler opns gennem en anderledes verdensorden , hvor politikkerne om bredygtig udvikling indgr og skal indg .
De finansielle midler omfatter naturligvis en strre bistand fra de rige lande , men ogs en beskatning af finansielle bevgelser , s udviklingslandene kan f midler til at forbedre deres sociale og demokratiske niveau .
I dag str vi over for sprgsmlet om vores planets fremtidige udvikling .
Vi kan ikke lngere udstte lfterne om en mere solidarisk verden til i morgen , s lnge presset p alle vores samfund og manglen p fremtidsudsigter for en stor del af befolkningen forvrrer deres frygt og fremmer indelukkethed .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Fru formand , vores kolleger fremstter i dag en helhed af betnkninger , som er en af ugens vigtigste .
Den ruster EU til topmdet i Johannesburg med reprsentanter for verdens frende samfund , der arbejder for en bredygtig udvikling , med det forml at n et skridt nrmere de hbefulde visioner , man vakte p topmdet i Rio i 1992 .
Man m forsge at forene en stt konomisk og social udvikling med et hjt niveau af miljbeskyttelse , sledes at disse delfaktorer ikke bremser hinanden , men sammen stter skub i velvret i hjere grad , end en af disse faktorer alene kunne gre .
<P>
Beslutningsforslaget er lidt pessimistisk i sin evaluering af den hidtidige udvikling .
Det er klart , at det tager sin tid blot at bremse den negative udvikling , der accelererer .
Frst derefter flger et stade , hvor en positiv udvikling kan komme ind i billedet .
Man m imidlertid srge for , at man ikke forsger at svare p en eksponentiel negativ udvikling med en politik , der udvikler sig linert - s halter vi altid bagud i forhold til virkeligheden .
<P>
I Rio aftalte man ud fra et vigtigt princip at samarbejde med folk p grsrodsniveau i den civile befolkning .
Princippet str for det frste EU nr allerede p forhnd , men det er ogs vigtigt , fordi man netop med det kan bryde den traditionelle politiks linere trghed og langsommelighed .
Man opbygger partnerskabsaftaler p det princip , at gode modeller let kan kopieres .
Samfundenes sociale , konomiske og kologiske udvikling og demokratisering er nrt forbundne med hinanden , som vi mange gange har fet at se ved negative eksempler .
<P>
En frisk rapport fra FN ' s udviklingsprogram viser , at kun en meget lille del af verdens virksomheder brer et tilstrkkeligt samfundsansvar .
Alligevel findes der ogs gode eksempler .
Det er af strste vigtighed , hvorledes man i EU behandler sine egne ansvarlige og ansvarssgende virksomheder .
Det er blevet vigtigere at indrette Fllesskabets politik sledes , at en virksomhed har mulighed for at efterleve den , og at det ogs bliver mere fordelagtigt for virksomhederne at gre det .
Tilsvarende er det formlstjenligt at bestrbe sig p at f forhindret social og kologisk dumping p verdensmarkedet ved regler vedtaget i WTO .
Et frisk eksempel er emissionshandlen : man skal kunne aftale afgifter og told , som kan opveje virksomhedernes ekstra belastninger ved handel med emissioner .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Fru formand , jeg komplimenterer ordfreren , hr . Lannoye .
Jeg deler hans opfattelse af , at Kommissionens meddelelse er for lang med hensyn til beskrivelser , men for kort , nr det glder handling .
Jeg vil gerne sige to ting .
<P>
Den frste drejer sig om den del af meddelelsen , der handler om handel og bredygtig udvikling .
Kommissionen er stadig alt for villig til automatisk at antage , at liberalisering af handlen er et ml i sig selv snarere end et redskab , der tjener det strre ml , bredygtig udvikling .
Kommissionen hvder , at de fleste rsager til global ulighed ikke har noget at gre med globaliseringen . Imidlertid har den voksende klft mellem de rige og de fattige netop udviklet sig , fordi uregulerede markeder og fri bevgelighed for kapital har tenderet mod at gavne de lande , virksomheder og enkeltpersoner , der i strst grad har vret i stand til at udnytte disse krfter til deres egen fordel p bekostning af dem , der har frre ressourcer eller mindre politisk og konomisk indflydelse .
Den forstrkede nedbrydning af miljet i de seneste r er sket som direkte flge af det gede ressourceforbrug og den konomiske aktivitet , der har udviklet sig under globaliseringen .
<P>
For det andet vil det ikke undre kommissren at hre fra Parlamentets ordfrer om virksomhedernes sociale ansvar , at forpligtelsen til simpelthen at fremme OECD ' s retningslinjer for multinationale virksomheder efter Parlamentets opfattelse er helt utilstrkkelig som EU ' s bidrag til udvikling af virksomhedsansvarlighed p globalt plan .
<P>
I dagens globale konomi er der flere og flere vidnesbyrd om , at multinationale virksomheder , der er registreret i landene i Nord , og de fleste inden for EU , faktisk forrsager skade i udviklingslandene .
Overtrdelserne indbefatter krnkelser af arbejdstageres rettigheder , og at man forrsager fysisk skade p dem , foruden delggelse af lokale landomrder og indtgter , markedsfring af skadelige produkter til forbrugerne , overtrdelser af national lovgivning og underminering af det lokale demokrati .
Det er derfor , vi vil sttte punkt 59 i beslutningsforslaget .
EU br benytte sin udviklingsbistand og andre ydre befjelser til at forflge det ml at f bindende minimumsstandarder for , hvad virksomheder gr p det sociale og miljmssige omrde .
<P>
Hr. kommissr , De kan gre en god begyndelse ved i Deres svar klart og utvetydigt at forpligte Dem til at sttte den foreslede rammekonvention om virksomhedsansvarlighed ved topmdet i Johannesburg .
Jeg ser frem til Deres svar .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Papayannakis , hr .
Lannoye , jeg vil gerne takke Dem for det glimrende arbejde , De har udfrt , og jeg vil gerne takke kommissr Nielson , som altid er opmrksom p de sprgsml , der vedrrer udviklingslandene .
Det verdenstopmde , der bliver afholdt i Johannesburg i Sydafrika om mindre end fire mneder , giver uden tvivl hele det internationale samfund en lejlighed til at gre en konkret indsats og overholde lfterne om bredygtig udvikling .
<P>
Selv om der er sket nogle vigtige fremskridt i de senere r , er der desvrre stadig meget , der skal gres .
Hvis vi i dag tager de problemer op , der ikke kan udskydes lngere - ssom fattigdomsbekmpelsen , det vigtige gldssprgsml , der ogs blev drftet i sidste mdeperiode i Bruxelles , verdens fattigste landes meget store vanskeligheder p social- og sundhedsomrdet og selvflgelig ikke mindst miljbeskyttelsen , handlen og adgangen til de internationale markeder - og forsger at finde en trovrdig og bredygtig lsning p dem , ville det vre et strkt og konsekvent signal , som netop EU , der er den strste bidragyder , burde vre den frste til at sttte . Det ville ogs vre i trd med EU ' s lfte for nylig om at ge udviklingssttten med 20 milliarder dollars inden 2006 og med 7 milliarder om ret fra 2006 .
<P>
Det er til gengld ndvendigt , at ogs modtagerlandene gr en reel indsats i form af egentlige udviklingspolitikker i forbindelse med en regional integrationsproces .
En unilateral indfaldsvinkel vil nemlig ikke vre til meget nytte , hvis ikke regeringerne og de lokale forvaltninger konkret forpligter sig til en fornuftig forvaltning og nogle gode interne politikker .
<P>
De frste positive signaler , der trods alt gr os fortrstningsfulde , er de lfter , man gav i Barcelona - og inden da i Laeken , i Gteborg og p G8-topmdet i Genova - om at strbe efter at stte de planlagte 0,7 % af BNP af til sttte til udviklingslandene .
Det er en positiv tendens , og vi har brug for en forelbig mlstning - nemlig etapen med 0,39 % af de enkelte EU-landes BNP - s vi kan n mlstningen hurtigst muligt .
<P>
Jeg tror med andre ord , at vi med nogle rimelige frister og en prcis tidsplan kan reducere fattigdommen med 50 % inden 2015 .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Fru formand , bredygtig udvikling er ikke noget nyt i EU ' s politik .
Daglige budskaber viser , at vi ikke lngere m tilfredsstille vores egne behov ved at pantstte vores brns fremtid , de kommende generationers fremtid .
<P>
Ved konferencen i Rio om bredygtig udvikling spillede EU en frende rolle ved ikke at tve med at forpligte sig i vigtige sprgsml . Vi m selvflgelig indrmme , at mange af disse forpligtelser ikke er blevet overholdt .
Nu - 10 r efter - forbereder vi verdenskonferencen i Johannesburg , og vi skal vurdere og forholde os kritisk til alle de afgrelser , der ikke er blevet overholdt .
Kun p den mde kan vi ge muligheden for , at vores nye mlstninger opfyldes , nemlig en konomisk udvikling , der tager sigte p social fremgang og seris hensyntagen til miljet .
I denne kurs br Unionens rolle vre definitiv med ordentlige politiske afgrelser , der flges op af en ordentlig implementeringspraksis .
Desuden br Unionen anerkende retten til udvikling for de lande , der er midt i denne proces , ved at tage initiativer og vre et godt eksempel i alle de sprgsml , der omhandler bredygtighed , s vi samtidig sikrer os ngo ' ernes deltagelse i alle udviklingsplanerne .
<P>
De sprgsml , der har direkte forbindelse med bekmpelse af fattigdom , skal vi beskftige os grundigt med , og implementeringen af en strategi p makrokonomisk plan vil bidrage i den retning .
Til ovenfor omtalte punkter og alle de andre emner , som ordfrerne berrer i deres betnkninger , er der naturligvis ud over politisk vilje brug for konomiske midler .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke og varmt lyknske de to ordfrere for deres meget vigtige betnkninger , og jeg hber , at de bliver anvendt i praksis og ikke blot ender som nogle skriftlige formuleringer , der ene og alene giver udtryk for vores nsker .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Fru formand , de ringe resultater har skabt en vis konferencetrthed .
Imidlertid har hver konference om udvikling og milj betydet et vigtigt vendepunkt i menneskets forhold til miljet .
<P>
Stockholm-konferencen bragte generel bevidsthed om vores strste overgreb p miljet .
Rio-konferencen definerede et nyt scenario , nemlig den bredygtige udvikling .
Begrebet flles , men differentieret ansvar har dog ikke fet den ndvendige opbakning fra de rigeste lande .
<P>
Verdens ledere kan sledes ikke vre srligt tilfredse , nr de bliver mindet om , at lfterne fra Rio ikke er blevet opfyldt .
I de 10 r mellem Rio og Johannesburg er der sket en gennemgende ndring af scenariet , idet der er opstet et globaliseret samfund , hvor sociale og konomiske uligheder synes tt forbundet med miljproblemer og muligheden for at regere landene .
<P>
Udryddelse af fattigdommen har topprioritet p verdensplan , for kun p denne mde kan vi positivt og retfrdigt forvalte globaliseringsprocesserne .
Tendenserne viser imidlertid , at befolkningen i de rige lande nsker at bibeholde deres velfrdsniveau , og at de vrige 80 % af verdens befolkning har behov for et vrdigt livsniveau .
<P>
Som flge heraf er det eneste hb om bredygtighed p verdensplan at ndre produktions- og forbrugsmnstrene .
Vi ved godt , hvilke brikker der skal til for at opn retfrdig vkst i denne globaliserede verden , men vi anvender dem ikke med tilstrkkelig beslutsomhed .
Gennemsigtighed og bning af markederne , videnforvaltning , innovationsforvaltning og teknologioverfrsel , get effektivitet i vores processer og vores produkter , accept og praktisering af socialt og miljmssigt ansvar i alle sektorer er nogle af de vigtigste brikker .
<P>
EU har givet klare signaler om at kunne lede denne proces .
Jeg hber , at vi i Johannesburg vil kunne forsvare vores modige , generse og vrdige holdninger , og at vi vil blive anerkendt som ledere af en ny verdensorden .
<SPEAKER ID=34 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , frst en tak til kommissr Nielson og tak for to gode betnkninger .
<P>
Allerede for 10 r siden i Rio blev der fastlagt en klar dagsorden for bredygtig udvikling , men ikke desto mindre er udviklingen siden da i hj grad get den modsatte vej .
Fattigdommen breder sig , og klften mellem rige og fattige vokser hver eneste dag .
Brugen af naturressourcer stiger hver dag , menneskeskabte klimandringer er uformindskede , og hver dag forsvinder dyre- og plantearter for evigt .
Der er virkelig et vitalt behov for , at vi i EU tager et globalt ansvar p verdenskonferencen i Johannesburg .
Der br udarbejdes en global aftale med et konkret arbejdsprogram for bredygtig udvikling i de nste mange r med nogle prcise ml og nogle prcise tidsfrister .
Lad mig nvne nogle enkelte , afgrende elementer :
<P>
Vi br fre en offensiv kamp mod fattigdom og sult for at opfylde tilsagnene til FN om udviklingsbistand , bl.a. ved at give udviklingslandene reelle muligheder i verdenshandlen .
Vi br afkoble forbindelsen mellem konomisk vkst og get miljbelastning , navnlig gennem get brug af vedvarende energi og renere teknologi .
Vi br srge for , at vi p alle politikomrder tager hensyn til bredygtigheden , hvad enten vi snakker om lovgivning , handelsaftaler , investeringer eller udviklingsbistand .
Vi br sikre os bedre og mere sikre gennemfrelsesmidler p de internationale miljaftaler og p de sociale aftaler .
Endelig mener jeg , det er vigtigt , at vi fr fastlagt mere konkrete ml for opfyldelsen af brugen af naturressourcer og sikringen af naturens mangfoldighed .
<P>
Man kan sige , at der med den hidtidige mangel p forberedelse til verdenskonferencen og med en Bush-administration i USA er al mulig grund til at frygte en fiasko i Johannesburg .
Vi fr fra europisk side en enorm opgave i et sikre et positivt og forpligtende resultat i Johannesburg .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru formand , ogs jeg m sige til fru Gonzlez lvarez , at ordet " demokrati " oftest er blevet brugt i de hsligste kommunistiske diktaturer , og at de vrste miljkatastrofer har fundet sted i kommunistiske stater - tnk p Tjernobyl - i de stater , hvor man hverken forstr sig p konomi eller kologi .
<P>
Rio var en milepl .
I dag str vi der og er meget kede af det og har ikke noget konkret i hnden .
Og hvem ellers end EU skulle vre pioner her ?
Hvem ellers har mulighederne , hvem har bevidstheden , hvem har evnerne , viden og de konomiske muligheder herfor ?
For miljbeskyttelse uden en strk konomi er ikke mulig .
Og nu str vi her fr konferencen i Johannesburg og m konstatere : Forberedelserne gr drligt !
<P>
Tillad mig at sige et par ord om den forberedende konference i New York , som fandt sted fra den 25. marts til den 5. april .
Man har fortalt mig , at alt gr alt for langsomt , alt for bureaukratisk .
Man er ikke engang get i gang med forhandlingerne .
Man har nu forlnget den nste forberedende konference i Indonesien lidt . Den finder sted fra den 24. maj til den 7. juni .
Hvis man heller ikke kommer videre her , er processen i Johannesburg allerede mislykket , fr vi overhovedet er taget dertil .
<P>
Tillad mig at tale om et meget vigtigt emne for mit land .
Det handler om bjergene . Schweiz og strig forlangte et vgtigt , selvstndigt bjergkapitel p den forberedende konference , og EU stttede det .
Heller ikke her var det muligt at komme videre i forberedelserne .
De lande , som vi reprsenterer her , har alle underskrevet Alpe-konventionen .
Ved ratificeringen af protokollerne er der ganske enkelt intet , der fortstter .
Hvis vi optrder kraftfuldt p et internationalt topmde og krver noget til fordel for vores bjerge , skal vi frst lave vores lektier derhjemme .
Jeg beder Dem alle om at opfordre Deres regeringer til at ratificere de pgldende protokoller til Alpe-konventionen s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne bruge lidt tid til at tale om virksomhedernes sociale ansvar og bredygtig udvikling , ikke fra venstre , men fra hjre side af denne sal .
Medmindre man forstr sprgsmlene vedrrende virksomhedernes sociale ansvar rigtigt , vil det bare blive endnu et slagord for den globale konomi .
<P>
Den globale konomi krver globale regler .
Hvis man ikke har globale regler som sttte for vor planets udvikling , vil vi ende med et problem , hvor de rige bliver rigere , og de fattige bliver fattigere , miljet vil f det vrre og vrre , og bredygtig udvikling forsvinde som dug for solen .
60.000 mennesker vil spilde tiden i Johannesburg i september .
<P>
Sidste gang der var noget , der lignede en slags global konomi , var i imperiernes periode , da det britiske , det franske , det italienske og det spanske imperium drog ud og skabte konomisk aktivitet .
Men selv det britiske East India Company havde et socialt virksomhedsansvar : De byggede skoler , de skabte orden i Bengalen , de byggede jernbaner , etablerede infrastruktur og skabte udlignende investeringer .
Det var sdan , den gensidige afhngighed mellem konomierne i de fattige og de rige lande udviklede sig .
<P>
I dag krver et socialt virksomhedsansvar af os , at vi erkender , at hvis man tager de 200 strste multinationale virksomheder , er deres samlede omstning strre end summen af bruttonationalproduktet i 172 lande .
S de 200 ledere af disse virksomheder har et enormt socialt ansvar .
Vi m opfordre dem til at skabe et partnerskab for udvikling , ikke kvrulere over , hvad de gr , men hjlpe dem , for aktievrdien afhnger nu selv i London City i hj grad af , om virksomhederne opfrer sig etisk .
Jeg har gentagne gange set , at selskaber med en ordentlig milj- og udviklingspolitik har hjere aktievrdi end de virksomheder , der beskftiger sig med at hrge og plyndre rundt om i verden .
<P>
S jeg anmoder kollegerne til hjre for mig , ikke dem til venstre for mig , som allerede er med , om at forst , at gensidig afhngighed krver , at vi ser p udviklingen i vores egen konomi og vores egne virksomheder og anmoder dem om at vre partnere i denne udviklingsproces .
<SPEAKER ID=37 NAME="Nielson">
Jeg vil gerne takke hr .
Papayannakis og hr . Lannoye for deres grundige og meget inspirerende betnkninger .
<P>
Det er en srgelig kendsgerning , at fremskridt i retning af de ml , man satte sig i Rio , er sket langsomt , og i nogle henseender er forholdene vrre i dag , end de var for 10 r siden .
P denne baggrund giver det mening og er forhbentlig ogs nyttigt , at mdet i Johannesburg faktisk finder sted .
Det er en mde , hvorp man igen kan f verdens opmrksomhed henledt p disse sprgsml .
Vi vil s sandelig udnytte denne mulighed bedst muligt .
<P>
Jeg er enig med Parlamentet i , at forberedelserne til verdenstopmdet ikke gr s godt , som vi gerne ville have , men den forgelse af udgifterne til udvikling , som blev annonceret i Monterrey , br gre det lettere at opn fremskridt i Johannesburg .
I det mindste gr det , at vi har debatten om finansiering af udviklingen bag os med nogle virkelige resultater , det mere sandsynligt , at man i Johannesburg vil vre i stand til at koncentrere sig om bredygtig udvikling .
<P>
Men vi m ogs vre mere kreative , nr det glder om at finde nye midler til gennemfrelse og finansiering .
Vi har stadig en masse arbejde at gre for at sikre , at det sidste forberedende mde p Bali i slutningen af maj giver resultater .
Det er ikke sikkert .
Denne debat drejer sig ikke om mlstningen , da der synes at vre enighed om , at udryddelse af fattigdom samt bredygtigt forbrug og bredygtig produktion er de altoverskyggende ml for topmdet , der helt generelt yderligere m lade sig lede af forpligtelsen til at n udviklingsmlene i r 2000-erklringen .
Som altid er sprgsmlet , hvordan vi skal n disse ml .
<P>
Unionen er i gang med at finde frem til en rkke ting , der vil f hjeste prioritet , nr det glder flles handling p basis af vores strategi om bredygtig udvikling .
Kommissionen vil fremme srlige initiativer for partnerskab p de flgende omrder .
Lad mig ppege , at det ikke gr meget forskel , om vi taler om partnerskaber eller aftaler .
De partnerskaber , vi fremmer , udgr tilsammen noget , som man med rimelighed kan kalde en " global aftale " .
<P>
Hvad angr vand , vil vi med henblik p at udnytte ressourcerne bedre og forbedre adgangen til sikkert drikkevand og tilstrkkelige sanitre foranstaltninger igangstte et initiativ baseret p en integreret forvaltning af flodbkkener .
<P>
Hvad angr energi , vil Kommissionen foresl et initiativ til forbedring af bestemmelserne om tilstrkkelige forsyninger med bredygtig energi til rimelige priser .
Kernen i dette initiativ vil ligge i tilvejebringelsen af teknisk bistand til udviklingslandene for at f passende energipolitikker ivrksat gennem udviklingen af partnerskab .
<P>
Hvad angr sundhed , vil Unionen de nste fem r forge omfanget af den udviklingsbistand , som er srligt rettet mod forbedring af sundhedstilstanden , og vil opfordre modtagerlandene og det internationale samfund til at tilslutte sig disse bestrbelser .
Der vil blive lagt srlig vgt p mdres sundhed .
WTO-medlemmer br lse uoverensstemmelser om tvungne licenser og arbejde for at sikre , at lgemidlerne kan stilles til rdighed for udviklingslandene til den lavest mulige pris .
Jeg vil minde Parlamentet om , at vi for et r siden gav indkb af vigtig medicin mod aids , malaria og tb fri p globalt plan , for s vidt angr Kommissionen .
<P>
Hvad angr uddannelse , vil Unionen ogs i lbet af de nste fem r forge omfanget af udviklingsbistand inden for uddannelse og opfordre modtagerlandene til at udvikle politiske rammer til sttte herfor og passende nationale budgetter .
Vi vil sttte Verdensbankens hasteinitiativ " Uddannelse for Alle " og i srdeleshed styrke partnerskabet med UNESCO om at opbygge kapacitet og overvge fremskridt . Vi vil ogs prioritere folkeskoleuddannelse , og at man slr bro over knsklften .
<P>
Hvad angr handel , krves der , hvis globaliseringen skal komme til at virke , fremskridt i rette tid med hensyn til det arbejde , der er ivrksat under Doha-udviklingsdagsordenen , samt konkrete handelsrelaterede initiativer ud over denne .
Unionen vil argumentere for adgangsniveauer , der svarer til niveauet for Alt undtagen vben-initiativet ; dette skal afgres af alle OECD-lande til fordel for de mindst udviklede lande .
<P>
Hvad angr skove , vil Unionen effektivt bidrage til en styrkelse af det internationale samarbejde om at bekmpe illegal trhugst og handel med tmmer .
Her har vi brug for mere end overvgning .
Vi behver politiovervgning .
<P>
Hvad angr fiskeriet , agter Unionen at bidrage effektivt til at opretholde biodiversiteten , samtidig med at vi sikrer fiskerierhvervets bredygtighed p lang sigt .
Vi vil bekmpe illegale , urapporterede og uregulerede former for fiskeri og sttte en bredygtig fiskeripolitik i udviklingslandene inden for rammerne af strategierne til reduktion af fattigdom .
I jeblikket er vi ved at genforhandle den traditionelle fiskeriaftale med et stort antal lande i Afrika og andre steder .
Denne fornyelsesproces er af afgrende betydning , hvis vi skal bevge os i den retning .
<P>
Hvad angr god regeringsfrelse , vil Unionen bidrage til en styrkelse af globale styringsstrukturer og institutioner p det konomiske , sociale og miljmssige omrde svel som de forskellige forbindelser imellem dem for at sikre en sammenhngende politik , integration og get effektivitet .
I denne forbindelse vil vi ogs aktivt engagere os i den debat , der er ved at opst om globale offentlige goder og vil undersge kreative mekanismer til international finansiel solidaritet og initiativer til en reduktion af eksternaliteter .
Vi vil foresl , at der etableres en task force , der skal vre ben for , at alle involverede kan fastlgge og drfte en passende forsyning med relevante offentlige goder p verdensplan .
Det var et af de elementer , som vi ikke fik med i erklringen fra Monterrey , men som Kommissionen og nogle af medlemsstaterne tog op under den uges drftelser , vi havde i Monterrey , s de sikrede , at det , der ikke var med blandt resultaterne fra Monterrey , faktisk igen kom ind i den internationale debat under konferencen .
Vi vil gerne benytte Johannesburg som en platform for at flytte disse punkter hjere op p den internationale dagsorden .
<P>
Alle disse initiativer bliver gennemfrt inden for rammerne af de nationale og regionale fattigdomsbekmpelsesstrategier i vores samarbejdslande , som udgr basis for en bredygtig udvikling .
Ved gennemfrelsen af disse initiativer vil Unionen vre srlig opmrksom p Afrika og afrikanske landes egne bestrbelser p at n en bredygtig udvikling .
<P>
Hvad angr bidragene fra hr . Howitt og hr .
