<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Fru formand , protokollen er korrekt , men jeg vil gerne komme med en kommentar . I gr var jeg til stede i Strasbourg , og jeg havde mder fra det tidspunkt , jeg ankom , til efter kl .
21 . Jeg fik derfor ikke skrevet mig p tilstedevrelseslisten i plenarsalen , s nr man ser i protokollen , forekommer mit navn ikke .
<P>
Nogle organer offentliggr statistikker om medlemmers tilstedevrelse . Dette er imidlertid et klassisk eksempel p , hvordan det undertiden , nr de siger , at medlemmer ikke har vret til stede ved plenarmderne , ganske enkelt er sdan , at de ikke har skrevet sig p tilstedevrelseslisten i salen den dag .
Jeg vil gerne have dette frt til protokols .
Medlemmerne br , nr disse lister offentliggres , erindre , at tilstedevrelseslisten ikke synes at svare til den egentlige situation .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Wynn .
Deres bemrkning vil naturligvis blive indfrt i protokollen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne anmode Parlamentets formand om at rette vores klage til den franske regering og til Strasbourgs borgmester , ja , og til Air France . Nogle af os blev forhindret i at n frem til indledningen af plenarmdet i gr , fordi Air France aflyste et af de eneste direkte fly fra Det Forenede Kongerige til Strasbourg .
Det betd , at en del af os mtte flyve via Nantes og ikke ankom fr kl . 21 .
Vi var de heldige . Jeg kan forst , at Parlamentets formand ogs var berrt af dette .
Hvis den franske regering insisterer p , at vi skal holde 12 af rets mdeperioder her - og jeg har ikke vret en af dem , der klager over det - s vr s venlig at f os frem til plenarmdet , ja , og hjem fra plenarmdet efter afstemningen kl . 18.30 torsdag aften !
<P>
Det er ganske latterligt , at medlemmer af Europa-Parlamentet ikke kan deltage i debatterne .
Jeg skulle have talt ved en af disse debatter i gr , og det ved jeg , at ogs andre skulle .
Jeg vil anmode formanden om at kontakte embedsmndene og bede dem om at gre noget ved det .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Fru Lynne , Deres protest vil naturligvis blive videregivet .
Denne sag gik , som De ved , ogs ud over Europa-Parlamentets formand , hr . Cox .
Vi vil meddele dette til den franske regering .
Nr dette er sagt , er der ikke tale om et enkelt ansvar i denne sag , som vi alle beklager , men et delt ansvar .
Vi vil derfor videregive Deres protester til alle de ansvarlige i denne sag for at undg , at dette gentager sig .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=11 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Fru formand , vi kan stemme for dette forslag om uopsttelighed , hvis det bliver behandlet p april II-mdet . Til den tid vil vi s ogs kende den retlige stillingtagen fra Udvalget om Retlige anliggender og Det Indre Marked .
Selv om vi ikke er enige i ndringen af retsgrundlaget , er vi indstillet p at behandle det p april II-mdet under disse betingelser .
<SPEAKER ID=13 NAME="Palacio Vallelersundi (PPE-DE)">
Fru formand , dette forslag til forordning gennemfrer FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1390 af 16. januar i r i henhold til kapitel VII i De Forenede Nationers pagt .
I betragtning af de 30 dage , som signatarstaterne har til at vedtage de relevante foranstaltninger til gennemfrelse af nvnte FN-resolution , stemte Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder i gr for uopsttelighed og anvendelse af proceduren uden afgivelse af betnkning , det vil sige , at den sendes direkte til Parlamentet med en frist for ndringsforslag for de politiske grupper .
Jeg anmoder formandskabet om at faststte den lngst mulige frist for ndringsforslag i betragtning af omstndighederne .
<P>
Jeg har to kommentarer til .
Den frste er , at for at gennemfre resolutioner som resolution 1390 optrder EU p to mder : en i henhold til anden sjle , det vil sige udenrigspolitik , og en i henhold til EF-traktaten .
Kommissionen mente nsten enstemmigt i gr , at Parlamentet burde arbejde p gennemfrelse af instrumenterne inden for anden sjle , det vil sige gennemfrelsen af den flles holdning , der er ved at blive vedtaget i dette jeblik .
Og hvis det ikke er inddraget , br det i hvert fald vre informeret , for en ting er traktatens bestemmelser , noget andet er sund fornuft og tanken om , at Parlamentet reprsenterer borgernes interesser .
<P>
Den anden kommentar er , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder udtrykte stor bekymring og formelt vil anmode Rdet og de medlemsstater , der er medlem af FN ' s Sikkerhedsrd , om at anvende de proceduremssige mekanismer , der er ndvendige for at korrigere eventuelle uberettigede opfrelser af navne p fysiske eller juridiske personer p disse lister .
Dette skaber i jeblikket stor ngstelse i vores medlemsstaters offentlighed .
<P>
Endelig har vi allerede anmodet Kommissionen om ikke at tvinge os til at arbejde p den mde .
Det er ikke serist , at Parlamentet kun har fem dage til at sttte denne FN-resolution , nr den er fra den 19. januar .
Vi anmoder om , at vi i fremtiden hurtigere bliver involveret i udarbejdelsen af denne type forordninger , s Parlamentet kan give sin sttte med fuldt kendskab til sagen og ikke ved at gre en proceduremssig indsats , der er helt ude af proportioner .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Fru Frahm , De har bedt om at f ordet .
Er Deres bemrkning for eller imod forslaget om uopsttelig forhandling ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Fru Palacio , jeg forstr ikke , at De har ladet Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender acceptere denne procedure .
Jeg forstr ikke , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal behandle en liste over navne uden at vide , hvordan denne liste er blevet til , og uden at man ved , hvordan den kan ndres .
Hvis Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender havde taget sine opgaver alvorligt , havde det afvist at behandle en sdan sag , fr man ved , hvordan man kan ndre listen over navne .
Hvis man vil respekteres af Kommissionen , kan man ikke bare sige ja til at arbejde i Kommissionens tempo .
Det burde man have afvist .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Er der nogen , der nsker at f ordet for en bemrkning for forslaget om uopsttelig forhandling ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi (PPE-DE).">
Fru formand , til fordel for uopstteligheden og som svar p netop det sprgsml drejer det sig som sagt ikke om , at Parlamentet tager stilling til en liste .
Det drejer sig om , at Parlamentet sttter en beslutning truffet af FN ' s Sikkerhedsrd .
Det er en beslutning , som FN ' s Sikkerhedsrd vedtager , og som signatarstaterne og EU - som en regional magt , der p visse omrder reprsenterer disse signatarstater - br sttte , men ikke har andel i .
<P>
I De Forenede Nationers pagt str der i artikel 40 og 41 i kapitel VII , at Sikkerhedsrdet vedtager de forholdsregler , som det sknner ndvendige , og at signatarstaterne br - det er et sprgsml om at burde - gennemfre dem .
Derfor skal Sikkerhedsrdet anmodes om enhver ndring af de lister .
Det , som Udvalget om Retlige Anliggender anmoder om - og det vil vi g videre med - er , at Rdet som reprsentant for EU og de medlemsstater , der indgr i Sikkerhedsrdet , overvger , at der anvendes nogle procedurer og nogle mekanismer i FN ' s Sikkerhedsrd , sledes at der kan gres en undtagelse , hvis en fysisk eller juridisk person uretmssigt er opfrt p den liste .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0103 / 2002 af McCartin for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 ( SEK ( 2001 ) 528 - C5-0234 / 2001 - 2001 / 2102 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0088 / 2002 af Blak for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af budgettet for 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 2000 ( KOM ( 2001 ) 233 - C5-0209 / 2001 - 2001 / 2096 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0079 / 2002 af Seppnen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget for regnskabsret 2000 ( C5-0043 / 2002 - 2001 / 2101 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0098 / 2002 af Virrankoski for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 ( Sektion I - Europa-Parlamentet ) ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0238 / 2001 - 2001 / 2103 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0094 / 2002 af Morgan for Budgetkontroludvalget
<P>
1. om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000
<P>
Sektion IV - Domstolen ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0240 / 2001 - 2001 / 2105 ( DEC ) )
<P>
Sektion V - Revisionsretten ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0241 / 2001 - 2001 / 2106 ( DEC ) )
<P>
Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0242 / 2001 - 2001 / 2107 ( DEC ) )
<P>
Sektion VII - Regionsudvalget ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0243 / 2001 - 2001 / 2108 ( DEC ) )
<P>
Sektion VIII - Ombudsmanden ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0244 / 2001 - 2001 / 2109 ( DEC ) )
<P>
og
<P>
om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsrene 1996-1999 - Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ( SEK ( 1997 ) 402 - C4-0197 / 1997 - 1997 / 2076 ( DEC ) , ( SEK ( 1998 ) 521 - C4-0353 / 1998 - 1998 / 2011 ( DEC ) , SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2166 ( DEC ) og SEK ( 2000 ) 539 - C5-0312 / 2000 - 2000 / 2156 ( DEC ) )
<P>
2. om udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 ( Sektion II - Rdet ) ( SEK ( 2001 ) 530 - C5-0239 / 2001 - 2000 / 2104 ( DEC ) ) ;
<P>
og
<P>
A5-0101 af Staes for Budgetkontroludvalget
<P>
1. om decharge til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene for regnskabsret 2000 ( C5-0126 / 2002 - 2001 / 2111 ( DEC ) ) ,
<P>
2. om decharge til Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsret 2000 ( C5-0127 / 2002 - 2001 / 2112 ( DEC ) ) og
<P>
3. om decharge til Det Europiske Genopbygningsagentur for regnskabsret 2000 ( C5-0673 / 2001 - 2001 / 2238 ( DEC ) ) .
<P>
Decharge 2000 : Det almindelige budget - sektion III
<SPEAKER ID=21 NAME="McCartin (PPE-DE)">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at takke medlemmerne af Budgetkontroludvalget for deres venlige samarbejde med mig i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning - bde hver isr og som gruppe .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Schreyer for hendes regelmssige deltagelse i vores mder og for den hjlp og ekspertise , som hendes personale har ydet .
Jeg vil gerne isr takke personalet i vores eget Budgetkontroludvalg , som har vret meget flittigt og kyndigt og generst med dets tid , selv om der er blevet flyttet meget rundt p det for nylig , hvilket ikke er nyttigt .
Ikke desto mindre kunne jeg ikke rose det mere . Jeg vil ogs takke hr .
Bourlanges , som har skitseret strategien for denne betnkning .
<P>
Vi startede med 65 afsnit og endte med 95 .
Jeg vil ikke forsge at opsummere betnkningen , for det ville tage alt for lang tid .
Jeg vil imidlertid nvne dens hovedtrk .
Hovedtrkkene ved denne betnkning om budgettet for regnskabsret 2000 var overskuddet p 11 milliarder euro ( eller 14 % ) .
Det tal krver en forklaring .
For det frste hidrrte over 2 milliarder euro fra indtgter .
Jeg tror ikke , at nogen national regering ville komme med undskyldninger for at have inddrevet for mange indtgter .
En anden faktor er reserven p 800 millioner euro .
Igen er reserven der ikke ndvendigvis for at blive brugt .
Den br ikke medregnes i overskuddet .
Nr andre enkeltheder er taget i betragtning , havde vi et reelt overskud p omkring 9 % .
Heraf kunne 7,2 % siges at komme fra strukturfondene .
Hvis strukturfondene tages ud af beregningen , var der ingen problemer med resten af budgettet .
<P>
Hvad strukturfondene angr , forel forordningen i midten af 1999 .
Den nye Kommission tiltrdte p det tidspunkt .
Som flge af denne forordnings detaljeringsgrad og komplikationer var det aldrig muligt at n vores udgiftsml i 2000 .
<P>
Dette frer os frem til problemet med disse forordninger .
De fleste nationale regeringer indsendte frst deres rammeplaner i 2000 .
Nogle af dem var ikke antagelige p det tidspunkt p grund af vanskeligheden ved at forst forordningerne .
S der var et problem .
<P>
Jeg vil blot gerne understrege , at en tysk embedsmand fortalte mig , at der inden for det seksrige program , der udlb i 1999 , var 60.000 projekter i ml 1-omrdet i Tyskland alene .
Det giver os en id om omfanget af problemet med at forvalte disse midler , og i det relevante generaldirektorat i Kommissionen er der et personale p 500 , der beskftiger sig med dette .
<P>
Sprgsmlet om strukturfondene m behandles grundigt .
Alle Unionens institutioner skal bestrbe sig p at forenkle de forordninger , som vi bruger til at gennemfre den europiske regionalpolitik , inden det nye program bliver indfrt og inden udvidelsen om fire r .
<P>
Mit nste punkt er det aktuelle sprgsml om svig og uregelmssigheder .
Det er Budgetkontroludvalgets pligt at pege p fejl og mangler ved forvaltningen og foresl lsninger .
Derfor m budskabet fra Budgetkontroludvalget altid vre kritisk og risikere at lyde ret s negativt .
Det endelige ansvar for fejl og mangler ligger hos Europa-Kommissionen , men de nationale regeringer bruger strsteparten af pengene .
Nr vi taler om fejl og mangler hos Kommissionen , taler vi om dets fejl og mangler , nr det glder om at kontrollere de nationale regeringer og de regionale myndigheder , hvilket ikke altid er en nem opgave .
<P>
EU er p alle niveauer et partnerskab med de nationale regeringer .
Hvis der er noget , Kommissionen kan kritiseres for , er det for ikke at gre sit eget PR-arbejde , ikke at kunne hvde sig og klare skrene over for de nationale regeringer , nr de ikke overholder forordningerne .
<P>
I forbindelse med dechargeproceduren forventer vi at trffe en politisk beslutning om Kommissionens prstationer .
Vi i Budgetkontroludvalget gr dette p grundlag af en beretning fra Revisionsretten og Kommissionens rsregnskab .
<P>
Budgetkontroludvalget vedtog dechargen med en stemmefordeling p noget i retning af 17 mod 4 .
Det er et rungende tillidsvotum til det arbejde , Kommissionen har gjort i 2000 .
Men vi har ikke overset svaghederne i systemet , og i vores forslag til beslutning foreslr vi ndringer og forbedringer af bde planlgning og forvaltning .
Vi nsker et bedre samarbejde mellem Revisionsretten , Parlamentet og Kommissionen , nr det glder gennemfrelsen af europiske politikker og en mere effektiv brug af europiske midler .
<P>
Det sidste punkt , jeg gerne vil komme ind p , er Revisionsrettens manglende revisionserklring .
Vi br pege p , at den afgav en revisionserklring for indtgter og forvaltning .
Vi har skitseret vores lsninger i afsnit 44 .
Vi vil gerne se tal for fejlfrekvensen .
Vi vil gerne se tal , som vil gre os i stand til at sammenligne et r med et andet .
Men vi s gerne , at Revisionsrettens revisionserklring i relation til indtgtssiden af budgettet og forvaltningen var klarere .
<P>
De eneste oplysninger , vi har om svig- og fejlfrekvensen , kommer fra Kommissionens regnskab for 2000 .
Det ser ud , som om svig- og fejlfrekvensen belber sig til omkring 2 milliarder euro eller omkring 2,5 % af det samlede budget .
Heraf synes omkring 10 % af de traditionelle egne indtgter at udgre et alvorligt problem .
Hvis det tages ud af beregningen , vil svig- og fejlfrekvensen , s vidt vi kan se , vre omkring 1 % .
Jeg forsgte at finde ud af , hvordan andre stater hndterer dette problem , og jeg fandt ud af , at de eneste sammenlignelige systemer er det amerikanske og det nederlandske .
I forhold til de standarder , de anvender , vil jeg gerne kategorisk udtale , at Kommissionen ville best med glans . Vores svig- og fejlfrekvens ligger under det , der er acceptabelt i disse lande .
S selv om vi har justeringer at gre og henstillinger om forbedringer , nsker vi samtidig ikke at lgge for megen vgt p de negative aspekter i vores betnkning .
<P>
Endelig vil jeg gerne se os styre hen mod en situation , hvor Revisionsretten forelgger en erklring for os , som vi i Budgetkontroludvalget kan n at lse inden for en rimelig tid .
S kunne vi forberede en erklring , der kan lses og forsts af medlemmerne af Europa-Parlamentet , af medlemmerne af de nationale parlamenter og af studerende , der studerer europisk politik .
Det ml har vi hidtil forfejlet .
Jeg hber , at mine efterflgere vil n frem til noget , der kan forsts af europiske borgere .
<SPEAKER ID=23 NAME="Blak (GUE/NGL)">
Fru formand , jeg vil gerne anbefale , at vi giver Kommissionen decharge for Udviklingsfonden , og jeg vil gerne bede fru Schreyer om at meddele det til hr . Nielson , da jeg kan se , at han ikke er til stede i dag under denne vigtige debat .
Jeg har undervejs i forlbet truet med at f dechargeafgrelsen udsat , hvis Kommissionen ikke kunne levere nogle resultater .
Det har den s gjort .
Der er stadig nogle problemer , men dem m vi se p i en opflgningsbetnkning .
Jeg har isr fokuseret p kvaliteten i form af antallet af opflgninger af revisioner i r .
Det , der bekymrer mig , er , at Kommissionen ikke har overblik over , hvor mange revisioner der er lavet , og af hvem og hvor .
Et af mine frste sprgsml til Kommissionen var : " Hvor mange revisioner lavede I i r 2000 ?
" Frste svar var 12 revisioner , og det - synes jeg - var - meget , meget f , nr man tnker p , at der er 70 AVS-lande .
S fandt Kommissionen nogle flere rapporter .
De kom i tanker om , at der nok var lavet nogle rapporter ude i delegationerne , og Nielson forsikrede udvalget om , at der var lavet 73 revisioner i 2000 .
Jeg bad derp om at f en liste over disse revisioner .
Det viste sig at vre en liste med meget sparsomme oplysninger , s den blev jeg ikke meget klogere af .
Men det vakte megen morskab - isr i Revisionsretten - da de s , hvad det var , man lagde frem som revisioner .
Nsten halvdelen var i vrigt fra Malawi , og det viste sig , at de skulle trkkes fra , s var vi nede p 52 revisioner . Og ikke , som Nielson lovede os i udvalget , 73 revisioner .
Det kan godt vre , at 52 revisioner er nok , men det er bekymrende , at Kommissionen ikke har et bedre overblik over , hvor mange revisioner der laves , og hvem der laver dem .
Der er ikke et centralt arkiv , og der er ingen overblik over aktiviteterne " ude i marken " .
Kommissionen har dog overbevist mig om , at det ikke er ndvendigt , at revisionerne udfres fra hovedkvarteret i Bruxelles .
Derfor har jeg trukket mit oprindelige krav om mindst 50 revisioner tilbage .
Men jo mere finansielt ansvar der lgges ud til delegationerne , jo strre krav stilles der til hovedkvarterets overblik og koordination .
<P>
Jeg har ogs bedt Kommissionen om at give mig en bedre forklaring p , hvorfor de resterende millioner euro , der nvnes i Revisionsrettens rsberetning , endnu ikke er blevet sgt tilbage .
Det er to r siden , at man konstaterede dette , og der er stadig ikke sket noget .
Jeg spurgte generaldirektren fra DG-AIDCO , om han , p basis af kontrolsystemet og de oplysninger , der er fra delegationerne , kunne afgive en erklring om , at EUF-midlerne er brugt i overensstemmelse med principperne for " forsvarlig forvaltning " .
Det har jeg endnu ikke fet svar p .
Jeg kunne have stillet sprgsmlet til kommissr Nielson , hvis han havde vret til stede i dag .
Men det kan jo vre , at fru Schreyer kan hjlpe mig .
Der har vret meget kritik af den mde , AVS-sekretariatet har fungeret p .
Der er lavet revisionsrapporter , som er meget , meget kritiske , og der har desvrre ogs vret nogle sager ved domstolene i Belgien , hvor man er blevet dmt for ikke at overholde lovgivningen .
Det mener jeg ikke , at vi kan leve med i EU .
Der er nu kommet en ny ledelse , og jeg har haft nogle utrolig gode mder med den .
Jeg hber , at det gr bedre , og derfor har jeg sagt , at vi nu venter og ser , hvad udfaldet af Revisionsrettens beslutninger bliver , og s m vi tage sprgsmlet op igen .
<P>
Jeg vil ogs komme med et par bemrkninger p GUE-Gruppens vegne om McCartins betnkning .
Jeg synes , at det er et flot resultat , og jeg vil gerne rose ham for , at han har lyttet til mine mange ndringsforslag , og at de er blevet medtaget .
Det er n af de mder , hvorp vi hele tiden kan flge op p de tidligere dechargeafgrelser , og det er meget , meget vigtigt .
Der er dog to vigtige sager , som jeg savner at f noget af vide om : Hvornr bliver den disciplinrsag , der krer p Stockholm-kontoret , afsluttet , ogs fra OLAF ' s side ?
Og det samme glder IRELA-sagen fra Spanien , som vi har talt s lnge om .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om dechargeafgrelsen for Parlamentet .
Virrankoski har gjort et fremragende stykke arbejde . Den er skarp , og den er afbalanceret .
Det er ikke let at forst i forbindelse med dechargeafgrelsen for Parlamentet , at vi beder om benhed .
Alle hr er oppe p mrkerne , isr nr det glder deres egne penge .
Jeg vil gerne sige , at jeg er dybt skuffet over PPE-DE-Gruppens generalsekretr , der har skrevet rundt til alle de andre grupper , at det ville vre en katastrofe , hvis der skulle vre benhed omkring vores regnskaber .
Vi kritiserer Kommissionen for ikke at vre ben , og nr det s kommer til os selv , lukker vi jnene .
Jeg synes virkelig , at PPE-DE-Gruppens generalsekretr skulle skamme sig dybt over at ringe rundt og bede om , at der skal vre totalt lukkethed omkring skatteydernes penge .
Det kan vi ikke leve med .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at noget af det , der falder mig i jnene , er , at man vil nedlgge Finansinspektionen .
Nr man ser p tallene for 2000 , kan man se , at der i 7 % af dokumenterne var fejl .
Jeg mener , at det viser , at den interne revision , der nu kommer , skal have mulighed for at vre uafhngig .
Men jeg vil stadigvk sige : Lad vre med at nedlgge Finansinspektionen .
<P>
Med hensyn til dechargeafgrelsen for Rdet vil jeg gerne sige , at vi fastholder udvalgets bemrkninger og beslutning .
Jeg kan ikke leve med , at nogle i en gruppe bliver banket p plads med det resultat , at vi skal ndre den beslutning , som vi stemte for i Budgetkontroludvalget .
Men i det store hele vil jeg anbefale , at vi giver decharge p alle omrderne .
Det gr godt , det gr meget bedre , og det kan vi kun vre glade for .
<SPEAKER ID=25 NAME="Seppnen (GUE/NGL)">
Fru formand , det er i de senere r blevet kendetegnende for Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs aktivitet , at Fllesskabets aktivitet forventes afsluttet nu til sommer .
Man har besluttet ikke at fortstte EKSF ' s aktivitet lngere - et halvt rhundrede er nok .
<P>
I sine sidste funktionsr har EKSF fungeret som en bank .
Det har taget og givet ln .
Ansvaret for forvaltningen af dets midler l hos Kommissionen , som nu har til opgave at afvikle bankens aktivitet , at inddrive de midler , den har lnt ud , og at betale dens gld .
Der er flere tilgodehavender , end der er gld .
Det ser ud til , at der bliver et overskud p ca . 1,1 milliarder euro efter EKSF .
Som tidligere besluttet investeres dette overskud i finansmarkedet p rentabel vis .
Pengene skal bruges til en srlig kul- og stlfond , som tildeler penge til forskning inden for disse omrder efter principper , som Kommissionen har foreslet og Rdet har godkendt .
<P>
Provenuet af pengene tnkes brugt til gavn for kul- og stlomrdet , hvorfra EKSF har opkrvet afgifter til finansiering af sin aktivitet .
Det er da ogs retfrdigt nok .
Her m man huske p , at forskningsfondens midler er indsamlet i de gamle medlemslande , og at de fortrinsvis br anvendes til forskning til gavn for disse landes kul- og stlomrder .
Under hensyntagen til den store betydning , disse omrder har i mange af ansgerlandenes konomi , er der dog grund til at krve , at Kommissionen indleder forhandlinger med de gamle medlemslande om , at ogs de nye medlemmer kan f del i de forskningsresultater , man opnr .
<P>
Kommissionen br investere formuen efter EKSF , s renten bliver strst mulig .
Hvis man bliver ndt til at indg kompromiser mellem investeringsikkerhed og risikotagen , skal man undg risikoen .
Det er vigtigt at forsge at bedmme , hvilket afkast Kommissionen fr ved at investere midlerne .
Ved rsberetningen kan vi for frste gang f information om afkastet ved investering af EKSF ' s midler .
I 2000 var den gennemsnitlige rente 4,72 % .
Offentliggrelsen af denne information er et vigtigt skridt i den rigtige retning , men der skal tages flere skridt .
For de efterflgende r br der opstilles en benchmark-afkastsats , sledes at revisorerne kan evaluere succesen af investeringen sammenlignet med den opstillede mlstning .
<P>
Samtidig er det vigtigt for de kommende r at bedmme , om afviklingen af EKSF ' s gamle aktivitet gennemfres som planlagt .
Kommissionen ptnker at opretholde over 30 embedsmandsstillinger i direkte forbindelse med boskiftet efter EKSF .
Det virker som et stort antal .
I de kommende r m Parlamentet holde je med , at midlerne fra Kul- og Stlfllesskabet ikke anvendes til opretholdelse af undigt bureaukrati i Kommissionen .
<P>
Revisionsretten har afgivet sin revisionserklring , hvori den anbefaler at give decharge .
Det kan Parlamentet tilslutte sig .
<SPEAKER ID=27 NAME="Virrankoski (ELDR)">
Fru formand , Europa-Parlamentets budget for regnskabsret 2000 er blevet opfyldt rigtig godt .
Udnyttelsesgraden var 99,28 % , og betalingsbevillingernes andel af betalingsforpligtelserne var 91,505 % .
Medvirkende til den hje realiseringsgrad var de opsamlingsoverfrsler i rets lb , hvor man overfrte midler til betaling af Parlamentets bygninger .
Sledes kan man formindske de fremtidige lejeudgifter .
I fremtiden br man undg den slags aktivitet og budgettere midlerne stramt i forhold til de forudsete udgifter .
<P>
Parlamentets rsberetning er dog speget .
Derfor foreslr man i betnkningen en forenkling af fremstillingsmden og specielt en klar differentiering af kapitalinvesteringer i bygninger .
<P>
Prioriteringerne i budgettet for 2000 var at fremme en handlingsbaseret administration og en bedre allokering af personaleressourcerne .
<P>
Man er begyndt at udvikle en handlingsbaseret budgettering og administration , men som det konstateres i betnkningen , er resultaterne endnu beskedne .
Der skal stadig flyttes kompetence og ansvar nedad , og det personlige ansvar for ethvert medlem af staben skal afklares .
Endvidere m man overg til en administration , hvor man fokuserer p resultater og ikke specielt p organisationsmden .
Kun sledes kan man effektivisere administrationen og gre den mere konomisk .
<P>
I denne forbindelse m man realisere anbefalingerne fra ROME-PE-rapporten og udvikle det interne finanstilsyns kontrol .
Personaleressourcerne skal kunne reallokeres mere fleksibelt , og overfldige stillinger nedlgges .
Det nuvrende system er for stift og stivnet i gamle , forldede former .
<P>
Herunder hrer manglen p ligestilling mellem kvinder og mnd .
Europa-Parlamentet er stadig en temmelig gammeldags arbejdsplads .
Sledes har man i lbet af de sidste halvandet r udnvnt 18 personer til poster inden for kategori A1-A3 .
Af dem var kun n en kvinde og 17 var mnd .
I betnkningen kritiserer man denne praksis og krver , at man indfrer et kvotesystem som overgang til en normal tilstand .
<P>
Administrationen omfatter ogs de politiske grupper .
Efter principperne for en handlingsbaseret administration m der oprettes internt autonomi i grupperne .
Derfor anmoder man i betnkningen om , at man ved en reform af finansforordningen p den ene eller den anden mde tager hensyn til dette srtrk .
I betnkningen krves det , at gruppernes balance og rsberetning skal gres klarere , og at de bliver offentliggjort .
Ejendomsforvaltningen og dokumentregistreringen skal fortsat udvikles .
Ogs gruppernes ansvar som aftalepartnere generelt og specielt som arbejdsgivere skal gres klarere juridisk , sledes at det ikke altid er Europa-Parlamentet , der har det endelige ansvar .
<P>
Om Parlamentets to mdesteder konstateres det , at alene de variable mdeomkostninger i Strasbourg er 33 % hjere end i Bruxelles .
Hertil kommer de betydelige ekstraomkostninger , det direkte medfrer at have to ejendomme .
En afkortning af mdeugen vil kun medfre en besparelse p 1 % .
Det var mske vrd at undersge sagen i det udvalg , som skal forberede en reform af traktaten .
<P>
Det strste enkeltstende problem er prisen p Louise Weiss-bygningen i Strasbourg .
Man er ikke net til enighed med bygherren , firmaet SERS , om de endelige investeringsomkostninger .
Tvisten drejer sig om frdiggrelsestidspunktet og skal afgres ved Domstolen .
Desuden er man uenig om arbejdet , ekstraarbejdet og det overfldige arbejde .
Ogs bygherren og underentreprenrerne har deres egne tvister .
Afgrelsen af hele tvisten kan trkke ud i op til 10 r .
<P>
Nr man tager i betragtning , at Parlamentet ikke har nsket to mdesteder , men mdes i Strasbourg p grund af et strkt pres fra isr Frankrig , m vi betinge os , at uenigheden om byggeomkostningerne skal lses straks .
Byen Strasbourg og Alsace-provinsen har aktiemajoriteten i SERS , tilsammen 60 % , s de m udnytte deres magt til at bestemme .
Ogs den franske stat m bre sit ansvar , sledes at Europa-Parlamentet ikke behver at vre part i striden , men at det kan betale for sine lokaler med det samme og f ejerrettigheden over dem .
Det er urimeligt , at Parlamentet fortsat skal vre p vagt over for opkrvning af uberettigede omkostninger .
<P>
Med den ovennvnte bemrkning foreslr man i betnkningen at give decharge til generalsekretren for gennemfrelsen af budgettet for 2000 og til regnskabsfreren for regnskabet for 2000 .
<SPEAKER ID=29 NAME="Morgan (PSE)">
Fru formand , med den lange liste fr De det til at lyde , som om jeg har haft frygteligt travlt .
Jeg vil gerne koncentrere mig om de institutioner , som De lige har nvnt .
Betnkningen behandler naturligvis udgifterne og vurderer , om de europiske skatteyderes penge er blevet brugt effektivt for disse institutioners vedkommende .
Betnkningen nvner ogs Rdet , som jeg vil komme ind p senere .
<P>
Generelt var der ingen store bekymringer med hensyn til Domstolen , selv om vi helt klart vil flge op p nogle af de henstillinger , vi er kommet med om mere detaljerede sprgsml .
Vi meddeler decharge til Domstolen .
<P>
Revisionsretten synes stadig utilbjelig til at navngive medlemsstater , der er blevet vejet og fundet for lette , og jeg advarer Revisionsretten om , at vi ikke holder inde , fr denne anmodning er imdekommet .
Mere brugervenlige rapporter ville vre velkomne , og det samme glder en interesseerklring fra Revisionsretten p internettet , hvilket de fleste af de andre institutioner er ved at gre .
Revisionsretten br aldrig fle sig for god til at efterleve de standarder , vi har lrt at forvente fra andre hjtprofilerede embedsmnd .
Vi meddeler imidlertid decharge til Revisionsretten .
<P>
Det nye ombudsmandsbudget er meget beskedent , s eventuelle ikke-anvendte belb vil mske i uforholdsmssig hj grad vre afspejlet i de procentvise tal , men det er noget , som Budgetudvalget m holde je med , nr de faststter Ombudsmandens budget .
Vi meddeler decharge til Ombudsmanden .
<P>
Regionsudvalget er ogs relativt nyankommen p den europiske arena .
Det er godt at se nogle delte udgifter med Det konomiske og Sociale Udvalg , selv om dette til tider ikke gr langt nok .
En fremtidig betnkning fra Budgetkontroludvalget vil mske se p , om denne institution giver valuta for pengene , og foretage en vurdering af dens indvirkning .
<P>
Bde Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget klarede sig ret godt i forhold til Belliard- og Montoyer-bygningerne og spillede ret godt med de drlige kort , som de p uretfrdig vis havde fet af Parlamentet .
Vi meddeler decharge til Regionsudvalget .
<P>
Jeg vil nu vende mig mod det omrde , som betnkningens fokus er rettet mod , og det er Det konomiske og Sociale Udvalg - et udvalg , der har eksisteret lige siden begyndelsen af dette store projekt .
Mens betnkningen anerkender , at Det konomiske og Sociale Udvalg kan agere som et forum for interessegrupper , som ellers ikke ville have mulighed for at blive hrt i den europiske sammenhng , s m de senere rs udviklinger - og herunder f.eks. protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken - nu tages op til overvejelse .
Kan vi f.eks. se en vis overlapning her ?
Vi har bekymringer med hensyn til , om informationerne nr frem til grsrdderne .
<P>
De enorme udgifter til finansiering af denne institution , som vil n op p nsten 100 millioner euro efter udvidelsen , giver ogs anledning til store bekymringer .
Selv blandt en rkke fagforeninger , som er anerkendt af og gr brug af institutionen , hrer man kritik .
En fremtrdende britisk fagforening var rede til at sige , at Det konomiske og Sociale Udvalg syntes at vre overfldigt , og at man ikke ville vre utilfreds , hvis det blev nedlagt .
Et andet foruroligende aspekt ved Det konomiske og Sociale Udvalg var dets reaktion p denne betnkning , hvor det blev hvdet , at begrebet " valuta for pengene " for et organ oprettet under de europiske traktater er hjst tvivlsomt og politisk utilbrligt .
Prv at sige det til Europas skatteydere !
Jeg finder det ret benlyst , nr man ser reaktioner som denne , at der ikke er megen ansvarlighed at hente i Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
Budgetkontroludvalget henstiller til , at man ngter at meddele decharge til Det konomiske og Sociale Udvalg for regnskabsrene 1996 og 1997 .
Dette er et historisk skridt , og det tages ikke med let sind .
Kun to gange tidligere har man ngtet at meddele decharge , og den ene gang frte det , som De ved , til Kommissionens tvungne afgang i 1999 .
<P>
Det kan mske forekomme mrkeligt , at vi har ventet indtil nu med at vurdere regnskaberne og udgifterne for 1996 .
Det har imidlertid taget al den tid at f objektive afklaringer af uregelmssighederne med hensyn til betalinger af medlemmernes rejseudgifter .
Hele hndelsesforlbet fra selve svindelen , der involverede 59 medlemmer af Det konomiske og Sociale Udvalg , og som belb sig til over 1 million euro , til den skandalst afslappede holdning hos Det konomiske og Sociale Udvalgs ledelse og dets bestrbelser p at skjule problemet og til den forkludrede og uprofessionelle tilgang hos Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , lugter alt sammen langt vk af inkompetence , forhaling og dilettanteri .
<P>
Det har taget seks r at n til bunds i denne svindel , som fandt sted i 1996 .
Det er en skandale .
Det har betydet , at der ikke har vret nogen mulighed for at retsforflge de involverede , idet domstolene har udtalt , at der er get for lang tid .
Der er imidlertid sket forbedringer siden da , og derfor vil vi meddele decharge til Det konomiske og Sociale Udvalg for 1998 , 1999 og 2000 .
Det er vigtigt , at Konventet om Den Europiske Unions Fremtid bemrker sig budskabet i denne betnkning .
<P>
Jeg vil endelig komme meget kort ind p Rdet .
Vi plejer at behandle Rdet sammen med Kommissionen .
Men i r har Revisionsretten udarbejdet en kritisk beretning om , hvordan den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fungerer .
Dette er igen et ret nyt omrde for Rdet .
Budgetkontroludvalget har bedt om svar og afklaringer p nogle af de sprgsml , som bekymrer Revisionsretten .
Rdet drfter det her til formiddag , s vi afventer resultaterne fra Rdet , inden vi stemmer om det .
<P>
Jeg hber , at De vil tage hensyn til dette , nr vi nr frem til afstemningen .
Jeg hber , at Det konomiske og Sociale Udvalg vil behandle den kendsgerning , at vi ikke har meddelt det decharge med den alvor , som dette sprgsml fortjener .
<SPEAKER ID=31 NAME="Staes (Verts/ALE)">
Fru formand , allerfrst vil ogs jeg takke medlemmerne af Budgetkontroludvalget og fru Schreyer .
Jeg synes , at samarbejdet i r har vret fortrffeligt .
Jeg vil ogs takke de to rdgivende ordfrere for Udvalget om Sociale Anliggender og Udvalget om Udenrigsanliggender , som jeg har haft et meget behageligt og gnidningslst samarbejde med .
Til sidst vil jeg naturligvis ogs takke reprsentanterne for de decentraliserede institutter , som vi i dag kan give decharge .
<P>
Det drejer sig faktisk om tre institutter : Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene i Dublin , Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , Cedefop , i Thessaloniki og Det Europiske Genopbygningsagentur i Kosovo , med hjemsted i Thessaloniki og Pristina .
Revisionsretten har nje undersgt disse tre institutters regnskaber , og i alle tre tilflde kom de til den konklusion , at rsregnskabet for 2000 er rigtigt , og at de undersgte transaktioner er lovlige og formelt rigtige .
<P>
Som ordfrer har jeg undersgt , hvad vi sagde i betnkningen om decharge for 1999 .
I de frste to tilflde anbefalede vi , at der blev foretaget en ekstern evaluering , og at der blev forelagt en handlingsplan .
