<CHAPTER ID=4>
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0037 / 2002 ) af Beazley for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om evalueringsrapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af Rdets henstilling af 24. september 1998 med hensyn til beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed ( KOM ( 2001 ) 106 - C5-0191 / 2001 - 2001 / 2087 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Beazley (PPE-DE)">
Hr. formand , m jeg frst udtrykke min anerkendelse over for min kollega , hr . Heaton-Harris , for det indledende arbejde , han gjorde ved at udarbejde denne betnkning , fr han gik videre til et andet udvalg .
<P>
Den hurtige udvikling af de audiovisuelle medier har bragt mange reelle fordele med hensyn til uddannelse og udbredelse af strre opmrksomhed omkring offentlige anliggender i hele verden og ikke mindst inden for underholdningsomrdet .
<P>
Men sammen med de utvivlsomme fordele har der ogs vret bekymring for , at der i betragtning af brns generelt strre evne til at udnytte audiovisuelle ressourcer p nogle omrder er fare for , at de fr adgang til upassende eller skadeligt materiale .
Det er mest tydeligt , nr det glder benlyst seksuelt materiale og formlsls vold .
<P>
De principper , der har styret denne betnkning , er at sttte get offentlig opmrksomhed om disse sprgsml og at sttte forldreansvaret og udvikle et samarbejde mellem programudbyderne , forbrugerorganisationerne og diverse myndigheder , bde p nationalt og p europisk plan .
Det vigtigste instrument formodes at vre selvregulering stttet af juridiske krav , hvor det er ndvendigt .
<P>
Betnkningen , der analyserer Kommissionens evalueringsrapport , drejer sig isr om internettet og om videospil , da man flte , det var vigtigt ikke at foregribe en mulig kommende revision af direktivet om fjernsyn uden grnser .
I betnkningen efterlyses brugervenlige systemer til filtrering af indholdet , s forldre bliver i stand til p forhnd at bestemme , hvilken slags indhold de fler er upassende for deres brn . I denne forbindelse glder jeg mig meget over , at Internet Content Rating Association ( ICRA ) , efter at denne betnkning blev formuleret , har stillet et filtersystem til rdighed gratis .
Dette initiativ stttes af Kommissionen .
<P>
Vi efterlyste ogs strre offentlig opmrksomhed , og at der blev etableret oplysningskampagner og hotlines , som det allerede sker inden for tv-omrdet , s forbrugerne , srligt forldrene , kan indgive anmeldelse om illegalt eller skadeligt indhold .
<P>
Vi mener , at de skaldte " internetchatrooms " br gres til genstand for get overvgning , bde med hensyn til reglerne for deres oprettelse og for deres brug .
Ligesom det er tilfldet med videospil , opfordrer vi medlemsstaterne til fortsat at fremme vurderingen af videospil igennem frivillige aftaler , men hvis det anses for at vre utilstrkkeligt i nogle tilflde , br det stttes ved indfrelse af aftalte minimumsstandarder for indhold og markedsfring .
Vi hber ogs , at medlemsstaterne fortsat vil udveksle oplysning om bedste praksis p dette omrde og koordinere de foranstaltninger , der trffes i samarbejde med branchen og med udbyderne .
<P>
Der er intet forsg i betnkningen p at sge det sensationelle eller overdrive de farer , man ser , men den giver en nyttig ramme for sttte til offentlig opmrksomhed omkring de involverede risici og til tilvejebringelse af praktiske midler mod dem .
Endelig opfordrer Parlamentet Kommissionen til at udarbejde endnu en rapport , helst inden rets udgang , om gennemfrelsen af denne henstilling med srligt henblik p gennemfrelsen i de enkelte medlemsstater .
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed er noget , der ligger os alle strkt p sinde .
Det er derfor udmrket , at Kommissionen har forelagt denne evalueringsrapport om de fremskridt , som vi gr p omrdet audiovisuelle medier og internet . Hr .
Beazley har , ligesom hr . Heaton-Harris fr ham , udarbejdet en fortrffelig betnkning herom .
<P>
Alligevel vil jeg benytte denne lejlighed til endnu en gang at gre opmrksom p , at tekniske midler og regulering fra hjere sted ikke er tilstrkkeligt til at garantere denne beskyttelse .
Der er altid mere eller mindre listige mder at komme uden om dem p , og brn er bestemt meget opfindsomme p det omrde .
Selvregulering , som nu anvendes i vid udstrkning , viser sig at vre et meget praktisk instrument .
Men jeg vil endnu en gang henlede opmrksomheden p , at den bedste mde er og bliver bevidstgrelse af de mindrerige selv , deres forldre og deres lrere .
Dette kan dels gres ved , at der p skolerne lgges stor vgt p medieundervisningen , idet de unge skal lre selv at genkende skadeligt indhold , dels ved at give lrerne et vrktj ssom det nederlandske klassifikationssystem kijkwijzer .
Vi havde i gr en meget interessant hring om det . I Nederlandene er jeg ogs involveret i det .
Det er et velgennemtnkt system , som ogs virkelig fungerer , og gennem dette kan de bevidst anvende audiovisuelle medieprodukter .
Der hrer en aldersgruppe med .
MG6 betyder : 6 r , nskeligt , at en voksen kigger med . Sledes gres forldre en ekstra gang opmrksom p deres ansvar , for uinteresserede forldre skaber srbare brn .
Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til , nr de undersger bedste praksis , at tnke p dette klassifikationssystem og ogs give medieundervisningen en plads , nr skolernes lseplaner udarbejdes .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru kommissr , jeg vil frst gratulere hr . Beazley med hans betnkning og dernst takke for det gode samarbejde .
Dette emne ligger os alle p hjerte , hvilket den tidligere taler allerede har bekrftet .
Der er mange sprgsml , hvor vi er enige om , omtrent , at tillid er en bedre grundlggende forudstning for samarbejde end overdreven kontrol eller endda censur , som ikke er noget srligt godt grundlag for et godt samarbejde .
<P>
Vi er ogs enige om , at vi i hjere grad skal reklamere for hotlines , sledes at de rent faktisk bliver benyttet overalt p europisk plan , som vi nsker det , og sledes at vi kan konstatere , hvor beskyttelse er ndvendig .
Vi er ogs enige om , at vi skal stille de rigtige instrumenter til rdighed for forldrene , sledes at de sammen med deres brn kan vurdere , hvilke tv-programmer , computerspil og biograffilm der er de rigtige for deres brn , for ogs at kunne sttte dem i deres vurdering af programmerne .
Her tilslutter jeg mig den tidligere taler .
En harmonisering p europisk plan hen imod en ensartet klassificering for hele av-omrdet vil her vre tvingende ndvendig , for det er et instrument , som betyder selvkontrol for forldre , selvkontrol for mindrerige , og som ogs vil kunne fungere p baggrund af tillid og netop ikke p baggrund af en meget omfattende kontrol eller endda censur .
<P>
Nu kommer jeg til det efter min mening vigtigste punkt for jeblikket i forbindelse med denne " kasse " : Internet synes at vre et mirakel for mange , og mange str dr foran computeren og er simpelthen overvldet af alt det , der kommer ud , og glemmer i den forbindelse , hvilken indflydelse det kan have p mennesker , isr brn og unge , hvis vi ikke bevidst tnker over , hvad der kommer til os .
Jeg understreger tre gange , fire gange , 10 gange : mediedannelse , mediedannelse .
Vi kan ikke begynde tidligt nok med at skrpe bevidstheden herom , med at vre med til at udvikle den .
Til det forml har vi ikke kun brug for politisk vilje , men vi har ogs brug for flere programmer .
Til det forml har vi ogs brug for penge .
Mske kan det her fre til et samarbejde mellem alle medspillere p europisk plan , da det i sidste ende ligger alle p hjerte .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi fr hver dag flere og flere erfaringer med de store fremskridt , der sker inden for medierne , og navnlig tv .
I alle lande vil De se - jeg ser det i hvert fald i mit eget land - udviklingen inden for den slags rdsomme , uetiske udsendelser , som er baseret p en eller anden form for frivillig indesprring og fngsling af mennesker p et bestemt sted , hvor seerne s skal kigge ind gennem nglehullet i forventning om at se noget pikant , sdvanligvis en sexscene , for at vi ikke skal blive snydt , eller noget uventet , som er af interesse .
Samtidig lrer isr brn og unge i den mest flsomme alder imidlertid at dyrke den model , at man deltager i en form for lotteri og satser sin krop og sit sind for at f penge ud af det , som andre imidlertid mister .
<P>
Jeg finder alt dette fuldstndig uacceptabelt og vanvittigt , men det er noget , som ikke skal bekmpes med lovbestemmelser eller administrative indgreb .
Jeg mener heller ikke , at vi kan bekmpe det med tekniske regler - sdan som andre medlemmer ogs har vret inde p - og ikke engang med oplysning og undervisning af brn og unge , for forbud vkker tanker og fr det hemmelige til at virke tiltrkkende .
Jeg tror derfor ikke , at alt dette er tilstrkkeligt , isr ikke fordi alle overalt , nu hvor vi har internettet , vil have adgang til disse emner og disse udsendelser enten i dag eller i morgen .
Jeg tror , det er ndvendigt med en europisk lovgivning og en regulering , der er strkere end den , vi har i dag .
Konkurrencen har sine hrde regler , og derfor tror jeg ikke srlig meget p selvregulering .
Imidlertid ville det ikke vre en drlig id med en etisk kodeks , som er mere forpligtende , end det er tilfldet i dag .
S vi giver forldrene og forbrugerne ret til at lgge pres p dem , der str bag disse elendige produkter . Det kan mske vre en lille modvgt til konkurrencen .
Lad os ogs se p de mere tekniske sprgsml om de tidspunkter , hvor denne type udsendelser sendes , s der s vidt muligt kan foretages en adskillelse med hensyn til brns fritid og svn osv. og visningen af disse udsendelser .
<P>
Hvis vi ikke finder frem til noget mere originalt og med lidt mere fantasi , er jeg imidlertid pessimist , hvad alt dette angr , med hensyn til fremtiden og hvad der kommer ud af denne type udsendelser .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , internet og fjernsyn har ndret verden .
Viden og information er til rdighed i store mngder 24 timer i dgnet .
Som jeg ogs i tidligere indlg har sagt , udgr internet og fjernsyn imidlertid en afspejling af samfundet .
Det bekrfter Kommissionens evalueringsrapport og ordfreren hr . Beazleys betnkning .
Begge medier bruges ogs til kriminelle og nedvrdigende forml .
Jeg er glad for Kommissionens evalueringsrapport og ordfrerens betnkning .
Det er godt , at Kommissionen kan konstatere , at der i mange medlemsstater arbejdes p metoder til at bekmpe spredning af brnepornografi .
Dette glder ogs for andre nedvrdigende og ulovlige aktiviteter .
Med rette henvises der til ndvendigheden af , at Kommissionen bliver ved med kraftigt at opfordre medlemsstaterne til at gennemfre bestemmelserne i henstillingen .
<P>
Med rette henviser ordfreren i sin betnkning frst og fremmest til forldres ansvar , men ogs til det ansvar , som myndighederne og udbyderne af internetprodukter har .
I fllesskab skal de srge for , at mennesket anerkendes som en unik skabning og ikke som brugsgenstand til personlige behov .
Netop brn fortjener beskyttelse her , sledes at de kan udvikle et sundt billede af mennesket .
Det drejer sig ikke blot om brnepornografi her .
Det drejer sig ogs om racisme , had og andre former for nedvrdigende vildskud , som s let kan spredes gennem internet og fjernsyn .
<P>
Den globale udbredelse af internet og fjernsyn krver en international lsning .
Jeg sttter medlemsstaternes nske om at underkaste nationale lovgivningsrammer visse minimumsstandarder p europisk og mske p globalt plan .
Jeg synes , at kombinationen af nationale rammer og internationale minimumsstandarder er fornuftig .
Dette ver retfrdighed mod det globale problem og den kulturelle mangfoldighed .
Desuden giver opretholdelse af nationale lovgivningsrammer ikke medlemsstater mulighed for at dkke sig bag international lovgivning .
<P>
Forslaget om at hre alle involverede parter ved udarbejdelsen af adfrdskodekser og andre muligheder for at bekmpe spredningen af pornografi og racistisk materiale er nyttigt .
Jeg vil dog tilfje , at nr det drejer sig om at censurere og gribe ind over for ulovligt materiale , er politiet og retsvsenet de lovmssigt ansvarlige myndigheder .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg opfordre Kommissionen til at opmuntre medlemsstaterne til fortsat at vre opmrksomme , nr det glder misbrug , som spredes gennem fjernsyn , videospil og film .
Af betnkningen fremgr det , at der er gjort frre fremskridt p disse omrder end p internetomrdet .
Mindre tydeligt misbrug er stadig misbrug .
Og nr det drejer sig om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed , kan vi ikke vre alerte nok .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="De La Perriere (NI).">
Hr. formand , de franske medlemmer af Europa-Parlamentet glder sig over Kommissionens evalueringsrapport om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed , som de har tnkt sig at stemme for .
<P>
P dette omrde , der omfatter selve grundlaget for menneskeheden , er der to hovedaktrer , nemlig frst og fremmest familien , der har det fulde ansvar for opdragelsen af brnene , og dernst samfundet , som skal srge for deres beskyttelse .
Det er derfor - som dagens beslutning understreger - vigtigt at gre alt , hvad der er muligt for at foranstalte nogle beskyttende rammer , isr hvad angr de medier , som er frit tilgngelige for de unge forbrugere , hvad enten det drejer sig om audiovisuelle eller skriftlige medier eller internettet .
<P>
Det er ogs vigtigt for voldsofre at have mulighed for at henvende sig til en moralsk autoritet , som er i stand til at hjlpe dem .
Vi m ge midlerne til disse organer .
<P>
Men vi opnr ogs en effektiv beskyttelse af de mest srbare af vores medborgere ved at ndre de voksnes opfrsel .
Vi m ikke , selv om det krver , at vi gr imod strmmen , vre bange for at omdefinere reglerne for en moral , der respekterer mennesket i dets helhed .
Vi m afvise disse negative rollemodeller , der alt for ofte fr heltestatus for en ungdom , hvis holdepunkter man forsger at nedbryde .
Og vi skal samtidig give os i kast med en egentlig pdagogik baseret p det smukke , det gode og det sande over for mindrerige for at give dem nglen til deres egen beskyttelse .
<P>
For at svare hr . Papayannakis vil jeg sige , at jeg tror , at vi bliver optimister netop ved at indtage denne holdning , og jeg er ikke for mit eget vedkommende pessimistisk med hensyn til , hvad samfundet og den enkelte kan gre for effektivt at beskytte mindrerige .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , hr . Beazley .
Sandheden er , at de farer , som nutidens brn og unge udsttes for , adskiller sig meget fra de farer , som vi udsttes for .
Fjernsynet og internettet har uden tvivl bidraget hertil i stor udstrkning , eftersom det giver dem for mange ider om situationer , som ikke er spor realistiske .
<P>
For kort tid siden offentliggjorde en spansk avis en undersgelse , der viste , at det , at de unge f.eks. ser , hvordan en person kaster sig ud fra fjerde etage og lber uskadt videre eller med hnden stopper en kugle , som lige er blevet afskudt , uden at lide nogen skader , bidrager til , at mange unge ikke er klar over den virkelige fare ved sdanne situationer .
Derudover menes det , at de fr sat for mange ider i hovedet , og at dette trist nok bidrager til en stigning i bde ungdoms- og brnevolden .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne tilfje , at jeg fuldt ud sttter ordfreren , nr han anmoder medlemsstaterne om at klassificere videospil via selvreguleringsmekanismer , der er etableret af industrien , og om ogs at skabe afdelinger for sporing af misbrug .
Jeg vil naturligvis ogs lyknske Kommissionen med hensigten om at gennemfre en undersgelse om klassificering af film til biografer , tv , dvd og videobnd .
<P>
Mine damer og herrer , vi m vre klar over , at vi ikke kan strbe efter en verden uden vold , nr vores kommende voksne hele dagen sidder og ser tegnefilm , film og stadig mere voldelige nyheder .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil koncentrere mig om den egentlige opgave , som vi skal yde her som europisk institution - dog ikke uden hensyntagen til de krav , som ogs skal stilles til medlemslandene .
Jeg mener , at den aktuelle udvikling i medieudbuddet , som i hj grad ikke lngere kun begrnser sig til klassisk fjernsyn , heller ikke til internet , men som ogs indeholder mange andre muligheder , vil tage til i den digitale tidsalder , og derfor er det rigtigt og ndvendigt , at vi gr os tanker om den juridiske udformning af kontrollen og af beskyttelsen af mindrerige og ogs tilvejebringer midler til at finde ud af , hvordan man skal omgs denne udvikling .
<P>
Der er ingen tvivl om , at den retlige ramme skal tilpasses den nye udvikling . Det glder bde p europisk og nationalt plan .
Jeg betragter selvkontrolenheder , og her taler jeg p vegne af gruppen , som et vigtigt supplement til en retlig ramme .
Vi kan ikke give afkald p en retlig standardfastlggelse . Dette er tvingende ndvendigt .
Ogs selvkontrolenheder krver et retsgrundlag , og det betyder , at udbyderne , de , der udbyder programmerne , ikke kan fritages for pligten , eller med andre ord : Vi kan ikke tage afstand fra en udbyder- og programansvarlighed .
Det er den grundlggende forudstning .
Der kan vre mange mder at gennemfre det p , og der er ogs mange muligheder her .
I medlemslandene er der meget forskellige regler , som i sidste ende er i overensstemmelse med de traditionelt voksende mediesystemer , og det handler ikke om at afskaffe det hele .
<P>
Jeg understreger , at selvkontrolenheder er uundvrlige som supplement .
Tekniske systemer kan ogs vre uundvrlige , men de kan ikke erstatte ansvarligheden .
Vi ved ogs , at mange brn og unge netop i en tidsalder , hvor de voksne ikke har lrt at spille p de nye tekniske muligheders klaver , er deres forldre overlegne i denne henseende .
Det vil ndre sig p lang sigt , men i dag er det alts sdan , og vi ved alle , at brn kan vre meget smarte , nr det f.eks. handler om at bryde noget .
Derfor kan man ikke kun forlade sig p tekniske systemer , men her skal der ogs finde en indholdsmssig kontrol sted , her skal der vre indholdsmssige begrnsninger , og de kan ikke kun vedrre realtidsudsendelserne .
Det er jo allerede forldet i en region , hvis der sendes via satellit , p grund af de forskellige tidszoner . Selv dette kan alts ogs kun vre en meget begrnset metode .
<P>
Jeg er meget glad for , at kravet fra min gruppe om at viderefre og ogs udbygge aktionsplanen for en sikker udnyttelse af internet , som udlber i slutningen af ret , er taget med i betnkningen .
Jeg mener , at det er tvingende ndvendigt .
Som sidste punkt vil jeg sige , at vi skal trffe foranstaltninger til formidling af mediedannelse hos brn , unge og forldre , for en sikker dmmekraft kan kun opst , hvis vi bidrager hertil med vores foranstaltninger .
<SPEAKER ID=15 NAME="McCarthy (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om behovet for at tage fat p det voksende problem med misbrug af brn p internettet .
Vi glder os over initiativer fra medlemsstaterne i EU om sikrere internetbrug for brn , men det er vigtigt , at vi optrapper vores initiativer for at f en mere koordineret kampagne mod pdofili p internettet .
Nr det drejer sig om IT-kriminalitet prioriterer medlemsstaterne med rette kampagnen mod global terrorisme og herudover fokus p svindel med kreditkort p internettet , men der kan og br gres mere mod internetpdofili .
<P>
I sidste uge havde jeg mde med den afdeling af politiet i Stormanchester , der beskftiger sig med pornografiske billeder af brn , et lille engageret hold , der ledes af Terry Jones , og som er frende p omrdet i Det Forenede Kongerige , nr det glder om at opspore og f dmt dem , der krnker brn p nettet .
Denne enhed blev startet i 1995 , da man beslaglagde 12 billeder .
I 1999 blev 41.000 billeder beslaglagt , og ved en dom for nylig afslrede man en mand med over 50.000 billeder af misbrug af brn .
Det er ikke brnepornografi , men groft og uanstndigt seksuelt misbrug .
Jeg har set billederne .
Bag hvert billede er der et barn , som bliver traumatiseret af disse oplevelser .
De politifolk , jeg mdte , gr et glimrende stykke arbejde og stttes af ny softwareteknologi , der ligeledes er designet af en lokal virksomhed i min valgkreds , Surf Control .
Med dette overvgede de chatkanaler i 16 timer .
De fandt 48 lovovertrdere i hele EU - overtrdere , som befandt sig i stillinger , som indebrer tillid ( lrere og spejderfrere , en plejeforlder i Tyskland og en sergent i den svenske hr ) . Babyer helt ned til tremnedersalderen var blevet udsat for analsex .
<P>
Man hrer alt for lidt om misbrug .
S hvad skulle vi gre i EU ?
Vi br gre mere .
Vi har brug for hotlines og at gre dette til et prioriteret omrde bde i EU og de enkelte medlemsstater .
I denne uge stemte vi for et EU-netvrk for nationale overvgningscentre for hooliganisme i forbindelse med fodbold .
Det er en voldelig og synlig form for lovovertrdelse , men vi kan gre mere for de brn , der bag kulisserne lider under frygt og voldsomme overgreb .
Ja , vi m have frivillige aftaler og partnerskaber , men det er ndvendigt , at internetudbyderne prioriterer dette .
AOL og NTL har et udmrket ry , men der er andre , der ikke gr , hvad de br .
De besvarer ikke politiets anmodninger om at opspore disse lovovertrdere , og de begynder endog at krve afgifter af politiet for det , de gr .
Jeg vil gerne se et tttere samarbejde mellem Europol og medlemsstaternes politimyndigheder .
Jeg vil have bedre forskning og finansiering af software til eftersporing p internettet .
Vi kan gre mere , hvis vi prioriterer dette , og vi kan beskytte vores brn mod denne voldsomme og modbydelige form for misbrug .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst endnu en gang takke min kollega , hr . Beazley , srligt for denne betnkning , fordi jeg mener , at han p en srlig konstruktiv mde har sammenfattet meningerne i Parlamentet .
Det kan man se ved , at vi har vedtaget denne betnkning enstemmigt i udvalget , og at der i dag i Parlamentet heller ikke er nogen ndringsforslag til betnkningen , og det i forbindelse med et emne , som gemmer utroligt mange problemer og bne sprgsml .
Derfor mange tak !
Det er et meget fint grundlag for vores fortsatte arbejde .
<P>
Dette fortsatte arbejde er srligt vigtigt , fordi vi gennem sammensmeltningen af medierne - fjernsyn , computer , internet - ogs fremover m finde nye veje for rent faktisk at garantere beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed .
Derfor er forslagene , som de blev stillet af Kommissionen , meget rigtige . De krver i hj grad sttte fra medlemsstaterne .
Jeg vil nvne de efter min mening tre vigtigste punkter endnu en gang .
<P>
For det frste har vi brug for nye , videreudviklede modeller for selvkontrol , hvor industrien og de ansvarlige regeringer kan medvirke i fllesskab .
Til det forml er modellen for den samregulerede selvkontrol udviklet . Den skal vi videreudvikle .
<P>
For det andet har vi ikke brug for harmoniserede standarder p europisk plan , men derimod minimumsstandarder p europisk plan , isr for videospil og internet , for virkelig at kunne gennemfre beskyttelsen af mindrerige .
<P>
For det tredje har vi brug for mediedannelse , ikke kun for brnene , men ogs for forldrene .
Til alle disse opgaver har vi brug for Rdet , og jeg appellerer til , at det medvirker her .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans arbejde med denne meget vigtige betnkning .
Eksplosionen inden for radio- og tv-teknik har fet mange forldre til at miste kontrollen med , hvad deres brn ser , og fremvksten af digitalt tv og kabel- og satellit-tv svel som computerteknologi betyder , at forldrene i stigende grad er magteslse , nr det glder om at holde je med deres brns seervaner .
<P>
Iflge nogle rapporter er forldrene ikke opmrksomme p disse muligheder , ssom blokering af betalings-tv og internetfiltre , der hjlper dem med at fre kontrol med , hvad deres brn ser .
Det er ndvendigt , at forldre fr flere informationer om , hvordan disse ting fungerer , og hvor plidelige de er .
<P>
Ansvaret for brns velfrd phviler den / dem , der udver forldremyndigheden , men det fritager ikke udbyderne og distributrerne af audiovisuelt indhold for deres ansvar .
Begge parter m ptage sig det fulde ansvar i denne forbindelse .
<P>
Det varierer fra medlemsstat til medlemsstat , i hvilket omfang tv-stationer regulerer sig selv , men vi er alle enige om , at vi m arbejde frem imod ensartethed p dette omrde , og at frivillige aftaler m stttes af et juridisk grundlag .
<P>
Endelig mener jeg , at brnepornografi p internettet er utilgivelig , og der er store mngder af hjemmesider med illegalt indhold uden for EU .
Jeg anbefaler denne betnkning til Parlamentet og takker igen ordfreren for hans udmrkede initiativ i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky (NI).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne gratulere ordfreren med denne betnkning .
I betragtning af det konstant voksende multimedieudbud er det helt sikkert ndvendigt at beskytte vores brn og unge mod skadeligt indhold og flgerne heraf gennem sikkerhedsforanstaltninger , der er sammenlignelige p europisk plan .
<P>
Den her omtalte indfrelse af tekniske hjlpemidler som filtersystemer og akustiske advarselssignaler og ogs direkte indblanding i udbud , som krnker mindreriges vrdighed eller udgr en risiko for dem , skal helt sikkert stttes fuldt ud og br gennemfres p samme mde i alle medlemsstater .
<P>
Alligevel vil jeg gerne minde om , hvilket ogs sker i betnkningen , at mange sikkerhedsforanstaltninger ikke er til for at fratage de personer , der har forldremyndigheden , ansvaret . Den sidste og vigtigste kontrolinstans skal vre de personer , der har forldremyndigheden .
Ellers vil vi ikke kunne forhindre , at mindrerige kber flag med hagekors , ganske vist ikke via internet , men til gengld p det nrmeste loppemarked .
At forhindre det er et sprgsml om opdragelse og ikke om censur .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , vi vil selvflgelig takke ordfreren og Kommissionen for deres arbejde og for evalueringsrapporten .
Jeg vil ikke modsige , hvad mine kolleger har sagt , men jeg vil gerne fortlle Dem , fru kommissr , om tre konkrete forhold , som er kommet mig for re i den forlbne uge .
<P>
Det drejer sig for det frste om moderen til en ung handicappet person , som arbejder .
I et stykke tid har hun hver aften mttet hente ham , p trods af at det var meningen , han skulle komme hjem fra arbejde omkring kl . 17.00. Det foregr i en af Frankrigs strre byer .
Der kan man frit konsultere pornografiske hjemmesider .
Hun har for jeblikket ingen muligheder for anmeldelse til det lokale politi for at stte en stopper for disse hjemmesider .
<P>
For det andet har jeg i denne uge modtaget et brev , som nvner en hjemmeside , der samfinansieres af sundheds- og undervisningsministeren .
Hjemmesiden oplyser , at de voksnes opgave er at tillade de unge at smage p alt og prve det hele .
Og der har De , som jeg vil dokumentere for Dem om et jeblik , en rkke meget konkrete eksempler , som finansieres via offentlige midler , p , hvad vores brn ser p nu om dage .
<P>
For det tredje har jeg i sidste uge modtaget en cd-rom fra nogle foreninger imod pdofili , som samler en rkke informationer , der er i omlb for jeblikket .
Denne cd-rom er blevet overgivet til myndigheder som Europol for mere end et r siden , og der er stadig ikke sket noget p omrdet .
Vi deltager om kort tid , fru kommissr , i det internationale topmde om brn den 8. maj .
Vi stemmer i eftermiddag om en resolution til topmdet .
Vi hber , at De inden topmdet kan arrangere et mde med alle de kompetente instanser for at forklare os , hvilke konkrete foranstaltninger , De har tnkt Dem at trffe p omrdet for at bekmpe fnomenet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest gerne takke Parlamentet og dets ordfrer , hr . Beazley , for at have klaret den udfordring , det var at n frem til en aftale p alle de punkter , som var til forhandling .
Jeg vil gerne sige , at Kommissionen str bag Parlamentet , lige s vel som Parlamentet str bag Kommissionen .
<P>
Vi har en flles vision , nemlig at beskytte vores brn .
Vores midler til at n dette ml er forskellige , som de rede parlamentsmedlemmer s rigtigt har ppeget . Vi m derfor forene vores krfter for at n mlet .
Jeg har med stor interesse hrt de konkrete og chokerende eksempler fra de rede parlamentsmedlemmer .
Der findes millioner af eksempler , der underbygger opfattelsen af , at vores aktion ikke blot skal best af ord , men ogs skal udmnte sig i handlinger , og at vi ikke vil n frem til en lsning p problemerne p europisk plan alene , men at det er ndvendigt med en fllesaktion for alle aktrer inklusive de ngo ' er , der arbejder med beskyttelse af mindrerige og menneskelig vrdighed svel p europisk som p nationalt eller regionalt plan .
<P>
Som rapporten nvner , er der allerede sket fremskridt p meget kort tid .
Sledes er der grundlagt sammenslutninger af internetbrugere i de fleste medlemsstater og i de fleste medlemsstater er udbyderne af internettjenester medlemmer af den europiske sammenslutning af internetudbydere EuroISPA , som har stttet vedtagelsen af regler for god praksis vedrrende leverandransvar .
I de allerfleste medlemslande er der oprettet hotlines til at behandle klager om skadeligt eller ulovligt indhold .
<P>
Europa-Kommissionen sttter oprettelsen af disse hotlines via sin handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet .
Iflge medlemsstaternes oplysninger ser det ud til , at hovedparten af de hjemmesider , som forsvarer politisk ekstremisme og seksuelle overgreb , samt en lang rkke pdofile eller pornografiske hjemmesider er tilknyttet domner uden for EU , hvilket understreger betydningen af at udarbejde ikke blot en europisk , men ogs en global strategi p omrdet .
<P>
Parallelt hermed arbejder ogs industrien p at frdiggre et klassificerings- og filtreringssystem og p oprettelse af beskyttede omrder ( walled gardens ) , som er portaler , hvor brugerne garanterer for kvaliteten af de hjemmesider , de giver adgang til .
Fllesskabets handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet sttter ogs disse initiativer .
Der er selvflgelig nogle meget positive erfaringer p omrdet , men der findes desvrre ogs hjemmesider , som er rdselsfulde , og som man ikke kan f lukket definitivt .
<P>
Hvad angr radio- og tv-mediernes gennemfrelse af henstillingen , rder alle medlemsstater nu over systemer , der udsender et advarende lyd- eller billedsignal forud for eller under programmer med et indhold , der kan vre skadeligt for mindrerige .
Vi er udmrket klar over , at " uegnet for mindre brn " tidspunkter ikke lngere giver mening , for vores brn er udmrket i stand til at optage udsendelser , som sendes p tidspunkter , hvor de sover fredeligt i deres senge .
Endvidere kan filtreringssystemerne kun anvendes p digitalt tv .
Det bliver alts lettere at filtrere , nr man har installeret digitalt tv , men for jeblikket sker denne installation meget gradvist .
<P>
Kommissionen fik i 1999 gennemfrt en undersgelse af forldrekontrollen med tv-udsendelser . I undersgelsen sls til lyd for , at selvregulering bevarer en fremtrdende plads , samtidig med at det sikres , at der stilles filtreringsanordninger til rdighed for familierne til en overkommelig pris .
P dette punkt er jeg enig med alle de parlamentsmedlemmer , der sttter selvregulering p betingelse af , at den tager udgangspunkt i loven .
Det er det , vi br arbejde frem imod .
<P>
Tillad mig , hr. formand , at slutte af med at svare p nogle specifikke sprgsml fra parlamentsmedlemmerne .
<P>
For det frste vil jeg henvende mig til ordfreren og sige , at fremlggelse af en ny rapport i slutningen af 2002 ville vre forhastet , men at vi vil tage alle Parlamentets bemrkninger i betragtning under en fornyet behandling .
Vi vil fortstte vores arbejde , men rapporten bliver sandsynligvis ikke klar til udgangen af 2002 .
<P>
For det andet vil jeg sige , at mine tjenestegrene med hensyn til klassificeringssystemet har ivrksat en ny undersgelse af klassificeringen i januar , og den burde vre frdig i andet halvr af 2002 .
Den vil blive forelagt Parlamentet , og vi vil drfte den og drage vores konsekvenser .
<P>
For det tredje vil jeg sige , at hvad angr medieopdragelsen , s er det , som jeg har sagt mange gange , et af mine prrogativer , et af mine ml .
Faktisk lrer vores brn at lse , skrive og regne p mere eller mindre tilfredsstillende vis , men de lrer aldrig at aflse og kontrollere det billedsamfund , der omgiver dem .
Derfor har vi startet de frste pilotprojekter i billedlre .
Og derfor er de kommende Net-Days i november 2002 , som kobler hundredtusinder af skoleklasser i de fleste medlemsstater og derudover i andre egne af verden sammen i et netvrk , i r tilegnet billedlre og billedanalyse .
