<CHAPTER ID=3>
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af topmdet Den Europiske Union / Latinamerika i Madrid den 17.-18. maj 2002 .
<SPEAKER ID=9 NAME="De Miguel">
Hr. formand , mine damer og herrer , p fransk-spansk initiativ blev det frste topmde mellem stats- og regeringschefer fra EU , Latinamerika og Caribien afholdt i Rio de Janeiro i juni 1999 .
Under det tilbd Spanien at vre vrt for det andet topmde , der blev aftalt p det tidspunkt , og som desuden ville falde sammen med det spanske formandskab for EU .
<P>
Topmdet vil derfor blive afholdt planmssigt i Madrid den 17. og 18. maj , det vil sige fredag og lrdag i denne uge .
<P>
De store ndringer , der er sket i den europiske og den amerikanske region i 1990 ' erne , og det gensidige nske om at skabe en overordnet ramme for de biregionale forbindelser var hovedmotiverne til , at Rio-topmdet blev afholdt .
Ved dets afslutning vedtog stats- og regeringscheferne to vigtige dokumenter : Rio-erklringen , der indeholdt de overordnede principper for forbindelserne mellem Europa , Latinamerika og Caribien , og et andet dokument , den skaldte handlingsplan , der indeholdt 55 prioriterede omrder af bl.a. politisk , konomisk , kulturel , uddannelsesmssig og social karakter , som skulle vre grundlaget for et strategisk biregionalt partnerskab mellem de to sider af Atlanterhavet .
<P>
Med dette topmde i Madrid forpligter EU , Latinamerika og Caribien sig til at udbygge dette partnerskab , s de to regioner i fllesskab kan tage udfordringerne op og udnytte de muligheder , som det unge 21. rhundrede giver , bedre .
<P>
I Madrid agter stats- og regeringscheferne at vedtage tre dokumenter : en evalueringsrapport om det , der er sket siden Rio-topmdet , et dokument , der indeholder alle de holdninger og vrdier , som vi er flles om , og som bliver flere og flere , og endelig en politisk erklring , der , ud over at indeholde en tilkendegivelse om konsolidering af vores strategiske biregionale partnerskab , vil indeholde en fortegnelse over de faste forpligtelser , som de to regioners mest hjtstende ledere ptager sig p det politiske og konomiske omrde og p samarbejdsomrdet , og som vil vre mere vidtgende end det , der blev vedtaget p det frste topmde .
<P>
Indtil 1999 var forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien baseret p en hovedsageligt subregional strategi .
Den politiske dialog og samarbejdet var tilpasset de forskellige subregionale forhold , det vil sige , at dialogen blev underinddelt .
San Jos-dialogen blev oprettet for Mellemamerika , der var en dialog med Andesfllesskabet , Mercosur og Caricom , og bortset fra nogle f undtagelser som Mexico og Chile , der havde srlige forbindelser , var praktisk talt hele dialogen centreret om forskellige subregionale enheder .
<P>
Rio-topmdet udmrkede sig ved at indfre denne nye biregionale strategi , der uden tvivl har givet forbindelserne mellem EU og subregionerne og de enkelte lande strre vgt .
<P>
Med henblik p det andet topmde har det spanske formandskab arbejdet intenst for at opn vsentlige fremskridt p de tre strategiske omrder , jeg har nvnt .
Desuden , og det skal understreges , har man nsket , at EU ' s strategiske forbindelser med Latinamerika og Caribien fra nu af bliver minimumsreferencerammen for de forbindelser , som EU skal have med de enkelte subregionale omrder eller de enkelte lande i Latinamerika og Caribien .
<P>
Hvad angr den politiske dialog , har EU ' s prioriteter i forhold til Latinamerika og Caribien i den korte tid fra Rio-topmdet til i dag hovedsageligt bestet i styrkelse af demokratiet og retsstatsprincippet , forsvar af menneskerettighederne , bekmpelse af narkotikahandel og fremme af den regionale integration og koordineringen af de forskellige holdninger i de to regioner , hvad angr den internationale dagsorden inden for rammerne af internationale organisationer og konferencer .
<P>
P topmdet i Madrid nsker de to regioner at tage et ikke bare kvantitativt , men ogs kvalitativt skridt til , som bestr i en bedre strukturering af den politiske dialog og i en bredere vifte af debatemner , ogs emner , som ikke vedrrer regionale problemer .
Det er hbet , at dette spring kan fre til et flles syn p de globale sprgsml .
<P>
Set ud fra et konomisk synspunkt skal det frst understreges , at EU og Latinamerika og Caribien er to regioner med meget forskellige konomiske og sociale forhold .
<P>
Befolkningen i Latinamerika og Caribien er mere talrig end i De 15 ' s Europa - jeg taler ikke om det udvidede Europa , for p det tidspunkt vil vi naturligvis have flere indbyggere end dem - og er for strstedelens vedkommende meget ung , det vil sige , at den bestr af meget lave aldersklasser .
<P>
Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i Latinamerika og Caribien er lidt over 3.000 euro om ret , mens gennemsnittet i Unionen er syv gange hjere .
<P>
Det biregionale marked giver stadig store muligheder for handel . Fra 1990 til 2000 steg den europiske eksport fra ca .
17 milliarder euro til 54 milliarder euro . Det er nsten en tredobling .
<P>
Den europiske import fra landene i Latinamerika og Caribien steg i samme periode fra ca .
27 milliarder til 58 milliarder , alts en fordobling .
Til trods for denne imponerende stigning faldt importen fra Latinamerika og Caribien fra 24 % af den samlede import i 1990 til kun 12 % i 2000 .
I relative tal falder handlen mellem de to sider af Atlanterhavet , men den stiger inden for det amerikanske kontinent .
<P>
Der er ogs sket en vsentlig forgelse af europiske direkte investeringer i Latinamerika og Caribien .
EU er i dag den strste investor i regionen .
Investeringerne steg fra 66 milliarder euro i 1997 til 122 milliarder i 1999 og reprsenterer nsten 11 % af de samlede europiske investeringer i udlandet og nsten to tredjedele af de europiske investeringer i lande , der ikke er medlem af OECD .
Disse investeringer , hr. formand , afspejler tydeligt EU ' s tiltro til og engagement i hele Latinamerika og Caribien , og de bidrager uden tvivl vsentligt til , at den konomiske aktivitet og beskftigelsen i regionen forges .
<P>
De 15 ' s Europa har desuden og navnlig dybe historiske , politiske og kulturelle rdder tilflles med Latinamerika og Caribien , som gr det lettere at udvikle en gte identitet og et gte strategisk partnerskab .
<P>
Disse flles holdninger og vrdier skaber vigtige bnd , hvad angr identitet og solidaritet , og de tilskynder de to regioner til i stadig hjere grad at udveksle erfaringer og lse flles problemer ved en flles indsats .
<P>
Nogle af de udfordringer , som EU og landene i Latinamerika og Caribien skal tage op , er ndvendigheden af at modernisere uddannelsessystemerne , at skabe et konomisk og socialt klima , der fremmer bredygtig udvikling , og at skabe mekanismer til god regeringsfrelse .
<P>
Tilskyndelsen til et strategisk partnerskab kan ikke kun vre baseret p en flles identitet , hvad enten den er historisk , kulturel eller politisk , men skal vre resultatet af en flles interesse i at gre principper , vrdier og ml til praktiske redskaber til dialog og samarbejde , sledes at de to regioner i fllesskab kan tage alle dette nye rtusindes store udfordringer op .
<P>
Den 17. og 18. maj i Madrid vil stats- og regeringscheferne for de 48 lande i Latinamerika og Caribien og EU , som deltager i topmdet - lg mrke til , at dette topmde mellem stats- og regeringschefer er det bredeste og strste , der afholdes i Unionen , for der er tale om 48 stats- og regeringschefer - forsge at tilskynde kraftigt til det strategiske biregionale partnerskab , der som nvnt tog sin begyndelse i Rio de Janeiro i 1999 .
<P>
Inden for de enkelte strategiske sjler , som dette partnerskab er baseret p , nemlig den politiske , den konomiske og den , der vedrrer samarbejde p det sociale , det uddannelsesmssige og det kulturelle omrde , har de to regioner nsket at gre store fremskridt .
Her skal srligt nvnes den flles kamp mod terrorismen ved tiltrdelse af alle internationale konventioner om sprgsmlet og gennemfrelse af alle FN ' s resolutioner p omrdet .
<P>
Indsatsen for at styrke de demokratiske institutioner og retsstatsprincippet vil fortstte med srlig fokus p menneskerettighederne og styrkelse af retssystemerne for at sikre , at alle behandles lige for loven .
Samtidig bemrkes ikrafttrdelsen af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol , der , som De ved , er blevet ratificeret af et meget stort antal lande i Latinamerika og Caribien .
<P>
Der er planer om at styrke den politiske dialog og konsultationen i FN-systemet og andre internationale fora om de vigtigste emner p den internationale dagsorden .
<P>
P det konomiske og handelsmssige omrde skal det fremhves , at forhandlingen om en associeringsaftale mellem EU og Chile blev afsluttet med succes den 25. april i r .
Det drejer sig om en frihandelsaftale mellem de to parter .
Aftalen er virkelig nyskabende p det konomiske omrde , den er uden tvivl den mest avancerede aftale , der er indget mellem EU og et tredjeland , og man har ikke tvet med at kalde den en fjerdegenerationsaftale .
Det er en frihandelsaftale , der mske har opnet den strste kvote ud fra det antal emner , der er blevet behandlet , og ud fra de overvejelser , man har gjort sig , og den vil uden tvivl bne vej for andre aftaler af samme art bde i regionen og i andre dele af verden , men vi skal huske p , at i netop den region forsger vi at oprette en frihandelsaftale mellem to omrder med konomisk integration , nemlig EU og Mercosur , og derfor skaber aftalen med Chile prcedens for at skabe noget historisk , nemlig en aftale om frihandel mellem to fllesmarkeder eller mellem to omrder med konomiske integration .
<P>
Fordi det er relevant , vil jeg ogs nvne , at Rdet ( almindelige anliggender ) for nylig vedtog et forslag om EU ' s fremtidige forbindelser med Andesfllesskabet og med Mellemamerika , der bner vej for , at man kan begynde at gre sig overvejelser om oprettelse af frihandelsomrder mellem EU og de to omrder , og for , at ikke bare samarbejdet , men ogs den politiske dialog , som er en mervrdi , der ikke eksisterede tidligere i aftalerne med disse lande , kan intensiveres .
<P>
Vi ved alle sammen , at den vanskelige interne situation , som nogle lande i Sydamerika befinder sig i , har vanskeliggjort de komplekse forhandlinger om den partnerskabsaftale mellem EU og Mercosur , som jeg har nvnt .
Sandheden er , at man med topmdet nsker at samle alle forhandlingens resultater , hvor det politiske kapitel , det institutionelle kapitel og kapitlet om samarbejde er gennemfrt , og registrere de sm fremskridt , der er sket p de handelsmssige omrder og vedrrende foranstaltninger til fremme af handel for ikke at opgive den vigtige plan om fremtidig frihandel mellem Mercosur og EU .
<P>
De to regioner - jeg tnker p EU og Latinamerika og Caribien generelt - har forpligtet sig til at arbejde sammen for at sikre , at verdenskonferencen om bredygtig udvikling , som finder sted i Johannesburg i august i r , bliver en succes , og ligeledes til at sikre succesen for noget , der er meget vigtigt , og som de latinamerikanske lande har stor indflydelse p , nemlig millenniumrunden med de handelssprgsml , der for nylig blev taget op i Doha .
<P>
Uddannelse , kultur og adgang til viden spiller uden tvivl en vigtig rolle for , om det 21. rhundrede bliver en succes .
Jeg vil fremhve lanceringen af programmet @ lis om samarbejde med Latinamerika om informationssamfundet , der for nylig blev vedtaget p det mde mellem ministre for forskning og teknologi , som blev afholdt i Sevilla , og programmet Alcue om videnskabeligt og teknologisk samarbejde og et nyt program om efteruddannelsesstipendier , der har til forml at give 4.000 studerende fra den anden side af Atlanterhavet mulighed for at studere p europiske universiteter .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gentage , at man p dette topmde i Madrid , hvor det som sagt forventes , at 48 stats- og regeringschefer vil deltage , vil konsolidere en biregional proces p grundlag af et strategisk partnerskab .
Jeg er overbevist om , at vi ved topmdets afslutning vil kunne glde os over de fremskridt , der er opnet i en proces , som blev indledt for kun tre r siden .
<SPEAKER ID=10 NAME="Patten">
Hr. formand , i overmorgen vil det andet topmde mellem EU , Latinamerika og Vestindien finde sted i Madrid .
De grundlggende ml for dette topmde er at styrke det biregionale strategiske partnerskab , der blev indledt for nsten tre r siden ved det frste topmde i Rio de Janeiro , og at faststte nye ml for de nste to r .
<P>
Jeg vil ikke gentage alle de rsager til betydningen af disse forbindelser , som er blevet fremhvet s overbevisende af formandskabet - det vre sig den konomiske , politiske og kulturelle betydning - men vi ved alle , hvor vigtige de er .
Frem for at gentage , hvad der allerede er blevet sagt s udfrligt , vil jeg gerne komme ind p to hovedsprgsml vedrrende topmdet .
For det frste : Hvad har Kommissionen gjort for at sikre succes i Madrid ?
Og for det andet : Hvilke resultater forventer vi af topmdet ?
<P>
Det siger sig selv , at Kommissionen er strkt engageret i at sikre , at mdet i Madrid bliver en succes .
Og vi er lige s engageret i at sikre , at den biregionale proces , der blev indledt i Rio , lykkes .
Ja , det , der str p spil i Madrid , er hele denne proces ' grundlggende trovrdighed .
<P>
Som Parlamentet ved , har den offentlige mening vret stadig mere kritisk indstillet til topmder i de senere r .
Vi ser tilbage p polemikken omkring G8-mderne sidste r .
Disse topmder bliver ofte spottende kaldt debatfora p hjt niveau , som alt for ofte ikke frer til meget andet end store ord .
Topmdernes bombastiske sluterklringer bliver hyppigt , og mske ret flovt , sat i kontrast til knapheden p resultater , der rent faktisk ns .
<P>
Som Kommissionen gentagne gange har understreget , er vi fast besluttede p , at Madrid-topmdet ikke bare skal blive et debatforum som de tidligere .
Det skal vre trovrdigt , og for at dette kan ske , br vi klart pvise , at de ambitise ml , der blev fastlagt i Rio , er net .
<P>
Jeg nsker ikke at g i gang med en langtrukken redegrelse for alt det , der kom ud af Rio-topmdet .
Og jeg er ej heller den rette person til at skitsere alt det , andre har net siden da .
Jeg vil i stedet for koncentrere mig om det , Kommissionen har net inden for de prioriterede samarbejdsomrder , som den forpligtede sig til at arbejde med .
<P>
Jeg er fuldt ud overbevist om , at vi har opfyldt vores del af aftalen , og at vi kan tage til Madrid med lftet pande .
<P>
For det frste har Kommissionen igangsat flere programmer , der tager sigte p at sttte og styrke de institutioner , der eksplicit forsvarer menneskerettighederne .
De omfatter et regionalt program til sttte for oprettelse af ombudsmandsinstitutioner i Latinamerika og to flerrige programmer om demokrati og menneskerettigheder .
Kommissionen har desuden medfinansieret en biregional konference om ombudsmandsinstitutioners og nationale menneskerettighedsinstitutioners arbejde og samarbejde svel som en interkontinental konference om beskyttelse af menneskerettigheder .
<P>
For at g videre til informationssamfundet , som formandskabet nvnte , har vores mest bemrkelsesvrdige resultat vret vedtagelsen af @ LIS-programmet .
Med det forml at styrke samarbejdet mellem EU og Latinamerika lb det officielt af stablen ved ministermdet mellem ministre fra EU , Latinamerika og Vestindien , der fandt sted i Sevilla for et par uger siden .
<P>
Ogs p det sociale omrde kan Kommissionen tage til Madrid med en positiv status .
Vi har fremmet deltagelsen af forskellige grupper fra det civile samfund , og vi har finansieret en rkke mder , som vil forelgge deres konklusioner ved topmdet .
Vi har medfinansieret et akademisk seminar om social retfrdighed , et ngo-forum svel som et mde med det civile samfund .
Det stod verst p dagsordenen for det seneste erhvervsforum , der fandt sted i Mexico i sidste mned .
Som bevis p vores vedvarende engagement p dette omrde er det vrd at nvne , at Kommissionen inden for programmeringssamarbejdet for perioden 2000-2006 har bevilget en betydelig del af de eksisterende finansielle ressourcer til det sociale omrde .
<P>
Herudover arbejder Kommissionen for nrvrende med alle initiativer , der sigter p at ge den offentlige administrations kapacitet inden for det socialpolitiske omrde gennem udveksling af erfaringer , bedste praksis og knowhow .
<P>
Endelig har Kommissionen inden for uddannelsesomrdet godkendt et ambitist stipendieprogram , det skaldte Alban-program .
Over en nirig periode vil der blive tildelt 4.000 stipendier til latinamerikanske kandidater , der nsker at frdiggre deres studier ved europiske universiteter .
<P>
Jeg vil gerne fremhve over for Parlamentet , hvor stor en betydning jeg personligt tillgger dette program .
Som vi alle ved , fler latinamerikanske studerende alt for ofte , at de ikke har noget andet ml end at rejse direkte nordp for at fortstte deres studier .
Vi m give dem et andet valg : valget at komme til Europa og studere ved europiske universiteter .
Det vil vre godt for os , og jeg hber , at det ogs vil vre godt for den nste generation af ledere i Latinamerika .
Der er tale om stipendier , som vil vre generse - til en vrdi af omkring 19.000 euro om ret .
De vil blive forvaltet , hber jeg , af et netvrk af videregende uddannelsesinstitutioner .
Hvis vi har held til at gre denne stipendieordning til en succes , kan vi se p at udvikle lignende ordninger p andre omrder , for jeg er fuldt og helt overbevist om - og det er et punkt , der blev nvnt af Iglesias ved flere lejligheder - at en af de vigtigste mder , hvorp vi kan hjlpe vores partnere rundt omkring i verden , er ved at bne vores universiteter for s mange af dem som muligt .
<P>
Og nu vil jeg g til mit andet hovedsprgsml : Hvad forventer Kommissionen sig af topmdet ?
<P>
For det frste br Madrid-topmdet vre en anledning til at styrke den politiske dimension i vores biregionale strategiske partnerskab .
Partnerskabet handler om mere end blot at udvikle samarbejdsprojekter , for 48 stats- og regeringschefer har ikke blot stvnet hinanden for at sttte en ny projektliste .
Jeg er overbevist om , at det , der virkelig er vigtigt , er den anledning , som Madrid-topmdet giver os til at give politisk vgt til nye og dristige initiativer .
Vi br navnlig stte skarpere fokus p vores politiske dialog .
Derved vil vi komme tttere p hinanden om sprgsml af flles interesse ssom klimaforandringer , den udviklingsdagsorden , der blev vedtaget i Doha , Den Internationale Straffedomstol og menneskerettighederne .
Vi m ogs i get grad engagere os i at forsvare disse konvergerende holdninger i internationale fora .
Det vil fre til en styrkelse af det multilaterale system .
<P>
Europa har et srligt ansvar til via vores aktioner og samarbejde med andre at gre det klart , at den eneste mde , hvorp vi efter vores opfattelse kan hndtere internationale problemer , er gennem internationalt samarbejde .
Vi br navnlig sge partnere til at f det multilaterale arbejde til at fungere i Latinamerika og Vestindien .
<P>
For det andet forventer Kommissionen , at topmdet vil behandle et sprgsml , som er et af de vigtigste for befolkningerne i Latinamerika og Vestindien , nemlig bekmpelsen af social uretfrdighed og en sgen efter social samhrighed .
Vi ved - nogle af tallene blev forelagt os af formandskabet - at Latinamerika str over for et potentielt problem med politisk ustabilitet p grund af social uretfrdighed .
Dette sprgsml m hndteres , og topmdet br koncentrere sig om at sge lsninger p dette problem .
<P>
Og endelig forventer vi , at Madrid-topmdet kommer til at udgre en milepl i en rkke subregionale forhandlingsprocesser , som formandskabet ligeledes pegede p .
Hvad der mske er vigtigst , er , at det vil udgre afslutningen p vores forhandlinger med Chile .
Det er helt bestemt et betydeligt resultat .
Det udgr en vsentlig styrkelse af de bilaterale forbindelser , og jeg sttter alt det , formandskabet sagde om den ekstraordinre dybde og bredde i den aftale , som vi har indget med Chile .
Det er en af de vigtigste aftaler , som vi har indget med noget land .
Topmdet br i vrigt bifalde , at forhandlingen af de politiske og institutionelle kapitler og samarbejdskapitlet med Mercosur praktisk taget er tilendebragt .
Jeg hber , at det ogs vil fremskynde de bestrbelser , der er ved at blive gjort , for at afslutte udestende forhandlinger , nr tiden er inde .
<P>
Hvad Centralamerika og Andesfllesskabet angr , har EU vret srlig imdekommende over for anmodningerne fra disse to regioner om en betydelig styrkelse af deres forbindelser til os .
Konklusionerne fra mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 15. april har banet vejen for forhandlingen om en politisk dialog og samarbejdsaftale med begge regioner .
Disse forhandlede aftaler skal styrke vores handels- og investeringsforbindelser og bane vejen for et endnu tttere samarbejde i fremtiden .
EU har herved reageret tilfredsstillende p legitime nsker fra disse lande , og jeg hber , at Madrid-topmdet vil give dette initiativ sin helhjertede sttte .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg gerne lyknske det spanske formandskab med det fremragende stykke arbejde , det har udfrt med forberedelserne af topmdet .
Jeg vil ogs gerne hylde Europa-Parlamentets ekstraordinre engagement , nr det glder fremtiden for vores forbindelser til Latinamerika , og et par enkelte medlemmer , som har spillet en srlig konstruktiv rolle . Et af disse medlemmer vil tage ordet , s snart jeg har sat mig .
Jeg vil navnlig gerne lyknske Parlamentet med de ambitise og vidtrkkende initiativer , der er indeholdt i resolutionen af 15. november 2001 .
<P>
Vi i Kommissionen har sammen med den spanske regering og andre arbejdet hrdt for at gre dette topmde til en succes .
Vi har arbejdet i nsten 18 mneder med dette ml for je .
Vi har - ikke uden vanskeligheder - vret i stand til at bringe ordninger som stipendieprogrammet og programmet om informationssamfundet ud i livet .
Vi har , som vi sagde , afsluttet forhandlinger med Chile om en yderst vidtrkkende aftale , som mange mere forsigtige personer havde troet var umuligt .
Vi har gjort strre fremskridt med Mercosur , end de fleste ville have forudset .
Nu vil vi ogs gerne hve niveauet for vores forbindelser med de vrige subregionale grupperinger .
Dette leverer grundlaget for et godt topmde , som vil styrke vores biregionale forbindelser yderligere og forberede os p at fre tingene endnu videre , nr vi mdes nste gang - formentlig om to rs tid - nsten helt sikkert med en strre Europisk Union .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , med opfrelsen af dette punkt p dagsordenen i en meget vanskelig international sammenhng og samtidig med prsident Fox ' og en stor delegation mexicanske parlamentarikeres besg har vi nsket at understrege den interesse , som Parlamentet har for forbindelserne med landene i Latinamerika forud for topmdet .
<P>
Jeg er enig i hr . Pattens synspunkt om , at denne type mder er blevet kritiseret , fordi de store erklringer , der formuleres p dem , mange gange ikke giver sig udslag i konkrete ml , og jeg mener , at topmderne i virkeligheden bidrager til den rituelle iscenesttelse af en underliggende politisk vilje , som tager sigte p at skabe den politiske energi , der er ndvendig for , at maskineriet fungerer .
<P>
Det , som det drejer sig om nu , er at give det ambitise ml om strategisk og regionalt partnerskab , som stats- og regeringscheferne fastlagde i Rio de Janeiro , indhold .
Og jeg er enig med hr . Patten i , at EU mder op p topmdet med en rkke meget positive budskaber .
<P>
For det frste - og det er efter min mening alle Parlamentets politiske gruppers fortjeneste - med en klar og ambitis betnkning , som tager sigte p at oprette et biregionalt partnerskab , der skal forsge at udforme EU ' s flles strategi for Latinamerika .
<P>
For det andet med en vilje , der kommer til udtryk i budgetterne , som giver EU mulighed for at mde op i Madrid med nogle anstndige belb i budgettet for 2002 .
<P>
Og for det tredje med en ambitis associeringsaftale med Chile - og her skal Europa-Kommissionen lyknskes med sin forhandlingsindsats og formandskabet med sin dynamik - med nogle forhandlinger med Mercosur , der ogs br tilfres fornyet dynamik , for det er i krisetider , at denne type aftaler kan vre mest ndvendige , og ogs med nogle retningslinjer for forhandling af nye aftaler med Andesfllesskabet og Mellemamerika forelagt af Kommissionen , der efter Parlamentets mening - jeg siger ikke lige nu - br give en udsigt til partnerskab , hvilket formanden for Europa-Parlamentet for nylig gav udtryk for i et brev til formanden for Kommissionen , og ligeledes med et ambitist program fra Kommissionen , som omfatter en rkke initiativer , der , selv om de ikke reprsenterer en eneste euro mere , er meget vigtige for oprettelsen af det biregionale partnerskab .
<P>
Efter alle de lovprisninger , tillader De nok , hr. kommissr , en lille kritisk bemrkning : De kan nok forst , at vi mener , at den besparelse p 30 millioner euro , som Kommissionen har forelagt i det forelbige budgetforslag for 2003 , ikke er den bedste introduktionsskrivelse forud for topmdet .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at det er vigtigt , at topmdet tager hjde for , at de store og dybtgende sociale skvheder , der er i Latinamerika , kan vre til fare for de fremskridt , der med mje og besvr er opnet inden for sameksistens og demokratisering , og at det derfor er ndvendigt at sende et klart signal om sttte til normalisering og demokratisk konsolidering i lande som Venezuela og Argentina , opfrelse af FARC og ELN p listen over terrororganisationer og ogs tilbjelighed til at normalisere forbindelserne med Cuba p grundlag af forudstningerne i demokratiklausulen og til lidt efter lidt at indlemme landet i Cotonou-aftalen .
Og jeg mener , det er helt ndvendigt , at EU uden komplekser indgr i en global og ambitis forbindelse med Latinamerika for ikke at overlade hovedrollen til USA , som ikke gr sig for mange tanker om graden af regional integration i Latinamerika .
<P>
Derfor , hr. formand , hber jeg , at der p dette topmde i Madrid sendes et klart budskab p et vist niveau om at oprette et flles omrde , som kan give sig udslag i en stor transatlantisk akse , der kan angive retningen for forbindelserne mellem EU og Latinamerika i det nste rtusinde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , topmdet i Madrid afholdes for stats- og regeringscheferne .
Men i al beskedenhed vil jeg gerne understrege , at Europa-Parlamentet i mange r har haft ttte relationer til parlamentsmedlemmerne i Latinamerika - det er i vrigt Europa-Parlamentets ldste forbindelse til et andet parlament , idet det gr helt tilbage til begyndelsen af 1970 ' erne .
<P>
Hvordan Latinamerika vil udvikle sig i de kommende r og rtier , afhnger i hj grad af forholdet til Europa .
Jeg tror , vi undervurderer vores muligheder .
Jeg vil navnlig understrege , at forholdet til Latinamerika frem for alt skal rumme et videnskabeligt-teknisk og industrielt element ligesom i forholdet til USA - hvorfor s ikke ogs i forholdet til Latinamerika ?
<P>
Jeg vil gerne minde om , at der ligger to store videnskabelige europiske institutioner i Latinamerika , nemlig ESO , Det Europiske Sydlige Observatorium i Chile , der i vrigt har bidraget til , at astrofysikken i Chile for alvor har fet vind i sejlene , samt vores rumfartscenter i Kourou , for Fransk Guyana befinder sig p latinamerikansk jord .
Jeg vil ogs gerne pldere for et strkt industrielt samarbejde , hvor vi inddrager industrien i Europa og Latinamerika .
Det startede med Mercosur og kunne mske udvides til at omfatte hele Latinamerika .
<P>
Hr . Patten har med rette nvnt Kyoto , alts klimapolitikken .
Hvis jeg havde tid , ville jeg forklare , hvad emissionshandel ville betyde for Latinamerika fremover .
Formanden signalerer nu til mig , at min taletid er udlbet .
Hvis jeg havde mere tid , ville jeg forklare nrmere , og De ville blive overrasket over at hre , hvilke muligheder der er .
Kort sagt har vi mange muligheder for at indg relationer med Latinamerika .
Vi skal udnytte dem og ikke kun tale om dem !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , det m erkendes , at verden er i oprr og i ubalance , og det er ikke kun p grund af globaliseringen eller den nye internationale orden efter den 11. september , men ogs p grund af udelukkelser , privilegier , korruption og favorisering .
<P>
Denne situation kan hverken Europa , Latinamerika eller Caribien komme uden om .
Derfor br vi udnytte topmdet i Madrid til at gre os alvorlige overvejelser , opn pragmatiske konklusioner og overbevise os selv om ndvendigheden af i fllesskab at finde frem til en mde , hvorp hele samfundet kan fungere korrekt og f bedre livskvalitet , og til en vej til fred og stabilitet p jorden , navnlig i disse to geografiske blokke , som er forenet gennem historien , det vil sige EU og Latinamerika og Caribien .
I de blokke skal respekt for menneskerettighederne , forkastelse af politisk straffrihed og intolerance , konsolidering af demokratiet og det civile samfunds inddragelse i politiske beslutninger vre de prioriterede akser i vores flles fremtidige aktion under hensyntagen til befolkningernes suvernitet og uafhngighed .
<P>
I Madrid br vi derfor styrke den interinstitutionelle politiske dialog for at sikre et klima af tillid og opn passende forbindelser .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , det frste topmde i Rio de Janeiro i juni 1999 endte med en beslutning om at oprette et strategisk biregionalt partnerskab , men en stor del af de 54 prioriteter i den handlingsplan , der blev fastlagt ved topmdets afslutning , er ikke opfyldt i dag .
<P>
Hvis vi ser bort fra ordene , bestr udfordringen ved topmdet i Madrid og initiativet om globalt strategisk partnerskab for os i at give en mulighed , der er helt anderledes end den , som USA giver .
Jeg synes , at vores ambitioner vil vre meget sm , hvis vi blot gentager , at vores prioritet er at oprette frihandelsomrder i lande som Mexico og Chile .
Eller taler om , hvor rigtige Den Internationale Valutafonds politikker er i Argentina , og ignorerer oplysninger om , at 41 % af befolkningen i Latinamerika stadig lever i fattigdom , at 56 % af Latinamerikas eksportindtgter anvendes til betaling af gld , og at der i lande , med hvilke EU har indget aftaler , der betragtes som modelaftaler - f.eks. Mexico - stadig sker meget alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
De vil ogs vre meget sm , hvis vi tillader , at vores multinationale selskaber behandler deres ansatte p en mde , der ville vre uacceptabel i Europa , som det er tilfldet med den tyske virksomhed Continental Tires i Mexico , eller hvis vi foregiver at involvere os i konflikten i Colombia ved blot at udarbejde lister for at forsge at bestemme , hvem der er terrorist , og hvem der ikke er det .
<P>
I sidste instans , hr. formand , m vi ikke glemme , at det spanske formandskab var meget hurtigt til faktisk at acceptere forsget p statskup i Venezuela - jeg kan rligt talt ikke finde andre ord for denne accept - og at det havde en meget negativ virkning i Latinamerika , hvis regeringer derimod anerkendte den demokratiske vrdi , som Chvez-regeringen havde .
<P>
Hvad angr beslutningen , anmoder vi om - og jeg slutter nu , hr. formand - at vi holder fast ved det kompromis , som grupperne blev enige om , og at vi ikke stemmer for et ndringsforslag , der kunne forvrre situationen for gidslerne i Colombia , fordi det indeholder en id om , at der skal lukkes af for enhver form for dialog .
Derfor hber vi virkelig , at Parlamentet ikke vedtager ndringsforslaget fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg takker hr. de Miguel og kommissr Patten for deres indlg , som var meget oplysende , men jeg mener , at man forpasser lejligheden til at analysere , hvad der sker i Latinamerika , og hvilken rolle Europa kan spille .
<P>
Hvis vi ikke forstr , at FTAA-projektet er en modoffensiv fra USA ' s side for at kunne afvise og udelukke EU ' s indflydelse i Latinamerika - der , selv om den i princippet er modstningsfyldt , ogs kan siges at vre gavnlig - forstr vi ikke noget som helst .
Det er efter min mening det vigtigste sprgsml , som statscheferne skal behandle p topmdet mellem Latinamerika og Europa .
Og derfor er vi forpligtet til at undersge bde flgerne af FTAA-projektet og flgerne af den 11. september og den forandring , der er sket i hele Latinamerika .
Det skal tages i betragtning , hvordan menneskerettighederne krnkes i Guatemala , og vi er vidne til straffrihed .
Vi br tage i betragtning , at forhandlingerne i Colombia er brudt sammen , at de var en fiasko , og vi , der forpligtede os til at fremme dialog og forhandling , br insistere p en politik med dialog og forhandling for at genoprette fornuften .
<P>
Vi kan ikke fortstte USA ' s aggressive militaristiske politik , for s vil vi ikke have nogen trovrdighed , hverken i verden eller i Latinamerika .
<P>
Det samme kan siges om Venezuela , Argentina og Brasilien , hvor det er ufatteligt , at de fjerner demokratiske kandidater fra arbejderpartiet og fagforeningsfolk inden valget , og det sker med den sdvanlige straffrihed .
<P>
Derfor br vores indflydelse i Latinamerika med henblik p topmdet vre afgrende for - som hr. de Miguel og kommissr Patten netop sagde - at menneskerettigheder , sameksistens og demokrati kan blive styrket i den indflydelse , som EU godt kan ve , og USA ikke ver .
Derfor mener jeg , at vi br benytte lejligheden fuldt ud og ikke br vende blikket den anden vej .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , da det andet topmde mellem EU og Latinamerika finder sted sidst i denne uge i Madrid , er det mere end berettiget , at Europa-Parlamentets holdning til forholdet mellem disse to regioner bringes ajour .
Latinamerika str fortsat over for politiske , konomiske og sociale udfordringer , der krver , at europerne og latinamerikanerne arbejder sammen i gensidig respekt .
Topmdet er sledes en glimrende anledning til at definere den strategiske ramme for en dynamisk udvikling af EU ' s partnerskab og samarbejde med landene i omrdet .
Et flles perspektiv i EU p det amerikanske dobbeltkontinents sydlige del er ikke blot strategisk vsentligt , men br ogs fremmes politisk .
<P>
Udgangspunktet for EU ' s flles strategi og politik over for Latinamerika m vre baseret p partnerskabsprincippet og begge parters engagement i form af en global tilgang , der permanent og systematisk udbygger forbindelserne mellem de forskellige deltagere i processen .
Dette er ikke ensbetydende med , at EU ikke skal virke for et stadig tttere samarbejde med de enkelte lande i omrdet , isr nr nogle af disse , som Argentina og Venezuela , af forskellige rsager befinder sig i en srlig vanskelig situation .
Vi ser sledes ogs meget positivt p de bilaterale partnerskaber , som bde EU og de enkelte medlemsstater opretholder med forskellige latinamerikanske lande .
<P>
Dette bilaterale samarbejde udgr s at sige forudstningen for den flles europiske strategis succes .
Mlstningen om at sprede velstand gennem oprettelse af et frihandelsomrde inden 2010 er meget vigtig , men m tage hensyn til deltagernes forskellige vgt .
Inden for denne biregionale politiske dialog m bde EU og de latinamerikanske lande koncentrere sig om at formulere initiativer og konkrete indsatsomrder , der stter deres forbindelser ind i en strategisk ramme med et reelt og strukturfremmende indhold .
Der m sledes udarbejdes en samlet plan til bekmpelse af narkotikahandel , ligesom der m videreudvikles de sikkerhedsaftaler , som terrorhandlingerne den 11. september har vist et stigende behov for .
Handelssamkvemmet m ogs ges , og investeringerne m stimuleres i de to regioner , hvilket forudstter , at det private initiativ fremmes i de latinamerikanske lande som et helt afgrende element i den gensidige udviklingsstrategi .
<P>
Vi skal endelig ogs lgge vgt p forsvar og styrkelse af menneskerettighederne og fremme af demokrati i alle regionens lande uden undtagelse .
Jeg sttter derfor det flles beslutningsforslag , selv om jeg medgiver , at kompromistekster som den , vi har til forhandling , undertiden mister det i klarhed , som de skal vinde i parlamentarisk tilslutning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , en af mine forfdre var kaptajn p et skib , der sejlede mellem Skotland og Valparaiso i Chile .
Srgeligt nok druknede han p en af disse farefulde rejser .
S handel med Latinamerika er ikke noget nyt mellem mit land og dette store kontinent .
<P>
Det var mig derfor en stor fornjelse at deltage i konferencen for parlamentsmedlemmer fra EU og Latinamerika i selvsamme by i april .
Jeg hber , at Chile snart bliver det seneste land , der underskriver en vidtrkkende samarbejdsaftale med EU , som Mexico - hvis prsident Fox besger os her i Parlamentet i dag - gjorde efter det frste topmde i Rio i 1999 .
<P>
Latinamerika har vret genstand for stor nyhedsdkning p det seneste .
Vi har i denne uge haft prsident Carters forsoningsmde p Cuba , som er det sidste tilbageblivende kommunistiske diktatur , det farceagtige , kortvarige kup i Venezuela mod den uafhngige prsident Chvez , den bedrvelige konomiske nedtur , som vi nu oplever i det engang s velstende Argentina , samt den vedvarende tragedie i Colombia , der udpines af guerillakrig , politiske mord og ulovlig narkotikahandel .
<P>
Til trods for disse problemer bevarer jeg alligevel en grad af optimisme med hensyn til , at de latinamerikanske lande til sidst vil erkende , at de , hvis de skal n vestlig velstand og sikkerhed , m lgge deres inferire uoverensstemmelser til side - som er inferire i forhold til de sprog- og kulturforskelle , som vi er oppe imod i EU - og forenes om at udvikle strke og stabile fungerende markedskonomier baseret p retsstatsprincippet , god regeringsfrelse , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
EU vil indledningsvis vre ndt til at forhandle bilaterale aftaler , men jeg er overbevist om , at der p lang sigt vil dukke et latinamerikansk frihandelsomrde op i lbet af det nste rti , som trkker p den lre , der er draget af Mercosurs og Andespagtlandenes erfaringer .
Dette vil i sig selv til sidst blive indordnet i det amerikanske frihandelsomrde , som USA og de latinamerikanske stats- og regeringschefers regering nede til enighed om i Qubec sidste r .
Her skabtes ligeledes de frste vordende bestemmelser om menneskerettigheder og demokrati , som alle staterne undtagen beklageligvis Venezuela gik ind for .
<P>
Jeg bifalder derfor det andet topmde med deltagelse af stats- og regeringschefer fra Latinamerika , Vestindien og EU , som finder sted i Madrid den 17. maj .
Jeg nsker det alt godt med det udfordrende projekt , der gr ud p at skabe et meget tttere samarbejde mellem disse to store regioner i verden .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ikke tale om de gode nyheder i forbindelse med topmdet i Madrid .
Jeg er enig i mange af mine kollegers ord , men jeg mener , at en af vores forpligtelser netop er at give udtryk for eventuelle problemer og det s tidligt som muligt .
De gode nyheder hedder Mexico - i dag har vi ren af at modtage prsident Fox - hedder Chile , og der er ogs andre .
Men jeg vil gre Rdet og Kommissionen opmrksom p den fattigste region p det amerikanske kontinent , og det er Mellemamerika .
<P>
Siden 1984 har EU spillet en meget positiv rolle for at fremme fredsprocesserne i regionen .
Vi har oplevet politiske ndringer , som har betydet fred og indsttelse af demokratiske regeringer , men ogs en situation , der er en kombination af vanskeligheder med de konomiske og sociale forandringer og naturkatastrofer , og en inerti med ulighed og rystende fattigdom .
<P>
Jeg mener , at opnelsen af en fredsaftale altid br anses for at vre et udgangspunkt , ikke et endepunkt .
Og det ville vre en fejl , hvis vi stillede os tilfreds med skridt taget i fortiden og ikke forstod , at der i regionen , som andre steder i Latinamerika , er en risiko for manglende perspektiv , der kan fre til noget , som er det mest katastrofale p det politiske og sociale omrde , nemlig anomi , ikke konflikt , men total mangel p perspektiver , udvikling af anomiske tilstande .
<P>
Det fnomen er srlig alvorligt i Mellemamerika , og jeg mener , at Unionen er helt ndvendig for at sttte omrdets regionale udvikling p mellemlang og lang sigt .
<P>
For at sige det rent ud mener jeg , at topmdet i Madrid vil afstedkomme en mellemamerikansk skuffelse , og jeg anmoder Rdet og Kommissionen om at gre alt for at forhindre den eller i det mindste dmpe den ved at give perspektiver for den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , kommissr Patten ramte det mme punkt , da han sagde , at faren ved disse topmder er , at de bliver til ordfabrikker .
Vi hber , at topmdet faktisk frer til reelle resultater , men jeg er enig med hr . Salafranca i , at det lige nu ikke ligefrem er noget positivt budskab , at Kommissionen forelgger et budget , hvor bidraget til omrdet er skret ned med 30 millioner euro .
<P>
Jeg vil imidlertid nvne et andet emne , nemlig fru Frassonis anmodning p vegne af sin gruppe om , at vi ikke inddrager et ndringsforslag , der fordmmer terrorismen .
Hun mener , at det kunne vre til skade for terroristernes gidsler , og det er en fejl set ud fra et metodologisk synspunkt .
Vi kan ikke gre os til gidsler for terrorismen , for hvis vi giver efter denne gang , opmuntrer vi i virkeligheden terroristerne til at bortfre vores statsborgere og vores reprsentanter .
<P>
I dette jeblik har det spanske politi netop afslret en terroroperation , der efter alt at dmme havde til forml at kaste skygge over topmdet i Madrid .
Jeg mener , at det br bekrfte os i vores hensigt om at bekmpe terrorisme p bde denne og den anden side af Atlanterhavet og samarbejde med de demokratiske regeringer i Latinamerika for at konsolidere de demokratiske rettigheder .
<SPEAKER ID=20 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg lyttede meget opmrksomt til Kommissionens indlg , som jeg mener var meget rammende .
Jeg vil sige offentligt her , at Rdets formandskab fik uvurderlig hjlp af Europa-Kommissionen , da vi skulle opfylde vores ambitioner om at give dette topmde indhold .
Det er ikke min opgave at vurdere budgetsprgsmlene , som jeg desuden ikke har kendskab til , men jeg kan sige , at Kommissionen vil tage medlemmernes synspunkter i betragtning , selv om det ikke hrer ind under kommissren med ansvar for eksterne forbindelser .
Bde han og kommissren med ansvar for handel , hr . Lamy , har imidlertid gjort en overordentligt stor indsats for at skabe indhold p dette topmde , der - som vi alle er enige om - ikke bare skal vre en ordfabrik .
Kommissionen og medlemsstaterne har bidraget meget til det .
<P>
Det perspektiv , som Latinamerika frembyder , er ganske givet et af de vanskeligste i de seneste r .
Efter det skaldte " tabte rti " syntes alt i 1990 ' erne at tyde p , at det latinamerikanske kontinent var ved at rejse sig , at de demokratiske systemer stabiliserede sig , og at der skete store fremskridt p det sociale omrde , hvilket er yderst vigtigt , for det store problem for Latinamerika er de store klasseforskelle med en meget stor ubemidlet klasse uden hb .
Til trods for at vi troede , at vi gennem vores subregionale fora eller andre dialogfora - f.eks. Rio-gruppen , San Jos-dialogen , Andes-dialogen , Mercosur - var ved at finde en mde at forbedre hele omrdet p , er sagen den , at vi nu str over for en meget alvorlig situation .
<P>
Argentinas situation , som virkelig er dramatisk , er blevet nvnt .
Det samme glder situationen i Venezuela , Mellemamerika ...
det er ikke et enkelt land , men en hel gruppe lande , som ikke er i stand til at gre fremskridt , og - som hr . Obiols sagde - de er praktisk talt blevet glemt .
Det er , som om Mellemamerika er ude af det vrige internationale samfunds sind .
Det er den virkelighed , som vi str over for i et perspektiv , der er kendetegnet ved , at EU er helt bevidst om dets historiske forpligtelser over for den anden side af Atlanterhavet .
Der er slet ingen tvivl om , at den transatlantiske dimension i vores forbindelser er en dimension , der ikke kan gives afkald p i Unionens udenrigspolitik .
<P>
Hele Amerika , fra Canada til Magellanstrdet , er et kontinent , hvor Europas kultur , historie og liv har haft en stor indflydelse .
Resultatet af denne indflydelse er forskellige hybridsamfund , som ikke er europiske , men som har alt det , de har modtaget fra vores hundredrige tilstedevrelse p hele det enorme kontinent , som grundlag for deres vrdisystem .
Det er EU ' s hensigt at vrdstte alle de landes karaktertrk og uafhngighed , men samtidig at fremme alle de rene europiske vrdier , som stadig eksisterer i de samfund , og som vi med vores politikker er forpligtet til at opretholde .
Vi skal naturligvis gre mere end det , og derfor er vi s engagerede i sprgsmlet om konomisk udvikling .
<P>
Men vi ved ogs , at lsningerne altid skal findes p lang sigt , for der er omrder , som Mellemamerika eller Andesomrdet eller endda det mest udviklede omrde , nemlig den sydlige trekant bestende af Argentina , Chile og Uruguay , der , netop p grund af de omstndigheder , de befinder sig i , praktisk talt har pantsat de kommende r meget alvorligt og med sociale flger , der kan vre yderst farlige for de landes fremtid .
Derfor mener jeg , at de eksempler , der er blevet givet , f.eks. frihandelsaftalen med Mexico og den , som vi nu kan indg med Chile , er en mulighed for en mere retfrdig og intens udveksling p hjeste plan .
Unionen har kun indget frihandelsaftaler med et latinamerikansk land , nemlig Mexico , og nu gr den det med et andet , nemlig Chile , men vi har ingen frihandelsaftaler med resten af verden .
<P>
Det indicerer , at vi er indstillet p at g over til et flles og mere retfrdigt handelssystem , men samtidig m vi ikke glemme , at der ved siden af de to lande , som er undtagelser , er andre lande med meget alvorlige problemer , som ikke udelukkende kan lses med frihandelsaftaler , for , som fru Frassoni sagde , er alt ikke handel , vi skal ogs gre noget p andre omrder .
Det betyder , at vi kan tage et klart initiativ i forhold til USA ' s politik , der sandt nok begrnser sig til den omfattende frihandelsaftale FTAA og ikke tilbyder noget som helst andet .
Mervrdien i form af vores europiske kultur og vores historiske forbindelse med det kontinent skal vre det " mere " , vi skal give , frst og fremmest ved at nedbryde forskellene mellem rig og fattig og skabe et mere afbalanceret og retfrdigt samfund og isr ved at fremme god regeringsfrelse , respekt for retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne .
Det skal vre budskaberne , og jeg tror , at de latinamerikanske lande opfatter dem .
Hr . Fox vil opfatte det i dag - for i dag holder vi et mde med ham - og jeg tror ogs , at stats- og regeringscheferne vil opfatte det i dialogen med Europa .
<P>
Derfor noterer formandskabet sig , at Europa-Parlamentets opfattelse netop er , at vi skal g videre end handel , uden at vi af den grund skal afst fra den , for at give vores forbindelser med Latinamerika den kvalitative vrdi af dialog mellem broderlande , fordi vi deler kultur , sprog , historie og vrdier - isr vrdier - og fordi skabelsen af de vrdier , der har gjort det europiske samfund til det , det er , ogs br gre det latinamerikanske samfund til et mere velstende og retfrdigt samfund med mindre ulighed , der beskytter menneskerettighederne mere .
<P>
Det vil vre formandskabets holdning under topmdet , og nu har vi desuden Parlamentets sttte til at g i den retning , som vi finder hensigtsmssig .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Tak , hr. formand .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A5-0148 / 2002 ) af Elles for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet om styrkelse af de transatlantiske forbindelser : fokus p strategi og resultater ( KOM ( 2001 ) 154 - C5-0339 / 2001 - 2001 / 2139 ( COS ) ) ;
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om resultaterne fra topmdet EU / USA den 2. maj 2002 og de transatlantiske forbindelser .
<SPEAKER ID=24 NAME="Elles (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg tager ordet for at prsentere min betnkning om styrkelse af de transatlantiske forbindelser .
Det er en betimelig debat , nr man betnker , hvor hurtigt de transatlantiske forbindelser ndrer sig i dag .
<P>
Som mange sikkert ved , har jeg altid vret en strk talsmand for tttere transatlantiske forbindelser .
Det er logisk for Europa og USA at tnke i et styrket transatlantisk partnerskab baseret p flles vrdier og interesser i et omrde af globalisering .
Men det er ikke ndvendigvis nok med logik .
Der er reelle grunde til bekymring . De traditionelle transatlantiske bnd er nu ved at svkkes , uden at der bygges nye broer , flere og flere har p fornemmelsen , at NATO mske ikke eksisterer om fem rs tid , og NATO-Rusland-rdet , som vi ser offentliggjort i dag , vil grundlggende ndre vores hele sikkerhedsforhold .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p , hvorfor dette sker , hvilke bekymringer der er , og hvad vi br gre ved det .
NATO er uvgerligt ved at ndre sig , for det er ikke lngere en forsvarsorganisation mod et land , som ikke lngere eksisterer .
Det er ved at blive mere politisk , mere internationalt .
Efter den 11. september fler den ene partner , USA , at det er et land under angreb .
Vi i Europa nrer ikke denne flelse .
Det giver et langt klarere fokus p det , der br gres p det militre omrde .
Endelig er USA mske et land , som helt bestemt ikke er vant til eller mtte nske at dele suvernitet og multinationale institutioner , som vi er blevet mere vant til i Europa .
Amerikanerne ser derfor tingene i et andet lys , nr de deltager i internationale institutioner , selv om de er klar over , at der , nr det glder markedsadgang , er behov for globale spilleregler .
<P>
Hvad er det s , der er bekymrende ?
Min betnkning er meget klar p dette punkt .
Vores kolleger har givet udtryk for en rkke forskellige bekymringer af politisk art : USA ' s manglende deltagelse i Kyoto-protokollen , konventionen om den biologiske mangfoldighed , Ottawa-konventionen om landminer og her p det seneste landets afslag p at undertegne traktaten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Der er for det andet konomiske bekymringer .
Vi har set to nylige tilflde med amerikanske stlforanstaltninger og nu amerikanske foranstaltninger for at ge landbrugssttten .
P mange mde viser det , at de lever i deres egen verden afskret fra virkeligheden udenfor .
Endelig hvad angr udenrigspolitikken , hvor USA synes at nske at fortstte sine ider om en aktion mod Irak , ses dette af mange mske ikke som den bedste mde at hndtere problemet p .
<P>
Hvad br vi s gre ?
Den betnkning , jeg forelgger for Parlamentet sammen med min kollega , fru Mann , viser , at vi har mange gode ider , men mske har vi ikke vret tilstrkkeligt opmrksomme p , hvad vi br gre .
Ngleelementet i betnkningen er , at vi br fortstte med at ajourfre NATO og den nye transatlantiske dagsorden med henblik p udvikling af et styrket transatlantisk partnerskab baseret p en ny tillidspagt og gensidig anerkendelse med en klar definition af vores respektive roller .
Der er mange eksempler , men jeg vil blot nvne nogle f af dem for Parlamentet i dag .
<P>
NATO forbliver ikke blot den grundlggende garanti for sikkerhed og stabilitet i det europisk-atlantiske omrde , det udgr den absolut ndvendige ramme for flles operationer .
NATO har brug for at kunne reagere p nye globale udfordringer og erkende , at formen af de politiske og militre strukturer flytter sig fra kollektivt forsvar til kollektiv sikkerhed .
<P>
Det er meget vigtigt , at tilstrkkelige forsvarsbudgetter bliver kombineret med modige skridt til en koordinering og strre rationalisering i forbindelse med indkb af forsvarsmateriel .
Modernisering i stedet for marginalisering af partnerskabet krver , at USA bner sine forsvarsmarkeder for os i Europa med henblik p eventuel koordinering .
Vi har brug for at udvikle en flles samlet definition p og opfattelse af sikkerhed og sikkerhedsrisici .
Det er ogs ndvendigt , at vi forstr , at NATO og EU br etablere tttere forbindelser ved at samle de ikke-militre redskaber , som EU rder over , og den afgrende militre kapacitet , som NATO rder over .
Vi har brug for en intensiveret politisk dialog .
<P>
Min kollega , fru Mann , vil komme ind p de konomiske aspekter , hvor der er flere fremragende forslag .
Vi har brug for at inddrage USA i en konstruktiv multilateral dialog og ge Parlamentets inddragelse i hele denne dialog .
<P>
Hvad betyder dette ?
Vi tog et par sm skridt p topmdet mellem EU og USA om denne positive dagsorden , men der mangler et vsentligt element , og det er det strategiske syn p , hvor dette transatlantiske partnerskab skal bevge sig hen p lngere sigt , og det har vi ingen virkelige ider om .
Her i Parlamentet har vi altid stttet et dybere transatlantisk partnerskab p lang sigt . Derfor opfordrer vi Kommissionen til at udarbejde en rapport .
Dens egen meddelelse mangler strategisk tnkning , og vi har brug for at gre store fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=25 NAME="Mann, Erika (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , efter min mening er min kollegas afsluttende ord en fremragende indledning til min tale .
Vi har faktisk brug for flere strategiske overvejelser og visioner .
Vi befinder os i en yderst vanskelig situation .
Kun ved at forsge at etablere de transatlantiske forbindelser p ny og overfre dem til strategiske overvejelser , vil vi p lang sigt igen n frem til en styrket tilnrmelse .
<P>
Jeg har koncentreret mig om at undersge de konomiske virkninger p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og jeg er net frem til flgende resultat .
Mine kolleger har i den forbindelse stttet mig , og jeg vil ogs gerne takke min kollega James Elles for , at han har taget det med i betnkningen .
Som udgangspunkt gik vi ud fra , at det transatlantiske marked allerede eksisterer . Det kan man undersge for mange sektorer .
Det har ganske vist konsekvenser , fordi det nppe bliver taget til efterretning politisk set og heller ikke i offentligheden .
<P>
Vi gr principielt ud fra , at vi er konkurrenter .
P den ene side er vi klar over , at vi er tt p hinanden , og at vi er partnere .
Men dette bundflder sig som regel relativt lidt i de politiske handlinger .
Det er alts ndvendigt at tage den konomiske realitet endnu mere til efterretning og overfre den til politiske holdninger .
Der br ogs vre overvejelser om strategiske planer .
<P>
Konsekvenserne er store .
Vi er ofte frustrerede . Fremmedgrelsen tager til .
Vi kan se , der sker afsondringer og en tilbagevenden til nationale politikker - hovedsageligt hos amerikanerne , men vi m se i jnene , at vi heller ikke selv kan sige os fri for det - og vi kan se , at der sker en forgelse af de skaldte amerikanske og europiske vrdier .
Dette frer netop ogs til , at der opstr flere handelskontroverser , der vidner om disse problemer .
<P>
Sprgsmlet er , hvad man s kan gre .
Min kollega James Elles har meget rigtigt sagt , at vi har brug for en ajourfring af den nye transatlantiske dagsorden og det transatlantiske konomiske partnerskab .
Hvordan gr man det ?
Jeg mener , at der er brug for et radikalt paradigmeskift .
Vi skal vk fra den gensidige observation .
Dette paradigmeskift kan vi opn p tre mder . For det frste ved en sektorspecifik analyse af den konomiske afhngighed , for det andet en styrkelse af de bilaterale metoder forud for WTO-proceduren inden for konfliktlsning og et advarselssystem samt for det tredje en yderligere tilnrmelse .
Det har Kommissionen allerede fastlagt p topmdet i form af en skaldt positiv agenda , og Rdet har bekrftet det .
Det bifalder Parlamentet .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p flere detaljer .
Detaljerne vil De kunne finde i betnkningen . Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil sttte det .
<SPEAKER ID=26 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg har lyttet meget opmrksomt til hr . Elles ' forelggelse af sin betnkning og fru Manns indlg .
Jeg synes , at deres overvejelser om den aktuelle situation for vores forbindelser med USA og isr om den transatlantiske dagsorden og vores fremtidige forbindelser fortjener , at Kommissionen og Rdet analyserer dem nje .
<P>
Det er indlysende , at der , som hr .
Elles sagde , er opstet forhold , der i de senere r har ndret vores forbindelser med USA , og ligeledes at USA har visse holdninger , som p en mde har adskilt sig fra nogle flles principper , der var kendetegnende for den transatlantiske dagsorden .
<P>
Men det er efter min mening fortolkninger om styrken i en forbindelse , som vi nsker skal vre meget tt .
Forbindelserne med USA er i virkeligheden allerede i dag et meget vigtigt faktum , uanset at vi br overveje , hvordan de kan udbygges .
De transatlantiske forbindelser er givetvis det mest solide forbindelsesled mellem EU og et tredjeland i Unionens eksterne forbindelser .
<P>

For knap to uger siden blev topmdet mellem EU og USA afholdt i Washington , og resultaterne af det kan kun betegnes som fremragende .
De to parter udviste en meget konstruktiv nd under drftelsen af hele viften af emner , hvilket tydeliggjorde det , jeg havde sagt fr , nemlig at uanset nogle skuffelser fra vores side , som opstod p grund af vores nske om at opretholde en tttere forbindelse med USA , er sandheden den , at de transatlantiske forbindelsers intensitet og dybde betyder , at USA er Unionens privilegerede partner p nuvrende tidspunkt .
<P>
Bekmpelse af terrorisme , den flles indsats for at lse regionale konflikter , srlig i Mellemsten - lad os f.eks. ikke glemme , at det er betydningsfuldt , at den skaldte kvartet umiddelbart efter topmdet mdtes for at lse problemet i Mellemsten - udarbejdelse og drftelse af en positiv dagsorden for handel netop for at lgge vgt p den vigtigste del af vores forstelse og ikke fokusere p vores uoverensstemmelser , nogle sm handelsstridigheder , som ikke engang omfatter 5 % af den samlede handel mellem USA og Europa .


Det er alt sammen gode eksempler p denne transatlantiske forbindelse , der er baseret p flles vrdier og p et snvert samarbejde , som prsident Bush selv betegnede som enestende og vigtigt .
<P>

Set ud fra et globalt synspunkt , og som det fremgik af pressekonferencen efter topmdet , er de hovedkonklusioner , der kan drages af dette mde , flgende , og jeg vil gerne nvne dem , for jeg mener , at dette er det reelle billede af vores forbindelser med USA i dag : For det frste fremhves det klart og tydeligt , hvor ttte og betydningsfulde de konomiske forbindelser mellem EU og USA er , da vi tilsammen str for nsten halvdelen af verdenskonomien - 40 % - hvoraf der som sagt kun er uenighed om 5 % , og det er den strste bilaterale forbindelse i verden af i dag , hvad angr handel og investeringer , og ligeledes hvor betydningsfulde de politiske forbindelser er med den fornyede dynamik , som vi i fllesskab har tilfrt bekmpelsen af terrorisme .




<P>



For det andet konstaterede man igen eksistensen af flles udfordringer og strategier , som gr EU og USA til strategiske partnere , idet terrorismen som sagt naturligvis er fremtrdende med indledningen af forhandlinger om aftaler om udlevering og retshjlp i straffesager , et mandat , der blev vedtaget af Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 25. april , og styrkelse af samarbejdet om indefrysning af terrororganisationers formuer og om ikkespredning .
Lige fr topmdet blev den nye liste over terrororganisationer gjort frdig for at vise vores engagement og fortstte kampen mod sdanne organisationer .
<P>
For det tredje og p det udenrigspolitiske omrde blev det snvre samarbejde og samordningen ved regionale konflikter og genopbygningsprocesser fremhvet .
Aftalen vedrrende sikkerhed i Mellemsten om principperne for voldens ophr , anerkendelsen af staterne , anerkendelse af Den Palstinensiske Myndighed som en legitim forhandlingspartner og sttte til Mitchell- og Tenet-planen er tydelige eksempler p denne samordning .
Samtidig noterede man sig den forbedrede situation i Balkanlandene med eksempler p samarbejde mellem USA og Europa i omrder som Makedonien , Bosnien-Hercegovina , Serbien og Montenegro , effektiviteten af det snvre samarbejde under genopbygningen af Afghanistan og ved opnelsen af en politisk lsning inden for rammerne af Bonn-konferencen .
<P>
For det fjerde gav begge parter udtryk for deres gode vilje , hvad angr WTO ' s bestemmelser p alle handelsmssige omrder , og de stttede den positive dagsordens grundprincip og det kvalitative spring , som identifikationen af samarbejdsomrder for konkrete fremtidige aktioner udgr .
<P>
For det femte og i trd med det nvnte blev der givet udtryk for vilje til at samarbejde i andre fora og i internationale processer , f.eks. Doha-dagsordenen og vejen mod Johannesburg , det vil sige konferencen om bredygtig udvikling .
<P>
Endelig konstaterede man , at alle disse samarbejdsomrder er pvirket af og afspejler virkningen af Unionens interne ndringer , f.eks. udvidelsesprocessen eller skabelsen af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , med en tydelig indvirkning , som har frt til en mrkbar intensivering af forbindelserne med USA .
<P>


Dette er , hr. formand , de hovedkonklusioner , der kan drages af det mde , som , hvilket er normalt i disse tilflde , blev afviklet som et begrnset mde , forud for et plenarmde , som var beregnet til emner med strre politisk indhold , efterfulgt af en frokost , hvor handelssprgsmlene blev drftet .
<P>
Uden at vi glemmer de netop anfrte ider , tillader De nok , mine damer og herrer , at jeg gennemgr det konkrete indhold af forhandlingerne om de forskellige punkter p dagsordenen udfrligt .
<P>
For det frste har vi bekmpelsen af terrorisme .
Som det er blevet sagt ved andre lejligheder , er det et centralt og prioriteret emne for begge parter , isr efter begivenhederne den 11. september .
I dette kapitel tog man fat p forslaget til aftale om udlevering og retshjlp i straffesager , der som nvnt blev opnet efter RIA-Rdets godkendelse af mandatet den 25. april , og som amerikanerne modtog meget positivt .
<P>
For det andet har vi kampen mod finansiering af terrorisme .
Her blev der henvist til punktet om udvidelse af listen over terrororganisationer for at forsge at harmonisere EU ' s og USA ' s lister og ajourfringen af Unionens foranstaltninger med henblik p gennemfrelse af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 .
Parlamentet er uden tvivl klar over , at formandskabets indsats p dette punkt har vret stor .
Vi fik indkaldt til flere Clearing House-mder og et ekstraordinrt mde i COREPER for udelukkende at behandle dette sprgsml , og til sidst blev udvidelsen af EU ' s liste vedtaget formelt samme dag som topmdet .
Som det kunne forventes , var USA positivt indstillet over for denne nye indsats , selv om de gav udtryk for en vis skuffelse over , at Hamas og Hizbollah ikke var med p listen .
Her gav man udtryk for en gensidig forpligtelse til at ge bestrbelserne p at f strre overensstemmelse mellem listerne ved fremtidige ndringer .
<P>
Endelig har vi sprgsmlet om ikkespredning .
USA ' s interesse p dette omrde var centreret omkring det skaldte 10 + 10 eller ten plus ten over ten , et program af 10 rs varighed , som sknnes at ville koste 10 milliarder dollars , og som har til forml at begrnse Ruslands radioaktive og kemiske materiale .
USA lagde vgt p betydningen af den rolle , som EU kan spille i denne sag p grund af dets forbindelser med tredjelande som Iran .
Inden for rammerne af forhandlingsmandatet om den aftale om handel og samarbejde , som Unionen agter at indg med nvnte land , forpligtede EU sig til at inddrage ikkespredning som et af de emner , der skal behandles i den politiske dialog .
Desuden benyttede EU lejligheden til at bebude foranstaltninger , som skal styrke de multilaterale instrumenter .
<P>
For det andet vil jeg tale om de tilflde af regionalt samarbejde af flles interesse , som blev drftet p topmdet .
Det drejer sig om Mellemsten , Balkanlandene , Rusland og Afghanistan .
<P>
Hvad angr Mellemsten , gjorde ministerprsident Aznar opmrksom p ndvendigheden af at handle hurtigt for at opn ikke blot vbenhvile , men ogs en politisk indfaldsvinkel til bestrbelserne p at finde en lsning .
Fra USA ' s side gjorde prsident Bush og udenrigsminister Powell opmrksom p , at prsidentens tale den 4. april stod ved magt , men at den konstruktive nd , som saudiarabere , jordanere og andre moderate arabere udviste , skulle anerkendes .
Ndvendigheden af at genopbygge de palstinensiske infrastrukturer blev gentaget af den hjtstende reprsentant , hr .
Solana , og kommissr Patten , som desuden mindede om konklusionerne fra det tidligere ad hoc-kontaktudvalg i Oslo om , at det er ndvendigt at undg et sikkerhedstomrum i de palstinensiske omrder .
<P>
Det skal ogs understreges , at den hjtstende reprsentant , hr . Solana , gjorde opmrksom p , hvor uretfrdige den amerikanske offentlige menings beskyldninger mod europerne om antisemitisme er .
Prsident Bush vedgik , at disse angreb var uretfrdige .
<P>
Desuden skal det nvnes , at kvartetten som sagt samledes i forbindelse med topmdet , og det mde blev af USA betegnet som en milepl , og dermed blev det anerkendt , hvor vigtig international samordning er for , at der kan opns en forhandlet lsning p konflikten .
Der var alts en grundlggende enighed om , at det er vigtigt sidelbende at udvikle de politiske , konomiske og sikkerhedsmssige sider , og de to parter viste , at de var indstillet p at opretholde presset p de to involverede parter .
USA takkede for EU ' s indsats p omrdet og gav udtryk for , at det altid ville handle ud fra forsigtighedsprincippet for ikke at s tvivl om den amerikanske trovrdighed i omrdet .
Alt i alt gentager og styrker Washington-erklringen Madrid-erklringen fra den 10. april .
<P>
Hvad angr Balkanlandene , lagde EU srlig vgt p betydningen af strategien om partnerskab og stabilisering og den flles interesse i udsendelse af APTF-politimissionen i Bosnien-Hercegovina fra januar 2003 .
Det gentog ligeledes , at det var rede til at indlede Amberfox-operationen i Makedonien , og USA lovpriste de flles initiativer i omrdet og gav ligeledes udtryk for sin interesse for at udve pres p Serbien for at f landet til at samarbejde med Domstolen i Haag .
<P>
Udvekslingen af synspunkter om forbindelsen med Rusland skete med udsigt til topmdet mellem USA og Rusland fra den 24. til den 26. maj , NATO og Rusland den 28. maj og EU og Rusland den 29. maj .
EU fremhvede de positive aspekter af den politiske dialog med Rusland uden at undlade at komme ind p politisk flsomme emner , f.eks. Belarus og Moldova , og det gav ogs udtryk for sin bekymring over menneskerettighedssituationen i Tjetjenien .
USA gav udtryk for sin tilfredshed med den mde , hvorp samordningen udvikler sig i omrdet , for det giver mulighed for at styrke prsident Putins vestlige orientering , og de gav ogs tilsagn om at opn en aftale om begrnsning af atomvben med Rusland inden det kommende topmde .
I nyhederne i gr s vi , at den aftale nu er indget .
EU nvnte her den konomiske dimension og de skridt , som Rusland tager for at f fuld status som markedskonomi , hvilket er en betingelse for dets optagelse i WTO , som under ingen omstndigheder vil finde sted fr 2004 .

