<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 25. april 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , den 6. maj blev den nederlandske politiker og kandidat til parlamentsvalget i Nederlandene , Pim Fortuyn , i denne uge skudt og drbt i Hilversum .
Samme dag fordmte jeg p egne og Parlamentets vegne uforbeholdent mordet og gav udtryk for vores solidaritet med det nederlandske folk og ofrets familie , venner og kolleger .
<P>
Ytringsfrihed er en af vores mest grundlggende og vrdsatte rettigheder - en kernevrdi i vores demokratier .
Som demokrater forsvarer vi enhver persons ret til frit at deltage i det politiske liv og udve sin demokratiske ret .
Det omfatter retten til at give udtryk for sine ider , uanset om vi kan lide dem .
Det er prcis grundlaget for vores demokratiske system .
<P>
I fordmmelse af dette og al anden politisk vold , uanset hvornr , hvor og af hvem den begs , vil jeg gerne anmode Dem om at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Formanden .
Jeg vil ogs gerne p vegne af Europa-Parlamentet bifalde lsladelsen af Daw Aung San Suu Kyi .
<P>
Daw Aung San Suu Kyi modtog Europa-Parlamentets Sakharovpris i 1990 og Nobels fredspris i 1991 .
Hun har i sit eget land i srdeleshed altid vret frontfigur i kampen for demokrati , frihed og menneskerettigheder .
Hendes lsladelse og hendes ret til p ny at fre et partipolitisk liv er et stort skridt p vejen imod indfrelse af demokrati i Burma .
Jeg hber , at den snart flges op af lsladelser af andre politiske fanger i Burma .
<P>
Jeg hrte Aung San Suu Kyis opfordring i sidste uge til en flles EU-politik om Burma .
Jeg gav p vegne af Parlamentet udtryk for hbet om , at lsladelsen flges op af udarbejdelsen af en sdan politik i samarbejde med Europa-Parlamentet .
Vi ser frem til at byde hende personligt velkommen i Parlamentet inden for en ikke al for fjern fremtid , s hun kan tale p egne vegne i modstning til tidligere , hvor bl.a. hendes mand har talt meget overbevisende p hendes vegne .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg havde hbet p en hurtig behandling af sprgsmlet om flyobservatrerne ( 12 britiske og to nederlandske statsborgere ) , der den 26. april blev dmt ved en domstol i Kalamata i Grkenland .
De blev idmt meget hrde straffe .
Jeg taler isr p vegne af mine vlgere Paul og Lesley Coppin .
De blev erklret skyldige i overtrdelser , som ikke er overtrdelser i deres eget land .
Dommene er fuldstndig ude af proportioner .
<P>
Det drager eventuelle ambitioner om at udvikle et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i EU baseret p gensidig tillid mellem retssystemerne i tvivl .
Det afslrer s afgjort potentielle fejl i den europiske arrestordre .
<P>
Hr. formand , jeg vil anmode Dem om over for de grske myndigheder at give udtryk for vores bekymring og tilskynde dem til en hurtig appelprocedure for flyobservatrerne , s dommene ophves .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig med Dem i , at man skal vre forsigtig i sine udtalelser , nr en sag er sub judice , sdan som sagen om plane-spotters .
Jeg er sikker p , at vi nu , da sagen er sub judice , vil se appeller , og hvad man end mener om det besvr , som nogle medlemmer fra ens valgomrde har vret udsat for , er princippet om forskelsbehandling i befjelser en for alvorlig sag til , at man benhjertet kan krve , at der foretages indgreb over for dette princip .
<P>
Hvad angr den europiske anholdelsesbeslutning , hr. formand , ville jeg virkelig ogs vre meget nervs , hvis hr . Van Orden skulle anholde mig .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Manders (ELDR).">
Jeg beklager , at der p grund af den overfyldte dagsorden kun kan behandles tre uopsttelige sprgsml .
Jeg er enig med hr . Katiforis og Dem i , at vi , nr vi taler om flyvesportentusiaster , ikke m blande os i national strafferetspolitik , men dette viser jo , at der er grund til at harmonisere straffen for forbrydelser bedre p europisk plan , navnlig siden de foranstaltninger , som blev truffet den 11. september .
De Liberale ville stille forslag om uopsttelig behandling af sprgsmlet , men desvrre blev det ikke til noget p grund af andre prioriteter .
Om de andre uopsttelige sprgsml stilles der omtrent hver mned et forslag om uopsttelig forhandling eller et beslutningsforslag , og hvad det angr , beklager jeg , at vi ikke tager et europisk sprgsml op .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Jeg vil tage sagen op under hensyntagen til ndvendigheden af at respektere adskillelsen mellem den politiske og den dmmende magt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley (PPE-DE).">
Hr. formand , De er vidende om det enorme chok over togulykken i fredags ved stationen Potters Bar i Hertfordshire , der medfrte syv dde og omkring 70 srede .
<P>
Det er ikke passende at drage konklusioner , mens ulykken stadig undersges , men jeg hber , at De p vegne af Parlamentet sender kondolenceskrivelser og giver udtryk for vores medflelse med de prrende via de britiske myndigheder samt tilskynder Kommissionen til at fortstte samarbejdet med jernbanerne omkring sikkerhedssprgsml .
Dette er en linje med srdeles stor pendlertrafik . Tusindvis af mennesker benytter den hver dag .
Jeg og mange andre rejste med njagtig samme rute aftenen fr .
F kilometer lngere fremme skete ddsulykken i Hatfield for kun 18 mneder siden .
Jeg er derfor helt sikker p , at man i hj grad vil vrdstte Deres initiativ i denne henseende .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Det vil jeg gre p vegne af Parlamenet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Som De ved , har nsten en tredjedel af det irske folk sendt over 1 million breve til den britiske premierminister Tony Blair , hvor de krver , at det nukleare oparbejdningsanlg i Sellafield lukkes .
Gang p gang er dette nukleare anlg blevet fundet for let , og de fleste uafhngige eksperter har klart og tydeligt meddelt , at det er srdeles mistnkeligt og usikkert .
<P>
Blair var storsindet nok til at anerkende disse bekymringer i Underhuset .
I lyset af den bekymring , som den irske befolkning har givet udtryk for , de allerede foreliggende beviser og de bekymringer , som bde jeg og mange andre i Parlamentet hyppigt har givet udtryk for , vil jeg gerne anmode Dem om , hr. formand , at De personligt eller i Deres egenskab af formand for Parlamentet aflgger et besg p anlgget i Sellafield i Cumbria .
De kunne eventuelt ledsages af en uafhngig ekspert , som kunne foretage en indgende undersgelse af anlgget og efterflgende aflgge rapport til Parlamentet .
De er i hj grad bekendt med det irske folks bekymring og isr befolkningen p stkysten i min egen valgkreds Dublin .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne forsvare Sellafield British Nuclear Fuels og de ansatte , der fastholder de hjst mulige arbejdsstandarder .
<P>
Vi er ved at vre trtte af vores venner p den anden side af Det Irske Hav , som glemmer , hvilken vej vinden blser , og ikke har nogen respekt for de mange bl.a. videnskabelige beviser , der understtter det gode arbejde , som foregr i Sellafield .
Jeg ville nske , at vores irske venner ville koncentrere sig om deres egne sager og ikke prve at blande sig i en anden medlemsstats interne anliggender .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , apropos den tidligere meningsudveksling om Sellafield vil jeg blot minde hr . Chichester om , at mine vlgere langs den irske stkyst , og isr i amtet Louth , er meget bekymrede over udledningerne fra Sellafield , isr de stt stigende udledninger i havet ved Carlingford Lough .
BNFL deltog i en hring i Europa-Parlamentet i april og mtte under mit krydsforhr bekrfte , at udledningerne fra Sellafield var stigende .
Det har alvorlige flger for en anden medlemsstat .
Rent faktisk erfarede vi ved hringen , at udledningerne fra Cap de la Hague indvirker p Isle of Wight .
<P>
Mine egne vlgere og de europiske borgere generelt er med rette bekymrede over indvirkningen af denne nukleare teknologi p deres medlemsstater .
Vi fik bl.a. en detaljeret gennemgang af chefen for det britiske nukleare inspektorat , Lawrence Williams , som deltog i hringen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , efter et udtrykkeligt nske fra plenarforsamlingen i Parlamentet indfrte fru Fontaine i sin embedsperiode en regel om , at taler , der betegnes som bidrag til forretningsordenen , flger efter afstemningen om dagsordenen .
<P>
Kan jeg p baggrund af den praksis , som De har indfrt , konkludere , at De igen vil ndre denne regel , og at jeg fremover inden hvert mde skal overveje , hvilke af punkterne fra min valgkreds jeg skal tale om kl . 17 ?
Jeg mener , at dette sprgsml absolut ogs er af interesse for mange andre medlemmer i denne forsamling , der ikke har tilknytning til et bestemt omrde af verden .
Mske kunne De informere mig om det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Hr . Kuhne , De har ret i , at vi frst skal beskftige os med dagsordenen , og det var netop , hvad jeg gjorde .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , forretningsordenen tillader ikke , at der med kort varsel kan stilles forslag til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
Delegationen for Forbindelserne med Georgien var i Georgien i sidste uge .
Da der er kommunalvalg den 2. juni , spurgte vi , om kommunalvalget foregr p korrekt vis .
Vi fik at vide , at der allerede er to partier , der ikke er blevet godkendt til at opstille til valget , og vi har netop lige hrt , at et andet parti , nemlig det nye parti , der er stiftet af den tidligere parlamentsformand , der forlod Sjevardnadses parti , heller ikke er blevet godkendt til at opstille til valget .
<P>
Vi vil blot informere om det , og vi vil naturligvis gerne diskutere det med Kommissionen og Rdet .
Vi mener , det er et omfattende aktuelt og uopstteligt sprgsml , ogs selv om mdet i maj ikke lngere godkender aktuelle og uopsttelige sprgsml , men i juni er kommunalvalget allerede overstet .
Vi mener , at det skal ptales her .
Vi vil gerne indhente mere prcise informationer hos Rdet og Kommissionen , for det er hjst bekymrende , at der skal vre valg , som ikke foregr demokratisk .
Vi vil gerne gre vores indflydelse gldende i Georgien , men grundlaget m vre , at der er demokratiske forhold .
Det vil jeg gerne fre til protokol her .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Det vil fremg af protokollen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Dem om at skrive til de indiske myndigheder igen angende Ian Stillman , den britiske dve velgrenhedsarbejder , som blev fngslet i Indien og dmt for narkotikasmugling .
Som De ved , fik han ikke stillet en tegnsprogstolk til rdighed ved retssagen .
<P>
Det glder mig , at De tidligere har skrevet til myndighederne , men sidste uge blev hans appelanmodning til hjesteret forkastet .
Den ordfrende dommer bemrkede , at handicappede og dve er tilbjelige til at transportere narkotika , hvilket jeg mener er absolut skandalst .
Jeg ville stte stor pris p , hvis De skriver endnu en gang og ogs tilbyder Deres mellemkomst som mgler i forbindelse med flyobservatrerne .
Det her drejer sig ikke om regeringen og den dmmende magt , men om regeringen og sikkerhedstjenesterne .
<SPEAKER ID=21 NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , tak , fordi De srger for , at Europa-Parlamentet overholder almindelig praksis , og i den forbindelse mener jeg , at det er helt naturligt at re ofre for terrorisme , navnlig nr det drejer sig om personer , der kommer fra et af EU-medlemslandene .
<P>
Jeg mener , at det er helt naturligt , at Europa-Parlamentet rer ofrene for attentatet i Karachi , som kom fra Cherbourg , hvor jeg dog ikke er valgt .
Det er helt naturligt , at vi rer disse ofre og de personer , der i dag er srede , og at vi giver udtryk for vores sympati og medflelse med deres familier .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
De har ret , fru Bers , og det vil vi gre .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p - og det har relation til Deres nske om at g over til dagsordenen bagefter - at det efter min mening virkelig er utilstrkkeligt , at kun et af punkterne i debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml drejer sig om situationen i Madagaskar .
Det , der sker i Madagaskar i jeblikket , er yderst alvorligt og fortjener meget mere end blot et jebliks opmrksomhed .
<P>
Som De ved , hr. formand , blev prsident Ratsiraka genindsat efter de politiske valg , men ethvert forsg p at genskabe et demokratisk forhold til hans modstander , Marc Ravalomanana , bliver kvalt .
Og det er ikke det eneste . I de seneste par dage har folkets oprr nemlig frt til en total blokering af havne , transport og fdevareforsyning .
Mange brn og gamle mennesker dr allerede af sult .
<P>
Jeg ved , at det beslutningsforslag , som vi skal drfte torsdag eftermiddag - og det kan ikke undgs , at det som sdvanlig bliver i en lille , intim kreds - navnlig handler om politik og konomi .
Hr. formand , der er her tale om et problem , som vedrrer overholdelsen af menneskerettighederne .
Et nonnesamfund bestende af italienske og franske nonner har slet alarm , eftersom de i de seneste dage ogs har bemrket , at regeringen i foruroligende grad griber ind over for dem .
Der risikerer med andre ord at opst en situation med undertrykkelse og krnkelse af menneskerettighederne , og det drejer sig sledes ikke kun om konomiske problemer .
<P>
Jeg beder Dem derfor om at give dette sprgsml en mere vrdig plads p dagsordenen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har hrt , at man i Slovakiets parlament har fremsat et forslag om ndring af straffeloven , s det bliver muligt at fngsle personer , der udtrykker sympati for kommunistiske ider .
Vi m p det kraftigste fordmme denne kriminalisering af kommunisters politiske aktivitet , og det lige fr valget , hvor man forventer , at Slovakiets Kommunistiske Parti bliver reprsenteret i parlamentet .
Det er tydeligt , at det direkte ml er at terrorisere vlgerne .
<P>
Lige s kraftigt m vi fordmme den identificering mellem kommunisme og fascisme , der omtales i det samme ndringsforslag , idet det er at stte lighedstegn mellem forbryderne og deres ofre , mellem tyranni og modstand , og det under forhold med fremvkst af fascistlignende , ekstreme hjreorienterede krfter i Europa .
<P>
Hr. formand , da Slovakiet er et ansgerland , vil jeg gerne bede Dem om at gribe ind over for denne udvikling .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , den 24. april under minimdeperioden i Bruxelles forhindrede man vores kollega Jean-Marie Le Pen i at holde en pressekonference i Parlamentet , og to andre parlamentsmedlemmer fik en lagkage i hovedet .
<P>
Det drejer sig naturligvis ikke om at forsvare Jean-Marie Le Pen , som sikkert udmrket kan forsvare sig selv , og det drejer sig heller ikke om , hvorvidt man er enig i hans politiske holdninger - hvis der er nogen her i Parlamentet , som stemmer i modsat retning om ethvert sprgsml , er det netop de radikale parlamentsmedlemmer - men derimod om at forsvare Parlamentets vrdighed .
Iflge EU ' s oplysningsfilosofiske principper og Voltaire-principper skal man kmpe til sin dd for netop at forsvare de ider , man ikke er enig i .
Derfor er det ikke acceptabelt , at de medlemmer af Europa-Parlamentet , som nogle af os anser for at vre fascister , kommunister eller radikale , ikke har de samme rettigheder som de andre medlemmer .
Der er tale om en alvorlig hndelse , som vi br reagere p med nogle klare foranstaltninger og efter min mening ogs med en intern undersgelse for at finde ud , hvordan det kunne ske .
Og det skal vi gre for at forsvare os alle sammen og bestemt ikke blot hr . Le Pen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Hr . Cappato , til Deres og Parlamentets orientering anmodede jeg samme aften , som dette fandt sted , Prsidiet om at foretage en undersgelse .
Resultaterne heraf behandles i dag p Prsidiets mde .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0125 / 2002 ) af Maij-Weggen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om indfjelse i forretningsordenen af en liste over de af Parlamentets dokumenter , der er direkte tilgngelige gennem registret ( 2002 / 2055 REG ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Maij-Weggen (PPE-DE)">
Den 3. juni i r skal Rdet , Kommissionen og Parlamentet lade den europiske lov om offentlighed i forvaltningen , alts forordningen om aktindsigt , trde fuldstndigt i kraft .
For Europa-Parlamentet betyder det , at listen med Parlamentets dokumenter , som vil vre direkte tilgngelige gennem registret , skal vedfjes som bilag til Parlamentets forretningsorden .
Det vedfjede bilag krver tilslutning fra et simpelt flertal af medlemmerne .
I dag finder forhandlingen herom sted og i morgen afstemningen .
<P>
Den foreliggende liste er for langt strstedelens vedkommende resultatet af en prcis juridisk anvendelse af forordningen .
Et team under ledelse af Parlamentets vicegeneralsekretr har udarbejdet en forelbig liste .
I Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er der tilfjet et lille antal dokumenter , for hvilke det ikke er obligatorisk , men dog nskeligt , at de er offentlige .
Jeg nvner arbejdsdokumenterne , anbefalingerne og erklringerne fra de parlamentariske delegationer - som ikke stod p den oprindelige liste - tilstedevrelseslisterne fra plenar- og udvalgsmderne - som for vrigt er optaget i protokollen og jo sledes ogs indirekte er offentlige - og listen over parlamentsmedlemmernes medarbejdere .
<P>
Som ordfrer sttter jeg disse tilfjelser , som jeg for en del ogs selv har foreslet .
Hvad angr offentliggrelsen af listen over medarbejdere , skal det i vrigt efter min opfattelse vre i overensstemmelse med Prsidiets beslutning af den 11. juni 2001 , det vil sige at medlemmerne og medarbejderne selv skal vre ansvarlige for det , der optages p den offentlige liste .
<P>
Jeg hber , at den samlede liste sledes kan godkendes .
Begrnsninger , som ikke er i overensstemmelse med forordningen , kan imidlertid ikke accepteres , fordi vi ellers af Domstolen vil blive plagt at supplere listen igen , og s har Parlamentet blameret sig .
Med denne liste har Europa-Parlamentet opfyldt alle forpligtelser med hensyn til gennemfrelsen af forordningen .
Er alt nu hermed i orden ?
Desvrre er det endnu ikke tilfldet .
Hverken Kommissionen eller Rdet har efter vores opfattelse opfyldt alle betingelser for gennemfrelse af forordningen .
Frem for alt er det i forbindelse med dokumenter fra tredjepart , f.eks. dokumenter fra medlemsstater eller fra eksterne organisationer , endnu ikke alt , der er truffet ordentlige foranstaltninger for .
Hvad angr udenrigs- og forsvarspolitikken , vejer forordningen ganske vist tungere end Solana-beslutningen i sin tid , men der er stadig ikke fundet en effektiv lsning for fortrolige og hemmelige dokumenter .
Ogs det skal der stadig trffes foranstaltninger for .
I al almindelighed er aktindsigt i tredjeparts dokumenter stadig et stort problem , fordi navnlig Kommissionen og Rdet p dette omrde er mere strenge , end det er nskeligt .
Egentlig er det overordentlig nskvrdigt , at medlemsstater , som endnu ikke har nogen ordentlig lovgivning om offentlighed i forvaltningen , ogs hurtigst muligt udarbejder den slags lovgivning selv .
S kan ogs de indvendinger bortfalde , som nogle medlemsstater stadig giver udtryk for .
Det kan ikke vre sdan , at der er meget strre offentlighed over for borgere i et EU-land end i et andet , og det kan slet ikke vre sdan , at manglende offentlighed i nogle EU-lande underminerer gennemfrelsen af vores forordning .
<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at forelgge et direktiv , som tvinger alle EU-medlemsstater til strre gennemskuelighed og til offentlighed i forvaltningen .
Og jeg vil bestemt ogs bringe sprgsmlet p bane i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , som jeg er medlem af .
<P>
Endelig , hr. formand , forekommer det mig vigtigt , at vi ikke venter for lnge i at evaluere forordningen .
Vi har gjort store fremskridt med forordningen , men der er bestemt stadig forskellige ting , der skal forsvares .
Den frste evaluering vil finde sted ved rets udgang , og jeg hber da ogs , at jeg igen vil vre involveret .
Men , hr. formand , de , der vinder noget ved forordningen , er vores egne borgere .
De vil , frem for alt gennem internet , kunne anmode om mange flere oplysninger end tidligere , og det er godt for Parlamentets anseelse , det er godt for de europiske institutioners anseelse , og det er frst og fremmest godt for demokratiet i Europa i al almindelighed .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , en af Parlamentets vigtigste roller er at bringe Parlamentets undersgelse af de mrke og utilgngelige steder i Kommissionen og de endnu mrkere krinkelkroge i Ministerrdet i sgelyset .
Vores akkreditiver for dette bliver umdeligt bedre , hvis vi selv har styr p tingene , og jeg lyknsker derfor ordfreren , fru Maij-Weggen , med hendes meget bne fremgangsmde i forbindelse med dette sprgsml .
Vi skal selv vre s bne som muligt .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to srlige sprgsml fra min synsvinkel som nstformand i Udvalget for Andragender .
Jeg sttter betnkningen , nr den siger , at andragender kun skal gres offentligt tilgngelige med andragernes samtykke .
Det er for de fleste andragere ikke et problem , da de nsker s stor offentlig opmrksomhed som muligt , men der er tilflde , hvor de har brug for fortrolighed .
Jeg kan f.eks. nvne andragender i forbindelse med Lloyds of London , hvor en af forsikringsgiverne fik at vide , at al konomisk kompensation betalt af Lloyds til ham kunne blive trukket tilbage , hvis han klagede til Parlamentet eller Kommissionen . Det er en meget alvorlig trussel .
Jeg nvner det som et eksempel i offentligt regi , men der er flere .
<P>
Det str stadig klart , at vi skal presse p for at opn mere gennemsigtighed i de andre institutioner .
For igen at nvne et eksempel angende andragender i forbindelse med Lloyds meddelte Kommissionen i december , at den overvejede at indlede en overtrdelsesprocedure mod den britiske regering .
Regeringen reagerede p Kommissionens hensigtserklring den 30. april , sidste frist , men Kommissionen og den britiske regering ngtede fortsat at meddele Parlamentet eller andragerne deres svar .
Jeg fordmmer den britiske regerings og Kommissionens hemmeligholdelse , og jeg nsker , at de bliver fuldstndigt gennemsigtige , hvorfor vi er ndt til at gre dem flove ved selv vre bne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , i diskussionen om det demokratiske underskud i Europa er gennemskuelighed et af de afgrende begreber .
Den europiske befolkning har en id om et uigennemskueligt og udemokratisk Europa , hvor beslutninger trffes bag lukkede dre .
Med oprettelsen af Det Europiske Konvent er der for nylig taget et meget stort skridt i retning af et bent og demokratisk Europa , bl.a. gennem den bne dialog , som dette forum frer med organisationer i det civile samfund .
Forhbentlig tager regeringscheferne konventets anbefalinger alvorligt p den nste regeringskonference , og forhbentlig bryder man en lang tradition med hemmelig politik ved udarbejdelsen af traktater .
Vi vil jo n frem til en gennemskuelig form for europisk beslutningstagning .
<P>
Aktindsigt er en vsentlig del af denne gennemskuelighed .
Udveksling af information er jo drivkraften bag den offentlige debat i medierne , den offentlige kontrol og indflydelse fra organisationer i det civile samfund .
Derfor har vi i Europa-Parlamentet i nogen tid kmpet for , at offentligheden skulle have aktindsigt - ikke blot i Europa-Parlamentets , men ogs i Rdets og Kommissionens dokumenter .
Hr . Cashman har sammen med fru Maij-Weggen gjort et stort og godt stykke arbejde ogs i en tidligere fase , og vi er nu i gang med opflgningen deraf .
Det er vigtigt , at vi fortstter denne kamp , indtil ogs de dokumenter , som i jeblikket stadig anses for at vre de europiske institutioners ikke-offentlige dokumenter , er tilgngelige for dem , der berres af dem , eller som bare er interesseret i dem .
<P>
Fru Maij-Weggen har med rette peget p en rkke ting omkring Solana-beslutningen , som endnu ikke er udformet ordentligt i en fuldstndig revision .
Hun har med rette gjort opmrksom p , at vi vil udvide listen med en rkke ting ssom tilstedevrelseslisten , og at vi ikke vil have nogen begrnsninger , og det tilslutter vi os .
Ogs tanken om at n frem til et direktiv - sandsynligvis p en minimal mde , for man m jo anerkende subsidiaritetsprincippet , og hvert land skal udforme dette p sin egen mde , sledes at hver borger i sit eget land har et minimum af sikkerhed med hensyn til aktindsigt - kunne vre et meget fornuftigt bidrag .
Samtidig ved vi , at Rdet stadig finder det meget vanskeligt at trffe beslutninger om retsakter offentligt , og det ville da passe udmrket ind i denne fortsatte kamp .
<P>
Hr. formand , jeg taler p et tidspunkt , hvor vi i Europa alle sammen m vre helt klar over vores demokratis betydning og styrke , men samtidig ogs over dets srbarhed .
Vi m alle sammen reagere kraftigt p de antieuropiske rster , som lyder i mange lande .
Det kan imidlertid kun lade sig gre ved nu endelig at g ind for , at afstanden til vores vlgere virkelig gres mindre .
Borgerne skal informeres hurtigere og grundigere om den lovgivning , der glder for dem , navnlig om udarbejdelsen af den , sledes at der i tide kan tages hensyn til deres interesser .
Indst f.eks. i de store dagblade i hvert land annoncer , hvori borgerne p en forstelig mde informeres om , hvad en beslutning betyder for dem , og hvori de informeres om , hvor de kan protestere .
Ikke kun information og dokumenter , som er passivt tilgngelige og forbliver i ekspertkredse , men direkte og proaktiv information af europiske borgere . Det vil virkelig hjlpe Europa-projektet og vores arbejde som parlamentsmedlemmer med at komme videre .
<P>
Jeg takker fru Maij-Weggen for hendes bidrag , og jeg hber p et godt samarbejde , ogs i opflgningen p dette oplysnings- og informationsomrde for borgerne i hele Europa .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , det , vi er i frd med at forhandle om , kan synes at vre en kedelig og formel liste , men den er yderst betydningsfuld i selve vrket og udgr en vigtig forudstning i den stadige kamp for get benhed i de europiske institutioner .
benhed er Maij-Weggens kphest , og jeg vil lyknske hende med hendes indsats .
<P>
Man kan konstatere , at Parlamentet gr i forreste rkke , nr det glder bestrbelserne p at gre vores institutioner mere bne .
Vores dokumenter og vores foreteelser er offentlige for de europiske borgere .
Vi er en ben institution med bne mder .
Jeg tror , at vi er et af verdens mest transparente parlamenter via en bevidst satsning p formelle beslutninger , men ogs via ukonventionelle metoder som f.eks. det initiativ , der blev taget af nogle liberale medlemmer , Open up Europe , eller beslutningen om at lgge medlemmernes konomiske interesser ud p nettet i henhold til princippet name and shame .
Gennem metoder som disse kan man opn strre benhed .
Man kan i dag flge med i , hvad der sker i Europa-Parlamentet via computer helt fra det nordlige Finland til de grske er .
<P>
Men der er selvflgelig meget mere , der skal gres .
Det handler ogs om at srge for , at der er klare regler p omrdet , s aktindsigt ikke beror p tilfldigheder eller en velvillig tolkning af en ansgning .
Registret er derfor et vigtigt vrktj til at oplyse borgerne om , hvad der er gldende , og hvilke appelmuligheder de har .
<P>
Mske br det klarlgges i dokumentet , hvilken yderligere benhed det frer til .
Hvordan skal man egentlig behandle dokumenter fra tredjemand , fra medlemslandene eller fra en officiel korrespondance ?
Her er der plads til tolkninger .
Jeg hber , at Parlamentets tjenestemnd i almindelighed vil tolke alle ansgninger gavmildt , og at vi snart modtager rapporter om , hvor mange ansgninger der er givet afslag p .
<P>
Aktindsigt og bred benhed er en forudstning for tilliden til EU ' s arbejde .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen og Rdet har orden i deres registre til den 3. juni , og at vi snart derefter kan pbegynde den evaluering , som er fastlagt i artikel 255 , og som skal vre klar om halvandet r .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne takke fru Maij-Weggen for , at hun har udarbejdet et yderst udfrligt register over dokumenter , som Parlamentet br gre tilgngelige for borgerne .