Vi har sledes foretaget et meget konkret skridt .
<P>
Jeg vil gerne til slut henlede Deres opmrksomhed p , at en enkelt kommissr , Parlamentet eller Kommissionen alene ikke kan tage sig af alle disse sprgsml .
Derfor behandles forslagene i samarbejde med alle de kommissrer , som er ansvarlige for omrder , der berrer denne problematik , samt med de institutioner ud over Kommissionen , der har et ansvar p omrdet , som f.eks. Europol .
Der er behov for en flles aktion . Vi vil fortstte med at ivrkstte den .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0035 / 2002 ) af De Sarnez for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregende uddannelser ( KOM ( 2001 ) 385 - C5-0538 / 2001 - 2001 / 2217 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="De Sarnez (PPE-DE)">
Hr. formand , fr jeg fremlgger min betnkning , vil jeg gerne frst takke alle de kolleger , der med deres ndringsforslag har bidraget til at forbedre teksten , samt den rdgivende ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , som har udarbejdet en meget flot udtalelse .
<P>
Den betnkning , som jeg fremlgger for Dem , har til forml p basis af meddelelsen fra Kommissionen at undersge , hvilke midler der skal tages i anvendelse for at forbedre medlemsstaternes konkurrenceevne og tiltrkningskraft p det internationale marked for uddannelse .
<P>
Vi er alle klar over , at udfordringen p uddannelsesomrdet bliver kolossal i de kommende r .
Studerende fra hele verden sger i hjere og hjere grad ud over deres egne grnser for at f den uddannelse , som giver dem de bedste muligheder .
Vi deltager sledes i skabelsen af et egentligt internationalt marked for uddannelse .
Men tilstedevrelsen af studerende fra tredjelande er mindre i Europa end i USA , Australien eller Canada for at tage nogle eksempler .
Vi skal derfor indhente en strre forsinkelse , og derfor stiller jeg en rkke forslag i min betnkning .
<P>
Mit frste forslag er , at vi skal udarbejde en prcis oversigt over de studerendes internationale mobilitet , som vi mangler for jeblikket .
Det ville derfor vre nyttigt , hvis Europa-Kommissionen via Eurostat samarbejdede med UNESCO og OECD om at give os et klart og prcist billede af de udenlandske studerendes situation med hensyn til mobilitet , og tiden er omsider inde til at foresl en harmoniseret definition af begrebet udenlandsk studerende , tror jeg .
<P>
Mit andet forslag er , at vi skal forsge at harmonisere kvaliteten af de videregende uddannelser og anerkendelsen af eksamensbeviser og studier .
EU skal kunne tilbyde kvalitetsuddannelse , uanset hvilket universitet eller vrtsland , der er tale om .
Det er essentielt , at de studerende kan pbegynde et studieforlb i et medlemsland og afslutte det i et andet med garanti for , at de erhvervede kundskaber bekrftes i et eksamensbevis , som anerkendes i alle medlemslande .
Derfor foreslr jeg , at Kommissionen fortstter med at fremme markedsfringen af det system til bekrftelse af den erhvervede universitetsuddannelse , som er kendt som ECTS , og at den lader sig inspirere af dette arbejde til at udvikle nye mobilitetsprogrammer .
Vi skal ogs fremme oprettelsen af flles studieforlb for medlemsstaternes universiteter for i sidste ende og s vidt muligt at n frem til at udstede flles eksamensbeviser .
<P>
For det tredje foreslr jeg , at man udarbejder et europisk universitetsmrke , som skulle tildeles for uddannelsesmoduler , der udbydes p hjere lreanstalter , som er anerkendt for kvaliteten i deres undervisning og den modtagelse , de giver de studerende fra tredjelande .
Dette universitetsmrke skulle ikke g s meget p universitetets kvalitet som institution , men derimod p de moduler , der blev undervist i .
Jeg er sikker p , at dette ville hjlpe med til at markedsfre de hjere europiske uddannelser og sende et klart signal til de udenlandske studerende .
<P>
For det fjerde br vi ogs fremme markedsfringen af sprogundervisning .
Sprogundervisning er faktisk en uomtvistelig mobilitetsfaktor , og derfor er det nskeligt , at medlemsstaterne systematisk opretter fremmedsprogsundervisning i form af moduler p samtlige hjere lreanstalter , men ogs at de opretter sprogundervisning i vrtslandets eget sprog for udenlandske studerende .
<P>
For det femte skal vi ogs kunne garantere en kvalitetsmodtagelse .
Universiteterne skal fremover koncentrere sig om at sikre denne kvalitetsmodtagelse af de udenlandske studerende .
Vi skal lette de administrative procedurer , som de uundgeligt konfronteres med .
Og vi m lette deres adgang til boliger og opnelse af stipendier .
Denne kvalitetsmodtagelse bliver et af kriterierne for at opn det europiske universitetsmrke .
<P>
Og endelig , for det sjette , skal vi sttte os til de eksisterende samarbejdsprogrammer , som har bevist deres vrd , som f.eks. Alfa-programmet .
Sledes br det i forbindelse med de kommende programmer overvejes at udarbejde flles undervisningsprogrammer , ligesom der br fokuseres p at gennemfre et system til gensidig anerkendelse af kurser og eksamensbeviser og p partnerskab med virksomheder , myndigheder eller multilaterale organisationer .
<P>
Den betnkning , som jeg fremlgger , har sledes til forml at appellere til EU og medlemsstaterne om at mobilisere sig for at skabe mere dynamik og konkurrenceevne i de europiske videregende uddannelser og gre dem mere attraktive .
De europiske videregende uddannelsers konkurrenceevne og tiltrkningskraft skal selvflgelig frst og fremmest tage form i medlemsstaterne .
Medlemsstaternes undervisningsministre er klar over dette og gr opmrksom p det p samtlige mder i Rdet ( uddannelse ) .
Jeg er sikker p , at Europa-Kommissionen og Parlamentet i dag er klar til at stte alt ind p at f et europisk videnrum , som er attraktivt og konkurrencedygtigt og omsider i stand til at gre sig gldende i den internationale konkurrence .
<SPEAKER ID=25 NAME="Muscardini (UEN)">
Hr. formand , det er efterhnden en kendsgerning , at der eksisterer et internationalt uddannelsesmarked , og det er ligeledes en kendsgerning , at EU deltager heri i ringe grad , hvilket ikke stemmer overens med dets kulturelle traditioner . EU er selv klar over dette , og Kommissionen har med rette bragt det p bane .
Ordfreren , Marielle De Sarnez , har efter min mening udfrt et glimrende stykke arbejde , og Udvalget om Udenrigsanliggender har givet et positivt bidrag .
Ud over de mange tekniske aspekter i meddelelsen og de talrige betragtninger og forslag , som vi giver Kommissionen med henblik p styrkelsen af samarbejdet inden for de videregende uddannelser , er der et meget vigtigt sprgsml , nemlig uddannelsens kvalitet .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder over 10 punkter om garantien for de videregende uddannelsers kvalitet , men i betragtning af forslagenes tekniske karakter kan vi naturligvis ikke g lngere i beslutningsforslaget .
Sprgsmlet om uddannelsens kvalitet fortjener at blive uddybet , eftersom der er tale om aspekter , som har at gre med de unge generationers udvikling som mennesker .
Den kulturelle og faglige udvikling er ogs baseret p udviklingen af den menneskelige dimension og respekten for ens eget og andres liv .
Nr unge mennesker tager livet af sig selv af tilsyneladende ligegyldige rsager - sdan som det sker i Vesten - eller nr de bruger deres krop til at sl andre sageslse mennesker ihjel med - sdan som det sker i Mellemsten - m vi sprge os selv , hvad der har vendt op og ned p vores vrdier , og hvad vi kan gre p uddannelsesomrdet , ogs med henblik p den menneskelige udvikling og bevidstgrelsen om den menneskelige vrdighed , s vi undgr denne forfrdelige adfrd .
Det er ikke lngere kun et teknisk problem , men ogs et filosofisk og pdagogisk problem .
I den forbindelse sprger jeg mig selv , om EU ' s kompetence ikke burde begynde at g lngere end blot til en harmonisering af bestemmelserne og en forbedring , som udelukkende omfatter samarbejdsinstrumenterne .
<P>
Vi sttter kraftigt oprettelsen af ekspertisecentre , der arbejder i retning af et europisk universitetsmrke , og vi gr ligeledes ind for , at EU spiller en rolle , nr det glder om at fremme universitetsuddannelse af hj kvalitet .
Det er vrd at forsge at bruge s mange krfter som muligt p at udnytte den ekspertise , der er til rdighed , for at forbedre uddannelsens kvalitet , s kultur og uddannelse bliver et afgrende incitament og ledsager os hele livet igennem .
Kvalitet og livsforstelse er sledes uddannelsens hovedforml .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , kre fru kommissr , jeg vil p vegne af vores gruppe takke vores kollega , fru De Sarnez , hjerteligt for en glimrende betnkning .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at dette viden-Europa , som vi nu ogs bruger som alment udtryk , igen skal melde tilbage p internationalt niveau .
Det er en vigtig udfordring , og erklringerne fra Lissabon , fra Barcelona eller det , som blev vedtaget i Bologna eller i Prag , er vigtigt , men hvis det kun frer til , at alt til sidst gres ved hjlp af den bne koordinationsmetode rundt om Parlamentet , kan vi simpelthen ikke godkende det .
Vi bifalder det indholdsmssigt , men vi vil ogs inddrages .
<P>
Udfordringerne er store .
Som sagt skal vi melde tilbage , og jeg mener ogs , at vi , som fru De Sarnez allerede har sagt , i hjrere grad skal srge for , at vores opdragelse bliver mere i overensstemmelse med konkurrencen , og at den bliver mere attraktiv .
Vi har i EU brug for sdan noget som et avanceret vidensamfund , som vi s virkelig ogs kan relatere os til .
Til det forml har vi brug for mere mobilitet .
Fru De Sarnez har allerede sagt det : Mobilitet og kvalitet i vores uddannelser er det vigtigste , og det m man selvflgelig gre noget ved .
<P>
Vi skal ogs srge for , at der undervises mere i og lres flere sprog p de videregende uddannelser .
Vi skal srge for , at der er flere flles afsluttende eksaminer .
Eksemplet med en tysk-fransk videregende uddannelse i Tyskland , hvor man kan tage flles afsluttende eksaminer , kunne jo vre forbillede for mange andre europiske videregende uddannelser .
Vi br mle os p , om vi kan fremme det .
Det europiske mrke for akademisk kvalitet , som fru De Sarnez har foreslet , er efter min mening fremragende , og derfor skal vi ogs arbejde p , at det bliver realiseret .
<P>
Vi skal desuden sikre , og det hurtigere end hidtil , at de afsluttende eksaminer og eksamensbeviserne endelig anerkendes .
Vi har sagt det , jeg ved ikke hvor lnge , og det gr virkelig fremad i sneglefart .
Vi skader dermed vores unge mennesker , og jeg mener , at det handler om en udfordring for os alle her , som vi br tage op .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , med denne betnkning - som jeg takker fru De Sarnez for - er jeblikket inde til i EU at overveje , hvordan Unionen opfatter retten til uddannelse - og nrmere betegnet videregende uddannelse - og hvordan den har tnkt sig at sikre denne i praksis .
I det 20. rhundrede har vi oplevet en universel accept af menneskerettighederne som det ledende princip for vores opbygning .
Det skal vre vores ansvar at se til , at de respekteres fuldt ud og omsttes i handling , for uddannelse er ikke kun en personlig ret , det er ogs et centralt redskab til fremme af freden - som er et altafgrende sprgsml i dag - og til overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder generelt .
<P>
Uddannelse skal vre alment tilgngelig , for at dens potentielle bidrag til opbygningen af en fredelig verden kan konkretiseres , og den skal vre tilgngelig for alle p lige fod .
Det er en kolossal opgave , men vi m ikke glemme , at der endnu i dag p vores klode findes mere end 800 millioner voksne analfabeter og tt ved 100 millioner unge , som ikke har adgang til uddannelse p mellemskoleniveau .
I vrigt er der i dag flere millioner af dem , der har adgang til uddannelse , som ikke modtager den kvalitet i undervisningen , der svarer til deres grundlggende uddannelsesbehov .
Det haster sledes mere og mere med at opfylde disse behov i en verden , hvor hele befolkninger , som er sunket ned i den dybeste fattigdom og er et nemt bytte for alle former for ekstremisme , marginaliseres af de omvltninger , som er skabt af globaliseringen og den informations- og kommunikationsteknologiske revolution .
<P>
At hvde retten til uddannelse er fremover ikke s meget et sprgsml om adgang til uddannelse som om adgang til ordentlige uddannelsesmuligheder for alle for at opfylde nogle grundlggende behov .
I det perspektiv - kan vi konstatere - er retten til videregende uddannelse endnu ikke en realitet , isr ikke for kvinder .
P de videregende uddannelser , som iflge verdenserklringen om menneskerettigheder skal sikre fri og lige adgang for alle efter personlig fortjeneste , udgr elevantallet i Afrika og Asien mindre end en person ud af 10 i den berrte aldersgruppe , og klften bliver fortsat strre mellem disse omrder og Europa og Nordamerika .
Selv om der ikke hersker nogen tvivl om , at der inden for de sidste 50 r er gjort fremskridt med hensyn til at sikre retten til videregende uddannelse overalt i verden , skal vi ikke glemme , at denne vision , som er indfrt i artikel 26 , ikke blot er kvantitativ , men ogs kvalitativ , for den favner bde uddannelsens ml og ider og sledes dens indhold .
<P>
Derfor mener jeg , idet jeg er meget opmrksom p , hvilken opgave , der endnu ligger foran os - og idet jeg endnu en gang takker fru De Sarnez for hendes betnkning - at det er yderst vigtigt at gre sig klart , at for de befolkninger , som stadig er udelukket fra enhver form for uddannelse , er der ikke tale om et valg , men at mange af disse mennesker ikke engang ved , at de ville have et valg .
Hvis vi taler om vrdighed , krav og lige og umistelige rettigheder , nsker jeg af hele mit hjerte , at betnkningen giver Europa-Parlamentet mulighed for fortsat at hvde sig og ikke stoppe op p halvvejen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i Europa har vi i lngere tid kendt fnomenet mobilitet af studenter og lrere inden for de videregende uddannelser .
Dette yder et meget stort og vigtigt bidrag til den gensidige forstelse i Europa .
Det finder virkelig sted der , hvor der arbejdes .
Kommissionen opfordrer nu til at udvide og intensivere denne proces i retning af tredjelande .
Fru De Sarnez gr i sin grundige betnkning med rette ud fra , at videregende uddannelse af hj kvalitet derfor er pkrvet .
At det europiske meritoverfrselssystem i den forbindelse skal forbedres og fremmes , siger sig selv .
Ligesom den kendsgerning , at man ved et tttere samarbejde med tredjelande ogs skal udvikle nye samarbejdsprogrammer inden for de videregende uddannelser .
EU har allerede samarbejdsprogrammer med Amerika og Canada , men jeg vil gerne g i brechen for samarbejde med udviklingslandene inden for de videregende uddannelser .
<P>
Iflge Kommissionen er en af mlstningerne for samarbejdet med tredjelande uddannelse af hjt kvalificerede mennesker .
Dette er absolut meget vigtigt for udviklingslandene .
Menneskers og iders mobilitet virker overordentlig stimulerende for alle deltagende institutioner i Europa og uden for .
Undervisning i al almindelighed er den bedste metode til at f bugt med fattigdom i verden , og dette glder i hj grad for udviklingslande .
Strenge udvekslingsaftaler skal i den forbindelse modvirke hjerneflugt .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at lgge ekstra vgt herp i sin fattigdomspolitik vedrrende samarbejde inden for de videregende uddannelser .
<P>
Et andet punkt , jeg vil henvise til , er anvendelsen af eLearning .
For mange universiteter , frst og fremmest i udviklingslande , er det ikke altid finansielt gennemfrligt at finansiere omfattende udvekslingsprogrammer .
Netop for dem er brugen af eLearning overordentlig vigtig bde for at opn viden og for at udbrede deres egen viden .
Kommissionen br derfor lgge ekstra vgt herp i forbindelse med dens politik for udviklingssamarbejde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky (NI).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne gratulere ordfreren med denne interessante betnkning .
Naturligvis br samarbejdet p akademisk og kulturelt niveau i EU forbedres . Men det er ogs en del af medlemslandenes nationale identitet , at uddannelserne p bestemte omrder har forskellige traditioner og sledes ogs frer til forskellige resultater .
Det bliver kun farligt , hvis uddannelserne falder under et bestemt niveau .
Det er desvrre ofte sket tidligere , at f.eks. frdiguddannede i medicin i et medlemsland p grund af uddannelsesniveauet ikke mtte arbejde i andre lande .
Ogs universiteternes udveksling over landegrnser bliver umulig , hvis der ikke garanteres det samme minimumsniveau .
<P>
Det annoncerede samarbejde med fremtidige ansgerlande p akademisk og kulturelt niveau skal dog hilses srligt velkommen .
Vi p grnsen til steuropa kender disse lande meget godt .
S mange her vil konstatere med forbavselse , at vi faktisk endda vil kunne lre noget af de fremtidige ansgerlande i steuropa , hvad angr de to omrder kultur og uddannelse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne give fru De Sarnez en kompliment for hendes betnkning . Betnkningen giver en god og klar oversigt over den nuvrende situation inden for de videregende uddannelser , de eksisterende programmer og de mulige former for samarbejde med tredjelande inden for de videregende uddannelser .
Hun har netop givet et glimrende sammenfatning .
<P>
Hr. formand , i det 17. rhundrede var omkring 40 % af alle studerende ved universiteterne i Nederlandene udlndinge .
Med dannelsen af nationale stater er undervisningen blevet stadig mere national .
Nu ser vi igen en udvikling i retning af internationalisering , og det er ogs ndvendigt .
Med udvidelsen og udviklingen af Europa har vi brug for flere mennesker med engagement og forstelse for Europa og med kendskab til og forstelse for de forskellige lande , sprog og kulturer .
Men verden er strre end Europa og bliver s at sige stadig mindre p grund af voksende mobilitet og yderligere internationalisering .
Det er ikke uden grund , at der tales om en global village .
Det digitale vidensamfund gr verden til en sammenhngende helhed .
Dermed opstr der ikke kun en eftersprgsel efter borgere , som har teknisk og videnskabelig viden , men ogs borgere med forstelse for verdensborgerskab .
Netop med henblik herp er det vigtigt at samarbejde med tredjelande inden for de videregende uddannelser .
<P>
Et samfund skal bres af borgerne .
Oldtidens grkere var allerede klar over betydningen af opdragelse til statsborgerskab .
De inds , at politik , uddannelse og opdragelse til ansvarlighed hrer sammen .
Undervisning spiller en vigtig rolle ved integration .
Det er kendt , at den kan bidrage til strre forstelse og derved til bedre forhold .
Det er vigtigt , at EU sger og videreudvikler samarbejdet .
Selv om undervisning hrer under de nationale befjelser , er strre afstemning mulig og ndvendig .
<P>
Denne betnkning vedrrer samarbejde med tredjelande .
Det viser sig , hvilket allerede er sagt , at studerende , der vil studere en tid i udlandet , ikke har Europa verst p listen .
USA er stadig meget mere tiltrkkende .
For en del skyldes det sprogproblemer , men det er ikke det eneste .
Kvaliteten af undervisningen , undervisningsinstitutionens ry og anerkendelse af eksamensbeviser spiller en vigtig rolle .
Jeg er enig i , at vi , som det anfres i betnkningen , i Europa skal arbejde p et konstant og hjt niveau i undervisningen , hvilket ubetinget omfatter sprogkundskaber . Vi skal arbejde p international anerkendelse af eksamensbeviser , et meritoverfrselssystem , i hvert fald p europisk plan , og bedre muligheder for studerende fra tredjelande , som studerer i en medlemsstat , for ogs midlertidigt at studere i et andet EU-land .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg lige gre opmrksom p betydningen heraf i forbindelse med udviklingssamarbejde .
Det er afgrende for opbygningen af et land .
Det er et godt forslag at undersge EU-programmerne kritisk p dette punkt og at sge yderligere muligheder .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , selv om Kommissionens meddelelse kommer p et lidt sent tidspunkt , tager den trods alt sigte p at behandle og lse sprgsmlet om det vanskelige forhold mellem EU og det internationale uddannelsesmarked , hvis hovedaktrer i dag navnlig er USA og visse europiske lande , der i vrigt konkurrerer med hinanden .
<P>
Indledningen p denne debat og fru De Sarnez ' glimrende betnkning er efter vores mening to meget vigtige ting i EU , ikke mindst nr det glder videregende uddannelse , for de tydeliggr , hvor lille EU ' s deltagelse stadig er i dag .
Et bevis herp er den kendsgerning , at der ganske enkelt eksisterer nogle nationale og bilaterale udvekslingsprogrammer , som medlemsstaterne har ivrksat .
Efter min mening er de to mlstninger , der er opstillet for samarbejdet mellem EU og tredjelandene , dog srlig fornuftige . Den frste mlstning er udviklingen af menneskelige ressourcer af hj kvalitet , hvilket udelukkende kan opns ved hjlp af uddannelse eller undervisning af hj kvalitet , og den anden mlstning er oprettelsen af et verdensomspndende ekspertisecenter for akademisk uddannelse , erhvervsuddannelse og forskning , som er beliggende i Europa .
Jeg ville ogs gerne have haft , at der var en henvisning til Cedefop og agenturet i Torino , som gr en stor indsats p dette omrde , ikke mindst nr det glder forskning .
<P>
Problemet er dog ikke bare studiernes og programmernes kvalitet , men ogs den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser , der er et omrde , hvor vi desvrre er alvorligt bagud .
Derfor skal vi indfre nogle tvrnationale uddannelsesmoduler af sikker og anerkendt kvalitet , fremme udvekslingen af de studerende og sprogundervisningen , forbedre legatsystemet ved ogs at srge for hjemrejselegater til studerende fra tredjelandene , som naturligvis frit kan vlge , hvor de vil bo og arbejde , men som mske kunne gre mere gavn , hvis de fik et hjemrejselegat og sledes kunne rejse tilbage til deres egne lande og bidrage til udviklingen der .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er en vigtig udfordring for kulturens og vrdiernes Europa , og det er en udfordring , som vi ikke m undlade at tage op p en succesfuld mde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , for det frste vil jeg lyknske vores kollega fru De Sarnez med det glimrende arbejde , hun har udfrt om et emne , der er s vigtigt for alle europere .
<P>
Jeg tilfjer ikke noget nyt ved at sige , at uddannelse ikke er en fllesskabskompetence .
Derudover er der en af vores kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som jeg er medlem af , der hver gang vi taler om uddannelsessprgsml , tller , hvor mange gange ordet " nrhedsprincip " dukker op i debatten .
Imidlertid er personers frie bevgelighed en af EU-borgernes grundlggende rettigheder , og det er en rettighed , som vi ngter de europiske borgere , s lnge der ikke findes en anerkendelse af eksamensbeviser , s de kan tage til et andet EU-land for at arbejde .
<P>
De talrige studerende , der er tilknyttet Erasmus-programmet , og som investerer et r af deres studier i en anden medlemsstat , mister nu dette r i deres oprindelsesland , for nr de kommer tilbage , anerkendes det r , de har studeret i vrtslandet , ikke .
Det , synes jeg , er helt uacceptabelt , navnlig fordi mange af de studerende , der stilles i denne situation , s foretrkker at investere et r i USA eller i Canada og lrer sproget godt dr i stedet for at tage til et andet EU-land .
Jeg tror , vi skal undg denne situation ved at forbedre vilkrene i EU .
<P>
Det er meget vigtigt , at de studerende fr mulighed for at investere et r uden for deres hjemlande , bde p grund af den livserfaring og den uddannelse , som en sdan erfaring giver dem , og muligheden for ogs at lre og dygtiggre sig i et andet europisk sprog , som er s vigtigt for os EU-borgere .
<P>
Derfor sttter jeg ordfreren fru De Sarnez i , at der br skabes et europisk universitetsmrke , at de studerendes mobilitet br forbedres , at indlringen af flere sprog br styrkes og navnlig , at der br ske en harmonisering af de videregende uddannelser , som uden tvivl skal medfre en anerkendelse af eksamensbeviser .
<SPEAKER ID=34 NAME="Reding">
Allerfrst vil jeg gerne oprigtigt takke parlamentsmedlemmerne og deres ordfrere for deres grundige arbejde og for den solidaritet , de har vist Kommissionens forslag .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet og Kommissionen gr hnd i hnd .
Som det er blevet understreget , er det ikke altid nemt med vores befjelser inden for uddannelsesomrdet i betragtning af den manglende lovgivning at f ivrksat et direkte samarbejde med Parlamentet .
Det er jeg ked af , og jeg hber , at det bliver ndret .
Jeg har allerede flere gange i forbindelse med mine besg i det ansvarlige parlamentariske udvalg fortalt Parlamentet , at det vil blive informeret , nr der sker noget nyt , og at jeg opfordrer parlamentsmedlemmerne til at tage initiativer , som gr det muligt for Kommissionen at tage hensyn til Parlamentets forslag , som er meget vigtige p det omhandlede omrde , der ligger vores hjerter s nrt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , den meddelelse , der blev vedtaget i juli af Kommissionen , sigtede mod at indlede forhandlingen om samarbejde med tredjelandene , samtidig med at den tog hensyn til de rede parlamentsmedlemmers erklringer om globalisering , voksende international mobilitet , Europas manglende konkurrenceevne p det internationale marked for uddannelse og behov for at fremme den kulturelle forstelse hos vores unge og de unge fra tredjelandene .
<P>
Kommissionen har gjort opmrksom p , at samarbejdet med tredjelandene er baseret p traktatens artikel 149 .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at dette samarbejde ydermere er et middel til fremme af dialogen mellem de forskellige kulturer .
P dette grundlag har Kommissionen kunnet drage to konklusioner og har frst og fremmest fundet frem til , at hvis vi bygger broer mellem universiteterne inden for EU , som vi er i frd med , skal vi ogs bygge broer mellem de europiske universiteter og universiteter fra andre dele af verden .
Det er lige prcis emnet for den betnkning , der er til behandling .
<P>
Dernst skal vi srge for , at vores indsats p omrdet bliver mere synlig for at promovere Europa som ekspertisecenter og for at tiltrkke studerende , som nsker en international uddannelse .
Vi har identificeret to mlstninger . Den frste er at opn menneskelige ressourcer af hj kvalitet i vores partnerskabslande og inden for Fllesskabet ved hjlp af gensidig udvikling af de menneskelige ressourcer .
Vi nsker ikke at foretage brain drain , men vi nsker , at de studerende , som er blevet uddannet hos os - ikke i et enkelt land , men i flere , for det er netop her , den europiske mervrdi viser sig , og netop det , vi kan tilbyde - vender hjem til deres eget land , og at de i en globaliseret sammenhng ved , hvad de har med at gre , nr de som voksne foranlediges til at trffe beslutninger inden for den private eller offentlige sektor .
Dernst vil vi selvflgelig promovere Fllesskabet som internationalt ekspertisecenter p uddannelsesomrdet .
Vi har nogle ekspertisecentre , de findes , og vi skal have dem forbundet og have dem gjort mere konkurrencedygtige , for de vil blive kendt .
<P>
Vi arbejder , mine damer og herrer , med konkrete aktioner .
Den frste af disse konkrete aktioner er Tempus-programmet , som er udvidet til at omfatte Meda-partnerne .
Initiativet hrer selvflgelig ind under Barcelona-processen , men det er ogs et svar p meddelelsens ord om styrkelse af samarbejdet inden for de videregende uddannelser .
<P>
Ordfreren har nvnt Alfa-programmet .
Jeg kan fortlle , at vi er i frd med at udarbejde Alfa Plus til de mellem- og sydamerikanske lande .
Under Alfa Plus planlgges det inden for den institutionelle ramme af relationer mellem universiteter at uddele mere end 3.000 stipendier til studerende p ph.d.-niveau ved vores universiteter .
Som De ser , er vi i frd med meget konkret at udvikle pilotprojekter p andre kontinenter .
Vi regner for vrigt med at fortstte vores bestrbelser i den retning .
Vi er helt enige i Europa-Parlamentets og medlemslandenes grundanalyse .
I den retning er der for en gangs skyld fuldkommen enighed om det emne , der optager os .
<P>
Kommissionen har i vrigt nje noteret sig de anmodninger , der har vret om udarbejdelse af et rammeforslag som svar p de analyser , der er foretaget .
Vi arbejder allerede p det , og jeg kan mske endda stille forslaget allerede i r .
De m forst , fru ordfrer , mine damer og herrer , at jeg ikke kan g i detaljer i dag , men at vi helt sikkert vil tage hensyn til de utallige ider i fru De Sarnez ' betnkning .
Jeg vil selvflgelig holde det ansvarlige parlamentariske udvalg underettet .
<P>
Hr. formand , hvis De tillader , vil jeg nu gerne svare meget kort p nogle af fru De Sarnez ' forslag .
Jeg mener allerede , at jeg har svaret p sprgsmlene om pilotprojekterne Alfa , Tempus osv .
<P>
Ordfreren anmoder om , at vi foretager en kvalitetsanalyse af universiteterne , og at de flles studieforlb oprettes med flles eksamensbeviser ved hjlp af ECTS-godkendelsen .
Ja , men det er jo netop , hvad vi er i frd med at gre .
Vi er i frd med at oprette nogle pilotprojekter , hvor tre-fire universiteter fra tre-fire forskellige lande arbejder sammen p grundlag af et flles curriculum , der frer til en europisk master .
Planen er , at universitetsrektorerne skal mdes i Berlin i 2003 til en stor konference , hvor de vil fremlgge de pilotprojekter , der er blevet lanceret , herunder nogle , som allerede er blevet lanceret i det indevrende skoler , og nogle , nemlig hovedparten , der bliver lanceret i skoleret 2002-2003 .
Vi vil sledes analysere de frste resultater i Berlin , og jeg hber meget , at initiativet vil have en sneboldeffekt , og at mange universiteter , nr de ser de positive resultater , vil benytte det nye system .
<P>
Hvad angr en prcis oversigt over den internationale mobilitet , tror jeg , fru De Sarnez , at den hovedsageligt skal udarbejdes af OECD og UNESCO .
Vi frer forhandlinger med begge institutioner , som for at opn et ordentligt resultat af analyserne har et problem med statistikkernes sammenlignelighed og med for gamle statistikker , som er blevet overhalet af virkeligheden .
Men vi mener alligevel , at det er disse institutioner , som skal gennemfre dem .
Vi vil indg i et tt samarbejde med dem .
<P>
Og hvad angr kvaliteten af modtagelsen , de administrative procedurer , bolig og stipendier , gr jeg opmrksom p , at der under det franske formandskab blev afholdt et stort mde mellem undervisningsministrene p Sorbonne , hvor man en hel dag talte om hindringer for mobiliteten .
Alt dette blev nedfldet p papir og underskrevet af vores stats- og regeringschefer p topmdet i Nice .
Der er truffet en politisk beslutning p hjt niveau .
Vores problem er , at tingene ikke udfres hurtigt nok ude i marken , for det er sprgsml , der skal afgres af de nationale regeringer .
Og her taler jeg ikke engang om ministrene , for ofte er det social- og indenrigsministrene , der m tage fat .
Vi skal derfor lgge et venskabeligt pres p regeringerne for at f dem til at afskaffe disse hindringer for mobiliteten , som ofte ikke er vigtige elementer .
Men vi registrerer ogs fremskridt p dette omrde .
Jeg vil give Dem et eksempel . Det er ikke alle lande , der har tilladt de studerende at eksportere deres stipendier , hvilket var en alvorlig bremse for mobiliteten .
Nu har de fleste involverede ministre imidlertid truffet foranstaltninger , som sikrer , at deres studerende fortsat kan nyde godt af stipendier , nr de studerer i andre medlemslande .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nvne sprogene .
Som De ved , var 2001 det europiske sprogr .
Og det fik virkelig sat skred i tingene .
Det siger jeg med stor beundring for de hurtigtreagerende undervisningsministre , der pbegyndte skolereformer for at brnene allerede fra en meget tidlig alder kan lre et eller flere fremmedsprog .
Jeg kan fortlle Dem , at stats- og regeringscheferne p topmdet i Barcelona anvendte vores slogan , som var " modersml plus 2 " .
<P>
Tingene skrider sledes fremad , de bevger sig , ikke hurtigt nok , men i den rigtige retning .
Med hjlp fra Parlamentet er jeg sikker p , at vi kan gre hurtigere fremskridt for at opfylde vores flles vision .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om FN ' s anden verdensforsamling om aldring ( Madrid , 8.-12. april 2002 ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Reding">
Hr. formand , den 18. marts vedtog Kommissionen en meddelelse i forbindelse med dens bidrag til FN ' s anden verdensforsamling om aldring , som foregr i Madrid fra den 8.-12. april 2002 .
Kommissionens meddelelse brer overskriften " Europas svar p den aldrende verdensbefolkning - Sttte til konomiske og sociale fremskridt i en aldrende verden " .
<P>
Denne meddelelse omhandler fnomenet aldring i Europa i forbindelse med tendenserne til aldring over hele verden .