<P>

Hvad angr Afghanistan , blev der igen lagt vgt p , at de to partnere samordnede deres holdninger , betydningen af bilateralt samarbejde under genopbygningen af landet blev fremhvet , og USA anerkendte det store konomiske bidrag , som EU har ydet til netop det forml .
<P>
Hvad angr de konomiske og handelsmssige sprgsml , holdt man fast ved princippet om ikke at lgge vgt p de igangvrende tvister , som ofte ikke gr andet end at kaste skygge over betydningen af den omfattende konomiske forbindelse mellem EU og USA .
Vi talte frst og fremmest om Doha-dagsordenen , topmdet i Monterrey og dernst om det , der skal afholdes i Johannesburg .
Dette punkt blev kort taget op for at konstatere den gensidige vilje til at samordne holdningerne inden for Valutafondens multilaterale ramme og dermed flge formandskabets forslag .
Der blev ogs henvist til , at NEPAD-initiativet er et emne , der skal behandles p G8-topmdet i Kananaskis , og til den mulighed , som Johannesburg giver for at lave flles samarbejdsprojekter inden for landbrug og drikkevand .
<P>
Hvad angr de konkrete handelskonflikter , rbede drftelserne , at USA har et vist nske om at forhandle , hvilket konkret kan ses af dets tilsagn om at overholde WTO ' s bestemmelser , navnlig i tvisterne om Foreign Sales Corporation og om importrestriktionerne for klementiner .
<P>
Hvad angr stlet , er det allerede velkendt , at man i denne tvist anser det for muligt p mellemlang sigt at opn en forhandlet lsning om kompensationer , uden at det berrer den klage , som EU vil indgive til WTO .
Begge parter gav tydeligt udtryk for deres holdning , samtidig med at de igen gav udtryk for deres vilje til at overholde organisationens bestemmelser .
EU undlod i hvert fald ikke at argumentere for sin hensigt om fortsat at bruge kompensationer som et vigtigt instrument til beskyttelse af dets rettigheder .
<P>
P grund af det gunstige klima , der er opstet efter udsttelsen af panelets beslutning til juni , blev sprgsmlet om Foreign Sales Corporation behandlet i en positiv tone , og prsident Bush lovede at ndre den nationale amerikanske skattelovgivning for at tilpasse den til WTO .
<P>
Hvad angr klementinerne , gentog USA sit lfte om at afkorte procedurerne for om muligt at forhindre , at det gr ud over den kommende hst .
Det er klart , at p det tidspunkt var den nye lov , som lige er blevet vedtaget , ikke kommet frem .
Med den lov ges sttten til de amerikanske landmnd , og det er et andet emne , som kan blive rsag til konfrontation mellem USA og Europa .
Netop p et tidspunkt , hvor vi alle har en flles forpligtelse til at nedstte landbrugssttten p grund af Doha-forhandlingerne , synes USA ikke at sende et srlig positivt signal , men jeg mener , at vi p dette punkt br drage vores egne konklusioner med henblik p vores forhandlingsposition i Doha-runden .
<P>
Den positive dagsorden omfatter alle emner , som kan give anledning til aftaler p mellemlang sigt , og som de to parter grundlggende er enige om .
I princippet omfatter den flgende punkter : gensidig adgang til handel p vrdipapirmarkedet , flles tilnrmelse af bestemmelser og kontrol inden for kologisk landbrug og udvikling af en flles prototype til elektronisk told .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at gentage den store og positive betydning , som formandskabet tillgger topmdet mellem EU og USA afholdt i Washington den 2. maj .
De transatlantiske forbindelser er vigtige , de bekymrer os , men sandheden er , at de p nuvrende tidspunkt - og ogs i fremtiden , tror jeg - har en fremtrdende plads blandt Unionens eksterne forbindelser .
<SPEAKER ID=28 NAME="Patten">
Hr. formand , det er lige njagtig et r siden , jeg forelagde Kommissionens meddelelse om styrkelse af de transatlantiske forbindelser for Parlamentet .
<P>
Kun f kunne dengang forestille sig de rdselsfulde terrorangreb p USA den 11. september , som lige siden da har domineret de internationale forbindelser og i hj grad har vet indflydelse p forbindelserne mellem USA og EU .
Disse angreb fik os til at fatte , hvor srbare bne og demokratiske samfund er .
Men de har i hj grad understreget deres varige styrke .
Angrebene viste , i hvor hj grad Europa og Amerika er forenet af de vrdier , som vi deler , hvilket omfanget af udgydelsen af sorg og sympati i de europiske lande i ugerne efter den 11. september gjorde meget klart .
<P>
Europa har lagt bde praktisk sttte og flelsesmssig solidaritet for dagen .
Vores samarbejde med USA i mnederne efter den 11. september under kampagnen mod terrorismen vidner om dette .
Vi har gjort betydelige fremskridt inden for politisamarbejdet og det retlige samarbejde - gennem aftalen mellem USA og Europol , der blev undertegnet i september sidste r , mandatet for en databeskyttelsesaftale mellem USA og Europol og en aftale om gensidig bistand / udvisning svel som gennem beslutningen om at indfre en europiske arrestordre .
Vi har samarbejdet om at styrke grnsekontrollen , og vi har gjort fremskridt inden for Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Sfartsorganisation med hensyn til styrkelse af fly- og sfartssikkerheden .
Vi har samarbejdet om at beslaglgge terroristernes aktiver .
EU har spillet en fuldgyldig rolle med at sammenstrikke koalitionen mod terrorisme .
Europiske tropper er strkt involveret i Afghanistan bde som den strste komponent i Den Internationale Sikkerhedsstyrke svel som i kampoperationer .
Og EU yder et formidabelt bidrag til genopbygningen af Afghanistan , som jeg selv glder mig til at se , nr jeg besger landet i nste uge .
<P>
I forbindelse med alle disse sager har vi et tt samarbejde med USA og med god virkning .
Vi viser , hvor meget vi kan n , nr vi samarbejder med hinanden og med andre nationer .
<P>
Det gr vi ogs p Balkan og senest inden for den skaldte kvartet med at sge en fredelig lsning i Mellemsten .
<P>
Alt dette viser , at verden er et sikrere og bedre sted , nr EU og verdens mgtigste magt arbejder i harmoni .
<P>
Men , som De rede medlemmer er klar over , er der i nogen tid foreget en debat i Washington om , hvorvidt USA - der nu er s magtfuld - br fokusere p sine egne noget snvert definerede interesser , den skaldte unilaterale tilgang , eller om det br fortstte med at anfre de multilaterale bestrbelser i spidsen for det internationale samfunds flles indsats for en hndtering af flles problemer .
Dette er ikke en ny debat , men den er mske blevet mere intensiv .
Jeg vil blot sige dette om en debat , hvis eksistens ikke er noget , vi europere blot bilder os ind .
Europa vil ndvendigvis vre p den multilaterale side i denne debat .
Det flger af den mde , hvorp vi anskuer verden , og af vores erfaringer .
Det er der ikke nogen , der behver at undskylde .
Men nr vi er uenige om noget , der for os synes at vre unilaterale politikker , hvad er s den korrekte europiske tilgang ?
<P>
Efter min mening er det ikke at tie stille .
Men det er ogs ikke at st og hnge p sidelinjen og beklage sig .
Dr , hvor vi er uenige med USA - f.eks. om deres beslutning om ikke at ratificere Kyoto-protokollen - br vi selv stille os i spidsen og presse p med ratificering og ogs tilskynde andre til at gre det .
P samme mde er vi imod den nylige amerikanske beslutning om Den Internationale Straffedomstol .
Men det er ikke nok at vre imod , vi vil arbejde hrdt p at gre domstolen til en succes .
<P>
Jeg hber ikke , at uenighederne bliver bragt ud af proportioner , og jeg hber , at vi kan bevge os frem mod et forhold , hvor vi er bedre i stand til at hylde de betydelige omrder , hvor EU og USA arbejder som n , og finde bedre mder , hvorp vi bde kan komme vores uenigheder til livs , og p de punkter , hvor vi nr frem til at vre enige om at vre uenige , kan gre det p en s fornuftig mde som muligt .
<P>
I denne forbindelse hjlper det at indtage en afbalanceret holdning til begivenhederne .
F.eks. synes vores uenighed om handel undertiden at overskygge vores forhold .
Europa og USA er de strste handelspartnere .
Vores uoverensstemmelser udgr en brkdel af vores samlede handel .
Handelsstrmmen ges , men det gr antallet af tvister ikke .
<P>
Der bliver lagt alt for lidt mrke til det ttte samarbejde , vi har , nr det glder om at beskytte og udvikle det internationale handelssystem .
Samarbejdet mellem EU og USA var afgrende for den succes , vi havde i Doha med at f sat gang i en ny WTO-runde , der fokuserer p vkst i udviklingslandene .
Vores samarbejde om at hjlpe udviklingslandene er get videre end til handel , vi har begge get udviklingsbistanden i betydelig grad , vi er blevet enige om en finansiering med henblik p at opfylde udviklingsstrategien i den skaldte " Monterrey-konsensus " , og vi arbejder lige nu meget tt sammen om at forberede os til Johannesburg-topmdet om bredygtig udvikling .
Jeg hber , at vi kan samarbejde lige s godt dr .
<P>
Jeg vil ikke gentage Pascal Lamys seneste ord her i Parlamentet om handelssprgsml , men vil blot erindre Parlamentet om , at de transatlantiske konomiske partnerskabsrammer har fortsat de ting , de blev oprettet for at n .
Partnerskabet tager sigte p at forhindre tvister i at eskalere og p at stte forget gang i aktiviteten inden for omrder af gensidig interesse .
Flgende er netop resultaterne af vores seneste samarbejde , nemlig for det frste etableringen af en positiv konomisk dagsorden , for det andet en fornuftig hndtering og forebyggelse af tvister inden for rammerne af ordningen for tidlig varsel ( de seneste sager omfatter spanske klementiner og stjdmpede fly ( hushkits ) ) ; og for det tredje p det hjeste niveau i USA den ndvendige overholdelse af WTO-afgrelsen om Foreign Sales Corporations ( FSC ) .
<P>
Det er vrd at huske p disse punkter og ikke tilslre vores dybe uenighed om stlsprgsml og vores nye bekymring over indvirkningen af forslaget til en ny landbrugslov .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at vi vil fortstte med at behandle stldisputten og andre tvister helt og fuldt i overensstemmelse med WTO ' s regler og procedurer .
Vi har ikke i sinde at vige med hensyn til disse sprgsml .
<P>
Jeg mener ikke p denne baggrund , at de forfrdende hndelser sidste efterr fordrer helt nye rammer for den transatlantiske dialog og samarbejde .
Den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 er stadig gyldig .
Den har givet os en strategi for en udvidelse af vores forbindelser , som generelt har vret meget vellykket .
<P>
Det , der har manglet , er en strategi til at gre vores samarbejde s resultatorienteret , som vi gerne s det .
At etablere en sdan strategi og strmline en yderst bureaukratisk proces var mlet for sidste rs meddelelse .
Den tilgang , vi foreslog , og som sigtede p en strengere prioritering , blev stttet ikke blot af medlemsstaterne , men ogs af vores amerikanske modparter .
Jeg kunne mske tilfje , at terrorbekmpelse - ironisk nok mske - var en af prioriteterne p sidste rs topmde .
Der er ikke tale om en fasttmret struktur . Prioriteterne revurderes regelmssigt , og det begrnser ikke vores dialogs generelle rkkevidde .
Den positive konomiske dagsorden , som vi nede til enighed om ved topmdet i Washington i begyndelsen af denne mned , er et andet godt eksempel p denne tilgang .
<P>
Betnkningen foran os opfordrer til , at de transatlantiske dialoger styrkes , og til en strre inddragelse af Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres i NTA-processen .
Jeg tror meget strkt p Parlamentets og det civile samfunds rolle .
Kommissionen har stttet de transatlantiske dialoger og lyttet til deres henstillinger .
Vi er i frd med at drfte med vores amerikanske kolleger , hvordan vi kan f sat ny gang i den transatlantiske miljdialog , og hvordan vi kan f givet strre fremdrift til forbrugerdialogen og dialogen inden for erhvervslivet .
<P>
Vi har tidligere haft et tt samarbejde med Europa-Parlamentet , og det vil vi fortsat have .
Den transatlantiske lovgivningsdialog og de interparlamentariske mder er vigtige instrumenter , og jeg vil helt bestemt tilskynde til , at man gr strre brug af dem .
<P>

Jeg har ikke noget at tilfje til formandskabets meget fyldestgrende beretning om det nylige topmde mellem EU og USA .
Jeg vil blot med glde bemrke , at prsident Bush lovede at sge at f gennemfrt de ndvendige ndringer i den amerikanske lovgivning med henblik p at efterkomme WTO-kendelsen om Foreign Sales Corporations .

Og jeg vil endnu en gang understrege , at vi var i stand til at fokusere nogle drftelser p sdanne omrder som Balkan , Mellemsten og Afghanistan , hvor vi har et meget tt samarbejde for at skabe en sikrere verden .
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning .
Det sker , nr et internationalt forhold stder ind i nogle problemer , at kritikernes reaktion er at sige , at det , der skal til , er en ny vision eller en ny strategi . Jeg m sige , at jeg ikke mener , at vores problemer med at hndtere det europisk-amerikanske forhold skyldes en mangel p vision .
Vi har en ret s klar vision af , at vi har det bedre p begge sider af Atlanten , og at verden er sikrere og mere velstende , nr vi samarbejder og viser det internationale samfund vejen , nr det glder om at imdeg de udfordringer , som et nyt rhundrede byder os . Der vil altid vre problemer - selv i et betydningsfuldt partnerskab , nr nationale interesser trner sammen .
Nationale interesser er ganske enkelt ikke forsvundet fra verden af i dag .
Men disse meningsforskelle vil blive get , hvis vi begynder at blive uenige for ofte om , hvor " nationale " de nationale interesser virkelig er . Det er vores dybtflte mening i Europa og et produkt af vores historie og erfaringer - og ikke blot en slap fordom , at de nationale interesser helt bestemt er bedst tjent med et internationalt samarbejde , og vi br ikke skamme os over at udtrykke den opfattelse hjt og klart .
<P>
Som et sidste punkt vil jeg sige , at hr .
Elles har gjort en hel del for at fremme og uddybe vores transatlantiske dialog og vores transatlantiske forhold . Men jeg ser , at der p dagsordenen forekommer et ndringsforslag fra hans hnd , som - m jeg sige , og jeg er , som alle ved , et tyndhudet gammelt g - giver anledning til en let frisson hos kommissren for eksterne forbindelser .
Det rede medlem beklager dybt en mangel p strategisk tnkning fra Kommissionens side .
<P>
Det kan godt vre , at det rede medlems dybsindighed som strateg er strre end min , og det kan godt vre , at den er strre end dr .
Kissingers ,
<P>
men jeg vil blot sige n ting til ham : Stlstriden med USA skyldes ikke en mangel p strategisk tnkning fra Europa-Kommissionens side .
Den manglende evne til at n til enighed om Kyoto-protokollen skyldes ikke en mangel p strategisk tnkning fra Europa-Kommissionens side . Landbrugslovforslaget , og her vil jeg gerne rette det rede medlems opmrksomhed mod det seneste nummer af The Economist , skyldes ikke en mangel p strategisk tnkning fra Kommissionens side .
Uenigheden om biologiske vben , uenigheden om hndvben og uenigheden om Den Internationale Straffedomstol skyldes ikke en mangel p strategisk tnkning fra Kommissionens side .
<P>
Lad mig sige noget andet .
Det synspunkt , som mange indtager i USA , om , at Europa ikke gr nok for at forsvare sig , og at det ikke bruger nok penge p dets egen sikkerhed - det skyldes ikke en mangel p strategisk tnkning fra Kommissionens side .
Jeg stod her i Europa-Parlamentet for et par uger siden og spurgte , om der var nogen i salen , som ville fortlle mig , at deres politiske parti under en valgkamp ville forpligte sig til den form for forgelse af forsvarsbudgettet , som prsident Bush for nylig bebudede . Selv det parti , som hr .
Elles og jeg er stolte over at hre til , ville ikke forpligte sig til det . Det er ikke et problem , der kan klandres Europa-Kommissionen .
<P>
Der er t punkt , som jeg lidenskabeligt kan erklre mig enig med det rede medlem i , og det er , at forholdet mellem EU og USA betyder uhyre meget .
Ligesom han beklager jeg den antiamerikanske holdning . Ligesom han beklager jeg dem , der sger at definere deres europiskhed ved , hvor fjendtligt stillet de er over for USA .
Hvis hr . Elles gerne vil se en udvikling af det argument , vil jeg anbefale ham at lse nste lrdags udgave af The Guardian og kommissren for eksterne forbindelsers anmeldelse af den seneste bog af Will Hutton .
Jeg beklager ligeledes spejlbilledet af dette : den flelsesmssigt primitive foragt , man undertiden lser om og hrer udtrykt i USA om Europa .
<P>
Forholdet mellem EU og USA er af enorm betydning for verdens fremtid .
Nogen ville mske pst , at forholdet mellem Kina og USA geostrategisk set vil vre af strre betydning i dette rhundrede - mere end en femtedel af menneskeheden og verdens frende magt - men vores forhold er ogs vigtigt . Det , der gr forholdet s vanskeligt , er , at vi ikke kun har med en supermagt at gre .
Det , vi har med at gre , er , hvad en nylig amerikansk ambassadr i London , Ray Seitz , har kaldt en " super duper-magt " . En " super duper-magt " , som var ansvarlig for 40 % af verdens vkst mellem 1995 og 2000 .
<P>
Hndteringen af dette forhold med verdens mgtigste magt vil vre enormt vigtig for os alle .
Jeg tror ikke , at vi i Kommissionen udviser en mangel p strategisk tnkning , nr vi betragter betydningen af det forhold . Men problemet i dag er , at der faktisk er for mange sprgsml , vi er uenige om , og vi nsker at gre noget for at reducere dem og sikre , at vi i EU p de punkter , hvor vi er uenige , kan opfylde vores ansvar for internationalt lederskab uden at forvrre forholdet til vores venner i USA .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ikke kun rette en stor tak til de to foregende talere , men ogs til de to ordfrere for deres arbejde .
Jeg vil gerne takke dem , fordi den transatlantiske forbindelse befinder sig i en problematisk fase .
Vi m forst , at dette vrdifllesskab har vret den mest succesfulde alliance i menneskehedens historie . Den har sikret og gennemfrt velfrd , demokrati og menneskerettigheder , ikke kun for Europa og Nordamerika , men ogs i mange andre dele af verden , og den har bidraget med meget positivt i denne verden .
<P>
Men vi kan nu konstatere , at efter denne triumf er der meget , der ikke lngere fungerer .
Der er p den ene side en kdhed tilbage fra unilateralismen , der skaber problemer , og p den anden side , nemlig p vores side , er der nogle svagheder , og det er navnlig vores manglende evne til at yde en indsats p det militre omrde , og derfor opstr der problemer , som vi ser dagligt , og som til dels ogs skabes her .
Den Internationale Straffedomstol , Kyoto , handelssprgsml eller den kendsgerning , at NATO i forbindelse med bekmpelsen af flgerne efter den 11. september giver indtryk af at vre en udhulet bygning vkker stor bekymring , og vi vil ogs se , at det er rigtigt , at der sker fremskridt for kvartetten i forbindelse med Mellemsten , men i Jerusalem og Ramallah har man endnu ikke optrdt sammen , og jeg tror , at det afgrende tiltag ligger her .
<P>
Jeg mener ikke , at et tiltag til at lse enkle sprgsml som f.eks. sprgsmlet om hushkits eller bananer er det afgrende tiltag , for det er et vddelb , som man aldrig kan vinde , for nr man har lst et problem , dukker der to nye op .
Det vil sige , at vi ikke kommer videre med dette tiltag alene , og jeg er derfor meget taknemmelig for , at ordfreren isr foreslr nogle strukturelle forbedringer , s vi kan lede diskussionen i en ny retning , og at vi ud over NATO kan udvikle strukturelle relationer til USA , som der til dels ogs var lagt op til i begyndelsen og i midten af 1990 ' erne inden for rammerne af den transatlantiske agenda .
<P>
Sprgsmlet er s , om vi kan finde frem til nogle lsninger , der er forbundet med bilaterale konfliktlsningsmekanismer p handelsomrdet , uden at multilateralismen i den forbindelse bliver delagt , og om vi skal diskutere disse sprgsml i forbindelse med det transatlantiske marked , eller om vi skal indg en aftale mellem USA og EU , en rammeaftale om , hvordan vi kan forbedre relationerne , for en sdan aftale har den uvurderlige fordel , at den omfatter USA ' s Kongres .
EU har en aftale med nsten alle lande i denne verden , men vi har ingen aftale med vores nrmeste allierede , USA .
Vi lber fra den ene regering til den anden , vel vidende at det blot er en del af dette spil , og at den amerikanske Kongres har en vigtig rolle i dette spil , og derfor skal vi skabe nogle rammer for , hvordan amerikansk politik kan blive integreret - en strukturel referenceramme - og jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil tage mere serise initiativer , end det ellers har vret tilfldet i den seneste tid .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , den generelle holdning , som Europa indtog efter de frygtelige attentater den 11. september , bestod i at placere de problematiske elementer i den transatlantiske dialog i anden rkke , at lgge en dmper p dem .
Jeg tog ligesom mange andre fejl med denne disposition .
Mske bortset fra Arkimedes ' lov er det sdan , at de fysiske love ikke plejer at glde inden for politik , og nu kan man uden at dramatisere sige , at listen over tvister og tonen i sammenstdene mellem USA - nrmere betegnet dets nuvrende regering - og EU har visse hidtil ukendte og bekymrende trk .
<P>
Alle , eller nsten alle , beklager den amerikanske unilateralisme , men vi begriber ikke , at en rsag til den er Europas manglende evne til fuldt ud at ptage sig sine globale forpligtelser .
<P>
Jeg er enig i , kommissr Patten , at vi ikke har brug for nye ider .
Det , vi har brug for , er at forlade de gamle , deriblandt den om , at Unionens medlemsstater , eller nogle af dem , kan skabe en magtpolitik i verden .
<P>
Den bedste mde , hvorp vi kan bidrage til , at amerikanerne vender tilbage til den ikke bare nskelige , men ogs ndvendige multilateralisme fra 1940 ' erne og 1950 ' erne , er ved at samle den europiske udenrigspolitik og p den mde bidrage til en politisk afbalancering af den transatlantiske dagsorden , som ikke m vre baseret p en afbalancering af militrmagt , selv om der ogs er en udfordring p det omrde , for hvis Europa vil , kan det ikke bare udnytte sit enorme soft power-potentiale , det kan i realiteten ogs f en flles forsvarspolitik , som i frste omgang ikke krver en budgetstigning , men en synergi af den politik , som der nsten ikke er gjort noget ved .







<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , siden den 11. september har vi alle sagt , at Europa og USA m st skulder ved skulder , fordi vi deler flles vrdier .
Vi m sttte vores allierede i ndens stund p samme mde , som USA kom Europa til hjlp to gange i forbindelse med de mrkeste stunder i det sidste rhundrede .
Men denne sttte behver ikke at vre ukritisk .
Sande venner og allierede m tale med hinanden , og hvad der er vigtigere : De m lytte til hinanden .
Desvrre har der , som kommissren har sagt , vret alt for mange eksempler for nyligt p drlig kommunikation og p at vende det dve re til i de transatlantiske forbindelser .
<P>
Som kommissren beundringsvrdigt pviste over for hr . Elles , er oprigtighed undertiden en venskabspligt .
Vi m oprigtigt sige , at Europa , hvad nogle sprgsml angr , mener , at USA er galt afmarcheret .
Pstandene om , at Den Internationale Straffedomstol vil have ubegrnsede befjelser til at retsforflge medlemmer af det amerikanske militr , er ganske enkelt ikke rigtige .
At ngte at anerkende organet vil ikke forhindre det i at blive oprettet , USA vil blot miste enhver indflydelse p den mde , hvorp reglerne udvikler sig .
<P>
De amerikanske argumenter ved FN-topmdet med titlen " Children against safeguards " - fordi man nskede at forhindre retslig henrettelse af mindrerige i Texas - er i modstrid med det europiske retfrdighedsbegreb , ligesom USA ' s behandling af talebanske fanger i Shibarghan-lejren i det nordlige Afghanistan efter vores mening synes at krnke Genve-konventionen .
<P>
Nr USA holder sig uden for Kyoto-protokollen , betyder det , at landet snylter p andres bestrbelser p at tackle drivhuseffekten .
Hvordan kan vi forvente , at udviklingslandene skal gre deres industrier miljmssigt bredygtige , nr verdens frende konomi s frkt vlter ansvaret over p andre ?
<P>
Ogs med hensyn til importafgifterne p stl er den amerikanske politik misforstet .
Frem for at omlgge sin stlindustri risikerer USA at miste terrn moralsk set i den globale kampagne for frihandel .
<P>
Men sammenbruddet i kommunikationen p tvrs af Atlanten skyldes ikke blot et fejlskn fra amerikanernes side .
Det hjlper ikke , at EU er i vildrede . Hr .
Prodi og hr . Aznar s helt klart ud til at vre ilde til mode ved hinandens selskab ved topmdet .
Medlemsstaternes manglende vilje til at bakke Kommissionen op i dens reaktion p tvisten om importafgifterne p stl underminerer Unionens trovrdighed og svkker vores forhandlingsevne .
<P>
Unionens manglende vilje til at tale med n stemme - fra Irak til Indien - gr det ret s vanskeligt for USA at vide , hvor vi str .
Hvis Unionen skal have en trovrdig udenrigspolitik , m vi ogs have en flles sikkerhedspolitik .
Det er ikke nogen nytte til at oprette en 60.000 mand stor hurtig udrykningsstyrke , hvis vi ikke kan f den til at fungere i praksis eller n til enighed om en flles vbenindkbspolitik .
Ogs p andre omrder - fra politiarbejde i marken til et flles europisk luftrum - vil vi ikke blive taget alvorligt af amerikanerne , fr vi fr taget os sammen .
<P>
Endelig kunne Unionen tage eksempel efter USA i dens politik over for Kina omkring Taiwan .
Det er skandalst , at Taiwan , der har vret et fuldt udviklet demokrati siden 1987 , bliver gjort til paria af EU ' s regeringer , som hvder at reprsentere demokratiske vrdier .
Det er p hje tid , at medlemsstaterne str samlet bag EU-flaget og indleder normale relationer til Taiwan og indtager et standpunkt ved FN ' s Menneskerettighedskomit i Genve mod Folkerepublikken Kinas krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at EU vil vre bedre i stand til at indlede en reel dialog mellem ligemnd med USA , hvis vi udviste mere enhed og viste mere rygrad .
De Liberale forventer , at Konventet om Europas Fremtid leverer en fderal Europisk Union med en rigtig udenrigs- og sikkerhedspolitik , sledes at Europa kan bruge aktivt diplomati til at strbe efter en ny tilgang til global udvikling og overbevise vores amerikanske venner til at flge os .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , forholdet mellem USA og EU er ikke et forhold mellem ligevrdige .
Hermed mener jeg ikke den politiske , konomiske eller militre styrke , men at EU og USA ikke er ligemnd .
De har ikke den samme bevidsthed og heller ikke den samme definition af sikkerhed og deres rolle i verden .
Den forskel er bestemt god .
Verden har ikke brug for to USA ' er , originalen og en kopi .
EU er anderledes , afviger og skal fortsat gre det .
Der er naturligvis flles vrdier , rdder og ml , men der er tillige en holdningsforskel med hensyn til , hvordan disse ml bedst kan opns .
Inden for det omrde udvikler der sig sdan noget som en europisk model .
I den forbindelse str det klart , at der ikke er noget , der hedder moralsk overlegenhed .
EU har ikke altid ret , og USA kommer ikke altid med det drligste svar .
Alligevel skal EU stille det svar , den forskel , til diskussion med selvsikkerhed og kraft i forhold til USA .
USA er ikke en monolitisk blok .
Der debatteres meget i USA , og Europa kan pvirke den debat .
<P>
Hvad betyder det konkret ?
Efter min mening betyder det konkret tre ting .
For det frste skal EU konsekvent holde fast i multilaterale aftaler om sikkerhed , milj og international strafferet .
Det er noget andet end multilateralisme a la carte , sdan som USA til tider udstiller det , bl.a. med hensyn til deres optrden og holdning i NATO .
EU skal for det andet videreudvikle de punkter , hvor man er kompetent , det vil sige , hvor man tidligere har opnet succes .
Det er , som jeg har sagt tidligere , debat , diplomati , mgling , konfliktforebyggelse og , hvis der har vret konflikter , opbygning .
Det er ikke et tyndt udkog , men i stigende grad the real thing i de internationale forbindelser .
EU skal for det tredje i hjere grad end tidligere vre i stand til at lse problemerne i dets egen region , om ndvendigt med militre midler .
Det betyder imidlertid ikke , og det siger jeg isr til ordfreren , at EU skal bruge flere penge p forsvaret , men at de skal bruges mere effektivt .
Jeg krummer ter , nr jeg ser de fejl , som USA begr f.eks. i Irak og Iran .
Jeg krummer imidlertid ogs ter , nr jeg ser , at EU ikke er i stand til at komme med alternativer .
Det lykkes af og til , f.eks. p Balkan .
Lad os fortstte i den retning , med voksende selvtillid og med kritik af USA , hvis det er ndvendigt .
S , hr. formand , skal det nok blive til noget med verden .
<SPEAKER ID=33 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ogs koncentrere mig om forholdet mellem EU og - det som Patten kalder " super-duper-magten " - USA .
Der er for mig ingen tvivl om , at USA sigter mod at opn den totale , globale militre dominans og formentligt allerede har den . Sprgsmlet er s , hvilken rolle EU skal spille i forhold til USA .
Om vi skal vre et " klappende halehng " , som man siger p dansk .
Om vi skal vre en gruppe af klakrer , som sttter op , nr som helst USA nsker , vi skal gre det .
Den anden mulighed er , at vi skal vre en konkurrerende nummer to , og det bliver vi , hvis vi kaster os ud i et vbenkaplb eller et forsg p at n USA ' s militre kapacitet .
Den tredje mulighed er , at vi vlger en helt anderledes rolle , nemlig at vre den civile , globale magt , der kan stte ind i forhold til kriser , fr de opstr , og inden vben bliver ndvendige .
Det vi ser er , at USA frst og fremmest har evner og behov for at lse konflikter ved hjlp af militrmagt .
Det har de , fordi de efter min opfattelse er ganske ude af stand til at fre en ordentlig udenrigspolitik , alts en bredygtig udenrigspolitik , der kan forebygge kriser og forhindre krig .
EU har derimod vist evne til at have mangesidede kontakter og har dermed ogs evnen til at lgge grunden for en mere bredygtig udenrigspolitik .
Det er den bedste forudstning for en civil sikkerhedspolitik , og vi har derfor de bedste forudstninger for at blive dn civile , globale faktor .
Betnkningen af Elles er ikke opmuntrende lsning , og jeg forstr , at Kommissionen gav den en blandet modtagelse , men jeg forstr ikke , at man vil kaste alle EU ' s muligheder over bord til fordel for den frste mulighed , nemlig at gre EU til et halehng til USA .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Forbindelserne mellem Europa og USA er gamle og nre og kan sammenlignes med et relangt venskab mellem skolekammerater .
Skolekammeraterne er tilsyneladende ved at vokse fra hinanden .
I de seneste r har der vret tale om stigende irritation .
Konflikterne mellem USA og EU-medlemsstaterne tager til .
<P>
Parlamentet spiller en beskeden rolle i de transatlantiske forbindelser , men det afholder ikke Parlamentet fra at have udtalte meninger .
Kritikken af USA ' s unilaterale og hegemonistiske optrden hres ofte og vender ligeledes skarpt tilbage i hr . Elles ' beslutningsforslag .
P en rkke punkter vkker vores oversiske partners optrden bekymring .
Isr p handelsomrdet giver USA anledning til kritik , idet landet ikke tager srligt meget hensyn til internationale aftaler .
Jeg hber endvidere , at USA tager sine udtalelser om Kyoto-protokollen op til revision .
P de punkter sttter jeg beslutningsforslaget .
<P>
Parlamentets kritik af USA gr imidlertid videre .
P forskellige omrder lser Parlamentet USA teksten , i hvilken forbindelse isr USA ' s pstede unilateralisme udpeges som misdder .
<P>
Det er imidlertid ikke passende for EU at spille moralist , nr man selv ikke er i stand til at fre en effektiv og sammenhngende udenrigspolitik .
EU har godt nok store ambitioner , men frer fortsat meget lidt heraf ud i livet .
Opfordringer til get integration har aldrig hjulpet , idet medlemsstaternes interesser simpelthen er for forskellige .
P den baggrund fr kritikken i beslutningsforslaget en noget billig karakter , for hvilket reelt alternativ giver EU ?
Og hvorfor skulle det alternativ vre tillokkende for USA ?
Der gives ingen svar p de sprgsml .
<P>
Derudover er sprgsmlet , om EU-medlemsstaterne altid er p rette kurs .
De evindelige forhandlinger og den manglende behandling af konflikternes reelle art , f.eks. baggrunden for de morderiske aktioner den 11. september sidste r .
Udsttelse , indtil alle er enige om et slapt kompromis , er det under alle omstndigheder bedre end optrden ?
Kritikken vedrrende unilateralisme underkender , at USA i mange tilflde kun kan vlge mellem eneoptrden eller ingen optrden , og det mens de nuvrende trusler kan gre kraftfuld optrden ndvendig .
Jeg henviser gerne til den vedvarende fare , som Saddam Husseins styre i Irak betyder for os .
<P>
Der kan ogs opst stor afstand i et relangt venskab .
I forbindelse med de transatlantiske forbindelser ville det vre meget ugunstigt .
Derfor er jeg ked af , at der i beslutningsforslaget slet ikke er sttte til de forskellige former for transatlantisk dialog .
Netop nr der er meningsforskelle , kan disse dialoger vre med til at skabe gensidig forstelse og komme frem til lsninger .
Jeg sttter derfor de ndringsforslag , som dmper kritikken , for venskaber skal plejes .
Et venskab er aldrig en selvflge .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , jeg er helt enig i Rdets og Kommissionens redegrelse , analyse og prsentation , nr det glder betnkningen om den transatlantiske dialog .
Jeg mener ogs , at der i Europa faktisk gres et forsg p at skabe en europisk identitet , som bygger p en indholdsls og rent verbal antiamerikanisme , der i den sidste ende er uansvarlig .
<P>
Den eneste mde at n frem til en mere ligevgtig og harmonisk situation p er , at Europa og vi europere beslutter os for at ptage os et strre ansvar , f.eks. nr det glder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men det undgr vi .
Derfor har jeg store forventninger til konventet og til den nye traktat , og det tror jeg , at vi skal arbejde meget med .
Det er alt for let at finde en syndebuk hver gang for at dkke over vores uenigheder , som trods alt er meget tydelige , nr man rejser lidt rundt i verden .
<P>
Jeg vil sledes njes med at understrege to punkter .
For det frste er jeg af den opfattelse , at Rdets og Kommissionens holdning til f.eks. Den Internationale Straffedomstol er en holdning , som man ikke alene br sttte , men som ogs er et eksempel p respekten for hinandens forskelle , hvilket dog ikke forhindrer os i at g videre med en holdning , som vi deler .
Derfor hber jeg , hr. formand , at De godkender det ndringsforslag , som vores socialdemokratiske kolleger har stillet til punkt 14 om Den Internationale Straffedomstol , og som forekommer os at vre meget omfattende og hensigtsmssigt .
<P>
For det andet er der Afghanistan .
Hr. kommissr , hr. rdsreprsentant , efter min mening er bde Europas og USA ' s analyse af situationen forkert . Efter at have vundet krigen tror jeg , at vi risikerer at miste freden , og hvis vi ikke ger FN-sikkerhedsstyrkernes tilstedevrelse i landet og sledes kun gr Kabul sikker , tror jeg rligt talt , at vi skaber grundlaget for en ny krig og ny ustabilitet i Afghanistan .
<P>
Jeg hber , at Europa vil sl til lyd for denne holdning i sin dialog med sine amerikanske venner , og at vi nr frem til en meget mere solid situation i omrdet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Ordfreren siger med rette , at de transatlantiske forbindelser har vret vores sikkerheds hjrnesten , s lnge den blev truet af st / Vest-modstningerne .
Nu , hvor forholdet til Rusland er forandret , er det ndvendigt at revidere vores forbindelser med USA .
Man har allerede lnge talt om den europiske sjle ved siden af den amerikanske .
Desvrre er der faktisk ikke tale om en sjle i Europa .
Det er p en rkke omrder i hjere grad en bunke lse sten .
Overvurdering af betydningen af nationale suverniteter og forkert brug af det begreb frer til , at medlemsstaterne bliver en slags satellitter .
Ikke desto mindre gr vore ambitioner videre .
I betnkningen beklages den amerikanske unilateralisme .
Det kan imidlertid kun brydes ved at styrke det andet ben i NATO og de europisk-atlantiske forbindelser , nemlig EU-strukturerne .
Hvis vi ikke styrker dem , vil vi fortsat vre et lst selskab , og kan vi aldrig blive en samlet styrke , men kun vre en blanding af individuelle krfter .
<P>
Den manglende flles holdning spiller en rolle i diverse sektorer .
Der , hvor der er en flles holdning , f.eks. p det konomiske omrde , kan EU vre en solid partner , hvilket rdsformanden netop klargjorde ved hjlp af eksempler , som selv stiller krav og tager initiativer .
Det skyldes den flles holdnings styrke .
I forbindelse med den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er det ikke i tilstrkkelig grad tilfldet , og derfor sls der i betnkningen til lyd for modige skridt imod integration .
Det er en meget vigtig stillingtagen i betnkningen .
De skridt er , som det netop blev sagt , meget vigtigere end forhjelsen af medlemsstaternes forsvarsbudget .
S lnge afkastet af vores forsvarsudgifter kun er 15 % af amerikanernes , kan der opns langt strre fremskridt med en fuldstndig flles politik .
Jeg vil endvidere gerne lyknske hr . Patten med modangrebet .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , de transatlantiske forbindelser er inde i en vanskelig fase .
Der er efter min mening grund til at understrege det paradoks , der kendetegner den eksisterende situation . Europa har , som kommissr Patten anfrte , efter begivenhederne den 11. september vist fuld og forbilledlig solidaritet med de midler , vi har til rdighed .
Man kan naturligvis anfgte det misforhold , der eksisterer mellem EU ' s internationale ambitioner og de til rdighed vrende forsvarsmidler eller den manglende sammenhng i den flles udenrigspolitik . Ikke desto mindre har EU vist solidaritet .
<P>
EU ' s utilstrkkelige midler br give anledning til selvransagelse . Jeg tilslutter mig i denne henseende fuldt ud hr .
Obiols ' udtalelser .
Det er ogs min opfattelse , at vi m erkende , at Kommissionens og Rdets indsats stder p modstand i form af den amerikanske regerings holdning . Der stilles fortsat store krav om solidaritet , samtidig med at man ikke viser den mindste forstelse for flgerne af egen politik for partnerne , og i vrigt heller ikke for udviklingslandene .
Vi behver blot at tnke p de flger , afgrelserne p landbrugs- og stlomrdet vil have for disse lande .
<P>
Vi nsker at styrke forbindelserne med USA , men det m ikke ske p bekostning af europiske holdninger .
Det er efter min opfattelse ikke berettiget at hvde , at Kommissionen mangler strategiske visioner - Kommissionen forsvarer europiske holdninger , nr det glder de transatlantiske forbindelser .
Den amerikanske regerings stejle holdning br afgjort ikke f os til at give afkald p egne holdninger , men mske snarere f os til i videre udstrkning p internationalt plan at fastsl Europas strategiske vision , nr det drejer sig om de store udfordringer p omrder som flles sikkerhed , flles udvikling , klodens fremtid og miljet .
Det br foranledige os til ikke at forblive fastlst i en konfrontation med USA .
<P>
Vanskeligheden bestr aktuelt ogs i , at USA har vanskeligt ved at acceptere , at EU nsker at opn anerkendelse som ligevrdig partner og etablere forbindelser , som afgjort beror p venskab , men ogs p lighed og gensidighed .
Vi br fastholde den europisk identitet , som fru Bonino ppegede .
Jeg tror , det i hj grad vil bidrage til at skabe balance i forbindelserne med vores amerikanske partner .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , styrkelsen af den transatlantiske forbindelse skal hilses velkommen .
Der er ganske vist flere punkter , der er uomgngelige for Europa , fordi de umiddelbart berrer vores eget livsomrde .
Det er - uden at gre krav p fuldstndighed - underskrivelsen af Kyoto-protokollen , konventionen om biologisk artsdiversitet , medvirken ved Den Internationale Straffedomstol og et totalt forbud mod atomvbenforsg .
Selv de grufulde forbrydelser den 11. september m ikke vre et pskud for en aggressiv atomoprustning af USA , der endda vedkender sig planen om at gennemfre frsteslag med skaldte miniatomvben .
<P>
Det er yderst betnkeligt , at produktionen af tritium til fremstilling af brintbomber , der blev indstillet i 1988 , nu skal genoptages , og at der skal opfres en ny fabrik til produktion af sm plutoniumdele , der bruges til fremstilling af atombomber .
Med den strste bekymring m vi ogs henvise til , at USA ganske vist har underskrevet et omfattende forbud mod atomvbenforsg , men aldrig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at benytte mig af lejligheden til at lyknske ordfreren med denne betnkning .
Denne forhandling har helt bestemt skabt interesse for det , som kommissren beskrev som et af de vigtigste forhold , der findes , nemlig forholdet mellem EU og USA .
<P>
Ordfreren havde ret , da han udtalte , at der ikke var noget langsigtet synspunkt .
P nuvrende tidspunkt m vi anerkende , hvor vanskeligt det er for amerikanerne at indtage et langsigtet synspunkt p grund af hndelserne i USA den 11. september , som i nogen grad betd , at de vendte deres opmrksomhed mod andre sprgsml ssom deres " hjemlands " sikkerhed .
Til tider kan vi europere ikke forst de virkninger , som den 11. september havde p befolkningen i USA .
Det betyder ikke , at vi ikke kan fortstte samarbejdet , for vi m samarbejde og fortstte vores dialog .
<P>
Der er naturligvis mange sprgsml , som vi altid vil vre uenige om .
Men vi m fortstte vores dialog for at forsge at lse disse sprgsml .
Der vil uden tvivl vre andre sprgsml ssom situation i denne uge med forslaget til en ny landbrugslov , som vil forrsage enorme problemer for EU p lngere sigt .
Stlsprgsmlet vil blive lst fr eller senere .
<P>
Vi m sledes fortstte dialogen og st ansigt til ansigt med udfordringen .
Vi m ikke p nogen mde lade sprgsmlene , nr de dukker op , aflede os fra dette meget vigtige forhold mellem EU og USA .
Heri ligger der en udfordring for os .
Parlamentet har en beskeden rolle at spille .
Jeg er glad for , at kommissren anerkendte det .
Vi m tage denne udfordring op og samarbejde med Kommissionen og Rdet for at sikre , at vi indtager et langsigtet synspunkt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne lyknske ordfrerne med denne betnkning .
De gr med rette ud fra , at der er brug for et reelt partnerskab mellem Europa og USA .
Partnerskab vil sige , at begge skal vre jvnbyrdige . De skal ikke ndvendigvis vre ens .
Vi har f.eks. forskellige holdninger til sikkerhed og sikkerhedsrisici .
Vi fremhver i hjere grad de konomiske , sociale og kologiske sprgsml om sikkerhed og sikkerhedrisiko . Det m vi inddrage i debatten .
<P>
Vi europere m ogs indse , at sikkerhed ikke er gratis , og at vores sikkerhedsudgifter mske endda er meget store .
Det ville vre en misforstelse at tro , at vi skulle have de samme militre udgifter som USA .
Nej , det , vi har brug for , er frem for alt et strre effektivitetsniveau for vores udgifter .
Vi har ogs brug for et strre effektivitetsniveau for vores civile udgifter , der jo udgr en strre og sandsynligvis ogs vigtigere andel - ogs med hensyn til indhold .
Det kan kun lade sig gre , hvis vi arbejder hen imod flles europiske forsvarsstrukturer .
<P>
Jeg hber , at ordfreren Elles sammen med os vil arbejde p at skabe flles europiske forsvarsstrukturer trin for trin !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , dialogen mellem EU og USA er en dialog mellem partnere med meget forskellige kompetencer . Hvis der skal skabes en seris dialog , m der fokuseres p omrder , hvor kompetencerne er sammenlignelige .
Det synes at vre den linje , man er slet ind p med det konkrete konomiske program , der blev vedtaget den 3. maj under topmdet i Washington .
<P>
Landbrugssprgsmlene og den polemik , disse giver anledning til , har ofte stet i forgrunden under de multilaterale handelsforhandlinger . Landbrugsomrdet br gres til genstand for en grundig drftelse , som ikke blot br omfatte gensidig anerkendelse af standarder for kologisk landbrug , sdan som det er planlagt .
EU br ikke se USA ' s nye farm bill udelukkende som et instrument , der forstyrrer handelsrelationerne . Ser man p lovens mlstninger , dens rkkevidde og tidshorisont , er den ogs en anerkendelse af det enkelte lands ret til at sttte landbruget , sfremt srlige udfordringer gr sig gldende p omrder som social , territorial og miljmssig balance , som ikke kan overlades til de frie markedskrfter .
<P>
Denne vsentlige tilnrmelse mellem EU ' s og USA ' s holdninger kan kun bidrage til at fremme dialogen , hr. formand . Isr inden for rammerne af WTO .
<SPEAKER ID=42 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed , fordi jeg er klar over problemet med tidsplanen , men isr fordi jeg ikke mener , at der har vret stor uenighed i denne forhandling .
<P>
Jeg mener , at det har vret en omfattende gennemgang af forstelsen af det store sprgsml om de transatlantiske forbindelser , for disse forbindelser er netop p grund af deres styrke , fordi de nsten er som familieforbindelser , meget komplicerede , fordi vi er meget krvende over for os selv og ogs over for vores partnere .
Vi mener , at USA br optrde respektfuldt over for os og stille de samme krav , som vi stiller os selv .
<P>
Vi vil ikke kunne lse dette problem , der vil vre forskellige mangler .
Vi har talt om amerikanernes tendens til unilateralisme og til ikke at nske at ptage sig forpligtelser i internationale sammenhnge .
P den anden side har vi ogs sagt , at vi er bevidste om vores mangler , om at vi ikke investerer tilstrkkeligt , om at vi ikke kommer p hjde , om at vi endog ofte ikke er enige om at gennemfre visse politikker .
<P>
Det er blevet sagt her , at det kunne ses , at hr . Prodi og hr .
Aznar ikke var enige , da de mdtes med hr . Bush .
Det er efter min mening en overdrivelse , for der har rligt talt altid vret en meget stor enighed mellem Kommissionen og formandskabet , bde dette og sikkert ogs de kommende .
Og jeg skal sige , at jeg ikke kunne udtrykke Unionens holdning til forbindelserne med USA bedre , end kommissr Patten gjorde det netop her i salen .
<P>
Men det er indlysende , at det er vores svaghed .
Vi har mange gange det problem , at vi mangler flles politikker , og at der p det udenrigspolitiske omrde stadig er store afvigelser , for de suverne stater i Unionen kan stadig trffe deres egne valg .
Det betyder , at der mangler en hj grad af harmonisering af holdninger om de store internationale sprgsml .
<P>
Men der er rent faktisk stor enighed mellem Rdet og Kommissionen om den strategiske plan - som vi har - for vores fremtidige forbindelser med USA .

Der er ogs en vilje til at fastholde disse forbindelser p et privilegeret plan , og med den vilje er det derfor vores opgave at forvalte dagligdagen med nogle skuffelser , men ogs dagligdagen med den yderst vitale , frugtbare og hjertelige forbindelse , som den transatlantiske forbindelse er .
<SPEAKER ID=43 NAME="Elles (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet for den detaljerede redegrelse for konklusionerne fra topmdet , som det gav os , svel som vurderingen om , at der er et reelt behov for at se p en langsigtet strategisk holdning til det transatlantiske forhold , hvor der tages hensyn til de sikkerhedsmssige , og politiske og konomiske aspekter .
Dette var centralt for den betnkning , som blev vedtaget af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik med 40 stemmer mod fem .
<P>
Jeg vil gerne minde kommissren om ikke at personliggre debatter p den mde , han gjorde det - selv om der var et element af humor i det , han sagde - for jeg reprsenterer udvalgets synspunkter , og det ndringsforslag , han henviste til , blev vedtaget enstemmigt af min gruppe .
Vi hber , at Kommissionen med tiden vil slutte op om Parlamentet og Rdet og forst , at der er behov for en mere langsigtet revision .
Det er det , vi har anmodet om , og vi forventer , at der vil blive forelagt en strategisk rapport inden den 30. september 2003 .
Det hber jeg , at kommissren kan srge for , at vi fr .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.29 og genoptaget kl .
11.30 )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 95 / 93 om flles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fllesskabets lufthavne ( 6661 / 1 / 2002 - C5-0149 / 2002 - 2002 / 0013 ( COD ) )
<P>
Vedrrende ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , min gruppe trkker ndringsforslaget tilbage .
Vi havde stillet ndringsforslaget , fordi vi mener , at det system , hvormed der nu tildeles slots , er en stor belastning for konkurrencen inden for luftfarten .
Vi accepterer med modvilje Kommissionens argument om , at ndindgrebet er ndvendigt nu af hensyn til de europiske luftfartsselskaber , men vi fastholder vores holdning og vil i hvert fald p det skarpeste forsvare den i forbindelse med Stockmann-betnkningen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , som nvnt i gr under forhandlingen i plenarforsamlingen , glder Kommissionen sig over , at der er opnet enighed om Caudron-betnkningen om det sjette rammeprogram for forskning . Jeg vil gerne endnu en gang fremhve det gode interinstitutionelle samarbejde , der har dannet grundlag for lovgivningsprocessen og muliggjort den srdeles vsentlige aftale .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen kan acceptere de 34 kompromisndringsforslag , der den 13. maj blev vedtaget i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og som i dag blev forelagt plenarforsamlingen .
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren , hr . Caudron , skyggeordfrerne hr. van Velzen , fru Plooij-van Gorsel , hr .
Pitrasanta og hr . Alyssandrakis samt formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , hr .
Westendorp .
<SPEAKER ID=51 NAME="Marimn Suol">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er for frste gang mulighed for , at et rammeprogram for forskning kan vedtages uden en lang og kompliceret forligsprocedure .
Det er muligt p grund af det arbejde , som medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , Kommissionen og Rdet har udfrt .
Vi er net til enighed , fordi Rdet deler de bekymringer , som Parlamentet har givet udtryk for .
<P>
Jeg mener , at det vil vre vigtigt at sende hele det videnskabelige og teknologiske milj i Europa dette budskab om , at Parlamentet sttter initiativet til dette sjette rammeprogram , som vil udvikle det europiske forskningsrum .
<P>
Til sidst vil jeg takke udvalgets formand og ordfrerne , som har arbejdet tt sammen med Rdet , for deres indsats .
<SPEAKER ID=52 NAME="Caudron (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke de mange kolleger , der har bistet mig under det forlbne halvandet rs arbejde med det sjette rammeprogram for forskning .
Dette omrde af europisk politik reprsenterer som bekendt den tredjevigtigste post med et budget p 17,5 milliarder euro .
Samtidig benytter jeg lejligheden til at takke kommissren og rdsformanden . Det har som nvnt af kommissr Busquin vret muligt at n frem til en aftale takket vre de 34 kompromisndringsforslag , der blev vedtaget mandag aften af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Som ordfrer anmoder jeg selvsagt Europa-Parlamentets medlemmer om at vedtage disse ndringsforslag . Samtidig anmoder jeg om , at der ikke vedtages yderligere ndringsforslag , sledes at vi med dagens afstemning har s godt som frdiggjort det sjette rammeprogram , som dermed kan gennemfres under de bedste vilkr fra 1. januar 2003 .
Tak til alle !
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Det er mig en glde nu at kunne hilse en delegation p 20 parlamentarikere og senatorer fra Mexico velkommen i tilhrerlogen .
Delegationen ledes af fru Beatriz Paredes Rangel , der er formand for Deputeretkammeret .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Som De vil have hrt , byder Parlamentet Dem hjerteligt velkommen og hber , at Deres mder inden for rammerne af forbindelserne mellem EU og Latinamerika vil vre udbytterige .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0131 / 2002 ) af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om srlige hygiejnebestemmelser for animalske fdevarer ( KOM ( 2000 ) 438 - C5-0377 / 2000 - 2000 / 0179 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0119 / 2002 ) af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om overvgning af zoonoser og zoonotiske agenser , om ndring af Rdets beslutning 90 / 424 / EF og om ophvelse af Rdets direktiv 92 / 117 / EF ( KOM ( 2001 ) 452 - C5-0372 / 2001 - 2001 / 0176 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0120 / 2002 ) af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om bekmpelse af salmonella og andre fdevarebrne zoonotiske agenser og om ndring af Rdets direktiv 64 / 432 / EF , 72 / 462 / EF og 90 / 539 / EF ( KOM ( 2001 ) 452 - C5-0373 / 2001 - 2001 / 0177 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
( Mdet udsat kl . 11.58 med henblik p et hjtideligt mde og genoptaget kl .
12 . 34 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Hr. prsident , det er mig en stor re og glde at byde Dem velkommen til Europa-Parlamentet her i dag .
<P>
For frste gang vil prsidenten for De Forenede Mexicanske Stater tale til Europa-Parlamentet , og Deres tilstedevrelse her i dag understreger den hjnede kvalitet i forbindelserne mellem Mexico og EU .
<P>
Jeg personligt tillgger det ogs srlig betydning . De er den frste statschef , der taler til Parlamentet under mit forsde .
<P>
Jeg vil ogs gerne byde delegationen fra den mexicanske Kongres velkommen i vores tilhrerloge .
De er kommet for at deltage i det fjerde interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og den mexicanske Kongres .
<P>
Hr. prsident , Deres valg den 2. juli 2000 markerede en ny fase i mexicansk politik og den demokratiske konsolidering af Deres land .
De prioriteter , De har sat for Deres regering - styrkelse af retsprincipperne , reform af retssystemet , fremme af konomisk vkst og mulighed , udvikling af menneskelige ressourcer og dialog med zapistaerne - er alle prioriteter , som Europa-Parlamentet har stttet strkt , og som det fortsat sttter strkt .
<P>
Mexico viser , hvordan et land med en ldgammel kultur kan kombinere sine strke historiske bnd til Europa med en ny strategisk rolle og partnerskab i centralamerikansk politik .
<P>
Bndene mellem Mexico og EU er strke . Deres land var det frste p det amerikanske kontinent , der undertegnede en associerings- og frihandelsaftale med EU .
Denne aftale er en milepl i vores forbindelser .
Det er vigtigt at ppege i Parlamentet i dag , at der er tale om mere end blot en markeds- og handelsforbindelse .
Der er tale om et politisk engagement af meget stor betydning , der omfatter konomi og ogs politisk dialog med en parlamentarisk dimension , og centralt for det hele er de flles vrdier .
Dens ml om at omfatte fremme af demokratiske principper og overholdelse af menneskerettighederne udgr for Europa-Parlamentet en uundvrlig del af vores associeringsaftaler og associeringsrd med andre lande .
Som De ved , har Europa-Parlamentet vret en strk fortaler for denne aftale lige fra starten .
<P>
Om et par dage i Madrid vil De deltage i det andet topmde mellem statschefer i EU , Latinamerika og Vestindien , som har til forml at forny og styrke forbindelserne mellem disse to regioner .
Europa-Parlamentet vil ogs vre til stede , og vi havde tidligere i dag en langvarig drftelse om det topmde , som De vil deltage i .
<P>
Hr. formand , vi takker Dem for Deres tilstedevrelse her i dag .
Vi takker Dem for Deres besg .
Som formand for Europa-Parlamentet takker jeg Dem navnlig for , at De i forbindelse med et besg i Europa og deltagelse i et topmde har taget Dem tid til at tale til parlamentsmedlemmerne og hylde en bevidsthed om det parlamentariske demokrati selv .
For os er ogs det en betydningsfuld politisk handling og ikke blot en gestus .
Derfor er det mig en stor fornjelse , hr. formand , at give Dem ordet for at tale til Europa-Parlamentet , der som et valgt parlament er det strste overstatslige demokratisk valgte parlament i verden .
<P>
Jeg giver Dem ordet , hr. prsident .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=62 NAME="Fox">
Hr . Cox , hr. formand for Europa-Parlamentet , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer .
<P>
Jeg takker mange gange for invitationen til at besge denne rvrdige sal . Det er mig en re at tale til Europa-Parlamentet , som reprsenterer millioner af europiske borgeres demokratiske vilje .
<P>
Den pluralistiske sammenstning af denne institution vidner om den kulturelle og politiske mangfoldighed i EU .

Den er ogs et historisk eksempel p , hvor langt vores civilisation er net , et trovrdigt bevis p , at de demokratiske institutioner , som er smedet ved varmen fra borgernes kamp , en vedvarende indsats og et engagement med fremtidsvisioner , gr det muligt at vre forenet i mangfoldighed og , hvad der er endnu vigtigere , fremmer en gte fllesskabsflelse og en stabil og flles udvikling .
<P>
Ligesom i denne smukke europiske by flyder forskellige veje sammen i denne institution .
Overensstemmelsen mellem de nsker , der er reprsenteret her , er grundlaget for , at den enorme kreative indsats , som opbygningen af det europiske hus har vret , blev en succes .
<P>
Europa-Parlamentets betydning gr ud over de europiske grnser , for med sine aktioner og sit eksempel har det til stadighed fremmet forsvaret af de demokratiske principper og menneskerettighederne i hele verden .
<P>
Hvad angr Mexico , har Parlamentet spillet en afgrende rolle for udviklingen og intensiveringen af forbindelserne mellem mit land og EU .
Derfor vil jeg benytte denne lejlighed til at takke for den sttte , som De altid ydede den proces , der betd , at millioner af mexicanere fik gennemfrt en demokratisk forandring i vores nation .
<P>
Takket vre mexicanernes energiske indsats har Mexico i dag en hidtil uset frihed og et fasttmret og stabilt demokrati .
Ligesom i Europa indebrer udvelsen af demokrati i Mexico et sammenfald af meget forskellige bestrbelser , samarbejde mellem forskellige politiske krfter , individer og ikke-statslige organisationer , arbejdsgivere og offentligt ansatte rettet mod et flles ml : en vedvarende og bredygtig udvikling af vores nation , hvor retten altid respekteres .
<P>
I dag er Mexico og dets demokrati et stort og strkt tr , hvis skygge beskytter os alle , navnlig dem , der traditionelt er blevet udstdt og udelukket : brn , kvinder og oprindelige folk .
<P>
Fra den 2. juli 2000 ptog jeg mig at fre landet i den nye retning , som det mexicanske folk valgte .
Denne vej tager udgangspunkt i demokratiet og retsstaten , og den gr i retning af en fremtid med flles velstand , retfrdighed og lighed .
<P>
Derfor har en af mine prioriteter som leder vret , at alle min regerings embedsmnd optrder fuldstndig hderligt og bent .
I dag bliver ethvert formodet tilflde af korruption undersgt og straffet hrdt i henhold til lovgivningen .
Vi har styrket de instanser , der overvger og frer tilsyn med de offentlige udgifter , og vi er fast besluttet p at udrydde korruptionen , som forhindrer udviklingen og de demokratiske institutioners stabilitet .
<P>
Hderlighed og regnskabsaflggelse er naturligvis ikke nok .
Jeg har ogs forlangt af embedsmndene , at de imdekommer det mexicanske samfunds konomiske og sociale krav effektivt og virkningsfuldt .
<P>
De frste resultater er ved at vise sig .
I dag har Mexico en stabil konomi med en inflation p 4,4 % i 2001 , der stadig falder , med historisk lave rentesatser p ca .
6 % , som gr det muligt at skabe hjere beskftigelse , med en arbejdslshedsprocent sidste r - som var et konomisk set vanskeligt r - p 2,5 % og med en lovgivning , der giver investeringer omfattende retlig sikkerhed .
Vi bruger ogs mange ressourcer p modernisering af infrastrukturen og p energiproduktion .
<P>
P det sociale omrde har min regering udarbejdet omfattende programmer til forbedring af sundheden og uddannelsesniveauet i store dele af befolkningen , isr i landets fattigste omrder .
Jeg kan f.eks. nvne , at vi sidste r , selv om den offentlige uddannelse er gratis , bevilgede over 4 millioner stipendier til brn og unge i hele landet .
I r vil vi tilfje 1 million : 5 millioner stipendier , hvoraf 300.000 vil vre forbeholdt unge oprindelige folk og unge fra fattige familier , s de kan komme p universitetet .
I r bliver der bygget over 500.000 nye boliger , 50 % flere end sidste r .
<P>
P det politiske omrde er der i Mexico i dag reel magtbalance .
Den lovgivende og den dmmende magt er ikke blot formelt , som tidligere , men ogs reelt uafhngige .
Det bevises af den fuldstndige uafhngighed , som Kongressen har vist over for de forskellige initiativer , som den udvende magt har tilsendt den .
Det samme er tilfldet med den dmmende magt , som har afgjort forfatningsmssige stridigheder mellem den lovgivende og den udvende magt , hvilket ikke er sket tidligere .
<P>

En anden vigtig udfordring er at fremme den videnskabelige og teknologiske udvikling for at sttte den konomiske og sociale vkst .

Sammen med reprsentanter for forskningsmiljet og det private initiativ er de ndringer , som var ndvendige , blevet ivrksat , herunder decentralisering , strre investeringer med et ml om at n op p 1 % af bruttonationalproduktet og isr store incitamenter til virksomheder og forskere , som investerer i dette strategiske omrde .
<P>
En anden meget stor udfordring vedrrer de oprindelige folk .
I Mexico har vi 10 millioner oprindelige borgere .
Af den grund blev loven om oprindelige folks rettigheder og kultur vedtaget , og den er i dag den mest avancerede og banebrydende p omrdet .
<P>
Siden konflikten i Chiapas brd ud , gav Parlamentet meget klart og ved forskellige lejligheder udtryk for dets bekymring over situationen i den mexicanske stat , og det gjorde det i respekt for de oprindelige folks rettigheder , navnlig deres menneskerettigheder .
<P>
Min regering har vist klare tegn p politisk vilje til at fortstte dialogen med zapatisterne , hvilket blev bevist af den beskyttelse , vi gav deres march mod Mexico City .
I hele min prsidentperiode har vi forsgt at afspnde situationen , og vi har ivrksat programmer for investering , udvikling og opfyldelse af de oprindelige samfunds behov i hele landet .
Jeg takker for den sttte , som EU har ydet denne proces , og isr for , at EU i en udtalelse sidste r anerkendte den mexicanske regerings indsats .
<P>
I den hensigt at forbedre beskyttelsen af nvnte samfunds rettigheder foranledigede jeg en forfatningsndring om oprindelige folks rettigheder og kultur .
Det er et bevis p vores strke vilje til at opn ubegrnset respekt for alle mexicaneres menneskerettigheder , og det blev suppleret med en opfordring til respekt for disse grundlggende rettigheder i hele verden .
<P>
I den forbindelse vil jeg gre opmrksom p , at vi lige fra begyndelsen har erklret , at vi er en humanistisk regering , og vi har haft en klar og fast politik til fordel for menneskerettighederne .
Den politik har to akser .
Den frste bestr i at fremme de internationale organers og det internationale samfunds sttte og samarbejde ved aktioner , som kan stte skub i de ndringer , der krves for at overvinde de sidste forhindringer p dette omrde .
<P>
Den anden akse bestr i p internationalt plan at anerkende og fremme menneskerettighederne som grundlggende og universelle vrdier .
Derfor har Mexico besluttet at spille en aktiv rolle i forskellige internationale fora , navnlig i multilaterale instanser som FN ' s Menneskerettighedskommission , hvor Mexicos stemme forstrker den internationale undersgelse p omrdet og styrker de grundlggende rettigheders gyldighed i verden .
<P>
Vores bekymring over respekten for menneskerettighederne i og uden for vores land har fet os til at indlede en uophrlig kamp for at forsvare de mexicanere , der arbejder i USA uanset omstndighederne omkring deres indvandring .
Vi kmper ogs for rettighederne for de mexicanere , der er ddsdmt i landet .
<P>
Vi tilslutter os Europa-Parlamentets prisvrdige arbejde for at afskaffe ddsstraf ,
<P>
og vi takker mange gange for stttetilkendegivelserne i sagen om Gerardo Valds i staten Oklahoma .
Hans liv blev til sidst reddet takket vre Deres og vores lands indgriben .
Mexicanerne mener , ligesom millioner af europere , at bervelse af et menneskes liv - uanset hvilken forseelse det har beget - er en krnkelse af den mest grundlggende af dets rettigheder og et angreb p vores arts vrdighed , og det gr de offentlige myndigheder til lige s store forbrydere som de kriminelle .
<P>
( Bifald )
<P>
Fremme af demokratiet som den bedste styreform , respekt for menneskerettighederne og fremme af vedvarende og bredygtig udvikling af befolkningerne er en vsentlig del af Mexicos udenrigspolitik , som min regering tilskynder til .
En udenrigspolitik , der tager sigte p at deltage i opbygningen af den internationale struktur , som vores samfund krver i det nye rtusinde .
<P>
I september sidste r tilsluttede Mexico sig med undertegnelsen af Det Interamerikanske Demokratiske Charter de nationer p vores halvkugle , der er besluttet p at forsvare demokratiet i vores region .
<P>
I kraft af vores deltagelse som ikke-permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd bidrager vi til opbygningen af en ny struktur , som bedre kan sikre den internationale fred og sikkerhed .
<P>
FN ' s konference om udviklingsfinansiering , som for nylig blev afholdt i Monterrey i Mexico , er endnu et bevis p vores strke vilje til at indtage en ledende rolle i udformningen af et mere retfrdigt internationalt system , der giver de mindst udviklede nationer nye muligheder .
<P>
I en verden , der er kendetegnet ved indbyrdes afhngighed , er det kun ved at gre en samlet indsats , at vi kan opn succes p disse og andre omrder , f.eks. miljbeskyttelse , bekmpelse af narkotikahandel og ulovlig handel med vben , kulturskatte eller mennesker , bekmpelse af ekstrem fattigdom og fuld overholdelse af folkeretten .
<P>
Vi skal gre flles sag med andre nationer , parlamentariske grupper , civile organisationer , forskningscentre , familier og enkeltpersoner .
<P>
Vi er alle medansvarlige for vores fremtid , for en ndvendigvis flles fremtid .
Derfor er jeg overbevist om , at vi i dag skal g ind for " folkets diplomati " , som Jos Mart udtrykte det , for det , der str tilbage , er den fure , som menneskelig nrhed og vedvarende interesse for hinanden har skabt i de enkelte borgeres bevidsthed .
<P>
Mine damer og herrer , Mexico har foreslet en ny ramme for regional udvikling , Puebla-Panama-planen , som omfatter syv mellemamerikanske lande og otte stater i den sydlige og sydstlige del af Mexico .
En region med meget begrnset udvikling , stor fattigdom og et ptrngende behov for udvikling .
Den plan indeholder min regerings udtrykkelige udsagn om og anerkendelse af , at det under de nye konomiske og politiske forhold , der hersker i det 21. rhundrede , ikke er nok at modernisere udviklingspolitikken , hvis de nationale grnser ikke overskrides .
<P>
Fra denne talerstol opfordrer jeg hfligt Europa-Parlamentet til at sttte denne bestrbelse p regional integration , som vil give staterne i det mellemamerikanske omrde fra Puebla til Panama , der er det amerikanske kontinents talje , mulighed for at arbejde sig hen imod en stabil udvikling , at bekmpe fattigdommen og at fremme uddannelse og viden .
<P>
Hvad angr topmdet mellem EU og Latinamerika og Caribien , som vi om kort tid holder i Madrid , er jeg sikker p , at det er en glimrende lejlighed til ud fra et biregionalt perspektiv at drfte de forskellige problemer , som pvirker vores regioner , og den bedste mde at lse dem p i fllesskab .