Deva , udgr de tilsammen en yderst afbalanceret prsentation af udfordringen .
Jeg vil fortstte med omhyggeligt at lytte til begge sider her i Parlamentet .
Jeg er enig med dem begge , s principielt skulle det ikke vre umuligt .
Det vsentlige er at g videre for at skabe virkelig international styring .
Det er ogs den strste anstdssten mellem Europa og USA . Vi finder det naturligt og ndvendigt at g videre med at etablere global styring i et stort antal sprgsml , hvor USA ' s regering , der er mindre multilateralt orienteret , nsker , at der skal ske noget andet .
Dette m drftes .
Vi ser disse internationale konferencer som nyttige fora for fremme af disse synspunkter .
<P>
Adskillige talere fra alle politiske grupper her i salen har nvnt , at vi m gre fremskridt med hensyn til at reformere landbrugs- og fiskeripolitikken i Europa for at kunne prsentere os trovrdigt internationalt set p disse omrder .
Jeg er helt enig .
Det er to elementer , som vil f en hel del opmrksomhed .
Reformen af disse to omrder er lige s vigtig som noget andet bidrag fra Europas side til den globale udvikling , for s vidt angr de internationale konsekvenser .
<P>
Forberedelserne til mdet i Johannesburg vil blive et af de vigtigste diskussionsemner p Rdets mde i Sevilla i juni .
Lad os sikre , at EU spiller en frende rolle med hensyn til at n et ambitist og handlingsorienteret resultat i Johannesburg .
<P>
Nogle talere har nvnt manglen p klare afgrelser angende deltagelse p hjeste regeringsniveau .
Lad mig benytte denne lejlighed til at underrette Parlamentet om , at det helt indlysende er kommissionsformandens plan at deltage i mdet i Johannesburg .
Der vil vre et antal andre kommissrer til stede , hvilket skulle sikre , at vores forskellige ansvarsomrder fr den maksimale opmrksomhed under forhandlingerne .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret fortaler for bredygtig udvikling og integrering heraf i alle Unionens politikker .
Deres bestrbelser gr det ptrngende ndvendigt at trffe forberedelser til Johannesburg .
Dette er ndvendigt .
Jeg takker Parlamentet for bidragene i dag .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om verdenstopmdet om fdevarer ( FAO ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Nielson">
Fru formand , p verdenstopmdet om fdevarer i 1996 forpligtede deltagerne , herunder Kommissionen , sig til at halvere antallet af underernrede mennesker inden udgangen af 2015 .
Dette ml er blevet bekrftet ved den r 2000-erklring , der blev vedtaget af De Forenede Nationer i september 2000 .
De foreliggende oplysninger tyder imidlertid p , at selv om mange lande har gjort sig betydelige bestrbelser for at reducere fattigdommen og forbedre sikkerheden for at kunne skaffe fdevarer , er sulten endnu ikke blevet reduceret hurtigt nok til at opfylde handlingsplanen for verdenstopmdet om fdevarer .
<P>
I en verden med voksende velstand og rigelige fdevareforsyninger er det uacceptabelt , at hen ved 800 millioner mennesker stadig lider af sult og fejlernring .
At eliminere sulten er en af de vigtigste udfordringer , som menneskeheden str over for , og det kan kun ns ved flles aktioner fra de nationale regeringers og det internationale samfunds side .
Det har fet FAO til at sammenkalde stats- og regeringsoverhovederne til et topmde p verdensplan om fdevarer fem r senere for at se p de fremskridt , der er sket med hensyn til at n mlene fra 1996 , og for at genbekrfte den politiske forpligtelse til at bekmpe fattigdommen .
<P>
I overensstemmelse med sin handlingsplan og forpligtelserne fra 1996 har Kommissionen gjort sig betydelige bestrbelser .
Reduktion af fattigdommen er blevet det overordnede ml for Kommissionens udviklingspolitik , og man tager fat p problemerne med forsyning med fdevarer ved hjlp af en lang rkke politikker og instrumenter .
Det kommende verdenstopmde om fdevarer giver mulighed for at forny Kommissionens forpligtelse , og for at vi kan fremlgge vores synspunkter og rapportere om de fremskridt , der er sket .
<P>
Topmdet skal ses inden for den bredere internationale kontekst af en rkke initiativer p hjt niveau , ssom de mindre udviklede landes konference i Bruxelles , Doha , Monterrey og Johannesburg , hvilket giver ny inspiration og skaber nye muligheder for at gre fremskridt i retning af bredygtig udvikling .
Fdevaresikkerheden er en vsentlig dimension og indikator for reduktion af fattigdommen og er et afgrende element i denne forbindelse .
<P>
Topmdet vil kunne bygge p forpligtelserne og resultaterne fra de forskellige internationale processer og br integrere mlet om at forankre fdevareforsyninger i den bredere dagsorden om reduktion af fattigdommen og styrkelse af forbindelsen til bredygtig forvaltning af naturressourcerne og herigennem til en bredygtig udvikling i almindelighed .
Fdevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne er et af de seks omrder , der fokuseres p i den samlede udviklingspolitik .
<P>
Resultatet af topmdet vil blive en politisk erklring , som skal forhandles mellem medlemmerne af FAO .
Kommissionen og medlemsstaterne forbereder en flles holdning .
Erklringen vil opfordre til en styrkelse af den politiske vilje og udpegning af tilstrkkelige foranstaltninger til at fremskynde gennemfrelsen af handlingsplanen .
De afsluttende forhandlinger med medlemmerne af FAO vil finde sted via Udvalget om Fdevaresikkerhed fr selve topmdet .
<P>
Som et sidste punkt vil jeg gerne igen give udtryk for Kommissionens politiske vilje til at styrke realistiske og bredygtige anbefalinger til verdenstopmdet om fdevarer om at leve op til udfordringerne og bekmpe sulten bde p nationalt og internationalt plan .
Topmdet vil give endnu en politisk mulighed for , at vi kan komme videre med vores dialog med udviklingslandene og demonstrere vores solidaritet med de mindre udviklede lande og fattige , sultende mennesker overalt i verden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke kommissren for hans udtalelse .
Men lad mig sige til ham , at jeg hber , at resultatet fra Rom bliver mere end en udtalelse . Jeg hber , det bliver et program , der lgger op til beslutsom handling .
<P>
Offentligheden opfatter meget ofte sult som vrende identisk med tv-versionen hungersnd .
Men i de sidste 25 r er den slags stort set kun forekommet i konfliktsituationer , og det virkelige problem er fejlernring .
Drligt vand medfrer sygdomme og handicap og frer til dden og naturligvis til tabet af en produktiv arbejdsstyrke .
Det frer s igen til , at man fr lavindkomstlande , hvilket frer til fejlernring , og det er den cirkel , vi gerne vil bryde .
<P>
Den bliver forvrret , nr humanitr bistand underminerer de lokale landbrugere og de lokale konomier .
Vi kan godt lide at give vores fdevareoverskud til lavindkomstlandene og tnker ikke p , at det kan gre mere skade end gavn for fdevareproducenterne i disse lande .
Det bliver igen forvrret , nr vi her i Europa lukker drene for deres landbrugseksport ud fra helt forstelige hensyn til hygiejne og fdevaresikkerhed .
Det er en ond cirkel .
Det betyder , at vi forhindrer dem i at tjene nok til at f rd til at leve op til vores standarder .
<P>
Da jeg var til mdet med AVS-staterne i Cape Town , var det absurd , at de lokale producenter bad mig om hjlp .
De nskede at deres springbukkekd af hj kvalitet skulle kunne serveres i Europa , som det sker p de frende hoteller i hele Afrika , men p grund af bestemmelserne om opskring af kd havde de ikke rd til udstyret og kunne ikke komme ind p markedet .
Det er den slags , vi skal vogte os for .
<P>
Lad os vende tilbage til de basale udfordringer .
Det er et kvart rhundrede siden , vi fastlagde vores ml .
Vi sagde , at vi skulle lse problemet , og i 1996 udpegede vi s 800 millioner mennesker som underernrede .
Vi satte os igen det ml at halvere dette antal inden udgangen af 2015 , det vil sige i lbet af 20 r , en reduktion p 22 millioner om ret .
Men i jeblikket sker reduktionen med 6 millioner om ret , og om fem r vil vi ikke kunne opfylde vores ml .
Mlet vil ikke blive net fr i 2030 .
Det paradoksale er , at fdevareproduktionen p verdensplan er steget hurtigere end befolkningstilvksten . De 5,8 milliarder i verden i dag har i gennemsnit 15 % flere fdevarer pr. hoved end de 4 milliarder for 20 r siden .
Men fdevareproduktionen pr. capita er ikke steget i landene med hj gld og lave indkomster , specielt ikke i Afrika syd for Sahara .
Det er der , vi br koncentrere vores opmrksomhed .
<P>
I 2000 sultede 826 millioner mennesker ud af 5,8 milliarder stadig .
I 2015 - ret for vores endeml - vil de 580 millioner stadig sulte , hvis det nuvrende tempo opretholdes .
Jeg anmoder Kommissionen og os alle sammen om at huske p , at iflge De Forenede Nationers Udviklingsprogram vil det kun koste 13 milliarder amerikanske dollars om ret at lse dette problem .
13 milliarder amerikanske dollars om ret er , hvad vi i Europa og Amerika bruger p kosmetik .
Jeg beder Dem om at tnke p , at i de sidste 50 r er nsten 400 millioner p verdensplan dde af sult og drlige sanitre forhold .
Det er tre gange antallet af alle de mennesker , der er drbt i samtlige krige udkmpet i det 20. rhundrede .
Endelig beder jeg Dem om at huske p , at hvert r dr ca . 9 millioner mennesker af sult .
Det er 24.000 ddsfald om dagen . Det betyder , at et liv gr tabt for hver 3,6 sekunder .
Det er 50 dde i lbet af de tre minutter , jeg har talt . Det er de ting , vi br tnke p , nr vi er i Rom den 10. juni , og det er derfor , jeg anmoder om handling og ikke bare om udtalelser .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , problemet med hungersnd i verden , som vi drfter i dag , kan ikke lade noget menneske upvirket , og da det trnger sig mere og mere p , forpligter det os til at udvise en strre politisk vilje , navnlig i forbindelse med det kommende topmde om fdevarer .
Det er derfor meget vigtigt , at EU p det kommende mde ptager sig sin del af denne kamp , der krver , at retten til fdevarer anerkendes som en grundlggende menneskerettighed .
<P>
Problemet med hungersnd kan ganske vist fremstilles som en drlig fordeling af fdevarerne mellem de overernrede lande og de underernrede lande .
Men derfor er lsningen p problemet overordnet set ikke en bedre udveksling mellem overflodsomrderne og de fattige omrder .
Det drejer sig frst og fremmest om at finde og fremme lsninger , der hvor problemet findes , om ikke for andet s for at bevare overensstemmelsen med den berrte befolknings madkultur og for at styrke konomien i deres landbrug .
<P>
Ud fra denne synsvinkel krver bekmpelsen af hungersnd og fattigdom helt sikkert en eftergivelse af glden , sttte til almen og faglig uddannelse , get teknisk bistand samt opfordring til investeringer i disse tilbagestende lande .
Lsningen skal uden tvivl ogs findes i en bedre udnyttelse af vandet og en bevarelse af biodiversiteten , som forventes at blive erklret for " globale offentlige goder " af det internationale samfund .
Men overordnet m det ikke glemmes , at det navnlig krver , at fiskeriet udnyttes , og at en bredygtig udvikling af levnedsmiddelafgrderne fremmes .
I den sammenhng er udnyttelse af de lokal landbrugsmetoder , lokal forarbejdning af produkterne , udvikling af de nrliggende markeder og valgfrihed for udviklingslandene vedrrende de nye teknologier prioritetsomrder , der skal lgges vgt p i omrder med hungersnd , og som krver en get srbehandling fra WTO ' s side .
<P>
Jeg anmoder derfor vores kommissr om at forsvare iderne i Europa-Parlamentets flles beslutning ved det kommende verdenstopmde om fdevarer .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Fru formand , den redegrelse , som kommissren netop gav , er en redegrelse , som er vanskelig at kritisere .
Det er generelle ting .
Min eneste kritik er , at det er en tidls redegrelse .
Hvis en kommissr for udviklingssamarbejde havde givet den redegrelse for 15 r eller 10 r siden , ville indholdet have vret det samme .
Mit strste kritikpunkt er , at det ikke er klart , hvilke konkrete forbedringer Kommissionen foreslr .
<P>
For det frste , og det er allerede sagt , skal Kommissionen fokusere p Afrika .
Landbrugsproduktionen er bagud i forhold til befolkningstilvksten .
Hvad skal Kommissionen gre ?
For det frste skal Kommissionen gennem delegationerne og medlemsstaterne kontrollere , at der i de lande fres en god prispolitik for landbrugsprodukter .
Landmnd overalt i verden er villige til at producere p en god mde , hvis de naturlige forhold tillader det , og sfremt priserne er gode .
Det er altid ndvendigt med en balance mellem bybefolkningens interesser og landbefolkningens interesser , men det er klart , at hvis priserne for landbrugsprodukter ikke er gode , s er der ingen landmnd , der producerer lngere , hvorved befolkningen bliver mere og mere afhngig af import og fdevarehjlp .
Begge forhold har ofte skbnesvangre flger for den lokale fdevareproduktion .
Fdevarehjlp gives alt for nemt af bl.a. , tror jeg , amerikanerne .
Mske kan Europa sige et par borgerlige ord til dem herom inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Jeg mener endvidere , at Europa skal vre forsigtig med at give fdevarehjlp .
<P>
Med hensyn til priserne p verdensmarkedet har vi ingen indflydelse p dem , men vi kan fre en dialog med regeringerne i de involverede lande for at f dem til at fre en klar prispolitik , s importen fra verdensmarkedet ikke pvirker den lokale fdevareproduktion negativt .
<P>
Endnu to ting .
Vi tror ofte , at vi kan lse problemet med penge . Hvis vi brugte s mange penge p oplysningstjenesterne , kunne det mske lses .
Det tror jeg dog ikke .
Hvis vi giver penge til fem r , vender problemet tilbage om fem r .
Derfor skal dialogen ogs omfatte den mde , som oplysningstjenesterne og de veterinre tjenester kan blive mere selvfinansierende p .
Hvordan kan disse i hjere grad finansieres af lokalbefolkningen ?
Her tnker jeg isr p de veterinre tjenester , for isr kvg spiller en vigtig rolle i fdevareproduktionen i Afrika .
Store omrder , som i jeblikket ikke anvendes til fdevareproduktion , kan anvendes fremover , sfremt de veterinre foranstaltninger bliver bedre .
I dialogen om selvforsyning og selvfinansiering skal Kommissionen spille en ledende rolle , og det er en meget vigtigere lsning end blot at give penge .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Jeg glder mig naturligvis over vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutningsforslag i forbindelse med verdenstopmdet om fdevarer ( FAO ) .
Det er for vrigt min gruppe , der har anmodet om det .
Fem r efter det frste topmde er det tydeligt , at fremskridtene - mindst 40 millioner mennesker ud af 800 millioner sulter - er meget sm i forhold til mlstningen om at reducere antallet af underernrede til det halve inden 2015 .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder nogle interessante afsnit , ssom den ndvendige fornyede fokusering ved den nye forhandlingsrunde i WTO p udvikling og fdevaresikkerhed samt reformer sidelbende med den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
Men overordnet set virker dette kompromis svagt . Det anerkender ikke det overordnede aspekt i form af retten til fdevarer , i form af fdevaresuverniteten og beskftiger sig heller ikke med de generelle strukturelle rsager til fdevareusikkerheden .
<P>
Men man ved , at det ikke er mngden af mad i verden , der er problemet , men fordelingen af den blandt verdens befolkning .
Og de nye reproduktive teknologier , navnlig de genetisk modificerede organismer , forandrer intet , tvrtimod .
Genfrene og genteknikkerne prisgiver i endnu hjere grad de sm landbrug og befolkningerne i Syd til de multinationale selskaber .
De ger ikke blot deres magt over landmndene ved salget af deres magiske korn , men de opfordrer dem ligeledes til at producere levnedsmidler til forbrugerne i Nord p bekostning af deres egne behov .
Det er grunden til , at tre fjerdedele af de mennesker , der sulter i udviklingslandene , er sm landbrugere .
<P>
Det er p tide at stoppe de uretfrdige handelsmetoder i forbindelse med samhandlen , nr det glder landbrugsprodukter .
EU br jeblikkeligt ophve eksportsttten .
Det er ikke nok at tale om sammenhng i fllesskabspolitikkerne , det skal ogs gennemfres .
Mlstningen ved rtusindskiftet var , at fattigdommen skulle vre halveret inden 2015 , og ikke at landmndene , fiskerflderne og landbrugsfdevareindustrien skulle beskyttes . Derfor beder vi om , at De sttter vores ndringsforslag .
<P>
Faktisk er det bedste vben i bekmpelsen af hungersnd at give befolkningerne i Syd adgang til jord , adgang til vand , adgang til deres genetiske ressourcer og at beskytte landmndene og deres egne markeder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Retten til en sund og tilstrkkelige fde overalt og for alle br reelt anerkendes og overholdes i verden .
Det er en grundlggende menneskerettighed .
Forberedelsen til verdenstopmdet om fdevarer br reelt gre det muligt ikke blot at bekrfte det , men ogs en gang for alle at omstte det i praksis .
For tiden er ikke lngere til nsker og erklringer , hvor kun f bliver gennemfrt , nr 826 millioner mennesker i verden stadig sulter , heraf nsten 800 millioner i udviklingslandene , og nr 2 milliarder mennesker er fejlernret .
Ingen kan bengte , at de allersvageste er kvinderne og brnene .
<P>
Om end der allerede for seks r var vilje til at halvere antallet af underernrede inden 2015 , viser en hurtig beregning , at den nuvrende gennemsnitlige reducering p 8 millioner om ret ikke gr det muligt at n denne mlstning .
<P>
Derfor er det ndvendigt at reagere p konsekvenserne af denne katastrofe , naturligvis ved at give finansiel sttte , og ved bevillinger og programmer , men det er ogs meget vigtigt at beskftige sig med rsagerne til denne situation .
Liberaliseringspolitikkerne , som WTO opfordrer til , og bningen af markederne i udviklingslandene truer i alvorlig grad de allerede svkkede befolkninger ligesom den altid tyngende gld .
Krigene , politikkerne om overherredmme , sgen for enhver pris efter markedsmuligheder for produkter fra Nord og strben efter profit , der drives s vidt som til privatisering af naturressourcerne i Syd , bringer menneskers fdevaresikkerhed i fare .
Den prioritet , der er givet til handlen i modstning til udviklingen , kan kun gre afstanden mellem den ekstreme rigdom og den ekstreme fattigdom strre og fratager landene i Syd muligheden for at opn og bevare deres fdevaresuvernitet .
<P>
Hvert enkelt land har dog ret til frit at vlge dets forsyning af fdevarer .
Adgang til korrekt fde og til produktionsmidler samt adgang til ressourcer er sikre midler , der kan garantere og konkret realisere retten til fdevarer .
En handelspolitik , der respekterer de lokale produktioner , de mindre landbrugs indkomst , befolkningens behov , og et samarbejde , der er baseret p et ligevrdigt forhold , er de eneste mulige veje til en bredygtig lsning p problemet med fdevareusikkerhed i verden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Fru formand , de mange sultende i verden skal fortsat have vores opmrksomhed .
Det tempo , som antallet af sultende aftog med i det sidste rti , er ikke tilstrkkeligt .
Derfor vil mlstningen om at halvere antallet af sultende i 2015 ikke blive opnet .
Jeg sttter fuldt ud en pgende fremgangsmde .
Denne pgenhed fremgr ikke af omfanget af udviklingshjlp .
Hvis de rige lande opfylder deres tilsagn fra Monterrey , vil hjlpen ges til 0,24 % af den samlede nationale indtgt i OECD i 2006 .
Det er et betydeligt fald sammenlignet med de 0,33 % i starten af 90 ' erne .
Her krves en strre indsats .
<P>
For at opn en strukturel forbedring er der bortset fra hjlp brug for et godt handelssystem .
Iflge FAO er handelsliberalisering godt for alle lande .
Lad os i den forbindelse ikke glemme , at udviklingslandene tvinges til markedsbning , mens rige lande ofte str afvisende over for det .
Bl.a. p grund af de fattige landes behov for at beskytte sig imod billig fdevareimport skal FAO gre en indsats for at f mere indsigt i , hvordan institutioner som WTO i denne sammenhng fungerer .
I vrigt , hvilken plads fr selvforsyningen i helheden af ofte eksportorienterede foranstaltninger ?
<P>
Kort sagt , fru formand , jeg opfordrer medlemsstaterne til at gre en stor indsats for gode fdevarer , som er grundlggende for mennesket . Ikke af egeninteresse , men fordi vi er kaldet og har midlerne til det .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i betragtning af den kendsgerning , at 826 millioner mennesker lider af kronisk underernring , bifalder jeg , at Parlamentet er sig denne situation bevidst og vedtager en afgrelse om det forestende verdenstopmde om fdevarer i Rom .
P verdenstopmdet om fdevarer i 1996 fastlagde man fire prioriteringer : ernringssikkerhed , international landbrugshandel , bredygtig omgang med naturlige ressourcer samt udvikling af landdistrikterne .
Disse forpligtelser for medlemsstaterne skal bekrftes igen i dag , og der skal flges op p aktioner for at n mlet om en halvering af den hungersndramte befolkning inden 2015 .
<P>
Et andet vigtigt punkt vil vre omgangen med og forvaltningen af vandressourcer .
EU skal fortsat fokusere srligt p bekmpelse af fattigdom og bredygtig udvikling .
Demokrati , retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne , en sund konomisk politik , ligestilling mellem knnene og respekt for miljaspekter skal st i centrum for udviklingen .
Forbindelsen mellem sult og fattigdom er givet , og sult kan bde vre en rsag til og et resultat af fattigdom , konflikter og krig .
Udviklingen af hele regioner og isr af landdistrikterne afhnger af det .
Hertil kommer naturligvis naturkatastrofer samt trke og oversvmmelser , som kun gr nden strre , og her anmodes det internationale samfund om hjlp .
<P>
Hr. kommissr , EU ' s politik br vre udformet sledes , at vi gr vk fra kortsigtet fdevarehjlp og over til langsigtet sttte , som giver landmndene den ndvendige fornyelse og den ndvendige knowhow p stedet .
Det br vre vores ml at presse landbruget i udviklingslandene s vidt , at det kan ernre sin egen befolkning og ikke er afhngig af international fdevarehjlp .
Tillad mig ogs i denne forbindelse at gre opmrksom p handelshindringerne og eksportrestitutionerne fra EU , som konstant kritiseres kraftigt .
EU har udviklet en landbrugsmodel , som skal skabe rammebetingelser for landmndene , der skal gre det muligt for alle landmnd i Europa , uanset hvor deres grde ligger - ogs i de mindre gunstigt stillede og perifere regioner - at arbejde og at have en indtgt .
Landmndenes opgave er ikke kun at producere fdevarer , men isr ogs at pleje og bevare de naturlige ressourcer og landskabet .
<P>
Vores europiske landbrugsmodel kunne vre et forbillede p grund af sin multifunktionalitet med alle sine sregenskaber og sin betydning for samfundet .
Landbruget kan ikke sammenlignes direkte med de andre brancher .
Hvis man ogs tnker p , at EU er den strste importr af landbrugsprodukter i verden , mener jeg ikke , at man som hidtil kan udve kritik af den flles landbrugspolitik .
Jeg vil derfor krve mere kreative ider af kritikerne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Fru formand , verdenstopmdet om fdevarer , som afholdes i Rom i nste mned , vil blive indskrevet i rkken af verdenstopmder , som definerer parametrene for samtidens internationale forbindelser , men jeg mener ikke , at dette topmde blot bliver endnu et i rkken . Verdenstopmdet om fdevarer vedrrer den vigtigste af de grundlggende rettigheder , nemlig retten til livet eller til overlevelse , en overlevelse , som hundrede millioner mennesker for jeblikket desvrre er bervet .
<P>
Udryddelsen af sult og garantien om fdevaresikkerhed er ufravigelige betingelser for den udvikling , som forhindres af fejlernring .
Endvidere vedrrer fdevaresikkerheden ogs andre aspekter af udviklingen og af Nord-Syd-forbindelserne , f.eks. landbrugets bredygtighed og verdenshandlen .
<P>
Af disse rsager har Den Socialdemokratiske Gruppe lagt srlig vgt p denne beslutning , og vi har indfrt den grundlggende ret til fdevaresikkerhed , princippet om fdevaresuvernitet og det frie valg af landbrugsbiologiske teknologier , hensynet til vandet og den biologiske mangfoldighed som uoverdragelige offentlige goder , ndvendigheden af samordning af de europiske politikker , isr udviklings- , handels- og den flles landbrugspolitik , og princippet om nrhed i produktionen , i forarbejdningen og i forhandlingen af fdevarer , herunder fdevarebistand .
Med indfrelsen af disse elementer er det lykkedes os at moderere bde de voluntaristiske tendenser og liberaliseringsiveren .