Vi spurgte ligeledes instituttet i Dublin sidste r , om det ikke ville vre bedre at arbejde tttere sammen med Det Europiske Arbejdsmiljagentur .
For Cedefop havde vi anmodet om , at det blev undersgt , hvordan samarbejdet med Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut i Torino kunne forbedres .
<P>
Nu m jeg meddele Dem , kre kolleger , at instituttet i Dublin er noget forsinket med gennemfrelsen af denne anmodning .
Den eksterne evaluering er frst afsluttet nu , handlingsplanen er frst drftet nu , men anmodningen er i mellemtiden imdekommet , den er klar til at blive drftet , og jeg vil som ordfrer naturligvis fortsat vre i kontakt med reprsentanterne fra instituttet i Dublin for at srge for , at betnkningen om decharge for 1999 nje flges op .
<P>
Hvad angr Cedefop , er manvren fuldstndig afsluttet , og her har jeg gode nyheder .
Jeg synes ogs , det vil vre rart at melde om gode nyheder i en decharge .
Cedefop har faktisk gennemfrt vores anmodning fuldt ud , og i mellemtiden er der ogs indget en samarbejdsaftale med instituttet i Torino .
Jeg tror , at det bl.a. er p grund af pres fra vores institution , Europa-Parlamentet , at der her gres vigtige fremskridt ogs for de europiske skatteydere .
<P>
Endelig har jeg ogs positive nyheder , kre kolleger , om Det Europiske Genopbygningsagentur i Kosovo .
Vi m tage i betragtning , hvordan situationen var .
Udfordringen i Kosovo efter krigen var enorm .
Ikke blot p grund af den materielle og den menneskelige skade i Kosovo som flge af krigen , men frem for alt ogs p grund af den skade , som Milosevics styre har pfrt Kosovo i mere end 10 r , idet der var en kronisk mangel p investeringer i faciliteter og en permanent krnkelse af menneskerettighederne .
Jeg vil her med meget stor overbevisning rose vores folk i marken , personalet i Det Europiske Genopbygningsagentur , men ogs folk fra task force Kosovo , der tog til stedet umiddelbart efter krigen .
Det arbejde , som de udfrte dr under til tider meget vanskelige omstndigheder , var utroligt .
<P>
Revisionsretten og enhver , der lser efter i rsberetningerne og i kvartalsrapporterne , ser , at vores forvaltning der er utrolig effektiv .
Vi har naturligvis lrt af de fejl , vi begik i Bosnien-Hercegovina , hvilket ogs er et sdant positivt budskab .
Jeg var ordfrer for betnkningen om Revisionsrettens srberetning om EU ' s optrden i Bosnien-Hercegovina .
Vi begik fejl dr , dem har vi taget ved lre af , og sledes har vi kunnet srge for , at vi har gjort et godt stykke arbejde i Kosovo .
<P>
Til sidst vil jeg lige sige noget om situationen i Kosovo .
Energisektoren er den vigtigste post , vi investerer i , og dr er et paradoks i denne sektor .
Der investeres utroligt mange penge i energiforsyning , og alligevel er der nsten hver dag strmafbrydelser .
Det er et paradoks for befolkningen , og i min betnkning anmoder jeg om , at der gres flere bestrbelser p at gre det klart for befolkningen i Kosovo , at der skal spares mere p energien , og at energien ogs skal betales , for at vi kan n frem til en mere bredygtig politik .
<P>
Endelig , kre kolleger , har jeg hrt om underslb hos elektricitetsselskabet i Kosovo , men jeg kan endnu ikke drage konklusioner deraf .
Jeg har anmodet UNMIK om at udarbejde en rapport derom , for det er i sidste instans UNMIK , som er ansvarlig for det , og jeg synes , vi skal optage resultaterne af denne rapport i vores betnkning om decharge for 2001 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Schreyer">
Fru formand , rede medlemmer , i 2000 blev der brugt 82 milliarder euro via EU ' s budget . Det var hundredtusindvis af forskellige betalingstransaktioner , betalinger til forskere , forskningsinstitutter , stipendier , prmier til bnder for kvg eller braklgning , fdevarehjlp til flygtninge , betalinger for levering af byggematerialer i Kosovo eller bekmpelse af aids i Afrika , tilskud til udbygning af jernbanenettene i EU , til opfrelse af erhvervsparker osv. jeg kunne blive ved .

<P>
Det viser , hvor heterogene og mangfoldige EU ' s opgaver er , som de konomiske midler anvendes til .
Det viser ogs , hvor forskellige kravene til god regnskabsfring og korrekt kontrol er .
Hertil kommer , hvad hr . McCartin udtrykkeligt har understreget , at det administrative ansvar kun for en lille dels vedkommende ligger centralt hos Kommissionen , og at det derudover er tusindvis af udbetalende organer , som er ansvarlige for landbrugsudgifterne i medlemsstaterne samt hundredvis af ministerier og myndigheder i medlemsstaterne , der er er ansvarlige for implementeringen , det vil sige modtager , behandler og bevilger ansgninger om sttte .
<P>
Deres betnkning , hr . McCartin , om decharge for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 2000 afspejler denne bredde i Kommissionens aktiviteter , de srlige risici og fejlkilder , de ndvendige foranstaltninger og naturligvis ogs manglerne i gennemfrelsen af budgettet .
Det er i sandhed en meget omfattende betnkning , og Kommissionen vil gerne takke Dem for denne meget afbalancerede betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke for Deres tale og for Deres engagement i Budgetkontroludvalget .
<P>
Kommissionen hilser det velkommen , at Budgetkontroludvalget med s stort flertal anbefaler at give Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for 2000 .
Men betnkningen og beslutningen er jo alt andet end en sovepude for Kommissionen .
144 krav til Kommissionen indeholder betnkningen - gende fra fremlggelse af rapporter over administrative initiativer til ndring af love .
Jeg kan naturligvis ikke komme ind p alle disse krav her , men jeg vil plukke nogle f ud .
<P>
Frst vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke Dem , hr . Blak , for arbejdet med Udviklingsfondene og for dechargeanbefalingen , som helt i trd med Deres tradition , som jeg stter stor pris p , er knyttet sammen med talrige krav .
Hr . Seppnen , De spiller en nrmest historisk rolle som ordfrer for EKSF-budgettet , og jeg vil ogs gerne takke fru Morgan og hr .
Virrankoski . Selv om Deres betnkninger omhandler de andre institutioners budgetgennemfrelser , drejer det sig alligevel om et element i det samlede europiske budget .
<P>
Deres betnkning , hr . Staes , som Kommissionen hilser velkommen , vil jeg gerne komme ind p senere .
Kommissionen takker formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , for den gode styring af hele diskussionsprocessen om dechargen og naturligvis sekretariatet og hele udvalget for det hrde arbejde .
<P>
Et resultat af regnskabsret 2000 , som Budgetkontroludvalget har vret meget kritisk over for , er det store budgetoverskud p 11,6 milliarder euro , som finansministrene i medlemsstaterne imidlertid har vret meget glade for .
Jeg har egentlig ikke noget at tilfje til hr . McCartins beskrivelse af den positive udvikling p indtgtssiden .
Det er naturligvis helt enkelt positivt , nr vkstraterne er strre , end man oprindeligt havde forventet .
Derimod m det betragtes som mere kritisk , at udgifterne har ligget under det , der var afsat i budgettet .
Det glder ikke landbrugsudgifterne eller forvaltningsudgifterne , hvor mindre udgifter end forventet er ensbetydende med faktiske besparelser .
Nr det glder strukturfondene , er der imidlertid tale om tidsmssige forskydninger af udgifterne .
<P>
I praksis kunne alle de forordninger , som var ndvendige , ikke vedtages i rette tid , fordi agendabeslutningerne frst kom s sent i 1999 . Ogs dette har hr .
McCartin beskrevet . Men ogs i dag , i 2002 , m vi konstatere , at det kniber med gennemfrelsen af programmet .
Det m der derfor drages konsekvenser af for den nste sttteperiode , og ogs for den nuvrende sttteperiode kan det ikke lades undret .
<P>
For Den Europiske Udviklingsfond har hr . Blak fremhvet , at der i 2000 konkret blev brugt vsentlig flere midler end i det foregende r , her har vi alts en positiv udvikling .
I lyset af den store nd i mange AVS-stater er det ogs klart , at manglende anvendelse af midlerne ikke er et sprgsml om manglende behov , men ofte om mangel p konkrete projekter .
<P>
Kommissionen er get over til i et vist omfang at give strre tilskud til disse staters budget , hvilket p den ene side er rigtigt , men p den anden side krver det naturligvis ogs nye koncepter for kontrollen .
<P>
Med hensyn til informationsformidlingen i dechargeproceduren vil jeg endnu en gang pege p , at Kommissionen altid straks lgger evalueringsrapporter for de forskellige programmer og for de forskellige budgetposter ud p internettet , og at implementeringstallene for det lbende budget hver uge bliver sendt elektronisk til Budgetkontroludvalget .
Efter Kommissionens overbevisning har aftalen med Parlamentet om udlevering af fortrolige informationer vist sig at fungere effektivt .
Men jeg m endnu en gang pege p , at bde Kommissionens rapporter og OLAF ' s rapporter er underlagt bestemmelserne om beskyttelse af personlige oplysninger og hemmelighed i efterforskningen .
<P>
Kommissionen har efter anmodning fra Budgetkontroludvalget ogs foretaget en yderligere inddeling af medlemsstaternes indberetninger om fejl og tilbagebetalingskrav inden for strukturfondene .
Der er kommet flere indberetninger p grund af den intensiverede kontrol , men medlemsstaterne kontrollerer stadig i mange tilflde ikke i det foreskrevne omfang .
Hr . McCartin , det har De kritiseret i Deres betnkning .
Jeg er enig i denne kritik .
Det er imidlertid meget tvivlsomt , om de fderalt strukturerede medlemsstater vil lade sig foreskrive , som foreslet i betnkningen , at de skal ndre deres kompetencefordeling for kontroller med henblik p europiske fonde , isr da det er et omrde , som ofte er fastlagt i forfatningerne .
Dette er virkelig en meget alvorlig problematik .
<P>
Et vigtigt emne i diskussionen i denne dechargeprocedure var og er den metode , som Revisionsretten lgger til grund for sin beslutning om , hvorvidt den vil afgive en revisionserklring .
Kommissionen finder det positivt , at Revisionsretten er indstillet p at diskutere forslag til et ndret koncept for at skabe kontrollerbare og tidsmssigt sammenlignelige indikatorer for den konomiske forvaltning .
<P>
I betnkningen om Kommissionens budget og i fru Morgans betnkning krves det , at der skal beregnes fejlkvoter for hvert generaldirektorat .
Her har Revisionsretten allerede udtalt , at dette ikke ville harmonere med dens nuvrende sampling-metode , fordi det ville krve vsentligt flere stikprver , end Revisionsretten kan indsamle .
Men jeg vil gerne pege p , at der med reformen af Kommissionen blev indfrt nye standarder for kontrol , og at generaldirektoraterne nu hvert r skal aflgge rapport om det i deres aktivitetsrapporter , alts om hvilke standarder der opfyldes hvordan .
Vi vil sammen med Revisionsretten undersge , hvilke bidrag der kan udledes af disse aktivitetsrapporter og af generaldirektoratets erklringer for at udfinde sdanne indikatorer , som man s kan sammenligne tidsmssigt .
<P>
I Deres betnkning , hr . Staes , om decharge til Det Europiske Genopbygningsagentur i Kosovo tilslutter De Dem Revisionsrettens positive bedmmelse .
Jeg fremhver dette af flere grunde .
For det frste fordi erfaringen med Genopbygningsagenturet viser , at metoden med at decentralisere ansvaret , alts trffe flere beslutninger ude p stedet , er den rigtige .
For det andet fremhver jeg det , fordi beretninger i pressen til dels har givet det indtryk , at forlydender om drlig forvaltning inden for energiforsyningen allerede skulle vre blevet bekrftet .
De har endnu en gang prciseret , at dette ikke er tilfldet , men at situationen fortsat ikke er tilfredsstillende . De har ogs beskrevet , hvordan situationen var i 2000 , nemlig helt trstesls , bde med hensyn til dette kraftvrk og med hensyn til det forhold , at elektricitetsregningerne som overalt i den tidligere stblok ikke er blevet betalt .
Et vigtigt punkt er naturligvis ogs , at ejendomsforholdene for kraftvrket var uklare , og der derfor ikke kunne finde nogen privatisering sted , og at dette kraftvrk har en enorm betydning for bevarelsen af arbejdspladser .
Ogs dette skal tages med i overvejelserne i denne meget prekre , politisk labile situation , men samtidig er der naturligvis brug for en videre udvikling p dette punkt .
<P>
Jeg er meget glad for , at Revisionsretten har undersgt Genopbygningsagenturet i Kosovo meget tidligt og grundigt .
Den har ogs selv vret p stedet .
Resultatet af Revisionsrettens undersgelse er alt i alt meget positivt . Det er vigtigt , fordi dette arbejde p Balkan , arbejdet i Kosovo , ikke kun vil f stor betydning for udenrigspolitikken , men ogs netop for budgetpolitikken i de kommende r .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p anmrkningen om og opfordringen p landbrugsomrdet , srligt vedrrende landbrugseksportrestitutionerne . Her blev der opnet forstelse om mange punkter allerede under dechargeproceduren mellem udvalget og min kollega , hr .
Fischler . Dette viser ogs , at klimaet mellem Budgetkontroludvalget og Kommissionen har ndret sig i positiv retning til et direkte kritisk , men konstruktivt samarbejde .
Ikke kun jeg , men sikkert ogs de fleste borgere er glade for , at Parlamentet nu krver beslutninger for at nedstte antallet af transporter af levende dyr , som jo ofte kun gennemfres for at opn eksportrestitutioner .
<P>
Dechargeproceduren for regnskabsret 2000 vil formentlig blive afsluttet p dette plenarmde .
Samtidig er arbejdet med at opstille budgettet for 2003 i gang . Det bliver formentlig det sidste budget for et EU med 15 medlemsstater .
Med udvidelsen af Unionen vil budgettet blive endnu mere komplekst , endnu mere mangfoldigt .
Kommissionen vil benytte den resterende tid til at sttte ansgerlandene i at forberede sig til udvidelsen , forberede deltagelsen i de europiske fonde , den vil kontrollere , at de ndvendige foranstaltninger indfres , og den vil selv fortstte reformen af sine forvaltningsprocesser .
Det krver nogle initiativer fra Parlamentet , men isr samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke for dette samarbejde i de forlbne mneder , og jeg vil slutte med at sige , at Kommissionen er helt klar over , at tiden efter dechargen ogs er tiden fr den nste decharge .
<SPEAKER ID=33 NAME="Titley (PSE)">
Fru formand , for Udvalget om Udenrigsanliggender er der to ngletemaer i denne decharge , nemlig gennemsigtighed og gennemfrelse .
<P>
Hvad gennemsigtigheden angr , havde jeg en interessant oplevelse , da jeg bad Parlamentets embedsmnd om at give mig en liste over , hvad Kommissionen havde gjort ved budgettet for 2000 med hensyn til de punkter , hvor Parlamentet havde vedtaget ndringsforslag til budgettet , bde angende pengebelb og bemrkninger .
Jeg fik at vide , at selv om det mtte vre muligt , ville det tage adskillige mneder at finde frem til disse oplysninger .
Det er fuldstndigt latterligt , for hvis Parlamentet vedtager ndringsforslag til budgettet , er det elementrt , at der br vre en mekanisme , der flger op p disse ndringsforslag , s man ved njagtigt , hvad der er sket .
<P>
Fejlen ligger til dels hos Parlamentet , for vi kontrollerer og flger ikke op p budgettet , som vi burde .
Jeg skyder ikke skylden p Budgetkontroludvalget , men p de individuelle udvalg , som ofte ikke ptager sig dette ansvar .
Fejlen ligger ogs hos Kommissionen , for vi har brug for mere klar information for at kunne analysere budgetgennemfrelsen .
Der burde vre en meget bedre dialog mellem Parlamentet og Kommissionen for mere klart at kunne identificere , hvad der er gjort for at flge Europa-Parlamentets prioriteringer .
Jeg har en mistanke om , at Kommissionen alt for ofte blot ignorerer Parlamentets ndringsforslag til budgettet .
Vi br vre i stand til at angive dette .
<P>
Hvad den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik angr , m vi have strre klarhed . Vi har ikke nogen klarhed over , hvem der gr hvad .
Derfor sttter jeg iden om en interinstitutionel aftale , der njagtigt angiver Kommissionens rolle i FUSP .
<P>
Hvad gennemfrelsen angr , var der for 2000-budgettet atter en meget stor koncentration af indgede forpligtelser ved rets udgang for Latinamerika , Asien m.v. Den manglende balance mellem indgede forpligtelser og udfrte betalinger giver fortsat anledning til bekymring , og det samme gr helt bestemt Revisionsrettens bemrkninger med hensyn til Tacis-programmet .
Jeg anerkender de forbedringer , som Kommissionen har gennemfrt - bl.a. brugen af webstedet til at tilvejebringe information - men vi m fokusere p gennemsigtighed og gennemfrelse .
<SPEAKER ID=34 NAME="Deprez (PPE-DE)">
Fru formand , kre kolleger , den betnkning , som jeg har forelagt for Udvalget om Borgenes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og som udvalget vedtog enstemmigt , indledes med en anmodning til Revisionsretten om udtrykkeligt at medtage afsnit B5-8 , omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , i sin rsberetning , og om at ofre det den ndvendige opmrksomhed , hvilket den aldrig har gjort hidtil .
<P>
Vedrrende gennemfrelsen af budgettet for 2000 kan vi konstatere , at hvis gennemfrelsesgraden er ekstraordinr lav , 50 % for forpligtelsesbevillingerne og 70 % for betalingsbevillingerne , skyldes det hverken manglende ledelse eller god vilje fra Kommissionens side , men hovedsageligt at retsgrundlaget er blevet vedtaget for sent af Ministerrdet , hvilket medfrer , at en rkke budgetbevillingsposter skulle have vret overfrt .
<P>
Vi er tilfredse med , at Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggender i lbet af 2000 har forget antallet af revisioner af de kontrakter , som det forvalter .
64 i 2000 mod 44 i 1999 .
Vi kan ligeledes konstatere , at de belb , der skal inddrives eller nedskres som flge af disse revisioner , udgr mere end 10 % af den samlede vrdi for kontrakterne .
Dette betyder , at vi anmoder Kommissionen om at intensivere sine bestrbelser , om ndvendigt gennem kontraktmssige sanktioner , med henblik p at bekmpe ukorrekt anvendelse af sttte eller angivelse af for store udgifter i forhold til de faktiske tal .
<P>
Endelig er vi tilfredse med , at det i betnkningen nvnes , at Revisionsretten har bemrket , at der er sket en forbedring i forvaltningen af Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt af Observationsorganet for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Der kan dog alligevel konstateres visse uregelmssigheder , srligt vedrrende f.eks. bevillinger til rekruttering af personale .
For at rekruttere en person til Lissabon koster det gennemsnitligt 2.780 euro , mens en person til Wien koster mere end 6.610 euro .
Nr dette er sagt , mener Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender overordnet , at der ikke er noget til hinder for at give decharge for det omrde , som det er ansvarligt for .
<SPEAKER ID=35 NAME="McNally (PSE)">
Fru formand , vores udvalg dkker 120 budgetposter , hvoraf nogle er meget store , herunder forskningsprogrammerne Tacis , Phare og Meda .
Gennemfrelsen af disse poster er blevet kritiseret voldsomt i tidens lb .
<P>
Mit frste punkt handler om udgifterne i 2000 for Synergy-programmet , der er et program til fremme af det internationale energisamarbejde og et program , der nyder strk sttte fra Europa-Parlamentet .
Jeg er sikker p , at De kan forestille Dem vores forblffelse og mishag , fru kommissr , da Kommissionen skrinlagde dette program i 2000 , aflyste et udbud , der allerede var offentliggjort , hvilket voldte en masse ravage , og gik videre til overhovedet ikke at bruge nogen penge gennem hele 2000 .
Jeg kan ikke strkt nok understrege , at dette er en uacceptable adfrd , og at den pgldende kommissr udmrket er klar over vores synspunkter .
Det glder mig at sige , at der er blevet truffet foranstaltninger til at afhjlpe situationen , og vi ser frem til et styrket program i denne meget vigtige sektor .
<P>
Jeg vender mig nu mod Tacis-programmet om nuklear sikkerhed i det tidligere USSR .
Dette program er i tidens lb - med rette - blevet kritiseret voldsomt .
Det er et arbejde , der bliver udfrt under vanskelige betingelser - inden for et omrde , hvor der er tradition for forsmmelig og ineffektiv gennemfrelse af budgetterne .
Vi bemrker med glde en markant forbedring og ser frem til en forsikring om sikkerheden i forbindelse med de nukleare anlg i det tidligere USSR .
<P>
Jeg vil gerne takke kollegerne fra Budgetkontroludvalget for deres samarbejde med at hjlpe os med at gennemfre det meget vigtige kontrolarbejde , som vores udvalg kunne bruge al sin tid p , hvis vi nskede det .
<SPEAKER ID=36 NAME="Jns (PSE)">
Fru formand , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg koncentrere mig om agenturerne .
Her er der nemlig akut behov for en mere effektiv og gennemsigtig observation og kontrol .
Det siger jeg ikke kun , fordi Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er ansvarligt for fire agenturer , men ogs i lyset af den kendsgerning , at antallet af agenturer hele tiden stiger .
I dag har vi 11 agenturer , men snart vil det vre 14 , for som De ved , fr vi ogs agenturer for fdevare- , luftfarts- og sfartssikkerhed , s snart det er afgjort , hvor de skal ligge .
<P>
Som allerede nvnt er vores udvalg ansvarligt for fire agenturer , for Dublin , Bilbao , Thessaloniki og Torino , og her er der i princippet heller ikke nogen problemer . Det ndrer imidlertid ikke ved , at det er et principielt problem , hvis der kun er fire agenturer , som har en individuel dechargeprocedure gennem Europa-Parlamentet .
Vel , nu har vi trods alt en ordfrer for agenturerne i Budgetudvalget , og Wilfried Kuckelkorn har ogs allerede sat meget i gang .
Men ikke desto mindre har vi brug for ligebehandling af alle agenturer . Derfor opfordrer jeg i dag Kommissionen til at komme med forslag til , hvordan alle agenturer kan stilles lige i dechargeproceduren .
<P>
Det krver frst og fremmest , at retsgrundlagene bliver ndret . Ellers vil vi heller ikke fremover kunne gennemfre regnskabskontrollen af agenturerne p en tilfredsstillende mde , og det kan ingen jo vre interesseret i .
Vi skal ogs have forbedret vores interne samarbejde mellem udvalgene .
<P>
De retningslinjer for agenturerne , som blev udarbejdet i 1998 , skal derfor gennemgs ud fra fire aspekter , nemlig sikring af rimelige kontrolmekanismer i fagudvalgene , sikring af gennemsigtighed i budgetproceduren , styrkelse af den gensidige informationspligt og klar kompetenceafgrnsning mellem de involverede udvalg . Vores udvalg vil udarbejde forslag om dette .
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke kollegerne , hr .
McCartin og hr . Staes , for deres sttte i denne sag indtil nu .
<SPEAKER ID=37 NAME="Goodwill (PPE-DE)">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne have min tak til hr . Bowe , som var budgetordfrer for Miljudvalget i frste halvdel af valgperioden , frt til protokols .
<P>
Den almindelige tilgang til dechargeproceduren er at se p den procentandel af budgetposten , der er blevet brugt .
Hvis 95 % eller mere er brugt , sttes der et hak ud for denne post .
Hvis der er brugt mindre end 80 % , sttes der et sort mrke .
Men hvis vi har informationerne til vores rdighed , br vi se mere omhyggeligt p , hvilke ml der er net for disse penge , frem for kun p , at pengene er blevet brugt .
F.eks. var der for den femte miljhandlingsplan kun brugt 70 % af budgettet .
Grunden hertil er , at der ikke var tilstrkkeligt mange gode projekter , ja , p nogle indkaldelser af forslag var der overhovedet ingen reaktion .
Vi br ikke give penge til drlige projekter .
Men der er imidlertid en mindre anmrkning til dette . Jeg hber ikke , at vores udbudssystemer er ved at blive s bureaukratiske , at nogle potentielle tilbudsgivere med gode projekter helt bliver afskrkket fra at indgive tilbud .
<P>
Jeg vil nvne sundhedsbudgetpost B3-4301 til krftbekmpelse .
I 1999 var der et betragteligt underforbrug p denne post , og jeg er glad for at se , at der i 2000 var indget forpligtelser for nsten hele posten , herunder det overskydende belb fra 1999 .
Det ville grnse til det kriminelle ikke at anvende ressourcer afsat til bekmpelse af sygdomme som krft .
<P>
Det er rigtigt , at miljbudgettet p 200 millioner euro - det vil sige 125 millioner engelske pund - kun blev halvt brugt i 2000 .
rsagen hertil var Life-projekterne , der udgr halvdelen af dette budget , og som ikke kunne anvendes i 2000 , fordi retsgrundlaget frst blev fastsat ved forlig i juli 2000 .
Det glder mig at se , at det femrige projekt er blevet sammentrngt til et firerigt projekt i stedet for .
<P>
Til trods for det betydelige underforbrug p budgettet , som i alt vsentligt skyldes Life III-posterne , og i betragtning af at Revisionsretten ikke har udtrykt nogen bekymringer , anbefaler Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , at der meddeles decharge med hensyn til budgettet for 2000 for de budgetposter , der henhrer under dets kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=38 NAME="Watts (PSE)">
Fru formand , jeg vil p vegne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme takke ordfreren , hr . McCartin , for hans betnkning og indsats og navnlig for den mde , hvorp han fremhvede mit udvalgs vsentligste bekymringer , nemlig den lave gennemfrelsesprocent for Fllesskabets strukturfonde .
<P>
Som han s rigtigt fremhvede , udgr det strsteparten af det problem med hensyn til overskud , som Europa-Parlamentet beskftiger sig med .
Det sprgsml , mit udvalg ikke havde held til at f et tilfredsstillende svar fra Kommissionen p , var , hvorfor vi lader en situation udvikle sig til at begynde med .
Det er forudsigeligt , at gennemfrelsesprocenterne vil vre meget lave i strukturfondsprogrammernes frste r .
Og dog fik vi forelagt helt urealistiske budgetprognoseforventninger og -scenarier , som pr. definition ikke kunne opfyldes .
S vi str her over for en situation , hvor der inden for mange omrder nsten ikke har vret nogen udgifter overhovedet i forbindelse med visse budgetposter for Fllesskabets strukturfonde .
Vi mener , at dette gr det vanskeligere for Parlamentet og mit udvalg at kontrollere budgettet ordentligt og tilbundsgende .
<P>
Vi har nu som et regelmssigt punkt p vores udvalgs dagsorden besluttet at fokusere p budgetkontrol , og ved hver drftelse inviterer vi Kommissionen og Rdet til at deltage med os i en grundig gennemgang af udgifterne inden for strukturfondsomrdet .
Men dette arbejde er gjort meget vanskeligt af disse fuldstndigt urealistiske budgetter .
Kommissren m forklare , hvordan vi kan forventes at vurdere budgettet ordentligt , da det i sig selv er yderst tvivlsomt .
<P>
Vores anden bekymring gr p det andet punkt , ordfreren kom ind p i forbindelse med sine indledende bemrkninger - den mde , hvorp strukturfondene for nrvrende forvaltes .
Vi er enige i hans bekymring om , at forordninger er for komplicerede og gr vores arbejde som Parlament med at kontrollere budgettet meget vanskeligt .
S vi har et dobbelt problem her .
Mange organisationer , individer , grupper , foreninger og lokalsamfund , som er berettigede til at modtage strukturfondssttte , modtager ikke deres rimelige del p grund af ansgningsprocessens overkomplekse karakter .
Vi som Parlament - og de vrige myndigheder , der har til opgave at overvge de budgetmssige udgifter - har et problem , idet vi ikke i tilstrkkelig grad kan overvge udgifterne og sikre , at vi fr valuta for pengene .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer de transeuropiske net .
Vi gentager vores synspunkt om , at Kommissionen gr ret i at fokusere p frre projekter , men vi er imod , at Kommissionen nu planlgger et tillg p 60 milliarder euro til budgetposten for de transeuropiske net .
Vi opfordrer Kommissionen til at fortlle os , hvordan den kan sikre valuta for pengene , nr den planlgger en s stor forgelse af udgifterne .
<SPEAKER ID=39 NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE)">
Fru formand , jeg vil allerfrst lyknske hr . Blak med , at han endelig har truffet beslutning om i sin betnkning at foresl , at der skal gives decharge for 6 .
, 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond .
<P>
Kommissionens og navnlig kommissr Nielsons bestrbelser p at holde Parlamentet underrettet om disse fondes udgifter og isr de sttteberettigede udviklingslande fortjener , at Parlamentet giver en decharge , som Revisionsretten allerede har sagt god for .
<P>
Derfor gr Den Socialdemokratiske Gruppe og Udvalget om Udvikling , som jeg har vret ordfrer for , ind for decharge .
Vi anmoder imidlertid Kommissionen om , at midlerne til social udvikling i fremtiden forges og afspejles tydeligere , som Udvalget om Udvikling foreslr , bde hvad angr budget og EUF .
<P>
Vi hber , at vi til nste r kan analysere tallene for EU ' s bistand i henhold til det system , som OECD ' s Komit for Udviklingsbistand har udviklet , for det vil give os mulighed for bedre at mlrette Fllesskabets bistandsmidlers indvirkning p den sociale udvikling .
<P>
Af de ndringsforslag , som hr . Blak selv har stillet , m vi afvise dem , der vedrrer aktindsigt i dokumenter og revision af den interinstitutionelle rammeaftale , og ikke af dybereliggende rsager , for aftalen er faktisk ikke srlig effektiv , men fordi man ikke i alle betnkninger fra Budgetkontroludvalget kan stte sprgsmlstegn ved gyldigheden af en aftale , som Parlamentet og , glem ikke det , fremtrdende medlemmer af nvnte udvalg har forhandlet om , godkendt og stemt for .
Desuden har domstolene ogs udtalt sig om sprgsmlet .
<P>
Derfor mener vi ikke , at sprgsmlet om aktindsigt i dokumenter skal tages op i en betnkning .
Derimod gr vi ind for de vrige ndringsforslag om revisioner og forvaltning af Centret for Virksomhedsudvikling .
<P>
Denne procedure med decharge for EUF , som vi gennemfrer rituelt hvert r , br tjene til endnu en gang at ppege , hvor absurd det er , at Parlamentet kontrollerer forvaltningen af nogle midler , som ikke figurerer i fllesskabsbudgettet , hvis belb vi ikke er blevet hrt om , og hvis udgifter vi bliver informeret om efterflgende .
<P>
EUF , som gennemfres af Kommissionen og teoretisk set kontrolleres af Parlamentet , br vre en del af fllesskabsbudgettet som et kvantitativt og kvalitativt grundlggende element i udviklingspolitikken .
<P>
Vi mener , at denne periode med reform af EU er et perfekt tidspunkt at gre opmrksom p det p , og jeg opfordrer alle grupperne til at viderebringe konventet dette forslag , som har ligget Europa-Parlamentet p sinde i revis .
<SPEAKER ID=40 NAME="Kla (PPE-DE)">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , at gennemg og kontrollere EU ' s regnskab hrer til Europa-Parlamentets fornemste opgaver . I denne forbindelse er det strkt pkrvet , at finansieringen af ligestillingspolitikken i planlgningsperioden 2000-2006 for Den Europiske Socialfond bliver genstand for strre opmrksomhed .
Den spanske rdsformand fortalte under sin prsentation i udvalget , at man har til hensigt at forankre ligestillingspolitikken som tvrgende opgave i komplekset af beskftigelse og sociale anliggender .
Det er ogs blevet ndvendigt , for tallene viser , at kun 6 % af midlerne i Den Europiske Socialfond er afsat til srlige initiativer med henblik p ligestilling . Europa-Parlamentet havde krvet 15 % .
<P>
Den manglende udnyttelse af midlerne og de betydelige overfrsler af midler er en flge af startvanskeligheder i forbindelse med gennemfrelsen af strukturfondene i planlgningsperioden 2000-2006 .
Procedurerne for strukturinitiativer br rationaliseres og forenkles , for de er bde p EU-niveau og p nationalt niveau for komplekse , og vi m nu arbejde p at sikre , at sdanne vanskeligheder ikke gentager sig , nr de nye programmer opstilles fremover .
<P>
Evalueringsrapporten for programmet Daphne kom frst i gr .
Her er jeg isr interesseret i bevggrundene for den lave anvendelseskvote i forbindelse med betalingsbevillingerne i regnskabsret 2000 .
En ting er meget vigtig , nemlig at kvinder spiller en vigtig rolle i den bredygtige udvikling , og derfor br der tages hensyn til knsspecifikke sprgsml i alle faser af planlgning , udfrelse og evaluering af udviklingssamarbejdet .
Derfor beder jeg om at f klarlagt , hvorfor der netop p dette omrde kun er anvendt 59 % af de midler , der var afsat til betalinger .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder koncentrerer sig om nogle f budgetposter , som imidlertid er srligt vigtige , eftersom de kan bruges til at arbejde for mlene for ligestillingspolitikken i EU .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , hr . Blaks betnkning om decharge til De Europiske Socialfonde viser tydeligt de srlige vanskeligheder i den europiske udviklingspolitik .
<P>
De problemer , som skyldes systemet og Kommissionens arbejdsmde , er tydelige .
Det kan sledes ikke accepteres , at man ved udgangen af 2000 har et belb p 6 milliarder euro , som er stillet til rdighed , men ikke er blevet brugt .
I lyset af den tiltagende forarmelse i mange AVS-lande kan det ikke vre rigtigt , at Kommissionen ikke magter at f midler , som er afsat , ud til de trngende .
Kommissionen har taget fat p en systemndring p disse omrder .
Siden Cotonou-aftalen har Kommissionen i stigende omfang givet sttten i form af sektorvise budgetsttteprogrammer .
Det betyder med jvne ord , at Kommissionen viser strre tillid til modtagerlandenes ansvarsflelse .
Det er i og for sig en prisvrdig metode .
Det krver imidlertid , at der som modstykke til denne tillid sker en konsekvent tilbagekrvning af pengene i tilflde af misbrug .
<P>
Men denne konsekvens mangler benbart , for Revisionsretten har konstateret , at Kommissionen ganske vist gennemfrer revisioner og ogs konstaterer tilflde af misbrug , men at man hidtil ikke har forlangt eller modtaget en eneste cent tilbagebetalt af de trods alt 14 millioner euro , som Revisionsretten nvner .
Her m Kommissionen vise sig modig nok til at fortlle om rsagerne til dette .
Enten skyldes det dens egen inkompetente forvaltning , eller ogs afstr man af generelle politiske grunde fra at krve pengene tilbage .
<P>
Efter min opfattelse bliver dette ilddben for det nye finansieringssystem .
En strre tillid til modtagerstaterne forudstter , at modtagerne har det fulde ansvar i forbindelse med misbrug .
Alt andet er efter min mening inkonsekvent og er p lngere sigt heller ikke i modtagernes egen interesse .
Kommissionen m tage klar stilling og ikke vlge at forholde sig passivt , selv om det nok er den mindst ubehagelige vej .
<P>
Tilbage str at kritisere nogle gammelkendte anakronismer i denne EUF-procedure , som hurtigst muligt br overvindes .
Parlamentet skal have budget- og lovgivningskompetence over EUF-midlerne , hvis det skal give decharge .
Ogs den revisionserklring , som Revisionsretten afgiver inden for EUF-omrdet , skal , ligesom revisionserklringen for hele budgettet , omfatte en fuldstndig revision og ikke stoppe dr , hvor midlerne forlader Kommissionens niveau .
Det forklarer ogs , hvorfor revisionserklringen er positiv p EUF-omrdet .
To forskellige revisionserklringer er ikke kun forvirrende , de er ogs vildledende .
<P>
Nu kommer jeg til dechargen for Parlamentets regnskab . Her m Parlamentet vre srligt omhyggeligt for at undg enhver form for rygter om , at man er mindre streng , nr det glder egne midler , end nr det glder andres .
Jeg vil gerne fremhve det krav , som findes i kapitlet om personalepolitik i Virrankoski-betnkningen , om endelig at bringe den ringe reprsentation af kvinder p ledende poster til ophr og gre alvor af ligestillingspolitikken .
<P>
Her har Parlamentets generalsekretr et personligt ansvar .
Parlamentet skal vre et forbillede , hvis det ikke vil miste sin trovrdighed .
Det er mere end trist , at generalsekretren ikke har grebet denne chance i de mange r , han har siddet i embedet .
Parlamentet br ogs vre et forbillede , nr det glder oprettelse af en uafhngig intern revisionstjeneste . Det betyder , at revisorerne ikke m vre underlagt nogen form for anvisninger fra generaldirektrerne eller generalsekretren .
Vi er ogs positive over for en direkte rapporteringsret over for Parlamentets formand .
Betnkningen om decharge for gennemfrelsen af Parlamentets budget m ikke dkke over forsmmelser og mangler , og den br heller ikke misbruges til at fre lsningen af interne problemer ud af huset . Det forekommer mig at vre formlet med nogle af de ndringsforslag , der nu er stillet igen .
<P>
Isr er finansforordningen ikke egnet til at lse parlamentsinterne problemer .
Dem kommer vi selv til at lse .
Gennemsigtighed , korrekthed og ansvar for medarbejderne er principper , som er selvflgelige for Parlamentet , som du nvnte , kre Freddy Blak .