<P>
Jeg takker Europa-Parlamentet for , at det har vedtaget et forslag om oprettelse af et globalt partnerskab og en flles strategi for forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien .
Vi statschefer , der mdes i Madrid , vil studere det med stor interesse .
<P>
Jeg vil gentage over for Dem , at mit land er besluttet p at ge dets udvekslinger med Europa , bde med dets institutioner og med dets lande , regioner og samfund .
<P>
Det er mig en glde at oplyse , at de to frste r med frihandelsaftalen mellem Mexico og EU har vret succesfulde med en vkst i handelsbalancen p 18 % eller mere , til trods for at den globale afmatning sidste r betd , at eksporten til andre regioner ikke steg .
Det fylder os med hb og optimisme , og vi ser et stort potentiale i denne forbindelse .
<P>
Mexico er en nation , der er blevet beriget af de forskellige civilisationer , som er opstet eller har vret p vores jord .
Ligesom Europa har Mexico vret , og er fortsat , et sted , hvor forskellige kulturer mdes og smelter sammen .
Ligesom Europa er Mexico kendetegnet ved en mangfoldighed og en multikultur , der styrker og beriger os .
<P>

Jeg opfordrer Dem til , at vi forger vores udvekslinger , at vi fortstter med at fremme vores forbindelser , at vi bidrager til styrkelsen af et Mexico , der er engageret i nutiden , og et Europa , der er banebrydende i verden .
<P>
Lad os gre vores nuvrende demokrati til grundlaget for en fremtid med flles velfrd .
Lad os med dristighed , med mod , med overbevisning om , at nstens velfrd ogs er vores egen velfrd , sammen skabe den verden , vi har fortjent .
<P>
Mange tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
( Parlamentet gav taleren et stende bifald )
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , inden vi afslutter dette hjtidelige mde , vil jeg gerne navnlig , hr. prsident , takke min kollega og forgnger , fru Fontaine , som p vores vegne aflagde et officielt besg i Mexico i april 2001 , for hendes tilstedevrelse her i dag .
Jeg takker for initiativet til at invitere hende til at komme her i dag .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg anmode PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen om at trkke ndringsforslag 1 til dette beslutningsforslag tilbage .
Med dette ndringsforslag nsker man at tilfje en rkke organisationer til listen over terrororganisationer .
P nuvrende tidspunkt , hvor EU er i gang med en rkke forhandlinger med ikke mindst Colombia , og hvor nogle mennesker - heriblandt en kandidat fra vores politiske gruppe , men hun er ikke den eneste - er i klerne p terroristerne , vil det efter vores mening ikke have nogen positiv virkning at gre listerne mere omfattende . Det vil tvrtimod have en negativ virkning p forhandlingerne , hvilket ikke er anbefalelsesvrdigt for Parlamentet .
Derfor anmoder vi de to flertalsgrupper om at trkke dette ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , der str i afstemningslisten om ndringsforslag 40 , at hvis det bliver vedtaget , er ndringsforslag 1 og 2 samt stk .
16 og 17 ugyldige .
Det er vi ikke indforstet med . Vi mener , at anden del af ndringsforslag 1 absolut er forenelig med ndringsforslag 40 .
Det er vigtigt , at vi stemmer om den anden del , fordi der str :
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Det blev anset for uforeneligt , da det ville vre i strid med nden i ndringsforslag 40 , hvis det blev vedtaget , derefter at stemme for ndringsforslag 1 og 2 om stk .
16 og 17 . Men jeg vil gerne hre ordfrerens mening herom .
<SPEAKER ID=73 NAME="Elles (PPE-DE)">
Hr. formand , det er ved at blive klart , at Den Socialdemokratiske Gruppe er ved at sadle om , efterhnden som vi bevger os gennem denne debat .
I den oprindelige tekst til stk . 16 str der , at man anser det for ndvendigt " at forhje forsvarsudgifterne i vsentlig grad for at indhente det nuvrende kapacitetsefterslb " .
Under drftelserne med Den Socialdemokratiske Gruppe gik jeg med til at ndre det til " at forhje forsvarsudgifterne " , under forudstning af at vores ndringsforslag 40 ville vre grundlaget for vores kompromis .
S gik vi videre , og jeg gik med p at stille et mundtligt ndringsforslag om , at det skulle vre " tilstrkkelige forsvarsudgifter " .
Eftersom Den Socialdemokratiske Gruppe nu har trukket sin godkendelse af ndringsforslag 40 , som det nu ser ud , tilbage , vil jeg foresl , at vi vender tilbage til den oprindelige ordlyd i stk . 16 - " forhje forsvarsudgifterne i vsentlig grad " - og stemme om den tekst frst .
<SPEAKER ID=75 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det , der af Rdet og af ordfreren betegnes som makrofinansiel bistand til Ukraine , burde snarere betegnes som uforskammet afpresning .
<P>
De srdeles strenge vilkr , Rdet knytter til det , der betegnes som ny bistand - privatisering af store virksomheder , afvikling af den offentlige sektor til fordel for mindre virksomheder , liberalisering af priserne og reformer inden for visse sektorer - svarer meget prcist til det skaldte tilpasningsprogram , IMF nskede ivrksat , og som iflge de frste erfaringer i 2000 kun forvrrede situationen i Ukraine .
<P>
Selv om ordfreren konstaterer , at " BNP i konstante priser er faldet " i de seneste r , og at " samtidig steg forbrugerpriserne " , vil en genoptagelse af " reformerne " blot forvrre krisen i Ukraine og betyde , at strstedelen af befolkningen synker endnu dybere i armod .
Ordfreren nvner ikke med t ord befolkningens skbne og den forfrdelige forarmelse , den har oplevet siden USSR ' s oplsning .
Det er ikke ordfrerens problem .
For ham er det udelukkende " overgangen til en markedskonomi " , som er afgrende . Og denne overgang har allerede , om end den drligt nok er kommet i gang , skabt de menneskelige , konomiske og sociale delggelser , vi alle er bekendt med , og som den foreliggende betnkning p kynisk vis gr til et sprgsml om tab og vinding .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Desvrre blev de ndringsforslag , som jeg stillede til denne betnkning om kartoffelstivelse , forkastet i Landsbrugsudvalget .
Jeg minder om , at ndringsforslagene gik ud p at oprette en flles markedsordning for spisekartofler , hvilket er srlig relevant for Portugal .
Nu tager betnkningen kun Kommissionens forslag om kartoffelstivelse i betragtning uden hensyn til den holdning , som vi har fremfrt .
Sttteordningerne for produktion af kartoffelstivelse er en betydelig udgiftspost p Fllesskabets budget , men kommer kun visse lande til gode .
Det var derfor ndvendigt allerede i denne sammenhng at se p denne sttte , s der sikres rimeligere sttteordninger for kartofler til gavn for alle producenter , ikke mindst de sm bedrifter og familielandbruget .
Vi stemmer derfor ikke for betnkningen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
GUE / NGL-Gruppen skriver under p og sttter det flles forslag til beslutning om Euro-Middelhavsomrdets forhold .
Men ved den lejlighed vil jeg gerne understrege betydningen af den endelige udtalelse fra kontaktgruppens formand for Euro-Middelhavsomrdets parlamenter , isr artikel 2 om anvendelse af Sikkerhedsrdets resolution 242 og 338 , formuleringen " for fred " og palstinensernes legale ret til selvbestemmelse og opnelse af en selvstndig stat , betydningen af stk .
6 , der fordmmer den israelske besttelseshrs aktiviteter , og betydningen af stk . 7 , der fordmmer alle former for vold og terror mod uskyldige israelere .
<SPEAKER ID=80 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi stemte frst og fremmest imod beslutningsforslaget for at protestere mod , at det medtog det ndringsforslag fra PPE og PSE , der anmoder Rdet om at supplere listen med alle de grupper og organisationer , der begr mord , bortfrelse , afpresning og andre terrorhandlinger .
Det fremgr ikke , hvilke andre terrorhandlinger det drejer sig om , og der sondres heller ikke mellem handlinger udfrt af organisationer , der kmper for demokrati i deres lande , og egentlige terrorhandlinger , hvilket er ganske urimeligt .
<P>
Beslutningsforslaget rummer dog forskellige positive punkter , deriblandt nsket om et tttere samarbejde og get solidaritet med landene i Latinamerika til gavn for deres konomiske udvikling , sikring af sociale tjenesteydelser og fattigdomsbekmpelse , igen med understregning af , at EU skal rde over de ndvendige ressourcer til at gennemfre denne politik .
Vi finder det selvflgelig helt afgrende , at der udvikles en gte samarbejdspolitik og ikke blot handelsaftaler , der isr er til de multinationale firmaers fordel , sdan som det undertiden har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , det drejer sig om et direktiv mod stj , og jeg stemte med glde for betnkningen , eftersom jeg er modstander af stj .
Jeg er faktisk modstander af enhver form for stj , hr. formand , ogs stjen fra rygter om folk , der arbejder imod de ldre og pensionisterne .
Det er netop kommet mig for re , at der gr rygter om en meget alvorlig hndelse i Milano , hvor en journalist fra tv-kanalen Telelombardia , som var p vej hen til et hjem for ldre og pensionister , nemlig Pio Albergo Trivulzio i Milano , for at lave en udsendelse om de ldres forhold p plejehjemmene - i dette tilflde et plejehjem i Milano - blev udsat for vold og forhindret i at lave fjernsynsoptagelser . Dette voldsomme spektakel kom mig for re , og det vil jeg gerne klage over her i Parlamentet ved denne lejlighed .
Jeg mener nemlig , at det er de ldres og pensionisternes ret at lade offentligheden vide , at de lever under rolige og lykkelige forhold og ikke under tvivlsomme forhold , sdan som jeg har en mistanke om , at det er tilfldet p det pgldende plejehjem i Milano .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Det var lige s opfindsomt som altid , nr det glder om at f emnet til at passe til punktet p dagsordenen .
<P>
Betnkning af Caudron ( A5-0153 / 2002 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg kommer med en endnu mere fantasifuld forklaring p , hvorfor jeg stemte for betnkningen om forskning , hr. formand , for jeg er en strk tilhnger af forskning , men hvad skal vi forske i ?
Efter min mening br vi gre lige som Roland i Ludovico Ariostos vrk Rasende Roland .
Roland rejser til mnen for at finde den tabte forstand .
Jeg mener ogs , at vi br finde forstanden , det vil sige den klogskab og visdom , som menneskeheden har mistet .
Det er ogs en form for forskning .
Det er vanskeligt , men det burde vre det vigtigste punkt i vores forskning , for der er alt for mange mennesker , som har mistet forstanden , ikke mindst i regeringerne .
Det , der sker i Palstina og Israel i jeblikket - men ikke kun i Palstina og Israel - er et eksempel p , at den frste form for forskning , vi br beskftige os med , er at finde den tabte forstand .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , finansieringen af destruktiv embryonforskning er i modstrid med den konstitutionelle holdning i Irland , og det er ogs i modstrid med den konstitutionelle , retlige eller politiske holdning i fire andre medlemsstater .
<P>
EU har kompetence inden for omrdet forskning og teknologisk udvikling - i henhold til afsnit XVII i EF-traktaten .
Denne skal udves ved at supplere de aktioner , der ivrksttes i medlemsstaterne - i henhold til artikel 164 i EF-traktaten - og altid i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - i henhold til artikel 5 i EF-traktaten - og med respekt for medlemsstaternes nationale identitet - i henhold til artikel 6 i EU-traktaten .
S derfor har EU i modstning til forskningskommissrens opfattelse ikke ret til at underkende national lovgivning , bestemmelser og etiske retningslinjer eller insistere p , at medlemsstater er forpligtet til at udarbejde bestemmelser inden for embryonforskning .
<P>
Jeg beklager den irske regerings tavshed vedrrende den uacceptable situation , hvorved irske skatteydere er forpligtet til at finansiere destruktiv embryonforskning i forbindelse med dens deltagelse i EU-finansieringen , og jeg forkaster EU-finansiering af destruktiv embryonforskning som indeholdt i Caudron-betnkningen i overensstemmelse med flertalsholdningen i PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=86 NAME="Belder (EDD)">
Min strste bekymring glder rammeprogrammets etiske aspekter , i srdeleshed forskning vedrrende " overskydende " embryoner . Beskyttelsen af det af Gud givne liv m ikke tilsidesttes .
I det foreliggende slutresultat er der ikke i tilstrkkelig grad taget hjde for , at der er tale om forskning af kontroversiel art .
Ud fra en etisk synsvinkel har jeg tre bemrkninger .
<P>
For det frste har Rdet ikke konkretiseret de lovede detaljerede retningslinjer .
Derfor er det umuligt for Europa-Parlamentet at reagere herp ved andenbehandlingen .
Dette er ikke hensigtsmssigt , nr der er tale om bestemmelser , som udformes gennem den flles beslutningsprocedure .
<P>
For det andet m Europa-Parlamentet principielt ikke lade sin stillingtagen pvirke af splid i Rdet .
En eventuel forligsprocedure m ikke skyldes Europa-Parlamentets optrden , men Rdets vrangvillige holdning , nr det glder etiske sprgsml .
<P>
For det tredje er det fortsat et problem , at der er borgere , som er med til at finansiere forskning , som i visse medlemsstater er lovstridig .
Aktiv sttte til sdanne kontroversielle forskningsaktiviteter er i modstrid med kommissrens udtalelse , iflge hvilken afgrelser om tilladelse til sdan forskning br overlades til medlemsstaterne .
Hvorledes vil Kommissionen sikre , at etik ikke anvendes som konkurrenceparameter ? Dette sprgsml , som jeg tidligere har rejst , er fortsat ubesvaret .
<SPEAKER ID=87 NAME="Fitzsimons (UEN)">
Jeg bifalder , at man koncentrerer sig om en rkke udvalgte prioritetsomrder i forbindelse med det kommende program .
Jeg mener , at Europa p denne mde vil kunne skabe en reel mervrdi og bevge sig frem imod dets ml i Lissabon-processen .
<P>
Jeg kan fuldt ud sttte styrkelsen af forbindelserne mellem europiske , nationale og regionale initiativer .
Decentraliseret styring er et meget velkomment initiativ , da vi alle gerne ser en mindre tung og bureaukratisk tilgang til forvaltningen af de europiske programmer og en for stor udnyttelse af midlerne .
<P>
Jeg er bevidst om behovet for kontinuitet inden for forskningsomrdet , bde hvad angr integriteten i det arbejde , der udfres , og personalets engagement i projekterne .
Vi har et ansvar for at spille vores rolle med at sikre , at der sker en smidig overgang til det sjette program .
<P>
Endelig vil jeg gerne kort nvne de etiske aspekter ved forskningen .
Samtidig med at subsidiaritetsprincippet dikterer , at den enkelte medlemsstat selv kan beslutte , hvilken form for forskning der kan udfres inden for dets omrde , m vi ikke glemme , at vi her taler om europiske skatteyderes penge .
I min medlemsstat , Irland , er der et klart forbud mod alle forsg med menneskelige embryoner eller kloning .
<SPEAKER ID=88 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har lnge stttet forskningsindsatsen p europisk plan .
De problemstillinger , der knytter sig til forskning i stamceller og " overskydende " embryoner , m ikke anskues ud fra en rent flelsesmssig og forenklet synsvinkel .
Set i lyset af de grundlggende og universelle vrdier , som vi forsvarer , er det vores pligt at udelukke enhver risiko for racehygiejne eller kloning med reproduktivt sigte .
<P>
Vi skal ogs vre os bevidste , at mange syge venter p , at der udvikles nye behandlingsformer , som kan sikre mange af dem mulighed for helbredelse .
Lovgivningen skal faststte rammerne for forskningen , hvilket imidlertid ogs rummer en fare for , at forskningen holdes i et jerngreb .
Opdagelsernes Europa skal tvrtimod fremmes .
<P>
Forskningen har ogs betydning for de europiske borgeres hverdag , og prioriterede omrder som fdevaresikkerhed , bekmpelse af epidemier og forbedring af folkesundheden vidner om , at man nsker at forene forskning og velfrd .
<P>
Jeg noterer endvidere med tilfredshed , at det foresls at sttte udviklingen af forskning i sjldne sygdomme .
<SPEAKER ID=89 NAME="Montfort (NI)">
De konomiske flgevirkninger for EU ' s virksomheder af en europisk forskningspolitik er ganske betragtelige .
Derfor er der p dette felt i hj grad , og mske i endnu hjere grad end p noget andet felt , grund til at fremme etableringen af et forstrket samarbejde medlemsstaterne imellem .
Det er af afgrende betydning for morgendagens konomiske vkst , at det omhandlede europiske forskningsrum bliver en succes .
<P>
De grundlggende etiske principper , som forskningen iflge Rdets flles holdning skal overholde , er imidlertid ikke klart defineret , og rkkevidden af disse er ikke prcist angivet .
<P>
Medlemsstaterne har sledes ikke samme holdning til forskning i menneskelige embryoner .
De seneste videnskabelige opdagelser bner imidlertid mulighed for et alternativ til anvendelse af embryonstamceller , nemlig voksne stamceller .
Videnskabelig forskning er sledes i dag ikke uforenelig med etiske principper .
<P>
Jeg finder det derfor beklageligt , at et flertal har modsat sig , at dette sprgsml , som er helt afgrende for forskningens fremtid , tages op til fornyet drftelse .
Reelt betyder det , at der bnes mulighed for fllesskabsfinansiering af forskningsaktiviteter , som nogle medlemsstater afviser p nationalt plan .
Det betegner et anslag mod den nationale suvernitet , men ogs mod staternes og deres borgeres moralske suvernitet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Kloning i behandlingsjemed , som bner nye muligheder for at helbrede bestemte sygdomme , indebrer tilintetgrelse af embryoner , og selv om det er den mest benyttede teknik ( og derfor den mest tilgngelige ) , er det ikke den eneste og helt sikkert ikke den bedste .
Jeg gr derfor ind for et retligt forbud , p europisk niveau , mod at skabe menneskelige fostre ved kloning ( svel i behandlingsjemed som til reproduktion ) .
Dette forbud m dog indeholde to undtagelser : overskydende embryoner og de 64 allerede anvendte cellelinjer .
<P>
Hvad angr forskningens finansiering , og srlig i relation til det sjette rammeprogram ( som Caudron-tenkningen vedrrer ) , mener jeg imidlertid , at EU-finansieringen i frste rkke br rettes mod forskningsprojekter , der i behandlingsjemed anvender voksne stamceller .
<SPEAKER ID=91 NAME="Mussa (UEN)">
Det europiske forskningsrum er ved at blive en realitet . Det er EU ' s ambitise mlstning , som via det sjette rammeprogram tager sigte p en samordning af forskningsaktiviteterne , s Europa fr mulighed for at konkurrere med verdens andre store nationer p det videnskabelige og teknologiske omrde .
<P>
De aktioner , der gennemfres i forbindelse med det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2002-2006 , bliver for frste gang ivrksat i overensstemmelse med de generelle forskningsmlstninger , der er opstillet i EF-traktaten , nemlig :
<P>
at styrke industriens og samfundets videnskabelige og teknologiske grundlag ;
<P>
at fremme udviklingen af industriens og samfundets konkurrenceevne ;
<P>
at fremme forskningsaktioner , som er i trd med principperne i EU-traktaten .
<P>
De vsentligste forskningsomrder , der foresls i det sjette rammeprogram , er fastlagt ud fra kriterierne om " europisk mervrdi " , og disse kriterier bestr i :
<P>
nsket om at samle og koncentrere en kritisk masse af finansielle og menneskelige ressourcer , idet man s vidt muligt undgr spild ;
<P>
ndvendigheden af at forene de forskellige kompetencer , der supplerer hinanden i de forskellige EU-lande , og benytte sig af komparative studier p europisk plan ;
<P>
oprettelsen af en forbindelse til EU ' s prioriteringer og interesser ;
<P>
behovet for en forskning , der ndvendigvis er transnational .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Efter mneders arbejde og omfattende diskussion mellem institutionerne , i offentligheden og blandt Europa-Parlamentets medlemmer er det virkelig beklageligt , at Parlamentets flertal er blevet ved med at afvise alle de ndringsforslag , der hviler p helt grundlggende etiske og humanistiske krav .
Flertallet har p den mde valgt fuldstndig at se bort fra basale menneskelige vrdier og lade tjlesls og skbnesvanger teknologifetichisme tilsidestte alle rimelige hensyn .
Jeg tnker her p afvisningen af ndringsforslag 89 , 91 , 92 og 95 , hvilket vil stte sit negative mrke p dette ellers s betydningsfulde dokument for europisk videnskab og EU ' s forskningspolitik .
Jeg beklager isr afvisningen af ndringsforslag 89 , som jeg selv havde stillet , om skaldt " lovgivningsmssig enstemmighed " , der for mig at se ville udgre den eneste sikre og uanfgtelige retlige lsning p disse sprgsml , fordi man derved til fulde ville respektere de beslutninger , som trffes i medlemsstaternes demokratisk valgte lovgivende forsamlinger .
Det , vi som flge af flertallets stdige blindhed kan risikere , er s , at skatteborgerpenge fra en medlemsstat , hvor en given forskningsgenstand , -metode eller -teknik ikke er lovlig , via EU kommer til at finansiere det , der i landet selv er forbudt og ulovligt .
Dette forhold er selvflgelig ikke blot en hn mod demokratiet i dets egentlige forstand og over for de enkelte landes retsorden , men det er ogs fuldstndig absurd ud fra et juridisk synspunkt , da det krnker de retlige bestemmelsers substantielle hierarki .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod betnkningen .
Fire medlemsstater i EU har en sdan beskyttelse i deres forfatninger af livets ukrnkelighed , at man dermed forbyder forskning i stamceller fra embryoner , ufdte brn .
Denne konstitutionelle beskyttelse er Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet ikke rede til at tage hensyn til inden for rammerne af EU ' s flles forskningsprogram , hvilket er en dybt beklagelig kendsgerning .
<P>
Jeg var en af dem , der underskrev ndringsforslag 92 , hvor fire dele blev afvist ( 193-284 med 22 nejstemmer , 183-293 med 21 nejstemmer , 182-303 med 21 nejstemmer samt 184-312 med 18 nejstemmer ) .
Dermed er der givet klarsignal til , at skatteborgernes penge nu kan g til en virksomhed , som er ulovlig og forfatningsstridig i fire medlemsstater , deriblandt Tyskland .
<P>
De etiske normer for det sjette rammeprogram er alts yderst utilstrkkelige , ikke mindst nr det glder forskning , som involverer menneskelige embryoner .
Medlemsstaternes holdning til den slags forskning varierer strkt og skal respekteres .
Dermed burde det vre indlysende , at embryoner , som er skabt til reagensglasbefrugtning , men som ikke anvendes til dette forml , samt forskning , hvor der anvendes embryonale stamceller , ikke skal finansieres af EU .
Fllesskabsmidler skal komme alle lande til gode .
Medlemsstater skal ikke , som det nu sker , tvinges til at finansiere forskning , som er ulovlig og imod deres eget lands forfatning .
<SPEAKER ID=94 NAME="Titley (PSE)">
Jeg bifalder denne betnkning , som udgr et stort fremskridt , nr det glder om at gre EU til den mest dynamiske og konkurrencedygtige konomi i verden inden 2010 .
Uden opbakning af dette program vil Europa aldrig kunne hbe p at blive en aktr af verdensformat inden for forsknings- og udviklingsomrdet , hvor vi sakker alvorligt agterud efter USA .
<P>
Det sjette rammeprogram vil ogs respektere de etiske principper , der findes p tvrs af Europa . Bl.a. vil forskning i kloning af mennesker med henblik p reproduktion blive forbudt .
Jeg mener , at de europiske institutioner kan lyknske sig selv med at vre net frem til en fornuftig og effektiv aftale om dette sprgsml .
De samlede fordele ved det sjette rammeprogram br forklares fuldt ud for vores borgere : Alle afsnit af samfundet - fra unge videnskabsfolk til handicappede og ldre - vil nyde gavn af dets indhold .
Ja , hvis der nogensinde var noget , der talte for europisk samarbejde , s er det forskningsprogrammet .
Jeg er glad for , at europiske videnskabsfolk i Europas regioner vil f en finansiel belnning for deres intelligens .
Alt i alt vil dette gre os mere konkurrencedygtige , og det vil hjlpe os i kampen mod alvorlige sygdomme og miljproblemer .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil isr tage stilling til to ndringsforslag i Schnellhardt-betnkningen og bekrfte , at jeg har stemt for dem , og det drejer sig om forslag 129 og 82 .
Alt i alt synes jeg , betnkningen er meget velovervejet , og jeg vil gerne nske hr . Schnellhardt tillykke med hans arbejde .
Jeg mener , at vedtagelsen af de to ndringsforslag i plenum har vist , at det er muligt at finde frem til et fornuftigt kompromis mellem kravet om europiske bestemmelser og brugen af den sunde fornuft i sm doser .
Desuden kan man ogs p en hensigtsmssig mde anvende emnet subsidiaritet i forbindelse med sundhedsbestemmelser p jagtomrdet . Jeg hber , at de tilsvarende bestemmelser vil vinde indpas i de nationale bestemmelser .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr . Schnellhardts frste betnkning drejer sig om forordningen om fdevarehygiejne i Europa .
Som altid - og som De kan se , hr. formand - er flertallet af parlamentsmedlemmerne ikke til stede i salen . Hvorfor er de ikke det ?
Fordi de er get til frokost .
Der er uden tvivl mange af dem , som lige nu spiser lokale og regionale specialiteter .
Italienerne spiser f.eks. gorgonzola , spk fra Colonnata , parmesanost , spaghetti med pesto , fettuccine med trfler , pollo alla diavola - stegt , flkket kylling - osv . Det er alt sammen regionale specialiteter , som heldigvis - og jeg ved godt , at Deres tnder lber i vand , men De m have tlmodighed lidt endnu - er beskyttet i hr .
Schnellhardts betnkning . Jeg ville dog gerne have , at man beskyttede dem endnu mere , og at man sagde hjt og tydeligt til alle de europiske borgere , at deres regionale specialiteter aldrig kommer til at mangle p de europiske borde .
Sdan et EU er tt p borgerne , hr. formand !
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Det var ikke s meget mig , der fik mundvand .
Sekretariatet begyndte at se frem til deres frokost .
<SPEAKER ID=99 NAME="Hyland (UEN)">
Da jeg kommer fra Irland , " fdevareen " , er jeg yderst bevidst om behovet for at overbevise de europiske forbrugere om , at europiske fdevarer er de bedste i verden , nr det glder hygiejne og sikkerhed svel som kvalitet .
<P>
Efter en rkke forskrkkelser i de senere r , er der taget enorme skridt for at finjustere hele fdevareproduktionsprocessen , sledes at intet bliver overladt til tilfldigheder , og vores forbrugere kan have fred i sindet .
<P>
Jeg bifalder isr indfrelsen af regler , der skal garantere , at fdevarer importeret fra lande uden for Unionen skal leve op til de samme strenge standarder , som glder for producenter fra EU .
Da vi hurtigt er ved at nrme os udvidelsen , m dette forblive hjt p dagsordenen , sledes at de standarder , som europiske forbrugere er kommet til at forvente , kan blive opretholdt .
<P>
Hjrnestenen i fdevaresikkerhedspolitikken er etableringen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Det giver anledning til dyb bekymring , at man nsten et halvt r efter etableringsdatoen endnu ikke har truffet beslutning om , hvor autoriteten skal vre hjemmehrende .
Det udsender et meget tvivlsomt signal til forbrugerne om , hvor vigtigt de europiske myndigheder finder hele sprgsmlet om fdevaresikkerhed .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte ganske vist for betnkningen om hygiejnebestemmelser for animalske fdevarer , men jeg gjorde det modvilligt , hr. formand .
Efter min mening kan vores stemme begrundes med et hvilket som helst emne , nr blot det er serist og humant .
S br vi ikke foresl - og det gr jeg s nu - at vi skal vre mere humane over for dyrene , uanset om der er tale om fisk , kvg , fjerkr eller svin ?
Hvorfor skal vi altid spise dem ?
Hvorfor skal vi opdrtte dem for at sl dem ihjel og stte dem p bordet ?
Jeg er ikke vegetar , hr. formand , men jeg vil alligevel gerne tale dyrenes sag , for jeg er ikke sikker p , at Gud har skabt dem , for at de skal ende p vores tallerkener .
Jeg mener , at vi en dag burde beslutte os for ikke lngere at spise kd .
Det er i det mindste mit forslag , hr. formand .
<SPEAKER ID=102 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
. ( DE ) Jeg bifalder Kommissionens differentierede fremgangsmde , der gr ud p at sikre en hj sundhedsbeskyttelse p fdevareomrdet p baggrund af specifikke sundhedsbestemmelser .
<P>
At disse bestemmelser ligeledes glder for kd af vildtlevende vildt , der tilbydes forbrugerne kommercielt i store mngder , kan kun betegnes som konsekvent .
Alligevel er det ndvendigt at skelne mellem , om det drejer sig om kommerciel markedsfring eller om privat forbrug af nedlagt vildt i sm mngder .
En jger , der forrer sm mngder vildt bort efter jagten eller slger det direkte til forbrugerne , kan og skal ikke opfylde de samme betingelser som en kdfordlingsvirksomhed .
Der skal opns praksisbetonede lsninger for den specielle situation , som jgerne er i .
Uanset hvor rigtige og velkomne disse nye bestemmelser er , s skal de ikke glde for private jgere !
<P>
Vores jgere har allerede i dag en meget stor viden om sundhedsbestemmelser for vildt og om patologi .
Nr en uddannet jger afleverer det vildt , han har nedlagt , ptager han sig altid det fulde ansvar for , at det sundhedsmssigt er i god stand , og sdan vil det ogs vre fremover .
<P>
Europa-Parlamentets miljudvalg har vedtaget flere ndringsforslag , der forudser fleksibilitet for markedsfring af vildt og kd af vildtlevende vildt , uden at fdevaresikkerheden trues . Jeg vil indtrngende opfordre Dem til at stemme for disse ndringsforslag i plenarforsamlingen !
<SPEAKER ID=103 NAME="Nobilia (UEN)">
I sin betnkning - som vi bifalder - kaldte ordfreren med rette det pgldende forslag til forordning og de andre forslag for nyskabende .
<P>
Forslaget er rent faktisk nyskabende p grund af sammenlgningen og forenklingen af de forskellige eksisterende bestemmelser p frnvnte omrder .
Efter at have defineret vores fdevaresikkerhedssystem som et af verdens bedste , sprger ordfreren dog ogs sig selv , om EU-lovgivningen ikke er for mangelfuld , eller om den omvendt ikke er for streng .
<P>
Vi har i virkeligheden brug for en mere overordnet og mindre streng EU-lovgivning , for ellers bliver den netop mangelfuld eller endda inkonsekvent p mellemlang eller lang sigt , efterhnden som der gres fremskridt inden for videnskaben og teknikken , men ogs som flge af udviklingen i EU-lovgivningens og / eller indfaldsvinklernes gyldighed .
<P>
Der er dog to aspekter , som skal understreges , og det glder bde det tilflde , vi drfter i dag , og forhbentlig de nye tilflde fremover .
Det ene aspekt er den kommende , njagtige fastlggelse af de erhvervsdrivendes , medlemsstaternes og Kommissionens rolle , befjelser og ansvar , og det andet aspekt er EU ' s - eller Kommissionens , om man vil - strre og mere indflydelsesrige rolle i international sammenhng , ikke mindst i WTO .
Det skal dog ogs siges , at det for sidstnvnte aspekts vedkommende ligeledes er ndvendigt med en fornyelse af EU-institutionerne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Hvad angr de to Schnellhardt-betnkninger om fdevarehygiejne , glder det os , at udvalget har vedtaget et ndringsforslag , der sikrer , at medlemsstaterne kan trffe srlige foranstaltninger for lokale markeder og de fdevarevirksomheder , der forsyner dem , og til beskyttelse af traditionelle produkter og produktionsmetoder , hvis de ikke udgr nogen risiko for fdevarehygiejnen .
Dette er et meget vigtigt forhold , som ikke br overses , og hvor bestrbelserne m g ud p at prcisere disse specialiteter , da visse begreber mske endnu ikke er defineret p den mest hensigtsmssige og forstelige mde .
Fdevarehygiejne er utvivlsomt af afgrende betydning , men overdrevne fundamentalistiske holdninger m afvises , fordi de dels vil belaste de lokale markeder med urimelige krav og utleligt bureaukrati , dels udrydde utallige traditionelle produkter til fordel for industrilobbyerne , hvilket vil svkke vores befolkningers ernringsdiversitet og vre endnu et ksehug mod det europiske landbrug og vores nationale og regionale kultur .
<SPEAKER ID=105 NAME="Titley (PSE)">
Jeg bifalder denne betnkning , som taler for en konsolidering af den eksisterende europiske fdevarehygiejne- og dyresundhedskontrol .
Fdevarehygiejne er noget , der berrer europiske borgeres dagligliv , og et emne , som mange mennesker har en stor interesse i .
Det er derfor vigtigt , at al lovgivning vedrrende dette sprgsml er s klar og tilgngelig som mulig .
<P>
Opfordringen til , at alle fdevarevirksomheder bliver registreret , er ogs p sin plads .
For nrvrende findes der ikke noget sdant system , og det er p tide , at fdevareproducenterne blive eneansvarlige for fdevaresikkerheden .
Hvis det bliver tilfldet , vil forbrugerne , nr der opstr fdevaresikkerhedssprgsml , have mindre bureaukrati at skulle igennem og en bedre id om , hvem der skyldig .
<P>
Til slut er opfordringen til , at alt kd skal behandles p samme mde i henhold til de nye bestemmelser , ogs velkommen .
Der er ikke nogen overbevisende begrundelse for at behandle vildt anderledes end andet kd , som det er tilfldet nu .
Ja , hvis en europisk borger har problemer med fdevaresikkerheden for blot at finde ud af , at der er en undtagelse for netop denne type kd , kunne det gre hele denne pakke af foranstaltninger meningsls .
<SPEAKER ID=107 NAME="Kindermann (PSE)">
. ( DE ) P grund af en fejl kunne nogle af ndringsforslagene til opdelt afstemning og afstemning i afsnit , der blev stillet p vegne af min gruppe , ikke stilles inden for den fastsatte tidsfrist . Det mundtlige ndringsforslag om opdelt afstemning om tre ndringsforslag , som vores koordinator har stillet , blev ikke accepteret .
Derfor vil jeg som ordfrer erklre , at jeg forkaster ndringsforslag 4 , 5 og 17 , og i ndringsforslag 11 sttter jeg kun afslutningen , det vil sige ordene " Kommissionen underretter de kompetente myndigheder , medlemsstaterne og Europa-Parlamentet om resultatet af den foretagne kontrol " , som et supplement til Kommissionens oprindelige tekst .
Jeg stemmer for forslag 16 bortset fra ordene " via systemet for hurtig varsling " .
<P>
Men da der er foretaget andre og meget vigtigere ndringer i betnkningen , har jeg naturligvis stemt for de ndringsforslag , der blev stemt om i blokken , samt den lovgivningsmssige beslutning , selv om jeg ikke sttter indholdet i alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=108 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Selve begivenhederne , de alvorlige " frste gang sete " sygdomme og deres ddbringende udbrud burde f os til at stille kritiske sprgsml om husdyrbestandens sundhed , kvaliteten af vores fdevarer og de kolossale risici , som forbrugernes sikkerhed er underlagt .
<P>
Det er naturligvis ndvendigt at udarbejde klare lovgivningsbestemmelser for at faststte kvalitetsstandarder og sikre kontrol med fdevarerne .
Men inden dette lovindgreb er det ndvendigt at udpege rsagerne til forringelsen og ndringen af fdekden .
Det kapitalistiske markeds ndeslse lov , der ndrer plantedende dyr til kddende , er det frste , der skal pvises og bekmpes .
I modsat fald begrnser vi os til tekniske delaspekter , der vildleder forbrugerne og rammer den offentlige sundhed .
<P>
Ansvaret skal findes i den intensiverede produktion , i den pression , som producenterne udsttes for af mellemhandlerne og de standardiserede og multinationale dyrefoder- og fdevareselskaber , der presser produktionsprisen og krver strre mngder , s de kan maksimere deres i forvejen store fortjenester .
<P>
Endelig tjener den gradvise og stadigt strre afgivelse af kompetence fra medlemsstaternes veterinrtjenester til Kommissionens overtjeneste , der ndrer dem til underafdelinger , andre mistnkelige politiske forml , som vi er kategoriske modstandere af , og som p ingen mde tjener en mere effektiv kontrol eller forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=109 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Dette initiativ er meget vigtigt , da det samler de eksisterende direktiver p dette omrde i n tekst .
Der findes i jeblikket syv forskellige direktiver , der indeholder srlige hygiejnebestemmelser for den interne handel med produkter af animalsk oprindelse og for import fra tredjelande , der har til forml at hindre udbredelsen af dyresygdomme ved markedsfring af disse produkter , hvilket har gjort fllesskabslovgivningen p dette omrde lidet gennemskuelig , s der har kunnet forekomme ganske negativ forskelsbehandling .
Jeg er ogs enig - om end med visse forbehold - i den nye forordningsmodel , som Kommissionen har valgt for at samle og forenkle disse EF-retsforskrifter , eftersom dens gennemfrelse ogs vil betyde lsningen p et andet aktuelt problem , nemlig de forskellige sanktioner , som medlemsstaterne plgger .
Det er p dette grundlag , at vi har stemt , og det vil vre i samme nd , at vi fremover vil flge op p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
GUE / NGL-Gruppen har medunderskrevet det flles forslag til beslutning om relationerne mellem EU og Rusland .
For mit vedkommende vil jeg gerne understrege flgende :
<P>
1 .
Betydningen af oprettelsen af et flles europisk system til sikkerhed og politisk dialog - isr gennem OSCE - der kan berolige Rusland og fjerne de bekymringer , man kan forvente , nr de baltiske lande og Polen bliver optaget i EU .
Men en udvidelse af NATO mod st vil vre en stor fejltagelse , idet Rusland vil opleve det som et forsg p omslutning .
<P>
2 . EU m p en positiv mde tolerere import af russiske produkter i udvidelseslandene efter deres optagelse og tage hensyn til de srlige konkurrenceproblemer , som de russiske virksomheder stadig konfronteres med .
<P>
3 . EU m generelt fremme den indstilling og oprette de institutionsformer og konomiske redskaber , som et flles , europisk omrde br have i forholdet til Rusland , og det samme glder Ukraine .
En bevarelse af splittelsen fra den kolde krig p politisk eller konomisk plan under forhold , hvor den kolde krig ikke lngere eksisterer , er en perspektivls og farefuld politik .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stttede fru Hoffs forslag til beslutning om Kaliningrad .
Vi m flge det eksempel , som hr . Patten gav i sine bemrkninger i gr , og stille et klart forslag til beslutning for et samarbejde med Rusland , og hvad sprgsmlet om Kaliningrad angr , br vi afpasse det til dette lille omrdes befolknings nsker .
<P>
Hr . Putin er en af vores venner , og vi br opmuntre ham .
Han har skabt konomisk vkst i Rusland p et tidspunkt , hvor landets konomiske system er i meget stor fare .
Han har ryddet op i skattesystemet , hvilket meget klart pviser , at en nedsttelse af skatterne meget ofte frer til en forgelse af indtgterne .
<P>
Tjetjenien er hans sorte punkt - her m vi vre kritiske over for den russiske regering .
<P>
Hr . Putin er modtagelig for kritik , og vi br udsende et advarende ord fra Europa-Parlamentet , og det br nje tages til efterretning af vores kolleger , selv om de ikke er til stede i salen lige nu .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kunne selvflgelig ikke stemme imod denne betnkning , hvor man nsker at lgge strre vgt p Kaliningrad-enklaven , som om kort tid bliver helt omgivet af EU-omrder .
Nr vi taler om Kaliningrad , skal vi ogs tale om Den Russiske Fderation og give udtryk for vores prioritering af forbindelserne mellem Den Russiske Fderation og EU .
I Italien har hr . Berlusconi givet klart udtryk for sit nske om , at Rusland snarest muligt kommer med i EU .
Jeg er tvrtimod af den opfattelse - og det vil jeg gerne sige offentligt her i dag - at vi frst skal afvente resultaterne af en associeringsaftale og samarbejdsaftale . Vi skal starte med at optage de lande i EU , som alt for lnge har vret langt vk , nemlig de central- og steuropiske lande .
Frst p et meget , meget senere tidspunkt kan man eventuelt begynde at tale om at optage Rusland i EU . Det er tiden absolut ikke moden til endnu .
<SPEAKER ID=115 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Efter Sovjetunionens oplsning str Rusland i de strste vanskeligheder , konomien ligger i ruiner som flge af nyriges og korrupte myndigheders udplyndring , befolkningen lever i strste armod . Disse forhold gr normalt ikke indtryk p de europiske ledere .
EU ' s udvidelse vil imidlertid betyde , at en lille del af det strkt svkkede Rusland , nemlig regionen Kaliningrad , vil vre omsluttet af to medlemsstater , med hvad det indebrer af forurening , ulovlig handel med narkotika , vben og mennesker osv .
Og med et forstr man , at det " ogs i EU ' s egen interesse " er vigtigt at beskftige sig med disse sprgsml .
Hvordan ?
Reelt har EU ikke nogen lsning , hvilket ogs erkendes i betnkningen .
Der fremsttes talrige fromme nsker , samtidig med at der foresls oprettet europisk-russiske grnsepatruljer p begge sider af grnsen , hvilket vil gre det endnu svrere end i dag for indbyggerne i Kaliningrad at krydse grnsen .
Hvad angr den bistand , EU ptnker at yde til Kaliningrad , og som forventes at gre denne region til et " pilotomrde " , der kan danne bro mellem EU og det vrige Rusland , ved vi alle , at disse midler blot vil komme de lokale magthavende mafiaer til gode .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Engang var stpreussen en truende tysk enklave midt i slavisk og baltisk omrde .
Om kort tid bliver oblastet Kaliningrad , den nordlige halvdel af det tidligere stpreussen , en russisk enklave omringet af EU-medlemsstater .
Det er et omrde med et langt lavere velfrdsniveau , med strre miljforurening og med behov for fri transit gennem det polsk-litauiske grnseomrde til Hviderusland og Rusland .
Gennem indfrelsen af en visumpligt for de nuvrende og fremtidige medlemsstater ser omrdet ud til at blive afskret fra den stat , som det tilhrer .
I de forlbne 10 r er der jvnligt i den vestlige del af Europa fremsat tanker om , at omrdet Kaliningrad skal beregnes til Wolga-tyskere , som under Anden Verdenskrig mistede deres egen Sovjetrepublik , eller andre befolkningsgrupper ssom de russiske mindretal i de baltiske stater , uden hensyntagen til den nuvrende befolkning , som strmmede til mellem 1945 og 1991 fra alle dele af det tidligere Sovjet .
Heldigvis forsger ordfreren ikke at generobre Kaliningrad til tyskerne ved at afskre det fra Rusland og erstatte den nuvrende befolkning med en anden .
Jeg sttter derfor planen om at behandle oblastet Kaliningrad som en eksperimenterende del af Rusland , som med Ruslands godkendelse involveres tt i sine EU-omgivelser og i den forbindelse modtager finansiel sttte .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , stabilitets- og konvergensprogrammerne er de programmer , der gr det muligt for regeringerne at holde de svage og fattige - heriblandt pensionisterne - nede ved at fortlle dem , at de ikke har penge til at srge for dem eller til at betale deres pensioner , fordi de skal overholde stabilitets- og vkstpagten .
Det passer ikke , og det ved vi alle sammen godt .
Man kunne sagtens bde overholde stabilitets- og vkstpagten , betale nogle strre pensioner og give de fattige , der ikke har nogen penge , noget at leve for , hvis man til gengld reducerede statens mindre nyttige udgifter .
Derfor vil jeg gerne opfordre alle Europas ldre borgere til ikke at fordele deres stemmer p alle de eksisterende hjre- eller venstrefljspartier i deres lande - og sledes fordele 33 % af stemmerne , eftersom de ldre udgr 33 % af vlgerne - men i stedet stifte et pensionistparti , som sledes ville tlle 33 % og give dem 208 reprsentanter her i Parlamentet , hvilket uden tvivl ville vre bedre end blot en enkelt reprsentant .
<SPEAKER ID=119 NAME="Berthu (NI)">
Marinos-betnkningen , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget , fremstiller gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union i srdeles beroligende vendinger .
Vi deler ikke dette synspunkt .
Stabilitetspagten flger af den indbyrdes afhngighed , euroen p godt og ondt skaber medlemslandene imellem , og den er udtryk for en i princippet sund budgetdisciplin .
<P>
Beklageligvis har de frste mneder ogs vret prget af talrige tvistigheder af stadig mere alvorlig karakter - i forhold til Irland , Italien , Tyskland og Portugal .
Og i dag er det Frankrig , der er i sgelyset .
Uoverensstemmelserne sender et stadig mere tydeligt budskab om nationale konomiers og samfunds behov for at udvikle sig i egen rytme og i overensstemmelse med egen karakter uden at vre holdt i et stift og regulerende jerngreb .
<P>
Euroen og de interesser , der knytter sig til den , lgger sig efterhnden i vejen for nationerne og deres interesser .
Vi vil komme til at opleve direkte konfrontationer mellem de to omrder .
Hvilke interesser er vigtigst for demokratiet ?
Det er selvsagt de nationale interesser .
Men hvilke er strkest ?
Det er straks vanskeligere at afgre , og det er ogs begrundelsen for , at vi hele tiden har set p euroen med bekymring .
<SPEAKER ID=120 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod Marinos-betnkningen , fordi den i alt vsentligt sttter indsatsen for at opfylde stabilitetspagtens ml , sledes som jo ogs Kommissionen har gjort det i form af kommissr Pedro Solbes ' indlg , der betoner stabilitet og et budget , der er tt p balance eller i overskud senest i 2004 .
<P>
Det gennemgende flere steder i betnkningen er den vgt , der lgges p de neoliberale lsninger , som altid drejer sig om de samme budgetmssige og konomiske problemer - lnmodtagerne .
Den anbefaler derfor moderat lnpolitik og budgetunderskud p hjst 3 % samt " gennemfrelse af de strukturelle reformer inden for forskellige omrder af konomien , navnlig vare- og kapitalmarkederne , herunder pensionssektoren samt transport- , energi- , kommunikations- og arbejdsmarkederne " .
Alts mere af det samme .
<P>
Hvad angr Portugal og Tyskland , kritiseres det sgar i betnkningen , at stabilitetspagten ikke er blevet gennemfrt fuldt ud , hvad der er utilladeligt og dybt urimeligt , dels fordi der sammenlignes forhold , der er helt forskellige , og dels fordi der ikke tages hensyn til Portugals sociokonomiske virkelighed med nogle af EU ' s hjeste fattigdomsprocenter .
Det , der skal til , er , som vi fr har sagt , at stabilitetspagten m ophves , og ikke de foranstaltninger , som den portugisiske regering netop har gennemfrt gennem det reviderede budget .
<SPEAKER ID=121 NAME="Markov (GUE/NGL)">
. ( DE ) Den makrokonomiske vkst i EU faldt i 2001 til 1,6 % ( i 2000 var den 3,3 % ) , arbejdslshedskvoten har stort set vret konstant ( 7,7 % i december 2001 i forhold til 7,9 % i december 2000 ) , med indfrelsen af euroen steg inflationsraten fra 2,1 % i december 2001 til 2,5 % i januar 2002 , og investeringsandelen af det europiske bruttonationalprodukt ligger langt under den vrdi , der er ndvendig for at bevare vksten .
<P>
I stedet for offentlige investeringer , et gennemgribende program om beskftigelsespolitik , bredygtige koncepter for at sikre sundhed og pensionssystemer stiller ordfreren krav om , at stabilitets- og konvergenspagten overholdes nje som en vrdi i sig selv .
Hans forslag til sikring af dette er lige s gamle , som de er forkerte . Han krver en kategorisk begrnsning af udgifterne ( naturligvis skal der isr spares p de sociale overfrselsydelser ) i stedet for at forbedre indtgtssiden , og han krver lntilbageholdenhed af en i forvejen generelt faldende reallnindkomst , mens de tvrnationale koncerner p samme tid har trnhje overskud , og ofte skal de ikke engang betale skat .
Hvordan skal man fremskynde en eftersprgsel med denne strategi ?
<P>
En sdan betnkning kan jeg ikke stemme for .
<SPEAKER ID=122 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Betnkningen gr ind for en streng anvendelse af stabilitetspagten , der har frt til forvrrede livsbetingelser for brede , folkelige samfundslag . Den har p trods af erklringer om det modsatte ikke formet at fre den europiske konomi ud af krisen og opn et hjt udviklingstempo .
Den styrker den folkefjendske politik med stadigt stigende profitter og med forslag , der fungerer som alibier for EU ' s hmningslse , neoliberale finans- og socialpolitik og dennes tragiske flger .
<P>
Selv om den sociokonomiske situation bliver vrre og vrre , og ulighederne mangedobles , fremmer man politikken om strukturndringer , der fordeler arbejdslsheden , gr minimumsformer for arbejde almindelige , skaber usikkerhed og utryghed for arbejdstagerne , fostrer fattigdom , elendighed og udstdelse for mange millioner borgere , minimerer lnomkostningerne og sikrer en stadig stigning af kapitalens profitter .
<P>
P den finansielle balances alter krver man en hurtigere ndring af pensionssystemerne og fuld liberalisering af markederne , s man kan sikre monopolernes hmningslshed .
Opfordringerne til finansiel lydighed er et forsg p at retfrdiggre den stadige mindskelse af udgifterne til social beskyttelse , uddannelse , sundhed og offentlige , almennyttige tjenester , mens udgifterne til en styrkelse af storkapitalen ikke rres , og de skatte- og afgiftspligtige bestemmelser bliver flere og flere p arbejdstagernes bekostning .
<P>
Vi stemmer imod afstemningsforslaget , fordi EU ' s og medlemsstaternes politikker er i modstrid med arbejderklassens , landmndenes og de sm og mellemstore virksomhedslederes behov og kun adlyder storkapitalens valg , hvis interesser de tjener .
Vi str p de samfundslags side , der modstter sig og kmper for en omvltning af den uflsomme finans- og socialpolitik , som stabilitetspagten plgger .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
For et portugisisk medlem , der reprsenterer CDS / Partido Popular , et parti , der som opposition udmrkede sig ved sin kritik af den meget negative mde , som den socialistiske regering , der blev slet ved valget den 17. marts , styrede vores lands konomi og de offentlige finanser p i de seneste r - og alts ogs i den omhandlede periode - har det vret srlig vanskeligt at forholde sig til hr . Marinos ' vigtige betnkning .
P den ene side er vi enige i mange af de kritiske observationer , som han fremfrer om den bekymringsvkkende situation i forskellige lande , men p den anden side kan jeg ikke flge ham , nr han mener , at Rdet burde have truffet strengere foranstaltninger .
Det m dog selvflgelig beklages , at det skulle komme s vidt .
Hvad angr Portugal , mener jeg , at det mest relevante at gre nu ikke s meget er at beklage , men at alle , der interesserer sig for disse sprgsml , koncentrerer deres opmrksomhed og indsats om at sttte de serise bestrbelser , som den nye portugisiske regering under meget vanskelige betingelser allerede udfolder for hurtigt at bringe tingene tilbage til en positiv udvikling , sledes som kommissr Pedro Solbes udtrykkelig anerkendte , da jeg adspurgte ham ved slutningen af grsdagens forhandling .
Jeg er vis p , at den nye portugisiske regerings bestrbelser vil blive forstet og finde den ndvendige politiske sttte hos alle EU ' s institutioner , ligesom den vil fortjene solidarisk tilkendegivelse fra flertallet af Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , nr man ser p forbindelserne til USA , m man sprge sig selv , om USA overhovedet er rede til at tilslutte sig multilaterale aftaler .
Vi har set , hvad der skete med hensyn til Kyoto , vi s forsget p at sabotere FN-konferencen om spredning af lette vben , og nu ser vi landbrugslovforslaget , som truer med at overskride de grnser , der er fastsat i WTO for sttte til landmnd .
<P>
Det , der er bekymrende ved dette , er , at bde EU og USA i Doha-aftalen lovede de mindre lande , at de ville have adgang til vores tekstil- og landbrugsmarkeder .
Nu synes USA at bryde dette lfte , ligesom det har gjort det med tekstiler i forhold til de vestindiske lande .
<P>
Den reelle fare er ikke blot det budskab , de udsender til de fattigere lande med landbrugslovforslaget , men at det vil virke opmuntrende p de medlemmer af EU , som er imod vores egen landbrugsreform .
Vi har gjort enorme fremskridt med reformen af den flles landbrugspolitik , men meget mere br gres .
Jeg hber , at USA ' s handlinger i forflgelse af en " vlgertkke " politik p grund af valget i november , ikke vil opmuntre de medlemmer at EU , som er imod yderligere reformer .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i den foregende betnkning var vi inde p forbindelserne mellem EU og Den Russiske Fderation .
Denne betnkning af hr . Elles drejer sig til gengld om EU ' s forbindelser til USA .
Jeg stemte for betnkningen , fordi vi efter min mening br styrke disse forbindelser .
Jeg vil endda g s vidt som til at foresl , at der oprettes et interparlamentarisk udvalg , som bestr af medlemmer af USA ' s Kongres og medlemmer af Europa-Parlamentet , og som mdes flere gange om ret .
Frst og fremmest ville jeg dog gerne have USA til at afskaffe ddsstraffen og mindske det frie vbensalg i alle landets stormagasiner og varehuse .
Det ville i hj grad bidrage til en yderligere forbedring af de i forvejen glimrende forbindelser mellem EU og USA .
<SPEAKER ID=127 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Der er utallige kritisable punkter , som gr os dybt uenige i den beslutning , der i dag er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet .
Det frste er den positive opfattelse af NATO som den centrale ramme , der skal definere forholdet mellem EU-landene og USA i retning mod et partnerskab , der skal dominere verden , hvorfor et af de prioriterede ml er oprettelse af en " europahr " og udvikling af militrindustrien .
<P>
Trods spag omtale af USA ' s manglende tilslutning til diverse protokoller , konventioner og grundlggende internationale traktater hverken kritiseres eller fordmmes USA for dets ansvar for den forvrrede internationale situation , krig , militre interventioner , vbenkaplb og sttte til den israelske regerings kriminelle politik over for det palstinensiske folk .
<P>
Den mde , som EU ' s beskedne reaktion p USA ' s manglende respekt for handelsregler f.eks. med hensyn til stl og landbrugssttte omtales p , br ogs fremhves , og det glder ogs det totale fravr af fordmmelse af USA ' s embargo over for Cuba eller af den skaldte " Colombia-plan " blandt mange andre eksempler .
<SPEAKER ID=128 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Betnkningens grundlggende id er , at EU ikke skal st tilbage for USA i planlgningen og udfrelsen af aggressionskrige , i en nydeling af markederne og i kampagnen til undertrykkelse af de folkelige bevgelser , der gr modstand mod " den nye tingenes orden " .
<P>


For EU er NATO " en grundlggende garanti for den europisk-atlantiske stabilitet og sikkerhed og danner den absolut ndvendige ramme for flles operationer " og gr krav p rollen som " en konstant , plidelig og ligevrdig partner for USA " inden for sine rammer .
Derfor foreslr betnkningen en stigning i medlemslandenes militrudgifter .
<P>


Det imperialistiske angreb p Afghanistan , den truende udbredelse af krig , USA ' s udtrden af ABM-aftalen , forberedelserne til en stjernekrig , det mareridtsagtige perspektiv til en atomkrig og afskaffelsen af grundlggende demokratiske rettigheder omtales overhovedet ikke af ordfreren .
Ej heller nvnes det " med beklagelse " , at USA har handlet in absentia af EU , NATO og FN .
<P>
Inden for rammerne af den internt imperialistiske konkurrence krver betnkningen , at USA skal respektere sine forpligtelser mod WHO , IMF og Verdensbanken .
<P>
At Europa-Parlamentet har stemt for betnkningen , viser dets rgerrighed efter et mere autoritrt , militaristisk og aggressivt Europa .
For kommunister kommer det ikke som en overraskelse .
Men det er lovende , at befolkningerne i EU og over hele jorden er blevet bevidste om dette og kmper imod .
<P>
Derfor har parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Queir (UEN)">
Elles-betnkningen er som helhed en godt udarbejdet betnkning .
Dens primre ml er at berige debatten om styrkelse af forbindelserne i en ny global kontekst med henblik p en formulering af Parlamentets officielle holdning hertil .
<P>
Den redaktionelle strategi , der ligger bag betnkningen , har efter vores opfattelse vret ganske effektiv .
Ordfreren fremhver regelmssigt de " nye globale udfordringer / interesser " , der gr sig gldende svel p sikkerhedsomrdet som inden for konomien , hvilket begrunder det aktuelle behov for at styrke forbindelserne .
<P>

Betnkningen og flgelig ogs forslaget til beslutning indeholder imidlertid et klart nske om en integreret europisk sikkerheds- og forsvarspolitik inden for fllesskabsstrukturerne ( punkt 9 ) , hvad jeg ikke er enig i , ligesom jeg finder en vis overdreven kritik af USA ' s udenrigspolitik uhensigtsmssig , da den hverken bidrager til det klima af tillid , der er ndvendigt , hvis der skal findes en lsning p de udestende sprgsml , eller til at styrke den ubetvivlelige flles arv , der forener og fortsat br forene Europa og USA .
Jeg har derfor undladt at stemme .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.19 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Inden vi gr videre med dagsordenen , vil jeg blot fortlle medlemmerne her , at jeg i sidste uge aflagde et kort arbejdsvisit p Cypern .
Som De ved , er dette et meget afgrende tidspunkt for hele udvidelsesprocessen og navnlig for Cypern .
Der str nu et enestende vindue p klem for at forsge at presse p for at n en omfattende lsning , hvor den nrt forestende tiltrdelse af EU kan spille en rolle .
Det udgr helt bestemt en overbevisende overskrift .
<P>
Jeg nvner dette , fordi FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , i dag er p Cypern .
Jeg vil gerne p Parlamentets vegne udtrykke vores hb om , at hans besg vil give en ny fremdrift til de mand-til-mand-drftelser , der finder sted p Cypern ved hans mellemkomst .
Jeg vil bede Parlamentet om at slutte sig til mig og sende et budskab af sttte og opmuntring til begge parter om at benytte sig af denne lejlighed .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser af Solana , hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og Kommissionen om situationen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=136 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg vil frst gerne undskylde , at jeg ikke var til stede den 24. april , hvor jeg skulle vret kommet for at deltage i debatten med kommissr Patten .
Men jeg var et helt andet sted den dag , nemlig til et mde med prsident Arafat , som stadig opholdt sig i Mukata .
Jeg er sikker p , at De vil forst , at jeg ikke kunne vre til stede her hos Dem .
<SPEAKER ID=138 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne meget direkte flge det , den hjtstende reprsentant lige har sagt , men atter bemrke , at vi str over for gengldt terror i Mellemsten .
Israelske civile blev igen i sidste uge brutalt myrdet , da en selvmordsbombe blev sprngt i Rishon le Zion .
Jeg ved , at vi alle fordmmer dette med hele vores hjerte .
Der er ingen antagelig begrundelse for sdanne handlinger .
Jeg er glad for , at arabiske ledere nu offentligt fordmmer disse frygtelige selvmordsbomber .
Der m sttes en stopper for dem , og palstinensiske ledere m , som vi gentagne gange har sagt , gre alt , hvad der str i deres magt , for at kontrollere og forhindre terrorisme .
<P>
Vold imod civile kan aldrig begrundes som et udtryk for politiske aspirationer eller frustrationer .
Vi krver fortsat , at palstinenserne skal afvikle terrornetvrk og stte en stopper for den bevbnede intifada .
<P>
Der vil ikke vre nogen lsning i Mellemsten uden skabelsen af en levedygtig palstinensisk stat og et Israel , som kan leve sikkert inden for anerkendte grnser med sikkerhed for , at det ikke vil blive oversvmmet af tilbagevendende flygtninge .
Vi m ogs gre det klart , at en palstinensisk stat vil krve en tilbagevenden til grnserne fra 1967 eller noget meget nr dem , og den kan ikke opdeles i parceller adskilt af bosttelser .
Uden oprettelsen af en sdan levedygtig palstinensisk stat og en israelsk stat , der anerkendes af hele det internationale samfund , vil vanviddet fortstte , brn vil blive myrdet , og blodet vil flyde .
Likuds beslutning i sndags om at vende sig mod selve iden om en palstinensisk stat - som den hjtstende reprsentant nvnte , og som ogs er blevet fordmt af Shimon Peres og andre - vil , hvis den opretholdes imod hele det internationale samfunds , og herunder den amerikanske regerings , nske , med det israelske arbejderpartis formand , Benjamin Ben-Eliezers ord fre os " til en ra med fortsat konfrontation og blodige kampe " .
<P>
Lad mig for et jeblik fokusere p Den Palstinensiske Myndighed , som den hjtstende reprsentant gjorde .
Den palstinensiske regering , der rejser sig fra asken af den gamle , m vre mere ben , mere demokratisk og mere gennemsigtig .
Det har vi sagt i lang tid , og vi har aktivt arbejdet for det sammen med mange palstinensere og det internationale samfund .
Jeg kan anbefale medlemmerne at lse en artikel i dagens International Herald Tribune af en palstinensisk akademiker , der nu er ved Cambridge Universitet , hvori han skitserer en mulig reform af Den Palstinensiske Myndighed yderst klart .
Vi ved , at reform er vanskeligt .
Se blot p de tapre beslutninger og tider med trngsler , som ansgerlandene og vores naboer p Balkan har mttet igennem .
Men reform skal der til .
Jeg er ikke i tvivl om , at det kan ns , hvis palstinenserne kan have tillid til , at deres bestrbelser p institutionel opbygning vil blive belnnet med en stat og ikke med delggelse .
<P>
Kommissionen har , som Parlamentet ved , finansieret et projekt om disse reformsprgsml under ledelse af Michel Rocard - som er et fremtrdende medlem af Europa-Parlamentet - og med Henry Siegman som projektdirektr .
Dette arbejde har allerede bidraget til Kommissionens bestrbelser om at anvende strenge betingelser for EU-budgetsttte .
Vi har vret en af de eneste donorer , der har behftet sin bistand med klare , konkrete og hndgribelige betingelser og forpligtet Den Palstinensiske Myndighed til at gennemfre konkrete reformforanstaltninger .
F.eks. krvede vi for det frste gennemsigtighed i Den Palstinensiske Myndigheds offentlige finanser .
For det andet hjalp vi med til at konsolidere alle kilder til Den Palstinensiske Myndigheds indtgter i en enkelt finansforvaltningskonto , som blev overvget nje af Den Internationale Monetre Fond .
For det tredje insisterede vi p , at finansministeriet skulle ptage sig det fulde ansvar for forvaltningen af Den Palstinensiske Myndigheds personalelnninger .
Vi krvede ogs et ansttelsesstop i den offentlige sektor og et strengt loft over udgifterne i et krisebudget .
<P>
Vi er med andre ord allerede ved at gre en hel del .
Men vi m fordoble disse bestrbelser for at drive en grundlggende reformproces fremad . Jeg gentager , at ingen har gjort mere end os , nr det glder om at forsge at etablere reformerede , levedygtige og gennemsigtige institutioner i de palstinensiske omrder .
<P>
Vi nsker at se en hurtig etablering af et organ med ansvar for reformprocessen . Vi nsker at se en styrkelse af finanskontrolmekanismen .
Vi nsker at se revisorer fra Den Palstinensiske Myndighed , som er ansvarlige over for den lovgivende forsamling . Vi nsker en mere detaljeret rapportering om Den Palstinensiske Myndigheds budgetgennemfrelse og offentlige gld .
Vi nsker udvikling af en ensartet pensionsordning for alle offentligt ansatte , og vi nsker en integration af Den Palstinensiske Myndigheds donorfinansierede investeringsbudget i det samlede budget for 2003 , hvorved investeringsbudgettet kommer under finansministeriets direkte kontrol . Det , den hjtstende reprsentant sagde , er helt korrekt : Den Palstinensiske Myndighed m se mere ud af og handle mere som en regering , og det glder ikke kun de almindelige omrder for regeringsaktivitet , men ogs navnlig sikkerhedstjenesterne .
<P>
Vi nsker ogs at se en reform af det palstinensiske retssystem .
Bekendtgrelsen af loven om den dmmende magts uafhngighed , der for lngst skulle have fundet sted , er en betingelse for yderligere EU-budgetsttte .
Hvis denne lov bekendtgres , vil vi bidrage med teknisk bistand og sttte til et reformprogram for retssystemet , der vil hjlpe med til at indfre gode regeringsformer og respekt for retsprincipperne .
<P>
Iflge Verdensbanken belber de fysiske skader , som de israelske militroperationer har forrsaget p den palstinensiske infrastruktur og dens institutioner , sig til omkring 300 millioner amerikanske dollars , hvilket ger behovet for ndhjlp i r til i alt 2 milliarder amerikanske dollars .
Differencen mellem den sttte , der allerede er givet tilsagn om , og de sknnede behov belber sig nu til ca . 800 millioner amerikanske dollars .
<P>
Sammen med resten af det internationale donorsamfund , herunder USA , forpligter vi os til at sttte Den Palstinensiske Myndigheds reform- og omstruktureringsbestrbelser .
<P>
Et team fra Kommissionen er for nrvrende ved at udarbejde en opgrelse over skaderne p infrastrukturen og en vurdering af Den Palstinensiske Myndigheds og de palstinensiske kommuners institutionelle kapacitet . Denne rapport vil vejlede os i vores reparations- og genopbygningsbestrbelser .
P kort sigt m vi arbejde p en " hurtig start " pakke for at f de administrative tjenester til at fungere igen .
Det er der en ganske enkelt grund til .
Med delggelsen af computere , registreringer , lnninger og simple bogholderioplysninger vil jeg ikke , medmindre vi er i stand til at etablere noget meget hurtigt , vre i stand til at komme her til Parlamentet og sige , at de penge , som vi investerer i Palstinas folks fremtid , er ordentligt lagt ud .
S vi har brug for noget og noget hurtigt , hvis vi skal etablere skelettet til en anstndig regering i Palstina .
<P>
I dette arbejde str vi over for et alvorligt dilemma . For ikke blot palstinenserne , men ogs israelerne nsker , at vi skal genopbygge infrastrukturer og institutioner , som allerede er betalt af det internationale samfund , og som er blevet delagt af de israelske forsvarsstyrker .
Hvordan kan vi vre sikre p , at dette ikke vil ske igen ?
Svaret er , at vi ikke kan give den garanti .
Men samtidig er det sdan , at jeg ikke mener , at vi kan lbe fra vores ansvar .
Samtidig er vores ressourcer strakt til bristepunktet .
<P>
Vi yder allerede 230 millioner amerikanske dollars i r til palstinenserne via Den Palstinensiske Myndighed , UNRWA og i humanitr bistand .
S snart behovsvurderingen er tilendebragt , vil vi komme tilbage og informere Parlamentet og Rdet om de fulde finansielle implikationer og bede om Deres hjlp til at levere en passende EU-reaktion .
Jeg vil gerne understrege flgende : Genopbygningen vil ikke blive billig , og det vil ikke blive billigt for os at skulle leve up til den retorik , vi har brugt med stor lidenskab , veltalenhed og - er jeg sikker p - gode intentioner .
Hvis vi skal leve op til det , vi har lovet , vil det komme til at koste penge .
<P>
I de sidste par uger har der svirret pstande om , at Den Palstinensiske Myndighed har misbrugt EU-midler .
Den israelske regering har udarbejdet en sagsmappe , hvori det psts , at Yassir Arafat og Den Palstinensiske Myndighed hemmeligt brugte sttte ydet af de arabiske stater , Norge og EU til at finansiere folk , der sttter terrorisme , eller endog direkte til at finansiere terrorhandlinger .
Lignende anklager er blevet fremsat om CIA - s vi befinder os i et interessant selskab . Det er yderst alvorlige pstande .
Vi undersger dem naturligvis meget grundigt . Indtil nu har vi ikke fundet nye beviser p , at EU-midler er blevet brugt til andre forml end dem , EU og Den Palstinensiske Myndighed er blevet enige om .
P dette stadium synes pstandene ubegrundede - i samme grad som de pstande , der blev fremsat for ikke s lnge siden om skolebger .
<P>
Dette afspejler sig i mediernes tone .
De frste overskrifter i den europiske og israelske presse var : " EU finansierer terror " .
Nu siger nyhedshistorierne blot : " EU-midler kan have vret misbrugt af vanvare " .
Disse pstande br ses i sammenhng med bestrbelserne p at bringe prsident Arafat og Den Palstinensiske Myndighed i miskredit og svkke donorernes sttte p et tidspunkt , hvor det internationale samfund lgger pres p Israel for at f det til at indlede serise forhandlinger .
<P>
Vi tager dog de israelske pstande yderst alvorligt , og som jeg har sagt , vil vi fortstte med grundigt at undersge eventuelle beviser p misbrug af EU-midler .
Der m ikke ses igennem fingre med et sdant misbrug , lige s lidt som vi kan se igennem fingre med Israels delggelse af EU-finansierede projekter til en vrdi af 20 millioner euro .
<P>
Vi vil bede Den Palstinensiske Myndighed om at samarbejde med os i opklaringen af eventuelle pstande om misbrug af EU-midler . Vi m have tillid til , at midlerne bliver anvendt korrekt .
Det er mit ansvar over for Parlamentet , og det er bde mit og vores ansvar over for alle EU ' s skatteydere .
<P>

