<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 11. april 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen
<SPEAKER ID=7 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
Hr. formand , hvad angr den betnkning , som jeg har udarbejdet , og som De netop har omtalt , vil jeg , eftersom den er blevet vedtaget enstemmigt af bde Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og eftersom det blot drejer sig om en ndring af retsgrundlaget , som Parlamentet - de to udvalg enstemmigt - ikke har accepteret , anmode om , at afstemningen finder sted i morgen uden forhandling i aften , for jeg vil givetvis vre den eneste taler .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at den tages af dagsordenen i dag og sttes direkte under afstemning i morgen , s bde formanden og alle andre kan spare tid .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om mdet mellem Euro-Middelhavsomrdets udenrigsministre i Valencia den 22.-23. april 2002 og situationen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=11 NAME="Piqu i Camps">
Mange tak , hr. formand .
Det er mig en glde at kunne mde op her og informere om to emner , der af indlysende grunde hnger sammen .
<P>
P den ene side er der forlbet af den femte Euro-Middelhavsministerkonference , som fandt sted i Valencia i gr og i forgrs , og p den anden side er der situationen i Mellemsten , de seneste begivenheder og den indsats , der bliver gjort for at bringe processen p rette spor igen .
<P>
Hvis De tillader det , vil jeg indlede med at redegre for det , som ministermdet efter min mening resulterede i , og slutte af med nogle kommentarer om situationen i Mellemsten .
<P>
Jeg vil frst sige , at vi alle var i tvivl om , hvorvidt Euro-Middelhavsministerkonferencen ville blive til noget af indlysende rsager : Situationen i Mellemsten skabte stor usikkerhed , frembd alvorlige risici , og p visse tidspunkter var der mange , som tvivlede p , om mdet overhovedet kunne afholdes .
Derfor mener jeg , at det , at vi har kunnet afholde det , er en succes i sig selv .
<P>
Men ud over at vi afholdt mdet , er det ogs en succes , at alle de tilstedevrende var enige om konklusionerne .
Som De ved , besluttede delegationerne fra Syrien og Libanon til sidst ikke at deltage for ikke at mdes med Israels delegation , men de vrige lande i Middelhavsbkkenet deltog , og de 25 lande vedtog enstemmigt en handlingsplan , et program for omrder s flsomme som retlige og indre anliggender , og ogs et program for at stte dialogen i gang mellem kulturer og civilisationer .
Jeg mener , at det - der har krvet et stort forudgende arbejde og ogs et intensivt arbejde under konferencen - i sig selv er bemrkelsesvrdigt .
<P>
Jeg vil ogs fremhve , at praktisk talt alle medlemsstaterne i Barcelona-processen deltog p ministerplan og dermed med et meget hjt niveau for deltagelse og beslutningstagning , og det vil jeg takke bde landene syd og st for Middelhavet og mine kolleger i EU for .
<P>
Som sagt har der vret et stort forudgende arbejde .
Hvis det ikke havde fundet sted , ville denne konference med de enorme vanskeligheder og den enormt spndte situation , der er i Mellemsten , ikke have kunnet afholdes , og den ville heller ikke have frt til noget positivt resultat .
Jeg tnker p dokumenter som formandskabets dokument om dets prioriteter , Kommissionens meddelelse , retningslinjerne fra det seneste Rd ( almindelige anliggender ) og alle dokumenter og bidrag fra landene syd og st for Middelhavet .
<P>
Men her vil jeg ogs og isr nvne Europa-Parlamentets betnkning , som i vrigt er udarbejdet af et spansk medlem , hr . Esteve .
Det er en glimrende betnkning , som jeg stter srligt hjt .
Vi har overtaget en stor del af forslagene i den , og vi vil desuden bestrbe os p at indarbejde nogle flere af dem , for vi mener , at de alle er vrd at overveje .
Jeg vil derfor sige , at alt , hvad vi har opnet og vedtaget - jeg gentager : enstemmigt - i Valencia , ikke blot er resultatet af en vilje til at opn enighed , men ogs resultatet af alles bidrag .
Det er frste gang - det vil jeg tale om senere - siden Barcelona-erklringen i 1995 , at dokumenter af denne art vedtages enstemmigt og ikke bare som rene erklringer fra formandskabet som konklusioner p en rkke debatter .
<P>
Jeg vil ogs i denne sammenhng fremhve - og det vil jeg vende tilbage til senere - at vi har vedtaget oprettelsen af Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling .
Jeg mener , at det er et glimrende skridt . Det er Europa-Parlamentets id , som vi har overtaget , og som vi finder yderst relevant .
<P>
I en international konjunktur , der er mrket af den 11. september , og for et EU p trskelen til den strste udvidelse i dets historie , der nsten vil fordoble antallet af medlemmer , mener jeg ikke , at der er nogen tvivl om , at Middelhavsomrdet vil vre vores strategiske grnse , et scenario , hvor der skal skabes et omrde med fred , stabilitet , udvikling og delt velstand , et omrde , hvor den dialog og det samarbejde mellem kulturer og civilisationer , der er hensigten med Barcelona-erklringen , muliggres .
<P>
Og som enhver anden proces tager Barcelona-processen form lidt efter lidt .
Hvis vi ser tilbage , er vi kommet langt siden Barcelona , og et af beviserne er , at vi allerede har indget 11 af de 12 associeringsaftaler , som det var planen at indg med landene i Syd .
I Valencia underskrev vi aftalen med Algeriet , og aftalen med Libanon er frdig og mangler kun at blive underskrevet .
De vrige er alle sammen underskrevet , og mange af dem er trdt i kraft .
<P>
Men alligevel er disse fremskridt , der er store , ikke tilstrkkelige .
Barcelona-processen , hvis strategi og eksistens i sig selv har en uvurderlig vrdi , har brug for en ny politisk tilskyndelse , en slags pejlemrke , der kan overfre mlene fra Barcelona fra papir til virkelighed .
Og denne udfordring , denne ambition om at give Barcelona-processen , som vi alle mente var ved at g i st , en ny politisk tilskyndelse tages op i handlingsplanen fra Valencia , det flles program for retlige og indre anliggender og ligeledes programmet om dialogen mellem kulturer og civilisationer .
Det har vi alt sammen vedtaget enstemmigt p den femte Euro-Middelhavsministerkonference .
<P>
Og det betyder ikke bare at bibeholde alle processens transformationsmuligheder , men ogs at skabe forandringer i bde form og indhold .
Jeg har allerede talt om formen . Det drejer sig om det frste politiske dokument vedtaget af processens medlemmer i fllesskab p en ministerkonference .
Det giver handlingsplanen og de andre dokumenter , jeg har nvnt , karakter af social kontrakt p Euro-Middelhavsomrdet , af flles projekt og engagement .
Jeg vil gerne gentage dette budskab : Barcelona-processen , Euro-Middelhavsdialogen er ikke noget fra De 15 til De 12 , det er noget fra De 27 , og vi nsker , at det mere og mere opfattes som fra De 27 .
Og de vedtagne dokumenter giver ogs transformationsmuligheder , fordi de indeholder en rkke principper , som efter vores mening br inspirere til transformation af processen , og fordi de omfatter en rkke vigtige initiativer , der som helhed kan give anledning til et kvalitativt spring i opbygningen af Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Hvilke principper drejer det sig om ?
Jeg talte lige om et af dem , nemlig princippet om medejerskab , og ligeledes princippet om synlighed , der gr ud p , at processen skal opfattes som sdan , ikke bare af regeringerne , men ogs af de respektive civile samfund .
Princippet om kapillarvirkning handler om , at der sker en overfrsel til alle de tilstedevrende aktrer .
Og ogs andre principper om f.eks. strukturering , trovrdighed , effektivitet og konkretisering af processen .
Konkretisering af processen krver initiativer .
En fuldstndig redegrelse krver naturligvis en lsning af handlingsplanen , som er meget udtmmende , men ud over betydningen af alle de initiativer vil jeg gerne give en oversigt over dem , der efter min mening i jeblikket har strst politisk relevans i processens tre kapitler : det politiske og institutionelle kapitel , det konomiske og finansielle kapitel samt det sociale , kulturelle og menneskelige kapitel .
<P>
Inden for det politiske og institutionelle kapitel vil jeg fremhve en strre demokratisering af processen ved hjlp af forslaget om oprettelse af Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling , som vi skal srge for ivrksttes hurtigst muligt .
Ogs ved hjlp af udvikling af nye mekanismer til samarbejde og politisk dialog mellem De 27 , herunder sprgsml som sikkerheds- og forsvarspolitikken , som jeg synes er meget vigtig , eller terrorisme - som jeg vil tale om senere - eller fremme af menneskerettighederne .
Og der vedtages ogs foranstaltninger , som kan skabe tillid og partnerskab .
<P>
Som sagt indgr terrorisme for frste gang i Barcelona-dagsordenen , noget , som jeg naturligvis finder helt ndvendigt for jeblikket .
Og det bestemmes ogs , at planens gennemfrelse for frste gang - da det er en specifik handlingsplan , der er vedtaget af alle - skal overvges og evalueres p den kommende sjette Barcelona-ministerkonference , hvilket efter min mening vil bibringe den trovrdighed .
<P>
Hvad angr det konomiske og finansielle kapitel , bekrfter Valencia-handlingsplanen mlet om at oprette et Euro-Middelhavsfrihandelsomrde i 2010 .
Det krver , at alle de associeringsaftaler , som jeg har nvnt , ophves , og ligeledes , at Syd-Syd-integrationen fuldfres .
Det er yderst relevant , at der tilskyndes til frihandelsomrder i Syd , og derfor har vi bifaldet og fuldt ud stttet - ikke bare politisk , men ogs teknisk , takket vre Kommissionen - den skaldte Agadir-proces indledt af Marokko , Tunesien , Egypten og Jordan .
Vi ved alle , at for at Euro-Middelhavsprocessen kan blive en succes , er det ndvendigt at sikre den konomiske og dermed den sociale og politiske udvikling i landene i Syd .
Og det sker bl.a. , som noget vigtigt , ved passende kanalisering af investeringsstrmme , og her omfatter planen en af formandskabets vigtigste prioriteter , nemlig oprettelsen af et nyt finansielt instrument , der begynder at fungere som en styrket facilitet i Den Europiske Investeringsbank til sttte for infrastrukturprojekter og isr til sttte for den private sektor .
Dernst har vi planlagt , at der inden for et r eventuelt trffes beslutning om at omdanne denne styrkede facilitet til en bank , et datterselskab af Den Europiske Investeringsbank , hvor kapitalen er ben for eventuelle andre lande eller institutioner , som vil gre det muligt at overfre flere finansielle ressourcer til regionen .
<P>
Planen omfatter ogs konklusioner og beslutninger vedtaget p Euro-Middelhavsministermderne om handel og industri , som blev afholdt i henholdsvis Toledo og Mlaga .
P det handelsmssige omrde omfatter den en rkke foranstaltninger , der skal fremme investeringer og liberalisering af tjenesteydelser .
Og p det industrielle omrde indeholder den bestemmelser , der skal fremme harmoniseringen p lovgivningsomrdet for at lette integrationen af vores partnere , begunstige innovation og adgang til ny teknologi og styrke den private sektors rolle i opbygningen af Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Inden for dette kapitel vil jeg ogs srligt nvne de foranstaltninger , der har til forml at fremme investeringer i infrastruktur og sammenkobling af vores middelhavspartneres transport- , telekommunikations- og energinet med de transeuropiske net , og her vil jeg igen takke Kommissionen for dens store og meget positive arbejde .
P dette omrde vil jeg ogs fremhve EU ' s vilje til at lette inddragelsen af middelhavspartnerne i satellitnavigationsnettet Galileo .
<P>
Hvad angr det sociale , kulturelle og menneskelige kapitel , har formandskabet forsgt at imdeg udfordringer foranlediget af sprgsml s aktuelle som indvandring , dialog mellem kulturer og civilisationer og det civile samfunds forskellige aktrers deltagelse i Euro-Middelhavsprojektet ved i handlingsplanen at inddrage en rkke foranstaltninger , hvoraf jeg vil fremhve flgende : for det frste vedtagelsen af et rammedokument , som jeg allerede har omtalt , om retlige og indre anliggender , der bl.a. omhandler emner s vigtige som bekmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet , bekmpelse af terrorisme , hndtering af migrationsstrmme og bevgelighed for personer . Og det har ogs frt til , at vi i Valencia traf beslutning om at indkalde til en Euro-Middelhavsministerkonference om migration .
<P>
Det blev ogs besluttet at oprette en fond til dialog mellem kulturer og civilisationer og til fremme af kulturelle , intellektuelle og sociale udvekslinger .
Det er et flles projekt , og derfor skal det vre et svar p udfordringerne p omrdet , et konkret svar , ligeledes vedtagelsen af et handlingsprogram , der kan kanaliseres gennem fonden , eller hvordan man nsker det , s dialogen mellem kulturer og civilisationer er centreret om tre omrder , som vi mener er grundlggende , nemlig ungdom , uddannelse og medier .
<P>
Vi har ogs besluttet at udvide Tempus-programmet til at omfatte middelhavspartnerne , hvilket vil gre det muligt at udvikle universitetssamarbejdet mellem de to sider af Middelhavet og , hvilket er meget vigtigt , inddrage universitetsmiljet p de to sider af Middelhavet som aktrer i opbygningen af Euro-Middelhavspartnerskabet .
Der er ogs en opfordring til at udvikle det decentraliserede samarbejde mellem byer og regioner i Middelhavsomrdet og vedtagelsen af konklusioner , der hidrrer fra dem , som kom ud af det civile forum , der blev afholdt i Valencia inden ministertopmdet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi str over for en ny fase i Barcelona-processen .
Vi str over for en reaktivering af Barcelona-processen til trods for vanskelighederne i Mellemsten , der efter min mening viser noget vsentligt , nemlig den enorme modstandskraft i Barcelona-processen .
Barcelona-processen har bevist , at den er i stand til at modst konflikten i Mellemsten , og det frer mig frem til en ny konklusion : Barcelona var en fremragende id i 1995 , Euro-Middelhavsdialogen var og er stadig en fremragende id , og hvis vi ikke havde vedtaget den p det tidspunkt , mtte vi gre det nu .
<P>
Som det er naturligt , hr. formand , var det i de to dage , hvor arabiske lande , hvoraf nogle er direkte indblandet i konflikten i Mellemsten , Israel og EU var til stede , helt ndvendigt , at vi brugte en stor del af mderne til at diskutere situationen i Mellemsten .
Valencia gav os mulighed for at evaluere og drfte den situation og - til trods for de enorme spndinger og sindsbevgelser - at gre det i en debat , der p visse tidspunkter havde en ligefrem konstruktiv tone , som har vist parternes vilje til fred , og som efter min mening kan vre til gavn for hele processen .
<P>
Vi kender alle sammen situationen .
Vi er vidne til et hidtil uset voldsniveau med et hrrejsende antal ofre .
Til trods for roen i de seneste timer og dage er de sidste ugers begivenheder virkelig rystende .
Der har vret frygtelige terrorangreb , og jeg gentager , at vi fordmmer dem uden nogen forbehold eller formildende ord .
Israelerne har besat - og bestter stadig - byer under Den Palstinensiske Myndighed , og jeg vil gentage vores krav om omgende tilbagetrkning af de israelske tropper .
Vi ved alle , at der ikke er nogen militr lsning p konflikten , at den eneste vej er forhandling inden for rammerne af et politisk perspektiv , og at en omgende vbenhvile derfor er pkrvet .
<P>
P baggrund af de seneste dages begivenheder tror jeg , at vi alle er meget bevidste om , at der er en alvorlig fare for delggelse og nedbrydning af Den Palstinensiske Myndighed , af dens evne p kort og mellemlang sigt til at konstituere sig som spiren til en fremtidig palstinensisk stat , og derfor opfordrer jeg igen til , at isoleringen af prsident Arafat ophrer jeblikkeligt .
P vegne af det internationale samfund vil jeg ogs give udtryk for , at vi bifalder den palstinensiske ledelses og prsident Arafats erklring , hvori terrorhandlingerne fordmmes .
Jeg vil ogs give udtryk for en meget alvorlig bekymring over den humanitre krise .
Det er absolut ndvendigt , at medicinske organisationer og hjlpeorganisationer kan udfre deres opgaver .
I dag er der et meget vigtigt mde i Oslo , hvor det skal faststtes , hvad vi kan gre for at opfylde de mest ptrngende og umiddelbare behov p det humanitre omrde , og ligeledes hvad vi kan gre for ikke bare den fysiske , men ogs den institutionelle genopbygning af omrderne og Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
I disse dage , hvor tilbagetrkningen synes at begynde - med alle de nuancer , det indebrer - fr vi indblik i flgerne af de militre angreb .
Jenin er uden tvivl et dramatisk eksempel .
Det er ndvendigt at f kendskab til det , der er sket , og det reelle omfang , og at FN kan f den ndvendige sttte - jeg mener naturligvis , at de br kunne regne med EU ' s fulde og hele sttte - til at gennemfre en uvildig international undersgelse .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at der p baggrund af begivenhederne er en meget alvorlig risiko for , at der sker en regional destabilisering .
Der er alvorlig bekymring over volden ved Libanons sydlige grnse .
Vi - Rdets formandskab og trojkaen - har taget direkte skridt over for de libanesiske myndigheder og ligeledes andre lande , for at de skal gre den ndvendige indsats for at undg angreb p Israel fra deres omrde .
Jeg skal sige , at de er enige i den bekymring , og jeg ved , at de er i gang med at trffe foranstaltninger .
<P>
Jeg vil ogs nvne et andet meget vigtigt punkt . Det er meget beklageligt , at vores landes konsulre reprsentationer ikke kan udve deres funktioner p grund af de hindringer , som den israelske hr konstant lgger i vejen i de besatte omrder .
Der begynder s smt at opst nye muligheder , der slkkes p nogle kontroller , men situationen er stadig uholdbar og helt forkastelig .
Vores konsulre reprsentanter skal have fri adgang til omrderne , til at tage sig af de respektive statsborgere og til at aflgge beretning om den humanitre situation i omrderne .
<P>
Vi har taget skridt i Tel Aviv gennem trojkaen , og formandskabet selv har taget skridt over for Israels ambassadr i Spanien .
Samtidig har konsulerne i Jerusalem haft talrige kontakter med den israelske hrs myndigheder , og der sker i jeblikket nogle fremskridt , selv om jeg mener , at de er helt utilstrkkelige .
Der skal sendes et klart og utvetydigt signal om dette forhold .
<P>
Jeg vil nu meget kort , hr. formand , tale om den indsats , vi har gjort i de seneste uger .
EU har altid udvist stor vilje til at bist med at lse problemet i regionen .
Allerede p Det Europiske Rd i Barcelona lagde vi vgt p , at sikkerhedsaspekterne og de politiske og konomiske aspekter skal behandles som uadskillelige og indbyrdes afhngige elementer i n og samme proces .
Ingen kan prioriteres hjere end andre .
Det er elementer , der skal behandles sidelbende .
Og i Barcelona blev grundlaget for en lsning p konflikten gentaget : Sikkerhedsrdets resolutioner , navnlig 242 , 338 og 1379 , principperne fra Madrid-konferencen , og srligt princippet om land for fred , principperne fra Oslo-aftalerne og efterflgende aftaler , der vil gre det muligt for to stater , Israel og Palstina , at eksistere i fred og sikkerhed .
<P>
Derfor har vi fuldt ud stttet fredsinitiativer som den saudiarabiske plan , der blev stttet af Den Arabiske Ligas topmde i Beirut , og som gav mulighed for en normalisering af forbindelserne mellem Israel og dets arabiske naboer mod en israelsk tilbagetrkning til grnserne fra 1967 og en retfrdig lsning p flygtningeproblemet p grundlag af relevante FN-resolutioner .
Jeg mener , at den sttte bevises af , at den spanske ministerprsident i sin egenskab af rdsformand og den hjtstende reprsentant var til stede ved bningen af topmdet i Beirut .
<P>
Vi afholdt ogs et ekstraordinrt Rd ( almindelige anliggender ) p grund af krisens alvor .
Vi nskede at sende et klart budskab om bekymring , men ogs om EU ' s engagement .
Vi besluttede at sende formandskabet og den hjtstende reprsentant til omrdet for at mdes med parterne p hjeste plan og krve omgende vbenhvile , overholdelse af FN ' s resolutioner 1397 og 1402 og tilbagevenden til forhandlingerne om en politisk aftale .
Jeg mener , at vi burde gre det , og vi gjorde det , hvorved vi med vores handlinger understregede , at det er helt ndvendigt , at det internationale samfund inddrages .
Som bekendt lb den mission ind i mange vanskeligheder , og Israels premierminister hr . Sharon ngtede os adgang til prsident Arafat .
Jeg skal sige , at den holdning har ndret sig . Hr .
Solana er ikke til stede her i dag , fordi han og hr . Moratinos besger regionen - og jeg tog ikke af sted for netop at kunne vre her i dag - og de har planer om at besge prsident Arafat og , hvis det er muligt , de vrige ledere i regionen .
<P>
Hvad angr det internationale samfunds vilje til engagement , vil jeg tale om en anden begivenhed , som jeg finder meget vigtig : den skaldte kvartets mde i Madrid i sidste uge , det vil sige mdet mellem USA , Den Russiske Fderation , FN og EU p hjeste diplomatiske plan med udenrigsminister Powell , udenrigsminister Ivanov , FN ' s generalsekretr hr . Annan , hr .
Solana og jeg selv p vegne af EU . Jeg mener , at det afspejler noget , som vi altid har get ind for i EU , nemlig at det internationale samfund br engagere sig med strst mulig overensstemmelse i handlinger og holdninger , for vi ved alle sammen , at der ikke findes nogen lsning uden USA , men at der heller ikke findes nogen lsning med kun USA .
Og at opretholde koordineringen af hele det internationale samfund p grundlag af flles holdninger er efter min opfattelse yderst hensigtsmssigt .
Som bekendt offentliggjorde vi en flles erklring med en flles holdning til konflikten og sttte til udenrigsminister Powells mission i regionen .
Der blev ogs givet udtryk for vilje til , at kvartetten fortsat overvger situationen i Mellemsten gennem regelmssige konsultationer p hjeste plan og ved , at de srlige udsendinge fortstter deres bestrbelser i omrdet . Det gr de nu , og de gr det meget godt .
I denne forbindelse vil jeg nvne reprsentanten for Den Russiske Fderation , hr . Vdovin , reprsentanten for EU , hr .
Moratinos , den nuvrende reprsentant for USA , hr . Zinni , og - jeg vil sige det her i dag klart og tydeligt - FN ' s srlige reprsentant , hr .
Larsen , som alle udfrer et fremragende arbejde . Hvad angr fortsttelsen af kvartettens mder p hjeste plan , tror jeg , at vi kan f et i stand en af de nrmeste dage for at evaluere den nye situation og gre fremskridt med politiske initiativer .
<P>
I Madrid-erklringen anmodede vi udtrykkeligt om , at resolution 1402 gennemfres omgende , som det krves i resolution 1403 , og dermed anmodede vi om omgende vbenhvile , omgende tilbagetrkning fra de palstinensiske byer , herunder Betlehem og Ramallah , og navnlig fra prsident Arafats hovedkvarter .
I erklringen opfordres Israel til at indstille de militre operationer , at overholde de internationale humanitre principper , at give humanitre organisationer og tjenester fuld og uhindret adgang , at afholde sig fra overdreven brug af magt og at gre sig alle mulige bestrbelser p at garantere beskyttelsen af civilbefolkningen .
<P>
Men i erklringen opfordres prsident Arafat som anerkendt leder valgt af det palstinensiske folk ogs til omgende at gre sig de strste bestrbelser p at standse terrorangrebene mod uskyldige israelere , at udnytte al sin politiske autoritet til at overbevise det palstinensiske folk om , at ethvert attentat mod israelere br ophre omgende , at bemyndige sine reprsentanter til omgende , snarest muligt , at genoptage sikkerhedskoordineringen med Israel , og han opfordres ligeledes til at handle beslutsomt og anvende alle de midler , han rder over , til at nedbryde terrorismens infrastruktur , herunder dens finansiering , og standse tilskyndelserne til vold eller retfrdiggrelsen af visse typer attentater .
Det str ikke i erklringen , men jeg vil sige det : Selvmorderne er terrorister , ikke martyrer , og det kan ikke siges for tit .
Terrorismen , og jeg vender tilbage til erklringen , er ulovlig og umoralsk , den har vret til alvorlig skade for det palstinensiske folks legitime bestrbelser , og den br fordmmes , som det fremgr klart af Sikkerhedsrdets resolution 1373 .
<P>
Endelig giver vi udtryk for vores flles vilje til at hjlpe parterne med at gennemfre deres aftaler , f.eks. Tenet-planen om sikkerhed og Mitchell-henstillingerne , herunder mgling gennem en uvildig mekanisme , som parterne kan blive enige om .
<P>
I Unionen er der blevet diskuteret forskellige scenarier for den aktuelle situation .
Vi har udnyttet al vores politiske vgt til diplomatiske bestrbelser , der gr fra erklringer fra formandskabet til kontakter med alle parter , herunder sttte til general Zinnis mission for nogle uger siden og naturligvis sttte til den amerikanske udenrigsminister Powells mission i omrdet og ogs til vores besg i omrdet som det , der finder sted i dag .
<P>
Der er ogs blevet talt om muligheden for at udve pres p Israel ved f.eks. at suspendere associeringsaftalen , og jeg kender udmrket Parlamentets holdning .
I sidste uge fandt man det p det seneste Rd ( almindelige anliggender ) hensigtsmssigt at afvente resultaterne af udenrigsminister Powells mission , som jeg vil tale om nu , og det , jeg kan sige i jeblikket , er , at alle muligheder str bne .
<P>
Udenrigsminister Powells rundrejse gav flere positive og brugbare resultater , end det s ud til i frste omgang , og jeg tror , at vi vil kunne konstatere det i de kommende dage .
Der er blevet bnet et nyt perspektiv med en tidsplan for tilbagetrkning , men der er helt klart undtagelser , som ikke er acceptable .
Den ene er Fdselskirken i Betlehem , den anden er prsident Arafats hovedkvarter .
Hvad angr frstnvnte , sges der stadig en lsning .
Der er ttte forbindelser mellem alle de involverede parter , navnlig med Vatikanet , og det giver forhbentlig resultater . Og hvad angr sidstnvnte , fortstter vi alle bestrbelserne , og hr .
Solanas og hr . Moratinos besg i dag har i hj grad til forml at finde en lsning , der kan fre til , at indesprringen ophrer , hvorved en vbenhvile ville blive mulig .
Vi afventer ogs alle sammen CIA-direktr Tenets og general Zinnis kommende besg , for de kan ogs f meget stor indflydelse .
<P>
Hvis vi opnr at lse disse problemer - og vi har vores opmrksomhed fuldt ud henledt p dem - og opnr tilbagetrkning af tropperne , reel vbenhvile og dermed ogs ophr af terroraktiviteterne , kan vi skabe betingelserne for en fredskonference .
En fredskonference , der ikke kan starte ved nul .
Det skal vre en afsluttende fredskonference , som tager udgangspunkt i alt det , der er opnet indtil videre , som ikke stter sprgsmlstegn ved det , der blev aftalt i Madrid , det , der blev aftalt i Oslo , eller det , der er blevet aftalt i lbet af disse r .
En fredskonference , som ikke stter sprgsmlstegn ved den internationale legalitet , der er defineret klart i Sikkerhedsrdets resolutioner .
Det skal vre noget , der virkelig skaber en endelig fred , og det skal derfor foreg s effektivt som muligt .
Efter min mening kan den effektivitet kun opns , hvis alle relevante aktrer i det internationale samfund og naturligvis EU fuldt ud sttter og deltager i konferencen .
<P>
Og jeg hber , at vi p et nrt forestende mde i kvartetten kan analysere alle disse elementer og fortsat fremkomme med nye ider og gre os nye bestrbelser , s palstinensere , israelere og den arabiske verden i almindelighed til sidst kan give sig selv og de fremtidige generationer en udsigt til fred , sameksistens , stabilitet og velstand , som de har ngtet sig selv i mange r .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Patten">
Hr. formand , nogle finder det mske urealistisk at tale om Barcelona-processen , nr Mellemsten str i flammer - og det synspunkt er heller ikke helt ved siden af .
Men som udenrigsminister hr . Piqu sagde , bekrfter det samtidig behovet for Barcelona-initiativet og dets fleksibilitet .
At vi kunne holde mdet i Valencia under de nuvrende forhold , er en hyldest til ikke blot den vision , der tog form i Barcelona i 1995 , men ogs til det spanske formandskabs fantastiske indsats .
<P>
Lad os et jeblik fokusere p resultaterne i Valencia . For det frste enighed om en fremragende handlingsplan for de kommende mneder , for det andet undertegnelsen af associeringsaftalen med Algeriet , hvilket bringer os meget tt p afslutningen af nettet af aftaler - vi har nu forhandlet om 11 ud af 12 aftaler .
Jeg hber , at Syrien snart er klar til at vende tilbage til forhandlingsbordet , og at EU-landene fremskynder ratificeringen af de hidtil undertegnede aftaler .
Det er rligt talt lidt pinligt , nr vi over for vores kolleger i det sydlige Middelhavsomrde giver udtryk for entusiasme med hensyn til afslutningen af forhandlingerne om disse aftaler , hvorefter der gr r eller mneder , fr de bliver ratificeret .
Jeg hber , at vi oplever lidt mere parlamentarisk dynamik p vegne af medlemsstaterne .
<P>
Der mangler endnu meget .
Velfrdsklften mellem nord og syd i Middelhavsomrdet er ikke ved at indsnvres .
Der skal skabes 40 millioner nye job i de kommende 10 r for blot at holde beskftigelsen p det nuvrende niveau .
konomiske reformer vil bidrage til den vkst og de investeringer , der er ndvendige til det forml , og den gradvise oprettelse af et sandt internt marked i Euro-Middelhavsomrdet skaber mange nye muligheder .
Det er det , den konomiske sjle i Barcelona-processen handler om .
Der er ogs et bredere aspekt .
Hvis det ikke lykkes at lukke klften i levestandarden , hvis det ikke lykkes at ge vksten og mindske fattigdommen i det sydlige Middelhavsomrde , vokser ekstremismen , og det vil den ogs gre i Europa - den form for snusket og skammelig ekstremisme , som vi for nylig har vret vidne til .
<P>
For at n disse ml er vi ndt til at uddybe Syd-Syd-forholdet .
P mdet i Valencia var der gode nyheder fra de fire lande , der indgr i Agadir-processen , om at de meget snart ville undertegne en aftale .
Vi er ogs ndt til at overvinde de ikke-toldmssige hindringer for handel og integration .
De beslutninger , som handelsministrene traf i Toledo om at udvide det flleseuropiske oprindelsessystem til at omfatte partnerne i Mellemsten , om at etablere en arbejdsgruppe om regional integration og om at liberalisere handlen med tjenesteydelser , fik sttte p mdet i Valencia .
<P>
Vi blev ogs enige om at ge det konomiske samarbejde .
Der er allerede sket en del fremskridt , men jeg ser meget gerne en hel del flere .
Forholdet mellem betalinger og forpligtelser i Meda-programmet blev forbedret fra 26 % i perioden 1995-1999 til 37,6 % i 2000 og 53,1 % i 2001 .
Vi er derfor net op p ca. det dobbelte af niveauet i anden halvdel af 1990 ' erne , men vi kan gre det endnu bedre .
I december vedtog vi nye landestrategiprogrammer og regionale strategiprogrammer for perioden 2002-2004 , som giver mere mlrettede og stabile rammer for vores konomiske samarbejde .
I den sammenhng bifalder jeg aftalen om at skabe en forstrket EIB-lnefacilitet til regionen og lyknsker rdsformandskabet med dets gode ledelse p det omrde , hvilket br give os mulighed for at f mere hjlp til den private sektor i landene i det sydlige Middelhavsomrde .
<P>
Hvad angr det tredje kapitel i Barcelona-procesen , nede vi til enighed om et program om retligt samarbejde , om bekmpelse af narkotika , om organiseret kriminalitet og terror og om samarbejde i forbindelse med immigration .
Det var en stor succes , da de alle er vanskelige og flsomme sprgsml .
<P>
Endelig drftede vi i Valencia dialogen mellem kulturer og civilisationer .
Som De ved , har Kommissionen taget en rkke initiativer p dette omrde , herunder et forslag om at oprette en Euro-Middelhavsfond .
Desvrre var medlemsstaterne noget tilbageholdende med at yde det bidrag p 1 million euro , som vi anmodede dem om .
Jeg er blevet mdt med stor begejstring fra alle sider over uddybningen af dialogen mellem kulturer , men for nogle er 1 million euro tilsyneladende for hj en pris for jeblikket .
Der er principiel enighed om sprgsmlet , hvilket jeg bifalder , men medlemsstaterne skal give dette beskedne konomiske tilsagn , hvis fonden skal komme i gang .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne nu g over til situationen i Mellemsten , som overskyggede mdet i Valencia .
Offentligheden i Europa er dybt chokeret over den tragedie , der benbares .
Jeg har helt og aldeles fordmt selvmordsbomberne og terrorhandlingerne , og jeg gr det her endnu en gang uden nogen form for forbehold .
Det er ualmindeligt rdselsfuldt at tilskynde brn og unge til at binde dynamit fast p sig og begive sig af sted for at sl andre og dem selv ihjel .
Der er ganske enkelt ingen undskyldning for ikke at bekmpe dette .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg har imidlertid ogs vret dybt foruroliget over rapporterne fra Vestbredden om de israelske forsvarsstyrkers opfrsel .
Der er rapporter , som skal undersges grundigt , om , at de i visse tilflde - jeg vlger mine ord med stor diplomatisk omhu - har vist manglende respekt for menneskeliv , og de har bestemt tilsidesat FN ' s og Den Internationale Rde Kors Komits anmodninger om at f lov til at udfre deres humanitre forpligtelser .
Israel br som demokratisk land , som pluralistisk samfund , der tror p retsstaten , overholde de internationale adfrdskodekser uden dobbelttydighed og uden hvis ' er og men ' er .
Det er det , det betyder at vre et demokratisk land , det er det , retsstat betyder .
<P>
( Bifald )
<P>
Der er fire ting , som jeg gerne vil fremhve :
<P>
For det frste fuld tilbagetrkning . Vi beklager , at Powells mission ikke gav umiddelbare resultater , hverken i form af en vbenhvile eller en umiddelbar tilbagetrkning .
Jeg erkender imidlertid den store indsats , som udenrigsminister Powell gjorde i forbindelse med missionen , og at den mske var mere vellykket , end visse kritikere har hvdet .
Jeg er stadig bekymret over reaktionerne i den arabiske verden over for denne fastlste situation .
Jeg vil gerne gentage min store sttte til den FN-ledede fact finding-mission til Jenin .
Israel har ingen interesse i ikke at besvare de pstande , der er fremsat .
Missionen skal gre effektive og hurtige fremskridt , og vi tilskynder til , at alle involverede parter tager aktiv del i samarbejdet .
<P>
( Bifald )
<P>
Enhver , der kender hr .
Ahtisaari og de vrige medlemmer af missionen , kender til deres fuldstndige integritet , og jeg hber , at der ikke kastes tvivl over det , som der har vret kastet tvivl over den rolle , hr . Larsen spillede , der er en stor international embedsmand .
<P>
( Bifald )
<P>
For det andet fuldstndig adgang . Hvad angr den humanitre situation , skal der vre fuldstndig og uhindret adgang til de berrte omrder , isr flygtningelejre , for at yde den jeblikkeligt tiltrngte hjlp ...
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Jeg beklager , hr. kommissr , men vil den kollega , der er ansvarlig for den telefon , venligst fjerne den , og vil kollegerne venligst slukke eventuelle mobiltelefoner .
<SPEAKER ID=14 NAME="Patten">
Jeg m sige , at jeg er helt og aldeles imod ddsstraf , men jeg tror , at det eneste , der rejser tvivl om det ...
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
M jeg anbefalde Dem , hr. kommissr , ikke at tabe hovedet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Patten">
Det eneste , der rejser tvivl om det , er sdanne bippere , selv nr de spiller " Ode to Joy " .
<P>
Jeg ville gerne tale om fuldstndig adgang . Hvad angr den humanitre situation , skal der vre fuldstndig og uhindret adgang til de berrte omrder , isr flygtningelejrene .
Jeg ved , at nogle af de rede medlemmer har besgt dem for nylig for at yde dem jeblikkelig tiltrngt hjlp og humanitr bistand og for at kunne vurdere skaden og det , der skal gres .
<P>
For det tredje vil jeg gerne nvne fuld international koordinering . Det internationale samfund str klar til at hjlpe .
For jeblikket skal der fokuseres p humanitr bistand .
Vi er ikke desto mindre stadig forpligtet til et fuldstndigt og betydeligt konomisk bidrag til skabelsen af fred med det forml at forbedre levevilkrene for det palstinensiske folk , styrke Den Palstinensiske Myndighed , styrke det konomiske grundlag for den fremtidige palstinensiske stat og fremme udviklingen og den regionale konomiske integration .
Men jeg vil desuden gerne ppege , og jeg vlger mine ord med meget stor omhu ...
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne bede sikkerhedspersonalet om at sikre , at drene er lukkede , s vi kan hre forhandlingen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg formoder , at et af de mindre behagelige aspekter af europisk civilisation drftes udenfor !
<P>
( Latter og kraftigt bifald )
<P>
Nr vi i Europa med mellemrum giver forelsninger om menneskerettigheder og borgerlige rettigheder , br vi til tider huske p det .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at jeg vlger mine ord med meget stor omhu .
Vores forpligtelse til at sttte Den Palstinensiske Myndighed og til genopbygning skal integreres i en bredere politisk proces , der omfatter tilstrkkelig garanti fra begge parter i konflikten om , at vores bestrbelser ikker er spildt eller delgges .
Man kan ikke genopbygge Den Palstinensiske Myndighed i et politisk tomrum .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Peres fortalte os i gr , at han stttede en blomstrende og moderne Palstinensisk Myndighed .
Nogle synes mske , at Israel har givet udtryk for den sttte p en besynderlig mde i de seneste uger .
Men jeg hber , at hr . Peres taler for den israelske regering , og at vi ser hans synspunkt afspejlet i Israels attitude over for hbet om at skabe en palstinensisk stat og i Israels handlinger i de palstinensiske omrder .
<P>
Selv om det endnu er for tidligt at vurdere det fulde omfang af skaden , str det klart , at der ogs bliver brug for omfattende genopbygning og rehabilitering .
Det haster med en vurdering af behovet , som kun lige er pbegyndt .
Det str imidlertid allerede klart , at selv behov p kort sigt lber op i hundreder af millioner af dollars .
Jeg forventer , at morgendagens mde i det internationale donorsamfund i Oslo , det skaldte ad hoc-forbindelsesudvalg , vil hjlpe os med at gre skaden op og begynde udarbejdelsen af donorernes koordinerede reaktion .
Jeg vil gerne lige gentage det , jeg allerede har sagt .
Til dem , der taler om Marshall-hjlp til Mellemsten , Marshall-hjlp til de palstinensiske omrder , siger jeg : fint !
Det vigtige i forbindelse med Marshall-hjlpen var imidlertid , at den begyndte , da bombningerne blev indstillet .
<P>
Endelig vil jeg gerne henvise til fuld rehabilitering af de palstinensiske strukturer . Der er ogs brug for at udfylde det administrative og sikkerhedsmssige tomrum i klvandet p den israelske tilbagetrkning .
Alternativet er kaos og anarki , og det er ikke i nogens interesse .
<P>
Jeg m gentage min store bekymring over delggelsen af de grundlggende strukturer i Den Palstinensiske Myndighed og de militre operationer mod Arafat .
Det svkker Den Palstinensiske Myndigheds befjelser til at hndhve retsstaten , til at styre terroristerne og undg selvmordsbomber .
Det er at g de ekstremistiske gruppers , f.eks. Hamas ' , rinde og ger den palstinensiske befolknings sttte til disse .
Bekmpelsen af terrorisme kan ikke bruges som motivering for delggelsen af den grundlggende infrastruktur i Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg er ogs meget bekymret over nedbrydningen af lov og orden i almindelighed .
Vi har vret vidne til forfrdelige begivenheder som lynchninger i de seneste dage .
Det skal stoppe .
Men det stopper sandsynligvis frst , nr palstinenserne genvinder kontrollen i deres omrder .
<P>
De israelske militrhandlinger har ikke blot vret rettet mod sikkerhedsapparatet i Den Palstinensiske Myndighed , de har systematisk delagt den civile infrastruktur , som ikke spiller nogen sikkerhedsmssig rolle overhovedet .
Hvad er det sikkerhedsmssige forml med at delgge ministeriet for uddannelse , konomi og landbrug og tinglysningskontoret ?
<P>
( Bifald )
<P>
Hvorfor delgge det centrale statistiske kontor eller Den Palstinensiske Lovgivende Forsamling ?
Det m give anledning til stor bekymring blandt medlemmerne af Parlamentet .
Palstinenserne er ndt til at genopbygge store dele af administrationen , da dagligdagen ikke kan fungere ordentligt uden .
<P>
Kommissionen er forpligtet til at sttte og genopbygge disse strukturer .
Men vores ressourcer er allerede strakt til det yderste .
Nr vurderingen af behovene er afsluttet , vender vi tilbage til Parlamentet og informerer Dem om de finansielle flgevirkninger og anmoder om Deres hjlp til en passende reaktion fra EU .
Men , jeg gentager , De m p det tidspunkt sprge os , i hvilken politisk kontekst vi forsger at genopbygge det , der er revet ned .
<P>
Jeg har ikke lngere tal p , hvor mange drftelser jeg har deltaget i om Mellemsten i de sidste to og et halvt r .
Det kan med rette siges , at nyhederne er blevet mere og mere grusomme ved hver drftelse .
Jeg beder til , at jeg en dag kan deltage i en drftelse , hvor det hele er ved at blive bedre .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , det bifald , som kommissr Patten lige har fet , viser tydeligt , at selv om en situation er meget dramatisk og forekommer nsten hbls , s m det aldrig fre til , at vi holder op med at tale sammen .