Jeg vil konstatere , at min kollega , fru Malmstrm , har ganske ret , nr hun siger , at benheden kan og br strkke sig lige fra Finland til Grkenland , det er ikke lngere nogen nordisk tanke .
Jeg vil dog konstatere , at der i vores friske benhedsforordning mske er et trk , som er traditionelt nordisk , og det er selve eksistensen af et register over dokumenterne .
I Finland , Sverige og Danmark har man allerede lnge kunnet - og kan naturligvis stadig - g ind p f.eks. kommunens registreringskontor , i det offentlige register , og se , hvilke dokumenter det indeholder .
<P>
Nu har vi internettet , og vi kan tage proceduren i brug i Europa-Parlamentet .
Vi kan hbe , at alle institutionerne tilslutter sig vores bestrbelser p at skabe et enkelt register over dokumenter , hvor alle institutionernes dokumenter i strst mulig udstrkning er tilgngelige . P den mde gr vi virkelig beslutningstagningen mere ben .
<P>
Det er imidlertid bemrkelsesvrdigt , at vi stadig strides meget om disse ting .
Vi har en anden meget vigtig diskussion om emnet i denne uge , nr vi drfter reformen af Rdet og dets benhed med hr . Solana , og s m vi f.eks. forsvare en bred definition af lovgivningen .
Vi kan ikke stille os tilfreds med , at borgerne kun skal have aktindsigt i dokumenter , som hrer under den flles beslutningsprocedure , men br bestrbe os p , at alle dokumenter vedrrende beslutninger , som forpligter de forskellige medlemslande , bliver tilgngelige .
<P>
Jeg vil srligt takke ordfreren for , at hun har taget en liste over assistenter med , for det er jo sledes , at vores assistenter udfrer et offentligt hverv som assistenter for parlamentsmedlemmerne .
Det er p hje tid at konstatere , at deres navne ikke er hemmelige . De er ikke hemmelige personer , og man kan godt nvne deres navne offentligt .
Sledes tager Parlamentet ogs stilling til , at nr beskyttelsen af individet pludselig er vigtig , s fordrer den flles interesse og offentligheden p den anden side , at man ogs under visse forudstninger kan offentliggre navne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningerne af fru Maij-Weggen .
Nr det glder fremtiden og noget , som mske mangler i listen over dokumenter , der skal offentliggres , vil jeg dog gerne sige , at sprgsmlet om videooptagelser er af afgrende betydning . Dem burde vi i stadig strre grad benytte os af her i Parlamentet .
Efter min mening burde vi gre det til en hovedregel ogs at optage udvalgenes arbejde p video - omkostningerne er ikke overdrevent store - og sledes betragte disse dokumenter som dokumenter , der skal offentliggres og vre tilgngelige p internettet .
<P>
Dette er et vigtigt punkt .
Iflge forretningsordenen er vores mder offentlige .
Men det er kun i teorien , for i praksis ved vi godt , at de europiske borgere , som kommer tilfldigt forbi , ikke har ret til at komme ind og overvre vores arbejde , hvis ikke de har fet en invitation .
<P>
Et vigtigt aspekt i EU-institutionernes offentlighed er netop offentliggrelsen af videooptagelser af vores arbejde p internettet .
I hr . Stenmarcks betnkning , som vi skal drfte i morgen , tager man i vrigt allerede sprgsmlet om Europa-Parlamentets budget op .
Jeg kan allerede nu fortlle Dem , at jeg og 55 andre parlamentsmedlemmer fra alle politiske grupper stiller et beslutningsforslag i morgen , hvor vi ogs anmoder medlemmerne af Det Europiske Konvent om at foretage en reform af traktaterne , s retten til at f indsigt i alle EU-institutionernes offentlige mder bliver indskrevet i traktaterne . Det drejer sig om retten til - ogs via internettet - at f indsigt i alle EU ' s mder og demokratiske instrumenter .
<P>
Efter min mening skal vi g i denne retning , s Parlamentet kan udnytte den nye teknologi bedst muligt til offentliggrelsen af sit arbejde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , gennemsigtighed - dette ord har allerede en bemrkelsesvrdig karriere bag sig .
Nr De i dag bruger de moderne sgemaskiner , finder De ordet 223.000 gange p mindre end 10 minutter .
Den tid er forbi , hvor man forvekslede transparens med transpiration .
Det ene foregr under armene , og det andet er det , som man kan se gennem skjorten .
Hvis man sger p gennemsigtighed og Europa-Parlamentet , fr De prcis 908 hits , og hvis De sprger manden p gaden , hvad han forbinder med gennemsigtighed , er det de ting , som vi fortsat ikke vil gre gennemsigtigt .
Tesen m vre , at hvis gennemsigtighed ikke fr folk til at svede , er den intet vrd !
<P>
Nr man i denne betnkning nu giver udtryk for , at det drejer sig om en milepl p vejen mod strre gennemsigtighed i EU , vil jeg modsige det .
Det er intet mindre , men heller ikke meget mere end smsten .
Det , som vi virkelig har brug for , er levende gennemsigtighed .
Et europisk gennemsigtighedsinitiativ er undervejs , som jeg allerede har talt om flere gange .
Det rkker videre end EU ' s selvrosende instanser og har til forml at gre alle dokumenter tilgngelige for offentligheden , s vidt det er muligt - ogs dem , som borgerne virkelig interesserer sig for .
P grundlag af forordning 201 / 204 har vi hrdt brug for denne kontrol , som allerede har vret p tale .
Nr det drejer sig om trovrdighed og ikke hykleri , mener jeg , at mlstningen m vre , at vi skal gre alt for at efterligne freedom of information act i de forhbentligt kommende Europas forenede stater .
Her kan vi ogs lre noget af Sverige .
Vi ved alle , at hvis der ikke er gennemsigtighed , er der ikke noget demokrati !
<SPEAKER ID=36 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , mine damer og herrer , ligesom Parlamentet tillgger Kommissionen generelt gennemskuelighed i sine aktiviteter stor betydning , og det glder derfor ogs bestemmelserne om aktindsigt i henhold til forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 .
<P>
De forpligtelser , som Kommissionen har indget p dette omrde , sttter denne pstand , og blandt forpligtelserne vil jeg tillade mig at minde Dem , mine damer og herrer , om forpligtelsen til at fremsende de skaldte komitologidokumenter til Parlamentet , hvilket er en forpligtelse , der gr ud over det , som forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 plgger os , og hvilket bekrfter vores vilje til at komme videre og opn strre fremskridt , bde hvad angr gennemskuelighed og interinstitutionelt samarbejde .
<P>
Jeg er sikker p , at De er enig med mig i , at dette samarbejde navnlig er vigtigt i forbindelse med aktindsigt , jvnfr vores indviklede arbejdsmetoder og interaktion mellem vores aktiviteter . Og det er netop inden for rammerne af dette interinstitutionelle samarbejde , kanaliseret via det allerede nedsatte interinstitutionelle udvalg , hvor der skal aftales uundvrlige mekanismer for hring af den institution , der oprindeligt er ansvarlig for de dokumenter , der foresls udbredt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , for at henholde mig til den konkrete sag , vi drfter nu , sttter Kommissionen Parlamentets initiativ , hvad angr direkte adgang til dokumenter .
Fru Maij-Weggens betnkning forudser udbredelsen af en liste over andre institutioners dokumenter uden at medtage en forudgende hring af den anden institution . Her foretrkker Kommissionen imidlertid , at der generelt henvises til dokumenter fremsendt af de vrige institutioner med henvisning til gldende regler og aftalte procedurer i forbindelse med fremsendelsen i stedet for at udarbejde en liste over dokumenter , der kan fremsendes .
Vi mener , at det i tilstrkkelig grad garanterer svel Parlamentets og Kommissionens mlstninger , hvad angr gennemskuelighed , som respekten for forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 , hvor vi - som jeg sagde fr - gr lngere , end det krves af os .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg takke og lyknske fru Maij-Weggen med det udfrte arbejde og ogs sige tak til de vrige talere .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0134 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om faststtelse af flles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart ( 15029 / 4 / 2001 - C5-0033 / 2002 - 2001 / 0234 ( COD ) ) ( Ordfrer : Foster ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Foster (PPE-DE)">
Hr. formand , de tragiske begivenheder den 11. september i USA satte nyt liv i styrkelsen af ordningerne om sikkerhed inden for civil luftfart .
P Det Europiske Rds mde dagen efter terrorangrebene mod USA blev Rdet ( transport ) plagt at vurdere , hvilke foranstaltninger der skal trffes for at forbedre sikkerheden inden for luftfarten og frdiggre behandlingen af de allerede foreslede foranstaltninger .
<P>
Forslaget til forordning var rimeligt ligetil og blev ndret ved frstebehandlingen .
Det vedhftede tekniske bilag , baseret p dokument 30 fra Den Europiske Konference for Civil Luftfart ( ECAC ) , blev imidlertid frst ndret ved andenbehandlingen , da Gruppen p Hjt Plan var i frd med at opdatere bilaget , som frst blev frdiggjort i november .
<P>
Selv om Parlamentet hurtigt tog udfordringen op , og jeg takker mine kolleger fra alle partier for deres sttte , mener vi , at det ikke br medfre et lavere parlamentarisk kontrolniveau , og forbeholder os ret til ved andenbehandlingen at ndre det reviderede bilag til forordningen , som Rdet har vedtaget i sin flles holdning .
<P>
Jeg er under hele processen mdtes med reprsentanter for Rdet og Kommissionen og har i vid udstrkning rdfrt mig med branchen .
Forslaget til forordning vedrrer hovedsagelig adgangskontrol og passagerernes bagage samt screening af fragt p jorden i lufthavnene og er skildret fuldt ud i min begrundelse .
Anvendelsesomrdet omfatter ikke sikkerhed om bord , hvilket muligvis skal til behandling p et senere tidspunkt .
De tekniske standarder er de standarder , som ECAC vedtog i 1992 i dokument 30 , del 2 , vedrrende sikkerhedssprgsml , der blev revideret i januar 2001 og , som allerede nvnt , for nylig er blevet opdateret .
Medlemmerne af ECAC omfatter 38 europiske stater , herunder samtlige EU-lande .
<P>
Det er vrd at ppege over for Parlamentet , og mske Rdet , hvis der er nogen til stede , at denne aftale , som er indget af 38 lande , kommer til at danne prcedens , idet det er frste gang , at den bliver bindende for aftaleparterne .
Dokument 30 er hidtil blot blevet brugt som rettesnor .
<P>
Resultatet af mdet i Rdet ( transport ) i december var mere end skuffende , da samtlige ndringsforslag , som blev stttet af Parlamentet , blev forkastet i den flles holdning .
Som ordfrer besluttede jeg imidlertid at stille samtlige vedtagne ndringsforslag p ny , og jeg vil komme ind p fem omrder , som er grundlggende for Parlamentets holdning .
<P>
For det frste skal medlemsstaterne ptage sig ansvaret for yderligere udgifter til sikkerhed i lyset af terrorangrebene og erkende deres moralske pligt til at beskytte borgerne .
Disse angreb var imod nationalstaterne .
Jeg har stillet et ndringsforslag i den henseende , og det glder mig at kunne sige , at der er tvrpolitisk sttte til denne foranstaltning .
<P>
For det andet br der vre uanmeldte inspektioner i lufthavnene , s de kan inspiceres under de faktiske driftsforhold , hvilket er tilfldet p nuvrende tidspunkt i en rkke medlemsstater .
<P>
For det tredje fastholder jeg , at en 100 % screening af personalet er et afgrende punkt i lovgivningen , om end jeg anerkender , at visse medlemsstater og et ftal af parlamentsmedlemmerne er imod .
Det br nvnes , at en rkke medlemsstater allerede gennemfrer dette .
<P>
Terrorisme har fet en ny dimension .
Det er misforstet at mene , at der br vre lavere sikkerhedsstandarder for det personale , som arbejder i omrder med adgangsbegrnsning i lufthavne , end for passagerer .
Historien har vist os , at slappe sikkerhedsregler og personale med uhmmet adgang i lufthavne i langt de fleste terrorhandlinger i lbet af de sidste 30 r , f.eks. kapringer og ulykker som den over Lockerbie og 11. september , har spillet en afgrende rolle .
Det glder mig at kunne sige , at strstedelen af parlamentsmedlemmerne i udvalget stttede dette ndringsforslag .
<P>
For det fjerde er det vigtigt , at flyindustrien involveres i gennemfrelsen af denne forordning , som det er praksis i IATA og ECAC , ikke mindst fordi det sikrer , at foranstaltningerne fungerer i praksis og driftsmssigt kan gennemfres .
<P>
For det femte tilskynder vi overordnet set til et mere effektivt internationalt samarbejde inden for informationsudveksling af sikkerhedsmssige hensyn .
<P>
Afslutningsvis er vi alle bekendt med de katastrofale flger af 11. september for flybranchen og turistsektoren .
Omkring en kvart million direkte berrte job gik tabt p verdensplan og ca . 50.000 i EU alene .
Ikke kun de store virksomheder blev berrt , men ogs tusinder af sm virksomheder .
Denne betnkning er ikke den eneste lsning , men den er et stort skridt i den rigtige retning , forudsat at medlemsstaterne vedkender sig deres forpligtelse til at beskytte borgerne ved at ptage sig ansvaret for at bidrage konomisk til disse yderligere sikkerhedsforanstaltninger og snarest skride til handling for at genskabe offentlighedens tillid , hvilket ville hjlpe flybranchen , turistsektoren og EU som helhed .
Jeg opfordrer Rdet til at lytte til Parlamentet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , kre fru nstformand i Kommissionen , kre kolleger , frst vil jeg p vegne af min gruppe rette en stor tak til ordfreren , der ikke blot har sat sig virkelig grundigt ind i denne komplicerede sag - hun er jo specialist p dette omrde - men s vidt muligt ogs har forsgt at stille nogle meget udmrkede forslag .
Men vi er meget skuffede over Rdet .
Da vi i december forsgte at finde frem til en flles linje under frstebehandlingen , ville Rdet overhovedet ikke tale med os .
I de to sidste uger , hvor ordfreren efter forhandlingerne i udvalget igen forsgte at n til enighed med Rdet , var Rdet stadig ikke villig til at diskutere med os .
Med den 11. september i tankerne og en situation , hvor passagererne er i fare , m jeg sige , det er chokerende , at Rdet ikke er villig til at n til enighed med os s hurtigt som muligt .
<P>
Vi har et eksempel , der viser det modsatte .
For f uger siden afsluttede vi i praksis sprgsmlet om stjbetingede operationelle restriktioner i lufthavne i lbet af tre mneder .
Men det er beskmmende , at Rdet i en s vigtig sag som passagerers sikkerhed ikke er interesseret i at n til enighed med os , og det vil vi tydeligt give udtryk for .
Jeg hber ogs , at Rdet hurtigt bliver klar over , at det skal finde en lsning sammen med os under forligsproceduren , nr vi i morgen holder lukket afstemning .
Jeg vil ogs gerne appellere til , at Kommissionen siger til Rdet , at vi har gjort alt for at n til enighed med Rdet .
Rdet har ikke vist velvilje , og nu forventer jeg , at Kommissionen sttter os , i det mindste i de fleste af vores ndringsforslag .
Rdet skal vide , at Parlamentet og Kommissionen samarbejder .
<P>
Jeg vil gerne komme med to bemrkninger .
For det frste er det meget vigtigt , at medlemsstaterne accepterer , at de skal vre med til at betale for de gede sikkerhedsforanstaltninger .
Det kan jo ikke vre rigtigt , at politiet i mit land skal overvge og kontrollere alle fodboldkampe p bekostning af offentligheden , eftersom de professionelle klubber jo slet ikke tjener s drligt , og at medlemsstaterne s ikke vil vre med til at betale for skrpede sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne , der er af interesse for os alle og ikke kun for lufthavnene .
Det hnger slet ikke sammen !
Vi forventer , at Rdet kommer os i mde p dette vigtige punkt .
<P>
Det andet og noget kritiske punkt , som min kollega har vret inde p , er sprgsmlet , om man virkelig skal kontrollere medarbejderne 100 % . Jeg har en helt anden holdning til det .
Min gruppe mener det samme som ordfreren , men jeg vil endnu en gang understrege , at medarbejderne i modstning til passagererne principielt bliver kontrolleret n gang , nemlig inden de bliver ansat .
Hvis man s vil kontrollere dem fem eller seks gange dagligt , er det da noget overdrevet !
Vi skal vre klar over , at sikkerheden er vigtig , men arbejdet i lufthavnene skal ogs kunne afvikles hensigtsmssigt for passagererne , flyselskaberne og lufthavnene .
Derfor hber jeg , at vi i morgen trffer en anderledes afgrelse .
<P>
De , der udfrte de forbryderiske handlinger den 11. september , var ikke ansat i en lufthavn eller i et flyselskab !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Ogs min gruppe beklager Rdets stdighed ved afviklingen af lovgivningen med hensyn til indfrelsen af flles regler for sikkerhed inden for luftfarten .
Alle er enige om , at det er meget vigtigt , at denne sag afvikles hurtigt .
Begivenhederne den 11. september udgr en meget presserende anledning .
Inden for hele Unionen skal der glde samme , strenge regler .
Det er derfor uforsteligt , at Rdet nsten ikke vil imdekomme medlovgiverens , Europa-Parlamentets , nsker , og at vi dermed er tvunget til at stille s mange ndringsforslag under andenbehandlingen .
<P>
Min gruppe sttter ordfreren , fru Foster . Et centralt punkt er efter vores opfattelse ogs et gennemskueligt og koordineret system til finansiering af de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger .
Forstyrrelser af konkurrencen skal undgs .
Der er i jeblikket stadig alt for mange forskelle mellem medlemsstater , nr det drejer sig om sikkerhed , navnlig finansieringen af den .
Kommissionen m hurtigt udarbejde forslag herom .
Det hjest mulige sikkerhedsniveau skal i den forbindelse vre udgangspunktet .
Ekstra udgifter som flge af de nye regler skal kompenseres finansielt , hvis de skaber risiko for , at visse lufthavne ikke kan fungere . Dog glder princippet om , at udgifterne p mellemlang sigt br afholdes af brugerne og sektoren .
Udgangspunktet ved udarbejdelsen af foranstaltningerne er ECAC-anbefalingerne .
Tilpasning til den nuvrende praksis fremmer efter vores opfattelse strmlining .
<P>
Vi sttter ogs princippet om uanmeldte inspektioner .
Det virker forebyggende .
Og det er i overensstemmelse med den opfattelse , at man med hensyn til sikkerhed m indg s f kompromiser som muligt .
Undtagelser skal vre begrnsede .
Derfor sttter vi ordfrerens forslag om at slette punkt 4 i bilag 3.2 , hvor det gres muligt ikke at screene alt personale .
Vi er naturligvis ikke enige i , at der gres denne undtagelse .
<P>
Rdet har indtil nu ikke vist sig at vre lydhrt over for vores anmodninger om ogs med tredjelande at indg bedre aftaler om sikkerhed og sikkerhedsforanstaltninger .
Det er mrkeligt , fordi der dr kan opst lkager i det nye system .
Ogs i Europa findes der lande , hvor man kan slippe for sikkerhedsforanstaltninger p flyvninger til EU .
Det er to gange sket for mig , at jeg i et steuropisk land kom ind i flyet uden sikkerhedskontrol , uden bombekontrol .
Til sidst har jeg et punkt , som vi ofte har nvnt og ogs nu m gentage , nemlig at vi ikke forstr , hvorfor Rdet modstter sig , at den medansvarlige budgetmyndighed fr mulighed for at evaluere .
Vi synes , det er vigtigt , at der ogs herom p ny er stillet et ndringsforslag .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker p vegne af ELDR-Gruppen ordfrer fru Foster for udarbejdelsen af et godt forslag i denne vigtige sag .
Vi har stadig en bunke uafsluttede sager p bordet , hvor man burde f gennemfrt et velafbalanceret resultat af almen gyldighed .
Som det her allerede tidligere er blevet konstateret , har Rdet ikke gjort et tilstrkkeligt hjemmearbejde og har ikke drftet Parlamentets forslag til ende .
Derfor er der god grund til , at vores udvalg her i slutspurten foreslr en reform af de centrale ndringsforslag .
<P>
Vores gruppe har stillet ndringsforslag 34 til artikel 4 , som vedrrer reglerne for de sm flyvepladser , hvor man har behov for fleksibilitet .
I ndringsforslaget prciserer man formuleringen sledes , at den samtidig forger fleksibiliteten i forhold til , hvilke maskiner der anvendes .
Jeg vil bede medlemmerne overveje , om den formulering kunne vre et kompromis , vi alle kunne acceptere , til lsning af problemet med det lille antal flyvninger uden store omkostninger .
<P>
For det andet vil jeg understrege ndringsforslag 8 , som handler om uanmeldte inspektioner .
Det er vigtigt .
Truslen om inspektioner p unionsplan er velegnet til at holde tingene i orden .
Hvis man p forhnd skulle anmelde inspektioner , ville de ndvendige forbedringer af luftfartssikkerheden ikke blive foretaget fr denne anmeldelse .
Desuden m man srge for , at der efter inspektionerne ogs virkelig rettes op p de ting , man har bemrket .
<P>
Vores gruppe er get ud fra , at man ogs i disse sager br tage hensyn til , hvad det er fornuftigt at gre p EU-niveau , og hvilke ting det efter nrhedsprincippet er bedre at overlade til medlemslandenes eget kompetenceomrde .
Derfor er vi heller ikke srlig begejstrede for de ndringer , som medfrer ekstra omkostninger uden i nvnevrdig grad at forbedre sikkerheden .
Foranstaltningerne m udmles efter , hvad der er fornuftigt i det enkelte land .
Det samme glder kontrollen , hvor det er fornuftigt at tage hensyn til visse faktorer i de konkrete forhold .
<SPEAKER ID=45 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke fru Foster for det glimrende arbejde og den professionalisme , hvormed hun har arbejdet i alle disse mneder .
<P>
Som De alle ved , var der ikke engang get en mned efter de tragiske hndelser den 11. september , fr Kommissionen med dette initiativ foreslog en harmoniseret styrkelse af de sikkerhedskrav , der skal glde for den civile luftfart , og da forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet og Rdet , var det ptrngende at n frem til en aftale desangende .
<P>
Europa-Parlamentet var enigt i , at det hastede , og det koncentrerede sig derfor alene om forordningens lovgivningsdel og s bort fra det tekniske bilag , som var baseret p arbejdet fra en specialiseret institution , ECAC ( Den Europiske Konference for Civil Luftfart ) , og navnlig om dokument 30 om denne organisations luftfartssikkerhed .
<P>
Nu da teksten er blevet analyseret mere detaljeret , forstr Kommissionen , at Parlamentets Transportudvalg stiller 33 ndringsforslag til den flles holdning .
I sidste uge prvede vi at n frem til et kompromis om sprgsmlet mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , men som hr . Jarzembowski og fru Foster sagde for et jeblik siden , var det desvrre ikke muligt at n frem til en aftale .
<P>
Kommissionen insisterer p , at dokumentet haster .
Hvis der opstr en interinstitutionel tvist , frygter jeg , at vi kunne st i en blindgyde .
Derfor efterlyser og anmoder jeg endnu en gang om en kompromisnd , bde fra Rdet og Parlamentet , sledes at vi fr sommeren endelig kan f lst denne sag .
<P>
Jeg vil gerne understrege det , jeg har sagt ved andre lejligheder , og det er , at vi i Kommissionen som altid vil fortstte vores arbejde med at opn aftaler som mglere .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , vil jeg inddele dem i fire kategorier .
<P>
Den frste kategori , som har til hensigt at gre luftfartssikkerhedens regler strengere , omfatter flest ndringsforslag , og denne kategori kan vi praktisk talt acceptere i sin helhed .
Derudover kan ndringsforslag 8 , som krver uanmeldte inspektioner i lufthavnene , i princippet accepteres .
Det tilsigter , at lufthavnene ikke advares om inspektionerne , men Kommissionen nsker , at inspektionen sker med de nationale lovgivningsmyndigheders kendskab og samarbejde , hvilket ogs glder for inspektioner i forbindelse med konkurrence eller landbrug .
Det vil sige , at de nationale lovgivningsmyndigheder ville vre informeret , men ikke de konkrete lufthavne .
Vi mener , det ville skabe en passende balance .
<P>
ndringsforslag 16 , som Kommissionen sttter , fortjener en srlig omtale .
Det vedrrer kravet om , at hele personalet skal kontrolleres , inden de fr adgang til security-beskyttede omrder .
Kommissionen er enig i , at flybestningen br underkastes samme kontrol som passagererne og ikke en ringere kontrol .
Vi m huske p , at mange terrorangreb er sket p grund af manglende sikkerhed i lufthavnenes egne installationer .
<P>
Formlet med ordfrerens ndringsforslag 20 er at forge sikkerheden .
I dette tilflde mener Kommissionen , at det ville komplicere sagerne meget uden rigtigt at bidrage med konkrete resultater , og i denne henseende bliver vi ndt til at forkaste det .
<P>
Kommissionen forkaster generelt ndringsforslagene i den anden pakke , som har til hensigt at reducere sikkerhedsstandarderne .
Det drejer sig om ndringsforslag 6 , 13 , 17 , 27 , 30 og 31 og navnlig 6 og 13 .
Det frstnvnte ndringsforslag nsker at forge antallet af lufthavne , der er undtaget fra de harmoniserede fllesskabsstandarder , ved at forge trskelen for luftfartjers strrelse .
Eftersom Kommissionen ikke har modtaget oplysninger om antallet af yderligere lufthavne , der ville vre udelukket fra forordningen , hvis ndringsforslaget vedtages , forkaster vi det , eftersom det ville skabe en juridisk ukendt situation .
Vi forkaster ligeledes ndringsforslag 13 , som har til hensigt at udstte ikrafttrdelsen af nogle af forordningens bestemmelser i 12 mneder , for alle sikkerhedsstandarderne i forordningen er baseret p standarder vedtaget af ECAC , som alle EU ' s medlemsstater er medlem af . Vi mener ikke , at gennemfrelsen skal udsttes yderligere .
Derimod mener vi , som hr . Jarzembowski sagde for et jeblik siden , at forordningen hurtigst muligt skal gennemfres .
<P>
Den tredje gruppe ndringsforslag har til hensigt at udvide forordningens anvendelsesomrde og forpligter tydeligt EU ' s medlemsstater til at finansiere yderligere sikkerhedsforanstaltninger og vre ansvarlige for disse .
Kommissionen er lydhr over for disse argumenter - det vil jeg sige meget klart - og navnlig over for ndringsforslag 7 om en retfrdig finansiering af de ekstra sikkerhedsomkostninger .
Men disse ndringsforslag hrer ikke hjemme i denne forordning , og de falder helt uden for traktatens artikel 80 , som er forordningens retsgrundlag .
Hvis det var muligt at medtage bestemmelser om en yderligere finansiering i forordningen , ville disse regler desuden ikke omstde de overordnede fllesskabsbestemmelser om statssttte , som stadig finder anvendelse .
<P>
Kommissionen forkaster derfor formelt ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 7 , 9 , 10 , 11 og 12 , selv om den er villig til at se nrmere p de fremsatte sprgsml set ud fra et bredere perspektiv , som omfatter behovet for en strre tilrettelggelse p omrdet finansiering af investeringerne i luftfartssikkerhed .
Hvis det efter gennemfrelsen af en detaljeret undersgelse viser sig at vre ndvendigt , er Kommissionen villig til at stille et lovgivningsforslag , men separat og ikke i forbindelse med denne forordning .
<P>
Endelig kan Kommissionen fuldt ud acceptere alle de ndringsforslag , som har til hensigt at forbedre forordningen rent sprogligt , idet indholdet fastholdes .
Sledes kunne ndringsforslag 16 , 19 , 21-26 , 28 , 29 , 32 , 33 og 34 og ndringsforslag 14 , 15 og 18 accepteres efter nogle redaktionelle ndringer .
Kommissionen og Europa-Parlamentet er generelt meget enige p dette omrde .
Begge institutioner mener , at der er brug for nogle harmoniserede basisstandarder om sikkerhed inden for civil luftfart , og at denne forordning skal prioriteres srligt .
