<CHAPTER ID=4>
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0092 / 2002 ) af Kindermann for Fiskeriudvalget om rsberetning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om resultaterne af de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden ved udgangen af 2000 ( KOM ( 2001 ) 541 - C5-0007 / 2002 - 2002 / 2006 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Kindermann (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen har endnu en gang udskudt vedtagelsen af forslagene til reform af den flles fiskeripolitik , som oprindeligt skulle have fundet sted i sidste uge .
Det har om ikke andet den fordel , at Kommissionen fr et par uger mere eller mske endda endnu lngere tid til at inddrage de forslag til den fremtidige fldepolitik , som vi stemmer om i dag i forbindelse med min betnkning , i sine reformforslag .
<P>
Men nu til min betnkning , hvor jeg helt bevidst har begrnset mig til Kommissionens beretning om gennemfrelsen af de flerrige udviklingsprogrammer med henblik p at nedbringe fldens strrelse .
Da vi nu befinder os i den varme forberedelsesfase til reformen af den flles fiskeripolitik generelt og dermed ogs af fldepolitikken specielt , vil jeg gerne kommentere de flerrige udviklingsprogrammer generelt for at pege p nogle problemer , som der i hvert fald br tages hensyn til i forbindelse med reformen .
Til afstemningen i dag foreligger der kun to enslydende ndringsforslag , som jeg som ordfrer uden videre kan sttte .
Det viser , at der i Fiskeriudvalgets vurdering er enighed om , at Kommissionens rsberetning for 2000 ligesom de foregende rsberetninger isr har vist n ting , nemlig at de flerrige udviklingsprogrammer ikke har net deres ml , en mrkbar reduktion af fldekapaciteten og dermed af fiskeriindsatsen .
<P>
Vi beklager , at flertallet af medlemsstaterne igen ikke har opfyldt mlstningerne for deres flerrige udviklingsprogrammer .
Vi opfordrer medlemsstaterne til at stte massive anstrengelser ind p at f reduceret deres flder , og samtidig finder vi det positivt , at Kommissionen har indledt sager om overtrdelse af traktaten mod flere medlemsstater , som igen ikke har opfyldt mlene for deres flerrige udviklingsprogrammer .
Samtidig opfordrer vi indtrngende Rdet og Kommissionen til at analysere rsagerne til , at mlene ikke er net , og udvikle mere effektive sanktioner .
<P>
Vi opfordrer desuden Kommissionen til at tage nje hensyn til behovet for at finde en balance mellem fldesegmenternes fangstkapacitet og / eller fiskeriindsatsen pr. medlemsstat og de fangstrettigheder , der str til deres rdighed .
Kommissr Fischler talte i sidste uge i Fiskeriudvalget om en overkapacitet af fiskerfartjer i EU p ca . 40 % , og dette tal er ikke bare alarmerende , det understreger s meget desto mere , at der er presserende behov for handling p dette felt .
<P>
Denne store overkapacitet skyldes isr , at instrumentet til reduktion af flden ikke har net sit ml , og at der i de seneste r sgar kan konstateres en vkst i fldekapaciteten .
Dette problem m der derfor tages fat p hurtigt . Kommissionen m imidlertid absolut sikre , at reduktionen af flden bliver gennemfrt p en socialt forsvarlig mde , ved at der anvendes EU-midler til at afbde sociale urimeligheder .
Et effektivt middel er attraktive prmier til fiskerne , som EU og medlemsstaterne i fllesskab bruger til at kbe fiskeritonnage fri , enten til ophugning , anvendelse til andre forml end fiskeri eller til salg .
<P>
Disse prmier br vre obligatoriske , og derudover br det undersges , om Fllesskabet kan bidrage med en strre finansieringsandel .
Det hidtidige system har frt til , at fiskere , som vil indstille deres virke , slger deres skibs tonnage p markedet , og at flden sledes i stadig strre omfang opkbes af strke selskaber . Det frer imidlertid ikke til nogen reduktion af kapaciteten .
Endelig m bestrbelserne for at reducere fldekapaciteten ikke ske p bekostning af arbejdsforholdene om bord og skibets sikkerhed eller fangstens kvalitet .
Derfor skal der ogs fortsat gives struktursttte til modernisering af flden . Der skal imidlertid findes midler og veje , som kan forhindre , at der samtidig sker en gning af fiskeriindsatsen .
<P>
Jeg er klar over , at det ikke er nogen let opgave for Kommissionen at stille et afbalanceret forslag , og vi er meget spndte p at se dens reformforslag .
Til sidst vil jeg gerne takke alle de kolleger , som har hjulpet med ved denne vanskelige opgave , og isr tak til Kommissionen for det konstruktive samarbejde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Hr . Kindermann , jeg beundrer vores kommissr Fischler , der som striger ogs m stte sig ind i emnet om en af de helt store flder .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er en god betnkning , vores kollega , hr . Kindermann , har lavet , og vi str over for et kompliceret og meget vigtigt emne .
Derudover er det politisk en meget passende betnkning inden for rammerne af reformen af den flles fiskeripolitik , som vi er i gang med . Den behandles p et tidspunkt , hvor der benbart foreligger nogle forslag , hvor sttteordningerne til fornyelse og modernisering af flden diskuteres eller foresls afskaffet .
<P>
Jeg vil derfor lyknske vores ordfrer , hr .
Kindermann , med dette arbejde , og jeg vil anmode hr . Fischler om at tage det , der siges her i dag i Europa-Parlamentet , til efterretning , og jeg hber , Parlamentet vedtager Kindermann-betnkningen .
Hr . Fischler , vise mnd indrmmer deres fejl .
Derfor anmoder jeg Dem om at tage det til efterretning , hvis Parlamentet udtaler sig i den retning .
<P>
Hr .
Kindermanns betnkning er blevet vedtaget i Fiskeriudvalget , og efter min mening er betnkningen blevet forbedret med de stillede ndringsforslag . Jeg synes , det er passende at understrege nogle aspekter i betnkningen .
Frst og fremmest er fldepolitikken afgrende , og den har en stor indflydelse p fiskeriet , men ogs p de fiskeriafhngige regioner , og endelig p den europiske konomiske og sociale samhrighed . Det er et meget relevant aspekt , der understreges i betnkningen .
<P>
Fldepolitikken er et vigtigt politisk instrument , men det er ikke det eneste .
Der er andre instrumenter , der br supplere det , som tekniske foranstaltninger , TAC ' er , fiskeriforbud , fiskedage osv . At forge fldens styrke betyder ikke at fiske mere , men at fiske bedre , med strre sikkerhed , med strre beboelighed og med strre hygiejnemssige og sanitre garantier for behandlingen af fisken om bord .
Derfor er der stadig brug for FIUF-sttten til fornyelse og modernisering af vores flde , hvilket er et afgrende aspekt for , at der stadig er fiskere og en konkurrencedygtig flde .
Derfor anmodes Kommissionen om at trffe foranstaltninger , der gr det muligt at forge de renoverede skibes styrke og lasteevne .
Derfor anmodes der ogs om inden for rammerne af reformen af fiskeripolitikken at indfre ensartede kriterier og mlstninger for at mle kapaciteten og opdelingen af medlemsstaternes flde samt at etablere en ordning med skibes ind- og udfrsel i registre , som garanterer , at der ikke sker en stigning i kapaciteten .
<P>
I sidste ende str vi over for en klar og koncis betnkning , som jeg hber kan markere Fiskeriudvalgets og Parlamentets linje i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik , der nrmer sig det , vi nsker , som gr ind for opretholdelsen af en fornyet og sledes konkurrencedygtig fiskerisektor og ikke for en nedlggelse af sektoren , hr . Fischler .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne betnkning , som frst og fremmest skal ses i sammenhng med genopbygningen af fiskebestande .
Hovedpunkterne er frst og fremmest genopbygning af fiskebestande og desuden behovet for at finde frem til , hvordan man kan mle fiskerflderne .
<P>
Jeg bifalder hr . Kindermanns arbejde p dette omrde .
Han har givet os nogle meget gode fingerpeg ved bl.a. at minde om , at vi ikke har med en enkelt fllesskabsflde at gre , men med de enkelte medlemsstaters fiskerflder , og at hver medlemsstat har sin egen kvote for de enkelte fiskebestande .
<P>
Med hensyn til de data , som betnkningen bygger p , skal vi huske , at medlemsstaternes frist for indberetning af nye tal er slutningen af 2003 , og at vi stadig ikke ved , hvor mange skibe der er i EU ' s fiskerflde .
Det er bekymrende , og det skal der gres noget ved .
Jeg stter pris p hr . Kindermanns understregning heraf .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at medlemsstaterne br give oplysninger videre til deres regeringer og parlamenter .
Fiskeri er en af grundpillerne i livet uden for byerne i Skotland .
Jeg ved , at det er mine vlgeres nske , at det skotske parlament holdes fuldstndig og direkte underrettet om udviklingen p EU-plan .
<SPEAKER ID=11 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst og fremmest en tak til kollega Heinz Kindermann for en seris og gennemarbejdet betnkning .
De flles udviklingsprogrammer for fiskeriflden er det principielle problem i den flles fiskeripolitik , da den europiske flde er alt for stor .
Kommissr Fischler nvnte i sidste uge , at flden var 40 % for stor .
Det betyder , at vi i jeblikket med den ene hnd giver penge til ophugningssttte i et forsg p at reducere fldens strrelse , samtidig med at vi med den anden hnd yder bistand til modernisering , og det vil sige , at denne modernisering og denne bistand i de seneste r har frt til , at den samlede flde , den samlede fiskerikapacitet , reelt er blevet forget .
Det er en ond cirkel , som vi bliver ndt til at bryde .
Derfor br vi nok i forbindelse med reformen overveje at indfre en periode , hvor vi ikke yder bistand til modernisering af flden .
Jeg ser frem til Kommissionens forslag p netop det omrde ud fra princippet om , at der er for f fisk til for stor en flde ; nu m alle medlemsstater leve op til de flles beslutninger , og vi br egentlig ogs give de lande , som hidtil har efterlevet de flles beslutninger i FUP-programmerne , en prmie .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for hans arbejde p dette omrde .
Det str klart , at EU ' s fiskerflde har strre kapacitet end tilgngelige ressourcer , og der er derfor behov for en beslutsom indsats for at sikre genopretningen af mange fiskebestande p et bredygtigt niveau .
Det er derfor afgrende vigtigt at reducere flden .
Det samlede fiskeri og fldens strrelse skal reguleres i forhold til de tilgngelige ressourcer .
<P>
Kommissionen br vurdere betydningen af visse medlemsstaters skaldte udnyttede kapacitet , da de i det mindste p papiret hvder , at de opfylder mlene for de flerrige udviklingsprogrammer .
Kommissionen br ogs sikre en strengere hndhvelse af eksisterende sanktioner over for visse medlemsstater , s det er dem og ikke fiskerne , der straffes .
<P>
Jeg hber , Parlamentet sttter ndringen , som oprindeligt blev fremlagt i udvalget af min gruppekollega , hr . Nogueira , for den er meget vigtig .
I visse dele af EU , bl.a. Skotland , er ansvaret for fiskeriet decentraliseret , og det er vigtigt at sikre direkte kommunikation mellem os og de decentraliserede parlamenter .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , forestil Dem , at EU ud over mlkekvoterne udvikler et flerrigt program for malkemaskiner .
For at srge for , at landmndene ikke malker for meget , begrnses antallet af malkemaskiner .
En af medlemsstaterne overholder pnt sin mlkekvote , men har efter fire r fortsat for mange malkemaskiner . Hr .
Kindermann foreslr , at denne medlemsstat skal straffes ved at reducere dets mlkekvote .
En anden medlemsstat har godt styr p antallet af malkemaskiner , men producerer meget mere mlk , end dets kvote tillader .
Det har hr .
Kindermann tilsyneladende ingen problemer med , for landet har da opfyldt det flerrige udviklingsprogram !
<P>
Jeg bruger dette eksempel for at vise Dem det absurde i denne situation .
Formlet med den flles fiskeripolitik er at opretholde bredygtige fiskebestande .
I den forbindelse er der fastsat maksimale tilladte fangster og kvoter .
Fldestrukturen er i den forbindelse underordnet .
Det er en sidegevinst , hvis kapaciteten passer til fangstmulighederne , men den er ikke et ml i sig selv .
Kapaciteten forstyrres desuden ved at give sttte til modernisering og fornyelse .
Det minder mere om socialpolitik end om konomisk politik .
<P>
Socialpolitik er ikke en skndsel , men vi skal sige tingene ligeud .
Hvis vi ikke gr det , kommer de forkerte medlemsstater p anklagebnken .
Hvilke lande overskrider deres kvoter ?
Er det ikke tilfldigvis de lande , som fr mest sttte til deres flde , og som pnt opfylder FUP-mlstningerne ?
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Kindermann , med hans betnkning og med det politiske mod , som han har udvist , isr i punkt 6 , hvor han klart siger , at inden for rammerne af reformen af Unionens fiskeripolitik skal FUP ikke fortstte i dets nuvrende form .
Det er klare ord , og hermed angives reelt programmets falliterklring .
<P>
Det flerrige udviklingsprogram for fiskerisektoren tog sigte p et reducere og forny den europiske fiskerflde , men samtidig m vi konstatere , at programmet p ingen mde har bidraget til forbedringen af fiskebestandene .
Der er immervk ingen sammenhng mellem medlemsstaternes korrekte gennemfrelse af programmet og forbedringen af situationen for de bestande , som de fisker efter .
Jeg kender lande , herunder Nederlandene , som ikke helt har opfyldt mlstningen og et FUP , men hvor fiskebestandene i jeblikket klarer sig relativt godt .
<P>
Med andre ord er situationen den , at vi godt kan faststte politikken i Bruxelles , men at alle programmer reelt er mangelfulde , nr medlemsstaterne ikke frer en tilstrkkelig kontrol .
Det lser jeg ogs ud af Kindermann-betnkningen .
<P>
Hr. formand , jeg har en bemrkning til den kommende grnbog og de planer , som udformes i den forbindelse .
Vi havde forventet , at grnbogen blev prsenteret i sidste uge eller i hvert fald , at Kommissionen ville trffe en beslutning i denne uge .
Uafhngigt af begivenhederne i Bruxelles meddelte BBC imidlertid i gr , at Kommissionens forslag er blevet udsat p grund af det spanske formandskabs indgriben .
Statsretsligt ville det vre uacceptabelt , hvis denne nyhed fra BBC var rigtig , og et formandskab kunne blokere eller udstte indgivelsen af forslag fra Kommissionen .
Det m ikke vre muligt .
<P>
Jeg har stor tillid til kommissren , og jeg er derfor overbevist om , at han vil tage Kindermann-betnkningen alvorligt , isr punkt 6 , hvori det konstateres , at det nuvrende FUP p ingen mde tjener den eksisterende fiskeripolitik og derfor ikke skal medtages i den nye fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=15 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , hr . Kindermann , hjerteligt for Deres fremragende betnkning .
De har virkelig meget rammende analyseret styrker og svagheder ved vores nuvrende fldepolitik . Jeg er enig med Dem i , at de flerrige udviklingsprogrammers tid er forbi .
Med denne type fldepolitik kan vi ikke lngere n vores flles ml for fremtiden .
<P>
Vi har brug for en mere enkel fldepolitik , en mere gennemsigtig fldepolitik og en fldepolitik , som virkelig fungerer .
Fr jeg kommer ind p de ndringsforslag , som skal diskuteres her , vil jeg gerne komme med to bemrkninger til fiskeripolitikkens aktuelle situation og forberedelsen af reformen , isr da flere af talerne jo har vret inde p det .
Naturligvis vil vi , s vidt det er muligt , tage hjde for de forslag , som fremgr af Kindermann-betnkningen , nr vi fremlgger vores reform . Men der er n ting , som jeg gerne vil prcisere .
Jeg nsker en reform , og det vil ikke ende med , at reformforslagene bliver udvandet p nogen mde .
I jeblikket handler det om , at man fra forskellig side , ogs i Kommissionen , forlanger ekstra informationer og analyser .
Eftersom jeg alts ikke kun nsker reformforslag , men en reform i den forstand , at der kommer en beslutning om reformen , har jeg taget med i kbet , at vi giver os tid til at indhente de supplerende informationer , s vi bliver i stand til at forsvare vores holdninger over for alle .
<P>
Der er en anden sag , som jeg kort vil kommentere , fordi der har vret forskellige beretninger om den i medierne .
Kommissionen vedtog i gr en strre rotation blandt generaldirektrerne og vicegeneraldirektrerne , og den berrer ogs generaldirektren i Generaldirektoratet for Fiskeri .