De egner sig ikke til at udkmpe partipolitiske stridigheder , og derfor br man heller ikke pine sig selv med at forlange dem igen og igen .
<P>
Endelig beder jeg om sttte til mit ndringsforslag 8 til McCartin-betnkningen , som allerede nu plgger Parlamentets formand at forsvare Parlamentets rettigheder i medfr af EF-traktatens artikel 276 for EF-Domstolen , hvis Rdet skulle tage fat p en yderligere indskrnkning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , efter at nsten alle de foregende talere har overskredet taletiden med mindst et minut , beder jeg Dem ogs bre over med mig , hvis det skulle blive aktuelt .
<P>
Da denne dechargeprocedure blev indledt i december sidste r med Revisionsrettens beretning , pegede jeg p , at vi nu gr ind i en fase , hvor vi taler om de systematiske problemer i EU ' s budgetpolitik og ikke s meget beskftiger os med at rende efter enhver mulig eller faktisk skandale .
Faktisk er der ogs to aspekter , der peger i denne retning , nemlig det forholdsvis lille antal ndringsforslag til alle betnkningerne og de brede flertal , de er blevet vedtaget med , samt den forholdsvis ringe genlyd i pressen af denne dechargedebat .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med en helt konkret bemrkning til sprgsmlet om Parlamentet .
Jeg vil tage et punkt op , som den foregende taler , fru Stauner , var inde p .
Det er rigtigt , at det ville vre godt , hvis Parlamentet juridisk kunne ordne alle de sager , der vedrrer budgettet , helt autonomt . Det ville vre sknt , og jeg ville sttte det .
Der er imidlertid et problem . I EU ' s finansforordning er der ikke skelnet mellem Parlamentets finansielle handlinger og de finansielle handlinger hos de grupper , der er reprsenteret i Parlamentet .
Vi har imidlertid brug for en sdan skelnen .
<P>
Jeg minder om , at vi i forbindelse med Revisionsrettens beretning om gruppernes finansielle handlinger for to r siden havde en stor debat her i Parlamentet , hvor bestemte tvivlsomme finansieringsmetoder hos nogle grupper faldt tilbage p hele Parlamentet som institution , og alle kollegerne i Parlamentet over for tilhrerne i tilhrerlogen og pressen blev gjort ansvarlige for noget , som det de facto kun var enkelte grupper , der var ansvarlige for .
Jeg nsker ikke at blive gjort ansvarlig for visse tvivlsomme finansieringsmetoder , som muligvis foregr i andre grupper , og ligeledes antager jeg , at hvis der foregr noget skummelt i min gruppe , vil andre kolleger , som tilhrer andre grupper , heller ikke blive gjort ansvarlige for det .
<P>
Med Virrankoski-betnkningen har vi nu mulighed for at tage et vigtigt skridt hen mod en adskillelse af ansvaret hos Parlamentets forvaltning og grupperne .
Dette skridt m vi tage .
Jeg vil advare imod , at vi stiller os op og sprger , hvordan vi er net dertil , at vi i et lovforslag om gennemfrelsesbestemmelserne for finansforordningen lader Kommissionen foreskrive os , hvad vi skal gre , og hvad vi ikke skal gre .
S skaber vi nemlig en vidunderlig skinkonflikt med Kommissionen , hvor vi viser , hvor seje og strke vi er , med den bivirkning , at adskillelsen af ansvaret hos Parlamentets forvaltning og hos grupperne bliver udsat uendeligt , med den mske behagelige bivirkning , at visse ting , som har fundet sted tidligere , fortsat kan bedrives .
<P>
F.eks. nr en gruppe afskediger en medarbejder , og denne medarbejder holder sig skadesls hos Parlamentets forvaltning og indstvner Parlamentet for arbejdsretten .
Eller nr akkumulerede og overdrevne ferietilgodehavender hos gruppemedarbejdere i astronomiske strrelser m udlignes af Parlamentets kasse , hvor det egentlig var op til grupperne at tage ansvaret for det .
Jeg advarer alts mod at skabe en sdan situation ved hjlp af skinkonflikter .
Hvis denne situation skal undgs , har vi mulighed for til i morgen at finde frem til en lsning p formuleringsniveauet .
Men hvis vi skulle ende med at st i en situation , hvor den nuvrende tilstand fortstter , s vil vi ogs kalde de ansvarlige for det ved navn .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , for frste gang i mange r ser det ogs i r ud til , at Parlamentet vil give Kommissionen decharge inden den 30. april , sledes som det er foreskrevet .
Det synes jeg er udmrket , og jeg vil derfor gerne give hr . McCartin og for vrigt ogs de andre ordfrere en kompliment .
Hvad angr Kommissionens holdning , har jeg indtryk af , at Kommissionen har gjort sig al mulig umage for at imdekomme Parlamentets mange krav p meget kort tid .
Det mest pfaldende ved dette budget er igen , at der ikke er nogen positiv DAS .
Og dette er det frste budget , som den nye Kommission er ansvarlig for .
Vi i Den Liberale Gruppe , og det er for vrigt ikke kun os , har hele tiden sagt , at vi skal have indikatorer , som vi kan bruge til at se , om situationen forbedres eller ej .
Hvis vi hvert r fr at vide , at der ikke er nogen positiv DAS , hvordan skal vi s forklare det over for offentligheden , nr vi igen og igen giver decharge bagefter ?
Jeg vil sledes endnu en gang gre Kommissionen opmrksom p dette problem og anmode den om , hvis Revisionsretten ikke vil udvikle en indikator , og det ser det ud til , selv at srge for en indikator , som f.eks. angiver , at der er en fejlprocent i et generaldirektorat , hvor hj denne er , og hvor hj den er i andre sektorer .
Revisionsretten kan bagefter kontrollere , om teknikken er god .
S har vi i Parlamentet noget , vi kan bruge til at bedmme , om der sker en forbedring eller ej .
Det forekommer mig at vre en prioritet i det kommende r .
<P>
Et andet punkt , som ogs fru Jns nvnte , er , at vi konstaterer , at der kommer stadig flere agenturer .
Nsten hvert agentur har sit eget finansielle reglement , og dertil hrer ogs en indviklet dechargeprocedure .
Det er vanskeligt for disse mange agenturer .
Er det ikke muligt for Kommissionen at udvikle en ensartet model for det hele ?
Ogs det forenkler Parlamentets kontrol .
<P>
Et andet punkt vedrrer regnskabsafslutningen .
Vi har i Den Liberale Gruppe stillet et ndringsforslag , som gr ud p at forlnge perioden , indtil den bliver definitiv , fra 24 til 36 mneder .
S har vi i Parlamentet bagefter lngere tid til at anfgte Kommissionens beslutninger .
Vi tror ogs , at det mske er ndvendigt endnu en gang at forhje de finansielle korrektioner .
Maksimum er 100 % , men hvorfor ikke foretage endnu flere trindelinger , for at vi ogs p denne mde kan mle , om noget forbedres eller forvrres ?
Vi synes ogs , at datamatiseringen i toldkontorerne skal prioriteres i Europa , men frst og fremmest i de nye medlemslande .
Hvad gr Kommissionen prcist for at forstrke Europas fremtidige ydre grnser , og hvad kan vi i Parlamentet gre for at skabe forbedringer p dette omrde ?
<P>
Det sidste punkt , hr. formand , og ogs dette har adskillige talere nvnt , er EU ' s nye udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det ser ud , som om der faktisk udvikler sig en fuldstndig ny politik , som kunne unddrage sig Parlamentets opmrksomhed .
Vi i Den Liberale Gruppe synes , det er uansvarligt .
Vi synes , at Kommissionen , Parlamentet og Rdet skal n til enighed om en ny interinstitutionel aftale , for at de udgifter , som Rdet afholder i den forbindelse , kan kontrolleres bedre .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne p gruppens vegne takke alle ordfrerne for deres gode arbejde med dechargen for det almindelige budget i r og blot komme med nogle f bemrkninger .
F.eks. finder vi det meget positivt , at eksportrestitutionerne er taget op i McCartin-betnkningen .
Det vil vi skrpe yderligere med et ndringsforslag , fordi vi mener , at der netop p omrdet for restitutioner til transport af levende dyr stadig er for mange muligheder for svindel med restitutionerne , og at disse restitutioner i det hele taget er uforstelige for EU ' s skatteborgere .
Her nsker vi en yderligere skrpelse . Vi mener , det er et yderst vigtigt emne .
<P>
Vi vil sttte fru Morgan i , at Det konomiske og Sociale Udvalg ganske vist fr decharge for de sidste r , men at der fortsat ikke gives decharge for 1996 og 1997 .
Vi finder det yderst vigtigt , at vi her som udvalg endnu en gang bekrfter , at man ikke har vret konomisk nok med rejseudgifterne i disse r , og , hvilket er endnu vigtigere , at Det konomiske og Sociale Udvalg har trukket opklaringen af denne svindel med rejseudgifterne i langdrag og ikke i tilstrkkelig grad har stttet OLAF ' s undersgelser .
Det skal fortsat kritiseres . Det br vi ikke fortie , men derimod bekrfte endnu en gang .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt sttte fru Morgan i hendes krav om , at Rdet skal aflastes inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , men ogs inden for indenrigspolitikken , som i stigende omfang frer til operative opgaver .
Jeg er imidlertid slet ikke tilfreds med den mde , Rdet hidtil har behandlet disse sprgsml p , og jeg frygter , at det heller ikke denne gang vil give os et tilfredsstillende svar .
<P>
S m vi endnu en gang bekrfte , at denne decharge efter vores mening virkelig skal finde sted .
Det er ikke lngere nok med en gentlemanaftale .
Der skal trffes en klar beslutning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give den foregende taler , hr . Kuhne , fuldstndig ret .
Hvis vi vil kritisere Rdet i forbindelse med dechargen , m vi ogs i Parlamentet vre meget omhyggelige med vores egen decharge .
Der har lnge vret behov for en adskillelse af forvaltningsbudgettet og gruppebudgetterne .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne opfordre Rdet til langt om lnge at trffe beslutninger med hensyn til partierne . Her er vi i Parlamentet ikke i stand til at handle .
Vi har brug for Rdets beslutning om en partistatut , s offentlighedens kritik p dette punkt endelig bliver taget til flge .
<SPEAKER ID=46 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at rose mine kolleger i Budgetkontroludvalget og udvalgets formand og ligeledes takke udvalgets og gruppernes medarbejdere , der har udfrt et meget stort og grundigt arbejde .
Dette store arbejde har frt flertallet frem til at anbefale , at man giver decharge .
Jeg kan ikke g i detaljer med disse mange forhold - ligesom andre heller ikke kan - p grund af den knappe tid , men jeg vil henvise til de udmrkede bemrkninger , som mine kolleger Virrankoski , Blak og Morgan har fremsat .
Jeg skal koncentrere mig om hr . McCartins betnkning om decharge til Kommissionen .
Jeg vil gerne citere to punkter : I punkt L hedder det : " ...
der henviser til , at regnskabsret 2000 var prget af en betydelig stigning i omfanget af svig og uregelmssigheder , der blev registreret af medlemsstaterne og OLAF " .
I punkt P hedder det : " der henviser til , at det afgrende i forbindelse med vurderingen af budgetgennemfrelsen i regnskabsret 2000 er for det frste Fllesskabets forvaltningsstruktur , som burde danne grundlag for en effektiv forvaltning , men som er mangelfuld , og for det andet de dele af systemet , der er befordrende for svig og uregelmssigheder " .
Og sdan fortstter man med en lang rkke skarpe bemrkninger , som - nr man lser dem - giver det indtryk , at det drejer sig om en sydamerikansk bananrepublik .
EU er ikke etableret for et par r siden , dette system er bygget op siden 1957 , og det er helt utilfredsstillende , at vi - r efter r - skriver disse betnkninger med klare og strke ppegninger af fejlene , men intet bliver bedre .
Til nste r vil vi skrive noget , der til forveksling ligner det , vi skriver i r , og s alligevel give decharge .
Lg mrke til , at kritikken i hr . McCartins betnkning er lige s hrd som kritikken i den betnkning om 1996-regnskabet , der fldede den forrige Kommission .
Den konomiske forvaltning og selve lovgivningen er uacceptabel drlig .
I mit land ville en regering med en sdan forvaltning blive vltet , og de ansvarlige embedsmnd ville blive fyret .
Vi kan ikke vre bekendt , at s mange af de europiske skatteyderes penge forsvinder i svig og uregelmssigheder .
Borgerne vil simpelthen ikke finde sig i det , det kan ikke vre prisen for et samarbejde i Europa .
Den eneste logiske slutning er naturligvis at stemme imod at give decharge til Kommissionen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , det enorme budgetoverskud i 2000 p 11,6 milliarder euro viser , at forvaltningen af budgettet stadig er mangelfuld .
Ved strukturfondene begynder dette underforbrug endda at blive strukturelt .
Vi synes , at de ikke-anvendte belb i hvert fald efter to r skal tilbage til medlemsstaterne .
S kan disse f.eks. reducere deres statsgld .
Vi sttter derfor hr . Heaton-Harris ' ndringsforslag 9 .
<P>
Forvaltningen af strukturfondene skal forbedres betydeligt .
De indviklede EU-bestemmelser skal forenkles .
Der er en alt for utilstrkkelig koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Der findes store mangler i den finansielle kontrol , bde forinden ( ex ante ) og bagefter ( ex post ) .
Og det nuvrende finansielle korrektionssystem skal hurtigst muligt ndres , for det opmuntrer medlemsstaterne til at sge at dkke over uregelmssigheder og svig i stedet for at indberette svindel .
Vi har vidst dette i revis , men Kommissionen og medlemsstaterne gr stadig alt for lidt ved det .
<P>
Vi er skuffede over , at programmerne for frtiltrdelsessttten langtfra nr deres ml .
Revisionsrettens konstateringer i srberetningen er foruroligende .
Vi synes ikke , det er acceptabelt , at ansgerlandene mske ikke kan lade de forskellige sttteprogrammer trde i kraft i 2002 .
Jeg anmoder Kommissionen om at oplyse , hvordan situationen er i jeblikket .
<P>
Den reform af Kommissionen , som blev sat i gang i 1999 , har endnu ikke i 2000 givet sig udslag i konkrete resultater .
Kommissren har i mellemtiden nok fet nogen indsigt i de opnede resultater for 2001 .
Vi er spndt p , om hun vil fortlle noget om det .
<P>
Ogs i forbindelse med sttteprogrammerne for udviklingssamarbejde er der et betydeligt underforbrug .
Overlapninger med medlemsstaternes politik kan vre en rsag hertil .
Vil Kommissionen snarest kortlgge dette ?
Vi mener , at subsidiaritetsprincippet skal anvendes serist i EU ' s udviklingspolitik .
<P>
Endelig , hr. formand , er det chokerende at hre , at hvert mde i Strasbourg koster ca . 11,5 millioner euro ekstra om ugen , og s lades miljbelastningen endda ude af betragtning .
Parlamentet er udelukkende tvunget hertil for at opfylde n medlemsstats nske .
Det ville derfor vre retfrdigt , hvis denne medlemsstat godtgr de samlede sknnede rlige merudgifter p 138 millioner euro til Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er skik og brug at lyknske ordfrerne , nr man har ordet , og det gr jeg gerne .
Jeg lyknsker dem alle p nr n .
Jeg vil ikke sige , hvem det drejer sig om , da vi er blandt venner og indviede , men jeg lyknsker ikke en ordfrer , som har fet vedtaget sin betnkning enstemmigt , og som stiller fire ndringsforslag p vegne af sin gruppe .
Jeg synes ikke , at det er en god fremgangsmde - og jeg vil ikke g lngere end det - for nr kollegerne ser navnet p ordfreren , tror de , det drejer sig om tekniske ndringsforslag til en tekst , der blev enstemmigt vedtaget .
Jeg mener , at en ordfrer br bevare en smule loyalitet bde over for sine kolleger , og ogs over for sig selv .
<P>
Han udarbejder en betnkning , medlemmerne af hans udvalg - som jeg er et af - vedtager den enstemmigt , og derefter opdager jeg , at han p vegne af kolleger har stillet nogle ndringsforslag , der gr i en anden retning .
Jeg mener virkelig , at denne fremgangsmde er forkert , og jeg opfordrer allerede nu mine kolleger og de politiske grupper til at forkaste disse ndringsforslag .
Man kan faktisk ikke have to kasketter . Enten er man ordfrer , eller ogs stiller man ndringsforslag .
Jeg er enig i , at der stilles ndringsforslag til andre betnkninger , men ikke til ens egen betnkning .
Derfor beklager jeg , at jeg ikke kan lyknske denne kollega med hans arbejde .
<P>
Hvad angr de vrige betnkninger , nsker jeg at fremstte to bemrkninger .
<P>
Den frste bemrkning er til fru Morgen , min kre veninde Eluned .
Vi befinder os i 2002 , i det tredje rtusinde . Der sker fremskridt , og konsekvenserne er nogle gange givet p forhnd , s hvorfor blive ved med at holde fast i at ville afvise decharge for 1996-1997 for en af de mindste institutioner i EU-systemet ?
Hvordan vil De have , at borgerne skal kunne forst , nr de hrer , at vi har givet decharge til alle institutioner , men at man trkker en decharge til Det konomiske og Sociale Udvalg ud i syv eller otte r ?
Vi har bebrejdet det nok , og vi har draget nok tvivl om det p grund af nogle sager .
Lad os for guds skyld spare os selv for det cirkus med at trkke disse rygter i langdrag , for hvis nogle rygter skal trkkes i langdrag - og jeg siger dette til Eluned - kan alle finde nogle gamle rygter og trkke dem frem p ny .
Det er ikke en god fremgangsmde .
<P>
Som afslutning vil jeg vedrrende McCartin-betnkningen - hvor jeg i srlig grad lyknsker ordfreren - insistere p , at man helt sikkert kan tilbageholde alle sager i alle lande og fremhve dem , men man skal ikke stdigt holde fast i specifikke sager .
Hvad angr punkt 60 , opfordrer jeg indtrngende mine kolleger til ikke at holde fast p de ord , som i punkt 60 er anvendt om en medlemsstat , som jeg holder meget af .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne og navnlig hr . McCartin , som har vret udsat for en hel del kritik fra min side .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke fru Morgan for hendes dechargebetnkning .
Jeg var ikke til stede her i salen , da hun fremsatte sine bemrkninger om Det konomiske og Sociale Udvalg , men jeg er sikker p , at hun er enig med mig i , at vi br opfordre til , at denne organisation ikke kun meddeles decharge , men rent faktisk ogs oplses , for den er spild af penge .
<P>
Min primre opgave her er p min gruppes vegne at tale om Staes- og Seppnen-dechargebetnkningerne .
Det er meget nemt , for det er to meget gode betnkninger udarbejdet af to meget gode parlamentsmedlemmer .
<P>
Hvad McCartin-betnkningen angr , vil jeg gerne - navnlig for folk oppe i tilhrerlogen - forklare nogle af de enkle kendsgerninger , som vi taler om .
Der foreligger endnu ikke nogen positiv revisionserklring fra Revisionsretten .
Det er syvende r i trk , at dette sker .
Der vil formentlig aldrig komme til at foreligge nogen , for den har fet bragt sig op i et meget snvert hjrne nu .
Hvordan vil den kunne meddele decharge til en organisation , hvor 5 % eller mere af budgettet er tabt gennem svindel , drlig forvaltning eller svind , og mindst 14 % af budgettet er opfrt som overskud ?
Nsten 20 % af budgettet bliver ikke anvendt korrekt , som vi gerne s det anvendt .
Det er ikke en prstation at vre stolt af .
<P>
Hr . McCartins dechargebetnkning indeholder en ret s snderlemmende kritik af en rkke punkter og fremhver vedvarende problemer inden for Kommissionen .
Hr . McCartin kommer dog alligevel til den konklusion , at han br anbefale , at der meddeles decharge .
Ret s korrekt bemrker han , at hovedparten af EU ' s budget forvaltes i medlemsstaterne .
Dette fritager imidlertid ikke Kommissionen fra at have det endelige ansvar og den endelige ansvarlighed .
Ansvaret ligger hos Kommissionen .
Som angivet i artikel 274 er det dens ansvar at gennemfre og fre tilsyn med Fllesskabets budget .
Endnu en gang har vi et r , hvor den har forfejlet at forvalte og fre ordentlig kontrol med Fllesskabets budget .
<P>
Mit partis reprsentanter her i Parlamentet blev valgt p en lang rkke lfter , hvoraf det vsentligste var at f styr p Europa-Kommissionens og andre europiske institutioners regnskaber og sikre , at den reformproces , som de fleste medlemmer af Parlamentet er glade for at se skride fremad , rent faktisk bliver gennemfrt og frer til resultater .
<P>
Der gr lige s mange penge tabt nu gennem svig og drlig forvaltning af midlerne i budgettet for 2000 , som da vi kom med vores valglfter i 1999 om at forsge at rette op p dette .
Et tidligere medlem af Revisionsretten , John Wiggins , citeres i en britisk avis for at have sagt , at situationen i Kommissionen er uforandret .
Det m der gres noget ved .
<P>
Europa-Parlamentets juridiske tjenestegrene skrev et notat til Budgetkontroludvalget den 5. november 2001 , hvori de afgav en udtalelse om , hvorvidt en manglende dechargemeddelelse burde fre til Kommissionens fald .
Det siges heri , at ngtelse af decharge uden tvivl er udtryk for en alvorlig politisk sanktionering af Kommissionen .
Dens retsvirkning er imidlertid ikke af en sdan art , at den kan tvinge Kommissionen til at g af .
Det er omfattet af en srlig procedure , der er fastsat i artikel 141 i EF-traktaten .
<P>
Ved at vedtage , at vi ikke vil meddele decharge til Kommissionen , sikrer vi rent faktisk , at Kommissionen for det frste ved , at vi ikke nsker , at den skal g af , og for det andet at vi nsker , at den skal lse problemerne .
Hvis der ikke er sket noget p dette tidspunkt nste r , hvis der stadig ikke foreligger nogen positiv revisionserklring , hvis der stadig er 5 % eller mere spild , drlig forvaltning , svig og belb , der forsvinder , og hvis der stadig er et stort budgetoverskud , s vil vi vre net derhen , hvor vi er ndt til at sige til folk i tilhrerlogen og til de folk , der bragte os her , at intet er forandret i Kommissionen , at reformprocessen stadig skrider frem - og er den langsomste proces nogensinde - og at vi har forfejlet en af vores kerneopgaver , som var at lse problemerne .
Det er ikke en prstation at vre stolt af og ikke noget , som jeg er rede til at st op foran mine vlgere og sige .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at det ikke er nogen afspejling af hr . Heaton-Harris ' tales kvalitet , at tilhrerlogen tmtes , mens han talte .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske alle de ordfrere , som har vret inddraget i dette vigtige sprgsml , med det arbejde , de har udfrt .
<P>
Dechargeproceduren er efter min mening et vigtigt jeblik , og den reprsenterer en befjelse , som er kendetegnende for Parlamentet , nemlig en befjelse , der giver os mulighed for r efter r at kontrollere , at de gode hensigter og forstter - men ogs forventningerne hos de borgere , som har valgt os , og som vi frst og fremmest arbejder for - bliver frt ud i livet .
<P>
Dette sprgsml er bde yderst teknisk og yderst politisk , og p begge omrder kan beslutninger , der er forhastede eller flelsesbetonede , have nogle delggende konsekvenser , hvad de desvrre ogs har .
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at vi hvert r inden afstemningen ikke i s hj grad sprger os selv , om det hele er blevet gennemfrt optimalt , men snarere , om man gr i den rigtige retning , om prioriteringerne er de rigtige , og om Kommissionens gennemfrelsesindsats - og de andre institutioners indsats i det sm - viser viljen til at fre budgetmyndighedens to afdelingers nsker ud i livet p den bedst mulige mde eller ej .
<P>
Jeg vil isr koncentrere mig om hr . McCartins betnkning , det vil sige om Kommissionens budget , og her vil jeg gerne sige , at der navnlig er tre aspekter , som br understreges , hvilket ordfreren i vrigt allerede har gjort .
For det frste var regnskabsret 2000 kendetegnet af et ekstraordinrt budgetoverskud , der viser en alvorlig mangel ved budgetoverslagene .
For det andet lader det ikke til - selv om 2000 for strukturfondene og frtiltrdelsessttten var begyndelsen p en ny programperiode , der lber indtil 2006 - at programperioden har fungeret bedst muligt , eftersom der har vret mange problemer med gennemfrelsen .
Og for det tredje - hvilket mske er et punkt , der er vigtigere end de to foregende - var det rigtigt af ordfreren at gre opmrksom p , at det er ndvendigt dels at finde ud af , hvilke aspekter af fllesskabsforvaltningen vi br basere effektiviteten p , selv om disse aspekter har nogle svage punkter , dels at finde ud af , hvilke dele af systemet der fremmer svig og uregelmssigheder .
<P>
Disse punkter er efter min mening afgrende for , om vi fr en sund og korrekt budgetgennemfrelse i de kommende r .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , Unionens organer giver fortsat mulighed for , at der kan ske strre uregelmssigheder i omgangen med de finansielle midler .
rsagen er stadig svagheder i lovgivningen , drligt eller slet ikke koordineret samarbejde med de nationale myndigheder og for slappe straffe eller kontroller .
Det bekrftes p ny i de foreliggende betnkninger om dechargeproceduren for 2000 .
Revisionsretten har sledes f.eks. ikke nvnt de forsmmelige medlemsstater ved navn .
Disse medlemsstater , som underminerer bekmpelsen af svig med deres slappe kontroller , br ikke kun nvnes , de br ogs betale for de tab , der opstr for EU p grund af deres slappe handlinger .
<P>
OLAF ' s arbejde i forbindelse med affren om rejseudgifterne var heller ikke tilstrkkeligt .
For at inddmme omfanget af svig har vi ogs brug for en grundlggende reform af det europiske momssystem . Eksempelvis br fradrag af indgende moms inden for virksomhedskden ogs afskaffes p nationalt niveau , fordi det i dag udgr en strk begunstigelse af momsbedrageriet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at takke ordfrerne og lyknske dem med deres arbejde , navnlig hr . McCartin , som har udfrt et fremragende arbejde p rekordtid , der har resulteret i en god definition af det , som decharge for regnskabsret 2000 br vre .
<P>
Der er ganske vist stadig visse vanskeligheder .
Generelt er der enighed om , at forvaltningerne br moderniseres , og at proceduren br forenkles yderligere , s gennemsigtigheden bliver strre , og den brede offentlighed fr en bedre forstelse i kraft af , at denne vigtige procedure kommer endnu nrmere Unionens borgere .
<P>
Jeg vil isr tale om en betnkning , som vores gruppe , Gruppen for Det Europiske Folkeparti , undlod at stemme om , mens den gik ind for de vrige betnkninger , som De sikkert ved .
Det drejer sig om Morgan-betnkningen , hvor vi p visse punkter er uenige med ordfreren , og vi er ogs uenige i dens endelige udformning i udvalget .
<P>
Vi forstr udmrket alt det , der er blevet sagt her om uregelmssighederne i Det konomiske og Sociale Udvalg i 1996 og 1997 .
De r ligger snart langt tilbage . Der var nogle ledere , som optrdte uansvarligt , der er blevet lavet mange undersgelser , der er blevet anmodet om skriftlige beviser , og de beviser , der var , er blevet fremlagt .
Sandheden er , at der i dag er nye ledere , som optrder p en anden mde , der er ikke noget problem , som det fremgr af dechargen i 1998 , 1999 og 2000 .
<P>
Vi mener ikke , at det er hensigtsmssigt at tillade det tomrum , den plet p nvnte organ , som i vrigt er et organ , der samarbejder med de vrige institutioner og isr med Europa-Parlamentet , hvilket kan ses af , at de nuvrende ledere har gjort alt muligt og umuligt for at klarlgge alle de uregelmssigheder .
Vi mener , at det er bedst at skrinlgge den sag , at sl en streg over den drlige forvaltning og give Det konomiske og Sociale Udvalg en ny chance , s det i fremtiden kan f et godt forhold til Parlamentet , et godt forhold til Parlamentet og en god reprsentation af alle de sociale sprgsml - som det har vret tilfldet hidtil - og blive et af EU ' s effektive organer - et af de ldste , hvis ikke det ldste - ud af dem , som vi gennemgr i denne betnkning i dag .
<P>
Her er der alts en uoverensstemmelse , som forhbentlig bliver afgjort under afstemningen .
<P>
Vi er heller ikke enige i det , ordfreren foreslr om Rdet .
Vi mener , at Rdets forvaltning burde godkendes .
Udenrigs- og forsvarspolitikken er ny .
Tingene skal ses p en anden mde .
Jeg tror , at ordfreren er ved at tage nogle skridt , der kunne skabe en bedre lsning i betragtning af det , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti mener i denne sag .
Hvis det ikke er tilfldet , m vi stemme imod betnkningen .
Vi hber , at dette sprgsml bliver afklaret , og hvis ikke , at denne del af betnkningen kan blive henvist til fornyet udvalgsbehandling , s udenrigs- og forsvarspolitikken kan fremmes , for som sagt br vi ikke fastholde den nuvrende holdning , for det er ndvendigt at srge for en bedre forstelse og en strre afklaring af de skridt , der er taget indtil videre .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne takke alle vores ordfrere for det glimrende arbejde , som de har udfrt , og ogs Kommissionen for dens medvirken .
Tillad mig , at jeg fremhver hr . McCartins konstruktive og europiske sindelag ligesom den bistand , som Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug har ydet .
<P>
Hr . McCartins betnkning er af stor betydning for reformen af den flles landbrugspolitik .
Jeg hber , at de vrige europiske institutioner vil tage behrigt hensyn til den og udarbejde de ndvendige foranstaltninger til udfasning af eksportsttten og til , at disse sttteordninger i stedet fr som sigte at leve op til en i traktaten fastsat mlstning om at sikre landbefolkningen rimelige levevilkr .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vi , hvad angr problemet med forfalskning af fdevarer , m g meget lngere .
Med hensyn til mlkeprodukterne - der jo betyder meget for Azorerne - kan jeg ikke acceptere , at landmndene skal leve i konstant frygt for bder , hvis de producerer for meget , mens kriminelle organisationer i Europa forfalsker titusindvis af tons smr med store europiske mejerigruppers medviden , mens mejeriindustrien modtager sttte til mlkepulver , der jo ikke er andet end valle fra tr ost , mens store mejerifirmaer slger hundredvis af liter mlk fra forfalskede produkter , der ikke er lavet p mlk , som om det var mlkeprodukter .
Og dt , uden at Kommissionen fler trang til at sige noget srligt eller slet ikke sige noget som helst !
<P>
Og hvis vi ser p andre omrder som spiseolie , vin eller kd for den sags skyld , er billedet ikke meget anderledes .
Fdevareforfalskningen , som ofte udfres for at opn eksport- eller afstningssttte , er i dag et af de strste problemer for budgetkontrollen p landbrugsomrdet .
Vi opfordrer derfor p det indstndigste Kommissionen til hurtigt at ivrkstte en initiativplan p dette felt , som kan gre en ende p disse forhold .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher (UEN).">
Hr. formand , jeg fler , at jeg med det samme br nvne nyheden om yderligere aflevering af vben i Irland .
Jeg bifalder denne nyhed , navnlig i det nuvrende klima af politiske fjendtligheder i forskellige dele af verden .
Det er et klart tegn p , at den politiske proces og fredsprocessen er godt p vej .
<P>
Hvorfor forbinder jeg dette med budgetdrftelsen ?
Jo , for nr man drfter budgettet , er det vigtigt at bemrke den vigtige rolle , som EU og Europa-Parlamentet har spillet i fredsprocessen gennem Den Internationale Fond for Irland , etableringen af freds- og forsoningsfonden , Interreg og fjernelsen - via Fllesakten - af den konomiske grnse , som har berrt grnseomrdet i mange r .
S det er relevant at nvne dette .
<P>
Jeg vil navnlig gerne rose min kollega , hr . McCartin , for hans grundige og omfattende arbejde med den meget vigtige sag , vi har liggende foran os .
Den befjelse , vi har i Parlamentet , som vi deler som Unionens budgetmyndighed , er mske det strste ansvar , vi har .
Vi taler om et offentligt budget p 100 milliarder euro .
Vi har en pligt til at underkaste denne udgift en kontrol af hjeste standard .
Parlamentet har mske nok det endelige ord at skulle have sagt i forbindelse med godkendelse af regnskaberne , men det er vigtigt at erindre , at 84 % af fllesskabsbudgettet forvaltes i medlemsstaterne .
Det er ogs vigtigt , at der hersker en strk kultur af benhed og samarbejde mellem Kommissionen og de nationale , regionale og lokale myndigheder .
<P>
Den strste del af budgettet gr naturligvis til den flles landbrugspolitik , som er en af kun f virkelig flles politikker i Unionen .
Den har tjent os godt og br bevares og forsvares .
Jeg er bekymret over nogle forslag om , at eksportrestitutionerne br afskaffes , og jeg afviser enhver tanke om , at eksportrestitutionerne p nogen mde iflge sagens natur skulle fre til svig .
Jeg forbliver overbevist om , at restitutionerne udgr et grundlggende element i politikken . De spiller en vigtig rolle i forbindelse med styringen af landbrugsmarkederne og br forsvares p WTO-niveau .
<SPEAKER ID=57 NAME="Theato (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne konstatere , at vi har seks betnkninger , som alle anbefaler decharge - undtagen en del i Morgan-betnkningen , som vi allerede har talt om - det har vi vist ikke set lnge !
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfrerne . Jeg vil imidlertid ogs gerne nvne , at Kommissionen har vret reprsenteret p hjeste niveau p mange mder hos os , og derved har man lettet styringen , hvilket De ogs nvnte , fru Schreyer .
<P>
Dechargen er jo egentlig den hjeste kompetence , som Parlamentet har . Her str Parlamentet over Rdet , derfor er den et strkt politisk instrument .
Det vil jeg gerne understrege endnu en gang .
Denne gang er dommen over gennemfrelsen af budgettet 2000 ret mild , isr ogs i betnkningen om Kommissionen .
<P>
Derfor vil jeg kun kort kommentere tre punkter .
Det ene er sprgsmlet om det store overskud , der er blevet tilovers .
For mig handler det ikke s meget om , at disse penge gr tilbage til medlemsstaterne eller modregnes , for mig handler det om , at der er politiske ml , der ikke er net , srligt p strukturomrdet og udvidelsesomrdet , og det er alarmerende .
Det skal korrigeres , og det gr ikke an , at der i 2001 igen opstr et sdant overskud .
<P>
Det andet punkt er den manglende revisionserklring fra Revisionsretten .
Dette instrument er benbart ikke fuldt anvendeligt i denne form .
Hvis vi ikke har nogen procenttal om fejlkvoten , er det meget vanskeligt for os at bedmme , om der er beget fejl og hvor mange .
<P>
Som det tredje vil jeg gerne kommentere sprgsmlet om kontrollerne . Her m Kommissionen som ansvarlig , f.eks. i kapitel 28 , vre meget opmrksom p , at EU ' s konomiske interesser beskyttes effektivt i medlemsstaterne svel som i ansgerlandene .
Jeg mener derfor , at grnbogen om oprettelse af en europisk anklagemyndighed er retningsvisende .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , hvis vi ser lidt ngternt p denne frste dechargeprocedure for den nye Kommission , kan vi konstatere to opsigtsvkkende ting . For det frste et uhyre stort budgetoverskud , en uhyre stor underudnyttelse af budgettet , som faktisk rokker ved principperne om et retvisende budget .
Man m jo sprge sig selv , til hvilket forml vi bruger mneder her til at gennemfre en budgetprocedure , hvis 14 % af et budget ikke bliver udnyttet .
Jeg ved , og vi alle ved , at denne utilstrkkelige gennemfrelse var endnu strre i 2001 end i 2000 .
<P>
Hvis vi sammenholder det med den kendsgerning , at vi i samme r 2000 ogs havde en fordobling af de konstaterede uregelmssigheder og bedragerier i dette budget , s ser det frste r for Prodis Kommission p budgetomrdet faktisk ret beskedent ud .
Det drejer sig imidlertid ikke kun om at give medlemsstaterne skylden , hr .
McCartin ! Kommissren har allerede peget p , at man vil bruge tiden til udvidelsen til at forberede disse lande .
S sprger jeg den samme Kommission , hvordan det ser ud med gennemfrelsen af frtiltrdelsessttten i forbindelse med landbrugspolitikkerne . Det er dokumenteret , at denne gennemfrelse i rene 2000 og 2001 har vret lig nul !
Samme Kommission foreslr EU , at der gennemfres en udvidelse i 2004 .
Hvordan skal det foreg ?
Enten er ansgerlandene rent ud sagt for dumme til at afhente penge , de har fet forrende , eller ogs er Kommissionen ikke i stand til at formulere frtiltrdelsesprogrammer , som giver mulighed for , at en sdan gennemfrelse faktisk kan finde sted !
<P>
Allerede i dag , fru kommissr , kan vi g ud fra , at f.eks. systemer som IACS , alts alle kontrolsystemerne p landbrugsomrdet , som man har talt s meget om , ikke vil kunne gennemfres i revis , nr disse lande er med , bl.a. fordi Kommissionen har forsmt frtiltrdelsesprogrammerne .
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi i de kommende r ikke bruger al tiden p at filosofere over , hvem der m udlevere hvilke dokumenter til hvem eller ej , fru kommissr , og her er der forskellige opfattelser af , hvor fantastisk denne aftale mellem Kommissionen og Parlamentet er .
Det handler om , at De langt om lnge indser , at De skal st til regnskab over for den europiske offentlighed for det , De har udbetalt eller i dette tilflde ikke har udbetalt , ned til sidste re .