Frst og fremmest er Europa et af de omrder i verden , der har den ldste befolkning , og de europiske lande vil fortsat st i forreste rkke blandt de aldrende nationer i de nste rtier .
<P>
Aldring er imidlertid ikke lngere et problem , der hovedsageligt rammer de udviklede lande .
Det bliver nu ogs - og mere og mere - et problem for udviklingslandene .
I en rkke af disse lande vil aldringen komme til at foreg langt hurtigere og indg i en kontekst , hvor udviklingsniveauet er betydeligt lavere end i Vesteuropa .
Samtidig bliver aldringen i det 21. rhundrede et problem , der ikke blot krver handling p europisk plan , men ogs p verdensplan .
<P>
Kommissionens initiativer beror p tre punkter .
<P>
For det frste oplever befolkningen en hurtig aldring .
Hverken udvidelsen eller indvandringen ndrer ved denne situation , selv om indvandringen kan have en svag indvirkning p processen .
Demografi er dog ikke skbnebestemt .
Den politiske hndtering af aldringen vil afgre , hvilken indvirkning den fr p de europiske samfund .
<P>
For det andet er aldringen et resultat af en kombination af flere sociale processer og burde betragtes som en udvikling , der indgr i et samspil med andre fnomener .
Samtidig skal hndteringen vre en integreret del af den globale strategi , som er sammensat af politikker , der styrker hinanden indbyrdes .
<P>
For det tredje er det sledes , at selv om de ldres betingelser og muligheder til enhver tid er et vigtigt sprgsml , s er en vellykket tilpasning af samfundet til aldringen et sprgsml , der angr folk i alle aldre .
Overvejelser p alle alderstrin kan derfor lette udarbejdelsen af passende politiske tiltag .
<P>
Hovedindholdet i meddelelsen beskriver den mde , hvorp vi skal handle p europisk niveau .
Kommissionen har fastslet , at aldringen er den ene af de seks flles udfordringer med henvisning til den bredygtige udvikling , og medlemsstaterne har truffet afgrende foranstaltninger for at uddybe samarbejdet omkring aldringens konsekvenser .
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at koordinere deres indsats , og vi er begyndt at opleve en lignende udvikling p sundhedsplejeomrdet .
<P>
Vi har i fllesskab identificeret de vigtigste udfordringer , nemlig at foregribe en forhjelse af udgifterne og samtidig sikre de offentlige budgetters bredygtighed , at tilpasse os til en aldrende og svindende arbejdsstyrke , at sikre ordentlige , plidelige og fleksible pensioner og at sikre de aldrende europere adgang til kvalitetssundhedspleje i lange perioder .
Ud over den erfaring , som EU har opnet i sit arbejde med aldringsproblematikken , tager meddelelsen ogs hensyn til de problemer , der rejser sig i ansgerlandene og i udviklingslandene p verdensplan .
I sin helhed er meddelelsen et bidrag fra Kommissionen til forhandlingen om den nye internationale handlingsplan om aldring , som vi skal have vedtaget .
Derfor tager den sigte p at sttte medlemsstaternes bestrbelser p at n frem til en samlet holdning i Unionen p dette omrde .
<P>
Min kollega Anna Diamantopoulou har fremlagt den seneste udvikling i EU ' s holdning til aldringsproblematikken p verdensforsamlingen i mandags i Madrid .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke kommissren , fru Reding , for , at hun er kommet her i dag for at fortlle os om Kommissionens strategier , nr det glder aldring .
Dette sprgsml , som jeg kraftigt opfordrede til , at man medtog i forhandlingen i dag , br give stof til eftertanke hos os alle sammen og hos EU i det hele taget . EU br efter min mening tage dette sprgsml op p en mere beslutsom og lydhr mde .
I de kommende r skal EU-institutionerne i stadig strre grad komme med en prcis og effektiv lsning p de nye udfordringer , som forlngelsen af den gennemsnitlige forventede levetid giver os , s vi kan sikre de ldre i hele verden en stadig bedre levestandard .
<P>
Samfundets aldring er nemlig et fnomen , der vedrrer alle lande , bde de mest udviklede lande og udviklingslandene , selv om der er nogle tydelige forskelle , som der br tages behrigt hensyn til , og som betyder , at indfaldsvinklerne og initiativerne skal vre forskellige .
Derfor er jeg af den opfattelse , at Europa-Parlamentet - som er den institution , der reprsenterer Europas borgere - skal indtage en officiel holdning i forbindelse med FN ' s anden verdensforsamling , som afsluttes i morgen i Madrid , og dette sker med vores afstemning i dag om kompromisbeslutningsforslaget .
<P>
Det er nemlig ndvendigt at sikre den strst mulige beskyttelse af og respekt for denne del af befolkningens vrdighed og at indlede en debat om fremtiden for den tredje og fjerde alder .
Denne skelnen tager ikke udgangspunkt i den biologiske alder , men snarere i , hvorvidt de ldre mennesker kan klare sig selv .
Det er sledes ndvendigt at skelne mellem de ldre , der tilhrer den tredje alder , og som stadig er i fuld vigr og har ret til ikke at blive udelukket fra det sociale , kulturelle , politiske og konomiske liv - det er borgere , som er en ressource for vores samfund og ikke kun en byrde - og de ldre , der tilhrer den fjerde alder , og som ikke lngere kan klare sig selv , men som under alle omstndigheder har ret til at leve et vrdigt liv med fuld respekt for deres person .
Derfor hber jeg , hr. formand , at Parlamentet giver sin fulde sttte til det beslutningsforslag , vi skal stemme om i dag .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , tak for Deres bidrag .
Det er vel egentlig ikke det bedste tidspunkt for denne diskussion .
Det havde vret bedre at trffe en afgrelse fr det mde om aldring , som finder sted netop nu i FN-regi , for at kunne pvirke det eller eventuelt at gre det efterhnden , som vi kunne bedmme , hvad man var kommet frem til p mdet .
Det er imidlertid positivt , at Europa-Parlamentet er s enigt i holdningen til aldring .
<P>
Alt for ofte ser vi aldring som et problem .
Jeg ser det ikke som noget problem , at vi mennesker lever lngere og er mere friske i en stadig hjere alder .
Det er snarere meget positivt og et aktiv for vores samfund .
Derimod er vi i EU-landene meget drlige til at tage vare p den kompetence , som den ldre del af befolkningen har , isr hvad angr arbejdslivet .
<P>
I de fleste medlemslande er den formelle pensionsalder ca . 65 r .
Den reelle pensionsalder er meget , meget lavere .
Mennesker falder fra i erhvervslivet af forskellige rsager . Det skyldes diskriminering af ldre , som jo rent faktisk forekommer , og som der skal gres noget ved , hvilket vi til dels har gjort .
Det skyldes ogs drligt arbejdsmilj , som gr , at mennesker slides ned tidligt .
Sidst , men ikke mindst skyldes det ogs , at man i vores vidensamfund , hvor det bliver vigtigere og vigtigere med kompetenceudvikling og livslang uddannelse , ikke giver ldre den mulighed .
Hvis de fik den mulighed , ville det i meget hjere grad vre muligt at tilgodese deres kompetence .
<P>
Det er vigtigt , at vi bevarer den europiske socialmodel , det vil sige et tryghedssystem med en god , udviklet sundheds- og sygepleje .
Det er centralt , ikke mindst for de allerldste , fordi behovet for sygepleje og omsorg bliver stort i en hj alder .
I fremtiden vil behovet blive strre , fordi kvinderne , som tidligere beskftigede sig med en stor del af denne omsorg , nu er kommet ind p arbejdsmarkedet og vil gre det i meget strre udstrkning .
Det stiller endnu strre krav til samfundet om at opbygge ressourcer , s de ldre fr en vrdig omsorg , nr de bliver rigtig gamle og har mest behov for det .
<P>
Vi skal ogs se det i et globalt perspektiv , som Kommissionen har gjort .
Det er vigtigt , at vi flger med udviklingen uden for vores grnser og forsger at udforme en global stategi for de ldres situation i hele verden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , et af de afgrende sprgsml i forbindelse med aldring er , som det er blevet sagt , at man tager fat p selve aldersdiskriminationen , srligt p arbejdsmarkedet , inden for sundhedssektoren osv .
Efter vores opfattelse er det her ndvendigt med mere end adfrdskodekser , der ikke synes at virke ret hurtigt .
<P>
Som andre har sagt , er det ogs vigtigt , at vi anerkender det bidrag , de ldre yder , som allerede holder samfundet og vores konomi i gang , ved f.eks. at tilbyde pasning af brnebrn , s deres brn kan g p arbejde , eller ved at arbejde som frivillige .
Faktisk ville det lokale politiske system , for slet ikke at tale om det parlamentariske , sandsynligvis falde sammen i flere lande uden deres bidrag .
<P>
Det afgrende her er , som andre har sagt , at vi skal holde op med , som mange af os her i salen , at holde fast i billedet af mennesker , der er en belastning for samfundet og dets velfrdsydelser , og i langt hjere grad betragte os som en ressource .
Faktisk vil vi i fremtiden have brug for at blive endnu mere involveret i vores samfund .
<P>
Vi ser hen til vores samfund og regeringer og forventer , at de gr noget p internationalt plan for at skabe en bredygtig fremtid , s vi kan ndre den fattigdom , som mange mennesker lever i .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , FN ' s anden verdensforsamlings internationale handlingsstrategi sigter p at skabe et samfund for alle aldersgrupper og afstter politiske og finansielle midler til at n dette ml .
EU og EU ' s medlemsstater m tilslutte sig denne mlstning og integrere temaet aldring i Fllesskabets forskellige politikomrder og inddrage ldre i de sociale og konomiske programmer og i udviklingsprogrammerne samt lgge srlig vgt p forholdene for de ldre , der risikerer en isoleret tilvrelse , og fremme princippet om en aktiv alderdom , der gr det lettere for ldre at deltage i det konomiske , sociale og kulturelle liv .
Og her er der forskellige lsninger , som fru Lambert har sagt .
<P>
Sknt sprgsmlet om aldring normalt forbindes med mere langsigtede bestrbelser , udgr det dog nu en stor udfordring for bde samfundet og regeringerne , fordi det har s dybtgende flgevirkninger inden for social- , beskftigelses- , uddannelses- , sundheds- , indvandrings- og familiepolitikken , hvor der m trffes foranstaltninger , der kan sikre , at de indkomster og ressourcer , der er til rdighed for ldre og pensionister , stadig svarer til samfundets almindelige levestandard .
<P>
Det er ikke rimeligt , at bekymringer over de offentlige udgifter og viljen til at leve op til stabilitetspagtens krav fr negativ indflydelse p de ldres levevilkr , sledes som det antydes bde i den nylige beslutning p Det Europiske Rd i Barcelona om at hve pensionsalderen med fem r indtil 2010 , hvad vi finder uacceptabelt , og i erklringerne fra den nuvrende formand for Rdet , ministerprsident Aznar , ved bningen af FN ' s anden verdensforsamling om aldring , hvor han omtalte ndringer i pensionsordningerne , arbejdstiden og pensionsalderen , som gr i samme retning .
<P>
Derimod er det helt afgrende , at der gennemfres en integreret socialpolitik , at solidariteten mellem generationerne fremmes , at alle har adgang til sundhedssystemet , og at dettes ydelser har den ndvendige kvalitet , samt at de ldre kan fre en indholdsrig tilvrelse .
Vi forventer , at Kommissionen fremlgger et srligt handlingsprogram for de ldre , der tager hensyn til alle disse sprgsml i et samlet perspektiv og efter at have hrt pensionisternes og de ldres organisationer .
Det er ogs vigtigt , at EU ger den internationale bistand til udviklingslandene , s de kan udvikle en ldrepolitik , der srlig kan stte ind over for kvinderne og kampen imod aids .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren , og ogs jeg bifalder det arbejde , der er blevet udfrt om et s vigtigt emne som befolkningens aldring i vores lande og p vores kontinent .
Efter min opfattelse burde vi alle sammen alvorligt talt betragte de ldre som en vrdi for menneskeheden , for deres visdom , deres viden og den historie , som de er levende fortolkere af , bliver i virkeligheden ikke udnyttet til fulde .
Ogs i vores lande og i Europa har man rligt talt gjort meget i de senere r for med rette at forsge at give alle ldre nogle vrdige sikringssystemer .
Der er naturligvis nogle omrder , hvor man har gjort en stor indsats , og nogle omrder , hvor man har gjort en knap s stor indsats , og derfor mener jeg , at EU er ndt til at udvikle nogle politikker , der sikrer et minimumsniveau af garantier og opmrksomhed over for de ldre . Dette niveau skal vre det samme i alle EU-landene , og det skal ligeledes opstilles som mlstning for ansgerlandene .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi i EU har taget udgangspunkt i den kendsgerning , at det altid er svrt at vre i konomiske vanskeligheder og at vre fattig , at det er problematisk at vre fattig og syg , og at det er forfrdeligt at vre fattig , syg og gammel .
<P>
Jeg mener til gengld ikke , at man har gjort s meget for at forsge ogs at komme med en politisk og institutionel indfaldsvinkel , for at forsge at lade alle ldre vre en del af den erhvervsaktive befolkning s lnge som muligt , og for at sikre dem et mere gradvist farvel til arbejdsmarkedet .
Efter min opfattelse er dette sledes den store udfordring , som vi alle sammen str over for , og den br vi netop tage op med et mere fleksibelt syn p arbejdsmarkedet og ved at anvende de pgldende menneskers faglige dygtighed p en fornuftigere mde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , vi m tage fat p sprgsmlet om vores befolknings aldring ud fra det synspunkt , at vi skal have et samfund for alle aldersklasser , som det fremgr af vores beslutningsforslag .
Der er reel risiko for , at vi simpelthen tager fat p dette sprgsml ud fra en konomisk synsvinkel , idet vi udelukkende ser p og vurderer vores borgere ud fra det bidrag , de kan yde til konomien eller arbejdsstyrken .
Samfundet er , som man ved her i Parlamentet , noget langt bredere end konomien , og det m vre vores udgangspunkt .
<P>
Sprgsmlet om de ldres indkomst afhnger af , i hvilken udstrkning vi holder fast ved den europiske sociale model med bidrag fra folk , der er i arbejde , til dem , der p forskellige tidspunkter i livet , enten p grund af sygdom eller alder , ikke kan indg i arbejdsstyrken .
Det er derfor af afgrende betydning at sikre et effektivt skattesystem og et effektivt socialt sikringssystem .
Frem for alt har vi brug for en pensionsreservefond , s der kan udvikles solidaritet mellem generationerne , mellem denne generation og ikke bare den nste men generationen efter den igen .
Det er vigtigt , at alle medlemsstater lgger mrke til dette .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p , hvad jeg mener er en fejl beget af fru Diamantopoulou , der syntes at mene , at lsningen p problemet med aldring af vores befolkninger er , at vi alle bliver mere fertile og fr flere brn .
Det er noget sludder .
Det vil simpelthen ikke ske - bestemt ikke i de mere velstende dele af Europa .
Vi m derfor alvorligt tage fat p hele sprgsmlet om indvandring .
Det er ikke nok at tale om behovet for at sikre , at udviklingslandene fr tilstrkkelige ressourcer til at brdfde deres egen befolkning og skaffe den , hvad den behver .
Det er naturligvis ndvendigt , at vi gr dette , men ligegyldigt hvor ofte eller hvor godt vi gr det , vil der stadig vre et behov hos nogle mennesker for at flytte til de mere velstende dele af Europa .
Jeg mener , at vi m stoppe den id om , at vi kan bygge et " fort Europa " og holde disse millioner af mennesker ude , der gerne vil ind i Europa .
De vil gerne yde et bidrag til Europa , og det vil vre til vores fordel bde konomisk og kulturelt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , denne verdensforsamling om aldring , som det spanske formandskab har tilrettelagt , og som finder sted 20 r efter den frste konference om emnet , er s afgjort en enestende lejlighed - ikke bare for i-landene , men for hele verdens befolkning - til at stte fokus p det meget vigtige sprgsml , der er s aktuelt som aldrig fr , nemlig befolkningens aldring som flge af den nye demografiske udvikling og stigningen i den forventede gennemsnitslevetid , hvilket ogs er sket takket vre lgevidenskabens fremskridt .
<P>
Nr vi ser nrmere p de konomiske , sociale og sundhedsmssige konsekvenser af den gennemsnitlige levetids forlngelse og befolkningens aldring , hber jeg , at vi ikke blot lgger vgt p den rolle , som de ldre mennesker skal have mulighed for at spille i det moderne samfund , men f.eks. ogs p , at man til stadighed skal sikre livskvaliteten for ethvert ldre menneske , der ikke lngere kan klare sig selv .
Alle EU-landene skal udvise en ny lydhrhed over for ndvendigheden af at fremme de ldres aktive deltagelse i det sociale og kulturelle liv .
En sdan indfaldsvinkel ville nemlig vre en vrdifuld mlstning for vores samfund , der ikke bare br betragte det ldre menneske som en potentiel tjenesteydelsesbruger , men ogs som et menneske , der stadig er til gavn for hele samfundet .
<P>
Jeg bifalder det nye fllesskabsprogram , som Kommissionen forbereder sig p at ivrkstte i rets anden halvdel - ogs fordi Kommissionen hidtil ikke har gjort noget srligt i den forbindelse - for at forsge at gre noget ved en situation , den selv definerer som bekymrende , nr det glder opretholdelsen af de ldres livskvalitet .
<P>
Det er kort sagt ndvendigt med en kraftig og samordnet indsats p europisk plan for at imdeg aldringen , som bde er en udfordring og en ndsituation med hensyn til EU-landenes fremtid , ikke mindst nr det glder mit eget land , Italien , hvor Genova har rekorden som den by , der har det strste antal ldre i hele EU .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , sidste lrdag deltog jeg i Madrid i et af de talrige rundbordsmder , der er tilrettelagt inden for forummet af de ngo ' er , som har fulgt FN ' s anden verdensforsamling om aldring .
<P>
Der fremgik det , at aldring pvirker bde Nord og Syd , og det p trods af den voksende dobbelthed og ulighed , som er opstet mellem samfundene i den udviklede verden og samfundene i de lande , der kmper for at overvinde underudvikling .
Det mest interessante er mske at forst , at der uafhngigt af sted fremstr tre srlige behov for de ldre .
<P>
Det frste behov drejer sig om sundhedsplejen i en alder , hvor helbredet krver en pleje , der bliver dyrere og dyrere .
Det andet er garantien for en konomisk sikkerhed , s de ldre stadig kan leve uafhngigt , nr de p grund af alder holder op med at arbejde . Og det tredje er det sociale hensyn , samfundets respekt for og vrdsttelse af de ldre , ikke alene som en anerkendelse af deres prsterede tjenester - hvilket ogs br anerkendes - men derudover ogs af den rolle og funktion , som disse ldre mennesker br spille i vores sociale netvrk .
<P>
Et tilfredsstillende svar p disse tre behov er det , der kan gre det muligt for de ldre at leve lykkeligt og vrdigt i en stadig lngere rrkke .
I EU-landene har vi grundlggende p acceptabel vis tilfredsstillet de frste to krav , sundhedsplejen og den konomiske sikkerhed , selv om ydelserne rent ud sagt stadig er utilstrkkelige og sledes burde forbedres , og selv om vi skal vre p vagt over for faren for , at ydelserne helt forsvinder .
Til gengld er vi ikke net srlig meget lngere med det tredje behov , behovet for omsorg og ansvar for de ldre i vores samfund .
<P>
Situationen i udviklingslandene er stadig langt vrre .
Dr er ingen af de tre fremsatte krav blevet tilfredsstillet p nogen mde , undtagen muligvis det tredje behov , respekten og medansvaret for de ldre , hvor u-landene kunne tilskrives noget positivt .
<P>
Her er nogle andre udfordringer , som vi br konfrontere inden for de demografiske perspektiver , der dagligt ndrer migrationsstrmmene .
Og det er det , FN ' s anden verdensforsamling om aldring i Madrid har gjort . Den har markeret en ny strategi , som EU resolut br sttte , hvilket vi gr i Parlamentet ved i dag at vedtage den glimrende betnkning , som vores kollega hr .
Podest fremlgger . Og vi br gre det p grund af vores fremtid og p grund af fremtiden for en verden , som burde blive stadig mere solidarisk og derfor ogs mere retfrdig over for de ldre .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at konferencen om befolkningens aldring er meget vigtig , da den forventes at komme med retningslinjer for en politik p omrdet , s vi kan f garantier for de ldres rettigheder , for deres livskvalitet og frst og fremmest for bekmpelsen af diskrimination .
Som kommissr Diamantopoulou sagde i mandags i Madrid , skaber den omstndighed , at mennesker i dag lever lngere og med et bedre helbred , perspektiver for en ny levemodel , et nyt samfund , som er en positiv afspejling af teknologiens og videnskabens resultater .
<P>
Dette er imidlertid ikke tilfldet i dag .
Tvrtimod fremfrer alle former for spkoner hver dag deres dystre profetier om kloden , der synker sammen under vgten af 6 milliarder mennesker , om de rigdomsskabende kilder , der opbruges , om det fysiske milj , der delgges , de fattige befolkninger , der mangedobles , samtidig med at vi i de udviklede lande bliver frre og ldre , og vores sociale sikringssystemer bryder sammen .
<P>
Den lsning , som foresls af tilhngerne af den malthusianske teori , er at mindske antallet af fdsler i den tredje verdens lande og ge antallet i vores egne lande .
Det er den udviklede verdens etik .
Min holdning er , at ubalancerne i befolkningsfordelingen og det demografiske sprgsml er direkte forbundet med ubalancerne i udviklingen og fordelingen af klodens ressourcer , med sprgsmlene vedrrende social retfrdighed , uddannelse , knnenes ligestilling , menneskerettighederne og udviklingsmodellerne .
Klodens fremtid trues i hvert fald ikke af de sultende brn i den tredje verden , heller ikke af den aldrende befolkning , men af de forbrugsmodeller og den levevis , som vi har hos den udviklede tredjedel af jordens befolkning .
Det er her , vi skal gribe ind , og her , der er brug for en ny demografisk politik .
<P>
Indtil vi fr den integrerede politik for bredygtig udvikling , som kommissren ogs omtalte , kan vi imidlertid lytte til de gode rd , iflge hvilke vi br opgive den restriktive indvandringspolitik og give indvandrerne fulde sociale og politiske rettigheder .
Befolkningen og arbejdskraften i Sverige og Tyskland ville vre blevet reduceret , hvis de ikke havde fulgt integrationspolitikker og ikke havde anerkendt kvinders rettigheder fuldt ud .
Hvis disse to politikker styrkes , kan vi f nogle midlertidige , kortsigtede lsninger p problemerne .
De langsigtede lsninger tilstrber imidlertid et andet og mere retfrdigt system for konomisk og social udvikling .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 37 modtaget fem beslutningsforslag
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forenklet procedure :
<P>
Forslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rdets forordning om indfrelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder , der har tilknytning til Osama bin Laden , al-Qaeda-organisationen og Taleban , og om ophvelse af Rdets forordning ( EF ) nr . 467 / 2001 om forbud mod udfrsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan , om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre konomiske ressourcer over for Taleban i Afghanistan ( KOM ( 2002 ) 117 - C5-0132 / 2002 - 2002 / 0059 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=52 NAME="Reding">
Hr. formand , hvad angr Rdets anmodning om en udtalelse fra Parlamentet om FN ' s Sikkerhedsrds fastfrysning af midler , vil jeg gerne underrette Parlamentet om , at Kommissionen vil give de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , sin fulde opmrksomhed og fremme vedtagelsen af dem af Rdet , for s vidt EU-traktaten , FN ' s charter og sagens hastende karakter tillader det .
<P>
For det andet er Kommissionen ogs ben for yderligere drftelser med Parlamentet om den spnding , der uundgeligt vil opst mellem de fortsatte bestrbelser p at eliminere finansieringen af terrorisme og respekten for borgerlige rettigheder og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=55 NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet for at anmode om , at lovgivningsforslaget sendes tilbage til Kommissionen , sdan som det blev vedtaget enstemmigt i Landbrugsudvalget .
Det er ikke , fordi vi er uenige i det , men fordi det ikke medtager syntetisk fremstillet alkohol , og Parlamentets Retsudvalg har ikke fundet et retsgrundlag til at kunne medtage det .
Derfor anmoder jeg om at stemme imod lovgivningsforslaget , s det kan henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=57 NAME="Reding">
Hr. formand , Kommissionen kan ikke p dette stadium erklre sig enig i Parlamentets holdning , der forkaster forslaget og opfordrer Kommissionen til at trkke det tilbage .
Hvis Parlamentet stemmer for denne holdning , hvilket Kommissionen vil beklage , m min kollega , hr . Fischler , overveje situationen og rdfre sig med sine kolleger om , hvad man skal foretage sig .
Men jeg tror , at hr . Fischler vil drfte dette problem med Parlamentets udvalg .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
Hvis det er tilfldet , bliver sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Betnkning ( A5-0087 / 2002 ) af Esteve for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om forberedelse af mdet mellem Euro-Middelhavsomrdets udenrigsministre den 22.-23. april 2002 i Valencia ( SEK ( 2002 ) 159 - C5-0128 / 2002 - 2002 / 2057 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0076 / 2002 ) af Graa Moura for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om EU ' s strategi over for Kina : implementering af 1998-meddelelsen og fremtidige skridt mod en mere effektiv EU-politik ( KOM ( 2001 ) 265 - C5-0098 / 2001 - 2001 / 2045 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0071 / 2002 ) af Fatuzzo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale udvalg om anvendelse af en integreret tilgang til at understtte nationale strategier for sikre og bredygtige pensioner ( KOM ( 2001 ) 362 - C5-0012 / 2002 - 2002 / 2017 ( COS ) )
<SPEAKER ID=60 NAME="Fatuzzo (PPE-DE)">
Jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 16 , som hr . Pronk og fru Lulling har stillet , og hvor der str flgende : " mener , at medlemsstaterne m ptage sig ansvaret for at sikre en pension , der giver alle pensionister mulighed for at leve et vrdigt og uafhngigt liv og at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter .
" Her vil jeg som mundtligt ndringsforslag gerne tilfje ordene " med sttte fra EU og under overholdelse af nrhedsprincippet . "
<SPEAKER ID=62 NAME="Fatuzzo (PPE-DE)">
I sidste linje af ndringsforslag 12 , som hr . Pronk og fru Lulling har stillet , og hvor der str " opfordrer isr medlemsstaterne til at anvende velfungerende pensionsordninger " , vil jeg med mit mundtlige ndringsforslag tilfje ordet " obligatoriske " til " pensionsordninger " .
De sidste to linjer kommer sledes til at lyde som flger : " opfordrer isr medlemsstaterne til at anvende velfungerende og obligatoriske pensionsordninger . "
<SPEAKER ID=65 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Al terrorbekmpelse skal ske p retssikkerhedens grund .
Vi sttter enhver forbedring i den retning .
Borgernes ret til at kunne g til en domstol for at f deres sag prvet skal forbedres .
Denne rettighed br ogs glde sprgsml , som berrer menneskerettigheder .
Vores afstemning giver udtryk for vores vilje til at bekmpe terrorisme og ikke forbedringer af retssikkerheden , som efter vores mening dog burde g lngere og gennemgs ud fra et nationalt og europisk perspektiv .
<SPEAKER ID=66 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg gr ind for procedurer , der gr det muligt at revidere den liste over sanktioner , der er formuleret af FN ' s sanktionskomit , der hvor det er ndvendigt , og sdan som det er formuleret i ndringsforslag 2 .
Listen er omfattende , og vi stoler p , at det , der str i den , er rigtigt .
<P>
Jeg ville gerne have haft strre sikkerhed for , at man i forbindelse med den rolle , som det foresls , at Domstolen skal spille , tager hensyn til den rolle , som domstolene i medlemsstaterne skal spille .
<P>
Jeg er ikke sikker p , hvad der ligger i ndringsforslag 9 , der dkker Kommissionens forslag om overfrsel af informationer , som Kommissionen har fet , til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne .
Den yderligere overfrsel af disse informationer til Parlamentet og dets " relevante udvalg " og " i overensstemmelse med relevante procedurer " er vagt formuleret .

<P>
Jeg sttter strkt ndringsforslagene til Kommissionens tekst om respekt for menneskerettighederne og humanitre behov .
<P>
Jeg deltog ikke i afstemningen , da jeg mener , at dette er et alvorligt sprgsml .
Alt , hvad der har at gre med at hndtere terrorisme , er vigtigt .
At afskre finansieringen af terrororganisationer og dem , der str i forbindelse med dem , er et af de vigtigste midler , vi har til rdighed , nr vi har at gre med al-Qaeda-netvrket .
Jeg ville gerne have haft mere tid til at se p dette aspekt af forslaget og om ndvendigt have haft tid til at styrke disse foranstaltninger yderligere .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL)">
Idet vi fastslr vores ubetingede fordmmelse af enhver form for terrorisme , stemte vi for de ndringsforslag , som vi har stillet sammen med andre grupper , da de giver de europiske borgere en retsbeskyttelse som flge af muligheden for at anlgge sag ved EF-Domstolen .
Nogle europiske borgere er allerede blevet opfrt p den liste , der er bilag til forordningen , selv om der ikke er frt noget bevis for deres forbindelse til terrorbevgelser eller for deres deltagelse i terrorhandlinger .
<P>
Vi stemte til gengld imod forslaget til forordning , og det gjorde vi bde p grund af proceduren - det er fjerde gang , at vi stemmer om terrorisme med en hasteprocedure , det vil sige uden hverken betnkning eller forhandling - og p grund af indholdet , eftersom vi stemmer om en navneliste , som FN har fet fra CIA uden nogen beviser eller mulighed for at f adgang til eventuelle beviser .
<P>
Procedurerne for opstillingen af den liste over personer , grupper eller enheder , som er nvnt i artikel 2 i forordningen , er en tydelig krnkelse af de ufravigelige bestemmelser om EU-borgernes forsvarsret - som ogs er stadfstet i det charter om grundlggende rettigheder , der blev vedtaget for kort tid siden - idet man begrnser disse personers , gruppers og enheders finansielle aktiviteter og midler , uden at der er nogen mulighed for en demokratisk og / eller juridisk kontrol af de beviser , som medtagelsen i nvnte liste bygger p .
<P>
Derfor ville det vre nskeligt , at Rdet i det mindste tog hjde for de ndringsforslag , som Parlamentet har vedtaget , og at det i den forbindelse foretog de ndvendige ndringer af forslaget til forordning .
<SPEAKER ID=68 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Endnu en gang er Parlamentet blevet bedt om at anvende hasteproceduren vedrrende sprgsmlet om kampen mod den internationale terrorisme .
<P>
Proceduren , der flger efter en anmodning fra Rdet , er uacceptabel , eftersom de afgrende sprgsml om at slette og tilfje navne til listen over personer og grupper , der er mistnkt for terrorisme , ikke er blevet lst , hvorfor det overlades til FN ' s sanktionskomit alene at bestemme denne procedure .
<P>
Desuden henviser EU-forordningen hele tiden til en beslutning taget af FN ' s sanktionskomit under FN ' s Sikkerhedsrd uden klart at specificere den rolle , EU ' s medlemsstater og EU ' s Domstol spiller .
<P>
Selv om vi glder os over de ndringsforslag , der er stillet af de politiske grupper af EU-parlamentsmedlemmer , der forsger at hjne niveauet , nr det glder forordningens omfang og indhold , stemte vi imod forordningen i sin helhed p grund af den anvendte procedure , manglen p muligheder for at ndre indholdet og procedurerne for udformningen af listen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Endnu en gang - nu den fjerde - beder Kommissionen Europa-Parlamentet om at stemme for restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder som led i bekmpelsen af den internationale terrorisme , men uden at der har vret nogen forudgende debat om sprgsmlet hverken i plenarforsamlingen eller i det udvalg , der har disse sprgsml under sit omrde .
Det er en fremgangsmde , som vi afviser , og vi stemmer derfor imod .
<P>
Idet vi gentager vores direkte og utvetydige fordmmelse af terrorhandlingerne i USA og vores opfattelse , nemlig at der skal findes et bredygtigt svar herp ved en flles indsats og internationalt samarbejde inden for FN ' s rammer og i nje overenstemmelse med FN ' s charter , giver vi ligeledes udtryk for , at vi finder det uacceptabelt , at Europa-Parlamentet skal tage stilling til en liste over organisationer og personer , uden at der fremlgges nogen form for beviser , hvilket er den anden grund til , at vi stemmer imod .
<P>
Derudover mener vi , at kampen mod terror ikke m tjene som pskud til at indskrnke EU ' s medlemsstaters suvernitet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har undladt at stemme ved den endelige afstemning om Kommissionens forslag om indefrysning af midler tilhrende personer , som mistnkes for terrorisme .
Derimod har vi givet vores sttte til ndringsforslagene , som alle bidrager til at forbedre forordningen .
<P>
Bekmpelsen af terrorisme er vigtig og har vores sttte .
Indefrysning af midler tilhrende personer , som mistnkes for terrorisme eller for at st i forbindelse med terrorisme , er et vigtigt bidrag i det globale arbejde .
Derimod er det ikke acceptabelt med en procedure , hvor FN ' s Sikkerhedsrd og FN ' s sanktionskomit trffer afgrelse om sanktioner mod enkelte personer , uden at de informeres om beviser eller har mulighed for at f deres sag prvet .