<P>
Nr forslaget bliver vedtaget , vil det vre et meget vigtigt skridt p vejen mod en garanti for strre luftfartssikkerhed i hele EU .
Parlamentet og navnlig fru Foster med sit glimrende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen bidrager betydeligt til dette resultat .
Det , vi nu har brug for , er , at Rdet er samarbejdsvilligt , og at vi i sidste ende sammen nr frem til et kompromis , som gr det muligt at komme videre , og som undgr en blokering af en sag , som vi br lse hurtigst muligt .
<P>
Det haster , hr. formand , mine damer og herrer , med hurtigst muligt at f gennemfrt nogle harmoniserede regler , som kan garantere strre sikkerhed i alle lufthavne og i hele det europiske civile luftfartssystem .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0122 / 2002 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ndring af Rdets direktiv 90 / 619 / EF og af direktiv 97 / 7 / EF og 98 / 27 / EF ( 12425 / 1 / 2001 REV .
1 - C5-0697 / 2001 - 1998 / 0245 ( COD ) ) ( Ordfrer : Berger ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Berger (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dagen i dag er for mig en srlig dag , som jeg har set frem til lnge .
Allerede i midten af 1999 blev jeg af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked udpeget som ordfrer for andenbehandlingen af direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
Her i Parlamentet var vi klar over , at der var et akut behov for dette direktiv .
Vi ville til enhver tid vre rustet til en flles holdning .
Det betd ganske vist , at vi skulle vente i nsten tre r , mens vi hbede , at de mange tillb , som flere formandskaber har taget , p et eller andet tidspunkt ville fre til et positivt resultat , og at Rdet ville vre i stand til at finde en flles holdning .
<P>
Nr jeg nu foreslr Parlamentet , at vi kun skal foretage mindre ndringer i Rdets flles holdning , s er det ikke , fordi den lange ventetid p den flles holdning har slidt mig op , men fordi jeg dybest set er overbevist om , at Rdets flles holdning er et fornuftigt kompromis , og at Rdet har fjernet sig et godt stykke fra sin oprindelige udgangsposition og i hj grad vret imdekommende over for Europa-Parlamentet og Parlamentets holdninger fra frstebehandlingen .
<P>
Her vil jeg ogs gerne rette en stor tak til ordfreren under frstebehandlingen , fru Oomen-Ruijten .
Jeg tror , at hendes betnkning har vret med til at forbedre udkastet til direktivet vsentligt .
Mange af hendes ndringer blev ogs vedtaget af Rdet og Kommissionen .
<P>
I begrundelsen til min betnkning har jeg meget udfrligt oplistet , p hvilke punkter direktivet nu er ndret i henhold til frstebehandlingen i Europa-Parlamentet .
Her vil jeg blot nvne nogle f vigtige punkter .
Forholdet til direktivet om e-handel blev klarlagt og ligeledes forholdet til Bruxelles II-forordningen og Rom-konventionen .
Indholdsmssigt kunne det mske nok have vret bedre , men juridisk set er forholdet nu klart .
Direktivet kan anvendes p alle forbrugere .
Begrnsningen til kun at omfatte forbrugere , der er bosiddende i EU , som Parlamentet kritiserede under frstebehandlingen , er faldet vk .
Fortegnelsen over de oplysninger , der skal foreligge , inden aftalen indgs , indeholder alle de punkter , som Parlamentet stillede krav om , og gr delvis endnu videre .
<P>
Som jurist har det ogs vret meget vigtigt for mig , at den oprindeligt ptnkte bestemmelse om en forpligtende betnkningstid , den skaldte cooling off period , er faldet bort .
Fortrydelsesretten er nu en almengyldig ret , og der er kun undtagelser for visse produkter .
Direktivet forudser 14 dage , i Kommissionens forslag var det syv dage , og Parlamentet havde krvet 30 dage .
Men vi kan sagtens acceptere 14 kalenderdage .
Konsekvenserne af ophvelse af en aftale er blevet reguleret i henhold til frstebehandlingen i Europa-Parlamentet .
<P>
De strste uoverensstemmelser her i Parlamentet drejer sig naturligvis om det principielle sprgsml , om vi skal harmonisere maksimalt eller minimalt .
Det er jo ikke frste gang , vi skndes om de to principper .
Europa-Parlamentet har under frstebehandlingen - ganske vist med et snvert flertal - valgt konceptet om maksimal harmonisering .
Derimod var der i Rdet oprindeligt et relativt stort flertal for en gennemgende anvendelse af mindsteharmonisering .
Nr nu den maksimale harmonisering principielt ligger til grund for den flles holdning , og medlemsstaterne kun i srlige tilflde kan anvende supplerende bestemmelser , s mener jeg , at det er det eneste realistiske kompromis .
<P>
P det juridiske omrde , hvor vi f.eks. inden for aftaleretten , men ogs inden for den materielle europiske ret for finansielle tjenesteydelser , endnu ikke har fuldstndige harmoniseringer , kan man ikke trffe en anderledes beslutning om dette i direktivet .
Nr man skal afgre , hvem der skal bre risikoen i forbindelse med en fremmed lovgivning - om det skal vre forbrugerne eller leverandrerne - mener jeg , at det stadig er forbrugerne , der har svrest ved at bre denne risiko , helt sikkert svrere end selv mindre leverandrer .
For de mindre leverandrer forudser direktivet nu , at risikoen og omkostningerne for dem reduceres , ved at Kommissionen informerer dem om supplerende bestemmelser i medlemsstaterne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne appellere til , at alle de kolleger , der p baggrund af deres ndringsforslag har signaleret , at de ikke er villige til at indg et kompromis og holder fast ved den fuldstndige gennemfrelse af den maksimale harmonisering og princippet om oprindelsesland , ogs overvejer , hvad der vil ske , hvis vi str i en forligsprocedure , hvor vi sandsynligvis ikke vil opn et positivt resultat i forbindelse med denne politisk set meget flsomme og meget vanskelige balancegang .
Til sidst har vi mske slet ikke noget direktiv , og vi befinder os s der , hvor vi er nu , nemlig hvor princippet om bestemmelsesland umiddelbart er gldende .
Vi bevger os meget langt vk fra bde de indholdsmssige og de tidsmssige mlstninger , som vi har sat for os selv og sammen med Kommissionen i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang appellere til Dem om , at De med henblik p et kompromis trkker eventuelle ndringer tilbage eller s vidt muligt holder Dem tilbage med at godkende ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min kollega Klaus-Heiner Lehne , der er skyggeordfrer for vores gruppe .
Det var vigtigt for ham at deltage i mdet i Udvalget om Retlige og Indre Anliggender , som finder sted netop nu .
Det er uheldigt , at der ikke kan tages hjde for sdanne sammenfald ved planlgningen af disse forhandlinger , da det er vigtig lovgivning fra vores udvalg .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Berger for hendes meget omfattende og grundige arbejde og for at vre srdeles vedholdende i sin argumentation over for os .
Det skal siges , at vores gruppe - og jeg hber , at mange kolleger er enige med os - har stillet en rkke meget vigtige ndringsforslag til dette direktiv .
Vi mener , at de afspejler den overordnede holdning i Parlamentet om betydningen af at fastholde en helt igennem konsekvent tilgang til vores arbejde p dette srdeles vigtige omrde og en konsekvent tilgang til arbejdet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked inden for e-handel og oprettelsen af det indre marked som helhed .
<P>
Jeg mener , at vi i Parlamentet har vret meget konsekvente .
Det er Kommissionen og Rdet , som er afveget fra den kurs , som min kollega , fru Oomen-Ruijten , udstak ved frstebehandlingen .
I direktivet om e-handel godtgjorde vi , at princippet om oprindelsesland var afgrende for e-handelstransaktioner .
I vores arbejde om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , hvor vi i hj grad stttede holdningen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fulgte vi ogs den linje .
<P>
Hele projektet med at etablere et indre marked - et internt marked for finansielle tjenesteydelser - er et af de vigtigste projekter , som vi arbejder p for tiden , for s vidt angr overholdelsen af Lissabon-mlene og skabelsen af den dynamiske konomi , som vi skal have i EU .
<P>
Direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser finder ikke kun anvendelse p e-handel , men har meget stor betydning for et indre grnseoverskridende marked .
Men hvad ser vi ?
Vi ser i Rdets forslag , at 15 medlemsstater vil kunne ndre kravene til to vigtige elementer : forhndsoplysninger til forbrugerne og aspekter i forbindelse med fortrydelsesret .
Hvilken slags indre marked opretter vi ?
Hvilket signal sender vi til Rdet og til markedet udenfor , hvis vi accepterer et forslag fra Rdet , der tillader 15 forskellige slags betingelser ?
<P>
Jeg foreslr - og jeg hber , at Parlamentet accepterer vores henstillinger - at vi ved afstemningen i morgen forkaster dette kompromis .
Det er ikke tilfredsstillende .
Samrd er den eneste mde at lse det p , men vi skal vre konsekvente med hensyn til Parlamentets principper .
Jeg beder Dem p vegne af gruppen om at sttte ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , fru Berger har lavet et dybdeborende arbejde , der efter min mening er fremherskende i hele sprgsmlet .
Formlet med direktivet er at skabe en flles lovramme for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne ved at supplere de eksisterende reguleringer for de enkelte sektorer og udfylde de huller , der er opstet i forbindelse med det generelle direktiv for fjernsalg af forbrugsgoder .
<P>
Det nye direktiv gr det lettere for det indre marked at fungere og giver bedre beskyttelse af forbrugerne .
Sprgsmlet om maksimal harmonisering eller mindsteharmonisering plager os , og De har naturligvis hrt , at der findes divergerende meninger .
Jeg har det indtryk , at der kan findes en lsning , hvis man blot vedtager , eller der skabes mulighed for at indfre nogle srlige reguleringer for bestemte emner .
<P>
Lsningen med maksimal harmonisering i kombination med Kommissionens forpligtelse til at holde udbyderne informeret om de forskellige nationale reguleringer hjlper p en mde i srlig grad de sm og mellemstore virksomheder , der tilbyder finansielle tjenesteydelser , ved at mindske udbydernes udgifter til information og skabe strre benhed .
Dette princip er ogs blevet bevaret i det vigtige sprgsml om fortrydelsesretten p nr ved livsforsikringer og pensionsordninger .
Fristen p 14 dage er en kompromislsning mellem de syv dage , som Kommissionen oprindeligt foreslog , og de 30 dage , som Parlamentet krvede .
Beregningsmden af fristerne reguleres ogs p samme mde .
Gennem en flles anvendelse af fortrydelsesretten styrkes klarheden og retssikkerheden i det indre marked .
<P>
Et meget kritisk sprgsml , som vi m betone , er , hvorledes den flles holdning prciserer , at det forhandlede direktiv skal tage hensyn til direktiv 2031 om e-handel , hvad angr de ndringer , som sidstnvnte indfrer .
Anerkendelsen af oprindelsesland er efter min mening et centralt punkt , som vi ikke m glemme .
Under alle omstndigheder er det positivt , at den flles holdning til trods for de ufuldkommenheder , den indeholder , i hj grad stemmer overens med Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at direktivet br trde i kraft jeblikkeligt , og derfor skal vi undg det tidsspilde , som ndringsforslag om delreguleringer ville medfre .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fru Berger , som jeg takker for alt det arbejde , hun har udfrt , har med sin betnkning tydeligt fet den klassiske strid her i Parlamentet om mere eller mindre harmonisering til endnu en gang at blusse op .
Det er mske godt at minde om , at der i det oprindelige kommissionsforslag sigtedes meget strkt mod en maksimal harmonisering af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
Rdet derimod forfgtede et fuldstndig andet standpunkt .
<P>
Selvflgelig er der meget , der taler for Kommissionens oprindelige holdning .
Det var uden tvivl den bedste lsning , bde for leverandrer af finansielle tjenesteydelser og for forbrugerne .
Uenigheden i Parlamentet gr det imidlertid ikke muligt at gennemtvinge den bedste lsning .
I den flles holdning vil Rdet for vrigt gre undtagelser fra princippet om maksimal harmonisering .
Det er rgerligt , for nationale bestemmelser kan jo udgre en hindring for gennemfrelsen af det indre marked .
Kun fuldstndig harmonisering garanterer lige konkurrencevilkr mellem institutionerne og giver forbrugerne tillid til de tjenesteydelser , som tilbydes fra andre medlemsstater .
Undtagelserne fra princippet om fuldstndig harmonisering kan i alvorlig grad vanskeliggre e-handlen , fordi tjenesteyderne sledes forpligtes til at tage hensyn til bestemmelser , som er indeholdt i de 15 forskellige retssystemer .
Jeg vil ogs understrege , at princippet om oprindelseslandets ret principielt anvendes , nr der ikke er fuld harmonisering .
Det vil for nogle institutioner vre overordentlig uheldigt , fordi lovgivningerne om restriktioner er meget forskellige .
<P>
Jeg kan sledes konkludere , at den maksimale harmonisering stadig er at foretrkke , men det viser sig endnu en gang , at politik er det muliges kunst .
Og n fugl i hnden er mske bedre end 10 p taget .
For at udtrykke det tydeligere : Det er bedre at have en mindre god lsning end slet ingen lsning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores ordfrer , fru Berger , har yderst overbevisende pvist , at Rdets flles holdning indeholder en betragtelig del af Parlamentets krav fra frstebehandlingen .
Jeg vil her kun nvne , at man efter krav fra Parlamentets side f.eks. lader direktivet omfatte alle kunder , og ikke kun dem , der bor i medlemslandene .
Ogs kravet om de informationer , som en tjenesteyder skal stille til rdighed , svarer meget langt hen ad vejen til Parlamentets krav osv . , hvorfor jeg ogs p min gruppes vegne er parat til at appellere til Parlamentet om , at det nu ikke indleder en forligsforhandling , men at det godkender den flles holdning , som for strstedelen er yderst tilfredsstillende .
<P>
Vi kan konstatere , at vi nu er kommet godt i gang med at garantere forbrugerbeskyttelsen i det indre marked for finansielle ydelser , og det kan vi uden tvivl fortstte senere .
Det er yderst tiltrngt , at vi nu vedtager et princip om en minimumsharmonisering .
Det garanterer , at nr man p fllesskabsplan endnu ikke har fet gennemfrt alle ting og synspunkter vedrrende reglerne , kan medlemslandene afvige fra dem og g videre .
Jeg tror ikke , at det indre marked tager srlig skade af dette .
Nu skal vi nok f gang i handlen med finansielle ydelser p tvrs af grnserne , og i opstartsfasen er det et meget godt niveau af forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , at beskrive dette emne er meget vanskeligt .
Sagens forlb forblffer mig .
Hvorfor ?
Fordi det ikke er Parlamentet , der adskillige gange har indtaget en anden holdning , men fordi Kommissionen og ogs Rdet pludselig gr fra maksimal harmonisering til mindsteharmonisering .
Og jeg vil gerne opfordre fru Hautala og hr . Beysen til ogs at ndre dette emne .
Politik er ganske vist det muliges kunst , men hvis denne mde at trffe bestemmelser p hverken frembyder resultat for sektoren for finansielle tjenesteydelser eller for forbrugerne , tror jeg , at vi m trffe et andet valg .
<P>
Hr. formand , lad mig endnu en gang give en oversigt , og bedm s selv .
Jeg vil gerne anmode om , at De besinder Dem .
I maj 1992 stilles forslaget til direktiv om salg af finansielle tjenesteydelser .
Dette oprindelige forslag indeholdt ogs de finansielle tjenesteydelser , alts alt fjernsalg plus finansielle tjenesteydelser .
Det modarbejdes kraftigt .
Omsider kommer den flles holdning , og deri er de finansielle tjenesteydelser forsvundet .
Det er i 1995 .
Kommissionen gr med til det .
Parlamentet forsger under andenbehandlingen at f dem med alligevel , men det lykkes desvrre ikke p grund af nogle manglende stemmer .
I 1997 kommer der en grnbog .
Parlamentet sttter igen de finansielle tjenesteydelser . Disse skal optages i direktivet .
Vi sttter det .
Kommissionen kommer derefter med et direktivforslag , og deri foreslr den med rette maksimal harmonisering .
Hvorfor maksimal harmonisering ?
Fordi forbrugerne , uanset hvor de kber i Europa , overalt skal kunne kbe efter de samme regler og skal have samme garantier .
Desuden er det ogs godt for den finansielle sektor .
<P>
Hvad viser sig s ?
I den flles holdning gr man pludselig ind for en mindsteharmonisering .
Denne mindsteharmonisering vil forstyrre markedet overordentlig meget - det har mine kolleger ogs sagt .
Jeg appellerer derfor til Dem , til os alle , om endnu en gang at se p frstebehandlingen af dette forslag i Parlamentet - som jeg dengang var ordfrer for - og stte dette forslag under afstemning endnu en gang og forelgge det for Rdet endnu en gang .
Jeg har forstet , at man i mellemtiden ogs i Rdet muligvis kunne have en anden mening .
<P>
Hr. formand , hvad der nu foreligger , frer , til trods for fru Bergers store omhu , efter min mening ikke til noget .
Jeg tror , at temmelig mange kolleger , ikke blot i denne gruppe , men ogs i andre grupper , vil stemme ligesom jeg for at fjerne alt fra emnet , hvad der har at gre med mindsteharmonisering , sledes at vi kan indlede virkelige forhandlinger med Rdet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , fru ordfrer , jeg synes , at De har udfrt et bemrkelsesvrdigt arbejde , og jeg kan kun opfordre Dem til at fortstte , idet jeg hber , at Europa-Parlamentet har visdom nok til at forblive tro mod og frem for alt rette sig efter Rdets holdning .
Jeg mener , at det er en fornuftig holdning , som vi hurtigst muligt har brug for .
Jeg er ikke enig med hr . Harbour , som mener , at det rigtige ville vre et forlig .
<P>
Vi oplever dagligt , at fjernsalg af finansielle ydelser udvikles med de fordele og ulemper , som dette har for finansieringen af konomien , men ogs med hensyn til de risici , som forbrugerne lber .
Ud fra det synspunkt er den flles holdning , som Rdet har vedtaget , fornuftig , og jeg mener , at den i det store og hele tager Europa-Parlamentets holdning i betragtning og bevarer en tilfredsstillende balance i forbindelse med princippet om oprindelseslandets ansvar til fordel for forbrugerne .
<P>
Det centrale punkt er naturligvis artikel 3 , stk .
4. Jeg mener , at vi , hvis Europa-Parlamentet delgger den balance , som Rdet har fundet frem til , str i en meget beklagelig situation , om ikke andet fordi vi s vil forsinke den eventuelle gennemfrelse af dette ndvendige direktiv .
Den lsning , vi har fundet frem til , drejer sig om den potentielle konflikt mellem den information , der gr forud for kontrakten , og den information , der er indeholdt i kontrakten . Konflikten bestr i at prcisere , at den information , der gr forud for kontrakten , skal vre i overensstemmelse med bestemmelserne i selve kontrakten .
Det er en god regel , som vi sttter .
<P>
Denne artikel vedrrer ikke alle de informationer , der gr forud for kontrakten . Den vedrrer kun informationerne om de kontraktmssige forpligtelser og har udelukkende til forml at sikre , at der er overensstemmelse mellem de to dele .
Det er endnu en god tankegang , som vi sttter fuldt ud .
<P>
Afslutningsvis tror jeg , at Kommissionen selv fuldt ud har anerkendt overensstemmelsen af denne aftale , der er indget i Rdet , med de foregende tekster om e-handel .
Naturligvis sttter vi Kommissionens holdning i denne forbindelse , og vi hber , at Europa-Parlamentet vil vre klogt nok til at vedtage den .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det problem , vi nu diskuterer , er ikke fru Berger , men problemet er Rdet . Problemet er , at der er uoverensstemmelse mellem mlstning og virkelighed , sdan som vi ofte har set .
Kommissionen og Rdet har ligesom Parlamentet sat sig som ml at skabe en sammenhngende juridisk ramme for e-handel , der i de kommende r skal fremskynde integrationen af de finansielle markeder og styrke den globale konkurrenceevne inden for den europiske sektor for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Efter vores mening har Rdets flles holdning til direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser vist sig at vre utilstrkkelig i bestrbelserne p at skabe et ensartet europisk indre marked .
Der er en dyb klft mellem vores krav og gennemfrelsen , hvilket er en ulempe for alle implicerede , ogs for de forbrugere , der bliver berrt af det .
I betragtning af den mlstning , der forflges med dette direktivforslag , om at garantere et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau for at sikre fri bevgelighed for finansielle tjenesteydelser , br medlemsstaterne ikke have mulighed for at gennemfre andre bestemmelser eller udvidede bestemmelser for de omrder , der er harmoniseret i dette direktiv .
<P>
Jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg stiller krav om det .
Anerkendelsen af en fortrydelsesmulighed i forbindelse med aftaler , der har gyldighed , fra aftalen indgs , er ikke forenelig med den meget efterspurgte garanti fra forbrugerne for omgende dkning i forbindelse med objektforsikring .
Bestemmelsen kan indvirke negativt p de tjenesteydelser , forbrugerne bliver tilbudt .
Et indre marked har brug for harmoniserede bestemmelser , og mlstningen m ikke undergraves af forskellige nationale bestemmelser .
Derfor vil vi gerne bede Dem om at stemme for vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke fru Berger for hendes omfattende og fremragende arbejde , og jeg vil ogs gerne takke de andre kolleger for deres bidrag .
Der er blevet sagt meget rigtigt , og for at undg gentagelser vil jeg begrnse mig til et punkt i direktivet .
<P>
Det bliver forsgt at gennemfre forbrugerbeskyttelse p baggrund af to instrumenter , dels fortrydelsesretten og dels omfattende informationskrav , anmrkninger og oplysninger .
Det er naturligvis indlysende , at sdanne rettigheder beskytter forbrugeren .
P den anden side - og det skal i stor udstrkning helt sikkert ogs vre sdan - har det ogs nogle svage punkter .
Lser forbrugeren denne information ?
Tager han den til efterretning ?
Forstr han den ?
Fortryder han s i virkeligheden , eller kunne det ikke ogs tnkes , at han forledes til at omgs letsindigt med sin underskrift og efterflgende netop ikke lngere har mulighed for at frigre sig fra den ?
<P>
P den anden side har erhvervslivet og retssamfundet en interesse i aftalernes uangribelighed , og - hr . Karas har netop nvnt et eksempel - ogs forbrugeren har i givet fald en interesse i , at de har jeblikkelig gyldighed .
Det siger jeg ud fra den betragtning , at den notarielle attestation af de erklringer , forbrugeren afgiver , udgr den bedste forbrugerbeskyttelse .
For det frste indeholder den en varsling p grund af proceduren , da forbrugeren har betnkningstid . For det andet indeholder den ogs rdgivning ved en tredje person - en udenforstende , der er forpligtet til at vre upartisk - og den indeholder endda et ansvar , nemlig hvis denne rdgivning ikke ydes korrekt , hvilket naturligvis ogs kan forekomme .
Men samtidig knytter den disse punkter sammen med fordelen ved uangribeligheden af et dokument , uangribeligheden af aftaler og garantien for retssikkerhed .
For s vidt medfrer den efter min mening den bedste forbrugerbeskyttelse p de omrder , hvor den er tiltnkt .
Det er naturligvis ikke muligt i alle tilflde , navnlig ikke i hverdagens massehandel .
Derfor mener jeg , De br gre det , at p de omrder , hvor forbrugerens attestation er fastlagt i de nationale bestemmelser , lader De dette vre gldende , fordi det er den bedste forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=58 NAME="Byrne">
Hr. formand , lad mig starte med at bekrfte , at Kommissionen sttter Rdets flles holdning og var enig i ordfrerens , fru Bergers , oprindelige henstilling om , at Parlamentet burde vedtage den flles holdning uden ndringer .
<P>
Vi sttter imidlertid fru Bergers og hr . Lehnes kompromisndringsforslag 43 og 44 og tilskynder Parlamentet til at vedtage den flles holdning med kun de ndringsforslag .
Lad mig holde en pause her og takke fru Berger for hendes hrde arbejde i forbindelse med denne lovgivning og hr . Lehne for deres store indsats og samarbejde med bde mig selv og mine tjenestegrene .
<P>
Vi mener , at den flles holdning udgr en afbalanceret lsning , som forbedrer vores ndrede forslag og i vid udstrkning opfylder de nsker , som Parlamentet gav udtryk for ved frstebehandlingen .
Den flles holdning omfatter isr fuldstndig harmoniserede og detaljerede informationskrav , princippet om skriftlig bekrftelse , fortrydelsesret med visse undtagelser , beskyttelse af brugeren med hensyn til den valgte betalingsmde og indbringelse for domstolene i tilflde af tvister .
<P>
Direktivet supplerer og underbygger direktivet om e-handel , idet det indfrer et yderligere sikkerhedsnet af beskyttelsesforanstaltninger for forbrugerne .
Direktivet passer ogs ind i de overordnede rammer for lovgivningsmssige foranstaltninger , der skal bne det indre marked for finansielle tjenesteydelser for detailhandlen .
<P>
Jeg vil gerne kommentere de 50 ndringsforslag .
Lad mig starte med ndringsforslag 9 , 10 , 11 og 37 , med hvilke der blev givet udtryk for medlemmernes bekymring over mellemmndenes stilling i direktivet .
I den flles holdning defineres leverandren med overlg kun som en " person , der ( ... ) efter aftale leverer tjenesteydelser " .
Hvis begreberne " mellemmand " og " agent " skal tilfjes , forudstter det en prcis skildring af de forskellige kategorier af finansielle mellemmnds virke og en udtmmende beskrivelse af forholdet mellem leverandrer og mellemmnd eller agenter .
<P>
Som angivet i betragtning 19 er det ikke muligt inden for rammerne af et generelt og horisontalt direktiv , som finder anvendelse p alle finansielle tjenesteydelser .
Jeg kan bekrfte , at mellemkomst ved en person , der efter aftale leverer tjenesteydelser ved direkte salg , indebrer , at transaktionen falder uden for direktivets anvendelsesomrde .
Direktivet finder anvendelse p organiserede ordninger om fjernsalg , ikke ordninger om direkte salg med lejlighedsvis fjernsalg .
<P>
Jeg vil nu g videre med de ndringsforslag , som ikke kan accepteres , fordi de angriber kernen i den flles holdning .
Jeg vil begynde med at kommentere den pstede indvirkning af artikel 3 , stk . 4 , p direktivet om e-handel og isr princippet om oprindelsesland .
Jeg er helt enig med det , fru Bers sagde tidligere i den forbindelse .
<P>
Kommissionen er helt overbevist om , at der med den flles holdning opstilles regler , der supplerer og udfylder hullerne i direktivet om e-handel .
Artikel 3 , stk . 4 , er vigtig i den forbindelse .
I ndringsforslag 13 foresls det at slette artikel 3 , stk .
4. ndringsforslaget er efter min overbevisning baseret p en fejlfortolkning af artiklen .
Prciseringen i artikel 3 , stk . 4 , af et vigtigt aspekt af direktivet om e-handel kan ikke undvres .
Artiklen angiver , at den information , som meddeles forbrugeren forud for indgelsen af aftalen , skal vre i overensstemmelse med de aftalemssige bestemmelser .
Det giver mening bde juridisk og i praksis .
<P>
Aftalemssige forpligtelser er ikke underlagt problemstillingen med oprindelsesland , og artikel 3 , stk . 4 , henviser blot til den lov , og jeg citerer , " som formodes at finde anvendelse " , der normalt betyder loven i destinationslandet .
Der er ingen hderlige leverandrer , der bevidst misinformerer forbrugerne om det fremtidige indhold af deres aftale under pskud af , at sdanne oplysninger er underlagt reglerne i oprindelseslandet i stedet for destinationslandet .
Artiklen omfatter desuden kun forhndsoplysninger , der i sidste ende afspejles i aftalen .
Den omfatter ikke alle de oplysninger , der gives fr underskrivelsen af aftalen , men som ikke efterflgende medtages i aftalen .
<P>
Endelig skal oplysningerne i artikel 3 meddeles og rettes personligt til forbrugeren .
Situationer , hvor leverandren giver et ubegrnset antal modtagere generelle oplysninger , er dermed udelukket .
