<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , mit indlg i gr om proceduren er forkert indfrt . Der str : " Hr .
Alyssandrakis , der protesterer over ndringen af straffeloven i Slovenien for nylig " .
Det drejer sig faktisk om et forsg p at ndre det ndringsforslag , der er stillet , og ikke om en ndring , der allerede er foretaget . Det vil jeg gerne have korrigeret .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Hr . Alyssandrakis , det bliver naturligvis korrigeret , som De nsker .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg bad ogs om ordet i gr , men p grund af tidsnd fik jeg det ikke .
Jeg ville gerne bemrke flgende : Mens oplysningerne ikke udelukker et nyt angreb p israelske tropper i Gazastriben , men ignorerer den nedslagtning , som det vil medfre , og mens Israels regeringsparti , Likud , efter afstemning bent gr ind for , at der ikke oprettes en palstinensisk stat , jages 13 palstinensiske frihedskmpere bort fra deres fdreland p Sharons krav , idet de bliver betragtet som terrorister . Rdet har endnu ikke truffet nogen afgrelse .
Hvilke lande Rdet p et tidspunkt vil afgre , at disse frihedskmpere kan blive modtaget i , er jeg ikke klar over .
<P>
Mit sprgsml er , hr. formand , hvordan disse 13 frihedskmperes situation vil vre , hvor de end rejser hen , og om der er mulighed for , at Israel engang i fremtiden kan krve , at de sendes tilbage , hvilket naturligvis ville vre forbryderisk .
Vil EU i vrigt fortstte med at vre medskyldig med regimet i Israel , idet man lader hnt om Europa-Parlamentets beslutning om at stoppe partnerskabsforbindelsen med Israel og fortstter med at finansiere og forsyne dette forbryderiske regime med udstyr ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Hr . Korakas , tak for Deres indlg , men i jeblikket behandler vi protokollen og dagsordenen .
I dagsordenen er der et punkt om Mellemsten .
Deres sprgsml vedrrer forhandlingen om Mellemsten i morgen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , s vidt jeg kan se , har jeg p basis af tidsfordelingen ikke mulighed for at fremfre mit indlg .
S hvis De ville srge for , at vi fr et minut til at genformulere sprgsmlene .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Hr . Korakas , jeg vil ikke g ind i en nrmere diskussion om fordelingen af taletid .
De ved udmrket , at der er en forretningsorden , der skal overholdes .
Jeg m ppege over for Dem , at de sprgsml , De stiller , angr og vedrrer forhandlingen om Mellemsten og ikke den behandling af dagsordenen og protokollen , der foregr i jeblikket .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om anmodning om uopsttelighed for forslag til Rdets forordning om srlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande ( KOM ( 2002 ) 108 - C5-0135 / 2002 - 2002 / 0053 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har rdfrt mig med ordfreren , hvad angr Rdets anmodning i forbindelse med Kommissionens forslag til Rdets forordning om srlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande , og jeg opfordrer Parlamentet til at forkaste anmodningen .
<P>
Dybhavsbestande er fiskebestande , der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser p kontinentalsoklen .
De er fordelt p kontinentalskrningerne eller omkring undersiske bjerge .
Der er tale om langsomt voksende arter , der er srligt srbare over for overfiskning .
Da fiskeriet efter disse arter har vret under udvikling i de senere r , er det ndvendigt at indfre et forvaltningssystem for at sikre en bredygtig udnyttelse af dem .
De videnskabelige vurderinger , vi har modtaget , tyder p , at de mest hensigtsmssige bevarelsesforanstaltninger for disse arter skal baseres p en begrnsning og i visse tilflde en reduktion af fiskeriindsatsen .
<P>
Dette forslag introducerer foranstaltninger til forvaltning af indsatsen inden for fiskeriet efter dybhavsarter .
Det omhandler ligeledes foranstaltninger til indsamling af oplysninger til brug ved videnskabelig evaluering og hensigtsmssig forvaltning .
Dette forslag tager sigte p at begrnse fiskeriindsatsen til det nuvrende omfang og at tilvejebringe forbedrede data til videnskabelig evaluering .
Kommissionen vil senere foresl yderligere foranstaltninger til indsatsforvaltning i overensstemmelse med de videnskabelige vurderinger .
<P>
Forslaget ledsages af et separat kommissionsforslag om at begrnse fangsterne gennem kvoteforvaltning .
Selv om det er en presserende og vigtig sag , har vi endnu ikke set tiltag fra EU p dette omrde .
Derfor skal Fiskeriudvalget overveje sagen grundigt .
Vi modtog Rdets anmodning om uopsttelig forhandling den 3. maj , men vores frste udveksling af synspunkter om sagen er planlagt til den 22. maj .
I betragtning af Kommissionens manglende indsats til dato , finder jeg det ikke urimeligt , at Parlamentet fr et par mneder til at undersge sagen .
Jeg synes ogs , det er mrkeligt , at Rdet anmoder om uopsttelig forhandling p dette omrde , nr det er vores opfattelse , at rdsformanden har vret involveret i forsg p at udstte tidsplanen for offentliggrelsen af forslag til en reform af den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at forkaste anmodningen om uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr .
Stevenson . Deres tale er en talers opfattelse mod forslaget .
<P>
Jeg kan ikke se nogen , der nsker at argumentere for forslaget .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Parlamentet forkastede uopsttelig forhandling )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil egentlig bare komme med den bemrkning til protokollen , at vi i den seneste tid i Bruxelles har oplevet stadig flere tilflde , hvor tasketyve slr bilernes sideruder itu og derved ogs har sret chauffrerne .
Jeg vil gerne anmode om , at det bliver viderebragt , og ogs om , at det bliver undersgt , om det er muligt at finde en lsning i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Rbig , for Deres bemrkning .
Vi noterer den , men jeg vil gerne fortlle Dem , at sikkerhedssprgsmlet generelt undersges meget serist af formandskabet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0146 / 2002 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udnvnelse af Lucas Papademos til nstformand for Den Europiske Centralbank ( 7267 / 2002 - C5-0186 / 2002 - 2002 / 2063 ( NOM ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl Europa-Parlamentet , at Lucas Papademos udnvnes til nstformand i Den Europiske Centralbank . Det var udvalgets enstemmige beslutning .
Udnvnelsen af den foreslede kandidat er ingen proformaudnvnelse .
Den er en flge af hringen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml og dermed en del af en gennemsigtig monetr politik .
Eksperter kender formanden for Centralbanken , men det gr Europas borgere ikke . De skal imidlertid have tillid til denne nstformand .
Det kommende medlem af Den Europiske Centralbanks direktion er med til at trffe beslutning om eurozonens monetre politik . Hans beslutninger berrer dermed omrderne vkst og arbejdspladser og dermed folks liv .
Pengene er jo til for menneskene , menneskene er jo ikke til for pengene !
<P>
Valutapolitiske beslutninger er noget , mennesker tager sig af . Derfor er personlig integritet og personlighed , kompetencer , stor erfaring inden for konomi- og pengesektoren , men ogs vilje til benhed af stor betydning .
Disse kvalifikationer blev understreget under hringen .
<P>
Den kommende nstformand er den frste efterflger til den frste direktion , der forberedte og gennemfrte euroens indfrelse s succesfuldt .
Direktionsmedlemmernes uafhngighed understreges ved , at genvalg ikke er tilladt , og for s vidt er der igen bragt det frste bevis p personlig uafhngighed .
Den Europiske Centralbanks uafhngighed - og det m jeg understrege endnu en gang i dag - er med rette en konstituerende del af Den Monetre Union .
Monetr politik og valutapolitik er trods alt ikke neutral .
<P>
I et demokrati er der ikke nogen institutioner , der er ufejlbarlige eller kan arbejde i det dunkle . Gennemsigtige beslutninger og beslutningsgrunde er af demokratiske og integrationspolitiske rsager i hj grad ulseligt forbundet med Den Europiske Centralbanks rolle .
Denne gennemsigtighed er i vrigt ikke kun i det europiske demokratis interesse , men ogs i Den Europiske Centralbanks interesse , der herved har fet strre trovrdighed og legitimitet og er blevet mere tillidvkkende , hvilket er fremget tydeligt i de seneste r .
<P>
Vi nsker at styrke denne autoritet af hensyn til befolkningerne og markederne .
Trods alt afspejler et folks monetre situation alt det , befolkningen vil , lider under og er , som den bermte konom Joseph Schumpeter engang sagde .
<P>
Europa-Parlamentet mener , at Den Europiske Centralbanks gennemsigtighed er get meget kraftigt i sammenligning med de tidligere europiske nationale centralbanker , og at vi for s vidt har oplevet en form for kulturrevolution i eurozonens lande .
Det har Europa-Parlamentets monetre dialog med Den Europiske Centralbank virkelig bidraget til .
Det handler trods alt ikke kun om offentliggrelse af rapporter - p mneds- , kvartals- eller rsbasis - det handler rent faktisk ogs om den monetre dialog , sledes at der ikke kun sprges til beslutningerne , men ogs til baggrunden for de valutapolitiske beslutninger .
<P>
Europa-Parlamentet m imidlertid fortsat fastholde , at der ud over disse offentliggrelser ogs offentliggres summariske protokoller og afstemninger .
Den amerikanske centralbank har netop besluttet , at p selve den dag , hvor beslutningerne bliver truffet inden for den monetre politik , bliver alle navne og medlemmernes stemmeafgivning offentliggjort , sledes at alle ved , hvem der har stemt hvad .
For Europa-Parlamentet ville det p njagtig samme mde som en offentliggrelse af argumenterne for eller imod en beslutning i en summarisk protokol absolut vre tilstrkkeligt med en anonym offentliggrelse af afstemningen , fordi det er vigtigt for os at vide , at det rent faktisk ikke kun er den monetre politiks primre ml , prisstabilitet , der bliver taget hensyn til , men ogs de sekundre ml om EU ' s fremme af vksten og beskftigelsen .
<P>
Det er interessant at konstatere , at afstemningen i USA ikke kun bestemmes af problemerne med inflationsrisikoen , men ogs af problemerne med arbejdslsheden , hvilket netop er fremget tydeligt af en amerikansk undersgelse .
Det ville vre betryggende , hvis ogs medlemmer af Den Europiske Centralbank lader sig pvirke heraf , eftersom den monetre politik som sagt har den sekundre opgave at fremme vksten og beskftigelsen , og det til dato ikke str klart for Europa-Parlamentet , hvordan Den Europiske Centralbank definerer opfyldelsen af dette andet ml .
Netop i r er det vigtigt at skabe klarhed p dette punkt , fordi det svkkede opsving i Europa jo ikke skal stoppes af valutapolitiske beslutninger .
<P>
Det fremgik meget tydeligt under hringen af den nominerede nstformand , hr .
Papademos , hvor stor betydning han tillgger en sammenfatning af disse ml i EU-traktatens artikel 105 . Derfor vil jeg gerne endnu en gang understrege , at vi tilslutter os udnvnelsen af ham .
Selv om det ikke har nogen juridisk betydning , er det jo vigtigt , at legitimiteten i denne udnvnelsesprocedure understreges . Alt andet ville krve en reform af EU-traktaten .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi drfter i dag udnvnelsen af Lucas Papademos , fordi den franske nstformand hr . Noyer udtrder .
P vegne af min gruppe - og p vegne af hele Europa-Parlamentet , tror jeg - vil jeg gerne rette en stor tak til den fratrdende nstformand for hans fremragende arbejde , der ogs er kommet til udtryk i den permanente dialog med Parlamentet og hans lydhrhed over for vores argumenter og forslag .
<P>
Udnvnelsen af Lucas Papademos stttes - det har formanden for udvalget allerede sagt - enstemmigt af udvalget .
Det har naturligvis sine grunde , for Lucas Papademos ' curriculum vit , karriere inden for forskning og undervisning samt rolle som direktr og nstformand i den grske nationalbank prdestinerer ham til denne funktion .
Hvis man bare ser p de to funktioner i Grkenland , har han som nstformand i den grske nationalbank i vsentlig grad bidraget til en fuldstndig liberalisering af kapitalbevgelserne .
Dernst er han som direktr den person , der har frt Grkenland fuldstndigt ind i eurozonen .
<P>
Lad mig imidlertid ogs sige , at det ved hringen blev fastslet entydigt , at den nye nstformand i Den Europiske Centralbank ikke ser noget modstningsforhold mellem prisstabilitet og vkst og beskftigelse , men at prisstabilitet for ham er en forudstning for at skabe vkst og beskftigelse .
Han ser derfor heller ingen grund til at ndre ECB-traktaten .
Prisstabilitet er opgaven , rsagen og mlet for Den Europiske Centralbanks politik .
<P>
Jeg vil gerne takke ham for hans forslag i den indledende redegrelse om get gennemsigtighed af Den Europiske Centralbanks beslutninger med henblik p at styrke borgernes tillid til euroen og for hans tydelige tilslutning til Den Europiske Centralbanks uafhngighed og modstand mod politiske tilrb .
<P>
Rdet og vi har truffet en god beslutning .
Held og lykke !
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Karas .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0153 / 2002 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs sjette rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europiske forskningsrum og til innovation ( 2002-2006 ) ( Ordfrer : Caudron ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="Caudron (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den 14. november vedtog Europa-Parlamentet med meget stort flertal min betnkning om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling .
Vi har alts bibeholdt strukturen , principperne og tankegangen bag udkastet fra hr . Busquin og har blot suppleret det med bidrag fra offentligheden vedrrende forskningen for bedre at kunne opfylde europernes forventninger .
<P>
Rdet ( forskning ) svarede helt bemrkelsesvrdigt p mange af vores anmodninger og forslag den 10. december 2001 .
Siden da har vi fortsat de flles bestrbelser for at definere visse punkter nrmere og forbedre rammeprogrammet endnu mere i tt samarbejde med kommissr Busquin og Kommissionens tjenestegrene samt rdsformandskabet og hr . Marimn .
Ingen har sparet p krfterne , og alle har lyttet til hinanden , og vi har forsgt at forst hinanden , at medtage de andres krav og at finde kompromiser .
<P>
Den 23. april vedtog Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi 90 ndringsforslag , hvoraf 30 er indfrt i de specifikke programmer .
Vi anmoder om , at der sker nye prciseringer vedrrende midlerne til gennemfrelse af programmet , om sttte til de sm og mellemstore virksomheder og til mikrovirksomhederne .
Vi har lagt vgt p forskning , bredygtig udvikling og nedsttelse af de eksterne miljomkostninger .
Vi har gjort opmrksom p vores forpligtelse til grundforskningen .
Endelig har vi lagt fornyet vgt p forskningen inden for omrder som sundhed og bekmpelse af udbredte sygdomme uden at glemme alt det , der vedrrer den menneskelige og sociale forskning .
<P>
Fr og efter disse afstemninger har det gennem flere uformelle og formelle trepartsdrftelser vret muligt at opn enighed .
De administrative og tekniske enheder i de tre institutioner og de berrte parlamentsmedlemmer og deres assistenter har arbejdet uafbrudt .
Og den 7. maj kunne vi under en lang trepartsdrftelse , der var srligt resultatgivende , indg de aftaler , der resulterede i 34 kompromisndringsforslag , som Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi i gr aftes vedtog nsten enstemmigt , hvilket gav mig som ordfrer mandat til at erstatte de ndringsforslag , der var blevet stemt om den 23. april , med dem .
<P>
Hvad angr det mere mtlelige sprgsml om etik , var der stor enighed om , at Kommissionen skulle stadfste grnserne p omrdet , at Rdet tager hensyn til dem , og at alt konkret kommer til udtryk i de specifikke programmer .
Kommissr Busquin vil bekrfte det for os om et jeblik .
Der er nu kun nogle timer til den endelige vedtagelse , og Rdet har allerede skriftligt erklret sig enig med de 34 kompromisndringsforslag , som der i morgen vil blive afholdt afstemning om her .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med endnu en gang at takke det belgiske formandskab , som allerede den 10. december 2001 skabte mulighed for en meget positiv flles holdning .
Jeg takker endnu en gang kommissr Busquin og Kommissionens tjenestegrene , som har lyttet til , forstet og respekteret Europa-Parlamentet og har foreslet lsninger .
Ogs tak til formand Westendorp og hele sekretariatet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . Tak til de administrative enheder og sekretariaterne i de politiske grupper .
Tak til min assistent Galle Le Bouler .
En meget stor tak til mine kolleger , der har arbejdet med mig p denne sag gennem halvandet r , skyggeordfrerne , koordinatorerne og ordfrerne for udtalelserne . Jeg tillader mig at nvne hr. van Velzen , hr .
Pitrasanta , hr .
Alyssandrakis , fru Plooij-van Gorsel og ogs fru McNally .
Jeg sender en srlig tak til det spanske formandskab og til hr . Marimn , som har udvist en lydhrhed og tilstedevrelse , som han srlig skal hyldes og takkes for .
<P>
Kre kolleger , jeg er nsten ved at vre frdig med det , som uden tvivl bliver min sidste strre europiske betnkning efter 13 r i denne forsamling .
Efter et brud med Det Socialistiske Parti i Frankrig for seks mneder siden opstiller jeg til parlamentsvalget i Frankrig som kandidat for borgernes venstreflj mod en kandidat fra Det Socialistiske Parti .
Enten bliver jeg valgt , og jeg forlader Dem , eller jeg bliver overvundet , og Det Socialistiske Parti vil uden tvivl f mig ekskluderet fra PSE-Gruppen .
I de to tilflde vil min situation blive fuldstndig anderledes , og derfor er jeg glad for at kunne afslutte denne fase af mit politiske liv med at have bidraget til frembringelsen af et meget godt europisk program for forskning , som med 17,5 milliarder euro udgr den tredjestrste europiske politik .
Og denne morgen den 14. maj vil jeg give udtryk for min berettigede stolthed , kippe med flaget for den europiske videnskabelige verden , som jeg har arbejdet tt sammen med , og endnu en gang takke alle mine kolleger og deres assistenter , der har hjulpet og stttet mig gennem halvandet r .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med en usdvanlig erklring .
Jeg vil gerne personligt over for kommissren udtrykke min medflelse med ham p grund af den vanskelige personlige situation , han nu befinder sig i p grund af hans kones sygdom . Han m vide , at vi fler meget med ham .
<P>
Hr. formand , PPE-DE-Gruppen tilslutter sig helhjertet og fuldstndigt de kompromiser , som er indget .
Navnlig en rkke af mine kolleger vil af for dem vigtige grunde stille et ndringsforslag til afsnittet om etik , den skaldte procedure med 32 underskrifter .
Jeg synes , det er udmrket , at vores kolleger bruger deres ret til p den mde at give udtryk for , at de synes , at afsnittet om etik ikke gr vidt nok .
Jeg hber rlig talt ogs , at Rdet og Kommissionen vil benytte lejligheden til i den kommende tid at komme hinanden nrmere , ogs nrmere Parlamentet , og diskutere de etiske sprgsml nrmere med hinanden .
De etiske sprgsml er ikke lst med det sjette rammeprogram - vi ved , at der er en udbredt meningsforskel mellem medlemsstaterne - men jeg synes bestemt , at det er umagen vrd at udveksle synspunkter herom .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Caudron for hans glimrende , bne og kommunikative mde at samarbejde p .
Jeg vil ogs gerne takke vores formand , hr . Westendorp , for hans udmrkede rdgivning og sttte .
Jeg vil endvidere gerne takke kommissren , hans kabinet og medlemmerne af Kommissionen mange gange for deres yderst positive holdning , og jeg vil navnlig ogs takke Rdet .
Det belgiske formandskab var udmrket , men det spanske formandskab er et eksempel p , hvordan Rdet og Parlamentet kan gre forretninger med hinanden , og jeg tror , at det er takket vre Rdet , at vi har fundet en lsning .
<P>
Naturligvis er det stadig sdan , at budgettet er rykket et godt stykke i vores retning .
Naturligvis vil man som parlamentsmedlem altid have mere , men i sidste ende m man acceptere kompromiset .
Personligt er jeg meget glad for , at vi nu har kunnet skabe et eksempel med hensyn til krftforskning , nemlig hvordan man kan stille bde nationale og europiske penge til disposition , og hvordan man ved at blande to slags midler kan udvikle en meget strre styrke p krftforskningsomrdet .
Det er jeg overordentlig glad for .
Jeg er ogs meget glad for , at forbindelsen mellem rammeprogrammet og det specifikke program er blevet meget strkere og meget mere sammenhngende , og jeg takker ogs Rdet for dets bestrbelser p dette omrde .
<P>
Hr. formand , alt i alt synes jeg bestemt , at det har vret umagen vrd , at vi har mttet g en s lang vej for omsider at kunne opn dette resultat .
Men vi kan ogs sige til forskerne , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen i fllesskab har arbejdet p at f det bedste ud af det , som vi p det tidspunkt kunne realisere sammen , og jeg tror , at dette i dag er en meget stor succes , for kommissren , men frem for alt for os alle sammen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , som flere af mine kolleger vil jeg ogs gerne lyknske ordfreren , det spanske formandskab og kommissren , der har udvist stor tlmodighed , forstelse og respekt for Parlamentets holdninger .
<P>
Dygtige folk rundt om i Europa venter spndt p resultatet af vores mde denne uge , fordi de nste r kan bruge deres hjerner i vores interesse .
Vi giver dem pengene til at udfre arbejde , der gavner konomien og samfundet .
Der er en tt forbindelse mellem forskning og konomisk fremgang , og EU fremstr i det mindste som et godt eksempel og viser , at den er bevidst om sammenhngen .
<P>
Det er lykkedes Parlamentet at n til en bred konsensus om det sjette rammeprogram p tvrs af politiske og nationale grnser .
Vi har udarbejdet et program , der fremhver ngleomrder inden for forskning , og som samtidig inddrager EU-borgernes nske om at bekmpe lidelser som krft og andre sygdomme og miljtrusler via intelligente lsninger .
<P>
Det er en del af det europiske forskningsrum .
Resten er op til medlemsstaterne .
Det er deres ansvar , og EU gr sin del .
Jeg takker dem , som har gjort det muligt at yde flere penge til dette vigtige , videnskabelige og samfundsmssige omrde , herunder en grundig etisk undersgelse .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter ikke ndringsforslagene om etik , men vi psknner den stillede erklring .
<P>
Her ved afslutningen p et langt forlb vil jeg endnu en gang takke vores fremragende ordfrer , der har udfrt et betydeligt stykke arbejde , vores skyggeordfrere og alle andre , der har vret involveret i forlbet .
Dygtige folk i Europa , pengene er p vej !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Jeg tilslutter mig srdeles gerne alle mine kollegers ord , og jeg vil takke alle , som har medvirket til udformningen af dette rammeprogram .
<P>
I jeblikket , kre kolleger , er der ikke tale om et virkeligt europisk forskningsrum .
En af de vigtigste forudstninger for , at dette kan realiseres , er en kommunikationsinfrastruktur , der fungerer godt og hurtigt .
Derfor har Den Liberale Gruppe hele tiden tillagt Geant-projektets fremskridt s stor betydning .
En god , hurtig kommunikation er jo afgrende for , at forskere kan samarbejde .
Jeg er derfor for det frste glad for , at budgettet til Geant er forhjet efter pres fra Parlamentet , og for det andet for , at ledelsesstrukturen er forbedret betydeligt gennem gode aftaler inden for Kommissionen .
<P>
Hr. formand , en anden vigtig forudstning for samarbejde og overfrelse af viden er forskeres mobilitet .
Ogs det vil jeg endnu en gang gre opmrksom p .
Mange af vores topfolk tager sommetider for en tid til USA - det hrer jeg overalt i forskningskredse - for at lre om nye udviklinger .
Men i Europa mangler der gode betingelser for , at disse forskere vender tilbage , sledes at de sommetider hellere bliver i USA .
P den mde mister vi vores hjerner , og dem har vi brug for for at gre Europa til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , vedrrer etikken .
Det er der talt en hel del om i de seneste mneder , og jeg vil gerne sige noget om den holdning , der indtages af en rkke kolleger , som forsger at kvle innovationer inden for biomedicinsk forskning i fdslen .
Ogs Den Liberale Gruppe er fuldstndig klar over etiske dilemmaer i forbindelse med de teknologiske muligheder , der udvikles stadig hurtigere .
En nuanceret , velovervejet politik er ndvendig .
Men hvordan kan vi nogensinde blive en konkurrencedygtig konomi , hvis vi forhindrer enhver - og jeg siger enhver - fornyelse under henvisning til moralske normer og endda forsger at plgge andre medlemsstater vores mening ?
Jeg kan sige Dem , hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , at vi i Den Liberale Gruppe er glade for den nuvrende formulering , som er fastlagt i den flles holdning om etik .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg nsker frst og fremmest at sige tak til hr . Caudron , vores kollega og ordfrer , samt til skyggeordfrerne .
Hr . Caudron har virkelig vret meget lydhr , og vi har haft fornjelse af at arbejde sammen med ham under udarbejdelsen af dette sjette rammeprogram .
<P>
Vedrrende Rdet skal jeg ogs takke det belgiske formandskab , hr. de Donnea , som har bestrbt sig p at indfre de forslag , som navnlig Europa-Parlamentet nskede , samt det nuvrende spanske formandskab .
Det skal sls fast , at den egentlige ophavsmand til dette sprgsml om det sjette rammeprogram er kommissr Busquin .
Jeg vil gerne hylde ham og takke ham , fordi han til stadighed har lyttet til vores forslag , og jeg vil sige , at han har lyttet til dem med indsigt og ogs med menneskelighed .
Jeg vil gerne takke ham inderligt for hans bidrag til dette sjette rammeprogram , som drejer sig om det europiske forskningsrum , som er hans id , og for de nye virkemidler ssom integrerede net , ekspertnet , integrerede programmer og ekspertisetrapper .
<P>
Vi skal naturligvis tale om forskellige emner .
Der er det vanskelige sprgsml om etik , som jeg ikke vil g uden om , for vi er bekymrede .
Fra Gruppen De Grnnes synspunkt ser det for vrigt ud som om , at der har samlet sig et stort flertal , som ikke vil vedtage ndringsforslaget om etik .
Vi er meget berrte af dette alvorlige sprgsml , og vi br vre klar over , at offentligheden og de europiske forskere holder je med os , nr vi trffer beslutninger p dette omrde .
Jeg erkender , at sprgsmlet om anvendelse af menneskelige stamceller til forskning er et meget personligt sprgsml , at denne anvendelse har sine tilhngere og modstandere i alle grupperne , og jeg afslrer intet ved at sige , at der selv inden for vores grupper findes forskellige holdninger .
Vi br dog ikke desto mindre huske p , at Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen vedtog et ndringsforslag , som sigtede mod at begrnse forskningen p dette meget mtlelige omrde .
P nuvrende tidspunkt er det sandsynligt , at Europa-Parlamentet vil acceptere Rdets forslag om ikke at behandle etikken detaljeret i rammeprogrammet , og hvis vi vedtager Rdets forslag , erkender vi reelt , at disse etiske sprgsml br drftes af eksperterne , forskerne og af Kommissionen , men ikke af os politikere .
Der er mske gode grunde til at acceptere dette kompromis , og det er op til hver enkelt af os at beslutte , om det er bedre at undg et forlig eller finde en tilfredsstillende lsning p disse etiske sprgsml .
Det eneste , jeg kan sige Dem nu , er , at nr vi mdes med medlemmerne af vores grupper for at diskutere dette etiske sprgsml , m vi ikke glemme , at det ud fra opinionens synspunkt drejer sig om politiske sprgsml , som vi - kvindelige og mandlige politikere - er ansvarlige for , og vi kan ikke give dette ansvar videre .
<P>
Vi har andre grunde til at vre tilfredse med dette rammeprogram . Emnet om bredygtig udvikling er for frste gang blevet indfrt med et meget betydeligt budget - over 2,2 milliarder euro - forskningen om energi i forbindelse med de vedvarende energiformer har net samme niveau som forskning i nuklear energi , bredygtige transportformer og forskning i kosystemer i byerne og p landet , srligt med begrebet kologiske omrder , er nye emner , der er blevet accepteret .
Vi er desuden tilfredse med de bevillinger , der er fjet til de internationale forbindelser , navnlig vedrrende emnet om videnskab og samfund .
<P>
Vi mangler nu kun at optimere det sjette rammeprogram i forbindelse med de meget specifikke programmer , der skal udvikles , som Kommissionen har lovet , og som vi snart vil aflgge beretning om .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne takke vores ordfrer , hr . Caudron , for hans meget store arbejde .
Jeg vil ligeledes gerne takke kommissr Busquin , rdsformanden , hr .
Marimn , alle skyggeordfrerne fra de politiske grupper , formanden for Industriudvalget , hr . Westendorp , og hele det sekretariatspersonale , der har vret involveret i processen , for det gode samarbejde , vi har haft lige fra frste frd .
<P>
Nr man ser p det frdige resultat , m jeg sige , at det er betydeligt bedre end den oprindelige tekst , og derfor sttter vores gruppe det .
Men der er dog visse punkter , som jeg gerne vil ppege , bde om implementeringsprocessen for rammeprogrammet og om de kommende programmer .
Selv om det i hj grad er lykkedes i rammeprogrammet at opstille en hel rkke punkter for den moderne forskning , er den retning , det tager , efter min mening utroligt snver og levner kun ganske f muligheder for , at alle de forskningsomrder , der br styrkes , kan nyde godt af finansieringen .
Eftersom rammeprogrammet rent objektivt fungerer som et signal for den retning , forskningen skal tage i medlemsstaterne , er jeg bange for en eventuel generelt ensidig orientering .
<P>
Et andet punkt , der bekymrer os , er , hvem der i sidste ende kommer til at nyde godt af finansieringen .
Jeg frygter , at en stor del af finansieringen kommer til at g til industrien og kun en lille del til universiteterne , forskningscentrene og de sm forskningsgrupper , uafhngigt af kvaliteten af deres arbejde .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der findes et uhyre stort forskningspotentiale i alle EU ' s medlemsstater .
I samme grad , som vi har held med at udvikle det , finansiere det og anvende dets resultater , opnr vi et meget stort bidrag for de kommende generationer .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , vores gruppe sttter naturligvis , i al almindelighed , det sjette rammeprogram og det ml , som der opstilles her om flere penge til den europiske forskningspolitik .
Det str os helt klart , hvor vigtigt dette program er for den videnskabelige forskning i EU , og at det er et helt afgrende bidrag til realiseringen af det europiske forskningsrum .
<P>
Grunden til mit indlg - af blot t minuts varighed - er , at jeg endnu en gang gerne vil henlede opmrksomheden p de etiske sprgsml , som ogs br inddrages .
Vores gruppe mener , at artikel 3 ikke har fet en hensigtsmssig udformning .
Vi fastholder derfor ndringsforslag 89 , der efter vores opfattelse tilbyder den rigtige lsning , nemlig princippet om lovgivningsmssig ensstemmighed .
Det etiske omrde er srdeles flsomt , og vi br lade os rde af de beslutninger , som de forskellige medlemsstater p allerhjeste plan trffer i dette sprgsml .
Vi mener derfor , at EU ' s midler til forskning kun br anvendes til de forml og med de teknikker og metoder , som ingen medlemsstat betragter som ulovlige .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , ved afstemningen om betnkningen om det sjette rammeprogram for forskning lgger vi grundstenen til sttteprojekter med et samlet finansieringsvolumen p immervk 17,5 milliarder . Det er et betydeligt belb .
Den utroligt lange rkke ndringsforslag allerede ved frstebehandlingen har understreget , hvor forskellige holdningerne til udformningen af rammeprogrammet er her i Europa-Parlamentet .
Srligt modstningsfyldte holdninger kan nu ogs konstateres ved andenbehandlingen i forbindelse med definitionen af etiske grundprincipper .
Det bliver vanskeligt at finde et kompromis om grnserne for stamcelleforskning blandt de 15 medlemslande , for holdningerne er for forskellige .
<P>
Bioetiske anliggender vil helt sikkert beskftige os mere fremover .
Jeg har mine problemer med anvendelsen af embryoner til forskningsforml .
Jeg kan isr ikke acceptere , at der med europiske penge skal gives sttte til noget , som er forbudt i flere af de 15 medlemsstater .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , resultatet af lovgivningsproceduren om Caudron-betnkningen og det sjette rammeprogram for forskning , som nu er ved at vre afsluttet , indeholder efter min mening bde gode og drlige sider .
Der er medtaget en lang rkke forslag fra Europa-Parlamentet i den flles holdning , i Kommissionens forslag , og vi har opnet flere ting .
Efter min mening skal det fremhves som noget srligt positivt , at brnesygdomme og behandlingen af dem nu udgr en del af den europiske forskningspolitik .
Desvrre var der modstand mod det i begyndelsen , men det er lykkedes at overvinde denne modstand .
<P>
Det er efter min mening ogs srlig vigtigt , at prioritet 1 ikke kun omfatter genteknologi - trods alle de muligheder , den giver os - men ogs medicinsk forskning generelt .
Jeg vil gerne takke alle involverede for disse forbedringer : Kommissionen , kommissr Busquin , ordfreren , hr . Caudron , skyggeordfreren , isr hr. van Velzen , og ogs det spanske formandskab .
Det nu opnede kompromis har efter min mening imidlertid en meget stor og tungtvejende fejl : Der er ingen klare regler for hndteringen af etisk flsomme forskningsomrder .
<P>
Naturligvis har Europa-Parlamentet ogs sine problemer p dette omrde , men vi vedtog ved frstebehandlingen et forslag , der som minimum kunne udgre en rettesnor for Europa .
Selv om jeg ikke gr 100 % ind for det , er det et kompromis , der er trdt tydeligt frem .
Desvrre har Rdet ikke levet op til sit ansvar og har ikke opstillet nogen klare regler p omrdet .
<P>
Det er nu en vanskelig situation for alle involverede , der er tale om retsusikkerhed .
Kommissionen fr det ikke let med denne tekst , for den indeholder ikke noget mandat , f.eks. til at sttte forskningen med menneskelige embryoner . Det er imidlertid heller ikke entydigt udelukket .
Det vil fre til stridigheder . Derfor br vi i Europa ogs fortsat arbejde hen imod et kompromis .
Jeg er parat til - ogs hvis det betyder , at jeg skal tilsidestte min personlige overbevisning , der er meget restriktiv - at arbejde p et kompromis .
Men s lnge vi ikke har et sdant kompromis , kan vi heller ikke finansiere det i fllesskab .
Subsidiaritet kan ikke betyde , at vi godt nok ikke har nogen flles regler - alle gr , hvad de selv vil - men alle skal betale i fllesskab .
Derfor skal der stilles og vedtages nogle ndringsforslag igen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , der er tidspunkter , hvor man fler sig srlig lykkelig over at tilhre en institution , og dette er et af dem .
De tre institutioner har fungeret godt , sdan som Europas borgere forventer , at lovligt oprettede institutioner fungerer .
De har gjort det effektivt og hurtigt takket vre kommissr Busquin og ogs takket vre det belgiske formandskab , som havde opnet en vanskelig aftale om finanspakken , der - som vi alle nok husker - for fem r siden var stridens ble , og som betd en forsinkelse i vedtagelsen af det femte rammeprogram .
Det vil ikke ske igen .
<P>
Ogs tak til det spanske formandskab , som har haft srlig forstelse for Europa-Parlamentets bekymring , og ikke mindst tak til alle ordfrerne , bde hr . Caudron og de stedfortrdende ordfrere , der har handlet professionelt og med et nske om at tjene Europa .
Derfor er dette et af de tidspunkter , hvor man kan fle sig virkelig lykkelig og tilfreds med at reprsentere denne institution .
<P>
Alt arbejdet er ikke gjort , der er utvivlsomt en rkke ubekendte , og en af disse drejer sig om etik .
Vi har stor respekt for alle dem , der har en anden opfattelse end os .
Men jeg vil godt allerede nu oplyse Dem om , at De vil f at se , hvordan Rdets forslag til en flles holdning og Kommissionens erklring tager hensyn til Deres bekymringer .
Vi skal isr ikke tillade , at dette sprgsml bliver af en sdan karakter , at det ikke muliggr vedtagelsen af et rammeprogram , som det videnskabelige samfund i Europa har stillet store forventninger til .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Caudron og kommissr Busquin for deres store arbejde under svre forhold .
Jeg er srlig tilfreds med programmets bevillinger til bredygtig og vedvarende energi .
<P>
Hvad angr etiske problemstillinger inden for bioteknologien , er det vigtigt , at vi tager problemerne og de etiske bekymringer vedrrende EU ' s sttte af forskning alvorligt .
Det drejer sig isr om patentering af det menneskelige genom , de forskellige former for kloning af mennesker , manipulation og ndring af menneskets kimcelleudvikling - der isr vkker bekymring - og skabelse og brug af menneskelige embryoner til forskning .
Borgerne er bekymrede , og vores politikker og sttte br afspejle denne bekymring .
<P>
Jeg er ogs bekymret over dyrevelfrden , isr hvad angr udvikling og vurdering af alternative metoder til forsgsdyr og fremskyndelse af udskiftningen af toksicitetstestning med anvendelse af dyr i forbindelse med den fremtidige kemikaliepolitik .
<P>
Hvad angr sttte til sundhedsomrdet , bifalder jeg ndringerne og takker hr . Caudron for hans bekymring , fordi forskning i det menneskelige genom ikke m vre den eneste forskning p sundhedsomrdet , som EU sttter .
Det s ellers ud til at vre tilfldet , s jeg bifalder sttten til sundhed og komplementr medicin .
<P>
Endelig ved jeg , at Euratom-programmerne ikke indgr i EF-programmet og ikke er underlagt den flles beslutningsprocedure , men jeg ser gerne , at kommissren garanterer , at Kommissionen lader Europa-Parlamentets bekymringer afspejle i sine tiltag og srligt ndringsforslagene til Euratom-programmet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr Busquin , kre kolleger , p vegne af de italienske radikale vil jeg gerne hylde ordfreren , hr . Caudron , for at have frt denne andenbehandling om dette meget vanskelige emne sikkert i havn .
Som formanden , hr . Westendorp , med rette sagde , kan man vre stolt af , at vi fr forelagt det , som blev vedtaget af det kompetente udvalg .
<P>
Efter at et midlertidigt undersgelsesudvalg , som forgves har prvet at bane vejen , har trukket det i langdrag , har Europa-Parlamentet med Caudron-betnkningen nu en holdning , som naturligvis er et kompromis , men som jeg mener er meget vigtig for vores lande , for forskningen , for fremtiden for millioner af mennesker , der i dag inden for forskning i stamceller ser en mulighed for reelt liv og ikke kun kunstigt liv , som der har vret talt meget om i det sidste par r og sidste par mneder selv i Europa-Parlamentet .
Dette kompromis , der navnlig faststter , at rammeprogrammet kan finansiere forskningen i overskydende embryoner om 14 dage for at finde stamceller , der kan kurere sygdomme , der i dag ikke kan kureres , er et grundlggende skridt , som vi ikke kan vende tilbage til .
Jeg opfordrer Kommissionen til , at den gr alt , for at dette kompromis , som naturligvis udelukker enhver form for manipulation , der sigter mod kloning af mennesker til reproduktive forml , mens der sker et stor fremskridt inden for forskning , bliver et glimt af hb for millioner af europiske borgere .
Vi br ikke skuffe dem .
Vi br vedtage Caudron-betnkningen , som den er .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , som forfatter til sidste rs betnkning om fremtiden inden for den bioteknologiske industri kan jeg kun p det varmeste bifalde den hje prioritet , som biovidenskaberne har fet i det sjette rammeprogram for forskning med kraftig sttte fra hr . Caudrons fremragende betnkning .
<P>
Hvad angr sundhed , er der store muligheder for epokegrende helbredelsesmetoder for nogle af de mest frygtede lidelser som krft , hjertesygdomme , diabetes og cystisk fibrose samt neurologiske sygdomme som Alzheimers , Parkinsons , demens , motoriske nervecellesygdomme og hjerne- og rygmarvsskader .
Genetiske indgreb vil kunne fjerne arvelige lidelser som hmofili og Huntingtons Chorea , som visse familier s tragisk rammes af .
<P>
Hvad angr afgrder , er mulighederne ikke mindre spndende , selv om dette omrde har vret under hrd kritik fra visse skamlse interessegrupper .
Hundredtusinder af mennesker er dde og dr fortsat af rygning og i trafikuheld , men der er endnu ingen , der er dde af genetisk modificerede afgrder eller fdevarer .
<P>
Der er s mange potentielle fordele ved begrnset brug af herbicider og pesticider , begrnset energiforbrug og CO2-udslip samt ved hjere kvalitet og strre udbytte .
Dertil kommer mulighederne for den tredje verden for at brdfde de sultne , dyrke afgrder i trkeramte og saltholdige jordomrder , afhjlpe vitaminmangel og dermed afvrge millioner af syge mennesker .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at samle krfterne og hndfast at forsvare det , de ved , er til gavn for menneskeheden .
Forskningsmiljet og forskerne - ikke mindst i min skotske valgkreds , der er frende inden for disse vigtige omrder - fortjener vores fulde sttte . Det glder ikke kun vedtagelsen af Caudron-betnkningen med et stort flertal , men ogs opbakningen til forenklede procedurer og juridisk sikre procedurer for godkendelse af biofarmaceutiske produkter til godkendelse af genetisk modificerede afgrder og fdevarer til forsg og markedsfring af produkter samt til beskyttelse af intellektuel ejendomsret via et konomisk og effektivt EU-patent .
<P>
Godkendelsen af det sjette rammeprogram for forskning er kun begyndelsen .
Det br flges op af praktiske tiltag , der til fulde udnytter mulighederne inden for bioteknologi .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , det er et stort vrk , og jeg vil gerne rette en hjertelig tak til hr . Caudron , men ogs hr .
Busquin , der har profileret sig selv med nye ider i forbindelse med dette program .
Jeg nsker ham held og lykke med programmets gennemfrelse . Det bliver ikke let , ikke blot med 15 medlemsstater , men med yderligere stater , der deltager i programmet , at forvalte og gennemfre et s stort program .
Men i hvert fald held og lykke p vejen !
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at to emner , som jeg altid har propaganderet for , er blevet medtaget , nemlig for det frste forskningsarbejder til forbedring af rydningen af personelminer .
Min bn til Kommissionen er , at man s vidt muligt sammenfatter disse arbejder under t .
For det andet er der emnet nedrustning , et bidrag til nedrustningen af ABC-vben , et teknisk bidrag til tilintetgrelsen af disse vben .
Nr man slr op i dagens aviser , kan man lse , at de to tidligere supermagter likviderer den kolde krigs arv , det vil sige virkelig vil nedruste massivt .
Det ville vre en del opgave for EU at medvirke hertil .
<P>
Hvad det etiske angr , har vi fundet et kompromis .
Kommissionen har afgivet en erklring , der hovedsageligt er i overensstemmelse med det , Europa-Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen .
Min bn er , at vi viderefrer diskussionen om videnskabens finalitet , men ogs om etik i Europa .
Det egentlige problem er ikke Rdet , Parlamentet eller Kommissionen , men derimod de forskellige offentlige meninger .
At medvirke til at viderefre en s bred offentlig debat som muligt om videnskabens og teknologiens forml , indhold og finalitet i Europa er vigtigt og skal blive til et centralt punkt i lbet af det sjette rammeprogram .
I den forbindelse vil jeg gerne forsikre Dem for , at Europa-Parlamentet er interesseret heri .
Jeg har selv vret med til at danne STOA , jeg ved , hvor vigtigt det er at foretage evalueringer p det teknologiske omrde , og hber p et godt samarbejde med Kommissionen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan kun lyknske ordfreren , hr . Caudron , og beklage , hvis dette bliver den sidste af de vigtige betnkninger , han har udarbejdet i Europa-Parlamentet .
Det arbejde , han har udfrt i betnkningen , er nemlig betydeligt , og det giver store forhbninger p forskningsomrdet .
<P>
Jeg har stadig en bestemt holdning til de sprgsml , der vedrrer bioetikken , og her m jeg sige - til Dem , hr. kommissr , og til mine kolleger - at jeg er i tvivl om det hele .
Jeg har arbejdet med disse sprgsml i de sidste to r , og jeg er i tvivl om det hele undtagen n ting , nemlig den menneskelige vrdigheds ukrnkelighed .
<P>
Jeg tror nok p de institutioner , der udstikker retningslinjerne for fremtiden , og Europa-Parlamentet er s afgjort et holdepunkt , ikke bare for EU .
Vi skal vre klar over , at der er ved at ske noget uventet , som ndrer spillereglerne radikalt .
Derfor skal vi vurdere resultaterne af innovationen , der foregr i et stadig hurtigere tempo , og vi skal overveje , hvordan bioteknologien udvikler sig , og hvordan den kan gribe ind i selve menneskets natur .
<P>
Biokemien er kun p begyndelsesstadiet , og i en stadig nrmere fremtid vil vi skulle tage stilling til muligheden for , at en forlder ndrer sine embryoners DNA og giver sine efterkommere nogle bedre og bedre gener .
Vi kommer til at st over for udvlgelsen af dusinvis af embryoner , der er produceret til dette forml , med henblik p genetisk forbedring .
Kloningsteknikkerne vil snart give mennesker mulighed for at lave kopier af sig selv ved at skabe genetisk identiske tvillinger , som er i stand til at lave kopier af sig selv , hvilket medfrer en form for genetisk uddelighed .
<P>
Kampen mod dd , smerte og lidelse ligger i os alle sammen , og videnskaben fortolker dette instinkt perfekt .
Perspektiverne er umiddelbart fristende , men har vi virkelig forstet , hvilke radikale ndringer vores vremde kommer til at gennemg ?
Og hvor langt er der s til et scenario , hvor de genetiske forbedringsteknikker risikerer at blive brugt af de herskende klasser til at eviggre deres genetiske overlegenhed over for de lavere sociale klasser ?
<P>
Jeg har fulgt nje med i den lange og vanskelige beslutningsproces i forbindelse med det sjette rammeprogram , og jeg var vidne til , at medlemsstaterne p en mde affandt sig med , at de ikke er i stand til at n til enighed om etikken .
Jeg fastholdt mit ndringsforslag i bevidstheden om mine kollegers hindringer og vanskeligheder , da jeg nsker at sende et klart og konsekvent budskab .
Nr jeg ser , at det p internettet florerer med selskaber , som er villige til at slge os en klon af os selv for dyre penge , bliver jeg klar over , at der ikke er nogen grnser for det vrst tnkelige , men det fr mig ogs i hj grad til at fortstte den kamp , som mange , der forsteligt nok er skuffede , allerede har opgivet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig alle de taksigelser , der er givet til ordfreren og til kommissren , Philippe Busquin .
Deres effektivitet har gjort , at vi i dag er net frem til dette afgrende tidspunkt , som bekrfter , at en demokratisk forbindelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen er mulig , og som - hber jeg - vil sende et klart signal til det videnskabelige samfund om det ansvar , som Europa-Parlamentet er i stand til at ptage sig .
<P>
I Europa-Parlamentet fremstter vi ofte sager , der er grundlggende for opbygningen af Europa .
Dette sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling vil blive en af hjrnestenene i denne opbygning .
For hvad ville et samfund vre , hvor videnskaben ikke havde sin rette plads , og hvad ville et land vre , hvor viden og forskning ikke var i vkst ?
Disse bagstrberiske og mrke perspektiver er , hvad vi afviser , nr vi bekrfter den europiske vilje til at oprette et rum for forskning og innovation .
<P>
Men ud over de filosofiske overvejelser er det sjette rammeprogram ogs et udtryk for Europas klare og beslutsomme holdning om at vre med fremme med hensyn til teknologi , vre innovativ , konkurrencedygtig , dynamisk , at skabe vores fremtid .
Jeg vil bevise dette med de mange specifikke bidrag , som det indeholder : den menneskelige og samfundsmssige forskning , principperne om integration af miljet , om bredygtig udvikling , den nye mobilitet , lige muligheder , universiteternes plads , undervisningen og benheden til verden .
<P>
Det er ogs bemrkelsesvrdigt med koordinationen under de to formandskaber , det belgiske og det spanske , mellem de forskellige dele af EU .
<P>
Der skal ligeledes gres opmrksom p den konstante kommunikation med det videnskabelige samfund og udsigterne til , at der kan skabes et netvrk , og den anskuelse , som Europa-Parlamentet og Kommissionen har lagt for dagen for at kende befolkningens reelle behov og eftersprgsler .
<P>
Et Europa med forskning til sttte for dets befolkning og dets forskere , det er sdan , vi nsker , at Europa konstrueres i dagligdagen og i praksis .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker hr . Caudron for hans arbejde med betnkningen .
Han har lavet et srdeles godt stykke arbejde under meget vanskelige forhold , idet programmet er blevet sendt frem og tilbage mellem institutionerne .
<P>
Etikken i undersgelsen er et vigtigt og omstridt anliggende , og alle skal hres .
Nu skal vi endelig tage en beslutning om det sjette rammeprogram , en omfattende finansieringsramme og om rammer , som over- og multinationale , europiske forskningsprojekter finansieres med .
Vi skal satse p europisk forskning , men medlemsstaterne kan ogs herefter beslutte , hvilken form for forskningsetik de finansierer med deres budgetter .
<P>
Forberedelserne af det sjette rammeprogram er et mnstereksempel p ineffektivitet og bureaukrati , som rammeprogrammet i revis er blevet kritiseret for .
Ansgning , forberedelse af og forskellige rapporteringer om projekter kan tage flere mandr .
Denne form for bureaukrati er elimineret fra den egentlige forskning .
Programmets struktur skal vre s let som muligt , s vi kan f de bedste krfter til forskningen , og s resultaterne derfra hurtigt kan tjene erhvervslivet og ad den vej lfte den europiske konkurrenceevne som konkluderet i Lissabon .
Klften i forhold til USA vokser hele tiden .
<P>
De omstridte sprgsml som f.eks. udnyttelsen af cannabis til medicinske forml hrer ikke til dette program .
Det sjette rammeprogram skal rettes mod og vgtes med udvikling af forskningen p de omrder , hvor det er muligt at opn en reel europisk mervrdi .
P trods af alle beslutninger og pvirkninger er det vigtigt , at vi nu tager beslutninger om det sjette rammeprogram , og at programmet kan pbegyndes i tide .
<SPEAKER ID=41 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , i vedtagelsesproceduren for rammeprogrammet i henhold til proceduren om flles beslutning spiller Europa-Parlamentets andenbehandling en afgrende rolle . Jeg vil gerne understrege , at i lbet af denne procedure har samarbejdet mellem de tre institutioner vret srlig frugtbart .
Jeg takker Europa-Parlamentet og Rdet for deres engagement . Jeg vil i srlig grad rette en dybflt tak , ikke kun til ordfreren , hr .
Caudron , men ogs til skyggeordfrerne , hr. van Velzen , fru Plooij-van Gorsel , hr . Pitrasanta og hr .
Alyssandrakis , samt formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , hr . Westendorp , og alle medlemmerne af dette udvalg samt de medarbejdere , der har bidraget til det .
Jeg vil ogs gerne hylde det spanske formandskab og minister Marimn for den meget effektive mde , hvorp de har styret denne vigtige og vanskelige fase i vedtagelsesprocessen .
Jeg vil ligeledes gre opmrksom p betydningen af en hurtig vedtagelse af rammeprogrammet og dets ikrafttrden i januar 2003 for forskerne og det videnskabelige samfund i Europa .
P Kommissionens vegne kan jeg sige , at vi er enige i samtlige kompromisndringsforslag , som Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har vedtaget .
Ordfreren , hr . Caudron , har nvnt de vsentligste emner , som kompromisndringsforslagene , der blev foreslet af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , drejede sig om , og den mde , hvorp Rdet har angivet at kunne tage hensyn til dem i forbindelse med en rkke uformelle trepartsdrftelser .
<P>
Jeg vil njes med at knytte nogle bemrkninger til disse emner , og hvor det er ndvendigt at give Dem oplysninger , som De endnu ikke har fet .
<P>
Det frste aspekt er frst og fremmest de tekniske ndringsforslag , der blev vedtaget som helhed af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 23. april , og som skulle gentages i de specifikke programmer .
Kommissionen forpligter sig til at indfre dem i de specifikke programmer i henhold til indfrelsen af en erklring i Rdets protokol , hvoraf det fremgr , at Kommissionen har den holdning , at de ndringsforslag , der blev vedtaget samlet af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 23. april 2002 i forbindelse med andenbehandlingen af det sjette rammeprogram , i vid udstrkning kan accepteres , og at de med de forndne formuleringsmssige ndringer kan blive indfrt i beslutningerne om de specifikke programmer , der stter det sjette rammeprogram i vrk , og hvis det viser sig ndvendigt i reglerne for deltagelse for virksomheder , forskningscentre og universiteter i rammeprogrammet .
Rdet har til hensigt at afgive en lignende erklring .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om virkemidlerne og deltagelsen for de sm og mellemstore virksomheder .
Den formulering , som de tre institutioner er blevet enige om , understreger behovet for at sikre en harmonisk overgang mellem det nuvrende rammeprogram og det nye i overensstemmelse med Europa-Parlamentets bekymringer .
Det fremgr desuden ogs klart , at der bliver truffet srlige foranstaltninger for at fremme og lette deltagelsen for de sm og mellemstore virksomheder samt for forskningsenhederne i ansgerlandene for de aktiviteter , der skal foreg p de prioriterede omrder .
<P>
Dernst er der aspektet om sundhed .
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets nsker er aspekterne om forskning i sundhed bde blevet forbedret og nrmere prciseret , navnlig vedrrende forskningens europiske dimension og formidlingen af forskningsresultaterne til patienterne .
Det er srligt tilfldet for forskningen i krft , som - som det er blevet nvnt - p nuvrende tidspunkt er genstand for en srlig indsats og har fet bevilget betydelige midler .
<P>
Et andet punkt er de elektroniske netvrk til forskning .
Europa-Parlamentet gav udtryk for sin bekymring over at se de aktiviteter , der blev udfrt i forbindelse med dette emne inden for rammerne om sttte til infrastrukturerne , blive gennemfrt i sammenhng med de aktiviteter , der fandt sted p det pgldende prioriterede emneomrde .
For at fjerne enhver tvivl om dette punkt er der under trepartsdrftelserne opnet enighed om , at Kommissionen fr indfrt en erklring i Rdets protokol , som indebrer , at Kommissionen erklrer , at de ressourcer , der er bevilget til aktiviteter i forbindelse med elektroniske hjhastighedsnet , navnlig Gant og GRID , som udgr mere end 300 millioner euro , heraf 100 millioner euro til prioritetsomrde 2 - Informationssamfundets teknologier - og 200 millioner euro til Forskningsinfrastrukturer , vil blive forvaltet p en integreret mde .

<P>
Nu til budgettet . Den ansvarlighed , hvormed de tre institutioner har behandlet denne sag , kommer ligeledes til udtryk ved den hurtigt opnede aftale om det overordnede belb .
Vsentlige ndringer vedrrende budgetfordelingen blev foretaget i den retning , som Europa-Parlamentet nskede .
Ydermere er forgelsen af midlerne til forskning inden for sundhed , forskning om de specifikke aspekter ved internationalt samarbejde samt emnet om videnskab og samfund et udtryk - tror jeg - for den betydning , som disse aspekter har for vores institutioner .
<P>
Vedrrende det internationale samarbejde er der , som Europa-Parlamentet nskede p dette omrde , lagt yderligere vgt p de specifikke sttteforanstaltninger til det internationale samarbejde med udviklingslandene , Middelhavslandene , Rusland og de nye uafhngige stater .
Desuden er der sket en klarlgning af de forskellige stttemuligheder for det internationale samarbejde i rammeprogrammet .
<P>
Endelig er der etikken - h , dette s vanskelige sprgsml om etik .
Som De ved , har det vret meget vanskeligt at finde en permanent lsning p dette punkt , der p en gang kunne forene nskerne og kravene fra de tre institutioner .
Jeg minder om , at mit ml naturligvis p ingen mde er at fastlgge en harmonisering p europisk plan af bestemmelserne om etik .
Kommissionen nsker blot at fremme den europiske forskning med respekt for de enkelte medlemslande og deres parlamenters fortrinsret .
Der er intet overraskende ved det p et omrde , der p dette punkt er karakteriseret ved en kulturel og filosofisk mangfoldighed , og hvor retningslinjen altid har vret , og altid vil vre , respekt for holdninger , vrdier og indstillinger inden for grnserne af de principper , der er gldende p overordnet plan .
<P>
Det er dog ikke mindre ndvendigt at prcisere de betingelser , som kunne glde for forskningen inden for videnskab og teknologier i levende vsener i forbindelse med den srlige ramme for fllesskabsprogrammerne .
Til dette forml , og jeg tror , at det er et vigtigt skridt , vil Kommissionen indfre en erklring i Rdets protokol om , at i henhold til Europa-Parlamentets holdning vedrrende forslaget om det sjette rammeprogram og i henhold til udtalelsen fra Den Europiske Gruppe vedrrende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi mener Kommissionen , at forskningen p flgende omrder ikke br finansieres af rammeprogrammet : forskningsaktiviteter , der sigter mod at ndre menneskers genetiske arvemasse , som kan medfre arvelige ndringer , forskningsaktiviteter , der sigter mod at skabe menneskelige embryoner udelukkende til forskningsforml eller til forsyning af stamceller , srligt ved udtagelse af kernerne fra somatiske celler .
Dertil knytter sprgsmlet om forsg med dyr sig naturligvis , som br erstattes med en anden metode , nr det er muligt , for ikke at tale om , at dyrenes lidelser br undgs eller reduceres maksimalt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , p kort tid har vi , takket vre et fremragende samarbejde - og jeg takker endnu en gang hjerteligt alle dem , der har bidraget til det - taget et betydeligt skridt .
Nr afstemningen i mdesalen bekrfter det , hvilket jeg hber , og nr der er opnet enighed , er vi dog ikke net til vejs ende .
Beslutningen om rammeprogrammet er kun den frste del af en bestemmelse , der ogs indeholder regler for deltagelse , som ogs vedtages i henhold til proceduren med flles beslutningstagning , samt de specifikke programmer .
For i henhold til de fastsatte ml om at n til en vedtagelse af rammeprogrammet og midlerne til gennemfrelsen af det i Europa-Parlamentet og Kommissionen til juni br de tre institutioner fortstte det ttte samarbejde , som de med succes har haft siden starten af proceduren .
Et meget intenst og frugtbart samarbejde har kunnet finde sted med ordfreren for reglerne for deltagelse , fru Quisthoudt-Rowhohl , og med ordfrerne for de specifikke programmer , hr. van Velzen , hr . Alyssandrakis , hr .
Pitrasanta , hr . Schwaiger og fru Zorba .
De bestrbelser , der er lagt i opgaven , skal opretholdes . Kommissionen vil gerne fortstte med at gre alt , hvad der str i dens magt for at fremme den interinstitutionelle dialog .
<P>
For frste gang i Fllesskabets forskningshistorie str vi i en situation , hvor rammeprogrammet vedtages i sidste jeblik og i s god tid , at det kan blive prsenteret og gennemfrt under de bedste betingelser .
Lad os gribe denne chance og bevilge midlerne til at udnytte denne mulighed fuldt ud .
De europiske forskere og borgerne vil takke os for det .
<SPEAKER ID=42 NAME="Marimn Suol">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , i denne uge nede vi et hjdepunkt i diskussionsprocessen om vedtagelsen af det sjette rammeprogram , en proces , der startede under det svenske formandskab , som fortsatte under det belgiske formandskab , og som vi har genoptaget under det spanske formandskab .
I forbindelse med denne proces har Europa-Parlamentet spillet en meget aktiv rolle via hr . Caudrons betnkning , allerede ved frstebehandlingen af rammeprogrammet .
Mange ting fra frstebehandlingen er kommet med i vores flles holdning . Og de er kommet med , fordi sprgsmlene , de bekymringer , som kom til udtryk i Parlamentet , netop ogs var de sprgsml og bekymringer , der kom til udtryk i Rdet , og som ogs er dukket op i andre diskussionsfora .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs takke formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , hr . Caudron og de stedfortrdende ordfrere , hr. van Velzen , hr .
Pitrasanta og fru Plooij-van Gorsel for en virkelig enestende samarbejdsindsats , som har formet at g i dybden med programmet .
<P>
Jeg er overbevist om , at det program , der bliver resultatet af denne proces - og jeg er helt sikker p , at vi i morgen faststter det endelige program - er et betydeligt bedre program end det frste program , vi fik forelagt , og det er derfor en satsning p modenhed og samarbejde mellem de forskellige institutioner i forbindelse med den flles holdning vedrrende frstebehandlingen , men endnu mere i forbindelse med den stimulerende proces , vi har haft under vores formandskab .
<P>
Jeg synes , at vi i Parlamentet og Rdet har tilnrmet vores holdninger meget , og vi har gjort det med en vilje til at imdekomme anmodningen fra forskerne og virksomhederne om , at vi nu fr ivrksat dette store instrument og lever op til det mandat , vi fik p Rdet i Barcelona om , at vi skulle gre alt , hvad vi kunne , for at f vedtaget det sjette rammeprogram under vores formandskab , og ogs fordi bekymringerne som nvnt har vret meget flles .
<P>
De mere konkrete aspekter omkring indholdet er blevet forbedret , f.eks. sprgsmlet om forskning i sundhedsvidenskaber , sprgsmlet om en strre bevilling til Gant-nettet , sprgsmlene om videnskab og samfund , om forskning , om sttte til miljsprgsml osv .
Derfor siger jeg , at vi , hvad angr indholdet , nu tilbyder et rammeprogram , der er meget bedre defineret , og som vil blive en central brik i et andet stort initiativ , som gr lngere end rammeprogrammet , nemlig udviklingen af Det Europiske Forskningsrum og til Innovation .
<P>
P Det Europiske Rd i Barcelona , der genoptog Lissabon-forpligtelsen , blev der konkretiseret en meget ambitis forpligtelse om , at Europa i 2010 nr op p en investeringsudgift til forskning og udvikling p 3 % af bruttonationalproduktet , med en vsentlig deltagelse , totredjedele , fra virksomhederne i den private sektor og den private sektor som helhed .
Men det drejer sig ikke s meget om et tal som om at erkende , at Europa skal ndre retning og tage et kvalitativt og kvantitativt spring for at n mlet om at blive et srdeles konkurrencedygtigt samfund i vidensamfundet .
Derfor er det sjette rammeprogram et vsentlig element .
Men med en god udvikling af det sjette rammeprogram vil vi ogs udvikle andre initiativer , f.eks. en strre koordinering af de nationale programmer , hvilket er en opgave , vi har tilskyndet til under vores formandskab .
<P>
Vi synes derfor , at det i forbindelse med isr denne proces er vigtigt at komme med et effektivt svar p de videnskabelige samfunds og virksomhedernes forhbninger og , som det er sket , at sikre de sm og mellemstore virksomheder en aktiv deltagelse .
Derfor takker jeg Dem endnu en gang for Deres indsats , og jeg er sikker p , at de vrige aspekter - f.eks. bestemmelserne om deltagelse i srprogrammerne - vil blive konkretiseret , nr rammeprogrammet er blevet defineret .
<P>
Fra Rdets side har vi fuldt ud stttet formandskabets initiativer - hvilket vi er meget tilfredse med - i den diskussionsproces , vi har haft .
Rdet har isr noteret sig Kommissionens vision og sttter formandskabet i at medtage alle de ndringsforslag , der er blevet stillet under t , i videst muligt omfang og finde en passende formulering inden for srprogrammerne .
<P>
Rdet sttter som helhed hele den frugtbare diskussionsproces , vi har haft .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag for regnskabsret 2003 .
<SPEAKER ID=46 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen vedtog den 30. april det forelbige budgetforslag for 2003 .
Det glder mig , at jeg i dag kan prsentere Dem for hovedtrkkene i det forelbige budgetforslag for 2003 .
<P>
Tillad mig frst at redegre for de generelle ngletal for budgettet for 2003 . Vi havde ogs lejlighed til at drfte det kort i gr aftes i Budgetudvalget .
<P>
Kommissionens forelbige budgetforslag har et volumen p 98,2 milliarder euro . Det er en stigning p 2,7 % i forhold til det aktuelle budget .
Denne stigningsrate er sammenlignet med de prognosticerede stigningsrater for medlemsstaternes offentlige budgetter lavere end den gennemsnitlige stigningsrate for medlemsstaterne .
Frem for alt vil jeg ogs gerne understrege , at det forelbige budgetforslag dermed ligger 4,7 milliarder euro under det belb , der blev vedtaget som maksimum i finansieringsplanlgningen Agenda 2000 .
Det er efter min mening ogs en god nyhed , nr man trods de mange nye krav kan udarbejde et forelbigt budgetforslag , der har en stor margen for det tilflde , at der sker uforudsete ting , og at dette s ogs kan absorberes via finansieringsplanlgningen .
<P>
I procent af bruttonationalproduktet udgr budgettet 1,03 % , det vil sige , at den europiske statskvote for nste r ligger p 1,03 % .
Det er en meget lav statskvote . Den er lavere end de foregende r .
Jeg understreger det , fordi det viser , at budgetdisciplin ogs tages meget alvorligt p europisk plan .
Jeg understreger det ogs , fordi det ofte siges i den offentlige diskussion " ja , s fr vi den og den udvikling , og det vil sprnge budgettet " .
Nej , det er ikke tilfldet , vi har derimod igen et forelbigt budgetforslag under den grnse , der blev fastlagt som vre grnse i finansieringsplanlgningen .
<P>
Vi br frem for alt ogs tydeliggre , hvad der finansieres med denne statskvote p godt 1 % af EU ' s bruttonationalprodukt inden for det europiske budget , hvilke politiske omrder skatteborgernes penge strmmer til .
<P>
Jeg vil starte med landbruget . Det er stadig det strste omrde .
Lgger man alle udgifterne til landbrugspolitikken sammen , er der tale om i alt 48,7 milliarder euro til dette omrde .
<P>
Tallet inkluderer eksempelvis ogs sttten til ansgerlandene , det vil sige til landmndene i ansgerlandene . Det inkluderer ogs personalet i det pgldende generaldirektorat .
Med andre ord : Hvis vi omregner det til procent af EU ' s bruttonationalprodukt , er der tale om , at knap 0,5 % af EU ' s bruttonationalprodukt skal anvendes til landbrugsudgifter via det europiske budget .
<P>
Den redegrelse , jeg lige er kommet med for landbrugsomrdet , svarer til det nye princip om opdeling af budgettet efter politiske omrder .
Tidligere forholdt det sig meget ofte sledes , at borgerne havde svrt ved at lse budgetforslaget - hvis de da overhovedet kunne f adgang til det - fordi det kun var budgetposterne , der stod opfrt og ikke retsgrundlaget , s at sige det politiske indhold , hvad der skulle opns med pengene .
Det er nu slut takket vre den nye opdeling af budgettet , og man kan straks se , hvor meget der skal anvendes til hvilke politiske omrder .
<P>
Jeg vil lige nvne endnu et par tal , inden jeg gr over til et andet emne . Til regionalpolitikken er der afsat 21,8 milliarder euro , til fiskeripolitikken 940 millioner euro , til foranstaltninger udadtil 3,2 milliarder euro , til udviklingspolitikken 1,1 milliard euro , til beskftigelse og sociale anliggender 9,8 milliarder euro og til sttte alene til informationssamfundet 1 milliard euro .
En sdan opdeling er faktisk langt mere informativ end en ren og skr opdeling i udgiftsomrder i henhold til finansieringsplanlgningen .
Alligevel vil jeg gerne komme ind p disse udgiftsomrder nu .
<P>
Jeg har allerede nvnt landbrugsomrdet . Her er der iflge Kommissionens forslag en margen p 2,3 milliarder euro , det vil sige , at Kommissionens forelbige forslag ligger 2,3 milliarder euro under det maksimum , der var afsat til landbrugsomrdet i finansieringsplanlgningen .
Det positive resultat er et samspil af flere faktorer : for det frste prognosen om en relativt gunstig markedsudvikling p landbrugsomrdet , for det andet situationen med relativt sm lagerbeholdninger og en tilgrundliggende euro-dollar-paritet p 1 euro = 0,88 dollar . Her m jeg endnu en gang gre opmrksom p , at der ikke er tale om en prognose fra Kommissionens side om den fremtidige udvikling i euro-dollar-pariteten , men at der er en regel om , at vi ved udarbejdelsen af det forelbige budgetforslag skal anvende gennemsnittet for de foregende mneder .
Men jeg gr opmrksom p , at hvis euro-dollar-pariteten ndres , hvis alts euroen med andre ord stiger , vil ogs udgifterne p landbrugsomrdet stige .
Det udgr imidlertid ikke nogen risiko for budgettet , fordi dets margen kan absorbere det .
<P>
Kommissionen vil i juni fremlgge det skaldte mid-term review p landbrugsomrdet .
Min kollega hr . Fischler vil p det tidspunkt fremlgge en oversigt over , hvilken udvikling i landbrugsudgifterne der forventes fremover , og forslag til reformer .
Det vil imidlertid ikke berre regnskabsret 2003 direkte .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at vi har forskellige stigningssatser inden for landbrugspolitikken .
For omrdet udvikling af landdistrikter skal hele det belb , der er afsat i finansieringsplanlgningen , anvendes i lighed med de seneste r i henhold til Kommissionens forslag , og dette instrument vil jo ogs fremover spille en meget stor rolle og helt sikkert f srlig opmrksomhed i forbindelse med vores midtvejdsvurdering af landbrugsreformen , fordi det ogs er ndvendigt at fremme alternative erhvervsmuligheder i landdistrikterne .
Frem for alt indeholder udgiftsomrdet jo ogs landbrugspolitiske miljforanstaltninger og har derfor stor betydning for en bredygtig landbrugsudvikling .