P denne mde risikerer man , at retssikkerheden sttes ud af spillet .
<P>
Alle personer p FN ' s liste skal umiddelbart informeres om beviser og formelle anklager om mistanke .
De br have mulighed for at f deres sag prvet ved en domstol .
Der skal faststtes klare og tydelige kriterier for , hvordan folk opfres p og tages af listen .
EU-landene i FN ' s Sikkerhedsrd - Storbritannien , Frankrig og Irland - brer et stort ansvar for at varetage retssikkerheden og krve , at menneskerettighederne ikke kompromisses bort .
Det spanske formandskab og medlemsstaterne br handle kraftfuldt i FN og over for USA , sledes at menneskerettighederne respekteres .
<SPEAKER ID=71 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Vi har ved dagens afstemning givet vores sttte til en ny forordning fra Rdet om international terrorisme med vigtige ndringsforslag vedtaget af Parlamentet , som ger retssikkerheden og fremmer respekten for de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Vi beklager dybt den retsstridige situation , som er opstet for de tre svenskere , der er opfrt p FN ' s sanktionskomits liste over mistnkte terrorister .
Der savnes helt klart juridisk holdbare beviser mod disse , og det handler i stedet for om en " forebyggende " foranstaltning .
Den retslige proces til sttte for svenskerne skal derfor fortsttes .
Vi bifalder den udtrykkelige henvisning i ndringsforslaget til forordningen om , at Domstolen skal vre ansvarlig for at prve de sager , som opstr p grund af de personer , der optages i fortegnelsen ( over mistnkte terrorister ) .
I forslaget til forordningen str der ogs , at der br fastlgges en fllesskabsprocedure for at ndre disse fortegnelser .
<P>
Vores land er folkeretligt bundet af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , som Rdets forordning bygger p , og skal respektere dette princip , ogs nr en beslutning gr os imod .
Mlet med resolutionerne - at bekmpe terrorisme - er bde legitimt og vigtigt , men det handler ogs om at ndre anvendelsen .
Rdets forordning er et skridt i den rigtige retning , men retssikkerheden og respekten for de grundlggende menneskerettigheder krver en fortsat og intensiveret indsats for at ndre de nuvrende sanktionsregler .
<SPEAKER ID=72 NAME="Theorin (PSE)">
Der m aldrig sttes sprgsmlstegn ved de grundlggende friheder og rettigheder .
I kampen mod terrorisme er dette srligt vigtigt .
Terrorisme kan ikke bekmpes ved , at demokrati og menneskerettigheder begrnses .
Iflge FN ' s vedtgt er alle medlemsstater bundet af de beslutninger , som FN ' s Sikkerhedsrd har truffet .
Disse beslutninger er bindende , men kan aldrig vre absolutte .
Der skal vre et vist rderum .
<P>
Sanktionskomitens procedure med uforbeholdent at godtage USA ' s liste over terrormistnkte individer og organisationer er ikke acceptabel .
At listen , som ikke offentliggres , godkendes af sanktionskomiten , hvis ingen protesterer inden for 48 timer , bner for ikke-underbyggede beslutninger .
De grundlggende friheder og rettigheder sttes ud af spillet af en ikke-retslig instans , nr de berrte individer hverken informeres om , hvad de anklages for , eller har mulighed for at anke afgrelsen .
<P>
Parlamentets ndringsforslag er centrale for at garantere retssikkerheden for EU ' s borgere .
Jeg kan derfor kun sttte Rdets forordning i en sledes ndret form .
<SPEAKER ID=73 NAME="Turco (NI)">
De radikale parlamentsmedlemmer stemte imod dette forslag for at sige nej til terrorisme , hastepolitikker og hasteprocedurer og for at forsvare demokratiet , retsstaten , Europa-Parlamentets og parlamentsmedlemmernes vrdighed .
<P>
Vi stemte imod forslaget , fordi det nu er fjerde gang , at Parlamentet skal foretage en skaldt ekstraordinr afstemning om et mangelfuldt dokument , der tager sigte p vedtagelsen af foranstaltninger mod terrorismen , og det er anden gang , at vi uden forhandling og uden betnkning stemmer om indefrysningen af personers og selskabers midler til ikke nrmere definerede terroraktiviteter .
<P>
Vi stemte imod , fordi det efterhnden er en kendsgerning , at der efter den 11. september reelt er blevet indfrt en fast praksis med en politisk og umotiveret udnyttelse af hasteproceduren .
<P>
Vi stemte imod , fordi vi som parlamentsmedlemmer ngter at tage opgaverne fra de organer , der har det " naturlige " ansvar p dette omrde , ssom retsvsenet og politiet .
<P>
Vi stemte imod , fordi vi er modstandere af et forslag , som hrer under kriminalpolitiets kompetence , og som burde have vret genstand for forhandling og afstemning efter den almindelige procedure .
<P>
Vi stemte imod i hbet om , at hele Parlamentet vil tage initiativ til at bekmpe hastepolitikker og hasteprocedurer , som krnker demokratiets og retsstatens grundlggende principper , hvilket er terroristernes erklrede mlstning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron (PSE)">
Jeg vil frst og fremmest gerne takke min kollega , Elisa Damio , for hendes arbejde med denne yderst vigtige sag .
<P>
Vi husker alle klart de lange forhandlinger i 1980 ' erne , hvor ingen lod sig rokke .
Argumentet p den ene side var , at beviserne for , at asbest skulle vre farligt , kunne gendrives , og de personer , der blev udsat for asbestpvirkning , nskede med rette at gennemfre det , vi nu kalder forsigtighedsprincippet .
Til slut var man tvunget til at tage hensyn til de forskellige undersgelser , der fastslog , at asbest er et yderst farligt stof , som er i stand til at forrsage alvorlige sygdomme .
I mellemtiden er der alt for mange mennesker , som har lbet nogle risici , som de m bde for p mere eller mindre lang sigt .
Der er visse sygdomme , der har en lang inkubationstid fra tidspunktet for fiberens lejring i kroppen og til den biologiske degeneration .
<P>
For jeblikket har flertallet af medlemsstaterne forbudt markedsfring og anvendelse af produkter , som indeholder asbest .
Men i visse sektorer er der en fortsat risiko .
Jeg tnker her isr p arbejdet med at fjerne asbest og aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse og reparation af bygninger , der indeholder asbest .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Darras (PSE)">
Frst og fremmest vil jeg gerne takke bde vores ordfrer i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , Elisa Maria Damio , og resten af udvalget for deres forslag .
<P>
Der er ikke lngere nogen , der er i tvivl om , hvilke risici for alvorlige sygdomme , man lber , nr man udsttes for asbestpvirkning under bde fremstilling , selvflgelig , men ogs under udfrelse af de ndvendige aktiviteter i forbindelse med bortskaffelse af asbest .
<P>
Derfor hastede det med at styrke direktiv 83 / 477 / EF , som sigtede mod at beskytte arbejderne mod de risici , der er forbundet med asbestpvirkning under arbejdet .
Det er i den nd , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har arbejdet med Kommissionens forslag . Nrvrende betnkning krver sledes lavere grnsevrdier for asbestpvirkning i forbindelse med f.eks. nedrivning , vedligeholdelse og reparation og i forbindelse med fagomrder som el- og blikkenslagerarbejde .
<P>
Nrvrende betnkning understreger ligeledes medlemsstaternes behov for afskrkkende foranstaltninger , sfremt bestemmelserne om asbestfjernelse ikke overholdes .
<P>
Nrvrende betnkning indeholder endelig forslag om uddannelse af arbejdere , der udsttes for asbestpvirkning .
Det er et centralt initiativ , som er en effektiv del af sikkerheds- og sundhedspolitikken p arbejdspladsen .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Med det forslag til direktiv , der har vret behandlet , nsker Kommissionen , om end i moderat omfang , at lade beskyttelsesforanstaltningerne frst og fremmest omfatte de personer , som fremover vil vre de mest udsatte , at revidere grnsevrdierne for eksponering eller igen se nrmere p metoderne til evaluering af luftens indhold af asbestfibre , at understrege , at udsttelse for asbest kan forebygges eller reduceres ved hjlp af en rkke foranstaltninger , samt at lade risikovurderingen afspejle de forskellige risici som flge af henholdsvis de typer arbejde , hvor der generelt sker en udsttelse for asbest , og de typer arbejde , hvor dette sker undtagelsesvis .
I udvalget og i plenarforsamlingen har vi bidraget til betnkningen med forslag til forbedringer , som ordfreren , Elisa Damio , og plenarforsamlingen har taget vel imod . Dette glder isr flgende :
<P>
Der skal tages specielt hensyn til overholdelsen af arbejdsmarkedslovgivningen i denne sektor , som er af srlig betydning , isr bekmpelsen af usikre ansttelsesforhold og overholdelsen af bestemmelserne om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
<P>
Medlemsstaterne br tage srligt hensyn til arbejdstagernes rettigheder , isr deres ret til sundhed , i forbindelse med lukning af miner eller tilsvarende produktionsenheder .
<P>
Undtagelsesbestemmelser skal bortfalde , nr det ikke er bevist , at de foreliggende tilflde ikke udgr en risiko for arbejdstagerne .
<P>
Vi forventer nu , at Kommissionen og Rdet accepterer Europa-Parlamentets forslag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter fuldt ud initiativet til at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod sundhedsrisici i form af udsttelse for asbest .
Eftersom man kan forudse , at det antal mennesker , der bliver pvirket af asbest , vil stige betydeligt frem til 2020 , skal lovgivningen revideres , s den yderligere reducerer det acceptable niveau for udsttelse .
Hvis EU vil vise , at man tager den manglende gennemfrelse af denne lovgivning alvorligt , er det af afgrende betydning at anvende sanktioner over for uansvarlige arbejdsgivere .
Jeg glder mig ogs over initiativet til at give EU-finansiering til oplring og oplysning om sundhedsrisici i forbindelse med asbest .
Det centrale er , at denne betnkning br fre til en mere hensyntagende og forebyggende holdning til asbestforgiftning snarere end at koncentrere sig om helbredelse , og det kan forhbentlig fre til , at langt frre arbejdstagere bliver ramt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Grlach (PSE)">
Jeg har stemt for betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og dermed imod det foreliggende forslag fra Kommissionen , fordi det gr langt ud over de bestemmelser , som Rdet ( landbrug ) oplyste Kommissionen om i juli 2000 .
<P>
I stedet for at foresl lette og forenklede rammebestemmelser om overvgning af EU-alkoholmarkedet og handelsstrmmene faststtes det i det faktiske kommissionsforslag , at der oprettes en ny flles markedsordning .
Denne ordning indebrer efter ikrafttrdelsen bl.a. , at gennemprvede nationale ordninger , som omfatter vigtige landbrugs- og socialpolitiske mlstninger som vedligeholdelse af kulturlandskabet og opretholdelse af lokale frugtmarker og sttter sm landbrugsbrndere , skal ophves , fordi de er uforenelige med konkurrencereglerne i EF-traktaten , selv om de til dato i henhold til Domstolens praksis er i overensstemmelse med EF-traktaten og de gldende regler for det indre marked .
<P>
At oprette en ny flles markedsordning skal ogs afvises i en tid , hvor der generelt diskuteres en reform af den flles landbrugspolitik i EU vk fra markedsordninger hen imod et multifunktionelt tiltag for fremtiden , og hvor en overvgning af Agenda 2000 umiddelbart str for dren .
Jeg krver derfor , at Kommissionen trkker sit forslag om en flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter tilbage og stiller et nyt forslag , der holder sig strengt til rdsmandatet fra juli 2000 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Kommissionen kan af og til virkelig ikke lade vre med at beskftige os med fuldkommen overfldige , unskede og kontraproduktive forslag .
Forslaget om en forordning om den flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter er et sandt mnstereksempel p en urimelig reguleringsiver .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har derfor enstemmigt gjort det eneste rigtige , idet det har afvist forslaget og opfordret Kommissionen til at trkke det tilbage .
Jeg ville ikke engang g s vidt som til at opfordre Kommissionen til at stille et nyt forslag , for der er absolut ikke noget behov for handling i denne sektor , bortset fra at man p grund af de store stttemuligheder for alkohol fremstillet af landbrugsprodukter og syntetisk fremstillet alkohol burde udstede flles bestemmelser .
Men da der i en flles markedsordning for et landbrugsprodukt ikke kan inkluderes et syntetisk produkt , hvilket vores kloge jurister har bekrftet , faldt denne i sig selv fornuftige mulighed , hvilket vores ordfrer ogs havde bemrket , ligeledes bort .
Det giver dog ingen mening kun at regulere markedet for alkohol fremstillet af landbrugsprodukter , fordi den samlede eftersprgsel i Fllesskabet efter alkohol fordeler sig med 50 % til hver af de to typer .
<P>
Det skal dog ogs siges , at markedskrfterne i mellemtiden har prsteret at skabe en ligevgt , sledes at det er svrt at forst , hvorfor der ovenfra skal reguleres for noget , som i mellemtiden er blevet reguleret p bedste vis p selve markedet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi forholder os kritisk til Ayuso Gonzlez-betnkningen om den flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter .
Efter vores opfattelse reprsenterer betnkningen en forldet landbrugspolitik , som ikke modsvarer det moderne , globale samfunds vilkr og behov .
Tvrtimod skulle Kommissionens forslag om en markedsordning uden interventionsforanstaltninger vre et skridt i den rigtige retning .
Med baggrund heri og med hensyn til den nrt forestende generelle kontrol af EU ' s landbrugspolitik har vi valgt at stemme for Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=84 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi hilser Barcelona-processen velkommen og sttter derfor betnkningen .
Vi er dog imod oprettelsen af en EURO-MED-bank , hvilket kun ville vre en kopi af Den Europiske Investeringsbanks og Den Afrikanske Udviklingsbanks arbejde .
Vi sttter derimod forslaget om at oprette en udlnsenhed under EIB , som vurderes efter et rs virke .
<SPEAKER ID=85 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi gr ind for en styrkelse af forholdet mellem EU ' s medlemsstater og landene omkring Middelhavet , og vi mener , at det skal udvikles gennem en styrkelse af samarbejdet og de konomiske og kulturelle forbindelser mellem landene i respekt for flles og srskilte interesser og til gavn for det enkelte folks udvikling og forbedringen af dets levevilkr .
<P>
Vi er derfor kritiske over for Kommissionens forslag , som Rdet sttter , om at benytte " Barcelona-processen " til via de indgede associeringsaftaler med de af processen omfattede lande og oprettelse af et " frihandelsomrde " at gennemfre liberalisering af servicesektoren og landbrugsomrdet og de neoliberale retningslinjer generelt , som WTO-konferencen i Doha har opstillet .
<P>
Derudover bekymrer det os , at bekmpelse af terrorisme er blevet sat som en central politisk prioritet , idet man ikke tager hensyn til terrorismens dybereliggende rsager ( som f.eks. en lsning p konflikten i Mellemsten eller Vestsahara iflge FN ' s resolutioner herom ) eller til de grundlggende behov , som mange befolkninger ikke fr tilfredsstillet , gennem en indsats til fordel for udvikling og forbedrede levevilkr i Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Marques (PPE-DE)">
P grund af Middelhavsomrdets strategiske dimension og ikke mindst i forbindelse med udvidelsen mod st og den nye internationale politiske kontekst efter den 11. september er en uddybning og en styrkelse af Euro-Middelhavsforbindelserne og flgelig ogs af Barcelona-processen ndvendig .
<P>
Barcelona-processen har som sin vigtigste mlstning at udvikle Euro-Middelhavsomrdet til et omrde med fred og flles velstand .
Det er derfor hvet over enhver tvivl , at de eksisterende samarbejdsinstrumenter skal viderefres , gives nyt liv og uddybes .
<P>
Jeg giver derfor min sttte til den den handlingsplan , som Kommissionen har foreslet med henblik p Euro-Middelhavsministerkonferencen , der finder sted i Valencia , en plan , som jeg mener p udmrket vis lever op til de bestrbelser og udfordringer , som Euro-Middelhavspartnerskabet i dag str over for .
Jeg vil imidlertid gerne til slut fremhve tre punkter : styrkelse af Middelhavslandenes flelse af medejer- og partnerskab gennem en reorganisering af dialogformen og arbejdsmetoderne , sttte til den private sektor og styrkelse af forbindelserne mellem kulturer og civilisationer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Mann, Thomas (PPE-DE)">
Jeg har netop stemt for Graa Moura-betnkningen om EU ' s strategi over for Kina og har dermed stttet adskillige ndringsforslag .
Tusindvis af nonner og munke forflges , fngsles og mishandles stadigvk .
Tibet ngtes kulturel og religis selvstndighed .
Kinesere bostter sig systematisk dr , sledes at tibetanerne i stadig hjere grad bliver et mindretal i deres eget land .
<P>
Med rette tages der i betnkningen fat p Parlamentets gentagne krav om at udnvne en srlig EU-ambassadr for Tibet .
Der mindes ogs om resolutionen , som blev vedtaget for to r siden , og hvor Parlamentet opfordrede EU-landene til at anerkende den tibetanske eksilregering inden tre r i tilflde af en stagnation eller en forvrring af situationen i Tibet .
<P>
Der er ikke noget alternativ til en fredelig lsning : forhandlinger mellem den kinesiske regering og Dalai Lama - uden nogen betingelser .
Som formand for Tibet-arbejdsgruppen ser jeg Tibets fulde selvstndighed som et centralt ml .
En sdan bilateral lsning br ogs vre til fordel for kineserne , der bekymrer sig om deres internationale ry .
Udgangspunktet herfor er Dalai Lamas fempunktsplan og hans tale , som han holdt i plenarforsamlingen den 24. oktober 2001 .
<P>
Hvad der efter min mening er allermest beklageligt , er EU ' s holdning . Det satte ikke Kinas overtrdelse af menneskerettighederne p dagsordenen i Genve og foretrak at behandle sprgsmlet som led i EU-Kina-dialogen - og dermed bag lukkede dre .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Som verdens tttest befolkede land udgr Kina en militr og konomisk magt .
Det regerende kommunistiske parti har ikke lngere noget at gre med oprrsbevgelser af arbejdere og landmnd , som fr i tiden kmpede mod udnyttelse og retslshed .
Det modsatte sker .
Ved hjlp af hren , politi , fngsling af kritikere og anvendelse af ddsstraffe forsger Kina kun at sikre en forceret konomisk vkst .
En strk stat retter sig mod sig eget folk og skaber alle muligheder for en ny gruppe af erhvervsdrivende , som takket vre lave lnninger og drlige arbejdsvilkr hurtigt bliver rige .
Der er ingen muligheder for at strejke eller demonstrere , ej heller for foreningsfrihed , religionsfrihed eller frie valg .
Hvis Kina var et lille land , ville der vre bred enighed om at lgge pres p det .
Da det er stort og vigtigt , sger man fra hjre til venstre venskab og handelsforbindelser .
Jeg afviser kraftigt denne favorisering af Kina , som desvrre ogs findes hos en del af mine gruppefller .
Min nederlandske kollega Belder fra partiet ChristenUnie / Det Reformerte Politiske Parti har tidligere under denne forhandling rammende sagt , at en kritisk dialog er mangelfuld som instrument , og den beroliger samvittigheden , mens vi passer p vores egne konomiske interesser .
I dette tilflde kan jeg fuldstndig tilslutte mig hans konklusion .
<SPEAKER ID=90 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter fuldt ud dette beslutningsforslag , der opfordrer til en intensivering af samarbejdet mellem EU og Kina .
Jeg tror , at EU har en afgrende rolle at spille , nr det glder om at udforme Kinas konomiske , sociale og politiske dagsorden .
Man m glde sig over Kinas tiltrdelse af WTO , men EU m ikke sl sig til ro : De menneskerettigheder og FN-konventioner , som Kina har ratificeret , bliver stadig langtfra respekteret fuldt ud .
Jeg fler , at betnkningen har den rette balance mellem at sttte Kinas konomiske og social reformer og at fordmme de vedvarende krnkelser af menneskerettighederne og af retsstatslige principper .
Forbindelserne mellem EU og Kina hmmes fortsat af sprgsml ssom undertrykkelsen af Falun Gong-tilhngere og fngslingen af munke i Tibet .
Derfor er det lige s vigtigt , at EU viser styrke i disse sprgsml og er parat til at g i clinch med Kina .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de parlamentsmedlemmer fra alle grupper , som stemte for betnkningen eller som under alle omstndigheder deltog i forhandlingen om denne betnkning , der tager sigte p indfrelsen af nogle sikre pensioner for alle Europas borgere .
Vi kan selvflgelig ikke udrette mirakler , men EU kan gre en - efter min mening stor - indsats for de borgere , som har arbejdet hele deres liv , og som har ret til at f anerkendt deres arbejdes betydning , nr de er blevet ldre og har brug for at f noget tilbage fra samfundet .
Det er rimeligt , at deres penge bliver brugt ordentligt , og at de fr et dejligt , langt liv som pensionister .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har i sidste ende stemt for Fatuzzo-betnkningen p trods af forkastelsen af en del af de ndringsforslag , som hr . Brok og jeg havde stillet p gruppens vegne .
Det er en skam , for de gjorde klart rede for , hvad der p pensionsomrdet hrer under medlemsstaternes kompetence , og hvad der hrer under EU ' s - yderst begrnsede - kompetence .
<P>
Hr . Fatuzzos mundtlige ndringsforslag til vores ndringsforslag 16 omhandler Kommissionens sttte til sikring af pensionsretten .
Ordet " sttte " kan skabe forvirring .
Det skal vre klart , at der ikke kan vre tale om konomiske indgreb fra Kommissionens side for at opfylde mlstningerne i dette stykke , selv om vi alle er enige om disse mlstninger .
Kommissionen kan ikke gribe ind konomisk . Den kan kun sttte en proces , som den gr inden for rammerne af den bne koordinationsmetode .
Vi glder os i vrigt over Kommissionens initiativ i samme stykke , der sigter mod at garantere sikre og bredygtige pensioner .
Det ville have vret mere end tilstrkkeligt .
<P>
Jeg har ikke forstet , hvordan vores socialdemokratiske kolleger - som trods alt er ret agtpgivende , nr det drejer sig om social sikring - har kunnet forledes til at forveksle Fllesskabets kompetencer med det store nrhedsprincip .
I gr gjorde hele Parlamentets venstreflj oprr imod det forslag , der blev stillet i Barcelona , og som gav udtryk for , at det findes fordelagtigt og ndvendigt , at mange flere mennesker over 50 befinder sig p arbejdsmarkedet .
Vi er i denne forbindelse for nrhedsprincippet , s meget mere som det drejer sig om medlemsstaternes fulde og hele ansvar for de tre sjler i vores pensionssystemer .
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu (NI)">
Fatuzzo-betnkningen om bredygtigheden af EU ' s pensionssystemer viser p fascinerende vis , hvordan det lykkes Bruxelles at ptage sig et anliggende , som var man selvskrevne til opgaven , p trods af at der ikke str t ord i traktaten om pensioner , som juridisk set uomtvisteligt er et rent nationalt anliggende .
<P>
Alt begynder som sdvanlig med forsigtige meddelelser fra Kommissionen , som sigter mod at pvise , at pensionernes bredygtighed har strre eller mindre indflydelse p visse europiske befjelser .
Samtidig hermed listes der nogle " smstninger " ind i konklusionerne fra Det Europiske Rds mder ( Lissabon , Stockholm , Gteborg , Laeken ) , som legitimerer Kommissionens fremgangsmde .
Og endelig en dag har vi vnnet os s meget til iden , at Det Europiske Rd i Barcelona i marts 2002 til alles forbavselse krver , at vi forhjer gennemsnitspensionsalderen med fem r .
Vi er tt p ren og skr europisk indblanding uden nogen form for forudgende demokratisk forhandling .
<P>
Imidlertid gr de ider , som er kommet til udtryk , grundlggende i den rigtige retning .
Men det er et uomgngeligt aspekt af undermineringstaktikken , at politikken i frste omgang skal vre uangribelig for at gre kompetenceoverfrslen usynlig eller smertefri .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lang (NI)">
Vores samtidighedssystemer er i fare .
Af klart definerede demografiske og konomiske rsager .
Alle ved det .
I Frankrig blev der allerede rbt vagt i gevr i en hvidbog for mere end 10 r siden .
Men siden er der ikke sket noget overhovedet - eller nsten ikke - bortset fra nogle rapporter hist og pist , hvis konklusioner hovedsageligt afspejlede deres ophavsmnds ideologiske tendenser .
Det eneste , som reelt er ndret , er den mere og mere truende tidsafstand til den annoncerede konomiske katastrofe .
<P>
Kandidaterne til Frankrigs prsidentembede , Chirac og Jospin , har ikke stillet et eneste reelt forslag for at redde vores pensioner , hvilket utvivlsomt redder dem fra at bryde deres lfter .
Og i Barcelona gav de som med n mund og uden at reklamere med det over for deres vlgere afkald p franskmndenes ret til at lade sig pensionere som 60-rige .
<P>
Det , som denne og den foregende og sikkert ogs de kommende regeringer mangler , er politisk vilje og mod .
Men redningen kommer ikke fra Bruxelles .
Den kan ikke komme fra det frihandelsvenlige og ultraliberale EU , som drmmer om at lade de private forsikringsselskaber tjene milliarder af euro p social sikring , men som stadig ikke har vret i stand til at afklare sprgsmlene om pensionsrettigheder ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Efterhnden som eksistenssikkerheden , velfrdsniveauet og de offentlige tjenesteydelser er bedre og miljet renere , stiger ogs menneskenes forventede levealder .
Og dermed den gruppe , som er afhngig af en pension .
Mens pension er blevet uundvrlig for ldre arbejdstagere , er der unge mennesker , for hvem den endnu er langt vk , og rige mennesker , som ikke har brug for en pensionsordning .
Den , som finder pension uden betydning , ser det som en udgiftspost , som frer til hjere skatter og prmier .
En del af politikerne udnytter dette snedigt ved at opfordre til valgfrihed , kommercialisering og statens tilbagetrkning .
Regeringerne ser p sparemuligheder eller har sparet utilstrkkeligt til en bredygtig pensionsordning .
P grundlag heraf er det aftalt i Barcelona , at den pensionsberettigede alder forhjes med gennemsnitligt fem r fra 2010 .
Samtidig kmper arbejdstagere for en aldersnedsttelse til 60 eller 55 r .
Som f.eks. her i Strasbourg den 7. februar , da den offentlige transport af den grund l stille hele dagen .
S lnge arbejdspresset fortsat vokser , ved at der af de arbejdende krves en maksimal produktivitet , m man ikke vre forbavset , hvis folk bliver slidt op i en stadig yngre alder .
Derfor vlger jeg varianten med en garanteret pension til enhver , sledes at folk kan holde op med at arbejde i en rimelig alder uden at vre dmt til fattigdom .
<SPEAKER ID=97 NAME="Nobilia (UEN)">
Kommissionen skal have ros for , at den med rette har taget et sprgsml op , som er af afgrende vigtighed for den sociale samhrighed i et EU med 15 og snart 27 medlemsstater .
Den skal ligeledes have ros for , at den har gjort dette med en indfaldsvinkel og nogle principper , som med respekt for subsidiaritetsprincippet gr det muligt at udtnke og opstille nogle flles retningslinjer og mlstninger ved hjlp af den bne koordinationsmetode og de nationale pensionshandlingsplaner .
Vi er dog af den opfattelse , at det i forvejen omfattende scenario , som Kommissionen har taget hjde for i sin meddelelse , ikke er helt udtmmende , nr det glder problemets omfang og sledes den fremtidige vurdering heraf .
<P>
Hr . Fatuzzo , hvis arbejde vi bifalder , understregede mange specifikke aspekter , og det glder frst og fremmest ndvendigheden af , at vi i de kommende indikatorer kodificerer det , der reelt er pensionsydelser , og det , der til gengld er socialydelser , men som p grund af rent politiske beslutninger tynger pensionsopsparingen og sledes sikringsinstitutternes konomi .
<P>
Der er to andre aspekter , som fortjener at blive nvnt . Det frste aspekt er pensionernes skattefritagelse , og det andet aspekt er hovedsagelig den sociale samhrighed i de enkelte medlemsstater .
Hvad det frste aspekt angr , ville det sledes vre paradoksalt - sdan som det sker i nogle medlemsstater - at tage pensionsudgifternes bruttobelb i betragtning , nr dette belb som bekendt bliver beskattet under alle omstndigheder uanset de forskellige beskatningsniveauer .
Om det andet aspekt , nemlig samhrigheden , m jeg sige , at der ikke er nogen tvivl om , at de ugunstigt stillede omrder i medlemsstaterne br kunne nyde godt af tilskyndelsesforanstaltninger med henblik p udviklingen af de lokale konomier og sledes en vkst i beskftigelsen .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Pensionsrettighederne ses ikke som de brede befolkningslags behov , som staten har et ansvar for at opfylde , men som en " indikator " , en " udgift " , der er i strid med mlene i stabilitetspagten og hindrer storkapitalen i at forge sin profit .
<P>
Ved sledes at " opfylde de sociale ml " og bevare den konomiske bredygtighed fremmes en politik , som nedbryder arbejdstagernes sociale sikringsrettigheder med det forml at mindske prisen for arbejdskraften .
<P>
Forsikringsreformen , som gennemfres inden for rammerne af de kapitalistiske omstruktureringer , tager sigte p at kuldkaste de arbejdsmssige rettigheder , udvide anvendelsen af fleksible ansttelsesformer , kommercialisere sundhed og velfrd , samtidig med at fondsreserverne risikerer at g tabt p brserne .
<P>
Nedskring af offentlige udgifter og imdegelse af konsekvenserne af det demografiske problem , som systemet og de befolkningsfjendtlige politikker har ansvaret for , bruges som alibi for at afskaffe grundlggende rettigheder og landvindinger , hve pensionsalderen , forlnge arbejdslivet til livslangt arbejde og gre pensioner til bistandshjlp , samtidig med at arbejdslshedsproblemet og antallet af deltidsstillinger vokser .
<P>
Det er hykleri og demagogi at tale om ldres vrdighed og uafhngighed , nr 70 % af pensionisterne lever under fattigdomsgrnsen , og om knnenes ligestilling , nr man bner op for en forhjelse af pensionsalderen for kvinder og afskaffelse af retten til frtidspension , beskyttelse i forbindelse med barsel osv .
<P>
Vi gr ind for et socialt sikringssystem , som opfylder befolkningens behov , et system med en offentlig social sikring og offentlig gratis sundhed til alle , nedsttelse af pensionsalderen til 60 r for mnd og 55 r for kvinder og til 50-55 r for de meget helbredsbelastende erhverv , nedsttelse af forsikringsperioden og fuld , fast beskftigelse .
<SPEAKER ID=99 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod Fatuzzo-betnkningen om sikre og bredygtige pensioner .
Min hovedkritik er , at man i betnkningen vil bne for en overgang fra den bne koordinationsmetode til en fllesskabsmetode , hvor alle institutionerne deltager fuldt ud .
<P>
Jeg mener , at det er uheldigt , hvis man p denne mde opgiver den bne koordinationsmetode ved at indlede en proces , som frer til , at fllesskabsmetoden ogs anvendes p pensionsomrdet .
Der er heller ingen hjemmel i traktaten herfor .
Derfor har jeg ikke kunnet sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Under dkke af at ville " understtte sikre og bredygtige pensioner " tilslutter Fatuzzo-betnkningen sig rkken af liberale angreb p pensionerne .
<P>
Med nrvrende betnkning har vi haft fornjelsen af alle de forslidte fraser , der findes om emnet , hvoraf den vigtigste er , at problemet med pensionerne frst og fremmest skulle vre et sprgsml om demografi .
<P>
Jeg tror ikke , at der er et " pensionsproblem " , der er derimod et arbejdslshedsproblem , som hjemsger hele Europa .
I et samfund med fuld beskftigelse ville der ikke vre pensionsproblemer .
Derfor er jeg for en politik , der satser p massive ansttelser i de offentlige tjenester og forbud mod kollektive afskedigelser i virksomheder med overskud , og imod en reducering af arbejdsgiverbidragene .
<P>
At forsvare pensionerne er et led i at forsvare arbejdsmarkedets interesser , og at snke pensionsalderen , som det blev bebudet p det seneste topmde i Barcelona , er uacceptabelt .
<P>
Der kan ikke vre tale om at angribe samtidighedssystemet med pensionsfondene , som det er blevet foreslet .
<P>
Vi sttter en harmonisering af pensionsindbetalingsperioden for Europas arbejdere , og ingen arbejder skal modtage mindre i pension end mindstelnnen , som i vrigt hves .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning indgr som et led i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og integration af de finansielle markeder , som blev besluttet p topmdet i Lissabon og fremskyndet i Stockholm , med 2003 som frist for integration af vrdipapirmarkederne og 2005 for den endelige integration af de finansielle markeder .
<P>
Med udgangspunkt i den mystificerende opfattelse af risikovillig kapital som lsningen p de sm og mellemstore virksomheders finansieringsbehov og behov for startkapital , som om denne integration kunne vre en lsning p deres problemer , nsker man endnu en gang at komme videre med en mere omfattende kapitalisering af konomien via venturekapitalmarkedet og de sm og mellemstore virksomheders deltagelse p flygtige markeder , hvor de vigtigste investorer er de store pensionsfonde .