<P>
En anden bekymring er nsket om at vedtage et maksimalt harmoniseringsniveau .
<P>
Med ndringsforslag 3 foresls det , at indholdet i betragtning 9 slettes . ndringsforslag 5 er en markant ndring af betragtning 13 .
ndringsforslag 26 , 27 og 28 indeholder bestemmelser om at slette artikel 4 , stk . 2-4 , og ndringsforslag 25 er en grundlggende ndring af artikel 13 .
Igen er jeg uenig i ndringsforslagene .
<P>
Gennemfrelsesperioden for direktivet om e-handel udlb i januar i r .
Nr direktivet om fjernsalg er vedtaget , vil der stadig vre en gennemfrelsesperiode p to r .
Hvad angr onlinetransaktioner , finder princippet om oprindelsesland derfor anvendelse p generel information forud for aftalen i den tid , det tager at gennemfre bestemmelserne i dette direktiv .
<P>
Det ger ikke forbrugernes tillid , hvis denne periode menes at fre til , eller rent faktisk frer til , en mindskelse af forbrugerbeskyttelsesstandarderne i medlemsstaterne .
For at undg dette tilskynder betragtning 9 til en hjere grad af konvergens eller harmonisering med et endnu hjere forbrugerbeskyttelsesniveau p en rkke omrder som angivet i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Indtil denne harmonisering sker , br standarderne ikke mindskes .
Sletningen i ndringsforslag 5 indebrer , at den betragtning bliver forkert .
Direktivet giver p visse omrder , f.eks. i artikel 10 , medlemsstaterne spillerum med hensyn til de harmoniserede rammer .
<P>
Artikel 4 , stk . 2 , giver medlemsstaterne mulighed for at indfre yderligere informationskrav .
Kommissionen konkluderede p baggrund af de informationskrav , som den stillede i 2000 , at denne bestemmelse er uundgelig .
Informationskravene i forbindelse med finansielle tjenesteydelser er forskellige og komplekse , og de reguleres delvist af EF-lovgivningen og delvist af national lovgivning .
Der er derfor gjort meget p sektorplan for at harmonisere kravene til information forud for aftalen .
Det str dog klart , at vi endnu ikke er i stand til at basere informationsforpligtelserne p EF-lovgivningen alene .
<P>
Hvis artikel 4 , stk . 2 , slettes - som foreslet i ndringsforslag 26 - selv om dette allerede er blevet forkastet af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked - afholder man medlemsstaterne fra at regulere informationskravene , isr hvis der slet ikke fandtes fllesskabslovgivning , og det ville tilsidestte vigtige nationale forbrugerbeskyttelsesregler .
Indtil der harmoniseres yderligere , kan medlemsstaterne derfor fastholde eller indfre strengere regler .
Indfrelsen af strengere regler skal dog ske i overensstemmelse med gennemsigtighedsproceduren i artikel 4 , stk . 3 , som skal fastholdes til trods for forslagene i ndringsforslag 27 og 28 .
<P>
ndringsforslag 25 omfatter sletningen af stningen i slutningen af artikel 13 " sfremt de pgldende operatrer eller leverandrer er i stand hertil .
" Den stning findes i den tilsvarende artikel i det overordnede direktiv .
Det er ikke en minimumsklausul , det er en skildring af situationen i medlemsstaterne .
Hvis den slettes , kan postvsenerne f.eks. forpligtes til at overtrde brevhemmeligheden .
<P>
Endelig er det en overdreven bekymring for niveauet af harmonisering at sge at omdanne direktivet til en forordning som krvet i ndringsforslag 49 og faststte en dato for , hvornr den skal vre omsat , selv fr direktivet er vedtaget , som foreslet i artikel 50 .
<P>
ndringsforslag 6 og 8 fritager aftaler , der indgs under medvirken af en notar .
Konsekvensen heraf er , at forbrugeren fratages vigtige rettigheder , som er fastlagt i direktivet , og det er klart uacceptabelt .
Disse rettigheder omfatter oplysninger , som kun leverandren kan give , f.eks. om kvaliteten af og risikoen ved et produkt , beskyttelse i tilflde af ulovlig brug af kort og beskyttelse imod uopfordrede tjenesteydelser og meddelelser .
Effekten af at undtage ln i fast ejendom fra fortrydelsesretten , som angivet i ndringsforslag 20 , 22 , 30 og 32 , samt udeladelsen af betnkningstiden - ndringsforslag 31 - er en markant forringelse af forbrugerbeskyttelsen i medlemsstaterne .
<P>
Selv om definitionen af ln i fast ejendom i ndringsforslag 20 er den samme som definitionen i den adfrdskodeks om boligln , der blev aftalt mellem branchen og forbrugerne i 2001 , gr den nationale lovgivning ud over sidstnvnte definition .
Reduceret forbrugerbeskyttelse ville ogs vre en flge udeladelsen , via ndringsforslag 42 , af den eventuelle fritagelse fra forpligtelsen til at betale for forsikringsydelser og de begrnsninger , der indfres ved ndringsforslag 33 .
<P>
Visse ndringsforslag indeholder bestemmelser , der ikke kan accepteres alene p grund af indholdet .
ndringsforslag 12 tilstrber at indfre en specifik definition af kredit .
Jeg kan forst , at formlet er at lse et problem med gennemfrelsen i en medlemsstat af det overordnede direktiv om fjernaftaler - direktiv 97 / 7 / EF .
Eventuelle problemer i forbindelse med det overordnede direktiv br lses i den forbindelse og ikke i denne lovgivning .
<P>
ndringsforslag 15 indfrer en bestemmelse om tidsbegrnsning , hvorefter forbrugeren ikke lngere kan gre fortrydelsesretten gldende .
Det er at straffe forbrugeren for leverandrens manglende opfyldelse af sine forpligtelser .
<P>
ndringsforslag 17 udelukker fra fortrydelsesretten aftaler , hvis opfyldelse med forbrugerens samtykke er blevet pbegyndt inden udlbet af fortrydelsesretten .
<P>
I det overordnede direktiv om aftaler vedrrende fjernsalg ( 97 / 7 / EF ) mister forbrugeren fortrydelsesretten , hvis han accepterer , at aftalens opfyldelse begynder .
Derimod forudser dette direktiv , at forbrugeren , hvis han fortryder , skal betale for leverede tjenesteydelser , fr han udver sin fortrydelsesret .
<P>
ndringsforslag 17 ville gre ndringsforslag 7 betydningslst .
Det ville imidlertid vre i strid med Europa-Parlamentets holdning under frstebehandlingen , hvor Parlamentet stemte for principperne i denne artikel .
<P>
ndringsforslag 23 om betaling for tjenesteydelser skaber forvirring om forbrugerens og leverandrens forpligtelser .
Forbrugerne skal betale for leverede tjenesteydelser , hvis de fortryder .
Et godt eksempel er en forsikringsaftale .
Leverandrerne skal refundere ethvert belb , som er modtaget , fr forbrugeren fortryder , f.eks. i forbindelse med en investeringsaftale .
<P>
Jeg er ikke overbevist om behovet for ndringsforslag 24 og 48 om stiltiende forlngelse .
Bestemmelsen i artikel 1 , stk . 2 , om frste aftaler om tjenesteydelser efterfulgt af successive operationer eller en rkke srskilte operationer af samme art dkker i rigeligt omfang det hensyn , der fremhver det ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 35 gr reglerne om bevisbyrde obligatoriske .
Dermed ses der bort fra , at medlemsstaternes civilret ikke er harmoniseret .
Artikel 46 fjerner behovet for at opn forbrugerens udtrykkelige samtykke om at modtage en kort liste over informationskrav ved telefoniske tjenesteydelser og erstatter dette med en henvisning til reglerne om bekrftelse p information .
Det ville medfre en betydelig svkkelse af den forbrugerbeskyttelse , der fastlgges ved dette direktiv .
<P>
Jeg har omtalt de vigtigste ndringsforslag .
De vrige ndringsforslag - 1 , 2 , 4 , 7 , 14 , 29 , 34 , 36 , 38-40 , 45 og 47 - er enten mindre prcise end den flles holdning eller gr intet for at forbedre den .
<P>
Der er brug for hurtigt at fylde hullet og fastlgge den retssikkerhed , som dette direktiv tilbyder .
Der har vret forhandlet om dette direktiv siden 1998 .
Hvis det glipper , gavner det hverken erhvervslivet eller forbrugerne .
Jeg opfordrer Dem til at flge Deres ordfrer og andre talere , der tilskynder til dette , og vedtage direktivet uden yderligere ophold og kun med de stillede kompromisndringsforslag .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Fru Oomen-Ruijten har bedt om ordet .
Fru Oomen-Ruijten , vi skal ikke til at starte forhandlingen igen !
Jeg forestiller mig dog , at De nsker at stille et sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , De siger netop , at dette er en forhandling , men det var ikke nogen forhandling .
Jeg har i nsten 14 minutter hrt en talende dukke , som forklarede , hvilke ndringsforslag der er gode og hvorfor , og hvilke der ikke er det og hvorfor ikke .
Kommissren har ikke p nogen som helst mde forklaret , hvorfor han fire gange opfordrer til maksimal harmonisering , men i 14 minutter fortller os , at en rkke ndringsforslag , som netop har til hensigt at harmonisere , ikke behver at blive vedtaget .
Der er ikke svaret p det , som vi har sagt her i salen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Udmrket .
Vi skal stemme i morgen , og sdan som flere af vores kolleger har sagt , stemmer enhver efter sin egen overbevisning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0143 / 2002 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 80 / 987 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens ( 14854 / 1 / 2001 - C5-0070 / 2002 - 2001 / 0006 ( COD ) ) ( Ordfrer : Bouwman ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Bouwman (Verts/ALE)">
P dagsordenen str nu et direktiv , som er kendt under navnet insolvensdirektivet , men det drejer sig selvflgelig om et direktiv om beskyttelse af arbejdstagere , den sociale beskyttelse af arbejdstagere i dette tilflde , nr der er tale om arbejdsgiverens insolvens , og nr der er utilstrkkelige eller overhovedet ingen finansielle midler mere til efterbetaling af ln .
Insolvensdirektivet giver arbejdstagere en vigtig beskyttelse , nr deres arbejdsgiver befinder sig i finansiel nd .
Det eksisterende direktiv er direktiv 987 fra 1980 .
<P>
Det er tydeligt , at insolvensdirektivet hindrer , at arbejdstagere skal kmpe med kreditorer om efterbetaling af ln .
I stedet kan de bruge de faciliteter , som dette insolvensdirektiv giver .
Det er en revision af et direktiv , hvilket i dette tilflde betyder , at der foretages to meget vigtige forbedringer , og indholdet er vi under alle omstndigheder tilfredse med .
<P>
ndringerne indebrer , at deltidsarbejdere , arbejdstagere med en tidsbegrnset kontrakt og arbejdstagere med vikaransttelse vil falde ind under dette nye direktiv .
Det er alt sammen baseret p direktiver , som har eksisteret i lngere tid for disse arbejdstagere og er udarbejdet i en dialog mellem arbejdsmarkedets parter .
Det vedrrer en ny kategori af arbejdstagere , og det er vigtigt , at vi lgger vgt herp , i hvert fald p baggrund af det , der udvikler sig inden for fleksibilisering af arbejdet , og ndvendigheden deraf i betragtning af processer inden for rammerne af Lissabon osv .
<P>
For det andet tydeliggres det i situationer , hvor virksomheder har aktiviteter i flere lande , hvor og hvordan man bruger direktivet og i hvilket land .
Betydningen heraf er selvflgelig stor , fordi vi ikke blot i Spanien , ssom sidste r i virksomheden Telefonica , men ogs i tyske firmaer ssom Holzman og Kirch langsomt , men sikkert tydeligt ser , hvad det betyder for arbejdstagere .
I 2001 steg antallet af arbejdslse p grund af insolvens strkt alene i Europa .
I alt kom 1,4 millioner mennesker ud i disse problemer p grund af deres arbejdsgivers konkurs .
Det er naturligvis tydeligt , at dette har tilknytning til en hel del andre ting .
<P>
Allerede under frstebehandlingen , for vi er nu i gang med andenbehandlingen , blev en rkke af Europa-Parlamentets ndringsforslag vedtaget , navnlig om at begrnse muligheden for at udelukke kategorier af arbejdstagere og ikke lngere anvende trskler i form af en minimal varighed af arbejdskontrakten .
Frst da ville der vre tale om en godtgrelse i overensstemmelse med direktivet . Det blev ogs dengang vedtaget , at kapitlet om organisation og finansiering , artikel 5 i det gamle direktiv , skulle accepteres .
Senere har Rdet efter samrd tilfjet , at den faktiske insolvenssituation ogs accepteres , og endvidere er det aftalt , at en arbejdstager over for garantiinstitutionen kan gre krav p ikke-udbetalt ln , s vidt der er truffet bestemmelser herom i den nationale lovgivning .
I sidste ende er der i anledning af Rdets andenbehandling , navnlig den flles holdning , ogs indget generelle aftaler om , hvorvidt der skal anvendes lofter eller ej .
<P>
Det er i denne forbindelse vigtigt , at vi , fordi udviklingen p arbejdsmarkedet ikke str stille , har stillet sprgsml om alle mulige nye kategorier af arbejdstagere , som der i lngere tid har vret talt om , og for hvilke vi egentlig gerne vil have en definition af begrebet arbejdsgiver , arbejdstager , selvstndige , selvstndige uden personale osv . Vi anmodede derfor om , at dette direktiv blev anvendt p en rkke selvstndige , som ikke tidligere er nvnt , ssom selvstndige uden personale , arbejdstagere med en uddannelseskontrakt , hjemmearbejdende osv .
Vi ville undg en forligsprocedure , hvis vi p dette punkt fik tilsagn fra bde Kommissionen og Rdet om , at hele den proces , som vedrrer legaliseringen af denne situation , ville blive fremskyndet . I sidste instans er der opnet enighed om , at Kommissionen vil ivrkstte en undersgelse af , hvad man kalder nye arbejdsformer og arbejdsrelationer i bde medlemsstaterne og i ansgerlandene .
Jeg synes , at dette er et vigtigt fremskridt .
Endvidere har vi aftalt , at nr denne undersgelse offentliggres , og det vil ske inden for et halvt r , arrangerer Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Kommissionen i fllesskab en hring for at drfte undersgelsen og dernst finde ud af , om og i hvilket omfang der skal udarbejdes direktiver , rammedirektiver og lign. for at lse hele problematikken .
Jeg gentager , at jeg udtrykkeligt har sagt , at vi taler om ndvendigheden af en ny og udfrlig europisk arbejdslovgivning , i hvert fald p baggrund af et arbejdsmarked , der bliver stadig mere fleksibelt .
Jeg har lige en kort bemrkning , hr. formand , om ndringsforslag 6 , som vi har trukket tilbage af den simple grund , at det i betragtning af Rdets flles holdning ikke er ndvendigt .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Rdet , Kommissionen og mine kolleger for samarbejdet , hvorved vi har undget , at vi endte med en forligsprocedure , og alligevel har kunnet indg gode aftaler .
Jeg hber p udtalelser fra kommissren .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , i de fleste normale tilflde er lnmodtagerens arbejdsindtgter , det vil sige lnnen , den vigtigste indtgtskilde - og mange gange den eneste kilde - til at skaffe de ndvendige midler til sit og familiens underhold .
<P>
Ud over de mekanismer , som p privilegeret vis muliggr lnudbetalinger fra skyldnerarbejdsgiverens formue , udgr lovgiveren derfor i lnbeskyttelsessystemet en srlig garanti for lnudbetalinger via et offentligt system i tilflde af arbejdsgiverens insolvens . Et sdant system struktureres ofte omkring et offentligt administrationsorgan .
Ovenstende var hovedformlet med direktiv 80 / 987 / EF , nemlig at garantere et minimumsbeskyttelsesniveau i Fllesskabet i tilflde af arbejdsgiverens insolvens .
<P>
Det er rigtigt , at der i anvendelsen af direktivet opstod ufatteligt mange problemer p grund af begrebet insolvens i direktivet , behovet for at stte grnser , hvad angr tid og ansvarsmngde og de flger , der kommer af en stadig strre tvrnational dimension - som ordfreren allerede har nvnt - og globalisering . Det skyldes ligeledes behovet for at tilpasse direktivet til andre senere direktiver eller for at forenkle bestemmelserne vedrrende udbetaling af passende lnninger .
Dette er en rkke problemer , som ndringen har til hensigt at afhjlpe .
<P>
ndringerne i den flles holdning styrker mlet om beskyttelse af arbejdstagerne , som direktivet tager hensyn til , og jeg tror , det udgr vigtige fremskridt .
Jeg synes , der nu mangler en strre og tydeligere konkretisering af nogle begreber ( eventuelt p grund af at samfundets virkelighed nsten altid gr forud for den positive juridiske virkelighed ) som f.eks. begrebet arbejdstager , sledes at det omfatter alle de reelle former , de problemer , der skyldes en decentralisering af produktionen eller eksternalisering , begrebet ln- eller arbejdsafhngighed over for konomisk afhngighed eller endog begrebet om god anvendelse af garantiinstitutionen .
<P>
Men vi br i alt vsentligt glde os over at have net til dette punkt .
Jeg tror , at Kommissionens , Parlamentets og Rdets bekymringer i lbet af det spanske formandskab viser , at det er muligt at skabe " mere Europa " , og derudover viser det ansgerlandene den vej , de br flge for at opn et mere socialt Europa .
<P>
Jeg synes derfor , at jeg m lyknske ordfreren , til trods for at alle de nskelige ml , i fortrolighed , i teorien , ikke er opnet .
Imidlertid er det mulige nok det optimales fjende , og nu hvor vi er s tt p 52-rsdagen for den dag , hvor vi kan sige , at Europa begyndte at g , er det eventuelt p sin plads at sige , at Europa opbygges langsomt skridt for skridt , men det er ogs vrd at understrege , fru kommissr , at det sociale aspekt efterhnden er ved at indtage den plads , det fortjener i dette Europa , som vi nsker .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans fremragende hndtering af denne sag .
Forslaget blev enstemmigt vedtaget i udvalget , og takket vre ordfrerens kyndige hndtering ser sagen ud til at kunne afsluttes via et uformelt forlig under det spanske formandskab .
Som nvnt afhnger dette af en klar tilkendegivelse fra Kommissionen om , at dette uformelle forlig vil omfatte en erklring , der tager hjde for situationen blandt konomisk afhngige eller underordnede arbejdstagere - ikke en srlig elegant beskrivelse , men vi ved alle , hvem der menes .
<P>
Alle kender problemet : Fuldtidsansatte arbejdstagere , kernen af medarbejdere i mange virksomheder i EU , bliver frre og frre , mens der opstr andre og mindre formelle beskftigelsesforhold omkring denne kerne .
Det nuvrende direktiv vil udvide beskyttelsen mod insolvens til at omfatte deltids- og kontraktansatte . Men hvad med arbejdstagere fra vikarbureauer ?
Hvad med selvstndige , som er i en lignende situation som ansatte arbejdstagere , men som ikke har en ansttelseskontrakt ?
Hvad med arbejdstagere med de skaldte zero-hour contracts , som bliver mere og mere populre i visse dele af EU ?
Alt dette hrer med til en bredere tilgang , som for os handler om at finde den rette balance mellem fleksibilitet for arbejdspladserne og virksomhederne og en vis grad af sikkerhed for dem , der arbejder i og skifter mellem disse virksomheder .
<P>
Det er PSE-Gruppens holdning , at vi kun p den mde fr alle arbejdstagere med i denne udviklingsproces .
Ellers bliver der sat en stopper for udviklingen .
Den seneste vedtagelse af et direktiv vedrrende langturschauffrers arbejdstid , som omfatter selvstndige , er et godt eksempel p en mulig fremgangsmde .
<P>
Som ordfreren nvnte , skal Kommissionen tilkendegive , at den nsker at gennemfre den undersgelse , som den har ivrksat , og en flles hring i Parlamentet samt efterflgende gennemfre juridiske eller andre tiltag i klvandet p hringen .
For os handler dette ogs om en overordnet proaktiv og socialt ansvarlig hndtering af ndringerne p arbejdsmarkedet .
PSE-Gruppen har siden begyndelsen af denne embedsperiode ppeget behovet for en modernisering af lovgivningen vedrrende overfrsler og insolvens og smnd ogs efterlyst hringer - alt sammen inden for rammerne af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
Vi hber , at de tilbagevrende elementer af disse ndringer vil blive indfrt af Kommissionen s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg har et dugfrisk eksempel fra min egen valgkreds , hvor en virksomhed kaldet Viasystems blev registreret i udlandet , hvorefter det erklredes insolvent . Dermed undgik virksomheden at skulle overholde visse aspekter af loven om insolvens .
Af resterne opstod via en virksomhedsovertagelse firmaet Phoenix , som efterflgende nedlagde 500 arbejdspladser .
Alle disse mennesker blev arbejdslse fra den ene dag til den anden , og nogle af dem mistede over 30 rs pensionsopsparing og andre ydelser .
Der er helt klart lang vej endnu , men dette er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , hr . Bouwman har hndteret sprgsmlet med stor finflelse og er med succes net frem til en kompromislsning , som jeg vil lyknske ham med .
<P>
Parlamentet vedtog med stort flertal Bouwman-betnkningen ved frstebehandlingen .
Europa-Parlamentet svarede positivt p Kommissionens initiativ , fordi det fuldender tre grundlggende direktivers regulerende arbejde . De to andre angr lnmodtageres beskyttelse ved massefyringer og overdragelse af virksomheder og tilstrber at mindske arbejdstagernes usikkerhed ved strukturelle ndringer .
Men dette flles ml m ikke kun begrnses til disse initiativer .
Hvis vi nsker reguleringer i EU og at opn mlstningen fra Lissabon om en mere dynamisk konomi , m vi med lige s stor interesse bekmpe de usikkerhedsaspekter , der skyldes arbejdet , og frygten for reguleringer i stedet for at g imod dem .
Det er den eneste lsning til at lukke vejen for en renationalisering af Fllesskabets politikker og at undg , at de ekstreme hjrebevgelser fr fodfste .
<P>
Parlamentet har fremsat en rkke ndringsforslag , hvoraf mange er blevet godkendt af Rdet , ssom definitionen af lnarbejdere , anvendelsesomrdet for private erhvervsdrivende og andre kategorier , den generelle beskyttelse af lnnen , hvad enten der er tale om grundln , tillg eller forskellige stigninger .
Der er opstet et sprgsml om medtagelse af fratrdelsesgodtgrelse i tilflde af en lnarbejders afskedigelse .
Rdets redegrelse om , at det ikke ngter at medtage sdanne garantier , men at det mener , at de allerede er indeholdt i de sikrede ydelser , nr de stammer fra arbejdsforholdet , betyder naturligvis i realiteten en godkendelse .
Men personligt mener jeg , at termen " fratrdelsesgodtgrelse " helt klart br eksistere , ligesom den ogs eksisterer i ILO-konventionen , sdan som eksperterne i ILO ppeger .
Et srligt positivt punkt er i vrigt den udvidede definition af termen " insolvens " .
<P>
Men det store sprgsml , der stadig er ubesvaret , og som ikke kun angr det nye direktiv , er , om og i hvilken grad den ydede beskyttelse i arbejdet ogs omfatter dem , der er beskftiget under nye arbejdsformer , og om vi kan gre de relevante betydninger flles for hele Fllesskabet .
Vi er enige i kompromislsningen om en dybtgende undersgelse af sprgsmlet , men den skal ske inden for et fast tidsrum .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser forslaget velkomment og glder mig over kompromiset mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Vi str dog stadig tilbage med det evige problem vedrrende skaldte selvstndige , der ikke har ret til samme beskyttelse i henhold til den sociale lovgivning som de mennesker , der er omfattet af dette forslag til ndring af direktivet .
Vi ved alle , at mange virksomheder bruger betegnelsen selvstndig for at unddrage sig sociale forpligtelser .
Det er uacceptabelt .
Det er falsk fleksibilitet .
De virksomheder og medlemsstater , der sttter dette , bremser moderniseringen af arbejdsforholdene , moderniseringen af arbejdsmarkedet og udviklingen af et flles arbejdsmarked p tvrs af EU .
Det er min holdning , at det er falske besparelser og en falsk beskyttelse af fleksibiliteten .
<P>
Det glder mig , at der er enighed om at foretage en tilbundsgende undersgelse af den juridiske , konomiske og sociale situation for selvstndige af ovennvnte type .
Jeg henstiller desuden til , at det kunne vre umagen vrd at undersge den effekt , som denne type selvstndige har p den nskede udvikling og modernisering af det flles arbejdsmarked .
For mig ser det ud til , at flere og flere arbejdstagere er imod ndringer , netop fordi de frygter denne form for fleksibilitet , da de s ikke lngere er beskyttet af den sociale lovgivning , som generationer af arbejdstagere har kmpet for .
<SPEAKER ID=70 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , enigheden her i dag er et stort skridt mod en hensigtsmssig hndtering af de nye , transnationale og stadigt mere komplicerede problemer , som bde virksomheder og arbejdstagere str over for .
<P>
Jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Bouwman med det engagement og den beslutsomhed , som han har udvist i forbindelse med hndteringen af dette yderst komplicerede direktiv via den flles beslutningsprocedure .
Jeg har indset , at vi kun opnr et godt resultat gennem samarbejde med og betydelig sttte fra medlemmerne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og jeg vil gerne takke alle medlemmerne i dette udvalg .
<P>
Jeg er overbevist om , at det fremragende samarbejde , ikke blot i udvalget , men ogs mellem de tre institutioner , snart vil fre til en endelig vedtagelse af direktivet om insolvens , sandsynligvis uden at der bliver behov for en forligsprocedure .
Det er mig en glde at kunne meddele , at Kommissionen accepterer alle ndringsforslag til den flles holdning af 18. februar i deres helhed .
Det er Kommissionens holdning , at alle ndringsforslag supplerer og forbedrer teksten til den flles holdning .
<P>
Hvad angr parlamentsmedlemmernes bekymring om de nye ansttelsesformer , vil jeg gerne bekrfte , at Kommissionen er opmrksom p problemet og har tnkt sig at hndtere det anderledes og i en meget strre kontekst , end det er tilfldet med det direktiv , der drftes her i dag .
<P>
Ansttelsesformer og mden , arbejde organiseres p , er i jeblikket inde i en rivende udvikling med omfattende konsekvenser .
Der opstr nye ansttelsesformer .
Der opstr nye typer arbejdstagere , som er en mellemting mellem den traditionelle medarbejder og den selvstndige erhvervsdrivende .
<P>
Der anvendes forskellige betegnelser til at beskrive eller benvne disse arbejdstagere .
De mest anvendte er konomisk afhngige arbejdstagere eller underordnede arbejdstagere samt personer , der udfrer det samme arbejde som arbejdstagere med en arbejdskontrakt .
<P>
Disse arbejdstagere har det til flles , at de minder om selvstndige , idet de selv kan organisere deres arbejde , og / eller at de lber en konomisk risiko .
Samtidig er de konomisk afhngige , eftersom de er mere eller mindre afhngige af en enkelt kundevirksomhed og meget ofte er betydelig integreret i denne virksomheds interne organisation .
<P>
Kommissionen har rejst sprgsmlet om disse konomisk afhngige arbejdstagere over for arbejdsmarkedets parter .
Der har vret en hring af arbejdsmarkedets parter , som indrmmede deres srbarhed i forhold til dette problem . Det var imidlertid ogs tydeligt , at de ikke havde en konkret tilgang til problemet eller konkrete forslag til lsning heraf .
Det var tydeligt , at der var behov for yderligere oplysninger om denne tendens i alle medlemsstater .
<P>
I den nuvrende tekst tages der naturligvis hjde for konkrete ansttelsesformer , som allerede er underlagt lovgivning , det vil sige deltidsarbejde , midlertidig ansttelse og tidsbegrnsede kontrakter .
Men som nvnt findes der andre ansttelsesformer , som ikke er omfattet af dette direktiv .
<P>
I lyset af parlamentsmedlemmernes bekymring og efter hringen af arbejdsmarkedets parter kan jeg bekrfte , at Kommissionen har ivrksat en undersgelse , som skal give et overblik over den juridiske , sociale og konomiske situation for konomisk afhngige arbejdstagere i de 15 medlemsstater .