Det , der nu er brug for , er en strk , flles indsats fra det internationale samfund med henblik p at reformere og genopbygge Den Palstinensiske Myndighed som det legitime regeringsorgan i de palstinensiske omrder og som den eneste gyldige forhandlingspartner ved de kommende fredsforhandlinger , som den hjtstende reprsentant var inde p .
<P>
Der har vret s mange debatter om Mellemsten , hvor vi alle har givet udtryk for vores rdsel ved nedsynkningen i afgrunden og vores flles tilgang til politisk genopbygning og etablering af en varig fred .
<P>
I dag fandt jeg det i stedet for at gentage , hvad der er blevet sagt s ofte fr , og som der bliver rapporteret s meget om i medierne , rigtigt at fokusere p en praktisk rolle , som EU kan og m spille s effektivt eller endog endnu mere effektivt end nogen anden med opbygningen af en bedre fremtid
<P>
Jeg hber blot , at vi fr en chance for at vre udfordringen voksen .
<P>
Jeg vil slutte med helhjertet at tilslutte mig de bemrkninger , den hjtstende reprsentant kom med i slutningen af sin tale .
Enhver antisemitisk handling er utlelig , enhver antisemitisk handling br uden videre fordmmes i demokratiske , pluralistiske samfund , ligesom enhver racistisk handling br fordmmes hvor som helst . Men det er ikke antisemitisme at vre uenig med Ariel Sharon eller med Likud-partiets resolutioner eller med nogle af de ting , der bliver gjort af en siddende regering .
Jeg er sikker p , at vi ligesom andre medlemmer af Parlamentet alle nsker at se en levedygtig og sikker israelsk stat leve i fred med sine naboer .
Jeg finder det perverst at pst , at det er antisemitisk at sige det .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , desvrre er situationen i regionen stadig meget kritisk .
Der er stadig meget store begrnsninger for den palstinensiske befolkning , der er stadig militrt pres , der er stadig terroraktioner , og , som det er blevet sagt her , der blev i sidste uge drbt endnu 15 civile og registreret mere end 50 srede .
<P>
Man m vre klar over , at ingen demokratiske samfund kan finde sig i en terroraktion om ugen uden at forlange , at dets ledere reagerer .
Og p det politiske plan har vi vret vidne til den beklagelige beslutning , som Likud har truffet , hvis betydning er relativ , for heldigvis har den ikke flertal i Knesset og heller ikke i det israelske samfund , som det fremgr af de meningsmlinger , hr . Solana nvnte , ligesom de erklringer , som lederen af den yderligtgende islamiske bevgelse Hamas fremstter , naturligvis ikke reprsenterer Den Palstinensiske Myndigheds holdninger .
<P>
Alligevel er der signaler , som giver anledning til hb .
Den enorme demonstration i Israel med krav om besttelsens ophr , prsidents Arafats erklringer , hvor han fordmte terroraktionerne , beordrede politiet til at gribe ind og gav udtryk for , at han er rede til at acceptere sameksistens med en israelsk jdisk stat , som er i overensstemmelse med Egyptens , Saudi-Arabiens og Libyens erklringer fra Sharm el Sheikh , og det er naturligvis ogs yderst positivt , at Arafats husarrest og belejringen af kirken i Betlehem er slut .
<P>
I flere af disse signaler , som giver anledning til hb , kan man tydeligt mrke EU ' s indflydelse , EU ' s fingeraftryk - og det skal tages i betragtning , for vi har tendens til at undervurdere vores egne evner .
EU ' s mgling er afgrende , og derfor skal de uretfrdige og ubegrundede beskyldninger om misbrug af Fllesskabets bidrag afvises kategorisk .
Jeg glder mig over kommissr Pattens hurtige og overbevisende redegrelse , men , som han selv har sagt , m vi vre meget forsigtige .
Min gruppe har tidligere givet udtryk for sin bekymring over anvendelsen af noget uddannelsesbistand .
<P>
Konfliktens parter erkender , at det er ndvendigt , at det internationale samfund inddrages .
Vi skal bidrage til at konsolidere kvartetten , for at den kan presse p for , at der indkaldes til en international konference , der naturligvis omfatter de arabiske lande , og for , at ingen er i tvivl om , at EU vil spille en ledende rolle p den konference .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , mine damer og herrer , de oplysninger , som den hjtstende reprsentant har givet os i dag , giver anledning til hb trods situationens alvor .
Det er rigtigt , at der stadig er attentater , og det er ogs rigtigt , at der stadig er summariske henrettelser , men der er sket ndringer i den seneste mned : Mukata-aftalen , lsningen af problemet med Fdselskirken og andre vigtige sprgsml .
Et , som den hjtstende reprsentant nvnte , er afstemningen i Likuds hovedbestyrelse . Jeg synes , at vi her skal huske p , at hr .
Netanyahu , som har fet hr . Sharon til at virke moderat , sammen med sidstnvnte underskrev Wye River-aftalerne som ledere af Staten Israel , og at det indebrer et ansvar .
Der er ogs sket noget andet , nemlig demonstrationen i Tel Aviv med over 100.000 deltagere , som forlangte omgende fred , og endelig en ting , der ikke plejer at blive nvnt , nemlig at den israelske regering har hjemsendt de reservetropper , som den havde indkaldt , for at de skulle straffe Gazastriben , og det er efter min mening et vigtigt vendepunkt .
<P>
I bevidstheden om , at vores aktion , den hjtstende reprsentants og vores reprsentanter i omrdets aktion , er mere effektiv i praksis end i offentligheden - hvor USA vinder over os - mener jeg , at vi skal opmuntre dem til at fortstte ad denne vej , selv om de ikke mder op i Europa-Parlamentet . Jeg synes , at hr .
Solanas fravr den 24. april i stor udstrkning var berettiget , og vi har ikke bedt ham om at redegre for det .
<P>
For det andet mener jeg , at vi er enige om , at oprettelsen af den palstinensiske stat br fremskyndes , og jeg henholder mig til resolutioner allerede fra 1948 , da Staten Israel blev oprettet .
Den hjtstende reprsentant sagde , sidst han var her , at det var ndvendigt at fremskynde og oprette den palstinensiske stat p grundlag af Mitchell- og Tenet-planen .
Og da han har sagt , at det skal sikres , at den palstinensiske stat - eller det , Den Palstinensiske Myndighed har - ligner en stat mere og mere , mener jeg , at den proces skal fremskyndes , for en af flgerne af det , der sker , er , at det palstinensiske folks identitet og dets ansvarsflelse er blevet styrket enormt .
Derfor mener jeg , at vi skal forsge at sikre , at processen skrider frem hurtigst muligt .
<P>
Hvad angr den eventuelle fredskonference , hr. formand , mener jeg , at den br finde sted under FN ' s auspicier - det m aldrig glemmes , at Israel blev til som flge af FN ' s beslutning .
Jeg beklager p min gruppes vegne , at der ikke er sket en viderefrelse , og at FN ' s internationale kommission , som skulle undersge det , der skete i Jenin , ikke er blevet accepteret . Hvis der virkelig ikke har vret et folkedrab , mener jeg , at den undersgelse endog kunne have hjulpet Israel med at gre rede for og retfrdiggre sin aktion .
<P>
I hvert fald mener jeg , at det er ndvendigt at fortstte arbejdet med kvartetten og med Den Arabiske Liga for at kunne indkalde til denne konference uden nogen form for udelukkelse .
Jeg mener , at den israelske premierministers gentagne udsagn om , at han nsker at bestemme , hvem han forhandler med , er helt uacceptabelt . Hver enkelt skal reprsentere sig selv .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg , hvad angr de beskyldninger , der er kommet til udtryk i nogle amerikanske medier og tillige i den amerikanske Kongres - og vi har lige vedtaget vores beslutning om de transatlantiske forbindelser - om , at vi er antisemitter , henvise til den beslutning , vi vedtog i sidste mned , hvori vi gentager vores fordmmelse af antijdiske attentater i Europa .
Men jeg mener ogs , at det ville vre rimeligt at sige til de medier og de kongresmedlemmer , at de burde genlse Bibelen , og at begge folk er semitter , de nedstammer fra Sem , Noas sn , og de har ogs flles rod i Abraham , og derfor er bde arabere og israelere semitter .
Jeg taler med udgangspunkt i , at ogs jeg fler mig mere som semit end som noget andet , for , som jeg sagde i Knesset , siger vi spaniere , at vi har nogle drber maurisk og jdisk blod i rerne .
Antisemitterne er derfor i virkeligheden dem , der virkelig nsker at monopolisere dette sprgsml .
Vi mener netop , at vi br forsge at foranledige , at disse to broderfolk gennem 5.000 r finder en mde at leve sammen p , og derfor synes jeg , at det at fremkomme med denne type beskyldninger ikke bare er uberettiget , det bidrager absolut heller ikke til den ndvendige fredsproces i Mellemsten .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , hr . Solana , jeg misunder Dem ikke Deres rejseplan .
Jeg nsker tillykke med fremgangen i Reykjavik .
Som svensker kan jeg blot beklage , at Rusland nu har strre indflydelse i NATO end Sverige .
Men det er ikke det , vi skal tale om her .
<P>
Mine israelske og palstinensiske venner og de , som vil have fred , undrer sig over , hvorfor vi i Europa kun taler om tingene og ikke gr noget ved dem .
Det er klart , at vi str magteslse over for volden og blodbadet . Samtidig er det en dybt uretfrdig anklage .
Jeg er overbevist om , at det engagement , den rejseaktivitet , de penge og de ressourcer , som hr .
Solana , hr . Patten og samtlige institutioner investerer i sagen , har langsigtede virkninger , bde nr det glder en lsning af sprgsmlet om Fdselskirken og den langsigtede opbygning af Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Vi kan naturligvis ikke tale volden vk , men der er ikke specielt mange andre metoder til rdighed .
Forhandling , samtale , dialog og kompromis er de vrktjer , med hvilke vi har opbygget det europiske samarbejde .
Jeg vil vldig gerne tro , at de ogs kommer til at fungere i Mellemsten .
Volden er ingen lsning .
De rdselsfulde selvmordsattentater skal ophre .
Det kan aldrig forsvares at drbe uskyldige mennesker .
Der kan ikke blive fred , s lnge de fortstter .
<P>
De israelske angreb kan heller ikke forsvares .
De har ikke frt til , at selvmordsbombningerne er ophrt .
Den aktuelle interne debat i Likud-partiet med en potentiel lederstrid skal ikke tages til indtgt for at drbe flere uskyldige palstinensere .
<P>
Det er ogs dybt tragisk , at den uvildige FN-undersgelse af hndelserne i Jenin ikke blev gennemfrt .
Hvis Israel ikke har noget at skjule , var dette en lejlighed til at vise verden , at der ikke var sket nogen massakre .
Ingen eksperter har sagt , at der er sket en massakre .
Men hvis der er sket overgreb , m det udredes .
<P>
Israel skal naturligvis levere beviser , som kommissr Patten har sagt , p de meget alvorlige anklager om , at EU har finansieret terrorisme .
Det er klart , at der forekommer korruption og til og med af et kolossalt omfang hos Den Palstinensiske Myndighed .
Vi har drftet dette flere gange .
Der er sikkert en del midler , som er havnet i de forkerte lommer , men at hvde , at vi finansierer terrorismen , er en meget , meget alvorlig anklage .
Jeg vil takke kommissr Patten for , at han tager dette alvorligt og forsger at udrede og forklare for os , hvad der sker .
<P>
Et par ord om konferencen .
Det er godt , at der bliver en konference .
Det er godt , at verdenssamfundet er involveret , men ogs at Den Arabiske Liga deltager .
Dette er ikke den frste konference .
Der hersker en vis konferencemathed , men der er mske stadig et par knuder , som kan blive lst .
Palstinenserne skal selvflgelig kunne sende deres reprsentanter .
Det er uacceptabelt , at Sharon nedlgger veto imod Arafat , eftersom han er palstinensernes talsmand .
<P>
Hvad skal der egentlig st p dagsordenen ?
Skal man forsge at lse alle sprgsml , eller skal man blot tage et par skridt ad gangen ?
Hvilket udgangspunkt skal man have ?
Dem , jeg har talt med bde fra den israelske og den palstinensiske side giver forskellige svar : Oslo , Camp David , Mitchell , Taba , det saudiarabiske forslag eller FN ' s forskellige resolutioner .
Det hersker der ingen enighed om .
Alligevel er det vigtigt at forsge at formulere en flles grunddagsorden .
Det ville vre meget fint , hvis hr . Solana kunne komme nrmere ind p , hvad han realistisk set tror , der kommer til at st p dagsordenen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi beskftigede os i formiddags med de transatlantiske forbindelser .
Vi undlod imidlertid at ppege flgende : Den israelske hrs vben , som er betalt af amerikanske skatteydere , har delagt Den Palstinensiske Myndigheds bygninger og institutioner , som er finansieret af de europiske skatteydere .
Det er en kendsgerning , som ogs skal med , nr vi taler om de transatlantiske forbindelser .
<P>
Det er efter min mening p tide at ophre med klager og klynken . Jeg er enig i , at man br forsge at prcisere , i hvilket omfang det er muligt at n videre .
Den internationale konference br have som ml at gde jorden , sledes at FN ' s Generalforsamling inden rets udgang kan vedtage en hjtidelig erklring om oprettelse af en palstinensisk stat efter samme model som oprettelsen af den israelske stat .
Det bliver sledes FN , som ptager sig ansvaret , sdan som FN ogs , berettiget for nogle og uberettiget for andre , ptog sig ansvaret i forbindelse med oprettelsen af den israelske stat .
Det giver p dette grundlag god mening at tale om en palstinensisk regering . En stat m have en regering .
<P>
Jeg finder i denne forbindelse Likuds erklring positiv af den enkle grund , at den tvinger det israelske samfund og de israelske politiske ledere til at ptage sig et ansvar .
De politiske ledere i Israel har i revis erklret , at de gr ind for , at der oprettes en palstinensisk stat , samtidig med at de har modarbejdet en sdan udvikling p enhver mde . Jeg tror , set i dette perspektiv , at Likuds erklring vil tilfre debatten ny dynamik .
Freden , eller en af nglerne til fred , skal findes i det israelske samfund . De 70 % af den israelske befolkning , som gr ind for oprettelsen af en palstinensisk stat , br manifestere sig politisk .
Det er ndvendigt for at f de krfter p palstinensisk side , som gr ind for anerkendelse af den israelske stat , til at indstille massakrerne mod israelske statsborgere .
Lykkes det at n s langt , vil FN ' s erklring vre fuldt berettiget , fordi den skaber en politisk ramme , som tvinger alle til at tage stilling .
<P>
Jeg nsker sledes at hre EU ' s politiske reprsentanter , som er betalt af europiske skatteydere , med fast rst sige til USA ' s og Ruslands reprsentanter , at problemets kerne er at finde i FN . Det drejer sig om en hjtidelig erklring om oprettelse af en palstinensisk stat .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , flere af de tilstedevrende har i den seneste tid , nogle for frste gang , besgt Israel og de palstinensiske omrder .
<P>
Nr man har vret p stedet og har hrt de hrdt prvede befolkningers vidnesbyrd , har kunnet konstatere de fysiske delggelsers omfang og har kunnet fornemme de dybe sjlelige sr , der er tilfjet befolkningerne , forstr man bedre rkkevidden af de nyheder , der i disse dage nr os fra omrdet .
Dette glder ogs den store demonstration , der fandt sted i Tel Aviv i sidste uge .
P ny samledes titusinder af mennesker , hvilket er et betragteligt antal set i lyset af det samlede indbyggertal i Israel .
Der blev fremsat srdeles markante krav , som ogs omfattede de helt afgrende , nemlig at den militre belejring , bosttelserne og de mange forbrydelser , som ikke er et land , der kalder sig demokratisk , og dets hr vrdige , bringes til ophr .
<P>
Vi mdte sidst i april reprsentanter for de fleste af disse bevgelser i Tel Aviv .
Jeg ser dem i dag som reprsentanter for krfter , som tjener Israel til re .
Hbet om fremtidige ndringer i Israel hviler p dem samt de israelske politiske ledere , som deltager i koalitionen for fred under flles ledelse af Beilin , den tidligere minister fra arbejderpartiet , og den palstinensiske minister Rabbo .
<P>
Nr denne bevgelse har vundet ny styrke , er det utvivlsomt udtryk for grundlggende udviklingstendenser inden for dele af det israelske samfund . Der synes at vre opstet en velgrende tvivl om , hvorvidt voldspolitikken er vejen til get sikkerhed i Israel .
Der sttes i stigende grad sprgsmlstegn ved den militre offensiv mod palstinensiske byer og lejre , ikke mindst efter de gruopvkkende afslringer i Jenin , og ved denne politiks konsekvenser for Israels omdmme i verden , for ikke at tale om konsekvenserne af en eventuel international retsforflgelse af lederne .
<P>
Endelig udtrykkes der stor interesse for de arabiske naboers historiske forslag om at normalisere forbindelserne med Israel mod tilbagetrkning fra de besatte omrder .
Det skal utvivlsomt ses som en reaktion p disse rystelser , nr det yderste hjre i Israel skrper den aggressive tone og endog p bevidst provokerende mde p ny erklrer sig som modstandere af enhver tanke om en palstinensisk stat .
Denne ekstremt farlige politik kommer til udtryk i Likuds resolutioner , og Sharon omstter den i praksis .
Hans voldsomme udfald mod Den Palstinensiske Myndighed og dennes prsident , hans beslutning om systematisk at tilintetgre infrastrukturer og ejendom tilhrende den stat , der siden Oslo-aftalen har vret under opbygning , opbygningen af 35 nye bosttelser i henhold til Peace Now-initiativet og den systematiske opsplitning af de palstinensiske omrder efterlader ikke tvivl om , hvilken strategi der - helt ustraffet - anlgges .
Det er inden for disse rammer , EU skal optrde med trovrdighed .
<P>
Jeg opfordrer EU ' s medlemsstater til at lytte til den opfordring , der ld fra en ung pige i Jenin-flygtningelejren til en besgende , der var kommet for at udtrykke sin solidaritet .
" Jeg nsker ikke bistand " , sagde hun , " kan De give mig retfrdighed ?
" Ja , retfrdighed , hvilket afgjort omfatter genopbygning , men ogs , at besttelsesmagten ikke lades ustraffet , at besttelsen bringes til ophr , at international ret respekteres , at de to stater anerkendes , at de to folks sikkerhed garanteres .
Det er det klare budskab , en delegation p hjt niveau fra Europa-Parlamentet p vegne af medlemsstaternes befolkninger og flertallet her i Parlamentet br overbringe Israel og Palstina .
<SPEAKER ID=144 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , den beslutning , som Likud har truffet , er i realiteten en ben markering af en politik , som Sharon har frt hele tiden , nemlig en politik for systematisk at undergrave ethvert hb om , at der kan blive oprettet en palstinensisk stat .
Det er derfor , man nu beskylder EU for at medvirke til finansiering af terror .
Det er derfor , man gr ind og delgger landsbyer og alle de palstinensiske strukturer .
Vi skal passe p ikke at falde i den samme flde , nr vi siger , at sikkerheden skal ligge i hnderne p den , som styrer staten , fordi selvflgelig vil Arafat gre alt , hvad han kan , for at modvirke terror , men det er ikke sikkert , at han kan beherske terroren .
S vi skal passe p ikke at komme til at bebrejde ham , hvis terrorangrebene fortstter .
<P>
Nr vi gerne vil have oprettet en palstinensisk stat , som ligger s tt som muligt p andre demokratiske strukturer , s vil jeg gerne hre , hvad vi har i sinde at gre fra EU ' s side for at sikre , at de pgldende ledere kan mdes .
Det sidste halvandet r har Den Palstinensiske Myndighed ikke haft mulighed for at mdes fysisk .
Hvordan har man tnkt sig at lgge pres p Sharon for at gre dette muligt .
En regering , der ikke kan mdes kan jo ikke rigtig komme til at fungere .
<P>
P den internationale konference er det vigtigt , at vi lgger os s tt op ad det arabiske fredsudspil som overhovedet muligt . Det vil nemlig sikre Israels fred .
Det vil sikre Israels anerkendelse . Det er dt , Israel har arbejdet frem imod i mange , mange r .
Jeg mener , det er altafgrende , at vi sttter det initiativ af al magt .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne klage over , at Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Israel , som holdt et formelt oprettelsesmde i marts , frst holder sit frste officielle mde den 12. juni .
<P>
Vi har fuld respekt for udvalgsformandens personlige problemer , men i disse yderst vanskelige mneder for Israel og Mellemsten havde det mske vret bedre , om udvalget kunne mdes og drfte sprgsmlene .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , her i Parlamentet har vi altid kritiseret den ensidige indfaldsvinkel , som de fleste politiske partier har i Europa , eftersom de er ude af stand til at skelne mellem demokratiske lande , der trods alt gr en indsats for at respektere menneskerettighederne og de civile rettigheder , og tyranniske og korrupte regimer .
Hidtil er Europa kommet med en unuanceret og nsten ensidig fordmmelse af Israels indsats for at bekmpe terrorismen og fjerne den helt , men kun med en svag og formel fordmmelse af de kamikazeterrorister , som slog ned i Israel efter samme klare og kyniske plan som kamikazepiloterne i USA .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , selv nr det glder Jenin , har der i Europa vret lynchstemning over for Israel , som blev beskyldt for massemord , inden der forel nogen objektiv bekrftelse .
<P>
I dag er der endelig en kendsgerning , som er blevet tydelig , nemlig at der ikke kan blive fred , hvis ikke der er frihed og demokrati .
Hr . Solana , De garanterede os , at EU vil gre en indsats for en mere demokratisk Palstinensisk Myndighed , som i hjere grad respekterer palstinensernes rettigheder .
Lad os bare fjerne ordene " mere " og " i hjere grad " .
Men s skal vi ogs indrmme , at tragedien i de forlbne mneder og r frst og fremmest skyldes manglen p frihed og demokrati for det palstinensiske folk og alle de andre folkeslag , der lever under tyranners , despoters og diktaturers g i disse omrder .
<P>
Vi m ikke vre racister .
Vi skal vre forsigtige , men vi m ikke tro , at libanesere , syrere , irakere og palstinensere ikke har ret til frihed og demokrati , og vi skal vre opmrksomme p , at det ofte netop er de stater , som ikke nsker frihed og demokrati inden for deres grnser , der giver nring til terrorismen .
<P>
Hr. kommissr , nr Netanyahu sprger sig selv , hvilken holdning vi har til Likuds forslag , og nr han sprger sig selv , hvilken palstinensisk stat vi nsker - en fri og demokratisk stat eller en stat , som er prget af ulovligheder og terror , og som derfor selv skaber terror - stiller han mske et sprgsml , som ogs er nyttigt for os og for Dem .
<P>
Vi bifalder ivrksttelsen af en valgproces i Palstina , men vi minder om , at Arafat skulle have vret genvalgt i 1999 , men at valget ikke fandt sted .
Og dengang var intifadaen endnu ikke begyndt .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , nr jeg tager ordet i denne forhandling , er det for at viderebringe den appel , der ld fra deltagerne i mdet for fred , der i forgrs blev afholdt p foranledning af Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
I mdet deltog fru Leila Shahid som reprsentant for palstinenserne og fru Dayan og hr .
Vilan , der er medlemmer af Knesset . Der ld endnu en gang en flles appel til EU om dels fortsat at bekmpe enhver form for terrorisme , uanset dens oprindelse , og dels at sttte bestrbelserne for at finde en lsning , som set med deres jne br omfatte gennemfrelsen af svel Mitchell-planen , der efter min opfattelse fortsat er aktuel , som det saudiarabiske initiativ , der blev gentaget i Sharm el Sheikh .
<P>
De drftelser , der pgr i Likud , str selvsagt i modstning til gennemfrelsen af de omtalte planer .
Foran mig ligger de kortfattede konklusioner , der i forgrs blev vedtaget i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Jeg beklager , at medlemsstaterne fortsat ikke har kunnet udtale sig om mulighederne for at arrangere den internationale konference , som den hjtstende reprsentant for et jeblik siden omtalte som ptrngende ndvendig og vigtig .
Jeg beklager , at Rdet ikke i det mindste , set i lyset af Likuds netop vedtagne holdning , erindrede om FN ' s resolutioner og krvede disse efterlevet .
Jeg frygter endvidere , at Likud gr videre , end Ariel Sharon anbefaler , og jeg ville gerne vide , hvorledes den hjtstende reprsentant med sit kendskab til omrdet vurderer , situationen i Israel vil udvikle sig , sfremt den nuvrende regeringskoalition sprnges .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , jeg er ogs af den opfattelse , at vi i denne forhandling br vurdere de nye elementer i den dramatiske situation , vi ser i jeblikket .
<P>
En af de positive nyheder er lsningen p krisen med Fdselskirken , selv om vi efter min mening br skabe klarhed omkring status og retsgrundlag for EU ' s modtagelse af de 13 palstinensere .
Et andet positivt aspekt er prsident Arafats udtalelser i dag i Det Palstinensiske Lovgivende Rd , lfterne om en reform og en fornyet legitimering af Den Palstinensiske Myndighed , ivrksttelsen af en valgproces , fordmmelsen af attentaterne mod civilbefolkningen og bekmpelsen af terrorismen .
Denne reformvilje skal selvflgelig efterprves og overvges .
P alle disse punkter er vi enige i det , som kommissr Patten sagde .
<P>
En af de negative ting er Likuds alvorlige beslutning . Vi skal huske , hr .
Galeote Quecedo , at Likud i jeblikket giver udtryk for holdningen hos Israels regeringschef . Det er bestemt ikke noget , der kan bagatelliseres , og det risikerer tvrtimod at ge terrorismen , som ikke er et overstet kapitel , eftersom Hamas fortsat giver udtryk for at ville fortstte attentaterne .
I de sidste par mneder har vi i vrigt set , hvilken ildevarslende forbindelse der er mellem Israels hjreflj og terrorismen , idet de forstrker hinanden .
<P>
Ligesom hr .
Morillon vil jeg gerne understrege , at vi br give vores holdning til kende over for den israelske regering i jeblikket . Det er vigtigt , at Shimon Peres er kommet med de udtalelser , som De fortalte os om , hr .
Solana , men Shimon Peres skal ogs meddele os , hvilken holdning man har i den regering , som han er medlem af i jeblikket .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at lsningen p dramaet i Fdselskirken fremmer EU ' s rolle .
EU spillede en forhandlingsrolle ved den lejlighed .
Det er sledes et bevis p , at EU kan spille en rolle p visse betingelser .
Derfor kan vi kun anmode Rdet om at vre modigere og mere konsekvent . For EU kan rent faktisk godt spille en rolle og have succes med den .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. hjtstende reprsentant , sammen med andre af Europa-Parlamentets medlemmer fejrede vi Europa-dagen i Jerusalem for dermed at gre den til fredens dag .
Vi mdte israelske og palstinensiske politiske ledere og ngo ' er .
Det er ikke muligt med ord at beskrive de gruopvkkende massakrer . Jeg foretrkker at benytte denne lejlighed til at viderebringe det budskab , vi fik med derfra .
<P>
Hvis EU fortsat vil fremst som en trovrdig reprsentant for de vrdier , vi forfgter , er det ptrngende ndvendigt at krve tilbagetrkning fra de besatte omrder og anerkende en palstinensisk stat , idet grnserne fra 1967 stadfstes , hvilket betyder fjernelse af bosttelserne , boykot af varer herfra og udsendelse af en international mglingsstyrke for at sikre folkets beskyttelse .
<P>
Den demonstration for fred , der lrdag den 11. maj samlede mere end 70.000 israelere i Tel Aviv , vidner om , at vi ikke kan lade det blive ved forstende ord , men m skride til handling .
<P>
Europa-Parlamentet har ptaget sig sin del af ansvaret og har vedtaget flere beslutningsforslag .
De har imidlertid ikke til forml at sikre os god samvittighed , og de m ikke forblive i skrivebordskufferne .
Nu m Rdet , som er den eneste instans , der kan stte kraft og styrke bag vores beslutninger , ptage sig at omstte dem i praksis .
<P>
Aktive europiske borgere udgr som bekendt en effektiv fredsstyrke .
De er hele tiden til stede i omrdet og stiller sig til rdighed som menneskeskjolde .
Jeg anmoder indtrngende om , at vi optrder , som disse borgere fortjener . Vil den omtalte internationale konference ikke vre en lejlighed til at anerkende den palstinensiske stat side om side med den israelske stat ?
En sdan anerkendelse af den palstinensiske stat vil give palstinenserne nyt mod og vil kunne give anledning til en legitim reform af Den Palstinensiske Myndigheds institutioner .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Vi m afgjort glde os over , at belejringen af Fdselskirken i Betlehem er ophvet . Det er et lille lyspunkt i mrket .
Udsigten til fred i Mellemsten fortoner sig , nr der sttes sprgsmlstegn ved en af de to fuldt ud lige afgrende forudstninger for en politisk lsning , nemlig dels Staten Israels legitimitet og sikkerhed og dels kravet om en stat for det palstinensiske folk .
<P>
Der er imidlertid rettet srdeles farlige angreb mod de to forudstninger .
Med vedtagelsen af den anden intifada , en voldsstrategi , hvor selvmordsbombeaktioner forvolder de forfrdeligste blodbad blandt civile , har palstinenserne taget et kvalitativt spring , nr det glder volden mod israelerne .
Der er nu parallelt hermed taget et kvalitativt spring , nr det glder forhandlingerne om en palstinensisk stat .
Et flertal af medlemmerne af Israels strste parti har med en flertalsafgrelse tilkendegivet , at man er imod oprettelsen af en palstinensisk stat , hvorved en del af grundlaget for en politisk lsning undergraves .
Vi m ud af dette ddvande .
<P>
Den hjtstende reprsentant talte om behovet for reform af Den Palstinensiske Myndighed , hvilket er et centralt punkt , hvis fredsprocessen skal genoptages . Reformen vil indebre udvelse af reel ansvarlighed og opgivelse af terrorismen .
Ingen andre end palstinenserne selv kan sikre denne udvikling , men vores bistand br vre nrt forbundet med disse ndringer .
Hr. formand , de europiske skatteydere accepterer ikke fortsat at yde en tvetydig bistand til en tvetydig myndighed . De accepterer kun en berettiget bistand til en myndighed , der optrder som en stat i sin vorden .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , Rdets holdning til Mellemsten-sprgsmlet er srdeles vag , utvivlsomt p grund af kravet om enstemmighed .
<P>
Dag efter dag , uge efter uge beretter Rde Kors , Amnesty International , Lger uden Grnser , FN ' s organer samt israelske og europiske ngo ' er , der befinder sig i omrdet , over for os og over for den hjtstende reprsentant om alvorlige krnkelser af menneskerettighederne og folkeretten i de besatte palstinensiske omrder samt uacceptabel optrden fra den israelske hrs side .
Som endnu et modbydeligt eksempel p vandalisme er det palstinensiske kulturministeriums kontorer i Ramallah brudt op , sagsakter revet itu og dkket af menneskelige efterladenskaber .
<P>
Til trods for sdanne vidnesbyrd om umenneskelig optrden tog Rdet ikke hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 10. april og det heri fremsatte krav om afbrydelse af associeringsaftalen med Israel .
Rdet har hidtil ikke vedtaget nogen vbenembargo mod Israel , hvilket er i benbar modstrid med den adfrdskodeks , der blev vedtaget i 1998 , iflge hvilken medlemsstaterne forpligter sig til ikke at eksportere vben til kriseramte omrder .
<P>
Ydermere har Rdet i modstning til kommissionsformanden , som har udtalt sig klart om dette emne , ikke udtrykkeligt protesteret mod den beslutning , der er truffet af FN ' s generalsekretr om tilbagetrkning af FN ' s undersgelseskommission i forbindelse med massakren i Jenin .
Det er et trist jeblik i FN ' s historie og uantageligt svel retligt som faktisk .
Europa-Parlamentets medlemmer havde foretrukket at se EU ' s ministre g foran i indsatsen for at f hr . Sharon til at bje sig for international ret .
<P>
Den hjtstende reprsentant kan , via associeringsaftalen , sikre , han bliver hrt .
Forholder De Dem passivt , kan det ikke undre , hvis volden fr overtaget i Mellemsten og overalt i verden .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , i disse dage finder der forskellige og modstningsfyldte begivenheder sted i det israelske samfund og den israelske stat .
De 100.000 demonstranter for fred i Tel Aviv den 11. maj giver virkelig hb om en samfundsmssig reaktion p Sharons barbari .
Demonstrationens slagord var tilstrkkeligt betegnende : " Lad os trkke os ud af de besatte omrder for at frelse Israel " .
<P>
Der er imidlertid andre krfter , som arbejder inddt p at borteliminere ikke bare processen , men ogs nden fra Oslo .
Det er rigtigt , at Netanyahu , fr han mtte give afkald p magten i 1999 , srgede for at oprette en hovedbestyrelse i Likud efter sig eget hoved .
Det relativiserer muligvis det organs afstemning for nylig mod oprettelsen af en palstinensisk stat , men beslutningen er der .
<P>
Ikke nok med det , Netanyahu har netop udtalt , at en stat med alle en stats rettigheder ( palstinensisk , forsts ) ikke er mulig .
Ikke med Arafat og ikke med en anden leder . Ikke i dag og heller ikke i morgen .
Likud optrdte nogle timer efter , at statscheferne for Egypten , Jordan og Syrien - intet mindre end Syrien , og det understreger jeg - ordret erklrede : Vi fordmmer vold af enhver art . Vi bekrfter vores tilsagn om reel fred med Israel .
<P>
I gr forpligtede det israelske parlament sig som bekendt til , at Israel ikke vil genoptage de politiske forhandlinger med palstinenserne , fr to krav er opfyldt : fuldstndigt ophr af volden - jeg fremhver adjektivet " fuldstndigt " - og en gennemgribende reform af den palstinensiske forvaltning .
Og Sharon stter prikken over i ' et : Der vil ikke blive fred med et diktatorisk , korrupt og tyrannisk regime .
Der br vre en ny Palstinensisk Myndighed .
<P>
For nogle timer siden udmrkede prsident Arafat sig ved nogle glimrende overvejelser : Idet han inddrog udefrakommende indflydelse , meddelte han sit parlament , at det er p tide med ndringer , reformer og valg , og han fordmte selvmordsangrebene .
Sharon har naturligvis lige udtalt , at Arafat ikke har sagt noget nyt .
I forventning om , at han inden lnge vil finde p en ny undskyldning for at forhindre oprettelsen af en palstinensisk stat og fredens indtrden , burde den bermte kvartet efter min mening nu reagere i den stik modsatte retning .
<SPEAKER ID=152 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg skal forsge at svare dem , der har stillet sprgsml og befinder sig i salen , og ogs dem , der har stillet sprgsml og p grund af vigtigere opgaver har vret ndt til at forlade den .
<P>
Jeg er helt enig i det , hr . Galeote sagde , og jeg mener , at det er helt ndvendigt at udnytte mulighederne , som ikke er store , men sm .
Jeg tror , at de rede parlamentsmedlemmer i alle deres indlg har tilkendegivet det p en eller anden mde .
<P>
Der er nogle grunde til hb , men der er stadig meget store grunde til skuffelse og mismod .
Det , vi skal gre , er at udnytte disse tidspunkter , denne mulighed for at gre fremskridt - og det er efter min mening det , som det internationale samfund forsger at gre .
Der vil ikke i fremtiden vre forhold , som dem vi har i disse dage , og som hr . Patten , jeg selv og mange af Dem har nvnt .
Lad os derfor tage fat p arbejdet .
Det er det , vi forsger at gre .
<P>
Jeg mener , at vi skal gre alt for at forhindre , at fredsprocessen bliver taget som gidsel .
Vi har , som flge af en stor politisk fejl , levet for lnge med de bermte syv dage med total fred .
Den bermte beslutning om syv dage med total fred frte uden tvivl til , at processen trak ud , og at der ikke blev truffet beslutninger .
Jeg mener , at vi nu m gre alt for , at der ikke skal vre nogen forudgende adfrd , som forhindrer os i hurtigt og sidelbende at begynde at arbejde i tre retninger : sikkerhed , ny sammenstning af Den Palstinensiske Myndighed og ny legitimering af Den Palstinensiske Myndighed og den politiske proces .
De tre vektorer br efter min mening udvikles parallelt , og den ene br ikke tage den anden som gidsel eller omvendt .
<P>
Det tredje punkt , som jeg vil nvne - jeg har sagt det mange gange fr , og jeg gentager det i dag , for jeg er overbevist om det , selv om jeg kan tage fejl , for jeg ved godt , at selv i Parlamentet er der mennesker , der tager fejl - er , at jeg mener , at vi har stor erfaring fra Madrid-konferencen over Oslo-konferencen og frem til i dag med fredsprocesser , men alligevel har vi desvrre ikke opnet selve freden .
<P>
Jeg mener , at tidspunktet er kommet for en kort proces og en lang fred .
Vi har haft lange fredsprocesser , men ingen fred .
Nu er tidspunktet kommet for at skabe en kort og hurtig proces , der hurtigst muligt frer os frem til fred , og derfra kan vi skabe Mellemsten , en proces , hvor det tilbud , som regionens lande har givet , bliver et tilbud , som vi kan vurdere i praksis .
Det , vi tilbyder i dag , er en udstrakt hnd med nogle tilsagn , der for frste gang er af kontraktlig art .
<P>
Jeg vil gerne sige en ting , som ikke er blevet sagt , og som jeg vil gentage .
I gr sagde prsident Arafat noget i fjernsynet , som han aldrig har sagt fr , og som jeg i hvert fald aldrig har hrt : Han omtalte Staten Israel som en jdisk stat .
Jeg tror aldrig , at prsident Arafat har udtrykt sig med de ord tidligere .
Denne korte stning p tre ord sammenfatter en meget stor del af lsningen p et af de vanskeligste problemer , nemlig flygtningeproblemet .
<P>
Lad os derfor vurdere de enkelte ord udtalt af alle og ikke bare af en enkelt person nje , for nogle gange finder vi i visse stninger , som vi ikke analyserer grundigt , tanker , som kan f stor betydning for lsningen af problemet , og flygtningeproblemet vil uden tvivl vre et afgrende problem at f lst .
<P>
Hvis De spurgte mig , hvordan den mest realistiske dagsorden for konferencen skulle se ud , ville jeg svare Dem rligt , at jeg ikke ved det p nuvrende tidspunkt .
Jeg mener , at dagsordenen br vre baseret p de grundlggende principper , alts land for jord og Sikkerhedsrdets resolutioner , og at der som tidligere nvnt br inddrages et grundlggende element , som er nyt : Beirut-initiativet , der , som jeg har sagt fr , ikke bare tilbyder en ramme i de klassiske forhandlingsspor fra Madrid , men ogs indfrer en regional ramme , som kan vre afgrende for problemets lsning .
<P>
Det er blevet sagt , at anerkendelsen af den palstinensiske stat skal ske snarest muligt .
Jeg er enig , men det skal ikke vre , fr palstinenserne nsker det .
Hvis De sammen med mig opsgte Arafat i dag og spurgte ham , om han nskede , at den palstinensiske stat blev udrbt her i eftermiddag , ville han helt sikkert svare : " Lad vre med at have s travlt , vent lidt " .
Det er ikke tidspunktet nu , lad os gre tingene i det tempo , som palstinenserne selv nsker .
<P>
Palstinenserne ved , at hvis den palstinensiske stat blev oprettet i dag , ville de ikke vre i stand til at gre det med den effektivitet , som vi nskede , og derfor skal de have mulighed for at forberede sig ordentligt og sikre sig , at en sdan palstinensisk stat bliver en stat , der fungerer , er levedygtig og forsvarer de vrdier , som vi alle og isr de alle , eller strstedelen af dem , nsker skal respekteres .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om terrorisme , mener jeg , at vi skal sige igen og igen , at det ikke er muligt at opn fred , s lnge der er selvmordere , som ikke bare drber sig selv , men ogs andre .
Det skal vi sige og anerkende bde her i Parlamentet og i andre parlamenter .
<P>
Forleden dag sagde jeg til prsident Arafat , at han har brug for " de bedste " , de unge , til at skabe fremtiden , og fremtiden kan ikke skabes , hvis " de bedste " begr selvmord en efter en .
Det bedste , han kan gre , er at overbevise de unge om , at de skal vre med til at opbygge den palstinensiske stat .
Der vil vre brug for dem alle sammen .
Og den lektor i matematik eller litteratur , der drber sig selv ved at drbe andre , kunne have spillet en vigtig rolle som underviser i litteratur p universitetet , nr den palstinensiske stat fungerer , og den anden unge kunne vre blevet en god matematiker .
Det er det , Palstinas ledere br sige hjt og tydeligt til deres borgere : Der er brug for jer alle sammen !
Vi har brug for alle for at skabe et godt land .
<P>
Hr . Cohn-Bendit foreslog , at der blev givet en frist p et r for oprettelsen af den palstinensiske stat og for FN ' s erklring af dens eksistens .
Jeg vil ikke diskutere denne frist . Jeg ved ikke , om et r er bedre end ni eller 22 mneder .
Den beslutning skal palstinenserne og ikke vi trffe , men det er rigtigt , at det skal vre snarest muligt og s snart , de er bedre forberedt .
Hvad angr dens oprettelse , ville den mest logiske og passende mde at anerkende eksistensen af en stat p vre gennem en resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Hr .
Poos har sagt mange fornuftige ting . Jeg er enig i en stor del af dem , andre har jeg et lidt anderledes syn p , men generelt mener jeg , at vi er p blgelnge , hvad angr de lsninger , som vi bidrager med hver isr .
<P>
Men jeg vil gerne sige til min gode ven , parlamentsmedlemmet Jacques Poos , at jeg mener , at der her er en , som har kunnet sidde med hnderne i skdet .
Medlemmerne ved udmrket , at den , der taler til dem , aldrig har siddet med hnderne i skdet , heller ikke da han var minister og reprsenterede sit land - da jeg var Deres kollega , og vi talte sammen ved mange lejligheder . Derfor skal vi ogs vre respektfulde i vores ordvalg .
Hvis De mener , at jeg har siddet med hnderne i skdet i denne konflikt , mener jeg , at De tager fejl , og hvis De tillader det , kunne jeg endda kaste et blik tilbage og mindes tidspunkter , hvor det er Det Europiske Rd , der har siddet med hnderne i skdet .
<P>
Til Emilio Menndez del Valle vil jeg sige , at jeg igen respekterer det , han siger , og vrdstter den begejstring , hvormed han i lang tid har forsvaret fredsprocessen , men jeg mener ikke , at vi m lade os forlede af en troskyldig opfattelse - som ikke bare er Deres , men ogs mange andres : Jeg tror , at Likud-partiet vil blive ved med at sige det , som det altid har sagt , og det kan ikke forventes , at det ndrer holdning lige nu .
Vi kan ikke forvente , at Likud-partiet vil bifalde , at der oprettes en palstinensisk stat omgende .
Det vil det ikke gre .
Men det kan godt vre , at partiets holdning om meget kort tid ikke vil vre den samme som den , hovedbestyrelsen gav udtryk for forleden dag , for det har vi set gennem rene .
<P>
Emilio Menndez del Valle , som har stort kendskab til sagen , kender udmrket den underskrift , som hr . Netanyahu satte , da han var regeringens premierminister , hvilket den foregende premierminister fra et andet politisk parti ikke var i stand til at gre .
Vi har alts set mange holdningsndringer - jeg vil ikke tale om opportunisme - gennem livet , og i Mellemsten vil vi komme til at se mange flere .
Det vigtige er , at de holdningsndringer , vi ser , er rettet mod en fremtid med fred og retfrdighed .
<P>
Jeg mener , at EU opfylder sine forpligtelser samvittighedsfuldt .
Vi kan ikke lse problemet alene , men ingen kan lse problemet uden os , og det er vores styrke og den vej , som vi skal flge .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om reform af Rdet .
<SPEAKER ID=156 NAME="Solana">
Hr. formand , vi tager fat p et helt andet emne , og vi er ndt til at tilpasse vores mentale chip til den nye situation .
Jeg vil meget kort informere Dem om to sprgsml .
<P>
Det frste drejer sig om en rapport , som jeg havde ren af at udarbejde p Rdets anmodning med det forml at undersge , om Rdet , inden hele EU ' s reformproces , navnlig de institutionelle reformer , er gennemfrt , ville kunne fungere mere effektivt , naturligvis inden for de eksisterende retlige rammer og p bekostning af det , som konventet og senere selve regeringskonferencen mtte sige .
<P>
De forslag , der er blevet stillet , og som er ved at blive undersgt i jeblikket med henblik p , at nogle af dem kan blive vedtaget p Det Europiske Rd i Sevilla , er meget enkle og ligetil .
Det frste ville medfre en ndring af Det Europiske Rds funktion .
Det fungerer som bekendt , i hvert fald efter min mening , p en anden mde , end det burde .
Det Europiske Rd blev oprettet med det forml , at det skulle vre drivkraften i EU ' s overordnede politiske strategier , og derfor burde det have en smidigere og enklere forvaltningsmekanisme , der var mere velegnet til det forml .
<P>
I dag har Det Europiske Rd nogle alt for omfattende dagsordener , som regeringscheferne selv ikke har tid til at forberede .
De bruger en meget stor del af deres tid p at vedtage nogle konklusioner ud fra en masse dokumenter - nogle gange mere end 60 - som det volder meget besvr at skrive , og den indsats , der bliver gjort for at udfrdige dem , str ikke i et rimeligt forhold til det antal mennesker , som lser dem .
Derfor skal vi gre alt for , at Det Europiske Rd kommer til at fungere mere smidigt og rationelt , p samme mde som et regeringsrd fungerer i de fleste eller alle EU ' s medlemsstater med dagsordener , der er velforberedte og indrettet efter afgrelsen i de rd , der forlanger , at det skal vre sdan .
Derfor er det ikke ndvendigt med store institutionelle ndringer . Det eneste , der er ndvendigt , er den politiske vilje til at gre det .
<P>
Der br ogs gres forsg p - og det er mit forslag - at afholde mindst tre forskellige slags Europiske Rd : et Europisk Rd , der skal trffe afgrelser , som er godt forberedt med en klar dagsorden , og hvor afgrelserne efter min mening endda kunne trffes med kvalificeret flertal i fremtiden , et andet Rd , som havde en nrmest monografisk karakter , det vil sige , at regeringscheferne koncentrerede sig om en del af eller et element i det omfattende politiske liv , som Europa er , og hvor de ikke blot forsgte at give anvisninger , men ogs om muligt praktiske lsninger , der kunne bidrage til EU ' s udvikling , og for det tredje nogle mere uformelle Europiske Rd , hvor EU ' s ledere kunne stte sig omkring ildstedet - selv om det ikke lngere er et ildsted , men et enormt bord - og diskutere de emner , der er vigtige for EU lige nu , i nrmeste fremtid og lngere ude i fremtiden .
Jeg savner en mere dybtgende overvejelse over nogle meget betydningsfulde emner , der mske havde mere med fremtiden end med nutiden at gre .
<P>
Nr det er sagt om Det Europiske Rd , skal forberedelsen af det nvnes .
Det drejer sig om at beslutte , hvilket Rd der skal forberede det , og hvilke karaktertrk det skal have .
Hidtil har det som bekendt vret sdan , at Rdet ( almindelige anliggender ) , som bestr af de forskellige medlemsstaters udenrigsministre , havde den opgave .
Men de ministres dagsorden er mere og mere fyldt op med emner , der udelukkende vedrrer EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hvis De ser deres dagsordener , vil De kunne konstatere , at de bliver mere og mere omfattende , og sprgsmlet er derfor , om Rdet ( almindelige anliggender ) med den struktur og udformning , det har i dag , kan afse tid nok til de horisontale sprgsml , der til sidst drftes p Det Europiske Rd .
<P>
Der er mange lsningsmuligheder .
Jeg vil ikke pege p en enkelt , jeg foreslog tre eller fire , som nu bliver diskuteret , men jeg mener , at man m vlge enten at adskille Rdene eller at fordele de emner , der kun drejer sig om udenrigs- og sikkerhedspolitik , og det er mange , og de emner , der drejer sig om forberedelsen af Det Europiske Rds dagsorden , p forskellige mder - som ikke m vre det samme Rd med forskellige mder .
Det , der sker , er nemlig , at emnerne ikke bliver forberedt s godt , som de burde , for at Det Europiske Rd som sdant kunne vre det effektive organ , vi alle nsker .
<P>
Der kan derfor vre to eller tre rdsmodeller : en , hvor der skelnes mellem et Rd ( almindelige anliggender ) , som isr har til opgave at forberede Det Europiske Rd , der vil komme til at reprsentere en strre og strre arbejdsbyrde , det kunne ogs vre sdan , at det samme Rd ( almindelige anliggender ) havde n sammenstning ved mder om egentlige almindelige anliggender , hvor hver regering kunne sende den person , der bedst kunne bidrage til forberedelsen af Det Europiske Rd alt efter emnet , og en anden sammenstning , nr der udelukkende skulle trffes beslutninger om udenrigs- og sikkerhedsanliggender .
<P>
Det tredje emne , jeg behandlede i rapporten , er et sprgsml , som konventet og i den sidste ende regeringskonferencen skal finde en lsning p .
Men jeg synes , hr. formand , at det er et sprgsml , som man br begynde at overveje .
Det er uden tvivl et vanskeligt sprgsml , der ndrer et grundelement i EU ' s tradition , nemlig det skiftende formandskab hver sjette mned .
I mit lange politiske liv , der begynder at blive for langt , har jeg allerede ved to lejligheder som minister vret formand for EU , og nu ser jeg p formandskabet fra en anden position .
<P>
Jeg mener rligt talt , at efterhnden som antallet af lande stiger , og det internationale liv bliver mere kompliceret , vil det blive svrere og svrere at have et formandskab , der skifter hver sjette mned .
I den frste tid med EU , da vi mest behandlede interne problemer , som udelukkende vedrrte EU ' s lande , kunne vi gre det p den mde med skiftende formandskab hver sjette mned .
Efterhnden som Unionen fr mange flere ansvarsomrder , der ikke kun har med os - med vores lande - men ogs med tredjelande at gre , tror jeg , at smidigheden , opretholdelsen af visse flles holdninger og fastholdelsen af nogle elementer i vores egen politik gr det vanskeligt for os , hvis modellen for formandskabet ikke tilpasses , at opn alle de resultater , som De bliver ved med at sige her i Parlamentet kan opns .
<P>
Jeg ved , at det er et meget vanskeligt sprgsml , og at der er lande , for hvilke essensen eller en del af essensen af flelsen af , at de er en del af Unionen , beror p , at de med et vist mellemrum har seks mneders formandskab .
Det forstr jeg , men alle landene br ogs tnke p , at den dag , hvor vi er mere end 20 lande , skal de vente meget lngere p at f formandskabet igen .
Derfor er vrdien i med et vist mellemrum at have seks mneders formandskab mske mindre , nr der gr mange r mellem et lands formandskaber .
<P>
Dette sprgsml har jeg imidlertid kun taget med som en personlig overvejelse , for det er uden tvivl noget , som konventet skal behandle , ligesom de vrige emner , og som regeringskonferencen skal afklare .
<P>
Det fjerde emne , som vi efter min mening br bruge noget tid p - derfor fremlagde jeg det skriftligt , s det kunne diskuteres - er sprgsmlet om gennemsigtighed i Rdet i almindelighed og i srdeleshed , nr det optrder som lovgiver .
Jeg mener , at vi br overveje , hvordan den offentlige mening kan delagtiggres mest muligt , nr Rdet optrder som lovgiver . Dette er ogs et sprgsml , som kun br behandles af konventet og senere regeringskonferencen , men jeg synes , at det er vigtigt , at vi efterhnden fr skabt et milj eller en kultur , hvor denne type overvejelser fr eller siden , og jo fr , jo bedre , fr en plads i EU ' s kollektive liv .
<P>
Men for at vende tilbage til de grundlggende sprgsml , som i princippet ikke krver konvent eller regeringskonference , men kun politisk vilje , vilje til at gre tingene , mener jeg , at man uden at vente til i morgen kan f en mere effektiv forberedelse og forvaltning af Det Europiske Rd og opn , at det koncentrerer sig mere om de vigtige emner og laver bedre analyser med en grundigere , mere seris og effektiv forberedelse .
Hvis der var politisk vilje nu , kunne det ivrksttes i dag , for intet forbyder det - traktaterne forbyder det ikke - og det ville p ingen mde ndre EU ' s grundlggende funktionsmde .
<P>
Dette er , mine damer og herrer , hr. formand , den type arbejde , vi er i gang med for jeblikket .
I Barcelona forelagde jeg som sagt en frste kort rapport , hvor jeg nsten skematisk skitserede disse sprgsml .
I dag er formandskabet - sammen med sekretariatets personale - i gang med at stte sig i forbindelse med de forskellige hovedstder for at se , om der er mulighed for , at der fra nu og frem til udgangen af juni , hvor Det Europiske Rd i Sevilla afholdes , kan opns enighed om nogle af disse ting , der krver , at de 15 regeringschefer , som stter sig omkring bordet , har en strk politisk vilje , og det samme glder Kommissionen .
<P>
Det er meget kort , mine damer og herrer , det , vi arbejder med i jeblikket .
Der er mange andre opgaver med reformen af Rdet , som uden tvivl vil vre p konventets og regeringskonferencens dagsorden .
Vi har stadig tid til at diskutere de ting og om muligt opn aftaler , der fremmer en smidigere institution , som kan behandle sprgsmlene mere rationelt og mere effektivt i et Europa , der heldigvis er nyt , fordi verden er ny , og bedre , fordi verden er bedre .
<SPEAKER ID=157 NAME="Barnier">
Hr. formand , hr. generalsekretr for Rdet , mine damer og herrer , alle meningsmlinger viser , at borgerne opfatter EU ' s institutioner som srdeles komplekse , ja , for komplekse , og kendetegnet ved manglende benhed og nrhed .
Efter min opfattelse m denne kompleksitet , i alt fald i et vist omfang , tilskrives og ansvaret herfor placeres hos de enkelte institutioner . En vis kompleksitet er den pris , vi m betale for et forenet Europa , som ikke er et ensartet Europa .
<P>
Det betyder imidlertid ikke , at der ikke er betydelige muligheder for at gennemfre forbedringer og ndringer , i srdeleshed nr vi forbereder os til en situation med 30 lande omkring bordet - 25 i frste omgang - i stedet for 15 , med hvad det indebrer af problemer for et velfungerende EU .
Vi ved , at afgrende reformer krver en traktatndring , som ogs anfrt af Javier Solana .
Der er allerede gennemfrt ndringer . De var imidlertid langtfra tilstrkkelige .
Det betyder , at vi for at n et tilfredsstillende resultat denne gang frst m drfte EU ' s opgaver . Det er det , der sker i konventet .
Det er det arbejde , der pgr i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
<P>
Der kan dog allerede nu gennemfres visse reformer inden for de eksisterende retlige rammer ved at ndre sdvaner eller praksis , forudsat at viljen hertil er til stede .
Nr det glder Kommissionen , p hvis vegne jeg udtaler mig , har vi p kommissionsformand Prodis initiativ ivrksat en rkke interne reformer .
Vi har ivrksat et ganske omfattende program med henblik p administrative reformer , som berrer arbejdsmetoderne i alle tjenestegrene .
Hvad angr Rdet , har det frt uafhngige drftelser p grundlag af en rapport fra 1999 . Dennes anbefalinger har dog hidtil ikke haft effekt .
Den rapport , Javier Solana har fremlagt , udmrker sig efter min opfattelse ved p meget konkret og tillige pdagogisk vis at rejse sprgsmlet p ny og , som hr . Solana selv anfrte , allerede i Barcelona og nu snart i Sevilla at skabe grundlaget for politisk reformvilje hos stats- og regeringscheferne .
<P>
De pgldende basisdokumenter peger p behovet for mere systematisk programmering af EU-formandskabets initiativer , de peger p behovet for bedre horisontal koordinering mellem Rdets forskellige sammenstninger .
Der peges p , at Det Europiske Rd br koncentrere sig om at tilfre EU politisk fremdrift , og det anerkendes , at lovgivningsarbejdet br vre kendetegnet ved strre benhed .
<P>
Kommissionen finder disse drftelser srdeles vigtige . Mine damer og herrer , Europa-Parlamentet yder et yderst konstruktivt og vsentligt bidrag hertil takket vre ordfrerne , fru Maij-Weggen og minister Poos , og deres indsats .
Jeg vil p Kommissionens vegne tilkendegive , at vi sttter fire aspekter , som kendetegner de igangvrende drftelser om en reform af Rdet .
<P>
For det frste sttter vi tanken om snarest muligt , og hvor det er muligt , at gennemfre forbedringer , som sikrer et mere velfungerende Rd .
Kommissionen sttter Rdets nske om inden for den nrmeste fremtid at ivrkstte alle initiativer , som ikke krver ndring af traktaterne , idet det overlades til konventet at udarbejde de samlede og endelige forslag til EU ' s fremtidige institutionelle system .
<P>
For det andet sttter vi de principper , hr . Solana i sin rapport foreslr skal danne grundlag for reformen af Rdet , nemlig kohrens , effektivitet og benhed .
Som Kommissionen ogs understreger i sin hvidbog om nye styreformer i EU , br de enkelte institutioner afgjort koncentrere sig om deres respektive hovedopgaver .
Reformen af Rdet er ikke kun en ndvendighed for Rdet selv . Den er ogs ndvendig for de vrige institutioner og for EU som helhed .
I parentes bemrket er der , nr det glder tankerne om , at Rdet br koncentrere sig om de hovedopgaver , der er henlagt hertil , overensstemmelse mellem konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona , Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets forslag , som er kommet til udtryk i flere beslutninger , herunder den , der vedtages efter dagens forhandling .
Rdets arbejde br eksempelvis tilrettelgges anderledes , nr det glder den lovgivende funktion , med bne forhandlinger og offentlige afstemninger .
Jeg kommenterede sprgsmlet om et eventuelt lovgivende Rd i forbindelse med forhandlingen om Poos-betnkningen i oktober 2001 , og jeg har ikke yderligere bemrkninger hertil .
<P>
For det tredje sttter jeg p Kommissionens vegne det , jeg vil betegne som den genfundne fllesskabsmetode , som er det eneste redskab , der giver os mulighed for allerede nu at lse visse vanskeligheder .
Et sprgsml , der objektivt betragtet er bde vsentligt og mtleligt , nr det glder et velfungerende Rd , er eksempelvis de skiftende formandskaber , som Javier Solana omtalte for et jeblik siden .
Der er to veje at g . Enten den vej , der krver en traktatndring for at sikre stabilisering af formandskaberne , eller den vej , der ikke krver en sdan traktatndring .
Om sidstnvnte vil jeg bemrke , at kontinuiteten i Rdes arbejde og kohrensen i de skiftende formandskabers programmering kan sikres ved den klassiske vekselvirkning , hvor Kommissionen har initiativretten , mens Europa-Parlamentet og Rdet har beslutningsretten .
Kommissionen har offentliggjort sin rlige politiske strategi , og Rdet og Europa-Parlamentet har dermed for frste gang mulighed for at indlede en egentlig vedvarende dialog om de politiske prioriteringer og arbejdsprogrammet for det kommende r .
<P>
Endvidere sttter vi tanken om en rdssammenstning med ansvar for horisontale anliggender , som ikke krver traktatndring .
Vi sttter denne tanke , som vil betyde , at den pgldende rdssammenstning tildeles den opgave , der oprindeligt l hos Rdet ( almindelige anliggender ) , det vil sige en koordinerende funktion i forhold til fagrdene og ikke mindst forberedelse af Det Europiske Rds mder .
Mine damer og herrer , lad os i denne forbindelse sttte os til COREPER , som igen br vre det organ , der normalt forbereder Rdets mder .
<P>
Endelig vil jeg i lighed med Javier Solana afslutningsvis understrege , at vi gr ind for get benhed .
Det er fremdeles en forpligtelse i medfr af forordning 1049 / 2001 og takket vre de foranstaltninger , Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen allerede har taget og i nrmeste fremtid vil tage , nr det glder adgang til forberedende tekster .
EU ' s lovgivningsproces bliver dermed mere tilgngelig .
Der er imidlertid allerede adgang til en rkke dokumenter .
Det er frst og fremmest et sprgsml om at stte borgerne i stand til nemt og uden besvr at finde de oplysninger , de sger .
Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen vil i nrmeste fremtid udgive en publikation , som skal hjlpe borgerne i s henseende .
Vi opnr isr get benhed ved at sikre strst mulig offentlighed omkring Rdets forhandlinger , i srdeleshed nr det glder lovgivningsarbejdet .
<P>
Dette er Kommissionens umiddelbare holdning til Javier Solanas rapport og de innovative og pragmatiske forslag , denne indeholder .
Som hr . Solana ogs understregede flere gange i sit indlg , afhnger en stor del af de omhandlede fremskridt , reformer og forbedringer af , at der umiddelbart er den forndne politiske vilje i Det Europiske Rd , og at der p lidt lngere sigt er den forndne politiske vilje i konventet og efterflgende i den kommende regeringskonference , nr det drejer sig om mere grundlggende og afgrende reformer .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. generalsekretr , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne rette en stor tak til generalsekretren , hr . Solana - naturligvis ogs til kommissren - men specielt til generalsekretren , fordi vi for det meste i forvejen er stort set enige med kommissren , og det skal vre en tak for , at han nu helt klart har udlst en dynamik i reformprocessen i Rdet .
<P>
Hr. generalsekretr Solana , jeg vil gerne udtrykke min virkelig hjerteligt mente anerkendelse , for De yder en nrmest umenneskelig opgave i hele verden som hjtstende reprsentant - med et srligt engagement i Mellemsten - og som generalsekretr .
Kun fordi De er en sdan usdvanlig personlighed , kan De prstere dette .
Jeg nsker ikke at indlede en interinstitutionel debat om Deres embede her , men jeg kan slet ikke forestille mig , at der kan findes en anden personlighed end Dem , der kan klare den dobbeltbelastning , som De bliver ndt til at udholde , og som De ogs mestrer s strlende .
<P>
Jeg vil gerne sige Dem hjertelig tak for , at De har fremlagt disse forslag .
Det er - som hr. kommissr Barnier har sagt - vores flles opgave at reformere vores institutioner - i dette tilflde Rdet .
Her er det srlig vigtigt , at vi skelner mellem Rdet ( almindelige anliggender ) , Rdet som lovgiver - det er egentlig det vigtigste - og s mske Rdet , som forbereder Det Europiske Rds mder , og s naturligvis udenrigsministrene til de udenrigspolitiske opgaver .
<P>
Vi ved jo - og kender ogs navnene - hvem der for det frste kommer for sent i Rdet ( udenrigsministrene ) , men s til gengld ogs gr fr tiden og i den mellemliggende periode - nr det drejer sig om lovgivning - er til stede med et ikke srligt engageret ansigtsudtryk . Derfor mener vi , at der er behov for et Europaministerrd , som er ansvarligt for den europiske lovgivning , og s et Rd , som str for den generelle udenrigspolitik .
Dette Europaministerrd ville s altid vre til stede , nr det drejer sig om lovgivning , og kunne ogs forberede Det Europiske Rds mder , idet det vigtigste naturligvis er lovgivningen .
<P>
Et sdant Europaministerrd ville naturligvis ogs have til opgave at udpege den reprsentant , der s arbejder sammen med Parlamentet i Forligsudvalget , nr vi taler om lovgivning .
Vi ved jo , at embedsmnd i dag - ikke et ondt ord om embedsmnd , men de er ikke politikere - ofte er til stede p Rdets vegne , som s drfter disse sprgsml med Europa-Parlamentet .
Det burde vre politikere , som ogs har modet til at opn resultater sammen med Parlamentet . Vi sttter indtrngende en grundlggende reform i den retning .
<P>
Desuden er det ogs vigtigt for lovgivningen , at Ministerrdet eller , lad os sige , den europaminister , som har formandskabet , er til stede her i Parlament , nr det drejer sig om lovgivning , eller ogs , at en eller flere reprsentanter for Europa-Parlamentet , alts parlamentsmedlemmer , er til stede i Europaministerrdet , nr det handler som lovgiver , s Europa-Parlamentet kan blive hrt i Rdet : " Hvordan ser De det , hvordan ser I det i Europa-Parlamentet ? "
<P>
Her vil der skulle fres mange diskussioner , og min indtrngende anmodning skal vre , at De ved forberedelsen af Deres papir , hr. generalsekretr , ogs konfererer med det ansvarlige udvalg - formanden sidder her - fr De sender Deres endelige rapport til Sevilla .
Hvis De af forstelige grunde ikke kan gre det personligt , s har De jo en stedfortrder , som s kan drfte det i det ansvarlige udvalg .
<P>
De har med rette taget gennemskueligheden op , og det er p srlig vis ogs et anliggende for fru Maij-Weggen , der jo sammen med hr . Poos ogs har udarbejdet den beslutning , som vores gruppe fremstter forskellige ndringsforslag til .
Fru Maij-Weggen kunne ikke vre her nu , fordi hun efter afstemningen i middags rejste tilbage til Nederlandene for at deltage i valget dr , og vi afventer jo alle resultatet i spnding .
Vi nsker en s hj grad af gennemskuelighed som mulig . Nr denne proces er afsluttet , br Rdet derfor ogs holde offentlige mder , nr det mdes som lovgiver .
Ogs medierne - ogs tv - br informere herom , s vi ogs kender de forskellige regeringers holdninger ved de afsluttende afstemninger . Jeg vil gerne anmode Dem , hr. generalsekretr , om , at vi efter forordningen om gennemskuelighed ogs plgger den interinstitutionelle arbejdsgruppe snart at skabe retningslinjer for strre gennemskuelighed , s vi bedre kan n ud til borgerne .
Deres forslag og ogs det , som Kommissionen siger , og vores bidrag peger i princippet i den rigtige retning .
Hvis vi arbejder engageret videre , vil vi ogs i fllesskab opn gode resultater for vores institutioner , og det ikke kun for institutionerne , men samlet set for EU , for borgerne i EU , det nsker jeg Dem og os held og lykke med !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , hr. generalsekretr , Europa-Parlamentet udtalte i sin beslutning af 22. oktober 2001 , at et velfungerende Rd er en forudstning for at sikre demokrati , effektivitet og kohrens i beslutningstagningen i et udvidet EU .
I beslutningen ppegedes ogs institutionernes aktuelle udvikling , som svkker fllesskabsmetoden , og de mange uhensigtsmssigheder i forbindelse med Rdets arbejdsmetoder og funktioner .
<P>
Det Europiske Rd tog under sit mde i marts dette tilbagevendende problem op , blot for endnu en gang at udstte afgrelsen til et senere mde , nemlig mdet i Sevilla i juni 2002 .
Der er dog grund til at glde sig over , at de sprgsml , der skal besvares inden nste traktatndring , er prciseret i dels den flles skrivelse fra Blair og Schrder og dels generalsekretr Solanas rapport med titlen " Forberedelse af Rdet til udvidelsen " .
<P>
Forslaget om at begrnse Det Europiske Rds dagsorden og sikre , at det igen koncentrerer sig om de traktatfstede opgaver , nemlig at udstikke de overordnede retningslinjer og tilfre Unionen den ndvendige fremdrift , betegner et skridt i den rigtige retning , og jeg takker generalsekretren for i sin prsentation at have understreget dette aspekt .
Styrkelse af Rdet ( almindelige anliggender ) og en gennemgribende reform af dets funktion er en ndvendig flge af en reform af Det Europiske Rd .
Udenrigsministrene og / eller ministrene for europiske anliggender , som udgr Rdet ( almindelige anliggender ) , br arbejde bde mere og bedre .
De br med andre ord mdes oftere og underkaste sig get disciplin .
De br ikke kun interessere sig for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men i hjere grad engagere sig i tvrgende sprgsml og igen blive det primre organ , nr det glder afgrelser om og forberedelse af Det Europiske Rds mder .
<P>
Det glder mig , at rdsformanden er til stede og sledes kan formidle Europa-Parlamentets budskab til kollegerne i Rdet . Sfremt Rdet ( almindelige anliggender ) ikke p ny ptager sig sine opgaver , gr det i en flde .
I s fald vil Det Europiske Rd overtage opgaverne og beskftige sig med alle omrder via statssekretrer eller andre ministre og dermed undergrave den flles forberedelse , herunder COREPER .
<P>
Der er grund til at understrege , at en sdan udvikling ville betegne den endelige sejr for den mellemstatslige metode og fllesskabsmetodens endeligt .
Fllesskabsmetoden forudstter , at Kommissionen har initiativretten , mens Europa-Parlamentet og Rdet har beslutningsretten , og at alt forlber i strst mulige benhed .
I det beslutningsforslag , der foreligger , erindrer de to ordfrere om de principper , der efter Europa-Parlamentets opfattelse br danne grundlag for reformen af Rdet , og understreger , at det er ptrngende ndvendigt at f truffet en afgrelse .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Solana for hans yderst interessante udtalelse .
Men hvis man lser mellem linjerne , som man br , str det ret klart , at der ikke er gjort de store fremskridt med en reform af Rdet .
Mske er det ret s urealistisk at tro , at der kan ske fremskridt , fr problemerne bliver opdramatiseret ved tilstedevrelsen af 25 ministre eller deromkring ved bordet . Men helt rligt finder jeg det ekstraordinrt , at hr .
Solana og hr . Blair og flere andre kan udkaste iden om at nedstte en eksekutivkomit dannet af formandskabet for Rdet uden at nvne Europa-Kommissionens rolle .
<P>
Det vil vre bedst at sige tingene ligeud her .
Indfrelsen af en bestyrelse for Rdet ville berve Kommissionen dens initiativret og delgge dens meget vigtige rolle med at identificere og give udtryk for alle medlemsstaters flles interesser .
Det er kun Kommissionen , som kan sikre ligebehandling af alle stater .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om formandskabet , vil ingen debat vre komplet uden at overveje , om det i sidste ende ville vre det rette at lade Kommissionen lede de almindelige mder i Rdet og lade hr . Solana lede mderne i udenrigsministerrdet og bevare det sdvanlige seksmnederscirkus for Det Europiske Rd selv .
Det vil formentlig vre den mest hensigtsmssige tilgang til at sikre en stram koordinering og kontinuitet i Rdet .
<P>
Endelig br vi nvne komitologiens indviklede morads .
Unionens effektivitet vil blive get betydeligt , hvis Kommissionen fr tilstrkkelig udvende myndighed til at handle uden Rdets konstante indblanding .
S reformen har langt at g endnu , fr konventet vil vre tilfreds med , at vi p tilfredsstillende vis har taget livtag med alle de vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr . Solana , en af de mere pudsige ting ved EU er , at det umiddelbart efter at have drftet krisen i Mellemsten med os er her igen for drfte et sprgsml , der ikke kunne vre mere besynderligt og fjernt fra Deres hverv som hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken , nemlig reformen af Rdet .
<P>
Som indledning til mit korte indlg m jeg i vrigt sige til Dem , at efter min og min gruppes mening br Deres plads ikke vre i denne side af salen , men i den anden .
Og ud fra det synspunkt mener vi , at den strste fejl ved Deres forslag er , at De tilsyneladende stadig betragter Rdets rolle - hvad enten der er tale om Det Europiske Rd eller det almindelige Ministerrd - som en regeringsrolle .
Sdan br det efter vores opfattelse ikke forholde sig , for bde p grund af effektiviteten og demokratiet br det vre Rdets rolle at vre medlovgiver .
Derfor er vi temmelig bekymrede over den debat , der navnlig er ved at udvikle sig om to sprgsml , nemlig frst og fremmest formandskabets turnusordning .
De siger , at formandskabet ikke er effektivt , at det ikke er godt nok , og at det er ndvendigt at forlnge det .
Men s m De forklare mig , hvilket forhold der kommer til at opst mellem det kommende formandskab - som fr en varighed p to r eller to et halvt r - og Kommissionens formand .
Der bliver uden tvivl et problem med et modstningsforhold og en eventuel konflikt .
S lad os bevare formandskabet , som det er , og i stedet forsge at forbedre Rdets lovgivende rolle . Den er nemlig central i den reform , der skal foretages .
<P>
Denne reform af Rdet kan i vrigt kun gennemfres ved at skabe en ny ligevgt mellem de forskellige EU-institutioners befjelser , s Europa-Parlamentets befjelser som medlovgiver bliver styrket .
<P>
Eftersom De talte om en gennemsigtighedskultur , vil jeg gerne komme med en kort bemrkning .
Det ville virkelig glde os meget , hvis Rdet ville sende et signal i den henseende og lod vre med at flge sin egen Juridiske Tjenestes holdning . Iflge Rdets Juridiske Tjeneste m Europa-Parlamentet nemlig ikke f adgang til de flles holdninger , som vedrrer de eksterne forbindelser og tiltrdelsesforhandlingerne .
Dette er efter min mening helt i modstrid med Deres udtalelser om gennemsigtighedssprgsmlet .
I den forbindelse kunne vi godt tnke os at vide , om vi kan hbe p Deres og Rdets uafhngighed af Deres udmrkede Juridiske Tjeneste .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. generalsekretr for Rdet , Rdet er utvivlsomt den institution , der har strst behov for reformer .
Der er meget , der ikke lngere kan tolereres , det vre sig de uigennemskuelige strukturer og understrukturer , som har taget overhnd , eller Rdets ( almindelige anliggender ) manglende samordning af Rdets arbejde .
Uoverskuelige strukturer , for komplicerede beslutningsprocesser , men frem for alt manglende gennemskuelighed og benhed , det er rsagerne til , at meget er uforsteligt for borgerne den dag i dag , ja , de kender det slet ikke .
Prv engang at sprge en tilfldig person om begreber som Det Europiske Rd og Europardet .
<P>
Det er ganske vist en kendsgerning , at bestemmelser p EU-plan ikke er mulige uden regeringernes godkendelse i Ministerrdet , men over for offentligheden er det fortsat en yndet foreteelse at erklre et imaginrt Bruxelles for skyldigt eller at angribe Kommissionen , blot fordi det forekommer opportunt ud fra indenrigspolitiske overvejelser .
P det punkt har min regering desvrre ogs gjort sig pinligt bemrket p det sidste . Derfor er der virkelig behov for gennemgribende reformer , nemlig reformer , som ikke lngere gr det muligt for en minister at skjule sit eget ansvar for europiske beslutninger bag dette skaldte Bruxelles .
<P>
I hvilken retning skal udviklingen g ?
Vi har brug for klare regler for demokratisk indflydelse og kontrol af regeringernes europiske ageren via de nationale parlamenter .
For det andet har vi brug for offentlige mder , nr Rdet mdes som lovgiver , naturligvis med tv-kameraer , som transmitterer debatter og afstemninger og gr beslutninger forstelige for offentligheden . For det tredje - og her er jeg enig med hr .
Poettering - m der skabes et Europaministerrd . Derved ville der blive taget hjde for den fremadskridende dynamik i den europiske integration , for Europapolitik er for lngst ophrt med at vre klassisk udenrigspolitik , men faktisk europisk indenrigspolitik .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne begynde med at takke Javier Solana , Rdets generalsekretr , for hans tilstedevrelse under denne forhandling og takke ham for den redegrelse , som han afgav i marts , og som allerede blev forhndsdiskuteret i Barcelona .
Jeg har i vrigt svrt ved at forst den kritik , som nogle kolleger har fremfrt , nr denne redegrelse i vid udstrkning stemmer overens med de holdninger , som Parlamentet selv har indtaget .
Ligeledes bekymrer den kritik mig heller ikke , som jeg har hrt fra diplomatkredse , om , at generalsekretrens redegrelse ikke skulle indeholde srlig mange nye tanker , men vre en opsamling af ider , der lnge har verseret i Rdet . Der er efter min mening ikke noget negativt i dt .
Tvrtimod er det positivt , isr hvis der i Sevilla trffes nogle effektive beslutninger , nogle afgrende beslutninger om at g videre i den retning , som lnge har vret synlig , men som stats- og regeringscheferne har vret tvende eller modvillige over for at flge .
<P>
I politik er der undertiden sprgsml , hvor vi har helt sammenfaldende opfattelser , og andre , hvor vi har helt forskellige , men det glder ikke Europas udformning eller reformen af institutionerne , hvor meningerne ikke bestr i et " enten eller " .
Vi er ikke enige om alt , men vi er heller ikke uenige om alt .
Det er sprgsml , hvor vi til dels har sammenfaldende opfattelser , idet jeg gerne vil prcisere det derhen , at vi nogle gange er enige om mlene , men ikke om midlerne , mens vi andre gange er enige om midlerne , men ikke om mlene .
Hr er vi enige i de midler , der foresls , men ikke i mlene . Vi er klart imod det beslutningsforslag , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har fremsat , nr det nsker , at den kommende reform skal prioritere fllesskabsmetoden frem for det mellemstatslige aspekt .
<P>
Det er efter vores opfattelse ikke den retning , som vi br flge , men vi er enige i de konkrete foranstaltninger , der foresls , isr med hensyn til , hvor ganske afgrende det er at f gennemfrt benhed omkring Rdets funktion som lovgivningsorgan .
Jeg tror i vrigt , at det ville vre bedre at betegne denne benhed med et andet ord , for den benhed , som vi her taler om , er ikke det samme som benhed i forbindelse med aktindsigt .
Offentlighed omkring Rdets funktion som lovgivningsorgan , mder for bne dre , vil reformere Rdets funktion afgrende i s henseende og mindske EU ' s demokratiske underskud i selve Rdets kerne .
<P>
Jeg tilhrer de kredse , der nsker strre deltagelse fra de nationale parlamenters side i udformningen af Europa , og jeg tror faktisk , at det frst vil ske den dag , hvor Rdet bner sine dre ind til lovgivningsdiskussionerne .
Vores kolleger i de nationale parlamenter vil p en helt anden mde kunne flge med i og tage stilling til EU ' s lovgivningsarbejde i Rdet , hvis de er direkte orienteret om , hvad vores regeringer , hvad de enkelte landes regeringer , har til diskussion , og hvilke holdninger de indtager i Rdet .
<P>
Der er i det nuvrende hemmelighedskrmmeri en alvorlig modsigelse , en helt fundamental modsigelse , mellem Rdets demokratiske grundlag og Rdets udemokratiske funktionsmde .
Nr vi mener , at dette br ndres , gr vi det ikke , fordi vi nsker at svkke EU ' s mellemstatslige akse , men derimod fordi vi vil bevare den , fordi vi vil styrke den , og fordi vi vil gre den mere synlig og demokratisk gennem strre deltagelse .
<P>
Det er i den retning , jeg gerne ser reformen g . Andre sprgsml kan godt vente til senere , ikke mindst det meget flsomme om EU ' s formand .
Vi er ikke til sinds at opgive reglen om , at formandskabet skal g p skift mellem landene .
<SPEAKER ID=164 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , de forslag , som Solana lgger navn til i dag , er nppe alle udarbejdet af Solana .
Opgret med rotationsordningen ligner skiftende franske prsidenters nske om at stte sig p EU gennem et skaldt " direktorium " .
Er det Rdets vicegeneralsekretr Pierre de Boissieu , som str bag ?
Formandskabernes rotation er det mest demokratiske , vi har i EU .
Her er alle lige .
Her kan Luxembourg lede mderne p samme mde som Frankrig .
Lilleputlandet Luxembourg har faktisk haft nogle af de bedste formandskaber .
Den franske prsident Chiracs Nice-traktat taler ikke Frankrig til re , og den vil nppe kunne passere de franske vlgere ved en folkeafstemning .
Flertallet af franskmnd er som regel klogere end Frankrig .