For hvis vi holder op med at tale sammen , er det kun vbnene , der taler .
Det er vigtigt , at denne debat om en Middelhavsdialog finder sted her i dag . Jeg vil gerne rette en stor tak til det spanske formandskab for det engagement , som det har lagt for dagen .
<P>
Trods de chokerende begivenheder i Mellemsten har en Middelhavsdialog aldrig vret s ndvendig som nu . For som situationen ser ud i dag , kan vi risikere , at der reelt kan opst et clash of civilizations .
Dette clash vil opst , hvis vi frst begynder at opbygge en mur mentalt mellem de forskellige kulturer .
Derfor er det vores opgave , at vi i disse dage og fremover skal fre denne dialog mellem kulturerne .
Det skal st verst p dagsordenen !
<P>
Men det chokerer mig at hre , at man frst foreslr , at der skal oprettes en stiftelse til et samarbejde mellem kulturerne , hvilket vi hilser velkomment , og at der s efterflgende opstr tvivl om , hvorvidt denne ene million euro , som jo tydeligvis ikke er noget srligt stort belb , vil blive stillet til rdighed .
Hvis vi underskriver dokumenter , som allerede er vrdilse , nr mdet er slut , s har disse mder jo ingen vrdi !
Derfor vil jeg gerne bede det spanske formandskab og Kommissionen om at sikre , at de ndvendige finansielle midler bliver stillet til rdighed , s dette samarbejde kan blive styrket .
<P>
I disse uger og mneder retter vi fortrinsvis blikket mod st i forventning om udvidelsen af EU . Men det er vigtigt , at vi ogs retter blikket mod syd , for risiciene dr er sandsynligvis meget strre end de problemer , vi har i steuropa .
Hvis det er rigtigt , at afstanden mellem Algier , hovedstaden i Algeriet , og Paris er mindre end afstanden mellem Paris og Warszawa , skal det geografisk set ogs understreges , at Middelhavsomrdet , Nordafrika og Mellemsten er af strste betydning for os europere .
<P>
Vi gr ind for , at vi fr et gte politisk og strategisk partnerskab med Middelhavsomrdet , med landene i Nordafrika og med Mellemsten , og at vi fr et konomisk og finansielt partnerskab , og et socialt og kulturelt partnerskab .
Naturligvis er det vigtigt at bekmpe terror , og det gr vi alle ind for .
Men vi m ikke reducere samarbejdet med den arabiske og islamiske verden til at handle om bekmpelse af terror , men det skal vre et samarbejde , der rummer alle politiske , konomiske , finansielle og kulturelle sager .
Derfor m vi gre meget mere p dette omrde , end vi tidligere har gjort .
<P>
( Bifald )
<P>
Naturligvis er det vigtigt , at vi har en parlamentarisk forsamling for Euro-Middelhavsomrdet .
Det har vi jo selv stillet krav om .
Men vi ville ikke leve op til vores ansvar som europere og som Europa-Parlament , hvis vi mener , at vi ved at oprette sdan en institution s har gjort vores arbejde .
Nej , det handler om , at vi skal gennemfre de hjtidelige erklringer .
Efter at jeg nu har besgt Israel nogle gange og ogs mange stater i den arabiske verden , er det mit indtryk , at disse lande kun vil kunne leve i sikkerhed , frihed og demokrati , hvis vi virkelig fr skabt arbejdspladser dr .
Kommissren har jo talt om , at det er ndvendigt at skabe 40 millioner arbejdspladser i Middelhavsomrdet .
Hvis det ikke sker , vil de unge mennesker fortstte med at sejle af sted i bde , og sknsmssigt vil 7.000 personer - alene fra Marokko - hvert r omkomme i Middelhavet , fordi de nsker at komme til Spanien eller Portugal .
Derfor m det lykkes at skabe udvikling i disse lande .
Vi m frem for alt bidrage til , at konomien privatiseres , og at de mellemstore virksomheder fr en chance , s der kan skabes arbejdspladser .
Analfabetismen skal bekmpes i Nordafrikas stater , for uddannelse er en af de vigtigste forudstninger for menneskets udvikling , og det er frem for alt ogs en forudstning for at realisere menneskerettigheder .
<P>
Med hensyn til Mellemsten vil jeg gerne sige , at vi i vores gruppe ogs har diskuteret disse sprgsml meget indgende , fordi det jo er en alvorlig og vanskelig sag . Men allerfrst vil vi gerne understrege , at je for je , tand for tand-politikken skal stoppes !
Hvis det fortstter p den mde , bliver der aldrig fred i Mellemsten !
Derfor er det vigtigt , at Israel trkker sig tilbage nu . Men samtidig m vi sige , at det er en forbrydelse , nr man overtaler unge mennesker til at ifre sig selvudlsende skudanordninger og sledes ogs drber andre mennesker !
Derfor m vi stille de samme krav til begge parter - Israel og palstinenserne .
<P>
Vi m ogs holde fast ved , at vores amerikanske venner ikke kan skabe fred alene .
Amerikanerne yder naturligvis et vigtigt bidrag , men palstinenserne har af forskellige grunde meget strre tillid til os europere end til vores amerikanske venner .
Derfor - og naturligvis ogs af hensyn til Israel - har vi et vigtigt ansvar i dette omrde .
Der er gud ske lov ogs reprsentanter i Israel , der er meget trovrdige .
P Formandskonferencen i gr talte vi jo med formanden for Knesset , Avraham Burg , og jeg m sige , at dette mde igen har givet mig hb , fordi der i Israel ogs er politiske personer , der fremhver en forsoning og ikke et opgr og militre aktioner .
<P>
Vi opfordrer de implicerede parter , palstinenserne , israelerne og Verdenssamfundet , til at intensivere bestrbelserne , s der omsider kan blive fred i Mellemsten , s vi som europere ogs kan g en god fremtid i mde med landene i Middelhavsomrdet , og Israel og Palstina kan leve i sikkerhed inden for deres egne grnser .
Det alene er til gavn for menneskerettighederne i Mellemsten !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , dette er et tidspunkt , hvor vi europere , der arbejder sammen her , skal huske p de grundlggende ting , der forener os , og vi m huske , at vi arbejder for et forenet og demokratisk Europa , der bekmper racisme og fremmedhad .
Lad os huske p det , som prsident Mitterrand sagde til os i sin sidste tale her i Parlamentet : " Le nationalisme c ' est la guerre " ( nationalisme er lig med krig ) .
Det er et vsentligt princip i vores sameksistens , som skal bekrftes hjt og tydeligt i dag .
<P>
Desuden , hr. formand , mener jeg - og jeg hentyder til min beundrede kollega Shimon Peres , der i gr sagde i Madrid , at han var bekymret over den stigende antisemitisme i Europa - at vi ogs alle sammen br vre bekymrede over de intolerante tilkendegivelser , der kommer til udtryk p vores kontinent .
Alle europiske demokrater , alle europiske borgere , skal bekmpe denne pest , denne krft , der har vret rsag til s mange ulykker igennem vores historie .
<P>
( Bifald )
<P>
Og nr det er sagt , hr. formand , vil jeg indlede med at takke Dem , fordi De har givet os mulighed for at tale med formanden for Knesset , hr . Burg .
I vores gruppe har vi haft en benhjertig og alvorlig debat med vores arbejderkollega , hr . Burg , og vi hber , at formanden for Det Palstinensiske Lovgivende Rd , Abu Ala , kan komme og tale med os meget snart .
Her skal vi bygge broer for at skabe fred i Mellemsten .
<P>
Hvad angr rdsformandens redegrelse , tillader han nok , at jeg siger til ham , at vi er enige i hans ml med Euromed-konferencen .
Han har sagt , at det var en fremragende id , men han glemte at tilfje , at den id ikke var forldrels , men at det foregende spanske formandskab ivrksatte den .
Mske kunne han give hr . Solana , som ikke er til stede , en kompliment for at behandle ham , som han selv gerne vil behandles af sin efterflger .
<P>
Under alle omstndigheder er der en vsentlig id i det , som rdsformanden har sagt i dag : Der bliver lidt efter lidt udspndt et net af associeringsaftaler , den med Algeriet er lige blevet underskrevet , og det er meget positivt .
Sagen er - og jeg henvender mig ogs til rdsformanden - at han ikke har taget hensyn til Parlamentets udtalelse i dets seneste beslutning , fordi vi er alles venner og nsker at vre partnere med alle Middelhavslandene .
Det er det grundlggende princip , og nr vi har to partnere , der ikke kan enes , er det mindste , vi kan sige til en partner : " Trd ikke den anden part s meget p halsen , at han fr ndend " .
Det er et helt grundlggende princip .
Derfor anmoder vi om , at associeringsrdet indkaldes .
Statssekretr Miguel var meget energisk her i Parlamentet , da han erklrede , at det spanske formandskab havde det synspunkt .
Jeg ville gerne vide , om det stadig har det .
<P>
Vi sagde ogs andre ting : Vi gr ind for en fredsstyrke , vi gr ind for en vbenembargo .
Det er ider , som Rdet efter min mening kunne g videre med , for det duer ikke at komme til Parlamentet og beklage sig over , at vore diplomater bliver behandlet drligt , og bagefter sige , at alle muligheder str bne .
Man m vre lidt mere beslutsom .
<P>
Jeg tilslutter mig nstformanden for Kommissionen , hr .
Pattens , rammende observationer , nr han tydeligt siger , at der i Jenin er et menneskeligt og historisk ansvar for at kaste lys over det , der er sket , og at hr . Ahtisaari er en absolut retskaffen person ligesom de vrige medlemmer , og at vi ikke kan tillade vetoer , ikke fordi det drejer sig om en europer , men fordi vi alle er underlagt FN ' s principper og beskyttelse .
<P>
Vi er ogs rede til at arbejde p genopbygningen af den palstinensiske infrastruktur , men vi forstr ikke , hvorfor den er blevet delagt .
Desuden er der ingen garanti for , at den ikke bliver delagt igen .
Det er ndvendigt , at vores partnere giver os garantier .
Vi mener , at det er absolut ndvendigt , at FN ' s autoritet respekteres .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at vi gr helt ind for , at kvartetten plus Den Arabiske Liga - og der kan Europa spille en vigtig rolle , hr. rdsformand - fortstter arbejdet for at opn et Madrid II , som er helt pkrvet .
Og hvis vi senere fr en fond , der fungerer , kan den vre meget nyttig , men nu skal De ikke koncentrere Dem om at oprette nye fonde , men om at opn en fredskonference med europisk deltagelse , med alles deltagelse , som kan fungere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , civilisationen er ikke lngere til stede i Mellemsten .
Jeg vil gre kommissr Pattens ord til mine : Israel gr langt ud over den legitime grnse for bekmpelse af terrorisme , og palstinenserne gr langtfra nok for at hindre de forfrdelige selvmordsbomber .
Vi m bringe civilisationen tilbage i omrdet .
Vi skal have " Rule of Law " og ikke " Rule of Power " , sledes at magten erstattes af retten .
Det er det princip , som EU-samarbejdet bygger p , og det kunne man lre noget af i Mellemsten .
<P>
Det frste skridt skal vre at give FN-gruppen mulighed for at undersge de grusomheder , der er foreget dr .
Det er rystende , at Israels leder har ngtet de tre hjtstende personer adgang til omrdet .
Det drejer sig om en tidligere finsk prsident , den tidligere formand for Internationalt Rde Kors og den tidligere flygtningehjkommissr .
Israel skal ikke have srbehandling .
Israel m acceptere , at alle bliver behandlet lige , og at der er lighed for loven .
Iflge formanden for Knesset , som jeg havde mulighed for at tale med i gr , sttter 65 % af Israels befolkning Sharon , men samtidig sttter 80 % det saudiarabiske fredsudspil .
Det er for mig paradoksalt .
Vi ser fredsaftaler mellem Egypten og Israel og mellem Jordan og Israel .
Der er alts mulighed for fred i omrdet , og her i Europa m vi derfor bevare optimismen og hbet .
<P>
Hvad kan vi gre ?
Jeg mener , at vi , som vi krvede i vores beslutning , skal have menneskerettighedsreprsentanter til stede for at overvge , at menneskerettighederne respekteres af begge parter .
Det drejer sig igen om at sikre , at " Rule of Law " trder i stedet for " Rule of Power " .
Menneskerettighedsorganisationer skal vre til stede og overvge situationen .
Samtidig skal vi have en international fredsstyrke ind i Palstina-omrdet , det er ligegyldigt , om det er FN , NATO , EU eller USA , men den skal vre der og skabe ro .
Der skal vre garanti for et internationalt samfund , og samtidig m Israel ikke se det som en fjendtlig handling .
Der er behov for en ny fredskonference , men der er ogs behov for nye deltagere , nye personer .
Som en meget anerkendt jde i Danmark sagde til mig : " Der er to idioter i omrdet for jeblikket , den ene er Sharon , og den anden er Arafat " .
" Rule of Law " skal tilbage i omrdet .
<P>
Dette er budskabet fra den liberale gruppe , og det skal vre muligt for os venner af Israel i Europa at kritisere den israelske regering , og som dansker , der er en sand og virkelig ven af Israel , m det vre muligt at kritisere uden at blive angrebet for at vre antisemitisk .
Endelig vil jeg forsikre kommissr Patten om , at den liberale gruppe vil komme med pengene , nr den bliver bedt om det .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg har faktisk en svag fornemmelse af , at vi p den ene side alle har ret , og at vi p den anden side alle er hyklere .
<P>
Vi siger : " Israel gr ikke nok eller gr for meget " , og det er sandt .
Vi siger : " Palstinenserne gr ikke nok " , og det er sandt .
Og hvad med os , gr vi nok ?
Det er et meget enkelt sprgsml , jeg stiller .
Vi har i Barcelona truffet beslutning om at give udviklingssttte , ikke p 0,7 % , som der er behov for , eller p 1 % , som er mere end ndvendigt , men p 0,39 % !
Og bagefter gr vi p talerstolen og siger , at der skal skabes 40 millioner arbejdspladser i Maghreblandene og mere end 150 millioner i hele verden .
<P>
Er vi ikke nogle hyklere ?
Er vi ikke nogle mennesker , der holder taler , men som , nr det drejer sig om at tilpasse vores budgetter , frst tnker p os selv og derefter p andre ?
Er det ikke sandt ?
Derfor stiller jeg flgende sprgsml : " Gr vi nok ? "
<P>
Lad os nu rejse sprgsmlet om Israel .
Det er klart , at det internationale samfund har anerkendt den israelske stat efter holocaustens rdsler .
Det var bde ret og uret p samme tid .
Det internationale samfund har taget parti for bde ret og uret p samme tid .
Det er p tide at sikre retten og rde bod p uretten .
At rde bod p uretten ville betyde , at FN i dag ved en hjtidelig afstemning skulle anerkende den palstinensiske stat , lige s vel som det ved hjtidelig afstemning har anerkendt den israelske stat .
<P>
Det er mden , hvorp man rder bod p uretfrdigheden og sikrer retfrdigheden .
Vi kan gre det med det samme .
<P>
Dernst kan man , hvis vi skal tnke p fred , sprge sig selv , hvem der kan bringe denne fred .
Vi pstr , at Israel er en demokratisk stat .
Det er sandt .
Jeg tror , at Den Palstinensiske Myndighed er en samfundsstruktur , som er midt i en demokratiseringsproces , men den har stadig lang vej igen .
Men vi ved , at det ved demokratiske valg ikke altid er de mest demokratiske , som fr flest stemmer .
Det har vi set ved flere europiske valg .
<P>
( Bifald )
<P>
S hvordan skal vi med det som udgangspunkt berolige det israelske samfund , s det omsider gr sig fri af Ariel Sharon ?
For der er kun en lsning p at f fred , og det er , at Israel fr en regering , som p ny nsker fred , hvilket ikke glder for jeblikket for den nuvrende regering , som under pskud af hjere sikkerhed for Israel er ansvarlig for flere ddsfald og strre usikkerhed hos det israelske folk .
Derfor skal vi gre en ekstra indsats .
Som Avraham Burg sagde : " Hvorfor ikke sikre det israelske territoriums integritet ved f.eks. at indlemme Israel i NATO ?
" Og ja , hvorfor ikke ?
Lad os overveje det p den ene side .
Og lad os p den anden side overveje , at NATO kunne sikre den palstinensiske stats integritet , som anerkendes af FN hurtigst muligt .
I betragtning af situationen er de to folk i dag ikke i stand til at garantere for hinandens sikkerhed og hb .
Det er op til os , det internationale samfund , at tnke p at garantere begges sikkerhed .
To stater , en fred og en sikkerhed .
Gr vi nok ?
Er vi virkelig net til bunds i vores modsigelser ?
Vi skal holde op med at sige p den ene side , at vi alle er israelere , eller p den anden side , at vi alle er palstinensere .
Vi er hverken israelere eller palstinensere .
Vi er europere , som vil kmpe for israelernes og palstinensernes ret til at leve i en stat .
Vi er alle israelsk-palstinensere eller palstinensisk-israelere .
Det m vi gre os klart en gang for alle .
Og hvis det lykkes os at tnke sdan , s kan vi faktisk ogs tnke , at vi , hvis hr . Sharon har beget forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser - hvad ved jeg , og det str ikke til mig at afgre - nu har en international domstol i Haag .
Fra Sabra og Chatila til begivenhederne i Jenin , det skal vre sdan , at de ansvarlige for massakrer til enhver tid stilles for en international domstol .
<P>
( Bifald )
<P>
Ja , de , der bifalder ovennvnte , br ogs bifalde , at de ansvarlige palstinensiske ledere , som sender unge til Israel for at ve terror , ogs stilles for den internationale domstol i Haag .
Det glder alle .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvis vi argumenterer p den mde , og hvis vi bliver ved , vil vi vre trovrdige .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg sttter et internationalt undersgelsesudvalg under FN , som skal undersge begivenhederne i Jenin , og jeg sprger alle dem , der i dag sttter dette , idet de siger , at Israel trods alt er en demokratisk stat , hvorfor de da modsatte sig et internationalt undersgelsesudvalg i Algeriet , p trods af at Algeriet ikke er halvt s demokratisk som Israel i dag .
Der er forskel p folk , det er , hvad jeg mener om den ting .
Vi er hyklere , vi er for en sag , nr det passer os , og imod , nr det ikke passer os .
Nr vi har fet fejet for egen dr , s bliver vi trovrdige for verden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg var i gr p besg i Jenins flygtningelejr sammen med 18 andre europiske parlamentsmedlemmer fra seks forskellige grupper i Europa-Parlamentet .
Da vi i nat ved vores afrejse fra Jerusalem hrte , at Ariel Sharon modsatte sig en undersgelseskommission , der skulle kortlgge begivenhederne i Jenin-lejren , s lnge udvalget under FN bestod af personer som f.eks. den tidligere formand for Den Internationale Rde Kors Komit eller den tidligere flygtningehjkommissr , forstod vi hver og en jeblikkelig rsagen til den israelske premierministers seneste udfordring til det internationale samfund .
I Jenin ligger en tredjedel af denne by i byen , som i sidste mned endnu talte 15.000 indbyggere , i ruiner .
I de forrevne bygninger samler familierne sig p ny i de dele af ejendommene , som stadig str oprejst , med risiko for at de sidste rester af deres hjem falder sammen over dem .
Et sted i lejren strkker sig en kolossal plads foran os , der hvor der for en mned siden stod et tocifret antal tre-fireetagers bygninger , og hvor der nu kun stikker stumper af metalstivere op af jorden , den jord , som man gennemsger uden at vide ret meget om , hvor mange lig der ligger begravet under murbrokkerne .
Indtil nu har man fundet i alt 47 dde i ruinerne .
Nr man kan komme i gang med egentlige eftersgninger , risikerer dette tal desvrre at stige brutalt .
<P>
Beboernes fortllinger , som er en del af stttebeviserne , gjorde os stumme af rdsel .
Mange af de soldater , som besatte lejren den 2. april , viste ingen medlidenhed med den civile befolkning , hverken med brn , ldre , handicappede eller srede .
<P>
Denne fuldstndigt uacceptable holdning fr vi nogle rdselsvkkende beviser p under vores mde med lgekorpset p lejrhospitalet , som i detaljer beretter om den ulykkelige tid .
Den 4. april kl . 15.00 , fortalte de os , omringede hren hospitalet med 22 kampvogne .
Vi fik forbud mod at bevge os , fortller de .
" Vi skyder , hvis en ambulance rrer sig " , advarede den israelske general , som selv er lge .
Og de skd faktisk p Rde Kors i deres forsg p at trnge ind i lejren .
" Vi fik ikke tilladelse til at redde de srede , som havde overlevet " , fortller lgerne os .
En lge , der havde spurgt til sin mor , fik at vide , at hun var sret og ikke kunne modtage besg .
Senere fandt man hende gennemhullet af kugler .
Samme dag angriber kampvogne hospitalet og delgger iltapparatet .
Til at stoppe styrtbldningen hos en patient , der havde fet en kugle gennem brystkassen , havde vi kun et stykke stltrd til rdighed , siger en lge .
Vi tiggede soldaterne om at give os lov til at behandle ham .
Han mister armen , skreg lgen . Og soldaten svarede : " Hvorfor ikke livet ?
" De bar den srede og to andre vk , efter at de havde ventet seks timer midt i solen .
Man ved ikke , hvad der blev af dem .
En ung mand ankommer til hospitalet for at hente medicin til sin mor .
Ved indgangen til hospitalet skyder en kampvogn p ham og srer ham .
En sygeplejerske forsger at trkke ham inden for . " Hvis De rrer ham , er De dd " , fr hun at vide .
Og s drber en soldat den srede mand og beordrer herefter sygeplejersken til at fjerne liget .
<P>
Den slags overgreb har et navn : De ligner krigsforbrydelser til forveksling .
Det har intet at gre med et legitimt forsvar af Israels sikkerhed .
Man behver ikke lede lnge efter svaret p , hvorfor Ariel Sharon i dag for enhver pris forsger at bremse FN ' s undersgelseskommission i at efterforske sandheden .
Som en officiel israelsk embedsmand erklrede p forsiden af Jerusalem Post i morges , og jeg citerer : " Vi er en suvern stat , vi skal ikke finde os i den slags diktater .
Vi kan bedre klare et par dage med drlig omtale end leve med konsekvenserne af en afsporet rapport " .
<P>
Den konklusion , som vi i mine jne br n frem til , er , at det frst og fremmest er ndvendigt , at det internationale samfund minder sine folk om forskellen p en suvern stat og et besat omrde .
Og at det herefter fr dem til klart at forst , at de tider , hvor man kunne slippe ustraffet for sine forbrydelser , er forbi .
Det drejer sig ikke lngere blot om et par vanskelige dage , som skal oversts .
<P>
Sharon vil fr eller siden komme til at st til ansvar .
Ja , tiden er inde til at handle langt mere konsekvent .
Tiden er inde til at handle , for hvis vi ikke gr det , risikerer vi at gre os medskyldige i det uacceptable , og handles skal der , s meget mere som Jenin ikke er et isoleret tilflde .
Vi skal kende sandheden om alle de byer , som igen er blevet besat , og isr om Nablus , hvor man ikke kan udelukke , at der ogs er foreget andre rdselsvkkende overgreb .
Og der skal handles , fordi manglen p straf opmuntrer til arrogance .
Mange af vores forhandlingspartnere - palstinensere , men ogs israelere - og blandt dem nstformanden for Knesset , fru Chazan , har fortalt os , at de frygter et muligt angreb p Arafats hovedkvarter .
Og hvilke konsekvenser fr det endvidere , at man har arresteret den palstinensiske leder og det palstinensiske parlamentsmedlem Barghouti ?
Og i Betlehem er der for vrigt ikke kommet nogen afklaring p tingene , selv om forhandlingerne er i gang .
I vrigt har Ariel Sharon annonceret en optrapning af de militre operationer i Gaza .
Han har samtidig erklret , at han ikke havde de fjerneste planer om at evakuere en eneste bosttelse .
Ja , der skal handles , og vi skal ikke afvente en desvrre lidet sandsynlig reaktion fra USA , hvis prsident fornrmer palstinenserne og gr sig selv til grin ved at fremstille hr . Sharon som en fredens mand .
<P>
At handle og vre sig sit ansvar bevidst betyder i mine jne for os parlamentsmedlemmer , at vi ud over at sende ndhjlp , hvis det er ndvendigt , engagerer os 100 % i at levere denne fredsstyrke , ikke for at fre krig , men for at bidrage til freden .
Det betyder samtidig , at vi skal lgge et maksimalt pres p dem , der blokerer for den ndvendige revision af forbindelserne mellem EU og Israel i Rdet , i overensstemmelse med nden i den beslutning , som vi vedtog for to uger siden .
At handle og vre sig sit ansvar bevidst betyder endelig , hr. formand , som Europa-Parlament , at vre ansvarlig for det , der afhnger direkte af os .
I den henseende vil jeg godt gentage formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , Abu Alas , appel til os : " Det er i nden , man skal kende sine venner " , sagde han til os , og " jeg vil med glde tage imod en officiel delegation fra Europa-Parlamentet og dets formand " .
Efter min mening er tiden nu endegyldigt inde til at svare p invitationen og samtidig hermed genglde Knessets formand , Avraham Burgs , besg hos os .
P den mde viser vi klart , at vi ikke kritiserer Israel . Vi fordmmer Sharon .
<P>
Det , vi nsker , er en varig , retfrdig og vrdig fred , for for frste gang siden 1948 tilbyder de arabiske lande os et sdant perspektiv .
Det er en historisk chance , som skal gribes .
Det ville gre Europa re at stte alle krfter ind p at n at redde dette ene hb .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , vi er p mange mder blevet s uflsomme over for den vold , der finder sted rundt om i verden , at det , der skete i Jenin , det , der skete med selvmordsbomberne i Israel , tilsyneladende er get fuldstndig hen over hovedet p os .
Virkeligheden er naturligvis , at vi skal forsge at finde lsninger og arbejde hen imod dem .
Men vi skal frst og fremmest huske p , at vi har med mennesker at gre .
Lad os stte fokus p hvert enkelt menneskes ukrnkelighed og lykke .
Nr man ser p situationen fra den vinkel , er det ikke svrt at finde en lsning eller et kompromis , da det trods det , som nogle talere har sagt , ikke er krlighed til ens land eller nationalisme , som skaber krig . Det er mangel p respekt , mangel p tolerance over for forskellige synspunkter og over for forskellighed i samfundet .
Det er det , der skaber vold og konflikter .
<P>
Den eneste rigtige lsning p problemerne i Israel , Palstina og hele Mellemsten er at sammenfre stridens parter .
Man skal indg fred med sin fjende , ikke sine venner .
Det har intet forml , nr vi siger , at vi sttter Israel eller Palstina .
Det har intet forml , nr amerikanerne siger " vi sttter israelernes handlinger " eller " vi tilskynder dem til at vre mere moderate i deres reaktioner " .
Medmindre israelerne og palstinenserne gr sammen og lser deres problemer , kan intet , vi siger , vre mere effektivt end det , som de selv kan opn .
<P>
Det vanskelige er imidlertid at fre dem sammen .
Hver side skal give afkald p noget .
Hver side skal i en vis udstrkning slkke p sin forhandlingsposition eller sine endelige ml , da der i en fredsproces ikke kun er vindere eller kun tabere .
Ligesom vi med rette fordmmer alle former for vold , ligesom vi med rette fordmmer det , der er sket i Jenin , i Fdselskirken i Betlehem og selvmordsbomberne i caferne og restauranterne i Israel , skal vi ogs vre villige og rede til at hjlpe med til at sammenfre befolkningerne .
Det eneste mde , vi kan gre det p , er at fjerne dem fra konfliktomrdet og skabe dialog mellem dem og give dem den sttte , styrke og rygrad , de har brug for , ikke kun for at overbevise dem om , at der kan skabes fred og harmoni mellem befolkningen i Israel og i Palstina , men ogs at de har EU ' s og de enkelte medlemsstaters fulde opbakning til at opn det .
<P>
Lad os lgge hnden p hjertet og forpligte os til fred og retfrdighed , men vigtigst af alt : menneskelighed .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , Parlamentet og de vrige europiske institutioner understreger gang p gang , at EU er og skal vre et vrdifllesskab , og det er jeg helt enig i .
<P>
Antisemitiske ytringer hrer simpelthen ikke hjemme i Det Europiske Fllesskab .
Eskaleringen af konflikten i Mellemsten har imidlertid frt til det modsatte , hvilket vil sige opblomstring af meget forkastelige antisemitiske manifestationer .
Det er uvrdigt for Europa , hvor holocaust immervk fandt sted !
<P>
Hvor ligger grnsen for politisk anstndighed i EU-medlemsstaterne ?
Det er absolut ikke et abstrakt sprgsml i dag .
I et for nyligt offentliggjort spansk tidsskrift er den israelske premierministers navn forsynet med et hagekors , og hans ansigt er omdannet til et grisehoved med kalot .
Jeg flte et jeblik , at jeg var tilbage i den berygtede nazistiske giftblander Julius Streichers tid .
Den israelske udenrigsminister , Shimon Peres , kritiserede med rette skarpt antisemitiske excesser i EU p Euro-Middelhavskonferencen i Valencia .
<P>
Indgelsen af associeringsaftalen mellem Algeriet og EU fandt sted fr topmdet for Euro-Middelhavsomrdets udenrigsministre .
Ved den hjtidelighed kaldte Algeriets prsident Bouteflika de palstinensiske selvmordsbombere for martyrer og retfrdiggjorde deres terrorhandlinger som legitim modstand .
Dermed undergravede Bouteflika med det samme mlstningen om bekmpelse af terrorisme , som er en vsentlig del af associeringsaftalen .
<P>
Hr. formand , hvis EU ogs vil vre en acceptabel samtalepartner for Staten Israel , skal den resolut fordmme alle antisemitiske ytringer og terrorisme .
<P>
Jeg vil gerne takke bde hr .
Piqu i Camps og hr . Patten for deres klare fordmmelse af terrorismen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne bede de kolleger , der nsker at protestere , om at gre det i stilhed og lade taleren fortstte .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen (NI).">
Hr. formand , der findes ikke den mand , isr ikke franskmand , med hjertet p rette sted , som ikke er trist og mrket af det , der sker i Mellemsten , i de hellige omrder , som Frankrig i rhundreder har forsgt at beskytte .
Der er ikke noget s prapokalyptisk som denne sande udfordring af Gud , som volden mod Jesu vugge reprsenterer .
Frankrig og Europas tilstedevrelse har vret savnet , siden de underlagde sig USA ' s frerskab i skikkelse af hr .
Solana , den tidligere NATO-generalsekretr .
Det kan man kun beklage .
Domine dona nobis pacem .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Tak , hr. formand , her i Parlamentet kan man altid vlge , hvornr man vil tage til orde , og dette tidspunkt er nok ikke det bedste , men jeg vil under alle omstndigheder anmode Dem om , hr. formand , at vi vender tilbage til forhandlingen , hvor det vigtige er Valencia og situationen i Mellemsten .
<P>
( Formanden greb ind )
<P>
Tak , hr. formand , jeg mener , at det er p sin plads at indlede med at takke formandskabet for dets sttte til , at Parlamentet var reprsenteret i Valencia med en ualmindeligt bred delegation med plads til reprsentanter for de fem strste politiske grupper i Parlamentet .
Jeg mener , at tilstedevrelsen af denne delegation fra Parlamentet var umagen vrd , s vi p stedet kunne konstatere det spanske formandskabs bestrbelser - nogle gange med vanskeligheder , men altid med dygtighed - p at afholde og lede et mde , der var meget kompliceret p grund af den overordentligt spndte situation i det omrde , det drejede sig om .
<P>
Jeg mener ogs , at jeg uden at vre bange for at tage fejl kan sige , at Parlamentets tilstedevrelse har vret nyttig , at den har bidraget til , at nogle forslag , som netop er kommet frem i Parlamentets beslutninger og forhandlinger , indgr i handlingsplanen fra Valencia .
<P>
P det politiske omrde mener jeg , at tilsagnet om respekt for menneskerettighederne og samarbejde om bekmpelse af terrorisme er et meget stort fremskridt , og de sprgsml indgr for frste gang tydeligt i konklusionerne fra et mde af denne art .
Lige s vigtige er beslutningerne om at lgge vgt p liberaliseringsprocessen i Middelhavsomrdet , og vi hber , at associeringsaftalen med Libanon bliver underskrevet under dette formandskab .
Jeg mener naturligvis , hr. formand , at tilstedevrelsen af delegationen fra Libyen skal bifaldes udtrykkeligt , for det land spiller utvivlsomt en vigtig rolle i regionen og p hele kontinentet .
<P>
Denne proces med markedsbning skal ledsages af en betydelig fllesskabssttte i form af gede investeringer i omrdet , som kommissr Patten har nvnt , hvorved der bidrages srligt til udvikling af infrastrukturer .
Samtidig skal det bifaldes , at det er blevet konstateret , at det er ndvendigt at f en ben og tilbundsgende debat om organiseringen af migrationsstrmmene og forvaltningen af dem p begge sider af Middelhavet .
<P>
Europa-Parlamentet br fortsat lgge vgt p , at der oprettes en Euro-Middelhavsudviklingsbank , og i mellemtiden skal vi overvge de implicerede institutioner og krve deres sttte - og jeg er sikker p , at vi kan regne med Europa-Kommissionens medvirken p det omrde - til opfyldelse af lftet om at fordoble EIB ' s midler i omrdet frem til 2006 .
<P>
Konferencens sttte til oprettelse af en parlamentarisk Euro-Middelhavsforsamling er meget betydningsfuld , og jeg er sikker p , at vi p det nste parlamentariske forum i juni i Bari vil kunne drfte dens oprettelse , som br vre et afgrende element i institutionaliseringen af Barcelona-processen .
Og p samme mde kan vi bifalde oprettelsen af en fond til fremme af dialogen mellem kulturer og civilisationer , som min gruppe har anmodet indtrngende om .
<P>
Nr alt kommer til alt og til trods for omstndighederne , vil jeg understrege , at vi i Valencia har kunnet bekrfte , at reaktiveringen af Barcelona-processen seks r efter , at den blev indledt , er et strategisk valg for fremtiden for EU og for alle dets medlemsstater og alle dets demokratiske udtryk , for jeg mener , at indsatsen for at fremkomme med partipolitiske erklringer , som formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe har gjort det , er undvendig her .
Det er overfldigt at sige det , men i jeblikket er bestrbelserne p at opn et stabilt og sikkert Middelhavsomrde truet af situationen i Mellemsten .
<P>
Og uden at fremkomme med yderligere overvejelser , hr. formand , vil jeg gerne slutte med en dobbelt opfordring til Parlamentet .
For det frste vil jeg opfordre til , at vi til trods for bekymringerne fortstter vores fredsbestrbelser , og for det andet vil jeg opfordre til , at vi forstrker den interne dialog i Parlamentet for at sikre , at Europa-Parlamentets holdninger bliver resultatet af bred enighed , for kun p den mde , p baggrund af enhed , kan Parlamentet f indflydelse og yde sit bidrag til den fredsproces , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni (PSE).">
Hr. formand , jeg er enig i , at mdet i Valencia var en succes . Alene dette mdes afholdelse var en succes , og her er jeg enig med rdsformand Piqu i Camps .
Jeg havde den re at lede Europa-Parlamentets delegation , og jeg m sige , at der under konferencen var en heftig debat , som undertiden ogs var meget vanskelig , men deltagelsen i handlingsprogrammet og - hvilket Europa-Parlamentet naturligvis understreger - godkendelsen af forslaget om et Parlament og om en fond for interkulturel dialog var s afgjort ogs en succes . P trods af den tragiske situation i Mellemsten fr alt dette os til at mene , at tingene mske kan blive lidt bedre efter mdet i Valencia .
Under alle omstndigheder er der ingen tvivl om , at der er basis for en genoptagelse af samarbejdsprocessen i Middelhavsomrdet .
<P>
For at kunne leve i fred og sikkerhed bliver Israel efter min mening ndt til at bekmpe mange fjender .
Sdan som det allerede er blevet sagt , er den vrste fjende uden tvivl antisemitismen , og EU og Europa-Parlamentet skal vre med fremme i frste rkke , nr det glder om at bekmpe denne frygtelige plage , der ogs har vist sit grimme ansigt her i medlemsstaterne i form af afskyelige attentater .
Den anden af disse fjender er terrorismen , og ogs her er vi p Israels side og imod enhver form for terrorisme , ogs de forfrdelige selvmordsattentater .
P dette punkt er der en vis uklarhed i nogle partier og i nogle arabiske lande , nr man siger , at kampen mod nazismen og fascismen ogs var et oprr i Europa .
Der var ganske vist tale om et oprr , men bortset fra den malplacerede sammenligning vil jeg gerne minde om , at modstanden mod nazismen og fascismen aldrig gik ud over de civile . At sl civile ihjel er ikke nogen martyrgerning , men - sdan som det allerede er blevet sagt - terrorisme .
<P>
Israels tredje fjende er utvivlsomt , at mange lande hidtil har ngtet at anerkende landets eksistens og at have korrekte forbindelser til dette land .
Den saudiarabiske plan kan vre en vigtig nyskabelse i den forbindelse .
Israels fjerde fjende - og det vil jeg gerne understrege - er den udbredte mistillid til EU .
Denne mistillid kan der mske have vret en forklaring p tidligere , men den er helt uacceptabel i dag , og den har ingen eksistensberettigelse .
Det er netop i EU , i dets principper og i dets politikker , at Israel har en ven og en allieret . Det er en meget alvorlig fejl fra den israelske regerings side , at den ikke drager fordel af dette venskab og denne alliance .
<P>
Endelig - og det er min personlige mening - er Sharon-regeringen og dens politik ogs en af Israels fjender , og det glder bde de symbolske og konkrete handlinger .
Det er naturligvis det israelske folks opgave at vurdere den skade , Sharon gr , nr han gr en rimelig kamp mod terrorismen til en uforholdsmssig , overdreven og uacceptabel brug af magt , nr han udbreder tanken om , at det krver en militr lsning at bekmpe terrorismen og overvinde krisen , nr han gr Den Palstinensiske Myndigheds reprsentant til terroristernes leder , tager ham til fange og siger , at han ikke gr noget for at bekmpe terrorismen , nr han ikke anerkender mlstningen om to stater og to folkeslag , og nr han ikke klart angiver en fast dato for tilbagetrkningen fra alle de besatte omrder .
Alle disse holdninger fra Sharon-regeringens side stter Israel i en vanskelig situation , og de fremmer s afgjort ikke freden og dermed en sikker fremtid for Israel .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at sikkerheden ikke er et sprgsml om , hvor mange kampvogne der bestter omrdet , men om det internationale samfunds indsats , og her er Madrid - nemlig den kvartet , som rdsformand Piqu i Camps omtalte - den vigtigste nyskabelse .
Vi skal benytte denne lejlighed til - sdan som Javier Solana sagde - at indlede nogle nye , korte forhandlinger om en stabil og varig fred for bde det palstinensiske og det israelske folk og for hele Middelhavsomrdet .
Vi skal gre en strre indsats for , at de unge endelig kan hbe p en fremtid med fred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve (ELDR).">
Hr. formand , nr man begynder at vurdere konferencen i Valencia og situationen i Mellemsten , mener jeg , at det er logisk at nvne et srlig relevant sammenfald : For det frste skal det fremhves , i hvilken grad reaktiveringen af Barcelona-processen er blevet retfrdiggjort nu , og samtidig skal det erkendes , at situationen i Mellemsten er alvorligere , end den har vret i mange r .
<P>
Jeg har , som De ved , ved mange lejligheder argumenteret for , at Barcelona-processen br og kan fremme fredsprocessen meget , og at det er nskeligt , at konflikten i Mellemsten bremser Barcelona-processen mindst muligt .
Men det er indlysende i dag , at tingenes tilstand er uhyre vanskelig og smertelig .
<P>
Det simple faktum , at handlingsplanen er blevet vedtaget i denne yderst vanskelige situation , viser , hvor berettiget reaktiveringen af Barcelona-processen er .
Jeg mener , at planen omfatter de ml , som vi havde sat os .
For det frste fordi der faststtes en prioritet , som er blevet retfrdiggjort gentagne gange , og for det andet fordi den er baseret p modellen for handlingsplaner , p kendsgerninger .
<P>
Den operative planlgning fremmer , som det er blevet sagt tidligere , forsvaret af menneskerettigheder , udvikling , arbejde , dialog , fred og demokrati .
Desuden har vi gjort det med vigtige instrumenter som fonden , som beslutningen om ikke at opgive banken , en ben bank , en bank , der tillader medejerskab , som oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling , der ud over at vre nyttig forener to ting : For det frste er det et forslag fra Parlamentet , og for det andet er det et rigtigt parlamentarisk forslag , og derfor har vi en ganske srlig tilknytning til det .
<P>
Jeg bifalder i lighed med andre talere tilstedevrelsen af Parlamentets delegation - otte reprsentanter - og jeg mener , at denne tilstedevrelse og de overvejelser , man gjorde sig i Valencia om Parlamentets betnkning , er noget positivt , men , hr. formand , jeg vender tilbage til udgangspunktet : Konflikten og tragedien i Mellemsten prger alt og alle .
<P>
Det faktum , at Den Palstinensiske Myndigheds strukturer er delagt , at Arafat er arresteret , at der er en besttelse , at der er alvorlige humanitre problemer , at Israels regering samtidig ikke tager hensyn til noget , ingen lov og ingen aftale , og at EU ikke kan finde en lsning , er en uhyre alvorlig situation . Jeg bifalder naturligvis , at hr .
Solana er i Palstina i dag , og jeg bifalder , at de to delegationer i gr og i forgrs i Valencia i det mindste i nogen tid sad ved samme bord , og jeg mener , at handlingsplanen er et bidrag , der er afgrende for freden , men jeg vil understrege , at Sikkerhedsrdets resolutioner ikke efterleves , og Parlamentet kan ikke se , hvordan Rdet kan gennemfre de vedtagne foranstaltninger .
Jeg tnker p embargoen , p associeringsaftalen med Israel , men ogs p den betydning , som USA har p dette omrde , og i hvilken grad Parlamentet , i hvilken grad EU presser p .