Jeg vil gerne udtrykkeligt sige , at generaldirektr Smidt har min fulde tillid , og at jeg samarbejder godt med ham .
Han er imidlertid ogs berrt af rotationen , fordi der her er tale om en rkke forskellige ml , som skal gennemfres i forbindelse med denne rotation .
Det handler i vrigt ikke kun om rotation , men ogs om andre mlstninger .
Det er i denne sammenhng , denne ndring skal ses .
<P>
Men nu til de enkelte punkter i betnkningen .
I punkt 1 og 2 opfordrer De de medlemsstater , som ikke har opfyldt mlene for de flerrige udviklingsprogrammer , til at arbejde mere intensivt p at reducere flden .
Det er jeg fuldt ud enig med Dem i , og Kommissionen har i denne forbindelse allerede anlagt sagt om overtrdelse af traktaten mod nogle medlemsstater .
<P>
I punkt 3 krver De mere effektive og afskrkkende sanktioner fra Rdet og Kommissionen .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi vil tage dette punkt op i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik . Jeg vil imidlertid gerne tilfje , at sanktionerne nok skal have en afskrkkende virkning , men der er ogs andre principper , vi ikke m glemme , eksempelvis proportionalitetsprincippet , alts et afbalanceret forhold mellem forbrydelsens omfang og den tilhrende sanktion .
<P>
Jeg er ogs enig med Dem i punkt 4 .
Medlemsstaterne m afslutte nyopmlingen af deres flder s hurtigt som muligt .
Tidsrammen er her udgangen af 2003 .
Derimod er jeg ikke enig i indholdet i punkt 5 .
En bredygtig udnyttelse af bestandene ville heller ikke vre lykkedes , selv om alle medlemsstaterne havde opfyldt deres ml .
rsagen skal findes hos Rdet , som i sine beslutninger om de flerrige udviklingsprogrammer har haft alt for beskedne ambitioner og har sat mlene alt for lavt .
De ved fra vores beretninger , at det viser sig , at fldekapaciteten i virkeligheden stiger trods mlstningerne i de flerrige udviklingsprogrammer - ogs nr de bliver opfyldt - i stedet for at falde .
<P>
Jeg er indforstet med punkt 6 og 10 .
De flerrige udviklingsprogrammer br ikke bevares som hidtil i forbindelse med en revideret flles fiskeripolitik .
Det er ndvendigt med en forbedring af sikkerheden om bord .
Det er jeg enig i , men det m ikke betyde , at fiskeriindsatsen ges .
<P>
Deres krav i punkt 7 om nye opmlingskriterier for fiskeriindsatsen og fiskerikapaciteten vil blive diskuteret i forbindelse med reformen .
F.eks. kunne man ogs tage hjde for fangstredskabernes antal og strrelse , nr man beregner kapaciteten .
<P>
Punkt 8 accepterer jeg ogs .
En " gammel for ny " ordning for fiskerfartjer indgr ogs i vores overvejelser om den nye fldepolitik .
Ogs punkt 9 accepterer vi fuldt og helt .
Begrnsning af fiskeriindsatsen vil vre et brende element i reformen .
Endelig kan jeg ogs acceptere Deres krav i punkt 11 , nemlig at det er ndvendigt at skabe frivillige ophugningsprogrammer med attraktive prmier .
<P>
Strrelsen af EF-bidraget er imidlertid bundet af reglerne for strukturfondene .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Fischler !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0112 / 2002 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om fastlggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 181 - C5-0248 / 2001 - 2001 / 0091 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg m desvrre begynde indlgget om min betnkning med en trist nyhed om 11 immigranters tragiske ddsfald ud for Lanzarotes kyster .
Der er allerede sagt alt for mange ord , som hidtil ikke har vret i stand til at stoppe denne frygtelige tragedie .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg m sige , at kun et mirakel kan f min gruppe og mig selv til at stemme for den betnkning , der brer mit navn , eftersom nogle af de ndringsforslag , der blev stillet i udvalget , og andre ndringsforslag , som stilles p ny her i plenum , fjerner betnkningen fra mine oprindelige forslag .
<P>
Desvrre tror jeg ikke , at hverken Den Socialdemokratiske Gruppe eller Den Liberale Gruppe , som jeg forstr mindre , er interesseret i at indtage ansvarlige , strenge og serise holdninger over for indvandrings- eller asylfnomenet .
Sledes bliver det meget svrt i fllesskab at n mlet med at gennemfre Amsterdam-traktatens mandat om at harmonisere asylproceduren i EU og , hvad der er endnu vrre , at Rdet kan tage Parlamentets holdninger p dette omrde med i betragtning , eftersom det er partiinteresser , der ikke hjlper spor til at f lst de alvorlige problemer , som den konomiske indvandring og asyl p nuvrende tidspunkt skaber for det europiske samfund .
<P>
Mine damer og herrer , uvirkeligheden , letsindigheden og demagogien i disse emner skaber nogle meget negative virkninger i nogle samfund , der som i Frankrig kan bne dren for partier eller personer , der ud fra deres radikalisme kan forrsage farlige sociale konfrontationer .
<P>
P den anden side er det rigtigt , at den nuvrende asyllovgivningsproces fres p en rodet og ulogisk mde .
Det frer os til den uoverensstemmelse , at vi behandler direktivforslag , der som dette regulerer minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere , nr meget af indholdet afhnger af andre direktiver , som stadig ligger i Rdets gryde , hvilket er tilfldet med direktivet om procedurer eller direktivet om flygtningestatutten , som vi begynder at drfte med Lambert-betnkningen .
Sagt med andre ord er vi begyndt at bygge huset oppefra og nedefter .
<P>
Men under alle omstndigheder skal vi videre , og Parlamentet tager ansvaret for denne uorden og nsker at samarbejde p trods af de interne eller eksterne problemer , hvilket vises af , at alle grupperne i udvalget er net frem til at stryge enhver henvisning i direktivforslaget til at undertrykke modtagelsesvilkr eller lgebehandling i de forskellige faser af proceduren .
<P>
Blandt de problemer , der ligger i vejen for , at min gruppe kan sttte betnkningen , er frst og fremmest direktivets ml .
Min gruppe og jeg selv mener , at de personer , der er omfattet af direktivets anvendelsesomrde , br vre de flygtninge , der er defineret i Genve-konventionens artikel 1 , som Kommissionen foreslr i sin oprindelige tekst , og lade medlemsstaterne have mulighed for derefter at tilbyde andre former for beskyttelse .
Det er logisk , navnlig nr vi i Parlamentet - og nu bruger jeg de samme ord , som Anna Terrn brugte i udvalget - drfter Lambert-betnkningen , der udtaler sig om flygtningestatutten og den subsidire beskyttelse .
Hvis Den Socialdemokratiske Gruppe var konsekvent , burde den sttte ordfrerens pstand og ikke lade sig rive med af Den Liberale Gruppe , der sammen med De Grnne prver at udvide direktivet til at dkke andre former for beskyttelse .
<P>
Med hensyn til mindreriges skolegang tror jeg ikke , vi br g lngere end det , medlemsstaterne kan garantere deres egne borgere .
Nogle ndringsforslag fra De Liberale og De Grnne - som ndringsforslag 47 , 48 og 50 - tilsigter at g lngere og plgge undervisningspligt , garantere brnehaver eller nedstte tidsperioderne for at f adgang til skolegang .
Det er ikke realistisk .
<P>
P den anden side er adgangen til arbejdsmarkedet et punkt , som jeg simpelthen ikke forstr , navnlig fordi Den Socialdemokratiske Gruppe i sit eget ndringsforslag i udvalget accepterede en frist p seks mneder som en frist , hvorefter medlemsstaterne br lette adgangen til arbejdsmarkedet .
Det er ikke holdbart at nedstte denne frist til fire mneder , som Den Liberale Gruppe har foreslet , og som det blev vedtaget i udvalget .
Det er logisk , at medlemsstaterne skal have den manvremargen , der er forudset i den oprindelige tekst , og at de fr lov til at vurdere situationen p arbejdsmarkedet .
<P>
Hvad angr asylansgeres familiemedlemmer , har et forlig med Socialdemokraterne og De Liberale frt til en aftale , der gr ud over den linje , som min gruppe traditionelt forsvarer , for at opn en global konsensus .
Men vi vil under ingen omstndigheder acceptere ndringsforslag 115 , som De Grnne stiller p ny , og som gr langt videre end disse forlig .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil p trods heraf slutte med at tilkendegive , at jeg er tilfreds med de henvisninger , der str i min betnkning , ogs takket vre den udtalelse , som Udvalget om Retlige Anliggender afgav , om , at asylansgeres terroristaktiviteter danner grundlag for nedsttelse eller ophvelse af modtagelsesvilkrene .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at vi senere i afstemningen og som et resultat af denne forhandling fr det mirakel at se , som jeg henviste til i begyndelsen af mit indlg .
<SPEAKER ID=20 NAME="Volcic (PSE)">
Hr. formand , jeg er enig i det , som min forgnger sagde om inkonsekvensen og den manglende tilrettelggelse p dette omrde , der burde organiseres meget bedre .
Jeg er ogs enig i det , der blev sagt i det frste indlg her til morgen , hvor en af vores kolleger talte om dde flygtninge ved de spanske kyster .
Jeg bliver desvrre ndt til at gre opmrksom p , at vi ogs meget ofte ser et lignende fnomen ved de italienske kyster .
Ca . 150 millioner mennesker bor i andre lande end deres fdeland , og gennemfrelsen af menneskerettighedsbestemmelserne er i mange tilflde ikke tilstrkkelig .
Det bedste er det godes fjende , for nr vi stter os for hje ml , sker der i virkeligheden ofte ingenting , sdan som det var tilfldet med menneskerettighedskonferencen i Wien i 1990 , som blev underskrevet af mange lande og ratificeret af meget f lande , eftersom der fastlgges nogle alt for prcise bestemmelser .
<P>
Desuden er der - ikke mindst i dag - partier , der har bekmpelsen af indvandrerne som et af hovedpunkterne i deres program .
Indvandrerne bliver i vrigt ofte brugt som reserve til fleksibelt arbejde . Deres opholdstilladelse er ofte forbundet med en midlertidig arbejdstilladelse , og deres sociale sikring er yderst begrnset .
Alt dette er efter min mening ikke behandlet tilstrkkeligt i vores betnkning .
<P>
De fleste indvandrere kom hertil for nogle r siden , men dengang var sprgsmlet ikke et af hovedpunkterne p dagsordenen .
Det er frst nu , at det bliver punkt 1 p dagsordenen , eftersom indvandringskommissren siger , at vi i de kommende 10-15 r kun fr 100.000 flygtninge om ret , hvilket betyder , at et gennemsnitligt industriland kun fr 5.000 flygtninge . Det bliver navnlig fabrikanterne , som kommer til at klage over manglen p indvandrere .
Det tror jeg heller ikke , at vi har taget med i vores overvejelser .
<P>
Nr vi tager dette sprgsml op , mener jeg dog , at det br gres p en mere omhyggelig og kompetent mde .
<SPEAKER ID=21 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , ordfreren var s venlig at give en positiv omtale af udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som er medtaget i hans betnkning .
I Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har vi generelt vurderet Kommissionens forslag som meget positivt .
Jeg mener , Kommissionen gr et stort stykke arbejde med at ajourfre fllesskabsretten , med at ensrette og harmonisere fllesskabsretten p dette omrde .
Jeg mener ogs , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender frt an af ordfreren har udfrt et stort stykke arbejde med at integrere og forsge at modernisere den nye lovgivning .
<P>
Der er et vigtigt sprgsml i betnkningen , og det er ajourfringen af det nuvrende asylsystem og hele indvandringsordningen .
Set ud fra et internationalt retligt synspunkt vedtoges der efter den frste verdenskrig en rkke internationale konventioner , der skulle regulere dette sprgsml , som var baseret p nogle srlige europiske principper om personers ret til beskyttelse mod politisk forflgelse .
For nrvrende sker der en radikal ndring af hele problemet med internationale folkevandringer forstet sledes , at der samtidig med den politiske asyl forekommer en konomisk asyl .
Det skaber store befolkningsflytninger , hvortil vi sandsynligvis ikke har passende retlige instrumenter .
<P>
Her til formiddag henviste hr .
Nogueira og til sidst hr . Volcic til den tragiske hndelse , der fandt sted i gr p en Lanzarote , hvor det igen skete , at 11 immigranter druknede , da de prvede at n til vores kontinent , til EU .
Det er klart , at det er svrt at lse dette inden for de traditionelle rammer af udvelsen af asylretten , for selv om vi havde den mest liberale og omfattende lovgivning p dette omrde , ville vi ikke kunne undg , at disse mennesker rejste fra deres oprindelsesland , og heller ikke sikre , at der stilledes tilstrkkelige garantier , s de kunne n til deres ml uden fare for deres liv .
<P>
Derfor str vi over for et nyt fnomen .
Jeg gentager , at Retsudvalget mener , at forslaget betyder en overordentlig stor fremgang , men Kommissionen og de europiske institutioner skal formodentlig finde frem til en mde , hvorp de kan ordne hele asylproblemet set fra den nye dimension som stort konomisk fnomen for internationale folkevandringer , eventuelt forbundet med den internationale globaliseringsproces .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi i dag m tage ml af den perverse og negative konkurrence , som foregr mellem medlemsstaterne for at vinde prisen som den mest afskrkkende stat , hvad angr modtagelse af udlndinge .
Det er i jeblikket rsagen til dramatiske situationer , som opstr hver dag i Sangatte-centret , og som man ser dem i Tarifa , i Italien og mange andre steder i Europa .
De dramatiske situationer er et tydeligt tegn p , at der sttes sprgsmlstegn ved grundlggende personlige rettigheder , ved selve asylretten og ved de internationale forpligtelser , som vi har indget .
<P>
Harmoniseringsforslaget peger derfor helt klart i den rigtige retning , eftersom det sigter mod at bryde denne negative spiral for modtagelse af asylansgerne i Europa .
Det peger i den rigtige retning . Det vil komme til fuld re og vrdighed p det flles asyl- og indvandringspolitiske omrde med en europisk flygtningestatus .
Det er derfor et velkomment perspektiv og frste forslag . Det drejer sig i virkeligheden om at sikre rettigheder som retten til arbejde , undervisning , sundhed , bolig , skolegang og uddannelse , som er grundlggende og udelelige rettigheder .
Dette sigter mod at undg et velkendt fnomen , nemlig illegaliseringen af asylansgerne , de overfyldte asylcentre og i sidste ende den manglende respekt for de rettigheder , som vi pstr at vre ophavsmnd til .
Jeg mener ikke , vi skal holde os p sidelinjen i denne sag .
Der kan ikke ydes nogen sikkerhed for dem , der vil gre fremmedhad og afvisning af eller angst for alt , hvad der er fremmed , til Europas vigtigste byggesten .
Det er i den forbindelse selve det europiske projekt , der skal forsvares .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvert r sger 500.000 mennesker om asyl i EU .
De vil vre flygtninge .
Vi har meget forskellige procedurer i de enkelte medlemsstater . De varer som regel meget lnge .
Vi konfronteres med dobbeltansgninger og i den forbindelse ogs med misbrug af sociale ydelser .
I sidste ende gives der afslag p 90 % af disse ansgninger , og kun 10 % af ansgerne anerkendes faktisk som flygtninge i henhold til Genve-konventionen .
Det betyder , at vi har behov for europiske minimumsstandarder for modtagelsesproceduren , vi har behov for hurtige og sikre procedurer , s de 10 % hurtigt kan f de rettigheder og den hjlp , der tilkommer dem som flygtninge .
Vi har brug for foranstaltninger , som kan bekmpe misbruget .
<P>
Vi nsker ikke at udhule asylretten , men vi nsker heller ikke en skjult indvandring ad asylvejen .
Derfor sttter vi Kommissionens forslag og isr vores ordfrer Hernndez Mollars forslag , som tager hjde for disse ml , men vi afviser kategorisk alle uacceptable forslag , alle overdrevne forslag fra De Liberale , Socialdemokraterne og De Grnne .
Vi afviser , at der foretages en udvidelse af anerkendelsesgrundene , som gr langt ud over Genve-konventionen .
Vi afviser , at asylansgere og alle ledsagende familiemedlemmer skal have adgang til arbejdsmarkedet , forbundet med en total fri bevgelighed tvrs gennem EU .
Vi afviser , at asylansgere straks skal have adgang til erhvervsuddannelse , og vi afviser isr , at de vil afskaffe sanktionerne , nr medlemsstaternes sikkerhed er truet , nr asylansgere gr under jorden , modtager sociale ydelser med urette eller optrder voldeligt .