<P>
Inden for markedsforanstaltningerne og den direkte sttte til landbrugspolitikken vil jeg gerne gre opmrksom p , at 2003 bliver det frste r , hvor den nye landbrugsmarkedsordning glder for geder og fr .
Dermed fr vi en lille stigning p dette omrde , fordi beslutningen jo er den , at der for fr f.eks. betales en prmie p 21 euro pr. r pr. dyr .
Det er en stigning i forhold til tidligere .
<P>
Forpligtelsesbevillingerne til strukturforanstaltningerne - nu gr jeg over til strukturpolitikken - er i overensstemmelse med den gldende finansieringsplanlgning . Her overskrides grnsen i budgetforslaget dog en anelse , da Kommissionen - hvilket er i overensstemmelse med den beslutning , Parlamentet og Det Europiske Rd har taget - her ptnker at fremlgge en anden tranche p 27 millioner euro til srlige foranstaltninger til omstilling af fiskerflden i Spanien og Portugal .
Det skal iflge Kommissionens forslag finansieres via fleksibilitetsreserven , og jeg mener , at det er i overensstemmelse med det samtykke , der var indeholdt i beslutningen sidste r .
<P>
Hvad angr betalingsbevillingerne til strukturforanstaltningerne som helhed , har det vret meget vanskeligt at vurdere behovene i de to foregende r , da programmerne befandt sig i startfasen . Der var i 2000 og 2001 tale om et gennemfrelsesunderskud .
Det har til dels vret muligt at omprogrammere midlerne .
Som flge af forsinkelsen i gennemfrelsen har vi nu selvflgelig en stor stigning i de forventede betalingsforpligtelser , og p den baggrund indeholder Kommissionens forelbige budgetforslag en stigning i betalingsforpligtelserne for strukturpolitikken p 4,4 % .
En stor del heraf er ogs beregnet p slutbetalingerne til de gamle programmer , som blev gennemfrt af medlemsstaterne i 1994-99 .
Her har der vret forsinkelser i alle medlemslande og derved ogs forsinkelser i slutbetalingerne . Vi hber dog , at alle slutbetalinger kan foretages i 2003 .
<P>
Nu vil jeg g over til udgiftsomrde 3 , det vil sige de interne politikker , og det er jo en bred vifte .
Det foreslede belb udgr 6,7 milliarder euro og har en reserve p 81 millioner euro , der formentlig ogs vil blive taget i anvendelse i forbindelse med budgetforhandlingerne .
Jeg vil ogs gerne ppege , at der er medtaget virkelig mange nye foranstaltninger .
Europa-Parlamentet har netop haft en forhandling om det nye sjette rammeprogram for forskning , og det glder mig meget , at der nu kan trffes en beslutning - som jeg hrte - og at afstemningen om det sjette rammeprogram for forskning finder sted i morgen .
Samlet set er der jo bevilget et meget stort belb , nemlig 17,5 milliarder euro indtil 2006 .
Det br understreges igen og igen , for det europiske budget bliver ofte anklaget for , at det med sin srlige fokusering p landbrugspolitik ikke fremmer nye udviklinger .
Efter min mening viser rammeprogrammet for forskning det modsatte , nemlig at der investeres et virkelig stort belb i den flles forskningssttte , og at forberedelserne til gennemfrelsen kan finde sted , s snart beslutningen er truffet .
Nste r er der afsat over 4 milliarder euro til dette nye forskningsprogram i det forelbige budgetforslag .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne et andet eksempel p nye foranstaltninger , f.eks. transportsektoren . Der er bevilget 53 millioner euro til fortsttelse af trafiksikkerhedsforanstaltningerne .
Regnskabsret 2003 er ogs kendetegnet ved dannelsen af Det Europiske Agentur for Flysikkerhed og Det Europiske Agentur for Sikkerhed til Ss . Det er jo ogs noget , befolkningen forventer af EU , nemlig at der trffes foranstaltninger til p den ene side at forhindre ulykker som dem , vi har oplevet , og til p den anden side at sikre , at foranstaltningerne kan virke hurtigt .
Det bliver s ogs en af opgaverne for Agenturet for Sikkerhed til Ss .
<P>
Desuden er midlerne til det nye skaldte Marco Polo-program medtaget .
Der er tale om finansiel sttte fra Fllesskabet til at gre godstransportsystemerne mere miljvenlige .
Tillad mig at nvne som endnu et eksempel fra udgiftsomrde 3 , at foranstaltningerne til en intelligent energipolitik , nemlig sttten til innovative energiformer , str for den strste stigningsrate med sine nsten 50 % .
Det er efter min mening endnu et eksempel p , at prioriteringen om at fremme bredygtig udvikling flges op p finansielt plan .
<P>
Jeg vil nu g over til foranstaltningerne udadtil , det vil sige udgiftsomrde 4 . Her er der afsat forpligtelsesbevillinger til et belb af 4,9 milliarder euro .
Det svarer til en stigning p 2,3 % i forhold til det aktuelle regnskabsr . Kommissionen holder i sit forelbige forslag fast ved de prioriteter og de bevillinger , vi har forpligtet os til udenrigspolitisk .
Jeg vil gerne nvne Balkan . Til det forml er der for nste r afsat 685 millioner euro .
Desuden svarer hjlpen til Afghanistan til de forpligtelser , Kommissionen indgik p EU ' s vegne i december 2001 i Tokyo .
Ogs her er midlerne bevilget i overensstemmelse hermed . Her er det med alle disse midler naturligvis ogs ndvendigt at udve en god finanskontrol .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege , at finansieringen af Middelhavsprogrammet skal stige med 4,2 % . Belbet omfatter p den ene side frtiltrdelsessttten til Tyrkiet , Malta og Cypern og p den anden side nye midler til de forpligtelser , der blev indget som led i Barcelona-processen , om at stille yderligere midler til rdighed fra Den Europiske Investeringsbanks side , det vil sige medtage en srlig facilitet .
Kommissionen foreslr , at der reserveres 25 millioner til formlet , der s f.eks. skal anvendes til finansiel sttte til et program for risikovillig kapital .
<P>
Et vigtigt punkt for Kommissionen i forbindelse med foranstaltningerne udadtil er bekmpelse af meget smitsomme sygdomme i store dele af verden .
Sledes forhjes bevillingerne til sundhedsforanstaltninger i Kommissionens forslag med ca . 55 millioner i 2003 , hvoraf 35 millioner indgr som et yderligere bidrag til Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Med hensyn til foranstaltningerne udadtil vil jeg isr ogs gerne nvne , at Kommissionen foreslr , at der afsttes 40 millioner euro til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Heraf skal de 20 millioner reserveres til den flles europiske politimission i Bosnien-Hercegovina .
Det understreger , at netop ogs denne nye form for aktiviteter i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik finansieres ud fra den operative del af Fllesskabets budget .
<P>
Tillad mig endelig at komme ind p administrationsudgifterne . Her befinder vi os i en helt srlig situation .
Vi har p den ene side en meget stor stigning i pensionsudgifterne . P den anden side har vi i finansieringsplanlgningen ikke taget hjde for , at Det Europiske Fllesskabs institutioner - det vil sige bde Parlamentet og Kommissionen , EF-Domstolen og Rdet - naturligvis ogs skal trffe foranstaltninger med henblik p forberedelse af udvidelsen .
Derfor overskrider Kommissionens forelbige budgetforslag den vre grnse , og det kun for det srlige tilflde med forberedelsesforanstaltningerne .
Kommissionen foreslr , at de ndvendige belb her bevilges via fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Jeg er sikker p , at det bliver et af hovedpunkterne i diskussionen med Rdet . Rdet selv har stillet en stigning p 11 % for personaleudgifter i udsigt .
Det er ikke den stigning , Kommissionen foreslr . Men jeg mener , at vi netop p dette omrde m drfte helt konkret i fllesskab , hvordan vi kan give os i kast med de ndvendige forberedelsesforanstaltninger , sledes at udvidelsen ogs kan blive en succes i institutionel forstand .
<P>
Jeg gr ud fra , at det nu bliver et centralt punkt i debatterne , naturligvis i lighed med sprgsmlet om finansiering af eventuelle nye krav p det udenrigspolitiske omrde . Jeg nvner blot Palstina og Cypern som stikord .
Jeg hber , at vi kan finde frem til en flles orientering ved samrdet i juli . Kommissionen har vedtaget det forelbige budgetforslag enstemmigt .
Det var en meget saglig diskussion . Enstemmigheden blev ogs opnet ved , at det forelbige budgetforslag endnu en gang var s fremragende forberedt af generaldirektoratet og isr af generaldirektren , hr .
Mingasson . Da det som flge af hans funktion som generaldirektr for Generaldirektoratet for Budget var det sidste forslag , han fremlagde , vil jeg gerne rette en stor tak til ham for det arbejde , han har ydet .
<P>
Jeg glder mig meget over bifaldet til hr .
Mingasson . Mange tak !
<P>
Vi har haft en diskussion om prioriteterne , og det har vist sig , at Parlamentets og Kommissionens prioriteter jo i vid udstrkning stemmer overens . Det afspejler sig ogs i det forelbige budgetforslag .
Jeg mener , vi har et vellykket forslag , der indeholder finansiering af nye krav og samtidig har budgetdisciplinen som ledetrd .
Jeg glder mig naturligvis til drftelserne og tror p , at vi ogs i r kan opn nogle gode resultater .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=47 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne fremstte en undskyldning fra formanden for Budgetudvalget , Terence Wynn , der er blevet forhindret i at deltage i dagens mde .
Han har bedt mig om ogs at tale p hans vegne .
<P>
Vi nsker begge at takke kommissr Schreyer og generaldirektr Gazon for et udmrket samarbejde .
Jeg tror , at vi fr stor glde af vores samarbejdsklima resten af ret . Der er nemlig en del problemer , der skal lses .
<P>
Dette er kun en indledende diskussion om det forelbige budgetforslag .
Vi vender tilbage til emnet flere gange , bl.a. i mdeperioden i juli og ved flere lejligheder i lbet af efterret .
<P>
Det er imidlertid vigtigt at fremstte nogle indledende kommentarer .
Der er frst og fremmest en rkke positive elementer , som jeg mener br tages op .
<P>
Det frste , om rets budgetforslag , er forbedringen af selve processen .
Nu er vi endelig p vej mod et system med aktivitetsbaseret budgetplanlgning og dermed et mere overskueligt og gennemskueligt system , der gr det lettere at prsentere EU ' s budget for borgerne , hvilket jeg finder meget vigtigt for at styrke tilliden til EU .
<P>
Nu tager vi det frste skridt ved samtidig anvendelse af den gamle teknik og den nye edb-teknik , hvilket er et stort fremskridt .
<P>
Det andet positive indslag er , at det er lykkedes at skabe en bedre politisk dialog .
Med Kommissionens rlige politiske strategi og ved det , at Rdet og Parlamentet nogenlunde samtidig faststter de politiske retningslinjer for nste rs budget , har vi fet et politisk udbytte - en politisk dialog - p et tidligere stadium .
Det er faktisk et fremskridt .
Der var rigtignok en del kritik i Parlamentet af den manglende substans i Kommissionens rlige politiske strategi , men jeg mener alligevel , at metoden som sdan er et klart fremskridt .
<P>
Jeg hber ogs , at vi kan forny Parlamentets egen budgetdebat ved at afholde en strre debat i juli , hvor vi ikke bare fokuserer p nste rs budget , men ogs p gennemfrelsen af dette rs budget , samtidig med at vi kder processerne sammen , hvilket jeg finder meget vigtigt for fremtiden .
<P>
Jeg hber endvidere , at vi kan f en ordentlig og spndende budgetdebat til efterret , forhbentlig i mdeperioden i september , hvor vi ogs bedre kan kde budgettet sammen med de politiske lovgivningsinitiativer .
<P>
Det her handler alts om selve proceduren , og den reprsenterer en positiv udvikling .
Et andet positivt aspekt er , at der er bred enighed om de grundlggende politiske prioriteter .
Hvis man sammenligner Kommissionens grundlggende prioriteter med de retningslinjer , som Parlamentet har vedtaget , opdager man , at vi er enige p en rkke punkter .
<P>
Vi er enige om , at vi nu i frste omgang skal koncentrere os om udvidelsen .
Den kommer med stor sandsynlighed til at omfatte 10 lande fra starten af 2004 , og det bliver den strste udvidelse , vi nogensinde har gennemfrt .
Det er vores vigtigste prioritet , og vi skal begynde at forberede udvidelsen allerede i budgettet for 2003 .
<P>
Vi er ogs enige om , at vi skal beskftige os med sikkerhedssprgsml i bred forstand , dels hele diskussionen om , hvordan vi skal hndtere Europas sikkerhed efter terrorangrebene i september 2001 , dels et videre perspektiv for sikkerhedssprgsml - fdevaresikkerhed , transportsikkerhed osv. som krver en rkke tiltag allerede i nste rs budget .
<P>
Vi er ogs enige om et tredje omrde , nemlig behovet for get fokus p en bredygtig konomisk , social og miljmssig udvikling , hvilket vil krve en rkke indsatser fra EU ' s side .
Her har vi hidtil vret relativt svage , ikke mindst hvad angr gennemslagskraften i Parlamentets initiativer i sprgsml om SMV , eLearning og en rkke andre omrder , hvor jeg mener , at vi skal ge tempoet betydeligt .
<P>
Med tanke p alle dem , der mener , at EU ' s budget er en stadigt voksende kolos , kan man ogs bemrke - ikke mindst med pdagogisk sigte - at vi nu har et budget , hvis andel af medlemsstaternes konomi mindskes .
<P>
Selv om man sledes kan se en rkke grundlggende positive tegn , er der grund til at notere nogle punkter , hvor vi fler en vis uro .
Det frste er det altoverskyggende problem med budgettets gennemfrelse .
<P>
Vi har restancer og andre efterslb , skaldte reste  liquider eller samlede uindfriede forpligtelser , som bare vokser .
Jeg vil minde om sidste mdeperiodes debat om tillgsbudget nummer to for 2002 og det faktum , at medlemsstaterne krver 10 milliarder euro tilbagebetalt , fordi EU ikke har kunnet udfre sine opgaver .
Kommissionen foreslr i den forbindelse en strre stigning i betalingerne end af nye forpligtelser , hvilket naturligvis er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi frygter imidlertid , at denne foranstaltning er helt utilstrkkelig for at f bugt med vores nuvrende efterslb .
Ikke mindst i sprgsmlet om strukturfondene , hvor vi fr eller senere skal udbetale pengene , risikerer vi at opbygge et bjerg af ubetalte budgetposter , der vil give store problemer i de kommende r , specielt hvis disse betalinger skal effektueres , samtidig med at vi afholde udgifter til udvidelsen .
Det er et alvorligt problem , som vi er ndt til at tage op .
<P>
Det andet store problem , der ogs skal diskuteres , er hndteringen af udvidelsen .
Mest presserende er den indsats , som de europiske institutioner skal gre for at forberede selve udvidelsen .
Udgifterne til udvidelsen som sdan belaster jo ikke budgettet for 2003 , men vi skal allerede nu til at forberede os , specielt hvis der kommer 10 nye lande i starten af 2004 .
<P>
Kommissionen foreslr i den forbindelse , at vi bruger fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af de gede administrationsomkostninger .
Det er muligt , at vi bliver tvunget hertil , men jeg synes , at vi skal ge presset p generalsekretrerne for at f stillet nye radikale forslag - f.eks. om et udvidet samarbejde mellem institutionerne - for at mindske udgifterne og dermed undg at bruge fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Jeg tror , at der findes mange nye veje , nr vi f.eks. taler om sprogreglerne og nyrekrutteringen af personale til EU .
Vi br for alvor ge presset , inden vi bestemmer os for at bruge fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Med hensyn til sikkerhedssprgsmlene - jeg har tidligere nvnt fdevaresikkerhed og transportsikkerhed - er vi ogs bekymrede over de mange nye myndigheder , de skaldte organer .
Jeg kan f.eks. nvne Eurojust , Europol samt myndigheder for fdevaresikkerhed , jernbanesikkerhed , flysikkerhed osv .
<P>
Selve organerne er ikke er ikke noget problem , men de skaber problemer i forbindelse med sprgsmlet om budgetplanlgning og muligheden for at skabe et overblik over EU ' s udgifter .
De udgr en fare for en fordobling af udgifterne , idet det samme arbejde udfres af bde de nye myndigheder og Kommissionen .
De giver anledning til problemer vedrrende metoder til sikring af ansvar og gennemsigtighed .
<P>
Vi skal gennemg disse aspekter , inden vi fortstter med at udvide antallet af nye myndigheder , ogs selv om der er tale om meget vigtige opgaver .
<P>
Et andet punkt , der skal diskuteres , og som kommissren ogs nvnte , er naturligvis udenrigspolitikken . Her foreslr Kommissionen en budgetmargen p 60 millioner euro .
<P>
Det kan lyde voldsomt , men egentlig er det utilstrkkeligt .
Vi str over for store usikre omstndigheder , f.eks. den fortsatte udvikling i Mellemsten .
Vi ved ikke , hvilke krav der bliver stillet til EU i sprgsmlet om indsatser i Palstina .
Vi ved ikke helt prcist , hvilke krav der bliver stillet vedrrende Afghanistan eller den globale indsats imod fattigdomsrelaterede sygdomme osv .
Vi ved heller ikke , om Kommissionens aktuelle forslag om en hurtig nedtrapning af indsatserne p Balkan under Cards-programmet bliver accepteret .
Ogs p dette omrde tror jeg , at der er behov for en mere omfattende diskussion og en vurdering af EU ' s indsatser , inden vi trffer en beslutning .
<P>
Til alle disse usikre faktorer kan vi lgge fiskeriaftalen under udgiftsomrde 4 , som i endnu et r er et sprgsml , vi skal diskutere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige noget om fremtiden p lngere sigt .
To af de absolut vigtigste budgetproblemer , som vi skal diskutere , berrer ikke budgettet for 2003 , men det skal alligevel diskuteres .
Det handler om reformen af landbrugs- og fiskeripolitikken p den ene side og udvidelsens virkelige omkostninger p den anden side .
Budgetudvalget vil senere udsende en srlig rapport herom .
<P>
Lad os starte denne diskussion i rette tid .
Lad os ogs forsge at bevare det utroligt interessante samarbejde og den flles tilgang til den spndende udvikling hen imod en udvidelse .
Jeg tror faktisk , at der er en god chance for at finde flles lsninger .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Forelggelsen af det forelbige budgetforslag for regnskabsret 2003 er afsluttet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0117 / 2002 ) af Stenmarck for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2003 .
<SPEAKER ID=51 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , da vi for nogle mneder siden opstillede retningslinjerne for 2003-budgettet , var der bred enighed i Parlamentet om de tre prioriteringer for udgiftsomrde 5 .
<P>
Det handlede for det frste om forberedelserne forud for den kommende udvidelse , for det andet om de ndvendige institutionelle reformer og for det tredje om , at alt skulle passes ind i de budgetmssige rammer .
<P>
Det er disse prioriteter , der nu skal omsttes i tal og beregninger i euro og eurocent for Parlamentet .
Hvis Det Europiske Rd p topmdet i Kbenhavn i december beslutter at gennemfre et big bang , det vil sige , at 10 nye lande optages i EU inden nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 , stiller det utroligt store krav .
<P>
Ingen udfordring er strre for Europa-Parlamentet end netop denne .
Hvis en sdan udvidelse skal vre mulig , skal op til 147 observatrer kunne vre p plads fra starten af 2003 .
Til dette forml foresls det nu at henstte 6 millioner euro til en reserve .
De samlede udvidelsesrelaterede udgifter for 2003 ventes at lbe op i godt 32 millioner euro .
<P>
Parlamentet har med en fremsynet politik lnge og mlbevidst arbejdet for at muliggre den kommende udvidelse .
Det er et arbejde , der nu fortstter ind i budgettet for 2003 .
Dette budget rummer ogs mulighed for at opfre visse udgifter for 2004 p 2003-budgettet .
Der er tale om et belb p op til 51 millioner euro .
Det drejer sig med andre ord om en konomisk satsning p i alt 89 millioner euro for et enkelt budgetr .
<P>
Men hvis det skal vre muligt at klare alt dette , skal udvidelsen have hjeste prioritet for Europa-Parlamentet , og det skal ogs have en synlig effekt i budgetarbejdet .
<P>
Parlamentets egen reformproces er meget vigtig , hvilket er prioritet nummer to .
Jeg tror , at adskillige parlamentsmedlemmer ligesom jeg i renes lb har hrt kommentarer i stil med , at det her ikke er noget rigtigt parlament .
Det kan p mange mder have vret sandt tidligere i den forstand , at Europa-Parlamentet ikke havde nogen stor reel lovgivende magt .
I dag deltager Parlamentet i stigende omfang i en flles beslutningsprocedure .
Det er nok ikke helt ved siden af at pst , at omfanget af proceduren med flles beslutningstagning vil vokse yderligere .
<P>
Hvis det skal vre muligt , skal Parlamentets nglefunktioner styrkes .
Det handler om parlamentsmedlemmernes mulighed for at udve den magt , der tilkommer parlamenter i ethvert demokrati : budget , lovgivning , kontrolfunktion .
<P>
Uden en fortsat seris satsning p disse funktioner vil mange mennesker fortsat pst , at vi ikke er noget rigtigt parlament .
<P>
Netop derfor skal vi styrke disse dele , skabe bedre opflgning p budgettet og ge sttten til parlamentsmedlemmerne i lovgivningsarbejdet .
<P>
Der er brug for en stram budgetprocedure , hvis alt - udvidelsens omkostninger og Parlamentets ndvendige reformer - skal rummes inden for rammerne af den tredje prioritet , det vil sige hndtering af stadigt strre udgifter inden for de fastlagte budgetrammer .
Trods alle de forpligtelser , som den strste udvidelse i EU ' s historie indebrer , skal budgettet for 2003 alligevel holdes inden for den 20 % ' s ramme , som lnge har vret Parlamentets del af det samlede budget .
<P>
For nste r bliver der en stigning p 1,6 % , hvilket skal sammenholdes med en ptnkt stigning p gennemsnitlig 3,5 % for alle EU ' s institutioner .
<P>
Da vi for nogle mneder siden indledte arbejdet med 2003-budgettet , var der et stort anslet underskud i udgiftsomrde 5 .
Nogle mneder senere har de fleste institutioner svaret positivt p opfordringerne fra Parlamentet og Rdet om at fokusere p ngleaktiviteterne og dermed nedjustere deres overslag .
Nr vi nu ser p budgettallene fra de vrige institutioner , ser det faktisk ud til at vre muligt at udfre arbejdet inden for de gldende rammer uden at gre brug af fleksibilitetsinstrumenter .
<P>
Til slut vil jeg komme med en kort teknisk rettelse .
I punkt 22 i beslutningen anfres summen 15,5 millioner euro til ejendomsreserven .
For at afspejle dagens beslutning br belbet justeres noget , s Parlamentet holder sig under loftet p 1.051 millioner euro .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig at vre den frste til at lyknske ordfreren med budgetpakken til Parlamentets budget for 2003 .
Vores gruppe sttter mange af betnkningens punkter fuldt ud .
Vi sttter isr bestemmelserne om udvidelsen og srligt inddragelsen af observatrer og andre bestemmelser .
<P>
Der er dog tre punkter , som vi stadig er betnkelige ved .
Det frste punkt drejer sig om frtidspensioneringsordningen , som vi ogs gerne ser indfrt i Parlamentet p lige fod med andre institutioner .
Vi nsker , at Rdet nr frem til de rette konklusioner , s ordningen kan tages med i budgetproceduren for 2003 .
Dette vil , sammen med andre reformer , hjlpe med til at forberede Parlamentet p udvidelsen .
<P>
Der er to andre tungtvejende punkter , som drejer sig om administrationens reaktion p kravene fra og hringen af parlamentsmedlemmerne .
Det frste punkt omhandler det interinstitutionelle ansttelseskontor , hvilket Parlamentet og isr Budgetudvalget har efterlyst i flere mneder .
Vi str nu med en tekst , som vi hverken har midlerne til at ndre eller drfte .
Vi kan forst , at formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hr . Gargani , her til morgen har sendt et brev til formanden , hvori han skriver , at udvalget stadig er bekymret over juridiske og administrative sprgsml .
Min gruppe deler de samme bekymringer , og derfor sttter vi forslaget i Stenmarck-betnkningen , nemlig at det relevante udvalg undersger forslaget om et ansttelseskontor nrmere , inden der trffes en endelig afgrelse .
<P>
Derudover kan vi forst , at Rdet nsker at ndre dette dokument , og vi har derfor svrt ved at se , hvorfor vi som parlamentsmedlemmer ikke har de samme rettigheder .
<P>
Sidste punkt omhandler bygninger . Min gruppe har diskuteret behovene i forbindelse med udvidelsen , hvad angr kontorer osv .
, og vi har indgivet en anmodning . Gruppen har endnu ikke truffet afgrelse om , hvilke bygninger vi har behov for .
Vi har dog forstet , at forhandlingerne om opfrelse af nye bygninger i Bruxelles er i fuld gang , men der er hverken fra Budgetudvalgets side eller fra politisk hold givet tilladelse hertil , da vi ikke har modtaget dokumenter om dette .
Derfor har jeg p vegne af min gruppe stillet ndringsforslag om en afklaring af dette .
Podest-betnkningen omhandler oversttelse og tolkning , og der br vre en betnkning om bygninger for at angive , hvilke forpligtelser der er pkrvet , i modstning til tidligere , hvor Parlamentet er blevet stillet over for et fait accompli og blot skulle skrive under p regningen .
<P>
Endelig ser vi gerne , at administrationen og Prsidiet p dette omrde udviser strre forstelse for parlamentsmedlemmerne , fordi Parlamentet i sidste ende har selvbestemmelsesret .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Stenmarck for betnkningen .
Jeg er enig med ham i , at de nuvrende overslag er vigtige , fordi de omhandler Parlamentets forberedelser til udvidelsen .
Vi er alle klar over , at dette er den strste udvidelse i EU ' s historie , og derfor er det vigtigt , at vi har forberedelserne p plads inden 2004 .
Det er isr afgrende i lyset af den nuvrende stemning , hvor EU bliver mdt med undig kritik fra alle sider .
Vores trovrdighed afhnger mere end nogensinde af at f dette i orden .
I denne sammenhng er behovet for at forbedre informationsniveauet bydende ndvendigt , og jeg sttter derfor betnkningens forslag om en forhjelse p 15 % af bevillingerne til information af offentligheden .
At bringe Parlamentet tttere p borgerne skal vre en af vores vigtigste mrkesager .
<P>
Det bliver stadig mere tydeligt , at vores indsats p informationsomrdet ikke har borgernes interesse .
I forlngelse af den irske folkeafstemning om Nice-traktaten hrte jeg for nylig , at de borgere , der sgte oplysninger via Parlamentets eller Kommissionens informationskontorer , ikke blev tilstrkkeligt overbevist eller motiveret til at stemme .
Hvis det er tilfldet , har vi brug for en grundig gennemgang af det materiale , vi offentliggr , og hvordan vi kommunikerer med befolkningen .
<P>
Hvad fik s folk til stemmeurnerne ?
Den mest effektive informationskilde , der fik folk til at stemme ja , var samtaler med venner og familie .
Det klare budskab til os er , at vi ikke fr budskabet gennem ved at producere bjerge af skinnende brochurer .
Jeg mder gentagne gange mennesker , der er komplet forvirrede over de forskellige institutioners rolle .
Vi er ndt til at indse , at vi skal styrke det interinstitutionelle samarbejde om informationspolitikken , noget , som har vret lnge undervejs .
<P>
Jeg er klar over , at visse af sprgsmlene vil blive behandlet af konventet , og jeg er ligeledes klar over , at Rdet taler om at indfre strre benhed i beslutningsprocessen for at opn strre gennemsigtighed .
Vi skal dog vre mere fokuseret og mlrettet i vores indsats , og jeg er ikke overbevist om , at betnkningens forslag om at transmittere Parlamentets plenarmder p internettet vil lse problemet .
Hvor mange mennesker vil vre tilbjelige til at sidde foran computeren og se transmissionen ?
Fr vi bevger os videre i denne retning , br vi gennemfre en pilotundersgelse og se p rentabiliteten ved et sdant tiltag .
<P>
Jeg er ogs meget betnkelig ved , hvordan institutionerne vil behandle forslagene til finansiering af de administrative udgifter .
Kommissr Schreyer har i dag oplyst , at det forelbige budgetforslag for 2003 for administrationsudgifter har en negativ margen p 66 millioner euro .
Det foresls at dkke dette via fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Jeg har store betnkeligheder ved dette , fordi det er min opfattelse , at fleksibilitetsinstrumentet er beregnet til uforudsete begivenheder .
Hvordan kan vi retfrdiggre over for skatteyderne at bruge pengene til administrative forml , som vi har kendt til lnge ?
Hvad sker der , hvis vi oplever en krise i det kommende r ?
Hvor finder vi midlerne til at lse den ?
<P>
Kommissr Schreyer nvnte ogs pensioner .
Jeg anerkender , at der er sket en dramatisk stigning p omrdet , hvad angr vores behov for midler i forhold til de ansattes demografiske profil i institutionerne .
Vi har uden tvivl behov for langsigtede forslag , der ser p , hvordan vi kan finansiere pensioner gennem oprettelse af en fund eller alternative midler .
<P>
Gang p gang henvises der til sprgsmlet om stram budgetpolitik .
Vi nsker en strammere budgetpolitik , men der er to store sprgsml , som Rdet skal tage fat p , hvis vi skal n mlet , og det er en skam , at Rdet ikke er her til at hre dette . Frste sprgsml omhandler sprogforholdene .
Det omrde , der pvirkes mest af udvidelsen i institutionerne , er udgifterne til personale og bygninger med tilknytning til sprog .
Selv om jeg gr ind for parlamentsmedlemmernes ret til at tale deres eget sprog , m vi erkende , at vi er ndt til at rationalisere p dette omrde , og vi skal anerkende faren for at miste dynamikken i vores mder .
Rdet skal derfor granske traktatbestemmelserne for at se , hvordan vi kan rationalisere p dette omrde .
<P>
Desuden er der det presserende sprgsml om Europa-Parlamentets hjemsted .
Alene denne omstndighed har stor indflydelse p udgifterne .
Det er p tide , at Parlamentet fr et hjemsted .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , hr . Stenmarck har udarbejdet et srdeles fornuftigt og afbalanceret overslag over Parlamentets indtgter og udgifter for det nste regnskabsr og mange tak for det .
Betnkningen udgr ligeledes et godt udgangspunkt for en senere behandling af budgettet i efterret .
<P>
Overslaget over regnskabsret 2003 er sandsynligvis det sidste fr udvidelsen af EU .
Det er derfor , at ordfreren har hensat betydelige belb til modtagelse af de nye medlemsstater .
Ordfreren foreslr 32 millioner euro til udvidelsesforml nu og yderligere 51 millioner euro til en budgetpost for srlige hensttelser .
Nr man ogs tager de 6 millioner euro , som er sat i reserve til observatrer , i betragtning og udvidelsesreservene for bygninger p 15 millioner euro , er der efter min mening hensat tilstrkkelige midler til forberedelsen af udvidelsen .
<P>
Et af de mest besvrlige anliggender , der skal lses , er sprogsprgsmlet .
Nsten alle nye medlemsstater medbringer deres eget sprog i EU .
For at demokratiet skal fungere , er det livsvigtigt , at enhver EU-borger kan opstille som kandidat til Europa-Parlamentet , uden at der krves en god beherskelse af et fremmedsprog .
Dette stiller srlige krav til Europa-Parlamentet , hvad angr tolkning af sprogene .
Enhver skal kunne deltage i forhandlingen p sit eget modersml .
P den anden side er det nsten umuligt at arrangere tolkning af de sm sprog , sledes at tolkning udelukkende sker gennem n tolk .
F.eks. tolkes finsk frst til engelsk og frst derefter til grsk .
Jeg synes , at de store sprog som engelsk , fransk og tysk skal have en srlig opgave med tolkning af flest mulige sprog , ogs de sm sprog .
Da kan medlemmerne lytte til tolkning af det originale indlg gennem kun n tolk .
<P>
Det andet centrale problem er sttten til Parlamentets kerneaktiviteter .
Det er ufatteligt , at udvalgene har mangel p personale til forberedelse , samtidig med at lovgivningsarbejdet er taget til .
Det er vigtigt at styrke dette grundlggende arbejde .
Parlamentet skal vre i stand til en velkvalificeret forhandling af sagerne , for ellers er Kommissionen og Rdet overlegne , og frst og fremmest vil kvaliteten af alt lovgivningsarbejde lide derunder .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionen vil iflge det forelbige budgetforslag afstte 500 forelbige stillinger til EU ' s udvidelsesbehov , og disse skal finansieres ved fleksible mekanismer .
Finansieringsmetoden er forkert .
Der er ikke tale om ikke-budgetterede udgifter .
Parlamentet vil ogs forberede sig til udvidelsen ved at ansatte nyt personale .
Finansieringen tnkes gennemfrt bl.a. med skaldte negative prioriteter , det vil sige eksisterende aktiviteter nskes elimineret og krt ned .
I s fald vil besparelserne g vrst ud over Parlamentets pluralistiske alsidighed og aktiviteter , der opretholder mangfoldighed , og det er derfor , at denne finansieringsmetode er forkert .
<P>
Det er begrundet bde for Kommissionen og Parlamentet at bogfre udvidelsens administrative udgifter synligt p overslagets hovedbudgetpost V .
Det er begrundet at overskride de administrative udgifter , som er noteret i den interinstitutionelle aftale bl.a. af den grund , at der ved indgelsen af aftalen ikke var taget hjde for , at der kommer 10 nye medlemsstater og ni nye sprog til .
Omkostningerne , der skyldes udvidelsen , skal betales , og omkostningerne skal vre klart synlige p budgettet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , det er klart , at det p nuvrende tidspunkt er meget vanskeligt at bedmme de omkostninger , der er forbundet med udvidelsen . Det skal dog ogs st klart for os , at udvidelsesomkostningerne ikke m tage overhnd i fremtiden .
<P>
De konomiske tal i Unionen , hvad angr konomisk vkst og beskftigelse , er ikke srlig gode . Dertil kommer , at skattebyrden i Europa , der bres af de europiske borgere , har net et historisk hjdepunkt med 46 % .
Det betyder kort og godt , at medlemsstaterne i rene 2003-2008 m give afkald p skatteindtgter , da de gldende skattesatser er for hje og ubetinget m nedsttes .
Det gr vi ogs ind for her i Europa-Parlamentet .
<P>
Samtidig kan medlemsstaternes budgetter ikke klare yderligere belastninger , f.eks. i form af hjere bidragsbetalinger .
EU ' s borgere vil ikke acceptere strre byrder .
Vedtager vi det alligevel , vil det politiske landskab i Unionen fremover ndre sig eftertrykkeligt og formentlig ikke til Europas fordel .
Borgerne vil , hvad det angr , med stor sikkerhed ogs give os deres svar herp ved nste valg .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , overslaget over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for 2003 m betragtes som et pletskud fra ordfreren , hr . Stenmarcks , side , for han har identificeret en rkke grundlggende punkter , som det er godt , Europa-Parlamentet udtaler sig om .
Et af dem er udvidelsen , og det andet er assistancen til medlemmerne .
<P>
Hvad angr udvidelsen , skal vi naturligvis finde en balance mellem den politiske tidsplan og effektiviteten , uden at der bliver en voldsom stigning i de administrative udgifter og i udgifterne til bygninger , og det er sprgsml , som medlemmerne og Parlamentet er srdeles interesseret i , for ofte lider Parlamentets offentlig omdmme skade , hvis der er umdeholdne udgifter til bygninger .
Det er i dette lys , at det ndringsforslag , som vores gruppe stiller , skal ses , nemlig at forsge at f mere information fra Europa-Parlamentets relevante tjenestegrene , s vi kan se , hvad det reelle behov for disse bygninger er .
<P>
P den anden side krver assistancen til medlemmerne ogs , at der er balance mellem de professionelle krav og umiddelbarheden i medlemmernes aktivitet , som er meget specifik , og som har brug for punktlig og umiddelbar assistance .
Parlamentet har get sit politiske ansvar , vi har fet nye befjelser og en rkke tekniske behov , der skal tilfredsstilles , men den administrative del af assistancen til os er ikke blevet forget tilstrkkeligt .
<P>
Det er derfor ndvendigt at flge anbefalingerne fra ROME-PE-undersgelsen .
Vi mener , at ordfreren har behandlet dem srdeles godt i sin betnkning , og derfor , med forbehold af senere forhandlinger med Prsidiet , er det ordfrerens mening , der br vre fremherskende i denne betnkning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans arbejde , og herefter vil jeg gerne understrege vigtigheden af punkt 20 , hvor man anmoder om en direkte transmission af Parlamentets mder p internettet og om en arkivering af disse optagelser .
<P>
I modstning til fru Gill er jeg af den opfattelse , at det netop er offentlighedsprincippet , der er vigtigt .
Nogle mder vil blive fulgt af mange , mens der ikke vil vre nr s stor interesse for andre mder , men jeg mener under alle omstndigheder , at internettet gr det muligt at holde omkostningerne p et meget lavt niveau , s vi kan overholde det grundlggende demokratiske princip om mdernes offentlighed , for vi ved godt , at mderne kun er offentlige i teorien og p papiret .
De europiske borgere kan nemlig som bekendt ikke f adgang til disse mder - uanset om de har interesse for 10 eller 1.000 mennesker - hvis ikke de har en invitation .
<P>
Omkostningerne kan vre meget lavere end de omkostninger , der i jeblikket afholdes til forskelligt propagandamateriale eller indirekte information . Her ville der til gengld vre tale om direkte og ikke indirekte information , s vores arbejde igen kommer til at foreg i overensstemmelse med offentlighedsprincippet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A5-0161 / 2002 ) af Trentin for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker for 2002 ( KOM ( 2002 ) 191 - C5-0191 / 2002 - 2002 / 2075 ( COS ) ) ;
<P>
betnkning ( A5-0145 / 2002 ) af Marinos for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om den rlige vurdering af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne ( EF-traktatens artikel 99 , stk . 4 ) ( 2002 / 2016 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=63 NAME="Trentin (PSE)">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , vi str over for en konomisk situation , som stadig er meget usikker , og som krver , at EU-institutionerne gr bort fra den holdning , der gr ud p blot at vente p virkningen af det amerikanske opsving .
Ligesom det er tilfldet i Europa , lader det amerikanske opsving i vrigt ogs til at vre langsomt og ulige fordelt p de forskellige sektorer , og det finder sted samtidig med omstruktureringsprocesser , som har betydelige konsekvenser for beskftigelsen , og som krver nogle omfattende kapitalinvesteringer .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at USA ' s regering frer en kraftig interventionspolitik , som burde give EU-institutionerne - der stadig str over for en lngerevarende stagnation i investeringerne - stof til eftertanke , i det mindste hvis de ikke nsker , at USA ' s konkurrenceforspring i forhold til Europa skal blive endnu strre i denne tid .
<P>
Under disse omstndigheder m den ndvendige overholdelse af stabilitetspagtens bestemmelser , navnlig hvad angr underskuddene p statsbudgetterne og mlstningen om en reduktion af glden , ikke - selv om nogle er af denne opfattelse - trde i stedet for en kraftig samordning af de konomiske politikker og socialpolitikkerne og et policy mix , der har indvirkning p EU-landenes og ikke mindst Eurogruppens konomiske politikker .
<P>
Bestemmelsen om et maksimalt underskud p 3 % p nationalstaternes budgetter skal overholdes .
Man forstr dog udmrket , at knapheden af de midler , som de enkelte stater har til rdighed til nogle konomiske politikker , socialpolitikker og miljpolitikker , der kan stte skub i konomien og beskftigelsen , sledes gr det absolut ndvendigt at skabe et nyt samarbejde ved hjlp af en tttere samordning af de konomiske politikker , socialpolitikkerne og miljpolitikkerne , ikke mindst i eurozonen . Denne samordning br desuden ogs komme til udtryk i politikken for olie- og rstofforsyning , s prissvingningerne mindskes , og s inflationstruslen begrnses .
<P>
Derfor opfordrer vi i vores betnkning Kommissionen til at foresl Rdet og nogle af landene forsg med en ben samordning inden for netop de investeringssektorer , hvor Det Europiske Rd i Lissabon konstaterede , at EU var lngst bagud , nr det glder om at skabe en konomi og et vidensamfund , der gr i retning af fuld beskftigelse og social samhrighed inden 2010 .
Her tnker jeg navnlig p investeringerne i forskning og udvikling og p investeringerne i livslang lring , som er dyre , hvis de virkelig skal nytte noget . Sidstnvnte er en politik , der uundgeligt krver en indfrelse af fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Jeg tnker ligeledes p de investeringer , som kan forbedre mulighederne for en aktiv alderdom baseret p frivilligt arbejde og p en omskoling af de ldre arbejdstagere , s vi bevarer det universelle sikringssystems standard , og endelig tnker jeg p investeringerne i integreret infrastruktur inden for netvrk og tjenester , som med medlemsstaternes , privatpersoners og Den Europiske Investeringsbanks sttte kan fre til en umiddelbar vkst i beskftigelsen .
<P>
Efter min mening er det lige s tvingende ndvendigt at vre opmrksom p retningslinjerne i grnbogen om virksomhedernes sociale ansvar i tilflde af fusion og omstrukturering , s man ogs ved hjlp af benchmarking fremmer information og hring af arbejdstagerne , og s man finder nogle alternative lsninger til strukturarbejdslsheden , nemlig fornyet beskftigelse og efteruddannelse .
<P>
Hr. formand , Jacques Delors har tidligere foreslet denne lsning , og han foreslr den igen i dag i interviewet i Le Monde her til morgen .
Det er en lsning , som kan have strk indflydelse p konomien og markederne p grund af de positive tegn p et konomisk opsving , ogs i de lande , hvor udviklingen i dag er get i st .
<P>
Endelig vil jeg gerne have , hr. formand , at Kommissionen og Rdet tager imod opfordringen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml til i hjere grad at inddrage Parlamentet og ikke njes med at hre det , nr det glder fastlggelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , og nr det glder om at fremme et strre samarbejde mellem EU-institutionerne , s ogs denne proces sker p en gennemsigtig mde , og s parlamenterne informeres og deltager .
<SPEAKER ID=64 NAME="Marinos (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , betnkningen om den rlige vurdering af anvendelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne , som jeg har den re at forelgge for Dem , og som er blevet godkendt enstemmigt i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , viser generelt , at de rlige stabilitets- og konvergensprogrammer , som medlemsstaternes regeringer har meldt tilbage om , og anvendelsen af dem i 2001 for strstedelens vedkommende er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vkstpagten . Og det til trods for de ugunstige konomiske forhold , der har hersket p grund af det alvorlige tilbageskridt i udviklingstempoet , de heldigvis tidsbestemte problemer i den amerikanske konomi og de helt srlige begivenheder ssom terrorangrebet den 11. september .
<P>
Til trods for visse alvorlige afvigelser i Tyskland og Portugal beviser dette generelt positive billede , at stabilitetspagten og dens meget strenge anvendelse , som Den Europiske Centralbanks politik har medfrt , bidrager effektivt til valutastabiliteten .
Den tillod en vellykket indfrsel af euroen og er iflge det fremherskende synspunkt en grundlggende forudstning for en konomisk udvikling baseret p sunde og sikre grundlag i EU , noget , vi desvrre ikke har opnet endnu .
<P>
Desvrre er udviklingstempoet p nr nogle enkelte undtagelser fortsat lavt . Arbejdslsheden er stadig hj og skaber alvorlige problemer for de fattigste samfundsklasser og isr for de unge , mens inflationstrykket til stadighed truer os .
Europa-Kommissionen og kofin mener , at der kommer et opsving , og at det vil give sig tydeligere til kende i sidste kvartal i r .
Et tilsvarende billede tegner ogs de nye stabilitetsprogrammer for de nste tre r .
De skal blot verificeres .
Til trods for opsvingstendenserne i den amerikanske konomi og en vis opblomstring p brserne for nylig er der desvrre stadig meget usikkerhed , og brede folkelige samfundslag giver udtryk for deres mishag , undertiden p en ekstrem mde , som vi har set det ved de sidste valg .
Det er tydeligt , at en simpel forvaltning af landenes ledelse ikke er tilstrkkelig .
Vi har brug for mere effektive konomiske politikker , der kan styrke den europiske konomis konkurrenceevne , fremme konvergensen , tilskynde til produktionsinvesteringer isr i hjteknologi og skabe flere arbejdspladser , for at dmpe den uro , som den desvrre ukontrollerede indvandrerstrm og den kriminalitet , der tillgges indvandrerne , skaber samt den vedvarende hje arbejdslshed , der isr rammer de unge .
<P>
Selv om visse kredse gr det til en sag , at stabilitetspagten skal revideres og ikke anvendes s strengt , mener Udvalget om konomi og Valutasprgsml , at det er absolut ndvendigt , at den holdes ufravigeligt , og derfor fordmmer udvalget den frygtsomme tackling af de afvigelser , man har kunnet iagttage under dens implementering i Tyskland og Portugal .
Til trods for Kommissionens henstillinger til kofin om at rette henvendelse til disse lande i god tid , ligesom det tidligere er sket i Irlands tilflde , er det ikke sket , sikkert af politiske grunde .
Det er en fejltagelse , der kan ryste tilliden til pagtens ndvendighed og Kommissionens autoritet .
Fejltagelsen viser sig endnu mere alvorlig , eftersom den nye regering efter valget kunne afslre , at den tidligere regering havde skjult landets ganske forfrdelige situation , idet underskuddet p budgettet tenderer at overskride grnsen p 3 % i forhold til bruttonationalproduktet .
Statistiske afslringer har ogs vist underskud i Tyskland , i hvert fald hvad angr arbejdslsheden , mens det for Frankrigs og Grkenlands vedkommende ser ud til , at underskuddene er betydeligt hjere end de opgivne .
<P>
Disse forhold , der tydeligvis er et resultat af den skaldte kreative bogfring , m ophre , og Kommissionen presser allerede nu p for at f strre benhed og oprigtighed i de oplysninger , som regeringerne giver , mens den samtidig understreger , at de ndvendige strukturndringer skal gennemfres i hurtigere tempo , isr p pensionsomrdet og i forbindelse med liberaliseringen af markederne , isr arbejds- og energimarkedet , og i forbindelse med en hjnelse af uddannelserne , s man kan opn mlene fra Lissabon .
<P>
EU opfordres til at turde mere og tage ved lre af succeserne ved den amerikanske model , der dog i gr skabte problemer for os efter meddelelsen om en stigning i landbrugstilskuddene p 80 % , uden dog at forlade den sociale markedskonomi og lade det private initiativs kreative krfter virke uhindret , men selvflgelig ikke hmningslst , s vi kan undg den nuvrende usikkerhed , der fostrer ikke s f trusler .
Det skal foreg , mens terrorismens destabiliserende aktivitet stadig er nrvrende , og mens der opstr yderligtgende hjre- og venstrestrmninger med alle de ulykker , det varsler , ganske som det skete i perioden mellem frste og anden verdenskrig .
<SPEAKER ID=65 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil ogs takke hr . Trentin for et glimrende stykke arbejde under meget vanskelige omstndigheder .
Den sidste version af betnkningen ankom her til morgen , og det har ikke vret let for nogen af os at samarbejde mellem udvalgene under disse betingelser .
Vi er imidlertid enige p mange omrder , og hr . Trentin har taget godt imod en del af synspunkterne fra vores udvalg .
<P>
Jeg er enig med ham i , at man skal tage udgangspunkt i , at de europiske konomier netop nu er stagnerende og skal styrkes , samt at der skal investeres i de ndvendige ting , som der er stor politisk enighed om . Bde hr .
Trentin og hr . Marinos har talt om uddannelse .
Jeg vil understrege vigtigheden af grunduddannelsen og den grundlggende erhvervsfaglige uddannelse .
Det er ogs vigtigt at satse penge p en forbedring af de kologiske infrastrukturer , hvilket er godt for fremtiden , samt p uddannelse , der har stor beskftigelsesmssig effekt .
<P>
Det er vigtigt ikke blot at koncentrere sig om de umiddelbart ndvendige handlinger , men ogs om de mere langsigtede greml med gavnlige sociale konsekvenser .
Det er sledes vigtigt i hjere grad end hidtil at vre opmrksom p betydningen af at styrke de lokale arbejdsmarkeder , der er mindre konjunkturflsomme .
<P>
Vi fr mulighed for at vende tilbage til dette i Parlamentet lidt senere , nr vi skal behandle en rapport fra Kommissionen om udvikling af lokale beskftigelsesstrategier .
<P>
Til slut vil jeg sige og beklage , at vi ikke har kunnet tage tilstrkkeligt stort hensyn til de steuropiske lande og deres konomi , hvilket havde vret nskvrdigt i denne proces .
Der findes rigtignok andre opgaver , der skal prioriteres p kort sigt , men s snart vi har et noget lngere perspektiv , er det ndvendigt at diskutere konomi ud fra et flleseuropisk perspektiv .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tillad mig at komme med tre bemrkninger .
For det frste glder det mig meget , at vi behandler Trentin- og Marinos-betnkningerne under t , fordi det dermed endnu en gang understreges , at der ikke alene ikke er noget modstningsforhold mellem stabilitets- og konvergensprogrammet og de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , men at de sgar supplerer hinanden .
For det andet vil jeg gerne sige , at de , der sammenligner Lissabon-mlene med virkeligheden , ved , hvor meget der endnu skal gres , og kan se , at der har vret betydelige forsinkelser i gennemfrelsen af Lissabon-mlene .
<P>
Mlene fra Lissabon om at gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi , der muliggr varig konomisk vkst med flere og bedre arbejdspladser og et strre sammenhold , er det overordnede ml , som vi alle - Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen - har forpligtet os til .
<P>
Min tredje bemrkning er , hr. kommissr , at jeg p min gruppes vegne fuldt ud sttter indholdet i de overordnede retningslinjer , De har prsenteret , og jeg mener , at de p trods af et par ndringsforslag , som vi ogs har tilsluttet os , grundlggende fortjener vores fulde sttte og er rigtige .
Vores ml opnr vi bedst og sikrest med kosocial markedskonomi .
Det m jeg understrege endnu en gang , fordi den kosociale markedskonomi p den ene side er kendetegnet ved velfungerende frie , liberaliserede markeder og p den anden side ser ansvaret over for virksomheder , arbejdstagere og forbrugere svel som bredygtigheden som en del af ansvaret for fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne appellere til en del af talerne fra venstrefljen : Lad nu vre med at spille socialpolitikken ud mod den konomiske politik og beskftigelsespolitikken ud mod prisstabiliteten .
Prisstabilitet er en forudstning for vkst og beskftigelse , og vkst og beskftigelse er en forudstning for det sociale sammenhold i vores samfund .
De , der stter sprgsmlstegn ved stabilitets- og vkstpagten , belaster fremtiden og handler ansvarslst .
De , der overholder den , har tilstrkkeligt spillerum til politiske initiativer og investeringer .
<P>
Jeg krver strre konsekvens i gennemfrelsen og overholdelsen af det aftalte .
Gennemfrelsen af Lissabon-mlene , konvergenskriterierne , stabilitets- og vkstpagten , handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og liberaliseringsplanerne giver ogs tilstrkkelig mulighed for koordinering .
Vi vil aldrig g med til koordinering p bekostning af medbestemmelse . Vi vil g med til koordinering med henblik p gennemfrelse af vores flles ml .
Det indre marked styrker konkurrenceevnen i Europa , i verden . Der er dog ikke tale om noget konkurrenceforbud i Europa .
Vi har brug for konkurrence p produkter og konkurrence p systemer !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , socialisterne siger ja til den ndvendige stabilitetspolitik .
Stabiliteten br ikke vre et ml i sig selv , men den skal sttte vksten .
Europa har brug for en mere frivillig vkstpolitik .
Derfor er det ndvendigt at investere mere i de europiske infrastrukturer .
Infrastrukturernes kollektive rentabilitet er altid meget strre end deres direkte konomiske rentabilitet .
Mange regioner i Europa har oplevet en strre udvikling takket vre et net af hjhastighedstog , takket vre en ny motorvej , en mere moderne havn eller en lufthavn .
<P>
Kommunikationsnettene og energiforsyningsnettene er ligeledes en del af udviklingen og vksten .
10 r efter lanceringen af de transeuropiske transportnet kan man konstatere , at kun f af projekterne er afsluttet .
Men hvad vrre er , den stigende mobilitet har frt til en mtning af alle eksisterende infrastrukturelle net .
De , der fremturer med liberalisering af energimarkederne , har tilsyneladende ikke opdaget , at de eksisterende indbyrdes sammenhngende forbindelser til energiforsyning er meget utilstrkkelige .
Ligeledes ignorerer de , der nsker en liberalisering af jernbanetransporten tilsyneladende , at den eksisterende kapacitet p jernbanenettet allerede udnyttes fuldt ud .
Dette glder bde for passagertransport og for godstransport .
<P>
Vi har helt klart brug for en udvidelse af det transeuropiske transportnet p alle omrder .
Det er en typisk fllesskabspolitik , eftersom det transeuropiske transportnet , det ligger i ordet , hr. formand , ikke ophrer ved de nationale grnser , men angr hele den europiske konomi .
Kommissionen er derfor inspireret til at ndre de transeuropiske transportnet og at planlgge en udvidelse af alle disse net .
<P>
Disse transeuropiske net br nyde godt af en europisk finansiering .
EU ' s budget og Den Europiske Investeringsbank br bidrage til det .
Offentlig og privat finansiering er ndvendig .
Den europiske politik om infrastrukturer er til umiddelbar fordel for vksten og for beskftigelsen , men ogs for vksten og dermed for beskftigelsen p mellemlang og lang sigt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutte med at takke de to ordfrere , og navnlig min kollega Bruno Trentin , for deres betnkning for 2002 .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne give udtryk for Den Liberale Gruppes sttte til de to betnkninger fra vores kolleger , hr .
Trentin og hr . Marinos , der omhandler to centrale emner i denne mekanisme - som er meget kompliceret for os - om EU ' s konomiske og monetre politik , nemlig stabilitetspagten og de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , der er centrale elementer .
<P>
Jeg vil gerne fremhve flgende aspekter : For det frste at vi fuldt ud sttter en stram budgetpolitik og opfyldelsen af de forpligtelser , der er fastsat i stabilitetspagten .
Derfor beklager vi dybt , at medlemsstaterne p kofin-Rdet i februar - hvis jeg husker rigtigt - ikke stttede Kommissionens forslag om den bekymring , der kom til udtryk i forbindelse med udviklingen i konomien og i budgetforvaltningen i henholdsvis Portugal og Tyskland .
Jeg tilfjer ligeledes vores bekymring over det , den nuvrende franske regering netop har udtalt .
Derfor sttter jeg en stram politik , der skal give den tillid og soliditet , der var sikret for den samlede europiske konomi , da den fik sin flles mnt , euroen .
<P>
Endelig vil jeg gerne i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ppege , at vi naturligvis er enig i forslagene i hr . Trentins betnkning og i srdeleshed i de aspekter , der frer til videreudvikling af Lissabon-forpligtelserne efter revisionen heraf p Rdet i Barcelona .
Vi er isr enige i det vanskelige kompromis mellem at f en strre konkurrenceevne og samtidig at fastholde den konomiske og sociale samhrighed .
Dette vil naturligvis kun lykkes , hvis der - som det sker i hr . Trentins betnkning , og som Udvalget om Sociale Anliggender har foreslet - lgges eftertryk p informationssamfundet og p udviklingen af forsknings- og teknologiudviklingsaktiviteterne .
Det vil selvsagt fre til det informations- og vidensamfund , der vil gre det muligt for os at ge kvaliteten og blive mere konkurrencedygtige , som er sat som ml for udgangen af dette rti .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne p vegne af min gruppe takke vores gode kollega , Bruno Trentin , og lyknske ham ikke blot med hans personlige kvaliteter , men ogs fordi betnkningen , som blev vedtaget i gr aftes i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , efter min mening indeholder en strk politisk meddelelse .
<P>
Meddelelsen er , at Europa-Parlamentet , hvis denne betnkning vedtages , afviser den afventningsstrategi , som regeringerne i medlemslandene har frt , og taler til fordel for en strre kvalitativ vkst .
Denne meddelelse kommer til udtryk i fremhvelsen af den kendsgerning , at det i den trekant , som konomerne kender s godt , nemlig den trekant , der bestr af offentlig gld , offentlige indtgter og offentlige udgifter - for vrigt uanset om det drejer sig om lbende udgifter eller i srdeleshed udgifter til investeringer , som nvnes i denne betnkning - ligeledes drejer sig om at tage hensyn til niveauet for de offentlige udgifter , der er ndvendige til realisering af mlene fra Lissabon og Gteborg .
Og man skal ikke vre srlig klog for at opdage , at denne meddelelse er i modstrid med det , der generelt gives udtryk for .
For at blive overbevist er det nok at se de strste partiers valgprogrammer , der alle lgger vgt p begrnsningen i de offentlige indtgter uden egentlig at angive , hvilke offentlige udgifter der som konsekvens ogs skal begrnses tilsvarende .
<P>
I forhold til den skattemssige konkurrence , der i stigende grad finder sted mellem medlemslandene , mener jeg , at ndringsforslag 7 er helt afgrende , for det advarer mod det pres , der er p de offentlige udgifter .
Foruden det skattemssige aspekt , der efter vores mening behandles alt for lidt i betnkningen , er det ogs grunden til , at vi anser ndringsforslag 8 for at vre et absolut minimum vedrrende selskabsskatten og gennemfrelsen af konklusionerne fra Primarolo-betnkningen .
Men det er ogs ndvendigt - kommissren er klar over det - at vi kommer videre med miljbeskatningen og afgiftsfaststtelse for kapitalafkast , som er de punkter , forhandlingen strander p .
<P>
Til sidst , hr. kommissr , vedrrende stabilitetspagten stemmer min gruppe ikke for Marinos-betnkningen , for jeg mener , at der er en modstning , i modstrid med det , som de andre ordfrer har nvnt , mellem Trentin-betnkningen og Marinos-betnkningen .
I Marinos-betnkningen tales der til fordel for en streng overholdelse af stabilitetsprogrammerne .
Jeg mener personligt ikke , at det er klogt og i borgernes interesse at afvise en debat om stabilitetspagten .
Det er ikke klogt for enhver pris og i respekt for de stramme tidsplaner at hnge sig i budgetmssige balancer : Niveauet for medlemsstaternes offentlige gld krver helt enkelt frst og fremmest en streng overholdelse af de budgetmssige saldi .
Jeg mener , at der kan skabes en sammenhng mellem den stigende hjreekstremisme i Europa og den kendsgerning , at staterne ikke lngere kan opfylde borgers elementre behov , eller at opfyldelsen af disse behov bliver mindre .
Men det er ndvendigt med omfattende offentlige midler for at opfylde disse behov .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi har i EU et indre marked , vi har i 12 medlemsstater en flles mnt , men vi har ingen flles europisk konomisk politik og skattepolitik og heller ingen beskftigelsespolitik .
Det er ogs det grundlggende dilemma !
<P>
De overordnede retningslinjer kan man s absolut have forskellige meninger om .
Man kan diskutere , nr vi satser p vkst , om forudstningerne for vkst ikke er hj beskftigelse , fordi en sdan styrker kbekraften og dermed eftersprgslen .
Man kan diskutere , om man vil nedtone den udbudsorienterede konomiske politik lidt i forhold til en eftersprgselsorienteret konomisk politik . Men hvis vi ikke fr stablet nogen flles politikker p benene , lser vi ikke problemet !
<P>
Vi har en beliggenhedskonkurrence medlemsstaterne imellem . Det betyder , at der som minimum i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ogs skal fastlgges et par flles rammebetingelser .
Hvor store kan eller br investeringsudgifterne i budgetterne vre ?
Er det virkelig ndvendigt - sdan som det str i teksten - fortrinsvis at satse p en udgiftsreduktion , eller kan man ikke ogs ndre indtgtssiden via skattelighed ?
Hvorfor er der ingen ligebehandling af personselskaber og kapitalselskaber i skattelovgivningen ?
Hvorfor betaler ikke alle virksomheder eller alle privatpersoner med udbytte skat heraf ?
Der er jo tale om rammebetingelser , som man kan faststte , s der skabes konkurrencelighed i landene .
<P>
Det sprgsml , vi m stille os selv - hr . Karas formulerede det efter min mening ikke korrekt - gr ikke p , at de venstreorienterede vil fre socialpolitik versus konomisk politik eller beskftigelsespolitik versus stabilitetspolitik .
En god beskftigelsespolitik , en lav arbejdslshed er selve forudstningen for vkst !
Der er kun vkst , hvis de produkter , der produceres , kan afsttes .
Det vil sige , at de to ting er forbundet med hinanden .
Derfor m vi gre os nogle tanker om , hvordan konomisk politik og socialpolitik p afgrende vis kan indrettes bedre efter hinanden , i stedet for at de stilles op som modstninger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne tilslutte mig den tak , man rettede til hr .
Trentin for den glimrende betnkning og for det arbejde , han har udfrt . Det fremgr ret tydeligt af dette arbejde , at vkstraten for Fllesskabets konomiske politik er svkket , og det er en kendsgerning , der blev understreget kraftigt , ligesom det ogs blev understreget kraftigt - og her benytter jeg mig af kommissrernes tilstedevrelse i salen - at det ringe konomiske samarbejde mellem EU og Europa-Parlamentet er et problem .
<P>
nsket om , at samarbejdet mellem Parlamentet og EU bliver en realitet i fremtiden , er sledes ikke kun et problem , men ogs en reel ndvendighed , hvis man fortsat tror p , at politikerne skal have forrang frem for en vis type lobbyistisk konomi , som - hvilket tallene for den konomiske tilbagegang viser - bestemt ikke har givet det forventede resultat hidtil .
<P>
Hvad kan man sledes forvente af en sdan situation ?
Nr vi str over for de afgrende sprgsml her i verden i dag - og dem var der nogle , som nvnte og var inde p - br vi efter min mening begynde at tnke os om og forsge at forene EU ' s ivrkstterevne med de problemer med den sociale samhrighed , som ogs fremgik af hr . Marinos ' betnkning .
Det er ligeledes ndvendigt med en moderne fortolkning af det nye forhold mellem den nye konomi og socialstaten , nemlig den socialstat , som vi i dag skal fortolke p en ny mde .
Det forsger vi at gre i Italien i jeblikket , og det gr vi ikke mindst ved at kmpe hrdt for at modernisere forholdet mellem kapitalen og arbejdsmarkedet , s de to ting kommer til at harmonere kraftigt med hinanden , ogs - og det er en opfordring , som jeg retter til hr . Trentin og de andre kolleger i mit udvalg - i betragtning af det , der sker om et par r med udvidelsen , som nu str for dren .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som fru Randzio-Plath er formand for , var for nylig i Bulgarien , hvor vi havde lejlighed til at kaste et blik p disse landes budgetter , og her var vi reelt en smule bekymrede for konsekvenserne for vores konomi .
Derfor skal vi i vores overvejelser tage hjde for , at udvidelsen str for dren , og glde os over den indsats , vi gr i jeblikket .
Efter min mening var det rigtigt af hr . Trentin , at han i sin henstilling mindede om de gamle og dle vrdier , som europerne traditionelt holder i hvd , og derfor var det fornuftigt af Udvalget om konomi og Valutasprgsml at arbejde i denne retning , nemlig i retning af en reel indfrelse af en europisk stat med en strk konomi og nogle solidariske rammer .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Man har lov at sige , hvad man mener , men man skal ogs gre , hvad man siger .
Med sidstnvnte str det drligt til , nr det glder gennemfrelsen af indgede aftaler p det sociokonomiske omrde .
Siden topmdet i Stockholm har integration af social- og beskftigelsespolitikken i den konomiske politik vret en mlstning for at n frem til en bredygtig udvikling .
Topmdet i Barcelona for to mneder siden var anledning til gennem ndringer at indfje utallige mlstninger p social- og beskftigelsesomrdet i hr . Trentins forberedende betnkning .
I hr . Trentins betnkning ser jeg ganske vist nu mlstningerne p social- og beskftigelsesomrdet , men efter min opfattelse lgges der utilstrkkelig vgt p miljaspekterne .
Integration af konomisk og social politik er benbart mere indlysende end integration af miljpolitik i den konomiske politik .
Er grunden mske , at miljpolitik koster penge og ikke med det samme giver mlelige konomiske resultater ?
Jeg opfordrer derfor til , at der i retningslinjerne for den konomiske politik foruden henvisninger til miljets betydning ogs indfjes tydelige og konkrete miljmlstninger .
Jeg tnker i denne forbindelse p indfjelsen af mlstninger vedrrende energiforbrug og reduktion af CO2-emissioner .
konomisk vkst skal ledsages af en forsvarlig brug af de naturlige ressourcer .
Endelig har jeg forstet , at den bne koordinationsmetode ikke fungerer fuldstndigt efter nske .
I praksis viser det sig , at det ofte er for uforpligtende at arbejde med denne metode . Metoden er heller ikke beskrevet tydeligt .
Samarbejde gennem den bne koordinationsmetode er derved for uforpligtende for medlemsstaterne .
Det er derfor nskeligt , at det tydeliggres , hvordan samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for beskftigelses- og socialpolitik finder sted . Og det skal vre i overensstemmelse med medlemsstaternes ansvar .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for deres arbejde .
Der er to nsten magiske formler , som hele tiden gr igen her i Parlamentet , og som er kendetegnende for en bestemt form for europisme , og det er den europiske socialmodel og den sociale markedskonomi .
Det usagte - som i virkeligheden siges ofte - er , at dette markerer forskellen p den europiske model og den amerikanske model , for den europiske model er nstekrlig og solidarisk , mens den amerikanske model er egoistisk og kynisk .
Vi br efter min mening sprge os selv , om disse klicher reelt svarer til virkeligheden , og om den europiske model reelt beskytter de svageste grupper og de udstdte .
Giver vores konomiske lovgivning virkelig bedre resultater end den amerikanske ?
I de tekster fra Rdet , som vi drfter i dag , lyder der et optimistisk og fortrstningsfuldt mantra , nemlig Lissabon-mlstningen om , at EU p 10 r skal gres til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi .
Det er naturligvis en glimrende hensigt . Man glemmer bare at sige , at der allerede er get to r , at den europiske konomi stadig ikke er kommet i gang , at de ndvendige reformer bliver udsat eller bliver mere og mere indholdslse for hvert topmde , og at EU ' s arbejdslses forhbninger om at finde arbejde takket vre vksten stadig er afhngige af , at den amerikanske konomi og det amerikanske lokomotiv stter i gang igen .
Man fastlgger hele tiden nogle hjtravende og ambitise mlstninger , og hvis man s ikke nr dem , fordi der ikke var nogen realistisk mulighed for at n dem , er det bare rgerligt !
<P>
Det er ndvendigt at fremskynde reformerne .
De henstillinger , der rettes til Italien i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i r , er de samme som i de sidste fem r , men man gr ikke noget for at tilpasse sig til kravene , nr det glder arbejdsmarkedet , den sociale sikring , de selvstndige erhverv og markedernes liberalisering .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en pmindelse , hr. formand . For blot 10 r siden blev Japan stadig betragtet som en uovervindelig konomi med en srligt beskyttende socialmodel .
I dag lader det til , at en lngerevarende recession og den manglende evne til at foretage liberale reformer af den japanske konomi har dmt Japan til en langsom og uventet kamp for at overleve .
Der er selvflgelig tale om forskellige situationer , som ikke kan sammenlignes , men Japans eksempel er en advarsel , som vi br holde os for je her i Europa .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Vi har hermed afsluttet listen over de ordfrere , der nskede at f ordet p deres gruppes vegne .
Da vi om et jeblik skal afholde afstemning , udstter jeg forhandlingen under t om disse to betnkninger .
Forhandlingen fortsttes i aften kl . 21.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Solbes">
Hr. formand , Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 16 , 19 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 26 , 28 , 29 , 32 , 33 og 34 .
Den kan i princippet ogs acceptere ndringsforslag 8 , 14 , 15 og 18 , men frst efter omformulering , og den forkaster de vrige .
<SPEAKER ID=79 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg anbefaler , at den flles holdning vedtages uden ndringer .
Under grsdagens forhandlinger i Parlamentet blev der rejst sprgsml om , hvorvidt der var maksimal harmonisering eller ej .
Jeg kan forsikre Parlamentet , at der er maksimal harmonisering med hensyn til information til forbrugerne forud for aftalens indgelse , hvad angr f.eks. leverandren , finansielle tjenesteydelser , fjernsalgsaftalen og regresordningen .
<P>
Der blev udtrykt stor bekymring over artikel 3 , stk . 4 , om oplysninger om de aftalemssige forpligtelser , der skal meddeles forbrugeren i fasen forud for indgelsen af aftalen .
Der blev isr udtrykt bekymring om , hvorvidt dette var i overensstemmelse med direktivet om elektronisk handel , og jeg kan forsikre , at det efter min mening er i fuld overensstemmelse hermed .
Jeg henleder Parlamentets opmrksomhed p betragtning 56 i direktivet om elektronisk handel .
Jeg forsikrer Parlamentet om , at f.eks. websteder stadig er underlagt princippet om oprindelsesland .
<P>
Hvad angr artikel 42 , mener jeg , at denne er ndvendig i betragtning af , at yderligere harmoniseringsregler stadig er under udarbejdelse .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at forkaste ndringsforslag 49 , da artiklens ordlyd er korrekt , da der str " en indbyrdes tilnrmelse " .
Det er den ordlyd , man normalt anvender i direktiver , og den anden ordlyd finder man typisk i forordninger .