S vil vi forhbentlig trde ind i den nye kultur for den politiske forvaltning i Bruxelles , som hr . Prodi ganske vist har lovet os , men som vi endnu ikke har set .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at rose ordfreren for hans arbejde .
Hans mangerige erfaring og ekspertise p dette omrde gr ham ganske srlig kvalificeret til at behandle et s vigtigt sprgsml .
<P>
Den strste del af budgettet gr naturligvis til at finansiere den flles landbrugspolitik , og det er en vigtig fllesskabsforanstaltning , som ikke br undermineres .
Her til sommer skal Kommissionen efter planen offentliggre sine forslag til en midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik .
Det blev aftalt i Berlin .
<P>
Det er meget vigtigt , at denne revision ikke p nogen mde bliver brugt som et middel til at reformere politikken p dette srlige tidspunkt .
Det m vente , til man nr til enighed om landbruget ved forhandlingerne i WTO .
Forslag f.eks. om at afskaffe eksportrestitutionerne ville f katastrofale flger , isr i Irland , hvor vi eksporterer op imod 90 % af hele vores landbrugsproduktion .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , betnkningen om gennemfrelsen af budgettet for Europa-Parlamentet er meget omstridt .
Jeg kan ikke komme ind p alle de uoverensstemmelser , den indeholder . Jeg kan imidlertid ikke komme uden om at afslre de rent ud sagt " konen med ggene " agtige regnestykker , som den indeholder med hensyn til personale og andre udgifter p vores forskellige arbejdssteder .
Alt det sker med den hensigt at nedgre arbejdsstederne Luxembourg og Strasbourg , at glorificere en usund centralisme i Bruxelles og underminere de traktatmssige beslutninger om Strasbourg og Luxembourg som arbejdssteder .
De er forankret i traktaten . De kan alts ikke ndres af Parlamentet .
Gudskelov ! De br naturligvis ikke udhules skruppellst , hverken af forvaltningen eller Prsidiet eller af et lille flertal i Parlamentet ved hjlp af vores mdekalender .
<P>
Jeg synes ligefrem , det er perverst , at man i den foreliggende betnkning opfatter det som positivt , at antallet af tjenesterejser for embedsmnd fra Luxembourg til Bruxelles og omvendt er faldet , og at man bryster sig af , at man p den mde har sparet 2,8 millioner euro i 2000 , bortset fra at der bag disse tal skjuler sig tvungne forflytninger af embedsmnd p laveste og mellemste niveau fra Luxembourg til Bruxelles , hvilket er smerteligt for familierne og bde socialt og konomisk ubrligt !
Desuden har man glemt at opgive , hvilke merudgifter der er opstet , fordi man nu hver mned m sende hundredvis af embedsmnd p tjenesterejse fra Bruxelles til Strasbourg , i stedet for fra Luxembourg til Strasbourg , hvilket naturligvis er dyrere .
Man mrker hensigten og bliver forstemt !
<P>
Strasbourg fr s et ekstra slag i betnkningen , idet man peger p , at de variable udgifter for femdagesmderne i Strasbourg skulle vre 33 % hjere end i Bruxelles .
Jeg vil anbefale kunstneren bag det regnestykke til Guinness ' rekordbog !
Det er sikkert , at Parlamentets vanvittige kalenderbeslutning om at forkorte Strasbourg-mderne til fire dage har frt til , at udgifterne pr. mdedag nu ligger vsentligt hjere , bortset fra at vi mangler tid til en fornuftig behandling af isr de lovgivingsmssige tekster her i salen !
Det , som prises som billigere , viser sig i sidste ende at vre vsentligt dyrere .
Forholdet mellem pris og kvalitet stemmer simpelthen ikke . Det ville jeg gerne sige helt klart og tydeligt ved denne lejlighed !
<SPEAKER ID=61 NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil for det frste i lighed med mine kolleger takke og lyknske hr . McCartin for hans betnkning .
Hr . McCartin ptog sig denne betnkning med et jebliks varsel - hvilket er noget , som jeg burde have gjort - og han har udfrt dette arbejde med stort talent og stor njagtighed .
Betnkningen er et mestervrk , som er velafbalanceret , behersket og bent .
Jeg vil personligt hylde ordfreren , og jeg nsker virkelig , at denne betnkning bliver vedtaget .
Hr . McCartin har ret i at foresl decharge .
De nvnte problemer er snarere problemer med en get mangel p realistisk sans end problemer med korrekt gennemfrelse - og det er blevet nvnt - mellem p den ene side de finansielle perspektiver , som de blev fastlagt i Berlin , og de budgetudkast , der hvert r faststtes af Kommissionen , og p den anden side de reelle behov , som opdages ved gennemfrelsen af budgetterne .
Der br ske ndringer p dette punkt .
<P>
Hvad angr Morgan-betnkningen , er jeg enig i fru Avils bemrkninger om , at vi ikke kan afvise decharge til Det konomiske og Sociale Udvalg for to p hinanden flgende regnskabsr , eftersom dette udvalg har bestrbt sig meget p at forbedre situationen , og eftersom det aldrig er en god id at besvare de positive tiltag , der er ivrksat , med sanktioner .
Jeg mener derfor , at udvalgets positive bestrbelser krver et positivt svar fra vores side .
<P>
Vedrrende Virrankoski-betnkningen tilslutter jeg mig fru Lullings bemrkninger om problemerne i beslutningens punkt 25 og 33 .
Man kan vre for forslaget om Europa-Parlamentets arbejdssted i Bruxelles , men i de tilflde , hvor det i henhold til traktaten er bestemt anderledes , eller hvor traktaten bestemmer , at der skal vre flere arbejdssteder , er vi forpligtet til at srge for , at arbejdet kan finde sted under korrekte vilkr .
Men tilsyneladende drager punkt 25 og 33 p en snu mde tvivl om disse bestemmelser i traktaten .
Hr. van Hulten fortalte os , at der kun var en enkelt medlemsstat , der nskede traktaten , og jeg overlader ansvaret for denne vurdering til ham .
Traktaten er udtryk for en flles vilje , for en politisk ligevgt , og vi br alle i fllesskab respektere den .
<SPEAKER ID=62 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne p Kommissionens vegne kort takke for de talrige indlg , bemrkninger og forslag til denne diskussion .
Med hensyn til de enkelte sprgsml , som ordfrerne for de enkelte udvalg har stillet , vil jeg gerne opfordre til , at disse sprgsml ogs bliver diskuteret med mine kolleger i udvalgene .
Vi har aftalt en ny procedure for det flles arbejde med at faststte prioriteringer for det kommende r , og inden for denne ramme skal der nu i april og maj ogs finde mange bilaterale diskussioner sted mellem de ansvarlige udvalg og kommissrerne .
<P>
Nr man taler om prioriteringer for et nyt r , m man naturligvis ogs inddrage erfaringerne fra de forlbne r .
De andre sprgsml og opfordringer i betnkningerne vil Kommissionen naturligvis arbejde med i de nste mneder og berette om dette arbejde i opflgningsrapporten .
<P>
Det har vist sig , at denne diskussion i langt hjere grad end tidligere ogs omhandlede strukturelle sprgsml om gennemfrelsen af budgettet og revisionserklringen .
Disse sprgsml vil nok ogs komme til at prge den flles diskussion i de kommende mneder .
Med hensyn til sprgsmlet om Revisionsrettens DAS-metode er vi naturligvis ogs villige til at gennemg dette koncept og iden med single audits nrmere for at forbedre afstemningen mellem de revisioner , som Kommissionen gennemfrer p stedet gennem Internal Audit Service , og Revisionsretten .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om udvidelsen har den store forsinkelse af landbrugsprogrammet vist , at det nogle gange simpelthen er ndvendigt at prioritere kontrolkravene hjest .
Det har ogs krvet en meget stor omstilling fra ansgerlandenes side , hvor man nu successivt akkrediterer de enkelte udbetalende organer .
Vi hber , at udbetalingen til landmndene kan begynde i indevrende r .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren , hr . McCartin , de andre ordfrere og hele Budgetkontroludvalget for deres arbejde og for dechargeanbefalingen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , fru formand .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0093 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 13382 / 1 / 2001 - C5-0696 / 2001 - 2000 / 0246 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur ( Ordfrer : Schmitt ) .
<SPEAKER ID=66 NAME="Schmitt (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er i dag i gang med andenbehandlingen af et forslag til en forordning , som efter min mening har stor betydning , og som isr gr en ting klar , nemlig at det i de sidste mneder er lykkedes , isr ogs p grund af den ansvarlige kommissrs engagement , endelig at indhente det p luftfartsomrdet , som egentlig for lngst burde vre en selvflge , nemlig at luftfarten skal finde sted uden grnser , og at de regler og sikkerhedsforanstaltninger , som vedrrer luftfarten , skal organiseres flles , det vil sige i dette tilflde p europisk plan eller i det mindste inden for medlemsstaterne .
<P>
Med den foreliggende forordning om oprettelse af et agentur for luftfartssikkerhed , som vi har til andenbehandling , sikres det , at der fremover sker en ens bedmmelse af , hvilke fly der skal bygges efter hvilke kriterier og derefter godkendes til luftfart .
<P>
Dette skridt er efter min mening ikke kun af betydning for sikkerheden i luften , og det er indlysende , fordi konstruktionerne bliver bedmt ens , det er naturligvis ogs vigtigt for flyindustrien , som hidtil har skullet indhente godkendelser i hver enkelt medlemsstat , men som fremover vil kunne njes med at diskutere denne problematik med en enkelt myndighed , et enkelt agentur , og f den pgldende certificering her .
<P>
Luftfartssikkerhedsagenturet vil f til opgave at godkende , certificere og kontrollere fly .
Samtidig , og det er det nske , vi har gjort klart i forbindelse med forhandlingerne i udvalget og forberedelsen af andenbehandlingen , skal den tilsvarende kontrol af flypersonalet , vedligeholdelse og andre forhold , som spiller en rolle for flysikkerheden , fremover reguleres ved lov .
<P>
Jeg gentager endnu en gang det klare budskab . Hovedformlet med denne forordning er at skabe et flles hjt niveau for luftfartssikkerhed i Europa .
Derudover findes der naturligvis yderligere ml eller refleksvirkninger , som kan beskrives meget kort .
For det frste er det en stigning i omkostningseffektiviteten , nemlig hos flyindustrien , men for det andet , og det finder jeg meget vigtigt , er det at sikre en ens fortolkning af relevante standarder samt at fremme og styrke EU ' s holdninger i verden , det vil sige isr med henblik p den amerikanske situation .
<P>
For udvalget har det vret vigtigt at sikre en vidtgende uafhngighed for luftfartssikkerhedsagenturet . Uafhngighed p den ene side af politikerne , for det drejer sig udelukkende om faglige sprgsml , som skal afgres af sagkyndige fagfolk og specialister og ikke af politikerne , alts hverken af Parlamentet eller Rdet .
P den anden side har det vret vigtigt at sikre agenturets selvstndighed , det vil sige , at den administrerende direktr virkelig er chef for myndigheden , og at bestyrelsen samtidig er i stand til at vedtage og pvirke agenturets retningslinjer og arbejdsmetoder .
<P>
Jeg ved , at vi her har vret i konflikt med Rdet og Kommissionen . Jeg tror imidlertid , at vi gennem de mange samtaler , vi har haft , er net frem til lsninger , som sikrer , at Kommissionens ansvar naturligvis bliver klart , at den ogs fortsat s at sige skal overvge luftfartssikkerhedsagenturet , men at det samtidig ogs er klart , at luftfartssikkerhedsagenturet skal bre det selvstndige ansvar p det omrde , hvor det har sagkundskaben .
<P>
Jeg tror p , at det vil lykkes at undg en forligsprocedure , at vi med Rdets tilslutning kan stte denne forordning i kraft , og at agenturet 12 mneder senere vil pbegynde sit arbejde .
Efter min mening vil vi dermed vre kommet et stort skridt fremad inden for flysikkerheden .
Jeg vil gerne takke alle , som har vret med til at udarbejde og sttte dette lovforslag , isr mine kolleger i Transportudvalget .
Jeg takker ogs Kommissionen og Rdet for deres vilje til at finde kompromiser , og jeg hber nu , at vi med afstemningen i dag kan afslutte denne betnkning , og at vi s tager hul p et nyt kapitel i historien om luftfartssikkerheden i Europa .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske vores ordfrer , hr . Schmitt , med hans betnkning , som nu udgr et fornuftigt kompromis til det oprindelige forslag fra Kommissionen .
<P>
Det er rimeligt at sige , at vi alle her i Parlamentet fuldt ud har stttet oprettelsen af et paneuropisk organ , der konkret skal beskftige sig med certificering af luftfartsprodukter , som er yderst fornuftigt , og som jeg sttter fuldt ud .
Det var imidlertid min opfattelse , at anvendelsesomrdet for Kommissionens oprindelige forslag var for bredt , og at der var et betydeligt antal bekymringer med hensyn til sdanne sprgsml som suvernitet , rammer og navnlig det foreslede agenturs uafhngighed .
<P>
Det br understreges , at dette agentur - ligesom det er tilfldet med de nationale civile luftfartsmyndigheder , som helt klart udelukkende beskftiger sig med sikkerhedssprgsml - ikke ogs br involveres i andre aspekter ssom milj- og konkurrencesprgsml .
Desuden vil jeg forvente , at det vil komme til at arbejde p stort set samme mde som de nationale civile luftfartsmyndigheder , hvis ansvar er at vre uafhngige forskriftsmyndigheder .
<P>
Selv om jeg modtog et detaljeret svar fra Kommissionen om de nationale luftfartsmyndigheders fremtid , br deres rolle stadig afklares yderligere med hensyn til deres fremtidige virkefelt og kompetence .
Det br understreges , at indsatsen fortsat br koncentreres om at n frem til en ensartet anvendelse af de ICAO- , JAA- og Eurocontrol-standarder , der allerede er gldende .
Sikkerhedsagenturet br ikke sge at arbejde parallelt med og skabe modstrbende forvridninger i de gldende ICAO-baserede sikkerhedsrammer .
<P>
Endelig vil det ikke , eftersom vi forventer at se uafhngige eksperter drive dette agentur , vre i nogens interesse , at der forekommer upassende indgriben i dets arbejde fra politisk hold eller fra Kommissionen , hvorved sikkerhedssprgsmlet potentielt bliver gjort til en sekundr faktor .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
At garantere et hjt og ensartet niveau for sikkerhed og miljbeskyttelse inden for den civile luftfart er efter min gruppes opfattelse den centrale mlstning ved oprettelsen af det europiske luftfartssikkerhedsagentur og udarbejdelsen af de dertil hrende regler .
Det drejer sig om et vigtigt og logisk skridt p vej mod en altomfattende europisk luftfartspolitik .
Flles regler skaber klarhed og forudsigelighed , men de kan ogs forhindre overlapning og dermed virke udgiftsbesparende .
<P>
Ensartede europiske regler er i industriens interesse , men de skal naturligvis ogs ge forbrugernes sikkerhed .
Agenturets anvendelsesomrde m efter vores opfattelse gerne vre bredt . Man kan begynde med at typecertificere fly , men derefter udvide til andre omrder ssom uddannelser .
Vi skal selvflgelig effektivt benytte eksisterende nationale kapaciteter og indbygge en overgangsperiode , indtil agenturet fungerer fuldstndigt , men denne periode skal vre begrnset .
Vi nsker ikke nogen tosporet politik med instanser , der konkurrerer med hinanden .
Skaldte tredjelande skal inddrages i forbedringen af sikkerhedsaftalerne .
EU br udvikle en aktiv politik p dette omrde .
I al rimelighed , men dog vedholdende .
Vi skal undg , at der opstr lkager i sikkerhedssystemet p grund af manglen p gode aftaler med lande , som falder uden for de foreslede reglers og agenturets anvendelsesomrde .
<P>
I Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er vi get med til ordfrerens kompromisndringsforslag .
Ogs vi nsker en hurtig afvikling .
Og vi appellerer til Rdet og Kommissionen om at reagere p samme samarbejdsvillige mde .
<P>
PSE-Gruppen roser ordfrerens vedholdenhed , nr det glder agenturets uafhngighed .
Ogs for os er det et vsentligt punkt .
Sikkerhed skal komme i frste rkke , ikke kravet om befjelser .
Uafhngighed betyder ikke , at det ikke er ndvendigt at st til ansvar , og Europa-Parlamentet vil udtrykkeligt inddrages deri .
Vi vil vre medansvarlige , ogs i dag , for oprettelsen af agenturet , men s m vi ogs sttes i stand til velinformeret at udfre vores arbejde som medlemmer af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , p min gruppes vegne takker jeg hr . Schmitt for et godt arbejde med at udarbejde betnkningen .
Opstillingen af flles regler for civil lufttrafik og oprettelsen af et luftfartssikkerhedsagentur er et vigtigt skridt hen imod en forbedring af luftfartssikkerheden .
Vigtige mlstninger er ogs et forbedret niveau af miljbeskyttelse samt en sund konkurrence og fremme af certificeringsprocedurerne .
<P>
For at opn mlstningerne br luftfartssikkerhedsagenturet vre s uafhngigt som muligt .
De forndne regler skal vre ens p nationalt plan og inden for agenturet .
Ensartede regler ger omkostningseffektiviteten og mindsker undig administration .
Der er behov for en lngere overgangsperiode end , hvad den flles holdning forudser , for at medlemslandene kan n at erstatte de nuvrende indviklede regulerings- og godkendelsesprocedurer .
<P>
Strstedelen af ulykkerne inden for luftfarten skyldes menneskelige faktorer .
Den fortsatte teknificering af dataindsamling og -udveksling inden for luftfart indtager en nglestilling i forbedringen af den civile luftfartssikkerhed .
Selv om lufttrafik har vret en forholdsvis sikker transportform , s har vksten i svel antallet af flyvepladser som trafikmngden i luftrummet get risikoen for ulykker .
Et tt samarbejde mellem medlemslandene om forbedring af sikkerheden for den civile luftfart er en vigtig forsigtighedsforanstaltning , nr lufttrafikken ges .
<P>
Sikkerhed i det europiske luftrum er til fordel for alle .
Efter min mening burde man i denne sag hurtigst muligt indg et kompromis og undg en forligsprocedure .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , med oprettelsen af et europisk luftfartssikkerhedsagentur sger EU at fastlgge og opretholde et hjt ensartet sikkerhedsniveau og et hjt miljbeskyttelsesniveau , hvilket er af indlysende interesse for det europiske samfund og for EU ' s udbygning .
Vi er naturligvis enige i denne mlstning .
<P>
Jeg vil dog gerne ppege , at sikkerhed og miljbeskyttelse hnger tt sammen med lufthavnsinfrastrukturen , der helt konkret og meget alvorligt bliver svkket af de dominerende lufthavnes centraliseringstendenser i de fleste europiske lande , og som fremmes af centralregeringerne , der af politiske og magtmssige grunde koncentrerer investeringerne i hovedstderne og p de skaldte nationale luftfartselskaber , der af samme grunde centraliserer deres flyafgange i de samme lufthavne .
<P>
Dette kommer store dele af Europa alvorligt til skade , sledes som det ogs sker for mit eget land , Galicien , der berves gode flyforbindelser , fordi trafikken begrnses fuldstndig til de luftkorridorer , der forbinder hovedstderne , og de befolkninger , der bor omkring disse centrale lufthavne lider under stj og trafikpropper .
Alt dette arbejder imod en bredygtig udvikling , som vi br tilstrbe svel af sikkerhedsmssige som af konomiske , sociale og miljmssige rsager .
Jeg mener derfor , at vi str over for et alvorligt problem , som vi m se at f lst .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru de Palacio , kre kolleger , trafiksikkerhed er et omrde , hvor flles bestrbelser i EU-landene kan spare tusinder af menneskeliv .
Vi har et hjt niveau af flyvesikkerhed her i Europa , men den gede trafik tvinger os til fortsat at effektivisere vores arbejde .
Jeg vil dog alligevel her sige , at det er ufatteligt og endog pinligt , at dette initiativ frst foresls nu og ikke for 10 r siden .
I virkeligheden er landene get solo og har politiseret p bekostning af menneskeliv .
Den nationale stolthed m vige for et fornuftigt samarbejde .
<P>
Et luftfartssikkerhedsagentur kunne vre et eksempel p EU-integration i sin bedste form , under forudstning af at man undgr bureaukratiets skr .
Her kunne vi tage ved lre af USA , hvor man har tillid til mennesker .
Indsamling af informationer og en harmonisering af standarderne er ndvendige skridt for at forhindre ulykker , men man br dog ikke hovedsageligt frst stramme bestemmelserne , nr der er sket ulykker , men derimod systematisk analysere de nuvrende og fremtidige risici .
Det lykkes til gengld ikke , hvis ikke arbejdsredskaberne er de samme i alle medlemslandene .
Vores verden bner sig med stadig accelererende hast , selv om man ikke altid vil vedg det her i huset .
Et luftfartssikkerhedsagentur burde altid , nr der var muligt , udforme lsninger , der dkkede helt verden .
Man burde ogs bakke op om Rdets forslag til artikel 2 , litra e ) , da dikterede lsninger altid hvner sig .
<P>
I vrigt mener jeg , at Parma ville vre et passende sted til et luftfartssikkerhedsagentur .
Parmas fortrinlige mad , som prosciutto-skinken , ville garantere tilfredshed blandt embedsmndene og forhbentlig meget modne beslutninger til gavn for luftfartssikkerheden og den enkelte europer .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dagens beslutning om luftfartssikkerhedsagenturet er en af de frste i en lang rkke af beslutninger , som vi skal trffe inden for luftfartsomrdet .
Der er stor aktivitet p den europiske himmel .
Krisen i luftfarten efter den 11. september ser nu ud til nsten at vre overvundet .
Flybevgelserne ventes at blive fordoblet endnu en gang i 2015 .
Omstruktureringen af luftfartssektoren er i fuld gang .
<P>
Det politiske svar p disse udfordringer er frst og fremmest den flles europiske himmel og optimering af kapaciteten i lufthavnene .
Kontinuitet i forandring er tidens lsen .
Flysikkerheden skal fortsat have hjeste prioritet inden for luftfarten .
De hidtidige strategier til at harmonisere de tekniske bestemmelser har ikke kunnet holde trit med den rivende udvikling inden for luftfarten .
Ogs derfor har vi brug for Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur . Det skal vre hjertet i et kommende flles sikkerhedskoncept .
Det glder mig , at vi netop p dette flsomme omrde har fundet et europisk svar .
<P>
Vi kan notere det som en succes i forhandlingerne med Rdet og Kommissionen , at det er fastsat , at man allerede et r efter forordningens ikrafttrden skal udarbejde krav til driften af fly og for godkendelse af flybestninger , og at disse skridt ogs skal anvendes p fly fra tredjelande .
Ogs sikkerhedsaspekter i lufthavnene inddrages .
<P>
Hvad agenturets vedtgter angr , er det lykkedes Parlamentet at give det strre uafhngighed , ogs i forhold til Kommissionen .
Desuden blev det fastsat , at nr der oprettes afdelinger af agenturet , skal de berrte medlemsstater betale et passende bidrag - jeg mener set fra Parlamentets synspunkt et konomisk bidrag .
<P>
Alt i alt viser diskussionen om EASA , at vi egentlig har brug for et rammedirektiv fra Kommissionen for europiske agenturer , som skulle besvare de horisontale sprgsml om en flles struktur for agenturer .
Det er fortsat utilfredsstillende , at problemet med budgettering af agenturers indtgter ikke har kunnet reguleres i henhold til Budgetkontroludvalgets opfattelse .
Agenturet for luftfartssikkerhed vil blive fulgt af andre agenturer , f.eks. for jernbanesikkerhed og sfartssikkerhed .
Jeg mener generelt , at denne strategi er velegnet til at fremme integrationen af de europiske transportmarkeder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , med den fremragende Schmitt-betnkning er vi p rette vej . Men vi er endnu ikke helt fremme ved mlet .
I det mindste inden for EU skal vi have grnsels , sikker luftfart .
Det er vores ml .
<P>
Et af kerneelementerne til at n dette ml er et luftfartssikkerhedsagentur , som med velorganiseret selvstndigt ansvar kan sikre et flles hjt niveau for flysikkerhed .
Velorganiseret selvstndigt ansvar er ngleordet .
Europa-Parlamentet m nu som fr insistere p , at det med al respekt for Kommissionens kontrolansvar bliver ved kontrollen , og at Kommissionen og andre ikke blander sig i alle detaljer .
For mange kokke fordrver maden , ikke kun i den kendte talemde , men ogs i dette tilflde .
<P>
Derfor m vi parlamentsmedlemmer nu som fr og igen og igen insistere p s vidtgende uafhngighed for agenturet som muligt , f.eks. p , at agenturets administrerende direktr fr en strk position , ikke kun udadtil , men ogs indadtil .
Vi nsker sledes , at yderligere direktrer i agenturet udpeges p forslag af den administrerende direktr og dermed ogs under hans ansvar .
<P>
Vi nsker , men vi har ogs brug for noget mere , nemlig en gyldig retstekst s hurtigt som muligt , s agenturet s hurtigt som muligt kan indlede sit arbejde for strre sikkerhed p den europiske himmel .
Derfor hber vi , at vi hurtigt vil n frem til en flles tekst med Kommissionen , men isr ogs med Rdet .
<P>
Derfor har Parlamentet i sine ndringsforslag helt bevidst vret tilbageholdende p de punkter , hvor vi tror , at denne enighed kunne trues . Og vi hber , at de andre nu ogs arbejder med , nr det glder om at finde denne enighed .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="De Veyrac (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil i lighed med mine kolleger starte med at takke ordfreren , hr . Schmitt , for det effektive arbejde , han har udfrt , hvilket har gjort det muligt at f et konstruktivt samarbejde med Rdet og Kommissionen .
Resultatet er en afbalanceret kompromistekst , som giver os alle muligheder for at undg forligsfasen .
Jeg insisterer p kvaliteten i de ndringsforslag , som ordfreren har stillet , og p ndvendigheden af at vinde tid .
Vi har allerede ventet for lnge .
<P>
Hvad angr transport , har vi som p de vrige omrder pligt til at sikre et hjt og ensartet sikkerhedsniveau i medlemsstaterne .
Det er ogs p tide , at luftfartsindustrien fr et ensartet certifikat til markedsfring af sine produkter .
<P>
Jeg hber , at Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur hurtigt vil g i gang med arbejdet .
Det br kunne sikre en ensartet certificering af Airbus A 380 , hvilket vil vre resultatet af flere rs arbejde for ingenirer , arbejdere og ansatte og et bevis p , hvad europere kan gre og udrette , nr de slutter sig sammen .
Det bliver et strkt symbol .
Den frste prveflyvning af A 380 er planlagt til 2004 , og den frste forretningsflyvning til 2006 , med andre ord i nr fremtid .
<P>
Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur skal for at varetage sine opgaver vre uafhngigt og vre baseret p de kompetencer og kvalifikationer , der findes i medlemsstaterne .
Vi er klar over , at det europiske agentur ikke skal koordinere arbejdet i de eksisterende nationale agenturer .
Vi br frst og fremmest sge efter at opn effektivitet , og vi kan se det fornuftige i , at det europiske agentur i forbindelse med opgaver vedrrende certificeringen br arbejde sammen med de store europiske virksomheder for design og konstruktion .
Jeg mener , at de regionale agenturer vil vre en god hjlp til at n mlet .
<P>
Kre kolleger , Europa skal give sine borgere konkrete fordele .
Vi br til dette forml kunne n frem til en ensartet sikkerhed i et enkelt luftrum og med en ensartet certificering i det indre marked .
Det dokument , som vi har fet fremlagt i dag , er et vigtigt skridt i den retning .
<SPEAKER ID=75 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med ogs at takke ordfreren , hr . Schmitt , med det arbejde , han har udfrt i snvert samarbejde med Kommissionen og Rdet .
Dette samarbejde betyder forhbentlig , at vi kan vedtage teksten om oprettelse af agenturet uden forligsprocedure .
<P>
Hovedformlet med de flles regler for civil luftfart og med oprettelsen af et europisk luftfartssikkerhedsagentur er , at der opretholdes et hjt og ensartet niveau for sikkerhed p hele Unionens omrde og en bedre miljbeskyttelse , som den sidste taler sagde for et jeblik siden .
Desuden opnr man med dette system en forenkling af de nuvrende procedurer for certificering af fly , en forenkling , der vil fremme det indre marked og de europiske produkters konkurrenceevne , som flere talere har understreget .
<P>
Det nye systems vigtigste instrument vil vre et flles europisk certifikat , som vil give adgang til hele det europiske marked og blive grundlaget for aftaler om gensidig anerkendelse .
Som De ved , og som det er blevet understreget i lbet af debatten , forventer den europiske industri af dette agentur , at det letter certificeringen af dens nste flagskib : Airbus 380 .
Sledes er forslaget et betydeligt fremskridt i betragtning af mlene med det .
Og ikke nok med det , det drejer sig desuden om en rigtig nyskabelse i den europiske integration , nr man tnker p , at den civile luftfartssektor hidtil har vret meget prget af staternes suvernitet og mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Under frstebehandlingen vedtog De Kommissionens forslag og indfrte forskellige ndringsforslag , hvoraf mange er blevet accepteret af Kommissionen og indarbejdet i Rdets flles holdning .
Under denne andenbehandling har ordfreren , Ingo Schmitt , lagt vgt p nogle aspekter , som ikke blev indarbejdet i den flles holdning .
Forbindelserne mellem de tre institutioner , som alle har nsket at f oprettet Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur hurtigst muligt , har gjort det muligt at n frem til en stort set acceptabel lsning .
Derfor hber jeg , at Parlamentet som helhed i dag kan bekrfte sin sttte til denne tekst og derved gre det muligt at vedtage forordningen i juni og oprette agenturet fra sommeren 2003 .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , vil jeg sige , at det nye ndringsforslag 29 kan bringe den skrbelige ligevgt , der er opnet , og tidsplanen i fare .
Derfor kan Kommissionen ikke sttte dette ndringsforslag .
<P>
Jeg vil understrege , at ndringsforslag 1 og 4 har vret meget problematiske for os , og at disse ndringsforslag afspejler Europa-Parlamentets vilje til hurtigt at udvide agenturets kompetenceomrde til alle sikkerhedsomrder , navnlig personalelicenser og luftfartsoperationer .
Kommissionen er i grunden enig med Parlamentet , men p vegne af kommissrkollegiet skal jeg her formelt fastsl Kommissionens forbehold over for formuleringer , der kunne indskrnke dens initiativret , som er knsat i traktaten .
Derfor kan accepten af ndringsforslag 1 og 4 p ingen mde betragtes som en begrnsning af denne initiativret , eftersom disse foranstaltninger allerede var indeholdt i vores arbejdsprogram .
I denne konkrete sammenhng accepterer Kommissionen derfor ndringsforslagene og bekrfter sin vilje til at stille disse forslag , samtidig med at den ppeger , at de allerede var med i vores tidsplan , og at de p ingen mder kan betragtes som en begrnsning af vores initiativret , som den fremgr af traktaterne .
<P>
De vrige ndringsforslag kan Kommissionen fuldt ud tilslutte sig .
Mange forbedrer den flles holdnings tekst eller tydeliggr dens indhold .
Kommissionen kan ogs uden forbehold sttte de ndringsforslag , der forger den administrerende direktrs befjelser , og de bestemmelser , der letter hans udnvnelse .
<P>
Vi kan sttte de ndringsforslag , der har til forml at styrke agenturets uafhngighed , nrmere betegnet ndringsforslag 9 og 11 , og vi synes isr , at det er fornuftigt , at Kommissionen , som ikke har den ndvendige tekniske viden , ikke kan ndre tekniske bestemmelser uden forudgende koordinering med agenturet .
Disse ndringsforslag er formuleret sdan , at Kommissionens initiativret er bevaret , og det vil jeg takke Parlamentet for .
<P>
I sin egenskab af budgetmyndighed har Parlamentet nsket at indfre et ndringsforslag , ndringsforslag 2 , hvor det anmoder om , at der vedtages flles bestemmelser om de bidrag i rede penge eller i naturalier , som staterne skal yde for at fremme oprettelsen af agenturer p deres omrde .
Det har Kommissionen ingen indvendinger imod .
<P>
Endelig har Parlamentet ogs nsket at sende et klart politisk signal med ndringsforslag 16 , som har til forml at begrnse perioden med et dobbelt system med bde fllesskabscertificering og national certificering .
Kommissionen finder , at Parlamentets argumenter er rimelige , og derfor gr vi ogs ind for det ndringsforslag .
<P>
Og hvad angr ndringsforslag 15 , betragtning d ) , fortolker Kommissionen ligesom Rdet og ordfreren det sdan - og det vil jeg understrege - at adgangen til disse steder skal vre relevant og ikke vilkrlig .
P den mde mener jeg , at vi kan klare problemet .
<P>
Denne sags udvikling skaber hb om , at forordningen kan vedtages hurtigt , og jeg vil igen lyknske ordfreren med hans glimrende arbejde og Parlamentet som helhed med , at det ligesom Rdet har fremmet vedtagelsen , uden at det har vret ndvendigt med en forligsprocedure .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om f minutter , kl . 12 .
<P>
Mdet er hvet indtil afstemningstidspunktet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Her til formiddag bliver dronning Elizabeth , dronningemoderen , begravet . Det er en kvinde , hvis 100-rige tjeneste for Storbritannien gennem Europas mest turbulente rhundrede har vundet hende en ganske srlig hengivenhed i det britiske folks hjerter .
Jeg vil bede Dem , kolleger , om at holde et minuts stilhed som et tegn p respekt for den afdde dronningemoder .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=83 NAME="Schmitt (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har bedt om ordet , fordi jeg vil gre opmrksom p en lille fejl i teksten , som har sneget sig ind i lbet af proceduren .
Det drejer sig om ndringsforslag 15 , stk .
1 , litra d ) . Her skal der fr ordet " bygninger " indfjes ordet " relevante " .
Der er forskelle i de forskellige tekstudgaver , til dels mangler ordet helt , til dels er det blevet til et any .
Jeg beder Dem derfor rette det som flger : " at skaffe sig adgang til relevante bygninger , arealer og transportmidler . "
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Vi opfordrer sprogtjenesterne til at foretage de rettelser , som ordfreren nvnte .
<P>
Jeg vil nu anmode Kommissionen om at meddele sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=85 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for , at han har afklaret det sprgsml , som jeg ogs nvnte i mit indlg .
Det vil sige , at vi accepterer alle ndringsforslag undtagen ndringsforslag 29 .
Vi hber derfor at kunne opretholde den interinstitutionelle aftale , som giver os mulighed for ved denne lejlighed at vedtage Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , inden vi stemmer om denne srlige betnkning , tror jeg , at det er vigtigt , at medlemmerne fr kendskab til det juridiske rd , som vores egne juridiske tjenestegrene har givet os , og som ikke forel , da vi stemte i udvalget .
Det gr det temmelig klart , at visse aspekter i denne betnkning falder uden for rkkevidden af de fllesskabsansvarsomrder , der nvnes i artikel 175 .
Den gode nyhed er , at vi ved at stemme for ndringsforslag 28 vil lse alle disse problemer .
<SPEAKER ID=89 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p flgende : I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er de ndringsforslag , som er vedtaget i dag - tak til plenarforsamlingen - overtaget af Kommissionen .
I gr sagde Kommissionen ved afslutningen af forhandlingen , at den ikke ville tage ansvaret for fem eller seks ndringsforslag .
Hr. formand , den mde , hvorp det skete i gr ved afslutningen af forhandlingen , er efter min mening forkastelig .
Hvorfor ?
Fordi kun ordfreren er orienteret om grundene til , at lovligt korrekte ndringsforslag alligevel ikke overtages .
<P>
Jeg synes alts , at Kommissionen skal anmodes om at gre rede for sin adfrd .
Det kan ikke vre sdan , at i dag regner det , og i morgen skinner solen eller omvendt .
Jeg synes ogs , at Kommissionen i et brev endnu en gang skal gre rede for sine overvejelser vedrrende de ndringsforslag , som nu er vedtaget , og at alle mine kolleger skal have en kopi af det , som egentlig skulle have vret sagt under forhandlingen .
Mange tak .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Formanden.">
Kommissionen er til stede og har hrt Deres indlg , fru Oomen-Ruijten .
Jeg hber , at den svarer p Deres bemrkninger .
<P>
Betnkning ( A5-0047 / 2002 ) af Deprez for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets afgrelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension ( 12175 / 1 / 2001 - C5-0067 / 2002 - 2001 / 0824 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0036 / 2002 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Nederlandene med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et europisk net af kontaktpunkter vedrrende personer , som er ansvarlige for folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ( 11658 / 2001 - C5-0499 / 2001 - 2001 / 0826 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0082 / 2002 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om indfrelse af et rammeprogram p grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager ( KOM ( 2001 ) 646 - C5-0694 / 2001 - 2001 / 0262 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0080 / 2002 ) af Di Lello Finuoli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets rammeafgrelse om strafferetlig beskyttelse af miljet ( 15525 / 2001 - C5-0022 / 2002 - 2001 / 0801 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0085 / 2002 ) af Oostlander for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for administrativt samarbejde p omrderne ydre grnser , visum , asyl og indvandring ( ARGO ) ( KOM ( 2001 ) 567 - C5-0553 / 2001 - 2001 / 0230 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0081 / 2002 ) af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om faststtelse af kriterier og procedurer til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 447 - C5-0403 / 2001 - 2001 / 0182 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0078 / 2002 ) af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien , Kongeriget Spanien og Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om ndring af artikel 40 , stk . 1 og 7 , i konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophvelse af kontrollen ved de flles grnser ( 11896 / 2001 - C5-0563 / 2001 - 2001 / 0828 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Schmitt ( A5-0093 / 2002 )
<P>
Ebner ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for hr . Schmitts betnkning , da den efter min mening er meget vigtig .