Nr undersgelsen er frdig , vil Kommissionen arrangere en flles hring med Europa-Parlamentet med henblik p at udveksle synspunkter og praksis , vurdere resultaterne af undersgelsen og ge bevidstheden om dette sprgsml blandt de involverede parter .
<P>
Det br overvejes at invitere reprsentanter fra tiltrdelseslandene til at deltage i denne flles hring .
Efter hringen er sprgsmlet s , om vi skal g et skridt lngere : Har Kommissionen tnkt sig at trffe konkrete fllesskabsforanstaltninger ?
Efter alle disse oplysninger og reaktioner vil Kommissionen overveje , hvilke former for foranstaltninger der er behov for .
Jeg vil foresl Kommissionen , at der udarbejdes bredere rammer , og s m vi se , hvordan de kan realiseres .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0152 / 2002 ) af Torres Marques for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejde om europisk turismes fremtid ( KOM ( 2001 ) 665 - C5-0077 / 2002 - 2002 / 2038 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=74 NAME="Torres Marques (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , turismen er af overordentlig stor betydning for EU konomisk og socialt p grund af den rigdom , som den skaber , de arbejdspladser , som den skaber , og p grund af den afgrende rolle , som den har for bevarelsen af den europiske kulturarv .
Det er ogs en sektor , der spiller en meget vigtig rolle , hvis der skal skabes fuld beskftigelse i EU , sledes som topmdet i Lissabon opstillede som sin mlstning , og som er af fundamental betydning for regionalpolitikken , fordi den befordrer vkst og beskftigelse i mindre udviklede omrder , ikke mindst regionerne i EU ' s udkant og yderste periferi .
<P>
Det er endelig en sektor , som er kendetegnet ved , at Europa modtager flest turister i verden , og hvor mulighederne ikke mindst efter EU ' s kommende udvidelse er umdelige .
Det er imidlertid sjldent , at Europa-Parlamentet vier turismen strre debatter .
Jeg vil derfor gerne takke kommissr Erkki Liikanen og hans medarbejdere for at have givet os anledning til det her .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for udtalelserne til denne betnkning for deres bidrag , der for langt strsteparten blev vedtaget i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og som har get betnkningens vrdi .
Europa besidder en rig kulturarv og de mest varierede og den strste koncentration af turistattraktioner , hvilket gr omrdet til den mest besgte turistregion i verden , hvad der gr det muligt at hbe p en fordobling af den europiske turismes volumen i de kommende 20-25 r med en nettostigning i produkter svarende til omkring 3 % om ret .
Beskftigelsen vil stige med ca . 15 % i alt i de kommende 10 r .
Europas overordentlig rige kulturarv er en helt fundamental rsag til omrdets turistmssige tiltrkningskraft , og den har den yderlige fordel , at den , forskelligt fra andre industrier , ikke lader sig flytte .
<P>
En anden af de faktorer , der har strst betydning for vksten af turismen i de kommende r , er udviklingen i befolkningsstrukturen . Om 20 r vil den del af befolkningen , der er over 65 r , vre vokset med 17 millioner .
Personerne i denne aldersgruppe , som vil vre sundere og have en lngere middellevetid og flere ressourcer , vil langt mere end tidligere blive tilskyndet til at rejse .
Samtidig vil der ske en ndring af eftersprgslen inden for turismen , idet kulturturismen og turisme med relation til naturarven vil f en betydelig vkst .
Meget vsentligt er det dog ogs , at turismen for lnmodtagerne er blevet en social ret , og at EU for de unge er blevet deres naturlige aktionsfelt .
<P>
Andre aktiverende elementer for turismen er liberaliseringen p transportomrdet og videreudviklingen af transportnettet , styrkelsen af det indre marked - navnlig indfrelsen af den flles valuta - samt den betydelige udvikling og resultaterne af informationssamfundet , hvilket alt sammen vil virke befordrende for turiststrmmenes mobilitet og internationalisering .
Mange af de foranstaltninger , som Kommissionen har ivrksat , har vret af afgrende betydning for turismens udvikling .
Jeg vil gerne srlig nvne den frie bevgelighed for personer , fordi der ikke lngere er landegrnser , og indfrelsen af den flles mnt .
Et nyt og meget vigtigt skridt tages den 1. juli , nr eurozonen bliver hjemmemarked , og de elektroniske kreditkort fr samme status ude som hjemme .
Jeg mener , at det er et meget vigtigt skridt for EU-borgerne .
<P>
Eftersom turismen har en sdan betydning , anmoder vi kommissr Erkki Liikanen om , nr han fremlgger den rkke foranstaltninger , der nskes sat i vrk , eller som skal lbe videre til nste r , at integrere alle de foranstaltninger , der vedrrer turismen , for et af de grundlggende problemer er , at der er s mange sektorer , som har indflydelse p turismen , at hvis vi ikke betragter dem under t , vil en stor del af den virkning , den betydning og den sammenhng , som disse forslag skal have , g tabt .
Jeg mener derfor , at Deres forslag om at oprette et europisk forum for turisme , der hvert r skal samle turisterhvervet , Europa-Parlamentet og Kommissionen , er srdeles velanbragt og meget vsentligt , ligesom det vil gre det muligt at hre , hvad turisterhvervet har brug for , og hvordan vi bedst kan imdekomme dets nsker .
En anden id , som jeg finder meget vigtig , er fllesskabsprogrammet til fremme af turismen i Europa .
En af de faktorer , som man mest har bedt os om at se p , og som jeg mener er srdeles vigtig , er skattepolitikken , hvor EU skal overveje , om en i den grad arbejdskraftintensiv sektor som turismen ikke br omfattes af en nedsat momssats .
Til slut anmoder jeg Det Europiske Konvent , som er i frd med at drfte Europas fremtid , om at vedtage et styrket retsgrundlag , s Europa kan f den strke turistpolitik , som vi behver .
<SPEAKER ID=75 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg taler her p vegne af min kollega , hr . Bradbourn , som var ordfrer for vores udvalg .
Jeg var dog selv ret involveret i udarbejdelsen af udtalelsen . Frst og fremmest vil jeg gerne sige til fru Torres Marques , at hun har udarbejdet en yderst omfattende betnkning , som indeholder en rkke gode ider .
Jeg vil gerne sige til hr . Liikanen , som jeg er glad for at se her i dag i en anden rolle , end vi normalt oplever under vores drftelser , at jeg lste hans forslag med stor interesse .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at udvalgets holdning har vret , at vi er p udkig efter omrder , hvor Kommissionen kan tilfre branchen vrdi .
Vi nsker ikke nye traktatbestemte kompetenceomrder .
Vi nsker ikke yderligere bureaukrati i en branche , der - som fru Torres Marques korrekt fastslr - bestr af en rkke sm , mellemstore og selvstndige virksomheder .
Det sidste , vi nsker , er flere bureaukratiske indsamlinger af oplysninger og endog nye kontrolinstanser .
<P>
Kommissionens rolle er at tilfre branchen vrdi bl.a. ved at fremme benchmarking og deling af oplysninger om standarder , men aktrerne i branchen og de lokale myndigheder skal involveres i denne proces .
Det skal understreges , at de skal tilfre processen vrdi . Hr .
Liikanens ansvarsomrde er i forvejen meget omfattende .
Derfor nsker jeg ikke at se ham bruge en masse ressourcer p noget , som hovedsagelig er medlemsstaternes kompetenceomrde og br forblive det .
<P>
I den forbindelse synes jeg ikke , at nye ider inden for turistbranchen - der , som fru Torres Marques ppeger , beskftiger mange mennesker - skal f os til at efterlyse generelle centraliseringstiltag , skattemssige centraliseringstiltag eller nye tiltag , der mske direkte involverer regionerne frem for medlemsstaterne .
Selvflgelig skal vi drfte sprgsml vedrrende turisme , men der m ikke herske tvivl om , hvor ansvaret ligger .
Det br vre vores besked til Kommissionen : Der skal tilfres vrdi og findes lsninger , men ikke dannes nye kompetenceomrder .
<SPEAKER ID=76 NAME="De Clercq (ELDR)">
Hr. formand , til trods for de tragiske begivenheder den 11. september er turistsektoren sprllevende .
Den befinder sig endda p europisk og globalt plan i en fase med vedvarende ekspansion .
Som konomisk sektor tegner turistbranchen sig for 5 % af jobbene i EU .
Strstedelen af aktiviteterne og beskftigelsen skyldes omkring 2 millioner sm og mellemstore virksomheder , tilsammen omkring 8 millioner mennesker .
Desuden er denne beskftigelse spredt over forskellige servicesektorer ssom transport og hotelbranchen .
<P>
Sm og mellemstore virksomheder er sledes klart den brende kraft inden for den europiske turisme .
Derfor skal de foreslede aktioner knyttes til aktioner inden for rammerne af det flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
P sprgsmlet om , hvorvidt der for turistindustrien skal udarbejdes en EU-politik for turisme , er svaret stadig negativt , i hvert fald forelbig .
Det betyder ikke , at politikken for turisme ikke skal koordineres mere effektivt og styres bedre .
Politikken for turisme giver ofte et fragmenteret og kaotisk indtryk .
Derfor skal der kraftigt opmuntres til aktioner inden for harmonisering af information , tilvejebringelse af harmoniserede mrkningsmetoder og dannelse af netvrk .
Endvidere fortjener Kommissionens initiativ til oprettelse af et rligt europisk forum for turisme , hvor branchen selv kan faststte sine prioriteter , vores fulde sttte .
Kort sagt , et snvrere samarbejde mellem alle involverede parter forekommer at vre en prioritet for at gre turismen mere konkurrencedygtig og bredygtig .
<SPEAKER ID=77 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg er helt enig med ordfreren , fru Torres Marques , og medlemmet , hr . De Clercq , i , at turistindustrien p trods af den krise , der hersker p internationalt plan , og de flger , det har for Europa , er den sektor , der er den mest lovende for skabelsen af nye arbejdspladser .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er af den mening , at vi p enhver tnkelig mde br udnytte denne fordel , svel p europisk som p internationalt plan .
Frst og fremmest skal medlemsstaterne indfre konkrete forpligtelser for beskftigelsen inden for turistindustrien i deres nationale handlingsplaner for beskftigelsen .
Grundlggende for disse aktiviteter skal man srge for , at der er mulighed for faglig efteruddannelse , sker en kvalitetsforbedring af arbejdspladserne , og at der ndvendigvis implementeres politikker , der beskytter arbejdstagere med ssonprget , midlertidig og usikker beskftigelse .
<P>
Men hvis disse politikker skal vre effektive , m de vre baseret p en ordentlig markedsundersgelse af de nutidige og fremtidige krav .
Allerede nu kan man iagttage mangel p tilstrkkelig arbejdskraft i visse erhverv i turistindustrien . Derfor beder vores udvalg Kommissionen om at udarbejde en undersgelse af markedskravene i samarbejde med medlemsstaterne og inden for rammerne af en turismestrategi , der er tilpasset svel nationalt som regionalt plan .
Det beder ogs Europa-Kommissionen om i samarbejde med Cedefop at fremstte forslag til kontrolstandarder for efteruddannelse af arbejdsstyrken og at fremme den ndvendige synergi mellem indlring og erhvervserfaring .
<P>
For at udnytte disse muligheder i turismen skal de tidligere omtalte politikker flges op af en styrkelse af den menneskelige arbejdskrafts mobilitet svel p nationalt som p europisk plan .
Turismen er frem for alt andet en sektor , der tillader os at blive inspireret til sdanne mobilitetspolitikker .
Vi mener ligeledes , at vi br udnytte muligheden til at skabe arbejdspladser og til at styrke kvinders beskftigelse , frst og fremmest gennem forskellige foranstaltninger , der skal lette harmoniseringen mellem familie- og erhvervsliv i forbindelse med aktivitet inden for turistindustrien og fremme kvindernes erhvervsevne .
<P>
Vores udvalg vil ogs gerne betone behovet for at lgge srlig vgt p fllesskabsturisme og beder derfor Europa-Kommissionen om at fremstte en meddelelse om de forskellige former for fllesskabsturisme og dens betydning for udviklingen af en europiske bevidsthed hos de europiske borgere og for en genoplivning af regionerne i Europa .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvert r forlader nsten 200 millioner europere for en tid deres sdvanlige bolig for at blive turister , oftest i andre EU-lande .
Fru Torres Marques understregede det ved at sige , at Europa stadig er den vigtigste turistdestination for tredjelandene , selv om det str over for en stadig strre konkurrence .
<P>
Alligevel findes der ikke et specifikt juridisk grundlag for en fllesskabspolitik om turisme i traktaterne , selv om Europa-Parlamentet lnge har talt til fordel for en sdan politik for at sikre Fllesskabet vsentlige interventionsomrder med respekt for subsidiaritetsprincippet .
Da der ikke i traktaterne findes en sdan bestemmelse , br EU bidrage til at forbedre og opfordre til samarbejde p dette omrde for at konkretisere dette meget store potentiale , som turismen indeholder .
<P>
Jeg glder mig over bestrbelserne fra Kommissionen , som i sin meddelelse foreslr en operationel ramme for den europiske turisme samt en rkke foranstaltninger og tiltag , som de forskellige berrte aktrer skal ivrkstte .
Kommissionen understreger , at denne sektor er meget kompleks p grund af mangfoldigheden og den grnseoverskridende karakter , som gr , at den er meget lidt synlig p det politiske plan , hvilket ikke er et udtryk for sektorens reelle konomiske og sociale betydning .
Men Kommissionen udviser en mangel p ambitioner . Kommissionens forslag kan kun vre en forudsigelse om et reelt fremskridt , hvis den planlgger en reel strategisk ramme til sttte for en industri med et stort potentiale , men som har en svag vkst .
<P>
Jeg er enig i alle de anbefalinger , som findes i fru Torres Marques ' fremragende betnkning , srligt at der skal tages hensyn til turismen i forbindelse med konventets drftelser om Europas fremtid , og jeg mener , at en flles aktion ikke er i modstrid med den nationale markedsfring .
Beskftigelsen inden for turisme er ofte meget ssonprget og usikker , hvilket hindrer en bredygtig udvikling .
Derfor beder jeg Kommissionen om hurtigst muligt at stille forslag , der gr det muligt at medtage restaurationsbranchen og eventuelle andre turisttjenester , som endnu ikke er berettigede til at blive omfattet af denne foranstaltning , p listen over de aktivitetssektorer , som varigt kan nyde godt af en nedsat momssats med det forml at udvikle beskftigelsen p de pgldende omrder , modernisere disse erhverv og forbedre den europiske turismes stilling i forhold til den internationale konkurrence .
<P>
Derudover er det ndvendigt hurtigt at opn og udbrede viden om forvaltning og teknologi for at fremme nye produktionsmetoder og fremme udbuddet af turisttilbud , som bedre modsvarer udviklingen p markedet .
Turismen i visse af Unionens regioner med svag udvikling , isr regioner i den yderste periferi , udgr den indtgtsmssigt vigtigste industri og bidrager i vidt omfang til bestrbelserne p at bringe disse regioners konomi p hjde med , hvad der er gennemsnittet for Fllesskabets udvikling .
Turismen , udviklet p en fornuftig mde og p lang sigt , br vre en indtgtskilde og skabe bredygtig beskftigelse for de lokale konomier og bidrage til at bevare og udvikle den landskabsmssige , kulturelle , historiske og miljmssige rigdom .
<P>
Afslutningsvis vil jeg insistere p den overordnede rolle , som EU br have i forbindelse med fremme af nye former for turisme p nye steder , og navnlig i forbindelse med at f europere fra fastlandet til at opdage , at europiske destinationer i den yderste periferi kan vre tiltrkkende .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke vores ordfrer , fru Torres Marques , ikke kun for hendes arbejde med denne betnkning , men ogs for hendes engagement her i Parlamentet i forbindelse med sagen om turistbranchen , som nu har varet i adskillige r .
<P>
Der er tale om en uoverensstemmelse - en uoverensstemmelse , som bliver tydelig , nr hr . Harbour i denne sag taler p vegne af hr .
Bradbourn og dermed p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . Jeg mener , der er behov for EU-kompetence inden for turistbranchen , ikke kun for at give turistbranchen mulighed for at udvikle sig med hensyn til medarbejdere og standarder og sikre en sammenhngende og koordineret turistpolitik , men ogs fordi - og det troede jeg , at den konservative gruppe havde indset - den nuvrende situation bremser mulighederne for overskudsdannelse og for at tjene penge inden for denne sektor .
<P>
Turismen udgr 5 % af EU ' s BNP .
Den beskftiger tusinder af mennesker i medlemsstaterne , og alligevel er der ingen EU-kompetence p dette omrde .
I jeblikket har vi en lang rkke - jeg ved ikke prcist hvor mange - turistpolitikker , der afspejler nationale , regionale og selv lokale interesser , som er vidt forskellige .
<P>
Vi har tilsyneladende en turistbd , der sejler p havet uden en kaptajn p broen til at styre skibet eller holde kursen .
Det er hverken Kommissionens eller Parlamentets fejl .
Skylden ligger helt og holdent hos medlemsstaternes regeringer .
<P>
Selv inden for de nationale grnser lider turismen under effekten af disse modstridende , nrmest lokalpatriotiske interesser .
Vi br benytte os af den mulighed , som fru Torres Marques giver os her , for at tage fat p problemet og udarbejde en sammenhngende turistpolitik for EU , som fungerer og er til gavn for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg takker p min gruppes vegne ordfrer fru Torres Marques for en grundig forberedelse i denne vigtige sag .
Hun har lyttet til sine kolleger og har udarbejdet en god betnkning .
<P>
Turisme er et fremtidsomrde , og som man her har konstateret , er Europa fortsat et af verdens strste turistml .
Som et omrde i vkst kan turismen ogs skabe arbejdspladser i omrder , hvor det ellers er meget vanskeligt at skabe dem .
Det er vigtigt at styrke den europiske konkurrenceevne og tiltrkningskraft inden for turismen ved en bedre koordinering af de forskellige politiske omrder , ved et get samarbejde og ved netvrker .
Srlig vigtigt er det at begunstige den varige turisme og fremme forudstningerne for vkst inden for natur- og kulturturismen .
Jeg vil ogs gerne understrege , hvor vigtigt det er , at alle Unionens omrder og borgere flger med den informationstekniske udvikling , og at bredbndsnettet udbredes til alle virksomheder inden for turismens omrde .
<P>
Vores gruppe betoner imidlertid betydningen af nrhedsprincippet inden for turismen og sttter derfor kun begrnsede foranstaltninger inden for rammerne af EU .
Derfor er vi imod , at man skaber et klart retsgrundlag og en egen budgetpost for turismen .
En nedsttelse af momsen inden for turisme er efter min mening en god id , men mange af medlemmerne i vores gruppe forholder sig forsigtigt til skattesprgsml , da de i hj grad er medlemslandenes anliggende .
Af ndringsforslagene kan vi sttte flere af hr. van Dams og hr . Bradbourns forslag .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , for det frste vil jeg lyknske fru Torres Marques med det glimrende arbejde .
Nu om stunder er turisme en af de vigtigste sektorer i EU , og det er det absolut vigtigste ml i nogle omrder , hvor turismen str for strstedelen af BNP . Turismen er absolut ndvendig for udviklingen og samhrigheden i disse regioner , som i og for sig ogs har meget vigtige flles politikker p andre omrder .
<P>
Sektoren mangler et retsgrundlag til at kunne blive operativ og komme ud af kategorien for enstemmige afgrelser i Rdet , hvilket ville give sektoren vinger . Det er en sektor , som nu om stunder er klemt fast af de store rejsearrangrer , og som under alle omstndigheder er uden for Parlamentets kontrol .
<P>
Derfor har EU ' s turisme brug for kvalificerede flertalsafgrelser .
Den ndvendige aktion til forsvar for forbrugeren m ikke f os til at glemme forsvaret af interesserne i de lande og regioner , der skaber turismen , som ogs er ndvendig .
<P>
Turismens vekselvirkning p planlgningen af landomrderne , indvirkningerne p miljet , den traditionelle landbrugssektor , beskftigelsen , transporten og dennes uundvrlige infrastruktur , ligesom forbindelserne med tredjelande , som producent og modtager af turisme , der hvor denne skaber rigdom og beskftigelse , gr det ndvendigt at trffe en effektiv afgrelse .
<P>
Udarbejdelsen af et system med kvalitets- og effektivitetsindikatorer for turismen og den integrerede styring af kystomrderne p et lokalt , regionalt og nationalt politisk niveau br st i et direktiv og ikke i en simpel henstilling .
Der burde gennemfres en indgende analyse af virkningerne af skatteforanstaltningerne inden for transport og turisme og af disse sektorers miljindvirkning , og til sidst burde konventet og Rdet arbejde i denne retning .
Vi har sledes ogs brug for en flles paraply , en flles politik og ogs en flles fremmende foranstaltning for turisme i EU .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen er ensidigt orienteret mod behovet for yderligere udvikling af turismen i EU , mod bekmpelsen af den faldende tendens i turiststrmmen i Europa og mod behovet for en styrkelse af den flles europiske politik for turisme .
Med Unionens efterhnden faste indstilling lgger betnkningen turismen i Prokroustes ' rverseng med markeds- og konkurrencelove , s den bedre kan tjene de store turistvirksomheders interesser , mens den ddeligt srer de sm og mellemstore og isr de helt sm virksomheder p omrdet .
<P>
Efter vores mening burde et grundlggende element i en politik for turisme vre beskyttelse og sikring af rettighederne for de ansatte inden for turistindustrien , der p grund af denne branches srlige egenskaber str over for skrpede problemer , ssom sikring af deres forsikringsret , deres sikkerheds- og sundhedsregler og sektorens ssonmssighed , der gr disse arbejdstagere til de frste ofre for arbejdsgivernes vilkrlighed .
<P>
For os br turismen tage sigte p at tilfredsstille arbejdstagernes og befolkningens behov for hvile og adspredelse . Det er et ndvendig element for reproduktion af arbejdsstyrken .
Derfor br det gres til en almen folkeret og ikke til et middel til store profitter for den storkapital , der hrger sektoren .
I den nd br turismen spille en positiv rolle for den bredere kommunikation , for kendskabet til andre folkeslag , deres sder , skikke og kultur . Den skal bidrage til at udvikle venskabsforhold mellem folkeslagene , fremme den folkelige kultur og historie og fre til en sund og kreativ sammenknytning af turisme og milj .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , for et anseligt antal EU-regioners vedkommende er turisme en ikke ubetydelig indtgtskilde .
Det er tydeligt , at der for bde europere og ikke-europere inden for EU-landene er tilstrkkeligt med smukke ting at se . Bde hvad angr natur , kultur og andet .
Nogle regioner er s attraktive , at indtgterne fra turistsektoren dominerer indkomstbalancen , sommetider i meget hj grad .
Under disse omstndigheder er det bestemt ndvendigt at vre forsigtig .
Turisme er jo stadig et luksusprodukt , som i vid udstrkning er afhngig af verdens borgeres velfrd og fornemmelse af sikkerhed .
Selv stagnation i et bestemt led i turistkden kan f meget uheldige flger for hele sektoren .
Det har nylige begivenheder inden for luftfarten vist .
Derfor er det berettiget at tilskynde dem , der udformer politikken , til der , hvor det er muligt , at modvirke , at regionerne ensidigt koncentrerer sig om turismen .
<P>
Ikke blot er turistsektoren meget afhngig af faktorer uden for sektoren , men ssonernes store indflydelse er ogs karakteristisk .
Dette indebrer tilmed , foruden en ensidig finansiel afhngighed , en kun delvis udnyttelse af arbejdspotentialet .
<P>
Desuden udgr mange turistomrders kologiske srbarhed et vigtigt punkt , der skal lgges vgt p .
De i kulturel og naturmssig henseende tiltrkkende omrder udsttes for en kvantitativt stor og voksende tilstrmning af besgende .
Det trkker store veksler p en sdan arvs breevne .
Det skal politikken tage behrigt hensyn til .
<P>
Disse konstateringer gr ikke problemet mindre , men understreger dets alvor . I hvert fald nr vi tager i betragtning , at et betydeligt antal regioner vil blive tilfjet listen over turistmssige trkplastre efter udvidelsen af EU .
Ogs derfor er det vigtigt at tnke grundigt over foranstaltninger inden for turistsektoren .
<P>
Disse bemrkninger , bemrkningerne i beslutningsforslaget , som vedrrer alle disse punkter , kan vi i al almindelighed tilslutte os .
Vores indvendinger vedrrer det niveau , hvorp de specifikke problemer br lses , og den rolle , som EU her skal spille .
EU har navnlig gennem den konomiske og strukturelle politik ubestrideligt stor indflydelse p situationen i mange af turistomrderne .
Det er tvivlsomt , om det vil forbedre turistsektorens og ogs selve Kommissionens handlekraft at give Kommissionen endnu flere opgaver .
Det strste kendskab til turistsektoren ligger jo i regionerne , i medlemsstaterne og i brancheorganisationerne .
Stimuleringsinitiativer br derfor navnlig komme fra disse instanser .
<P>
Efter denne sondering af terrnet forekommer det os , at en rkke stimuleringsforanstaltninger er tnkelige .
Som sagt er der for det frste en opgave for regionerne , medlemsstaterne og brancheorganisationerne .
Jeg ved faktisk ikke , hvem der kan komme p hjde med deres viden og sagkyndighed .
Ikke blot foranstaltninger rettet mod turismen , men ogs mod andre slags aktiviteter br forhindre ensidig afhngighed af turismen i de pgldende regioner .
Et europisk brancheforum kan i den forbindelse spille en nyttig rolle .
<P>
For det andet tror vi , at Kommissionen kan spille en rolle . Ikke med at udforme en specifik turistpolitik , men med indbyrdes at afstemme de politiske omrder , som har indflydelse p turistsektoren .
En sektor , som bestr af sm og mellemstore virksomheder .
En god kommunikation og afstemning mellem de pgldende kommissrer og deres tjenestegrene er i den forbindelse nskelig .
Desuden skal Kommissionen sttte medlemsstaterne i deres iver efter en stabil konomisk situation i regionerne .
Udviklingen af en regions alsidighed er efter vores mening en af dem .
<P>
For det tredje forekommer det os ikke , at de europiske institutioner skal spille nogen anden betydningsfuld rolle eller have nogen mervrdi .
Vi vil derfor ikke sttte indfjelse af et retsgrundlag for turisme i traktaterne .
<P>
Kort sagt , hr. formand , fortjener omrder , som for en betydelig del baserer deres konomiske eksistensberettigelse p turismen , opmrksomhed og stimulering for at give dem strukturelt gode fremtidsudsigter .
Alle involverede myndigheder spiller her deres egen rolle .
Hvad angr EU , betyder det efter vores mening , at navnlig synergien inden for Kommissionen fortjener at blive udbygget i nr fremtid .
I overensstemmelse hermed har jeg derfor stillet en rkke ndringsforslag , som jeg hermed varmt anbefaler .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse og Europa-Parlamentets betnkning om turisme viser tydeligt , hvordan de europiske kompetencer kan udvides p bekostning af alle former for subsidiaritet .
<P>
Udgangspunktet er , at traktaten ikke faststter nogen fllesskabskompetencer p turistomrdet , eftersom der kun findes en punktuel henvisning i artikel 2 , som ikke kan gre det ud for et retsgrundlag .
Denne holdning er god : Den turist , der besger en region , er tiltrukket af de lokale sregenheder , og det er grunden til , at denne kompetence i medlemslandene er lokal eller regional , eller hvis det endelig skal vre , national .
Hvis det nogle gange er nskeligt med internationalt samarbejde , br det vre fleksibelt mellem de offentlige og private partnere , uden at det skal vre fanget i fllesskabssystemets fastlste administrative strukturer .
<P>
Europa-Parlamentet og Kommissionen hrer naturligvis intet af dette .
De vil integrere turismen i fllesskabspolitikkerne og oprette et rammeprogram med en tilsvarende budgetpost ( se punkt 12 i beslutningsforslaget ) med administrative fllesskabsressourcer ( se punkt 44 ) og endda - siges det - en form for planlgning .
Hvorfor ?
<P>
Turismen er vigtig for vksten .