<P>
Endelig br ndringsforslag 50 ligeledes forkastes , fordi det krver , at der faststtes en bestemt dato i 2003 , hvilket ikke er hensigtsmssigt .
Den rette og normale procedure er at angive en tidsfrist p to r efter vedtagelsen .
Under de givne omstndigheder anbefaler Kommissionen , at betnkningen vedtages uden ndringer .
<SPEAKER ID=80 NAME="Berger (PSE)">
Hr. formand , med hensyn til kommissrens redegrelse vil jeg som ordfrer gerne sige , at den indholdsmssigt fuldt ud er i overensstemmelse med min henstilling til Parlamentet .
For at mine kolleger bedre kan forst det , siger jeg , at der i hvert fald i den tyske tolkning blev sagt artikel , hver gang kommissren talte om ndringsforslag .
De numre , kommissren nvnte , henviser imidlertid til ndringsforslagene , ikke til artiklerne i originalteksten .
<P>
Vi har som gruppe anmodet om opdelt afstemning . Jeg kan trkke forslaget tilbage .
Der er sket en fejl her .
Det betyder , at vi nu alligevel kan stemme samlet om ndringsforslag 13-23 , som skulle sttes under opdelt afstemning .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , burde De ikke bede os om at stemme om teksten ?
De ndrer afstemningen og fr det modsatte resultat .
En jastemme er da en stemme for at bevare teksten og en nejstemme er imod teksten ?
Sidste gang , De gjorde det samme , var det meget forvirrende .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden. -">
Hensigten er at ndre den flles tekst , og det krver kvalificeret flertal .
De stemmer for eller imod udeladelse , fordi den flles tekst allerede er fremlagt .
Jeg fremstiller det politisk korrekt og i henhold til proceduren .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0143 / 2002 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 80 / 987 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens ( 14854 / 1 / 2001 - C5-0070 / 2002 - 2001 / 0006 ( COD ) ) ( Ordfrer : Bouwman ) .
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=84 NAME="Solbes">
Jeg kan meddele Dem , at Kommissionen er parat til at acceptere alle ndringsforslagene til den flles holdning fra den 18. februar 2002 , da vi mener , at alle de stillede ndringsforslag ikke blot forbedrer den flles holdning , men bidrager til at tydeliggre den p mange omrder .
<SPEAKER ID=86 NAME="Torres Marques, (PSE)">
Hr. formand , vi br slette " Det Rdgivende Udvalg for Turisme " i afsnit 7 , s den i stedet lyder : ...
" krver , at dette forum afholder et offentligt mde " .
Det er den eneste rigtige lsning .
Jeg opfordrer kollegerne til at godkende dette .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden. -">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det er en god ting at harmonisere EU-statistikkerne , og derfor har vi stemt for betnkningen .
Men det er almindelig kendt , at statistikker selv p et s simpelt omrde som antallet af arbejdslse bliver forfalsket af regeringerne p alle mulige mder .
<P>
Og hvad mere er , hvordan skal man kunne f trovrdige statistikker om indkomster , nr der findes en grundlggende forskel mellem lnmodtagernes indkomst og arbejdsgivernes indkomst ?
Arbejdsgiverne kender nsten helt prcist lnindkomsten for lnmodtagerne i deres virksomheder , men kender de deres arbejdsgivers indkomst ?
<P>
Bde strrelsen af indkomstkapitalerne og deres funktion skjules bag den famse forretningshemmelighed , som er skabt til alle former for dselhed , spekulationer og korruption .
<P>
S lnge der ikke er benhed , vil EU ' s statistikker om de rige klassers indkomst fortsat vre baseret p data , der er taget ud af det bl , uanset om de er harmoniserede eller ej .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi er naturligvis for et videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Indien , udveksling og gensidig deltagelse af forskere i forbindelse med parallelle programmer .
Vi har derfor ikke stemt mod denne betnkning , men vi afviser dog at st inde for den .
<P>
For bag facaden om " samarbejde " er der en virkelighed og frst og fremmest den , som er skabt af foragt for de undertrykte , som afslres af de eksempler , som ordfreren nvner .
De fattige lande , siger han , bliver ndt til at undvre de energikilder , som de rige lande anvender , da de er alt for dyre for dem .
Betnkningen nvner ikke en eneste gang rsagerne til denne fattigdom , som skyldes rhundredes udnyttelse fra kolonimagternes og derefter det imperialistiske Indiens side .
Den nvner heller ikke dem , der nyder godt af de hje energipriser - og dermed de europiske selskaber , der er blandt de strste i verden inden for olie , gas og elektricitet .
<P>
Ordfreren har den id , at EU i landbrugsomrderne i Indien installerer teknologier til erstatningsenergi , som de allerede nvnte store energiselskaber oftest har patent p .
<P>
Betnkningen anbefaler strkt , at EU giver landmndene teknologier til ndring af deres landbrugsproduktion , s de kan ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Parish (PPE-DE)">
De britiske konservative stemte imod betnkningen p grund af voksende bekymring over effekterne og gennemfrelsen af sdanne aftaler .
For det frste er vi ikke overbevist om fordelene ved aftalerne , der medfrer store omkostninger for de europiske skatteydere , men som ikke desto mindre tilsyneladende kun indebrer begrnsede fordele for fiskerne i EU .
For det andet er vi fortsat skeptiske over for ordningernes finansielle redelighed og anvendelsen af midlerne .
Betydningen for de lokale , oprindelige fiskere fremhves fortsat , men samtidig er det bekymrende , at EU bare kan fjerne fiskernes levebrd og eksistensgrundlag .
Endelig har vi ogs set den negative effekt , som den flles fiskeripolitik har haft p fiskebestandene omkring vores kystlinjer .
Den flles fiskeripolitik har vret en miljmssig katastrofe .
Vi mener , at det er forkert at foresl , at den eneste lsning p den alvorlige situation for fiskebestandene bare er at lette anker og gentage historien i andre farvande .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Maij-Weggens betnkning drejer sig om en liste over dokumenter , der er tilgngelige for offentligheden .
Kan De fortlle mig , hr. formand , hvilket dokument fra Europa-Parlamentet der er mest retvisende og virkelighedstro blandt alle de parlamentsdokumenter , som skal indg i dette register ?
De svarer ikke , men De har sikkert gttet , at Europa-Parlamentets mest retvisende dokument kun kan vre et videobnd med en optagelse af plenarmderne .
Hr. formand , er De klar over , hvor retvisende det ville vre at vise , at alle de andre parlamentsmedlemmer snakker lystigt , mens hr . Fatuzzo taler for at afgive sin stemmeforklaring ?
Det glder mig dog meget , og jeg beder Dem faktisk om ikke at kalde dem til orden .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Hr . Fatuzzo , jeg vil gerne venligt gre Dem opmrksom p , at Deres stemmeforklaringer skal have noget at gre med Deres stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har netop vedtaget en tilsyneladende prisvrdig betnkning om en liste over de af Europa-Parlamentets dokumenter , der er direkte tilgngelige for offentligheden .
Men hvis retningslinjerne vedrrende benhed overholdes , s sker der en skjult censur p forskellige niveauer af det parlamentariske arbejde .
<P>
De skriftlige stemmeforklaringer er i teorien begrnset til 200 ord i henhold til Europa-Parlamentets forretningsorden , men denne grnse har der altid vret set p med tolerance , s de folkevalgte p en passende mde kunne give udtryk for deres meninger .
Denne tolerance synes at genere nogen , for mens de europiske institutioner ofte smider penge ud af vinduet , har Europa-Parlamentet lige besluttet at spare p blk og papir ved at fjerne 100 ord her og 50 ord der i parlamentsmedlemmernes stemmeforklaringer .
<P>
Jeg har nvnt de tilflde , der vedkom mig , i protokollen fra mdet den 15. april 2002 .
<P>
Lad os blot huske p , at der i EU bruges betydelige summer p at sttte foreninger , der kun har til forml at lave ren propaganda .
Tilsyneladende foretrkker Unionen uhmmet at sttte slaveforeninger snarere end at kende holdningen hos de folkevalgte .
Det er et helt program om " ny styring " , som opstr med dette .
<SPEAKER ID=100 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Engang var det offentlige kongens og adelens private ejendom , alle beslutninger var hemmelige , og befolkningen havde ingen borgerlige rettigheder , der var ens for alle .
Siden da er vi kommet et godt stykke vej .
Der er nsten ingen , der kunne tnke sig at vende tilbage til denne gamle tilstand , men resterne af den er stadig ikke udryddet .
Det er meget belejligt for regenter og store virksomheder , hvis borgerne ikke eller kun med forsinkelse kan disponere over information og ikke er i stand til i tide at modstte sig foranstaltninger , som privilegerede grupper finder vigtige .
Man er endda bange for flgerne af demokrati og offentlighed , som kan vre i strid med ledende gruppers traditionelle opfattelser af stabilitet og statssikkerhed .
Inden for EU er graden af offentlighed i forvaltningen strkt forskellig i nordlige og sydlige og i store og sm medlemsstater .
Det gr det muligt , at der stadig er temmelig megen hemmelighedsfuldhed p EU-plan som f.eks. Ministerrdet , der holder mder for lukkede dre , og som har tildelt sig selv rollen som senat .
Forslaget om nu at erklre alle Europa-Parlamentets dokumenter ssom tilstedevrelseslister , skriftlige foresprgsler , protokoller , afstemningsresultater og lister over medarbejdere for offentlige er berettiget , men det er ikke noget fremskridt .
Jeg gik ud fra , at disse dokumenter altid har vret offentlige , men der er naturligvis ikke noget til hinder for udtrykkeligt at bekrfte det endnu en gang .
Kampen fortstter .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Begrebet benhed og gennemskuelighed blev indsat i EU-traktaten ved Amsterdam-traktaten , sledes at alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer , der har bopl eller hjemsted i en medlemsstat , har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
I Parlamentets forretningsorden hedder det sledes : " Det fastlgges i en liste , der vedtages af Parlamentet og vedfjes som bilag til forretningsordenen , hvilke kategorier af dokumenter der er direkte tilgngelige " .
Det er netop denne procedure og denne liste , der er genstand for denne betnkning , som vi sttter fuldt ud , fordi det er endnu et positivt bidrag til , at princippet om gennemskuelighed og borgernes aktindsigt i dokumenter kan glde inden for EU , i dette tilflde for Europa-Parlamentets eget vedkommende .
<SPEAKER ID=102 NAME="Schleicher (PPE-DE)">
Indledningsvis vil jeg gerne kraftigt understrege , at jeg ubetinget gr ind for , at Europa-Parlamentet skal arbejde gennemsigtigt , og ogs ind for at gre alle Europa-Parlamentets officielle dokumenter tilgngelige for offentligheden .
Ikke desto mindre stemte jeg imod betnkningen af vores kollega Hanja Maij-Weggen .
<P>
Europa-Parlamentet har en politisk opgave , der i forligsproceduren mellem Rdet og Parlamentet vedrrer politiske anliggender - undertiden flsomme politiske anliggender - og i delegationsarbejdet kan berre sgar prekre politiske anliggender .
Det er efter min mening uforsvarligt at gre " arbejdsdokumenter " offentligt tilgngelige .
Officielle dokumenter og arbejdsdokumenter er to forskellige par sko !
Navnlig i forligsproceduren handler det om at gennemfre forskellige politiske holdninger fra Parlamentets og Rdets side .
Hvis alle holdninger , der er nedfldet i arbejdsdokumenter , skal offentliggres p forhnd , kan vi godt indstille vores politiske aktiviteter .
Det vil glde Rdet , hvis det kendte alle Parlamentets hensigter p forhnd .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , der er altid en sammenhng mellem mine stemmeforklaringer og grunden til , at jeg stemte for eller imod , men man skal lytte opmrksomt efter .
<P>
Nr det f.eks. glder fru Fosters betnkning om luftfartssikkerhed , lader det ved frste jekast til , at den ikke har noget at gre med , at jeg , da jeg ankom her til Strasbourg med fly , hr. formand , netop tnkte p luftfartssikkerhed og p denne betnkning , hvor fru Foster med rette anmoder om gennemfrelsen af visse bestemmelser for at gre flyvningerne sikre .
Jeg tnkte p , at den sikkerhed , som fru Foster nsker at give os , er s sikker , at vi forhbentlig ikke m undvre den blgende og vuggende bevgelse i flyene , som ogs gr det muligt for os at hvile os , nr vi befinder os mellem skyerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , jeg stemte ogs for betnkningen , fordi jeg som pilot glder mig over , at sikkerheden forbedres .
Apropos sikkerhed er jeg dog ret bekymret over , at vi i vores land af udenrigspolitiske rsager er blevet tvunget til - eller overbevist om - at vre vrtsland for 13 farlige palstinensere , der har forladt Fdselskirken , som de havde besat ved at gre brug af vben .
Jeg hber nemlig ikke , at vi med denne europiske skizofreni p den ene side forbedrer sikkerheden inden for en sektor og p den anden side udstter os selv for en betydelig risiko - det kan jeg vist sige med sikkerhed - eftersom disse 13 personer , som ikke er blevet lsladt , bestemt ikke er pne mennesker og under alle omstndigheder udgr en risiko og fare for vores medborgere .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for alle de ndringsforslag , der bde skrper sikkerheden for personalet i flyselskaberne , lufthavnene og i de selskaber , der arbejder dr , og for passagererne .
Men vi har ikke stemt for de ndringsforslag , der under dkke af ikke at forvride konkurrencen , giver efter for lobbyernes pres - og vi kan starte med dem fra luftfartsselskaberne - og kun kan fre til en forhaling af gennemfrelsen af de forndne foranstaltninger eller medfre , at de foranstaltninger , der trffes , ikke er p hjde med de legitime forventninger fra passagerne eller det berrte personale .
Man bemrker , at ordfreren i forbindelse med forherligelsen af myndighedernes finansiering af disse foranstaltninger erkender den kendsgerning , at markedet , reglerne for konkurrence og overskud , kort sagt den kapitalistiske styring af konomien , som de europiske institutioner skamroser , ikke passer i sammenhng med sikkerheden for brugerne og arbejderne .
Og desvrre er luftfarten p ingen mde en undtagelse p dette omrde .
<SPEAKER ID=107 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I modstning til tog og busser er fly for deres sikkerhed fuldstndig afhngige af , at deres motorer fungerer uforstyrret .
Hvis de gr i st som flge af tekniske problemer eller ondsindet sabotage , styrter de ned .
S er ikke blot flypassagererne ofre , men ogs de , som befinder sig p jorden dr , hvor vragdelene falder ned .
Vi har bl.a. kunnet se sdanne flger ved den forstlige nedstyrtning i det skotske Lockerbie og ved flyulykken over bydelen Bijlmermeer i Amsterdam , som blev forrsaget af manglende omhu og hemmelighedskrmmeri .
Sikkerheden underordnes den mde , hvorp den civile luftfart nu er organiseret .
Denne beror p konkurrence mellem private selskaber , som med s lave udgifter og priser som muligt vil have den strst mulige del af passagermarkedet .
Takket vre den manglende afgift p flybrndstoffer har de en fordel i forhold til transport p landjorden .
Udgifter til sikkerhed skyder de helst over p det offentlige i stedet for at indregne dem i prisen p deres flybilletter .
Fru Foster optrder for det meste her som luftfartsselskabernes stemme og vil frst og fremmest have , at luftfartsmarkedet kan vokse uhindret .
Jeg har store indvendinger imod de stadige serier af forslag , som gr ud fra den fortsatte eksistens af en organisationsmodel , som i sidste ende vil fre til ukontrollerbare ulykker .
<SPEAKER ID=108 NAME="Titley (PSE)">
Det er p tide , at EU handler i de europiske luftfartsselskabers interesse , eftersom de er en af de hrdest ramte brancher efter den 11. september .
Jeg sttter derfor fuldt ud betnkningen , der har til forml at lette den finansielle byrde , som udgifterne til den gede sikkerhed er blevet for mange lufthavne og luftfartsselskaber i den seneste tid .
Hvis de europiske luftfartsselskaber skal forblive konkurrencedygtige i forhold til deres amerikanske konkurrenter , har de ikke rd til at ptage sig den ekstra byrde , som den 11. september har efterladt dem .
Under de nuvrende forhold , hvor amerikanske luftfartsselskaber modtager massiv konomisk sttte , skattelempelser og statssttte , er det srdeles uretfrdigt at forvente , at de europiske luftfartsselskaber kan overleve , ja , endda konkurrere , nr de i jeblikket er tvunget til at betale regningen for nye sikkerhedsforanstaltninger .
Jeg bifalder ogs forslaget om at udstte ikrafttrdelsen af lovgivningen til den 31. december 2003 . Luftfartsselskaberne har brug for tid til at gennemfre den ndvendige trning og det ndvendige indkb af ekstra udstyr .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om finansielle tjenesteydelser , bde p egne og Pensionistpartiets vegne .
Hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , hr. formand , fordi jeg , da jeg tog af sted med fly fra Milano Malpensa , ikke mdte den sdvanlige gruppe pensionister , som altid kommer for at sige farvel , men derimod notaren , hr .
Barbati , som er min notar .
" Hvad har du med sagen at gre ?
" , spurgte jeg ham , " du er jo ikke pensionist !
" " Det er rigtigt , Fatuzzo " , svarede han mig , " men p side 16 / 22 i ndringsforslag 21 til artikel 6 , stk . 3 , litra b ) i , i dokumentet sttes der sprgsmlstegn ved notarens rolle i de kontrakter , som direktivet glder for .
"
<P>
Eftersom dette ndringsforslag blev vedtaget , stemte jeg for betnkningen , og det gjorde jeg ogs for at vrne om notarernes arbejde .
<SPEAKER ID=111 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Rdet har med den nye artikel 3 ,  4 , givet os en meget bemrkelsesvrdig , men farlig tekst .
Med denne artikel siges der i praksis , at det i den forudgende fase - der f.eks. omfatter oplysninger , reklamer , tilbud osv . , der kan findes p internettet - ikke er tilstrkkeligt , at udbyderen af tjenesteydelser holder sig til lovgivningen i den medlemsstat , han har slet sig ned i , men at han ogs skal kende de 14 andre lovgivninger med alle deres srkender .
En udbyder af tjenesteydelser ville desuden ikke kun skulle oprette en enkelt internetside , men derimod 15 , der alle skulle vre skrddersyet til egenarterne i de forskellige medlemslandes lovgivninger .
Med sdanne hindringer kan man vel nppe tale om et flles indre marked !
<P>
Artiklen er ogs til skade for forbrugerne , for p grund af den sledes opstede retsusikkerhed bliver de fleste virksomheder snarere skrmt fra at tilbyde deres tjenesteydelser via det for forbrugerne bekvemme internet .
<P>
I stil med artikel 3 ,  4 , indeholder artikel 16 i den flles holdning en , godt nok tidsbegrnset , undtagelse fra princippet om oprindelsesland og fra direktivet om e-handel , idet medlemsstaterne med artiklen fr tilladelse til at ptvinge en udbyder af tjenesteydelser , der er etableret i en medlemsstat , de nationale regler , hvis dennes medlemsstat endnu ikke har gennemfrt direktivet .
Denne totalt absurde fremgangsmde kunne danne en farlig prcedens og br alts fjernes fra teksten .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvordan kunne jeg gre andet end at stemme for betnkningen af formanden for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hr .
Bouwman , som med rette har srget for at beskytte arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens ?
<P>
Men hvornr beskftiger vi os med medlemsstaternes insolvens med hensyn til pensionsudbetalingen , hr. formand ?
Mange pensionister fr deres pension udbetalt for sent - her er det staten , der er insolvent .
Mange borgere , som har arbejdet i en lang rrkke , fr en latterligt lille sultepension - her er det staten , der er insolvent . Mange enker fr mindre end halvdelen af den pension , som deres afdde mand modtog - er det ikke en lige s alvorlig insolvens som arbejdsgiverens ?
Jeg hber , at hr . Bouwman en dag vil srge for at lse dette problem p en eller anden mde .
<SPEAKER ID=114 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Den eneste grund til , at vi har stemt for disse ndringsforslag , er , at forpligtelsen til at oprette en institution , der kan garantere de berrte arbejdstagere betaling af tilgodehavender i hele EU , anses for at vre en forsikring om , at arbejdstagere , der er smidt p porten p grund af deres arbejdsgiveres konkurs , i det mindste kan f en del af den lovmssige skadeserstatning .
<P>
Men denne beskyttelse er skandals begrnset .
Selv i teksterne fra de europiske institutioner er det bestemt , at visse grupper skal udelukkes fra denne beskyttelse ssom tjenestefolk og partsfiskere .
Men derudover er der blandt ndringsforslagene et , der prciserer , at " medlemsstaterne kan faststte begrnsninger for garantiinstitutionernes ansvar " .
Dette betyder med andre ord , at hvis der er bestemt en overordnet forpligtelse , kan medlemsstaterne gre , hvad de vil , og srligt stte et loft for de erstatninger , der skal gives til arbejdstagerne .
<P>
Vedrrende finansieringen af disse garantifonde prciserer ndringsforslag 6 hyklerisk , at " arbejdsgiverne skal bidrage til finansieringen , medmindre denne sikres fuldstndig af offentlige myndigheder " .
At det uden tvivl er bedre i forbindelse med beskyttelsen af arbejdstagerne , at det er de offentlige myndigheder , der sikrer betalingen af erstatninger i tilflde af arbejdsgiverens konkurs , af alle ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Under frstebehandlingen accepterede Rdet beklageligvis ikke visse af de forslag , som vi stillede , og som Parlamentet havde vedtaget , med henblik p en bedre beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens gennem en ndring af direktivet fra 1980 , s det bedre tager hjde for de hyppige tilflde af insolvens i EU .
<P>
Selv om der siden er sket et fremskridt i Rdets holdning , mtte de ndringsforslag fastholdes , der tager sigte p , at direktivet ogs dkker nye arbejdsformer og ansttelsesforhold samt medtager fratrdelsesgodtgrelse ved ansttelsesforholds ophr i overensstemmelse med ILO-konvention nr . 173 , artikel 6 .
Betnkningen lader dog dette betinge af , at der er hjemmel for det i national ret .
<P>
Vi har godt nok stemt for de ndringer , som betnkningen foreslr , men vi beklager , at den ikke er get lngere , og ikke mindst , at der henvises til en kompromislsning med Kommissionen , der skal ivrkstte en undersgelse af situationen for arbejdstagere i nye arbejdsforhold og afholde en offentlig hring i fllesskab med Parlamentet om dette sprgsml i indevrende r .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for fru Packs betnkning om Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension 2004 .
Og jo , jeg drmte om Doris Pack , hr. formand .
I drmmen var fru Pack dog mrkeligt nok gift med tre af sportens mestre , som er medlemmer af Europa-Parlamentet , nemlig hr . Mennea , hr .
Messner og hr .
Vatanen . Men i drmmen tog fru Pack en stok og slog mig , hr. formand , idet hun bebrejdende sagde flgende til mig : " Hvad i alverden har du tnkt dig at fortlle Europa-Parlamentet i morgen , nr du forklarer , hvorfor du stemte for betnkningen ?
" Det er mrkeligt , hr. formand , men da jeg vgnede i morges , havde jeg ondt over det hele .
Selv om jeg kun var blevet slet med en stok i drmmen , er jeg stadig m i kroppen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Andrews (UEN)">
Dette er et fremragende initiativ , og jeg sttter fuldt ud mlet om at fremhve idrttens pdagogiske rolle .
Der kan opns store fordele ved at etablere partnerskaber mellem undervisningssektorens og idrttens organisationer .
<P>
Som irsk medlem er jeg specielt glad for , at forslaget gr ud p at dedikere 2004 til Idrttens Pdagogiske Dimension .
Det falder sammen med det irske formandskab i frste halvdel af 2004 , og jeg kan forsikre mine kolleger om , at Irland vil spille en fremtrdende rolle i mange af de planlagte initiativer .
Irland har en lang tradition for sport , srligt p amatr- og frivillig basis .
<P>
Vi er alle klar over , at en rkke store sportsbegivenheder lber af stabelen i 2004 .
Der afholdes EM i fodbold og olympiske og paraolympiske lege i Athen .
I forslaget anses 2003 for at vre et forberedende r med visse aktiviteter , der indtrder med det akademiske r 2003-2004 .
<P>
Irland er vrt for Special Olympics i 2003 , og EU ' s bidrag til organiseringen af disse lege er vrd at rose .
For atleterne fra de 160 internationale delegationer verden over er dette en enestende sportslig og kulturel begivenhed .
<SPEAKER ID=119 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Det er meget vigtigt at fastholde med alle midler , at sportens pdagogiske vrdier i hjere grad skal anvendes til at forbedre undervisningsprogrammerne ( navnlig den skaldte parallelle undervisning ) , og at der i denne sammenhng br etableres et bedre partnerskab mellem undervisningssektorens og idrttens organisationer , s sportens opdragende funktion og enorme undervisningspotentiale kan komme til fuldt udtryk .
Vi sttter derfor initiativet om at afholde " Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension " i 2004 , sdan som Kommissionen har foreslet for netop 2004 , hvor der ogs skal afvikles EM i fodbold og olympiske og paraolympiske lege i Athen .
Vi har derfor ligeledes stemt for Doris Packs glimrende betnkning .
Det Europiske rs mlstninger , hvor vi fremhver uddannelsesinstitutioners og idrtsorganisationers motivering til at arbejde sammen , det frivillige arbejdes betydning og tilskyndelsen til idrtsaktiviteter i skoleforlbet - ligesom de ndvendige bevillinger hertil , en finansieringspakke p 11.500.000 euro - afspejler godt den betydning , som denne nye bevidstgrelsesindsats tillgges .
Vi vil dog gerne prioritere de egentlige praktiske virkninger , og vi sttter derfor de ndringsforslag , der nsker at styrke de midler , som er afsat til lokale , nationale og tvrnationale aktioner og til idrts- og uddannelsesorganisationers initiativer .
En god del af Det Europiske rs mlstninger vil jo nppe blive indfriet , hvis vi i sidste ende m konstatere , at en ikke ubetydelig del af disse midler er get til endnu nogle " rundsprger og undersgelser " .
<SPEAKER ID=120 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter denne betnkning , som anerkender , at idrtten kan bidrage positivt til udvikling af sociale frdigheder og integration samt samarbejde med og inddragelse af frivillige organisationer .
I EU understreger vi konsekvent behovet for at forbedre integrationen , og her er idrtten en fremragende model .
Sportsbegivenheder har i alt for mange r stet i skyggen af skaldt formel undervisning .
At underkende sportsaktiviteter er at forngte de mange samfundsmssige fordele , som idrtten har at tilbyde . Det er noget , som alle mennesker kan f succes med , uanset klasse og race .
Ved at fremme idrtten supplerer og sttter vi ogs andre EU-projekter , der spnder over bekmpelse af racisme og social udstdelse til inddragelse af handicappede mennesker .
<P>
Da s mange af EU ' s ml kan opns delvis ved at fremme idrtten , skal EU fremme idrtten som bde en funktionel og en fritidsbaseret aktivitet .
Nr frst medlemsstaterne begynder at udvide samarbejdet p omrdet og indarbejde idrt i uddannelsessystemet , vil vi endelig indse idrttens store samfundsmssige vrdi .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om udvidelsen af Tempus III-programmet .
Jeg kom til at tnke p " tempus fugit " .
Men hvad har " tempus fugit " med det at gre ?
Det str p mange ure .
De m undskylde mig , hr. formand , men jeg kom til at tnke p , at de unge og arbejdstagerne med tiden bliver pensionister , hvis de er heldige .
Derfor vil jeg gerne opfordre til - og det glder bde mig selv , men ogs hr . Ojeda Sanz og hans Tempus III-program - at vi husker , at det er ndvendigt at gre sig nogle flere overvejelser , arbejde mere p og gre en strre indsats for , at de unge - som en dag bliver pensionister , hvis de er heldige - ogs fr det godt i den periode af deres liv .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har stemt for betnkningen , og det har jeg gjort , fordi jeg mener , at turismens fremtid ligger i udviklingen af en bredygtig turisme , der tager hensyn til og fremmer kologiske aspekter .
Netop i turistlandet strig har princippet om en bredygtig udvikling inden for turismen hjeste prioritet .
Beskyttelsen og bevarelsen af naturlandskaber og udsatte omrder har vist sig at vre progressiv og er betegnende for den skaldte blde turisme , som vi praktiserer i vores land .
Jeg bifalder derfor udtrykkeligt Kommissionens initiativ om at udarbejde og gennemfre en Agenda 21 til fremme af en bredygtig udvikling af aktiviteterne p turistomrdet i Europa .
<SPEAKER ID=124 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi mener , at det er et meget vigtigt forslag , der her stilles , om , at Tempus III nu blandt sine nye ml skal " fremme forstelsen og knytte tttere bnd mellem de forskellige kulturer samt udvikle frie og fremgangsrige civilsamfund " , i fuld overensstemmelse med Barcelona-erklringen fra 1995 , der lagde grunden til Euro-Middelhavspartnerskabet .
Og dt ikke mindst i en situation , hvor der er nske om fra nste r at lade Tempus III blive udvidet til lande og territorier , der ogs er omfattet af Meda-forordningen ( Marokko , Algeriet , Tunesien , Egypten , Israel , Jordan , Den Palstinensiske Myndighed , Syrien og Libanon ) og ikke blot landene i Central- og steuropa - der i jeblikket omfattes af Cards- og Tacis-programmerne .
Erfaringerne med Tempus I og II synes , med henblik p tvreuropisk samarbejde inden for de videregende uddannelser , at have vret klart positive , hvorfor vi ser med velvilje ( dog under forbehold af den afsluttende grundige og objektive evaluering ) p de fornyelser , der nu foresls for Tempus III .
Vi henholder os her til de forskellige evalueringer af Tempus-programmet , der viser , at det har vret et vrdifuldt redskab til fremme af den gensidige forstelse , og vi mener , at det lige prcis er i den nd , at de forskellige aktiviteter br foreg .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru Torres Marques ' betnkning drejer sig om europisk turisme .
Jeg kunne kun stemme for betnkningen , hr. formand , eftersom der i punkt O i betnkningen str , at pensionister skal betragtes som turister , der skal have bedre vilkr .
Jeg vil dog foresl et ad hoc-program for ldreturisme , hr. formand , som br hedde " Odysseus Senior-programmet " .
Hvorfor skal det hedde sdan ?
Ligesom alle vi andre har De uden tvivl lst Den Guddommelige Komedie , hr. formand .
Den store Dante Alighieri skriver i Den Guddommelige Komedie , at da Odysseus havde passeret Herkules-sjlerne , sejlede han ud p nye eventyr p havet .
Odysseus var uden tvivl pensionist , da han passerede Herkules-sjlerne . Efter at have brugt hele livet p krigen mod Troja vendte han hjem , og da han var blevet gammel , genoptog han sin rejse .
Derfor burde vi efter min mening have et program for ldreturisme , som hedder " Odysseus Senior-programmet " .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Det dejlige ved livet er , at det ikke kun er Dante , der byder p komedier , men nogle gange ogs Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=128 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Betnkningen og afstemningsforslaget om en europisk strategi for turisme - et yderst vigtigt omrde for EU ' s konomi og beskftigelse , men ogs srdeles overset - indeholder mange positive punkter , og derfor stemmer jeg for den .
Men jeg vil dog gerne tilfje flgende :
<P>
1 . EU br skride til udarbejdelsen af et srprogram for turisme , ligesom forslaget til Philoxenia , der dog stdte p modstand i visse medlemslande .
<P>
2 . Et srligt punkt for socialpolitikken br vre sttte til de sm og mellemstore virksomheder i turistomrder , der er i fare for at blive kvalt af de snrende politikker , som EU ' s ledende tour operators anvender mod dem .
<P>
3 . Der br udformes en bredere politik om forbindelsen mellem udviklingen af turismen og respekten for den historiske arv , det stetiske udseende og de srlige traditioner i turistomrderne , der allerede er ramt af turismens industrielle og homogeniserende udvikling .
<SPEAKER ID=129 NAME="Berthu (NI)">
Parlamentsmedlemmerne fra partiet Mouvement pour la France ( Bevgelsen for Frankrig ) har stemt imod Torres Marques-betnkningen , hvori der anmodes om en europisk politik p turistomrdet .
Vi mener , at det er en national kompetence , ja , endog regional eller lokal , og at samarbejdet skal vre frit .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamentet har dog i flere r uden ophr med " meddelelser " , " hvidbger " , " uformelle mder " og " initiativbetnkninger " arbejdet p at f gjort denne kompetence til deres .
Kommissionen oprettede en " enhed for turisme " , og Europa-Parlamentet har tildelt turistomrdet til et af de parlamentariske udvalg i Europa-Parlamentet .
Det er lykkedes for dem at f indfrt en bemrkning om " turisme for alle " i konklusionerne fra det seneste rdsmde i Brugge .
Det spanske formandskab har netop udarbejdet et " arbejdsdokument " om emnet og taler endda om turismens " etiske aspekt " .
Alle vil have befjelser , penge og personale fra EU til turistomrdet .
<P>
Torres Marques-betnkningen , som vi har behandlet i dag , afsluttes med en anmodning til Konventet om Den Europiske Unions Fremtid om at foresl " et solidt retsgrundlag , som kan styrke fllesskabsindsatsen p turistomrdet " .
Er det ikke det samme som at indrmme , at alt det , der er blevet gjort hidtil p dette omrde , ikke har haft et retsgrundlag ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg bifalder Kommissionens initiativ med henblik p at hjlpe vores turistsektor , der i hj grad kan bidrage til de lokale , regionale og nationale konomier .
<P>
Jeg er s heldig at bo i et af EU ' s smukkeste omrder , nemlig West Cork i Irland .
Jeg nvner det kun for at sige , at jeg er meget bevidst om fordelene for regionerne ved en nje planlagt turisme .
Vi skal ramme den rette balance mellem at beskytte natursknheden , naturarven og miljet , som gr et omrde attraktivt , og f strst mulig udbytte af de naturlige ressourcer til gavn for lokalkonomien .
<P>
Jeg har bemrket , at det spanske formandskab tog initiativ til at arrangere et srligt uformelt ministerrd ( turisme ) .
Jeg bifalder isr beslutningen om at afholde et seminar om yderomrderne for alle aktrer i turistsektoren .
<P>
Turistsektoren i Europa har vret hrdt ramt det sidste r i klvandet p den 11. september .
Visse medlemsstater , herunder Irland , blev ramt yderligere i forbindelse med mund- og klovsyge .
Enhver form for sttte , som EU kan tilbyde for at stte gang i sektoren , er meget velkommen .
Jeg afventer fremlggelsen af specifikke programmer og tiltag , som alle aktrer i turistsektoren kan tage del i .
<SPEAKER ID=131 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Turismen er en vigtig motor for udviklingen af de konomiske aktiviteter i mange dele af Europa .
Naturligvis nsker vi at fremme samarbejdet i turistsektoren , s den kan udvikles bde konomisk og socialt i hele Europa .
<P>
Vi vrner imidlertid om subsidiaritetsprincippet , og derfor afstr vi fra at stemme for denne betnkning , da indfrelsen af et retsgrundlag og en flles ramme for turisme vil g for hrdt ud over subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=132 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I Europa findes der ikke nogen flles offentlighed .
Nogle emner finder man srdeles vigtige i en EU-medlemsstat , mens indbyggerne i en anden medlemsstat er fuldstndig ligeglade med dem .
For s vidt som der findes meninger om dem , er disse fuldstndig i modstrid med hinanden , eller ogs gr de tvrs igennem grupperne .
Vigtige eksempler herp er tobaksdyrkningen , de regionale fonde , finansieringen af den flles landbrugspolitik , valget mellem Bruxelles og Strasbourg som Europa-Parlamentets mdested , skattefaciliteter for perifere er , hjsfiskeri og ligeledes turisme .
Nr der i Europa-Parlamentet tales om turisme , drejer det sig frst og fremmest om indkomstoverfrsel fra indbyggere i de nordlige medlemsstater til Middelhavsstrandene .
Det drejer sig i meget mindre grad om flgerne for milj , trafik , sikkerhed og forbrugerbeskyttelse , selv om der netop p disse omrder er mange problemer .
Netop disse problemer betragter man udelukkende som lokale og regionale myndigheders ansvar , mens turisterne som malkeker betragtes som et EU-ansvar .
I praksis vedtager vi hele tiden dokumenter , som fremhver de omrders konomiske interesse , som for deres indkomst er strkt afhngige af turisme .
Disse omrder vil for det meste have endnu flere turister og helst ligeligt fordelt over alle rstider .
Det er kun af solidaritet med indbyggerne i de konomisk svage omrder , at jeg ikke stemmer imod disse forslag , men jeg tror ikke , at vi lser nogen problemer med sdanne erklringer p papir .
<SPEAKER ID=133 NAME="Raschhofer (NI)">
Den europiske turismes fremtid ligger i udviklingen af en bredygtig turisme , der tager hensyn til og fremmer kologiske og miljpolitiske aspekter .
Netop i turistlandet strig har princippet om en bredygtig udvikling inden for turismen hjeste prioritet .
Beskyttelsen og bevarelsen af naturlandskaber og udsatte omrder har vist sig at vre progressiv og er betegnende for den skaldte blde turisme , som vi praktiserer i vores land .
Jeg bifalder derfor Kommissionens initiativ om at udarbejde og gennemfre en Agenda 21 til fremme af en bredygtig udvikling af aktiviteterne p turistomrdet i Europa .
Denne pakke af foranstaltninger vil forhbentlig udgre endnu et skridt hen imod gennemfrelsen af en milj- og ressourcevenlig europisk turisme .
<SPEAKER ID=134 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Det er velkendt , at turismen spiller en vigtig rolle i den europiske konomi , og at den rummer store potentialer for vkst og beskftigelse .
Det er ligeledes velkendt , at turismen flere gange har vret genstand for opmrksomhed p de forskellige ministertopmder og i Det Europiske Rds konklusioner , hvor man har fremhvet dens betydning som konomisk vkstmotor i EU , ikke mindst i de mindre udviklede regioner .
Vi , der reprsenterer Folkepartiet i Portugal , tager derfor positivt imod Kommissionens forslag , selv om vi i vid udstrkning deler den kritik , som ordfreren - fru Torres Marques - har fremfrt om lidet effektiv indsats og fravr af strre ambitioner .
Vi er ligeledes enige i den opfattelse , at indfrelsen af den flles mnt er den ideelle trampolin til at puste nyt liv i den europiske turisme , og vi ser ogs positivt p forslaget om at afholde et rligt europisk forum med reprsentanter fra turisterhvervet .
Dette forum vil kunne gre sektoren mere synlig og integrere den i Fllesskabets forskellige politikomrder .
Vi er derimod mere forbeholdne over for forslaget om en isoleret revision af traktaterne , s turismen gres til et fllesskabsanliggende .
De drlige erfaringer , som vi har haft p s mange andre omrder , hvor overgang til fllesskabsanliggende har tjent som pskud for overdrevent ensartet lovgivning , konstant indblanding i den nationale ( og sgar regionale ) beslutningsproces og vedvarende tilsidesttelse af nrhedsprincippet , tilrder forsigtighed p dette punkt .
I det mindste indtil sprgsmlet om kompetencefordelingen inden for EU generelt er lst p en rimelig mde i forbindelse med den omfattende debat , der nu er i gang .
<SPEAKER ID=135 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Turismen er allerede i dag en vigtig konomisk sektor i Europa , og den har endvidere et meget stort udviklingspotentiale i de kommende r .
Kommissionens meddelelse indeholder flere udmrkede forslag til yderligere fremme af beskftigelsen og dynamikken i sektoren .
En ben koordinationsmetode og en styrkelse af Det Rdgivende Turistudvalg er vigtige elementer .
Vi glder os ogs over , at turismen gres holdbar gennem en europisk Agenda 21 for turisme .
<P>
Vi mener derimod ikke , at subsidiaritetsprincippet i tilstrkkelig grad respekteres i den aktuelle betnkning .
Indfrelsen af et europisk rammeprogram for turisme betyder en yderligere belastning af EU ' s budget , der allerede er anstrengt .
<P>
Det er heller ikke ndvendigt at give turistpolitikken et retsgrundlag i traktaten .
Selv om der er behov for en koordinering , kan turismen hndteres p nationalt og regionalt niveau , f.eks. hvad angr markedsfring .
Betnkningen er ogs med til at svkke tilliden til sektorens egen udviklingskapacitet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Titley (PSE)">
Turistsektoren er vigtig for alle EU-medlemsstaternes fremtidige konomi , og det er afgrende , at EU koncentrerer sine krfter om turismens fremtid .
Beskftigelsen i sektoren forventes at stige med hele 15 % over de nste 10 r .
Turistsektoren har haft fordel af den flles mnt , og dens fortsatte vkst er direkte forbundet med , at EU ' s borgere nu har en strre disponibel indkomst .
Vi m dog ikke hvile p laurbrene . Vi skal sikre , at turismen til stadighed er dynamisk , og at vksten ikke stagnerer .
Derfor sttter jeg betnkningen .
Turismen burde hre under traktaten , ikke for at plgge operatrer overdreven regulering - vksten i industrien afhnger netop af sektorens evne til at handle selvstndigt - men for at sektoren kan betragtes som et vigtigt omrde for EU .
Det ville ogs indebre en form for langsigtet og bindende EU-strategi for turismen .
Det vil sikre , at turismen i EU fortsat er mlrettet og gearet til at imdekomme EU ' s turisters fremtidige behov .
<SPEAKER ID=137 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Jeg har stemt for fru Torres Marques ' betnkning , og jeg lyknsker ordfreren med det fremragende arbejde .
<P>
Turismen er et meget vigtigt aktivitetsomrde for EU , som er den strste turistdestination i verden .
Turismens bidrag til vores konomi og vores samfund er mangfoldige : Den skaber arbejdspladser , er en vektor for den europiske egnsplanlgning og er medvirkende til en kulturel udveksling mellem borgerne i Unionen .
<P>
Kommissionen erkender turismens betydning ved at foresl en operationel ramme og konkrete foranstaltninger for denne sektor , og den behandler mange af de problemer , som den europiske turisme vil st over for , srligt i forbindelse med den stigende internationale konkurrence .
<P>
Jeg mener , at der kun findes en eneste lsning over for denne konkurrence , nemlig kvalitet .
<P>
Jeg er overbevist om , at det er dette kvalitetskrav , som br vre retningslinjen for Kommissionens handlinger p turistomrdet .
Derfor har jeg f.eks. stillet forslag til fordel for oprettelsen af arbejdspladser i turistsektoren , s kvalifikationerne inden for dette vigtige beskftigelsesomrde kan blive vrdsat hjere .
<P>
Jeg beklager dog , at Kommissionens forslag ikke er mere ambitist .
Jeg forventer faktisk bestrbelser til fordel for en reduceret momssats for restaurationsbranchen og eventuelle andre turisttjenester ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg tror , at Dante ville vende sig i sin grav , hvis han hrte , at han blev sammenlignet med hr . Fatuzzo , men De skal alligevel have tak , hr. formand .
<P>
Jeg m sige , at jeg stemte for fru Grners betnkning om et nyt afst for europisk ungdom . Der str p side 8 , at efter fru Grners opfattelse br ogs de politiske partier bidrage til inddragelsen af de unge , og det br de navnlig gre ved at opmuntre dem til at g ind i politik p lokalt , nationalt og europisk plan .
Det er rigtigt , men jeg har et problem , hr. formand , for hvordan skal jeg f de unge til at stille op for Pensionistpartiet ?
Det er det frste sprgsml , som jeg spontant stiller mig selv .
Men det er der et svar p , hr. formand , for Pensionistpartiet har en afdeling , der hedder " unge for pensionister " , og Pensionistpartiet tller utroligt mange unge p sine lister og i de forsamlinger , hvor det er blevet valgt .
Tillad mig derfor at komme med denne bemrkning , for det kunne jeg ikke lade vre med ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=140 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Afstemningsforslaget fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport udmrker sig ved sine gode hensigter .
Men det er tvivlsomt , om det kan stille noget op over for eller ndre den negative indstilling til ungdommen , der har udviklet sig p europisk plan , og som kommer til udtryk gennem de unges ligegyldighed med den europiske integrationsproces eller gennem dens protester over de mest udviklede dele af denne p de europiske topmder .
En sdan ndring opns ikke med del- og srforanstaltninger , men gennem en nyorientering af fllesskabspolitikkerne fra finansiel lydighed til beskftigelsesfremme , fra privatiseringer til en styrkelse af de offentlige uddannelser , fra en forflgelsespolitik til en sttteramme for de unge , der er p vej ind i et narkotika- og alkoholmisbrug , fra skabelsen af en Europa-fstning til en integrering af indvandrerbrn .
<SPEAKER ID=141 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Ordfreren behandler hvidbogen p en ganske udmrket mde , men stiller visse kritisable og overfldige forslag .
Der er dog en del vigtige forhold i forbindelse med hringsprocessen , som trkkes frem i betnkningen , isr idet det ppeges , at hvidbogen ikke hverken kvantitativt eller kvalitativt afspejler hringerne , eftersom bde de forslag , som de i hringsprocessen deltagende organisationer beklagede , var udeladt , og dem , der faktisk var taget i betragtning , og som fremgr af bilag 1 , ikke blev medtaget i bogen ( f.eks. angende uddannelse og beskftigelse ) .
<P>
Desuden gengiver hvidbogen opfattelser med den modsatte mening af den , som de unge har lagt i dem , hvilket eksempelvis er tilfldet ved omtalen af ungdommens evne til at tilpasse sig komplekse konomiske og sociale forhold , hvilket beskrives som en fordel , mens de unge faktisk har udtrykt utilfredshed med de vanskeligheder , som de mder .
Forventningerne til denne hringsproces er ogs blevet gjort til skamme , fordi hvidbogen er s lidt ambitis i de forslag , der stilles her , herunder om deltagelse , information og finansiering , og de foranstaltninger , som foresls i hvidbogen , m under ingen omstndigheder tages fra ungdomsprogrammet .
<SPEAKER ID=142 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Hvad angr Kommissionens hvidbog om " et nyt afst for europisk ungdom " , deler vi helt den kritik , som er blevet fremfrt af vores kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport af , at Kommissionen er get ind i hringsprocessen med forudfattede meninger og har indrettet den sledes , at disse ider ogs ville blive resultatet af processen .
Vi mener derudover ogs , at det er meget vigtigt at srge for , at der fremover bliver strre opmrksomhed omkring de unges behov og interesser p tvrs af EU ' s forskellige politikomrder .
Vi beklager sledes ogs , at der i det givne kapitel i hvidbogen mangler eksplicit omtale af Fllesskabets talrige programmer - lige fra strukturfondene til programmer som Urban , Equal eller Meda - der lnge har vret helt grundlggende instrumenter i Fllesskabets politik , og hvor det bliver stadig vigtigere at sikre , at de tilgodeser et tilstrkkeligt antal projekter til fordel for de unge .
Vi har derfor varmt stttet Lissy Grners betnkning .
<SPEAKER ID=143 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter betnkningen , som opfordrer til at puste nyt liv i den europiske ungdomspolitik .
Selv om unge mennesker ikke er helt tilsidesat i projektet om europisk integration , har der ikke vret tilstrkkelig fokus p denne gruppes betydning for Europas fremtid .
Selve den europiske integrations fremtid afhnger af interessen for og sttten til den nste generation , og eftersom krig ikke har en fremtrdende plads blandt unge - og ikke lngere fungerer som katalysator for integration - er det afgrende , at vi inddrager dem nu .
<P>
En mere markant europisk ungdomspolitik kan hjlpe med til at ge og styrke de tiltag , der er gennemfrt p nationalt plan for at lse flles problemer som stoffer og alkohol .
Endelig kan jeg kun hilse enhver opfordring til strre ungdomspolitisk engagement velkommen , da alle medlemsstater beklageligvis i stigende grad oplever svigtende vlgertilslutning - isr blandt unge .
Det er mere fordelagtigt for medlemsstaterne at sge en paneuropisk lsning p problemet end at forsge at lse problemerne individuelt .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , efter min mening gr det ikke noget , at man fr folk til at trkke p smilebndet , nr man afgiver stemmeforklaring .
Jeg stemte for betnkningen om udnvnelse af Lucas Papademos til nstformand i Den Europiske Centralbank .
Hvorfor stemte jeg for betnkningen , hr. formand ?
Jo , jeg havde ogs en anden drm i nat .
Jeg drmte , at jeg var inviteret til frokost hjemme hos Lucas Papademos - selvflgelig i Athen - og at jeg sammen med ham badede i en swimmingpool , der ikke var fuld af vand , men af euromnter .
Ligesom Joachim von And badede han i euromnter , og han sagde flgende til mig : " Det er min drm , at alle ansgerlandene indfrer euroen . Faktisk burde hele verden indfre euroen .
" S er der nogen bedre kandidat end Lucas Papademos , hr. formand ?
Det siger jeg ogs , fordi jeg havde lommerne fulde af euro , da jeg vgnede . Jeg havde nemlig badet med alt tjet p , eftersom jeg var for genert til at tage tjet af midt i alle euromnterne .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Hr . Fatuzzo , jeg drmte ogs i nat .
Jeg drmte , at vi langt om lnge besluttede at ndre forretningsordenen her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=147 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har undladt at stemme om udnvnelsen af hr . Papademos til nstformand for Den Europiske Centralbank , ikke blot for at ville bevare mit forbehold over for euroen , men ogs p grund af visse erklringer fra kandidaten under hringen .
<P>
Han har gentagne gange talt om ansvarsprincippet , som om det drejede sig om noget almindelig kendt , som ECB overholder .
Jeg vil gerne understrege , at dette princip ikke eksisterer , for ansvar skal almindeligvis vre knyttet sammen med sanktioner .
Reelt drejer det sig om en simpel forpligtelse til at afgive beretning til Europa-Parlamentet .
Disse beretninger er desuden ikke engang gennemsigtige , for det vides ikke , hvordan medlemmerne af Styrelsesrdet i ECB har stemt .
<P>
Ved en anden lejlighed har hr . Papademos bekrftet , at ECB er i frd med at udarbejde en reform med de ndringer , der blev vedtaget i Styrelsesrdet , hvilket udkastet til Nice-traktaten desuden lader skinne igennem .
Det ser navnlig ud , som om der strbes efter en afskaffelse af stemmelighed mellem medlemmerne , som er en bestemmelse , der oprindelig blev rost , men som i praksis har vist sig at medfre mange skadelige flgevirkninger , srligt i forbindelse med rentesatserne .
Det er endnu en illusion fra Maastricht , der gr fljten !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , som De kan se , begynder man at efterligne hr .
Fatuzzos stemmeforklaringer , og jeg er glad for , at man begynder at flge mine angivelser . Man beder nemlig om , at Europa-Parlamentet udelukkende fr t samlingssted , s vi ikke bde har til huse i Bruxelles , Strasbourg og Luxembourg , men kun t sted .
Jeg tilslutter mig dette nske , hr. formand , og jeg vil gerne stille Dem flgende sprgsml : Hvad koster mest - et par minutter af hr . Fatuzzos stemmeforklaring eller tre samlingssteder til Europa-Parlamentet
<P>
med tre bygninger og med tre kontorer til hvert parlamentsmedlem og hver assistent ?
Hvis vi bliver enige om , at Europa-Parlamentet kun skal have t samlingssted , er jeg villig til at give afkald p mine stemmeforklaringer for at fejre den store besparelse , vi opnr .
Det er her , vi skal spare penge , og ikke p de minutter , hr . Fatuzzo taler !
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg mener ikke , vi er her for at have det sjovt , men for at drfte alvorlige emner .
Vi har i dag stemt om et overslag for Europa-Parlamentet p et tidspunkt , hvor Europa-Parlamentet ligeledes i en betnkning , der blev vedtaget i sidste mned i forbindelse med Det Europiske Konvent , har anmodet om redegrelser over udgifterne til de tre arbejdssteder .
<P>
Vi mener , at denne afstemning er vigtig , og ved at stemme for Stenmarck-betnkningen understreges den urimelige situation for EU , som prsident Chirac nvnte , nemlig tre arbejdssteder og et enormt spild af offentlige midler .
Derfor har en gruppe af parlamentsmedlemmer lagt vgt p at markere denne afstemning med stemmeforklaringer , idet de hber , at deres besked nr videre til konventet , hvis hjtrede medlemmer for vrigt ogs sidder i denne kreds .
Meddelelsen er : Giv os et enkelt arbejdssted , et enkelt sted i Bruxelles .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg har ogs stemt for Stenmarck-betnkningen til trods for , at en stor del af udgifterne ogs til nste r gr til bygninger i Luxembourg , Bruxelles og Strasbourg .
Hvis de afskyelige udviklinger i Nederlandene i de forlbne uger har lrt os en ting , s er det , at der er en enorm klft mellem borgerne og de folkevalgte .
Det glder ikke blot i Nederlandene , det glder ogs f.eks. i Frankrig .
Europa-Parlamentets omrejsende cirkus er et af symbolerne p spild og magtpolitik , som borgerne modstter sig .
Lad os virkelig benytte konventet til at bringe denne tbelige situation til ophr .
Europa-Parlamentet kan tilrettelgge sit arbejde billigere og bedre , hvis det holder mder p t sted .
Dermed afgiver vi et vigtigt signal til de europiske borgere om , at vi tager deres bekymringer alvorligt .
Denne bygning kan s blive et europisk universitet .
Jeg foreslr , at vi kalder det Fatuzzo-universitetet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel (PSE).">
Hr. formand , De nvnte en reform af forretningsordenen i Deres svar til hr . Fatuzzo .
Jeg minder Dem om , at hofnarren havde en ndvendig funktion !
Europa-Parlamentets hofnar udfylder sandsynligvis den samme funktion , og mske er det mere ndvendigt at lade ham forstyrre os end at svkke os med sprgsml om arbejdssted , som drejer sig om mere populisme , end De tror .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg har stemt for Stenmarck-betnkningen .
Heraf fremgr det jo temmelig tydeligt , at mere end en tredjedel af vores budget gr tabt til det vanvittige flyttecirkus mellem Europa-Parlamentets tre hjemsteder .
Men omkostningerne er ikke blot finansielle .
Det er naturligvis ogs organisatorisk overordentlig upraktisk .
Den franske regering har fundet p , at Air France ikke skal flyve direkte mellem Amsterdam og Strasbourg . Det er alts rdselsfuldt bare at rejse hertil .
Det er benbart muligt at anlgge et hjhastighedsjernbanenet til Disneyland , men ikke til Strasbourg .
Men det strste problem med flyttecirkusset er det politiske .
Vi skal som Parlament udve kontrol over Kommissionen og Rdet , og Kommissionen og Rdet har hjemsted i Bruxelles .
Det er simpelthen en underminering af vores politiske trovrdighed , og vi m absolut med prioritet finde en ordning p det .
Naturligvis skal vi forsge at gre det inden udvidelsen , for s kan vi give franskmndene noget andet som kompensation .
Jeg er rede til at indg en god handel derom .
Konventet m nu prioritere dette , sledes at det vanvittige flyttecirkus afskaffes .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , jeg har ogs stemt for hr . Stenmarcks vldigt gode betnkning , der tydeliggr , hvad flyttecirkusset koster .
Vi skal diskutere dette sprgsml bde i konventet og her i salen .
<P>
Jeg besger skoler hver uge , og hver eneste gang fr jeg det samme sprgsml : Hvorfor flytter I frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg ?
De ved intet om EU - mske ikke engang hvem kommissionsformand Prodi er - men de ved , at vi flytter frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg , og de finder det vanvittigt .
Det samme gr jeg .
<P>
Vi gr os selv til grin .
Vi er som en omrejsende teatertrup .
Fordi vi er aktive flere forskellige steder , kan Rdet og andre sige , at vi er et rejsende parlament , der ikke har den store indflydelse .
Udgifterne er enorme , ressourcespildet for os parlamentsmedlemmer er ogs stort , og det volder altid problemer at rejse hertil - aflyste og forsinkede fly osv .
<P>
Vi skal gre denne smukke bygning til noget permanent , og et Fatuzzo-institut er en glimrende id .
Men det skal have en meget vigtigere funktion end nu , s vi fremover kan koncentrere krfterne om de vigtige politiske sprgsml og ikke p at rejse mellem de to parlamentsbyer .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg mener , som mine kolleger fru van der Laan og fru Malmstrm sagde s godt , at sprgsmlet naturligvis i hj grad er politisk .
Jeg har i mange r sammen med mine radikale kolleger vret tilhnger af Strasbourg , men jeg mener , at forringelsen af kommunikationsmidlerne og en lang rkke tjenester ikke lngere kan berettige til sttte for Strasbourg .
Det er et sprgsml om politisk vrdighed .
Det er tilsyneladende ndvendigt med reformer .
Mdesalen i Bruxelles , som helt sikkert fr en til at tnke mere p Sovjet i storhedstiden end et parlament , skal rives ned .
Men der skal ogs trffes foranstaltninger med henblik p den kommende mdeplan for Europa-Parlamentet .
Mdeperioderne i Bruxelles skal have en reel vrdighed .
Der br trffes foranstaltninger , s de fr det samme indhold som mderne her i Strasbourg .
Vi br derfor som minimum fordoble varigheden af mdeperioderne . Og vi vil arbejde for det i den kommende mdeperiode .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , uanset hvad vi hver isr har stemt til denne betnkning , er det efter min mening ndvendigt at skabe klarhed , for der er utroligt mange af os - jeg ved ikke , om det er os alle sammen , men vi er uden tvivl mange - som er trtte af at have tre samlingssteder , ikke mindst nr det glder de aktiviteter , der skiftevis finder sted i Bruxelles og Strasbourg .
Det medfrer nogle meget store administrative udgifter , nogle personaleudgifter , som ikke m undervurderes , mangler i tilrettelggelsen - og sledes en drlig tilrettelggelse - og en langsommelig administration af procedurerne . Desuden er de borgere , som er klar over denne situation , bekymrede , og denne bekymring bliver undertiden ogs til vrede og skuffelse .
Dette er sledes grunden til , at vi er enige om dette sprgsml , selv om vi ikke stemte p samme mde .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , jeg har ogs stemt for Stenmarck-betnkningen og vil gerne tilfje , at vi alle ved , at omkostningerne i forbindelse med udvidelsen ikke kan vurderes for jeblikket , men at vi skal vre opmrksomme p , at omkostningerne ikke lber fra os , eftersom den europiske befolkning ikke vil have forstelse for det .
Det betyder , at vi m spare .
Vi diskuterer meget ofte , ogs meget lidenskabeligt , de meget store oversttelsesudgifter , de oversttelsesudgifter , som vil stige fremover .
I stedet br vi g ind for , at vi kan spare udgifterne til et af Parlamentets mdesteder .
Befolkningen kan ikke forst , at vi p den ene side formaster os til at lse Europas problemer , men p den anden side ikke kan blive enige om t mdested .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , til de parlamentsmedlemmer og borgere - som for at kunne arbejde ordentligt og give udtryk for deres personlige holdning rejser et sprgsml , der vedrrer Europa-Parlamentet og den kendsgerning , at en tredjedel af budgettet bliver brugt p at holde et cirkus i gang , som ingen har gavn af - siger man , at det er populisme .
Og lige prcis dem , som ikke vil svare p denne kritik , og som ikke nsker at stte sprgsmlstegn ved de realpolitikskatter , man har betalt i renes lb , har i deres eget land frt folk bag lyset og ikke ladet dem komme til orde , som kmper denne kamp imod den tavshed , de bliver mdt med hver gang . Vi er derimod af den opfattelse , at dette kan vre - og er - et konkret politisk initiativ , som har alle borgeres interesse .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , jeg stemte ogs for hr . Stenmarcks betnkning , der - sdan som flere af vores kolleger allerede har sagt - tydeligt viser , hvor meget denne absurde situation koster .
I dag - og ikke for 20 , 40 eller 50 r siden - er det efter min mening umuligt at forklare nogen som helst europisk borger grunden til , at der stadig er to samlingssteder .
Det er en upraktisk og uhensigtsmssig situation , ikke bare ud fra et konomisk synspunkt , men ogs nr det glder den praktiske tilrettelggelse af Parlamentets arbejde .
Efter min opfattelse br Parlamentet sende et strkt signal om dette ved at anmode om - og som hr . Dupuis sagde , kan dette ogs ske ved at begynde at styrke arbejdet under minimdeperioderne i Bruxelles - at vi gr bort fra en situation , der ikke lngere har nogen eksistensberettigelse , og at vi fr et Europa-Parlament , der ogs kan forsvares uden for Parlamentets mdesal , nemlig et Parlament med kun t samlingssted .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , sdet og mdestedet for Europa-Parlamentet her i Strasbourg p historisk jord har helt sikkert sin betydning .
Jeg mener dog , at denne historiske betydning , p grund af hvilken dette konfliktfyldte stykke jord oprindeligt blev udvalgt , ogs giver os noget andet for fremtiden : at gre Europas betydning forstelig for dette Europas borgere .
Nr man bliver spurgt af folk p gaden i dag i forbindelse med forskellige arrangementer , hvorfor vi ikke kan blive enige om t mdested , er dette historiske argument et argument , som kunne bruges tidligere , men fremover kan det ikke lngere , tror jeg , vre gyldigt .
Jeg tror , det vil f langt strre betydning at gre vores vilje og de beslutninger , vi trffer her for fremtiden , forstelige for folk .
Det vil helt sikkert ikke g , at vi p den ene side vedtager sparepakker og p den anden side bruger en tredjedel af Europa-Parlamentets udgifter p rejseaktiviteter .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , hr . Duhamel blander desvrre noget , der er populistisk , sammen med noget , der er populrt .
Hvis blot de europiske borgere kunne f kendskab til emnet og afgre dette sprgsml om Europa-Parlamentets budget , tror jeg , at der selv ikke i Frankrig ville vre den mindste tilslutning til opretholdelsen af sdanne udgifter , som har de konsekvenser , vores kolleger allerede har nvnt , for Parlamentets arbejde .
Der er ikke blot tale om et pengesprgsml , for det glder ogs Parlamentets vrdighed , dets arbejdes og tilrettelggelses vrdighed og de enkelte parlamentsmedlemmers vrdighed .
Derfor vil jeg gerne takke de parlamentsmedlemmer , som var villige til at blive her lidt lngere for at drfte dette sprgsml .
Jeg mener i virkeligheden , at Parlamentet skal ptage sig ansvaret for disse beslutninger - om ndvendigt ogs ved hjlp af en ben konflikt med Rdet - og at Parlamentet skal vre rede til at indbringe sagen for Domstolen og give fysisk udtryk for , at det ikke lngere er villigt til at bevge sig mellem tre forskellige samlingssteder .
<SPEAKER ID=162 NAME="Ford (PSE)">
Jeg kan umuligt sttte det stillede budget for den meningslse faren frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg .
Der er ingen mening i dette absurde rejseri hverken af politiske , konomiske , organisatoriske eller geografiske grunde .
Det er ineffektivt og spild af tid .
<P>
Der er desvrre alt for mange borgere , der tror , at dette nonsens er noget Parlamentet selv har bestemt , og ikke er klar over , at det er resultatet af den famse Edinburgh-aftale fra 1992 indget af de vrst tnkelige grunde under John Majors ledelse .
Storbritannien fik en erklring om subsidiaritet , et forbehold for det sociale kapitel , som heldigvis blev omgjort efter Labours sejr i 1997 .
Tyskland fik anerkendt Kroatien og det tidligere Jugoslavien , og resultatet blev en rkke tt forbundne borgerkrige , der prger europisk historie den dag i dag , og sledes opfattelsen af en absurditet i Strasbourg , som vi alle hbede ville f en ende .
<P>
Vi er nu strandet i Strasbourg , indtil Parlamentet kan mnstre politisk vilje til at handle i egen interesse og flytte til Bruxelles og kun bruge det underlige symbolske opholdssted i Strasbourg til formelle lejligheder .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden. -">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om fremskridt og perspektiver i indvandrings- og asylpolitikken .
Det er mig en fornjelse at byde velkommen til hr . Rajoy Brey , som vil indlede debatten p Rdets vegne .
Det glder mig , at han har taget sig tid til at vre her i dag i forbindelse med dette delikate og mtlelige sprgsml .
<SPEAKER ID=167 NAME="Rajoy Brey">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , lad mig frst takke Dem for denne lejlighed , som Europa-Parlamentet giver mig til her at komme med en status over de fremskridt , som vi i lbet af de nu nsten fire og en halv mned under spansk EU-rdsformandskab har net inden for en af de hjrnestene , som efter min mening er principielle for EU ' s justits- og indenrigspolitik , det vil sige indvandrings- og asylbehandlingen .
<P>
Inden for det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , vi europere har sat os for at opbygge i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens prmisser , har den gradvise skabelse af en flles indvandrings- og asylpolitik en srlig plads .
<P>
En indvandrings- og asylpolitik , der skal have et overordnet og afbalanceret sigte .
Denne overordnede ramme skal i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere bygge p fire vsentlige forudstninger , nemlig en passende forvaltning af migrationsstrmmene , bestrbelser for at opn en retfrdig behandling af tredjelandsstatsborgere , samarbejde med oprindelseslandene og etablering af en europisk asylordning .
<P>
Fremskridtet inden for disse fire retningslinjer inspirerede til udarbejdelsen af det spanske program for ml og prioriteter i forbindelse med EU ' s rdsformandskab .
Alt dette er sket med den forndne hensyntagen til den fornyede dynamik , som Det Europiske Rd i Laeken , der blev afholdt den 14.-16. december 2001 , betd , og som understregede den ndvendige balance mellem beskyttelse af flygtningene i henhold til principperne i Genve-konventionen fra 1951 , et legitimt nske om et bedre liv og EU og dets medlemsstaters modtagelseskapacitet .
Vi har ogs forsgt at prioritere de instrumenter , som Laeken-konklusionerne selv ans for mest bydende ndvendige for dens vedtagelse , f.eks. den samlede handlingsplan mod ulovlig indvandring .
<P>
I overensstemmelse med disse ider vil jeg forsge at systematisere min redegrelse om fremskridtene p asyl- og indvandringsomrdet i de forlbne mneder , idet jeg vil behandle det , jeg mener , skal vre de to vigtigste inspirationskilder for denne politik : vejen mod en europisk asylordning og en passende planlgning af migrationsstrmmene i henhold til disse forudstninger : respekt for lovligheden , en retfrdig behandling af tredjelandsstatsborgere , samarbejde med oprindelseslandene og bekmpelsen af den ulovlige indvandring og menneskehandel .
<P>
Hvad angr etableringen af en flles europisk asylordning , har vi p de to sidste formelle rd for justits- og indenrigsministrene taget nogle meget vigtige skridt .
Jeg vil gerne fremhve direktivet , der faststter minimumsregler for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne .
Dette forslag gr ud p at sikre , at de asylansgere , der kommer til vores stater , har et minimum af vsentlige rettigheder for at f et vrdigt liv , herunder ophold og fri bevgelighed , familiesammenfring , skolegang og uddannelse for mindrerige , adgang til arbejde og erhvervsuddannelse .
<P>
Rdet er efter dets mde den 25. april net frem til en generel politisk retningslinje om direktivets tekst , og nu skal vi se nrmere p de forslag , der er indeholdt i udtalelsen fra Europa-Parlamentet , og faststte de 15 medlemsstaters holdning til indholdet i udtalelsen .
<P>
Ligeledes med hensyn til asylomrdet vil jeg gerne opholde mig ved et andet normativt instrument , vi vedtog den 28. februar , og som jeg synes er srlig vigtigt , nemlig Rdets forordning nr . 2725 / 2000 om visse gennemfrelsesbestemmelser om oprettelsen af Eurodac-systemet .
<P>
Da Eurodac-systemet var blevet oprettet i december 2000 , var der behov for en gennemfrelsesbestemmelse , som faststter de procedurer , der gr det muligt at identificere asylansgerne ved hjlp af elektronisk sammenligning af deres fingeraftryk .
Det vil fremme gennemfrelsen af Dublin-konventionen , der som bekendt faststter , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansgningerne .
<P>
I den anden del af min redegrelse om fremskridtene i den forlbne del af vores formandskabshalvr vil jeg opholde mig ved mileplene i vores indvandringspolitik , som er ledet af grundtanken om en passende forvaltning af migrationsstrmmene , som omfatter svel tanken om en lovmssig planlgning af disse under devisen om en retfrdig behandling af tredjelandsstatsborgere som bekmpelse af ulovlig indvandring , i srdeleshed af menneskehandel , og ledetrden for alt dette er tanken om samarbejde med oprindelseslandene .
<P>
I trd hermed har vi forsgt at komme videre med den gradvise harmonisering af vores visumsystemer .
Derfor blev der p Rdet ( almindelige anliggender ) den 18. februar vedtaget to forordninger om ensartet udformning af visa og om ensartet udformning af ark til pfring af visum udstedt af medlemsstater til personer , hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat , der udarbejder det pgldende ark .
P det sidste Rd ( retlige og indre anliggender ) den 24. april fuldstndiggjorde vi disse bestemmelser med Rdets beslutning om ensartet udformning af visumansgninger .
<P>
Ud over denne harmonisering har vi ogs fet en overordnet retningslinje om forordningen om ensartet udformning af opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere .
Denne bestemmelse frembyder flere fordele , bl.a. politimyndighedernes anerkendelse af dokumenter og grnsekontrol , hvilket vil vre til gavn for dokumentindehaverne og gre det nemmere at opdage forfalskninger .
<P>
Desuden , for finansielt at sttte visse aktioner , der er foreslet af medlemsstaterne til fremme af samarbejdet og koordineringen mellem de nationale forvaltninger og en gennemsigtig anvendelse af EU-lovgivningen p omrdet indvandring , asyl og grnser , nede alle medlemsstaterne p det sidste rd i april frem til en generel aftale om vedtagelse af Argo-programmet , der skal lbe i fem r og fr en bevilling p 25 millioner euro .