<P>
Vi mener , at topmdet i Rom br vre en succes , som genopliver mlene fra r 2000-erklringen , bl.a. mlet om en halvering af sult og fejlernring i 2015 . Vi er bagud med dette ml , for som sagt reduceres den med en hastighed p 6 millioner mennesker , nr det burde vre 22 millioner om ret .
<P>
Isr vil vi gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p , at forhandlingerne om konomiske associeringsaftaler med AVS-landene indledes i september , og at det er absolut ndvendigt at skabe sammenhng mellem udviklingspolitikken og dennes stilling i WTO .
<P>
Der er seks ndringsforslag til denne beslutning - alle stillet af Didier Rod - som vi er enige i , og som vi vil sttte . Der vil kun vre fri afstemning om ndringsforslag 5 , som har til forml at indfre et nyt afsnit 14A .
<SPEAKER ID=50 NAME="Nielson">
Lad mig begynde med at sige , at hvad hr . Bowis sagde , er noget , jeg kan tilslutte mig helt igennem .
Virkelig hungersnd har i de fleste tilflde forbindelse med konfliktsituationer .
Det er de virkelige katastrofer .
Men det br ogs vre muligt at n mlet om at halvere fdevareproblemerne , for disse konflikter er menneskeskabte .
Vi studerer nu meget nje situationen i Zimbabwe .
Det er vores konklusion , at selv om det er rigtigt , at der er et trkeproblem i regionen , er langt den strste del af problemet med adgang til fdevarer i Zimbabwe menneskeskabt .
Det er en negativ situation , der skyldes politik .
Det vil ikke afholde os fra at udfre vores humanitre mission .
Vi m vre klar over , hvad vi er oppe imod .
Mrkeligt nok kan man finde nogen optimisme i den tanke , at konflikter er en af de vsentligste rsager til hungersnd .
<P>
Hr . Mulder nvnte behovet for en korrekt prisfaststtelsespolitik i udviklingslandene og for at koncentrere sig om Afrika .
Jeg er enig .
En af grundene til , at vi vil g mere over til at yde fdevarehjlp i form af kontanter , er , at vi vil stimulere udviklingen af fyldestgrende prisstrukturer og markedsforhold i disse lande .
<P>
Hr . Mulder nvnte ogs , at det kan vre problematisk i sig selv at yde fdevarebistand .
Han nvnte bde EU og De Forenede Stater og landbrugspolitikken her som en del af det globale problem .
Igen kunne jeg ikke vre mere enig .
Lad mig referere en del af en leder i Herald Tribune fra i gr med overskriften " En skrkkelig landbrugslov " : George W . Bush underskrev en landbrugslov i mandags , der reprsenterer et lavpunkt i hans tid som prsident - en dsel velfrdsforanstaltning for erhvervslivet , som straffer skatteyderne og verdens fattigste for at bestikke et par vlgere .
Bush sagde , at han var glad for at gre det , og han kom med en kort udtalelse , der tydede p , at han enten er urlig eller helt uvidende om , hvad han lige har gjort .
Det er strke ord .
I Europa er selvtilfredshed ogs en virkelig risiko .
Vi m selv foretage en selvransagelse og forbedre os .
<P>
I Monterrey var det faktisk Verdensbanken , IMF og den verste ledelse af WTO , der skubbede p og argumenterede for , at den globale forvridning af landbrugspolitikken i den rige verden er det afgrende problem .
Tallene er som flger : Vi giver omkring 50 milliarder amerikanske dollars om ret i udviklingsbistand p verdensplan , hvorimod vi bruger mere end 300 milliarder amerikanske dollars p at sttte landbruget i USA , Japan og Europa .
<P>
Disse tal bliver brugt bevidst af ledelsen af disse institutioner for at f tilfrt noget realisme , alvor og proportionssans til den globale drftelse af Nord-Syd-forholdet .
Det bliver ogs et vigtigt tema ved verdenstopmdet om fdevarer i Rom .
Det er klart , at vi i Europa m drage de rigtige konklusioner .
<P>
Endelig hvad angr behovet for at bevge sig hen imod fdevaresikkerhed og langsigtet udvikling i stedet for at fortstte med den gammeldags fdevarebistand , er jeg helt enig .
Etiopien var for nogle f r siden forhbentlig det sidste tilflde , hvor vi mere eller mindre blev tvunget til at levere skkevis af hvede i stedet for at angribe ondets rod .
Ogs derfor hber jeg , at topmdet i Rom vil fre til reelle resultater .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . I tilflde af , at nogle af Dem er for hflige til at nvne det , vil De mske vre opmrksomme p , at der er en modbydelig stank i bygningen .
Jeg vil blot forsikre Dem om , at Kvstorkollegiet tager sig af det .
Man mener , at et eller andet modbydeligt kr er dd i bygningens indvolde - en stor rotte eller en lille mus - men vi hber , at problemet vil vre lst i eftermiddag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Alle kolleger opfordres til at lede efter liget !
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Det er mig en stor glde p vegne af vores formand og p alles vegne at kunne byde velkommen til en delegation fra det usbekiske parlament , som har taget plads i den officielle loge , i forbindelse med det tredje mde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Usbekistan , som netop er blevet afholdt i Strasbourg .
Delegationen bestr af syv medlemmer og ledes af Erkin Vakhidov , som er medlem af udvalget om internationale anliggender og interparlamentariske forbindelser i det usbekiske parlament .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , ndringsforslag 1 begynder i den engelske tekst med frasen " Considers that there is a continuing democratic deficit in the European Union " , og fortstter med at sige , " we should democratise the institutions therefore ...
" .
<P>
I nogle versioner p andre sprog er det engelske ord " continuing " blevet oversat ved " permanent " , hvilket f.eks. p spansk giver anledning til nogen bekymring .
Engelsk er originaldokumentet .
Vil sprogtjenesten vre venlig at f rettet dette p de andre sprog .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Kre kollega , jeg vil naturligvis videregive Deres bemrkning til sprogtjenesterne , som vil tilpasse den til den oprindelige engelske udgave .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=62 NAME="Lamassoure (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne efter aftale med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender stille et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 2 , som for vrigt er det samme som ndringsforslag 40 .
<P>
Det drejer sig om at skrpe dette ndringsforslag .
Den oprindelige udformning af stk . 6 , som disse ndringsforslag drejer sig om , angiver , at foranstaltningen har til hensigt at opn ligevgt mellem den konomiske og den politiske integration i Unionen .
<P>
Ophavsmndene til ndringsforslaget har ogs nsket at nvne den sociale integration .
Jeg foreslr derfor for at skrpe ndringsforslaget , at der tilfjes to ord , og ndringsforslaget affattes derfor sledes : " mellem den allerede etablerede konomiske integration , den politiske integration og den sociale integration " .
Der skal alts tilfjes de to ord " allerede etablerede " .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Er der nogen , der er imod fremsttelsen af det mundtlige ndringsforslag fra ordfreren ?
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning til fremsttelse af det mundtlige ndringsforslag )
<P>
Vedrrende ndringsforslag 57
<SPEAKER ID=64 NAME="Lamassoure (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg personligt var for dette ndringsforslag , men p den vsentlige betingelse , at det bliver betragtet som et tillg og ikke som en ophvelse , som i dette tilflde vil sige , at vi " nsker en enkel kompetencefordeling " , det er den oprindelige tekst , " og prcis " , som er ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Hvis der ikke er protester fra Deres egen gruppe , som har stillet ndringsforslaget , og hvis de vrige kolleger ikke protesterer voldsomt , foreslr jeg , at det bliver ndret p denne mde .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=66 NAME="Lamassoure (PPE-DE)">
Hr. formand , vedrrende ndringsforslag 6 vil jeg gerne gre Europa-Parlamentet og srlig dem , som er enige i betnkningens overordnede filosofi , og som har i sinde at stemme for , opmrksom p , at dette ndringsforslag er i total modstrid med betnkningens logik .
S hvis man anerkender betnkningens tankegang , anbefaler jeg i egenskab af ordfrer varmt , at dette ndringsforslag forkastes .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , den frste stning i punkt 19 er gengivet forkert i den tyske version .
P vores ordfrer Alain Lamassoures sprog hedder det , at antallet af Unionens egne kompetencer fortsat skal vre lavt .
P tysk hedder det , at Unionens egne kompetencer fortsat skal vre begrnsede .
Det er noget andet .
Hvis Unionen har en kompetence i forbindelse med toldpolitikken , har den det fuldt ud og ikke i begrnset omfang .
P tysk skal det alts hedde : " ist der Auffassung , dass die Zahl der eigenen Zustndigkeiten der Union begrenzt bleiben muss " .
Jeg anmoder om , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Jeg forsikrer Dem , at sprogtjenesterne vil undersge dette punkt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om den samme rettelse i den spanske version , da den afviger fra originalen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Jeg forsikrer Dem , at alle sprogversionerne vil blive behandlet .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hber , jeg ikke kommer for sent .
Jeg bad i en note til et mundtligt ndringsforslag om at f indsat ordet " by " , s der ville komme til at st " or by the Committee of Regions " , og det ville gre en betydelig forskel .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Principielt er det i henhold til proceduren vanskeligt at fje en ndring til et ndringsforslag , der er blevet forkastet , medmindre Europa-Parlamentet betragter hr . MacCormicks tilfjelse som et samlet og nyt mundtligt ndringsforslag .
<P>
Hr . MacCormick , Europa-Parlamentet sttter Dem tilsyneladende ikke i dette .
Jeg beklager .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0157 / 2002 ) af Nicholson of Winterbourne for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om situationen i Irak elleve r efter Golfkrigen ( 2000 / 2329 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=75 NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR)">
Hr. formand , jeg har et mundtligt kompromisndringsforslag at anbefale til udvalget , der ajourfrer punkt 14 .
For to dage siden kom der en ny resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd om Irak .
Mit mundtlige ndringsforslag har til hensigt at slette punkt 14 og tage hensyn til ndringsforslag 12 , der vil udg , 13 og en del af 15 .
Jeg anbefaler , at det bliver et nyt punkt 6a , som PSE-Gruppen beder om : " Welcomes , as long as it does not lead to an increase in military expenditure , the adoption by the United Nations Security Council of a new resolution 1409 ( 2002 ) , creating more streamlined procedures for goods to be purchased for Iraq , which removes most restrictions on non-military and non-dual use trade and investments , while maintaining the arms embargo . Passed in order to ameliorate the humanitarian crisis in basic needs .
Urges the United Nations to tighten controls on Iraq ' s ability to import weapons and weapons-related goods and to remove all other related remaining sanctions " ( Glder sig , s lnge det ikke frer til en forgelse af militrudgifterne , over De Forenede Nationers Sikkerhedsrds vedtagelse af en ny resolution 1409 ( 2002 ) , der skaber mere strmlinede procedurer for indkb af varer til Irak , og som fjerner de fleste af restriktionerne p handel med og investeringer i alt andet , end hvad der helt eller delvis tjener militre forml , samtidig med at vbenembargoen opretholdes . Vedtaget for at afhjlpe den humanitre krise med hensyn til basale forndenheder .
Opfordrer De Forenede Nationer til at stramme kontrollen med Iraks evne til at importere vben og vbenrelaterede varer og til at fjerne alle andre resterende sanktioner ) .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Ordfreren foreslr for at tage hensyn til de aktuelle kendsgerninger et temmeligt omfattende mundtligt ndringsforslag , som erstatter de mange ndringsforslag og punkter .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , vi er for dette mundtlige ndringsforslag , dog som tillgsndringsforslag .
Vi nsker ubetinget at bevare ndringsforslag 12 .
<SPEAKER ID=78 NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR)">
Hr. formand , jeg anbefaler , at man stemmer imod ndringsforslag 12 .
Vi har anbragt dette ndringsforslag i 6a for at imdekomme anmodningen fra PSE-Gruppen .
Det er et fornuftigt ndringsforslag , der dkker alle anmodninger fra PSE-Gruppen .
Jeg vil stemme imod ndringsforslag 12 .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Jeg foreslr flgende fremgangsmde : Hvis ingen er imod ordfrerens ndringsforslag , tilfjes det .
Der vil imidlertid blive afholdt srskilt afstemning om ndringsforslag 12 med ordfrerens ndrede holdning .
Passer det Dem ?
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning til den af formanden foreslede fremgangsmde og gav sin tilslutning til fremsttelse af det mundtlige ndringsforslag )
<P>
Efter afstemningen om betragtningerne
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , alt efter udfaldet af denne afstemning forbeholder jeg mig ret til at bede formanden for udvalget om at annullere begrundelsen i henhold til forretningsordenens artikel 161 .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , i forretningsordenen str der udtrykkeligt , at begrundelsen udelukkende er ordfrerens ansvar .
Sdan er det altid , og derfor ville det vre usdvanligt og forkert at afvise den her .
Det ville vre i strid med reglerne .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Det er en sag , som henhrer under det berrte udvalgs kompetencer og ikke Europa-Parlamentets kompetencer .
Jeg vil derfor som formand for det berrte udvalg foresl , at udvalget foretager en bedmmelse .
<P>
Vedrrende det mundtlige ndringsforslag til ndringsforslag 12
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge om flgende : Er der blevet stemt om det mundtlige ndringsforslag eller ej , for vi skal jo trods alt stemme , selv om ingen gr indsigelse ?
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Principielt er det sledes , at nr der ikke er mere end 12 medlemmer , der er imod fremsttelsen af et mundtligt ndringsforslag , betragtes det som omfattet af afstemningen .
Nr dette er sagt , vil jeg gerne stte denne beslutning under afstemning , hvis Europa-Parlamentet insisterer p det .
Men der er tilsyneladende ingen , der er imod .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=86 NAME="Lannoye (Verts/ALE)">
Jeg har en bemrkning til punkt 22 . Hr. formand , kre kolleger , der er to ndringsforslag .
Et , som jeg har stillet p min gruppes vegne for at tage hensyn til det forslag , der blev stillet i udvalget af ordfreren fra PPE-DE-Gruppen , hr . Wijkman .
Det drejede sig om at tilfje henvisningen til en afgift p CO2-udslip p verdensplan .
<P>
Jeg mener , at PPE-DE-Gruppens ndringsforslag , der sigter mod at ophve punktet , kan accepteres , hvis det er en tilfjelse , men da det er en ophvelse , kan jeg ikke acceptere det .
Jeg mener , at det fuldstndig svkker betydningen af den oprindelige tekst .
Jeg sprger derfor , om PPE-DE-Gruppen kan acceptere det som en tilfjelse , s der frst afholdes afstemning om mit ndringsforslag , der faktisk blev stillet p anmodning af PPE-DE-Gruppen , og dernst om ndringsforslaget fra PPE-DE-Gruppen som en tilfjelse , p betingelse af at PPE-DE-Gruppen accepterer det .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved godt , at denne stemmeforklaring vil drukne i det almindelige postyr , men mske er det tilstrkkeligt til protokollen .
Vedtagelsen af hr . Rothleys betnkning om faste bogpriser stter en forelbig stopper for en til dels meget ubehagelig udvikling .
Vi kan virkelig takke hr . Rothley og ogs alle de andre , der har bidraget hertil , fordi vi under behrig hensyntagen til konkurrencen alligevel anser kulturen for at vre et vigtigt gode , og fordi der her - udlseren var jo de faste bogpriser i Tyskland og i strig - er skabt mulighed for en fornuftig ordning i fremtiden , som senest Frankrig har lrt af .
<P>
Kommissionens og den tidligere Kommissions bestrbelser p at stte konkurrencen meget hjere end kulturen er heldigvis blevet indstillet for kort tid siden , og i den forstand kan man jo hvde , at vi har taget et positivt skridt .
<SPEAKER ID=89 NAME="Berni (EDD)">
Jeg har stemt for denne betnkning sammen med mine kolleger fra partiet Jagt , Fiskeri , Natur og Tradition .
Vedrrende baggrunden og forsvaret for et system med faste bogpriser , som det str staterne frit for at indfre i deres nationale lovgivning , som det netop med stor iver er blevet bemrket , er der ikke noget at udstte indholdsmssigt .
Det er derimod beklageligt , at der skal gres opmrksom p en sdan god holdning , og at der skal udarbejdes et direktiv , der trods alt er temmelig omfattende , for at imdeg konkurrencepolitikkens uheldige virkninger og Domstolens praksis p dette felt .
<P>
Under alle omstndigheder kan vi ikke triumfere , for under forhandlingen i gr gav kommissren udtryk for , at han fuldt ud var tilfreds med den nuvrende retspraksis , og at Kommissionen i bevidstheden om et uacceptabelt monopol p lovgivningsinitiativet synes fast besluttet p at ignorere denne anmodning , der er baseret p artikel 192 , som dog meget sjldent bruges .
Dette bekrfter , at det er bedre tidligere at begrnse fllesskabshandlingernes anvendelsesomrde til det strengt ndvendige snarere end at skulle udbedre skaderne efterflgende .
Dette er ogs min gruppes holdning til Lamassoure-betnkning om begrnsningen af kompetencerne og til det negative afstemningsresultat .
<SPEAKER ID=90 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
P foranledning af afstemningen om Rothley-betnkningen om faste bogpriser vil jeg gerne anfre flgende .
<P>
De fleste lande har allerede en eller anden form for fast bogpris eller overvejer at indfre en sdan .
Rdet har i sin beslutning fra februar 2001 peget p bgernes srlige kulturvrdi og betydningen heraf til fremme af den kulturelle forskellighed i Europa .
Det anmoder derfor Kommissionen om at tage hensyn hertil ved anvendelsen af konkurrencereglerne og reglerne om den frie bevgelighed for varer og kun skride ind , hvis der er tale om forstlig omgelse af eksisterende nationale bogprisordninger , og hvis handelstrafikken mellem medlemsstaterne skades .
<P>
I aftalerne med den tyske bogsektor den 22. marts 2002 har Kommissionen klart imdekommet dette .
Det viser sig alts , at bger som kulturvrdi har en eksistensberettigelse og derfor omfattes af traktatens artikel 151 .
Derfor sttter jeg Rothley-betnkningen , hvori han gr opmrksom p , at alle medlemsstater selv kan bestemme , om der skal introduceres en fast bogpris , men at der p europisk plan skal trffes nye aftaler ved grnseoverskridende handel og isr ved forstlig omgelse af nationale prisbestemmelser .
Det drejer sig om , at alle involverede markedsdeltagere gennem en stabil konomisk og juridisk ramme fr retssikkerhed , men ogs , hvilket er lige s vigtigt , at den kulturelle forskellighed , som bgerne som kulturvrdi er en del af , skal respekteres og fremmes .
<SPEAKER ID=92 NAME="Berthu (NI)">
De overordnende konomiske retningslinjer for 2002 er mindre tiltalende , end Kommissionen giver udtryk for .
I flere medlemslande , bl.a. Frankrig , er der igen opstet en reel trussel om inflation , som kan friste Den Europiske Centralbank til endnu en gang at hve rentesatserne med de negative konsekvenser for vksten , som flger heraf .
Denne er stadig svag , for opsvinget lader vente p sig i Europa , mens det allerede er kommet til USA .
<P>
P de to punkter har euroen haft en svkkende eller negativ betydning : Indfrelsen af mnter og sedler synes at have vret rsag til en prisstigning , lad os hbe den er midlertidig , og vedrrende vksten ventes der stadig p " dopingeffekten " , som tilhngerne mener , at valutaharmoniseringen burde kunne skabe .
<P>
Frankrig er i denne ugunstige situation fanget i den socialistiske budgetmssige arv .
Kommissionens advarsler til den nye Raffarin-regering , som sigter mod at begrnse dens virkeomrde endnu mere , br vise alle franskmnd , at stabilitetspagtens jerngreb i visse tilflde kan vre i modstrid med nationale interesser .
Vi str over for de srgelige , men logiske konsekvenser af de aftaler , vi har underskrevet , i Maastricht og derefter .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes (GUE/NGL)">
Over for Rdet og Kommissionen , som reprsenterer regeringerne , anses Europa-Parlamentet som vrende det demokratiske udtryk for hele befolkningen .
Men Trentin-betnkningen viser , at om end medlemmerne af Europa-Parlamentet er valgt ved almindeligt valg , er de interesser , Parlamentet reprsenterer , udelukkende arbejdsgivernes , i modstning til arbejderklassernes interesser i EU .
De ndringer , som ordfreren beder om , gr alle i en retning , som vil forvrre arbejdstagernes vilkr .
<P>
Betnkningen nsker fleksibilitet i beskftigelsen .
Den hylder det , som den med frkhed kalder " forlngelse af den erhvervsaktive alder " , det vil sige , at der skal arbejdes i lngere tid , og at pensionsalderen skal udsttes .
<P>
Nr der tales om socialpolitikken , s er det for med en brutal kynisme at bekrfte , at den br vre en " faktor , der bidrager til vkst " .
Hvis der f.eks. foresls en " politik om livslang uddannelse " , s er det for at levere en mobil og kvalificeret arbejdskraft til arbejdsgiverne alt efter deres egne behov .
<P>
Vedrrende " omstruktureringsprocessen " , som i virkeligheden er masseafskedigelser , njes man i betnkningen med at " fremme forudgende hring af arbejdstagere " .
Den eneste sociale handling i denne betnkninger er alts forpligtelsen til at fortlle arbejderne om deres afskedigelse !
<P>
Vi stemmer derfor imod dette dokument , der er udarbejdet til arbejdsgiverne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron (PSE)">
Nu , hvor partierne fra den yderste hjreflj i stor udstrkning kommer til magten i Europa eller er tt p at komme det , er det virkelig tiden til at sprge sig selv om rsagerne til disse farlige spiraler , som vores demokratier befinder sig i ...
<P>
Men de traditionelle politiske partier fortstter alligevel med at sttte hinanden uden at stte sprgsmlstegn ved sig selv og hinanden og fortstter med at fordele magtposterne ...
<P>
Og konomerne , regeringerne og Kommissionen fortstter deres flugt mod stadig strre liberalisme ...
<P>
Den konomiske " stramning " er ikke en lsning , selv om den er en af betingelserne for en overordnet politik , der er tttere p borgerne ...
<P>
Liberalismen kan vre et plus i visse sektorer , men p betingelse af at den er afgrnset og reguleret .
<P>
Det er i dag isr ndvendigt , at de overordnede konomiske retningslinjer er anderledes for at udrydde arbejdslsheden og elendigheden .
<P>
Jeg kan ikke finde denne mlstning i de dokumenter , som vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=95 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vores stemmeafgivning afspejler vores modstand imod svel de retningslinjer for de konomiske politikker , der hviler p Stabilitetspagtens prmisser , som de ndringsforslag i betnkningen , der peger samme vej .
Desvrre fastholder EU-institutionerne , herunder Europa-Parlamentet , stdigt denne makrokonomiske politik , selv om alting tilsiger , at EU har brug for vkst og arbejdspladser .
Det er alts den modsatte vej , man burde sl ind p , med flere investeringer , ikke mindst offentlige , p grund af den konomiske afmatning , de risikofaktorer , der bestr internationalt , og den stigende arbejdslshed .
<P>
Trentin-betnkningen nsker , at Barcelona-strategien , som fastholder Lissabon-topmdets liberale tendenser , skal flges , og gr derfor ind for et mere fleksibelt arbejdsmarked , accepterer lntilbageholdenhed , selv om den dog indfrer mulighed for lnstigninger , hvis de harmonerer med produktivitetsudviklingen , idet den glemmer , at overfrsel fra lnninger til profit ikke har betydet flere investeringer eller get beskftigelse .
Den gr ogs ind for get fleksibilitet og mobilitet hos arbejdskraften og nsker at hjne beskftigelsens kvalitet , hvilket er en selvmodsigelse .
Der kan kun skabes mere beskftigelse gennem flere investeringer og get kvalitet , hvis beskftigelsen ikke er tidsbegrnset og usikker og til lav ln , hvilket betnkningen desvrre ikke ppeger .
Selv nogle positive aspekter var ikke nok til , at vi kunne stemme for denne betnkning under afstemningen i salen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu (NI)">
Beretningen fra hr . Solana , som bliver fremlagt p Det Europiske Rds mde i Sevilla til juni , indeholder reformer af Rdet , som vi mener er relevante .
<P>
Vi er i srdeleshed tilfredse med tiltagene for benhed ( offentliggrelse af Rdets forhandlinger , nr det samles som lovgivende forsamling ) , fokusering p Det Europiske Rds rolle som ivrkstter , get effektivitet ved opdeling af det nuvrede Rd ( almindelige anliggender ) i to dele : et Rd , der varetager almindelig koordinering ( med de nationale ministre for europiske anliggender ) og et Rd for eksterne forbindelser ( med udenrigsministrene ) .
<P>
Den hurtige udskiftning af de nationale formandskaber skader for vrigt helt sikkert sammenhngen i Rdets arbejde , men den bidrager ogs til en god definering af institutionen og til Rdets succes i meningsmlingerne .
