<CHAPTER ID=3>
Situationen i Tjetjenien
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Tjetjenien .
<P>
Jeg giver ordet til hr. de Miguel , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=5 NAME="De Miguel">
Hr. formand , mine damer og herrer , siden de russiske militre operationer blev genoptaget i september 1999 i Tjetjenien , har EU og andre vret meget opmrksomme p situationen .
Det ser vi af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki , fra december 1999 , og af de efterflgende formandskabers handlinger .
Denne holdning har ikke , som nogle ellers foruds , ndret sig efter attentaterne den 11. september .
<P>
Det spanske formandskab har handlet , og vil fortsat i lbet af dette halvr handle , i overensstemmelse med EU ' s holdning .
I formandskabets handlingsplan for udviklingen af en flles strategi for Rusland er der et afsnit , hvor man giver udtryk for EU ' s velvilje til fortsat at give udtryk for EU ' s nske om hurtigt at opn en fredelig lsning i Tjetjenien inden for rammerne af principperne om territorial integritet , retsstat og respekt for menneskerettighederne og at fremme en forbedring af betingelserne for uddeling af en mere sikker og effektiv humanitr sttte .
<P>
Denne hensigtserklring har i mnederne siden januar frt til forskellige konkrete aktioner .
Formandskabet har haft Tjetjenien p dagsordenen p alle mder med politisk dialog , som Unionen har afholdt p forskellige niveauer med Rusland , bde mellem politiske reprsentanter , ministertrojka , EU-Rusland , EU-Rusland politiske lederes trojka , PSC-Rusland-trojka og p ekspertmderne , den skaldte COEST-trojka .
<P>
P den sidste ministertrojka med den russiske udenrigsminister hr . Ivanov , den 2. april , tog formanden igen emnet op .
Og EU ' s missionsledertrojka i Moskva fremfrte i begyndelsen af marts over for den russiske viceudenrigsminister , at EU er bekymret over menneskerettighedssituationen i regionen .
<P>
Alt dette har vist de russiske myndigheder , hvordan EU forholder sig til udviklingen i den kaukasiske republik . Dertil skal lgges anmodningen , og efterflgende sttte , fra pgldende myndigheder til rejsen for missionsledertrojkaen , der er planlagt i regionen i lbet af april , hvor man vil kunne f direkte oplysninger om begivenhedernes udvikling .
Det er netop for at f oplysninger , at missionsledertrojkaen lbende er i kontakt med reprsentanter fra ngo ' er og kompetente myndigheder som f.eks. hr . Kalamanov , Kremls davrende srlige reprsentant for menneskerettigheder i Tjetjenien , og hr .
Jastrahembskij , prsidentens talsmand .
<P>
Nr man taler om srlige foranstaltninger , skal man ikke begrnse det til det spanske formandskab , men ogs minde om , at EU ' s opmrksomhed har frt til store finansielle forpligtelser .
I dag er EU den strste donor af humanitr bistand i regionen .
For perioden fra den militre optrapning i 1999 og frem til i dag udgr belbet 65 millioner euro , heraf 40 millioner i 2001 .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle aspekter i den nuvrende situation i Tjetjenien .
Vi modtager fortsat bekymrende rapporter om menneskerettigheder fra OSCE-stttegruppen , Europardets parlamentariske forsamling og forskellige ngo ' er .
Lord Judd konstaterer i en rapport til Europardets parlamentariske forsamling , at man kun har opnet f fremskridt inden for omrdet i lbet af sidste r .
OSCE-stttegruppens rapporter fra de frste mneder i r om de militre operationer i pgldende periode omtaler forsvundne civile , udplyndringer , overdreven brug af vold og andre krnkelser af civilbefolkningens rettigheder , fuldstndig i modstrid med indgede aftaler .
Reprsentanten fra den offentlige anklagemyndighed var ikke til stede ved alle operationer .
<P>
Man skal huske p , hvad de russiske myndigheder har gjort for at forbedre situationen .
Prsident Putin har - og det m man anerkende - forpligtet sig til at anklage og dmme de ansvarlige for overtrdelser af menneskerettigheder , ogs nr det drejer sig om militrfolk .
Og det er flere gange blevet gentaget af andre officielle reprsentanter .
<P>
Kontoret for Kremls srlige reprsentant for menneskerettigheder i Tjetjenien har udfrt sit arbejde og fremsendt anmeldelser af formodede overtrdelser af menneskerettighederne .
De russiske myndigheder samarbejder med organisationer , der er aktive inden for omrdet .
Hvad angr ngo ' er , har man , ud over samarbejdet med FN ' s Flygtningehjkommissariat fornyet mandatet for OSCE-stttegruppen i Tjetjenien til 31. december 2002 . Tre reprsentanter fra Europardet vil fortsat deltage i kontorets arbejdsopgaver og arbejdet i den blandede arbejdsgruppe , hvor der er reprsentanter fra Europardets parlamentariske forsamling og Dumaen .
<P>
Inden for samme omrde vedtog man i januar at nedstte et rd for beskyttelse af menneskerettigheder i Tjetjenien med reprsentanter fra ngo ' er , anklagemyndigheden , sikkerhedsstyrkerne og de lokale myndigheder , som skal mdes hver mned .
En anden positiv foranstaltning er det tjetjenske politis tilstedevrelse ved de eksisterende kontrolpunkter ved republikkens store frdselsrer .
Men desvrre har foranstaltningerne ikke vret gode nok , hvis man ser p den nuvrende situation .
<P>
Hvad angr den humanitre situation , er der stadig tusindvis af fordrevne , som ikke kan rejse tilbage til Tjetjenien p grund af den usikre situation samt de vanskeligheder , de humanitre organisationer stder p i deres arbejde .
Men ogs inden for dette omrde m man anerkende , at de russiske myndigheder har vedtaget forskellige foranstaltninger . Ud over den frnvnte arbejdsgruppe med ngo ' er , hvor man skal behandle disse sprgsml , har den russiske fderation gennemfrt forskellige foranstaltninger for at normalisere forholdene i omrdet .
Det drejer sig ikke kun om sociokonomiske udviklingsplaner , genbning af uddannelsescentre eller genindfrelse af det offentlige pensionssystem , men ogs om udarbejdelse af et udkast til forfatning , som skal vedtages ved en folkeafstemning .
Det er et skridt p vejen inden afholdelse af et nyt valg , hvor regionens befolkning fr mulighed for at vlge deres reprsentanter .
<P>
Men som jeg har sagt , er der stadig problemer , og EU vil fortsat via alle mulige kanaler videreformidle sit budskab til de russiske myndigheder . Et budskab , der fokuserer p flgende punkter : For det frste anerkender EU den Russiske Fderations territoriale integritet og myndighedernes ret og forpligtelse til at beskytte befolkningen mod terrorhandlinger , som EU p de kraftigste fordmmer .
Men til denne anerkendelse skal lgges , at EU er overbevist om , at beskyttelsen af befolkningen skal ske inden for rammerne af retsstatsprincippet , fuldstndig respekt for menneskerettighederne og international humanitr ret som nedfldet i adskillige traktater , hvor den Russiske Fderation er kontraherende part .
<P>
EU anmoder derfor de russiske myndigheder om at dmme og sanktionere de ansvarlige for menneskerettighedskrnkelser , s man sledes stopper brugen af straffrihed , som desvrre fr har vret normen .
Vi anmoder ogs myndighederne om at formidle passende uddannelse af de fderale tjenestemnd inden for menneskerettighedsomrdet , s man undgr gentagelser af pgldende begivenheder .
<P>
Jeg vil gerne understrege Europardets og UNHCR ' s store bidrag inden for omrdet og give udtryk for EU ' s fulde sttte til pgldende organisationer samt OSCE ' s arbejde i Tjetjenien .
<P>
EU nsker , at de russiske myndigheder fortsat samarbejder med internationale organer og ngo ' er og fjerner de barrierer , der stadig findes for organisationernes arbejde .
Af konkrete tiltag kan jeg nvne behovet for , at organisationerne fr adgang til arrester samt lettere adgang til radiokommunikation .
En forbedring af menneskerettighedssituationen vil uden tvivl fremme de fordrevnes mulighed for at vende tilbage .
Og hvis man fjerner de nuvrende restriktioner for kommunikationsmediernes adgang til omrdet , vil man skabe get tillid , bde hos civilbefolkningen og p internationalt plan .
<P>
For det andet mener EU , at terrorhandlingerne beget af dele af den tjetjenske hr selvflgelig udgr en del af problemet , men ikke hele problemet .
En bredygtig lsning p problemerne skal uden tvivl bygge p en normalisering af civilbefolkningens liv via en komplet genindfrelse af de demokratiske mekanismer og strukturer i Tjetjenien .
Det skal ske efter en dialog med forskellige sektorer i det tjetjenske samfund .
EU opfordrer de russiske myndigheder til at genoptage de kontakter , man indledte i november sidste r .
<P>
For det tredje er EU upartisk , da man anerkender de opnede fremskridt , men samtidig ogs angiver de omrder , hvor der er alvorlige mangler .
EU handler sledes i fuld overensstemmelse med vrdigrundlaget for EU og for EU ' s forhold til tredjelande og dermed ogs det strategiske forhold mellem EU og Rusland .
<P>
Kernen i EU og Ruslands flles vrdier udgres af respekten for retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende friheder .
EU vil ogs handle upartisk og sammenhngende , nr man skal behandle Tjetjenien p det 58. mde i Menneskerettighedskommissionen .
<P>
EU har over for de russiske myndigheder angivet , at vi gerne vil forhandle med dem om en erklring fra formandskabet , hvor man inkluderer bde fremskridt og mangler , i stil med min fremlggelse i dag .
Man har ogs meddelt myndighederne , at EU vil vedtage en resolution , som man gjorde det p mdet i 2001 , hvis Rusland ikke imdekommer EU ' s forslag .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , afslutningsvis vil jeg blot understrege den beslutsomhed og sammenhng , der prger EU ' s holdning .
EU ser fortsat Tjetjenien som et prioriteret omrde i forholdet til Rusland , som man til stadighed vil vre opmrksom p , nr begivenhederne krver det . Jeg kan ogs bekrfte , at sprgsmlet vil udgre en vigtig del af drftelsen p hjeste niveau , som finder sted den 28. maj i forbindelse med EU-Rusland-topmdet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen deler Parlamentets bekymring over den forvrrede situation i Tjetjenien , som fremgr af de seneste omfattende rapporter om alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i de sidste par mneder .
<P>
P baggrund af disse rapporter , herunder dem fra Europardet , udtrykker EU fortsat sin bekymring over for de russiske myndigheder gennem de relevante diplomatiske kanaler .
Som De ved , omfatter den politiske dialog mellem EU og Rusland en rkke mder p hjt niveau , bl.a. ministertrojkaen med udenrigsminister Ivanov i Madrid i sidste uge .
<P>
EU ' s holdning til sagen er enkel og ligger fast .
EU sttter helhjertet Ruslands legitime kamp mod terrorisme bde i Tjetjenien og andre steder .
Det m der ikke herske nogen tvivl om .
Vores opfordringer til en politisk lsning , som uden at stte Den Russiske Fderations territoriale integritet over styr tilfredsstiller flertallet af tjetjenere , underminerer ikke p nogen mde denne sttte .
<P>
P samme mde m der ikke herske tvivl om EU ' s forpligtelse til at overholde menneskerettighederne i den verdensomspndende kamp mod terrorisme , herunder i Tjetjenien .
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet i denne henseende deler det synspunkt , at kampen mod international terrorisme ikke retfrdiggr eller undskylder overtrdelsen af de mest grundlggende individuelle menneskerettigheder hverken p Vestbredden , i Afghanistan eller i Tjetjenien .
Dette synspunkt br ikke ndres - og er da heller ikke ndret - som flge af de forfrdelige terrorangreb den 11. september sidste r .
<P>
P baggrund af EU ' s flles indsats for sammen med Rusland at etablere et nrmere politisk og konomisk samarbejde har vi gentagne gange gjort Rusland det klart , at det forventes at optrde i fuld overensstemmelse med de vrdier , som Rusland forpligtede sig til at respektere ved indtrdelsen i Europardet og OSCE .
Disse basale principper om respekt for de grundlggende menneskerettigheder og retsstatsprincipperne , herunder folkeretten , er en integreret del af det strategiske samarbejde , som vi sammen prver at opbygge .
<P>
Som De ved , holder Menneskerettighedskommissionen i jeblikket mde i Genve , og Tjetjenien er fortsat et vigtigt punkt p dagsordenen .
Europa-Kommissionen deltager fuldt ud i EU ' s interne overvejelser i dette forum .
Selv om EU er indstillet p at deltage i forhandlinger med Rusland i god tro om anerkendelse af Ruslands positive indsats i det forlbne r , er der stadig for mange og meget alvorlige problemer , der skal lses i Tjetjenien .
<P>
P den positive side har vi anerkendt nogle positive skridt , som Rusland har taget i retning af en politisk lsning , som kan garantere varig fred og stabilitet i Tjetjenien .
Vi bifalder disse skridt og er indstillet p at sttte dem p enhver mde .
I samme forbindelse m vi ogs erkende , at der p en rkke omrder er sket fremskridt i det forlbne r , f.eks. hvad angr fysisk genopbygning , faststtelse af betingelserne for konomisk udvikling , sttte til genetablering af det tjetjenske retsvsen med henblik p genindfrelse af retsstatsprincipperne osv .
Det er klart , at der skal gres meget mere p alle disse omrder , men der er sket fremskridt , og det fortjener anerkendelse .
<P>
Vi har ogs noteret , at overtrdelser af menneskerettighederne i stigende grad retsforflges .
Men vi m stadig beklage , at disse sager resulterer i alt for f domfldelser .
Det er vigtigt , at folk ved , at de , der krnker menneskerettighederne , i sidste ende straffes , for at undg overtrdelser i fremtiden .
Der skal dog sttes kraftigere ind p dette omrde .
<P>
Et andet omrde , hvor der er behov for yderligere fremskridt , er ydelsen af og adgangen til humanitr bistand .
Som De ved , er EU gennem Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) langt den strste ndhjlpsdonor i Nordkaukasus . Siden oktober 1999 har vi ydet ca .
65 millioner euro i ndhjlp til ofrene for konflikten i Tjetjenien , og alene sidste r var tallet p over 40 millioner euro .
Vores sttte er af afgrende betydning for tilstedevrelsen af internationale humanitre ngo ' er i omrdet , ligesom den ogs er af afgrende betydning for FN-organisationernes arbejde og tilstedevrelse , isr UNHCR ' s .
Efter vores mening er det vigtigt , at det internationale humanitre samfund er reprsenteret i Tjetjenien .
<P>
Vi er bekymrede over de vanskelige betingelser , som de humanitre organisationer fortsat m arbejde under i Nordkaukasus , isr det uigennemskuelige og tidskrvende system med indrejse- og arbejdstilladelser til Tjetjenien , og over , at humanitre ngo ' er ngtes tilladelse til at bruge VHF-radiokommunikation , som er meget vigtig for deres sikkerhed .
<P>
Vi har rejst sprgsmlet om arbejdsbetingelserne over for de russiske myndigheder p forskellige planer i over to r , men indtil videre er der kun sket ubetydelige forbedringer .
Vi har prvet alle mulige kanaler . Det er et problem i forbindelse med de igangvrende drftelser med de russiske myndigheder , men vi vil fortsat presse p for at f det lst .
<P>
Sikkerhedssituationen i Nordkaukasus er fortsat vanskelig , men man m forvente en vis mngde operationelle problemer .
Vi forventer dog et get samarbejde fra de relevante russiske myndigheders side .
I den henseende vil vi fortsat sl til lyd for konkrete forbedringer , f.eks. fremme af humanitre operationer i overensstemmelse med de grundlggende , etablerede og normale internationale sikkerhedsstandarder samt effektiv og uafhngig overvgning og evaluering .
<P>
Samtidig vil vi fortsat insistere p , at en eventuel repatriering af tjetjenske fordrevne fra nabostaterne Ingusjetien og Dagestan samt georgiske flygtninge skal vre frivillig og betingelsesls .
Det er et voksende problem .
P nuvrende tidspunkt virker en massiv hjemvendelse temmelig usandsynlig i lyset af den fortsat ustabile og voldelige situation i Tjetjenien og de meget begrnsede fremskridt med at f gennemfrt den russiske regerings lnge lovede rehabiliterings- og genopbygningsprogram .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , i gr havde vi en meget seris forhandling her i Parlamentet om situationen i Mellemsten , og jeg mener , at forhandlingen om Tjetjenien fortjener den samme serisitet .
Der findes et bldende sr i Europa , nemlig i Tjetjenien , i Den Russiske Fderation .
<P>
Vi i vores gruppe , de kristelige demokrater , siger , at sikkerheden p vores europiske kontinent i det 21. rhundrede vil afhnge af , at vi har et handlekraftigt ?
<P>
? demokratisk EU , som forpligter sig til at overholde menneskerettighederne , og at vi har et handlekraftigt , demokratisk Rusland , som forpligter sig til at overholde menneskerettighederne , og at begge parter , EU og Rusland , samarbejder som partnere .
Vi nsker et sdant strategisk partnerskab , fordi det er vigtigt for vores kontinents fremtid .
<P>
Men vi m ikke forholde os passive i forhold til krnkelser af menneskerettighederne , og isr Europa-Parlamentet m ikke forholde sig passivt .
Der findes observatrer , som siger , at der dr flere mennesker i Tjetjenien end i Mellemsten .
Vores gruppe mener , at en tjetjeners liv er lige s meget vrd som livet for en borger i USA eller en borger i EU ?
<P>
( Bifald )
<P>
? og at en muslim i Tjetjenien fortjener lige s meget respekt som en kristen , en jde , en palstinenser , en hindu , en buddhist eller et ikke-troende menneske .
<P>
( Bifald )
<P>
Ingen steder i verden - og isr fordi vi er europere , er dette vigtigt for os - m der gres forskel p menneskerettighederne .
<P>
( Bifald )
<P>
I disse dage besger den russiske prsident et land i EU .
Jeg hrte i gr hans udtalelser om Tjetjenien i tysk fjernsyn .
Ruslands ambassadr i EU , hr . Likhatjov , og formanden for den russiske Dumas udenrigspolitiske udvalg , Dimitrij Rogosjin , opsgte mig i sidste uge i Bruxelles for at informere mig om situationen .
Det glder mig , at vores forhandling om Tjetjenien ogs gav anledning til , at der blev taget kontakt til vores gruppe .
<P>
Naturligvis skal vi bekmpe terrorismen , men vi m ikke gre det p en mde , s det gr ud over menneskerettighederne og menneskeliv i Tjetjenien , civile menneskers liv , som nsker at leve fredeligt .
<P>
( Bifald )
<P>
Nr det i en analyse fra USA ' s udenrigsministerium fra den 4. marts , nr det i udtalelser fra Lger uden Grnser , en organisation , hvis engagement vi stter stor pris p , nr det fra Human Rights Watch , som har hjemme i New York , lyder , at de russiske tropper nppe har respekt for menneskeliv , s skal en alarmklokke ringe for os .
<P>
Nr den russiske Dumas reprsentant for Tjetjenien , Aslambek Aslakanov , siger - det viser , at Rusland er p vej mod demokrati , og det anerkender vi jo - at 80 % af den hjlp , som Rusland sender til Tjetjenien , overhovedet ikke nr frem til borgerne , s skal en alarmklokke ringe for os .
<P>
Nr Mary Robinson , FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , udtaler , at den konomiske , sociale og kulturelle situation i Tjetjenien trods visse fremskridt , som vi jo ogs kan se , er slem , s skal en alarmklokke ringe for os .
Det drejer sig om situationsrapporter fra organisationer og personer , som kender situationen bedre end os .
Men Europa-Parlamentet er forpligtet til at fokusere p de massive krnkelser af menneskerettighederne i Rusland og sledes i Europa , i Tjetjenien , s lnge de finder sted .
<P>
Vi krver derfor vbenhvile og en politisk lsning .
Vi krver , at den gruppe russiske soldater , som ikke har respekt for civile menneskeliv , som ringeagter menneskevrdigheden og menneskeliv , ikke alene bliver kritiseret herfor via politiske udtalelser i Moskva , men derimod ogs reelt bliver frt for en domstol og dmt , for ellers fortstter disse krnkelser af menneskerettighederne i en uendelighed .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi opfordrer ogs Rusland til - i hjere grad end hidtil - at bne op for observatrer og ogs til at samarbejde med EU ' s organisationer .
Rdsformanden og ogs kommissren nvnte det , og vi flger alle den samme linje i dette sprgsml .
Europa-Parlamentet skal endvidere trffe beslutning om og opfordre vores delegation til i fllesskab med den tilsvarende Duma-delegation vedvarende og p en meget konkret og velorganiseret mde at beskftige sig med Tjetjenien .
<P>
Vi sender snart - hvilket vi jo allerede besluttede den 16. marts - en EU-delegation til Tjetjenien og til regionen derovre .
Jeg ville personligt ogs hilse det velkomment , hvis De , hr. kommissr , i egen person ville rejse derover for at tale med de involverede personer p stedet .
<P>
( Bifald )
<P>
Endelig har vi brug for en tt koordinering med lord Judd fra Europardet , som jo er meget engageret i dette problem , og alt i alt for en politisk lsning .
Lad mig tilfje , at jeg har besgt alle republikker i det tidligere Sovjetunionen , og at jeg var i Tatarstan .
Tatarstan med sin hovedstad Kasan har en hj grad af autonomi - ja , den hjeste grad af autonomi i Den Russiske Fderation .
Hvorfor er noget tilsvarende ikke ogs muligt for Tjetjenien ?
<P>
Tjetjeniens reprsentanter , som var her for to mneder siden , virkede desillusionerede , de var deprimerede , og man kan fornemme deres bekymring og fortvivlelse .
Vi i Europa-Parlamentet har pligt til at indgyde de mennesker , som nsker at leve fredeligt i Tjetjenien - med en autonom status , men inden for Den Russiske Fderation - hb og at agere som menneskerettighedernes advokat p vores kontinent og i verden og sledes ogs i Tjetjenien .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , det er mrkeligt , at forhandlingen om Tjetjenien er berammet til netop dette tidspunkt , nr der om et par dage sendes en delegation af sted for at stte sig ind i sagen , som vi nu stiller sprgsml om og taler om .
Det tyder p , at vi ikke vrdstter oplysninger fra Rusland .
<P>
Rusland har pstet , at der ogs opererer terrorister i Tjetjenien , men det har man stort set ikke troet p .
Det er selvflgelig sandt , at en hel nation ikke kan vre terrorister , hvilket der ogs er forlydender om i Rusland .
Men da USA indledte sin kamp mod terrorisme , stillede vi straks op alle sammen . P grund af fjernsynspvirkninger tror vi p , at terrorismen rettet mod USA udspringer fra passagen mellem Rusland og Georgien .
<P>
Kre kolleger , jeg har 10 bemrkninger : En grusom krig kan ikke afgres med vben , det indrmmes nu selv af Rusland .
Krigen udgr n af talrige konflikter i regionen , selv disse terrorister ser ud til at stamme fra de samme kilder . Konflikter kan lses med en international mgler , og jeg gr ud fra , at delegationens arbejdsudvalg og Dumaens kolleger sammen prver at finde politiske lsninger .
Dette er et politisk anliggende .
Militrets voldsomme udrensningsoperationer i landsbyer og byer skal straks hre op .
Det russiske militr har ikke trukket sig tilbage , fordi det udver en ulovlig olie- og vbenhandel i omrdet .
Der skal oprettes en egen tjetjensk ordensmagt , der kan fordrive terrorister og lejesoldater .
Der skal etableres et retssystem , der kan stille de skyldige til ansvar .
For at undg korruption skal den tjetjenske konomi gres gennemsigtig .
Menneskerettighederne skal overvges , de m ikke krnkes ved at appellere til terrorisme .
Bistandsorganisationerne skal have adgang til omrdet , og til sidst skal Unionen sammen med Rusland og Tjetjenien pbegynde genopbygningen af regionen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe glder sig over , at denne debat finder sted , og det gjorde vi allerede inden vennen Olivier Dupuis sultestrejkede .
Det er vigtigt at behandle og diskutere situationen i Tjetjenien .
Jeg har en fornemmelse af , at overgrebene og den militre offensiv sker i skyggen af hndelserne den 11. september samt situationen i Mellemsten .
<P>
P samme mde som Kina - som vi kommer til at diskutere senere - bruger ogs Rusland kampen imod terrorismen som en slags alibi for at undertrykke sine egne politiske modstandere og minoriteter .
Krigen mellem Tjetjenien og Rusland er en lang , sej og tilsyneladende ulselig konflikt , der har strakt sig over mange r .
Der begs naturligvis overgreb p begge sider .
Det skal selvflgelig undersges , og de ansvarlige skal stilles til ansvar for deres handlinger .
<P>
Man fornemmer ganske rigtigt en del positive signaler .
Lord Judd har f.eks. udpeget visse beskedne forbedringer .
Ogs her - prcist som i Mellemsten - er der kamp om , hvilke nyheder der skal sendes ud i verden .
Vi overdnges med menneskerettighedsorganisationernes beretninger om situationen for ikke mindst de civile tjetjenere .
Ddspatruljer , summariske henrettelser , tortur , voldtgter og forsvinden .
Det er helt klart , at der foregr systematiske og frygtelige overgreb mod civilbefolkningen i Tjetjenien .
De russiske myndigheder skal f hnd om dette , undersge hndelserne og straffe de skyldige .
Tt ved 200.000 mennesker er p flugt internt i Tjetjenien , mens en kvart million er flygtet ud af landet .
Det er selvflgelig en utrolig prekr situation .
<P>
Europa-Parlamentet har vedtaget adskillige beslutninger om denne konflikt , men nu er der brug for handling .
Det var dejligt at hre fra rdsformanden , at trojkaen af rdsformnd sendes til Tjetjenien .
Det ville ogs vre godt , hvis kommissren kunne rejse til omrdet for at diskutere situationen og tage problemet op med den russiske prsident .
<P>
Vi skal stille meget klare krav til Rusland om , at overgrebene og massakrerne p civilbefolkningen straks skal hre op .
Den Liberale Gruppe krver , at der sendes en uafhngig undersgelseskommission til landet for at opklare , hvad der i virkeligheden foregr .
Vi nsker ogs at invitere prsident Putin og tjetjenernes leder Aslan Maskhadov til Europa-Parlamentet for at diskutere situationen , og for at vi samtidig kan tilkendegive vores sttte til fredsforhandlinger .
De indledende forhandlinger i november 2001 resulterede blot i t mde , og det gav ikke de store fremskridt .
<P>
EU kan sammen med OSCE og Europardet vre med til at fremme en dialog , s der kan findes en politisk lsning .
Der findes naturligvis ikke nogen militr lsning .
Min gruppe nsker ogs , at EU skal tage initiativer vedrrende Tjetjenien p FN ' s menneskerettighedsmde i Genve .
<P>
Hr. de Miguel talte om EU ' s sttte til UNHCR , og det er vigtigt .
Sandheden er imidlertid , at EU ' s sttte til UNHCR ' s budget er reduceret med en tredjedel i lbet af de seneste r .
<P>
I gr diskuterede vi situationen i Mellemsten her i salen , og der findes et strkt engagement blandt parlamentsmedlemmerne .
Engagementet i denne konflikt m imidlertid ikke betyde , at vi lukker jnene for andre konflikter og giver russerne carte blanche til at beg disse overgreb .
Situationen er kritisk , og konflikten risikerer at sprede sig til hele regionen med delggende konsekvenser for det russiske demokrati .
<P>
Hr. formand , Den Liberale Gruppe sttter den aktuelle beslutning , selv om vi finder den lidt for vag .
Vi skal sende et strkt budskab til den russiske regering og prsident : Vi ved , hvad I gr , og vi accepterer det ikke !
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , kre kolleger , begivenhederne den 11. september sidste r dominerer fortsat verdenspolitikken .
Vi ved alle , at verdenspolitik er en srlig kynisk begivenhed , og det glder isr for Tjetjenien .
Siden den 11. september har jeg fet det indtryk , at Tjetjenien er faldet mellem folderne i verdenshistorien og er blevet forvist fra de aktuelle begivenheder , og derfor er dagens forhandling vigtig .
Kre kolleger , siden jeg blev valgt som formand for Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland , har jeg frt mange samtaler med russere , tjetjenere , folk fra hjlpeorganisationer og menneskerettighedsaktivister .
Situationen er bestemt kompleks , og hvis der kommunikeres om dette sprgsml i sort-hvid-billeder , finder vi helt klart ikke en lsning , men der kan imidlertid drages en rkke konklusioner .
<P>
Problemerne i Tjetjenien kan ikke lses med militre midler .
Det er ndvendigt med en politisk lsning , en jeblikkelig vbenhvile og politisk samrd , og i den henseende sttter jeg menneskerettighedsorganisationernes opfordring om at invitere hr .
Maskhadov til Strasbourg i september i r og pbegynde et samrd med de russiske reprsentanter i Europardet .
<P>
Som hr . Poettering netop gjorde opmrksom p , besgte en rkke russiske kolleger os i sidste uge og fortalte , at det normale liv er ved at vende tilbage i Tjetjenien , hvilket den russiske ambassadr bekrftede .
Kre kolleger , jeg er ikke godtroende , tro mig .
De mange rapporter og beretninger fra menneskerettighedsorganisationer og vidnesbyrd fra flygtninge strmmer ind til vores kontorer med den almindelige post og over internettet .
Hr . Poettering nvnte ganske rigtigt en rkke organisationer , Human Rights Watch , Mdecins sans Frontires , det vil sige Lger uden Grnser , og Amnesty International .
Han nvnte vidnesbyrdet fra Mary Robinson , fra et tjetjensk parlamentsmedlem .
Det er tydeligt , at livet i Tjetjenien fortsat ikke er let .
Derfor skal vi , kre kolleger , opfordre vores russiske kolleger til samrd og forstelse .
Vi kan ikke stemple disse organisationer , disse personer , som nvnes i kompromisbeslutningsforslaget , som agenter for den internationale terrorisme , som reprsentanter for bin Laden .
Det ville vre at g for ensidet til vrks .
<P>
Jeg er meget glad for , at vores delegation fr en halv dag til at drfte problematikken med vores russiske kolleger i Tjetjenien p mandag i nste uge , og at vores delegation i kompromisbeslutningsforslaget , som vi skal stemme om om lidt , fr til opgave at oprette en arbejdsgruppe , som specielt skal flge situationen i Tjetjenien , samt at ivrkstte en uafhngig undersgelse af det , som reelt finder sted i Tjetjenien .
<P>
Jeg er derfor meget tilfreds med , at vi gentager vores krav om at sende en ad hoc-delegation til Tjetjenien .
Det vedtog vi i marts 2000 , men beslutningen er endnu ikke blevet gennemfrt .
Jeg anmoder derfor Prsidiet om at srge for , at det sker langt om lnge .
<P>
Endelig , kre kolleger , appellerer jeg til hr .
Nielson p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
Parlamentet har to gange anmodet Dem om at besge landet .
Jeg foreslr , at vi tager af sted sammen .
Jeg er villig til at afstte tid til det , og s kan vi sammen se p situationen i Tjetjenien .
Nu skal vi endelig skride til handling .
<P>
Kre kolleger , jeg kan forsikre Dem om , at delegationen p mandag i nste uge vil gre alt for at gre fremskridt med henblik p situationen samt for at fre samrd med vores russiske kolleger i Dumaen og i Council of Federations .
Mange tak , hr. formand , for tillgstiden .
<SPEAKER ID=11 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , under debatten om Palstina i gr , var der mange , der inddrog Tjetjenien , og der er ogs fantastisk mange paralleller mellem situationen i de to omrder .
Ligesom Palstina , er Tjetjenien et land , der er besat af en strk og stor overmagt .
Ligesom i Palstina , oplever folk i Tjetjenien , at deres helt almindelige , fundamentale rettigheder bliver krnket , og vi oplever oven i kbet i Tjetjenien et land , der er lagt fuldstndig i ruiner , hvor 20 % af befolkningen er drbt .
Det er ganske klart , at bde Israel og Rusland udnytter den situation , at USA har erklret krig mod terror , til i ly af denne krig mod terror at fre krig mod et helt folk . En krig , der nrmer sig en etnisk udrensning .
Jeg mener , at vi br huske p , at der ikke var nogen terror i Tjetjenien , dengang landet i 1991 udnyttede loven fra 16. december 1966 om , at ogs lande inden for Fderationen havde ret til selvstndighed , til at gre sig uafhngig af Rusland .
Dengang var der ingen terrorisme , men fra 1994 har Rusland gjort alt , hvad de kunne for at forhindre denne selvstndighed .
Det er igen et eksempel p , hvordan undertrykkelsen af et folk , hvordan desperationen i en befolkning , kan bringe folk til at gre ting , de ellers aldrig ville have gjort .
Terror kommer ikke af sig selv .
Terrorister falder ikke ned fra himlen .
Det er jo ikke sdan , at visse befolkningsgrupper har srlige gener , der gr , at de opfrer sig anderledes end vi andre .
Det er jo de betingelser , folk lever under , der fr dem til at opfre sig , som de gr .
Det er vigtigt , at vi tager en beslutning om at invitere Maskhadov og Putin til Strasbourg til september .
S vi kan f en debat , s vi kan f en redegrelse , s vi kan gre indtryk p begge parter .
Jeg synes , vi skal krve en ben adgang for de humanitre organisationer og for nyhedsmedierne , s krigen om informationer ikke er med til at spille i tjetjenernes disfavr .
Men endelig er det ogs ndvendigt , at folk , der har vret udsat for overgreb , fr en klar fornemmelse af , at dem , der krnker menneskerettighederne , i sidste ende vil blive straffet .
Uden sdan en oplevelse tror jeg ikke , vi kommer langt i kampen hverken for demokrati og menneskerettigheder eller i kampen mod terrorisme .
Grundlggende m vi krve et ophr af den russiske besttelse af Tjetjenien - gerne i dag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , den tekst , som hr . Oostlander er hovedforfatter til , er en skrkkelig tekst .
Den er moralsk simpel og politisk vanvittig .
At fortstte med efter to et halvt rs krig , og efter at de russiske myndigheder og militre styrker systematisk i to r har krnket tjetjenernes grundlggende rettigheder , at opfordre til , at de skal standse deres organiserede overgreb , er afgjort forfrdeligt .
<P>
Det er endvidere afgjort forfrdeligt at fortstte med at opfordre til at srge for , at den humanitre bistand kan n frem til Tjetjenien , nr man ved , at de russiske myndigheder gr alt for at forhindre , at den kommer frem til bestemmelsesstedet .
Det , der sker i Tjetjenien i dag , er ikke massive krnkelser af menneskerettighederne , men et egentligt folkedrab .
Det er det frste folkedrab i Europa siden folkedrabet p jderne .
<P>
Nr 20 % af en befolkning - 200.000 personer ud af en befolkning p 1 million indbyggere - myrdes , nr tusinder bliver tortureret , og nr deres forplantningsevner systematisk delgges , drejer det sig ikke lngere om krnkelser af menneskerettighederne , men om folkedrab .
<P>
40 % af landets befolkning er flygtet og har ikke noget at leve af .
De opretholder livet under forfrdelige forhold i Ingusjetien , hvortil kun 20-30 % af Kommissionens humanitre bistand nr frem . Resten fortaber sig i det uvisse .
Som hr . Poettering har erindret om , nr den russiske bistand heller ikke frem til bestemmelsesstedet .
Nr alt dette tages i betragtning , kan man kun konstatere en ting , nemlig at der finder folkedrab sted , og at Europa ved sin tavshed medvirker til dette folkedrab .
<P>
Sammenligningerne med Palstina holder ikke , fordi vi her taler om terrorisme .
Jeg vil gerne have beviser for tjetjenernes terrorisme .
Vi har beviser , hvad angr de palstinensiske selvmordsattentater , men i forbindelse med attentaterne i Moskva for 2-3 r siden har man ikke fundet beviser , der antyder , at der var tjetjenere indblandet .
Tvrtimod viser overensstemmende beviser , at FSB - den russiske efterretningstjeneste - skulle st bag attentaterne .
For vrigt skulle tusindvis af tjetjenere have kmpet sammen med talebanerne .
Hundredvis af udenlandske korrespondenter har ledt efter tjetjenere i Afghanistan .
De internationale tropper , der stadig befinder sig i Afghanistan , har hver dag ledt efter de tjetjenske krigere .
Indtil videre har man imidlertid ikke fundet en eneste tjetjensk kriger i Afghanistan .
Dette rygte var FSB ' s og den russiske kontra-informationstjenestes vrk .
Det er sledes forkert at sige , at tjetjenerne er terrorister , nr de forsvarer sig , ligesom bosnierne og kroaterne forsvarede sig , og nr de ikke har russiske ml , fordi der ikke er civile russere i Tjetjenien .
Der er russisk militr , og der er tjetjenske krigere , som bekmper russerne militrt .
Til gengld giver russerne sig dagligt af med overgreb , tortur , afpresning , tilbageholdelse i filtreringslejre , studehandler , frdsel med lig og fanger .
De krver af mennesker , der ikke har , hvad der svarer til en euro , at de skal betale en halv snes dollars for at redde deres forldre .
Sdan er situationen i Tjetjenien .
Det er folkedrab .
<P>
Kommissr Poul Nielson har efter to et halvt r endnu ikke fundet det ndvendigt at tage til Tjetjenien , hvor der sker folkedrab . Hr .
Poettering , hr .
Watson , hr . Cohn-Bendit og fru Frassoni har mdt den tjetjenske sundhedsminister Omar Khanbiev , som befinder sig p tilhrerpladserne .
Hr .
Barn Crespo og hr . Wurtz skal mde ham i dag .
Poul Nielson , hr . Khanbiev har ikke pest .
De kan ogs mde ham . Han er her , og De skal blot g op p tilhrerpladserne for at mde ham .
Han kender folkets behov i Tjetjenien , Ingusjetien , Georgien og Aserbajdsjan . De kan tale med ham .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , her str s den dadelvrdige forfatter eller medforfatter af beslutningsforslaget .
Jeg er naturligvis imponeret over den entusiasme og det engagement , som hr . Dupuis udviser for dette anliggende .
Jeg mener imidlertid , at det er meget vigtigt , isr i forbindelse med sdan et indviklet anliggende som dette , hvor det kommer an p , at vi bidrager til en lsning , at holde hovedet koldt , ogs selv om hjertet er varmt .
<P>
Det er sledes , hr. formand , at vi havde fuld sympati for politikerne i Tjetjenien efter den frste krig .
Perspektivet var meget godt , og som min gruppeformand , hr . Poettering , sagde , var Tatarstan et glimrende eksempel .
Tjetjenien kunne have udviklet sig til et Tatarstan og mske endda til et Tatarstan med ekstra selvstndighed ud over den , som Tatarstan selv har .
Det forventede man ogs i Rusland .
Hvad kan vi s konstatere ?
At man mellem de to krige om Tjetjenien ikke er kommet frem til en statsdannelse .
Der er opstet en mislykket stat , og det er en katastrofe .
Vi har set dette overalt , hvor situationen er sdan , f.eks. i det tidligere Afghanistan og i Somalia , hvor det fortsat er aktuelt .
Det sker ogs andre steder i verden .
En mislykket stat er en katastrofe for alle borgere og for det internationale samfund , for det , som kan ske i sdan en mislykket stat , har altid internationale flger .
<P>
Hr. formand , vi har alts set - og det blev tillige konstateret af vores journalister , vestlige journalister - at Tjetjenien bliver lavet til en kidnapningsstat , en rverstat , en smuglerstat omkring den olie , som strmmer igennem .
Vi str over for en katastrofe .
S bryder der en krig ud , hvorom vi m sige , at det kan vi ikke acceptere , hverken fra tjetjensk side eller fra russisk side .
Der er en krig i gang , hvor det er vanskeligt at skelne borgerne fra militret , og som krver mange civile ofre .
Kampen om Tjetjenien har elementer af en frihedskamp , men de overskygges i hj grad af radikalisering og sammenblanding med kriminelle aktiviteter .
Vi har ligeledes hrt , at russiske tropper og tjetjenske oprrere sammen tjener godt p ulovlige olietransporter gennem omrdet .
Det er meget kyniske forhold , som vi konfronteres med , og det er ikke nemt at sige , det er sort , og det er hvidt .
Sdan er det ikke i dette tilflde .
<P>
Jeg m sige , at jeg er glad for , at jeg i sin tid kunne fre lange samtaler med kolleger fra Dumaen , med formanden for det udvalg , som Tjetjenien var henlagt til , med formanden for Menneskerettighedsudvalget og med talsmanden for hren , general Manilov .
Alle tre var meget bne omkring deres bekymringer over hele situationen .
De har aldrig skjult noget , og det viser efter min mening , at man ogs i Moskva tillgger sagen stor betydning , men ikke kan finde en lsning .
Derfor er det absolut ndvendigt , at vi blander os ud fra vores partnerskab med Rusland .
Menneskerettighederne er naturlige for os og vil aldrig forsvinde fra vores dagsorden , isr ikke i forbindelse med en nr partner som Rusland .
Det skal vi blande os i .
Derfor er beslutningsforslaget fyldt med sprgsml .
Det er nemt og entusiastisk kun at rette beskyldninger imod Rusland , men der er ligeledes en masse sprgsml .
Vi har endvidere stillet en rkke forslag , og de vedrrer alle genopretning af situationen , humanitr bistand , forbedret bistand til flygtningene fra de omrder , muligheder for tilbagevenden og opbygning af de sociale betingelser , som muliggr tilbagevenden .
Det er alle enige i , ogs de ansvarlige politikere i Moskva .
<P>
I samtalerne med dem er man ndt til at erkende , at de ogs er berrt af sagen .
Og hvis det kunne gres p en anden mde , ville de sttte det .
De er endvidere meget overbeviste om , at krigsforbrydere fra deres side skal retsforflges .
Den vanskelige situation og den utilfredshed , som vi fortsat sidder med , skyldes , at der sker for lidt , fordi kommandanterne p slagmarken har tendens til at beskytte deres egne soldater imod retsvsenet .
Det er en uacceptabel holdning , men den er set fr i forskellige krige , ogs koloniale krige , sdan som Nederlandene frte krig imod Indonesien efter Anden Verdenskrig .
Ofte var det sdan , at man i Nederlandene frst efter 20 eller 30 r kunne tale om krigsforbrydelser , som vores egne drenge havde beget i Indonesien .
Jeg er glad for , at der i den forbindelse hurtigere opstr benhed i Rusland , og det skaber endvidere mulighed for at gre noget .
Vi har for nylig p ny lst , at prsident Putin samler mennesker omkring sig og anmoder dem om at komme med ider til en opnelig politik for at f den ro og sikkerhed tilbage i Tjetjenien , som er mulig .
Eventuelt ved hjlp af en kombination med Ingusjetien , idet der fra den side er forskellige planer om at undersge , hvorvidt man kan opn en forholdsvis velfungerende stat , for det er noget , som vi alle er interesserede i .
<P>
Der er 200.000 flygtninge , og det er meget vigtigt - hvilket vi tidligere har slet til lyd for - at hr . Nielson , som flygtningesager og humanitre anliggender er henlagt til , blander sig .
Nu er det naturligvis forholdsvis vanskeligt at f indrejsetilladelse til Tjetjenien .
Vi har allerede et par gange , jeg selv ogs et par gange , anmodet ambassadren og andre russiske reprsentanter her om at give os tilladelse til at rejse ind i Tjetjenien .
Man undgr hver gang sprgsmlet , og derfor sttter jeg fuldt ud forslagene , ogs dem , som er stillet i Europardet , om at sammenstte delegationer , eventuelt ogs sammen med ansvarlige Duma-medlemmer , til at rejse til landet og underrette os om situationen .
For kun , hvis vi konkret ved , hvordan den aktuelle situation ser ud , og hvis den internationale presse , sdan som det str i beslutningsforslaget , og den russiske presse kan komme ind i landet , er der mulighed for at stille velinformerede forslag , som rammer plet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , m jeg begynde med at sige til Parlamentet , at nr vi som politikere begynder at udveksle fornrmelser om en krig i et andet land , svigter vi vores overordnede mlstning om at skabe fred .
<P>
Hr . Dupuis har talt om grusomheder , som jeg finder forfrdende , da de gr ud over rigtige mennesker , bedstemdre , bedstefdre , mdre , dtre , fdre og snner af den ene grund , at de er anderledes .
Jeg gr ikke ind for det bekvemme synspunkt , at man i Rusland gr alt , hvad man skal , eller at man er dybt bekymret .
Vi fik jo at vide , at verden havde ndret sig efter 11. september , at de grundlggende menneskerettigheder ville blive studeret endnu njere end fr .
Men det er tydeligvis ikke tilfldet i Tjetjenien .
200.000 tjetjenere lever i direkte fare og frygt , og russerne ignorerer deres rettigheder .
Desuden mener jeg , at situationen forvrres i stedet for at blive bedre .
Det ser ud til , at 11. september har vret en katalysator for et bekvemt forhold mellem Rusland og USA , hvor USA vender det blinde je til .
<P>
Jeg bifalder denne beslutning , men vi skal gre mere for at gennemfre den .
Hvorfor har vores handlinger ikke vret slagkraftige nok hidtil ?
Det skal jeg sige Dem : Fordi der har manglet en koordineret og konsekvent international indsats af frygt for at fornrme hr . Putin og hans allierede .
Grusomhederne hrer ikke op , de svkkes ikke .
Konflikten fortstter i revis .
Det er en krig , der er get nsten upagtet hen .
Alligevel ser vi overtrdelser af menneskerettighederne , og at de humanitre ngo ' er ngtes tilladelse til at operere effektivt p stedet .
Der er brug for get samarbejde med de russiske myndigheder og de uafhngige medier om at udbrede sandheden til verden udenfor .
Men vi m aldrig glemme , at det er en grundlggende ret at leve i fred uden frygt for forflgelse .
Der er behov for en politisk beslutning , men Rusland skal gres ansvarlig .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at nr en krig indledes , betyder det , at politikerne har svigtet .
Nr en krig fr lov til at fortstte , gr menneskeligheden tabt .
Denne krig m hre op . Fredsprocessen er ikke bare en mulighed , det er den eneste vej frem .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg giver hr . Cashman ret .
Det russiske militr har igennem otte r frt krig mod den civile befolkning i Tjetjenien .
Det er en kendsgerning , som vi ikke m lukke jnene for .
Derfor sprger jeg Dem , hr. rdsformand , om De ogs prsenterede udenrigsminister Ivanov for den liste af forholdsregler , som De netop prsenterede os for , og om De forklarede den p samme mde som her . Prsenterede De p samme mde hr .
Ivanov for det nvnte pres for at vedtage beslutninger i forhold til Rusland ?
Var dette virkelig det centrale punkt p dagsordenen , eller var det bare en sekundr bemrkning ?
Det er jo et faktum , at det endnu ikke har givet resultater .
Jeg har indtryk af , at det ikke er blevet prsenteret for russerne med den samme serisitet , som De netop lagde for dagen her .
<P>
Det gr os medskyldige i denne forbrydelse .
Vi ved , at der dagligt er mennesker i Tjetjenien , som bliver bortfrt , drbt og mishandlet .
<P>
Og vi ved , at tjetjenere i Rusland bliver kaldt sorte - et russisk skldsord , som klassificerer disse mennesker som andenrangs .
Vores tavshed og vores lukkede jne i forbindelse med den daglige vold og mishandling af civile borgere gr os utrovrdige i verdens jne , hvad angr kampen for menneskerettighederne mange steder .
Derfor er det vigtigt , at vi ikke tror prsident Putin , nr han bedyrer , hvilket ikke er i overensstemmelse med virkeligheden , og hvilket han gentog i gr i Weimar , at det er ndvendigt at beskytte befolkningen mod banditter og genindfre statslig ret .
Det har ikke noget med virkeligheden i dette land at gre .
<P>
Vi skal srge for international overvgning , hvor der fres kontrol med det tilstedevrende militrs krnkelser af menneskerettighederne .
Jeg sttter i hvert fald alle krav om at invitere prsident Putin og hr . Maskhadov til Strasbourg i september , s dialogen kan komme i gang , s der kan blive vbenhvile , og s voldsspiralen i denne region langt om lnge kan blive brudt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg hilser det meget velkomment , at denne forhandling finder sted , for siden den 11. september er nsten alle militre indgreb blevet retfrdiggjort med henvisning til , at de er ndvendige i kampen mod terrorismen .
Det glder ogs situationen i Tjetjenien .
Det er ndvendigt med nytnkning .
Konflikter og terrorisme kan ikke lses med militre indgreb .
Jeg gldede mig i forbindelse med debatten i gr om Mellemsten over , at denne holdning ogs fandt enstemmig tilslutning i Parlamentet .
<P>
I tilfldet Tjetjenien , som det ogs glder i alle andre kriseomrder , er det kun forhandlinger , kompromiser , tillid , udvikling af det civile samfund og retsstatsprincipper samt genopbygning , der kan lse problemerne .
Dialogen med Rusland om disse problemer skal intensiveres kraftigt .
Vi skal lgge pres p den russiske regering , sledes at den kontakt , som blev indledt i november med Maskhadov og andre tjetjenere , som var parate til dialog , fortsttes og intensiveres .
En arbejdsgruppe i Europardet , hvori der ogs findes reprsentanter for den russiske Duma , har med forsigtige forslag etableret denne spde forlber for en omfattende dialog mellem russerne og tjetjenerne .
Det er vigtigt at sttte dette .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Tjetjenien er stadig dramatisk .
Det glder mig , at Parlamentet har gjort opmrksom p disse kendsgerninger med sin kompromisbeslutning .
Jeg finder det kritisk , at den strafferetslige forflgelse af menneskerettighedskrnkelser og retsforflgelsen af mennesker , som gr sig skyldige i denne type strafbare handlinger , kun gr langsomt fremad , selv om prsident Putin netop ogs i gr gav udtryk for noget andet .
Det er dog positivt , at den russiske regering har taget de frste skridt hen imod en retablering og en normalisering af det offentlige liv .
Jeg peger isr p de anstrengelser , der gres for at opbygge den civile forvaltning , retssystemet og det lokale politi .
Jeg synes ikke , det er fair , at man p forhnd afviser og stter sprgsmlstegn ved alt det , som bliver sagt fra russisk side .
Man m bde stole p den ene og den anden part .
For kun via gensidig tillid kan der skabes grundlag for , at man overhovedet kan tale med hinanden .
<P>
Kommissionen skal udvide den finansielle sttte til denne udvikling .
For at give et billede af , hvad der er ndvendigt , er det nu p tide at gennemfre vores egen beslutning fra 2000 og sende en ad hoc-delegation til Tjetjenien .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , tidligere talere har omtalt parallellerne mellem Tjetjenien og Palstina .
I dag mdes den spanske ministerprsident og den russiske udenrigsminister i Madrid for at forsge at lse den farligste konflikt i vor tid . For to dage siden fortalte hr .
Aznar hr . Sharon , at den palstinensiske konflikt kun kunne lses ad politisk vej og under forudstning af en gensidig anerkendelse af staterne Palstina og Israel .
<P>
Hr .
Aznar br over for hr . Ivanov p det bestemteste protestere mod krnkelsen af de grundlggende folkeretsprincipper i Tjetjenien , herunder det tjetjenske folks ret til selvbestemmelse .
Desvrre vover han ikke at gre det , da han ved , at russerne vil reagere ved ligesom hr . Putin at minde om den igangvrende konflikt i Baskerlandet .
I gr foreslog hr .
Solana med rdsformandens sttte en meget rimelig lsning p den palstinensiske konflikt . Det ville vre en glimrende lsning for Tjetjenien - hvorfor ikke ogs for Baskerlandet ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , mens forbundskansler Schrder og prsident Putin i dag sidder sammen i Weimar og gr forretninger , som om intet var hndt , finder der i skyggen heraf et folkemord sted i Tjetjenien .
Jeg nsker virkelig at anvende ordet folkemord , for det er , hvad der er sket i de seneste r i Tjetjenien , idet en femtedel af befolkningen er blevet fordrevet , titusinder systematisk er blevet drbt , og der ingen ende er p myrderierne .
Det drejer sig ikke om enkeltstende krnkelser af menneskerettighederne eller overgreb .
De er systematiseret .
Det startede med en af de mest blodige valgkampe , hvis ikke den mest blodige valgkamp overhovedet i menneskets historie , nemlig den valgkamp , som hr . Putin ivrksatte , med hvilken han udlste denne krig i Tjetjenien .
Det drejede sig dengang ikke om kampen mod terrorismen .
Det drejede sig om at slippe af med et demokratisk , men ogs yderst mangelfuldt regime , som var valgt under OSCE ' s observation , og indstte en egen byforvaltning .
Jeg finder det en smule grotesk , hvis vi nu opfordrer denne byforvaltning til at undersge sine egne fejlslag .
<P>
Det m vre vores opgave at gre dette sprgsml til et internationalt anliggende , at trkke det ud af skyggen og ind i verdenssamfundet .
Derfor takker jeg Hans-Gert Poettering og alle andre , som trods stor modstand fik gennemtrumfet , at Parlamentet i dag beskftiger sig med de meget forfrdelige krnkelser af folkeretten og menneskerettighederne i den bedste forhandlingstid og langt om lnge understreger , at det ikke er acceptabelt , at en hjt prioriteret EU-delegation tager til Mellemsten og forsger at trnge igennem til hr . Arafat , nr man samtidig siger , at man ikke kan rejse til Tjetjenien , fordi det ikke er muligt , eller der ikke er givet tilladelse til det .
Man m ikke lade en partner som Rusland komme af sted med p systematisk vis at blokere et sdant omrde , hvor der finder s brutale krnkelser af menneskerettighederne sted , at sprre det for journalister , at sprre det for politiske observatrer , at sprre det for humanitre organisationer .
Det skal vi ikke blive ved med at finde os i !
Derfor sttter jeg ogs synspunktet om at sende kommissren til omrdet , trojkaen til omrdet , Parlamentets delegation til omrdet .
Det er vi alle parate til at sttte .
<P>
Jeg m helt klart sige , at man ogs skal benytte lejligheden til at drfte situationen i Tjetjenien med Europardet og den valgte regeringschef i Tjetjenien , som desvrre ikke omtales i denne resolution , i september og arbejde hen imod en politisk lsning .
Vi skal huske p , at modige journalister som f.eks. Thomas Avenarius fra avisen Sddeutsche Zeitung eller hans kollega fra avisen Frankfurter Rundschau har kmpet sig dertil med fare for deres liv .
Alene omkring den 4. marts har de personligt kunnet dokumentere fem systematiske terroraktioner med talrige mord i fem tjetjenske omrder .
Der er russiske menneskerettighedsforkmpere som f.eks. organisationen Memorial , som med fare for deres liv har begivet sig til omrdet og har dokumenteret , at der findes ddseskadroner , som er etableret af Ruslands militre efterretningstjeneste i Tjetjenien .
Det er kendsgerninger , som vi nu m tage til efterretning .
Vi har tilflde med steder , som angiveligt er blevet udrenset 33 gange - et andet sted 27 gange - og hvor ca. en syvendedel af befolkningen er blevet drbt .
Civile borgere , gravide kvinder blev trukket ud af minibusser og skudt .
Det er ikke nogen kamp mod terrorisme .
Formodede terrorister blev skudt i deres hjemmesko .
Jeg m virkelig understrege , at der er tale om en systematisk misinformation af offentligheden , nr man giver indtryk af , at dette her kun drejer sig om en noget uproportional kamp mod terrorismen , helt bortset fra , at man ikke bekmper terrorisme p denne mde , men derimod i bedste fald skaber terrorister . I den forbindelse er jeg enig med Olivier Dupuis , idet der i dag ikke findes det ringeste bevis for , at der reelt er et stort omfang af tjetjensk terrorisme .
<P>
Om de attentater , som har fundet sted i Rusland , har selv den ansete avis Neue Zrcher Zeitung helt klart sagt , at der ikke findes det ringeste indicium for , at det var tjetjenere , der stod bag , og Neue Zrcher Zeitung mener , at der snarere er tale om tvivlsomme rsager med helt andre folk , der trkker i trdene .
Det skal nu engang ogs siges bent her i Parlamentet , at der er god tradition for mange klare holdninger om emnet Tjetjenien .
Vi har vret frontkmpere for de mennesker , som vil srge for , at der bliver sat fokus p denne politik , der tjener til systematisk undertrykkelse af et folk , p grund af olieinteresser , p grund af rstofinteresser .
<P>
Det drejer sig om en kolonikrig i starten af det 21. rhundrede og intet andet .
Vi er i vores gode ret til at vre imod denne kolonikrig .
Vi har et privilegeret partnerskab med Rusland .
Vi er begge medlemmer af OSCE .
Vi er begge medlemmer af Europardet .
Vi har instrumenterne til at gre noget , men nu skal vi ogs begynde at anvende dem , og vi m ikke lngere lulle os i svn og lade , som om der er tale om enkeltstende overgreb .
De f officerer , som allerede er blevet stillet for en domstol eller er blevet tiltalt , som eksempelvis en officer , der i 2000 voldtog og myrdede en ung kvinde , en oberst , er endnu ikke blevet dmt .
Det er alt sammen propagandahandlinger .
Der finder ikke det mindste forsg p opklaring af disse forbrydelser sted .
Det kan vi ikke lngere se gennem fingre med !
Vi skal tale lige ud af posen med en vigtig partner , med Rusland , fordi vi tager landet alvorligt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , det er vigtigt , at vi ikke blander situationen i Tjetjenien sammen med den situation , der er opstet efter den 11. september .
Det er klart , at man fra russisk side forsger at skre alt det , der sker i de forskellige brndpunkter i verden - i Afghanistan , Mellemsten , Tjetjenien og Georgien - over n kam , som om det var en del af samme fnomen , hvilket det dog ikke er .
Russerne lader ofte til at vre de mest trofaste tilhngere af de geopolitiske eksperter , som forudsiger et sammenstd mellem de to kulturer - islam og kristendommen - selv om de skal sl nogle ideologiske kolbtter i forhold til de holdninger , de havde for ikke s lnge siden .
<P>
Efter min mening begr vi ogs nogle fejl af og til .
Hvis EU-institutionerne f.eks. kalder de tjetjenske guerillasoldater for " banditter " og " terrorister " , er det umuligt at forestille sig en dialog med banditterne og terroristerne .
Derfor vil jeg foresl , at vi finder en flles betegnelse for den del af soldaterne , som har bred opbakning hos befolkningen .
<P>
Eftersom EU ' s holdning er meget mere sammensat i sin helhed , er det ndvendigt at sende nogle erfarne observatrer ud i omrdet for at tilbagevise den forenklede lokale version .
Lord Judds mission er sledes en udmrket id , og det samme glder for forslaget om at oprette trojkaer og femmandsgrupper sammen med den russiske modpart og en arbejdsgruppe med Tjetjenien for at holde situationen under kontrol og undersge overtrdelserne af menneskerettighederne . Det er ligeledes hensigtsmssigt at oprette en ad hoc-delegation for forbindelserne med det nordlige Kaukasus for at drfte alle de aktuelle problemer med russerne og de tjetjenske reprsentanter .
Det er alt sammen udmrket , for det betyder , at vi i det mindste er til stede .
<P>
I strstedelen af det beslutningsforslag , som vi drfter i dag , opfordrer man i det store og hele russerne til at hjlpe ofrene , til at acceptere oprettelsen af overvgningsudvalg og -grupper og til at sttte og samarbejde med dem , der via de humanitre hjlpeorganisationer har brug for tilladelser , visum og beskyttelse i forbindelse med deres arbejde .
Problemet med de 200.000 flygtninges tilbagevenden er naturligvis kun tom parlamentsretorik .
<P>
Det afhnger sledes af Putin-regeringens velvilje og positive indstilling , om den accepterer det , der i grunden er en indirekte kritik af den nuvrende situation i Tjetjenien . Ellers ville man nemlig ikke anmode om s mange delegationer .
Ruslands vilje til at efterkomme disse opfordringer vil ogs vise , om det nsker nogle korrekte samarbejdsforbindelser med EU .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , stillet over for de tragiske begivenheder i Tjetjenien kan vi ikke sige , at vi ikke vidste noget om det .
Fra denne de russiske styrkers anden krig i Tjetjenien fr vi takket vre flygtningenes forfrdede betroelser og de sidste tilstedevrende journalisters vidneudsagn sm bidder af ekkoet af systematiske overgreb og en hvngerrig og forbitret grusomhed .
Denne gang kan vi ikke sige , at vi ikke kunne gre noget .
Rusland er ikke lngere en selvforsyningsstat , der styres for lukkede dre , og som rder over befolkningens liv og dd .
Rusland er knyttet til EU og derudover til andre dele af verden gennem moralske og politiske forpligtelser , som dets trovrdighed og soliditet p den europiske og internationale scene afhnger af .
De omfatter bl.a. EU ' s flles strategi over for Rusland og den samarbejds- og partnerskabsaftale , der forpligter Rusland til at overholde menneskerettighederne .
Rusland stttes i den vanskelige overgang til vestlige konomiske standarder af programmer , partnerskaber og finansiering , i hvilke EU spiller en vsentlig rolle .
Med udvidelsen af EU vil Rusland p kort sigt komme til at befinde sig i en ny geopolitisk situation , som vil tvinge det til en dybtgende genforhandling af dets status og forbindelser med det nye europiske nabolag .
Lad os denne gang protestere imod denne mangel p retstilstand og forlange , at der udsendes observatrer og reprsentanter for udenlandske medier til dette tragiske indelukke af menneskelig grusomhed , hvis Rusland ikke vil udsttes for gengldelsesforanstaltninger .
Lad os krve , at den uopsttelige lgelige og humanitre ndhjlp kommer til stede , og lad os isr holde op med at kamuflere vores passivitet med erklringer og dulme vores samvittighed ved at foregive , at vi vil bevare det skrbelige demokrati i Rusland .
Lad os undg den forenklede sammenblanding af kampen mod terrorismen og organiseret folkedrab , da forvrringen af grusomhederne i Tjetjenien ellers bliver proportionel med vores ligegyldighed .
<SPEAKER ID=22 NAME="De Miguel">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdet har noteret sig alt det , der er blevet sagt , og jeg vil gerne takke Parlamentet for at have taget sagen op . En sag , der selvflgelig er internationalt politisk vigtig , men ogs yderst vigtig i vores hjemlige europiske politik , idet vi jo mener , at Rusland befinder sig inden for vores omrde , og vi nsker , at Rusland har samme respekt for retsstaten og menneskerettighederne , som vi har i Europa .
<P>
Formandskabet og Rdet er i hj grad enig i det , der er blevet sagt om den bekymrende situation i Tjetjenien .
Og jeg er helt enig i , at ingen , ej heller Rusland , m bruge den 11. september som alibi for systematiske krnkelser af menneskerettighederne , som man undskylder med , at det drejer sig om bekmpelse af terrorisme .
Det er rigtigt , at der sker krnkelser af menneskerettighederne , endda meget alvorlige , men det er ogs rigtigt , at der sker en positiv udvikling , som Rdet ser det .
Vi m derfor fortstte vores arbejde , Parlamentet skal give sig til kende og vedtage beslutningen - som jeg personligt mener er strlende - og Rdet skal fortsat benytte alle lejligheder til at kommunikere vores holdning - Rdets , EU ' s og Parlamentets - over for de russiske myndigheder .
<P>
Jeg vil gerne berolige fru Schroedter , som spurgte , om Rdet virkelig i samtaler med russiske ledere p hjt niveau , fra Putin og udenrigsministeren til viceministre og andre reprsentanter , siger det samme , som jeg nu har sagt .
Jeg kan bekrfte , at Rdet siger de samme ting til de russiske myndigheder , som jeg har sagt i dag .
Jeg ville da ikke over for Parlamentet sige noget , som vi ikke havde kunnet sige til de russiske myndigheder .
De kan vre forvisset om , at vores formandskab , og kommende formandskaber , fortsat vil drfte sagen med de russiske myndigheder , p samme mde som vi har gjort det indtil videre .
<P>
Det er klart , at vi alle skal fortstte vores arbejde , og jeg er glad for Europa-Parlamentets sttte .
Vores ml er at opn normale forhold i Tjetjenien , indfrelse af demokratiske forhold , respekt for menneskerettighederne , flygtningenes tilbagevenden og en normalisering af folks dagligdag .
Hr. formand , jeg kan garantere , at Rdet , i samarbejde med Kommissionen og med sttte fra Parlamentet , vil gre alt for at n dette ml .
<SPEAKER ID=23 NAME="Nielson">
Hr. formand , lad mig endnu en gang understrege , at vi er til stede i regionen .
Vi er til stede i Tjetjenien , og den humanitre bistand p 40 millioner euro , som Kommissionen har ydet i 2001 , er et klart bevis for , at vi prioriterer denne krise og lidelserne i Tjetjenien hjt .
Vores felteksperter og ECHO-medarbejdere viser vores tilstedevrelse der .
Vi er ogs den eneste udenforstende agent , som har etableret et uafhngigt distributionssystem til fdevarer og ndhjlp i Tjetjenien .
Dansk Flygtningehjlp er det eneste alternativ til det russiske EMERCOM-ministerium , som insisterer p at gre dette arbejde selv .
Verdensfdevareprogrammets bistand ydes f.eks. gennem den russiske organisation .
Vi insisterer p fortsat at have en uafhngig distributionskanal for at sikre , at vi gr det bedre end pstet under denne forhandling .
Jeg kan ikke godtage , at kun 3 % skulle n frem til de rigtige mennesker .
Hvis det var tilfldet , ville de 200.000 flygtninge i Ingusjetien ikke lngere vre i live .
<P>
Vi kan gre en forskel , men vi prver ikke p nogen mde at fremstille det , som om det var en let eller fejlfri operation .
Det er ekstremt svrt , og det er en af grundene til , at vi fortsat skal lgge pres p de russiske myndigheder , bde hvad angr sikkerhedsaspekter som adgang til VHF-radioer og arbejdstilladelser og generelle arbejdsbetingelser for de internationale ndhjlpsorganisationer , som arbejder i omrdet .
<P>
Den frste mission , jeg var p efter min tiltrdelse , var den humanitre mission til sttimor i efterret 1999 , og den anden var til den region , vi taler om i dag .
Jeg glder mig over forslaget om , at det ville vre en god id at tage dertil igen , og det vil vi overveje .
<P>
Kommissionens indsats , finansieringen og den beslutsomme sttte til vores gennemfrelsespartnere er den eneste reelle indsats for at sikre en international humanitr tilstedevrelse p denne scene .
Vi er fast besluttet p at fortstte dette arbejde , og der er overhovedet ikke tale om en svkkelse af denne beslutsomhed .
Der kan ogs p baggrund af , hvad der er kommet frem under denne forhandling , vre grund til at sige , at jeg finder det bde ndvendigt og helt klart fornuftigt fortsat at skelne mellem p den ene side en bred politisk dialog - en dialog , som ogs understreger menneskerettighedsaspekterne - og den klart definerede ndhjlpsindsats .
Denne arbejdsdeling med hensyn til , hvem der gr hvad og hvordan , er bde ndvendig og fornuftig .
Hvis det hele blev blandet sammen i en eneste cocktail , ville vi blive revet med af gode , forstelige , politiske grunde , men derved ville vi faktisk gre det svrere for de internationale ndhjlpsorganisationer at f adgang til dette urohrgede omrde .
<P>
Ndhjlp har sit eget rationale , og det er vigtigt at erkende , at hvis vi gr det hele til noget politisk , virker det ikke fremmende for ndhjlpen .
Det er vigtigt at huske p , og jeg beder Parlamentet om at forst , at det p ingen mde er en svkkelse af formlet med og styrken af vores politiske dialog med Rusland om de politiske aspekter af alt dette .
Men vi m optrde trovrdigt som seris bistandsyder .
Jeg har noteret mig alle de gode rd , som er givet under denne forhandling , og det vil danne en vigtig del af grundlaget for fremtidige overvejelser .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Tak hr. kommissr . Ja , hr .
Dupuis , hvorfor nsker De ordet ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hvad angr det humanitre omrde , vil jeg sprge kommissr Poul Nielson , om han er rede til at tilbagelgge 20 m - 20 m ! - for at mde den tjetjenske sundhedsminister , der befinder sig p Parlamentets tilhrerpladser .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Afslutningsvis har jeg modtaget fem beslutningsforslag
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0087 / 2002 ) af Esteve for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om forberedelse af mdet mellem Euro-Middelhavsomrdets udenrigsministre den 22.-23. april i Valencia .
<SPEAKER ID=29 NAME="Esteve (ELDR)">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke de politiske grupper for deres indstilling - som vi allerede s det i udvalget - og sttte under forberedelserne .
Jeg vil ogs nvne vores samarbejde og dialog med Kommissionen og Rdet og den enstemmige vedtagelse af betnkningen af de 49 tilstedevrende medlemmer i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , har fru Boudjenah stillet syv ndringsforslag , hvoraf ndringsforslag 4 , 6 , 7 og 8 er trukket tilbage , mens ndringsforslag 3 , 5 og 9 bibeholdes .
Til fru Boudjenah m jeg sige , at jeg er imod ndringsforslag 5 og 9 , da jeg mener , at forslag 45 og 46 dkker harmonisering inden for indvandringsomrdet , og at forslag 29 p passende mde behandler udenrigsgld .
ndringsforslag 3 om offentlige tjenester er derimod positivt og beriger betnkningen .
Jeg sttter derfor det sidste ndringsforslag , men foreslr , at det i stedet for i afstemningen indsttes i forslag 26 a .
<P>
Jeg mener , at fru Napoletanos ndringsforslag 2 udgr et positivt bidrag , da Euroscola-programmet er et ungdomsprogram , der fungerer , og derfor sttter jeg forslaget .
<P>
Jeg tror , at alle kan sttte ndringsforslag 1 , som jeg har fremsat som ordfrer , om at inkludere Sikkerhedsrdets resolutioner i betnkningen .
Det drejer sig om resolution 1397 og 1402 .
<P>
Til sidst fortjener fru Napoletanos ndringsforslag 10 om Euro-Middelhavsbanken en mere uddybende kommentar .
Jeg mener - og det mener Udenrigsudvalget ogs - at den nuvrende affattelse udgr en sttte til skabelsen af banken .
Det Europiske Rd i Barcelona markerede nogle holdninger og foranstaltninger , som mske ikke gr direkte i den retning , men som heller ikke er i modstrid med muligheden for , at vi om et r stiller forslag om banken .
Jeg mener , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe har sammenfattet arbejdet , s det kan danne grundlag for drftelser i forskellige grupper - deriblandt min egen - og at ndringsforslaget er et godt resume af situationen , da vi er enige om ikke at opgive iden om banken , og om at holde fast ved , at Kommissionen skal fremlgge et nyt forslag , som selvflgelig skal drftes indgende i Parlamentet .
Jeg sttter derfor ndringsforslag 10 .
<P>
Hr. formand , jeg foreslr desuden at ndre p rkkeflgen for fire ndringsforslag .
Jeg mener , at forslag 31 , 32 , 33 og 34 fremlgger indholdet bedre , hvis man ndrer rkkeflgen til 33 , 32 , 34 og 31 .
Jeg mener ogs , at forslag 52 hrer til i det konomiske kapitel og ikke der , hvor det str nu .
Jeg mener , at det skal ind efter forslag 22 .
<P>
Afslutningsvis , og uden at g i detaljer , vil jeg sige , at der isr er to vigtige omrder i betnkningen . Det frste er , at betnkningen kan hjlpe og orientere konferencen i Valencia om den prioriterede Euro-Middelhavspolitik og effektivitet .
Det er vigtigt , og jeg hber , at afstemningen vil afspejle det .
Det andet , jeg tnker p , er den alvorlige konflikt i Mellemsten , vores forhandling i gr , de drlige nyheder , vi fik i dag fra Haifa , og mder , som afholdes i dag i Madrid , hvor vi hber , man nr frem til en flles holdning .
Nr man tnker p alt det , mener jeg at kunne bekrfte , at Barcelona-processen krver positiv handling for at opn stabilitet og fred i omrdet og i Mellemsten .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at hvis mdet i Valencia bliver afholdt som planlagt , bliver det det eneste forum med deltagelse af delegationer fra Palstina og Israel .
Barcelona-processen er om ikke det vigtigste , s et af de vigtigste instrumenter for at opn dialog og samarbejde .
Det er desuden en proces , som hrer under vores ansvarsomrde .
Vi skal fortsat arbejde mlrettet p gennemfrelsen af processen .
Det hber jeg , vi vil opn . Hr. formand , jeg vil gerne takke for arbejdsklimaet under udarbejdelsen og forhandlingen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=30 NAME="De Miguel">
Hr. formand , selv om det ikke er sdvane , bad jeg om ordet efter prsentationen af Udenrigsudvalgets betnkning , en virkelig god betnkning af hr .
Esteve , fordi formandskabet nsker at takke Udenrigsudvalget , og isr ordfreren , for deres arbejde .
<P>
Betnkningen er blevet udarbejdet op til mdet p ministerniveau i Valencia om Euro-Middelhavsdialogen .
Vi befinder os i en vanskelig situation i jeblikket , Euro-Middelhavsdialogen er virkelig vigtig .
For som hr . Esteve sagde , er den det eneste , vi har flles i Middelhavet .
Dialogen udgr mske den eneste mulighed for at opn en udbytterig dialog mellem arabiske og israelske delegationer sammen med europiske delegationer .
Vi mener derfor , at Parlamentet med denne betnkning giver den ndvendige politiske sttte til det spanske formandskab . Formandskabet er sledes opsat p ikke alene at afholde mdet , trods den vanskelige situation , men ogs srligt at puste nyt luft i Euro-Middelhavsdialogen .
Alts en fornyelse af processen , der blev pbegyndt i 1995 i Barcelona .
<P>
Jeg finder det meget symbolsk , at det er et catalansk medlem af Europa-Parlamentet , der minder os om nden fra Barcelona , nden fra 1995 , som vi gerne vil genskabe i dag og om f dage - nrmere bestemt den 22. og 23. april - i Valencia .
Udenrigsudvalgets bidrag er essentielt for formandskabet , idet det giver os den ndvendige politiske sttte , som vi virkelig har brug for i disse vanskelige tider .
<P>
Jeg vil gerne understrege Rdets psknnelse og taknemmelighed for det arbejde , Udenrigsudvalget og ordfreren , hr . Esteve , har udfrt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil frst takke Dem p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik for Deres ros til udvalgets arbejde og selvflgelig takke vores kollega hr . Esteve for at have understreget , at denne betnkning er blevet enstemmigt vedtaget , hvilket er helt usdvanligt i udvalgets historie .
<P>
Jeg vil ligeledes sttte de forslag , som ordfreren Pere Esteve har stillet i forbindelse med ndringsforslagene , og forklare baggrunden for denne enstemmighed .
Den ligger efter min mening i kvaliteten i det udfrte arbejde , men ogs i den vgnende erkendelse efter den 11. september , i EU ' s forpligtelse til ikke at stille sig tilfreds med fra sin balkon at betragte det , der sker p den anden side af Middelhavet , i EU ' s interesse i at hjlpe det afrikanske kontinent med at komme ud af kaos og fattigdommen p den jord , hvor en del af tilhngerne af den islamiske fundamentalisme florerer , og i det umulige for Europa i dag at lukke sig inde i en fstning , der som alle fstninger har tilbjelighed til at blive belejret - hvilket for vrigt er ved at ske med den stigende ulovlige indvandring - med den naturlige konsekvens , som De lige har sagt , at det er ndvendigt at genoptage Barcelona-dialogen .