Derfor nsker ordfreren liberalisering af pensionsfondenes investeringer i venturekapitalordninger , skattefritagelse for sm og mellemstore virksomheders kapitalgevinster p unoterede investeringer , vedtagelse af et fllesskabspatent og skattebegunstigelse af fondenes investeringer i venturekapitalordningerne .
<P>
Af alle disse grunde stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=103 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Betnkningen har til forml at skaffe kapitalen nye fordele og sger at giver moderne begrundelser herfor .
Betnkningen peger sledes p de spirende virksomheders ( start-ups ) formodede vanskeligheder med at optage ln og foreslr p helt uansvarlig vis at give pensionsfondene mulighed for at kaste sig ud i mere risikable operationer , p trods af at de har sat ln af betragtelige strrelser over styr i rusen omkring den " nye konomi " .
Betnkningen krver , at man fjerner " skatte- og afgiftsmssige , forskriftsmssige og administrative barrierer " for de nye sm virksomheder , som hvis man skal tro betnkningen , praktisk taget ville vre i stand til selv at " lukke videnklften mellem Europa og USA " .
Betnkningens betoning af den gensidige afhngighed mellem risikovillig kapital og brs viser klart , hvad det drejer sig om , nemlig at lette kapitalismens virke under pskud af innovation , skabe en srstatus for de sm virksomheder , som gr det muligt for de store koncerner at udlicitere deres opgaver endnu mere , snke deres skatter og lsne op for de f " bnd " , som arbejdsloven stadig lgger p dem .
Derfor har jeg stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=105 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter fuldt ud denne betnkning om at forstrke den nuvrende lovgivning om beskyttelse af mindrerige .
Det erkendes , at det er den / dem , der udver forldremyndigheden , der har ansvaret for et barns velfrd , men brn bliver udsat for alle mulige skadelige ting i medierne og i srdeleshed p internettet .
EU har vret aktiv med hensyn til at beskytte brn mod skadelig indflydelse fra medierne , f.eks. i handlingsplanen fra 1999 og Rdets henstilling , men det er p hje tid , at der bliver udviklet en mere konkret handlingsplan , der involverer ikke bare beslutningstagere , men ogs ngo ' er , forbrugergrupper og frivillige organisationer .
Det er en enorm opgave at kontrollere medierne , og det er ndvendigt , at Europa trkker p s meget ekspertinformation som muligt for at kunne styre , hvad der i stigende grad er en skadelig indflydelse p brn .
Vi br aldrig glemme , at de skaldte nye medier , informationssamfundet , er et tvegget svrd , nr det glder brn . Det er en vrdifuld ressource , nr det drejer sig om at lre , men det kan ogs udstte dem for oplysninger , der er skadelige .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , det er lidt bedrveligt , at EU ikke har de kompetencer p kultur- og uddannelsesomrdet , som det nsker .
Derfor er fru De Sarnez ' betnkning en let , en beskeden begyndelse , nr det handler om at tage de rigtige initiativer p det internationale uddannelsesmarked .
Jeg hber , at der flger mange andre efter dette initiativ .
<P>
Et af de nvnte punkter er en status over de studerendes internationale mobilitet , et forhold , som naturligvis lider under , at der allerede i dag er mange studerende , som ikke rejser til udlandet , fordi de efterflgende har betydelige vanskeligheder med at f anerkendt deres studier .
Det vedrrer ogs min region , som er en tosproget region , og som er hjemmehrende i bde det italienske og det tyske sprogomrde , men som har problemer netop p grund af den manglende anerkendelse .
Vi hber , at vi kan undg disse problemer i fremtiden for vores og for mange andre unge mennesker .
<SPEAKER ID=108 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Bag overskriften " styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregende uddannelser " gemmer sig et nyt forsg p at eksportere EU ' s uddannelsesmodel til ansgerlandene , til de andre europiske lande , men ogs til den tredje verdens lande .
Det er typisk , at den betnkning , vi her behandler , lgger vgt p udviklingen af " internationale konkurrencedygtige systemer for videregende uddannelse " , hvilket gr det helt klart , at den betragter uddannelse som en vare , der er underlagt markedslovene , liberaliseringen og konkurrencen .
Endnu mere hrrejsende er det , at betnkningen foreslr , at der indfres et europisk universitetskvalitetsmrke ( !
) , som om uddannelse var et elektrisk apparat eller et rengringsmiddel p supermarkedets hylde .
Her gr betnkningen fra parlamentets udvalg videre end Kommissionens meddelelse om det samme emne .
<P>
Ydermere gentager betnkningen de velkendte synspunkter med hensyn til studerendes og lreres mobilitet , flles studieprogrammer og flles eksamensbeviser , anerkendelse af meritenheder , undervisningsmoduler og eksamensbeviser , hvilket krver en nedadgende harmonisering af de videregende studier og en generel forringelse af uddannelsen .
Betnkningen undlader naturligvis heller ikke at minde om erklringerne fra Bologna og Prag , som er spydspidsen af indgrebet i de europiske landes uddannelsessystemer , hvad enten de er medlemmer af EU eller ikke .
<P>
Grkenlands Kommunistiske Parti ( KKE ) kmper for en generel forbedring af de videregende uddannelser , for en styrkelse af deres gratis og offentlige karakter og imod bestrbelserne p at kommercialisere uddannelsesinstitutionerne og gre dem til virksomheder .
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter fuldt ud beslutningsforslaget om at styrke samarbejdet med tredjelande om videregende uddannelser .
Uddannelserne ndrer sig hurtigt for at passe til behovene i det skaldte vidensamfund og den nye konomi , og det er almindelig anerkendt , at USA har en konkurrencemssig fordel i forhold til EU p dette omrde .
Det , at de bedste og dygtigste studerende rejser derover , er et srgeligt bevis herp .
Hvis vi kan koncentrere os om at sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationer og investere i sprogundervisning til de studerende , som kunne have fordel af at studere i et andet europisk land , vil vi vre kommet et stykke vej i retning af at sl bro over denne klft .
Uddannelse m ses som en afgrende komponent i Lissabon-strategien , og man m hele tiden gre alt for at sikre , at vores uddannelser er bne for alle og er af lige s hj kvalitet som det amerikanske system .
Faktisk m Europa drage fordel af , at for dem , der nsker at udvide deres vidensbase og lre sprog , er dette det ideelle sted at gre det .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , der skete en fejl , s min gruppe ikke fik mulighed for at tale under forhandlingen , og derfor m jeg njes med denne stemmeforklaring , som jeg afgiver med glde , eftersom jeg selv har vret ordfrer for en betnkning om aldring og mod et samfund for alle aldersgrupper .
<P>
Efter min opfattelse har Europa-Parlamentet i dag gjort en yderst positiv indsats ved at fremlgge denne betnkning - som alle i vrigt er enige i - eftersom man vender op og ned p de forudfattede og negative meninger om ldre , der kun er til besvr , som er en byrde for samfundet , og som man netop ikke er s opmrksomme p , som vi gerne ville have . Endelig betragter man de ldre som en ressource , og de omtales derfor i positive vendinger .
EU ' s politikker og de internationale politikker skal fremme de ldres vilkr , og her skal vi i hjere grad tage hensyn til den del af menneskeheden og den kultur , som de ldre reprsenterer .
Det er en kultur , der giver de unge generationer et meget vigtigt holdepunkt , og det er en kultur , som kan komme til udtryk , nr det glder de stadig erhvervsaktive ldres faglige dygtighed og aktiviteter . Det er en kultur , der ogs kommer til udtryk via bevidstheden og den historiske bevidsthed , og meneskeheden skal vre stadig mere opmrksom p historien for at undg de enorme fejltagelser , som vi ikke mindst begr , nr det glder freden og balancen i verden .
<P>
Beslutningen indeholder efter min mening nogle meget positive oplysninger om EU ' s aktive ldrepolitikker , bde hvad angr fritiden , aktiviteterne og borgerrettighederne , men ogs og ikke mindst med hensyn til de muligheder for at gre en indsats , som de ldre stadig har , og som s afgjort kan komme hele samfundet til gavn .
Vi bifalder sledes denne beslutning , og jeg tror , at vi kan sige , at vi ogs har givet et bidrag til det , der skete i Spanien og p FN ' s anden verdensforsamling om aldring .
<SPEAKER ID=112 NAME="Caudron (PSE)">
Jeg benytter mig af forhandlingen og afstemningen til at gentage min dybeste overbevisning om det centrale sprgsml om global aldring , som er en positiv flge af en lngere levetid og aldringen i de udviklede lande og en mere tvivlsom flge af den lavere fdselshyppighed , nemlig at vi skal begynde at se aldring , ikke som et handicap , men som et aktiv for vores samfund !
!
<P>
Det er rigtigt , at der er behov for flere sociale foranstaltninger og solidaritet og hjlpeordninger , som er tilpasset de forskellige aldersklasser , og vi skal sikre pensionsordningerne . Men de ldres rolle i samfundet rkker langt videre end som s !
<P>
Den omfatter erfaring , vidnesbyrd , frivilligt arbejde og kontakt mellem generationer , som er s berigende for de yngste .
<P>
Den krver et " anderledes syn " p aldring !
<P>
Der krves en sand " kulturrevolution " , hvis vi nsker , at et aldrende samfund ikke skal betragtes som et samfund i tilbagegang ...
<P>
De skaldt moderne samfund kunne p dette punkt med fordel lade sig inspirere af erfaringen fra de traditionelle samfund .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.45 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0210 / 2002 af Malmstrm og Thors for ELDR-Gruppen om Moldova ;
<P>
B5-0212 / 2002 af Sacrdeus , Suominen og Posselt for PPE-DE-Gruppen om et moldovisk parlamentsmedlems forsvinden ;
<P>
B5-0219 / 2002 af Elisabeth Schroedter , Staes , McCormick og Bouwman for Verts / ALE-Gruppen om den politiske situation i Moldova og Vlad Cubreacovs forsvinden ;
<P>
B5-0232 / 2002 af Wiersma for PSE-Gruppen om den politiske situation i Moldova og Vlad Cubreacovs forsvinden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , den indenrigspolitiske situation i Moldova er hastigt blevet forvrret , siden Parlamentets delegation besgte Moldova i efterret .
Da s det ud , som om den samfundsmssige og konomiske reformproces i Moldova var p vej fremad p trods af mange vanskeligheder og strabadser .
I dag fortller nyhederne fra Moldova , at menneskerettighederne og principperne for retsstaten er blevet krnket , og at borgernes demokratiske ret til demonstrationer er blevet krnket og mediernes arbejde er ogs blevet begrnset .
<P>
Parlamentets medlemmer er isr bekymret over den alarmerende nyhed om Moldovas oppositionslederes forsvinden .
Vi har grund til at frygte , at denne forsvinden er knyttet til landets politiske problemer .
Vi hber selvflgelig , at der gres alt , hvad der kan gres , for at de forsvundne findes i god behold , og at der gennemfres en grundig , uvildig undersgelse for at klarlgge disse hndelser .
<P>
Det krves helt rigtigt i beslutningsforslaget , at Moldovas regering skal efterleve demokratiske regler og procedurer , og at den skal sikre , at menneskerettighederne og principperne for retsstaten overholdes .
Moldovas Parlament skal ligeledes ndre hjemmelen til annullering af oppositionens reprsentanters parlamentariske immunitet i loven og opgive nye ophvelser af immuniteten .
Det skal ogs ppeges over for partiet , der har regeringsmagten , at det ikke m misbruge sit politiske flertal til at oplse oppositionen .
<P>
Mens vi betragter problemerne i Moldova , skal vi huske , at landets konomi er krakket efter oplsningen af Sovjetunionen .
Fattigdom og langsomme fremskridt i samfundsreformerne udgr en god grobund for kriminalitet og skyggekonomier .
Den indenrigspolitiske situation forvrres ogs af problemer i Transdnestr .
Genoprettelse af samfundets stabilitet og den politiske stabilitet samt respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne er ndvendige forudstninger for at lse landets konomiske problemer .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet over for det moldoviske parlament og den moldoviske regering samt partiet , der har regeringsmagten , klart udtrykker sit standpunkt , som vi gr i dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , for godt et r siden besgte Vlad Cubreacov mit kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles .
Vi talte om de betingelser , som politikken virker under i Europas fattigste land : Moldova .
Vlad Cubreacov fortalte mig om et attentatforsg , som han havde vret udsat for tidligere .
Som svensker og som medlem af Parlamentet i Strasbourg og Bruxelles flte jeg , at dette er en modig mand .
Han er parat til at g i brechen for vurderinger om frihed samt for retsstaten , politisk pluralisme og demokrati , som koster s lidt i vores lande , men som koster s meget for ham .
<P>
For omkring tre uger siden blev jeg ringet op fra Bruxelles og fik den besked , at Vlad Cubreacov var forsvundet .
Det menneske , som havde siddet p mit kontor , og som jeg fandt en flelse af varme og fllesskab hos i en politisk samtale , er forsvundet .
Vi er dybt bekymrede i Europa-Parlamentet over hans skbne . Det glder ikke kun os kristelige demokrater , som tilhrer hans ssterparti .
Moldova har brug for en ny fremtid .
Derfor er det dybt bekymrende , at en af landets fornemste reprsentanter for oppositionen i parlamentet er forsvundet .
Det er ogs meget alvorligt , at den kommunistiske regering i Moldova har ophvet den politiske immunitet for et stort antal parlamentsmedlemmer fra det kristelige demokratiske parti , og at deres politiske arbejde dr fremover kan blive helt delagt .
<P>
Moldova er et land , som sger efter sin kulturelle og politiske identitet .
I kampen om , hvorvidt landet skal vre venstreorienteret eller russiskorienteret , m det poliske arbejde aldrig fre til politisk forsvinden og til , at menneskers liv og helbred er i fare .
Vi i Europa-Parlamentet arbejder alle for et frit og demokratisk Moldova .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg giver Dem ret . Der er en alvorlig politisk krise under opsejling i Moldova .
Men jeg er ikke enig med Europardets reprsentant , der mener , at det stadig er muligt at finde en lsning p den politiske krise , og at regeringen selv kan n frem til en lsning .
<P>
Jeg har en mistanke om , at de regerende partier lige efter afstemningen om den - efter min mening - uretmssige ophvelse af to oppositionspolitikeres immunitet fler sig som sejrherrer , og at de ikke forstr , at tre mneders massedemonstration betyder , at der ikke lngere er tillid til dem , og at de ikke lngere er i stand til at hjlpe landet ud af krisen .
<P>
Jeg frygter , at krisen i det totalt forarmede land vil eskalere inden lnge , og dermed vil landet ikke lngere vre til at regere .
Jeg mener , at det derfor er ndvendigt , at Rdet og Kommissionen handler nu og ikke venter , til det er for sent .
Efter min mening skal der ske flgende .
Der m dannes en trojka , der bestr af EU , OSCE og Europardet , som med kort varsel kan deltage i en mission i landet .
Denne mission skal aftale med regeringen , hvilke tiltag der skal gres for at overvinde krisen .
De skal i den forbindelse ogs tale om sanktionsforanstaltninger , s regeringen ikke udfrer disse tiltag halvhjertet .
<P>
De ndvendige tiltag omfatter efter min mening straffrihed for de tidligere og kommende fredelige protestdemonstrationer , tilbagekaldelse af alle beslutninger om russisk sprog og historieundervisning , tilbagekaldelse af alle foranstaltninger , der relaterer til mediecensur , og sikring af rammebetingelserne for en politisk og konomisk udvikling .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvoraf kun f er til stede , Moldova er et land , som EU har et privilegeret forhold til .
Det er ogs et land , der modtager Tacis-sttte , og det er et land , der ganske vist endnu er lidt usikkert p benene , men hele tiden overvejer at styrke relationerne til EU og mske ogs blive medlem af Unionen p et tidspunkt .
<P>
Men udviklingen i Moldova er meget alvorlig og bekymrer os meget - og ikke kun os - men ogs en stor del af befolkningen .
Den 31. marts var der immervk 80.000 mennesker p gaden , og det viser , at det alligevel er en pn del af befolkningen , der trods pressioner og problemer stadig gr p gaden og demonstrerer .
<P>
Vi er bekymret for forholdet mellem regering og opposition , der hverken er sundt eller demokratisk eller acceptabelt for os .
Vi er naturligvis isr bekymret , fordi nogle oppositionspolitikere er forsvundet , selv meget prominente partifolk fra oppositionen og medlemmer af parlamentet .
De er blevet truet eller slet , inden de forsvandt sporlst .
Det kan som tidligere nvnt slet ikke forenes med demokrati .
<P>
Vi er ligeledes bekymret for , at andre medlemmer af oppositionen er truet med ophvelse af immunitet .
Nu er det godt nok en procedure , der findes overalt , men sdan som situationen er i Moldova , svarer denne ophvelse af immunitet ikke til den demokratiske praksis .
Ud fra denne betragtning - og her vil jeg ikke gentage alt det , fru Schrder har sagt - m vi ikke lngere bare se p .
Vi m handle i fllesskab .
Det kan ikke vre rigtigt , at der midt i Europa - og Moldova er en del af Europa , og det skal vre et godt og demokratisk land , som vi respekterer - er tilstande , der minder om det vrste diktatur .
Det kan vi ikke acceptere .
<SPEAKER ID=123 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen deler Deres bekymringer med hensyn til den aktuelle situation i Moldova , som De har kunnet konstatere under den sidste aktuelle og uopsttelige forhandling , som fandt sted om dette sprgsml i Europa-Parlamentet for en mned siden , hvor Franz Fischler deltog for Kommissionen .
<P>
Det , der isr optager os - og i vrigt ogs Dem - i dag , er oppositionslederen hr . Cubreacov , som for vrigt ogs aflagde besg hos Dem , hr .
Sacrdeus , og hans forsvinden . Denne situation , som er opstet i en periode , hvor presset p protestbevgelsens ledere og deltagere afgjort skrpes , er foruroligende , ikke mindst fordi det moldoviske parlament netop har stemt for at ophve immuniteten for flere andre medlemmer af oppositionen , som hr .
Swoboda anfrte .
<P>
Hvad stiller vi op med et mde med den moldoviske udenrigsminister som det , der fandt sted i februar ?
Min kollega Chris Patten talte om den politiske situation i Moldova og isr om det ubesvarede sprgsml om den uafhngighedssgende Transdnestr-region .
Kommissionen benytter enhver lejlighed til at indvie dens moldoviske modpart i sine bekymringer over forvrrelsen af det politiske klima i Kisjinjov , og nste gang bliver p mdet i Samarbejdsrdet , som finder sted i den kommende uge i Luxembourg .
<P>
Den kendsgerning , at en politiker og leder af en oppositionsbevgelse kan forsvinde sporlst , er rent ud sagt alarmerende .
Vi tilslutter os det ndrb , der ligger i Deres beslutningsforslag , og som krver , at myndighederne gennemfrer en fuld og tilbundsgende undersgelse .
Vi opfordrer alle politiske aktrer i Moldova til at vise tilbageholdenhed og ikke udnytte den forvrrede politiske situation , som allerede er temmelig spndt .
<P>
Vi vil understrege over for Moldovas regering , at det er vsentligt at undg at skrpe de sproglige og etniske konflikter og overholde Europardets og OSCE ' s principper , som blev citeret af fru Schroedter .
Det , at den moldoviske regering har foreslet Europardet at sende en observatr til Kisjinjov , er et af meget f opmuntrende tegn , og vi hber , at tiltaget vil bidrage til at dmpe de politiske uroligheder .
<P>
Nr det er sagt , mener vi ikke , at landets store fattigdom gr det lettere at opn en balance eller et politisk kompromis .
Vi er fortsat overbevist om , at hovedrsagen til fattigdommen og urolighederne er politisk og isr bunder i den manglende evne til at lse konflikten i Transdnestr , som Franz Fischler understregede over for Dem i sidste mned .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0209 / 2002 af Maaten for ELDR-Gruppen om situationen i Burma / Myanmar ;
<P>
B5-0213 / 2002 af Maij-Weggen , Van Orden og Tannock for PPE-DE-Gruppen om Burma / Myanmar ;
<P>
B5-0221 / 2002 af McKenna y Lucas for Verts / ALE-Gruppen om Burma / Myanmar ;
<P>
B5-0234 / 2002 af Kinnock for PSE-Gruppen om Burma / Myanmar .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , endnu en gang bliver vi mindet om den desperate tragedie , der fortsat plager Burmas befolkning .
Man har vret meget opmrksom p , at der har vret drftelser mellem militrregeringen og Aung San Suu Kyi siden oktober 2000 .
Men i realiteten er der ikke blevet gjort vsentlige politiske fremskridt .
Militrregeringen berver fortsat Nationalforbundet for Demokrati dets valgsejr fra 1990 og holder dets leder og 20 af dets parlamentsmedlemmer i arrest .
Desuden krnker den fortsat p den groveste mde sine borgeres grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Mens det mske kan synes forkert at fokusere p et enkelt individ , nr s mange lider , vil jeg i dag gerne i srdeleshed henlede opmrksomheden p tilfldet med den 74-rige dr . Salai Tun Than , der er forhenvrende rektor for Yezin Universitetet i vre Burma , og som i jeblikket er indesprret i det berygtede Insein-fngsel .
Dr . Than , der ikke har nogen direkte forbindelse med nogen politisk gruppe , har haft en lang og fremragende karriere i det offentliges tjeneste ; grundlggelsen af Myanmar Integrated Rural Development Association ( selskabet til udvikling af Burmas landdistrikter ) er en af hans mange bedrifter .
I ethvert civiliseret land ville han blive fremhvet som en samfundets sttte .
I stedet blev han den 29. november sidste r arresteret for at uddele et bnskrift , der opfordrede til genindfrelse af civilstyre .
I februar i r blev han idmt syv rs fngsel . Dr .
Than har ikke haft adgang til besg , siden han blev arresteret , bortset fra besg af Rde Kors , der har givet ham medicin for en kronisk jenlidelse .
Han er blot n af de mere end 1.300 politiske fanger , der henslber tilvrelsen i burmesiske fngsler , og hvoraf de fleste ikke har gjort sig skyldige i andet end at have haft mod til at hvde deres legitime politiske frihedsrettigheder .
<P>
Jeg opfordrer de burmesiske myndigheder til at lslade dr . Salai Tun Than jeblikkeligt .
Det er p tide , at vi sender et klart budskab til militrregimet i Burma aldeles omgende . Det m tage hensyn til opfordringerne til en tilbagevenden til demokrati og politisk frihed .
Kun da kan det hbe p at kvalificere sig til den internationale bistand , der er s hrdt brug for , og som vil gre det muligt for dette desperate land at bremse sin delggende konomiske tilbagegang .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , i maj indtrffer 12-rsdagen for det valg , som gav Aung San Suu Kyi og hendes Nationalforbund for Demokrati 82 % af pladserne i parlamentet .
Hun er stadig i husarrest i Burma .
Der er over 1.000 politiske fanger i forskellige fngsler i Burma .
De bliver dagligt udsat for drlig behandling og tortur og ngtes tilstrkkelig fde og lgehjlp .
<P>
I november 2001 gav FN ' s Generalforsamling udtryk for bekymring over de meget langsomme fremskridt i drftelserne mellem Det Statslige Freds- og Udviklingsrd og Nationalforbundet for Demokrati og Aung San Suu Kyi .
<P>
En mission fra ILO blev i februar ngtet adgang til Aung San Suu Kyi , og FN ' s srlige udsending kritiserede strkt de langsomme fremskridt i dialogen .
Den burmesiske hr fortstter med at beg grove krnkelser af menneskerettighederne over for etniske civile grupper , herunder prygling , voldtgt , delggelse af fdevarelagre , tvangsforflyttelse , tortur , tvangsarbejde , summariske henrettelser uden lov og dom , samt forsvinden .
Det er vrd at notere sig , at de europiske investeringer i Burma er af betydeligt omfang , srlig inden for olie- og gasindustrien .
Alle udenlandske investeringer , br vi huske , sker gennem selskaber , der stttes af militret .
<P>
Den Internationale Fderation af Ufaglrte og Ansatte i Kemi- , Energi- og Minesektoren har opfordret olie- og gasselskaberne til at ophre med investeringer i Burma , s lnge brugen af tvangsarbejdere fortstter .
Den Internationale Konfderation af Frie Fagforeninger har opfordret til konomiske sanktioner mod Burma .
<P>
Parlamentet m igen og igen opfordre til lsladelse af Aung San Suu Kyi og alle , der er uberettiget fngslet .
Kommissionen m sikre , at der kommer humanitr bistand til de mest trngende omrder uden politisk indblanding , og at internationale ngo ' er bliver involveret .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , for omtrent en halv snes r siden vandt Nationalforbundet for Demokrati faktisk en overvldende valgsejr i Burma .
Men lige siden er folkets vilje blevet undertrykt , og jeg vil gerne understrege , at det glder alle etniske grupper .
I en halv snes r har en valgt prsident vret i husarrest , besvrlige statsborgere er kommet i fngsel , tvangsarbejdere er blevet misbrugt , kvinder er blevet mishandlet , og etniske mindretal er blevet pint og plaget .
Narkohandel , menneskehandel og vbenhandel er p dagsordenen .
I en halv snes r har det internationale samfund - desvrre hidtil forgves - presset p for at f Burma tilbage til demokratiet .
<P>
Men alligevel er det rigtigt og gldeligt , at EU-trojkaen udsender signaler om , at den er villig til at forhandle , uden at dette dog skal forsts som indrmmelser .
Vi skal isr sttte FN ' s srlige udsending i hans bestrbelser p at fremme forhandlingerne med den valgte prsident og SPDC og finde nogle omrder , hvor man kan gre tiltag til demokratiske ndringer .
<P>
Men udskydelsen af Razali Ismails besg , der var planlagt i marts , giver ikke meget grund til optimisme .
De mennesker , det gr ud over , er dem , der lever i det meget fattige land - dem , som det gr drligere og drlige for , og hvis skbne den demokratiske del af verden ikke m glemme .
Euro-Burma-kontoret , som EU sttter konomisk , og som drives sammen med den udviklings- og demokratipolitisk erfarne Friedrich-Ebert-Stiftung , sikrer , at Burma ikke vil blive glemt .
Vi hber p nye impulser , s vi mske kan komme et stykke videre , hvis vi holder stand lnge nok .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , siden 1960 ' erne har Burma isoleret sig fra verden i almindelighed til stor skade for dets egen befolkning .
Burma er fattigt , underudviklet og dets befolkning i stigende grad fjern fra den socialistiske militrregering , der i 1990 ngtede at acceptere resultatet af det sidste frie valg i landet og satte sejrherren fra valget , Aung San Suu Kyi , i husarrest .
<P>
Iflge en undersgelse fra Den Asiatiske Udviklingsbank , som FN ' s egen rapportr citerer i sin rapport , bruger landet kun 0,17 % af sit bruttonationalprodukt p sundhedssektoren og et lignende belb p uddannelse .
Burma er nu verdens strste producent af heroin , en vsentlig del af landet kontrolleres af narkobaroner , og jeg er bekymret over Kinas rolle med hensyn til at gre denne proces lettere . Der er over 1.000 politiske fanger i landet , herunder 15 valgte parlamentsmedlemmer og en 74-rig professor - som nvnt af min kollega , hr .
Van Orden - dr . Salai Tun Than , hvis eneste forbrydelse er at have opfordret til frie valg med flere partier - en mand , der ikke nrer noget had mod dem , der har sat ham i fngsel , men som p tragisk vis symboliserer sit lands situation .
<P>
Burmas herskere har drevet sig selv og deres folk ind i en blindgyde .
<P>
Jeg sttter princippet om mlrettede sanktioner , herunder et rejseforbud for den militre ledelse - men jeg er skeptisk med hensyn til flgerne af en uhmmet anvendelse af dem , da dette mske kun vil skade befolkningen snarere end den militre ledelse , selv om det er fornuftigt at lade nye investeringer vre afhngige af forbedringer i menneskerettighederne fra sag til sag .
Vi anerkender bestemt , at nogle politiske fanger for nylig er blevet sat fri , og at 25 af Nationalforbundet for Demokratis kontorer i Rangoon for nylig har fet lov at bne igen .
Det er gode fremskridt , og det br vi sttte .
<P>
Nr det er sagt , er det ndvendigt at sikre , at bistanden kanaliseres gennem organisationer , man kan stole p , og vi m vise ledelsen vejen til reformer .
<P>
Endelig vil jeg sige til de militre ledere , at de ved at fngsle en 74-rig mand ikke viser deres styrke , men deres svaghed .
Et land , der tolererer ytringsfrihed , er et strkere land med bedre hb for fremtiden .
Jeg opfordrer dem til at frigive dr . Than og Aung San Suu Kyi og alle andre politiske fanger straks og give deres befolkning et hb for fremtiden .
<SPEAKER ID=131 NAME="Lamy">
Hr. formand , Rdet ( almindelige anliggender ) anmodede i konklusionerne fra mdet i oktober 2001 om frigivelse af alle de politiske fanger , der stadig er fngslet i Burma ( Myanmar ) , herunder Aung San Suu Kyi , og Kommissionen stttede og sttter fortsat denne anmodning .
Vi er overbevist om , at en varig lsning skal baseres p en aftale mellem p den ene side Det Statslige Freds- og Udviklingsrd og den demokratisk valgte opposition og reprsentanter for de etniske minoriteter p den anden side .
Vi forsger ikke som Union at ptvinge en aftale , men at sttte en lsning , som aftales mellem parterne .
Selv om der i lbet af det sidste r har vret nogle udviklinger i landet , der har vret mere opmuntrende end hidtil , s er vi efter vores egen vurdering stadig langt fra en situation , hvor Det Statslige Freds- og Udviklingsrd klart forpligter sig til at fremme genindfrelsen af demokratiet og overholdelsen af de internationale bestemmelser p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Under EU-trojkaens seneste besg i Burma ( Myanmar ) - som fandt sted den 13.-15. marts - opfordrede denne til opflgning af de igangvrende forhandlinger mellem Nationalforbundet for Demokrati og Det Statslige Freds- og Udviklingsrd og gav endnu en gang udtryk for vores hb om at se denne proces udmnte sig i konkrete resultater .
Ved samme lejlighed bekrftede trojkaen Unionens sttte til FN ' s generalsekretrs srlige udsending , Razali Ismail .
Konklusionerne fra denne trojka og fornyelsen af EU ' s flles holdning skal evalueres i de kommende uger af bde Kommissionen og medlemsstaterne .
Vores flles holdning - Unionens flles holdning - skal faktisk vre fornyet inden den 29. april .
<P>
Generelt - og som svar p de bekymringer , som beslutningsforslagets ophavsmnd gav udtryk for - kan kun klare og prcise tegn p udvikling f os til at ndre vores flles holdning .
Vi er - og jeg gentager det over for Dem - klar til at revidere denne holdning i den ene eller den anden retning , hvis nye positive eller negative udviklingstendenser i landet kan begrunde dette .
<P>
Som svar p det sprgsml , der for et jeblik siden blev stillet af fru McKenna vedrrende humanitr bistand , s fortstter denne bistand p 5 millioner om ret gennem ngo ' erne og de internationale organisationer .
Vi er for vrigt ved at forberede et mere specifikt program for aids , der , hvis det vedtages , skal forvaltes ad de samme kanaler , og som rligt vil n et omfang , som svarer til den humanitre bistand , som vi giver i jeblikket .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Etniske mindretal i Vietnam og lukning af flygtningelejre i Cambodja
<P>
B5-0201 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Cambodja / Vietnam ;
<P>
B5-0208 / 2002 af Maaten for EDD-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Cambodja / Vietnam ;
<P>
B5-0214 / 2002 af Nassauer og Posselt for PPE-DE-Gruppen om etniske mindretal i Vietnam og lukningen af flygtningelejre i Cambodja ;
<P>
B5-0222 / 2002 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om flygtningekrisen i Vietnam og Cambodja ;
<P>
B5-0235 / 2002 af Corbett og van den Berg for PSE-Gruppen om problemet med flygtninge i Vietnam og Cambodja ;
<P>
Krnkelse af menneskerettighederne i Nigeria
<P>
B5-0207 / 2002 af Dybkjr og Malmstrm for ELDR-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Nigeria ;
<P>
B5-0211 / 2002 af Collins for UEN-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0215 / 2002 af Corrie og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0225 / 2002 af Maes , Lucas , McKenna og Rod for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0227 / 2002 af Gonzlez lvarez og Fraisse for GUE / NGL-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Nigeria ;
<P>
B5-0236 / 2002 af Karamanou , Grner , Valenciano Martnez-Orozco , Ghilardotti og van den Berg for PSE-Gruppen om krnkelse af kvindernes menneskerettigheder i Nigeria ;
<P>
Menneskerettighedssituationen i Guatemala
<P>
B5-0202 / 2002 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE om Guatemala ;
<P>
B5-0206 / 2002 af Malmstrm , Sanders-ten Holte , Snchez Garca og Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Guatemala ;
<P>
B5-0224 / 2002 af Mayol i Raynal , Lipietz , Nogueira Romn og Frassoni for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Guatemala ;
<P>
B5-0228 / 2002 af Gonzlez lvarez , Manisco , Vinci , Sjstedt , Ilka Schrder , Miranda og Boudjenah for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Guatemala ;
<P>
Kanaltunnellen
<P>
B5-0200 / 2002 af Van Orden , Foster , Bradbourn , Harbour og Kirkhope for PPE-DE-Gruppen om hindringer for jernbanegodstransport via Kanaltunnellen ;
<P>
B5-0203 / 2002 af Marchiani for UEN-Gruppen om Kanaltunnellen ;
<P>
B5-0205 / 2002 af Ludford og Sterckx for ELDR-Gruppen om hindringer for jernbanegodstransport via Kanaltunnellen ;
<P>
B5-0223 / 2002 af Lambert , Boumediene-Thiery , Jonckheer , Rhle og Srensen for Verts / ALE-Gruppen om situationen med flygtninge , der forsger at krydse Kanaltunnellen , og situationen med de flygtninge , der kommer til Unionens middelhavskyster ;
<P>
B5-0229 / 2002 af Boudjenah og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om Kanaltunnellen og dramaet med flygtningene fra Sangatte ;
<P>
B5-0233 / 2002 af Bers , Hazan , Roure og Caudron for PSE-Gruppen om problemerne med adgang til Kanaltunnellen ;
<P>
Den Europiske Unions holdning ved FN ' s Generalforsamlings forestende srlige samling om brn
<P>
B5-0216 / 2002 af Banotti og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen om Den Europiske Unions holdning ved FN ' s Generalforsamlings forestende srlige samling om brn ;
<P>
B5-0238 / 2002 af Kinnock for PSE-Gruppen om Den Europiske Unions holdning ved FN ' s Generalforsamlings forestende srlige samling om brn ;
<P>
Etniske mindretal i Vietnam og lukning af flygtningelejre i Cambodja
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvorfor flygter borgere fra det centrale hjland i Vietnam til nabolandet Cambodja ?