<P>
For det tredje er der ingen tvivl om , at en passende forvaltning af strmmene gr det ndvendigt at trffe effektive foranstaltninger til bekmpelse af den ulovlige indvandring , i srdeleshed af menneskehandlen .
Sledes blev der i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Laeken opfordret til at vedtage en samlet handlingsplan herom , som vi havde lejlighed til at drfte p det uformelle ministermde , der blev afholdt i Santiago de Compostela , og som vi vedtog formelt p vores ministermde den 28. februar .
<P>
Planen lgger sig meget tt op ad Kommissionens meddelelse fra november 2001 , og den er udtnkt som en programvejledning , der vil medvirke til at planlgge de aktioner , der gradvis kan gennemfres for effektivt at bekmpe den ulovlige indvandring .
Lad mig komme med en kort redegrelse over de vigtigste aktioner og foranstaltninger , der er indeholdt i planen .
<P>
For det frste er der visumpolitikken .
For det andet er der styrkelsen af udvekslingen og analysen af oplysninger om problemet med den ulovlige indvandring . For det tredje behandler planen en rkke foranstaltninger forud for grnsepassagen .
For det fjerde fokuserer planen p en forbedring af kvaliteten og effektiviteten af grnsekontrollerne .
For det femte omhandler planen ogs tilbagetagelses- og hjemsendelsespolitikker .
For det sjette styrkes Europols operative rolle i bekmpelsen af menneskesmugling og menneskehandel .
Endelig omhandler planen repressive foranstaltninger mod disse forbrydelser .
<P>
Det drejer sig nu om at komme videre med den ndvendige beskyttelse af og bistand til ofrene , kampen mod de arbejdsgivere , som anstter ulovligt , beslaglggelse af gevinsterne fra denne handel og konfiskation af de anvendte transportmidler og i at virkeliggre den forpligtelse , som transportvirksomhederne har til at ptage sig omkostningerne ved hjemsendelse af udlndinge , der ikke opfylder betingelserne for lovlig indrejse .
<P>
Mine damer og herrer , denne plan har allerede bret frugt .
P mdet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) efter planens vedtagelse har vi allerede truffet enkelte foranstaltninger til opfyldelse heraf .
F.eks. Rdets konklusioner om ulovlig indvandring og menneskehandel ad svejen .
Disse konklusioner sger et samlet svar fra EU ' s side p den massive ankomst af indvandrere ad svejen , og de tager udgangspunkt i , at migrationssprgsmlene br have en relevant plads i EU ' s eksterne forbindelser .
Efter min mening er dette et meget vigtigt sprgsml , som vi br vre os bevidst , og vi skal frst og fremmest handle s konsekvent og hurtigt som muligt .
Jeg gentager , at migrationssprgsmlene br have en relevant plads i EU ' s eksterne forbindelser .
<P>
Hvad angr det , der mere direkte berrer sprgsmlene om retlige og indre anliggender , vil vi tilskynde til foranstaltninger som f.eks. gennemfrelse af en undersgelse for at forbedre kontrollen af sgrnserne , forebyggelse og vedtagelse af operative foranstaltninger , isr informationsudveksling , som allerede giver meget gode resultater , og en kraftig anmodning til oprindelses- og transitlandene om , at de bl.a. bekmper menneskehandlen og tager de ulovlige indvandrere , der tager af sted fra deres kyster , tilbage .
<P>
For det andet har vi , sdan som det blev plagt os af vores stats- og regeringschefer p mdet i Laeken , fet fastsat listen over tredjelande , der skal forhandles nye aftaler om tilbagetagelse med , idet de generelle kriterier for denne faststtelse er blevet prciseret .
<P>
Vi har ogs i april gennemfrt en risikovurdering af de vigtigste lufthavne i EU , den skaldte RIO-operation , hvis resultater , som jeg havde lejlighed til at forelgge p mdet i Rdet den 25. april , vil gre det muligt for os at uddybe samarbejdet mellem medlemsstaternes grnsekontrolmyndigheder og Europol samt at f kendskab til de metoder , ruter og vrige fremgangsmder , der anvendes til ulovligt at f indvandrere ind i EU .
<P>
I den samme samarbejdsnd har Det Strategiske Udvalg for Indvandring , Grnser og Asyl ( SCIFA ) mdtes for frste gang i dette halvr med deltagelse af cheferne for grnsekontrollen med de ydre grnser .
Dette mde , der skal afholdes hver sjette mned , har tjent til at faststte en strategi til forbedring af medlemsstaternes operative samarbejde i forbindelse med kontrollen af de ydre grnser inden for omrder som risikovurderingssystemer , situationen for vores sgrnser og srlig uddannelse for vores grnsekontrolbetjente .
<P>
P den anden side er vi get i dybden med mekanismerne for at finde en lsning p situationen for de udlndinge , som ikke opfylder eller ikke lngere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold , ved hjlp af nogle konklusioner om opnelse af rejsedokumenter for gennemfrelse af hjemsendelser .
<P>
Fra et andet synspunkt er det med henblik p en passende forvaltning af migrationsstrmmene , som jeg allerede nvnte ved indledningen af dette indlg , absolut ndvendigt at styrke samarbejdet mellem oprindelses- , transit- og bestemmelseslandene om disse personbevgelser .
I de seneste mneder har vi intensiveret EU ' s eksterne forbindelser p omrdet .
Om et jeblik vil jeg gerne nvne de kontakter , vi har gennemfrt .
<P>
Som afslutning p mdet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 28. februar holdt vi et mde med de ansgerlande , der er med i udvidelsen , hvor vi bl.a. drftede kontrol af de ydre grnser .
P dette mde gav vi dem et katalog med anbefalinger og bedste praksis , hvad angr kontrol af de ydre grnser og Schengen-procedurerne om indrejse og udsendelse , som vi havde vedtaget samme dag .
<P>
P samme mde og for frste gang inden for rammerne af EU holdt vi et mde mellem de 15 medlemslande og Ruslands justits- og indenrigsministre , hvor vi bl.a. fik lejlighed til at drfte sprgsml om vandringer , grnsekontrol og tilbagetagelsespolitik , og vi afleverede ogs det fromtalte katalog med anbefalinger til de russiske reprsentanter .
<P>
For det tredje og i forbindelse med Euro-Middelhavsministerkonferencen , der blev afholdt i Valencia den 22. og 23. april , drftedes samarbejdet p omrdet social integration af indvandrerne , vandringer og bevgeligheden for personer , og der blev inden for rammerne af Valencia-handlingsplanen vedtaget et regionalt program herom .
I nvnte plan nvnes ligeledes parternes vilje til at afholde en Euro-Middelhavskonference , der skal fokusere p sprgsmlet om vandringer og social integration af indvandrerne i andet halvr af 2003 .
<P>
Endelig vil jeg gerne srlig opholde mig ved den konference om migrationer , der blev afholdt inden for rammerne af ASEM-processen p Lanzarote den 4. og 5. april .
Dette initiativ , der udsprang af statschefernes ASEM-topmde , der blev afholdt i Beijing i oktober 2000 , har medvirket til at lgge grunden til dialog og samarbejde mellem de to verdensdele om den generelle indvandringssituation , forvaltningen af migrationsstrmmene og bekmpelsen af den ulovlige indvandring .
Som et resultat af dette mde blev der vedtaget en erklring , der understreger behovet for samarbejde mellem Europa og Asien om planlgning af migrationsstrmmene p overordnet plan , og hvori der bl.a. konkretiseres etablering af et net af nationale kontaktpunkter til fortsat dialog og udvikling af fremtidige aktioner .
<P>
Udmrket , min redegrelse har indtil videre koncentreret sig om de konkrete resultater , der er opnet i disse mneder .
Jeg vil ogs gerne understrege det vigtige skub , som disse normative instrumenter har fet i de forskellige arbejdsgrupper , svel p asylomrdet som p indvandringsomrde .
<P>
Jeg kan bekrfte , at man har gjort bemrkelsesvrdige fremskridt med forslaget til Rdets forordning om faststtelse af kriterier og procedurer til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat , kendt som Dublin II , eller direktivet om minimumsstandarder for opnelse af flygtningestatus .
P tilsvarende vis og i overensstemmelse med de ndrede forslag om minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og ophvelse af flygtningestatus og om familiesammenfring , som Kommissionen forelagde den 30. april , vil vi tilskynde til fortsttelsen af dette arbejde med henblik p yderligere skridt p disse omrder .
<P>
Som De nok er klar over , har Kommissionen for nylig forelagt en grnbog om en fllesskabspolitik for hjemsendelse af personer , der opholder sig ulovligt , og en meddelelse om retningslinjer for en flles forvaltning af de ydre grnser , hvorfor vi vil srge for at tilskynde Rdets kompetente instanser til at undersge dette .
<P>
Hvis vi fokuserer p sprgsmlet om lovlig indvandring , er der gjort betydelige fremskridt i drftelsen af forslaget til direktiv om betingelserne for tredjelandestatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere og udvelse af selvstndig erhvervsvirksomhed .
Under vores formandskab er der indledt et forberedende arbejde om udstedelse af tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel , der samarbejder med de kompetente myndigheder .
<P>
Endelig vil jeg gerne inden for dette afsnit om de fremskridt , der er gjort , henvise til drivkraften i EU ' s handlingsplaner med tredjelande .
Der er i srdeleshed i denne tid , hvad angr dialogen med Marokko , gjort fremskridt i arbejdet i gruppen om sociale anliggender og migrationer , der afholdt sit andet mdet den 12. marts i r i Rabat .
Jeg vil ogs gerne fremhve , at gruppen p hjt niveau om asyl og indvandring har besluttet at sende en ekspertmission til Marokko for at vurdere et grnsekontrolprogram .
<P>
Som afslutning p mit indlg vil jeg gerne meget kort redegre for perspektiverne for vores arbejde indtil den 30. juni 2002 .
I forbindelse med det sidste mde i Ministerrdet , der afholdes den 13. og 14. juni , vil det spanske formandskab behandle sprgsmlet om oprettelse af en visumdatabase , i forbindelse med hvilken vi allerede har undersgt retningslinjerne i det flles system om udveksling af visumoplysninger .
I juni mned har vi til hensigt at stille et forslag til Rdets konklusioner med henblik p vedtagelse , hvor Kommissionen gres opmrksom p , hvilke aspekter der skal behandles og undersges i gennemfrlighedsundersgelsen .
Dette system betyder et yderligere skridt mod gennemfrelsen af den samlede handlingsplan mod ulovlig indvandring og menneskehandel og vil medvirke til at hindre , at der udstedes visum p et konsulat i et EU-land , hvis det er blevet afvist af et andet konsulat i en anden medlemsstat .
<P>
I slutningen af denne mned er det planlagt at prsentere resultaterne af gennemfrlighedsundersgelsen om et europisk grnsepoliti , som en arbejdsgruppe under italiensk ledelse er i gang med , og hvor der i vrigt deltager reprsentanter fra Tyskland , Belgien , Frankrig og Spanien .
<P>
Vi har ogs til hensigt at forelgge Rdet det forslag til beslutning om undertegnelse af aftalen om tilbagetagelse , der er forhandlet med Hong Kong , og forslaget om forhandlingsmandat til Kommissionen om en aftale af denne karakter med Ukraine .
<P>
Hvis forslaget til forordning , der er kendt som Dublin II , bliver tilstrkkeligt modnet i lbet af disse mneder , vil vi ligeledes forelgge det til drftelse p det sidste rdsmde under vores formandskab .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med endnu en gang at takke for den fundamentale rolle , Kommissionen og kommissr Vitorino har spillet i disse bestrbelser , uden hvis bistand de ikke ville have vret mulige .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for dets engagement og samarbejde , der har gjort det muligt at komme med et meget relevant skub til EU ' s indvandrings- og asylpolitik i de sidste knap fem mneder under spansk EU-rdsformandskab .
<P>
Jeg synes , at status over resultater og perspektiver er positiv , og jeg kan forsikre Dem , at vi er i fuld gang med at opfylde de ml , der var en del af vores arbejdsprogram , og som jeg havde lejlighed til at forelgge for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Indre Anliggender den 4. februar i r .
<P>
Mine damer og herrer , mange tak , og en srlig tak til Dem , hr. formand .
<SPEAKER ID=168 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg har en del ting at undskylde , bl.a. at jeg ikke er kommissr Vitorino .
For s vidt det er muligt , er jeg stedfortrder for ham i dag , da han er til et vigtigt mde i Canada .
<P>
Jeg er glad for at f mulighed for at deltage i denne debat , for det frste fordi vi som politikere ved , hvor vigtige og flsomme disse sprgsml er , og fordi det er ndvendigt med en rlig , gennemsigtig og konstruktiv debat .
For det andet fordi politikken vedrrende eksterne forbindelser , som nstformanden lige har ppeget , er tt forbundet med indvandring - bde legal indvandring og illegal menneskesmugling - og indvandrerrelaterede sprgsml .
Disse sprgsml blev under ledelse af det spanske formandskab drftet ved det seneste mde mellem Middelhavspartnerne i Valencia , men det vender jeg tilbage til .
Jeg havde i vrigt selv mulighed for at drfte disse sprgsml under mit seneste besg i Kina .
<P>
Kommissionen glder sig meget over konklusionerne fra Rdets mde i Laeken , isr bekrftelsen af Rdets forpligtelser over for de politiske retningslinjer og de ml , der blev fastlagt i 1999 i Tampere .
Kommissionen sttter nye impulser , der kan bidrage til at indhente forsinkelserne inden for indvandrings- og asyllovgivningen i henhold til den skaldte resultattavle , som blev udarbejdet for at overvge fremskridtet med at skabe et omrde prget af frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det glder Kommissionen at se den dynamik , som det spanske formandskab har tilfrt denne proces .
<P>
Det br bemrkes , at de vigtigste forslag , som er ndvendige for at gennemfre artikel 63 i traktaten og konklusionerne fra Tampere , allerede er forelagt Rdet .
Derfor er det nu hovedsagelig op til Rdet at arbejde hurtigt .
Den politiske enighed ved det seneste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) i forbindelse med forslaget om faststtelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne var et lnge ventet frste skridt i den rigtige retning .
Kommissionen takker endnu en gang det spanske formandskab for dets arbejde .
<P>
Der er forhandlinger i gang vedrrende to andre lovgivningsforslag om asyl , nemlig Rdets forordning om faststtelse og procedurer til afgrelse af placeringen af ansvaret for behandlingen af en asylansgning , som skal erstatte Dublin-konventionen , samt Rdets direktiv om status som flygtning eller modtager af subsidir beskyttelse .
Kommissionen vil desuden afslutte gennemfrelsen af Eurodac s hurtigt som muligt i hbet om , at medlemsstaterne snart vil trffe de ndvendige foranstaltninger for at kunne deltage .
<P>
Med hensyn til de andre emner til drftelse vil Kommissionen fortsat bidrage til opflgningen p og udfaldet af disse drftelser .
I den forbindelse glder vi os over den hurtige vedtagelse af handlingsplanen om bekmpelse af illegal indvandring og menneskesmugling , som var baseret p vores meddelelse .
Som lovet vil Kommissionen hurtigt trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre dens gennemfrelse .
De frste initiativer er allerede ivrksat , idet Kommission har vedtaget en grnbog om en fllesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold .
Grundet emnets meget komplicerede karakter og store omfang har grnbogen hovedsagelig til forml at bne en debat og sondere stemningen hos de interesserede parter .
Kommissionen har for nylig desuden offentliggjort en meddelelse om integreret planlgning af EU ' s ydre grnser .
Dette sprgsml vil blive vurderet p et fllesskabsgrundlag og ikke som en rkke individuelle , nationale systemer , hvilket , hber jeg , vil munde ud i en kortlgning af de mere langsigtede mlstninger vedrrende etableringen af et europisk korps af grnsevagter eller -politi .
<P>
Efter invitationen til Laeken stillede Kommissionen desuden endnu et ndret forslag om familiesammenfring den 2. maj med henblik p at gre det enklere at n til enighed om dette yderst flsomme sprgsml .
Som anmodet ved topmdet i Laeken vil Kommissionen om kort tid desuden stille et ndret forslag til Rdets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus .
<P>
Endvidere sttter Kommissionen det nske , der blev udtrykt i Laeken , om at forbedre integreringen af indvandringspolitikken i Unionens eksterne politik .
Kommissionen hilser ethvert initiativ velkommen , der kan skabe nye tiltag i Gruppen p Hjt Plan om asyl og migration , som blev etableret af Rdet i 1999 .
Gruppens mandat br ajourfres , s det passer bedre til den nuvrende situation .
Kommissionen agter at stille forslag om et programsamarbejde med tredjelande inden rets udgang .
Det skal baseres p erfaringerne fra gennemfrelsen af det nye budgetinstrument , som blev udarbejdet af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hvor stor betydning bde Antnio Vitorino og jeg tillgger forholdet mellem de emner , vi drfter i eftermiddag , og den eksterne politik .
Der er ganske givet en tt forbindelse mellem f.eks. fremme af bredygtig udvikling og befolkningspresset .
Vi har helt sikkert en vigtig rolle at spille med hensyn til at hjlpe andre lande med at hndtere menneskesmugling , der udgr en lige s stor trussel , og i visse tilflde en strre trussel , for dem end for de rige lande , som er menneskesmuglernes ml .
<P>
I psken var jeg i Kina , hvor jeg fortsatte de drftelser , som vi allerede havde indledt takket vre Zhu Rongjis initiativ om , hvordan vi kan hjlpe med at udvikle programmer i Kina . Dette vil sandsynligvis f folk til at tnke sig om en ekstra gang , fr de lader sig fragte rundt omkring i verden af menneskesmuglere , indimellem med katastrofale konsekvenser , som vi s det i Dover for et par r siden .
<P>
Vi har vret meget imponeret over Zhu Rongjis og de kinesiske myndigheders positive reaktion , og jeg hber , at der snart vil vre visse gennemfrlige programmer p plads inden for omrder som information og trning , hvilket vil bidrage til en bedre hndtering af dette sprgsml , som er et alvorligt problem for bde Kina og for os .
Dette er naturligvis en model , som vi nsker at anvende andre steder ogs .
<P>
Med hensyn til tilbagetagelse er Kommissionen ved at frdiggre en aftale med Sri Lanka .
Det er den anden aftale af denne type p fllesskabsplan . Den frste aftale , kan jeg med stor fornjelse sige , er allerede indget med Hong Kong .
Kommissionen vil fortstte bestrbelserne p at indg de aftaler , som den har mandat til at forhandle om , og vil i den henseende stille de ndvendige forslag til en hensigtsmssig videreudvikling af denne fremgangsmde .
<P>
Endelig vil Kommissionen i overensstemmelse med meddelelsen vedrrende indfrelse af bne metoder til koordinering af bde indvandring og asyl om kort tid foresl gennemfrelsen af et europisk system for udveksling af oplysninger om indvandring , asyl og oprindelsesland som anmodet af Rdet .
Der vil desuden blive arbejdet videre med den nye handlingsplan om statistik , som Rdet efterlyste i maj sidste r , udviklingen af aktiviteter i et virtuelt europisk kontrolorgan for indvandring samt Kommissionens overtagelse af aktiviteterne i Rdets udvalg om udveksling af oplysninger .
<P>
Hvad angr det yderst vigtige sprgsml om integrationen af indvandrere , vil Kommissionen gerne rose de instrumenter til bekmpelse af diskrimination og racisme , som er blevet udviklet i forbindelse med visse initiativer p dette omrde .
Det er et usdvanlig vigtigt omrde for os , og den seneste manifestation i forbindelse med et valg burde ikke have vret ndvendig for at overbevise os om dette omrdes betydning .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for at lade mig vre stedfortrder for min kollega .
Som kommissrkollega vil jeg understrege , at alle i Kommissionen er fuldt ud klar over dette omrdes enorme politiske betydning , og jeg er desuden helt bevidst om emnets store betydning i forbindelse med udfrelsen af mine vigtigste forpligtelser inden for eksterne forbindelser .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , indvandringen er utvivlsomt en uundskyldelig solidaritetsforpligtelse for de mest udviklede lande .
Den er ogs et vsentligt instrument til bekmpelse af fattigdommen og de sociale uligevgte i verden , og den er desuden - og det er ndvendigt at sige det og forklare det uden omsvb - et behov for at opretholde vksten og fremgangen i vores lande .
<P>
Men det er korrekt , at migrationsstrmmene mod EU er vokset dramatisk i den seneste tid , og modtagelseskapaciteten er ikke ubegrnset .
S det er ingen overdrivelse at sige , som Rdet har sagt det her , at en vellykket indvandringsforvaltning i dag er den strste udfordring for Rdet .
<P>
Vi skal sikre , at de indvandrere , vi kan tage imod , er beskyttet af og underkastet loven , at de ptager sig de rettigheder og forpligtelser , der flger heraf , og at de integrerer sig fuldstndigt i det samfund , der modtager dem , og deler de vrdier med de vrige borgere , som det bygger p .
Det er blevet pvist , at den ulovlige situation er roden til udstdelse .
Vi skal derfor prioritere bekmpelsen af den ulovlige menneskesmugling , det vil sige af mafiaerne og den organiserede kriminalitet i tt samarbejde med migrationsstrmmenes oprindelses- og transitlande , hvoraf nogle skal afkrves strre forpligtelser .
Jeg anmoder Kommissionen om at udarbejde og forelgge en beretning om emnet for Parlamentet , for forstelsen for at undertegne tilbagetagelsesaftaler er fundamentalt ndvendig p dette omrde .
<P>
Jeg er enig med kommissr Vitorino , nr han hvder , at der er en sammenhng mellem udenrigspolitikken og indvandringen .
Svel det spanske formandskab som Kommissionen tilskynder til et strre samarbejde p det politimssige og diplomatiske omrde , herunder naturligvis ogs visumpolitikken , som jeg tror - og kommissr Patten er formentlig enig med mig - meget vel kan indpasses i arbejdet med at skabe et flles europisk diplomati .
<P>
Der skal ogs overvejes konomisk bistand i srlige tilflde , f.eks. De Kanariske er , hvor der er for f modtagelsescentre til at kunne tage sig vrdigt af den lavine af flygtninge og indvandrere , der befinder sig p kanten af loven .
<P>
Jeg synes kort sagt , hr. formand , at det er p tide at lgge de demagogiske og uansvarlige erklringer p hylden .
Efter min gruppes mening er der i dag brug for - og det foreslr jeg - en storslet europisk aftale om indvandring , der undtager dette omrde for partipolitisk konfrontation .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , i forlngelse af hr . Galeotes ord vil jeg gerne sige , at jeg her til morgen spiste morgenmad til nogle erklringer fra formanden for Det Europiske Rd , der hvder , at de europiske socialdemokrater med deres politikker er skyldige i , at der er opstet ekstremistiske og yderliggende bevgelser i Europa , og at formanden for den spanske regering og Rdet i kontrast hertil har til hensigt og gr videre med deres hensigt om at stramme indvandringspolitikken .
<P>
Her til formiddag tnkte jeg et kort jeblik , at hr .
Rajoy ville komme her og give os den gode nyhed om en ny indvandringspolitik , der - iflge hr . Aznar - skulle vre en modvgt til den europiske socialdemokratiske bevgelses fejltagelser , som har fremprovokeret det ekstreme hjres opsving .
Jeg glder mig over at se , at det ikke er tilfldet , og at De i forklaringen har holdt Dem til det , der var konklusionerne fra Rdet i Tampere , hovedstrmningen i forslagene fra Det Europiske Rd i de seneste mneder .
Det glder mig , og derfor vil jeg begrnse mit indlg til dette omrde .
<P>
Jeg tror ogs , hr. minister , at vi her har forskellige synspunkter .
Som nvnt af hr . Patten ligger der et arbejdsprogram om lovgivning p bordet - men ikke kun det - der er forelagt af Kommissionen i forlngelse af Tampere-konklusionerne .
To og et halvt r efter dette Rd er der kun gjort sm fremskridt .
De har talt om nogle af dem , og bagefter vil jeg vende tilbage hertil .
<P>
Dette har indvirkning p svel indholdet som p de interinstitutionelle forbindelser .
Jeg tnker p samarbejdet med Parlamentet .
Jeg er ndt til at sige til Dem , hr. minister , at vi er forvirrede over situationer som den , der er opstet med vedtagelsen i Rdet af forslaget om betingelserne for indrejse for asylansgere .
Vi er forvirrede , for De siger til os , at De vil se p , hvad der er Parlamentets forslag .
Jeg m sige til Dem , at det drejer sig om de frste udkast til forslag , som ikke har noget at gre med det , der er blevet vedtaget , og at vi kun vanskeligt kan blive ved med arbejde p denne mde .
<P>
Vi mener det samme om de flles regler for adgangen til boligen , samlingen af rettigheder for borgere fra tredjelande .
For os har alt dette konkrete navne i form af direktivforslag , som vi ikke har set noget resultat af i disse r efter Tampere .
De siger , at der er resultater .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvad det er for nogen .
<P>
Bekmpelsen af den ulovlige indvandring er en del af denne indvandringspolitik , der stadig ikke findes som en flles europisk politik , men efter min mening vil den alene blive meget mindre effektiv , end hvis den er afslutningen p en virkelig flles struktur for indvandringspolitikkerne .
Jeg sttter den , men jeg sttter ogs en indvandringspolitik , der er bedre tilpasset behovene p arbejdsmarkedet , for i modsat fald , hr. minister , vil denne manglende tilpasning give sig udtryk i ulovlige kontrakter , eller rettere sagt , i manglende kontrakter , og jeg tror , at det er den vrste af de skaldte " tiltrkningsvirkninger " .
<P>
Endelig vil jeg gerne , idet jeg fortstter med den arbejdsplan , som Kommissionen har foreslet os , og som Rdet br vedtage , stille Dem fire konkrete sprgsml : Hvad mener Rdet om hr . Prodis forslag om grnsepoliti ?
Hvad mener Rdet om grnbogen om hjemsendelse ?
Kan De give os en tidsplan for udviklingen af Tampere-forslagene ?
Hvad mener Rdet om indholdet heri , sdan som Kommissionen har forelagt dem ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , der kan ikke herske tvivl om , at denne debat falder p det helt rigtige tidspunkt .
Den seneste tendens til get modvilje mod indvandrere i Frankrig og Holland viser , hvad der sker , nr regeringerne ikke kan hndtere indvandringen .
Ud over den vrdi , som indvandrerne tilfrer vores samfund i form af get kulturel mangfoldighed , er der sund konomisk fornuft bag en hensigtsmssig politik for hndtering af indvandrerne . De kan f.eks. bidrage til at lse manglen p arbejdskraft og puste liv i vores skrantende pensionssystemer .
Sledes afhnger vores velstand af indvandrerne .
Sprgsmlet er s , hvilken politik vi skal fre for at gre indvandring politisk acceptabelt .
<P>
Det vrste , vi kan gre , er at begrave hovedet i sandet og ngte at tage udfordringen op , som alt for mange socialdemokratiske regeringer har gjort .
Det er isr EU-regeringernes svigtende held med politikontrol ved grnserne , hndtering af diskrimination og fremmedhad samt harmonisk integration af indvandrere i samfundet , der har bragt os ind i dette ddvande .
Det er ikke underligt , at bekymringen i offentligheden fortsat er stigende .
<P>
De Liberale nsker at bne fordren en lille smule ved at skabe flere legale indvandringsmuligheder for bedre at kunne lukke bagdren og stte en stopper for illegal indvandring .
Den canadiske regering har som den frste anvendt denne fremgangsmde med succes , hvilket afspejles i Europa-Kommissionens forslag til en flles indvandringspolitik .
Det er klart en fremgangsmde , som vi br overveje .
<P>
En politik for hndtering af legal indvandring , som koordineres mellem medlemsstaterne , betyder ikke , at der er frit slag .
Det ville vre godt med en politik , som tilskyndede en mere ligelig fordeling af indvandrerne i de forskellige vrtslande .
Det ville ogs vre nyttigt med en politik , hvor der er balance mellem rettigheder og forpligtelser , s de nyankomne forstr , at de kan arbejde i deres vrtsland og har ret til fri bevgelighed i Unionen og de andre fordele ved at vre EU-borger .
Men de m ogs anerkende , hvor vigtigt det er at blive integreret og efterleve de regler , der glder i det samfund , de er blevet en del af .
Det er sledes meningsls politisk korrekthed at afvise kravet om , at indvandrere skal lre sproget i deres vrtsland .
Desuden skal der vre passende sttte i forbindelse med integration , og vi skal bekmpe diskrimination og racisme , uanset hvor det forekommer .
I den henseende vil jeg desuden gerne rose arbejdet i Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad og de politiske partiers charter om et ikke-racistisk samfund .
<P>
Der er ogs behov for at investere mere i vores retssystemer og hndhvelsen af retlige afgrelser - vi kan kun forvente , at indvandrerne respekterer vores grundlggende vrdier , hvis vi ogs sikrer , at disse vrdier respekteres fuldt ud af resten af samfundet .
<P>
En politik for hndtering af indvandring krver strenge tiltag vedrrende kontrol af Unionens eksterne grnser , og jeg lyknsker derfor Kommissionen med initiativet vedrrende et flles korps af grnsevagter .
Vi skal desuden , som kommissren nvnte , ge bestrbelserne p at hjlpe fattige og hjemlse i deres oprindelsesland , s de ikke er tvunget til i desperation at henvende sig til kriminelle bander af menneskesmuglere .
De fleste mennesker nsker ikke at rykke teltplene op og flytte , s det at reducere omfanget af illegal indvandring vil vre endnu et argument , hvis der skulle vre behov for et sdant , for at fremme fri handel p globalt plan og i sidste ende komme et skridt nrmere opfyldelsen af FN ' s ml om , at 0,7 % af bruttonationalproduktet skal g til udviklingsbistand .
<P>
Med hensyn til asylpolitik bakker De Liberale igen stort set op om Kommissionens forslag , men vi er ofte skeptiske over for tiltag fra Rdet .
<P>
Sammenfattende mener vi , at der er bde moralsk og konomisk belg for indfrelse af en politik for hndtering af indvandring og en humanistisk tilgang til asylomrdet .
I Den Liberale Gruppe sttter vi Kommissionen i dens bestrbelser p at indfre flles politikker i Unionen som forudset i Amsterdam-traktaten . Afslutningsvis vil jeg citere den store liberalist J.K. Galbraith : " Migration is the oldest action against poverty .
What is the perversity in the human soul that causes people to resist so obvious a good ? " ( Indvandring er det ldste tiltag i kampen mod fattigdom .
Hvilken pervers side af den menneskelige natur er det , der fr folk til at modstte sig dette ?
) .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er stort set enig i det , hr . Watson lige har sagt , selv om jeg ikke deler hans tro p den frie handels styrke til at lse disse problemer .
Jeg hilser visse udtalelser her i eftermiddag velkommen , og isr glder jeg mig over kommissr Pattens tilstedevrelse .
Alt for lnge har vi betragtet dette som et rent juridisk sprgsml og ikke som et omrde prget af internationale og konomiske forbindelser .
Udvandring er et sprgsml om udvikling , som illustreret ved den svenske regerings mde at opdele sine ministerier p .
<P>
Min gruppe har det fint med iden om en flles asylpolitik og en flles indvandringspolitik , hvis der er tale om en forbedring af den nuvrende standard .
Det er jeg endnu ikke blevet overbevist om .
<P>
Vi har i eftermiddag hrt en del om behovet for kontrol ved grnserne , men ikke helt s meget om , hvorfor folk brnder sdan for at krydse dem .
For nogle er det deres eget valg - helt som det skal vre og i overensstemmelse med iden om fri bevgelighed i EU .
Andre kommer selvflgelig , fordi de er tvunget af omstndighederne og ikke ser nogen fremtid og konomiske muligheder i oprindelseslandet .
Vi m huske , at de penge , som disse mennesker sender hjem til deres familie ofte vejer tungere end den bistand , som vores regeringer yder .
<P>
Jeg mener ogs , at EU har pligt til at granske effekten af sine egne politikker for at finde ud af , om de faktisk fr folk til at fle sig presset til at udvandre .
Det ville vre passende at undersge dette i perioden frem til topmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg .
Vi m kigge p sprgsmlet om bredygtig udvikling og fordelingen af konomiske muligheder .
<P>
For nylig blev jeg forblffet over at mde en fra den rumnske ambassade , som sagde , at en lsning p miljproblemerne i hendes land er meget vigtig , men m vente , til grnserne er blevet sikret , fordi sdan var prioriteringen i jeblikket .
Andre vigtige sprgsml er udviklingen af en indvandringspolitik - der giver mennesker p alle kvalifikationsniveauer lov til at komme ind , hvilket erhvervslivet mener , der er behov for - og flere legale asylmuligheder .
<SPEAKER ID=173 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , i mange af vore lande oplever vi nu en hjredrejning og et voksende fremmedhad .
Jeg forstod fr , at det efter hr . Watsons opfattelse skyldes , at man ikke har vret villig til at gribe om ondets rod .
Jeg mener dog , at man skal vre opmrksom p en anden side af den sag , nemlig at de fremmedfjendske partier - f.eks. i mit land - str strkest dr , hvor der er frrest udlndinge , medens de i de omrder , hvor der er flest , str svagest .
Jeg tror , at vi ogs skal se det som symptom p noget andet , nemlig at frygten i sig selv ofte overskygger det , man frygtede , og at baggrunden for meget af alt dette er magteslshed . Magteslshed , der kommer af den sociale udstdelse , som den gede konkurrence ogs resulterer i .
<P>
Jeg har lige , inden vi startede debatten her , besgt UNHCR ' s hjemmeside for at se , hvordan situationen er , og den er jo desvrre ikke forandret til det bedre . Der er stadigvk flere end 21 millioner mennesker , der er p flugt og dermed under UNHCR ' s ansvar .
Der er et tilsvarende antal internt fordrevne mennesker , alts mennesker , som er p flugt inden for deres eget land , og det siger jo noget om , at der et enormt behov for handling , og der er brug for , at vi laver en flles politik og gr en flles indsats .
Men det ville vre godt , hvis vi - inden vi gr i gang - bliver enige om en overskrift .
Skal overskriften vre : at nedbringe det antal , som UNHCR med meget f midler har ansvaret for ?
Eller skal overskriften vre : at nedbringe det antal , der nr frem til dren eller gennem dren til EU ?
<P>
Jeg vil gerne sige tak for redegrelsen fra det spanske formandskab , fordi der sker jo ting undervejs .
Det gr langsomt og ogs efter min opfattelse for langsomt med nogle af tingene .
Men det er alts ikke helt klart , hvilken overskrift man arbejder under .
Desvrre m jeg sige , at overskriften , nr det danske formandskab om kort tid tager over , er krystalklar .
Den danske europaminister siger helt klart , at en flles politik i EU har til forml at standse strmmen .
Det er jo logik . S hnger det sammen , nr man nsker skrpet kontrol og get grnsebevogtning og mere Dublin og mere Eurodac .
Men det hnger ikke sammen , hvis det str alene i forhold til det andet projekt , der gr ud p at nedbringe det samlede antal flygtninge globalt .
<P>
Der er ingen , der i forbindelse med " trafficking " kan vre tilhnger af , at mafiaen tjener penge p den virksomhed , og der er ingen , der kan vre tilhnger af en virksomhed , der resulterer i uskyldige kineseres dd i Dover eller andre steder , for det var jo ikke en enestende begivenhed .
Der driver dagligt lig i land p Europas kyster som resultat af fuldstndigt skrupellse mafiametoder .
Men nr vi selv er med til at kriminalisere alle , der hjlper folk p flugt , nr vi ogs kriminaliserer folk , der hjlper af et godt , kristent eller religist hjerte eller hjlper af humanistiske rsager , s er vi alts med til direkte at sttte mafiaen i dette projekt .
Nr vi gr det , tvinger vi fattige menneskers penge direkte ned i lommen p mafiaen .
Nr vores svar p de 21 millioner mennesker p flugt er hjere mure omkring os selv , s tvinger vi de fattige menneskers penge ned i lommen p dem , der ellers burde have penge nok .
<P>
Det er vigtigt med en flles indsats , men vi kan ikke lukke verden ude , uanset hvor hje mure vi bygger , og derfor drejer det sig om fordeling af ansvaret , mere sttte til kriseforbyggelse , bedre ulandshjlp - og der m jeg s sprge , om de danske liberale sttter Den Liberale Gruppe i dette sprgsml , det er jeg meget interesseret i at vide - mere sttte til UNHCR ' s arbejde og mere mod fra europiske politikeres side til at st op mod populisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , det er tvingende ndvendigt med en europisk handlingsplan , hvor man skelner mellem asylret til dem , der flygter p grund af situationer med fysisk undertrykkelse , og den indvandring , som skyldes nsket om bedre konomiske forhold . Det skal vre en europisk handlingsplan , der forhindrer improviserede lsninger fra land til land .
<P>
Sagen om de 13 palstinensere , der blev frigivet fra Fdselskirken , og den italienske regerings forslag om at gre lsningen p deres overfrsel til Europa til EU ' s ansvar viser endelig viljen til at lade EU spille en rolle i sprgsml , som hidtil har vret overladt til medlemsstaterne .
<P>
Der er ingen , der kan undg at lgge mrke til , at der finder en udvandring af bibelske dimensioner sted til EU-landene .
De billeder , som indtil for et par r siden kunne have vret scener fra dramatiske film , er i dag hverdagskost i medierne , nemlig faldefrdige pramme , udtjente frger , sejlskibe fra Sandokans tid og overfyldte gummibde , som hver dag transporterer hundredvis af desperate mennesker , der har betalt et hav af penge for at n frem til vores kyster , og som er udsat for nd og afsavn i dagevis .
Mange af disse kvinder , mnd og brn dr undervejs og bliver kastet i havet af deres frgemnd , sdan som det var tilfldet ved Siciliens og Apuliens kyster .
Og vi sprger stadig os selv , om ikke det er ndvendigt med en lovgivning , der forhindrer illegal indvandring .
Uden regler er der ingen frihed , og uden frihed er der intet fremskridt og ingen menneskelig vrdighed .
<P>
EU er bagud med gennemfrelsen af den tredje sjle og har hidtil ikke vret i stand til at fastlgge en flles politisk og lovgivningsmssig holdning . EU kan heller ikke gemme sig bag konventet og hbe p , at konventet kan opfinde en lsning her og nu .
<P>
Problemerne eksisterer . Vi er udmrket klar over , at det spanske formandskab har gjort en indsats , og det bifalder vi .
Det er ndvendigt , at der hurtigst muligt ivrksttes en europisk grnsepolitik , hvor man samarbejder til lands og til ss . Det er rimeligt , at der fres en database over indrejsevisa , men det er lige s rimeligt , at hvert land har pligt til - ogs ved hjlp af fingeraftryk - at identificere alle dem , der krydser grnserne p ulovlig vis , eller som ikke er i besiddelse af gyldige identitetspapirer .
<P>
Vi skal skelne mellem indvandrere med papirerne i orden , som har boet i vores lande i revis , og de illegale indvandrere , som ofte ikke er lovligt undskyldt , men som - mske endda ubevidst - gavner en vis form for kriminalitet .
Vi skal desuden gre en kraftig politisk indsats over for de lande , som er medansvarlige for , at indvandringen fortstter , og over for de lande , som har et politisk system , der er en trussel for medborgernes liv og fysiske integritet .
<P>
EU skal tage sine handelsaftaler med de lande , der ikke respekterer den menneskelige vrdighed , op til revision .
En ndesls kamp mod den organiserede kriminalitet - som menneskehandlen styrker konomisk - er et af de sprgsml , der skal give os alle en daglig grund til politisk kamp .
<P>
( Bifald fra tilhrerpladserne )
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Jeg minder vores gster p tilhrerpladserne om , at det i Parlamentet ikke er kutyme at reagere p talerne p den mde .
<SPEAKER ID=176 NAME="Krarup (EDD).">
Hr. formand , hvad er fremskridt , og hvilke perspektiver fra Rdets redegrelse er det , vi taler om ?
Hvis man mdte det sprgsml uden anden forberedelse end et oprigtigt humanitrt sindelag , s kunne man naivt forestille sig , at den politiske indsats burde g ud p at hindre og forebygge den forflgelse og den politiske undertrykkelse , der er asylproblemets forudstning , samt fordele bde rigdom og politisk indflydelse , kort sagt demokratisere denne verdens velstand , som i dag er samlet i f , dominerende centre , herunder EU , som oaser i en verden af social , konomisk og politisk elendighed .
Men det er ikke det , der er Rdets perspektiv .
Tvrtimod , eftersom udbygning af EU ' s politiske og konomiske magt - som ndvendigvis sker p omverdenens bekostning - altid er , altid har vret og altid vil vre den overordnede politiske ledestjerne i EU ' s politik .
Perspektivet og fremskridtet , som Rdet taler om , bestr heller ikke i at prstere en optimal indsats for asylsgere og immigranter .
Det er ikke de fremmede immigranters , herunder ndlidende medmenneskers , interesser , vi primrt har for je .
N , fremskridt og perspektivering har ganske anderledes reduceret betydning .
Det drejer sig om , at immigrationspolitikken bliver til strst mulig gavn for os .
Det drejer sig om at begrnse asylretten mest muligt , som det siges i flgende citat : " dmme op for flygtningestrmmene " .
Det drejer sig om at bruge vores repressive systemer til at fare frem mod noget , man kalder illegal indvanding .
Det sker med en srdeles veludviklet juridisk fantasi og med foranstaltninger , overvgning , fingeraftryk , Eurodac-forordningen , fri udveksling af personoplysninger , som grnser op til politistatsmetoder .
Kort sagt , det drejer sig om at udbygge og befste Fort Europa .
<P>
Det er en selvstndig pointe , at alle disse foranstaltninger betegnes som fremskridt .
Tilmed byder vi med grum humor disse fremmede velkommen i et omrde , vi betegner som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Som dansk statsborger er jeg beskmmet over at mtte erkende , at mit land er foregangsland i den samlede kortsigtede , afstumpede , fremmedfjendske immigrationspolitik .
Ikke alene har den danske politik , der reelt hindrer asylsgere i at kunne udve deres asylret , smittet af p de andre medlemsstater .
Ydermere behandler det danske Folketing netop nu et lovforslag , som rummer imponerende stramninger , herunder en asylprocedure , der bedst kan karakteriseres som " administrativ chikane " .
Det gennemfres vel at mrke i samarbejde med det fremmedfjendske hjreparti , Dansk Folkeparti .
Jeg m tilst , at udsigterne til yderligere skaldte fremskridt under dansk formandskab er skrmmende .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Fru formand , vi slr i dag fast , at illegal indvandring skal vre et vigtigt sprgsml i EU ' s eksterne forbindelser , og her i salen har vi hrt mange indlg , hvor man gr kraftigt opmrksom p farerne ved dette fnomen .
S man kan mske sige , at Pim Fortuyn ikke gav sit liv forgves .
Jeg vil gerne tilslutte mig hans ord om , at " Holland er fuldt " , og det glder ogs for Italien , Posletten og Europa .
<P>
Hvad angr de forslag , der er blevet stillet , vil jeg sige , at det spanske formandskab taler om at oprette et europisk grnsepoliti , og det kan man kun vre enig i , men det er p betingelse af , at man giver dette politi nogle passende midler , vedtager de ndvendige bestemmelser for det og giver det nogle instrumenter , s det kan gribe effektivt ind .
Dataene fra undersgelsen af fingeraftryk er kun et minimum , for vi har naturligvis brug for de ndvendige forbindelser og det ndvendige samarbejde .
<P>
Apropos samarbejde vil jeg gerne endnu en gang understrege det ansvar , et land som Tyrkiet har . Det kan ikke vre rigtigt , at man fra dette lands havne bliver ved med at sende de bermte faldefrdige skibe af sted , som vi allerede har omtalt , og som bringer hundredvis om ikke tusindvis af illegale indvandrere med vben og narkotika til f.eks. Syditaliens kyster , hvorefter de sger mod Posletten .
Vi br efter min mening forlange af Tyrkiet - som nsker at komme med i EU - at det gr en meget nje indsats for serist at bekmpe og standse aktiviteterne i de mafiabander , der organiserer international handel med illegale indvandrere .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , migrationspresset i EU ges .
Menneskesmuglerorganisationer laver milliardforretninger med illegal indvandring , og befolkningen viser sin utilfredshed ved valgene , en utilfredshed med en ikke optimal migrationspolitik i Unionen .
Vi har brug for europiske strategier for asyl og indvandring . Jeg glder mig derfor over den spanske offensiv og sttter den eftertrykkeligt .
<P>
Det , vi m forvente , er , at vi kan gennemfre hurtige og sikre asylprocedurer , sdan som vi har vedtaget , at vi vedtager strategier for hjemsendelse af afviste asylansgere , af illegale indvandrere , at vi finder frem til nogle regler for legal indvandring af arbejdskraft af konomiske rsager , og det i henhold til medlemsstaternes behov , i henhold til medlemsstaternes muligheder og ndvendigheder .
Jeg bifalder , at der trffes afgrende foranstaltninger til bekmpelse af den illegale indvandring , det vre sig indfrelse af Eurodac-systemet eller en flles overvgning af de ydre grnser med et Eurocorps , hvormed der ogs kan udfres et godt stykke arbejde p satellit- og radarbasis .
Men det , vi ogs har brug for , er naturligvis hjlp p stedet , det vil sige stabilitetsforanstaltninger , hjlpeforanstaltninger i de oprindelige lande .
<P>
Det , vi imidlertid resolut m forkaste , er det , der runger fra Europas venstreflj .
P nationalt plan bliver bardiskene betjent med argumenter , som vi ikke nsker , og som vi ikke har brug for . P europisk plan i Parlamentet bliver det venstreorienterede klientel stillet tilfreds med krav , som ingen i befolkningen forstr eller sttter , som det var tilfldet for nylig , da man krvede adgang til arbejdsmarkedet for alle asylansgere helt fra frste dag og asylansgernes frihed til at bevge sig tvrs gennem EU , selv om kun 10 % af dem kan f flygtningestatus .
<P>
Gud ske lov sttter Rdet og Kommissionen os , det vil sige Gruppen for Det Europiske Folkeparti , i vores fornuftslinje , hvad angr asyl- og indvandringspolitik .
Deres politik fra venstre halvdel accepteres ikke .
Den bliver imidlertid ikke alene ikke accepteret . Den provokerer , hvis den fortsttes sledes , andre Le Pen ' er .
Det nsker vi ikke !
Det har vi ikke brug for !
Jeg glder mig derfor over det spanske formandskabs engagement og sttter kommissr Vitorinos initiativer .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , ca. tre r efter Rdet i Tampere , hvor man fastlagde en strategi for indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i EU , og hvor man lagde grunden til et arbejdsprogram og en flles politik p asyl- og indvandringsomrdet , kan vi i dag gre status over de fremskridt , der er sket eller ej , og over tingenes aktuelle tilstand .
Jeg m desvrre sige , at denne status hverken er positiv eller opmuntrende .
<P>
I henhold til Tampere-konklusionerne har Kommissionen via et lovgivningsprogram gjort opmrksom p ndvendigheden af at udarbejde en proaktiv politik , der tager hjde for , at indvandringsstrmmen fortstter , og at en velorganiseret indvandring kan give EU , indvandrerne selv og deres hjemlande nogle fordele .
<P>
Den indfaldsvinkel , som Kommisisonen foreslr , indebrer en omfattende politik , hvor alle sprgsml tages op - bde det konomiske , det sociale , det politiske og det humanitre sprgsml - og tager sigte p en kraftig samordning af regeringernes , arbejdsmarkedets parters , foreningernes og de lokale og regionale myndigheders indsats .
Som De mindede om , hr. formand , betyder alt dette som bekendt , at der skal arbejdes med fem politikker samtidig , nemlig fastlggelsen af lovlige indvandringskanaler , bekmpelsen af illegal indvandring , ligebehandling iflge principperne om ikke at forskelsbehandle tredjelandsborgere og iflge de integrationspolitiske principper , partnerskab med hjemlandene og en EU-mission af humanitre rsager .
P trods af Kommissionens positive indfaldsvinkel , som er blevet suppleret med Parlamentets bidrag , m jeg sige , at status hverken er positiv eller opmuntrende .
Jeg tror , at en stor del af ansvaret for alt dette ligger hos Rdet , som p den ene side angiver nogle retningslinjer - hvilket det netop gjorde i Tampere - og som p den anden side konstant har undladt at overholde sine forpligtelser og ikke har ptaget sig det heraf flgende ansvar .
<P>
Rdet og mange af regeringerne glemmer , at en af rsagerne til indvandringen netop er vores arbejdsmarkeds behov .
Man m konstatere , at der er tale om en fiasko , nr det glder om at identificere arbejdsmarkedets behov , bekmpelsen af sort arbejde og forbindelsen mellem alt dette og en ordentlig indvandringspolitik .
Der lgges kun vgt p de sikkerhedsproblemer , som selvflgelig eksisterer , men som skal lses p en harmonisk mde , idet vi baserer vores politik p overholdelsen af lovgivningen og af de personlige rettigheder .
<P>
Nr det glder sikkerhed og indvandring , kendetegnes nogle regeringer i Europa , f.eks. i Italien , til gengld af , at de bde slr alarm og lover mirakler .
Man betragter udelukkende indvandringen som en fare , man skal forsvare sig imod , og man giver nring til folks frygt og lover , at problemet p mirakuls vis vil forsvinde . Man bruger demagogiske slogans og giver udtryk for , at staten og politiet har lov til alt for at sikre den offentlige orden .
<P>
En seris sikkerhedspolitik er derimod baseret p to sjler , som er forbundet med hinanden .
Den ene sjle er , at drene for de lovlige indvandringsstrmme skal holdes bne iflge nogle klart fastlagte regler og grnser . Jeg vil gerne gentage , at de skal holdes bne , men de skal ikke st p vid gab .
Den anden sjle bestr i en effektiv bekmpelse af illegal indvandring .
Hvis den frste sjle mangler , gr det ud over den anden sjle , for de mest desperate , der har besluttet - eller er tvunget til - at emigrere , kaster sig i armene p de kriminelle bagmnd , som tilbyder at bringe dem til Europa i deres ddsfrger .
<P>
Det er rigtigt , at vi hverken kan eller m ignorere borgernes bekymringer , men vi skal huske , at vi ikke kan gre noget ved disse bekymringer - og slet ikke kan fjerne dem - ved at opskrmme befolkningen og fre blinde , repressive politikker .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Varaut (NI).">
Fru formand , hovedsageligt var indvandringen til vores lande arbejdsbetinget .
Der var et ligevrdigt forhold mellem indvandreren og vrtslandet , hvor hver isr fik noget ud af det .
Derefter fik indvandringen karakter af hjlpeforanstaltning og var prget af usikkerhed og kompromis .
Og endelig har den de sidste par r udviklet sig til reel slavehandel med illegale arbejdere , prostituerede og slavearbejdere , som man ser dem i hundredvis p gaderne i samtlige hovedstder .
Denne situation med indvandrere og vrtslande , som er ofre for tilhngerne af ukontrolleret indvandring , er tydeligvis uholdbar .
Det er resultatet af 30 rs ndelig strben hos den europiske venstreflj , hvis gode intentioner kun frer til katastrofale resultater .
<P>
Det er selvflgelig fint at tale om det her , men afslutningsvis vil jeg gerne sige Dem , at vi m behandle alt dette med den strste opmrksomhed .
Vi kan ikke i folkets sted afgre , hvem der fr deres efternavne , og hvem der bliver deres naboer i opgangen .
Det er afgrende sprgsml , og ved at g for vidt og lbe en risiko for at aflive nationerne lber De ogs - det er De mske mere opmrksom p - en risiko for at aflive Europa .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Fru formand , som afslutning p denne runde af indlg vil jeg gerne komme med to korte overvejelser .
Den frste er , at det skaber forvirring , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe for nylig p et mde i Sevilla anklagede det spanske formandskab og Folkepartiet for at tale letfrdigt om indvandringen .
<P>
Hr nu her , at tale letfrdigt er , nr Den Socialdemokratiske Gruppe siger n ting her i Parlamentet og gr noget andet i Rdet via dens regeringer . At tale letfrdigt er f.eks. at vedtage betnkninger i Europa-Parlamentet , som giver statsborgerret til den ulovlige indvandring og f.eks. tilbyder asylansgerne rettigheder , som ikke engang EU ' s borgere har , f.eks. anerkendelsen af retten og forpligtelsen til , at deres mindrerige brn sikres en brnehaveplads .
<P>
Det foruroligende er Den Socialdemokratiske Gruppes mangel p sammenhng og dens totale mangel p ider og fornuftige forslag .
Det er det , der giver anledning til hjrestrmningerne i Europa - selv om De ikke bryder Dem om at hre det - som f.eks. Le Pens .
<P>
For det andet er der en grund til at have associeringsaftaler med tredjelande , men nogle af disse lande ser dem kun som en finansieringskilde og anvender ikke de afsnit , der vedrrer samarbejde og dialog p s relevante omrder som f.eks. at ptage sig et ansvar i forbindelse med planlgningen af migrationsstrmmene fra deres oprindelsessted .
Og Marokko er et tydeligt eksempel herp , sdan som det , der sker ved dets grnser til Spanien , viser .
<P>
Lad os ikke fre os selv bag lyset . Hvis de lande , der forrsager indvandringen , ikke bringer orden i eget hus , s har vi problemet .
Og jeg tror , at det er ndvendigt at overveje en alvorlig opsang med udgangspunkt i rammerne for de forpligtelser , der er indget inden for aftalernes anvendelsesomrde .
<P>
Vores ydre grnser er ikke lukkede for dem , der med udgangspunkt i ordnede forhold og lovmssighed nsker at samarbejde om vores udvikling. og som nsker at leve sammen med os med udgangspunkt i gensidig respekt for sdvaner , kulturer og sikkerhed og frihed for os , der bor i EU ' s nye geografiske og politiske samarbejdsomrde .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=183 NAME="Rajoy Brey">
Fru formand , mine damer og herrer , tidligere talere , hr. kommissr , jeg vil gerne komme med et kort indlg og lgge ud med en indledende kommentar , og bagefter komme med nogle kommentarer i forbindelse med nogle af de indlg , der har vret .
<P>
Selv om man ikke skal komme med kommentarer af personlig karakter , er den frste kommentar , jeg vil komme med , alligevel personlig , men jeg kommer med den , fordi jeg har indtryk af , at jeg heri er i overensstemmelse med en god del af mine kolleger i Rdet .
<P>
Det er hvet over enhver tvivl , at indvandringen er det vigtigste fnomen , der har fundet sted , der finder sted , og som vil blive ved med at finde sted i EU i de kommende r .
Det er et fnomen , der sandsynligvis vil give anledning til nogle meget strre ndringer end selve oprettelsen af EU og de fremskridt , der finder sted under dets opbygning .
Det er derfor et omrde , hvor man skal optrde med den ndvendige finflelse , med tilstrkkelig balance og med besindighed i , hvad man siger , og isr - og det er meget vigtigere - i det , man gr .
<P>
Jeg synes , at man skal arbejde for en tilnrmelse af alle EU-landenes holdninger p omrdet , for vi er bl.a. allerede som minimum et omrde med fri bevgelighed for personer , varer osv .
<P>
De tanker , vi efter min mening har arbejdet med i den seneste tid , er flgende : Frst og fremmest at Europa kan vre - det er det faktisk , det har det vret , og det vil det ogs vre i fremtiden - et modtagelsesland , for der er personer , der utvivlsomt kan tjene til livets ophold p vrdig vis her , og fordi der - lad os vre rlige - er en stor aktivitet hos mange personer , som bidrager til den konomiske vkst i vores lande .
Men - og det er den anden tanke , jeg gerne vil give udtryk for her - at indvandringen skal vre lovlig , og det skal siges tydeligt , at den ikke kan vre ubegrnset , bl.a. fordi en ubegrnset indvandring ogs skaber en ubegrnset marginalisering .
I denne forbindelse skal vi gre en indsats for at handle s ansvarligt som muligt .
Som det tredje punkt skal vi gre en indsats for integration mellem de personer , der lever uden for EU , og dem , der lever inden for EU .
De offentlige forvaltninger i EU-landene og ogs samfundene selv er uden tvivl allerede i gang med og skal vre i gang med denne integrationsindsats , men det er ogs p sin plads at krve af de personer , der kommer udefra , at de accepterer de grundlggende normer for sameksistens , vi har i EU-landene , det vil sige vores forfatninger , vores principper og vores vrdier , for de berrer os alle .
Indvandrerne har uden tvivl rettigheder , men de skal ogs have forpligtelser , ligesom vi har det som statsborgere i EU-landene .
Den fjerde tanke er , at den ulovlige indvandring skal bekmpes hrdnakket .
I praksis ved hjlp af en forbedring af vores politimssige systemer , visaene og grnsekontrollen .
<P>
Jeg synes , at handlingsplanen mod ulovlig indvandring er en god vej , og at der skal udspringe mange bestemmelser heraf , som i fremtiden gr det muligt for os at vre mere effektive , men jeg vil som nvnt ved indledningen af mit indlg ogs gerne - og det er et forhold , jeg lgger srlig meget vgt p - ppege , at vi skal gre indvandringspolitikken til en hjrnesten i EU ' s udenrigspolitik , hvilket - tror jeg - er sund fornuft , hvis vi indrmmer , og det tror jeg , at vi nsten alle gr , at indvandringen er det vigtigste fnomen i den tid , vi lever i .
<P>
Dette var mine indledende bemrkninger .
Bagefter vil jeg ogs gerne afklare nogle af de sprgsml , der er blevet rejst her af forskellige talere . Det er blevet sagt , at der kun er gjort sm fremskridt , det er endda blevet sagt , at der slet ikke har vret nogen fremskridt under det spanske formandskab .
Jeg synes , at jeg i mit frste indlg er kommet med et sammendrag af det , det spanske formandskab har gjort p indvandringsomrdet i lbet af de sidste seks mneder .
Det er klart , at enhver kan fortolke det , som han finder det belejligt og passende , og selv i det subjektive kan man vre radikalt antiobjektiv , men under alle omstndigheder vil jeg for det tilflde , at de , der fastholder denne tese , kan bruge det til noget , foresl Dem , at De foretager en sammenligning med det , der er sket tidligere . Det er ikke nogen drlig id at huske p , at omrdet med sikkerhed , retfrdighed og frihed praktisk taget opstr i Amsterdam , at det trder i kraft i 1999 , og at der er en meget vigtig del af Unionen , den konomiske del , der har eksisteret i mange r , men der skulle g nsten 50 r , fr vi fik euroen , og selv i dag er der mange medlemsstater , der ikke har den , hvilket de er i deres fulde ret til .
Lad os derfor ikke vre pessimistiske , nr vi taler om fremskridt , og lad os heller ikke mele vores egen kage , for det tjener intet forml , og det giver ingen mening , og desuden tror jeg heller ikke , at det drejer sig om at gre det her .
<P>
Desuden vil jeg gerne komme med en kommentar i forbindelse med et indlg , hvor der blev insisteret p , at vi har lagt vgt p bekmpelsen af den ulovlige indvandring og ikke p andre sprgsml .
Det er ganske rigtigt , at vi har lagt vgt p bekmpelsen af den ulovlige indvandring , fordi det er et vigtigt sprgsml , fordi der var et overbevisende mandat fra Laeken og en meddelelse fra Kommissionen , og isr fordi alle nskede det , men vi har ogs lagt vgt p aktive politikker som f.eks. politikker til integration og til fremme af lovligheden .
<P>
Vi har i Rdet talt om en overordnet retningslinje for forslaget til direktiv om modtagelse af asylansgere .
Handlingsplanen om bekmpelse af ulovlig indvandring indeholder meget vigtige forebyggende foranstaltninger .
Vi har ivrksat en rkke dialoger med oprindelses- og transitlandene , herunder med de asiatiske lande .
Vi har gjort fremskridt , hvad angr direktiver om ulovlig indvandring , der indeholder integrationsforanstaltninger , og vi har gjort fremskridt i forbindelse med EU ' s handlingsplaner . Jeg synes derfor ikke , at sdanne pstande er retfrdige .
<P>
I forbindelse med nogle konkrete sprgsml - hvilket kunne vre fjerde del af mit indlg - der er blevet rejst over for mig , kan jeg sige flgende : I forbindelse med direktivet om betingelserne for personer i eksil , er det sandt , at der blev opnet en overordnet retningslinje i Rdet den samme dag , som Parlamentet afgav udtalelsen , men vi er nu 15 lande , der skal arbejde sammen , og vi skal tage hensyn til de forskellige forslag , som Parlamentet stiller os , hvilket vi altid har gjort .
<P>
Med hensyn til det europiske politi - et andet af de sprgsml , De har rejst over for mig - vil vi fremlgge en gennemfrlighedsundersgelse den 30. maj i Rom .
Det er en undersgelse under ledelse af den italienske regering , hvor tre eller fire EU-lande deltager i samarbejdet , heriblandt Spanien .
<P>
Hvad angr grnbogen , synes jeg , at den er passende , og at det er ndvendigt at komme videre med de europiske politikker for hjemsendelse .
Jeg mener , at vi ville beg en enorm fejl , hvis vi ved bekmpelsen af den ulovlige indvandring ikke gjorde en indsats for at samarbejde med de lande , hvor indvandrerne kommer fra .
Det er korrekt , at det er en indsats , der skal ledsages af samarbejdspolitikker .
Derfor sagde jeg , at det var essentielt , at indvandringspolitikken blev betragtet som en central politik i vores udenrigspolitik .
Men selvflgelig sttter vi den grnbog , Kommissionen har foranlediget !
<P>
Endelig vil jeg gerne i forbindelse med nogle kommentarer , der har vret om racisme og fremmedhad , sige , at vi p det sidste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) , der blev afholdt i april , efter en meddelelse fra forskellige lande i EU , og ogs fra det nuvrende formandskab , har vedtaget en erklring mod racisme og fremmedhad .
Det , der sker , er , at der kan vedtages erklringer mod racisme og fremmedhed - og de skal vedtages , for heldigvis er vi en del af et af de mest civiliserede omrder i verden , hvad angr respekten for menneskerettigheder og friheder - men nvnte vedtagelse er helt igennem forenelig med overholdelsen af loven og bekmpelsen af de ulovlige handlinger , som vi p indvandringsomrdet ser ske dag efter dag .
<P>
Jeg mener , at dette er Rdets holdning til sprgsmlet .
Det er grundlaget for vores arbejde , og det vil det blive ved med at vre helt til slut . Jeg takker for Kommissionens ord og indsats , der uden tvivl er ledende for alle Rdets aktioner , og jeg takker ligeledes for de forslag , kommentarer , synspunkter og den kritik , som medlemmerne har givet udtryk for her , og jeg takker formanden for hendes tlmodighed ved at lade mig f ordet i lngere tid , end jeg havde ret til .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Tak , hr. minister .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende :
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om topmdet EU / Rusland den 28. maj 2002 ;
<P>
A5-0156 / 2002 af Hoff for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet om EU og Kaliningrad ( KOM ( 2001 ) 26 - C5-0099 / 2001 - 2001 / 2046 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=187 NAME="De Miguel">
Fru formand , mine damer og herrer , EU , der er bevidst om den rolle , Rusland spiller p den internationale arena , har givet landet en fremtrdende plads i EU ' s eksterne forbindelser .
Blandt de talrige eksempler p denne betydning kan nvnes afholdelsen af et halvrligt topmde med Rusland under EU ' s forskellige formandskaber .
<P>
I juni 1999 vedtog EU en flles strategi over for Rusland , hvis hjeste ml var en styrkelse af det strategiske partnerskab mellem de to parter .
Formlet hermed er basalt set at fremme konsolideringen af demokratiet , retsstaten og markedskonomien i Rusland og styrke stabiliteten i Europa ved at fremme den globale sikkerhed og tage de flles udfordringer p det europiske kontinent op ved hjlp af et forstrket samarbejde .
<P>
Den 29. maj afholdes det niende topmde EU / Rusland i Moskva . Under topmdet vil vi komme med en status over vores forbindelser p de forskellige omrder med udgangspunkt i de resultater , der er opnet siden det sidste topmde , der fandt sted i Bruxelles i oktober sidste r .
De fremskridt , der er sket siden da , vil blive slet fast , og der vil blive sat nye ml for vores forbindelser .
<P>
Der har vret talrige mder mellem EU og Rusland siden det sidste topmde i Bruxelles .
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen , som er det kontraktlige grundlag for vores forbindelser , har vist sig at vre et utroligt effektivt instrument til at f en ubesvret dialog i dens forskellige facetter .
P den anden side har de hovedlinjer , der blev besluttet af Det Europiske Rd i Laeken , fastsat konkrete retningslinjer for EU ' s politik over for Rusland .
<P>
Et vigtigt bidrag til forberedelsen af topmdet , hvis dagsorden der er ved at blive lagt sidste hnd p i disse dage , er det femte Samarbejdsrd EU / Rusland , der blev afholdt den 16. april i Luxembourg .
Den formelle forberedelse af topmdet er blevet indledt med adskillige arbejdsmder , som formandskabet , Kommissionen og Rdets generalsekretariat har afholdt med Rusland i Bruxelles den 29. april og 13. maj .
Der har ogs den 23. april vret kontakter mellem kommissionsformand Prodi , der naturligvis var ledsaget af den ansvarlige kommissr for eksterne forbindelser , hr . Patten , og den russiske premierminister , hr .
Kasjanov , for at forberede topmdet .
<P>
Den 27. maj , ligeledes i Moskva , vil den spanske regerings anden viceregeringschef , hr . Rato , sammen med EU ' s ansvarlige kommissr for konomi , hr .
Solbes , lige forud for dette mde komme med en prsentation af euroen for den russiske finanssektor . Samme dag vil der i Moskva blive afholdt en konference om EU ' s og Ruslands integration i det 21. rhundrede med deltagelse af forskellige reprsentanter for den russiske regering samt af Kommissionen og mig selv som reprsentant for formandskabet .
<P>
Det er vigtigt at ppege , at topmdet EU / Rusland afholdes f dage efter topmdet Rusland / USA , hvor prsident Bush kommer til Moskva .
Dette mde mellem Rusland og USA finder sted i perioden 24.-26. maj .
Og blot en dag efter topmdet NATO / Rusland afholdes vores topmde med Rusland den 29. maj .
Der er derfor en sekvens , hvor Rusland fra den 24.-26. maj afholder topmde med USA , derefter , den 28. maj , undertegnes aftalen med NATO i Rom , og dernst flger topmdet EU / Rusland i Moskva .
<P>
Med hensyn til forlbet af topmdet har EU og Rusland indtil videre aftalt et forslag til dagsorden , som omhandler flgende punkter : de seneste begivenheder i Den Russiske Fderation og i EU , sikkerhedssprgsml og flles bekmpelse af terrorismen , forbindelserne mellem EU og Rusland og internationale anliggender i forbindelse med forskellige omrder af verden .
Jeg vil tillade mig at komme nrmere ind p disse punkter .
<P>
For det frste vil topmdet , hvad angr de seneste begivenheder , behandle hele den igangvrende reformproces .
<P>
For det andet vil vi fra EU ' s side i forbindelse med punktet om udviklingen i de seneste begivenheder i EU informere om status for udvidelsesforhandlingerne , udviklingen i drftelserne inden for rammerne af Det Europiske Konvent og den sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling .
<P>
I forbindelse med sikkerhedssprgsml og flles bekmpelse af terrorismen vil Rusland informere om resultaterne af topmdet Rusland / USA og topmdet Rusland / NATO - netop i dag efter meddelelsen om en reduktion af antallet af atomsprnghoveder har denne konsultation en srlig betydning .
Der vil ogs blive gjort status over samarbejdet om bekmpelse af terrorismen .
Dette sprgsml er , som De s udmrket kan forst , en prioritet for svel EU som for Den Russiske Fderation .
<P>
Forbindelserne mellem EU og Rusland skal naturligvis afspejles i flere dagsordenspunkter .
En flles erklring , som bliver udsendt ved afslutningen af topmdet , vil omhandle parternes konklusioner p de talrige punkter , som kapitlerne om forbindelserne mellem Rusland og EU dkker .
Erklringen vil flge den samme struktur som den for det forrige topmde i Bruxelles og henvise til udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , til samarbejdet p det retlige og indre omrde , til Kaliningrad , til det flles europiske konomiske samarbejdsomrde , til samhandel og investeringer , til den energipolitiske dialog , til miljomrdet og til den nukleare sikkerhed og til samarbejdet om videnskab , teknologi og rumfart .
Alle disse punkter vil jeg kort komme ind p senere .
<P>
Hvad angr internationale sprgsml af flles interesse , har begge parter identificeret Mellemsten , Afghanistan og Balkan som hovedemner , hvor udvekslingen af information er srdeles nyttig , da svel EU som Den Russiske Fderation deler de samme bekymringer og det samme ansvar i disse omrder .
EU har desuden en srlig interesse i at samarbejde med Den Russiske Fderation om konfliktforebyggelse i omrder af flles interesse , f.eks. Moldova , isr med hensyn til Transnistrien-konflikten .
<P>
Hvad angr sprgsmlene om udenrigspolitik , sikkerhed og forsvar , hber vi p det kommende topmde EU / Rusland at blive enige om en ad hoc-erklring om forstrket dialog og samarbejde p det sikkerhedspolitiske omrde .
Erklringen skal afspejle de fremskridt , der er registreret ved ivrksttelsen af de nye samarbejdsmekanismer , der blev aftalt p topmdet i Bruxelles .
Erklringen skal ogs henvise til det dokument , der forventes at blive vedtaget p Det Europiske Rd i Sevilla om formerne for konsultation og samarbejde mellem EU og Rusland p krisestyringsomrdet .