<P>
Med disse krav , mine damer og herrer fra venstre , hjlper De ikke flygtningene med hurtigt at f de rettigheder og den hjlp , der tilkommer dem , De fremprovokerer en ustyret , ukontrolleret indvandring via asylbegrebet - det er uacceptabelt !
Den slags regeringer bliver som regel ikke genvalgt i Europa .
Det ville ikke vre s slemt . Det slemme er , at der s meget ofte vlges populistiske ekstremister fra hjre .
Det er netop det , vi ikke vil have !
Det er ikke den politik , vi sttter .
Vi afviser det , som kommer fra den side .
Vi nsker ikke , at der skal vre flere Le Pens i Europa .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens forslag om asylpolitikken er , som vi alle ved , en del af en hel pakke forslag .
Den fremgangsmde , som Kommissonen flger over hele linjen , er stort set afbalanceret og realistisk .
Min gruppe hber derfor , at Rdet og Parlamentet vil have det politiske mod til at flge denne indsats med hensyn til indholdet .
Vi m ikke lade os forvirre af billige ord fra folkeforfrere , som oppisker en stemning og forsger at vinde vlgere gennem angst for fremmede .
<P>
Et fort Europa , hvor et stort gitter omkring Europa gr det praktisk umuligt at sge om asyl , er ikke kun unskeligt , men ogs urealistisk .
Menneskerettighedskrnkelser og andre katastrofer samt den ulige fordeling af velfrden i verden er de virkelige rsager til asyl- og indvandringspolitikken , og de fjernes ikke p den mde .
<P>
En minimalistisk asylpolitik er en form for social dumping .
Vi skal i stedet for omstte principperne om solidaritet , lige muligheder og integration i praksis .
Derfor anmoder min gruppe om opmrksomhed i forbindelse med flgende fire punkter , som kan forbedre forslaget indholdsmssigt :
<P>
For det frste skal foranstaltningerne ikke begrnses til personer , som sger asyl p grundlag af Genve-konventionen om flygtninges retsstilling .
Det er tidligere blevet nvnt , at der ogs i Parlamentet foreligger et forslag om anerkendelse af og status for flygtninge og personer , som p anden mde har brug for beskyttelse .
Derfor er det mildt sagt ulogisk at indfre en begrnsning i forslaget nu .
Mske skal vi endnu en gang drfte logikken , for det kan ikke vre rigtigt .
Derfor inklusive social beskyttelse .
<P>
For det andet undervisning .
For brn , som er fjernet fra deres fortrolige omgivelser , er det meget godt hurtigt at f ro og en fast dagsinddeling , og i den forbindelse kan undervisningen vre en hjlp .
P den mde lrer de sproget og integreres .
PSE-Gruppen sttter derfor fuldt ud de ndringsforslag , som tager sigte p hurtig adgang til skoler og overholdelse af skolepligten .
<P>
For det tredje er det vigtigt , at asylansgerne hurtigst muligt kommer p arbejdsmarkedet .
Det er godt for deres selvvrd og selvstndighed , og p den mde kan de bruge dagen til noget nyttigt .
Det bidrager endvidere til hurtig integration , og derfor sttter vi forslagene , som de foreligger nu .
<P>
For det fjerde vil jeg gerne gre opmrksom p forslagene mod forskelsbehandling , isr artikel 29 .
Den er meget vigtig .
Af praksis fremgr det , at et godt forhold mellem lokalsamfundene og asylcentrene er vigtigt for at standse racisme og fremmedhad .
<P>
Til sidst vil jeg pege p , at det ogs for Nederlandene er vigtigt , at indkvarteringsforanstaltningerne for dem , der pberber sig Dublin-konventionen , ikke fjernes , og jeg hber , at dette forslag fra Rdet ogs kan overbevise den nederlandske regering herom .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke hr . Hernndez Mollar for hans indsats og vilje til samrd , og jeg beklager , at vi ikke kunne blive enige .
Mske fr vi endnu en chance .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , der gr en skygge over Europa , og i dens mrke gemmer der sig en blanding af kvalm chauvinisme , racisme , fremmedfjendtlighed , antisemitisme og klassisk , europisk nationalisme .
Europa har set det fr , men alt for ofte reageret for sent .
<P>
Det , som er sket i flere af medlemsstaterne , br mane til eftertanke hos os etablerede politikere .
Hvilket ansvar har vi for , at fremmedfjendtlige partier vokser sig strke i det ene land efter det andet ?
<P>
Dette vedrrer i meget hj grad hr . Hernndez Mollars betnkning .
EU , som skatter de grundlggende menneskerettigheder hjt , skal ogs kunne fre en flygtninge- og asylpolitik baseret p prcis samme grundlag .
Lanzarote er ikke det eneste eksempel , der er mange flere .
<P>
Den flygtningepolitik , som medlemsstaterne frer i dag , er ikke menneskelig .
De strammer politikken i en forfngelig tro p , at det vil mindske problemerne , gre integrationen smidigere og betyde , at frre mennesker nr frem til vores grnser .
<P>
Jeg mener , at Kommissionens forslag om minimumsstandarder for flygtningemodtagelse er meget vigtigt .
Jeg er ogs glad for , at udvalget kunne acceptere en rkke forbedringer fra Den Liberale Gruppe ssom bedre adgang til uddannelse og arbejde samt strre hensyn til brns og familiers behov .
Det er srdeles vigtigt , at udvalget foreslr , at direktivets anvendelsesomrde udvides , s det ikke kun glder Genve-konventionen .
Men dette betyder ikke , som hr . Pirker hvder , at vi udhuler asylretten .
Vi gr prcis det modsatte .
<P>
Jeg vil takke hr .
Hernndez Mollar for et godt samarbejde , og jeg havde hbet , at han kunne sttte betnkningen i sin helhed i dag .
Til sidst vil jeg pointere , at det er srligt vigtigt , at vi i dag viser , at vi ikke flger medlemsstaternes strammere linje .
Hvis vi opnr en hj grad af enighed i dag , sender vi et tydeligt budskab til Le Pen og hans lige : I vil aldrig vinde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at Unionen i dag er gennemstrmmet af to holdninger til asyl- og indvandringssprgsmlet .
<P>
Den ene bestr i , at der skal defineres nogle klare , retfrdige standarder , som beskytter frihedsforkmperne og alle dem , der flygter fra diktaturer , forflgelse eller elendighed .
<P>
Den anden bestr i at blande asylansgere og illegale indvandrere sammen i n prevlling og gre disse mennesker til syndebukke .
Jeg har kun sjldent oplevet et parlamentsmedlem modstte sig et udtrykkeligt acquis communautaire , for det var i Tampere , det blev fastslet , at der var et behov for flles regler om asylprocedurer , som skulle opfyldes .
Jeg undrer mig ligeledes over , at vores ordfrer p trods af vedtagelsen i 2001 af den frste beslutning , der havde til forml at give asylansgerne nogle fornuftige levevilkr og sikre menneskerettighederne , har villet indskrnke disse rettigheder , hvilket er i direkte modstrid med de grundlggende rettigheder , som ogs er et acquis communautaire .
<P>
I en tid , hvor Flygtningehjkommissariatet harmes over de love , som den danske og den italienske regering har vedtaget , og som sr tvivl om retten til at leve sammen som en familie ved at begrnse familiesammenfringen og retten til at elske den , man vil , ved at g til angreb p blandede gteskaber , og som gr s vidt som til at ville begrnse antallet af asylansgere forlods , i en tid , hvor et helt land og i dette tilflde mit eget , Frankrig , menneskerettighedernes hjemsted , har ladet Jean-Marie Le Pen g videre til anden runde af prsidentvalget , en mand , der har melet sin egen kage p bekostning af indvandrerne og aylansgerne , da er det uansvarligt blot at flygte videre og ngte at ordne de egentlige problemer ved at give udlndingene skylden .
Nej , hr . Hernndez Mollar , Europas problem er arbejdslsheden og den sociale udstdelse , det er ikke udlndingene og asylansgerne .
Jeg kan ikke beskylde Dem , hr. ordfrer , for nogen som helst form for fremmedhad .
Vi var i El Ejido for et r siden med en fact-finding-mission netop for at beskytte dem , der havde vret ofre for fremmedfjendtlige overfald .
Men hvordan kan De samtidig holde skjult for Parlamentet , at dem , der udnytter udlndingene , er dem , der stter dem i arbejde , dem , der udnytter dem , er ogs dem , der anstter dem sort , og dem , der udnytter dem , er de samme , som huser dem .
<P>
S lad os samle mod til at skyde skylden p dem , der udnytter udlndingene , og lad os holde op med at lgge skylden p indvandrerne og gre dem til syndebukke .
Det drejer sig nu om at stabilisere nogle familier , kvinder og mnd , som netop har brug for at blive beroliget og taget ved hnden , for de er ofte i livsfare , selv nr de er i eksil .
Lad os samle mod til at skyde skylden p menneskesmuglerne , dem , der udnytter udlndingene , og ikke omvendt .
Endelig er det vores opgave at indfre en egentlig samarbejds- og dialogpolitik mellem nord og syd , for s lnge der hersker fattigdom og diktatur i de sydlige lande , er det forsteligt , at disse mennesker , som vi selv har gjort det op igennem historien , forsger at sge mod steder , hvor de har det bedre ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=27 NAME="Krarup (EDD).">
Hr. formand , Danmark str uden for EU ' s asylregelst , fordi vi i juni 1992 brugte folkets demokratiske ret til at afvise , at EU skulle bestemme landenes asylregler .
Det kan mske stimulere debatten , hvis jeg redegr for de tre hovedretninger i det danske nej .
Nogle f hr i salen , reprsenteret ved hr . Camre fra UEN-Gruppen , sagde nej ud fra en paranoid angst for , at EU-regler ville medfre , at vores lille land ville blive oversvmmet af asylansgere .
Andre hr i salen , reprsenteret ved fru Frahm fra GUE / NGL-Gruppen , sagde nej af helt modsatte grunde , netop for at sikre asylansgerne bedst muligt .
Hvad der fr dette nej til at visne i dag , er den beklagelige kendsgerning , at xenofobien i mellemtiden er blevet den danske regerings politik .
Men der findes heldigvis et tredje , et demokratisk nej , der ikke flytter sig efter de politiske konjunkturer .
Dette langtidsholdbare nej bygger p den holdning , at problemer , som griber dybt ind i lokale forhold , br lses i tt samvirke med lokalsamfundene og ikke ptvinges os af bedrevidende EU-institutioner .
EU ' s tvangscentralisme og regelhysteri er slet og ret med til at skabe den forgiftede grobund for demagoger som hr . Le Pen , hr .
Haider og hr .
Camre . Ikke at jeg underkender de sociale og konomiske betingelser for denne hjredrejning og for xenofobien , men lg vel mrke til , at den centraliserede ptvingelse af regler - uden hensyntagen til lokalsamfundets indstilling - slet og ret er ddbringende og nrer hjreekstremismen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , asylretten er et ukrnkeligt princip inden for den universelle ret , som alle civile mennesker i Europa og hele verden tilslutter sig , men den skal reguleres ordentligt , s vi ikke vender op og ned p dens omfang og betydning .
De , som uden at skelne nsker at gre denne ret mere omfattende - og her tnker jeg p dem , som i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder stemte for mange af ndringsforslagene til Kommissionens tekst - forbedrer bestemt ikke princippet om asylret ved uden at skelne at lade det omfatte dem , som i virkeligheden ikke har rigtig ret til det .
Jeg tnker navnlig p ndringsforslag 14 , der tager sigte p at fjerne nogle prcise sanktioner , nemlig en forringelse eller frakendelse af modtagelsesforholdene , sfremt der konstateres et misbrug af modtagelsessystemet , og p en rkke ndringsforslag - nemlig ndringsforslag 19 , 21 , 22 , 23 og 34 - der har til forml at udvide direktivernes anvendelsesomrde , s det ogs omfatter mennesker , der anmoder om beskyttelse af andre rsager end dem , der er nvnt i Genve-konventionen .
nsker man med andre ord at genindfre retten til asyl til flygtninge af konomiske og sociale rsager ?
P den mde giver vi mindst 1 milliard mennesker adgang til EU !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang diskuterer vi sprgsml i forbindelse med etableringen af et flles europisk asylsystem .
Det drejer sig her ogs om at indfri mlstningen om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der er bent for alle , som p grund af omstndighederne p lovligt grundlag sger beskyttelse i Fllesskabet .
I konklusionerne fra Tampere hedder det , at der skal oprettes et flles europisk asylsystem , der p kort sigt br indebre flles minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere .
Disse standarder skal sikre asylansgerne en vrdig levestandard og respektere deres grundlggende rettigheder .
Man nsker at begrnse sekundre bevgelser blandt asylansgere som flge af forskelle i modtagelsesforholdene , sikre asylansgerne ensartede levevilkr i alle medlemsstaterne og srge for en retfrdig fordeling af indsatsen medlemsstaterne imellem .
Jeg erkender , at integrationen i lokalsamfundene er et komplekst og vanskeligt sprgsml , men det er den vej , vi br g med hensyn til ret til sundhed , uddannelse og arbejde .
Der br vre fri adgang til arbejde , men det er rimeligt , at denne rettighed i en periode p seks mneder er underlagt visse begrnsninger .
<P>
Ordfreren Hernndez Mollar har ret , nr han siger , at vi skal behandle denne sag serist og uden demagogi .
Overdreven voluntarisme p dette felt er kun til gavn for de kredse , der str for intolerance , racisme og fremmedhad .
Derfor , hr. formand , kre kolleger , er det kun rimeligt at sende det budskab til venstre side her i salen , at den , der gr for langt i asylsprgsmlet , ligesom i andre sprgsml , bliver den vigtigste sttte for de ekstremistiske holdninger , som man siger man vil bekmpe , men som man ender med at befordre .
<P>
( Bifald fra hjre og fra midten )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren for den mde , han har behandlet betnkningen p .
Der sker nok ikke det mirakel , han anmodede om , men det er ikke , fordi han ikke har prvet at n frem til en aftale . Han ved ogs , at i nogle sprgsml var jeg personligt villig til det , navnlig fordi ingen lytter til Parlamentet i forbindelse med disse emner .
Fru formand , se p Rdets siddepladser , der er ingen , se p Kommissionens siddepladser .
Jeg er glad for , at hr . Fischler deltager i dette mde , men jeg tror ikke just , det er landbrug og fiskeri , vi taler om .
Jeg synes , det er helt uacceptabelt , at vi her drfter en betnkning , nr vi ved , at dens udgangspunkt allerede er blevet ndret af Rdet i lbet af den periode , Parlamentet hres .
Fru formand , jeg synes , det er trist , og jeg vil personligt anmode Dem om at give udtryk for vores bekymring over denne situation .
<P>
Det er et meget alvorligt emne , vi taler om .
Jeg tror , det er et forslag , der gr i den rigtige retning , og hvad angr nogle af Parlamentets forslag , tror jeg ikke , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ligger s langt fra de vrige grupper , selv om der er detailforskelle som f.eks. vedrrende det absolut afgrende sprgsml om flygtninges korrekte adgang til vores samfund .
<P>
Jeg har ikke mere tid , men jeg vil svare hr .
Pirker og hr .
Coelho .
Jeg tror ikke , kre venner , at vi skal gre front mod det ekstreme hjre ved , at vi alle opfrer os , som de gr . Det ville vre en ekstra triumf for det ekstreme hjre og ikke dets fiasko .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Fru formand , denne debat var ogs heftig , nr det angik de forhandlinger , der fandt sted bag kulisserne .
Ordfreren har ret i , at det ikke lngere er hans betnkning .
Et yderligere bevis p dette er , at betnkningen blev vedtaget i udvalget med 25 stemmer for og 18 stemmer imod , og at der ikke mindst blev vedtaget hele 111 ndringsforslag .
PPE-DE-Gruppen stemte modvilligt for betnkningen , men gav udtryk for sin modstand mod alle disse ndringsforslag .
Derfor vil jeg virkelig gerne anmode ordfreren om at holde fast ved sin rlige holdning og ikke lngere betragte denne betnkning som sin egen og vores gruppes egen betnkning .
<P>
Rdet beskftigede sig i vrigt ogs med indvandringssprgsmlet i Valencia for f dage siden , eftersom man drftede den anden sjle inden for den tredje store del , nemlig retlige og indre anliggender .
Man understregede , at det efter forhandlingen i Montpellier i maj 2000 nu er ndvendigt at ivrkstte et program - Kommissionen har allerede stillet et forslag i den forbindelse - som finansieres af Meda , og som er et konkret handlingsprogram p indvandringsomrdet .
Det betyder , at Rdet stadig er i overvejelses- og vurderingsfasen .