Vi mener , at det er muligt at forene det hele ved 1 ) at forlnge formandskabet i alle de tekniske Rd ( f.eks. til tre r ) , og ved i hvert enkelt tilflde at give det til den bedst kvalificerede , men ogs ved 2 ) at bevare udskiftningen af formandskabet for Det Europiske Rd og mske ogs for det nye Rd om almindelig koordinering - hvorfor ikke med en endnu hurtigere udskiftning ( tre mneder ) af hensyn til udvidelsen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den beslutning , som i dag er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet , flger den fderalistiske linje , hvilket eksemplificeres af nsket om , at Rdet i sin funktion som lovgiver skal bevge sig i retning af et parlament og derved indtage en slags plads som EU ' s andetkammer .
<P>
Det afgrende er imidlertid , at beslutningen gr uden om centrale sprgsml , som allerede Rdet har til diskussion , navnlig modellen for , hvorledes formandskabet skal g p skift mellem landene , og hvilke arbejdssprog der skal vre .
<P>
Javier Solana gav i vrigt i sit indlg i gr udtryk for , at det nuvrende system med skiftende formandskab hvert halve r ikke lader sig opretholde , idet han her tyede til det falske argument om EU ' s udvidelse , hvorefter der i stedet br overvejes andre modeller indfrt , herunder valg , hvilket jo vil styrke de " stores " indflydelse til skade for fuldstndige og reelt lige rettigheder staterne imellem , hvorfor det er en situation , som vi m forkaste .
Det samme kan siges om arbejdssprogene , som er et omrde , hvor princippet om lighed mellem staterne er i fare , hvilket ligeledes er en situation , som vi m forkaste .
<P>
Det er derudover betegnende , at Javier Solanas forslag om reformen af Rdet p rdsmdet i Barcelona ikke har fundet vej til offentligheden ( og vi kan sprge os selv om rsagerne hertil ) , s meget mere som dette sprgsml str p dagsorden p topmdet i Sevilla , der finder sted i juni .
<SPEAKER ID=99 NAME="Heaton-Harris (PPE-DE)">
. ( EN ) Britiske konservative afholder sig fra at stemme om denne beslutning .
Vi har utrtteligt stttet strre gennemsigtighed , benhed og ansvar , men det er noget andet at anmode om prcedens for Fllesskabets metode i alle EU ' s beslutningsprocesser .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , tillad mig , at jeg som indledning ppeger , at Lamassoure-betnkningen sttter det synspunkt , at reform af traktaterne og en fremtidig vedtagelse af en unionsforfatning er en ndvendighed som flge af den historiske succes , som opbygningen af EU udgr , og at dette perspektiv ikke m forstyrres af omstndigheder , der skyldes de umiddelbare aktuelle forhold , som intet har at gre med EU ' s institutioner , men hnger sammen med en vis chauvinisme og ekstremisme og isr med den negative og stadig mere omfattende afvikling af velfrdsstaten , der kendetegner staternes politik .
Lamassoure-betnkningen tager afst i denne ndvendighed og tilbyder konventet vrdifulde overvejelser omkring det afgrende sprgsml om kompetencefordelingen mellem EU ' s institutioner .
<P>
I mit korte indlg vil jeg gerne fremhve , at betnkningen i dens oprindelige udformning gennem begrebet partner-regioner i Unionen nskede at institutionalisere de regionale samfunds tilstedevrelse i EU ' s institutioner , alts de regionale samfund med lovgivende befjelser , det vil sige nationaliteter og forfatningsmssige regioner , Lnder , delstater af forfatningsmssig art og i visse tilflde med en historisk og politisk karakter af nationer , som man ikke m ignorere eller forngte i et Europa , hvis essens er enhed i forskelligheden .
<P>
I den endelige betnkning , som er blevet vedtaget i dag , er dette s velegnede og ndvendige begreb ikke med .
Trods alt har man dog valgt at anerkende de regionale samfunds rolle ved at betone deres medvirken i gennemfrelsen af Unionens politikker og opfordre medlemsstaterne til at sikre de regionale samfund en passende deltagelse i de af Unionens beslutningsprocesser , der srlig vedrrer dem .
<P>
Jeg finder det srlig vsentligt , at Lamassoure-betnkningen anmoder Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender om at udarbejde en betnkning om dette emne som en mde , hvorp de lovgivende regionalparlamenter kan bidrage til det arbejde , der udfres af Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Min gruppe , hvor der er reprsentanter fra nationer uden stat , sdan som det glder for mit eget land , Galicien , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr aftes deltog jeg - ligesom mange andre parlamentsmedlemmer - i den sdvanlige , rlige aspargesfest efter at vre blevet inviteret af Strasbourgs borgmester . Det var en meget vellykket begivenhed , som jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke Strasbourgs borgmester og kommune for .
Under dette vellykkede arrangement kom jeg til at tnke p , hvordan jeg skulle stemme til hr . Lamassoures vigtige betnkning om kompetenceafgrnsning .
Jeg m sige , at jeg fik en glimrende inspiration . Der er efter min mening tale om et meget vigtigt sprgsml , og derfor besluttede jeg at stemme for , men det er ment som en opfordring til at arbejde for , at Europa-Parlamentet i det mindste fr enekompetence p nogle omrder .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Fatuzzo .
Vi noterer os Deres forslag om at indfre asparges som en af befjelserne for Strasbourg .
<SPEAKER ID=104 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Lamassoure-betnkningen ( A5-0133 / 2002 ) behandler kompetenceafgrnsningen mellem EU og medlemsstaterne , hvilket udgr et af konventets mest grundlggende emner .
For en stor del bekrftes og understreges den aktuelle situation i betnkningen , men der tilfjes ogs vigtige aspekter ssom et forslag om , at ben koordinering skal flges op af parlamentarisk kontrol .
<P>
Vi sttter i alt vsentligt betnkningen og ambitionerne om at skabe en konstitutionel tekst , som tydeligt udtrykker , p hvilke omrder EU har enebefjelse , og hvor befjelserne deles med medlemsstaterne uden dermed at fastlse den fremtidige udvikling af europisk integration .
<P>
P visse punkter kan vi dog ikke tilslutte os betnkningen .
Vi mener ikke , at sjlestrukturen uden videre br fjernes p den mde , som man kan lse ud af betnkningen .
Vi mener ikke , at finansieringen af EU ' s budget og udenrigs- og forsvarspolitik og hele den tredje sjle skal lgges ind under EU ' s egenkompetencer .
Desuden er vi modstandere af , at Europa-Parlamentet skal gre forskel p forskellige regioner ved at give regionale parlamenter med lovgivende befjelser mulighed for at deltage i Europa-Parlamentets udvalgsarbejde .
Vi kan ikke acceptere , at man i betnkningen eftersprger EU-institutionernes og medlemsstaternes ret til kontrol ved EF-Domstolen af lovgivning med henblik p subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne .
Det er meget vigtigt , at disse principper flges og respekteres , men de er politiske , ikke juridiske .
<SPEAKER ID=105 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi vil gerne understrege , at en inkludering af finansieringen af EU ' s budget i EU ' s egenkompetencer ikke engang p lang sigt br fre til , at EU fr sin egen beskatningsret .
<SPEAKER ID=106 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Lamassoure-betnkningen af de grunde , som fremgr af vores svar p konventets sprgeskema om EU ' s opgaver .
I betnkningen er der overhovedet ikke taget hensyn til vores mange ndringsforslag , der blev stillet i udvalget , men som blev afvist af udvalgets fderalistiske flertal .
<P>
I disse ndringsforslag fremstter vi srligt en opfordring til fordel for en grundlggende traktat , som anerkender de nationale demokratiers frste rolle og drager de logiske konsekvenser af det for institutionerne i EU , srligt ved en egentlig kontrol af subsidiaritetsprincippet .
Parlamentsmedlemmerne fra partiet Mouvement pour la France ( Bevgelsen for Frankrig ) har udarbejdet de overordnede retningslinjer for denne grundlggende traktat , som er tilgngelige for offentligheden hos vores sekretariat .
<P>
Ligeledes anmoder vi om , at der i traktaten mellem fllesskabssjlen og sjlen om det overstatslige samarbejde indfjes en sjle om interparlamentarisk samarbejde , hvor beslutningerne om Europa bliver truffet af de nationale parlamenter , der arbejder sammen i et netvrk .
Denne sjle vil nje respektere den nationale selvbestemmelse . Mange sprgsml p nationalt plan , men som fortjener drftelser p EU-niveau , som f.eks. visse aspekter af harmoniseringen af sociallovgivningen , kunne drftes der .
Det vil ogs vre et sted med mulighed for srlig drftelse af alle sprgsmlene om bevgelighed for personer og immigration , hvor en del br drftes endnu en gang under fllesskabssjlen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Caullery (UEN)">
Den franske delegation i min gruppe kan p ingen mde skrive under p konklusionerne i denne initiativbetnkning .
<P>
Det nuvrende system med fordeling af befjelserne er ganske vist forfrdelig komplekst .
Vi er enige med ordfreren , nr han nvner , at medlemsstaterne " br besidde en generel retskompetence , og at Unionen kun br rde over tildelt kompetence i form af befjelser " .
Endelig kan det ikke bengtes , at der er en stigende afstand mellem borgernes forventninger til Europa og de problemer , der reelt bliver drftet p europisk plan .
<P>
Der er imidlertid ingen begrundelse for , at de regler , der klarlgger fordelingen af kompetencerne bliver indfrt i en " europisk forfatning " , som hverken Europa-Parlamentet eller konventet har fet mandat af befolkningerne til at udarbejde .
<P>
Om end det helt klart er ndvendigt at fastlgge et hierarki , nr det glder Fllesskabets regler , br det ikke fre til en udvidelse af Europa-Parlamentets lovgivningsmssige befjelser .
EU ' s demokratiske berettigelse kommer udelukkende fra befolkningernes billigelse af og deltagelse i den igangvrende proces .
Den findes alts i Det Europiske Rd , i Ministerrdet og i de nationale parlamenter .
Nr alt kommer til alt afviser vi denne betnkning , fordi ordfreren under pskud af en bedre fordeling af befjelserne udelukkende forsger at forge Unionens og Parlamentets befjelser .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=108 NAME="Dehousse (PSE)">
Den betnkning , som hr . Lamassoure har fremlagt for Europa-Parlamentet , er yderst mangelfuld , nr det drejer sig om det sociale omrde , og de afstemninger , der har vret her til morgen , har langtfra kunnet udbedre denne fejl og har i det store og hele gjort det vrre .
<P>
I betnkningen findes der intet om sikring af et hjt socialt beskyttelsesniveau for alle , intet om gennemfrelsen af en koordineret indsats i forbindelse med lnudvikling , heller intet om faststtelsen af kvantitative og dokumenterbare mlstninger for bekmpelsen af fattigdom og udstdelse .
<P>
De fleste af dem , der har udtalt sig , tager overhovedet ikke hensyn til borgernes gede krav , der dog er s grundlggende og s berettigede , om forbedring af den sociale situation i EU og indfrelsen p europisk plan af en egentlig konomisk og social styring .
<P>
Europa-Parlamentet forsvarer drligt nok den sociale status quo , der dog er utilstrkkelig , og begrnser sig til at holde fast i billedet af et bureaukratisk Europa , der ligger under for store konomiske interesser .
Det sender allerede et forfrdeligt signal til Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
Mine kolleger og jeg afviser at deltage i dette drlige initiativ .
<SPEAKER ID=109 NAME="Farage (EDD)">
. ( EN ) Set fra Det Britiske Uafhngighedspartis synspunkt kan jeg ikke forestille mig en formaliseret opdeling af EU ' s og medlemsstaternes befjelser .
<P>
Vores holdning er , at der i et stabilt og velstende Europa ikke er plads til den type overnationalisme , som EU reprsenterer .
Vi mener ikke , at der er behov for en central myndighed med befjelser , der overgr nationalstaternes - som vi betragter som grundlaget for demokrati .
<P>
Derimod sttter vi fuldt ud den type regering , der reprsenteres af Europardet og Commonwealth , hvor uafhngige nationalstater frit samarbejder om sprgsml af flles interesse .
Vi mener , at Det Forenede Kongerige skal vise sig som en " god nabo " , der respekterer andre nationalstaters rettigheder og uafhngighed , og som indtager en ansvarlig rolle i verdenssamfundet .
<P>
P baggrund af dette er betnkningens forsg p at afgrnse eller rettere definere EU ' s befjelser - selv om motivet er godt nok - et brud p vores grundlggende holdning til samarbejdet mellem nationalstaterne .
Derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=110 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Inden for rammerne af konventets arbejde og med tanke p udarbejdelsen af en forfatning , som giver mulighed for ikke kun at gennemfre udvidelsen med held , men isr ogs at give EU en demokratisk og effektiv regering , som kan tage de udfordringer op og lse de bekymringer , som opstr i den globaliserede verden , som vi lever i , er en kompetenceafgrnsning mellem EU og medlemsstaterne helt uundvrlig .
For at sikre , at Unionen kan fungere effektivt , er det nemlig ndvendigt at definere , hvilket ansvar EU ' s forskellige institutionelle niveauer har .
Og for os , der gr ind for en fderal model , giver denne afgrnsning endvidere mulighed for at etablere et fderalt forhold og ikke et underordningsforhold mellem Unionen , medlemsstaterne og de regionale institutioner med lovgivningskompetence , som er basis og grundlag for et fderalt Europa baseret p subsidiaritetsprincippet .
Derfor er hr . Lamassoures betnkning af stor vigtighed , og derfor stemmer jeg for den .
<P>
Det er en skam , at forslaget om EU-partnerstatus for regioner endeligt er blevet forkastet af en opposition af folk , som ikke forstr , at EU udgr et samlet hele , som ikke slutter ved medlemsstaternes grnser , selv om det br erkendes , at der med Lamassoure-betnkningen er taget et skridt i den rigtige retning .
EU ' s grundlggende tekster kan ikke i fremtiden fortsat ignorere eksistensen og funktionen af regioner med lovgivningskompetence , som f.eks. i Cataloniens tilflde er resultat af en ufravigelig flelse af kollektiv identitet , fordi disse regioner er ansvarlige for forvaltningen af en stor del af Fllesskabets politikker , og fordi Europa ikke kan vende ryggen til befolkningerne i disse regioner .
<SPEAKER ID=111 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
De forslag , der fremgr af denne betnkning , viderefrer og uddyber den dynamik , der blev sat i gang i Maastricht , hvor fderalismen blev valgt som vejen til den aktuelle " europiske integration " .
Betnkningen indeholder forslag , der er til skade for den nationale suvernitet i EU ' s medlemslande , hvilket vi vender os imod , navnlig forslaget om , at den flles udenrigspolitik og fastlggelsen af retsgrundlaget for et " flles omrde med frihed og sikkerhed " skal vre EU ' s egenkompetence , maksimalistiske forslag i forhold til andre , der gr ind for delte befjelser .
Fremhves skal ogs forslaget om , at finansieringen af Unionens budget skal vre EU ' s egenkompetence , hvilket vil fre til instrumenter af typen en " europisk skat " , som vi ogs er imod .
<P>
Grundlggende gr betnkningen ind for en konstitutionalisering af traktaterne , der skal sttes over de nationale forfatninger , hvad angr fundamentale kompetencer .
Selv ved delte befjelser mellem EU og medlemsstaterne placerer den EU som den instans , der " faststter de generelle regler " , " samordner " eller " griber ind med supplerende foranstaltninger " .
Tilbage til nationalstaterne bliver nrmest kun indarbejdelse af lovgivning og gennemfrelse af retningslinjer under anvendelse af de budgetmidler , som de har til rdighed , sledes som forsget p at renationalisere omkostningerne til den flles landbrugspolitik er et signifikant eksempel p .
<SPEAKER ID=112 NAME="Frahm, Herman Schmid og Seppnen (GUE/NGL)">
Vi kan slet ikke tilslutte os de opfattelser , der gives udtryk for i betnkningen .
<P>
I forslaget til betnkningen , i punkt 30 , str der , at " Unionens udvelse af sine befjelser , uanset om der er tale om eksklusive , delte , supplerende eller koordinerende befjelser , ikke lngere br hmmes af lammende procedurer ( manglende initiativret , krav om enstemmig beslutningstagning , ratificering i medlemsstaterne ) " .
<P>
Det betyder , at EU med flertalsbeslutning skal kunne tage initiativer p alle omrder , som man ser sig tilskyndet til , uden at medlemsstaterne kan bremse initiativer eller sprge de nationale parlamenter eller de europiske befolkninger .
Trods de pne ord om , at Unionen skal vre tttere p borgerne , skal disse alligevel ikke sprges om deres hensigter , nr man bygger EU ' s politiske projekt .
<P>
Der tages med betnkningen sigte p at medtage beskftigelsespolitikken i EU ' s forfatning .
Det vil betyde en centralisering af arbejdsmarkedspolitikken p lang sigt og en tilpasning til en ensidig konomisk politik .
Vi mener ikke , det er den rette fremgangsmde til at opn Unionens ml om fuld beskftigelse .
<P>
Beskftigelsespolitikken skal kunne tilpasses lokale behov , hvis den skal vre effektiv .
Den bne koordinationsmetode , som hersker i dag p beskftigelsesomrdet , tillader tilpasning og forankring hos lokale aktrer og br derfor styrkes , ikke oplses og forsvinde fra fllesskabspolitikken , sdan som det foresls i betnkningen .
<SPEAKER ID=113 NAME="Goebbels (PSE)">
Jeg har ikke stemt for Lamassoure-betnkningen , for den foregriber det arbejde , som foregr i konventet .
Man kan ikke bede reprsentanterne for regeringerne , for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet om endnu en gang at definere EU ' s fremtidige opbygning , og p samme tid i Europa-Parlamentet forsge at stoppe planerne om opbygningen af Europa .
Selv om det er vigtig at fastlgge , hvem der gr hvad og hvorfor i Europa s klart som muligt , kan Europa-Parlamentet ikke gre det alene .
<SPEAKER ID=114 NAME="Krarup og Okking (EDD)">
. Denne betnkning viser med skrmmende tydelighed , at Den Europiske Union videreudvikles til en forbundsstat med katastrofale flger for den nationale selvstndighed , herunder det danske folkestyre .
Ikke mindre skrmmende er betnkningens pvisning af , at EU ' s dominans over de nationale demokratier principielt er grnsels .
<P>
Uanset at vi kan tiltrde flere af de kritikpunkter , der er fremfrt af udvalgets mindretal , har vi ogs stemt imod de ndringsforslag , der er fremsat af J-P Bonde m.fl. Vi protesterer mod , at disse forslag fremsttes p EDD-Gruppens vegne , eftersom de ikke har vret forhandlet i gruppen , og eftersom flere undergrupper , herunder Folkebevgelsen , ikke kan sttte den forestilling om EU-light , der er forslagenes substantielle indhold .
<SPEAKER ID=115 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
De nuvrende EU-regler er en blanding af srlige traktater , forordninger og direktiver med derudover et srligt charter om grundlggende rettigheder uden klar status .
En del af kompetencetildelingen til EU virker ret tilfldig og gr videre , end det er tilfldet i fderale stater .
Desuden udves en del af medlemsstaternes formodede kompetencer i praksis af delstater , der ofte har deres eget sprog og deres egen kultur , og som har ambitioner om selv at blive en ligevrdig EU-medlemsstat .
Derfor kan det forsvares at give den brede offentlighed en klar oversigt over , hvad der er blevet besluttet i renes lb , hvad meningen var med det , og om det kan fungere p en sammenhngende og acceptabel mde .
Desvrre slr hr . Lamassoure til lyd for meget mere end sdan en klar brugsvejledning til fordel for demokratiet .
Han vil erstatte det , som han kalder et diplomatisk middel , med en grundlov for en europisk superstat .
Er det et forsg p at fastlgge resultatet af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid p forhnd eller en stemmeordre til de parlamentsmedlemmer , som sidder i konventet ?
I det tilflde drejer det sig om en forhastet og ugennemsigtig handling , som jeg ikke sttter .
<SPEAKER ID=116 NAME="Theorin (PSE)">
Jeg kan ikke stemme for Lamassoure-betnkningen af bl.a. flgende rsager :
<P>
Betnkningen har en klart overstatslig karakter .
Jeg sttter et mellemstatsligt samarbejde , men ikke den overstatslighed , ordfreren gr ind for .
Der er heller ingen sttte til en fderation i den offentlige opinion , hvilket det seneste EU-valg klart viste .
<P>
Jeg er desuden modstander af kravet om at gre den flles udenrigs- og forsvarspolitik til et fllesskabsanliggende , at danne et srligt kammer ved Domstolen med ansvar for en EU-forfatning og at g bort fra princippet om enstemmighed i Ministerrdet .
<P>
Jeg accepterer heller ikke , at de regionale parlamenter med lovgivende befjelser skal have mulighed for at deltage i Europa-Parlamentets udvalgsarbejde .
<P>
Ej heller kan jeg acceptere en obligatorisk koordinering af budget- og finanspolitikken .
<P>
Parlamentet burde i stedet i sine synspunkter p konventet koncentrere sig om de ndringer , der er ndvendige for at hndtere beslutningsprocessen i et udvidet EU .
<SPEAKER ID=118 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Denne betnkning giver en nedslende status over den irakiske befolknings situation 11 r efter Golfkrigen , og man kan kun have forstelse for denne situation .
Betnkningen peger derimod overhovedet ikke p de imperialistiske stormagters ansvar , bde for denne krig og for de stadig forfrdelige flger for den irakiske befolkning , der sledes straffes dobbelt af stormagterne , eftersom de allerede lever under et afskyeligt diktatur .
<P>
Det er dog endnu vrre , at betnkningen under pskud af dette diktatur p forhnd forventer og retfrdiggr en ny militr indgriben , nr den bliver dkket af FN .
Men man ved , at den irakiske befolkning bliver det frste offer .
<P>
De humanitre overvejelser , som findes i denne betnkning , er kun et hyklerisk og meget gennemsigtigt dkke for de grusomheder , som stormagterne har udfrt , og den verdensorden , som de ptvinger befolkningerne .
Vi har kun stemt for et enkelt ndringsforslag , der protesterer imod disse systematiske grusomheder , og vi har alts forkastet denne betnkning , der kun sigter mod at retfrdiggre grusomhederne .
<SPEAKER ID=119 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har undladt at stemme om denne betnkning om situationen i Irak frst og fremmest p grund af de selvmodsigelser , som den indeholder , hvoraf de to vigtigste skal fremhves :
<P>
Den frste angr betnkningens positive aspekter , navnlig sttten til beslutningen om at hve sanktionerne over for Irak , undtagen vbenembargoen , men det formuleres alt for svagt .
De dramatiske forhold , som man lever under dernede gr det imidlertid bydende ndvendigt , at alle viljer forenes for af humanitre rsager at f gjort en ende p de konomiske og handelsmssige sanktioner .
<P>
Den anden angr de negative aspekter , der viser EU ' s besvr med at frigre sig fra afhngigheden af de amerikanske interesser , hvilket eksemplificeres af plenarforsamlingens forkastelse af de ndringsforslag , som vi har stillet , deriblandt forslaget om at gennemfre en international undersgelse af de sundheds- og miljmssige flger af de amerikanske og britiske bombardementer i 1991 , navnlig p grund af brug af vben med forarmet uran .
Det er ligeledes negativt , at man ikke klart fordmmer de bombardementer , som Irak stadig jvnligt er offer for .
<SPEAKER ID=120 NAME="Korakas (GUE/NGL)">

Nicholsons betnkning , som vi i dag har stemt om i Europa-Parlamentet , godkender i realiteten den amerikanske argumentation om Irak ( forbryderstat osv . ) og skjuler derved i praksis USA ' s planlagte indgreb .
Den er uflsom over for de dramatiske flger , som embargoen har for det irakiske folk . Den retfrdiggr fuldt ud dens indfrelse .
Det indrmmes , at det dybere ml var at afstte Saddam Hussein , mens de betingelser og forudstninger , der opstilles for embargoens ophvelse , faktisk umuliggr en ophvelse .
<P>
Teksten vrimler med provokerende forslag om r indgriben i et andet lands indre anliggender , mens den undlader at fortlle , at de hidtidige indgreb i realiteten har styrket Saddam Husseins diktatoriske regime .
<P>
Meget sigende om EU ' s flelser over for det palstinensiske folks drama er omtalen af selvmordsangrebene , der karakteriseres som " de vrst tnkelige palstinensiske terrorhandlinger " .
<P>
Vi kommunister kender udmrket de r overtrdelser af de demokratiske rettigheder og forflgelsen af folkelige frihedskmpere og kommunister , der blev de frste ofre for Husseins styre .
Men vi er af den mening , at kampen mod antidemokratiske regimer udelukkende er en sag for de folkelige bevgelser , der selv lider under dem .
Den internationale solidaritet spiller en vigtig rolle , men den er EU i hvert fald ikke prget af .
Af ovenstende grunde er det mindste , vi kan gre , at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=121 NAME="Souchet (NI)">
Idet jeg hber , at de censursakse , der fres af en rkke embedsmnd , nr det glder de midler , som de folkevalgte rder over for at kunne give udtryk for deres holdning over for dem , som demokratisk har valgt dem til at reprsentere sig i Europa-Parlamentet , vil lade et minimum af sammenhng vre tilbage i denne stemmeforklaring , vil jeg gerne understrege , at Nicholson-betnkningen helt sikkert ville have vundet i trovrdighed ved mere klart at stille sprgsmlstegn ved fastholdelsen af den nuvrende embargo mod Irak .