Det er stadig sprgsmlet , til trods for at USA har tilbudt dem en vej ud af elendigheden ved at give dem adgang .
For ellers er der kun tale om bekmpelse af symptomer , og s breder ondet sig .
<P>
Dette onde hedder rent ud sagt den mangfoldige fratagelse af rettigheder inklusive selv de vietnamesiske myndigheders forflgelse af etniske mindretal , de skaldte montagnarder fra dette beslutningsforslag .
Denne fratagelse af rettigheder er af social , religis og konomisk art .
<P>
Kinh , de skaldte gte vietnamesere , forestiller sig , at de er bedre end det centrale hjlands indfdte befolkning .
Med sttte fra landets kommunistiske myndigheder har de i de forlbne 15 r som indvandrere simpelthen regulrt rvet land fra de indfdte folk i det centrale hjland .
Det betyder dermed fratagelse af montagnardernes sociale og konomiske rettigheder .
<P>
Blandt montagnarderne er der forholdsvis mange kristne , protestanter .
Deres kirker ngter at tilslutte sig den protestantiske enhedskirke , der kontrolleres af myndighederne , og betegnes derfor som ulovlige .
Det gr de protestantiske montagnarder ekstra mistnkelige i de i forvejen strkt antireligist indstillede myndigheders jne .
<P>
Dertil kommer montagnardernes udenlandske religise kontakter og deres bestrbelser for at opn mere selvbestemmelse , og det er tydeligt , hvorfor de vietnamesiske myndigheder betragter og behandler det centrale hjland som risikoomrde .
De kommunistiske myndigheder er nu engang uformindsket paniske over for enhver fri gruppe- og meningsdannelse .
<P>
Er det sledes en udsigtsls situation for montagnarderne ?
De ved , at der er en alert efterretningstjeneste i nrheden af dem .
Reprsentanter for udenlandske donorer og vietnamesiske ngo ' er kan ikke rejse frit i det omrde , de bor i .
Det viser sig derfor , at det er overmde vanskeligt at ivrkstte lokale udviklingsprogrammer .
Mder med reprsentanter for de indfdte folk bliver enten ikke tilladt eller kontrolleres af efterretningstjenesten .
<P>
Alligevel mrker kendere , vestlige udviklingsmedarbejdere i det centrale hjland , et lyspunkt .
Inden for de vietnamesiske offentlige myndigheder findes der ogs opfattelser , som vidner om nogen forstelse for montagnardernes retmssige religise , politiske og sociale krav .
<P>
Jeg vil nske , at Rdet og Kommissionen er s kloge og tlmodige , at de vlger denne udvej for den uacceptable fratagelse af de indfdte indbyggeres rettigheder i det centrale hjland , nr de har kontakt med de vietnamesiske myndigheder .
Dette beslutningsforslag , hr. formand , m i den forbindelse vre en velkommen sttte for dem !
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa har desvrre ogs en lang historie med undertrykkelse af etniske og nationale mindretal , fordrivelse og forflgelse af trossamfund , men EU ser sig selv som n , der har overvundet dette , og som n , der vrner om menneskerettigheder , og derfor har vi naturligvis ogs fet den opgave , at vi som partner og ikke som formynder skal srge for , at menneskerettigheders universale betydning bliver virkeliggjort globalt .
Netop fordi Sydstasien er en konomisk og strategisk vigtig og anset partner for os , har vi ogs ret og pligt til at tage ansvaret for , at de universale principper overholdes dr .
<P>
Vi oplever i jeblikket en ond cirkel .
Etniske mindretal og forskellige befolkningsgrupper i Vietnams hjland bliver undertrykt , og de flygter bl.a. til Cambodja , hvor de bliver optaget i flygtningelejre .
Det takker vi cambodjanerne for , der selv har store problemer med fordrevne og flygtninge , og som er fattige , men her viser solidaritet - det skal man lige huske p .
Men cambodjanerne sender naturligvis de mennesker tilbage til Vietnam igen - af meget forskellige rsager - og der bliver de igen forfulgt og undertrykt og flygter igen til Cambodja .
En virkelig ond cirkel .
<P>
Hvis vi vil bryde denne onde cirkel , der truer stabiliteten i hele regionen , m vi for det frste indtrngende forlange , at Cambodja fortsat - og mske i endnu hjere grad end tidligere - overholder sine internationale forpligtelser .
Men for det andet - og det er det primre - m vi indtrngende forlange , at Vietnam omsider respekterer og beskytter sine etniske og nationale mindretal p passende vis , at det ikke gennemfrer bosttelsesprogrammer til gene for mindretallene , og at trossamfundene opnr den samme beskyttelse .
Vi sttter , at alle trossamfund skal have rettigheder - der m ikke vre nogen forskel . Men sdan som muslimerne - og det ser jeg som noget positivt - kmper for muslimers rettigheder i hele verden , br vi ogs i forget omfang engagere os p vegne af de kristne mindretal i hele verden , og isr dette er en vgtig grund til , at vi har en stor forpligtelse .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , den fortsatte forflgelse af de indfdte mindretal fra Vietnams centrale hjland m beklages .
Der er et strre problem med de cambodjanske myndigheder , der nrer modvilje mod at give dem politisk asyl .
De nsker at lukke flygtningelejrene og at tvinge beboerne til at sge asyl i tredjelande , i srdeleshed De Forenede Stater .
Den cambodjanske og vietnamesiske regerings beslutning om at forsge at gennemfre tilbagesendelsesaftalen bilateralt m give anledning til stor bekymring , da den er udtryk for , at den vietnamesiske regering ngter at tillade UNHCR ' s overvgningshold at besge de landsbyer , hvor folk , der muligvis skal sendes tilbage , opholder sig .
Tilbagetrkningen af UNHCR fra aftalen mellem de tre parter betyder , at asylsgerne bliver udsat for endnu strre risiko for at blive pvirket , intimideret og tvunget til at vende tilbage til Vietnam .
<P>
Den cambodjanske regering m fastholde sin forpligtelse som underskriver af Genve-konventionen fra 1951 , i srdeleshed ved at sikre , at enhver tilbagesendelse sker p frivillig basis , og ved at garantere , at asylsgere , der kommer til Cambodja , ikke bliver ngtet deres grundlggende ret til asyl .
Vi m forhindre , at vietnameserne fortsat forflger folk , som , s vidt man kan se , er blevet tvunget til at tage tilbage mod deres vilje .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke hr . Nassauer , der er formand for Delegationen for Forbindelserne med Medlemslandene af ASEAN , og kollegerne hr .
Posselt , hr. van den Berg , hr .
Maaten , fru McKenna og hr .
Corbett for at have taget dette initiativ . Jeg takker dem , s meget mere som situationen er en smule " forpestet " af lsgngerne , som gr , at det nsten er umuligt for dem at fremlgge beslutninger , hvilket medfrer , at vi er srligt glade for initiativer som dette .
<P>
Sidste mandag i Genve i Menneskerettighedskommissionen tog lederen af Montagnard Foundation , hr . Kok Ksor , for frste gang ordet for at forsvare sit folks rettigheder .
Jeg mener , at situationen er yderst alvorlig , for vrigt ikke blot for bjergboerne , men for hele den vietnamesiske befolkning .
<P>
Jeg har nogle forbehold over for denne beslutnings punkt 4 og 5 , for jeg mener , at der kan sttes sprgsmlstegn ved hele Poul Nielsons forestilling om samarbejde .
Det har ikke frt til nogen resultater at hjlpe de vietnamesiske myndigheder med at bekmpe fattigdommen , srligt hvad angr demokratiseringen af Vietnam . Der er det yderst alvorlige problem med bjergboerne , men der er ogs problemet med religionsfriheden for de kristne mindretal og i srdeleshed for det buddhistiske flertal .
Overhovedet for den forenede buddhistiske kirke , Thich Huyen Quang , holdes fortsat efter 20 r fngslet i lighed med nummer to , Thich Quang Do , der ogs har vret holdt indesprret i sin pagode i flere r .
<P>
Sdan er situationen i Vietnam .
Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget denne situation , og Poul Nielsons politik har ikke frt til nogen forbedringer for landet p trods af Kommissionens betydelige finansielle investeringer .
Jeg mener ikke , at nogen kan vre overrasket over den manglende effektivitet af Poul Nielsons politik , men vi skal gre opmrksom p det ved enhver lejlighed .
<P>
Der er ogs den gamle indforstethed med Kommunistisk Internationale i omrdet . Hr .
Hun Sen , hvis fortid hos de Rde Khmerer ofte forties , har tilsyneladende stadig gode allierede i Hanoi , og det forklarer denne indforstethed i sagen om bjergboerne . Jeg mener , at vi br gre opmrksom p den .
<SPEAKER ID=139 NAME="Lamy">
Kommissionen deler fuldt ud den bekymring , som parlamentsmedlemmerne har givet udtryk for om situationen for bjergboerne i Vietnam .
<P>
Vi har hele tiden erkendt det komplekse aspekt i de begivenheder , der er rsag til den uro , som siden starten af 2001 har prget de centrale bjergegne i Vietnam .
Vi har - som De - med bekymring fulgt bjergboernes flugt fra omrdet og har stttet bestrbelserne fra FN ' s Flygtningehjkommissariats side p sammen med regeringerne i Vietnam og Cambodja at sikre gode vilkr for tilbagevenden for de personer , der frivilligt vendte hjem til deres lande .
<P>
Derfor beklager vi afbrydelsen af trepartsaftalen og glder os - omstndighederne taget i betragtning - over den positive beslutning fra den cambodjanske regering om at tillade genhusning i USA af de bjergboere , der i jeblikket lever i lejre i Cambodja under FN ' s Flygtningehjkommissariats koordinering .
Vi mener dog , at denne foranstaltning ikke er en endelig lsning p de problemer , der har forrsaget flugten .
<P>
Vi fortstter alts vores bestrbelser p at f Cambodja til at ptage sig sine internationale forpligtelser .
Landet er forpligtet i henhold til konventionen fra 1951 om flygtningenes retsstilling , og det br fortsat yde asylansgere bistand , asyl og midlertidig beskyttelse .
Samtidig er vi enige med de parlamentsmedlemmer , der har udtalt sig i dette beslutningsforslag , og som mener , at Vietnam br fortstte sine bestrbelser for at beskytte de civile , politiske og religise rettigheder .
I srdeleshed nr det drejer sig om bjergboere , er det klart , at de pgldende problemer ikke kan behandles af den vietnamesiske regering p lokalt plan . De skal behandles p stedet .
<P>
Disse sprgsml drejer sig mere generelt om ndvendigheden af aktivt af flge reformerne i landet , s den vietnamesiske administration p alle niveauer , hvilket ikke altid er tilfldet endnu , vnner sig til tilkendegivelsen af forskellige meninger og til at anerkende de gode egenskaber ved et politisk system , der lader forskellige holdninger komme til udtryk .
Vietnam br ligeledes uddybe de juridiske reformer og srge for , at de forfatningsmssige rettigheder for alle borgerne bliver retfrdigt og nje gennemfrt .
<P>
Dette er Kommissionens holdning .
Tillad mig , hr . Dupuis , som afslutning at gre Dem opmrksom p , at den politik , som vi frer i Vietnam , ikke er Poul Nielsons politik , men Kommissionens , Ministerrdets og Europa-Parlamentets politik , med andre ord EU ' s politik .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , et antal lande rundt omkring i verden har genindfrt sharialovgivning i de seneste r , herunder dele af Nigeria .
I Sudan er sharia endog blevet benyttet imod kristne , hvilket strider imod islamisk lre .
<P>
Vi taler ikke her om ddsstraf som sdan , som stadig er tilladt i international lovgivning og stadig praktiseres i et antal demokratier , ikke bare i De Forenede Stater , men ogs i Rusland , Indien , Caribien , Japan og Singapore , for blot at nvne nogle stykker .
Faktisk er holdningen til ddsstraf i mit eget parti i Det Forenede Kongerige stadig en del af den individuelle samvittighed , sledes at mange , herunder jeg selv , gr ind for begrnset anvendelse af den for de mest modbydelige forbrydelser ssom barnemord og seriemord .
<P>
Mange millioner europiske borgere deler ogs denne opfattelse .
Ikke desto mindre oplever vi i Nigeria det skrkkelige syn af kvinder , der bliver henrettet for banalt gteskabsbrud ved en barbarisk , langsommelig og pinefuld metode .
Det er altid vanskeligt at gribe ind i andres skikke , men det er vigtigt , at vi som Parlament ufortvet giver udtryk for vores afsky for denne praksis over for den nigerianske regering .
Desuden har jeg for nylig hrt , at Afghanistan ikke har nogen planer om at afskaffe den kriminallovgivning , der er baseret p sharia , herunder at man kan blive stenet ihjel for gteskabsbrud .
Jeg er af den opfattelse , at vi , i betragtning af at EU er den strste donor til genopbygningen af dette land i et omfang af 1 milliard euro , br gre vores bistand betinget af , at denne uacceptable praksis hrer op .
<P>
Bde Nigeria og Afghanistan er medlemmer af det internationale samfund og har underskrevet forskellige internationale konventioner , der garanterer menneskerettighederne .
Jeg mener i lighed med de fleste medlemmer af Parlamentet , at sdanne shariastraffe er helt uacceptable her i begyndelsen af det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , nr stemmerne fra disse to kvinder , Safiya Hussaini og Hafsatu Abubakar , har net Europa-Parlamentet i Strasbourg fra de fjerne Sokoto- og Katsinaprovinser i Nigeria i dag , s er det , fordi disse kvinders situation har net hjdepunktet for det uacceptable .
De to kvinder , Hussaini og Abubakar , der er beskyldt for at vre blevet gravide efter skilsmisse , og som derfor er blevet dmt til den mest rdselsfulde form for dd , nemlig ved stening , er skyldige i at vre kvinder i et omrde , som den fundamentalistiske gennemfrelse af islamisk lov , kaldet sharia , har frt tilbage til et niveau , som ligger under grnsen for menneskevrdighed .
Borgerne i visse omrder af Nigeria , som obskurantiske vaner har bundet p hnder og fdder , er ofre for et moralsk forfald eller et tilbageskridt for civilisationen .
<P>
Vi har hrt stemmerne fra disse ofre .
Takket vre os , takket vre opstanden og mobiliseringen fra hele det internationale samfund , har de nationale myndigheder og domstole i Nigeria bendet disse to martyrer for den religise fundamentalisme .
Men hvem kan tro , at disse bestrbelser er tilstrkkelige , nr bud fra en anden tidsalder stadig anvendes , som fordmmer disse borgere og gr dem til ofre fra deres fdsel ?
<P>
Forbundsrepublikken Nigeria fordmmer i sin forfatning og ved landets internationale forpligtelser sdanne former for parallel praksis og parallelle retsafgrelser .
Det br den ogs vise ved sine handlinger .
Ved at bekrfte denne vilje kunne Nigeria ptage sig den rolle og vre det eksempel , som landets demokratiske format og demokratiske overgang har givet landet i det afrikanske og internationale samfund .
Ved reelt at genindfre retsstatsprincippet og ved at vre afvisende over for den etniske , knsmssige eller religise intolerance , br Nigeria fortsat kunne modtage fllesskabssttte .
Hvis alle nigerianere anerkender menneskerettighederne for bde mnd og kvinder og giver disse forrang i forhold til alle religise bud og principper , vil EU give en solidarisk og fuld sttte til de demokratiske og konomiske overgange , der gennemfres i Nigeria .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , takket vre den internationale mobilisering og de forudgende beslutninger , som Europa-Parlamentet havde truffet vedrrende menneskerettighederne i Nigeria , blev Safiya Husaini , som var dmt til dden ved stening , bendet , da man frafaldt tiltalen mod hende .
<P>
Mens vi glder os over dette , giver det dog anledning til , at vi fortsat br vre meget opmrksomme .
Andre kvinder er truet af den samme ddsstraf ved stening , navnlig fru Lawal i Katsina .
Anvendelsen af shariaen rammer srligt kvinderne og srligt dem , der lever under beskedne kr .
<P>
De vilkrlige juridiske procedurer og de straffe , som disse kvinder er idmt , er i strid med de grundlggende rettigheder , der er fastsat i de internationale konventioner , som Nigeria har ratificeret .
<P>
Vi br tage afstand fra denne vilkrlige retspraksis , som anser utroskab for en forbrydelse , som dog fritager mndene og straffer kvinderne , endda de kvinder , der er ofre for voldtgt .
Europa-Parlamentet br af regeringen i Nigeria krve , at den forbyder enhver gennemfrelse af ddsstraf og inddrager forfatningsdomstolen vedrrende anvendelsen af shariaen .
Regeringen i Nigeria skal overholde de internationale konventioner om menneskerettigheder , som landet har underskrevet , og konkret vise dette i forbindelse med den demokratiseringsproces , som landet har planer om at gennemfre med sikring af retsstatsprincippet og med viljen til at sikre konomisk og social retfrdighed og fremme dialogen mellem samfundene .
<P>
Vi anmoder om , at Rdet , Kommissionen og medformndene fra AVS-staterne bruger alle de politiske og handelsmssige midler , de har til rdighed , for at den nigerianske regering gennemfrer og overholder konventionerne og det afrikanske charter om menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , da den demokratiske proces i Nigeria blev genoptaget i 1999 , og landets forfatning blev vedtaget , forestillede vi os ikke , at der ville ske alt det , der skete de nste par r , det vil sige etniske , religise og politiske stridigheder , som har kostet tusindvis af menneskeliv , og genindfrelsen af den islamiske lov , sharialoven , i 12 af landets stater , hvor muslimerne er i flertal .
<P>
Offentligheden over hele verden rystedes for nylig af de ddsdomme ved stening , som blev afsagt over kvinder , der havde beget gteskabsbrud , mens denne meget retfrdige lov naturligvis lader mndene g fri .
Det er muligt , at det internationale protestskrig og Europa-Parlamentets , det civile samfunds og mediernes reaktion reddede deres liv i sidste jeblik , men problemet med krnkelser af kvindernes rettigheder og den himmelrbende knsdiskrimination eksisterer stadig .
Desuden er Amina Lawals sag , hvor den islamiske domstol i Bakori har fldet dom , endnu ikke afgjort .
<P>
Foruden de islamiske domstole og fortolkningen af sharialoven er der ogs andre bne sprgsml , som drejer sig om den ulige , uretfrdige og umenneskelige behandling af kvinder , f.eks. omskringer - man regner med , at omkring 60 % af de nigerianske kvinder har vret udsat for denne frygtelige skik - anerkendelsen af mndenes ret til at mishandle kvinderne , uden at de bliver straffet , og den organiserede handel med og seksuelle udnyttelse af kvinder .
<P>
Om alt dette br vi i dag , fra denne sal , sende et strkt signal til Nigerias forbundsregering med en opfordring til , at den sikrer , at landets domstole fungerer i overensstemmelse med folkeretten vedrrende menneskerettighederne og menneskerettighedschartret , som i vrigt indgr i Nigerias egen forfatning .
Frst og fremmest m det gres klart for den nigerianske regering , men ogs andre steder , hvor sharialoven glder , at det bedste forsvar mod intolerance er at styrke statens sociale karakter og den demokratiske retsorden .
Vi er ogs ndt til at sende et budskab om , at ingen religis eller anden tradition eller skik kan sttes over respekten for de grundlggende menneskerettigheder og retsstatens love .
<P>
Samtidig opfordrer vi Europa-Kommissionen til at tilbyde teknisk bistand med henblik p valget i Nigeria i 2003 , hvis landet har behov for det , til forbedring af de retslige og demokratiske strukturer og til uddannelse af advokater , dommere og politi inden for rammerne af Cotonou-aftalen og beslutningerne truffet af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , Nigeria har ratificeret forskellige internationale konventioner om menneskerettigheder , navnlig konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og om afskaffelsen af enhver form for diskrimination af kvinder og det afrikanske menneskerettighedscharter .
Alligevel er vi endnu en gang samlet her i dag for at tale om krnkelser af kvinders rettigheder og for at minde om , at der stadig er ddsstraf i Nigeria , og at den aktuelle praksis og de talrige forskrifter , som er medtaget i shariaens nye straffelovbger , bliver ved med at udgre en alvorlig overtrdelse af menneskerettighederne , der gr s vidt som til ddsstraf .
<P>
Sammen med et stort antal kvinder og mnd i de demokratiske lande har vi gjort en indsats og mobiliseret vores krfter , hvilket gjorde det muligt at redde Safiyas og Hafsatus liv , men p trods af denne sejr har den islamiske domstol i Bakori dmt en anden kvinde , Amina Lawal , til dden ved stening .
Jeg mener dog ikke , at vi kan fortstte med at minde om disse blodsudgydelser , selv om vi bliver ndt til det .
Vi skal forlange , at Nigeria , som nu skal til at afholde demokratiske valg , og som EU derfor skal sttte , ikke bare styrker det pluralistiske demokrati og den sociale og konomiske retfrdighed - sdan som man mindede om i forbindelse med Cotonou-aftalerne - men ogs bringer disse krnkelser til ophr .
Efter min mening kan vi ikke lngere blive ved med at minde om de konstante overtrdelser og vente p , at der sker noget .
Vi er ndt til at gre en mere resolut indsats og bruge alle de instrumenter , vi har til rdighed .
<SPEAKER ID=146 NAME="Lamy">
Hr. formand , som vi alle ved , tager EU meget kraftigt og til stadighed afstand fra ddsstraf , og i de lande , hvor den stadig eksisterer , anmoder vi om , at brugen af denne praksis gradvis forsvinder , og vi insisterer p , at den anvendes mindst muligt .
Vi er efterhnden flles om at udve pres for at opn vedtagelse af moratorier .
<P>
Vi er i EU og i Kommissionen srdeles bekymret over grusomheden i de straffe og henrettelser , som finder sted i henhold til sharian i en rkke lande .
En hngning , som blev gennemfrt i januar i r , satte en stopper for et moratorium for ddsstraf i Nigeria .
Vi deltog i Unionens henvendelse til de nigerianske myndigheder vedrrende dette sprgsml i februar .
Vi greb ligeledes ind p flere mder i sagen om Safiya Husaini og navnlig , da kommissionsformand Prodi fremsatte en direkte appel til prsident Obasanjo .
<P>
P nuvrende tidspunkt flger vi nje sagen om Amina Lawal , der er blevet nvnt af fru Ainardi , fru Karamanou og fru Ghilardotti , hvor en appelprocedure i jeblikket pgr .
Nu skal det dreje sig om konsekvenserne af alt dette for forbindelserne mellem EU og Nigeria , som er fastlagt i henhold til Cotonou-aftalen .
Et af de grundlggende elementer i denne aftale er overholdelsen af menneskerettighederne , og i den forbindelse ligevrdighed mellem mnd og kvinder .
Vi er tilfredse med , at Nigerias justitsminister officielt har erklret , at forbundsstaterne br ndre deres straffelovgivninger , s det undgs at anvende straffe , der er i modstrid med de borgerlige rettigheder , som er sikret ved den nigerianske forfatning .
Det ser ligeledes ud til , at forbundsregeringen er optaget af uoverensstemmelserne mellem anvendelsen af shariaen til bestemmelse af straffe p den ene side og de internationale konventioner , som Nigeria har underskrevet , p den anden side .
<P>
Vi har finansieret gennemfrelsen af en nigeriansk undersgelse om shariaen , som antyder , at lovene i shariaen er drligt udformet og faktisk modsiger andre forbundslove .
De bliver desuden anvendt temmelig vilkrligt , hvilket skyldes dommernes manglende uddannelse .
Vi mener , at lsningen p nuvrende tidspunkt stadig er dialog og srligt overholdelse af de forpligtelser , som landet har ptaget sig inden for rammerne af Cotonou-aftalen .
<P>
De ved som vi , at denne aftale indeholder procedurer , der kan anvendes , hvis menneskerettighederne overtrdes .
Det er dette punkt , som vi sammen br evaluere , s vi kan udve det ndvendige pres , men samtidig undg at indfre tilfldige sanktioner for alle forbundsstaterne i Nigeria eller at delgge gode muligheder for ndringer , for det er jo denne ndring , som vores pres og vores flles indsats skal fre til .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet spiller ungteligt en hovedrolle i fredsprocessen , som brdrelandene i Centralamerika har gennemget .
<P>
Nu skal vi tale om den situation , som Guatemala i den seneste tid har befundet sig i , seks r efter indgelsen af fredsaftalerne i 1996 .
Og det er p tide , at Europa-Parlamentet sttter andre fortalere for menneskerettigheder , fagforeningsfolk og gejstlige , som arbejder med de indfdte samfund , s disse fredsplaner fres videre og ikke gr i st .
Det er absolut ndvendigt , at regeringen i Guatemala ivrkstter de lovreformer , der er fastsat i fredsaftalerne , at retsmyndighederne konsoliderer deres uafhngighed og deres evne til at forflge og dmme de skyldige for krigene og for krnkelser af menneskerettighederne forud for og efter indgelsen af fredsaftalerne .
<P>
Derfor er dette et solidaritetsoprb fra Europa-Parlamentet , som vi sender til befolkningen i Guatemala og til regeringen for at opmuntre dem til at fortstte kampen for at garantere overholdelsen af menneskerettighederne , retsstaten og retsmyndighedernes uafhngighed .
Det er ndvendigt at opn succes med disse aftaler , der ikke kun er blevet gennemfrt i Guatemala , men ogs i andre centralamerikanske lande .
Og det betyder , at regeringerne br fortstte med at forflge og straffe de ansvarlige for forbrydelserne , hvilket kun kan opns ved at respektere og styrke retsmyndighedernes uafhngighed .
Det er det budskab , som vi herfra vil sende som sttte til befolkningen i Guatemala , til dem , som kmper for friheden , og til landets politiske myndigheder .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , vi kan se , at menneskerettighederne altid er et aktuelt emne . I dag skal vi s tale om menneskerettighedssituationen i et nrtstende centralamerikansk brdreland , og det skal vi netop en dag , hvor det er blevet vedtaget at etablere en International Straffedomstol .
<P>
For et par dage siden lste jeg en artikel , som jeg synes er relevant i dag , og som er skrevet af en centralamerikansk liberal .
I artiklen stod der , at Centralamerika er et omrde med naturkatastrofer , som gennemlbes af en jordsklvsforskydning i jordlaget , som p visse tidspunkter river byer ned og begraver hele landsbyer .
Men det ser ud til , at regionen ogs trues af en anden forskydning , en moralsk forskydning , og at straffriheden tilsyneladende beskytter visse samvittighedslse mennesker .
<P>
I en rapport fra 2001 placerer en tysk ngo , International Transparens , som kontrollerer og anmelder statskorruption i verden , Guatemala p et niveau , der bringer det demokratiske system i miskredit og endog udstter institutionerne for fare .
<P>
I dag fordmmer Europa-Parlamentet krnkelsen af menneskerettighederne i Guatemala , som underkastes en stigende optrapning , der - som vores kollega Poms med rette netop har ppeget - pvirker arbejdstagere , journalister , politikere osv .
Vi beklager det misbrug , der har fundet sted fra visse konomiske aktrers side , som ikke tver med at bruge vben- og narkotikahandel , hvidvaskning af penge og selv bortfrelser for at berige sig .
<P>
Her fra Parlamentet anmoder vi regeringen i Guatemala om at kontrollere og indfre sanktioner over for de ulovlige grupper , at garantere borgernes sikkerhed , at bne dren for retsmyndighederne og efterforske de forbrydelser , der er blevet beget i lang tid .
Det er kun muligt at stte en stopper for straffriheden , hvis retsmyndighederne blive uafhngige og frie , og hvis der kommer et strre internationalt pres og en globalisering af straffe , s forbrydelserne ikke forbliver ustraffet , og sledes styrkes demokratiet ogs .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af min gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , kan jeg tilslutte mig alle kollegerne , der netop fordmte krnkelsen af menneskerettighederne i Guatemala , i anmodningen om at respektere freds- og forsoningsaftalerne , i , at de ansvarlige for forbrydelser og grusomheder beget under diktaturet straffes , i fordmmelsen af alle de grusomheder , der stadig begs , navnlig af de skaldte ulovlige grupper , som myrder , torturerer og krnker menneskerettighederne .
<P>
Men , mine damer og herrer , jeg vil navnlig fordmme en efter min mening helt speciel situation , som jeg synes er gldende i mange latinamerikanske lande : Guatemala , Peru , Bolivia , Ecuador og andre lande lever stadig under et kolonistyre .
Der er et kreolsk mindretal - et hvidt mindretal - som stadig kontrollerer og marginaliserer millioner og atter millioner af indfdte , som , selv om de er i flertal , overhovedet ikke bliver taget i betragtning af staten .
Disse stater kan ikke vre demokratiske og for at opretholde de traditionelle jordprivilegier underkastes og marginaliseres de indfdte flertal , og hvis de gr oprr , skabes der diktaturer , som torturerer og myrder .
<P>
Sledes besidder dette mindretal den dmmende magt og ejendomsretten , befaler over politiet og over militret . S lnge der ikke er et virkeligt demokrati - som i Sydafrika - s lnge magten ikke overgr til de indfdte flertal , og de virkelig lrer selv at opbygge deres egen stat , tror jeg ikke , der vil vre nogen lsning p problemet med overtrdelser af menneskerettighederne i disse latinamerikanske lande .
<P>
Mange gange sammenligner jeg lande , der str os - navnlig os spaniere - nrt , med de afrikanske lande . Det er ofte fattige lande , der har diktaturstyrer , men en dag bliver de demokratiske styrer , der ledes af det flertal , der fr var marginaliseret .
I Latinamerika er problemet langt mere alvorligt , og vi skal vre klar over det , s vi fra Europa kan hjlpe med at opbygge rigtige demokratiske styrer , der regeres af flertallet .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , lad mig give udtryk for en vis trthed efter denne uge , efter alle de aftener , hvor vi har talt om den manglende respekt for menneskerettighederne .
Og jeg taler ikke om trtheden af at skulle behandle denne sag , men af manglende resultater p trods af Parlamentets konstante pres .
<P>
Der skabtes mange forventninger med undertegnelsen af aftalerne i Guatemala i 1996 og El Salvador .
Der tales nu om behovet for en dialog i Colombia .
Problemet er , at aftalerne ikke overholdes - og det er det , der skal behandles her i dag - og at det skuffer forventningerne blandt befolkningens flertal , i dette tilflde i Guatemala , hvor de indfdte udgr en betydelig del af befolkningen , som Camilo Nogueira rigtignok sagde .
<P>
Monsignore Gerardi var ansvarlig for og forfatter af det glimrende dokument , der indeholder en historisk afklaring , som nu burde udgre fremgangsmden for strstedelen af dommerne i Guatemala , som taler om de forbrydelser , der blev beget i lbet af borgerkrigen . Jeg tror , at den bedste mde , hvorp vi kan mindes ham , er at krve , at aftalerne overholdes , at der virkelig kommer en landbrugsreform , som ikke har fundet sted , at Guatemalas befolknings store flertal respekteres - hvilket ikke sker , fordi de stadig befinder sig i den strste fattigdom - at der sttes en bremse for den stadig stigende vold mod befolkningen og dens reprsentanter , menneskerettighedsforkmpere , reprsentanter for landarbejderne , fagforeningsfolk , gejstlige samt personer , der er tt p befolkningsflertallets rettigheder .
Desvrre er strstedelen af menneskerettighederne hidtil ikke blevet overholdt i Guatemala .
Derfor tror jeg , vi her br anmode om , at EU med de til rdighed stende midler fr indflydelse p , at disse aftaler , som Unionen har bidraget s meget til , overholdes .