<P>
Hr. formand , alt det forhindrer os ganske enkelt i at give udtryk for en tilfredshed , der af forskellige rsager kunne vre rimelig .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg rejste med hr . Watts og andre til Jenin i gr .
Jeg har vret i Palstina dusinvis af gange siden 1968 og har set utallige sprngte palstinensiske huse .
Jeg troede , at jeg var immun , men Jenin var vrre , end jeg havde forestillet mig .
Terje Larsson har fuldstndig ret .
Man kan sige , at Jenin er Palstinas ground zero .
<P>
Man kan ogs sige , at Jenin er et nyt Deir Yassin .
Det var jo der , Sharons politiske forfdre inden for Irgun myrdede godt 250 civile palstinensere i april 1948 , hvilket blev signalet til den palstinensiske masseflugt , som ligger bag hele problemet .
Det var ogs meningen dengang , og meget tyder p , at det ogs er meningen nu . Man vil forsge at jage en skrk i palstinenserne , s de flytter sig .
Man vil drive dem p flugt .
De , der alligevel bliver , skal sttes i fngsel .
<P>
New York Times kunne i sndags berette , at der skal bygges en Berlinmur omkring hele Vestbredden .
Det er alts ikke en mur mellem Israel og Palstina , men en mur rundt om hele Vestbredden , s hele omrdet bliver som n stor koncentrationslejr .
Da vi var der forleden nat , blev 12 palstinensere smidt ud af 12 lejligheder midt i byen .
I henhold til avisen Haaretz er dette et led i strategien med at omringe hele den gamle by med jdiske forposter .
Jerusalem Post fortller om Knesset-medlemmet Ben Elon , at " he promises Jewish continuity in Jerusalem . "
<P>
Hvis vi skifter ordet " jewish " ud med " hvid " , " svensk " , " kristen " eller en anden etnisk eller national betegnelse , ville alle rbe " racisme , racisme " .
<P>
Hvorfor er hr . Patten og hr .
Piqu i Camps s utroligt forsigtige ? De sagde bestemt mange ting , men hvorfor ikke se sandheden i jnene og indse , at den israelske besttelsespolitik er den samme slags politik , som til sidst frte til boykotten mod Sydafrika .
Det er den samme slags politik , som til sidst frte til interventionen i Kosovo for at redde kosovoalbanerne .
<P>
Israel skal derfor behandles p samme mde , som vi behandlede apartheid i Sydafrika og Milosevics Serbien .
Sharon-regimet m isoleres .
<P>
Gldeligt nok er der mange , der har indset dette .
120 forskere har offentliggjort et brev i The Guardian og krvet , at Israel udelukkes fra forskningssamarbejdet med EU .
Den svenske og den britiske lgeforening har foreslet , at den israelske lgeforening udelukkes af World Medical Association , og fodboldorganisationen FIFA skal i begyndelsen af maj tage stilling til en udelukkelse af Israel .
<P>
I Sydafrika krver justitsminister Ronald Kasrils en boykot mod Israel .
Det er virkelig p hje tid , at vi ogs inden for EU er lidt barske og i det mindste gennemfrer det ret milde krav , som Europa-Parlamentet har stillet , nemlig at vi suspenderer associeringsaftalen med Israel .
Det mindste , man kan forlange , er , at Rdet og Kommissionen srger for , at kravet gennemfres i praksis .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om Israel- og Palstina-sprgsmlet var et centralt sprgsml p mdet i Valencia - det kunne ikke vre anderledes i betragtning af den tragedie , der finder sted - er der ingen tvivl om , at man gjorde fremskridt , nr det glder vedtagelsen af en dagsorden , som fremmer dialogen og partnerskabet .
Beslutningen om at oprette en Euro-Middelhavsforsamling er efter min mening heller ikke af sekundr betydning , og det er noget , som vi br arbejde meget kraftigt p .
<P>
Jeg har flere gange givet udtryk for min holdning til , hvordan konflikten skal lses . Jeg er trt af at gentage de samme ting , og jeg er i vrigt enig i meget af det , der er blevet sagt her i dag .
Derfor vil jeg i dag gerne bruge min taletid p at citere nogle palstinensiske og israelske kvinder , som sammen er rejst til Europa-Parlamentet for at bede os om at gre en indsats for freden .
Det er kvinder fra Jerusalem Link og kvindelige parlamentsmedlemmer fra Israel og Palstina .
Deres udtalelser giver et spinkelt hb for fremtiden , og det er udtalelser fra mennesker , som virkelig forventer , at vi gr en konsekvent indsats .
Jeg vil gerne takke rdsformand Piqu i Camps , hr . Solana - som ikke er til stede - og kommissr Patten for deres ord og handlinger , men efter min opfattelse br vi gennemfre den beslutning , som Parlamentet har vedtaget .
<P>
Jeg vil lse disse kvinders ord op for Dem : " De forstlige drab p uskyldige civile , bde palstinensere og israelere , m ikke undskyldes .
At forlnge det palstinensiske folks lidelser , at delgge infrastrukturer og civiles huse og at holde Arafat isoleret vil kun gre begge befolkningers lidelser og usikkerhed strre og delgge ethvert hb om fred .
De to befolkninger fr ikke fred og sikkerhed , fr man fjerner de dybere rsager til denne konflikt , som er fredens sande fjende , nemlig den militre besttelse .
De to befolkninger er nu fanget i en situation med bekymring og frygt for repressalier .
Vi kvinder ngter at lade os lamme eller styre af denne frygt .
Vi kan ikke lukke jnene for de politikker og den praksis , der er udtnkt med det forml at ydmyge og true palstinenserne og underkaste dem Israels strategiske program med ekspropriationer , bosttelser og kolonisering , som er blevet ved i lbet af 34 rs besttelse .
<P>
Vi kan ikke lukke jnene for , at palstinensiske bevgelsers ikkevoldelige forsg p at gre modstand imod , at man ngter dem de grundlggende menneskerettigheder , hver gang er blevet mdt med vold og straffeforanstaltninger fra israelsk side og med tavshed fra det internationale samfunds side .
For at skabe fred og sikkerhed er det ndvendigt , at man ikke lngere ngter det palstinensiske folk deres ret til selvstyre , og dette skal ske i forbindelse med nogle retfrdige og overordnede forhandlinger .
<P>
Derfor beder vi om tilstedevrelsen af internationale styrker for at beskytte civilbefolkningen .
Og derfor beder vi om , at FN-resolutionerne gennemfres .
Ret , gensidig anerkendelse og respekt for hinandens personlige og flles rettigheder vil bane vejen for , at der kan skabes fred . "
<P>
Det er , hvad disse kvinder siger , og jeg mener ikke , at vi kan undlade at lytte til disse udtalelser fra de israelske og palstinensiske kvinder , men ogs fra mange palstinensiske og israelske mnd , som alle sammen siger stop , og som siger , at den militre besttelse m hre op .
Nu skal vi g fra ord til konkret handling .
EU ' s tilstedevrelse i dag er vigtig - og jeg hber , at EU har mdt Arafat - men vi skal s afgjort srge for at fortlle Staten Israel , at selv om dens eksistens skal forsvares fuldstndigt , og selv om den skal beskyttes fuldstndigt imod enhver handling , der gr ud over det jdiske folk , kan vi ikke tillade , at man fortstter p denne mde .
Vi skal ogs benyttes os af de instrumenter , vi har til rdighed .
Vi skal ikke vre racister og indstille aftalen med Zimbabwe , mens vi kun bruger venlige ord over for Israel .
Vi skal gre en indsats snarest muligt , for freden er til gavn for alle .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , en af konklusionerne fra topmdet i Valencia er Algeriets og Libanons associeringsaftale med EU .
Efter min mening kan Parlamentet ikke undlade at gre opmrksom p , at denne aftale kun kommer til at glde p papiret , nr det drejer sig om bestemmelserne om , at alle EU ' s konomiske og institutionelle aftaler med tredjelande er afhngige af respekten for menneskerettighederne , de borgerlige rettigheder og de politiske rettigheder .
Libanon og Algeriet kommer ikke til at overholde disse forpligtelser , og det er der naturligvis forskellige rsager til .
Dette hykleri truer EU ' s interne og internationale trovrdighed , for det er et EU , som i teorien forsikrer den europiske befolkning for , at det gr en indsats for friheden og for at sikre borgerne i de lande , der er med i aftalen , men som i praksis aldrig tr gribe ind over for regeringerne - hverken i Tunesien eller Laos - der indkasserer sttten , men herefter meget tydeligt ikke gr noget for at opfylde forpligtelserne .
Det burde man tnke over , og man burde vlge en mere respektabel lsning , nemlig at give afkald p bestemmelserne i stedet for at blive ved med at vre hyklerisk eller magtesls .
Det burde Parlamentet overveje , eftersom det har bedt om - og fortsat beder om - sanktioner over for Israel , der trods alt er det eneste land i Mellemsten , som gr en indsats for at respektere demokratiet , menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder . Parlamentet beder til gengld ikke de andre lande om noget lige s indtrngende .
<P>
Hr. formand , EU har koncentreret sig om den nordstlige grnse og gr det stadig - tnk bare p udvidelsen - men gr sig skyldig i at have negligeret den sydlige grnse , nemlig grnsen til Middelhavsomrdet .
Mange af Europas problemer , f.eks. hvad indvandring og sikkerhed angr , har rod i Europas sydlige grnse og i forholdet til den islamiske verden .
<P>
Jeg satte pris p forslagene og udtalelserne om en genoptagelse af Barcelona-processen .
Nogle kaldte topmdet i Valencia for en succes .
Vi skal huske , at man ogs kaldte topmdet i Barcelona for en succes , mens vi i dag kan konstatere , at det har vret en fiasko .
Jeg er bange for , at det samme vil ske , hvis der ikke gres en konkret indsats .
Jeg vil komme med et enkelt eksempel : Hvornr begynder vi at stte sprgsmlstegn ved EU ' s protektionistiske handelspolitikker , nr det glder markederne for industriprodukter , men ogs markedet for landbrugsprodukter ?
Skal vi blive ved med at forsvare den flles landbrugspolitik mod den interesse , som vi har eller burde have i at importere produkter fra Maghreblandene , hvilket skaber beskftigelse og mske ogs bremser indvandringen ?
<P>
Endelig vil jeg gerne sige noget om Israel- og Palstina-sprgsmlet , nemlig at det er forsteligt , at der blev givet udtryk for tilfredshed med vores delegations besg i Palstina .
Vi ved , hvad vi skal bede Israel om .
I gr advarede Rdet endnu en gang Israel mod at gribe ind over for Arafat i Ramallah .
Det er udmrket , men hvad beder vi Arafat om ?
Skal vi njes med , at han siger nej , eller skal vi bede ham om at bringe den jvne strm af selvmordsattentater til ophr ?
<P>
Til sidst vil jeg gerne sl kraftigt fast , hr. formand , at det bde er hensigtsmssigt og ndvendigt , at EU giver udtryk for sin vilje til at foretage en fuld integration af Israels demokrati i EU .
I gr sagde formanden for Knesset , Avraham Burg , at han ikke brd sig om pisken i form af sanktioner , men derimod var glad for guleroden i form af fuld integration .
Det er en lejlighed , som vi br benytte os af , hvis vi i EU lgger vgt p dette omrdes fred og fremtid , og hvis vi i EU har nogle visioner .
Og det er i hvert fald en vision !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , jeg troede , at De havde sprunget mig over og dermed givet et kedeligt eksempel p manglende overholdelse af de regler , som De bebrejder de franske folkevalgte for ikke at overholde .
<P>
Jeg er ked af , at hr . Cox har overladt formandsstolen til Dem i dag , om jeg s m sige , for jeg ville gerne have sagt ham direkte , at hans stillingtagen i forgrs med hensyn til resultaterne af prsidentvalget i Frankrig ikke blot i Frankrig i mange opinionskredse og isr hos suvernisterne er ugyldig og uden virkning , men ogs vidner om et meget alvorligt brud p den pligt til at vre uvildig , som enhver formand for et parlament og isr et internationalt og ikke overstatsligt parlament , der ikke skal blande sig i medlemslandenes politik , m respektere .
Men det vil De sikkert gerne overbringe . Jeg hber , at han angrer , og at han trkker sine i mange henseender fuldstndigt undvendige og skandalse ord fra i forgrs tilbage .
<P>
Hvad angr Mellemsten , er der en ting , der slr os - i hvert fald med hensyn til den europiske rolle - og det er endnu en gang Europas og i sidste ende EU-medlemslandenes manglende tilstedevrelse i al deres flles forbundethed , som er skabt af en falsk europisk solidaritet p den mellemstlige scene , hvor de dramatiske begivenheder , som vi har set p ikke blot i flere uger eller mneder , men faktisk i revis , foregr .
Man skal ikke endnu en gang komme og fortlle os , at Europa skal have en flles udenrigspolitik .
Det blev sagt i 1991 under Golfkrigen , det blev sagt to eller tre r senere under begivenhederne i De Store Sers Omrde i Afrika og endnu en gang om begivenhederne i svel Bosnien som Kosovo .
Hver gang var det et fromt nske , og hver gang en ny international krise opstod , var Europa stum , stum , fordi de europiske lande er ude af stand til at blive enige om en flles holdning .
Europa kan kun tale med n mund , nr det ikke har noget at sige , og det siger ikke noget , fordi det er offer for en opfattelse , som er yderliggende og farlig for dets enhed . Det forhindrer staterne i at udtrykke sig .
Det er frst og fremmest alvorligt for Frankrig , som , hvis det ikke havde vret bundet af europiske bndler , ville have oplftet sin retfrdighedens og fredens stemme og vre blevet hrt af en meget lang rkke lande i verden .
Det er p tide , at Frankrig - det har jeg personligt vret overbevist om i flere r - ryster dette g af sig , og der er ingen tvivl om , at det vil ske , som et kolossalt flertal af franskmndene nsker det i de kommende r .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , faktisk tror jeg ogs , at mdet mellem ministrene i Valencia har vret en succes , og gradvis vil vi ogs forst , hvilken betydning Middelhavsomrdet har for os alle , og ikke kun for de EU-lande , der ligger ved Middelhavet , men ogs for de lande , der ligger lngere vk .
Middelhavsomrdet er vigtigt , udvidelsen er vigtig , og det er til flles gavn for os alle .
<P>
Nr der ikke er en seris og fredelig udvikling i Middelhavsomrdet , s brnder det hos os alle .
Attentatet mod turisterne p Djerba viser , hvor tt denne brand allerede er p os .
Derfor er det vigtigt , at denne dialog fres p et jvnbyrdigt grundlag .
Det er ogs en kulturel dialog , som ikke kan gennemfres p et politisk grundlag alene .
Det er meget vigtigt for os at skabe et konomisk , socialt og politisk perspektiv for befolkningen i Nordafrika , fordi der s kan indledes en stabil og demokratisk udvikling i dette omrde .
<P>
Derfor er det ogs s vigtigt , at hjlpen kommer hurtigt , og at den er ubureaukratisk og effektiv .
Jeg ved , at kommissr Patten i de seneste r har anstrengt sig meget for at skabe forbedringer p dette omrde , men vi befinder os stadig i en situation , hvor man bruger penge og formelt trffer beslutninger , men hvor effektiviteten alligevel lader meget tilbage at nske .
Gennemfrelsen er ikke nok , fordi vi har problemer bde hos os selv og med bureaukratiet i de pgldende lande , og det skal ndres .
<P>
Man vil ikke opn et positivt resultat i hele Middelhavsomrdet , s lnge der ikke er nogen lsning p konflikten i Mellemsten , fordi den hele tiden fr flelserne til at blusse op og gr det vanskeligt at lse Middelhavskonflikten .
Jeg synes , at det , der i jeblikket foregr inden for rejsediplomatiet , undertiden forekommer latterligt .
I de lige uger rejser Powell , og i de ulige uger rejser Solana .
Hvad ville der mon ske , hr. rdsformand , hvis man i Rdet besluttede , at den nste delegation ikke skulle sendes til Jerusalem , men til Washington for omsider at gennemtvinge , at en flles delegation skulle rejse til Jerusalem og Ramallah sammen med russerne og De Forenede Nationer ?
<P>
Jeg mener , at den egentlige forskel ligger her .
Kommissr Patten talte her om joint efforts , og netop det skal understreges kraftigt i denne sag .
Jeg ved , at der er store diplomatiske forbehold p den ene eller anden side , men jeg mener , at vi kun ved en flles indsats sammen med de arabiske stater , der er indstillet p at gre noget , kan tvinge igennem , at volden ophrer ved at understrege , at nu kan det vre nok !
Kun p den mde kan der garanteres for sikkerheden i dette omrde p en trovrdig mde , og dermed kan der skabes forudstninger for at effektivisere foranstaltningerne i stil med Marshall-planen , som vi gerne vil vre med til .
<P>
Vi m gennemfre , at alle nabolande anerkender begge stater - bde den israelske stat og den palstinensiske stat . Det er en vigtig forudstning for den videre udvikling .
Det er frem for alt vigtigt at finde en lsning p flygtningeproblemet , s befolkningen kan f et nyt perspektiv , og flygtningelejrene ikke hele tiden er arnesteder for ny terror .
Det handler om at stoppe dette .
Det er ikke holdbart , at man sender flygtninge til Israel for p den mde at opn forandringer i Israel , men araberne m vre indstillet p at give de palstinensiske flygtninge i deres lande nogle fremtidsudsigter .
Jeg vil gerne slutte med et Voltaire-citat , der er rettet mod Le Pen-tilhngere , men ogs mod os selv , nr vi har forskellige meninger : " Jeg vil bekmpe dine meninger , men jeg vil d for din ret til at have dem ! "
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , en positiv vurdering af ministerkonferencen i Valencia skal naturligvis ses i sammenhng med tragedien i Mellemsten .
<P>
Det var faktisk ikke sikkert , at konferencen kunne gennemfres , at den arabiske gruppe i Barcelona-processen ville acceptere at stte sig sammen med reprsentanterne for Staten Israel , at reprsentanten for Den Palstinensiske Myndighed kunne vre til stede osv . Man br ikke blot glde sig over et godt resultat , men ogs forsge at forklare rsagerne til det , som for mig er indlysende .
<P>
For det frste har processen allerede fet sin egen logik , og der er en bevidsthed om flles interesser og ml .
Nogle r efter Barcelona synes dette helt klart .
Men jeg vil gerne fremhve den anden rsag , for EU ' s udenrigspolitik kritiseres s ofte , at det er vrd en gang imellem at standse op og overveje , i hvilken grad det positive udfald af ministerkonferencen i Valencia hovedsageligt skyldes den opfattelse , som vores partnere i Middelhavsomrdet har af EU ' s udenrigspolitik : Deres opfattelse af , at vores rdsel over tragedien i Mellemsten er oprigtig , deres opfattelse af , at vi ikke har ladet os standse af dette problem , deres opfattelse af , at vores synspunkt ikke er ensidigt , men alsidigt , og endelig deres opfattelse af , at vi ikke gr de aktuelle problemer til billig manikisme .
Som kommissr Patten sagde under konferencen med en stning , der , selv om den ikke var helt original , var glimrende , nsker EU at vre konsekvent over for terrorisme , men ogs over for rsagerne til terrorisme . Vi har hstet frugten af denne politik , og jeg er ikke bange for at lyknske hr .
Solana , hr . Patten og mange andre med disse gode resultater , selv om jeg naturligvis ikke gr ind for persondyrkelse .
<P>
Denne tilfredshed m imidlertid ikke f os til at glemme , hvor skrbelig Barcelona-processen er .
De fattige befolkninger - som der er mange af i Middelhavsomrdet - har en enorm tlmodighed , s lnge to betingelser er opfyldt : Den frste er , at de fornemmer , at det kommende r vil blive lidt bedre end det indevrende eller det foregende , at brnenes situation vil vre bedre end forldrenes , og at brnebrnene vil komme p universitetet . Den anden er , at de ikke fler sig ydmyget .
Det er de to grundlggende udfordringer for EU ' s Middelhavspolitik .
Barcelona-processen har , som rdsformand Piqu sagde , vist modstandskraft i Valencia , men den vil bukke under , hvis vi ikke klarer denne dobbelte udfordring .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Jeg er ogs lige kommet tilbage fra flygtningelejren i Jenin , og det er umuligt at beskrive de rdsler , som vi har set og hrt i de forlbne dage .
En mand , som i fire dage havde forsgt at finde sin bror under ruinerne , mens Israel blokerede de bulldozere , som var ndvendige til rydningen .
En lge , som frst mtte fjerne en bldende mand fra gaden , da denne var forbldt .
En palstinensisk familie , som havde boet i stjerusalem i 50 r og mandag aften blev sat ud af deres hus for at give plads til israelske kolonister .
Computere fra det palstinensiske undervisningsministerium blev smidt i en bunke af israelske soldater og efterflgende sprngt i luften med granater .
<P>
Kan nogen fortlle mig , hvad disse handlinger har med bekmpelsen af terrorisme at gre ?
Den israelske regering er ikke kun i gang med bekmpelse af terrorisme , for Sharon delgger bevidst den palstinensiske infrastruktur og dermed det palstinensiske hb , og mennesker uden hb drives til desperate handlinger .
Forfrdelige selvmordsangreb er resultatet heraf .
P den mde bidrager Sharon selv til Israels usikkerhed , som han ellers siger , at han vil fjerne .
<P>
Israels sikkerhed kan kun sikres , hvis vi fjerner rsagerne til desperationen , som er koloniseringen og besttelsen .
Sharon har imidlertid angivet at ville bygge nye bosttelser .
Hvordan kan det sikre Israels sikkerhed ?
<P>
Endelig , hr. formand , er vi alle chokerede over den voksende antisemitisme i Europa .
Vi fordmmer dette og anmoder regeringerne om kraftig handling .
Men at stemple alle , som Peres gr , der kritiserer Israel som antisemitter , er uacceptabelt og en lige lovlig nem mde at unddrage sig den begrundede internationale kritik p .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , ligesom min kollega , der talte fr , var jeg ogs i gr i flygtningelejren i Jenin , og de rdsler , som vi s , er blevet beskrevet af de kolleger , der allerede har talt .
<P>
Det drejer sig ikke kun om Jenin .
De palstinensere , vi talte med , sagde , at situationen var den samme i Nablus , Ramallah og alle byer p Vestbredden .
<P>
Rdslerne er ogs politiske .
Den Palstinenesiske Myndighed er helt delagt .
De delagde ministerier , skoler , infrastrukturer , arkiver , alt .
Mens vi p vejen fra Jerusalem til Jenin - hvor politibiler , tanks og jeeps standsede os gentagne gange - s bosttelser for udlndinge , som slr sig ned p palstinensisk jord , der lignede boligkvarterer i Paris , London , Madrid eller enhver anden europisk hovedstad .
Rigdom ved siden af fattigdom .
Vi konstaterede , hvordan det er muligt , at en suvern stat arresterer prsidenten for myndigheden over et omrde , som den overhovedet ikke har nogen rettigheder over , eller en leder som Barghouti , eller hvordan helikoptere og tanks bruges som terrorvben .
Det er rigtigt , at der er selvmordsterrorister p grund af desperationen , men der er ogs terrorhelikoptere , vi s dem i forgrs .
<P>
I betragtning af dette kan jeg kun vre pessimistisk , hvis ikke det internationale samfund og FN , EU og isr USA griber ind .
Der kan ikke gres noget , hvis FN ' s resolutioner ikke efterleves .
Jeg kender - ligesom alle andre - den arabiske modstand mod Israel fra begyndelsen , men i dag er dette ikke det grundlggende problem .
Problemet er , at Sharon og nsten alle de andre tror p deres historiske , moralske , kulturelle og teknologiske overlegenhed .
En religis minister , som for kort tid siden trdte ind i regeringen , sagde , at alle palstinenserne skulle kastes i havet , og at de , der blev tilbage , under alle omstndigheder ville vre som tyrkerne i Tyskland eller som algerierne i Frankrig .
Selv de fremskridtsvenlige nsker i virkeligheden ikke en palstinensisk stat .
Hvad kan bantustanerne gre for at overvinde denne situation , nr de oven i kbet er adskilt af bosttelser , af veje , som kun bostterne og hren bruger , og af hren selv i et endda indskrnket omrde , der f.eks. manglede den vrdifulde Jordan-dal ?
<P>
Jeg mener , at palstinenserne har ret - selve formanden for det palstinensiske parlament eller efterflgeren efter den desvrre afdde Hussein i Jerusalem - nr de giver udtryk for deres desperation .
For os er den eneste lsning FN ' s og isr EU ' s indgriben .
De kan ikke klare det indbyrdes , for Israel nsker ikke en palstinensisk stat , den indgr ikke i landets ideologi , sdan er det .
Jeg mener , at vi br vre bevidste om dette problem for at lse det .
<P>
Jeg mener , at Europa ikke kan fle sig skyldig i denne situation .
I mange amerikanske medier siges det , at Europa ikke br gribe ind p grund af dets tidligere erfaringer .
Vi er europiske borgere af i dag , vi kan ikke fle os skyldige , og vi kan ikke lade os pvirke af beskyldninger om antisemitisme : Fordi vi gr ind for en palstinensisk stat , er vi antisemitter .
Problemet er ikke religist , men politisk : en stat , der ydmyger og delgger et folk .
Problemet er i hvert fald besttelsen , og opgaven for EU er at overbevise , at ptvinge Israel en lsning og at hjlpe Palstina .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg var ogs i Jenin i gr , og som lge og lektor ved det medicinske fakultet , som professor , gjorde det stort indtryk p mig , da direktren for hospitalet i Jenin beklagede sig over , at de ikke kunne tage sig af de srede , af de dende i omrdet omkring hospitalet , fordi tanksene , maskinpistolerne og helikopterne forhindrede det .
Det er dramatisk , det har ikke noget som helst med sikkerhed at gre .
At terrorisere et folk er ren statsterrorisme .
Og derfor ville jeg takke hr . Piqu , hvis han , nr han fordmmer den palstinensiske selvmordsterrorisme - hvilket er korrekt - med samme overbevisning fordmmer Staten Israels terrorisme , for hvis vi ikke har to mlestokke , vil vores trovrdighed vre p spil .
<P>
Jeg vil sige , at rsagen til fredsprocessens sammenbrud er , at det ikke kan accepteres , at en stat bestter en anden og opretter bosttelser i den , som det sker nu .
Det minder om det , der skete , da Tyskland invaderede Frankrig , og det er uacceptabelt . Denne situation skaber en logisk reaktion mod besttelseshren , mod bestterne .
Ethvert menneske , enhver sjl gr oprr ved at se rigdommen i bosttelserne og fattigdommen i flygtningelejrene .
Derfor skal den palstinensiske stat anerkendes omgende , s Palstina som stat kan gre indsigelser over for det internationale samfund .
<SPEAKER ID=41 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , ogs jeg er lige kommet tilbage fra Jenin , og nr kommissr Patten siger , " at israelske soldater i visse tilflde har vist manglende respekt for menneskeliv " , s m jeg sige , at det undrer mig meget , at han bruger den terminologi .
Der er ingen tvivl om , at det vi s i Jenin , var en fuldstndig mangel p respekt for menneskeliv .
Man gik ind og jvnede husene med jorden med bulldozere , og for at vre sikker p , at man under ingen omstndigheder kunne komme til noget levende eller til at grave et eneste lig op , s krte man tanks hen over dem bagefter , sledes at der nrmest kom en stor vej , der hvor husene havde vret .
Hvis ikke det er manglende respekt for menneskeliv , s ved jeg ikke , hvad det er .
Man ved overhovedet ikke , hvor mange dde der ligger under murbrokkerne i Jenin .
Men at der ligger dde , kan man lugte .
Der er en modbydelig lugt , nr man gr rundt i omrdet , og man kan s begynde at grave dr , hvor lugten er vrst .
Nr man ikke ved , hvor mange lig der ligger dernede , s er det fordi mnd og kvinder blev skilt fra hinanden .
Mndene er endnu ikke blevet givet tilbage til Jenin , s man ved ikke , hvor mange der stadig befinder sig i israelsk fangenskab , og hvor mange der ligger dde nede under disse murbrokker .
<P>
Hvis vi skal fordmme selvmordsbomber , og det skal vi selvflgelig , s skal vi lige s kraftigt fordmme det , der er sket i Jenin .
Vi skal ikke bare krve , at Israel trkker sine tropper tilbage .
Vi skal fordmme det , og vi skal forlange , at de skyldige stilles til ansvar , at Israel selv stiller de soldater til ansvar , som har beget disse umenneskeligheder .
Der er slet ingen tvivl om , hvor mange civile der er blevet drbt .
Vi har de njagtige tal fra menneskerettighedsorganisationer .
Der er blevet drbt over 2000 civile .
Vi ved , hvordan de er blevet drbt , om de er blevet drbt ved bombardementer , om de er blevet skudt , hvor de er blevet skudt .
Vi ved , hvor mange der er brn .
Vi ved , hvor mange der er mnd , vi ved , hvor mange der er kvinder .
Vi ved ogs , at der foregr en systematisk delggelse af hele infrastrukturen i de palstinensiske omrder .
Vi ved , at der i dag ikke findes registrering af fdsler eller ddsfald .
Der findes ingen registrering af gteskaber .
Der findes ingen registrering af forbrydere , og samtidig siger man , at Arafat skal fngsle forbryderne , men registrene findes ikke lngere , for det er alt sammen systematisk blevet delagt .
<P>
Jeg vil bede kommissr Patten om at trkke sin udtalelse tilbage med hensyn til garantier for , at det ikke sker igen .
Hvordan i al verden skal vi - efter en fuldstndig systematisk og meget bevidst delggelse - kunne regne med at f garantier fra Israel for , at det ikke sker igen , og skal vi virkelig vente p eller undlade at opbygge hele den struktur , hvis vi ikke fr garantier fra Israel .
Der er ingen tvivl om , hvad Israel vil , hvad Sharon vil , men nu skal jeg ikke sidestille de to , for det er jo Sharon .
Han fngslede i sidste uge en leder , Marwan Barghouti , som har vret en af de frende bag kravet om fred .
Han bliver nu holdt indesprret , han har p 8 dage kun haft 1 time med sin sagfrer .
Han bliver forhrt 21 timer ad gangen , fr kun lov til at sove 3 timer .
Han er min kollega , han er under den samme immunitet som jeg , men han bliver alts i jeblikket tortureret i et israelsk fngsel .
Det er et led i hele delggelsen af det palstinensiske samfund , dets infrastrukturer og ledere .
Lad os sige det , som det er , lad os ikke formode noget , der er beviser nok .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne frst og fremmest understrege , at Rdet ( almindelige anliggender ) har udvist ansvarlighed ved at ngte at flge Europa-Parlamentets henstilling om ensidigt at ophve associeringsaftalen med Israel .
De har fornuftigt nok heller ikke , hr. formand , henvist til udsendelsen af observatrer eller fredsstyrker uden forudgende forhandlinger om en politisk aftale .
Hvilken rolle kunne de egentlig spille i en situation , hvor det tydeligvis ikke er to almindelige hre , der str over for hinanden .
Enhver inkonsekvens i EU ' s opfrsel kan kun undergrave den sum af tillid , som det er s bydende ndvendig for os at have liggende hos hver af de to hovedaktrer , hvis vi , nr jeblikket er inde , skal bidrage effektivt til opnelsen af en varig fredsaftale .
Ideologisk spilfgteri og lidenskabelig forblndelse overlader det diplomatiske terrn , det vil sige den egentlige fredsindsats , til USA alene .
<P>
Deres forslag fra i eftermiddag , hr. rdsformand , gr fortrinsvis i den rigtige retning efter utallige svinkerinder , hvad enten det drejer sig om tvetydigheden i de europiske holdninger p Durban-konferencen , om europiske fumlerier i FN ' s Menneskerettighedskommission eller om den delvise beslutning fra Europa-Parlamentet , som sendte et forkert signal p et forkert tidspunkt .
Deres meddelelse , hr. formand , var afbalanceret .
Rdet krver bde en tilbagetrkning af israelske tropper fra selvstyreomrderne og et stop for attentaterne i Israel .
De har udtrykkeligt fordmt selvmordsattentaterne ved at sige , at de ikke kan retfrdiggres , og fastsl , at deres ophavsmnd ikke var martyrer , men terrorister .
Der m ikke vre det mindste tegn p uenighed , misforstelse eller eftergivenhed i EU .
I de kommende uger br EU ogs bidrage til , at FN ' s undersgelser i Jenin bliver uvildige og ikke giver anledning til manipulation eller overgreb , som ikke tjener fredens sag .
Med henblik p at skabe en palstinensisk stat , skal vi samtidig bidrage til at overbevise Den Palstinensiske Myndighed om at give definitivt afkald p at blande de to folk og opfre sig fuldt ud ansvarligt
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , som er blevet for at flge denne maratondiskussion , tak til Kommissionen og Rdet for redegrelsen om mdet i Euro-Middelhavsomrdet og situationen i Mellemsten .
<P>
Naturligvis nsker vi i Parlamentet at holde os ajour , og vores gruppe sttter alle aktuelle bestrbelser p at opn fred i Mellemsten .
Det virker imidlertid nrmest grotesk kun at diskutere sagen i uge- og mnedsvis .
Vi kan jo ikke fra Parlamentets side vre operative i sagen .
Vi samles her for at tale hver for vores publikum , men er vi tilfredse , nr vi har gjort det ?
Forhbentlig ikke .
<P>
Det virker som om , at ligesom man i rednings- og oprydningsarbejdet i World Trade Center endelig er net til stadiet ground zero , er forholdet mellem israelerne og palstinenserne ogs p ground zero .
En optimist ville sige - og jeg er jo optimist - at herfra kan det kun - og skal det kun - blive bedre .
Dette hentydede kommissr Patten ogs til i nskeform .
<P>
Det ser ud til at vre klart , at kun ved kvartetten FN , EU , USA og Ruslands forenede bestrbelser kan man komme videre .
Soloarbejde , hvad enten der er tale om den rede Colin Powell eller den hjtstende reprsentant for FUSP Javier Solana , frer ikke til resultater .
En af de to parter i striden mistnker altid andre for partiskhed .
Nr en s gennemskuelig mission som den , prsident Martti Ahtisaari fik af generalsekretr Kofi Annan , at undersge delggelserne i Jenin og antallet af menneskelige ofre , mder mistro fra den anden side , er man virkelig p ground zero .
Prsident Ahtisaari , som jeg kender godt , kan man nppe anklage for forudindtagethed .
<P>
Hele verdenssamfundet m st sammen for at opn det eneste mulige resultat : Palstinenserne m have deres egen stat , hvor de suvernt bestemmer over hele territoriet , og ikke bare territoriet , men ogs farvandet og luftrummet uden om det .
Israelerne m have betingelsesls garanti for , at deres brn , ldre , fdre og mdre kan frdes helt sikkert i deres eget land uden truslen om fortsatte , lumske terroristers bombeangreb .
Kun derfra kan man indlede en konstruktiv sameksistens , som bygger p gensidig respekt .
<P>
Hr. formand , jeg tror ikke p sanktioner , det burde vre nok med et pres , men hvis ikke der snart kommer gang i konstruktive , egentlige og formlstjenlige forhandlinger , som ogs frer til et resultat , opstr der ungtelig en deja-vu-situation .
Hvor lnge og forgves forhandlede man ikke i det tidligere Jugoslavien , inden man indfrte sanktioner ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Soares (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne frst takke det spanske formandskab og udenrigsminister Piqu i srdeleshed for den store indsats , som man har udfoldet for at gennemfre udenrigsministermdet i Valencia , hvis resultater jeg psknner .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Chris Patten for den forstelse , upartiskhed og skarpsindighed , som hans indlg gav udtryk for .
<P>
Mit sprgsml er ganske enkelt og skal rettes til udenrigsminister Piqu : Mener De - efter at have hrt kommissr Chris Patten sige , at Mellemsten str i flammer , hvad den jo faktisk gr - at Barcelona-processen kan overleve konflikten i Mellemsten ?
Sharon har med sin forkastelige politik vist , at han ikke tager hensyn til hverken EU ' s eller FN ' s beslutninger og ikke engang til prsident Bushs henstillinger .
Han tager dem ikke alvorligt !
Jeg sprger derfor : Skal vi blive ved med de smukke ord , de rigtige udtalelser og de store afstemninger , som vi jo ved ikke frer til noget , nr vi faktisk rder over nogle redskaber , der kan tvinge Sharon til at skifte politik ?
Hvorfor gennemfres den beslutning ikke , som et stort flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget , om at suspenderere associeringsaftalen mellem EU og Israel ?
Hvorfor tages der ikke i FN et alvorligt initiativ , der tvinger Israel til at acceptere indsttelse af en militr fredsstyrke ?
Som Israels ven gennem mange r beklager jeg at mtte sige , at Sharon er i gang med at tilfje Israels re en uoprettelig skade og placere sit land i en moralsk uholdbar situation , der vil isolere det mere internationalt end nogensinde fr .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg er ogs netop vendt hjem fra besget i Jenin og er ogs bekymret over brud p menneskerettighederne p begge sider .
Vi skal blive ved med at minde Arafat om , at selvmordsbomber ikke kun er moralsk frastdende , men ogs at de afholder os fra at hjlpe ham med at skabe en palstinensisk stat .
De gr Ariel Sharons rinde .
<P>
Flertallet i Parlamentet tilskyndede for to uger siden til , at associeringsaftalen mellem EU og Israel blev suspenderet .
Jeg sttter en vbenembargo , men ikke sanktioner , og jeg er endnu mere overbevist om efter min hjemkomst , at det kan vre en blindgyde , selv om det mske nok opfylder vores nske om , at man kan se , at vi gr noget . De skal antagelig virke gennem den israelske offentlighed , der kommer til at fle smerten ved at miste eksport og job , hvilket skal presse Sharon-regeringen til at ophre med sine skre politikker .
Men i kommissr Pattens interview i Herat i mandags blev det antydet , at man i Bruxelles var frustreret over , at israelerne tilsyneladende ikke vrdstter forbindelsen til EU .
De betragter os med mistro , med eller uden god grund .
<P>
Mens palstinenserne ser sig selv i en kamp for national befrielse fra undertrykkende israelsk besttelse , ser 75 % af israelerne sig som de primre ofre , der kmper for national overlevelse .
Jeg har ingen kommentar til de to udlgs berettigelse , men hvordan kan det bidrage til at hindre , som to britiske professorer har tilskyndet til , akademisk og intellektuel udveksling ?
Det er de kanaler , som vi europere kan bruge til at tilkendegive vores erfaringer med at bruge gensidig respekt til at f bugt med had , for at hjlpe israelerne og palstinenserne med at styrke dialogen .
Hvad nytter det at stoppe finansieringen af ngo ' er , der beskftiger sig med menneskerettigheder , i Israel ?
Hvis vi suspenderer associeringsaftalen , styrker vi blot Israels opfattelse af et trolst Europa .
Hvad er vores exit-strategi i forbindelse med handelssanktionerne ?
Hvilke betingelser skal vre opfyldt for at genoptage associeringsaftalen ?
Jeg har endnu ikke hrt nogen forklare , hvordan det vil fungere .
<P>
Det er efter min mening langt bedre at fokusere p et andet afsnit i resolutionen , nemlig behovet for en international styrke i Palstina .
Hvis det er vores ml at vre aktive i forbindelse med oprettelsen af en palstinensisk stat hurtigst muligt og skabe fred og retfrdighed i omrdet , skal vi rette alle vores diplomatiske bestrbelser mod det ml og ikke spilde vores chance for dialog .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke de medlemmer , som for nylig har besgt omrdet og overbragt os deres frstehndserfaringer i dag .
Som s mange andre medlemmer af Parlamentet har jeg i de seneste uger mdtes med reprsentanter for Mellemsten , der er kommet hertil for at anmode om vores hjlp .
<P>
Ligesom fru Morgantini i sidste uge havde jeg det privilegium at mdes med meget tapre og inspirerende israelske og palstinensiske kvinder , der arbejder sammen for fred - fred mellem ligemnd , som de ser det .
De forklarede os p en meget levende mde , hvor desperat situationen er .
Palstinensernes arbejde gennem de sidste 10 r med at opbygge fundamentet for en stat delgges systematisk .
De fleste af kvinderne arbejdede for ngo ' er , og deres dokumenter , computere og ejendomme er blevet delagt , s de ikke lngere kan fortstte deres arbejde .
<P>
Der har vret mange resolutioner og konferencer .
De er alle vigtige , og der kommer mange flere , men disse kvinder kunne ikke se den intervention , som er ndvendig for at stoppe yderligere blodsudgydelse .
De tilskyndede til en fredsbevarende styrke til at beskytte folket , og jeg mener , at vi br sttte den opfordring .
En politik af magt kan aldrig komme fri af det niveau af desparation og fortvivlelse , som frer til yderligere voldshandlinger .
Der skal findes en retfrdig og fredelig lsning p lang sigt og en snarlig reaktion for at stoppe mordene .
Vi er ndt til at sikre , at vi holder presset p alle niveauer , p alle mder , s vi kan opn varig fred .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , under behandlingen af situationen i Middelhavsomrdet er der mange , der har protesteret over Le Pens tilstedevrelse her i Parlamentet .
Men jeg frygter , at vi - ud over med vores konomiske og sociale politikker - styrker ekstremismen yderligere med vores politik for Middelhavsomrdet .
Vi kender alle til de ider , som vi stder p hos Front National .
<P>
Men hvilke ider er det s ? Det er den store nationalisme .
Nr vores befolkning ser et Europa , der fungerer som en simpel hushjlp for USA og er blind , dv og stum over for folkemordet p palstinenserne , er det naturligt , at den lner sig op ad politiske krfter i det politiske establishment og lader sig fascinere af den gamle nationalismes tryllefljte .
Det er antisemitisme .
Nr Europa tolererer , at Jenin omdannes til en moderne Warszawa-ghetto , er det naturligt , at vi i et Europa , der har vret badet i jdisk blod , atter hrer stemmer sige , at " det er jdernes skyld " , og at visse krfter fisker i antisemitismens rrte vande .
Det er racisme .
Den er naturlig , nr vi i stedet for at lade de islamiske og arabiske lande udvikle sig til et styre med sikkerhed , s de kan opn social samhrighed og fdselskontrol , kaster dem direkte ind i det brndende Mellemsten .