<P>
Den spanske rdsformand Aznar har netop brugt sin formandspost for Det Europiske Rd til at instruere Kommissionens formand om at udstte reformen af den flles fiskeripolitik og fyre Kommissionens generaldirektr for fiskeri .
Om fredagen er Steffen Smidt generaldirektr og str ikke p listen over rotationer .
Om sndagen bages der en rvekage under en telefonsamtale .
Om mandagen er han fyret , og Kommissionen lyver direkte om rsagen .
Forlbet ligner den strste skandale , jeg har oplevet i mine 23 r hr i huset .
Den krver en uafhngig undersgelse , som Fiskeriudvalgets formand rigtigt har bedt om .
Hr skal der blot uddrages , at det ikke er nogen garanti for et godt formandskab , at man kommer fra et stort land .
<P>
Lad os holde fast i lighederne mellem landene og deles om opgaverne .
Vi skal ikke have gruppeformandskaber omkring de store lande , hvor de sm fr tildelt de mindst interessante opgaver .
Det er klogere at sanere antallet af Ministerrd og arbejdsgrupper og fokusere p de grnseoverskridende opgaver , vi ikke kan udfre lige s godt i vore egne lande .
Det er klogere at begrnse og konsolidere EU-lovgivningen , s den bliver lettere at hndtere .
Det er klogere at indfre fuldstndig benhed i Ministerrdet , nr Rdet optrder som lovgiver , s kan vi alle se , nr embedsmnd lovgiver i stedet for de folkevalgte , som har den lovgivende magt i alle 15 EU-landes forfatninger .
S kunne vi f benhed , nrhed og demokrati i stedet for lukkethed , fjernstyring og lobbykrati .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , de fderalistiske krfter i Europa er langtfra tilfredse med den rapport om Rdets funktion , der er udarbejdet af dets generalsekretr , hr .
Solana .
I rapporten anfres sledes , at Det Europiske Rd er Unionens verste politiske myndighed , at det besidder en legitim beslutningsmyndighed og sikrer , at Unionen og medlemsstaterne udgr en enhed .
<P>
Den anfrte vurdering er imidlertid helt korrekt , og den kunne udvides til ogs at omfatte de forskellige Rd , isr nr det glder den vigtige , ja , vitale forbindelse , der hermed skabes til medlemsstaterne .
Jeg vil endog g et skridt videre . Et udvidet Europa vil ndvendigvis vre et fleksibelt Europa , og set i dette perspektiv vil Rdet helt naturligt komme til at spille en nglerolle , fordi det nemt lader sig tilpasse den variable geometri , hvorimod Kommissionen er en langt mindre fleksibel institution , hvilket i vrigt ogs glder Europa-Parlamentet , i alt fald i dets nuvrende udformning .
<P>
De kommende reformer br derfor tage hensyn til Rdets centrale rolle og sikre get effektivitet , synlighed og benhed .
Med enkelte forbehold , som jeg vil prcisere i min stemmeforklaring , finder vi , at hr . Solanas forslag peger i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , uafhngigt af resultaterne af den nste regeringskonference bliver et af EU ' s vsentligste sprgsml bevarelsen af EU ' s beslutningsdygtighed , administrerbarheden og politikkernes sammenhng .
<P>
I den kommende institutionsstruktur er der ingen tvivl om , at Rdet skal bevge sig inden for et felt , hvor det for det frste er medlovgiver , hvor det for det andet skal sikre EU ' s overordnede administrerbarhed , og hvor det for det tredje skal forsge at skabe en sammenhng mellem EU-politikkerne p alle niveauer .
<P>
Vi er overbeviste tilhngere af et effektivt og gennemsigtigt Rd , der har alle de befjelser , traktaterne giver det p nuvrende tidspunkt , men vi kan bestemt ikke ngte , at den politisk retningsgivende model , som vi har ladet os inspirere af i de seneste r - og som uden tvivl er uundvrlig for EU ' s udvikling - har haltet lidt i den sidste tid og sandsynligvis br ndres ud fra EU-institutionernes samlede vkst og forandringer .
<P>
Vi har utroligt mange eksempler . En af vores kolleger nvnte for lidt siden , at dagsordenerne er blevet alt for omfattende , men vi vil ikke komme nrmere ind p de enkelte tilflde .
Det , som vi konkret kan se , er , at situationen skaber nogle uregelmssigheder , som gr ud over fllesskabsmetoden .
Derfor anmoder vi om en snarlig reform af Rdet , og det er netop med henblik p , at EU skal fungere optimalt .
En sdan reform er i borgernes og i alle de andre institutioners interesse . Den kunne endda foretages p kort tid og sandsynligvis uden ndringer af traktaten .
<P>
Vi skal huske , at denne uheldige situation hidtil er get hrdest ud over fllesskabsmetoden , eftersom bde Kommissionen og Europa-Parlamentet er blevet frataget en del af den rolle , traktaterne giver dem .
Mekanismernes omlgning skal ske i fuldstndig gennemsigtighed og inden EU ' s udvidelse .
<P>
Jeg vil gerne takke kollegerne for deres bidrag til dette beslutningsforslag , som forhbentlig viser vejen til et strkt EU , der er tt p borgerne , og som ikke mindst er bent over for dem .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , alle institutioner str over for en strre udfordring med udvidelsen , der bringer flere medlemmer med sig til hver institution , men ingen mere end Rdet .
Kommissionen og Parlamentet er bedre i stand til at klare disse udfordringer , men mder for ministre , der flyver ind til Bruxelles for et kort besg , nr det tager en halv formiddag blot at have en tour de table - stiller virkelig Rdet over for en udfordring .
<P>
Meget af dette vil krve traktatndringer .
Det er noget , konventet m se p .
I den umiddelbare fremtid , i Sevilla , vil Rdet st over for ndringer , som kan ske inden for rammerne af de eksisterende traktater .
Ogs jeg bifalder identifikationen i hr . Solanas rapport og andetsteds af de ndringer , der kunne foretages .
<P>
Det er rigtigt , at vi br forsge at f Det Europiske Rd til at fokusere p strategi og p vigtige strategiske sprgsml og ikke lngere vre en appelret , nr forhandlingerne er net til et ddt punkt i det ordinre Rd .
Det er af grundlggende betydning .
I de tilflde , hvor sager , som i det ordinre Rd bliver vedtaget med kvalificeret flertal , gr til Det Europiske Rd , br de ogs her behandles med kvalificeret flertal .
Det er ogs helt fint .
<P>
Det ville ogs vre en god id at adskille Rdet ( almindelige anliggender ) fra Rdet ( udenrigsministrene ) .
Nogle medlemsstater vil nske at sende den samme minister til begge af forskellige interne rsager .
Andre vil ikke .
Det er op til den enkelte medlemsstat , men funktionerne br adskilles , sledes at de begge gres godt i stedet for drligt .
<P>
Der kan foretages andre ndringer uden traktatndringer .
Mder for bne dre , nr Rdet agerer i sin lovgivningsmssige egenskab , er en af dem .
Ja , vi har gjort fremskridt med hensyn til aktindsigt i dokumenter og offentliggrelse af afstemningsresultater i Rdet .
Det var et vigtigt fremskridt , men vi m tage dette skridt videre frem og rent faktisk mdes for bne dre .
<P>
Endelig br medlemmerne af Rdet etablere et bedre forhold til deres nationale parlamenter .
Protokollen fastsatte en seksugers periode , for at de kunne gre dette for ethvert stykke lovgivning .
De br gre dette ordentligt og inddrage de nationale parlamenter og ikke skabe en eller anden ny institution , som vil overlappe Rdet - en form for tredje kammer .
F ministrene til at gre deres arbejde ordentligt , og det vil blive gjort godt , uden at vi behver nogen nye strukturer .
<SPEAKER ID=168 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. generalsekretr , hr. kommissr , det er godt , at Rdet reflekterer over sin egen reform .
Faktisk kan der jo ogs gres meget uden en traktatndring . Det er utvivlsomt vigtigt , at vi i den forbindelse tnker p effektivitet og gennemskuelighed .
Jeg tror , at et selvstndigt Rd ( udenrigsministrene ) , et selvstndigt Rd ( almindelige anliggender ) , som hr . Corbett netop har sagt , sikkert er et rigtigt initiativ p det administrative omrde .
<P>
Lovgivningen m virkelig foreg offentligt , offentligt i den forstand nemlig , at Rdet som helhed er offentligt ansvarligt , s borgerne ved , hvem der er ansvarlig for hvad , og den offentlige interaktion mellem lovgiverne , Parlamentet og Rdet , finder sted offentligt , s borgerne kan fastlgge ansvaret i Europa .
Jeg tror ogs , at dette har en positiv bieffekt i form af en forbedringsgrad , at de enkelte fagministerrd i en sdan sammenhng bliver til udvalg for det lovgivende Rd og ikke til selvstndige lovgivningsorganer med de negative ubalancerede resultater , som kan vre forbundet hermed .
<P>
Men jeg tror ogs , at det er overordentlig vigtigt , at man under drftelserne frem til Sevilla er opmrksom p , at disse rigtige initiativer ikke m fre til , at man til dels lser konventet fra dets opgaver , og at man er opmrksom p , at kontrolfunktionerne ogs fungerer , og Parlamentets medbestemmelsesfunktion ikke bliver udhulet .
Dette m ikke fre til , at Det Europiske Rd ved placeringen af beslutningsprocedurerne bliver til EU ' s overlovgiver , som Europa-Parlamentet ikke har et medbestemmelsesforhold til . Det er kun Rdet , der kan vre lovgiver .
Jeg vil gerne advare udtrykkeligt mod - hvis det skulle vre et forsg herp - at fastlgge ting , som kunne svkke Parlamentet og Kommissionen og samtidig ville forringe kontrolmulighederne , fr konventet nr frem til resultater , da det gode billede af Sevilla i s fald muligvis ville vre alvorligt i fare .
Jeg advarer mod sdanne forestillinger , som jeg af og til hrer fra Berlin og London !
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , benhed bliver en af de vigtigste mlestokke for borgerne , nr de skal vurdere resultatet af arbejdet med EU ' s kommende reformer .
EU ' s institutioner skal vise borgerne , at de er rede til at opfylde deres forventninger .
Vi har i Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen et srskilt regelvrk , som i artikel 4 tager hensyn til behovet for hemmeligholdelse af dokumenter .
Det m ikke sttes ud af spillet via institutionernes interne regler og klassificering .
<P>
Det interinstitutionelle udvalg har en vigtig opgave og m tage nye skridt fremad og ogs tillempe den gldende lovgivning p mere ben vis .
Forhbentlig lykkes det det spanske formandskab at fremdrive nogle forslag i Sevilla , som modsvarer forventningerne .
Spanien har et meget stort ansvar , nr det glder benhed .
Spanien burde kunne hjlpe med til at fremme en mere positiv indstilling hos dem , som fortsat stiller sig tvivlende over for benhed .
Ikke mindst med tanke p Spaniens tidligere tilbageholdenhed er det nu vigtigt at demonstrere et mere positivt syn p benheden .
<P>
At Ministerrdet skal mdes i benhed , nr det glder lovgivning , er et skridt fremad .
Jeg vil gerne komplettere dette med en nskeliste til Sevilla-mdet .
Alle dokumenter , selv de dokumenter fra Rdets arbejdsgrupper , som omfattes af proceduren med flles beslutningstagning og den frste sjle , skal vre tilgngelige .
Det ville vre en naturlig udvikling af det , som De sagde tidligere .
Efterflgende skal vi ogs indhente information om de nationale holdninger .
Vi har brug for , til slut , at opn en rimelig demokratisk indsigt ogs i dokumenter , som hrer under den anden og tredje sjle .
Endelig er sjlestrukturen en helt igennem elendig konstruktion , hvis man vil skabe benhed .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Almeida Garrett (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. generalsekretr , hr. kommissr , der er visse tilkendegivelser , som vi kun kan give vores bifald .
Det glder intentionerne om reformen af Rdet .
Nogle af de sprgsml , som generalsekretren nvnte , og som er politisk meget komplekse , forudstter en revision af traktaterne .
Det ville derfor vre til stor nytte , hvis Rdet fremlagde disse forslag for Konventet om Den Europiske Unions Fremtid s betids , at de kan blive diskuteret og om muligt medtaget blandt resultaterne af dets arbejde , som skal forelgges regeringskonferencen nste r .
<P>
Jeg tror imidlertid , at vi alle er enige om , at mange af de reformer , mske alle , der er ndvendige for , at Rdet kan fungere bedre , ikke er af den art .
Det hres nsten alle vegne fra , at de rdende forhold i et af EU ' s allervigtigste organer ikke mere er i overensstemmelse med den model , som traktaterne opstiller .
Den skaldte tendens til mellemstatsligt samarbejde har i praksis bervet Kommissionen og Europa-Parlamentet en del af de befjelser , som er deres iflge traktaterne , men har ogs frataget de nationale parlamenter muligheden for effektivt at kunne kontrollere deres regeringer .
<P>
Jeg er derfor enig med hr . Poos , medordfrer for Europa-Parlamentets betnkning om reformen af Rdet , nr han siger , at det , som man forventer af Det Europiske Rd , er brede og fremadrettede politiske visioner med strategiske beslutninger , ikke praktisk samordning eller beslutninger , der br trffes i Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Det er ogs afgrende , at Rdet som del af lovgivningsmyndigheden forhandler for bne dre og derved str ved sit politiske ansvar .
Det er vigtigt , at man ved , hvem der p europisk niveau trffer beslutninger , og hvem der ikke gr .
Bruxelles er for mange af vores borgere langt vk , og der m sttes ansigter p .
Rdet har et stort ansvar for , at Fllesskabets institutioner ikke er tttere p borgerne , end tilfldet er . De herrer har derfor en meget vigtig mission .
Jeg nsker Dem alt mulig held dermed !
<SPEAKER ID=171 NAME="Solana">
Jeg vil meget kort sige til Dem , at der i de 16 indlg , jeg har talt , er blevet rejst alle mulige sprgsml .
Jeg kan se , at konventet vil f et kmpemssigt arbejde med at skabe enighed om dem .
<P>
Det , som jeg ville forelgge for Dem , er en meget mindre og meget mere beskeden id , der blot med politisk vilje kan gennemfres straks , og som kan f positiv indvirkning p EU ' s funktionsmde .
<P>
De fleste af de forslag , der er blevet stillet , gr lngere end det , jeg ville diskutere med Dem , og de hrer ikke ind under mit kompetenceomrde , men under konventets og senere regeringskonferencens .
Alligevel vil jeg sige til Dem , at jeg har lrt meget , og hvis de 620 medlemmer havde vret til stede , havde jeg lrt meget mere .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden.">
Det er jeg sikker p , at vi ville , og det hber jeg , at vi ville .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0017 / 2002 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Bart Staes ( H-0265 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Mere hensigtsmssig anvendelse af ikke-anvendte budgetbevillinger
<P>
Revisionsrettens rsberetning for regnskabsret 2000 afslrede ikke-anvendte budgetbevillinger p over 11 milliarder euro .
Kommissionsmedlem Schreyer bekrftede for nylig p et mde i Parlamentets Budgetkontroludvalg , at overskuddet p budgettet for 2001 andrager omkring 10 milliarder euro .
I overensstemmelse med de gldende finansielle bestemmelser betales disse ikke-anvendte bevillinger tilbage til medlemsstaterne .
Men i den Europiske Union er der store finansielle behov , bl.a. i forbindelse med udvidelsen .
Rdet og Parlamentet udgr tilsammen budgetmyndigheden .
<P>
Hvad mener Rdet om iden om at ndre de finansielle bestemmelser sledes , at ikke-anvendte bevillinger fremover ikke lngere betales tilbage til medlemsstaterne , men overfres til en fond , der kan anvendes til at finansiere foranstaltninger , f.eks. i forbindelse med udvidelsen eller til bekmpelse af fattigdom ?
<SPEAKER ID=177 NAME="De Miguel">
Hr. formand , da fru Izquierdo Rojo sidste gang beskyldte mig for at vre en filibuster og sagde til mig , at jeg brugte for meget tid p svarene , vil jeg begynde at svare med det samme , men jeg nsker , at det fremgr af protokollen , at jeg begynder prcis syv minutter for sent .
Derfor vil jeg ikke igen hre beskyldninger af den art .
<P>
Som svar p hr . Staes ' sprgsml vil jeg sige til ham , at Rdet er bevidst om , at den overskydende saldo i de seneste to regnskabsr har vret meget hj .
De husker nok , at Kommissionen i Rdets henstilling om godkendelse af budgettet for regnskabsret 2000 blev anmodet om i samarbejde med medlemsstaterne at vre mere njagtig med budgetoverslagene , bde hvad angr finansieringskilder , og hvad angr udgifter , for i fremtiden at undg uforholdsmssigt store overskud .
I pkommende tilflde , og som Revisionretten foreslr det i sin rsberetning , br Kommissionen lave tilpasninger med det forml at tage hjde for de forskellige udviklinger under anvendelse af de eksisterende budgetinstrumenter .
<P>
Rdet er af den opfattelse , at der inden for rammerne af den gldende lovgivning br lgges vgt p ndvendigheden af at forbedre budgetoverslagene , s denne situation ikke opstr i det omfang i fremtiden .
Hvad derimod angr Deres forslag , vil Rdet gre opmrksom p , at det ikke kan foretage den ndring uden et forudgende forslag fra Kommissionen .
Men i sit seneste forslag til revision af finansforordningen , der i jeblikket drftes i Rdet , har Kommissionen blot insisteret p det princip , hvorefter saldoen fra hvert regnskabsr skal anfres i budgettet for det flgende r som indtgt eller udgift , alt efter om det drejer sig om et overskud eller et underskud ( i henhold til artikel 32 , stk . 7 , i finansforordningen af 21. december 1977 , der nu er ved at blive revideret ) , og det skal gres gennem et ndringsbudget .
<P>
Som flge heraf og i overensstemmelse med det nvnte forsger Rdet for sin del og ligesom ved tidligere lejligheder at finde en mde , hvorp betalingsbevillinger anfrt i budgettet kan bibeholdes .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Jeg er meget tilfreds med Deres svar .
Vi havde en lille kontrovers i gr om Tjetjenien , men nu er jeg tilfreds .
Som De kan se , kan tingene ndre sig .
<P>
Hr. de Miguel , jeg er helt enig med Dem i , at der skal laves en bedre definition , og at budgettet skal planlgges bedre .
Det skal alt sammen finde sted .
Men hvis der s er et budgetoverskud , hvis der er ikke-anvendte belb , ville det s ikke vre en god id , hvis man fastslr , at det sidste r var 10 milliarder , ret fr 11 milliarder , i r endnu et par milliarder , at disse penge overfres til en form for fond ?
En fond , som konkret kan bruges p ndstilflde , som vi ved kommer .
Udvidelsen kommer til at koste meget mere , end det nu forventes .
Lad os overfre pengene til en fond , s de ikke strmmer tilbage til medlemsstaterne , for i sidste ende har vi i pingpong-spillet mellem Rdet og Parlamentet , de to budgetmyndigheder , aftalt , at der i et bestemt r skal anvendes bestemte belb , og at vi reelt bruger de penge p Europa og ikke lader dem vende tilbage til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=179 NAME="De Miguel">
Jeg kan kun vre enig med Dem .
Det er en skam , at budgettet ikke bruges , og at pengene m betales tilbage ved rets udgang .
Det kan jeg naturligvis ikke trffe beslutning om , det vil vre ndvendigt med en bestemmelse i finansforordningen , der , som De ved , bliver vedtaget enstemmigt af medlemsstaterne .
Derfor ville det vre meget nskeligt , om man i den nye finansforordning , der er ved at blive vedtaget , kunne indfre og vedtage en bestemmelse af denne art .
<P>
Hvad angr Tjetjenien , beklager jeg , at der har vret en misforstelse .
Jeg reagerede bare sdan , fordi jeg mener , at vi har lagt stor vgt p og vret meget engageret i sprgsmlet om Tjetjenien , og vi har dermed fulgt Europa-Parlamentets anvisninger .
Jeg nvnte det ikke i mit indlg , og det var ikke , fordi jeg havde glemt det , men fordi det altid ligger os p sinde .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Glyn Ford ( H-0267 / 02 ) , overtaget af Andrew Nicholas Duff :
<P>
<P>
Om : En nordstasiatisk udviklingsbank
<P>
Gr Rdet ind for oprettelse af en sdan bank , som skal tilvejebringe yderst ndvendige infrastrukturinvesteringer i denne region ?
<SPEAKER ID=181 NAME="De Miguel">
Rdet har ikke modtaget nogen anmodning om at sttte oprettelsen af en nordstasiatisk udviklingsbank , og det har heller intet kendskab til et sdant forslag .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0268 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Anmodning fra det baskiske parlament til Rdet om foranstaltninger for at fremme en dialog i Baskerlandet
<P>
Den 1. marts 2002 vedtog det baskiske parlament en " ikke-lovgivningsmssig " beslutning , hvori det henviste til de beslutninger , som EU-institutionerne ved flere lejligheder har vedtaget med hensyn til interne politiske konflikter i EU , herunder Europa-Parlamentets betnkning af Reding af november 1996 og betnkning af Watson af november 2001 .
Til sidst opfordres alle politiske krfter til - med forbehold for ndvendigheden af at retsforflge alle forbrydelser beget af personer , der ver vold i politisk jemed - at tilslutte sig flgende beslutning :
<P>
" Det baskiske parlament er fast overbevist om , at konflikterne kun kan lses ved en politisk dialog .
<P>
Det baskiske parlament opfordrer derfor Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentets Prsidium til af ovennvnte grunde og p grundlag af de forskellige standpunkter fremsat af flere fremtrdende politiske reprsentanter at bidrage til , at Den Europiske Union anvender sine politiske ressourcer til at fremme foranstaltninger til en politisk dialog og afspnding i Baskerlandet . "
<P>
Hvilke aktioner kan Rdet ivrkstte for at fremme en dialog , som kan lse den gamle konflikt i Baskerlandet , under srlig hensyntagen til , at omrdet ligger mellem Spanien og Frankrig , og at problemet derfor er et internt europisk anliggende ?
<SPEAKER ID=183 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdet har aldrig diskuteret det sprgsml , som hr . Ortuondo rejser , da det ikke hrer ind under de befjelser , som Rdet har i henhold til traktaten .
<P>
Jeg vil gerne minde hr . Ortuondo om , at vi er i et system , der styres af en traktat med befjelser , og at Rdet udelukkende beskftiger sig med ting , som det har befjelse til i henhold til traktaterne , og at genstanden for hans sprgsml ikke er omfattet af traktaterne .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne citere nogle ord for rdsformanden af Arturo Campin , en bermt filosof fra Navarra , som sagde , at der er franske baskere , som ikke er spaniere , men er baskere , og at der er spanske baskere , som ikke er franskmnd , men er baskere : De er alle sammen baskere og europere .
Hvordan kan man sige , at et baskisk problem ikke er et europisk problem ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , i lyset af hr . Ortuondos sprgsml og det , han lige har sagt , vil jeg indlede mit indlg med lidt elementr geografiundervisning .
Baskerlandet ligger ikke mellem Frankrig og Spanien , det er ikke Andorra .
Den selvstyrende region Baskerlandet ligger i den spanske stat , og naturligvis ligger det franske baskerland , som betegnelsen angiver , i den franske stat , det udgr en del af den franske stat .
Men lad os g over til tillgssprgsmlet .
Tror formanden ikke , at prsidenten for Baskerlandets regering - der naturligvis er den verste reprsentant for den spanske stat i den selvstyrende region Baskerlandet i henhold til principudviklingsloven om selvstyrestatutten - hvis han sammen med sin regering satte alt ind p at forflge og anholde terroristerne og at isolere deres medskyldige , og hvis han var kommet til Parlamentet og institutionerne for at anmode os om hjlp til at gre en ende p ETA , allerede ville have mistet hbet ?
<P>
Mener formandskabet ikke , at problemet med den baskiske politik ikke kun er den manglende frihed p grund af terrorismen , selv om dette er det grundlggende problem , men ogs er , at der eksisterer en demokratisk regering , der ulovliggr de demokratiske institutioner , som den demokratisk tager plads i , og at der bliver opfundet konflikter , jeg understreger , der bliver opfundet konflikter mellem Kongeriget Spanien og Den Franske Republik ?
<SPEAKER ID=186 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg svarer ikke som formand for Rdet , men som reprsentant for den spanske regering : Jeg kan kun vre helt enig med fru Dez .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om det sprgsml , jeg har stillet rdsformanden , ikke fortjener et svar , for jeg har ikke hrt noget svar .
Rosa Dez , der synes at reprsentere den spanske regering her , har svaret mig .
Jeg kunne sige mange ting til hende , men denne opfordring glder ikke hende , men rdsformanden .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Fru Rosa Dez har endnu et indlg til forretningsordenen .
Jeg anmoder Dem om at stoppe her , for der er et tillgssprgsml til .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , jeg mener , at jeg har holdt mig til forretningsordenen .
Jeg stillede rdsformanden et tillgssprgsml . Som hr .
Ortuondo ved , reprsenterer jeg De Europiske Socialdemokraters Gruppe her , og jeg vil understrege , at jeg har stillet et tillgssprgsml til rdsformanden og dermed overholdt forretningsordenen til punkt og prikke .
<P>
Hr . Ortuondo , hvis forretningsordenen blev overholdt lige s nje , som jeg gr det , ville vi sandsynligvis ikke vre ved at diskutere Deres sprgsml , for De indfrer en lgn i det .
De taler om en stat , om et Baskerland , som kun eksisterer i mytologien og i Deres hoved , og at sprge Rdet om noget , der ikke eksisterer , kan vre meget godt til en diskussion omkring et bl , men ...
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert (PSE).">
Jeg vil indlede med at sige , at jeg ikke str tilbage for nogen , nr det glder om at fordmme terrorisme og terrorhandlinger , og dette sprgsml berrer ikke kun Spanien , men alle lande i EU .
Hr . Aznar talte for nylig om behovet for en dialog mellem palstinenserne og den israelske regering i fredsprocessen for Mellemsten .
<P>
Kunne rdsformanden mon - enten i sin egenskab af reprsentant for formandskabet eller som reprsentant for den spanske regering - give et eksempel p nogen tidligere situation i verdenshistorien , hvor en ikke-dialogpolitik med folk , der udfrer terrorangreb i et land som f.eks. Spanien , nogensinde har lst situationen .
Der er mange folk her i Parlamentet og i Europa , som mener , at det p et eller andet tidspunkt vil vre vigtigt for Spanien - hvor beklageligt det end mtte finde det , og hvor meget det end mtte have imod det - at indg i en dialog .
Hvis dette ikke er tilfldet , kunne han mon s give mig et eksempel p en situation , hvor ikke-dialog har virket ?
<SPEAKER ID=191 NAME="De Miguel">
Jeg har allerede sagt , at jeg er her som formand for Ministerrdet , og jeg gentager , at Ministerrdet aldrig har diskuteret det sprgsml , som hr . Ortuondo og den sidste taler har rejst , og at det ikke er blandt de befjelser , som Rdet har i henhold til traktaten .
Derfor har jeg som rdsformand ikke noget at sige , og som reprsentant for den spanske regering str jeg til ansvar over for mit eget parlament , ikke over for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Som mdeformand br jeg naturligvis ikke deltage i debatten , men garantere den , men til oplysning for medlemmerne kan jeg sige , at der i Bilag II , som omhandler afvikling af sprgetiden i artikel 43 , tydeligt str , at der kan stilles sprgsml , der ikke indeholder pstande eller vurderinger .
Og der er sprgsml , som indeholder voldsomme pstande eller vurderinger , og som nogle gange ikke er i overensstemmelse med landenes forfatning .
<P>
Jeg skal sige til Dem , at dette sprgsml blev antaget som en sttte til ytringsfriheden og i henhold til den franske oversttelse , som ikke omfattede den spanske oversttelse .
Med andre ord ville et lignende sprgsml ikke blive antaget i fremtiden .
Og jeg siger til Dem , at jeg som mdeformand blot oplyser Dem om forretningsordenen , der vedrrer sprgsmlets indhold .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg mener nu alligevel , at De fortolker forretningsordenen ret ensidet .
Jeg har ikke vret parlamentsmedlem s lnge , men jeg har vret her lnge nok til at vide , at Parlamentet tidligere har diskuteret problemer i medlemsstaterne .
Jeg tnker p det nordirske sprgsml .
Det har der vret mange betnkninger om , og derfor er det ikke noget nyt , at Parlamentet drfter de interne problemer i medlemsstaterne , nr det vedrrer bekmpelsen af terrorisme .
Jeg sttter fuldt ud sprgsmlet fra den engelsktalende kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
Kun en dialog , ogs med eventuelle terrorister , kan bringe vedvarende fred .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Hr. medlem , jeg vil ikke indlede en debat .
Jeg forelagde forretningsordenen og de pstande , der var i sprgsmlet , for Dem .
Man kan ikke fremstte forholdsvis voldsomme pstande , som ikke er i overensstemmelse med den aktuelle europiske virkelighed .
Jeg indledte ikke nogen debat .
Jeg er ikke enig med Dem , forhandlingen har fundet sted med den strste respekt for ytringsfriheden , og jeg har blot forelagt forretningsordenen for Dem .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Mihail Papayannakis ( H-0272 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Tilstrmning af indvandrere fra den tredje verden
<P>
Hver gang store masser af immigranter overskrider grnserne , konstateres en opblussen af den offentlige debat om ndvendigheden af , at de 15 medlemsstater foretager en flles aktion .
Til trods for at kravet om en flles europisk asyl- og indvandringspolitik er generelt accepteret , behandles sprgsmlet brudstykkeagtigt og med betydelige forsinkelser .
<P>
Under henvisning til at der kun findes utilstrkkelige midler til at tackle dette problem ( Flygtningefonden med et meget lille budget for perioden 2001-2004 , forslag til Rdets direktiv om fastlggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 0181 / endel .
<SPEAKER ID=196 NAME="De Miguel">
I konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 , som havde til forml at gennemfre bestemmelserne i traktatens afsnit IV om gradvis indfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , bekrftedes ndvendigheden af at vedtage en flles asyl- og indvandringspolitik .
<P>
Konklusionerne indeholdt ligeledes de fire elementer , som den politik skulle baseres p : partnerskab med hjemlandene , et flles europisk asylsystem , forvaltning af migrationsstrmme og retfrdig behandling af tredjelandsstatsborgere .
<P>
I overensstemmelse med konklusionerne fra Tampere vedtog Kommissionen i november 2000 to meddelelser , en om en flles indvandringspolitik og en om en flles asylpolitik , der indeholder de retningslinjer , som efter Kommissionens opfattelse br vre udgangspunktet for definitionen af en flles strategi p mellemlang og lang sigt og for skabelsen af en flles ramme .
<P>
I konklusionerne fra Det Europiske Rd i Laeken den 14. og 15. december 2001 understregedes det i forbindelse med udformningen og gennemfrelsen af den flles asyl- og indvandringspolitik , som blev bebudet i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere , at det var ndvendigt at fremme de forslag , der drftes i Rdet , og hurtigst muligt f vedtaget andre aktioner og foranstaltninger .
<P>
Det har frt til , at Rdets organer i jeblikket studerer forskellige forslag til retsakter .
<P>
Hvad angr lovlig indvandring , drejer diskussionerne sig om meget vigtige og flsomme emner som familiesammenfring af statsborgere fra tredjelande , vilkr for statsborgere fra tredjelande , som har boet i en medlemsstat i flere r , og krav , som statsborgere fra tredjelande skal opfylde for at f adgang til medlemsstaterne og have en konomisk aktivitet i dem .
<P>
Selv om diskussionerne om asyl fortstter i forbindelse med visse forslag til direktiv , lykkedes det den 25. og 26. april i r Rdet , mens man afventede Europa-Parlamentets udtalelse , at faststte nogle overordnede retningslinjer for et instrument s vigtigt som direktivet om minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr bedre grnsekontrol og bekmpelsen af ulovlig indvandring og menneskehandel , skal det nvnes , at Rdet den 27. og 28. februar 2002 vedtog en handlingsplan , der indeholder de aktioner , som Unionen br gennemfre , og de foranstaltninger , som den br trffe , samt tidsfrister for det .
<P>
Det skal ligeledes nvnes , at Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration af Rdet den 25. og 26. januar 1999 fik til opgave at udarbejde handlingsplaner for asylansgeres og indvandreres hjem- og transitlande takket vre en integreret strategi .
I de handlingsplaner fastlgges der , sammen med andre aktioner , som skal begunstige og fremme udviklingen af de berrte lande , konkrete foranstaltninger , der har til forml at begrnse ulovlige migrationsstrmme .
Rdet har vedtaget handlingsplaner for Afghanistan , Albanien - en tilgrnsende region - Marokko , Somalia , Sri Lanka og Irak .
Her er det ogs vrd at nvne oprettelsen af budgetposten B7-667 , som skal finansiere samarbejdsprojekter med tredjelande om migration .
Vanskelighederne med indvandring og asyl skyldes i stor udstrkning de mrkbare forskelle mellem de nationale lovgivninger p omrdet , der i vrigt er blevet ndret meget i de senere r .
Desuden har ndvendigheden af at forebygge og bekmpe ulovlig indvandring ofte givet sig udslag i mere restriktive nationale bestemmelser .
<P>
Til trods for de anfrte vanskeligheder og problemer plejer det alligevel at fremg tydeligt af debatterne om planlagte og foreslede instrumenter til gennemfrelse af traktatens bestemmelser p grundlag af isr de retningslinjer , der blev fastlagt af Det Europiske Rd i Tampere , at Rdet er engageret i og gr en indsats for at fremskynde deres behandling og vedtagelse og p den mde skabe grundlag for et regelst p omrdet , der er bindende for hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans rapport om medlemslandenes intentioner , men det er kun en rapport om intentioner .
Jeg spurgte om konkret planlgning og datoer .
Hvornr ser vi en sdan politik ?
Mit sprgsml indeholdt i vrigt ogs nogle punkter , som tilsyneladende ikke beskftiger Rdet , ssom hjlp til flygtningene og forsg p at integrere dem .
Under alle omstndigheder er mit sprgsml flgende :
<P>
Hr. formand for Rdet , den 15. april vedtog Rdet nogle foranstaltninger over for lande , der ikke samarbejder med EU , og som i realiteten letter , om ikke ligefrem frit lader blger af illegale indvandrere passere igennem til medlemslandene . Rdet har besluttet ikke at udlevere listen over disse lande , samtidig med at det har meddelt , at EU skal trffe foranstaltninger over for disse lande , der benlyst ikke gr deres arbejde og ikke samarbejder med EU .
Er det ikke selvmodsigende , hr. rdsformand ?
Hvad er det for lande ?
Hvorfor vil De ikke stte navne p ?
Hvilke foranstaltninger agter De at trffe , for at de skal samarbejde med EU ?
<SPEAKER ID=198 NAME="De Miguel">
Jeg vil gre hr . Papayannakis opmrksom p , at den spanske viceministerprsident og indenrigsminister netop i gr eftermiddags var til stede i Parlamentet udelukkende for at tale om dette emne .
Der blev talt i timevis om alle disse ting .
Jeg synes , at det er overfldigt at gentage alt det , som hr . Rajoy sagde under debatten i gr .
Jeg mener , at jeg har givet et langt og udtmmende svar p hr . Papayannakis ' kommentar , og jeg synes , at det er overfldigt at indlede en ny debat om disse sprgsml , for den fandt sted allerede i gr .
<SPEAKER ID=199 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. rdsformand , jeg tror , vi alle sammen er opmrksomme p , at disse opgaver er utrolig skvt fordelt mellem medlemsstaterne .
Vi ved jo , at Grkenland kommer til at bre en tung byrde , og at Spanien og Italien brer en tung byrde , der er fuldstndig urimelig i forhold til gennemsnitsindkomsten i disse lande . Specielt nr man sammenligner med et land som Danmark , der ligger bekvemt langt vk fra disse flygtningestrmme .
Nu kan vi konstatere , at nogle lande , som netop ligger bekvemt langt vk fra flygtningestrmmene , strammer deres flygtninge- og asylpolitik voldsomt .
England gr det , Danmark gr det .
Hr. rdsformand , det haster med at tage en flles beslutning .
Det haster med nogle flles projekter p dette omrde . Det haster med denne byrdefordeling , hvis ikke vi skal ende med at blive meget voldsomt uvenner i denne kreds over dette problem .
<SPEAKER ID=200 NAME="De Miguel">
Jeg vil sige til parlamentsmedlemmet , at det naturligvis er rigtigt , at der er et meget strkt pres p landene i den sydlige del af Unionen .
Men hvad angr det land , som jeg kender bedst , mit eget , kan jeg fortlle Dem , at Spanien sagtens kan klare at kontrollere dets sydlige grnser , og at dets problem i jeblikket ikke er kontrol , men det , at der i Unionen ikke er tilbagetagelsesaftaler med strstedelen af landene i Afrika syd for Sahara .
Og derfor er problemet , som viceministerprsidenten sagde i gr under forhandlingen , ikke s meget at kontrollere indvandringen som at redde indvandrere , der kommer i synkefrdige fartjer .
Og vores problem er faktisk ikke at standse dem , for det er meget let : Vores problem er at redde deres liv . Og nr frst deres liv er reddet , er det nste problem , at der ikke er nogen mulighed for at sende dem tilbage til deres lande , fordi der ikke er nogen tilbagetagelsesaftaler , og deres lande ikke nsker tilbagetagelsesaftaler .
P det omrde kunne Unionen ve et stort pres p de lande , som har undertegnet Cotonou-aftalen .
De kunne derfor ptvinges den forpligtelse .
<P>
Men jeg vil ogs sige til Deres oplysning , fru Frahm , at den strste strm af ulovlige indvandrere , som Spanien modtager , ikke kommer sydfra .
Den strste strm af ulovlige indvandrere , der kommer til Spanien , passerer roligt og uden problemer grnsen mellem Frankrig og Spanien og hidrrer fra stlandene .
Disse ulovlige indvandrere krydser grnserne til Tyskland , strig , Italien og alle de lande , der grnser op til stlandene , uden problemer , de rejser uforstyrret gennem hele Europa og slr sig ned i Spanien , uden at de kan kontrolleres .
Det er det , der virkelig bekymrer os , for i bde Spanien og Italien , der har grnser flles med resten af Unionen , modtager vi flere ulovlige indvandrere over vores grnser inden for EU end sydfra , hvor indvandrerne kommer ad svejen .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Camilo Nogueira Romn ( H-0275 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forskelsbehandling af marokkanske arbejdere , som er blevet erstattet med steuropiske arbejdere
<P>
5000 arbejdere af marokkansk oprindelse , som andre r deltog i jordbrhsten i Huelva , er nu ladt i stikken og arbejdslse , efter at de i r blev erstattet med steuropiske arbejdere ved en afgrelse , som blev fremmet eller accepteret af de spanske myndigheder , idet de pgldende arbejdere ankom med en arbejdskontrakt , der var undertegnet i oprindelseslandet .
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe over for denne strkt diskriminerende holdning , som er i strid med EU-principperne ?
<SPEAKER ID=202 NAME="De Miguel">
Jeg hber , at De er bekendt med , at der ikke , hverken i fllesskabslovgivningen eller i aftaler mellem EU og tredjelande - inklusive Marokko - ansgerlande eller andre lande i steuropa , er bestemmelser , hvorefter arbejdstagere fra et bestemt tredjeland kan f frsteret til et arbejde i en af Unionens medlemsstater .
Derfor kan det ikke betragtes som forskelsbehandling , at arbejdere fra et tredjeland erstattes med arbejdere fra et andet tredjeland .
<P>
Mange af de europiske aftaler mellem Unionen og ansgerlande indeholder afsnit om arbejdstagernes bevgelighed og levering af tjenesteydelser og henvisninger til de betingelser og forhold , der glder i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det skal derfor siges , at selv om den situation , De nvner , er beklagelig , vedrrer den de bilaterale forbindelser , som Spanien har med Marokko eller med landene i steuropa , og det er forbindelser , hvis betingelser Rdet ikke har kendskab til , og det mener jeg heller ikke , at det behver .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , p et menneskeligt problem svarer de mig med uacceptable almindeligheder .
Jeg formoder , at De ved , at de spanske aviser for nyligt har berettet om indvandrere , der arbejdede i en virksomhed i Huelva , der avler jordbr , hvor de " levede som dyr " , med et ordret citat , mens omtalte virksomhed skyldte dem mere end tre mneders ln .
Hvis disse indvandrere , der regner med at have noget , som de kalder " arbejde " , lever under disse vilkr , kan man forestille sig , hvilke elendige vilkr der bydes de 5.000 marokkanere , som jeg nvnte i mit sprgsml , og som nu str uden arbejde .
Disse mennesker , der i de foregende r har deltaget i jordbrhsten , er i r blevet erstattet af ssonarbejdere fra stater i steuropa , der paradoksalt nok er i besiddelse af arbejdskontrakter anerkendt af den spanske stat , men som ngtes folk fra nabolandet Marokko .
En sdan praksis er ikke blot uretfrdig og umenneskelig , men den hindrer integration af de marokkanske indvandrere , forvrrer forholdene i de berrte omrder , fremprovokerer gensidig modvilje eller ligefrem racistisk adfrd og befordrer politisk ekstremisme , hvilket vi fordmmer .
Hvad har formanden egentlig tnkt at gre for at f udryddet denne praksis ?
<SPEAKER ID=204 NAME="De Miguel">
Jeg skal minde om , at vi befinder os i en verden styret af en traktat med befjelser , og jeg husker ikke , at der blandt traktatens befjelser er en om regulering af arbejdsmarkederne .
Derfor har Rdet som sdan ikke noget at sige til hr . Nogueiras sprgsml .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Jeg vil acceptere indlgget til forretningsordenen , hr. parlamentsmedlem , men jeg vil minde Dem om , at Rdet svarer , som det finder det hensigtsmssigt .
Og jeg vil ogs minde alle om , at dette er en sprgetid og ikke tidspunktet for erklringer og generel debat .
Der skal stilles konkrete sprgsml .
Jeg vil forre Dem en forretningsorden , som jeg selv har kommenteret , s De husker det .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beklager det svar , som rdsformanden har givet , for jeg spurgte ham om de humanitre vilkr for 5.000 mennesker , der i jeblikket opholder sig i den spanske stat under elendige forhold .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Alexandros Alavanos ( H-0276 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Det spanske formandskabs henvendelse til myndighederne i Kairo til fordel for Kostas Kastanias
<P>
I sit medflende svar p mit sprgsml H-0950 / 01
<SPEAKER ID=208 NAME="De Miguel">
I henhold til den debat , vi havde haft , og mit lfte til Parlamentet satte den spanske ambassade i Kairo sig i marts i forbindelse med de egyptiske myndigheder vedrrende Kostas Kastanias og andre personer , som befinder sig i samme situation .
<P>
Ambassaden anmodede de egyptiske myndigheder om tilladelse til at overfre de personer til deres hjemlande , s de kunne afsone deres straffe der .
<P>
Som formandskabet sagde i februar til hr . Alavanos , er beskyttelsen af anholdte eller fngslede personer en del af menneskerettighedernes universelle instrumenter .
Formandskabslandet Spaniens ambassade nvnte bde det og den associeringsaftale , der blev undertegnet i juni 2001 , men jeg skal gre opmrksom p , at den aftale ikke er trdt i kraft p grund af manglende parlamentariske ratifikationer i medlemsstaterne .
<P>
Alligevel var de egyptiske myndigheders svar negativt . De hvdede , at denne sag var et nationalt anliggende , at de forbrydelser , som de dmte , vi taler om , havde beget , angr den nationale sikkerhed , og at de gldende aftaler ikke muliggr overfrelse til hjemlandet .
<P>
Rdet er klar over betydningen af de sager , det drejer sig om , og som ved utallige tidligere lejligheder vil det fortsat nvne disse sager i alle vores bilaterale forbindelser , p alle mulige mder og med alt det politiske pres p reprsentanterne for den egyptiske regering , der er ndvendigt .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for den medflelse , han udviste under behandlingen af sprgsmlet i dag , idet jeg henviser til den protest , den spanske ambassade har rettet til de egyptiske myndigheder .
Jeg fler mig ndsaget til at fortlle , at to af de fngslede allerede er dde , og den sidste overlevende har alle mulige sygdomme , han er nrmest en medicinsk lrebog , og for nylig mistede han sit venstre je .
Jeg gentager , at det er en beretning om en ddsdom , og jeg beder rdsformanden om ikke at opgive sine anstrengelser .
Bag de store ord , vi alle siger , er det til syvende og sidst vores muligheder for redde eller forbedre livet for mennesker , der tller .
<SPEAKER ID=210 NAME="De Miguel">
Jeg vil svare ved at sige , at jeg som reprsentant for Rdet er yderst lydhr over for hr . Alavanos ' anmodning , der i bund og grund vedrrer en egentlig humanitr situation for en EU-borger , der lider urimeligt under en ekstremt grusom fngsling .
<P>
Jeg vil gentage over for Parlamentet , at den spanske regering , som udver Unionens formandskab , ikke bare vil tage et nyt , men vil tage alle de ndvendige skridt , s lnge vi har dette ansvar og ogs senere hen , for at f lsladt denne fange , der , iflge ham selv , er i en nsten livstruende situation p grund af helbredsskader .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Andrew Nicholas Duff ( H-0278 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU-ansttelseskontor
<P>
Det lader til , at udkastet til beslutning om oprettelse af et ansttelseskontor for De Europiske Fllesskaber , samt dets organisation og funktion , ikke overholder EU-chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Chartrets artikel 21 forbyder udtrykkelig diskrimination p grundlag af alder .
I artikel 51 anfres , at chartret er rettet til Unionens institutioner .
<P>
Alligevel bliver det iflge udkastet til beslutning muligt for EU-institutionerne at diskriminere p grundlag af alder , nr de foretager ansttelser .
Rdet , Kommissionen og Parlamentet har hjtideligt undertegnet chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Hvorledes kan Rdet forlige sin proklamation af chartret med sin egen ansttelsespolitik ?
<SPEAKER ID=212 NAME="De Miguel">
Jeg vil gre hr . Duff opmrksom p , at Rdet allerede har haft lejlighed til at svare indgende p det selv samme sprgsml under sprgetiden i november 2001 , da Catherine Stihler stillede sprgsml nr .
0795 / 01 .
<P>
Jeg kan oplyse Dem om , at holdningen ikke har ndret sig siden da , eftersom retsstaten stadig er den samme , og derfor henviser jeg Dem til det svar , som Rdet gav ved den lejlighed .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , jeg har stadig tre konkrete sprgsml , som er mig en gde vedrrende det plagsomme sprgsml om EU-ansttelseskontoret .
<P>
For det frste : Hvorfor i al verden proklamerer Rdet chartret om grundlggende rettigheder , hvis det ikke selv er rede til at fre det ud i livet ?
<P>
For det andet : Hvilket budskab mener han , at dette udsender til borgeren i den nuvrende Union og ligeledes til ansgerlandene ?
<P>
Og for det tredje : Hvornr forventer han , at sprgsmlet vil vre endeligt og tilfredsstillende lst ?
<SPEAKER ID=214 NAME="De Miguel">
Jeg mrker mig blot Deres ord , som jeg naturligvis vil viderebringe til de kompetente ansttelsesmyndigheder , men jeg har ikke noget at tilfje til det , jeg allerede har sagt .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , personaleudvlgelsen er s vigtig , fordi det ogs handler om objektivering .
I sidste ende har man brug for kriterier for personaleudvlgelsen .
Vi ved , at alder , kvindekvote , nationskvote bestemt er et kriterium i den forbindelse .
Mit sprgsml er - denne kvalificering m jo formuleres - om det i fremtiden er planlagt at indhente videnskabelig rdgivning , eventuelt ogs at lade personalerdgivere tage sig af dette sprgsml , s der kan ske en optimal personaleudvlgelse i fremtiden .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Det er faktisk ikke noget sprgsml .
Det var talerens holdning .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mske kom det ikke helt klart frem i oversttelsen , men sprgsmlet lyder : Har man planlagt at benytte sig af ekstern videnskabelig bistand eller personalerdgivere for at kunne sikre en optimal personaleudvlgelse ?
<SPEAKER ID=218 NAME="De Miguel">
Jeg synes , at de europiske institutioner , bde Parlamentet , Kommissionen og Rdet , har tilstrkkelig erfaring med ansttelse af personale .
Og de har tillige tradition for at anstte personale , der giver dem mulighed for at vurdere de egenskaber og evner , de har brug for , for at vlge deres personale uden at vre ndt til at ty til ekstern rdgivning .
Det har ikke vret reglen hidtil . Jeg tror ikke , at det bliver det i fremtiden .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Jeg vover at oplyse Dem om , at Parlamentets formandskab er i gang med at undersge dette ansttelseskontors mde at fungere p - eller rettere sagt mde at udvlge interinstitutionelt personale p - og lad os hbe , at det , som hr . De Miguel sagde , vil fungere meget kompetent og afbalanceret til fordel for de tre institutioner .
Men det vil vi givetvis f lejlighed til at diskutere til sin tid .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden.">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr .
8 af Jonas Sjstedt ( H-0281 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forslag til nye danske indvandringslove
<P>
Den danske regering har fremsat flere forslag om skrpelse af Danmarks indvandringslove .
<P>
Et af punkterne i dette lovprogram er et forslag om at forhje grnsen for familiesammenfring til 24 r i forbindelse med gifterml , hvilket indebrer , at det bliver forbudt for danskere under 24 r , der gifter sig med en person fra et andet land , at bostte sig sammen med gtefllen i Danmark .
Selv for danske statsborgere p over 24 r gennemfres begrnsninger , hvis de gifter sig med en ikke-nordisk borger .
<P>
Mener Rdet , at det danske lovforslag indskrnker den frie bevgelighed for Unionens borgere og dermed er uforeneligt med EU-retten ?
<P>
og sprgsml nr .
9 af Pernille Frahm ( H-0285 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Familiesammenfring og unionsborgerskab
<P>
Hvad er Rdets syn p den forskelsbehandling , den danske regering lgger op til i sit forslag om ret til familiesammenfring for dansk-udenlandske gtepar i Danmark ? Af forslaget fremgr det , at kun nordiske borgere har ret til umiddelbart at sl sig ned i Danmark ved gteskab med en dansk statsborger .
<P>
Er det i overensstemmelse med unionsborgerskabet at forskelsbehandle EU-borgere p denne mde ?
<SPEAKER ID=221 NAME="De Miguel">
Den danske regering har fremsat flere forslag om skrpelse af Danmarks indvandringslove .
Et af punkterne i dette lovprogram er et forslag om at forhje grnsen for familiesammenfring til 24 r i forbindelse med gifterml .
<P>
Det er de to sprgsml . Jeg vil svare p dem begge to .
Jeg skal gre Dem opmrksom p , at det ikke er Rdet , der skal vurdere , om medlemsstaternes lovgivning er i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen .
Det hrer under alle omstndigheder ind under Kommissionen , der som bekendt har befjelse til at overvge , at traktaterne overholdes .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg vil takke formandskabet for det noget kortfattede svar .
Imidlertid m den spanske regering f.eks. og endda med rette have en holdning til , om man begrnser de spanske borgeres mulighed for at bo i et andet EU-land .
Eller har den spanske regering ingen holdning til dette ?
<SPEAKER ID=223 NAME="De Miguel">
Hele den europiske politiske struktur er baseret p de enkelte landes respekt for de vrige landes nationale bestemmelser , men der er ogs fllesskabsretten , som vi alle sammen er forpligtet til at respektere .
Det er Kommissionen , der skal vurdere , om en national lov ikke er i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<P>
Jeg tror , at hvis hvert land eller hvert formandskab skulle vurdere de andre , ville vi f en regn af beskyldninger , som ville vre yderst skadelig for den gode sameksistens i Unionen .
Derfor stter vi vores lid til Europa-Kommissionen , der er en institution med overnationale befjelser , som vi har tildelt den , og som er forpligtet til at f landene til at overholde fllesskabsretten og til at overvge , at traktaterne overholdes .
Derfor er det EU , der skal pege fingre og fortlle de enkelte lande , om deres nationale lovgivninger er i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<P>
Tillad mig derfor at sige til Dem , at jeg hber , at Kommissionen opfylder sin forpligtelse , og at det spanske formandskab , som forhbentlig alle de efterflgende formandskaber , er yderst forsigtigt og respektfuldt over for Unionens vrige medlemsstater .
<SPEAKER ID=224 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. rdsformand , lad mig stille Dem et sprgsml i Deres egensskab af lovgiver .
Det er jo Rdet , der i sidste ende laver reglerne for dette samarbejde .
Hvis det nu viser sig , at en medlemsstat , ved hjlp af denne type lovgivning , kan hindre arbejdskraftens og borgernes frie bevgelighed og skabe problemer for unionsborgerskabet , vil De s vre villig til at ndre de flles regler , sdan at det bliver helt klart , at der fra nationalt hold ikke kan indfres den type begrnsninger ?
<SPEAKER ID=225 NAME="De Miguel">
Som De ved , fru medlem , og jeg m antage , at De ved det som medlem af Europa-Parlamentet , handler og vedtager Rdet kun regler p forslag af Europa-Kommissionen .
Det er Europa-Kommissionen , der skal stille de ndvendige forslag , som vi vedtager .
<P>
Hvis det , vi har vedtaget , senere er i modstrid med et lands nationale love , er det Kommissionen , der skal indlede en overtrdelsesprocedure og om ndvendigt indklage landet for Domstolen .
Og det vil vre Domstolen , der skal trffe afgrelse .
Rdet trffer ikke afgrelse om stridigheder mellem lande , og det m De vre klar over .
<P>
Det , vi taler om her , er en meget skrbelig institutionel ligevgt og nogle regler , der er nedfldet i traktaterne , og som vores sameksistens har vret baseret p siden 1956 .
Derfor vil jeg sige til Dem , at det , formandskabet vil gre , er at overvge , at den institutionelle ligevgt opretholdes , og at de enkelte institutioners privilegier respekteres .
Hvis et land derfor har en national lovgivning , der ikke er i overensstemmelse med fllesskabsretten eller med traktatens bestemmelser , skal det vre Europa-Kommissionen , der indleder en overtrdelsesprocedure , og Domstolen , der afsiger dom .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr .
10 af Rosa M . Dez Gonzlez ( H-0286 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Oprettelse af en Euro-Middelhavs-bank for udvikling .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken i december 2001 opfordrede Rdet og Kommissionen til at undersge , om der kunne oprettes en Euro-Middelhavs-bank for udvikling for at bremse den uheldige konomiske udvikling i landene p Middelhavets sydlige bred og de sociale og politiske flger heraf .
Det spanske formandskab har prioriteret oprettelsen af en Euro-Middelhavs-bank for udvikling , men i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Barcelona blev drftelsen herom udsat et r .
<P>
Hvad er begrundelsen for den enstemmige afvisning af det spanske formandskabs plan om at oprette en uafhngig Euro-Middelhavs-bank for udvikling ?
Hvilken strategi vil formandskabet anlgge for at n dette ml ?
<SPEAKER ID=227 NAME="De Miguel">
Det spanske formandskab havde held til at forelgge iden om oprettelsen af en Euro-Middelhavsbank og understregede derved , at det var bevidst om ndvendigheden af at forge investeringsstrmmene i hele omrdet .
Derfor blev man p Det Europiske Rd i Barcelona i marts 2002 enige om , at der i EIB-regi hurtigst muligt skulle oprettes og ivrksttes en styrket Euro-Middelhavsinvesteringsfacilitet suppleret med Euro-Middelhavspartnerskabsordningen og et EIB-reprsentationskontor i omrdet .
<P>
Det skal tilfjes , at p grundlag af en evaluering af facilitetens resultater og under hensyntagen til udfaldet af konsultationerne med vores partnere i Barcelona-processen vil der et r efter facilitetens indfrelse blive overvejet og truffet en beslutning om at oprette et datterselskab med Den Europiske Investeringsbank som hovedaktionr , som specielt skal vre rettet mod middelhavspartnerlandene .
<P>
Udenrigsministerkonferencen den 22. og 23. april i Valencia om middelhavsdialogen bifaldt kofin-Rdets og Det Europiske Rds konklusioner om sprgsmlet .
Og den billigede for det frste oprettelsen af den nye facilitet i EIB og for det andet det faktum , at man efter et rs indkring vil begynde at overveje muligheden for at oprette et uafhngigt datterselskab under Den Europiske Investeringsbank , specielt rettet mod Euro-Middelhavsfinansiering .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Det er ikke ndvendigt , at De husker det , men det var Det Europiske Rd i Laeken , der endnu en gang anbefalede , at der blev oprettet en Euro-Middelhavsbank for udvikling for netop at bremse de drlige konomiske resultater i landene syd for Middelhavet og de deraf flgende sociale og politiske konsekvenser .
<P>
Disse landes nuvrende vkst er , som rdsformanden ved , meget lavere end det , der er ndvendigt for ikke bare at sikre en bredygtig udvikling og nedbringe fattigdommen , men ogs bremse en masseflugt , hvor hundreder af borgere , tusinder af mennesker desperat sger en udvej for ikke at d i deres land .
<P>
Mener formandskabet ikke , at dette instrument , som De har besluttet som flge af kofin-Rdets holdning - der ikke var det spanske formandskabs holdning og heller ikke holdningen hos flertallet i Rdet - og som synes at vre utilstrkkeligt , er resultatet af en , efter vores opfattelse , meget lidt ambitis , mske ikke srlig veldefineret , beslutning , der medfrer en opbremsning og endog - tr jeg godt sige - et reelt tilbageskridt , og at den kun kan forklares med manglende ambitioner og mangel p en klar strategi for udviklingen af landene syd for Middelhavet ?
<SPEAKER ID=229 NAME="De Miguel">
Jeg er enig med fru Dez i , at virkeligheden er en skuffelse i sammenligning med vores ambitioner .
<P>
Fru Dez ved udmrket , at Spanien , fr det overtog formandskabet og under formandskabet , strbte efter oprettelsen af en Euro-Middelhavsbank , og det nske kom til udtryk i Det Europiske Rds konklusioner fra Laeken .
Det var ikke nogen tilfldighed , for vi var netop ved at forberede omrdet med henblik p det kommende ministermde og det spanske formandskabs halvr , og dette nske kom igen til udtryk p Det Europiske Rd i Barcelona , men meget mere nedtonet .
Det er ikke , fordi ambitionerne er blevet mindre , for ambitionerne er de samme , og dem holder vi fast ved .
Vejen bliver bare vanskeligere og givetvis lngere .
<P>
Sagen er , at disse ting skal vedtages enstemmigt af det kompetente Rd , som er Rdet ( konomi og finans ) , og der var en rkke lande , som af deres egne grunde mente , at det var risikabelt at oprette en bank lige nu .
Man valgte frst at oprette en facilitet , derefter et datterselskab og senere , med tiden , at se , om der kan oprettes en bank , endda med bidrag fra ikke bare europiske lande , men ogs middelhavspartnerlandene selv , der givetvis er meget ivrige efter at bidrage .
<P>
Jeg kan som sagt kun tilslutte mig Deres skuffelse .
Jeg hber , at vi kan opretholde ambitionerne og mlet .
Det vil vre en vanskeligere , mske mere kringlet og lang vej , men mlet er stadig at oprette en Euro-Middelhavsbank for udvikling til fordel for landene i Middelhavsbkkenet og navnlig til finansiering af alle de enorme udviklingsbehov , der er s tydelige for os i disse dage , og som desuden har den dramatiske effekt , at de fr borgere fra de lande til at sge til Europa , og dermed opstr alle de indvandringsproblemer , som vi alle kender .
<P>
Derfor mener vi , at dette er et instrument , der kan bidrage til udviklingen af de lande , og gennem denne nye metode , som er blevet vedtaget , hber vi derfor at n det erklrede ml om at oprette banken .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , min vurdering er egentlig , at problemet ikke s meget bestr i , at vi bevilger for f midler eller ikke har mulighederne for at gre noget dr , men at det skyldes absorberingsevnen hos disse lande p Middelhavets sydlige bred , og at det hidtil ikke har kunnet garanteres , at projekterne ogs findes der , og at midlerne bliver anvendt til det nskede forml .
Tror De ikke snarere , at pengene , hvis vi opretter en sdan Euro-Middelhavsbank , s bliver i denne Euro-Middelhavsbank og bliver kanaliseret lige s lidt videre til regionen , som det har vret tilfldet hidtil ?
Jeg kan egentlig ikke se , at en sdan Euro-Middelhavsbank indebrer , at midlerne nr bedre frem .
<SPEAKER ID=231 NAME="De Miguel">
Deres givetvis meget anerkendte holdning er helt sammenfaldende med Forbundsrepublikken Tysklands regerings holdning , og den tyske regering var netop en af dem , der var mest imod oprettelsen af banken .
Jeg skal sige , at der er grundlag for Deres argumenter , for vi ved alle sammen , at selv donerede penge , f.eks. Meda-programmet , meget ofte ikke anvendes p grund af manglende absorberingsevne , p grund af manglende evne til at formulere projekter .
<P>
Men en bank er naturligvis ogs et instrument , der kan hjlpe landene med at finde ud af , hvordan de finansielle ressourcer kan anvendes bedst .
Og en bank har ogs den positive virkning , nr den udlner penge , og det koster penge at lne , at nr nogen betaler for en tjenesteydelse , har de altid interesse i , at den fungerer bedre .
Det er fordelen ved en udviklingsbank , der samtidig er en rdgivende institution , og som , nr den tager penge for udlnet , foranlediger , at modtagerne af pengene vrdstter de investeringer , der bliver gjort , mere .
<P>
Deres argumentation er den samme som den , Deres og et andet land fremkom med i kofin-Rdet .
Af den grund er man ikke get direkte til banken , af den grund har vi valgt denne proces med faser , og vi hber , at den kan betyde , at betingelserne bliver bedre , og at Middelhavslandene ndrer mentalitet , s de udnytter de penge , som vi stiller til rdighed for dem i form af gaver og ln , bedre .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Esko Olavi Seppnen ( H-0289 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Galileo-projektets karakter og dets finansiering
<P>
Det er blevet vedtaget at ivrkstte Galileo-projektet .
Hvad er der i Rdet opnet enighed om med hensyn til systemets anvendelse til militre forml , og mener formandskabet , at der vil opst behov for at anvende Galileo til militre forml ?
<SPEAKER ID=233 NAME="De Miguel">
Jeg vil besvare dette sprgsml ved at minde om , at Rdet gentagne gange har erklret , at Galileo er et civilt program under civil kontrol .
Det er navnlig resultatet af Rdets afgrelse vedtaget den 5. april 2001 og offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende nr . 157 / 1 af 30. maj 2001 , og Rdets konklusioner vedtaget den 26. marts 2002 og offentliggjort i pressemeddelelse nr .
7282 / 02 . Af nvnte dokumenter fremgr det klart , at Rdet agter at fastholde , at Galileo er et civilt program under civil kontrol .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. minister , i sine beslutninger har Europa-Parlamentet bl.a. krvet , at Galileo-programmet ogs anvendes til militre forml .
Det er mod min overbevisning , men det er det , Europa-Parlamentet vil .
Da Galileo-projektet har konomiske vanskeligheder , og det ser ud til , at der ikke er tilstrkkelig fllesskabsfinansiering at hente til gennemfrelse af hele projektet , sprger jeg , om det er muligt , at finansiering kan modtages af enkelte medlemsstater med henblik p ogs at kunne anvende dette satellitsystem til militr rekognoscering .
EU er da i frd med at udvikle en sdan forsvars- og sikkerhedspolitisk dimension , som omfatter oprettelsen af rekognosceringssystemer .
<SPEAKER ID=235 NAME="De Miguel">
Nej , absolut ikke .
<P>
Vi har sagt tydeligt , at dette er et civilt program under civil kontrol .
Dette er ikke en forhastet beslutning .
Det er en beslutning , der blev truffet , efter at alle dens flger var blevet analyseret indgende , og den var desuden blevet sat ind i EU ' s bredeste kontekst , som bestr i , at strstedelen af EU ' s lande ogs er medlem af NATO .
<P>
Vi nsker ikke at g ind i et sprgsml om befjelser mellem satellitsystemer , og EU har heller ikke befjelse til at beskftige sig med efterretningsanliggender .
Derfor mener jeg , at den beslutning , der er truffet , er , at dette Galileo-projekt vil blive finansieret , og at det vil blive brugt til civile forml og vre under civil kontrol , og der vil p intet tidspunkt blive anmodet om en supplerende finansiering , for at Galileo-systemet kan tjene militre forml .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Lennart Sacrdeus ( H-0291 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Brneslaver p kakaoplantager i Vestafrika
<P>
FN ' s brnefond UNICEF har slet alarm , fordi 200.000 brn i Vestafrika indgr i handel med brn , hvor kakaoindustrien str for en betydelig del .
Brnearbejde og handel med mennesker er i stigning .
P kakaoplantager arbejder der hovedsagelig drenge , som ofte skal udfre det hrde arbejde med at hste kakaobnnerne .
Brnenes arbejdsdage er p op til 15 timer .
Der er alts ikke bare tale om brnearbejde , men brnene slges ligefrem som slaver kakaoproducenterne imellem .
<P>
P hvilken mde har Rdet taget hensyn til disse oplysninger , og hvilke initiativer er det hensigten at trffe ?
Hvordan vil Rdet forholde sig over for de pgldende lande i Vestafrika og i kakaoindustrien ?
<SPEAKER ID=237 NAME="De Miguel">
EU har gentagne gange givet udtryk for sin dybe bekymring over tvangsarbejde , brnearbejde , handel med brn og tilflde af brneslaveri , navnlig i Vest- og Centralafrika .
<P>
Sidste r var EU i forbindelse med flere lande i regionen og forlangte af regeringerne , at de skulle opfylde de forpligtelser , der phviler dem i henhold til relevante FN-konventioner , og trffe foranstaltninger i henhold til dem , samt at de skulle fremme og udvikle samarbejdet mellem regeringerne i regionen og de internationale organer , navnlig UNICEF og ILO .
<P>
Et vist antal regeringer i Vestafrika har meddelt EU , at de har ratificeret eller agter at ratificere konventionen om forbud mod og omgende indsats til afskaffelse af de vrste former for brnearbejde , og at de er dybt engagerede i bekmpelse af handel med brn .
De lande , der endnu ikke har ratificeret denne vigtige konvention , er blevet opfordret indtrngende til at gre det omgende .
<P>
EU vil i bilaterale forbindelser og internationale fora fortsat understrege betydningen af at gennemfre hndfaste aktioner mod brnearbejde og handel med brn .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg vil takke hr . Miguel for hans svar .
Det drejer sig om 200.000 brn , de fleste drenge .
Det er alts et yderst omfattende problem for disse brn i Vestafrika .
I det svar , jeg har fet , tales der meget om ratificering .
Kan vi gre mere end at krve , at de aktuelle konventioner ratificeres ?
Kan vi styrke uddannelsessystemet og gre en indsats for at ndre p menneskesynet og synet p brn , for at gre det klart , at brn ikke er en handelsvare , og at den civilisations menneskesyn , som vi vil bygge p , siger , at brnene har en ukrnkelig vrdi og skal behandles som fuldgyldige mennesker ?
Er der mulighed for at samarbejde med USA og Japan om at hjlpe disse brn i Vestafrika ?
<SPEAKER ID=239 NAME="De Miguel">
Jeg mener , at det er indlysende , at alle landene i Vestafrika er partnere med Unionen i kraft af Lom-konventionen , og de har undertegnet Cotonou-aftalen , og derfor har de ikke bare et srligt partnerskab med EU , de modtager ogs betydelige midler - det drejer sig om 13 milliarder euro - til samarbejdsprojekter .
<P>
De har ogs alle sammen det skaldte nationale vejledende program , der aftales med Europa-Kommissionen for at lede samarbejdsmidlerne hen til de sektorer , der har det strste behov for konomisk og social udvikling .
Jeg synes , at fremme af uddannelse , brns inddragelse i samfundet , styrkelse af familien og forhindring af , at samfundets svageste , som er brnene , udstdes , er nogle af de vigtigste retningslinjer i de vejledende programmer for de lande .
<P>
Jeg er sikker p , at Kommissionen er meget bevidst om dette problem , der berrer ikke alle , men nogle lande i Vestafrika , og at den forsger at udnytte alle forhndenvrende midler gennem Den Europiske Udviklingsfonds finansiering til at fremme programmer i den retning , De har foreslet .
<P>
Under alle omstndigheder vil Deres ord blive viderebragt til den kompetente kommissr , hr . Nielson , s han bliver bekendt med Parlamentets bekymring over den alvorlige situation for disse brn , som vi i vores udviklingsprogrammer br vre srligt opmrksomme p .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Alejandro Cercas ( H-0296 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Lissabon-strategien og fuld beskftigelse
<P>
I konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona forleden fastsls det , at fuld beskftigelse i EU er kernen i Lissabon-strategien og det vigtigste ml for den konomiske og sociale politik , hvilket indebrer , at der skal skabes flere og bedre job .
Der m derfor , hedder det videre , fortsat lgges vgt p reformer af beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken .
Rdets formandskab giver i sit program udtryk for , at jobskabelsen og en forbedring af beskftigelsen er en af de vigtigste prioriteringer for ethvert formandskab .
Dog er der iflge officielle EU-skn en ledighed p 7,8 % i Unionen , og Spanien er den medlemsstat , som har den hjeste ledighedsprocent ( 12,9 % iflge tal offentliggjort af Eurostat i februar 2002 ) og en hjere grad af usikker beskftigelse , selv om der har vret en periode med konomisk vkst .
<P>
Hvilke initiativer vil formandskabet p baggrund af disse tal trffe for at sikre , at de nationale beskftigelsesplaner rent faktisk frer til en reduktion af ledighedstallene og fremmer oprettelsen af bedre job i alle medlemsstater ?
<SPEAKER ID=241 NAME="De Miguel">
Rdet mener , at for at n det ml om fuld beskftigelse i EU , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i Lissabon og gentaget p Det Europiske Rd i Barcelona her i forret , skal der fortsat lgges meget vgt p reformer af beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken .
<P>
Det er ligeledes pkrvet at fjerne barrierer for at komme ind p arbejdsmarkedet , fremme aktive beskftigelsespolitikker og fastholde den forebyggende tilgang og den individualiserede opmrksomhed over for de arbejdslse for at undg , at de kommer ud i langtidsledighed , og bidrage til , at de forbedrer deres beskftigelsesegnethed .
<P>
Rdet understreger ligeledes , at for at n de mlstninger , der blev angivet i Lissabon , br den europiske beskftigelsesstrategi tage srlig hjde for de udfordringer , som EU m forudse p lang sigt , navnlig de udfordringer , der flger af befolkningens gradvise aldring .
<P>
Den europiske beskftigelsesstrategi br bidrage til at skabe et dynamisk og effektivt arbejdsmarked , hvor motiverede og uddannede arbejdstagere kan f et produktivt arbejde af hj kvalitet .
Strategien br derfor i passende omfang tilgodese politikker , der forbedrer svel beskftigelsesudbuddet som -eftersprgslen .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af beskftigelsesstrategien , afspejler de retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitikker i 2002 , som formelt blev vedtaget af Rdet i begyndelsen af dette r , i hj grad de nye politiske budskaber , der blev holdt nede af de seneste Europiske Rd , som drftede sprgsmlet om fuld beskftigelse i Europa .
Nu er det medlemsstaterne , der skal ivrkstte beskftigelsespolitikken i henhold til beskftigelsesretningslinjerne , i respekt for subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes befjelser p beskftigelsesomrdet .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Hr. formand for Rdet , De har helt ret , nr De siger , at det nu er medlemsstaterne - det har det altid vret , siden Luxembourg - der skal ivrkstte politikken for beskftigelsesstrategien og tage konkrete initiativer og ikke begrnse sig til eftertrykkeligt at gentage ml og erklringer , der desvrre bliver ved ordene eller ved den bureaukratiske tilfjelse af projekter eller allerede eksisterende administrative dynamikker uden en ny mde at opmuntre hele nationen p ved at involvere arbejdsmarkedets parter , de forskellige administrative myndigheder , parlamenter osv .
<P>
Og det er netop , hr. rdsformand , medlemsstaterne , der er ansvarlige , og Parlamentet sagde s sent som i november , og det har det sagt i de sidste fem r , at de nationale beskftigelsesplaner lider under store mangler , nr der skal programmeres , evalueres og flges op , at der ikke er konkrete ml , at der ikke er indikatorer , at der ikke tales om finansielle midler .
De sagde s rigtigt , at der skal laves individualiserede programmer .
Alt dette siger jeg , hr. formand for Rdet , for at foresl Dem , at det spanske formandskab i de 45 dage , det har tilbage , virkelig tager et kraftfuldt initiativ , for problemet er , at antallet af arbejdslse i Europa er stigende , og vi skaber ikke de job , vi sagde i Lissabon , og vi kan ikke fortstte med altid at gentage det samme udelukkende set ud fra et administrativt synspunkt , nr problemet er s stort .
<SPEAKER ID=243 NAME="De Miguel">
Jeg kan kun vre enig med Dem i , at de nationale beskftigelsesplaner , der forelgges , mange gange mangler den ndvendige konkretisering og isr et samlet tilsagn med klare ml om , hvordan man vil skabe job i netop de mindst begunstigede sektorer , hvordan man vil bne nye muligheder , og hvilke midler og ressourcer man vil anvende .
Men som De ved , er der ikke andet at gre end at forpligte medlemsstaterne til at forelgge indholdsrige beskftigelsesplaner og at understrege det og insistere politisk p det , hvilket vi bl.a. gr gennem denne debat .
Landene skal bevidstgres om , at Rdenes tilsagn virkelig er bindende , og at beskftigelsen desuden er Lissabon-strategiens verste ml .
Alt det vrige i Lissabon-strategien er betinget af jobskabelse .
<P>
Jeg vil naturligvis viderebringe denne bekymring til den spanske arbejds- og socialminister for at se , om man ved et nyt mde i Rdet ( socialministrene ) - der finder sted , inden formandskabet slutter - kan understrege det igen .
Men de nationale beskftigelsesplaner forelgges faktisk i begyndelsen af ret .
Vi gjorde allerede en indsats i begyndelsen af ret , alt blev forelagt for Det Europiske Rd i Barcelona , i Barcelona var der nye tilkendegivelser , men jeg synes ikke , at det kan sige for ofte , selv om der ikke skal forelgges planer nu - men man skal i gang med at udarbejde dem nu - at Det Europiske Rd har givet nogle meget klare retningslinjer for de nationale beskftigelsesplaner , og det ville vre hensigtsmssigt , hvis landene nu i praksis begyndte at lave nogle prognoser og nogle strre prciseringer , nr de skal forberede deres beskftigelsesplaner til begyndelsen af nste r .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 af Bernd Posselt ( H-0297 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Europisk politiakademi og europisk grnsepoliti
<P>
Hvor langt er man indtil nu net med hensyn til at oprette de to organer , som Europa-Parlamentet siden 1998 har stillet krav om : Et europisk politiakademi og et europisk grnsepoliti ?
<SPEAKER ID=245 NAME="De Miguel">
Hr . Posselt husker nok , at der i henhold til Rdets afgrelse af 22. december 2000 om oprettelse af Det Europiske Politiakademi blev oprettet et net af europiske politiakademier , som omfattede alle medlemsstaterne .
<P>
Faserne for dette Politiakademi , kaldet Cepol , kan sammenfattes kronologisk p flgende mde :
<P>
I 2001 blev nettet oprettet .
Akademiets medlemmer forpligter sig til at organisere 10 uddannelsesaktiviteter om de prioriterede emner , der blev defineret i Rdets afgrelse .
<P>
I 2002 overtager Danmark midlertidigt Cepols sekretariat , fordi det endnu ikke er endeligt besluttet , hvor agenturet skal have hjemsted , og man har p forhnd fet et budget for 2002 p 2,2 millioner euro , som skal finansiere 17 uddannelsesaktiviteter .
I lbet af 2002 vil Cepol f flere aktiviteter .
Man forventer 21 uddannelsesaktiviteter , der alle sammen har tydelig forbindelse med de prioriteter , som Rdet har fastlagt .
<P>
Hvad angr samarbejdet mellem medlemsstaternes grnsekontroltjenester , henviser Rdet til punkt 24 og 25 i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere , hvor der opfordres til et tttere samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaternes grnsekontroltjenester , f.eks. i form af udvekslingsprogrammer og teknologioverfrsel , navnlig for s vidt angr sgrnserne , og til , at ansgerlandene hurtigt inddrages i dette samarbejde .
<P>
Senere vedtog Rdet den 6. og 7. december 2001 et dokument med titlen " EU ' s koncept for forvaltning af grnsekontrollen " .
Dette koncept indebrer bl.a. , at lederne af medlemsstaternes grnsekontroltjenester skal mdes mindst en gang hvert halve r inden for rammerne af Det Strategiske Udvalg for Indvandring , Grnser og Asyl og mindst en gang om ret skal inddrage ansgerlandene i deres arbejde .
<P>
Den 11. april 2002 afholdt nvnte udvalg sit frste mde i Bruxelles med deltagelse af lederne af medlemsstaternes grnsekontroltjenester .
Dette samarbejde vil udgre frste etape hen imod ivrksttelsen af andre samarbejdsformer , som vil kunne komme p tale i lyset af overvejelserne om Kommissionens kommende meddelelse om forvaltning af grnser og resultatet af de italienske myndigheders gennemfrlighedsundersgelse vedrrende oprettelsen af en europisk grnsepolititjeneste .
Denne undersgelse , der gennemfres under Odysseus-programmet , blev indledt i oktober 2001 og bestr af fire faser .
Resultaterne af den forlgges p en ministerkonference den 30. maj 2002 i Rom .
<P>
Jeg vil ogs gre hr . Posselt opmrksom p den samlede plan for bekmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU , som blev vedtaget af Rdet den 28. februar 2002 .
I denne samlede plan fastlgges der en flles og samlet fremgangsmde for alle sprgsml om indvandring og menneskehandel .