<SPEAKER ID=152 NAME="Lamy">
Hr. formand , vi deler de bekymringer , som forfatterne til beslutningsforslaget giver udtryk for vedrrende den betydelige forvrring af situationen i Guatemala p grundlggende omrder som beskyttelse af menneskerettigheder , forvaltning af juridiske aspekter og god forvaltning af offentlige anliggender .
I lighed med Dem er vi desuden meget bekymrede over stigningen i antallet af sager om trusler i dette land , ikke blot mod forkmperne for menneskerettigheder , men ogs mod reprsentanter fra det civile samfund , politiske ledere , medlemmer af ngo ' er og gejstlige .
<P>
Derfor har Kommissionen flgende vsentlige prioriteringer vedrrende forbindelserne med Guatemala . For det frste skal der ydes sttte til gennemfrelsen af fredsaftalerne fra 1996 , dernst skal moderniseringen af staten fremmes , og der skal opfordres til en bedre forvaltning af de offentlige anliggender .
Disse prioriteringer indgr i en overordnet ramme , som er en fuldstndig gennemfrelse af de anbefalinger , der er angivet i Kommissionens beretning om den historiske afklaring , som fru Gonzlez lvarez talte om , og som er af afgrende betydning .
I den forbindelse og for vrigt i henhold til beslutningen om menneskerettighederne i Guatemala , som Europa-Parlamentet vedtog i juni , har Kommissionen besluttet at trffe yderligere foranstaltninger .
<P>
For det frste i forbindelse med en politisk dialog , hvor Kommissionen og EU-medlemsstaterne til stadighed regelmssigt minder myndighederne i Guatemala og de lokale offentlige institutioner om , hvor vigtigt det er , at enhver form for vold bliver stoppet , og at enhver hindring for overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet undersges systematisk .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne har desuden i en flles erklring , der blev offentliggjort efter mdet med Den Rdgivende Gruppe vedrrende Guatemala , som fandt sted i Washington i februar , insisteret p , at det er ndvendigt med fremskridt , som er meget mere sammenhngende end dem , vi hidtil har set vedrrende fredsprocessen .
Vi opfordrer - og vi vil fortstte med at opfordre - regeringen i Guatemala til regelmssige og konstante tiltag som opflgning p de konklusioner og forpligtelser , der er truffet i Den Rdgivende Gruppe .
Det er den frste foranstaltning .
<P>
Den anden foranstaltning gr ud p at udve pres p regeringen i Guatemala i forbindelse med vores samarbejde , s den overholder fredsaftalerne fra 1996 , og som De ved , yder vi finansiel sttte til konkrete initiativer p dette omrde , srligt til foranstaltninger , der har til hensigt at styrke og modernisere det civile nationale politi .
Programmets mlstning er at opfordre myndighederne i Guatemala til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at forhindre enhver form for krnkelse af retsstatsprincippet , og at ge deres bestrbelser p at sikre , at landet reelt kan blive mere demokratisk og retfrdigt .
Dette initiativ vil blive gentaget i de kommende mneder i et nyt samarbejdsprogram til fremme af retsvsenet i Guatemala .
<P>
I lbet af perioden 2002-2006 , som er den fastsatte periode for Unionens samarbejdsstrategi med Guatemala , vil vi styrke vores indsats , nr det glder menneskerettigheder , bekmpelse af trusler og straffrihed .
Guatemala er tilfldigvis et af de vsentligste lande , der drager fordel af det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder i 2002-2004 , hvor vi hovedsageligt vil beskftige os med den korrekte forvaltning af offentlige anliggender , rettigheder for de oprindelige befolkningsgrupper , ddsstraf og bekmpelse af straffrihed , som er de emner , som parlamentsmedlemmerne selv har fastsat for et stykke tid siden .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , situationen ved indgangen til Kanaltunnellen har vret kaotisk i mnedsvis .
Siden november sidste r har godstjenesten i Frthun ved Calais vret alvorligt afbrudt af illegale aktiviteter fra indvandrere .
Jeg har allerede rejst denne sag ved to tidligere lejligheder her i Parlamentet , den 4. februar og den 11. marts , og vores anmodning om uopsttelig forhandling afspejler den desperate alvor i den fortsatte krise .
<P>
Den 19. marts svarede den franske regering p forelbige foresprgsler fra Kommissionen og sagde , at der straks var blevet taget initiativ til at gennemfre nye sikkerhedsforanstaltninger i Frthun og give politidkning 24 timer i dgnet .
Men den 27. marts besgte jeg sammen med 150 parlamentsmedlemmer , folk fra godstogstjenesten , embedsmnd , politi , medierne og andre , men med bemrkelsesvrdigt fravr af britiske og franske ministre , godsterminalen i Frthun .
Vi blev forblffede over at se illegale indvandrere klavre rundt p togene ved hjlys dag lige for jnene af os .
Det var klart , at situationen var ude af kontrol , og den er ikke blevet bedre , til trods for at SNCF ( de franske jernbaner ) har lovet at genoptage normal drift fra 2. april .
<P>
S sent som i tirsdags brd ca . 100 indvandrere ud af et godstog i Dollands Moor i Folkestone .
Dette tog havde benbart ventet nsten uden bevogtning i 24 timer i Calais .
Situationen er uacceptabel .
Bortset fra den menneskelige tragedie ved situationen er jeg bekymret over , at britisk erhvervsliv og ca . 8.000 arbejdspladser er i direkte fare som flge af forholdene , herunder i mit eget omrde i det stlige England .
Der er ogs meget alvorlige miljmssige flger mv .
Det gr iden om fri bevgelighed for gods i hele EU til grin .
<P>
I betragtning af de manglende initiativer fra den britiske og franske regerings side i tirsdags ledede jeg en delegation , der mdtes med Kommissionen . Lord Berkeley , formand for Godstogsgruppen , og Alan Roberts , som er fra min valgkreds i Hertfordshire , og hvis familiedrevne jernbanespeditionsfirma er blevet meget hrdt ramt af krisen i Frthun , fulgtes med mig for at mdes med kommissr Bolkestein .
Han gav udtryk for stor sympati og for irritation over mangel p handling fra regeringernes side .
Jeg vil nu indtrngende anmode Kommissionen om at gre , hvad der yderligere er ndvendigt , herunder s hurtigt som overhovedet muligt at trffe juridiske foranstaltninger over for den franske regering .
<P>
Virksomhederne trnger omgende til finansiel bistand for at kunne fortstte svel som til kompensation p lang sigt for tab , de har lidt p grund af manglende effektiv handling fra de franske og britiske myndigheders side .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , den desperate situation i Frthun , som jeg ogs har besgt , krver en reaktion p to fronter .
Jernbanespeditrerne og deraf afhngige virksomheder har behov for en reaktion , der koncentrerer sig om det jeblikkelige og langvarige behov for tilstrkkelige sikkerhedsforanstaltninger , sledes at godset fortsat kan sendes .
Det har De helt ret i .
Det br ikke g ud over virksomhederne , at regeringerne ikke kan hndtere problemerne med asylsgere .
Virksomhederne har brug for afsprringer i Frthun , men det er ogs afgrende for at forhindre , at immigranterne dr .
Det er SNCF ' s og den franske regerings ansvar .
Jeg er chokeret over , at Den Socialdemokratiske Gruppe ngtede at tage det med i beslutningsforslaget .
Jeg opfordrer dem og i srdeleshed de britiske Labour-medlemmer til at sttte ndringsforslag 2 herom .
<P>
ndringsforslag 6 fra Den Socialdemokratiske Gruppe er hblst vagt , og lader regeringerne slippe billigt .
Virksomheder , der er ramt , trnger ogs til finansiel sttte , og de behver jeblikkelig sttte og kompensation fra de to regeringer .
Det vil ogs chokere mig , hvis Labour-medlemmerne stemmer imod dette .
<P>
ndringsforslag 1 er fra ELDR-Gruppen og opfordrer til en styrkelse af de muligheder for at gribe ind , som Kommissionen har i jeblikket , og som er helt utilstrkkelige til at fjerne hindringerne for fri bevgelighed for varer .
Jeg har hrt , at de konservative ndig vil sttte dette , men det hber jeg ikke er sandt .
<P>
Den anden reaktion , der er behov for i Calais-omrdet , er at tage fat p asylsprgsmlet p en human og praktisk mde .
Min gruppe kan ikke sttte ndringsforslag 5 fra Den Socialdemokratiske Gruppe , fordi det udelukkende ser situationen i Frthun som et resultat af det pres , som folk fler for at rejse fra deres hjemland .
Det er naturligvis baggrunden , hvilket er grunden til , at beslutningsforslaget i et afsnit , som jeg har forfattet , anfrer , at den langsigtede lsning m findes i en flles europisk asylpolitik .
Der understreges behovet for en hensynsfuld humanitr holdning ogs .
<P>
Men lige her og nu m den britiske og den franske regering n til en praktisk aftale om at behandle asylansgninger p stedet ved Sangatte-centret , ikke at lukke det - det ville virke imod hensigten .
Men ndringsforslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe ser formentlig med vilje bort fra det ansvar , som SNCF og regeringen har for at gre noget ved presset for asyl .
Det er uacceptabelt .
<P>
Jernbanespeditrerne er et sammenbrud nr .
8.000 arbejdstagere risikerer at miste deres arbejde .
Jeg opfordrer til , at man sttter beslutningsforslaget og ndringsforslag 1-4 .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg taler ikke her som ordfrer , for gruppen De Grnne sttter ikke dette kompromisforslag .
Hvad taler vi reelt om ?
Taler vi om selskabet Eurotunnel og dets manglende indtjening og om forstyrrelser af trafikken ved Kanaltunnellen , eller taler vi om det , som reelt er emnet for forhandlingerne denne eftermiddag , nemlig menneskerettigheder og i dette tilflde rettigheder for de flygtninge , der befinder sig i Sangatte og den menneskelige tragedie , som finder sted der ?
Flygtningene i Sangatte er ikke illegale flygtninge .
De er i et center , der er oprettet af den franske stat , og som drives af Rde Kors , der for dette arbejde modtager offentlig sttte fra den franske stat .
Disse flygtninge er kosovoere og kurdere , og i jeblikket er der mange afghanere .
Alle de folkeslag , der er aktuelle , ankommer i blger til Sangatte .
Hvis vi vil tale om menneskerettigheder , s lad os tale om dem , men lad os ikke tale om konomiske sprgsml og om trafiksikkerheden i Kanaltunnellen .
Ved denne sammenblanding af tingene er der noget helt upassende .
Dette center blev bnet takket vre en meget stor mobilisering fra sammenslutninger , der nskede at hjlpe i en ndsituation , og det ville vre en menneskelig katastrofe , hvis centret lukkede .
Vi har oplevet Calais og Sangatte uden centre .
Vi har set flygtninge , der med livet som indsats forsgte at komme til Storbritannien , og som flakkede rundt i gaderne i Calais med deres brn i regnvejr . Foreninger forsger mjsommeligt at give dem mad hver dag .
nsker vi i en debat om menneskerettigheder at vende tilbage til denne situation ?
Denne debat er rlig talt meget drlig . Derfor kan De Grnne ikke sttte dette beslutningsforslag og opfordrer desuden kollegerne til at gre det samme , for ellers ville det ikke vre til at bre .
Gruppen De Grnne , der mener , at den franske stat udviser manglende vilje , nr det glder disse personers ret til at anmode om asyl i Frankrig , har desuden i samarbejde med foreningerne stttet udarbejdelsen af et dokument , som flygtningene i Sangatte sls om , som var det brd .
Hvad str der i dette dokument ?
Det forklarer ganske enkelt flygtningene , hvordan man ansger om asyl i Frankrig , og hvilke rettigheder der er forbundet med asylansgningerne i Frankrig .
Det er den vej , vi br g , naturligvis p lang sigt , med henblik p oprettelsen af en europisk statut for flygtninge , der kan lse denne situation .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Roure (PSE).">
Hr. formand , vi str i dag over for reelle problemer i forbindelse med den massive ankomst af flygtninge . Det er i jeblikket bl.a. familier med sm brn og spdbrn , der kommer og ansger om asyl .
<P>
Denne situation er resultatet af den elendige situation for tusindvis af flygtninge og fordrevne personer , der har vret ndt til - ofte mod deres vilje og med livet som indsats - at flygte fra de lande , hvor de blev politisk , konomisk eller socialt undertrykt , og hvor krigen og konflikterne raser .
<P>
Det m absolut vre muligt at modtage flygtningene p passende vis , ellers vil foresprgslen blive rettet til de lokale myndigheder , selv om de ikke lngere kan modtage flere .
De har reelt hverken de menneskelige midler , de strukturelle midler eller de finansielle midler til at forbedre denne elendighed .
<P>
Vi br derfor finde et tilfredsstillende svar p lang sigt p disse problemer , og der skal indfres et menneskeligt aspekt i asyl- og indvandringspolitikken .
Vi kan ikke fortstte med ikke at se problemerne i jnene .
Vi kan ikke blive ved med at stikke hovedet i busken .
P den mde er vi p vej mod en katastrofe .
<P>
Nr de mange problemer ved indgangen til Kanaltunnellen fortstter p trods af de flles bestrbelser fra den franske og den engelske regerings side p at stte en stopper for forsgene p at komme illegalt igennem tunnellen , skyldes det , at vi ikke har en flles europisk asylpolitik .
<P>
Alle landene i EU berres , for de problemer , som vi str over for , er et resultat af en manglende harmonisering af asylprocedurerne i Europa .
Vi br derfor hurtigst muligt vedtage en rkke foranstaltninger til indfrelse af en europisk asylpolitik .
Vi br alle samlet se p de problemer , som vi str over for .
EU skal vise beslutsomhed ved hurtigst muligt at vedtage en beslutning om de forskellige midler , om minimumsstandarderne for modtagelse og om tildeling og fratagelse af flygtningestatus , og dette skal ske - og det gr jeg opmrksom p - i den nd , der kendetegnede Det Europiske Rds mde i Tampere .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Hr. formand , mine vlgere i det sydstlige England vil blive meget glade over at hre , at Parlamentet har fundet tid til at drfte de gentagne lukninger af Kanaltunnellen .
Meget f mennesker uden for min region forstr , hvor alvorlig situationen er .
De jvnlige standsninger af godstransporten er nu ved at n et kriselignende omfang .
Virksomhederne kan ikke sende deres varer , transportinfrastrukturen i det sydlige England er stadig hmmet , det indre marked bliver krnket , eftersom udvekslingen af varer bliver hindret , politiet i Kent og Sussex er overbebyrdet , og tilstrmningen af illegale indvandrere lgger en alvorlig byrde p de lokale myndigheder og skatteydere .
<P>
Det er udmrket at forlange strre sikkerhed ved Calais-Frthun-godsterminalen , men det er at tage fat om symptomerne p problemet , ikke rsagen .
Hvis vi mener det alvorligt med at f situationen under kontrol , m vi alle stoppe op og sprge : Hvad gr titusinder af mennesker s desperate for at slippe ud af Frankrig ?
Frankrig er jo trods alt ikke et land , der forflger sine borgere .
Tvrtimod er det et af de ldste og frieste demokratier i verden .
Kort sagt , det er nppe et land , som man med rimelighed ville forvente , at folk skulle sge politisk asyl fra , og alligevel risikerer hundreder af mennesker nat efter nat deres liv for at komme ind i Det Forenede Kongerige via Kanaltunnellen .
<P>
Den britiske regering m ptage sig det vsentligste ansvar for denne tingenes tilstand .
Den vigtigste forskel mellem Storbritannien og Frankrig p dette omrde er , at nr en asylansgning i Det Forenede Kongerige bliver afslet , flges dette nsten aldrig af udvisning .
Derfor er illegale indvandrere helt forsteligt fast besluttede p at n den eneste EU-stat , hvorfra de ved , at det nsten er helt sikkert , at de ikke vil blive sendt tilbage .
S lnge denne tingenes tilstand fortstter , vil der vre en ubegrnset forsyning af unge mennesker i Sangatte-lejren , der p enhver mulig mde forsger at krydse Kanalen .
<P>
Det er et internationalt problem , men det kan i alt vsentligt lses indenrigspolitisk i Storbritannien .
Den britiske regering m ndre sin holdning til asyl .
Den m ophre med at behandle asylansgninger , nr det sidste udrejsepunkt er en stat , som helt givet er sikker , ssom Frankrig .
Hvis man gr dette , vil det reducere presset ikke bare p Kanaltunnellen men i forlngelse heraf p Frankrigs stgrnse , da frre indvandrere vil forsge at foretage rejsen .
Medmindre der straks gres noget fra den britiske regerings side , vil belastningen af det sydstlige omrde kun blive strre .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J. E. (PSE).">
Hr. formand , jeg taler i en debat om menneskerettigheder - selv om man ville have fundet det vanskeligt at tro , hvis man havde lyttet nje til hr . Hannans medlidende ord .
Det er et sprgsml om menneskerettigheder , vi drfter her .
Det er ikke let , og det er der ingen , der br sige , at det er .
Det er ikke kun blevet ptrngende p grund af den konomiske virkning p virksomhederne eller p godssektoren , som jeg har stor sympati for .
Det er en meget alvorlig og pinefuld situation , som ingen har re af .
Som andre har sagt , har den berrt et stort antal mennesker og regeringer - bde i Frankrig , Det Forenede Kongerige og andre lande - samt lokale myndigheder .
Det er en situation , som mit udvalg i Parlamentet ogs har drftet ved mere end en lejlighed .
Folk kan g tilbage og sge efter forskellige grunde til , at der er mange mennesker der .
Jeg afviser de meget simplistiske og inhumane forslag fra hr . Hannan .
Det er en situation , der er blevet forvrret de senere r , og problemet er langt strre , end han antydede .
<P>
Men ligesom Parlamentet m beskytte erhvervslivet og godssektoren , sledes m Europa - men ikke kun Det Forenede Kongerige og Frankrig - have pligt til at tage sig af og beskytte asylsgerne .
Det er desperate mennesker .
Nogle er flygtet af frygt for deres liv , og vi br kunne give dem asyl og enhver mulighed for at forelgge deres krav om asyl .
<P>
Det er , hvad Dublin-konventionen , som vi prvede at revidere tidligere i r i Marinho-betnkningen , drejer sig om .
Vi har brug for en Dublin-konvention , der gr det muligt for asylsgere at fle sig trygge og at fremkomme med deres anmodning om asyl i det frste EU-land , de nr .
Tidligere p ugen stillede man fra den anden side af salen ndringsforslag , der lagde op til , at de kunne f meddelelse om deres rettigheder p et hvilket som helst sprog , og ikke ndvendigvis et , som de forstod .
Det er ikke den rette vej , og det forklarer , hvorfor folk undertiden flytter til et andet land .
<P>
Det er ikke et sprgsml om , hvem der sttter hvilke ndringsforslag , og hvem der ikke gr .
Personligt har jeg ingen problemer med ndringsforslag 2 , som jeg blev spurgt om fr .
Vi m f systemet til at fungere til gavn for alle de mennesker , der bevger sig rundt i Europa .
Vi m gre det sikkert og f det til at virke for erhvervslivet .
Vi m arbejde hen imod et flles europisk asylsystem .
Uden det vil Europa ikke kunne fungere , og vi vil stadig vende tilbage til disse sprgsml den ene gang efter den anden .
Vi har brug for et flles europisk asylsystem i alle medlemsstater , som kan forsts , og som virker .
Jeg og mine kolleger i denne side af salen vil sammen med andre konsekvent arbejde for dette i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , for to mneder siden var der forhandling i Europa-Parlamentet om sprgsmlet om forhindringer for trafikken i Kanaltunnellen , som skyldes de mange flygtninge p den franske side , der forsger at komme til Storbritannien , angiveligt for at sge om asyl .
<P>
Men da denne frste forhandling var indholdsls , og det skal siges , besluttede Formandskonferencen med stor visdom at fremlgge det samme emne til en anden runde i dag .
Desvrre vil den blive lige s utilfredsstillende som den frste , hvis jeg skal bedmme det ud fra det beslutningsforslag , der bliver sat under afstemning .
<P>
Uden at gentage alt det , som jeg sagde om emnet for to mneder siden og srligt om den indholdslse harmoniserede asylpolitik , der menes at kunne lse alle problemer , vil jeg blot understrege , at den helt enkle sandhed overhovedet ikke er nvnt .
P nuvrende tidspunkt er livet for den franske befolkning i omrdet forgiftet , de konomiske aktiviteter forstyrres p bekostning af vores engelske naboer , jernbaneselskaberne tvinges i kn af den ubegrundede sikkerhedsbyrde , og alt dette finder sted af en eneste rsag , nemlig den franske regerings totale skdeslshed , som helt benlyst lader illegale indvandrere klumpe sig sammen , sknt 90 % ikke har ret til at blive og br sendes tilbage til det land , de kommer fra .
<P>
Hvis vi ikke reagerer p denne nye form for indvandring , vil situationen hurtigt udvikle sig og komme ud af kontrol .
Topmlet var , da Europa-Parlamentet i tirsdags - for tre dage siden - vedtog en tekst , der ville give betydelig sttte til en lsning p problemet .
Det drejer sig om Rdets forordning om faststtelse af kriterierne til afgrelse af , hvilken medlemsstat , der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , som var emnet for Marinho-betnkningen .
Den ansvarlige stat er naturligvis det land , som der frst sker indrejse i .
Men derudover faststter artikel 12 , som vi vedtog , og jeg lser op , at " En medlemsstat , der bevidst har tolereret tredjelandsstatsborgerens ulovlige tilstedevrelse p sit omrde i en periode p over to mneder , er ansvarlig for behandlingen af asylansgningen " .
Derfor er det ikke i det givne tilflde , Storbritannien , men Frankrig , der har det fulde ansvar . Det burde i det mindste vre udtrykt klart i vores beslutning .
<SPEAKER ID=161 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen er naturligvis informeret om alle de vanskeligheder i forbindelse med sikkerhed , god afvikling af jernbanetransporten og transporten af varer , der opstr , nr illegale indvandrere gentagne gange trnger ind i de transporter , der gr det muligt at komme fra Calais i Frankrig til Storbritannien .
Dette fnomen , og jeg tror , at de forskellige indlg har givet udtryk for det , er resultatet af en kombination af temmelig komplekse faktorer , og er endnu en gang - det mener jeg i hvert fald - udtryk for , at Unionen mere end nogensinde har brug for en flles asyl- og indvandringspolitik .
P det punkt er jeg enig med fru Ludfords og fru Roures bemrkninger om dette aspekt .
<P>
I den forbindelse har Kommissionen allerede truffet relevante initiativer ved for Rdet og Europa-Parlamentet at fremlgge alle forndne forslag til sikring af en form for ligebehandling mellem medlemsstaterne om sprgsml , der tilsyneladende er vanskelige .
<P>
Hvad angr asylpolitikken sigter Kommissionens forslag mod at skabe et retfrdigt , effektivt og hurtigt europisk asylsystem .
Vi forelagde i september 2000 et direktiv fra Rdet om asylprocedurer .
De ved , at mange medlemslande er modstandere af indfrelsen af ufravigelige frister for gennemfrelse af procedurerne .
Vi vil derfor i lbet af de kommende uger stille et revideret forslag , som Det Europiske Rd i Laeken bad os om .
<P>
Om 14 dage skal Europa-Parlamentet udtale sig om det direktivforslag , som Kommissionen stillede for et r siden , og som sigter mod at harmonisere modtagelsesvilkrene for asylansgerne .
Dette sprgsml prioriteres hjt af det spanske formandskab og kan munde ud i en politisk aftale i Rdet i de kommende uger .
Naturligvis bliver denne opgave nemmere , hvis Europa-Parlamentet selv tager stilling .
Et andet direktivforslag , der blev vedtaget i september , har til forml at harmonisere begreberne flygtninge og personer , der har brug for international beskyttelse . Forslaget skal vre frdigforhandlet inden 2003 .
Alle disse forslag sigter srligt mod at begrnse det , som man kunne kalde forskellene i medlemsstaternes pres , hvilket er forskelle , der er med til at anspore til det , som man bureaukratisk kunne kalde sekundre bevgelser , der kan skyldes forskelle i de praktiske og juridiske rammer for asylret .
Alle disse initiativer sigter ligeledes mod at sikre adgang til beskyttelse for dem , der har behov for det - hvilket i dette tilflde synes srlig benlyst - med fuldstndig overholdelse af Genve-konventionen fra 1951 om flygtninge .
<P>
Endelig har Kommissionen stillet forslag om en forordning om ansvaret for behandling af asylansgere , der - som hr . Berthu med rette gjorde opmrksom p - indeholder en klausul om , at det medlemsland , der bevidst har tolereret , at illegale indvandrere fra tredjelande opholder sig i landet i mere end to mneder , er ansvarlig for behandlingen af de pgldendes asylansgning .
Forhandlingerne om dette emne er ikke afsluttet , selv om Europa-Parlamentet har arbejdet for det , og de skal afsluttes i lbet af det danske formandskab . Hr .
Berthu , vi er alts stadig p nuvrende tidspunkt ved at udfrdige teksten .
<P>
Kommissionen tilslutter sig fuldt ud mlstningen om at udvikle et fuldstndigt koncept for styringen af indvandringsfnomenerne , herunder deres eksterne dimension .
Dette henhrer under mlstningerne for den flles asyl- og indvandringspolitik , som blev fastlagt p Det Europiske Rds mde i Tampere .
Vi kommer for vrigt tilbage til det p mandag i Luxembourg , hvor det srligt skal dreje sig om bekmpelsen af illegal indvandring . Sammenhngen mellem udvikling og migration skal desuden overvejes grundigt .
<P>
Hvad angr bekmpelsen af den illegale indvandring , vedtog Rdet den 28. februar en handlingsplan , der overvejende er baseret p vores forslag , og som lgger vgt p betydningen af samarbejdet mellem oprindelseslandene og transitlandene .
Bekmpelsen af handel med mennesker og netvrk af illegale indvandrere bliver naturligvis prioriteret , og den br efterflges af en hjlp til de ofre , som nsker at deltage i straffesagerne mod menneskehandlerne .
Og med baggrund i en grnbog om politikken om hjemsendelse af de illegale indvandrere , som Kommissionen vedtog i gr , vil vi i nrmeste fremtid indlede en bred hring om en overordnet migrationspolitik .
<P>
Endelig , og dette viser , hvor komplekst emnet er , er vi ved at udarbejde en meddelelse om retningslinjerne for en integreret forvaltning af de ydre grnser .
<P>
Vedrrende transportvirksomhedernes ansvar mere specifikt er dette ansvar fastlagt i henhold til Schengen-konventionen og blev prciseret med vedtagelsen af et direktiv , der sigter mod at harmonisere de straffe , der kan anvendes p omrdet .
Vi er dog klar over , at problemet er meget strre , og vi har taget forskellige initiativer for at mdes med fagfolkene , myndighederne og de humanitre organisationer .
<P>
Endelig har vi , nr det glder den konkrete situation ved de franske statsbaners ( SNCF ' s ) terminal i Frthun , grebet ind over for de franske myndigheder i henhold til fllesskabslovgivningen for at anmode dem om at trffe de forndne foranstaltninger for at sikre den frie bevgelighed for de varer , der transporteres med tog .
De franske myndigheder har tilkendegivet over for os , at arbejdet med at gre terminalen i Frthun sikker p nuvrende tidspunkt er halvt frdigt , at udvidelsen af indhegningen , installationen af videokameraer og diverse andet udstyr er ved at vre frdig .
De franske myndigheder har forpligtet sig til , at dette arbejde skal vre frdigt i god tid fr juni 2002 , s trafikken kan blive lige s normal , som den var inden oktober 2001 .
Vi har desuden forvisset os om , at antallet af medarbejdere , der overvger SNCF-terminalen , er steget .
<P>
Under mdet i Rdet ( transport ) den 26. marts havde Kommissionen navnlig efter visse indlg fra parlamentsmedlemmerne fet opfrt dette punkt p dagsordenen for Rdets mde , s de to ministre , der er mest berrt af sagen , fik mulighed for at udtale sig , og det er en mulighed , som jeg kun anvender med en smule forsigtighed .
I den anledning gav de to parter , i dette tilflde den franske og den engelske , udtryk for , at de var blevet enige om de foranstaltninger , der skulle trffes for at sikre en tilbagevenden til normal trafik under normale sikkerhedsvilkr .
I tillid til dette mener Kommissionen nu , at det er op til dem at trffe de forndne foranstaltninger for at sikre den frie bevgelighed for varer - Kommissionen har gjort sin del af arbejdet .
De vil bemrke , at jeg frst er kommet ind p dette aspekt - som helt sikkert er vigtigt - efter at have talt om aspekterne vedrrende asyl- og indvandringspolitikken , som naturligvis er det vigtigste element i denne sag .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , et samfund , som kalder sig selv civiliseret , et samfund som det europiske , der gr sig til bannerfrer i forsvaret af menneskerettighederne , kan ikke st upvirket over for en situation , hvor s mange millioner brn i verden fratages de rettigheder , som vi pstr , vi forsvarer . Det er brn , der er dmt til at d p grund af aids eller underernring eller p grund af manglende lgehjlp , eller som nrmest tvinges til at leve under nogle fuldstndigt uvrdige levevilkr .
<P>
Det er rigtigt , at konventionen om barnets rettigheder og handlingsplanen , der blev vedtaget p verdenstopmdet i 1990 , forsger at sikre brns grundlggende rettigheder , men desvrre er situationen overhovedet ikke forbedret , og brnene er stadig de frste ofre for bl.a. fattigdom og underudvikling .
Statistikken taler for sig selv , og vi m ikke glemme , at der bag hvert tal gemmer sig et brneansigt , nogle jne , der anmoder os om hjlp .
<P>
Derfor br der fra FN ' s forestende samling om brn naturligvis udg et fast lfte om at overholde de indgede forpligtelser i konventionen om barnets rettigheder , som fastlgger kontrolmekanismer til at fre tilsyn med overholdelsen af disse forpligtelser , navnlig hvad angr bekmpelse af misbrug , udnyttelse og vold , som brnene underkastes , og for at garantere dem retten til skolegang .
<P>
Men der br navnlig ogs fra samlingen udg en forpligtelse til at vedtage mere sammenhngende og mere generse politikker vedrrende samarbejde om udvikling og bekmpelse af fattigdom for at sikre alle brn den grundlggende ret til vrdige livsbetingelser .
Og eftersom familien er samfundets vigtigste enhed , og at det er familiens vigtigste ansvar at beskytte og opdrage brnene og vge over deres udvikling , er det afgrende ogs at fremme nogle stttepolitikker til familien , som skal bidrage til at skabe de humane omgivelser , som er absolut ndvendige for , at barnet kan udvikles og i fremtiden indlemmes fordelagtigt i det fllesskab , det udgr en del af .
<P>
Parlamentet br give et klart mandat til EU i denne retning .
Derfor anmoder jeg p PPE-DE-Gruppens vegne Parlamentet om at sttte den flles beslutning , som vi drfter , og de ndringsforslag , vi har stillet , og som allerede udgjorde en del af den tekst , som Parlamentet vedtog i juli vedrrende den selvsamme FN-samling , som skulle have vret afholdt i september . For med denne stemme gr vi brnenes sag til vores sag , til Europa-Parlamentets sag og til Unionens sag .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil fremhve barnets behov for fllesskab .
Det er familien og slgten , der p den mest grundlggende mde kan give barnet et naturligt hjem og en naturlig opvkst .
Derfor vil jeg ogs understrege , at det er vigtigt , at PPE-DE-Gruppens ndringsforslag vedtages i Europa-Parlamentet .
Med henvisning til en afgrelse af 5. juli 2001 understreger vi , at brn er de frste ofre i forbindelse med familiens sammenbrud .
Vi gr ogs opmrksom p UNICEF ' s glimrende udkast til et slutdokument , hvor man understreger , at familien er den grundlggende samfundsenhed og brer det fornemste ansvar for beskyttelse , opdragelse og udvikling af barnet .
Vi vil ogs understrege det , vi sagde i Europa-Parlamentet forrige r , nemlig at den verden , som passer barnet , m vre en verden , som passer familien .
<P>
Familiens og familielivets sammenbrud hrer til Europas strste og alvorligste udfordringer og trusler .
<P>
I mit hjemland , Sverige , har en partileder for landets tredjestrste parti sagt til den svenske offentlighed : " Dd over familien " .
Europa-Parlamentet har en helt anden opfattelse og fremhver i stedet familien som den grundlggende enhed , nr det drejer sig om at give omsorg og krlighed til den opvoksende generation .
Vi kan lgge vgt p disse vurderinger p samme mde , som vi gjorde i 2001 .
Det er et budskab til verden om , at ogs det skaldt moderne Europa fortsat indser , at familien er den grundlggende enhed , hvor krlighed gives til den opvoksende generation .
Vi har brug for familien og for en forstelse af dens betydning mere end nogensinde .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , brn er deres vgt vrd i guld .
Dette er en udtalelse , som for det meste fremsttes af forldre og bedsteforldre , men for fremtiden ville det vre bedst ogs at bruge denne udtalelse , nr det glder politikken .
Ligesom der opstr en vekselvirkning mellem forldre og brn i to retninger , sledes skal der ogs skabes en vekselvirkning mellem brn og politikken p alle omrder .
I den forbindelse skal der frst og fremmest tages hensyn til den kendsgerning , at brn i den seneste tid har forandret sig temmelig meget .