Men hvad bliver resultatet ?
At indvandringen aftager , at der bliver frre maghreber , at folk fr mindre grund til at tale om racisme ?
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne betone , at vi er ndsaget til at gribe direkte ind i situationen i Mellemsten for at beskytte palstinenserne , for at beskytte Israel mod antisemitismen , men s sandelig ogs for at beskytte Europas egen demokratiske udvikling .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kommissr Patten har endnu en gang p meget fornem vis redegjort for EU ' s sande holdning til konflikten i Mellemsten , og jeg vil gerne komme med et par bemrkninger til det .
Jeg vil lige gre opmrksom p , at jeg fler mig knyttet til Israel , bde til Israels folk og til staten .
Jeg vil - dette taget i betragtning - stille mine israelske venner dette sprgsml : Hvad har I opnet , nr I inden lnge formodentlig trkker jeres kampvogne tilbage fra de palstinensiske omrder , efter at I har drbt mange palstinensere , formodede attentatmnd , mordere og potentielle mordere , og efter at I har delagt mange boliger og skoler og strukturen hos Den Palstinensiske Myndighed ?
Er I kommet s meget som en millimeter nrmere fred og sikkerhed ?
Eller kan man ikke snarere frygte , at jeres handlinger har skabt tusinde gange s stort et had , der vil eksplodere ved frstkommende lejlighed i Mellemsten og muligvis ogs hos os ?
<P>
Men jeg vil ogs stille dette sprgsml til os selv : Har vi virkelig gjort nok til , at vi nu kan stille alle disse selvretfrdige krav til Israel ?
Har de , der var i Jenin , ogs vret i Jaffa og besgt de familier , der under pessach-festen mistede deres prrende under et grusomt bombeattentat , hvor alt endte i blod og glasskr ?
Er det ikke sdan , at Israel allerede i lang tid har vret offer for palstinensisk terror , lnge fr Sharon fik den vanvittige id at provokere og marchere over Tempelbjerget ?
Er det nok , at vi i disse situationer har gjort det , som vi altid gr , nr sdanne situationer opstr , nemlig at vedtage en katastrofeerklring , der fordmmer terror , vel vidende at ingen palstinenser retter sig efter det i bare t sekund ?
Har vi s gjort nok i denne situation ?
<P>
Er det ikke sdan , at Arafat aldrig har vret indstillet p at give terroren indhold - og sandsynligvis heller ikke har kunnet ?
Hvordan retfrdiggr vi , at vi hver mned stiller betydelige summer til rdighed for Den Palstinensiske Myndighed ?
Fru kommissr Schreyer , ved De , hvad der sker med disse penge ?
Har De nogensinde undersgt det ?
Kan De forklare Parlamentet det ?
Hvordan har Kommissionen reageret p den dokumentation , der dog er et bevis p den begrundede mistanke om , at Arafat selv er involveret i finansiering af terror ?
<P>
I en af Tysklands store aviser var der i sidste uge en artikel om et blodigt terrorattentat i Jerusalem , der fandt sted for fire r siden - lnge fr den anden intifada - der kostede mange uskyldige livet og helbredet .
I artiklen beskrives det , hvordan billeder af de gamle gerningsmnd tilbedes i de palstinensiske skoler , som om de var helte .
Har vi virkelig gjort nok for at kontrollere den terror , som Israel reelt har vret offer for i mange r ?
Jeg tror ikke , det er nok at forlange , at Israel skal trkke sig tilbage .
Det skal de selvflgelig gre , men det alene sikrer ikke freden .
Det er ikke nok at fordmme den palstinensiske terror ved kun at komme med trre erklringer .
Meget taler for , at parterne ikke vil vre i stand til at slippe det had , de har til hinanden , og derfor skal der vre en international styrke , der engagerer sig .
Det m EU ogs sttte .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , indledningsvis en bemrkning om de usmagelige begivenheder i denne uge ssom det helt forkastelige angreb p jdiske synagoger og borgere i Europa under pskud af konflikten i Mellemsten .
Myndighederne skal advare offentligheden p det skarpeste og optrde hrdt over for gerningsmndene .
Det samme glder imidlertid for hjreekstremisters verbale fremmedhadske angreb i Europa p indvandrede medborgere .
<P>
Det forrige rhundrede har lrt os , at spredningen af angst og det at gre andre til syndebukke er en krftknude i vores samfund .
Det eneste perspektiv er trinvis opbygning og samarbejde med respekt for alle uanset trosretning eller race .
Det glder bde i Europa og i Mellemsten .
<P>
Hr. formand , nyheden om , at Solana og Moretinos skal mde Sharon og Arafat , er forhbentligt et lille gennembrud .
Det er p hje tid , at Europa optrder mere enigt og effektivt , end det hidtil har vret tilfldet .
Parlamentet har anmodet om , at der udves maksimalt pres , at associeringsaftalen udsttes , at der i forbindelse med en vbenhvile umiddelbart bidrages til en observatrinterventionsstyrke , som skal hjlpe Den Palstinensiske Myndighed med opbygningen og skille de stridende parter .
<P>
Det presserende sprgsml er , om der p rdsplan er truffet forberedelser , som angivet i associeringsaftalen , til i Rdet at drfte krnkelserne af aftalen med Israel .
Er de interne forberedelser til et bidrag til FN-observationsinterventionsstyrken sat i gang p rdsplan , eller er man ikke kommet lngere end til ord ?
<P>
For at sige det klart drejer det sig ikke om Europa imod USA .
Vi har brug for hinanden , Rusland og de arabiske lande , for at opn et konkret fredsperspektiv .
Som Yossi Beilin , arkitekten bag Oslo-aftalerne , som Sharon tilsyneladende er ved at delgge , sagde til mig i denne uge , har en vbenhvile og en international fredsstyrke kun effekt , hvis parterne tvinges til reelt at arbejde sig frem til en lsning og til at forhandle .
Efter hans og min mening er alle ingredienser til stede .
<P>
Hr. formand , mske er det rigtigt , at serise forhandlinger er den eneste udvej i den sorteste time , hvor nden er strst , hvor gensidige blodsudgydelser ikke ser ud til at f en ende , og hvor sort-hvid-billeder er uudtmmelige .
I den forbindelse er det ndvendigt , at et selvbevidst , strkt og forenet Europa udver pres .
Det er den bedste og mest trovrdige mde at f USA over p vores side p og yde et bidrag til et effektivt andet topmde i Madrid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. minister , vi fler alle stor sorg og frustration over det , der sker i Mellemsten .
Volden og myrderierne m hre op .
EU kan sammen med USA spille en vigtig rolle i processen hen imod vbenhvile , fred og forsoning .
Europas beslutningstagere skal kunne skabe bred tillid til EU som partner i Mellemsten .
Sdan forholder det sig ikke i dag , mine venner .
Her er der brug for et afbalanceret standpunkt , som kan lse op for konflikter og skabe et klima af sameksistens , ikke et klima af isolation eller udelukkelse af nogen af parterne .
<P>
I dag taler stadig flere , ikke mindst her i Parlamentet , om handelsrestriktioner .
Er handelsrestriktioner mod Israel , og dermed ogs indirekte mod Palstina , virkelig den bedste mde at bane vej for freden ?
Er en isolation af Israel den rette vej at vlge , hvis EU skal have en mere betydningsfuld rolle i regionen ?
Det mener jeg ikke .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at Per Gahrtons sammenligning for lidt siden mellem Israel og apartheidpolitikken i Sydafrika er skammelig .
Erfaringer fra tidligere internationale sanktioner burde mane til eftertanke - se p Cuba , se p Irak .
Er Fidel Castro og Saddam Hussein blevet svagere ?
Nppe .
Hvilke mennesker er det , som m lide ?
Det er ikke Ariel Sharon , men de havearbejdere og landarbejdere , der dyrker frugt og vin .
<P>
Jeg har ingen direkte sprgsml til Dem , hr. minister .
Jeg har fet oplyst , at den svenske udenrigsminister ved Rdets seneste mde i Luxembourg talte for , at EU skulle forberede sig p at indfre handelssanktioner mod Israel .
Er disse oplysninger korrekte ?
Hvilke lande nsker at bruge handelshindringer som middel ?
Jeg har ogs fet oplysninger , der tyder p , at den svenske regering forbereder sig p handelssanktioner .
Sker det samme i andre lande ?
<P>
Til sidst , hr. minister , vil jeg sprge , hvad De personligt mener om handelssanktioner og trusler om isolation af Israel .
Er det en vej , som de personligt mener , at EU skal vlge ?
De sagde , at alle alternativer er mulige .
Hvad mener De med det ?
Betyder det , at De ogs er parat til at isolere Israel ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er enig i strstedelen af de erklringer , der er kommet til udtryk i dag , s tillad , at jeg ikke gentager dem , men fokuserer p andre aspekter af det vigtige Euro-Middelhavssamarbejde .
<P>
Det at EU og de 12 stater , der grnser op til Middelhavet , har vedtaget handlingsplanen , er et skridt hen imod den ndvendige oprettelse af et Euro-Middelhavsfrihandelsomrde , som jeg ville betegne som en reel skjult udvidelse mod syd .
<P>
Under gennemfrelsen af dette projekt m vi srge for , at begreber som bredygtighed , kologisk , konomisk og social fornuft tages i betragtning i sektorer som landbrugssektoren p begge sider af Middelhavet .
I denne proces er det vigtigt at fremme det gensidige kendskab og de kulturelle bnd mellem befolkningerne .
Vi har set , at det frste , der blev gjort , da tanksene krte ind i flygtningelejrene , var at ngte medierne adgang .
Derfor skal vi fremme flles projekter som f.eks. en Euro-Middelhavsfjernsynskanal med korrespondentvirksomhed i alle Middelhavslandene , der sender p alle Middelhavsomrdets sprog og giver direkte indsigt i denne handlingsplan og andre .
<P>
Mine damer og herrer , lad os lre af det , der skete i Jenin .
Lad os forhindre , at disse episoder gentager sig , og lad os forberede os p at behandle og lse problemer s eksplosive som dette - eller som problemet med Vestsahara , som ingen her i salen har nvnt - og som er yderst vigtige for oprettelsen af Den Arabiske Maghreb-Union .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , vi deltager nu i en af de utallige forhandlinger om situationen i Mellemsten , og vi ser i virkeligheden , at EU er magteslst .
I Valencia forsgte man endelig at sende et signal om EU ' s tilstedevrelse og at gre opmrksom p , at tiden er inde til at gre en indsats i stedet for at fortabe sig i diskussioner og erklringer .
<P>
EU skal i stadig strre grad spille en hovedrolle for freden i Mellemsten , men hidtil har EU ' s mission vret en fiasko .
Krisen i Mellemsten risikerer at give anledning til krise i hele Middelhavsomrdet og at give nring til terrorismen , s det ogs bliver lettere at hverve nye terrorister .
Der er sledes ingen tvivl om , at EU skal spille en stadig strre rolle , men det skal ogs vre en rolle , hvor man ikke tager parti for den ene af de to stridende parter .
Jeg var ikke enig i den beslutning , som Parlamentet vedtog i Strasbourg , og hvor man gik imod Israel i stedet for at have en upartisk holdning .
Palstinenserne har ret til at f deres egen uafhngige stat , men Israel skal have ret til sikkerhed .
Arafat skal standse selvmordsterroristerne , som alt for ofte er brn , og Sharon skal trkke sine tropper tilbage fra de besatte omrder , s menneskerettighederne bliver overholdt .
<P>
Men hvordan kan vi srge for , at EU kommer til at spille en vigtig rolle ?
Frst skal vi lade EU stte sig ved forhandlingsbordet , og det skal naturligvis vre sammen med USA , Rusland , Den Arabiske Liga , Den Palstinensiske Myndighed og Israel .
Italien har erklret sig villig til at vre vrtsland for en fredskonference .
Herefter skal der straks ivrksttes en aktion med humanitr bistand og fdevarehjlp til det palstinensiske folk , og man skal selvflgelig - ogs selv om Israel ikke er enig - begynde at gre sig nogle serise overvejelser om oprettelsen af en fredsstyrke , der adskiller de to stridende parter , indtil situationen er blevet mindre dramatisk .
Endelig skal der ivrksttes en Marshall-plan for genopbygningen af infrastrukturerne p palstinensisk omrde , som det er get hrdt ud over .
<P>
Vi skal undg , at krisen i Mellemsten medfrer en ny antisemitisk blge .
Selv om kritikken af Israel er berettiget , m den aldrig give sig udslag i ligegyldighed over for de attentater , der sker p synagoger og jdiske kirkegrde i EU .
I den forbindelse skal vi huske , hvad der skete p kirkegrden i Strasbourg .
Vi m ikke stte vores jdiske medborgeres religionsfrihed p spil !
Derfor er det vigtigt , at vi ikke giver politisk spillerum til de ekstremistiske fnomener , der undertiden fr vind i sejlene , sdan som det har vret tilfldet i Frankrig og Tyskland .
Og derfor skal vi alle gre en konkret indsats for at skabe et nyt EU med en flles udenrigs- og forsvarspolitik , et EU , som har indflydelse , og et solidaritetens og subsidiaritetens EU .
Et sdant EU vil vinde slaget , for de europiske borgere er p vores side og gr ind for fred og tolerance .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder kommissr Pattens redegrelse i dag .
Det var en p n gang rolig og rationel og strk og afbalanceret mnsterredegrelse , der skitserede den nuvrende situation og de tiltag p alle sider , der er ndvendige for at skabe varig fred i omrdet .
<P>
Rdets overdrevne forsigtighed forblffer mig .
Jeg siger " overdreven " forsigtighed .
Jeg taler ikke imod forsigtighed , men Rdet har i dag givet udtryk for ikke-afbalancerede synspunkter .
Jeg har ogs vret i Jenin og set delggelserne , delggelsen af hjem og folks liv , begravelsen af mennesker i murbrokkerne fra deres hjem .
Jeg vil gerne foresl en praktisk foranstaltninger i dag .
Vi blev anmodet om maskiner , der kan hjlpe befolkningen i Jenin med at grave de lig ud , som stadig ligger der .
Jeg s ingen maskiner i gr .
Jeg beder om hurtig hjlp i den henseende .
<P>
Vi har som parlamentsmedlemmer et ansvar for at undg ekstremt sprog og ekstreme lsninger .
Vi skal vise , at Sharons ekstremisme ikke bringer fred til Israel , og de palstinensiske selvmordsbomber bidrager heller ikke til oprettelsen af en palstinensisk stat .
Kun via langsomme og smertefulde forhandlinger med kompromiser kan det ske , frst da kan israelerne og palstinenserne fle sig sikre i deres egne stater .
<P>
Jeg mdtes med ambassadrer i Tel Aviv , tog videre til Jerusalem for at mdes med israelske fredsgrupper og derefter til Jenin for at tale med indbyggerne der .
Sharon-regeringens forml er p nuvrende tidspunkt at delgge enhver mulighed for en palstinensisk stat .
Det er jeg slet ikke i tvivl om .
Europa skal derfor lgge pres p Sharon og hans regering , s de indser , at det ikke er en mulig lsning for Israel .
<P>
Afslutningsvis er vores vigtigste og mest effektive vben associeringsaftalen .
Vi tilskynder til , at den aftale suspenderes , ikke at al kontakt med Israel suspenderes , men at prferenceaftalerne mellem Europa og Israel suspenderes , s Israel i det mindste begynder at indse , at vi er rede til at skride til handling .
Det er en moderat fremgangsmde , som kan optrappes eller indstilles , nr Israel gr fremskridt ved at trkke sine tropper ud af det palstinensiske omrde og give den humanitre bistand og FN ' s gruppe fri adgang i bl.a Jenin .
Vi kunne formentlig stille mange andre betingelser .
Der er ikke noget problem med en exit-strategi .
Vi angiver blot vores betingelser og det , der er ndvendigt for at indlede forhandlingerne under kvartetten i Oslo .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg er spansk medlem , valencianer og medlem af Folkepartiet , vil jeg ikke bruge meget tid p at sige , at jeg synes , at topmdet i Valencia var en succes .
<P>
Men jeg vil gerne understrege det , som andre medlemmer af Parlamentet har sagt .
Jeg synes , at det er en succes , at det har kunnet afholdes under s vanskelige forhold , at 25 af de 27 inviterede medlemmer deltog , at man enstemmigt nede frem til en flles handlingsplan , og at man nede frem til en konklusion , som kommissr Patten har fremlagt bedre end jeg : Hvis Barcelona-processen skal fremskyndes , er det ndvendigt , at fredsprocessen i Mellemsten bliver fremskyndet , men der vil ikke vre stabil fred i Mellemsten , hvis der ikke er en ramme for stabilitet , udvikling og samarbejde som den , der indgr i Barcelona .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg ikke gentage nogen af de lsninger , der er blevet opstillet for Mellemsten .
Det er klart , at de massakrer , der er blevet fortalt om her med stor alvor og bedrvelse , m ophre omgende , og at det er ndvendigt at genetablere den politiske dialog p grundlag af folkeretten .
Rdsformanden har talt om alle de erklringer , hvori det angives , hvordan det skal ske , fra Madrid-konferencen og Oslo-processen til FN ' s resolutioner .
<P>
Det , der er vanskeligt at forklare vores vlgere , pressen og vores besgende , er , hvorfor EU , som er Israels vigtigste handelspartner og Den Palstinensiske Myndigheds strste donor , ikke er i stand til at gre mere , end der bliver gjort .
Jeg er enig i , at det var godt , at vores holdninger blev bekrftet i Valencia , det kan kun betegnes som en fornyelse , hvis man sammenligner med det amerikanske diplomatis ubeslutsomhed .
Jeg er ogs enig i , at missionen til Mellemsten er en succes , navnlig fordi den rdede bod p den ydmygende behandling , som den foregende mission blev udsat for , men jeg understreger , at det vil vre ndvendigt , at vi forklarer vores vlgere , hvad vi vil gre , hvordan vi vil gre det , og hvornr vi vil gre det , og det skal vre snart .
<P>
Hvad angr Barcelona-processen , indledes handlingsplanen med en erkendelse af , at det er ndvendigt med et - ordret - momentum , og det er blot en accept af , at Barcelona-processen fra 1995 er get langsommere , end man forventede p det tidspunkt , og naturligvis meget langsommere end det , som de behov , der er blevet forelagt her , krver , nr der tales om Middelhavsomrdet som en strategisk grnse , nr der tales om de 45 millioner nye arbejdspladser , der skal skabes i de sydlige middelhavslande for at opretholde det nuvrende beskftigelsesniveau .
Jeg vil understrege , at det i Valencia blev erkendt , at der er et misforhold , en kmpe afstand mellem det , vi nsker , mellem det , der er ndvendigt , og det , der vil blive gjort .
<P>
Det glder mig , at der er blevet talt om bekmpelse af terrorisme , om bekmpelse af narkotika .
Det glder mig , at hensigten om at oprette et Euro-Middelhavsfrihandelsomrde i 2010 er blevet bekrftet , men jeg vil tillade mig at understrege , at et frihandelsomrde krver , at der er noget at handle med .
Derfor er det ndvendigt at vre mere effektiv , mere smidig med Meda-planen hvad angr konomisk samarbejde , og mindre forsigtig med oprettelsen af Euro-Middelhavsudviklingsbanken .
nsker Parlamentet det ?
nsker vores partnere syd for Middelhavet det ?
nsker nogle af Rdets medlemmer det ?
Det spanske formandskab nsker det naturligvis , lad os overbevise de andre om , at det er ndvendigt .
<P>
Og til sidst vil jeg understrege , hr. formand , at det er helt ndvendigt med en fond til den multikulturelle dialog .
Men det er umuligt at oprette en fond , hvis der ikke er en konomisk indsats .
Uden en konomisk indsats er der ingen fond , ikke engang ndelige udfoldelser , uanset hvor beskedne de mtte vre .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , efter at have deltaget i arbejdet p mdet i Valencia vil jeg gerne fortlle Dem og Parlamentet om de kraftige indtryk , jeg fik .
For det frste fik jeg bekrftet , at vi ikke kan f en fremtid med fred , stabilitet , fremgang og vkst i Europa , hvis man i Middelhavsomrdet oplever de konflikter , som vi ser i jeblikket . For det andet vil jeg selvflgelig ikke stille mig uden for fllesskabet , men jeg m sige , at jeg for frste gang fik det indtryk - som herefter blev bekrftet p de bilaterale mder - at den arabiske verden og den sydlige del af Middelhavsomrdet betragter Europa og EU som den eneste mulige dialogpartner , nr det glder deres problemer , og som den eneste dialogpartner , der kan tage deres problemer op og finde en lsning p dem .
Her vil jeg gerne lyknske rdsformand Piqu i Camps , der stod i spidsen for alle mder og trojkaer med en holdning og en ligevgt , som det virkelig er sjlden at se i betragtning af den politisk vanskelige situation .
<P>
Hvad kan vi bidrage med i EU ?
Vi kan bidrage med et scenario , som man kun kan vre enig i , og vi kan bidrage med en genoptagelse af Barcelona-processen , hvor vi gr en indsats for at ndre fristerne . Vi kan ligeledes bidrage med et Parlament , som overvger de aktioner , der ivrksttes , og med en ny dialog mellem Middelhavets nordlige og sydlige bred , en dialog , som i hjere grad skal styrkes med hensyn til bde de humanitre aspekter , de retlige aspekter og bekmpelsen af terrorisme .
Desuden beder man os om at fre vores forslag ud i livet hurtigst muligt .
<P>
Banken , de styrkede samarbejdsforbindelser og associeringsforbindelserne er alt sammen konkrete handlinger , der viser , at EU er den ideelle partner for den sydlige del af Middelhavsomrdet .
Her vejer fredsprocessen tungt , og det glder ogs den igangvrende konflikt mellem Israel og det palstinensiske samfund .
Men hvis vi i EU ikke tr gre en strre indsats og benytte os af de midler , vi har til rdighed , og de forhbninger , man har til os , gr vi sandsynligvis glip af en historisk chance , ogs nr det glder det europiske projekt , som ligger mange af os p sinde , og som er ved at tage form i konventet .
<P>
Som en konkret handling vil jeg gerne tage den appel op , som paven gentog her til morgen .
Vi flger sagen om Fdselskirken sammen med Mario Mauro , der har direkte kontakt til broder Giacomo Bini , som er prst i Grbrdreordenen .
Det er en situation , som efterhnden er tt p at krve en humanitr indsats .
De munke og nonner , der lever i Betlehems religise samfund , m ikke betragtes som gidsler .
Der er tale om en yderst vigtig symbolsk handling , nemlig at hele verdens opmrksomhed er rettet mod det , der sker p fdestedet for Jesus Kristus , som bragte fred til menneskene .
Millioner af mnd og kvinder venter p en indsats , hvor man besejrer de ddbringende tanker og handlinger .
Vi anmoder Parlamentet , parlamentsformanden , Kommissionen , rdsformanden og udenrigsministeren , hr . Piqu i Camps , om at gribe ind og gre en konkret indsats for at afslutte denne sag .
Det ville efter min mening vre et sandt tegn p hb og et lfte om stabilitet for fremtiden i dette hellige land , hvor der desvrre er udgydt s meget blod .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg bifalder bde kommissr Pattens bidrag til forhandlingen og Kofi Annans beslutning om at sende et Fact Finding Team , som skal fastlgge njagtigt , hvad der skete under israelernes bombardement af flygtningelejren i Jenin .
Jeg er imidlertid noget bekymret over motivationen for Israels forsg p at forsinke undersgelsen .
<P>
Israel hvder , at deres invasion af Jenin og andre omrder var et forsg p at delgge den palstinensiske terroristinfrastruktur .
Der er imidlertid fremsat alvorlige pstande om , at de israelske forsvarsstyrker deltog i henrettelser uden rettergang og brugen af menneskeskjold .
Hvis de viser sig at vre sande , er Israel og landets hr lige s skyldige i terrorhandlinger som de mennesker , der planlgger , sttter og udfrer selvmordsbomber .
<P>
Da Ariel Sharon var forsvarsminister , var han hjernen bag invasionen " Operation Peace for Galilee " i 1982 .
Han hvdede , at hans forml var at udrydde den palstinensiske terrortrussel i Libanon .
Det frte til massakren p 800 palstinensere i Sabra- og Shatila-flygtningelejrene .
Et efterflgende israelsk undersgelsesudvalg konkluderede , at han var ansvarlig for , som de sagde , at have tilsidesat faren ved hvntogter .
<P>
Er historien ved at gentage sig ?
<P>
Sharon skal ptage sig et personligt ansvar for det , der er sket i Jenin og andre steder p Vestbredden .
Det er en konsekvens af hans politikker , hans fordomme og hans had til Yassir Arafat .
Hvis FN-holdet konkluderer , at der er foreget krigsforbrydelser , skal det internationale samfund skride til handling , herunder henvise sagen til den internationale krigsforbryderdomstol .
<P>
Sharon gr den israelske befolkning en bjrnetjeneste .
Han har p egen hnd isoleret sit land politisk og har derudover givet nring til det had , som beklageligvis har medfrt en eskalering af den antisemitiske aktivitet .
<P>
Han ydmygede den amerikanske regering under Colin Powells nylige besg i Mellemsten .
Men det fr mske en positiv effekt og frer til en revurdering af USA ' s politik i omrdet og tilskynder dem til at g bort fra deres ensidige og klare sttte til Israel og i stedet samarbejde med EU m.fl. om en afbalanceret og fredelig lsning p denne forfrdelige konflikt , som allerede har kostet for mange menneskeliv .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
Hr. formand , nsten alle borgere i Israel nsker at leve i fred i deres eget land .
De nsker et land med sikre grnser og normale diplomatiske forbindelser med alle deres arabiske naboer .
Hvordan kan vi hjlpe med at slukke den ild , der har hrget Palstina og reduceret folket til et liv i ydmygelse og frygt og bervet dem livets grundlggende goder ?
<P>
Jdiske , muslimske og kristne palstinensere arbejdede og levede sammen i rhundreder , fr Israel blev grundlagt .
Den jdiske befolkning drmte om deres eget land og fik det med rette .
Palstinenserne , bde muslimer og kristne , drmmer ogs om og nsker at f deres eget land , og de helmer ikke , fr de har en sikker og bredygtig stat baseret p en retfrdig og rimelig aftale .
Hvordan kan EU hjlpe ?
<P>
Lad os stoppe med at vre hflige og politisk korrekte .
Det glder mig i dag for frste gang i mine to og et halvt r som medlem af Parlamentet at hre medlemmerne behandle dette sprgsml med s stor selvtillid .
Vi har haft mundkurv p i al denne tid .
Lad os klart og tydeligt sige , hvad der er brug for til en sdan retfrdig og rimelig aftale , ting , som vi alle tror p , men som vi er for bange for til at sige hjt .
For det frste skal Israel have ret til en sikker grnse , og landet skal anerkendes fuldt ud som stat af samtlige naboer .
For det andet skal Israel respektere international lovgivning og egne nationale love samt FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
For det tredje skal Israel acceptere neutrale internationale observatrer under FN for at fremme vbenhvilen .
<P>
Befolkningen , jder , muslimer og kristne , har fet nok af deres politikere .
De vil have fred nu .
Lad os hjlpe dem med mod og selvtillid og tydeligt sige det , som de fleste af os personligt tror p . Hvis Palstina skal vre en levedygtig stat , hvis staten skal tage millioner af flygtninge tilbage , s er der kun en grnse , og det er grnsen , som den s ud fr 1967 .
Det er den , som Israel skal trkke sig tilbage til .
Fr det sker , bliver der ikke fred i Mellemsten , og det er det , der skaber den terror og frygt og de vanskeligheder , som vi nu ser i EU .
<P>
Det er p tide , at vi klart og tydeligt siger , hvordan det br vre .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , for to uger siden blev Socialdemokraternes , De Liberales , De Grnnes og venstrefljens flles beslutningsforslag om situationen i Mellemsten vedtaget med et lille flertal her i Europa-Parlamentet .
Vi i den kristelige demokratiske PPE-DE-Gruppe stemte imod .
Sandheden er den eneste vej til virkelig fred , forsoning og sameksistens .
<P>
I den beslutning valgte man at kritisere Staten Israel i 12 tilflde , mens palstinenserne og Den Palstinensiske Myndighed kun blev kritiseret tre gange .
Ingen af organisationerne Hamas eller Islamisk Jihad , som USA og EU i fllesskab har stemplet som terrororganisationer , blev nvnt eller kritiseret i Europa-Parlamentets beslutning .
Man nvner heller ikke de grupper , som USA betegner som terrorister , nemlig Hizbollah og al-Aqsa-brigaderne .
<P>
Sidstnvnte gruppe udgr den militre gren af Yassir Arafats Fatah-bevgelse og er ansvarlig for selvmordsbomben i Jerusalem den 12. april , hvor seks civile israelere blev drbt .
<P>
Kun tre talere nvnte overhovedet disse terrorgrupper ved navn under den to timer lange forhandling i Strasbourg den 10. april .
Alligevel ved alle , at disse voldens og selvmordsbombernes mnd - disse mennesker , som nsker at sknke deres snner eller dtre til at drbe andre mennesker , og som fr penge af Irak for det - ikke er parate til overhovedet at anerkende Staten Israels eksistensberettigelse i omrdet .
Disse terrorgrupper , hr. formand og det spanske formandskab , er en del af hverdagen i Mellemsten .
Hvordan hndterer vi deres eksistens ?
<P>
PPE-DE-Gruppen valgte at stemme imod sidste gang , fordi vi fornemmer , at EU og Europa-Parlamentet mister stadig mere relevans for parterne .
Forhandlingen her er prget af en ensidighed , som betyder , at vi ikke lngere bliver taget alvorligt af de to parter i denne dybt tragiske og blodige konflikt .
<P>
Den tid burde vre forbi , hvor Europa-Parlamentet vedtager politiske letvgtsbeslutninger blot for at opn en sagligt set umulig enighed over hele det politiske spektrum , lige fra venstresocialister og kommunister via socialdemokrater til grnne liberale og kristdemokrater , EU-kritikere og hjreradikale .
Tiden er inde til , at EU skal vre relevant for begge parter i Mellemsten .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at jeg er meget stolt over at arbejde i Parlamentet og se , hvordan alt det , som vi er blevet informeret om , p ministerkonferencen i Valencia gav sig udslag i en flles holdning om samarbejde , som andre lande tilslutter sig .
Jeg mener , at det er et strkt Europa , et fremtidens Europa , der gr dette , og jeg synes , at det institutionelle samarbejde og samarbejdet med andre lande fortjener at blive fremhvet .
<P>
Hvad angr Euro-Middelhavskonferencen , vil jeg desuden lyknske med iden om at indfre - eller forsge at indfre - lsninger p middelhavsplan .
En af fiaskoerne ved Meda-programmet , en af rsagerne til den forsinkede inddragelse af Middelhavslandene i den europiske politik , eller i vores tilbud , er , at det er ndvendigt , at disse bliver forstet ud fra deres egen logik , deres egen mlestok , og ud fra en opfattelse og en mde at behandle problemerne p , som er anderledes .
<P>
Det glder mig ogs , at kultur , turisme , uddannelse , integration mellem folk og dialog er blevet behandlet som vigtige emner .
Jeg mener , at kultur , uddannelse , turisme og kulturel dialog skal suppleres med bredygtig udvikling og globalisering , hvis fordele har flger for det omrde , der tilbyder dem , og det er efter min mening et eksempel p god sameksistens mellem en verden , der moderniseres , og en verden , der stadig mangler at tilpasse sig udviklingen , men som har en storslet historie .
<P>
Som nstformand for Delegationen for Forbindelserne med Israel vil jeg ogs tilfje noget om konflikten i Mellemsten : Vores holdning - min holdning - er meget klar , og det har vi sagt i andre fora .
Vi befinder os p et tidspunkt , hvor det er ndvendigt at indtage institutionelle holdninger .
Det er rigtigt , at vi alle sammen kan beklage den palstinensiske terrorisme , Israels overreaktion , den aktuelle uacceptable situation - og det gr jeg her .
Desuden kan vi med vores europiske opfattelse , vores historie med fred og demokrati og vores spilleregler ikke acceptere , at der ikke er humanitr bistand , og vi br anmode hjt og tydeligt om den .
<P>
Men tiden er efter min mening ikke inde til , at medlemmerne , ikke engang delegationerne eller grupperne , fremkommer med isolerede erklringer .
Tiden er inde til at styrke samhrigheden i Europa , at bidrage til , at Europa har t synspunkt , en institutionel holdning fra Rdets , Kommissionens og Parlamentets side , for der tages beslutning om et omrdes fremtid , og problemet er ikke i dag , men i dag og i morgen .
Derfor vil jeg understrege , at jeg gr ind for fred , men en fred , der skal vre ledsaget af nogle meget klare og tydelige holdninger , hvor vi alle sammen er forenet , ikke p personligt eller flelsesmssigt plan , men til fordel for en objektiv , solid og varig lsning , og hvor vi tnker p , at vi har pligt til at vge over freden , men ogs over fremtiden og over Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg m sige , at der er nogle srlige vben , som kan forhindre , at situationen forvrres i Mellemsten , og som tvrtimod kan forbedre denne situation . Det ene vben er diplomatiets vben , som man har forsgt at anvende , men som ikke lngere opnr den forndne respekt , eftersom diplomatiet ofte m bje sig for de militre vben .
Det andet vigtige vben , der til gengld er hensigtsmssigt og fredeligt , nemlig konomiens lov og sttten til de fattigste og til u-landene , er uden tvivl blevet anvendt alt for lidt , og det har nogle gange ogs vret tilfldet , fordi dette vben ligefrem blev afvist i dialogen mellem de lande , der skulle hjlpes , og de lande , der skulle hjlpe .
Der er ingen tvivl om , at vi her i Parlamentet endnu en gang skal sige nej til vben og nej til selvmordsattentater , men ogs nej til kampvogne og repressalier .
<P>
Hvilke principper skal freden i omrdet s baseres p ?
Den skal baseres p nogle ldgamle principper .
Regeringerne skal gre en indsats i fllesskab via institutionerne , og regeringerne skal ogs gre en indsats enkeltvis .
Den italienske regering har stillet forslag om en plan , der tager sigte p konomisk sttte , og som er en slags Marshall-plan - sdan som den efter min mening s rigtigt er blevet kaldt , selv om nogle var utilfredse med dette navn - til det fattigste land , nemlig Palstina .
Her er der tale om et vigtigt vben , som overhovedet ikke er blevet anvendt i de senere r , selv om mange lande har sat nogle betydelige belb af p deres budget for at hjlpe de folkeslag i Mellemsten , der har mest brug for det .
<P>
Hvad bekymrer mig mest ?
Jeg tror , at det er de usle vilkr , som utroligt mange unge stadig lever under i Palstinas flygtningelejre , lige fra de bliver fdt og til den arbejdsdygtige alder .
Det er en yderst farlig start p livet .
Efter min mening har nogle af de arabiske regeringer ikke hjulpet deres brdre p den rigtige mde , men har kun opfordret dem og udvist tolerance over for tilstedevrelsen af visse bevgelser i deres lande , bevgelser , som har haft de konsekvenser , vi har set i den seneste tid .
<P>
Her vil jeg gerne kort nvne FN , der s afgjort har spillet en krvende og vigtig rolle , som dog har vret utilstrkkelig , og som under alle omstndigheder ikke har givet noget resultat . Det var ndvendigt at oprette en fredsstyrke , hvilket man ogs har bedt om ved flere lejligheder .
Efter min opfattelse viser logikken , erfaringen og historien os , at en fredsstyrke kan anvendes p en god mde i moderne tid . Alligevel benyttede man sig ikke af denne mulighed .
<P>
Hvilket initiativ kan Europa og EU komme med ?
Vi kan styrke FN ' s initiativer , ikke mindst nr det glder oprettelsen af en fredsstyrke , der kan mgle mellem de to stridende nationer .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
H. formand , jeg deler Deres store bekymring over den kraftigt stigende vold , som har fundet sted i Mellemsten i de seneste uger , fordi begge parter tilsyneladende har lst sig fast i en nedadrettet spiral , som kun giver ringe plads til dialog og fremskridt mod en endelig aftale .
Den eneste mulige lsning er baseret p FN ' s resolution 242 , 338 , 1397 og 1402 , der indebrer accept af en lsning med to stater , som giver Staten Israel sikkerhed og palstinenserne vrdighed .
Dette indebrer en endelig og total tilbagetrkning fra de besatte omrder og en afvikling af alle illegale bosttelser .
<P>
Vi m imidlertid ikke glemme , at der er stor international tilnrmelse , efterhnden som volden stiger , som vi skal bygge videre p .
Det skal ogs komme klart til udtryk , at palstinensernes ret til at vende tilbage kun glder den nye palstinensiske stat , ellers kompromitteres den jdiske stat Israels sikkerhed .
Det er dog ndvendigt at overveje at yde kompensation til de mennesker , hvis ejendomme blev eksproprieret som en ndvendig optakt til en genoptagelse af fornuftige forhandlinger om en endelig politisk aftale .
<P>
P den ene side er der p tragisk vis selvmordsbomberne i tilfldige angreb p civile israelere og p den anden side et tragisk tab af civile liv p palstinensernes side , nr israelerne sender sine tropper ind for at udrydde de ansvarlige .
<P>
Jeg stttede ikke opfordringen til en umiddelbar suspendering af associeringsaftalen mellem EU og Israel , da jeg mente , at det ville vre et for straffende og selektivt skridt p nuvrende tidspunkt .
Jeg var dog enig i opfordringen til et hastemde i EU-Israel-associeringsrdet med henblik p en drftelse af krisen .
Jeg mente isr , p linje med mange af mine kolleger , at Den Palstinensiske Myndighed , der modtager 120 millioner euro om ret fra EU , skulle have gjort mere for at forhindre selvmordsbomberne og de islamiske terrorister .
Jeg vil gerne opfordre prsident Arafat til regelmssigt og p arabisk at fordmme terrorangrebene og anerkende Israels ret til at eksistere i fred bag grnserne fra 1967 .
<P>
Samtidig opfordrer jeg Likud-partiet til at slette alle henvisninger i sin programerklring til , at Vestbredden er en integreret og evig del af Staten Israel .
Jeg er ikke desto mindre bekymret over hrens overdrevne brug af magt , tilsidesttelsen af den fjerde Genve-konvention om kollektiv afstraffelse af civile personer og forbuddet mod ambulancers adgang til det egentlige Israel , hvilket bde indvirkede p srede civile , de kmpende og terroristerne , og som , gldede det mig at se , blev hvet dagen efter .
<P>
Jeg mener , at det internationale samfunds lsning med to stater nu har etableret et grundlag for bredygtig og varig fred .
Vi m alle nu gribe denne mulighed fra det internationale samfund og gennemfre den , fr vi pludselig str med en krig i Mellemsten .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er ven af Israel , og det er jeg stolt af .
Jeg er ogs upartisk ven af Israel .
Det er to ord : " upartisk " og " ven " . Lad mig derfor frst og fremmest vre upartisk ven af Israel .
Ja , Israel skal acceptere , at der skal vre en palstinensisk stat med sikre grnser .
Ja , Israel skal trkke sig tilbage fra de omrder , som landet har besat i de sidste par uger .
Ja , Israel skal tillade undersgelsen af , hvad der skete i Jenin , forudsat at undersgelsen er retfrdig og afbalanceret og forholder sig objektivt over for alle parter .
Ja , jeg siger til Staten Israel , at jeg ikke er fuldstndig overbevist om , at landets handlinger i de sidste par uger er vellykkede , da jeg frygter , at de har bevirket , at flere nsker at deltage i selvmordsmissioner .
Her er jeg alts den upartiske ven af Staten Israel .
<P>
Men som ven af Israel har jeg ogs ret til her i Parlamentet at tale landets sag .
Parlamentet er ndt til at forst , hvad Israel har lidt under i de forgangne mneder . Mordet p 418 uskyldige mnd , kvinder og brn er nsten for meget for nogen som helst demokratisk stat at bre .
Hvad forventes Israel at gre ved de nsten daglige angreb p civile borgere ?
Hvad forventes Israel at gre , nr landet er omgivet af lande , der selv ikke i dag accepterer dets ret til at eksistere ?
<P>
Jeg sttter den saudiarabiske fredsplan , men det er chokerende , at det har taget nsten 53 r , fr en rkke arabiske stater er kommet frem til en plan , der rent faktisk anerkender Staten Israel .
Israel er ogs ndt til at se situationen i jnene med Yassir Arafat , hvor han ikke kun ikke gr noget for at hindre de terrorhandlinger , der finder sted , men hvor der er kraftige beviser p , at han rent faktisk er medskyldig i det , der er sket .
Det kan ikke accepteres hos en partner , som en stat eller regering forventes at forhandle med .
<P>
Efter begivenhederne den 11. september tog vi det standpunkt i den civiliserede verden , at terror er en udelelig strrelse .
Ja , folk havde rettigheder , men terrorisme var uacceptabelt , der fandtes ikke en god terrorist .
Det skal vi fastholde , men hvis vi fejler , hvis vi siger , at terrorisme er o.k. , hvis det foregr i Mellemsten , men ikke i USA eller Europa , s begr vi en fejl , som vi kommer til at lide under .
<P>
Vejen mod fred og Europas mde at bidrage til freden p er at udnytte sin indflydelse i omrdet , isr over for palstinenserne , og sige til dem , at ja , der br vre en palstinensisk stat , ja , der br vre en israelsk stat , men begge skal have sikkerhed i rene fremover .
<SPEAKER ID=64 NAME="Piqu i Camps">
Hr. formand , jeg vil takke alle dem , der har holdt indlg , for deres holdninger og deres bidrag , som fritager mig for at udbrede mig for meget , for jeg synes , at alle de argumenter , der er mulige , er kommet til udtryk set ud fra alle synspunkter , og jeg skal sige , at mange af dem desuden er blevet gentaget med nsten de samme ord .
Jeg takker alts for alle indlggene , og jeg vil gerne i mit svar fokusere p to punkter .
<P>
Det frste er den forbindelse , der kan etableres mellem Barcelona-processen og situationen i Mellemsten .