Det kan vi ogs se af , at Italien og Spanien - der uden tvivl er de to lande , som er mest lydhre over for problemet - har foreslet , at der nste r afholdes en ministerkonference om indvandring .
Rdet er sledes ikke net lngere end til et punkt , hvor man er forsigtig og opmrksom , og nu vil vi i en af Europa-Parlamentets betnkninger tage nogle skridt , der er s store , at man taler om sundhedspleje til alle asylansgere , ret til arbejdsanvisning efter fire mneder og skolegang til brnene p nogle betingelser , der - sdan som ordfreren selv understregede - ligefrem er bedre end for de fastboendes brn .
<P>
Alt dette kan dog ikke accepteres , og det kan isr ikke accepteres af de lande , som ligger lige i skudlinjen , nr det glder asylansgninger .
Hvis man hver gang nsker at overlsse en betnkning med for mange problemer , bliver den uacceptabel bagefter .
Efter min mening er det ikke p den mde , man hjlper dem , der virkelig har ret til og brug for asyl .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Hager (NI).">
Fru formand , jeg plejer ikke at lyknske ordfreren , mest af tidsmssige rsager . I dag undlader jeg det af overbevisning .
Lad mig nvne , at jeg sttter hr . Pirkers opfattelse .
Lad det vre sagt fra starten for at undg gentagelser . Betnkningen stiller efter min mening nogle ubesvarede sprgsml .
Hvordan skal der kunne ske en jvn fordeling af asylansgere i EU , nr der er forskellige standarder som flge af medlemsstaternes forpligtelse til at bibeholde hjere standarder ?
Hvordan kan tredjelandsstatsborgeres ubegrnsede bevgelsesfrihed under asylsagen forenes med borgernes behov for sikkerhed og med nsket om at fremskynde proceduren ?
Hvordan skal vi forklare vores borgere en ordning , som sikrer asylansgere hurtigst mulig adgang til arbejdsmarkedet , mens de selv mske er arbejdslse ?
<P>
Hvis EU virkelig arbejdede s gennemsigtigt , som vi alle nsker , er det i sidste ende et sprgsml om , hvordan borgerne som vlgere ville reagere p den slags forslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , lad mig begynde med at takke hr . Hernndez Mollar for hans anstrengelser for at opn enighed om hans betnkning og de supplerende ndringer til direktivforslaget , som bliver diskuteret i dag .
Der er mulighed for , at Rdet endnu i dag i Luxembourg kan n til enighed om forslaget under hensyntagen til de ndringer , der godkendes af Parlamentet .
For Kommissionen vil resultatet i Rdet dog p en vis mde vre utilfredsstillende .
Den tekst , som foreligger for Rdet , indeholder bestemmelser , som p nogle omrder har udvandet den ordning , som vi strber efter .
Trods denne negative bemrkning m jeg imidlertid sige , at vi fortsat betragter vedtagelsen af dette forslag som en milepl p vejen mod en flles europisk asylpolitik .
<P>
Det eneste gldende direktiv p dette omrde giver kun en midlertidig beskyttelse .
Denne ordning finder kun anvendelse i undtagelsestilflde , i tilflde af en massetilstrmning af fordrevne til EU ' s omrde .
Direktivet om modtagelse af asylansgere bliver den frste bindende regulering for en regulr hndtering af asylstrmme til EU .
<P>
Jeg vil nu komme med nogle bemrkninger til betnkningen og til de ndringer til direktivforslaget , som bliver diskuteret i dag .
ndringerne kan inddeles i tre hovedkategorier .
For det frste retstekniske ndringer , som forbedrer teksten , og som Kommissionen derfor selvflgelig kan acceptere .
<P>
For det andet indholdsmssige ndringer , som er absolut fornuftige , og som vil indg i den endelige udgave af direktivet , sdan som de bliver vedtaget .
Her er der tale om ndringer , som fjerner enhver henvisning til asylprocedurer , samt ndringer , som er rettet mod en differentiering af modtagelsesbetingelserne i henhold til den gldende asylprocedure .
<P>
For det tredje indholdsmssige ndringer , som er uproblematiske for Kommissionen , men som ikke vil g igennem i Rdet , fordi de er i strid med grundlggende interesser i en eller flere medlemsstater , eksempelvis ndringer , som fjerner enhver henvisning til medlemsstaternes mulighed for at anvende en ordning med vrdikuponer .
ndringer , som udvider direktivets anvendelsesomrde til andre former for beskyttelse , som ikke er baseret p Genve-konventionen , falder kun delvis ind under denne kategori .
<P>
Kommissionen har altid talt for en lsning som den , der foresls i disse ndringer , i det mindste som mlstning for anden fase i det flles europiske asylsystem . I forbindelse med det foreliggende forslag har Kommissionen imidlertid gjort sig til talsmand for , at beslutningen om at udvide anvendelsesomrdet for nrvrende fortsat overlades til medlemsstaterne .
I Rdet er det fortsat et bent sprgsml , hvordan man skal sikre , at de pgldende bestemmelser bliver tilpasset til dette direktiv , efter at direktiverne om subsidire beskyttelsesformer og asylprocedurer er blevet udstedt .
<P>
Jeg sagde i starten , at Kommissionen betragter vedtagelsen af forslaget som en milepl p vejen mod et flles europisk asylsystem .
Bortset fra det er det imidlertid yderst vigtigt , at ogs de tre vrige brende elementer i det flles asylsystem hurtigt bliver tilfjet . Det drejer sig om direktivet om tildeling af flygtningestatus og om subsidire beskyttelsesformer , forordningen om , hvilken medlemsstat der har ansvaret for at behandle en asylansgning , og den ndrede udgave af direktivet om asylprocedurer .
Disse tre vil om kort tid blive fremlagt p ny af Kommissionen og skal i henhold til konklusionerne fra Tampere afslutte den frste fase i opbygningen af det flles europiske asylsystem .
<P>
I flere medlemsstater mrker man bekymring hos borgerne over indvandrer- og flygtningestrmmene .
Vi ser en tilgang til ekstremistiske politiske bevgelser , som krver , at disse mennesker afvises . Derfor er det p hje tid , at man nr frem til en flles europisk ordning p dette omrde , s indvandrer- og asylansgerstrmmene kan ledes ind i ordnede baner .
Det er efter min mening den bedste mde at blive herre over disse bekymringer p og samtidig i fuldt omfang leve op til de internationale menneskerettighedsforpligtelser og den humanitre tradition i vores medlemsstater .
<P>
Lad mig til slut ogs udtrykke Kommissionens store beklagelse over den ulykke , som der blev berettet om fr .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg overlader ordet til fru Terrn i Cus , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Fru formand , efter de oplysninger , som kommissren har vret s venlig at give os - hvor han bekrfter , at Rdet faktisk i dag selv inden afstemningen om vores betnkning drfter og sandsynligvis vedtager en anden version end den , det sendte til hring hos os - vil jeg gerne anmode Dem om at vise interesse for denne situation .
Det er ikke noget enkeltstende tilflde . I alle disse sager , som vi diskuterer , og som er afgrende og meget fornuftige , om retlige og indre anliggender i henhold til de procedurer , der blev vedtaget i Amsterdam , der str vi stadig efter fem r , hvor Parlamentet kun har spillet en rdgivende rolle , i en situation , hvor vi ud over ikke at have srlig stor mulighed for indblanding fr den begrnsede indflydelse , vi har , udhulet mere og mere af en indstilling i Rdet , som udviser en tvivlsom institutionel loyalitet .
<P>
Jeg vil anmode Dem om , fru formand , at Parlamentets formandskab viser interesse for situationen og lader Rdet kende til vores utilpashed .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Tak , fru Terrn i Cus .
Der vil naturligvis blive fulgt op p sagen , som De har anmodet om .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende :
<P>
Kommissionens redegrelse om den internationale konference i Monterrey om udviklingsfinansiering ;
<P>
A5-0075 / 2002 af Mantovani for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrdet vedrrende afvikling af alle de ln p srlige vilkr til mindst udviklede AVS-HIPC-stater , som str tilbage efter den fuldstndige anvendelse af HIPC-gldslempelsesmekanismerne ( KOM ( 2001 ) 210 - C5-0394 / 2001 - 2001 / 2158 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , slutresultaterne fra konferencen i Monterrey er opmuntrende og giver anledning til ny optimisme med hensyn til verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg til september .
Succesen i Monterrey skyldes bl.a. konferencens nyskabende form , som skabte mulighed for , at Bretton Woods-institutionerne og Verdenshandelsorganisationen kunne deltage aktivt som ligevrdige partnere .
For frste gang fik EU p en FN-konference status som deltager med fulde rettigheder .
Det , som oprindeligt skulle vre et klassisk FN-arrangement , blev til et langt bredere mde , som forhbentlig ogs fremover vil vre med til at fremme samarbejde og koordination mellem de vigtigste deltagere .
<P>
Konferencens form var ogs nyskabende derved , at slutdokumentet - den skaldte konsens fra Monterrey - allerede i januar var blevet aftalt i New York .
Og da der ikke blev frt forhandlinger i egentlig forstand , kunne konferencens deltagere koncentrere sig om rundbordssamtaler ved siden af arrangementerne samt om bilaterale mder og ikke kun om diskussioner om ordlyden og drafting sessions om slutdokumentet .
Det betd , at mulige konkrete forpligtelser , bilaterale initiativer og konkrete bidrag kom til at st i centrum for debatten .
Desuden byggede konferencen p den hidtil enestende globale konsensus om mlene og politikken inden for udviklingsomrdet og om udviklingsindikatorerne , som var blevet opnet p millenniumtopmdet .
<P>
Den vigtigste udfordring for konferencen om udviklingsfinansiering var sledes at mobilisere de konomiske midler , som er ndvendige for at n de udviklingspolitiske ml fra millenniumtopmdet .
Det betd , at man p konferencen arbejdede mod et klarere og bedre defineret ml .
<P>
Begivenhederne den 11. septemper har haft stor indflydelse p den mde , som det internationale samfund har betragtet og forstet denne konference p . Begivenhederne demonstrerede p tragisk vis for en stor offentlighed , som gr langt ud over den , der beskftiger sig med udviklingspolitiske sprgsml , hvor stor den gensidige afhngighed er .
<P>
Det er p denne baggrund , konferencens nok vigtigste og mest synlige resultat skal ses , nemlig at EU og USA parallelt forpligtede sig til at ge deres offentlige udviklingshjlp frem til 2006 med yderligere henholdsvis 20 milliarder dollars og 10 milliarder dollars .
Prsident Bushs erklring om , at man ville give 5 millarder amerikanske dollars , som s i lbet af ugen blev forhjet for at nrme sig EU ' s position , vidner om en nyorientering ogs i den amerikanske udviklingspolitik , hvis budget kontinuerligt er blevet beskret gennem de sidste 20 r .
Det er ikke ment som arrogance , men vi har i EU den ledende rolle , og den kan vi ogs udfylde .
<P>
Disse forpligtelser , som blev hilst velkommen over en bred front , var det uomgngelige svar p de fleste udviklingslandes erklrede vilje til at mobilisere de interne ressourcer og acceptere kravet om god statsledelse .
De kan sledes betragtes som en del af gennemfrelsen af de udsagn , der var indeholdt i konsensen fra Monterrey , og de harmonerer med EU ' s udviklingspolitiske koncept om en global aftale , som ogs omfatter Dohar , Monterrey og Johannesburg .
<P>
P nogle punkter opfyldte Monterrey ikke forventningerne . Lad mig nvne tre centrale aspekter , nemlig systemimmanente problemer , innovative kilder til udviklingsfinansiering og globale fllesgoder .
Hvad disse systemimmanente problemer angr , var der i Monterrey kun enighed om at understrege , hvor vigtigt det er at give udviklingslandene strre indflydelse p den internationale finansarkitektur .
Der flger dog ingen konkrete forslag .
<P>
Med hensyn til innovative kilder til udviklingsfinansiering njes dokumentet med en generel stning om ndvendigheden af at g nrmere ind p disse sprgsml .
<P>
Globale fllesgoder bliver overhovedet ikke nvnt . Konferencen i Johannesburg giver derfor lejlighed til at tage disse aspekter op igen .
Jeg tror , vi skal udnytte denne chance .
<P>
Lad mig afslutningsvis kort kommentere Kommissionens rolle i denne proces . Allerede fr Rdets mde i Laeken havde Kommissionen p politisk niveau arbejdet for , at medlemsstaterne skulle foretage en kraftig forgelse af deres statslige udviklingsbistand .
Frste skridt i denne retning var mdet i Rdet ( udviklingssamarbejde ) den 8. november sidste r , som gav Kommissionen til opgave at undersge disse sprgsml nrmere .
Denne proces frte s til Det Europiske Rds beslutning i Barcelona , hvor medlemsstaterne for frste gang blev enige om at samarbejde med hensyn til deres udviklingsbudgetter og isr at give Kommissionen en koordinerende rolle .
Jeg tror , disse resultater taler for sig selv .
<SPEAKER ID=41 NAME="Mantovani (PPE-DE)">
Fru formand , jeg vil gerne takke kollegerne for deres vrdifulde bidrag til forbedringen af denne betnkning , og ved den lejlighed vil jeg ogs gerne takke kommissr Nielson , som ganske vist ikke er til stede , men som uden tven mdtes med mig og hr . Tajani for netop at drfte det problem , der plager mange af verdens lande .
<P>
Kommissionen foreslr i dag med denne meddelelse en fuldstndig eftergivelse af alle de ln p srlige vilkr , der under de frste tre Lom-konventioner blev ydet til de fattige og strkt forgldede AVS-lande . Disse ln eksisterer endnu efter den gldsnedsttelse , der blev bevilget i forbindelse med HIPC-initiativet , som blev ivrksat i 1996 , hvilket ogs skete for at stte gang i en international aftale om gldsnedsttelse og for at gre noget ved det internationale samfunds voksende bekymring over , at disse fattige lande i hjere og hjere grad blev udstdt .
<P>
Lad os kort se p situationen .
Problemet med udlandsglden og evnen til at betale renterne p glden er stadig en af de vrste bremseklodser for de fattige landes konomiske udvikling .
Disse lande - som for strstedelens vedkommende ligger i Afrika - bruger nemlig i gennemsnit 40 % af deres rlige budget p rente- og afdragsbetaling , hvilket begrnser deres investeringsmuligheder og sledes deres mulighed for at yde grundlggende sociale tjenester som sundhed og uddannelse til befolkningen .
Paradoksalt nok er den udviklingsbistand , som EU og medlemsstaterne yder til verdens fattigste lande , undertiden ikke engang tilstrkkelig til at finansiere deres udlandsglds rente- og afdragsbetaling .
Hertil kommer , at man i jeblikket mrker virkningerne af begivenhederne den 11. september sidste r , som har gjort den globale konomiske udvikling langsommere og sledes forvrret disse befolkningers i forvejen alvorlige problem .
<P>
Jeg vil nu nvne nogle tal .
HIPC-landenes gld er steget fra 147 milliarder dollars i 1989 til 214 milliarder dollars i 2001 . Som det er i dag , er 41 af verdens fattigste lande p fallittens rand , og 300 ud af 600 borgere i HIPC-landene lever for 1 dollar om dagen .
Jeg vil spare Dem for alt det , der vedrrer disse menneskers liv . Det er mennesker , der er ramt af sygdomme som aids , tuberkulose og malaria - der i vrigt er ved at blusse op igen - og her tnker jeg navnlig p forholdene for brn , handicappede og syge , eftersom man ikke kan tale om ldre i disse lande .
<P>
I jeblikket er 26 lande berettiget til en gldsnedsttelse , eftersom de har net det skaldte decision point , og de kan sledes f direkte gavn af en nedsttelse af rente- og afdragsbetalingen , men for officielt at kunne nyde godt af denne eftergivelse nr landene nr det skaldte completion point - som der i vrigt kun er fire lande , der har net i dag - skal de gennemfre en p forhnd fastlagt pakke af sociale reformer og strukturreformer og klare sig godt set ud fra et makrokonomisk synspunkt .
<P>
Mrkeligt nok er der dog ikke fastsat nogen tidsfrist for opnelsen af dette completion point , selv om gennemsnitsperioden i virkeligheden burde vare mindst 15 mneder .
Denne korte periode giver desuden ikke HIPC-landene s meget tid til at udtnke strategier p flere omrder for at bekmpe fattigdommen og tvinger snarere de stedlige regeringer til at bruge penge og midler p at n dette completion point i stedet for at udarbejde et varigt program og en fornuftig fattigdomsbekmpelsesplan .