<P>
Mine kolleger plagde mig at udfrdige en flles beslutning til mdet i Euro-Middelhavsforummet den 6. november 2001 i Bruxelles , og jeg har kunnet konstatere , i hvor hj grad samarbejdet mellem vores palstinensiske og israelske kolleger i dette redaktionsudvalg har haft en meget strk symbolvrdi og givet hb p trods af de nuvrende tragiske begivenheder i Palstina .
Jeg hrer sledes til dem , der varmt sttter konklusionerne i betnkningen , der opfordrer til at genoptage den dialog , der blev indledt med Barcelona-initiativet , og som ikke kun skal omfatte det konomiske og politiske samarbejde , men ogs det interkulturelle og endog interreligise samarbejde .
Jeg tror , at det drejer sig om til begge sider af Middelhavet at genoprette forstelsen og den gensidige respekt , som efter den vanskelige fase med afvikling af bosttelserne , og nr frst de sr , der er fulgt med , begynder at lges , kan gengive Middelhavet det mare nostrum-aspekt , i forbindelse med hvilket vi sammen med vores kolleger er flles om en rkke vrdier , som har bidraget til at grundlgge vores civilisation .
<P>
Derfor mener jeg , at det ikke kun er Europas pligt , men ogs i det Europas interesse , som er den strste konomiske magt i verden i dag , at bist med at etablere srlige partnerskaber med vores Euro-Middelhavspartnere .
Det er p grundlag heraf , at vi skal fortstte arbejdet med initiativbetnkningen om Den Arabiske Maghreb-union , som vil blive forelagt for Parlamentet i lbet af mdeperioden i maj .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , vores forhandling i dag er efter min mening hensigtsmssig , eftersom den stter vores forhandling i gr i et strre perspektiv , nemlig situationen i Mellemsten , Middelhavsomrdet og Europa .
Jeg vil gerne takke ordfreren for , at han har givet alle grupperne mulighed for at medvirke ved udarbejdelsen af denne betnkning , som efter min opfattelse virkelig bidrager til mdet i Valencia , og jeg vil gerne takke ham for , at han har forstet at f det bedste ud af alle de politiske gruppers bidrag .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , som har udarbejdet en effektiv meddelelse med nogle nye forslag , og det er denne meddelelse , som Parlamentet nsker at styrke og fremme via hr . Esteves betnkning .
Jeg vil gerne understrege tre punkter i den forbindelse .
For det frste er Middelhavsomrdet i dag en af EU ' s strategiske prioriteringer .
Middelhavsomrdet er vores nstvigtigste prioritering efter udvidelsen .
Derfor skal vi vre konsekvente , bde nr det glder politikkerne og ressourcerne .
For det andet er det ndvendigt at g bort fra den id , at partnerskabet frst og fremmest bestr i et frit marked .
Det er ndvendigt , at vi gr dette partnerskab til en vigtig politik , som omfatter de konomiske , sociale , kulturelle og uddannelsesmssige sprgsml og sprgsmlene om de parlamentariske institutioner .
Vi nsker at berige dette partnerskab meget mere , end det har vret tilfldet hidtil .
For det tredje er det ndvendigt med nogle regler for menneskerettighederne .
Vi kan ikke svinge fra realpolitik til trusler om at indstille aftalerne . Alle institutionerne - og ikke mindst Kommissionen - skal gre en indsats for at fremme menneskerettighederne i Middelhavslandene .
Vi er bekymrede - og jeg er isr bekymret - for jo flere befjelser Kommissionen giver sine kontorer i Middelhavslandene , i jo hjere grad skal den vre effektiv og uafhngig , ogs af presset fra disse regimer .
Ellers smider vi vores penge ud ad vinduet .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at vi nsker at styrke dette partnerskabs institutionelle dimension ved at lade Parlamentet spille en vigtig rolle og ved at lgge vores krfter i denne indsats og styrke de to institutioner , som Kommissionen foreslr , nemlig banken og fonden .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , p min gruppes vegne vil jeg gerne give udtryk for vores store enighed i og sttte til Kommissionens meddelelse og beslutningerne heri om en kraftig genoptagelse af Euro-Middelhavspolitikken .
<P>
Det er allerede blevet sagt , at efter udvidelsen med de steuropiske lande bliver denne politik en vigtig og absolut prioritering , som vi ikke m se bort fra .
Til alle de grunde , der er blevet nvnt hidtil , kan man i dag tilfje den dramatiske situation med krig og terrorisme i Israel og Palstina .
Vi har i dag fet bekrftet - og det har kostet dyrt - at uden en strre indsats fra EU ' s side og uden politikker , som gr noget ved rsagerne til den manglende stabilitet og udvikling i omrdet , er vi ikke i stand til at forebygge eksisterende eller potentielle konflikter eller de ukontrollerede konsekvenser heraf ssom illegal indvandring .
Derfor er det hensigtsmssigt , at EU frer en mere effektiv Middelhavspolitik , og at vi eksporterer EU ' s opbygningsmetode , frst og fremmest indfrelsen af et sandt frihandelsomrde , som fremmer handlen mellem Nord og Syd , men som ikke mindst fremmer handlen i Syd .
<P>
Man m se med meget positive jne p forslaget om at sttte denne proces via specielle afdelinger af EIB p nuvrende tidspunkt og en Euro-Middelhavs-udviklingsbank i fremtiden .
I Middelhavsomrdets tilflde er det dog ndvendigt at g mere i dybden , hvilket jeg gerne vil understrege , og hvilket vi kan se af krisen i Israel og Palstina .
Det betyder , at vi i dag skal arbejde p at genoprette forholdene og fremme dialogen mellem kulturer og religioner . Denne dialog skal muliggre det kendskab til hinanden og den gensidige forstelse , som - det m vi konstatere - i dag ikke er tilstrkkelig til at undg konflikter mellem den vestlige verden og den islamiske verden , mellem Europa og de andre Middelhavskulturer og mellem Middelhavskulturerne indbyrdes .
<P>
Hvis vi skal gre dette , er det ikke nok med hverken gode hensigter eller en lejlighedsvis indsats .
Det krver nemlig et stabilt og konstant arbejde . Derfor gr jeg kraftigt ind for , at man med det samme pbegynder arbejdet i den Euro-Middelhavsfond , som er nvnt i Kommissionens meddelelse .
Middelhavsomrdet er rigt p erfaring og symbolske steder , hvor dialogen mellem kulturer og religioner har udviklet sig i flere hundrede r .
Jeg kommer fra en by , som har traditioner p dette omrde , nemlig Venedig , og jeg er sikker p , at det vil lykkes os at n til bunds i problemet , hvis fonden aktiverer hele den store energi , som Middelhavsomrdet er i besiddelse af , og den rige erfaring med at samarbejde og forst hinanden .
I vores programmer er det kulturelle aspekt som regel noget , der tilfjes bagefter , og som er sekundrt i forhold til politikken og konomien , men i dette tilflde skal det have frsteprioritet , for det er selve grundlaget for , at konomien og politikken kan spille den rolle , de skal spille .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , i dag spreder konflikten i Mellemsten chokblger til alle Middelhavslandene .
Den vil bestemt vre et centralt emne for drftelserne i Valencia .
Medflelsen med det besatte palstinensiske folk , der gives udtryk for langt ud over de arabiske lande , nres isr i disse lande af ophobningen af ydmygelser og kulturelle , sociale og politiske frustrationer , som befolkningerne har gjort de arabiske og vestlige ledere medansvarlige for .
Derfor tager forhbningen om et vrdigt liv med respekt og lov og ret i disse lande oftere og oftere den arabiske eller religise antivestlige r nationalismes vej .
En sdan udvikling , der ger det internationale samfunds manglende evne til at f massakren standset og overholde lov og ret i Mellemsten , er skadelig for den kulturelle og civile dialog , som Barcelona-processen opfordrer til , samtidig med at den tydeligt viser ndvendigheden og vigtigheden heraf .
Begrnsningen og udfordringen i Barcelona-processen er faktisk at gennemfre det , som den endnu ikke har vist , nemlig at vre en proces til sttte for demokratiseringen i Middelhavslandene .
Hvis associeringsaftalen med Israel ikke skal suspenderes , glder det ikke kun de omrder , som de israelske kampvogne siges at have delagt , men ogs artikel 2 i denne aftale og ligeledes artikel 2 i alle associeringsaftalerne .
Hvad skulle vi sige til Ben Alis forfatningsmssige statskup i Tunesien ?
Hvordan skulle vi imdeg forventningerne fra det algeriske samfund , der er taget som gidsel af to lejre , som er svorne fjender af demokratiet ?
<P>
Iden om , at konomisk udvikling automatisk frer til demokrati , er det rene vrvl .
nsket om en bredygtig udvikling i Middelhavslandene , det vil sige en solidarisk og kologisk udvikling , kan ikke begrnses til et frihandelsomrde .
Har man den mindste id om flgerne for beskftigelsen , de offentlige tjenester , befolkningernes liv og flgerne for en liberalisering af handlen ?
Demokrati er i denne forbindelse en betingelse for udvikling .
Kravet om demokrati er ikke en indblanding , der kan betegnes som nykolonialisme , men det er selve den grundlggende udfordring i de forbindelser , der skal etableres i denne region .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Esteve for hans strlende arbejde i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Teksten er meget velafbalanceret og positiv og inkluderer de forskellige gruppers forslag .
<P>
Det er yderst vigtigt , at EU er opmrksom p den rolle , Middelhavsomrdet vil spille i fremtiden inden for omrderne fred , konomisk udvikling , demokrati , energiforsyning og konomisk investering .
Netop derfor er denne betnkning og det kommende rdsmde i Valencia om sprgsmlet vigtige .
<P>
Der er bekymrende aspekter , som skal understreges .
For det frste , som det allerede er blevet sagt , skal vi tage fat p situationen i Mellemsten , den militre invasion af Palstina , og her skal man huske p , at der ikke er tale om en militr invasion i Israel .
Tvrtimod tror jeg , at konflikten vil blokere og delgge EU ' s forventninger om udvikling i omrdet .
Vi skal ogs huske p en anden konflikt , som i jeblikket kun glder , men som kan blusse op hvert jeblik , det skal vre : Vestsahara .
Man skal minde om - som vi ofte har gjort - FN ' s resolutioner om afholdelse af folkeafstemning og forebyggelse af problemer , netop som EU ogs nsker det .
<P>
Man skal ogs - som det er blevet sagt - gre opmrksom p behovet for at genindfre respekt for demokrati og menneskerettigheder i flere lande i regionen , hvor der er visse mangler p det omrde .
<P>
Et andet bekymrende aspekt er det paradoksale i , at hvis man investerer i omrdet , uden at man respekterer den ndvendige balance , kan det fre til get arbejdslshed , at bnder flytter fra landet til byen , hvor de ikke kan finde arbejde , og dermed fremmer man legale og illegale indvandrere .


<P>
Vi skal derfor overveje de nvnte vigtige aspekter .
Jeg mener , at forslaget om at udvikle en associeringsmodel for regionen i stil med EU , hvor vi ogs kan deltage , er positivt , men det skal ske hurtigere .
Jeg anerkender derfor ogs vigtigheden i Den Parlamentariske Forsamlings sidste forslag , som er ndvendigt for udviklingen i regionen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr .
Esteve , med denne betnkning .
Jeg tnker isr p udarbejdelsen af betnkningen - som det allerede er blevet sagt , blev betnkningen enstemmigt vedtaget i udvalget - og ogs p indholdet , som forbedrer et oprindeligt godt forslag fra Kommissionen .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne understrege en for mig meget vigtig ting , nemlig den politiske dialog .
Relationerne , som stammer fra Barcelona-processen , kan kun fremmes p grundlag af politisk dialog og politisk vilje , som skal stamme bde fra medlemslandene og fra vores Middelhavspartnere .
<P>
Forslagene i ordfrerens betnkning er positive .
Parlamentet skal og m , inden for omrderne politisk dialog og politisk vilje , ptage sig den vigtige rolle , det er at retfrdiggre vores integrationsprojekt .
Vi er derfor isr glade for initiativet om at skabe en Euro-Middelhavsforsamling .
<P>
Men det er klart , at for at opn en fornyet Euro-Middelhavsdialog , m man have en udvidet dagsorden , der kan tage hjde for en rkke faktorer som f.eks. forvaltningsudfordringer , konfliktforebyggelse , demokratiserings- og menneskerettighedsaspekter .
Vi mener ogs , at bekmpelse af terrorisme skal spille en vigtig rolle inden for den politiske dialog .
<P>
Men det er selvflgelig ikke det eneste .
Vi foreslr et konomisk og finansielt fllesskab , som ikke alene skal fokusere p handelsaspekter , men ogs se p muligheden af at mobilisere udenlandske investeringer i stadig hjere grad , at fremme integrationsprocesserne i Middelhavspartnerlandene og fremme vores dialog om konomisk politik .
Set i det lys mener vi , at forslaget om en Euro-Middelhavsbank kan fremme dialogen samt vores forslag om et konomisk og finansielt fllesskab .
<P>
Vi skal selvflgelig ogs fokusere p skabelsen af en interkulturel dialog og opn et reelt middelhavsfllesskab inden for de sociale , kulturelle og humanitre omrder .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p finansieringen , som jo er vigtigt , idet man skal respektere EU ' s finansielle forpligtelser og opn en bedre og mere effektiv forvaltning af de finansielle midler i Meda-programmet .
Det krver , at vores Middelhavspartnere fr en hjere absorptionskapacitet , samt en decentralisering af programmerne .
<P>
Hr. formand , Euro-Middelhavsdialogen vil spille en vigtig rolle i lsningen af konflikten i Mellemsten .
I livet , i politik , i videnskab og i samfundet er det ikke nok at kende til noget , man skal ogs forst andre personer , som mske blot p en lidt anden mde sger efter det samme som os , sandhed , harmoni og sammenhold .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed over , at Parlamentet har opnet enstemmighed om en Middelhavspolitik , som Esteve-betnkningen gengiver prcist og godt .
Men jeg m samtidig udtrykke min ikke utilfredshed , men rgrelse - som andre sikkert ogs fler - over indtrykket af , at denne Euro-Middelhavsproces er som en rulletrappe , der krer baglns , hvis vi prver p at komme hurtigere frem end normalt .
<P>
Inden for det konomiske og sociale omrde - hvor der er delte forpligtelser og ogs europiske forpligtelser - er tendensen at afstanden er blevet strre , og der muligvis kommer et brud , mellem EU og vores middelhavspartnere .
Men det er isr inden for det politiske omrde , at forholdene og den betndte situation i Mellemsten gr hele Euro-Middelhavsprocessen meget vanskelig .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at sige , at ministerkonferencen i Valencia uden tvivl giver mulighed for , at israelske og palstinensiske reprsentanter samles omkring et bord , men at Den Palstinensiske Myndigheds deltagelse - og her vil jeg minde om , at prsident Arafat deltog i sidste konference - er en absolut forudstning for konferencens gennemfrelse , da EU ikke kan deltage i en " skndselsceremoni " , alts et mde med Middelhavslandene , hvor Den Palstinensiske Myndigheds stol str tom .


<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Esteve , med hans store og komplette arbejde , som gr rede for alle de forskellige bekymringer og sprgsml i Euro-Middelhavssamarbejdet .
<P>
For at opn fred og stabilitet er det ndvendigt at puste nyt liv i Barcelona-processen .
Man m intensivere den politiske dialog og Middelhavsdialogen , og se p vigtige sprgsml som f.eks. fremme af demokratiske vrdier , grundlggende rettigheder - groft tilsidesat i konflikten i Mellemsten - terrortruslen eller aspekter knyttet til det konomiske samarbejde , miljaspekter i forbindelse med udvikling , indvandring og narkotikasmugling .
<P>
I min korte taletid vil jeg koncentrere mig om nogle f aspekter .
Det virker indlysende at skabe et frihandelsomrde , som fremmer konomien og frer til , at man undgr , at man p den ene kyst dr af sult , mens man p den anden kyst dr af for hjt kolesteroltal .
Men vi m forhindre , at frihandelsomrdet bliver til en tidsindstillet bombe , der delgger de sydeuropiske anstrengelser for at opn egentlig konvergens , en gte samhrighed , som endnu ikke findes .
<P>
Gennemfrelsen af et frihandelsomrde skal tage hjde for de store ndringer , der vil finde sted i EU , f.eks. reformen af den flles landbrugspolitik og udvidelsen .
Vi m derfor vre forsigtige med udveksling p landbrugsomrdet , som dog er ndvendig og nyttig .
<P>
Det skal ikke alene vre en politisk dialog mellem EU og Middelhavspartnerne , men ogs en dialog internt mellem dem .
Det er ikke logisk , at en udvidelse af associeringsaftalen ikke ledsages af en bredere Syd-Syd-dialog , ogs selv om der er nogle situationer med lukkede grnser i de diplomatiske forbindelser .
Det er afgrende , at man overholder de internationale aftaler , hvis man nsker en trovrdig position i de lande , der har kystgrnser op til EU , som det f.eks. er tilfldet med den potentielt eksplosive situation i Vestsahara .
<P>
P den anden side m den ndvendige bekmpelse af terrorisme ikke bruges som vben eller til at fjerne politiske modstandere eller fjender .
Hvis der skal opns fred , m Yassir Arafat bevares som ligevrdig part .
Det er ndvendigt med dialog og gensidig anerkendelse efter attentaterne den 11. september .
Attentaterne har skabt et kmpe skel mellem de to kulturer , som m fjernes , og netop derfor skal man fremme kulturel og social udveksling gennem fllesnvnere som flles kommunikationsmedier , f.eks. Euro-Middelhavs-tv .
<P>
Til sidst m vi ikke glemme Europas sydlige regioners vigtige rolle , bde i dag og i fremtiden , i Euro-Middelhavssamarbejdet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil frst takke hr .
Esteve for hans indledende forklaringer om ndringsforslagene , som jeg naturligvis har noteret mig .
<P>
Det er umuligt at overveje Euro-Middelhavsforbindelserne uden hndfaste aktioner for at standse krigen i Mellemsten p et tidspunkt , hvor de israelske tankvogne knuser den palstinensiske befolkning , og hvor Shimon Peres selv taler om massakrer .
<P>
Sharons aggressive , morderiske besttelsespolitik frer ikke kun palstinenserne , men ogs alle befolkninger i omrdet , herunder israelerne , ind i en blindgyde afmrket med blod og rdsel .
<P>
Vi kan ikke lngere tie om forbrydelserne , om den hjlp , som det haster med at yde civilbefolkningen , om udsendelse af en international beskyttelsesstyrke og om delggelserne af infrastrukturen , som EU har finansieret .
<P>
Nr hr .
Solana og hr . Patten erklrer , som de gjorde her i Parlamentet i gr , at grnserne for det acceptable er blevet overskredet , skal EU handle hurtigt og uden hykleri .
EU har midlerne hertil og kan vedtage at ophve partnerskabsaftalen med Israel .
<P>

Det haster i dag ubetinget med at standse bombardementerne og myrderierne , at afvikle bosttelserne , og at Israel begynder at overholde FN-resolutionerne .
Hvis topmdet i Valencia kan bidrage hertil , s meget desto bedre , men det ville vre urealistisk at tnke p at samle alle omkring bordet i ro og mag om nogle dage - hvis den palstinensiske minister kan komme ud af de palstinensiske territorier - uden en rlig udmelding fra EU .
<P>
Middelhavsomrdet har brug for fred for at kunne overveje sin fremtid .
En anden konflikt tynger ligeledes dette partnerskab og isr forbindelserne med Maghreblandene . Det drejer sig om Vestsahara .
Man burde anvende EU ' s gode forbindelser med Marokko til at lsne op for situationen og gennemfre FN ' s fredsplan , der har til forml at give det sahariske folk ret til selvbestemmelse .
<P>
Situationen efter den 11. september har for begge sider af Middelhavet betydet , at de vil undg enhver sammenslutning og samarbejde for at udrydde den jord , der nrer terrorismen og ikke kan undg at fremme den mest voldelige fundamentalisme og nationalisme .
<P>
Jeg vil her nvne den stigende fattigdom , rovdriften p naturressourcerne og forsgene p at hmme og slge ud af nationalproduktionen . Jeg er enig i , som hr .
Esteve skriver i betnkningen , at fremme en dialog mellem ligemnd , der opfylder de sociale behov ved at vedtage foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden eller fremme Syd-Syd-handlen , men jeg mener fortsat , at vejen til et omrde med flles velstand er mislykkedes for jeblikket p grund af aftaler , der styres af konomiske og finansielle interesser og ser bort fra befolkningens behov .
De lider allerede under vgten af glden , prisfaldet p rvarer og sparepolitikken som flge af strukturelle tilpasninger .
<P>
Hvordan kan man fortstte ad denne vej med uhmmet frigrelse , der mislykkes overalt , uden at gre status over indgede aftaler og ved fortsat at vre dv over for de protester , der lyder helt til Middelhavet ?
<P>
Nr en forbedring af den konomiske og sociale situation i partnerlandene er et af de vigtigste ml i partnerskabet , er opfyldelsen af elementre og grundlggende behov p sundheds- og uddannelsesomrdet derfor et af de obligatoriske skridt .
Arbejdslshedstallene eller de arbejdspladser , der er direkte truet p grund af ophvelsen af toldbarriererne - 500.000 i Algeriet - viser f.eks. , hvor langt vi er fra dette ml , og kan endog vise , at andre muligheder skal undersges , ssom et samarbejde mellem offentlige tjenester .
<P>
Hvorfor ikke ligeledes f.eks. arbejde mere ambitist for at oprette en fond for udvikling og samarbejde mellem Europa og Middelhavslandene , som gr det muligt for befolkningen at planlgge og styre lokale projekter ?
<P>
Endelig skal menneskers frie bevgelighed vre grundlaget for et solidarisk og retfrdigt partnerskab .
Det er nskeligt at harmonisere indvandrings- og asylomrdet , men udelukkende hvis det bidrager til udviklingen i oprindelseslandene og sikrer indvandrerne en vrdig og lige behandling p vores jord , der overholder menneskerettighederne og er baseret p lige rettigheder .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , det vigtigste ved topmdet i Valencia er nok , at det bliver afholdt .
Det er indlysende - som Kommissionen og ordfreren siger - at man ikke skal forveksle Barcelona-processen med fredsprocessen i Mellemsten .
Men det er sikkert og vist , at uden fred i Mellemsten er der ingen Barcelona-proces .
Jeg vil derfor lyknske det spanske formandskab med deres anstrengelser for at opn fred .
<P>
Barcelona-erklringen er den mest hndfaste erklring , jeg kender inden for omrdet .
Rdsformandskabets tilstedevrelse p det arabiske topmde er noget helt nyt .
Dels blev missionen i Mellemsten gennemfrt , og dels skete det med vrdigheden i behold .
Arafat var ikke til stede , men det var Sharon heller ikke .
<P>
Jeg er desuden yderst tilfreds med indkaldelsen til EU-Israel-associeringsrdet og mdet i Madrid .
I denne proces er det ndvendigt at garantere de to staters sikkerhed og levedygtighed , den palstinensiske stat og den israelske stat .
<P>
Efter en afklaring af fredsprocessen i Barcelona-processen finder jeg Kommissionens hyldest til sig selv en smule overdreven . Det er korrekt , at man har foretaget sig noget inden for associeringsaftaler .
Man har pbegyndt Agadir-processen og s smt startet en udviklingsproces , men det er absolut ikke nok , nr man ser p de store mangler p omrdet .
<P>
Man har kun brug for et tal for at mle forskellen mellem behov og virkelighed .
Kommissionen siger , at det i det kommende rti er ndvendigt med 45 millioner nye arbejdspladser i omrderne syd for Middelhavet for at bibeholde de nuvrende arbejdslshedsrater og fattigdomsniveauer .
Hvis man ikke opnr det , vil vores sydlige grnses ydre sikkerhed blive kompromitteret af en stigende fundamentalisme - som hr .
Morillon og andre har sagt - og ogs vores egen indre sikkerhed vil blive berrt af en stigning i antallet af illegale indvandrere .
Jeg mener derfor , at de punkter , ordfreren , hr .
Esteve , understreger forskellige steder i betnkningen , der er vigtige .
Men for at opn det , for at virkeliggre det , m man frst og fremmest skabe en Euro-Middelhavsforsamling , som fungerer som affyringsrampe , som fremmer og skaber dynamik i processen .
<P>