Til trods for den aktuelle situations alvor , vil der p et tidspunkt blive fred i Mellemsten , og da der p et tidspunkt vil blive fred - og vi hber alle sammen , at det ikke varer for lnge - kommer Barcelona-processen til at vise alle sine muligheder , al sin effektivitet , og p det tidspunkt vil den ogs vise , at den er mere ndvendig end nogensinde .
En stabil fred kan kun baseres p velstand , samarbejde , konomisk integration , bevgelighed mellem de respektive befolkninger , udveksling af ider , udveksling af uddannelsessystemer , udveksling af folk , og derfor er alt det , som Barcelona-processen indebrer p det politiske , konomiske , kulturelle og sociale omrde , af strste betydning .
Derfor udleder jeg af forhandlingen i dag , at vi alle er enige om , at der skal holdes fast ved den vilje til at puste nyt liv i Barcelona-processen , som vi gav udtryk for i Valencia .
<P>
Hvad angr det andet punkt , jeg vil tale om , og som specifikt drejer sig om situationen i Mellemsten , har mange af medlemmerne nvnt den politik , som hr . Sharon , Israels nuvrende premierminister , frer .
Jeg vil minde om , at hr .
Sharon har vret premierminister i noget over et r , ikke to r endnu , og at han er premierminister som flge af det israelske samfunds vilje . Jeg vil ogs minde om , at hr .
Sharons regering er en national samlingsregering , hvor arbejderpartiet og flere andre partier er reprsenteret , og nr man taler om hr . Sharons politik - det m ikke glemmes - taler man derfor ogs om mange andres politik .
Det er den politik , som hele hans regering gr ind for , ellers havde de trdt tilbage , eller de var blevet afsat , hvis de havde givet udtryk for deres uenighed .
<P>
Jeg mener , at vi ofte begr den fejl , at vi personificerer rsagerne til konflikten for meget .
Konflikten i Mellemsten , i den moderne version , har eksisteret i over 50 r , og p det tidspunkt var der ingen hr . Sharon .
Jeg vil minde om , at den anden intifada blev indledt , inden hr . Sharon blev premierminister .
Det er alt sammen noget , vi skal vre opmrksomme p , og vi skal se p konfliktens baggrund .
Det er imidlertid rigtigt , at der er konkrete politikker , som er specielt kritisable og forkastelige , og derfor har kommissr Patten og jeg fordmt dem meget tydeligt , ikke bare i dag , men ved mange andre lejligheder .
Problemet ligger imidlertid ikke udelukkende i de konkrete personer , men i noget meget mere grundlggende , og det er , at nr en konflikt varer i s lang tid med forskellige udsving , er det , fordi parterne ikke har en gte flertalsvilje til at opn fred , fordi der ikke er oprigtighed og rlighed i de erklringer om fred , som parterne fremkommer med , for nr nogen giver udtryk for deres vilje til fred , men internt nsker , at Staten Israel delgges , nsker de ikke fred , og nr andre siger , at de nsker fred , men internt forsger at gre myten om Storisrael til virkelighed og dermed at gre de besatte omrder til en del af Staten Israel , nsker de i virkeligheden ikke fred .
<P>
Da disse to holdninger hidrrer fra respektive historiske drmme , og de historiske drmme ikke er forenelige med hinanden , vil der , s lnge der ikke gives udtrykkeligt , oprigtigt og rligt afkald p de historiske drmme , ikke blive fred , uanset hvor meget vi forsger at indfre sanktioner , uanset at det internationale samfund gr alt , hvad det kan .
Og det er i den sammenhng , det internationale samfunds handlinger skal ses , for vores rolle i dette jeblik er meget klar , og den bestr i at f parterne til at indse , at Israel oprigtigt og rligt skal give afkald p at forge dets territorier p grundlag af besttelsen , og at palstinenserne og den arabiske verden som helhed oprigtigt og rligt skal give afkald p at delgge Israel .
<P>
Til den tid vil vi netop kunne bygge p et helt solidt grundlag . Det er et overtalelsesarbejde .
Jeg er slet ikke sikker p , at det bliver et arbejde baseret p sanktioner , det er jeg slet ikke sikker p .
Det skal vre et rigtigt overtalelsesarbejde , der nr ud til den ene og den anden parts politiske ledere og til de respektive offentlige meninger .
For den israelske offentlige mening , der nu - for noget over et r siden - har stemt p hr . Sharon , stemte tidligere p hr .
Barak , for at han skulle skabe fred , og endnu tidligere stemte den p hr . Netanyahu og inden da , for fem-seks r siden , p hr .
Rabin .
<P>
Der er alts muligheder for fred , og derfor skal vi fortstte ad dialogens vej . Derfor er det s vigtigt at g hnd i hnd med USA , Rusland og FN , og nr der indimellem er mulighed for en vis dilettantisme , mulighed for , at Europa har sin egen holdning , at det adskiller sig fra USA , synes jeg , at vi skal vre meget forsigtige .
Dermed siger jeg ikke , at vi skal tilslutte os alle USA ' s holdninger .
Det , jeg siger , er , at vi skal flges ad , for det er meget vigtigt , og hvis man lser Madrid-erklringen ordentligt , str der det , som EU har sagt i lang tid , og det er de andre , der har tilsluttet sig EU ' s holdninger , herunder i stor udstrkning USA .
Det glder mig overordentligt , og vi vil desuden holde fast i den politik , for jeg synes , at den er absolut ndvendig .
<P>
Kun med et samlet internationalt samfund giver det mening at tale om observatrer , at tale om fredsstyrker , for ellers ville det ikke vre muligt , og det er , nr det giver mening , at vi skal tale om Marshall-planer og konomiske bidrag - der naturligvis skal vre meget store - og vi ogs skal tale om alt det , som folkenes tilnrmelse til hinanden p grundlag af bl.a. uddannelsessystemerne betyder .
<P>
Tilstedevrelsen af de historiske drmme , som jeg talte om fr , afspejles tydeligt i begge parters uddannelser . De unge p begge sider er blevet undervist i had og ikke i forsoning og sameksistens .
Der venter os derfor meget arbejde , men kursen er lagt .
Vi kender mlet , og det glder om at fortstte arbejdet i den retning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr . Alyssandrakis , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , rede medlemmer , den hjtstende reprsentant for EU , hr . Javier Solana , har i et interview til den grske avis To Vima udtalt , at kun den grsk-cypriotiske del af Cypern bliver optaget i EU , hvis Cypern-sprgsmlet ikke er lst inden .
Hr . Solanas svar p journalistens gentagne sprgsml levner ikke mulighed for misforstelse eller misfortolkning , selv om denne betonede over for ham , at det er i modstrid med Helsinki-slutakten .
<P>
Hr . Solanas indstilling bekrfter den vurdering , som Grkenlands Kommunistiske Parti ikke mindst har haft efter topmdet i Helsinki , nemlig at Cyperns EU-optagelsesproces ville fre til en deling af landet , en legalisering af den tyrkiske besttelse og en retfrdiggrelse af invasionen i 1974 .
Desuden viser hr . Solana med sin udtalelse sin fuldstndige foragt for FN ' s resolutioner og international ret generelt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at gribe ind over for den hjtstende reprsentant , idet det standpunkt , han har givet udtryk for , er helt i modstrid med Europa-Parlamentets beslutninger og afstemninger .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Alyssandrakis .
<P>
Formandskabet noterer sig Deres indlg til forretningsordenen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Korakas , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , inden dagsordenen vil jeg ogs gerne fremkomme med en udtalelse om hr . Solanas besg i Grkenland .
I sidste uge fortalte Spaniens viceudenrigsminister , hr. de Miguel , os her i Parlamentet , at hr . Solana ville rejse til Grkenland for at overtale den grske regering til at godkende Konstantinopel / Ankara-aftalen , som er udarbejdet af Storbritannien , Tyrkiet og USA , en tekst , der betvivler Grkenlands territoriale integritet , for at eurohren skal kunne anvende NATO ' s tekniske udstyr med henblik p at fremme den skaldte flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det er hvet over enhver tvivl , at Tyrkiets krav er dikteret af USA , og desvrre bliver de godkendt af EU .
Hr. formand , jeg vil gerne protestere over det pres , der udves mod den grske regering , og advare medlemmerne om , at hvis den grske regering , som under pres fra det grske folk fastholder sin nuvrende indstilling og ngter at godkendte teksten , jeg siger , hvis den grske regering bliver tvunget til at skride til de indrmmelser , som de 14 EU-lande og hr . Solana krver af den , vil det f alvorlige flger for Grkenland , hvor det grske folks modstand , som jeg sagde fr , er kategorisk og enstemmig .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at notere vores protest og bede Dem selv om at gre alt , hvad der str i Deres magt , for at dette uacceptable pres kan ophre .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0106 / 2002 af Van Hecke for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om menneskerettighederne i verden 2001 og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik ( 2001 / 2011 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0084 / 2002 af Dez Gonzlez for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om hvordan Den Europiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande ( KOM ( 2001 ) 252 - C5-0653 / 2001 - 2001 / 2276 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Van Hecke (PPE-DE)">
Hr. formand , den rde trd i betnkningen om menneskerettigheder 2001 er mainstreaming af EU ' s menneskerettighedspolitik .
<P>
Det betyder for det frste , at der skal gres en ende p den drlige tradition , hvor EU og medlemsstaterne i beslutninger og betnkninger stter begrebet menneskerettigheder hjt , men i praksis i den daglige udenrigspolitik ofte i hjere grad prioriterer andre interesser .
<P>
Jeg er netop kommet tilbage fra Genve , hvor jeg sammen med en delegation fra Parlamentet deltog i FN ' s Menneskerettighedskommissions 58. samling .
Under en samtale med de 15 EU-ambassadrer fremgik det ikke kun , at det vigtigste menneskerettighedsforum p verdensplan kmper med et kolossalt trovrdighedsproblem , men ligeledes at det ikke lykkes EU at fre en konsekvent og sammenhngende menneskerettighedspolitik , det vil sige at tale med n stemme .
<P>
I forbindelse med et forslag om den humanitre situation i Mellemsten stemte de europiske reprsentanter i FN-kommissionen fordelt , og sdan noget skader naturligvis vores moralske autoritet .
Endvidere opstr det indtryk , at EU uden problemer sttter resolutioner om krnkelser i lande som Congo , Sudan og Colombia , men er langt mere tilbageholdende , nr det drejer sig om strategisk eller konomisk vigtige partnere ssom Kina .
<P>
De nye EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettighederne vil , hvis de i det mindste anvendes , forstrke sammenhngen i EU-politikken om menneskerettigheder .
Disse retningslinjer er i vrigt ogs grundlaget for programmeringsdokumentet , hvori Det Europiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder prioriteres .
<P>
Hr . Patten har i den forbindelse udfrt banebrydende arbejde .
Vi er imidlertid bekymrede over gennemfrelsen .
Til trods for at Parlamentet i hj grad prioriterer denne budgetpost , blev bevillingerne nedsat i 2002 .
<P>
I min betnkning har jeg fokuseret p to aktuelle emner , nemlig moderne slaveri og den vanskelige balance mellem bekmpelse af terrorisme og respekt for menneskerettighederne .
<P>
Selv om slaveriet officielt blev afskaffet for 50 r siden , eksisterer det stadigvk i forskellige former . Mennesker slges og kbes som varer , sttes i arbejde under tvang , praktisk talt uden betaling og begrnset i deres bevgelsesfrihed .
De f offentliggjorte tal er alarmerende .
Isr i den nuvrende situation i Europa , hvor hjreekstremismen vinder frem , har EU al interesse i at reagere p dette voksende problem .
Jeg slr i betnkningen til lyd for nationale og internationale lovndringer for at forflge menneskehandlere , beskytte ofre og for at undg , at mennesker ender i moderne slaveri .
<P>
Det andet emne omhandler det komplekse forhold mellem terrorisme og menneskerettigheder efter angrebene den 11. september .
Det str klart , at terrorangreb er alvorlige forbrydelser og skal behandles som sdanne .
Krnkelser af menneskerettigheder kan imidlertid ogs vre en grobund for terrorisme , og samtidig kan bekmpelsen af terrorisme give anledning til nye krnkelser af menneskerettighederne , som retfrdiggrelse for krnkelser af menneskerettigheder , eller f lande til at lukke jnene for krnkelser , som allierede begr i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Prominente politikere som lord Russell Johnson har advaret imod en gentagelse af fejlene fra den kolde krig , da diktaturer i udviklingslande blev stttet i antikommunismens navn .
Som en del af bekmpelsen af den internationale terrorisme er det vigtigt at fjerne de underliggende rsager , som forstrker ekstremistiske flelser , eller som terrorister bruger til at hverve tilhngere med .
<P>
Angrebene den 11. september og bekmpelsen af terrorisme har isr p pinlig vis vist den internationale rets mangler .
Genve-konventionerne gr fortsat ud fra formodningen om , at krige mellem stater er den strste trussel imod fred , selv om de fleste nuvrende konflikter er borgerkrige eller terrorhandlinger .
Genve-konventionen om behandling af krigsfanger er baseret p beskyttelsen af soldater fra regulre hre , selv om strstedelen af soldaterne i dag er guerillaer og militser , og strstedelen af ofrene er civile .
<P>
I betnkningen sls der derfor til lyd for nye regler , nye konventioner og nye midler , som tager hensyn til disse nye konflikttyper .
EU skal spille en pionerrolle i revisionen af den internationale ret og skal srge for , at Den Internationale Straffedomstol hurtigst muligt bliver operationel .
<P>
Parlamentet , som p verdensplan har et ry med hensyn til menneskerettighederne , skal med argusjne fre tilsyn med , at en rkke universelle , grundlggende menneskerettigheder respekteres under alle omstndigheder .
Jeg vil gerne takke de kolleger , som med deres indlg har bidraget til en afbalanceret betnkning , der allerede fik stor sttte i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg hber , at hele Parlamentet kan sttte denne menneskerettighedsbetnkning i morgen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Dez Gonzlez (PSE)">
Hr. formand , vi har udarbejdet den betnkning , jeg forelgger i dag , under hensyntagen til , at Kommissionens meddelelse markerer den betydning , som Unionen tillgger menneskerettighederne i dens udenrigspolitik , hvilket efter vores mening skal vurderes meget positivt .
<P>
Men jeg vil fremhve , at selv om meddelelsen indeholder vigtige forslag og ider , anviser den efter vores mening ingen konkrete instrumenter , som giver os mulighed for med succes at tage de nye udfordringer op , der hidrrer fra en ny synsvinkel , som vi er enige i , hvor menneskerettighederne og fremme af dem inddrages fuldt ud i Unionens udenrigspolitik .
<P>
Det er rigtigt , at der i teorien ikke er vsentlige strategiske forskelle mellem Unionens institutioner i definitionen af , hvordan fremme af menneskerettighederne og konsolidering af demokratiet i verden skal foreg , men det er ogs sandt , at forskellene og ansvarsfordelingen mellem Unionens institutioner begynder , nr vi gr fra retorikken til de konkrete foranstaltninger .
Sledes er det ikke usdvanligt at konstatere , hvordan de demokratiske krav til vores partnere alt for ofte prioriteres meget lavere end Unionens eller de enkelte medlemsstaters konomiske og handelsmssige interesser .
<P>
Til denne konstatering kan vi fje en anden , som efter min mening er endnu mere paradoksal : Til trods for at der kun er en holdning , fres der forskellige politikker .
Se f.eks. tilfldet med Cuba , og det er bare et eksempel .
Rdet blokerer , mens medlemsstaterne opretholder bilaterale forbindelser , handelsforbindelser og alle mulige andre forbindelser med en .
I denne sammenhng er formlet med betnkningen ikke at gentage Unionens velkendte holdning , men at stille konkrete forslag til handling , der vedrrer bde fasen med forhandling af aftaler af enhver art mellem Unionen og tredjelande og gennemfrelse af dem eller en eventuel suspendering af dem .
<P>
Forslagene i denne betnkning har til forml at skabe strre sammenhng mellem de forskellige fllesskabsinstitutioners arbejde ved at afskaffe de reelle modstninger og Rdets srlige politiske dominans p omrdet , for hvis Unionen ikke har sin egen entydige holdning , kommer vi efter vores mening til at optrde p den internationale scene ledet af ndvendigheden eller under skiftende lederskaber , som ikke altid deler vores synspunkter p omrdet .
<P>
Vi har udarbejdet denne betnkning med ambitioner og ansvarsbevidsthed : med de ambitioner , det krver at engagere sig i forsvaret af menneskerettighederne i verden , og med den ansvarsbevidsthed , det krver at vide , at det er meget vanskeligt at f inddraget menneskerettighederne i Unionens udenrigspolitik .
Men ogs under hensyntagen til at modstninger mellem institutioner og manglende enighed , koordinering og enhed i aktionen er den vrste fjende af menneskerettighederne og demokratiseringen i verden .
<P>
Forslagene i betnkningen skal derfor opfattes som et bidrag til , at denne situation kan overvindes , til at vores egne modstninger kan overvindes .
Som hr . Patten sagde i sit indlg i eftermiddag , kan vi godt lide at belre om menneskerettigheder , men nogle gange br vi se lidt p os selv .
<P>
Derfor gr mit frste forslag ud p at anmode Kommissionen om at udarbejde en interinstitutionel adfrdskodeks , som skal sikre strre sammenhng og rimelighed i Unionens indsats udadtil p omrdet .
Denne kodeks br regulere forbindelserne mellem Unionen og de mere end 120 stater , som demokratiklausulen finder anvendelse p i dag .
En kodeks , mine damer og herrer , som vil vre et instrument til at vide , p hvilke interne og eksterne betingelser der kommunikeres , en kodeks , der kan skabe sammenhng i Unionens kurs og handlinger , men aldrig for at stte dialogen p spil , en kodeks som et politisk instrument , ikke et juridisk og etisk instrument , der systematisk samler Unionens vrdier og politiske tankegang og dens regler for gennemfrelse .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at kodeksen ikke br baseres p de afstraffende og suspensive aspekter af menneskerettighedsklausulerne , men p gensidig respekt mellem parterne ved at indarbejde alle tnkelige positive incitamenter , herunder generse samarbejdsprogrammer for at ge respekten for menneskerettigheder p alle niveauer .
Vores sigte skal ikke blot vre at evaluere de fremskridt , som de forskellige partnerlande har gjort med hensyn til menneskerettigheder , men ogs at sikre en kohrent strategi over for lande og regioner og navnlig at undg , som vi s det i Genve , uretfrdige resultater , relative forringelser og anvendelse af forskellige mlestokke i behandlingen af disse lande .
Kodeksen er , nr alt kommer til alt , det parlamentariske demokratis abc .
<P>
Det andet forslag i betnkningen , som jeg vil fremhve , er henstillingen om , at det Parlament , som vlges i 2004 , nedstter et udvalg for menneskerettigheder , som skal have kompetence p omrdet for menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande og vre ansvarligt for forbindelser med internationale menneskerettighedsorganisationer .
<P>
For det tredje og sidste vil jeg nvne forslaget om , at Kommissionen opretter et agentur for menneskerettigheder , noget , der allerede blev foreslet af Det Europiske Rd i Kln .
Dette agentur , mine damer og herrer , skulle vre et organ , der havde til forml at faststte flles kriterier og parametre for analysen af menneskerettighedssituationen i verden ved at foretage en rlig evaluering , der muliggr den interinstitutionelle aktion p grundlag af elementerne i kodeksen .
Det er naturligvis Kommissionen , der skal fastlgge agenturets aktionsomrder , men det ville vre meget hensigtsmssigt , for at der kan udfres et mere effektivt og bedre koordineret arbejde , at det f.eks. kunne foretage en evaluering af de strukturelle foranstaltningers indvirkning p grund af disses store betydning for forsoningsprocessen i klvandet p en vbnet konflikt .
Naturligvis et nyttigt instrument , der ikke tager befjelser fra nogen , men forener egne og eksterne bestrbelser og ressourcer .
<P>
Hvad angr de fem ndringsforslag af fru Malmstrm , m jeg til sidst sige , at jeg ikke vil acceptere dem , og at jeg vil anmode Parlamentet om at stemme for betnkningen , som blev vedtaget af et bredt flertal i udvalget med tre stemmeundladelser og ingen stemmer imod .
Alligevel vil jeg takke bde fru Malmstrm og de vrige medlemmer fra de forskellige politiske grupper , som sammen med os har lavet ndringer og gjort sig overvejelser under udarbejdelsen af denne betnkning , for deres arbejde har bidraget til at forbedre den .
<P>
Jeg vil desuden bede Parlamentets tjenestegrene om at vre opmrksomme p , at udgangsteksten er spansk , og om at revidere de vrige versioner , for jeg tror , at der er nuanceforskelle .
<SPEAKER ID=74 NAME="Martin, Hans-Peter (PSE)">
Hr. formand , netop i dette jeblik , mens vi diskuterer her i Parlamentet , gr aktuelle billeder fra Parlamentet verden over via medierne , og det er billeder af et kollektivt nej , som et overvldende flertal netop har givet udtryk for over for en mand , der lige prcis ikke gr det , som denne betnkning str inde for , og som udgr de grundlggende vrdier i Europa .
Vi har sagt nej - meget klart og i fllesskab - til yderliggende forfrere og til dem , der foragter menneskerettigheder , men i denne betnkning siger vi ja til menneskerettigheder uden forbehold .
Det forlanger vi ikke kun i politik , men vi forlanger det ogs i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og i den forbindelse kunne man frst og fremmest sprge , hvad det egentlig har med det at gre . Det har rigtig meget med det at gre , fordi der i denne globaliseringens tid i stigende grad stilles krav til de multinationale selskaber om , at de skal gre tilsvarende tiltag .
Nr vi i politik skal lgge re til den hykleriske bebrejdelse med hensyn til USA ' s tidligere udenrigspolitik og EU ' s udenrigspolitik , der stadig ikke rigtigt eksisterer , er denne bebrejdelse i hjere grad rettet mod selskaberne .
Kun hvis det ogs lykkes for dem at ndre kurs og sttte menneskerettigheder uden forbehold , bliver vi sparet for meget af det , som vi alle har frygtet siden de forfrdelige begivenheder den 11. september .
<P>
Det overraskende ved denne betnkning er ikke s meget , at mange ting kun kommer til udtryk gennem ord , men derimod , at der hos os i Industriudvalget , hvor strukturen er temmelig konservativ og ikke i s hj grad orienteret mod disse emner , har vret enighed om fastlggelsen af sociale standarder og om en prgnant grnbog , der skal stille krav til selskabernes sociale ansvar , selv om den ene , som vi har sagt nej til i dag , ogs er medlem af dette udvalg .
Der var enighed , og nu har vi vedtaget det .
Hvorfor ?
Fordi ham , der foragter demokrati , som ikke tager det serist , slet ikke var der og ikke har udarbejdet noget !
Jeg hber , at vlgerne i hele Europa vil forst det , og at de ogs vil forst , hvad det er , vi siger nej og ja til - vi siger ja til denne betnkning og til menneskerettigheder uden forbehold .
<SPEAKER ID=75 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Hr. kommissr , p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg indlede med at takke Kommissionen for dens meddelelse om fremme af menneskerettigheder og lyknske ordfreren , Rosa Dez , med hendes fremragende betnkning , som supplerer og forbedrer de i sig selv positive forslag , som Kommissionen stiller i sin meddelelse .
<P>
EU ' s engagement i forsvaret af menneskerettighederne og de demokratiske principper krver givetvis en effektiv aktion , men isr en kohrent aktion , for hvis der ikke er kohrens , er der ikke trovrdighed , og uden trovrdighed har man ikke den ndvendige autoritet til at fremme og forlange respekt for menneskerettighederne .
<P>
Derfor er jeg enig i Kommissionens samlede strategi om at inddrage menneskerettighederne i Unionens udenrigspolitik og sikre , at alle Fllesskabets politikker , programmer og projekter tager dette sprgsml i betragtning .
Endelig er jeg enig i strategien om , at den humanitre bistand skal vre baseret p menneskerettigheder , hvilket har stor betydning for forebyggelsen af konflikter , eller at strategidokumenterne for de enkelte lande skal indeholde konkrete foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder , og at disse foranstaltninger bliver prioriteret .
<P>
Forsvaret af menneskerettigheder er ulseligt forbundet med bekmpelsen af fattigdom og udviklingssamarbejdspolitikken , i det omfang disse fremmer de sociale og konomiske betingelser , der er ndvendige for at garantere fred , og sikrer , at den enkelte kan leve et vrdigt liv , for uden disse betingelser ville respekten for de grundlggende rettigheder ikke vre andet end luftkasteller .
<P>
Derfor anmoder jeg isr Kommissionen om , at almindelig adgang til uddannelse inden for rammerne af den politiske dialog og drftelserne af strategidokumenterne for de enkelte lande betragtes som en prioritet , for uddannelse er helt afgrende for udvikling af befolkningerne , og uden udvikling kan man vanskeligt tale om fuld respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=77 NAME="Dybkjr (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder takke Kommissionen for meddelelsen , men frem for alt vil jeg gerne takke ordfrerne for nogle gode betnkninger .
Parlamentet har altid prioriteret menneskerettighederne hjt og forsvaret dem i enhver sammenhng , og dette forsvar er ikke blevet mindre efter 11. september 2001 .
Vi har i forholdet til ansgerlandene , som jo ogs er en slags tredjelande , haft stor succes med at lgge vgt p menneskerettigheder og demokratisering gennem Kbenhavnskriterierne og hele EU-regelvrket , og i den forbindelse ogs fokuseret p kvinders menneskerettigheder og rettigheder i det hele taget .
Det glder ikke blot ansgerlandene , men ogs udviklingslandene .
<P>
Jeg mener ikke , at Kommissionens meddelelse er fuldstndig klar med hensyn til , hvordan vi rent faktisk skal sikre menneskerettighederne for kvinder .
Der er jo ingen som helst tvivl om , at kvinderne i en lang rkke af de lande , som vi samarbejder med , undertrykkes p en rkke forskellige omrder .
De er meget ofte ofre for religise eller kulturelle traditioner , og jeg tror , at vi bliver ndt til at gre op med begrebet religise og kulturelle traditioner , som bruges til at undertrykke en ganske bestemt gruppe , nemlig piger og kvinder i al almindelighed .
I denne sammenhng tror jeg , at vi skal prve at inddrage kvinderne selv mere aktivt , og mske skulle vi starte med at udvikle nogle programmer ved hjlp af de kvinder , som er kommet til Europa , for vi har ikke altid prcise politikker for , hvordan vi griber deres situation an i vores egne lande .
Hvis vi brugte denne fremgangsmde , kunne vi mske ogs f nogle erfaringer i forbindelse med udviklingslandene .
Jeg vil gerne specielt henvise til punkt 2 og 3 i udtalelsen fra Kvindeudvalget , hvor vi foreslr Kommissionen at arbejde meget konkret med nogle aspekter inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , det er korrekt og rigtigt , nr EU fokuserer kraftigt p menneskerettighedssprgsml .
Jeg har stet forrest med dem , der frer kampagne for menneskerettigheder , demokrati og retsstat i lande som Burma og Zimbabwe , hvor prsident Mugabes genvalg i sidste mned og den fortsatte politiske vold og trusler har skabt stor bekymring og gjort nar af de internationale aktioner .
<P>
Hvis vores indsats skal vre mere effektiv , er vi efter min mening ndt til at fokusere mere specifikt p virkelige krnkelser af menneskerettighederne .
Vi skal ikke definere begrebet menneskerettigheder s bredt , at det omfatter ethvert menneskeligt nske og enhver menneskelig lidelse .
Vi skal vre forsigtige med ikke at lade ekstremister og terrorister udnytte vores hensyn til menneskerettigheder .
Selv om vi skal holde nje je med de borgerlige rettigheder , skal vi sikre , at menneskerettighedslovgivningen ikke fr for stor indvirkning p virkeomrder , som pvirker vores evne til at beskytte de lovlydige borgere og vores demokratier , isr p et tidspunkt med gede trusler .
<P>
Menneskerettigheder m ikke bidrage til at sttte eller endog yde konomisk kompensation til f.eks. terrorister , der selv er de vrste til at krnke menneskerettighederne .
De betnkninger , vi behandler i dag , er prisvrdige for deres udfrlige behandling , men de forvilder sig til tider ind p omrder , som de br holde sig fra .
De taber i et vist omfang det oprindelige menneskerettighedskoncept af syne .
De nvner ikke behovet for god ledelse , ej heller at korrupte regeringer i problemfyldte stater ofte er de frste til at overtrde menneskerettighederne .
Det er generelle punkter , men der er nogle specifikke punkter , som vi ikke kan sttte .
Selv om vi f.eks. i hj grad sttter et forbud mod den forfrdelige udnyttelse og misbrug af brn som soldater i lande som Uganda og Sierra Leone , kan vi ikke sttte et forbud mod rekrutteringen af soldater under 18 r i vores egne lande .
Den britiske hr er sandsynligvis den bedste i verden .
Omkring 5.000 ansatte , 4,5 % af styrken , er under 18 r .
Over en tredjedel af de ansatte lader sig stolt og frivilligt hverve , fr de nr voksenalderen .
De sttes ikke ind i konfliktomrder , fr de fylder 18 r .
Det ville vre en stor fejl og at trnge sig ind p et omrde med unik national kompetence , hvis nogen forsger at forbyde denne rekruttering .
<P>
Vi kan ikke acceptere den ukorrekte fortolkning af Genve-konventionen eller den overdrevne kritik af USA ' s handlinger i landets hndtering af fangerne i Guantanamo , nr USA ' s regering har gjort det klart , at man respekterer fangernes grundlggende menneskerettigheder .
Vi deler ikke begejstringen over en international straffedomstol , som forslaget ser ud nu , der nemt kan blive et politisk vrktj , og hvis jurisdiktion over dem , der virkelig overtrder menneskerettighederne , f.eks. terrorister , er uklar .
Vi sttter ikke overfrslen til Fllesskabet af udenrigspolitikken i EU .
Der er meget , vi kan sttte , men jeg har ppeget de omrder , som vi ikke kan sttte .
<P>
I stedet for konstant selvpiskning , indvendinger og sgen efter svagheder i vores egne demokratier , skal vi vre mere effektive , nr vi retter op p den konstante og massive krnkelse af menneskerettigheder , som er en del af dagligdagen for mange mennesker i mange fjerne lande .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg er ikke enig med den foregende taler .
Vi skal bestemt erkende manglerne i vores eget demokrati .
Det var absolut relevant i forhandlingerne om Mellemsten . Medmindre vi erkender vores egne mangler og utilstrkkeligheder , hvordan kan vi s udvirke ndringer i andre demokratier ?
Det er det , som de to betnkninger gr s fremragende .
<P>
Fru Dez Gonzlez ' betnkning minder os om , at vi har aftaler , der indeholder bestemmelser om menneskerettigheder og demokrati , men vi gr intet .
Vi forholder os passivt , fordi de konomiske faktorer afholder os fra at handle .
Vi ser p de konomiske bestemmelser i stedet for behovet hos borgerne , der kommer til os for at f forbedret deres liv gennem de aftaler , som EU og medlemsstaterne har underskrevet og ratificeret .
<P>
Hr . Van Heckes betnkning minder os om , at der er mange ting galt i verden , og fr os til at koncentrere os om EU ' s behov for at tale med en stemme .
Som delegeret i sidste uge i Genve var jeg vidne til , at Kommissionen blandt dem , der har vret med lnge , velsagtens betragtes som en af de mest ineffektive .
Hvorfor ?
Fordi Mellemsten bruges som bold mellem to grupper af nationalstater .
Hvad sker der p samme tid ?
Vi str her i Parlamentet og nyder den luksus at kunne modsige hinanden , tilhre forskellige partier , have forskellige ider , have forskellig seksuel orientering , forskellig farve , forskellig livsstil .
Det er realiteten for krnkelser af menneskerettigheder .
Vi m ikke fortolke menneskerettighederne for snvert .
Vi skal vre globale .
Vi skal vre omfattende .
<P>
Endelig et citat fra den 11. september : " et angreb p n er et angreb p os alle " .
Det er virkeligheden .
Det er det uforanderlige princip i forsvaret af menneskerettighederne og de universelle friheder .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , at kmpe for tolerance og menneskerettigheder er mske vigtigere i dag end nogensinde , hvor racismen og intolerancen stikker sit grimme ansigt frem , og der blser fremmedfjendtlige og antisemitiske vinde i stadig flere lande i Europa .
<P>
Jeg er stolt over , at Europa-Parlamentet generelt kmper med lftet pande , nr det drejer sig om at forsvare menneskers vrdighed i verden .
Tolerance , respekt , demokrati og menneskerettigheder er byggesten i det europiske samarbejde , og disse vrdier m vi altid forsvare .
<P>
EU har en god politik p dette omrde , men som mange har vret inde p , er den alt for spredt og usammenhngende .
Vi har brug for en samordnet , trovrdig og konsekvent strategi , som integreres naturligt i EU ' s vrige aktiviteter .
Det har vi gentaget mange gange .
Det er ogs trist , at vi har forladt traditionen med en stor menneskerettighedsdebat i mdeperioden i Strasbourg og i stedet har splittet den op , hvilket nu betyder , at f.eks. Swiebel-betnkningen om menneskerettigheder i EU behandles langt senere .
Det er symptomatisk , at vi ogs her arbejder usammenhngende .
<P>
Parlamentet og Kommissionen har i flere r foreslet forskellige foranstaltninger med henblik p at samordne politikken mellem institutionerne og styrke opflgningen .
Yderst f af disse forslag bliver gennemfrt .
De er tillige temmelig fordringsfulde , og jeg kan ikke forst , at det skulle vre s svrt .
<P>
I Van Hecke-betnkningen fokuseres der p moderne slaveri og terrorisme .
Slaveri og menneskehandel , ikke mindst med brn , er et forfrdeligt problem og foregr til en vis grad i det skjulte .
Det er fantastisk godt at f det bragt frem i lyset .
Terrorisme og menneskerettigheder er ogs et aktuelt tema .
Ikke mindst her i Europa-Parlamentet har vi fremfrt , at kampen mod terrorisme , som helt klart er utroligt vigtig , ogs giver anledning til en rkke sprgsml om integritet og retssikkerhed .
Det bne samfund m aldrig forsvares med udemokratiske metoder .
Vi havde gerne set flere af disse sprgsml taget op i en i vrigt vldig udmrket betnkning , som Den Liberale Gruppe sttter .
<P>
Vi er helt enige i filosofien og hensigterne bag Dez Gonzles-betnkningen .
Vi stiller os dog tvivlende over for nogle af forslagene , f.eks. om den nye interinstitutionelle kodeks .
Den er bestemt yderst nskvrdig , men sprgsmlet er , hvordan den str i forhold til de krav , vi allerede har .
Vil vi nogensinde kunne samarbejde med nogen , hvis alle disse krav skal opfyldes ?
Vi tror p dialog , og allerede i dag har vi krav , f.eks. i associeringsaftalens artikel 2 , som ikke opfyldes .
Skal vi s ge kravene yderligere ?
<P>
Vi er ogs tvivlende med hensyn til , om der skal oprettes et nyt kontor for menneskerettigheder .
Hvad skal det foretage sig ?
Hvilket mandat skal det have ?
Et samlet udvalg for borgernes friheder og menneskerettigheder er dog en udmrket id , som vi sttter .
<P>
Menneskers vrdighed krnkes p de mest nedrige mder verden over .
EU kan spille en vigtig rolle i forsvaret af menneskerettigheder .
Men vi har brug for get koordinering , bedre analysegrundlag , evaluering og opflgning .
Vi m tale med n rst .
Frst da kan EU opn virkelig indflydelse .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FI" NAME="Matti Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , den senere tids begivenheder svel i Mellemsten som i hjertet af Europa , ved valget i Frankrig , har atter vkket vores opmrksomhed over for , hvor tynd , skrbelig og udsat demokratiets , menneskerettighedernes og retstatsstrukturernes skal kan vre .
Vi har desuden i kampen mod terrorismen - som hr . Van Hecke og fru Malmstrm konstaterede - mdt et ganske nyt og farligt pres , som i hjere grad end tidligere pvirker menneskerettighedsarbejdet .
Under disse forhold er vi i fare for ogs at gre os skyldige i det , vi beskylder mange landes regeringer for , nemlig at njes med en retorisk forpligtelse til at overholde menneskerettighederne , som alligevel ikke frer til bestemte og konsekvente politiske foranstaltninger .
De forbliver tomme ord .
<P>
Vi behver ikke et nyt agentur , som fru Dez Gonzlez foreslr i sin betnkning , men derimod har vi brug for politisk vilje .
Den politiske vilje m vi finde i vores egne institutioner , Parlamentet , Kommissionen og frem for alt Ministerrdet , som ikke har formet andet end en famlende og til tider trovrdig optrden i verdens menneskerettighedsfora , som hr . Van Hecke endnu en gang fortjenstfuldt mindede os om .
<P>
I stedet for at tildnge og arkivere hr . Van Heckes fortrinlige betnkning og ogs strstedelen af fru Dez Gonzlez ' betnkning , som efter min mening er meget stttevrdig , burde vi for en gangs skyld tage vores egen tale alvorligt .
Allerede da vi godkendte sidste rs betnkning om menneskerettighederne , besluttede vi , at vi ville evaluere arbejdsprocedurerne for EU ' s institutioner med kompetence inden for menneskerettigheder og demokrati .
Det har vi ikke gjort .
Man forventer af os , at vi stiller de vrige EU-institutioner til regnskab for gennemfrelsen af EU ' s menneskerettighedspolitik , men det har vi ikke gjort .
Vi har stillet os tilfreds med retoriske forpligtelser og smukke ord , som man ogs i dag har hrt nsten til bevidstlshed .
Derfor hber jeg , at vi for en gangs skyld vil tage hr . Van Heckes betnkning og for strstedelen ogs Dez Gonzlez ' betnkning alvorligt og arbejde i overensstemmelse med dem .
<SPEAKER ID=82 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , EU er den civile og konomiske magtfaktor , der kan gre en indsats for demokrati og menneskerettigheder . En indsats , som vbenikke kan klare , nemlig det kriseforebyggende arbejde .
Den egentlige kamp mod undertrykkelse , for demokrati og mod terror begynder jo hr .
EU kan gennem sine associerings- og handelsaftaler fre en aktiv politik for menneskerettigheder og demokrati .
Vi ved , at krnkelser af menneskerettighederne fr forfrdelige konsekvenser , og nr det sker , nr terroren opstr , er vi alt for tit ude med sprgsmlet " hvem str bag ?
" og alt for sjldent med " hvorfor ?
" .
Det er ikke nok at vide " hvem " , vi skal ogs vide " hvorfor " .
Vi ved , at bag terror ligger frustrationer , undertrykkelse , manglende demokratiske muligheder , manglende menneskerettigheder . Som vi f.eks. ser det i Mellemsten i dag .
Som vi ser det , nr individuelle terrorhandlinger rammer tilfldige civile i Israel .
Vi har problemer i EU med vores politik - ikke med de fine ord , men med vores egne handlinger .
Vi accepterer klare brud p de menneskerettighedsklausuler , som bl.a. associeringsaftalen med Israel er behftet med . Klare brud , som ingen konsekvenser fr .
Vi er ndt til at stoppe hykleriet .
Vores lange debatter frer ingen steder hen , hvis ikke vi er villige til enten at indstille festtalerne eller lade de meget fine ord blive fulgt op af handling .
EU er ikke afmgtig , vi kan faktisk gre en forskel .
Vi kunne have gjort en forskel , s det , nogle af os oplevede i Jenin i gr , ikke var blevet til virkelighed .
Vi er ikke afmgtige , lad os bruge den indflydelse og magt , vi har .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , mange vil i denne uge have bemrket udstillingen af Herman Hesses arbejde i Spinelli-bygningen .
Alle , der har taget sig tid til at se udstillingen , m have vret imponeret over en af hans udtalelser , og jeg citerer : " For me the world is not made up of nations , but of people " ( i mine jne bestr verden ikke af nationer , men af mennesker ) .
Hvor ville verden ikke vre et anderledes sted , hvis vi som politikere i udformningen af politik og lovgivning , i vores forhandlinger og beslutningstagning kunne holde os disse ord for je .
<P>
Der er brug for en ny tilgang til udenrigspolitik og ikke kun udenrigs- og udviklingspolitik , men i alle aspekter af kontakten med tredjelande .
Hvis vi kunne g bort fra at tnke i kendsgerninger og tal , summer og statistik , markeder og varer , hvis vi kunne huske alle de gange , vores politikker indvirker p virkelige menneskers virkelige liv , ville vi tilkendegive et gte tilsagn til de grundlggende vrdier , som vi hvder , at vi vrner om .
<P>
Fremme af demokrati , respekt for beskyttelsen af menneskerettigheder og grundlggende friheder er alle vrdier , der udgr en integreret del af den Union , som vi sammen har opbygget i de seneste r .
Det er de vrdier , som har skabt fred , fremgang og frihed p vores kontinent , og det er kun ret og rimeligt , at vi forsger at fremme disse fordele lngere borte .
<P>
Jeg deler ordfrerens synspunkt om , at der er behov for forslag til en konkret indsats .
Det er ikke nok med hje idealer og tilkendegivelser om goodwill .
Vi skal integrere menneskerettighedspolitikkerne fuldt ud i samtlige politikker , der involverer lande uden for Unionen , det vre sig handel , landbrug , fiskeri osv . Jeg sttter kravet om en demokratiklausul i internationale aftaler samt stram overvgning af overholdelsen af disse klausuler .
<P>
Den irske regering tildeler p nuvrende tidspunkt nsten 2 millioner euro til demokrati- og menneskerettighedsprojekter .
Bevillingerne skal fremme respekten for menneskerettigheder og demokrati verden over .
Der lgges vgt p at hjlpe mennesker med at gre deres rettigheder gldende og forst at deltage fuldt ud i den demokratiske proces .
Et centralt aspekt af udviklingsindsatsen skal vre opbygningen af en strkere demokratisk struktur .
<P>
Der er et bredt udvalg af projekter , som vi kan sttte , der indebrer fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og sttte til demokrati og god ledelse i udviklingslandene .