Bde sikkerhed og miljbeskyttelse er nemlig sprgsml , som vi br se endnu mere alvorligt p , og som vi br g ind for , eftersom de er yderst vigtige .
<P>
Jeg har fremsat foresprgsler flere gange tidligere , og jeg har i mine indlg talt om bde beskatning af kerosen og om et flles system til kontrol af luftrummet .
Jeg hber , at disse initiativer , som ogs stttes af andre parlamentsmedlemmer , fr en strre gennemslagskraft , nr det glder Kommissionens arbejde og bidraget fra parlamentsmedlemmerne og de ansvarlige udvalg .
Jeg hber , at vi meget hurtigt fortstter ad den vej , som vi er slet ind p .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr aftes var jeg i Strasbourg ligesom mange andre af os .
Jeg var sammen med et mandligt parlamentsmedlem , som jeg ikke vil nvne navnet p - men det begynder med S - og med to af Europa-Parlamentets smukke , kvindelige tjenestemnd , hvis navn jeg heller ikke vil nvne - nemlig V og T , som er henholdsvis lyshret og mrkhret - og vi kiggede p Strasbourgs stjernehimmel for at se , om vi kunne f je p stjernebillederne .
<P>
De tror , det er lgn , hr. formand , men lige pludselig sagde det parlamentsmedlem , som jeg var sammen med , flgende : " Sikke en smuk stjernehimmel !
Hvordan kan man gre andet end at beskytte miljet og ogs beskytte det strafferetligt , s vi altid har mulighed for at betragte disse naturens undervrker ?
Derfor skal vi stemme for denne betnkning i morgen . "
<P>
Formanden .
Tak , hr . Fatuzzo , for Deres indirekte citat af den store filosof Kant .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har stemt for Oomen-Ruijten-betnkningen , selv om strig oprindeligt var imod et direktiv .
Jeg vil virkelig gerne takke ordfreren .
Jeg er glad for hendes arbejde , som giver os en meget , meget effektiv mulighed , ogs i forbindelse med oplistningen af alle strafbare forhold i artikel 2 .
Jeg har ogs stemt for , fordi Kommissionen i sit dokument erklrer , ganske vist helt uforbindende , men dog erklrer , at den vil undersge forberedelsen af en retsakt , som indeholder strafferetlige sanktioner mod ulovlige aktiviteter i forbindelse med nukleare stoffer .
<P>
Hvis der findes en virkelig trussel , ikke bare mod miljet , men ogs mod menneskene , s er det fra atomaffald .
Jeg synes simpelthen , det er latterligt , at vi har en hel liste over strafbare forhold , men ikke en eneste strafferetlig sanktion for forstlige eller uagtsomme ulykker og skader p det nukleare omrde .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen , som ikke er her mere , og det vil jeg ogs gre i en foresprgsel , til s hurtigt som muligt at fremstte et direktiv om dette !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , kre venner , efter min mening er fru Oomen-Ruijtens tanker om direktivet rigtige , men jeg m stemme imod visse af betnkningens punkter , da subsidiaritetsprincippet behandles alt for overfladisk .
<P>
Den alvorligste indvending , som Kommissionen ogs fremfrte , vedrrer ndringsforslag 19 og 27 .
Jeg mener , at man eksplicit br nvne alle handlinger , som kriminaliseres .
At godkende direktivet uden eksplicit at angive , hvilke handlinger der skal retsforflges , er ikke foreneligt med det legalitetsprincip , som jeg og mit parti bekender os til .
<P>
Vi m vre mere njeregnende , hvad angr legalitetsprincippet p dette omrde .
Ikke engang miljet kan berettige slseri ved afgrelsen af , hvad der er kriminel adfrd eller ikke .
Derudover er betnkningen udmrket .
<SPEAKER ID=95 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater undlod at stemme ved afstemningen om det ndrede forslag og den lovgivningsmssige beslutning .
<P>
Vi mener , der er behov for at skabe en flles strafferetlig platform i forbindelse med bekmpelsen af miljkriminalitet , og ser positivt p rammebeslutningen p omrdet .
<P>
Derimod stiller vi os tvivlende over for et direktiv p omrdet , da der mangler retsgrundlag for at plgge medlemsstaterne en forpligtelse til inden for rammerne af den frste sjle at indfre strafforflgelse for overtrdelser af miljlovgivningen .
Der findes for jeblikket ingen bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , som giver Fllesskabet en sdan kompetence .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt mod Oomen-Ruijten-betnkningen , som sttter Kommissionens krav om at indfre en definition af princippet om strafferetlige sanktioner mod overtrdelser i fllesskabsbefjelserne for miljbeskyttelse .
Som jeg sagde under forhandlingen i gr , er det tvrtimod ndvendigt at flge det gode tiltag fra det danske formandskab , der opfordrer medlemslandene til at skrpe sanktionerne p omrdet , men at det forbliver i en mellemstatslig ramme , og uden at dette aspekt i strafferetten trkkes ud af de nationale kompetencer .
<P>
Oomen-Ruitjen-betnkningen og Kommissionens forslag , som den sttter , viser faktisk , hvordan Europa ved en kortsigtet tankegang , hvor hvert skridt tilsyneladende er en naturlig konsekvens af de foregende , men hvor man ikke forsger at blive enig om et flles ml , lidt efter lidt bevger sig frem mod en stadig mere harmoniseret model .
<P>
Officielt er der ingen , der nsker denne models yderste konsekvenser , som vil f nationerne til at forsvinde .
Men i hver enkelt sag og i hver enkelt beslutning , der skal trffes , bliver harmonisering hver gang prsenteret som den mest rationelle lsning .
Sledes fjernes Europa lidt efter lidt fra dets hensigter , hvilket er til stor skade for borgerne .
<SPEAKER ID=98 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk (EDD)">
Det er en srgelig kendsgerning , at miljlovgivningen til skade for miljet ikke overholdes tilfredsstillende i medlemsstaterne .
De gldende sanktionsmuligheder , som for jeblikket anvendes , er ikke tilstrkkelige og br derfor udvides .
<P>
Nr vi alligevel har stemt imod de to betnkninger om strafferetlig beskyttelse af miljet i dag , skyldes det , at vi nsker , at denne udvidelse af sanktionsmulighederne og miljbeskyttelsen skal ske gennem en tilnrmelse af de strafferetlige regler i sjle 3 .
Vi nsker at sttte det danske initiativ i Rdet samt forkaste Kommissionens direktivforslag og en " unionisering " af strafferetten i sjle 1 .
<SPEAKER ID=99 NAME="Titley (PSE)">
Jeg kan fuldt ud sttte initiativet til , at vi p mere effektiv vis gr noget ved det udestende forureningsproblem .
Ja , opfordringer til at lade medlemsstaterne ligestille brud p EU ' s miljlovgivning med kriminelle lovovertrdelser vil give et strkt og positivt signal om , at EU er en seris aktr p miljomrdet .
Ved at lave en liste over miljforbrydelser og en tilsvarende liste over sanktioner tilvejebringer Kommissionens udkast til direktiv et konkret middel , som vil gre det muligt for medlemsstaterne at hndhve miljlovgivningen symmetrisk , eftersom EU ' s miljlovgivning for nrvrende gennemfres p en ad hoc-mde og en asymmetrisk mde .
Endelig vil EU ved at vedtage dette direktiv sttte og fremme det eksplicitte signal , som det afgav , da det sluttede op om Kyoto-protokollen , om , at det er en ansvarlig global ngleaktr p miljomrdet .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg gr s strkt ind for denne betnkning om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe - hvordan kunne jeg gre andet ? - at jeg for at gre opmrksom p dette sprgsmls vigtighed er ved at arrangere en fodboldkamp mellem ugifte parlamentsmedlemmer og gifte parlamentsmedlemmer .
Det er naturligvis Grard Deprez , der skal vre dommer . Men for at skabe ligestilling mellem kvinder og mnd er jeg ogs ved at arrangere en fodboldkamp mellem gifte , kvindelige parlamentsmedlemmer og ugifte , kvindelige parlamentsmedlemmer .
Jeg vil foresl , at fru Lulling er dommer , og De , hr. formand , skal give bolden op .
Jeg tager gerne imod tilmeldinger fra dem , der nsker at deltage . E-mail : CFatuzzo @ europarl.eu. int .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Hvis det er mig , der skal give bolden op , njes jeg bestemt ikke med det , men styrer lige mod mlet !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg stillede to ndringsforslag til denne betnkning .
Det ene - ndringsforslag 20 - gik desvrre ikke igennem , men jeg er glad for , at ndringsforslag 21 gjorde det .
Det frste ndringsforslag gik p at sikre , at nationale informationscentre eller relevante myndigheder eller politiet , hvis det fik forelagt oplysninger , ville g med til , at de blev brugt i forbindelse med retsforflgelse i den medlemsstat , hvor en fodboldfan blev arresteret .
<P>
Jeg stillede dette ndringsforslag , fordi en af mine vlgere , Mark Forrester , blev domfldt i Belgien efter Euro 2000-kampen , selv om det britiske efterretningsvsen tilbd de belgiske myndigheder et videobevis , der viste , at han sgte vk fra problemerne og volden .
Det var grunden til , at jeg stillede dette ndringsforslag , ja , og stemte for det .
Desvrre ngtede de belgiske myndigheder at bruge det .
Jeg hbede , at denne betnkning ville udgre en markr for , at myndighederne kunne gre brug af oplysninger givet af nationale informationscentre til andre medlemsstater .
Det ville gre det muligt for os at sl hrdt ned p de virkelige fodboldhooliganer , og fodboldfans , som er uskyldige , ville ikke blive fanget i en flde .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
P grund af Air Frances inkompetence nede jeg ikke til Strasbourg i tide til at tale som planlagt i debatten om internationale fodboldsprgsml i gr aftes , og jeg er min kollega , Neil MacCormick , taknemmelig for at trde til med kort varsel .
<P>
Volden , der ofte er organiseret , har i revis plaget international fodbold som en svbe .
Initiativer , der tager sigte p at ge samarbejdet mellem myndigheder i forskellige medlemsstater , skal vre velkomne som et meget vigtigt redskab i kampen mod fodboldhooliganisme .
<P>
Jeg stemte for ndringsforslag stillet af medlemmer af Gruppen Den Europiske Fri Alliance , der henledte opmrksomheden p , at der i mindst n medlemsstat findes mere end et nationalt fodboldhold .
<P>
Mit eget land er f.eks. reprsenteret af et internationalt hold til trods for , at Skotland endnu ikke er en uafhngig medlemsstat , og Skotlands fodboldfans har i revis haft et uforligneligt omdmme p grund af deres gode opfrsel og humr .
<P>
Min gruppes ndringsforslag giver anerkendelse til Skotlands , Wales ' , Nordirlands og Englands forskellige fodboldhistorie og anerkender blot den realitet , at Det Forenede Kongerige ikke har t flles " nationalt " fodboldhold .
<SPEAKER ID=105 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Problemet med vold under internationale fodboldkampe skulle behandles i den betnkning af Deprez , vi har forhandlet .
Jeg siger " skulle " , for svel betnkningen som Rdets forslag har kun stillet forslag om , at medlemsstaterne skal vre forpligtet til at oprette nationale fodboldinformationscentre , alts " centre under politiets auspicier " , der skal plgges " at indsamle , behandle og vurdere oplysninger om karakteren af alle tilhngere , bde med hensyn til tilhngere generelt og navnlig for tilhngere , der udgr en risiko " .
<P>
Man forsger p den mde at bekmpe voldsproblemet p fodboldbanerne gennem politiets undertrykkelse , hvilket vil blive endnu et eksempel p undertrykkelse af EU ' s borgeres personlige og demokratiske rettigheder og friheder .
<P>
Denne opblussen af voldshandlinger ved de nationale og internationale sportsarrangementer skyldes ikke manglende informationsnetvrk eller utilstrkkelige repressionsmekanismer , men kommercialiseringen af sporten , de kolossale konomiske interesser , der er knyttet til den , opdyrkningen af en desorientering af " sportsnden " med fanatisme ( hooliganisme ) og udviklingen af en voldspsykologi isr blandt de unge .
Det skyldes alts tilstande , der er flger af det kapitalistiske systems egen natur . De tekster fra Rdet og Europa-Parlamentet , som vi forhandler , nvner ikke med et ord disse alvorlige sprgsml .
<P>
Af ovenstende grunde stemmer parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti imod betnkningen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Titley (PSE)">
Jeg kan fuldt ud sttte skridtet til at etablere et europisk netvrk af permanente nationale fodboldinformationscentre .
En sdan sund fornuft og brugbar lsning p problemerne med fodboldkriminalitet og -uro har lnge vret pkrvet .
Indtil for nylig har medlemsstaterne vret ndt til at sls med og bekmpe sdanne problemer helt isoleret .
Samarbejde p dette omrde er en positiv mde at begrnse de negative virkninger , som nogle f hooliganer har p spillet .
For at dette samarbejde kan blive s tt som muligt , m der foreg en udveksling af persondata for de f , som udgr en trussel mod sikkerheden .
Det udgr ikke en trussel mod det enkelte menneskes privatliv , men det udgr et lift for en get sikkerhed ved fodboldkampe .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Her drejer det sig om betnkningen om et europisk net af kontaktpunkter vedrrende personer , som er ansvarlige for folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
<P>
Fredag eftermiddag og lrdag morgen var jeg inviteret til - og deltog i - Det Tvrnationale Radikale Partis kongres i Genve .
Det er i vrigt et parti , som jeg personligt har bedt om og fet lov til at melde mig ind i .
<P>
Eftersom dette partis hovedforml er at kmpe med Gandhis metoder , det vil sige p en ikke-voldelig mde og mod enhver form for vold , ans jeg det for rigtigt at sprge hr . Cappato , hr .
Dupuis og hr .
Dell ' Alba , som var til stede p kongressen , og som er Det Tvrnationale Radikale Partis ledere , hvordan jeg skulle stemme med hensyn til dette direktiv , som bekmper vold . De forsikrede mig for , at det var hensigtsmssigt at stemme for , og det gjorde jeg sledes med glde .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , dette indlg viser os mange ting , frst og fremmest Det Tvrnationale Radikale Partis ekspansionskraft og dets styrke , ogs nr det glder om at tage ordet p plenarmdet p et tidspunkt , hvor vi som bekendt kmper for lsgngernes rettigheder .
Det glder mig sledes at hre , at der under stemmeforklaringerne er en person , som oplfter sin rst og ogs taler p Det Radikale Partis vegne .
<P>
Herefter vil jeg gerne sige , at vi glder os over denne tilslutning og blev enige med hr . Fatuzzo om - p et mde , hvor vi drftede forskellige teorier uden dog at komme med nogen retningslinjer for , hvordan der skulle stemmes , eftersom dette naturligvis er en helt personlig sag - at vi ville stemme for denne beslutning , hvilket skete p en helt demokratisk mde og uden at forpligte hr .
Fatuzzo til at flge partiets retningslinjer for , hvordan der skal stemmes .
<P>
Det er sledes vores alle sammens frie valg , at vi har stemt for denne vigtige betnkning , der er et skridt i retning af oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol , som FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , om to dage vil omtale som en nrt forestende mulighed , og det vil han netop gre i Rom .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , Carlos Coelhos betnkning tager sigte p en styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager .
Som reprsentant for Pensionistpartiet stemte jeg for denne betnkning .
Hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , fordi der efter min mening er et yderst vigtigt aspekt i denne betnkning , nemlig bekmpelsen af korruption , som er srligt vigtig i jeblikket , hvor ansgerlandene forbereder sig p deres optagelse i EU .
Den kommunisme , som disse lande har vret styret af i 50 r med dens autoritre system og manglende demokratiske metode , har desvrre frt til betydelig forgelse af korruptionen , som EU med sit demokrati skal vre med til at f ned p det lavest mulige niveau .
<SPEAKER ID=112 NAME="Fitzsimons (UEN)">
Inden for EU ' s 15 medlemsstater er der efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden etableret en ny ramme til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Den tilvejebringer en mekanisme til at udvikle et tttere politi- og retligt samarbejde i kriminalsager .
Det forbliver fremdeles de 15 medlemsstaters kompetence at opretholde lov og orden i deres egne lande , samtidig med at de garanterer deres indre sikkerhed .
<P>
Parallelt med sttten fra Amsterdam-traktaten har Det Europiske Rd ligeledes etableret to individuelle programmer til bekmpelse af organiseret kriminalitet , der tager sigte p at overvinde forskelle i nationale procedurer og etablere et mere effektivt retsligt samarbejde .
Konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere udgr helt bestemt en strk politisk sttte til en fornyet bekrftelse af Unionens nske om at overvinde vanskeligheder , nr det glder om at retsforflge alle former for grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Jeg kan fuldt og helt sttte retsforflgelsen af en sdan kriminalitet , samtidig med at det sikres , at individers frihedsrettigheder og juridiske rettigheder beskyttes .
<P>
Et af de vsentligste resultater af denne nye bredere EU-politik har helt bestemt vret de udvidede befjelser til Europol .
<P>
Europol har vret fuldt operationelt siden juli 1999 , og siden 1. januar 2002 har Europol kunnet beskftige sig med at bekmpe vidtrkkende typer af alvorlig international kriminalitet .
Dette omfatter omrder ssom narkotikahandel , kriminalitet , der involverer ulovlige immigrationsnetvrk , ulovlig handel med kretjer , menneskehandel , forfalskning af penge , ulovlig handel med radioaktive nukleare stoffer , terroristbekmpelse og ulovlige aktiviteter i forbindelse med hvidvaskning af penge .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg vil gerne lyknske hr .
Di Lello Finuoli med hans betnkning . Som den dygtige jurist , han er , har han udarbejdet den p den bedst mulige mde for at komme med nogle nyttige angivelser i forbindelse med Rdets rammeafgrelse , der endnu en gang drejer sig om strafferetlig beskyttelse af miljet .
Selv om jeg stemte for betnkningen , er jeg personligt af den opfattelse , at det , der giver nogle mere konkrete resultater i bekmpelsen af miljforbrydelser og af den skade , der gres p miljet , ikke s meget er idmmelsen af et par dages fngselsstraf - som nogle mske vil afsone uden at tnke s meget over det - men snarere at idmme de store industrivirksomheder , som delgger vores milj s forfrdeligt mange steder i EU , bder p flere tusinde euro eller flere millioner euro .
<SPEAKER ID=115 NAME="Berni (EDD)">
Styrkeprven mellem Kommissionens direktiv og Rdets rammeafgrelse om at " straffe " artikel 174 i traktaten rejser sprgsmlet om , hvem der gr hvad i Europa .
Samtidig med at konventet arbejder med en fordeling af kompetencerne mellem EU og medlemsstaterne , krver dette forslag en strre udvidelse af fllesskabsretten end den , der er fastlagt i traktaten .
Lad os indtil 2004 anvende et princip om institutionel forsigtighed .
<P>
Skal vi indfre miljkriminaliteten i EU ' s acquis og dermed erkende , at denne mlstning bedre kan opfyldes p EU-niveau ?
Dette sprgsml henhrer i henhold til Amsterdam-traktaten under den 3. sjle ( politi- og strafferetligt samarbejde ) .
<P>
Det er urealistisk at tro , at alle krnkelser af miljlovgivningen kan straffes , og det er en mlstning , der sigter mod at opfylde kravene fra nogle indflydelsesrige , men ftallige kologilobbyister .
<P>
Jeg er heller ikke enig i det forslag i Di Lello Finuoli-betnkningen , der opfordrer Rdet til at afholde sig fra at trffe foranstaltninger vedrrende strafferetlige miljbestemmelser inden vedtagelsen af direktivforslaget om beskyttelse af miljet .
<P>
Den enkelte medlemsstat br i henhold til national ret kunne klassificere de overtrdelser , der er anfrt i rammeafgrelsen , som overtrdelser af straffeloven .
Det er meget vigtigt , at en rkke overtrdelser straffes p betingelse af , at kun de mest alvorlige overtrdelser straffes , og at de er grnseoverskridende .
Det er p internationalt plan , at hovedparten af bekmpelsen skal foreg .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk (EDD)">
Det er en srgelig kendsgerning , at miljlovgivningen til skade for miljet ikke overholdes tilfredsstillende i medlemsstaterne .
De gldende sanktionsmuligheder , som for jeblikket anvendes , er ikke tilstrkkelige og br derfor udvides .
<P>
Nr vi alligevel har stemt imod de to betnkninger om strafferetlig beskyttelse af miljet i dag , skyldes det , at vi nsker , at denne udvidelse af sanktionsmulighederne og miljbeskyttelsen skal ske gennem en tilnrmelse af de strafferetlige regler i sjle 3 .
Vi nsker at sttte det danske initiativ i Rdet samt forkaste Kommissionens direktivforslag og en " unionisering " af strafferetten i sjle 1 .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Mindretalsordfreren Ilka Schrder skriver flgende i sin betnkning : " Hurra for grnsernes afskaffelse , hurra for flygtningehjlpen og hurra for den frie indvandring !
" Hun anmoder sledes i bund og grund om , at vi bner grnserne for alle .
Jeg er ikke enig , hr. formand , og jeg kan fortlle Dem , at jeg i nat tnkte p denne betnkning og derfor drmte om fru Schrder . Da hendes far havde fet udbetalt sin ln , gik han en tur , og eftersom han mdte mange fattige , der s afgjort havde brug for hans hjlp , gav han frst den ene , s den anden og s den tredje hele sin ln for en mneds arbejde .
Da han kom hjem , havde hans familie dog ikke noget at spise og ingen penge at leve for i hele den flgende uge .
Derfor sagde fru Schrder - sdan som ogs fru Roth-Behrendt gjorde i en af mine andre bermte drmme - flgende til mig i drmmen : " Du skal stemme imod mine retningslinjer , det vil sige for denne betnkning .
Vi skal selvflgelig tnke p andre mennesker , men det er mennesker , som vi ogs selv er en del af .
"
<SPEAKER ID=119 NAME="Berthu (NI)">
Argo-programmet er et godt program , der sigter mod at fremme samarbejdet mellem de nationale administrationer i forbindelse med gennemfrelsen af flles bestemmelser p omrderne ydre grnser , visum , asyl og indvandring .
Det drejer sig ikke om definitionen af denne politik - som vi fr meget at indvende mod - men udelukkende om oplring af administrationerne til et effektivt og objektivt arbejde , hvilket naturligvis er nskeligt .
<P>
Vi har dog to forbehold , som er begrundelsen for , at vi har stemt mod Oostlander-betnkningen .
<P>
Organiseringen af Argo-programmet er et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne , men det lader ikke til , at dette samarbejde er ligevrdigt .
Mens de nationale administrationer foreslr de foranstaltninger , der skal trffes , har Kommissionen derimod egenhndigt ret til at udvlge foranstaltninger efter at have rdfrt sig med et udvalg af nationale reprsentanter efter en enkelt hringsproces .
Europa-Parlamentet har med dets ndringsforslag endda skrpet Kommissionens privilegier endnu mere , end den selv nskede .
<P>
Et ndringsforslag om at tildele flygtningestatus til personer , der bliver forfulgt enten af en stat eller andre , er blevet vedtaget .
Denne meget brede formulering bner dren for asyl til en masse nye indvandrere .
Denne slags uansvarlige forslag , som ikke har noget at gre med betnkningens oprindelige forml , skal forkastes .
<SPEAKER ID=120 NAME="Lund (PSE)">
Jeg har i dag i Europa-Parlamentet stemt for Europa-Parlamentets betnkning om et handlingsprogram for administrativt samarbejde p omrderne ydre grnser , visum , asyl og indvandring .
<P>
Jeg er dog opmrksom p , at forslaget vedrrer et omrde , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV , og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr . Marinho har udarbejdet en betnkning om en forordning om behandlingen af en asylansgning , der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne .
Denne betnkning er meget vigtig - og jeg gr ind for den , for sdan skal EU fungere - men jeg ville gerne have , at man s nrmere p disse dokumenters indhold , og at man ogs undersgte rsagerne til , at s mange tredjelandsborgere nsker at rejse til EU , eftersom der undertiden er nogle , der ikke ligefrem opfrer sig eksemplarisk , om jeg s m sige .
Jeg har f.eks. hrt , at man i nogle afrikanske lande , i nogle u-lande og i Mellemsten - men ogs i lande , der ligger tt p EU - er ved at organisere ekspeditioner af ldre mennesker , som anmoder om indrejsetilladelse i Italien , fordi de i Italien fr 1 million lire om mneden , hvis de er over 65 r , og det fr de , lige s snart deres asylansgning godkendes .
Jeg gr selvflgelig ind for , at vi skal hjlpe alle borgere i hele verden , men jeg m sige , at vi skal vre opmrksomme p , hvilke grunde der fr folk til at rejse til vores lande , og sledes om de kommer for at udnytte nogle love , der stiller dem srligt gunstigt , eller for at finde arbejde og dermed ge vores landes produktion .
<SPEAKER ID=123 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater stemte imod ndringsforslag 13 og undlod at stemme om ndringsforslag 14 , 15 og 24 til Marinho-betnkningen om regler for medlemsstaters ansvar for behandling af asylansgninger .
<P>
I ndringsforslag 13 fra ELDR-Gruppen foresls det , at asylansgere skal have deres ansgning prvet i det land , hvor deres familiemedlemmer allerede har ansgt om asyl eller har fet opholdstilladelse .
Vi vil gerne afgive en skriftlig erklring om , at vi gr ind for familiesammenfring og mener , at asylansgere fra samme familie skal modtages i samme medlemsstat .
<P>
Hvis man derimod , som der str i ndringsforslag 13 , sdan som vi opfatter det , skal udvide dette til ogs at omfatte familiemedlemmer , som allerede befinder sig i landet af andre rsager , kan dette fre meget vidt , da det kan omfatte alle lovlige rsager , f.eks. ogs opholdstilladelse for f.eks. studerende .
Et sdant system ville ogs modvirke en harmonisering af flygtningemodtagelsen .
<P>
I ndringsforslag 14 , 15 og 24 foresls det , i modstning til Kommissionens og LIBE-udvalgets forslag , at indsigelser mod beslutninger om , hvilket land der skal behandle asylansgningen , skal have en suspensiv virkning p overfrelsen fra en medlemsstat til en anden .
Vi mener , at en suspensiv virkning udelukkende kan accepteres i srlige tilflde .
Derfor undlod vi at stemme i forbindelse med disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=124 NAME="Berthu (NI)">
Vi har i dag fet forelagt et forslag til Rdets forordning om faststtelse af kriterier og procedurer til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning .
Forordningen tager udgangspunkt i de eksisterende bestemmelser i Dublin-konventionen og forbedrer dem .
Det glder vi os over , for det er resultatet af et serist initiativ , hvor Kommissionen har haft et tt samarbejde med de nationale eksperter .
<P>
Det grundlggende princip , efter hvilket det medlemsland , hvor der frste gang foretages indrejse , er ansvarlig for behandlingen af asylansgningen , er bevaret , men der er tilfjet et tillgsprincip , hvor den enkelte medlemsstat er ansvarlig over for de vrige medlemsstater med hensyn til landets bestemmelser vedrrende tilladelse om indrejse og ophold til tredjelandsstatsborgere , og hvor konsekvenserne skal ptages solidarisk og i et loyalt samarbejde .
Srligt nr illegale indvandrere anmoder om asyl i et medlemsland , selv om de tidligere har opholdt sig illegalt i et andet medlemsland , skal dette sidstnvnte land behandle asylansgningen og kan ikke unddrage sig dette .
Det er meget nemt at se , at disse bestemmelser lige njagtigt vil glde for Frankrig , som bevidst stuver illegale indvandrere sammen i Sangatte og omegn , som dernst forsger at anmode om asyl i Storbritannien .
<P>
Der er stillet mange ndringsforslag til dette forslag til forordning af den meget aktive gruppe af europiske proindvandrer-parlamentsmedlemmer fra den yderste venstreflj .
Strstedelen af forslagene er heldigvis blevet forkastet .
Nogle ndringsforslag , der kan anfgtes , er dog imidlertid blevet vedtaget , hvilket er grunden til vores forbehold over for Marinho-betnkningen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Evans, Robert J.E. (PSE)">
Mine kolleger i det britiske Labour-parti og jeg har stemt for ndringsforslag 13 og 24 til artikel 20 og ndringsforslag 15 til artikel 21 i Marinho-betnkningen .
Disse ndringsforslag sikrer , at beslutninger vedrrende overfrsel af asylansgere vil f suspensiv virkning .
Uden denne ret kunne asylansgerne blive skubbet rundt mellem medlemsstaterne , mens de afventer resultatet af deres appel .
<SPEAKER ID=126 NAME="Farage (EDD)">
Tidligere her i dag stemte jeg mod hr . Marinhos betnkning om forslaget til Rdets forordning om faststtelse af kriterier og procedurer til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne .
<P>
Jeg mener fuldt og helt , at Det Forenede Kongerige som en  har en enestende stilling inden for EU .
Vi har altid vret ansvarlig for vores egen politiske beslutningstagning vedrrende asylansgninger og ulovlige indvandrere , og det br vi fortsat vre .
Tilsidesttelsen af Genve-konventionen , som vi nu ser ske dagligt , er skammelig .
Vil det , hvis og nr denne rdsforordning bliver indfrt , forbedre situationen , eller vil Frankrig fortsat lege kispus med sine ulovlige indvandrere ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Lund (PSE)">
Jeg har i dag i Europa-Parlamentet stemt for Europa-Parlamentets betnkning om behandlingen af en asylansgning .
<P>
Jeg er dog opmrksom p , at forslaget vedrrer et omrde , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV , og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=128 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi undlod at stemme for ndringsforslag 16 og stttede i stedet ndringsforslag 12 fra vores egen gruppe .
Vi sttter iden om , at registrerede partnere ogs skal regnes som familiemedlemmer , men mener , det er indeholdt i begrebet " ugifte partnere " .
Vi ser desuden gerne , at flere medlemsstater ndrer deres lovgivning , sledes at den anerkender registrerede partnerskaber for og samlivsforhold med homoseksuelle .
<P>
Ved anvendelsen af definitionen af familiemedlemmer er det imidlertid vigtigt , at subsidiaritetsprincippet er gldende .
Det er ikke hensigtsmssigt , at Europa-Parlamentet og Rdet ndrer medlemsstaternes familielovgivning gennem et direktiv , som behandler asylpolitik .
<P>
I ndringsforslag 12 har vi derfor foreslet , at partnere af samme kn skal anerkendes som familiemedlemmer , hvis den modtagende medlemsstats lovgivning eller praksis betyder , at ugifte par , par af samme kn og gifte par behandles p lige vilkr .
<SPEAKER ID=129 NAME="Roure (PSE)">
Dette forslag til forordning har de samme fejl som Dublin-konventionen , eftersom de grundlggende principper er de samme .
<P>
Den strste byrde er lagt over p de lande i st og Syd , som skal modtage flest asylansgere .
<P>
Betnkningen gr det dog muligt for os at komme lidt videre og indeholder positive punkter , som man ikke skal se bort fra , og det er grunden til , at vi har stemt for betnkningen .
En enkelt medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , bekymringen om familiesammenfring fr strre opmrksomhed , og de personlige oplysninger om asylansgerne og deres familiemedlemmer er relativt beskyttede .
<P>
Erstatningen af konventionen med en forordning afhnger alts af Domstolens fortolkning og kontrol samt af Kommissionen , hvilket er et yderligere skridt i retning mod gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i denne betnkning fastlgges det bl.a. , at det med den gradvise ophvelse af kontrollen ved de flles grnser bliver lettere at skygge borgere , som krydser EU ' s indre grnser .
Derfor ville jeg stemme for betnkningen , men s blev jeg alligevel i tvivl .
I nat drmte jeg nemlig ogs , at jeg var p Lido i Paris , hvor jeg spiste middag med en smuk kvinde - min drmmekvinde - og mens jeg s Bluebells danse , fik jeg je p to underligt behrede ben - som tilhrte Christian Ulrik von Boetticher - og de var s behrede , at det gav et st i mig , hvorefter jeg blev klar over , at jeg blev skygget af en betjent , som min kone havde givet til opgave at undersge , om jeg befandt mig her i Europa-Parlamentet eller p Lido i Paris for at se et show med Folies Bergres eller Bluebells .
Derfor besluttede jeg til sidst at undlade at stemme , hr. formand , for at undg sdanne situationer , som sikkert gr langt ud over det , der var betnkningens mlstning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Berthu (NI)">
Vi har undladt at stemme om von Boetticher-betnkningen om ndringer af proceduren med " observationer p et andet medlemslands omrde " ( artikel 40 i konventionen om gennemfrelse af Schengen-konventionen af 14. juni 1985 ) , for der er en tendens til , som jeg nvnte under forhandlingen i gr , at gre denne ret til en konsekvens af fastholdelsen af en bredere interventionsret , som kan medfre stor forvirring om ansvarsfordelingen i et Europa uden indre grnser .
<P>
Derudover er der ogs en tendens i betnkningen til at gre observationen ved grnserne til en slags punktvis lapning af den drlige forvaltning i nogle polititjenester i en rkke lande , hvor nabolandene nemmere kunne overtage .
Det er med en vis overraskelse , at man i Europa-Parlamentets begrundelse f.eks. kan lse flgende bemrkning fra den tyske indenrigsminister , og jeg citerer den njagtige ordlyd : " En nabostat insisterer fortsat ofte formelt p at overtage observationen ved grnsen .
Det giver anledning til problemer , fordi de pgldende polititjenestemnd p grund af restriktive nationale arbejdstidsbestemmelser efter en vis tjenestetid afbryder observationen og / eller ikke genoptager den nste dag p grund af personalemangel . "
<P>
Jeg hber , at navnet p Tysklands mystiske nabostat ikke begynder med bogstavet " F " .
Hvad det end er , findes lsningen p problemet ikke i en politimssig befjelse , der har strre udstrkning i nogle lande end i andre .
<SPEAKER ID=133 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har stemt ja til betnkningen om kontrol ved de flles grnser , men har visse betnkeligheder ved ndringsforslag 4 , gennem hvilket politiet fr mulighed for under visse omstndigheder at foretage identitetskontrol og tilfldigt anholde personer p en anden medlemsstats territorium .
<P>
Vi vil ligeledes gerne belyse ndringsforslag 1 , som betyder , at politi fra en anden medlemsstat har ret til at fortstte observationen , hvis den modtagende medlemsstat ikke har samme muligheder .
<P>
Det nationale politis magtmonopol er en grundlggende regel i det demokratiske samfund .
Politi fra andre lande br udelukkende have befjelse til at agere i en medlemsstat under meget specielle omstndigheder , hvilket ogs angives i Schengen-konventionen .
At give udenlandsk politi ret til at overtage observationen eller anholde personer i en anden medlemsstat betyder selvflgelig , at arbejdet kan effektiviseres .
<P>
Samtidig er det vigtigt at ppege , at den modtagende medlemsstats lovgivning er eneafgrende for udenlandsk politis handlinger .
Medlemsstaternes bestemmelser og traditioner , ikke mindst i forbindelse med procedurer for identitetskontrol og anholdelser , varierer og br ikke vre genstand for harmonisering .
<P>
Det m sikres , at politiets ret til at observere mistnkte kriminelle uden for medlemsstaten ikke misbruges , ligesom lokal lovgivning og lokale bestemmelser skal respekteres til fulde .
Der skal ligeledes findes garantier for , at samtlige Schengen-konventionens krav opfyldes til fulde , fr udenlandsk politi handler i en anden medlemsstat .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har her til formiddag godkendt protokollen for grsdagens mde .
Der er en indre uoverensstemmelse mellem det , der blev godkendt her til formiddag , og det fuldstndige forhandlingsreferat for i gr .
<P>
I den protokol , vi godkendte her til formiddag , str der i den del , der omhandler mine ord i gr i slutningen af afsnittet , at " formanden afbrd ham , idet han ppegede , at dette sprgsml allerede var blevet rejst " .
For det frste var det , jeg nvnte , ikke blevet rejst af formanden .
Men i det fuldstndige forhandlingsreferat str der ikke noget om , hvordan jeg blev afbrudt .
Jeg ser gerne , at det fuldstndige forhandlingsreferat indeholder ordene : " Formanden afbrd ham " .
Dette er ikke et ubetydeligt punkt .
Formanden afbrd mig i at udve min ret til at tale frit .
Han blev nervs , da jeg nvnte , at en mand var blevet drbt af Guardia Civil .
Jeg forsgte at forklare , hvad der var sket .
Jeg fik ikke mulighed for at gre det .
<P>
I fremtiden forventer og hber jeg , at Europa-Parlamentet vil respektere ethvert medlems ret til at tale frit , og at situationer som den i gr aldrig vil forekomme igen .
Jeg vil gerne anmode nstformand Dimitrakopoulos om at acceptere , at han har handlet p en taktls og partifarvet mde som medlem af PPE-Gruppen i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden.">
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso , jeg har blot to kommentarer .
For det frste mener jeg , at min kollega , hr . Dimitrakopoulos , optrdte meget korrekt , og at han uden tvivl overholdt alle artiklerne i vores forretningsorden .
For det andet vil vi naturligvis forsge at sammenholde protokollens tekst med forhandlingsreferatet , s der kommer til at st det samme begge steder .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.05 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om redegrelse fra Rdet om forsvarspolitikken , herunder forbindelserne mellem EU og NATO , og flgende to mundtlige foresprgsler :
<P>
O-0089 / 01 - B5-0012 / 02 af Brok til Rdet for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om europisk forsvarsmaterielpolitik ;
<P>
O-0090 / 01 - B5-0013 / 02 af Brok til Kommissionen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Europas forsvarsrelaterede industri .