Der fastlgges syv aktionsomrder , deriblandt foranstaltninger vedrrende grnsekontrol .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg havde jo den re at tage initiativ til bde politiakademiet og grnsepolitiet , og Parlamentet godkendte allerede i 1998 nsten enstemmigt min betnkning herom . Det glder mig derfor , at tingene begynder at udvikle sig efter fire r .
Men jeg vil gerne stille to konkrete sprgsml .
For det frste med hensyn til Politiakademiets hovedsde : Hvornr , tror De , kan man lgge sig endelig fast p hovedsdet , og hvilke medlemsstater har sgt om at f det ?
Det andet sprgsml vedrrer grnsepolitiet : Vil forundersgelsen blive fremlagt for Europa-Parlamentet allerede i juni , s vi ogs kan forholde os til denne forundersgelse ?
<SPEAKER ID=247 NAME="De Miguel">
Hr . Posselt , jeg ville hellere end gerne kunne sige til Dem i dette jeblik , hvornr der bliver truffet afgrelse om Det Europiske Politiakademis hjemsted , men jeg er bange for , at den afgrelse ikke bliver nem at trffe , fordi Akademiets hjemsted indgr i en pakke med en rkke andre europiske agenturer , som har vret meget omstridt i Unionen .
<P>
De husker nok , at svenskerne allerede i Gteborg forsgte at f en aftale om hjemsteder , og at det belgiske formandskab i Laeken igen gjorde et forsg og stillede et forslag til aftale om hjemsteder , der blev blokeret af ikke et , men flere lande samtidig .
<P>
Og jeg vil blot sige til Dem i mdesalens lille kreds - der oven i kbet er temmelig lille i dag - at det spanske formandskab gr alt , hvad der er muligt , for at udarbejde en pakke , der kan f alle de lande , som nsker at vre hjemsted for europiske agenturer - eftersom de alle sammen synes , at det er et sprgsml om liv eller dd at f et eller andet agentur i deres land - til at blive enige .
<P>
Vi er i jeblikket i gang med bilaterale konsultationer , og rdsformanden , hr . Aznar , vil , nr han besger staternes hovedstder fr Det Europiske Rd , forsge at udarbejde en pakke , der kan forelgges for Rdet .
<P>
Men jeg vil sige til Dem , at hvis pakken ikke vinder genklang , vil vi ikke lade det blive en opslidende forestilling , hvor Rdet udvikler sig til en markedsplads , hvor alle kmper for et eller andet hjemsted .
<P>
Vi har et midlertidigt hjemsted for Politiakademiet i jeblikket .
De ved , at i Unionens mest fordlede tradition , bliver de midlertidige hjemsteder ofte permanente .
Dermed ikke sagt , at Politiakademiets hjemsted vil vre i Danmark i al evighed , men sandheden er , at nogle midlertidige hjemsteder har vret midlertidige i 40 r , og der er under alle omstndigheder afsat penge til uddannelse , og vi hber , at det begynder at fungere .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med , hvilke lande der nsker hjemstedet , for der er adskillige , og mange gange er det endda sdan i dette indviklede spil om hjemsteder , at man aldrig ved , om landene virkelig nsker hjemstedet , eller om de vil udnytte deres nske som lokkemad eller i en byttehandel for at f noget andet .
<P>
Derfor mener jeg , at jo mindre vi taler om dette emne , desto bedre .
<P>
Hvad angr Deres andet sprgsml , mener jeg , at det henhrer under Kommissionen , og at den vil mde op i Parlamentet inden udgangen af juni .
Men jeg s gerne , at det var den ansvarlige kommissr , hr . Vitorino , der udtalte sig om det .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg kommer selv fra et af EU ' s grnseomrder , Dalarna i Midtvestsverige op mod grnsen til Norge .
Er det for tidligt at have en opfattelse , eller kan jeg allerede nu f lov at sprge Rdet , om man kunne forestille sig , at udenlandske soldater skulle st for en del af grnsebevogtningen ?
Kunne man f.eks. forestille sig , at britiske soldater hjalp Spanien med deres ydre grnsebevogtning , eller at franske soldater hjalp Sverige med grnsebevogtningen mod Norge eller Rusland , hvad angr sgrnsen ?
Kunne man forestille sig , at tyske soldater kunne hjlpe Finland med den ydre grnsebevogtning mod Rusland ?
Tnker man muligvis i disse baner ?
Hvilket sprog skulle i s fald vre befalingssprog ?
Skulle man have et internationalt befalingssprog eller anvende landets eget sprog ?
<SPEAKER ID=249 NAME="De Miguel">
Hr .
Sacrdeus , jeg forstr naturligvis , at det bekymrer Dem , at De bor tt ved en af EU ' s ydre grnser . Men tro mig , den ydre grnse mod Norge er vores mindste bekymring , for Norge er et land , som vi har en aftale med gennem Schengen-konventionen , og det er et land , der i nsten alle forhold er en del af den europiske familie .
Nr det ikke er med i Unionen , er det , fordi de ikke har nsket det , ikke fordi , vi ikke nsker det .
Derfor er der ikke noget problem , og jeg tror aldrig , der har vret noget optrin ved den ydre grnse mod Norge .
<P>
Men jeg m sige , at det , De siger om , at der skulle vre soldater af forskellige nationaliteter til at beskytte grnser s flsomme som den mellem Finland og Rusland , snarere hrer til i science fiction-verdenen .
<P>
For det frste bevogtes grnserne ikke af soldater : I EU bevogtes de af grnsepoliti .
For det andet er det ikke til at forestille sig soldater af forskellige nationaliteter i Unionen bevogte grnser , som ikke er deres egne .
Der kunne vre mulighed for at oprette et flles grnsepolitikorps - det er blevet sagt p rdsmderne ( retlige og indre anliggender ) - men det ville vre et flles korps bestende af personer , der var rekrutteret p samme mde , som vi her har et flles korps af tolke og tjenestemnd , det vil sige , at det ville vre EU-tjenestemnd , som havde deres egne regler , deres egen uniform og deres egen ordning p det sproglige omrde - for jeg forstr , at det bekymrer Dem - og som givetvis ville have deres egne distinktioner og isr en adfrdskodeks , der var flles for alle .
<P>
Men dette er blot en plan , som ministrene for retlige og indre anliggender tumler med , som p nuvrende tidspunkt ikke for alvor er blevet formuleret , og som efter min mening ikke vil blive gennemfrt lige med det samme .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 15 af Anne E.M. Van Lancker ( H-0304 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Tilrdighedsstillelsen af dokumenter fra Rdets samlinger og udvalgene
<P>
Siden pbegyndelsen af Lissabon-proceduren er Rdet sammen med Kommissionen blevet centrum for en rkke koordinationsprocedurer .
I udvalget for konomisk politik , beskftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og udvalget om sociale anliggender gres der et vigtigt arbejde , som drftes og vedtages af Rdet , uden at Parlamentet inddrages heri , som et led i udarbejdelsen af Rdets og Kommissionens flles beretninger om beskftigelse , social udelukkelse , pensioner , om mlene og indikatorerne i forbindelse med bekmpelse af fattigdom , men ogs i forbindelse med pensioner .
Det Europiske Rd nvner ved lejlighed ogs disse dokumenter , uden at offentligheden dog har adgang hertil .
Er Rdet rede til ogs at stille disse dokumenter fra Kommissionen og de pgldende udvalg til rdighed for Europa-Parlamentet ?
Er det muligt at offentliggre de dokumenter , som Rdet har vedtaget , i De Europiske Fllesskabers Tidende og p webstedet ?
Er Rdet rede til at bidrage til , at der findes frem til en procedure , hvormed Parlamentet kan inddrages bedre i beslutningsfasen som et led i denne procedure ?
<SPEAKER ID=251 NAME="De Miguel">
Ud over de gldende bestemmelser om offentlighedens aktindsigt i de tre institutioners - Rdets , Parlamentets og Kommissionens - dokumenter findes der i dag ikke nogen specifik procedure for officiel fremsendelse af dokumenter om Lissabon-mlene til Europa-Parlamentet .
<P>
Nr det er sagt , er det faktisk sdan , at alle rapporter og vrige dokumenter , som Rdet vedtager p omrdet , isr med henblik p samordning af de konomiske politikker , af hensyn til gennemsigtigheden i almindelighed offentliggres p Rdets websted , nr de er vedtaget , og de er dermed tilgngelige for hele offentligheden .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil endvidere gerne takke rdsformanden for hans svar , men De m forst , hr. rdsformand , at det ikke er tilfredsstillende for parlamentsmedlemmerne .
Beskftigelsesstrategien er meget vigtig for os .
Den bne koordinationsmetode kan vre meget effektiv , sfremt den er demokratisk og gennemsigtig .
I jeblikket er den ikke demokratisk , for de nationale parlamenter og Parlamentet er ikke tilstrkkeligt involverede .
Den er heller ikke gennemsigtig , fordi de evalueringer , som foretages i forbindelse med de nationale handlingsplaner , som betales med EU-midler , og de undersgelser , som foretages af Socialudvalget , ikke er tilgngelige for dem , som reelt skal sikre beskftigelsesstrategiens demokratiske legitimitet .
Hvad vil rdsformandskabet gre ved det ?
Mener De ikke , at demokratiet og gennemsigtigheden i forbindelse med beskftigelsesstrategien og den bne koordinationsmetode skal ges ?
Og sgar betalt med EU-midler !
<SPEAKER ID=253 NAME="De Miguel">
Fru Van Lancker , jeg har den strste respekt for alt , hvad De siger , og der er faktisk altid gode muligheder for at ge gennemsigtigheden og for at give bedre aktindsigt i Rdets dokumenter .
Det glder naturligvis frst og fremmest Parlamentet , der , som De siger , er det organ , der reprsenterer Europas folk .
<P>
Men det er ogs rigtigt , at vi lever i et reguleret system , hvor Rdet har visse forpligtelser til at fremsende dokumenter til Parlamentet , nr det krves i lovgivningsprocessen .
Der er dokumenter , som ikke indebrer en lovgivningsproces , og som hrer ind under medlemsstaternes kompetenceomrder , og der er ingen bestemmelser om , at de dokumenter skal fremsendes .
<P>
Sandheden er , at Unionens verden i dag er en verden med glastag , for praktisk talt alle medlemsstaternes dokumenter offentliggres p internettet , og jeg har faktisk vanskeligt ved at huske nogen Rd , det glder ogs de mest flsomme Rd , som er de Rd , der behandler udenrigsanliggender , hvor dokumenterne har vret fortrolige og ikke har vret tilgngelige for offentligheden .
<P>
Jeg mener , at der er nogle dokumenter , der officielt fremsendes til Parlamentet .
Og der er andre dokumenter , hvor det , hvis de ikke fremsendes til Parlamentet officielt , er nok , at de medlemmer , der interesserer sig for dem , anmoder om dem , for der er normalt aktindsigt i dem , de er ikke fortrolige , og de er til rdighed inden for medlemsstaterne .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at internettet gr tingene overordentligt lette i dag .
<P>
Under alle omstndigheder noterer jeg mig Parlamentets interesse for - og det er naturligvis ikke frste gang , at De har givet udtryk for den - at blive inddraget mere i alt vedrrende Lissabon-strategien , og for at blive inddraget mere er det naturligvis ndvendigt med flere oplysninger , og derfor vil jeg viderebringe det , s fremsendelsen af dokumenter til Parlamentet kan blive forbedret .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 16 af Richard Howitt ( H-0306 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Afkobling af udviklingsbistand fra medlemsstaternes handelsinteresser
<P>
Kan Rdets formand bekrfte , at medlemsstaterne p topmdet i Barcelona afviste et forslag fra Kommissionen om at " afkoble " udviklingsbistanden fra handelsinteresser , og kan han oplyse , hvilke indvendinger der blev rejst mod forslaget ?
Hvad agter formandskabet at foretage sig i forlngelse af de tilsagn , der blev givet p konferencen om finansiering af udvikling i Monterrey om en viderefrelse af diskussionen om dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=255 NAME="De Miguel">
Jeg vil gre hr . Howitt opmrksom p det relevante afsnit i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Barcelona - punkt 13 - hvor afkobling af udviklingsbistand ikke nvnes specifikt .
Alligevel hilste Det Europiske Rd med tilfredshed den aftale om statslig udviklingsbistand ( ODA ) , som udenrigsministrene nede frem til forud for konferencen i Monterrey , en aftale , som det stttede .
<P>
I denne aftale bekrfter Det Europiske Rd bl.a. sin vilje til at gennemfre henstillingen om afkobling af bistand til de mindst udviklede lande og at fortstte drftelserne for fortsat at afkoble bilateral bistand .
<P>
EU vil ogs undersge foranstaltninger for fortsat at afbinde fllesskabssttten , samtidig med at det eksisterende system med prferencepriser som et led i aftalen mellem EU og AVS bibeholdes .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Jeg synes , at rdsformanden nydeligt undgik at tage stilling til mit sprgsml .
Afsnit 13 registrerer naturligvis , hvad man nede til enighed om , og ikke , hvad man ikke nede til enighed om .
S jeg gentager mit sprgsml til ham : Blev det drftet ?
Hvilke indvendinger blev der rejst ?
Hvilken balance var der i meningstilkendegivelserne ved denne lejlighed ?
Disse oplysninger kan han da vel nok dele med os her i aften .
<P>
Hvad mere er , vil han tage fordelene ved at afkoble bistanden med sig tilbage til de yderligere drftelser i Rdet .
Iflge Verdensbanken ger dette bistandens effektivitet med mellem 12 og 20 % .
Jeg er sikker p , at han er enig i , at udvikling handler om at hjlpe udviklingslandene til at hjlpe sig selv .
Og hvis vi sttter os til europiske konsulenter , europiske virksomheder og europisk teknisk bistand , ger vi s ikke blot den uafhngighed , som udviklingen forsger at trde i stedet for ?
<P>
Og vil han endelig ikke give mig ret i , at en afkobling af bistanden ger den private sektors rolle inden for udviklingslandene ?
Det ger de lokale frdigheder og den lokale viden .
Det skaber udviklingsprojekter baseret p lokalt ejerskab .
Hvis han er enig , vil han s gre noget ved det ?
<SPEAKER ID=257 NAME="De Miguel">
De kan nok forst , at jeg p grund af de diskretionshensyn , jeg er forpligtet til at tage som rdsformand , ikke her offentligt vil rbe landenes holdninger , og hvilke lande der ikke var enige i at afkoble udviklingsbistanden fra handelsinteresser .
Som De ved , er der ofte i mekanismerne til udviklingsbistand en rkke srlige bevillinger til finansiering af udviklingsprojekter p betingelse af , at de sikrer , at nogle virksomheder i landene inddrages eller opnr forbindelser .
<P>
Uden at jeg skal vurdere , om dette er godt eller skidt , har det vret et meget strkt instrument , som har frt til , at landene afsatte store belb til udviklingsbistand , og til , at mange firmaer ved hjlp af de srlige bevillinger er blevet inddraget i gennemfrelsen af projekter i lande , hvor det , hvis de ikke rdede over disse srlige bevillinger , ville have vret yderst risikabelt at ivrkstte forskellige projekter .
<P>
Jeg havde naturligvis helst set , at der ikke var en sdan forbindelse , og det blev forsvaret af nogle lande , og naturligvis af Kommissionen , men virkeligheden med betydningen af en sdvane , af en praksis gennem mange r , trngte sig p , og der blev ikke opnet nogen aftale om at afkoble sprgsmlet om udviklingsbistand fra sprgsmlet om handelsinteresser .
Det er det eneste , jeg kan sige til Dem .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 17 af Mara Rodrguez Ramos ( H-0311 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : United Biscuits ' lukning af kiksfabrikken Fontaneda
<P>
Den multinationale virksomhed United Biscuits , som er ejer af kiksfabrikken Fontaneda i Aguilar de Campo , bekendtgjorde den 4. april 2002 sin beslutning om at lukke denne fabrik uden forudgende orientering af arbejdstagerne , som fik kendskab til nyheden gennem pressen .
Fabrikken har i over hundrede r fremstillet et kiksmrke , som nsten har vrdi af nationalt symbol i Spanien , og uden fabrikken har egnen eller dens 8.000 indbyggere ingen reelle , alternative udviklingsmuligheder .
Rdets nuvrende formand , Aznar , har erklret , at der ikke er noget at stille op , og at de multinationale virksomheder har skabt megen beskftigelse og forskning , selv om de i andre tilflde skaber problemer .
<P>
Mener Rdet , at EU virkelig ikke kan stille noget op , nr de multinationale virksomheder handler med total foragt for arbejdstagernes sociale og arbejdsmarkedsmssige rettigheder , og mener det , at disse udtalelser fra dets formand er i overensstemmelse med det sociale Europa , som vi nsker at bygge ?
<SPEAKER ID=259 NAME="De Miguel">
Som fru Rodrguez Ramos er klar over , vedtog Rdet i 1994 direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg for at konsolidere de ansattes position i multinationale virksomheder , der opererer p europisk plan , gennem disses mekanismer i beslutningsprocedurerne .
Hvad angr det mere specifikke sprgsml om at dmpe de negative effekter af massive arbejdspladsnedlggelser , vedtog Rdet i 1975 direktivet om kollektive afskedigelser , der blev ndret i 1992 og konsolideret i 1998 , hvor der ogs fastlgges visse krav til arbejdsgiverne om information og hring .
<P>
Under alle omstndigheder phviler det ikke Rdet som lovgivende organ at bedmme , om den multinationale virksomhed United Biscuits og kiksfabrikken Fontaneda er omfattet af nvnte direktivers og de tilsvarende nationale lovgivningers anvendelsesomrde , ej heller om de respektive arbejdstageres sociale og arbejdsmarkedsmssige rettigheder ikke er blevet respekteret i dette tilflde .
Det drejer sig i realiteten om sprgsml , som de nationale retssystemer br afklare , og jeg ved , at det konkrete tilflde allerede er genstand for en retlig undersgelse .
<P>
Rdet mener naturligvis , at bde nd og bogstav i de lovmssige instrumenter , som Rdet har vedtaget , skal overholdes .
Hvis det viser sig , at disse ikke beskytter de ansattes rettigheder godt nok , vil Rdet vre rede til at drfte ethvert forslag fra Kommissionen for at forbedre disse instrumenter .
<P>
Hvad angr den del af Deres sprgsml , der vedrrer rdsformand Aznars udtalelser , er sandheden den , at det ikke er Rdets opgave at udtale sig om sprgsmlet , men jeg vil ogs sige til Dem , at den regering , som netop hr . Aznar leder , har en aktiv dialog i gang med andre investorer , ikke bare spanske , men ogs udenlandske , for at forsge at f kiksfabrikken i Aguilar de Campoo til at fortstte , og at alt p baggrund af de seneste resultater af disse samtaler tyder p , at det er muligt at holde virksomheden aktiv og levedygtig .
Som bekendt bestr den sidste hindring for helt at bibeholde og genetablere produktlinjen for jeblikket i mrket , da United Biscuits har erhvervet det , og der er stadig en vis tilbageholdenhed med at overdrage det til de investorer , som kunne overtage virksomheden .
<P>
Men med eller uden mrket er der flere investorgrupper , som er benlyst interesserede , og som vil blive givet alle muligheder , for at det kan undgs , at der sker en lukning i en befolkning s lille som i Aguilar de Campoo , for den ville f meget negative flger for omrdets indbyggerne .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som De ved , har fabrikken og mrket Fontaneda nsten vrdi af nationalt symbol i Spanien , og Fontaneda har en historisk og geografiske tilknytning til Aguilar de Campoo .
Den er drivkraften bag den sociale og konomiske udvikling i hele denne egn , som befinder sig i et europisk ml 1-omrde med store affolkningsproblemer , hvor der allerede i 2001 gik 1.500 arbejdspladser tabt .
<P>
Varslingen om lukning - i dag virker det , som om virksomheden har ndret p det - var udelukkende baseret p virksomhedsinteresser , der ville forrsage en klar flytning af arbejdspladser med en total foragt for arbejdstagernes rettigheder og desuden en fiktiv forflyttelse af mrket for at fortstte produktionen et andet sted end det , som det har en historisk tilknytning til .
<P>
Denne situation er alvorlig nok til , at rdsformanden ikke kan sige , at der ikke er noget at stille op .
Det ville have vret mere fornuftigt , hvis han havde bekymret sig for de sociale flger af disse virksomhedsbeslutninger og for ndvendigheden af , at EU tager udfordringen op og fastlgger fllesskabsprincipper , der respekterer arbejdstagernes sociale og arbejdsmarkedsmssige rettigheder og giver effektive svar p de sociale , konomiske og territoriale flger af disse beslutninger .
<P>
Mener De virkelig ikke , at det ville have vret meget mere vrdigt og i harmoni med det sociale Europa , som vi nsker at opbygge , hvis rdsformanden var fremkommet med en sdan erklring ?
<SPEAKER ID=261 NAME="De Miguel">
Jeg har altid sagt , at jeg forventer af et europisk parlamentsmedlem , at det kender det institutionelle system , som vi arbejder inden for .
Det er hverken Rdets eller rdsformandskabets opgave at vurdere de regler , der er blevet anvendt .
Det er Kommissionen , der har initiativretten , og de regler , som Rdet har vedtaget , skal dommerne henholde sig til .
<P>
Da De insisterer p en erklring fra rdsformanden , vil jeg sige til Dem , at den erklring ikke kan tages ud af sammenhngen .
En ting er , at han har sagt , at enhver regering skal respektere multinationale virksomheders virksomhedsbeslutninger , noget andet er at fritage disse virksomheder for at overholde den gldende lovgivning .
Han har alts ikke fritaget den : Den gldende lovgivning finder anvendelse p United Biscuits eller en hvilken som helst anden virksomhed .
Derfor skal lovgivningen gres gldende over for den .
Hvis lovgivningen er utilstrkkelig , m Kommissionen stille et nyt forslag , som vi med glde vil sttte , og i mellemtiden mener jeg , at den holdning , som regeringen har udvist - ved straks at finde investorer for at lse problemet , og det har allerede givet resultat - er et bevis p , at regeringen netop handler ud fra et socialt engagement og nsker at forhindre , at fabrikken i Aguilar de Campoo lukker .
<P>
Og jeg kan forsikre Dem for , at den fabrik ikke vil lukke .
Og det skyldes ikke bare befolkningens og arbejdstagernes vilje , men ogs regeringens vilje , for den er helt p det rene med , at det ville vre en enorm social uretfrdighed .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , er der mulighed for , at dette sprgsml bliver besvaret mundtligt nste gang , i stedet for skriftligt ?
S kan man nemlig stille supplerende sprgsml , og det ville jeg egentlig foretrkke .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
De sprgsml , der ikke var omfattet af sprgetiden , vil blive besvaret skriftligt , hr .
Gahler . Man kan kun gentage sprgsmlet efter et vist stykke tid , jeg mener , at det er tre mneder .
Jeg vil ogs lse forretningsordenen igen , men i dag kan jeg ikke sige til Dem , at De kan stille sprgsmlet mundtligt ved nste sprgetid .
Det er ikke muligt i henhold til forretningsordenen .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 18-26 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0133 / 2002 ) af Lamassoure for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om kompetenceafgrnsning mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne ( 2001 / 2024 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=268 NAME="Lamassoure (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , denne forhandling er uden fortilflde .
Siden undertegnelsen af Rom-traktaten har hverken regeringerne eller de europiske institutioner fundet det ndvendigt at gre status over kompetencefordelingen i EU .
Den foreliggende tekst er resultatet af en flles indsats og dermed langtfra blot udtryk for ordfrerens eller en enkelt politisk gruppes holdning .
Den er resultatet af 15 mneders arbejde .
Det forslag , der er vedtaget i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , tager hjde for de vsentligste af de forslag , der blev stillet af Regionsudvalget og de fire udvalg , der var udpeget til rdgivende udvalg , ligesom det tager hjde for de 170 ndringsforslag , der er stillet af omkring 30 forskellige forslagsstillere , som reprsenterer alle politiske grupper .
<P>
Vi har ikke forsgt at nyformulere traktaterne , men at fastlgge retningslinjer for den ndvendige nyformulering af disse .
Dette er sket p grundlag af en rkke afgrende politiske valg .
<P>
For det frste kan det konstateres , at traktaterne er udfrdiget af diplomater til eget brug , hvilket til dels kunne sammenlignes med et kretj , som var fremstillet af mekanikere og udelukkende til disses eget brug .
Vores frste ml er derfor at gre teksten tilgngelig for alle borgere , alts nyformulere traktaterne med en mere klar , mere kortfattet og mere kohrent forfatning for je .
Afsnit i traktaterne , som ikke indgr i forfatningen , vil i s fald fortsat vre gldende , men ikke lngere udgre en del af den primre fllesskabsret .
<P>
For det andet foresls der opbygget en overordnet ramme for kompetencefordelingen beroende p tre kategorier .
Frste kategori er den principielle statslige kompetence .
Der foresls ikke nogen liste over medlemsstaternes enekompetencer .
Vi har foretrukket at tale om den principielle statslige kompetence , som finder anvendelse , sfremt forfatningen ikke anfrer andet .
Anden kategori er Unionens egenkompetencer .
Der er tale om omrder , hvor Unionen enten kan handle egenhndigt , det glder eksempelvis toldpolitikken eller den flles valuta , eller hvor den har hovedansvaret , eksempelvis i sprgsml om det indre marked , konkurrencepolitikken eller samhrighedspolitikkerne .
Endelig er der som den tredje kategori delte kompetencer , hvilket vil vre langt den mest omfattende kategori .
Forfatningen br for hvert enkelt omrde prcisere mlet med og rkkevidden af Unionens aktiviteter under anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Generelt foreslr vi , at den eksisterende fordeling mellem disse kategorier fastholdes , dog med to vsentlige politiske ndringer : For det frste br der skelnes mellem politisk kompetence og teknisk kompetence .
Dette omtales som opstilling af et regelhierarki .
For det andet er det vsentligt , at Unionen fr hovedansvaret for dels udenrigs- og forsvarspolitikken og dels det flles omrde med frihed og sikkerhed .
Vi m her 10 r efter Maastricht-traktatens ikrafttrden konstatere , at der , hvad angr disse helt afgrende omrder , er behov for flles indsats , og at de mellemstatslige procedurer har vist sig ineffektive .
<P>
For det tredje findes det afgrende at bevare muligheden for at tilpasse denne ramme uden at skulle foretage forfatningsndringer og dermed vre henvist til den tunge undtagelsesprocedure , der knytter sig hertil .
Det foresls derfor at bevare en bestemmelse som den nuvrende artikel 308 , men at lade den vre gldende i to retninger : dels ved overfrsel af omrder til Unionen dels ved tilbagefrsel til medlemsstaterne , sfremt der er tale om forhold , hvor det nationale aspekt p ny vejer tungest .
<P>
For det fjerde foresls det , at afgrelse af kompetencekonflikter skal vre et domstolsanliggende og ikke henlgges til et politisk organ .
Domstolen foresls derfor ndret til en forfatningsdomstol , ligesom der foresls indfrt en hasteprocedure , der gr det muligt for et kvalificeret flertal i Rdet , Europa-Parlamentet eller Kommissionen at indbringe en fllesskabsretlig bestemmelse for Domstolen i tidsrummet fra bestemmelsens endelige vedtagelse til dens ikrafttrden .
<P>
Endelig for det femte har Udvalget om Konstitutionelle Anliggender indgende drftet sprgsmlet om regioner og andre administrative enheder .
I den kompromistekst , der i sidste ende blev vedtaget , hedder det sledes , at medlemsstaterne opfordres til at stille forslag om get inddragelse af de regionale samfund i Unionens aktiviteter .
<P>
Hr. formand , tidspunktet for Europa-Parlamentets behandling af denne betnkning er yderst velvalgt , eftersom EU-Konventet behandler emnet i nste uge .
Europa-Parlamentets beslutning vil derfor vre det frste - og i virkeligheden det eneste - arbejdsdokument , der foreligger , nr konventet tager fat p dette afgrende emne .
Sfremt et stort flertal , som reprsenterer de strste politiske grupper og alle medlemsstaterne , stemmer for beslutningsforslaget , vil dette vre sikret betydelig politisk vgt . P forhnd tak .
<SPEAKER ID=269 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Hr. formand , denne betnkning er et bidrag til revisionen af traktaterne , og ogs et bidrag til en europisk forfatning .
Forfatningsudkast opstr altid i politiske sammenhnge og omfatter strategiske samt taktiske ml og overvejelser , men ogs magtpolitiske sprgsml .
Allerede Spinelli-betnkningen fra 1984 beskftigede sig med Unionens kompetencer og arbejdsdelingen mellem Unionen og medlemsstaterne , sledes som hr . Lamassoures betnkning med rette gr i dag .
Kompetencesprgsmlet er ungtelig blevet endnu vigtigere . Det glder navnlig med hensyn til den konomiske forfatning og konomisk lovgivning .
<P>
Hvis den europiske konomiske politik skal have succes , og den europiske samfundsmodel fortsat skal best , skal Unionens egenkompetence p de vigtige omrder som det indre marked i bred forstand , de fire friheder , nemlig finansielle tjenester , konkurrence , toldpolitik og den monetre politik , bevares . Det understreger betnkningen med rette .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml er af den opfattelse , at kompetenceafgrnsningerne er demokratisk og legitimistisk utilstrkkelige i betnkningen , srligt med hensyn til samordningen af politikkerne .
Erfaringen med samordningen af konomiske politikker understreger ndvendigheden af Unionens egenkompetence til samordning for at kompensere for utilstrkkelighederne hidtil .
Det handler ikke kun om demokratisk kontrol , som Europa-Parlamentet her skal udve , nej , det handler om endelig at komme vk fra en negativ og hen til en positiv samordning af politikkerne - helt konkret ved samordningen af de konomiske politikker .
<P>
En positiv samordning af politikkerne krver bde en klar demokratisk legitimitet og en ensidig gennemfrelse .
De brede konomiske retningslinjer br derfor som eksempel fastlgges af Rdet og Europa-Parlamentet i fllesskab p grundlag af et formelt forslag fra Kommissionen .
Det ville vre et eksempel ogs for andre politiske omrder , hvor der m og br ske samordning .
Bemyndigelsen , eller den moralske forpligtelse , til at organisere en s vidtrkkende ramme i det konomiske velfrds interesse , er nedfldet i kapitlet om principperne for Den Europiske Union , hvis vi til Unionens aktiviteter henregner gennemfrelsen af en konomisk politik , der bygger p fastlggelsen af flles ml , og hvor der navnlig kan og skal organiseres en harmonisk , afbalanceret og bredygtig udvikling af den konomiske virksomhed , et hjt beskftigelsesniveau og en bredygtig , ikke-inflationr vkst , men ogs et socialt beskyttelsesniveau .
I overensstemmelse med Lissabon-processen plderer jeg meget strkt for , at Europa-Parlamentet gr ind for en samordning af politikker , som ogs virkelig fortjener denne betegnelse og som afspejler , at politikker kun kan opn succes i fllesskabets interesse , hvis fllesskabsnden ogs bliver synlig .
<SPEAKER ID=270 NAME="Schroedter (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg taler her som reprsentant for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , som allerede meget tidligt beskftigede sig med kompetencesprgsmlene . Udvalget er desvrre ikke blevet inddraget tilstrkkeligt i den sidste fase .
Jeg har set , at det i betnkningen foresls , at der udarbejdes en betnkning om disse sprgsml . Det finder jeg meget positivt , fordi der ganske enkelt ikke er blevet taget tilstrkkeligt hensyn til disse sprgsml i betnkningen .
<P>
Jeg vil her gerne prcisere holdningen i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme endnu en gang . Mske kan det s indg ved forberedelsen af den omtalte betnkning .
Det er efter min mening meget vigtigt , at betnkningen ikke lader vente alt for lnge p sig . For hvis disse sprgsml ikke bliver afklaret forud for den nye forfatning , s bliver det , tror jeg , meget , meget svrt for mange borgere , som identificerer sig med regionerne og de lokale myndigheder , at acceptere dette forfatningsudkast som deres .
<P>
Jeg vil gerne henvise til , at strstedelen af EU-lovgivningen ikke blot tangerer nationale kompetencer og national ret , men griber direkte ind i lokal lovgivning .
Vi ser det i forbindelse med forsyningsforpligtelserne , vi ser det p hele det konomiske omrde , vi ser det med hensyn til licitationssprgsml osv . , osv .
Derfor er der behov for at indbygge et early warning system .
I den forbindelse har vi fremsat to principielle forslag .
Iflge det ene skal der vre tvrsnitsprincipper , som alle love skal udvikles efter . Det gr fra subsidiaritetsprincippet og til partnerskabsprincippet .
Det andet forslag tager sigte p , at regionale og lokale forvaltningsmyndigheder allerede skal inddrages forud for lovgivningsprocesser . For kun det er en garanti for , at der bliver taget hjde for deres holdninger , for selv de nationale reprsentanter vil ofte ikke gre det ved lovgivningsprocessens afslutning .
Jeg anmoder ordfreren om , at vi arbejder videre med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i denne retning om dette emne i fremtiden .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er ikke et ideelt tidspunkt at diskutere Lamassoure-betnkningen p .
Det er ikke ideelt , for det frste fordi det er meget sent , og for det andet fordi Europa Cup-finalen er ved at blive spillet , og Real Madrid - jeg beklager fru Randzio-Plath , jeg beklager fru Schroedter - er ved at vinde over Bayer Leverkusen .
Nh nej , det str uafgjort .
Ingen er perfekt .
Det var vrre , for jeg var s tilfreds , og nu viser det sig , at det str 1-1 .
<P>
Men det er under alle omstndigheder et godt tidspunkt at diskutere denne betnkning p , for den er meget vigtig , og jeg vil allerfrst hylde hr . Lamassoure .
Hr . Lamassoure har ikke blot vret en intelligent ordfrer , men ogs en ordfrer for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og selv om han ikke har sagt det selv , vil jeg sige det : Af hans oprindelige forslag er der ikke s meget som et afsnit tilbage , sdan som han havde formuleret det .
Og det viser hans fleksibilitet , hans politiske tft .
Tnk engang , han smiler endda i aften .
Han kunne have vret rasende og have sagt : " De har lavet om p alting " . Men nej , han er tilfreds , og han er tilfreds , fordi Lamassoure-betnkningen er endt med at vre Parlamentets faste holdning til et meget vanskeligt , meget kompliceret og meget modstningsfyldt emne .
<P>
Jeg mener , at ud over vrdien i , at Alain Lamassoure har udarbejdet den , har vi opnet noget yderst vigtigt , nemlig at Parlamentet har indtaget en holdning til dette sprgsml . Og det er i vrigt en holdning , der omfatter det , som Parlamentet har forsvaret igennem 50 r , hr. formand , og det finder jeg vigtigt .
I Lamassoure-betnkningen forsvarer vi kompetence i form af befjelser .
Han har sagt det meget godt : Vi beslutter , at Unionen kun har de kompetencer , som traktaterne giver den , og ikke andre , hvilket betyder , at vi er imod iden om et kompetencekatalog , der bare ville gre Unionens kompetencer usmidige .
Vi gr ind for en fleksibel fortolkning og dermed for , at vi til enhver tid gennem de mekanismer , som han har nvnt ( dem i artikel 308 eller andre artikler i traktaten , f.eks. artikel 99 ) , kan tilpasse Unionens behov til borgernes krav .
<P>
For det andet mener jeg , at Lamassoure-betnkningen ogs indeholder en meget fast holdning til et af de store emner for konventet , som er kontrol af subsidiariteten .
Jeg tror , at en af de vsentligste ting , vi skal diskutere i konventet - og jeg foregriber en debat - er , hvordan subsidiaritetsprincippet kan kontrolleres , for , som ordfreren s rigtigt sagde , er strstedelen af kompetencerne delt mellem Unionen og medlemsstaterne .
Derfor vil det at vide , hvornr den ene og den anden skal bruges , vre nglen til at tilpasse Europa til det tempo , som borgerne har brug for og forlanger .
<P>
Og her mener jeg ogs , at vi har en meget fast holdning .
Jeg vil vove en pstand - for jeg ved , at nogle kolleger stadig er i tvivl - til fordel for Alain Lamassoures holdning : Jeg mener , at den , der skal kontrollere subsidiaritetsprincippet , er den , der har kompetence til at stille forslag , det vil sige Europa-Kommissionen .
Jeg mener , at Europa-Kommissionen skal have initiativretten og skal fre kontrol med subsidiaritetsprincippet .
Men jeg mener , at hvis der er uoverensstemmelser , skal vi finde en mde at lse dem p , og mden at lse dem p er ikke et politisk organ , det er ikke et subsidiaritetskammer , det er en klagemulighed i stil med den , der er fastsat i den franske forfatning for den franske forfatningsinstans Conseil constitutionel med en frist p en mned til at trffe beslutning om sprgsmlet .
Jeg synes , at det er en fast principiel holdning : kontrol udfrt af Kommissionen , et Conseil constitutionel , og den holdning synes jeg , at vi skal forsvare .
<P>
Endelig mener jeg , hr. formand , at Lamassoure-forslaget er et ambitist forslag .
En af William Faulkners personer , som jeg meget godt kan lide , og som jeg har en stor forkrlighed for , siger , at vi skal have meget store drmme , for at vi , nr vi forflger dem gennem livet , ved , hvor de er .
Det giver Lamassoure-betnkningen efter min mening mulighed for , og jeg mener derfor , at alle vores forhbninger bliver indfriet .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Lamassoure med hans arbejde i disse seneste par mneder og med det bemrkelsesvrdige resultat , han er net frem til .
<P>
Det betyder , at Europa-Parlamentet kan komme til konventet med et st forslag p bordet .
Vi vil have gjort vores arbejde med hensyn til at bidrage med ider og forslag til konventet , og det er i sig selv meget vigtigt .
Det er navnlig vigtigt , nr man ser p det klima , der rder ved nogle af disse drftelser og debatter .
<P>
Der er dem , der pstr , at EU er blevet til et overcentraliseret monstrum , at vi skal fre befjelser tilbage til medlemsstaterne , at vi br definere et katalog over kompetencer , hvor det meget detaljeret specificeres , hvad EU har lov til og ikke har lov til at gre .
<P>
Denne betnkning imdegr disse argumenter .
Den pviser ret klart p en meget god mde , at EU ' s kompetencer ikke er overdrevne , og at de rent faktisk er finindstillede alt efter emnet .
Der er nogle omrder , hvor Unionen har , hvad man kunne kalde en enekompetence - selv om man dog har undget den term i beslutningsforslaget .
Det er ikke mange , men vigtige omrder .
Hovedparten af Unionens ansvar er , hvad man kunne kalde delte kompetencer , hvor intensiteten af Unionens aktion varierer strkt fra det ene emne til det andet .
Inden for nogle omrder faststter vi detaljeret lovgivning - som medlemsstaterne skal overholde - inden for andre omrder har Unionen en koordinerende rolle , og inden for atter andre omrder bidrager den med supplerende aktioner .
Dette er et fleksibelt system , og det er tilpasset til forskellige politiske omrders behov , og det br forblive sdan .
<P>
Den virkelige garanti mod overcentralisering er og br vre en politisk garanti , nr vi overvejer forslag inden for institutionernes normale procedurer : fra Kommissionen , som hr . Mndez de Vigo lige har sagt , nr den fremstter sine forslag til os som Parlament , og ogs Rdet .
Lad os ikke glemme , hvem det er , der sidder i Rdet . Det er nationale ministre , medlemmer af nationale regeringer med ansvar over for nationale parlamenter - og ikke folk , som er prdisponerede for at centralisere alt i EU .
Overhovedet ikke .
Man vil skulle overbevise det meget store flertal af dem om at f et kvalificeret flertal .
Dette er de politiske garantier , de proceduremssige garantier imod overcentralisering , og ministrene i Rdet kan og br ogs inddrage deres nationale parlamenter .
Amsterdam-traktaten gav os en protokol , der giver ministrene seks uger til at drfte sager med deres nationale parlamenter .
Og det er den mde , de nationale parlamenter br inddrages p , og ikke via et eller andet nyt subsidiaritetskammer eller en eller anden ny institution .
<P>
Alt dette er godt fremstillet i betnkningen .
Et punkt , hvor vi i Den Socialdemokratiske Gruppe har et forbehold , er med hensyn til den retlige kontrol af overholdelsen af subsidiaritetsprincippet .
Den findes allerede , for Domstolen er p mange mder en forfatningsdomstol .
Vi mener imidlertid ikke , at der virkelig er brug for en ny ekstra procedure - en ndprocedure , og ordlyden br strammes op for at vise , at der med hensyn til delte kompetencer undertiden kan faststtes detaljeret lovgivning og ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe bifalder betnkningen for ikke blot atter at se p eksisterende befjelser for at ge klarheden , men for dristigt at justere kompetencer med henblik p at kunne imdeg de udfordringer , som Unionen oplever , navnlig p udenrigs- og sikkerhedsomrdet .
<P>
Betnkningen vil udgre det frste bidrag til konventet om kompetencesprgsmlet .
Jeg har tillid til , at konventet vil flge den kloge tilgang og forkaste det stramme og vildledende koncept med enekompetencer og i stedet for fokusere p at udvikle et mere sofistikeret kompetencedelingssystem .
<P>
Min gruppe sttter iden om at skabe en ny forfatningsretlig klageprocedure for kompetenceovertrdelser , som medfrer en hurtig udvikling af EU-Domstolen .
Denne procedure vil kun blive anvendt i sjldne tilflde , men den udgr en vigtig forsikringsordning , der ser til , at Unionens myndigheder ikke misbruger deres gede befjelser .
<P>
Et andet omrde , der fortjener mere fokus , er regionerne , som kan og br vre nyttige mellemled mellem borgeren p den ene side og de overnationale myndigheder p den anden side .
Vi stiller en rkke ndringsforslag , som vil styrke betnkningen i denne henseende .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som andre anser jeg det for at vre et stort privilegium at deltage i denne debat - selv om det er sent p dagen .
<P>
Min egen gruppe har to srlige punkter , som vi vil bede kolleger om at bygge ind i betnkningen , inden den endelig ser dagens lys .
For det frste blot en hentydning til betydningen af det demokratiske underskud og behovet for endelig at demokratisere Unionens institutioner fuldt ud .
Nr blot vi ikke kalder det et " permanent " demokratisk underskud , er jeg sikker p , at PPE-DE-Gruppen vil flge os her , og jeg hber , at det vil blive indfjet .
<P>
Endvidere foreslr vi - og det er kollegerne p venstrefljen meget enige med os i - at der br lgges lidt mere vgt p det sociale svel som det konomiske og politiske element .
Bortset fra dette er vi faktisk ret tilfredse med den mde , hvorp dette skrider frem , og vi glder os til afstemningen om det i morgen .
<P>
Det vigtige argument , som hr . Lamassoure fremkommer med - og er fremkommet med hele vejen igennem - er , at det ikke handler om et behov for atter at skrive en ny liste over kompetencer for institutionerne , men om et behov for at gre borgerne opmrksomme p , at der allerede findes en meget passende opgrelse over de forskellige former for kompetencer - Unionens egne kompetencer og de delte kompetencer - og at subsidiaritetsprincippet glder for resten .
Staterne er ansvarlige for det , der ikke er overladt til Unionen .
Alt dette er principielt klart , men det ville ikke vre af vejen , hvis det blev udtrykt mere klart i praksis , sledes at borgerne er mere bevidste om det .
Det er et meget vigtigt punkt .
<P>
I denne sammenhng rejser vi sprgsmlet om subsidiaritetsprincippet .
P de omrder , hvor kompetencen er delt , er det virkelig vigtigt , at lokalkendskab vinder hvd p alle de omrder , hvor lokalkendskab br vinde hvd .
Det vil sige , at beslutninger her trffes p det niveau , der er mest passende for dem .
Betragtning G yder et meget vigtigt bidrag til at udvide og give mere hold til iden om subsidiaritet , og det br ogs i hj grad hilses velkommen .
<P>
I vores gruppe tror vi meget p udvidet subsidiaritet .
Subsidiaritet standser ikke ved medlemsstaternes drtrskel . Det fortstter lige ned til de territoriale enheder inden for medlemsstaterne , til de lokale myndigheder i medlemsstaterne , og det er af meget stor betydning for os alle .
Vi kunne sammen med Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og De Liberale godt have brugt lidt mere kraft i dette , men det er o.k. Denne betnkning udgr , sdan som den nu ser ud , et enormt fremskridt efter europernes og Europa-Parlamentets mening .
<P>
Jeg gentager , at det er et kmpemssigt privilegium at deltage i denne forhandling og navnlig - og det siger jeg i hans nrvr - er det et privilegium at have deltaget i en forhandling ledet af hr . Lamassoure , som har gjort et s fremragende stykke arbejde med at etablere arkitekturen , men ogs ved at vre villig til at justere skulpturen for at lne hans egen metafor fra i formiddags .
Han har gjort et fantastisk stykke arbejde . Vi str i stor gld til ham , og jeg hber , at min gruppe vil stemme enstemmigt sammen med ham i morgen .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr . Lamassoures betnkning behandler i sandhed et kompliceret emne .
Det blev ikke kun klart i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , men det viste ogs de frste debatter i konventet . Betnkningen vil helt sikkert vre et bidrag til konventets videre arbejde .
Af den grund skal der lyde en tak til ordfreren .
<P>
Ved afstemningen i udvalget undlod jeg at stemme , og jeg vil gerne anfre nogle eksempler , som betnkningen efter min mening ikke har berrt p overbevisende mde .
Det er muligt , at en definition af de tre eksisterende kompetenceformer er en hjlp , men det klare udsagn , at det frst og fremmest er demokratiproblemet i Europa , der skal lses , bliver overset .
<P>
Hvad angr subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne , er der efter min mening vendt op og ned p tingene .
Hvorfor ?
Betnkningen vkker det indtryk , at overholdelsen og gennemfrelsen af begge principper krver retslige afgrelser .
Men intetsteds i teksten er der tale om , at det reelle problem ligger et andet sted , nemlig hos de konkret handlende aktrer i europisk politik .
Der findes klare traktatbestemmelser , f.eks. subsidiaritetsprotokollen i Amsterdam-traktaten . Alle institutioner er forpligtet i henhold hertil .
Det sprgsml , som det egentlig drejer sig om , er snarere , hvordan de varetager deres pligter i medfr heraf , hvor serist de , fr de handler , virkelig undersger , om principperne bliver overtrdt .
Dette forhndstjek m endelig foretages af alle .
S var der heller ingen , der forud for ikrafttrdelsen af en retsakt , som jo for det meste frst kommer i stand efter relange debatter og tilsvarende procedurer , mtte g til EF-Domstolen .
<P>
Det hedder i punkt 33 , at kompetencerammen skal tages op til revision efter 10 r .
Jeg forstr ikke formlet med og indholdet af dette forslag .
Betyder det , at der skal vre en traktatndring hvert 10. r ?
nsker man virkelig en sdan regel , fast bundet til en 10-rsrytme og fuldstndig uafhngig af mulige politiske rammebetingelser og krav ?
<P>
Men frem for alt prciserer betnkningen ikke , at der m skabes et socialt Europa , og at det hrer til en af Unionens presserende opgaver p baggrund af Den konomiske og Monetre Union .
Man stter sig som ml at fremme konomisk og social fremgang samt et hjt beskftigelsesniveau .
Man nsker sgar at have fuld beskftigelse inden 2010 .
Men de indtil videre smukke hensigter m flges op af handling .
Beskftigelse og social sikkerhed er ikke konkurrencevariabler , men en individuel grundlggende rettighed for enhver borger , og EU m udvikle sig i den retning .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg gav de forkerte oplysninger .
Det vil jeg korrigere nu . Det str : Real Madrid 2 , Bayern Leverkusen 1 !
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden.">
Jeg er sikker p , at alle os , der ikke deltager , er meget glade for at hre dette .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om vi ikke kan sttte hr . Lamassoures betnkning i den endelige afstemning , vil ogs jeg gerne takke ordfreren for hans aldeles fremragende arbejde .
Jeg vil gerne fremhve denne betnkning som en af de vigtigste , som Europa-Parlamentet har haft til forhandling .
Den er vigtig p grund af det forlb , som den indgr i , og det tidspunkt , som den fremlgges p . Den er vigtig p grund af dens emne , der er et af de mest omstridte , flsomme og vsentlige sprgsml for EU .
Den er vigtig ikke blot p grund af den kvalitet , som kendetegner den i dens endelige udgave , men ogs p grund af det arbejde og de diskussioner , der gik forud , og de mange ndringsforslag til den , herunder ogs dem , som alligevel ikke er kommet med , og den derfor enorme rigdom , der kendetegner den p det teoretiske plan .
Den er sluttelig vigtig for den opfattelse og den ordning , som bliver resultatet af dette arbejde for EU , og ogs i lyset af den parallelle diskussion , der foregr i konventet .
<P>
Det gr os derfor ondt , at vi ikke kan stemme for den i den endelige afstemning , for vi er faktisk enige i de to frste punkter . Vi er enige i , at tiden er inde til at foretage en ajourfring af kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne i lyset af de historiske erfaringer og i respekt for subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne - og netop i lyset af de erfaringer , der er kendetegnet ved alt for ringe respekt for lige prcis subsidiaritetsprincippet .
Vi er ogs enige i , at kompetencefordelingen skal forbedres , og at en sdan forbedring vil styrke demokratiet i Europa , hvad der for os ogs indebrer , at de nationale demokratier og de nationale parlamenter tillgges strre betydning , og at der skabes et nyt forhold mellem parlamenterne omkring den fremtidige udformning af Europa .
<P>
Allerede i tredje punkt m vi imidlertid sige klart fra , og vi mener , at betnkningen afviger fra sit oprindelige ml ved at hengive sig til denne flodblge af sttte til en europisk forfatning , en unionsforfatning , som vi ikke kan tilslutte os .
Vi mener i vrigt , da det jo nu drejer sig om kompetence , at det ikke ligger inden for nogen europisk institutions kompetence at udfrdige en europisk forfatning .
Det er staterne , der har kompetence til at udfrdige og revidere traktater , og det er en kontraktuel mekanisme af en art , der er helt forskellig fra de typiske forfatningsmekanismer , der forudstter et suvernt folk , et folk , der trffer beslutninger om en suvern enhed , og dt er helt forskelligt fra vores opgave i EU .
Her har vi alts at gre med en principiel forskel , der for os er afgrende .
<P>
Hr .
Mndez de Vigo satte p sin vis , da han for lidt siden talte om kompetence i form af befjelser , fingeren p det mme punkt . At vi anerkender , at kompetence kan tildeles i form af befjelser , betyder ikke kun det , som hr .
Mndez de Vigo nvnte , men ogs , at staterne besidder en generel retskompetence , som ingen behver tildele dem , mens EU kun har det , for s vidt staterne overdrager og tildeler EU en sdan kompetence , idet de ogs kan fjerne den igen , sdan som betnkningen forestiller sig det med den nye mekanisme , der skal trde i stedet for den nuvrende artikel 308 .
Det er et meget vsentligt aspekt , som vil f flger for den institutionelle struktur og for den mde , vi opfatter EU ' s kompetencer p p .
<P>
Der er yderligere nogle iagttagelser , som jeg gerne vil fremfre .
Det glder eksempelvis de kriterier , der nvnes i betragtning G , hvor et af dem er synergifordelen , men dette kriterium br kun ses i en meget begrnset sammenhng .
Synergi- og effektivitetskriteriet er yderst farligt , for det er dr , hvor alle angreb mod subsidiaritetsprincippet kan sttes ind .
Isoleret set er det let at henvise til , at en eller anden handling giver get effektivitet - og effektivitet er i sig selv et farligt ord , der kan retfrdiggre hvad som helst - og stordriftsfordele , men p den mde lgger vi grunden til stadige krnkelser af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Som sagt psknner vi betnkningen , og vi ville gerne have stemt for den , men det , der byder os imod , er dens forfatningsorientering , dens opfattelse af , at EU i stadig hrere grad skal tage form af en egentlig stat , hvilket vi mener gr vold p Europas grundlggende natur og den opfattelse , vi har af et fremtidens EU , der respekterer nationerne .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , borgerne nsker i hjere grad en begrnsning af EU ' s kompetence end en kompetenceafgrnsning mellem Unionen og medlemsstaterne .
Den europiske integration har i renes lb udviklet sig til et vildnis af tekster og procedurer , som selv de mest garvede stifindere m give op over for .
<P>
Min gruppe har stillet flere ndringsforslag , som tager sigte p at imdeg denne undergravning af tekster og kompetencer .
ndringsforslag 34 indeholder sledes et forslag om , at det skal vre muligt p begring af en eller flere medlemsstater , og dermed de nationale parlamenter i de pgldende stater , at ophve en tekst , sfremt der ikke kan samles flertal for en stadfstelse af denne .
<P>
Min gruppe m med bekymring konstatere , at hver gang man har forsgt at gennemfre en afklaring af denne art , har resultatet vret det modsatte .
Alle er imidlertid enige om , at det er p tide at reagere p borgernes negative flelser og manglende interesse for et EU , som beskftiger sig med alt for mange sprgsml og alt for mange detaljer .
<P>
Betnkningen gr kun situationen vrre ved at stille forslag , som sikrer Unionen de befjelser , der endnu mangler .
Der opregnes sledes en rkke omrder , som skal henhre under Unionens egenkompetencer , og en rkke omrder , som underlgges delt kompetence og sledes kontrolleres nje af Kommissionen som traktaternes vogter og af Domstolen . Til disse fjes ogs anliggender vedrrende gennemfrelsen af udenrigspolitikken .
Som en sidste forholdsregel nskes indfjet en " udviklingsklausul " svarende til den nuvrende artikel 308 , som i pkommende tilflde kan tages i brug for at udvide anvendelsesomrdet yderligere .
Nr man ser , hvor lidt der er tilbage , kan det ikke undre , at det i punkt 17 anfres , at det ikke findes ndvendigt at opstille en liste over medlemsstaternes enekompetencer , hvilket vi beklager .
<P>
Den foreliggende betnkning er efter min opfattelse blot en opsamling af de krav , Europa-Parlamentet ikke fik gennemfrt i Nice .
EU bliver en stat overordnet staterne med frihed til at definere sine prioriteringer , mens alt for mange fjerne og pedantiske regler allerede i dag belaster borgernes hverdag og hindrer en forvaltning , som er i overensstemmelse med lokale og nationale nsker .
Vi vil fastholde budskabet om mere diversitet , mere nrhed og mere benhed , om end det vanskeligt lader sig forene med det spanske formandskabs nske om mere Europa .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle (NI).">
Hr. formand , Lamassoure-betnkningen fr mig til at tnke p en film , der sendes p kanalen Arte , om " det europiske luftkastel " og " de uhelbredeligt eurofile " .
Alle ingredienser er til stede . Det erklrede ml er oprettelsen af en europisk superstat , som skal vre centralistisk og besidde regale befjelser , mens staterne blot bevarer visse fderale befjelser under dkke af subsidiaritetsprincippet , som imidlertid er ganske udhulet af alle former for undtagelsesbestemmelser .
Subsidiaritetsprincippet er blevet subsidirt , eftersom det ikke hindrer anvendelsen af artikel 308 , ej heller anvendelsen af EU ' s acquis eller det selvbestaltede unionsprincip .
Jeg havde forventet , at medlemmerne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kunne frembyde strre klogskab eller besindighed , for uanset Laeken-topmdets skbne fremstr den europiske integration som en stadig mere skrbelig og kunstig konstruktion , som er dmt til at omdannes til en frihandelszone .
<P>
Arbejdet burde pege i modsat retning . Man burde for de enkelte kompetenceomrder undersge , hvad EU konkret tilfrer de enkelte medlemslande , og de franske medlemmer ville vre ndt til at erkende , at EU i stigende grad har negativ indflydelse p situationen i Frankrig .
Sund fornuft og de aktuelle kendsgerninger tilsiger , at man vender tilbage til de tanker , der dannede grundlag for Rom-traktaten , alts flles udvelse af visse konomiske kompetencer i form af en forbundsstruktur og ikke en overnational struktur .
Men tro mod systemet og endog af ideologiske grunde fortstter man ad illusionens vej .
Man har beget en regulr historisk fejltagelse ved ikke at begrnse Den Europiske Union geografisk , men principielt godkende Tyrkiets optagelse . Og nu er man i frd med at beg den nste fatale fejltagelse ved ikke at begrnse Unionens kompetencer .
<SPEAKER ID=281 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , mens fru Kaufmann talte , kom det tyske hold bagud .
<P>
Men jeg skal ikke komme ind p sammenhnge her .
Det er snarere det , som hr. de Gaulle netop har givet udtryk for , som har hidset mig op , for nr man her holder taler , som vil fre EU tilbage til tiden fr det indre marked , s m man ganske enkelt sige , at han ikke har tnkt p Frankrigs konomiske interesser . Jeg er derfor meget taknemmelig for det , som hr .
Lamassoure her har givet udtryk for , for det er , tror jeg , en afbalanceret model , som han har fremlagt . Der er den passende balance mellem klarhed , for s vidt angr kompetencebestemmelserne og ndvendigheden af , at vi lever op til Walter Hallsteins ord om , at EU er en creatio continua .
Det vil sige , at vi er i stand til at videreudvikle EU i overensstemmelse med det , der er ndvendigt .
I den forbindelse er det naturligvis helt klart , at vi ved anvendelsen af subsidiaritetsprincippet altid m trffe afgrelser sledes , at afgrelsen trffes p det plan , hvor den bedst kan trffes .
Men vi m p den anden side ogs gre det klart , at vi kun gennem klarhed med hensyn til afgrnsningen vil vre i stand til at f opbakning til , at vi ogs gennemfrer reglen om flertalsafgrelser p de resterende omrder , under forhandlingsprocessen i konventet og p den efterflgende regeringskonference .
<P>
Her er der en tt sammenhng mellem klarheden i kompetencerne og den videre udvidelse af reglen om flertalsafgrelser , for kun ad den vej kan man vinde accept bde hos politikerne i de nationale hovedstder og hos befolkningen , der netop nsker denne klarhed p omrdet .
Men vi kan ikke skabe klarhed i konflikttilflde via det politiske plan .
Hvis man nedsatte et subsidiaritetsudvalg bestende af nationale og europiske parlamentsmedlemmer , som mindst skulle have 100 medlemmer , s ville der blive truffet afgrelser efter njagtig de samme politiske opportunitetsovervejelser som i Ministerrdet og i Europa-Parlamentet .
Men hvis regionalitetsprincippet bliver anvendt , s har et mindretal ogs en chance for at f sin holdning igennem , hvis det mener , at en kompetence er blevet overskredet .
Derfor er hr . Lamassoures id med at g via EF-Domstolen den helt rigtige .
Dermed er det via en rkke grupper og institutioner , som har klageret , muligt bde i de normale procedurer og i denne hasteprocedure , at forsvare kompetencer , hvis man mener , at lovgiveren har overskredet sine kompetencer .
<P>
Jeg vil ogs foresl Dem at optage de nationale parlamenter p listen over dem , som har klageret .
Det er efter min mening overordentlig vigtigt , taktisk klogt ud fra Europa-Parlamentets synsvinkel og interesse og bde ndvendigt og pkrvet , at der bliver bnet for denne mulighed .
I de fleste lande , hvor der findes regioner med lovgivningskompetencer , har disse ogs en sdan klageret via et nationalt kammer . Ogs det kan man i vid udstrkning kompensere for dermed .
Jeg mener , at det er det helt afgrende tiltag med henblik p at opn virkelig beslutningsevne at have en klar fordeling , at opn accept og samtidig at garantere retssikkerheden .
Af den grund vil jeg gerne lyknske hr . Lamassoure med hans betnkning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=282 NAME="Napolitano (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min overraskelse og beklagelse . Tillad mig at rette en formel protest til Dem over , at et s vigtigt sprgsml og en s krvende betnkning bliver drftet p et natmde og under de uheldige omstndigheder , som vi kan se .
<P>
Denne fremgangsmde stemmer ikke overens med det s ofte gentagne krav om , at Parlamentets plenarmder skal vre forum for vigtige politiske debatter .
<P>
Det forslag til beslutning , som vi drfter i aften , og som er indeholdt i hr . Lamassoures betnkning og tager udgangspunkt i de njagtige analyser i begrundelsen , viser den vej , som vi ogs opfordrer konventet til at flge .
Der er tale om en velafbalanceret og stringent lsning , hvor der bde tages hjde for nsket om at give EU en strre rolle - tnk blot p det spanske formandskabs motto , nemlig " mere EU " - og anmodningerne om strre klarhed , forenkling og decentralisering i EU ' s udfrelse af sine opgaver .
Jeg tror , at det krver stor beslutsomhed at forsvare EU ' s nuvrende egenkompetencer og udvide dem til ikke mindst at omfatte en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - sdan som man modigt foreslr i punkt 20 - ogs fordi dette er i trd med et udbredt nske blandt borgerne , som gerne vil have et strkere EU , der i hjere grad str sammen under sine indgreb i kritiske situationer og i de vigtige sprgsml om fred og retfrdighed i verden .
<P>
Samtidig er tiden nu inde til at skabe orden i de institutionelle rammer og i EU ' s forskellige indgrebs- og beslutningsmetoder , som i rtiernes lb er blevet bygget oven p hinanden fra traktat til traktat .
Vi m indrmme , at der er grund til bekymring over respekten for subsidiaritetsprincippet og ogs over den ikke altid s klare skelnen mellem befjelser og opgaver af henholdsvis lovgivningsmssig og udvende karakter , nemlig over manglen p et bestemmelseshierarki .
<P>
I hr . Lamassoures betnkning foresls dog nogle lsninger , der kan sikre en strre enighed i alle vores lande , nr det glder en yderligere udvikling af EU ' s opbygning .
Her kan jeg f.eks. nvne omformuleringen af de kriterier , der gr initiativer og beslutninger p EU-plan berettigede , nemlig de tre kriterier for omrdets relevans , synergien og solidariteten .
Som et andet eksempel kan jeg nvne den indsats , man har gjort i forbindelse med overholdelsen af subsidiaritetsprincippet for at styrke Kommissionens politiske ansvar - punkt 28 - men ogs for at indfre endnu en klagemulighed p retsligt plan .
<P>
Hr. formand , efter alle lyknskningerne til hr . Lamassoure hber jeg , at Parlamentet i morgen ikke vedtager nogen ndringsforslag , der gr ud over betnkningens ligevgt og innovative karakter .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden.">
Hr . Napolitano , jeg kan forsikre Dem om , at Deres indledende bemrkninger vil blive viderebragt til Udvalgsformandskonferencen , Formandskonferencen og tjenestegrenene .
<P>
For mig er det som formand for dette mde meget mere interessant at lytte til en god forhandling som denne end de fleste andre , der finder sted her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , klarhed , tydelighed , forstelighed er naturlige stikord i alle regelvrker .
De glder i spil , sport , forfatninger og i samfundet i vrigt .
Underligt nok har disse stikord ikke rigtigt prget arbejdet med de europiske traktater og lovtekster , som har hobet sig op gennem rene .
EU ' s acquis er faktisk ikke noget yatzyspil , det omfatter tvrtimod 370 millioner mennesker .
<P>
Resultatet af svre forhandlinger om det mindste komma har vret , at den , som vil forst , hvordan EU fungerer , nppe vlger Amsterdam-traktaten og endnu mindre Nice-traktaten som nattelekture , hvis han / hun vil vre klogere .
Det er ikke srt , at folk ikke fler tillid til EU , nr det er s svrt at forst beslutningerne og ansvarsfordelingerne .
Selv vi , der arbejder med det dagligt , kan blive forvirrede indimellem .
<P>
Lamassoure-betnkningen er derfor et umdeligt vigtigt bidrag til konventet og til diskussionen hjemme i vores medlemslande .
I betnkningen systematiseres p pdagogisk og tydelig vis , hvad EU gr og burde gre .
Dette bliver meget anvendeligt i diskussionen om en forhbentlig snarlig forfatning .
Der er brug for en klarere kompetencefordeling , mske ikke en kompetenceliste , men en klarere afgrnsning af , hvad EU skal gre .
<P>
EU skal styrkes p nogle omrder , men der skal ogs vre et vrn imod , at EU ptager sig nye opgaver , som bedst lses af borgerne selv i kommuner , regioner eller nationale parlamenter .
Subsidiaritetsprincippet skal derfor styrkes .
Det lokale og regionale niveau er umdeligt vigtigt , og jeg sttter de ndringsforslag , som vil genindfre det regionale partnerskab .
Jeg hber , at vi kan f en srskilt betnkning p netop dette omrde .
<P>
Hvis vi nsker , at EU skal kunne fungere med 30 medlemslande , s skal EU fokusere sine krfter og sit engagement p de rent grnseoverskridende sprgsml .
Arbejdet med at f lidt orden og rede i EU ' s arbejdsopgaver nr et stort skridt videre i aften , og jeg vil takke hr . Lamassoure for en fantastisk arbejdsindsats .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , Lamassoure-betnkningen er srdeles interessant .
Jeg deler det nske , der kommer til udtryk i betnkningen , nemlig nsket om at styrke Unionens kompetencer , sledes at kravene og forventningerne til den kan indfries .
Jeg tilslutter mig i srdeleshed de bestrbelser , der vedrrer udenrigspolitik , forsvar og sikkerhed .
<P>
Jeg har dog visse indvendinger .
Mlstningerne m nyformuleres . De er grundlaget for Unionens forfatning , og det er dem , der set med borgernes jne retfrdiggr styrkelsen af Unionens kompetencer .
Hvilke mlstninger taler vi om ?
Markedet , valutaen , den frie bevgelighed . Det er ikke tilstrkkeligt .
Vi m g videre end som s .
EU engagerer sig p den internationale scene for at skabe reelle multilaterale forbindelser , sikkerheden beror p dialog , bekmpelse af fattigdom og udviklingsrelationer .
EU sigter mod fuld beskftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer .
EU bekmper udstdning og styrker samhrigheden ved at dele flles goder . EU skaber et flles omrde , som tillader udvelse af fler- og tvrnationalt europisk borgerskab og demokrati .
Disse valg er kendetegnende for EU .
De br indg i forfatningen og gres til genstand for en et- og flerrig politisk dagsorden .
Afbalancering af regler og definition af kompetencer tager sledes sigte p at opfylde disse mlstninger .
<P>
Betnkningen er set i dette perspektiv ikke tilstrkkeligt ambitis , nr det glder den helt uomgngelige fornyelse af den sociale model og sikring af vkst . Det er et centralt emne for borgerne og et emne , som splitter os .
Konkurrencereglerne br afbalanceres ved flles regler og opgaver , nr det glder sikkerhed , offentlige tjenester og industripolitik .
EU br have egenkompetencer , nr det glder den konomiske politik , en nydefineret ramme for koordinering af de nationale politikker og beskatningsmssig harmonisering af de finanspolitiske og skattepolitiske redskaber .
<P>
Nr det drejer sig om udvelsen af disse kompetencer , den demokratiske udfordring og kravet om effektivitet , er betnkningen ikke udfrlig nok , og flere ndringsforslag forbedrer den i s henseende .
Hvad angr Unionens retsakter og disses art , kan jeg ikke tilslutte mig ordfrerens udsagn . Iflge ordfreren kan Unionen kun undtagelsesvis gribe til forvaltningsakter .
I virkeligheden er en politisk Union , som ikke gr ind i forvaltningen , dybt uansvarlig .
Der br sledes ikke skelnes mellem kompetencer og foretages kompetencefordeling udelukkende p grundlag af subsidiaritetsprincippet .
Det kan ikke i forening med de frie markedskrfter legitimere et fllesskab .
Endnu et princip m bringes i anvendelse , nemlig solidaritetsprincippet .
Lad os forsge at prcisere det .
Det civile samfunds aktrer br inddrages direkte og have befjelser til at vre medforvaltere af ressourcerne for at gennemfre projekter af interesse for Fllesskabet .
Lad os vove at skabe et samfund i Europa .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , da jeg kun har et minuts taletid til rdighed , vil jeg formulere mig meget direkte .
Vi billiger ikke Lamassoure-betnkningen , hvilket primrt m tilskrives to forhold .
For det frste behandler den nsten ikke det efter vores opfattelse afgrende sprgsml om demokratisk kontrol med kompetencerne .
Ikke et ord om de nationale demokratiers muligheder for kontrol med , at subsidiaritetsprincippet efterleves , kun f ord om de nationale parlamenters udvelse af kompetencer p europisk plan , bl.a. ved etablering af en interparlamentarisk sjle .
For det andet behandler betnkningen kompetencefordelingen p abstrakt og teknisk vis og nvner slet ikke de nationale demokratiers suvernitet .
Denne ensidige abstrakt-tekniske vinkel frer til fejlagtige fderalistiske lsninger , som skader demokratiet .
<P>
Det er baggrunden for , at medlemmerne af bevgelsen SOS Demokrati har udfrdiget en mindretalsudtalelse , som er vedfjet betnkningen .
Det er ogs baggrunden for , at de franske medlemmer af partiet MPF har udarbejdet en modbetnkning i form af en besvarelse af de sprgsml , konventet har stillet under titlen " Lsning af EU ' s opgaver " .
Den omhandlede modbetnkning vil pr. elektronisk post blive tilsendt medlemmerne af Europa-Parlamentet , medlemmerne af konventet samt andre , der anmoder herom .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den holdning og de lyknskninger , som mange af vores kolleger allerede har givet udtryk for over for vores ven , hr .
Lamassoure .
Hans betnkning er efter min mening et meget betydningsfuldt politisk dokument , der bliver et fast holdepunkt i konventets arbejde .
<P>
Netop derfor vil jeg i mit indlg gerne koncentrere mig om et nske , som jeg havde .
Vi kunne efter min mening have benyttet os af denne lejlighed til at medtage regionssprgsmlet i EU ' s kommende opbygning p en mere omfattende mde end i den sidste formulering , som vi skal stemme om i morgen .
Allerede i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender var der lange drftelser og en lang debat om regionernes rolle .
Efterhnden som konventets arbejde vokser , og efterhnden som der bliver flere og flere informationsprocedurer omkring dets arbejde , tror jeg , at man vil give regionerne en stadig strre rolle i EU .
<P>
En anderledes proces ville fre til en retningsndring og en integrationsproces .
I jeblikket skal vi navnlig passe p de mekanismer , som udgr en alvorlig fare for EU ' s politiske synlighed og EU ' s forhold til borgerne , der , nr de tnker p EU , uden tvivl anser det regionale aspekt for at vre en administration af deres egen situation og deres egne nsker .
Vi , som nsker at skabe et EU efter borgernes hoved ved netop at overveje de regionale institutioners rolle og en institutionsopbygning , hvor der i det fremtidige EU tages hjde for alle lovgivningsaspekterne , kommer uden tvivl til at udfre et glimrende stykke arbejde , ikke bare for os selv , men ogs for Europas fremtid .
<SPEAKER ID=288 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , mange borgere er meget nervse for , at EU er en slags glidebane , en rutschebane , som brnene bruger , og som gr , at man ikke rigtig kan stoppe , nr man frst er kommet i gang .
Borgerne er bange for , at der sidder " nogle nede i EU " , som de siger , der forsger at tilrane sig flere kompetencer , mere magt uden at sprge dem frst .
De myter bliver dagligt nret af de organiserede modstandere , som vi selvflgelig ogs har nogle af hr i Parlamentet .
Jeg er derfor meget glad for denne betnkning , fordi den bidrager til at mane mange af disse myter i jorden .
Her bliver det nemlig slet fast n gang for alle , at det er medlemslandene , der har kompetencen , medmindre den er overgivet til EU , og det sls fast , at EU er et dynamisk fllesskab , hvor kompetencer deles , nr dt er mest hensigtsmssigt .
Betnkningen er ogs et opgr med et kompetencekatalog , som ville gre samarbejdet alt for stift .
<P>
Betnkningen er faktisk meget realistisk , og Parlamentet kan herefter ikke lngere beskyldes for at best af ekstreme fantaster .
Det hber jeg ogs , de organiserede modstandere i mit eget medlemsland , Danmark , vil tage hjde for .
Jeg taler til hr . Bonde , selv om han ikke er her i aften .
<P>
Et par kommentarer til de enkelte dele : Subsidaritetsprincippet - jeg glder mig over at f fastslet , at subsidaritetsprincippet ikke kun er et juridisk princip , men ogs et politisk princip ; vi skal nemlig have get fokus p subsidaritet som politisk princip , og dermed tvinge Kommissionen til at forklare sig bedre over for borgerne .
Jeg har selv foreslet , at en enkel kommissr bliver ansvarlig for subsidaritet , fordi det vil give os folkevalgte hr i Parlamentet mulighed for at stille Kommissionen til ansvar for subsidaritetssprgsmlet og sledes tvinge den til svel at forklare sig direkte over for borgerne samt til at legitimere sine handlinger over for borgerne .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo (ELDR).">
Hr. formand , forslaget om , at EU ' s egenkompetencer skal begrnses , s der bliver meget frre , end det er tilfldet i jeblikket , men s de til gengld bliver meget vigtigere end nogle af de nuvrende egenkompetencer , er et fornuftigt forslag og et fast og prisvrdigt holdepunkt i hr .
Lamassoures betnkning .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er en hensigtsmssig beslutning ogs at lade egenkompetencerne omfatte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - kun p denne mde kan vi give EU mulighed for at f indflydelse , nr det glder bevarelsen af den offentlige sikkerhed , freden , stabiliteten og udviklingen i verden - og forvaltningen af det flles omrde med frihed og sikkerhed , eftersom vi kun herved effektivt kan bekmpe organiseret kriminalitet og narkotika og tage sprgsmlet om indvandringen fra tredjelandene op p en civiliseret mde .
<P>
Hvis vi skal rette os efter Eurobarometeret , burde vi ogs medtage sprgsmlet om bekmpelsen af fattigdom og udstdelse i EU-kompetencernes hrde kerne .
Nr det er sagt - og her anerkender og understreger jeg vigtigheden af subsidiaritetsprincippet , iflge hvilket alle andre kompetencer skal overg til nationalstaterne - er det rigtigt , at det rent faktisk er ndvendigt at indse , at i den nuvrende fase af EU ' s historie , som uigendriveligt er kendetegnet af udvidelsesproceduren , er det EU , vi er ved at opbygge , en union af stater .
Det forholder sig dog stadig sdan , at nationalstaterne blot er tidligere tiders svar p et integrationsbehov og en situation , som gr forud for den globaliseringstidsalder , vi lever i nu .
Det er en kendsgerning , at staterne i de sidste rtier har mttet afgive suvernitet opad - nemlig til EU - og ikke mindst nedad , nemlig til de territoriale , regionale og lokale myndigheder , og mange steder i Europa i dag er det her , den egentlige identitet og udvelsen af den demokratiske kontrol ligger .
<P>
Ud fra dette synspunkt tror jeg - og jeg tilslutter mig mange andre af de bemrkninger , der blev fremsat - at det er ndvendigt at indse , at anvendelsen af subsidiaritetsprincippet ikke skal fastlse forholdet mellem EU og medlemsstaterne , men at vi skal g lngere , og det skal vi gre med det forhold , som vi har bestrbt os p at skabe som et yderligere bidrag til konventets arbejde .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er ikke med i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , s jeg har ikke overvret forhandlingerne .
Men det , jeg indtil videre har hrt , fr mig til at tnke p en nyhed , jeg s i fjernsynet forleden .
I USA er det lykkedes amerikanerne af skille to siamesiske tvillinger , der begge overlevede .
<P>
Det , jeg vil sige , er , at hvis vi betragter kompetence- og myndighedsomrderne inden for EU , er de monstrse i forhold til deres fordeling , de har ikke normale , geometriske former , s lad os hbe , at de bliver adskilt om ikke andet gennem rtiers revisioner , at de begge overlever , og at der ikke er brug for amerikanske lger .
<P>
Jeg har to sm kommentarer : Fordelingen af kompetenceomrder mellem medlemslandene og Unionen skal ikke kun afgres ud fra effektivitet , men ogs ud fra demokrati .
Borgerne har al mulig ret til at gre indvendinger mod kompetenceoverfrsler til EU , hvis det ikke sker demokratisk , ogs selv om den administrerer dem bedre .
For det andet er der de tre niveauer , Union , medlemsstater og regioner .
Lad os huske p det , som psykoterapeuterne ser i familier med tre brn , sandwichbarnet , det mellemste barn , har altid identitetsproblemer , som det end ikke i alderdommen fr lst ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren med de gode resultater . Ikke blot er det lykkedes ham at samle et pnt antal medlemmer , vilkrene taget i betragtning , og i alt fald sammenlignet med det antal , vi normalt kan mnstre ved sene aftenmder .
Men frst og fremmest glder lyknskningen den fremragende betnkning .
Det er lykkedes at lse en ganske vanskelig opgave og sikre , formoder jeg , at resultatet af afstemningen i morgen vil gre Europa-Parlamentet re i form af bred sttte til Lamassoure-betnkningen .
<P>
Vi befinder os efter min opfattelse i en forfatningsfase .
Det er i alt fald mit hb .
Ikke mindst Kommissionen og dernst konventet br efter min opfattelse p behrig vis lade Lamassoure-betnkningen indg i overvejelserne .
De italienske radikale sttter i alt vsentligt indholdet i Lamassoure-betnkningen .
Vi ser den som en vigtig lftestang , som kan fremme drftelserne og bidrage til at sikre , at vi fr institutioner og en forfatningsmssig model , der gr det muligt at gennemfre udvidelsen , som uden en sdan struktur kunne resultere i et regulrt frihandelsomrde , der vil vre uden sjl og uinteressant som partner .
Vi har hermed efter min opfattelse et godt holdepunkt , som sammen med Parlamentets vrige betnkninger og holdningstilkendegivelser giver Europa-Parlamentets delegation gode muligheder for at blive hrt .
Det er i alt fald mit hb .
Vi kunne vre get videre .
I forlngelse af Lamassoure-betnkningen kan vi efter min opfattelse gre fremskridt i andre sammenhnge og stille endnu mere konkrete forslag , som i endnu hjere grad bringer os i retning af et Europa p fderal grund .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at forklare Parlamentet , at den britiske konservative delegation vil afholde sig fra at stemme om hr . Lamassoures betnkning , der , selv om den indeholder nogle fremragende dele , ogs indeholder nogle dele , som vi ikke kan g ind for .
Jeg m understrege , at jeg ikke siger dette for at nedvurdere kvaliteten af ordfrerens arbejde eller undervurdere den indsats , han har lagt i det .