<P>
Alt i alt kan man dog sige , at selv om tidligere programmer og erfaringer baseret p makrokonomiske strategier har vret en fiasko , er det udvidede HIPC-initiativ helt utilstrkkeligt som den eneste lsning p dette problem i lyset af den aktuelle konomiske globalisering , og det reducerer i virkeligheden ikke disse landes nominelle gld .
Hvis glden ikke bliver reduceret drastisk , bliver landene ndt til at betale af p den i det uendelige .
<P>
Europa-Parlamentet og ikke mindst Kommissionen har dog lagt stor vgt p , at det er ndvendigt at eftergive glden , ogs i klvandet p Jubilee 2000-kampagnen , hvor forskellige politiske , borgerlige og religise organisationer og bevgelser - frst og fremmest paven - kraftigt opfordrede til en total eftergivelse af glden .
Efter min mening br navnlig pavens indsats fremhves , eftersom han under den nstekrlighedsbegivenhed , som jubelret var , appellerede til en strre opmrksomhed p de fattigdomsproblemer , verden lider af .
<P>
Hvad konferencen i Monterrey angr , vil jeg gerne sige , at selv om den blev kritiseret for blot at vre endnu en af de talrige tilkendegivelser , som bestr af en masse hensigtserklringer , br man efter min mening alligevel betragte den som en positiv etape , der gr i retning af nogle strre konkrete mlstninger .
EU ' s lfte om en finansiering p 20 milliarder dollars mere inden 2006 og 7 milliarder dollars efter 2006 er sledes et bevis p dette .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , fru formand , at der efter min opfattelse er forskellige initiativer , som kan hjlpe disse lande , og det glder ikke mindst anvendelsen af den nye teknologi , der netop blev drftet i Palermo for et par uger siden p initiativ af den italienske regering , Verdensbanken og FN . Denne nye teknologi kan anvendes p gldsadministrationssystemerne - ogs for den interne glds og budgetkontrollens vedkommende - og den ville uden tvivl hjlpe de offentlige forvaltninger med at give os et klart overblik over den mlstning , vi kan n , s vi kan se bort fra det bekymrende alibi , nemlig disse landes kb af vben og deres manglende overfrsel af midlerne til sociale og konomiske initiativer for at mindske fattigdommen og s afgjort ogs for at yde de social- og sundhedstjenester , som disse befolkninger i stedet har brug for .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
Fru formand , jeg var blandt de fem parlamentsmedlemmer , som tog til Monterrey , og jeg vil gerne have frt til protokols , at hr . Nielson gjorde det ekstremt godt inden Monterrey-konferencen .
Han overtalte EU ' s 15 medlemsstater til at forpligte sig til at yde 0,33 % af BNP i udviklingsbistand i 2006 .
Det er langt mere end mange medlemsstater betaler i dag .
Denne prstation satte USA i forlegenhed , fordi man her mtte se i jnene , at USA ' s bidrag virkelig er meget lille .
<P>
EU yder 25 milliarder amerikanske dollars og er dermed den strste donor i verden .
USA yder 10 milliarder amerikanske dollars .
Det er et meget lille belb , nr man tager i betragtning , at USA har bevilget 100 milliarder dollars til militret siden september sidste r , og prsident Bush lovede derfor at ge udviklingsbistanden med yderligere 5 milliarder dollars i 2006 .
Det bringer det amerikanske bidrag op p 15 milliarder dollars , hvilket stadig er meget lavt , nr man betnker , at folk som Bill Gates personligt giver 1 milliard dollars i bistand .
<P>
Da hr . Fischler er til stede , vil jeg gerne sige , at EU ' s landbrugssttte kvler de fattige landmnd i den tredje verden .
Det er han godt klar over , og jeg ved , at han gr ind for at overtale medlemsstaterne til at gre noget ved de bjerge af fdevarer , vi skaber .
Dette blev drftet indgende med Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling ( IFAD ) i Monterrey .
Mine kolleger og jeg mdtes med formanden for IFAD .
Det blev understreget , at medmindre vi investerer udviklingsbistanden i de fattige landes landbrugskonomi og fremmer deres landbrugsproduktion , er vi med til at skabe grundlaget for afsavn , terrorisme og interne konflikter .
Det skyldes , at disse mennesker , som hovedsagelig bor i landdistrikterne , er for fattige til at dyrke deres egne fdevarer og for fattige til at kbe fdevarer fra EU ' s overskudslagre .
<P>
Jeg vil gerne komme med endnu en kommentar om hiv , aids , tuberkulose og malaria .
Disse emner blev ikke drftet srligt indgende p Monterrey-konferencen , og der blev ikke givet garantier for , at man ville afstte midler hertil i en srlig kategori .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne ganske kort gre rede for mit personlige indtryk af Monterrey-konferencen som reprsentant for Den Socialdemokratiske Gruppe p konferencen , selv om jeg tror , at alle Parlamentets grupper er enige i dette indtryk .
<P>
Det har faktisk vret en konference med modstninger .
Der er positive aspekter , som det ville vre uretfrdigt ikke at fremhve , men vi m ogs erkende , som kommissren sagde , at de forventninger , vi havde til konferencen i nogle aspekter , ikke blev opfyldt , og navnlig ikke de forventninger , som Parlamentet havde givet udtryk for i en beslutning .
<P>
P den ene side har det at have et konsensusdokument , som blev udarbejdet p forhnd i januar i New York , haft den positive virkning , at det er blevet muligt for deltagerne at bruge tiden p mder og p at indg meget interessante bilaterale aftaler og at deltage i rundbordssamtaler .
Men p den anden side fik vi ogs afdkket , hvor vores svagheder l , og hvor langt vi var villige til at g .
Dermed vidste vi p forhnd , at visse emner kunne sttes til side , for med henblik p at n frem til konsensus , navnlig med USA , ville EU trkke sig .
Jeg tror , det var en fejl fra Rdets side at vise denne svaghed .
Og i vrigt var det ikke EU , der var reprsenteret dr , det var Kommissionen , Det Europiske Fllesskabs delegation , eftersom EU stadig ikke har status som juridisk person .
<P>
Blandt de positive aspekter er opnelsen af Europas forpligtelse til at forge budgettet til Udviklingsfondene , at skabe en bedre koordinering mellem medlemsstaterne , og at USA ogs har forpligtet sig til at forge sit bidrag .
<P>
Men jeg mener , vi stadig skal arbejde hen imod den kommende aftale i Johannesburg , hvor vi skal definere emner som nye finansieringskilder - hvilket ikke blev omtalt - globale goder - det blev der heller ikke aftalt noget om - og ogs understrege behovet for , at der lyttes mere til udviklingslandene , ligesom der skal findes en lsning p deres udlandsgld .
<P>
Vi skal forpligte os til at fortstte med at arbejde med henblik p Johannesburg for at kunne opfylde r 2000-erklringens ml .
<SPEAKER ID=44 NAME="Jensen (ELDR).">
Fru formand , jeg vil ogs , som deltager i Monterrey , sige , at det var tydeligt , at det nu str klart for mange , hvor vigtigt det er , at vi , i de rige lande , yder et bidrag til at bekmpe fattigdommen i ulandene og er med til at sikre konomisk fremgang i disse lande og fjerne elendigheden .
Det skal vi gre for vores sjlefred , og det skal vi gre for verdensfreden .
Der skal vre tale om en indsats over en bred front .
Ulandene skal have adgang til vores markeder , s de selv kan skabe grundlaget for deres konomiske fremgang .
Der skal sikres gode rammer for private investeringer , men ulandshjlp i den traditionelle form - i form af overfrsler - er fortsat ndvendig .
Det er skammeligt , at de rige lande over det seneste tir har nedsat den andel af deres indkomst , de giver til de fattige lande .
Derfor vil jeg rose kommissr Nielson for , at det er lykkedes at f ivrksat en aftale om , at EU-landene hver bistanden .
Denne aftale indebrer , at de mest pholdende lande skal yde et bidrag , der svarer til EU-gennemsnittet i dag , men ambitionsniveauet skal hjere op .
Mlet m i hvert tilflde vre de 0,7 % af BNP , som de fleste EU-lande ligger under i dag , og som desvrre i endnu mindre grad opfyldes af USA og Japan .
Erfaringerne viser ganske vist , at der ikke altid er nogen ligefrem proportional sammenhng mellem stttens strrelse og resultaterne i form af udvikling .
S meget desto mere gldeligt er det , at der med Monterrey nu synes at vre etableret en flles forstelse for , at udvikling skal ske i et samspil mellem donorlande , ngo ' er og ulande , sledes at ulandene fr ansvaret for deres egen udvikling , og sledes at de som betingelse for bistand sikrer demokrati , retssikkerhed og menneskerettigheder og bekmper den korruption , som delgger mange muligheder for fremskridt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke udvalget for , at det p topmdet i Barcelona fik overtalt medlemslandene til for frste gang i historien at forpligte sig til et flles finansieringsml for udviklingssamarbejdet .
Det er en rigtig god , beskeden begyndelse p en flles proces .
Jeg ville imidlertid gerne sprge kommissr Fischler , hvorledes Kommissionen har tnkt sig at sikre , at medlemslandene ogs forpligter sig juridisk til dette ml , sledes at det ikke blot bliver en politisk erklring , og hvilken byrdefordeling De planlgger for medlemslandene ?
<P>
Det er sikkert sdan , at lande som Sverige , Danmark , Luxembourg og Nederlandene , som allerede har net mlet p de 0,7 % af BNP , ikke skal betale mere , fr de ser , at ogs de lande , der sakker bagud , yder deres andel .
Der er tale om meget store pengebelb .
Som mine kolleger her i dag allerede har nvnt , skal man fra 2006 bruge yderligere 7 milliarder dollars om ret fra EU-landene , og indtil da tilsammen 20 milliarder dollars .
Hvorledes har man tnkt sig at realisere dette ?
<P>
Det er yderst vigtigt , at man politisk ser videre frem allerede i denne forbindelse .
Sledes foreslr vores gruppe , at EU allerede i Johannesburg forpligter sig til at opn mlet p de 0,7 % inden 2010 .
Jeg beder de andre grupper om at sttte dette ml , som vi kan stemme om om et jeblik .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Fru formand , som andre kolleger mener ogs jeg , at der ikke er nogen grund til nogen srlig eufori over Monterrey-konferences resultater .
Det er rigtigt , at konferencen tog enkelte sm skridt fremad , isr hvis vi ser p , hvordan udviklingsbistanden finansieres i dag , og de temmelig begrnsede perspektiver , der aftegnede sig fr konferencen .
Blandt disse skridt medregner jeg naturligvis EU ' s tilsagn om at ge den statslige udviklingsbistand med 20 milliarder dollars frem til 2006 , men ogs de 5 milliarder , som USA vil hve sin bistand med pr. r .
Jeg tager ogs i betragtning , at EU for frste gang har forpligtet sine medlemsstater til , at de inden 2006 skal n det prcise ml , at Fllesskabets bistand skal ligge p 0,39 % af BNP , og at dette blot er et delml p vejen mod de 0,7 % .
<P>
Vi m imidlertid erkende , at det er alt for kortsigtede foranstaltninger , der langtfra lever op til de behov og de muligheder , der er .
Det er den eneste konklusion , vi kan drage , hvis vi betnker de konstante nedskringer , der er sket i den statslige udviklingsbistand i lbet af det sidste rti , med et mindre antal af EU ' s medlemsstater som den undtagelse , der bekrfter regelen .
Denne konklusion er ogs ganske klar i lyset af FN ' s gentagne beslutninger og anbefalinger , herunder mlet om at udrydde den ekstreme fattigdom inden 2015 , og ligeledes p baggrund af de forhbninger , som Det Europiske Rd i Gteborg har skabt ved beslutningen om hurtigst muligt at n op p de 0,7 % .
<P>
Hertil kan man s lgge , at der ikke blev vedtaget nogen foranstaltninger til lsning af problemet med udlandsglden , selv om det fortsat er en af de vigtigste faktorer i de fattigste landes konomiske udvikling , som hr . Mantovani siger det i sin betnknings begrundelse , hvilket vi finder positivt .
Da netop finansieringssprgsmlet er s vigtigt , mener jeg derfor , at de resultater , der kan ventes af verdenstopmdet om bredygtig udvikling til september , ikke vil blive s vidtgende , som det kunne vre nskeligt .
Lad os derfor hbe , at der p dette og andre omrder kan tages mere lovende skridt i Johannesburg .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med det arbejde , han har udfrt , og jeg vil ikke mindst give udtryk for min store tilfredshed med , at EU endelig gr en indsats for at afvikle lnene p srlige vilkr til de mindst udviklede HIPC-lande .
Det er selvflgelig kun de frste etaper af et langt og vigtigt forlb .
Efterhnden er det nemlig kun en virkelig eftergivelse af glden , der kan sikre mange af udviklingslandenes mulighed for at komme ud af den onde cirkel , som den skaldte gldsspiral udgr , s disse lande fr forhbninger om - og en konkret lejlighed til - at gre sig positivt gldende p verdensmarkedet og at skabe en fremtid for deres befolkninger ved reelt og konkret at bekmpe fattigdom , sult og sygdom .
<P>
Vi skal naturligvis forlange , at disse lande forpligter sig til at overholde menneskerettighederne , til at give afkald p krig som en mde at lse konflikterne p og til at stte de finansielle ressourcer , der frigres som flge af gldens eftergivelse , af til nogle ordentlige og kontrollerede fattigdomsbekmpelsesprogrammer , hvor man ogs sikrer en strre demokratisk inddragelse af det civile samfund .
Det skal dog understreges , at en eftergivelse eller nedsttelse af glden ikke m vre en undskyldning for at reducere udviklingssttten , for vi skal tvrtimod ge og fremme denne sttte , selv om den selvflgelig skal kontrolleres .
<P>
Vi m ikke glemme , at det er EU ' s ansvar at give den uundvrlige sttte til den tredje verdens fattigste lande , og det skal ikke kun ske i form af en eftergivelse af glden , men ogs ved hjlp af en langsigtet indsats over for disse lande , s vi sttter dem i et forlb med gennemgribende ndringer og konomisk og social udvikling .
Ogs bekmpelsen af terrorisme , illegal indvandring , menneskehandel og udnyttelse af andre mennesker er afhngig af , at de fattigste og mest forgldede lande og befolkninger fr mulighed for at f en fremtid med fred , fremgang og konomisk og social retfrdighed .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Fru formand , kre kolleger , jeg er ikke s glad for den selvtilfredse atmosfre , der var resultatet af konferencen i Monterrey , for jeg mener faktisk , at konferencen i Monterrey langtfra opfyldte behovene og stod ml med de ndvendige ambitioner .
Man taler i dag om , at vi tog de frste skridt , og det er noget paradoksalt at tnke p , at vi tager de frste skridt i dag , nr kravet om de 0,7 % gr helt tilbage til 1970 . I dag siger vi , at vi mske nr op p 0,30 eller 0,31 , og vi ved ikke engang , hvornr det sker .
<P>
Den anden ting , som er endnu mere skuffende , er , at der i Monterrey ikke blev sagt et ord om de ndvendige strukturreformer , nr det glder os selv , protektionismen inden for landbrugs- og tekstilsektoren og USA ' s protektionisme inden for stlsektoren , for slet ikke at tale om de ndvendige reformer i disse lande , nr det glder retsstaten og de frste skridt i retning af en demokratisk udvikling .
<P>
Ud fra dette synspunkt mener jeg sledes , at konferencen i Monterrey langtfra stod ml med ambitionerne , og at denne grundlggende ligegyldighed over for problemets omfang vil komme til at koste os alle sammen dyrt , og jeg frygter , at det ikke bare er tilfldet med udviklingslandene , men ogs med os selv og vores falske sikkerhed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Veltroni (PSE).">
Fru formand , det er udmrket , at der sker en afvikling af de ln p srlige vilkr , som Kommissionen har truffet beslutning om , men i betragtning af de fattige landes situation er det desvrre ikke tilstrkkeligt , at de internationale finansielle institutioner tager initiativ til at stte glden ned til et skaldt bredygtigt niveau .
Det er ndvendigt at vre modig nok til at foretage en reel eftergivelse af glden for at frigive nogle ressourcer og for at give disse lande mulighed for konomisk og social vkst . Denne eftergivelse m under ingen omstndigheder vre et alibi for at stte udviklingssttten ned .
Det princip , som blev fastslet af FN og bekrftet af Det Europiske Rd i Bruxelles i november sidste r , nemlig at sttten til udviklingslandene skal stige til 0,7 % af BNP , skal tvrtimod give sig udslag i et konkret lfte , og her skal vi g frem p samme beslutsomme mde , som vi gjorde , da EU overholdt Maastricht-kriterierne og indfrte den flles mnt .