<P>
Det glder mig meget , at en forsvarsminister fra formandskabet har sluttet sig til os her til eftermiddag .
Det er prcedens ved et plenarmde .
Det er frste gang i Europa-Parlamentets historie , at man i forbindelse med den fremspirende europiske sikkerheds- og forsvarspolitik har haft en debat ledet af en forsvarsminister .
Det er et vigtigt bidrag .
Jeg vil gerne takke Rdets minister .
<SPEAKER ID=140 NAME="Trillo-Figueroa">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig at indlede med at give udtryk for min og den spanske regerings enorme tilfredshed med dette frste fremmde , der , som formanden har understreget og for mig ogs , hvis De tillader det , er et sammenstd med den parlamentariske verden .
Jeg havde ren af at lede det spanske parlament under den foregende valgperiode som formand for Kongressen , og det parlamentariske arbejde er mit virkelige og endelige politiske kald .
<P>
Som flge heraf vil jeg ogs gre Dem opmrksom p , at jeg har haft ren af at modtage formndene for de 15 EU-landes parlamenters forsvarskommissioner med tilstedevrelse af reprsentanter for Europa-Parlamentet og for WEU ' s parlamentariske forsamling for netop at behandle det spanske formandskabs ml i dette halvr , som jeg ligeledes gjorde rede for over for Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik den 18. februar i r .
<P>
Tillad , at jeg indleder med at give en oversigt over mit indlg : Jeg vil frst kort gre rede for baggrunden og de principper , der ligger til grund for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , for dernst at g over til at analysere det spanske formandskabs ml p de tre omrder , som de er inddelt i .
Den operative dimension , den institutionelle dimension og sidst , men ikke mindst , alt det , der vedrrer sprgsmlene om forbindelsen med den offentlige mening p bde nationalt og europisk plan .
<P>
For at begynde med baggrunden skal jeg gre opmrksom p , at vores virkelige mandat , efter Saint Malo-mdet , indledes i december 1999 i Helsinki , hvor det bliver besluttet at oprette et hrkorps som europisk hurtig udrykningsstyrke med et samlet antal p mindst 60.000 mand , som kan udsendes inden for to mneder og opretholdes i mindst et r og med logistisk sttte , luft- , flde- og hrelementer til gennemfrelse af det , vi har kaldt Petersberg-opgaverne , under henvisning til det allerede bermte palads nr Bonn , hvor de blev analyseret , som grundlggende er fredsbevarende og fredsskabende opgaver , redningsopgaver og humanitre opgaver , der skal vre oprettet inden 2003 .
<P>
Siden begyndelsen af 2000 , p kun to r , har vi derfor i stor udstrkning haft lejlighed til at udvikle det hovedml , sledes at man efter det portugisiske og det franske formandskab fik oprettet organer , der til at begynde med var midlertidige og nu er permanente , udarbejdet et katalog over militr kapacitet , som senere er blevet opdateret og tilfjet bidragene fra seks ansgerlande , og som blev revideret af det foregende belgiske formandskab , som jeg vil takke for dets arbejde .
Det militre ml var lidt stillestende under det svenske formandskab , som dog udnyttede tiden fint til at udarbejde procedurer og oprette organer for civil krisestyring .
<P>
Som bekendt erklrede Det Europiske Rd i Laeken , at denne hurtige udrykningsstyrke havde operationel kapacitet , men jeg skal oprigtigt sige , at der for jeblikket snarere er tale om en erklring om en virtuel operationel kapacitet end om en egentlig operationel kapacitet , og det giver det spanske formandskab et om muligt endnu mere tvungent mandat efter begivenhederne den 11. september .
<P>
For kort at gre rede for principperne vil jeg allerfrst gre opmrksom p noget , som Parlamentet ved udmrket , nemlig den mellemstatslige karakter af det omrde , vi beskftiger os med , og inden for hvilket man desuden finder det naturligt med frivillighedsprincippet , den direkte tilknytning til Det Europiske Rd og selve organisationen sui generis p dette omrde , der omfatter generalsekretren / den hjtstende reprsentant , som senere fr lejlighed til at tale i Parlamentet om et andet emne , PSC , Militrkomiten og EU ' s Militrstab .
<P>
Det andet princip er princippet om opgavens egenart .
Mine damer og herrer , jeg mener , at dette princip om egenart skal forsts som et vurderingsprincip , og derfor gentager jeg , at der udelukkende er tale om militre missioner til gennemfrelse af Petersberg-opgaverne , det vil sige humanitre , fredsskabende eller fredsbevarende opgaver og eventuelt redningsopgaver .
Heraf flger en af de vanskeligheder , hr. formand , med at inddrage den europiske militre kapacitets bidrag i forsvaret mod eventuel udefra kommende terrorisme , der opstr i forbindelse med det spanske formandskabs frste prioritet , som er bekmpelse af terrorismen , og som vi imidlertid p det stade , som udviklingen af vores opgaver befinder sig p i jeblikket p grund af vurderingsprincippet , ikke kan ptage os uden en forudgende erklring fra Rdet , som jeg kan tale om senere , hvis tiden tillader det .
<P>
Et tredje princip er subsidiaritetsprincippet , naturligvis ikke i den traditionelle forstelse , som Parlamentet og hele den europiske ret , den tidligere fllesskabsret , har af det , men bare forstet p den mde , at vores opgaver som europere i et Europa med flles sikkerheds- og forsvarspolitik er subsidire til det nationale forsvar , der - idet det stadig er en del af suvernitetens , fr s hrde , kerne - henhrer under de nationale regeringer .
Det er uden tvivl ogs subsidirt til det kollektive forsvar , som strstedelen af Unionens medlemsstater br opfatte det som medlemmer af Den Atlantiske Alliance , sledes at vores opgaver i den forstand er subsidire til det kollektive forsvar , der phviler Den Atlantiske Alliance , men de er ikke af den grund mindre selvstndige .
<P>
Det fjerde princip er komplementaritetsprincippet , der betyder , at vi ved p en hensigtsmssig mde at kombinere Den Atlantiske Alliances og EU ' s strukturer kan bevare de principper , som er helt pkrvede for at undg overlapning , overfldighed og gentagelse i strukturer , planlgning og udgifter .
Nr alt kommer til alt , er det forsvarsinvesteringer , der udgr to sider af samme mnt , i dette tilflde vores flles mnt .
<P>
Fr jeg gr i gang med det spanske formandskabs ml , vil jeg tale om det valgsprog , som formandskabet har valgt for disse seks mneder . Som De ved , er det " mere Europa " , som skal forsts indadtil og udadtil .
Mere Europa indadtil skal inden for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik forsts sdan , at borgerene bliver mere bevidste om ndvendigheden af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Mere forsvar udadtil betyder hverken mere eller mindre end at imdekomme en eksistentiel ndvendighed .
<P>
Mine damer og herrer , De kan vre sikre p , at jeg giver udtryk for ikke blot min egen , men ogs den spanske regerings holdning , nr jeg siger , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er en eksistentiel ndvendighed for EU .
Hvis Europa nsker at optrde som en enhed i verden , er der ingen vej uden om en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
En Europisk Union er ikke trovrdig i verden , hvis den ikke har sin egen entydige stemme i sikkerhedssprgsml , og hvis den stemme ikke er ledsaget og understttet af militr kapacitet .
Vi oplever situationer nok til at vre bevidste om den utilstrkkelighed .
Jeg mener desuden , mine damer og herrer , at det p lang sigt er helt utnkeligt med en flles monetr politik , hvis EU ikke har en flles sikkerheds- og forsvarspolitik , der sttter den valuta .
<P>
Jeg sagde til Dem fr , hr. formand , mine damer og herrer , at vi kunne inddele det spanske formandskabs ml i disse seks mneder i flgende tre omrder : ml af operativ eller operationel karakter , ml af institutionel karakter og ml vedrrende den offentlige mening .
<P>
Idet jeg begynder med mlene af operativ karakter , som ndvendigvis er de mest tekniske , skal jeg sige til Parlamentet , at de var genstand for strst interesse p det uformelle mde , som jeg havde med mine kolleger , Unionens forsvarsministre , den 22. og 23. marts i Zaragoza .
Vi er alle sammen indstillet p at give det overordnede ml og dets militre kapacitet den allerhjeste prioritet .
Og derfor skal jeg sige , at identifikationen af elementerne i hurtig reaktion til eventuel udfrelse af de Petersberg-opgaver , som blev aftalt i Helsinki , er blevet ivrksat .
Ndvendigheden af at identificere elementerne i hurtig reaktion skyldes ogs den for nylig beviste ndvendighed af at vlge nogle bestemte kapaciteter fra det overordnede ml - fra dets katalog - s der findes procedurer , som gr det muligt at mobilisere det omgende i tilflde af krise .
Vi har ikke forsgt bare at skabe et overordnet ml i miniformat , heller ikke at skabe et parallelt overordnet ml , men ganske enkelt at fastlgge procedurer til at vlge , hvilke kapaciteter der fra starten ville vre klar til hurtigst muligt at imdeg en krise .
<P>
For det andet presser vi p for , at der udpeges operationelle hovedkvarterer .
For at sige det klart og p den uformelle mde , der kendetegner parlamentariske debatter , gr Laeken-erklringen om operativ kapacitet det ikke muligt i jeblikket at vide , hvilket operationelt hovedkvarter der skulle lede en styrke , der skulle udfre en Petersberg-opgave i en krisesituation .
Vi ved det ikke endnu , men vi ville heller ikke vide , hvilke elementer denne styrke , som skulle udsendes omgende , ville best af .
Derfor er disse to frste ml afgrende for , om erklringen om operativ kapacitet bliver virkningsfuld .
Der er tilbud nok fra hovedkvarterer til , at der kan bestemmes , hvilke der skal vre hovedkvarterer i nrmeste fremtid .
Deres strukturer skal vre tilsvarende multinationale , og deres procedurer og funktionsmde skal vre godkendt - og vi har fastsat kravene .
Formandskabet vil fortsat fremme arbejdet og flge to aktionslinjer p dette punkt : udvikling af normaliserede operative procedurer , som skal styre de fremtidige hovedkvarterers funktionsmde , og deltagelse i det panel af hovedkvarterer , der er oprettet inden for rammerne af den europiske handlingsplan , som jeg vil tale om nu .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Rd i Laeken vedtog faktisk et belgisk forslag , stttet af Nederlandene , til en handlingsplan om den europiske militre kapacitet .
Det bliver ganske enkelt arbejdsmetoden til angivelse af kapacitetsmangler , mangler i vores katalog , og til at angive mder , hvorp der kan rettes op p disse kapacitetsmangler .
Det spanske formandskab bad netop de enkelte landes stabschefer om at pege p det , som for dem var de vsentligste kapacitetsmangler i kataloget .
Der kom svar p rekordtid , og man kunne oprette 17 ekspertpaneler , som nu er i funktion , der arbejder med at finde lsninger p 23 prioriteter eller kapacitetsmangler , som anses for at vre vsentlige .
Vi for vores del gr en solidarisk indsats ved at lede fire af de paneler , som jeg kan fortlle Dem , s De fr en id om , hvad det drejer sig om , beskftiger sig med kamphelikoptere , brndstofpfyldning i luften , hangarskibsfly og felthospitaler .
Vi deltager desuden i otte andre paneler .
I Zaragoza havde vi en indledende drftelse om udrustning og finansiering af de nye kapaciteter , der er ndvendige som flge af de igangvrende undersgelser , og der er blevet forelagt gode ider om flles finansiering , som vi behandler , og som jeg mske senere i mit indlg kan komme nrmere ind p .
<P>
Samtidig og i overensstemmelse med det eviggyldige ml om gennemsigtighed i vores optrden over for Den Atlantiske Alliance er der nedsat en EU-ekspertgruppe kendt som Headline Task Force , der laver undersgelser efter HTFPlus-modellen under vores formandskab sammen med NATO ' s eksperter , som vil fortstte med at yde deres bistand i denne proces , og det sker dermed fuldt ud gennemsigtigt og koordineret med Den Atlantiske Alliances arbejde med gennemfrelse af dens forsvarskapacitetsinitiativ .
<P>
P dette omrde skal jeg ogs nvne ndvendigheden af , at vi udstyrer os med en mekanisme til udvikling af kapaciteter , der til enhver tid tydeligt kan angive de europiske kapaciteters og kapacitetsmanglers tilstand .
Det skal naturligvis vre Unionens egen , uafhngige mekanisme , men for vores egen skyld skal den tage Den Atlantiske Alliances positive erfaringer i betragtning .
<P>
Der er ingen tvivl om , at de strste vanskeligheder i dag ligger i processen med planlgning af Alliancens styrker p omrder som f.eks. den tilpassede model og selve kapacitetsgruppens opgaver .
<P>
Her berrer vi ganske givet et vigtigt , hvis ikke afgrende aspekt , ikke bare for vores formandskab , men ogs for gennemfrelsen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , nemlig forbindelserne mellem EU og Den Atlantiske Alliance , gennemfrelsen af den skaldte Berlin plus-aftale , navnlig kapitlet om EU ' s vedvarende adgang til NATO ' s kapaciteter i krisestyringssituationer .
Det Europiske Rd i Barcelona understregede betydningen af hurtigst muligt at opn og indg de permanente aftaler mellem EU og NATO , og det har plagt formandskabet og generalsekretren / den hjtstende reprsentant at skabe de kontakter p hjt plan , der er ndvendige for at afslutte forhandlingerne med et positivt resultat .
<P>
Vores stats- og regeringschefer har blot konstateret , at man ikke kan blive ved med at udstte oprettelsen af en permanent ramme for samarbejde med NATO , og at ad hoc-lsninger eller lsninger fra sag til sag kunne fre til situationer med stilstand i stil med de tidligere og kunne skade Unionen p det vrst mulige tidspunkt , hvor man for frste gang er ved at udvikle en krisestyringsoperation , hvorved dens nuvrende og fremtidige anseelse bringes alvorligt i fare .
<P>
Hr. formand , hvis medlemmerne samtykker , undlader jeg at tale om undersgelsen af EU ' s overtagelse af ledelsen af visse opgaver , bde hvad angr Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og fortsttelsen af Amber Fox-operationen , og hvad angr overtagelse af visse ansvar i Bosnien-Hercegovina , og p dette omrde har jeg kun tilbage at tale om betydningen af CME 02-velsen i maj , som stter vores evner til organisering gennem krisestyringsprocedurerne p prve .
Den finder sted under det spanske formandskab , og jeg kan forsikre Dem for , mine damer og herrer , at de vanskeligheder , der til at begynde med syntes uoverstigelige , er blevet overvundet , og jeg kan ogs bekrfte over for Dem , at vi vil gennemfre denne velse p den fastlagte dato og - det er jeg overbevist om - med succes , hvor EU ' s forskellige institutioner , f.eks. Militrkomiten , Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , generalsekretren / den hjtstende reprsentant og Militrstaben , kommer til at spille en passende rolle .
<P>
Jeg vil tale om et andet omrde , hr. formand , mine damer og herrer , nemlig det institutionelle omrde .
P det punkt skal jeg sige , at Spanien sammen med en gruppe lande har ppeget ndvendigheden af at oprette og formalisere et Rd for forsvarsministre .
Forst mig nu ret , kre medlemmer , det drejer sig ikke om at tilfje endnu et Rd til den europiske institutionelle galakse , det drejer sig ganske enkelt om , at vi , der har fet betroet det ansvar , skal kunne ptage os det , skal kunne arbejde .
Vi nsker hverken at overtage eller blande os i udenrigsministrenes befjelser , vi nsker blot at udfre vores arbejde , sammen at kunne beskftige os med de problemer , jeg har talt om : det overordnede mls effektivitet og eventuel udsendelse p Petersberg-opgaver .
Derfor er Rdet af afgrende betydning .
Vi har allerede taget et frste skridt , som er stort , for alle har vret enige om det , da der i maj i Bruxelles under Rdets ( almindelige anliggender ) paraply afholdes et Rd udelukkende bestende af forsvarsministre .
<P>
Dernst vil jeg i forbindelse med de institutionelle ml tale om grundlaget for en europisk forsvarsmaterielpolitik , som ogs vil vre et svar p hr . Broks sprgsml og betnkeligheder .
Selv om der var en meget kort omtale i Helsinki-erklringen , er der faktisk hidtil ikke blevet gjort noget forsg p at ivrkstte - eller at skabe grundlag for - en europisk forsvarsmaterielpolitik .
Og vi har nsket at tage det skridt beslutsomt .
Det drejer sig p ingen mde om at blande sig i den europiske forsvarsmaterielindustri , hvilket vi ikke har befjelse til , men om at fastlgge grundlaget , de grundlggende principper for en europisk forsvarsmaterielpolitik .
<P>
Jeg sagde fr , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er en eksistentiel ndvendighed for Unionen , og en forsvarsmaterielpolitik er ogs en eksistentiel ndvendighed for enhver forsvarspolitik .
Som flge heraf har vi udarbejdet en slags dekalog - antallet af principper er i sidste ende det mindste - som skaber enighed om de overordnede retningslinjer for en europisk forsvarsmaterielpolitik .
Denne fortegnelse udspringer af en antagelse om , at den europiske forsvarsmaterielindustri skal vre i FUSP ' s tjeneste og ikke omvendt - en antagelse , der kunne synes indlysende , hvis man ikke ser p virkeligheden , som plejer at vise det modsatte - og den br naturligvis vre baseret p principperne om frivillighed , gennemsigtighed og koordinering med andre organisationer .
Blandt de konkrete foranstaltninger har vi ogs inddraget harmonisering af operative krav , flles udnyttelse af kapaciteter , eventuel erhvervelse af disse gennem et europisk forsvarsmaterielagentur , som skal forene eller i det mindste koordinere de eksisterende , undersgelse af et regnskabssystem , der svarer bedre til virkeligheden , og som fremmer langsigtet finansiering af visse systemer , og som nvnt undersgelse af nye metoder til flles finansiering .
<P>
Ndvendigheden af at fastlgge en metode , der gr det muligt p mellemlang og lang sigt at dmme op for de kapacitetsmangler , der fremgr af Helsinki-kataloget , frer os til de principper for en europisk forsvarsmaterielpolitik , som de nationale ledere , der er ansvarlige for de forskellige landes forsvarsmateriel , vil behandle p et mde den 29. april i r , som formandskabet har indkaldt til .
<P>
I den sidste tid , jeg har til rdighed , hr. formand , vil jeg forsge at sammenfatte aspekter , der ikke er mindre vigtige , men som uden tvivl ikke har hjeste prioritet , for det har det operative aspekt . Lad mig i de sekunder , jeg har tilbage , tale om de aspekter , der vedrrer skabelsen af en bevidsthed om europisk forsvar i offentligheden , og om aspekter forbundet med den bevidsthed .
Mine damer og herrer , vi har oplevet begivenheder , som ndvendiggr , at vi med henblik p fremtiden skaber en samling af regler for den humanitre ret inden for rammerne af Petersberg-opgaverne .
Da Spanien stillede det forslag , havde begivenhederne den 11. september endnu ikke udspillet sig .
Nogle mneder efter den 11. september har visse begivenheder vist , at det er helt ndvendigt , at vi afklarer den ret , der skal glde i krisesituationer .
Jeg tnker naturligvis p behandlingen af fanger , af den civile befolkning og af privat ejendomsret og p forbindelserne med de civile myndigheder under udfrelse af Petersberg-opgaverne .
Vi har forestillet os , at det kan vre den vej , vi slr ind p i Salamanca , som er europisk kulturby i disse mneder , der hvor ius ad bellum og ius in bello ogs opstod for mange r siden , i det 16. rhundrede , og derfor har vi ogs indkaldt til et mde i maj i Salamanca , hvor reprsentanter for Unionens lande naturligvis er inviteret og ligeledes tredjelande og Den Internationale Rde Kors Komit .
<P>
Endelig , hr. formand , mine damer og herrer , kunne det spanske formandskab ikke glemme FUSP ' s Middelhavsdimension .
Som De ved , er der blevet indkaldt til et mde i Valencia den 22. og 23. april , en meget passende indkaldelse .
Vi for vores del har nsket , at FUSP ikke holder sig uden for Middelhavsdimensionen , og derfor har vi ogs indkaldt til et seminar den 21. og 22. maj i Barcelona om vores flles sikkerheds- og forsvarspolitiks Middelhavsdimension .
Det drejer sig ganske enkelt om at lade de lande , som grnser op til den sydlige del af Middelhavet , vide , at det overordnede ml ikke er en trussel og da slet ikke for dem . Det drejer sig om at skabe stabile kontakter med deres vbnede styrker , med deres regeringer , som kan sikre , at Middelhavsomrdet bliver et sikkert og velstende omrde .
Og med det forml flger vi op p et belgisk initiativ og samler de ansvarlige for den offentlige mening i de forskellige forsvarsministerier og specialister fra forskellige medier i Cartagena for p ny at fremme forstelsen og formidlingen af vores budskab til de europiske borgere .
<P>
Hr. formand , jeg misbruger Deres tlmodighed , men jeg har en kort bemrkning om terrorisme , som jeg finder vigtig .
Mine damer og herrer , jeg har allerede gjort opmrksom p , at det spanske formandskab har bekmpelse af terrorismen som sin hjeste prioritet - og det har rdsformand Aznar haft lejlighed til at erklre her .
Det er ikke ndvendigt at understrege , hvorfor Spanien under disse omstndigheder har en moralsk forpligtelse til at gre bekmpelse af terrorismen til dets formandskabs mrkesag .
<P>
Vi har sammen med vores forsvarskolleger i EU overvejet det grundigt , og vi er enige om , at bekmpelse af terrorismen ikke hrer ind under Petersberg-opgaverne , som jeg sagde tidligere .
Vi er ogs enige om , at retsstaten skal bekmpe terrorismen inden for Unionen gennem de normale procedurer , gennem domstolene og statens sikkerhedsstyrker , men vi ville ikke kunne vre ligeglade med forsvaret af de europiske borgere mod eventuelle terrorangreb udefra , hvor der uden tvivl ville vre brug for militre kapaciteter som dem , vi forsger at gre flles .
Jeg tnker p kapaciteter over for ABC-massedelggelsesvben - atomare , bakteriologiske og kemiske massedelggelsesvben - og ligeledes p efterretningskapacitet og kapacitet til selvforsvar af vores udsendte styrker og endelig p dem , der tilsammen kan beskytte det , der er kendt som det flles europiske luftrum .
Disse kapaciteter , disse opgaver indgr i overvejelserne om og er hovedindholdet i et dokument , som det spanske formandskab er i gang med at forberede til Det Europiske Rd i Sevilla , hvor vi hber , at det bliver vedtaget , og vi vil ogs gerne have Parlamentets sttte til det og til alt det , jeg har talt om .
<P>
Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede kommissrer , jeg vil gerne takke varmt for denne debat , isr fordi vi ogs fejrer en premiere , idet det spanske rdsformandskab lader sin forsvarsminister indfre dette emne her .
Det mener jeg ogs er et positivt budskab , som vi modtager som sdant , og som vi gerne vil takke for .
Jeg synes ogs , det er rigtigt , hr. rdsformand , hvad De sagde til sidst om terror , og hvad Spanien med rette forsger at gre p dette felt .
Men ogs her har jeg en fornemmelse af , nr jeg ser p det politiske landskab efter den 11. september , at vi nok har besluttet meget og diskuteret meget , men at der ogs er get meget energi tabt i de nationale ministerielle maskinerier , nr det glder den faktiske gennemfrelse af denne kamp mod terror og afklaring af grnsefladerne mellem ydre og indre sikkerhed .
<P>
Netop i sidste uge s vi i forbindelse med EU ' s mission i Mellemsten , hvor lille vores politiske indflydelse er .
En af grundene til , at denne indflydelse er s lille , er , at vi ud over vores store anstrengelser for at yde ekstern hjlp - EU bruger tre gange s meget p ekstern hjlp som USA - og trods vores voksende indsats inden for civil krisestyring fortsat ikke er i stand til at yde virkelige sikkerhedsgarantier , fordi de militre evner stadig langtfra er frdigudviklede .
<P>
De beslutninger , man har truffet i de seneste r , gende fra Amsterdam-traktaten over Kln til i dag , har vret fremragende , men gennemfrelsen er p mange omrder stadig meget ynkvrdig .
Nr jeg flger debatterne om transportflyet A 400 M i nogle af vores medlemsstater , er de et tegn p , at man nok har mlet i sigte og mske leverer tal , men at den faktiske gennemfrelse og udrustning ikke er tilstrkkelig og ikke sker hurtigt nok , og at vi spiller en ringe rolle , fordi man ikke tager os alvorligt , fordi vi ikke virkelig kan levere varen , fordi gennemfrelsen ikke finder sted .
<P>
Her m vi ogs komme ind p de institutionelle sprgsml .
Hr. rdsformand , jeg er ikke enig med Dem i , at det er en rent mellemstatslig sag .
Sprgsml om ekstern hjlp og civil krisestyring er overvejende en opgave , som hrer under frste sjle , og de br ogs afvikles over budgettet . Derfor er det ikke nogen rent mellemstatslig sag .
Det er en blandet sag , og vi kan se , at svaghederne ligger p den mellemstatslige side . Derfor mener vi , at vi m n frem til forbedringer i dette konvent - med al respekt for den ndvendige hensyntagen til national suvernitet , som spiller en rolle i dette sprgsml - og til endelige beslutninger .
Vi kan ikke trffe flertalsbeslutninger sammen med Bruxelles om , at alle EU-landes soldater skal drage i krig .
Her har de nationale parlamenter et vigtigt ord at skulle have sagt .
<P>
Alligevel m vi gennemfre eksempelvis det forstrkede samarbejde for at bringe en coalition of the willing i stand .
Det fik vi bragt i stand p alle omrder i Nice , bare ikke inden for forsvarspolitikken , alts dr , hvor vi har hrdest brug for det .
Det blev desvrre forhindret i Nice . Her m vi skabe det afgrende gennembrud .
Det er klart , at alt dette er noget , vi vil gre sammen med vores partnere i NATO . NATO er ndvendig for den kollektive sikkerhed .
Vi m ogs organisere den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik p en sdan mde , at de ikke-EU-stater , som er NATO-stater , ikke fler sig holdt udenfor .
Der skal fres en intensiv dialog . Derfor synes jeg ogs , det er rigtigt , at man finder en lsning med Tyrkiet , at der finder en fornuftig hringsprocedure sted , nr der sker noget i nrheden af Tyrkiet .
Her gr de aftaler , som man desvrre ikke har forelagt for os officielt , forhbentlig i den rigtige retning .
Men der m komme en klar udtalelse fra Rdet om , at dette ikke stter sprgsmlstegn ved EU ' s autonome ret til at trffe beslutninger .
Det kan mske n at komme i lbet af denne debat , s vi bliver mere sikre i vores stillingtagen til dette sprgsml .
<P>
Vi m se i jnene , at vi ganske vist er enige om mange mlstninger , men ikke om , hvordan de skal gennemfres .
Det er ogs tilfldet for rustningspolitikken .
Vi ser , at den teknologiske afstand mellem USA og europerne bliver stadig strre , og at vi faktisk ikke kan fre krig sammen lngere , fordi de teknologiske forskelle er blevet s gevaldige .
Det har jo ogs katastrofale flger , ikke kun for vores evner inden for forsvarspolitikken , men ogs industripolitisk katastrofale flger . Derfor er dette ogs et sprgsml om EU ' s indre marked .
Jeg er glad for , at ogs kommissr Liikanen er her , ud over kommissr Patten .
Jeg kunne forestille mig , at det europiske forskningsrammeprogram p grund af denne berringsflade mellem industripolitik og rustningspolitik i voksende omfang kunne bruges til flles projekter ogs inden for den militre forskning .
Mske kan det overvejes , hvordan dette kunne ske , hvordan man kunne poole ogs i forbindelse med anskaffelsen .
Man kan anskaffe visse ting i fllesskab , f.eks. transportkapacitet , for p dette grundlag at opn synergieffekter i forbindelse med vedligeholdelse , anskaffelse og mange andre omrder og dermed blive billigere .
Vi bruger , hvad der svarer til 60 % af USA ' s militrudgifter , men med 10 % af USA ' s resultat .
Det har helt tydeligt noget at gre med , at vi organiserer os forkert .
Det betyder , at nr vi nu p europisk og nationalt niveau har begrnsede budgetmidler , s m det da for pokker vre muligt , at vi organiserer os p en sdan mde , i fllesskab , at vi kan opn det , der er ndvendigt , at vi kan opn de nskede effekter i vores flles interesse .
<P>
Dertil hrer naturligvis ogs sprgsml om vbeneksport og afklaring af EU ' s kompetencer for at overvinde forskellene i code of conduct .
EU skal blive bedre til at varetage sine interesser , ogs p det militre omrde . EU skal blive bedre , ogs for at sikre freden .
Jeg er imidlertid enig med Dem i - jeg synes , det var et godt eksempel , De kom med , hr. rdsformand - at et fllesskab , som har flles valuta , ogs har flles sikkerhedspolitiske interesser .
Derfor m vi ogs n frem til , at vi i et EU med flles indre marked , flles valuta og flles retsorden ikke lngere har nogen omrder med forskellig sikkerhedskvalitet .
Vi m gennemfre en flles sikkerhedskvalitet .
Jeg vil gerne takke for , at vi har kunnet arbejde for dette i en kooperativ proces .
<SPEAKER ID=143 NAME="Patten">
Hr. formand , hr. minister , lad mig frst takke Parlamentet for at have givet Kommissionen lejlighed til at drfte disse meget vigtige sprgsml , der er omfattet af disse forslag til beslutning , og lad mig ogs takke formandskabet for det bidrag , det lige har ydet via den spanske forsvarsminister , som holdt en yderst interessant og vigtig tale .
Jeg sttter navnlig alt det , han sagde i sine afsluttende bemrkninger om terrorisme og betydningen af at give terrorisme den prioritet , den fortjener at blive givet af pluralistiske demokratier .
Nogle medlemsstater er srlig optaget af at knuse terrorismen i alle dens udtryksformer .
<P>
Som De sagde , hr. formand , vil min kollega , hr . Liikanen , komme med et indlg om lidt om handel med og produktion af forsvarsmateriel , men lad mig sige noget om Kommissionens overordnede tilgang til sikkerhed og forsvar .
<P>
Jeg starter ud fra den yderst strke overbevisning , at det ikke er muligt at adskille udenrigspolitikken klart og tydeligt i p den ene side civile sprgsml og p den anden side militre sprgsml og forsvarssprgsml , som om de var ubeslgtede , og som om de kunne hndteres hver for sig .
Den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik er en integreret del af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Traktaten krver , at Kommissionen skal vre fuldt ud tilknyttet denne politik .
Kommissionen har ikke nogen direkte rolle at spille i de militre aspekter , som selv iflge traktaten er begrnset til de skaldte Petersberg-opgaver .
Men i praksis betyder vores fulde tilknytning til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , at vi er nrt tilknyttet til politikken som helhed .
<P>
Det er , som det skal vre - for en sammenhngende overordnet europisk sikkerheds- , konfliktforebyggelses- og krisestyringspolitik vil ndvendigvis omfatte bde civile og militre anliggender , og det er et punkt , som jeg vil vende tilbage til i slutningen af mine bemrkninger .
<P>
EU har internationale forbindelser og programmer inden for mange omrder , der f.eks. omfatter energi , milj , konomisk samarbejde , menneskerettigheder , retlige og indre anliggender , programmer for ekstern bistand osv .
Det kan vre , at der i en krisesituation tages initiativer , som ogs medfrer inddragelse af militret eller har andre forsvarsimplikationer .
Men i s fald er det militre element en streng i noget , der m vre en helstbt og integreret europisk politik over for det pgldende land eller den pgldende region .
<P>
Tag f.eks. det vestlige Balkan , som vi s ofte har drftet her i Parlamentet .
Efter en lang periode med blodsudgydelser og stridigheder mellem de forskellige etniske grupper , der kulminerede i den succesrige militre kampagne for at stte en stopper for den etniske udrensning i Kosovo , indledte EU en flles indsats for at genoprette stabiliteten og skabe gennemgribende politisk og konomisk reform i regionen .
Vi har skabt en ramme for stabiliserings- og associeringsaftaler for at tilskynde til regional integration og give disse lande et langsigtet politisk perspektiv om EU-medlemskab .
Vi str for en vsentlig del af FN ' s opgaver i Kosovo .
Vi har ogs taget initiativer ssom " energi for demokrati " programmet i Serbien , som har udtrykkeligt politiske svel som konomiske og humanitre mlstninger .
<P>
Alle disse tiltag har vret elementer - og vigtige elementer - i en integreret europisk sikkerheds- og konfliktforebyggelsespolitik i regionen .
Europa-Kommissionen spiller fortsat en central rolle i forbindelse med udformningen og gennemfrelsen af denne politik .
Men EU ' s politik i regionen har ogs omfattet brug af militre styrker - f.eks. i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvor NATO i overvejende grad benyttede europiske styrker til sttte for en politisk lsning p et tidspunkt med get spnding og vold mellem de etniske grupper .
Det var ndvendigt med en nje koordinering af indsttelsen af militret og det , EU allerede foretog sig p stedet .
Hr . Solana og jeg var , som Parlamentet ved , direkte involveret i mgling p det tidspunkt , hvor styrken gik ind .
Kommissionen stttede de politiske ml for indsttelsen af militret via sin hurtige udrykningsmekanisme ved at hjlpe med at genoprette tilliden i regionen og nedbringe spndingen mellem de etniske grupper gennem et ndgenopbygningsprogram og andre foranstaltninger .
<P>
Nu har regeringscheferne ved Det Europiske Rds mde i Barcelona givet udtryk for EU ' s vilje til , hvis visse betingelser kan opfyldes , at tage ansvar for en opflgende militr operation , der omfatter et permanent EU-NATO-samarbejde .
Kommissionen er ikke direkte involveret i denne beslutning , der omhandler den fysiske sikkerhed for det nationale militre personel , der er udstationeret i regionen - og vi sger heller ikke at blive direkte involveret .
Men igen m vi tilknyttes , for s vidt som det kan give en mervrdi til EU ' s samlede indsats .
Vi br vre i stand til at srge for , at vores rst bliver hrt , for , som jeg allerede har sagt , har militre beslutninger ogs implikationer for EU ' s omfattende sikkerhedspolitik i den bredere forstand , som jeg har beskrevet .
<P>
Forbindelserne mellem de forsvarsrelaterede og militre aspekter i FUSP og de mere traditionelle omrder , som er af fllesskabsinteresse , er komplekse og ofte politisk flsomme .
Europa-Kommissionen str parat til at spille sin rolle ved at gre brug af traktatens potentiale med at hjlpe med til at udvikle en strk , effektiv og bredygtig europisk vbenindustri .
Det fremgr klart af de forslag , vi har liggende foran os i dag , at dette er , hvad Parlamentet nsker .
De fleste medlemmer af Europa-Parlamentet vil f.eks. sttte Kommissionens initiativ til at f den rdgivende gruppe for luft- og rumfarten - eller STAR 21 , som den er kendt som - til at overveje de strategiske udfordringer , som EU str over for i denne meget vigtige sektor .
Vi bifalder formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , Carlos Westendorps og Karl von Wogaus deltagelse i denne gruppe .
<P>
Vi er , som jeg allerede har sagt , rede til at spille vores rolle .
Men i sdanne sprgsml er vi ndt til at skride frem i tt samarbejde med medlemsstaterne , som ligger inde med det nationale ansvar for mange af de pgldende politikker .
<P>
Forbindelserne mellem civile og militre hensyn og mellem EU ' s og medlemsstaternes ansvar , nr det glder udfrelsen af en integreret sikkerheds- og krisestyringspolitik , er stadig under overvejelse .
Det ndvendige institutionelle maskineri er imidlertid ved at tage form - f.eks. i Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit og i de organer , der rdgiver den , herunder Militrkomiten , den politisk-militre gruppe og Komiten for De Civile Aspekter af Krisestyring .
Jeg arbejder sammen med hr . Solana om at definere potentialet og begrnsningerne for vores respektive roller og ansvar .
<P>
Det er ikke altid nemt .
Der er f.eks. ulste sprgsml om finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - hvorvidt der er tale om aktioner , der skal finansieres af fllesskabsbudgettet , eller udgifter med militre eller forsvarsimplikationer , som altid skal debiteres medlemsstaterne .
EU har brug for mekanismer , som vil give den strre budgetmssig fleksibilitet i gennemfrelsen af udenrigspolitikken , og som vil gre det muligt for det at rejse midler hurtigere i krisesituationer .
Vi har i dette jemed fremsat en rkke forslag til fllesskabsbudgettet p dette omrde . Men i vores sgen efter get fleksibilitet m vi ikke skabe parallelle strukturer inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som unddrager sig ordentlig kontrol fra Parlamentet og finanskontrol fra Revisionsretten - eller som trnger ind p anliggender , som henhrer under fllesskabskompetencen .
<P>
Disse problemer er ikke ulselige .
Vi har aftaler om f.eks. EU ' s politimission i Bosnien , der trder varsomt for ikke at stde de konkurrerende interesser .
Men vi m fortsat skride varsomt frem - og det glder ogs inden for det forsvarsrelaterede industriomrde , som min kollega , hr . Liikanen , vil komme ind p om lidt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et sidste punkt , og det er jeg blevet provokeret - eller tilskyndet - til af de interessante bemrkninger fra hr . Brok .
Hr . Brok udtalte ganske forsteligt , at vi br vre i stand til at vise , hvor alvorligt vi mener det , nr vi taler om Europas sikkerhed .
Han talte om udgifter til forsvar og udgifter til forsvarsmateriel .
Det er yderst farligt vand - fyldt med hajer - for en kommissr at sge at svmme i .
Kommissionen er ikke en 16. medlemsstat . Den har ikke sine egne skatteydere , der kan vlge eller afstte den .