Det er fuldt berettiget at knytte finansielle incitamenter til sprgsml om menneskerettigheder og demokrati gennem vores finansiering af ngleprojekter .
Der tages i praksis skridt til at gre en etisk udenrigspolitik til en realitet .
Jeg er helt overbevist om , at en fortsat indsats i denne retning sikrer , at sttten til projekter fr en reel og positiv indvirkning p livet for de fattige i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , mennesker forflges , tortureres eller ydmyges overalt i verden .
Det glder mig , at EU vil hjlpe disse mennesker .
EU vil immervk vre et vrdifllesskab .
I den forbindelse skal den bruge sine muligheder for at hjlpe undertrykte andre steder . Hr .
Van Hecke slr ganske rigtigt til lyd for en mere struktureret fremgangsmde i forbindelse med dette emne .
<P>
Jeg har imidlertid to randbemrkninger til debatten om menneskerettigheder .
For det frste skal vi vre forsigtige , for racisme , fremmedhad og antisemitisme udgr fortsat en stor fare i medlemsstaterne .
Derfor kan vi ikke fremhve os selv som norm for verden .
En rkke udtalelser , isr i Dez Gonzlez-betnkningen , er derfor for vidtgende .
Uden at bestride , at alle stater skal overholde folkeretten , slr jeg til lyd for strre respekt for andre valg og andre kulturer .
<P>
Den anden randbemrkning vedrrer sprgsmlet om , hvorvidt beskyttelsen af menneskerettighederne er bedst tjent med en s central fremgangsmde som mulig .
Det tror jeg ikke i modstning til fru Dez Gonzlez .
Medlemsstaternes interesser og kontakter er for forskellige .
En for stram sammenfring frer til indbyrdes konkurrencestrid .
Det gr i sidste ende ud over beskyttelsen af menneskerettighederne .
Hvis alle medlemsstater og alle europiske institutioner benytter deres egne muligheder optimalt , kan der i dag forbedres meget i kampen om respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder slog fast , har menneskerettighedsbestemmelsen ikke nogen reel effekt , hvilket skyldes Kommissionens og Rdets manglende indsats .
I dag har den demokratiske bestemmelse udelukkende det forml at f Europa-Parlamentet og befolkningen til at acceptere handelsaftaler og konomiske aftaler med totalitre regimer af militr , religis eller politisk karakter .
Da vores kollega Olivier Dupuis rejste til Laos for et par mneder siden for at bede om demokrati og frihed for fem demokratitilhngere fra bevgelsen af 26. oktober 1999 , blev han tilbageholdt sammen med fire andre radikale aktivister , hvilket er en overtrdelse af alle internationale traktater og ikke mindst af aftalerne mellem EU og Laos .
<P>
Det er nu nogle mneder siden , og nr det glder hr . Dupuis ' ikkevoldelige aktion , kan vi i dag sige til de forkmpere for menneskerettigheder , borgerlige rettigheder og politiske rettigheder , som ser et hb i EU , at de ikke skal nre nogen illusioner .
Vi fler det som vores pligt og ansvar at sl fast , at Kommissionens og Rdets passivitet er kriminel set ud fra et politisk synspunkt , mens der ud fra et retligt og retsligt synspunkt er tale om en undladelsessynd .
For et par uger siden sagde kommissr Patten , da han svarede p et sprgsml fra hr . Cappato om aktivisterne fra Laos , der har siddet i fngsel i over tre r , at Kommissionen ikke havde planer om en hasteindkaldelse af Det Blandede Udvalg , men at den ville flge de kanaler , der allerede var blevet ivrksat .
De demokratitilhngere , der har siddet i fngsel i tre r , bliver sikkert lykkelige for at skulle vente p EU ' s bureaukratiske og diplomatiske forlb .
<P>
Til fru Gonzlez lvarez vil jeg blot sige n ting .
De sagde , at Kommissionen og Rdet ser igennem fingre med de overtrdelser , der konstateres .
Nej , de lukker jnene helt , for de vil ikke se , ikke hre og ikke tale , og de vil navnlig ikke gre noget .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke fru Dez Gonzlez og hr . Van Hecke for det enorme arbejde , de har lagt i deres respektive betnkninger .
Jeg kommer til at fokusere p fru Dez Gonzlez ' arbejde , da det afspejler det arbejde , som jeg selv pbegyndte i starten af 1990 ' erne efter Berlinmurens fald .
Der er meget f mennesker i Parlamentet , der var her dengang , men jeg kan stadig f je p et par embedsmnd fra den tid .
<P>
Parlamentet besluttede p davrende tidspunkt at arbejde tt sammen med Kommissionen om et program til fremme af demokrati og menneskerettigheder , hovedsagelig i Central- og steuropa , men ogs i landene tt p og i verden som helhed , og at basere hele processen p et mere systematisk grundlag .
Det frte til oprettelsen af budgetkapitel B7-700 , nu kendt som det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
Det frste jeg gerne vil sige er , at den ordnings succes ikke mder srlig stor anerkendelse .
Mange millioner euro er i en rrkke blevet brugt p store og sm og nre og fjerne projekter med fantastisk succes overordnet set og med meget stor betydning i de pgldende lande .
Dette initiativ har vret en succes .
Der er kritik , som med ethvert andet program , men vi br i store trk lyknske Kommissionen med dens hndtering af denne sag .
<P>
Hele processen vendte dog i 1999 , den proces , i henhold til hvilken Parlamentet og Kommissionen sammen med G-24 , Europardet og en eller to andre instanser var involveret i overvgningen og udvlgelsen af programmer .
Kommissionen ptog sig dernst hele processen internt .
<P>
Jeg kommer nu til kernen i fru Dez Gonzlez ' betnkning .
Br der vre et agentur for menneskerettigheder og demokratisering ?
Mit svar , og PPE-DE-Gruppens svar , er : ikke endnu .
Vi mener , at Kommissionen stadig skal have ansvaret for at hndhve disse programmer .
Vi skal helt klart overvge det nje , men at skabe endnu et bureaukrati synes ikke hensigtsmssigt p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg har personligt intet imod , at Parlamentet genopretter Udvalget om Menneskerettigheder og Demokrati .
Den drftelse skal dog frst finde sted , nr vi nrmer os det nste valg .
<P>
Vi kan da i mellemtiden gendanne arbejdsgruppen om menneskerettigheder og demokrati i Udvalget om Udenrigsanliggender for at holde det opsyn , som Parlamentet nu br have med de 100 millioner euro , der bruges rligt i henhold til budgettet .
Jeg foreslr grundlggende set dette : Parlamentet , og jeg er de kolleger som stadig er medlem af Parlamentet , taknemmelig , br p ny fokusere p menneskerettigheder og demokrati .
Det er politiske projekter , som krver politisk opsyn .
Vi m ikke overlade det hele til Kommissionen , endnu mindre til Rdet .
<P>
Kre kolleger , lad os derfor vise interesse for det igen .
Jeg er fru Dez Gonzlez taknemmelig for at stte fokus p sprgsmlet .
Mange af hendes forslag er bestemt vrd at arbejde videre med , men ikke dem , som jeg har udpeget som vrende bureaukratiske .
Jeg er taknemmelig for det arbejde , hun har gjort .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , denne forhandling og denne betnkning om menneskerettigheder kommer efter min mening meget belejligt .
Her tnker jeg p situationen i Jenin , som man mindede om her i Parlamentet i dag , p krigen , som bliver til had , og p hadet , der rodfster sig og skaber intolerance . Men jeg tnker ogs p den meget skrbelige grnse i forbindelse med menneskerettighedernes vanskelige balance , nemlig respekten for forskellene og for mindretallene .
Netop derfor kommer vores forhandling belejligt .
Den kommer nemlig p et tidspunkt , hvor vi beder Parlamentet om at gentage sit lfte om en beskyttelse af forskellene , og alt dette sker samme dag , som hr . Le Pen giver os lejlighed til at se nogle politiske principper , en tankegang og nogle hensigter , hvor man afviser enhver respekt for forskellene og enhver form for politisk tolerance .
Det er efter min mening et nyttigt sammentrf , som giver vores indsats en formlstjenlig og positiv betydning .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord mere om terrorismen . Det var hensigtsmssigt at gre opmrksom p , at terrorismen ikke er en trussel for Vesten eller for demokratiet , men en trussel for og en afvisning af menneskerettighederne .
Og i vores svar p terrorismen m vi ikke se bort fra respekten for menneskerettighederne , uanset hvilket menneske vi str over , nr vi skal gre vores pligt i den forbindelse .
Brutalitet skal ikke besvares med brutalitet - det er ikke vores gruppe , som siger dette , men Cesare Beccaria - og derfor forlanger vi , at retssagerne ikke forkortes , og at der ikke er nogen foretrukne forlb , nr det glder retten til at stille Guantanamo-fangerne for en domstol . Vi anmoder til gengld om , at de fr appelret , sdan som det er tilfldet i enhver retssag , uanset hvilken forbrydelse der er tale om .
Vi beder snarere USA om at vre hurtig , flittig og prcis , nr det glder ratificeringen af den konvention , der giver Den Internationale Straffedomstol mulighed for at begynde at fungere .
<P>
Jeg vil sige nogle f ord om brnearbejde , hr. formand . Efter vores mening er enhver form for brnearbejde en krnkelse af retten til en barndom , som er et tidspunkt i livet , hvor man f.eks. ikke bruger gevr .
Dette er sledes ogs tilfldet med brnesoldater , og det fr os til at tnke p , at menneskerettighederne kommer i anden rkke , nr det glder fordelagtighedskriteriet .
Selv om det ikke er fordelagtigt for den britiske hr , ville vi gerne have , at der ikke lngere var nogen mindrerige soldater .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , hvor verden end gr fremskridt , s er det ikke inden for omrdet menneskerettigheder .
Krnkelserne tager til og dermed ogs flelsen af magteslshed over for at kunne gre noget .
<P>
Det m Europa , de moralske vrdiers moder , ikke acceptere .
EU skal fre en mere konsekvent og mindre hyklerisk politik .
Alle lande , hvor der finder krnkelser sted , skal naturligvis straffes individuelt .
Flgerne af straffeforanstaltninger er i sidste ende endnu vigtigere end hensigten med dem .
<P>
En rigid adfrdskodeks er ikke hensigtsmssig .
Det er bedre konsekvent at anvende klare retningslinjer under hensyntagen til de srlige forhold .
I forbindelse med sanktioner skal der altid s vidt muligt tages hensyn til befolkningen .
Menneskerettighederne skal ikke kun vre ord , men ogs prioriteres i handlinger i EU ' s politik .
Uden civilisation gres der ingen fremskridt , og uden menneskerettigheder er der ingen civilisation .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , EU ' s engagement og rvgenhed til fordel for menneskerettighederne skal vre en betingelse for alle vores fllesskabspolitikker .
<P>
Som det frende konomiske fllesskab i verden er Unionen en af de strste drivkrfter bag en diplomatisk indsats for menneskehedens fremskridt , som isr henvender sig til verdens fattigste lande , som er dem , der frst og fremmest overtrder disse rettigheder , men ogs de strste ofre .
Faktisk er mulighederne for krnkelser af menneskerettighederne ganske frugtbare , nr de konomiske og handelsmssige fundamenter i disse lande alt for lnge har vret smuldrende og hblse , og nr et kulturelt eller religist g , der som det eneste hjemler tradition eller skikke , dmmer mere end halvdelen af befolkningen , nemlig kvinderne , til medfdt og permanent underlegenhed .
<P>
P fransk hedder menneskerettigheder " mandens rettigheder " .
Men i virkeligheden burde de hedde " menneskets rettigheder " , eftersom man i den grad br vre bevidst om , at undertrykte mnds skbne altid har en endnu mere belastende kvindelig bagside .
Man kan bare huske p de barbariske begivenheder af en anden tid , som dog foregik for ganske nylig , de to nigerianske kvinder , der blev dmt til dden ved stening for utroskab under dkke af lovlydighed .
Disse to tilflde , som blev kendt i medierne og lykkeligvis reddet , m ikke slre den ekstreme angst , som er hele kvindebefolkninger til del i f.eks. Den Islamiske Republik Iran , hvor de er ofre for love og skikke , som er baseret p knsdiskrimination .
Knsadskillelse og reel statsterrorisme dikterer og farver kvindernes hverdag hele livet igennem , hvis det da ikke afsiger ddsdomme over dem ved hjlp af uciviliserede metoder som f.eks. stening .
<P>
Menneskerettighederne anerkender ogs det enkelte individ , kn og folk .
Europa-Parlamentet ville gre disse rettigheder og sin demokratiske ambition re ved at anerkende de oprindelige befolkninger , som nu er gjort muligt med oprettelsen af en fast instans , der tager sig af sprgsml i forbindelse med oprindelse under FN ved at oprette en delegation for dem , som vi allerede stemte om i 1992 .
Ud over erklringer og resolutioner er det den konkrete handling , der skal fre til fremme af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg anser EU ' s selvudnvnelse som forsvarer af menneskerettighederne for at vre yderst hyklerisk .
Efter min mening ser vi overtrdelser af dem bde inden for EU selv , ssom undertrykkelse af retten til arbejde , til et sted at bo , til gratis undervisning , sundhed , social velfrd , og i andre lande , der stttes af EU , ssom Tyrkiet , Israel og andre .
<P>
EU er desuden med sin politik ansvarlig for hungersnd og elendighed i resten af verden .
Jeg har ogs vret i Palstina , og hvad andet end lodret overtrdelse af menneskerettighederne er det , det supermoderne udstyrede Israel foretager mod det ubevbnede palstinensiske folk , som i sidste ende kmper for hele menneskeheden ?
I denne situation fastholder EU sin politik om lige afstand til bddel og offer og begrnser sig til konstateringer og krver , at den isolerede prsident Arafat skal standse intifadaen , som EU kalder terrorisme , s angrebet p Israel kan ophre .
<P>
Men , hr. formand , de medlemmer , der her i salen krver dette , gr sig ikke engang den ulejlighed at forklare os , med hvilken ret Israel fngsler en folkevalgt prsident , med hvilken ret de endog skrider til arrestationer af palstinensiske medlemmer af Den Palstinensiske Myndighed , ssom lederen af Fatah Barvuti , der er kendt for sine utrttelige forsg p en fredelig lsning , eller med hvilken ret de myrder og delgger .
<P>
Det er tydeligt , at Israel ikke nsker fred .
Landet har til hensigt at udrydde et helt folk og realisere sine chauvinistiske , ekspansionistiske planer for dets mest yderliggende elementer ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , rsberetningen om menneskerettigheder i 2001 viser klart , at menneskerettighedssituationen er forringet betydeligt i hele verden .
Siden Anden Verdenskrig er 86 millioner mennesker blevet drbt i 250 konflikter .
Jeg vil gerne takke ordfreren hr . Van Hecke for , at han ikke har vret bange for at komme ind p de aktuelle flger af den 11. september .
Vi str over for dette uforstelige fnomen , at forbrydelserne den 11. september blev brugt som en anledning til at ophve de menneskerettigheder , der er tilkmpet gennem rhundreder som f.eks. international ret og Genve-konventionen .
Det vil sige , at forbrydelser bliver brugt til at ophve den internationale ret , der er et kulturgode fra civilisationen .
Dette gr s vidt , at vi kan ane en form for tilbagevenden til internationale retslse tilstande .
Det er en aldeles uholdbar situation , at formodet strafferet og krigsret blandes sammen efter forgodtbefindende .
Som nste skridt kan man s frygte , at retslse tilstande endda fr deres berettigelse .
<P>
EU skal imdeg denne udvikling med en hj grad af civilcourage .
Det kan ikke accepteres , at staterne bevidst holder sig uden for det internationale retssystem , og at de derved aktivt sttter voldsspiralen og fremskynder den endnu mere .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest beskftige mig med betnkningen af hr . Van Hecke , som efter min mening p glimrende vis har fokuseret p nogle enkelte sprgsml .
<P>
Betnkningen drejer sig om det moderne slaveri og om terrorgruppernes trusler og voldsanvendelse .
Slaveriet i verden er stigende , ogs i Europa .
Slaveriet hrer ikke historien til .
Det bygger p et menneskesyn , der er s forskelligt fra vores civilisation og kristne kultur , som man kan forestille sig .
Det bygger p selve modstykket til tanken om menneskers lige , enestende og ukrnkelige vrd .
<P>
FN ' s brnefond UNICEF har slet alarm , fordi 200.000 brn i Vestafrika er berrt af brnehandel , hvoraf kakaoindustrien str for en betydelig del .
Udviklingen viser desuden , at brnearbejde og menneskehandel er tiltagende .
P kakaoplantagerne i Vestafrika arbejder mest drenge , som ofte udfrer det tunge arbejde med at hste kakaobnnerne .
Disse brns arbejdsdag er p op til 15 timer .
Der er ikke kun tale om brnearbejde , men brnene slges ogs som slaver mellem de forskellige kakaoproducenter .
Rdet , Kommissionen og EU ' s medlemsstater m gribe ind - og det eftertrykkeligt .
<P>
Man m ogs nvne handel med kvinder og brn , som stadig hyppigere forekommer i Europa .
De hyppigst ramte lande er Rumnien , Moldova og Tjekkiet .
Handlen er en stor tragedie for de ramte mennesker , der udnyttes p forfrdelig vis , navnlig inden for prostitution .
FN ' s protokol om menneskehandel , som er tilfjet FN ' s konvention imod grnseoverskridende organiseret kriminalitet , er et vigtigt vrktj i denne sammenhng .
Medlemsstaterne og ansgerlandene m nu virkelig stte handling bag ordene for at komme til bunds i denne afskyvkkende handel .
<P>
Der findes en passivitet , en krafteslshed , en opgivende holdning hos de nationale regeringer , politiet og retsvsenet over for opgaven med virkelig at g i gang med disse grundlggende menneskevrdighedssprgsml og modarbejde sexhandel og menneskehandel .
Denne opgivende holdning er farlig for selve demokratiet .
Borgerne krver en engageret kraftanstrengelse for at f lst problemerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve punkt 52 , 53 , 54 og 55 i Van Hecke-betnkningen , der drejer sig om religionsfrihed .
For mig er det fuldstndig ubegribeligt , at det i de fleste arabiske og muslimske lande straffes med dden , hvis man skifter religion fra islam til kristendom , buddhisme eller andre religioner .
Det er ikke menneskevrdigt .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i disse to betnkninger er mange vigtige sprgsml blevet berrt , og her kan vi ikke komme ind p dem alle , men tolerance , respekt og gensidig respekt lber altid panden mod en mur , nr de universelle menneskerettigheder krnkes .
I politisk praksis er der en konstant balancegang mellem hb og fortvivlelse .
I jeblikket er der grund til at vre fortvivlet over det , der sker i Zimbabwe , men med hensyn til udviklingen i Sierra Leone er der mske hb .
Men det kan igen se helt anderledes ud i overmorgen .
<P>
I Cotonou-aftalen har vi fastsat rammerne for AVS-samarbejdet p grundlag af menneskerettigheds- og demokratiklausuler , forpligtelsen til retsstatslige forhold og good governance .
Vi har et instrument , selv om det ikke er s komplet , som vi - os , der parlamentarisk set sttter arbejdet med den politiske dialog - kunne have nsket .
Jeg mener , at denne politiske dialog er utrolig vigtig , for kun gennem dialog kan man til sidst n til enighed .
Derfor stilles der ogs krav om konsultation , inden det kommer til en suspendering .
Men heller ikke det er nogen smal sag . Man m frem for alt sprge sig selv , hvordan vi kan straffe de diktatoriske regimer , uden at vi samtidig straffer folket .
Jeg vil i den forbindelse gerne referere til et ordsprog , som man ofte bruger i Tyskland : " Det umulige klarer vi med det samme , mirakler tager lidt lngere tid " .
<P>
Vi er ndt til at holde stand , og jeg ved ikke , om menneskerettigheder i dag virkelig krnkes mere end tidligere .
Men det str fast , at forbrydelsen er blevet offentlig .
Vi ved i dag mere , og det betyder naturligvis ogs , at det er ndvendigt at handle .
Men i og med at forbrydelser nu er blevet offentlige , og at der nsten altid er et kamera i nrheden , har vi mulighed for at tage hnd om det , der tidligere foregik i det skjulte .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med begge betnkninger , som efter min mening supplerer hinanden fint .
Jeg er dog ikke fuldstndigt tilfreds med dem , eftersom der er et betydeligt hykleri i de vsentligste udtalelser .
Nr vi siger , at der til stadighed sker fremskridt p verdensplan , br vi nemlig ogs sige , at volden stiger lige s stt , at undertrykkelsen og de barbariske handlinger tiltager , og at menneskerettighederne bliver krnket . Efter min mening er det dog positivt , at menneskerettighederne netop er medtaget i vores udenrigspolitiske prioriteringer , og at man gr opmrksom p nye former for slaveri , navnlig terrorisme , tvungent brnearbejde og tvungen prostitution .
Det er ligeledes positivt , at der er en flles holdning til disse problemer , hvor man inddrager Verdenshandelsorganisationen og Den Internationale Arbejdsorganisation . Det glder sledes om at bekmpe menneskets udnyttelse af andre mennesker p alle omrder og inden for alle sektorer , ikke mindst hvad angr brn og seksuelt misbrug af brn .
<P>
Det er vigtigt , at man i disse to betnkninger for frste gang understreger , at der skal trffes nogle positive foranstaltninger for at fremme menneskerettighederne .
Der er sledes ikke kun tale om kritik , og det glder selvflgelig ikke kun om at gre opmrksom p disse overtrdelser , men ogs om at fremme menneskerettighederne p to mder .
For det frste skal der , sdan som Parlamentet har givet udtryk for , indfres en menneskerettighedsambassadr , og for det andet skal der oprettes et europisk agentur til fremme af menneskerettighederne .
For at gennemfre disse to ting er det ndvendigt med en ordentlig udenrigspolitik , der bygger p konkrete forslag , som vi stiller , og som vi gr en indsats for at fre ud i livet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , menneskerettighederne er et sprgsml , som de spanske socialdemokrater er srligt opmrksomme p , og det skyldes , at mens disse rettigheder for de fleste af EU ' s medlemsstaters mnd og kvinder allerede var et af grundlagene for deres sameksistens , mtte vi gennemg rtiers bestrbelser og lidelser , fr vi opnede en acceptabel og vrdig situation for menneskerettighederne i vores samfund .
<P>
Alt det ved ordfreren , Rosa Dez , udmrket .
Hun ved det endda bedre end de fleste , for som basker og demokrat tilhrer hun en gruppe spaniere og europere , som endnu i dag m kmpe mod den ultranationale terrorisme for at konsolidere de grundlggende rettigheder , der er EU ' s vartegn .
<P>
Mit indlg vil mest vre en sttteerklring til det , som fru Dez og hr . Van Hecke siger og foreslr , og s vil jeg tilfje et par bemrkninger .
Den frste er , at de forskellige og glimrende initiativer , der foresls , ikke m fortolkes restriktivt .
F.eks. drejer det sig ikke s meget om , at et meget hjt niveau for gennemfrelse af menneskerettighederne skal vre en forudgende betingelse for , at EU etablerer samarbejdsforbindelser med tredjelande , men om , at mlet med og resultatet af det samarbejde skal vre , at respekten for menneskerettighederne ges i de lande , der samarbejdes med .
<P>
Min anden bemrkning imdegr en kritik , som vi allerede har hrt , der gr ud p , at vi stiller mange krav p menneskerettighedsomrdet , nr vi taler om tredjelande og isr udviklingslande , mens vi er meget tolerante over for benlyst utilfredsstillende forhold p det selv samme omrde i EU ' s egne lande .
<P>
Det er ikke rigtigt .
Sagen er , at disse betnkninger udelukkende drejer sig om tredjelande , men jeg betragter det som en selvflge , at vores moralske og politiske autoritet i samarbejdet med EU ' s omverden , som vi nsker at f en sammenhngende forbindelse med , vil vre meget mere trovrdig og effektiv , nr vi foregr med et godt eksempel , og nr det , vi anmoder de vrige om , bekrftes af vores egen optrden og af vores krav til os selv om at gre fremskridt for hver dag , der gr , om at forbedre alt det , der vedrrer menneskerettigheder p Unionens omrde .
<SPEAKER ID=96 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , p vegne af Kommissionen og navnlig p vegne af min kollega hr . Patten , der ikke kan deltage i forhandlingen i dag , vil jeg gerne takke fru Dez Gonzlez og hr .
Van Hecke for deres betnkninger , der supplerer hinanden fint . Fru Dez Gonzlez , i Deres betnkning om Kommissionens meddelelse om menneskerettigheder opfordrer De institutionerne til at udarbejde en flles adfrdskodeks , der skal ligge til grund for EU ' s relationer til tredjelandene .
Kommissionen bekrfter p ny betydningen af et konstruktivt dynamisk koncept for EU ' s relationer til andre stater , der er baseret p kritisk partnerskab og samarbejde .
Rdet bekrftede ligeledes dette tiltag med retningslinjerne for en menneskerettighedsdialog .
Denne dialog vil navnlig fre til et positivt resultat , hvis respekten for menneskerettigheder og de demokratiske principper udgr et vsentligt element i de aftaler , der er indget med tredjelande , og disse aftaler s ogs indeholder en menneskerettighedsklausul .
Et sdant skridt - det er ogs blevet nvnt her - blev taget med Cotonou-aftalen .
Kommissionen vil gerne diskutere en fremtidig udformning og en mlorienteret anvendelse af denne klausul og vil i den forbindelse fortsat tillgge Parlamentets synspunkter stor betydning .
<P>
Fru Dez Gonzlez giver i sin betnkning endvidere udtryk for , at hun sttter oprettelsen af et EU-menneskerettigheds- og demokratiagentur , der skal udfre oplysnings- og rdgivningsopgaver .
Kommissionen mener dog - hvilket ogs fremgr af dens meddelelse - at der er tilstrkkelige rdgivningsmuligheder og informationskilder EU .
EU kan sttte sig til rapporter fra FN , Europardet , og ikke mindst til et stort antal internationale ngo ' er .
Den egentlige udfordring for en institution ligger i at kunne bruge de forhndenvrende informationer hurtigt og effektivt og efterflgende finde den politiske vilje til at trffe vanskelige afgrelser .
Med endnu et konsultationsforum ville vi ikke magte denne udfordring . Det ville desuden vre ekstremt vanskeligt for Kommissionen at give et sdant forum befjelser inden for s flsomt et omrde som menneskerettigheder .
<P>
Hr . Van Hecke har i sin betnkning koncentreret sig om to hovedomrder , for det frste bekmpelse af terror og for det andet bekmpelse af de moderne former for slaveri .
EU fordmmer eftertrykkeligt slaveri i alle dets former . Det er et begreb , der i dag ud over det traditionelle slaveri og slavehandel bl.a. indeholder alvorlige krnkelser af brns og kvinders rettigheder og udnyttelsen af visse afhngighedssituationer samt apartheid .
Der er stadig millioner af mennesker i hele verden , der er berrt af dette .
<P>
EU har netop lige afgivet en erklring om dette emne i Udvalget om Menneskerettigheder . EU benyttede lejligheden til at hilse de forskellige internationale instrumenter til bekmpelse af disse former for slaveri velkomne , isr ILO ' s instrumenter .
EU har ogs stillet krav om en mere aktiv handlemde over for menneskehandel . Med hensyn til de grundlggende arbejdsstandarder prsenterede Kommissionen sidste r i sin meddelelse , der har titlen " Fremme af de vigtigste arbejdsstandarder og forbedring af den sociale styring i forbindelse med globaliseringen " , en omfattende strategi , der skal opmuntre landene til at gennemfre og overholde de grundlggende arbejdsstandarder .
<P>
Et konkret tiltag var Rdets vedtagelse af en revideret generel prferenceordning - et system med sociale incitamenter - der giver yderligere prferencer til de lande , der overholder de grundlggende arbejdsstandarder .
Desuden medfrer alvorlige krnkelser af en af de grundlggende aftaler med ILO fra nu af , at de generelle prferencer fratages midlertidigt .
Det er rsagen til , at EU har udsat det generelle prferencesystem for Burma .
<P>
I mange lande har Kommissionen nu i stigende grad finansielt stttet projekter mod menneskehandel , handel med kvinder , tvangsarbejde for brn eller slaveri . Det er f.eks. projekter mod udnyttelse af mindrerige i Gabon , Benin , Togo og Nigeria eller projekter inden for rammerne af Stop- eller Daphne-programmerne , der er rettet mod menneskehandel og seksuel udnyttelse .
<P>
Hr . Van Hecke understreger meget rigtigt i sin betnkning , at begivenhederne den 11. september viser nye former for terror .
Jeg vil nu tale om denne del af betnkningen .
Bekmpelsen af terror har med rette domineret hele den politiske debat .
Overvejelser om menneskerettigheder kommer i den forbindelse til udtryk p forskellige niveauer .
EU holder fast ved den vigtige juridiske skelnen , at det er stater , der kan krnke menneskerettigheder , mens terrorhandlinger juridisk set kategoriseres som forbrydelser og kriminalitet .
Inden for alle terrorbekmpelsens aspekter er det p trods af ndvendigheden af at gre noget aktivt meget vigtigt , at vi selv og vores allierede respekterer de internationale menneskerettigheders vrdier og den humanitre folkerets vrdier .
<P>
Hr . Van Heckes betnkning henviser endvidere til det Europiske Initiativ om Demokrati og Menneskerettigheder .
Kommissionen arbejder aktivt p at gennemfre sin nye strategi . Det omfatter et noget mere langsigtet koncept , der fastlgger et begrnset antal kerneomrder , som tillgges en central betydning , og hvor Fllesskabets arbejde kan medfre en reel ndring .
Som hidtil vil Kommissionen ogs fortsat inddrage Europa-Parlamentet i diskussionen om , hvordan det Europiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder skal gennemfres .
<P>
Jeg vil endnu en gang lyknske fru Dez Gonzlez og hr . Van Hecke med deres betnkninger .
Kommissionen hilser samarbejdet med Parlamentet velkomment , s vi i fllesskab kan fremme demokrati og menneskerettigheder .
EU er baseret p respekt for menneskerettigheder , og dette fundament glder bde for den interne politik i Europa og for vores udenrigspolitik i Europa .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Michaele Schreyer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.03 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0109 / 2002 ) af Wynn for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions ndringsbudget nr . 2 / 2002 for regnskabsret 2002 ( 7033 / 2002 - C5-0131 / 2002 - 2002 / 2043 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=101 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , nr man ser sig omkring , kunne vi have mdtes i baren .
Det havde vret langt hyggeligere .
Det er rart at se dem , som er her .
Selv om dette p dagsordenen er angivet som Wynn-betnkningen , er det frst lige blevet Wynn-betnkningen .
Det var hr . Costa Neves ' betnkning .
Carlos Costa Neves , der var budgetordfrer for 2002 , er nu en del af den portugisiske regering , og jeg var ked af at se ham forlade os .
Han har gjort et fremragende stykke arbejde , og jeg vil gerne takke ham for hans arbejde i forbindelse med budgettet for 2002 .
Jeg kan forst , at PPE-DE-Gruppen har udnvnt hr . Podest til ny ordfrer .
Jeg er alts mellemleddet .
Deraf flger , at der str Wynn p tillgs- og ndringsbudget nr .
2 . Rdet og et par af medlemmerne er bekymret over vores ndringsforslag .
<P>
Medlemsstaterne nsker med rette de penge tilbage , som ikke blev brugt sidste r .
Det belber sig til omring 10 milliarder euro , en betragtelig sum penge .
Det er imidlertid ikke hele belbet , da et belb blev tilbagebetalt sidste r , og der er sandsynligvis stadig et par milliarder , som dukker op i tillgs- og ndringsbudget nr .
3 . Vi har valget mellem at returnere pengene til medlemsstaterne eller forsge at bruge dem andre steder .
<P>
En ting , der er blevet prciseret for os , er , at der p nste rs budget kan vre underskud , isr inden for strukturfondene , hvor kategori 2-udgifter til udbetalinger meget vel kan vre overskredet .
En af grundene til vores ndringsforslag er derfor at afbde det problem nste r ved at gre pengene tilgngelige i r .
Derfor vil medlemsstaterne ikke f 10 milliarder euro tilbage , men et belb i strrelsesordenen 5,5 milliarder euro .
<P>
Rdet og visse medlemsstater har sat sprgsmlstegn ved lovligheden af ndringsforslaget og vores ret til at gre det .
Svaret er ganske enkelt : Ja , vi har ret til det .
Vi har gjort tilsvarende ting siden 1994 , hvilket aldrig er blevet betvivlet af Rdet , fordi det erkender , at det i sidste ende er traktaten , som tller , og traktaten giver Parlamentet det sidste ord om budgettet , nr formanden underskriver det .
Det , vi betragter som en rutinesag med at ndre dette TB , har derfor givet et par af vores venner i Rdet ider om at gre indsigelse imod det fra et juridisk synspunkt .
Det tror jeg ikke , de gr klogt i .
<P>
Det andet problem er tilsyneladende , at vi forsinker det nye system af egne indtgter ved ikke at vedtage TB i sin helhed i morgen .
Ja , det gr vi , men det er ikke vores fejl .
Kommissionen forsgte af et godt hjerte at gre Rdet en tjeneste ved at tilfje disse ndringer til dette TB .
Vi ser dem ogs gerne , men helt rligt , jo hurtigere vi vedtager TB ved andenbehandlingen ud fra den antagelse , at Rdet ikke er enig i frstebehandlingen , jo fr sker ndringerne .
<P>
Rdets tredje kritikpunkt er , at der overhovedet ikke er mulighed for at bruge pengene i r .
Hvis det er tilfldet , kan vi gre noget ved det senere .
Som jeg sagde , er TB nr .
3 undervejs . Vi har anmodet Kommissionen om oplysninger om , hvordan pengene kan bruges , om de kan bruges med tiden , eller om alle pengene kan bruges .
Hvis Kommissionen sttter Rdets holdning , er vi naturligvis ndt til at tage det op til fornyet overvejelse .
Gr vi det ikke under TB nr . 2 , kan vi bestemt gre det under TB nr .
3. For dem , der forsger at lse mellem linjerne , hber jeg , at beskeden er rimelig klar , for det handler ikke kun om dette TB .
Der er andre konsekvenser .
Hvis jeg bruger ordet " finansforordning " , falder tiren mske hos nogle , og de begynder at forst , hvad jeg taler om , nr jeg bliver ved med at nvne TB nr . 3 .
<P>
Et andet aspekt her er , at visse medlemsstater , min egen inklusive , siger , at der bliver et hul i deres egne budgetter .
De har ret .
Den nemmeste mde at fylde det hul p er at lse problemet hurtigst muligt .
Det er imidlertid ikke kun forbundet med TB nr . 2 eller TB nr .
3 , men ogs med finansforordningen . Jeg hber , at dette sprgml kan lgges til side inden alt for lang tid med alle tre institutioners gode samarbejde for at glde Rdet og os selv og sikre , at Kommissionen kan komme videre med det , den nsker at gre .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror ikke , at jeg er i stand til at improvisere i fem minutter om budgetforhold .
Men i hvert fald , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger i Budgetudvalget og vrige medlemmer med interesse for budgetforhold , indeholder Wynn-betnkningen - der tidligere var Costa Neves-betnkningen og om kort tid bliver Podest-betnkningen , og det vil sige , at det har vret en af valgperiodens mest sammensatte og overdragede betnkninger - nogle punkter , der er meget interessante at drfte i Parlamentet .
<P>
For det frste , og det er et sprgsml , der , som vores formand , Terry Wynn , har sagt , berrer Kommissionen , m man sprge sig selv , hvorfor det er ndvendigt med s mange ndrings- og tillgsbudgetter , som ofte giver sig udslag i administrative omkostninger , fordi de krver en ny procedure , og isr fordi vi med dem fordrejer og svkker den rlige budgetprocedure , og det ved vi alle sammen , for vi har diskuteret det mange gange .
Det ville vre at foretrkke , at vi p en eller anden mde indskrnkede denne mulighed for at lave s mange ndringsbudgetter .
Hvilket ikke er ensbetydende med , at Parlamentet ikke er enigt i politikken med ndringsbudgetter .
Og hvad mere er , Parlamentet er , som De ved , rede til at forsvare dets rettigheder , s ndringsbudgetterne bliver ved med at vre en del af den eksisterende procedure i den nuvrende form og med de eksisterende rettigheder for Parlamentet .
Vi er alts tilfredse med grundlaget , tilfredse med , at ndringsbudgetterne opretholdes , og med , at Parlamentet har indflydelse p dem .
<P>
I dette tilflde er der tale om et budget med saldoer , et enormt budget og et enormt overskud .
Der er tale om 10 milliarder euro og yderligere 1,2 milliarder , der er budgetteret .
Nsten 12 milliarder euro .
Penge , som allerede var budgetteret , og som vil blive betalt tilbage til medlemsstaterne p grund af manglende udnyttelse .
Et budgetoverskud i en national budgetpolitik er en god ting , det er en opsparing .
Det er mange gange en budgetindsats , fordi der er blevet sparet p udgifterne , og det er penge , der gr tilbage til statskassen eller skatteyderne .
Men her er der tale om et anderledes overskud .
Der er tale om manglende udnyttelse af budgetbevillinger , der i sin tid blev vedtaget af Europa-Parlamentet .
Der er tale om drlig gennemfrelse , drlig forvaltning .
Vi ved ikke , om det er Kommissionens ansvar , medlemsstaternes ansvar , de regionale myndigheders ansvar , eller hvis ansvar det er , men det er et faktum , at vi har 12 milliarder euro , som er blevet forvaltet drligt og vil blive betalt tilbage til medlemsstaterne .
<P>
Det er ikke en god nyhed for nogen .
Naturligvis mener jeg ikke , at det er en god nyhed for hverken Kommissionen eller Parlamentet .
I grunden er det heller ikke en god nyhed for finansministrene , selv om det kan synes sdan , for det er europiske midler , fllesskabsmidler , som har en multiplikatorvirkning p de nationale konomier .
Hvis de ikke anvendes , vil denne multiplikatorvirkning naturligvis ikke forekomme .
Derfor er tilbagebetalingen af disse penge faktisk en fortabelse af muligheder .
<P>
Hvis man imidlertid ser tingene fra den positive side , vil dette budget gre det muligt for os at undersge , hvordan vi kan nedbringe saldoen for fremtidige betalinger og betalingsbehovene for 2003 .
For at stte os ind i betalingerne for 2003 br vi naturligvis starte med betalingerne for 2002 , og det er rsagen til disse ndringsforslag til betalingsbevillinger p 4,5 milliarder euro , som jeg tror , at hele Parlamentet er enigt i , for de berrer alle udgiftsomrder .
Fra strukturfondene over Leonardo-programmerne til programmerne for vores indsats udadtil , de dkker hele viften af budgetbehov i form af betalinger .
<P>
Vi ved , at dette ikke behver at vre en endelig holdning .
Det politiske liv er et forhandlingsliv .
Der skal forhandles med Kommissionen og Rdet .
Mske er det ikke ndvendigt med s mange betalingsbevillinger .
Mske skal indsatsen i 2003 vre strre .
Mske nsker Rdet at gre sig overvejelser om den korrekte mde at opretholde de interinstitutionelle forbindelser p , navnlig med Parlamentet .
Jeg er sikker p , at de tre institutioners opgave i lbet af denne mned , der varer indtil den anden mdeperiode i maj , hvor vi trffer endelig beslutning , vil vre prget af mange forhandlinger , og vi er naturligvis alle sammen meget optimistiske .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hver gang et nyt r starter eller relativt hurtigt i det nye r har vi faktisk altid denne procedure .
Det kunne p en eller anden mde se ud , som om finansministrene har brugt psken p store pskeg fra Europa , nemlig de penge , der tilbagefres , som naturligvis lgger pres p de nationale budgetter , og som vi skal trffe afgrelse om her i begyndelsen af det nye r .
Som det allerede er blevet nvnt flere gange , skal vi diskutere det aktuelle tillgs- og ndringsbudget p over 10 milliarder , og ogs de 2 milliarder , der jo mere eller mindre er blevet varslet , vil blive diskuteret .
Men vi skal huske , at vi ved udgangen af sidste r allerede tilbageoverfrte 1,2 milliarder p forhnd , og det vil sige , at vi i alt taler om over 13 milliarder ubrugte midler for dette r .
<P>
Det er ogs sdan , at der ved udgangen af hvert r - nr julen nrmer sig - ikke ligefrem er julegaver til Parlamentet . S skal vi altid kmpe for at fremskaffe de ubetydelige belb , der ikke er til rdighed for vigtige politiske opgaver .
I de sidste tre r har det den ene gang handlet om bevillinger til Kosovo , hvor vi virkelig mtte kmpe hrdt for omsider at f penge .
Det har ogs handlet om Serbien og om sttte til fiskeriet i den sydlige del af Unionen - i Spanien og Portugal - og vi var endda ndt til at bruge vores ndreserver , s vi sidste r kunne sikre genopbygningen af Balkan .
<P>
Men denne tilbagefrsel er i virkeligheden ikke noget at glde sig over , for det betyder kun , at bevillingerne ikke er blevet brugt .
Det kan betyde , at der ikke fandtes tilsvarende programmer , at medlemsstaterne ikke har arbejdet tilstrkkeligt serist , eller at rdgivningsmulighederne for borgerne ikke er udnyttet godt nok .
Men det betyder under alle omstndigheder , at alt det , der er varslet , jo ogs skal gennemfres p et eller andet tidspunkt , og enhver tilbagebetaling af betalinger i dag er et ln i fremtiden , for hvis det ikke udbetales nu , vil det blive udbetalt p et eller andet tidspunkt i fremtiden , og det giver kun anledning til begrnset glde .
Jeg mener , at man her m gre klart , at det i virkeligheden ikke er en hjlp .
<P>
Jeg foreslog allerede for to r siden , at alle pengene skulle tilbagefres , og s kunne man oprette en reservepulje eller en beredskabspulje , hvor man stter penge ind , f.eks. 10 % af de midler , der skal tilbageoverfres .
Det ville jo vre en hel anden fremgangsmde .
Pengene skulle ikke hele tiden fres frem og tilbage , men vi ville have mulighed for at planlgge mere serist , og det ville hjlpe os til at gre fremskridt p andre omrder .