<P>
For briter , som ikke har en formelt nedskreven forfatning , og som indtil for ganske nylig har vret et enhedsland , er en systematisk analyse af den art , som vi ser p her til aften , i srdeleshed uvant .
Nr dette er sagt , er det som del af den vsentlige proces at gre Europas politiske aktiviteter mere klare , forstelige , demokratiske og ansvarlige og gre Europa egnet til en udvidet Union ndvendigt , at dette arbejde gres og gres meget omhyggeligt .
Netop det , at vi finder , at vi ikke kan sttte nogle af konklusionerne , forekommer ikke mig at vre ensbetydende med at underkende det tilgrundliggende arbejde .
<P>
Der er behov for at forbedre , afklare og rydde op i Europas mde at arrangere sig p rent forfatningsmssigt p .
Men den proces m ikke f lov til at blive en undskyldning for en snigende eurocentralisering .
Den br snarere bruges til at udvikle et Europa opbygget omkring dets nationalstater , som trffer beslutninger sammen i henhold til beslutningstagningssystemer , der udvikler sig p en mde , der gr dem egnede og hensigtsmssige for en verden i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , mske er det en srlig ros for hr . Lamassoure - hvis han hrer efter - nr jeg siger , at en betnkning sjldent er blevet diskuteret s heftigt og s lnge i vores gruppe som hans betnkning , hvilket desvrre gik ud over vores koordinator Richard Corbett , som fik plagt mange opgaver af os .
Men lad mig blot komme med to bemrkninger hertil .
<P>
For det frste er der subsidiariteten og forholdet til regionerne .
Jeg har vret medlem af en delstatsregering i strig .
Jeg kender til de mange fordele , men ogs de problemer , der findes i forbindelse med regionerne og subsidiariteten .
Jeg gr kun ind for , at vi med alle de skridt , som vi tager i retning hen imod et forbedret forhold til regionerne , ikke glemmer den politiske samhrighed , som vi har brug for i Unionen , og derfor m vi tage disse skridt med klgt .
Det forekommer mig at vre absolut vigtigt .
<P>
For det andet finder dagens forhandling naturligvis ikke sted i et sterilt , lufttomt rum , men de politiske begivenheder , navnlig valgene , i srdeleshed ogs dagens valg i Nederlandene , s vidt vides , viser , at der er en stigende tendens til at stemme og agere europapolitisk i en vis befolkningsgruppe .
Alligevel mener jeg , og her vil jeg gerne henvise specielt til punkt 20 , at ordfreren og , gr jeg ud fra , ogs vi her i Parlamentet har fuldstndig ret ved afstemningen i morgen , nr vi navnlig fastlgger den ydre og indre sikkerhed som en strk egenkompetence for Unionen .
For de kolleger , som har haft ordet her , og som benytter den angst og den kritik , som ogs kommer til udtryk ved disse valg , til at argumentere imod en styrkelse af EU p disse omrder , taler ikke i borgernes interesse .
For borgerne har netop en interesse i strre ydre og indre sikkerhed .
Hvis vi spurgte og mske forklarede dem det lidt bedre , s ville vi f strre sttte , strre opbakning til netop disse kompetencer i EU .
Derfor vil jeg ogs sige helt klart , at vi sttter disse egenkompetencer , som hr . Lamassoure klart fastholder i sin betnkning , fordi der med henblik p vores borgeres sikkerhed bde udenrigspolitisk , men ogs med hensyn til det flles omrde med frihed og sikkerhed , er behov for flere velargumenterede aktiviteter i EU .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , hr . Lamassoures betnkning er i sandhed et meget vigtigt bidrag til en hjst pkrvet afklaring af vores europiske retlige rammer .
Jeg kan kun gentage det , ordfreren siger om placeringen af de nye spillere i det europiske spil - ansgerlandene og det , han kalder " regioner med lovgivningsmssige befjelser " .
<P>
Betnkningen beslutter at overlade hovedlinjerne til konventet .
Men s lnge hver enkelt medlemsstat holder fast ved sine egne selviske interesser , vil det med de etablerede regler ikke vre muligt for statslse nationer som den baskiske region at deltage i opbygningen af demokratiske strukturer .
Vi ved , at der i forbindelse med den nye franske decentraliseringsproces vil ske mange forandringer - selv i den baskiske region .
Men meget mere vil forblive det samme .
<P>
Det mest hensigtsmssige at gre p nuvrende tidspunkt vil vre at lytte mere til , hvad de statslse nationer beder om , det vil sige retten til at eksistere i en politisk forbindelse med Europa , hvor alle folkeslag som sdan vil vre til stede .
<P>
Konventet br tage hensyn til dette og indfje det i det endelige udkast for 2003 .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig dem , som har lyknsket hr . Lamassoure med hans glimrende betnkning .
Jeg vil gerne , hvis tiden rkker , tage tre punkter op .
<P>
Det frste vedrrer subsidiaritetsprincippet og kontrollen af , om det bliver overholdt .
Jeg havde gerne set , at vi ogs havde indrmmet de regioner , som har lovgivningsbefjelser , en klageret .
Jeg ved ikke , om vi vil f flertal til det . Men jeg vil anse det for rigtigt , hvis vi i det mindste indrmmer de nationale parlamenter en klageret , fordi det vil vre et skridt i den rigtige retning .
<P>
Det andet punkt vedrrer udviklingsklausulen . Det er efter min mening overordentlig vigtigt , at hr .
Lamassoure prciserer , at ndringer her er mulige i begge retninger . Det , tror jeg , er en meget vigtig forudstning for de videre forhandlinger .
<P>
Det tredje handler om forbedringen af lovgivningsproceduren , som bliver berrt i betnkningen . Hertil hrer i frste omgang , at lovgiverens og den udvende magts opgaver bliver afgrnset mere klart - ogs terminologisk - sledes som hr .
Lamassoure foreslr . Dertil hrer , at EU-lovgivningen bliver lettet for tekniske detaljer .
Jeg vil hertil sige , at de aftaler , som er blevet truffet mellem de tre institutioner p grundlag af forslagene om de finansielle tjenester , endnu ikke rkker med hensyn til den demokratiske kontrol , men at de i det mindste kan vre en vejviser i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , at man bedst modvirker det yderste hjre og alle de populistiske taler , der er oppe i tiden , ved at skabe mere EU og et bedre EU .
Derfor kommer Lamassoure-betnkningen efter min mening p et meget belejligt tidspunkt .
Vi mener , at det for at lse borgernes problemer er ndvendigt med et Europa , der har de ndvendige kompetencer , de institutionelle instrumenter til at forvalte dem rigtigt og ressourcer nok til , at de kan gennemfres .
<P>
Og det sker desuden utvivlsomt , fordi borgerne krver mere Europa .
Jeg hrer til dem , der mener , at det ikke er sandt , at borgerne nsker at renationalisere kompetencer , at de mener , at EU er en overmde grdig gigant .
Netop af den grund mener jeg , at Lamassoure-betnkningen er hensigtsmssig , og isr , at dens overordnede strategi er korrekt .
Det er ndvendigt at gre status over Unionens stigende antal kompetencer og at modstte sig enhver renationalisering , svkkelse eller afskaffelse af dem , der eksisterer p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg mener desuden , at det er absolut ndvendigt , at der er fleksibilitet til at udvikle EU ' s regelvrk , og derfor er jeg enig i , at der ikke br vre et kompetencekatalog i ordets bogstavelige forstand .
Jeg mener desuden , at hvis der er tre omrder , hvorp Unionens kompetencer br udvikles , er det den konomiske forvaltning og det sociale Europa , udenrigspolitikken og retlige og indre anliggender .
<P>
I den forbindelse er det hensigtsmssigt , at der findes en udviklingsklausul i stil med den nuvrende artikel 308 , og naturligvis at der faststtes et tydeligt regelhierarki , s det , der i dag er primrret , fortsat bliver betragtet som sdan .
<P>
Jeg mener ogs , at regionerne , isr de , der har lovgivningsbefjelser , br spille en strre rolle for EU i fremtiden for netop at anvende Fllesskabets kompetence .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr . Formand , kre kommissr , i lbet af integrationsprocessen , der har varet et halvt rhundrede , har vi lrt , at et EU-samarbejde baseret p fllesskabsmetoden er mere effektivt end den form for virksomhed , som er baseret p lse ad hoc-aftaler , og som udelukkende foregr mellem regeringerne .
Det er kun virkelighedsfjerne yderligtgende bevgelser , der tror p , at enkelte stater alene er i stand til lse udfordringerne i det moderne samfund .
Perioden med veltalende diplomati er uafvendeligt forbi .
<P>
Fllesskabet , hvis formlsprincipper iflge dets grundlggere skulle vre politiske , fik sin begyndelse med konomiske midler .
I de senere r har vi dog kunnet konstatere , at den konomiske integration ikke kan lsrives fra den politiske integration .
Det er f.eks. ikke muligt at skabe helt fungerende indre markeder uden at styrke den politiske union .
<P>
Et skaldt kompetencekatalog er foreslet for at udvikle kompetencesystemet .
Jeg tilslutter mig flere af kollegerne i min frygt for , at den form for kompetencekatalog vil vre for stiv i en verden , hvor forandring er den eneste konstante faktor .
Beslutningstagningen i Fllesskabet skal kunne bevare sin naturlige fleksibilitet .
<P>
I de fleste tilflde fordeles beslutningsmagten stadigvk mellem Unionen og medlemsstaterne .
Det er helt klart , at vi ogs kommer til at se tvister om kompetencer .
Det er derfor , at vi br koncentrere os om mekanismer , hvormed den type af konflikter kan lses .
Vi skal skabe en metode , der muliggr en tilstrkkelig fleksibilitet , men samtidig giver de demokratisk valgte reprsentanter en politisk vej ud af en konfliktsituation .
En politisk kontrol , som udfres for at undg en centralisering af magten , br dog ikke blandes med den juridiske overvgning , som udfres af EF-Domstolen , for i sidste ende bestemmes retsgrundlaget , der bygger p de grundlggende traktater , stadig af Domstolen .
<P>
Der er nogle , der i kompetenceforhandlingen prver at finde instrumenter til at fre kompetencen tilbage til medlemsstaterne , hvilket vil betyde et tilbageskridt for integrationsudviklingen .
Vi skal ikke falde i den flde , som ofte er fremsat i subsidiaritetsprincippets nd .
Ved forhandlingen om kompetencer skal vi koncentrere os om at hjlpe borgerne med at danne et billede af , hvem der trffer beslutninger , hvor det foregr , og frst og fremmest , hvad grunden er til , at der handles , som der handles .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , Lamassoure-betnkningen er vrdifuld p grund af dens metode og p grund af dens indhold .
Hvad metoden angr , vil jeg nvne tre ting . Betnkningen analyserer det nuvrende systems selvmodsigelser og svagheder ud fra intellektuelt rlige kriterier og p den histories prmisser , som vores institutioner nu engang har .
Den definerer derp en klar model for kompetencefordelingen , som den europiske offentlighed kan anerkende , og som fjerner misopfattelser om EU-institutionernes kompetenceovertagelse og rydder op i en polemik , der desvrre hrges af demagogi og mangelfuld etik , hvad angr Europas udvikling . Den fremlgger endelig en rkke forslag , der nok er diskutable , men som ikke er urealistiske , hvis Unionen skal kunne fungere uden ortodokst fderalistiske overdrivelser eller europarevisionistiske afvigelser .
<P>
Det , der imidlertid tydeligt fremstr , er den hrde kerne af tildelte egenkompetencer .
Her er intet get tabt i forhold til den oprindelige model , af dens justerbarhed i forhold til tidens nye omstndigheder og af modet til at foresl ny ansvarsfordeling for fastlggelsen af den flles udenrigs- og forsvarspolitik , retsgrundlaget for det flles omrde med frihed og sikkerhed samt sgar finansieringen af Unionens budget .
Betnkningen angiver ogs klart Unionens egenkompetencer under hensyn til solidariteten mellem medlemsstaterne og disses borgere , hvor samhrighedssprgsmlet og strukturpolitikken finder sin rette plads .
<P>
Det kan derfor ikke overraske , hr . Lamassoure , at jeg finder grund til at rose , og at vi stemmer for .
M konventet vide at drage nytte af Deres arbejde , vide at gre sig sine overvejelser derom , s vi kan f en moderne traktat , hvor Unionen tilfjer borgerne , regionerne og staterne en ekstra dimension .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , mange tak , hr . Lamassoure , i mit land har befolkningen en meget god fornemmelse , nr 53 % mener , at EU ' s betydning vil stige i de kommende r .
Men samtidig pstr syv ud af 10 borgere , at der bliver taget for lidt hensyn til de enkelte borgeres interesser .
Dette spndingsforhold skyldes efter min mening , at realiteterne i beslutnings- og meningsdannelsesprocessen ikke bliver gengivet klart og gennemskueligt nok .
<P>
Hr . Lamassoures betnkning viser meget tydeligt - og er derfor til s stor hjlp - sammenfletningen og samspillet mellem borgere , kommuner , regioner , nationer og Europa .
EU findes ikke et eller andet sted , vi er alle Europa .
Der findes ingen beslutninger uden medlemsstaternes godkendelse , og derfor heller ikke uden de nationale parlamenter , hvis de ogs opfatter sig som parlamentarisk kontrolinstans for de nationale regeringsreprsentanters aktiviteter i Rdet .
Klare kompetencer indebrer et klart ansvar og klare kompetencer for parlamenterne og dermed strre gennemskuelighed i beslutningsprocessen .
<P>
Men jeg mener ogs , at vi m gre det klart , at forskellige kompetencer ikke m fre til blokade og forsinkelse af flles besluttede ml som de fire friheder , handlingsplanen for finansielle tjenester eller det indre marked .
Forskellige kompetencer m ikke medfre en udhuling af Kommissionens kompetence som vogter over traktaterne - der henvises til stabilitets- og vkstpagten .
Regionernes problemer i landene kan ikke alle sammen lses via Europa .
Europa-Parlamentets medbestemmelse medfrer strre gennemskuelighed , mere demokrati , mere kontrol og derfor strre borgernrhed .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , nogle af mine kolleger har beklaget sig over , at forhandlingen fandt sted om aftenen .
Jeg tror , at hr . Lamassoure , som har et stort kendskab til sit lands historie , ved , at nogle af de vigtigste begivenheder har fundet sted om aftenen .
Jeg vil minde ham om aftenen den 4. august 1789 , da den franske revolutionsforsamling ophvede alle middelalderlige og feudale privilegier .
<P>
Jeg mener , at vi er midt i en revolutionr proces , og at hr . Lamassoure - mske uden selv at vide det - er ved at starte en revolution .
Vi havde vnnet os til et EU , der udviklede sig organisk , og derfor var min kollega hr . Inglewood mske ikke srlig begejstret for den nye proces , og nu viser hr .
Lamassoure os et reelt alternativ , som er alternativet om at nrme sig et fderalt Europa .
<P>
Fordelen ved et fderalt Europa , hvilket nogle af de forrige talere , f.eks. hr . Karas , har fremhvet , er , at det vil vre meget mere forsteligt for borgerne , som i jeblikket giver fortabt over for fllesskabsjargonen .
Hvis der f.eks. faststtes en klar kompetenceafgrnsning mellem de europiske institutioner og medlemsstaterne , vil det ikke vre ndvendigt at bruge det ord , som ingen forstr , nemlig ordet subsidiaritet .
Det vil vre nok at sige , at EU ikke er kompetent til at behandle en sag , fordi den hrer ind under medlemsstaternes nationale kompetenceomrde .
<P>
Derfor mener jeg , at jeg og de vrige medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe br sttte Lamassoure-forslaget p dette punkt , for der er netop blevet refereret til Rdets formandskabs valgsprog i r , som er " mere Europa " , og det var det valgsprog , jeg blev valgt p som socialdemokratisk parlamentsmedlem p et vist tidspunkt , for vi mener faktisk , at det er ndvendigt at skabe mere Europa , og vi mener , at det skal ske gennem fderale procedurer som dem , hr . Lamassoure har foreslet .
<P>
Jeg mener , at der er visse problemer .
F.eks. synes jeg , at der er et problem med den srlige klagemulighed vedrrende forfatningsmssige sprgsml .
Domstolen fungerer allerede som forfatningsinstans , inklusive den bermte klagemulighed vedrrende subsidiaritetssprgsml , og jeg er isr lidt bange for den forudgende klagemulighed , der kan forventes .
Vi havde den i Spanien , og vi var ndt til at ophve den , fordi den var en mde at blokere Fllesskabets udviklingsproces p .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet vil sttte Lamassoure-forslaget massivt i morgen , og jeg hber , at det vil danne grundlag for konventets og senere regeringskonferencens arbejde .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Hr. formand , nogle gange har jeg en flelse af , at Parlamentet er s optaget af sine egne debatter , at det har mistet det , der foregr uden for dets fire vgge , af syne .
Over hele Europa fler vlgerne , at de bliver taget for givet af deres politikere . De fler , at det kun gr en lille forskel , hvordan de stemmer , og at de s godt som ikke har nogen kontrol med deres egen fremtid .
Og alligevel er vores reaktion at give dem mere af det samme .
Denne betnkning bekrfter og befster den gradvise overfrsel af kompetence fra de nationale parlamenter til EU-institutionerne .
Den skitserer de omrder , hvor Unionen br have fuld eller delvis kontrol , men den tilbyder ingen tilsvarende liste over omrder , der vil blive forbeholdt nationalstaterne .
Den tilbyder en mekanisme til udvidelse af EU ' s kompetence til at omfatte nye omrder , men ingen lignende liste for tilbagefrelse af kompetence .
<P>
Samtidig med at jeg fuldt ud respekterer oprigtigheden hos dem , der sttter betnkningen , forekommer det mig , at deres sag er baseret p to tvivlsomme antagelser .
For det frste er der et implicit prmis om , at det , at der blot er en international dimension ved et eller andet politisk omrde , i sig selv begrunder en flles europisk tilgang .
Det kan godt vre , at dette rsonnement overfladisk set er plausibelt , men jeg finder det besnrende .
For nr alt kommer til alt , er det , at man ikke har en overnational politik , ikke ensbetydende med , at medlemsstaterne er ude af stand til at samarbejde med hinanden .
Det kan godt vre , at multilateralt samarbejde kan skabe bedre resultater end hndhvet ensartethed .
<P>
For det andet er der en modvilje mod at anerkende nogen sager som vrende udelukkende nationale .
Men igen udelukker det , at en nation har fuld kompetence p et givet omrde , ikke , at den kan samarbejde med sine naboer .
<P>
Nationalstaterne br have lov til at definere visse politiske omrder som vrende fuldt ud nationale , idet de ikke har nogen direkte indflydelse p andre medlemsstaters interne anliggender .
Desuden br de have ret til at garantere denne retlige overhjhed i deres forfatninger .
Ligesom de europiske traktater definerer Unionens kompetencer , br ogs de nationale forfatninger vre i stand til at omgrde visse sager som udelukkende nationale interesser .
Jeg har ikke tid lige nu til at udarbejde en fuldstndig liste over disse omrder , selv om jeg har gjort det i et papir udgivet af SOS Demokrati Intergroup .
<P>
Overfrelsen af befjelser skal kunne foreg i begge retninger . Det er dogmatisk og forkert at antage , at det iflge sagens natur er at foretrkke , at foranstaltninger trffes i Bruxelles frem for p nationalt plan .
Det er denne holdning , der ger klften mellem os her Parlamentet og vores vlgere udenfor .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den nuvrende kompetencefordeling mellem Unionen og medlemsstaterne er som skabt for populister uanset partifarve .
Lige meget hvornr en eller anden i medlemsstaterne ikke vil ptage sig ansvaret for noget , som er vigtigt og ndvendigt , men upopulrt , s kan den pgldende med overbevisningens styrke skubbe ansvaret videre til Unionen .
<P>
Kre medborgere , jeg ville jo s gerne gre det anderledes , men jeg m ikke for Bruxelles !
Borgerne forstr nemlig ikke kompetencefordelingen , derfor kan man ogs bilde dem alting ind .
Kompetencefordelingen er i hvert fald uigennemskuelig for borgerne .
Den har aldrig vret let at forst i de sidste 50 r , og i dag er den blevet uforstelig .
<P>
Systemet med de begrnsede enekompetencer er blevet til et ubegrnset tagselvbord for europisk politik . Vi vil med hr .
Lamassoures betnkning ndre denne uholdbare situation grundlggende - der skal ordnes , systematiseres og gres forsteligt lyder devisen .
Meget , det meste , synes at vre lykkedes . Et punkt er efter min opfattelse srlig vigtigt , og det glder mig , at ordfreren har overtaget et af mine forslag .
Det handler om at forbyde det skaldte misbrug af retlige former i fremtiden .
Hvis der hidtil har manglet en forordning eller en direktivkompetence , s har de europiske institutioner alt for ofte klaret sig med et kunstgreb og opfundet endnu en handlingsplan , en foranstaltning , et pilotprojekt og lignende .
S var den manglende kompetence ikke lngere et problem .
<P>
Hvis vi nu forbyder denne ene indfaldsport til nationale kompetenceomrder , lukker vi Pandoras ske . Vi gr dermed , hber jeg , Europa en anelse mere overskueligt , forsteligt og dermed mere acceptabelt for dets borgere .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg mener ogs , at denne betnkning faktisk er et gte skridt fremad i debatten om de europiske kompetencer , ikke blot intellektuelt , men ogs politisk . Jeg takker hr .
Lamassoure , ikke blot for de intensive overvejelser , men ogs for at have lyttet s intensivt under vores debatter .
Jeg tror , at denne betnkning frem for alt rummer to budskaber .
Ogs som EU-parlamentsmedlemmer nsker vi at f tildelt klare kompetenceomrder .
Vi beskytter nemlig os selv mod anklager om centralisme , hvis det klart bliver fastlagt , hvad der er vores kompetenceomrde , og hvad der netop ikke er vores kompetenceomrde .
<P>
For det andet rummer betnkningen det budskab , at vi nsker mere Europa i de eksterne forbindelser , mere Europa i forbindelse med varetagelsen af europiske interesser i verden , men at vi ogs er rede til at give afkald p noget internt og overlade detaljerede bestemmelser til medlemsstaterne .
Det er egentlig interessant , at der i alle EU-medlemsstater , ogs i ansgerlandene , er blevet gennemfrt vellykkede decentraliseringer .
Ogs de virksomheder , som agerer globalt , arbejder efter princippet om " sm enheder og store netvrk " .
Derfor br vi i vores egen interesse som parlamentsmedlemmer ogs koncentrere os om vores nglekompetencer og ogs give tydeligt udtryk herfor .
<P>
Kommissionen har her vret udtalt modig , hr. kommissionsformand , De , hr . Barnier , men ogs Deres kollega hr .
Vitorino har udtalt sig tilsvarende . Denne betnkning er et tilbud til borgerne - ogs til EU-skeptikerne - om et moderne , handledygtigt og gennemskueligt Europa .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Lamassoures betnkning er efter min mening et kvalificeret bidrag til debatten om EU ' s fremtid og en hjrnesten , som gr det muligt for Parlamentet at spille en hovedrolle i den kommende forfatnings udarbejdelse .
Der er s afgjort tale om et fremskridt , som er med til at skabe klarhed omkring det vanskelige kompetencesprgsml netop p et tidspunkt , hvor der er fokus p dette emne i konventets debat .
<P>
Vi er overbeviste om , at den kommende forfatningstraktat - det nye EU ' s grundlov - br fremme indfrelsen af et EU , som endelig har en flles udenrigs- og forsvarspolitik , som endelig kan gre en indsats for freden i Middelhavsomrdet og andre steder , og som er yderst kompetent , nr det glder sikkerhed , indvandringskontrol , det indre marked og den monetre politik .
<P>
Jeg mener ikke , at man i hr .
Lamassoures betnkning bebuder en europisk superstat , som er fastlst i et omfattende bureaukrati . Der er med andre ord ikke tale om centralstyring , men om en fderation af nationalstater , som bygger p principperne om solidaritet og subsidiaritet , og hvor kompetencerne er fordelt mellem de forskellige institutionsniveauer , nemlig EU , nationalstaterne og regionerne .
Hvad regionerne angr , hr . Lamassoure , er det sandsynligvis ndvendigt at skabe strre klarhed .
Det ville ligeledes vre hensigtsmssigt at uddybe de andre lokale institutioners kompetencer , og her tnker jeg netop p storbyerne .
Vores mlstning er at skabe et fremtidigt EU , som er stadig tttere p borgerne .
<P>
Men , hr. formand - og her tilslutter jeg mig hr . Napolitanos protest - hvordan kan vi bede europerne om at deltage og spille en hovedrolle i det nye EU ' s opbygning , hvis vi selv affinder os med , at forhandlingerne om nogle s vigtige sprgsml som dem , vi drfter i Parlamentet lige nu , nsten finder sted i det skjulte ?
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europas kulturelle mangfoldighed afspejler sig ogs i medlemsstaternes statsformer .
Det at ptage sig ansvar i Europa vil sige gensidig anerkendelse af medlemsstaternes alsidigt konstituerede statssystemer .
<P>
Jeg kommer fra en fderalistisk opbygget medlemsstat og ser en stor fordel deri , navnlig strre borgernrhed p det politiske omrde .
Derfor er jeg ogs srlig taknemmelig for , at vores ordfrer , hr . Lamassoure , har taget regionerne op , navnlig dem med lovgivningskompetence .
Nogle af disse regioner er areal- og befolkningsmssigt strre end de sm medlemsstater .
Dette misforhold med hensyn til mulighederne for at forme politikken vil blive forvrret med optagelsen af yderligere medlemsstater .
Punkt 34 og kompromisformuleringen i punkt 39 er meget vigtige , fordi de viser en ny klageadgang ved tvister , som vedrrer subsidiariteten og proportionalitetsprincippet .
<P>
M jeg erindre Dem om flgende : Med sin dom af 3. maj 2002 i retssagen Jgo Qur har EF-Domstolen i frste instans selv erklret sig som forfatningsdomstol .
En klar kompetenceafgrnsning er af strste betydning for borgernes godkendelse af yderligere integration indadtil og af udvidelsen .
<P>
Konventet m ved udarbejdelsen af sit forslag til en europisk forfatningstraktat fokusere p en gennemskuelig opgavefordeling mellem Unionen og medlemsstaterne . Det nsker borgerne i Europa .
Iflge de seneste Eurobarometerundersgelser er 60 % af EU ' s borgere stolte af at kalde sig europere , og to tredjedele af den nuvrende EU-befolkning - i Italien sgar 80 % - nsker en europisk forfatning .
Hr . Lamassoures gode betnkning er et vigtigt bidrag fra Europa-Parlamentet p den vanskelige vej derhen .
Jeg takker derfor alle og hber , at vi opnr succes i konventet !
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , kre kolleger , vores lange debat i dag har vist , at vi har en meget positiv holdning til t emne , nemlig regionernes rolle i EU , og at der naturligvis ogs bliver taget hensyn til den i hr . Lamassoures betnkning .
Det er jo planen at fremstte en betnkning srligt om regionernes rolle . Jeg mener imidlertid , at resultatet af vores lange debat ogs kunne vre , at vi i fllesskab i morgen tidlig endnu en gang overvejer , om vi ikke kunne f det med , som vi nu i fllesskab har slet fast , i betnkningen i en noget tydeligere form - der foreligger jo ndringsforslag til dette punkt fra forskellige grupper .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil komme ind p , er egenkompetencerne . Hr .
Lamassoure har med rette ppeget , at de eksterne konomiske forbindelser - og det er et meget vigtigt omrde - utvivlsomt er omfattet af disse . Her er det sdan , at Kommissionen kan forest tingene p behrig vis , at Ministerrdet medvirker ved orienteringen , men at Europa-Parlamentet helt i modstning til den amerikanske Kongres nsten ingen indflydelse har .
Det praktiske samarbejde , som vi har med Kommissionen , er udmrket , men jeg synes ikke , at tingene br forblive sdan altid , som de er nu .
Inden for rammerne af disse kompetencefordelinger - det er en sag , som er srlig vigtig for vores institution - burde vi egentlig have mere at sige .
Mske kan der ogs gres de ndvendige overvejelser om dette emne i konventet .
Jeg mener i hvert fald , at regionerne er et vigtigt emne .
Jeg takker hr . Lamassoure for hans glimrende betnkning .
Men hvad regionerne angr , er vi efter min mening lidt for tilbageholdende .
Her kunne vi ogs stille lidt strre krav til os selv .
<SPEAKER ID=307 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal forsge at udnytte nogle minutters pause i debatten denne sene aftentime . Den er i vrigt , som ppeget af hr .
Mndez de Vigo , sammenfaldende med de sidste minutters pause i den vigtige kamp , han omtalte .
Iflge de seneste oplysninger frer Real Madrid fortsat 2-1 , og det andet ml blev i vrigt scoret af Zidane . Disse oplysninger har dog ikke hindret mig i at flge forhandlingen i Parlamentet opmrksomt , og den har vret af hj kvalitet , nr det glder kompetencesprgsmlet , som str centralt i erklringerne fra bde Nice og Laeken .
<P>
Det beslutningsforslag , Parlamentet vedtager , vil vre et centralt element i de drftelser , der er indledt om Unionens fremtid .
Emnet er centralt , fordi det rejser grundlggende politiske sprgsml .
Samtidig skaber det omfattende tekniske problemer , hvilket ordfreren fuldt ud er sig bevidst .
Kompleksiteten afspejledes i konventets drftelser under det seneste mde og afspejles i de bidrag , der allerede er fremlagt med henblik p nste mdeperiode , samt i de talrige ekspertudsagn .
<P>
Indledningsvis vil jeg gerne takke ikke mindst Europa-Parlamentets medlemmer , som allerede i begyndelsen af 2001 nsten som et varsel tog initiativ til en drftelse af dette vanskelige sprgsml .
Endvidere vil jeg gerne takke de forskellige parlamentariske udvalg , og i srdeleshed Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , for en dygtig indsats .
Beslutningsforslaget , som er resultatet heraf , er kendetegnet ved stor klarhed uagtet emnets tyngde og kompleksitet .
Tillad mig at rette en srlig tak til hr . Lamassoure , som ikke er veget tilbage for omfattende hringer som grundlag for betnkningen , til trods for at de tidsmssige rammer var srdeles snvre .
Han har udfrt arbejdet med den benhed og dygtighed , der altid kendetegner hans indsats .
Den foreliggende tekst vil ogs efter min opfattelse f afgrende betydning .
<P>
Resultatet af denne kollektive indsats er ungteligt konstruktivt og munder ud i tre vsentlige tanker , som vi ogs i Kommissionen anser for vsentlige , og som jeg gerne kort vil kommentere .
<P>
For det frste tanken om en overordnet , klart defineret juridisk ramme for EU .
En klar ramme er en forudstning for gennemgribende institutionelle reformer .
Det foresls sledes at vedtage en egentlig unionsforfatning , at lgge anden og tredje sjle ind under EU , at skelne mere klart mellem lovgivende og udvende funktioner , at opstille et regelhierarki og at prcisere de centrale instrumenter .
<P>
Der er tale om en bred juridisk afbalancering , og hovedhjrnestenen er selvsagt konstitutionaliseringen .
Udvalget nsker sledes , at EU fr en tekst af forfatningsmssig karakter , hvori chartret om grundlggende rettigheder skal indarbejdes .
<P>
For det andet anfrer betnkningen som en vsentlig tanke en sondring mellem tre kategorier af kompetencer : medlemsstaternes principielle kompetencer , Unionens egenkompetencer og delte kompetencer .
Jeg forstr selvsagt dette bde interessante og nyttige forsg p at beskrive den nuvrende kompetencestruktur .
Mine damer og herrer , hr. ordfrer , vi br dog efter min opfattelse p dette punkt overveje tre risici .
Der er en risiko ved at foretage en skarp skelnen , emne for emne , idet kompetencefordelingen derved , som i vrigt ogs ppeget af flere medlemmer af Parlamentet , fastlses undigt og i hjere grad , end kravet om klare rammer tilsiger .
Unionen br fortsat have mulighed for at reagere p nye udfordringer , sfremt dette mtte blive ndvendigt .
Jeg noterer mig i denne forbindelse , at der i beslutningsforslaget lgges vgt p at bevare et smidigt system med forslaget om at indfje en udviklingsklausul i traktaten .
<P>
Der er efter min opfattelse ogs en risiko ved udelukkende at knytte kompetencerne til emner og derved ophve retsgrundlaget for de skaldte funktionelle kompetencer .
nsker vi virkelig at ophve eksempelvis traktatens artikel 13 , som gr det muligt at bekmpe enhver form for forskelsbehandling p grund af kn , race , religion , alder osv .
? Nppe , og det er utvivlsomt heller ikke betnkningens hensigt .
En tredje mulig risiko ville best i , at man glemte de negative kompetencer i form af regler , som direkte foreskriver en begrnsning af udvelsen af medlemsstaternes kompetencer , eksempelvis forbuddet mod at trffe foranstaltninger , som begrnser den grundlggende ret til fri bevgelighed .
Det er ikke et uvsentligt forhold . Det er selve grundlaget for nogle af de afgrende rettigheder , der tillgges EU ' s borgere .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , der br samlet set skabes balance mellem p den ene side en ndvendig rationalisering , nr det glder kompetencerne , og p den anden side unionssystemets karakter sui generis , som vi ikke nsker at anfgte .
<P>
Endelig for det tredje indeholder betnkningen den vsentlige tanke , at vi m finde nye veje , nr det drejer sig om at sikre overholdelsen af subsidiaritets- og proportionalitetskravene .
Sprgsmlet om en styrkelse af kontrollen , nr det glder overholdelsen af kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne , er en af de mest komplekse problemstillinger , vi str over for .
De efter sigende livlige diskussioner , De har haft i udvalget , vidner om , at der p nuvrende tidspunkt ikke entydigt kan peges p en ideel politisk eller retslig lsning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang - ud over disse bemrkninger , som jeg skyldte Dem at fremfre - udtrykke min oprigtige glde over det altid gode samarbejde mellem vores institutioner og min anerkendelse af Europa-Parlamentets bidrag . Om en uge offentliggr Kommissionen sit bidrag , et omfattende indlg i debatten om det europiske projekt .
Hr . Lamassoure , mine damer og herrer , De vil heri genfinde flere af Deres tanker .
Og som ppeget offentliggres Europa-Parlamentets bidrag umiddelbart fr , konventet indleder en srdeles vanskelig mdeperiode . Det offentliggres p et tidspunkt , hvor vi i en lngere periode har frt nyttige drftelser af generel karakter om Unionens opgaver , og inden vi tager fat p de centrale dele af emnet og mske nrmer os sandhedens time .
<P>
Jeg finder derfor Europa-Parlamentets bidrag srdeles vsentligt , her en uge fr konventets nste mdeperiode . Det indeholder afgrende tilkendegivelser om kompetencefordelingen i EU .
Det skal endnu en gang understreges , at det er af strste vigtighed , at Europa-Parlamentet og Kommissionen sammen opstiller den overordnede flles vision for en fornyet fllesskabsmodel , som vil tjene flles interesser , og som begge institutioner og , tr jeg godt tilfje , begge institutioner i forening arbejder for .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0157 / 2002 ) af Nicholson of Winterbourne for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om situationen i Irak elleve r efter Golfkrigen ( 2000 / 2329 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=311 NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR)">
Hr. formand , det er mig en re at forelgge denne betnkning om Irak for Parlamentet her til aften .
Jeg anbefaler Dem at stemme for den i morgen , og jeg hber , at s mange kolleger som muligt vil sttte den .
<P>
Irak er et land , der er splittet af tragedie . Det er ladet med trauma , og dets folks smerte strkker sig over hele verden .
Det styres af en tyran , et rovdyr , hvis sult efter mere territorium har frt hans hr over og ind i Iran . Han startede krigen mellem Iran og Irak , hvor 1 million mennesker dde .
Senere rykkede han ind i Kuwait med de resultater , vi alle kender s godt , og ind i det nordlige Irak , hvor han brugte kemiske vben mod befolkningen dr .
Og i det sydlige Irak har han afvandet de historiske irakiske sumpomrder .
n mands og hans regimes handlinger har delagt 5.000 rs uafbrudt menneskelig civilisation og forrsaget den vrste humanitre tragedie siden Anden Verdenskrig iflge FN ' s srlige ordfrer for menneskerettigheder i Irak .
Han er en meget grusom mand , han leder et rdselsregime , og som en nylig udvandrer , som er flygtet fra Irak , har sagt , har han gjort Irak til en moderne koncentrationslejr .
<P>
Hvad kan Europa-Parlamentet tilbyde over for en sdan situation ?
Det , vi br gre , er at tnke p , hvor anderledes Irak kunne vre .
Landet har kapaciteten til at vre den mest velhavende nation i verden pr. indbygger med dets olie og andre ressourcer .
Der er i de tre provinser i det nordlige Irak eksempler p demokrati og retsstatsforhold .
Irakerne er meget begavede og meget dygtige , og indtil Saddam Hussein overtog magten , havde de hje standarder p uddannelses- og sundhedsomrdet og i nogen grad demokrati .
<P>
S hvad er det , betnkningen anbefaler , som er anderledes , og som giver en mervrdi til denne meget langvarige debat ?
Vi fremstter en rkke forslag , som jeg anbefaler for Parlamentet .
For det frste anbefaler vi , at der nedsttes en international straffedomstol p ad hoc-basis .
Det er der blevet talt for tidligere - jeg gjorde det selv i 1988 .
Hvad er anderledes i dag ?
Vi anbefaler , at den nedsttes for at stille ikke kun Saddam Hussein , men alle hans embedsmnd , som har beget grove krnkelser af menneskerettighederne - bde i og uden for Iraks omrde - for en domstol .
Eftersom det er vanskeligt at nedstte en sdan domstol , anbefaler vi strkt og inderligt , at EU tager initiativ til at oprette et kontor , der skal undersge de meget omfattende krnkelser af menneskerettighederne .
Vi br vre i stand til at indsamle og forberede det ndvendige bevismateriale og udarbejde et officielt register over de talrige krnkelser , der er beget af det irakiske regime .
Vi nsker , at dette bliver oprettet snarest muligt .
Vi anmoder Kommissionen og Ministerrdet om at srge for dette og f det til at ske .
Det ville gre en enorm forskel for det irakiske folks fremtid .
<P>
For det andet opfordrer vi indtrngende til , at man udpeger de irakiske sumpomrder - der nu er afvandet ned til de sidste 10 % - som verdensarvomrde .
Vi mener , at dette kan gres . De kan genoprettes .
Vi opfordrer indtrngende Iran til at tage sig af det lille stykke af sumpomrderne inden for dets omrde , som stadig ikke er afvandede .
<P>
Endnu en gang beder vi det internationale samfund og EU om srlig at bemrke sig de 3,5 millioner flygtninge , som er flygtet fra Irak i de sidste 11 r .
Disse flygtninge fr utilstrkkelig sttte .
Intet af olie for mad-programmet gr til at hjlpe dem , og de fr meget lidt andet .
Vi opfordrer EU og navnlig Kommissionen til at se p og genoverveje deres program og yde sttte til disse flygtninge , sledes at de blive omskolet og kan bringe demokratiet tilbage til det fremtidige Irak .
<P>
Vi anbefaler alts en genopbygningsdagsorden .
Jeg har ikke medtaget kommentarerne , de ndringsforslag , der taler om krig .
Europa-Parlamentet har ikke kompetence inden for krig eller tropper , s vi anbefaler , at vi br levere uddannelse og sttte til det civile samfund .
Vi br opfordre alle til at lgge strst muligt pres p det irakiske regime for at f det til at lade vbeninspektrerne f adgang og give dem uhindret adgang over hele landet .
Vi kan se Iraks fremtid , og jeg opfordrer inderligt Parlamentet til at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , EU ' s holdning over for den irakiske regering er desvrre prget af de dervrende magthaveres holdning baseret p afpresning .
Saddam Hussein og hans hjlpere har taget store dele af det irakiske folk som gidsler i deres aggressive politik .
Det perfide ved denne situation er den politiske instrumentalisering af den helt reelle , menneskelige og konomiske nd , der i vid udstrkning er kunstigt forstrket .
Den rammer for det meste samfundets svageste hrdest . Men det m ikke fre til en forveksling af rsag og virkning .
<P>
Sanktionerne er ikke rsagen til et stort flertals lidelser blandt det irakiske folk , men rsagerne er til gengld et totalitrt regimes aggressivitet , raffinement og inkompetence , som har fremprovokeret disse sanktioner .
Enhver anden betragtningsmde , enhver tankemssig kortslutning m imdegs med eftertryk .
Enhver udtalelse , som begrnser sig til den direkte sammenhng mellem flgerne af embargoen og indvirkningerne p befolkningen , er farlig og snversynet , ogs og navnlig nr den er positivt ment . For dermed bliver de irakiske magthaveres klare politiske ansvar forrykket og udvisket .
Den , der taler om den sociale og tekniske infrastrukturs ruin , om manglende fdevarer og medikamenter , den , der i den forbindelse forbigr styrets ansvar , ignorerer eller fortier det , han handler i det mindste naivt og uagtsomt .
<P>
FN ' s Sikkerhedsrd viste den rette vej p sit mde i gr . Det vedtog enstemmigt at stramme vbenembargoen og samtidig at lempe importen af civile varer til Irak .
Dermed bliver det p ny dokumenteret , at der indholdsmssigt i stor udstrkning er overensstemmelse mellem den foreliggende betnkning og Europa-Parlamentets hidtidige beslutninger p den ene side og Sikkerhedsrdets og FN ' s Menneskerettighedskommissions resolutioner p den anden side .
Denne overensstemmelse br betones , forstrkes og udvides og ikke stilles p en prve med udtalelser om , at embargoen angiveligt er slet fejl .
<P>
I fru Nicholson of Winterbournes betnkning bliver der ogs taget et forslag op og uddybet , som blev fremlagt allerede i november 2000 . Det vedrrer oprettelsen af en domstol , som skal behandle det irakiske styres krnkelser af menneskerettighederne .
Jeg er overbevist om , at sdanne retssager - hvis ikke for enhver diktator , s for mange villige hjlpere - kan have en afskrkkende virkning og bidrage til at destabilisere regimet .
Jeg sttter derfor ogs uforbeholdent kravet om at oprette et undersgelseskontor , som indsamler og vurderer vidneudsagn og dokumenter samt dokumenterer beviser , der holder for en domstol .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , Nicholson-betnkningen er efter vores opfattelse hverken god eller drlig . Vi nsker ikke at lade os forlede til dikotomi og tale om ondskabens akse .
Sdanne ord rummer afgjort en fare , nr man betnker den kontekst , de lyder ind i . USA forbereder benlyst en militr intervention i Irak og sger Saddam Husseins efterflgere blandt eksiloppositionens medlemmer .
Det er ikke normal europisk praksis og hrer heller ikke til EU ' s opgaver at omstyrte regimer , hvorfor vi afgjort kun stemmer for Nicholson-betnkningen , hvis der ikke hersker den mindste uklarhed p dette punkt .
Min gruppe fordmmer klart de krnkelser af menneskerettighederne , der ppeges i betnkningen . Men vi undrer os over , at fru Nicholson er s fmlt , nr det glder det humanitre drama , der er foranlediget af embargoen , som har kostet 1,5 millioner mennesker livet .
I betnkningen lgges der stor vgt p eksilirakerne . Vi br imidlertid efter min gruppes opfattelse ikke glemme , at der i landet findes et civilsamfund , som fortsat bestr , og bestr med vrdighed .
Jeg har netop besgt Irak , og jeg kan bevidne dette .
Den manglende afbalancering , der kendetegner betnkningen , kan lykkeligvis afhjlpes ved de ndringsforslag , der er stillet .
Det er imidlertid ikke det vsentligste sprgsml efter min opfattelse .
Det helt centrale sprgsml er , hvilken rolle Europa vil spille i denne sag .
Vlger vi en fredsskabende rolle og baner vejen for dialog med Irak , eller vlger vi en konfliktudlsende rolle ?
Svaret kender vi efter afstemningen i morgen .
Socialdemokraterne opfordrer sledes FN til at spille en central rolle i bestrbelserne for at finde en fredelig lsning for omrdet , ligesom vi opfordrer til omgende ophvelse af den konomiske embargo .
Sikkerhedsrdets resolution 1409 , der blev vedtaget i gr , er fortsat srdeles restriktiv , om end den betegner en vis opbldning af sanktionerne .
Vi nsker , at Irak uden forbehold giver FN ' s inspektrer adgang , men at der hermed s ogs statueres et eksempel for Israel .
Vi nsker , at Europa engagerer sig i genopbygningen af landet , for s vidt som den irakiske regering ivrkstter demokratiske reformer .
Lad os dog ikke isolere det irakiske samfund .
En vbnet konflikt vil have uoverskuelige flger for det irakiske samfund og for regionen .
Jeg finder det personligt chokerende , nr en britisk FN-diplomat , som det vil fremg af en artikel i dagbladet Le Monde i morgen , i gr udtalte , at Irak skal vide , at nr de igangvrende forhandlinger med FN er afsluttet , vil landet blive ramt af missilangreb , uanset om Baghdad accepterer inspektrernes tilbagevenden eller ej ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Saddam Husseins styre er et afskyeligt diktatur .
Han har i revis slbt sin befolkning gennem krige og i den forbindelse ofret fremskridtet inden for det sociale og konomiske omrde .
Det m vi ikke glemme .
Invasionen af Kuwait og den efterflgende Golfkrig var et lavpunkt .
Det irakiske styre har overlevet dette til trods for befolkningens lidelser , som ud over et umenneskeligt styre endvidere m lide under flgerne af de internationale sanktioner .
Men Saddam Hussein udnyttede smart sanktionerne til at ge sin popularitet .
For mange almindelige arabere blev han symbolet p den arabiske modstand imod den amerikanske supermagt .
Det m vi ikke glemme .
Ved vurderingen af Nicholson-betnkningen slr vi til lyd for , at fire centrale punkter fastholdes :
<P>
Anklagen imod det irakiske styres vedvarende krnkelser af demokratiet og menneskerettighederne .
<P>
Dernst kritikken af de sanktioner , som ikke rammer styret , men det irakiske folk .
<P>
Ydermere garantier for de kulturelle mindretal p vegne af det internationale samfund og endelig lsningen af konflikten mellem Irak og det internationale samfund med ikke-militre midler i henhold til FN ' s og Sikkerhedsrdets resolutioner .
<P>
Krig er her ikke en lsning .
Krig betyder ikke kun , at der s vil falde nye ofre i civilbefolkningen , men kurderne forkaster ligeledes dette .
De arabiske lande er bange for et folkeoprr . Europa skal i den forbindelse danne sin egen mening og ikke uden videre flge den amerikanske politik , som indebrer store risici for stabiliteten i verden og kun resulterer i had og frustration .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har lst denne betnkning p en anden mde end fru de Keyser , nemlig mere positivt .
Jeg vil imidlertid gerne indlede med en bemrkning til Dem , hr .
Gomolka : Jeg tror , at man med henblik p en korrekt fremstilling af rsag og virkning mske m g en anelse dybere .
Jeg har som videnskabelig rdgiver p nedrustningskonferencen i Genve oplevet , hvordan USA , de vesteuropiske stormagter og Sovjetunionen i 1985 forholdt sig tavse , da der blev rapporteret om den irakiske hrs anvendelse af kemiske vben mod Iran .
Med en sdan politik sttter man naturligvis ogs diktatorer , herunder deres adgang til massedelggelsesvben .
<P>
Betnkningen er selvflgelig ikke konsekvent .
Den indeholder modstninger .
Men jeg vil fremhve tre ting : For det frste kritiserer den umisforsteligt Saddam Husseins uansvarlige politik over for sit eget folk og over for det internationale samfund .
Den formulerer de ndvendige krav .
For det andet - og det har jeg nu engang lst anderledes - fremhver den det for mig afgrende sprgsml om en konfliktlsning , idet den betoner - jeg citerer : " at det er vigtigt at gennemfre en multilateral politisk lsning i omrdet under tilsyn af FN , idet dette er den eneste mde , hvorp stabiliteten og freden i regionen kan sikres .
" Det m ikke komme til krig .
Det ville have meget faretruende flger netop i denne region , ogs for hele vores forhold til den islamiske og arabiske verden .
<P>
For det tredje bliver der i denne betnkning i det mindste i alle de tilflde , hvor det ingen militr relevans har , krvet , at de konomiske sanktioner og handelssanktionerne bliver ophvet .
De er kontraproduktive og katastrofale for den irakiske civilbefolkning , frem for alt for brnene .
Derfor , fru ordfrer , vil jeg gerne takke Dem for denne betnkning , ogs selv om det lyder underligt fra denne side af Parlamentet , men jeg har lst den som en betnkning , som er skrevet i god liberal tradition .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , Irak har mulighederne for at blive et rigt og velfrdsprget land , hvilket fru Nicholson ogs slr fast med det samme i sin solide betnkning .
Hun peger i den forbindelse frst og fremmest p borgerne i landet , og dermed befinder hun sig i godt selskab sammen med den bermte ekspert i den arabiske verden , professor Bernard Lewis .
Ud fra egen erfaring lovpriser han irakiske studerendes niveau .
<P>
Saddam Husseins totalt inhumane styre har skadet Iraks nationale udviklingsevne forfrdeligt .
Samtidig er den irakiske eneherskers konstante magt- og hvnbegr fortsat en alvorlig trussel , bde for regionen og hele den internationale orden .
Hvordan skal sdanne hemmelige programmer for massedelggelsesvben ellers tolkes ?
Det samme glder for Saddams offentlige sttte til palstinensiske selvmordsangreb p israelske borgere .
Nicholson-betnkningen er meget klar med hensyn til denne destabiliseringsstrategi .
<P>
Derfor vil jeg gerne , hr. formand , p det kraftigste g imod ndringsforslag 6 af hr .
Sakellariou . Det er for det frste ukollegialt at nedvurdere Nicholson-betnkningen som blot at vre ordfrerens personlige mening .
Desuden er det helt ukorrekt .
Det drejer sig om en betnkning , som er blevet vedtaget med et stort flertal i Udvalget om Udenrigsanliggender og uden modstemmer .
<P>
Endelig er jeg helt enig i forslaget om fra europisk side at forberede en international anklagemyndighed p ad hoc-basis for Irak .
En sdan anklagemyndigheds effektivitet gr imidlertid ud fra , at Saddam Husseins rdselsregime falder ...
Og nsker Rdet og Kommissionen sammen med Bush-regeringen at se dette nske i jnene ?
Der er i hvert fald ikke mangel p gode , nationalt reprsentative alternativer for Saddam og hans flge .
<P>
I det tilflde skal sanktionerne ophves jeblikkeligt .
P den mde kan landets store muligheder komme til fuld udvikling . Til fordel for de irakiske borgere og den regionale og globale stabilitet .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , der findes i dag videnskabeligt sikre og veldokumenterede udsagn om Golfkrigens historie og forhistorie , som viser , at der gik en gigantisk misinformationskampagne forud for og hnd i hnd med denne krig .
Det kan ikke udelukkes , at der ogs i dag bliver udspredt diverse informationer om Irak af strategiske grunde .
Det er ikke noget , jeg vil anklage ordfreren for , og det er heller ikke en frikendelse af Saddam Hussein .
Men man m heller ikke glemme , at Saddam Hussein indtil besttelsen af Kuwait var en meget god ven af Vesten .
Den irakiske befolkning har i dag behov for fred , og sanktionerne , sledes berettede en hjtstende FN-embedsmand for nylig , frer til en slags folkedrab i Irak .
Jeg tvivler p , at betnkningen i denne form er til nogen hjlp med henblik p at mindske den irakiske befolknings lidelser . Hr .
Wurtz ' og hr . Sakellarious ndringsforslag br stttes uden forbehold .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der dannes af og til ejendommelige koalitioner her i Parlamentet , men ikke bare her .
Det er selvflgelig vanskeligt at vurdere situationen i Irak , og det af to grunde .
For det frste er det vanskeligt at vurdere ethvert diktatur p grund af den interne struktur , og for det andet br man helt sikkert nvne USA ' s adfrd .
Det er der slet ingen tvivl om .
USA har ogs stttet , og det i stort omfang , selvsamme Saddam Hussein , som landet nu bekmper s heftigt , men nu m USA ' s adfrd ikke f os til at glemme , at der her er et styre ved magten , som vi med al kraft og styrke burde fordmme alene af den grund , at det undertrykker sin egen befolkning , og det alle befolkningslag .
Jeg tnker f.eks. p kurderne .
Jeg et vendt tilbage fra en delegationsrejse til den kurdiske del af Tyrkiet for at kmpe for den kurdiske befolknings rettigheder , men vi m i langt hjere grad srge for , at kurderne i Irak ikke bliver udslettet .
Det er forskellen til Tyrkiet , hvor der mske ikke tages tilstrkkeligt hensyn til dem angende sprog osv . , men i Irak ville de blive udslettet , og det samme glder for de shiitiske befolkningsgrupper og for andre dele af befolkningen .
Hertil kommer naturligvis ogs truslen mod nabolandene , ikke kun mod Israel , men ogs mod de arabiske nabostater , f.eks. Kuwait eller Syrien .
Det er dog klare kendsgerninger , som vi ikke m glemme .
<P>
Alligevel drejer det sig om at ndre nogle ting .
Hvad sanktionerne angr , hr . Gomolka , s er det i sandhed begge faktorer .
Det er sanktionernes art , som er udifferentieret , og det er naturligvis Saddam Husseins misbrug af sanktionerne , som meget mlrettet anvender en del af de midler , som han modtager , til sig selv og sin herskende klasse og ikke til befolkningen , hvorved den m sulte endnu mere .
Men ikke desto mindre m vi reducere sanktionerne til de bestanddele , som virkelig er ndvendige for at tvinge regimet i kn , og de undvendige sanktioner , som snarere rammer befolkningen og skader den , skal ophves .
<P>
For det andet m vi sttte alle grupper i ind- og udland , som arbejder p at ndre styret , p at opn en fornuftig situation .
Undertiden sammenligner jeg det - selv om man ikke helt kan sammenligne det med situationen dr - med Jugoslavien , hvor vi naturligvis ogs satte alt ind p at blive af med Milosevic , og hvor vi stttede organisationerne i landet , men ogs eksternt , s vi fik en ndring af regimet .
<P>
Det tredje punkt , der for os socialdemokrater er meget vigtigt , er , at vi ikke nsker ensidige militre aktioner , som der ikke er dkning for i en FN-resolution , for vi nsker ikke krig , vi nsker , at FN , sledes som organisationen tager sig af sanktionerne , tager sig af alle andre aktiviteter .
Det er vores strste bekymring .
Vi vil give De Forenede Nationer den hjemmel igen , der tilkommer dem , og vi nsker , at De Forenede Nationer drager omsorg for , at der her sker en ndring af regimet .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for , at vi har nrmet os hinanden s meget i de seneste dage , og jeg gr ud fra , ja , jeg er nsten overbevist om , at vi med et stort flertal kan godkende hendes betnkning i morgen med et par ndringsforslag .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har besgt Irak alt for mange gange til at nre nogen illusioner .
Det drejer sig om et diktatorisk terrorregime i Baghdad , det er der ingen tvivl om .
Samtidig str det dog klart , at den vestlige verdens reaktioner og sanktioner har vret totalt mislykkede og har ramt civilbefolkningen i stedet for det diktatoriske regime .
<P>
Der findes et lys i mrket , og det er de selvstyrende kurdiske omrder i nord .
Kurderne har ingen sympati for Saddam Hussein .
De vil gerne have et nyt styre .
Derimod frarder de en militr intervention , eftersom de ved , at det er dem , Saddam vil hvne sig p .
Jeg synes , vi skal lytte til dem , og derfor afviser vi i Gruppen De Grnne bestemt enhver tanke om et massivt amerikansk angreb .
<P>
Jeg synes , at betnkningen af Nicholson of Winterbourne desvrre er alt for prget af den slags fejlagtige reaktioner imod Saddams diktatur , som har bidraget til , at Saddam nu snart kan fejre 35-rs jubilum som Iraks reelle enevoldshersker .
Nu skal vi ikke tage stilling til hverken fru Nicholsons ordfrerskab eller til hendes begrundelser , men derimod til selve beslutningen .
Med ndringsforslaget fra Gruppen De Grnne tror jeg , at ogs vi kan stemme for betnkningen . Dette forudstter selvflgelig , at artikel 7 fastholdes , som den er i betnkningen , og ikke ophves , som det foresls i visse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , vi er alle enige i konstateringerne om Saddam Husseins styre .
Det , man kan diskutere , er , hvilke politikker det skal medfre .
EU er ikke enig i politikken om " ondskabens akse " , og vi er heller ikke enige i politikker om hede , kontrollerede kriser , der i sidste ende er i modstrid med vores interesser .
<P>
Men lad os 11 r efter starten af en konkret politik se , hvad resultaterne er .
Saddam Hussein og hans styre er der ikke rykket ved , folket og borgerne lider . Med smukke formuleringer blev det fr beskrevet , hvilke problemer de str over for .
Fra det synspunkt har vi opnet bivirkninger , der ikke er til debat her i Parlamentet .
Vi har aldrig debatteret hvor mange der gennem illegal handel nyder godt af embargoen , vi har aldrig debatteret , hvilke selskaber der samarbejder med styret , og i hvilke lande disse ligger , og p privilegerede betingelser fr de arbejdsopgaver , der tilbydes i Irak .
Ud fra det synspunkt ville det vre godt , hvis der blandt de forskellige udvalg , der stilles forslag om , ogs fandtes et , der skulle udrede hvem det er , der har konomiske og handelsmssige forbindelser med Irak , s vi derigennem kan afgre , om der br ivrksttes sanktioner eller ej og p hvilke omrder .
<P>
Desuden vil jeg gerne ppege , at det ikke er rigtigt , nr man siger , at alting udelukkende kan tilskrives Saddam Hussein .
Det er ikke sdan , at ethvert onde kan tillgges et konkret styre .
I det specifikke sprgsml vil jeg gerne bemrke , at det kendte problem med Eufrats og Tigris ' udmunding , problemet med sumpene , ikke skyldes Saddam Husseins politik , det skyldes Atatrk-dmningerne , de 17 dmninger , der allerede er taget i anvendelse ved Eufrats og Tigris ' udspring , og som har forbindelse med den strategiske kontrol over omrdets vandressourcer .
Det er et sprgsml , som vi ikke debatterer , men om to , tre eller fem r vil det vre en hovedrsag til politiske spndinger og militre konfrontationer .
Det er selve problemet .
Problemet er ikke nogle slle lsninger om de to floders udmunding .
<SPEAKER ID=321 NAME="Patten">
Lad mig frst lyknske Baroness Nicholson for hendes fremragende oversigt over situationen i Irak 11 r efter Golfkrigen og indvirkningen af de internationale foranstaltninger i det sidste rti .
Dette er et godt tidspunkt til at gre status over de vilkr , som den irakiske befolkning lever under , den mde , hvorp Saddam Husseins diktatur opererer , og den fortsatte trussel , han udgr for sit eget folk , for regionen og verden som helhed .
<P>
Jeg er meget enig i kernepunkterne i betnkningen .
Det br vre vores forml at koncentrere de internationale foranstaltninger , og herunder sanktionerne , om at maksimere deres indvirkning p Saddam Hussein og hans hndgangne mnd og minimere deres virkninger p det irakiske folk .
Betnkningen fremhver mange alvorlige problemer i Irak , herunder afstraffelsen af regimets politiske modstandere , den humanitre krise , Saddam Husseins systematiske afvisning af at overholde FN ' s krav vedrrende massedelggelsesvben samt Iraks destabiliserende indflydelse p regionen .
<P>
En srlig opmrksomhed er med rette rettet mod menneskerettighederne i Irak .
Betnkningen aflgger en rdselsvkkende beretning om overtrdelser af menneskerettighederne .
Der foregr udbredt forflgelse af enhver form for politisk modstand mod regimet svel som af de srlige shia-muslimske befolkningsgrupper , der lever i det nedre Mesopotamiens sumpomrder , af kurderne og andre mindretal , der lever i de nordlige regioner .
<P>
Saddam Hussein har opbygget et dobbelt magtsystem .
Ved siden af den regulre hr og administrationen er der en form for " skyggestat " , der stttes af familie og militrstyrker under hans direkte kontrol , og som udver pres gennem misbrug af magt .
Det kommer oven i den permanente situation , der er prget af vold og ustraffede ulovligheder .
<P>
Vi kan kun bekrfte de beskedne resultater , der er kommet ud af FN ' s sanktioner i de sidste 11 r .
Saddam Hussein sidder stadig solidt p magten .
Ja , han stter mere ondskabsfuldt end nogensinde sit prg p det irakiske folk .
FN ' s inspektioner er blevet suspenderet ensidigt af Irak , og der er god grund til at nre mistanke om , at regimet atter har pbegyndt sine kemiske og biologiske vbenprogrammer .
Den konomiske situation er forvrret ikke s meget p grund af den internationale embargo som p grund af de irakiske myndigheders manglende samarbejde inden for olie for mad-programmet .
<P>
Det er helt klart , hvem der brer skylden .
Saddam Hussein har udvist en hensynsls ringeagt ikke blot for sine internationale forpligtelser , men ogs for sit eget folk .
Det irakiske folks lidelser kunne ende i morgen , hvis regeringen i Baghdad ville samarbejde trovrdigt og konstruktivt med det internationale samfund og give ubegrnset adgang til de inspektrer , der har til opgave at kontrollere gennemfrelsen af FN ' s resolutioner .
<P>
Irak skal ogs overholde sine internationale forpligtelser med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne .
Nicholson-betnkningen foreslr oprettelsen af en international straffedomstol p ad hoc-basis om Irak .
Det er en id , som vi br se nrmere p - ogs i lyset af det arbejde , der er p vej i andre relevante internationale fora .
<P>
Jeg hber , at dette initiativ fra Europa-Parlamentet vil hjlpe os med at identificere flles elementer af en politik , som kan gre det muligt for EU at spille en mere aktiv rolle i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Hvad angr de srlige henstillinger , kender det rede medlem til grnserne for vores rolle og kompetence i Kommissionen , men jeg anerkender kravet om en effektiv fastfrysning af det irakiske lederskabs finansielle aktiver og afvisning af adgang for irakiske ledere .
Der er ogs meget , der taler for en nrmere overvgning af menneskerettighederne , hvor der stilles flere oplysninger til rdighed for offentligheden og lgges mere pres p det irakiske regime for at f det til at yde beskyttelse til befolkningen og de mindretal , der lever i landet i FN-regi .
<P>
Hvad angr en styrkelse af demokratiseringsforanstaltningerne i samarbejde med det irakiske eksilsamfund , m jeg sige , at jeg under de nuvrende omstndigheder ikke er klar over , hvad rkkevidden og indvirkningen af sdanne foranstaltninger kunne vre .
<P>
Den irakiske befolknings situation har understreget , hvor vanskeligt det er at beskftige sig med et regime , som er lige s grusomt , som det er hensynslst .
Jeg noterer mig og bifalder opfordringen i betnkningen til at udforske alle initiativer til fordel for den irakiske befolkning og irakiske flygtninge og til styrkelse af de nuvrende aktiviteter , der gennemfres inden for det humanitre bistandsomrde .
Vi er rede til at se p yderligere foranstaltninger , der kan lette den irakiske befolknings lidelser .
Sdanne foranstaltninger kunne ogs fremst som en opmuntring til en samling af oppositionskrfterne .
<P>
Siden Golfkrigen i 1991 har Europa-Kommissionen vret en af de strste donorer af humanitr bistand til Irak med over 270 millioner euro .
I de sidste tre r har vi ydet bistand p omkring 10 millioner euro pr. r .
I r vil vi yde bistand for omkring 13 millioner euro .
<P>
Men effekten af vores hjlp reduceres af de restriktioner , som Saddam Husseins regime plgger den .
Vi m overveje mere omhyggeligt , hvordan vi kan hjlpe befolkningen ved at fjerne restriktionerne p handel med varer , der ikke tilsigter militr brug eller dobbelt anvendelse , samtidig med at vi sikrer , at vi ngter regimet potentiale til vbenfremstilling og berigelse .
Derfor bifalder vi varmt den aftale , der i gr blev net i FN ' s Sikkerhedsrd om en resolution om et " program for smarte sanktioner " og dermed give det internationale samfunds nuvrende bestrbelser et nyt fokus .
<P>
Jeg erkender , at der ikke er de store muligheder for nogen serise forbedringer under det nuvrende regime .
Et andet regime - nsten et hvilket som helst andet regime - ville vre bedre for den irakiske befolkning .
Men vi m ikke miste vores egne grundlggende vrdier og principper af syne i vores sgen efter at hjlpe det irakiske folk og bringe stabilitet til regionen .
Derfor er jeg absolut overbevist om , at vi fortsat br operere i FN-regi .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0118 / 2002 ) af Pack for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens rapport til Rdet om det arbejde , som den hjtstende styringsgruppe EU / Albanien har udfrt som forberedelse til forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien ( KOM ( 2001 ) 300 - C5-0654 / 2001 - 2001 / 2277 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=325 NAME="Pack (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , vi behandler i dag en betnkning , som er blevet enstemmigt godkendt i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik . Det viser , at kollegerne i udvalget var af den opfattelse , at den linje , som jeg har foreslet , er den rigtige .
Men disse kolleger havde i januar lejlighed til selv at lytte til nogle kolleger fra det albanske parlament i udvalget .
De kunne danne sig et billede af landets modenhed og dets politikere .
Jeg skal ikke gentage , hvad mine kolleger sagde dr under debatten .
Men jeg havde desvrre ikke indtryk af , at mine kollegers bemrkninger og heller ikke mine bemrkninger i denne debat har frt til , at alle politikere i denne region endelig havde opdaget , at de egentlig burde lave politik for det albanske folk , bde oppositionen og regeringen !
<P>
Derfor er jeg af den opfattelse , at vi her fremlgger en betnkning , som er forholdsmssig streng , men ikke streng , fordi vi ikke holder af det albanske folk , men fordi vi mske holder en anelse mere af det end s mange politikere i landet , som ikke lgger s stor vgt p disse borgeres bedste , men p deres egne lommer og deres egen position .
Jeg siger det her , fordi jeg kender menneskene der , og fordi jeg ogs kender politikerne . Derfor mener jeg , at vi ikke br stikke noget under stolen , men virkelig sige : Sidste r blev der afholdt valg .
Dette valg var manipuleret . Vi tillod s , at det ikke gik om .
Men vi anmodede s om - fordi valget var manipuleret for at f et stort flertal i parlamentet , s man kan vlge prsidenten nu i juni - at det valg i det mindste ikke bliver gennemfrt . I stedet br politikerne n til enighed og sge at finde en personlighed , som s kan vre alle albaneres prsident , frem for en albansk prsident takket vre et stjlet flertal .
Derfor er jeg meget taknemmelig for , at kollegerne har fulgt mig i punkt 4 og 5 , hvor vi anmoder om , at fr forhandlingerne mellem Kommissionen og albanerne indledes , bliver i det mindste alt det opfyldt , som valgobservatrkommissionen fra OSCE / ODIHR har fastlagt , at denne kommission nemlig optager sit arbejde i parlamentet og kontrollerer , at der desuden ivrksttes en ny valglov , og at herskaberne overvejer , hvilken person i Albanien der kan lede landet som prsident p en sdan mde , at det bliver samlet .
<P>
Nu er der mange , som siger , at bning af forhandlinger naturligvis betyder , at det alt sammen kan kontrolleres meget bedre .
Det tror jeg ikke !
Vi er mere dr end nogen andre steder .
Albanien er det eneste land i verden , som har en vennekreds , hvor stater , organisationer slr sig sammen og mdes flere gange om ret for at hjlpe landet . Og hvad er der kommet ud af det ?
Jeg ved , at Albanien har haft den vrste skbne i Europa .
Det ved vi .
Hoxha var ikke Tito , han var heller ikke Honecker .
Hoxha var Hoxha og var forfrdelig !
Men Albanien har nu i lngere tid ikke haft en Hoxha , og derfor kunne vi egentlig have forventet , at det bliver en smule bedre .
Men der er uendelig meget at gre .
Det , Albanien m gre , gr det alligevel ikke , fordi det m tilnrme sig Europa .
Albanien er ndt til at gre det , fordi det vil vre et ordentligt demokrati , fordi det nsker det bedste for sine borgere , og derfor er der behov for en anstndig rets- og forvaltningspraksis og muligheder for , at folk fr deres besiddelser tilbage , som de blev frataget rettighederne over , og det krver en ordentlig infrastruktur .
Der er behov for alle disse ting for ogs at lokke investorer til .
Der er ogs behov for de udenlandske investorers tillid , og det krver en god politik !
<P>
Jeg er af den opfattelse , at Rdet gjorde klogt i at sprge os til rds , for vi skal i sidste ende godkende aftalen .
Jeg tror , at Kommissionen i grunden tnker som os - vi br ikke begynde , fr de albanske politikere har vist tegn p vilje til at g et skridt fremad .
S er vi straks klar til at tilstrbe flles forhandlinger med dem , hvor alt det bliver udbedret , som de nu m arbejde p .
Jeg vil gerne minde om , at vi jo ofte er i landet i lbet af ret og forsger alt for at hjlpe det , og det , som vi siger i dag , er virkelig kun en hjlp til fordel for folket og ikke imod folket .
Derfor er jeg meget taknemmelig for , at vi i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik opnede et enstemmigt resultat .
Det ville glde mig meget , hvis det ogs var tilfldet i morgen !
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre fru Pack , kre kolleger , jeg er ndt til , jeg kan , jeg m endnu en gang lyknske fru Pack med hendes betnkning og ogs tilkendegive min gruppes godkendelse .
Med vanlig prcision , men ogs med vanlig skarphed har hun formuleret tingene kort og klart .
Jeg har kendt Albanien i mange r . Jeg var i Albanien frste gang under opsvinget .
Jeg elsker landet , jeg stter pris p mange af dets borgere , dets politikere , som vi alle , der beskftiger sig med landet , men jeg kan ikke , jeg vil ikke acceptere , at de frende politiske krfter - det er isr to personer i toppen , men ogs uafhngigt heraf - ikke er i stand til at stille deres sknderier , deres fjendskaber , deres konkurrence i baggrunden og fremme landets interesser .
<P>
Derfor er jeg helt af samme holdning som fru Pack , sledes som den kommer til udtryk i betnkningen , nemlig at denne principielle vilje frst skal vre til stede .
Det er ikke detaljerne i reformerne , der ligger mig p sinde , som utvivlsomt er pkrvet inden for omrder som retsvsen , mediepolitik , sikkerhedspolitik , bekmpelse af korruption .
Her er der meget , der skal gres , men det bliver ikke gjort , hvis de politiske krfter ikke opnr et minimum af konsensus .
Det er vanskeligt , det er rigtigt , men vi kommer alle fra lande , som navnlig efter krisesituationer - jeg tnker f.eks. p tiden efter Anden Verdenskrig - har formet at bygge bro til hinanden og at nrme sig hinanden p trods af borgerkrig eller p grund af borgerkrig .
<P>
Jeg var ordfrer i forbindelse med aftalen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Der er mange kritikere , som siger : " h , I godkendte den alt for tidligt " .
Jeg ved ikke , mske var det forkert , at vi kmpede sdan for aftalen , mske var det rigtigt .
Men i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien var det et helt specifikt sprgsml , sprgsmlet om forholdet mellem de etniske grupper .
Man var sgar villig til at ndre noget . For lidt , for sent , som s ofte i livet , navnlig p det politiske plan .
Men i dette tilflde er det ikke kun et enkelt sprgsml , men det principielle sprgsml .
Derfor deler jeg denne opfattelse .
S lnge de vigtigste politiske krfter i Albanien ikke viser vilje til at stte landets skbne i frste rkke , er jeg imod , at vi indleder forhandlinger om en aftale .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , fru Pack , kre kolleger , der kan kun vre delte meninger om Albanien-sprgsmlet .
Efter at have udkmpet kampe , hvor der har vret sammenstd mellem partier , regioner og klaner , lader Albanien nu til at vre blevet klar over , at det ikke kan st uden for EU , og at det er ndt til at overholde EU ' s grundlggende principper for at blive optaget .
<P>
Valget for et r siden blev stadig foretaget efter de sdvanlige , drlige metoder , som man anvendte p Balkan tidligere . Om et par uger skal der vre prsidentvalg igen , og hvis vi skal dmme efter de samtaler , vi netop har haft her i Europa-Parlamentet , er det vores indtryk , at man mske nu er blevet klar over , at det for at skabe normale tilstande er ndvendigt med en velanskreven prsidentkandidat , som har befolkningens brede opbakning .
Det er ikke tilfldigt , at nogle af de problemer , prsidenten skal lse , er den udbredte korruption , den yderst utilstrkkelige offentlige forvaltning og den organiserede kriminalitet .
Det er ndvendigt at genskabe retsmyndigheden og fastlgge rammerne for den nye forvaltning , og alt dette skal ske uden finansielle midler .
EU kan hjlpe Albanien ved at indlede forhandlinger om indgelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale , og det skal helst ske allerede i r .
<P>
Vi m dog ikke lgge skjul p , at nr alt kommer til alt , bliver albanerne ndt til at hjlpe sig selv , og ingen forhandlinger vil vare srlig lnge , hvis ikke retsstaten respekteres .
Den frste prve , som albanerne skal best , er sledes prsidentvalget .
Det topartiudvalg , der blev oprettet for nylig , skal pbegynde sig arbejde meget snart og skal netop undersge uregelmssighederne i forbindelse med parlamentsvalget i sommeren 2001 .
Dette udvalg skal naturligvis gre den strst mulige indsats for , at der ikke forekommer gentagelser af det misbrug , som ikke blot chokerede borgerne , men ogs de udenlandske observatrer .
<SPEAKER ID=328 NAME="Patten">
Jeg vil gerne med det samme takke det rede medlem for hendes fremragende betnkning om Albanien .
Det m siges , at de synspunkter , der kommer til udtryk heri , i meget stor udstrkning deles af Kommissionen .
<P>
Den alvorlige konomiske krise i 1997 bragte Albanien p randen af et totalt sammenbrud som stat .
Men ved at overvinde denne krise er Albanien kommet ind i en periode med relativ stabilitet .
Det gjorde det muligt for Albanien at begynde at implementere reformer og g i lag med en rkke meget vigtige problemer .
Siden 1998 har vi set vedtagelsen af en relativt moderne forfatning og retlige rammer , en generel forbedring af den makrokonomiske stabilitet og fiskal bredygtighed , en effektiv gennemfrelse af privatiseringsprocessen , en betydelig styrkelse af told- og skatteforvaltningerne og reelle forbedringer af sikkerheden og den offentlige orden .
Albanien har ogs bidraget positivt til den skrbelige stabilitet i regionen .
Dets holdning vedrrende den nylige konflikt i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har f.eks. vret ret s nyttig .
<P>
Dette fremskridt gjorde det i juni 2001 i det store og hele muligt for Kommissionen at anbefale en indledning af forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien p betingelse af , at det fortsatte sine konsekvente reformbestrbelser , der bl.a. bestod i en styrkelse af demokratiske standarder og administrativ kapacitet .
<P>
Udviklingen er desvrre ikke get nr s godt , som vi gerne havde set det , siden juni sidste r .
Selv om parlamentsvalget i 2001 udgjorde fremskridt i forhold til tidligere valg , pegede internationale observatrer p en rkke isolerede , men alvorlige uregelmssigheder .
Som flge af disse uregelmssigheder besluttede oppositionen sig til at boykotte parlamentet .
I flere mneder var denne beslutning til hinder for , at Albaniens demokratiske institutioner kunne fungere ordentligt .
De interne konflikter i det regerende socialistparti - som har gjort sig strkt gldende p den albanske politiske arena siden sidste efterr - frte til slut til Meta-regeringens fald i februar .
Denne udvikling har ikke get Albaniens chancer for en tidlig forhandling af en aftale .
<P>
I adskillige mneder har de albanske politikeres opmrksomhed vret afledt fra den vsentlige opgave forude , nemlig hurtigt og effektivt at tackle de mange mangler , der blev peget p i Kommissionens rapport fra juni 2001 .
Reformprocessen har mistet pusten , farten er taget af , og Albanien har ikke rd til dette .
<P>
Nu har Majko-regeringen behov for meget hurtigt at stte fornyet fokus p de ndvendige reformer og stte yderligere gang i deres gennemfrelse , at f sat farten op og garantere et langsigtet reformengagement .
Dette er den eneste mde , hvorp Albanien kan sikre , at det vil vre i stand til at gennemfre en fremtidig stabiliserings- og associeringsaftale fuldt ud .
<P>
Den betnkning , der ligger foran Dem , understreger nyttigt de argumenter , som Kommissionen har fremfrt over for albanerne .
Som flge af vores flles budskaber har vi for nylig oplevet nogle forsg fra de albanske myndigheders side p at stte fornyet liv i reformprocessen : vigtige love og bestemmelser er ved at blive vedtaget , indledende skridt er blevet taget for at gennemfre henstillingerne fra OSCE ' s Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder , det politiske milj synes at vre ved at blive lidt mindre stejlt .
Men det er ndvendigt , at disse skridt bliver konsolideret .
Albanien m tydeligt vise , at det str fast p reformens vej .
Dette vil vre en meget vigtig overvejelse for medlemsstaterne , nr de skal beslutte , om og i hvilket tempo forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale skal gennemfres .
<P>
Albanien har brug for at sikre en langsigtet politisk stabilitet som en forudstning for at kunne tackle de vanskelige udfordringer , der ligger forude .
I denne sammenhng vil det forestende prsidentvalg vre en vsentlig test .
Kommissionen er enig i betnkningens anbefaling om , at en ny prsident valgt i et klima af konsensus vil vre den langt bedste mde at opretholde - og yderligere styrke - stabiliteten .
Som jeg lige nvnte , ser Kommissionen politisk stabilitet som en forudstning for en meningsfuld reform .
Derfor mener vi , at den mde , hvorp dette valg vil blive gennemfrt , og den potentielle indvirkning af dets resultat p Albaniens politiske stabilitet br vre faktorer , som der bliver taget hensyn til , nr man beslutter sig til at indlede forhandlingerne .
<P>
Kommissionens synspunkter er sammenfaldende med Pack-betnkningens , hvad angr de sprgsml , der anses for at vre vigtige for gennemfrelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale , nemlig at den albanske administrations implementeringsevne styrkes , at Albaniens retssystem forbedres betydeligt og befris for korruption og politisk indblanding , at organiseret kriminalitet og alle typer for ulovlig handel bekmpes ihrdigt , at reformen af energisektoren gennemfres grundigt for at undg flere alvorlige konsekvenser for den albanske konomi m.v. Jeg er sikker p , at Parlamentet vil have bemrket , at Kommissionens rapport fra for ganske nylig om stabiliserings- og associeringsprocessen kommer med meget lignende argumenter .