Jeg lste om den vigtige debat om , hvorvidt Europa skulle bruge mere p prcisionsstyrede missiler , specialstyrker , lufttransportkapacitet og militr telekommunikation .
Det forekommer mig , at der bde intellektuelt og politisk tales meget strkt for , at konsekvenserne for den transatlantiske alliance med hensyn til forskelle i teknologisk kapacitet med tiden helt sikkert vil vre destabiliserende , medmindre vi er rede til at bruge flere penge inden for disse omrder .
Men jeg nsker ikke at komme nrmere ind p denne debat , jeg vil blot komme ind p et meget vigtigt og realistisk punkt .
<P>
USA ' s prsident har lige bedt om en 14 % ' s forgelse af forsvarsudgifterne - en forgelse p 48 milliarder dollars af det amerikanske forsvarsbudget .
Jeg vil gerne vide , om der er nogen her i Parlamentet , som er medlem af et politisk parti , der ville kunne blive valgt , hvis han talte for en 14 % ' s forgelse af forsvarsbudgettet , samtidig med at sundheds- og uddannelsesudgifterne blev skret ned .
Lad mig se hnder !
<P>
Jeg vil blot sige , at vi br vre realistiske .
Vi m ikke tillade , at der udvikler sig en alt for stor afstand mellem vores retorik og det , vi rent faktisk er rede til at tale for som politikere .
Og vi br anerkende det yderst vigtige bidrag , vi yder til alle de andre aspekter af sikkerheden , som vi f.eks. talte om i Monterrey for et par uger siden i FN-regi .
Det er ikke irrelevant for sikkerheden , at vi for nrvrende involverer os i noget , som nogle temmelig hnligt kalder socialt arbejde i Afghanistan .
Hvis socialt arbejde i Afghanistan gr det undvendigt for os at blive militrt involverede i Afghanistan igen om 5-10 rs tid , s synes det at vre en meget god investering i EU ' s og regionens og verdens sikkerhed .
<P>
Jeg hber , at vi kan vre realistiske i vores vurdering af sikkerheden og realistiske med hensyn til , hvordan Europa rent faktisk bedst muligt kan bidrage til strre sikkerhed i verden med helhjertet sttte fra dem , som stemmer p Dem , om ikke p mig .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Jeg har p fornemmelsen , hr. kommissr , at De ville kunne klare Dem udmrket i et vand fyldt med hajer , hvis De var ndt til det .
<SPEAKER ID=145 NAME="Liikanen">
Hr. formand , som det nvnes i hr . Broks sprgsml , behandlede Kommissionens meddelelse fra december 1997 om gennemfrelse af Unionens strategi vedrrende de forsvarsrelaterede industrier en ambitis samlet tilgang .
Den indeholdt et udkast til Rdets flles holdning til udviklingen af en europisk forsvarsmaterielpolitik og en handlingsplan med 14 punkter for de forsvarsrelaterede industrier .
Blandt de 14 punkter i handlingsplanen er det for nogle af disse foranstaltningers vedkommende ndvendigt med lovgivning , mens andre kan gennemfres ved hjlp af de instrumenter , som Unionen allerede har til sin rdighed .
<P>
Der er gjort en hel del fremskridt med hensyn til de fleste aktioner - ja , rent faktisk med 11 ud af de i alt 14 aktioner .
Men indtil for ganske nylig har Rdets drftelser generelt vret prget af meningsforskelle mellem medlemsstaterne , hvilket forhindrer vedtagelsen af en flles holdning om udformningen af en europisk forsvarsmaterielpolitik .
Dette gjorde det srligt vanskeligt at gre fremskridt med hensyn til foranstaltninger , der krver lovgivning , ssom punkterne p handlingsplanen om told og overfrsler inden for Fllesskabet .
Jeg vil imidlertid gerne understrege her i dag , at Kommissionen har indledt overtrdelsesprocedurer mod 10 medlemsstater om sprgsmlet om ordentlig anvendelse af den flles toldtarif p varer bestemt til militre og ikke-militre forml .
Denne aktion kan tjene til at f sat ny gang i drftelserne om sprgsmlet .
Desuden fortstter arbejdet med at prve at finde hensigtsmssige tekniske lsninger , hvad angr overfrsler af disse varer inden for Fllesskabet , og der er gjort en rkke fremskridt .
<P>
Til trods for de vanskeligheder , vi har haft med at komme videre med nogle af disse kritiske sprgsml s hurtigt , som vi havde hbet , vil jeg gerne understrege , at analysen , der taler for et behov for en omlgning af den europiske forsvarsrelaterede industri og for etableringen af et flles marked for forsvarsrelaterede produkter , stadig er lige s gyldig , som den altid har vret .
Den er endog endnu mere relevant af mindst to grunde .
Det er for det frste udviklingen af den europiske sikkerhedspolitik og forsvarspolitik og for det andet oprettelsen af multinationale forsvarsrelaterede selskaber .
Den europiske forsvarsrelaterede industris konkurrenceevne er meget vigtig for den vordende europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks trovrdighed .
Kommissionen forventer derfor , at regeringerne i hjere grad anerkender vigtigheden af en holdningsndring for at f sat en stopper for politikker og praksiser , der forsger at forhindre europiske forsvarsrelaterede selskaber i at samarbejde mere effektivt .
<P>
En sdan holdningsndring hos medlemsstaterne kunne gre det muligt for Kommissionen at bidrage mere effektivt til etableringen af det europiske forsvarsmaterielmarked ved at udve sin kompetence og til etableringen af det flles marked for forsvarsrelaterede produkter , handel med tredjelande m.v. Kommissionen har sledes til hensigt - og det var det sprgsml , som jeg besvarede positivt , hr . Brok - at gennemg og ajourfre handlingsplanen for at tage hensyn til nye udviklinger .
<P>
Derudover forflger Kommissionen mlet om at fremme en strre konkurrenceevne for Europas forsvarsrelaterede industri i tt samarbejde med reprsentanter for de nationale myndigheder og industrier .
<P>
Hr . Brok nvnte ligeledes sprgsmlet om standardisering .
Et vigtigt initiativ i denne henseende er vores bestrbelser p at ge bevidstheden om standardiseringssprgsmlenes betydning for de europiske forsvarsrelaterede industriers effektivitet og konkurrenceevne og p at undersge muligheder for og indledning af en eventuel reform af standarderne p forsvarsmaterielomrdet .
Ved denne lejlighed blev der peget p den europiske standardiseringsorganisation CEN som det ideelle forum til gennemfrelse af denne bestrbelse i form af en hndbog for standarder og procedurer for forsvarsmaterielstandarder , som - nr den er p plads - kan tilbyde strre gennemsigtighed , forbedre interoperabiliteten , harmoniseringskravene og omkostningseffektiviteten i forbindelse med indkb .
<P>
I en overskuelig fremtid fr to igangvrende processer os til at fle os fortrstningsfulde ved , at effektive lsninger endelig kan vre inden for rkkevidde .
Det er fremgang med EFFU , der baner vejen for en harmonisering af eftersprgslen i Europa efter forsvarsmateriel og parallelt hermed den gradvise anerkendelse af behovet for at harmonisere regler og bestemmelser , der berrer industriernes konkurrenceevne , nr de er blevet omlagt .
<P>
Som kommissr Patten nvnte , anerkendes disse udviklinger i STAR 21-initiativet . Den strategiske revision af luft- og rumfartsindustrien for det 21. rhundrede foregr for nrvrende .
STAR 21 tager sigte p at ge forstelsen for luft- og rumfartsrelaterede sprgsml i Europa og stte gang i noget , der vil sikre , at Europas luft- og rumfartsindustri kan komme til at spille en fuld rolle i Europas fremtid .
Dette initiativ bringer hjtstende reprsentanter fra industrien sammen med Kommissionen , Rdet og ogs med Europa-Parlamentet , som det blev nvnt her i dag med deltagelse af hr. von Wogau og hr . Westendorp y Cabeza , der er formand for Udvalget om Industripolitik .
<P>
Jeg hber , at denne rapport , som vi vil forelgge i juli , vil give et yderligere skub til vores bestrbelser p at f en strk og konkurrencedygtig europisk forsvarsrelateret industri .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre medlemmer af Kommissionen , mine damer og herrer , jeg mener , at der er god grund til at vre tilfreds p det forsvarspolitiske omrde : Vi har et kapacitetskatalog , en Militrkomit og en Militrstab , og vi sger komplementaritet med NATO , men jeg mener ogs , at der er grund til at tro , at der stadig er langt igen .
<P>
I den forbindelse mener jeg , at vi er vidne til et hidtil uset politisk og militrt overherredmme fra USA ' s side .
Hvis vi tnker p , at USA i dag reprsenterer ca . 4 % af verdens befolkning - det siger jeg med beundring - og er i stand til at producere 30 % af alle varer og tjenesteydelser , at Kina med et fem gange strre areal og med en mange gange strre befolkning kun er i stand til at producere 3 % , og hvis vi tnker p , at Ruslands produktion er faldet s meget , at den er lavere end Schweiz ' , og hvis vi husker de tal for forsvarsbudgetter , der er blevet opgivet her , ser vi tydeligt , at der er et stort misforhold .
<P>
Hr. rdsformand , reprsentanter for Kommissionen , jeg vil stille et sprgsml , som rkker lidt lngere ud i fremtiden .
Hvis konventet , der arbejder med Europas fremtid , til sin tid forelgger en grundtraktat , vil jeg gerne vide , hvilken plads forsvarspolitikken ville f i den traktat , og , hr. rdsformand , om det ville vre en politisk illusion at forestille sig en sikkerheds- og forsvarspolitik - som kommissr Patten sagde for et jeblik siden - under frste sjle , der rkker ud over konfliktforebyggelse og krisestyring , og som kunne betyde , at Europa fik en vgt p den internationale scene , der svarede til dets konomiske , finansielle og industrielle vgt .
<P>
Rdsformanden har talt om bekmpelse af terrorismen , og det er indlysende , at da friheden blev angrebet under grusomhederne den 11. september sidste r , var det helt tydeligt , at begreberne sikkerhed , forsvar , diplomati , handel , kultur og religion i nutidens globaliserede verden hnger sammen , og at der skal skabes en flles bevidsthed om , at alle skal reagere ens p terrorfnomenet , der rammer os alle lige meget .
<P>
Derfor mener jeg , at det er helt ndvendigt at vre enig i de vurderinger , der er blevet fremfrt her om de normale retsstatslige elementer til bekmpelse af terrorisme , og i ndvendigheden af at koordinere de informationsinstrumenter , vi rder over , og instrumenterne til bekmpelse af truslen om ABC-krig .
<P>
En sidste bemrkning , hr. rdsformand , om de observationer , der er gjort her , og som hr . Patten har udtrykt s glimrende , for nr vi gr fra de humanitre krav til tallene , er det , som om vi gik fra lyksalighederne til regnskabsbgerne .
Jeg mener , at vi m vre klar over , at hvis vi nsker en forsvarspolitik , er det ndvendigt at betale for den , og at det er vigtigt , hr. rdsformand , at forene offentlighedens nsker om et EU , der er til stede p den internationale scene , med ndvendigheden af ikke at ptage os for store udgifter , for de er tilsyneladende ikke srlig populre i vores offentlighed .
Derfor er det vigtigt - og dermed slutter jeg , hr. formand - ikke at forveksle adjektivet med substantivet , det underordnede med det overordnede og billedets skygger med billedet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik begynder langsomt at tage form .
Gode hensigter omsttes i stadig mere konkrete aktiviteter , og udviklingen af den hurtige udrykningsstyrke skrider stt frem .
Den frste indsttelse af den kan forhbentlig finde sted i Makedonien .
Ikke desto mindre er det stadig en besvrlig opgave at samle en militr styrke p omkring 2.000 mand , idet EU endnu ikke kan undvre NATO , og det skaber temmelig mange problemer .
Egentlig er samarbejde med NATO udmrket , fordi vi s hurtigere kan vre operationelle , men det er ogs en komplicerende faktor , som det fremgr af samtalerne med Tyrkiet .
P lngere sigt skal EU strbe efter fuldstndig autonomi , nr det glder indsttelse af den hurtige udrykningsstyrke .
Udvikling af den endnu manglende militre kapacitet er derfor presserende .
EU er ikke NATO , og NATO er ikke FN .
Vi m ikke bytte om p rollerne .
EU strber ikke efter at vre en organisation for kollektivt forsvar .
EU er ikke en militr supermagt , og EU prioriterer en multilateral mde at gribe internationale problemer an p gennem FN og andre internationale organisationer .
<P>
I den forlbne tid er pfaldende forskelle kommet frem i lyset mellem EU og USA .
Disse er i hj grad konsekvensen af forskellige sikkerhedsopfattelser .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er faktisk udtryk for Europas historie i de sidste 100 r .
Samarbejdsmodellen kommer i frste rkke .
Det militre instrument lgges der meget mindre vgt p end i USA , og det er ikke kun , fordi EU ikke har status af en militr supermagt .
Vi har indset den relative vrdi af instrumentet og lgger derfor meget strre vgt p anvendelsen af civile midler ssom diplomati og konomisk samarbejde .
Det er ikke uden grund , at konfliktforebyggelse og konfliktlsning er blevet et vigtigt udgangspunkt for vores politik .
Udvidelsen af EU , men ogs Balkan-politikken er en konkret udformning af denne politik .
Det forklarer imidlertid ogs den fornyede vgt , der lgges p bekmpelse af fattigdom , og det er ikke kun en konsekvens af den 11. september .
En sdan politik er af natur multilateral , og det forklarer ogs , hvorfor vi reagerer med afsky p Sharons militre fremfrd .
Vi ved af egne pinefulde erfaringer , at problemerne derved blot bliver strre .
<P>
USA ser i mange tilflde anderledes p tingene .
At have militr magt og eventuelt anvende denne er det vigtigste .
Om ndvendigt gr vi det alene , kan man hre , at de siger .
Et eksempel herp er USA ' s opfattelse af vbenkontrol , og et andet eksempel er den truende holdning over for Irak .
Vi sttter naturligvis bestrbelserne p at stoppe spredningen af massedelggelsesvben , frst og fremmest i Irak .
Dertil har vi FN , og EU m hjlpe med at muliggre en politik .
Vi m bestemt ikke udelukke tvang , men det er ikke srligt nrliggende at anvende vold .
Der er opstet en slags unaturlig opgavefordeling mellem EU og USA .
Amerikanerne bruger deres militre overmagt og bestemmer dermed ofte politikken , mens EU ofte sidder tilbage med skaden . Sdan ser det i hvert fald ofte ud .
Det er p lngere sigt uholdbart .
For os er civil magt vigtigere end militr magt , og det skal vre kernen i den transatlantiske dialog .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Europa kan kun spille en hovedrolle p verdensscenen , hvis det er rede til at betale en hj pris for det .
Desvrre er dette stadig ikke tilfldet .
Europas egen afmagt frer til frustrationer og endda til bne ydmygelser som ved den seneste delegation til Israel .
Den politiske pris for en mere effektiv politik ligger i formindskelsen af den nationale medbestemmelsesret til fordel for en strre europisk enhed .
Handlekraftig udenrigspolitik kan ikke kun bero p konomisk styrke og gavmildhed med euro .
Mellemsten-konflikten beviser , hvor begrnset Israels vigtigste handelspartners og palstinensernes strste bistandsyders indflydelse er .
Uden opbygningen af et trovrdigt europisk forsvar er Europa stadig en lille bjffende hund , der fr lov at hoppe ved siden af den amerikanske buldog .
Den hurtige udrykningsstyrke er inden for disse rammer en ndvendig , men stadig langtfra tilstrkkelig forudstning for alle Petersberg-opgaver og bekmpelse af terrorisme .
Sammenlignet med den amerikanske militrmagt er Europa hele tiden bagefter . Uden en betydelig forhjelse af forsvarsudgifterne vil Europa ikke vre i stand til at formindske efterslbet .
Og hvis vi ikke vil det politisk , s m vi ogs acceptere konsekvenserne .
Det er p hje tid , at udrykningsstyrken bliver operationel .
I Makedonien ligger en god plan klar om samarbejdet mellem EU og NATO , som Tyrkiet kan tilslutte sig .
Grkenland lgger desvrre stadig hindringer i vejen .
Europa forbliver i hvert fald autonom i sin beslutningsproces .
Uden standardisering og rationalisering af midlerne kommer et europisk forsvar aldrig i stand .
National egoisme og kommercielle interesser har i for lang tid stet i vejen for udviklingen af en forsvarsindustri .
Hvis Europa , hr. formand , ikke er rede til at betale den politiske og finansielle pris for et trovrdigt forsvar , skal det holde op med at klage over sin ubetydelige rolle i verden . S bliver vi ved med at bjffe , selv om vi ikke bliver hrt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Lad mig begynde med at fremhve kommissr Pattens bemrkning om den afgrende rolle , som de civile aspekter af sikkerhed har .
I mellemtiden er vi i Parlamentet blevet vant til tilstedevrelsen af en forhenvrende general , hr . Morillon , men s vidt jeg ved , er det frste gang , vi konfronteres med rigtige generaler her i salen , eller i hvert fald hjtstende militrpersoner .
Mine herrer , hjertelig velkommen .
Men alligevel vil jeg gerne understrege , at sikkerhed for EU ikke kun , endda ikke frst og fremmest , er militr sikkerhed .
De civile aspekter af sikkerhed - det nvnte kommissren med rette - har igen gjort , at EU var succesfuld i Makedonien . Det havde intet at gre med militr styrke .
Det havde heller intet at gre med at bjffe , hr. van den Bos .
Det havde at gre med en god blanding af civile og militre elementer .
Det forklarer EU ' s succes i Makedonien , og den vej vil jeg gerne fortstte .
<P>
Hvad angr Makedonien , ved vi alle sammen , at EU gerne ville ivrkstte sin frste store aktion .
Det sttter jeg kraftigt , men vi ved ogs , at der i den sammenhng stadig er store problemer med det ndvendige samarbejde mellem EU og NATO .
Vi ved , at der er en aftale mellem Det Forenede Kongerige og Tyrkiet , som ganske vist ikke fortjener nogen sknhedsprmie , idet Grkenland i jeblikket som det eneste land spnder ben .
Jeg vil derfor appellere indtrngende til Rdet , til rdsformanden , om i den kommende tid at gre alt for at srge for , at det frste forsg ikke frer til den frste store fiasko .
Jeg gentager , at den aftale , der er , ikke fortjener nogen sknhedsprmie , men grkerne skal tvinges til at tilslutte sig den , fordi det faktisk ville vre en fiasko , hvis vi ikke kunne ivrkstte vores frste aktion p grund af intern uenighed .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer betydningen af flles europiske planer , nr det drejer sig om forsvarsinvesteringer .
I jeblikket konfronteres vi i Nederlandene med de problemer , der opstr , nr en individuel medlemsstat skal foretage store investeringer i nyt militrt udstyr .
For Nederlandenes vedkommende drejer det sig om opflgningen af F16-flyene .
Det viser sig at vre nsten umuligt at vurdere det ordentligt .
Og her taler jeg ikke om fordelene ved amerikanske og europiske fly .
Der m samarbejdes p europisk plan , ellers investerer vi i ting , som vi har haft lnge , og s har vi , nr det virkelig glder , for f penge tilovers til at investere i ting , som vi faktisk har brug for .
Mange tak .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg takker hr . Trillo og vrdstter hans og kommissrernes bidrag , som har vret meget oplysende .
<P>
Jeg mener , at nr man opbygger Europa som et projekt , der giver anledning til forventninger og illusioner , er det helt uomgngeligt at anerkende , at det er ndvendigt med en sikkerheds- og forsvarsdimension .
Der er imidlertid tre aspekter , som jeg ikke er enig i , og som kan vre afgrende :
<P>
For det frste mener jeg , at det er hensigtsmssigt at f et forsvarsbegreb , der er baseret p delt sikkerhed . Det er f.eks. rigtigt , at der skal reageres p terrorisme , men den militre reaktion er ikke tilstrkkelig , hvis den ikke er baseret p ret - i dette tilflde folkeretten - og p eliminering af de rsager , der kan fre til vanvid som det , der fandt sted den 11. september .
Derfor er det vigtigt , at begrebet delt sikkerhed bliver et grundlggende element i det forslag .
<P>
For det andet mener vi , at det er forkert at bruge al vores energi p at gre NATO til den paraply , vi beskytter os under , og ligeledes p det srlige samarbejde med USA .
Jeg mener , at den holdning forhindrer os i at udvikle den selvstndige , uafhngige og effektive sikkerheds- og forsvarspolitik , som Europa har brug for .
<P>
Det hnger sammen med det tredje aspekt , nemlig den rolle , som EU nu og i fremtiden burde spille med dets opfattelse af forsvar og sikkerhed , som ville vre fremme af fred , fremme af forskellige forbindelser i verden og derfor en opfattelse af FN og folkeretten som de eneste ledetrde for EU ' s optrden .
Dette aspekt har rdsformanden enten forbiget i tavshed eller ikke taget nok i betragtning , og jeg mener , at det vil vre hensigtsmssigt at tage det op igen , for hvis vi ikke baserer os p folkeretten eller den internationale legalitet , begr vi efter min mening en fejl .
Dette er netop et af de mest afgrende aspekter i jeblikket for at indfre fornuft , rationalitet og et solidaritetsbegreb i konflikten i Mellemsten .
<P>
P det omrde ville det i betragtning af de instrumenter , som vi ville mangle , vre hensigtsmssigt at genoprette OSCE-begrebet for at garantere sikkerheden i Europa og kun rette opmrksomheden mod det , som bde kommissr Patten og andre talere har sagt , nemlig ndvendigheden af at overskride det nuvrende budgetloft , for det er umuligt at gre fremskridt nok inden for forsvarsindustri , koordination og samarbejde med Unionens usle budgetter .
<P>
Endelig vil jeg nvne betydningen af den parlamentariske demokratiske kontrol , som bde Europa-Parlamentet og de forskellige nationale parlamenter udver .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , i denne debat synes det , efter at vi har hrt Rdets og Kommissionens erklringer , som jeg takker for p grund af deres kvalitet og relevans , passende at minde om , at EU i sine traktater fortsat hverken har en bestemmelse om gensidig militr bistand svarende til den , der findes i NATO og WEU , eller srlige ordninger om vbensamarbejde .
<P>
Hvad angr Europa , er disse forhold som bekendt omfattet af Bruxelles-traktaten , revideret for WEU ' s skaldte restfunktioner .
Hertil skal fjes , at vi alle siden den 11. september er kommet til klarhed over , at der m et nyt forsvarsbegreb til , som forener indre og ydre sikkerhed .
Vi m nu vre i stand til imdeg fjender , der selv om de ikke rder over en hr , bringer landenes og borgernes sikkerhed i fare , uden at det traditionelle forsvar kan stille noget afgrende op herimod .
<P>
I den globaliserede verden , som vi lever i , kommer politik , diplomati , efterretningsoplysninger , indre sikkerhed og forsvar til at supplere hinanden , hvis vi skal kunne imdeg disse nye trusselscenarier .
Sikkerhed er blevet et globalt og udeleligt begreb , forskelligt fra de traditionelle opfattelser .
EU og dets medlemsstater m derfor rationalisere deres militre kapacitet og vbenproduktion , ligesom de m styrke det diplomatiske , efterretningsmssige samt rets- og politimssige samarbejde i en gte synergi mellem national og overnational politik .
Hvad angr forbindelserne med NATO , mener vi , at udviklingen af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik m foreg i et partnerskab med NATO .
EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitiske styrke ligger netop i samarbejdet med NATO og ikke en farlig og nyttels fristelse om en eller anden slags konkurrence med denne organisation .
<P>
Til slut et par ord om den parlamentariske kontrol med den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , der som bekendt sker p to planer : det europiske , varetaget af Europa-Parlamentet med hensyn til den civile kriseforebyggelse og -styring , og det nationale med hensyn til den militre samme , hvor det er de nationale parlamenter , der tager sig af kontrollen .
Dette sprgsml har for nylig vret genstand for debat og beslutningstagning her i Parlamentet .
Det er sledes helt relevant at opfordre til tttere forbindelser og strre udveksling af oplysninger mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter med hensyn til den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , s de forskellige parlamentariske organer kan udfre deres demokratiske kontrol p en bedre og mere hensigtsmssig mde .
<SPEAKER ID=152 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , nationer har magtmidler som politi , mnt og militr .
Nr EU nu vil rde over disse magtmidler , er det ikke begrundet i praktiske rsager .
Grnseoverskridende kriminalitet kunne bekmpes gennem Interpol .
I stedet skal Europol vre startskuddet til det europiske FBI .
Kernen i mntunionen er ikke flles penge til international handel , men forbuddet mod nationale valutaer , hvilket vil fre til en flles konomisk regering .
Og formlet med den hurtige udrykningsstyrke ( Rapid Reaction Force ) er ikke alene fredssikring , for det kan man gre gennem FN og OSCE .
Den slet skjulte dagsorden er nsket om et egentlig flles militr , som med tiden kan aflse NATO .
EU skal vre en stat med flles politi , mnt og militr .
<P>
Min gruppe har en anden vision for Europa .
Vi nsker et demokratiernes Europa , hvor selvstndige lande samarbejder om alt det , vi ikke kan styre hver for sig , men vi nsker ikke EU udbygget til en ny supermagt med et supermagtsmilitr .
EU er verdens strkeste handelsblok .
Vi har stormagter med en fortid som kolonimagter .
Det er ikke sikkert , at folk andre steder i verden ser lige s fredeligt p os , som vi selv gr .
Ogs for fredens skyld er det bedre , at vi njes med FN , OSCE og NATO i stedet for at bygge en ny militrmagt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand for Rdet , hr. formand , kre kommissrer , der skal ikke fremsttes tom snak .
Den triste konklusion , som vi kan drage , er , at p trods af nogle f positive signaler , som beslutningerne om at gennemfre det satellitbaserede navigationsprogram Galileo og inden 2008 at bygge militrtransportflyet A 400 M efter endelse og vanskelige forhandlinger , er det ikke lykkes konkret at opbygge det europiske forsvar , og det forbliver oftest kun p det sproglige plan eller p udvalgsplan .
<P>
Hvis det ikke gr srligt godt med det europiske forsvar , skyldes det , at fremgangsmden med variabel geometri ikke anvendes korrekt , som ellers gr det muligt for de lande , der har besluttet sig til at gre noget , at fastlgge de flles strategiske interesser og derfra at beslutte , hvilke foranstaltninger der skal trffes .
<P>
Denne fejlslagne fremgangsmde medfrer , at vi stadig ikke rder over vsentlige elementer , der opfylder vores flles forsvarsbehov .
Vi har stadig ikke et europisk vbenagentur .
Srligt p nuvrende tidspunkt , hvor luftflderne af kampfly er ved at blive fornyet over det meste af verden , vil europerne st over for denne afgrende udfordring med drlige betingelser og under kaotiske forhold over for de beslutsomme og innovative amerikanske rivaler .
Vi har ikke noget program for antimissilforsvar . Den europiske politik p dette omrde bestr i at gre opmrksom p det amerikanske forslag .
Endelig er de bevillinger , der er afsat til forsvaret , blevet reduceret overalt , undtagen i Storbritannien .
I lbet af de sidste 10 r har forsvarsbudgetterne vret en tilpasningsvariabel for de fleste af vores regeringer . Bde nedgangen i antallet og den procentmssige nedgang er vsentlige .
<P>
Chokket over begivenhederne den 11. september og den kendsgerning , at det er ndvendigt at bekmpe terrorismen nrmest permanent , har ikke foranlediget de europiske ledere til at tage det ndvendige skridt , hvilket er underligt , eftersom vi er lige s udsatte .
Det er dog p tide en gang for alle at stoppe den tomme retorik om fredsdividender .
Vores lande skal for at kunne modst de nye trusler ikke spare p en indholdsrig argumentation om deres bestrbelser p forsvarsomrdet .
Opgaven vil p visse omrder blive meget vanskeligere , end vi er vant til i Europa , og for at fuldfre den krves der modige politikere .
Det er mske ikke uvsentlig at nvne i disse valgkamptider i flere medlemslande .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , i lbet af de sidste 10 r er den europiske offentlige opinion efterhnden blevet klar over , at det er ndvendigt at give EU en selvstndig forsvarskapacitet for at gre det muligt for Unionen at f betydning i internationale sammenhnge og at f den politiske betydning , som den burde have med dens moralske autoritet og konomiske styrke .
EU , der ikke deltog i lsningen af krisen i Jugoslavien og ikke var i stand til at tale med n samlet stemme i den forbindelse , som i Kosovo var involveret i en krig , hvis forlb viste , at den ikke kunne lses uden amerikanske midler p en rkke vsentlige omrder , er i dag ikke synlig p den internationale scene hverken i Afghanistan eller i Mellemsten , eftersom den ikke p s kort tid har kunnet lse de vsentligste problemer , og srligt fordi den manglede den vilje , der var ndvendig for at kunne stille midler til rdighed .
<P>
Hr. kommissr Patten , vi vil ikke anmode om en budgetstigning p 14 % , men det er allerede to r siden , vi vedtog vores kollegas , fru Lalumires , initiativbetnkning om et forsvar , hvor Europa-Parlamentet vedtog en meget vsentlig artikel , der opfordrede regeringerne i medlemslandene om ikke p forhnd at tilsidestte tanken om en forgelse af budgetmidlerne , eftersom denne forgelse kan blive ndvendig for Unionens trovrdighed .
Man kan konstatere , at denne opfordring ikke har haft nogen betydning , og med undtagelse af Storbritannien har de europiske ledere med sindsro fortsat den regelmssige nedskring af deres bestrbelser p forsvarsomrdet og har sledes fjernet enhver trovrdighed ved den vilje , som de skilter med .
<P>
EU bliver i forbindelse med USA ' s betydelige bestrbelser efter chokket den 11. september nu stillet til ansvar , og enten accepterer EU , at USA egenhndigt klarer de militre problemer , idet EU forpligter sig til fortsat at drfte fredsproblemerne med USA i strre eller mindre grad og sledes i henhold til hr . Wiersma , hr .
Lagendijk og hr . Bonde at have samme rolle som athenerne i oldtidens Rom , eller ogs beslutter det sig endeligt til ikke blot at anvende pengene bedre ved at forene dets bestrbelser , der indtil nu har vret spredte , men ja , hr. kommissr Patten , ogs til at anvende flere penge .
Ved endnu en gang at fremhve denne vanskelige beslutning tror jeg ikke , det er forgves at minde om , at de teknologier , der er udviklet indtil nu vedrrende vben , altid har en bagside , og at de derfor har en betydning for alle de civile og militre kapaciteter i den europiske industri .
Ja , der m gives frsteprioritet til opbygningen af en gte europisk vbenindustri , som frst og fremmest br , De har nvnt det , hr. kommissr og hr. rdsformand , f tildelt et flles europisk budget , der prcist er bestemt til forskning og udvikling .
Hr. rdsformand , hvad mener De om det forslag , som hr . Bayrou , der stiller op til det franske prsidentvalg , har stillet om hurtigst muligt at bevilge dette budget 0,5 % af bruttonationalproduktet i hver enkelt medlemsstat ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , kommissr Patten udfordrede os til at prve at begrunde et krav om en forgelse af forsvarsudgifterne for vores vlgere .
Han har ret , nr han siger , at det ikke ville vre srlig populrt .
<P>
Men n ting , vi kunne have , er meget mere effektive forsvarsudgifter .
I Kosovo lrte vi , at vi , mens vi bruger 60 % af , hvad amerikanerne bruger , kun fr 10 % s meget for pengene , som USA gr .
Jeg ville som skatteyder gerne vide , hvad det er , vi i s fald bruger vores penge p .
Svaret p dette sprgsml er spild , ineffektivitet og overlapning , og det er det sprgsml , vi br se p .
Det er Kommissionens opgave at gre noget ved dette .
I sine meddelelser fra 1996 og 1997 syntes Kommissionen villig til at gre det .
Men hvor Santer-Kommissionen var rede til hvad som helst , er den nuvrende Kommission krbet sammen bag sine barrikader , fordi den er bange for at konfrontere medlemsstaterne med dette sprgsml , og den har herved forfejlet sit ansvar , nr det glder om at forsvare traktaterne .
<P>
Kan kommissr Liikanen bekrfte over for mig , at Domstolens domme i sag C-70 / 94 og sag C-83 / 94 giver Kommissionen bemyndigelse til at gre indsigelse mod medlemsstaternes fortolkning af artikel 296 , som de har taget som en blankofuldmagt , hvilket ikke er , hvad Romtraktaten tilsigter ?
Vi nsker , at Kommissionen bevger sig fremad .
Jeg bifalder det , kommissr Liikanen har sagt , men jeg vil se hurtigere fremskridt .
Vi kan ikke sende vores tropper i kamp , medmindre vi har kapacitet til at sttte dem .
<P>
Som George Robertson har sagt , er det at vre rede til kamp ligesom en graviditet : enten er man det , eller ogs er man det ikke !
Som den spanske forsvarsminister sagde , kan vi ikke komme videre ved at bruge en tredjedel af vores kapacitetskrav .
Hvorfor kun en tredjedel ?
Vi m gre brug af hele kapaciteten , hvis vi mener det alvorligt med en europisk forsvarsidentitet .
S jeg nsker at se denne dagsorden drevet fremad .
Vi har brug for en person med ansvar .
Sagt i fodboldsprog har vi brug for en Roy Kean til at drive dagsordenen fremad for at sikre , at vi har den kapacitet , vi har brug for .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker ministeren for hans yderst interessante indlg og for hans sttte til , at der nedsttes et ministerrd inden for en forsvarsdannelse .
En ting , der undrer mig , er , hvad der er den njagtige status af det udkast til aftale , der er formidlet mellem Storbritannien , USA og Tyrkiet , mellem EU og de europiske NATO-medlemmer , der ikke er medlemmer af EU .
Til trods for , at udkastet til aftale stadig er omgrdet med stor hemmelighedsfuldhed , lste jeg det meget omhyggeligt .
Det forekommer mig at vre en tro gengivelse af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Nice om , at ikke blot EU ' s , men ogs Tyrkiets sikkerhedsinteresser br garanteres af den hurtige udrykningsstyrke .
Udkastet til aftale gr det muligt for Rdet at beslutte at opfordre Tyrkiet til at spille en rolle i de tilflde , hvor der ikke er brug for NATO-faciliteter .
Det forekommer ikke mig at udgre en trussel over for EU ' s selvstndighed .
Jeg ville vre meget taknemmelig for en klar forklaring p , hvad det egentlige problem er i Rdet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml , som vedrrer de to politikker , der bliver forhandlet om denne eftermiddag . Det drejer sig om den problematik , der er forbundet med brugen af vben og ammunition med forarmet uran .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at Europa-Parlamentet den 15. januar 2001 vedtog en beslutning om at opfordre til vedtagelsen af et moratorium for brugen af disse vben og ammunition .
Den 27. marts 2002 offentliggjorde FN ' s miljprogram resultaterne af en undersgelse af seks omrder i Serbien og Montenegro , hvor der under Balkan-krigen i 1999 har vret anvendt ammunition med forarmet uran .
Undersgelsen bekrfter en generel forurening af fem af de seks berrte omrder . P to af stederne bemrkede man partikler af forarmet uran i luften .
Resultater fra mlinger viser , at stv fra forarmet uran i vid udstrkning blev spredt i miljet efter brug af disse former for ammunition .
<P>
Selv om FN ' s miljprogram betragter niveauet for den radioaktive forurening som lavt , forholder det sig dog stadig sledes , at denne forurening er bevis p , at brug af vben og ammunition med forarmet uran naturligvis skader militrfolkene , men ogs civilbefolkningerne uden tvivl for flere generationer .
<P>
Selv om der ikke er nogen officielle informationer , der bekrfter det , er der i dag flere ting , der bekrfter teorien om , at en meget stor del af Afghanistan , der blev bombet massivt , er blevet forurenet af forarmet uran , bl.a. forsvarsminister Rumsfelds erklring , hvori han nvnte et forurenet omrde , de pakistanske videnskabsmnds bekymring og srligt bekrftelsen af brugen af fjernstyrede bomber med tryklegemer af meget tykt metal , der sikkert var forarmet uran .
<P>
Iflge vores informationer ivrkstter FN ' s miljprogram i de kommende uger en undersgelse om krigens indvirkning p miljet .
Jeg har dog stadig nogle sprgsml til Rdet : Ptnker Rdet at trffe srlige foranstaltninger til beskyttelse af tropperne og de humanitre udsendinge i Afghanistan ?
Hvad mener Rdet om brug p lang sigt af denne type ammunition og vben , vel vidende at det drejer sig om vben , der ikke kan skelne , og som bde rammer civilbefolkninger og militret ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">

Hr. formand , endnu en gang tales der om en flles forsvars- og sikkerhedspolitik for at f et tttere samarbejde mellem EU og NATO , uden at de ansvarlige definerer den modstander , der gr den foreslede organisering og stigning af den militre udrustning ndvendig .
<P>
For Grkenlands Kommunistiske Parti og andre pacifistiske krfter i Grkenland er det tydeligt , at denne politik ikke tjener freden .
Det er en politik , der betyder indgreb , hovedsageligt militre , mod folkeslagene snart under pskud af at ville forsvare menneskerettighederne , snart under pskud af at ville bekmpe terrorismen , selv den , som aggressorerne selv skaber eller sttter , men altid til fordel for storkapitalen . Mlet er at dele markederne endnu en gang til fordel for de strkeste .
Men lad os vre rlige . Til det forml anvendes terrorangrebet den 11. september i s provokerende grad , at man m stille sprgsmlet , hvem der var de virkelige bagmnd bag det .