Dette vigtige dokument vil betyde en videreudvikling og konkretisering af de generelle principper , der blev aftalt om samarbejdet p dette omrde mellem EU og Rusland p de tidligere topmder i Paris , Moskva og Bruxelles samt p Det Europiske Rd i Nice .
<P>
Hvad angr samarbejdet p omrdet retlige og indre anliggender , har der allerede vret et resultat , som topmdet vil anerkende , nemlig afholdelsen , p initiativ af EU ' s formandskab , af et ministermde mellem justits- og indenrigsministrene fra Den Russiske Fderation og ministrene fra EU , som fandt sted den 25. april .
Det har vret den frste lejlighed , hvor EU ' s og Den Russiske Fderations ministre har mdtes for at tale om flles emner , frst og fremmest alt det , der vedrrer den organiserede kriminalitet , indvandringsproblemerne og problemerne med terrorbekmpelsen .
Hvad angr resultaterne fra dette mde , skal fremhves vedtagelsen af en flles resolution om udpegelse af centrale kontaktpunkter til udveksling af oplysninger om den organiserede kriminalitet inden for rammerne af aktionsplanen om organiseret kriminalitet i Rusland .
<P>
Ministrene drftede ogs situationen i Kaliningrad , som er af srlig interesse for Rusland .
Og det vil jeg komme ind p senere , for situationen for enklaven Kaliningrad er et srligt vigtigt punkt for forbindelserne mellem Rusland og EU .
I meget nr fremtid vil denne russiske enklave , der for jeblikket er omringet af Litauen og Polen , nr disse to lande trder ind i EU , vre en enklave beliggende inden for EU ' s omrde .
Det er derfor en af Ruslands prioriteter i dets forbindelser med EU at finde en tilfredsstillende lsning p isr problemerne med den frie bevgelighed for personer .
<P>
Dette vsentlige problem med bevgelighed og transit for personer ligger i transitten mellem enklaven og resten af Den Russiske Fderations omrde i den tid , der gr fra ansgerlandenes indtrden i EU , indtil de anvender Schengen-bestemmelserne fuldt ud .
<P>
I anledning af det allerede omtalte mde for justits- og indenrigsministrene fra EU og Rusland blev dette emne behandlet , og Den Russiske Fderation afleverede et memorandum om dette sprgsml .
Sprgsmlet blev ogs behandlet under premierminister Kasjanovs nylige besg i Europa-Kommissionen .
Naturligvis er Ruslands holdninger ikke fuldstndig sammenfaldende med det , medlemslandene har aftalt . Vi har som formandskab udfoldet store anstrengelser , som har gjort det muligt at udforme en flles retningslinje , hvor der under udarbejdelsen naturligvis er blevet taget hensyn til Polens og Litauens interesser , da de er kommende medlemmer af EU , og de er blevet holdt informeret om fremskridtet i de udvekslinger , der har fundet sted med Rusland om dette sprgsml .
Denne flles retningslinje er blevet beskrevet af COREPER , og Rusland er informeret herom .
<P>
Med hensyn til problemer af samfundskonomisk karakter vil forskellige aktiviteter i planlgnings- og gennemfrelsesfasen betyde afsttelse af et belb p ca . 40 millioner euro fra EU ' s Tacis-program , der er beregnet til en pakke af foranstaltninger , der skal anvendes til udvikling af forskellige aktiviteter inden for enklaven .
Til dette belb skal lgges medlemsstaternes bilaterale bidrag .
EU er naturligvis parat til sammen med Rusland at se p andre former for finansiering , som gr det muligt at f levestanden for indbyggerne i Kaliningrad op p samme generelle konomiske niveau som i det omgivende omrde , frst og fremmest de to medlemsstater , Polen og Litauen , som vi hber om meget kort tid vil vre medlemmer af vores Union .
<P>
Med hensyn til det flles europiske konomiske samarbejdsomrde , som er et andet af de store sprgsml i denne bilaterale forbindelse , blev der den 6. marts 2002 formelt nedsat en gruppe p hjt niveau , der skal videreudvikle konceptet om det flles europiske konomiske samarbejdsomrde , og gruppen mdtes den 26. marts .
I december 2001 fandt der et indledende uformelt mde sted .
Topmdet skal drfte en forelbig beretning om sprgsmlet , der vil udgre grundlaget for den ad hoc-erklring , som Rusland har foreslet .
EU vil gerne opn en erklring fra russisk side om dets hensigt om at antage de europiske niveauer og tilnrme lovgivningen til EU-bestemmelserne .
P Kommissionens mde med premierminister Kasjanov , som jeg tidligere har henvist til , gav den russiske premierminister udtryk for , at han er bevidst om , at den vigtigste del af i opgaven med tilnrmelse af lovgivningen tilkommer Rusland , og gruppen p hjt niveaus resultater bliver forelagt p topmdet i oktober 2003 .
<P>
Jeg vil nu komme ind p Ruslands optagelse i WTO .
Hvad angr nvnte optagelse , fortstter forhandlingerne efter det betydelige skub , der blev givet til dem sidste efterr .
De vigtigste forskelle ligger i dag inden for landbrugs- , service- og telekommunikationssektorerne .
P mdet med premierminister Kasjanov gav den ansvarlige kommissr for samhandel , hr . Lamy , udtryk for , at den russiske erklring om energipriserne ogs ville vre en betingelse for fremskridt i forhandlingerne i forbindelse med WTO .
Det er derfor ikke sandsynligt , at der fra nu af og indtil topmdet vil blive noteret vsentlige fremskridt .
P mdet vil dynamikken i processen blive tilkendegivet i form af en hj mdefrekvens .
<P>
Opfattelsen af Rusland som markedskonomi har en vis forbindelse med dette sprgsml .
Det er en af Ruslands vigtigste prioriteter i dets forbindelse med EU , og p det mde , som svel kommissr Patten , som er til stede her , og kommissr Lamy havde for nylig , blev der over for hr . Kasjanov givet udtryk for Kommissionens velvilje til at undersge muligheden for at give Rusland status som markedskonomi .
Selv om det skal understreges , at formandskabet i forbindelse med sine udvekslinger med medlemslandene fortsat opdager visse vanskeligheder og betingende forhold , svel med hensyn til interne interesser inden for EU ' s industrisektorer som i forhandlingerne med Rusland , der , som jeg siger , fortsat pgr .
Formandskabet hber , at det fr topmdet i det mindste kan opn en principiel lsning , der er acceptabel for begge parter .
<P>
I forbindelse med disse to aspekter , WTO og opfattelsen som markedskonomi , er et af de vigtigste punkter i forbindelsen mellem EU og Rusland den energipolitiske dialog .
Blandt de vigtigste russiske bekymringer p omrdet kan fremhves de mulige negative flger , som udvidelsen vil betyde for dets energieksport til de nye medlemsstater , samt opmrksomheden p den kapital fra EU , der er ndvendig for at modernisere dets infrastrukturer .
For sin del insisterer EU p behovet for at skabe mere gunstige betingelser for udenlandske investeringer .
<P>
Et andet af EU ' s fortsatte krav drejer sig om Ruslands ratificering af den traktat , som vi allerede har forhandlet i mange r , det skaldte energicharter og transitprotokollen .
Der er hb om , at der p topmdet bliver vedtaget en erklring om den energipolitiske dialog som foreslet af Rusland .
<P>
Til energisprgsmlet knytter sig ogs sprgsmlet om nuklear sikkerhed , der p sin side er betinget af respekten for miljet .
I dette sprgsml om milj og nuklear sikkerhed har EU fremfrt over for Rusland , at nogle af de resultater , vi gerne vil opn p topmdet , er en forpligtelse fra Ruslands side til hurtigst muligt at ratificere teksten i Kyoto-protokollen .
Forud for Det Europiske Rd i Barcelona sendte formndene for Rdet og Kommissionen , hr . Aznar og hr .
Prodi , med dette for je et brev til prsident Putin . I forbindelse med den nukleare sikkerhed er vores interesse fokuseret p , at Rusland undertegner den aftale , der benvnes " Multilateral Nuclear and Environment Program in the Russian Federation " .
Til trods for at den russiske udenrigsminister , hr . Ivanov , p det femte Samarbejdsrd EU / Rusland den 16. april i Luxembourg meddelte , at de udestende sprgsml for undertegnelsen af denne aftale var blevet lst , er der i sidste jeblik opstet hindringer fra russisk side , som kan forsinke undertegnelsen .
<P>
P den anden side skal den betydning , som de miljmssige aspekter har for gennemfrelsen af handlingsplanen for den nordlige dimension , fremhves .
<P>
Der er ligeledes sprgsmlet om samarbejde om videnskab og teknologi .
Siden aftalen med Rusland om videnskab og teknologi trdte i kraft i maj sidste r , er der gjort fremskridt for samarbejdsforbindelserne p omrdet .
Dette instrument udgr sammen med den internationale ITER-aftale det nuvrende grundlag for vores flles indsats .
Det er muligt , at Rusland prsenterer sin id om at etablere et flles forsknings- og teknologicenter p Arktis .
Principielt kan iden godt passe ind i rammen for vores videnskabelige og teknologiske samarbejde , men det er ndvendigt at f njere kendskab til , hvad de russiske forslag gr ud p .
<P>
Eftersom Arktis er en vigtig energiforsyningskilde for EU , skal muligheden for at inkludere dette center i den energipolitiske dialog i pkommende tilflde analyseres .
<P>
Det niende topmde vil kort sagt tjene til at gre status over de forskellige aspekter af vores forbindelser med Rusland og stte nye fremadrettede ml for samarbejdet .
Den allerede betydelige politiske dialog mellem EU og Rusland og meningsudvekslingen om vigtige aktuelle internationale sprgsml vil forhbentligt ogs blive styrket .
P denne mde vil EU ' s strategiske partnerskab med Rusland , der er baseret p en samling flles vrdier , hvoraf demokratiet , retsstaten og respekten for menneskerettighederne er vigtige elementer , blive forstrket .
<SPEAKER ID=188 NAME="Patten">
Det glder mig meget , at fru Hoff har mulighed for at vre til stede ved dagens forhandlinger .
Jeg vender senere tilbage til hendes fremragende betnkning , men jeg er sikker p , at alle deler min glde over hendes tilstedevrelse .
<P>
Jeg vil godt indlede med et lidt bredere sprgsml , nemlig topmdet mellem EU og Rusland i Moskva sidst p mneden .
Som formandskabet nvnte , er dette kulminationen p en tt rkke af mder p hjt niveau mellem EU og Den Russiske Fderation . Et historisk hjdepunkt i forholdet mellem Rusland og Vesten ns i slutningen af mneden , nr der afholdes topmde mellem Rusland og NATO i Rom .
<P>
Jeg skal undlade at opremse alle de vigtige mder , formandskabet henviste til , men vi var isr glade for premierminister Kasjanovs besg hos Kommissionen den 24. april . Ogs mdet mellem EU ' s justits- og indenrigsministre og deres russiske modparter var srdeles vigtigt .
<P>
Et srligt Samarbejdsudvalg mdes i denne uge i Kaliningrad for nrmere at diskutere sprgsmlene i forbindelse med Kaliningrad , og vi mdes fortsat hver mned med Ruslands EU-ambassadr for at drfte krisestyring og konfliktlsning .
<P>
Men hvad med indholdet ?
Frer alle disse mder til noget ?
Mit svar er ja , men det gr langsomt .
Der er lang vej for bde os og Rusland , hvis vi skal vre plidelige strategiske partnere .
Vi kan dog glde os over de mange radikale ndringer , der finder sted i Ruslands retssystem , konomi , militr og administration .
<P>
Jeg vil godt ganske kort - uden at gentage alt det , formandskabet har sagt - kommentere hovedpunkterne , som skal diskuteres ved topmdet .
<P>
Vi er tilfredse med udviklingen inden for EFFU , hvor Rusland naturligt nok er en central partner .
Vores budskab til Rusland er imidlertid , at sikkerheds- og forsvarspolitikken skal ses som et led i en bredere politisk dialog , som ogs omfatter nogle af de aktuelle " fastlste konflikter " i Europa , frst og fremmest Transnistrien , der er kilde til voldsom ustabilitet i Moldova , en af EU ' s fremtidige naboer .
<P>
Hvad angr Verdenshandelsorganisationen , bekrfter vi vores politiske sttte til Ruslands indtrden , men som altid ved handelsforhandlinger er vi ikke bange for at beskytte vores egne interesser .
Som Rulands vigtigste handelspartner kommer EU til at spille en central rolle i forbindelse med definitionen af adgangskravene ved forhandlingerne i Genve .
Udgangspunktet m efter vores mening vre partnerskabs- og samarbejdsaftalen , og Rusland m give flere indrmmelser , end landet allerede har givet i denne aftale .
<P>
S er der et beslgtet sprgsml , nemlig Ruslands krav om at blive behandlet som en markedskonomi i forbindelse med antidumpingprocedurer . Kommissionen har allerede over for Rdet stillet et forslag , som kan forbedre de russiske virksomheders stilling , og vi undersger , om vi p andre mder kan imdekomme dem .
Som formandskabet sagde , var dette et af de emner , vi havde lejlighed til at drfte med hr .
Kasjanov . Vi hber s , at Rusland til gengld vil vre villig til at se p vores forslag , ikke mindst hvad angr dobbelte energipriser og vedtagelsen af et forligssystem under partnerskabs- og samarbejdsaftalen , s handelstvister kan hndteres p en objektiv , effektiv og ikke-politiseret mde .
<P>
Ved topmdet vil der ogs blive kigget p en statusrapport fra gruppen p hjt plan , der arbejder med et flles europisk konomisk omrde .
Dette langsigtede initiativ skal fremme de lbende konomiske reformer i Rusland og hjlpe russiske virksomheder med at udnytte den velstand , der ligger i en udvidelse af EU .
Med henblik p det kommende WTO-medlemskab br vores samarbejde med Rusland vre med til at skabe sammenhng mellem vores respektive lovgivningsmssige standarder ud fra hensynet til Ruslands industri .
<P>
Ved topmdet vil der ogs blive fremlagt en statusrapport for energidialogen , som er blevet mere konkret efter topmdet i Bruxelles i oktober .
<P>
Formandskabet var inde p vigtigheden af miljet i vores dialog .
Vi vil bl.a. stadig presse p , for at Rusland skal ratificere Kyoto-protokollen , helst fr FN ' s topmde om bredygtig udvikling i Johannesburg i september .
<P>
S var der sprgsmlet om Kaliningrad , der ganske rigtigt str hjt p Parlamentets dagsorden . Dette understreges af fru Hoffs fremragende betnkning samt af det faktum , at Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Rusland i april sidste r besgte stedet .
Desuden m vi bestemt ikke glemme udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder ved hr . Oostlander .
<P>
Vi deler Parlamentets holdning om , at Kaliningrad som en del af Rusland grundlggende er Ruslands ansvar .
Vi mener ogs , at en udvidelse af EU er en mulighed for Kaliningrad , ikke en trussel .
<P>
Kommissionen har gjort en stor indsats for at samarbejde med Rusland om Kaliningrad og har prvet at anskue betydningen af en udvidelse og den fremtidige udviklingspolitik i en overordnet sammenhng .
Vi har tydeligt tilkendegivet vores vilje til at ge den finansielle og tekniske bistand til at tackle de udfordringer , Kaliningrad str over for , til at fremme samarbejdet med told- og immigrationsmyndighederne i Rusland , Litauen og Polen og til at tage fat p sprgsmlet om personers bevgelighed og transit ved at se p , hvor stor fleksibilitet Schengen-reglerne tillader .
<P>
Under det spanske formandskabs glimrende ledelse har medlemsstaterne for nylig bekrftet , at vi hverken kan afvige fra Schengen-reglerne eller underminere selve udvidelsesforhandlingerne .
Visumfrie transitkorridorer er ikke acceptable for ansgerlandene .
Jeg hber , Rusland vil acceptere dette og arbejde sammen med os om at gre det hurtigere og lettere at krydse grnsen - for her ligger den virkelige hindring for fremskridt .
Det krver en indsats fra begge parter , da vi skal n til enighed om visse nglesprgsml , fr vi kan tilbyde yderligere assistance .
I den forbindelse tnker jeg p en aftale om tilbagetagelse og bedre samarbejde om grnseadministration .
Vi hber ogs , at Rusland vil gre det lettere at oprette konsulater i Kaliningrad og selve Rusland og sikre , at de , som bor i Kaliningrad , forsynes med pas , der overholder internationale standarder .
Vi hber , at Samarbejdsudvalgets srmde i Kaliningrad i morgen kan vre med til at fremme disse sprgsml inden topmdet i Moskva .
<P>
Jeg vil ogs godt sige et par ord om menneskerettigheder og demokratiske principper , hvor vi stadig har visse betnkeligheder med hensyn til retsstatsprincipperne og pressefriheden .
Topmdet giver os lejlighed til at understrege fordelene for Rusland ved at forbedre sit image p disse omrder samt vores parathed til at sttte udviklingen af demokratiske institutioner gennem Tacis .
<P>
Situationen i Tjetjenien giver fortsat anledning til stor bekymring , og der rapporteres desvrre stadig om overtrdelse af menneskerettigheder i forbindelse med skaldte oprydningsaktioner .
Der skal ikke herske nogen tvivl om vores holdning .
Vi fordmmer terrorisme overalt i verden , ogs i Tjetjenien .
Vores opfordring til at finde en politisk lsning , som uden at tilsidestte Den Russiske Fderations territoriale integritet tilfredsstiller flertallet af tjetjenerne , betyder ikke , at vi ikke sttter kampen mod terrorisme alle andre steder .
I vores samtaler med russerne vil vi fortsat komme ind p arbejdsbetingelserne for dem , der leverer humanitr bistand .
Trods de vanskelige sikkerhedsforhold p jorden forlanger vi konkrete forbedringer , der kan lette en humanitr indsats baseret p visse grundlggende sikkerheds- og effektivitetsstandarder .
Samtidig vil vi fastholde , at fordrevne tjetjeneres hjemvenden skal vre frivillig og betingelsesls .
<P>
Endelig skal vi ogs gre fremskridt inden for krisestyring og forebyggelse af konflikter .
P grundlag af vores bestrbelser for at etablere tttere politiske og konomiske relationer har EU gjort det klart , at vi forventer , at Rusland handler i fuld overensstemmelse med de vrdier , landet har forpligtet sig til at respektere ved indlemmelsen i Europardet og OSCE .
Disse grundlggende principper udgr en integreret del af det strategiske partnerskab , vi sammen prver at opbygge .
<P>
Det er nu , Rusland skal finde sin faste plads blandt verdens demokratiske nationer .
Med landets kommende indtrden i Verdenshandelsorganisationen og aftalen om en ny ramme for samarbejdet mellem Rusland og NATO er vi sikre p , at topmdet i Moskva mellem EU og Rusland vil betyde et skridt fremad for vores bilaterale partnerskab i form af mere konkret og effektivt samarbejde .
Kommissionen er fortsat parat til at spille en aktiv rolle i denne proces , og jeg er sikker p , at ogs Europa-Parlamentet vil komme med vrdifulde bidrag fremover .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige dette : Vi har s meget til flles med Rusland .
Et omfattende geografisk fllesskab og - i nogle tilflde - lidt for omfattende historiske relationer .
Det eneste fornuftige for begge parter er at arbejde for et s gnidningslst samarbejde som muligt , bde konomisk , socialt og politisk .
Der er tale om et vsentligt strategisk partnerskab - et partnerskab , der fr endnu strre betydning i forbindelse med udvidelsen .
Mske mangler vi stadig at mane nogle af fortidens spgelser i jorden og begrave nogle af vores gamle fordomme en gang for alle .
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at vi skal gre vores yderste for at f et velfungerende partnerskab .
Det er det eneste fornuftige .
Men et partnerskab skal vre gensidigt : Begge parter skal kunne bje af og se tingene fra den andens synsvinkel .
Det har vi indset , og jeg er sikker p , at vores russiske kolleger ogs vil indse det .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg vil ogs gerne byde velkommen til vores kollega , fru Hoff , som er ordfrer for betnkningen om Kommissionens meddelelse til Rdet om EU og Kaliningrad .
<P>
Fru Hoff har gjort os den store tjeneste at vre til stede , og jeg takker hende p alles vegne .
<P>
Jeg vil nu overlade ordet til Erika Mann , som udtaler sig i sin egenskab af stedfortrder for ordfreren .
<SPEAKER ID=190 NAME="Mann, Erika (PSE)">
Fru formand , mange tak for de venlige ord .
Jeg ved , at min kollega Magdalene Hoff som afslutning p sin tale , som jeg vil lse hjt for Dem , selv vil sige et par ord til Dem , men til at starte med vil jeg sige mange tak .
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , med Polens og Litauens tiltrdelse af EU bliver den russiske enklave Kaliningrad ogs en enklave i EU .
Den vanskelige , enkeltstende og nrmest paradoksale situation bestr i , at Kaliningrad som russisk territorium godt nok falder ind under gyldighedsomrdet for partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Moskva , men rent faktisk i hjere grad berres af EU ' s udvidelse .
<P>
Allerede i 1994 gjorde Europa-Parlamentet med en betnkning opmrksom p den prekre situation , Kaliningrad befinder sig i . I betnkningen sagde vi , at Kaliningrad-regionens fremtid er en sag , der har direkte og presserende betydning for Rusland , nabolandene i regionen og ligeledes for EU .
Som en praktisk konsekvens blev der allerede dengang vedtaget foranstaltninger , hvis betydning for omrdets opsving nu er blevet endnu strre .
Et par eksempler herp er stimuleringen af et samarbejde p tvrs af grnserne og en get integration af Kaliningrad-omrdet i de europiske transport- og telekommunikationsstrukturer .
Det er beklageligt , at tiden herefter ikke er blevet udnyttet tilstrkkeligt .
Nu aftegner der sig nye muligheder for Kaliningrad som led i det tilstrbte strategiske partnerskab , som De talte om , og med passende deltagelse af nabolandene Polen og Litauen for at finde lsninger for Kaliningrad , der kan sikre omrdets levedygtighed og mske sgar gre det til et aktivt bindeled mellem parterne .
Samtidig vil jeg dog , som jeg gjorde allerede i 1994 , understrege med al tydelighed , at alle overvejelser i forbindelse med udviklingen i Kaliningrad skal tage udgangspunkt i den forudstning , at omrdet ogs fremover folkeretligt hrer til Rusland , og at dets statsretlige status udelukkende er en sag mellem de ansvarlige i Moskva og Kaliningrad .
<P>
Der er to mulige scenarier : et negativt og et positivt .
I det negative scenario vil EU ' s forhold til Rusland blive strkt belastet . Ingen af parterne vil have bestet den vigtige test af evnen til samarbejde og kriseforebyggelse som led i partnerskabsaftalen .
I det positive scenario derimod vil erhvervsomrdet Kaliningrad som helhed f en strkere profil som knudepunkt for trafikale forbindelser , handelsaktiviteter og moderne tjenesteydelser i det dynamiske stersomrde .
Som pilotregion for gennemfrelsen af konomiske strukturreformer kunne omrdet pvirke hele det nordvestlige Rusland og knytte denne storregion tttere til Europa .
Kort sagt kunne en aftale om Kaliningrad som helhed blive en model for et praktiseret og ikke kun nominelt partnerskab mellem EU og Rusland .
<P>
I betragtning af det akutte behov for handling aftegner der sig nu p begge sider en ny bevgelighed .
Jeg bifalder i hj grad , at kommissionsformand Prodi for nylig ppegede ndvendigheden af at finde frem til nogle bestemmelser for Kaliningrad allerede fr Polens og Litauens tiltrdelse af EU , efter at Kommissionen havde givet udtryk for lignende forestillinger i sin meddelelse om Kaliningrad i 2001 .
<P>
Det er ligeledes positivt at opleve prsident Putins tydelige engagement i en konstruktiv forhandlingslsning .
Jeg vil i det flgende ikke komme ind p de forskellige omrder af det flles reguleringsbehov i detaljer , men i stedet blot fremstte et par grundlggende bemrkninger .
Hvad angr visum- og grnsesystemet , som folk forsteligt nok har et meget flsomt forhold til , handler det om p den ene side at finde en balance mellem den nje sikring af EU ' s ydre grnser og p den anden side om behovet for en lempeligere transit .
<P>
Rusland bliver ogs ndt til grundlggende at affinde sig med at acceptere - og vi gr ud fra , at landet ogs vil acceptere det - reglerne i den tilsvarende fllesskabsret .
Unionen kan ikke acceptere undtagelser p dette omrde , da det ville skabe prcedens for andre grnseregioner .
EU br p sin side samtidig overveje , om der ikke i Schengen-regi og ud over de tilflde , der er nvnt i meddelelsen , findes en rkke muligheder for et lempeligere visumsystem .
Min betnkning indeholder nogle videregende forslag herom .
Det inklusive tilbud om delvis integration af Kaliningrad i stersomrdet m ikke genoplives af et for menneskene eksklusivt grnsesystem .
<P>
Fleksible bestemmelser inden for bevgelighed for personer og varer udgr godt nok vigtige forudstninger for et opsving i Kaliningrad , og de har ogs en vigtig symbolvrdi i spndingsfeltet mellem integration og udelukkelse , men i modstning til , hvad man i vid udstrkning formoder i Moskva i dag , er de ikke tilstrkkelige til at give et opsving .
Det s vi med de bne grnser til Polen og Litauen .
De fleste konomiske indikatorer for Kaliningrad er negative og udviser stadig ingen positiv tendens .
Levestandarden i grnseomrdet ligger betydeligt under det samlede russiske niveau .
<P>
En central rsag til den betydelige nedgang er med sikkerhed den vanskelige geografiske placering , told- og skatteprivilegierne , men naturligvis ogs at situationen gr i retning af at tillade kriminelle handlinger som helhed .
En bning af Kaliningrad ud mod omverden skal derfor forbindes med omfattende reformer i omrdets konomi og forvaltning .
Bliver dette ikke tilfldet , er der fare for , at de konkurrencemssigt svage lokale industrier for en stor dels vedkommende sttes ud af spillet af udenlandske konkurrenter , og at udenlandske investorer reducerer deres lille engagement i Kaliningrad yderligere .
<P>
Til ledelsen i Moskva og Kaliningrad og som de ansvarlige for omrdet skal der derfor rettes en appel om at skabe forudstninger for good governance p stedet i form af velfungerende , gennemsigtige og beregnelige strukturer inden for forvaltning , domstole og politik .
Samtidig er der naturligvis mange muligheder for at sttte disse bestrbelser .
Det ville isr vre hensigtsmssigt at danne et investeringsagentur , der ogs kunne stille det tilsvarende finansielle grundlag til rdighed .
Dertil hrer naturligvis ogs et udvidet intensivt samarbejde i Tacis-regi og naturligvis ogs nsket om , at der stilles passende finansielle midler til rdighed via de internationale finansinstitutioner - her vil jeg gerne isr nvne Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne afslutte med at give ordet til min kollega Magdalena Hoff .
<SPEAKER ID=191 NAME="Hoff (PSE)">
Fru formand , kre kolleger , jeg beder Dem bre over med , at jeg bliver siddende .
Jeg er endnu ikke helt rask nok til at st op og tale . Jeg beder Dem om ikke at betragte det som en uhflighed .
Jeg vil heller ikke krve mere tid , end hvad rimeligt er , men blot takke alle , der har bidraget til at formulere betnkningen sledes og bringe den s vidt , at kommissr Patten siger , at Kommissionen ikke vil lade den ude af betragtning ved forhandlingerne under topmdet i Moskva .
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
At forhandlingen om betnkningen ogs her indgr i de rigtige rammer , nemlig en forhandling under t om Den Russiske Fderation , understreger endnu en gang , at vi stadig mener , det er den russiske regerings opgave at srge for , at der skabes nogle fornuftige forhold i Kaliningrad .
Vi var jo ogs en delegation her fra Europa-Parlamentet , der var i Kaliningrad for nylig , og nr man gr med bne jne gennem regionen eller gennem byen , kan man kun blive forfrdet .
Vi havde lejlighed til at tale med Kaliningrads borgmester , der klagede bittert over , at der ved det sidste besg af reprsentanter fra EU blev givet hb om et nyt hospital .
Det handler i den forbindelse isr om hjlp til tuberkulosepatienter .
<P>
Alt det , de foregende talere har vret inde p - menneskerettigheder , folkesundhed og miljpolitik - er de rigtige problemstillinger , her m man stte ind og yde hjlp .
For der er n ting , der str klart , og det m vi ikke miste af syne , det understreger ogs det , kommissr Vitorino sagde : Der bliver ingen fredelige forhold i Europa , hvis det ikke lykkes os at fylde handels- og samarbejdsaftalen med liv .
Jeg hber , det lykkes os , men det er jeg ikke s bekymret for , hvis det , der er kommet til udtryk her fra de forskellige reprsentanter for formandskabet , Kommissionen og Parlamentet , ogs bliver bragt p banen p topmdet i Moskva .
<P>
Mange tak , fordi De har givet mig et par minutters taletid .
Jeg tror , vi fortsat vil bestrbe os p , ogs i fllesskab , fru Lalumire , at gennemfre det , Parlamentet hidtil har vedtaget p omrdet , og gre det til praktisk politik .
Mange tak !
Isr tak til Erika Mann , der , da jeg spurgte hende , om hun ville fremfre min tale her , uden tven straks ptog sig opgaven .
Mange tak , Erika !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Tak , fru ordfrer .
<P>
Vi kender alle Deres formidable engagement over for alle landene i Central- og steuropa og isr Kaliningrad .
De kan vre forsikret om , at Deres budskab har rrt os dybt , og at vi hver isr fra den plads , vi befinder os p , vil bestrbe os p at opfylde de nsker , som De har fremsat i dag .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at udtrykke min respekt , min anerkendelse p vegne af min gruppe , men ogs helt personligt over for Magdalene Hoff for hendes storartede arbejde generelt og for hendes fremragende arbejde med hensyn til Kaliningrad .
P grund af det vrdige jeblik tilfjer jeg , kre Magdalene - jeg har aldrig tidligere tiltalt nogen ved fornavn i en officiel tale , dette er frste gang - at jeg ogs gerne vil rette en meget hjertelig tak til dig for mange rs godt samarbejde bde her i Parlamentet naturligvis og p et andet plan , nemlig i Europaunion Deutschland .
Alle mine bedste nsker for din snarlige bedring . Hjertelig tak for dit storartede arbejde !
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min sorg med hensyn til ofrene fra Kaspiisk i Dagestan , der blev myrdet den 9. maj .
Blandt de mere end 30 dde var der ogs mange brn .
Som kommissr Patten har sagt , kan terrorisme aldrig retfrdiggres .
Vi hber , at den slags aldrig vil gentage sig !
Vi beder den russiske regering om - det har kommissr Patten og rdsformand de Miguel ogs sagt , og her anmoder jeg Dem ogs om , at det kommer til udtryk p topmdet - hvis angrebene , voldshandlingerne skulle vre beget af tjetjenere - i tilfldet med Dagestan er der tale om en formodning , som der endnu ikke er noget bevis for - ikke at sidestille disse terrorister , disse voldsmnd med det tjetjenske folk , men derimod om at beskytte civilbefolkningen i Tjetjenien ...
<P>
( Bifald )
<P>
...
og at vi gennem forhandlinger sikrer , at Tjetjenien gr en god fremtid i mde .
<P>
Som helhed mener vi , at vores forbindelser med Rusland er strategiske forbindelser .
Vores forbindelser med USA har strategisk betydning , vores forbindelser med Middelhavsomrdet har strategisk betydning , og naturligvis er EU ' s udvidelse ogs af strategisk betydning , men det er vores forbindelser med Rusland ogs .
Vores forbindelser skal vre baseret p demokratiske principper , p retsstatsprincippet , p social og markedskonomisk orden og frem for alt p menneskerettigheder og menneskevrdighed .
P dette grundlag nsker vi et politisk , konomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde med Rusland .
<P>
Vi understreger ogs det , der allerede er blevet sagt her : det flles europiske konomiske omrde , s meget samarbejde med Rusland som muligt .
Men jeg tilfjer ogs , fordi dette af og til bliver sagt , at jeg - og ogs strstedelen af min gruppe , jeg tror , de er enige - ikke kan forestille mig , at Rusland med sin strrelse kunne blive medlem af EU .
Det m man ogs sige , fordi det krver rlighed .
<P>
Men vi nsker at styrke de konomiske forbindelser , at nedbryde handelsbarrierer , at muliggre gede investeringer i Rusland .
Her m vi fjerne restriktionerne .
Vi nsker et samarbejde inden for omrdet indre sikkerhed .
Jeg var for nylig med min gruppeledelse i Finland , et land , der grnser op til Rusland , hvor der er forbilledlige sikkerhedskontroller ved grnserne .
Noget lignende skal vi havde ved alle vores grnser til Rusland .
Jeg opfordrer den russiske regering til at gre sit til , at vi ogs opnr sikkerhed , nr det handler om Kaliningrad !
<P>
Da min taletid allerede er udlbet , vil jeg blot gerne tilfje , at vi til fulde har til hensigt at intensivere forbindelserne med Den Russiske Fderation , fordi sikkerheden p vores kontinent i det 21. rhundrede i vid udstrkning afhnger af , at EU er handledygtigt , og at ogs Rusland er handledygtigt og forhbentlig demokratisk , sledes at vi sammen kan g en god fremtid i mde p vores europiske kontinent !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre Magdalene , p min gruppes vegne takker jeg dig for dit prisvrdige arbejde , vi er meget begejstrede for denne betnkning og godkender den samstemmigt .
Samtidig nsker vi selvflgelig alle , kre Magdalene , at du kan komme tilbage til dit arbejde , og at vi bl.a. kan trkke p dit store kendskab til Central- og steuropa .
<P>
Kaliningrad , kre kolleger , bliver enten et positivt eller et negativt eksempel p forholdet mellem EU og Rusland i form af enten samarbejde eller problemer .
I et godt scenario bliver det et pilotprojekt for Rusland og hele vores nste udvidelse : WTO ' s regler bliver overholdt dr , hvilket frer Rusland til WTO-medlemskab .
Lovlighed , stabilitet og det civile samfund vokser og begynder at blive en realitet . Vi bidrager til dette med hele arsenalet : Tacis , Phare , Interreg osv .
Vores handel ges , og menneskene kan bevge sig frit .
Et drligt scenario vil vise sig ved , at klfterne i levestandarden uddybes , hvilket skaber uro inden for Unionen , nr urolighederne nu ligger uden for Unionen .
Det er et underudviklet civilt samfund - kriminaliteten er allerede 2 % hjere end i resten af Rusland - og befolkningens bevgelighed kan gre sagen til en ny Berlin-krise .
Dette er alts et scenario , som vi ikke nsker , men vi br huske p , at vi nu har en tid med muligheder , hvis Ruslands nye regering kan se det .
I hvert tilflde bliver Kaliningrad et barometer for vores relationer .
<P>
Det er sandt - som kommissr Patten sagde - at topmdet mellem EU og Rusland i de nrmeste uger er et kulminationspunkt .
Der er mange problemer i Rusland , og et af problemerne er , at forholdet mellem Rusland og USA kun har gavnet den russiske befolkning meget lidt , og befolkningen kan ikke rigtigt forst dette .
Derfor skal vi for at f tttere relationer mellem os foresl et program med fem punkter : det konomiske omrde , WTO-medlemskab , energisamarbejde , den nordlige dimension og en konkret Kaliningrad-aftale .
Der er de fem punkter , kre kolleger !
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg har forsgt at lytte til Rdet og Kommissionen og m sige , at Kommissionen som sdvanlig er mere rlig i sin beskrivelse af partnerskabet , som det ser ud i dag , samt i sin kommentar om , at det glder om bde at give og tage . Jeg synes nemlig , at resultaterne glimrer ved deres fravr .
Der er mere skyggeboksning og flotte tal end konkrete resultater .
<P>
Jeg tror ogs , at der er en skrmmende risiko for , at forholdet mellem USA , Rusland og EU til en vis grad bliver som det , vi oplever i Mellemsten .
Er vi i EU de eneste , der bekymrer os om menneskerettigheder , ytringsfrihed , mediepluralisme , milj og mske endda borgerorganisationernes stilling ?
Hvad foregr der egentlig i Kaliningrad ?
Hvad sker der reelt med energidialogen ?
Vi venter p resultater .
<P>
Hvordan er det med miljpartnerskabet i den nordlige dimension ?
EU har i forbindelse med flere topmder sagt , at der skal ske noget .
EU har truffet beslutninger for at kunne finansiere vigtige miljprojekter i det nordvestlige Rusland , men Den Russiske Fderation str ikke ved sin del .
Skal vi love WTO- og NATO-medlemskab , eller br vi mske frst krve resultater fra russisk side ?
<P>
Formandskabet og Kommissionen berrte sprgsmlet om ansvaret for atomaffald , MNEPR-aftalen .
Hvor mange gange skal vi hre formandskabet - eksempelvis det svenske - efterlyse resultater ?
Sprgsmlet udskydes frst et halvt r og derefter et r ad gangen , samtidig med at vi ved , at tiden rinder ud for ubehandlet atomaffald og for ubdene i Murmansk , der kan begynde at lkke .
Vi ved ogs , at mit land , Finland , har store problemer med landevejstransporterne til Rusland , hvor tidsaftaler ikke overholdes , og hvor der plgges ekstra afgifter .
<P>
Jeg vil anmode om , at De ogs tager de vanskelige sprgsml op i forhandlingerne med Rusland .
Jeg har et sidste punkt , kre formandskab : Topmdedeltagere og statschefer har ikke undladt at behandle kidnappede brns situation .
Dette sprgsml skal ogs behandles i en alvorlig dialog .
Jeg kender selv til flere brn , f.eks. Maria Sboeva og Tommi Ylnen , som er blevet bortfrt til Rusland .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , Elisabeth Schroedter , vores kollega fra Gruppen De Grnne , vil om lidt tale om Kaliningrad .
Jeg vil p gruppens vegne meget udtrykkeligt ogs her takke vores kollega , Magdalene Hoff , for hendes store indsats og hendes strke engagement i steuropa .
Jeg synes , hun fortjener , at det bliver sagt her .
<P>
Kre kolleger , vi har alle sammen lyttet opmrksomt til hr. de Miguels tale .
I mere end 15 minutter har han talt om Rusland , og ordet Tjetjenien er ikke faldet .
Hvordan er det muligt , hr. de Miguel ?
Jeg forstr det ikke .
Der har trods alt vret temmelig mange drftelser med de russiske myndigheder i den seneste tid .
Der er talt lnge , og hvad er resultatet ?
Det sdvanlige .
Vi har talt om konomi .
Jeg hrte min egen premierminister tale om det , da han mdte hr . Kasjanov .
Alligevel , kre kolleger , har vi nu lrt af konflikterne i Kosovo og i Bosnien-Hercegovina , at det er meget vigtigt at forebygge konflikter .
At det er alfa og omega i enhver fredspolitik .
Vi giver en enorm stor sttte til Rusland : 65 millioner euro gennem ECHO til humanitre tjenesteydelser , 2,5 milliarder i de seneste 10 r gennem Tacis .
Kan vi nu omsider f lov at bruge disse penge til konfliktforebyggelse ?
Hr. de Miguel , tal i Rusland ikke kun om konomi og om frihandel , men ogs om Tjetjenien , ogs om overholdelsen af menneskerettighederne og ogs om retsforflgelse af miljaktivister .
Vr venlig at gre det , for s vil De gre EU mere trovrdig .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , verden har ndret sig i de seneste r , desvrre ikke altid i retning af mere fred og sikkerhed , mere partnerskab og fredelig sameksistens .
Befolkningerne har efter Anden Verdenskrig overdraget mange rettigheder og et stort ansvar for sikkerheden og bevarelsen af freden til FN ' s Sikkerhedsrd .
Selv om Sovjetunionen ikke lngere eksisterer side om side med USA som sejrsmagt og engang den anden supermagt , er Rusland som Sovjetunionens efterflger ikke noget betydningslst land .
Rusland har atomvben , landet rder over umdeligt store ressourcer , det har i afgrende grad vret med til at prge historien i Europa og i verden i det 19. og 20. rhundrede .
Det udvidede EU kan udvikle flere muligheder for et partnerskab med Rusland , hvis de sidste elementer og den sidste frygt fra den kolde krigs fortid overvindes , og f.eks. det konomiske samarbejde med ansgerlandene i Central- og steuropa udnyttes og ikke mlrettet sttes ud af spillet .
<P>
De i Europa , der vil vk fra en modstningernes politik , br ikke skabe nye konfrontationer med en ny geostrategi , men br derimod rkke Rusland hnden til et virkeligt partnerskab i praksis .
I den forbindelse br vi ikke tlle den lange rkke af mder og ophje dem til mlestok .
Det , der skal tlles , er de resultater , de virkelig frer til .
Omrdet af flles interesser er s stort , at den eneste fornuftige vej p lang sigt er et for begge parter nyttigt samarbejde , der fremmer sikkerheden og nedbryder den sociale spnding , og et konomisk partnerskab med Rusland .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , for nogle dage siden dde general Lebed , en mand , der har spillet en afgrende rolle i fredsforhandlingerne med tjetjenerne , hvilket blev forbiget i total tavshed af Dem og mange af Deres kolleger .
Han blev sandsynligvis myrdet , officielt dde han ved en ulykke , i et mystisk helikopterstyrt , som man s ofte har set det i den del af verden .
<P>
General Lebed havde en opfattelse af territorial integritet , som ikke helt svarede til Deres , nemlig at man ikke blot skulle bevare konturerne , grnserne , men ogs den territoriale integritet , det vil sige integriteten hos befolkningen , menneskene , og i det liv , der leves p et territorium .
<P>
Nr man hrer Dem og Rdet og Kommissionen i dag , har man ikke meget indtryk af , at det tjetjenske sprgsml reelt ligger Dem meget p sinde og er blandt Deres prioriteter p de mder , som foregr uge efter uge mellem Dem og de russiske myndigheder , som det blev sagt af vores kollega og formand , hr . Staes .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Fru Hoff har , som vi er vant til fra hendes side , udarbejdet en meget afbalanceret og sagkyndig betnkning om Kaliningrad .
Jeg m sige , at jeg i hj grad psknner den mde , hvorp hun har gjort det , og den takt , hvormed hun ogs til stadighed understreger de russiske interesser , sledes at vi ved beskyttelsen af Kaliningrad ikke kommer i kollision med eventuel mistillid fra Moskva .
Fru Hoff er overordentlig kompetent p dette omrde , faktisk er Kaliningrad en af hendes specialiteter , og jeg har derfor altid med stor respekt lst hendes betnkninger og lyttet til hendes bedmmelse , og vi har ved tidligere lejligheder ogs gerne krydset klinger .
<P>
Kaliningrad er ikke lngere Knigsberg .
Den , som har boet dr , genkender meget lidt og fler sig ikke lngere hjemme dr .
Vi ville nppe have beskftiget os med omrdet , hvis det ikke ville udgre en enklave i EU .
Nrhed medfrer ansvar , og jeg tror , at det ogs har vret en vigtig drivkraft for ordfreren .
Fremtiden for de mennesker , der bor der , m interessere os .
Netop derfor har ordfreren ikke blot set p makroaspekterne , men ogs p Kaliningrad-borgernes praktiske hverdagsbehov .
Det drejer sig i den forbindelse navnlig om ndvendigheden af ikke at isolere dem .
<P>
Forbindelserne til de andre dele af Den Russiske Fderation skal vre farbare , men ogs forbindelserne til de fremtidige EU-medlemsstater .
Sidstnvnte finder man muligvis endnu vigtigere end frstnvnte dr .
At rejse frit til EU har formodentlig prioritet .
Derfor opfordres der kraftigt til , at visumproblemet , ganske vist inden for rammerne af Schengen , lad os vre saglige , lses p en fleksibel mde .
Mange af hindringerne er i vrigt et sprgsml om menneskearbejde .
Problemerne ved grnserne forrsages alt for ofte af personalets langsommelighed , omstndelige bureaukratiske sdvaner og lign .
Det er derfor meget vigtigt , at der skabes en mentalitet , som passer til retsstaten , demokratiet og en social markedskonomi .
Det kunne i den forbindelse ogs vre meget vigtigt at udvikle kontakter mellem interesseorganisationer i EU og i Kaliningrad og selvflgelig andre steder i Rusland , fordi disse navnlig har at gre med den daglige mde at optrde p .
<P>
Hr. formand , jeg takker fru Hoff for , at hun har accepteret mine ndringsforslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , og navnlig ogs for den humor , hvormed hun har besvaret de trick , jeg har brugt .
Mange tak og held og lykke .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Hoff for den virkelig gode betnkning .
Den er efter min mening langt bedre end den frste betnkning , den er vsentlig bedre end Kommissionens dokument , og jeg hber meget , at betnkningen virkelig kommer til at indg i Europa-Parlamentets historie , for den rkker langt videre , og samarbejdet var ogs fremragende .
Jeg vil gerne takke ordfreren for , at hun i vid udstrkning har medtaget mine ndringsforslag .
<P>
Der er nemlig fare for , at der altid kun bliver holdt smukke taler om , hvor vigtigt samarbejdet er , hvilken srlig situation Kaliningrad befinder sig i , men for menneskene dr er der frst og fremmest angsten , som nres af den virkelige situation , angsten for , at det bliver vanskeligere med transitten , med bevgelsesfriheden , med samarbejdet med ngo ' erne , og at der opstr fattigdom og endnu strre arbejdslshed .
<P>
Derfor har vi brug for nye veje i forbindelse med de eksisterende instrumenter , nye veje inden for grnsetrafikken , nye veje inden for konomisk samarbejde , nye veje inden for transnationalt samarbejde og isr - hr. kommissr , her vil jeg gerne appellere til Dem igen - nye veje i forbindelse med anvendelsen af de finansielle instrumenter .
En flles handlingsplan har ogs brug for en flles fond .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , topmdet mellem EU og Rusland er uden tvivl en stor mulighed for et historisk partnerskab .
Dette partnerskab , der skal indgs p bde det konomiske og det politiske omrde , er en af de vigtigste forudstninger for en freds- og stabilitetspolitik i det 21. rhundrede .
Europa og Rusland er vsentligt mere afhngige af hinanden , end det mske forekommer ved frste jekast .
Hver gang der opstr en klft mellem Europa og de enkelte europiske stater p den ene side og Rusland p den anden side , har det udlst et verdenspolitisk jordsklv .
Det er jeblikkets krav at skabe et grundlag , der kan forhindre en sdan varig konflikt .
Det krver gensidig respekt og opbygning af et tillidsgrundlag .
<P>
Selvflgelig er konflikten i Tjetjenien et stort problem .
Lad mig dog advare mod en ensidig fordmmelse af Rusland , hvor man ikke tager hjde for baggrunden ssom finansmndene , vbenleverandrerne og isr ogs rstofinteresserne i konflikten .
<SPEAKER ID=203 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig alle de rster , der her har takket fru Hoff og beundret hendes indsats og hendes fysiske tilstedevrelse her efter at have lidt af en s alvorlig sygdom .
<P>
Jeg mener virkelig , at fru Hoffs betnkning indskriver sig i Europa-Parlamentets vsentlige bidrag til institutionernes arbejde .
Kommissr Patten har med rette hvdet , at substansen i denne betnkning vil vise os vejen og inspirere os i vores forbindelser med Rusland .
Det samme siger formandskabet .
Derfor vil jeg gerne vise min taknemmelighed for denne vigtige indsats , ofte stille og anonym , for det er godt , at den en gang imellem , som nu , kommer for dagen og fr offentlig anerkendelse .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg er enig i nsten alle de synspunkter , der er deri , om aspekterne ved vores forbindelser til Rusland , svel de positive som de negative .
Forbindelserne er , som de er , og ikke , som vi gerne ville have , at de er .
Rusland er med alle dets fordele og ulemper et stort land , som vi deler et flles omrde med , nrmere bestemt det store europiske lavlandsomrde .
Det er desuden et land , som EU skal leve sammen med nu p grund af de srlige historiske omstndigheder , f.eks. afslutningen p den kolde krig , Berlinmurens fald , udvidelsen mod de steuropiske lande , der var russiske satellitter p grund af Anden Verdenskrig og p grund af os , for vi efterlod mange af disse lande - hvilket vi har en historisk bevidsthed om - i hnderne p den russiske indflydelse .
<P>
Nu skal vi genvinde dette omrde . Vi er i gang med at genvinde det i kraft af udvidelsen , som gr ud p at integrere alle de lande , der s brutalt s sig adskilt fra resten , i den store europiske familie .
Men samtidig ligger Rusland dr , og Rusland er ikke lngere denne fjerntliggende rival mod st i en polariseret verden .
Nu er Rusland vores nabo .
Efter udvidelsen skal vi ikke kun dele grnser , men i tilfldet Kaliningrad har vi endog et flles ansvar , for uanset deres nationalitet er indbyggerne i Kaliningrad mennesker , vi skal bekymre os om , for vi har forpligtet os til , at dette ikke bliver en fattigdomslomme beliggende i EU , men en velstandslomme .
Det er ikke med p vores vrdiskala for EU at skabe en velstandslomme og f.eks. efterlade en fattigdomslomme i Kaliningrad .
<P>
Vi nsker desuden , at Rusland udvikler sig i alle retninger , svel p det konomiske og handelsmssige niveau som p det juridiske og institutionelle , og ogs i forbindelse med respekten for de store humanistiske principper , menneskerettighederne og retsstaten , som er vores kendetegn .
Og derfor skal vi arbejde p alle felter og p den bedst mulige mde ge vores samarbejde med Rusland p det konomiske og handelsmssige omrde .
Ogs p omrdet under den tredje sjle har vi som nvnt allerede taget vigtige skridt ved at afholde mder mellem justits- og indenrigsministrene fra Rusland og EU , og ogs hvad angr respekten for menneskerettighederne .
<P>
Jeg har ikke henvist til Tjetjenien , for i sidste mned var der et srskilt mde om dette sprgsml , og jeg vil gerne minde hr . Staes om , at hvis han nsker at hre , hvad der er formandskabets holdning til Tjetjenien , s m han komme her eller lse protokollerne fra Parlamentet , for det kan ikke vre rigtigt , at vi her skal have en timelang forhandling om Tjetjenien , at formandskabet og Kommissionen tilkendegiver deres holdning , og at han s en mned senere siger til os , at vi ikke siger noget .
Han havde lejlighed til at vre her og deltage i forhandlingen , hvis han havde nsket det .
Hvis han ikke har vret til stede , er det hverken mit eller formandskabets ansvar , men hans eget .
<P>
Det samme siger jeg til fru Thors , som bebrejder formandskabet .
Jeg vil gerne minde hende om , at hendes hjemland , Finland , havde formandskabet for EU for forholdsvis kort tid siden , og jeg vil ogs gerne minde hende om , at netop Spanien er det frste land , der p formandskabsniveau har vret til stede i Kaliningrad .
Og jeg minder hende om , at vi er meget langt vk fra Kaliningrad , ikke som Finland , der har det lige overfor .
S hvis der skal vre bebrejdelser p disse omrder , s skal de vre retfrdige .
Vi har gjort alt , hvad vi kan , i et fremragende samarbejde med Kommissionen , som gr en strlende indsats , og som vi har haft fuld forstelse med .
Jeg synes , at vi gr en stor indsats for at tage skridt fremad sammen med Rusland , sm eller store skridt , men at vi lidt efter lidt fr bygget noget op , og jeg synes rlig talt ikke , at man kan bebrejde nogen noget p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. de Miguel , nu tager De da lidt for let p det .
Jeg kan virkelig ikke acceptere Deres handlemde .
Der var faktisk en forhandling om Tjetjenien den 10. april .
Rdet afgav faktisk en erklring der .
Jeg deltog i forhandlingen , lad det vre tydeligt .
Men siden den 10. april har der vret adskillige mder p ministerplan .
Der var et mde i Samarbejdsrdet i Luxembourg den 16. april , hvis jeg husker rigtigt .
Der var et mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) . Hr .
Kasjanov , premierministeren , har vret i Bruxelles .
Han har mdt adskillige dignitarer og formanden for Parlamentet . Han har mdt hr .
Verhofstadt , han har mdt hr . Maystadt , og han har mdt hr .
Prodi . Og alle mine informationskilder siger , at Rdet egentlig ikke tager hensyn til Parlamentets holdning .
At I intet foretager jer for virkelig at stte Tjetjenien-problemet p den politiske dagsorden .
Hvis De nu virkelig tror , at De ikke behver lse det kompromisforslag , som foreligger i dag , og at De ikke behver lytte til Parlamentets ultimative anmodning - som forhbentlig vil blive imdekommet i morgen - nemlig om at opfre punktet om Tjetjenien srskilt p dagsordenen , tror jeg , hr. formand for Rdet , at De i jeblikket handler meget , meget , meget forkert .
<SPEAKER ID=205 NAME="De Miguel">
Jeg vil besvare dagsordenpunktet , for jeg vil gerne sige til Dem , at punktet Tjetjenien er og har altid vret til stede i alle vores kontakter med alle medlemmerne af Den Russiske Fderation p alle niveauer , og helt konkret i mdet i Samarbejdsrdet , der fandt sted i Luxembourg , og ved den middag , der fandt sted med udenrigsminister Ivanov , blev der talt lnge om Tjetjenien-sprgsmlet , og svel Europa-Kommissionen som rdsformandskabet videregav prcist Den Russiske Fderation vores mening , som for vrigt er helt i overensstemmelse med Parlamentets holdning .
Men Europa-Kommissionen har ogs haft lejlighed til at sige det til den russiske premierminister , hr . Kasjanov , som har vret p et to uger langt officielt besg i Bruxelles .
<P>
Det har vi altid sagt , p alle mder , p alle niveauer - inklusive det politiske - og vi er aldrig get med til , at Tjetjenien-sprgsmlet blev udelukket fra vores bilaterale konversationer , men vi siger det naturligvis med den respekt , som et suvernt land fortjener .
Vi kunne naturligvis ikke drmme om at blande Tjetjenien-sprgsmlet sammen med anklager om mord , som dem vi har lyttet til her i dag , f.eks. den om at general Lebed er blevet drbt af den russiske regering , fordi han stttede visse holdninger om Tjetjenien .
Det er naturligvis ikke vores mde at sige tingene p , hr. formand .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg forstr ikke , hvorfor den spanske minister fler sig anklaget .
Jeg psknner den indsats , der gres for Kaliningrad , men jeg synes , at vi i lighed med Kommissionen har grund til at sprge os selv , om vi opnr det nskede resultat .
<P>
Undertiden virker det , som om vores forhold til Rusland udelukkende er et " give " forhold fra vores side og et " take " forhold fra Ruslands side .
Der findes desvrre mange eksempler p dette .
Et sdant eksempel er den nordlige dimension , hvor vi - hvilket kommissren ogs har ppeget i anden sammenhng - kun har en plan of action , men ikke en action plan .
<P>
Problemet er , at vi gang p gang har gentaget , at vi vil skabe resultater .
Mske minder disse topmder om EU ' s egne topmder , hvor man som regel beslutter , at man vil skabe noget p et senere tidspunkt .
De virkelige resultater , der er livsndvendige for det milj , jeg lever i , er imidlertid ikke til at f je p .
Her appellerer jeg til formanden og Kommissionen - hele EU har brug for en aktiv og strk indsats .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige Dem tak for , at De p trods af dagsordenen giver mig lejlighed til at komme med en bemrkning til min kollega Magdalene Hoff .
Vi socialdemokrater i Europa-Parlamentet og navnlig vi tyske socialdemokrater skal takke fru Hoff for , at hun er kommet her i dag .
P trods af at hun er alvorligt syg og lnket til krestolen , har hun - hun har vret medlem af Europa-Parlamentet siden 1979 - ikke villet undlade at fremfre og forsvare sin betnkning her i Europa-Parlamentet ved hjlp af min kollega Erika Mann .
For os socialdemokrater , for os tyske delegerede , der i mange r har haft den fornjelse at samarbejde med hende , er der kun t at sige : Vi er stolte af vores kollega !
Hvis jeg m have lov at overrkke hende en buket blomster med Deres tilladelse , hr. formand , for der str heller ikke noget om i forretningsordenen , at noget sdant er tilladt , s gr jeg det i hbet om , at jeg ikke kun gr det p vegne af socialdemokraterne , men ogs p vegne af alle parlamentsmedlemmer , der ogs kan vre stolte af at have en sdan kollega blandt sig .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Schulz .
<P>
Jeg vil gerne sige til Magdalene Hoff , at den taknemmelighed , som hr . Schulz giver udtryk for , p grund af Deres indsats for Europa-Parlamentet , deles af os alle .
De skal have vores hjerteligste tak .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om de offentlige finanser i MU .
<SPEAKER ID=211 NAME="Solbes">
Hr. formand , det glder mig at forelgge Parlamentet denne tredje beretning om de offentlige finanser i Den konomiske og Monetre Union for 2002 , der bestr af en analytisk rapport , der er udarbejdet af Generaldirektoratet for konomiske og Finansielle Anliggender og en meddelelse fra Kommissionen , som omhandler de vigtigste konklusioner om den konomiske politik .
<P>
Et af beretningens ml er at bidrage til at sikre , at Kommissionen bliver ved med at spille en ledende rolle i forhandlingen om EU ' s budgetpolitik .
<P>
Betnkningen kommer med en detaljeret beskrivelse af udviklingen og budgetprognoserne i medlemsstaterne og i euroomrdet som helhed .
Den kommer desuden med relevante afklaringer om omfanget af og metoderne i budgetovervgningsprocessen i EU , hvilket gr det muligt at forbedre gennemsigtigheden i vores vurdering af budgetsituationen for hvert enkelt medlemsstat .
Endelig har den et fremadrettet sigte , idet den fremlgger en analyse af nogle af de vigtigste budgetmssige udfordringer , EU vil st over for i fremtiden .
<P>
Lad mig komme med nogle korte bemrkninger om den seneste budgetudvikling og budgetprognoserne , hvor jeg vil henvise til de vigtigste konklusioner i beretningen .
Jeg vil begynde med at fremhve nogle af de vigtigste trk ved den seneste udvikling . 2001 var den vanskeligste periode for skattepolitikken i den konomiske og monetre politiks historie .
Budgetunderskuddet i euroomrdet nede op p 1,3 % af bruttonationalproduktet , og det er den frste stigning siden 1993 . Til trods for denne stigning kan budgetudviklingen dog betragtes som acceptabel p grund af aktivitetsnedgangen i lbet af perioden .
<P>
For det frste kunne medlemsstaterne - isr dem , der allerede havde fet balance eller overskud p budgettet - tillade sig at gre brug af de automatiske stabilisatorer for at afbde de negative virkninger .
<P>
For det andet , og i modstning til tidligere perioder med aktivitetsnedgang , var der ikke noget land med underskud , som kastede sig ud i en ubegrundet ekspansionspolitik .
<P>
For det tredje har medlemsstaterne kunnet fortstte deres planlagte skattereformer for at afhjlpe den manglende smidighed i udbuddet til trods for visse klager , der ppegede , at stabilitetspagten bervede myndighederne friheden som flge af diskretionre eller usmidige bestemmelser .
<P>
Jeg kan kort sagt sige , at skattepolitikken i stort omfang har vret neutral og befordret en afbalanceret konomisk politik , der har fremmet vksten og prisstabiliteten .
Denne overvejende positive vurdering skal dog nuanceres for fire landes vedkommende , nemlig Tyskland , Frankrig , Italien og Portugal , der har underskud og ikke opfylder kravene i stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Srlig underskuddene i Portugal og Tyskland er nsten net op p referencevrdien p 3 % , hvilket foranledigede Kommissionen til at aktivere mekanismen om tidlig varsling .
Det er dog vigtigt at erkende , at nedgangen i den konomiske aktivitet hverken har vret srlig udtalt eller langvarig , men medmindre at alle medlemsstaterne nr de mellemfristede ml , der er fastsat i deres stabilitetsprogrammer , kan fremtidige aktivitetsnedgange blive en mere alvorlig prve for EU ' s budgetovervgningsramme .
<P>
Fokuseringen p dette hovedemne i de seneste mneder - det vil sige den tidlige varsling - har set bort fra en rkke vigtige foranstaltninger , der efter min mening forstrker kvaliteten og omfanget af budgetovervgningen .
Jeg vil gerne fremhve tre .
For det frste blev der i 2001 vedtaget en revideret adfrdskodeks vedrrende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form , som allerede er blevet anvendt for de nuvrende programmer , hvilket har gjort det muligt at forbedre Rdets udvikling af programmerne samt gjort det muligt for os at f kendskab til den akkumulerede effekt af budgetmlene for EU-omrdet som helhed .
<P>
For det andet har Kommissionen og Rdet udviklet en flles metode til beregning af konjunkturtilpassede budgetregnskaber .
Den nylige nedgang i den konomiske aktivitet , og den erfaring , der er hstet med mekanismen til tidlig varsling , har understreget betydningen af at tage hensyn til de underliggende budgetstillinger , nr de forskellige medlemsstaters budgetsituation skal vurderes .
<P>
For det tredje har vi gennemfrt en analyse af de offentlige finansers bredygtighed , hvor vi har taget hensyn til den aldrende befolkning , og vi har medtaget denne vurdering i stabilitets- og konvergensprogrammerne .
I overensstemmelse med Det Europiske Rd i Barcelona vil langsigtet bredygtighed vre et fast ml i budgetovervgningsproceduren .
<P>
Nu vil jeg komme med nogle kommentarer om de nylige erfaringer med den tidlige varsling , der er blevet anvendt i overensstemmelse med pagtens bestemmelser .
Jeg har allerede ved flere tidligere lejligheder forklaret rsagerne til , at nvnte pagt blev ivrksat , hvorfor jeg ikke vil komme ind p det nu , men blot komme med nogle bemrkninger om den seneste udvikling .
Rdet besluttede som bekendt at afslutte proceduren for tidlig varsling , da de berrte lande gentog deres vilje til at gennemfre deres stabilitetsprogrammer fuldt ud for at undg , at de ikke kunne opfylde referencevrdien p 3 % af bruttonationalproduktet , og genoptage budgetsaneringsprocessen for at n deres mellemfristede ml i 2004 .
<P>

Det skal bemrkes , at myndighederne tager disse forpligtelser alvorligt , og jeg glder mig over det fremskridt , der er gjort i Tyskland , om en aftale mellem forbundsstaterne og centralregeringen om kontrol af de offentlige finanser , og som gr det muligt for os at fremhve den kendsgerning , at sprgsmlet om sunde offentlige finanser ikke kun er noget , der phviler centralregeringen , men involverer alle regeringsniveauerne .
<P>
Med hensyn til erfaringen med systemet til tidlig varsling mener jeg , at det er ndvendigt at skelne mellem proceduren , der som bekendt var vanskelig , og de resultater , vi har opnet indtil videre , og som kan anses for positive .
Kommissionen , Rdet og Parlamentet vil tage denne frste erfaring ad notam og drage en efter min mening vigtig lre heraf .
<P>
For det frste synes vi , at det i lyset af det forestende opsving er meget vigtigt igen at blive enige om behovet for at fortstte budgetsaneringsprocessen for at kunne opfylde kravet om , at budgettet er tt p balance eller i overskud , s vi kan klare eventuelle situationer , der ligner dem , vi har haft tidligere .
<P>
For det andet skal vi huske , at de budgetproblemer , der isr har ramt de store lande i euroomrdet i 2001 og 2002 er en konsekvens af , at man ikke har udnyttet de muligheder , som hjvkstperioden fra 1998 til 2000 gav .
<P>
For det tredje , som det ppeges i den beretning , jeg henviser til , skal de automatiske stabilisatorer vre den normale metode til at stabilisere konomien , mens de diskretionre foranstaltninger fortsat skal vre undtagelsen .
En klar aftale mellem EU ' s ansvarlige for den konomiske politik om kriterierne til evaluering af de diskretionre skattepolitikker vil dog ge deres gennemsigtighed og forudsigeligheden i budgetudviklingen .
<P>
Endelig br medlemsstaterne forbedre overensstemmelsen mellem deres interne budgetregulativer og de budgetmssige forpligtelser inden for rammerne af EU .
<P>
Jeg vil nu komme med en bemrkning om kvaliteten og bredygtigheden af de offentlige finanser som opflgning p Lissabon-strategien .
Der er sket flere vigtige forbedringer , hvad angr de offentlige finansers bredygtighed .
Kommissionen og Rdet har vurderet de offentlige finansers bredygtighed p grundlag af de mellemlange budgetml , der er fastsat i stabilitets- og konvergensprogrammerne .
Analysen viser tydeligt , at der med de nuvrende politikker er risiko for , at der opstr uligevgt p budgettet i nogle medlemslande , og disse risici bliver mangedoblet , hvis landene ikke nr de mellemfristede ml , der er fastsat i deres stabilitets- og konvergensprogrammer .
<P>
I beretningen fra i r er der ogs en analyse af kvaliteten af de offentlige udgifter , og der har vret vanskeligheder med at afholde en debat om dette sprgsml p EU-plan , da der ikke findes en tydelig definition p kvaliteten af de offentlige udgifter .
Det begrnser ogs debatten , at der i nogle tilflde ikke findes sammenlignelige oplysninger om formlet med at afholde offentlige udgifter .
<P>
Beretningen nsker derfor blot at indlede en debat om kvaliteten af de offentlige udgifter ved at koncentrere sig om , hvordan de er sammensat , og om , hvorvidt de er kohrente med opnelsen af mlene i Lissabon-strategien , det vil sige en forget vkst og beskftigelse .
Denne analyse viser , at strstedelen af landene formede at forbedre sammenstningen af deres offentlige udgifter i 90 ' erne og samtidig fastholde strrelsen p den offentlige sektor .
Fr vi drager endelige konklusioner om kvaliteten i de offentlige udgifter , er det dog ndvendigt at gennemfre yderligere analyser , der tager hensyn til de specifikke ml i udgiftsprogrammerne , og at se p , hvordan de er udformet , og hvordan de hnger sammen med andre instrumenter til konomisk politik , og vi har til hensigt at gennemfre denne opgave i de kommende r .
<P>
Endelig indeholder dokumentet ogs en henvisning til de budgetmssige udfordringer for udvidelseslandene .
Nr de er kommet ind i EU , vil EU-bestemmelserne om budgetpolitik finde fuld anvendelse for disse lande , og de skal fremlgge deres konvergensprogrammer .
<P>
For at kunne fortolke deres budgetstillinger er det vigtigt at tage passende hensyn til deres srlige behov og omstndigheder .
Budgetovervgningsproceduren skal ogs tage hensyn til , at ansgerlandene undergr enorme strukturelle og institutionelle ndringer .
Der skal derfor tages hensyn til de begrnsninger , der skyldes , at disse lande i almindelighed er karakteriseret ved en strre ustabilitet i deres produktionsniveauer end EU-landene , og at det drejer sig om sm , bne konomier , der i vsentligt omfang er afhngige af udenlandsk kapital for at finansiere deres genoprettelsesprocesser .
<P>
I forbindelse med forberedelsen af frtiltrdelsesprocessen bliver ansgerlandene ikke bedt om at opfylde nominelle konvergenskriterier , men om at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Den strste bekymring i frtiltrdelsesperioden er den makrokonomiske stabilitet p mellemlang sigt , snarere end opnelsen af srlige ml p budgetomrdet .
Budgetpolitikken p mellemlang sigt skal ogs tilstrbe en indtgts- og udgiftsstruktur , der fremmer konomisk vkst .
Endelig m fokuseringen p strukturelle og institutionelle reformer ikke skjule betydningen af nogle ordentlige skattepolitikker .
Ansgerlandenes srbarhed over for konomisk uro og de udenrigspolitiske begrnsninger , disse lande str over for , understreger behovet for , at de gennemfrer nogle besindige politikker .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Pedro Solbes Mira .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden , hvorfor jeg vil bede de medlemmer , der agter at deltage , om at meddele Prsidiet dette , s vi bedre kan fordele indlggene , idet jeg erindrer om , at sprgsmlene hjst m vare t minut .
Prsidiet vil bestrbe sig p , at denne bestemmelse nje efterleves .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , kre hr. kommissr , for det frste vil jeg gerne rose Kommissionens budgetpolitik som en stor prstation og fremhve den kompetence , med hvilken den gennemfres .
Men for mig udgr Basel II et af de strste problemer for fremtiden , i grunden den strste fare for de sm og mellemstore virksomheder siden Anden Verdenskrig , hvis vi ikke laver vores lektier .
Hvilken indvirkning vil Basel II efter Deres mening f p de 40 % af virksomhederne i Europa , der ikke har nogen egenkapital , hvordan vil det pvirke skatteindtgterne , og hvordan vil det pvirke ansgerlandene ?
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at vi for jeblikket i forbindelse med budgetpolitikken har at gre med lande med gld og desuden hj arbejdslshed .
Hvilke programmer kunne efter Deres mening anvendes til at f hold p problemerne ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Solbes">
Det sprgsml , De rejser over for mig , falder lidt uden for vores forhandling i dag , som er meget mere generel , men det er korrekt , at gldstningen - privat som offentlig - er et problem , der skal lses .
<P>
Vi er klar over , at den private gldstning skaber srlige problemer i et land i EU .
Og hvad angr den offentlige gldstning , er vores grundlggende indstilling den samme som altid , nemlig en hurtig nedbringelse af den offentlige gld , srligt i nogle lande , som nrmer sig niveauer , der svarer til bruttonationalproduktet .
Derfor faststter vi srlige primrprogrammer om overskud , som gr det muligt hurtigt at nedbringe den offentlige gld .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne stille Dem tre hurtige sprgsml .
Mener De , som De sagde , at stabilitets- og vkstpagten skal ses som neutral , hvad enten den konomiske konjunktur er prget af hurtig vkst eller af meget beskeden vkst ?