Hvorfor ikke samtidig med fornuftige anbefalinger om ophvelse af " de fleste " af de konomiske og handelsmssige restriktioner og om fastholdelse af vbenembargoen give en klar status over denne overordnede embargos nederlag i opnelsen af det grundlggende ml , som det var meningen , at den skulle n , nemlig at forhindre Irak i at blive en magtfaktor , der kunne true andre staters sikkerhed , og hvad er begrundelsen for disse anbefalinger ?
Hvorfor ikke samtidig indrmme forskellige meget alvorlige skadelige virkninger , som denne embargo har medfrt , og som anses for at give nring til farlige frustrationer , nemlig forvrring af fdevare- og sundhedssituationen for civilbefolkningen , delggelse af det konomiske system og infrastrukturerne og udvikling af en usund konomi , der er opstet i forsget p at omg embargoen ?
Det er ikke lngere en politik om ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , efter at have gjort opmrksom p en fejl under meddelelsen af dagsordenen blev ordfreren , Doris Pack , udpeget som ordfrer for den skaldte Stability Pact , eftersom vi alle er klar over hendes kompetence p dette omrde , nemlig Balkanregionerne og stabilitetspagten .
Derfor er det mske ikke helt forkert at kalde Doris Pack for " fru Stability Pack " , og det er jeg sikker p , at hun ikke bliver fornrmet over .
Bortset fra ordspillene vil jeg dog gerne understrege denne betnknings betydning for , at Albanien fr en passende rolle i det nye Europa .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg sprger altid mig selv , om det er rimeligt , at vi , nr vi taler om bredygtig udvikling i verden , aldrig nvner , at et meget vigtigt aspekt i mnds og kvinders liv i Europa er livskvaliteten i de forskellige perioder af livet .
Ud fra bde et konomisk og helbredsmssigt synspunkt har mange af os det glimrende , nr vi er unge , ogs nr vi arbejder , men nr vi bliver ldre , har vi ikke lngere den samme levestandard .
Hvorfor gr vi ikke ogs en indsats for at mindske forskellene i den konomiske og sociale levestandard i de forskellige perioder af vores liv , nemlig nr vi er unge , nr vi er midaldrende arbejdstagere , og nr vi er ldre ?
<SPEAKER ID=126 NAME="Caudron (PSE)">
Denne betnkning stiller p en meget ligefrem mde sprgsmlet om jordens fremtid , nr det drejer sig om forurening .
<P>
Resultatet er ikke strlende 10 r efter mdet i Rio .
<P>
De fremskridt , der er sket , modsvarer ikke problemerne og de naturlige perspektiver for udviklingen i vkstlandene ( man kan forestille sig den forurening , som et land som Kina ville producere , nr det nr op p vores udviklingsniveau ) kan kun forvrre situationen , nr det drejer sig om forurening .
<P>
Jeg ved ikke , om Europa-Parlamentet kan afvrge den endelige katastrofe ... En indgriben vil under alle omstndigheder vre meget positivt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , det lader til at vre velovervejet , at hr . Lannoye er udnvnt til ordfrer for dette forslag , som tager sigte p et globalt partnerskab for bredygtig udvikling i verden , hvor der desvrre er mange mennesker , som lever et elendigt liv .
Med denne udnvnelse hber og nsker jeg , at det lykkes hr . Lannoye - der som bekendt plejer at vre ordfrer for direktiver om chokolade , smr og marmelade , det vil sige mad , vi spiser dagligt - at gre en lige s stor indsats for udviklingslandene .
Det m vi hbe !
<SPEAKER ID=130 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Den status , der opstilles i denne flles beslutning , er nedslende : 1,2 milliarder mennesker lever for mindre end 1 dollar om dagen , 815 millioner mennesker lider af kronisk fejlernring osv .
<P>
Underudviklingen og elendigheden , som tre fjerdedele af menneskeheden er fanget i , har nogle rsager og nogle ansvarlige , som omhyggeligt bliver forbiget i stilhed af underskriverne af denne tekst . Det drejer sig om de store industrielle og konomiske selskaber , og de imperialistiske stater , som gr deres rinde , som stter jagten p profit hjere end verdenskonomien og til syvende og sidst befolkningens eksistens .
<P>
Sknt vi har stemt for de ndringsforslag , der gr opmrksom p nogle konsekvenser af denne jagt p profit , har vi ikke stemt for det flles beslutningsforslag , der selv vedrrende bistand kun indeholder uberegnelige lfter , men ingen konkrete forpligtelser , og hvis berettigelse med en velgrers moral er at skjule realiteterne i et samfund , der er domineret af kapitalistisk profit og dem , der som de eneste nyder godt af den .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0128 / 2002 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om opbygning af et effektivt partnerskab med FN inden for udvikling og humanitre anliggender ( KOM ( 2001 ) 231 - C5-0396 / 2001 - 2001 / 2154 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Hr. formand , vi er godt nok ikke mange , men jeg er sikker p , at vi er gode !
Hr. kommissr Nielson , jeg tror , at vi er fundamentalt enige om , at der br opbygges et effektivt partnerskab mellem EU og FN - i frste omgang inden for humanitre anliggender og udvikling .
Det stod klart bde i den debat og i den afstemning , som vi havde i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og jeg hber , at det samme vil vre tilfldet nu .
Alt andet ville vre uforsteligt , hvis vi erindrer den brede konsensus , der hersker omkring mlstningerne for disse omrder , srligt udfordringerne fra og mlstningerne i r 2000-erklringen , den notoriske mangel p samordning , nr de skal fres ud i livet , og de til rdighed stende konomiske midler , der tydeligt for enhver har vret alt for begrnsede .
<P>
Det er imidlertid beklageligt , at Kommissionen ikke fra starten har fulgt en mere komplet og integreret tilgang til dette partnerskab , men har valgt at udskyde sprgsmlene om sikkerhed , fredsbevarende indsats , konfliktforebyggelse og krisestyring til senere , s meget mere som det er almindeligt anerkendt , at disse aspekter hnger tt sammen med dem , som denne meddelelse omhandler .
Min samlede bedmmelse af meddelelsen er dog positiv , ikke mindst nr FN betragtes som en referenceramme og et grundlggende omdrejningspunkt i opfyldelsen af EU ' s mlstninger og politikker p disse omrder .
<P>
Meget vsentligt er det dog at ppege , at der m findes en lsning p de modsigelser , der nu s tydeligt gr sig gldende p grund af den vigtige rolle , som medlemsstaterne spiller i FN ikke mindst med hensyn til de finansielle midler til de forskellige operationer og FN ' s budget , og medlemsstaternes og EU ' s betydelige bidrag til FN ' s forskellige fonde , men den temmelig begrnsede politiske indflydelse , som EU og EU ' s medlemsstater udver i FN , herunder i FN ' s agenturer .
<P>
Dette m ndres , s EU sammen med medlemsstaterne kommer til at spille en strre rolle i FN ' s programmer , og medlemsstaterne i hjere grad inddrages i de forskellige faser , srligt i udarbejdelsen af udviklingsstrategier og til programmering og gennemfrelse af aktioner p udviklingsomrdet .
Det vil ogs sikre strre overensstemmelse med de politiske mlstninger og ge FN-aktionernes virkning .
<P>
Kommissionens meddelelse om , hvorledes mlstningerne for dette partnerskab med FN skal ns , fremhver den ndvendige administrative ramme herfor i form af dels en hurtig og positiv afslutning af de igangvrende forhandlinger om den skaldte " kontrolklausul " , som skal sikre tilfredsstillende adgang til oplysninger om anvendelsen af de til rdighed stillede fllesskabsmidler , dels en genforhandling af rammeaftalen mellem EU og FN fra 1999 med en tilgang , der i hjere grad er fokuseret p samfinansieringsoperationer , resultatbaseret budgettering og en programfinansieret fremgangsmde .
Vi er enige i disse bestrbelser og synspunkter , men vi vil ogs gerne understrege , at svel et effektivt partnerskab som en indbyrdes tilpasning af strukturer og administrative procedurer br fremmes p tre forskellige niveauer : ved at styrke den strategiske politiske dialog om definering af politikker og programmer , ved at styrke samarbejdet i felten i udviklingslandene for at sikre komplementaritet og sammenhng p det operationelle niveau og ved at skabe en stabil finansiel ramme med flles principper og regler p det finansielle omrde mellem de to institutioner og en ny rammeaftale .
<P>
Imidlertid er det , som det ogs nvnes i Kommissionens meddelelse , uomgngeligt , at det frste skridt i dette samarbejde bestr i en udvlgelse af de mest hensigtsmssige partnere i FN-systemet Ikke mindre uomgngeligt er det dog ogs , at EU ' s egen forvaltning og beslutningstagning hurtigt decentraliseres og dekoncentreres , og at de sociale bevgelser og det skaldte civilsamfund i det hele taget inddrages p demokratisk vis .
Uden en oprydning hos os selv kommer vi ikke langt !
Den igangvrende reform er derfor ganske afgrende ogs p dette omrde .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at vores interesse i dette partnerskab og vores nske om at flge op p gennemfrelsen af det fr os til at anmode Kommissionen om at tilvejebringe ndvendig og aktualiseret information herom , idet vi srligt opfordrer Kommissionen til i dens rsberetning om samarbejdspolitikken at medtage specifikke oplysninger i s henseende .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , min gruppe vil stemme for hr . Mirandas betnkning om opbygning af et effektivt partnerskab mellem EU og FN inden for udviklingspolitik og humanitr bistandspolitik .
Personligt vil jeg gerne lyknske ordfreren og takke , fordi han har medtaget alle min gruppes ndringsforslag til det oprindelige udkast .
<P>
Ordfreren gr i betnkningen ind for , at EU skal deltage mere effektivt i koordineringen af sine initiativer med FN ikke kun p det politiske omrde og med hensyn til beslutningstagning , men ogs inden for det operationelle omrde og i forvaltningen af projekter og konkrete aktiviteter .
<P>
I et af vores ndringsforslag , som er blevet medtaget i teksten , anmoder vi om , at denne operationelle samordning sker allerede ved udvlgelsen af de projekter , der skal gennemfres , sledes at de generelle retningslinjer for bistanden inden for omfanget af vores potentialer er sammenfaldende med EU ' s egne ml for udviklingsbistanden .
Og dette br isr ske , i betragtning af at EU ' s konomiske og finansielle bidrag kvantitativt er stort , og at dette bidrag rent materielt og menneskeligt kvalitativt ikke er mindre relevant .
Denne koordinering br ndvendigvis indebre en styrkelse af den institutionspolitiske og multilaterale dialog og et strre samarbejde , som fuldender kriterierne om supplering og komplementaritet i udviklingsbistanden bde bilateralt og multilateralt .
Dette er ikke muligt uden faststtelse af en stabil finansiel ramme for forholdet mellem EU og FN .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve resultaterne fra den nylige konference i Monterrey , som hr. formand Fox nvnte her i Parlamentet .
Det er sandt , at resultaterne fra Monterrey p nogle omrder kan betegnes som utilstrkkelige , men det er ikke mindre sandt , at der ogs blev taget nogle skridt fremad , isr fra europisk side , idet der blev opnet konkrete forpligtelser med hensyn til bistandsstrrelsen og en tidsplan .
Jeg m dog sige , at vi stadig er langt fra de 0,7 % , som vi har forpligtet os til , og som vi ikke kan frafalde .
<P>
Det er ikke muligt at n mlet om udryddelse af verdens fattigdom i 2015 med de tilgngelige midler , sledes som vi har forpligtet os til , og det er uacceptabelt .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at nogle af min gruppes ndringsforslag har til forml at skabe strre effektivitet i bistanden , strre fleksibilitet i procedurerne og strre gennemsigtighed i anvendelsen af midlerne , sledes som det spanske rdsformandskab talte for , da det gav mde i Parlamentets Udviklingsudvalg og i hr. formand Aznars indlg p Monterrey-konferencen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om vi erkender , at det er ndvendigt at skabe fremskridt i konsolideringen af partnerskabet mellem EU og FN , br vi huske p en rkke generelle principper , som br vre vejledende for vores politik over for FN , og fremhve de utilstrkkeligheder , der for jeblikket ses p dette omrde .
<P>
Det frste , der konstateres og beklages i betnkningen , er det uberettigede misforhold mellem EU ' s og EU-medlemsstaternes omfattende konomiske bidrag til FN ' s handlinger og EU ' s ringe politiske indflydelse p definitionen og udfrelsen af disse handlinger .
EU-medlemsstaternes bidrag belber sig sledes til 37 % af FN ' s budget og over 40 % af de udgifter , som FN anvender til opretholdelse af fred , men hvis hertil lgges alle EU ' s direkte bidrag , belber vores bidrag sig til over 50 % af midlerne til diverse fonde og programmer , som FN anvender til udvikling samt humanitr bistand og fdevarehjlp .
<P>
I modstning til dette str EU ' s status , som til sammenligning med FN ' s er ubetydelig , en meget lille politisk indflydelse og en meget ringe synlighed for vores handlinger .
Alt i alt fortstter vi ogs her den uacceptable linje med paying but not playing .
<P>
Kommissionens meddelelse lader os skimte en vis ndring hen imod nogle mere ambitise strategier og ml , der er mere i overensstemmelse med det , som EU burde reprsentere p den internationale scene , og Parlamentet er i mske endnu fastere vendinger fuldstndig enigt i den retning , som Kommissionen gr ind for .
Sledes gentager vi vores overbevisning om , at det er ndvendigt med en flerpolet international orden , hvor retsstaten hersker , og for hvilken FN - et FN med flere kompetencer , med strre trovrdighed og ogs med flere ressourcer - helt enkelt er uundvrligt .
<P>
Med denne betnkning fremhver vi endvidere , hvor meget det haster med at konkretisere EU ' s juridiske personlighed , sledes at EU kan samarbejde effektivt med FN og FN ' s forskellige agenturer .
<P>
Endelig faststtes der i beslutningen p dette omrde nogle ml , f.eks. opfyldelse af forpligtelserne i r 2000-erklringen , hvor EU br vre en kohrent og strk lftestang , som kan styrke FN ' s rolle som garant for fred , solidaritet , international social samhrighed , retfrdighed og fremskridt for menneskeheden .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke min kollega , hr .
Miranda . Han fremlgger en betnkning , som p en betydningsfuld mde forsger at konsolidere den flles forstelse mellem EU og FN og foresl en mde at gribe sagen an p , som skaber de bedst mulige resultater med de anvendte ressourcer .
Som udgangspunkt burde det vre let , da FN og EU er naturlige allierede .
De har de samme mlstninger og prioriteter , som det ss allerede i forbindelse med r 2000-erklringen .
<P>
Betnkningen minder ganske rigtigt om , at man kun opnr betydningsfulde fremskridt i partnerskabet og frem for alt i realiseringen af mlstninger p baggrund af tilbundsgende analyser .
Det er imidlertid ikke nok at vurdere de hidtidige resulter af partnerskabet , hvor ubetinget vigtigt det end er .
Man m ogs analysere de uvurderlige demokratiske vrdier og det menneskesyn , der er uundvrlige for udviklingen .
I virkeligheden har vi en sjldent lille viden om disse vrdier , som ogs har vret grundlaget for EU ' s egen udvikling fra det p mange mder krigshrgede Europa til en af verdens frende politiske og handelsmssige aktrer .
<P>
EU er nu en virkelig vgtig forhandler ved de politiske borde .
Der er imidlertid et omrde , hvor FN er en ganske uundvrlig partner : FN ' s anseelse p grsrodsniveau verden over er solid , og EU nr ikke engang op p den samme anseelse i alle medlemslandene .
Hvis De tillader det handelsmssige udtryk , har FN ligefrem et varemrke .
EU m som en betydelig bidragyder vre meget interesseret i FN-varemrkets anseelse .
Den anseelse og tillid , som FN nyder p grsrodsniveau , er en ressource , som ikke kan mles i eller kompenseres for med penge .
<P>
EU og EU ' s medlemslande anvender betydelige ressourcer i udviklingssprgsml .
Selv om midlerne er store , er de set i forhold til problemerne meget knappe .
Derfor er enhver rationalisering ogs velkommen .
En sdan effektivisering af ressourcerne ville uden videre vre en flles reprsentation i FN og dens srorganisationer .
Fra 2004 , nr EU ' s medlemsantal er meget strre end nu , er det mere uomgngeligt end tidligere .
Og hvad angr vores bistand - 0,7 % af bruttonationalproduktet - m det fremover anses for et humant ml , mindre kan ikke gre det .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Her i eftermiddag har vi faktisk utroligt meget tid .
Hidtil har talerne slet ikke udnyttet deres taletid .
Ellers er det altid omvendt , men i dag gr De det nsten for kort , mine damer og herrer .
Men De gr det korrekt !
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , i henhold til den parlamentariske tradition dr , hvor jeg kommer fra , er vi aldrig blevet begrnset til f minutter , men derimod ofte anmodet om - med kort varsel - at lbe ned i mdesalen og tale i en times tid om et eller andet ubetydeligt emne .
Her er situationen en anden .
<P>
Jeg er glad for , at jeg kan bidrage til dette emne , da det , selv om jeg ikke er medlem af det relevante udvalg , er et emne , som har optaget mig meget .
<P>
I morges , da vi drftede Lamassoure-betnkningen om kompetenceafgrnsning mellem EU og medlemsstaterne , tnkte jeg , at vi fra tid til anden burde gennemg EU ' s forskellige befjelser .
Mske har vi gennem rene givet os selv for vidtgende befjelser og ansvarsomrder , som ikke alle har vret lige vellykkede og gunstige for borgerne i EU .
<P>
Jeg har dog ofte tnkt , at netop udviklingssamarbejdet er et omrde , hvor vi kan forbedre vores samarbejde .
Jeg burde have sagt , at jeg bifalder hr . Mirandas betnkning .
Han beskriver vores handlinger prcist , og han har i sit beslutningsforslag udarbejdet en strategi for et mere effektivt politisk samarbejde mellem EU og FN .
<P>
Vi skal n et vist punkt , fr vores samarbejde vil vre helt effektivt .
I EU bruger vi ca . 0,3 % af vores ressourcer p udviklingssamarbejde .
Som den tidligere taler pointerede , er det ideelle tal ca . 0,7 % .
Jeg mener , at kun Sverige og Danmark har overskredet dette tal , og den gennemsnitlige europiske stat bruger noget i retning af 0,3 % , s vi har opfyldt halvdelen af mlstningen .
<P>
Inden for EU-budgettet er der ca . 4,6 milliarder euro i henhold til dette rs budgetforslag .
Det forekommer at vre et meget lille belb , men vi har den erfaring , at det er vanskeligt at fordele pengene af mange forskellige rsager .
Vi br dog i denne forbindelse stte os det ml at benytte os af vores styrke inden for konomisk handel og vores konomiske ressourcer til forbedring af den tredje verden .
<P>
Hvis vi ser p de problemer , som vi drfter i dag , og hvis vi ser p problemerne i EU i dag , den styrkede hjreflj f.eks. , den langsomme konomiske vkst , den store arbejdslshed , der hersker i dele af EU , kan vi ogs se , at der overhovedet ikke er tale om alvorlige problemer .
Og vi skal ikke tve med at fortlle borgerne i EU , at de har langt bedre tilvrelser end nogen generation fr dem .
<P>
Hvad er sledes vores ansvar ?
Det strste ansvar som Union - og dette blev nvnt af formanden for mit parti , hr . Bruton , da han talte i Parlamentet som formand - er at dele ud af vores overflod til mindre begunstigede mennesker i hele verden .
Hvis vi kan faststte en flles politik , samle vores ressourcer og n mlet p 0,7 % , vil vi have ca . 70 milliarder euro til at fordele rundt om i verden .
<P>
Med disse midler kan vi tilbyde brn i mange tredjelande de muligheder , som vi giver vores egne brn , livsglde og uddannelse .
Vi kan revolutionere verden .
Det skal vi ikke glemme .
<P>
Jeg s p nogle tal forleden .
For 120 r siden var der 1,6 milliarder mennesker i verden .
Europa udgjorde en fjerdedel af hele verden .
I dag er der 6,5 milliarder mennesker i verden , og Europa udgr kun 9 % .
Vi er ved at blive en mindre del af verden .
Der er risiko for , at vi bliver irrelevante .
Hvis der er noget , vi burde gre , mens vi stadig har magt og indflydelse i verden , mens vi stadig har en velstand ud over alle grnser , hvis der er et ml , som vi burde stte for os selv , og som vil vre et historisk bidrag til et forenet Europa , vil det vre at hjlpe de mindre begunstigede mennesker i verden .
S lnge alle medlemsstaterne insisterer p at g egne veje og faststte egne politikker til udviklingsbistand , vil vi ikke have den forndne politiske indflydelse eller virkning for de mennesker , som vi prver at hjlpe .
<P>
Det ideelle forslag for Parlamentet er at samle ressourcerne .
Vi behver ikke ndvendigvis at administrere det hele fra Bruxelles .
Vi kan benytte os af de forskellige nationers ekspertise i de forskellige regioner .
Vi kan uddelegere ansvar til de forskellige medlemsstater , men vi m have en koordineret politik .
Vi skal ikke konkurrere mod hinanden , og vi skal ikke vre afhngige af USA - eller andre lande , der bidrager langt mindre end os - i udformningen af de politikker , hvortil vi skal bidrage .
<P>
Hr. formand , dette er et emne , som vi kunne drfte lnge endnu .
Jeg vil gerne takke Dem for denne lejlighed til at give lidt bedre udtryk for mine synspunkter , end jeg tidligere har haft mulighed for i Parlamentet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , hvis vi havde vret klar over , at eftermiddagens taletid var ubegrnset , ville vi alle have benyttet os af muligheden , ikke blot for at tale i lngere tid , men for at udtrykke os mere detaljeret og prcist , som dette emne fortjener .
I min gruppe er vi modstandere af ulighederne mellem Nord og Syd .
Vi er ogs modstandere af ulighederne mellem den tid , som en gruppe eller taler har fet tildelt , og den tid , som andre har fet tildelt .
<P>
Jeg opfordrer formandskabet til fremover at konferere med de enkelte grupper , hvis der opstr en lignende mulighed , s alle kan f del i formandskabets gavmilde tildeling af taletider .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Hr . Martnez , som De kan se , har jeg ikke hindret nogen i at f deres taletid her i eftermiddag .
Det viste sig frst omkring middagstid , idet betnkningerne blev diskuteret lngere . Hvis De husker det , startede afstemningen frst kl .
12.15. Det kvarter , som vi diskuterede lngere i formiddags , til kl . 13.15 i stedet for til kl .
13.00 , har vi jo mere her i eftermiddag . Jeg tager ogs en smule hensyn til de mange gster , vi har , for hvis vi skal afbryde nu , er det jo mindre interessant for gsterne .
Derfor har jeg simpelthen , uden at jeg har kunnet informere de velkvalificerede grupper herom , hndteret det hele en smule afslappet her i eftermiddag .
Ingen er blevet bremset i dag , og hvis der er nogen , der nsker at sige noget endnu en gang , m vedkommende ogs gerne det nu .
Men jeg ser , at det ikke er tilfldet .
I et spontant parlament i det vestlige demokrati kan alt ske , og der kan ogs opst den situation , at man har mere tid , end man troede .
Er der nogen , der er parat til , i stand til eller vil nogen ubetinget sige noget ?
Det er ikke tilfldet . S vil jeg give ordet til hr .
Nielson . Jeg vil ikke sige nu , at De har ubegrnset tid , men De behver ikke at fatte Dem s meget i korthed i dag som normalt .
<SPEAKER ID=143 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil starte med nogle af de sprgsml , der blev rejst i eftermiddag .
Frst og fremmest er det hr . Mirandas nske , at Parlamentet er velinformeret om vores fremskridt i forholdet til FN , og at dette inkluderes i vores rsberetning .
Jeg er helt enig .
Jeg er hr . Miranda meget taknemmelig for at henvise til rsberetningen , da udarbejdelsen af den er en meget krvende opgave .
Den kan jo ogs vre meget nyttig fra tid til anden i direkte drftelser i Parlamentets udvalg .
<P>
Fru Garca-Orcoyen Tormo nskede mere fokus p den driftsmssige side , selv vedrrende projektudvlgelse med FN-organisationer .
Vi foretrkker at udvlge projekter eller formulere programmer under hensyntagen til vrtsregeringens politik .
Det betyder , at vi og andre donorer yder en form for grundsttte , som gr det muligt for regeringen af udfre sin uddannelsespolitik , sundhedspolitik , eller hvad det nu mtte vre , frem for at det er donorerne , der bestemmer projekterne .
Der skal vre stor fleksibilitet , og det er ogs denne mere problematiske planlgningsmde , som vi drfter med FN .
<P>
Et stort problem i dag er begrnsningerne for anvendelsen af midler i henhold til den eksisterende finansforordning , som tvinger Kommissionen til at sttte specifikke projekter - et ad gangen - gennem FN-organisationer .
Derved bliver vi en utilstrkkelig og sommetider uvelkommen partner , fordi vi mangler forudsigelighed og et mere langsigtet perspektiv .