Den kan vre et middel for udviklingen , hvor den skaber arbejdspladser , og den er allerede indirekte berrt enten meget eller lidt af flere fllesskabspolitikker .
Betnkningen , som vi har fet fremlagt , tilfjer endda , at eftervirkningerne fra attentaterne den 11. september har pvirket turismen , og det er ndvendigt med en europisk turistpolitik for at modsvare dette chok .
Disse argumenter er interessante , men ingen er afgrende for beslutningen om , hvorvidt en sdan politik skal fres p fllesskabsplan .
<P>
Artikel 5 i traktaten har reelt kun et enkelt kriterium .
Vil den planlagte aktion blive mere effektiv , hvis den behandles i Bruxelles ?
P det punkt er den argumentation , der findes i betnkningen , meget svag , ja , nrmest ikkeeksisterende .
Udvalget om Industripolitik , som har afgivet udtalelse , har en meget afslrende stning .
Efter med rette at have bemrket , at det er vanskeligt at se , hvad en politik p dette omrde skulle omfatte , tilfjer udvalget , og jeg citerer " Det str ikke desto mindre fast , at der findes flles behov , som m defineres ... " .
Med andre ord , man ved ikke , hvad man har behov for , men man har behov for noget .
<P>
Som konklusion ser man tydeligt i denne betnkning , at Kommissionen og Europa-Parlamentet er i stand til at bekrfte , at alt og lige meget hvad hrer ind under deres kompetencer .
Hvis vi lader dem fortstte , vil udvidelsen fortstte i det uendelige .
Derfor er det meget vigtigt , at der p den kommende regeringskonference gennemfres en egentlig kontrol med subsidiaritetsprincippet , det vil sige en kontrol , der ligger uden for Fllesskabets institutioner .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Torres Marques har udfrt et glimrende stykke arbejde , og i store trk vil jeg sige , at der er tre budskaber i betnkningen .
<P>
Det frste er , at vi p et tidspunkt m droppe ordene og skride til handling .
Forhandlinger som denne har jeg oplevet mange gange her i Europa-Parlamentet , og undertiden minder de mig om et ritual uden indhold .
Vi bliver virkelig ndt til at stoppe forhandlingerne og skride til handling , til foranstaltninger , til gennemfrelsen af de ting , vi taler om .
<P>
Det andet er , at vi p den ene side skal hilse Europa-Kommissionens meddelelser om turismen velkomne , mens vi p den anden side fortller kommissr Liikanen , at de ikke er tilstrkkelige .
De begynder med disse meddelelser , hr. kommissr , men De afslutter ikke . Der findes foranstaltninger i forskellige generaldirektorater , ikke kun i Deres eget , der angr turismen , det indre marked , strukturfondene og miljet .
Disse foranstaltninger skal koordineres , selv om der ikke findes nogen flles politik , for at vi kan opn den bedst mulige politik om turisme fra EU ' s side .
<P>
Det tredje punkt , jeg gerne vil stoppe op ved , hr. formand , er det meget omtalte lovgrundlag for turismen .
Der findes et lovgrundlag for industri , men der findes ikke noget for turisme , som inden for de nrmeste r vil blive industriens vigtigste sektor .
Desuden er turisme af sagens natur grnseoverskridende og en aktivitet , der overstiger omrder , som en medlemsstat kan kontrollere .
Derfor skal vi have et lovgrundlag , der ikke er en erstatning for nationale politikker , men som derimod bidrager til godkendelsen af en samlet politik p europisk plan , hvilket i sidste ende hjlper Europa i den internationale konkurrence .
Derfor skal vi bruge revisionen af traktaterne ved det nste topmde til at skabe dette lovgrundlag , som Europa-Parlamentet ogs ved det sidste topmde var positiv tilhnger af .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , for nogle uger siden flte den grske sundhedsminister sig ndsaget til at lukke skolerne p alle uddannelsesniveauer , fordi der udbrd en virusinfektion .
Skolerne var dog kun lukket i to dage , da antallet af nye udbrud hurtigt blev reduceret til nul .
Men flgerne for grsk turisme var jeblikkelige og betydelige med mange aflysninger af rejser , hvilket skrpede krisen yderligere efter de kendte begivenheder sidste september .
<P>
Denne reaktion var naturligvis ikke berettiget , eftersom ministeriets foranstaltninger udelukkende var forebyggende , idet det viste bde serisitet og ansvarlighed , hvilket burde berolige turisterne .
Men hele det psykologiske univers , der blev skabt af visse massemedier og andre faktorer , var rsag til aflysninger , der frte til bekymring hos dem , der lever af turismen i Grkenland .
<P>
Men hvad andet kunne sundhedsministeriet have gjort ?
Skulle det lgge mest vgt p skaderne for erhvervslivet eller den eventuelle - om end meget lille - risiko for lokalbefolkningens og de besgendes sundhed ?
Hvad ville De som minister have gjort , hr. kommissr ?
Det samme , kan jeg forestille mig .
De ville have opprioriteret sundheden .
Men det er ikke den erhvervsdrivendes skyld , ej heller nogen andens , der lever af turismen . Han har ret til at krve en ordentlig behandling , at krve at vre under EU ' s beskyttende vinger .
Nr han arbejder i og tjener en sektor , der i den grad bidrager til en afbalanceret udvikling af Unionens regioner og dermed i sidste ende den europiske integration , men som ogs er meget srbar og flsom over for enhver form for krise , s anser den erhvervsdrivende , denne arbejdstager , denne europiske borger det for ret og rimeligt og logisk bydende , at han ikke overlades til sin egen skbne .
<P>
Det m vre muligt at trffe foranstaltninger til at dmpe sdanne ubehagelige flger , der m vre mulighed for , at strukturfondene finansierer passende aktiviteter , der m faststtes en srlig budgetpost , der tager sigte p at forbedre turismen , med alt hvad det betyder og medfrer .
Nu m det vre tydeligt , at turismeaspektet skal indg i alle Fllesskabets beslutningsprocesser , og fru Torres Marques ' meget fine betnkning viser vejen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE).">
Hr. formand , som medlem valgt i en region i den yderste periferi , nemlig Madeira , og da det ikke inden for den berammede taletid lader sig gre at komme ind p alle de mange sprgsml , som denne glimrende betnkning rejser , og som Helena Torres Marques behandler s udmrket , hvilket jeg gerne vil takke hende for , beder jeg Dem tillade , at jeg i mit indlg samler mig om tre punkter , der direkte angr regionerne i den yderste periferi .
<P>
Frst vil jeg gerne fremhve betydningen af turismen som dynamisk konomisk element for regionerne i den yderste periferi , hvor den udgr et redskab til at imdeg en ellers svag udvikling .
Turismen er i disse regioner den indtgtsmssigt vigtigste sektor , og den bidrager i vidt omfang til bestrbelserne p at bringe disse regioners konomi p hjde med de mest udviklede regioner i EU .
Turismens rolle er derfor meget afgrende , hvilket ogs glder det potentiale for konomisk udvikling , som den reprsenterer .
Det er imidlertid vigtigt at vre opmrksom p , at disse regioner ikke br blive ensidigt afhngige af turismen , hvis srbarhed vi alle er klar over .
Bestrbelser til diversificering af konomien m derfor stttes , og der m her gres brug af de muligheder , som artikel 299 , stk . 2 , rummer .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremhve , at det er ndvendigt at udvikle en effektiv og bredygtig transportinfrastruktur for at gre navnlig de mere perifert beliggende omrder , deriblandt samfundene , mere attraktive for turister .
En get mngde turister og turisterhvervets deraf flgende udvikling afhnger af foranstaltninger , der kan lette adgangen til disse regioner , og som sammen med en rigtig politik til beskyttelse af de miljmssige , historiske og kulturelle vrdier kan udgre et helt vsentligt redskab for deres udvikling .
<P>
For det tredje vil jeg endelig gerne fremhve , at de srlige forhold og det rige milj , der kendetegner regionerne i den yderste periferi , og som er af afgrende betydning for deres turistmssige tiltrkning , p den anden side fordrer en bredygtig turisme .
I modsat fald kan selve disse regioners konomiske og turistmssige udvikling blive uopretteligt skadet p mellemlang sigt .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. kommissr , det ville glde mig meget , hvis det i aften lykkedes Dem at fjerne et paradoks , som p trods af mange rs debat - ogs den nuvrende - risikerer at forblive et ulst problem .
I sin glimrende betnkning - som hun i vrigt ogs gav os kolleger mulighed for at bidrage til - beskriver fru Torres Marques p en mde , der gr en gentagelse undvendig , hvordan den pgldende sektor , nemlig turismen og de tal , den kan fremvise , ikke bare er en meget vigtig sektor for EU i dag , men ogs en af de afgrende sektorer for EU ' s fremtid , bde set ud fra et rent konomisk synspunkt og p en mere indirekte mde som flge af det bidrag , den kan give til miljpolitikkerne , socialpolitikkerne , de fredsskabende politikker og de politikker , der tager sigte p at udbrede de forskellige omrders befolkningers kendskab til hinanden .
Nr det er sagt , er det store paradoks , som vi alligevel ikke slipper af med , at selv om vi anerkender denne sektors strategiske betydning og vigtighed , er vi ikke i stand til at gennemfre nogen EU-politik for at hjlpe den med at tackle de nye udfordringer , den str over for .
<P>
Vores kolleger har allerede mindet om , hvad disse udfordringer bestr i . Bortset fra den 11. september str vi mere generelt over for en konkurrence , der er strre end hidtil inden for turistsektoren , og vi str ligeledes over for et uddannelsesproblem og et problem med den miljmssige bredygtighed .
Turismen skal hjlpe os , men den skal ogs selv hjlpes til en omstilling til miljmssig bredygtighed .
<P>
Det er rigtigt , at De ikke kan gre s meget i jeblikket , hr. kommissr , eftersom traktaterne ikke giver mulighed for det , men mske kan De gre en indsats for at fremskynde samordningen af politikkerne , og sammen med os kan De ogs anmode om - sdan som vi gr i jeblikket - at man i det kommende konvent giver turismen disse instrumenter , det vil sige nogle juridiske instrumenter , der gr det muligt at fre en sektorpolitik , som hjlper os med at tage fremtidens udfordringer op .
<SPEAKER ID=90 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i november sidste r stilede Kommissionen to dokumenter til Europa-Parlamentet og de andre institutioner . Det ene dokument var en beretning om de konomiske perspektiver for turismen efter begivenhederne den 11. september , og det andet var en meddelelse om " Samarbejde om europisk turismes fremtid " .

<P>
Den 19. februar holdt Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , under hr . Caveris ledelse , en offentlig hring om europisk turismes fremtid med deltagelse af bl.a. Kommissionen og Rdet .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Caveri og ordfreren , fru Torres Marques , for deres aktive bidrag , udvalgsmedlemmerne for deres arbejde og den betnkning , der er til forhandling her i dag .
Forskellige andre udvalg har givet deres besyv med . Jeg vil gerne takke hr .
Harbour , hr . De Clercq og fru Graa Moura for deres bidrag .
Generelt sttter Kommissionen udkastet til betnkning .
<P>
Der er dog nogle f sprgsml , som krver srlig opmrksomhed , og som jeg gerne vil knytte et par kommentarer til . For det frste er der sprgsmlet om et strkere juridisk grundlag i traktaten .
Efter vores mening er der i traktaten , isr artikel 3 , stk . 1 , litra u ) , og artikel 157 , tilstrkkelig retsgrundlag for de tiltag , der foresls i Kommissionens meddelelse .
<P>
Efter ratificeringen af Nice-traktaten vil et kvalificeret flertal vre nok til at vedtage sttteforanstaltninger inden for rammerne af artikel 157 i traktaten , hvilket vil forbedre den europiske industris - og dermed ogs den europiske turismes - konkurrenceevne .
<P>
For det andet er der behov for bedre reklame for Europa som turistml .
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at der br gres mere for at fremme Europa som et sikkert og attraktivt turistml .
<P>
Kommissionen bliver desuden regelmssigt bedt om at undersge dette sprgsml , og Kommissionen er enig i formuleringen i betnkningen og udkastet til Rdets afgrelse , som bliver officielt vedtaget den 21. maj , hvori det understreges , at det med henblik p at bidrage til en forbedring af EU ' s globale image kan overvejes at analysere det nuvrende image samt drfte mulighederne for at forbedre det , f.eks. via de nye informations- og kommunikationsteknologier , via benchmarking af bedste praksis eller via koordinering af visse kombinerede salgsaktiviteter gennemfrt af turistmyndighederne og / eller turistbranchen , idet der samtidig sikres et minimum af konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne .
<P>
For det tredje , hvad angr bne mder i det rdgivende udvalg om turisme , har Kommissionen allerede bnet for deltagelse af offentligheden , herunder turistbranchen og andre aktrer , ved adskillige udvalgsmder og vil fortstte med dette i fremtiden .
<P>
Det rdgivende udvalg om turisme blev imidlertid etableret ved en afgrelse i Rdet i 1986 .
Medlemmerne af udvalget udpeges af medlemsstaterne , og Kommissionen har forsdet .
Det er korrekt , at der i denne afgrelse fra Rdet ikke er grundlag for dette , og det vil derfor vre vanskeligt - enstemmighed er ndvendig - at ndre det med henblik p at bne udvalget for offentligheden .
<P>
De rlige forummder , som starter i december , vil dog vre bne for offentligheden .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne , at det uformelle ministermde arrangeret af det spanske formandskab i Santander den 4. maj blev efterfulgt af et seminar dagen efter med deltagelse af vigtige offentlige og private aktrer .
<P>
Denne begivenhed viste , at de ptnkte foranstaltninger i vores meddelelse er i overensstemmelse med nskerne hos medlemsstaterne og de andre aktrer .
<P>
Det er meget opmuntrende at se den betydning , som Europa-Parlamentet fortsat tillgger turismen , og at det stort set er enigt med os .
Det letter arbejdet med at opn de ml , der beskrives i meddelelsen , og gennemfre disse og andre tiltag , som kan fremme bredygtig og konkurrencedygtig turisme i Europa .
<P>
Selv om mange af jer nsker en mere ambitis tilgang , vil jeg sammenfattende sige , at denne proces kan betegnes som srdeles vellykket .
Denne meddelelses styrke er , at der for frste gang i nsten 10 r er kraftig sttte fra alle Fllesskabets institutioner til turistrelaterede aktiviteter .
Det seneste mde mellem ministrene for turisme i Santander viste , at alle er yderst opsatte p at samarbejde , nr det drejer sig om europisk turismes fremtid .
<P>
Det nste vigtige skridt i samarbejdet om turistsprgsml inden for EU er det frste europiske turismeforum , som Kommissionen holder sammen med turistbranchen og andre aktrer den 10. december i r , hvor alle private og offentlige aktrer i Europa , herunder reprsentanter for Europa-Parlamentet , vil blive inviteret .
<P>
Jeg takker for den meget konstruktive debat .
Jeg er sikker p , at der stadig skal arbejdes hrdt for at overbevise offentligheden og beslutningstagerne i Europa om , hvor afgrende en rolle turismen spiller for beskftigelsen og udsigterne til vkst p vores kontinent .
<P>
Jeg er ogs enig med de medlemmer , der sagde , at de mange mennesker , som er beskftiget med turisme , gr det til en af de vigtigste beskftigelsessektorer .
Selv om turismen i dag gennemsnitligt tegner sig for ca . 7-8 % af BNP , er der imidlertid lande , hvor turismen udgr op til 12 % af BNP , hvilket illustrerer dens betydning .
<P>
Turismen fortjener at f opmrksomhed , og vi er ndt til at koordinere de forskellige politikker s godt som muligt for at forbedre udsigterne for europisk turisme i fremtiden .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0127 / 2002 ) af Ojeda Sanz for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 1999 / 311 / EF om vedtagelse af tredje fase af programmet for tvreuropisk samarbejde inden for de videregende uddannelser ( Tempus III ) ( 2000-2006 ) ( KOM ( 2002 ) 47 - C5-0096 / 2002 - 2002 / 0037 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Ojeda Sanz (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , frst og fremmest vil jeg takke for tjenestemndenes glimrende arbejde og hjlp i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen , og fordi de ansvarlige fra Kommissionen har vret til rdighed i forbindelse med denne sag , og jeg vil navnlig takke for den glimrende vilje til dialog , som har karakteriseret kollegerne i Kulturudvalget , og som har gjort det muligt for os at n til afslutningen af denne betnkning med nogle vigtige konsensusforslag .
<P>
Tempus-programmet - i dette konkrete tilflde udvidelsen af Tempus-programmet , som Rdet foreslr - br placeres i konteksten for en strategi , som hovedsagelig tilsigter at styrke dialogen og kendskabet blandt EU ' s og Middelhavets befolkninger og kulturer .
<P>
Der var nogle , der spurgte , hvorfor et allerede eksisterende program blev udvidet i stedet for , at man skaber et eget program .
Er sprgsmlet godt , er svaret let .
Hvis man udvider et program , der er gennemprvet , og man derved opnr at afhjlpe de normale igangstterproblemer med et nyt program , kan erfaringerne og Tempus-programmets gennemfrelse bruges , idet man tilfjer de forbedringer , som efterhnden er blevet indfrt , og som uden tvivl vil fremme den hurtige spredning af universitetstilbud og samarbejdet mellem Euro-Middelhavspartnerne .
<P>
Som De ved , lader Tempus-programmet sig inspirere af de hndelser , der udspillede sig efter Berlinmurens fald i 1989 .
Programmet blev skabt i 1990 for at tilfredsstille behovene for en reform af videregende uddannelser , som fandtes i landene i Central- og steuropa , og ligeledes for samtidig at fremme den tvreuropiske mobilitet inden for universitetsstudier .
Finansieringen af programmet fandt sted inden for rammerne af Phare-budgettet .
I 1993 blev det udvidet med henblik p at medtage alle SNG-landene , som bl.a. er Armenien , Aserbajdsjan , Belarus , Georgien , Kasakhstan , Kirgisistan , Republikken Moldova og Den Russiske Fderation .
<P>
Anden fase i dette samarbejdsprogram inden for uddannelse nede nu ud til i alt 13 associerede lande i en periode p fire r og fra 1997 forlod de 10 frtiltrdelseslande i Central- og steuropa gradvist Tempus-programmet for at deltage i Sokrates ( det generelle fllesskabsprogram for uddannelse ) .
Imidlertid blev Rdets afgrelse ndret for at forlnge Tempus II i yderligere to r .
Denne afgrelse blev truffet , fr Kommissionen gennemfrte en evaluering for at overveje planlgningen af Tempus-programmet .
<P>
Det , der tilsigtes nu med Tempus III , er at udvide dette samarbejde til Middelhavspartnerne og sledes dkke behovene for samarbejde inden for de videregende uddannelser i dette omrde .
Tempus-programmet foresls udvidet til Marokko , Algeriet , Tunesien , Egypten , Israel , Jordan , Palstina , Syrien og Libanon .
<P>
Med dette samarbejde tilsigtes det at styrke de strukturelle mekanismer , som gr det muligt for universiteterne at gennemfre et bredygtigt samarbejde ud over den sttte , der bevilges via samarbejdsprogrammer .
Det vil ligeledes forberede Det Europiske Fllesskabs institutioner og institutionerne i de associerede lande og territorier bedre til at udvikle og konsolidere forbindelserne . Det vil f en multiplikatoreffekt ud over de deltagende institutioner og en varig indvirkning i uddannelsessystemerne , hvilket jo er , hvad det i grunden drejer sig om .
<P>
Ligeledes , og det er vigtigt , udvides skalaen af deltagere , som vil trnge igennem det traditionelle akademiske fllesskab , det vil inddrage de ansvarlige fra de offentlige administrationer og det civile samfund generelt , og det vil fremme et samarbejde inden for videregende uddannelse , som kan spille en afgrende rolle i holdningsndringen , da de unge generationer fr lov til at sammenligne deres respektive nationale vrdier og kulturer .
<P>
Hensigten er at g ud over de rent akademiske sprgsml og behandle sprgsml , der har at gre med en bedre forstelse for de forskellige kulturer og respekten for disse landes menneskerettigheder og mindretal .
<P>
De forskellige evalueringer af Tempus-programmet har understreget , at det opfattes som et vrdifuldt instrument til at fremme den gensidige forstelse , og det er denne vrdiskala , som deltagerne br fastholde , nr de skal programmere deres aktiviteter .
<P>
Dette er de vigtigste ndringer i Tempus-programmet for Middelhavspartnerne , som vi er fuldt ud indforstet med i betnkningen .
Derudover er der ikke sket de store ndringer med programmet .
Derfor insisterer jeg p , at de vigtigste mlstninger med Tempus-programmet er at lette udviklingen i videregende uddannelser , at give bedre svar p de sociokonomiske og kulturelle behov i modtagelseslandene og fremme forstelsen og tilnrmelsen blandt kulturerne og udviklingen af frie og blomstrende samfund .
<P>
Disse ml br opns via flles europiske projekter , som er Tempus-programmets vigtigste instrumenter for samarbejde mellem universiteterne .
Ud over sttten til de centraleuropiske lande tilbyder Tempus-programmet ogs professorer , forskere osv. individuelle stipendier til en rkke supplerende aktiviteter til sttte for programmets generelle mlstninger .
<P>
Vi har med betnkningen haft til hensigt at understrege behovet for at udvide Tempus-programmet noget lngere ud over universitetsfllesskabet , sledes at dette fllesskab , som stadig er den vigtigste akse , bidrager til at ndre det civile samfund .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi har allerede hrt , hvilke fordele det nye Tempus-program og udvidelsen af det har , og det er absolut gldeligt , at programmet udvides , bde af hensyn til de lande , der deltager , og mlgrupperne .
Store udfordringer og muligheder er forbundet med det , og jeg mener , at de finansielle bevillinger til programmet i den forbindelse br ges .
<P>
I forbindelse med at Tempus III udvides til at omfatte partnerlandene i Middelhavsomrdet , er der visse aspekter , man skal vre opmrksom p , nemlig kvindepolitik og kvinders muligheder .
I landene syd for Middelhavet er antallet af kvinder , der har en hjere skoleuddannelse eller en videregende uddannelse stadig meget lille , navnlig i landdistrikterne .
Den reform og udvikling af strukturen inden for de videregende uddannelser , der er forbundet med Tempus III , skal isr ses som en mulighed for kvinderne .
Bortset fra Malta og Cypern , der er mnsterlande for Middelhavslandene , er situationen i Jordan den , at antallet af kvinder , der har pbegyndt en videregende uddannelse , allerede er over 50 % , men antallet af kvinder , der underviser ved de videregende lreanstalter eller har lederstillinger , er stadig meget lille , og p det punkt ligner billedet det , som vi ogs ser i EU med hensyn til kvinder i lederstillinger p de videregende lreanstalter .
<P>
En meget ambitis mlstning er de flles kulturelle vrdier , der opstr som flge af samarbejdet inden for de videregende uddannelser .
Respekt for andre kulturelle vrdier er naturligvis meget nskeligt .
En anden berigelse er , at de politiske beslutningstagere - og her vil jeg gerne ppege en oversttelsesfejl p tysk , hvor det skal hedde " die politischen Entscheidungstrger " ( de politiske beslutningstagere ) og ikke " Vertreter von Politik " ( reprsentanter inden for politik ) - og en anden gruppe , det civile samfund , tillige med det akademiske samfund , stadig er involveret .
Det vil jeg virkelig understrege , for man hrer ofte , at de politiske beslutningstagere er dem , der skal vre medbestemmende , og derfor skal denne oversttelsesfejl rettes .
<P>
Det ville ogs vre fint , hvis der kunne oprettes en tnketank , der bestr af ngo ' er , undervisere , administrativt personale , forskere og borgere fra de pgldende lande .
Ved at lade s forskellige organer deltage skal der ud over en supranational og national dimension ogs vre en lokal dimension , s man i hjere grad kan nrme sig borgernes behov .
<P>
Jeg mener , det vigtigste er , at vi hele tiden har befolkningens forstelse , for p den mde kan mange problemer ryddes af vejen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Reding">
Hr. formand , tillad mig frst og fremmest at lyknske ordfreren , hr . Ojeda Sanz , for det fremragende arbejde , han har udfrt sammen med sine kolleger .
<P>
Denne betnkning er udtryk for Europa-Parlamentets faste sttte til Kommissionens holdning om at udvide Tempus-programmet til Meda-partnerne og indgr i den politik om sttte til et get samarbejde med dette omrde , som blev vedtaget i konklusionerne fra ministerkonferencen mellem EU og Middelhavslandene i Barcelona og fra den seneste konference i Valencia .
Udvidelsen af Tempus-programmet til Meda-partnerne indgr ogs i forlngelsen af samarbejdet p omrdet for de videregende uddannelser mellem Fllesskabet og andre omrder i verden .
Dette samarbejde , som jeg har forpligtet mig til at ge , er s meget desto mere ndvendigt , eftersom vi str over for flere former for yderliggende tendenser og intolerance , som er udtryk for en manglende dialog og forstelse mellem kulturerne .
Og som fru Prets helt klart gjorde opmrksom p , er det indlysende , at et ligevrdigt forhold mellem mnd og kvinder er en del af en sdan dialog .
Artikel 5 i beslutningen om Tempus III drejer sig for vrigt om denne ligevrdighed .
I det nye dokument har vi styrket denne anskuelse yderligere .
Nrvrende forslag sigter derfor mod udvidelsen af programmet til flgende Middelhavspartnere : Marokko , Algeriet , Tunesien , Egypten , Jordan , Den Palstinensiske Myndighed , Syrien og Libanon .
<P>
Kommissionen har begrnset sig , som ordfreren meget prcist udtrykte det , til at ndre beslutningen om Tempus til de steder , hvor det viste sig at vre teknisk ndvendigt , og har kun som et vsentligt ndringsforslag tilfjet et specifikt ml med hentydning til udviklingen af demokratiske civile samfund , muligheden for at inddrage forskere , s det bliver muligt at bygge bro p forskningsomrdet , og forlngelse af varigheden af Tempus III indtil den 31. december 2006 for at bringe programmet i overensstemmelse med andre programmer som Sokrates og Leonardo .
<P>
Kommissionen deler Europa-Parlamentets og Rdets nske om , at beslutningen vedtages s hurtigt som muligt .
Derfor kan Kommissionen , der dog er enig i tankegangen bag Europa-Parlamentets ndringsforslag , ikke acceptere disse . Hr. formand , en sdan ndring vil reelt forsinke vedtagelsen af forslaget .
Hr. ordfrer , De kan vre helt overbevist om , at jeg vil tage hensyn til alle Europa-Parlamentets nsker og ndringsforslag i forbindelse med gennemfrelsen af programmet .
Jeg mener , at det er det vigtigste .
<P>
Gennemfrelsen vil finde sted inden for rammerne af de eksisterende aktioner afhngigt af den enkelte partners specifikke behov .
Det drejer sig derfor om at indlede en dialog med de ansvarlige myndigheder , s snart beslutningen vedtages .
Jeg ved , at myndighederne hos Meda-partnerne venter utlmodigt p Kommissionens skridt .
Lad os derfor ikke lade dem vente mere end hjst ndvendigt , og lad os omstte denne politik , som alle nsker , i praksis .
Jeg vil gerne takke Dem for Deres sttte , og jeg vil vre taknemmelig , hvis Europa-Parlamentet , nr en delegation af parlamentsmedlemmer besger et af disse nye Tempus-lande , kunne lgge vgt p vores nye politik om samarbejde p universitetsniveau .
Jeg er sikker p , at de positive virkninger ville kunne mrkes p bde kort og lang sigt .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0126 / 2002 ) af Grner for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens hvidbog om et nyt afst for europisk ungdom ( KOM ( 2001 ) 681 - C5-0110 / 2002 - 2002 / 2050 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=100 NAME="Grner (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke alle dem , der har bidraget til , at der med denne hvidbog er skabt et nyt afst for den europiske ungdomspolitik .
Tusinder af unge europere har vret inddraget i en hringsproces uden sidestykke forud for udarbejdelsen af hvidbogen , og Parlamentet har ogs ydet et vigtigt bidrag under en offentlig hring , der har fet meget opmrksomhed .