Nr man diskuterer tillgs- og ndringsbudgetter , er der mange mder at anskue det p , bl.a. denne .
<P>
Parlamentet skal frst og fremmest bestrbe sig p at ndre tillgs- og ndringsbudgettet p en sdan mde , at det ikke vil vre nogen stor del , der skal tilbagefres til medlemsstaterne .
Vi har netop hrt , at der p mange omrder er betalingskrav for at kunne klare fortidens forpligtelser .
Vi vil ihrdigt forsge at f en diskussion med Rdet i de nrmeste dage og uger .
Vi vil i hj grad vre opmrksomme p , hvor forhandlingsvillig og ben Rdet er over for os .
Jeg mener , at der er mulighed for at finde nogle gode lsninger .
Alle skal vide , at samarbejde betyder , at alle er indstillet p at tale sammen .
Det glder ogs for tillgs- og ndringsbudgettet , ligesom det ogs altid glder i budgetproceduren .
Det er vi indstillet p , og vi er ogs indstillet p at diskutere meget indgende med hinanden og om ndvendigt ogs udveksle argumenter .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Wynn for en god betnkning og bekendtgre , at jeg fuldt ud sttter hans tanke om at ndre finansforordningen .
<P>
Tillgs- og ndringsbudgettet , som nu er til behandling , indeholder to vsentlige ting , nemlig grundlaget for opkrvning af egne indtgter og overfrsel af sidste rs overskud til dkning af budgettet for i r .
<P>
Honoraret for at opkrve de traditionelle egne indtgter forhjes fra 10 % til 25 % , og momsen p betalingen falder fra 1 % til ca . 0,5 % .
ndringen er baseret p den nye afgrelse fra Rdet , som frst nu er blevet ratificeret . Den gavner srligt EU ' s nettobetalere .
Tysklands medlemsindbetaling falder p rsplan med ca .
847 millioner euro og Nederlandenes med 505 millioner euro samt Sveriges og strigs med ca . 140 millioner euro .
Medlemsindbetalingen stiger i Italien med ca . 757 millioner euro og i Frankrig med ca .
458 millioner euro .
Afgrelsen viser , hvor flsom EU ' s medlemsindbetaling er indenrigspolitisk , da den kun udgr ca . 1 % af bruttonationalproduktet .
<P>
Et politisk vanskeligere sprgsml er de uudnyttede bevillinger fra sidste r , efter sigende svimlende 18 milliarder euro eller 20 % af hele budgettets slutsum .
Alene af strukturfondenes bevillinger forblev 10,5 milliarder euro eller 32 % uudnyttede .
Allerede sidste r forblev 6,5 milliarder euro af disse midler uudnyttede .
<P>
Grunden til dette underforbrug er fortrinsvis Kommissionens bureaukrati .
Det er vanskeligt at f gennemfrt beslutninger .
Beslutningsproceduren er rodet og uklar .
Der mangler et klart hold og et personligt ansvar i hele processen .
Dokumenter ligger i arbejdsvrelserne , og ingen tager sig af eller modstter sig , at beslutningerne forhales .
Hvis gennemfrelsen af budgettet i et medlemsland var lige s svag , ville regeringen uden videre falde .
Derfor m Kommissionen virkelig stramme sig an .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske hr . Costa Neves , da han s afgjort har givet et vigtigt og altid positivt bidrag til udvalgets arbejde i de senere r .
<P>
Som ordfreren s rigtigt gr opmrksom p i betnkningens begrundelse , har det ndrings- og tillgsbudget , som vi skal stemme om i morgen , to kendetegn .
For det frste opfrer man et forelbigt belb p 10 milliarder euro p budgettet for 2002 p grund af det overskud , der er overfrt fra 2001 .
Dette overskud skyldes den manglende udnyttelse af strukturfondene og landbrugsudgifterne , og det svarer praktisk taget til en tilbagebetaling til medlemsstaterne , som sledes fr en vsentlig nedsttelse af deres betalinger til budgettet for 2002 .
For det andet bliver indtgterne p budgettet for 2002 beregnet igen p baggrund af Rdets nye afgrelse om egne indtgter , og som flge heraf vil medlemsstaterne kunne tilbageholde 25 % i stedet for de tidligere 10 % af de traditionelle egne indtgter til dkning af opkrvningsudgifterne .
<P>
Det , som interesserer mig mest i jeblikket , er dog det frste aspekt af dette budget .
Hvis ikke vi lader os vildlede af den populistiske indfaldsvinkel , at vi har sparet penge , er hele situationens alvor meget tydelig , nemlig at Europa-Kommissionen , som for millioner af europiske borgere - med rette eller urette - er et symbol p EU , p integrationen og p fremtiden , ikke har vret i stand til at gennemfre det budget , som Parlamentet og Rdet har vedtaget , og nu str med et overskud p 12 % .
Men vi kan ogs betragte sprgsmlet fra en anden synsvinkel , nemlig at medlemsstaterne , som hele tiden beder om flere penge til strukturforanstaltninger , og som nu , hvor udvidelsen str for dren , kmper en sej politisk kamp , for at deres egne borgere ikke skal miste EU ' s struktursttte , ikke har vret i stand til at ptage sig de forpligtelser , de har indget , og ikke har bedt om de allerede bevilgede belb .
<P>
Kre kolleger , det er klart , at der er tale om et ret udbredt problem , og det er et problem , som krver en hurtig lsning , eftersom det er en hn mod vores medborgere , og eftersom det reelt latterliggr os over for befolkningen , der hele tiden bliver mindre villig til at forst , men til gengld stadig mere villig til at drage forhastede beslutninger .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tror , at vi i aften nr frem til en flot enstemmig sttte af ordfrerens og formanden for Budgetudvalgets holdning , og jeg tror , at Rdet via sin - skal vi kalde det - mellemmand skal lytte til det , som i morgen bliver resultatet af forsamlingens afstemning , for indimellem kan man tvivle lidt p enstemmigheden , men af og til viser den en institutions vilje til at afstikke sit territorium og gre sin stemme gldende over for en gren af budgetmyndigheden , som nogle gange har en svag tendens til at glemme den eksisterende balance mellem Parlamentet og Rdet og lidt forsger at trnge sig ind p vores enemrker i form af befjelser og privilegier og i form af den rolle , vi spiller over for offentligheden .
Det er et alvorligt problem , kan man sige , fordi en s stor sum i virkeligheden ikke nr at blive brugt , det er ikke muligt at bede os om decharge og mske carte blanche p den mde uden overhovedet at overveje det og uden overhovedet at stille de sprgsml , som er ved at blive stillet i aften .
<P>
S uanset hvordan situationen udvikler sig , tror jeg , at vi gjorde det rette over for vlgerne , de europiske borgere og os selv ved at stille sprgsmlet om nrvrende tillgs- og ndringsbudget og med denne gestus fortlle Rdet , at de skal vre klar over , at vi altid er to om at trffe en beslutning , og at det bde er logisk og stadfstet i traktaterne .
Vi har en TB-saldo , og vi har ogs et ansvar som budgetmyndighed .
Det lever vi op til , vi afventer Rdets svar og Kommissionens opflgning , og det meddeler vi ved andenbehandlingen , for der er et problem , det er rigtigt at stille sprgsml til det , og vi har gjort ret i at stille det som gjort .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , det ndringsbudget , som vi i dag diskuterer i en nsten snver kreds , rber , som det er blevet tilkendegivet , en endemisk drlig gennemfrelse af betalingsbevillingerne , for hvad belbets strrelse angr , er det snarere reglen end undtagelsen .
<P>
Opgrelsen for 2000 gav et overskud p betalingsoverslaget p ca . 11 milliarder euro , og for 2001 kan det blive omkring 14 milliarder , et overskud , som naturligvis i de kommende r vil lette medlemsstaternes bidrag til de enkelte .
<P>
Det betyder , at disse procedurer er tvivlsomme , og at deres legitime brug er undergravet .
De manglende tilpasninger vedrrer isr udgiftsomrde 2 , for vi ved godt , at de frste r , hvor regional- og samhrighedspolitikken ivrksttes , at programmeringsfasen krver meget tid og energi og mange ressourcer .
Det er nok at nvne , at fllesskabsrammen for sttte til ml 1-omrder blev vedtaget i oktober 2000 for mit lands vedkommende , og denne beslutning er betingelsen for samfinansiering .
<P>
Resultaterne af betalingsforbruget i 2001 p dette udgiftsomrde er bekymrende .
Gennemfrelsesprocenten faldt med 10 % i forhold til ret fr og med 6 % for ml 1-omrder .
Det endelige resultat er derfor en vsentlig stigning i RAL .
<P>
Den gldende lovgivning for strukturfondene br derfor analyseres i lyset af dette .
Den br forbedres med henblik p udvidelsen for at sikre en bedre finansiel forvaltning af programmerne af indlysende rsager , nemlig fordi regionalpolitikken er essensen i det europiske projekt og afgrende for , om integrationsprocessen kan gre fremskridt , og fordi den er et afgrende instrument , som tilskynder til den bredest mulige opbakning .
<P>
I udgiftsomrde 3 og 4 er der lignende problemer , men belbene er mindre . Betalingsforbruget for foranstaltninger udadtil i 2001 faldt ogs med 5 % i forhold til det foregende r , konkret nede initiativerne til fremme af demokrati og menneskerettigheder kun op p 56 % af de budgetterede betalinger .
Fru kommissr , kre kolleger , jeg mener ikke , at Parlamentets ndringsforslag har andre forml end midlertidigt at udstte en opsparing , der i stor udstrkning er forbigende for medlemsstaterne . De har ikke til forml at forhindre staternes forvaltning af finansielle strmme , men at rette op p en situation , som ikke er fornuftig set ud fra hverken et politisk eller et finansielt synspunkt .
<P>
For det frste br Kommissionen forbedre sine arbejdsgange under bde budgetterings- og gennemfrelsesfasen .
I den forbindelse br de vanskeligheder med betalingerne , der forventes for 2003 , lses tilfredsstillende .
<P>
For det andet m Rdet forst , at Parlamentet udver sine befjelser som budgetmyndighed fuldt ud , og at dette ndrede ndringsbudget betyder , at selv om Parlamentet ikke er p lige fod med Rdet , hvad angr egne indtgter , anmoder borgerne os p dette og andre omrder under forhandling om en stabil institutionel ligevgt og en dialog , som kan skabe praktiske resultater , for der findes ingen alternativer , som kan skabe strre fordele for alle .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Dover (PPE-DE).">
Hr. formand , alle i Parlamentet her til aften kender rsagen til , at disse penge holdes tilbage i systemet .
Det er , fordi der er et stort behov for , at strukturfondene anvendes i de forskellige lande og regioner .
Vi er nu ca. to og et halvt r igennem den syvrige programmeringsperiode 2000-2006 .
Vi er dermed over 30 % igennem og har i hj grad vist manglende udnyttelse .
Vi giver nu medlemsstaterne en chance for at f styr p tingene og bruge pengene til at hjlpe med til at forbedre miljet , arbejdsforholdene og beskftigelsesudsigterne i hele EU .
Det er til en forbedring af konomien som helhed og af forholdene i vores omrder .
<P>
Vi indtager en ansvarsfuld holdning , og det glder mig at se enighed i Parlamentet her til aften .
Jeg hber , at det afspejles ved afstemningen i morgen .
Det er bestemt meget vigtigt for at sikre , at landene bruger disse penge , at gre det muligt for den private sektor at f styr p tingene , fordi vi , de nuvrende 15 lande , med udgangen af 2006 ved udvidelsen , mister muligheden for strukturfinansiering .
De andre fem eller 10 lande , der kommer ind i EU , vil krve strukturfinansiering til deres lande .
Vi fr en meget hurtig afslutning .
Det kan meget vel vre , at vi ikke engang tillader overlapning i 2007-2008 p forbruget , hvis vi kommer lngere bagud .
Jeg vil derfor tilskynde hver enkelt regering i EU til at bruge pengene , bruge dem effektivt og bruge dem hurtigt .
Jeg bifalder absolut formandens rettesnor til os som holdledere s at sige om at sikre , at vi i morgen vedtager at tilbageholde de ndvendige penge og tilskynde landene til at bruge dem ordentligt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , denne aften er for mig en srlig aften , fordi jeg undtagelsesvist slet ikke er enig i Budgetudvalgets beslutning , men har en helt anden holdning i denne sag .
Medlemsstaterne nsker at f deres penge tilbage , og det har de ogs ret til iflge traktaten , og det har Kommissionen forelagt i henhold til tillgs- og ndringsbudgettet .
De penge , som medlemsstaterne overfrer til det europiske budget , og som vi ikke brugte sidste r , skal i henhold til lovgivningen betales tilbage til medlemsstaterne s hurtigt som muligt , og det skyldes udelukkende nationalkonomiske rsager , fordi alt andet vil medfre nationalkonomiske tab .
<P>
Sidste r havde vi et meget stort overskud , og jeg vil endnu en gang komme ind p de forskellige komponenter .
Med tillgs- og ndringsbudgettet har vi nu flere komponenter , for det frste overskuddet fra sidste r og for det andet implementeringen af den nye afgrelse om egne indtgter , der jo indeholder forskellige komponenter .
Den nye afgrelse om egne indtgter , som blev vedtaget i Berlin , skulle trde i kraft den 1. januar 2002 . Da adskillige medlemsstater har godkendt afgrelsen for sent , mtte budgettet for 2000 stadig baseres p den gamle afgrelse om egne indtgter .
Det vil helt konkret sige , at de nuvrende medlemsstater delvist skal betale strre bidrag , end de skal iflge den nye afgrelse om egne indtgter .
<P>
Den nye afgrelse om egne indtgter indholder forskellige komponenter . 25 % af toldindtgterne kan forblive i medlemsstaterne , andelen af momsindtgter tilbagefres , mens andelen af bruttonationalindkomsten stiger .
Dermed opstr der en forskydning af de finansielle byrder . Og s er der den tredje komponent , nemlig at fire medlemsstater s at sige fr rabat p Storbritanniens rabat p medlemskabet , alts en rabat p en rabat .
<P>
Det blev vedtaget i den form . Det skal nu implementeres , og Kommissionen har derfor ogs forbundet det med overskuddet .
Tilbagefrsel af toldandele , s medlemsstaterne kan beholde 25 % af toldindtgterne , glder fra 1. januar 2001 .
De penge , der var ndvendige til dette forml , har vi naturligvis modregnet i overskuddet , fordi belbene ellers skulle fres frem og tilbage .
<P>
( Tilrb : Udmrket !
)
<P>
Det glder mig at hre hr . Walter !
<P>
Men nu vil jeg kort forklare , hvordan overskuddet har fet denne strrelsesorden .
Det er korrekt - og det er allerede blevet nvnt her - at overskuddet og underimplementeringen inden for strukturfondene bevger sig inden for en strrelsesorden p 10 milliarder euro .
Jeg vil endnu en gang understrege , at det i denne fase i forbindelse med det nye program ikke lngere handler om , at Kommissionen har vret for langsom med projektbevillingen , men vi har nu en bestemmelse om , at Kommissionen betaler belbet tilbage til medlemsstaterne , nr de viser en regning for et implementeret program .
Hvis der ikke er nogen regninger , kan der naturligvis heller ikke blive udbetalt noget .
I 2000 havde vi stadig mulighed for at foretage forskudsbetalinger , som det er fastlagt i den tilsvarende ordning .
I 2001 var det ikke lngere muligt , og faktisk m man sprge sig selv , hvorfor medlemsstaternes vurderinger af deres temmelig store behov for at implementere programmerne var meget strre end de belb , der senere blev hvet .
<P>
I forbindelse med overskuddet er der endnu et par ting , jeg gerne vil gre opmrksom p .
For det frste har der p det landbrugspolitiske omrde vret reelle besparelser i en strrelsesorden p 2 milliarder euro , hovedsageligt fordi afmatningen p markedet for oksekd efter BSE-krisen alligevel ikke varede s lnge som frst antaget . Her blev markedet hurtigere stabilt .
Markedssituationen var p andre omrder bedre , end man havde forudset .
Her kan man virkelig tale om reelle besparelser , som man kan glde sig over .
For det andet blev der p det udenrigspolitiske omrde , alts i udgiftsomrde 4 , nsten hvet 90 % af de midler , der var til rdighed .
Her er der i det andet r sket en forbedring i forhold til tidligere , og jeg synes , man skal understrege , at forvaltningsreformerne , som mine kolleger Chris Patten og Poul Nielson har indfrt p det udenrigspolitiske omrde , nu virkelig brer frugt .
S nu er der alts ikke lngere hold i den bebrejdelse , at EU giver store lfter , men i virkeligheden ikke gennemfrer noget .
<P>
Naturligvis venter medlemsstaterne p , at det store overskud fra sidste r igen skal strmme tilbage til deres budgetter .
Det drejer sig om en strrelsesorden , der nu virkelig er konomisk relevant for medlemsstaternes budgetter .
Nr De tnker p , at det konomiske slow down , som vi har haft siden den 11. september , naturligvis pvirker de offentlige budgetter i medlemsstaterne , er det indlysende , at medlemsstaterne venter p , at pengene skal komme retur fra det europiske budget , s de kan undg strre underskud .
Kommissionen mener , at det set ud fra et flleskonomisk ansvar ville vre fornuftigt at undg forsinkelser . Jeg vil nu sammenfatte hr .
Walters og hr .
Wynns bidrag . Der blev ikke givet nogen pskeg , og hvis vi ser p tidsplanen , vil der heller ikke vre nogen pinsebuketter , men jeg tager ogs gerne anmodningen fra Budgetudvalgets formand til mig om , at der heller ikke umiddelbart skal vre julegaver !
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0066 / 2002 ) af Martens for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om handlingsprogrammet for generel hensyntagen til knsaspektet i Fllesskabets udviklingssamarbejde ( KOM ( 2001 ) 295 - C5-0464 / 2001 - 2001 / 2193 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0067 / 2002 ) af Avils Perea for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Kommissionens beretning til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lige muligheder for kvinder og mnd i Den Europiske Union 2000 ( KOM ( 2001 ) 179 - C5-0344 / 2001 - 2001 / 2144 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Martens (PPE-DE)">
Hr. formand , i traktatens artikel 3 str der , at Det Europiske Fllesskab vil udrydde al ulighed og fremme lighed mellem mnd og kvinder .
<P>
I 1995 nvnte Rdet i en beslutning ligestilling mellem knnene som grundlag for udviklingssamarbejde .
Ligeledes i 1995 vedtog man i Beijing p den internationale kvindekonference et handlingsprogram bestende af 10 punkter om at fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Dette handlingsprogram blev stttet af alle tilstedevrende lande .
<P>
Den nuvrende situation er meget mangelfuld , isr med hensyn til udviklingssamarbejde .
Det drejer sig i den forbindelse ikke kun om projekter for kvinder , men isr om projekter med kvinder , det vil sige projekter , som ivrksttes i samrd med kvinder .
<P>
P det forrige mde vedtog vi den meget omstridte Izquierdo Rojo-betnkning om kvinder og fundamentalisme .
Betnkningen blev vedtaget med alle stemmer i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Alle er klar over problemet inden for dette omrde .
Vi er ligeledes i hj grad enige om den retning , lsningerne gr i .
Udviklingssamarbejde er fortsat i for hj grad en sag for mnd .
<P>
Hr. formand , 70 % af de ca . 1,5 milliard mennesker , som lever under fattigdomsgrnsen , er kvinder .
Det vil sige , at de i hj grad mangler finansielle midler , men i praksis drejer det sig ogs om mere .
Ofte drejer det sig ligeledes om manglende grundlggende menneskerettigheder samt sociale rettigheder ssom ret til gode fdevarer , drikkevand , undervisning , sundhedspleje og arbejde .
<P>
Mennesker , som lever under fattigdomsgrnsen , har tillige ofte meget lidt kontrol med og adgang til tjenester , hjlpekilder og varer og er nsten ikke involverede i beslutningsprocessen .
Det er interessant , at der er stadig flere tegn p , at der er en sammenhng mellem fattigdom og manglende ligestilling mellem knnene .
I lande , hvor der er stor ulighed mellem mnd og kvinder , ssom Sierra Leone , Niger , Burkina Faso eller Mali , findes ogs den strste fattigdom .
<P>
I lande , hvor der er mindre ulighed mellem mnd og kvinder , er der ogs mindre fattigdom .
Desuden har udviklingsprojekter , f.eks. med hensyn til sundhedspleje , analfabetisme eller landbrug , strre succes , hvis kvinder ogs er involverede i dem .
Investering i piger frer tilsyneladende til lavere brneddelighed og frre ddsfald blandt kvinder , giver strre fdevaresikkerhed og betyder en forbedring af fattigdomsbekmpelsen .
<P>
Det er ikke uden grund , at udviklingspolitikken derfor er baseret p princippet om bredygtig , billig human og social udvikling , som er baseret p deltagelse .
Menneskerettigheder , demokrati og retsstat er i den forbindelse ulseligt forbundne hermed , og derfor skal kvinder ogs involveres .
<P>
Hr. formand , siden Rdet for seks r siden definerede integration af knsaspektet som udgangspunkt for politikken om udviklingssamarbejde , er der konkret sket skuffende lidt .
Derfor er jeg glad for Kommissionens meddelelse .
Handlingsprogrammet kan give et ekstra incitament til gennemfrelsen af ligestilling mellem knnene i EU-politikken om udviklingssamarbejde .
<P>
Jeg er enig i de tre hovedlinjer , som Kommissionen skitserer , nemlig analysen og integreringen af knsaspektet inden for prioriterede omrder i det flles udviklingssamarbejde , den horisontale integration af knsaspektet i projekter og programmer samt opbygningen af en intern knskapacitet i EU .
Disse tre punkter , og isr det sidste , er meget vigtige .
Det er ligeledes ndvendigt med en mentalitetsndring i Unionens egne organer .
Hvis det personale , som skal bedmme , gennemfre og evaluere programmerne , ikke er opmrksomme nok herp , hvordan kan der s nogensinde finde en ndring sted ?
Uddannelse af vores egne mennesker er ndvendigt , hvilket ligeledes glder for en tilstrkkelig finansiel sttte til politikken .
<P>
Det er en skam og skuffende , at Kommissionen p ny vlger en konomisk fremgangsmde og isr beskriver kvinder som et middel til konomisk vkst .
Efter min mening er man ikke tilstrkkelig opmrksom p , at kvinder er mennesker , som har ret til livskvalitet og derfor m og skal gre krav p borgerrettigheder , politiske rettigheder og menneskerettigheder .
<P>
Formlet med femrshandlingsplanen er at omstte Kommissionens gode hensigter i handling .
Hensigterne m ikke forblive gode hensigter .
Derfor skal planen udarbejdes nrmere i et arbejdsprogram med klart definerede arbejdsmder , frister , finansielle midler og indikatorer .
<P>
Planen om at vedtage en midtvejsevaluering er god , og jeg hber , at Kommissionen vil involvere Parlamentet i tide i den forbindelse .
Jeg vil endvidere gerne pege p betydningen af samarbejde med ikke-statslige organisationer og andre involverede organisationer p internationalt plan .
Disse kan ofte have stor betydning .
<P>
Endelig , hr. formand , udlber forordningen herom i 2003 .
Den er det juridiske grundlag for budgetposten , som tager sigte p integrering af knsproblematikken .
I min betnkning slr jeg til lyd for at forny forordningen , s det arbejde , som skal udfres inden for dette omrde , kan fortsttes .
<SPEAKER ID=114 NAME="Avils Perea (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , vi beskftiger os med Kommissionens rsberetning for 2000 , som har til forml at analysere de fremskridt , der er sket for lige muligheder for kvinder og mnd i EU .
<P>
Vi ser med tilfredshed , at kvinders erhvervsfrekvens er steget en smule , men vi m konstatere , at kvinder stadig ofte har deltidsansttelse , usikre ansttelsesforhold og drligere karrieremssige udsigter .
<P>
Vi har ikke opnet lige ln for lige arbejde .
Forskellene er stadig meget store , og selv om vi har gjort nogle fremskridt , hvad angr overensstemmelse mellem arbejds- og familieliv , har vi heller ikke opnet en mere ligelig arbejdsfordeling i hjemmet , som ville betyde , at kvinden kunne f et strre fagligt engagement i sit arbejde .
<P>
Nr vi siger , at kvinden har brug for hjlp , tnker vi p mdre , unge mdre med smbrn , og vi mener , at det kan lses med flere brnepasningsfaciliteter .
Et andet meget almindeligt fnomen er , at der er ldre mennesker i familierne , mennesker , som disse kvinder ogs tager sig af , handicappede personer , der giver husmoderen , kvinden , mere arbejde .
Der tnkes normalt ikke p , at der er behov for social hjlp , f.eks. dagcentre , som kan bidrage til at tiltrkke flere kvinder til arbejdsmarkedet .
<P>
Vi kan konstatere , at kvinden ikke gr fremskridt nok , hvad angr fremtidens samfund , det vil sige ny teknologi , informationssamfundet .
Kun 20 % af kvinderne deltager i denne sektor , og det er noget , vi burde tilskynde til ved at srge for , at de kan f adgang til livslang uddannelse , da beskftigelsen i fremtiden uden tvivl vil omfatte ny teknologi .
<P>
Der er stadig et overvldende underskud af kvinder i lederstillinger i virksomheder , sammenslutninger , politiske partier og offentlige institutioner .
Vi forlanger gang p gang en strre andel af kvinder , en bedre ligevgt mellem mnd og kvinder , men vi m konstatere , at det er vanskeligt at f kvinder ind i stillinger , hvor der skal trffes beslutninger .
Derfor anmoder vi om innovative foranstaltninger og specifikke aktioner , som netop har til forml at sikre , at kvinden er bedre reprsenteret p alle omrder , i erhvervslivet , med en bedre arbejdsfordeling mellem mnd og kvinder og med en bedre overensstemmelse mellem arbejds- og familieliv .
<P>
Vi skal overvge opfyldelsen af fllesskabsmlet om ligestilling mellem mnd og kvinder i de programmer , der finansieres med europiske midler , i henhold til traktaten , og tilskynde til , at flere kvinder fr adgang til stillinger , hvor der skal trffes beslutninger .
Disse ml skal ogs tages i betragtning under udvidelsen af EU , ved at det overvges , at fllesskabsretten gennemfres i ansgerlandenes nationale lovgivninger .
<P>
Vold i hjemmet , handel med og udnyttelse af kvinder er stadig et alvorligt problem , som vi fortsat skal arbejde med for at hjlpe ofrene og s vidt muligt fjerne rsagerne , f.eks. fattigdom og kvinders udsatte situation .
<P>
Som det ses , er der stadig meget arbejde , som skal gres , der er stadig f kvinder i ledende stillinger , der er stadig for f kvinder p arbejdsmarkedet , og vi har isr ikke opnet , at kvinden fr lige ln for lige arbejde .
<P>
Jeg mener derfor , at vi m anmode Kommissionen og institutionerne om at overvge njere , at mlet om lighed opns hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , i aften behandler vi to vigtige betnkninger .
Den ene omhandler Europa-Kommissionens seneste beretning om ligestilling i EU i 2000 , et emne med meget stor betydning for demokratiet i EU og for opnelsen af de udviklingsml , vi satte os i Lissabon .
Den anden omhandler handlingsprogrammet for generel hensyntagen til knsaspektet i samarbejdet med tredjelande , et emne , der er meget vigtigt for en harmonisk udvikling af verden , men som vi har vret lnge om at blive bevidste om , eftersom der nsten er get seks r fra det tidspunkt , hvor Rdet frste gang karakteriserede hensyntagen til knsaspektet som et princip for Fllesskabets udviklingspolitik , og fra offentliggrelsen af handlingsprogrammet .
Hvis vi er selvkritiske , m vi indrmme , at kvindernes ulykkelige stilling i Afghanistan , der blev kendt efter terrorangrebet den 11. september , gjorde os bevidste om de tragiske vilkr , som kvinders rettigheder har i store dele af verden .
<P>
Den frste betnkning omhandler vores egen verden . Fru Avils Perea betonede klart - og jeg er enig med hende - at betnkningen i r fremviser forbedringer i forhold til de tidligere r , og vurderer de politikker , der anvendes i forbindelse med ligestilling , grundigere .
Jeg vil ogs gerne gentage , at Udvalget om Lige Muligheder er utilfreds med Europa-Kommissionens manglende mulighed for at flge den reelle anvendelse af fllesskabslovgivningen om ligestilling .
Vi bliver ndt til at finde mder til at flge disse politikker .
Det har ogs stor betydning for de nye stater , vi skal modtage i vores midte .
Med hensyn til mlstningerne fra topmdet i Lissabon skal medlemsstaterne , til trods for stigningen i beskftigelsesgraden , yderligere fremme og styrke deres forsg p at opstille konkrete ml i deres nationale handlingsprogrammer , s de opnr mere effektive politikker og kontrol med disse politikker .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at vi m udtrykke vores bekymring over de usikre , kvalitetsmssigt drlige og manglende erhvervsperspektiver for kvinderne i Europa samt de manglende institutioner .
Det handler ikke kun om brnehaver , men ogs om ldre- og sygepleje .
Allerede under konferencen om handicappede , som det spanske formandskab afholdt , betonede man den store betydning , som institutionerne har for serviceringen af handicappede , for deres vrdighed og for en lettelse af kvindernes ansvar .
Jeg er enig med ordfreren i , at vi skal forstrke vores arbejde med at udarbejde knsrelaterede statistikker , der giver os mulighed for at gengive kvindernes reelle situation p arbejdsmarkedet og i andre sektorer samt at anvende mere effektive politikker .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne rette en stor tak til fru Martens og fru Avils Perea for deres betnkninger om handlingsprogrammet for generel hensyntagen til knsaspektet i Fllesskabets udviklingssamarbejde og om rsberetningen for 2000 .
Jeg mener , at der er visse paralleller , og vi fra Den Socialdemokratiske Gruppe noterer med tilfredshed , at der er fjet endnu en vigtig del til gennemfrelsen af Beijing-handlingsplanen - den internationale kvindekonference .
<P>
Rammestrategien for integration af knsaspektet anvendes konsekvent .
Vi str over for en grundig problemanalyse og ser her nogle klare handlingsanvisninger for en gennemfrelse p regionalt og nationalt plan .
Hos nogle beslutningstagere stter knsbevidstheden sig imidlertid igennem , og vi ved , at bredygtig udvikling frst skal sl an hos kvinderne .
Vi ved ogs , at bredygtig udvikling ikke er gratis . Derfor er det chokerende , at budgettildelingen for det knsspecifikke udviklingssamarbejde , der i 1998 udgjorde 5 millioner euro , i 2001 er reduceret med 60 % .
Hvordan skal det muliggre en nytnkning ?
Jeg husker desuden , at medlemsstaterne havde forpligtet sig til at bruge 0,7 % af deres bruttonationalindkomst p udviklingsbistand .
Det er vi milevidt fra .
Trovrdigheden str p spil i de skaldte udviklede lande , hvis vi ikke handler omgende !
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , hvad der er blevet af gender desk i udviklingssamarbejdet .
Hvordan skal vi forbedre reproduktiv sundhed og familieplanlgning , sikre adgangen til prvention og forebyggelse af hiv og aids , ogs i landdistrikter , hvis vi ikke ger budgetbevillingerne betydeligt ?
<P>
P baggrund af den politiske debat er det ganske vist lykkedes os at gre de metoder , der lader hnt om kvinders vrdighed , mindre tabubelagt som f.eks. lemlstelse af kvinders knsorganer , offentlige tsk , steninger , vold og seksuelt misbrug og fordmme disse forhold p internationalt plan og ogs bekmpe dem politisk , men det skal ogs gennemfres .
Vi har brug for konsekvente rsberetninger som den i Avils Perea-betnkningen , s vi helt njagtigt kan kontrollere oplysningerne .
Derfor sttter min gruppe de to betnkninger .
Vi sttter dem fuldt ud og opfordrer Kommissionen til at gennemfre disse mlstninger .
<SPEAKER ID=117 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , det er to meget forskellige betnkninger , vi behandler her i dag , men for begge betnkninger glder i virkeligheden , at hvis ikke der foretages utrolige ndringer - bde i forhold til udviklingslandene og i forhold til kvindernes situation i de vestlige lande , herunder ogs EU - ja s kan vi glemme alt om ligestilling .
Men de metoder , der skal til , er selvflgelig fuldstndig forskellige , og jeg vil gerne takke de to ordfrere , netop fordi det af betnkningerne fremgr , at det er forskellige tiltag , der skal til .
<P>
Jeg vil navnlig i forbindelse med udviklingslandene fremhve punkt 10 , 11 , 12 og 14 i betnkningen , hvor der bl.a. peges p ndvendigheden af at se nrmere p de religise , kulturelle , sociokonomiske traditioner , og hvilken rolle de spiller i forhold til kvinderne i udviklingslandene .
Det er fint , at vi siger " mainstreaming " , men vi m alts ikke glemme konkrete handlingsprogrammer .
<P>
Nr det drejer sig om EU , mener jeg , at en artikel i " The Guardian " i dag har en meget rammende overskrift : " Women can have it all - with a little bit of help " .
Baggrunden for artiklen er , at forskning i USA viser , at 42 % af hjtlnnede kvinder er barnlse .
De gr simpelthen for sent i gang , og de ligger under for den illusion , at kvinder kan f det hele .
Det kan de ikke , det er noget , vi bilder dem ind .
De kan ikke bde have en karriere og et familieliv med brn .
Derfor er den nste overskrift ogs : " A female-friendly state can make a significant investment in the future " .
Jeg tror , vi er ndt til at sige , at vi har en illusion om ligestilling i en rkke af de vestlige lande , men at det er og bliver en illusion , og vi skal alts ikke bilde os ind , at vi fr ligestilling , fr mnd ogs begynder at stille krav om at ville have det hele .
Det er mndenes krav , der er ndvendige at bringe p banen nu .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke og gratulere de to ordfrere med nogle meget fine betnkninger .
Man kan kun glde sig over Kommissionens handlingsplan for hensyntagen til knsaspektet i Fllesskabets udviklingssamarbejde .
<P>
Samtidig m jeg konstatere , at det er bemrkelsesvrdigt og ret frustrerende , at det skulle tage seks r , fra Rdet vedtog sin afgrelse , til Kommissionen fremlagde sit handlingsprogram .
<P>
Nu er det vigtigt , at de prioriterede omrder i handlingsprogrammet koordineres med mlstningerne i Fllesskabets rammestrategi for ligestilling , hvor udvikling jo er et gennemgende tema .
Vigtige aspekter af disse mlstninger er konomisk ligestilling , ligestilling i forbindelse med beskftigelse og politisk reprsentation og samme sociale fordele samt fremme af kvinders menneskerettigheder .
Mlstningerne drejer sig egentlig om bde kvinders og mnds vrdighed , ja , faktisk ligefrem om menneskevrdighed .
<P>
Hvis dette skal blive muligt ogs i udviklingslandene , skal der indfjes en forpligtelse til medtagelse af ligestillingssprgsml i alle kommende programmer og dokumenter om landestrategierne og ligeledes i strategier for fattigdomsbekmpelse .
Det er ogs vigtigt , at ligestillingsaspekterne bliver et obligatorisk krav i forbindelse med finansiering fra alle budgetkonti inden for udviklingspolitikken og ikke kun fra budgetposten for hiv og aids , hvilket i sig selv naturligvis er udmrket .
<P>
Kommissionen skal ogs snarest muligt fremlgge et forslag om arbejdsprogrammet og prcisere finansieringen og reglerne for gennemfrelsen , s det hurtigt kan gennemfres .
Vi ved fra utallige undersgelser , at demokrati og udvikling kun kan opns , hvis kvinderne i udviklingslandene inddrages fuldt ud .
Derfor sttter jeg ogs forslaget i punkt 26 om , at det vigtige sprgsml om opfyldelsen af Cotonou-aftalen p dette omrde tages op p et mde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS / EU .
Min gruppe vil sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne frst og fremmest takke fru Martens og fru Avils Perea , hvis betnkninger vil skabe en behagelig enighed mellem os , tror jeg .
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig alt det , der er blevet sagt , samt understrege nogle nrmere angivne punkter i betnkningerne .
<P>
Frst og fremmest synes jeg , at de har nogle ting til flles , isr nr de klart pviser , hvordan fattigdomsproblemet og voldsproblemet er knsbetingede problemer rundt om i verden .
Det er vi kun alt for vant til , og jeg har netop hrt en masse taler om vold i mit eget land , uden at en eneste har peget p , at volden ikke udves p samme mde af mnd og kvinder og p mnd og kvinder .
S jeg mener , det er vigtigt at anlgge en knsvinkel i forbindelse med fattigdoms- og voldsproblematikken .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg , stillet over for denne vanskelighed - der er mange andre - men hvis jeg tnker p netop denne , tror , at af det , der ligger i stbeskeen til det nste direktiv , fru kommissr , s bliver det sprgsml , der baserer sig p artikel 13 , og som berrer alle andre sprgsml end beskftigelse , nemlig sprgsmlet om individualisering af rettigheder , centralt .
Hvad betyder individualisering af rettighederne ?
Det er rettigheder , som gives en person uafhngigt af gteskabelig status .
Det forekommer mig , at det er fremtiden .
Og det er vigtigt at understrege , at disse betnkninger henviser hertil , og at vi skal kmpe for netop det punkt , tror jeg .
Vi skal ogs kmpe i en tid , hvor en kandidat til prsidentvalget i mit hjemland drmmer om at sende kvinderne hjem til kdgryderne - det har han bde sagt og skrevet .
Jeg tror , at vi virkelig har brug for at organisere det , man ofte kalder forlig - som jeg ikke bryder mig om at kalde det - det vil sige planlgning , forbindelsen mellem det , man laver derhjemme og med brnene i familien , og det , der foregr i det offentlige rum , hvad enten det drejer sig om det politiske liv eller erhvervslivet .
<P>
Det er ogs et punkt , jeg tror , det er vigtigt at understrege , uanset hvilket land man taler om .
Vi skal mske blot koncentrere os om fremtiden med individualisering af rettighederne og sammenkdning af erhvervslivet og det offentlige liv og s samtidig overveje dette direktiv .
Selvflgelig venter jeg Kommissionens forslag hurtigst muligt . Og s skal vi tnke p udvidelsen .
Vi nsker en gennemfrelse af EU ' s acquis .
Vi nsker disse gennemfrelsesbestemmelser .
Vi ved , at det er vanskeligt .
Vi er snart nogle stykker , der tager af sted til de baltiske lande , og vi ved , at det bliver vanskeligt .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , vi behandler i dag to meget vigtige betnkninger om kvinders rettigheder .
For nogle dage siden blev jeg spurgt , om jeg virkelig troede p , at der foregik overtrdelser af kvinders rettigheder i Europa .
Jeg behvede naturligvis ikke lang tids overvejelse for at kunne svare , at i sammenligning med andre omrder p jorden er Europa faktisk et paradis for kvinders rettigheder .
I de seneste r er der virkeligt sket et markant fremskridt , som det ogs fremgr af registreringerne i Europa-Kommissionens rlige beretninger .
Men der findes stadig alvorlige problemer i det demokratiske Europa , nemlig vold mod kvinder under forskellige former ssom vold inden for familien , seksuel vold og vold p arbejdspladsen .
Og det tjener det spanske formandskab til re , vil jeg gerne betone igen , at det inkluderede disse emner i sine prioriteter og synliggjorde dem .
<P>
Det faktum , at ca . 500.000 kvinder hvert r slges og kbes i EU , er naturligvis en voldsom overtrdelse af de grundlggende rettigheder , mens EU ikke er srligt bevidst om dette og da slet ikke har truffet nogen foranstaltninger for at bekmpe problemet .
Det faktum , at 3.000 kvinder alene i Storbritannien hvert r lemlstes seksuelt p grund af de kulturelle traditioner , som indvandrere fra fundamentalistiske og udemokratiske regimer bringer med i bagagen , er ligeledes en overtrdelse af de grundlggende rettigheder , sdan som vi f.eks. s det med resdrabet i Sverige for nylig .
<P>
Det faktum , at arbejdsmarkedet i Europa stadig er opsplittet i kn , og at kvindernes ln er lavere end mndenes , at kun 25 % af virksomhederne ejes af kvinder , og at kvinderne bestter de laveste trin i hierarkiet og ikke deltager i de administrative stillinger med ansvar og beslutningstagning , er eksempler p overtrdelser og forskelsbehandling af kvinder .
Desuden m kvalitet , der er den centrale id i den europiske beskftigelsesstrategis retningslinjer , ogs vre et ml for kvinders beskftigelse . Det samme glder en styrkelse af de foranstaltninger , der skal forene det erhvervsmssige og det familire liv , og en individualisering af rettighederne , sdan som fru Fraisse meget rigtigt ppegede .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , det er fortsat rystende , hvordan kvinder bliver behandlet i mange udviklingslande .
De skal ofte klare det hrde arbejde , fde og opdrage mange brn og belnnes nrmest ikke for det .
<P>
De har ingen eller kun begrnset adgang til undervisning .
Kvinder lider hrdt under vold i hjemmet .
Den reproduktive sundhedspleje er for det meste utrolig mangelfuld , og heller ikke politisk kan kvinder gre deres stemme gldende .
<P>
Der skal brydes med kulturelle , religise og sociokonomiske traditioner , som er i strid med en human og ligevrdig behandling af kvinder .
Det er ikke en form for neokolonialisme at kmpe for dette , men i stedet en absolut betingelse for effektiv udvikling .
<P>
Derfor skal bekmpelsen af strukturel uret p en prominent mde vre en del af den europiske udviklingspolitik over hele linjen .
Det er meget beklageligt , at jeg i aften er den eneste mand , som tager ordet .
Vi mnd m ikke overlade kampen til kvinderne , for det er situationen simpelthen for uretfrdig til .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , lighederne mellem disse betnkninger er slende .
<P>
For nylig ppegede hr. van den Bos , at kvinders vilkr i udviklingslandene er forfrdelige af forskellige rsager .