Jeg er desuden glad for , at der er s mange talere fra ikke-middelhavslande - hvilket ellers ikke er normalt , nr vi behandler omrdet - da det vidner om , at EU er ved at indse , at man , for at sikre vores egen overlevelse , m vende blikket mod syd og ikke kun mod st .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , jeg vil ogs gerne som taler for et ikke-middelhavsland , for et land , der ikke lngere er et middelhavsland , nske ordfreren hr . Esteve tillykke og ogs takke for hans samarbejde .
Barcelona-processen har uhyre stor betydning for freden , stabiliteten og velfrden i Europa .
Desvrre lider den under den i mellemtiden skrpede konflikt i Mellemsten .
Alligevel skal vi fortstte denne tilnrmelse hen over Middelhavet .
<P>
Vi skal endog give Barcelona-processen en ny impuls med en mlstning om virkelig at gre Middelhavet til et mare nostrum for alle de tilgrnsende lande .
Sledes skal det kommende mde i Valencia - jeg hber , det bliver til noget - gres til udgangspunkt for overvejelser om en ny permanent og stabil struktur for samarbejde og koordinering .
Jeg ved , at de eksisterende aftaler ofte ikke engang kan gennemfres , men netop de seneste hndelser lige fra angrebene den 11. september til krigen i Mellemsten gr en multilateral organisation , som skal omfatte landene og regionerne p denne og p den anden side af Middelhavet , uundvrlig .
<P>
Denne vision str naturligvis i dag over for den stadig uens praksis , hvad angr respekten for menneskerettighederne .
Menneskerettighederne skal faktisk vre en central del af vores dialog .
Vi skal med styrke og udholdenhed overbevise vores naboer om , at respekten for og gennemfrelsen af menneskerettighederne ikke er en hindring i kampen mod terrorismen , ikke er en modstning , men derimod netop forudstninger for en effektiv kamp mod terrorismen .
Vi m dog ikke - det vil jeg ogs gerne gre opmrksom p - lade det komme til udtryk med udgangspunkt i selvretfrdighed og indbildskhed , vi skal derimod gre det med udgangspunkt i , at vi er indstillet p en intensiv dialog .
<P>
Til sidst er der kun tilbage at nvne , at de enormt store sociale problemer , som et par kolleger allerede har gjort opmrksom p , frem for alt ungdomsarbejdslsheden , gr det ndvendigt at skabe mange nye arbejdspladser i regionen .
Det krver en flles kamp mod korruption , nepotisme og bureaukrati , men der skal ogs skabes forudstninger for gede investeringer , frem for alt i de sm og mellemstore virksomheder .
Til det forml har vi ogs brug for en Middelhavsbank , som Den Europiske Investeringsbank ganske vist af organisatoriske grunde skal have bestemmende indflydelse p .
Ud over de prekre politiske sprgsml om menneskerettighederne m jeg endnu en gang nvne , at den eksplosive sociale situation i denne region , frem for alt p baggrund af den hje befolkningstilvkst , er en sprngfarlig blanding , som kan f konsekvenser for os alle .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , den betnkning , vi behandler her , vedrrer Kommissionens meddelelse om forberedelsen af mdet mellem Euro-Middelhavsomrdets udenrigsministre i Valencia den 22. og 23. april , hvor mlet tydeligvis er at fremme samarbejdet i Euro-Middelhavsomrdet , et samarbejde , som vi ser som et forsg p med konomiske midler og politisk afpresning at presse EU ' s konomiske og politiske betingelser ned over hovedet p de andre lande i Middelhavsomrdet .
<P>
Naturligvis har vi ogs her rundhndede erklringer om fred og demokrati .
Virkeligheden er imidlertid en anden , sdan som Cypern oplever den med den fortsatte besttelse af 37 % af landets territorium , og sdan som det palstinensiske folk s smertefuldt oplever den med den israelske stats frontale , forbryderiske offensiv , som desvrre finder sted ikke kun med EU ' s accept , men med fortsat finansiel sttte og vbenforsyninger fra EU .
<P>
Et typisk eksempel er den kendsgerning , at vedtagelsen af Euro-Middelhavschartret for fred og stabilitet blev udsat , fordi Euro-Middelhavssamarbejdet ikke tjener fredsprocessen i Mellemsten , hvilket EU er ansvarlig for .
Der er sledes ikke tvivl om , at formlet med det s bermte Euro-Middelhavssamarbejde ikke er at bidrage til de pgldende middelhavstredjelandes bredygtige udvikling og heller ikke befolkningernes velfrd eller demokratiet og freden i Middelhavsomrdet , men at fremme EU ' s multinationale interesser .
<P>
Det er grunden til , at vi fortstter vores kamp mod disse perspektiver og i stedet kmper for en radikalt anderledes politik , hvor Middelhavet forvandles til et fredens hav og et omrde med gensidige fordele , et ligevrdigt samarbejde og befolkningernes sameksistens .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hans fremragende betnkning , som ogs er yderst aktuel .
Som han selv gr opmrksom p , er det ikke meningen , at vi i dag skal gentage de strategiske ml , som EU opstillede i Barcelona , men vi skal vre klar over , at de tragiske omstndigheder i forbindelse med bekmpelsen af international terrorisme og fredsbestrbelserne i Mellemsten giver ministerkonferencen i Valencia en fremragende lejlighed til omsider at vise EU-landenes politiske vilje til stt og effektivt at udnytte politikkerne fra Barcelona-processen .
Og det har bde de europiske befolkninger og middelhavsbefolkningerne behov for , s vi kan skabe et omrde med sikkerhed , velfrd og fred for alle .
Og jeg finder netop ordfrerens betnkning vrdifuld , fordi den koncentrerer sig om uddybningen af denne proces og om de relevante politikkers helhedskarakter og perspektiver .
<P>
P det institutionelle plan vil bde forslagene om et rligt topmde mellem de lande , som deltager i Barcelona-processen , og den parlamentariske forsamling , der skal have til hovedopgave at overvge associeringsaftalerne , frst og fremmest udgre et redskab , der har liv og dybde .
De regionale og lokale samfunds , det civile samfunds og kvindernes deltagelse ikke kun i det konomiske liv , men ogs i forbindelse med de tre indsatsomrder i Barcelona-processen , som Europa-Parlamentet for nylig fremhvede i en beslutning herom , vil tilfre vores bestrbelser et demokratisk indhold , gre vores planer bredygtige og beskytte menneskerettighederne , noget , som er ptrngende ndvendigt i hele omrdet .
<P>
Den tvrkulturelle dialog og oprettelsen af et institut for middelhavsforskning vil vre et udmrket grundlag for en gensidig forstelse og respekt mellem parterne og for styrkelsen af gensidig tillid , som er ndvendig for , at vi kan mde de store udfordringer som terrorismen , hndteringen af indvandrerstrmmene og dialogen , der skal lse den arabisk-israelske krise .
Samtidig m Europa-Parlamentet sttte forslaget om oprettelse af en Euro-Middelhavsinvesteringsbank , da det , som det allerede er fremhvet , ikke kun vil styrke samarbejdslandenes udvikling , men ogs skabe konomiske relationer og andre former for samarbejde mellem disse lande og EU .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 22. og 23. april finder den femte ministerkonference for Euro-Middelhavsomrdet sted i Valencia , hvor man vil vedtage en handlingsplan med forslag og foranstaltninger med henblik p fremme af Euro-Middelhavssamarbejdet .
<P>
Esteve-betnkningen kommer p det mest heldige og belejlige tidspunkt , nemlig kort fr denne ministerkonference , hvilket giver Europa-Parlamentet lejlighed til at udtrykke sin holdning og sledes med forslag og ider bidrage til , at vi kan deltage s effektivt som muligt i dette samarbejde , et samarbejde , som har stet mere eller mindre stille og befinder sig fortvivlende langt fra den nd og de behov , som Barcelona-erklringen fra november 1995 og mange andre mder og beslutninger efter denne anerkendte og forpligtede sig til at opfylde .
Esteve-betnkningen sttter uforbeholdent det nye handlingsprogram , som Kommissionen har foreslet inden for rammerne af Barcelona-processen , samtidig med at den forbedrer og beriger det med praktiske lsninger og forslag .
<P>
Der er et punkt , hvor Esteve-betnkningen efter min mening halter bagefter , og det er desvrre lige netop det punkt , som er nglen til succes for ethvert initiativ , som vedrrer Middelhavsomrdets tilnrmelse til og flles samarbejde med Europa .
Jeg taler naturligvis om den arabisk-israelske konflikt , den israelsk-palstinensiske konflikt , der igen er s tragisk og farligt aktuel .
<P>
Da Esteve-betnkningen blev udarbejdet , havde situationen nok endnu ikke antaget de nuvrende tragiske dimensioner , og ordfreren har diplomatisk henvist til ndvendigheden af at lse konflikten for at understrege den nye kulturelle , konomiske , sociale og politisk-institutionelle model .
Selv om ordfrerens nye model har min uforbeholdne sttte , er jeg imidlertid bange for , at hvis den israelsk-palstinensiske konflikt ikke lses , og denne gang med begge parters accept af lsningen , og jeg gentager : med begge parters accept af lsningen , vil dette mareridt hele tiden true med at hindre det nskede og ndvendige Euro-Middelhavssamarbejde .
<P>
EU br sidelbende med alle andre initiativer handle dynamisk og arbejde effektivt i denne retning .
Valencia er en enestende chance , som ikke m spildes .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er ogs stolt af det arbejde , som hr . Esteve og Udvalget om Udenrigsanliggender har udfrt i fuldstndig enighed .
Med denne betnkning har EU klart fastlagt sine to udenrigspolitiske prioriteringer , nemlig en politik for udvidelsen med de steuropiske lande og en politik , hvor vi anser Middelhavsomrdet for at vre fundamentalt for en fremtid med fred og fremgang .
<P>
Euro-Middelhavskonferencen er i dag det eneste sted , der reelt giver mulighed for en dialog mellem de arabiske delegationer , den israelske delegation og den europiske delegation .
Ved at give dette arbejds- og forhandlingsbord nogle instrumenter som Euro-Middelhavsbanken , fonden og fortsttelsen af Meda-programmerne fremmer vi dels et frihandelsomrde i Syd og mellem Nord og Syd og dels et omrde med dialog , viden , uddannelse og kommunikation .
Kun p denne mde vil forskellige kulturers flles vrdier trde tydeligt frem , og kun p denne mde kan vi ge kendskabet til og respekten for andre folkeslags kultur , religion og historie .
Efter min mening er det kun p denne mde , at man kan skabe et bredt omrde med demokrati , konomisk vkst og en lsning p fattigdomsproblemet , hvilket er fundamentale betingelser for at fremme og opfylde behovet for et omrde , hvor man er enig om at fre en politik med respekt for individet og for menneskerettighederne , som er en forudstning for enhver fredspolitik .
<SPEAKER ID=46 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med ligesom mange andre i dag at lyknske hr . Esteve med hans fremragende betnkning .
Den viser tydeligt , hvor stor vgt Parlamentet tillgger Middelhavsomrdet .
Jeg noterede mig hr . Swobodas bemrkning om , at han var den eneste deltager i forhandlingen , som ikke er fra Middelhavsomrdet - der er faktisk flere , men det kan ses som et udtryk for Parlamentets styrke , at man i den grad sttter og identificerer sig med dette sprgsml .
<P>
Lad mig for en ordens skyld begynde med at gentage Middelhavsomrdets strategiske betydning for EU .
Her kort inden den nste udvidelse og i lyset af den politiske situation , der er under udvikling , er det mere end nogensinde tilfldet .
<P>
Efter en grundig gennemlsning m jeg indrmme , at jeg er tilfreds med sammenfaldet mellem denne betnkning og Kommissionens meddelelse .
Der skal gres mere , men der er bred enighed i Kommissionen og Parlamentet om , hvordan vi opfatter de politiske , konomiske og sociale relationer til vores sydlige naboer .
<P>
P trods af de alvorlige politiske tilbageslag i omrdet - bl.a. den aktuelle dramatiske situation i Mellemsten - og en vis skepsis i slutningen af 1990 ' erne over for , om Barcelona-processen udgjorde det rette middel til at fremme Euro-Middelhavsomrdets partnerskab , har processen stet sin prve .
<P>
Vi m ikke ignorere processens betydning for den tragiske udvikling i Israel , Gaza og p Vestbredden .
Vi skal ikke drfte EU ' s rolle med hensyn til at bringe den konflikt til ophr i dag , men den nuvrende situation og de fortsatte forfrdelige voldshandlinger understreger yderligere behovet for en videreudvikling af Barcelona-processen som led i EU ' s indsats for at skabe fred , stabilitet og velstand i omrdet .
Det kan diskuteres , hvor vgtigt et middel Barcelona-processen faktisk er , men der er ingen tvivl om , at processen er en del af lsningen og bestemt ikke en del af problemet , s vi m hellere styrke den .
<P>
Der er reelt sket betydelige fremskridt siden 1996 .
Alle Euro-Middelhavsomrdets partnere er nu vant til at fre en permanent dialog og at arbejde sammen .
Barcelona-processen er det eneste forum , hvor vi kan holde mder med 27 medlemmer , og , hvad vigtigere er , hvor de 12 partnere i Middelhavsomrdet regelmssigt kan mdes til drftelser .
Under de nuvrende omstndigheder er det et tydeligt tegn p processens levedygtighed .
<P>
Vi har ogs gjort store fremskridt i retning af at indfre et frihandelsomrde .
De fleste associeringsaftaler er allerede ratificeret , underskrevet eller paraferet .
Interne regionale aftaler , f.eks. Agadir-processen , er under forhandling .
Men selv om handelssamkvemmet i Euro-Middelhavsomrdet stadig forbedres mellem Nord og Syd , er Syd-Syd-handlen stagneret ved s lidt som 5 % af den samlede handel i Middelhavsomrdet .
<P>
Der er sket en makrokonomisk stabilisering i de fleste lande i Middelhavsomrdet , men reformerne vedrrende forretningsmiljet skrider ikke tilstrkkeligt hurtigt frem .
Udfordringen for Middelhavspartnerne er at udnytte de konomiske krfter fuldt ud , og i denne forbindelse er Barcelona-processen blevet en referenceramme , som alle internationale donorer skal forholde sig til .
<P>
P det kulturelle omrde er der sket vsentlige fremskridt .
Der er finansieret flere hundrede regionale projekter og skabt et omfattende netvrk af menneskelige relationer .
<P>
Hvad er s vejen frem ?
Hvordan kan vi skrpe partnerskabets profil ?
Hvordan kan vi udnytte det bedre som garanti for et flles omrde prget af fred og stabilitet .
<P>
Politisk skal vi ge sttten til Barcelona-processen som et middel til at fremme forstelse og politisk dialog .
Vejen er beredt , selv om der kan opst forhindringer undervejs .
De hjtstende embedsmnds mde om terrorisme , som blev afholdt den 27. marts , er et tydeligt eksempel p denne dialog .
<P>
Af samme grund er de 27 partnere kommet langt i retning af at n til enighed om en rkke prioriterede handlinger p s flsomt et omrde som retlige og indre anliggender .
Vi hber at n til endelig enighed i Valencia .
P grundlag af disse prioriteringer vil Kommissionen i r ivrkstte et program om retsligt samarbejde , kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet samt migration .
Det er en milepl i partnerskabet og viser dets politiske evner og muligheder .
Navnlig p migrationsomrdet vil der blive taget hensyn til flere af Parlamentets krav ( migrationsobservatorium , kontaktnet ) i det kommende regionalprogram .
<P>
P institutionsplan skal der gres en yderligere indsats for at fremme det flles ejerskab af Barcelona-processen .
De sydlige partnere har en fornemmelse af , at EU trkker sin dagsorden ned over hovedet p dem , og det skal der gres noget ved .
Og her er Deres forslag om oprettelse af en parlamentarisk forsamling for Euro-Middelhavsomrdet meget velkomment .
<P>
P det konomiske plan ser det meget lovende ud .
Samlingen af associeringsaftaler er nsten afsluttet . Syd-Syd-handelsintegrationen gr fremad , isr inden for rammerne af Agadir-processen , om end ikke s hurtigt som vi gerne ville have .
Der er sket en betydelig forbedring af Meda-programmet - og det kunne mske heller ikke undgs - men faktisk er forholdet mellem betalinger og tilsagn steget fra kun 26 % i perioden 1995-1999 til 53 % i 2001 , s vi er ved at indhente det forsmte .
<P>
Alligevel er den konomiske situation i omrdet stadig usikker og krver en yderligere indsats af alle .
Det glder mig , at Parlamentet sttter vores forslag til at fremme processen , isr inden for omrder som investering , milj , transport , infrastruktur og energi .
<P>
Som De ved , var det ikke alle medlemsstaterne , der bifaldt iden om oprettelse af en Euro-Middelhavsbank , p Det Europiske Rds topmde i Barcelona .
Ikke desto mindre vil der blive oprettet en ny afdeling af Den Europiske Investeringsbank med et kontor i omrdet .
<P>
Endelig viser de sociale og menneskelige aspekter af partnerskabet i dag mere end nogensinde dets relevans som brobygger i Middelhavsomrdet og som middel til at skabe en bedre forstelse p tvrs af kulturer og samfund .
Jeg bemrkede , at dette aspekt blev tillagt stor vgt i mange af dagens indlg .
Barcelona-processen er en enestende og struktureret ramme for den sociale og kulturelle dialog p regionalt plan - ikke kun Nord-Syd , men ogs Syd-Syd og Syd-Nord .
<P>
Europa-Kommissionen har stillet en rkke nye forslag .
Det glder mig , at de er blevet s godt modtaget i Parlamentet , navnlig Euromed Foundation og universitetssamarbejdet ( Tempus-programmet ) .
<P>
Hvad angr oprettelsen af en ny Euromed Foundation , er Kommissionen overbevist om , at det ville vre med til at forbedre partnerskabet .
Visse medlemsstater lader dog ikke til at vre helt s overbeviste som os .
Der skal en del politisk overtalelse til i de kommende uger .
Kommissionen har ogs foreslet en udvidelse af Tempus-programmet om universitetssamarbejde til at omfatte Middelhavsomrdet .
Denne udvidelse vil blive godkendt i Rdet ( uddannelse ) den 30. maj .
Desuden vil alle eksisterende regionalprogrammer p dette omrde ( kulturarv , audiovisuel , unge ) blive taget op i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
Hr . Esteve , De har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Esteve (ELDR)">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet for at sige , at ud over at takke for det gode samarbejde vil jeg nu ogs gerne takke alle talerne for deres venlighed .
Men desvrre er situationen ikke srlig venlig , tvrtimod .
Af de forskellige indlg kan man ogs konkludere , at situationen er vanskelig og hrd inden for omrderne fred og udvikling .
<P>
Det vigtigste i jeblikket er ikke afstemningen her i Parlamentet om mdet i Valencia .
Nej , det vigtigste er , at mdet afholdes , med flest mulige deltagere , og at der opns gode resultater .
<P>
Derudover vil jeg understrege , at Europa-Parlamentets rkkevidde og deltagelse i Barcelona-processen er stigende , at dannelsen af Forsamlingen vil konsolidere vores deltagelse , og at det selvflgelig ville vre en meget positiv udvikling .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Vi tager nu nste punkt p dagsordenen .
Vi kan ikke frdigbehandle punktet inden afstemningen .
Men nu begynder vi , og derefter afbryder vi for at fortstte forhandlingen i eftermiddag .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0076 / 2002 ) af Graa Moura for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om EU ' s strategi over for Kina : implementering af 1998-meddelelsen og fremtidige skridt mod en mere effektiv EU-politik ( KOM ( 2001 ) 265 - C5-0098 / 2001 - 2001 / 2045 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Graa Moura (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , det frste , som jeg gerne vil sl fast , er , at forbindelserne mellem EU og Kina fortsat udvikler sig i gunstig retning , sknt ikke altid i en ensartet rytme eller i det tempo , som kunne vre nskvrdigt .
Kommissionens meddelelse om uddybning af partnerskabet med Kina , fremlagt for Rdet og Europa-Parlamentet i midten af sidste r , formulerer i hvert fald en strategi og inddrager en rkke principper , mlstninger og metoder , som fortjener al muligt bifald , og den kinesiske reaktion synes i vrigt positiv med hensyn til adskillige af de sprgsml - men ikke dem alle - der er taget op .
Tilsvarende udgr den sttte , som Folkerepublikken Kina er beredt til at yde i den internationale kamp mod terrorisme , en holdning , som br tages ad notam og bifaldes .
<P>
Siden da er Kina indtrdt i WTO , hvilket bner vigtige perspektiver for , at landet kan spille en endnu mere betydningsfuld rolle p den internationale scene .
Det er p omrder , som er blevet drftet i lngere tid : Kinas rolle i det fjerne sten , landets forbindelser med ASEM-landene og andre regioner i Asien , Kinas interne politiske situation og dets kommercielle og kulturelle forbindelser med EU .
Her kan der stadig bemrkes en vis forskydning mellem de forskellige typer samarbejde , der er i gang , og den udvikling , som vi finder nskelig med hensyn til den politiske situation , udviklingen af retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne , selv om det ogs m siges , at der her og dr har vret signaler , som giver anledning til visse forhbninger om gradvis forbedring .
<P>
Srlig de hidtidige erfaringer i Hongkong og Macao viser sledes forbedringer p det politiske , sociale , konomiske og kulturelle omrde .
Vi skal derfor udbygge samarbejdet og dialogen , men uden af den grund at lade vre med at holde fast i de andre mlstninger , der gr ud over de konomiske forbindelser , og som i visse tilflde ligefrem kan pvirke disse negativt , hvis ikke Folkerepublikken Kina finder veje til en tilfredsstillende lsning p de sprgsml , som vi anser for essentielle .
<P>
Nogle af de problemer , der krver mere opmrksomhed , omtaler meddelelsen i srskilte kapitler .
Det drejer sig om Kinas medlemskab af WTO , behovet for en bredygtig udvikling , bedre samordning mellem fremskridt p det konomiske omrde og fremskridt p det politiske og sociale omrde , de beskftigelsesmssige flger af Kinas medlemskab af WTO og den fremadskridende omstilling og modernisering af landets konomi , respekten for nabolandenes interesser , behovet for miljbeskyttelse , fordelene ved get kulturelt samarbejde , herunder p det akademiske omrde , osv . , osv .
<P>
Her er ogs overvejelserne om forholdet til Taiwan .
EU ' s anerkendelse af princippet om t Kina m under ingen omstndigheder f os til at acceptere lsninger ved hjlp af magt .
Jeg tror , at vi alle er enige om , at der virkelig ikke er noget alternativ til dialog , hvor svrt det end m vre .
Vi mener ligeledes , at vi skal tilkendegive vores bekymringer om Tibet , hvor det ogs er srdeles vigtigt , at der kommer en dialog i gang om en ny , gte statut , der giver fuldstndigt selvstyre til Tibet p alle omrder undtagen udenrigs- og forsvarspolitikken .
<P>
For det tredje er der et stort omrde , hvor der trods visse fremskridt , som Kina synes at gennemfre med hensyn til menneskerettighedssituationen , stadig ikke er tilfredsstillende forhold , hvad Europa-Parlamentet br ppege uden omsvb .
Disse sprgsml opsummeres med visse enkeltheder i den betnkning , som jeg har den re at underskrive , hvorfor jeg skal undlade at opregne dem her .
<P>
Der aftegner sig sledes , hr. formand , et komplekst billede af utallige positive muligheder for forbindelserne og samarbejdet mellem EU og Kina , men hvor der dog ogs bestr utallige problemer , som br behandles benhjertigt og findes demokratisk acceptable lsninger p , der frer til opbygning af en retsstat , et styrket civilsamfund og nje overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Hvad angr de 22 ndringsforslag , der er fremsat , vil jeg gerne frst bemrke , at jeg synes , at forslag , der egentlig blot siger , hvad der allerede str i teksten , m vige , dernst , at der er ndringsforslag , hvis indhold gr , at de hrer hjemme i en betnkning om Hongkong , hvorfor jeg afviser dem for indevrende , og endelig , at der er nogle andre ndringsforslag , som dels gr p indholdet , dels forbedrer tekstens udformning , og som jeg har taget imod .
Til slut vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet i sin behandling af denne betnkning institutionelt og politisk vil styrke den strategi , som Kommissionen har formuleret for uddybning af EU ' s partnerskab med Folkerepublikken Kina .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , mine gratulationer til hr . Graa Moura og mange tak for en afbalanceret og grundig betnkning .
Kina er en meget vigtig handelspartner for EU og ikke mindst for mit land , Finland - bl.a. beskftiger Nokia alene over 4.000 personer i Kina ved fremstilling af mobiltelefoner .
Kinas tilslutning til WTO ved mdet i Doha er betydningsfuld , det betyder meget for resten af verden , men endnu mere for Kina , der i de kommende r skal klarlgge mange af sine love og spilleregler for at kunne opfylde alle krav til medlemskabet .
Medlemskab af WTO medfrer ogs sociale og politiske spndinger i Kina .
En retfrdig lsning af dem er selvflgelig et indre anliggende for Kina , men jeg er enig med ordfreren i , at p lang sigt er det nskeligt for landet at indfre flles programmer i samarbejde med EU , Japan og USA for at lse landdistrikternes beskftigelsesmssige og sociale problemer .
<P>
Det er fordelagtigt for os og hele verden , at Kina er et stabilt , bent samfund med velfrd og vores sttte , hvis og nr det i stadig stigende grad sigter mod demokrati og liberal markedskonomi og overholder menneskerettigheds- og retsstatsprincippet .
Vi hilser Kinas tilslutning til internationale styrker mod terrorisme samt det tttere forhold mellem Kina og Indien velkommen .
Jeg tror , at de vrdier , som vi i Europa-Parlamentet anser for vigtige - demokrati , retsstat , menneskerettigheder , ligestilling og mangfoldighed - ogs vil gre fremskridt i Kina , nr vi opretholder en strk vekselvirkning og opfordrer Kina til i alle henseender at bne sig og tillade sine borgere frihed til moderne kommunikation og ret til fri foreningsdannelse samt ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne inderligt takke hr .
Graa Moura og det ikke alene ud fra almindelig parlamentarisk hflighed , for forslaget til beslutning , han fremlger for plenarforsamlingen , og som desuden blev vedtaget nsten enstemmigt i det korresponderende udvalg .
Jeg har vret medlem af Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina siden 1986 , og jeg vil sige , at det er den mest velafbalancerede tekst , der nogensinde er blevet fremlagt for Parlamentet om dette emne .
Hr. ordfrer , teksten bliver perfekt , hvis De inkluderer de socialdemokratiske ndringsforslag .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at udviklingen i Kina , sammen med indfrelsen af euroen eller EU ' s udvidelse , vil udgre et af de fire eller fem vigtigste elementer i det 21. rhundrede p verdensplan .
Og netop derfor er forbindelserne mellem EU og Kina meget vigtige .
Det er mange ting , der fortjener en kommentar , men tiden er begrnset , og der vil ogs vre andre talere fra min gruppe , og jeg vil derfor koncentrere mig om nogle f punkter .
Mit grundlag er , at det i vores kultur - som vores kinesiske samtalepartnere allerede har sagt - ikke er indblanding at gre opmrksom p en vens fejl , det er derimod en pligt i et venskab .
Og vi fordmmer f.eks. ddsstraf alle steder , bde i USA og Folkerepublikken Kina .
Selv om vi betragter begge lande som venskabslande .
<P>
Hr. formand , de kinesiske myndigheders velvillige modtagelse af Kommissionens meddelelse , der ligger til grund for denne betnkning , er i sig selv positiv .
EU ' s institutioner er enige om , at man i Kina , og alts ikke kun i EU , er meget interesseret i en stabil og fremgangsrig udvikling af Folkerepublikken Kina og en overgang til demokrati , som ikke stopper ved kommunalvalg med flere kandidater .
<P>
Mine damer og herrer , vi m fremme vores udvekslinger inden for alle omrder .
Vi har desvrre i lbet af en rrkke med diktatur set , at isolation styrker diktatorerne , mere end det hjlper demokraterne , der kmper mod diktaturet .
Optagelsen i WTO udgr en stor satsning fra den kinesiske regerings side , da det vil have store interne og eksterne flger .
Man har allerede set omstruktureringer og dramatiske afskedigelser inden for nogle industrier .
<P>
Hvad menneskerettigheder angr , mener vi , at Kina stadig mangler meget .
Og her godtager vi ikke manglende udvikling som undskyldning .
Vi m opn en overvgning med henrettelser af ddsdmte og derefter en ophvelse af ddsdom .
Vi skal bekmpe tortur , et omrde , hvor der i jeblikket sker mange overtrdelser .
<P>
For nogle uger siden modtog vi en officiel tibetansk delegation .
Det mener jeg udgr et positivt fremskridt .
Vi fik nogle interessante svar , men der er stadig mange sprgsml , og vi m derfor krve , at de kinesiske myndigheder fortstter deres nye linje med frigivelse af tibetanske politiske fanger .
Det er skridt i den rigtige retning , som uden tvivl ogs vil forbedre forholdet mellem Kina og EU .
<SPEAKER ID=54 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for en god og afbalanceret betnkning , som giver udtryk for de gede flles interesser , der er mellem EU og Kina i dag .
Kina bliver en mere og mere vigtig aktr p verdensscenen i alle henseender , og det glder ogs i bekmpelsen af terror , hvor vi skal vrdstte , at Kina aktivt sttter den alvorlige kamp mod terrorisme .
ELDR-Gruppen nsker et demokratisk Kina , som respekterer principperne om et frit marked , menneskerettigheder og retsstatsprincipperne .
Vi nsker , at Kina ogs opfylder Kbenhavnskriterierne , der er ingen grund til , at disse kriterier skal begrnses og holdes inden for Europas grnser .
ELDR-Gruppen har stillet en rkke ndringsforslag , som alle har til forml at stramme lidt op p betnkningen .
Det vigtigste sprgsml for os er i denne sammenhng " t Kina-politikken " .
Vi kender alle til den , og vi ved , hvorfor den eksisterer .
Som liberale er vi ikke stolte af " t Kina-politikken " , fordi den forhindrer udviklingen i et land , som respekterer demokrati , social pluralisme og retsstatsprincipper - nemlig Taiwan .
ELDR-Gruppen mener , at Taiwans nsker og vilje skal respekteres , og at Kina-politikken str i vejen for dette .
Vi mener ogs , at Europa-Parlamentet er det rette sted at sende dette signal fra , s m det vre op til vores regeringer at flge vort rd .
Sidste r blev Taiwans prsident Chen Shui-Bian tildelt Den Internationale Liberale Sammenslutnings frihedspris .
Desvrre fik han ikke ogs tildelt et visa fra noget EU-land , s han selv kunne modtage den , det gjorde hans kone s , hr i huset i november .
Ikke desto mindre vil vi gerne udtrykke vores utilfredshed med , at medlemsstaterne ikke overholder deres forpligtelser til at respektere den grundlggende rettighed , som Taiwans prsident har til at rejse frit .
De Olympiske Lege skal holdes i Kina i 2008 , den beslutning er truffet og skal ikke ndres , men lad os benytte den lejlighed til at forlange , at Kina anvender denne mulighed til at demonstrere , at landet vil overholde alle internationale menneskerettighedsnormer og -konventioner .
I den seneste tid har Kina anvendt en praksis , som indebrer at brn , som er fdt p fastlandet i Kina , skilles fra deres forldre i Hongkong .
Det er en strkt kritisabel omgelse af menneskerettighederne , og derfor vil vi krve , at den kinesiske regering jeblikkelig stopper for denne praksis og pbegynder familiesammenfringer , s forldrene i Hongkong kan vre sammen med deres brn . Jeg vil igen takke hr .
Graa Moura for en gennemarbejdet og velovervejet betnkning , som sigter mod en mere effektiv EU-politik i Kina-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , menneskerettighedsorganisationerne rapporterer desvrre fortsat om overgreb mod anderledes tnkende i Kina .
Samtidig fortstter arbejdernes protester imod , at mindst 25 millioner job er forsvundet fra statsejede virksomheder p grund af liberaliseringer og privatiseringer .
I de gamle industriomrder i det nordlige Kina sknnes arbejdslsheden at vre p 40 % .
<P>
I en undersgelse om risikoen for instabilitet i Kina konstaterer Conflict prevention network , at hvis ikke det lykkes Kinas kommunistparti at skaffe de forndne forsyninger til det stigende antal fattige og arbejdslse , samtidig med at andre bliver rige , kan der efterhnden ss tvivl om partiets ideologiske legitimitet .
Det kan resultere i uroligheder i Kina .
<P>
Trods en rkke reformer har grsrodsdemokratiet ikke for alvor slet rod .
Kinas ledelse befinder sig i et kaplb med tiden , hedder det i CPN-rapporten , hvor det konstateres , at EU befinder sig i et dilemma .
Skal EU sttte et undertrykkende regime , s det kan bevare stabiliteten i omrdet , eller skal man risikere instabilitet ved at fremme de borgerlige rettigheder ?
<P>
For De Grnne er der et indlysende svar p dette sprgsml .
Man skal under alle omstndigheder fremme de borgerlige rettigheder og demokrati .
Beijing-regeringen skal opfylde sit lfte om at indlede en dialog med Dalai Lama .
Det er ogs ndvendigt at fortstte normaliseringsprocessen med Taiwan uden sabelraslen , og Kina skal leve op til indholdet i de FN-konventioner om menneskerettigheder , som man har underskrevet .
S nytter det ikke , at man fngsler folk p grund af deres religise overbevisning eller etniske tilhrsforhold , eller fordi de vil danne en fagforening eller stifte et politisk parti .
<P>
Men der er mske alligevel ved at ske noget .
Far Eastern Economic Review beretter i sit seneste nummer om , at reglerne for massedemonstrationer bldes en smule op .
En politibetjent har tilmed fet offentliggjort et lserbrev , hvori han konstaterer , at demonstrationsretten er indskrevet i Kinas grundlov , og at det derfor skal vre lettere at f tilladelse til at demonstrere .
<P>
Iflge CPN-rapporten skal EU fare med lempe i sit forsg p at pvirke Kina .
Vi kan udmrket udvise forsigtighed , men det forudstter et konstruktivt modspil fra Kina .
Kina m sledes gennemfre de underskrevne konventioner , og de kinesiske reprsentanter m ikke tolke enhver form for venskabelig kritik som utidig indblanding i Kinas indre anliggender .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg respekterer ordfrerens bestrbelser .
I forbindelse med vurderingen af Unionens forhold til Folkerepublikken Kina er det stadig de konomiske interesser som har frsteprioritet .
Det er p sin vis forsteligt , da der jo er udsigt til et marked med omkring 1,3 milliarder mennesker og ren og skr uudtmmelig profit for koncerner og banker , som er aktrer p dette marked .
Med Kinas tiltrdelse af WTO vil realiseringsbetingelserne for kapitalen blive yderligere forbedret .
Dermed vil konkurrencen mellem Stillehavsmagterne som Japan og Taiwan samt USA og EU og deres medlemsstater ogs blive intensiveret .
Alle nsker s stort et stykke som muligt af den store kage .
<P>
Dette akkompagneres fra politisk side af konstante bebrejdelser om , at Kina i hjere grad skal respektere menneskerettighederne .
I den forbindelse overses det eller undervurderes det , at Kina bestrber sig p at supplere de konomiske reformer , som har vret i gang i en rrkke , med fderale demokratiske strukturer , sociale sikringssystemer og konomiske styremekanismer .
Med tiltrdelsen af WTO fortstter Kina denne proces .
Ingen br svve i den vildfarelse , at netop adskillelsen af stat og konomi vil kunne lse Kinas enorme sociale problemer .
<P>
Det meget roste globale kapitalistiske marked er - om man s kan lide det eller ej - umoralsk og uegnet til at realisere grundlggende vrdier som social retfrdighed og solidaritet .
Det er og bliver staten , der er brug for i dette tilflde .
Der findes ingen andre regeringer i verden , som har ansvaret for 1,3 milliarder mennesker .
Det er godt og rigtigt at tilstrbe en alsidig dialog med Kina , men i den forbindelse br ingen g ind for pres og kun have egne interesser for je .
Den , der gr ind for pres , br have blik for en realistisk vurdering af sit eget potentiale og sledes ogs forinden gre sig klart , at det kan have konsekvenser .
En dialog er kun meningsfuld og mlrettet , hvis man i gensidig interesse forsger at opn enighed .
Det glder ogs med hensyn til ddsstraffen .
Kravene om at afskaffe den er rigtige , men de skal ikke rettes mindre konsekvent mod USA .
<P>
I langt hjere grad end tidligere er forholdet til Kina af strategisk betydning .
En endimensional udvikling som den , der med USA ' s strategiske hensigter i jeblikket udspiller sig foran porten til Kina , er ikke srlig gavnlig til formlet .
Det ville medfre ustabilitet .
EU str over for en udfordring , der gr ud p netop i forbindelse med udvidelsen at kmpe imod ensidige magtbestrbelser og at bevare og - om forndent - etablere og udbygge stabiliteten ved hjlp af velovervejede forbindelser til Kina .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hvis vi skal tro betnkningen om Kina og Kommissionens meddelelse , ser der ud til at vre forr i luften i forholdet mellem EU og Kina .
EU ' s og medlemsstaternes forbindelser med Kina bliver stadig bedre og udbygges .
<P>
Det er i sig selv hbefulde signaler .
Kommissionen og ordfreren m imidlertid vre enige med mig i , at der skal lses en del problemer , fr der reelt kan vre tale om et forrsgennembrud .
Isr overholdelsen af menneskerettighederne er fortsat yderst mangelfuld .
Beretninger om tortur , lemlstelse og sgar mord er for systematiske til at blive ignoreret .
Flere grupper i det kinesiske samfund lider herunder , f.eks. ikke-registrerede kristne .
Iflge plidelige rapporter fra forskellige ngo ' er er forflgelsen af dem i de forlbne r blevet befalet af folk p hjt niveau i den kinesiske regering .
<P>
Idet forflgelsen faktisk ikke behandles i Graa Moura-betnkningen , har jeg stillet en rkke supplerende ndringsforslag . Jeg hber , at Parlamentet sttter dem .
<P>
EU ' s svar p disse drlige forhold har efter min mening vret noget mager indtil nu .
I Kommissionens dokument om Kina str der , at der allerede har vret 10 runder med politiske dialoger .
Samtidig konstaterer Kommissionen , at der fortsat er en stor klft mellem handlinger og internationale standarder .
Er vi s ikke ndt til at konstatere , at den " kritiske dialog " er et mangelfuldt middel ?
Ville det ikke vre bedre i hjere grad at koble konomiske interesser til overholdelsen af menneskerettighederne i Kina ?
Den kritiske dialog m ikke vre et middel til at fjerne vores drlige samvittighed , nr vi fokuserer p vores egne konomiske interesser .
<P>
Det vil muligvis koste noget , hr. formand , men det skal vi acceptere , hvis menneskerettighederne virkelig betyder s meget for os .
EU m ikke tnke p forr , nr det stadigvk er hrd vinter i Kina .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Mange tak hr . Belder .
<P>
Forhandlingen afbrydes .
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tage en sag op vedrrende Rdets sprgetid , som er af betydning for de enkelte medlemmer af Parlamentet .
Jeg blev i gr af Parlamentets kontor for sprgsml underrettet om , at mit sprgsml vedrrende Mellemsten ikke ville blive besvaret af Rdet i dag , da den sag , det drejede sig om , nemlig associeringsaftalen mellem Europa og Israel , ville blive behandlet af Rdet under forhandlingen i gr .
<P>
Rdet behandlede ikke sagen i gr , s jeg kontaktede kontoret igen i dag for at f sprgsmlet tilbage p dagsordenen .
Jeg har nu fet at vide , at Rdet ikke vil behandle mit og 10 andre medlemmers sprgsml , da det pstr , at der ikke har vret tid til at forberede svarene .
Det er efter min mening uacceptabelt .
<P>
Det er en af de enkelte medlemmers f rettigheder at stille sprgsml direkte til Kommissionen og Rdet her i Parlamentet .
Det er et udtryk for foragt for Parlamentets medlemmer , at Rdet simpelthen tilsidestter vigtige sprgsml , som enkeltmedlemmer nsker at tage op .
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand , om p det kraftigste at protestere over for Rdet for at sikre , at mit og de vrige medlemmers sprgsml tages op igen og faktisk besvares , og at gre det klart , at hverken dette eller andre rd har ret til at behandle Parlamentet med en sdan foragt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Sprgetiden er p dagsordenen kl . 17.30 i dag .
Nr vi er frdige med afstemningen , vil jeg kontakte Rdet og vende tilbage til Dem om , hvad jeg finder ud af .
Deres kommentar er klar , velformuleret og fornuftig .
Det vil jeg tilkendegive over for Rdet efter afstemningen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Nielson">
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 1 og 9-15 .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 3 .
Nogle af de vrige ndringsforslag ( 2-8 ) kan godkendes principielt , men ordlyden i ndringsforslag 9-15 er klart at foretrkke .
<SPEAKER ID=65 NAME="McKenna (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg har arbejdet tt sammen med mine kolleger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og jeg mener , at denne kompromispakke af ndringsforslag , som vi skal stemme om i dag , er det bedste resultat , vi kunne hbe p , om integreret kystzoneplanlgning .
<P>
Som nogle af Dem er klar over , foreslog jeg ved frstebehandlingen sidste r , at denne henstilling blev styrket med en revision , som ville medfre en bredere lovramme for kystzoneplanlgning .
Beskyttelsen af vores kystzoner er afgrende vigtig , og jeg mener , at en strammere lovgivning er ndvendig for at sikre denne beskyttelse .
<P>
Ved frstebehandlingen blev betnkningen vedtaget med stort flertal i Parlamentet .
Det var dog ikke muligt for Rdet at godkende vores ndringsforslag til lovrammen p det tidspunkt .
Som ordfrer var jeg meget skuffet over , at vi ikke fik ndringsforslagene igennem .
Men som jeg sagde , er de aktuelle kompromisndringsforslag et stort skridt i den rigtige retning og et klart signal om , at vi tager beskyttelsen af Europas kystzoner alvorligt .
<P>
Jeg flte , at det var afgrende , at jeg som ordfrer tog initiativ til at n et kompromis med Rdet om en andenbehandling , og det er netop , hvad denne pakke er udtryk for .
Det glder mig , at vi har net et godt kompromis om tidsrammen for henstillingen .
For det frste om tidsrammen for , hvornr medlemsstaterne skal rapportere om deres erfaringer med implementeringen af henstillingen til Kommissionen - Rdet kan godkende de 45 mneder , vi har foreslet .
For det andet kan Rdet godkende de 55 mneder , vi har foreslet til revidering af henstillingen .
Vi har reelt vundet et ekstra r , hvilket betyder , at der snart vil blive taget yderligere skridt til beskyttelse af kystzonen .
<P>
Jeg vil gerne oprigtigt takke Rdet for dets forstelse for dette vigtige punkt .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke mine kolleger i Miljudvalget , som stttede kompromispakken , og Rdet for at anerkende vigtigheden af dette kompromis og for at stte henstillingen p Corepers dagsorden med meget kort varsel .
Endelig vil jeg gerne takke de ansvarlige i Kommissionen .
<SPEAKER ID=67 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans konstruktive arbejde med dette direktiv , som vil sikre get sikkerhed for skibsfarten .
Som min kollega , fru de Palacio , sagde i gr , kan Kommissionen bekrfte , at den sttter alle de stillede ndringsforslag .
Jeg er overbevist om , at Rdet vil flge Parlamentets holdning , sledes at direktivet kan vedtages hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Nielson">
Hr. formand , i forbindelse med affald af elektrisk og elektronisk udstyr kan Kommissionen godkende ndringsforslag 9 , 11-19 , 24 , 27-37 , 39 , 40 , 43 , 44 , 45 , 50 , 57 , 65 , 76 og 77 .
I ndringsforslag 23 sttter Kommissionen det nye punkt 1 og punkt 1 , litra b ) , tredje og fjerde underpunkt , samt principielt punkt 2 .
I ndringsforslag 73 kan Kommissionen godkende frste del .
I ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 6 , 7 og 10 kan den frste , tredje og fjerde stning godkendes fuldt ud .
I ndringsforslag 10 , 20 , 21 og 41 kan den frste stning godkendes fuldt ud .
ndringsforslag 42 , 48 , 49 , 51-55 , 66 , 78 og 92 kan godkendes principielt .
<SPEAKER ID=71 NAME="Nielson">
I forbindelse med begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer kan Kommissionen godkende ndringsforslag 3 , 4 , 10 og 17 fuldt ud .
ndringsforslag 5 kan godkendes delvis - det vil sige punkt 1 .
ndringsforslag 2 , 6 , 7 , 8 , 9 ( punkt 1 i ndringsforslag 9 kan godkendes fuldt ud ) , 13 og 15 kan godkendes principielt .
<SPEAKER ID=73 NAME="Nielson">
Hr. formand , som min kollega fru Wallstrm forklarede under forhandlingen i gr , kan Kommissionen ikke godkende de af Parlamentets ndringsforslag , som ville udvide det foreslede direktivs anvendelsesomrde til at omfatte et totalt og omgende forbud mod octabromodiphenylether - det vil sige octaBDE og decaBDE .
Det glder ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 7 , 8 , 9 og 10 .
Grunden til Kommissionens holdning er , at risikovurderingen af disse stoffer endnu ikke er klar .
<P>
Desuden kan Kommissionen heller ikke godkende det ndringsforslag , som ville indfre et fremtidigt totalforbud mod decaBDE fra 1. januar 2006 , hvis konklusionen af risikovurderingen bliver , at stoffet giver anledning til betnkeligheder .
Det glder ndringsforslag 4 .
Det skyldes , at forbuddet br indfres lnge fr 2006 , da risikovurderingen frdiggres i lbet af 2002 .
<SPEAKER ID=76 NAME="Blak (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p en fejl i den engelske udgave af ndringsforslag 3 , hvor det sidste ord " status " skulle have vret " place " .
Jeg vil derfor bede om at f dette rettet i den engelske originaltekst .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Blak .
Tjenestegrenene er opmrksomme p det , og hvis ndringsforslaget vedtages , vil det blive rettet .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0079 / 2002 ) af Seppnen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget for regnskabsret 2000 ( C5-0043 / 2002 - 2001 / 2101 ( DEC ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0098 / 2002 ) af Virrankoski for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 ( Sektion I - Europa-Parlamentet ) ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0238 / 2001 - 2001 / 2103 ( DEC ) )
<P>
Om ndringsforslag 41
<SPEAKER ID=78 NAME="Virrankoski (ELDR)">
Hr. formand , efter samrdet i gr vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag til slutningen af punkt 41 om tilfjelse af et par ord , som tager hjde for de foranstaltninger , de politiske grupper har truffet som svar p kritikken fra Revisionsretten for et par r siden .
Tilfjelsen lyder som flger : " Notes the Bureau ruling on budget line No 3701 following the answers from the political groups to the Court of Auditors ' special report " ( bemrker Prsidiets afgrelse om budgetpost 3701 efter de politiske gruppers svar til Revisionsrettens srberetning ) .
Den findes ogs p afstemningslisten .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , her er mit eget ndringsforslag 13 og det oprindelige punkt 43 , hvor PSE-Gruppen gerne vil komme med et mundtligt ndringsforslag .
Punkt 43 med den mundtlige ndring har omtrent det samme indhold som mit ndringsforslag 13 .
Sledes beder og sprger jeg , om PSE-Gruppen kan trkke sit mundtlige ndringsforslag tilbage , for det bliver nedstemt , hvis 12 parlamentsmedlemmer er imod det , fordi ndringsforslag 13 er omtrent det samme som punkt 43 med den mundtlige ndring fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , jeg kan godt forst ordfrerens sprgsml .
P den anden side drejer det sig kun om forskellige juridiske vurderinger af finansforordningens relevans .
Vi mener , at vores forslag er mere klart p dette punkt .
Det spiller dog egentlig ikke nogen stor rolle , hvilket af de to forslag der bliver vedtaget .
Derfor anmoder jeg om , at der frst stemmes om De Liberales forslag og derefter om vores .
Vi mener , at vi inklusive den mundtlige ndring har et lidt mere klart forslag .
Men der udbryder ikke nogen krig over for hverken den ene eller den anden side , uanset hvad der bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=83 NAME="Morgan (PSE)">
Hr. formand , det drejer sig om situationen med hensyn til Rdet .
Budgetkontroludvalget bad Rdet om oplysninger om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Til at begynde med var Rdet utilbjeligt til at tilvejebringe disse oplysninger , og det er derfor , teksten i dens nuvrende form udstter decharge til Rdet .
Sent i gr aftes efter et mde i kofin-Rdet indvilgede de imidlertid i at besvare sprgsmlene senest p fredag .
<P>
P grund af den ndrede situation , og da jeg s vidt muligt nsker at undg et sammenstd med Rdet , vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 4 , som nu alligevel ikke er trukket tilbage .
ndringsforslaget er nsten identisk med det mundtlige ndringsforslag vedrrende ndringsforslag 3 : " Is grateful for the answers that , in principle , the Council has agreed to provide to questions relating to aspects of the common foreign and security policy within seven days " ( er taknemmelig for de svar , som Rdet principielt har lovet at give p sprgsml vedrrende aspekter af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden syv dage ) .
<P>
Jeg vil derfor indtrngende anmode om , at vi frst stemmer om ndringsforslag 4 med det mundtlige ndringsforslag , og hvis det ikke vedtages , skal vi derefter stemme om ndringsforslag 3 . Jeg vil desuden anfre , at jeg i s fald trkker punkt 3 , litra e ) , tilbage .
Jeg beklager , hvis det er en smule kompliceret , men det skyldes den ndrede situation .
<SPEAKER ID=84 NAME="Theato (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , vi har udskudt afstemningen om denne betnkning fra i gr til i dag , fordi vi har ventet p Rdets officielle svar til os .
Den begrundelse kom formanden for PSE-Gruppen , hr . Crespo , med i mandags .
Vi accepterede dette .
Nu har vi dog stadig frem til i dag ikke modtaget noget officielt svar .
Et uofficielt og ogs kun et uofficielt oversat muligt svar fra Rdet , som jeg har modtaget i dag , er , hvad jeg konkret som formand for udvalget har liggende foran mig .
<P>
Jeg mener ikke , det er fair over for hverken Rdet eller udvalget , som jo slet ikke har kunnet taget stilling til dette emne , hvis vi giver decharge og trffer beslutning om , hvorvidt vi skal udskyde den .
Jeg mener , det ville vre fornuftigt at vente roligt og velovervejet og ogs i dialog med Rdet om dette problem med at give decharge for nste r , for 2001 , hvor der ogs allerede er fastlagt budgetmssige retningslinjer for sikkerheds- og udenrigspolitikken samt for indenrigspolitikken .
Derfor anmoder jeg om at behandle denne sag i en klar og gennemsigtig procedure i det ansvarlige udvalg , s vi kan trffe en velfunderet afgrelse .
Jeg beder alts vores ordfrer og ogs PSE-Gruppen om at undg denne meget hurtige og mske for hurtige procedure .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg er imod forslaget , og det skyldes , at fru Theato efter min mening kom med en selvmodsigende begrundelse .
Hun sagde nemlig p den ene side , at hun gerne vil have tilbagefrt betnkningen , fordi hun frst og fremmest gerne vil give decharge til Rdet .
Men det er p den anden side velkendt her i Parlamentet , at der netop ogs i hendes gruppe er vsentlige betnkeligheder ved overhovedet at gre dette .
Samtidig stillede fru Morgan et forslag , som netop ville fjerne en stor del pres og problemer fra netop dette sprgsml og lse det p en elegant mde .
I vrigt vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi ogs skal trffe beslutninger om en rkke andre institutioner , hvorfor jeg mener , at vi ikke skal bevge os ud i en situation med denne selvmodsigende begrundelse , hvor vi forspilder chancen for at f lst problemet p en elegant mde i dag .
De sprgsml , fru Theato har rejst , kan vi udmrket tale om nste r .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener ikke , at fru Morgans fremgangsmde , med ndringer i sidste jeblik , er srlig passende for en s vigtig betnkning .
<P>
Rdet har forpligtet sig til at svare p fredag .
Det bedste ville vre at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , sledes at vi ved hjlp af Rdets svar kan opn en aftale og et mere passende resultat .
Det drejer sig nemlig om en meget vigtig betnkning .
<P>
Jeg opfordrer fru Morgan til at anmode om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg har fr prvet at overbevise hende , og PPE-DE-Gruppen vil gerne insistere p , at det er vigtigt .
Vi er desuden imod det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=87 NAME="Morgan (PSE)">
Hr. ordfrer , hvis vi sender dette tilbage til fornyet udvalgsbehandling , kan jeg ikke garantere , hvordan det s kommer til at se ud .
Det kunne blive startskuddet til en strre konstitutionel krise med Rdet .
Vi har lige fet et svar fra Rdet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi m erkende , at der er tale om en vsentlig holdningsndring fra Rdets side , og derfor opfordrer jeg Dem kraftigt til at stemme for den linje , jeg har foreslet , i dag .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil henvise til forretningsordenen vedrrende bilag 5 .
Den faststter angende beslutninger om decharge , at Parlamentet p grundlag af en rapport fra Budgetkontroludvalget udtaler sig om , hvorvidt det ngter eller giver decharge .
Fru Morgans betnkning sigter mod en beslutning , der gr i en bestemt retning .
Man kan ikke nu forelgge plenarforsamlingen en beslutning , der gr i en anden retning .
Jeg forstr godt indvendingerne , fru Morgan .
Vi har ikke i denne gruppe vret medansvarlige for at indlede en krise over for Rdet p dette punkt . Vi har tvrtimod opfordret til at vre moderate .
Vi mener nu , at for at f en passende afslutning p denne sag skal betnkningen eller i det mindste den del af betnkningen , der vedrrer Rdet , i henhold til forretningsordenen henvises til fornyet udvalgsbehandling , og Parlamentet kan derefter stemme om resten af betnkningen .
Den del af betnkningen , der vedrrer decharge til Rdet , skal imidlertid henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Det er den eneste lsning , der er forenelig med sund fornuft og forretningsordenen .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , hr . Bourlanges nvnte et indlg til forretningsordenen , selv om han rent faktisk talte for det .
Jeg ville sige , at vi har vret troldmandens lrlinge i denne sag , og at vi nu befinder os i denne situation .
Jeg sttter derfor varmt en henvisning til fornyet udvalgsbehandling , og jeg anmoder indtrngende om at g videre , fordi vi har vigtige afstemninger om Mellemsten og Tjetjenien , som ubetinget skal foreg i dag .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , vores gruppe anmodede i mandags om , at vi stemmer om denne beslutning i morgen , fordi vi i s fald kunne have inddraget mdet i Madrid i vores overvejelser .
<P>

( Tilrb )
<P>
Ja , s hr da lige frst efter , hvad jeg har at sige !
Vi udveksler jo meninger , og alle tager hinanden alvorligt . Hvis De kmper for menneskerettighederne , s m De ogs lytte til formanden for de kristelige demokrater !
<P>


( Bifald fra hjre )


<P>
Det var vores nske , at vi skulle stemme i morgen , s vi kunne n at reagere p mdet i Madrid .
S havde vi ogs haft mere tid til at opn enighed om sagen , for det er ikke srlig meningsfuldt at vre uenige ved afstemningen om Mellemsten .
Nu bliver vi mdt med det argument , at nej , vi skal fra Europa-Parlamentet n at sende et ganske kraftigt signal til Madrid . Mdet i Madrid er afsluttet , hvad angr Mellemsten , og selv hvis denne beslutning skulle opn flertal , vil der ikke lngere vre tale om et signal fra Europa-Parlamentet for resultatet i Madrid .
Deres begrundelse for at gennemtvinge dette i dag er bortfaldet .
Jeg beder om , at De i det mindste tager dette til efterretning !
<P>


( Bifald fra hjre )
<P>
Nu til selve sagen .
Det er med beklagelse , at jeg m meddele Dem , at vores gruppe ikke kan tilslutte sig det flles beslutningsforslag . Vi har haft en i sjlden grad meget omfattende , meget lang debat med hinanden p et meget serist grundlag , og i den forbindelse er der blevet talt om politiske , moralske og historiske grundlag .
Vi forholder os meget kritisk til den politik , som fres af den israelske premierminister Sharon .
Men det skulle ogs - sdan som denne beslutning nu er fremlagt - have vret nvnt , at eksempelvis prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed , Arafat , p arabisk skal anmode palstinenserne om at standse selvmordsterrorhandlingerne .
<P>
( Bifald og tilrb )

<P>
Jeg fortller jo blot , hvad vi har diskuteret , og vi tager ogs Deres argumenter alvorligt , og nr det drejer sig om moralske og politiske sprgsml , gr vi krav p det samme for vores gruppe .
Men - og nu henvender jeg mig til Kommissionen , til hr .
Nielson , hr. kommissr , vil De vre venlig at lytte til mig - vi har ogs sprgsml vedrrende anvendelsen af de penge , som EU har stillet til rdighed for de palstinensiske omrder . At det ikke er indeholdt i beslutningen , men at der derimod er fundet plads til mange andre bemrkninger ...
<P>
( Tilrb og kraftig protest fra venstre , bifald fra hjre )
<P>
Jeg har endnu aldrig ladet mig overbevise af mennesker , der argumenter med hje tilrb , og hvis det nu skal vre de venstreorienteredes nye mde at argumentere p i Europa-Parlamentet , s vil det ikke kunne overbevise nogen i vores gruppe .
<P>
( Bifald fra hjre )



<P>
Alts , nr alt kommer til alt , s vil det store flertal i vores gruppe ikke kunne stemme for denne efter vores mening ikke velovervejede beslutning i dens nuvrende form . Men der er ogs kolleger , som har sagt til mig , at de med udgangspunkt i deres egen samvittighed vil stemme for denne beslutning , og det respekterer vi .
Vi nsker i vrigt den amerikanske udenrigsminister Powell held og lykke , nr han nu rejser til Palstina .
Vi hber , at han ikke kun trffer Sharon , men ogs Arafat , og at det kan bidrage til en fredelig lsning i Mellemsten .
Vores gruppe sender nsker om fred i Mellemsten med den amerikanske udenrigsminister .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Jeg lyttede nje til det , De sagde , og jeg opfattede det ikke , som om der var tale om et forslag i henhold til forretningsordenen .
Der er mange kolleger , der gerne vil sige noget .
Jeg beder derfor Parlamentet - uanset hr . Poetterings indlg - om ikke at genbne forhandlingen .
Vi havde denne forhandling i gr , s lad os g over til afstemningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Jeg bemrker , at denne beslutning ikke er underskrevet af fru Muscardini , og alle referencer til hende som underskriver fjernes .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag ( RC B5-188 / 2002 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Grossette (PPE-DE)">
I revis har vi vret medvirkende til en stadig nedbrydning af de europiske kystzoner , og medlemsstaternes indsats for at imdeg dette fnomen er forskellig afhngig af de enkelte regeringers politik .
Nogle lande , f.eks. Frankrig , prioriterer ikke den fysiske planlgning politisk .
Nedbrydningen af kystzonerne er ofte et resultat af denne kriminelle afventen .
<P>
Problemerne er bde p land ( demografi , vejnet , beboelse osv . ) og i havet ( udledning af kulbrinter , algeopblomstring osv .
) tvrgende problemer , og derfor skal Europa spille en srlig rolle som initiativtager og igangstter p dette omrde .
<P>
Forskelligheden i de geografiske omrder skal selvflgelig tages i betragtning .
Ingen kyster ligner hinanden .
De berrte medlemsstater skal tilskyndes til at foretage en national statusopgrelse , at ivrkstte en egentlig bevaringsstrategi , der koordineres p lokalt plan og er rettet imod det nationale plan , og til at gennemfre den fllesskabslovgivning , der har indvirkning p kystzonerne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet (NI)">
28 mneder efter Erikas forlis diskuterer vi stadigvk kontrolforanstaltninger for skibsfarten , som hrer under den lovpakke , der kaldes Erika II , og som skal medvirke til at forhindre nye miljkatastrofer af samme art .
Vi er endnu ikke net til bunds i proceduren , da nye ndringsforslag fra Transportudvalget netop er blevet vedtaget af plenarforsamlingen .
<P>
De fleste af ndringsforslagene er ikke realistiske eller ogs stter de sprgsmlstegn ved nationale organisationsformer , som er fuldt ud tilfredsstillende .
Man ender sledes med at forlnge procedurefristerne utilladeligt , hvilket forsinker gennemfrelsen af de hensigtsmssige forebyggende bestemmelser i udkastet til direktiv og srlig den obligatoriske installation om bord p skibe af systemer til automatisk identifikation ( AIS ) og apparater til optagelse af oplysninger om rejsen ( sorte kasser ) .
Ved sledes at afvise at fastholde realistiske frister for installation af transpondere og sorte kasser forsinker Europa-Parlamentet den faktiske gennemfrelse heraf .
Ved i vrigt at foresl en kompleks procedure for erstatning til havne , der modtager skibe i vanskeligheder , uden at tage allerede eksisterende effektive nationale organisationer i betragtning er Europa-Parlamentet kommet ind i et ddvande .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil forsge at vre s seris som muligt i mine stemmeforklaringer i dag .
Min frste stemmeforklaring drejer sig om hr . Florenz ' betnkning om direktivet om sortering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr .
Jeg stemte for betnkningen i dag , og jeg stemte ogs for betnkningen i Miljudvalget .
Det er efter min mening meget vigtigt , at Europa-Parlamentet gr en indsats for , at vi fr et bedre milj .
Jeg ville navnlig gerne have , at man ansatte pensionister til at indsamle elektrisk og elektronisk affald .
S ville pensionisterne ogs selv i mindre grad fle sig som affald , end de nogle gange gr .
<SPEAKER ID=100 NAME="Corbey (PSE)">
. ( NL ) PvdA-delegationen i Parlamentet vil gerne erklre flgende :
<P>
1 .
PvdA-delegationen er stor tilhnger af direktiverne om elektrisk og elektronisk affald .
I forbindelse med direktiverne skal miljmlstningerne have frsteprioritet .
Vi sttter derfor alle ndringsforslag , som tager sigte p at styrke miljmlstningen .
<P>
2 .
Nederlandene er et af de f lande , som allerede har erfaring med indsamlingen af elektrisk affald .
Producenterne fr incitamenter til kodesign , men det er mere end blot genbrug .
Producenterne skal desuden vre individuelt ansvarlige , men forskellige tv-mrker , fntrrere , elektriske tandbrster eller stavblendere er forskellige med hensyn til genbrugsmuligheder .
Individuel finansiering er derfor ikke pr. definition bedre end flles lsninger .
Flles systemer har netop store fordele , idet de er mindre bureaukratiske og mere praktiske .
Derfor er der ingen grund til at anbringe flles systemer i en undtagelsesposition .
<P>
3 .
Endelig er der bortskaffelsesbelbet .
Vi mener , at miljudgifterne skal indregnes i produktprisen - men det er mere gennemsigtigt , hvis det angives .
Gennemsigtighed ger forbrugernes bevidsthed .
Det er af stor betydning - fordi forbrugernes medvirken er ndvendig for gennemfrelsen af miljmlstningerne .
Endelig er et synligt bortskaffelsesbelb vigtigt i forbindelse med konkurrencelovgivningen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Grossette (PPE-DE)">
I dag bortskaffes affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( fjernsynsapparater , husholdningsapparater osv . ) uden nogen speciel behandling .
De udgr i Europa nsten 6 millioner t pr. r eller i gennemsnit 16 kg pr. indbygger .
Disse produkter indeholder imidlertid giftige stoffer , der er skadelige for miljet ( bly , kadmium , kvikslv osv . ) .
<P>
Det forekommer derfor vigtigt at vedtage en lovgivning , der gr det muligt at forvalte dette affald mere effektivt og tilskynde producenterne til at deltage aktivt i indsamlingssystemet .
<P>
Hidtil er forbrugerne blevet gjort ansvarlige ved hjlp af den sortering , som de opfordres til at foretage , og det samme er de lokale myndigheder ved indfrelse af specielt udstyr .
Derfor er det logisk , at producenterne deltager i denne kollektive indsats .
Det er vigtigt , at producenterne deltager effektivt og finansielt i genbrugsordningen for deres produkter .
<P>
Derfor skal mlene for indsamling vre realistiske for at kunne gennemfres .
Det er ligeledes hensigtsmssigt at udelukke produkter , der er srligt vanskelige at indsamle , f.eks. gldetrdsprer , fra ordningen .
<P>
Betnkningen giver et forslag til forebyggelse af elektrisk og elektronisk affald og udvikling af systemer til udnyttelse og genbrug af dette affald .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der eksisterer en interessekonflikt mellem de industrielle foretagender og alle andre .
Forbrugerne og miljet har interesse i bredygtige produkter , hvis individuelle dele kan genanvendes , nr deres levetid er slut .
Industrien har derimod interesse i konkurrerende salgspriser og s lave efterflgende udgifter som muligt .
Den har endvidere interesse i at lsse problemerne over p andre , isr myndighederne , som skal finde en lsning med skattepengene .
Industrien har forsgt at gre forslagene svagere til egen fordel .
Man har ogs henvendt sig til mig med argumenter , som ld fornuftige .
Miljfanatikere skulle kun sl til lyd for noget , som er dyrt og upraktisk , og de tilsigtede miljfordele skulle ogs kunne opns uden tvang .
De har nok ret i en rkke tilflde , men risikoen ved at vlge dem er , at det bner mulighed for , at mindre velvillige konkurrenter vil erobre og udvide markeder med mindre ansvar og derfor lavere priser .
Derfor er det godt , at der laves regler for genbrug , for no name-produkter fra foretagender , som ikke eksisterer lngere , og for det historiske affald , som producenterne ikke kender til , eller som er produceret , fr direktivet trdte i kraft .
Undtagelser for sm virksomheder er uberettigede , hvilket isr glder dem for militrt udstyr .
Desvrre bruger de kristelige ndvendigheden af 314 stemmer til at f deres vilje .
<SPEAKER ID=103 NAME="Rbig (PPE-DE)">
VP-delegationen har i forbindelse med ndringsforslag 15 og 41 stemt for undtagelsen for sm og mellemstore virksomheder og for det kollektive system .
<P>
I introduktionsfasen forventes der meget bureaukrati .
De sm og mellemstore virksomheder skal kunne finde og vlge et fungerende marked .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Det andet direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr drejer sig om forbuddet mod at anvende visse meget skadelige stoffer ssom bly , kvikslv , kadmium og heksavalent krom ved fremstillingen af elektrisk og elektronisk udstyr .
Ogs dette direktiv gr jeg strkt ind for , bde personligt og som reprsentant for Pensionistpartiet , og her tnker jeg ikke blot p de borgere , som risikerer at blive syge af disse farlige stoffer , men ogs og ikke mindst p arbejdstagerne i de virksomheder , der fremstiller elektrisk og elektronisk udstyr , som indeholder sdanne skadelige stoffer .
Det ville efter min opfattelse vre hensigtsmssigt , at der var meget frre mennesker , som blev pensionister p grund af erhvervssygdomme som flge af brugen af disse stoffer , og jeg hber , at vi snart vedtager et direktiv , en forordning eller en henstilling om , at disse arbejdstagere kun skal arbejde seks timer om dagen i stedet for otte i sdanne skadelige miljer .
<SPEAKER ID=106 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud forslaget om at gre producenter og forbrugere af elektrisk udstyr mere miljmssigt ansvarlige .
Ved at tvinge producenterne til at deltage i tilbagetagningsordninger bliver direktivet hrdtslende og effektivt .
Der mangler stadig at blive gjort noget effektivt ved bortskaffelsen af elektronisk affald , og det kan vise sig at vre en effektiv lsning at flytte fokus til producenten .
Men for at sikre , at producenterne overholder direktivet , og at det gennemfres , skal der tages hjde for visse producerede varers srkender .
Det m ikke ende med , at nogle producenter skal bre en uforholdsmssigt stor del af den konomiske byrde forbundet med dette direktiv .
Direktivet nvner ogs med rette , at forbrugerne ligeledes skal deltage i bortskaffelsen af elektronisk affald .
Endelig er nogle medlemsstater alt for slve i denne sammenhng , og det er vigtigt , at der informeres tilstrkkeligt om de nye regler .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare min stemmeafgivning i sprgsmlet om brug af EU ' s officielle sprog ved Den Europiske Patentmyndighed .
Jeg gr utvetydigt ind for , at alle Fllesskabets officielle sprog skal kunne benyttes i alle sammenhnge , isr nr der i den nrmeste fremtid vil vre en tendens til at fravige dette princip p grund af forgelsen fra 11 til 22 eller flere officielle sprog , nr EU udvides med de nye stater .
<P>
Jeg mener ogs , at hvis nogle af EU ' s sprog skal anses for mere egnet som arbejdssprog , m man ikke glemme deres samlede omfang verden over .
Her vil jeg gerne minde om , at portugisisk - og herunder brasiliansk og galicisk variant - er EU ' s tredjestrste verdenssprog , kun overget af engelsk og spansk .
Det m tages i betragtning i patenterne og i andre sammenhnge .
<SPEAKER ID=109 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
De svenske socialdemokrater stemte imod ndringsforslag 2 om at ge antallet af patentoversttelser .
Det gjorde vi , fordi vi nsker at begrnse omkostningerne ved patentansgninger , og vi gr derfor ind for en et- eller tosprogslsning .
<P>
I ndringsforslag 3 samt 9-17 foresls det , at rent nationale domstole skal fungere som frste instans i sager om EF-patenter .
Det er efter vores mening i strid med principperne om et ensartet EF-patent .
Vi mener , at den frste instans , der skal oprettes i henhold til artikel 225A , br have regionale eller lokale kamre .
P den mde sikres den fortsatte adgang til lokal ekspertise p patentomrdet i alle medlemsstater .
Det sikrer ogs get brugernrhed til domstolen for de involverede parter .
<SPEAKER ID=110 NAME="Dehousse (PSE)">
Parlamentets afstemning om Rdets forordning om EF-patenter stter et positivt punktum for halvandet rs bestrbelser p at n frem til den holdning i Parlamentet , der i dag har samlet et stort flertal .
<P>
Jeg har sammen med dette flertal vurderet , at forordningen sikrer koncentration af effektiviteten , lavere konomiske omkostninger og sproglig mangfoldighed .
Denne kan ikke strkkes i det uendelige , og det er godt , at Parlamentet indser det .
<P>
Fremtiden vil plgge os andre valg , som bliver endnu mere smertelige .
<SPEAKER ID=111 NAME="Fourtou (PPE-DE)">
Selv om jeg er overbevist om ndvendigheden af EF-patenter , har jeg stemt imod fru Palacio Vallelersundis betnkning og det endelige beslutningsforslag om EF-patenter , fordi jeg mener , at betingelserne for at gennemfre dem ikke er acceptable .
<P>
De grundlggende punkter i Rdets forordning , der drejer sig om sprogordningen , de nationale patentmyndigheders rolle og retssikkerheden opfylder ikke brugernes forventninger .
P disse betingelser er EF-patenter ikke rentable , og man risikerer , at virksomhederne ikke anvender dem .
<SPEAKER ID=112 NAME="Manders (ELDR)">
Min gruppe har stemt imod anbefalingen om EF-patentet , fordi ELDR-forslagene er blevet forkastet p tre grundlggende punkter .
<P>
Det er ndvendigt med et konomisk bredygtigt og ensartet europisk patentsystem til det europiske marked .
Debatten omkring sprogsystemet har klart vist , at politiske overbevisninger desvrre var mere afgrende end praktiske argumenter .
Oversttelsesudgifter ger prisen p patentet uforholdsmssigt , hvilket resulterer i , at det bliver for dyrt for det europiske erhvervsliv , som er den endelige bruger .
Derfor er min gruppe tilhnger af et begrnset sprogsystem , og den sttter ikke " Alicante " systemet med fem sprog ( ndringsforslag 31 og 32 ) .
<P>
Ensartet anvendelse af forordningen er desuden af stor betydning .
Derfor har min gruppe foreslet , at tvister i forbindelse med EF-patentet skal omfattes af EF-retten for intellektuel ejendomsrets centrale jurisdiktion med ankemulighed hos Domstolen ( ndringsforslag 26 og 29 ) .
<P>
Endelig foretrkker jeg sammen med mine liberale kolleger at oprette et eget , flles patentsystem i stedet for at sge tilslutning til Mnchen-konventionen .
Et flles patentsystem omfattes automatisk af EU ' s strukturer .
Det betyder , at Parlamentet kan udve demokratisk kontrol , og at Domstolen er befjet i sidste instans ( ndringsforslag 23 og 24 ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Jeg har ikke stemt for betnkningen om EF-patenter .
Som Europa-tilhnger havde jeg hbet at kunne stemme for , men jeg blev forhindret af den sproglige forskelsbehandling i forslaget .
Respekten for den kulturelle og sproglige mangfoldighed er stadig et af grundprincipperne i fllesskabsretten .
Dette princip overholdes imidlertid ikke set ud fra et juridisk eller faktisk synspunkt hverken i forslaget eller i EU-institutionerne i almindelighed .
Princippet forudstter faktisk retlig lighed mellem alle sprog .
Det er uden tvivl ndvendigt med en teknisk ordning for en sdan lighed , men ordningen m ikke vre i modstrid med princippet .
Som catalaner kan jeg ikke acceptere , at mit sprog ikke nyder de samme rettigheder som de sprog , der i dag er de officielle sprog .
<SPEAKER ID=114 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Eksistensen af patenter forhindrer fri anvendelse af opfindelser , som allerede er gjort af en anden .
P den ene side er det godt , at intellektuel ejendom beskyttes imod hurtige profitmagere , som vil score kassen med noget , som har kostet andre relange anstrengelser .
P den anden side frer patenter til , at tredjelande ikke m producere medicin til bekmpelse af tropiske folkesygdomme , og at der markedsfres genetisk manipulerede planter eller dyr , som opfindernes arvtagere kan trkke fra i skat .
Lande med teknologisk og konomisk tilbagestenhed kan bedst bekmpe den tilbagestenhed ved at ignorere eksistensen af patentrettigheder .
Ud over nationale patentordninger , nsket om et verdenspatent og eksistensen af et europisk patentagentur , som ikke er underordnet EU , er der i 40 r blevet talt om et EF-patent , som fortsat diskuteres i Rdet .
Forslaget vedrrer i sidste ende kun de sprog , som skal anvendes , i hvilken forbindelse engelsk , fransk , tysk , spansk og italiensk fr en forrangposition i forhold til de eller andre officielle sprog i de nuvrende og fremtidige EU-medlemsstater .
Det vil sige i forhold til de 22 millioner nederlandsktalende og om kort tid 40 millioner polakker .
Forslaget er derfor i alle henseender ikke modent til afstemning , hvorfor jeg stemmer imod .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg stemte i dag imod at give decharge til Kommissionen for regnskabsret 2000 .
Flgende grunde var udslagsgivende for mig : 11,6 milliarder euro , alts 14 % af det samlede budget , er ikke blevet anvendt .
Det er for mig et tydeligt tegn p drlig administration i Kommissionen , og det er ligeledes en trend , for tallene er steget siden 1999 .
20 % af midlerne er ikke blevet anvendt korrekt , hvilket er en fordobling i forhold til ret fr .
Revisionsretten har for syvende gang i trk ngtet at pfre revisionserklringen .
Kommissionen har siden august 2000 vret bekendt med nye anklager i den skaldte van Buitenen-rapport , men har ikke gjort noget ved dem og prsenteret dem for Parlamentet . Min betnkning om Leonardo-sttteprogrammet er sledes blokeret .
<P>
Den ansvarlige kommissr , fru Schreyer , undlod under forhandlingen i gr enhver mulighed for indsigt i Kommissionens fejl , og ydermere lagde hun - det ved vi jo allerede mere end nok om - ansvaret for den ukorrekte anvendelse af midlerne over p medlemsstaterne . I EF-traktaten str der dog entydigt , at det er Kommissionen , der har ansvaret .
Hr . Kinnock , der er ansvarlig kommissr for den interne reform , taler godt nok meget om reformen .
Indtil videre har reformprocessen dog ikke resulteret i mlbare fremskridt . Det har Revisionsretten ogs fastslet .
<P>
Prodi-Kommissionen str for frste gang alene med ansvaret for gennemfrelsen af budgettet for 2000 .
Den kan ikke lngere skyde skylden p forgngernes fejl .
Jeg har derfor som i de to foregende r stemt imod denne decharge .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvordan kunne man gre andet end at stemme for dechargen for anvendelsen af de europiske udviklingsfonde ?
Det er yderst prisvrdigt , at EU bruger penge - og det er blevet forklaret ordentligt , hvordan de er blevet brugt - p at give udviklingslandenes befolkninger en konkret sttte .
Jeg vil dog gerne sprge Dem , hr. formand , om De i dette jeblik ikke kan se , hvor mange pensionister der gerne ville arbejde gratis i udviklingslandene og sledes fle , at de stadig kan gre nytte ved at hjlpe nogle mennesker , som er s uheldige at bo i lande , der ligger s langt fra vores , ikke bare geografisk , men ogs med hensyn til levestandarden .
Jeg er sikker p , at De ligesom jeg nsker , at man i meget strre grad bruger pensionister til at yde en konkret bistand til udviklingslandene .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning - som jeg stemte for - drejer sig om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Jeg drftede dette med en minearbejder fra byen Gorno i Bergamo amt , hvor jeg har boet lnge , og han spurgte mig , hvad jeg skulle lave i Strasbourg i dag . Jeg fortalte ham s om hr .
Seppnens finansielle betnkning , og han opfordrede mig til at fortlle parlamentsmedlemmerne - som der altid er mange til stede af i salen , nr jeg afgiver stemmeforklaring - at vi skal gre en strre indsats for dem , der arbejder med at udvinde f.eks. kul i minerne - prcis ligesom denne minearbejder fra Gorno - s de kan leve lngere , og s de bliver mindre syge , nr de arbejder .
Jeg hber sledes , at man ogs tager hjde for dette i EKSF-budgettet .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , min gruppe undlod i dag at stemme i forbindelse med afstemningen om at give decharge for Parlamentets budget .
Det skete hovedsageligt af flgende grunde : Som betnkningens og ndringsforslagenes ordfrer mener vi ogs , at forudstningen er , at der skal herske eller skabes klarhed , gennemsigtighed og en reglementeret fremgangsmde , netop nr det drejer sig om gruppernes holdninger og ansvar i Parlamentet .
Det kan dog efter vores mening ikke ske inden for rammerne af en enkeltstende beslutning om decharge , men krver derimod uddybet debat og forhandling .
Det samme glder for retsstillingen og beskyttelsen af sekretrerne .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Virrankoski har forklaret os , hvordan de europiske borgeres penge er blevet brugt p Europa-Parlamentets drift .
Jeg stemte for betnkningen , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at der en dag var en nstformand , som sagde flgende til mig , da jeg afgav mine stemmeforklaringer : " Er De klar over , hvor meget hvert sekund af Deres stemmeforklaringer koster , hr .
Fatuzzo ? " Jeg flte mig umiddelbart en smule skyldig , men ved den lejlighed vil jeg gerne minde om , hvor meget Europa-Parlamentet sparer , hvert sekund jeg ikke taler , og hvor meget Europa-Parlamentet sparer , nr jeg overholder min taletid - sdan som jeg gr nu - og gr min stemmeforklaring frdig p 60 sekunder !
<SPEAKER ID=124 NAME="Berthu (NI)">
Vi har vedtaget Virrankovski-betnkningen om gennemfrelsen af Europa-Parlamentets budget for 2000 , fordi den kommer med forslag til at tydeliggre de politiske gruppers udgifter .
<P>
Vedrrende assistenterne har vi stemt for ordfrerens ndringsforslag , der er i overensstemmelse med vores traditionelle holdning , idet det opfordrer til , at Europa-Parlamentet ptager sig ansvaret for administrationen af assistenterne og kun giver medlemmerne ret til at anstte og afskedige samt faststte lnniveauet ( naturligvis inden for grnserne af de disponible godtgrelser ) .
P denne mde kan mange problemer undgs .
<P>
Vedrrende medlemmernes godtgrelser opfordrer vi p ny til , at hovedgodtgrelsen stadig overfres af det land , hvor det pgldende medlem er valgt , i modstning til de nuvrende forslag , hvor man nsker at afholde dem over fllesskabsbudgettet . Det er et principsprgsml .
Hvert enkelt medlem skal aflnnes af den befolkning , som vedkommende reprsenterer .
<P>
Hvad angr omkostningsgodtgrelser , synes vi , at det er mere overskueligt at opdele dem i to grupper , nemlig godtgrelser , der njagtigt reprsenterer udgifter , og godtgrelser , der udgr en variabel indtgt i forhold til tilstedevrelsesdage .
Medlemmets ln kommer sledes til at best af en fast del med national oprindelse , som beskattes nationalt , og en variabel del , der afholdes over Europa-Parlamentets budget , og som er omfattet af fllesskabsbeskatning .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=126 NAME="Berthu (NI)">
Efter at have givet decharge til Kommissionen og sig selv for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 2000 har Europa-Parlamentet henvist betnkningen om decharge til Rdet til fornyet udvalgsbehandling .
Det er et brud med traditionen for gentlemen ' s agreement , som indebar , at Rdet lukkede jnene for Parlamentets budget , selv nr det gav teksterne en fderalistisk drejning , f.eks. ved at medtage en budgetpost til finansiering af europiske politiske partier . Til gengld s Parlamentet knap nok p Rdets budget , hvilket under alle omstndigheder forekom mere naturligt , da Rdet er EU ' s verste institution .
<P>
I dag forkaster Europa-Parlamentet hrdt og brutalt dette kompromis .
Den officielle grund er , at Rdet ikke har givet Budgetkontroludvalget tilstrkkeligt detaljerede forklaringer p anvendelsen af de midler , der var afsat til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er imidlertid kun et pskud .
Rdet har eneret til FUSP .
<P>
I virkeligheden har Europa-Parlamentet fet nok magt de seneste r til at forestille sig , at det har den verste legitimitet i EU , og det lader det Rdet vide .
Sidstnvnte br vgne op og overveje dette netop nu , hvor det konvent , der skal overveje EU ' s fremtid , pbegynder sit arbejde .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=128 NAME="McKenna (Verts/ALE).">
) Hr. formand , fr jeg afgiver min stemmeforklaring , vil jeg gerne lyknske Dem med Deres hndtering af afstemningen om forslaget til beslutning om situationen i Mellemsten .
Det fremgik klart af resultatet , at flertallet i Parlamentet nskede det vedtaget i dag , og det ville virkelig have vret en tragedie , hvis det bevidst var blevet saboteret .
Det er jeg meget tilfreds med .
<P>
Vores gruppe stemte imod vbenindustribeslutningen , da anvendelse af flere midler og ressourcer til at sttte vbenindustrien i Europa ikke er i overensstemmelse med , hvad EU br st for .
Vi har ikke brug for flere vben i verden - vi har brug for frre vben .
Det er helt tydeligt , at det er pengene , der styrer alt dette .
<P>
Vi er srligt betnkelige ved forarmet uran , da det udgr et mindre kernevben .
Det er meget alarmerende , at Parlamentet og EU-institutionerne som helhed har s f betnkeligheder ved brugen af forarmet uran .
Hvis vi ser p det , der skete i Irak og ogs i Afghanistan , ser vi , at folk stadig lider p grund af brugen af dette vben , lnge efter at krigen er afsluttet .
Men det er let at se , at vbenindustrien som helhed sttter denne politik .
Tilsyneladende nsker Den Vesteuropiske Unions Forsamling at kunne bidrage til Det Europiske Konvent for at sikre , at vbenindustrien fremmes , s den kan konkurrere med lande som USA .
<P>
Nr man ser p konflikterne rundt om i verden , m man erkende , at produktion og salg af vben er en af de vigtigste rsager til den globale usikkerhed .
Vi br hjlpe lokalsamfundene og fremme civilisationen ved at bruge ressourcer p uddannelse , sundhed og andre vigtige omrder , hvor der er brug for penge , i stedet for at bruge ressourcer p at fremme vbenindustrien .
Det er virkelig en tragedie , at EU bevger sig i den retning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , de ldre og pensionisterne kmpede i den sidste krig , og deres koner og krester mtte lide under krigens flger .
De husker sledes udmrket , hvor drligt man har det i krigstider , og derfor nsker de ikke lngere at se hverken soldater eller vben .
Men de ved ogs , hvor vigtigt og ndvendigt det er at have forsvarsvben , og de hber - hvilket de har bedt mig om at fortlle her i Parlamentet - at EU ' s forsvar kommer til at best af en hr , et luftvben og et svrn , som er velorganiseret og veludstyret , og som er i stand til at gre EU ' s indflydelse gldende som en sand forsvarsmagt med sit eget militrapparat , ikke bare p europisk omrde , men ogs i de omrder , hvor der er krig og konflikter .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Labourmedlemmerne af Europa-Parlamentet stemte for beslutningsforslaget trods modstand mod punkt 8 og ndringerne dertil .
Vi sttter den britiske regerings kraftige engagement i udviklingen af en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESFP ) og opretholdelse af NATO ' s integritet .
Brok-beslutningen giver en god oversigt over problemerne i forbindelse med ESFP .
Det delgges dog af punkt 8 .
Uden en aftale om brug af NATO ' s midler bliver der ikke nogen ESFP .
Vi bifalder derfor enhver anstrengelse for at lse dette vanskelige problem i stedet for at kritisere dem .
Det er bare med til at svkke Parlamentets trovrdighed .
Den britiske regering har til enhver tid optrdt i overensstemmelse med Rdets nsker .
Aftalen med Tyrkiet blev ogs stttet af Rdet og baner vejen for at fre ESFP ud i livet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Jeg vil i min egenskab af sekretr for SOS Demokratis Gruppe forklare vores modstand mod de to forslag til forsvarsbeslutninger , som Parlamentet netop har stemt om .
<P>
Der er en lang rkke holdninger til kontinentets militre behov her i Parlamentet .
Vi br dog kunne blive enige om , at forsvaret af Europa primrt skal styres af strategiske og ikke politiske overvejelser .
Alligevel er disse beslutningsforslag udtryk for det modsatte .
Den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESFP ) og navnlig den hurtige udrykningsstyrke ger ikke Europas forsvarskapacitet med s meget som en soldat eller kugle .
Den flytter blot kommandovejen vk fra NATO i de nationale hovedstder og over til EU ' s nye politisk-militre strukturer .
Det er i bedste fald meningslst og overfldigt , og i vrste fald gr det Europa svagere ved at kappe dets forbindelser til den ene NATO-partner , som kan yde luft- og fldetransportkapacitet , avancerede kommunikationssatellitter og njagtige missiler .
<P>
De europiske forsvarsministre , herunder de britiske , har igen og igen vret parate til at ignorere deres egne generalers rd for at kunne gennemfre flles europiske projekter .
Det bedste eksempel p denne tankegang er mske Eurofighter , et fly , som bliver operativt flere r for sent , overskrider budgettet med flere milliarder euro , og som i realiteten allerede er forldet .
<P>
I en tid , hvor der i stigende grad er behov for en indsats uden for vores eget omrde , har vi da mest brug for et fly , som kan operere fra primitive lokale flyvepladser , som stiller frre krav til teknologien , som kan tanke op i luften , og som kan holde sig p vingerne i lang tid .
I stedet fr vi et fly , der i 1980 ' erne blev udtnkt som et middel til at forsvare Centraleuropas luftrum mod et storangreb af russiske MiG .
Disse to beslutninger bidrager overhovedet ikke til Europas sikkerhed , men tilstrber derimod at gre det mere integreret som et ml i sig selv .
Derfor er vi imod dem .
<SPEAKER ID=132 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har lige vedtaget endnu et beslutningsforslag om Den Europiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik ( ESFP ) , selv om navnet p denne politik ikke eksisterer i traktaterne .
Det fortstter ikke desto mindre det udmattende arbejde med at forsge at f denne politik til at opst p betingelser , som den selv har fastsat , og som gr en sdan politik nsten umulig .
Derfor kan man ikke have medlidenhed med Parlamentet p grund af de vanskeligheder , som det stder p .
<P>
Den frste hindring opstr i forbindelse med betragtning A i beslutningsforslaget . Det sls fast , at den skaldte ESFP skal " underbygge trovrdigheden af en sammenhngende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som tjener de internationale interesser og universelle vrdier , sledes som disse kommer til udtryk i FN-pagten " .
Ikke et ord om EU ' s eller medlemsstaternes interesser .
Hvordan kan man tro , at folk skal kunne interessere sig for en politik , hvori det erklres , at den ikke forsvarer deres interesser ?
<P>
For det andet kan man ikke , som min udmrkede kollega Souchet sagde under forhandlingen i gr , fre en flles politik sammen med lande , som har en anden , ja , endog modsatrettet opfattelse heraf .
Det er derfor ndvendigt at komme ud af EU-institutionernes stramme rammer og virkelig begynde at fre en politik , der kan afpasses efter forholdene og behovet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=133 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Varig fred og international sikkerhed forudstter en helt igennem mulig orientering vk fra et sikkerhedsprogram baseret p militre overvejelser til et civilt sikkerhedssystem , der stter ind over for konflikternes konomiske sociale , kologiske , etniske og kulturelle rsager med forebyggende foranstaltninger , der skal neutralisere og behandle rsagerne til forudsigelige og overhngende konflikter i Europa og hele verden .
<P>