<P>
Idet vi understreger , at ungdomspolitikken hrer under medlemsstaternes hovedkompetenceomrde , sttter vi de nye samarbejdsformer , der er foreslet , nemlig a ) den bne koordinationsmetode , der efter vores mening ganske vist skal konkretiseres gennem en interinstitutionel aftale , og b ) i form af mainstreaming , det vil sige hensyntagen til de unges interesser p andre politikomrder .
Men hvis man har lyttet opmrksomt til de unge , ved man , at der ud over emner som uddannelse , livslang lring , mobilitet , beskftigelse , social integration , bekmpelse af racisme og fremmedhad ogs er andre emner som lige muligheder for unge mnd og unge kvinder , indvandring og narkotika- og alkoholpolitik , der er vigtige i Europa .
<P>
Vores udvalg forventer , at konventet stiller forslag til , hvordan de unge kan medvirke aktivt i opbygningen af et europisk og demokratisk Europa , for de unge fler , at Europa stadig er et fjernt begreb for dem .
Som ordfrer mener jeg , det er ndvendigt at supplere EF-traktaten med et ungdomskapitel og ligeledes skrpe den politiske brne- og ungdomsprofil yderligere i Kommissionen , netop i henhold til resultaterne fra brnetopmdet i New York .
<P>
De europiske ungdomsorganisationer , isr Det Europiske Ungdomsforum , har spillet en vigtig rolle ved at inddrage de unge i processen med udarbejdelse af hvidbogen . I hvidbogen opfordrer vi nu alle aktrer - lige fra forskere til nationale reprsentanter i kommunerne - til at fremme uorganiserede unges deltagelse ved at udvikle nye deltagelsesformer .
Ungdomsparlamenter , konventer og konkurrencer i skoler og idrtsforeninger er potentielle muligheder .
Ogs de politiske partier har et stort ansvar og br integrere de unge i endnu strre omfang og opmuntre dem til at ptage sig politiske funktioner .
Det er meget vigtigt med henblik p valget i 2004 .
<P>
Vi sttter , at volontrtjenesten for de unge fremmes endnu mere , dog skal den retlige og sociale beskyttelse af unge forbedres og denne uformelle uddannelse skal anerkendes .
Beslutningsforslaget indeholder en rkke andre forslag , f.eks. at fllesskabsprogrammerne og strukturfondene for unge skal udnyttes bedre . I den forbindelse skal databehandlingen forbedres .
Hvert tredje r skal der udarbejdes en beretning om de unges situation med sammenlignelige statistikker og indikatorer fra medlemsstaterne , og den vil vre et vigtigt grundlag for en bred debat og andre politiske afgrelser .
Det har Pisa-undersgelsen inden for uddannelsesomrdet allerede vist . Men andre koordinerede foranstaltninger er ogs ndvendige , f.eks. forebyggelse af vold efter katastrofen i Erfurt .
<P>
P informationsomrdet for de unge er det ikke nok at have en webportal som diskussionsforum . Der er store geografiske , knsspecifikke og sociale forskelle i forbindelse med brugen af internettet .
Jeg foreslr , at der bliver udviklet noget mere innovativt materiale , der taler de unges sprog og i en rlig informationsuge prsenterer ungdomsaktiviteterne i EU for den brede offentlighed .
<P>
Men kre kolleger , der sker ikke noget positivt , hvis man ikke selv gr noget .
Hvidbogen om ungdomspolitik kan kun vre et frste skridt , det frste vigtige skridt , som Kommissionen har taget for at komme i kontakt med mange unge og med aktrerne .
Men det kommer heller ikke af sig selv .
Det skal flges op af foranstaltninger , der ikke skal finansieres af ungdomsprogrammet . De gode forslag kan ikke realiseres , for 99 % af bevillingerne er brugt til finansiering af ungdomsprogrammet .
<P>
Ministerrdet m nu i slutningen af mneden hurtigt trffe en afgrelse .
Vi skal have grnt lys for hvidbogen .
Vi skal s i fllesskab lbende gennemfre andre konkrete forslag , ogs budgetmssigt , for intet ville vre mere katastrofalt for vores aktiviteter og for vores renomm blandt de unge i EU , end at vi ikke kan leve op til de store forventninger , som de unge har - og jeg har talt med mange unge bde p europiske og nationale konferencer - og at der p nuvrende tidspunkt ikke vil ske mere .
<SPEAKER ID=101 NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionen har med hvidbogen om et nyt afst for europisk ungdom prsenteret os for et omfattende udkast til EU ' s fremtidige ungdomspolitik .
Den er et skridt i den rigtige retning , men ogs et koncept , der stadig kan udbygges .
De europiske ungdomsorganisationer har under hringsprocessen med Kommissionen givet kraftigt udtryk for , at der i hjere grad skal tages hensyn til knsspecifikke sprgsml .
Jeg har inddraget dette i min udtalelse p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og forsvaret det kraftigt .
<P>
Lige muligheder for mnd og kvinder og knsaspektet vedrrer ikke kun os voksne , tvrtimod .
Netop i skoler og inden for ungdomsarbejdet fastlgges retningslinjerne for en naturlig ligeberettigelse mellem piger og drenge , mellem kvinder og mnd .
Det m den europiske ungdomspolitik ogs lgge stor vgt p .
<P>
Jeg bifalder forslagene i betnkningen om en mere aktiv deltagelse af de unge p alle politiske niveauer , om at ge udbuddet af informationer , der er specifikt tilrettelagt med henblik p unge , om at udbygge volontrtjenesten blandt de unge samt fremhve de unges interesser i konventet og i debatten om en ny traktat .
<P>
I alle de konstruktive forslag m vi dog ikke se bort fra nrhedsprincippet .
Ungdomspolitik er frst og fremmest en opgave for medlemsstaterne , regionerne og kommunerne . Europa kan skabe rammerne for det .
I den forbindelse er jeg meget kritisk over for den foreslede bne koordinationsmetode . I den foreslede udgave virker den udefinerbar og tager afstand fra parlamentarisme .
Ogs familien udgr en vsentlig del af de unge europeres liv , men den bliver der ikke taget tilstrkkeligt hensyn til i hvidbogen og betnkningen .
Men familien er ogs ungdomspolitik . Den skal beskyttes og styrkes .
<P>
Generelt betragter jeg hvidbogen som et godt tiltag og en impuls for den fremtidige europiske ungdomspolitik . Men vi skal fortstte dialogen med den unge generation og gre en stor indsats for at opn , at den bliver gennemfrt .
Frst da vil denne enkle impuls blive til en proces med drive , sdan som ungdommen i Europa med rette forventer .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Zissener (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil endnu en gang ganske kort komme ind p baggrunden for hvidbogen , og jeg vil gerne opremse nogle kendsgerninger , der anskueliggr , hvorfor det var absolut ndvendigt med en hvidbog om ungdomspolitik .
Vi ved alle , at blandt borgerne - inklusive det udvidede Europa - er der 75 millioner unge mellem 15 og 25 r . Men p grund af de faldende fdselstal og den p samme tid stigende forventede levealder ldes vores samfund ogs .
Mellem 2000 og 2020 vil andelen af de 65-90-rige i EU ' s samlede befolkning stige til mellem 16 % og 21 % , mens andelen af de 14-24-rige kun vil udgre 11 % .
Denne kvantitative ulighed mellem den unge og ldre befolkning vil et langt stykke af vejen ndre relationerne p forskellige niveauer .
<P>
For at kunne klare disse udfordringer er det ndvendigt , at vi finder en lsning p dette problem .
Det krver , at vi finder ledsagende foranstaltninger , isr for de unge , for at undg sociale spndinger , men ogs negative indvirkninger p uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet .
Det nuvrende europiske samarbejdssystem inden for ungdomssprgsml er lbet panden mod en mur og kan ikke lngere lse de problemer , som det er vigtigt at f lst .
Vi ved alle , at en investering i ungdommen betyder en investering i det , der i dag og i fremtiden udgr rigdommen i vores samfund .
<P>
Som den foregende taler allerede har sagt , henhrer ungdomspolitik under medlemsstaternes kompetenceomrde .
Den nye hvidbog om ungdomspolitik skal bane vejen for et hidtil ukendt europisk samarbejde p ungdomsomrdet .
Det er rigtigt , at hvidbogen endnu ikke er optimal . Men det haster med at f det realiseret for at ge de unges deltagelse i opbygningen af Europa og i udformningen af vores fremtid .
Hvidbogen er et logisk skridt hen imod en fremtidsorienteret ungdomspolitik .
Jeg vil gerne takke kommissr Reding for hendes davrende initiativ , men isr for hendes engagement og hendes mde at angribe disse opgaver p , nemlig at involvere de unge mennesker direkte og lytte til de unge .
Jeg mener , det er det rigtige skridt i den rigtige retning , for ungdomspolitik - politik for unge mennesker - kan ikke gennemfres uden de unge , men sammen med dem .
<P>
Men selv om hvidbogen endnu ikke er perfekt , er det som sagt et skridt i den rigtige retning .
P vegne af min gruppe vil jeg opfordre Dem til at stemme for betnkningen ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , udviklingen i aldersfordelingen overalt i Europa betyder , at de unge af i dag er dem , der brer ansvaret i morgen .
Derfor er det p sin plads , at sprgsml om ungdommen drftes p EU-niveau .
Med et europisk samarbejde kan vi forbedre kvaliteten af den ungdomspolitik , der hersker i medlemslandene .
<P>
Det er gldeligt , at Kommissionen bestrber sig p at gennemfre den europiske styreform i praksis og tilbyde de unge muligheder for at f indflydelse p beslutninger , der berrer dem .
Hringsprocessen forud for hvidbogen gav anledning til store forventninger til dens indhold blandt de unge .
Forventningerne bliver mske ikke opfyldt for alles vedkommende .
Det er ikke nok , at man kun hrer de unge .
Der m sges brugbare lsninger p de problemer , de unge oplever som alvorlige .
Selv om det gr strstedelen af de europiske unge godt , er ungdomsarbejdslshed og diskrimination af de unge blevet vedvarende samfundsmssige fnomener .
Hertil hrer den negative sociale arv fra den ene generation til den anden .
<P>
De unges deltagelse i beslutningstagningen i sprgsml , der vedrrer dem , kan ikke tages for givet .
Opdragelsen til at sge indflydelse som medborger er en stor udfordring for de ldre , underviserne og os politikere .
I et demokrati str man over for de vsentligste sprgsml , nr man ikke er interesseret i at udnytte sin stemmeret .
F.eks. forsger vi i Finland at opdrage de unge til at sge indflydelse ved hjlp af bl.a. ungdomsreprsentationer . De er de unges egne grupper , som promoverer ting , som er vigtige for de unge lokalt .
Vi har ogs arrangeret ungdomsvalg , hvor de unge kunne give udtryk for deres syn p lokalpolitikken .
<P>
Fungerende strukturer affder ikke af sig selv motivation til at sge indflydelse .
P et ungdomsseminar , som jeg arrangerede i Helsinki i april , og hvor ogs fru Grner deltog , var der en ung deltager , der klogt konstaterede , at deltagelse skal forsts bde som en ret og som en lreproces .
Man lrer , hvad der forsts ved statsborgerskab , og viser det ved sine handlinger .
<P>
Kommissionens hvidbog er en god bning i udviklingsarbejdet inden for ungdomspolitikken .
Vi har ogs behov for konkrete handlinger og midler til disse , ganske som ordfrer Fru Grner understregede .
Under overvejelserne om finansiering m man ogs tage hensyn til udfordringerne i forbindelse med udvidelsen .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Uca (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , de unges interesser , nsker og bekymringer skal tages alvorligt . Jeg bifalder derfor Grner-betnkningen om Kommissionens hvidbog for de unge i Europa .
Det foresls , at der i hjere grad skal tages hensyn til de unges interesser , nr der skal udarbejdes foranstaltninger inden for EU ' s politikomrder .
Vi skal give de unge mulighed for at blande sig aktivt og engageret i det offentlige liv .
<P>
Resultaterne fra Pisa-undersgelsen i Tyskland er nedslende .
Jeg gr derfor ind for en reform af uddannelsespolitikken , hvor ogs elevernes og de unges tanker og ider skal inddrages .
Jeg mener , det er srdeles vigtigt , at de unge deltager i det offentlige liv .
De unge engagerer sig i dag mindre i traditionelle organisationsstrukturer som partier og fagforeninger .
Det ses isr p de unges valgdeltagelse p nationalt og europisk plan .
Vi skal navnlig opmuntre de unge til at kandidere p lokalt , nationalt og europisk plan , og vi skal i den forbindelse sttte dem aktivt .
Jeg forlanger , at de unges stemme og holdning i politik ikke bliver affrdiget som en biting .
<P>
Jeg synes , det er meget beklageligt , at Kommissionens hvidbog kun i meget lille omfang kommer ind p knsaspektet . Jeg mener ikke , at dette aspekt kan holdes udenfor .
Unge kvinder skal stttes p alle mder , for kvinder har stadig ikke de samme muligheder p arbejdsmarkedet som mnd .
Lederstillinger bliver fortrinsvis besat af mnd .
Arbejdslshedstallet er hjere for kvinder i Europa , og kvinder tjener gennemsnitligt mindre end deres mandlige kolleger .
Jeg vil arbejde p , at kvinder fr de samme muligheder p arbejdsmarkedet som mnd .
<P>
Det glder mig , at bekmpelse af racisme tillgges stor betydning i hvidbogen .
Dette er srdeles vigtigt , for mennesker bliver diskrimineret p grund af en anderledes hudfarve eller p grund af deres tilhrsforhold til et etnisk eller religist mindretal .
Vi skal opmuntre de unge til at nrme sig andre kulturer . Jeg er overbevist om , at det vil fre til en gensidig berigelse .
Dialog vil fremme den gensidige forstelse for fred blandt nationerne .
Jeg gr ind for , at befolkningen i Europa ikke kun skal leve ved siden af hinanden , men frem for alt med hinanden .
Hvis vi er villige til at nrme os det anderledes og det fremmede , fr vi et udadvendt og tolerant verdensbillede .
Ungdomspolitik skal have en srlig betydning p nationalt og europisk plan . Det betyder ogs , at der skal vre finansielle midler til aktioner for de unge .
Jeg mener , det er srdeles vigtigt , at Fllesskabets programmer i tilstrkkeligt omfang sttter projekter , der er til gavn for de unge .
<P>
Det europiske hus m ikke bygges , uden at der tages hensyn til de unges interesser . Jeg stiller derfor krav om , at de unges holdninger om Europas fremtid bliver integreret i konventet .
Hvis vi ignorerer de unges interesser , er grundlaget for det europiske hus skrbeligt , for ungdommen i dag er vores fremtid !
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne varmt lyknske kommissren med hendes initiativ til at f EU til at ivrkstte en undersgelse af de srlige udfordringer , som ungdommen str over for , og tage den med i planlgningen , s vi derved nr frem til en ny samarbejdsstrategi , der behandler de unge som en grundlggende kapital og styrke i EU ' s videre kurs og udvikling .
<P>
Hvidbogen giver faktisk alle os politikere p europisk og nationalt plan en chance for at blive bevidste om vores ansvar for at opn dette ml .
Hvis vi er selvkritiske , m vi erkende , at vi ikke realiserer hverken den holdning eller de praksisser , der forbereder de unge til at vre levende borgere i deres nationale og lokale samfund eller til at blive morgendagens ansvarlige , europiske borgere .
Det er rigtigt , at den fortsatte arbejdslshed og de deraf flgende sociale problemer , den ofte manglende kvalitet i opdragelse og uddannelse og den usikre fremtid desillusionerer og fjerner de unge fra det offentlige liv .
Samtidig viser undersgelser os , at de sger nye sociale relationer og nye udtryksformer .
Ordfreren viser denne retning p den rigtige mde , og vi m takke hende varmt herfor .
<P>
I de fleste lande findes der desuden hverken de strukturer eller den institutionelle ramme , der tillader de unge at deltage i samfundslivet konkret og reelt .
Der findes forskellige erfaringer i EU-landene p grund af forskellig administrativ og regional organisering og forskellige politiske traditioner . Det vil vre utroligt nyttigt at fremme gode praksisser i dette tilflde .
Men , fru kommissr , giv Europas ungdom bedre muligheder for p europisk plan at udvikle kendskab til hinanden og samarbejde og vre solidariske og forberede deres flles fremtid .
<P>
Til trods for rkkevidden af de europiske udvekslingsprogrammer for studerende er der f.eks. stor afstand mellem uddannelsessystemerne .
I forbindelse med anerkendelse af eksamensbeviser findes der universiteter , der som ml har at vanskeliggre adgangen for studerende fra andre EU-lande i stedet for at modtage dem og bringe dem i kontakt med deres eget studentersamfund .
Skrid til modige initiativer , fru kommissr , for Europa-Parlamentet er med Dem .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , ungdommen er det mest flsomme samfundslag . Det er alts fuldstndigt naturligt , nr krisen i det kapitalistiske system frst og fremmest rammer ungdommen .
<P>
Hvad kan det kapitalistiske samfund egentlig tilbyde ungdommen ?
Et samfund , hvor alt er til kb og salg .
Hvad kan EU ' s politik nrmere bestemt tilbyde ?
Et uddannelsessystem , der ikke er i stand til at give en essentiel viden , der erstatter uddannelse med erhvervsuddannelse , der udelukker en betydelig gruppe unge mennesker p baggrund af klasseskel .
Udsigt til arbejde findes der ikke , eller i bedste fald s kun til deltidsbeskftigelse fra det ene arbejde til det andet med mellemliggende lange arbejdslshedsperioder uden social sikkerhed , et let bytte for storkapitalens profitter .
Atomisering og konkurrence i stedet for kollektiv handling og kampkrav .
Fjernsynets subkultur , sport prget af hooliganer , narkoens pseudoparadis .
Og nr ungdommen vover at stille krav , sker det undertiden i mit land , at den trkkes i retten og stilles for domstolene .
<P>
Selv om Kommissionens hvidbog ppeger visse problemer , uddyber den hverken rsagerne eller bringer lsninger .
Den er kun interesseret i at inkorporere ungdommen , at fre den i retninger , der ikke er farlige for systemet , men som ender blindt for de unge .
Den promoverer det indholdslse , europiske ideal og deltagelse i systemets institutioner , som ungdommen p grundlag af sin erfaring og flsomhed har forkastet .
Den promoverer endog den skaldte frivillighed som den hjeste form for solidaritet og arbejdsiver som modgift mod arbejdslshed .
Den nedgr det alvorlige narkoproblem ved at indtage en nsten neutral holdning .
Det er tydeligt , at den forsger at retfrdiggre systemet og at overbevise om , at der findes en udvej inden for dets egne rammer .
<P>
For Grkenlands Kommunistiske Parti findes der ikke nogen udvej for ungdommen , med mindre den stter sprgsmlstegn ved klassesystemets fundament .
Kun inden for rammerne af en kamp for et samfund , der respekterer mennesket , har ungdommen mulighed for at opn det , den behver for at udvikle sig .
<SPEAKER ID=107 NAME="Reding">
Hr. formand , den hvidbog , som Kommissionen foreslog i november , var svar p den opfordring , som jeg fremsatte i november 1999 , som var en opfordring til Rdet ( ungdom ) og til alle dem , som beskftiger sig med unge i vores medlemslande .
Og det var i bund og grund en opfordring til at lytte til de unge og ikke at udarbejde ungdomspolitikker uden de unge .
Det lyder som noget nyt , men det er da helt logisk !
Man kan undre sig over , at der skulle g s lang tid , fr fornuften eller den logiske sans slog igennem , og fr der blev lyttet til de unge som aktive deltagere i alle de fremtidige politikker .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og navnlig ordfreren , fru Grner , for den vedvarende sttte , som vi har fet fra det jeblik , denne nye politik blev lanceret .
Det har vret et tlmodigt arbejde , et vedvarende arbejde og et arbejde , som jeg tror har vist - ogs over for de unge i medlemslandene - at Europa-Parlamentet var p de unges side . Det er godt .
<P>
Hvidbogen er en saltvandsindsprjtning for ungdomspolitikken .
Men , som Europa-Parlamentet klart har givet udtryk for , s er det godt med fornyet energi , men der mangler stadig konkrete handlinger .
Bolden ligger nu hos Rdet .
Vi vil p Ministerrdets kommende mde den 30. maj se , hvilken vilje medlemsstaterne har til at fortstte dette arbejde i henhold til subsidiaritetsprincippet , som Kommissionen har overholdt i denne politik .
<P>
Den nye foreslede ramme for samarbejde er dels baseret p anvendelsen af den bne koordinationsmetode for de unge og dels p en bedre hensyntagen til de unge i de forskellige europiske politikker ud over ungdomsprogrammet .
Og jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet sttter denne dobbelte anskuelse , at det stiller forslag , og jeg har hrt dem og noteret dem . Jeg vil ogs gerne forsikre Europa-Parlamentet om mit personlige engagement om at knytte s meget som muligt til denne nye anskuelse .
Jeg kender de strukturelle mangler ved den bne koordinationsmetode , men det er den bedste metode , vi p nuvrende tidspunkt rder over .
<P>
Det eneste , jeg kan sige til Dem , er alts : Lad os fortstte ad denne vej .
Jeg er enig med Europa-Parlamentet , og jeg insisterer ogs p , at Europa-Parlamentet selv erklrer sig kompetent , hver gang der er en ungdomspolitik , hvad enten det er p de omrder , som jeg har ansvar for , eller p omrder , som de vrige kommissrer har ansvaret for .
<P>
Hr. formand , De ved , at hvidbogen foreslr ni prioritetsomrder .
Disse prioriteter er blevet bestemt efter hringer med de unge .
Jeg er en smule i tvivl vedrrende endnu en stigning i antallet af prioriteter , for min politiske erfaring siger mig , at jo mere man lsser p skuden , jo svrere er den at styre .
Jeg er derfor tilbjelig til at sige til Dem : " Lad os holde fast ved frre prioriteter , og lad os gennemfre dem i praksis . "
<P>
Jeg vil derimod meget gerne tage imod Europa-Parlamentets opfordring til regelmssigt at udarbejde en beretning om fremskridtene .
Jeg vil koncentrere den om de fremskridt , der er sket i det europiske samarbejde snarere end om , hvordan de unge har det . Jeg mener , at det , der er vigtigst , er at se , hvor vi bevger os hen , og hvilke fremskridt der sker r for r .
Deres forslag om at afholde en informationsuge om ungdomsaktiviteter er fremragende .
Jeg forpligter mig til at gennemfre dette , og De har ret i , at navnlig kendskabet til ungdomsprogrammet skal forbedres .
<P>
Endelig kan jeg fuldt ud tilslutte mig forslaget om at tage hensyn til de unge kvinders situation i alle de aspekter , der angr de unge , ikke blot i Europa , men ogs i de forbindelser , som vi har med tredjelandene .
Vi har talt om det i forbindelse med Tempus-programmet , hvor det kvindelige aspekt virkelig skal indarbejdes endnu mere .
Jeg kan i samme forbindelse fortlle Dem , at vedrrende programmet Euromed Ungdom har jeg opfordret ministrene fra Maghreblandene til at bne udvekslingen mellem de unge for de unge kvinder .
<P>
Hr. formand , som jeg har nvnt , er nste skridt p vejen til omsttelsen af hvidbogen til konkrete handlinger mdet i Rdet ( ungdom ) den 30. maj .
Jeg tror fuldt og fast p , at det p dette mde vil vre muligt at beslutte de nrmere vilkr for det fremtidige samarbejde vedrrende de unge samt de frste prioritetsomrder .
<P>
Hr. formand , jeg er meget tilfreds med at kunne konstatere , at dette nye afst for de unge er et afst , der glder for os alle . Jeg vil - ikke som afslutning , men for at f tingene til at skride fremad - takke Europa-Parlamentet .
De har hjulpet os virkelig meget , og jeg ved , at De fortsat vil hjlpe de unge . Endnu en gang tak , og lad os indlede et godt samarbejde om politikken for de unge .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0132 / 2002 ) af Pack for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension 2004 ( KOM ( 2001 ) 584 - C5-0497 / 2001 - 2001 / 0244 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=111 NAME="Pack (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg husker , at jeg i min sidste betnkning om idrt fra 1996 stillede krav om at arrangere et idrttens r .
Det blev frst en realitet , da Viviane Reding blev kommissr og frst i r .
Men det er fint , og jeg vil gerne takke for det . Men nr jeg lser overskriften , er det som om , det hele kramper sig sammen inde i mig , og det er virkelig en krampe !
Hvorfor skal vi camouflere tingene , nr vi taler om idrt ?
Jeg ville have et idrttens r , og nu har vi et r for Idrttens Pdagogiske Dimension .
Vi ved alle , hvorfor vi ikke kommer videre . Det er jo , fordi idrt egentlig slet ikke burde vre et emne , men det er det og ikke kun i forbindelse med fodbold , men overalt !
Alle taler hver dag p et eller andet tidspunkt om idrt .
Det er kun i EU , det ikke m spille en rolle .
<P>
Hvorfor skal vi camouflere det ?
Idrt har altid vret grnseoverskridende .
I Europa bekmper vi jo med et flles dopingagentur ogs den forkastelige doping inden for idrt .
Der findes alts idrt i Europa .
I fjernsynsdirektivet beskftiger vi os jo ogs med idrtslovgivning .
S der findes alts idrt i Europa .
Derfor begriber jeg ikke , hvorfor EU-regeringerne stadig stritter imod p det punkt . Derfor hber jeg , at nr De mdes nste gang , har De lrt noget af ret for Idrttens Pdagogiske Dimension og gr det til en virkelig europisk opgave , der naturligvis ogs tager hensyn til nrhedsprincippet .
<P>
Vi modtog Kommissionens forslag med meget stor velvilje .
Egentlig havde vi ingen problemer , men naturligvis stiller Parlamentet ndringsforslag .
Vi rettede os efter finansieringsforslaget .
Jeg sagde selvflgelig til mig selv , at nu havde jeg for en gangs skyld vret s anstndig og ikke bedt om flere penge , og s siger Rdet , at det stadig er for meget !
Det vil jeg tnke over til nste gang . Jeg vil igen stille krav , mske fr vi s endnu mere end det , De har foreslet .
P den mde har vi jo vret heldige med nogle programmer .
Her nskede jeg egentlig , at det skulle g rask , men desvrre gik det ikke sdan .
Men det er imidlertid tilsyneladende blevet ordnet .
<P>
Vi har ikke efterkommet alt det , som Kommissionen har sagt .
P et punkt har vi sagt , at vi under ingen omstndigheder vil bruge flere penge i r p forskning og undersgelser .
Vi har sagt , at alle de penge , der er afsat for dette r , skal bruges til synlige aktioner i r eller som en slags forlber .
Den eneste undtagelse er evaluering .
Den flger naturligvis altid efter et r , men den str heller ikke i den del , som vi vil forsge at fjerne .
Vi hber naturligvis , at Kommissionen sttter os .
<P>
Vi har stillet ndringsforslag om at ge og fremme det frivillige arbejdes positive bidrag til den uformelle undervisning . Vi har stillet ndringsforslag , der kan fremme udbredelsen af bedste praksis og oprettelsen af en onlinedatabase .
Vi vil sttte netvrk , der udbreder idrttens pdagogiske rolle , og vi har tydeliggjort noget , der er et stort problem , nemlig at konkurrenceudvere ofte ikke har mulighed for at afslutte deres uddannelse , fordi de i deres skoletid nsten er blevet konkurrenceudvere p topplan og s delvist har forsmt deres undervisning .
<P>
Det europiske r er et vigtigt r , der foregr i det r , hvor De Olympiske Sommerlege i Athen afvikles i hele Europa , og der gennemfres foranstaltninger inden for Fllesskabet og p nationalt plan for at fremme det permanente samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og idrtsorganisationerne og integrere den sportslige praksis og de sportslige vrdier bedre i undervisningen .
<P>
Jeg har tilladt mig - fordi det hele virkede en smule trt - at skabe et hjdepunkt for dette idrtsr , og kollegerne har stttet mig .
Jeg har foreslet , at vi i 2003 skal lave en konkurrence for skoler i hele Europa , hvor vinderne i konkurrencen inviteres til Olympia i 2004 , hvor den olympiske ild bliver tndt .
Jeg synes , det er en fremragende id .
Vores verden lever af billeder , det er fantastiske billeder , og det er ogs handlinger .