Vi skal fastlgge en prcis tidsplan , etaper og kontrolsystemer , s alle EU ' s medlemsstater holder dette lfte , og dette initiativ skal ledsages af en vbenembargo , der omfatter alle former for vben , ogs de lette vben .
<P>
Ogs konferencen i Monterrey fr os til at forst dette .
Det er ndvendigt at g nye veje . Vi skal sledes opprioritere FN ' s rolle , og det er ndvendigt og rimeligt ogs at lade G8 omfatte Afrika og Latinamerika , for det kan ikke vre rigtigt , at reprsentanterne for verdens fattigste lande og befolkninger ikke er med til at trffe beslutninger , der vedrrer dem selv .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil tale rent ud af posen .
Vi m ganske enkelt eftergive de mindst udviklede landes gld og ivrkstte en voldgiftsprocedure for de udviklingslande , som er i krise , som f.eks. Argentina .
Hovedparten af denne gld er ulovlig , for den er indget af korrumperede og ligefrem diktatoriske regeringer og er i virkeligheden aldrig kommet befolkningerne til gode .
Den tredje verdens samlede gld er allerede tilbagebetalt seks gange i renter .
Hvilket paradoks !
I vore dage betaler de sydlige lande strre belb tilbage p deres gld , end de modtager i udviklingssttte fra de nordlige lande .
Efter at have stvsuget de sydlige lande for rstoffer mod den lavest mulige betaling nyder de nordlige lande nu godt af denne pengestrm og fastholder reelt deres dominans med de velkendte konsekvenser for fattigdommens udbredelse .
<P>
Derfor skal glden eftergives .
Men de penge , som dermed spares , skal geninvesteres i sociale budgetter til styrkelse af de offentlige tjenester , frst og fremmest i sundheds- og uddannelsessektoren , i stedet for at bruges p vben eller andre ting .
Ulykkeligvis har konferencen i Monterrey ikke behandlet dette sprgsml i dybden , og den har heller ikke behandlet indfrelse af skat p finansielle transaktioner nrmere .
Hvad angr mlstningen p 0,39 % i udviklingsbistand , er det ikke nogen sejr .
Vi er langt fra de 0,7 % .
Nej , jeg tror , at vi m handle i dag , vi m eftergive glden med det samme og afstte langt mere end 0,39 % i sttte , og jeg mener personligt , at Monterrey-konferencen er et nederlag .
Det er et nederlag for EU , men det er i endnu hjere grad et nederlag for de sydlige lande .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato (UEN).">
Fru formand , selv om verdens rigdom er blevet otte gange strre siden 1960 , m vi desvrre konstatere , at halvdelen af alle mennesker i dag stadig m leve for 1 dollar om dagen , at en ud af fem ikke har adgang til drikkevand , at en ud af seks er analfabeter , og at hvert tredje barn er fejlernret .
En lsning p disse bekymrende tal fr vi i FN ' s udviklingsprogram og af UNICEF , som f.eks. har beregnet , at man med en rlig udgift p 80 milliarder dollars over en periode p 10 r kunne sikre alle mennesker adgang til grundlggende uddannelse , grundlggende lgebehandling , tilstrkkelig ernring , mulighed for at f drikkevand , infrastruktur p sundhedsomrdet og i kvinders tilflde adgang til gynkologisk behandling og fdselshjlp . Dette belb er fire gange lavere end det , som den tredje verden betaler tilbage p grund af sin udlandsgld , og det svarer til en fjerdedel af USA ' s militrbudget , 18 % af verdens offentlige udgifter , 9 % af udgifterne til militr og halvdelen af verdens fire rigeste menneskers formue .
Disse tal br give os stof til eftertanke .
<P>
Iflge Verdensbankens oplysninger fra 2000 tilbagebetalte udviklingslandene i 1999 300 milliarder dollars til kreditorerne i de nordlige lande , hvilket svarer til hele fire Marshall-planer .
EU skal gre en indsats for at sikre nedsttelsen eller eftergivelsen af de fattige landes gld .
De lande , der nyder godt af dette , skal til gengld forpligte sig til at indfre fornuftige regeringsformer og srge for , at konomierne efter gldsnedsttelsen nr standarden for en bredygtig udvikling for deres befolkninger .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg var ikke i Monterrey , men jeg rejser ofte i AVS-landene i Afrika , og dr kan man meget tydeligt se , hvordan fattige lande lider under gldsbyrden .
Gldslempelsesinitiativet fra Kln kan bidrage til at mildne denne byrde og anvende nye midler til sociale forml .
Det er det , Rdets afgrelse om anvendelse af HIPC-initiativet og den tilsvarende meddelelse fra Kommissionen handler om .
Om begge dele har hr . Mantovani fremlagt en meget velafbalanceret og meget god betnkning , som viser retningen for , hvordan vi fra europisk side skal prge udviklingen p dette omrde .
<P>
Dermed opns der imidlertid ikke nogen korrektur eller reform af den internationale finansarkitektur , som er tvingende ndvendig , uanset hvor store midler der str til rdighed , for der skal ske et paradigmeskift i udviklingssamarbejdet , isr med de fattigste lande .
Det opnr man ikke ved at fortstte som hidtil , tvrtimod m vi sende nye signaler ogs p dette omrde .
<SPEAKER ID=53 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg gerne takke for de konstruktive indlg , der her er blevet leveret . Til denne debat , som jeg finder yderst vigtig , er der isr stillet to konkrete sprgsml , som jeg kort vil kommentere .
For det frste et sprgsml , som vedrrer mit direkte ansvarsomrde , landbruget .
Her blev det sagt , at EU i mange udviklingslande slr bnderne ihjel .
Den bemrkning kan man virkelig ikke bare lade hnge i luften , og jeg vil ogs gerne fortlle Dem lidt om , hvordan vores import- og eksportsituation ser ud for tiden .
<P>
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at EU i jeblikket importerer flere landbrugsprodukter fra udviklingslande end USA , Australien , Canada , New Zealand og Japan tilsammen .
Her har de andre udviklede lande alts ikke noget at bebrejde os .
<P>
For det andet vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at vi er nettoimportrer fra udviklingslandene , vi importerer alts flere landbrugsprodukter , end vi eksporterer til disse stater , til stor forskel fra de frnvnte stater , som alle er nettoeksportrer .
Endelig vil jeg ogs gre Dem opmrksom p , at eksportandelen af EU ' s landbrugsprodukter inden for alle vigtige sektorer er faldet i lbet af de sidste fem r .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde Dem om , at det er p tide , at vi holder op med at beskylde os selv for ting , som ikke lngere findes .
Nr man stadig taler om de store overskudsbjerge i EU , s vil jeg gerne bede Dem om at vise mig dem .
Vi har ingen overskudsbjerge mere !
Vi har en velafbalanceret produktion .
<P>
Der blev stillet et andet vigtigt sprgsml , nemlig hvordan vi vil sikre , at medlemsstater faktisk overholder de forpligtelser , de har ptaget sig i Rdet .
Her m jeg gre Dem opmrksom p , at det , som medlemsstaterne har forpligtet sig til , er en generel rdsdeklaration , hverken mere eller mindre .
Vi har ikke noget retligt instrument , som kan bruges til faktisk at opkrve disse belb , vi kan kun i fllesskab - De , Parlamentet , og Kommissionen - hvis enkelte medlemsstater ikke opfylder dette krav , minde disse medlemsstater om , hvor vigtigt det er , at de gr det .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Som afslutning p forhandlingen om den internationale konference i Monterrey om udviklingsfinansiering har jeg modtaget fire beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg beklager , at denne betydningsfulde betnkning fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Fllesskabets statistiske program 2003-2007 har mttet flge proceduren uden forhandling p grund af tidsmangel .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sige , at det nye statistiske program 2003-2007 er det sjette af sin slags , som vi denne gang har modtaget til tiden , hvilket ikke var tilfldet med det femte program , som udlber i r .
Det nye program kan sledes trde i kraft i 2003 , for vi har vret omhyggelige med at gre opmrksom p det , og vi hber , at vores lovgivningspartner Rdet vil gre det samme , og at det ikke vil gre en lige s ringe indsats som med forordningen om statistik over erhvervsstrukturer , som Europa-Parlamentet tog stilling til ved frstebehandling i juni 2001 .
<P>
Programforslaget er godt , og vores udvalg har bakket mig enstemmigt op om ikke at stille nogle ndringsforslag til indholdet .
Vi stiller imidlertid et ndringsforslag , som er det samme , som vi stillede til det femte program , nemlig at det for de statistikker , der omhandler visse omrder under forskellige fllesskabspolitikker , er vigtigt at opdele tallene i kn .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater stemte hverken for eller imod Oostlander-betnkningen om ulovlig narkotikahandel .
<P>
Vi finder det vigtigt , at medlemsstaternes samarbejde mod narkotikahandel i Europa styrkes .
Derfor stiller vi os positivt til Rdets rammeafgrelse om faststtelse af mindsteregler for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og for straffene for ulovlig narkotikahandel .
<P>
Desvrre indholder hr . Oostlanders betnkning ndringsforslag , som indskrnker formlet med rammeafgrelsen .
Vi mener , at rammeafgrelsen skal glde al narkotikahandel og ikke blot alvorlig og international handel .
<P>
Kampen mod narkotika og misbrug skal fres p alle planer : forebyggelse , kriminalitetsbekmpelse og rehabilitering .
Vi er foruroliget over den udvikling i retning af get narkotikaliberalisering , som vi i dag ser i flere medlemsstater , hvor man bliver stadig mere eftergivende over for den skaldte lette narko .
Den er indgangen til den tunge narko , som frer til misbrug og social elendighed .
En forudstning for en effektiv narkotikapolitik er derfor , at man modarbejder alle typer narkotika .
<SPEAKER ID=68 NAME="Van der Laan (ELDR)">
P grund af D 66 er Oostlander-betnkningen om narkotikahandel blevet ndret sledes , at dens rkkevidde kun omfatter stor , grnseoverskridende og organiseret narkotikahandel .
Den nederlandske politik om blde stoffer holdes derved p sikker afstand .
<P>
Ikke desto mindre har D 66 hverken stemt for eller imod ved den endelige afstemning om betnkningen .
Det skyldes , at ndringsforslag 5 og 14 er vedtaget af Parlamentet .
Disse ndringsforslag forpligter medlemsstaterne til at bruge det i forbindelse med narkotikabekmpelsen beslaglagte udbytte p hjlpeprogrammer for narkomaner .
Hvor sympatisk det forml end er , s mener vi , at det principielt er ukorrekt at gre hjlpeprogrammer finansielt afhngige af resultaterne af kriminalitetsbekmpelsen .
Vi foretrkker derfor fortsat den mde , som hndteres i Nederlandene , hvor bder og udbytte fra beslaglggelser tilfjes de offentlige midler , og hjlpeprogrammer finansieres af de offentlige midler .
<P>
Disse ndringsforslag er i strid med nrhedsprincippet .
Til trods for de vigtige forbedringer kunne vi derfor ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den flles tekst , der er blevet vedtaget , er klart utilfredsstillende , selv om den indeholder visse positive elementer , som vi bifalder .
Dens praktiske implementering kan dog betyde , at sociale organisationer og bevgelser samt lokale og regionale myndigheder i hjere grad inddrages i gennemfrelsen og evalueringen af de nationale handlingsplaner p beskftigelsesomrdet .
<P>
Det er , som det siges i den vedtagne tekst , ogs vigtigt , at der sker en kvantitativ og kvalitativ evaluering af Fllesskabets beskftigelsesstrategi , herunder en vurdering af dens sammenhng med den konomiske politik i vrigt og med andre politiske omrder og en opflgning fra Det Europiske Observationsorgan for Beskftigelse .
Vigtigst af alt er dog , at EU ' s politiske prioriteringer ndres , s der fres en politik , der virkelig sigter mod ordentlig beskftigelse med rettigheder , hvilket langtfra er tilfldet med den nuvrende .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , De sidder med en hammer , som De kan bruge til at kalde udisciplinerede parlamentsmedlemmer til orden med , men De er heldig , at det ikke er en trykluftshammer !
Som De ved , fremkalder trykluftshammere vasomotorisk neurose , der er en alvorlig vibrationssygdom , som mange byggearbejdere er ramt af .
Denne betnkning - der er udarbejdet af fru Thorning-Schmidt , som det lykkedes at opn strre helbredsgarantier for de arbejdstagere , der anvender trykluftshammere - har fet en glimrende modtagelse blandt alle de arbejdstagere i hele Europa , som er ramt af denne erhvervssygdom .
Jeg vil sledes gerne lyknske Dem med , at De er s heldig ikke at risikere nogen sygdomme som flge af brugen af en trykluftshammer , og jeg bekrfter , at jeg stemte for fru Thorning-Schmidts betnkning , da jeg anser det for rigtigt at beskytte alle arbejdstagere .
<SPEAKER ID=74 NAME="Malmstrm og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har hverken stemt for eller imod Helle Thorning-Schmidts betnkning om forslaget til vibrationsdirektiv .
<P>
Vi har en positiv grundholdning til EU .
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at finde lsninger p grnseoverskridende problemer , som f.eks. vedrrer milj , handel , fri bevgelighed over grnserne , menneskerettigheder og konflikthndtering .
<P>
Beskyttelse af arbejdstagerne er imidlertid efter vores opfattelse et eksempel p et omrde , hvor EU kun br have begrnset kompetence i de situationer , der vedrrer personers frie bevgelighed inden for Unionen .
Vibrationer p arbejdspladsen kan ikke betragtes som direkte grnseoverskridende .
P det omrde br de enkelte medlemsstater derfor have det fulde ansvar og den fulde ret til selv at faststte grnsevrdierne .
<SPEAKER ID=75 NAME="Eurig Wyn (Verts/ALE)">
Selv om jeg stemte for direktivet , har jeg alligevel nogle indvendinger .
Sundhed og sikkerhed er naturligvis meget vigtigt , men vi skal huske p , at de tekster , vi fremlgger , skal bygge p videnskabelig dokumentation og forskning .
Efter at have studeret sagen nje har jeg ikke kunnet finde konkret videnskabelig dokumentation , som understtter forslaget om helkropsvibrationer .
<P>
Med hensyn til at begrnse arbejde med kretjer som f.eks. traktorer til otte timer er jeg betnkelig ved den betydning , det vil f for landbruget i kraft af arbejdets art , men jeg er ogs bekymret for , at det mest vil pvirke sm landmnd og andre , som arbejder i sm stenbrud og miner , da de ikke har arbejdskraft nok til at gennemfre en turnusordning .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning drejer sig om EU ' s budget og om et betydeligt belb , som man ikke fik brugt i 2001 , og som derfor bliver overfrt til 2002 til EU ' s forskellige aktiviteter .
Da jeg stemte for denne regnskabsbetnkning , kom jeg pludselig til at tnke p noget , som jeg hber bliver frt ud i livet , nemlig at de penge , der ikke bliver brugt p EU ' s projekter , en dag vil g til en europisk pensionsfond , der giver dem , som lever for lnge - eftersom man anser dette for at g ud over medlemsstaternes budget - mulighed for at f EU-sttte , s de under alle omstndigheder altid fr udbetalt deres pension .
<SPEAKER ID=78 NAME="Berthu (NI)">
Wynn-betnkningen om budgettet giver mig anledning til at understrege , at min stemmeforklaring efter vores seneste forhandling om decharge for budgettet blev forkortet med 38 ord af Parlamentets tjenestegrene .
I forklaringen beklagede jeg holdningen i Europa-Parlamentet , som nu tror sig strkt nok til at opsige enhver gentlemanaftale og stikke sin nse i Rdets budget .
Jeg tilfjede , at Rdet nok burde tage denne advarsel alvorligt i en tid , hvor Konventet om Den Europiske Unions Fremtid lige er startet .
Og jeg sluttede af med en stning , som desvrre udgik : " Undervejs havde det i vrigt nok vret bedre for dem ( Rdet ) , hvis de havde lyttet til vores advarsler og sammensat konventet af reprsentanter fra de nationale parlamenter uden at medtage Europa-Parlamentet eller i hvert fald ikke i s stort et omfang " .
Som De ser , var denne stning ikke uden betydning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Caullery (UEN)">
En af de to dele af det forelbige forslag til ndringsbudget nr . 2 / 2002 omhandler budgettering af en positiv saldo fremfrt fra regnskabsret 2001 , som isr skyldes , at fllesskabsbudgettet ikke er blevet gennemfrt p mange poster , isr hvad angr strukturfondene .
<P>
Konsekvensen af ndringsbudgettet burde vre , at man gav ca . 10 milliarder euro tilbage til EU-medlemsstaterne , hvilket burde medfre en tilbagebetaling p ca .