Det har imidlertid ikke vret den vej , som EU har fulgt i den aktuelle sikkerhedspolitik , hvor man har indtaget en ganske flgagtig holdning over for USA , der p sin side benytter terrortruslen og indsatsen herimod til at fremme en ensidig politik og styrke sit overherredmme i verden , sledes som de nylige erklringer fra Bush om " ondskabens akse " eksemplificerer , samtidig med at de synes at varsle nye militre operationer andre steder i verden .
<P>
Som det hedder i det forslag til beslutning , som Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har fremlagt , men som desvrre ikke har vundet tilslutning , er det nu p hje tid at ndre den bestende situation radikalt , ikke mindst ved at oplse NATO og WEU og udvikle og styrke OSCE , der skal have passende materielle og finansielle midler til rdighed , hvilket Europa-Parlamentets flertal tydeligvis ikke gr ind for .
<P>
Derfor stemmer vi imod beslutningsforslag fra Udvalget om Udenrigsanliggender .
<SPEAKER ID=134 NAME="Theorin (PSE)">
Jeg glder mig over EU ' s aktive deltagelse i krisestyring og samarbejdet vedrrende forsvarsrelaterede industrier .
P enkelte punkter er jeg imidlertid uenig med ordfreren .
Skriverierne om FUSP og samarbejdet med NATO er alt for omfattende .
EU har ikke samme grundlggende mlstning som NATO , og derfor er jeg f.eks. imod udarbejdelsen af en hvidbog om sikkerhed i samarbejde med NATO .
<P>
Jeg er ogs imod oprettelsen af et europisk forsvarsmaterielinstitut .
Der findes allerede et praktisk samarbejde ved indkb af militrt udstyr , og jeg mener ikke , at oprettelsen af et europisk institut vil tilfre nogen mervrdi .
<SPEAKER ID=135 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
Den britiske Konservative delegation stemte imod Brok-betnkningen om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESFP ) af flgende grunde :
<P>
Den betragter ESFP som et grundlggende fejlbehftet koncept , som skyldes det kontroversielle og misforstede nske om at sikre EU autonom militr kapacitet som et led i den politiske ambition om at skabe en europisk stat .
<P>
NATO br vre den vigtigste militre sikkerhedsinstans ikke blot til kollektivt forsvar , men ogs til indsats over for enhver type militr krise .
Kun p denne mde kan vi garantere den transatlantiske sikkerhedskde .
<P>
I 1999 blev der i Washington i 1999 truffet aftale om tilstrkkelige foranstaltninger til udvikling af en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet inden for NATO .
P denne mde kan alle europiske allierede bidrage sammenhngende og effektivt til Alliancen og optrde p egen hnd efter aftale og behov .
ESFP er en alvorlig afvigelse fra dette koncept .
Desuden er der ikke noget , der tyder p , at EU-medlemsstaterne serist har til hensigt at ge deres forsvarsudgifter eller forbedre deres militre kapacitet i vsentlig grad .
<P>
Vi mener ikke , at den hurtige udrykningsstyrkes behov skal gives " absolut prioritet " i forbindelse med forsvarsindkb .
I stedet skal vi prioritere , at vores egne vbnede styrker er s effektive som muligt i forhold til de trusler , vi nu str over for .
<P>
Forsvarsindkb og forsvarsbudgetter er primrt nationale sprgsml , og de br ikke gres til Fllesskabets ansvar .
<P>
Udviklingen af den europiske forsvarsindustri br ikke motiveres af nsket om at konkurrere med industrien i USA , men af behovet for at forsyne vores vbnede styrker med det bedst mulige materiel og at opfylde nationale sikkerhedskrav og industrielle behov .
Det kan omfatte partnerskaber med bde amerikanske , europiske og andre virksomheder .
<SPEAKER ID=137 NAME="Theorin (PSE)">
Jeg glder mig over EU ' s aktive deltagelse i krisestyring og samarbejdet vedrrende forsvarsrelaterede industrier .
P enkelte punkter er jeg imidlertid uenig med ordfreren .
Skriverierne om FUSP og samarbejdet med NATO er alt for omfattende .
EU har ikke samme grundlggende mlstning som NATO , og derfor er jeg f.eks. imod udarbejdelsen af en hvidbog om sikkerhed i samarbejde med NATO .
<P>
Jeg er ogs imod oprettelsen af et europisk forsvarsmaterielinstitut .
Der findes allerede et praktisk samarbejde ved indkb af militrt udstyr , og jeg mener ikke , at oprettelsen af et europisk institut vil tilfre nogen mervrdi .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Hr. formand , hr . De Clerck og jeg har stemt imod , fordi vi ikke mener , at det er hensigtsmssigt at stemme om Mellemsten i dag .
Vi har endvidere stemt imod som protest imod de europiske institutioners svage udenrigspolitiske optrden generelt og srligt i krisesituationen i Mellemsten .
P den baggrund er det arrogant at kritisere USA ' s holdning .
Endelig beklager jeg flertallet af medlemmernes forudindtagethed over for situationen i Mellemsten , hvilket bl.a. frer til , at bekmpelsen af terrorisme ikke kan fortsttes optimalt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Bde som reprsentant for Pensionistpartiet og p egne vegne har jeg spurgt mig selv , hvorfor bekmpelsen af terrorisme finder sted efter katastrofen i New York og mod de afghanske terrorister , men ikke i Mellemsten , nemlig i Israel , hvor palstinensernes selvmordsbomber er rsag til katastrofer , som er hundrede gange strre .
Bde personligt og som reprsentant for Pensionistpartiet har jeg spurgt mig selv , hvorfor Arafat ikke gr af som prsident for Den Palstinensiske Myndighed , hvis han ikke har magt til at standse terroristerne .
Og hvorfor fremskynder vi ikke Israels ansgning om medlemskab af EU ?
Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tale om situationen i Mellemsten , s jeg kan tage afstand fra det beslutningsforslag , der er indgivet af min gruppe , og fra gruppens stemmeafgivning .
<P>
Efter konsekvent at have kritiseret USA for dets ensidige holdning , som var med til at forvrre situationen , fordi USA blev en del af problemet i stedet for dets lsning , m jeg desvrre konstatere , at PPE-DE-Gruppen nu bringer sig selv i samme situation .
Det er moralsk og politisk uforsvarligt , at PPE-DE-Gruppens beslutning ikke utvetydigt fordmmer det israelske militrs ulovlige aktiviteter og krver retsforflgelse .
Terrorisme er ikke kun selvmordsbombere , men ogs medlemmer af sikkerhedsstyrkerne , der opererer ulovligt .
Vi m vre konsekvente i vores holdning til terrorisme .
<P>
Selv om jeg er enig i kravet om , at Den Palstinensiske Myndighed skal gre alt , hvad der str i dens magt , for at forhindre terrorhandlinger , m man sprge sig selv , hvordan de skal kunne handle , nr deres politiske , sikkerhedsmssige og civile infrastruktur delgges under en uophrlig militr aktion , som har krvet mange uskyldige menneskeliv .
Og hvordan kan Yassir Arafat udve nogen form for autoritet , nr han ydmyges p denne mde af Ariel Sharon ?
Hvis vi ikke ser de politiske realiteter rligt og objektivt i jnene , svkker det vores evne til at ve indflydelse og bringe denne blodige og forfrdelige konflikt til ophr .
<SPEAKER ID=142 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Efter den ydmygelse , der er overget EU-Ministerrdet igennem nogen tid , og som kulminerede i den spanske udenrigsministers , Josep Piqu , og Javier Solanas besg i Israel , ptager Europa-Parlamentet sig at forsvare EU ' s internationale rolle og vedtager en rkke direkte , klare , retfrdige og realistiske forslag om at standse den israelske vold i Palstina og finde en konkret og langsigtet lsning p det palstinensiske problem .
<P>
Ministerrdet br jeblikkeligt vedtage og gennemfre de konkrete foranstaltninger , som indgr i Europa-Parlamentets forslag , nemlig :
<P>
 gennemfrelsen af FN ' s Sikkerhedsrds tre resolutioner , nr .
1397 , nr .
1402 og nr . 1403 , der krver den israelske hrs tilbagetrkning fra de palstinensiske omrder , herunder Ramallah ,
<P>
 lederen af Den Palstinensiske Myndighed , Yassir Arafat , br have sin bevgelsesfrihed tilbage og hans husarrest ophves ,
<P>
 Den Arabiske Ligas forslag om dannelsen af en selvstndig palstinensisk stat , samtidig med at Israel anerkendes , br stttes ,
<P>
 der br sendes en international fredsstyrke og observatrer i FN-regi til omrdet ,
<P>
 der br indfres vbenembargo mod konfliktens parter ,
<P>
 Euro-Middelhavsaftalen om en associering mellem EU og Israel br stilles i bero ,
<P>
 der br stilles krav til Israel om , at medierne og EU ' s diplomatiske og konsulre myndigheder garanteres fri adgang til de besatte omrder , og gives fuld sttte til de israelske og palstinensiske og internationale organisationer , der arbejder for fred p et hvilket som helst plan , heriblandt de israelske officerer , der ngter at gre tjeneste i de besatte omrder .
<SPEAKER ID=143 NAME="Berthu (NI)">
Jeg synes ikke , at Europa-Parlamentets forhandling om situationen i Mellemsten har vret srlig objektiv . Man har ikke taget afstand fra begivenhederne , og forhandlingen har vret uafbalanceret p bekostning af Israel .
Jeg har derfor afvist at tilslutte mig det beslutningsforslag , som forhandlingen mundede ud i , da det ogs var prget af partiskhed .
<P>
De israelske aktioner de seneste dage har ganske vist antaget en meget hrd form , men der er faktisk tale om en reaktion p en yderst spndt situation , der er affdt af en grusom og uforsvarlig terrorisme , og vi venter stadig p , at Den Palstinensiske Myndighed skal fordmme den klart og definitivt .
<P>
Den mere fjerntliggende grund til denne ekstreme situation er den ufuldstndige gennemfrelse af resolution 181 , der blev vedtaget af FN ' s Generalforsamling den 29. november 1947 , og som forudsatte oprettelsen af to stater , en jdisk og en palstinensisk .
Den anden stat har imidlertid ikke set dagens lys for det frste p grund af de arabiske staters aggression mod Israel og for det andet p grund af de samme staters nske om at holde palstinenserne fast i illusionen og hadet .
<P>
Derfor vil det sande grundlag for en retfrdig og varig fred i Mellemsten vre at vende tilbage til resolution 181 med to staters sameksistens , hvor begge skulle vre sikre og anerkendt .
Endvidere ville det vre at foretrkke , at den hellige by Jerusalem fr international status og inddrager de forskellige religioner i ledelsen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Dehousse (PSE)">
Beslutningsforslaget er uafbalanceret og siger ikke det , som den europiske offentlighed nsker at hre .
<P>
For det frste , at befolkningen betaler dyrt for deres regeringers galskab , fordi den sidste intifada er blevet fremkaldt af general Sharons valgpromenade i haverne i den store mosk i Jerusalem , og det bliver tydeligere og tydeligere , at Yassir Arafat er en bedrager , som spiller dobbeltspil , og er en krigsherre , der opmuntrer , organiserer og betaler terroristerne , mens han foregiver at fordmme dem .
<P>
For det andet , at vi to gange har vret uhyggeligt tt p freden , frst med Rabin , som desvrre blev myrdet efter en hadefuld kampagne fra det israelske hjre , derefter med Barak , hvis fredstilbud Yassir Arafat afslog med de flger , som vi ser i dag .
<P>
For det tredje , at freden ikke udgr fra selvmordsterrorisme eller statslig terrorisme , og at der , hvor der var 20-25 selvmordskandidater , er der i dag 200-250 eller flere , som attentatet i dag vidner om .
<P>
For det fjerde , at Israel , som skylder international ret sin eksistens , ikke kan opfre sig , som om denne ret ikke eksisterede , eller som om FN ' s Sikkerhedsrd ikke havde vedtaget noget som helst .
<SPEAKER ID=145 NAME="Dsir (PSE)">
Jeg gr ikke ind for suspendering af associeringsaftalen med Israel .
Europa kan ikke glemme sit historiske ansvar og har en moralsk pligt over for Israel .
<P>
Jeg fordmmer Sharon-regeringens politik ligesom selvmordsattentaterne .
Der findes ingen militr lsning p konflikten mellem israelere og palstinensere .
Man skal genoptage den vej , som Yitzhak Rabin afstak sammen med Yassir Arafat , nemlig forhandlingens og fredens vej .
<P>
Europa skal lade sin stemme hre og f mere vgt i Mellemsten .
Man beklager , at kun USA har denne kapacitet .
Det skyldes , at landet er til stede og garanter for Israels sikkerhed .
Hvis Europa vil have indflydelse p freden , hvis det nsker , at en international freds- og observationsstyrke i FN-regi skal se dagens lys og bist med at srge for , at et fredskompromis og Sikkerhedsrdets resolutioner bliver efterlevet , skal det ikke vre mindre , men mere til stede hos palstinenserne og israelerne .
At arbejde p at suspendere associeringsaftalen hjlper p ingen mde Europa til at spille en rolle og blive den uomgngelige modpart , som det nsker at vre .
<P>
Vejen til fred er smal , ligesom Europas vej i dette omrde ogs er det .
<SPEAKER ID=146 NAME="Duhamel (PSE)">
EU skal , selv om det er p kravlestadiet , tjene et forml .
Europa-Parlamentet diskuterede p plenarforsamlingen i Strasbourg med en intensitet uden fortilflde for at n frem til et resultat .
Det har vedtaget et beslutningsforslag , som ikke stiller sig tilfreds med rigtige holdninger , og som kraftigt fordmmer de blinde selvmordsattentater og opfordrer til at ivrkstte en vbenembargo mod Israel og Palstina , til at udsende en international freds- og observationsstyrke i FN-regi , at indkalde Associeringsrdet EU-Israel og at overveje suspendering af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Israel .
<P>
EU er svagt , for det har hverken en udenrigspolitik eller militr kapacitet .
Men EU vokser , og det begynder at forst , at man skal tale med n stemme og forsge at ve indflydelse p de forskellige aktrer og begynde med den vigtigste af dem , nemlig USA .
<P>
Det er for tidligt at sige , hvad der vinder hos USA ' s prsident Bush , om det bliver dobbeltspillet eller slapheden .
Vi kan allerede nu konstatere , at han endte med at tage afstand fra Sharon . Hvorfor ?
" Han bjede sig for presset fra Europa , den arabiske verden og hovedparten af medierne " ( Wall Street Journal , den 5. april ) .
Og Patrick Jarreau tilfjer : " Hver enkelt af de tre hovedpersoner har rent faktisk spillet en afgrende rolle " ( Le Monde , den 9. april ) .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=147 NAME="Fiebiger, Kaufmann, Markov, Modrow og Uca (GUE/NGL)">
Den beslutning , som Parlamentet har vedtaget i dag , gr i den rigtige retning . Vi hilser den eftertrykkeligt velkommen , for der findes intet fornuftigt alternativ til en politisk lsning , og Sharon-regeringens krigeriske svar p palstinensiske fanatikeres menneskeforagtende terrorattentater kan ikke lngere tolereres .
Den israelske militre eskalation krnker , som det udtrykkeligt bliver slet fast i beslutningen , folkeretten og menneskerettighederne .
Den bidrager ikke til at stoppe terroren , men er rettet mod den palstinensiske civilbefolkning og delgger den palstinensiske infrastruktur .
<P>
Vi sttter eftertrykkeligt Europa-Parlamentets krav om en omgende implementering af FN ' s sikkerhedsresolution 1397 , 1402 og 1403 , navnlig den israelske hrs omgende tilbagetrkning fra palstinensiske omrder og fordmmelsen af selvmordsattentaterne mod Israel .
Det er fuldstndig uacceptabelt at stte Arafat som demokratisk valgt prsident i husarrest .
<P>
Vi bifalder s absolut , at Europa-Parlamentet gr ind for en vbenembargo over for Palstina og Israel , og opfordrer Rdet og Kommissionen til at overveje at suspendere associeringsaftalen mellem Israel og EU .
Det er desuden vigtigt , at Europa-Parlamentet krver fri adgang for medierne til de besatte omrder og giver udtryk for sin fulde sttte til israelske , palstinensiske og internationale organisationer , som aktivt engagerer sig i at genskabe freden i Mellemsten .
<P>
Vi bekrfter uforbeholdent fordmmelsen af de talrige antisemitiske attentater i Europa mod synagoger , jdiske skoler og kirkegrde gennem Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=148 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Afstemningen i dag om beslutningsforslaget om Mellemsten , fremsat af alle de politiske grupper undtagen PPE , var et vigtigt skridt i fordmmelsen af den krig , som den israelske regering og premierminister Ariel Sharon ensidigt har erklret imod det palstinensiske folk og prsident Arafat p Palstinas territorium , og som allerede har medfrt hundreder af dde , utallige srede , enorme humanitre problemer og materialle skader med delggelse af boliger og grundlggende infrastruktur .
<P>
Sdan som ogs mange ordfrere gav udtryk for under forhandlingen i gr , er USA ' s regering blevet skarpt kritiseret for sit ansvar for , hvordan situationen har udviklet sig i regionen .
<P>
De midler , der nskes taget i anvendelse , er ogs betydningsfulde , ikke mindst anmodningen om suspendering af associeringsaftalen med Israel , vbenembargo og muligheden af at udsende en international freds- og observationsstyrke i FN-regi , der skal sikre fred , ophr af israelsk aggression og tilbagetrkning fra de besatte omrder , med krav om fri adgang for pressen og de humanitre organisationer til de palstinesiske omrder samrt sttte til de israelske reservisters kamp .
<SPEAKER ID=149 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I beslutningsforslaget kritiseres med rette delggelsen af den palstinensiske infrastruktur , opfordres der til en vbenembargo , og holdes muligheden for suspendering af associeringsaftalen mellem Israel og EU ben .
Derfor , og fordi en del af hjrefljen , som endnu ikke har forstet problemet , stemmer imod , sttter jeg forslaget .
Hjrefljen betragter fortsat Israel som Europas og USA ' s forpost i hjertet af et arabisk omrde , og som et militrt stttepunkt i nrheden af de store oliekilder og den strategisk vigtige Suezkanal .
Netop det ophidser det omkringboende arabiske folk .
Israel har strst chance for at overleve med bne trafikforbindelser til omgivelserne , indsttelse af israelsk ekspertise i nabolandene og sgar medlemskab af Den Arabiske Liga .
Den nuvrende israelske regering bruger angsten for angreb som middel til at gennemtrumfe sin mindretalsopfattelse .
Dens frsteprioritering er ikke at beskytte de israelske borgeres sikkerhed , men isr at hindre de palstinensiske omrder i deres konomiske opbygning ved at delgge bygninger , veje , havne og lufthavne .
Formlet med sdan en politik , som altid forsvares aggressivt af hjrefljen , kan ikke vre andet end vedvarende kolonisering af Gaza og den vestlige Jordan-bred med hardliners , som er fljet direkte ind fra USA , i de jdiske bosttelser .
Dermed truer den israelske regering sin egen stats fremtid .
<SPEAKER ID=150 NAME="Ries (ELDR)">
Vladimir Putin modtages i dag med pomp og pragt af Gerhard Schrder .
Der tales om at styrke det konomiske samarbejde mellem Rusland og Tyskland .
I Tjetjenien er der 100.000 dde , og Groznyj er raseret .
Det er folkedrab .
<P>
Og i dag truer Parlamentet med handelssanktioner mod staten Israel ?
! Samtidig forhandler EU aftaler med Syrien og Iran , der som bekendt er mester i de demokratiske vrdier , der er s dyrebare for os !
Stands hykleriet med sanktioner , trusler , fordmmelser og alvorlige henstillinger over for Israel og eftergivenhed og fortielser over for palstinenserne .
<P>
Hvor er den uforbeholdne fordmmelse af et uddannelsessystem , der forherliger shahid ( hellig martyr ) og opdrager en hel generation til had og myrderi ?
Hvor lser man om , og hvor fordmmer man bl.a. Iraks finansielle sttte til selvmordsbombemndene og deres familier ?
Der siges heller ikke et ord om de hundredvis af vben , der er fundet i Arafats hovedkvarter .
Man harmes over , at Tsahal-reservisterne skyder p en ambulance , der transporterer et barn , men ingen siger noget om , at den skjulte et sprngstofsblte .
Brn foran Tanzim-aktivister , brn bag gevrer , det er en velkendt historie . Jeg gr ikke ind for Sharon-regeringens politik .
Jeg tror ikke , at freden ligger for enden af denne militre optrapning , og jeg opfordrer helhjertet til at vende tilbage til forhandlingsbordet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=151 NAME="Roure (PSE)">
Vi er alle dybt berrt af de blodige begivenheder i Mellemsten , som fr hbet om fred til at svinde .
Vi kan ikke vre upvirket af de attentater , der forfrder Israels brn , og vi kan ikke vre upvirket af det forngtede og ydmygede palstinensiske folks lidelser .
<P>
Da Rabin blev myrdet , oprettede Netanyahu nye bosttelser , og hbet om fred svandt .
Lad os ikke glemme , at da freden fik en anden chance takket vre Camp David , gik Barak lngere end nogensinde fr med at tilbagegive de besatte omrder , men Arafat tog ikke imod den fremstrakte hnd .
<P>
Europerne kan ikke blive ved med at vre tilskuere til de tragiske begivenheder eller acceptere den krnkende behandling af EU-delegationen .
Det er indlysende , at den israelske regerings holdning markerer et vendepunkt i forbindelserne mellem Israel og EU .
Vi skal dog alligevel ikke lade det israelske folk i stikken .
<P>
Det kompromisbeslutningsforslag , der er forelagt Parlamentets plenarforsamling , skal undersge en eventuel suspendering af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen , og jeg vil understrege , at det sikkert ikke er ved at ivrkstte sanktioner mod det israelske folk , at vi rammer ham , som vi vil ramme , nemlig Ariel Sharon .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=152 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt for de kristelige demokraters beslutningsforslag .
Ved den endelige afstemning stemte jeg nej til det flles forslag fra Socialdemokraterne , De Liberale og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , der blev vedtaget med 269 stemmer for , mens 208 stemte imod , og 22 undlod at stemme .
At beslutningen blev vedtaget med s beskedent et flertal , gr den politisk svag .
<P>
Sandheden er den eneste vej til virkelig fred , forsoning og sameksistens .
I den vedtagne beslutning kritiseres Israel 12 gange , mens palstinenserne og de palstinensiske myndigheder kun kritiseres tre gange .
Ingen af de af USA og EU i fllesskab terroriststemplede organisationer Hamas og Islamisk Jihad nvnes eller kritiseres i beslutningen , og heller ikke grupperne Hizbollah og al-Aqsa-brigaden , der af USA betegnes som terrorister .
<P>
I stedet truer Europa-Parlamentet i den vedtagne beslutning med , at EU vil ophve associeringsaftalen med Israel ( punkt 8 ) .
Der henvises til , at der " ved grnsen til Libanon findes stridigheder , der risikerer at sprede sig til hele regionen " ( punkt 2 ) , men der str ikke noget om , at det Iran- og Syrien-stttede Hisbollah angriber israelske byer med raketter .
Beslutningen opfordrer til desertering i den israelske hr .
<P>
PPE-DE-Gruppens beslutningsforslag var et vigtigt forsg p at gre Europa-Parlamentet og EU betydeligt mere relevant for bde Israel og palstinenserne , idet det tog begge parters bekymring og lidelser alvorligt - ikke primrt den enes .
<SPEAKER ID=153 NAME="Souchet (NI)">
Ved at vedtage et beslutningsforslag om det israelsk-palstinensiske sprgsml , der bde er uafbalanceret og uansvarligt , har Europa-Parlamentet endnu en gang bragt sig i vanry og , som om det skulle vre ndvendigt , bevist sin manglende evne til at drfte flsomme internationale sprgsml serist , afvejet og effektivt .
<P>
Forhandlingen om begivenhederne i Mellemsten i gr her i Parlamentet var , for vrigt indbefattet kommissr Pattens indlg , prget af manglende perspektivering i forhold til de aktuelle begivenheder , den udtalte uligevgt i Parlamentets stillingtagen og manglen p bekymring p lang sigt .
Europerne kan ikke beklage sig over , at de nsten ingen indflydelse har og ikke spiller nogen rolle i det nuvrende forsg p at finde diplomatiske lsninger p problemerne i Mellemsten , over at se deres reprsentanter blive afvist , nr de gr alt , i det mindste p Europa-Parlamentets plan , for at indtage en partisk holdning ved at lade sig styre udelukkende af et strkt nske og flelser .
Tror man virkelig , at man ved at anbefale en suspendering af associeringsaftalen med Israel fremmer europernes bidrag til et effektivt forsg p at opn fred ?
Skal man overbrende lukke jnene for , at vbnede partisaner udnytter Fdselskirken i Betlehem , eller vise , at en sdan skv udvikling gr ndvendigheden af international beskyttelse af de hellige steder meget aktuel ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=154 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Jeg vender tilbage fra Palstina med en blandet flelse af vrede og rdsel over den israelske hrs overgreb i de byer , der er erklret for zoner med militr sikkerhed . Der har vret udgangsforbud i over en uge , de srede ngtes pleje , vand og elektricitet er afbrudt , og der er sket talrige overgreb osv .
Befolkningen , der er taget som gidsel , bliver behandlet mere og mere brutalt - man taler om massakrer i Jenin og Nablus - og isoleret som flge af , at Tsahal-reservisterne ngter at give vidner , journalister og internationale observatrer fri adgang .
<P>
Vi skal handle hurtigt .
Vi ved , at befolkningen i omrdet ikke vil kunne leve i fred , uden at retfrdigheden sker fyldest for palstinenserne , og uden at deres ret til en stat med stjerusalem som hovedstad anerkendes .
Dette krver total tilbagetrkning fra de besatte omrder , afvikling af bosttelserne , og at flygtningene fr ret til at vende tilbage .
Der skal kunne indsttes en styrke til at beskytte det palstinensiske folk , sledes at FN ' s resolutioner jeblikkeligt bliver efterlevet .
<P>
Det var budskabet fra en lang rkke demonstrationer overalt i verden til sttte for det palstinensiske folk , som vi har deltaget i .
<P>
Jeg har stemt for beslutningsforslaget , fordi det kan bryde Europas medskyldige tavshed , isr ved at opfordre til suspendering af associeringsaftalen mellem EU og Israel .
<SPEAKER ID=155 NAME="Zimeray (PSE)">
Dette beslutningsforslag er hverken retfrdigt eller hensigtsmssigt . Europa kan dog yde et afgrende bidrag , og det har midlerne til at vre trovrdigt .
Det skal i den forbindelse blive i sin rolle som sttte til en reel udvikling af de palstinensiske omrder - og i fremtiden en palstinensisk stat - idet det skal stille som en absolut betingelse for sttten , at de grundlggende rettigheder bliver respekteret .
<P>
Det er ikke forbudt at vre anstndig .
Vi skal vre meget hovmodige for at indfre sanktioner mod Israel , dets befolkning , dets hr af civile og dets demokratiske levedygtighed . Hvis det kollektive ansvar har nogen betydning , er jeg ikke sikker p , at vores fjerne historie eller vores tidlige fortid i virkeligheden gr os kvalificeret til at dmme sledes .
Hvis vi selv var blevet konfronteret med tilsvarende problemer , ville vi ikke have reageret anderledes .
Er det Italien med politisoldaterne fra Genova eller Sverige med politisoldaterne fra Gteborg , som skal lre Israel , hvordan man opretholder den offentlige orden ?
Er det det Frankrig , hvis soldater slog lejr i Srebrenicas havn under massakrerne ?
Er det det Spanien , der som bekendt undertrykker de baskiske terrorister , eller det England , der censurerede Falklandskrigen , der skal give den hebriske stat lektioner i gennemsigtighed ?
<P>
Snarere end at tilskynde os til p ny at skyde skylden p Israel ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i lrdags var jeg inviteret til Det Tvrnationale Radikale Partis kongres i Genve .
Der lyttede jeg meget opmrksomt til en anden herre , der ligesom jeg var inviteret til denne kongres , nemlig Tjetjeniens udenrigsminister , Iljas Akhmadov .
Jeg var allerede klar over , hvilken tragedie der finder sted i Tjetjenien over for det tjetjenske folk - flere tusinde af dem er dde - men udenrigsministerens tale overbeviste mig i endnu hjere grad om , at det er vigtigt at huske alle de folkeslag , som ikke kan opn uafhngighed via selvstyre , og som er udsat for nogle s alvorlige krnkelser .
Derfor vil jeg gerne lyknske Parlamentet med , at det har vedtaget denne beslutning .
<SPEAKER ID=158 NAME="Marchiani (UEN)">
Med fare for at bryde den smukke enstemmighed her i Parlamentet , som for vrigt er ret kunstig i mine jne , giver denne forhandling mig anledning til to overvejelser .
<P>
Frst og fremmest kan jeg konstatere , at EU i almindelighed og Parlamentet i srdeleshed endnu en gang blander sig i noget , der ikke angr dem .
<P>
Den Russiske Fderation er , indtil det modsatte er bevist , ikke medlem af EU .
Med hvilken ret kan vi s tillade os at gribe ind i denne suverne stats indre anliggender ?
Situationen i Tjetjenien er ganske rigtigt dramatisk .
En krig er imidlertid altid en beklagelig begivenhed , s meget desto mere som den er blevet udlst af oprrere mod en stats legitime autoritet !
<P>
Hvad forsvarerne af humanitr intervention end siger , udfres de russiske styrkers operationer i Tjetjenien - og lad os ikke glemme , at Tjetjenien er en del af Den Russiske Fderation - af en lovmssig hr , der er underlagt en demokratisk valgt prsidents myndighed , og de udfres i denne forbindelse for at opretholde ro og orden .
Medmindre Parlamentet vil optrde som opdragende politibetjent , der belrer alle , har det ikke den fjerneste befjelse til at dmme de russiske styrkers opfrsel i Tjetjenien .
Jeg siger og gentager , at Parlamentet i dag gr sig skyldig i en uantagelig indblanding !
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=159 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Siden den 11. september 2001 har russerne under pskud af at bekmpe " terrorismen " forstrket deres offensiv mod det tjetjenske folk .
Et helt folk bliver sledes forulempet og straffet , uden at EU har givet udtryk for sin harme .
<P>
Ruslands store betydning for verdens finanser , tilstedevrelsen af kulbrinter og gas i Kaukasus , og det , at der lber flere olieledninger gennem dette omrde , er mske den vsentligste grund til stormagternes tavshed over for den russiske politik i Tjetjenien .
<P>
Den russiske regering har tilbudt de amerikanske styrker , at de m vre til stede i Centralasien .
USA ' s hr rder ligeledes over 200 militre rdgivere i Georgien med Putins samtykke .
<P>
Europa-Parlamentet skylder sig selv at opfordre de russiske myndigheder til straks at ophre med " udrensnings " operationerne .
Der skal indledes en vbenhvile .
Den russiske regering skal jeblikkeligt og uden forhndsbetingelse genoptage forhandlingerne med reprsentanten for prsident Maskhadov .
EU skal lade Rusland forst , at krigen i Tjetjenien er uforenelig med nsket om at opbygge et bent , gennemsigtigt og demokratisk multietnisk samfund .
Derfor har jeg stemt for alt det , der gr i den retning .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 14.03 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">

Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0076 / 2002 ) af Graa Moura for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om EU ' s strategi over for Kina : implementering af 1998-meddelelsen og fremtidige skridt mod en mere effektiv EF-politik ( KOM ( 2001 ) 265 - C5-0098 / 2001 -2001 / 2045 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke, Frank (NI).">
Hr. formand , betnkningen af hr . Graa Moura rammer p mange omrder plet og er vrd at lse .
F.eks. i forbindelse med situationen omkring menneskets grundlggende rettigheder i det kommunistiske diktatur , som stadigvk eksisterer i Kina , det voldelige kulturmord i Tibet , de mange torturtilflde og mord , ogs for politiske dissidenter .
Der er meget stor forskel p denne situation og situationen i USA , som en anden taler ikke desto mindre sammenlignede situationen med i morges .
De frkke trusler imod det frie Taiwan , den totale mangel p ytringsfrihed osv .
<P>
Med sdan en opremsning i betnkningen m man sprge , hvilket konkret resultat , hndgribeligt resultat de relange internationale og intense dialoger om menneskerettigheder i det kommunistiske diktatur i Kina har haft .
Hvad er reelt blevet forbedret p det omrde i de forlbne r ?
Ved at stille sprgsmlet besvarer man det desvrre ogs med det samme .
Derfor er det efter min mening fortsat uacceptabelt , at diktaturet kan regne med s stor tlmodighed og samarbejde fra EU ' s side og fra nsten hele det internationale samfund , til og med organiseringen af De Olympiske Lege i 2008 .
Jeg kan f.eks. huske , at Sydafrika for et par r siden kunne regne med betydeligt mindre forstelse .
Protesten bliver ved ord og flges aldrig op af handling .
Jeg konstaterer , at man , da der i strig og Italien for nylig kom regeringer til magten p fuldstndig demokratisk vis , som ikke var i visse europiske opinionsdanneres smag , f.eks. i mit land , effektivt indfrte en rkke boykotaktioner .
De samme folk tier imidlertid stille eller lader det blive ved ord , nr det drejer sig om Kina , og det er beklageligt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Jeg vil gerne begynde med at hilse hr . Graa Mouras betnkning velkommen .
Jeg er ganske vist ikke er medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , men jeg er en af nstformndene for Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina , og jeg interesserer mig derfor meget for , hvad der sker der .
Jeg mener , at den vigtigste udvikling i Kina i de senere r er , at Kina er ved at blive indlemmet i verdenshandelssystemet .
Det er ikke blot vsentligt , fordi det gr Kina til en del af verdenssamfundet , det inddrager ogs Kina i det nye system til beslutningstagning , der er under udvikling i en verden , hvor landene bliver stadig mere indbyrdes afhngige .
<P>
P denne baggrund vil jeg gerne tage to srlige punkter op .
For det frste skal handelsforholdet mellem kinesiske virksomheder og firmaer i andre lande vre prget af retssikkerhed og upartiskhed , hvis det kinesiske medlemskab af Verdenshandelsorganisationen skal blive en succes .
Hvis og nr der gr noget galt i dette forhold , og det vil uundgeligt ske fr eller siden , er det bydende ndvendigt , at retsvsenet fungerer , s eventuelle uenigheder kan behandles retfrdigt og upartisk .
Jeg ved , at der arbejdes p dette , og jeg sttter i hj grad disse foranstaltninger , da et vellykket medlemskab af WTO ellers ikke er muligt .
<P>
For det andet er det kendetegnende for den aktuelle udvikling af de internationale relationer , at den traditionelle grnse mellem indenrigs- og udenrigspolitik nedbrydes .
Uanset om menneskerettighedssprgsml tidligere er blevet behandlet som rent interne anliggender , er det modsatte nu i stigende grad tilfldet .
Uanset den klassiske folkeret interesserer folk uden for Kina sig nu for disse sprgsml , og der tages hjde for dem i de politiske og kommercielle beslutningsprocesser .
<P>
Det samme er tilfldet i EU .
Det pvirker udviklingen af relationerne mellem Kina og udlandet og udenlandske virksomheder , hvordan disse aspekter hndteres internt i Kina , og det vil det ogs gre i fremtiden .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho (PSE).">
Hr. formand , det er ikke overfldigt at fremhve betydningen af forbindelserne mellem EU og Kina , der som bekendt i de seneste r har underget en markant udvikling bde med hensyn til den politiske dialog , samhandel samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde .
Det drejer sig nu om at intensivere disse forbindelser og udvide dem til andre omrder til gensidig fordel .
Kommissionens meddelelse , der fortjener Parlamentets sttte , fremlgger en strategisk ramme for en sdan udvikling og foreslr konkrete tiltag .
Vi hber her , at der ogs vil blive taget hensyn til indholdet i den fremragende betnkning , som vores kollega Vasco Graa Moura har udarbejdet .
<P>
Af tidshensyn vil jeg njes med at drage tre forhold frem . Sidelbende med samarbejdet inden for handel , industri og teknologi , som Kinas nylige indtrden i WTO gr lettere , m den kulturelle dialog mellem Europa og Kina stimuleres , hvor vi eksempelvis udmrket kan fremme udvekslinger mellem de to parters universiteter bl.a. gennem Tempus-programmet .
For det andet vil jeg gerne nvne Macao og Hongkong , der ud over at vre omdrejningspunkter for internationale kontakter p det konomiske og finansielle omrde ogs vil kunne blive centre for intens kulturudveksling .
Disse to selvstyrende omrders succes vil vre til gavn for Kina , men har ogs interesse for Europa , og de kan udgre et godt eksempel p alt det , der lader sig gre , nr de internationale forbindelser prges af fredelig sameksistens .
<P>
Menneskerettighedssprgsmlet er sluttelig den evige bekymring , nr vi nsker at uddybe samarbejdet med Kina .
Vi hber , som ordfreren siger det , p nogle flere positive og afgrende signaler fra Kina , ogs for at De Olympiske Lege i 2008 kan tegne et fuldstndig positivt billede af Kina i international sammenhng .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , min gruppe mener ligesom ordfreren , at det er meget vigtigt for begge parter , at forbindelserne mellem EU og Kina intensiveres .
EU kan hjlpe et land som Kina med 1.250 millioner indbyggere og verdens syvendestrste BNP med at finde sin plads i det internationale samfund med hensyn til politiske , konomiske , sociale og kulturelle forbindelser .
Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen sidste r i november i Doha er af stor betydning .
Kina kan nu ikke som tidligere efterstrbe politiske ml med konomiske sanktioner .
Det betyder , at konomiske sanktioner , som imod Nederlandene som formand for EU i 1997 , fordi det udformede en FN-resolution om menneskerettighedssituationen i Kina , er udelukket fremover .
Kina skal overholde ordlyden og nden i Verdenshandelsorganisationens forskrifter .
Som formand for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Kina vil jeg gerne understrege , at Parlamentet kan spille en rolle , som bestemt ikke skal undervurderes .
Ud over de forskellige topmder p statschefs- og embedsplan kan en ben og gennemsigtig politisk dialog mellem Parlamentet og Den Nationale Folkekongres bidrage til videreudviklingen af demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne i Kina .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Kina er forringet betydeligt i det forlbne r .
Jeg tnker i den forbindelse p det stigende antal politiske henrettelser , forbuddet imod Falun Gong-bevgelsen og den tibetanske Karmapa Lamas nylige flugt til Indien .
Kina skal ubetinget overholde FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder , som landet selv er kontraherende part i .
Der skal tages reelle skridt for virkelig at gennemfre det .
<P>
Parlamentet skal fortsat insistere p demokratisering og overholdelse af menneskerettighederne i Kina samt fokusere p problemerne med Taiwan og Tibet .
Der blev opnet et bemrkelsesvrdigt resultat for to uger siden i lbet af vores dialog med en delegation fra parlamentet fra Tibetan Autonomic Region i Bruxelles .
Man lovede dengang , at Rde Kors m besge fngsler og arbejdslejre i Tibet .
Det hilser vi velkomment , og vi hber , at det sker .
I juni besger Kina-delegationen Kina og Tibet .
P den mde kan Parlamentet yde sit bidrag til den videre intensivering af forbindelserne med Kina , for vi kan bestemt lre meget mere af hinanden .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Messner (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske ordfreren hr . Graa Moura .
Men jeg vil kun komme ind p Tibet-delen i betnkningen . Jeg har i mere end 20 r stiftet bekendtskab med hver en afkrog af Tibet , og man m huske p , at Tibet er verdens strste hjland , omtrent s stort som hele Europa mellem Gibraltar og Uralbjergene .
Tibet har haft og har til dels stadigvk en selvstndig kultur , religion og levevis , og det er nu p hje tid , at Rdet udnvner en srlig udsending for EU , og at der opns selvstyre i hele Tibet , som skal forankres i en traktat .
Endnu er alt nemlig ikke tabt , for i udkanten af det nuvrende Tibet , i Kham og Amdo , det er provinser , som i dag ikke lngere medregnes til den autonome provins Tibet , lever den gamle kultur stadigvk .
<P>
Det drejer sig om at f gang i forhandlingerne mellem centralregeringen i Beijing og eksilregeringen i Dharmshala .
Ingen nsker den gamle munkestat tilbage . Men Tibet kan som autonom region i Kina forsvare sin kultur , hvis menneskerettighederne garanteres der .
<P>
Og her til slut noget , som ligger mig meget p sinde : De tibetanere i eksil og ogs de tibetanere i Tibet , som i 50 r har kmpet for deres rettigheder med fredelige midler uden nogensinde at have grebet til terrormidler af nogen art , br i disse tider , hvor den globaliserede terror hersker , ikke stemples som terrorister , men til gengld vises respekt for deres fredelige holdning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren , hr . Graa Moura , med en meget afbalanceret betnkning .
Han har rejst en rkke sprgsml , som fortjener nrmere overvejelse .
<P>
Jeg er enig i hans betragtninger om , at selv om en debat om menneskerettigheder kunne vre nyttig , har det hidtil ikke givet konkrete resultater .
Menneskerettighederne krnkes fortsat , politiske aktiviteter undertrykkes , og iflge Amnesty International var der flere statslige henrettelser i Kina sidste r end i alle andre lande tilsammen .
<P>
Med hensyn til Taiwan fordmmer jeg ogs prsident Jiang Zemins trusler om at bruge militr magt .
Fremskridt kan kun opns gennem fredelige forhandlinger afholdt i en atmosfre af gensidig respekt .
Desuden er EU-medlemsstaternes kujonagtige afslag p prsident Chen Shui-bians ansgning om visum til Europa udtryk for egoisme , og det virker mod hensigten .
<P>
EU skal desuden se p , hvordan det gr med at gennemfre vbenembargoen fra 1989 , isr da medlemsstaterne fr lov til selv at tolke reglerne .
I Irland m man f.eks. eksportere militrt udstyr til Kina , hvis det bare ikke slges direkte til militret .
Det kontrolleres ikke , hvem den endelige bruger er , s der er ingen garanti for , at vbnene ikke ender hos militret eller sikkerhedstjenesten , der s anvender dem til forml , som EU ville tage kraftig afstand fra .
Det Forenede Kongerige har fortsat en blomstrende handel med britiskproduceret militrt udstyr .
<P>
Som ordfrer for Hongkong er jeg betnkelig ved en rkke sager , men jeg mener ikke , tiden er inde til at tage dem op nu .
Jeg hber , at Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik i den nrmeste fremtid - mske til efterret - vil tage initiativ til en meget mere omfattende betnkning , der skal behandle alle de mange betnkeligheder , som Parlamentet og jeg selv som ordfrer har i forbindelse med Hongkong .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , Graa Moura-betnkningen er under alle omstndigheder en fornuftig betnkning , da den vedrrer sprgsml , der har at gre med politisk strategi , og ikke er pvirket hverken af aktuelle begivenheder eller trivielle omstndigheder .
<P>
Hvis vi ser p Kina inden for det seneste tir , vil vi se store forandringer .
For 10 r siden havde vi de dramatiske begivenheder p Tienanmen-pladsen , i dag ser vi en form for lsning bde p Macao-problemet og Hongkong-problemet , forbedringer inden for Taiwan-sprgsmlet , optagelse i Verdenshandelsorganisationen og De Olympiske Lege efter Athen i Grkenland , i 2008 . Hvad viser dette ?
En positiv udvikling ?
<P>
Betyder det , at der ikke er noget negativt at sige ?
Der er meget negativt .
Med hensyn til menneskerettighederne gr det slet ikke godt i Kina .
Det gr heller ikke godt med hensyn til frihedsrettighederne .
Men nr vi skal vurdere sprgsml , der har med politisk strategi at gre , er vi ndt til at se p , hvor vi gerne vil hen .
Og der , hvor vi gerne vil hen , m vre et demokratisk Kina , en stabil pol i en mangepolet og fredelig verden .
Og det er i denne retning , vi skal g med vores egen politiske strategi .
Anklager og et uligevgtigt forhold giver ikke mulighed for at fre politik , og iden med den politiske strategi er netop at undg at sidde fast i det trivielle , men srge for at have langsigtede ml .
<P>
I disse tilflde er moderate , stabile mlstninger og effektivitet ngleordene for en flles indsats .
Kina har samarbejdet med os om bekmpelsen af terrorisme , og det har vret en positiv drejning i landets udvikling .
Vores forhold forbedres hele tiden , og jeg hber meget , at der sker endnu flere forbedringer i fremtiden .
<P>
Hvis man mder kinesiske reprsentanter i dag , vil man konstatere , at det er en ny generation , de er meget unge , 30 , 40 , hjst 50 r , med en hj uddannelse og et godt kendskab til internationale forhold , og det er meget positivt .
Kina selv har fundet frem til en formalisme i forbindelse med udviklingen og har kaldt ndringen for " markedskommunisme " .
Det vil ikke g s vidt som til at tale om " markedspolitik " om de konomiske , og heller ikke de sociale , relationer , og sdan sker der hele tiden en udvikling , og jeg mener , vi br hjlpe landet ved at presse det til at rette op p de negative forhold .
Og der er mange negative forhold !
Men vi br ikke lade os forlede til at presse store omvltninger igennem .
<P>
Jeg mener , at Kina er slet ind p en positiv vej , for det hrer til de heldige lande , de heldige befolkninger , som - p godt og ondt - brer p en lang historie , et stort kapitel i civilisationens og kulturens historie .
Og under den omformning af de ideologiske og politiske vrdier , som ethvert samfund tilstrber for at skabe sin egen sammenhngende identitet , har Kinas historie og kultur en meget stor vgt , og s vidt jeg ved , forsger man netop at bringe de kulturelle elementer , som har forbindelse til Kong Fuzi og til menneskelige vrdier osv . , ind i Kinas samfundsvrdier igen .
Det er godt , fordi det er et element , som indeholder balance og humanisme .
<P>
Med disse ord hber jeg , at vi med en vedtagelse i morgen af Graa Moura-betnkningen , med enkelte forbedringer , vil stte det rette politiske prg p EU ' s strategi over for Kina .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , vi har mange gange talt om Kina her i mdesalen , og det er udmrket , at der nu findes en omfattende og samlet rapport om EU ' s samarbejdsstrategi for regionen . Jeg vil lyknske hr .
Graa Moura med en glimrende betnkning og et meget flot stykke arbejde .
<P>
Kina er et enormt land med voksende indflydelse i verden .
Det er umuligt at overskue konsekvenserne af de konomiske , sociale og politiske forandringer , som landet str over for .
I forbindelse med WTO-medlemskabet , som De Liberale har stttet , bliver der mange muligheder for , at EU og Kina kan udvide samarbejdet .
Vi skal have en omfattende dialog med Kina bde konomisk , socialt , kulturelt og politisk .
WTO-medlemskabet medfrer krav , hvad angr piratkopiering , miljsprgsml , fagforeninger osv . , og vi kan mske vre behjlpelige .
<P>
Den Liberale Gruppe er dog - hvilket ikke er nogen overraskelse for Dem , hr. formand - dybt bekymret over menneskerettighederne .
Vi vil virkelig opfordre Kommissionen til at ge presset p Kina p disse omrder .
Kommentatorer verden over er enige om , at menneskerettighedssituationen generelt forvrres .
Det ser ud til , at Kina - prcist som Rusland gr i Tjetjenien - anvender kampen imod terrorisme som alibi for at beg overgreb imod minoriteter .
Muligheden for frit at praktisere sin religion i Kina er strkt begrnset .
Katolikker rapporterer om systematisk forflgelse , og mosker brndes af .
I Tibet foregr der en voldsom undertrykkelse af det tibetanske folk og ikke mindst munkene .
<P>
Vi er ogs bekymrede over torturen og forflgelsen af demokratiforkmpere , fagforeningsaktivister og anderledestnkende , og bestrbelserne p at begrnse ytringsfriheden p internettet er naturligvis uacceptable .
De daglige arrestationer , torturen og den systematiske forflgelse af Falun Gong-tilhngerne er ogs dybt foruroligende .
Selv om det kinesiske regime synes fast besluttet p at knkke denne bevgelse , vil det ikke lykkes , og derfor skal der skabes en dialog p dette omrde .
<P>
Kina henretter ogs flere borgere end alle andre lande tilsammen , og vi skal presse p for at f gennemfrt et eksportstop .
Disse sprgsml skal have den hjeste prioritet i vores samarbejdsrelationer med Kina .
Vi hbede p , at der mske ikke blev noget OL i 2008 , men nu bliver det gennemfrt , og s m man bruge det som et pressionsmiddel .
<P>
Hr. formand , jeg har stet p denne talerstol mange gange og talt om menneskerettigheder i Kina , og jeg har haft mange samtaler med den kinesiske ambassade .
Det vil fortstte .
S lnge De Liberale er reprsenteret i plenarforsamlingen , vil vi kmpe for menneskerettighederne i Kina .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne sige til De Liberale , at de ikke str alene i denne kamp .
Kina har valgt Verdenshandelsorganisationen .
Det betyder , at Kina bevidst har valgt benhed , og det vil ikke kun vre tilfldet p handelsomrdet .
Kina skal igennem en rkke ndringer , som vil pvirke hele samfundet .
Vi vil fre dialogen med det kmpestore land , og den dialog skal ikke kun baseres p de konomiske interesser , men vi er desuden p grund af vores vlgere , vrdier og institutioner , som er baseret p demokrati og menneskerettigheder , tvunget til at lave et etisk grundlag for dialogen , og det er godt , at det gres klart med det samme over for de kinesiske myndigheder .
<P>
Det blev nvnt , at katolikker og muslimer undertrykkes i stort omfang .
Jeg vil i den forbindelse , uden at jeg p nogen mde har noget nrmere kendskab til denne tendens , advare imod den omfattende undertrykkelse af Falun Gong-tilhngerne .
Vi har modtaget forfrdelige historier og vidnesbyrd om fredelige mennesker , som i tusindvis kastes i fngsel .
Menneskerettigheder og folkerettigheder er i jeblikket klart det svage punkt , og demokratiet skal langsomt sl rdder i det kinesiske samfund og finde sin vej .
De kinesiske myndigheder m ikke reagere med omfattende undertrykkelse .
<P>
Jeg vil endvidere gre opmrksom p den stigende bekymring , som Parlamentet har i forbindelse med Tibet og andre omrder i det kmpestore land , som nsker et vist omfang af autonomi og kulturelt set vil g deres egne veje .
Det er kriminelt at besvare dette med undertrykkelse , og jeg mener , at alle , som i den nrmeste fremtid har kontakt med de kinesiske myndigheder , skal gre det klart , at det for os og vores samfund ikke kun drejer sig om penge .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er ikke helt s sikker som den foregende taler p , at medlemskabet af WTO automatisk vil medfre politiske forandringer i Kina , men det vender jeg tilbage til om lidt .
Det er efter min mening godt , at Folkerepublikken Kina er tiltrdt WTO .
Det var ikke let for landet , for det vil vre forbundet med store interne omstruktureringsprocesser for Kina , men i Kinas interesse er det efter min mening bydende ndvendigt , at disse omstruktureringsprocesser bliver indledt nu .
Jeg tror ogs , at det er en god udgangsposition for forbedrede handelsforbindelser .
<P>
Men jeg vil gerne appellere til Kommissionen om at holde nje je med , om Kina ogs opfylder de forpligtelser , som det har indget med tiltrdelsen af WTO .
I de seneste r har Kinas adfrd , efter at landet havde givet tilsagn om f.eks. at bne forsikringsmarkedet , ikke vret srligt oplftende .
Der blev givet tilsagn , men man har forsgt at undergrave dem .
For s vidt hber jeg - og det ville vre interessant , hvis kommissren ville udtale sig om , hvordan Kommissionen vil holde je med det - at Kina ogs virkelig anerkender flgerne positivt .
<P>
Hvad den politiske dialog angr , har alle mine kolleger jo allerede gjort opmrksom p menneskerettighedssprgsmlet .
Det er universelle menneskerettigheder , det er ikke europiske menneskerettigheder , som vi vil ptvinge Kina , det er universalt anerkendte menneskerettigheder , som vi krver , og hertil hrer ogs mindretallenes rettigheder , det vre sig religise eller kulturelle mindretal .
Mine kolleger har allerede talt om Tibet .
Jeg vil gerne tage et andet eksempel op , nemlig forflgelsen af den uofficielle katolske kirke i Kina , som m virke i det skjulte , fordi regeringen ikke anerkender den katolske kirke , som fler sig knyttet til Vatikanet .
Det er ikke acceptabelt .
<P>
Hvad Taiwan angr , hber jeg , at Folkerepublikken Kina indleder den politiske dialog uden forhndsbetingelser .
Kun en sdan politisk dialog kan fre til en genforening , men ogs kun , hvis det sker p basis af demokrati , retsstatsprincipper og menneskerettigheder .
Vi som Parlament br vre behjlpelige i kontakten mellem de to stater .
Vi br ligeledes pleje kontakter til parlamentsmedlemmerne i Folkerepublikken Kina og til parlamentsmedlemmerne i Taiwan .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , at Kommissionen snart bner kontoret i Taipei , s Kommissionen med sine reprsentationer i Beijing og i Taipei ogs kan sttte den politiske dialog mellem de to stater .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , jeg mener , at ordfreren har prsenteret en udmrket betnkning , som i sin helhed angiver , hvor vigtige forbindelserne og en god dialog med Kina er .
Jeg mener ligeledes , at formanden for Kina-delegationen , fru Plooij-van Gorsel , har sagt mange fornuftige ting om sagen .
Vi skal alligevel passe p , at vi ikke gr uden om sandheden i forbindelserne med Kina .
Den forrige taler og andre pegede allerede p , at hvis den kinesiske kejser ikke har nogen klder p , s skal vi sige det .
Det sker af og til .
Jeg tnker her ligesom andre kolleger f.eks. p situationen med hensyn til Taiwan og den mde , som EU og isr vores udenrigsministre omgs den p , for det , der sker , er virkelig hyklerisk .
<P>
Tag Taiwans observatrstatus hos internationale organisationer , f.eks. Verdenshandelsorganisationen , som der nu er tale om .
Det er en latterlig situation .
Som demokratisk land burde Taiwan kunne deltage .
Taiwan er ikke PLO i 1960 ' erne og 1970 ' erne .
Det er et land , som vi har gode forbindelser med , ogs gode politiske forbindelser , som har gennemget en utrolig demokratisk udvikling , og som behandles som en paria .
Det er uacceptabelt , hr. formand .
<P>
Hvordan kan det lade sig gre , at en valgt leder som Chen Shui-bian ikke kunne modtage sin frihedspris her ?
Hans hustru var her , hvilket var meget gribende , men manden , som det drejede sig om , var ikke til stede , mens den kinesiske leder i jeblikket er i gang med en gloris rundrejse i EU .
Det er fint , at han er i gang med den rundrejse , for p den mde kan vi tale med ham om det , der sker , ogs om de positive ting , som sker i Kina , men det er fortsat en hyklerisk situation .
Det er klart , at Kina ikke vil kunne best nogen demokratiske prver .
Hongkong er det tydeligste eksempel . Der blev for nylig afholdt " valg " til en ny chief executive , og det fandt sted p en total udemokratisk mde .
Hvis det er eksemplet p , hvordan det om kort tid bliver med Taiwan , hvis det p ny bliver en del af Kina , s er det ikke et srlig godt eksempel .
<P>
S er der naturligvis menneskerettighedssituationen i landet , og f.eks. ddsstraffen skal i hvert fald nvnes i den forbindelse .
Parlamentet kan absolut ikke acceptere ddsstraf , men Kina har desvrre verdensrekord i henrettelser .
Mellem april og juli 2001 er mere end 1.700 mennesker blevet henrettet , hvilket er mere end i de forudgende tre r i resten af verden tilsammen .
Tortur og mishandling af mistnkte er ligeledes almindeligt .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at det er godt at tilfje denne kritiske bemrkning til den udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil til gengld ikke byde kommissren , hr . Nielson , velkommen .
Jeg ved ikke , hvorfor han er her , for jeg mener ikke , at Kina hrer ind under hans ansvarsomrde .
Efter min mening beskftiger hr . Nielson sig alt for ofte med ting , som ikke kommer ham ved - og jeg tror godt , at han ved , hvad jeg mener - derfor forstr jeg ikke , hvad han kan have at fortlle os p dette omrde .
<P>
Kre kolleger , om denne betnkning vil jeg gerne sige , at vi for to timer siden vedtog en beslutning , som er meget kritisk over for Israel , og som der var delte meninger om .
Jeg stemte imod denne beslutning , og jeg kunne konstatere , at Europa-Parlamentet godt kan hve stemmen , nr det vil .
To timer efter , hr. formand , forelgger man os en betnkning , der drejer sig om Kina , som er et land med 1 milliard og 200 millioner indbyggere , og som undertrykker flere hundrede millioner mennesker , etniske og kulturelle mindretal og almindelige borgere , der nsker frihed og demokrati . Og s gr Parlamentet ikke andet end i punkt 10 forsigtigt at minde om menneskerettighedssprgsmlet efter at have nvnt , hvor stor pris det stter p Kina og dets udvikling , selvflgelig nr det glder handlen med EU .
<P>
Det vil vi ikke vre med til .
Vi radikale er modstandere af denne indfaldsvinkel og af denne manikisme fra Europa-Parlamentets side , hvor man er - eller vil vre - " strk " over for de svage , hvilket i dag er tilfldet med Israel , som er udsat for en voldsom terrorisme , der s sent som i morges - og det var der ingen , der sagde - krvede otte ddsofre , som naturligvis var uskyldige mennesker , i en israelsk bus . Samme dag bifalder Parlamentet Kinas diktatoriske styre og giver det carte blanche , et styre , som undertrykker flere hundrede millioner mennesker .
Det vil vi ikke vre med til .
<P>
Efter vores mening bliver EU frst stort , nr det er konsekvent i sin mde at omtale menneskerettighederne , de personlige rettigheder og mindretallenes rettigheder p , og derfor vil vi ikke stemme for en tekst , der er blevet kaldt hyklerisk , hvilket jeg er enig i .
Nogle dele af teksten er vi enige i , f.eks. den del , der handler om Taiwan , men vi er modstandere af den overordnede indfaldsvinkel i teksten .
Vi mener , at Parlamentets og EU ' s budskab til dette land br vre et helt andet .
<SPEAKER ID=176 NAME="Nielson">
Kommissionen bifalder hr . Graa Mouras betnkning om Kommissionens meddelelse om en EU-strategi over for Kina .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet og Kommissionen i store trk er net frem til de samme konklusioner om relationerne mellem EU og Kina i de sidste tre r , og hvordan de skal udvikle sig i fremtiden .
P trods af flere uenigheder om nogle vigtige sprgsml er EU og Kina i de senere r net til bred enighed om de omrder , hvor udvikling af relationerne vil vre til gensidig fordel .
Det fremgik i hj grad af de vellykkede rlige topmder i 2000 og 2001 og sidst under hr . Pattens officielle besg i Kina , som jeg vil omtale her .
<P>
Han fik overalt en meget fin modtagelse som reprsentant for EU og havde intensive mder med prsident Jiang Zemin , vicepremierminister Qian Qichen , fem hjtstende ministre og andre politiske beslutningstagere .
Alle hans samtalepartnere talte rligt og bent om forholdet mellem EU og Kina .
Blandt de strke budskaber , der blev fremsat under hans besg , var anerkendelse af den stadig vigtigere rolle , EU spiller i verden , anerkendelse af de hurtige fremskridt , der er sket i forholdet mellem EU og Kina i den senere tid , samt oprigtig vilje til at forbedre forholdet mellem EU og Kina og det indbyrdes samarbejde p alle niveauer .
<P>
Under sit besg fremfrte hr . Patten , at alle EU-medlemsstaterne bakker op om EU ' s Kina-politik , at handels- og investeringssamarbejdet ikke blot var imponerende , men at man ogs gjorde meget store fremskridt p andre vigtige bilaterale og transnationale omrder , f.eks. indvandring , milj samt videnskab og teknologi .
Dialogen om regionale og internationale sprgsml , f.eks. den koreanske halv , ASEM , Afghanistan og international terrorisme , viste sig ogs i stigende grad at vre til fordel for begge parter .
<P>
Hvis vi vender tilbage til betnkningen , har jeg noteret mig , at den med rette fremhver betydningen af begivenhederne den 11. september og af indsatsen mod international terrorisme samt Kinas indtrden i WTO .
Disse begivenheder vil til en vis grad vre med til at definere de internationale relationer mellem EU og Kina inden for en overskuelig fremtid .
Kommissionen bifalder ligesom Parlamentet specielt Kinas sttte til den internationale kamp mod terrorisme og Kinas tilsagn om at bidrage til genopbygningen af Afghanistan .
<P>
Betnkningen lyknsker Kina med dets medlemskab af WTO og udtrykker sttte til Kinas fortsatte konomiske og sociale reformer .
Det er vi helt enige i .
Det tog Kina 15 lange r at afslutte de vanskelige forhandlinger om at blive medlem af WTO .
Der er sket meget med Kina i den periode .
Fra at vre en temmelig isoleret , indadskuende plankonomi med en dr p klem skal Kina nu , hber vi , til at fjerne mange af de tilbagevrende handelshindringer .
Det er derfor , Kina er blevet medlem af WTO , men vi skal sikre , at Kina ogs overholder sine forpligtelser til fulde .
<P>
Vi bifalder ligeledes , at Kinas tiltrdelse af WTO vil fremme reformprocessen , men vi er klar over , at de krvede reformer vil give anledning til store udfordringer p grund af arbejdslshed , flugten fra land til by osv .
Vi vil gre alt , hvad vi kan , for at hjlpe Kina igennem denne vanskelige overgangsperiode .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Kina har p nogle omrder ndret sig til det bedre i de sidste par r . Det glder isr inden for sociale og konomiske rettigheder .
Men vi er stadig dybt bekymrede over den generelle menneskerettighedssituation .
Vi tror stadig p dialogen om menneskerettigheder .
Men selv om vi er klar over , at der er tale om en langvarig proces , mener vi , at der ogs p kort sigt er behov for forbedring af de politiske og borgerlige rettigheder i Kina .
Chris Patten drftede menneskerettighedssprgsmlene indgende under sit besg - navnlig med udenrigsminister Tang .
<P>
Betnkningen henleder den kinesiske regerings opmrksomhed p vigtigheden af at respektere og beskytte Tibets religise og kulturelle arv samt det tibetanske folks identitet .
Lederen af Den Nationale Folkekongres ' delegation for det selvstyrende omrde Tibet , formand Re Di , som besgte Parlamentet i sidste mned - og som nogle af Dem mdte og har omtalt i dag - forsikrede , at den kinesiske regering er meget opmrksom p mindretallenes beskyttelse og deres religionsfrihed .
Vi tillgger disse sprgsml stor betydning og var derfor glade for disse forsikringer , men vi vil selvflgelig fortsat overvge situationen i Tibet nje og opfordre til direkte dialog mellem Beijing og Dalai Lama . Hr .
Patten drftede ogs disse emner med udenrigsminister Tang og vicepremierminister Qian Qichen .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om vores samarbejde med Kina tillader jeg mig at fortlle hr . Dell ' Alba , at vores samarbejde belber sig til ca .
50 millioner euro rligt . Til at begynde med gjaldt den traditionelle situation , hvor vi finansierede en lang rkke forskellige aktiviteter .
Nu er vi net til et vigtigt punkt , idet vi i Kommissionen den 1. marts i r godkendte et landestrategipapir , som bringer samarbejdet med Kina p linje med vores globale udviklingspolitik under kommissren med ansvar for udviklingssamarbejde .
<P>
Fremover prioriterer vi i samarbejdet med Kina sttte til den socialkonomiske reformproces , bredygtig udvikling og milj samt fremme af god regeringsfrelse , menneskerettigheder og retsstatsprincipper .
Vi har valgt disse emner ud fra en analyse af , hvad der skal til for at afpasse vores generelle principper for fattigdomsbekmpelse efter situationen i Kina .
<P>
Sidelbende med de aspekter , jeg har omtalt her , er der flere andre sprgsml , som vi tillgger stor betydning , f.eks. forholdet til Hongkong , Macao og Taiwan , samt internationale sprgsml som global opvarmning og ulovlig indvandring , hvilket jeg desvrre ikke har tid til at kommentere i dag .
<P>
Jeg bifalder imidlertid , at betnkningen er endnu en bekrftelse af EU ' s dybe interesse i et stabilt , velstende og bent Kina , som overholder de demokratiske spilleregler , principperne for det frie marked , menneskerettighederne og retsstatsprincipperne , og at EU skal fre en politik , der hjlper Kina i denne retning .
Det har vi tnkt os at gre i kraft af get dialog og samarbejde p alle fronter .
<P>
Endelig vil jeg gerne gentage , at det vil tage Kina lngere at gennemfre nogle af disse ml end andre .
Der er som altid et kinesisk ordsprog , der udtrykker denne situation meget prcist : " Et skud vokser ikke hurtigere af , at du trkker det hjere op " .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0071 / 2002 ) af Fatuzzo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om anvendelse af en integreret tilgang til at understtte nationale strategier for sikre og bredygtige pensioner ( KOM ( 2001 ) 362 - C5-0012 / 2002 - 2002 / 2017 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=180 NAME="Fatuzzo (PPE-DE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske Kommissionen , som er reprsenteret af Anna Diamantopoulou . Jeg er ked af , at hun er ndt til at vende sig for at hre mig .
Hvis jeg havde tid , ville jeg stte mig hen foran hende for at kunne se hende , mens jeg taler , for jeg bryder mig ikke om , at hun skal gre akrobatiske velser .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne understrege , at vi i denne betnkning behandler vigtigheden af EU ' s ldre og problemerne i forbindelse hermed .
De ldre i EU - og om ikke s lnge i det udvidede EU - kommer uden tvivl til at udgre 100 eller 120 millioner mennesker , og betnkningen vedrrer sledes utroligt mange af EU ' s borgere .
Jeg understreger dette , fordi regeringerne og ikke mindst konomiministrene desvrre betragter de ldre og pensionister , der ikke arbejder mere , som mennesker , der ikke eksisterer lngere , som borgere , der helst skal vre s f af som muligt , og som mennesker , der er en byrde for de offentlige finanser , mens vi som bekendt alle er enige om , at det at vre ldre betyder , at man har arbejdet hele sit liv , at man har slidt hele sit liv , og at man har skabt alt det , vi har i dag .
Derfor burde de ldres liv vre bedre end de unges .
<P>
Jeg m sige , at der var fuldstndig enighed om mlstningerne p de mder og i de debatter , der blev afholdt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender med alle gruppereprsentanterne . Vi nsker nemlig alle , at EU p en eller anden mde hjlper pensionisterne til at f det bedre , hvis det er muligt .
Og dette er frst og fremmest en meget vigtig faktor .
Vi kan vre en smule uenige om mden , det skal gres p , men sdan er demokratiet , og det er sdan , man skal gre , nr det glder nogle s vigtige emner .
<P>
Jeg vil navnlig beskftige mig med det mme punkt .
Det er bedst at starte med det sure og s om muligt komme ind p det sde , og derfor vil jeg straks sige , at jeg personligt er uenig i udtalelsen fra Det Europiske Rd i Barcelona , hvor man fra den ene dag til den anden lige pludselig - og helt uventet - gav udtryk for nsket om , at gennemsnittet for , hvor lnge borgere og arbejdstagere i hele Europa arbejder , skulle forlnges med fem r inden 2010 .
<P>
Vi blev enige med grupperne i oppositionen og navnlig - men ikke kun - med Socialdemokraternes ordfrer , hr . Cercas , om at stille et ndringsforslag for at give udtryk for vores misbilligelse af denne beslutning , der blev truffet uden at hre Europa-Parlamentet .
Jeg m dog ogs sige , at jeg er absolut uenig i indholdet , og eftersom en af de grupper , der sidder over for mig , har stillet to ndringsforslag , hvor man siger nej til denne beslutning , kan jeg personligt kun stemme for , da jeg er af den opfattelse , at borgerne skal have mulighed for at arbejde lngere i to situationer .
Efter at have indbetalt tilstrkkeligt med penge til at f pension og efter at have arbejdet i et tilstrkkeligt antal r af sit liv , skal det med andre ord vre muligt at blive p arbejdsmarkedet , men kun p to betingelser , nemlig at arbejdet er frivilligt , det vil sige , at man ikke er tvunget til at arbejde 45 , 50 eller 60 r af sit liv - sdan som der str i Kommissionens meddelelse - og at der ikke er nogen unge arbejdslse , hvilket jeg gerne vil tilfje .
S lnge der er unge , som gr arbejdslse , br de ldre , der har arbejdet , og som har en pension , efter min mening overlade arbejdet til de unge .
<P>
Eftersom min taletid nu er udlbet , vil jeg forbeholde mig retten til at sige noget mere om dette emne i den stemmeforklaring , jeg afgiver om betnkningen .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Fatuzzo .
De har jo en strlende tradition , hvad angr stemmeforklaringer !
<SPEAKER ID=182 NAME="Kuckelkorn (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , ordfreren har nvnt , at det ikke var helt let at finde frem til en udtalelse til Parlamentet .
Den indeholder forskellige ider , og jeg vil gerne tage to centrale punkter ud , som vedrrer proceduren .
Der er efter min mening risiko for , at den bne koordinationsmetode kun bliver styret af embedsmnd og skaldte eksperter uden en offentlig debat .
Men dette emne er alt for vigtigt til kun at blive behandlet i en snver kreds , hvor der trffes vidtgende beslutninger .
<P>
Derfor m vi som parlamentsmedlemmer inddrages i dette emne som reprsentanter for befolkningens interesser .
Jeg gentager hermed kravet om , at vi har brug for en interinstitutionel aftale om den bne koordinationsmetode .
<P>
Afslutningsvis gentager jeg med adresse til Kommissionen og medlemsstaterne : Vi m opn konkrete fremskridt med hensyn til de problemer , som optager menneskene i Europa .
Det vedrrer f.eks. pensionerne .
Vi har brug for en hurtig revision af forordning 1408 / 71 om koordinering af de sociale sikringsordninger .
Vi har brug for enkle regler om overfrsel af erhvervstilknyttede pensioner .
Vi har brug for lsninger angende beskatningen af erhvervstilknyttede pensioner , og det kan ikke alene basere p den bne koordinationsmetode , men her m Europa-Parlamentet til gengld inddrages som reprsentant for den europiske befolknings interesser .
<SPEAKER ID=183 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Fatuzzo for den foreliggende betnkning .
Det er meget vigtigt , at man , nr man nr den pensionsberettigede alder , kan regne med et retfrdigt og afbalanceret pensionssystem , om man nu bor i Finland eller Portugal .
Det glder for kvinder , men ogs for mnd .
Jeg vil isr komme ind p den frste gruppe . Jeg vil behandle tre punkter , som specielt vedrrer kvinder .
<P>
For det frste skal pensionssystemerne tage effektivt sigte p at undg fattigdom og social udstdelse .
I forbindelse med de nuvrende systemer forekommer det for ofte , at isr ldre , enlige kvinder lever langt under fattigdomsgrnsen .
Ofte har de nsten ingen individuelle pensionsrettigheder , fordi de har valgt at hellige sig familien og ikke opbygge en karriere .
Jeg anmoder derfor medlemsstaterne kraftigt om at reformere deres systemer sledes , at kvinder , men ogs mnd , som af familiemssige rsager ikke er aktive p arbejdsmarkedet , alligevel fr mulighed for at opbygge individuelle pensionsrettigheder .
Deltidsarbejde , hvilket isr udfres af kvinder , giver ligeledes problemer for opbygningen af pensionsrettigheder , og i den forbindelse skal der tillige vre muligheder for at opbygge ekstra rettigheder .
<P>
For det andet gr Kommissionen i sin meddelelse opmrksom p , at det for pensionssystemernes konomiske bredygtighed er afgrende , at den samlede arbejdsdeltagelse bliver strre . Det pegede hr .
Fatuzzo ogs p . I Laeken nvnte Det Europiske Rd en mlstning p 60 % for kvinder i 2010 .
En prisvrdig mlstning , men jeg tvivler p , at kvinderne , hvilket er tilfldet i en rkke lande , er villige til at yde et strre prmiebidrag til deres pension p grund af de skaldte forsikringsmatematiske faktorer .
Det faktum , at de statistisk set har en hjere forventet levealder , br ikke fre til forskelsbehandling .
Princippet om solidaritet mellem knnene skal netop spille en rolle her .
Jeg anmoder medlemsstaterne om at fokusere herp .
<P>
For det tredje foreslr Kommissionen at anvende den bne koordinationsmetode som sttte til de nationale strategier , og i den forbindelse er det ndvendigt med knsspecifikke data og indikatorer .
Det skal der ogs tages hensyn til .
<P>
Endelig er det for et aldrende Europas fremtid af strste betydning , at der er sikre , tilstrkkelige og konomisk bredygtige pensionssystemer , som sikrer , at den pensionerede mand eller kvinde kan leve et vrdigt og selvstndigt liv og fuldt ud kan deltage i det samfundsmssige og kulturelle liv .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi alle er bevidste om , at sikre og bredygtige pensioner er en af vor tids strste budgetpolitiske , socialpolitiske , samfundspolitiske og dermed menneskelige udfordringer p grund af den demografiske udvikling , det vil sige den kendsgerning , at omkring en tredjedel af befolkningen vil have net pensionsalderen i lbet af de kommende r , og p grund af den forventede levealder , som heldigvis er stigende .
<P>
Vi i PPE-DE-Gruppen sttter Kommissionens tre hovedforslag om at gre alt for at opn tilstrkkelige pensioner , for at sikre offentlige og private pensionsordningers bredygtighed og for at modernisere pensionssystemerne , s de ogs kan yde sikkerhed i fremtiden p trods af de ndrede rammebetingelser .
<P>
Vi taler altid om stor mobilitet , fleksibilitet og om det indre marked .
Ogs her i dag m man sige helt klart : Mobilitet , fleksibilitet og et velfungerende indre marked forudstter social sikkerhed , sikkerhed for menneskene , hvis de skal vre mobile .
Vores gruppe gr derfor meget klart ind for en udbygning af modellen bestende af tre sjler , nemlig det offentlige ansvar , det erhvervsrelaterede ansvar i form af aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og de private individuelle pensionsordninger .
Det handler om sammenhngen mellem alle tre sjler i pensionssystemet .
Man kan ikke lade byrden hvile p kun n sjle .
<P>
I den forbindelse skal der dog ogs henvises til , at vi for jeblikket har en forskelligartet kompetencesituation .
Nationalstaterne er ansvarlige for systemerne , for forholdet sjlerne imellem , for skattelovgivning , for arbejds- og sociallovgivning .
EU er ansvarlig for det indre marked , mobiliteten , de grnseoverskridende aktiviteter .
Derfor gr vi ind for strre koordinering , men ikke ved udelukkelse af politikerne og Europa-Parlamentet , ikke s at sige uden om os .
Koordinering , ja , men under deltagelse af de politisk ansvarlige og af borgernes reprsentanter .
<P>
Vi er ansvarlige for de erhvervstilknyttede pensionsordninger , og det grnseoverskridende .
Det er et vigtigt punkt i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Slutdokumentet fra Barcelona indeholder p den anden side en opfordring til ogs at regulere den anden sjle p EU-plan .
Europa-Parlamentet redegjorde i juli 2001 med over 460 stemmer for vores holdning .
Vi venter stadigvk p Rdets flles holdning .
Det gr s vidt , at den ansvarlige kommissr i gr i et interview i Financial Times sagde , at han trkker Kommissionens forslag tilbage , selv om vi opfordrer ham til , at der skal vre en regulering i Europa , selv om Barcelona lgger et tidspres .
Vi forlanger af dem , der er ansvarlige og brer ansvaret , at de gr det , som de har ptaget sig ansvaret for , og giver sig selv en tidsfrist for endelig at handle , ellers hjlper ingen nye betnkninger og beslutninger os , da handlingerne halter efter de politiske ml .
<P>
Min appel til Rdet : Skrid til handling !
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , min frste bn er til Dem , hr. formand .
Min frste bemrkning er , at denne betnkning faktisk kommer mindst n mned , mske endda flere mneder for sent .
Betnkningen skulle have vret med p Det Europiske Rds mde i Barcelona , hvor man drftede pensioner .
Hr. formand , Parlamentet spiller allerede sdan en beskeden rolle i den bne koordinationsmetode , at det er ndvendigt , at vi finder metoder i Prsidiet til hurtigere at kunne reagere som Parlament .
Ellers mister vi vores trovrdighed i denne debat .
Jeg hber , hr. formand , at De vil underrette Prsidiet herom , og at De finder en lsning .
<P>
Efter dette vil jeg gerne takke ordfreren , Carlo Fatuzzo , for , at han i betnkningen konsekvent har fulgt Parlamentets linje og de holdninger , som vi har fastsat i betnkningen af Cercas Alonso , for det er meget vigtigt for min gruppe .
Langt om lnge er flere rs tavshed blevet brudt i den vigtige sag om pensioner .
Tavshed er , hr. formand , et meget relativt begreb , for kofin-Rdet har i revis beskftiget sig med pensionerne , men ud fra stabilitetspagtens og de brede konomiske retningslinjers perspektiv og alts udelukkende ud fra mulighederne for at finansiere pensionerne .
Det er derfor Kommissionens , Udvalget for Social Beskyttelses og min egen ministers , Frank Vandenbroucke under belgisk formandskab , store fortjeneste , at emnet langt om lnge kommer p dagsordenen p en social mde .
For det er klart , at hvis vi vil sikre vores europiske sociale model , hvis vi vil sikre solidariteten mellem og inden for generationerne i pensionerne , og hvis vi vil lade pensionerne vre en del af en strategi imod fattigdom og for indtgtsgaranti , s skal det klart st p en social dagsorden .
S kan sagen hovedsageligt omfattes af medlemsstaternes befjelse , hr. formand , men det betyder ikke , at vi ikke kan lave europiske aftaler om pensionssystemets sociale mlstninger .
I den forbindelse er betnkningen efter min mening meget vigtig .
<P>
Min gruppe mener ogs , at mlstningerne i jeblikket er lidt vage og generelle , men netop derfor er det ndvendigt med denne type betnkninger for i de kommende r at kunne srge for , at den bne koordinationsmetode bliver mere konkret .
Jeg er derfor srligt bekymret og forundret over GUE / NGL-Gruppens holdning p den ene side , men p den anden side ogs PPE-DE-Gruppens , som netop nu vil sl bremserne i og neddmpe en rkke af vores holdninger . Ikke kun i forbindelse med den bne koordinationsmetode , men ogs i forbindelse med pensionssystemets sociale mlstninger .
Hr. formand , det havde jeg virkelig ikke forventet .
Hvis vi kmper for rettigheder i den anden pensionssjle , forstr jeg ikke , hvorfor vi s ikke skulle gre det for de lovmssige pensionssystemer .
Det er i vrigt endnu en grund til min bekymring .
Jeg har fet det indtryk , hr. formand , at Rdet p det seneste ogs har vret lidt tilbageholdende .
Efter den strke begyndelse , som det svenske og belgiske formandskab lagde ud med , har jeg fet det indtryk , at Rdet under det spanske formandskab viger lidt tilbage , at lande , som ikke har frdiggjort deres pensionsplaner , fr udsttelse , og at man ikke lngere arbejder med indikatorer , som kan gre den bne koordinationsmetode mere konkret .
Endelig at topmdet i Barcelona kun var et mde om aktivering .
<P>
Hr. formand , endelig skal der ikke herske tvivl om , at ogs min gruppe er overbevist om , at der skal flere folk i arbejde for at gre pensionssystemerne konomisk bredygtige i fremtiden .
Vi skal imidlertid ogs vre klare med hensyn til de sociale mlstninger , idet vi skal gre det klart , at det ikke drejer sig om at forhje den lovmssige pensionsalder , men om indfrelsen af fremmende foranstaltninger , som skal give folk incitamenter til at blive p arbejdsmarkedet , samt om en resolut bekmpelse af enhver form for forskelsbehandling p arbejdsmarkedet p grund af alder .
Hr. formand , jeg hber , at vi ved hjlp af afstemningen kan gre det klart , at det er det , som det efter vores mening drejer sig om .
Jeg hber endvidere , at PPE-DE-Gruppen ikke ivrkstter julelege med den bne koordinationsmetode , men sttter Fatuzzo-betnkningen sammen med os .
<SPEAKER ID=187 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske hr . Fatuzzo for hans betnkning om et emne , som jeg ved ligger hans hjerte nr .
Jeg har to punkter , og det er faktisk de samme to punkter , som hr . Kuckelkorn var inde p , dels vedrrende den bne koordinering af pensioner og dels vedrrende det indre marked for supplerende pensionsordninger .
<P>
Den bne koordinering , hvor medlemsstaterne faststter flles ml og retningslinjer for den fremtidige politik p pensionsomrdet , analyserer udviklingen og udveksler erfaringer , er p mange mder et godt samarbejde .
Det er isr fint , at debatten om fremtidens pensioner ikke lngere kun handler om nationalkonomi og hvor dyrt det bliver i det kommende rti med de mange pensionister .
Det er en god ting , at medlemsstaterne taler sammen om , hvordan vi sikrer , at der er i fremtiden er rd til gode og trygge vilkr for pensionisterne .
Men jeg m alligevel fremhve det problem , der er med den bne koordinering , nemlig det demokratiske underskud .
De ml og retningslinjer , som medlemsstaterne aftaler for fremtidens pensioner , udformes i frste omgang af skaldte reprsentanter p " hjt niveau " , der er embedsmnd , sendt af medlemsstaternes regeringer , og aftalerne bliver s bekrftet af medlemsstaternes ministre , og man m da formode , at disse ministre har et folkeligt mandat .
Man m " formode " - for der er ingen folkelig debat om det hr .
Nr vi vedtager lovgivning i EU , er der i medlemsstaterne en offentlig debat . En debat i de nationale parlamenter .
Et system for hring af interessegrupper , s politikerne har et sagligt beslutningsgrundlag .
Her i Europa-Parlamentet har vi vores bne debatter , s offentligheden kan hre og forst , hvad der er argumenterne bag vores beslutninger , og s interessegrupper kan gre sig gldende i debatten .
Dette grundlag for beslutningerne og den bne debat er totalt fravrende , nr landene samarbejder med ben koordinering .
Hvis man mener det alvorligt med dette samarbejde og faktisk nsker , at det skal afspejles i den frte politik , s m drene smkkes op , nr der trffes beslutninger om ml og retningslinjer .
De nationale parlamenter m inddrages langt mere aktivt , og de lokale myndigheder og interesseorganisationerne m med .
Europa-Parlamentet kan ogs spille en positiv rolle i dette samarbejde , for hr bringer vi jo alle kulturer sammen og ser tingene ud fra en helhedsvinkel .
Det kan ikke understreges nok , at der skal gres en indsats for at demokratisere den bne koordinering , og jeg vil meget opfordre Rdet til at tage dette emne op .
Ikke mindst samarbejdet om et emne som fremtidens pensioner krver benhed , det er et emne , der berrer os alle dybt , og jeg tror , at megen frygt for hvad pensionsreformer kan betyde , kan manes i jorden med en strre benhed .
<P>
Det andet punkt , jeg kort vil nvne , er en opfordring til Rdet og Kommissionen om at fremskynde vedtagelsen af direktivet om supplerende pensioner .
Det skal selvflgelig vre det rigtige , vi vedtager .
Vi skal undg snrende regler , der bremser bestende ordninger .
Men med dt i mente , er det vigtigt at f skub i tingene , med flles regler kan vi lette livet for ansatte i virksomheder , der arbejder p tvrs af grnser , og fremme konkurrence og effektivitet hos pensionsudbyderne .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren .
Vi ved alle , at dette er et emne , som ligger hans hjerte nr , og nu har han endelig fet sine fem minutters taletid herom .
<P>
Jeg er enig i meget af det , der allerede er sagt under denne forhandling .
Nr vi ser p sikre og bredygtige pensioner , er det specielt et problem for kvinderne .
Der er en meget strk knsdimension i pensionssprgsmlet .
Vi ser mange alvorlige skvheder , specielt i forhold til tillgspensioner og selv statspensionsrettigheder , hvor kvinder effektivt straffes for at ptage sig et familiemssigt ansvar og for at have haft deltidsarbejde eller fleksible arbejdstider .
Efterhnden som nye arbejdsmnstre bliver mere almindelige , str det klart , at vi skal sikre pension til bde mnd og kvinder i de forskellige arbejdsmiljer .
Som det s ofte er tilfldet , vil vi mske , efterhnden som flere mnd begynder at arbejde mere fleksibelt , se en strkt stigende interesse i , at pensionerne holder trit med de forskellige arbejdsformer .
Det er mske kynisk , men det er sandt .
<P>
Som hr . Van Lancker nvnte , er det ogs et sprgsml , der hnger nje sammen med fattigdom .
I alt for mange lande ser vi allerede pensionister med en utilstrkkelig grundpension , som ikke kan deltage fuldt ud i samfundet , og som ofte ikke fr opfyldt deres grundlggende behov .
Nglen er selvflgelig anstndige statspensioner , og finansieringen heraf er et politisk valg .
Min gruppe tror ikke p , at pensionsudgifterne ndvendigvis vil destabilisere konomien eller samfundet , hvis man er omhyggelig med sdanne udgiftsvalg .
Eksemplerne med folk , der flger reglerne og investerer i deres egne virksomheder - tag det aktuelle eksempel med Enron eller for den sags skyld Equitable Life i mit hjemland - og foretager private pensionsopsparinger , viser , at markederne er lige s lidt til at stole p som regeringerne .
Det demokratiske underskud i ben koordination bliver ogs mere tydeligt .
Det er tydeligvis et problem , som vi meget hurtigt skal tage fat p .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , baggrunden for diskussionen om udviklingen af pensionsordninger er den nye befolkningssammenstning i Europa , som er en virkelig udfordring , der faktisk skyldes den stadige stigning i personer , der nr pensionsalderen , hvilket er forbundet med den hjere levealder .
<P>
I denne forbindelse har Kommissionen og Rdet af hensyn til overholdelsen af stabilitetspagten og bekmpelsen af de offentlige underskud ofte fremskyndet en sdan reform af pensionsordningerne .
Selv om de nationale befjelser med hensyn til pensioner ikke drages i tvivl , foresls i Fatuzzo-betnkningen en ben koordinationsmetode og anvendelse af en integreret tilgang til at understtte nationale strategier for sikre og bredygtige pensioner .
Sprgsmlet er , i hvilken retning et sdant samarbejde skal g , og hvilke midler der skal til for at n mlet om sikre og bredygtige pensioner .
Sprgsmlene om pensionsalder , garanti for retten til pension , godtgrelser , kort sagt pensionsbetingelserne , er s meget mere flsomme , som de rejses ved afslutningen af et helt arbejdsliv og livsforlb , og de er garanti for en positiv og solidarisk forbindelse mellem generationerne .
<P>
Det er udmrket , at hr . Fatuzzos betnkning erkender , at pensionsdebatten ikke skal begrnses til finansieringsproblemer , men at retten til pension skal sikres .
Det er ogs fint , at den foreslr at styrke den bne koordinationsmetode ved hjlp af et demokratisk nske ved at inddrage ngo ' er , arbejdsmarkedets parter , ansgerlandene og Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af effektive indikatorer og opflgningsmekanismer med henblik p evaluering af reformerne og fornyelserne .
Betnkningen sttter imidlertid Kommissionens brede retningslinjer til en universel pensionsordning , selv om den tager forbehold ved at opfordre til at prioritere kollektivt finansierede pensionsordninger i stedet for individuelle pensions- og opsparingsordninger .
<P>
Jeg ved ikke , om dette belyser fru Van Lancker sprgsml , men i grunden flger betnkningen Kommissionens nske om at styrke pensionsreservefonde og ikke rre de offentlige udgifter af hensyn til overholdelsen af stabilitetspagten .
Vi husker alle Det Europiske Rd i Barcelona , som foreslog at stte sig det ml at forlnge pensionsalderen med fem r i EU-medlemsstaterne inden 2010 .
<P>
Sprgsmlet om finansieringen rejses naturligvis .
Man kan ikke overveje at indfre et fordelingssystem i forbindelse med den nye befolkningssammenstning uden at forhje pensionsmidlerne .
Det ville vre uansvarligt .
Der skal derfor findes nye ressourcer .
Efter vores mening skal to muligheder overvejes yderligere , nemlig etablering af kvalitetsbeskftigelse for nye bidragydere , og samtidig skal kapitalindkomsterne bidrage med samme sats som lnmodtagerne , hvilket min gruppe har foreslet i et ndringsforslag .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Fatuzzo med et stykke arbejde , som han uden tvivl har lagt samme engagement og omhu i , som han har fulgt dette emne med i flere r .
<P>
Der er s afgjort nogle positive punkter i hans betnkning .
Efter min mening m man f.eks. stte srlig pris p den vgt , der lgges p forbindelsen mellem arbejdsmarkedet og den sociale sikring .
S lnge de ufleksible arbejdsmarkeder er fremherskende i Europa , s lnge beskftigelsesgraden - isr for netop den yngste og den ldste del af den erhvervsaktive befolkning - holdes fast p det nuvrende lave niveau som flge af fagforeningspolitikker og protektionistiske politikker , og s lnge denne tilrettelggelse af arbejdsmarkedet er fremherskende , bliver det vanskeligt eller umuligt at sikre pensionisterne i dag og i fremtiden nogle vrdige betingelser , som er ogs er bredygtige p lang og mellemlang sigt .
<P>
Jeg tror dog , at det er ndvendigt at gre en indsats p visse punkter .
Pensionssprgsmlet er ikke et sprgsml , der er nemt at lse , og er ikke et sprgsml , der kan lses , uden at det koster noget .
Der str nogle legitime og meget prcise interesser p spil .
Nogle interesser bliver varetaget , og andre interesser bliver ikke varetaget .
P den ene side har vi nogle strke og ogs politiske lobbyer - hvilket er helt naturligt ! - pensionister , der stemmer , og som er medlem af en fagforening , og p den anden side har vi en lobby , der absolut ikke har nogen magt , eftersom den ikke stemmer , og eftersom den ikke er medlem af en fagforening , nemlig de yngre generationers lobby .
Efter min opfattelse er sikringssprgsmlet frst og fremmest - for sdan forholder det sig - sprgsmlet om en interessekonflikt mellem flere generationer .
Og p nuvrende tidspunkt er det de yngre generationer , der lider et nederlag , for de er svagt reprsenteret , men de burde til gengld vre genstand for strre opmrksomhed i Parlamentet og efter min mening ogs i betnkningen .
<P>
Arbejdsmarkedsreformen og reformerne af den sociale sikring skal hindre , at denne generationskonflikt lber lbsk .
I de ndvendige reformer er der nogle f retningslinjer , der skal flges , og den frste retningslinje er uden tvivl , at det er ndvendigt at stte pensionsalderen op .
Med vores viden om den demografiske udvikling , den forventede levetid og de ldres livskvalitet kan vi ikke blive ved med at anvende de sikringskriterier , der mske var gode nok for 30 eller 40 r siden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at det er ndvendigt at fjerne fagforeningsprivilegierne og i stadig strre grad at give plads til kapitaliseringssystemer for det halve eller to tredjedele af pensionens vedkommende , s de offentlige sociale udgifter udelukkende sikrer et minimumsniveau .
Resten skal finansieres via kapitaliseringsmekanismer .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Fatuzzo for hans betnkning , der som altid er blevet fremlagt med stor entusiasme og indgr i en demografisk sammenhng , som FN ' s generalsekretr netop har gjort opmrksom p under den anden internationale konference om aldring , der for tiden holdes i Madrid .
Han gjorde ved denne lejlighed opmrksom p , at der i 2040 vil vre flere personer over 60 r end under 15 r i verden .
Perspektiverne for den demografiske udvikling i Europa er endnu mere sigende , da 40 % af den europiske befolkning vil vre 65 r eller mere i 2025 i henhold til Eurostat .
Det er sledes isr konsekvenserne for ligevgten i pensionsordningerne af denne aldring , hvilket for vrigt er tegn p umiskendelige sundhedsmssige og sociale fremskridt , der er bekymrende , fordi det nuvrende forhold med fire arbejdstagere pr. pensionist kun vil vre to arbejdstagere pr. pensionist i 2030 .
<P>
Derfor synes vi , at Kommissionens meddelelse om anvendelse af en integreret tilgang til at understtte nationale strategier for sikre og bredygtige pensioner , hvor isr de offentlige pensionsordninger hrer under medlemsstaternes nationale kompetence , er meget velkommen i den europiske debat .
<P>
Det er vrd at bemrke , at en rkke EU-medlemsstater er begyndt at trffe ufortrdne foranstaltninger for at gre deres pensionsordninger bredygtige .
Det er ikke tilfldet med den franske regering , som ikke har ivrksat de ndvendige og uopsttelige reformer , og den nationale debat i Frankrig er for vrigt et bevis herp .
<P>
Jeg vil her gre opmrksom p , bl.a. ved at henvise til Fatuzzo-betnkningen , at hvis organiseringen og finansieringen af offentlige pensioner skal blive ved med at hre under medlemsstaternes kompetence , kan den bne koordinationsmetode , der blev foreslet af Det Europiske Rd i Gteborg , af en sdan art , tilskynde til nationale reformer og berige dem med erfaringer fra udlandet .
<P>
Fru kommissr , i denne forbindelse afventer vi utlmodigt fremlggelsen af de frste nationale planer til efterret , samtidig med at vi atter vil opfordre til , at Europa-Parlamentet i hjere grad inddrages i denne procedure .
Jeg glder mig ligeledes modsat andre over , at Det Europiske Rd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 forpligtede sig til at styrke indsatsen for at tilbyde ldre arbejdstagere flere muligheder for at blive p arbejdsmarkedet , f.eks. ved hjlp af fleksible ordninger til gradvis pensionering og ved at sikre en reel adgang til livslang uddannelse og gradvist inden 2010 at forhje den gennemsnitsalder , hvor man holder op med at vre erhvervsaktiv i EU , med 5 r .
Det forekommer mig hensigtsmssigt i den nuvrende sammenhng at kunne tilbyde frit valg , der er koncentreret om lnmodtagernes individuelle livsforlb og deres forskellige levetid , som ofte stter en grnse for pensionssparekniven , der kan betyde et uvurderligt menneskeligt spild .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , dette m vre en stor dag for hr . Fatuzzo , hvor han har en enestende lejlighed til at tale pensionisternes sag .
<P>
Den betnkning , vi behandler i dag , har som hovedml at finde metoder til at understtte de nationale pensionssystemer , hvilket har tre grundlggende forml : at vrne om systemernes evne til at opfylde deres sociale ml , at opretholde deres konomiske bredygtighed p lang sigt og at reagere p ndringerne i samfundets behov .
For at gre det helt klart nskes systemerne justeret , men ikke med henblik p at mindske den beskyttelse , der gives , og heller ikke kvaliteten af disse tjenester .
Det er derfor min politiske gruppes holdning , at de offentlige , kollektive pensionssystemer stadig spiller en strre rolle end de rent private systemer og stadig udgr et grundlggende element i omfordelingen af rigdommen . Derfor er det ogs stadig ndvendigt , at de finansieres af hele samfundet .
Jeg mener , at de ndringsforslag , som Folkepartiet har stillet , vlter dette grundlag og den balance , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har skabt .
Forslaget om , at kun sundhedsydelser og social sikring finansieres over det offentlige budget , mens arbejdstagernes pensioner udelukkende skal tilvejebringes via arbejdstager- og arbejdsgiverbidrag , vlter alle solidaritetsider .
Desuden betyder opfordringen til medlemsstaterne om i deres strategier at tage hjde for den positive indvirkning , som en mindskelse af bidragenes pensionsdel ville have p arbejdsomkostningerne , og for konsekvenserne af en forhjelse af de procentvise bidrag til de supplerende pensionsfonde i virkeligheden , at hele pensionsbyrden lgges over p arbejdstagerne .
Formlet med reformen br i stedet vre at udvide bidragergrundlaget og finde flere alternative finansieringsformer .
<P>
Endvidere er forslaget om , at Europa-Parlamentet spiller en aktiv rolle med udtalelser om de nationale strategirapporter og om faststtelsen af de indikatorer , som skal bestemme resultaterne , men ogs via en udvidelse af den sociale dialog med deltagelse af reprsentanter , pensionister , ikke-statslige organisationer og kvindeorganisationer , en grundlggende forudstning for , at reformtiltaget lykkes . Herved fr forslaget en demokratisk legitimitet .
Derfor mener jeg , at ndringsforslag 17 br trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beklager , at vores udtalelse frst er blevet afgivet efter Barcelona , hvilket begrnser rkkevidden af Parlamentets afstemning i morgen .
<P>
I Barcelona satte Rdet sig det ml at forhje pensionsalderen med fem r inden 2010 af mangel p en konklusion fra Parlamentet eller Udvalget for Social Beskyttelse , men ogs og isr uden at tage hjde for borgernes og arbejdsmarkedets parters forventninger , for hvem udsigten hertil er fuldstndig uacceptabel .
<P>
EU , som ikke har kompetence til at trffe beslutninger vedrrende social beskyttelse , men som rent faktisk udver en sdan kompetence med under pskud af oprettelsen af det indre marked for kapitaliseringspensionsordninger , skal spille en strre rolle ved at udvide den offentlige debat om de fremtidige pensionsordninger .
<P>
P hvilken mde ?
Frst og fremmest ved ligesom Beskftigelsesudvalget at bemrke , at det hovedsageligt drejer sig om en samfundsmssig udfordring med finansielle aspekter og ikke det omvendte .
For det andet bliver denne udfordring kun taget op , hvis vi indser , at det afgrende kriterium i mindre grad bliver demografien end beskftigelsesfrekvensen .
Vi ved allerede , at pensionsfondene ikke ndrer det centrale valg , som samfundet skal trffe .
Hvad er dette problem og valg ?
Hvilken del af den globale rigdom vil vi afstte til pensioner ?
<P>
Vi forsvarede tidligere pay-as-you-go-ordningerne , fordi et kollektivt pensionssystem , der er solidarisk generationerne imellem , skaber en social forbindelse .
Vi burde i dag vre helt immune over for kapitaliseringsordninger p grund af Enron-sagen og de britiske assurandrers situation . De trygler deres kunder om at tegne pay-as-you-go-ordninger .
<P>
For en rkke virksomheder er beskftigelsen en variabel af tilpasningen af omkostningerne .
De ldste arbejdstagere , som ogs fr den bedste ln , betaler ofte gildet for virksomhedens udelukkelsespolitik .
Man kan sledes p disse betingelser ikke lade som om , man er forbavset over , at frtidspensionister fr tilslutning fra dem , der er truet af arbejdslshed og fattigdom .
<P>
Det er ndvendigt med en helt anden holdning for at gennemfre en fornyelse , der er tilpasset udviklingen i arbejdet og livsforlbet , for at skabe en reel ret til gradvis pensionering .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , et af de centrale sprgsml i hele tilgangen til de sociale sikringssystemer er at srge for , at den nye bne koordinationsmetode sikrer , at pensionisterne bliver i stand til at leve et vrdigt og uafhngigt liv , og ikke at gennemtvinge reformer , der skal privatisere disse systemer , herunder pensionsfondene , ogs selv om det kun er delvist .
<P>
Det er rigtigt , at det , som ordfreren , hr .
Fatuzzo , siger det , er vigtigt at sikre retten til passende pensionsydelser uafhngigt af finansieringsproblemet og afvrge , at arbejdstagere og pensionister gres ansvarlige for eventuelle skvheder i pensionssystemerne , eftersom opretholdelsen af et retfrdigt system mere er et fordelingssprgsml end et demografisk problem , hvorfor der m vre et offentligt og alment socialsikringssystem , der kan forhindre fattigdom og sikre en passende og rimelig levestandard for alle pensionister , sdan som vi foreslr det .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at der med henvisning til stabilitetspagtens budgetkonsolidering sges fastsat regler og henstillinger , der i praksis stter retten til pensioner ud af kraft , der skal sikre et vrdigt og uafhngigt liv , og til at deltage i det sociale og kulturelle liv .
Det er derfor vigtigt at udvide gruppen af bidragydere og se nrmere p alternative former for finansiering af lovpligtige pensionsordninger , s f.eks. pensionsindbetalingerne udstrkkes til kapitalindkomster , og foretage en grundig revision af nogle lovgivningsinitiativer , bl.a. direktivet om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed .
<P>
Lige s bekymringsvkkende er den vej , der blev udstukket af Rdet i dets konklusioner fra topmdet i Barcelona , da det foreslog gradvist indtil 2010 at udskyde tidspunktet for tilbagetrkning fra arbejdsmarkedet med ca. fem r i gennemsnit i EU .
Vi er imod ethvert forsg fra medlemsstaternes side p at tage Rdets konklusioner som udgangspunkt for en forhjelse af pensionsalderen eller til at forlnge den indbetalingsperiode , der giver ret til fuld pension .
Vi hber derfor , at vores forslag bliver vedtaget , s betnkningens indhold forbedres .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , som mine kolleger vil jeg ogs lyknske hr . Fatuzzo med hans betnkning .
Da han frste gang trdte ind i Europa-Parlamentet og holdt sin jomfrutale , talte han om pensionisternes rettigheder , og den pligt , som hver af os har over for deres fremtid .
Mange spottede ham eller lo ad ham p grund af det , han sagde .
Jeg kan imidlertid blot sige til hr . Fatuzzo : " veni , vidi , vici " .
Sprgsmlet om pensioner , fremtidige bidrag og ndvendigheden af at sikre pensionerne er kun delvist et konomisk sprgsml , uanset hvad folk mtte sige .
Selvflgelig har vi frst og fremmest en social forpligtelse og et socialt ansvar over for de mest srbare i samfundet .
Hvis ikke vi indfrer en ordentlig konomisk model og et ordentligt grundlag for at skaffe generelle pensioner til alle , s er systemet p forhnd dmt til at mislykkes p grund af demografi og andre prioriteringer , der mtte opst .
<P>
Jeg tror , at vi alle sammen skal g ind i denne debat med nsket om at sikre optimale muligheder for beskftigelse , social beskyttelse samt perspektivplanlgning af pensionsbehov .
Mange har talt om , hvordan vi bedst hndterer disse sprgsml .
Jeg vil bruge eksemplet fra mit eget land , Irland , hvor vi i de seneste r har opsparet 1 % af vores bruttonationalprodukt for at kunne dkke det offentlige pensionsbehov fra 2025 og fremad .
Vi har ikke de samme demografiske problemer i Irland som i andre lande , men vi har truffet beslutningen nu , sknt vi i jeblikket godt kunne bruge pengene til andre ting som f.eks. infrastruktur .
Men vi har indget denne forpligtelse .
Det er et af de sprgsml , vi skal se p - at man trffer seje , langsigtede politiske valg i stedet for kortsigtede politiske valg med hensyn til brugen af midler .
<P>
Til slut , hr. formand , kan jeg erklre mig enig med ordfreren i , at pensionssystemet br omfatte individuelle ordninger for pension , social sikring og beskatning .
Vi gr imidlertid imod et harmoniseret og ensartet system for hele EU .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske min kollega Carlo Fatuzzo med det strlende arbejde og isr med den indsats , han har gjort for at medtage de mange ndringsforslag i betnkningen .
<P>
Det er rigtigt , at den traditionelle opfattelse af alderdommen er blevet forldet , den er ude af trit med tiden og udviklingen .
Billedet af de 60-65-rige er ikke lngere en skrbelig person med strkt nedsat fysisk og mental kapacitet .
Den lngere levealder , som i jeblikket ligger langt over 65 r , udgr en kulturel , social , sundhedsmssig og konomisk gevinst .
Men denne gevinst kan give problemer , hvis vi ikke er i stand til at forst den dybere betydning og tilpasse os , sledes at vi udnytter de positive muligheder .
<P>
Aldring defineres som det vigtigste sociale fnomen her i starten af det nye rhundrede .
Forholdet - som fru Hermange sagde - mellem den potentielle erhvervsaktive del af befolkningen og dem , der er ldre end 65 r , der i jeblikket er 4 : 1 i mange af EU ' s medlemslande , vil i 2050 vre omkring 2 : 1 .
Det er ndringer som disse , vi m se p , sledes at vi mindsker negative flger .
Den kulturelle , sociale , sundhedsmssige og konomiske gevinst krver samtidig , at de ldre kan nyde godt af en hj grad af livskvalitet , og at samfundet udnytter deres erfaring og viden .
Derfor m man skabe en kombination af offentlig pension og muligheden for , at ldre , der nsker det , kan arbejde .
Det kan man opn via et mere fleksibelt arbejdsliv og politikker , der fokuserer p lige muligheder .
<P>
Ofte har kvinderne haft deltidsarbejde , de er kommet sent ud p arbejdsmarkedet , de har haft flere perioder uden arbejde , f.eks. i forbindelse med brnefdsel og brneopdragelse .
Der er derfor behov for en ben koordinationsmetode , som gr det muligt at tilnrme medlemsstaternes lovgivning p det sociale omrde , at undg fattigdom i denne livsetape og fremme mobilitet og muligheden for at eksportere pensioner , som defineret af Det Europiske Rd i Barcelona for nylig .
Man skal give de ldre mulighed for at nyde deres alderdom og bruge deres frdigheder inden for socialt eller frivilligt arbejde .
Det er vigtigt at opfordre til , at de ldre deltager aktivt p arbejdsmarkedet ogs med tanke p ligestillingsaspekter .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet diskuterer i dag et sprgsml , der vkker bekymring over hele verden .
Netop i dette jeblik afholdes i Madrid FN ' s anden verdensforsamling om aldring .
Jeg vil derfor gerne takke hr . Fatuzzo for at have udarbejdet denne betnkning , der understreger , hvor vigtigt det er at lse problemet med pensionssystemernes bredygtighed i fremtiden .
<P>
EU str over for en enorm udfordring i de kommende rtier p grund af befolkningens aldring samtidig med en lavere fdselsrate og forhjet levealder .
Befolkningens aldring og det mindre antal erhvervsaktive gr , at der m formuleres og gennemfres nyskabende og effektive politiske foranstaltninger .
I EU m medlemsstaterne snarest muligt overveje en hurtig reform af pensionsordningerne , der indebrer forandringer i arbejdets organisering , oprettelse af flere og bedre job , isr for de ldre , omformulering af befolknings- , barsels- og indvandringspolitikken .
<P>
Hvis disse reformer lader vente p sig , vil det , som ordfreren siger , f ganske alvorlige flger for den europiske sociale model og EU ' s konomiske vkst og stabilitet .
Et af de vigtigste politiske indsatsomrder er derfor at fremme tankerne om aktiv aldring ved at indfre ordninger for gradvis pensionering , som giver den enkelte mulighed for at vlge mellem at g p pension eller fortstte med at arbejde p fuldtids- eller deltidsbasis .
<P>
Der m derfor ogs indfres ordninger , der ansporer til at g senere p pension , ligesom livslang uddannelse br fremmes og sundhedssystemerne forbedres .
Reguleringen af pensionsordningerne henhrer som bekendt udelukkende under medlemsstaternes ansvarsomrde , hvilket forklarer de betragtelige forskelle , der er mellem dem .
Disse forholds store samfundskonomiske betydning krver imidlertid en global tilgang og globale strategier .
EU m derfor spille en vsentlig rolle og sttte de nationale strategier gennem en ben koordinationsmetode , hvor man enes om flles mlstninger og arbejdsmetoder , og befordre udveksling af erfaringer og bedste praksis sidelbende med konstant og konsekvent evaluering af de opnede fremskridt .
<P>
Et andet punkt , der br fremhves , er de mange ldre , der i medlemsstaterne er henvist til et liv i fattigdom og social udstdelse .
Pensionsordningerne m bidrage til en lsning af disse problemer , s medborgerne i den tredje alder kan opretholde en anstndig tilvrelse .
Til slut vil jeg ogs gerne fremhve , at isr kvinder er drligt stillet som flge af de eksisterende pensionsordninger , og at medlemsstaterne derfor m prioritere ligestilling i disse ordninger , ligesom der m gennemfres en europisk lovgivning , som p effektiv vis sikrer , at ordningerne tager hjde for princippet om ikke-forskelsbehandling af mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der er ingen tvivl om , at det emne , vi behandler i dag , udgr en vigtig del af de store udfordringer , som EU str over for , nr det skal gre den sociale model mere tidssvarende og opfylde Lissabon-mlene .
Vi har ogs et stort ansvar p europisk og p nationalt plan for at n disse ml og gennemfre reformen af pensionssystemerne .
<P>
Parlamentets Beskftigelsesudvalg sttter Dem , fru kommissr , i Deres forsg p at understrege , hvor vigtig denne reform er med dens konomiske aspekter , foruden de sociale , og initiativerne til koordination af pensionspolitikkerne med flles ml , arbejdsmetoder , overvgning og evaluering af fremskridtene .
Vi er enige i , at disse politikker br hnge sammen med og supplere koordinationspolitikkerne for beskftigelse , social udstdelse og fattigdom .
<P>
Disse politikkers bredde og betydning for Europas nutid og fremtid gr , at de br vre af demokratisk karakter og styrke deltagelsen ikke kun af arbejdsmarkedets parter , men ogs af de sociale og regionale aktrer og kvindeorganisationerne , eftersom disse sociale reformer isr vedrrer kvinderne , og den bne koordinationsmetode br sikre Europa-Parlamentets fulde deltagelse .
Men dette er ikke tilstrkkeligt .
For at vre bredygtige br de ndvendige reformer stttes af hele samfundet .
Offentligheden er ikke forberedt og informeret .
Jeg mener , det er tvingende ndvendigt , at der ivrksttes oplysningskampagner i et samarbejde mellem Europa-Kommissionen og landenes regeringer samt arbejdsmarkedets parter .
Dette er isr vigtigt for de medlemsstater , som tver eller ikke tr gennemfre passende reformer , men ogs af hensyn til ansgerlandenes forberedelse .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , hr . Fatuzzo , for det serise og grundige arbejde , han har gjort , som vi vil sttte .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil sige flgende til Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og ikke s meget til vores engagerede ordfrer , hr . Fatuzzo , som reprsenterer det italienske Pensionistparti i Parlamentet : Mindre havde vret bedre !
Men det skyldes bl.a. de over 200 ndringsforslag , som vores ordfrer skulle forholde sig til , og som i sidste ende har frt til den meget omfattende beslutning , som indeholder vsentligt og uvsentligt og desvrre mange modsigelser og gentagelser .
<P>
Ikke desto mindre er denne betnkning vigtig , fordi vi jo ikke nsker at vre fravrende i den europiske dialog om sikre og bredygtige pensioner , ikke mindst p grund af de indvirkninger , som ikke-bredygtige pensionssystemer kan have p euroens vrdi , og ikke kun p pensionisternes levestandard .
Nr euroen er svag , s lider vi alle under det .
Af tidsmssige grunde m jeg desvrre begrnse mig til et par grundlggende principper , nemlig : Selv om de nationale beslutningstagere fortsat er ansvarlige for pensionssystemerne , er det dog EU ' s opgave at opfordre dem til at ivrkstte reformerne i tide , der til dels har vret tiltrngt lnge , med henblik p at sikre deres systemers bredygtighed p lang sigt og for at garantere tilstrkkelige og sikre pensioner .
<P>
Derfor skal Kommissionens bestrbelser p at ledsage og fremme disse reformprocesser gennem et forstrket samarbejde mellem medlemsstaterne p baggrund af en ben koordinationsmetode ogs hilses velkommen .
Vi er enige i de tre overordnede principper for sikre og bredygtige pensioner , sledes som de blev bekrftet i Gteborg .
Derfor m vi forvente , at medlemsstaterne bidrager til en konsensus , som kan sttte dem i lsningen af deres flles problemer .
Vi ved , at reformer af pensionssystemerne er blevet indledt for tvende i forskellige medlemsstater , fordi de er bange for at trffe politisk upopulre beslutninger .
Vi hber derfor , at den uforpligtende bne koordinationsmetode kan bidrage til at f fastlagt flles ml og til hurtigt f dem gennemfrt i national politik .
<P>
Som kvinde - jeg er ganske vist desvrre det ldste kvindelige vsen her i Parlamentet , efter at jeg i 1965 var langt det yngste medlem - bifalder jeg naturligvis opfordringen i Kommissionens meddelelse til at evaluere pensionssystemerne med henblik p en modernisering , idet fjernelsen af eksisterende forskelsbehandling p grund af kn i alle tre sjler skal prioriteres .
Som flge af de eksisterende direktiver fra 1970 ' erne om ligebehandling af mnd og kvinder burde det for vrigt for lngst vre tilfldet .
Medlemsstaterne m naturligvis sikre , at kvinder , men ogs hjemmegende mnd , som af familiemssige rsager ikke er p arbejdsmarkedet , samt medhjlpende gtefller i familiebedrifterne fr mulighed for at opbygge individuelle pensionsrettigheder .
Jeg vil gerne gre srligt opmrksom p de medhjlpende gtefller . Her fremlagde jeg en betnkning i 1995 , som Kommissionen endnu ikke har reageret p .
<P>
Hr. formand , hvis De tillader mig at sige lidt mere som den ldste kvinde , nemlig til dem , som i dag har vgret sig ved , at man i betragtning af vores lngere forventede levealder naturligvis ogs frivilligt br kunne arbejde lngere .
Hertil vil jeg gerne sige : De skulle mske tage mig som eksempel p , at arbejde og engagement er et glimrende middel mod at ldes for tidligt .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , indlgget lige fr danner egentlig udmrket bro til mit indlg .
Fru Lulling reprsenterer her de ldste kvindelige kolleger , og jeg derimod er det yngste medlem i PPE-DE-Gruppen .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig , hvad fru Lulling for et jeblik siden sagde i sit indlg .
Dette er et bevis p , at der i hvert fald i Europa-Parlamentet ikke findes nogen klft imellem generationerne .
<P>
Hvis der i EU oprettes en stilling til en seniorsagfrer , vil ordfreren , vores kollega hr . Fatuzzo , vre den mest sandsynlige kandidat til denne opgave .
Jeg er sikker p , at i hvert fald de unge i Finland vil sttte valget af ham .
Den mde , hr . Fatuzzo egner sig til sit arbejde , er uden lige .
<P>
Men nu til sagen , hr . Fatuzzo har i sit arbejde koncentreret sig om at forsvare de europiske pensionisters interesser .
Vores kollega har flere rtiers erfaring p pensionistomrdet , hvilket ogs fremgr af denne grundige betnkning udarbejdet med stor ekspertise .
Betnkningen er baseret p afgrende samfundsforhold .
Vksten i antallet af pensionister som flge af forventet stigende levealder og relativ tidligere pensionering , underminerer finansieringsgrundlaget for de eksisterende sociale pensioner , hvis vi ikke i tide gennemfrer de ndvendige og tilstrkkelig grundige reformer .
<P>
Vi har brug for lsninger bde p nationalt og unionsplan .
Der er s betydelige forskelle i medlemsstaternes pensionssystemer , at befjelserne til at organisere og finansiere lovfstede systemer ogs fremover alene br plgges medlemsstaterne .
<P>
P unionsplan kan vi derimod deltage i demontering af pensionsbomben ved at bidrage til udviklingen af personlige , grnseoverskridende pensions- eller opsparingsordninger , der for det frste skal have et konomisk bredygtigt grundlag for det andet i form af investeringer skal medvirke til get virksomhedskapital , og for det tredje skal de bedre end lovfstede generelle ordninger vre i stand til at opfylde individernes skiftende behov .
<P>
Medlemsstaterne er trist nok forsigtige med den beslutningstagning , som er ndvendig i denne forbindelse .
Det gr uhyre langsomt specielt med udarbejdelse af direktiver om arbejde og overvgning i institutterne for arbejdspension .
At stikke hovedet i busken kan ikke kaldes fremsynethed .
Derfor opfordrer jeg mine kolleger til p samme mde som Rdet endelig at mde udfordringerne som flge af befolkningsudviklingen og endnu under det spanske formandskab tage de ndvendige beslutninger , der muliggr det konstruktive arbejde for institutter , der tilbyder tillgspensioner i det indre marked .
<P>
At sikre en tryg alderdom har gennem tiderne og overalt i verden udgjort en kerneopgave inden for forskellige kulturer .
ldrepleje udgr et barometer for et civiliseret samfund .
At tage beslutninger i god tid er fordelagtigt specielt for den yngre generation , for hver mistet dag ger udgifterne i forbindelse med reformen og gr sagen mere vanskelig .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bringe en lidt anderledes dimension ind i debatten , nemlig Udvalget for Andragenders erfaring med , at sprgsml om pensioner og social sikkerhed udgr 20 % af de andragender , der indbringes for udvalget . Jeg vil gerne personligt lyknske hr .
Fatuzzo med hans srlige mde at fremfre pensionisternes behov p .
Pensionister overalt i Europa har god grund til at vre taknemmelig for hans indsats .
<P>
Et af de emner , der oftest behandles i Udvalget for Andragender , handler om folk , der i deres arbejdsliv udnytter retten til at flytte udenlands og arbejde i forskellige EU-lande for derefter g p pension i et andet land .
Jeg husker udmrket sagen om en tysk statsborger , der var gift med en fransk kvinde , og som havde arbejdet det meste af livet i Belgien , hvorefter han gik p pension i Spanien og gerne ville have hjlp til at udfylde sin pensionsansgning .
Der var ogs en italiensk statsborger , der arbejdede en stor del af livet i Luxembourg , og som derefter gik p pension i Italien .
Han ppegede , at de davrende arrangementer gjorde det muligt at akkumulere ydelser , men at vandrende arbejdstagere ikke desto mindre blev straffet , da de skulle forholde sig til flere nationale pensionsordninger .
<P>
En anden sag tidligere i r handlede om et andragende fra en britisk statsborger p vegne af 40.000 britiske pensionister , der er bosat i Spanien . Han klagede over , at den britiske regering ngtede at udbetale dem vintergodtgrelse til brndsel .
Hans argument var , at alle pensionister bosat i Storbritannien fik udbetalt en sdan godtgrelse uanset deres konomiske situation , og uanset hvor koldt eller varmt det var i den egn af Storbritannien , hvor de boede .
Jeg reprsenterer Isle of Wight , der er den solrigeste del af Det Forenede Kongerige , og her fr man den samme vintergodtgrelse til brndsel som dem , der bor i den kolde nordlige del af Skotland . Den britiske regering ngtede at udbetale brndselsgodtgrelse til britiske statsborgere i Spanien .
Disse borgere appellerede sagen til Europa-Parlamentet , og jeg er glad for at kunne sige , at andragendet har resulteret i , at alle britiske pensionister nu modtager vintergodtgrelse til brndsel , uanset hvor de bor .
Min pointe er den , at britiske pensionister skal henvende sig til den britiske regering , tyske pensionister til den tyske regering osv .
<P>
Jeg er ikke uenig i , at det er de nationale regeringers ansvar , men man er ndt til at vre opmrksom p , at et stigende antal statsborgere , der arbejder i forskellige lande , vil g p pension i forskellige EU-lande .
Det er meget vigtigt , at de medlemslandene , der har pensionsordninger , er opmrksom p behovene hos de statsborgere , der udnytter deres europiske rettigheder til at arbejde og g p pension i forskellige EU-lande .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hr . Fatuzzos betnkning giver et utilslret billede af den overordentlig problematiske situation med hensyn til pensionsordningerne i alle EU ' s medlemsstater , navnlig de allerede eksisterende problemer med finansieringen af de nationale pensionssystemer , som utvivlsomt vil blive strre i fremtiden .
<P>
Der hersker ingen som helst tvivl om , at EU ogs m skride til handling p dette omrde og yde sit bidrag til en mulig lsning af problemerne , dog inden for rammerne og under nje overholdelse af retsgrundlaget i medfr af EF-traktaten .
De sociale sikringsordninger er udformet hjst forskelligt i alle EU-medlemsstater .
De har som ingen andre retsomrder udviklet sig over en lngerevarende periode og kan derfor ikke harmoniseres i nogen form p EU-plan .
<P>
Min kritik er rettet mod den af Rdet indfrte skaldte bne koordinationsmetode for pensioner . Denne metode bliver hilst velkommen i hr .
Fatuzzos betnkning . Proceduren medfrer , at EU uden et retsgrundlag i medfr af traktaten nrmest lige s stille fr en national lovgivningskompetence .
Gennem Rdets beslutninger underkaster medlemsstaterne sig stadig strammere og mere detaljerede krav , s der opstr en lovgivningslignende forpligtelse og binding .
P det arbejdsmarkeds- og beskftigelsespolitiske omrde har vi jo allerede kunnet se denne udvikling .
<P>
Vi er for en klar afgrnsning af lovgivende kompetencer mellem EU og medlemsstaterne , fordi man kun p den mde kan sikre forstelse og gennemskuelighed , kort sagt : retsklarhed for de europiske borgere .
Den mest fatale bivirkning ved den skaldte bne koordinering er desuden , at det eneste demokratisk legitimerede organ i EU , nemlig Parlamentet , holdes fuldkommen udenfor .
Rdet har bebudet at ville udvide den bne koordinering til andre meget flsomme omrder som sundhedspleje og ldrepleje .
Det er derfor p hje tid , at Parlamentet her trkker grnsen for Rdet og tager stilling , frem for alt for at beskytte sine egne interesser .
<P>
CSU-Gruppen i Det Europiske Folkeparti kan ikke godkende hr . Fatuzzos betnkning p grund af store betnkeligheder ved den bne koordinering .
Jeg kunne godt nske mig en bred diskussion om emnet i Parlamentet i fremtiden - netop ogs med henblik p konventets lovgivningsarbejde .
<SPEAKER ID=204 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Fatuzzo for hans betnkning og sige , at jeg beundrer ham for den begejstring , hvormed han har get til bunds i dette sprgsml , der drejer sig om reformer af pensionssystemerne .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Den Monetre Union og den voksende integrering af den konomiske politik i EU-landene giver alle politikker en europisk dimension , ogs politikker , som for blot f r tilbage var rent nationale politikker .
I december blev kofin-Rdet og Rdet ( socialministrene ) enige om flles ml og arbejdsmetoder med hensyn til pensioner .
Jeg ser det som et vigtigt politisk skridt , at de to Rd , ikke kun kofin-Rdet , men ogs Rdet ( socialminstrene ) , begge lgger vgt p og fremhver pensionssprgsmlet .
Vi har mange gange her i salen gjort opmrksom p , at det ikke er et konomisk sprgsml , men et socialt sprgsml med en konomisk dimension .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet i dag med sin betnkning har taget et optimistisk initiativ til et samarbejde mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet om et nyt og ambitist samarbejdsprogram p pensionsomrdet .
Kommissionen fremlagde i juni 2001 sin rapport om pensioner .
Jeg tror , det er meget vigtigt at gentage , hvad der gres opmrksom p bde i Kommissionens rapport og i Parlamentets betnkning : Reformen af pensionssystemerne kan ikke foreg isoleret .
Det drejer sig ikke om en enkelt lovgivning .
Det er et sprgsml , som vedrrer flere politikker , hvis konsekvenser vil kunne mrkes p pensionssystemerne .
Jeg kan f.eks. nvne de politikker , som tager sigte p at lse Europas demografiske problem .
Debatten om det demografiske problem blev aktuel med konferencen i Madrid om befolkningens aldring , og den drejer sig dels om en hjere forventet levealder dels om de europiske staters manglende evne til at betale ydelser til deres befolkninger .
<P>
Et andet stort omrde er arbejdsmarkedet , og jeg vil gre opmrksom p de store skridt , som Det Europiske Rd har taget vedrrende de konkrete ml om ldre arbejdstageres deltagelse p arbejdsmarkedet .
Her vil jeg gerne understrege en enkelt ting .
Det er ikke tilstrkkeligt , at vi ser p en forhjelse af aldersgrnsen , sdan som bde den forhjede forventede levealder og de konomiske problemer taler for .
Det er imidlertid ikke nok .
Vi er samtidig ndt til at fremlgge og gennemfre en rkke politikker , som holder de ldre arbejdstagere p arbejdsmarkedet og giver dem incitamenter til at blive der .
I dag er det ekstremt svrt for folk , der er over 50 , at beholde deres arbejde eller finde arbejde i den private sektor og inden for mange brancher .
Det er derfor ndvendigt med investeringer og konkrete politikker p beskftigelsesomrdet , s disse mennesker kan blive uddannet , og undervisnings- og uddannelsessystemet kan binde sig til srlige kvoter af ldre arbejdstagere .
<P>
Jeg vil selvflgelig ogs nvne politikkerne for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
Der er mange af talerne , som har ppeget den klare sammenhng , der er mellem fattigdomspolitikkerne og reformerne af pensionssystemerne , og Kommissionen arbejder netop nu p at definere indikatorerne for , hvornr pensionerne er tilstrkkelige set i forhold til fattigdomstallene .
<P>
Pensionssprgsmlet er naturligvis et nationalt politisk sprgsml , og i mange lande er det et regionalt politisk sprgsml .
EU har ikke givet udtryk for - og jeg tror heller ikke , det ville vre muligt - at det vil intervenere i de nationale systemer eller udstede retningslinjer for , hvilket system der er det bedste eller det drligste .
Der er imidlertid et klart behov for samarbejde bde p grund af bevgeligheden - mange af talerne var inde p de mange nye problemer , fordi arbejdstagerne bevger sig rundt i EU - men ogs p grund af de flles omstndigheder , som hnger sammen med bredygtighedsproblemerne .
<P>
Det ser ud , som om dette behov kan imdekommes med den bne koordinationsmetode .
Denne metode er et nyt vrktj , som vi har afprvet i forbindelse med beskftigelsespolitikkerne og politikkerne til bekmpelse af fattigdom og udstdelse , og nu gr vi et nyt , stort forsg p pensionsomrdet .
Er der demokratiske huller ?
Ja !
Kan samarbejdet med Parlamentet udbygges ?
Ja !
<P>
Jeg vil gerne minde om den rolle , Europa-Parlamentet har haft i forbindelse med anvendelsen af den bne koordinationsmetode for beskftigelsen .
Parlamentet fr hvert r strre og strre indflydelse , Deres forslag til retningslinjerne tages i stadig hjere grad i betragtning , og Parlamentet spiller en meget vigtig rolle under den konkrete gennemfrelse .
Hvad pensionerne angr , er koordinationsmetoden netop taget i anvendelse .
Medlemsstaterne vil i september forelgge deres frste rapporter .
Parlamentet kan f indflydelse p Kommissionens flles rapport .
Jeg har imidlertid ikke noget imod , at alle rapporterne forelgges Udvalget om Sociale Anliggender , s vi fr et mere konkret samarbejde allerede fra starten .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nvne to sprgsml med konkrete , europiske aspekter .
For det frste at EU ' s acquis og den europiske lovgivning automatisk indebrer , at aspektet om knnenes ligestilling skal indg i alle reformerne .
For det andet at udvidelsen og ansgerlandene , som det ganske rigtigt blev ppeget , br indg i planlgningen .
Den konference , De har arrangeret i maj med deltagelse af myndigheder fra ansgerlandene , er et godt udgangspunkt for samarbejdet , eftersom ansgerlandene om to r skal deltage i dette flles tiltag .
<P>
Jeg mener , at den flles rapport , som vi har vedtaget , og som indeholder tre grundlggende sjler og 11 punkter , som alle landene br tage udgangspunkt i i deres arbejde for at gennemfre reformen , indeholder to vigtige sejre . Den frste sejr bestr i , at vi har det konomiske og det sociale aspekt side om side , og den anden i , at vi tilfrer de nationale politikker den strst mulige europiske mervrdi .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Anna Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagordenen er betnkning ( A5-0091 / 2002 ) af Damio for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 83 / 477 / EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vre udsat for asbest ( KOM ( 2001 ) 417 - C5-0347 / 2001 - 2001 / 0165 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=208 NAME="Damio (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke Kommissionen og sige , at dette initiativs eneste mangler er , at det er kommet sent , og at det har s beskedent et sigte .
Det skal dog roses for at have sat fokus p de aktuelt mest udsatte arbejdstagere og for at have medtaget sektorer , som det p ingen mde ville vre berettiget at udelukke som f.eks. skibsbygningsindustrien og luftfarten .
<P>
Kommissionen fremhver p udmrket vis , at beskyttelsen af de arbejdstagere , der er udsat for asbest , m styrkes , og at vi ogs m srge for en mere effektiv kontrol og forebyggelse , isr i bygge- og anlgsindustrien og ved bestemte aktiviteter som reparation og fjernelse af asbestholdige materialer .
<P>
Jeg takker Miljudvalget og dets ordfrer , hr . Meyer , for de forslag , som man har fremlagt , og som Beskftigelsesudvalget har sgt at medtage trods de begrnsede juridiske muligheder .
Vi er sledes enige i , at der er folkesundhedssprgsml , der i en anden sammenhng burde vurderes ud fra artikel 174 .
Jeg vil ogs gerne nvne den indsats , som Socialudvalget har ydet , og fremhve , at mine kolleger har bidraget til , at denne betnkning i dag fremstr mere ambitis , med et bredere perspektiv og med strre fordringer , hvad angr den efterflgende procedure .
Vi forventer , at Kommissionen og Rdet vil tage hensyn til denne indsats .
<P>
Der foresls nye grnsevrdier , en ny organisering af forebyggelsen , en strre indsats fra de berrte parters side , isr arbejdsgiverne , som skal have bedre uddannelse , og som ikke m vige uden om deres ansvar ved at beskftige arbejdstagere med usikre ansttelsesforhold eller ved anvendelse af underentreprenrer .
Der skal etableres den forndne beskyttelse p arbejdssteder med asbestfare , og alle sikkerhedsforanstaltninger skal trffes for at forebygge sygdomme ( der er alvorlige , ofte cancer , med hj ddelighed ) , som br udryddes .
Her er det vigtigt , at ogs medlemsstaternes offentlige myndigheder vedkender sig deres ansvar , bl.a. ved at lokale myndigheder , det civile beredskab og arbejdstilsynet , nr der indledes arbejde som nedrivning , istandsttelse eller vedligeholdelse af bygninger , der indebrer fare for at blive udsat for asbest , kontrollerer , om medlemsstatens lovgivning og Fllesskabets bestemmelser p omrdet overholdes .
<P>
En sdan grundig evaluering har imidlertid manglet , og vi har derfor ikke vret i stand til at udarbejde et forslag til lovgivning , der n gang for alle kunne fjerne visse uenigheder , der mere har at gre med hvdvundne interesser og mindre med det , der burde vre styrende for vores orientering , nemlig at vrne om individernes integritet svel p deres arbejdssted som i samfundet som helhed .
P denne baggrund vil vi derfor bede Kommissionen om at forelgge Europa-Parlamentet epidemiologiske undersgelser , der klart viser , hvilke flger de enkelte asbestfibre har for arbejdstagernes helbred , og hvilke grupper der er udsat for risiko , samt skaffe statistiske oplysninger , der kan danne grundlag for en sikker vurdering og hindre , at visse EU-lande , navnlig seks , har hjere grnsevrdier end det , som man her foreslr .
Med udvidelsen vil forebyggelsespraksis i vrigt blive forskellig mellem landegrupperne inden for EU .
<P>
Erstatning efter ulykke og ved sygdom er ligeledes et sprgsml , som vi gerne vil have , at Kommissionen undersger .
De erstatninger , der udbetales skadelidte , isr til ddsofre , er mindre end de skadeserstatninger , som trafikofre modtager .
Vi finder ikke dette rimeligt , og vi mener , at Kommissionen , selv om medlemsstaterne selvflgelig har det fulde ansvar p omrdet , br lede denne diskussion derhen , at de virksomheder , der i tilflde af alvorlig forsmmelse af deres forpligtelser er skyld i , at deres ansatte pdrager sig disse sygdomme , bliver straffet , og at skadeserstatningerne i alle henseender bliver rimelige og socialt retfrdige .
<P>
Vi mener ogs , at Kommissionen br benytte disse forslag - som den nu endelig har fremlagt for Parlamentet - til en juridisk og indholdsmssig revision af diverse hygiejne- og sikkerhedsbestemmelser .
Der er himmelrbende forskelle mellem de krav , der stilles i dette direktiv og i byggepladsdirektivet og lignende , og vi hber derfor , at Kommissionen sttter en sdan revision med henblik p en bedre lovgivningspraksis p omrdet .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Hr. formand , i 1960 ' erne og 1970 ' erne blev asbest betragtet som et vidundermiddel i bygningsbranchen , i industrien og til anlgningen af veje .
I mellemtiden er mange , som har indndet asbeststv , dde p grund af det .
Lnge efter , at man fik kendskab til , at asbest delgger mennesker , har man i forskellige lande fortsat anvendelsen af dette relativt billige materiale .
<P>
Selv om anvendelsen heraf skal ophre senest i 2005 , vil vi lnge efter blive konfronteret med den negative arv .
I de kommende 30 r vil alene i den vestlige del af Europa en halv million mennesker blive invalide og d for tidligt , fordi sygdommen frst bryder ud lnge efter , at man er blevet eksponeret .
Der stilles ganske rigtigt krav om erstatning for tort og svie , skadeserstatning , invalidepensioner og pension til efterladte .
<P>
Asbest er blevet anvendt utallige steder i bygninger , udstyr og kretjer , og det skal fjernes p en saglig mde .
I de stlige stater , som vil tiltrde EU , er problemet endnu strre , fordi der i de omrder er bygget mange huse i landdistrikterne , hvoraf taget og gavlen helt bestr af asbestplader af russisk oprindelse .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har i 15 supplerende ndringsforslag isr nsket at henlede opmrksomheden p mennesker , som aldrig har arbejdet med asbest , men som alligevel kan blive eksponeret , ssom familiemedlemmer , beboere i boliger , som indeholder asbest , eller mennesker i nrheden af omrder , hvor der fjernes asbest .
Vi skal g ud fra , at alle bygninger fra asbestperioden indeholder asbest , indtil det modsatte er overbevisende bevist p grundlag af uafhngigt bevismateriale .
<P>
De forslag , som jeg forsvarer , tager endvidere sigte p at gre registre for alle medlemsstater og ansgerlande obligatoriske , ligesom de tager sigte p en godkendelse af nedrivningsvirksomheder og en begrnsning af transporten af fjernet asbest til 500 km . Kommissionen anmodes endvidere om at stille forslag inden udgangen af 2003 om erstatning til og beskyttelse af ofre , som ikke udsttes for asbest erhvervsmssigt , ogs i de tilflde , hvor forureningskilden er ukendt , eller det ansvarlige foretagende ikke lngere eksisterer .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke fru Damio for hendes arbejde inden for et meget flsomt omrde af erhvervssundhed .
Normalt nr man taler om forbedringer p arbejdsmarkedet , om beskftigelse af hjere kvalitet og om retten til stabilt arbejde , fokuserer man mere p stabilitet end p det , vi i dag kalder erhvervssundhed .
Og hvad angr sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , glemmer man ofte den risiko , der er forbundet med arbejde .
Der findes altid en risiko , nulrisiko eksisterer ikke , og vrre endnu er det , at risikoen nogle gange er skjult , den springer ikke i jnene , vi kan ikke fle eller hre den , og derfor er den vanskelig at forst .
<P>
Sdan er situationen for dem , der arbejder med asbest .
Brugen af asbest kan vre farlig og fre til alvorlige sygdomme som lungefibrose og pleural fibrose eller bughindemesotheliom .
Der er desuden stadig tvivl om farerne ved asbest , f.eks. usikkerheden om krftrisikoen ved indnding af sm mngder , grnsevrdier for mngder , som med sikkerhed ikke indebrer krftrisiko , chrysotil- og amfibolasbests krftfremkaldende virkninger .
Til det skal lgges , at asbestarbejde og opgaver med vedligeholdelse , ombygning , renovering af bygninger eller reparation eller ophugning af skibe , biler og industrimaskiner ofte udfres af sm og mellemstore virksomheder , der har mangelfuldt beskyttelsesudstyr , som de mske endda bruger sporadisk eller forkert .
<P>
En anden lige s vigtig ting er sygdommens inkubationstid , og dermed faststtelsen af ansvar og behovet for anerkendelse af regelmssige sundhedsundersgelser af arbejdere , der kan blive udsat for asbest .
Og forebyggelse - som det allerede er blevet sagt - for dem , der bor i omrdet og kan blive indirekte berrt .
Men der m jeg sige , at vi absolut ikke er enige med ordfreren i , at direktivet skal dkke bredere end beskyttelse af arbejdstagere , og her vil jeg gerne understrege , at det drejer sig om alle arbejdstagere , der kan pdrage sig sydomme p grund af asbest .
Vi er ikke enige , da vi mener , at det hrer under et andet juridisk omrde .
<P>
Vi er heller ikke enige i , at man skal bruge omvendt bevisbyrde , hvis der er tvivl om , hvad sygdommen skyldes .
<P>
Fru ordfrer , vi er dog enige med Dem i , at det generelt er ndvendigt med en ndring inden for beskyttelseskulturen p arbejdspladserne , s man isr opnr en forbedret beskyttelse mod asbestfaren .
<P>
Vi er enige i behovet for at bevidstgre alle - lande , arbejdsgivere og arbejdstagere - samt ndvendigheden af bedre erhvervsuddannelse og oplysninger .