<P>
Det andet sprgsml : Mener De , at det er ligegyldigt , om de offentlige udgifter bestr i lbende udgifter eller i investeringsudgifter , og at investeringsudgifterne ikke br ses som et redskab til at imdeg en konomisk lavkonjunktur ?
<P>
Tredje sprgsml : Hvor ligger vksten i stabilitetspagten ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Solbes">
Som fremfrt i min redegrelse synes jeg , at de automatiske stabilisatorer er tilstrkkelige i praktisk taget alle tilflde , men det er absolut ndvendigt , at der frst opns en situation med overskud p balancen , for at de kan blive helt effektive .
<P>
Den betnkning , jeg henviser til , har et srligt kapitel om de tilflde , hvor man kunne anvende en diskretionr budgetpolitik , og De kan heri lse , at den iflge vores opfattelse kun br anvendes i meget specifikke tilflde , der kun berrer t land og under begrnsede betingelser .
<P>
Investeringer bidrager naturligvis til vkst , og i denne henseende har vi altid vurderet investeringsudgifter som mere positive end andre typer lbende udgifter .
Det betyder dog ikke , at de retfrdiggr enhver overskridelse af de ml , der er fastsat i stabilitetspagten .
<P>
Derfor et ja til investeringer , men inden for stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. kommissr , De nvnte sprgsmlet om befolkningens aldring og sledes sikringssprgsmlet .
Manglen p reformer af sikringssystemet i de strste europiske lande er ensbetydende med frre midler til den konomiske udvikling , og det truer de offentlige budgetter og er en faktor , der skaber ulighed mellem generationerne .
<P>
Nr nu disse opfordringer til reformer af sikringssystemet bliver gentaget r efter r og mned efter mned , uden at der sker noget i de forskellige lande , mener De s ikke , at Kommissionen er ndt til at komme med nogle klarere udtalelser og nogle klarere tal og til at krve nogle klarere forpligtelser , ogs for at informere offentligheden om det , der sker , om den risiko , man lber ud fra et sikringsmssigt synspunkt , og om den risiko , som vi bliver ved med lgge over p de nye generationer ?
Kommissionen br gre dette for at undg , at vi om et , to eller fem r stadig str her og siger de samme ting , uden at der er sket noget .
<SPEAKER ID=218 NAME="Solbes">
Jeg er ikke enig i det synspunkt , at der ikke sker noget .
Jeg mener , at der er gjort store fremskridt p omrdet .
Hvad angr statistikkerne , ved De for det frste godt , at der er offentliggjort to beretninger , en fra Beskftigelsesudvalget og en fra Udvalget for konomisk Politik , hvor der foretages en analyse af overslaget over vksten i de langsigtede udgifter i EU som flge af den aldrende befolkning , og som ikke kun tager pensionsudgifterne , men ogs sundhedsudgifterne i betragtning .
<P>
kofin og Det Europiske Rd har netop i forbindelse med dette sprgsml og med hensyntagen til disse elementer , inden for vores forpligtelser i stabilitetspagten om langsigtet bredygtighed i de offentlige finanser , aftalt , at der ved ajourfringen af stabilitetsprogrammerne skal vre nogle srlige referencer til de fremtidige forpligtelser , hvad angr problemerne med den aldrende befolkning i vores lande .
Og alt dette skal ske uafhngigt af de forhandlinger , der er i gang mellem de ansvarlige om pensionssystemerne i de forskellige lande inden for rammerne af den Open Method of Coordination , der blev ivrksat i Lissabon .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. kommissr , De har i dag i Deres beretning gjort opmrksom p den problematiske indtgtssituation i medlemsstaterne , der jo til dels ogs er en konsekvens af de strukturreformer , som Kommissionen har foreslet .
Er det egentlig ikke p tide , at man , nr man ser p underskuddene i stabilitets- og vkstpagten og i stabilitets- og konvergensprogrammerne , mske i hjere grad tager udgangspunkt i de strukturelle underskud , eller skal man alene holde fast i udgiftskvalificeringen , sdan som det er tilfldet i USA , nr man taler om de offentlige finanser ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Solbes">
Hvis jeg har forstet det rigtigt , s henviser Deres sprgsml til den betydning , vi tillgger problemet med de strukturelle underskud og en bedre kontrol med de offentlige udgifter .
<P>
Hvad angr det strukturelle underskud , er det rigtigt , at stabilitetspagten faststter nominelle ml .
Den krver dog , at Kommissionen vurderer , om mlene heri er blevet opfyldt eller ej .
Vi har indfrt begrebet strukturelt underskud for at gennemfre denne vurdering og f kendskab til , i hvilket omfang afvigelserne skyldes konjunkturudsving .
Den grundlggende vanskelighed bestod i at finde et system , der var acceptabelt for alle , hvad angr udviklingen af begrebet strukturelt underskud , hvilket vi nu er ved at opn i samarbejde med Rdet .
<P>
Med hensyn til problemerne med at begrnse udgifterne , er det rigtigt , at stabilitetspagten ene og alene faststter nogle underskudsforpligtelser .
Udviklingen i indtgter og udgifter er helt og aldeles en national beslutning , som den enkelte medlemsstat skal trffe beslutning om .
Det eneste , vi gr i denne nye beretning , er at vurdere , hvilken type udgifter der har strst betydning i forhold til Lissabon-forpligtelserne .
Naturligvis skal der i fremtiden foretages den samme operation for indtgterne .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. kommissr , jeg vil gerne stille Dem et ganske kort sprgsml .
I sidste del af Deres indlg , hvor De talte om den kritiske budgetudvikling i nogle medlemsstater og muligheden for , at der skulle rettes en henstilling med tidlig varsling til disse , beskrev De detaljeret situationen i Tyskland og bemrkede , at der siden denne diskussion har vist sig tegn p en positiv udvikling .
Da det andet land , som dengang var p dagsordenen , var Portugal og budgetsituationen dr , vil jeg gerne vide , hvordan De ser p udviklingen i Portugal og den portugisiske regerings bestrbelser for at rette op p situationen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Solbes">
De beslutninger , der er blevet truffet med tillgsbudgettet er korrekte og gr i den rigtige retning .
P nuvrende tidspunkt gr vores bekymring p - og det har jeg sagt offentligt - at tallet for 2002 tilsyneladende stadig vil give os et underskud p 2,8 % , hvilket er for tt p 3 % , med de risici , som en situation af denne art kan indebre , ikke mindst nr vi ved , at den portugisiske regering har nedsat et udvalg , som skal foretage en beregning af de offentlige finansers reelle situation , og vi kender endnu ikke resultaterne heraf .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , p det seneste topmde i Barcelona forpligtede stats- og regeringslederne sig til at kmpe imod de offentlige underskud og for en udrensning i de offentlige budgetter i henhold til stabilitetspagten .
Og alligevel ser det ud til , at Frankrigs nye regering har fet mandat fra prsident Chirac , som trods alt er en af underskriverne af Barcelona-aftalen , til ikke lngere at overholde mlstningen om balance p budgettet i 2004 .
Kan Kommissionen kommentere hr . Raffarins skaldte missionsregerings intentioner ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Solbes">
Kommissionen nsker ikke at tilfje noget til det , jeg allerede har bemrket ved flere lejligheder .
<P>
2004 er en forpligtelse , der er vedtaget af kofin-Rdet og ratificeret af Rdet i Barcelona .
Kommissionen sttter ikke en ndring af denne dato , for selv om stabilitetsprogrammet strber efter at opn en situation med ligevgt p mellemlang sigt , blev denne mellemlange frist oprindeligt fastsat til 2002 , og nu er den blevet forlnget til 2004 .
Vi mener ikke , at en konstant forsinkelse vil medvirke til at kunne klare fremtidige situationer med uligevgt , som skyldes den konomiske udvikling .
<P>
Med udgangspunkt i vores analyse er det andet vigtige element , at alle medlemsstaterne skal behandles ens .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Pedro Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden. -">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0017 / 2002 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden. -">
Sprgsml nr . 27 af Struan Stevenson ( H-0337 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forsinkelse af forslagene til reform af den flles fiskeripolitik
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvorfor forelggelsen for Parlamentet af dens forslag til reform af den flles fiskeripolitik er blevet alvorligt forsinket ?
<P>
Kan den ogs forsikre Parlamentet om , at denne forsinkelse ikke vil lgge hindringer i vejen for godkendelsen af de centrale forslag i lbet af 2002 ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , vi , Kommissionen , har efter offentliggrelsen af vores grnbog frt en omfattende debat med alle interessegrupper om den flles fiskeripolitiks fremtid .
Vi medtog ogs mange ider , der kom til udtryk under drftelserne , i vores forslag .
Som led i drftelsen af forslagene mellem kabinetterne blev der ogs rejst et par nye sprgsml , som der skal findes nogle velfunderede svar p , hvilket til dels vil krve yderligere analyser .
<P>
For mig er det vigtigt , at vi er i stand til at gennemfre en gte reform .
Hertil hrer ogs , at vi kommer ind p alle sprgsml i detaljer .
Det handler jo i sidste ende ikke kun om , at mine forslag skal vedtages i Kommissionen , men ogs om , at der ligger en velfunderet begrundelse til grund netop og isr for at forpurre potentielle reformmodstanderes hensigter .
Vi vil sikre en omfattende og solid reformpakke .
<P>
Vi er i mellemtiden kommet et godt stykke videre med vores arbejde .
Jeg er sikker p , at jeg nok skal fremlgge forslaget for Kommissionen i slutningen af mneden .
Normalt ville forslaget kun vre blevet udskudt en uge , men af forskellige rsager er tidsrummet , til dels ogs fordi jeg ikke har vret til rdighed p bestemte tidspunkter , blevet forlnget noget .
<P>
Jeg havde og har stadig til hensigt at fremlgge forslaget for Kommissionen uden ndring af forslagenes substans .
Det er s naturligvis Kommissionens opgave at drfte det og blive enig om en holdning , der er acceptabel for flertallet af Kommissionens medlemmer .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning .
Hvad angr rotationsproceduren for generaldirektrer , kan jeg forsikre Dem om , at der p ingen mde er en sammenhng med forslagene om en reform af den flles fiskeripolitik .
Forberedelserne til en bredt anlagt rotation har jo allerede vret i gang lnge , og det , at rotationen og reformpakken er tidsmssigt sammenfaldende , er et rent tilflde .
Enhver anden pstand er forkert .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Jeg oplyser Dem om , at der er flere medlemmer , der har anmodet om tillgssprgsml , og vi vil naturligvis , ud over sprgeren , give ordet til de to frste , hvis navn str p den liste , som mdets tjenestegrene har givet mig . Der bliver kun to tillgssprgsml .
De skal ikke komme med nogen indlg til forretningsordenen , for sdan er den : Der kan stilles to sprgsml . Ikke flere .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Jeg har et opflgende sprgsml .
Jeg takker kommissren for hans svar , og jeg lagde mrke til hans udtalelse om , at han vil give sig tid til at udarbejde yderligere analyser og tage luften ud af mulige modstandere .
Jeg bifalder initiativer i den retning .
Desvrre har vi lige vret vidne til , at man har slet luften ud af hele reformen , der nu er get i st .
<P>
Vi str nu i en situation , hvor vi hber , at tidsplanen ikke udskydes s meget , at vi nr ind i det nye r og pludselig str i 2003 , hvor visse vigtige undtagelser udlber , og vi muligvis havner i en situation , hvor alle frit kan fiske i hele EU .
Det ville ikke gavne nogen af os og heller ikke fiskebestandene , der er tt p et kollaps .
<P>
Vi har ventet mange r p reformpakken .
Fiskerne har det meget svrt .
Kan Kommissionen garantere , - og det er jeg sikker p , den kan - at den vil bibeholde sin fulde uafhngighed p dette omrde og ikke lade sig tryne af enkelte medlemsstater eller af andre kilder ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Deres sprgsml bestr set fra min synsvinkel af to dele , for det frste : Hvordan ser det nu rent faktisk ud med tidsplanerne ?
For at sige det helt klart og tydeligt endnu en gang : Jeg vil i slutningen af mneden , helt konkret den sidste onsdag i denne mned , fremlgge forslaget for Kommissionen , og det vil blive behandlet i Kommissionen .
Det str klart .
Derudover har det ingen indflydelse p forsinkelsen i beslutningstagningen , for selv om vi havde vedtaget forslaget i Kommissionen for tre uger siden , ville tidspunktet for en frstebehandling i Rdet ( landbrug ) og ogs i Parlamentet have vret det samme .
<P>
Hvad Deres andet sprgsml angr , vil jeg gerne endnu en gang sige og forsikre Dem om , at jeg virkelig ikke er parat til at lade mig pvirke p nogen mde af nogen eller nogen side overhovedet , hvad angr de forslag , Kommissionen stiller , om rammerne for grnbogsdiskussionen !
Jeg vil , sdan som jeg har ptnkt det , foresl en substantiel reform , og ingen er i stand til eller vil vre i stand til at pvirke min position udefra , og da slet ikke p en utilladelig mde !
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Jeg vil tillade indlggene til forretningsordenen , men efter at de to tillgssprgsml er blevet stillet .
Og derefter indlgget til forretningsordenen , for indtil videre er der ikke nogen uorden .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Jeg vil blot takke kommissren for hans svar , hans ord , og sige til ham , at jeg ikke et jeblik har troet , at hr . Smidts afgang havde noget at gre med forsinkelsen i reformforslagene .
Jeg tnkte helt uskyldigt , at forsinkelsen var for at forbedre forslaget , og i denne henseende flte jeg mig endda tilfreds med den opstede forsinkelse .
Men af Deres ord - og frst og fremmest af Deres erklringer til pressen i de forlbne dage - kan man dog tilsyneladende udlede , at De ikke har til hensigt at ndre s meget som et punktum eller et komma i Deres forslag .
<P>
Jeg synes stadig , at en reform af en grundlggende politik som fiskeriet skal opfylde mindst tre fundamentale ting . Den skal ske gradvist , den skal vre tilstrkkeligt finansieret , og den skal nyde strst mulig konsensus .
<P>
Derfor sprger jeg Dem , om De tror , at det forslag , som vil blive forelagt for os i nste uge , eller i de kommende dage , vil imdekomme de tre ting , jeg netop har nvnt .
<SPEAKER ID=236 NAME="Fischler">
Fru Migulez Ramos , jeg vil gerne minde om , at jeg allerede indledningsvis klart gjorde opmrksom p , at vi jo fremlagde en grnbog for et r siden , og det var grundlaget for en bredt anlagt debat .
De forslag , jeg ptnker at stille , vil s vidt muligt , og s vidt det er foreneligt med reformmlene , selvflgelig tage hjde for de forskellige bemrkninger , bidrag og diskussioner , der har fundet sted i de seneste mneder .
Men det , der ikke bliver tale om , er , at der kan komme en eller anden form for instruktioner over for Kommissionen .
Kommissionen arbejder her fuldstndig uafhngigt og helt p eget ansvar og vil ogs stille forslagene under hensyntagen til dette ansvar .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Jeg er i tvivl om , hvorvidt vi har den rette kommissr til at svare p sprgsml om dette emne i betragtning af pakkens forsinkelse .
Jeg accepterer , at hr . Fischler fortsat er forpligtet til at lave en hensigtsmssig reform af den flles fiskeripolitik , men jeg spekulerer p , om han har yderligere kommentarer til bemrkningerne om uretmssigt pres p andre medlemmer af Kommissionen .
Mske bliver formanden for Kommissionen bedt om at komme med en redegrelse om sagen .
Kan De endvidere bekrfte , om generaldirektren for fiskeri blev fjernet som en del af en rutinemssig pakke .
Er det sandt , at alle de andre personer , der blev fjernet i ly af pakken , kun fik et par timers varsel ?
<P>
Er det sandt , at de srlige vanskeligheder med at f pakken vedtaget skyldes en meget specifik del af pakken , og i s fald hvorfor er det s ndvendigt at udstte hele reformpakken ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Fischler">
Hr. formand , man m betragte sprgsmlet om en fiskerireform helt isoleret i forhold til sprgsmlet om anvendelse af rotationsprincippet i Kommissionen .
Jeg har bl.a. fordi jeg jo ogs er medlem af den skaldte reformgruppe i Kommissionen - altid vret tilhnger af , at rotationsprincippet skal omfatte A1- og A2-tjenestemndene , og at disse topfunktionrer i Kommissionen skal rotere regelmssigt .
<P>
Der har allerede tidligere vret debat om hr . Smidts mulige fratrden i lbet af 2003 , og i den forbindelse gjorde jeg opmrksom p , at enhver udskiftning i det af mig udvalgte Generaldirektorat for Fiskeri , som jeg i vrigt har et virkelig godt samarbejde med , kan finde sted enten i begyndelsen eller efter afslutningen af reformen inklusive den frste fase af gennemfrelsen .
Det er efter min mening uforsvarligt , at vi nu , hvor kontakterne med medlemsstaterne i Rdet , med Parlamentet og isr ogs kontakterne med stake holders indledes , midt i det hele har et skifte i den verste funktion .
Kollegiet har med mit samtykke besluttet , at ndringen skal finde sted i begyndelsen , og at hr . Smidt inddrages i denne pakke , der blev vedtaget .
<P>
Det er dybt beklageligt , at der opstod kommunikationsproblemer , og at hr . Smidt frst blev informeret kort tid fr , beslutningen blev truffet .
Men jeg fastholder , at det ikke har nogen som helst forbindelse til fiskerireformen .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beder Dem om at gre en undtagelse fra Deres standpunkt af flgende rsager : Jeg vidste ikke , og jeg ved stadig ikke , hvordan jeg kan stille et tillgssprgsml uden at kende kommissrens svar og sprgerens gensvar .
Jeg kender oprigtigt talt ikke denne metode med at stille sprgsmlet , fr man ved , hvad det er , der skal drftes her .
<P>
For det andet synes jeg ikke , at dette sprgsml , som i vrigt blev stillet af formanden for Fiskeriudvalget , er et hvilken som helst sprgsml , og det bner en betydningsfuld diskussion .
<P>
Jeg beder Dem derfor om , at De gr en undtagelse og tillader mig at stille mit sprgsml .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne sige til medlemmerne , at dette ikke er en almindelig forhandling , at de har taget fejl af mdet .
Dette er sprgetiden , og iflge de anbefalinger , som vi selv har vedtaget i Parlamentet , kan der hjst vre to tillgssprgsml fra to medlemmer , som helst skal vre fra forskellige politiske grupper og fra forskellige medlemsstater .
<P>
Jeg har givet ordet i kronologisk rkkeflge til et medlem fra den spanske Socialdemokratiske Gruppe og til et britisk medlem fra Gruppen De Grnne , og der er fire eller fem mere , der nsker at tale , men de falder ikke ind under forretningsordenen .
Det beklager jeg ganske vist , men sdan forholder det sig .
Og jo flere indlg til forretningsordenen , vi rejser , jo mere forhindrer vi andre kolleger i at kunne stille deres sprgsml .
Det skal De vre klar over og vre solidariske .
Der kommer et andet tidspunkt , hvor vi kan diskutere fiskeripolitik .
Kommissren besger Fiskeriudvalget den 21. og 22. eller hvornr han ellers mtte nske det , det blander jeg mig ikke i - og s kan De diskutere alt det , De nsker .
<SPEAKER ID=241 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil kun bidrage til forhandlingen med en enkelt stning , og det kan mske bidrage til freden i Europa-Parlamentet .
Fiskeriudvalget vil beskftige sig udfrligt med emnet nste uge , og jeg har forpligtet mig til at vre til stede .
Jeg str til rdighed for alle sprgsml , der bliver stillet ved den lejlighed .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om , at hr .
Fischler virkelig vil st til Deres rdighed i udvalget og i plenarforsamlingen , hvor De skal behandle dette sprgsml , der som nvnt af hr . Nogueira virkelig er yderst vigtigt og dybtgende for at blive i fiskerisproget .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 28 af Myrsini Zorba ( H-0342 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Mindrerige sportsfolk
<P>
I lbet af de senere r har yngre og yngre sportsfolk deltaget i de store sportsbegivenheder .
Disse mindrerige sportsudvere begynder allerede i frskolealderen med at trne og forberede sig p deltagelse i mesterskaber .
Disse brn er dog ikke selv i stand til at trffe afgrelse om deres fremtid og gres ofte til halvprofessionelle , bliver i nogle tilflde ligefrem udnyttet og fr srlige " ernringstilskud " . Der henvises i denne forbindelse til , at Europa skal vre vrt for de kommende Olympiske Lege .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om den agter at trffe foranstaltninger til imdegelse af dette fnomen , eventuelt inden for rammerne af den antidopingkampagne , som den allerede har indledt , og under pberbelse af FN ' s konvention om barnets rettigheder ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Myrsini taler om beskyttelse af mindrerige inden for sport .
Hun ppeger isr de risici , der opstr for mindrerige , ofte professionelle eller halvprofessionelle , ved deltagelse i store sportskonkurrencer .
Man kom derfor for frste gang ind p emnet beskyttelse af unge sportsudvere i Det Europiske Rds erklring fra Nice om sportens srlige kendetegn og dens samfundsmssige funktion , der skal tages hensyn til i forbindelse med flles politikker .
Kommissionen har vret inde p emnet i forbindelse med Helsinki-rapporten om sport og i forbindelse med det europiske sportsforum den 26. og 27. oktober 2000 i Lille - navnlig i workshoppen om beskyttelse af unge - og den srlige situation for unge under 18 r blev ogs gennemget nje i anledning af den diskussion , der fandt sted mellem Kommissionen og FIFA i forbindelse med reglerne for international transfer af fodboldspillere og blev afsluttet i marts 2001 .
<P>
Men der er n ting , vi ikke m glemme , og det er , at den egentlige beskyttelse af unge sportsudvere for en stor del henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
Kommissionen har imidlertid stttet den mellemstatslige dialog om problemet massivt med sine initiativer .
Derudover blev der ogs truffet foranstaltninger p fllesskabsplan under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet .
Sledes vedtog Rdet f.eks. den 22. juni 1994 direktiv 94 / 33 om beskyttelse af unge p arbejdspladsen .
Direktivet forbyder brnearbejde , der fastlgges regler for unges arbejde , og der skal ogs generelt srges for , at alle arbejdsgivere garanterer de unge mennesker arbejdsbetingelser svarende til deres alder .
Direktivets vsentligste ml bestr alts i at fremme bedre arbejdsbetingelser for unge uden at udstede et absolut forbud .
Endelig har Kommissionen lanceret talrige foranstaltninger med henblik p dopingbekmpelse - isr i forbindelse med unge .
I 1999 vedtoges en rapport om en plan for Fllesskabets bidrag til dopingbekmpelse .
Desuden blev der ret fr finansieret flere undersgelser , herunder en undersgelse om beskyttelse af unge sportsudvere .
Endelig overvejer Kommissionen for jeblikket mulighederne for at gennemfre en ny fllesskabsplan for dopingbekmpelse , der i hjere grad skal tage hjde for problematikken med dopingbekmpelse i forbindelse med unge .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Selvflgelig ved jeg , hvad der er sket i fortiden , men eftersom vi skal til at afholde De Olympiske Lege , er det efter min mening meget vigtigt at se , om alle disse delforanstaltninger og undersgelser frer til en reel fllesskabshandlingsplan eller til nationale handlingsplaner om dette sprgsml , hvis Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til en sdan beslutning .
Ernringstilskuddene og professionalismen hos meget sm brn i frskolealderen er nemlig net op p et voldsomt hjt niveau .
Det er efter min mening en reel trussel mod brnenes sundhed , og det er i modstrid med en sportsnd for alle og uprofessionel sportsudvelse .
<SPEAKER ID=246 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlem , mine damer og herrer , jeg kan kun endnu en gang forsikre Dem og har ogs fet en forsikring hos de ansvarlige tjenestegrene : Der kommer en sdan handlingsplan .
Jeg anerkender absolut Deres bekymringer netop i forbindelse med de kommende Olympiske Lege .
Derfor har vi s hrdt brug for en handlingsplan , og et af dens centrale punkter bliver antidopingkontrol og antidopingforanstaltninger .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Da sprgsml nr .
29 og nr . 85 vedrrer samme emne , behandler vi dem under t .
Sprgsml nr . 29 af Margrietus J. van den Berg ( H-0348 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kommissionens nskeseddel i forbindelse med liberaliseringen af tjenesteydelser i udviklingslandene
<P>
I forbindelse med GATS-forhandlingerne er Kommissionens komit 133 for jeblikket ved at forberede EU ' s " nskeseddel " til liberaliseringen af tjenesteydelser i udviklingslandene .
Kommissionen betragter ikke disse lister som offentlige .
Siden den 16. april har de forelbige lister vedrrende 29 lande vret offentligt tilgngelige via en ngo ' s website .
Det fremgr heraf , at der ogs stilles krav om , at bestemte dele af de offentlige tjenesteydelser i udviklingslandene liberaliseres . Der er tale om sektorer , der ogs inden for Den Europiske Union betragtes som flsomme .
Har Kommissionen givet erhvervslivet i EU srbehandling ?
Hvilken rolle har European Services Network spillet ?
Er det rigtigt , at Kommissionen gr sig til talsmand for liberalisering i udviklingslandene , samtidig med at medlemsstaterne ikke selv nsker denne liberalisering gennemfrt hos sig selv ?
Er dette ikke selvmodsigende ?
Hvordan er situationen med hensyn til GATS-forhandlingerne og IMF ' s GSP-krav over for udviklingslandene i forbindelse med liberalisering ?
Sprgsml nr . 85 af Anne E.M. Van Lancker ( H-0350 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forberedelse til GATS-forhandlingerne
<P>
Kommissionen forbereder i jeblikket i samarbejde med Komit 133 sit mandat til GATS-forhandlingerne .
I jeblikket arbejder man efter forlydender med en liste over sektorer , som Kommissionen nsker omfattet af liberaliseringsforhandlingerne .
Kan Kommissionen oplyse , hvordan disse vigtige forhandlinger forberedes og hvilke sektorer er optaget p medlemsstaternes " request list " ?
Er Kommissionen rede til at give Parlamentet oplysning om denne liste ?
Gentagne gange er det meddelt , at offentlige goder s som undervisning , sundhedssektoren og vandforsyning under ingen omstndigheder skulle liberaliseres .
Kan Kommissionen bekrfte , at dette standpunkt fastholdes ?
Vil den skaldte " request list " blive forelagt Rdet ( almindelige anliggender ) til godkendelse , eller henhrer den helt under Kommissionens forhandlingmandat ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Lamy">
De to sprgsml refererer til visse ikke-statslige organisationers og visse avisers offentliggrelse af EU ' s forslag til en nskeliste for GATS-forhandlingerne i WTO .
Disse lkager , for det er , hvad det er , er beklagelige , for de forstyrrer vores egen interne forberedelse af forhandlingerne , Fllesskabets hringsprocesser er endnu ikke afsluttet , vi er kun ved de indledende drftelser af forslag , og vi har p ingen mde fastlagt en endelig holdning i Unionen .
Faktisk er vi i frd med , som foreskrevet i procedurerne , at hre medlemsstaterne , sledes at de har mulighed for at studere de indledende krav , afholde deres egne , interne hringer og fremlgge deres betragtninger for os , hvorefter hele denne proces p et givet tidspunkt , som endnu ikke er inde , vil resultere i , at forslagene til nsker fremlgges i Genve .
<P>
Lkagerne er ogs beklagelige , fordi de ikke er gavnlige for vores egen forhandlingsposition .
Ved at offentliggre forhandlingsforslag af denne type , stter man klart de tredjelande under pres , som forslagene henvender sig til , og som derefter selv har mttet tage stilling til en rkke sprgsml om noget , som fra vores side endnu kun var forslag .
Alt sammen elementer , som selvflgelig ikke letter forhandlingerne .
<P>
Endelig er de beklagelige , fordi Europa-Parlamentet for en gangs skyld ikke er blevet informeret fr de andre , eller i hvert fald lige efter Rdet , hvilket ikke er i overensstemmelse med de regler , som vi i fllesskab har fastlagt .
Jeg gr opmrksom p , at vi inden for rammerne af traktaten , som giver Rdet en klar prioritet , imellem os har vedtaget nogle uformelle informations- og hringsprocedurer , som har fungeret fint indtil videre , og som jeg i vrigt ikke har grund til at mene ikke vil fortstte med at fungere fint i fremtiden .
<P>
Den sidste rsag til , at jeg mener , det er beklageligt med disse lkager , er , at de sender et lidt besynderligt signal , som drejede det sig om et scoop , hvor man havde gjort nogle interessante opdagelser ligesom i kriminalromanerne .
Det er ikke just tilfldet , eftersom de store linjer i forslagene er offentligt tilgngelige og har vret at finde p vores hjemmeside siden udgangen af 2000 og ikke indeholder noget som helst nyt i forhold til det , vi har skiltet med i vores politiske principper .
<P>
I enhver forhandling er der en indledende fase med overvejelser , en efterflgende fase med gennemsigtighed og en sidste fase med forhandlinger langt borte fra mediernes sgelys .
For jeblikket befinder vi os i overvejelsesfasen .
Vi har omhyggeligt konsulteret bde den ene og den anden , fr vi overbragte vores frste forslag til medlemsstaterne .
Jeg kan forsikre Dem om , at hvad angr Parlamentets holdninger til GATS-forhandlingerne , i hvilke det har insisteret meget p ndvendigheden af at sikre respekten for de offentlige tjenester , et sprgsml , der i vrigt ogs optager Kommissionen , og som vi har indskrevet i vores forslag , adskiller disse holdninger sig p ingen mde fra , hvad vi har givet udtryk for .
Vi har ganske rigtigt hrt og taget hensyn til holdningerne i en rkke erhvervsmiljer og hos en rkke ikke-statslige organisationer , men ingen af disse organisationer har fet nogen srbehandling fra vores side .
<P>
Kort sagt er disse lkager virkelig helt igennem beklagelige , men de indeholder ikke desto mindre , ligegyldigt hvor beklagelige de er , et positivt element , nemlig at alle de , der interesserer sig levende for sagen og nu har lejlighed til at studere den nrmere , eftersom de hemmeligholdte dokumenter er blevet offentliggjort , vil opdage , at disse skaldt hemmelige forslag passer fuldstndigt ind i den rkke mlstninger , som vi har proklameret offentligt , og at der ikke er nogen skjult dagsorden i modstning til , hvad der er blevet skrevet rundt omkring .
De vil isr konstatere , at vi p ingen mde har intentioner om at fremme eller krve privatisering af de offentlige tjenester eller lukning af dem i nogen som helst sektor eller noget som helst land .
<P>
Faktisk har der indtil videre kun vret t offer for denne offentliggrelse , og dette offer er myten om den skjulte dagsorden . Offeret har det s drligt , at jeg indimellem har mistnkt mig selv for personligt at have skabt denne lkage for at bevise , i hvilken grad det , vi foretog os i det skjulte , var i overensstemmelse med det , vi fortalte offentligheden .
Jeg bengter selvflgelig enhver spekulation i den retning .
<P>
For at tale om indholdet vil jeg kort gre opmrksom p , at WTO ' s GATS-aftale er den smidigste aftale , der findes , at den fastlgger , at de enkelte lande skal opstille en liste over de aktiviteter , for hvilke de er rede til at bne deres markeder og tilbyde behandling under hensyntagen til udenlandske tjenesteyderes nationalitet , at alle lande kan udelukke de aktiviteter , som de finder politisk flsomme , fra deres liste , og at problemerne med forskellige konomiske og sociale forhold i deltagerlandene sledes respekteres .
<P>
I vrigt fastholder WTO-medlemmerne deres suverne ret til at regulere de handels- og ikke-handelsmssige aktiviteter , som udfolder sig p deres territorium , i henhold til specifikke offentlige mlstninger .
Det er det generelle princip .
Med hensyn til de omtalte forslag til krav , og i overensstemmelse med de forhandlingsforslag , som vi har stillet forud og i trd med de mlstninger , som vi allerede har fremlagt , s omfatter de en rkke sektorer , som jeg hurtigt vil nvne , nemlig de liberale erhverv , erhvervsservicen , mail- og post- og teletjenesterne , byggesektoren og ingenirtjenesterne , forsyningssektoren , miljtjenesterne , de finansielle tjenester , turismen , rejsesektoren , transport- og energisektoren .
Der er - som De har konstateret ved at hre listen - ikke tale om hverken sundhed eller uddannelse , og vi har p ingen mde rettet foresprgsler til tredjelande hverken inden for sundheds- eller uddannelsessektoren , og vi har ikke planer om - i hvert fald ikke p nuvrende tidspunkt - at give tilbud p omrdet herfra , m jeg sige .
<P>
Tilbage str et sprgsml , som hr. van den Berg har henledt vores opmrksomhed p , nemlig sprgsmlet om vand i udviklingslandene , som faktisk er en kompliceret sag .
Vi er i Kommissionen overbeviste om , at vi i dette vandsprgsml har gode grunde til at rette foresprgsler til tredjelandene om vandforsyning .
Jeg understreger nje ordet " vandforsyning " for at markere en klar forskel til problemet om adgang til vandressourcer , som ligger uden for anvendelsesomrdet for WTO-aftalen om tjenesteydelser .
Vi vurderer p baggrund af en rkke internationale undersgelser , at hvis den milliard eller halvanden milliard mennesker p jorden , som ikke har adgang til vand i dag , skal have adgang til vand inden for de nste 10 r , s har vi brug for private investeringer .
Den omhandlede mngde kapital til investering i infrastrukturer af denne type belber sig til ca . 200 milliarder dollars .
I dag ligger investeringsniveauet p omkring 70-80 milliarder dollars .
Forskellen kan ikke udlignes udelukkende med offentlige midler .
Vi vurderer sledes , at GATS-forhandlingerne , hvis de ledes i den rigtige retning , kan vre et nyttigt bidrag til en international indsats , som er blevet ivrksat for at opfylde FN ' s mlstninger fra 2000 p vandomrdet .
<P>
Min sidste bemrkning glder det punkt , som blev nvnt af hr. van den Berg , nemlig sprgsmlet om forholdet mellem de krav eller betingelser , som er opstillet af IMF om de mindst udviklede lande , og WTO-forhandlingerne .
Hvad det angr , er svaret , at GATS-forhandlingerne og IMF ' s strukturtilpasningsprogrammer ikke hnger sammen .
Derfor har de udviklingslande , som skulle have eller har forpligtet sig i henhold til strukturtilpasningsprogrammer , interesse i at overfre disse forpligtelser , om jeg s m sige , til deres egen goodwillkonto i de internationale forhandlinger .
<P>
S lnge disse krav ikke er konsolideret i WTO , betragtes de ikke som obligatoriske set fra WTO ' s synspunkt , og flgelig kan de lande , som af den ene eller anden rsag er blevet tvunget til eller har accepteret krav af denne type fra IMF , benytte sig af denne goodwill i WTO-forhandlingerne .
Vi er for vores eget vedkommende i hvert fald rede til at se positivt p sagen .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Vi har meget hje tanker om kommissren , men vi troede da virkelig ikke , at han havde udviklet en s hemmelig strategi , at den skjulte liste var hans egen fremgangsmde .
Men nu hvor denne liste foreligger , konstaterer jeg , at kommissren har sagt , at hvis vi fremstter en anmodning , er der ingen lande , der tvinges til at g med til noget , som de ikke vil .
De bestemmer selv , hvad den offentlige sektor omfatter .
<P>
Nu har jeg forstet , at kommissren arbejder ud fra en forpligtelse , og jeg vil gerne sprge ham , om han endnu en gang kan bekrfte , at denne forpligtelse for hans vedkommende - og dette spiller ogs en rolle mellem Kommissionen og Parlamentet - i princippet indebrer , at det , som vi ikke vil udstte os selv for eller ikke vil krve af os selv , for at sige det sdan - f.eks. med hensyn til vandforsyning eller inden for undervisning , sundhedsvsen eller andre sektorer - heller ikke vil blive plagt andre .
Og at vi , isr hvis vi skulle afvige herfra , frst diskuterer det grundigt med hinanden .
<P>
Jeg tror , at det er meget vigtigt for os at kende denne politiske forpligtelse , denne klare linje , godt .
Endvidere tror jeg , at Johannesburg sandsynligvis ogs er et godt sted til med hensyn til vandforsyningen at srge for , at adgangen forvaltes offentligt , men at finansieringen mske kan tage yderligere form gennem private kanaler .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden.">
Jeg anmoder Dem , hr. kommissr og mine damer og herrer , om , at De fatter Dem i korthed , for i forbindelse med dette sprgsml har vi overskredet alle tnkelige tidsgrnser .
<SPEAKER ID=251 NAME="Lamy">
Meget kort vil jeg sige , at vi br skelne klart mellem fllesskabsordninger om offentlige tjenester og WTO-ordninger .
Vi har fllesskabsordninger , som vi vedtager p vores egne prmisser , og i WTO vedtager vi af og til nogle afvigende holdninger .
Vi kan naturligvis ikke g ud over det , vi har besluttet os til internt , men vi kan lade vre med at g s langt , som vi har gjort internt , og det vil helt prcist vre vores politik .
<P>
Med hensyn til Deres andet specifikke sprgsml vil jeg sprge , om vi krver liberalisering af andre inden for sektorer , hvor vi ikke selv er rede til at forpligte os .
Det er ikke vores politik , og mine instruktioner og det , jeg har sagt offentligt , er , at vi , hvis vi gr det , kun gr det undtagelsesvist og derfor til den tid efter de ndvendige hringer og positive tilkendegivelser .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Jeg vil takke kommissren for hans klare svar .
Jeg m rligt sige , at jeg selv var glad for beretningerne fra ngo ' erne .
Jeg ville blot for tydelighedens skyld have spurgt kommissren , om han , nr disse drftelser er afsluttet , vender tilbage til Rdet ( almindelige anliggender ) for at f et officielt mandat , eller har Kommissionen egentlig allerede nu fet mandatet ?
<P>
Lige netop omkring vandforsyning var der faktisk opstet meget stor uenighed , ogs i Europa .
<SPEAKER ID=253 NAME="Lamy">
Mit mandat i min egenskab af kommissr er det , som Rdet og i vrigt ogs Parlamentet har vedtaget i 1999 til Seattle-forhandlingerne .
S mandatets omfang og mine forbehold er at finde i dette dokument , som er offentligt tilgngeligt .
<P>
Hvad angr de offentlige tjenester , gr jeg opmrksom p , at GATS-forhandlingerne sker i etaper . Frst er der en nskerunde - alle nsker noget af alle - og dernst en tilbudsrunde - alle afgiver tilbud til alle .
Fristen for nsker er fastsat til juni i r og for tilbud til marts nste r , og det er frst herefter , nr nsker og tilbud er sammenholdt , at man hver isr indtager et standpunkt .
Det er sledes p det tidspunkt , det vil sige sandsynligvis omkring begyndelsen af eller midt i 2004 , at vi ved prcist , hvad vi er klar til at tilbyde , og det vil jeg gre , som jeg har gjort hidtil , i samarbejde med Rdet , Parlamentet og en rkke andre miljer - erhvervs- eller grsrodsmiljer - i civilsamfundet , som interesserer sig for disse sprgsml .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg takker kommissren for svaret og har et tillgssprgsml .
I flere avisartikler er det blevet hvdet , at Kommissionen nsker at koble kravet om en liberalisering p tjenestesiden i andre lande sammen med en reduktion eller afskaffelse af landbrugseksportsttten fra EU ' s side .
<P>
Jeg synes , at enhver sdan sammenkobling mellem vores krav om deregulering i andre lande og EU ' s indlysende reduktion af landbrugseksportsttten er forkastelig og uforsvarlig .
<P>
Jeg vil gerne hre , om kommissren kan forsikre mig om , at det ikke er rigtigt , og at der ikke vil ske nogen sammenkobling mellem sprgsmlet om eksportsttte til landbrugsprodukter fra EU og en liberalisering af de offentlige tjenester i andre lande .
<SPEAKER ID=255 NAME="Lamy">
Helt rligt tror jeg ikke , at der findes sdanne forbindelser .
Landbrugsforhandlingerne , som fres i fllesskab af min kollega , hr . Fischler , som hovedordfrer og jeg selv som medordfrer , er forhandlinger , hvis form er fastlagt i Doha , og alle omkring bordet har forpligtet sig til at fremme vores markedsadgang , reducere de interne sttteordninger og samtidig mindske eksportsttten .
Det er den overordnede linje , som alle blev enige om i Doha .
Herefter kommer sprgsmlet om kvantitet , hvor meget skal vi satse p ?
Det er prcist dette sprgsml , som er til forhandling , og der er ikke , s vidt jeg ved , nogle forbindelser af den type , som De nvner , mellem deregulering p den ene side og reducering af sttten p den anden .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , vi ved , at GATS-forhandlingerne ogs tager sigte p at skabe get velstand i udviklingslandene . Her har liberaliseringen det forml at skabe fordele til gavn for forbrugerne , og den henvender sig som regel til de berrte virksomheder .
Derfor vil jeg gerne vide , hvilke tjenesteydelsessektorer Kommissionen egentlig prioriterer under forhandlingerne .
<SPEAKER ID=257 NAME="Lamy">
Jeg har nvnt prioritetsomrderne , hr . Rbig .
I det store og hele svarer de til de omrder , hvor EU har en klar komparativ fordel .
Finansielle tjenesteydelser , telekommunikation , forsyninger og byggetjenester er dem , der oftest er tale om under forhandlingerne eller de bilaterale mder .
Rundt regnet udgr disse sektorer hen ved 70 % af EU ' s bruttonationalprodukt og udgr stadig kun omkring 25 % af vores eksport , hvilket beviser , at der her er et meget stort potentiale , som skal udnyttes .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Lamy , for Deres samarbejde .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til fru Schreyer
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 30 .
Sprgsml nr . 31 af Gran Frm ( H-0343 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Budgettets gennemfrelse
<P>
EU-budgettet har i flere r krt med store overskud .
Dette er negativ udvikling , eftersom det indebrer , at de lovede penge ikke nr frem til det sted , hvor de skal .
P lngere sigt frer dette til , at EU ' s trovrdighed str p spil .
<P>
Hvad vil Kommissionen gre for at rette op p dette alvorlige problem ?
<P>
Har Kommissionen nogle kontakter med Rdet for Den Europiske Union og medlemsstaterne for at forbedre gennemfrelsen af EU-budgettet ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Frms sprgsml besvarer jeg som flger : I regnskabsret 2001 blev der af forpligtelsesbevillingerne gjort brug af i alt 97 % .
Det var en tydelig forbedring i forhold til ret fr , hvor vi havde en udnyttelsesgrad p 82 % ved forpligtelsesbevillingerne .
Ved betalingsbevillingerne s billedet imidlertid anderledes ud . Her l udnyttelsen i 2001 p 82 % af de disponible midler og dermed under den i forvejen lave vrdi fra ret fr , alts 2000 , hvor den udgjorde 88 % .
<P>
Overskuddet i regnskabsret 2001 skyldtes hovedsageligt utilstrkkelig udnyttelse af midlerne fra strukturfondene - 9,4 milliarder - Samhrighedsfonden samt frtiltrdelsesinstrumenterne Ispa , Sapard og Phare .
Besparelser i landbrugssektoren p 1,9 milliarder euro bidrog imidlertid ogs i betydelig grad til budgetoverskuddet i 2001 .
Ved strukturfondene skyldtes underudnyttelsen isr den forsinkede start p programmerne i den nye programmeringsperiode 2000-2006 .
Ved Sapard og Ispa var det et samspil af to faktorer , dels startvanskeligheder i forbindelse med nye aktiviteter , dels oprettelsen af de ndvendige administrative strukturer i ansgerlandene .
<P>
Kommissionen er meget bekymret over denne udvikling og har allerede truffet en rkke sikkerhedsforanstaltninger for at styrke de forholdsregler , der blev truffet i 2001 .
Bl.a. er medlemsstaterne , som jo er ansvarlige for afviklingen af programmerne , blevet opfordret til at overholde gennemfrelsestidsplanen for perioden 2000-2006 inklusive n + 2-reglen i henhold til artikel 31 i forordning 1260 / 1999 ubetinget og nje .
Denne regel glder for de enkelte programmer allerede fra den 31. december 2002 , for de vrige fra den 31. december 2003 .
<P>
Med skrivelse af 21. november sidste r gjorde min kollega , hr . Barnier , udtrykkeligt medlemsstaterne opmrksomme p denne regel .
Kommissionens tjenestegrene informerer regelmssigt medlemsstaterne om status for afviklingen af alle de middelbindinger , hvor der er fare for , at den nvnte regel kan blive anvendt .
Den sidste orientering herom kom i april 2002 .
Medlemsstaterne fik en frist indtil den 31. marts 2003 til at indgive deres begringer om slutbetaling for programmerne fra den sidste programmeringsperiode , alts programmeringsperioden 1994-1999 .
<P>
Ved Samhrighedsfonden faststtes i hver finansieringsbeslutning en bindende frist for prsentation af disse betalingsbegringer .
Kommissionen har informeret medlemsstaterne om , at den principielt ikke er villig til at forlnge disse frister .
Gennemfrelsen af strukturfondsforanstaltningerne skal fremover overvges strkere end hidtil i hele perioden , isr ved hjlp af de nye betalingsprognoser , som medlemsstaterne skal opstille .
<P>
Disse prognoser fr budgetmyndigheden nu ogs kendskab til under budgetproceduren .
Desuden vil Kommissionen gre de berrte medlemsstater opmrksomme p risikoen for en automatisk ophvelse af middelbindinger , der har varet for lnge .
Medlemsstaternes vurdering af deres behov for de betalinger , der blev prsteret i regnskabsret 2001 inden for rammerne af strukturfondene - undtagen forudbetalinger - l for regnskabsret 2001 15 milliarder hjere end det , medlemsstaterne rent faktisk stillede som betalingskrav .
<P>
Ved de vrige budgetposter bestrber Kommissionen sig p at forfine sine behovsprognoser og fortsat at udbygge gennemfrelsesplanen for budgettet for 2002 for p den mde og i rette tid at kunne afdkke eventuelle diskrepanser mellem gennemfrelsesbehovet og de disponible midler takket vre en mekanisme til tidlig varsling .
Ved hjlp af denne plan skal gennemfrelsen af budgettet i hele perioden overvges , og i september og i november 2002 informeres budgetmyndigheden - som vi har givet tilsagn om over for Dem - s herom .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="SV" NAME="Frm (PSE).">
Jeg takker kommissr Schreyer for det konstruktive svar p mit sprgsml .
Som budgetordfrer kunne jeg naturligvis have diskuteret dette med fru Schreyer i forbindelse med debatten om 2003-budgettet , men jeg ville hellere prsentere det som et sprgsml . Det drejer sig nemlig om et langt strre og langt mere principielt problem .
<P>
Budgetmyndigheden trffer beslutninger om regionalpolitik og bistandspolitik , fordi vi nsker at fremme beskftigelsen i fattige regioner og yde sttte til verdens fattige lande .
<P>
Hvis vi opdager , at en stor del af vores beslutninger aldrig fres ud i livet , er det et stort demokratisk problem , der kan svkke borgernes tillid til EU .
Derfor synes jeg , at vi skal f medlemsstaterne , Rdet , Kommissionen og Parlamentet til i fllesskab at gennemfre en handlingsplan for at ndre disse forhold radikalt .
<P>
Jeg har ogs et sidste sprgsml til fru Schreyer .
Mener Kommissionen , at der er et tilstrkkeligt beredskab i medlemsstaterne til at gre noget ved problemerne ?
Indimellem har jeg en flelse af , at medlemslandenes finansministre er mest begejstret , nr de fr penge retur .
<P>
Findes der en reel vilje i Kommissionen og Parlamentet til i fllesskab at gre noget ved problemerne ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Schreyer">
Hr. parlamentsmedlem , jeg vil frst gre opmrksom p , at implementeringen p det omrde af bistandshjlpen , som De nvnte , har forbedret sig vsentligt i de sidste to r .
Sidste r , i 2001 , blev nsten alle disponible betalingsmidler udbetalt .
Det er virkelig en mrkbar ndring i forhold til de tidligere r .
Her mrkes reformen og isr ogs de foranstaltninger , som mine kolleger , Chris Patten og Poul Nielson , har truffet , virkelig positivt .
<P>
Til anden del af Deres sprgsml kan jeg sige , at medlemsstaterne nu ogs er interesseret i at uddele midlerne fra strukturfondene .
Alts , De har ret , p den ene side er det naturligvis finansministrene , der glder sig , hvis der strmmer midler tilbage fra et budgetr , men p den anden side er det ogs finansministrene , som opstiller prognoser over , hvad der skal hves fra strukturfondene i lbet af et r .
Vi har p den ene side prognosen og den kmpestore diskrepans til det , der s realiseres , og p den anden side naturligvis den kendsgerning , at tilbagestrmningen hilses velkommen .
<P>
Vi overvejer , hvordan vi kan anvende instrumenter til at gre disse prognoser , som vi efterflgende ogs baserer vores forslag p , mere konkrete og mske ogs mere forpligtende .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at reglen ved foranstaltningerne til fremme af udviklingen af landdistrikter foreskriver , at det , hvis medlemsstaternes prognose om , hvor meget de har brug for , afviger med en bestemt procentsats fra det , der rent faktisk realiseres , p en mde sanktioneres negativt ret efter i form af en fratrkning .
Det er en meget vidtgende ordning , men den har dog vist sig at fungere .
<P>
Ogs min kollega , hr . Barnier , arbejder p , at vi nr frem til en forbedring i forbindelse med den diskrepans , vi har for jeblikket i strukturfondene .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ikke tale til Dem om de store tal , De hndterer .
<P>
Vi ved alle , at af de 1,27 % er der forpligtelser for 1,14 % , og der bruges ca . 1 % .
Men vi tilskriver det altid medlemsstaterne , og vi siger , at de forpligter sig til mere , end de efterflgende er i stand til at bruge .
<P>
Jeg vil stille Dem et meget konkret sprgsml om et program , der ene og alene afhnger af Kommissionen , Life-programmet .
<P>
Life-programmet , der sidste r rdede over ca . 100 millioner euro , indgik forpligtelser for 20 millioner mindre end det havde , til trods for at det havde mere end nok projekter , der var ordentligt vurderet og ordentligt klassificeret , til at kunne have indget forpligtelser for 100 millioner .
I r , hvor dette program er lige ved at blive tildelt - hvis det ikke allerede er blevet tildelt , for det skulle ske en af dagene - vil Kommissionen s gre det samme ?
Hvad vil De gre for at kontrollere , at Kommissionen faktisk tildeler 100 % af de bevillinger , den har , og at den ydermere har nogle projekter i reserve , da gennemfrelsen af disse programmer nede op p det normale niveau , som De har nvnt , p 70 % eller 80 % , som bagefter bruges i Kommissionen ?
<P>
Fru kommissr , dette afhnger alene af Kommissionen og ikke af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=264 NAME="Schreyer">
Fru parlamentsmedlem , De har ret i , at det forholder sig sdan ved strukturfondene , at vi stort set tilbagebetaler det , som medlemsstaterne har givet ud .
For s vidt kan der , hvis der ikke foreligger nogen regninger , heller ikke udbetales noget , mens det handler om en direkte implementering ved Life-programmet .
Sidste r var der tale om en forsinkelse ved bestemte udskrivninger .
Jeg kan desvrre ikke fortlle Dem , hvordan den aktuelle indfrielsesgrad er .
Det ville jeg gerne kunne forelgge konkret og meget njagtigt og i detaljer for Dem skriftligt .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Schreyer .
<P>
Sprgsml til hr . Busquin
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 32 af Bart Staes ( H-0266 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU-budgettet og sttte til vbenindustrien
<P>
Iflge Institute for Security Studies afsatte EU i 1999 mellem 1,5 milliarder og 2 milliarder euro til udgifter , der p den ene eller den anden mde har tilknytning til vben .
Strstedelen af pengene gik over strukturfondene og budgettet til forskning og teknologi inden for rammeprogrammet til forskning og teknologisk udvikling .
<P>

Kan Kommissionen bekrfte dette og oplyse , i hvilken udstrkning EU-fonde benyttes til direkte eller indirekte sttte af vbenindustrien , og kan Kommissionen desuden oplyse , hvor store EU-bevillinger der er afsat til omstrukturering af vbenindustrien ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr de to sektioner i EU ' s budget , som hr . Staes nvner som finansieringskilde til sttte til vbenindustrien , vil Kommissionen gerne komme med flgende udredninger :
<P>
Nr det drejer sig om rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling , gr Kommissionen opmrksom p , at beslutningen om det femte rammeprogram , som nu er ivrksat efter at vre blevet vedtaget ved en procedure med flles beslutningstagning af Parlamentet og Rdet , faststter , at finansieringerne af programmet skal g til projekter , som forflger civile ml .
Det betyder konkret , at en specifik sttte til vbenindustrien ikke er mulig via rammeprogrammet til forskning .
<P>
Hvad angr strukturfondene , har Kommissionen i 1993 i forbindelse med en krise i vbenindustrien lanceret et program med navnet Konver , som er et hjlpeprogram til omstrukturering af de beskftigelsesomrder , som er hrdest ramt af nedskringer i vbenindustrien eller lukninger af militromrder .
<P>
Mlstningen for fllesskabsinitiativerne var at sttte diversificeringen af omrder , som er strkt afhngige af forsvaret , via omstrukturering af aktiviteter , som er forbundet med denne sektor , og udvikling af aktiviteter inden for andre industriomrder end forsvarsomrdet .
Det flerrige initiativ Konver , som lb fra 1994-1999 , finansierede foranstaltninger som civil videreuddannelse af de ansatte , diversificering af virksomhedens konomiske struktur , udviklingssttte til sm og mellemstore virksomheder , omlgning af militromrderne til nye civile aktivitetssektorer og genopretning af miljet .
<P>
P budgettet er der afsat midler til strukturfondene , som belber sig til 739 millioner euro , 1996-niveau , det vil sige gennemsnitligt 125 millioner euro om ret .
I programmeringsperioden 2000-2006 er Konver blevet slettet som selvstndigt initiativ , men Konver-finansierede aktioner er stadig mulige inden for rammerne af ml 1- og 2-programmerne .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Tak , hr. formand , tak for svaret , kommissr Busquin .
Jeg vil gerne have en prcisering .
De siger meget tydeligt , at rammeprogrammet kun kan bruges til civile eller borgerlige ml og ikke til militre ml .
Sdan har jeg i det mindste forstet det .
Vi har naturligvis ogs en rkke produkter med dobbelt anvendelse , dual use-produkterne , som bruges bde i den civile og i den militre sektor .
Kan kommissren bekrfte eller forsikre os om , at pengene fra rammeprogrammet ikke ogs bruges til produkterne med dobbelt anvendelse ?
For det andet siger kommissren , at Konver-programmet egentlig ikke lngere eksisterer for perioden 2000-2006 , men at aktionerne stadig er mulige , og at der kan indsendes ansgninger .
Kunne han meddele os , om der i jeblikket lber projekter i lighed med det tidligere Konver-program ?
Jeg takker ham for svaret .
<SPEAKER ID=269 NAME="Busquin">
Jeg vil gerne svare hr . Staes p to sprgsml .
Hvad angr forskningsprogrammet , er traktaten og teksterne vedrrende det femte rammeprogram utvetydige . Kommissionen har ingen juridisk kompetence med hensyn til specifik militr forskning , eftersom dette omrde henhrer under det mellemstatslige samarbejde og WEU .
Jeg henviser til traktatens  17 .
Beslutningen om det femte rammeprogram fastslr , at Fllesskabets konomiske tilskud til forskningsprojekter inden for rammeprogrammet udelukkende skal anvendes til civile forml .
Den tillader sledes ikke eksplicit sttte til forskning med bde civile og militre ml .
Forslaget vedrrende det sjette rammeprogram gr i samme retning .
Det str samtidig helt klart , at det selvflgelig ikke altid er let at vurdere , hvor stor en del af den civile forskning der eventuelt bliver genstand for militr anvendelse .
Der er f.eks. informationsteknologiske forskningsprogrammer , som p et eller andet tidspunkt kan blive anvendt til militre forml , selv om de er civile forskningsprogrammer .
Det var , hvad jeg havde at sige om forskningsprogrammet .
<P>
Hvad angr Konver , har jeg sagt til Dem , at de Konver-finansierede programmer fortsat er mulige inden for rammerne af ml 1- og 2-programmerne , som henhrer under min kollega hr . Barniers kompetence .
Jeg har ikke andre muligheder for at prcisere for Dem , hvilken andel af programmerne der for indevrende er finansieret af Konver inden for rammerne af ml 1 og 2 .
Jeg gr dog opmrksom p , at Konver-programmerne har til forml at omstrukturere de beskftigelsesomrder , som er hrdest ramt af nedskringer i vbenindustrien eller lukninger af militromrder .
S formlet med disse programmer er sociokonomisk og gr i den nskede retning , tror jeg .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 33 af Bernd Posselt ( H-0326 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Medlemsstaternes forfatninger og det 6. rammeprogram
<P>
P baggrund af Kommissionens utilfredsstillende svar p min foresprgsel ( H-0167 / 02 )
<SPEAKER ID=271 NAME="Busquin">
Kommissionen er klar over , at forskning i menneskelige embryoner er genstand for divergerende etiske valg og bestemmelser i de forskellige lande .
Hvad angr de etiske bestemmelser for det sjette rammeprogram , ligger Kommissionens forslag til regler p linje med Parlamentets ndringsforslag ved frstebehandlingen af det sjette rammeprogram samt med den holdning , som Den Europiske Gruppe om Etik indtager .
De er ligeledes baseret p de etiske regler i det femte rammeprogram for forskning .
<P>
Kommissionen har understreget sin holdning i en erklring i forbindelse med Rdets vedtagelse af den flles holdning om det sjette rammeprogram for forskning .
Den krver , at deltagerne i EU-forskningsprogrammerne skal respektere de nationale lovgivninger og etiske regler til fulde .
De lokale etiske udvalg eller de ansvarlige nationale myndigheder skal konsulteres og afgive en positiv udtalelse eller give tilladelse , inden forskningsaktiviteten pbegyndes .
<P>
Som det allerede er fastslet i vores tidligere svar , burde nationale bestemmelser ikke standse et rent fllesskabsprogram , som er blevet vedtaget i henhold til proceduren med flles beslutningstagning af Rdet og Parlamentet , p de omrder , hvor Fllesskabet formelt har kompetence , og det glder bl.a. forskning .
I den sammenhng er Kommissionen af den formening , at anvendelsen af fonde , som er tiltnkt forskningsaktiviteter under det sjette rammeprogram , skal foreg i den strste respekt for de beslutninger , som trffes i fllesskab af Rdet og Parlamentet .
Og Kommissionen er fuldt ud klar over , at respekten for kulturmangfoldigheden og den pluralistiske etikopfattelse i Europa ikke af den grund retfrdiggr en laissez faire-holdning .
Den vil , som tidligere , overgive ethvert forslag med etiske dimensioner til etisk vurdering af eksterne eksperter .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det handler jo ikke bare om et eller andet etisk sprgsml .
Det handler om drab p menneskeliv i forskningsjemed .
Derfor vil jeg gerne sprge kommissren helt konkret : Kan De udelukke , at en europisk skatteyder betaler skattemidler til en forskning , som ville vre strafbar , hvis vedkommende gennemfrte den i sin egen medlemsstat ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Busquin">
Det str helt klart , at man i de enkelte medlemslande selvflgelig m respektere den nationale lovgivning .
Det er absolut ndvendigt .
Vi har sagt , at et rammeprogram for forskning er et fllesskabsforslag , som er vedtaget med proceduren med flles beslutningstagning mellem Rdet og Parlamentet .
Det er derfor indlysende , at vi srger for , at de etiske komiter , som analyserer de enkelte forslag , tager hensyn til alle flsomme omrder og det videnskabelige samfund og de lokale bestemmelser .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Jeg har et sprgsml til kommissren . I lyset af formiddagens forhandling vedtager Parlamentet sandsynligvis den flles holdning med forbehold af de ndringsforslag , som godkendes en bloc .
Jeg er dog i tvivl om , hvad det helt prcist betyder for dette specifikke omrde .
Mske kan kommissren forklare det . Hvis f.eks. en ansgning om forskning i embryonale stamceller kom fra Det Forenede Kongerige , Italien eller Tyskland , kan der s i givet fald ydes EU-sttte i alle tre tilflde ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Busquin">
Jeg vil gerne lse den erklring op for Dem , som jeg afgav i morges under drftelserne .
Kommissionen har i Rdets protokol indfrt en erklring , som siger , at Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets holdning vedrrende forslaget om det sjette rammeprogram og i henhold til udtalelsen fra Den Europiske Gruppe om Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi mener , at forskningen p de flgende omrder ikke br finansieres af rammeprogrammet : forskningsaktiviteter , der sigter mod at ndre menneskers genetiske arvemasse , som kan medfre arvelige ndringer , forskningsaktiviteter , der sigter mod at skabe menneskelige embryoner udelukkende til forskningsforml eller til forsyning af stamceller , srligt ved udtagelse af kernerne fra somatiske celler , og har selvflgelig ogs indfrt en artikel om dyreforsg , som skal skiftes ud .
Det er den rettesnor , som vi har givet os selv .
<P>
Men som jeg sagde , kan og ligefrem skal hvert program og hvert projekt inden for disse omrder undersges af et etisk ad hoc-udvalg .
Man kan alts ikke i dag foregribe den slags forslag , som kunne blive stillet p europisk niveau .
Det er klart , at forskningen i de enkelte medlemslande kan ske i henhold til de enkelte medlemslandes lovgivninger .
Men p europisk niveau er det den rettesnor , som synes at vre den mest accepterede af alle , eller i hvert fald af et flertal i Parlamentet og et sikkert flertal i Rdet .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Det er meget vigtigt .
Iflge tolken ld det , som om kommissren sagde , at man overhovedet ikke vil sttte forskning i embryonale stamceller .
Det er ikke min opfattelse af situationen .
<SPEAKER ID=277 NAME="Busquin">
Jeg kan lse den njagtige tekst om embryonsprgsmlene op for Dem : " Il faut signaler les activits de recherche destines  crer des embryons humains uniquement  des fins de recherche ou pour l ' approvisionnement en cellules souches , notamment par transfert des noyaux des cellules somatiques " ( forskningsaktiviteter , der sigter mod at skabe menneskelige embryoner udelukkende til forskningsforml eller til forsyning af stamceller , srligt ved udtagelse af kernerne fra somatiske celler ) .
S dette aspekt bliver ikke finansieret , det str klart .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg har flgende tillgssprgsml til kommissr Busquin : Hvordan vurderer kommissren , at borgernes tillid til EU og EU ' s flles forskningsprogram pvirkes i de forskellige medlemsstater , specielt i de fire lande , som ved lov har forbudt embryonale stamceller ?
<P>
Skader det ikke EU ' s og den flles forskningspolitiks trovrdighed , hvis EU selv gennemfrer forskningsprogrammer inden for omrder , som man ad politisk vej har arbejdet for at forbyde i disse lande ?
Skal EU ' s forskning ikke strbe efter det flles i stedet for det kontroversielle ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Busquin">
Det er indlysende , at fllesskabsforskningen inden for mulighedernes grnser fr nogle flles mlstninger .
Men vi har allerede forhandlet nok om dette emne .
Der er betydelige holdningsforskelle mellem de forskellige medlemsstater afhngigt af de nationale parlamenter .
S det vi vil gre , er selvflgelig at respektere de enkelte nationale parlamenters og medlemsstaters rolle , men vi kan heller ikke overfre en national holdning p hele Europa , eftersom disse holdninger er differentierede .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden.">
Som bekendt er disse forhandlinger meget interessante , men der er kun to tillgssprgsml . Forretningsordenen forpligter os .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 34 af Phillip Whitehead ( H-0330 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Arbejdet i Den Europiske Gruppe vedrrende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi
<P>
Vil Kommissionen i forbindelse med den nye handlingsplan vedrrende biovidenskaber garantere , at der fortsat vil blive taget hensyn til bioteknologis og genforsknings etiske implikationer , uden at dette kommer til at forsinke potentielt gavnlige teknologier ssom gentestning og farmakogenomforskning , og hvorledes agter den i bekrftende fald at gre dette ?
<SPEAKER ID=282 NAME="Busquin">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Kommissionen har i sin handlingsplan for biovidenskab og bioteknologi , som blev offentliggjort den 23. januar 2002 , klart anerkendt , at dette omrde krver , at man tager hensyn til bde etiske og konomiske og sgar industrielle overvejelser .
Kommissionen er overbevist om , at det er muligt og ndvendigt at forene de to dimensioner ogs inden for gentestning og farmakogenomforskning .
<P>
I praksis krver dette for det frste , at identificering og analyse af juridiske og samfundsmssige etiske implikationer finder sted hurtigst muligt i udviklingsfaserne , og fr teknologierne har fundet bred anvendelse .
Det er vigtigt at opmuntre de etiske eksperter , jurister og sociologer til at arbejde tt sammen med forskere og industrien for at fremme en gensidig udvikling og en dialog , der omfatter hovedintervenienterne , heriblandt patienter , politiske beslutningstagere og offentligheden i bred betydning .
Disse tiltag er at finde blandt mlstningerne for det sjette rammeprogram for forskning , og srligt for den frste emneprioritet , nemlig " Genforskning og bioteknologi med relation til sundhed " .
<P>
For det andet vil vi fortstte med at stimulere den etiske forskning for at fremskynde vores viden p omrdet og fremme forstelsen af de forskellige tilgange til emnet p europisk niveau .
<P>
For det tredje nsker vi , at der udvikles en lovramme og en administrativ ramme for bioteknologien , som isr omfatter gentestning , baseret p en bred samfundsmssig konsensus , der kun kan opns ved ben kommunikation , og som gr begge veje .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han vil involvere sig personligt i udarbejdelsen og gennemfrelsen af arbejdsplanen , som Den Europiske Gruppe vedrrende Etik er ved at udarbejde ?
Vil han i givet fald tage med i betragtning , at disse forhandlinger omhandler presserende sager af principiel karakter ?
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden.">
Jeg anmoder Dem , hr. medlem , om , at De gentager den sidste del af Deres sprgsml , som ikke er blevet ordentligt forstet .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Er kommissren enig i , at visse omrder af forskningen involverer presserende sprgsml samt en principiel diskussion om grundlggende principper , og at vi skal undg undvendig tovtrkkeri p dette omrde ?
<SPEAKER ID=286 NAME="Busquin">
Det er indlysende , at vi nsker en bred debat om disse sprgsml .
Det drejer sig om samfundsproblemer .
Denne debat kan dog efter min mening ikke forsinke vedtagelsen af et rammeprogram for forskning , som er langt mere omfattende .
Vi m ikke centrere problemerne om dette ene aspekt .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
P baggrund af forhandlingerne om de forrige to sprgsml og det faktum , at vi forhbentligt godkender forskningsprogrammet i morgen , vil jeg gerne stille kommissren et direkte sprgsml .
Eftersom det er tydeligt , at Den Europiske Gruppe vedrrende Etik vil f stadig strre betydning , er De s ikke den mindste smule foruroliget over , at der ikke er udarbejdet en klar arbejdsplan for gruppen ?
Er De slet ikke bekymret over , at gruppen i jeblikket str uden formand ?
Kan De personligt garantere , at De vil sikre , at de sprgsml , som jeg og andre kolleger havde i dag om gruppens arbejde samt udpegelsen af en ny formand , vil blive besvaret hurtigt og korrekt p en ben og gennemsigtig mde ?
<P>
Jeg hber , at De kan give os hurtige og klare lfter herom snarest .
<SPEAKER ID=288 NAME="Busquin">
Hr. parlamentsmedlem , hvad angr de videnskabelige og samfundsmssige aspekter af det nye rammeprogram , som Parlamentet tillgger stor betydning igennem f.eks. et mere vedholdende budget for videnskabelige og samfundsmssige sprgsml , har vi udarbejdet en handlingsplan , som sigter mod at skabe kontakt og fremme debatten med borgerne om disse sprgsml .
De etiske sprgsml optager en stor plads i den videnskabelige og samfundsmssige handlingsplan .
Det str klart , at det nste rammeprogram vil f flere konomiske midler p europisk plan til at indlede en s frugtbar dialog som mulig om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Eftersom kommissren benbart planlgger at benytte Den Europiske Gruppe vedrrende Etik som et instrument til at varetage rammeprogrammet for forskning , vil jeg gerne vide , om han ptnker at informere Parlamentet om de anbefalinger , han fr fra gruppen , gruppens sammenstning og ikke mindst de diskussioner , han har med gruppen og formanden - nr denne er udpeget ?
<SPEAKER ID=290 NAME="Busquin">
Fru parlamentsmedlem , som De ved , blev Den Europiske Gruppe vedrrende Etik allerede nedsat for nogle r siden .
Den blev ledet af fru Lenoir og har , tror jeg , opnet en vis anerkendelse , som skyldes dens udtalelser , der er afmlte , bredt anvendte , og som selvflgelig afgives i Europa-Parlamentet .
<P>
De har i vrigt , tror jeg , inviteret fru Lenoir til at tale i Parlamentet .
Jeg forstr nu , at fru Lenoir har frasagt sig sit formandskab af personlige rsager , sledes at Den Europiske Gruppe vedrrende Etik , som netop var blevet konstitueret , skal have en ny formand , og det sker sandsynligvis inden for de nste par uger .
Under alle omstndigheder tillgger kommissionsformanden , hr . Prodi , sagen stor betydning .
<P>
Indtil nu synes jeg , at den etiske gruppe har afgivet udtalelser - som selvflgelig ikke er andet end udtalelser - afgivet udtalelser , som sagt , som er udarbejdet p pluralistisk vis .