10 milliarder francs til Frankrig . Europa-Parlamentets Budgetudvalg foreslr at betale ca .
5,5 milliarder euro tilbage til medlemsstaterne og beholde 4,5 milliarder euro , som skal anvendes til at dkke diverse udgifter for indevrende r , og man kan sprge sig selv , om forslaget er lovligt , eftersom Parlamentet i teorien kun kan udtale sig om Europa-Kommissionens udgiftsforslag , som indtil videre er ikkeeksisterende .
<P>
Det str imidlertid fast , at Europa-Kommissionen i maj 2002 vil prsentere den endelige saldo for 2001 i et andet TB . Sledes kan det samlede belb , som skal budgetteres , derfor stige til 18 milliarder euro .
<P>
Den anden del af dette forslag til TB bevirker , at vi efter Berlin-aftalerne i forret 1999 om EU ' s finansielle overslag ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har stemt imod forslaget til EU ' s tillgs- og ndringsbudget nr . 2 / 2002 for budgetret 2002 .
<P>
Ved udvalgets mder den 19. marts og den 9. april besluttede man , at 10 milliarder euro af det samlede overskud p 14 milliarder euro skulle betales tilbage til medlemsstaterne .
I lyset af at budgettet for 2002 udviser et overskud p 14 milliarder euro , er det ikke rimeligt , at kun 5,5 milliarder euro nu fres tilbage til medlemsstaterne .
Vi mener ikke , at denne beslutning er forankret i den diskussion , som tidligere er foreget i udvalget .
Da medlemsstaterne ikke fr det belb tilbage , som de har ret til , stemmer vi imod forslaget .
<P>
Vi er ogs bekendt med , at det belb , som ikke udbetales nu , i princippet skal udbetales i en senere fase .
Kommissionen har allerede signaleret s store betalingsbehov for 2003 , at man frygter , at budgetloftet vil blive sprngt .
Dette vil medfre meget store udgifter for medlemsstaterne i 2003 og 2004 , hvor budgetkravene forud for udvidelsen vil blive strre .
<SPEAKER ID=81 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , slr til lyd for et hjt plejeniveau for mennesker og milj og er derfor villig til at acceptere et hjt skattetryk i den forbindelse .
<P>
Gode statslige tjenesteydelser inden for undervisning , sundhed , offentlig transport og milj m koste penge og skal ikke rammes af besparelser .
Vi har derimod ikke meget tilovers for at sluse penge til militre forml , utilsigtet konomisk vkst og gaver til udbytteorienterede virksomheder .
<P>
Hvis skattepengene anvendes af et organ i hjemlandet , som vlgerne har stor indflydelse p , giver det generelt en meget bedre kvalitet og overensstemmelse med vlgernes demokratiske vilje , end hvis de forvaltes af et organ , som for de fleste mennesker er ukontrollabelt langt vk .
Derfor er det efter vores mening ikke indlysende , at s mange penge som muligt skal g til EU .
Cirkulationen af strukturfondspenge mellem de rigeste medlemsstater , den nuvrende stordriftsorienterede landbrugspolitik og den stadig strkere forbindelse med NATO-politik er efter vores mening ikke en god forvaltning .
<P>
Vi sttter imidlertid solidaritet med de fattigste regioner , udviklingshjlp til den tredje verden og styrkelsen af et bredygtigt milj .
Derfor er vi enige i fordelingen af overskuddet mellem eksisterende EU-planer og tilbagebetaling til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores gruppe var yderst tilfreds med resultatet af afstemningen i morges .
Vi ser nu meget mere positivt p modtagelsesvilkrene og isr sprgsml som hurtigere og mere udbredt adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og ikke bare undervisning af brn .
<P>
Vi bifalder , at der anbefales lettere adgang til alle former for sundhedspleje , navnlig psykologhjlp til torturofre og andre , som har vret udsat for alvorlige traumer .
Vi er ogs meget tilfredse med , at ndringen om at udvide familiedefinitionen gik igennem .
Vi er klar over , at det er en meget kontroversiel beslutning for Parlamentet , men vi er nu langt om lnge ved at indse , at kernefamilien ikke er den eneste anvendelige model .
<P>
Vi beklager , at visse medlemmer af Parlamentet tilsyneladende mener , at det er en acceptabel opfattelse , at personer , der sger om asyl eller andre former for beskyttelse , ikke har samme ret til social sikkerhed og andre former for sikkerhed p arbejdspladsen .
Jeg er sikker p , at den opfattelse ogs vil ndre sig .
<P>
Det er en skam , at Rdet tilsyneladende allerede har besluttet sig , inden det har hrt Parlamentets synspunkter , og at der endnu en gang er for lidt tid til processen .
Det ville vre et udtryk for meget strre respekt fra Rdets side , hvis tidsplanen gjorde det muligt for os at komme med vores synspunkter , fr Rdet trffer sin endelige beslutning .
<P>
Generelt bifalder vi Parlamentets ndringer til betnkningen og hber , at Rdet endnu kan n at tage hensyn til dem .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er helt enig i det , som hr . Lambert lige sagde .
Det er vigtigt , at EU beskftiger sig med asylforholdene for alle , der rejser til EU for at bede om hjlp og sttte .
Men jeg sprger mig selv , hr. formand , om det , der f.eks. sker ved de syditalienske kyster , er rimeligt . Her ankommer der nogle gange hundredvis af asylansgere , som bliver godt modtaget af den meget gavmilde syditalienske befolkning , mens ingen af de andre EU-lande giver konomisk sttte til disse hjlpe- og bistandsaktiviteter .
Mener De ikke , at det er p tide at oprette en fond for at hjlpe de EU-lande , som ligger ved grnserne - navnlig kyststaterne , nemlig Italien , Spanien og Grkenland - og som modtager flere asylansgere end de andre lande og derfor br have sttte til dette prisvrdige initiativ ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Kommissionen foreslr i dag et direktiv , som sigter mod at fastlgge minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemslandene .
Den meget bureaukratiske tekst er i det store og hele undvendig , for hvis en stat tilbd bedre vilkr for flygtninge end de andre , ville den blive oversvmmet med ansgninger og hurtigt blive ndt til at snke sine ydelser .
Det europiske system ville derfor automatisk regulere sig selv .
<P>
Endvidere fastlgger Kommissionens forslag et hjt niveau for minimumsstandarderne , og Europa-Parlamentet har netop understreget denne tendens ved at stille ndringsforslag , som bl.a. udvider definitionen af en flygtning og definitionen af hans familie .
<P>
P intet tidspunkt har man stillet de centrale sprgsml : Hvad vil disse modtagelsesstandarder koste medlemsstaterne , isr i betragtning af at de vil vre en yderligere attraktion for en ny form for indvandring ?
Hvor skal midlerne findes ?
Hvordan skal man bekmpe denne nye form for indvandring , hvor man isr ser falske asylansgere skaffe sig adgang via faste netvrk af menneskesmuglere ?
<P>
Under disse omstndigheder forekommer Kommissionens forslag yderst farligt , og vi har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bonde, Sandbk (EDD) (PE)">
Vi har stemt for selve betnkningen p grund af de klare forbedringer af direktivforslaget , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggende har foreslet .
<P>
Derimod nsker vi at fastholde , at asylpolitiske problemer skal lses s tt p borgerne som muligt og ikke ud fra centraliseret EU-lovgivning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
P den kolde krigs hjdepunkt tilskyndede man til flugt fra lande i steuropa , og flygtningene blev hilst velkommen i Vesten .
<P>
I jeblikket kommer en stadig strre del af flygtningene i Europa fra den tredje verden , og vi er mindre gstfrie .
Mange asylansgere bliver , nr de har udnyttet alle ankemuligheder , udelukket fra undervisning , indtgt og husly .
Denne udelukkelse anvendes som middel til at afskrkke nye asylansgere .
Mange uheldige , som har vret i landet lnge , tvinges til ulovligt ophold , hvorefter de efterflgende er henvist til at tjene penge gennem kriminalitet og derved bliver en belastning for andre .
<P>
Det ser mere og mere ud til , at den alvorlige grund til , at mennesker flygter fra et land , ikke er s vigtig som det modtagende lands finansielle og demografiske mlstninger .
Antallet af mennesker , som har brug for langvarig finansiel sttte , begrnses s vidt muligt , men hjtuddannede , som kan udfylde arbejdspladser , hvor der ellers ikke er tilstrkkeligt mange disponible mennesker , er i mange tilflde velkomne .
<P>
De ved dette dagsordenspunkt foreslede foranstaltninger er isr gunstige for sidstnvnte gruppe af flygtninge .
Til trods for begrnsningerne er det et fremskridt , hvis brnene omfattes af skolepligten og lrer landets sprog , hvis menneskerne kommer hurtigt i arbejde , indkvarteringens kvalitet forbedres , og hvis der tages mere hensyn til homoseksuelle partnere .
<SPEAKER ID=88 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Den betnkning , der nu er vedtaget , forbedrer p nogle punkter Kommissionens forslag .
Det m imidlertid beklages , at EU ' s beslutning om at etablere et flles asylsystem nu blot tager form af en rkke minimumsstandarder , der p det nrmeste ignorerer de mennesker , som disse bestemmelser drejer sig om , og som behver al mulig sttte p grund af de smertefulde omstndigheder , der i almindelighed driver dem til at sge tilflugt i en af medlemsstaterne .
<P>
Vi m derfor ogs afvise Kommissionens mlstning om at indfre disse " minimumsstandarder " for blot at kunne begrnse sekundre bevgelser blandt asylansgere som flge af forskellene mellem modtagelsesforholdene .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Her drejer det sig om menneskerettighederne i EU .
Er det en overtrdelse af menneskerettighederne kun at give et sygt og pensioneret ldre menneske 500 euro at leve for om mneden ?
Jeg sprger mig selv , om det er en overtrdelse af menneskerettighederne i EU , at en enke - sdan som det er tilfldet i Italien - efter at hun og hendes mand har arbejdet 40 r hver - det vil sige mindst 80 r tilsammen - modtager en mnedlig pension p kun 25 euro .
Er det en overtrdelse af menneskerettighederne , hr. formand , at de efterhnden f krigsinvalider , som var med i Anden Verdenskrig , kun fr 100 euro om mneden ?
Efter min mening er ogs dette en overtrdelse af menneskerettighederne , og det br vi ogs beskftige os med i vores betnkninger .
<SPEAKER ID=91 NAME="Arvidsson, Gunilla Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi moderate i Europa-Parlamentet stemte for betnkning A5-0106 / 2002 om menneskerettigheder i verden ( 2001 ) og EU ' s menneskerettighedspolitik .
Vi gjorde det , fordi vi sttter de grundlggende principper om menneskerettigheder , som efter vores mening beskyttes med denne beslutning .
<P>
Derimod kan vi ikke tilslutte os de formuleringer , hvor det sls fast , at globaliseringen skaber konomisk og social elendighed .
Vi er ogs imod , at de skaldte positive rettigheder ( de sociale , konomiske og kulturelle ) sammenlignes med de vigtigere negative rettigheder ( de politiske og juridiske ) .
<P>
Vi antager , at man med statsterrorisme mener stater , som finansierer terrororganisationer .
<P>
Vi er imod , at Parlamentet fr sin egen menneskerettighedsambassadr .
<P>
Vi vil gerne have en tydeligere generel anbefaling om afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Vi tager afstand fra insinuationen om , at fangerne i Guantanamo Bay ikke skulle have vret taget til fange under krigen i Afghanistan .
<P>
Vi stemte for ELDR ' s ndringsforslag 3 .
<SPEAKER ID=92 NAME="Berthu (NI)">
Van Hecke-betnkningen giver os anledning til at undre os over meddelelsen af 22. april fra Europa-Parlamentets formandskab , som ser frste runde af prsidentvalget i Frankrig som udtryk for stigende intolerance .
<P>
Juridisk set drejer det sig om indblanding i Frankrigs indre anliggender . I realiteten skyder meddelelsen langt forbi mlet for de egentlige problemer .
<P>
De 20 % af stemmerne , som er get til det yderste hjre , er kun et af symptomerne p en dyb krise for Frankrigs politiske reprsentation .
<P>
Krisen bunder isr i de seneste rs konstante tunghrighed hos en stor del af den politiske klasse og institutionerne til skade for borgerne og deres fortvivlede anmodninger om at genoprette sikkerheden .
Og de ansvarlige for krisen er de nationale institutioner og EU i fllesskab .
<P>
S jeg vil gerne sige til mine kolleger i Europa-Parlamentet , at De skal bne jnene , som jeg har bedt Dem om i revis i mine indlg her i salen .
Srg for , at den europiske politik foretager et radikalt skift .
Og hvis De vil undg afstemninger som den , der fandt sted den 21. april , m De omsider begynde at fokusere p borgernes sikkerhed og kontrol med indvandringen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">

Det er positivt , at denne betnkning er blevet vedtaget , fordi den som indledning slr fast , at det m vre en af EU ' s hovedmlstninger at opretholde menneskerettighedernes universelle karakter og udelelighed , herunder de borgerlige , politiske , konomiske og kulturelle rettigheder , og samtidig anerkender FN ' s primre ansvar for bevarelse af den internationale fred og sikkerhed , idet den henviser til , at EU skal arbejde aktivt for yderligere at styrke sit samarbejde med FN og andre internationale organisationer om konfliktforebyggelse , krisestyring , humanitr bistand , post-konfliktrehabilitering og langsigtet udvikling .
<P>
Lige s vigtigt er det , at betnkningen fremhver , at bekmpelse af terrorisme ikke p nogen mde m bringe beskyttelsen af de grundlggende menneskerettigheder i fare og skal vre baseret p internationale menneskerettighedsnormer og humanitr folkeret , at Rdet og medlemsstaterne ogs br lade definitionen af terrorisme omfatte terrorisme fra statens side , og at enhver form for tvangsarbejde , menneskehandel , der sttes lig med slaverilignende vilkr , og seksuel udnyttelse af brn udgr en krnkelse af menneskerettighederne , hvor der igen rettes en appel til USA og Somalia om at ratificere FN-konventionen om barnets rettigheder .
<P>
Betnkningen indeholder imidlertid ogs enkelte punkter , som vi er uenige i , navnlig bemrkningerne om Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Den seneste tid har jeg vret i tvivl om , hvor hr . Van Hecke str politisk .
Fra at vre venstreorienteret afviger i det tidligere flamske regerende kristelig-demokratiske parti er han nu ved at sge tilslutning til det i mellemtiden strste parti i Belgien , de regerende liberalister .
<P>
Gennem forslagene i denne betnkning kan jeg dog heldigvis genkende hr . Van Heckes fortid .
Mske har hans uklare politiske rolle givet ham ekstra spillerum til ud fra hjrefljen at kunne overbevise med opfattelser , som tidligere ikke blev prioriteret af hjrefljen .
Han begrnser sig ikke til brnearbejde , tvangsarbejde , seksuelt misbrug og ndvendigheden af at afskaffe ddsstraffen i autoritrt regerede lande som USA , Kina , Saudi-Arabien og Iran .
<P>
Der fokuseres ligeledes p terrorismen fra den tredje verden og det primitive voldelige amerikanske svar herp .
Han behandler ganske rigtigt fjernelsen af grobunden for terrorisme , og det konstateres , at bekmpelsen af terrorisme ikke m have en negativ indflydelse p menneskerettighederne .
<P>
Prsidents Bushs militre dekret , som lader et hemmeligt militrt tribunal dmme over fanger , sttes i gabestokken som vrende i strid med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , mens de skaldte illegale krigere fra Afghanistan , som sidder fngslet p den militre base Guantanamo , anerkendes som krigsfanger .
Jeg sttter den fremgangsmde .
<SPEAKER ID=95 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
Den britiske konservative delegation gr strkt ind for menneskerettigheder , nr de er korrekt defineret , men undlod at stemme om Van Hecke-betnkningen om menneskerettighederne i verden i 2001 af flgende grunde :
<P>
Den nvner ikke behovet for god regeringsfrelse eller den kendsgerning , at korrupte regeringer i mislykkede stater ofte er den vigtigste kilde til krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Vi sttter kraftigt et forbud mod den skrkkelige udnyttelse og misbruget af brn som brnesoldater i lande som Uganda og Sierra Leone , men vi kan ikke sttte et forbud mod rekruttering af soldater under 18 r i vores egne lande .
<P>
Vi kan ikke acceptere de forkerte fortolkninger af Genve-konventionen eller den overdrevne kritik af USA ' s hndtering af fangerne i Guantanamo , nr alle deres rettigheder overholdes .