Fru kommissr , der skal ske en kulturndring , som Kommissionen og Rdet skal fremme og styrke .
<P>
Vi er ogs enige om , at dialogen med arbejdsmarkedets parter er et vigtigt instrument , nr man nsker at fremme en effektiv erhvervssundhedspolitik .
Samarbejde mellem administrationerne skal styrkes , man skal ikke blot henvise til en stat , der allerede har for mange arbejdsopgaver , og det hjlper heller ikke at indfre ny lovgivning , medmindre det da drejer sig om nye dokumenterede risici .
Generelt skal man alts fokusere mere p det ikke-lovgivningsmssige arbejde , og , fru kommissr , netop der kan Kommissionen spille en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=211 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , vi ved alle , at asbest er en af de allerstrste trusler mod arbejdstagernes sundhed i EU .
Det sknnes , som ogs en tidligere taler har sagt , at op imod  millioner ddsfald de nste 35 r vil vre direkte forbundet med de alvorlige sygdomme , som asbest er rsag til .
Historien om asbest og den diskussion vi har haft om asbest , viser efter min mening , hvor utrolig vigtigt det er , at vi tager forsigtighedsprincippet alvorligt .
I mange r anvendte man asbest uden at bekymre sig om de mulige skadevirkninger , og derfor vil lige prcis asbest-problemet forflge os i mange r frem .
Det forslag , som Kommissionen har lagt frem , vil sikre bedre beskyttelse af arbejdstagere , som risikerer at blive udsat for asbest under deres arbejde , og det er i det store hele et rigtig godt forslag .
I forslaget nedsttes grnsevrdien for hvor mange asbestpartikler , arbejdstagerne m udsttes for .
Men i betragtning af hvor farligt asbest er , er det godt , at ordfreren forsger at f nedsat grnsevrdien yderligere .
Det afgrende er , at arbejdsgiveren fr pligt til at srge for et relevant uddannelsesprogram for alle , der risikerer at blive udsat for asbest under arbejdet .
Arbejdstagerne skal vre klar over , hvordan de beskytter sig selv og andre .
Iflge Kommissionens forslag skal der opstilles flles retningslinjer for indholdet af uddannelsesprogrammet , og de skal vre s prcise og udtmmende som muligt .
Jeg vil gerne i dag opfordre til , at medlemsstaterne gr endnu videre og opretter egentlige , formaliserede uddannelser i arbejdet med asbest .
<P>
S en bemrkning om forbuddet mod asbest : I direktivet fra 1999 forbydes chrysotil , som er den sidste asbesttype , det er tilladt at anvende .
Det totale forbud mod al anvendelse og markedsfring af asbest skal vre gennemfrt i alle medlemsstater fra januar 2005 .
Men efter hvad jeg erfarer , s er det tilsyneladende usikkert om forbuddet ogs glder for eksport af asbest til lande uden for EU .
Hvis det er rigtigt , s br der tages fat p det problem .
Det vil vre etisk helt forkert , hvis EU eksporterer asbest til anvendelse i tredjelande .
Det vil vre i strid med alle de principper , vi normalt bygger p .
Jeg ved ikke , hvordan vi skal gre det juridisk , jeg vil forholde mig til sagen politisk , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede kommissren om i dag at redegre for Kommissionens fortolkning af dette problem .
Er det usikkert , om direktivet fra 1999 faktisk forbyder eksport til lande uden for EU ?
Det ville vre interessant at f svar p dette sprgsml .
S vil jeg afslutningsvis sige mange tak til ordfreren , som har udfrt et utroligt stort arbejde for at f denne betnkning p plads .
Jeg sttter den fuldt ud .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , hvert r dr 100 mennesker i mit valgdistrikt West Midlands af asbestrelaterede sygdomme .
Iflge fagforeningerne dr 4.500 mennesker i Det Forenede Kongerige hvert r som flge af disse sygdomme , og undersgelser viser - som fru Thorning-Schmidt nvnte - at mellem 250.000 og 500.000 vesteuropere vil lide samme skbne i de kommende 35 r .
Beviserne findes .
Der er tale om kendsgerninger p baggrund af videnskabelige undersgelser .
Asbest kan skade og drbe , og asbestarbejderne skal beskyttes .
<P>
Fremstilling af asbest er forbudt i nsten alle medlemsstater , men der findes fortsat millioner af ton asbest i europiske bygninger , industrianlg , jernbanevogne fra 1950 ' erne og 1960 ' erne , osv . Jeg er enig med ordfreren i , at man m formode , at der findes asbest i en bygning , indtil det modsatte er bevist .
<P>
Arbejdstagerne vil blive udsat for asbest i mange r fremover p grund af nedrivnings- , fjernelses- , reparations- og vedligeholdelsesarbejder .
Derfor sgte jeg en yderligere stramning af grnsevrdierne med et ndringsforslag , der blev vedtaget af udvalget , og som i realiteten vil halvere den tilladte eksponeringsmngde .
I stedet for en maksimal eksponeringstid p otte timer tager dette ndringsforslag sigte p en maksimal eksponeringstid p fire timer .
Det vil ogs afspejle de aktuelle arbejdsmnstre p en industrivirksomhed , fordi der er langt frre skift end i andre virksomheder .
Med en referenceperiode p otte timer vil arbejdstagerne kunne udsttes for strre eksponeringsmngder i kortere tidsrum p 1-2 timer , hvilket jeg finder uacceptabelt .
Jeg ser gerne denne grnse indfrt for alle arbejdstagere , der udsttes for asbest , med undtagelse af dem , der arbejder med asbestcement .
Jeg tror , at det krver srskilt behandling .
<P>
Det er vigtigt , at vi ikke har forskellige grnsevrdier , sknt der skal vre plads til mindre variationer afhngig af arbejdets art som beskrevet i ndringsforslag 21 , men det bliver behandlet i forligsproceduren .
Jeg vil anbefale parlamentsmedlemmerne at stemme for ndringsforslag 21 samt de sidste seks ord i ndringsforslag 42 .
Som jeg har forstet det , kan vi , hvis ndringsforslag 21 vedtages , stemme for den sidste stning i ndringsforslag 42 , der handler om asbestcement , men det m vi have formanden til at afklare .
<P>
Jeg opfordrer alle til at stemme for denne glimrende betnkning .
Det er et eksempel p et EU-direktiv , der iflge overbevisende videnskabelige og lgelige beviser er ndvendigt for at redde liv i EU .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Fru kommissr , hr. formand , kre ordfrere , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfrerne , bde fru Damio og hr . Meijer , for de har hermed tilfjet endnu en vigtig sten til bygningen af i dette tilflde den europiske arbejdsforholdslovgivning .
Jeg mener , at processen hele tiden skal fortstte , hvilket jeg vender tilbage til om lidt .
Det er strengt ndvendigt med forebyggelse i forbindelse med denne type aktiviteter , og det ved vi ganske udmrket .
Jeg har selv tidligere arbejdet med asbest i forbindelse med fremstilling og tilslutning af rr og rrledninger .
Set i bakspejlet har jeg sandsynligvis optaget utrolige mngder fibre , og jeg ved ikke , hvad konsekvensen heraf bliver , men det var som sagt gr det selv-arbejde .
Og det er netop problemet , for i jeblikket kan vi blot se p , at vi forelgger beslutninger for arbejdstagere , men at vi gr for lidt i forbindelse med forskellige tilhrende faktorer , hvoraf underentreprenrer er blevet nvnt , gr det selv-arbejde hrer ogs til her samt omkringboende .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om , eventuelt gennem miljkommissren , at udforme supplerende regler , som vi kan anvende .
Jeg undlader at nvne alle andre elementer , som angiver betydningen heraf , bl.a. den halve million mennesker , for det har alle andre allerede nvnt .
Jeg vil lige vende tilbage til det , som fru Lynne netop sagde vedrrende asbestcement og sprjteasbest .
Fru Smet var ogs inde p det tidligere .
Jeg fastslr , at det drejer sig om bearbejdning og handlinger med asbest , sprjteasbest eller asbestcement og de fibre , der slipper ud pr. kubikmeter .
Det skal mles , og visse stoffer skal ikke udelukkes fra helheden .
<SPEAKER ID=214 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Damio med betnkningen .
Jeg synes , at det er gldeligt , at Kommissionen nu med sit forslag strammer op p foranstaltningerne til at beskytte arbejdstagerne mod farerne ved at vre udsat for asbest , der jo er et srlig farligt stof , og jeg kan derfor ogs fuldt ud sttte alle de yderligere opstramninger , som findes i ndringsforslagene .
Som fru Thorning-Schmidt gjorde opmrksom p , er der stadig et ulst problem i forbindelse med lovgivningen om asbest .
Det blev fremhvet p Rdets ( beskftigelses- og socialministrene ) mde den 7. marts 2002 .
Det drejer sig om , at det forbud , som indfres i EU fra 2005 , ikke glder for produktion til tredjelande .
Jeg ved , at flere lande , bl.a. Danmark , Tyskland , Sverige og Finland , nskede forbuddet indskrevet i direktivet , men desvrre var det kun et mindretal p Rdets ( beskftigelses- og socialministrene ) mde , som tilsluttede sig denne holdning .
Jeg ved ogs , at Kommissionen har nret modvilje mod at indskrive et direkte forbud i selve direktivet med den begrundelse , at det ikke ville flge den normale procedure og derfor eventuelt kunne give juridiske problemer .
Det er i al fald , hvad jeg har hrt .
Hvis det er tilfldet , vil jeg kraftigt opfordre Kommissionen til at finde en anden lsning , s vi ogs kan f forbudt produktionen af asbest til salg i tredjelande .
Nr det krves , at vores egne arbejdstagere skal tage specielle forholdsregler , kan EU selvsagt ikke forsvare at eksportere til tredjelande , som ikke har de samme ressourcer til at tage deres forholdsregler .
Det er , for at sige det lige ud , umoralsk , og jeg fatter ganske enkelt ikke de medlemsstater , som ikke kan indse det .
EU br naturligvis standse en sdan produktion .
Desuden vil de arbejdstagere , som beskftiger sig med produktion til tredjelande , vre udsat for asbest , hvad enten produktet slges i EU eller uden for EU .
EU er allerede berygtet for sine ambivalente regler over for tredjelande .
En ndring af dette direktiv til ogs at omfatte et forbud mod fremstilling og eksport til tredjelande kunne vre en god begyndelse til at ndre dette forhold .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , det har lnge vret anerkendt , at asbest kan fremkalde alvorlige sygdomme , deriblandt forskellige typer cancer .
Dette stof udgr en fare ikke blot for de arbejdstagere , der udsttes for det , men ogs for folkesundheden generelt .
Kommissionens forslag , der fortjener ros , og som ndrer dette direktiv for tredje gang , udspringer af behovet for at styrke de eksisterende forskrifter til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed , isr i de sektorer , der i dag anerkendes som de farligste .
Direktivforslaget har endvidere til forml at skabe strre klarhed i definitionen af forskellige typer fibre , da der endnu hersker megen uvished , herunder om den risiko , de indebrer ved mindste eksponering .
<P>
Ordfreren , Elisa Damio , har indtaget en afbalanceret holdning p et meget flsomt og meget teknisk omrde , og det vil jeg gerne takke hende for .
Hun lgger vgt p forebyggelse og p reducering af arbejdstagernes udsttelse for asbest , isr ved nedrivning , istandsttelse eller vedligeholdelse af bygninger eller ved egentlig fjernelse af asbest .
De foranstaltninger , der nskes for grnsevrdierne for asbesteksponering , synes dog for vidtgende for asbestcement , der kun indeholder 10 % fibre og derfor indebrer mindre risiko .
<P>
De uddannelsestiltag , som offentlige eller private organer skal afholde udgifterne til , s de sm og mellemstore virksomheder og selvstndige ikke belastes konomisk , er endnu en ndvendig foranstaltning , som fortjener bifald . Det samme glder , at registre og lgejournaler skal opbevares i 40 r .
Med ndringen af dette direktiv opnr arbejdstagerne ikke blot strre beskyttelse og sikkerhed , men arbejdsgiverne slipper ogs af med nogle undvendige bestemmelser .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , som ordfreren forklarede s udmrket , er der med dette direktiv ikke tale om , at man drfter asbests farlighed , men derimod om at tage udgangspunkt i , at dette er en kendsgerning .
Selv om det er ndvendigt med yderligere videnskabelige undersgelser for at skabe fuldstndig klarhed omkring de resterende tvivlssprgsml om de farer , som asbest medfrer for den menneskelige sundhed , er der i Europa s mange asbestofre , at de fleste medlemsstater har forbudt handel med og brug af produkter , der indeholder asbest .
I dag er problemet ogs , at man skal tage hjde for , at asbestrisiciene har flyttet sig fra den ene sektor til den anden , nemlig fra de sdvanlige risici i produktionssektoren - som ganske vist er betydelige , men som kan holdes under kontrol - til risiciene i de sektorer , hvor man kommer i berring med asbest i forbindelse med fjernelses- , vedligeholdelses- , reparations- og nedrivningsarbejde .
Sidstnvnte risici kan vre store og forudsigelige , og derfor er det absolut ndvendigt at holde sig til forsigtighedsprincippet , nr man faststter grnserne for udsttelsen for asbest .
<P>
Desuden vedrrer risiciene ved brugen af asbest ikke kun arbejdstagerne , som er direkte udsat for asbest , men ogs - ganske vist i mindre grad - arbejdstagernes familier og de mennesker , der bor i nrheden af byggepladserne .
Selv om italiensk lovgivning heldigvis er lngere fremme end forslaget til direktiv , er det vigtigt , at vi i dag sttter ordfreren og vedtager betnkningen , for det er ndvendigt at sl klart fast , at man ikke m snke sikkerhedsniveauet p arbejdspladsen .
Vi m aldrig glemme , at en god konkurrenceevne ogs er baseret p en hj social kvalitet , og at arbejdskvaliteten er en vigtig produktionsfaktor .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at ud over de generelle politiske betragtninger , som vi socialdemokrater ikke kan se bort fra , skal det understreges , at den internationale udbredelse af arbejdsulykkers og konstaterede og endnu ikke konstaterede erhvervssygdommes konomiske og sociale omkostninger burde give alle en klar forstelse for , at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ikke bare er en ret , men ogs en fordel for virksomhederne selv og for konomien i det hele taget .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , det skal bemrkes , at Kommissionen ikke har kunnet foresl en grnsevrdi for udsttelse for chrysotilasbest , primrt fordi det har vret umuligt at bevise , at brugen af hvid asbest har forrsaget ddsfald .
Alligevel ved udvalget bedre , og det mener , at forsigtighedsprincippet br anvendes .
Det er kun muligt at beskytte arbejdstagerne ved at anvende en nulrisikopolitik .
<P>
For at vise absurditeten i dette synspunkt skal man bemrke , at et menneske i gennemsnit indnder 20.000 hvide asbestfibre om dagen . Der findes op mod 2 millioner hvide asbestfibre i lungerne p et rask menneske , som alle stammer fra naturlige kilder .
Sknt erhvervsmssig eksponering af store mngder hvid asbest kan udgre en risiko - hvilket er tilfldet , hvis man udsttes for store mngder af alle former for stv - s indrmmer selv den risikouvillige britiske sundheds- og sikkerhedsmyndighed the Health and Safety Executive , at der kun er en ubetydelig risiko ved kontakt med produkter , der er fremstillet af hvid asbest .
Alligevel vurderer vores eget fagforeningsrd , the Trade Union Council , at medtagelsen af hvid asbest i dette direktiv vil koste Det Forenede Kongerige 80 milliarder britiske pund og op mod 500 milliarder britiske pund for hele EU - sandsynligvis uden at redde et eneste liv .
Derfor br Europa-Parlamentet som minimum tage en tnkepause og sende nrvrende lov tilbage til et udvalg for at f en omfattende vurdering af omkostninger og konsekvenser .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , for et r siden besgte jeg en asbestfabrik i Polen . Der vidste man i kommunistperioden , at hver fjerde medarbejder fr eller senere dde af lungekrft eller lungehindekrft .
Oplysningerne var hemmeligstemplede , og fabrikken lukkede frst efter det kommunistiske systems sammenbrud .
Nu str man over for et enormt dekontamineringsarbejde .
Desuden lever de tidligere ansatte i frygt for at blive ramt af en krftsygdom .
<P>
Som jeg ser det , findes der tre sknhedspletter i denne ellers udmrkede betnkning .
For det frste foresls det , at der oprettes nationale fortegnelser over virksomheder , der er egnede til at foretage asbestsanering .
Det er meget bedre med et kompetencebevis til dekontamineringsvirksomheder , som der kan henvises til ved entrepriser .
Et register bliver for bureaukratisk og vanskeligt at hndtere .
<P>
For det andet er det sikkert muligt at krve omvendt bevisbyrde ved mistanke om mesotheliom p grund af asbest p arbejdspladsen , mens det vil vre helt umuligt ved mistanke om lungekrft eller mave- og tarmkrft .
Det er ikke muligt flere r efter en asbesteksponering at vurdere , hvorvidt asbest , rygning eller andre faktorer har vret skyld i en af disse krftsygdomme .
Derimod er der en meget strk sammenhng mellem asbest og mesotheliom .
<P>
For det tredje bver jeg som lge ved tanken om , at EU skal til at opstille diagnosekriterier for sygdomme .
Vi har et verdensomfattende diagnosesystem , der er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen , og det burde derfor ogs vre op til Verdenssundhedsorganisationen at vurdere dette system .
Hvis EU skal opstille diagnosekriterier , bevger vi os ind p sundhedsomrdet , og her har EU ingen lovgivningsmssig beslutningskompetence .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , der er lige i forbindelse med asbest , som er et stort problem for folkesundheden , givet udtryk for forskellige holdninger , som alle gr ud fra den samme konstatering , men nr til forskellige konklusioner , nemlig at der er tale om en vsentlig risiko , som man ikke skal undervurdere , at dataene ikke er tilstrkkeligt talende , og at man ikke skal lbe risikoen ved at gribe ind , hvis det medfrer for mange udgifter for virksomhederne .
<P>
Det er ikke srligt serist .
De sidste konklusioner , som undervurderer en s vsentlig risiko som udsttelse for asbest , skal naturligvis tages i betragtning i samme grad som elementerne i forbindelse med anvendelse af forsigtighedsprincippet .
<P>
Fllesskabslovgivningen havde i frste omgang prioriteret en sdan beskyttelse i forbindelse med produktionen og bearbejdelsen af asbest .
Denne lovgivning har bret frugt , men der mangler stadig at blive indfrt et totalforbud mod produktion af asbest i en rkke lande .
I dag krver problemet med vedligeholdelse med asbest , som blev opdaget tilfldigt i forbindelse med visse arbejder , en ny ramme for indgreb og nye bestemmelser .
<P>
En sdan ndring var ndvendig , men hensigterne i det sledes ndrede direktiv er endnu ikke rigtigt p hjde med problemets alvor .
Fru Damios arbejde , der er et reelt forsg p at ge beskyttelsen af arbejdstagerne , er fremragende . Jeg vil dog gre opmrksom p to punkter .
For det frste problemet med undtagelser . Forslaget til direktiv lever ikke op til vores forventninger p dette punkt , og derfor har vi stemt for ndringsforslag 21 , som efter vores mening er et minimum .
For det andet er der sprgsmlet om ansvaret . Som de sidste afgrelser fra de franske domstole vidner om , skal teksten affattes , sledes at ansvaret affattes s bredt som muligt , fordi begreberne projektansvarlig eller lokalt ansvarlig ikke er prcise nok til at vre helt hensigtsmssige .
<P>
Jeg vil til slut advare alle dem , der ikke sttter alle de minimumsforskrifter , der er foreslet i betnkningen , og derfor ptager sig ansvaret for at bebyrde mange europiske arbejdstageres helbred med tunge risici .
En sdan undervurdering af farerene ved asbest og den manglende anvendelse af forsigtighedsprincippet , som rigtignok er en kostbar procedure , men mindre kostbar end menneskets liv , kan medfre et meget tungt ansvar for arbejdsgiverne .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , mange tak , fru Damio , for denne meget afbalancerede betnkning . Det var sikkert ikke srligt let at udvikle et koncept for fremtiden med de mange forskellige nationale ordninger i EU , hvilket De , fru Damio , alligevel har formet med Deres betnkning .
Netop fordi asbest er et af de farligste arbejdsstoffer , er de mest skadelige typer imidlertid forbudt i nsten alle lande i verden .
Alligevel har vi undertiden vanskeligheder at sls med , ja , ogs med bagatellisering , ogs globalt , f.eks. i WTO for tiden med Canada .
<P>
Der vil vre et forbud mod anvendelse og markedsfring af alle asbesttyper i Europa fra og med 2005 .
Alligevel , fru kommissr , er Deres initiativ til en reform efter vores opfattelse ndvendigt , for p srlige punkter og med hensyn til srlige aspekter var denne reform hrdt tiltrngt .
<P>
Jeg forstr derfor heller ikke PPE-Gruppens holdning , som hr . Prez lvarez netop har givet udtryk for her .
Ud over arbejdstagerne er det naturligvis hensigtsmssigt ogs at beskytte brugerne og beboerne .
Vi kender jo alle skoler , sportspladser , ja , sgar bygninger i EU , som har mttet lukkes p grund af asbestforurening og efterflgende har gennemget en mjsommelig og bekostelig renovering .
<P>
Et vigtigt nyt punkt er forebyggelsen , det vil sige uddannelse i farerne ved asbest og strre ansvarlighed fra arbejdsgivernes side - og ikke alene de store , men ogs de sm arbejdsgivere , herunder underentreprenrer , naturligvis under inddragelse af atypiske arbejdsforhold .
Ogs det er efter min mening ndvendigt .
<P>
Europa br vre et forbillede med hensyn til udvikling og anvendelse af alternative materialer .
Dt er fremtiden , og ikke eksport af asbest til andre lande !
<SPEAKER ID=222 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr. de Miguel , der er det spanske formandskabs statssekretr for Europa-sprgsml , og samtidig byde ham velkommen .
Jeg vil gerne takke for hans forstelse .
Tiden lb fra os , og nogle gange er det hele noget besvrligt .
<P>
Jeg vil lyknske fru Damio med hendes glimrende betnkning om det flsomme og teknisk vanskelige emne asbest .
<P>
Hvis man vil supplere forbuddet mod markedsfring i forbindelse med brugen af asbest og asbestholdige produkter , er det ndvendigt at ndre og opdatere bestemmelserne i det eksisterende direktiv , s de forebyggende foranstaltninger koncentreres om de mest udsatte arbejdstagere , der arbejder med reparationer , nedrivning og vedligeholdelse .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Europa-Parlamentet med kvaliteten af dets ndringsforslag .
Jeg forstr udmrket , hvorfor De insisterer p at hjne beskyttelsesniveauet - ikke blot af hensyn til arbejdstagerne , men ogs af hensyn til miljet og befolkningen i almindelighed .
Det er desvrre ikke muligt inden for anvendelsesomrdet af traktatens artikel 137 , der er grundlaget for dette forslag .
<P>
Jeg vil besvare parlamentsmedlemmernes forslag gennem mine kommentarer og mine begrundelser for at forkaste eller godkende ndringsforslagene .
<P>
Kommissionen kan fuldt ud godkende ndringsforslag 1 , 11 , 17 , 18 , 19 , 22 , 31 , 32 , 34 og 39 , da de forbedrer kvaliteten af teksten og / eller gr meningen mere tydelig .
Sknt jeg er enig i tankerne bag ndringsforslag 2 , 4 , 7 , 8 , 9 , 12 , 13 og 14 , kan Kommissionen ikke acceptere dem p grund af den retlige sammenhng og lovgivningsteknikken .
<P>
Kommissionen er ndt til at forkaste ndringsforslag 16 og anden del af ndringsforslag 25 , fordi arbejdsgivernes ansvar klart er fastlagt inden for rammerne af direktiv 89 / 391 , og fordi yderligere betingelser vil give en vis retlig usikkerhed med hensyn til placering af ansvaret .
<P>
Med hensyn til grnsevrdien kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 15 , 21 og 42 , da de vil indfre to forskellige grnsevrdier med forskellige beskyttelsesniveauer for arbejdstagere , der udfrer forskellige opgaver .
Vi er ogs ndt til at forkaste brugen af tidsvgtede gennemsnit p fire timer , da det vil skabe forvirring ved sammenligning med de samme vrdier i internationale standarder , hvor der bruges referenceperioder p otte timer .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 5 , 10 , 27 , 38 og 40 , da artikel 137 , som direktivforslaget bygger p , ikke omfatter anerkendelse af samt konomisk erstatning for erhvervssygdomme , men udelukkende handler om beskyttelse af arbejdstagere .
Under alle omstndigheder hrer kompensationsprgsmlet ind under nrhedsprincippet .
<P>
I henhold til nrhedsprincippet kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 30 , 33 , 35 , 36 og 37 .
ndringsforslag 29 kan ikke accepteres , da direktiv 89 / 391 plgger arbejdsgiveren at give arbejdstagerne en tilstrkkelig uddannelse og ikke blot at give dem adgang til en sdan uddannelse .
<P>
Kommissionen kan ikke sttte ndringsforslag 41 , da det for aktiviteter med sporadisk og beskeden eksponering vil give undvendige ekstra bureaukratiske byrder for virksomhederne og de nationale forvaltninger uden at give ekstra fordele .
<P>
Endelig mener Kommissionen , at ndringsforslag 3 , 6 , anden halvdel af ndringsforslag 23 samt ndringsforslag 24 , 26 og 28 i realiteten er indeholdt i forslagets forskellige artikler , hvorfor de ikke kan accepteres .
<P>
Inden jeg kommer med en samlet vurdering , vil jeg svare p et egentligt politisk sprgsml : Vil dette direktiv i sin nuvrende udformning forbyde eksport til tredjelande efter 2005 ?
Svaret er desvrre klart : Nej , det kan det ikke .
Det er et af de store diskussionsemner mellem Kommissionen og Rdet .
Et totalt forbud kunne vre lsningen , men i s fald - og Kommissionen har ingen indsigelser imod denne fremgangsmde - m man indrmme , at det er et meget kompliceret problem , fordi vi ved et totalt forbud ikke blot skal tage hensyn til problemer i forbindelse med nedrivning eller vedligeholdelse - samt de arbejdstagere , der eksponeres ved disse aktiviteter - men ogs til det faktum , at der findes en liste over forskellige produkter , der indeholder meget sm og ufarlige mngder asbest , og vi skal se , hvordan vi kan lse dette meget komplicerede problem for det indre marked .
<P>
Der var et sprgsml vedrrende en mulig undtagelse for asbestcement .
Fra en kollega , der er ekspert p omrdet , ved jeg , at der er reelle problemer med dette produkt , og at det derfor ikke kan holdes uden for direktivet .
Det er i det mindste ikke mindre farligt end de andre ting , vi ikke har med .
<P>
Afslutningsvis kan jeg sige , at Kommissionen fuldt ud kan acceptere ndringsforslag 1 , 11 , 17 , 18 , 19 , 22 , 31 , 32 , 34 og 39 .
Den kan delvis acceptere ndringsforslag 20 , 23 og 25 .
Den kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 21 , 24 , 26 , 27 , 28 , 29 , 30 , 33 , 35 , 36 , 37 , 38 , 40 , 41 og 42 .
<P>
Det har vret en meget interessant forhandling , og jeg behver ikke nvne direktivets gennemfrelsesbestemmelser , da alle er enige om , at det er et af de vigtigste direktiver om arbejdsmiljet i vores lovgivning .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen har trukket lidt ud , det beklager jeg , men det sker ofte i parlamentsforhandlinger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Hr . De Rossa beder om ordet til et indlg til forretningsordenen .
Jeg vil bede Dem om udelukkende at komme med indlg til forretningsordenen .
De har ordet .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , der er i hj grad tale om et indlg til forretningsordenen .
Det handler om sprgsml 33 , som jeg i gr hrte var blevet fjernet fra listen over sprgsml af formanden . Jeg protesterede over det tidligere p dagen , og Parlamentets formand hr .
Cox har skrevet til hr . Piqu i Camps med en anmodning om at f mit og ni andre sprgsml tilbage p dagsordenen .
Jeg vil gerne vide , om denne anmodning er blevet efterkommet , inden jeg gr videre .
Kan De besvare dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Hr . De Rossa , rede parlamentsmedlemmer , uden at tage stilling til det , hr. de Miguel siger p Rdets vegne , m jeg konkludere , at Parlamentet og Rdet har en forskellig opfattelse af fristen for indsendelse af sprgsml til sprgetiden .
Jeg vurderer ikke sagen , jeg gr blot opmrksom p situationen .
Parlamentet siger , at fristen udlber fredag den 26. kl .
13.00 , og Rdet siger , at det er den 25. kl .
13.00 .
<P>
Under alle omstndigheder er der 10 sprgsml til Rdet , som ikke kan besvares mundtligt , da de udgr de sidste i rkken .
Enten kan Rdet - efter brev fra vores formand - vlge at besvare dem skriftligt , da de ikke kan blive mundtligt besvaret , eller ogs kan sprgsmlene komme med p nste plenarforsamling , hvilket Parlamentet mener er den drligste lsning .
Jeg hber , at man kan opn en aftale mellem Rd og Parlament , og at sprgsmlene bliver besvaret .
Lad os vre optimistiske .
<P>
Hr. de Miguel , hvis De nske at prcisere noget , fr De ordet .
<SPEAKER ID=226 NAME="De Miguel">
Den korrekte gennemfrelse af sprgetid til Rdet er baseret p fuld forstelse mellem vores respektive institutioner , og respekt for de regler , vi har fastsat .
<P>


I dette tilflde , hvad angr fristen for indgivelse af sprgsml - er det korrekt , som De siger , at vi er af forskellig opfattelse - er tiden , Rdet har til rdighed , meget begrnset , nr man skal forberede svar og f dem godkendt af medlemsstaterne , da jeg jo ikke kan svare p sprgsml her i Parlamentet , inden det er blevet godkendt i Rdet .
<P>

Denne gang har arbejdsperioden desuden vret afbrudt af pskeferien , hvor alle institutioner var lukket i flere dage .
Rdet vil meget gerne undg en situation som den , vi har set i dag , og vi nsker derfor at opn enighed mellem de to institutioner , sledes at vi undgr fremtidige problemer , isr i forbindelse med ferieperioder .
<P>
Det sidste , jeg nsker , er at skabe strid , netop nu hvor det spanske formandskab , som aldrig fr , arbejder p at skabe forstelse mellem institutionerne .
Vi skal ikke lave en sag ud af dette , der var bare ikke tid nok .
Vi manglede ikke kun tid til at besvare alle sprgsml , men det var desuden heller ikke muligt at f dem godkendt af Rdet og delegationerne i Rdet .
<P>
Jeg vil foresl , at vi besvarer sprgsmlene skriftligt .
De ville under alle omstndigheder skulle besvares skriftligt , da klokken nsten er seks .
Vi startede med en halv times forsinkelse , s det er fuldstndigt umuligt at besvare alle de godkendte sprgsml og helt udelukket at besvare yderligere 10 sprgsml .
<P>
Hr. formand , jeg vil alligevel gerne understrege en vigtig ting . Det sprgsml , hr .
De Rossa nvner , drejer sig om Palstina , og jeg vil minde om , at Mellemsten var p dagsordenen i gr , hvor intet ville have forhindret hr .
De Rossa i at stille sit sprgsml om Palstina .
Og at bde jeg og den hjtstende reprsentant , som reprsentanter for Rdet , meget gerne ville have svaret p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Jeg skal nok give alle ordet , men jeg vil bede Dem ...
St Dem ned , hr . De Rossa , tag det roligt og tag plads .
<P>
Jeg vil bede Dem om ikke at hindre de andre medlemmer i at stille sprgsml .
Vi har en time tilbage , og den skal vi ikke bruge p at drfte Parlamentets og Rdets forhold til sprgetiden .
<P>
Jeg vil give Dem ordet , sledes at De meget kort kan redegre for Deres holdning .
<P>
Min erfaring siger mig , at det ville vre umuligt at svare p de frste 30 sprgsml , selv om vi havde halvanden time , og de ville derfor under alle omstndigheder blive skriftligt besvaret .
Hvis man svarer skriftligt , er problemet lst , og hvis ikke , vil Parlamentet sge at opn et mundtligt svar i nste forhandlingsreferat .
Men jeg har stor tiltro til den interinstitutionelle dialog , og jeg er sikker p , at vi kan blive enige .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p , hvad hr. de Miguel har sagt , da jeg ikke nsker en debat .
<P>
Hr . De Rossa , nsker De at komme med et indlg til forretningsordenen ?
Hvis det drejer sig om Palstina , kan jeg sige , at hvis der er er punkt p dagsordenen om et emne , er det normalt at fjerne sprgsml om samme emne fra sprgetiden , efter afgrelse fra Parlamentets formand .
I dette tilflde har formanden bibeholdt sprgsmlene .
Det henhrer under formandens kompetenceomrde , hvilket jeg som mdeformand accepterer .
Hr . De Rossa , De fr ordet .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen . Jeg kan forsikre Dem om , at jeg er helt rolig , men jeg er ikke desto mindre vred .
Jeg takker ministeren for det hensyn , han udviser ved at ptage sig at besvare mine sprgsml skriftligt .
Jeg antager , at han sledes vil svare p den normale mde og inden for den normale tidsfrist .
<P>
Jeg vil gerne pointere over for ministeren , at jeg desvrre ikke er herre over , om jeg fr mulighed for at stille et sprgsml til ham eller en anden minister her i Europa-Parlamentet under forhandlingerne . Det er gruppen , der beslutter , hvem der skal tage ordet .
Hvis jeg havde haft lejlighed til at fremstte disse sprgsml i gr , ville jeg have gjort det .
Jeg tager sagen op som et sprgsml her , fordi indholdet af mit sprgsml ikke blev behandlet i Deres redegrelse i gr .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden.">
Nr hr . Crowley har stillet sit sprgsml , kan De stille et tillgssprgsml .
<P>
Hr . Crowley fr ordet til et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , det drejer sig faktisk ikke om mit eget sprgsml , men om hr . Gallaghers sprgsml , der har nr .
10 . Han var ndt til at forlade Parlamentet tidligere p eftermiddagen , og han glemte at underskrive en anmodning om at lade mig stille sprgsmlet p hans vegne .
Han ringede derfor og bad mig undersge , om det er muligt . Det er Deres afgrelse .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Der er ikke prcedens for , at det kan ske , hvis man ikke har modtaget et brev fra det berrte medlem .
Jeg beklager , men sprgsmlet bortfalder .
Det drejer sig dog om et sprgsml , der var en del af et flles svar , og De kan derfor stille et tillgssprgsml , hvis De nsker det .
<P>
Nu tager vi hul p den time , der er afsat til sprgetid . Iflge programmet forlader rdsformanden os kl .
19.00 .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0014 / 2002 ) .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Bernd Posselt ( H-0166 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : gteskabsbegrebet i EU
<P>
Ved forelggelse af et lovforslag om ikke-gteskabelige partnerskaber i det polske parlament oplyste Joanna Sosnowska fra regeringspartiet SLD , at man derved tog hensyn til EU-normer .
Findes der EU-normer p dette omrde , eller henhrer dette sprgsml , inklusive definitionen p gteskab og familie , ikke snarere i henhold til subsidiaritetsprincippet under de enkelte medlemsstaters lovgivning ?
<P>
Det drejer sig om et forslag , der er stillet i det polske parlament , selv om der i den spanske oversttelse str i en polsk by .
<P>
Jeg giver ordet til hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=235 NAME="De Miguel">
Jeg vil gerne bekrfte over for hr .
Posselt , at der ikke findes nogen EU-normer for partnerskaber , som de nationale love sikrer retten til at gifte sig og stifte familie , og som regulerer udvelsen af disse rettigheder , men der findes ingen EU-normer for partnerskaber .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker Dem for denne prcisering og vil virkelig bede Dem om endnu en gang at forsikre , at Rdet vil gre det klart for medlemsstaterne , at det ikke kan accepteres , hvis bestemte ideologiske grupper forsger at slge ting til medlemsstaterne som acquis communautaire , der ikke er omfattet heraf .
I medlemsstaterne fr man i stigende grad det indtryk , at man vil udstede forskrifter for ansgerlandene p omrder som familie , abort og bioetik og pst , at det skulle vre omfattet af acquis communautaire .
<P>
Jeg vil anmode Dem om at bekrfte utvetydigt over for alle ansgerlande , at disse temaomrder ikke er omfattet af acquis communautaire .
<SPEAKER ID=237 NAME="De Miguel">
Jeg synes , at dette tidspunkt er lige s godt som ethvert andet til at gentage noget , som Rdet og naturligvis det spanske formandskab har gentaget til bevidstlshed , nemlig at EU-traktaterne er kompetencetraktater .
Der er kun det EU-regelvrk , som findes i den primre ret , som er vedtaget i traktaterne og i den afledte ret , som skal basere sig p den primre ret .
Som en gammel spansk konge , Ferdinand af Aragonien , sagde , " s findes alt det , der ikke er skrevet ned , ikke i denne verden " .
P samme mde kan man sige , at alt det , som ikke er med i den primre ret og den afledte ret , ikke findes i EU ' s verden .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Camilo Nogueira Romn ( H-0170 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : De store medlemsstaters magt i EU i fremtiden : Blair-Schrder-dokumentet
<P>
Hvad er Rdets holdning til det dokument , der er underskrevet af den britiske premierminister Blair og den tyske kansler Schrder om medlemsstaternes , herunder isr de store medlemsstaters , indflydelse i EU i fremtiden ?
<SPEAKER ID=239 NAME="De Miguel">
Hr. formand , den flles meddelelse fra premierminister Blair og kansler Schrder omhandler en samling foranstaltninger .
Heri kommer de med en fortolkning af de foranstaltninger , der skal sikre et optimalt resultat af rdenes indsats , ikke kun Det Europiske Rds , men ogs de rd , som udspringer af Det Europiske Rd , og styrke Det Europiske Rds og de vrige rds effektivitet , i srdeleshed Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>

Forslagene , som det ikke vil krve ndringer af traktaterne at ivrkstte , og som i stort omfang er sammenfaldende med forslagene fra den hjtstende reprsentant , Rdets generalsekretr , p Det Europiske Rd i Barcelona , har til forml at bidrage til den aktuelle debat om en forbedring af Rdets funktion med det forml at forberede det p udvidelsen .
<P>
De ved uden tvivl , at Det Europiske Rd i Sevilla nsker at udtale sig om en rkke af de forslag , som generalsekretren , den hjtstende reprsentant for Rdet , forelagde p Det Europiske Rd i Barcelona , netop med henblik p en forbedring og bedre effektivitet af Det Europiske Rds og sektorrdenes arbejde .
Derfor er Schrder og Blairs brev blot endnu et bidrag , der slutter sig til rkken af andre bidrag fra f.eks. den svenske statsminister Persson til denne debat , som allerede er get i gang , og som vi nsker at afslutte p Det Europiske Rd i Sevilla ved at forsge at indfre ndringer , som naturligvis ikke p nogen mde m berre traktaterne , for denne befjelser ligger udelukkende hos konventet og den efterflgende regeringskonference .