Jeg havde egentligt hbet - det m jeg tilst - at den kre kommissr i den forbindelse ville have stttet os lidt mere , end Rdet har gjort .
Rdet afviser det .
<P>
Endnu en gang vil jeg understrege , at det ikke koster meget mere . Det koster sandsynligvis slet ikke noget , for vi har jo stadig penge i reserven .
Det skal vi naturligvis ikke altid fortlle Rdet , men vi har penge .
Vi kan gre det , og vi br virkelig tillade os det .
Det er ubegribeligt , at Rdet ikke er interesseret i det !
<P>
Med hensyn til afstemningen om frstebehandlingen vil vi helt sikkert kunne gennemfre den uden problemer .
Jeg hber , at Rdet vil skynde sig lige s meget , som vi har gjort , s det har en flles holdning klar den 31. maj .
S er vi indstillet p - og det lover jeg ogs p vegne af mine kolleger - at gennemfre det s hurtigt som muligt i Udvalget , og om ndvendigt i et trepartsmde srge for , at vi mske ikke skal g ind i en forligsprocedure .
Jeg mener ganske vist , at Rdet p det punkt m nrme sig os .
Hvis Kommissionen ville hjlpe det lidt p vej , ville jeg vre meget taknemmelig .
Endnu en gang mange tak , Viviane Reding , for dette forslag .
Vi er taknemmelige for , at det omsider er kommet !
<SPEAKER ID=113 NAME="Wenzel-Perillo (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , 2004 bliver Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension .
Idrt har lige fra Arilds tid vret det foretrukne , succesfulde og effektive instrument , der principielt har positiv indflydelse p uddannelsespolitik og de grundlggende pdagogiske vrdier i vores samfund .
Nr man sttter idrtten og partnerskabet mellem idrts- og uddannelsesinstitutioner , indvirker det positivt p teamwork , tolerance , solidaritet , bekmpelse af narkotika og vold og p en sund og fair konkurrence uden doping .
Det er vrdier , som det igen handler om at opdage og sttte .
I den forbindelse skal det hilses meget velkomment , at 2004 er valgt som Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension , fordi De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege afholdes i Athen , og EM i fodbold afholdes i Portugal .
Kommissionen foreslr , at der i alt bruges 11,5 millioner euro p finansiering , hvoraf de 3,5 millioner euro er til operationelle udgifter og skal bruges allerede i 2003 , hvor forberedelserne pbegyndes , og i 2004 skal der bruges 8 millioner euro .
<P>
Den foreslede finansieringsramme skal vre forenelig med det loft , der er fastsat i de finansielle overslag , og m ikke fre til begrnsninger p andre omrder .
Af hensyn til effektiviteten og for at undg for store administrative udgifter br antallet af organer , der koordinerer programmet , begrnses til t pr. medlemsstat .
Efter min mening er der ikke behov for et formelt krav om en hring af en ikke nrmere defineret gruppe eksperter , der skal trffe afgrelse om finansiering og samfinansiering af de enkelte aktioner .
Administration og evaluering af programmet skal henhre under Kommissionen , det vil sige det offentlige .
<P>
Beslutningen om at afholde Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension er rigtig , men succesen ligger i kontinuiteten .
Denne fremragende aktion er det absolut vrd at udbygge , for den er en investering i vores ungdom , der skal have en god opvkst og bidrage til at opbygge et sundt og forenet Europa .
Det er en investering i vores fremtid , der lnner sig , for ungdommen i dag er vores fremtid !
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren med det glimrende arbejde , hun har udfrt , og ligeledes Kommissionen med at have overkommet de hindringer , der altid ligger i vejen for at opn , at Parlamentet kan behandle sprgsml vedrrende idrt .
<P>
Jeg vil gerne understrege to ting som grund til , at betnkningen forekommer mig s vigtig .
For det frste mener jeg ikke , vi m glemme , at idrt er et stort uddannelsesredskab .
<P>
Vi har altid hrt om idrttens kvaliteter : at den lrer os at vrdstte bestrbelser , at forene befolkningen osv .
Millioner af ting , som jeg ikke vil gentage her .
<P>
Men det , jeg vil sige - og tillad mig at anfre , at jeg har nogen erfaring hermed - er , at de unge , og navnlig brn , ikke plejer at glemme - eller sjldent glemmer - det , de lrte ved at lege , mens de udvede idrt .
Og det er meget nyttigt til at uddanne i mange ting , men navnlig i fag , som kan vre milj , for blot at nvne en af mange , som kan drage fordel af uddannelse via idrt .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil understrege , er , at vi ikke m glemme , at vi lever i et Europa , hvor race- og kulturforskelle bliver stadig strre , og at vi tilsammen i EU skal gre os nogle store integrationsbestrbelser .
Og i denne integration spiller idrt en virkelig afgrende rolle .
Det kan nppe opns med noget andet redskab end idrt , og hvis man forsgte p det , ville omkostningerne vre utroligt hje .
<P>
Jeg hber , at r 2004 , Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension , bliver det skub fremad , som vi alle har brug for med henblik p at f indsat en artikel i traktaten , som henviser til idrt , og for at dette program bliver begyndelsen - og ikke begyndelsen og slutningen - p det , som idrtten kan betyde i EU .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne sige , at jeg beklager , at vi igen diskuterer emner , der har interessere for ungdommen , p s sent et tidspunkt .
Tribunen er tom .
De unge har siddet p tribunen hele dagen , men nu hvor deres emner bliver diskuteret , er der desvrre ingen .
Mske kan man ndre det fremover . Det ville vre borgernrhed , og man ville forst , hvad der foregr i Parlamentet .
<P>
Alligevel glder jeg mig over dette initiativ , og jeg vil gerne takke Dem , fru kommissr , for , at der nu er mere fokus p idrt i europisk politik , s den mske fr mere opmrksomhed .
Jeg er overbevist om , at idrtten fortjener denne opmrksomhed , fordi den ptager sig rigtig mange opgaver i samfundet som f.eks. styrkelse af den kommunikative og sociale adfrd , personlighedsdannelse , forebyggende sundhedsforanstaltninger og lignende .
Idrt er en meget vigtig samfundspolitisk og konomisk faktor .
<P>
Initiativet med idrtsret og idrttens pdagogiske dimension er et udmrket tiltag , der skal flges op af endnu flere .
Men alligevel vil jeg gerne komme med et kritikpunkt , som jeg er enig med Doris Pack i .
Med titlen " ret for Idrttens Pdagogiske Dimension " begrnses aktiviteterne til kun at omfatte skoler .
Det kan jeg ikke tilslutte mig , fordi jeg mener , at foreninger og organisationer ogs er inddraget i aktiviteterne og skal stttes .
Idrttens pdagogiske dimension finder ikke kun sted p skoler , men hovedsageligt i foreninger og mange idrtsorganisationer .
Jeg mener , at ret for Idrttens Pdagogiske Dimension ogs skal vre et signal til og anerkendelse af foreningsaktivitet .
<P>
Jeg forventer ogs , at idrttens indholdsmssige vrdier vil blive diskuteret indgende her . Hvad er f.eks. fairplay , hvad er amatridrt , professionel idrt , hvad betyder det , at den unge generation skal stttes og plejes og meget mere ?
Diskussionen skal spnde vidt .
Hvis vi udelader et omrde , bliver det bare en halvhjertet og forkludret sag .
<P>
Jeg mener , at sprogret er et meget godt eksempel .
Her blev bde de mest forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner integreret , mange initiativer blev sat i gang , og mange nye aktiviteter kunne startes op .
Det br vre et eksempel for os .
Det har virket , og sdan skal det ogs vre inden for idrt .
Idrt er bevgelse !
De br ikke begrnse bevgelse , men derimod sttte det .
Det vil sige , der skal vre frirum og et finansielt sikkerhedsnet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Idrt har igennem tiderne spillet en vigtig rolle i menneskets liv .
Det er store ord .
Hvem husker ikke idrtsdagene i skolen , da man var ung , og hvor alle skulle vre med , hvad enten man nu kunne lide det eller ej ?
Bagefter flte man sig godt tilpas , havde en flelse af samhrighed , og det er egentlig det , vi vil arbejde p med dette r .
Jeg synes derfor , at forslaget om at udrbe 2004 til Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension er et udmrket initiativ , og jeg vil derfor takke fru Pack for den grundige undersgelse af forslaget .
Ogs jeg er enig med hende i , at titlen virker lidt forceret .
Jeg synes selv , at det naturligvis er formelt rigtigt , for der er ikke noget juridisk grundlag for kun sport .
En rkke medlemsstater var imod det , og p denne mde lykkes det alligevel .
Jeg tror ogs , at den pdagogiske side af sport netop hermed fremhves , og det er efter min mening udmrket .
<P>
Alligevel vil jeg fremstte et par kommentarer til planen .
Sport i skolen er en udsgt mde til at lre brn alle mulige menneskelige vrdier ssom fairplay , holdmentalitet og tolerance . Sport kan endda spille en rolle ved skabelse af samhrighed og forstelse for andre , og det er mere end nogensinde fr ndvendigt .
De vil forst , ud fra hvilken baggrund jeg siger dette i dag , men sport hjlper ogs ved bekmpelsen af fremmedhad og vandalisme , i hvert fald nr brnene i skoleteam kan deltage i konkurrencer mellem skoler , p regionalt , nationalt og ogs europisk plan , sledes som fru Pack foreslr .
En glimrende id , idet den europiske tanke bliver udbredt .
<P>
Hvad min gruppe er betnkelig ved , er , at en sdan konkurrence skal arrangeres og finansieres af Kommissionen .
Kommissionen har ikke penge til det , og jeg synes heller ikke , at det er dens opgave at arrangere sdanne konkurrencer .
Det forekommer mig snarere at vre f.eks. nationale olympiske komiters ansvar .
<P>
Et andet punkt , som jeg vil pege p , er , at det nu ikke m begrnses til et r .
Gode initiativer skal flges op .
Men jeg er sikker p , at fru Reding tnker i de baner og nok vil arbejde p det .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension er en alle tiders mulighed for at fremme idrttens sociale betydning i samfundet og spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme integration .
En tredjedel af Europas borgere dyrker en fysisk aktivitet p regelmssig basis , hvilket gr idrtten til en af de mest betydningsfulde sociale aktiviteter i Europa i det 20. rhundrede .
<P>
Idrt er en glimrende mde at engagere folk p .
Idrtten bidrager til uddannelse og livslang lring samt fremmer kvaliteter som lederevner , samfundsnd og teamwork .
Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension br fokusere p idrttens rolle i forbindelse med social integration .
For at realisere dette er det imidlertid ndvendig at forbedre faciliteterne hos de mindre bemidlede befolkningsgrupper .
Jeg er dybt bekymret over manglen p gruppeledere og frivillige til at styre idrtsprojekter , isr i de mere kriseramte omrder .
Tager programmet hjde for det problem ?
<P>
Det er desuden vigtigt , at udvalgte projekter danner et godt grundlag , som der kan bygges videre p .
Den positive udvikling , der indledes i 2004 , skal fortstte i de efterflgende r - vi m ikke stoppe der .
Den br blive en integreret del af alle projekter i vores samfund .
<P>
Involvering af lokale og regionale myndigheder i lbet af ret har afgrende betydning for programmets succes , da disse myndigheder er i stand til at sikre bredest mulig adgang til lokale foranstaltninger .
<P>
Idrt er ikke blot en form for underholdning for tilskuere .
Den har ogs en strk social dimension , og det er denne sociale dimension , der br vre et af hovedtemaerne i lbet af ret .
Alle idrtsgrene skal medtages , ikke kun de mest gngse , hvilket skal understreges gennem hele programmet .
Det er desuden vigtigt at kombinere projekter , som blev ivrksat under Det Europiske r for Handicappede Borgere 2003 , med idrtsprojekter for handicappede i 2004 .
Ingen skal udelukkes .
<P>
Jeg takker ordfreren for hendes fremragende initiativ og ser frem til at deltage i udviklingen af projekterne i lbet af ret .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne takke fru Pack for hendes stdighed .
For hvis De er begyndt i 1995 eller 1996 og har fortsat indtil i dag , s m jeg rigtignok sige , at det kan kaldes at forsvare en sag .
Det var det frste , jeg ville sige , og jeg takker Dem for Deres indsats .
Det nste er , at jeg tilhrer to udvalg i Europa-Parlamentet , nemlig Sports- og Kulturudvalget og Kvindeudvalget , som begge har det kedelige eller negative privilegium ofte at blive sat p dagsordenen p meget sene tidspunkter .
<P>
Tillad mig i aften at sammenblande disse to interesser for p n gang at tale om bde ligestilling og sport .
Det er essensen i mit ndringsforslag , som jeg i vrigt gerne vil vende tilbage til , for det drejer sig i mine jne om et meget vigtigt punkt .
Det er sledes , at Kommissionen i sin beslutning udelukkende lgger vgt p diskrimination .
Men dette aspekt , som fru Pack i vrigt ogs har understreget i et punkt , forekommer mig utilstrkkeligt .
Jeg tror , at sport er en identifikations- og frigrelsesfaktor for piger og kvinder , og at det derfor skal tillgges en vis betydning .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at ligestilling inden for sportens verden er blevet understreget p Beijing + 5-samlingen i juni 2000 i New York , at den ligeledes nvnes i artikel 26 i Helsinki-rapporten fra september 2000 , at IOC har arrangeret en konference med titlen " Kvinder og Sport " i Paris i 2000 , og at den franske sportsminister har sat " kvinder og sport " p dagsordenen fra 1997 med det velkendte succesfulde resultat .
Derfor har kvindesport nu fet en plads i medierne .
Jeg tror , vi m tage bestik af alt dette .
Jeg ved , fru kommissr , at De har planer om snarligt at arrangere et kollokvium om kvinder og sport . Det glder mig .
<P>
Jeg tror , vi m insistere p dette punkt i betnkningen .
I Middelhavslandene , f.eks. i Iran eller i Algeriet , benytter kvinderne sport til at frigre sig .
Sport er alts en vigtig frigrelsesfaktor .
I Frankrig og i andre lande i Unionen lykkes det de unge indvandrere at gre sig fri , mske ikke via stemmeretten eller statsborgerskabet , men via deres krop og sporten .
Sporten er alts - som min forgnger sagde - et yderst vigtigt socialt redskab .
Jeg vil derfor gerne have , at vi lgger vgt p denne faktor .
<P>
Jeg vil gerne til slut gre opmrksom p , at et af mine ndringsforslag skaber problemer , nr ordet knsfllesskab ( mixit ) heri er blevet oversat med mixed-sex sport .
Jeg ville faktisk ikke tale om mix-sport , men om knsfllesskab inden for sporten . Kvindesport skal promoveres bde p skole- og konkurrenceplan .
Jeg har givet meddelelse om dette oversttelsesproblem , som jeg desvrre opdagede lidt for sent , og jeg hber , at ordfreren vil tage hensyn hertil .
<P>
Vi ved , at De Olympiske Lege nrmer sig .
Vi ved , at kvindernes andel i de sportslige aktiviteter stiger mere og mere fra OL til OL .
Jeg nsker , at den bliver endnu strre i Athen , end den var i Sydney . Det er jeg i vrigt ikke ene om at nske .
Det str klart , at den pdagogiske dimension er basis for det , der kan flge efter , nemlig prstationer og konkurrence .
Jeg hber , fru Reding , at De finder nrvrende betragtninger om kvinder og sport interessante .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Pack , med hendes arbejde , der blev enstemmigt vedtaget i udvalget .
Vi benytter nemlig lejligheden til at understrege den betydning , som initiativerne og arrangementerne i forbindelse med Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension har i netop 2004 , som er et r , hvor der bde er EM i fodbold , Olympiske Lege i Athen og Paraolympiske Lege .
Det er en vigtig begivenhed , ogs i betragtning af Vinterolympiaden , som finder sted i Torino i 2006 .
<P>
For ca. et r siden bebudede kommissren , fru Reding , denne begivenhed her i Strasbourg , og hun fremhvede netop sportens bredere betydning , som er en dimension , der ikke blot er forbundet med sportens konomiske rolle , men ogs - og efter min mening ikke mindst - har en social og kulturel nyttevrdi for hele det europiske samfund .
Der eksisterer dog stadig nogle strke uligheder inden for sportsverdenen , og derfor skal vi vre srligt opmrksomme p de sm sportsklubber og udnytte den indsats , som de gr for de unges uddannelse .
<P>
Fru kommissr , De husker sikkert ogs det mde , som jeg havde med Dem om fodboldspilleres transfer i Europa . Jeg foreslog Dem ved den lejlighed at arbejde for oprettelsen af et europisk sportsagentur .
Dette forslag er efter min mening stadig aktuelt , selv om det selvflgelig frst skal medtages i EU-traktaterne , idet man tager udgangspunkt i den erklring om sportens specifikke karakter , som de 15 medlemsstater afgav i Nice i december 2000 .
Jeg er nemlig af den opfattelse , at et sdant organ ville gre det lettere at udbrede og fremme en sund sportsaktivitet og en sportskultur p EU-plan , og at det samtidig ville lette sportsklubbernes samarbejde om at bekmpe vold , diskrimination , racisme og endda doping .
<P>
Den europiske begivenhed bliver sledes en meget vigtig begivenhed , som vil f vores fulde opmrksomhed .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , tak til fru Pack for hendes betnkning og til Kommissionen for de bestrbelser , den gr sig , for at overkomme alle de hindringer , der ligger i vejen for at behandle og fremme sporten .
<P>
Hvis vi nsker , at afholdelsen af r 2004 - ret for Idrttens Pdagogiske Dimension - skal blive en succes , tror jeg , at vi skal arbejde for , at det ikke bliver endnu en af de aktioner , som EU str for , men som i sidste ende ikke nr ud til borgerne .
<P>
I den henseende og for at denne aktion ikke skal g upagtet hen , tror jeg , vi skal inddrage alle de institutioner p lokalt , regionalt og nationalt niveau , som i lang tid har arbejdet for at fremme sportens pdagogiske dimension .
Disse institutioner br tilsluttes denne aktion p en koordineret mde , s vi kan forene synergier , hvilket er det vigtigste .
<P>
Fremmende foranstaltninger , spredning og en undersgelse af alle videnskaber , der har at gre med fysisk aktivitet og sport , er vores bedste vben til at uddanne imod intolerance og fremmedhad og til fordel for den sociale integration .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker min kollega , fru Pack , for hendes arbejde under udarbejdelsen af betnkningen .
Hun har allerede i flere r gjort et virkelig herligt stykke arbejde for sportens og idrttens pdagogiske dimension .
Det er herligt , at Kommissionen er get i gang med at organisere et temar for idrtten , det var ogs p tide .
Det er beklageligt , at idrtten ikke har noget retsgrundlag i Fllesskabets lovgivning .
Idrtten skal have sin egen artikel , eller den br i hvert fald klart nvnes i forbindelse med kulturartiklen - s mister idrttens verden ikke indflydelse , men idrtsorganisationerne fr indflydelse p beslutninger , der vedrrer dem selv .
<P>
Unge idrtsudvere br have lov at deltage i EU ' s forskellige udvekslingsprogrammer .
Den nuvrende praksis , hvor initiativer vedrrende idrt maskeres under andre punkter , er latterlig .
Det er altid bedre at kalde tingene ved deres rette navn .
<P>
Idrt har ogs en ubestridelig pdagogisk betydning , ganske som det nvnes i betnkningen .
Derfor hber jeg , at man p ny alvorligt vil overveje idrttens stilling i skolernes lseplaner .
I mange medlemslande organiserer man i skolerne en betydelig frivillig aktivitet navnlig efter undervisningen .
Ogs ressourcerne til disse eftermiddagsaktiviteter br forges betydeligt .
Ofte udfrer de frivillige eftermiddagsnetvrker et vrdifuldt arbejde .
Ved hjlp af en aktiv eftermiddagsaktivitet tilbyder man brn muligheden for f aflb for det naturlige behov for og nske om at bevge sig .
Samtidig tilbyder man brn en meningsfuld beskftigelse og forebygger sociale problemer og udstdelse .
Takket vre klubberne behver brnene ikke tilbringe lange timer alene hjemme om eftermiddagen , mens deres forldre tager lngere dage p arbejdspladsen med en begyndende mangel p arbejdskraft hngende over hovedet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Reding">
Hr. formand , nr jeg fortller Dem , at det er med glde og tilfredshed , at jeg i dag str foran Dem og taler om Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension , er det ikke blot en talemde , for jeg har virkelig indtryk af at nrme mig mlet og endelig at have startet en konkret proces , som vil fre os til noget stort og vigtigt for vores samfund , men ogs og isr for de unge i samfundet .
<P>
Jeg vil gerne sige , at der er meget f tilfldigheder i politik , og jeg er meget tilfreds med , at det er Doris Pack , som er ordfrer i dag , for det er hende , der fik iden til det hele allerede for et par dage siden , nemlig i 1996 .
Fru Pack : Was lange whrt , wird endlich gut .
Lad os hbe det !
<P>
Da jeg blev kommissr , genoptog jeg straks iden og satte projektet p dagsordenen .
Jeg ved , at det ikke er noget europisk sportsr , som De havde nsket det .
Men De ved ogs , og det har De i vrigt indrmmet , at Fllesskabet ikke har nogen specifikke kompetencer p dette omrde .
Det skal dog ikke forhindre os i , som Det Europiske Rd i Nice opfordrede os til , at benytte de vrdier , som sporten formidler , til at styrke og forbedre de eksisterende politikker og fllesskabsaktioner .
<P>
Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension har i mine jne bde politisk , praktisk og symbolsk betydning .
Politisk betydning , fordi det viser Kommissionens interesse for en fuld udnyttelse af sportens pdagogiske og sociale vrdier , som kan bidrage til at styrke medlemsstaternes pdagogiske politikker .
Praktisk betydning , fordi 11,5 millioner euro bliver frigivet til finansiering af svel fllesskabsprojekter som nationale , regionale og lokale projekter , og fordi disse penge lgges oven i de midler , som vores partnere allerede har afsat til denne begivenhed , hvilket betyder , at r 2004 fr nye og rigelige midler til fremme af sportens pdagogiske dimension .
Lad os ikke glemme , at Det Europiske Sprogr oplevede en fantastisk succes .
Og hvorfor ?
Fordi det var mennesker , borgere og private foreninger , der bar det .
Det gav et skub fremad .
Det skabte debat og ansvarsflelse i befolkningen .
S ofte er det tilstrkkeligt , mine damer og herrer , med et lille skub i den rigtige retning for at f tingene til at bevge sig .
<P>
Og endelig har det haft symbolsk betydning , fordi 2004 er et olympisk r .
De Olympiske Lege falder p et godt tidspunkt her i begyndelsen af rhundredet sammen med andre begivenheder som f.eks. interkontinentale mesterskaber , europa- og verdensmesterskaber .
Det Europiske r kommer til at prge hele Unionen , og jeg tror , at hele Unionen vil have jnene rettet mod denne begivenhed , og det vil vre en fantastisk lejlighed til at promovere idrttens sociale , pdagogiske og kulturelle vrdier , idet den minder os om De Olympiske Leges rdder tilbage i en tid , hvor idrt ikke kun var et kommercielt anliggende , men hvor den var kultur og pdagogik .
<P>
Jeg vidste , hr. formand , at jeg ville finde mig en allieret i Europa-Parlamentet .
Ikke blot fordi iden er opstet her , i Parlamentet , men ogs fordi Kommissionen altid har haft en trofast allieret blandt parlamentsmedlemmerne , som kunne stte idrttens ider og vrdier p den pdagogiske dagsorden .
<P>
Jeg har med tilfredshed og interesse lst fru Packs betnkning .
Hun sttter ikke blot vores forslag , hun forbedrer det ogs p en lang rkke omrder .
Der er dog nogle aspekter i betnkningen , som fortjener en ekstra behandling og vkker forbehold i Kommissionen .
Det drejer sig ikke om indholdsmssige problemer , men snarere om forbehold , der bunder i juridiske overvejelser , eller om , at vi ganske enkelt finder , at nogle af de fremfrte ider gr ud over de lovgivningsmssige rammer .
<P>
Der er frst og fremmest ndringsforslag 7 , som angiver tre specifikke sportsbegivenheder ud over De Olympiske Lege i Athen .
Det forekommer mig , at det bner for spekulationer om hierarkiet i de forskellige sportsgrene og konkurrenceplaner med hensyn til mediedkning , publikumsinteresse osv .
Eftersom enhver liste ndvendigvis kan anfgtes og m vre ufuldstndig , mener jeg , det ville vre at foretrkke , at man fulgte devisen " ingen nvnt , ingen glemt " .
<P>
Dernst kan ndringsforslag 22 og ndringsforslag 29 og 38 , som henviser hertil , desvrre ikke godkendes af Kommissionen .
Ikke , at jeg ikke finder iden om at arrangere skoleturneringer , fremme partnerskaber mellem akademiske og sportslige organisationer og udnytte ildens symbolske og mediemssige vrdi bde fremragende og gennemfrlig , tvrtimod , men Kommissionen evner ikke selv at arrangere sdanne projekter .
Den har ikke befjelser hertil , og her vil jeg bde understrege p den ene side idrtsbevgelsens og p den anden medlemsstaternes selvstndighed med hensyn til den pdagogiske organisation .
Vi kan sledes ikke tvinge sdanne partnerskaber ned over dem .
<P>
Nr det er sagt , er ogs jeg meget knyttet til gennemfrelsen af sdanne projekter og til den strke symbolvrdi i f.eks. den olympiske ild og borgfred .
Jeg vil ikke kun garantere , at beslutningens tekst gr sdanne projekter mulige , fru ordfrer , jeg forpligter mig ogs til at stte alt ind p , at vores partnere bde i skolerne og i de olympiske komiter tager initiativ til sdanne projekter inden for rammerne af Det Europiske r .
Jeg har i vrigt gode grunde til at vre optimist , for se blot p det politiske skole- / idrtsprojekt , som er blevet ivrksat fra r 2001-2002 !
Det er et pilotprojekt , som er startet af de europiske olympiske komiter og undervisningsministrene i de tre forsgslande , nemlig Nederlandene , Frankrig og Italien , med bistand fra Europa-Kommissionen .
Forsgsprojektet har vist , at ja , sdanne projekter er mulige , at vi kan g videre med dem , og at vi kan finde partnere , som vil sttte dem .
<P>
P den baggrund , mine damer og herrer , og med Deres hjlp , tror jeg , at vi i lbet af Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension vil finde mange foreninger , organer og frivillige , som er klar til at hjlpe os .
Det er i vrigt en af de centrale mlstninger for Det Europiske r at opmuntre uddannelsesinstitutionerne til at samarbejde med de sportslige organisationer .
Formel indlring og uformel pdagogik skal forenes .
Idrtten skaber vrdier som f.eks. sammenhold , solidaritet , respekt for regler og for modstanderen og at stte sig ud over sig selv , hvilket alt sammen er elementer , som vil vre p dagsordenen til Det Europiske r .
<P>
Det er et olympisk r og et r , som markeres ved andre prestigefyldte begivenheder , og idrtten og idrtsudverne vil vre p forsiderne nsten hver eneste dag .
Det er op til os at udnytte denne mediedkning til at bevise , at der ved siden af konkurrenceidrt p hjt plan , som faktisk finansieres i rigelige mngder , ogs lgges et betragteligt stykke arbejde i civilsamfundet , som isr er baseret p frivilligt arbejde , der skal stttes og opmuntres .
Det er denne pdagogiske og sociale dimension , som Fllesskabet interesserer sig for .
<P>
Det er ogs op til os at forberede dette r ordentligt ved hjlp af arbejde , kontakter og programlgning , som alt sammen er ting , der skal gres i forvejen .
Derfor hber jeg , hr. formand , at Europa-Parlamentet vil stte alt i vrk for hurtigst muligt at n frem til en politisk aftale med Rdet om en flles holdning , inden det spanske formandskab slutter , og det er i hj grad ogs deres nske .
Jeg tror , at det ville vre i alles interesse .
Det ville isr vre til gavn for Doris Packs forslag og nske , som blev fremsat allerede i 1996 , nemlig at idrtten og dens sociale og pdagogiske dimension skal frem i forreste rkke til Europas og de europiske samfunds bedste .
Tak for Deres hjlp .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.40 )