Der indgr nemlig svel forskere som jurister eller sociologer i fremstillingen , og det er vigtigt , at det er sledes for at bidrage til en ben debat om sprgsmlene , som selvsagt er grundlggende , men ogs mtlelige .
Den Europiske Gruppe vedrrende Etiks arbejde er hidtil blevet psknnet , og jeg hber , at det vil kunne fortstte sledes i fremtiden .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Busquin .
<P>
Sprgsml til hr . Verheugen
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Mihail Papayannakis ( H-0264 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Beskyttelse af roma mod racediskrimination i Europa
<P>
Iflge en rapport fra Europardet med titlen " Extemist threats to democracy " konstateres der i mange st- og centraleuropiske ansgerlande en opblussen af fnomenet med racistiske angreb p romaer .
I den samme rapport gives der udtryk for frygt for , at romaerne ogs i EU-medlemsstaterne er genstand for diskrimination ud fra rent udlndingefjendtlige og racistiske motiver , hvilket bl.a. politiske krfter , der deltager i de pgldende landes regeringer , brer ansvaret for .
<P>
Europardets rapport nr alts frem til helt andre konklusioner end de optimistiske rapporter , som EU ' s observatrer har forelagt vedrrende ansgerlandenes tiltrdelsesproces . Kommissionen bedes p denne baggrund oplyse flgende : Hvilke foranstaltninger trffes der i ansgerlandene med henblik p at sikre et hjt niveau , hvad angr beskyttelse af romaerne imod racistisk og nationalistisk diskrimination ?
Kan Kommissionen desuden give oplysninger om den situation , der hersker i medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=293 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , der er ingen tvivl om , at diskriminationen af romanibefolkningen i en rkke ansgerlande stadig er udbredt , og at denne befolknings leveforhold fortsat er yderst vanskelige .
Kommissionen har igen og igen nvnt dette og andre mangler i sine regelmssige rapporter .
Yderligere bestrbelser og ogs en passende konomisk sttte er ndvendig for at sikre , at de forskellige programmer gennemfres vedvarende i ansgerlandene .
Jeg deler derfor ikke parlamentsmedlemmets opfattelse af , at Kommissionens konklusioner i denne forbindelse skulle vre for optimistiske .
Jeg er parat til endnu en gang at stille Dem relevante uddrag af Kommissionens holdninger og rapporter til rdighed .
<P>
Kommissionen har konstant diskuteret dette sprgsml i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien . Kommissionen overvger ogs regelmssigt udviklingen .
Diskriminationen af romanibefolkningen er imidlertid et meget gammelt problem , det er meget komplekst , og vi br gre os klart , at der kun kan opns omfattende forbedringer p mellemlang og lang sigt .
<P>
Kommissionen har forlangt , at der i alle ansgerlande med en betydelig romanibefolkning skal gennemfres nationale aktionsplaner for at reducere diskriminationen . Det er ogs sket .
Forskellige EU-programmer har ydet et betydeligt bidrag hertil .
Men jeg m sige meget tydeligt , at vores politiske budskab til ansgerlandene lyder , at det er dem , der har ansvaret for forbedringen af romanibefolkningens situation .
Vi m ikke fritrage disse lande fra ansvaret for dette problem .
<P>
I juli 2000 vedtog EU bindende retsforskrifter om forbud mod racistisk og etnisk diskrimination p arbejdspladsen , i uddannelserne , p det sociale omrde osv . Et andet direktiv forbyder diskrimination p arbejdspladsen p grund af religion og tro , handicap , alder og seksuel orientering .
Medlemsstaterne skal omstte disse direktiver til national ret inden 2003 , det vil sige , at ogs de fremtidige nye medlemslande skal gennemfre disse direktiver , fr de tiltrder EU .
<P>
Den juridiske ramme flankeres af et aktionsprogram , som belber sig til 100 millioner euro , og som skal forbedre vores muligheder for at bekmpe racisme og alle andre former for diskrimination .
Kommissionen stillede desuden et forslag i november 2001 til en rammebeslutning fra Rdet om at skabe et retligt instrument inden for det strafferetlige omrde .
Med dette retlige instrument skal det sikres , at racistisk og udlndingefjendtlig adfrd straffes med samme straf i alle medlemsstater , nr det handler om samme gerningsindhold .
Endvidere skal det opns , at det retslige samarbejde p dette omrde forbedres og fremmes .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har en kommentar og et sprgsml .
Jeg ville ikke anklage Kommissionen for at vre for optimistisk , jeg sammenlignede blot det , som Kommissionen siger , med Europardets rapport med titlen " Extremist threat to democracy " , og det baserede jeg min bedmmelse p .
<P>
Mit sprgsml er flgende , hr. kommissr : Vi krver en hel rkke ting af andre , men hvad gr vi selv ?
Jeg tnker ikke p programmer og penge .
Jeg tnker p andre ting .
Eftersom romaerne er statslse , har de ikke nogen stat til at varetage deres interesser , og da de er 7-8 millioner mennesker , m de naturligvis give deres meninger til kende p en anden mde .
De har afholdt en konference , hvor de krver visse ting . De krver et paneuropisk forum , de krver et srligt forhold til EU ' s organer , en vis form for anerkendelse , da de ikke selv har nogen stat til at anerkende dem og gre en stor historie ud af den totaludryddelse , den overordentlige betydningsfulde totaludryddelse , som de var udsat for for et halvt rhundrede siden .
Nogen m vre deres talerr , og vi kan ikke vre det .
Har De i sinde at stille et forslag for at anerkende en srlig reprsentation af romaer over for EU ' s organer ?
<SPEAKER ID=295 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , nej , Kommissionen har ikke sdanne forslag , og jeg m ogs sige tydeligt , at jeg ville have meget store betnkeligheder ved at tilslutte mig den opfattelse , at romanisprgsmlet skal europiseres p en sdan mde , at romanibefolkningen som et overnationalt europisk mindretal udstyres med dens helt egen europiske mindretalsstatut .
Jeg mener snarere , at vi ikke kan handle anderledes her , end at vi med alle til rdighed stende muligheder holder medlemsstaterne og de fremtidige medlemsstater fast p , at diskriminationsproblemet skal bekmpes energisk , og vi kan med fllesskabsprogrammer bidrage til at sttte denne kamp , og det gr vi .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 36 af Sarah Ludford ( H-0280 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Cypern
<P>
Hvilke forslag har Kommissionen om at ophve eller lempe den handelsmssige og konomiske blokade mod Nordcypern inden for rammerne af europisk ret og folkeretten for at medvirke til at mindske den tyrkisk-cypriotiske befolknings nuvrende isolation og vre med til at sttte fremskridt hen imod en politisk lsning p en med henblik p EU-tiltrdelsen ?
<SPEAKER ID=297 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , i henhold til EF-Domstolens dom af 5. juli 1994 i sagen om Anastasiou nyder cypriotiske varer en privilegeret adgang til EU-markedet , nr der er vedlagt en oprindelsesattest , som de ansvarlige myndigheder i Republikken Cypern har udstedt .
For nrvrende er tyrkisk-cypriotiske eksportrer , der er bosiddende p Nordcypern , blevet plagt at benytte stempler fra Den Tyrkiske Republik Nordcypern .
Den Tyrkiske Republik Nordcypern er ikke anerkendt folkeretligt af nogen stat i verden - undtagen af Tyrkiet .
Derfor kan disse stempler ikke behrigt dokumentere varernes cypriotiske oprindelse .
<P>
Den 5. august 1994 meddelte den cypriotiske prsident Kleridis skriftligt FN ' s generalsekrektr flgende - jeg citerer : " Hvis de i henhold til national , europisk og international ret fastlagte procedurer bliver overholdt , kan den tyrkisk-cypriotiske befolkning eksportere sine varer p samme betingelser som den vrige befolkning p Cypern .
" Denne skrivelse indeholder alts et klart politisk tilsagn fra Republikken Cypern om at udstede oprindelsesattester p begring af tyrkisk-cypriotiske eksportrer .
Det er derfor cyprioternes opgave at blive enige om , hvordan den tyrkisk-cypriotiske befolkning i praksis kan modtage oprindelsesattester udstedt af Republikken Cypern .
<P>
Fru parlamentsmedlem , vi to er sikkert enige med alle medlemmer af Parlamentet om , at dette meget vanskelige sprgsml sandsynligvis frst kan lses og vil blive lst i forbindelse med lsningen af Cypern-problemet generelt .
Derfor hrer det til vores ml at fjerne denne tilstand , som jo ogs er meget trist for den tyrkisk-cypriotiske befolkning , sledes at Cypern-sprgsmlet reguleres i r som planlagt , fr vi trffer afgrelse om tiltrdelse .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. kommissr , er De ikke enig i , at handel er en vidunderlig mde at lse politiske stridigheder p ?
Det er da ikke ndvendigt at anerkende Den Tyrkiske Republik Nordcypern for at kunne slge et kilo tomater fra den nordlige del af en p den anden side af den grnne linje .
Jeg kan ganske enkelt ikke se , hvordan vores afslag p at handle med cyprioter fra den nordlige del passer sammen med vores udtrykkelige nske om at se hele en - nord og syd - fuldt integreret i EU .
<SPEAKER ID=299 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , vi ngter ikke at handle med den tyrkisk-cypriotiske befolkning .
Jeg er fuldstndig enig med Dem i , at en get inddragelse af den nordlige del af Cypern i handlen efter Kommissionens mening endda er hjst nskelig , for det er jo en beklagelig tilstand , at den grske del af en udvikler sig positivt og hurtigt , mens den tyrkiske del synker lngere og lngere ned i fattigdom .
Vi ngter ikke at handle .
Problemet bestr i , at den tyrkisk-cypriotiske befolkning af dets egne myndigheder - jeg siger myndigheder i anfrelsestegn - hindres i at opfylde de ndvendige forudstninger i den forbindelse , og det er oprindelsesattesterne , som det netop ikke er Den Tyrkiske Republik Nordcypern , men kun den folkeretligt anerkendte Republik Cypern , der kan udstede .
Kommissionen kan ikke ndre noget ved denne fuldstndigt klare retsstilling .
Vi ville beg en entydig lovovertrdelse , hvis vi forholdt os anderledes her .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0324 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udsigt til en lsning af Cypern-problemet og tiltrdelsesforhandlingerne
<P>
Hvordan er iflge Kommissionen udsigterne til , at der kan findes en lsning for Cypern inden udgangen af juni 2002 og hvorvidt kan den tyrkisk-cypriotiske befolkning omsider inddrages i tiltrdelsesprocessen ?
Vil Kommissionen gre Rauf Denktash opmrksom p , at modarbejdelse af en dialog og forsg p at vkke det indtryk , at problemet vedrrende Cypern kan lses i sidste jeblik , inden tiltrdelsesforhandlingerne afsluttes , eller sgar senere , ikke vil forhindre Republikken Cyperns tiltrdelse , men derimod vil skade vsentlige interesser for de tyrkisk cypriotiske befolkning ?
<SPEAKER ID=301 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg har det p samme mde som Dem : Det er for jeblikket ikke til at finde ud af , om de direkte forhandlinger p Cypern om en lsning p konflikten vil fre til det nskede resultat .
Kommissionen sttter fuldt ud de direkte forhandlinger mellem lederne af de to samfund og deres erklrede hensigt om at finde en lsning inden udgangen af juni i r .
<P>
Den tyrkisk-cypriotiske befolkning er inviteret til at deltage i tiltrdelsesforhandlingerne i forbindelse med den cypriotiske delegation .
Denne invitation har vret gldende siden 1998 . Den tyrkisk-cypriotiske befolkning har desvrre ikke hidtil accepteret denne invitation .
Den nuvrende situation p Cypern ndrer ikke noget ved den fastsatte kreplan for udvidelsen .
Helsinki-strategien glder uforandret .
Lsningen p konflikten er den nskede option , men ikke nogen betingelse for Cyperns tiltrdelse .
Den endelige afgrelse trffer Rdet under hensyntagen til alle relevante faktorer .
<P>
Kommissionen har ikke til hensigt at sende lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund , Rauf Denktash , en note .
Kommissionen er dog parat til at fortstte forhandlingerne med hr . Denktash .
Jeg har selv haft tre udfrlige samtaler med hr . Denktash i min embedsperiode .
Som led i disse forhandlinger er alle vigtige politiske sprgsml i forbindelse med Cyperns tiltrdelse af EU og lsningen p konflikten blevet drftet .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg betvivler slet ikke , at De kender Cypern-problemet ud og ind .
Men mit sprgsml var dog mere konkret end det svar , De gav mig .
De gentog de ting for mig , der kom til udtryk p Helsinki-mdet , og det vrdstter jeg naturligvis , men jeg henviste til de forhandlinger , der foregr mellem de to parter .
Forhandlingerne slutter mske til juni , mske ikke .
Har Kommissionen i sinde at gre det klart for den tyrkisk-cypriotiske befolkning , at Cypern under alle omstndigheder bliver optaget i EU , selv om den af en eller anden grund modarbejder forhandlingerne eller giver udtryk for , at man sikkert nr frem til en lsning til nste r ?
De ved udmrket , at det er et scenario , der bliver diskuteret .
Man kunne eventuelt undlade at optage Cypern p grund af forhalinger fra den tyrkisk-cypriotiske befolknings side , idet det skaber det indtryk , at man bliver enig senere . Skal vi derfor forsinke Cyperns optagelse i EU ?
Mit sprgsml var helt konkret .
<SPEAKER ID=303 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg har besvaret Deres sprgsml og gentager , hvad jeg har sagt .
Her er hvert ord vigtigt nu .
Den nuvrende situation p Cypern ndrer ikke noget ved den fastsatte kreplan for udvidelsen .
Det vil sige , at afgrelserne om tiltrdelse som planlagt vil falde ved udgangen af dette r i Kbenhavn .
Da jeg helt og holdent kan g ud fra , at forhandlingerne med Cypern er afsluttet inden da , og , som De ved , forlber forhandlingerne med Cypern overordenligt godt , vil der naturligvis ogs falde en afgrelse om Cypern ved udgangen af dette r .
<P>
Et af de vigtigste politiske budskaber ved mit seneste besg p Cypern og ogs ved mine seneste besg i Tyrkiet og i Grkenland var at gre opmrksom p , at kreplanen for udvidelsen overholdes uagtet situationen p Cypern .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Michl Ebner ( H-0295 / 02 ) , overtaget af Posselt :
<P>
<P>
Om : Benes-dekretet af 19. maj 1945
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om den tjekkoslovakiske prsidents dekret af 19. maj 1945 om ugyldigheden af nogle formueretlige retshandler fra krigstiden samt den offentlige forvaltning af aktiver tilhrende tyskere , madjarer , forrdere og kollaboratrer samt visse organisationer og institutioner ( Benes-dekretet ) stadigvk er gldende , og om der efter den 8. maj 1946 blev udfrt endnu " en eller anden form for " folketlling i Den Tjekkiske Republik ?
<SPEAKER ID=305 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , s vidt Kommissionen ved , blev dekret nr . 5 af 19. maj 1945 ikke ophvet formelt .
Dette dekret hrer til de dekreter , som lnge ikke har fet fornyet virkning .
Det er efter Kommissionens mening forldet .
Efter den 8. maj 1946 har der fundet folketllinger sted i Tjekkoslovakiet p flgende tidspunkter : den 1. marts 1950 , den 1. marts 1961 , den 1. december 1970 , den 1. november 1980 og den 3. marts 1991 .
I Den Tjekkiske Republik , der blev oprettet i 1993 , blev der gennemfrt en folketlling den 1. marts 2001 .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. kommissr , dette dekret er efter min mening srligt vigtigt , da det ogs berrer et immaterielt , men vsentligt sprgsml , nemlig den skaldte nationale plidelighed , som kollektivt bliver frakendt hele folkeslag , som gjorde noget legalt efter 1929 , nemlig at bekende sig til en bestemt sproggruppe .
Frst for f mneder siden i det tysk-tjekkiske koordineringsrd i Berlin ngtede en reprsentant for det tjekkiske parti ODS de tilstedevrende reprsentanter for det tyske mindretal at vre loyale over for den tjekkiske stat .
For s vidt er det aktuelt , og jeg vil gerne sprge Dem helt konkret : Har Den Tjekkiske Republik officielt meddelt Dem , at dette dekret ikke lngere er i kraft ?
<SPEAKER ID=307 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , der er - det ved De lige s godt som jeg - med henblik p de dekreter , som omhandler ekspropriation og statsborgerskab , en hel rkke erklringer og afgrelser bde fra den tjekkiske forfatningsdomstol og fra det tjekkiske parlament , der overensstemmende udtaler , at disse dekreter ikke lngere fr fornyet virkning .
Det tjekkiske parlament har valgt et udtryk , der p engelsk oversttes med extinct - vi ville p tysk sige erloschen - Kommissionen foretrkker at bruge udtrykket " forldet " her .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , vil sprgsml nr . 39-88 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om de to betnkninger af Trentin og Marinos for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE). -">
Hr. formand , for at forst den diskussion , vi har om de to fremragende betnkninger , som hr .
Trentin og hr .
Marinos har fremlagt , er det p sin plads at huske , at Maastricht ikke blot var endnu et Europisk Rd . Det var praktisk taget et koncil , hvor der blev knsat to dogmer : dogmet om prisstabilitet og dogmet om balance p budgettet .
<P>
Lissabon og Barcelona har tilfjet et nyt dogme , en tydeliggrelse af doktrinen , og anviser reformen som den eneste vej til frelse , idet de ved frelse forstr lukning af den klft , der skiller os fra USA .
Den Europiske Centralbank er blevet plagt at forsvare dogmet - troens vogter p det pengepolitiske omrde - selv om det p det budgetpolitiske og makrokonomiske omrde , hvor risikoen for splittelse er strre , er vanskeligere at se , hvem der skal spille denne rolle .
<P>
I denne tid oplever vi , at der igen opstr afvigende adfrd , pervers adfrd og - hvilket er vrre - en opblomstring af doktriner , der nsker at retfrdiggre denne slags perversiteter . Enkelte p det pengepolitiske omrde , flere p det budgetpolitiske og makrokonomiske omrde .
Dokumenterne gentager lbende sig selv og bekrfter dogmerne , men der mangler koordinering , og der mangler fasthed .
<P>
I denne tid , hvor vi behandler en reform af traktaterne , hvor konventet er i gang , vil jeg derfor gerne i forlngelse af disse konomiske retningslinjer sige det samme som for beskftigelsesretningslinjerne . De br tjene til at stille diagnosen , til at fastlgge nogle klare linjer for adfrd og klare sanktions- eller repressionsmekanismer i tilflde af afvigende adfrd .
<P>
Jeg kunne ogs godt tnke mig - det vil fru Randzio-Plath sandsynligvis forklare - at Kommissionen bliver ved med at vre drivkraften , at den fastholder eneretten p initiativomrdet , og at princippet om kvalificeret flertal udbredes parallelt med det om flles beslutningstagning p de fleste makrokonomiske omrder . Hr .
Solbes er ikke blot en messedreng .
Han er en kirkefyrste , og han spiller en vigtig rolle , med yderste strenghed som Skt . Vincent Ferrer , i denne reformproces .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , interdependensen mellem makropolitik og fuld beskftigelse er benlys .
Vi har brug for en vkst , der ligger over produktivitetsvksten , for at opn fuld beskftigelse og for at hve kvoten af erhvervsaktive op p samme niveau som andre verdensregioners .
Vi har i vrigt brug for fuld beskftigelse for at stimulere den interne eftersprgsel og ogs for at f indtgter fra medlemsstaterne i EU .
Dette er en forudstning for en bredygtig vkst p hjt niveau og over lngere tid , og denne forudstning br understreges tydeligere og som en mlstning for medlemsstaterne i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
I det aktuelle forslag lgges der stadig for meget vgt p strukturreformer .
Men de kan kun bruges som vkst- og beskftigelsesmotor i et begrnset omfang .
Der er ingen tvivl om , at gennemfrelsen af finansaktionsplanen vil lukke en del af produktivitetshullet mellem EU og USA , men netop kun en del .
Derfor skal der satses p et hjere investeringsniveau .
I 1990 ' erne med en strk vkst- og beskftigelseseffekt var det i USA muligt med investeringsstigninger p 4 % .
Hvorfor er det ikke muligt i EU ?
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik indeholder utilstrkkelige mlstninger for investeringer .
Det er et fremskridt , det vil jeg ikke underkende , at alle EU-medlemsstater skal og vil investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling , og at der ogs investeres mere i human resources .
I sidste ende er human resources Europas rstof .
<P>
Men der skal stadig investeres mere i uddannelse og efteruddannelse , hvis det videnbaserede samfund skal vre en europisk realitet .
Investeringerne skulle i givet fald stige fra 21 til 25 % .
Det glder frst og fremmest de private investeringer , som ville skabe produktionskapacitet og job , der ville gre denne bredygtige vkst mulig p lngere sigt , men som ogs kunne organisere teknologiske fremskridt og dermed igen bidrage til en get eftersprgsel .
Men ogs de offentlige investeringer skal kunne tiltrkke .
Vi har isr brug for investeringer p infrastrukturomrdet , der har vret srligt hrdt ramt p grund af konsolideringsprocesserne i 2001 med 2,3 % af bruttonationalproduktet .
Her br der indfres et ml p 3 % for stabilitetsprogrammerne .
Jeg mener , at det er vrd at overveje .
<P>
En afsluttende bemrkning : Kommissionen nvner med rette ndvendigheden af at koordinere skattepolitikkerne .
Vi ved , at virksomhederne imidlertid ogs kritiserer det forhold , at der i EU ikke er nogen mulighed for planlgning med hensyn til beskatning og isr med hensyn til grnseoverskridende konomiske aktiviteter , som vi nsker .
Derfor br der gres alt i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for at gennemtvinge en koordinering dr , hvor der optrder forstyrrelser i det indre marked .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Den gode doktor Duisenberg har i flere mneder annonceret et konomisk opsving .
Det samme glder den gode doktor Cous disciple .
De ser tegn herp nrmest overalt , som spkvinden , der ser lykken i kaffegrumsen .
Faktisk m man sprge sig selv , om vi ikke er inde i en nedgangsperiode .
<P>
Stillet over for denne virkelighed afslrer de liberale holdninger , som styrer EU ' s konomiske politik , en vis giftighed .
Den skaldte stabilitets- og vkstpagt og Centralbankens uafhngighed fratager de offentlige myndigheder mulighederne for at modst krisen .
Stillet over for denne virkelighed er den bermte Lissabon-erklring snarere en besvrgelsesformular end politik , og Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker for 2002 henhrer under samme besvrgende formular .
<P>
Nr markedets usynlige hnd fungerer , virker dette tilnrmelsesvist .
Tilnrmelsesvist , for vi m trods alt konstatere , at klften udvider sig ubnhrligt mellem de rige og de fattige .
Det sker p tragisk vis bde ude i verden og herhjemme , og vi ser med Republikken Frankrig som eksempel , at demagogerne ligger p lur for at udnytte situationen .
<P>
Det vre sagt i forbifarten , jeg vil lyknske den hndfuld kolleger , som netop i samarbejde med den ikke-statslige franske organisation Quart-monde ( Den Fjerde Verden ) har arrangeret et topmde om fattigdommens Europa .
Dette Europa udgr i dag 17 % af befolkningen , det vil sige 60 millioner mennesker , som har en indkomst , der er under 60 % af gennemsnitsindkomsten .
<P>
Men lad os vende tilbage , om De tillader , til den usynlige hnd .
Nr denne hnd sover , klr eller plages af gigt , hvilket synes at vre tilfldet i dag , s er der ikke lngere noget , der virker .
Medlemsstaterne fr mere og mere svrt ved at overholde de liberale forbud som f.eks. den bermte grnse p 3 % .
Og hvad skal man sige til balance p budgettet i 2004 !
Der er flere medlemsstater , der er i vanskeligheder , f.eks. er Tyskland i dag i denne situation . Og her taler vi om - som De ved - den strkeste konomi ud af De 15 .
Nr Berlin nyser , bliver Europa forklet .
Vi har et eksempel fra den anden side af Atlanten , for med sdvanlig pragmatisme har De Forenede Stater i Nordamerika , disse liberalismens lovsangere , netop endnu en gang bevist , at man af og til m sge tilflugt i antiliberale foranstaltninger .
Man kunne lade sig inspirere heraf p denne side af Atlanten .
<P>
Forsigtigt , alt for forsigtigt - jeg er ved at slutte af , hr. formand - stiller ordfreren homopatiske ndringsforslag til Kommissionens liberale credo .
P trods af min store agtelse for Bruno Trentin ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Over for Rdet og Kommissionen , som reprsenterer regeringerne , anses Europa-Parlamentet for at vre hele befolkningens demokratiske talerr .
Men Trentin-betnkningen viser , at selv om Parlamentet er valgt af alle , s reprsenterer det alene arbejdsgivermiljernes interesser over for arbejderklassen i Unionen .
<P>
De ndringer , som Parlamentets ordfrer krver , peger alle i samme retning , nemlig imod en forvrrelse af lnmodtagernes forhold .
Betnkningen nsker fleksibilitet i arbejdet .
Den prdiker det , som den er frk nok til at kalde " aktiv aldring " , det vil sige lngere tid p arbejdsmarkedet og senere pensionsalder .
Hvis den taler om socialpolitik , er det for med kynisk brutalitet at understrege , at den skal vre en produktionsfaktor .
Hvis den f.eks. fastlgger en efteruddannelsespolitik , er det for at give arbejdsgiverne en mobil og kvalificeret arbejdskraft , der passer til deres behov .
<P>
Hvad angr det , den kalder omstruktureringsprocessen - som i virkeligheden er kollektive afskedigelser - njes den med at fremme den forudgende hring af arbejderne .
Det eneste sociale tiltag i betnkningen er derfor , at arbejderne skal varskos om , at de vil blive afskediget .
<P>
Vi stemmer imod denne betnkning , som er lavet til arbejdsgiverne .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil navnlig komme ind p hr . Marinos ' betnkning , der s afgjort er udmrket , eftersom det er lykkedes ham at behandle alle de sprgsml af stor konomisk betydning , som er aktuelle i moderne og veludviklede samfund .
Kapitalbevgelserne , indvandringsstrmmene , arbejdsmarkedet og pensionssystemerne er blevet analyseret , og der gives nogle kortfattede lsningsforslag .
<P>
Det centrale punkt i Europas konomiske billede er dog stadig stabilitets- og vkstpagten , som har vret en succes i de seneste mneders dramatiske konomiske situation .
Efter den 11. september var der virkelig ikke mange af os , som troede , at kriterierne i pagten kunne overholdes .
Men i dag indrmmer skeptikerne - eller i det mindste mange af dem - at de tog fejl , og de har skiftet mening .
De medlemsstater , der havde nogle problemer med at blive tilgivet , navnlig Tyskland og Portugal , har en gjort en stor indsats for at fjerne usikkerheden og f orden p nogle af de kriterier , der var p vej mod faregrnsen .
<P>
Ordfreren bevger sig med stor dygtighed mellem alle de konomiske sprgsml og de vigtige begivenheder , som strkker sig fra Lissabon til Barcelona . Han kommer ind p de vsentlige problemstillinger med det stadig stigende antal ldre og med de konomiske flygtninge og deres familier , som er en usikkerhedsvariabel for vrtslandet , sfremt de havner p det sorte arbejdsmarked .
<P>
I punkt 20 i betnkningen er der ganske vist en henvisning til arbejdsmarkedet , men problematikken skal uddybes p en mere omfattende og stringent mde .
Systemet med udbyttedeling , medarbejderaktier og udbytterelateret ln - nemlig skattelempelser p lnnen , hvilket man i Det Forenede Kongerige benytter sig af for 20 % af arbejdsstyrkens vedkommende - er modeller , som skal uddybes og anvendes p en gavnlig mde .
<P>
Ud over at gre en indsats for at finde de bedste og mest produktive lsninger , hvad beskftigelsen angr , skal vi ogs bestrbe os p at forbedre dens kvalitet .
Beskftigelsen skal udvikle sig p en kreativ mde , opfylde de samfundsmssige behov og vre udviklende for det enkelte menneske .
At hve det faglige niveau er p den ene side en betingelse for produktionssystemets omorganisering og p den anden side et resultat af denne .
Kulturen forbedres , og man udnytter arbejdstagerens kreative bidrag .
At give alle et arbejde er en forfatningsmssig og moralsk pligt .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne koncentrere mig om Bruno Trentins betnkning , frst og fremmest for at takke ham oprigtigt for kvaliteten i Europa-Parlamentets bidrag til udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , som han har sikret .
Jeg vil gerne sige to ting i den forbindelse .
<P>
Den frste er , at Europa-Parlamentet efter Kommissionen og Rdet tillgger udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker en kolossal betydning .
Det er blot sdan , at hvis det fortsat skal vre en akademisk velse , s spilder vi vores tid .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker har kun betydning , hvis de fremover giver mulighed for at delagtiggre de nationale parlamenter , som nr de udarbejder medlemsstaternes budgetter , vil have disse overordnede retningslinjer for je .
De har kun betydning , hvis regeringerne fremover - og isr dem i euroomrdet - accepterer en mere omfattende koordinering af deres konomiske politikker bde p det budgetmssige , skattemssige og strukturpolitiske omrde .
Ellers nytter vores arbejde her ikke noget .
Og vi vgner op , nr det nsten er for sent , i det jeblik Kommissionen er tvunget til at stte nogle varslingsmekanismer i vrk .
Vi har et godt vrktj , lad os udnytte det til at forbedre koordineringen .
<P>
Den nste ting , jeg vil sige , i samme nd , omhandler det bidrag , som Europa-Parlamentet kan give til udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Vi nsker , at Parlamentets ndringsforslag mske via konventet , men ogs takket vre en vis erfaring , bliver taget mere alvorligt ved den endelige udarbejdelse af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Og i den anledning vi jeg gerne insistere p tre af de ndringsforslag , som Deres udvalg har stillet Parlamentet .
<P>
Det frste er ndringsforslag 6 , som omhandler arbejdsmarkedets parters rolle og den makrokonomiske dialog til fremme af beskftigelsespolitikken .
Det tror jeg , er helt essentielt .
Det andet er ndringsforslag 7 , og jeg opfordrer nogle af medlemsstaterne til at vre yderst opmrksomme , nr der er tale om at snke skatterne , en snkning , som kun kan planlgges ud fra en harmonisk balance med reducering af glden og en genopretning af balancen i de offentlige investeringer .
<P>
Det tredje ndringsforslag vil ikke komme bag p Dem , det drejer sig nemlig i virkeligheden om to ndringsforslag , ndringsforslag 16 og 18 , som med meget god grund insisterer p den betydning , vi skal tillgge nonprofitsektoren for dens bidrag til Unionens sociale og territoriale samhrighed og evne til at skabe beskftigelse .
<SPEAKER ID=319 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil forsge at svare og komme med nogle bemrkninger om de to betnkninger og de indlg , vi i lbet af dagen har kunnet hre her i forsamlingen .
<P>
For det frste vil jeg begynde med en bemrkning om hr . Trentins betnkning .
Jeg vil gerne frem for alt understrege betnkningens nyskabende karakter .
For frste gang fremlgges der ikke en generel betnkning , men anvendes der en teknik med at stille ndringsforslag til Kommissionens anbefaling .
Efter min mening gr den i samme retning , som fru Bers har foreslet .
Det er rigtigt , at vi stadigvk er i gang med en indsats , som ikke stemmer overens med den gldende lovgivning , men som utvivlsomt kan blive srdeles nyttig for fremtidige udviklinger af vores forhandlingssystem .
<P>
Jeg vil gerne understrege en rkke specifikke elementer i hans betnkning , som jeg synes er srlig vigtige .
Som en indledende kommentar vil jeg gerne sige , at jeg er enig i hans forslag om en overordnet ramme , hvori der bl.a. er indeholdt konomiske , sociale og miljmssige aspekter , og i denne henseende vil jeg ogs henvise til hr . Bloklands indlg , der understregede behovet for at give miljsprgsmlene mere opmrksomhed , selv om de i virkeligheden er omtalt ret tydeligt i de konklusioner , der i sin tid blev truffet om disse punkter .
<P>
I hr . Trentins betnkning er der to punkter , jeg gerne vil fremhve , nemlig hans henvisninger til investeringer og til konomisk og social samhrighed .
Med hensyn til investeringer har der vret adskillige henvisninger i lbet af dagen , som jeg gerne vil omtale .
<P>
Fra vores synspunkt er det vigtigste grundlggende element for , at en investering fungerer - og det er indeholdt i de overordnede retningslinjer - en sund makrokonomisk politik .
Dette indebrer prisstabilitet , nedsttelse af risikoprmierne , nedsttelse af rentesatserne , automatiske stabilisatorer , der kan anvendes fuldt ud , og kort sagt nogle mere investeringsvenlige forhold .
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik indeholder dog nogle mere specifikke elementer , der kan vre relevante set fra dette synspunkt , nemlig at forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter med fysisk og menneskelig kapitalakkumulation ( sdan omtales det i dokumentet ) .
Vi taler ogs om at udvikle de integrerede net mere og anvende dem effektivt , og jeg vil senere komme med en kommentar og omtale de henvisninger , som hr .
Goebbels er kommet med i forbindelse med energi , transport og kommunikation .
<P>
Vi sttter investeringer i viden i overensstemmelse med beslutningerne fra Lissabon og Barcelona , og vi synes , at vi ikke blot skal investere i mennesker , uddannelse , erhvervsuddannelse og lring , men ogs komme med et specifikt ml for forskning og udvikling p op til 3 % af bruttonationalproduktet , hvilket vi skal have net i 2010 .
Jeg sagde ogs , at nr vi analyserer de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , kan vi se nogle specifikke referencer , f.eks. med hensyn til investering i store net og til , at de eventuelt kan komme til at fungere mere effektivt .
Jeg skal i denne forbindelse minde om , at for energi- og infrastrukturnettenes vedkommende foreslog Kommissionen i december at forbedre systemerne til samfinansiering fra Den Europiske Investeringsbanks side , og den foreslog ogs at bne mulighed for at fjerne nogle af flaskehalsene i overfrslen af tjenesteydelser fra et land til et andet , svel for elektricitet som for gas , hvilket gr det muligt for os at forbedre samkringslinjerne og kort sagt n vores ml om at forsge at forbedre vores konkurrenceevne inden for energisektoren i 2005 .
Vi er i gang med noget lignende for jernbanernes interoperabilitet , alt sammen med det tidligere nvnte forml at forbedre effektiviteten i vores system .
Det er naturligvis fundamentalt - og hr . Goebbels henviste til dette punkt - at investeringerne er sunde , og at de ikke skaber problemer med drlig udnyttelse af de offentlige midler .
<P>
Fru Randzio-Plath er ogs kommet med en henvisning til investeringsproblemet og har rejst et efter min mening ambitist forslag om at forsge at n op p en offentlig investering p 3 % i EU i lighed med - siger hun - USA .
Dette er dog et punkt , som vi , som Kommission , ikke har sat os kvantitativt , men dog kvalitativt , og vi understreger dette meget i vores overordnede retningslinjer , hvor vi fokuserer p disse sprgsmls betydning .
<P>
I sin betnkning kommer hr . Marinos mere direkte ind p stabilitets- og vkstpagten , og under forhandlingen i formiddags og her i eftermiddag er der blevet diskuteret nogle forhold , jeg synes er srdeles vigtige .
<P>
Hr . Marinos understreger - og det kan jeg kun takke ham for - betydningen af at fastholde stabilitets- og vkstpagten p dens nuvrende betingelser .
Han nvnte , at man ikke skulle give politiske indrmmelser til isr de store lande .
Det har aldrig vret denne Kommissions vision . Kommissionens vision er , at alle medlemsstaterne bliver behandlet lige , og vi har optrdt i overensstemmelse hermed .
Og vi har endda anvendt nogle instrumenter , der har givet anledning til en vis offentlig debat , og jeg tnker naturligvis p den tidlige varsling eller early warning , der er anvendt for situationerne i Tyskland og Portugal , og jeg tror , at vi til syvende og sidst , selv om - som medlem af Kommissionen har jeg gentaget det mere end n gang - vi ikke er tilfredse med proceduren , dog er tilfredse med det fastsatte ml .
<P>
Et andet sprgsml , som hr . Marinos rejste , og som ogs er blevet fremhvet af visse andre , er , om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og stabilitets- og vkstpagten er komplementre instrumenter eller i et vist omfang selvmodsigende .
Iflge Kommissionens synspunkt er de overordnede retningslinjer for den konomiske politik den generelle ramme , og stabilitets- og vkstpagten er det instrument , vi rder over for at gennemfre en koordinering p det specifikke omrde budgetunderskud .
Dette er et fundamentalt punkt for at n de to ml , vi tilstrber gennem koordineringen af den konomiske politik , det vil sige , at skattepolitikken ikke vanskeliggr den monetre politik , og at der ikke forekommer eksternaliteter eller spin over-effekter til andre lande , som fr negative virkninger .
<P>
Efter vores mening er det fundamentalt at fastholde stabilitets- og vkstpagten p dens nuvrende betingelser , og vi mener , at underskud er vkstens vrste fjende , som erfaringen fra de seneste r har vist os .
Det er derfor afgrende at have nogle sunde makrokonomiske stillinger for at kunne forge vksten og dermed ge beskftigelsen .
Det vil sige , at stabilitetspagten ikke er s ufleksibel , at det er umuligt at tilpasse den til virkeligheden .
<P>
Vi synes ogs , at erfaringen fra de seneste r , og det er tydeligt beskrevet i vores forslag , netop viser os , at stabilitetspagten ogs kan fungere i situationer med nedgang i den konomiske aktivitet .
Hr . Jonckheer rejste denne bekymring i formiddags .
Jeg synes , at pagten har fungeret godt , at de automatiske stabilisatorer har gjort det muligt for os at anvende en ekspansiv skattepolitik .
Det er rigtigt , at det ikke har vret en diskretionr politik , men vi synes , at pagten har vret lige s vigtig - i relative tal og p grund af de automatiske stabilisatorers betydning - i Europa , som visse diskretionre foranstaltninger mske har vret det i USA .
Vi synes , at fordelen ved det system , vi foreslr , ikke kun er dets automatik , men at der undgs problemer i fremtiden , isr nr vi str over for nye opsving , hvor vi tager udgangspunkt i nogle relativt bekvemme situationer , hvad angr balance p budgettet .
<P>
Andre sprgsml , der er blevet rejst i formiddags og her til aften .
Hr . Garca-Margallo y Marfil er her til aften kommet med en hentydning , i et ordvalg , der nok ikke ligger ham og mig fjernt , om dogmesituationen og de kirkelige definitioner p dogmets vogter .
Der er naturligvis ingen , der gr krav p at vre noget dogmes vogter , men det er klart , at vi som Kommission skal spille rollen som traktaternes vogter , hvilket betyder , at vi skal gennemfre de indgede forpligtelser .
Og i denne forstand synes vi , at det er afgrende , at stabilitetspagten fortsat bliver anvendt i alle landene p de samme betingelser som hidtil .
<P>
Jeg vil komme med to kommentarer om det , der er blevet behandlet i formiddags .
Problemet med udvidelsen , som nogle af Dem har rejst , er ikke mlet med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Der er srlige dokumenter , der behandler dette sprgsml , og vi arbejder i et system , som gr det muligt for os gradvist at tilnrme os de overordnede retningslinjer , s vi til sin tid , nr udvidelsen finder sted , kan anvende dem .
Den anden kommentar er rettet til fru Bers .
Jeg har med interesse noteret mig henvisningerne til det specifikke ndringsforslag , og vi vil med fornjelse videregive det til Rdet , som det allerede i dag tilkommer at trffe beslutninger om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , da dette ikke lngere ligger i Kommissionens hnder .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om Trentin-betnkningen finder sted torsdag , og afstemningen om Marinos-betnkningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende tre betnkninger :
<P>
A5-0129 / 2002 af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fdevarehygiejne ( KOM ( 2000 ) 438 - C5-0376 / 2000 - 2000 / 0178 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0131 / 2002 af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om srlige hygiejnebestemmelser for animalske fdevarer ( KOM ( 2000 ) 438 - C5-0377 / 2000 - 2000 / 0179 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0452 / 2001 af Kindermann for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion , afstning og import af animalske produkter til konsum ( KOM ( 2000 ) 438 - C5-0382 / 2000 - 2000 / 181 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=323 NAME="Schnellhardt (PPE-DE)">
Hr. formand , rede hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indledningsvis gerne takke medarbejderne i Kommissionen og mine kre kolleger her i Parlamentet hjerteligt for det meget konstruktive og fagligt velfunderede samarbejde .
De aktuelle betnkninger er udtryk for dette samarbejde . Ved hjlp af dem skabes en del af den ramme , som er ndvendig for produktionen af sikre , sundhedsmssigt forsvarlige fdevarer .
<P>
Det er ungteligt sdan , at mens vi sidder her i dag p denne tid og diskuterer foranstaltninger til strre fdevaresikkerhed , sidder borgerne i EU p restauranter eller derhjemme og nyder fdevarer , og der er nppe en , der stiller sprgsmlet : " Er de sikre ?
" Faktisk er vores fdevarer sikre , sikrere end mange andre steder i verden .
Kriserne i den senere tid - og vi har jo gennemlevet ganske mange i de senere r - har kommissren brugt som anledning til at udvikle en ny strategi .
Jeg mener ogs , at det er rigtigt , men disse kriser alene m ikke f os til at udarbejde en ny fdevarelovgivning , for de er ovre , og nu er der nppe nogen , der skriver mere om det .
Det er meget vigtigere , at ndringerne i fdevareproduktionen og ogs den ndrede forbrugeradfrd tvinger os til at overveje , hvordan vi opnr strre sikkerhed i fdevareproduktionen , for borgerne stiller andre krav , og der stilles ogs i stadig hjere grad krav om strre sikkerhed .
<P>
Trods mange hidtidige bestemmelser m vi indrmme , at den nuvrende fllesskabslovgivning p det fdevareretlige omrde har betydelige svagheder .
De enkelte bestemmelser begrnser sig til en bestemt sektor , men flger ikke noget ensartet koncept .
Den flles fdevarelovgivning er isr kendetegnet ved betydelige mangler , hvad angr sammenhng og retssikkerhed .
Disse mangler er p ingen mde kun et redaktionelt problem , men gr ogs p substansen , de truer effektiviteten og gennemfrelsen af de fdevareretlige bestemmelser .
<P>
S meget desto mere skal det radikalt nye koncept hilses velkomment , som Kommissionen foreslr i hvidbogen , og som ved nrmere betragtning ikke viser sig s meget som et nyt sikkerhedskoncept , men snarere som et nyt lovgivningsmssigt koncept .
For frste gang foresls uden hvis og men p fllesskabsplan en generel fdevarelovgivning med ensartede definitioner og principper .
Denne fdevarelovgivning er baseret p et omfattende og ensartet koncept - fra producent til forbruger - og skaber en sammenhngende og gennemskuelig forbindelse mellem fdevareretlige bestemmelser .
Konsolideringsprocessen blev samtidig benyttet til grundlggende at forbedre den hidtil mangelfulde retskvalitet af talrige bestemmelser .
Denne konsolidering af de hidtil usammenhngende regelsamlinger til en i sig selv logisk fdevarelovgivning er efter min mening ndvendig i praksis .
<P>
Vi har inden for rammerne af fdevarehygiejnen brug for et retligt grundlag , som for det frste let kan anvendes af lederne af fdevarevirksomheder , for det andet gr det muligt at udveksle informationer mellem de enkelte produktionstrin , for det tredje opfylder betingelserne i det indre marked , alts glder i alle medlemsstater , for det fjerde ger fdevarevirksomhedernes ansvar og for det femte gr det lettere for den officielle kontrolmyndighed at udfre kontrolaktiviteterne og garanterer gennemfrelse af administrative foranstaltninger .
Til det forml er forordningen om en juridisk reform ndvendig .
Parlamentet vil ikke tillade nogen ndring her .
Sammenfatningen af de hidtil 17 direktiver til fire forordninger frer til en skarpere grnsedragning mellem omrderne fdevarehygiejne , lovgivning om dyresundhed , officiel fdevarekontrol og dermed til et brugervenligt lovgrundlag .
<P>
Dette svarer ogs til den opfattelse , som det overvejende flertal i de berrte brancher har .
De fleste producenter opererer i dag internationalt .
En forordning giver en ensartet handlingsramme med samme angivelser i alle europiske medlemsstater og fastlgger derfor i hjere grad end et direktiv retfrdige betingelser i hele det indre marked .
Den nye fdevarelovgivning kan kun undtagelsesvis tage hensyn til nationale og regionale enkeltheder - det vil jeg gerne understrege srligt .
<P>
Forordningen om fdevarehygiejne blev ndret vsentligt af udvalget med nsten 200 ndringsforslag , og jeg tror , at forordningen udgr et bedre grundlag nu .
Mange ndringer er baseret p teksten i den allerede vedtagede forordning om generel fdevarehygiejne . Det er alts hovedsageligt redaktionelt ndvendige ndringer .
Med alle forordningsforslagene trkkes som en rd trd understregningen af fdevarevirksomhedsledernes primre ansvar for sikkerheden ved de fdevarer , som de har markedsfrt .
Ikke mindst BSE-krisen har benbaret , at vi har forsmt at overfre det samme ansvar til den landbrugsmssige primrproduktion , som fdevarevirksomhedslederne langs producentkden for lngst har ptaget sig .
<P>
Hertil hrer efter min mening ogs HACCP-princippet .
Naturligvis er jeg klar over , at HACCP-princippet kun kan anvendes p f omrder af primrproduktionen .
I anlg med strre dyrebestande kan der dog udarbejdes skaldte critical points , som krver konstant overvgning .
Hvis vi p den ene side flger princippet from farm to table , br vi p den anden side ogs bruge alle muligheder for intern kontrol i primrproduktionen .
Iflge Kommissionens forslag skulle HACCP-systemet jo ikke anvendes i primrproduktionen , men samtidig anfres der i de aktuelle forordninger generelle hygiejnebestemmelser for primrproduktionen .
<P>
I den forbindelse handler det om et fuldstndigt nyt kapitel som led i lovgivningen om fdevarehygiejne .
Hvis f.eks. en landmand skal registrere foranstaltninger , som trffes for at dmme op for risici , s er det p bestemte omrder frste skridt hen imod anvendelsen af HACCP-princippet .
Trods en hj sikkerhedsstandard og en komplet kontrol kan produktionsfejl ikke undgs 100 % .
Til registrering af rsager skal der garanteres en sporbarhed for produkterne .
<P>
Udvalget er af den mening , at det ikke er ndvendigt med yderligere mrkning , som det er fastsat i Kommissionens forslag .
I EU-landene er der forskellige mrkninger for sporbarhed , men de garanterer alle en komplet prsentation af produktionskden .
Da jeg hrte kommissr Byrnes udtalelse i mandags om , at mrkningen af produkter skal forenkles , br dette forslag fra udvalget egentlig mde tilslutning .
<P>
Til fremme af produktionsprocesser faststter forordningen retningslinjer for bedste praksis .
Som regel handler det om sektorvise og nationale retningslinjer , som udarbejdes af mange interesserede kredse .
Anvendelsen er naturligvis - og her str Parlamentet ogs bag - frivillig .
Men skulle der blive udarbejdet europiske retningslinjer for en bestemt sektor eller en bestemt produktionsretning , udspringer disse retningslinjer af en generel konsens og indeholder viden om bedste praksis i Europa .
Derfor br europiske retningslinjer aflse sektorvise , nationale eller regionale retningslinjer , ogs fordi vi s tvinger producenterne af fdevarer til at anvende prcis denne bedste praksis og indfre disse metoder .
<P>
Fdevareproduktionen i Europa er meget alsidig . Det er ndvendigt , at forordningerne giver en vis grad af fleksibilitet .
Derfor br der vre mulighed for undtagelser fra bestemmelserne i disse forordninger .
Parlamentet vil gerne begrnse disse undtagelser til regioner med en geografisk vanskelig placering og til regioner med forsyningsvanskeligheder samt til traditionelle fremstillingsmetoder og levering til lokale markeder .
<P>
Metoderne til godkendelse af undtagelserne br udformes enkelt .
Parlamentet kan dog ikke godkende en generalfuldmagt til Kommissionen om i komitologiproceduren at kunne ndre bilagene til denne forordning om fdevarehygiejne , som afstikker de principielle rammer for hygiejniske bestemmelser .
Teoretisk ville det vre muligt at ndre alle bilag igen dagen efter vedtagelsen af forordningerne .
En sdan regulering er heller ikke i overensstemmelse med nden i det gode samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Fremgangsmden ved forordningen om srlige hygiejnebestemmelser br imidlertid vre anderledes .
I disse bilag diskuteres detailsprgsml vedrrende hygiejnisk adfrd , og her skal der hurtigt gennemfres tekniske udviklinger ved en ndring af komitologiproceduren .
Vi har derfor ogs fjernet bestemte omrder - definition , godkendelse af bedrifter , mrkning osv. fra bilagene og optaget dem under artiklerne , der s , hvis de skal ndres , kun kan ndres i lovgivningsproceduren .
Men for de andre bestemmelser - det tilslutter jeg mig - br komitologiproceduren glde .
<P>
Til en af de vigtige punkter ved behandlingen af forordningen om srlige hygiejnebestemmelser hrer kapitlet jagt .
Diskussionen herom i Parlamentet var meget hektisk .
Vi har nu stillet et forslag , som ogs fr sttte fra Kommissionen .
Vi skal naturligvis acceptere , at der er nationale sregenskaber , at der har udviklet sig traditioner inden for jagt , og disse er nu optaget i forslagene , sledes at vi egentlig kan g ud fra , at vi trods alt kan garantere sundhedsmssigt forsvarligt kd fra vildt .
Hermed br isr ogs de eksisterende traditioner bevares .
<P>
Jeg mener , at vi med disse forslag og med forslagene om dyresundhedsmssige bestemmelser for produktion og markedsfring af animalske fdevarer har skabt et vigtigt grundlag for forbedring af de fdevareretlige bestemmelser .
Jeg vil isr gerne takke hr . Kindermann for hans fremragende betnkning .
Bestemmelserne om import af fdevarer er s godt fremstillet dr , at jeg vil spare Dem for yderligere forklaringer .
De aktuelle forordninger er efter min mening et godt grundlag for udvidelsen af forordningen om officiel fdevarekontrol .
Den venter jeg meget lngselsfuldt p , for vi vil behandle den meget hurtigt .
<SPEAKER ID=324 NAME="Kindermann (PSE)">
Hr. formand , den aktuelle pakke af forordningsforslag omfatter en revision og en forenkling af hele EU-fdevarelovgivningen .
I det forordningsforslag , som jeg er ordfrer for , handler det om srlige dyresundhedsmssige bestemmelser for animalske produkter og import heraf fra tredjelande med det forml at forhindre udbredelsen af dyresygdomme ved markedsfringen af disse produkter .
For jeblikket reguleres dette omrde af syv forskellige direktiver .
I henhold til det foreliggende forordningsforslag skal de dyresundhedsmssige bestemmelser nu udformes mere gennemskueligt , og de eksisterende direktiver skal sammenfattes i n forordningstekst .
Jeg bifalder i den forbindelse udtrykkeligt , at Kommissionen har valgt forordningen som retligt instrument for fremover at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne i hele EU samt i tredjelandene .
<P>
Alt i alt sttter jeg forslaget , selv om jeg vil anfre en principiel kritik af det .
Kommissionen har mange steder benyttet sig af proceduren i henhold til artikel 11 , det vil sige reguleringsproceduren som led i komitologien .
Det er ikke usdvanligt , og det er heller ikke noget srligt .
Netop inden for sygdomsbekmpelse er det rigtigt og vigtigt , at Kommissionen kan reagere hurtigere og bedre p ny videnskabelig viden og uforudsete situationer uden hver gang at skulle indlede en langvarig lovgivningsprocedure .
I det aktuelle tilflde gr anvendelsen af komitologiproceduren , som Europa-Parlamentet deltager utilstrkkeligt i , efter min mening lidt for vidt .
Jeg har derfor anfrt tilfjelser nogle steder i forordningsteksten , mske ogs prciseringer , som angiver visse kriterier .
<P>
For det frste m undtagelser kun godkendes , hvis sygdomssituationen tillader det , og hvis niveauet for dyresundhedsbeskyttelse p ingen mde pvirkes heraf .
For det andet skal det handle om kontroller , der ikke er annonceret p forhnd , og som finder sted med uregelmssige intervaller .
For det tredje skal alle yderligere elementer ved opstilling af tredjelandelister , ogs den personalemssige situation hos kontrolmyndighederne og plideligheden ved de informationer , som myndighederne i tredjelandene har formidlet , tages med i betragtning .
<P>
Derudover har jeg medtaget to nye forslag i min betnkning .
For det frste skal bde medlemsstaterne og myndighederne i tredjelandene p opfordring forelgge en rapport om de gennemfrte kontroller for Kommissionen , hvoraf isr kontrolfrekvensen , typen af de fundne mangler og overtrdelser samt de sanktioner , som de ansvarlige myndigheder har indledt , fremgr .
De retlige rammers effektivitet - det ved vi alle - afhnger jo i hj grad af de gennemfrte kontroller , og for at sikre en effektiv anvendelse af kontrollerne i medlemsstaterne er det ndvendigt med sdanne udfrlige kontrolrapporter .
De er ogs en hjlp for Kommissionen til straks at kunne reagere p bestemte svage punkter .
For det andet br Kommissionen udarbejde en liste med kategorier for eventuelle overtrdelser af denne forordning , deres gennemfrelsesforskrifter eller beskyttelsesforanstaltninger og til enhver tid bedmme , om disse skal straffes strafferetligt eller forvaltningsretligt af de ansvarlige nationale myndigheder .
Hvis bestemmelserne i forordningen overtrdes , skal sanktionerne fastlgges s ensartet som muligt for alle medlemsstater .
Det gr ikke , at der for den samme forseelse straffes anderledes i medlemsstat nr . 1 end i medlemsstat nr .
2 . Dette problem , som sikkert er endnu mere ptrngende p andre omrder end i det aktuelle tilflde , skal der arbejdes grundigt med .
<P>
Med mit forslag nsker jeg at tage et frste skridt , selv om Kommissionen har signaleret over for udvalget , at en sdan fremgangsmde rent juridisk ikke kan bruges i praksis for jeblikket .
Jeg er alligevel overbevist om ndvendigheden heraf , og mine kolleger i udvalget har ogs bekrftet mig heri .
Til slut vil jeg gerne takke Kommissionen for det konstruktive samarbejde , og jeg hber , at det bliver ved p den mde .
<SPEAKER ID=325 NAME="Lucas (Verts/ALE)">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil jeg lyknske bde hr . Schnellhardt og hr .
Kindermann med deres arbejde . Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Schnellhardt-betnkningen , som jeg var ordfrer for , handler primrt om behovet for ensartede foranstaltninger til fdevaresikkerhed og praksis vedrrende internationalt salg af sdanne fdevarer .
Udvalget har derfor forsgt at prcisere , at anvendelsesomrdet for alle bestemmelser skal glde for eksport svel som forbrug og salg p hjemmemarkedet .
<P>
Vi nsker ogs at udvide medlemskredsen til den foreslede Stende Levnedsmiddelkomit , s den kommer til at omfatte eksperter , der reprsenterer offentlige myndigheder og forbrugergrupper .
Det er helt forkert , at Kommissionens beslutning af 18. maj 2000 , der definerer sammenstningen af stende udvalg , specifikt udelader forbrugergruppers reprsentation i disse udvalg .
Det har helt klart stor betydning , at disse udvalg fr forbrugernes tillid og i sandhed er aktrernes udvalg .
Det er derfor helt afgrende , at forbrugergrupperne opnr en form for reprsentation .
<P>
Med hensyn til hygiejnebestemmelserne for animalske fdevarer nsker Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi en strre indbygget fleksibilitet , specielt med hensyn til slagterier .
Vi har derfor foreslet , at der indfres gennemfrelsesbestemmelser for at give plads til fleksibilitet i anvendelsen af HACCP-proceduren for regionale slagterier etableret i perifere og afsidesliggende regioner .
Tidligere har strikte bestemmelser skabt undvendige vanskeligheder for slagterier i EU ' s perifere og afsidesliggende regioner , ofte fordi de geografiske begrnsninger medfrer unfair konkurrencevilkr , hvilket er til fordel for strre virksomheder .
<P>
Men efterhnden som vi begynder at lre af f.eks. den britiske mund- og klovsygeepidemi , er det helt klart , at en af rsagerne til denne sygdoms store og hastige udbredelse netop var lukningen af lokale slagterier .
Vi m ikke skabe flere lukninger p dette vigtige omrde , uanset hvor utilsigtet det mtte vre .
<P>
Endelig synes jeg helt personligt , at hele denne bestemmelse er for ufleksibel for specielt de mindre virksomheder .
Vi skal vre opmrksomme p den ekstra byrde , vi plgger de mindre virksomheder , og passe p ikke at vedtage en bestemmelse , der risikerer at underminere deres eksistens .
<SPEAKER ID=326 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg har den normalt ret kedelige opgave at meddele , at Retsudvalget har vurderet sagen og fundet den for let .
Vi str her med et forslag , der er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 37 , og som er fuldt ud begrundet i den flles landbrugspolitik , hvorfor det har det forndne retsgrundlag .
Selvflgelig er det vigtigt , at vi diskuterer , om vi har det forndne retsgrundlag .
Nu diskuterer vi i konventionen og andre steder sprgsmlet om , at fllesskabsorganerne skal holde sig til deres kompetenceomrder , og det glder mig meget , at denne forordning str for kritikken .
<P>
Som hr . Kindermann sagde , er det ogs godt at samle denne komplekse regelsamling i en enkelt forordning , der giver en ensartet strategi for hele Fllesskabet .
Jeg ville nok ikke have flt det helt retfrdig at tage Parlamentets tid , hvis det var det eneste punkt , men jeg har noget mere at tilfje .
Som fru Lucas netop sagde , hnger importen af animalske produkter , der er beregnet til konsum , nje sammen med det ulykkelige udbrud af mund- og klovsyge , der ramte Det Forenede Kongerige .
Som De ved , blev min egen valgkreds , Dumfries og Galloway , srligt hrdt ramt .
<P>
Vi kunne undg nogle af disse farer , hvis vi , som fru Lucas foreslog for et jeblik siden , satsede mere p lokal produktion til lokalt forbrug .
Det er helt afgrende , at vi med indfrelsen af disse meget ndvendige love ikke skaber strre behov for overdreven transport af dyr .
Jeg hber , at det ogs vil komme i betragtning .
<P>
Hvis jeg har overskredet grnserne for Retsudvalget , har jeg i det mindste ikke overskredet tiden .
<SPEAKER ID=327 NAME="Pitrasanta (Verts/ALE)">
Med hensyn til Kindermann-betnkningen finder vi , at den er af vital betydning , og det er rgerligt , at denne forordning ikke som Kommissionens fire andre forslag indgr i proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Faktisk baserer forslaget til forordning sig p artikel 37 , som er en artikel om flles landbrugspolitik . Det drejer sig om at fastlgge mere rationelle regler for at undg smitte af avlsdyr via produkter af animalsk oprindelse , som indeholder patogene stoffer .
Vi husker alle den mund- og klovsygeepidemi , som hrgede i Europa for kort tid siden , og den krise , det skabte i landbruget , hovedsageligt i Det Forenede Kongerige .
De frste undersgelser bekrfter , at smitten skyldes import af fdevarer af animalsk oprindelse fra tredjelande , som blev brugt til svinefoder .
<P>
Hvad angr veterinrpolitiets krav til produktion og handel med fllesskabsprodukter , er der grund til at foretage en nje og regelmssig opflgning p de producerende regioners sundhedstilstand .
Den statslige kontrol og EU-inspektionerne skal have karakter af stikprver .
For at rde over passende midler m vi overveje - som hr . Kindermann har sagt - hvilket antal dyrlger , vi har brug for i medlemsstaterne samt p Det Europiske Levnedsmiddelkontor i Dublin .
Desuden skal vi med vores juridiske foranstaltning tage hensyn til ansgerlandene . Det er ndvendigt at ensrette sanktionerne .
<P>
Hvad angr import fra tredjelande , skal der glde samme bestemmelser som for EU-medlemslandene .
Imidlertid m alt for strenge hygiejneregler ikke fremst som handelsbarrierer .
Hvis det er tilfldet , burde det vre muligt at foretage justeringer , samtidig med at man fortsat holder sig forordningens oprindelige mlstning for je .
<P>
Vi sttter Kindermann-betnkningen , som bidrager med de ndvendige detaljer til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg synes , at det ville vre uretfrdigt ikke at rose den indsats , Kommissionen har ydet for at opfylde hvidbogens ml om at forenkle og tydeliggre lovgivningen og fjerne alle ulemperne ved en lovgivning , der er spredt p 17 direktiver .
Desuden er de forslag , den har stillet os , forholdsvis gode og meget gennemarbejdede , og jeg tror , at alle de involverede sektorer har indrmmet dette .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve de to ordfreres indsats , for fdevarekden er lang , og det var derfor et stort omrde , og de har vret ndt til at studere og skabe konsensus om talrige ndringsforslag , der - det er jeg sikker p - vil forbedre projektet .
<P>
Disse lovbestemmelser er baseret p kontrol af fdevaresikkerheden fra jord til bord med det forml at sikre forbrugeren de bedst mulige garantier .
Jeg sttter alt det , de to ordfrere har sagt .
Et af de centrale punkter i den fremtidige lovgivning er den obligatoriske gennemfrelse af HACCP i alle fdevarevirksomheder , inklusive primrsektoren .
<P>
Risikoanalyse og kontrol med kritiske punkter blev udtnkt med henblik p anvendelse i fdevareindustrien , og det har uden tvivl betydet et stort fremskridt , hvad angr fdevarehygiejnen .
Men sandheden er , at mange sm virksomheder endnu ikke har vret i stand til at stte det i vrk .
Netop fordi det endnu ikke anvendes i hele forarbejdningsindustrien , og fordi systemet udelukkende er tiltnkt industrien , br det ikke udbredes til primrsektoren p nuvrende tidspunkt .
<P>
Primrsektoren er allerede forpligtet til at overholde de skaldte retningslinjer for bedste praksis , som er en ordning , der har samme ml som det , der sges opnet via HACCP , og som er mere tilpasset denne konomiske sektors karakteristika .
Og hvis der har vret problemer , er det ikke , fordi der mangler regler , men fordi de ikke bliver overholdt .
Jeg siger ikke , at primrsektoren i fremtiden skal overholde HACCP-bestemmelserne , men de skal tilpasses den ustabilitet , der kendetegner landbruget og kvgbruget .
Gennemfrelsen af disse regler br betragtes som en vsentlig fdevaresikkerhedsforanstaltning , men den kan aldrig erstatte kontrollerne .
Jeg synes , at man skal st fast p dem , og at der skal anvendes den samme metode i alle landene .
<P>
De konomiske aktrer skal ptage sig ansvaret for , at fdevarerne er uskadelige , de skal sikre muligheden for sporing af disse og deres ingredienser , og de skal faststte procedurer til tilbagekaldelse i ndstilflde .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege , at eksporten og isr importen skal overholde hygiejnebestemmelserne , for i modsat fald vil usikkerheden komme til os udefra , mens vores virksomheder vil miste konkurrenceevne i forhold til dem , der ikke overholder kravene .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i aften spiller fdevarer igen en fremtrdende rolle p vores dagsorden .
Vi har gjort store fremskridt i de sidste to r .
Fdevarer skal vre sikre , og tillid er i den forbindelse vsentlig .
Forbrugere m kunne stole p , at fdevarer , der er produceret i andre medlemsstater , er sikre og opfylder kravene til hygiejne .
Derfor sttter jeg kraftigt Kommissionens forslag .
Det er godt at skabe omfattende rammer for fdevarehygiejne og for hygiejne p veterinromrdet .
Det er godt at samle al lovgivning i n pakke .
Jeg giver ogs hr . Schnellhardt en velment kompliment .
Denne betnkning har krvet mange timers arbejde og mange timers drftelser .
<P>

Jeg fremstter ikke desto mindre syv kommentarer .
<P>
For det frste er der lagt en hel del vgt p procedurerne omkring hygiejne . De krav , der i sidste ende skal vre opfyldt , er dermed kommet noget ud af syne , og det er rgerligt .
Jeg synes , at de resultater , vi sigter mod med lovgivningen , skal vre tydelige .
<P>





Hvad angr procedurerne og arbejdsmderne , er nogen fleksibilitet efter min mening tilladt .





Der er flere veje , der frer til Rom .





<P>
For det andet m vi vre klar over , hvad det er , vi foretager os .
Vi ved , at flelserne let bringes i kog , nr det glder fdevarer . Mod globalisering , mod storproduktion , for lokal produktion og for tradition .
Det er ofte berettigede flelser .
Politikerne kan og m ikke ignorere disse flelser .
Vi m vre klar over , at strengere og skarpere regler ofte kun kan efterleves af strre virksomheder . Skarpere regler stimulerer industriel produktion , men forbrugere nrer netop mistillid til industriel produktion .
Detaljerede regler virker sledes p denne baggrund mod hensigten .
Vi m desuden skabe plads til nationale kulturer . Fleksibilitet er derfor nskeligt ved anvendelsen af kodekser for bedste praksis .
For os er der ingen grund til p forhnd at finde europiske kodekser bedre end de nationale kodekser . Der skal vre mulighed for at vlge .
Vi skal frst og fremmest tnke p , at disse kodekser i sidste ende ikke er andet end hjlpemidler . I den forbindelse er sprgsmlet , om HACCP skal anvendes inden for landbruget .
HACCP er ikke udformet til landbrugsbedrifter . Streng anvendelse af HACCP-principperne ville gre det af med enkeltmandsvirksomheder og familievirksomheder .
Ogs her glder , at HACCP er et hjlpemiddel .
En mde , hvorp man kan lave mad p en forsvarlig mde .
Det er ikke noget ml i sig selv .
<P>
For det tredje er der jagten . Uden tvivl er det et punkt , som der er lagt ekstremt stor politisk vgt p .
Til jagt i mindre mlestok kan de nationale bestemmelser efter vores opfattelse anvendes .
Men her glder der dog visse grnser .
Vi er ikke tilhngere af , at hele afsnit II undtages , nr det drejer sig om privat og lokalt forbrug .
Hvis der efter en kontrol ikke er nogen foruroligende kendetegn , kan sm leverancer til lokale markeder efter vores opfattelse f samme behandling som privat forbrug .
<P>
For det fjerde vil jeg sige noget om tredjelande . Vi m garantere , at importerede fdevarer er lige s hygiejniske som fdevarer , der er produceret her .
Og det krver rlig og god kontrol .
Men fdevaresikkerhed m ikke vre noget skalkeskjul for protektionisme .
Fdevaresikkerhed er en global opgave .
Udviklingslandene m vi sttte , s de netop prioriterer sikkerhed .
<P>
For det femte skal ansvaret vre tydeligt .
For borgere og for politikere , men bestemt ogs for virksomheder og deres arbejdstagere .
Uddannelse af arbejdstagere er efter min mening vigtig .
rlig efteruddannelse kan vre nyttig . I lbet af beslutningsprocessen kan der laves lidt om p dette ndringsforslag .
Arbejdstagere , som strkt kritiserer manglende hygiejne , m ikke selv blive offer for det .
Og det er ndringsforslaget om indberettere .
<P>
For det sjette vil jeg komme ind p , hvor detaljeret bestemmelserne skal vre .
Vi m tnke p levnedsmiddelhygiejnens ml .
De mennesker , som tilrettelgger og kontrollerer fdevareproduktionen , er kvalificerede .
De europiske politikere behver ikke udtale sig om antallet af fliser p vggen hos slagteren henne p hjrnet . Vi har i mellemtiden ogs en mening om emballagen for toskallede blddyr .
Vi ved , hvordan toskallede blddyr beholder deres vitalitet .
Men rlig talt er det ikke derfor , jeg er blevet politiker .
<P>
Jeg kommer nu til min sidste politiske betragtning .
Vi m sprge os selv , om dette nu er vejen frem .
Skal vi beskftige os med sdanne detaljer i Parlamentet ?
Vi sttter hr .
Schnellhardts ndringsforslag om komitologi , men jeg vil allerede nu sige , at vi ikke m beskftige os med alle de tekniske detaljer i Parlamentet . Det m vi overlade til Kommissionen , som kan bists af sagkyndige fra Fdevaresikkerhedsautoriteten .
Jeg foreslr , at vi tnker over dette punkt endnu en gang inden andenbehandlingen .
<P>
Endnu en gang tak til hr .
Schnellhardt og tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , jeg bjer mig for ordfrerne , der har gjort et godt stykke arbejde - kvalificeret , dygtigt og velgennemtnkt .
Jeg er meget glad for , at primrproduktionen er inkluderet , og at vi nu endelig dkker hele fdekden .
Jeg er ogs meget glad for , at det primre producentansvar atter er prciseret i fdevarelovgivningen .
Vi kommer ingen vegne med ren " politimagt " , hvis ikke mennesker selv tager ansvaret for deres virksomhed , arbejde og egne handlemder .
<P>
Jeg er personligt meget glad for hr .
Schnellhardts kompromisvilje , der har betydet , at vi nu har artikel 4 , stk . 4 ( ndringsforslag 31 ) , som gr det muligt at bevare Europas uendelige mangfoldighed af traditionel mad p markedet , uden at enkelte medlemsstater dermed fr mulighed for at omg bestemmelserne og stemple samtlige egne produkter som traditionelle .
<P>
Med denne formulering har vi ogs srget for , at det ikke kun handler om produktion i mindre mlestok .