Derudover er vi p grund af eksisterende regler ndt til at insistere p rapportering , regnskabsfring og revision vedrrende sttten gennem en FN-enhed i henhold til vores regler .
Vi har ikke lov til at acceptere deres rapporteringsform i modstning til vores medlemsstater .
Det vil jeg vende tilbage til .
<P>
Hr . McCartin , det er fuldstndig rigtigt , at vi stadig har et problem med gennemfrelsesgraden .
I slutningen af 1999 , da Kommissionen tiltrdte , tog det imidlertid 4,6 r at bruge de midler , der var afsat .
Det flgende r tog det kun 4,1 r og i slutningen af 2001 tog det kun 3,6 r .
S vi er i frd med at f anvendt de ubrugte midler .
Det er endnu ikke godt nok , men der sker noget .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om en flles politik har vi en overordnet erklring om samarbejdspolitik , som blev vedtaget enstemmigt af medlemsstaterne i november 2000 , og Parlamentet har ligeledes undertegnet denne politik .
Det er vi meget tilfredse med .
Hovedformlet med politikken er at stte strre fokus p bekmpelse af fattigdom som det overordnede princip for alt , hvad vi gr .
Vi har aldrig haft noget tilsvarende .
Politikken dkker vores globale aktiviteter , s vi har retningslinjer for medlemsstaternes aktiviteter .
Dog kan virkeligheden vre anderledes .
<P>
Jeg hilser hr . Mirandas positive og konstruktive betnkning velkommen .
Vi bifalder Parlamentets sttte til Kommissionens foranstaltninger til opbygning af et bedre partnerskab med FN .
Jeg glder mig over den positive tone i alle taler i eftermiddagens debat .
Sdan har det ikke altid vret .
Det er et tegn p modenhed og sund selvtillid i Europa , at vi nu kan behandle dette sprgsml mere aktivt .
<P>
P grund af sit globale mandat , sin unikke legitimitet og p en rkke omrder operationelle styrke udgr FN en uerstattelig ramme til tackling af globale udfordringer i det internationale samfund .
Bedre dialog og samarbejde om opbygningen af et strategisk partnerskab mellem EU og FN vil forbedre effektiviteten af udviklingssamarbejde og humanitr hjlp og dermed styrke EU ' s bidrag til bekmpelse af fattigdom og forbedring af sikkerheden .
<P>
Der er imidlertid grnser for , hvor langt vi kan g .
Det kaldes trods alt De Forenede Nationer og ikke " De Forenede Kommissioner " .
Vores medlemsstater er de reelle ejere af FN som organisation .
Men der er behov for stor forbedring og interesse fra begge sider for at opn strre effektivitet .
Kommissionen br ogs have en mere aktiv og synlig tilstedevrelse i FN for at ge EU ' s mulighed for at handle og tale med n stemme vedrrende globale sprgsml .
Det er meget vigtigt og ogs et meget reelt aspekt .
Vi s det demonstreret i Monterrey , og det er Kommissionens hensigt at fortstte i den retning .
<P>
Vores ml er konkrete resultater p politisk og operationelt plan .
P det politiske plan vil vi styrke EU ' s deltagelse i den politiske dialog med forskellige medlemmer af FN .
P det operationelle plan vil vi arbejde i retning af et gennemsigtigt , konomisk trovrdigt , forudsigeligt og overvgningsvenligt strategisk partnerskab med udvalgte FN-organer , -fonde og -programmer .
<P>
Opflgningen p den meddelelse , som vi drfter , er allerede undervejs .
Der har fundet bilaterale mder sted med en rkke FN-organer . Eksempler er fonde og programmer og de strategiske dialoger , som ECHO har etableret .
<P>
Det er nu obligatorisk , at landestrategipapirerne skal samordnes med FN-organer i det pgldende land .
Her er et eksempel p den type samarbejde , som jeg nvnte i mit svar til fru Garca-Orcoyen Tormo .
Vi drfter i jeblikket yderligere tiltag med FN-sekretariatet .
<P>
En velse med henblik p at indhente fakta om mandater og kapacitet i forbindelse med potentielle FN-partnere blev ivrksat i november 2001 for at vurdere , hvordan deres hovedkapacitet passer til vores prioriteter .
De frste resultater vil vre klar i juni .
<P>
Et mere effektivt partnerskab med FN krver et tilstrkkeligt retligt og konomisk grundlag .
<P>
Vi er i gang med forhandlingen af en revision af rammeaftalen mellem EU og FN fra 1999 med henblik p at n et resultat i slutningen af ret .
En gennemgang af ndringerne i EU ' s finansforordning drftes , som jeg sagde fr , stadig i Rdet .
Dette arbejde skal vre frdigt for at realisere meddelelsen .
Det er der , den strste flaskehals er .
<P>
FN ' s svar med titlen " A Vision of Partnership " sttter strstedelen af punkterne i meddelelsen og indeholder forslag om endnu mere vidtrkkende tiltag .
Kommissionen er i frd med at udarbejde en ny meddelelse , der vil omhandle EU-FN-partnerskabet mere bredt , sdan som det ogs foresls i beslutningsforslaget .
I udarbejdelsen af denne meddelelse vil vi tage hjde for Parlamentets synspunkter under denne forhandling .
Vi ser frem til at samarbejde med Parlamentet om at styrke vores indflydelse i verden gennem denne proces .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
S er vi kommet til det punkt , som jeg tidligere antydede , at jeg frygtede - vi er nu ndt til at afbryde mdet i 20 minutter .
<P>
Hr . Posselt har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg ved ogs godt , hvad han vil sige , fordi det allerede er blevet nvnt tidligere .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har to bemrkninger . Den ene er , at jeg indtrngende vil anmode om , at grupperne gres opmrksomme p , at de skal srge for , at deres talere ogs er til stede .
Der var nemlig mange talere - ogs i vores gruppe - som gerne ville have haft ordet i denne vigtige debat - og jeg vil gerne gratulere kommissren med hans fremragende redegrelse - og som ikke fik taletid , og de kolleger , der fik det , var s rejst .
Jeg vil indtrngende bede Prsidiet om at meddele grupperne dette officielt som kritik .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil komme ind p , er , at jeg indtrngende vil anmode om , at man fremover planlgger sledes , at det gr nogenlunde op .
Vi mtte forkorte den uopsttelige debat her i eftermiddag fra tre timer til halvanden time , og nu ser vi , at vi har afbrudt mdet , og vi ser , at vi skal stemme kl .
17.30 i stedet for som tidligere kl . 18.30. Vi havde uden besvr kunnet anbringe de tre timers uopsttelige debat , som egentlig er fastsat i forretningsordenen , i tiden mellem nu og det gamle afstemningstidspunkt kl .
18.30. Jeg beder Dem ogs om at meddele Formandskonferencen og Prsidiet dette .
Der var overhovedet ikke nogen grund til at gennemfre denne forkortelse .
Hvis man ikke har noget stof , skal man selvflgelig heller ikke fortstte debatten , men hvis man har for lidt tid , som det var tilfldet denne gang ved den uopsttelige debat , er der da ingen grund til ikke at udnytte hele tiden indtil kl . 18.30 , isr da de personer , som er her nu , ogs vil vre her i morgen , og de andre er jo alligevel allerede vk .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Theato (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Posselts ord .
Vi har p den ene side en meget presset dagsorden , nr vi ser p tirsdag og onsdag .
Vi har mder om natten og praktisk talt heller ingen mulighed for at komme i forbindelse med de grupper , som besger os her .
Vi har drligt nok mulighed for at arbejde ved skrivebordet , hvilket ogs er ndvendigt i lbet af mdeugen .
S har vi brudstykker her torsdag eftermiddag , som er spild af tid .
Nr jeg ser mig omkring , ser jeg vsentligt flere gster p tribunen end parlamentsmedlemmer , overalt tomme stole , overalt tomme sder .
Jeg mener , at det skader Parlamentets anseelse , hvis vi fortsat planlgger s uharmonisk .
Jeg anmoder om , at der ogs tages klart hjde for det i forbindelse med fastlggelsen af kalenderen for nste r , som foreligger som forelbigt udkast i flere versioner , og hvor det forekommer mig , at vi br omgs den tid , vi har til rdighed , mere sparsomt , men ogs mere effektivt .
Der lyder alts ogs fra mig en hjertelig bn om at tage serist hjde for det og at planlgge i overensstemmelse hermed .
<P>
Det andet punkt er et sprgsml til hr . Nielson , hvis det er tilladt .
Hr . Nielson , De har netop talt om finansforordningen , som skulle udgre grundlaget for Deres bestrbelser i forbindelse med fdevarehjlpen .
Nu ville jeg selvflgelig meget gerne have haft en lille forklaring p det .
Jeg har selv i mange mneder beskftiget mig med finansforordningen i det udvalg , jeg reprsenterer .
Vi ved , at den for jeblikket er strandet i Rdet , men ogs fra Parlamentets side er der selvflgelig kommet forhold frem , som vi gerne s forankret i finansforordningen .
Vi kan se , at det trkker ud .
Men mske kan De endnu en gang understrege , hvad det betyder for Dem og Deres omrde .
Jeg tror ogs , at det ville vre en hjlp for os .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , mske kan jeg frst lige komme ind p de to aspekter vedrrende forretningsordenen .
Vi giver gerne denne planlgningsproblematik videre , men det kan naturligvis ikke altid g helt op . Det har jeg kommenteret fr .
Hr . Posselt , da var De endnu ikke til stede i salen .
Vi hvede mdet i dag kl . 12.14 i stedet for kl .
12.00. Disse 14 minutter manglede i eftermiddags .
I eftermiddags talte de kvalificerede talere - jeg ved ikke , hvem der ikke dukkede op - alts dem , der var p listen i dag , for frste gang i den tid , jeg har vret formand , i kortere tid , end de kunne have talt i henhold til talerlisten , undtagen hr .
McCartin . Hvis De tller det sammen , har De faktisk fet en forklaring p de 16 minutter ud af de 22 .
<P>
Natmdet var imidlertid ogs planlagt til at skulle vare frem til midnat . Det sluttede dog allerede kl .
23.20. Man kan ikke altid gre det helt prcist . I vrigt var natmdet fra i gr til i dag iflge deltagernes udsagn af usdvanlig hj kvalitet .
Der var ganske vist kun f gster til stede , men diskussionen var af usdvanlig hj kvalitet , har jeg fet at vide .
<P>
Nu beder jeg hr . Nielson besvare fru Theatos sprgsml .
Uafhngigt heraf medtager vi kritikken af tidsplanlgningen om torsdagen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Nielson">
. ( EN ) Det strste problem i den eksisterende finansforordning er begrnsningerne for fordelingen af midlerne .
Vi anmodede om at f dette ndret i forbindelse med FN og Rde Kors , men ikke andre .
<P>
Vi gr ikke ind for kernesttte , da vi ikke er en nation .
Men vi gr ind for flerrig programbaseret sttte - i op til tre r f.eks. med regnskabsfring og revision som for medlemsstaterne , nr det kanaliseres gennem FN og Rde Kors .
Det vil give en bedre udnyttelse af vores ressourcer .
P grund af problemet med begrnsningerne bliver vi sommetider ikke inviteret til at deltage i et konsortium og ender med mindre interessante aktiviteter , s der er tale om et reelt problem .
Det vil ogs give strre effektivitet og indflydelse .
<P>
Der er andre problemer , herunder det meget store antal budgetposter og instrumenter , som flger med den absolutte opdelingslinje mellem Den Europiske Udviklingsfonds ressourcer og budgetressourcer , og som ikke kan blandes sammen .
Det har skabt enorme problemer for vores beslutningsprocesser og rapportering tilbage til Parlamentet .
Nr vi f.eks. sttter landbrugsforskningsnettet , som arbejder globalt , skal vi finde nogle af pengene under Den Europiske Udviklingsfond og nogle i budgettet .
Det er rent juridisk og teknisk meget vanskeligt .
<P>
Det samme glder vores bidrag til den globale sundhedsfond vedrrende aids , malaria og tuberkulose .
Vores kolleger kan ikke forst , hvorfor vi er s vanskelige at arbejde sammen med .
Derfor har vi anmodet medlemsstaterne om ndringerne inden for mit arbejdsomrde .
<P>
Jeg ved ikke , hvorfor fremskridt i forbindelse med medlemsstater gr s langsomt .
Det er get meget langsommere , end jeg havde forestillet mig , og jeg ser ikke frem til at fejre torsdagen i juli .
Jeg ved , at Parlamentet sttter Kommissionen vedrrende dette sprgsml , og vi m gre en indsats for at f lst problemet med medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0289 / 2002 af Morillon , Bowis , Posselt og Gemelli for PPE-DE-Gruppen og Andrews for UEN-Gruppen om situationen i Madagaskar ;
<P>
B5-0290 / 2002 af Sylla og Sjstedt for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Madagaskar ;
<P>
B5-0301 / 2002 af Rod , Maes og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Madagaskar ;
<P>
B5-0302 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om den politiske situation i Madagaskar ;
<P>
B5-0305 / 2002 af Fruteau , Kinnock , Carlotti , van den Berg og Scarbonchi for PSE-Gruppen om situationen i Madagaskar .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Situationen i Madagaskar forvrres stadig p trods af bestrbelserne fra internationale organisationers side og fortsatte forpligtelser fra de to hovedpersoner .
Der er i dag sket en reel deling af landet , og situationen truer med at lamme hovedstaden med alle de konsekvenser , som det indebrer for befolkningen .
Denne situation fr mig til at tnke 10 r tilbage i tiden , da jeg stod over for de frste tegn p den katastrofe , der gennem fire r skulle gre livet for indbyggerne i Bosnien-Hercegovina til et helvede , nemlig opfrelse af barrikader hist og her for at afgrnse territorier og en stadig strre opdeling af landet i omrder , hvor krigsherrerne gjorde deres lov gldende .
Det er denne forfrdelige indgriben , der i dag finder sted p en .
<P>
Derfor vil jeg gerne fra denne talerstol opfordre hr .
Ratsiraka og hr . Ravalomanana til at acceptere , mens det mske stadig ikke er for sent , at de hver p deres side skal gre de ndvendige indrmmelser for at undg det vrst tnkelige .
EU kan ikke gre andet end at sttte bestrbelserne fra Den Afrikanske Enhedsorganisation og dens formand , hr . Wade .
Den beslutning , der om et jeblik vil blive afholdt afstemning om her i Europa-Parlamentet , tilskynder de to parter til fuldt ud at gennemfre den aftale , der blev underskrevet den 18. april i Dakar , og som desvrre stadig ikke i dag overholdes .
I beslutningen anmodes der om , at Kommissionen og Rdet i denne forbindelse er s aktive som muligt for at lette genoptagelsen af forhandlingerne , herunder - hvis det er ndvendigt - ved udsendelse af medarbejdere , der skal varetage rollen som mglere og kontaktpersoner p stedet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , som hr . Morillon lige har nvnt , befinder Madagaskar sig i en meget vanskelig konomisk og politisk situation .
Den store fattigdom , spndinger mellem klaner og etniske spndinger samt korruption p alle niveauer i de omrder , der er vundet ved skrbelige nsker om uafhngighed og deling , er de vsentligste kendetegn .
Den politiske situation , der er resultatet af den frste runde af prsidentvalget i Madagaskar , er ved at delgge landets sociale samhrighed og risikerer i dag at bringe landet i fuldstndig isolation , p samme mde som vi i dag ser hovedstaden vre isoleret .
Alvorlige interne stridigheder med alvorlige menneskelige flger og en betydelig forringelse af konomien har frataget den madagaskiske befolkning en reel mulighed for at vlge deres prsident .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at der i det beslutningsforslag , der i dag fremlgges her i Europa-Parlamentet , er tre punkter , der i srdeleshed br understreges .
<P>
Det frste punkt er den politiske sttte til alle Den Afrikanske Enhedsorganisations bestrbelser .
Det er faktisk ved at understrege de initiativer , som denne organisation har taget , til at opfordre hovedpersonerne til at finde en fredelig lsning p konflikten , at vi nr frem til en lsning af konflikten .
Det skal tilfjes , som det ogs er nvnt i vores forslag , at denne lsning kun kan gennemfres p betingelse af , at ingen anden stat ensidigt anerkender berettigelsen af den ene eller den anden part .
Vi ved , hvad det har medfrt i andre dele af verden .
Men det er naturligvis ikke EU ' s opgave at skelne mellem korruption og nepotisme hos den ene part og selvudnvnelsen , der er meget uacceptabel i henhold til international ret , hos den anden .
Det er tvrtimod vores opgave at give udtryk for , at vi fuldt og helt sttter de bestemmelser , der blev vedtaget under aftalerne i Dakar den 18. april 2002 , som sigter mod at oprette en forsoningsregering , men som srligt forventer et nyt valg , der denne gang ikke kan anfgtes , for den madagaskiske befolkning .
Man m huske , at en tilbagevenden til en normalisering af det demokratiske spil gr gennem et ophr , naturligvis , af enhver form for vold og overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
Det andet punkt , der skal understreges , er , at vi br sikre en humanitr ndhjlp , s den katastrofale situation , som befolkningen har levet under i nogle mneder , kan blive midlertidig stabiliseret .
<P>
Endelig det tredje punkt , som jeg vil understrege . Vi har ligeledes pligt og ansvar til med alle forndne finansielle og politiske midler at opfordre til genoptagelsen af de konomiske og sociale aktiviteter .
Det er det eneste , der kan sikre en udvikling af landet , og endda opfylde nogle af befolkningens reelle behov .
Vi m derfor ikke afbryde vores bistands- og samarbejdsprogrammer . Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at EU p denne mde kan leve fuldt op til sin rolle .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , der findes en matrossang i Tyskland , der starter med ordene : " Vi l ud for Madagaskar og havde pest om bord .
" Nr man betragter den aktuelle situation i Madagaskar , fler man , at hele en for jeblikket har pest om bord .
Ikke kun fordi den humanitre og konomiske situation er mindst lige s katatrofal , som det skildres i det foreliggende beslutningsforslag , men ogs fordi dette land befinder sig p randen af splittelse og midt i en blodig borgerkrig og magtkamp .
Derfor er det s meget desto vrre , at der i disse dage er kommet en oversvmmelseskatastrofe til .
Der har vret voldsomme oversvmmelser i Madagaskar siden i gr , og man fler , at dette land er ramt af alle plager p samme tid .
Derfor har vi en uopsttelig humanitr forpligtelse over for Madagaskar , et gammelt kongerige med en lang historie , med en utrolig mangfoldig kultur og en enestende smuk natur .
<P>
Jeg mener , at vi for det frste skal yde humanitr ndhjlp til ofrene for oversvmmelserne og for det andet straks skal handle for at gre noget ved krisen i forbindelse med medicinforsyningen .
For det tredje har vi pligt til at yde konomisk genopbygningshjlp i betragtning af de mange virksomhedssammenbrud , og endelig , hr. formand , har vi pligt til at mgle i denne borgerkrig og her isr at sttte de afrikanske bestrbelser , som Senegals prsident har gjort .
<SPEAKER ID=158 NAME="Nielson">
Kommissionen deler Parlamentets bekymring over situationen i Madagaskar .
Kommissionen beklager den dramatiske virkning , som den nuvrende krise har p befolkningen , og er foruroliget over , at den politiske disput kan resultere i en etnisk konflikt .
<P>
Kommissionen overvger udviklingen i Madagaskar nje .
Den sttter og bifalder mglingsforsgene fra prsident Wade fra Den Afrikanske Enhedsorganisation og FN , som tager sigte p at skabe en demokratisk dialog mellem parterne for at opn en fredelig , global og varig lsning p krisen .
<P>
I trd med denne mlstning bifalder EU aftalen om indgelse af et nationalt forlig , som blev undertegnet af de to ledere i Dakar den 18. april .
Kommissionen tager afstand fra den fortsatte konfrontation , der hersker til trods for Dakar-aftalen .
Kommissionen er overbevist om , at en omfattende dialog mellem parterne er vigtig , og at en aftale mellem parterne og et nationalt forlig vil vre den eneste mde , hvorp den nuvrende krise kan lses og landets integritet og fllesskab bevares .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at Dakar-aftalen er den rette ramme for en demokratisk dialog og opnelsen af en lsning .
Vi bifalder prsident Wades nye forsg p at organisere et mde mellem de to ledere for at fremme gennemfrelsen af mlstningerne i Dakar-aftalen .
<P>
EU er villig til at yde politisk og teknisk sttte for at genskabe ro og orden og demokrati og finde en politisk lsning p krisen .
Endvidere vil gennemfrelsen af det omfattende EU-samarbejdsprogram bidrage til at lse den konomiske krise i landet .
Kommissionen har allerede planlagt at etablere fri bevgelighed for varer og personer via genopbygning af veje og broer .
Sammen med nogle af medlemsstaterne har Kommissionen truffet foranstaltninger til at levere fdevarer og medicin og etablere et sikkerhedsnet for fdevarer .
<P>
Kommissionen overvejer ydermere et hasteprogram for budgetsttte p grundlag af Verdensbankens analyse af den nuvrende situation og i samarbejde med Verdensbanken og adskillige medlemsstater .
Derudover afsttes i henhold til 9 . EUF 327 millioner euro til samarbejde med Madagaskar , som er vigtige ressourcer til opfyldelse af prioriterede behov i fremtiden .
<P>
P nuvrende tidspunkt er organiseringen af forbindelser eller folkeafstemninger ikke relevant .
Jeg er enig i det , der er sagt om , at vi skal passe p ikke at vre for ensidige .
Kun en politisk lsning og et nationalt forlig kan genskabe freden og genopbygge den konomiske aktivitet .
<P>
Min analyse virker mske ikke s strk eller aktiv , men kan opsummeres som flger : Uanset hvordan man ser p sprgsmlet om valg eller afgrelsen fra forfatningsdomstolen , skal bestrbelserne fokusere p forlig .
Det er vigtigt at understrege dette budskab nu .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0288 / 2002 af Maij-Weggen , Bowis , Posselt og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen og Belder for EDD-Gruppen om Molukkerne ( Indonesien ) ;
<P>
B5-0296 / 2002 af Di Lello Finuoli og Eriksson for GUE / NGL-Gruppen om situationen p Molukkerne og i Aceh ( Indonesien ) ;
<P>
B5-0297 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen p Molukkerne og i Aceh ( Indonesien ) ;
<P>
B5-0306 / 2002 af Menndez del Valle og van den Berg for PSE-Gruppen om situationen p Molukkerne ( Indonesien ) ;
<P>
B5-0307 / 2002 af Wuori og McKenna for Verts / ALE-Gruppen om Indonesien .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , Indonesien er et enormt land , bde hvad angr befolkning og areal .
Det er ogs en multietnisk , multireligis og multiregional nation , og enhver indonesisk regering har vores sympati og goodwill i bestrbelserne p at holde sammen p de forskelligartede regioner , religioner og kulturer .
Som nvnt i vores beslutningsforslag skal landet fokusere p rsagerne til splittelse og stte ind over for de personer , der har onde hensigter .
<P>
Jeg har for nylig vret i sttimor som hovedobservatr for EU .
Jeg s med egne jne flgerne af det voldsomme fordrv , som en situation fuldstndig ude af kontrol kan medfre i denne del af verden med terror , destruktion og mord og med et militr , der blot lader st til .
Jeg hber , at Indonesien nu vil rkke hnden frem i venskab til den nye nation Timor Loro Sae , som bliver uafhngig den 20. maj , men jeg hber ogs , at Indonesien har lrt noget af situationen i Timor om hndteringen af andre dele af Indonesien , isr Molukkerne , Papua , Sulawesi og Aceh .
<P>
Laskar Jihad er en trussel mod de frste tre dele af Indonesien .
P Laskar Jihads hjemmeside prales der med forbindelser til Bin Ladens terrorgrupper .
Vi ved , at 5.000 molukker er dde .
12 kristne dde for nylig samme dag som Thalib , lederen af Laskar Jihad , ivrksatte sin fornyede jihad-organisation .
Den 4. maj hrte vi , at han var blevet arresteret .
Det er nsten et r efter , at han sidst blev arresteret - og hvad skete der dengang ?
Der var ingen retssag , ingen domsafsigelse .
Han blev lsladt , s snart sagen ikke mere havde hele verdens bevgenhed .
Hr. kommissr , vi skal sikre os , at der er fokus p sagen , og at der sker noget denne gang .
<P>
Vi nsker , at de indonesiske myndigheder skal undersge forbindelserne til militret .
Hvordan er vben og ammunition fra den indonesiske hr - og jeg er i besiddelse af fotografier - kommet i hnderne p Laskar Jihad ?
Hvordan kan det vre , at seks medlemmer af hrens specialstyrker i Papua nu er beskyldt for at deltage i mordet p en leder i Papua ?
Hvem gav disse ordrer ?
Vi er stolte af at vre venner med Indonesien , men vi kan kun vre venner med et land , der kmper fuldt og helt for retfrdighed , forlig , fred , sikkerhed og sit eget folks tillid .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , med prsident Wahid i Indien , som er fortaler for menneskerettighederne , imod enhver form for fanatisme og for statens religise uafhngighed , kan europere , som vi jo er , hbe p en forbedring af det politiske klima i dette land .