<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg forstr , at De ikke vil give mig noget konkret svar p et sprgsml , der har vret til debat i den europiske offentlighed i mange uger , og som nu ogs er blevet tema i det politiske forum , der udgres af det konvent , der skal behandle dette og andre grundlggende forhold i den kommende unionsforfatning .
Jeg vil gerne vide , hr. rdsformand , om de sager , der hrer hjemme p Det Europiske Rds mder , nu skal henvises til netop det kompetente organ , der udgres af det konvent , som hr . Giscard d ' Estaing er formand for .
<P>
Det er en alvorlig sag , at det spanske formandskab , der beklageligvis endnu ikke har sagt noget om EU ' s politiske fremtid , forbliver i udkanten af en debat , som vedrrer et sprgsml , der vanskeligt kan finde en demokratisk lsning , som respekterer den nationale og europiske mangfoldighed uden en unionsregering og et Europa-Parlament med fuld lovgivningskompetence .
<SPEAKER ID=241 NAME="De Miguel">
Jeg gentager det , jeg allerede har sagt , nemlig for det frste at Rdet suvernt kan udstyre sig med de metoder , det nsker , for at opn en strre effektivitet , en strre benhed , en bedre gennemslagskraft og et bedre system i dets drftelser , sfremt det ikke berrer traktatens bestemmelser .
Derfor er der ingen , der kan hindre Rdet i at vedtage en intern forretningsorden , sfremt den respekterer traktaternes bestemmelser .
<P>
Jeg har ogs sagt , at hvis Det Europiske Rd ender med at synes , at der er behov for at ndre nogle af traktaternes bestemmelser , vil de straks blive henvist til konventet , s det kan forberede dem med henblik p regeringskonferencen .
<P>
Jeg vil gerne gentage over for hr . Nogueira , at der ikke er nogen , der forsvarer bevarelsen af den bermte institutionelle trekant , det vil sige Rdet-Parlamentet-Kommissionen , mere standhaftigt end det spanske formandskab .
Derfor kan De vre forvisset om , at der under det spanske formandskab aldrig vil blive beget overgreb mod denne balance , og at Rdet heller ikke vil trffe nogen foranstaltninger , som berrer den primre ret , for det er alene regeringskonferencens kompetence .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa betyder jo forenet i mangfoldighed , og derfor vil jeg gerne stille flgende sprgsml : Hvordan , tror De , vil vetoretten udvikle sig ?
For de mindre stater er den jo dog et meget vigtigt og stort omrde .
Tror De , at det , ogs i betragtning af konventet , vil vre ndvendigt for Rdet at beholde vetoretten p visse omrder i fremtiden ?
<SPEAKER ID=243 NAME="De Miguel">
Dette er et sprgsml for regeringskonferencen , og jeg hber , at konventet vil behandle det som forberedelse til konferencen .
Tillad mig dog at sige til Dem , at De taler om vetoretten , og jeg taler om enstemmighedsprincippet .
Jeg vil gerne minde Dem om , at i de mest demokratiske samfund kan beslutninger enten trffes ved simpelt flertal , ved kvalificeret flertal eller ved enstemmighed , og det , at der skal vre enstemmighed for at trffe beslutninger i Rdet , betyder ikke , at der udves en vetoret , det betyder simpelthen , at der skal gres en strre indsats , for at alle bliver enige .
De er sikkert ogs enig med mig i , at der stadig er emner , som indgr i EU ' s beslutningstagning , der p grund af deres politiske mfindtlighed krver , at Rdet gr en indsats - hele den indsats , der er brug for - for at forene alles nsker .
Det er den positive forklaring , jeg kommer med , for s vidt angr den kendsgerning , at der dog kun findes enstemmighed i meget f aspekter af EU ' s beslutningstagning .
Og sdan vil det blive ved med at vre , sfremt det er politisk ndvendigt for at sikre ligevgten , hvilket , tror jeg , ligger EU-landene meget p sinde .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Frst vil jeg gerne sige til rdsformanden , at kong Ferdinand af Aragonien ikke var en spansk konge , for dengang eksisterede Spanien ikke . Han var konge af Aragonien .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege over for Dem , at Irlands afvisning af at ratificere Nice-traktaten og den modvilje , der er kommet til udtryk i Danmark tidligere , beviser den frygt , som de sm lande har for , at de store lande - superstaterne - kan ptvinge dem deres synspunkter og interesser .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , om det , for s vidt angr sprgsmlet om de sm landes frygt , ikke ville vre bedre at give Europa-Parlamentet fuld lovgivningsbefjelse p alle omrder - uden undtagelse - af Fllesskabet og EU samt krve tilstedevrelse af regeringerne for de historiske nationer , for forbundsstaterne og for de konstitutionelle regioner i ministerrdene , hvilket ville give Rdets beslutninger mere ligevgt , s de ikke er s centralistiske og bliver mere afbalanceret og fordelt fra et territorialt synspunkt .
<SPEAKER ID=245 NAME="De Miguel">
Jeg havde ingen interesse i at besvre Parlamentet med historietimer og slet ikke i at besvre hr . Ortuondo Larrea med en hentydning , der antydede over for ham , at han skulle tage at repetere Spaniens historie , selv om det heller ikke overrasker mig , at han ikke kender den , for det har han ingen interesse i .
<P>
Med hensyn til hans andet sprgsml er det et sprgsml , der tilkommer konventet og regeringskonferencen , og det er ikke genstand for forhandling i Parlamentet for jeblikket .
Rdet kan ikke besvare det .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Jeg vil ganske enkelt forkaste den bedmmelse af mine intentioner , som hr. de Miguel er kommet med , ved at sige , at jeg ikke interesserer mig for Spaniens historie .
Den interesser mig , og jeg kender den .
Jeg vil ikke nu bedmme , om jeg kender den bedre eller drligere eller ligesom eller mere end hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Jeg beder Dem , mine damer og herrer , og alle institutionerne om , at vi koncentrerer os om de forhandlinger , vi har i gang .
Jeg vil lade , som om jeg er en finsk formand , som ikke kender noget som helst til mit lands historie , og ikke komme med noget indlg .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Brian Crowley ( H-0172 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fred i Mellemsten
<P>
Vil Rdet redegre for , hvilke initiativer det har taget i de seneste uger for at skabe nye kontakter med Yassir Arafat p baggrund af den vedvarende og voksende vold i Mellemsten , og vil det yderligere oplyse , hvorledes Rdet kan pvirke eller agter at gre sin indflydelse gldende over for sine forbindelser med Israel for at bringe det voksende og alarmerende antal ddsfald i omrdet til ophr ?
<SPEAKER ID=249 NAME="De Miguel">
Jeg forstr godt , at selv om der i gr var en mere end to timer lang forhandling om dette emne , bliver sprgsmlet ved med at dukke op .
Derfor har jeg ikke noget imod at svare , at det p Det Europiske Rd i erklringen fra 16. marts blev tydeligt understreget , at blodsudgydelserne skal ophre , at der ikke findes en militr lsning p konflikten i Mellemsten , og at der kun kan opns fred og sikkerhed ad forhandlingens vej .
<P>
Rdet er i permanent kontakt med parterne og med andre vigtige aktrer , isr via den hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken , som allerede har besgt omrdet tre gange i r .
Jeg minder om , at rdsformanden har vret der to gange .
EU ' s srlige reprsentant for fredsprocessen i Mellemsten , hr . Moratinos , fortstter sin indsats p omrdet .
<P>
Rdet har arbejdet tt sammen med andre samtalepartnere som f.eks. USA , Rusland og FN , og et bevis herp er det topmde , der finder sted i Madrid i dag mellem de fire aktrer , jeg har nvnt - USA , Rusland , FN og EU ' s formandskab - og det har ogs vret i kontakt med landene i regionen .
Det har ligeledes givet udtryk for sin sttte til det nylige initiativ fra Saudi-Arabiens kronprins , prins Abdallah .
Rdet glder sig over , at dette initiativ har fet opbakning fra Den Arabiske Ligas topmde i Beirut , som EU ' s rdsformand ogs deltog i - for vrigt en handling uden fortilflde , for det er aldrig fr sket , at en EU-rdsformand er blevet inviteret til at deltage i et ministermde i Den Arabiske Liga .
<P>
Jeg mener derfor , at alle prmisserne for freden er kommet p bordet fra EU ' s side , som det ogs blev klart her under vores forhandling i gr , nemlig at kontakterne fortstter , og at vi hber , at mdet i dag munder ud i beslutninger , som gr det muligt at f en jeblikkelig vbenhvile og ligeledes med det samme at indlede fredsforhandlinger for at genetablere roen mellem Palstina og Israel .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for svaret .
Jeg ved , at det er svrt gang p gang at vende tilbage til dette sprgsml .
Men som De kan se , blev mit sprgsml indsendt sidst i februar .
Ligesom min kollega hr . De Rossa fik jeg ikke lejlighed til at tale i Parlamentet i gr .
<P>
Der kommer et tidspunkt i enhver forhandling , hvor man m lgge fljlshandskerne og skride til handling .
Israelerne gav EU ' s delegation et slag i ansigtet ved ikke at tillade samtaler med de ndvendige parter , s man kunne starte en dialog og vende stemningen .
Vi skal vre mere udtalte i vores sttte til en palstinensisk stat , og samtidig skal Israel sikres sin ret til sikkerhed .
Ingen af os kan bifalde eller tolerere de seneste ugers selvmordsbomber .
Men det ville ogs vre forkert af os ikke at fordmme reaktionerne hos de israelske styrker strkt .
Der bliver ikke fred i omrdet , fr parterne kan mdes og arbejde for en lsning .
Fred kan kun baseres p ligevrdig respekt for modpartens territoriale integritet og rettigheder .
<P>
Jeg opfordrer rdsformanden til at udnytte det spanske formandskabs gode reprsentationer til at n frem til en sdan lsning .
<SPEAKER ID=251 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Crowley for hans udtalelser , som jeg er enig i .
Da vi i gr havde en grundig forhandling om dette sprgsml , og Parlamentet her til formiddag har stttet en modig resolution om Mellemsten-sprgsmlet , synes jeg , at vi skal henvise til de konklusioner , vi i gr drog i fllesskab under forhandlingen , og som er blevet afspejlet s udmrket i den resolution , der blev vedtaget af plenarforsamlingen i formiddags .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , mit sprgsml handler om , hvorvidt formandskabet har sprgsmlet om en eventuel suspendering af associeringsaftalen med Israel p dagsordenen .
Der er meget klare menneskerettighedsbestemmelser i denne associeringsaftale .
Meget tyder p , at der anvendes tortur over for palstinenserne . Det rapporteres bl.a. fra israelske menneskerettighedsorganisationer .
<P>
Hvis det er sandt , s er det et klart brud p associeringsaftalen .
Kan rdsformanden oplyse , om han agter at stte dette punkt p dagsordenen og gre det klart over for den israelske regering , at associeringsaftalen kan suspenderes , og at der kan ivrksttes skarpere foranstaltninger i form af f.eks. en handelsembargo , hvis sdanne aktiviteter ikke bringes til ophr ?
<SPEAKER ID=253 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne minde medlemmet om , at netop i gr , p selv samme sted og under afslutningen af forhandlingen , understregede jeg p vegne af formandskabet , at det havde til hensigt at indkalde Associeringsrdet EU-Israel .
<P>
Med hensyn til de foranstaltninger , der kan udledes af vores betragtninger om betimeligheden eller manglen p samme i at gennemfre eller suspendere dele af aftalen , vil jeg ogs gerne minde Dem om , at disse beslutninger trffes ved enstemmighed i Rdet , og at det derfor er Rdet , som i sin visdom skal beslutte , om der skal trffes de foranstaltninger , De omtaler .
<P>
P nuvrende tidspunkt kan jeg kun sige det til Dem , jeg sagde i gr , nemlig at formandskabet arbejder aktivt p at indkalde Associeringsrdet , og at hvis omstndighederne tillader det , kan det mske endda mdes i forbindelse med det kommende Rd ( almindelige anliggender ) , som afholdes i Luxembourg den 15. og 16. april .
Hvis dette p grund af proceduremssige rsager ikke kan lade sig gre , vil vi gre det s hurtigt som muligt .
Men jeg gentager , at t er at sammenkalde associeringsrdet , noget andet er at trffe foranstaltninger , som skal vedtages enstemmigt .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Jeg glder mig over at lytte til hr. de Miguel igen .
Jeg lyttede til ham i gr , og De har faktisk selv meddelt , at formandskabet har til hensigt at indkalde Rdet , og i dag minder De os om , at aftalen med Israel skal vedtages enstemmigt .
<P>
Jeg vil gre sprge rdsformanden om flgende : Hvad er det spanske formandskabs holdning ?
<SPEAKER ID=255 NAME="De Miguel">
Jeg vil gerne sige til Dem , at af respekt for Rdet kan formandskabet ikke have en holdning , selv om jeg tror , at fru Rosa Dez udmrket ved , hvad der er den spanske regerings holdning i denne sag .
Derfor beder jeg Dem om at fritage mig for at skulle give udtryk for den offentligt , for det ville ikke vre i trd med den neutralitet , som formandskabet skal udvise .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Marie Anne Isler Bguin ( H-0174 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fllesskabsprogram for miljundervisning i skolerne
<P>
Formlet med forrstopmderne er at vurdere integrationen af den bredygtige udvikling i fllesskabspolitikkerne .
<P>
Rdet har meddelt , at uddannelse vil blive et centralt emne for Det Europiske Rds formandskab .
<P>
Hvorledes agter Rdet at integrere miljundervisning i skolerne i sine forslag , da emnet ikke er at finde blandt prioriteterne i " Program for det spanske EU-formandskab : Mere Europa " ?
<SPEAKER ID=257 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne svare fru Isler Bguin , at der indtil videre ikke er blevet stillet noget forslag til Rdet om den id om miljundervisning , hun hentyder til i sit sprgsml .
Men jeg vil ogs gerne minde om , at undervisningssprgsmlet ikke hrer under Fllesskabets kompetence , men derimod er medlemsstaternes enekompetence , og jeg glder mig meget over at erfare ( selv om jeg ikke kender det i detaljer , men dog tilstrkkeligt til at kunne bekrfte det ) , at der i strstedelen af medlemsstaterne allerede undervises i miljsprgsml i folkeskolen og gymnasiet , og naturligvis ogs p universitetet .
Men som nvnt hrer det under medlemsstaternes kompetencer og ikke under Fllesskabets .
Den eneste institution , som har initiativret til at stille forslag , er Kommissionen , og da den ikke har det juridiske grundlag til at stille forslag , har den ikke stillet noget .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg havde regnet med at f dette svar , da vi jo godt ved , at uddannelse hrer under medlemsstaternes kompetence .
Jeg stillede imidlertid sprgsmlet , fordi det virkelig haster .
De ved alle , at der overalt kun tales om bredygtig udvikling uden helt njagtigt at vide , hvad dette begreb omfatter .
<P>
Netop p dette punkt skal man handle , og jeg mener , at det kunne vre tiltalende , hvis Rdet og EU tog et initiativ for netop at sikre , at alle skoleelever og gymnasieelever inden for EU kunne f undervisning i " bredygtig udvikling og milj " .
Selv om det ikke hrer under medlemsstaternes kompetence , mener jeg , at der har vret fremsat lignende anmodninger i EU ' s historie .
Jeg synes , at det haster , for man har talt om milj og miljundervisning i 30 r , og i sidste ende sorterer dette omrde stadig under medlemsstaterne og frivilligheden .
Jeg synes , at det er p tide , og at det haster med at trffe foranstaltninger og tage konkrete initiativer .
<SPEAKER ID=259 NAME="De Miguel">
Jeg behver ikke at vre overbevist om behovet for at indfre et universelt element i undervisningsemnerne p europisk plan , svel de historiske som de miljmssige , men jeg svarer Dem det samme , som jeg svarede for et jeblik siden : I EU er der ikke andre befjelser end dem , traktaterne og den sekundre ret giver .
Den primre ret anerkender derfor ikke denne fllesskabsbefjelse .
De ved , at muligheden for at ndre traktatens artikler allerede er blevet rejst p regeringskonferencerne , og dette blev forkastet af flere lande , som jeg ikke vil nvne , men som De kender .
<P>
Derfor kan jeg kun sige til Dem , at det eneste instrument p europisk plan , der kan vkke medlemslandenes forstelse , er Europa-Parlamentet , og jeg opfordrer det derfor til at fremme et forslag eller en beslutning herom , at det fr dette sprgsml p bordet , at det bliver en opfordring til medlemslandenes regeringer .
Da der ikke er mulighed for en flles politik , og Kommissionen derfor ikke kan fremlgge forslag , m de komme fra EU ' s politiske organ , det vil sige Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Francisca Sauquillo Prez del Arco ( H-0179 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ratifikation af Cotonou-aftalen
<P>
Den 6. marts 2002 havde , iflge Rdets egne oplysninger , kun fire medlemsstater , nemlig Danmark , Finland , Det Forenede Kongerige og Sverige , ratificeret Cotonou-aftalen , som blev undertegnet den 23. juni 2000 .
Kun Belgien og Italien har indledt ratifikationsprocedurer i henhold til deres respektive forfatninger . Europa-Parlamentet vedtog sin samstemmende udtalelse den 16. januar 2001 og afsluttede dermed ratifikationen for Det Europiske Fllesskabs vedkommende .
<P>
Hvilke prognoser kan Rdets formandskab opstille med hensyn til ratifikationen af Cotonou-aftalen knap to r efter dens undertegnelse ?
<P>
Hvilke foranstaltninger har formandskabet truffet eller agter det at trffe for at tilskynde de medlemsstater , der endnu ikke har indledt ratifikationsprocedurer , til at gre dette ?
<P>
Mener Rder ikke , at det er ndvendigt at ivrkstte en europisk kampagne for at oplyse borgerne og organisationerne om denne aftale , som faststter forbindelserne mellem EU og 77 udviklingslande ?
<SPEAKER ID=261 NAME="De Miguel">
Jeg vil gerne bekrfte , at der desvrre indtil videre kun er fire medlemsstater , der har ratificeret Cotonou-aftalen , selv om den har vret undertegnet i lang tid .
Det drejer sig i kronologisk rkkeflge om Danmark , Det Forenede Kongerige , Sverige og Finland .
<P>
Rdet vil dog gerne rette den opfattelse , at der kun er to medlemsstater , der har indledt ratifikationsprocedurer .
Sdan forholder det sig ikke . Procedurerne er allerede blevet indledt i samtlige medlemsstater , uden undtagelse , og de er endda ved at vre frdige om kort tid , f.eks. i Spanien .
Efter min mening er det mere et sprgsml om dage end om uger .
<P>
Ratifikationsprocedurerne flger deres normale forlb , selv om processen er lang , og det m forventes , at alle medlemsstaterne , medmindre der opstr noget uforudset , har ratificeret Cotonou-aftalen inden udgangen af indevrende r .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at rdsformandskabet - som allerede var bevidst om situationen - har taget kontakt med alle EU ' s medlemsstater for at opfordre dem til at fremme og fremskynde ratifikationsprocedurerne , og der er intet , der ville glde os mere end at kunne sige , at Cotonou-aftalen allerede er ratificeret med udgangen af vores formandskab , nr det tages i betragtning , at nvnte aftale trder i kraft den frste dag i den anden mned efter den dato , hvor ratifikationsdokumenterne fra EU ' s medlemsstater og fra to tredjedele af AVS-landene - det vil sige 51 - samt Fllesskabets instrument til vedtagelse af aftalen bliver deponeret .
I dag har 42 AVS-lande deponeret deres ratifikationsinstrumenter .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at understrege , at formandskabet erindrer alle de kontraherende parter i Cotonou-aftalen om , at det haster med at f gennemfrt nvnte aftale fuldt ud , da den er et vsentligt element i EU ' s udenrigspolitik om samarbejde og udvikling , og det gjorde jeg allerede som reprsentant for EU ' s rdsformandskab p mdet i Den Parlamentariske Paritetiske Forsamling , som blev afholdt i Kapstaden den 18.-21. marts i r .
Dette bliver naturligvis et hovedpunkt p det mde , som afholdes mellem AVS- og EU-ministrene under det spanske formandskab i Punta Cana ( Den Dominikanske Republik ) den 28. juni .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , p grund af det , De har sagt i dag , og som De ogs sagde i Kapstaden , tror jeg , at Spanien er lige ved at ratificere den .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne p grund af den betydning , som denne associeringsaftale mellem AVS-landene og EU har , og da der allerede er get to r , siden Cotonou-aftalen blev undertegnet , vide , om Rdet , ud over det , de medlemsstater , der har ratificeret den , gr - og som rdsformanden s udmrket har sagt kun er fire - ptnker at lave en informationskampagne rettet mod den offentlige mening i Europa , som nsten ikke har noget kendskab til , hvad Cotonou-aftalen er .
Det samme kan ikke siges om AVS-landene , hvoraf 44 , som De s udmrket har nvnt , har ratificeret den .
Har Rdet til hensigt at benytte dette formandskab og den nuvrende situation i AVS-landene til at gennemfre denne oplysningskampagne ?
<SPEAKER ID=263 NAME="De Miguel">
Jeg tror , at De har meget ret med hensyn til det betimelige i at lave en informationskampagne for de europiske borgere om betydningen af denne forbindelse , den ldste , som EU har med tredjelande , for det er en forpligtelse , som EU har over for alle verdens ulande , en verden , som de europiske lande har grund til at vre srlig ansvarlige over for , da de fleste af AVS-landene har vret koloniseret af de gamle kolonimagter , som i dag er medlemmer af EU .
<P>
Jeg synes , at tidspunktet er optimalt .
Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering er blevet afholdt , og i Johannesburg afholdes der i begyndelsen af september en verdenskonference om bredygtig udvikling , hvor udviklingsfinansiering og alle de aktioner , der udvikles i Cotonou-aftalen , har en fremtrdende plads .
Jeg er naturligvis parat til at drfte dette med Kommissionen - med den ansvarlige kommissr - og til ved hjlp af en kampagne at forsge at bevidstgre de europiske borgere om betydningen af dette instrument , som stter Europa i spidsen for udviklingssamarbejdet i den verden , vi lever i .
Det er srdeles vigtigt , isr nr man tager i betragtning , at vi i Monterrey er blevet mindet om den srlige pligt , de mest udviklede lande har til at hjlpe de mindre udviklede .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Richard Corbett ( H-0183 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kashmir
<P>
Er Rdet enig i , at de seneste hndelser har gjort det endnu mere uopstteligt at finde en udvej i striden om Kashmir ?
<P>
Hvilke skridt vil EU tage for at lede de berrte parter til forhandlingsbordet med henblik p at n frem til en lsning ?
<SPEAKER ID=265 NAME="De Miguel">
Rdet er bekymret over de nylige spndinger mellem Indien og Pakistan , ikke mindst i lyset af omfanget af deres militre opmarch og de to landes atomkapacitet .
Rdet hber , at de to lande p baggrund af de hndfaste foranstaltninger , Pakistan har truffet over for de terrorgrupper , der findes inden for dets omrde , og som opererer i Indien , kan genoptage den bilaterale dialog i Shimla-aftalens og Lahore-erklringens nd .
Rdet hber ligeledes , at denne dialog vil omfatte alle de emner , der er af interesse for parterne , herunder sprgsmlet om Jammu og Kashmir .
Rdet er villigt til at yde hjlp til dialogen , men kun hvis parterne finder det nyttigt .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Er formandskabet enigt i , at Kashmir er et godt eksempel p en konflikt , der har fet lov til at gnave for lnge ?
Mens vi forsteligt nok har vores opmrksomhed rettet mod andre steder - ssom Mellemsten - er der en tendens til , at vi glemmer de meget farlige konflikter andre steder i verden og derfor ikke gr nok for at prve p at lse dem .
<P>
Er formandskabet opmrksomt p , at mange af de EU-borgere , der stammer fra Kashmir - ikke mindst i min egen valgkreds - er meget bekymrede over deres slgtninges ve og vel ?
Er rdsformanden enig i , at det nu er p tide at lgge strre pres p de involverede parter for at f dem til at finde en forhandlingslsning ?
Vi br ikke glemme denne konflikt , mens vores opmrksomhed er rettet mod andre steder .
Vi skal som Europisk Union give den mere opmrksomhed , og om ndvendigt skal vi tilbyde EU ' s tjenester som mgler , hvis det kan hjlpe de involverede parter .
<SPEAKER ID=267 NAME="De Miguel">
Hr. formand , formandskabet er helt klar over , at konflikten i Kashmir er en af disse konflikter , som varer eller har varet lngere , end nskeligt er .
Desvrre har de tilpasninger af det moderne samfund , der er opstet i det 20. rhundrede i den internationale kontekst , gjort , at der i forskellige omrder af de forskellige kontinenter er blusset spndinger op , som ikke har kunnet lses , fordi de er politisk og flelsesmssigt hrdt belastet .
<P>
Det er tydeligt , at Kashmir ikke tiltrkker sig al vores opmrksomhed , men ikke fordi problemet ikke er alvorligt , men netop - og det br roses - p grund af den indsats , som svel Indien som Pakistan har gjort , for at dette brndpunkt , der har vret tt p at udlse en krig , som kunne have fet uoverskuelige konsekvenser , har kunnet holdes nede takket vre den dialognd , der til trods for mange problemer stadig findes mellem Indien og Pakistan .
<P>
Jeg synes , at Rdet har sat overordentlig stor pris p den forsoningsnd , som den indiske og pakistanske regering har udvist , isr i de seneste mneder , hvor der har fundet meget alvorlige hndelser sted med terrorattentater , som har kunnet destabilisere regionen , som allerede var tilstrkkelig destabiliseret p grund af konflikten i Afghanistan .
Formandskabet har naturligvis stillet sig til tjeneste fra frste dag .
<P>
Efter min mening er Pakistan og Indien lande med en stor kultur og gamle traditioner .
De mener , at de er i stand til selv at lse konflikten .
Hvis de behver os , kan De vre sikker p , at vi vil vre til deres rdighed , men for jeblikket giver den dialognd , som hersker blandt de to stater , Pakistan og Indien , anledning til at tro , at de , om end langsomt , har vilje til at lse denne konflikt , som minder om den , der fandt sted i anledning af Indiens deling , da Pakistan fik sin uafhngighed , og som udlste store frustrationer .
<SPEAKER ID=268 NAME="Sprgsml.">
Sprgsml nr . 7 af Cecilia Malmstrm ( H-0187 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Besgsvisum til taiwansk medborger i ledende stilling
<P>
Taiwans demokratisk valgte liberale prsident Chen Shui-bian er af et svensk ssterparti blevet inviteret til Sverige for at deltage i partiets hundredrsjubilum .
Den taiwanske prsident er blevet ngtet indrejsevisum med den begrundelse , at EU ' s visumregler ikke tillader Taiwans prsident indrejse i nogen EU-medlemsstat .
Prsident Chen Shui-bian blev ogs i efterret ngtet visum til Bruxelles .
<P>
" t-Kina " politikken stter benlyse grnser for EU ' s handlefrihed i forholdet til Taiwan .
EU-medlemsstaterne har i lang tid afprvet , hvor grnsen gr i sprgsml vedrrende vore diplomatiske forbindelser til Kina , og har i flere tilflde udvidet den .
S sent som sidste efterr modtog EU f.eks. Tibets leder Dalai Lama .
<P>
Er Rdet parat til at tage sin visumpolitik over for Taiwan op til fornyet overvejelse , s landets folkevalgte prsident fr mulighed for at rejse ind i EU , i det mindste i privat jemed ?
Mener Rdet , at det er en konsekvent politik at tillade besg af Tibets leder , men ikke af Taiwans folkevalgte prsident ?
<SPEAKER ID=269 NAME="De Miguel">
Rdets forordning 539 / 2001 / EF faststter en liste over tredjelande , territoriale enheder og myndigheder , der ikke er anerkendt som stater , i det mindste af en medlemsstat , og hvis statsborgere er forpligtet til at vre i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grnser , og Taiwan str p denne liste .
Det tilkommer medlemsstaterne at trffe beslutning om at udstede eller ngte visum i individuelle tilflde , idet de skal basere sig p de kriterier , der er fastsat i de flles konsulre instrukser , nr nvnte beslutning har med Schengen-konventionen at gre .
Der findes ingen specifik rdsbeslutning , der tvinger medlemsstaterne til at ngte at udstede visum til den person , De henviser til .
Medlemsstaterne har derfor befjelse til at gre det , hvis de nsker det .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Tak , hr. rdsformand , for denne oplysende besked .
Vi diskuterede Kina i morges , og der var stor enighed i Parlamentet om vigtigheden af en dialog og et samarbejde ogs p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Hvis jeg har forstet Deres svar ret , er det helt uberettiget , at den franske , den danske og nu senest den svenske regering med henvisning til EU ' s visumregler har ngtet prsident Chen Shui-bian et indrejsevisum , nr han er blevet inviteret til private arrangementer .
S vidt jeg kan forst , findes der sledes ikke nogen afgrelse fra EU ' s ministre , som man skal holde sig til i dette tilflde , hvilket betyder , at de enkelte lande kan foretage egne vurderinger .
<P>
Finder De det ikke mrkeligt , at man foretager sdanne vurderinger ?
Det sender meget underlige signaler til Kina , samtidig med at vi er meget opsatte p at fremhve menneskerettighedsdialogen og bevare en god samtaletone over for Taiwan i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=271 NAME="De Miguel">
Jeg synes ikke , at der er noget underligt i det , fru Malmstrm .
Det , jeg siger til Dem , er , at Taiwan udgr et politisk problem , som De er bekendt med - og som jeg naturligvis ikke vil komme ind p - og derfor betyder de flles konsulre instrukser ikke automatisk tildeling af visa til personer fra Taiwan , og i srdeleshed til en s betydningsfuld person som regeringslederen .
Et hvilket som helst land i EU , som af sig selv nsker at give indrejsevisum udelukkende til dette land , kan dog gre det , og ingen forhindrer det i at gre det .
Det afhnger naturligvis af den enkelte stats politiske overvejelser , og jeg forestiller mig ikke , at De er uvidende om , at der findes tungtvejende politiske rsager til og kraftigt pres fra Kina om ikke at give denne slags visa .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 af hr. van den Bos .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Da sprgsml nr . 9 og 10 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
Fru Dez Gonzlez har overtaget sprgsml nr . 9 , som er stillet af fru Rodrguez Ramos .
Sprgsml nr . 9 af Mara Rodrguez Ramos ( H-0192 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ophvelse af stoppet for udlndinges adoption af rumnske brn
<P>
Efter opfordring fra flere internationale organisationer vedtog den rumnske regering i juni 2001 at suspendere udlndinges adoption , og den er nu ved at behandle forslag til en ny adoptionslov , som efter sigende er til behandling i parlamentet .
Alligevel vedtoges den 7. december 2001 en " Emergency Ordinance " , hvormed det blev muligt at afslutte de sager , som verserede ved domstolene . Det var ogs i kraft af denne bestemmelse muligt at indfre fritagelser for stoppet for behandling af sager , indtil den nye lov forel .
<P>
Der er mange familier fra Spanien ( 1200 ) og fra andre medlemsstater , som har indledt sager om adoption af rumnske brn .
I nogle tilflde har den rumnske adoptionskomit endog tildelt et barn til adoptivforldre , og disse er s rejst til landet for personligt at hente barnet inden suspenderingen .
Dette er tilfldet med sytten spanske anmodninger , hvor de rumnske myndigheder har godkendt en adoption , og hvor sagerne nu befinder sig hos den rumnske adoptionskomit med henblik p behandling ved de rumnske domstole .
<P>
Hvad har Rdet foretaget sig , eller hvilke initiativer ptnker det at trffe over for de rumnske myndigheder med henblik p at afslutte disse sytten sager , og hvilke initiativer vil Rdet ivrkstte , for at der for de familier , hvis sager er blokeret og siden 2000 har vret under administrativ behandling , snarest kan findes en lsning p en pinagtig situation , som allerede er blevet trukket i langdrag alt for lnge ?
Sprgsml nr . 10 af Pat the Cope Gallagher ( H-0219 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Internationale adoptioner og Rumnien
<P>
I juni 2001 ophrte den rumnske adoptionskomit med at henvise brn til internationale adoptionsfonde og indstillede registreringen af nye udenlandske familier , der nskede international adoption , i mindst t r .
Vil Rdet oplyse , hvilke skridt den vil tage for at forsge at f hvet dette moratorium p internationale adoptioner i Rumnien , og om det er sikker p , at der gres nok for at integrere brnepasningspolitikken i andre sektorpolitikker ?
<SPEAKER ID=274 NAME="De Miguel">
Hr. formand , De havde tilfldigvis forsdet for sprgetiden under mdet i marts .
P njagtig samme tidspunkt og under selv samme sprgetid svarede jeg hr . Gil-Robles Gil-Delgado p et sprgsml , hvor jeg udtalte mig klart om dette emne .
<P>
Det sprgsml , der stilles nu , er identisk . Jeg kunne henvise til det , jeg svarede hr .
Gil-Robles Gil-Delgado , men det vil jeg ikke gre . I stedet vil jeg lse mit svar ordret op , s det bliver klart , at Rdet ikke har skiftet mening fra marts til april :
<P>
" Hr. formand , EU har systematisk prioriteret sprgsmlet om menneskerettigheder og beskyttelse af menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal i dets forbindelser med ansgerlandene .
<P>
Dette sprgsml er et vigtigt element i frtiltrdelsesstrategien for hvert af disse lande i overensstemmelse med de politiske krav til tiltrdelse , som blev fastlagt af Det Europiske Rd i Kbenhavn i 1993 .
<P>
I Rumniens tilflde er brneforsorg et af de specifikke omrder , som frtiltrdelsesstrategien dkker .
I Kommissionens periodiske rapport for 2000 om Rumniens fremskridt mod tiltrdelse , gav Kommissionen udtryk for sin bekymring over en adoptionslovgivning og -praksis mellem forskellige lande , der tillader , at overvejelser , som ikke er i den mindreriges bedste interesse , pvirker adoptionsbeslutninger .
P grund af dette og andre tegn p bekymringer besluttede Rumniens regering at suspendere de internationale adoptioner .
I det reviderede tiltrdelsespartnerskab med Rumnien , som Rdet vedtog den 28. januar 2002 , faststtes det blandt prioriteter og mellemliggende ml , at Rumnien skal hndhve moratoriet om international adoption , indtil der er vedtaget ny lovgivning , som bedst muligt varetager barnets interesserer og er forenelig med Rumniens internationale forpligtelser , og indtil den administrative kapacitet til at gennemfre den nye lovgivning er til stede .
Samtidig med at Rumniens regering hndhvede det generelle moratorium , vedtog den i december 2001 foranstaltninger for at fuldfre adoptionsprocedurerne i de sager , der allerede var bragt for domstolene , da de internationale adoptioner blev suspenderet .
Rdets formandskab mener , at adoption af brn , for hvilke adoptionsprocedurerne allerede er indledt i medlemsstaterne med alle juridiske garantier , br fuldfres inden for en rimelig tidsfrist .
"
<P>
EU ' s rdsformand - den spanske regeringsleder , hr . Aznar - fik dette lfte , da han besgte hr .
Iliescu og hr . Nastase i november 2001 i en rundrejse til hovedstderne fr indledningen af formandskabet .
Vi fik dr garantier for , at de ville fremme adoptionerne , og at de ydermere ville indfre al ndvendig lovgivning . Formandskabet gjorde det derfor allerede , fr dets periode begyndte , og nu har det til hensigt - som det blev nvnt i svaret - " at flge situationen i Rumnien meget nje p dette punkt , navnlig gennem de organer , der er oprettet som led i den europiske aftale , det vil sige associeringsrdet og associeringsudvalget .
"
<P>
Jeg skal nvne , at dette sprgsml ogs blev bragt op p det sidste mde i associeringsrdet , og at vi ogs har rejst det bilateralt , svel over for premierministeren , hr . Nastase , som over for udenrigsministeren , hr .
Geoana .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , De har faktisk sagt det , der er en ny lovgivning , et hastedekret , som gr det muligt at smidiggre nogle forretningsgange .
<P>
Hr nu her , hr. de Miguel , jeg nsker ikke , at Rdet skifter mening , og jeg mener ydermere , at det er ndvendigt at beskytte brnene , men synes De ikke , at vores regeringer burde vre mindst lige s effektive som de nordamerikanske embedsmnd ?
De ved jo , at der i februar , efter den rumnske premierministers besg i USA , ved anvendelse af netop dette nye dekret og af den nye lovgivning er blevet bevilget 19 brn til adoption af nordamerikanske familier .
Tror De ikke , at nr dette dekret er i kraft , og adoptionerne er kommet ud af ddvandet , at lsningen ligger i et ordentlig udvet politisk pres , hvor brnene ydes beskyttelse , men hvor den rumnske regering samtidig afkrves ligebehandling , for s vidt angr de europiske familier ?
Tror De ikke , at hvis hr . Aznar satte dette sprgsml p dagsordenen igen , hvis han lftede rret , hvis han tog politisk kontakt p hjt niveau , ville dette sprgsml - som berrer mindst 17 spanske familier , som har fet tildelt brn - blive bragt ud af ddvandet , sdan som det er sket for nordamerikanerne ?
Det tror jeg , hr. rdsformand , og jeg beder Dem om at gre det .
<SPEAKER ID=276 NAME="De Miguel">
Jeg gentager blot over for Dem , at EU ' s formandskab faktisk allerede har taget skridt , fr det overtog formandskabet , som formede at bringe sprgsmlet ud af ddvandet .
Samtidig er dette sprgsml blevet bragt op igen - sidste gang p Det Europiske Rd i Barcelona - og jeg kender ikke de foranstaltninger , som Rumnien har truffet med hensyn til de nordamerikanske brn , og jeg kender heller ikke detaljerne omkring de adoptioner , som er fremmet med hensyn til andre brn fra EU .
Jeg minder Dem om , at formandskabet ikke gr forskel p nationaliteter . For os er alle brn fra EU ens , uanset om de er spanske eller fra enhver anden EU-medlemsstat .
Jeg kender ikke antallet af dem , som er bragt ud af ddvandet , men jeg har indtryk af , at de er p rette vej .
Jeg vil under alle omstndigheder sige til Dem , fru Dez , at vi naturligvis ikke vil sky nogen anstrengelser , og at vi , hvis der bliver behov for nye skridt , vil gre det med stor fornjelse .
Jeg noterer mig det , og jeg vil srge for at viderebringe det til rette vedkommende og ogs selv tage de forndne skridt .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg takker rdsformanden , fordi han er s rlig at sige , at han har givet det samme svar som i sidste mned .
<P>
Mit tillgssprgsml handler specielt om de mange informationer , vi rder over her i Parlamentet takket vre en rapport , som baronesse Nicholson of Winterbourne har udarbejdet for Parlamentet .
Det er en fordel for mange brn at blive bortadopteret , fordi det giver dem en bedre chance for at f et godt liv .
Det glder isr for et stort antal alvorligt handicappede brn p brnehjem i Rumnien , som kan finde villige vrtsfamilier i EU-landene .
Disse familier hindres nu i at adoptere det , der i mange tilflde er unskede brn i Rumnien og andre lande - specielt i Amerika .
Der er mange familier i EU , som er villige til at adoptere brn med alvorlige traumer og handicap , det vre sig fysiske svel som psykiske .
De er de desvrre blevet forhindret i .
<P>
Kunne man ikke indfre et prioriteringssystem for denne type adoptioner ?
<SPEAKER ID=278 NAME="De Miguel">
Hr . Crowley , jeg besger ofte Rumnien i forbindelse med mit arbejde , og jeg har ved forskellige lejligheder haft lejlighed til at se den elendighed og den ulyksalighed , der findes p asylerne , p brnehjemmene for brn , som er forldrelse eller er blevet skilt fra forldrene .
Jeg kan ikke andet end vre enig med Dem i , at disse brn naturligvis ville have det meget bedre hos en familie end i en barmhjertighedsinstitution . Desuden mangler disse institutioner normalt bde midler og penge til at tilbyde brnene et vrdigt liv .
<P>
Men adoptionssprgsmlet er et srdeles flelsesladet sprgsml i disse lande , og da det er flelsesladet , er det ogs srdeles politisk , og den rumnske regering har netop mange vanskeligheder med at bringe orden i huset , for s vidt angr dette sprgsml , som ikke har vret fri for de ekstraordinre korruptionssager , som har besudlet det offentlige liv i landet .
<P>
Jeg synes , at vi skal give hr .
Nastases nye regering et tillidsvotum , for han er en hderlig premierminister , som forsger at etablere et system uden korruption , der i strre omfang baserer sig p respekt af rettighederne og af menneskerettighederne , hvilket han bliver afkrvet i kraft af Kbenhavnskriterierne og som EU-ansger . Jeg synes , at vi skal give ham det ndvendige rderum , s han kan reorganisere brneadoptionsordningen .
Men da det under alle omstndigheder berrer mange familier , er det et humanitrt sprgsml .
Der er ogs problemet med dem , som stadig venter p brnene . Vi skal bekymre os om dem , og bagefter skal vi give den rumnske regering rderum til at f etableret en fuldstndig gennemsigtig adoptionsordning , som gr det muligt , at s mange rumnske brn , som ingen familie og formue har , kan finde en bedre fremtid i europiske eller amerikanske familier .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Jeg takker med stor glde Rdet for de mange kommentarer til dette vanskelige sprgsml her i dag .
Jeg tager ordet , for sknt Rdets holdning ikke er ndret , har den rumnske regering gjort et stort stykke arbejde , og jeg vil gerne anbefale Rdet at lse den rapport om internationale adoptioner , der for f dage siden blev udsendt af en uafhngig gruppe , og som premierministeren bestilte .
Rapporten er nu blevet vedtaget , og den vil blive offentliggjort og promoveret , s snart de sidste detaljer er faldet p plads .
<P>
Denne nye rapport er meget vigtig , specielt med hensyn til at deblokere igangvrende sager , hvilket ganske givet vil glde min gode og eminente kollega hr .
Gil-Robles Gil-Delgado . Men vi skal huske p , at det ikke kun er familier i Spanien og Nordamerika , der rammes af den korruption og handel med brn , som Rdet har omtalt .
Der findes tusindvis af brn i Rumnien , der har egne familier , men som er blevet revet bort fra dem .
Derfor skal hele systemet styrkes , fornys og revideres , sdan som Rdet sagde .
Det er en meget vigtig sag for specielt de alvorligt handicappede brn , og jeg er sikker p , at den nye rapport ogs vil hjlpe med hensyn til prioriteringer .
<P>
Mit sprgsml til Rdet affdes imidlertid af min store bekymring over angiveligt velfunderede beretninger om , at USA - mske p grund af sprgsmlets flsomhed - knytter Rumniens potentielle NATO-medlemskab , som Parlamentet sttter 100 % , sammen med ophvelsen af moratoriet for internationale adoptioner .
Hvis det er sandt , vil Rdet s fremstte en erklring om , at det er en meget upassende fremgangsmde ?
<SPEAKER ID=280 NAME="De Miguel">
Mit svar bliver meget kort : Jeg nsker ikke at blive ved med at drfte dette sprgsml .
Baronesse Nicholson of Winterbourne er kommet med et meget vigtigt bidrag til relationerne mellem EU og Rumnien med sin rapport , som vi alle kender , og som rumnerne naturligvis kender bedre end os .
Jeg tror derfor , at hun er udmrket klar over , at mange af disse sprgsml er ved at blive lst , og at det ikke ser ud til , at dette er det rette tidspunkt til at blive ved med at spekulere over adoptionssprgsmlene i Rumnien .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , min sprgsml bliver meget kort .
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om hans oplysninger er , at der var ca .
3.500 internationale adoptioner i Rumnien om ret , og at det samme antal brn boede p brnehjem ; om der i dag er mindst 50.000 brn p brnehjem , for s lser denne ordning ikke problemet ; og om den rumnske regering p grund af behovet for at afskaffe korruptionen virkelig er fritaget fra et grundlggende princip i EU , nemlig at de gldende love ikke har tilbagevirkende kraft i forhold til dem , som adoptionerne hidtil er blevet behandlet efter .
<SPEAKER ID=282 NAME="De Miguel">
Jeg er virkelig ikke i stand til at prcisere antallet af brn , som befinder sig p brnehjem .
Det drejer sig naturligvis om titusindvis .
Jeg er ogs enig i , at en mere human mde at give disse fremtidslse brn en chance netop er at fremskynde adoptionerne .
Jeg har dog allerede sagt , at jeg mener , at dette er et alvorligt politisk problem for den nye rumnske regering , som rkker langt tilbage i tiden .
Regeringen gr en stor indsats for at lave en lovgivning og f orden i adoptionssprgsmlet , som ydermere er srdeles flsomt , da det berrer den rumnske befolkning i almindelighed .
Jeg synes derfor , at vi skal lade tvivlen komme den til gode og tro , at hr . Nastases regering vil ivrkstte denne nye lovgivning og genetablere den rytme i adoptionerne , der var tidligere .
<P>
Princippet om tilbagevirkende kraft er en valgmulighed for den rumnske regering , der , hvis den nsker det , kan anvende den gamle lovgivning eller vente p at anvende den nye .
Under alle omstndigheder har vi allerede fet et lfte om , at de brn , som var underlagt den gamle lovgivning , bliver overdraget til familierne , og det er det , der sker for jeblikket .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Jonas Sjstedt ( H-0193 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udbygning af SIS 2-registeret
<P>
I Rdet behandles for jeblikket et forslag om at udvide registreringen via SIS-registeret til ogs at omfatte skaldte " ballademagere " , f.eks. fodboldbller og voldsomme demonstranter .
<P>
Vil Rdet bne mulighed for , at ogs demonstranter , som ikke har beget lovovertrdelser , skal kunne registreres i SIS-registeret ?
<SPEAKER ID=284 NAME="De Miguel">
Hr. formand , sprgsmlet henviser til det belgiske forslag om at lade SIS-indberetningerne ( Schengen-informationssystemet ) omfatte personer , om hvem det vides , at de har beget handlinger , der er anerkendt som forstyrrelse af den offentlige ro og orden , og som kan blive til ballademagere i forbindelse med visse begivenheder som f.eks. sportslige , sociale og kulturelle begivenheder eller en hvilken som helst demonstration .
<P>
Hensigten var at sidestille disse informationer med indberetninger i henhold til Schengen-konventionens artikel 99 , selv om formlet er et andet , nemlig at hindre disse personer i at deltage i visse begivenheder , i stedet for at gennemfre en specifik og diskret overvgning som den , der har fundet sted for nylig .
<P>
Ministrene diskuterede dette forslag p mdet i Det Blandede Udvalg den 7. december 2001 .
Der var meningsforskelle , og nogle delegationer modsatte sig kraftigt forslaget .
Der har derfor ikke vret en detaljeret undersgelse af sprgsmlet p ekspertniveau , og de eventuelle betingelser for registrering af disse oplysninger om nvnte personer , sfremt det besluttes at indberette dem , er heller ikke blevet prciseret endnu .
Det er derfor ikke muligt p nuvrende tidspunkt at komme med et definitivt svar p sprgsmlet , men p baggrund af de aktuelle holdninger tror jeg ikke , at det er sandsynligt , at dette forslag vil nyde fremme i den nrmeste fremtid , og endnu mindre sandsynligt , at det kommer til at omfatte personer , der ikke har beget forbrydelser .
<P>
Rent informativt understreger Rdet , at der er et beslutningsforslag fra Rdet om sikkerheden ved internationale fodboldkampe .
I nvnte beslutningsforslag foresls der udveksling af politimssig information mellem nationale fodboldinformationscentre , men det er ikke tanken at anvende SIS til dette forml .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg takker rdsformanden for svaret .
Mit nste sprgsml gr p , om dette forslag sendes til fornyet behandling i en arbejdsgruppe eller i Ministerrdet .
Er det med p dagsordenen for de kommende mder ?
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det er et vigtigt sprgsml om retssikkerhed .
Det handler om en mulig begrnsning af menneskers grundlggende rettigheder , retten til at rejse og retten til at tilkendegive sin mening i en demonstration .
Der skal vre meget strke bevggrunde , hvis man skal indfre sdanne begrnsninger .
Det m vre et absolut krav , at der findes en dom , s begrnsninger ikke bare indfres p grund af f.eks. en politisk mistanke .
Jeg er glad for Rdets svar om , at det ikke finder det praktisk muligt at registrere personer , der ikke er dmt for lovovertrdelser , i et sdant register , og at det finder en sdan beslutning meget usandsynlig .
<SPEAKER ID=286 NAME="De Miguel">
Jeg synes , at jeg har vret tilstrkkelig eksplicit , hr .
Sjstedt . Rdet har ikke vret modtagelig for iden om at lade SIS omfatte registreringer af personer , som udelukkende er kendt for deres aktiviteter i forbindelse med forskellige begivenheder , der ligger ud over det normale , for det ville betyde en helt uacceptabel indberetning af personer , der ikke har beget nogen lovovertrdelse .
SIS registrerer udelukkende forbrydere .
<P>
Sfremt der kan forudses forstyrrelser af den offentlige ro og orden i anledning af sportslige eller politiske begivenheder eller demonstrationer , som det er sket tidligere , er det meget mere effektivt med diskret overvgning af personindrejser og grnser end at foretage disse registreringer , som ikke kun er ubehagelige , men ogs imod hele vores samfundstradition .
Jeg vil gerne sige til Dem , at den sidste lejlighed , hvor der blev foretaget diskret overvgning , netop var i forbindelse med Det Europiske Rd i Barcelona , og at det for at undg , at byens gader blev omdannet til en slagmark , som det skete i Genova , og ved hjlp af en midlertidig ophvelse af Schengen-aftalen , blev muligt for det spanske politi at stoppe nogle ballademagere , som f.eks. havde kller og baseball-bats med til at delgge udstillingsvinduer , ved grnsen .
Der blev beslaglagt mere end 2.000. Alle personer fik lov at komme ind , undtagen dem , der bar redskaber , der kunne bruges til destruktive handlinger .
<P>
Denne overvgning er formentlig mere effektiv end offentliggrelse af lister over personer , der i teorien ikke har beget en lovovertrdelse , og som der derfor ikke er nogen grund til at registrere .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Jeg ville ikke have stillet sprgsmlet , hvis rdsformanden ikke selv havde nvnt Genova .
Jeg vil gerne gre formanden opmrksom p , at der var kontrol , og f.eks. blev et skib med grske demonstranter tvunget til at vende om .
Og dette hindrede ikke episoder med ddsofre i Genova , hvilket viser , at problemet ikke ligger hos demonstranterne , men hos politiet og myndighederne , som vlger en repressiv taktik over for demonstranterne . Og det er et problem , vi har klaget over mange gange .
<SPEAKER ID=288 NAME="De Miguel">
Hr. formand , det er i sandhed ikke et sprgsml , men jeg vil med glde besvare Deres forslag , og det forholder sig faktisk sdan , at hverken overvgning , diskret eller ej , eller lister i det integrerede informationssystem vil kunne hindre , at der opstr ubehagelige handlinger under demonstrationer , og jeg synes , at det spanske formandskab med stolthed kan sige , at der ikke fandt nogen voldshandlinger sted i Barcelona , hverken mod folks ejendele eller ejendom eller mod demonstranterne , for politiet udvede - naturligvis - sin pligt til kontrol og overvgning med tilstrkkelig respekt for demonstranterne , og det forsgte altid at adskille ballademagerne fra de folk , der demonstrerede i god tro .
Man skal huske , at demonstrationen i Barcelona var en virkelig ekstraordinr manifestering af borgernes sammenhold , og at der ydermere ikke er fortilflde med en s stor demonstration , hvor der ikke har fundet voldshandlinger sted .
Jeg er derfor fuldstndig overbevist om , at den bedste mde at undg disse hndelser p er at udve en effektiv overvgning , og at politiet forstr at gre sit arbejde effektivt , som det var tilfldet under Det Europiske Rd i Barcelona .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er opbrugt , vil sprgsml nr . 12-40 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg har deltaget i mange sprgetidssessioner her i Parlamentet , og hvis jeg foretager en sammenligning , er det min opfattelse , at hr. de Miguel udver en vis form for parlamentarisk fribytteri , for han taler meget langsomt , men ikke mindst lser han meget langsomt , hvilket er mere pfaldende .
<P>
Jeg er god til spansk , og jeg fortolker det som en parlamentarisk list for at forsinke forhandlingen .
Jeg tror , at hvis vi lavede en komparativ fonetisk , fonologisk og tidsmssig undersgelse , ville vi se , at der har vret rdsformnd , som har gennemfrt fantastiske sprgetidssessioner og brugt meget tid p forklaringer , men det er ikke tilfldet her .
<P>
Efter min opfattelse er der her tale om et vist parlamentarisk fribytteri for bevidst at forsinke forhandlingen , s der ikke er tid til s mange sprgsml .
Derfor beder jeg formandskabet om at se p sagen for det tilflde , at der er behov for en formaning til hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Nu kan jeg godt sige til Dem , fru Izquierdo Rojo , at min opfattelse overhovedet ikke stemmer overens med Deres vurdering , som er meget personlig .
<P>
Dette er ikke en bemrkning til forretningsordenen .
De er i Deres gode ret til at give udtryk for Deres holdninger skriftligt , men formandskabet kan allerede nu oplyse , at det hverken vil lave en fonologisk eller tidsmssig undersgelse , og at det mener , at hr. de Miguel , i henhold til dets kriterium , besvarer sprgsmlene .
Nogle gange kan medlemmerne lide dem og andre gange ikke , fru Izquierdo .
Det er elementrt , ikke sandt ?
<P>
Hvis hr. de Miguel p grund af hentydningerne nsker at komme med et svar , har han ordet .
<SPEAKER ID=292 NAME="De Miguel">
Jeg synes naturligvis , at det grnser til det uhflige at komme med denne bemrkning , netop i dag , hvor Parlamentet har ladet mig vente i en halv time p indledningen af sprgetiden , fordi der var en anden forhandling i gang .
Jeg har ikke bebrejdet Parlamentet denne forsinkelse i dets forhandlinger , for det forekommer mig helt normalt .
Jeg synes , at det er helt utroligt , at nogen kan bebrejde mig , at jeg spiller tiden ved at besvare nogle sprgsml , nr det er Parlamentet selv , der har ladet mig vente i en halv time .
Det burde fru Izquierdo Rojo vide .
For vrigt er det ikke frste gang , at jeg taler i et parlament - heller ikke i dette - og der er aldrig nogen , der har beskyldt mig for fribytteri , tvrtimod .
Jeg synes , at jeg lser hurtigt nok , og at jeg taler tilstrkkeligt hurtigt til , at man ikke kan bebrejde mig noget .
Derfor protesterer jeg formelt , hr. formand , mod disse udtalelser , der som minimum grnser til det uhflige .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden.">
Hr. de Miguel , jeg beder Dem om undskyldning for , at sprgetiden kom for sent i gang .
De ved , at det ikke afhnger af mdets formand , for det er ndvendigt at afslutte den forrige forhandling . Jeg har allerede givet helt klart udtryk for , at formandskabet p ingen mde er enig i nogen af de ting , fru Izquierdo Rojo har givet udtryk for .
<P>
Vi vil ikke nu rejse et problem mellem Parlamentet og Rdet , det er meningslst .
Jeg er som formand for denne session meget tilfreds med rytmen og besvarelserne og Deres samarbejde med Parlamentet .
Bagefter kan vi kritisere , eller de medlemmer , der finder det ndvendigt , kan kritisere - som det sker i alle verdens parlamenter - arten af besvarelserne .
<P>
Jeg er sikker p , at fru Izquierdo Rojo kan vre enig med mig i denne vurdering , selv om det ikke er tilfldet lige nu .
Men fra formandskabets side er der ingen tvivl om det engagement , som rdsformanden har udvist her til aften , og i det omfang , De har krvet det , og i strre omfang , end De har krvet det , med den strste hflighed , jeg takker for hans tilstedevrelse her i salen .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0020 / 2002 ) af Skinner for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital ( RCAP ) ) ( KOM ( 2001 ) 605 - C5-0015 / 2002 - 2001 / 2213 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=298 NAME="Skinner (PSE)">
Hr. formand , Lissabon-topmdet resulterede frst og fremmest i en mlstning om at gre Europa til verdens mest dynamiske og videnbaserede konomi inden 2010 , og det er grunden til , at vi faktisk har en handlingsplan for risikovillig kapital i dag .
Det var optimistisk af regeringerne at opstille dette ml , men det er ikke urealistisk , og det ligger inden for deres rkkevidde .
Det er ndvendigt med stimulerende rammer , hvis vi skal fremme hjvkstindustrier som f.eks. informations- og bioteknologi , og det er det , der skal skabe nye arbejdspladser .
De sm og mellemstore virksomheder er en del af denne proces , og det er det , det handler om - at skaffe den ndvendige finansiering til at generere sdanne virksomheder .
<P>
Hvorfor har vi brug for en handlingsplan for risikovillig kapital ?
Hvis vi sammenligner Europas og USA ' s evne til at generere virksomheder og egenkapitalfinansiering , specielt blandt de mindre virksomheder , s giver venturekapitalaktiviteterne udtryk for , at europernes villighed til at konkurrere halter langt bagud .
Der skal opstilles rammer , s vi kan afstikke Europas fremtid .
<P>
Til en start - og her har Kommissionen gjort det rimeligt godt p Parlamentets foranledning - skulle de vsentligste hindringer fjernes , og der skulle opstilles referencepunkter for , hvornr de skal fjernes .
Nu har man identificeret rammerne for disse referencepunkter .
Det frste er opdeling af markeder .
Hvordan skaffer virksomhederne sig glds- og egenkapitalfinansiering i EU ?
Der tegner sig forskellige og kontrasterende billeder i de 15 medlemsstater .
P den ene side er der noget , der bedst kan beskrives som spirende markeder , mens der p den anden side findes mere sofistikerede og udviklede strategier .
Mange sm og mellemstore virksomheder finansieres med bankln .
<P>
Det er meget hensigtsmssigt under nogle omstndigheder , men ikke altid ideelt til nye og spndende projekter eller ved overfrsel af forretningsaktiviteter .
P omrder med et betydeligt element af risiko - f.eks. ved dotcom-selskaber - kan bankln vre uhensigtsmssige og uigennemfrlige .
S er der behov for alternative processer - f.eks. lokale net af private investorer , grupper af investorer eller private investorer - der bringer idfolkene sammen med investorerne .
P institutionelt plan er det f.eks. muligt at blive noteret p AIMS-markedet i Det Forenede Kongerige eller at investere pensionsmidler med mulighed for et strre afkast end ved investering i obligationer og sikre papirer .
<P>
Set i lyset af nsket om et strre afkast fra lovende nye og ekspanderende virksomheder , er det mske ikke overraskende at hre , at der er opstet en helt ny industri p dette omrde .
Samtidig betyder disse investorers forsigtige fremgangsmde - og brugen af princippet om anvendelse af den forndne omhu - at spontanitet ikke indgr i risikovurderingen , sdan som man oprindeligt kunne have troet .
Hvis EU nsker en plads i industrivkstens og konkurrencens " frste division " , har finansieringen af morgendagens industrier stor betydning .
Det er den barske virkelighed for et marked , der bremses - ikke blot af den langsomme finansiering med ogs af de institutionelle og lovgivningsmssige hindringer , der omgrder den videre udvikling i EU .
<P>
Lad os se p nogle af disse hindringer .
P den administrative side er det rart at se , at de administrative formaliteter vedrrende virksomhedsdannelse nu er udmntet i en statut for det europiske selskab .
Det danner grundlaget for den udvikling , vi nsker .
<P>
Jeg har ogs bemrket , at Generaldirektoratet for Erhvervspolitik i januar 2002 startede p at evaluere ledelsen i nystartede virksomheder .
Omkostningerne ved at starte en ny virksomhed varierer i EU , og der gres visse fremskridt .
Men se p nogle af godkendelsessprgsmlene .
Se p nogle af de andre punkter , der skrmmer virksomhederne bort .
Det er vigtigt at skelne , og her br man mske genoverveje procedurerne for nogle af de virksomheder , der beskftiger sig med hjteknologi og bioteknologi , og som i jeblikket sttes p en hrd prve .
<P>
Vi er ndt til at se p , hvordan disse virksomheder klarer sig .