<P>
Jeg vil gerne nvne et sidste punkt med hensyn til udkastet til forhandlingsmandat , der , som Parlamentet ved , er ved at blive frdiggjort i Rdet .
For det frste er jeg fuldt ud enig i det synspunkt , der blev udtrykt i betnkningen om , at det forhandlingsmandat , der skal gives til Kommissionen , br gre det muligt for os at sikre , at Albanien bliver i stand til at gennemfre alle de forpligtelser , det mtte g ind p under forhandlingerne .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at Kommissionen nsker at gennemfre serise forhandlinger , og den har ikke til hensigt at afslutte dem , fr den er tilfreds med , at Albanien rent faktisk kan gennemfre sine forpligtelser i henhold til en stabiliserings- og associeringsaftale .
Jeg kan desuden ogs bekrfte , at udkastet til forhandlingsmandat ser p de forskellige emner , der er angivet i afsnit 10 i betnkningens beslutningsforslag - ssom menneske- og mindretalsrettigheder , retsstatsforhold m.v. og at der rettes en passende opmrksomhed mod disse emner under forhandlingerne .
<P>
Et sidste punkt : Disse forhandlinger , og disse aftaler , er ikke en politisk forudbestemthed , de er ikke en politisk gestus .
De er kontraktlige aftaler af overordentlig stor betydning , og vi kan ikke lade dem blive afgjort af politisk lobbyisme .
De skal besluttes ved virkelig handling , virkelig reform og et virkeligt engagement p stedet .
<SPEAKER ID=329 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden. -">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0039 / 2002 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked med henstillinger til Kommissionen om udarbejdelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faste bogpriser ( 2001 / 2061 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=332 NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , Retsudvalget og - efter Parlamentets godkendelse - Parlamentet forelgger et komplet direktivforslag for Kommissionen , et lovinitiativ om faste bogpriser i EU .
Hvorfor er dette initiativ s ndvendigt ?
I forret 2000 fastslog Kommissionen , at faste bogpriser p tvrs af grnserne mellem Tyskland og strig er i modstrid med fllesskabsretten .
Vi har accepteret denne afgrelse .
strig har reageret , har vedtaget en lov , Tyskland har indtil videre vedtaget en aftale , men ogs i Forbundsrepublikken Tyskland vil der blive vedtaget en lov om faste bogpriser fr sommerferien .
<P>
Hvad er det , vi strber efter ?
Vi nsker ikke at plgge de medlemsstater , som ikke nsker det , faste bogpriser .
Enhver medlemsstat skal kunne bestemme , om den accepterer denne ordning eller ej .
Det er meget vigtigt ! Men de nationale ordninger med faste bogpriser , som Kommissionen har accepteret , er de facto i fare p grund af import af bger , af eksport og reimport og af internethandel .
Man kan forestille sig mange muligheder for at omg reglerne ad den vej . Derfor er der behov for konkurrenceregler inden for fllesskabsretten , som garanterer , at de lovlige nationale ordninger med faste bogpriser ikke bliver undermineret .
<P>
De nationale regler er ogs i fare p grund af handelsfirmaer , som ogs handler med bger og konsekvent anfgter disse nationale ordninger ved nationale og europiske domstole i hb om , at de en sknne dag rent faktisk falder .
Derfor er der behov for et direktiv med henblik p en stabil konomisk og retlig ramme , med henblik p de eksisterende og fremtidige nationale ordninger med faste bogpriser , uden at det er forbundet med forpligtelser for de medlemsstater , som ikke nsker sdanne ordninger .
I vrigt har kommissr Monti under de diskussioner , som jeg havde med ham dengang , anbefalet netop denne vej .
Han var dengang ansvarlig og har erklret : " Nr vi , Kommissionen , har truffet en afgrelse , s br vi overveje et direktiv , som s at sige gr denne afgrelse bredygtig for fremtiden " .
<P>
Det handler om respekt for de medlemsstater , som har valgt disse ordninger .
De gr det af hensyn til den kulturelle mangfoldighed .
Jeg vil blot nvne et enkelt eksempel : Der udkommer rligt flere bogtitler i Forbundsrepublikken Tyskland end i USA . Der er dog ingen , der kan bilde os ind , at denne kulturelle mangfoldighed kan bevares , hvis de nationale ordninger om faste priser falder bort .
Derfor m Kommissionen egentlig srge for , at vi skaber denne retlige og konomiske ramme , s de medlemsstater , der har disse ordninger , ogs de facto kan beholde dem .
Det er det , direktivforslaget handler om .
Det handler ikke om at gennemfre faste bogpriser i hele EU .
Det handler det slet ikke om , men om , at de eksisterende direktiver ikke bliver bragt i fare .
<P>
I vrigt har jeg detaljeret redegjort for , hvorfor disse parallelle ordninger kan fre til konkurrenceforvridninger , og at der derfor er behov for et retsgrundlag , s EU kan skride til handling .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , nogle medlemmer af PPE / DE-Gruppen sttter hr . Rothleys betnkning , og andre gr det ikke .
Jeg er en af sidstnvnte .
Jeg vil gerne forklare hvorfor .
<P>
Rationalet bag forslaget om , at medlemsstatsregeringerne skal vre i stand til at lade forlag holde prisen p " litteratur " kunstigt oppe i modstning til - sdan som jeg har forstet det - kulrte romaner , forekommer at vre bde fjollet og forkert .
I mit eget land er ophvelsen af videresalgsprisfaststtelsen for bger faldet sammen med en stigning i antallet af solgte og udgivne bger .
Dette skyldes uden tvivl til dels den teknologiske udvikling , men at hvde , at det at gre litteratur dyrere , end den behver at vre , p en eller anden mde skulle vre i offentlighedens interesse , strkker helt rligt min vantro ud over bristepunktet .
Jeg vil gerne nvne et eksempel .
<P>
Som Parlamentet mske ved , har kommissren skrevet en rkke bger .
Der var navnlig n , som jeg havde lyst til at lse , og som jeg kunne tnke mig at kbe .
Prisen p omslaget var ikke s dyr , men den slog mig at vre lidt i den dyre ende , s jeg holdt inde og fik ikke kbt den .
Men s s jeg et nedsat eksemplar af den i min boghandel .
Inden jeg vidste et ord af det , havde jeg bnet min tegnebog , lagt mine penge p bordet , og jeg stod med bogen i hnden .
Jeg nd kommissrens visdom , og han havde en mindre glde af mine penge , som ellers ikke var faldet .
<P>
Nr alt dette er sagt , tror jeg p subsidiaritet .
Det forekommer mig , at hvis medlemsstaterne nsker at indfre en prisfaststtelsesordning for bger i deres eget land , s er det ikke op til mig at forsge at forhindre dem i at gre det .
Det siger jeg p n betingelse , og den er meget vigtig , og det er , at det indre markeds regler br finde anvendelse i deres helhed p denne baggrund .
Bger udgivet andetsteds i Fllesskabet , p et hvilket som helst sprog , skal kunne importeres og slges i henhold til de gldende regler p udgivelsesstedet .
Det er helt njagtig de samme principper , som glder for radio- og tv-udsendelser via satellit , som i alt vsentligt er lig dette .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg opfatter ikke bare nsten , men faktisk debatten i aften som en slags fdselsdagsgave .
Da vi i 1999 begyndte at diskutere emnet - sagen strig / Tyskland har vre tilstrkkeligt omtalt - var jeg nyvalgt i Parlamentet , og i dag - tre timer fr min fdselsdag - gr vi et skridt videre .
S mange tak for , at denne debat kunne finde sted netop i dag !
Jeg takker ogs hr . Inglewood , som har givet os alle ret med en enkelt stning .
Han sagde , at han respekterer andre medlemsstaters afgrelser , og jeg takker ham for denne respekt .
<P>
England og det kontinentale Europa adskiller sig p rigtigt mange omrder , og det er netop disse forskelle , det kommer an p i dette forenede Europa !
Den respekt , som vi viser hinanden , kommer offentligt frem og bliver prsenteret igen i denne debat .
Det takker jeg hr . Inglewood srligt for .
<P>
Min srlige tak gr naturligvis til hr . Rothley og alle dem , som har vret involveret .
Kommissionen , som igen og igen har argumenteret med , at denne Union frem for alt er en konomisk og Monetr Union , har ndret rigtigt meget i de sidste 20 r .
De enkelte debatter har vist en meget stor bevidsthed om kulturelle aspekter - efter min mening endnu ikke tilstrkkeligt - men der er immervk taget store skridt .
Kommissionen traf i fllesskab med Europa-Parlamentet en klog beslutning i forret 2000 , og nr Kommissionen med denne kloge beslutning har sagt a , er det ogs op til den at tage det nste skridt og sige b .
I en digitaliseret verden stilles der nu engang andre krav , end det var tilfldet for 20 r siden .
<P>
Jeg vil ogs gerne p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , og ikke kun p vegne af min gruppe sige , at vi samlet set sttter hr . Rothleys forslag .
De gldende lsninger , som vi for jeblikket har for nationale faste bogpriser , skal ikke vre udtryk for en harmonisering af EU , men dokumentere respekten for hinanden , og vi m forholde os til de digitale krav , som denne nye verden stiller til os .
Tak for opmrksomheden !
<SPEAKER ID=335 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne nske det rede medlem tillykke med fdselsdagen i morgen .
Jeg m sige , at jeg selv lige har haft fdselsdag .
Jeg begyndte at tale denne morgen kl . 9 lige efter min fdselsdag , og det glder mig - seks debatter senere - nsten at kunne hilse det rede medlems fdselsdag velkommen .
Det er i hvert fald en glde at have indledt forhandlingerne i dag og at vre med ved tppefald for denne spndende debat - en debat , hvis spnding blev yderligere get , da jeg hrte , at det rede medlem har fundet et nedsat eksemplar af en af mine bger .
Jeg hber ikke , at det var et signeret eksemplar svel som et nedsat eksemplar !
Men jeg kan forsikre ham om , at han kunne have fet mange billige eksemplarer blandt dem , der er blevet piratkopieret i Asien i de sidste 3-4 r .
<P>
Jeg vil nu komme nrmere ind p dette meget alvorlige emne , som jeg ved har givet anledning til store lidenskaber og skabt en stor del intellektuel energi i renes lb , nemlig sprgsmlet om fastprisordninger for bger i medlemsstaterne , der , som det rede medlem har sagt , har eksisteret i nogen tid .
<P>
Kommissionen er enig med Domstolen i , at virkelig nationale prisfaststtelsesordninger for bger ikke er anfgtelige , nr blot de overholder de principper , der er fastlagt af Domstolen , og ikke har en begrnsende virkning p handlen mellem medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen str fast p sin holdning , der har rod i Domstolens retspraksis om , at det ikke er ndvendigt at harmonisere disse ordninger .
Den er i overensstemmelse med det indre markeds principper og de kulturpolitiske ml .
<P>
Desuden har Kommissionen , som Parlamentet formentlig ved , for nylig fremsat et forslag til en forordning om salgsfremme , som eksplicit tillader nationalt fastsatte bogpriser .
Samtidig fastslr det , at medlemsstaterne ikke br indfre en begrnsning af vrdien af salgsfremme , undtagen i tilflde af rabatter .
Dette vil mske imdekomme navnlig nogle af de bekymringer , som det rede medlem har givet udtryk for med hensyn til sprgsml om kultur .
<P>
Jeg noterer mig , at det rede medlems beslutningsforslag sigter p at give en fllesskabsdefinition af " omgelse " af den nationale prisfaststtelsesordning , og at dette kan udvides til ogs at glde for bogslgere i andre medlemsstater .
<P>
Denne definition afspejler en alt for bred forstelse af begrebet omgelse .
Den kunne underminere den frie handel med bger inden for Fllesskabet og navnlig via internettet .
Jeg noterer mig ligeledes , at det rede medlems forslag ikke giver nogen garanti mod en eventuel skadelig virkning , som det kunne have p handlen mellem medlemsstaterne .
<P>
Der kan ogs vre et problem med retsgrundlaget .
De kulturelle bestemmelser i traktatens artikel 151 fastslr , at Fllesskabet kan tilskynde til samarbejde inden for dette omrde , men det kan ikke lovgive .
Det vil derfor vre ndvendigt at undersge subsidiaritetsaspekterne ved et sdant forslag meget nje .
<P>
En anden ting er Kommissionens engagement , nr det glder bedre lovgivning .
Ethvert forslag om at ndre en retlig situation , som Domstolen har behandlet , skal pvise klare fordele .
Der er ikke for nrvrende nogen beviser for , at Domstolens retspraksis har brug for at blive afklaret yderligere .
<P>
Kommissionen vil se p Parlamentets forslag til direktiv i lyset af Domstolens retspraksis , og den vil i konsultation med medlemsstaterne vurdere , om det er ndvendigt med et initiativ , og hvilken form det br antage .
P dette stadium foreligger der imidlertid kun f eller ingen overbevisende beviser for , at der er behov for , ja , endsige om det er hensigtsmssigt med lovgivningsmssige foranstaltninger .
<P>
Kommissionen vil fortstte med at iagttage markederne og undersge deres indvirkning p en potentiel omgelse af nationale prisfaststtelsesordninger , under hensyntagen til bogmarkedets kulturelle mangfoldighed og tilstedevrelsen af en klar retspraksis fra Domstolens side .
<P>
30 sekunder fr tid : Tillykke med fdselsdagen !
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden.">
Tillykke fra os alle .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
<SPEAKER ID=337 NAME="Zrihen (PSE)">
Ud over de mere filosofiske betragtninger sender det sjette rammeprogram for forskning et klart signal til forskningskredse om Europa-Parlamentets vilje til at ptage sig et ansvar .
<P>
Hvad er vel et samfund , som ikke tillgger videnskaben behrig vgt , hvad er vel et land , hvor viden og forskning stagnerer ?
Vi vender os selvsagt imod enhver form for bagudrettethed og obskurantisme , nr vi med dette program bevidner viljen til at skabe et europisk forskningsrum .
<P>
Det sjette rammeprogram er ogs udtryk for , at EU klart og beslutsomt forpligter sig til at vre i front , nr det glder den teknologiske udvikling , til at vre innovativ , konkurrencedygtig , dynamisk og fremadrettet .
Jeg henviser i denne forbindelse til de talrige specifikke vidnesbyrd herom i det foreliggende program . Det glder humanforskning og samfundsforskning , det glder principper , som sikrer inddragelse af miljmssige aspekter og hensynet til en bredygtig udvikling , det glder ny mobilitet , lige muligheder , universiteternes og de videregende uddannelsers rolle samt benhed over for verden omkring os .
<P>
Sdan nsker jeg fremtidens Europa udmntet i dagligdagen , i praksis .
<SPEAKER ID=338 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk (EDD)">
. Vi har stemt for betnkningen for at sikre en lsning p problemet for Kaliningrads borgere .
Men det er lidt som at prve at behandle skoldkopper ved at skrabe dem af huden i stedet for at g til lgen .
Det virkelige problem er Schengen-samarbejdets lukning af de ydre grnser .
Kaliningrad er blot t konkret eksempel p de konsekvenser , Fort Europa vil f for fattige mennesker uden for EU .
Med etableringen af Fort Europa skaber vi et nyt jerntppe ned gennem Europa .
Lukningen af grnserne mellem Rusland og Polen og Litauen er prcis s unaturlig for disse landes borgere , som Berlin-muren var for berlinerne .