En del af Europas vigtigste fdevareeksport bestr faktisk af traditionelle oste og skinker m.v. , der krver srlige produktionsmetoder uden dermed at vre farlige .
<P>
Jeg er meget glad for , at vi har fet vedtaget dette afsnit , for det ville vre forfrdeligt , hvis vi fik en fdevarelovgivning i Europa , som kun var til gavn for Nestl og McDonalds .
<P>
Til slut vil jeg understrege , at jeg ogs er meget glad for , at vi er net frem til fornuftige og holdbare kompromiser for jagten .
Jeg bor midt i skoven i Sverige , og jeg ville nsten ikke turde vende hjem , hvis det var kommet elgjgerne for re , at jeg havde forbudt elgjagten .
Det er et meget flsomt sprgsml , og jeg synes , at vi har fundet et godt kompromis , som bde fasanjgere og elgjgere kan leve med .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , Jeg vil ogs takke hr . Schnellhardt for hans arbejde med et meget omfattende og kompliceret omrde .
Det store antal ndringsforslag viser jo ogs , at slutproduktet kommer til at se noget anderledes ud end det , som Kommissionen frst foreslog .
<P>
P et omrde havde Kommissionens forslag skabt store problemer , hvis det var blevet vedtaget , nemlig med hensyn til hndtering af kd fra vildtlevende vildt .
Kommissionens forslag kunne have pvirket jagten samt butikssalget af kd fra vildt i strk negativ retning .
Jeg tror , at vi med de ndringsforslag , som udvalget nu har vedtaget , har undget disse risici .
<P>
Det er ogs vigtigt at srge for , at man kan bruge de nationale kontrolmodeller til at n det flles ml - en god fdevarehygiejne .
Derfor er jeg srlig taknemmelig over , at man har taget hensyn til , at kdet fra vildtlevende vildt kan kontrolleres p forskellige mder , at vi har forskellige klimaforhold , og at vi derfor skal have forskellige nedklingstider , samt endelig at uddannelsen ogs kan organiseres p forskellige mder .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for at reformere fllesskabslovgivningen p levnedsmiddelhygiejneomrdet - 17 direktiver er her omfattet - anvender Kommissionen princippet om ansvar hos levnedsmiddelsektorens arbejdsgivere .
<P>
At dette princip finder anvendelse p landbrugsfdevareindustrien , som bespiser millioner af forbrugere , accepterer jeg fuldt ud .
Men direktivet angriber hele primrproduktionen - afgrder , opdrt , jagt og fiskeri - som man vil plgge et obligatorisk sporbarhedssystem .
Hvordan kan man stille sig personligt ansvarlig for en svamp , som er plukket i skoven , eller en fisk , som er fanget i floden ?
Det synes at vre temmelig urealistisk .
<P>
Forordningens artikel 1 om anvendelsesomrde fastslr , at disse bestemmelser ikke finder anvendelse p hverken primrproduktion af fdevarer til privat brug eller p hjemmelavede fdevarer til privat forbrug .
Vi m udvide denne foranstaltning til at omfatte forsyninger til lokale markeder og salg af naturprodukter fra primrproduktionen .
<P>
Disse lokale produkter - br og svampe - bidrager til regionernes image , styrker deres identitet og gastronomiske omdmme og fremmer den grnne turisme , som er uundvrlig for landbrugskonomien .
Det er arbejdspladser og traditionelle arbejdsmetoder , som str p spil .
<P>
Med hensyn til vildt og vildtkd , som leveres direkte fra jgeren til forbrugeren eller detailhandleren , skal det betragtes som en traditionel fdevareproduktion , som skal underlgges srlige handelsmetoder .
Hvad angr spiralis , forekommer ndringsforslag 92 os at vre overdrevet , eftersom nedfrysning eller stegning ved mere end 65  C drber parasitten .
<P>
De ansvarlige myndigheder i de enkelte medlemslande er de bedst placerede til at vurdere situationen og udstede de forskrifter , som sikrer en passende beskyttelse af forbrugeren .
Lad os genfinde fornuften ved at fremme et mere smidigt system i betragtning af de mange forskellige geografiske og klimatiske forhold snarere end at lukke os inde i en stiv lovgivning , som kun kan fre til blindgyder og strk utilfredshed .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fdevareskandaler har de seneste r alt for tydeligt belyst problemerne med en uklar ansvarsfordeling .
Derfor er det vigtigt at opstille klare og prcise regler p omrdet , samtidig med at man forenkler lovgivningen , men at forenkle lovgivningen betyder ikke at snke kravene .
Tvrtimod .
<P>
Vi m sledes definere det ansvar , som phviler producenterne , nemlig overholdelse af reglerne , sporbarhed for produktet og en forudgende risikoanalyse .
Producenterne er garanter for levering af kvalitetsfdevarer og et tillidsvkkende produkt .
Ja , det er nogle store krav , men disse krav er kun med til at forbedre produkternes image .
<P>
Forbrugeren har ogs et ansvar , han skal kunne benytte sit frie valg , hvilket giver informationen og forbrugerorganisationerne en stor rolle p omrdet .
<P>
Ud over de tekster , som vi har fet fremlagt , vil jeg virkelig nske , at EU trffer beslutning om at lancere en informations- og oplysningskampagne om de ndvendige hygiejneforanstaltninger i hjemmet .
Det er sm ting i dagligdagen , som kan fjerne risiciene , nemlig f.eks. at rengre sit kleskab , opbevare produkterne ordentligt , flge temperaturangivelserne for opbevaring osv .
<P>
Og myndighederne har et ansvar , de skal ivrkstte en streng kontrol af produktion , bearbejdning og markedsfring og indfre effektive sanktioner i tilflde af overtrdelser , ikke kun over for de involverede parter , men ogs over for de medlemsstater , som ikke overholder fllesskabslovgivningen .
Sagt p en anden mde skal vi vre yderst strikse .
<P>
Endelig foregr der utallige drftelser om vildtkd .
Det er selvflgelig vigtigt at sikre kvaliteten af produktet , og vi ved , at procedurerne varierer fra et medlemsland til et andet .
Vi m have tillid til de professionelle , det vil sige jgerne , som er fuldt ud i stand til at bedmme det slagtede vildts tilstand .
<P>
Jeg slutter af med , hr. formand , at sige , at vi m understrege , at den europiske fdekde er en af verdens sikreste , og at vi ganske enkelt skal kunne opfylde vores medborgeres forventninger .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg vil kort kommentere en rkke ndringsforslag , der har givet anledning til en del bekymring .
<P>
ndringsforslag 31 omhandler virksomheder , der benytter traditionelle produktionsmetoder , eller som ligger i afsides omrder .
Vi kan alle finde sdanne eksempler .
Det har jeg set i Det Forenede Kongerige , hvor folk forsger at forvalte vores oksekdsordning .
Vi br forsvare dette ndringsforslag , da det tydeligt prciserer , at sdanne produkter ikke m have nogen skadelig indvirkning p fdevarehygiejnen .
Henvisningerne til HACCP-systemet i ndringsforslag 9 er tolerante og ikke obligatoriske , og det er noget , som de sm virksomheder kan leve med .
<P>
Som hr . Goodwill nok forventer , vil jeg nu kommentere ndringsforslag 18 af Goodwill / Bernier om at undtage jgere fra disse bestemmelser .
Det er acceptabelt for den enkelte jger , der spiser eller videregiver det vildt , som han har skudt eller fanget .
Men der er forskel p den dle nordiske jger , der bestiger de fjerneste tinder i jagten p en ensom elg - det billede , som hr . Sjstedt forsger at male - og sammenslutningerne af blegfede forretningsmnd , der jager p engelske godser og forsyner markedet med en stor mngde ukyndigt nedlagte fugle og andre typer af vildt .
<P>
Jeg mener , at der er en forskel , nr vildt nedlagt under sdanne omstndigheder slges til en butik eller en restaurant .
Den store begavelse , Oscar Wilde , beskrev det engelske jagtbroderskab som " det usigelige p jagt efter det uspiselige " .
Det har jeg ikke noget imod , men nr det " usigelige " begynder at falbyde det " spiselige " , skal hygiejnereglerne overholdes , sdan som det fremgr af denne forordning .
<P>
Jeg kan overhovedet ikke se nogen grund til , at der her skal gres en undtagelse , s noget , der starter som en lille uskyldig distributionskanal , ender som endnu en forsyningskilde .
Vi skal beskytte jgerens ret til at jage , men vi skal ikke sikre ham en ubeskyttet adgangsvej til detailsalgsstederne .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne kort komme ind p jagtsprgsmlet .
Mit synspunkt er nemlig , at i nogle medlemsstater betyder jagt et anseeligt tilskud til middagsbordet .
F.eks. jages der i mit land 2.000.000 stk. smvildt og 100.000 stk. storvildt , og der er 300.000 jgere , hvilket betyder meget .
Vildt slges selvflgelig ogs i butikkerne eller gives vk eller slges til naboer og slgtninge .
<P>
Nu er sprgsmlet , om det er fornuftigt , at EU begynder at regulere den form for aktivitet , der ofte bygger p tillid og bekendtskab .
Den sociale kontrol er ligesom en garanti for kvaliteten , nr en nrbutik kber kd fra en jger i salgsjemed .
I anliggender som dette br rimeligheden bevares .
ndringsforslag 82 fr sledes min varme sttte i hr . Schnellhardts betnkning .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , det aktuelle forslag til Rdets forordning , hvori de dyresundhedsmssige bestemmelser udformes mere gennemskueligt , og de eksisterende direktiver sammenfattes i n tekst , er efter min opfattelse et yderligere skridt hen imod en forenkling af landbrugspolitikken p dette omrde og isr ogs en retlig begrundelse for kontrollen med de forskellige aktiviteter .
Jeg hber i hvert fald , at det bliver realiseret sdan .
Jeg vil dog udtrykkeligt give min tilslutning til , at den videnskabelige forskning i undersgelse af animalske produkter for f.eks. BSE og mund- og klovsyge hos levende dyr kan viderefres og ogs betales .
Hje nye tekniske og organisatoriske standarder skal kunne bruges , det vil sige , at de ogs skal kunne betales .
Dermed sigter jeg ogs udtrykkeligt p importen af fdevarer fra tredjelande .
Samtidig - og hermed nr jeg frem til slutningen - skal de talrige forbrugerbeskyttelsesorganisationer stttes med den ndvendige serisitet .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , selv om jeg er en blegfed nlestribet forretningsmand , der gerne skyder vildt p klapjagter , vil jeg koncentrere mig om det faktum , at der her er tale om en deregulering , hvor 17 hygiejnedirektiver erstattes af t .
Denne forordning er langt mere vidtgende end de direktiver , den erstatter .
Den udvider specielt omfanget af artikel 3 i direktiv 93 / 43 / EF om de skaldte HACCP-principper .
Risikoanalysen og de kritiske kontrolpunkter blev udviklet af NASA i 1960 ' erne for at skaffe astronauterne ekstra rene fdevarer .
Ukontrollable kropsfunktioner kan vre en meget ubehagelig oplevelse i en rumdragt !
Men HACCP er et sikkerhedsstyringssystem , der er udviklet til meget avanceret fdevarebehandling .
<P>
Dette rumaldersystem er nu ved at blive gjort obligatorisk i hele EU .
Alene i Det Forenede Kongerige vil det pvirke 300.000 virksomheder og antageligt koste 2 milliarder engelske pund blot for SMV .
<P>
Noget , der er udviklet til en sofistikeret teknologibaseret organisation , er ikke hensigtsmssigt for Joe ' s Cafe i Lewisham High Street eller Jean Dupont ' s bistro i rue de la Rvolution i Marseille .
<P>
Tidligere p ret besgte jeg p Parlamentets vegne de lokale fdevaremarkeder sammen med en ekspert i fdevaresikkerhed .
Jeg fandt snesevis af grundlggende mangler vedrrende levnedsmiddelhygiejne .
Dr og alle andre steder mangler man fortsat at overholde de grundlggende bestemmelser i direktiv 93 / 43 / EF .
Hvorfor laver Kommissionen s endnu flere love ?
Disse teknokrater er helt uden kontakt med virkeligheden .
De er get i kredslb og landet p en anden planet , ligesom de astronauter , som HACCP-systemet oprindeligt var tiltnkt .
Alene af den grund br Kommissionen ikke lave flere love herom .
Der er ingen grund til at komplicere tingene yderligere .
Hvis parlamentsmedlemmerne vedtager denne forordning , er det et bevis for , at de ogs bor p en anden planet .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , man m s afgjort bifalde Kommissionens bestrbelser p at forenkle retsgrundlaget ved at g fra 17 direktiver til en forordning .
Men netop fordi det drejer sig om en forordning , hr. kommissr , ved De bedre end mig , at det er et sprgsml , der skal behandles med forsigtighed , eftersom en forordning glder med det samme , og eftersom det er selve forordningens natur at harmonisere - og jeg vil nsten sige ensrette - alle procedurerne inden for et s omfattende omrde som EU og inden for gastronomi- og fdevaresektoren , der - og det m vi aldrig glemme - ogs udgr en stor del af vores kontinents kultur .
Jeg er sledes enig i , at det er ndvendigt at harmonisere , men vi skal huske at behandle sprgsmlet med forsigtighed .
<P>
Der er tre sprgsml , som jeg isr gerne vil gre opmrksom p .
Det frste sprgsml , som ordfreren allerede har behandlet grundigt i betnkningen , drejer sig om de lokale specialiteter . Det er produkter , som har en historie , ikke bare nr det glder produkterne selv , men ogs nr det glder fremstillingsprocesserne .
Det er ikke tilstrkkeligt at begrnse dem til geografiske omrder eller lokale markeder , for det er egentlige produkter , som man skal vre srligt opmrksom p .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om den primre sektor , som bestemt ikke er fuldstndig dkket af denne forordning , men som p en vis mde er reguleret .
Nr det glder den primre sektor , er situationen anderledes , ikke mindst for sektorens sm og mellemstore virksomheder .
Jeg har stillet et ndringsforslag , som jeg beder Dem om at sttte , og som i det mindste tager sigte p en reduktion af de administrative og bureaukratiske konsekvenser med hensyn til dokumenternes opbevaring . Nr der er tale om grntsager , er det uforsteligt , at dokumenterne skal opbevares i fem r .
<P>
Det tredje sprgsml - der er desuden ogs vildtsprgsmlet , som jeg hurtigt vil nvne , og som jeg dog mener , at man har fundet en fornuftig lsning p - er uddannelsen .
Det er rigtigt at srge for , at de erhvervsdrivende inden for fdevaresektoren hele tiden uddannes .
Ogs i den forbindelse skal vi dog undg at udvide sprgsmlet , s det med urette ogs kommer til at omfatte kvaliteten , der er noget helt andet . Uddannelsen skal handle om hygiejne og ikke andet .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det ville i hvert fald vre naivt at hvde , at rsagen til den ynkelige tilstand p fdevareomrdet er manglen p moderniserede direktiver . De allerede eksisterende overtrdes i vrigt allerede benlyst .
<P>
Inden vi skrider til noget som helst lovgivningsindgreb eller andre emner af teknisk karakter , er det ndvendigt , at vi bliver klar over rsagerne til forringelserne , fordrejningerne og de negative ndringer af ikke blot fdevareprodukterne , men af hele fdekden .
<P>
Administrationen af fdekden efter superprofitternes og den ublu fortjenestes love er hovedrsagen til den forringede fdevarekvalitet .
S lnge produktionen intensiveres , s lnge fdekden er underkastet ledelse og kontrol af sektorens store multinationale selskaber , der bestemmer produktionsmden og fdevarernes kvalitet , vil der i hvert fald ikke kunne gives nogen garanti for forbrugernes sundhed .
<P>
Problemet er politisk .
Kun en fjernelse af kapitalismens profit som hjeste ml for produktionsprocessen kan eliminere anvendelsen af ulovlige og farlige produktionsformer , bearbejdning og handel med drlige fdevarer .
I modsat fald fisker vi myggen op af kruset og sluger kamelen p bekostning af den offentlige sundhed .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Schnellhardt har fremlagt to fagligt velfunderede betnkninger , som forbedrer Kommissionens forslag om fdevarehygiejne betydeligt .
Fremover skal producenterne og de personer , der videreforarbejder fdevarer , dokumentere alle produktions- og forarbejdningstrin .
Denne forpligtelse inkluderer ogs anvendt foder og dyrenes sundhedstilstand .
Forbrugerne i EU fr dermed mulighed for i fremtiden at spore fdevarer og deres bestanddele fra forretningen tilbage til producenten .
Der sikres alts en gennemsigtig produktionskde bde i store bedrifter og i sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil i den forbindelse isr gerne komme ind p de sm og mellemstore virksomheder i kdforarbejdningsindustrien . I EU er der ca .
150.000 slagterivirksomheder med i alt mere end 1 million beskftigede og en rlig omstning p ca . 60 milliarder euro .
Det er netop disse sm virksomheder , der sikrer den lokale nrforsyning og opretholder mangfoldigheden i produktiviteten i landdistrikterne .
Med hndvrksmssig snilde fremstiller de lokale specialiteter og bidrager dermed vsentligt til delikatesseforretning Europa .
Den ttte kontakt til forbrugerne skaber tillid til kvaliteten og produkternes sikkerhed .
Derfor skal vi isr vre opmrksomme p de sm virksomheders strukturer og udarbejde egnede , praktisk anvendelige lovbestemmelser for disse virksomheder , som skaber uddannelses- og arbejdspladser til mange mennesker i Europa .
<P>
Sammen med ordfreren har jeg stillet et ndringsforslag , som vedrrer den skaldte en-plads-slagtning p slagterierne , for ud over bestemmelserne for slagtelinjer p store slagterier skal der ogs tages hensyn til virkeligheden i sm hndvrksvirksomheder .
En-plads-slagtning kan ved passende omhu og faglig viden gennemfres p en hygiejnisk upklagelig mde .
Derfor beder jeg om Deres sttte til ndringsforslag 133 .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er elgjger i det nordlige Sverige .
Hvis ikke vi hvert r jager elge , vil elgbestanden hurtigt vokse med flere trafikdrbte mennesker og langt strre skader p skovene til flge .
<P>
Nr vi i september mned starter jagten om morgenen , er der ofte kuldegrader , og klimaet p denne rstid svarer nogenlunde til temperaturen i et kleskab og nogle gange endda til temperaturen i en fryser .
P min hjemegn findes der fra et miljmssigt synspunkt ikke noget bedre kleskab for jgeren end naturens eget klerum .
<P>
Jo strre EU bliver , jo vanskeligere bliver det at opstille detaljerede regler gennem EU-bestemmelser .
EU ' s direktiver skal vre gode i alle dele af EU .
Det skal vre muligt at tilpasse bestemmelserne efter forskellige forhold .
Medlemslande , der gennemfrer velfungerende inspektionsrutiner for vildtkd , inden det slippes ud p markedet , skal kunne beholde deres regler .
<P>
I mit hjemland har politikere , der nsker at skabe en opinion imod et europisk samarbejde , udnyttet dette direktivforslag til at mistnkeliggre EU som en trussel imod traditionel jagt .
Det er vigtigt at understrege , at de tager fejl . EU har nemlig ingen retlige befjelser til at regulere jagten til egen husholdning eller hndteringen af vildt til privat forbrug .
<P>
Det understreger yderligere behovet for , at jagtbestemmelser i almindelighed skal vedtages i henhold til subsidiaritetsprincippet .
Med hr . Schnellhardts indsats er afsnittet om vildt i dette direktiv blevet rigtig godt .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Parlamentet vil her til morgen udtale sig om den lovgivningspakke , som skal sikre fdevarehygiejnen i almindelighed og faststtelsen af srlige regler for produkter af animalsk oprindelse i srdeleshed .
Denne nye lovgivning bygger p det uomgngelige behov for at sikre fdevaresikkerheden fra bord til jord i forlngelse af de initiativer , der er blevet vedtaget i de sidste mneder for at give forbrugeren de bedst mulige garantier .
<P>
Her vil jeg gerne lyknske ordfreren , som har gjort en stor indsats for at skabe konsensus med alle grupperne , og som efter min mening har lavet en fremragende betnkning , samt Kommissionen , fordi den har stillet et rimeligt afbalanceret forslag .

<P>
Men et af de centrale punkter i den fremtidige lovgivning er den obligatoriske gennemfrelse af HACCP-risikoanalyser og kritiske punkter i alle fdevarevirksomheder .
Gennemfrelsen af HACCP-bestemmelserne br dog betragtes som en supplerende sikkerhedsforanstaltning , der ikke kan erstatte de officielle kontroller .
HACCP-systemet br ikke for jeblikket udbredes til primrsektoren , da dette system udelukkende er udtnkt for industrien .
Primrsektoren er allerede forpligtet til at overholde de skaldte retningslinjer for bedste praksis , hvis forml er det samme som det , der sges opnet via HACCP-systemet , og som er mere tilpasset denne konomiske sektors karakteristika , og som vi ikke br dublere .
<P>
De forskellige fdevarekriser , der har vret , gr det ndvendigt med en styrkelse af hygiejnebestemmelserne for at genvinde forbrugernes tillid , hvilket Europa-Kommissionen behrigt har medtaget i sit forslag , og det vil utvivlsomt blive forbedret af Europa-Parlamentet med vedtagelsen af dets ndringsforslag om grundlaget for traditionelle produkter , vildt osv . , som allerede er blevet nvnt af de medlemmer , der har talt fr mig .
<P>
De konomiske aktrer skal fortsat ptage sig ansvaret for at sikre , at fdevarerne er uskadelige , og at fdevarerne og fdevareingredienserne kan spores , samt faststte procedurer for tilbagekaldelse i ndstilflde .
Alle sektorerne br udarbejde kodekser for bedste praksis for at f retningslinjer for fdevaresikkerheden .
P den anden side skal svel importen som eksporten overholde de samme bestemmelser .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=343 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for at deltage i aftenens debat og fremstte mine konklusioner om de tre betnkninger vedrrende fdevarehygiejnepakken .
<P>
Det har krvet mange bidrag fra parlamentsmedlemmerne at n dertil , hvor vi er i dag . Frst vil jeg oprigtigt takke alle de medlemmer , der har arbejdet utrtteligt med denne opgave - i srdeleshed hr .
Schnellhardt og hr . Kindermann samt medlemmerne af Miljudvalget og flere andre udvalg , der har leveret vrdifulde bidrag .
<P>
Det er nsten to r siden , forslagene blev vedtaget .
Nogen vil mske kalde det en langsommelig proces .
Men gr man det , ignorerer man ikke blot sagens betydning , men ogs det arbejde , som Parlamentet samtidig har haft med beslgtede initiativer - i srdeleshed forslaget om en generel fdevarelovgivning samt oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet , der nu gennemfres ved forordning nr . 178 / 2002 .
<P>
Miljudvalget og flere andre udvalg har behandlet en lang rkke ndringsforslag .
Men jeg er ikke kun taknemmelig over kvantiteten af Parlamentets arbejde , men i srdeleshed ogs over kvaliteten af resultaterne , som jeg finder fremragende .
<P>
Strstedelen af ndringsforslagene handler om redaktionelle og tekniske forbedringer .
Mange ndringsforslag bringer ogs vores forslag p linje med den nyligt vedtagne forordning nr . 178 / 2002 .
Jeg glder mig over disse ndringsforslag , der er vigtige og fornuftige forbedringer af vores tekster .
<P>
Jeg vil gerne have lov til at starte med den frste af hr . Schnellhardts betnkninger - om de horisontale foranstaltninger , der dkker hele fdevaresektoren .
<P>
Frst vil jeg kommentere det tilbagevendende sprgsml om komitologi .
Det glder mig , at Parlamentet kan acceptere , at Kommissionen kan vedtage gennemfrelsesbestemmelser under komitologiproceduren .
Jeg er imidlertid skuffet over , at ndringsforslag 30 forsger at fjerne Kommissionens mandat til at indrmme undtagelser fra forordningens bilag .
Kommissionen har allerede dette mandat , og jeg ser ikke nogen grund til , at det ikke skulle fortstte , og derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 30 .
Parlamentsmedlemmerne ved mske allerede , at jeg betragter komitologi som en vigtig form for sekundr ret , med hvilken man p kort tid kan f foranstaltninger omsat til lov , mens Parlamentet altid kan benytte sig af sin " droit de regard " .
Hvis Parlamentet har brugt denne ret i forbindelse med en lov , som jeg har vret ansvarlig for , vil jeg respektere det .
Jeg bliver til en vis grad ofte skuffet over Parlamentets syn p komitologiproceduren , selv om den godt kunne ndres , reformeres og moderniseres .
<P>
Bilagene til forordningen er tekniske og skulle derfor kunne vedtages gennem komitologiproceduren .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 28 , 29 , 58 og 59 .
<P>
HACCP-systemet har allerede fremkaldt strke flelser .
En rkke ndringsforslag lgger an til at f gennemfrt dette system p bedriftsniveau .
Det er overdrevent ambitist , og jeg m derfor forkaste ndringsforslag 8 , frste del af ndringsforslag 9 samt ndringsforslag 35 , 37 , 38 og 67 .
<P>
Anden del af ndringsforslag 36 og 104 ville krve af fdevarevirksomhederne , at de opbevarer dokumentation om HACCP-systemet i lang tid .
Det er ikke acceptabelt , da vi skal foresl realistiske foranstaltninger vedrrende dokumentationen for sm virksomheder .
<P>
Det er udelukkende virksomhedslederne inden for fdevarebranchen , der har ansvaret for HACCP-systemet , og derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 108 .
<P>
Fleksibilitet i forbindelse med fdevarehygiejne er et emne , der ligger mig meget p sinde .
I hele EU er der gamle kulturelle traditioner vedrrende fdevarer og fdevaretilberedning , og dem nsker jeg at beskytte og fremme , hvorfor jeg har tilstrbt at f det med i lovgivningen .
<P>
Kommissionens forslag indeholder derfor en procedure , der skal sikre den forndne fleksibilitet , s alle sdanne traditioner kan bevares .
Jeg glder mig over den generelle accept heraf .
Jeg vil forsge s vidt muligt at tage hensyn til forslagene i ndringsforslag 31 og 32 og foretage de ndvendige redaktionelle ndringer .
<P>
Vores forslag omhandler oprettelse af retningslinjer for bedste praksis , som fdevarevirksomhederne kan bruge til at f den bedst mulige fdevarehygiejne .
Jeg glder mig over de ndringsforslag , der kan medvirke til at afklare procedurerne for , hvordan sdanne retningslinjer skal oprettes , samt de ndringsforslag , der pointerer , at sdanne retningslinjer skal vre frivillige instrumenter .
Men jeg m forkaste ndringsforslag 47 og 48 , der ville plgge fdevarevirksomhederne eller Kommissionen undvendige forpligtelser .
<P>
Hvad angr registrering af fdevarevirksomheder , er jeg glad for at kunne tage hensyn til forslagene om fleksibilitet i registreringsproceduren .
Men hvad angr sprgsmlet om sporbarhed , s mener jeg , at det fuldt ud er dkket i forordning nr . 178 / 2002 .
Jeg m derfor forkaste ndringsforslag 53 .
<P>
ndringsforslag 13 om sttte til udviklingslandene finder jeg meget interessant .
Det er et vigtigt emne , der krver stor omtanke .
Jeg er ndt til at forkaste dette ndringsforslag , men bemrk venligst , at det er en sag , som jeg vil vende tilbage til .
<P>
Jeg m ogs afvise ndringsforslag 69 , 71 , 76 , 77 , 83 , 89 , 92 , 93 , 95 , 101 og 105 , fordi de kan have en negativ indvirkning p mindre virksomheder .
Ligeledes m jeg afvise ndringsforslag 5 og 14 , anden del af ndringsforslag 16 , 53 , 55 og 107 , da de allerede er omfattet af andre dele af fllesskabsretten , samt ndringsforslag 39 , da det allerede er behandlet i ndringsforslag 6 .
<P>
Jeg nsker klart at skelne mellem de pligter , som tilhrer virksomhedslederne inden for fdevarebranchen , og de pligter , som tilhrer de kompetente myndigheder .
ndringsforslag 55 er ikke i overensstemmelse med dette ml , og det m derfor forkastes .
<P>
De vrige ndringsforslag er enten helt eller delvist acceptable efter redaktionelle ndringer .
<P>
Nu vil jeg gerne kommentere hr . Schnellhardts betnkning om hygiejnebestemmelser for animalske fdevarer .
<P>
Sprgsmlet om kd fra nedlagt vildt skiller sig ud fra alle andre .
Vores forslag har benbart fet en del til at bruse med fjerene !
Jeg kan forsikre parlamentsmedlemmerne om , at vi med dette forslag nskede at skabe pragmatiske regler og bevare traditionerne i de enkelte medlemsstater , sledes at jgeren fortsat kan levere sm mngder kd fra nedlagt vildt til forbrugeren eller den lokale detailhandel .
<P>
Vi havde bestemt ikke til hensigt at blande os i det private forbrug .
Jeg er taknemmelig over de bestrbelser , der er gjort for at finde den rette balance , og jeg mener , at det i det store hele er lykkedes .
<P>
Kort fortalt kan jeg acceptere flgende ndringsforslag vedrrende vildt : ndringsforslag 90 , 92 , 94 til 97 , 129 , 13 samt frste del af 130 .
<P>
ndringsforslag 91 overlapper imidlertid forordning 178 / 2002 , og derfor m det forkastes .
Jeg er ogs ndt til delvist at forkaste ndringsforslag 85 samt ndringsforslag 132 , da de ikke er forenelige med andre ndringsforslag , som jeg kan acceptere .
<P>
Jeg m ogs afvise flgende ndringsforslag - enten p grund af en mulig negativ indvirkning p sm virksomheder eller p grund af overlapning af andre dele af fllesskabsretten : Det drejer sig om ndringsforslag 17 , 33 , frste del af 35 , 38 , 44 , frste del af 45 , 55 , 58 , 65 , 69 , 91 , 101 og 116 .
<P>
Jeg m ogs afvise ndringsforslag 8 , da det blander de forpligtelser , som virksomhedsledere inden for fdevarebranchen skal overholde , med de forpligtelser , som de kompetente myndigheder skal overholde . Det glder ogs delvist for ndringsforslag 10 , fordi det udvider forslagets anvendelsesomrde for meget med hensyn til srlige garantier for salmonella i kd , samt for sidste del af ndringsforslag 13 , der vil kompromittere Kommissionens initiativret .
<P>
De resterende ndringsforslag er enten helt eller delvist acceptable efter redaktionelle ndringer .
<P>
Til slut vil jeg kommentere hr . Kindermanns betnkning om dyresundhed som en konsekvens af konsolideringen af hygiejnebestemmelserne .
<P>
Det glder mig , at der er stor opbakning til forslaget med et beskedent antal ndringsforslag .
Der er imidlertid seks ndringsforslag , som jeg ikke kan acceptere . Det glder bl.a. ndringsforslag 4 om BSE , da der allerede findes en omfattende lovgivning , der tager hjde for dette BSE-krav , og det er hverken ndvendigt eller god retlig praksis at gentage det .
<P>
ndringsforslag 5 om sporbarhed er allerede dkket af artikel 3 , stk . 2 , litra a ) , og det er allerede inkluderet i lovgivningen om dyresundhed .
Jeg vil kunne acceptere ndringsforslaget , hvis udtrykket " menneskers sundhed " erstattes med " dyresundhed " , da mund- og klovsyge ikke udgr en risiko for mennesker .
<P>
ndringsforslag 8 og 9 omhandler overtrdelser og offentliggrelse af resultater .
Det handler om nrhedsprincippet , og derfor br det vre op til den enkelte medlemsstat .
Der er ingen hensyn til folkesundheden , og det er ikke muligt at lave en udtmmende liste over overtrdelser af bestemmelser vedrrende dyresundheden .
Hvis man forsger p det , vil man uvgerligt komme til at glemme nogen .
Om ndvendigt skulle der vre tale om en bredspektret tilgang .
Jeg vil imidlertid opfordre medlemsstaterne til i de nationale gennemfrelsesbestemmelser at strbe efter det gennemsigtighedsniveau , der sigtes efter i ndringsforslagene .
<P>
Jeg har store problemer med ndringsforslag 12 om undtagelser for udviklingslandene .
Hvis reglerne gres strengere end dem , der er fastsat af OIE , s skal det vre for at sikre , at dyresundhedssituationen i EU ikke bringes i fare .
Man vil trde sig selv over terne ved at tillade mildere regler for udviklingslandene .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 12 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 blev systemet for hurtig varsling oprettet af hensyn til folkesundheden og ikke med det forml , der nvnes i dette ndringsforslag .
I sdanne tilflde vil Kommissionen normalt forelgge medlemsstaterne et udkast til afgrelse om at indstille importen af de pgldende animalske produkter .
Endvidere vil medlemsstaternes veterinrtjenester straks blive advaret af Kommissionen og modtage detaljerede oplysninger om risikopartier , hvorfor det ikke er ndvendigt med deltagelse i systemet for hurtig varsling .
<P>
Bortset fra disse seks ndringsforslag er der to ndringsforslag , som jeg kun delvist kan acceptere .
For det frste , med hensyn til ndringsforslag 7 om uanmeldt inspektion og bder , s er jeg enig i , at der skal vre bestemmelser om uanmeldte officielle kontroller , men ndringsforslaget begrnser sdanne kontroller til uanmeldte inspektioner .
Det vil vre tilstrkkeligt at ndre ordlyden , s nogle kontroller kan vre uanmeldte .
<P>
For det andet , hvad angr ndringsforslag 11 om bistand og indberetning af resultater , s gentager frste stning artiklens punkt 1 , hvorfor den br slettes .
De andre ndringsforslag kan helt eller delvist accepteres efter redaktionelle ndringer .
<P>
Jeg vil nu detaljeret kommentere ndringsforslagene til de tre betnkninger .
Hvad angr Schnellhardt-betnkningen om levnedsmiddelhygiejne , kan Kommissionen helt eller delvist acceptere flgende ndringsforslag efter redaktionelle ndringer : 1 til 4 , 6 , 7 , 9 til 12 , 15 til 27 , 31 til 34 , 36 , 40 til 46 , 49 til 52 , 54 , 56 , 57 , 60 til 66 , 68 , 70 , 72 til 75 , 78 til 82 , 84 til 88 , 90 , 91 , 94 , 96 til 100 , 102 , 103 og 106 .
Kommissionen kan ikke acceptere flgende ndringsforslag : 5 , 8 , 13 , 14 , 28 til 30 , 35 , 37 til 39 , 47 , 48 , 53 , 55 , 58 , 59 , 67 , 69 , 71 , 76 , 77 , 83 , 89 , 92 , 93 , 95 , 101 , 104 , 105 , 107 og 108 .
<P>
Hvad angr Schnellhardt-betnkningen om srlige hygiejnebestemmelser for animalske fdevarer , kan Kommissionen acceptere flgende ndringsforslag efter redaktionelle ndringer : 1 til 7 , 9 til 16 , 18 til 32 , 34 til 37 , 39 til 43 , 45 til 54 , 56 , 57 , 59 til 64 , 66 til 68 , 70 til 90 , 92 til 100 , 102 til 115 , 117 til 131 , 133 og 134 .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere flgende ndringsforslag : 8 , 17 , 33 , 38 , 44 , 55 , 58 , 65 , 69 , 91 , 101 , 116 og 132 .
<P>
Hvad angr Kindermann-betnkningen , kan Kommissionen helt eller delvist acceptere flgende ndringsforslag efter redaktionelle ndringer : 1 til 3 , 6 , 7 , 10 , 11 , 13 til 15 og 17 .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere flgende ndringsforslag : 4 , 5 , 8 , 9 , 12 og 16 .
<P>
Jeg hber ogs , at medlemsstaterne vil forst rsonnementet bag beslutningerne om at forkaste eller ndre nogle af udvalgenes ndringsforslag .
<P>
Til slut vil jeg gentage min oprigtige tak til alle , der har deltaget i denne kmpeopgave .
Fdevarehygiejnepakken er endnu et vigtigt skridt i vores gennemgang af fdevarelovgivningen i bestrbelserne p at give de europiske forbrugere s sikre fdevareressourcer som muligt .
<SPEAKER ID=344 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0119 / 2002 af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om overvgning af zoonoser og zoonotiske agenser , om ndring af Rdets beslutning 90 / 424 / EF og om ophvelse af Rdets direktiv 92 / 117 / EF ( KOM ( 2001 ) 452 - C5-0372 / 2001 - 2001 / 0176 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0120 / 2002 af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om bekmpelse af salmonella og andre fdevarebrne zoonotiske agenser og om ndring af Rdets direktiv 64 / 432 / EF , 72 / 462 / EF og 90 / 539 / EF ( KOM ( 2001 ) 452 - C5-0373 / 2001 - 2001 / 0177 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=346 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke skyggeordfrerne og andre fra Miljudvalgets uformelle fdevaresikkerhedsgruppe for et godt samarbejde .
Naturligvis var ogs Kommissionens initiativ med i begge betnkninger .
<P>
Jeg vil frst kommentere overvgningsdirektivet .
Det er ndvendigt at skabe et klart og tydeligt billede af zoonosesituationen i Europa .
Vi taler her om de fdevareskandaler , som vi er truet af , og senest gjaldt det en akrylamidalarm i Sverige .
Vi m imidlertid huske p , at selv om alle disse alarmrapporter er alvorlige nok , s er de faktisk mere alvorlige i psykologisk forstand end for den fysiske folkesundhed .
<P>
Den store trussel fremover er det sdvanlige , det som mennesker har levet med i millioner af r , og som den tredje verden fortsat lever med .
Den mest almindelige rsag til ddelighed blandt spdbrn er fortsat infektionssygdomme og diarrer .
<P>
For os i den rige verden er det antibiotikaresistensen , der bliver det store problem .
Stadig flere af vores enkle infektioner har en tendens til atter at blive alvorlige .
Der er en risiko for , at vi , hvis vi ikke - og vi burde have bremset op for 20 r siden , det er alts allerede sent , mske tilmed for sent - radikalt og hurtigt kan reducere antallet af infektioner og antibiotikakure , s er vi snart tilbage p oldemors tid , hvor nsten alle kvinder mtte fde fire brn , for at to af dem kunne overleve til voksenalderen .
Problemet er strst for brn og unge .
Derfor er jeg meget taknemmelig over , at vi nu skal kortlgge antibiotikaresistensen hos de zoonoser , som vi sporer i Europa .
<P>
I dag kan man lse af statistikken , at salmonellasmitte og andre former for smitte via levnedsmidler af animalsk oprindelse har en svagt faldende tendens , mens smitte via vegetabilske produkter faktisk er stigende .
Derfor er jeg meget ppasselig med , at man ogs tager de vegetabilske fdevarer med , nr man f.eks. undersger et udbrud .
<P>
Det allervigtigste i overvgningsdirektivet er , at vi fr flles normer , s de indsamlede oplysninger er sammenlignelige p tvrs af landegrnserne .
Vi skal have en standardiseret kontrol , rapportering og hndtering .
Jeg vil ogs minde om , at den nye teknik faktisk burde gre god rapportering hurtigere og mere enkel , s vi ikke behver at vente i to et halvt r for at f afklaret situationen .
Der er ofte behov for en hurtigere indsats , s myndigheder , producenter og borgere kan informeres p et relativt tidligt stadium .
Det er nok det vigtigste element i overvgningsdirektivet .
<P>
Kontrolforordningen er mske mere kontroversiel .
Kommissionens forslag var meget bldt og forsigtigt og synes at tage hensyn til , at visse medlemsstater har den opfattelse , at salmonella omtrent er i samme klasse som en mild forklelse .
Denne holdning findes .
Andre medlemsstater rammes af salmonellapanik af den type , som man finder i mit eget land .
<P>
Denne panik er ikke s mrkelig .
For omtrent 50 r siden blev vi ramt af verdens strste - eller i hvert fald den strste statistikfrte - salmonellakatastrofe nogensinde .
Efter det begyndte Sverige at prve p at gre noget ved problemet , hvilket er en naturlig flge af katastrofer .
<P>
Det tog vores land 25-30 r at f indfrt et velfungerende system .
Det er get hurtigere for Norge og Finland , der har kunnet kopiere den svenske model .
Den svenske model giver os erfaring , men den er formentlig ikke tilstrkkelig i sig selv og kan ikke anvendes overalt .
Sverige er et lille , tyndtbefolket og bent land , hvilket mske gjorde det lettere for os at gre noget ved problemet .
<P>
Jeg synes , at forslaget er meget forsigtigt , og at man " lister " rundt om problemet .
Jeg havde forventet en mere kontant udmelding fra Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i dette sprgsml .
For det frste omfattes ikke alle salmonellaformer af betydning for folkesundheden .
Det er underligt , at man i visse situationer kun medtager to typer , selv om de tegner sig for 80 % af sygdomstilfldene hos mennesker i dag .
Eller rettere sagt , det gjorde de i gr .
Hvad sker der med de resterende 20 % ?
Hvorfor ikke medtage alle typer , der pvirker eller truer folkesundheden , nr man alligevel skal kontrollere salmonella ?
Hvordan kan Kommissionen vide , hvilken type salmonella der " eksploderer " i morgen ?
Bliver det Skt . Paul , Hadar eller noget helt tredje ?
<P>
Vi har et utal af invasive salmonellatyper , der pvirker folkesundheden .
Derfor er det meget vigtigt for mig , at formuleringen " af betydning for folkesundheden " er med , og at alle typer medtages .
<P>
Der mangler ogs dyrearter i Kommissionens forslag .
Jeg ved , at jeg for en sikkerheds skyld har medtaget alle former for kreaturer , men jeg vil fortsat kmpe for at f medtaget grise og kalve , der opdrttes intensivt , da vi alle ved , at der bruges antibiotika i farligt store mngder .
Vi ved ogs , at denne form for opdrt giver bde zoonostiske bakterier og andre bakterier , der er fuldstndigt resistente over for antibiotika .
<P>
Der findes desuden enkle og praktiske omstndigheder , hvor det , selv om vi kunne holde avlsdyrene og staldene helt rene , ikke hjlper en djt , hvis ikke ogs foderet er rent .
Vi ved f.eks. , at en meget stor smittekilde for salmonella aruba er brasiliansk soja .
Vi ved , at salmonella normalt dr ved 67 graders varme .
Aruba har derimod p 10 r hvet sin overlevelsestemperatur til 68 grader .
Vi skal nok ikke tro , at vi en dag bliver helt risikofri , eller at denne kamp er vundet n gang for alle .
Det handler faktisk om liv . Om livsformer som p enkelte omrder er lige s intelligente som os , selv om intelligensen mske ikke sidder samme sted og kommer til udtryk p samme mde .
<P>
Jeg vil derfor opfordre plenarforsamlingen til at sttte mine to betnkninger , sdan som de med et bredt flertal blev vedtaget i Miljudvalget .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske Kommissionen med det meget afbalancerede forslag , den har stillet , svel i direktivet som i forordningen , om kontrol og overvgning af zoonoser , der skal stemmes om i morgen her i Parlamentet .
Det er sprgsml af stor betydning for alle EU ' s lande .
Og for nogle af landene i EU er de ikke kun af stor betydning , men af srdeles stor betydning .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for min bekymring over resultatet af afstemningen om den betnkning , der blev forelagt i Miljudvalget , eftersom den efter min mening frer til en overdreven bekymring for at sikre forbrugernes sundhed .
Vi bekymrer os alle om de sundhedsmssige flger af salmonella - og det har vores ordfrer netop sagt - og isr lande som Spanien , Grkenland , Italien , Portugal og Frankrig , som er udsat for denne fare p grund af antallet af kvg , der kan smittes som flge af nogle gennemsnitstemperaturer , der er gunstige for udviklingen heraf og p grund af en rkke andre omstndigheder , som er sagen uvedkommende .
<P>
Jeg forstr dog ikke , at nogle lande i EU under pskud af at forsvare forbrugernes interesser sttter udbredelsen af kontrol- og overvgningsforanstaltninger for agenser , der ikke kan overfres til mennesker , det vil sige ikke zoonostiske agenser , som ikke falder inde under disse lovgivningers anvendelsesomrde .
De eneste typer af salmonella , der berrer mennesker , er salmonella enteritiris og salmonella tifimurium , hvorfor det at udvide fllesskabslovgivningen til andre typer - der er mere en et dusin - efter min mening kun kan betyde handelsmssige konsekvenser , der vil straffe nvnte lande i EU og de sm producenter .
Produktionen mod nord , hvor incidensen af salmonella er nsten nul p grund af de klimatiske forhold , vil ikke blive berrt .
<P>
Jeg beder Dem derfor alle , mine damer og herrer , om at sttte det forslag , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti har stillet , og som medtager opfattelsen hos mange af de lande , der har udtalt sig i denne henseende i alle de forhandlinger , der finder sted , svel i Ministerrdets arbejdsgrupper som i Kommissionens arbejdsgrupper .
Dette ndringsforslag sikrer forbrugernes sikkerhed , da det medtager alle de fremskridt , der er foreslet af Europa-Kommissionen , og det straffer ingen .
Jeg beklager , at den betnkning , der blev vedtaget af Miljudvalget , overhovedet ikke har taget hensyn til de lande , der isr bliver berrt , og jeg hber , at denne situation bliver bragt i orden , om ikke i plenarforsamlingen i morgen , s med forhandlingerne p det nste Progress-rd i de forhandlinger , der skal finde sted i forbindelse med den flles beslutningsprocedure , eftersom foranstaltningerne kun vanskeligt kan opns .
<P>
Jeg beklager ligeledes , at der er en rkke omrder , der ikke er blevet analyseret tilstrkkeligt af Parlamentet , f.eks. det , der str i forordningens artikel 9 , som forudser et stop for handlen i de lande , hvis nationale kontrolprogrammer ikke bliver vedtaget .
Dette initiativ kan give anledning til en situation med tydelig forskelsbehandling p handelsomrdet .
Den betnkning , der er vedtaget af Miljudvalget , er efter min mening ikke blevet justeret tilstrkkeligt af alle landene , og den gentager ydermere den samme fejl .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest rette en tak til vores ordfrer og lyknske hende med betydningen og kvaliteten af hendes arbejde .
<P>
De to forslag gentager nogle af forpligtelserne i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
De har til forml at sikre en bedre beskyttelse af de europiske forbrugere imod mikrobiologiske risici i fdevarer .
Man kan faktisk ikke undg at vre klar over , hvor meget de gentagne fdevarekriser , bl.a. i forbindelse med salmonella , har undermineret forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden .
Man kan derfor kun sttte vedtagelsen af de to tekster , som vi har fet forelagt i dag .
Vi m i virkeligheden styrke overvgningen og kontrollen af de zoonotiske agenser af animalsk oprindelse for at reducere deres prvalens , samtidig med at vi understreger , at effektiviteten af den gldende lovgivning er blevet begrnset af det faktum , at nogle medlemsstater kun delvist gennemfrer dem .
<P>
Kommissionens forslag er i det store og hele afbalancerede .
Mske skal vi imidlertid g et skridt videre p nogle omrder . Sledes tror jeg ligesom ordfreren , at det ville vre nyttigt at fastlgge kontrolprogrammer for alle serotyper af salmonella , som udgr en risiko for folkesundheden .
Jeg nsker ligeledes at understrege behovet for at sikre en snver koordinering mellem Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritets virksomhed og de nationale myndigheders arbejde for isr at opn et effektivt resultat af varslingstjenesten .
<P>
Hvad angr resistensen mod antibiotika , tror jeg som vores ordfrer , at det er rigtigt at tillgge dette bekymrende fnomen den rette betydning .
Der skal reklameres for en forsvarlig brug af antibiotika , og vi skal gennemfre de ndvendige undersgelser om antibiotikaresistens .
<P>
Min gruppe sttter ligeledes det ndringsforslag , som sigter mod at tillade medlemsstater , som har opnet et hjt beskyttelsesniveau , for en begrnset periode at forbyde markedsfring af importprodukter fra medlemslande , som endnu ikke har ivrksat noget godkendt kontrolprogram inden for de fastsatte frister .
Denne foranstaltning bliver reelt et ikke ubetydeligt incitament til harmonisering af det indre markeds sikkerhedsniveauer .
<P>
Jeg glder mig over , at de gldende kontrolforanstaltninger er baseret p mlstninger , som skal realiseres hvert tredje r .
Det gr det muligt at faststte ambitise , men realistiske krav .
Lad os i den forbindelse srge for ikke at g til yderligheder ved at plgge medlemsstaterne nogle tidsplaner , som de er ude af stand til at gennemfre .
Kommissionen har p dette punkt forsgt at finde en balance .
Ligesom ordfreren forekommer det mig vigtigt , at der ivrksttes en effektiv overvgning af zoonoserne og deres agenser i hele fdekden inklusive dyrefoder .
Min gruppe sttter ligeledes princippet om at inkludere planter i direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Endelig skal vi bestrbe os p en hurtig vedtagelse og ivrksttelse af disse bestemmelser , som jeg er sikker p , vil bidrage til at genvinde de europiske forbrugeres tillid til fdevarer .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , det er en modig britisk politiker , der udtaler sig p dette omrde , efter at den tidligere britiske sundhedsminister Edwina Currie i 1988 udtalte , at de fleste britiske g var smittet med salmonella .
<P>
Efter den bombe faldt forbruget af g i Det Forenede Kongerige med 60 % , og regeringen kastede sig ud i det , jeg mener m betegnes som en panikhandling , da de slagtede 2 millioner hns .
Selv om der er sket fremskridt i bekmpelsen af salmonella i Det Forenede Kongerige , er der stadig langt igen .
Der er fortsat p rsbasis 15.000 eller 16.000 tilflde af madforgiftning med salmonella i Det Forenede Kongerige , det vil sige en halvering i forhold til tidligere .
<P>
Dette er naturligvis ikke kun et problem i EU .
I 1994 var der i USA et tilflde med inficeret is , hvor nsten en kvart million mennesker blev syge .
Som fru Paulsen siger , s har Sverige frt an i kampen , men landet har f.eks. fokuseret p varmebehandling af foder i stedet for at beskftige sig med et s enkelt vrktj som slagtning af flokke .
Vi hrer naturligvis historier om svenskere , der tager p ferie til Spanien og falder p stribe af salmonellaforgiftning , fordi de ikke er vant til den konstante smittefare .
<P>
Det er sandt , at medlemsstaterne skal gre fremskridt ved at etablere mere effektive nationale kontrolprogrammer , og vi skal samtidig sikre , at importerede produkter lever op til vores hje standarder .
Vi skal ogs koncentrere krfterne dr , hvor problemerne er , nemlig hos fjerkr og isr g , der spises r .
<P>
Svinekd er et mindre problem , og min bedstemor ville under alle omstndigheder sige , at enhver , der spiser rt svinekd , selv er ude om det .
Infektioner hos kvg og fr er forsvindende lille , s vi kan roligt spise rde bffer .
<P>
Modstanden i forbindelse med sprgsmlet om antibiotikaresistens er voksende .
Det skal dog ikke f os til at haste et forbud mod brug af profylaktisk antibiotika igennem , fordi det kan f sygdommen til at eksplodere , hvilket kan medfre en stor stigning i den deraf flgende terapeutiske brug af antibiotika , og det kan forvrre situationen .
<P>
Endelig hvad angr sprgsmlet om plantebaseret infektion , har dette mske forbindelse til stigningen i forbruget af kologiske fdevarer , da jeg kan forst , at chancerne for at f en E. coli-infektion er 30 gange strre .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Paulsen , min kollega under mange drftelser om fdevaresikkerhed , med hendes arbejde med disse komplekse forordninger .
<P>
Nr vi har defineret de generelle principper for en EU-lovgivning om fdevarer og etableringen af en fdevaresikkerhedsautoritet , der skal fre den overordnede kontrol med forslagene , er det absolut afgrende , at vi behandler detaljerne effektivt og omhyggeligt .
Forordningerne vedrrende zoonoser , som fru Paulsen har brugt s meget tid p , udgr en slags byggesten til en effektiv og prventiv fdevarelovgivning i fremtiden .
Det kan virke en smule overdrevet at omtale dem som byggesten , men de er den rette vej frem .
<P>
Der er vel stadig visse af os , der er betnkelige ved at udvide disse bestemmelser til at omfatte vegetabilske produkter , som kunne behandles mere hensigtsmssigt via forordningerne inden for fdevarehygiejne frem for gennem disse ekstra overvgningsbestemmelser .
Det er det eneste punkt , hvor jeg er en smule uenig med fru Patrie .
Ellers tilslutter jeg mig ogs hendes bemrkninger .
<P>
Jeg fler , at ordfreren i forbindelse med generel opsporing og bekmpelse af salmonella gr den rette vej , da dette kan gennemfres p kryds og tvrs af EU .
Det er en ndvendighed for fdevareproducenterne og for borgerne .
Hvis ikke sidstnvntes tillid genoprettes , er der ingen fremtid for frstnvnte .
Vi nsker , at den stigende antibiotikaresistens , som vi i jeblikket ser hos zoonotiske organismer , kortlgges njagtigt .
Jeg er ikke enig med hr . Goodwill i , at det skader mere , end det gavner .
Det er ikke et sprgsml om forebyggende medicin - det drejer sig om de andre , efter min mening , fejlagtige anvendelsesomrder for antibiotika .
<SPEAKER ID=351 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er meget glad for at f lejlighed til at deltage i forhandlingen om de to betnkninger om zoonoser .
Det er et eksempel p gennemfrelsen af " fra jord til bord " princippet , som er skitseret i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Vores forslag er langt mere ambitise end det nuvrende direktiv .
For at sikre en effektiv gennemfrelse af forslagene er det ndvendigt at give medlemsstaterne tilstrkkelig tid til at n mlene .
<P>
Betnkningerne er udarbejdet hurtigt .
Frst vil jeg gerne takke alle de medlemmer , der har vret involveret i arbejdet med betnkningerne - isr fru Paulsen og medlemmerne af Miljudvalget , der har bidraget vsentligt til betnkningerne .
<P>
Vi ved , at borgerne gr meget hjt op i fdevaresikkerhed .
Bekymringen over beskyttelsen mod zoonoser , overfrsel af sygdomme fra dyr til mennesker , er stigende ikke blot i EU , men ogs i hele verden .
<P>
Det frste forslag om overvgning af zoonotiske agenser danner grundlag for at ge kendskabet til tendenserne i og kilderne til disse patogener , understtte mikrobiologiske risikovurderinger og vedtage foranstaltninger til risikostyring .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet vil uden tvivl f en fremtrdende rolle i processen .
<P>
Det andet forslag om bekmpelse af salmonella har til forml at mindske de risici , denne agens indebrer for folkesundheden .
Hvert r rapporteres over 150.000 tilflde af salmonella hos mennesker i EU .
Forordningen glder for primrproduktionen , som er en vsentlig smittekilde .
<P>
Selv om visse medlemsstater har oplevet et fald i tilflde hos mennesker efter indfrelsen af strammere kontrolforanstaltninger , varierer situationen imidlertid meget .
Kommissionen foretrak derfor en progressiv strategi for mindskelse af forekomsten af salmonella .
Strategien er dog helt klart at sikre en hj standard af fdevaresikkerhed for forbrugerne i EU . Forekomsten af disse patogener skal reduceres .
<P>
Hovedindsatsen lgges p det vigtige patogen salmonella , hvor vi kender til effektive kontrolforanstaltninger allerede fra primrproduktionen .
Hvis vores tiltag i dyrepopulationer viser sig effektive til at mindske tilfldene hos mennesker , kan andre patogener komme p tale i fremtiden .
<P>
Miljudvalget drftede mange ndringsforslag , og jeg er meget tilfreds med kvaliteten af de endelige forslag .
ndringsforslagene er primrt af teknisk karakter og er en forbedring af forslagene .
Jeg bifalder ndringsforslagene , der er vsentlige og rationelle .
<P>
Hr. formand , i stedet for at dvle ved alle de ndringsforslag , som jeg med glde accepterer , vil jeg i stedet koncentrere mig om de forslag , som Kommissionen finder problematiske .
<P>
Jeg vil starte med fru Paulsens frste betnkning , der handler om direktivet om overvgning af zoonotiske agenser .
Jeg kan acceptere de fleste ndringsforslag i betnkningen .
Lad mig starte med komitologien .
Jeg hilser godkendelsen af vores forslag om vedtagelse af gennemfrelsesforanstaltninger velkommen .
Jeg kan acceptere , at Kommissionen ud over Komiten for Fdevaresikkerhed og Dyresundhed ogs skal bists af komiten for netvrket vedrrende overfrbare sygdomme .
Det kan dog fre til visse forsinkelser i vedtagelsen af gennemfrelsesforanstaltningerne .
<P>
Jeg kan ogs acceptere , at visse grundlggende kriterier overfres fra bilagene til artiklerne .
Jeg kan dog ikke acceptere , at der krves systematisk hring af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet for alle overgangsbestemmelser eller fr ndring af bilagene .
Visse initiativer er administrative og krver ikke videnskabelig ekspertise .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 22 .
<P>
Det er alt for ambitist at forkorte medlemsstaternes tidsfrist til rapportering af deres overvgningsaktiviteter fra fem til tre mneder i betragtning af den tid , det tager at indsamle og bearbejde data .
Erfaringer fra det nuvrende rapporteringssystem viser , at fristen p fem mneder er optimistisk sat .
Derfor afviser jeg den relevante del af ndringsforslag 20 .
<P>
Systematiske mikrobiologiske undersgelser i forbindelse med fdevarebrne udbrud er ikke altid mulig , hvis den mistnkte fdevare ikke lngere er tilgngelig .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 18 .
<P>
Jeg kan ikke sttte ndringsforslag 28-33 , der udvider anvendelsesomrdet for overvgningen af antimikrobiel resistens og aflser ndringsforslag 15 og 21 .
De andre ndringsforslag kan enten helt eller delvist accepteres med forbehold for redaktionelle ndringer .
<P>
Nu kommer jeg til forordningen om bekmpelse af salmonella og andre fdevarebrne zoonotiske agenser .
Jeg afviser ndringsforslag 10 om forkortelse af medlemsstaternes tidsfrist for rapportering af gennemfrelsen af landenes kontrolprogrammer af de samme grunde , som jeg afviste direktivforslaget .
Ligeledes afviser jeg ndringsforslag 27 om krav om systematisk hring af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet fr vedtagelse af overgangs- eller gennemfrelsesbestemmelser eller ndring af bilagene .
<P>
Den overordnede mlstning om p lngere sigt helt at undg zoonotiske agenser i foderstof- og fdevarekden er urealistisk .
Vi skal koncentrere os om at mindske risiciene ved zoonotiske agenser til et minimum .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 7 .
<P>
ndringsforslag 1 og 16 vil medtage vegetabilske produkter i kontrolforordningen , men det br behandles under fdevarehygiejnepakken , som hr . Whitehead nvnte .
Derfor afviser jeg ndringsforslag 1 og 16 .
<P>
Det skal dog bemrkes , at eftersom jeg kan acceptere ndringsforslag 1 , 6 og 12 i direktivforslaget om overvgning af zoonoser , er vegetabilske produkter dkket .
ndringsforslag 2 og 22 giver yderligere garantier ikke blot for salmonella , men muligvis ogs for andre zoonotiske agenser .
Selv om yderligere garantier kan virke som et incitament for medlemsstaterne , vil en udvidelse til ogs at omfatte andre zoonotiske agenser end salmonella skabe flere handelshindringer .
Desuden br yderligere fdevaregarantier behandles under fdevarehygiejnepakken .
Jeg afviser derfor ndringsforslag 2 og 22 .
<P>
Det bringer mig til ndringsforslag 24 og sanktionsmulighederne over for medlemsstaterne .
Sanktioner er et horisontalt sprgsml og ikke kun for zoonoser .
Kommissionen er ved at lgge sidste hnd p forslag til forordning om officielle foderstof- og fdevarekontroller , hvor sprgsmlet om sanktioner behandles .
Jeg kan af den grund ikke acceptere ndringsforslag 24 .
<P>
ndringsforslaget til artikel 8 om forbud mod at anvende antibiotika i forebyggelsesjemed eller som vkstfremmer blev forkastet af Miljudvalget , som dog forkastede betragtningen med samme indhold .
ndringsforslag 37 begrnser kun brugen af antibiotika til terapeutiske forml .
Kommissionen har allerede meddelt den fulde udfasning af brugen af antimikrobielle agenser som vkstfremmere .
Kommissionen vil indhente en videnskabelig vurdering af de risici og fordele , der er ved brug af antibiotika i medicin til bekmpelse af salmonella .
P denne baggrund og af hensyn til konsekvensen afviser jeg ndringsforslag 3 og 37 .
<P>
ndringsforslag 36 og 38 og de relevante dele af ndringsforslag 29 og 32 om ml og foranstaltninger vedrrende glggere og slagtesvin kan accepteres , hvis prveudtagningen for svin gennemgs , og eventuelt med en ny tidsplan for avlssvin og slagtesvin .
Vi skal indhente en videnskabelig vurdering , fr vi fastlgger yderligere ml for kalve , andet kvg og fr .
Desuden skal yderligere ml vurderes p baggrund af erfaringerne med gennemfrelsen af den nye forordning .
Derfor afviser jeg de relevante dele af ndringsforslag 29 og 32 .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 35 om ml , er det tydeligt , at mlene er ndvendige for zoonotiske serotyper af betydning for folkesundheden .
Men ndringsforslaget gr endnu lngere , og det er ikke praktisk gennemfrligt .
Derfor afviser jeg den relevante del af ndringsforslag 35 .
<P>
ndringsforslag 33 krver udryddelse af alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden i fjerkravlsflokke , i stedet for kun to serotyper .
I betragtning af vores komplicerede erfaringer med det nuvrende direktiv om zoonoser er dette ml alt for ambitist .
Det er heller ikke i overensstemmelse med princippet om fleksibilitet for medlemsstaterne til at indfre de ndvendige kontrolforanstaltninger .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 33 .
<P>
En forkortelse af tidsfristen for laboratorier til at indfre internationale standarder for kvalitetssikringssystemer er urealistisk i lyset af den tid , det tager at forberede og opn akkreditering .
Derfor afviser jeg ndringsforslag 26 .
<P>
ndringsforslag 25 indeholder krav om , at Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet og Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret skal inddrages aktivt i kontrollen med gennemfrelsen af tilsvarende bekmpelsesprogrammer i tredjelande .
Kontrolprogrammer er i bund og grund et forvaltningssprgsml og hrer ikke under Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritets omrde .
Derfor afviser jeg ndringsforslag 25 .
De andre ndringsforslag er enten helt eller delvis acceptable med forbehold af visse redaktionelle ndringer .
<P>
Jeg hber , Parlamentet forstr , hvad der ligger til grund for beslutningerne om at forkaste eller delvis acceptere nogle af ndringsforslagene .
Parlamentet vil modtage en komplet liste over Kommissionens holdning til hvert enkelt ndringsforslag .
Jeg er sikker p , at listen vil vre at finde i mdeprotokollen .
<P>
Til slut vil jeg gerne gentage min tak til alle , der har deltaget i dette store arbejde .
Forslagene om zoonoser udgr sammen med fdevarehygiejnepakken endnu et vigtigt skridt i vores gennemgang af fdevarelovgivningen og i vores bestrbelser p at sikre , at forbrugerne i EU har adgang til de sikreste fdevarer i verden .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=354 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0121 / 2002 ) af de Roo for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering og styring af ekstern stj ( PE-CONS 3611 / 2002 - C5-0098 / 2002 - 2000 / 0194 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=355 NAME="De Roo (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , n ja , der er ikke lngere nogen kolleger . Det er rgerligt , for det er jo et vigtigt emne .
Jeg vil i hvert fald takke mine kolleger fra de andre grupper , som har fulgt denne sag i de forlbne to r , nemlig fru Oomen-Ruijten fra de kristelige demokrater , hr . Maaten fra De Liberale og fru Scheele fra Socialdemokraterne .
Jeg vil ogs takke hr . Provan , som var formand for delegationen i Forligsudvalget .
Jeg vil ligeledes takke Kommissionen for det gode samarbejde . Det gode samarbejde under frstebehandlingen , andenbehandlingen og strstedelen af forligsfasen .
Til sidst vil jeg ogs takke det spanske formandskab .
Det har vret meget konstruktivt og gjort det frdigt , som det belgiske formandskab efterlod .
<P>
I forligsfasen drejede det sig egentlig om tre vigtige emner . Dem vil jeg gennemg .
<P>
Parlamentet anmodede om , at ogs de noget lavere stjniveauer blev mlt .
Det er vigtigt , fordi erfaringen i mit land har lrt os , at hvis man kun mler de hje og de allerhjeste niveauer , fr man en spredning af stjen over meget strre omrder med noget mindre stj .
Parlamentet har opnet omkring halvdelen af , hvad vi ville opn . Det er simpelthen en succes .
<P>
Det andet punkt er mlstningen . Mlstningen er skrpet betydeligt .
Ministerrdet taler kun om bekmpelse af de negative virkninger .
P almindeligt dansk hedder det opstilling af lydskrme langs med motorveje .
Men erfaringen har lrt , at man skal g meget mere strukturelt til vrks .
Man skal gribe selve stjen an gennem f.eks. stjvenlige dk eller stjvenlig asfalt .
Dermed kan der virkelig opns meget strre fremskridt .
Jeg er glad for , at Rdet omsider er get med til , at mlstningen skal vre at reducere stjen og ikke blot at bekmpe og formindske de negative virkninger .
<P>
Til sidst det vigtigste og det mest omstridte punkt , nemlig forpligtelsen til , at der skal komme direktiver om de vigtigste stjkilder .
Det drejer sig navnlig om vejtrafik , som under alle omstndigheder er den vigtigste stjkilde , flystj , togstj , men ogs stj fra udendrs maskiner og fra maskiner p fabrikker , hvorfra stjen trnger ud fra fabrikshallen .
Parlamentet , og det var virkelig hele Parlamentet , anmodede om direktiver for ogs at gribe disse kilder an og ikke blot mle dem .
Dette var slet ikke noget absurd krav .
Allerede i 1992 stod der i det femte miljhandlingsprogram , skrevet af Laurens Jan Brinkhorst som davrende hjeste miljtjenestemand , at Kommissionen i 1994 ville komme med et forslag om mling - forslaget er alts i sidste instans frst kommet i 2000 - og at Kommissionen i 1995 ville fremlgge direktiver .
Kommissionen har af en eller anden grund , mske kan den gre rede for det , aldrig taget disse op af skrivebordsskuffen .
Det eneste , Parlamentet nu har sagt , og heldigvis har Rdet tilsluttet sig det , er , at Kommissionen senest i 2006 , alts 11 r senere , end den selv havde bebudet , skal forelgge dette datterdirektiv .
I betragtning af betydningen af emnet stj , som beskftiger en tredjedel af europerne , de europiske borgere , og det er endda i meget negativ forstand , vil jeg ikke vre besvrlig , og jeg hber , at Kommissionen allerede om halvandet r , sledes som vi har aftalt , vil fremlgge en slags grnbog om , hvordan vi nu skal videre i retning af disse datterdirektiver .
Jeg hber i hvert fald , at vi p en rkke omrder , som f.eks. for dkkene , ikke behver vente fire r , fr Kommissionen stiller nye forslag .
Jeg vil lade det blive ved dette i betragtning af det sene tidspunkt .
<SPEAKER ID=356 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det glder mig meget , at miljstjsdirektivet , som Kommissionen foreslog i juli 2000 , nu er net til sidste trin i vedtagelsesprocessen .
Stj er et alvorligt miljproblem , der vedrrer millioner af EU-borgere .
Kommissionen er derfor godt tilfreds med , at der nu snart trder en ny lovgivning i kraft om bedre beskyttelse af de europiske borgere , som er udsat for miljstj .
Der findes allerede EU-lovgivning vedrrende stjkilder som motorkretjer , fly , udendrs maskiner og lignende .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr. de Roo , samt alle medlemmerne af Parlamentets delegation og Forligsudvalget .
Jeg vrdstter hr. de Roos engagement i dette sprgsml .
Kommissionen har bemrket , at Deres institution har udvist stor interesse for lovgivning vedrrende stjkilder .
<P>
Selv om Kommissionen glder sig over det flles udkast , som Forligsudvalget nede til enighed om den 8. april 2002 , har vi alvorlige forbehold , hvad angr bestemmelserne i direktivets ndrede artikel 1 .
Derfor har Kommissionen vedtaget at fremstte flgende erklring :
<P>
Kommissionen noterer sig den ordlyd i artikel 1 , som medlemmerne af Forligsudvalget for Europa-Parlamentet og Rdet er net til enighed om .
Kommissionen mener , at lovforslag til nedbringelse af stjemissioner fra alle hovedkilder br stilles p grundlag af solide beviser , der understtter forslagene .
Dette er i trd med den videnbaserede tilgang til politiske beslutninger , som er foreslet i det sjette miljhandlingsprogram og godkendt af Europa-Parlamentet og Rdet .
Et vsentligt element i den sammenhng er de rapporter , som i henhold til direktivet krves for medlemsstaterne p baggrund af harmoniserede stjindikatorer .
Adgangen til sdanne data p tvrs af Fllesskabet giver mulighed for en grunding vurdering af effekten af og fordelene ved de forskellige tiltag , inden der fremsttes forslag til fllesskabslovgivning .
<P>
Derfor vil Kommissionen i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab vurdere behovet for at stille nye lovforslag og forbeholde sig ret til at bestemme , hvorvidt og hvornr det er passende at stille eventuelle forslag .
Dette er i overensstemmelse med Kommissionens initiativret iflge traktaten , mens kravene i artikel 1 , stk . 2 , om fremsttelse af nye forslag inden for en given tidsramme ikke synes at tilgodese denne ret .
<P>
Det var den erklring , Kommissionen nskede at fremstte .
<SPEAKER ID=357 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.20 )