<P>
Mange af vores medlemmer gr ind for ddsstraf , og desuden br beslutninger i denne sag vre et nationalt anliggende .
<P>
Vi deler ikke begejstringen for en International Straffedomstol , som meget let kan blive et politisk middel , og hvis jurisdiktion over de personer , der virkelig krnker menneskerettighederne , f.eks. terrorister , er uklar .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , vi siger tit , at vi vil fremme menneskerettighederne i tredjelandene .
Det er rigtigt , og vi gr , hvad vi kan , men efter min mening gr vi alt for lidt .
Vi er ndt til at gre ordene til handling , og vi er ndt til at gre betnkningerne til handling , f.eks. fru Dez Gonzlez ' betnkning .
For at foreg med et godt eksempel vil jeg opfordre alle pensionister , der rejser rundt i verden , til ikke at vre turist i de lande , hvor indbyggernes menneskerettigheder krnkes .
Lad os langt om lnge gre en konkret indsats og holde op med al vores snak !
<SPEAKER ID=98 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Vi bifalder og sttter Udenrigsudvalgets betnkning , som vedrrer mange aspekter af arbejdet for at fremme menneskerettigheder i lande uden for Unionen .
Vi mener dog ikke , at en diskussion om ndring af sjlestrukturen hrer hjemme i en betnkning , der drejer sig om fremme af menneskerettigheder og demokratisering i den tredje verden .
Desuden mener vi , at samarbejdet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br forblive mellemstatsligt .
<SPEAKER ID=99 NAME="Berthu (NI)">
Dez Gonzlez-betnkningen giver mig anledning til at gre opmrksom p , at det sidste afsnit af min stemmeforklaring af 20. marts til resultatet af Det Europiske Rds mde i Barcelona blev slettet af Parlamentets tjenestegrene .
Der stod :
<P>
" Punkt 55 i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Barcelona meddeler , at ratificeringen af Nice-traktaten skulle vre gennemfrt i alle medlemsstater inden udgangen af 2002 uden at overveje , om irerne har lyst til at stemme for .
Det er rigtigt , at den nye irske formand for Europa-Parlamentet , Patrick Cox , netop har meddelt , at han selv vil reklamere for et ja , idet han sledes begr et betydeligt brud p sin faglige moralkodeks .
Men det er ikke lngere det , det kommer an p p dette omrde " .
<P>
Jeg troede ikke , jeg havde ramt s meget plet , men som De ser , har Europa-Parlamentets formand netop beget den samme fejl en gang til med sin meddelelse af 22. april om det franske prsidentvalg .
De europiske institutioners politiske interventionisme udvikler sig med lynets hast .
Snart er det det ene land , der er offer for den , snart det andet .
Efter min mening burde den kommende franske regering vre bekymret for denne udvikling .
<SPEAKER ID=100 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Europa er rigt og magtfuldt .
Denne rigdom og magt er opbygget gennem rhundreder p bekostning af lande , hvor der nu hersker sult , fattigdom , kaos og retslshed .
<P>
Europa brer en del af skylden for de problemer .
Af den koloniale magt har man lrt , hvordan man kan styre lande uden at tage hensyn til befolkningens interesser , nsker og sgar overlevelse .
Man har overfrt en forvaltningsstil , som kun tog sigte p udbytte for magthaverne og ikke p en lsning af de problemer , som strstedelen af menneskerne konfronteres med .
Derfor kan Europas indblanding i disse lande i den tredje verden nu erfares som urlig , arrogant og neokolonialistisk .
<P>
Europa har forpligtelser netop p grund af fortiden .
Desuden kan vi netop p grund af den magt og rigdom , som er erhvervet p en forkert mde , gre gode ting nu .
Den foreslede adfrdskodeks , hvor menneskerettigheder i tredjelande skal have forrang frem for konomiske og andre forbindelser med de lande , hvor der stilles krav til samarbejdsaftaler , og hvor ddsstraffen bekmpes , er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Det glder ligeledes for kortlgningen af menneskerettighederne pr. land gennem et EU-agentur .
Denne kortlgning skal imidlertid ikke vre uforpligtende , men skal have flger for handelsforbindelser og hjlpen til flygtninge .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg havde ogs en drm i nat .
Jeg drmte om tre kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet , som spiste en hyggelig middag med hinanden .
Det var Maria Martens , Mercedes Echerer og Miet Smet .
De har sandsynligvis alle tre noget , som jeg godt kan lide .
I drmmen sagde fru Martens : " Iflge Gud og DNA er det en naturlov , at der er fuldstndig lighed mellem mnd og kvinder .
" Som De ved , hr. formand , fdes der nemlig lige mange mnd og kvinder her i verden : 50 % mnd og 50 % kvinder .
Det er en guddommelig lov og en naturlov .
Hvorfor vedtager vi s ikke straks en lov , der gr det lovbestemt , at der skal vlges 50 % kvinder og 50 % mnd , at lige s mange kvinder som mnd skal arbejde , og at kvinder skal have lige s mange rettigheder som mnd ?
<SPEAKER ID=103 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om det er vigtigt at f vedtaget en femrig handlingsplan ( 2001-2006 ) , der kan virkeliggre de gode politiske intentioner om generel hensyntagen til knsaspektet i Fllesskabets udviklingssamarbejde og sledes flge op p Beijing-erklringen fra 1995 og den dertil hrende handlingsplatform , m det beklages , at dette forslag kommer s sent .
<P>
Nr man ved , at det er afgrende for den sociale retfrdighed og udviklingen , at ulighederne mellem mnd og kvinder fjernes , og at kvindernes rolle og rettigheder styrkes , er det vigtigt at fastholde , at integrering af knsaspektet ikke kun skal betragtes som et vrktj til fremme af udviklingssamarbejdsforanstaltningernes effektivitet , men ogs som et led i en meget strre indsats for at sikre respekten for menneskerettighederne og for kvinders og mnds personlige vrdi , hvor det erkendes , at mnd og kvinder er forskellige , men ogs , at de br nyde samme rettigheder .
<P>
Lige s vigtigt er det at fastholde , at der m afsttes tilstrkkelige finansielle og menneskelige ressourcer til finansiering af de skitserede foranstaltninger , idet der i 2001 kun blev tildelt 2,02 millioner euro til integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet sammenlignet med de 5 millioner i 1998 .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg lste denne betnkning , kunne jeg ikke lade vre med - jeg ved ikke hvorfor , for det sker ikke s tit - at tnke p en uretfrdighed og en diskrimination over for pensionerede kvinder , der finder sted i Europa og navnlig i vores ellers s dejlige land Italien .
Der er nemlig mange pensionerede kvinder , som fr en pension , der kun er lige s stor som halvdelen af halvdelen af halvdelen af deres mands pension , for iflge en bestemt lov i Italien fr kvinder , der har arbejdet frre r end deres gteflle , en meget , meget mindre pension end 100 euro om mneden , og meget ofte fr de faktisk ikke mere end 25 euro om mneden .
Dette sker , fordi en samling love foreskriver , at de mennesker , der arbejder mindre , kommer til at modtage nogle ubetydelige pensioner .
Efter min mening br man dog gre noget for at forhindre denne diskrimination over for kvinder .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lulling (PPE-DE)">
I grunden kan man vel sige , at det , at vi udarbejder en betnkning om Kommissionens rsberetning , som vi har modtaget siden 1996 , om lige muligheder for kvinder og mnd i EU , minder lidt om en omgang tyndt l .
Men hvis man skal forberede fremtiden omhyggeligt , skal man ogs kende fortiden og historien .
Deri ligger eksistensberettigelsen for vores betnkning om Europa-Kommissionens beretning .
<P>
Jeg har selvflgelig stemt for betnkningen , selv om jeg havde foretrukket , at visse af mine ndringsforslag havde fundet nde for ordfreren og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder for at flge ordentligt med tiden .
Enhver her ved , at hvad angr lige muligheder og ligestilling for kvinder og mnd , s er alt ikke lykken i den bedste af alle verdener .
Men heller ikke p dette omrde skal vi kaste barnet ud med badevandet .
<P>
Vi har et acquis communautaire om ligestilling og lige muligheder for kvinder og mnd , og bde vi og Kommissionen gr klart opmrksom p , at gennemfrelsen af dette acquis er betingelsen sine qua non for , at ansgerlandene kan blive optaget iblandt os .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=108 NAME="Cunha (PPE-DE)">
I lbet af de frste fire r af FUP IV ( 1997-2001 ) er Fllesskabets fiskerflde blevet reduceret med 2,5 % , hvad tonnagen angr , og 5,9 % , hvad motorydelsen angr .
Selv om de ml , som FUP IV indebrer , egentlig er temmelig beskedne , har visse medlemsstater ikke kunnet opfylde dem , og andre har ligefrem get deres kapacitet .
Det betyder , at denne betnkning viser det sdvanlige problem , nemlig at nogle medlemsstater , som f.eks. min egen , har opfyldt de opstillede ml , mens andre ikke har opfyldt dem og - hvad vrre er - heller ikke er blevet straffet herfor .
<P>
P et tidspunkt , hvor man afventer et snarligt forslag fra Europa-Kommissionen om den flles fiskeripolitiks fremtid , er det vigtigt at genoverveje FUP , fordi bevarelse af fiskeressourcerne fortsat er en af den flles fiskeripolitiks grundlggende elementer , eftersom fiskerne ikke har nogen fremtid uden fisk .
Det er imidlertid vigtigt at understrege , at alle medlemsstaterne - og ikke blot nogle af dem - m yde deres bidrag til at n dette ml .
Derfor m FUP - eller andre foranstaltninger med tilsvarende sigte - stadig vre en del af den flles fiskeripolitik , for s vidt de indbefatter tilstrkkelige effektive sanktionsbestemmelser .
Hvis dette ikke bliver tilfldet , er denne eller enhver anden ordning , der skal bringe fiskerfldens omfang i overensstemmelse med de foreliggende ressourser , dmt til fiasko .
<SPEAKER ID=109 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Betnkningen giver en i det store og hele positiv bedmmelse af , hvorledes FUP er blevet gennemfrt , idet den dog fremhver , at der er betydelige forskelle i medlemsstaternes opfyldelse , og at den aktuelle sttte til modernisering og omstrukturering af fiskerflden - for at kunne gennemfre de flerrige udviklingsprogrammer og dermed opfylde deres primre ml , som er en varig ligevgt mellem de disponible ressourcer og udnyttelsen heraf - m opretholdes .
Dette punkt er srlig vigtigt p et tidspunkt , hvor Kommissionen nsker , at sttten til modernisering og omstrukturering af fiskerflden skal reduceres mrkbart eller helt falde bort .
<P>
Betnkninger nvner imidlertid beklageligvis ikke , hvilke lande der ikke har opfyldt de fastsatte ml .
Som bekendt har Portugal reduceret med mere end 40 % over mltallet , hvilket ogs er beklageligt , fordi der er lande , der ikke blot har undladt at reducere , men sgar har get deres fiskerikapacitet .
Det er derfor helt afgrende at krve , at ikke alle bliver behandlet p samme mde fremover .
<P>
Et punkt , som vi ikke fuldt ud kan tilslutte os , er ophugningspolitikken , eftersom vi gr ind for sttte til modernisering og ikke til ophugning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Parlamentet har i dag vedtaget en betnkning om de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflderne .
Heri beklager Parlamentet , at flere medlemsstater ikke har kunnet gennemfre de foranstaltninger , der er vedtaget med henblik p at reducere flden .
Samtidig foreslr man , ganske inkonsekvent , fortsat sttte til foranstaltninger , der sigter mod en modernisering og fornyelse af flden .
<P>
Udfiskningen af havene er i dag et af de alvorligste og mest konkrete problemer i kosystemet .
Den europiske fiskerflde , som iflge beregningerne har en overkapacitet p 40 % , bidrager naturligvis hertil .
Hvis mlstningen om at reducere fiskerflden skal gennemfres , m politikken lgges radikalt om .
Det gr ikke bare at fortstte med de rundhndede tilskud , som man nu giver , selv om det kan virke prisvrdigt at forbedre arbejdsvilkrene og ge sikkerheden .
<P>
Kommissionen har ved en rkke lejligheder pvist , at en modernisering og en fornyelse af flden ogs frer til get fiskeriindsats stik imod det , der er ndvendigt for at skabe en vedvarende balance mellem de nuvrende bestande og udnyttelsen af disse , som er det vsentligste forml med de flerrige udviklingsprogrammer , hvilket helt rigtigt ppeges i betnkningen .
<P>
Da vi ikke kunne sttte Parlamentets synspunkt p dette omrde , har vi valgt at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Souchet (NI)">
Som Kindermann-betnkningen viser , og som kommissr Fischler netop har erkendt , er FUP ' ernes tid forbi , og vi kan for fremtiden ikke lngere bruge denne brutale , blinde og autoritre metode til regulering af fiskeriet .
Vi skal ikke lngere i den nye flles fiskeripolitik benytte os af vrktjer , som hindrer moderniseringen , som skader sikkerheden om bord , og som fratager de unge lysten til at etablere sig .
<P>
Ja , vi er alle bevidste om ndvendigheden af at kontrollere den biologiske balance mellem fiskearterne ved hjlp af offentlige indgreb .
Det sker ved hjlp af TAC ' er og kvoter , hvis effektivitet stadig skal forbedres igennem mere prcise vurderinger af fiskeressourcerne .
<P>
Ja , fiskerflden skal forblive mere eller mindre stabil , uden at man dog fastfryser det nuvrende antal .
Den skal vre i stand til at forny sig med hjlp fra offentlige midler .
<P>
Og ja , vi krver retfrdig og ensartet kontrol .
<P>
Men man kan kun undre sig over den modsigelse , der er mellem kommissrens forslag , som erklrer FUP ' erne for utidssvarende , og det forslag til forordning , som nu er p vej rundt , og som sigter mod at ophugge op mod 6.000 skibsfartjer og op mod 1.000 bare for Frankrigs vedkommende i perioden 2003-2006 .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=113 NAME="Souchet (NI)">
Det er heldigt , at det signal , der blev sendt om get offentlig udviklingsbistand af Det Europiske Rd i Barcelona har skabt skole i Monterrey .
Det er en erkendelse af , at den offentlige udviklingsbistand i dag er en af de eneste reguleringsmekanismer til finansiering af offentlige investeringer , som er ndvendige for , at folk kan f adgang til basistjenester .
<P>
Men ud over sprgsmlene om globale belb og procentsatser skal EU ogs fortstte med at prioritere det geografiske omrde , som det har et srligt historisk ansvar for .
En koncentreret indsats kan kun ge effektiviteten .
Unionen skal ikke lade det srlige ved samarbejdet med AVS-landene g i oplsning med henvisning til en ensrettet globalisering , som nogle helst ville se deres indsats fortabe sig i .
Man ser i vrigt tydeligt , hvordan de lokale myndigheder svel som foreninger mangedobler deres privilegerede forbindelser med disse lande .
<P>
Vores prioriteter skal isr fokusere p den ndvendige flles indsats imod de destruktive konsekvenser af en forarmende emigration , som tmmer disse lande for deres menneskelige ressourcer , og p rehabilitering af den statslige aktr og bekmpelse af statsligt bureaukrati og korruption .
Det nationale plan har fortsat samme betydning p udviklingsomrdet og er uomgngeligt , hvis man vil basere de offentlige politikker p bredygtig udvikling og samfundets interesser .
<SPEAKER ID=115 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Som arv fra den koloniale fortid er den tredje verden i hj grad blevet afhngig af salget af billige rstoffer til rige lande .
Landbrug , kvgavl og minedrift leverer den valuta , hvormed dyre industriprodukter fra EU , USA eller Japan skal kbes .
<P>
Denne byttehandel er en ulempe for de fattige lande og giver dem f chancer for at overvinde deres tilbagestenhed .
Derfor lser frihandel og eksport ikke deres problemer , s lnge det modsvares af dyr import .
Strmmen af fortjenester fra de fattige lande til de rige lande er fra gammel tid endvidere strre end udviklingshjlpen fra de rige til de fattige lande .
<P>
Efter pres fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har mange lande i hj grad vret ndt til at begrnse deres udgifter til undervisning og sundhedspleje og snke deres skatter for udenlandske virksomheder .
Meget af det , som de tjener , anvendes ikke til videreudvikling , men til at betale gammel gld .
<P>
Ordfreren og Udvalget om Udvikling og Samarbejde konstaterer ganske rigtigt , at de fattige landes formue til at opretholde de mest ndvendige foranstaltninger er faldet vsentligt , og at det er blevet endnu vrre efter den 11. september .
Derfor er gldssanering og forhjelse af det belb , som rige lande overfrer til fattige lande , til normen p mindst 0,7 % , ndvendigt .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