P trods af de sikre fremskridt og de opmuntrende signaler , som vi ikke har haft tid til at gre opmrksom p her , oplever Indien i dag forfrdelige uroligheder , og landet befinder sig i en sand krudttnde af interne religise konflikter .
<P>
I dag br Europa-Parlamentet , alle politiske tendenser og grupper tilsammen , n til en reel enighed om de forslag , som vi har stillet .
Hr. formand , hr. kommissr , voldshandlingerne i den nordlige del af Sumatra i Aceh , Papua eller p Molukkerne , sdan som min kollega lige har gjort opmrksom p , og de gentagne massakrer mellem religise samfund med henvisninger til hellig krig fra den ene og den anden side , svel muslimer som yderligtgende kristne , har fundet sted siden 1999 .
Disse massakrer og overgreb er fuldstndig uacceptable , og Europa-Parlamentet har allerede fordmt dem .
<P>
I det nye beslutningsforslag , som vi stiller i dag , gr EU opmrksom p fire centrale punkter .
<P>
For det frste kan vi kun sttte anmodningen fra flere ansvarlige , srligt religise overhoveder , som opfordrer FN ' s generalsekretr til at sttte den indonesiske regering med vbenmagt for at forhindre nye massakrer .
<P>
For det andet kan vi kun glde os over arrestationen af de krigsledere , der bent opfordrer til en civil og religis krig , og disse arrestationer er et klart udtryk for de indonesiske myndigheders vilje til at sttte en fredsproces i alle de berrte omrder .
Vi skal sttte disse myndigheders bestrbelser .
<P>
For det tredje fr disse initiativer kun reel mening , hvis ens konomiske situation forbedres .
Derfor er en indgriben fra vores side , herunder ogs konomisk , som hjlp til genopbygningen af et reelt civilt samfund , der overholder menneskerettighederne og srligt de religise rettigheder for dette lands befolkning , ndvendig .
Uden denne politiske og konomiske hjlp fra vores side risikerer murene at lukke sig om modstningerne i Indonesien , hvilket risikerer at delgge processen med indfrelse af et demokrati , der nr alt kommer til alt endnu er meget ungt .
<P>
For det fjerde skal der i disse meget forvirrede situationer kastes lys over alle de overgreb , der er beget .
Kun en uafhngig undersgelsesgruppe , der bestr af internationale eksperter i menneskerettigheder , kan gre det .
I vores beslutning opfordrer vi den indonesiske regering til at planlgge en sdan undersgelsesmission .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , i skyggen af konflikten i Mellemsten foregr der forfrdelige handlinger i Indonesien , p Molukkerne .
Terrorgruppen Laskar Jihad - det er intet mindre end en terrorgruppe - er en dselgrib i forhold til alt , hvad der har at gre med religist liv .
Gruppen er en dselgrib i forhold til islam og har vist , at den ikke str for andet end had og vold og benlyse drab p den kristne befolkning p Molukkerne .
<P>
Jeg vil gerne appellere til Kommissionen , her reprsenteret ved hr . Nielson , og Rdet om ikke at lade den etniske og religise udrensning af kristne p Molukkerne , som nu finder sted , st i skyggen af konflikten i Mellemsten , men at handlingerne i stedet kommer frem i lyset .
Man br handle af al kraft , for at den indonesiske regering skal give den kristne befolkning retmssig beskyttelse .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at mange muslimer p Molukkerne er blevet ramt af denne invasion af terrorgruppen Laskar Jihad .
Kristne og muslimer har tidligere levet sammen i fred , og s kommer der krigere , som i Allahs og Guds navn spreder had , vold og dd .
5.000-10.000 mennesker er blevet drbt , og 25.000 er alvorligt srede .
Af Molukkernes 10 millioner indbyggere er 350.000 flygtninge .
400 kirker og 80 mosker er brndt ned .
Jeg har personligt mdt den katolske biskop Mandagi og de protestantiske kirkers leder Hendrix .
Jeg har set deres lidelser med egne jne . Hr .
Nielson , gr alt , EU kan , for at Indonesien bliver en fredens region !
Find ud af , hvem der finansierer disse terrorismens krigsherrer .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Intet menneske og heller ingen stat kan ryste sin fortid af sig .
Det glder ogs for Indonesien .
Landets uafhngighedskamp gr sig fortsat gldende i den nationale politik .
Parterne bruger fortsat den prvede guerillataktik .
Fysiske midler som en trussel i baghnden .
Efter Vestens mlestok en uoverkommelig hindring for en retsstat .
<P>
Det bliver en tand vrre , nr prominente politikere har ttte forbindelser til ekstremistiske grupperinger .
Den indonesiske viceprsident , Hamzah Haz ' optrden gyder olie p Molukkernes religise bl .
Haz siger selv , at han strber efter etableringen af en shariastat p arkipelaget , hvilket skal ske ad parlamentarisk vej .
Hans personlige kontakter med formnd for Laskar Jihad tyder nrmere p en dobbelt politisk dagsorden .
<P>
Denne provokerende holdning lgger en tidsbombe under Malino II-fredsaftalen .
Derfor anmoder vi Rdet og Kommissionen om for anden gang kraftigt at opfordre regeringen i Jakarta til at fremme den vanskelige fredsproces efter bedste evne .
Det indebrer en handlekraftig optrden fra myndighedernes side over for alle urostiftere uanset deres religise tilknytning .
<P>
I den forbindelse skal den indonesiske hr spille en meget vigtig rolle .
Desvrre tyder det p , at visse dele af militret vkker de politiske og religise modstninger i landets store problemomrder . Til fordel for deres egen magtstilling , egne konomiske interesser og ideologien om en stram enhedsstat .
Strk europisk sttte til de moderate , veltnkende flje af hren , som findes , er pkrvet .
I vrigt ikke s lille en opgave for Rdet og Kommissionen .
<P>
Den sttte fortjener ordfrerne for den indfdte befolkning p Papua ligeledes .
Sammen med deres medborgere er de meget chokerede over den nationale undersgelseskommissions konklusioner i forbindelse med mordet p Papua-lederen Theys Hiyo Eluay den 10. november 2001 .
Kommissionen taler om en kriminel sag .
Papuas ledere og befolkning ser det anderledes .
Det vedrrer efter deres mening et regulrt politisk mord .
I en flles skrivelse fra i gr anmoder de derfor indtrngende prsident Megawati Sukarnoputri om at ivrkstte en helt uafhngig undersgelse .
I punkt 10 i beslutningsforslaget udtrykker Parlamentet sttte til dette helt berettigede nske .
Vi anmoder p det kraftigste Rdet og Kommissionen om at gre det samme .
Af hensyn til den indenlandske ro og arkipelagets politiske enhed .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang beskftiger Europa-Parlamentet sig med situationen i Indonesien .
Vi finder de tilbagevendende episoder af vold mod forsvarslse civile , angiveligt p grund af regionale og religise stridigheder , bekymrende .
Ethvert menneskes liv er for os dyrebart og helligt , men situationen i Indonesien har allerede medfrt tusinder af dde .
Vi beklager opfordringen til massakre p kristne fra radikale muslimske lederes side , og vi henviser til det eksempel p tolerance og demokratisk sindelag , som sttimor har vist os .
I et omrde , hvor mere end 95 % af befolkningen tilhrer den katolske kirke , er premierministeren uden nogen som helst problemer og efter et demokratisk valg nu en muslim .
<P>
Vi psknner den nuvrende indonesiske regerings initiativ til at normalisere forbindelserne med sttimor og med Portugal .
Vi har ogs bemrket den symbolske gestus , der l i , at regeringsreprsentanter var til stede ved indvielsen af det seneste kulturarrangement i Indonesien , som var stttet af den portugisiske ambassade .
Vi appellerer imidlertid til den indonesiske regering om at tage yderligere skridt til at beskytte befolkningen og til at f de ansvarlige for krnkelser af menneskerettighederne identificeret og straffet .
Frihed for straf m ikke blive reglen , isr ikke nr der , som det i visse tilflde er blevet pvist , har vret medlemmer af politi eller militr indblandet .
I denne sammenhng er det nskeligt og anbefalelsesvrdigt , at det internationale samfund gennem uafhngige undersgelser bidrager til at afdkke sandheden i nogle af de anmeldte tilflde .
<P>
Vi appellerer til den indonesiske regering om vedblivende at sge politiske lsninger p de eksisterende uoverensstemmelser .
Vi respekterer nsket om at bevare den territoriale enhed , men vi fastholder behovet for at finde andre lsninger end magtanvendelse p de problemer , som etniske , religise og regionale forskelle mtte medfre inden for Indonesiens grnser .
<P>
Vi opfordrer endelig FN ' s Menneskerettighedskommission til ikke fortsat at forholde sig s uforklarligt tavs om det , der foregr i Indonesien .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , konflikten i Indonesien er lige s lidt en religionskonflikt som den i Nordirland .
Fanatismen klder sig blot i et religist gevandt .
I virkeligheden handler det om etniske konflikter , som har meget dybe rdder , nemlig den indonesiske regerings skaldte Transmigrasi-program , hvormed man systematisk forsger at bostte befolkningen fra hoveden p andre er .
Beviset for min tese fremgr af det forhold , at der p Molukkerne , de gamle kristne krydderier , er konflikter mellem kristne og muslimske indvandrere .
P Borneo er der den samme konflikt mellem tilhngere af naturreligionerne p den ene side og muslimske indvandrere p den anden side .
P Aceh er der det samme problem mellem gamle indfdte muslimske understter fra det gamle sultanat Aceh og indvandrere fra hovederne Java og Sumatra .
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt at gre regeringen opmrksom p , at den m stoppe med disse befolkningsbevgelser , med disse kunstige bosttelsesprogrammer , fordi der ellers ikke kan holdes sammen p et kmpeland , der strkker sig fra Australien til det asiatiske fastland , og som er truet af oplsning .
<SPEAKER ID=168 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud de rede medlemmers bekymring over de fortsatte voldshandlinger i dele af Indonesien .
<P>
Vi har sammen med EU ' s diplomatiske missioner i Jakarta overvget situationen i Molukkerne siden starten af 1990 ' erne , og vi har deltaget i to undersgelsesmissioner i slutningen af 2000 og starten af 2001 .
Kommissionen har endvidere deltaget i flere EU-samtaler med de indonesiske myndigheder for at udtrykke vores bekymring over de fortsatte konflikter i forskellige dele af landet .
Ydermere har Kommissionen bevilget over 4,6 millioner euro i humanitr bistand til befolkningen i Molukkerne siden maj 1999 .
<P>
Vi har sammen med medlemsstaterne udarbejdet en erklring , der hilser fredsaftalen Malino II velkommen og opfordrer til fuld gennemfrelse .
Vi har samtidig indtrngende opfordret den indonesiske regering til at trffe tilstrkkelige foranstaltninger til at sttte fredsprocessen .
Vi har efterflgende fulgt regeringens bestrbelser p at hndtere de nye voldshandlinger , herunder arrestationen den 4. maj af Ja ' far Umar Thalib , som sigtes for tilskyndelse til vold .
<P>
Situationen i Aceh har ogs bekymret os og vret emne for henvendelser fra EU til de indonesiske myndigheder .
Missionens ledere besgte regionen i oktober 2001 .
Det glder mig derfor at se den flles erklring , der blev udstedt den 10. maj af den indonesiske regering og Bevgelsen for et Frit Aceh efter to dages mder i Henri Dunant-centret i Genve .
Den flles erklring indeholder en anerkendelse af de srlige love om selvstyre som udgangspunktet for yderligere forhandlinger i en omfattende dialog samt en bekrftelse af begge parters vilje til at samarbejde om en aftale om lsning af konflikterne .
Det har lnge vret vores holdning , at fuld gennemfrelse af den srlige lovgivning om selvstyre vil vre nglen til en holdbar lsning p den nuvrende situation .
<P>
Papua har ligeledes vret genstand for bekymring og emne for henvendelser fra EU .
EU fordmte kidnapningen af og mordet p Theys Eluay i november 2001 og anmodede den indonesiske regering om at ivrkstte en gennemgribende undersgelse af denne forfrdelige hndelse og retsforflge gerningsmndene .
EU-missionens ledere i Jakarta besgte ogs Papua i februar i r .
I forbindelse med Papua er det ogs helt tydeligt , at gennemfrelsen af den srlige lovgivning om selvstyre vil vre lsningen .
<P>
Kommissionen har i sit landestrategipapir for Indonesien , som er nsten frdigt , lagt srlig vgt p opbygning af institutionel kapacitet , god forvaltningsskik og retsstatsprincippet samt forebyggelse af konflikter .
Der er allerede bevilget konomisk sttte til programmet Partnership for Governance Reform in Indonesia under FN ' s Udviklingsprogram , og der ydes teknisk assistance til statsadvokaturen .
I udkastet til det nationale vejledende program for 2002-2004 er der taget hjde for et specifikt program til sttte for gennemfrelsen af regeringens politik til decentralisering i Indonesien og til fremme af god forvaltningsskik p lokalstyreplan .
<P>
Vi har i mellemtiden ogs taget mere direkte skridt til at sttte processerne i forbindelse med lsning af konflikten .
Efter drftelser mellem kommissr Patten og den indonesiske udenrigsminister , hr . Wirajuda , i november 2001 og i forbindelse med Kommissionens oprettelse af udrykningsstyrker besgte en uafhngig mission til forebyggelse af konflikter i Indonesien Molukkerne , Sulawesi og Papua i februar 2002 .
Ekspertmissionen mdte en lang rkke reprsentanter for regeringen og de lokale myndigheder samt ngo ' er i de pgldende omrder .
P baggrund af missionens rapport ivrksttes der nu en rkke projekter for Molukkerne og Papua .
Projektet i Molukkerne vil isr fokusere p sttte til det civile samfund .
Projekterne i Papua vil sttte bde myndighederne og det civile samfund .
<P>
Alle disse foranstaltninger er i trd med Kommissionens sttte til EU ' s erklrede holdning , som sttter Indonesiens territoriale integritet og samtidig opfordrer regeringen til at trffe hasteforanstaltninger til en fredelig lsning p Indonesiens interne konflikter , uanset om disse er separatistiske eller sekteriske .
Vi vil fortsat overvge situationen og yde al tnkelig sttte til konstruktive tiltag til lsningen af denne vanskelige situation .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0287 / 2002 af Tannock og Martens for PPE-DE-Gruppen om de religise stridigheder i Indien ;
<P>
B5-0291 / 2002 af Vinci , Sjstedt og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen om volden i den indiske delstat Gujarat ;
<P>
B5-0298 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om volden mellem forskellige grupper i den indiske delstat Gujarat ;
<P>
B5-0299 / 2002 af Lambert og Messner for Verts / ALE-Gruppen om Indien ;
<P>
B5-0304 / 2002 af Sakellariou og Carrilho for PSE-Gruppen om situationen i Indien .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , vi er her i dag for at udtrykke vores bekymring over det nylige udbrud af vold i den indiske stat Gujarat - vold , der har kostet hundredvis af liv og efterladt tusinder hjemlse og elendige .
Jeg er sikker p , at Parlamentet sammen med mig vil give udtryk for vores store sympati over for medlemmer af begge de lokalsamfund , der har lidt tab , herunder slgtninge til borgere i min egen valgkreds i London .
<P>
Der er en historisk side til volden i lokalsamfundene i Gujarat , herunder hinduistiske ekstremisters forflgelse af kristne .
Det seneste udbrud begyndte , efter at muslimske ekstremister drbte 58 hinduistiske pilgrimme p et tog i nrheden af Godhra - en ekstremt hjertels handling , der udlste gengldelseshandlinger og endnu flere gengldelseshandlinger .
Disse begivenheder har givet anledning til en del selvransagelse i Indien , et land , som gr ind for retsstatsprincippet og et verdsligt demokrati , med beskyldninger om , at myndighederne ikke reagerede hurtigt nok .
<P>
Intet regeringssystem er perfekt , men efter at hren er sat ind , er der foretaget 30.000 arrestationer , og 80 % af de arresterede er hinduer .
Derudover er det betydningsfuldt , at volden ikke har spredt sig til andre dele af Indien , og at store dele af Gujarat er forblevet rolige .
I det indiske parlament har regeringen accepteret oppositionens forslag som grundlag for drftelser med sttte fra alle partier og bekrftet troen p demokratisk pluralisme og respekt for minoriteter i et kolossalt land med over en milliard mennesker med forskellig baggrund og race , og den uafhngige Justice Verma-kommission rapporterer nu tilbage til regeringen .
<P>
Der kan utvivlsomt lres noget af alt dette , men vi skal ikke glemme , at Indien er rystet over en rkke grusomme terrorangreb udfrt af muslimske ekstremister - der for nylig drbte 30 mennesker , herunder kvinder og brn , og srede et stort antal mennesker i udkanten af Jammu .
Dette angreb ger den farlige trussel om krig mellem Indien , som er i besiddelse af atomvben , og Pakistan , et land , der desvrre - og indtil for nylig - aktivt stttede muslimske terrorister .
<P>
Det internationale samfund m gre alt , hvad der er muligt for at forhindre enhver yderligere acceleration af volden , som kan true den globale fred .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er bekymrende , at det stridige klima mellem religioner , etniske grupperinger og civilisationer forvrres over hele verden og rent konkret i den indiske region .
<P>
Srlige magtfaktioners indflydelse p forttningen af dette klima er ogs meget bekymrende , for det viser , at der ikke er tale om et fuldstndig spontant fnomen eller det simple resultat af stridighederne , men at det i mange tilflde bliver orkestreret med det forml at skjule de virkelige sociale problemer , som stder mod hinanden .
Dette hjspndte og voldelige klima , som er til stede , og som er blevet get - efter min mening - siden den 11. september , og den formodede konfrontation mellem civilisationer , med krigen i Afghanistan og alt , hvad deraf flger , skal tages i betragtning , for det tyder p , at vi her ser konsekvenserne af den skaldte globaliseringsproces , som lidt efter lidt ger uligheder og spndinger , og som flge heraf opstr der stridigheder mellem samfundene .
<P>
Derfor mener jeg , at EU - som kommissren sagde - br vre opmrksom p disse fnomener og fordoble sine bestrbelser og ikke kun henvende sig til de anfrte omrder , men ogs til FN for at gre front mod problemet i alle dets dimensioner .
Denne form for handlinger vil mangedobles , og vi i EU har som international instans strre ansvar og mulighed for handling ikke kun med konomisk bistand , men ogs ved - som tidligere nvnt - at ndre globaliseringsprocessen og dens virkninger , som berrer s mange folkeslag p jorden .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Hr. formand , EU kan ikke lngere undlade at tage stilling til volden mellem de forskellige befolkningsgrupper i Indien .
Det drejer sig naturligvis om et meget vigtigt sprgsml , som skal behandles p baggrund af de interesser , som Indien reprsenterer , ikke kun i Asien , men i hele verden .
Vi m ikke glemme , at Indien ikke kun er en stormagt , som rder over et stort konomisk potentiale , men samtidig er en nation , som har atomkapacitet .
Den flles beslutning er rsagen til , at man ikke har ladet sig friste til radikale holdninger .
Det m vre klart for alle , at der i Indien bestemt ikke kan vre tale om et sammenstd mellem civilisationer .
Det skal understreges , at muslimer i hj grad er integrerede i det indiske samfund .
Et konkret eksempel p det skaldte multikulturelle samfund er , at muslimer er reprsenteret i hje regeringsembeder .
Det betyder imidlertid ikke , at jeg ikke tager klar afstand fra det , som er sket i Gujarat .
Jeg vil i den forbindelse dog tilfje , at begivenhederne i Gujarat ikke har spredt sig til resten af Indien .
Det er i mine jne et bevis p , at den hindu-muslimske koalition stadigvk respekterer de demokratiske vrdier .
P den anden side skal vi vre opmrksomme p den voksende muslimske fundamentalisme , som dagligt slr til i Kashmir .
I forgrs mistede ni mennesker livet ved et angreb p en indisk militrlejr .
Ekstremistiske militser af muslimske aktivister , som krver tilslutning til Pakistan , er meget aktive i det omrde .
Sidste tirsdag mistede allerede 32 mennesker livet i en indisk militrlejr .
P det tidspunkt gemte indiske kvinder og brn sig i lejren .
P baggrund af beslutningen skal det internationale samfund stte disse kendsgerninger i fokus .
Denne dramatiske hndelse klargr endnu en gang den enorme trussel , som den fortsat voksende terrorisme udgr .
Jeg mener , at det for EU og Parlamentet er af stor betydning , at man fortsat sttter Indien som en retsstat , hvor hinduer og muslimer behandles p et lige grundlag i forsgene p at respektere de demokratiske principper .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , selv om jeg str p listen som forfatter , har min gruppe ikke vret med til at udarbejde det flles beslutningsforslag , selv om vi sandsynligvis sttter det .
<P>
Som andre talere har nvnt fr mig , er der ingen , der kan bengte de frygtelige konsekvenser af religis fanatisme .
I forbindelse med Gujarat er der faktisk , som hr . Tannock nvnte , tale om hinduistisk ekstremisme .
Det er de skaldte " pilgrimme " , der har foranlediget denne frygtelige massakre p 58 mennesker .
Vi har set resultatet af sammenstd mellem folkegrupper .
<P>
I beslutningsforslaget bekrftes det gennem mange uafhngige undersgelser af menneskerettighedsorganisationer , at embedsmnd og politi i Gujarat var involveret i urolighederne , og at der ikke blot var tale om almindelige gadeuroligheder , men om planlagt vold og undertrykkelse over en lngere periode .
<P>
I rapporten fra Human Rights Watch faststtes det , at regeringen i Gujarat valgte at karakterisere volden som en spontan reaktion p begivenhederne i Godhra .
Resultaterne af undersgelser foretaget af Human Rights Watch og indiske menneskerettigheds- og borgerrettighedsorganisationer og strstedelen af den indiske presse antyder , at angrebene p muslimer over hele staten var planlagt forud for begivenhederne i Godhra og organiseret med omfattende politideltagelse og i tt samarbejde med ansatte i regeringen .
<P>
Den 3. april offentliggjorde Indiens nationale menneskerettighedskommission de forelbige resultater af en rapport om voldshandlingerne , som var et tydeligt fingerpeg om regeringens manglende vilje til at stoppe volden .
De samme myndigheder , som skulle have beskyttet befolkningen , var i mange tilflde medansvarlige for de frygtelige angreb og for at ge den vold , som udgr en trussel mod enhver borger , uanset religion eller baggrund .
<P>
Der er nu omkring 100 flygtningelejre , som er organiseret af ngo ' er i omrdet .
Meget f fr sttte af regeringen i Gujarat .
Disse myndigheder har et ansvar for disse menneskers velfrd nu og i fremtiden .
<P>
Den indiske regering har et overordnet ansvar for at sikre , at retfrdigheden sker fyldest , og at initiativtagere , organisatorer og skyldige i forbindelse med disse voldshandlinger bliver retsforfulgt .
Regeringen skal endvidere sikre , at politiet i Gujarat forstr , at de har en forpligtelse over for alle mennesker , der udsttes for trusler eller angreb , ikke blot deres egne borgere .
<P>
Vi skal have et klart budskab fra regeringen - vi har allerede fet nogle budskaber - om , at der ikke er plads til religis intolerance og had i et verdsligt moderne Indien .
Min gruppe bifalder den indiske hjesterets dom i marts i r , der forbd alle religise ceremonier i Ayodhya , indtil der falder endelig dom i sagen , som vi hber vil vre i trd med en fredelig , langsigtet lsning .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho (PSE).">
Hr. formad , jeg vil gerne frst sige , at jeg mener , at denne hastebeslutning ikke er den bedste mde at forholde sig til den stadig mere bekymringsvkkende situation i Gujarat p , isr fordi den vold , der er forekommet i den delstat i de sidste mneder , blot er t udtryk for et fnomen , der har ramt hele regionen , og ikke kun Indien , og som er srdeles komplekst .
Heri indgr sociale faktorer som fattigdom , ghettodannelse i byerne , den organiserede kriminalitets aktiviteter , hvis internationale forbindelser ikke kendes , de politiske eliters manglende evne til at mobilisere befolkningen omkring politiske idealer og tendensen til at sge den religise sfre ikke mindst takket vre fundamentalistisk ekstremisme .
<P>
Det er dog rimeligt , at Europa-Parlamentet beskftiger sig med forhold , der allerede har kostet omkring tusind mennesker livet , hvis ikke flere , for kilderne varierer .
De enkelte episoder , der har medfrt denne vold , skal ikke analyseres her , men det skal ppeges , at det hele begyndte med ildspsttelsen , der omfattede to togvogne den 27. februar , hvor 58 mennesker omkom , halvdelen kvinder og brn .
En sdan handling kan under ingen omstndigheder retfrdiggres . Det samme glder de gengldelses- og hvnaktioner , der fulgte .
Man skal her bemrke , at Godhra er et tt befolket forstadsomrde med et hjt niveau af latente sociale konflikter , hvor ordensmagten har vanskelige vilkr , helt bortset fra muligheden af , at medlemmer af det lokale politi kunne have forbindelser til den ene eller anden religise gruppe , sdan som det fremgik af undersgelser p davrende tidspunkt .