Vi skal ikke kun se p nystartede virksomheder - virksomhederne vokser , udvikler sig eller opkbes .
S af praktiske hensyn skal vi overveje , hvilke virksomhedstyper vi sger risikovillig kapital til .
Virksomhedsovertagelser - specielt ledelsens overtagelse af virksomheden - er fortsat den strste kategori inden for risikovillig kapital .
<P>
Hvis man skal rydde vejen for lovgivningsmssige hindringer , skal der indfres nye direktiver , der samler de ndvendige strategier for gennemfrelsen af det indre marked .
For nylig blev direktivforslaget om aktieprospekter vedtaget , og nu - vist nok p grund af Europa-Parlamentets aktiviteter - beskytter det de sm og mellemstore virksomheder mod de bureaukratiske krav om fortsat registrering eller de farer , der truede deres adgang til finansiering .
<P>
De emner i direktivet om aktieprospekter , som Parlamentet var ndt til at forholde sig til , kunne vre undget , hvis der fra starten havde vret tilstrkkeligt mange krydshenvisninger til handlingsplanen for risikovillig kapital .
<P>
Jeg vil ogs nvne pensionerne og behovet for at f et direktiv om god kvalitet inden for pensioner - men uden princippet om ekstra forsigtighed .
En sdan fremgangsmde vil faktisk mindske udsigten til finansiering fra pensionsindustrien - en industri , der i USA er en vsentlig kilde til investeringer i sm virksomheder .
Hvis man anvender princippet om ekstra forsigtighed , kan vi lige s godt undvre et pensionsdirektiv i Europa .
<P>
Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser samler mange af de direktiver , der er ndvendige for at komplettere handlingsplanen for risikovillig kapital , herunder det meste af det , jeg allerede har nvnt .
Men nu hvor Lamfalussy-problemet i praksis er lst , vil der ske fremskridt , hvilket bringer kravene om lovsikring af handlingsplanen for risikovillig kapital inden for synsvidde .
De sm og mellemstore virksomheders betydning har lnge vret et krt debatemne for mange parlamentarikere , der kun nsker de mest positive fordele videregivet til virksomhederne .
<P>
Kommissionens evaluering af egne resultater p disse omrder har givet Europa-Parlamentet og Rdet det ndvendige vrktj til at mle Europas fremskridt .
Indtil videre har der vret tale om gode , men lidt langsomme fremskridt .
<P>
Man har nvnt andre omrder ssom beskatning , dobbeltbeskatning af risikovillig kapital , beskatning af kapitalgevinster , skatteordninger for nye virksomheder og komparative skattesatser for kapitalformer med lille risiko .
En rkke medlemsstater har taget sprgsmlene op , men der mangler stadig nogen substans p disse omrder .
<P>
Med hensyn til menneskelige ressourcer er der behov for uddannelse og rdgivning for at f virksomhederne til at blomstre . Livslang uddannelse og initiativer vedrrende erhvervsfaglige kvalifikationer kan f.eks. ses som indledning til at indfre effektive metoder .
Det samme kan siges om indfrelsen af virksomhedsmentorer i visse lande samt om udviklingen i undervisningsplaner .
<P>
De hjteknologiske mindre virksomheder , der i sidste ende er mlet for handlingsplanen for risikovillig kapital , er en mangelvare .
<P>
Topmdet i Lissabon i 1997 kastede handsken med hensyn til en handlingsplan for risikovillig kapital , og det var s op til Europa at tage udfordringen op .
Det forventes , at der indfres lovgivningsmssige rammer inden 2005 , og at mlstningerne for den videnbaserede konomi ns inden 2010 .
Handlingsplanen for risikovillig kapital er ikke en selvstndig generalplan for stigende vkst eller nye arbejdspladser , men den afstikker de overordnede rammer .
Der er gjort fremskridt , men det gr langsomt .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med to erklringer om interessekonflikter .
For det frste reprsenterer jeg Wales i Europa-Parlamentet .
Medlemmerne ved muligvis , at handlingsplanen for risikovillig kapital frst blev vedtaget p topmdet i Cardiff , der er hovedstaden i Wales og stedet , hvor jeg bor .
Jeg har imidlertid en mere direkte konomisk interesse , idet jeg er formand for det gensidige forsikringsselskab National Farmers ' Union Mutual Insurance Company , der er en af Storbritanniens 10 strste forsikringsselskaber .
Jeg nvner det , fordi nogle af mine bemrkninger vedrrer emner , der er relevante for forsikringssektoren .
<P>
Jeg lyknsker hr . Skinner med hans arbejde med denne betnkning .
Det er der tradition for at sige , men i dette tilflde stter jeg virkelig stor pris p hans store engagement og arbejdsindsats .
Det er lidt af et srsyn , at folk fra den del af Parlamentet fremmer virksomhedernes interesser .
Vi glder os imidlertid over hans stemme og hans betnkning .
Jeg og mine kolleger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har foretaget justeringer af betnkningen , hvilket gr den endnu mere acceptabel .
<P>
Denne betnkning er vistnok udarbejdet i lyset af nogle af fiaskoerne inden for venturekapitalindustrien .
Der har vret sdanne fiaskoer .
Venturekapitalindustrien har vret for fokuseret p omrder , hvor der allerede er en betydelig konomisk aktivitet .
Derfor er der behov for nogen vejledning med hensyn til statsstttereglerne .
Men jeg vil advare Parlamentet p baggrund af nogle af mine egne erfaringer med forfejlede regeringsstttede plyndringstogter ind p hele venturekapitalomrdet .
<P>
For det frste forestiller folk sig , at hvis der er en regeringsstttet kapitalordning , s er det en garanti for konomisk sttte .
For det andet , hvordan vurderer man , hvad der skal have sttte ?
Hvem foretager sdanne vurderinger ?
<P>
For det tredje kan en skvvridning af markederne undertiden tvinge gode konkurrenter til at lukke butikken .
Det er nogle af mine forbehold .
<P>
Nrvrende betnkning er velafbalanceret , men vi skal fortsat vk fra tanken om , at regeringen i en eller anden forstand kan lse alle disse problemer .
Det er vigtigt , at vi fremmer ivrkstternden .
Der er for megen snak og for lidt handling p dette omrde .
<P>
Mit eget land har ml 1-status , men det er meget vanskeligt at f de folk , der skal gennemfre planen , til at anerkende ivrkstterndens betydning .
Ofte kres de lokale og regionale forvaltninger af den offentlige sektor , der blot ser dette som endnu en indtgtskilde .
Derfor er det ogs ndvendigt med vejledning p disse omrder .
<P>
Til slut vil jeg tale lidt om kilderne til egenkapital .
Der er tale om pensionsfonde , banker og forsikringsselskaber .
Det m Kommissionen og hr . Skinner give mig ret i .
Her i Parlamentet m vi bekmpe vores frygt for disse organisationer .
Det er disse organisationer , der finansierer den dynamiske konomi , som vi nsker at udvikle i Europa .
Der er to fordele : Der skabes nye virksomheder og job , og samtidig vil vi ofte kunne finansiere EU-borgernes pension .
Som flge heraf vil vi skabe en positiv investeringsspiral .
Det er et budskab , der ikke hres tit nok her i mdesalen .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , uden nogen parlamentarisk forpligtelse dertil vil jeg gerne begynde med at hilse og hylde Peter Skinner for den kvalitet og den grundighed , som hans betnkning udmrker sig ved , og som gr , at jeg ikke behver begive mig ud i mere detaljerede overvejelser omkring de sprgsml , som er dens genstand , i og med at han behandler dem s godt , som han gr .
<P>
Kre kolleger , Europas genvinden af sine konomiske krfter , som er helt afgrende , hvis alle EU ' s politiske ml skal ns , afhnger nok mere af , hvor god en politik vi selv formr at fre , end af gunstige pvirkninger udefra som resultat af , at andre konomiske omrder kommer til krfter igen .
EU opstillede i Lissabon i 2000 den klare og ndvendige mlstning om inden 2010 at gre EU til den mest dynamiske og konkurrencedygtige konomi i verden .
Virkeliggrelsen af denne mlstning forudstter dels , at alle de muligheder udnyttes fuldt ud , som skabes gennem informations- og vidensamfundets udbredelse og visse markeders liberalisering , ikke mindst energisektoren , og dels , at der formuleres og gennemfres en offentlig konkurrence- og konkurrencedygtighedspolitik , der kan skabe et gunstigt milj for en bredygtig konomisk udvikling .
<P>
Fllesskabets Europa er opbygget p grundlag af en konomi baseret p et system af selvstndige virksomheder , hvor det private initiativ er fremherskende og en innovations- og risikokultur en uadskillelig bestanddel .
Det , som de regulerende nationale myndigheder og EU-institutioner skal gre , er at fremme , ikke hindre , alle de mange innovative tiltag .
<P>
Den handlingsplan for risikovillig kapital , som Det Europiske Rd i Lissabon prioriterede hjt og gerne s gennemfrt inden 2003 , er et af disse instrumenter og ganske givet et af de mest anvendelige .
Det er derfor vigtigt at foretage en vurdering og bedmme dets gennemfrelse , ikke kun for at registrere de opnede fremskridt , men frst og fremmest for at motivere og mobilisere alle relevante krfter i medlemsstaterne til fortlbende og vedvarende at strbe efter en sund ivrkstternd ud fra en kultur , hvor risiko er en faktor , der permanent er under kontrol .
Anvendelsen af risikovillig kapital som instrument til fremme af investeringer i nye virksomheder og srlig i meget usikre sektorers opstartfase m stimuleres og stttes , for de enorme muligheder , som den genererer og mangedobler , er langtfra udtmte .
Imidlertid fordrer dette , som ordfreren s rigtigt gr opmrksom p , gennemfrelse af en rkke foranstaltninger til harmonisering af lovgivningen og en accept af skattebegunstigende politikker i de enkelte medlemsstater , men ogs tilskyndet af EU , der kan bryde kapitalmarkedets eksisterende blokeringer , ikke mindst hvad angr de sm og mellemstore virksomheders adgang til dette finansieringsinstrument .
<P>
Ved at ptage sige et get ansvar for tilvejebringelse af risikovillig kapital via Den Europiske Investeringsbank nsker Europa at vise , at det utvetydigt vil ptage sig en del af ansvaret herfor .
Det er imidlertid vigtigt - men det m ikke blive til skade for de hjteknologiske sektorers adgang til denne finansieringsform - at styrke og udvikle en passende politisk , konomisk og institutionel ramme for de sm og mellemstore virksomheders uhindrede anvendelse af dette instrument for risikovillig kapital .
<P>
Kommissionen og Parlamentet vil i denne sammenhng komme til at spille en absolut uundvrlig og ganske givet afgrende rolle .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Mange store teknologiske gennembrud fandt sted hos sm , opfindsomme erhvervsdrivende .
Sledes opfandt Philips gldelampen hjemme hos sig selv , og Bill Gates begyndte at udvikle software i sin garage .
Det er klart , at det ikke er alle fornyelser , som straks nr ud til den store offentlighed .
Hertil er det ndvendigt med mod , vovemod , dristighed og risikovillig kapital .
<P>
For at lade samfundet profitere af fornyelserne er det vigtigt , at der investeres .
Herigennem fremmes videreudviklingen af ny teknologi .
Mange sm erhvervsdrivende rder imidlertid ikke over investeringsmidlerne eller har ikke adgang til kapitalmarkedet for at f disse midler p gunstige betingelser .
Fremme af adgangen til risikovillig kapital og fjernelsen af hindrende regler er i den forbindelse af stor betydning .
Af det faktum , at bde eftersprgslen og udbuddet af risikovillig kapital for SMV er stagneret i de seneste r , kan det konkluderes , at kun en plan , som fjerner hindringer p bde eftersprgsels- og udbudssiden , vil fungere .
I den forbindelse er der nsten ikke eller ikke muligheder for at stille statsmidler til disposition .
<P>
Det er isr en opgave for medlemsstaterne at srge for gode regler om den mde , som pensionsfonde kan gre deres betroede midler rentable p .
Plads til at investere i risikovillig kapital skal vre muligt p strenge betingelser under hensyntagen til fondens risikoprofil .
Pensionerne m ikke komme i fare herigennem .
<P>
Medlemsstaterne skal desuden undg , at fremmende foranstaltninger i sidste ende bliver til statssttte .
Det er unsket og fremmer ikke en innovativ og kreativ erhvervsdrivende .
Det er heller ikke en lsning p det vsentlige problem om et mangelfuldt kapitalmarked .
De stimulerende foranstaltninger skal derfor bestemt have en midlertidig karakter .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de , som stadigvk er til stede ! Vi er alle klar over , hvilken betydning egenkapital og risikovillig kapital har for Europa for at f opfyldt Lissabon-mlene .
Det glder os , at der i Lissabon meget klart blev henvist til , at effektive markeder for risikovillig kapital spiller en vigtig rolle for innovative hjvkst-SMV og dermed ogs for skabelsen af nye og varige arbejdspladser .
<P>
Det glder os meget , at kravet om en fuldstndig implementering af handlingsplanen for risikovillig kapital inden 2003 blev fornyet i Lissabon , og at man har gjort det klart , at de sm og mellemstore virksomheder udgr grundlaget for den teknologiske udvikling og innovation p vores kontinent .
Derfor er vi ogs meget positivt stemt over for resultatet , hvorefter de samlede venturekapitalinvesteringer i Europa er steget fra 10 milliarder euro i 1999 til 19,6 milliarder euro i 2000 .
Til trods for dette gode resultat er det srgeligt , at vi stadigvk ligger langt efter USA .
Venturekapitalinvesteringerne i Europa udgjorde kun 0,23 % af BNP i 2000 , men 0,7 % i USA .
Hvis vi vil n Lissabon-mlene , m vi ogs indhente USA p dette omrde , hvis ikke sgar overhale USA .
<P>
I den forbindelse er det ogs vigtigt at henvise til - den foregende taler har allerede gjort det - at den strste finansieringskilde er pensionsfondene , efterfulgt af forsikringsselskaberne og bankerne .
S meget mere beklageligt er det , at der endnu ikke er kommet et officielt svar fra Rdet p Kommissionens forslag om at styrke de erhvervstilknyttede pensionsordninger i det indre marked som en del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , hvorfor vi ikke kan forhandle p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg beklager ogs , at vi har fornemmelsen af , at de skaldte kompromisforslag ikke kan eller vil blive godkendt i Rdet efter at vre blevet godkendt af Parlamentet og af Kommissionen , hvorfor den ansvarlige kommissr Bolkestein s sig ndsaget til p nuvrende tidspunkt at sige , at han , hvis vi ikke kommer videre her , var ndsaget til at trkke sit kommissionsforslag tilbage for at stte fart p .
Rdets fremfrd er ogs i modstrid med beslutningerne fra Barcelona .
<P>
Vi ved ogs , at de sm og mellemstore virksomheder har vanskeligheder med at f adgang til finansiering .
Derfor er Basel-processen s vigtig , lige s vel som den kendsgerning , at Basel-resultatet tager hensyn til erhvervsstrukturen i Europa bestende af mellemstore virksomheder og ikke besvrliggr adgangen til finansiering for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi anmoder derfor ogs Kommissionen om ikke blot at ledsage Basel-processen i overensstemmelse med Barcelona-beslutningerne , men at pvirke den aktivt i overensstemmelse med den europiske erhvervsstruktur og de sm og mellemstore virksomheders betydning for vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Skinner-betnkningen er et fornuftigt svar p Kommissionens meddelelse fra oktober 2000 om gennemfrelse af handlingsplanen for risikovillig kapital , der blev vedtaget p topmdet i Cardiff i 1998 , og som er fint i overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , der blev et prioriteret ml i Barcelona .
<P>
Det er langt vanskeligere for de sm og mellemstore virksomheder i Europa at lne penge eller skaffe egenkapitalfinansiering end for deres modparter i USA , hvilket kan vre en del af forklaringen p den enorme konomiske vkst i USA gennem de seneste 10 r .
Sknt der nu er hastig vkst i venturekapitalen i EU , er der enorme variationer i udfrelsen .
City of London , som jeg er den stolte reprsentant for , frer an med 0,4 % af det britiske BNP helliget denne sag .
Men selv her stammer det meste af finansieringen fra amerikanske kilder .
Pensionsfondene er den primre kapitalkilde , og jeg har slet til lyd for den britiske form , hvor selvstndige selv kan vlge en pensionsordning og investere p tvreuropisk plan . Desvrre blev mit forslag forkastet i udvalget .
<P>
Jeg er enig i nsket om en amerikanske form for insolvenslove , der skal glde for hele EU p samme mde som de amerikanske konkursprocedurer , der indebrer en rkke fordele , specielt fordi de ikke afbryder handlen med fallerede virksomheder .
<P>
Jeg beklager ogs , at forslaget om det lnge ventede EF-patent fremsttes s sent p grund af det meget flsomme sprogsprgsml , der kun vil ge omkostningen for SMV og gre procedurerne uigennemfrlige .
Hvis ikke man finder en ordentlig lsning p sprogproblemet nu , vil det kun blive vrre efter udvidelsen , nr 40 millioner polakker krver , at deres sprog fr samme prioritering som f.eks. italiensk eller spansk .
<P>
Medlemsstaterne br ogs alvorligt overveje at fremme investeringerne gennem store skattebegunstigelser af kapitalgevinster for at formindske investorernes risici .
Generelt er jeg imidlertid imod direkte statsfinansiering af SMV , da staten ofte er drlig til at udvlge vindere blandt de virksomheder , der konkurrerer om at skaffe kapital .
Jeg synes ikke desto mindre godt om hr . Skinners forslag om et " one-stop shop " -websted med rdgivning om risikovillig kapital , der kan lette kontakten mellem SMV og investorer .
<P>
Denne glimrende betnkning fik stor tvrpolitisk sttte i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og den fortjener vores fulde sttte , sknt den stammer fra den anden side af Parlamentet .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst rose ordfreren hr . Skinner , der p eksemplarisk vis beskrev en lang rkke foranstaltninger , der skal vedtages for at ge tilgangen af risikovillig kapital i Europa .
Hvis vi skal n det meget optimistiske ml , der blev opstillet i Lissabon for to r siden om , at Europa skal vre ledende i verden inden 2010 , skal vi hurtigt vedtage foranstaltninger , der kan ge tilgangen af risikokapital til virksomheder .
Tiden er ved at lbe ud . USA ger sit forspring .
<P>
Det er srligt vigtigt - hvilket ordfreren ogs ppeger - at gennemg vilkrene for de sm og mellemstore virksomheder . Det er derfra , fornyelserne og den teknologiske udvikling kommer .
Det er ogs de sm og mellemstore virksomheder , der kan skabe nye arbejdspladser .
<P>
Vi ved , at investeringerne med risikovillig kapital er faldet i Europa .
I den situation er det let at forfalde til tidligere tiders lsning : offentlig finansiering .
Det vil give nye , men bidragsafhngige virksomheder i stedet for sunde og strke virksomheder .
Det er derfor vigtigt at pointere , at statssttte kun kan have sin berettigelse under ganske srlige omstndigheder .
<P>
Det samlede erhvervsmilj er afgrende for , hvordan det skal g med konomien i Europa og i medlemsstaterne .
Et klart eksempel p mangler finder man i Sverige , der har vret hrdt ramt af statssttte , hvilket har fjernet den sunde konkurrence .
Der er ikke grundlagt en eneste stor virksomhed i mit hjemland siden 1960 .
<P>
Betnkningen omhandler mange ting , der har stor betydning for sm og mellemstore virksomheder . Heraf fremgr det tydeligt , at der stadig findes administrative , juridiske og kulturelle hindringer , der skal overvindes , og at der er gjort for lidt for at fjerne dem .
Det er vigtig at fremskynde dette arbejde , da adgangen til risikovillig kapital er en betingelse for skabelse og udvikling af virksomheder .
<P>
Konkursramte virksomheder skal have endnu en mulighed .
Hvis nogen forsger og derefter fejler , skal de ikke brndemrkes p grund af konkurslovgivningen , da ingen s til sidst tr forsge sig .
Risikovillige mennesker og risikovillig kapital er alfa og omega for en konomi i vkst .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr . Evans reprsenterer borgerne i Wales , jeg reprsenterer borgerne i Wels .
Begge steder har vi strke sm og mellemstore virksomheder , og det er ogs Europas styrke .
To tredjedele af arbejdspladserne findes i virksomheder med under 250 ansatte , derfor m vi politikere altid tnke p flgende : Think small first .
Vi skal frst tnke p de sm og undersge , hvordan vi kan gribe sagen an her .
<P>
Nr en studerende eller en medarbejder i dag nsker at starte som selvstndig , har vi ingen velfungerende instrumenter til at hjlpe dem med .
Det skaldte one man start up er et meget vigtigt anliggende .
Det m ogs vre muligt at stille risikokapitaltrancher p 5.000-10.000 euro til rdighed og ikke frst starte ved 5 millioner euro .
<P>
Det vil vi navnlig f brug for med de nye medlemsstater .
Vi m vide , at der her er en eklatant mangel p egenkapital , at det ogs er meget svrt for bankerne dr , og hvis vi nsker at opbygge en fungerende velstand og en fungerende markedskonomi dr , m vi gre os nogle tanker om , hvordan disse virksomheder fr den ndvendige kapital , nr de engang arbejder i EU .
<P>
Det andet store omrde er virksomhedsoverdragelse .
Vi har for jeblikket en enorm beskatning , nr virksomheder bliver overdraget fra den ene generation til den anden .
Men netop i denne fase er risikoen i virksomheden strst , fordi den erfarne generation p den ene side trder tilbage , og den nye generation p den anden side nsker at opbygge noget nyt og derfor ogs udstter sig for ny risiko .
Jeg vil anmode kommissren om at tilbyde alternativer her .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at det er vigtigt , at vi overvejer en skattemssig optimering .
Holder afskrivningsreglerne ?
Har vi ikke brug for nye afskrivningsregler , nye fradrag , hensttelser til nye virksomheder , til risikokapitalvirksomheder ?
Hvor lange skal fristerne vre og i hvilket omfang ?
Jeg tror ogs , at skatten spiller en enorm rolle for egenkapitaldannelsen .
Jeg anmoder Kommissionen om at fremlgge en grnbog om dette emne , fordi vi med Basel II ogs vil f enorme ndringer af beskatningen , da vi kun kan skabe forudstningerne for Basel II , hvis vi fr en massiv nedsttelse af beskatningen af driftsindtgterne , navnlig af udbytte , som ikke trkkes ud af virksomhederne , og s vil finansministrene blive meget lydhre .
<SPEAKER ID=306 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at Kommissionen glder sig over denne betnkning , og den takker ordfreren hr . Skinner for at have udarbejdet betnkningen om gennemfrelsen af handlingsplanen om risikovillig kapital .
Betnkningen sttter helt klart fllesskabsstrategien til udvikling af et EU-marked for risikovillig kapital .
<P>
Som det er sagt flere gange i Parlamentet her i aften , er risikokapital en meget vigtig finansieringskilde for nye og innovative virksomheder , og p den mde bidrager den i hj grad til konomisk vkst og jobskabelse .
Udviklingen af et stort og effektivt marked for risikovillig kapital i EU er et centralt element i den skaldte Lissabon-strategi om oprettelse af et mere dynamisk og velstende EU .
<P>
I perioden siden sstningen af handlingsplanen for risikovillig kapital har der vret en hastig vkst i EU ' s marked for risikovillig kapital .
Investeringerne blev nsten tredoblet mellem 1998 og 2000 .
Vksten faldt s i 2001 , da dotcom-boblen brast , og den globale konomi blev svkket , men ikke desto mindre er markedet fortsat grundlggende i god stand .
Opbremsningen i vksten kan i virkeligheden ses som en ndvendig konsolidering efter en noget overstrmmende opfrsel de foregende r .
<P>
Men trods de reelle fremskridt er der stadig vigtige hindringer for udviklingen af EU ' s marked for risikovillig kapital .
Som det str i betnkningen , pvirker disse hindringer bde markedets udbuds- og eftersprgselsside .
Handlingsplanen for risikovillig kapital er skabt til at fjerne disse hindringer , og det er ndvendigt med en rkke ngleaktioner for at opfylde kravet om , at handlingsplanen for risikovillig kapital skal vre gennemfrt i 2003 .
Jeg vil gerne nvne fire af disse .
<P>
For det frste skal man snarest muligt vedtage de relevante foranstaltninger i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Det drejer sig bl.a. om direktivforslaget om aktieprospekter , direktivforslaget om erhvervspensionsfonde , som flere parlamentsmedlemmer har nvnt i aften , samt forslaget om en forordning om internationale regnskabsstandarder .
Det er meget gldeligt , at Det Europiske Rd i Barcelona forpligtede sig til at f disse forslag vedtaget hurtigst muligt i 2002 .
<P>
Som svar p hr . Karas ' sprgsml om erhvervspensioner vil jeg gerne sige , at Kommissionen ikke nsker at gre livet besvrligt for de eksisterende pensionsfonde , der fungerer effektivt og tilfredsstillende .
Hvorfor skulle Kommissionen lgge endnu en lovgivningsmssig byrde p disse pensionsfonde ?
Derfor sagde jeg for nylig , at hvis Rdet insisterer p yderligere restriktioner for de pensionsfonde , der fungerer tilfredsstillende - og de findes primrt i Det Forenede Kongerige , Irland , Nederlandene og Danmark , der tilsammen tegner sig for mske to tredjedele eller 75 % af den indsamlede kapital , der skal bruges til at afholde pensionsfondenes forpligtelser - hvorfor skal Kommissionen s belaste disse pensionsfonde med yderligere restriktioner ?
Derfor har jeg sagt , at hvis Rdet nsker at gre det , er Kommissionen desvrre ndt til at trkke forslaget tilbage .
<P>
Det er den frste mde , hvorp Kommissionen stiler efter at ge markedet for risikovillig kapital .
For det andet skal medlemsstaterne bevare og om ndvendigt fremskynde gennemfrelsen af strukturreformer .
Formlet med reformerne skal vre at skabe et milj , hvori markedet for risikovillig kapital kan blomstre .
Der er gjort fremskridt , men der er lang vej endnu .
Kommissionens overordnede retningslinjer for de konomiske politikker i 2002 / 2003 vil krve en ekstra indsats p dette omrde .
<P>
For det tredje skal man fremme ivrkstternden .
Foranstaltninger til fremme af en virksomhedskultur i EU er truffet bde p EU-plan og p nationalt plan , men parlamentsmedlemmerne vil give mig ret i , at det ikke er let at ndre en kultur .
Kulturelle hindringer kan vre vanskelige at forcere , men vi skal fortstte og om muligt styrke vores indsats p dette omrde .
<P>
For det fjerde skal vi forbedre nyttevirkningen af offentlige midler til aktiviteter , der finansieres af risikovillig kapital , og det er vigtigt , at den offentlige finansiering ikke fortrnger investeringer fra den private sektor .
Det nsker vi ikke at se .
P baggrund af disse overvejelser har Kommissionen prciseret sin politik vedrrende statssttte til aktiviteter , der finansieres af risikovillig kapital .
<P>
Jeg ser betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml som endnu en vigtig byggesten i vores bestrbelser p at udvikle EU ' s marked for risikovillig kapital .
Det er opmuntrende , at henstillingerne fra udvalget fuldt ud svarer til de foranstaltninger , der er foreslet i handlingsplanen for risikovillig kapital , og Kommissionen vil meget gerne endnu en gang takke ordfreren for hans arbejde .
<P>
Inden jeg afslutter mit bidrag til denne forhandling , vil jeg gerne som svar p et sprgsml fra hr . Karas sige , at Kommissionen aktivt flger forhandlingerne i Basel .
Som hr . Karas ved , optrder Kommissionen som observatr i disse forhandlinger .
Vi gr nu ind i en tredje hringsrunde .
Der er givet mere tid til disse forhandlinger , og et af Kommissionens primre ml er at srge for , at en sdan udvikling giver de sm og mellemstore virksomheder samme muligheder for at tiltrkke kapital som strre virksomheder .
Og hvorfor skulle Kommissionen godkende noget , der skader de sm og mellemstore virksomheders muligheder for at skaffe kapital ?
Vi nsker trods alt kun at gre det lettere at skaffe kapital til SMV , da vi alle ved , at SMV spiller en meget vigtig jobskabende rolle . De spiller selvflgelig ogs en meget vigtig rolle for skabelsen af hjteknologiske industrier eller snarere aktiviteter , der kan fre til oprettelse af hjteknologiske industrier .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige noget om de fem ndringsforslag , der er foreslet af hr . Goebbels .
Han er desvrre ikke til stede i dag , men jeg vil gerne sige , at Kommissionen har problemer med det frste ndringsforslag , fordi vi frygter , at det vil udsende et forkert signal til markedet .
Vi nsker navnlig ikke at svkke statsstttedisciplinen , og derfor bryder Kommissionen sig ikke specielt om det frste ndringsforslag , og den hber , at det ikke bliver vedtaget af Parlamentet .
<P>
Det andet ndringsforslag fastslr , at manglen p hensigtsmssig finansiering er den strste hindring for opstart af en virksomhed .
Kommissionen er uenig i den opfattelse .
Kommissionen er ikke enig i , at manglende midler er den strste hindring .
Der er en rkke hindringer , og det ville vre vanskeligt at sige , hvad der er den strste hindring .
Derfor kan Kommissionen desvrre ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan acceptere de vrige tre ndringsforslag - ndringsforslag 3 , 4 og 5 - og hr . Goebbels vil utvivlsomt blive informeret om Kommissionens udtalelse .
Vi accepterer derfor endnu en gang det faktum , at disse tre ndringsforslag vil blive godkendt af Parlamentet .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Formandskabet vil naturligvis videregive Deres holdninger til hr .
Goebbels , men hr .
Goebbels var under alle omstndigheder reprsenteret ved hr . Santos under denne forhandling .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0073 / 2002 ) af Ayuso Gonzlez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter ( KOM ( 2001 ) 101 - C5-0095 / 2001 - 2001 / 0055 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=310 NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , EU producerer hvert r ca . 20 millioner hl alkohol , hvoraf 13 millioner er fremstillet af landbrugsprodukter , og resten af produktionen er den skaldt syntetisk fremstillede alkohol .
<P>
De vigtigste forarbejdningsindustrier , som anvender ethylalkohol , er p den ene side dem , der producerer spiritus , som udgr ca . 30 % af det europiske alkoholmarked , og som kun kan anvende alkohol fremstillet af landbrugsprodukter , og p den anden side de kemiske , farmaceutiske og kosmetiske industrier , som udgr de resterende 70 % , og som kan anvende svel alkohol fremstillet af landbrugsprodukter som syntetisk fremstillet alkohol .
Det vil sige , at de to slags alkohol konkurrerer p det samme omrde .
<P>
Kommissionen har tidligere fem gange forsgt at skabe en flles markedsordning for alkohol , men de er alle mislykkedes i Rdet , og grunden til , at det ikke er lykkedes , er den manglende overensstemmelse mellem de nationale sttteordninger for alkohol , der traditionelt findes i de forskellige medlemsstater .
Den primre grund er , at en flles markedsordning i princippet ville indebre , at statssttten blev afskaffet , som det fremgr af forslagets artikel 10 .
Denne type sttte , som er knyttet til landbrugsudviklingen , kan og skal fastholdes , for de fordrejer ydermere ikke markedet i de nuvrende 15 EU-medlemslande .
<P>
Flgende grunde taler for flles rammebestemmelser : funktionen af det indre marked , rimelige konkurrencevilkr for operatrerne , strre gennemsigtighed og strre kendskab til bevgelserne i samhandlen i relation til globaliseringen .
Den globale liberaliseringsproces udgr den strste trussel for de europiske alkoholproducenter .
<P>
Importen fra tredjelande har i stigende grad let adgang til EU-markedet bde som flge af de huller , som prferenceordningerne bner som flge af GATT-aftalerne om lavere toldsatser , og de bilaterale forhandlinger med visse tredjelande , som er store alkoholproducenter .
<P>
Der er desuden i dag andre faktorer , der kan berre den europiske alkoholsektors fremtid , f.eks. ansgerlandenes betydelige alkoholproduktion , den fremtidige forhandling af den flles markedsordning , som kan betyde yderligere toldnedsttelser og en mulig forgelse af produktionen af markedet for bioethanol som brndstof i EU , som kan medfre en betydelig ndring af den traditionelle brug og anvendelse af europisk ethylalkohol .
<P>
I denne forbindelse opfordrede man p mdet i Rdet ( landbrug ) den 17. juni 2000 Kommissionen til at undersge hensigtsmssigheden af rammebestemmelser for landbrugsalkohol med henblik p at opn forbedrede statistiske oplysninger og en strre gennemsigtighed p markedet samt indfrelse af en ordning med import- og eksportlicenser og oprettelse af en passende forvaltningskomit for sektoren .
<P>
Kommissionen foreslr en flles markedsordning af mindre omfang , som ikke indebrer interventionsforanstaltninger eller omkostninger fra EUGFL ' s side , men som imidlertid gr ud over Rdets mandat , idet forslaget ud over at omhandle definitioner , statistiske oplysninger , en ordning med import- og eksportlicenser og oprettelse af en forvaltningskomit ogs giver os mulighed for at faststte toldkontingenter og beskyttelsesklausuler , forbyde eller begrnse anvendelsen af proceduren for aktiv fordling og en srlig bestemmelse vedrrende statssttte .
<P>
Problemet er , at en flles markedsordning kun kan finde anvendelse p de produkter , der er nvnt i traktatens bilag I , og den kan derfor kun omfatte landbrugsalkohol og ikke syntetisk fremstillet alkohol .
I betragtning af muligheden for substitution og konkurrencen mellem landbrugsalkohol og syntetisk fremstillet alkohol , giver det faktum , at der kun tnkes p landbrugsalkohol , anledning til at sprge , hvad meningen og det formlstjenlige er med et st regler , som angiveligt er udtnkt til at organisere det samlede europiske alkoholmarked .
<P>
Der opstod derfor en vanskelighed under arbejdet med udarbejdelse af den pgldende betnkning fra Landbrugsudvalget : Hvad skal der ske med syntetisk fremstillet alkohol ?
At medtage syntetisk fremstillet alhohol betd hring af Udvalget om Retlige Anliggender , da man nskede at ndre retsgrundlaget for Kommissionens forslag .
Udvalget om Retlige Anliggender udtalte , at et dobbelt retsgrundlag ( artikel 37 og 95 ) er umuligt , da procedurerne for de to artikler er uforenelige .
Da det sledes er umuligt at ndre forslaget og medtage syntetisk fremstillet alkohol , foreslr ordfreren , at Kommissionen udarbejder et nyt forslag , som medtager syntetisk fremstillet alkohol i dets anvendelsesomrde .
P denne mde kan opns en regulering af hele ethylalkoholmarkedet p europisk niveau .
De forstr nok , hvorfor Landbrugsudvalget har vedtaget dette forslag enstemmigt .
Det er muligt , at en flles markedsordning ikke er det mest passende instrument , men det skal erindres , at Kommissionen har initiativretten p lovgivningsomrdet .
<P>
Jeg slutter med at stille Kommissionen tre sprgsml : Kan den sige os , hvordan det gr med forhandlingerne i Rdet ?
Vil Kommissionen trkke forslaget tilbage ?
I bekrftende fald , har den til hensigt at stille et nyt ?
<SPEAKER ID=311 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Hr. formand , vi er net til det tidspunkt p aftenen , hvor jeg er sikker p , at kommissr Bolkestein , fru Ayuso Gonzlez og jeg selv kan finde p noget bedre at bruge ethanol til end at tale om det .
Det er imidlertid vores skbne , at vi skal bruge endnu et par minutter p at tale .
<P>
Jeg vil udtrykke min dybeste respekt for fru Ayuso Gonzlez og det arbejde og den tid , hun har lagt i denne betnkning , kun for at opdage , at det ikke var muligt at finde et passende retsgrundlag , der kan dkke begge kilder til ethanol .
Som jeg forstr det , kommer ethanol til industriel brug stort set i lige store mngder fra kilder inden for landbruget og uden for landbruget - primrt olieindustrien .
P den baggrund vil det vre ndvendigt at finde et dobbelt retsgrundlag , der kan omfatte begge kilder .
<P>
Jeg tror personligt , at hun har ret i , at det ville vre absurd for Fllesskabet at beskftige sig med det samme stof p forskellig mde for de to forskellige kilder .
P den anden side er produktionsomkostningerne og de industrielle omstndigheder ved fremstillingen helt forskellige , hvilket kommissr Bolkestein sikkert ved bedre end jeg med sin mangerige erfaring .
Derfor er det vigtigt at forsge at finde en mde at behandle hele markedet p , som kan glde for begge produktionskilder .
<P>
Det ville have vret forkasteligt - det ved jeg fra personlige kontakter med olieindustrien i Skotland - at lade den industrielt fremstillede ethanol indg i en landbrugsorganisation , der er oprettet uden hensyntagen til forholdene i den anden sektor , s derfor er der brug for en todelt fremgangsmde .
Det er sledes helt korrekt at foresl , at Kommissionen skal g i tnkeboksen og komme tilbage med et nyt syn p det , der er brug for , for at holde je med hele alkoholmarkedet p dette vanskelige tidspunkt med behrig hensyntagen til begge produktionskilder .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Ayuso for hendes arbejde .
Den flles markedsordning for landbrugsalkohol er blevet forkastet i Landbrugsudvalget .
<P>
Vi er overbevist om , at Kommissionen skal trkke forslaget tilbage og revidere det .
Det spanske formandskab vil gerne afslutte emnet i sin formandskabsperiode . Det vil efter min opfattelse ikke vre muligt , da Europa-Parlamentets udtalelse til Rdet ( landbrug ) ikke vil foreligge inden for fristen .
<P>
De tre nglesprgsml er f.eks. for det frste retsaktens titel .
Er der tale om en flles markedsordning eller en simpel forordning ?
I hvilket omfang bliver for det andet syntetisk fremstillet alkohol inkluderet ?
Er en bestemmelse om statssttte for det tredje ndvendig ?
P nuvrende tidspunkt af diskussionen er disse sprgsml ikke afklaret mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Hvis Kommissionen opgiver sin ortodokse holdning til den flles markedsordning , kunne den dog sikkert godkende en rent statistisk overvgning af syntetisk fremstillet alkohol i forordningen .
Denne vej ville vre mulig uden at udvide retsgrundlaget .
Jeg har tillid til , at der s kan opns et kvalificeret flertal i Ministerrdet for at vedtage en forordning af mindre omfang , sledes som mandatet ogs ld p oprindeligt .
Men jeg er fortsat meget skeptisk med hensyn til stttebestemmelserne . Her er der mange uafklarede sprgsml .
<P>
Hvad den fuldstndige udnyttelse af jorden i hele Europa angr , alts ogs de tilbagestende omrder , men ogs med hensyn til landbrugets dobbeltfunktion , nemlig produktion af landbrugsprodukter og pleje og bevarelse af kulturlandskabet , m vi sttte producenterne af landbrugsalkohol gennem korn- , kartoffel- og frugtproduktion .
<P>
Min appel til Kommissionen lyder : Lad os dog ikke delgge et velfungerende system , nr det ikke er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs p gruppens vegne takke ordfreren for arbejdet , som vi sammen sad og forberedte i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Det foreliggende forslag stammer fra det finske formandskab i 1999 .
Da opdagede man endnu en gang , at alkoholmarkedet har brug for et st flles regler .
Formlet er at hndtere en overskudssituation , og som en del af foranstaltningerne forsls , at de nationale sttter skal fjernes .
I udvalget var man dog enig om , at hele forslaget br forkastes .
Syntetisk alkohol br ligestilles med alkohol , der stammer fra landbruget .
Det gldende retsgrundlag giver ikke mulighed for dette .
<P>
Den Liberale Gruppe godkender proceduren foreslet af ordfreren , for vi vil gerne ppege to ting : For det frste var Kommissionen mangelfuldt forberedt , og for det andet er Fllesmarkedet bedst tjent med et sammenhngende retsgrundlag .
Sledes kan vi ogs ved fornyelsen af markedsordningen tage skridt fremad p den rigtige mde .
Sknt kommissionsforslaget langtfra er helt tilfredsstillende , er det dog min personlige opfattelse , at det vil gavne i den nuvrende situation .
Vi har i udvalget udarbejdet flere ndringsforslag , der skal bidrage til at bringe sagen videre .
Det er en skam , at vi ikke nu kan faststte nogle regler .
Denne sag har allerede vret fremlagt i EU ' s institutioner hele seks gange .
Slutresultatet er altid det samme : Intet bliver frdigbehandlet .
Retsgrundlaget er ikke bare sdan at lave om p .
Vi skal finde os i den gldende situation og handle derefter .
<P>
S vidt jeg forstr , er der ogs her tale om det evige problem , flles beslutningsprocedure i landbrugsanliggender .
Den forekommer konstant i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og ofte er vi i en situation , der p en eller anden mde virker kunstig .
<P>
EU befinder sig i en udvidelsesproces .
Snart har vi 10 nye medlemsstater , og en simpel sag som denne om lignende materialer fra samme kilde , som MacCormick her nvnte , kan ikke behandles , og der kan ikke tages en beslutning .
5-6 gange har EU ' s institutioner behandlet denne sag , og den er hver gang blevet udvandet .
<P>
Ethylalkohol og syntetisk alkohol er , mener jeg , et udmrket eksempel p , at vi er ndt til at gribe hurtigt ind over for traktatsprgsml , for efter 2006 skal Parlamentet i forbindelse med landbrugsreformen tage nogle grundlggende beslutninger .
Hvis den grundlggende traktat kan hindre en justering og en viderebringelse af en sag som denne , er vi langt ude .
Hvordan vil det g med respekten for hele landbrugsfaget og den europiske model for landbrug og forsvaret af den , nr man i en sag som denne ikke er i stand til at tage en beslutning ?
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens forslag om at oprette en flles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter udspringer af en god hensigt .
Der nskes en bedre regulering af hele alkoholmarkedet med strre gennemsigtighed og rimeligere konkurrencevilkr i samhandlen i og uden for EU , og forslagets gennemfrelse menes ogs at f gavnlig indflydelse p funktionen af det indre marked p dette omrde .
Anvendelsen inden for spiritusindustrien og i de kemiske , kosmetiske og farmaceutiske industrier giver ethanol strategisk betydning i europisk sammenhng .
<P>
Ethanol fremstillet af landbrugsprodukter udgr imidlertid kun omkring halvdelen af forbruget af den ethanol , der produceres i EU , idet den resterende del er syntetisk fremstillet .
Denne type ethanol , der er konkurrencedygtig med hensyn til pris , og som kan anvendes til alle produkter undtagen spiritus , har fet en stigende udbredelse i EU .
Kommissionens forslag omfatter imidlertid kun ethanol fremstillet af landbrugsprodukter , men holder syntetisk ethanol udenfor , sdan som fru Ayuso Gonzlez har nvnt .
<P>
Som flge heraf kan man ikke f en markedsregulering , der er blot en smule effektiv , nr den anden type ethanol holdes udenfor , med ingen eller andre regler for den .
Det skal ogs ppeges , at Kommissionens forslag heller ikke lser de sm og meget sm destillatrers problemer , som indtil nu er blevet sgt lst gennem nationale ordninger og national sttte .
<P>
Af de anfrte grunde forekommer det os fornuftigt , som ordfreren ogs foreslr , at afvise Kommissionens forslag .
Hermed udtrykker Europa-Parlamentet sin utilfredshed med Kommissionens begrnsede sigte og anmoder den om at fremlgge et nyt forslag til regulering af hele alkoholmarkedet , svel for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter som for syntetisk , et forslag , der ogs lser problemet med de forskellige nationale sttteordninger .
Bioethanol og forholdene i forbindelse med udvidelsen er andre sprgsml , som ogs br tages op i et kommende forslag .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis skal der lyde en tak til fru Ayuso Gonzlez , som har lagt et meget stort arbejde i denne betnkning , ogs selv om vi i sidste ende kun stemmer om et ndringsforslag .
<P>
Sammen med fru Ayuso har kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter p tvrs af partierne forsgt at give kommissionsforslaget en afbalanceret retning .
Afbalanceret vil for os sige , at ud over landbrugsalkohol , som kun udgr en brkdel af det samlede alkoholmarked , skal ogs syntetisk fremstillet alkohol vre omfattet af en eventuel flles markedsordning , da begge alkoholtyper konkurrerer direkte med hinanden .
Dette krav blev afvist .
<P>
For det andet skal der vre undtagelser for eksisterende ordninger i medlemsstater , som yder statssttte til produktion af landbrugsalkohol , for dermed at tage hjde for synspunkterne om landskabs- og miljbeskyttelse , den biologiske diversitet og bevarelsen af husmandsstrukturer .
Jeg taler her konkret om det tyske landbrugsalkoholmonopol , som hidtil netop har opfyldt de omtalte funktioner p effektiv vis .
Med ringe statssttte , som p europisk plan p ingen mde er relevant for det indre marked , bevares navnlig i Sydtyskland kulturlandskaber med kologisk vrdifulde grsmarker med frugttrer . De plejes og passes nsten udelukkende af sm husmandsbrug .
Resultatet , mine damer og herrer , af denne hidtil rigtige politik , kan De netop nu selv se p de stejleste skrninger i Schwarzwald , der blomstrer nu .
<P>
Denne ringe godtgrelse til landskabsplejen er nsten en id fra anden sjle , som jo skal styrkes , hvorom der hersker bred enighed .
Men heller ikke dette problem er der taget hjde for .
Europa-Parlamentet gr derfor efter min opfattelse klogt i at forkaste det foreliggende kommissionsforslag , som oven i kbet i stor udstrkning negligerer det oprindelige mandat fra Rdet til en rammeordning af mindre omfang .
Nu er bolden igen blevet spillet tilbage .
<P>
Jeg stter min lid til landbrugsministrenes uofficielle mde i slutningen af april , og helt konkret til fru Knast .
Det ville vre nskeligt , om Rdet tager Parlamentets udspil op , som jeg gr ud fra bliver vedtaget i morgen .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg glder mig helt klart over den positive udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedrrende fru Ayuso Gonzlez ' betnkning .
Forkastelsen af kommissionsforslaget om den flles markedsordning for landbrugsalkohol er det eneste fornuftige svar , som udvalget kunne give .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til kort at begrunde det endnu en gang .
Kommissionen havde ikke fet mandat til at udarbejde en ny markedsordning og dermed gribe ind i et sundt og intakt marked .
Alligevel har den med stor iver udarbejdet et forslag , som dog allerede ved frste jekast viser sig at have store mangler .
<P>
Sledes tages der overhovedet ikke hensyn til syntetisk fremstillet alkohol , selv om den imidlertid udgr 50 % af forbruget i EU og isr er uundvrlig i de vigtige omrder inden for den kosmetiske , farmaceutiske og kemiske industri .
Derved er der risiko for konkurrenceforvridninger til ulempe for markedet for landbrugsalkohol .
<P>
En ny markedsordning m ogs afvises med henblik p udvidelsen af EU .
Navnlig p baggrund af at der produceres meget store mngder landbrugsalkohol i mange ansgerlande , kan man ikke , kort fr disse lande bliver optaget , lave en ordning , som ikke tager hjde for forholdene dr og dermed heller ikke forbereder det eksisterende marked adkvat herp .
<P>
Et andet vigtigt kritikpunkt er , at Kommissionens oplg benbart fuldkommen negligerer landbrugsalkoholens kulturelle og konomiske betydning .
Landbrugsalkohol bliver til som et naturprodukt i sm og mellemstore bedrifter fortrinsvis p landet og bidrager vsentligt til bevarelsen af traditionelle kulturlandskaber .
Fru Jeggle henviste hertil .
<P>
Ogs ud fra en kologisk synsvinkel er produktionen af stor betydning , og biprodukterne bliver sgar anvendt som fodermidler i landbruget .
Landmiljet , som er kendetegnet af grsmarker med frugttrer , ville komme ud i en stor krise , hvis Kommissionens planer bliver gennemfrt .
Det er indlysende , at ikke kun regioner med mange mellemstore bedrifter ville lide herunder , men at det ogs ville vre forbundet med et stort tab af arbejdspladser .
<P>
Det kan og m Kommissionen ikke overse , og det er derfor fuldstndig uforsteligt for mig , at den i den grad forsmmer de negative flger for landbruget og frem for alt for de sm og mellemstore bedrifter .
Det foreliggende kommissionspapir er dermed efter min mening et ubrugeligt udspil til at forme alkoholmarkedet med .
En ny ordning m tage hensyn til alle alkoholtyper .
Der kan og m ikke vre dellsninger , som s igen frer til ubalance .
<P>
Desuden er det formlstjenligt ikke at indfre en overgangsfrist for de eksisterende nationale sttteordninger , men at integrere dem i et helhedskoncept p hensigtsmssig vis .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , egentlig er det en skam , at der er blevet gjort s stort et stykke arbejde bde fra Kommissionens og ordfrerens side , som har gjort sig stor ulejlighed , fordi vi jo i sidste ende ikke vil opn et tilfredsstillende resultat ved afstemningen i morgen .
Det var alts en skam for dette sjette forsg .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden i denne korte tale til at gre opmrksom p to ting .
Jeg har indtryk af , at vi til dels under foregivende af at ville beskytte meget sm og sm bedrifter , hvilket er absolut berettiget , i sidste ende igen havner i en situation , som vi meget ofte stder p ved landbrugsemner , nemlig at de sm bliver brugt som pskud , s de store fortsat kan sikre deres situation .
<P>
Jeg nsker ikke at blive misforstet .
Jeg gr absolut ind for at bevare de sm destillatrer og ordningerne om naturalydelser , srligt som de findes i Tyskland , men det skal vre velovervejet , og netop til fordel for de sm og ikke de store .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p biobrndstofferne - et emne , som er overordentlig vigtigt .
Jeg tror , at biobrndstofferne er en stor mulighed for landbruget .
Vi kan gre langt mere p dette omrde , end der er gjort hidtil , nemlig via forskning , betingelser og sttteforanstaltninger , s vi ogs kan benytte disse alkoholprodukter i en miljrigtig sammenhng og dermed ogs finde nye afstningsmuligheder for vores landbrug .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne takke fru Ayuso for denne betnkning og for hendes arbejde .
Hun har ikke skyet nogen anstrengelser eller noget arbejde for at opn et positivt resultat i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som desvrre ikke er muligt .
<P>
I Europa produceres der rligt omkring 20 millioner hl alkohol , hvoraf omkring 13 millioner hl er fremstillet af landbrugsprodukter .
Man har ofte forsgt at skabe en flles markedsordning for alkohol i EU .
Hidtil er dette forslag altid slet fejl i Rdet , da de nationale ordninger i den grad er heterogene , og koncepterne og sttten er s forskellige , at der ikke kunne findes en fllesnvner .
Denne gang strandede det p retsgrundlaget .
<P>
Kommissionen foreslr med det nye forslag en skaldt flles markedsordning " i mindre omfang " uden interventionsforanstaltninger fra EUGFL ' s side og eksportrestitutioner . Den skal sledes kun omfatte produktdefinitioner , et observationssystem for udenrigshandel gennem import- og eksportlicenser , muligheden for at faststte toldkontingenter og en beskyttelsesklausul , indsamling af statistiske data eller specifikke bestemmelser vedrrende statssttten .
<P>
Hertil vil jeg gerne sige , at jeg i princippet hilser Kommissionens forslag velkomment , ogs selv om alkoholsektorens nuvrende situation i strig ikke udgr et vsentligt problem .
For andre medlemsstater - det er jeg meget vel bevidst om - er inkluderingen af syntetisk fremstillet alkohol i den foreslede flles markedsordning dog et centralt punkt .
Jeg ser heller ingen mulighed herfor , fordi der ikke findes et juridisk upklageligt grundlag herfor .
Derfor kan jeg ogs fuldt ud tilslutte mig ordfrerens opfattelse , hvorefter vi br opfordre Kommissionen til at fremlgge et nyt forslag .
<P>
Jeg vil gerne komme med en lidt mere kritisk bemrkning om forholdet mellem landbrugsalkohol og syntetisk fremstillet alkohol .
Landbrugernes og landdistrikternes problemer er vigtige for mig .
Ud fra dette perspektiv vil jeg gerne henvise til , at produktionen af landbrugsalkohol som landbrugsprodukt fremstillet af bestemte rvarer som f.eks. vin , frugt , korn og kartofler udgr en vigtig afstningsmulighed .
Jeg vil gerne understrege , at det er fremstillingen og afstningen af landbrugsalkohol og ikke af syntetisk fremstillet alkohol , der br behandles i denne sag .
Sidstnvnte br efter min mening kun anvendes inden for industrien , medicinalindustrien , som energiform osv. og ikke blandes i nogen som helst andre produkter .
Som reprsentant for landmiljet i Europa-Parlamentet vil jeg altid sl til lyd for landbointeresserne og landdistrikterne , da et multifunktionelt , landligt og kologisk landbrug er modellen for landbruget i hele Europa .
Et nyt forslag fra Kommissionen br efter min mening under alle omstndigheder omfatte en selvstndig forvaltningskomit , da den nuvrende Forvaltningskomit for Vin allerede er udnyttet fuldt ud af en lang rkke kompetencer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bekende mig fuldt og helt til en flles landbrugspolitik , og jeg kender derfor ogs til landbrugernes problemer i de forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=319 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne takke alle de parlamentsmedlemmer , der har talt for det arbejde , de har lagt ind i overvejelserne af forslaget om en flles markedsordning for alkohol .
Jeg vil rette en srlig tak til ordfreren fru Ayuso for hendes analyse af forslaget samt for indsatsen for at forst dets ml .
<P>
Som De ved , er dette endnu et forslag om oprettelse af et st flles regler for alkoholsektoren , efter at flere tidligere forsg har slet fejl af forskellige rsager , hvilket flere medlemmer har nvnt her i aften .
Kommissionen er af den opfattelse , at den faktiske markedssituation inden for denne sektor har gjort det ndvendigt i det mindste at foresl et minimalt st regler , og at chancerne for succes var rimeligt gode denne gang .
Det var ogs opfattelsen hos strstedelen af de medlemsstater , der inviterede Kommissionen til at fremlgge et sdant forslag .
<P>
Kommissionen er derfor noget overrasket over , at Parlamentet nu - trods en stor arbejdsindsats af ordfreren , der oprindeligt stillede en rkke ndringsforslag , som man kunne have overvejet - i stedet foreslr , at hele forslaget forkastes .
I udkastet til en resolution har Parlamentet anmodet Kommissionen om at trkke sit forslag tilbage , da det ikke opfylder mlet om at faststte bestemmelser for hele alkoholmarkedet i EU .
Jeg antager , at dette ndringsforslag refererer til ikke-inkludering af syntetisk fremstillet alkohol i forslaget om landbrugsalkohol .
<P>
P nuvrende tidspunkt er Kommissionen ikke enig i Parlamentets holdning , hvilket er forsteligt .
Parlamentets holdning betyder , at forslaget skal kan ses som et resultat af manglende overvejelser og manglende analyser af den virkelige situation i sektoren .
<P>
Hvis der fra en konomisk synsvinkel er gode grunde til at udvide forslaget til at omfatte syntetisk fremstillet alkohol , er der juridiske og praktiske grunde til , at Kommissionen ikke gjorde det , da den opstillede forslaget .
Syntetisk fremstillet alkohol er et produkt uden for bilag I , og derfor er det ikke omfattet af den flles landbrugspolitik .
Hvis det medtages i dette forslag , vil vi skulle finde et andet retsgrundlag end EF-traktatens artikel 36 og 37 om den flles landbrugspolitik .
Vigtigere er det , at det var lettest at udarbejde forslaget ved at begrnse det til landbrugsalkohol , da produktionen af og handlen med syntetisk fremstillet alkohol i EU er mere begrnset .
De fleste af problemerne inden for denne sektor vedrrer landbrugsalkohol og ikke s meget syntetisk fremstillet alkohol .
Hvis der opstr alvorlige problemer med syntetisk fremstillet alkohol , nr denne forordning er gennemfrt , kan man altid undersge muligheden for at medtage syntetisk fremstillet alkohol i dette instrument .
<P>
Kommissionen er udmrket klar over , at strstedelen af alkoholmarkedet er tilgngelig for begge alkoholtyper , der sledes konkurrerer om de samme afstningskanaler .
For at n mlet om at f bedre oplysninger om markedet og strre gennemsigtighed m man overveje at indstte syntetisk fremstillet alkohol i artiklen om dataindsamling for at skabe en rlig markedsbalance i sektoren og ge markedskendskabet .
Det arbejder Kommissionen p .
Det vil ogs vre forsvarligt uden en ndring af retsgrundlaget , under forudstning af at det kan pvises , at det er strengt ndvendigt for at forvalte de flles markedsordninger for landbrugsalkohol , at vi skal have data for syntetisk fremstillet alkohol .
Iflge Domstolens retspraksis kan artikel 37 bruges til bestemmelser med en stttende effekt over for produkter uden for bilag I , hvor det er ndvendigt for de flles markedsordningers tilfredsstillende funktion .
Hvad resten angr , er Kommissionen af den opfattelse , at alle de vrige bestemmelser er ndvendige for at opstille et st flles regler for alkoholsektoren , herunder bestemmelser om anvendelse af reglerne om statssttte .
Uden en retfrdig gennemfrelse af disse regler ville der ikke vre et flles marked for landbrugsalkohol , sdan som der allerede findes for syntetisk fremstillet alkohol .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om det tyske marked for at svare de medlemmer , der har nvnt netop det aspekt .
Kommissionen er udmrket klar over , hvordan det tyske alkoholmonopol fungerer .
Formlet med dette forslag om en flles markedsordning for alkohol er ikke at gre en ende p det tyske monopol .
Hvis de tyske landbrugeres produktion af alkohol i henhold til monopolets regler - herunder fderale betalinger - er ndvendige for at bevare de kostbare kosystemer eller for at dkke ekstraudgifterne ved miljvenlige produktionsmetoder , er der ingen problemer , da de nuvrende regler om statssttte levner mange muligheder for , at medlemsstaterne kan yde sttte til disse sprgsml .
Men hvis sttten i Tyskland ikke gives af sdanne grunde , men der blot er tale om driftssttte , der udbetales af andre grunde , vil anvendelsen af statsstttereglerne give problemer .
P den anden side kunne de sm destillatrer , der ikke kun producerer alkohol , men ogs spiritus , nyde godt af de minimis-reglerne om statssttte til produkter , der ikke stammer fra landbrugsprodukter .
<P>
Jeg hber , at disse kommentarer , som jeg har fremsat p vegne af min kollega hr . Fischler , har afklaret Kommissionens holdning til forslaget .
Jeg vil ogs takke parlamentsmedlemmerne for deres konstruktive forslag , som Kommissionen vil overveje .
<P>
Som svar p ordfrerens sprgsml vil jeg sige , at hvis dette ndringsforslag accepteres - hvilket Kommissionen vil beklage - vil hr . Fischler og mine andre kolleger revurdere situationen og overveje det videre sagsforlb .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke alle de medlemmer , der har talt om dette emne , samt alle andre , der har arbejdet med sagen .
Jeg takker dem for den tid , de har brugt p forslaget .
Jeg vil rette en srlig tak til ordfreren fru Ayuso Gonzlez for hendes indsats .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , det er ikke blot et indlg til forretningsordenen , men ogs et personligt og politisk sprgsml ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=322 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Jeg har stemt for forslaget til indstilling ved andenbehandling af Dirk Sterckx .
Jeg vil gerne takke ordfreren , som har stillet de ndringsforslag fra Parlamentet , der ikke var medtaget i Rdets flles holdning .
<P>
Til frstebehandlingen foreslog jeg en strammere tidsplan for installation af sorte bokse og transpondere om bord p skibsfartjer .
Tidsplanen var blevet godkendt af Europa-Parlamentets plenarforsamling , men var ikke medtaget i Rdets flles holdning ved andenbehandlingen .
<P>
USA har imidlertid foreslet at afkorte fristen for gennemfrelse af kravene til AIS-udstyr til 2004 inden for rammerne af IMO .
Jeg understreger , at Rdets flles holdning fastholder at gennemfre kravene i EU ' s medlemslande i 2007 .
Endnu en gang kommer vi bagud i forhold til USA , nr det drejer sig om sikkerhed til ss .
<P>
Jeg glder mig derfor over , at Europa-Parlamentet har genindfrt kravet ved dagens afstemning .
<P>
Jeg var i forvejen forbeholden over for begrebet tilflugtsomrde , der ikke yder de samme garantier som en havn , hvad angr skibsudstyr og -installationer .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