Det er en flge af den kendsgerning , at familielivet og rollefordelingen inden for familien ikke lngere er indlysende .
Den traditionelle familie er ikke lngere standarden .
Brn vil vre med til det hele , aspektet alder er ikke lngere en faktor .
Det er et budskab , som de , der udformer politikken , m lgge sig p sinde .
Brn br behandles som fuldgyldige partnere i beslutningsprocessen .
Det er politikkens opgave at srge for hensigtsmssige procedurer og samrdsorganer .
Det ville have overordentlig stor betydning , hvis Europa-Parlamentet tog initiativ til at tilbyde brn fra medlemsstaterne , men ogs brn fra tredjelande et forum i Europa-Parlamentets bygninger .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , FN ' s Generalforsamlings srlige samling om brn vil faktisk vre et afgrende tidspunkt til at gre status over de fremskridt , der har fundet sted siden 1989 , som er ret for erklringen om konventionen om barnets rettigheder . Den srlige samling br drage staterne til ansvar for overholdelsen af deres forpligtelser .
I den forbindelse glder jeg mig over , at beslutningsforslaget indeholder et forslag om oprettelse af mekanismer , der fremover skal kontrollere , om regeringerne overholder disse forpligtelser .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at denne samling ikke blot bliver endnu et mde .
Der lades hnt om brns rettigheder hver dag overalt p jorden , bl.a. ved manglende adgang til pleje og uddannelse , brnesoldater , seksuel udnyttelse , kriminalitet i forbindelse med pdofili , handel med brn , brnearbejde og fejlernring .
Til denne ufuldstndige liste kan der tilfjes den srlige diskrimination , som de sm piger i en rkke lande er ofre for . Min kollega nvnte for et jeblik siden genital lemlstelse .
Endelig er brn ogs de frste ofre for krig , men ogs for fattigdom og social udstdelse .
Hvor mange brn selv i vores lande i Unionen fr ikke den pleje , de har behov for , eller de omgivelser , der fr dem til at udvikle sig , blot fordi deres forldre er fattige eller socialt udstdte , eller de er flygtninge og illegale indvandrere ?
<P>
Det er nu tid til at bekrfte det internationale samfunds forpligtelse til at prioritere brns velbefindende hjt overalt p jorden .
Dette engagement krver finansielle midler .
Jeg tror ogs , at det krver , at vi fremmer kvindernes rettigheder , hvilket er en helt ndvendig betingelse for , at brns rettigheder kan fremmes .
Europa har en meget betydningsfuld rolle .
Det br udvikle de europiske institutioners partnerskab med foreningerne og ngo ' erne , med regeringerne og med organisationerne i ansgerlandene .
Der skal tages hensyn til brnene p alle relevante niveauer i en rkke beslutninger .
<P>
Som afslutning vil jeg tilfje , at vi har behov for strre sammenhng i vores mlstninger .
Jeg mener ikke , at kravet til de ansgerlande , hvor situationen for brnene er meget vanskelig , om at mindske de offentlige udgifter , herunder udgifter til sundhed og uddannelse , er i overensstemmelse med mlet om forbedring af brns rettigheder .
<SPEAKER ID=167 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen venter ogs utlmodigt p vedtagelsen af en international dagsorden for det kommende rti , som specifikt drejer sig om brn , og som er centreret om de konkrete tiltag , som lederne vil forpligte sig til at overholde p FN ' s Generalforsamlings srlige samling i nste mned .
<P>
Handlingsplanen drejer sig om fire central hovedemner , nemlig sundhed , uddannelse , beskyttelse af brn og hiv / aids , som har en srlig plads i vores udviklingssamarbejde .
<P>
Kommissionen mener , at sttte til udsatte brn og beskyttelsen af dem br anerkendes i den meget strre kontekst om bekmpelse af fattigdom og dermed inden for rammerne af det udviklingssamarbejde , som Fllesskabet har skabt .
I den sammenhng er brnene en vsentlig mlgruppe for bistanden til tredjelande , srligt i politikkerne for omrder som uddannelse og sundhed .
<P>
Vedrrende uddannelse har vi for nylig vedtaget en meddelelse om undervisning og uddannelse i forbindelse med begrnsning af fattigdommen i udviklingslandene .
Meddelelsen indeholder en anbefaling om en kvalitativ og kvantitativ forgelse af den bistand , som vi yder til disse lande inden for uddannelsesomrdet . Vi har i den anledning - som flere af Dem har gjort opmrksom p - prciseret betydningen af en holdning , der lgger vgt p disse rettigheder .
<P>
Hvad angr brn , der er indblandet i vbnede konflikter , ydes der bistand gennem en rkke programmer , som forvaltes af Kommissionen , srligt det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
I 2001 var fremme af brns rettigheder desuden et af de prioriterede omrder for bevilling af ressourcer , og emnet blev indfrt i de planlagte finansieringer for 2002-2004 .
<P>
Afslutningsvis er brn ligeledes blevet en tvrgende prioritering med hensyn til foranstaltninger , der trffes i forbindelse med den humanitre bistand .
Dette viser sig ved konkrete projekter , ved aktiviteter om beskyttelse af brn , der finder sted overalt i Unionen , og ved de undersgelser , der fortages for at forbedre det internationale samfunds ydelse af humanitr bistand .
Kommissionens foranstaltninger er et udslag af de nsker , som er blevet udtrykt her , og de vedrrer forskellige aspekter af Unionens optrden udadtil og indadtil .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0204 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen i Angola ;
<P>
B5-0217 / 2002 af Cunha m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Angola ;
<P>
B5-0220 / 2002 af Isler Bguin m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Angola ;
<P>
B5-0226 / 2002 af Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om Angola ;
<P>
B5-0230 / 2002 af Miranda , Ainardi , Vinci og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Angola .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang str Angola p Europa-Parlamentets dagsorden .
I dag af bedre rsager end dem , som sidste gang gav os anledning til at diskutere Angola i Europa-Parlamentet .
Hele det internationale samfund , og isr EU , m gre det klart , at vi forventer , at alle parter gr alt for , at denne fredsproces bliver definitiv og irreversibel .
Angolas regering handlede rigtigt , da den indstillede alle militre operationer , og UNITA ' s politiske og militre ledere handlede ogs rigtigt .
De har alle vist evne til dialog , hvilket m fremhves og bifaldes .
<P>
Nu haster det s med at f skabt grundlaget for et flles demokrati .
De vbnede styrker m afmilitariseres , og statsadministrationen m udstrkkes til hele territoriet .
UNITA m integreres i det demokratiske liv .
Der m skabes betingelser for , at en demokratisk retsstat kan sl rdder ved at respektere oppositionens rettigheder og pressefriheden , styrke de offentlige myndigheders benhed , bekmpe korruption og magtmisbrug , fattigdom og social udstdelse og fremme landets udvikling i en atmosfre af fred .
<P>
Nu haster det s med at f dem tilbage til en normal civil tilvrelse , der fr har hengivet sig til krig , og f genbosat alle dem , der er blevet fordrevet fra deres hjemegn af borgerkrigens vold .
S snart der er skabt de ndvendige betingelser , m der afholdes valg .
Jeg vil ogs gerne appellere til alle parter om at anstrenge sig for hurtigt at opklare , hvordan situationen er for de portugisiske brn , der har vret forsvundet i flere mneder .
Vi nsker med andre ord at give udtryk for al mulig opmuntring . Opmuntring til velvilje fra alle parter og til at satse p angolanernes evner og beslutsomhed .
M vores stemme selv over disse tusinder af kilometers afstand blive hrt i Luanda !
Held og lykke , Angola !
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , livet i Angola har alt for lnge vret en karikatur af et land , som en brutal afkolonisering har frataget udvikling , og p et afrikansk land , der er delagt af en evig borgerkrig mellem nabogrupper og en civilbefolkning , der er begrnset af elendighed og ulykke , som overlever p et omrde , der flyder med olie , og gr barfodet rundt p diamantminer .
<P>
Angola er blevet reduceret til en ynkelig karikatur , og befolkningen oplever helvede p jorden . I dette martyromrde er der dog alligevel opstet hb efter skuddrabet p UNITA ' s oprrsleder , Jonas Savimbi .
Den nye dialog , der er opstet ud fra en flles vilje til fred , og som straks blev indledt mellem regeringen og reprsentanter for UNITA , fr sttte fra hele det internationale samfund .
Denne ndring kan vise sig at blive historisk for angolanerne .
Angola kan sledes blive en model for national forsoning , normalisering og tilbagevenden til retsstatsprincippet .
Kort sagt kan landet give befolkningen livet igen .
<P>
Angola har bevilget de forndne midler og yder en indsats for at samle befolkningen og genetablere samfundet .
Naturen har udstyret dette land med ressourcer og rigdomme , der gr det muligt for landet at blive uafhngigt og at kunne sikre de bedste levevilkr p jorden .
Det er ved at satse p os , og p hele det internationale samfunds mobilisering og srligt p EU ' s mange former for sttte , at Angola igen kan se fremad .
<P>
Unionen kan ikke lngere bruge undskylde sig med risikoen for vbnede overgreb og kan fremover yde fdevarebistand til den udsultede befolkning .
Der er ikke nogen elev , der er mere trngende eller mere interesseret i at overholde menneskerettighederne og flge de demokratiske regler , der er foreslet af EU .
Findes der et bedre eksempel end den europiske historie for at undg , at Angola skal opleve rdslerne fra nykolonialismen og for i fuld gennemsigtighed og uafhngighed at fre dette land hen imod en bredygtig udvikling for dets konomi og frigrelse for dets befolkning ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , der er tilstrkkelige rsager til , at vi i vores debat i dag kan se p situationen i Angola med strre optimisme og hb end i de tidligere debatter .
Den hurtige udvikling og de politiske perspektiver , der nu bner sig for landet og for det angolanske folk , danner basis for en anden slags debat om landets situation , som nu helt afgrende er orienteret mod at gennemfre foranstaltninger , der kan konsolidere freden , og mod genopbygning , udvikling og fremskridt i et land og for et folk , der har vret plaget af rtiers krig .
<P>
I denne sammenhng er det vigtigt at fremhve og prise de enorme skridt fremad , der allerede er taget siden Jonas Savimbis dd .
Vi peger isr p betydningen og rkkevidden af den erklring om gensidig forstelse , der blev undertegnet den 30. marts i forbindelse med og som supplement til Lusaka-protokollen , ud over den amnesti , som regeringen har foreslet , og som den 3. april blev vedtaget i Nationalforsamlingen , ligesom Angolas vbnede styrkers og UNITA ' s vbenhvileaftale den 4. april .
Det er altsammen tiltag , der ligesom det ndprogram , som regeringen har fremlagt om fire millioner fordrevnes tilbagevenden til deres oprindelsessted , reintegrering af 150.000 demobiliserede og tidligere soldater og hjlp til 100.000 srede og 50.000 forldrelse efter krigen , udgr forudstninger for , at landet kan trde ind i en ny ra .
<P>
Men for at denne nye ra skal blive til en holdbar virkelighed , er det nu mere end nogensinde ndvendigt , at alle politiske og sociale krfter i Angola forener deres anstrengelser , s de ressourcer og viljer kan mobiliseres , som der er brug for i det unge land , der synes at ville fdes p ny .
I denne sammenhng er det parallelt med det uomgngelige og definitive ophr af UNITA ' s militre aktiviteter og fuldstndige afmilitarisering meget vigtigt at sikre og fastholde denne bevgelses fuldstndige integrering i Angols politiske liv som et ubevbnet politisk parti .
<P>
Helt fundamentalt er ogs det internationale samfunds aktive og positiv bidrag , herunder EU ' s , i frste omgang med henblik p omgende humanitr hjlp til den angolanske befolkning og derp i det hele taget til landets genopbygning .
For EU ' s vedkommende er det p baggrund af Angolas svage krfter og delagte tilstand og den enorme opgave med at genrejse landet , men ogs den betydning , som Angola har i den regionale sammenhng , helt rimeligt at yde srlig opmrksomhed og sttte og mske ligefrem at vedtage et srligt hjlpeprogram til konsolidering af fred og genopbygning .
<P>
Situationen udvikler sig opmuntrende .
De foranstaltninger og tiltag , der allerede er besluttet , har en god retning .
At de valg , der tidligere var bebudet , nu kan afholdes , viser , at der er vilje til politisk normalisering , ogs selv om denne proces ikke er uden vanskeligheder og ndvendige kompromiser .
Der er grund til optimisme , og hele vores indsats m vre bestemt af uforbeholden sttte til , at det hb virkeliggres , som angolanerne i dag nrer .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da Europa-Parlamentet for nylig tildelte Sakharovprisen til den angolanske rkebiskop Zacarias Camuenho , nskede det at sttte alle dem , der i Angola arbejdede for fred og imod voldens og krigens ubnhrlige logik .
Vi kunne nppe have forestillet os , at begivenhederne ville udvikle sig i en sdan grad , at der i dag bner sig store forhbninger om fred og forsoning i dette plagede land .
Tildelingen af Sakharovprisen har utvivlsomt bidraget til at styrke den vilje til fred , som alle har mrket , efter at UNITA ' s leder er borte .
<P>
Angola er nu ved at forlade den tragiske gruppe af lande , som er hrget af det , som man har vnnet sig til kalde " endels krig " , og g ind i en tid med opbygning af varig fred .
Det m hele menneskeheden glde sig over , ikke mindst de , der elsker Angola og fler en uendelig smerte over de usigelige lidelser , som dets folk har vret udsat for gennem rtier p grund af to parters inddte kamp om magten .
I Angola er der kun helte og martyrer blandt dets anonyme folk , intet andet !
Dette usdvanlige folk har nu ret til fred , frihed , demokrati og fremskridt .
Det har ret til brd og frihed , det har ret til en fremtid .
Kun p den mde kan de enorme hb , som afkoloniseringen og uafhngigheden gav , langt om lnge blive til virkelighed .
Det internationale samfund m nu mere end nogensinde fr vise sin moralske og materielle solidaritet med det angolanske folk .
Der er tusinder og atter tusinder af forladte og forsvundne brn .
Og her m vi ogs krve at f sandheden frem om to unge portugisere , der for nylig forsvandt i et brutalt baghold , og som der hviler et stort mysterium over .
Der er i Angola tusinder og atter tusinder af srede og millioner af fordrevne .
De venter alle p , at deres drama skal f en ende .
Den genfundne fred og Angolas genopbygning m lse denne store menneskelige katastrofe .
Fred og demokrati kan kun opns for alvor i Angola , nr magtmonopolet ophrer , og de forskellige politiske strmninger kan udtrykke sig uden frygt , nr magten demokratiseres , og nr ressourcerne fordeles retfrdigt og rimeligt .
Vi m vre optimistiske og forsigtige p samme tid .
Optimistiske , fordi Angola nu er p rette vej , forsigtige og vagtsomme , s der ikke opstr tven og tilbageskridt .
Vi forbavses srlig over , at fremstende figurer i intellektuelle , kirkelige og uafhngige politiske kredse har holdt sig s diskret tilbage .
Uden et aktivt civilsamfund i Angola er det hele mere skrbeligt , begrnset og usikkert .
I alle tilflde er tiden kommet til at sige : Lnge leve Angola !
<SPEAKER ID=175 NAME="Lamy">
Hr. formand , i lighed med alle de parlamentsmedlemmer , der udtalte sig for lidt siden , mener Kommissionen , at underskrivelsen af en vbenhvile mellem de angolanske vbnede styrker og UNITA er en god nyhed .
Vi mener , at den angolanske regerings erklring , der gr UNITA til en stabil partner , der har en plads p den politiske scene , og som fr tid til at organisere sig , gr i den rigtige retning .
Vi opfordrer de to parter til at trffe de forndne foranstaltninger for at indlede drftelser med alle parterne fra det angolanske civile samfund , herunder religise reprsentanter , der har spillet en aktiv rolle i denne sammenhng - som hr . Lage understregede for lidt siden - med henblik p at n til en national forsoning og endelig sikre en varig fred .
<P>
Vedrrende den humanitre bistand , som hr . Miranda nvnte , yder vi betydelig humanitr bistand til de fordrevne befolkningsgrupper internt i Angola , og vi opfordrer ustandseligt regeringen til at trffe yderligere foranstaltninger for at forbedre udbringningen af ndhjlp til de omrder , der for jeblikket er tilgngelige .
Vi opfordrer ligeledes regeringen til frst og fremmest at rette forhandlingerne med UNITA mod udvidelsen af denne humanitre bistand til hele det angolanske omrde .
<P>
Vi er udmrket klar over , at landminerne og antipersonelminerne er en betydelig hindring for udbringningen af humanitr bistand , for de fordrevne befolkningsgruppers tilbagevenden og for forskellige genopretningsaktioner .
I den forbindelse vil get sikkerhed i omrdet gre det muligt med hjlp fra specialorganisationer at ivrkstte initiativer til fjernelse af miner , som der allerede er afsat betydelige finansielle ressourcer til .
<P>
Vedrrende de politiske rettigheder anmoder vi den angolanske regering om at styrke demokratiet ved at forbedre situationen vedrrende menneskerettighederne og pressefriheden . Det er en helt ndvendig forudstning for varig fred .
De store omrder inden for politiske rettigheder , som f.eks. fri bevgelighed for personer , reform af forfatningsretten , reform af valgloven , optlling af befolkningen - alle disse aspekter blev indfrt med vbenhvilen - er afgrende for afholdelsen af frie og gyldige valg fremover .
Vi er klar til at sttte organiseringen af valgene , lige s snart betingelserne i omrdet gr det muligt .
<P>
Vedrrende strategien for de kommende r er den p nuvrende tidspunkt ved at blive drftet af svel regeringen og civilsamfundet som Kommissionen og Unionen .
Vi bestrber os p med denne strategi at skabe en tt , meget permanent og sammenhngende forbindelse mellem bistanden , genopretningen og udviklingen , som er de tre problemer , som vi str over for .
Der skal frigives vsentlige finansielle ressourcer for at muliggre de fordrevne befolkningsgruppers tilbagevenden , herunder ressourcer i form af mikroprojekter , samt midler til opdatering af produktionsmidlerne til landbruget og strukturerne inden for opdrt for gradvist at sikre den sociokonomiske genopretning i de omrder , som har vret berrt af konflikten .
Vi ved alle af erfaring , at disse omrder er srlig mtlelige , nr det glder mulighederne for udvikling , da de har vret prget af konflikterne og i den grad er minerede .
<P>
Vi vil naturligvis fortstte med at yde bistand til sundhed , uddannelse og styrkelse af de lokale administrationers befjelser , idet disse nr alt kommer til alt br have ansvaret for indfrelsen og bevarelsen af de sociale og lokale strukturer , systemer og netvrk .
<P>
Endelig anser vi det ogs for en god nyhed , at den angolanske regering har til hensigt at arrangere en international konference om genopbygningen af landet .
Vi er overbevist om , at det er ndvendigt at tage hensyn til alle grupperne i samfundet i det genopbygningsprojekt , som bliver fremlagt , og vi er klar til fortsat at sttte det , naturligvis efter en positiv undersgelse .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0218 / 2002 af Fernndez Martn m.fl. for PPE-DE-Gruppen om oversvmmelser i Santa Cruz p Tenerife ;
<P>
B5-0231 / 2002 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om voldsomme regnskyl p Tenerife samt klimandringer ;
<P>
B5-0237 / 2002 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen om voldsomme regnskyl p Tenerife og i den stlige del af Spanien samt klimandringer .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz (PPE-DE).">
Hr. formand , den 31. marts faldt der i lbet af to timer 224 mm regn i Santa Cruz de Tenerife p De Kanariske er ( Spanien ) , hvilket er et voldsomt regnskyl , som har frt til utallige tab .
<P>
Disse klimandringer mrkedes ogs i regionen Valencia , hvor distrikter som La Marina og La Safor ogs led alvorlige tab .
Den lokale befolkning og de europiske naboer udviste solidaritet , ligesom brandkorps og sanitre korps , politiet , den regionale regering og den spanske regering .
<P>
Jeg tror , Parlamentet skal vre opmrksom p mennesketab og delggelsen af over 400 boliger og anmode Kommissionen om ogs at hjlpe konomisk og bidrage med den europiske solidaritet til De Kanariske er og regionen Valencia , som har lidt under de katastrofale flger af klimandringen , som i sidste ende har s stor indvirkning p Middelhavet og i dette tilflde ogs De Kanariske er .
<P>
Derfor anmoder vi om Kommissionens solidaritet , og vi vil sprge kommissren , hvad der kan gres .
F.eks. er store infrastrukturer , der var ved at blive anlagt i Santa Cruz de Tenerife med hjlp fra Urban-programmet , blevet delagt , og de skal genanlgges .
Budgetterne skal naturligvis revideres , for det , der var anlagt - i dette tilflde med fllesskabsmidler - er get tabt .
<P>
Vi m udtrykke vores deltagelse over for familierne til de omkomne og de tilskadekomne , som oversvmmelserne har vret skyld i , men derefter skal vi med Guds hjlp og lidt hndkraft ogs budgetmssigt sttte passende foranstaltninger , som med tal kan vise alle europernes solidaritet med de forvoldte skader p familier , ejendele og infrastrukturer i disse to spanske regioner .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , hr . Poms har gjort rede for situationen : En voldsom styrtregn p De Kanariske er og i det sydstlige Spanien , som har forrsaget store skader , navnlig i byen Santa Cruz de Tenerife med otte dde og 400 boliger , mange biler og private ejendomme delagt .
<P>
Set fra Fllesskabets synspunkt er det mest ijnefaldende afgjort elementet klimandringer , som vi medtager i vores flles beslutningsforslag , og behovet for at overholde bestemmelserne i Kyoto-protokollen for at sikre , at denne klimandring ophrer med at forrsage de skader , som forrsages nu , og som kan blive endnu strre .
<P>
Vi m vre opmrksomme p , at bebyggelse og lokalt byggeri falder ind under nationale , regionale og lokale befjelser .
Fllesskabet berres i denne situation ved , at Unionen netop i byen Santa Cruz de Tenerife har vret s geners at bidrage konomisk via Urban-programmet .
Uden at stte sprgsmlstegn ved , om midlerne er anvendt og tilpasset miljhensynene p hensigtsmssig vis , er det klart , at vi glemmer at tage hjde for , at byudviklingen i omrder som dette p De Kanariske er og i andre regioner i den yderste periferi frer til det , vi kunne kalde et overdrevent misbrug af jorden uden at tage hensyn til andre forhold .
<P>
Muligvis er den lektie , vi kan lre af denne slags hndelser , at EU nu har en mngde erfaring med bebyggelse i omrder , der er udsat for katastrofale oversvmmelser , ikke alene i Spanien , men ogs i Frankrig , England , Tyskland , nrmest i hele Fllesskabet .
Uden at glemme , at emnet grundlggende falder under national kompetence , er det et omrde , hvor EU kunne bidrage til alle EU-borgeres velfrd ved at anvende disse erfaringer og se , i hvilken grad EU-sttten til projekter som Urban-projekterne kan anvendes mere effektivt .
<P>
I den forbindelse br vi ikke , nr vi f.eks. skal anvende Urban-programmet i et bestemt omrde , begrnse os til det , vi kunne kalde de rent ydre ornamentale srprg , men se , hvilken indflydelse denne form for planer har p hele situationen .
Helt konkret i byen Santa Cruz de Tenerife - en by , der er bygget p klfter , som er blevet fyldt op - er der blevet bygget som flge af det demografiske pres og behovet for at udnytte territoriet .
Det ville temmelig sikkert have vret nyttigt , hvis denne slags konsekvenser var blevet taget med i betragtningerne fr gennemfrelsen af Urban-programmet .
<P>
Det er naturligvis altid langt lettere at vre bagklog , og vi kan i hvert fald ikke lave om p fortiden . Men eftersom Urban-programmet stadig er i gang , og EU kan have taget ved lre af denne situation , vil jeg anmode Kommissionens tjenestegrene om at benytte lejligheden til at se , i hvilken henseende fllesskabssttten kunne have undget denne form for katastrofer , og disse katastrofer kunne bruges som eksempel for andre projekter i fremtiden .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min deltagelse over for de ramte .
Enhver , der har set flgerne af skader fra oversvmmelser , som vi har i mange regioner i hele EU , vil vide , hvor delggende det kan vre ikke bare for infrastrukturen , men for livet og vejene og bygningerne , som den forrige taler har nvnt .
<P>
Men vi m ogs se p de videre konsekvenser .
Folk siger , at oversvmmelser er noget , der sker , og at man ikke kan kontrollere dem .
Jeg vil gerne se videre p hele situationen med klimaforandringer , som man ikke kan se bort fra , hverken p kort eller lang sigt .
Vi m forge vores bestrbelser ikke bare for at n til enighed , men for at sttte dem , som ikke samarbejder og ikke vil samarbejde med EU .
Vi s virkningerne efter Kyoto , hvor visse store lande besluttede ikke at sttte den holdning , som EU havde indtaget .
<P>
Jeg vil indtrngende opfordre mange af disse store lande til at sttte det , EU forsger at n med hensyn til klimaforandringer for at bedre p forholdene .
Vi m ogs gre det klart , at vi er parat til at fordmme de store lande , som tror , at de kan gre , hvad de vil , uden tanke p , hvordan det pvirker andre .
Det er ikke kun USA - som er den vigtigste aktr p dette omrde - der er andre lande , ssom Australien og lande i steuropa , hvor det er ndvendigt at tage fat p dette problem .
<P>
Deres holdning er dybt beklagelig .
Vi m sprge , hvor lnge vi kan fortstte med at tillade folk at pvirke regnskovene og delgge den balance , der har eksisteret s lnge .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest minde om , at regionerne i den yderste periferi ligger i omrder , hvor borgerne lever sammen med caribiske cykloner og med havstorme , og derfor br det ikke undre os , at der i disse regioner sker naturkatastrofer som den , der skete p Tenerife , en af erne i gruppen De Kanariske er , hvor nogle af os parlamentsmedlemmer heldigvis bor , som blev berrt af en voldsom styrtregn .
<P>
Santa Cruz de Tenerife , en af hovedstderne p De Kanariske er og en af regionerne i EU ' s yderste periferi , et ml 1-omrde , som bygger inden for rammerne af Urban-initiativet , var desvrre den 31. marts - som det netop blev sagt - udsat for en naturkatastrofe af brutale dimensioner .
P kun to timer oversvmmede et enkelt regnskyl p mere end 200 mm hovedstaden .
Tusindvis af borgere , hundredvis af boliger og forretninger , tusindvis af kretjer og en stor del af den offentlige infrastruktur var berrt af de delggende konsekvenser af uvejret .
Men det mest srgelige var , at otte mennesker dde .
Til disse personlige ulykker kan tilfjes betydningsfulde materielle tab , som er blevet vurderet til over 100 millioner euro .
Derfor er der igangsat en social kampagne for at udbedre de forrsagede skader og for , at Santa Cruz de Tenerife fortsat kan vre en beboelig by .
Heldigvis er byen ved at komme p fode igen takket vre solidariteten og de kollektive bestrbelser , og byen regner med officiel sttte fra de offentlige kanariske administrationer .
<P>
Imidlertid mener vi ogs , at Kommissionen br vedtage en rkke foranstaltninger i samarbejde med de nvnte myndigheder for undtagelsesvis at bidrage til at mildne disse skader og for , at de kanariske borgere sledes kan fle , at de europiske institutioner er tt p i svre jeblikke .
Dette glder ogs for regionen Valencia .
<SPEAKER ID=183 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen blev ligesom De overrasket over konsekvenserne af de voldsomme regnskyl , som den 31. marts ramte De Kanariske er og Alicante , og vi har flt med de familier , der oplevede sorg p grund af denne katastrofe , og vi beklager dybt de delggelser , som denne katastrofe frte med sig .
<P>
Jeg kan over for Dem p Kommissionens vegne bekrfte , at vi har til hensigt at ivrkstte alle de foranstaltninger , vi har til rdighed p omrdet for regionalpolitik , flles landbrugspolitik og udviklingspolitik for landbrugsomrderne , for at gre det muligt at genopbygge de delagte omrder og genetablere produktionsaktiviteterne .
<P>
Vedrrende regionalpolitikken er de delagte omrder p De Kanariske er og i Alicante-omrdet sttteberettigede under strukturfondenes ml 1 for perioden 2000-2006 , og inden for rammerne af overvgningsudvalgene for de operationelle programmer inden for EFRU vil Kommissionen , som De nvnte , sammen med de spanske myndigheder undersge muligheden for eventuelt at afstte midler fra disse programmer til genopbygningen af infrastrukturerne , som blev delagt af de voldsomme regnskyl .
<P>
Hvad angr udviklingspolitikken for landbrugsomrderne , som er samfinansieret inden for EUGFL - Udvikling i omrdet under ml 1 , faststter foranstaltningen i det integrerede operationelle program for De Kanariske er og vedrrende beskyttelsen af landskabet og landbrugskonomien bl.a. prventive og genoprettende handlinger vedrrende jorderosioner , handlinger til beskyttelse mod eventuelle delggelser samt genopbygning og genetablering af kosystemerne .
Der er afsat fllesskabsmidler p mere end 20 millioner euro til alle disse foranstaltninger , og vedrrende udviklingspolitikken p landbrugsomrdet og vedrrende Valencia-omrdet indeholder det integrerede operationelle program en foranstaltning , der er rettet mod skovbrug , der srligt tager sigte p genoprettelse af skovpotentialet efter naturkatastroferne samt beskyttelsesforanstaltninger .
Til dette forml er der afsat en fllesskabsydelse p mere end 13 millioner euro , og som det er tilfldet for EFRU , er det i denne sag op til de spanske myndigheder igen at overveje deres prioriteringer inden for den rammebevilling , der er fastsat for programperioden , for at kunne imdeg konsekvenserne af denne katastrofe .
<P>
Vedrrende det emne , som hr . Medina Ortega nvnte , er disse pludseligt opstede regnskyl desvrre fnomener , der er temmelig regelmssige i regionerne i Middelhavsomrdet eller i omrder nr hav , og derfor har vi sammen med medlemsstaterne udviklet flere projekter , der er specifikke for dette sprgsml , hvor resultatet af disse vil gre det muligt for os at fastsl , om der br indfres retningslinjer vedrrende begrnsning af delggelserne som flge af disse pludselige regnskyl inden for rammerne af fllesskabets handlingsprogrammer .
<P>
Generelt og med de nuvrende videnskabelige oplysninger er det ikke muligt at konstatere en direkte forbindelse mellem de drlige vejrforhold og klimandringerne .
Vi mener dog , at disse klimandringer udgr den vigtigste af de farer for miljet , vi kommer til at st over for , og i den forbindelse er de aftaler , der blev indget i Bonn og Marrakesh , en succes for den multilaterale indsats til bekmpelse af klimandringer .
Som det blev nvnt for lidt siden , har dette fremskridt sikret Unionen og tredjelandene tekniske midler , der gr det muligt at gennemfre Kyoto-protokollen , og som De ved , vedtog EU ' s Ministerrd i begyndelsen af marts beslutningen om at gennemfre denne protokol , og vi skal alle sammen srge for at have midlerne til gennemfrelse af Kyoto-protokollen til rdighed inden den 1. juni , alts inden verdenstopmdet om bredygtig udvikling , sledes at den beslutsomhed , som Unionen har udvist vedrrende dette sprgsml , udmntes i praksis , ogs op til topmdet i Johannesburg .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.30 i afventning af afstemningstiden )
<SPEAKER ID=186 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Jeg har tidligere sagt her i Parlamentet , hvor afgrende kanaltunnelforbindelsen er for industrien i Skotland og for , at Eurocentral i Motherwell som den nordligste ende af det transeuropiske netvrk , kan klare sig .
Vi m have den tunnel bnet igen hurtigst muligt .
Beslutningsforslaget kunne vre endnu strkere , men jeg sttter det helhjertet .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Jeg har ingen kommentar til dette punkt , men til forretningsordenen , og jeg vil gerne rette en appel til Prsidiet og Formandskonferencen om en bedre tilrettelggelse af mder .
Hr. formand , fordi dagsordenen var fuldt besat i tirsdags , blev sprgetiden annulleret , hvilket egentlig er i strid med traktaten og forretningsordenen .
I onsdags - i gr - blev sprgetiden til Rdet reduceret med 35 minutter , fordi dagsordenen var fuldt besat .
I dag var dagsordenen ikke s fuldt besat , og vi er allerede frdige kl . 17.36. Jeg vil gerne bede om , at mderne bliver tilrettelagt bedre .
I dag er vi ikke frre , end vi var til de sidste mder , da torsdagsmdet stadig varede til kl . 18.30. Vi er ikke frre , end vi var til mderne om fredagen - og dog - og vi er ikke frre , end der ellers vil vre i morgen , fredag .
Derfor vil jeg gerne bede om , at vi fremover udnytter torsdag eftermiddag mere intensivt end hidtil og efter princippet : De , der rejser hjem , er selv skyld i det !
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Formandskonferencen gav mig frie hnder med hensyn til at organisere tirsdagens dagsorden i lyset af , at hr . Solana var til rdighed forud for sin rejse til Madrid .
Parlamentet forstod p trods af de konsekvenser , De beskriver , at det var det rigtige politiske valg p det pgldende tidspunkt .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