<P>
Sikkert er , at ordensmagten i frste omgang ikke formede at standse volden .
Sagen blev imidlertid straks taget op af Den Indiske Unions demokratiske institutioner , navnlig regeringen , oppositionspartierne og parlamentet .
Jeg var p besg i det indiske parlament netop i de dage , hvor dette sprgsml blev diskuteret .
Hurtige foranstaltninger blev truffet ikke blot af regeringen , men ogs p grund af strk pression fra oppositionen og de indiske massemedier .
Jeg kan ogs nvne , at visse nok s velmente holdninger , der indtages uden for det indiske demokratis organer , undertiden kan f modsatte flger , alts bre ved til nationalistiske og fundamentalistiske holdninger af forskellig art , islamiske eller hinduistiske .
Hvorom alting er , anbefaler jeg dog p vegne af min gruppe , at denne beslutning vedtages uden nogen ndringer , da den forekommer os ganske afbalanceret .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , i 1980 ' erne kom det til voldsomme sammenstd mellem hinduer og sikher , i begyndelsen af 1990 ' erne mellem hinduer og muslimer i Bombay og Uttar Pradesh .
Og nu i Gujarat : mord , massakrer , menneskeafbrndinger p begge sider og siden februar i r ca . 1.500 ofre .
<P>
De hindu-nationalistiske partier retfrdiggr deres radikalisme med den voksende islamisering af nabostaterne og disses indflydelse p Indien .
Dommen fra Indiens hjesteret af 13. marts giver anledning til hb om en afslutning p volden . Den afgjorde , at det omrde , hvor fanatikere i 1992 rev en mosk ned for at bygge et hindutempel , ikke m overdrages til den radikale hinduorganisation WHP .
Forfatningsretlige garantier som muslim mariage law , som respekterer de indiske muslimers tradition , er udtryk for religions- og meningsfrihed i Indien .
<P>
Sekularisering er en bestanddel af pramblen i den indiske forfatning .
Ogs artikel 25 , der garanterer religionsfrihed , forpligter den indiske stat til at beskytte alle borgere .
Der holdes som princip fast ved idealet om fredelig sameksistens mellem forskellige folkeslag og kulturer .
Ved at udsende nogle hrenheder forsgte den indiske regering over for verdenssamfundet at understrege dens vilje til at stte en stopper for volden .
Desuden stillede regeringen en hjlpepakke p ca . 35 millioner euro i udsigt for de prrende til ofrene .
<P>
Den internationale kritik af mange fuldstndigt utilstrkkelige procedurer mod radikale krfter er i disse dage blevet anerkendt af den indiske justitsminister , isr da Indien for lang tid siden har underskrevet globalt accepterede menneskerettighedskonventioner .
En sdan fornuft br efter PPE-DE-Gruppens opfattelse danne skole .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , Indien er en stat , hvis uafhngighed og grundlggelse i midten af forrige rhundrede blev gjort mulig p grund af en massiv social mobilisering , som blev respekteret verden over , og som var baseret p doktrinen om passiv modstand som politisk middel .
Mahatma Gandhi ledte inderne med budskabet om ikkevold , tolerance og overvindelse af religise forskelle i et epos , som fremstr blandt de fredelige metoders mest symbolske sejre i den politiske historie , eftersom det medvirkede til at skabe jordens folkerigeste demokrati og et samfund , der betragtes som model for sameksistensen mellem forskellige racer , sprog , ja kort sagt civilisationer .
<P>
Stridigheder baseret p religis fanatisme har dog altid eksisteret i Indien .
Gandhi selv blev et af de mest betydningsfulde ofre for disse stridigheder , og listen blev senere udvidet med mordet p andre betydningsfulde politikere som premierminister Indira Gandhi , dennes sn - som ogs var premierminister - og andre .
Og ud over dem , som vi kendte som store personligheder , har der vret tusindvis af uskyldige ofre for uforsonlighed og fanatisme .
<P>
Det er et paradoks , at religis ekstremisme og intolerance opstr og styrkes netop de steder , hvor den materielle og sociale nd er strst .
Vi taler om et land , som hrges af uligheder , og hvor miljet og naturkatastrofer ofte gr livet endnu vanskeligere for befolkningen , og netop i dette land har stridigheder mellem tilhngere af flertalsreligioner og andre samfund med frre tilhngere for evigt prget og plettet jordens strste demokratis historie .
<P>
Det internationale samfund br anmode den indiske regering om , at den garanterer borgernes sikkerhed , og at den gr det med samme ildhu , som den lgger for dagen , nr den tager kampen op mod andre af udviklingens udfordringer , hvilket den gr med ikke s ringe succes .
Den indiske regering br fastholde sine bestrbelser og afstte tilstrkkelige midler til at give mulighed for , at fordrevne mennesker kan vende tilbage til deres oprindelsessted , og til at genetablere den fredelige sameksistens i Gujarat og andre omrder , der har vret berrt af de stridigheder , som vi her drfter . Den br endvidere gre op med de vbnede styrkers praksis med at se igennem fingre med episoder af religis og politisk vold .
<P>
EU br sttte disse bestrbelser og s hurtigt som muligt give dette omrde s stor humanitr bistand som mulig .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at de begivenheder , der p nuvrende tidspunkt finder sted i Indien , til dels er - som flere af Dem har nvnt - resultatet af de fr , som Europa og sten har set i en stor del af verden igennem de sidste 40 r , og man kan ikke blive overrasket over , at vi nu kan hste resultaterne deraf .
<P>
Disse utrolige ndringer , som er logiske , som fru Lambert lige har bevist for os , er de samme som dem , som vi har eller som De har medvirket til med hensyn til Palstina : Den kendsgerning , at Ariel Sharon besgte Tempelpladsen med de nrliggende moskeer eller Tempelbjerget retfrdiggjorde de attentater , der blev udfrt af de skaldte selvmordere , men reelt er de ikke andet end selvmordsbombere .
I dag motiverer og retfrdiggr den kendsgerning , at 60 pilgrimme satte ild til sig selv , den vold , som muslimerne har udfrt mod dem .
<P>
Jeg tror , at alt dette er resultatet af den inkompetence og af den demokratiske relativisme , som har bredt sig i Europa , og som forhindrer os i at n til problemets rod , som forhindrer os i at huske p , at Indien i dag med 1 milliard indbyggere er det strste demokrati i verden , som forhindrer os i at indse , at nr vi hellere vil tage til Beijing end til Delhi , s sttter vi diktaturet , at vi ved at have leveret vben gennem 40 eller 50 r , til Pakistan , styrker diktaturet , at vi ved at have gjort det , som vi har gjort med Taleban-styret eller ved ikke at gre det , som vi burde have gjort , har skabt den afghanske tragedie og srligt tragedien for de afghanske kvinder .
<P>
Der er sket en ophobning , som nu giver sig udtryk i de resultater , som vi ser i dag , og jeg tror , at selv om man kan bebrejde de indiske myndigheder en rkke ting , skal man se stort p disse bebrejdelser .
Jeg tror , at det ogs er ndvendigt at se de gode reaktionerne fra dette store land , ssom de vbnede styrker , der p fderalt plan blev sendt til Gujarat , den undersgelsesmission , som blev udpeget , og hjesteretten , der blev involveret , alle disse grundlggende reaktioner fra Indiens side p trods af landets udviklingsproblemer .
<P>
Hr . Marset Campos , jeg tror , at hvis der er et problem , s er det ikke globaliseringen , men manglen p globalisering .
I Kommissionen findes der stadig - jeg ved ikke , om kommissr Nielson kan svare p dette - en srlig enhed , der srger for , at stof fra Indien ikke kommer ind i EU .
Men , som alle ved , er stof en af de sektorer , hvormed Indien kan skabe udvikling og en strkere konomi .
I lbet af de sidste 10 r siden starten af globaliseringen er vksten i Indien steget med 6-7 % .
Det var helt sikkert ikke tilfldet inden globaliseringen .
<P>
Derfor : Leve globaliseringen , men leve globaliseringen i to retninger !
Vi kan ikke fortstte med at ville eksportere vores produkter til Indien og forhindre , at de indiske produkter kommer ind i vores lande .
Det er betingelsen for udvikling og for styrkelse af demokratiet i Indien og mske ogs hos os .
<SPEAKER ID=180 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud de rede medlemmers bekymring over de fortsatte voldshandlinger i den indiske stat Gujarat , en situation , der giver alvorlig anledning til bekymring af humanitre rsager .
<P>
Som de diplomatiske missioner i adskillige medlemsstater sendte Kommissionens delegation i New Delhi en undersgelsesmission til Gujarat for at vurdere situationen p stedet .
Kommissionen har et betydeligt samarbejdsprogram i Gujarat p over 100 millioner euro .
Jeg var i der i januar til et mde med regeringen , hvor jeg inspicerede delggelserne efter jordsklvet et r tidligere og forsgte at fremskynde vores genopbygningsaktiviteter .
<P>
Den mission , som jeg taler om , var anderledes og mere problematisk p grund af baggrunden , men det var ndvendigt at sende en mission til Gujarat for at vurdere , om optjerne havde betydning for de principper , som vores samarbejde hviler p , herunder respekt for menneskerettigheder og demokrati og retsstatsprincippet .
<P>
Resultaterne var dybt bekymrende .
Volden var ikke blot omfattende , men var i mange tilflde udfrt med ekstrem brutalitet .
Uofficielle tal viser , at 2.000 er dde , de fleste muslimer .
Missionen har ogs hrt beskyldninger fra de indiske medier og den indiske menneskerettighedskommission om , at myndighederne i Gujarat har vret eftergivende i deres behandling af de personer , der str bag optjerne .
<P>
I trd med Indiens sunde demokratiske tradition har der vret en livlig debat i landet om konsekvenserne af begivenhederne i Gujarat og regeringens ansvar p statsplan og nationalt plan .
Jeg er sikker p , at Indiens forpligtelse over for demokrati og retsstatsprincippet vil sikre , at de personer , der er ansvarlige for optjerne , holdes ansvarlige , og at ofrene vil f kompensation .
Den centrale regering og statsregeringen har allerede taget skridt i denne retning .
<P>
EU ' s trojka har bde i Delhi og Madrid givet udtryk for vores bekymring over krisen i den Indiske regering , og Kommissionen har deltaget i disse samtaler .
Kommissionen undersger nu muligheden for at yde humanitr bistand til ofrene for optjerne gennem ECHO .
Der trffes en beslutning om dette inden for de nste to uger .
De rede medlemmer vil naturligvis straks blive informeret herom .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0286 / 2002 af Van Orden , Deva , Parish , Foster , Banotti , Corrie , Gahler , Korhola , Lehne , Maij-Weggen og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen , Andrews for UEN-Gruppen og Belder for EDD-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0295 / 2002 af Sjstedt , Seppnen og Frahm for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0300 / 2002 af Maes , Isler Bguin og Lucas for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0303 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , den negative udvikling i Zimbabwe har desvrre vret omvendt proportional med den internationale opmrksomhed siden de falske prsidentvalg i marts .
En af de dramatiske effekter er bl.a. ogs den voksende fdevaremangel , der for en stor del , hvilket kommissr Nielson allerede har nvnt i en anden sammenhng , er skabt af menneskehnd , alts af Mugabe-regimet selv . Vi hrer , at ca .
50.000 mennesker er p flugt i Zimbabwe , fordi de bliver forfulgt og pint og plaget af Mugabes tropper . Vi hrer dagligt om plyndringer af farme og om , at lederne i Zimbabwe uforskammet beriger sig med fremmed ejendom , s lnge det benbart stadig kan lade sig gre .
<P>
Men jeg vil ogs gre opmrksom p et andet , egentlig skandalst forhold , nemlig Rdets adfrd i denne sammenhng .
Jeg fik i gr svar p et sprgsml til Rdet , og jeg spurgte efterflgende , hvordan den midlertidige status for de opnede sanktioner , som er ivrksat dr mod bestemte personer , ser ud .
Jeg ville gerne vide , hvordan det ser ud med de visa , som man har ngtet at udstede .
Som svar ld det , at det var et anliggende for de nationale stater .
S havde man mske ogs kunnet sprge de andre !
<P>
Bortset fra det sprger man virkelig sig selv , hvad Rdets motivation er med henblik p disse foranstaltninger i et land , som befinder sig i frit fald , som kommissr Patten formulerede det p et udvalgsmde .
Jeg sprger mig selv , hvordan Rdet kan lade et land , der befinder sig i frit fald , forsvinde fra den operative dagsorden !
<P>
I april blev det udsat , i maj m en vidtgende beslutningstagning ligeledes udsttes , fordi trojkaen p hjt niveau endnu ikke er blevet sendt af sted , og nu skal den rejse p sndag .
Det forhold , der egentlig skal klages over , er i den sammenhng , at der allerede i forbindelse med terms of reference , alts mandatet for trojkaen p hjt niveau , fra Frankrigs , Belgiens og formandskabets side allerede p forhnd gres forsg p at udvande dens mandat .
Det er egentlig utroligt i betragtning af situationen i dette land !
Man taler allerede igen om at g i gang med samarbejdet , selv om der egentlig ikke engang har fundet en evaluering af vores foranstaltninger sted .
<P>
Jeg sprger virkelig mig selv , hvad der mon endnu skal ske i landet , fr Rdets opmrksomhed , hvad angr dets ansvar , igen bliver strre .
Jeg hber i det mindste , at trojkaen p hjt niveau , som vil befinde sig i det sydlige Afrika fra p sndag med henblik p Zimbabwe , af diplomater , der er stationeret i Harare , i det mindste i en nabostat til Zimbabwe bliver underrettet p frste hnd om den dramatiske udvikling i situationen .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke acceptere , at Rdet p denne mde forsger at bengte et s presserende emne i det sydlige Afrika , og at det frem for alt heller ikke er parat til f.eks. at lade udviklingen i Zimbabwe blive til en prvesag for det nye program til afrikansk udvikling .
Det er forhold , som vi i hvert fald br forlange .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , endnu en gang drfter vi Zimbabwe , og det store sprgsml er , hvad hjlper ?
Parlamentet har allerede truffet forskellige beslutninger om Zimbabwe , og Commonwealth og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har ligeledes vedtaget fordmmende resolutioner .
Hvad mere kan vi gre ?
Til trods for alt dette fortstter rverierne og myrderierne .
Mugabe er tilsyneladende urrlig .
I jeblikket er en stor hungersnd desuden under opsejling .
Det vil vre meget vanskeligt at ngte at give fdevarer til mennesker , som sulter , og derfor skal de efter min mening altid have hjlp .
Men kan Mugabe slet ikke bringes til fornuft ?
Et middel , som mske kan bruges , er at lgge pres p SADC-medlemsstaterne omkring Zimbabwe og isr Sydafrika .
Det land kan have stor indflydelse , og hvis det gr alvor af Det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling , Nepad-programmet , s skal Sydafrika ogs gre en strre indsats for at kunne regne med hjlp fra EU til dette vigtige konomiske program for Afrika .
<P>
Man kan mske ogs bruge et andet middel .
I tidligere beslutninger har vi allerede talt om sanktioner .
Kan Kommissionen ikke kortlgge Zimbabwes magthaveres besiddelser i Europa ?
Hvordan har de erhvervet dem ?
Hvornr ?
Hvor kommer pengene fra ?
Matrikelbger er for det meste offentlige i Europa , hvilket ogs er tilfldet i Afrika , selv om det nok bliver svrt der .
Hvorfor tager Kommissionen ikke initiativ til at foretage sdan en undersgelse og offentliggre den gennem BBC eller andre kanaler , som udsendes i Afrika .
P den mde kan vi udve mere pres og gre magthaverne til skamme .
<SPEAKER ID=187 NAME="Nielson">
. ( EN ) Kommissionen deler bekymringen over Zimbabwe efter prsidentvalgene , bde hvad angr den nuvrende regerings legitimitet og sprgsmlet om ytringsfrihed for pressen , den fortsatte vold , den konomiske krise og den efterflgende fdevareknaphed .
<P>
Det er tydeligt , at valgresultaterne ikke afspejler holdningen hos befolkningen i Zimbabwe .
Valgprocedurerne inden og under selve valget karakteriseres som myndighedernes overlagte forsg p at forhindre et frit og retfrdigt valg .
<P>
Vi er isr bekymret over den fortsatte vold og undertrykkelse i Zimbabwe , tilsidesttelsen af oppositionen , det civile samfund og den uafhngige presse .
Den hjeste prioritet er nu at stte en stopper for volden og lse den politiske konflikt gennem forhandlinger .
Retsstatsprincippet kan kun genindfres , hvis der er en vis social fred og neutralitet hos statsinstitutioner som f.eks. sikkerhedsstyrkerne .
<P>
EU har indfrt mlrettede sanktioner over for medlemmer af det regerende parti og en fredningsperiode i forbindelse med bilaterale ministerielle kontakter .
Det er muligt , at Rdet faststter yderligere sanktioner p grund af de manglende fremskridt i dialogen mellem partierne og den fortsatte undertrykkelse og vold , som vi oplever i Zimbabwe .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at situationen i Zimbabwe nu er en reel ndsituation , som kan blive langvarig .
<P>
Vi har forudset de humanitre behov og forsger at lse problemerne med fdevareknaphed og flygtningenes og de fordrevnes behov .
Der er afsat 18 millioner euro til de basale behov .
Det endelige belb er ikke fastsat , men er resultatet af vores forelbige vurdering .
Sdan plejer vi at gre .
Vi skal sikre , at det er grundlaget for vores beslutninger .
Disse midler forvaltes af Verdensfdevareprogrammet og forskellige ngo ' er og afspejler behovet for at undg politiske spil .
<P>
Selv om vi er villige til at gre en meget stor indsats for at hjlpe befolkningen , er vi meget bevidste om rapporter om , at regeringen udnytter fdevarekrisen til politiske forml .
I alle vores kontakter med Zimbabwes myndigheder har vi systematisk understreget , at alle , der befinder sig i en humanitr ndsituation , har behov for bistand , uanset politisk overbevisning , samt fremhvet behovet for uafhngig uddeling af fdevarer .
For omkring 18 mneder siden blev et af vores forsg p at uddele fdevarer netop afbrudt af vold .
<P>
Vi har endvidere understreget , at den jeblikkelige fdevareknaphed i Zimbabwe - som en gang var et fdevareeksporterende land - hovedsagelig er en flge af vildledende politik og kun delvist skyldes trken .
Trken er imidlertid et regionalt problem , som har den negative virkning , at det er mere vanskeligt at kbe fdevarer i omrdet til at hjlpe Zimbabwe .
Trken komplicerer situationen , men de reelle problemer i Zimbabwe er grundlggende ikke et resultat af trke , men af vildledende politik .
<P>
Vi mener , at det internationale samfund skal overvge situationen nje .
EU ' s trojka vil besge SADC-regionen i nste uge for at konferere med SADC-landene om foranstaltninger og sttte regionale bestrbelser p at mgle i forsget p at indg et politisk forlig i den interne krise i Zimbabwe .
Vi hber at kunne indlede en reel dialog om Zimbabwe og fremme koordineringen mellem EU og SADC-regionen .
Faktisk lykkedes det os at etablere en tt politisk dialog med SADC-regionen i de vanskelige mneder - vinter og tidligt forr - i r , men vi skal n videre i drftelserne for at f positiv indflydelse p situationen i Zimbabwe .
<P>
Med hensyn til hr . Mulders forslag om at gre noget i forbindelse med Zimbabwes lederes aktiver i Europa , har vi ikke vist tilstrkkelige resultater i forbindelse med Nigerias begrundede , legitime krav om at identificere og inddrive de midler , der blev stjlet fra den tidligere militre regering .
Der er heldigvis sket fremskridt med en rkke domsafsigelser , og det er vigtigt .
Jeg nvner det for at illustrere vanskeligheden i at lse dette problem , men det er et omrde , der skal undersges njere .
<P>
Vi skal drfte sprgsmlet om ekstraterritorialitet i forbindelse med disse sanktioner , og det er ikke let .
Der er vigtige principper at tage hensyn til .
Selv om jeg sledes bifalder indholdet og retningen i hr . Mulders indlg , skal vi udvise forsigtighed .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker for kommissrens svar .
Jeg mener , at situationen i Nigeria er lidt anderledes , da det , s vidt jeg husker fra aviserne , drejede sig om bankkonti i Schweiz , og da nogle af disse penge blev opsporet der .
Men jeg tnker hovedsageligt p fysiske ejendomme i lande i EU , mske ogs i USA .
<P>
Man kan formentlig undersge , hvilke kb der er foretaget inden for de seneste to r eller lignende , inddrive disse belb og offentliggre det .
S kunne befolkningen i Zimbabwe sprge sig selv : Hvor kom pengene fra ?
Hvordan var de i stand til at gre det ?
Alle disse sprgsml er kendt i Europa , og det krver blot en embedsmand i Kommissionen til at undersge det og offentliggre resultaterne .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har et kort sprgsml til kommissren : Er Kommissionen parat til over for Rdet at trde i skranken for , at de omtalte terms of reference for trojkaen p hjt niveau , som rejser til det sydlige Afrika nu , ikke udvandes og begrnses , men derimod drftes og debatteres p stedet ogs med Zimbabwes naboer i forhold til situationens alvor ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Gahler , at trojkaer naturligvis er vigtige , men at vi i Kommissionen har en kontinuerlig og tt dialog med regeringer i hele regionen , med eller uden trojka .
Vi har telefonsamtaler , uformelle mder , og jeg opfatter denne trojka p grund af timing og synlighed som en understregning af den alvorlige situation .
Det er ogs et godt signal at sende til vores partnere i SADC-regionen om , at vi nsker at etablere yderligere og mere systematisk udveksling af synspunkter om problemer af denne art .
Men vi skal gre det p en mde , som skaber tillid til at indg i en dialog med os .
<P>
Sdan skal det gres .
Vi m under ingen omstndigheder begrnse betingelserne , da hele sprgsmlet og diskussionen er en del af en lbende politisk dialog med regionen .
<P>
Til hr . Mulder vil jeg gerne sige , at det i Deres udlgning lyder enkelt , og det ville det vre , hvis vi kunne vre sikre p , at det er de rigtige navne , der str p ejendommenes skder .
Men det er ikke ndvendigvis tilfldet .
Det er derfor vanskeligere at fre ud i livet .
Jeg vil holde mig til det rd , som journalisterne i Watergate-sagen fulgte , og som var noget med at g efter pengene . Jeg tror , at det vil vre det mest fornuftige .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.20 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , her i eftermiddag blev forhandlingen afbrudt to gange i mere end et kvarter , frst fr den uopsttelige debat og s endnu en gang efter den uopsttelige debat .
Jeg vil blot sige , at jeg anmoder om , at mdetjenesten fremover beregner torsdag eftermiddag , hvor dette altid sker , anderledes , nemlig at den automatisk lgger 20 minutter til .
Hvis den tildeler 20 minutters lngere taletid , end det hidtil har vret tilfldet , gr det nemlig lige prcis op .
Hvis det engang skulle ske , at alle dem , der skal tale , virkelig var til stede , hvilket jeg hber , s ville det vrste , der kunne ske , vre , at afstemningen fandt sted kl . 17.45 i stedet for kl .
17.30. Vi har hidtil jo alligevel stemt kl . 18.30. Jeg anmoder Dem indtrngende , hr. formand , om at sige til mdetjenesten , at man skal kalkulere lidt mere generst .
I dag blev jeg bedt om at afslutte forholdsvis prcist af Deres forgnger ved to indlg .
Det respekterer jeg , men s m der heller ikke vre nogen huller i programmet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Tak for Deres kommentar , hr .
Posselt . Jeg kan forsikre Dem om , at jeg skal viderebringe Deres kommentar , som jeg allerede har registreret .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg havde til hensigt at forklare , hvorfor jeg stemte for denne betnkning , men s blev jeg bekymret for , at jeg - eftersom jeg er valgt som Pensionistpartiets reprsentant - mske er lidt for partisk og forfordeler de ldre og pensionisterne en smule .
Derfor nskede jeg at sprge det yngste parlamentsmedlem , der er til stede her i salen i dag , til rds . Det yngste parlamentsmedlem i salen p nuvrende tidspunkt sidder tilfldigvis ved siden af mig , og det er fru Kauppi , som gav mig flgende svar : " Efter min mening er det hensigtsmssigt at stemme for , for s kan vi bedre samordne FN ' s politikker i hele verden til fordel for de ldre og pensionisterne i hele verden .
"
<P>
Nr et s ungt parlamentsmedlem taler de ldres sag , betyder det , at det uafhngigt af vores alder ligger os alle sammen p sinde , at man i stadig strre grad hjlper de ldre og pensionisterne her i verden .
Derfor kan jeg kun nske , at EU i fremtiden fr en flles reprsentant i FN , og jeg hber , at denne reprsentant bliver den unge Piia-Noora Kauppi , som har vist , at de ldre ligger hende p sinde , og det har hun ikke kun vist Pensionistpartiet , men alle de partier , der er reprsenteret her i Europa-Parlamentet i Strasbourg .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