Samtidig tnkte jeg p , at hr . Martens i sin betnkning skriver , at kvinder i udviklingslandene ofte diskrimineres med hensyn til adgang til levnedsmidler , sundheds- og sygehusvsen , uddannelse , videreuddannelse , beslutningstagning , deltagelse i regionale programmer og konomiske aktiviteter samt ejendomsret .
<P>
Det er jo prcis samme situation som i EU ' s medlemsstater .
Mske ikke i samme grad , men som vi plejer at sige i Sverige : " Der er gradsforskelle i helvede " .
<P>
I betnkningen str der ligeledes , at afhjlpning af manglende ligestilling og styrkelse af kvinders rolle og rettigheder er afgrende for social retfrdighed og udvikling .
Dette glder svel udviklingslande som industrialiserede lande , inden for EU og i EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke de to ordfrere for det bidrag , de har givet med deres betnkning .
Jeg vil dog navnlig komme ind p fru Avils Pereas betnkning , for jeg er af den opfattelse , at rsberetningen - sdan som det allerede er blevet sagt - virkelig er et vigtigt instrument for os alle sammen , s vi kan overvge , vurdere og kontrollere EU ' s og medlemsstaternes initiativer og disse initiativers overensstemmelse med lovgivningen og den overordnede strategi , som er fastlagt p EU-plan .
<P>
Som vores kolleger allerede har sagt , kan man i rsberetningen for 2000 konstatere , at der er gjort fremskridt , men den viser os alligevel et EU , som er problematisk , nr det glder tilvrelsen for kvinder , som i mange tilflde langtfra har net mlstningen om lige muligheder . Ledighedsprocenten for kvinder er nemlig strre end ledighedsprocenten for mnd , antallet af erhvervsaktive er stadig langt fra det ml , man satte sig i Lissabon , arbejdsmarkedet er stadig opdelt , kvinder er konstant og strkt underreprsenteret , nr det glder ledende stillinger , og der er ikke mindst en lnforskel , som rligt talt er skandals her i Europa i det tredje rtusinde .
<P>
Fllesskabets rammestrategi for lige muligheder , mainstreamingen af knsaspektet og hele EU ' s politik for lige muligheder gr i den rigtige retning .
Jeg er navnlig af den opfattelse , at beskftigelsesretningslinjerne for 2002 , ndringen af direktivet om adgang til arbejde og uddannelse , der fik en lykkelig afslutning med forliget i sidste uge , direktivet om ligestilling mellem knnene i henhold til artikel 13 , hvor jeg ligesom fru Fraisse mener , at vi br lgge stor vgt p en individualisering af rettighederne - det er et direktiv , som Kommissionen forelgger for os om kort tid - og programmerne til bekmpelse af vold mod og handel med kvinder er nye vigtige skridt i den overordnede strategi .
Men vi skal gre andet og mere end det .
Nr det glder lnforskellen mellem kvinder og mnd , kvinders underreprsentation inden for ledende stillinger og en ligelig fordeling af kvinder og mnd inden for beslutningstagningen , er det ndvendigt at gre en kraftigere indsats for at stille alle til ansvar - arbejdsmarkedets parter , de politiske organisationer , institutionerne og medlemsstaterne - og mske ogs srge for nogle mere overbevisende og stimulerende instrumenter end dem , der har vret anvendt hidtil .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke bruge tiden p at redegre for diskriminering af kvinder i udviklingslandene eller i andre lande , for det er blevet skildret mange gange .
Jeg tror , problemet er tilstrkkeligt kendt .
Kommissionen bestrber sig p at gennemfre princippet om integration af knsaspektet ligesom Parlamentet , og ordfrerne har ogs understreget det .
Men nr jeg ser p de ressourcer , der er til rdighed , sprger jeg mig selv , hvordan det skal kunne lade sig gre .
Integration af knsaspektet er en top-down-proces , der forudstter , at den ndvendige bevidstgrelse og de ndvendige uddannelsesforanstaltninger hos de relevante organisationer og myndigheder , i dette tilflde Kommissionen , er til stede .
Men vi ved , at der er stor personalemangel p dette arbejdsomrde .
Hvis der ikke sker noget afgrende i mellemtiden , har vi kun n national ekspert fra Sverige , der beskftiger sig med kvinder og udviklingssamarbejde .
Det er en mangel , som vi har klaget over i revis , og desvrre er der indtil nu ikke sket nogen ndring .
<P>
Vi kan ikke blive trtte af at understrege , at nglen til udvikling ligger hos kvinderne . Men vi har overhovedet ikke mulighed for at gennemfre det tilnrmelsesvist .
Fru kommissr , vil De ikke bede de ansvarlige for udviklingssamarbejdet om at tage vores dybe skuffelse til efterretning . Vi er skuffet over , at vi i mange dokumenter beskriver noget - der er jo som bekendt et tilsvarende program - men at det langtfra er muligt at anvende det p en tilfredsstillende mde .
Her er der virkelig noget , der skal ndres .
Det er i vrigt ogs i Europas interesse . Hvis vi sttter kvinders empowerment i udviklingslandene , er det ogs en del af emancipationen p det europiske omrde og vil ogs lindre nogle af de problemer , vi stadig har .
Hvis kvinder ikke frigr sig , og hvis de ikke fr nogle instrumenter , s de kan udvikle sig , vil der overhovedet ikke ske en udvikling !
<SPEAKER ID=125 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , Anna Diamantopoulou er p vej til G8-topmde , s derfor tager jeg diskussionen p hendes vegne .
Og det gr jeg meget gerne , for netop ligestillingspolitikken hrer jo faktisk til en af grundpillerne i den europiske politik .
Jeg vil frst komme ind p Avils Perea-betnkningen .
<P>
rsberetningen om fremme af lige muligheder for kvinder og mnd i Unionen har lige siden , den blev udgivet frste gang i 1996 , s at sige vret flagskibet for vores publikationer om ligestilling mellem mnd og kvinder .
Beretningen informerer offentligheden om fremskridt p ligestillingsomrdet , og samtidig er den naturligvis et overvgningsinstrument med hensyn til Kommissionens strategi om at integrere knsaspektet i samtlige EU-politikker og programmer .
<P>
Det glder mig at kunne konstatere , at Parlamentets foreliggende beslutning vurderer vores beretning i r som et kvalitativt fremskridt og giver en systematisk og kritisk evaluering af Fllesskabets initiativer og de nationale initiativer .
Parlamentets beslutning indeholder derudover nye og meget konstruktive kommentarer og forslag , der er meget nyttige , nr vi skal udarbejde de kommende beretninger om ligestilling .
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren , fru Avils Perea , for hendes betnkning .
<P>
Kommissionen har lyttet opmrksomt til Deres krav om at forbedre og opdatere statistikkerne om ligestilling samt udvikle et indeks for ligestilling mellem mnd og kvinder .
Jeg kan allerede i dag informere Dem om , at rsberetningen for 2001 vil indeholde et tilsvarende statistisk bilag .
Ligeledes arbejder eksperter inden for ligestilling allerede p at udvikle et ligestillingsindeks , og det er mit hb , at det allerede vil komme med i den nste rsberetning .
<P>
Et andet emne , der er meget vigtigt , er at fremme en mere ligelig reprsentation af kvinder og mnd i beslutningsprocesser .
Vi behver ikke at bekrfte hinanden i , at kvinder i hj grad stadig er underreprsenteret i vigtige beslutningsorganer .
Nr vi ser p konventet , kan vi endnu en gang konstatere , at en ligelig reprsentation af mnd og kvinder langtfra er en selvflge .
Men jeg vil gerne understrege , at Kommissionen med oprettelsen af kommissrgruppen Equal Opportunities har gjort tiltag til , at ligestillingssprgsml ogs i vores institution bliver til et anliggende , der hrer til p hjt plan .
Ligestilling mellem knnene er en forudstning for et velfungerende demokrati , og det er ogs Kommissionens holdning .
<P>
I Parlamentets beslutning lgges der vgt p tre andre punkter , nemlig ligestillingspolitik inden for strukturfondene , situationen i ansgerlandene og alle former for vold mod kvinder .
Til det frste punkt vil jeg gerne sige , at Kommissionen i r har til hensigt at vedtage en meddelelse om integration af knsaspektet inden for strukturfondene , hvor bidrag og konklusioner fra den tredje konference om integration af knsaspektet inden for rammerne af strukturfondene vil indg .
Konferencen , der foregr i Spanien den 14. og 15. juni i r , bliver arrangeret af det spanske formandskab i tt samarbejde med Kommissionen , der ogs sttter det finansielt .
<P>
Til det andet punkt vil jeg gerne sige , at der i ansgerlandene sidste r var en positiv udvikling p ligestillingsomrdet .
Alle de ndvendige betingelser er ganske vist endnu ikke opfyldt . Kommissionen vil ikke kun flge gennemfrelsen af denne del af acquis communautaire meget nje , men vi har ogs gjort det klart , at der ikke vil vre nogen overgangsordninger for de relevante direktiver og lovkomplekset .
Det har Kommissionens formand og min kollega hr . Verheugen understreget p deres rejser i ansgerlandene , og det er ogs et punkt , som jeg altid inddrager i mine forhandlinger .
<P>
S kommer jeg til sidst til det tredje tema - et yderst vanskeligt tema om vold mod kvinder , vold i familien og problemet handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse .
Her handler det i endnu hjere grad end p andre omrder om at bevidstgre offentligheden og udveksle oplysninger om innovative foranstaltninger .
Det vil rsberetningen ogs bidrage til , og p baggrund af handlingsprogrammet str finansielle midler jo ogs til rdighed for foranstaltninger til bevidstgrelse .
<P>
Integration af knsaspektet har ikke kun meget hj aktualitet for Fllesskabets interne politikker , men naturligvis ogs for udviklingssamarbejdet . Det har De ogs lagt vgt p i Deres bidrag .
Kommissionens handlingsprogram om generel hensyntagen til knsaspektet i Fllesskabets udviklingssamarbejde skal fremme gennemfrelsen af dette politiske tiltag .
Med Martens-betnkningen tager Parlamentet i dag stilling til denne meddelelse , og jeg vil gerne lyknske fru Martens , ordfreren , og ogs ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde med den meget konstruktive og prgnante betnkning .
De opfordrer her Kommissionen til at konkretisere handlingsplanen yderligere og fremstte et formelt forslag til et detaljeret arbejdsprogram , der indeholder kvalitative og kvantitative indikatorer .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi med de ressourcer , vi har til rdighed , vil arbejde mlrettet p at optage denne ambitise dagsorden i vores handlingsprogram .
Vi vil uddanne vores medarbejdere og kontaktpersoner i de udvalgte partnerlande og belyse de forskellige roller og kompetencer i Kommissionen .
<P>
Vi vil forbedre analyserne inden for rammerne af programmeringsprocesserne for de forskellige programmer , revidere sektorretningslinjerne og de politiske retningslinjer og opstille indikatorer .
Vi har lovet at aflgge rapport om fremskridtene og fremlgge midtvejsevalueringer og afsluttende evalueringer . Resultaterne fra evalueringen af Fllesskabets foranstaltninger til generel hensyntagen til knsaspektet for perioden 1995-2001 vil foreligge sidst p ret .
P grundlag af denne evaluering vil der blive udarbejdet et forslag til en ny forordning , der trder i kraft , nr den nuvrende forordning udlber .
<P>
I vores handlingsprogram omfatter hensyntagen til knsaspektet alle seks prioriterede omrder i EU ' s udviklingssamarbejde .
Det betyder , at alle tjenestegrene , der beskftiger sig med udviklingssamarbejde , skal tage hensyn til ligestillingssprgsmlet i deres daglige arbejde .
I de ni mneder , der er get , siden handlingsprogrammet blev vedtaget af Kommissionen , er der truffet forskellige foranstaltninger , for at programmet kan gennemfres effektivt . De fleste foranstaltninger omhandler de punkter , der blev nvnt i Deres betnkning .
De foreslr f.eks. , at en del af forvaltningsbudgettet skal vre mrket til obligatorisk videreuddannelse af personalet inden for ligestillingssprgsml .
Jeg kan fortlle Dem , at disse videreuddannelsesforanstaltninger allerede er i gang , bl.a. i Generaldirektoratet for Udvikling og Generaldirektoratet for Beskftigelse , Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold samt i Meda-teamene p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Under punkt 13 stiller De krav om en knsspecifik analyse af landestrategipapirerne og de fremtidige strategier til bekmpelse af fattigdom .
Jeg kan fortlle Dem , at et stort antal landestrategipapirer allerede nu kontrolleres ud fra betragtningen om en knsspecifik analyse . Resultaterne vil blive integreret i programmeringsprocessen og i forbedringen af vejledningerne og undervisningsmaterialet for personalet .
<P>
Under punkt 16 krver De en evaluering af de offentlige budgetter ud fra deres indvirkning p ligestillingsproblematikken , alts en gender auditing af budgettet .
Dette er et vigtigt punkt - ogs for mig personligt .
Jeg vil gerne understrege , at der ogs er forskellige foranstaltninger i gang p dette omrde .
Jeg hber , at jeg p den internationale kvindedag nste r kan fremlgge flere informationer og beretninger .
<P>
Med hensyn til Deres punkt 8 glder det mig at kunne fortlle Dem , at Kommissionen i marts vedtog en meddelelse om bekmpelse af skadelig praksis p sundhedsomrdet og af fattigdom i udviklingslandene , hvor et centralt punkt er , at kvinder skal have bedre adgang til det elementre sundhedsvsen , der ogs omfatter forbedrede serviceydelser inden for reproduktiv sundhed .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne understrege , at Kommissionen jo yder et stort bidrag til Global Health Fund .
<P>
Generel hensyntagen til knsaspektet og realisering af lige muligheder for kvinder og mnd vil uden tvivl vre en af de store udfordringer for de forskellige politiske niveauer i de kommende r .
Det er derfor meget vigtigt og ogs meget positivt , at Parlamentet , medlemsstaterne og Kommissionen her trkker p samme hammel og bliver stttet af mange organisationer i det civile samfund - ogs det vil jeg gerne understrege her .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg er meget taknemmelig for det bidrag , som kvindebevgelsen har ydet for at forankre iden om lige muligheder i vores samfund .
<P>
Jeg har overskredet min taletid , men jeg mener , at dette tema - ogs selv om det bliver behandlet s sent p aftenen - faktisk krver meget opmrksomhed , meget tid og meget energi , s vi kan gre fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0111 / 2002 ) af Jensen om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet ( PE-CONS 3609 / 2002 - C5-0097 / 2002 - 2000 / 0195 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=129 NAME="Jensen (ELDR)">
Fru Kommissr , jeg kender Dem som en dygtig og flittig budgetkommissr .
I dag skal vi s tale om noget andet , nemlig beskftigelsespolitikken .
S sent som i gr fik jeg fra en dansk kommune en henvendelse med et budskab : " Kan du ikke arbejde for , at medlemstaterne lrer af EU ?
" " Kan du ikke arbejde for , at de kommer til at indse , at det er gennem den lokale indsats i partnerskab mellem sociale myndigheder og private virksomheder , man bedst bekmper ledigheden , ikke mindst den tunge del - de langtidsledige og de svage .
" Da jeg fik den opfordring , blev jeg faktisk oprigtig glad .
Jeg blev glad for , at vi fra Parlamentets side har gjort et godt arbejde med dette direktiv om EU ' s beskftigelsespolitik .
Vi har gjort det rigtige .
Vi har nsket mere benhed omkring beskftigelsespolitikken , mere aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder .
Vi har nsket bedre muligheder for den enkelte borger til at kende og forst denne politik , for det er jo til syvende og sidst borgerne , vlgerne , der skal vurdere , om deres nationale regering gr det godt nok i beskftigelsespolitikken .
Vi har nsket at fremme beskftigelsespolitikken p lokalt og regionalt plan , gennem mere information om lokale beskftigelsesplaner , gennem udvekslinger af erfaringer om god praksis og gennem krav om , at landene i deres nationale handlingsplaner redegr for , hvordan de lokale myndigheder kan inddrages i beskftigelsespolitikken .
Og det er lykkedes nu at f et forlig i stand , der imdekommer Parlamentets krav p disse vigtige punkter .
<P>
Jeg vil i den anledning takke mine kolleger her i Parlamentet for det sammenhold og den vedholdenhed , vi har udvist under det forlb , f.eks. fremfrte vi forslag , som Parlamentet har fremlagt i anden sammenhng , s der var et godt forarbejde .
Jeg vil ogs takke Rdet og Kommissionen for den indsats og imdekommenhed , der nu har sikret , at vi str med et godt resultat .
Vi har fra Parlamentets side lagt stor vgt p , at der er sammenhng mellem beskftigelsesstrategien og EU ' s indsats via socialfondsprogrammerne .
Derfor er vi ogs meget tilfredse med den erklring , som Kommissionen har vedfjet aftalen om tilskyndelsesforanstaltninger .
I erklringen lover Kommissionen at sikre denne sammenhng og at informere Parlamentet og Rdet til fulde om de prioriteter , der er valgt inden for rammerne af artikel 6 under den europiske socialfond , og isr om de lokale aktiviteter , som jo vil f ganske store belb tildelt over de kommende par r .
Det lfte vil vi huske .
<P>
Jeg vil ogs kort sige noget om budgettet for beskftigelsespolitikken .
Parlamentet havde foreslet et hjere belb end Kommissionens forslag p 55 millioner euro , og vi nskede jo , at Kommissionen skulle yde en ekstra indsats , og det var derfor naturligt at bede om flere penge .
Men nu har vi fet forsikringer fra Kommissionen om , at den forstrkede indsats med information godt kan lade sig gre inden for de 55 millioner euro , og det stoler vi s p .
Der har jo heller ikke hidtil vret en fuld udnyttelses af budgetrammen , s det virker realistisk .
En del af budgettet skal bruges til evaluering af den europiske beskftigelsespolitik .
Vi har nsket , at denne evaluering ogs ser p den anvendte metodologi .
Den " bne " koordinationsmetode " vinder frem p mange omrder i disse r , og det skulle da vre mrkeligt , om der ikke er svel gode og drlige erfaringer fra beskftigelsespolitikken , der kan inspirere i arbejdet med " ben " koordinering " p andre omrder ; beskftigelsespolitikken har nu krt i omkring 5 r , og i det tidsrum er der opsamlet en hel del erfaringer .
<P>
Alt i alt mener jeg , det er et godt resultat , vi str med , og det er s op til Kommissionen og medlemslandene at fylde den nye ramme ud , men vigtigst er det vel , at borgerne , arbejdsmarkedets parter samt de lokale og regionale myndigheder med denne lovgivning har fet et redskab til at udvikle den gensidige inspiration og kappestriden om at sikre mange flere fodfste p arbejdsmarkedet .
De har fet et redskab til at deltage i arbejdet med de andre vigtige mlstninger i EU ' s beskftigelsespolitik : at nedbringe udstdelsen fra arbejdsmarkedet , at sikre at vi er fleksible og konkurrencedygtige , og at sikre at det bliver muligt bedre at forene arbejdsliv og familieliv .
Jeg nsker og hber , at denne udfordring for alvor vil blive taget op af alle parter .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , fru ordfrer , jeg vil naturligvis indlede med at takke ordfreren for det gode arbejde og for den indsats , hun har gjort , for at vi er dr , hvor vi er i dag .
<P>
I retsakterne fra Det Europiske Rd i Torino str der , at hvis Europa kun gr fremskridt p det konomiske og det monetre omrde , vil dets succes ikke vre garanteret - jeg citerer naturligvis efter hukommelsen - fordi man ville glemme det vigtigste , Europa har , nemlig europerne .
For at inddrage europerne i processen med opbygning af Europa , skal EU beskftige sig med det , der bekymrer dets borgere .
Et eksempel : En hensyntagen til den bekymring har vret indfrelsen af traktatens afsnit VIII om beskftigelse siden Amsterdam med en vigtig henvisning i Luxembourg , og det samme glder Det Europiske Rd i Lissabon i 2000 , hvor det blev et nyt strategisk ml for EU at blive en konkurrencedygtig , dynamisk og videnbaseret konomi , der kan skabe en bredygtig konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed for p den mde at skabe de ndvendige betingelser for fuld beskftigelse .
Det ml blev gentaget for nylig p topmdet i Barcelona .
<P>
Derfor mener jeg , at Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet har til forml at forbedre medlemsstaternes samarbejde vsentligt i forbindelse med analyse og forskning p beskftigelsesomrdet og ivrksttelse af resultaterne p arbejdsmarkedet .
Og den har ogs til forml at koordinere beskftigelsespolitikkerne inden for rammerne af det overordnede ml fra Lissabon og Barcelona og anvende en politik med information og gennemsigtighed for at imdekomme de europiske borgeres nske om at vre velinformerede om alt angende den europiske beskftigelsesstrategi , som de har store forventninger til .
Den har ligeledes til forml at sttte medlemsstaternes indsats , nr de evaluerer deres handlingsplaner , udveksle erfaringer og god praksis , flge op p beskftigelsesstrategien , navnlig gennem det europiske observationsorgan for beskftigelse , inddrage flere aktrer , fra myndigheder til jobsgende , rationalisere og garantere kohrensen og forhindre overlapninger i aktioner og naturligvis udgifter .
<P>
Jeg mener derfor , at det er en vigtig afgrelse , som er indholdsrig og fuld af gode intentioner om at rationalisere og optimere den europiske beskftigelsesstrategi , og at den vil vre et fremskridt i processen med at opbygge et Europa for europerne .
<SPEAKER ID=131 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , en stor tak til ordfreren for et rigtig godt stykke arbejde .
Jeg vil gerne p PSE-Gruppens vegne sige , at vi er meget tilfredse med det forlig , der er indget .
Samarbejdet om at ge beskftigelsen i Europa er en sag , som vi lgger afgrende vgt p i vores gruppe og i hele Parlamentet .
Arbejdslsheden er desvrre for hj i Europa , men vi har faktisk dokumentation for , at en koordineret beskftigelsespolitik giver langt flere arbejdspladser , end det er tilfldet , nr det enkelte land forflger sin egen politik uden at tage hensyn til , hvad der sker i nabolandene .
De tilskyndelsesforanstaltninger , der nu er indget forlig om , skal netop understtte og styrke samarbejdet om beskftigelsen i EU .
Det skal ske gennem analyser , statistikker , rapporter , informationsvirksomhed , evalueringer og andet .
Jeg synes , der er rigtig mange gode resultater i det frdige forlig .
Det er vigtigt , at beskftigelsespolitik ikke kun er noget , der foregr bag skrivebordene og p mere eller mindre lukkede Ministerrdsmder .
Befolkningerne skal vide , hvilken metode vi anvender , ogs nr den hedder noget s svrt som " den bne koordineringsmetode " , og der skal oplyses om , hvad der foregr inden for beskftigelsespolitikken .
<P>
Hvad der er endnu mere vigtigt er , at de lokale myndigheder , som skal vre med til at stte ting i gang , ogs involveres .
Derfor er det ogs s utrolig positivt , at det faktisk er lykkedes at give den lokale dimension i beskftigelsespolitikken en endnu mere fremtrdende plads .
Jeg glder mig over , at Kommissionen og Rdet er kommet til den konklusion , at det netop er de lokale og de regionale myndigheder , der er vigtige i beskftigelsesindsatsen .
Det samme er arbejdsmarkedets parter og de frivillige organisationer .
Partnerskaber er vejen frem p dette omrde .
Det praktiske arbejde med at skaffe folk i arbejde gres lokalt , og derfor skal de lokale aktrer inddrages i beskftigelsespolitikken .
Det krver en mlrettet sttte til den lokale indsats .
<P>
En af vejene til en mere effektiv beskftigelsespolitik er , at gode erfaringer i beskftigelsespolitikken spredes til alle , der konkret arbejder med at skaffe mennesker i arbejde .
Der skal derfor vre tilstrkkelige midler til , at man effektivt kan lre af hinandens metoder og erfaringer , og det skal vi selvflgelig ogs bidrage positivt til .
Det er derfor ogs vigtigt , at vi fr en grundig evaluering af beskftigelsespolitikkens resultater og metoder .
For kun med en sdan evaluering i hnden kan vi blive endnu mere effektive , og jeg er derfor meget tilfreds med , at der er opnet enighed om at udvide budgettet , ganske vist beskedent , men dog til 55 millioner euro i stedet for det oprindelige belb p 50 millioner euro .
Det mener jeg er positivt , netop fordi vi er net til en fase , hvor vi konkret skal ppege og vise over for borgerne , at beskftigelsespolitikken rent faktisk virker , og at den bne koordineringsmetode har noget konkret at byde p .
Jeg vil gerne slutte med at takke alle ordfrerne , isr for det gode samarbejde , og nske held og lykke til Kommissionen med at f dette sat i vrk .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Jensen og fru Thorning-Schmidt for arbejdet med betnkningerne .
<P>
For Thorning-Schmidt-betnkningens vedkommende var det en hrd kamp i forligsproceduren .
P et punkt er vores gruppe ikke tilfreds med resultatet , nemlig grnsevrdien for helkropsvibrationer , som efter vores mening endte p et for hjt niveau .
Det ligger til og med hjere end den internationale industristandard og betydeligt over det niveau , som Kommissionen oprindeligt havde foreslet .
Jeg ved , at fru Thorning-Schmidt deler min opfattelse p dette punkt .
<P>
Med hensyn til fru Jensens betnkning vil jeg ppege , at det er utroligt vigtigt , at man i Kommissionen og inden for den europiske beskftigelsesproces nu begynder at rette opmrksomheden mod det lokale niveau .
Hidtil er beskftigelsesprocessen ofte stoppet p regeringskontorerne og er ikke blevet gennemfrt i arbejdslivet i medlemsstaterne .
Nu er der strre opmrksomhed om disse ting , og det er utroligt vigtigt , at der afsttes midler til informationsaktiviteter p lokalt plan .
Jeg har fulgt fru Jensens arbejde og set , at hun har kmpet hrdt i samme retning som jeg selv .
Senere i r vender jeg tilbage med en betnkning , hvor jeg frer arbejdet videre i samme retning .
<P>
Det er srdeles vigtigt at afstte penge til information , idet der mangler kendskab til de lokale aktiviteter , og der er ingen tegn p eller garanti for , at de centrale myndigheder videreformidler den information , der kommer fra Bruxelles .
Jeg havde nsket mig endnu strre bevillinger , men hber at kunne vende tilbage til dette senere .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , vi hilser med stor tilfredshed den endelige aftale mellem Parlamentet og Rdet om tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet velkommen . Efter vores mening er det et ndvendigt redskab , for at vi kan opn udviklingsmlene fra topmdet i Lissabon .
Men med beklagelse m vi alle i dag konstatere , at de skridt , der bliver taget mod dette ml , kun sker langsomt .
Mange landes beskftigelsesstrategier er ineffektive , hvilket medfrer permanent arbejdslshed og de sociale problemer , der flger heraf .
Det er derfor ndvendigt , at vi forstrker samarbejdet mellem de nationale politikker , koordinerer vores arbejde , udveksler gode praksisser , forsker , overvger og analyserer markedet og dets behov .
<P>
Det vedtagne forslag er et godt fundament til at vurdere effektiviteten af beskftigelsespolitikkerne , hvis der blot er et godt samarbejde mellem medlemsstaterne , Europa-Kommissionen , de sociale parter og alle de involverede sociale institutioner .
Vi er meget tilfredse med , at det vedtagne forslag giver mulighed at informere offentligheden og alle institutionerne p lokalt og regionalt plan .
Det er meget vigtigt . Europa-Parlamentet har fastholdt denne kurs .
Vi skal udnytte den mulighed , som de lokale og regionale institutioner fr .
Institutionerne skal spille en rolle i planlgningen og realiseringen og fremfre deres erfaringer .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren med det resultat , man har opnet i Forligsudvalget , og jeg vil ligeledes gerne lyknske Kommissionen med dens bidrag og sttte , som gjorde det muligt at n frem til denne aftale .
De foranstaltninger , der er angivet i det forslag til afgrelse , som vi behandler i dag , er vigtige sttteinstrumenter med det forml at n den strategiske mlstning , man satte sig p topmdet i Lissabon , og denne afgrelse tager netop sigte p at ge medlemsstaternes samarbejde p det arbejdsmarkedspolitiske omrde .
<P>
Erfaringerne fra de senere r , hvor EU ' s beskftigelsesstrategi er blevet ivrksat ved hjlp af den bne koordinationsmetode , er begyndt at bre frugt .
Det m dog konstateres - og det kan vi ogs selv konstatere dagligt - at borgerne er meget drligt informeret om denne strategis eksistens , dens mlstninger og vilkrene for dens gennemfrelse .
Derfor lagde Europa-Parlamentet stor vgt p , at der skal ivrksttes - og sledes tage hjde for med denne afgrelse - alle de ndvendige informationsforanstaltninger , der tager sigte p at informere offentligheden og ikke mindst de personer , der kan drage fordel af denne strategi .
<P>
Et andet aspekt , som Parlamentet med rette lagde vgt p , er de lokale og regionale myndigheders inddragelse , medvirken og deltagelse i ivrksttelsen af beskftigelsesstrategien .
Vi ved , hvor vigtig de lokale og regionale myndigheders rolle er for at fremme beskftigelsen og skabe en beskftigelse af hj kvalitet , navnlig for de mennesker , der har vanskeligere ved at komme ind p eller tilbage p arbejdsmarkedet , og her tnker jeg p kvinder , unge , handicappede og ldre arbejdstagere . Ved at inddrage alle arbejdsmarkedets aktrer i omrdet kan de lokale og regionale myndigheder skabe nogle gunstige beskftigelsesbetingelser .
Derfor er det efter min mening absolut ndvendigt at srge for informationsforanstaltninger , for en udbredelse af bedste praksis og for samarbejde og erfaringsudvekslinger .
Partnerskabet - som vi allerede har erfaring med i forbindelse med andre initiativer , og som har vist sig at vre et usdvanligt godt og effektivt inddragelsesinstrument - skal ogs vre en traditionel og almindelig arbejdsmetode p beskftigelsesomrdet .
<SPEAKER ID=135 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionen bifalder , at der nu er indget en aftale om denne vigtige beslutning , og jeg vil gerne takke bde Parlamentet og Rdet for deres vilje til at indg kompromis .
Den tekst , der er vedtaget , vil munde ud i et handlingsprogram , der ikke kun er et udtryk for de to lovgivningsmssige organers nsker , men det vil ogs udgre et solidt grundlag for de foranstaltninger , som Kommissionen vil gennemfre for at styrke den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Kommissionen hilser det isr velkomment , at der er opnet enighed om en aktiv og gennemsigtig informationspolitik , der kan informere de europiske borgere om beskftigelsesstrategiens succes .
Kommissionen bifalder navnlig , at beskftigelsesstrategiens anvendelsesomrde udvides fra nationalt til lokalt plan .
Kommissionen vil gerne nske ordfreren , fru Jensen , tillykke med hendes forslag , og vi vil ogs gerne takke det spanske formandskab , fordi det under de afsluttende forhandlinger har vist stor benhed .
Uden denne meget positive holdning hos alle implicerede ville der helt sikkert ikke vre opnet enighed om dette program .
Kommissionen lover at gennemfre programmet punktligt , sdan som Parlamentet ogs nsker det .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0110 / 2002 ) af Thorning-Schmidt om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( vibrationer ) ( 16. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( PE-CONS 3616 ( 2002 ) - C5-0137 / 2002 - 1992 / 0449 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=139 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
Hr. formand , det er en fin aften .
Jeg synes , at alle , der er optaget af at sikre et bedre arbejdsmilj for europiske arbejdstagere , har grund til at vre tilfredse .
Det er lykkedes Rdet og Parlamentet at n til enighed om et banebrydende nyt direktiv .
Det er , svidt jeg ved , frste gang overhovedet , der faststtes egentligt bindende regler for de rystelser eller vibrationer , som arbejdstagerne udsttes for under deres arbejde .
Derfor har der selvflgelig ogs vret strke meningsudvekslinger undervejs .
Vi har diskuteret livligt , hvorvidt den videnskabelige basis var i orden .
Vi har hrt fra mange , endda rigtig mange , lobbyister , og det var ikke alle , der var positive over for udarbejdelsen af disse bindende regler .
<P>
Med dette direktiv har vi imidlertid opnet en anerkendelse af , at vibrationer udgr en sundhedsrisiko , bde hnd- og arm-vibrationer og hel-krops-vibrationer .
Det er gldeligt , for der kan vre sundhedsskadelige virkninger forbundet med at blive udsat for disse rystelser under arbejdet .
Det er ogs gldeligt , at alle , svel Kommissionen som Rdet og Parlamentet har fundet sammen om en metode til at begrnse vibrationer og andre fysiske agenser .
Metoden er , at der bde indfres aktionsvrdier og grnsevrdier , der aldrig br overskrides .
I lyset af at vi har at gre med et helt nyt omrde inden for arbejdsmiljlovgivningen , mener jeg , at det forlig , der er indget , er rigtig godt , og det vil jeg gerne sige direkte til Herman Schmid og GUE / NGL-Gruppen , fordi det rammer en rimelig balance mellem hensynet til erhvervslivet og hensynet til beskyttelsen af arbejdstagerne .
Det er en meget stor gevinst i sig selv , at vi nu faktisk fr et direktiv .
Det har vi ikke hele tiden vidst , at vi ville f , men nu har man i alle de europiske lande pligt til at tage problemet med rystelser og vibrationer helt alvorligt .
<P>
Jeg har derfor p den socialistiske gruppes vegne accepteret , at grnsevrdien for hel-krops-vibrationer ligger p det niveau , som Rdet foreslog i den flles holdning .
Nr direktivet har vret i kraft et stykke tid , m vi se , om vi ved en fremtidig revision kan f grnsevrdien lngere ned .
Der har vret meget fokus p hel-krops-vibrationer , men jeg vil gerne fremhve , at Parlamentet faktisk fik nedsat aktionsvrdien fra 0,6 m / sek2 til 0,5 m / sek2 .
Det synes jeg er en meget vigtig sejr , da aktionsvrdien er en meget central strrelse .
Hvorfor er den det ?
Jo , det er den , fordi den rent faktisk rummer en pligt for arbejdsgiverne til at tage problemet med vibrationer alvorligt og til aktivt at forhindre , at lnmodtagerne udsttes for kraftige vibrationer .
Nr aktionsvrdierne overskrides , skal arbejdsgiverne stte ind med konkret handling - det er grunden til , at de hedder aktionsvrdier - ved f.eks. at ndre p arbejdets tilrettelggelse eller investere i bedre udstyr .
Lige netop den metode giver p den ene side fleksibilitet og lgger p den anden side meget stor vgt p forebyggelse frem for egentlige pbud og forbud .
Det er denne forebyggende indsats som for mig at se er den allervigtigste , som arbejdsgiverne nu skal i gang med .
<P>
Jeg synes ogs , at forliget skaber gode rammer for en fornuftig gennemfrelse af direktivets bestemmelser .
De rapporter , som skal gennemfres samtidig med , at direktivet bliver gennemfrt , skal ligeledes indeholde eksempler p god praksis .
P den mde kan gode erfaringer i et medlemsland bidrage til , at andre lande lre noget af det .
Det er samme princip , vi netop har talt om i beskftigelsespolitikken , som mske ogs kan bruges inden for arbejdsmilj .
Det er selvflgelig ndvendigt med overgangsperioder for at sikre , at erhvervslivet fr tid til at omstille sig til disse nye bestemmelser , men Rdets flles holdning rummede nogle overgangsperioder , der var lidt for lange , og det er det ogs lykkedes at rette op p .
For landbrug og skovbrug , hvor srlige forhold gr sig gldende , er der dog stadig en overgangsperiode p helt op til 12 r .
Det er lang tid , men derved skulle vi vre helt sikre p , at ogs disse erhverv kan n at omstille sig til de nye bestemmelser .
<P>
Jeg m da ogs komme med et par kritiske bemrkninger .
Det er svrt , hr. formand , for helt almindelige mennesker , som ikke beskftiger sig med EU til dagligt , at forst , at det skal tage s lang tid at gre et direktiv frdigt .
Nr folk hrer , at det frste forslag om fysiske agenser stammer helt tilbage fra 1992 , s er reaktionerne meget kritiske .
Kan det vre rigtigt , at det skal tage os mere end 10 r at f forhandlet et direktiv p plads ?
Det fremmer ikke menneskers tro p beslutningsprocessen .
Jeg opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at fremlgge direktivforslag for de to fysiske agenser , der endnu mangler , nemlig elektromagnetiske strler og optisk strling .
Og nu til noget mere positivt . Tak til Rdet og Kommissionen for et rigtig godt samarbejde ogs p det helt uformelle plan , og ogs en tak til ordfrerne fra de andre partier .
Det har vret meget konstruktivt , og vi er faktisk endt med et resultat , som vi alle sammen kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , ud over at takke for Deres arbejde vil jeg gerne fremkomme med en overvejelse : Nr vi krer p vejen og ser en arbejder , der holder en tryklufthammer , eller nr vi p en grd ser en traktorfrer , der holder om rattet , tnker disse personer - og jeg taler ikke som ekspert p omrdet - sikkert ikke p , at der er risiko for alvorlige flger for deres helbred .
Derfor mener jeg , at vi skal fejre dagen i dag , for til trods for , at der er get ni r - som fru Thorning-Schmidt sagde - bliver dette frste direktiv ud af de fire , som var omfattet af Kommissionens forslag fra 1992 , nu vedtaget .
Fra i dag har vi derfor en rkke beskyttelsesforanstaltninger , som skal forhindre , at den risiko , jeg illustrerede , ikke ender med en skade .
<P>
I hele denne lange tid har Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater haft en holdning , der skulle fremme et konstruktivt arbejde og en vilje til dialog med alle de interesserede aktrer med det forml at gre direktivets bestemmelser mere gennemfrlige og dermed sikre , at foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagerne blev mere effektive .
Derfor glder det os srligt , at der i det flles udkast , som Forligsudvalget vedtog den 8. april , er taget hensyn til , hvor vanskeligt det er for mange , isr sm , virksomheder at gennemfre dette direktiv , og at der ligeledes er taget hensyn til mange konomiske sektorer i bestrbelserne p at finde et kompromis om grnsevrdier og gennemfrelsesfrister for de krav , som det nye direktiv stiller til virksomhederne .
<P>
Teknisk set er det den store reduktion i den maksimale grnsevrdi for daglig eksponering for vibrationer og faststtelsen af grnsevrdien for daglig eksponering , der har muliggjort denne aftale .
Jeg synes , at det er godt , at medlemsstaterne har en lngere frist , indtil 2010 , til at gennemfre de forebyggende foranstaltninger , og at der er taget srligt hensyn til landbrugs- og skovbrugssektorerne , som i mange af EU ' s stater bestr af en gruppe sm og meget sm virksomheder , der har en endnu lngere frist til 2014 .
<P>
Kort og godt mener jeg , at vilje til forbedring , realitetssans og fornuft er gode eksempler og gode opskrifter , som gr , at det m forventes , at de nye direktiver om nvnte risici og om andre , der er ved at blive undersgt , vedtages inden lnge .
<P>
Jeg vil derfor slutte med at lyknske den ansvarlige , Kommissionen , Parlamentet , Rdet og isr gruppen af berrte arbejdstagere , for fra i dag vil de have et instrument til beskyttelse af deres helbred .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg ville foretrkke , at vi slet ikke havde et direktiv om helkropsvibrationer , da selv ISO-standardrapporten angiver , at der ikke er en kvantitativ forbindelse mellem helkropsvibrationer og lndesmerter .
Nr det er sagt , glder det mig imidlertid , at vi er net til enighed .
Det er ikke ideelt , men det er bedre , end det kunne have vret .
Jeg havde gerne set , at vi havde beholdt undtagelsen for landbrug og skovbrug .
Det var srdeles vigtigt , men det glder mig dog , at vi er net til enighed om , at landbrugsmaskiner ikke skal ndres fr 2014 , det vil sige , hvis maskinerne er kbt inden 2007 .
<P>
Det glder mig ogs , at vi er get tilbage til grnsevrdien p 1,15 m / sek.2 i den flles holdning .
Det er langt bedre end den grnsevrdi p 0,7 m / sek.2 , som ordfreren for PSE-Gruppen foreslog i frste omgang .
PPE-DE-Gruppen foreslog 0,8 m / sek.2 Vi er get tilbage til en vrdi , der er nogenlunde fornuftig .
Hvis vi ikke havde gjort det , skulle traktor- og tipvognschauffrer have krt i 2-4 timer .
Der bliver stadig et problem med hsttiden , men strstedelen af sektoren kan klare det , undtagen landbruget .
<P>
De af os , der insisterede p , at de foreslede niveauer i den frste udgave af betnkningen ikke ville fungere , vandt den dag .
Jeg vil gerne lyknske alle med deres store indsats .
Vi har opnet et godt kompromis .
Det er ikke ideelt , men jeg vil modstrbende anmode min gruppe , ELDR-Gruppen , om at stemme for direktivet .
<SPEAKER ID=142 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , takket vre delegationernes sagkundskab og velvilje til at komme videre i Forligsudvalget i forbindelse med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kunne der opns enighed , uden at det var ndvendigt med en formel forligsprocedure .
Her vil jeg isr takke ordfreren , fru Thorning-Schmidt , og det spanske formandskab .
<P>
Dette juridiske dokument om indfrelse af foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod risici p grund af fysiske agenser ( vibrationer ) p arbejdspladsen er et vigtigt skridt hen imod en forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Der sikres nu en mindstebeskyttelse for alle arbejdstagere i EU , som de enkelte medlemsstater kan g ud over .
Som De ved , blev det i 1999 vedtaget at opdele det oprindelige kommissionsforslag , der omhandlede alle fire omrder - vibrationer , stj , elektromagnetiske felter og optisk strling - i fire separate forslag .
Det frste skridt er nu taget og realiseret .
<P>
Med hensyn til stjproblemet er der ogs opnet gode fremskridt p dette omrde , som det fremgik under Parlamentets andenbehandling p mdet i marts .
Jeg har ogs tillid til , at Parlamentet og Rdet snart vil pbegynde arbejdet med bestemmelserne om de to andre fysiske agenser - optisk og elektromagnetisk strling - s vi omsider kan fuldstndiggre den juridiske ramme , der er vigtig for beskyttelse af sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.00 )