<P>
Det er grunden til , at denne politik ikke fr vores sttte , de pacifistiske krfters sttte , der drmmer om en anden verden , diametralt modsat den nuvrende , der desvrre mere og mere bliver styret af jungleloven .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , den kombinerede behandling af EU ' s forsvarspolitik og forsvarsindustrien er megetsigende .
Der foreligger ganske vist to srskilte beslutningsforslag , men forbindelsen mellem de to opretholdes kunstigt .
<P>
Jeg vil gerne opfordre til , at de to temaer kobles fra hinanden .
Forsvarspolitikken kan der tales fornuftigt om i EU-regi .
Det kan ikke skade at koordinere nationale forsvarsbestrbelser , helst i strre sammenhng i NATO-regi .
Men medlemsstaterne er i sidste instans ansvarlige .
<P>
En forudstning for en europisk forsvarspolitik er dog , at der er enighed om en strategisk plan .
Det drejer sig efter min opfattelse ikke om headline goals og opstilling af vage scenarier .
Hvad vil Europa nu egentlig med sin forsvarspolitik ?
Hvilke konkrete trusler er der , og hvordan skaber vi et passende svar ?
Indtil nu er Rdet stadig et enigt svar skyldigt .
<P>
At indg aftaler p europisk plan om forsvarsindustri forekommer mig ikke at vre fornuftigt .
Argumentet om , at det ville vre en fordel for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , er ikke holdbart .
Det ser ud , som om det udelukkende drejer sig om store industriers interesser her .
I praksis fremstilles forsvarsmateriel ofte ved hjlp af joint ventures . Disse er ikke begrnset til det europiske kontinent .
<P>
Desuden er den europiske industri i jeblikket ikke srlig enig .
De individuelle medlemsstaters interesser vejer tungt .
Europiske projekter forlber generelt ikke uden problemer .
Det er derfor et sprgsml om , hvad der i sidste instans er bedst for den militre kapacitet , som nu er temmelig begrnset - europisk materiel eller andet materiel ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , at opdele verden i godt og ondt er ikke nogen konstruktiv definition for en aktiv fredspolitik , isr ikke da definitionen af godt og ondt foretages ensidigt ud fra de forskellige interesser .
Enhver militr konflikt har en forhistorie .
Man m f.eks. ikke glemme , at Taleban-styret i Afghanistan er blevet stttet og fremmet af multinationale olieinteresser . Det var almindeligt kendt .
<P>
Allerede dengang ville det have vret vigtigt at pege p de risici , som var resultatet af denne sttte .
Nr USA nu truer med at ville angribe Irak og muligvis ogs andre stater som Iran og Nordkorea , er det en enormt farlig leg , som hurtigt kan komme ud af kontrol .
Her m EU strkere end hidtil optrde som forsvarer for folkerettens vrdinormer . Det krver en hj grad af civilcourage og uafhngighed .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , nr vi i dag i denne debat ogs taler om de industrielle aspekter af den europiske forsvarspolitik , er det en vigtig begivenhed .
Vi br huske , at EU ' s fdre ikke grundlagde EU , fordi de ville samarbejde konomisk , men at den vigtigste opgave skulle vre at sikre freden , og at der allerede i rene 1952-1954 forel et projekt til en europisk forsvarspolitik .
Det er rigtigt , at vi i dag tager denne trd op igen .
<P>
Kommissr Patten har udfordret os .
Han har spurgt os , om vi ville sttte , at der bruges 14 % mere p forsvaret , sdan som det er tilfldet i USA .
Jeg vil imidlertid gerne stille et andet krav frst , nemlig kravet om , at vi anvender de penge , som vi i forvejen bruger p forsvaret , mere fornuftigt , at der ikke fres 15 forskellige politikker p dette omrde , men at man derimod udnytter de synergieffekter , der kan komme af , at vi samarbejder p dette omrde .
<P>
Hertil hrer , at reglerne for det indre marked i hjere grad skal anvendes p dette omrde .
Der findes fornuftige undtagelser , men disse undtagelser anvendes for meget , og derfor m vi srge for , at reglerne anvendes i strre omfang .
Nr 15 forskellige nationer samarbejder i sidste ende , krver det p dette omrde ogs en vis standardisering , fordi man ellers vil f meget store kompatibilitetsproblemer .
P det civile omrde har vi udviklet metoder i forbindelse med standardiseringen , som ogs kan vre nyttige i denne sammenhng , srligt med henblik p den duale anvendelse .
<P>
Endelig br vi gre os klart , at det vigtigste pilotprojekt p dette felt er den kriseinterventionsgruppe , som blev besluttet i Helsinki .
Sprgsmlet er , om EU inden for en overskuelig horisont virkelig skal ptage sig ledelsen i Makedonien .
Jeg mener , at det er et sprgsml , vi br undersge meget omhyggeligt .
Her m vi ikke forhaste os .
Vi m ikke komme i en situation , hvor vi bliver presset fra en eller anden side , for denne indsats vil som Europas frste indsats vre af allerstrste betydning for os .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , jeg glder mig frst og fremmest over Deres tilstedevrelse her i dag , hr. minister .
Hvert formandskab har gjort det til en vane at modtage forsvarsministrene , hvilket er et virkeligt fremskridt .
Jeg nsker ligeledes at lyknske Dem med , at De vil gennemfre FUSP efter Deres devise om " mere Europa " .
I den forbindelse gr jeg opmrksom p , at FUSP er meget populr , eftersom mere end 70 % af den offentlige opinion i henhold til undersgelser fra Eurobarometer nsker en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik under forudstning af , at den er trovrdig .
Ligeledes lyknsker jeg Dem med iden om at arbejde med indfrelsen af en Middelhavsdimension i FUSP .
<P>
Ud over disse positive punkter vil jeg ogs stille Dem to sprgsml , hvor det frste drejer sig om , hvad det spanske formandskab gr for at fremskynde forhandlingerne mellem EU og NATO for at overvinde modstanden i en rkke lande .
Hr. minister , De nvnte dette punkt .
Kan De njagtigt sige , hvor langt De er kommet i dag ?
Har De overvejet NATO ' s fremtid og de eventuelle konsekvenser af ndringerne af NATO for vores europiske sikkerheds- og forsvarspolitik i betragtning af de seneste holdninger fra vores amerikanske venner , Ruslands henvendelser og de begivenheder , der har fundet sted siden den 11. september ?
<P>
Mit andet sprgsml er dels til ministeren , dels til kommissren .
Det drejer sig om flgerne af den 11. september , som bde angr Kommissionens civile midler som de militre midler , der henhrer under Rdet .
Hr. minister , De nvnte bekmpelsen af terrorisme , men De har ikke stillet sprgsmlet om , hvorvidt vores FUSP , som den er fastlagt i henhold til Rdets mder i Kln og Helsinki , er tilpasset til denne nye kamp .
Kan man stole p vores FUSP ? Ikke kun i forbindelse med Petersberg-opgaverne , men ogs til bekmpelse af terrorisme .
Skal hele vores holdning eller i det mindste en del af vores holdning ikke tages op til fornyet overvejelse og i bekrftende fald hvilke ?
Er det spanske formandskab klar til at overveje dette p ny .
Jeg mener , at vi har brug for det .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins (PPE-DE).">
Hr. formand , princippet om europisk samarbejde inden for forsvarets materielforsyning er veletableret .
Jeg har vret vidne til mange projekter i min egen region ssom Tornado , Eurofighter , ja , endog Airbus og deraf afledte produkter .
Ja , jeg var endog i et tidsrum minister med ansvar for Aerospace og derfor ogs for Airbus , s jeg er en af dem , som er meget ivrige efter at se A 400 M komme op at flyve s snart som muligt .
<P>
Det nordvestlige England har mange dybe og langvarige forpligtelser i hele sin industri til at arbejde ved siden af kvalificerede og professionelle kolleger over hele EU .
Det har hb om f.eks. at deltage i Galileo-projektet i fremtiden , hvad enten det har en forsvarsrolle eller ej .
<P>
Det forsvarsindustrielle grundlag er overordentligt vigtigt for Unionen .
Af strategiske militre rsager naturligvis , men ogs p grund af den avancerede teknologi , som ofte ogs kan anvendes i det civile samfund og som bidrag til lokalsamfund i form af arbejdspladser , infrastruktur og indtjening .
Men der er spild .
Der er bevillingsoverskridelser , indkb uden tanke for prisen , forpligtelser uden for kontraktforhold - det , vi p engelsk kalder bestikkelse - og meget mere .
For at bruge militr jargon br flgende glde for forsvarsindustrierne : samarbejde , koordinering og omkostningskontrol .
<P>
Jeg og mange af mine kolleger i gruppen af britiske konservative er i princippet bekymrede med hensyn til EDSP .
Hvilken effekt vil kontrollen med og begrnsningen af vbeneksporten f.eks. have for medlemsstaternes suverne rettigheder ?
Hvad er det helt njagtigt , at Det Europiske Forsvarsmaterielagentur skal lave ?
Hvorfor skal der absolut gives prioritet til at opfylde EDSP ' s kapacitetskrav ?
<P>
Men generelt br disse ml hilses velkommen , og med lidt manvrering er jeg sikker p , at det vil fungere .
Jeg sttter disse brede ml .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede kommissrer , kommissr Patten sagde , at vi ikke skulle undervurdere de ikke-militre aspekter af den europiske udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er helt rigtigt !
Men p den anden side er det lige s rigtigt , som Elmar Brok og Gary Titley sagde , at vores militrudgifter er prget af stor ineffektivitet , isr set i et europisk perspektiv .
<P>
I dag hersker der - og det er ingen hemmelighed - i mange EU-lande usikkerhed og ligefrem kaos i indkbspolitikken .
Vi har brug for en kommitteret for forsvaret , som indsttes af Rdet og Kommissionen i fllesskab , isr for det militre indkbsvsen .
Han eller hun skal st til regnskab over for svel den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , alts hr . Solana , som kommissrerne Patten og Liikanen og udvikle en flles forsvars- og indkbsplan .
<P>
Det drejer sig ikke primrt , kommissr Patten , om gede udgifter til militrt isenkram , det drejer sig om en indbyrdes afstemt indkbspolitik i EU ' s medlemslande , som isr ogs skal vre egnet til det europiske forsvar .
Det er et sprgsml om sikkerhed , effektivitet og sparsommelighed .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ofte sagt , at EU er en slags konomisk kmpe , men en militr og politisk dvrg .
Omverdenen kunne i sin tid nppe tro p det .
Krigene i Jugoslavien har i sidste ende vist det meget udtrykkeligt for enhver , som ville vide det .
Hjtstende militrpersoner fra nsten hele den europiske NATO-sjle kommenterede i fjernsynet den kendsgerning , at JNA , den jugoslaviske forbundshr i oplsning , ville vre uovervindelig for os .
Det gav et overordentlig srgeligt billede af det , vi som EU og NATO-sjle er i stand til .
Heldigvis har vi lrt noget siden da .
Vi har lrt at skamme os over det , der er sket , og der er alligevel ogs klart gjort fremskridt .
Vi har endda mod til at ptage os visse opgaver og overtage dem fra amerikanerne .
Der tales om Makedonien og en specifik rolle for EU , netop i Bosnien .
<P>
Det gr alts fremad .
Modet til at fremme militre udgifter er imidlertid stadig ringe . Hr .
Patten sagde ogs , at der faktisk her i Parlamentet er meget bred sttte til en forhjelse af forsvarsbudgetterne , men man skal kunne lse pokkers godt mellem linjerne for at se , at det forholder sig sdan .
<P>
Endnu vigtigere er i virkeligheden det manglende resultat af vores bestrbelser .
Det blev for lidt siden vist , hvordan det kan vre .
Mange elementer spiller en rolle . Forskellig argumentation , nationale argumenter af mindre rationel karakter , det image , som taleren har , de konomiske og industrimssige fordele og alle mulige andre argumenter , som spiller en rolle , nr det glder forsvarsbestrbelser og indkb .
<P>
Faktisk har vi et stort behov for en europisk politik ud fra en klar opfattelse .
Det indser befolkningen tydeligt , sledes som fru Lalumires tal ogs viste , men som vi for lidt siden hrte , er det stadig langtfra populrt nogle steder .
Jeg tror , at vi skal fortstte med at agitere for det .
National suvernitet er en udmrket ting , som frst og fremmest tjener borgernes sikkerhed .
Hvis det ikke kan lade sig gre med ren adskillelse af national suvernitet , m vi lre at se det p en bredere baggrund .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , de herrer kommissrer , mine damer og herrer , rede medlemmer , en speciel , men vigtig side af den flles politiske sikkerhed og det flles politiske forsvar kommer til udtryk i forholdet mellem de europiske styrker , der er under opbygning , og NATO .
<P>

En side af dette forhold er , at NATO er den flles sikkerhedsorganisation , som Europa baserer sit forsvar p .
Det europiske forsvar har hverken til hensigt eller kan erstatte NATO i denne rolle .
Det er hvet over enhver tvivl .
<P>
En anden side er , at der ikke er nogen grund til , at de europiske styrker fr midler , som NATO allerede rder over , for det er undvendigt med dobbelte udgifter .
Jeg er ikke sikker p , at dette andet punkt er lige s holdbart som det frste .
Det synspunkt forudstter fuldstndig overensstemmelse og sammenfald i synspunkterne hos den europiske politiske ledelse og NATO ' s politiske ledelse , og der er ingen garanti for et sdant sammenfald .

Der er naturligvis ikke nogen , der kan forestille sig en modstning , en fjendtlig indstilling over for NATO , men blot en lille tvist kan vre nok til , at NATO ngter at stille sine midler til rdighed for de europiske styrker .
<P>
En permanent aftale om , at de europiske styrker kunne anvende NATO ' s midler , ville naturligvis vre et fremskridt , men vi ved alle , at dette fremskridt str over for alvorlige vanskeligheder , som vi hber , det er muligt at overvinde .
<P>
Vi har hrt et medlem sige , at grkerne burde acceptere visse ting .
Hvilke ved jeg ikke .
Sprgsmlet om et selvstndigt , europisk , politisk forsvar er ikke et lokalt grsk problem . Det ville vre morsomt , hvis vi forudsatte det .
Det er et meget strre emne , der angr politikkens trovrdighed , som vi alle har pligt til at forsvare .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske rdsformanden med , at han har fremmet den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik betydeligt med indkaldelsen til et specifikt rd for forsvarsanliggender .
<P>
Jeg mener , at forhandlingen i dag kan vre til stor hjlp for den politik , som rdsformanden nsker at fre , for der er en lille forskel i hans og mange af deltagernes opfattelse : Rdsformanden har lagt vgt p forsvarspolitikkens mellemstatslige karakter , og her har dels hr . Brok , dels en rkke andre medlemmer , f.eks. hr .
Titley , hr .
Marset og hr .
Morillon samt kommissr Patten og kommissr Liikanen , givet udtryk for , at der er mulighed for en europisk politik for forsvarsmaterielindustrien .
<P>
Artikel 296 er en ls , som ikke er helt lst .
Der er en ngle , der er en mulighed for at ivrkstte den : Vi har allerede en retspraksis fra Domstolen , der bner vej for det , og jeg hber , at Rdet vil overveje muligheden af en udvikling af fllesskabsretten specifikt p fllesskabsplan ud over de aktioner , der ivrksttes p nationalt plan .
<SPEAKER ID=168 NAME="Trillo-Figueroa">
Hr. formand , jeg vil knytte en kommentar til medlem og professor Medina Ortegas sidste ord .
Jeg skal rligt indrmme , at jeg er overrasket over den sttte , hvilket ingen af mine forsvarskolleger sandsynligvis har oplevet , som Europa-Parlamentet med alle de nuancer , der er naturlige for dets legitime pluralitet , har ydet den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , og de mange muligheder og nuancer , der er kommet til udtryk i alle indlggene , som jeg takker for og har noteret mig omhyggeligt .
<P>
Jeg tror , at fru Lalumire har ret , nr hun siger , at vi efter dette plenarmde og efter de undersgelser , som hun har mindet os om - og som stort set er sammenfaldende med dem , vi har i mit land - kan sp om en god fremtid for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Jeg vil gerne inddele mine svar i overvejelser om den nrmeste fremtid og overvejelser om en fremtid , som jeg nsker er nr , men som mske er fjernere .
<P>
Kommissr Pattens kommentarer om de budgetmssige sprgsml var yderst interessante og ligeledes det svar , som bl.a. hr . Souchet gav ham .
Gid man kunne hre sdan nogle ting hver dag og i alle parlamenterne .
Medlemsstaternes forsvarsministre kan kun vre taknemmelige over ethvert fremskridt i Europa-Parlamentet og nske , at eksemplet forplanter sig .
<P>
Jeg vil tage hr. von Wogaus trd op , da han talte om at udnytte synergier .
Det drejer sig ikke kun om , mine damer og herrer , at lave et ekstra budget i Unionen .
Det drejer sig ogs om at samle vores forsvarsmaterielpolitikker , for hvis vi samler krav , programmer og styring gennem et europisk agentur , der koordinerer markedsfringen og naturligvis finansieringen , vil vi faktisk spare penge .
Det er ikke bare det , at vi forger vores effektivitet , hvilket vi er forpligtet til . Vi vil spare penge .
Jeg skal indrmme , at den klft , som den amerikanske forgelse p 14 % , der er blevet nvnt , har skabt , er helt uovervindelig , men alle forskellene mellem vores programmer , som vi skal samle , kan og skal overvindes .
Mine damer og herrer , det skader naturligvis ikke de sm og mellemstore virksomheder , for i alle lande har vi eksempler p , hvordan de sm og mellemstore virksomheder kan koble deres produktion sammen med de store programmer og reprsentere en andel gennem de store europiske konsortier , der uden tvivl uundgeligt og mske med en transatlantisk forstelse er fremtiden for virksomhederne .
Men det punkt vil jeg ikke komme nrmere ind p .
<P>
Jeg kan berolige hr . Marset , hvad angr retten .
Unionen er , for ikke at anvende andre begreber , baseret p ret .
Det har naturligvis vret formandskabets betnkelighed , da det indkaldte til mdet i Salamanca .
Vi mener , at det er meget ndvendigt og ptrngende , at vi indbyrdes - og naturligvis med Parlamentets helt uundvrlige samarbejde - skaber denne ret for Petersberg-opgaverne , som kan finde anvendelse fra frste gang , de skal udfres .
<P>
De stter sprgsmlstegn ved forbindelserne med NATO . Hr .
Marset satte selv sprgsmlstegn ved subsidiaritetsprincippet , som hr . Katiforis derefter bekrftede .
Det er rigtigt , at NATO i dag er helt uerstatteligt som instrument til kollektivt forsvar .
Det ville , mine damer og herrer , vre helt umuligt for os at tale om en europisk hr for jeblikket .
Jeg er sikker p , at ligesom der indtil videre har vret enighed , ville der kunne opst voldsomme uenigheder .
Det kollektive forsvar er i dag tillagt NATO gennem Washington-traktaten . Vi har - som hr .
Duff nvnte i sit indlg - en supplerende opfattelse af Den Atlantiske Alliance , hvilket ikke forhindrer - snarere tvrtimod - at vi skal fremme den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ved at udbygge opgaver , integration , forsvarsmaterielpolitik og institutioner .
<P>
Fru Lalumire spurgte mig , hvilke ndringer der er sket i NATO efter den 11. september .
Jeg er ndt til at svare meget kort : For det frste er der permanente mder med Rusland , hvilket var helt utnkeligt fr den 11. september .
Jeg skal bekrfte her , at uden Ruslands samarbejde havde den internationale koalitions operationer i Afghanistan ikke vret mulige , og de ville ikke have haft det resultat , som nogle siger , at de har haft p to mneder , selv om de endnu ikke er afsluttet .
Rusland har i jeblikket et glimrende forhold til Den Atlantiske Alliance , og det ville vre vanvittigt ikke at udnytte denne lejlighed til at skabe stabile mekanismer med de institutionelle reformer , der er ndvendige .
<P>
Hvad angr udvidelsen af Alliancen , tror jeg , at den 11. september har efterladt os alle med en flelse - som formandskabet og den spanske regering naturligvis har - af , at udvidelsen br vre rettet mod det ideologiske fllesskab mere end mod den nje opfyldelse af militre krav , for vi har fundet ud af , at de vrdier , som vi forsvarer i fllesskab , og som netop er dem , EU bygger p , ikke accepteres universelt og er p spil .
Derfor skal vi vre srligt opmrksomme p de lande , der har indfrt demokrati og gr ind for de vrdier , og som nsker at bidrage til deres flles forsvar .
<P>
Frst hr . Patten - og senere mange af Dem - nvnte den mellemsjlekarakter , som overvejelserne om sikkerheds- og forsvarspolitikken burde have .
Jeg kan oplyse Parlamentet om - jeg gjorde det ikke fr - at satellitcentret i Torrejn , som hrer ind under Den Vesteuropiske Union , allerede har den karakter , og at instituttet for sikkerhedsstudier i Paris , der ogs hrer ind under Den Vesteuropiske Union , ogs br have den , og at dette i jeblikket - p det belgiske formandskabs og nu det spanske formandskabs initiativ - er ved at undersge mulighederne for en europisk hvidbog om forsvar .
Denne hvidbog kan vre af stor interesse , for indtil videre tror jeg , at vi har det samme ml , men forskellige visioner om hensigten med den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
De talte om den institutionelle reform , der er ved at blive udarbejdet med PSC ' s og den hjtstende reprsentants undersgelse .
Det fr mig til , hr. formand , til sidst at besvare hr . Salafrancas sprgsml om de beskedne visioner , man kan have om den nrmeste fremtid for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , med korte og helt personlige overvejelser : For det frste br konventet tage denne sjles institutionelle struktur op til fornyet overvejelse under hensyntagen til dens mellemsjlekarakter .
Derfor skal de organer , der meget hurtigt er overget fra at vre midlertidige til at vre permanente , tages op til fornyet overvejelse .
For det andet , opgaverne .
Der er ingen tvivl om , at opgaverne skal udvides .
Den Sevilla-erklring , som vi er ved at udarbejde , om problemet med terrorisme udelukkende i form af angreb udefra ville allerede vre en udvidelse af Petersberg-opgaverne fra Helsinki .
Der skal ogs overvejes mekanismer til styrket samarbejde , hvilket er blevet nvnt her .
I nogle lande er EUROFOR , EUROMARFOR og andre former for fldesamarbejde allerede i gang .
Og endelig skal der - hvorfor ikke ?
- tnkes p nogle konvergenskriterier - uden at jeg skal angive hvilke - hvor kvaliteten naturligvis skal g forud for kvantiteten , og der skal vre sammenfald om visse krav .
<SPEAKER ID=169 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hr . Titley bad Kommissionen om at besvare et meget detaljeret sprgsml om Domstolens domme med hensyn til anvendelsen af artikel 296 .
Kommissionen har brugt denne domspraksis til at forbedre sin forordning om kontrol med udfrslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse .
Senest har Kommissionen , som jeg nvnte i mit indlg , gjort indsigelse mod 12 medlemsstaters misbrug af artikel 296 vedrrende told p vbenindfrsel , hvilket forhindrer den flles toldtarif i at blive implementeret .
Kommissionen vil fortstte med at flge denne linje .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for en meget interessant debat . Det er meget vigtigt , at vi fortsat agerer for at fremme en strk forsvarsindustri og -kapacitet i Europa .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Det bliver en kort bemrkning . Hr. formand , jeg har ikke fet svar p mine sprgsml om vben og ammunition med forarmet uran .
Kan rdsformanden bekrfte , at han ikke er i stand til at svare mig ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Jeg tror , han er villig til at besvare Deres sprgsml .
Jeg kan ikke svare p , om han er i stand til at give Dem et svar .
<SPEAKER ID=172 NAME="Trillo-Figueroa">
Hr. formand , hr. medlem , undskyld , men tiden , som De overholder s nje , har forhindret mig i at svare Dem .
Det vil jeg meget gerne gre nu .
<P>
For det frste skal jeg sige til Dem , at vores oplysninger ikke stemmer overens med dem , De opererer med .
Jeg har oplysninger , som godt kan afslres nu , der forsikrer om , at der ikke er blevet anvendt ammunition med forarmet uran i Afghanistan , og det er blevet bekrftet af enheder med ABC-opsporende udstyr i selve Afghanistan inden for ISAF .
<P>
For det andet og som svar p Deres sprgsml om , hvilke beskyttelsesforanstaltninger der var truffet , skal jeg sige , at ud over at vre udstyret med ABC-opsporende udstyr overholder de enheder , som de forskellige lande har udsendt til enten Kabul eller - i Spaniens tilflde - Bagran , overholder lgeenhederne nogle meget skrappe adfrdsregler og overvger konstant bde den type helbredsskader og risici , der kan skyldes situationen i selve landet eller resistens .
<P>
For det tredje skal jeg gre Dem opmrksom p , at det belgiske formandskab ivrksatte en undersgelse , som det spanske formandskab fortstter , om de mest hensigtsmssige foranstaltninger til sikring af troppernes helbred .
Og endelig , hr. medlem , skal jeg sige til Dem , at den videnskabelige komit , der undersgte problemet i Spanien - og den bestod af uafhngige videnskabsmnd fra universiteter og lger - garanterede , at der ikke var nogen direkte forbindelse mellem brug af forarmet uran og visse svulster , som var blevet konstateret hos nogle af soldaterne .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser af den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hr . Solana , og fra Rdet og Kommissionen om situationen i Mellemsten .
<P>
Inden jeg beder hr .
Solana om at indlede debatten , vil jeg gerne p Parlamentets vegne takke hr . Solana og kommissr Patten , som begge har gjort en srlig indsats for at vre til stede ved denne debat her i dag , ogs med det spanske formandskab .
<SPEAKER ID=176 NAME="Solana">
Mine damer og herrer , siden jeg tiltrdte mit embede , har jeg forsgt altid at tale oprigtigt , forsteligt og med respekt for medlemmerne af Parlamentet .
Jeg tror , at debatten i dag er en af de vanskeligste , jeg har deltaget i , og vi m behandle den med den sdvanlige ansvarsbevidsthed og politiske bevidsthed .
<P>
Det problem , som vi behandler i eftermiddag , og som er tt p os , er vigtigt , for det drejer sig om vores vrdier , vores sikkerhed og vores interesser .
Derfor , hr. formand , mine damer og herrer , mener jeg , at vi alle sammen , alle de institutioner , der er samlet her i eftermiddag , er forpligtet til at forsge at finde lsninger p problemet .
Vi skal vre en del af problemets lsning , ikke en del af problemet .
<P>
Mine damer og herrer , der er ingen tvivl om , at den aktuelle situation i Mellemsten er dramatisk , tragisk og farlig p grund af dens flger for ikke bare de mennesker , der lever dr , men hele regionen .
Og vi skal se den barske virkelighed i jnene med den ansvarsflelse , som europerne altid har haft .
<P>
Jeg mener rligt talt , at vi har net grnsen for det acceptable .
De begivenheder , der udspiller sig i omrdet , frer ingen steder hen , de frer ikke til en lsning p problemet , men kun til fortvivlelse og elendighed .
Derfor mener jeg , at vi skal handle p alle fronter , ikke bare for at lse den aktuelle krise , som vi oplever i disse timer , men ogs for at forsge at fjerne rsagerne til den .
<P>
Hr. formand , jeg vil kort gre rede for disse tre punkter : Jeg mener ikke , at der er nogen tvivl om , at alle de tilstedevrende i Parlamentet og alle Europas borgere har fordmt , fordmmer og vil fordmme terrorisme .
Derfor mener jeg , at vi med den benhed , som vi altid har haft over for vores venner i Israel , kan sl fast , at vi vil fordmme terrorismen igen og igen , s mange gange det er ndvendigt , og at vi ikke har noget som helst at gre med den .
Med samme benhed kan vi sige til vores venner , at vi ikke er enige i den aktivitet , de er i gang med .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Vi mener , at vi uden forbehold , ud fra det venskab og den benhed , der giver os mulighed for at se , hvordan vi har talt p andre tidspunkter , i dag er forpligtet til at sige det , vi mener .
At sige det lige s enkelt , men med den samme ansvarsflelse .
<P>
Hr. formand , jeg mener helt rligt , at Staten Israels militre reaktion , som vi er vidne til i de besatte omrder , er uacceptabel , og vi m stte en stopper for den omgende .
Den m ophre omgende , mine damer og herrer , for den frer ikke til noget , og den frer ikke til en lsning p problemet , der , som det er blevet sagt , gr ud p at gre en ende p terrorismen .
<P>
Mine damer og herrer , vi ved allerede , hvor meget den civile befolkning lider . Den nsker ikke at deltage i en krig , den nsker fred og fredelig sameksistens mellem landene .
At ngte hele befolkningsgrupper vand og elektricitet er uforsvarligt af sikkerhedsgrunde .
Der sker uden tvivl krnkelser af menneskerettighederne og af de militre rettigheder , som ikke br g uptalt hen .
<P>
Israels regering , hr. formand , har ret og pligt til at beskytte sine borgere .
Det , vi er vidne til , vil imidlertid efter vores mening ikke tjene det forml .
Dette er ikke bare en terrorbekmpelsesoperation , der nrmer sig faretruende krig , og det siger jeg med stor bedrvelse .
<P>
Mine damer og herrer , vi har i hvert fald to meget klare resolutioner fra FN ' s Sikkerhedsrd , som ikke giver mulighed for mange fortolkninger , og den entydige fortolkning af de resolutioner er , at den situation , vi i jeblikket oplever i de besatte omrder , br ophre . Og disse klare resolutioner br efterleves omgende .
Den militre operation br ophre , og ikke i faser , ikke by for by , men en gang for alle og omgende .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , folkeretten skal respekteres af alle , og derfor kan jeg sige , at den ogs skal respekteres af de borgere , der lever p den anden side af den nordlige grnse .
Israel br opfylde sine forpligtelser over for FN ' s Sikkerhedsrd .
Vi fordmmer ligeledes de angreb , der finder sted fra Israels nordlige grnse mod Israels borgere .
Jeg vil understrege , at vi altid vil g ind for , at folkeretten respekteres .
<P>
Hr. formand , disse militre aktioner er ikke korrekte , hvis man nsker at bekmpe terrorismen .
Vi kan ikke sprge om alt vedrrende disse operationer , om Israels borgere , nr de ophrer , vil vre bedre beskyttet eller ej , om de vil styrke deres sikkerhed eller ej , om denne operation vil bekmpe terrorismen , s den indskrnker sig .
Desvrre , mine damer og herrer , tror vi ikke , at disse operationer vil fre til det , og derfor anmoder vi rligt og redeligt om , at de ophrer , ligesom FN ' s Sikkerhedsrd har gjort det .
<P>
Mine damer og herrer , i eftermiddag er det endnu mere vigtigt for mig at understrege , at en af flgerne af denne militre operation er , at Den Palstinensiske Myndighed tilintetgres .
Det bekymrer os overordentligt , for hvis der skal ns en vbenhvile , mine damer og herrer , hvem skal vbenhvilen aftales med , hvis der ikke p den anden side , p Den Palstinensiske Myndigheds side , er mennesker og institutioner at tale med ?
<P>
Jeg har ved mange lejligheder p utallige rejser i de seneste mneder - som De ved - kunnet tale med Den Palstinensiske Myndigheds sikkerhedsansvarlige .
Vi , Israel og ogs USA ' s myndigheder arbejdede sammen med disse mennesker .
I dag har nogle af dem mistet deres trovrdighed og handlemuligheder .
Derfor , mine damer og herrer , m vi gre en indsats for at genoprette Den Palstinensiske Myndighed .
Efter denne militre operation er det umuligt at opn fred med en Palstinensisk Myndighed , der er tilintetgjort .
Derfor , mine damer og herrer , br Parlamentet og EU indtrngende og overbevisende opfordre til , at Den Palstinensiske Myndighed bliver respekteret .
<P>
Mine damer og herrer , vi mener , at Tenet-planen , sikkerhedsplanen , br stttes , men hvem eller hvilke p den palstinensiske side kan forhandle om Tenet-planen ?
Det ved vi desvrre ikke , og derfor skal vi fortsat gre , hvad vi kan for at sikre , at Den Palstinensiske Myndighed igen fr den vrdi , det ansvar og den betydning , som fremgr af Oslo-aftalerne .
<P>
Mine damer og herrer , nr det er sagt , skal vi handle p alle fronter .
Jeg mener rligt talt , og det vil jeg sige igen og igen , at prsident Arafat frit skal kunne bevge sig og mdes med sine medarbejdere .
<P>
( Bifald )
<P>
Mine damer og herrer , vi str i en situation , der er lidt latterlig , hvis De tillader mig udtrykket , for efter at hr . Zinni havde holdt mde med Arafat for at forsge at ivrkstte sikkerhedsoperationen , fik lederne af Den Palstinensiske Myndighed , som skulle mdes med ham efterflgende for at forhandle om den sikkerhedsaftale , ikke lov til at se ham .
<P>
Kl .
20 i gr aftes kom vores reprsentant , hr . Moratinos , for frste gang til Ramallah , hvor han mdtes med en af Arafats nrmeste rdgivere , Abu Mazen .
Dennes eneste anmodning til os alle er , at Arafats politisk ansvarlige og politiske medarbejdere skal have tilladelse til at mdes med ham .
P grund af pres fra forskellig side er det heldigvis lykkedes i dag , og det m vi glde os over .
<P>
Mine damer og herrer , det er blevet sagt og skrevet , at Europa er blevet ydmyget .
Mine damer og herrer , jeg vil afvise den pstand , for jeg mener , at ydmygelsen ikke glder Europa .
Der har vret en premierminister , som ikke har haft overblik nok til at trffe en rigtig afgrelse , og ydmygelsen glder lederne af Den Palstinensiske Myndighed , som samme dag ngtedes at se deres prsident , deres politiske leder , Arafat .
Den virkelige ydmygelse er den , som det palstinensiske folk lider .
Vi fortstter arbejdet med de evner og midler , vi har , med vores vilje til at forsge at lse dette dramatiske problem .
<P>
Mine damer og herrer , vi har ikke bare vores reprsentant , hr . Moratinos , i omrdet hele tiden , der har ogs vret reprsentanter for Parlamentet , og de har med egne jne set nden og situationen p stedet .
Jeg har haft lejlighed til at tale med dem .
Jeg takker dem for deres arbejde , som har vret nyttigt og meget positivt for alle - ikke mindst mig .
<P>
Mine damer og herrer , jeg mener ikke kun , vi skal koncentrere os om muligheden for vbenhvile .
Selv om en vbenhvile er helt ndvendig , bliver det ikke en varig vbenhvile , hvis der ikke er et politisk fremtidsperspektiv .
Derfor m det vre vores nske hurtigst muligt at g lngere end vbenhvilen og forsge at skabe mulighed for en vedvarende politisk forbindelse .
<P>
Vi vil sprge os selv om parametrene for den politiske aftale .
Mine damer og herrer , aftalerne eller parametrene for den politiske aftale er velkendte for alle , det er ikke ndvendigt at finde p det helt store , vi nsker , at det ender med to stater , en israelsk stat med anerkendte og sikre grnser og en palstinensisk stat med anerkendte og sikre grnser , som kan eksistere side om side .
Det er ogs det tilbud , som regionens politiske ledere har givet i Beirut , hvor EU var til stede , og jeg havde ren af i dagene forinden at deltage i arbejdet med at n frem til sluterklringen .
Dermed har vi de objektive betingelser for at f en afslutning p processen , det , vi ikke ved , er , hvordan vi skal komme ud af det tomrum , vi befinder os i for jeblikket .
<P>
Mine damer og herrer , om f timer fr vi lejlighed til i Madrid at mdes med FN ' s generalsekretr , med udenrigsminister Powell , fr han indleder sin rejse til Mellemsten , til Israel , og med den russiske udenrigsminister for at se , om vi i fllesskab kan finde en mekanisme til at komme ud af denne situation .
Jeg mener , at den eneste lsning i forsget p at finde en metode til at komme ud af den situation er en korrekt , oprigtig og intens koordinering mellem de aktrer , jeg har nvnt .
<P>
( Bifald )
<P>
Men jeg understreger , mine damer og herrer , at metoden til at komme ud af denne situation ikke m vre begrnset til en vbenhvile , som er pkrvet og er det frste skridt , for hvis vi ikke er i stand til at skabe et politisk perspektiv , vil der blive aftalt en vbenhvile , men den vil ikke blive overholdt af parterne .
Derfor , mine damer og herrer , vover jeg beskedent at foresl Dem , at vi har viljestyrke og mod til at anmode om mere end en vbenhvile , til at anmode om , at den politiske lsning bringes p bane hurtigst muligt .
<P>
Mine damer og herrer , jeg sagde i begyndelsen , og jeg vil gentage det nu , at Parlamentet , EU ' s borgere , alle , er imod terrorisme , og Israel vil altid i os finde en seris og ansvarsbevidst allieret i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Vi mener , at den aktuelle situation er forkert , og som venner vil vi sige , at jo fr den ophrer , desto bedre .
Derfor vil vi gre , hvad der er muligt , for at FN ' s Sikkerhedsrds resolution bliver gennemfrt , og p den baggrund kan vi f en vbenhvile , der gr det muligt at indlede en politisk proces , som kan fre til mlet om to stater , to demokratiske stater med sikre grnser , der kan eksistere side om side i samspil med regionens lande , som i Beirut allerede tilbd en kontraktbundet fred med Israel .
<P>
Mine damer og herrer , det er , hvad jeg ville sige til Dem i eftermiddag , og jeg vil sige , hr. formand , at jeg , nr jeg vender tilbage , og nr De finder det hensigtsmssigt - den 24. april , hvis De nsker det - med stor glde vil komme igen og redegre for situationen eller mit indtryk af situationens udvikling i denne periode .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden.">
Tak for Deres bidrag og ogs for tilbuddet om at rapportere tilbage , hvilket er et tilbud , jeg er sikker p , at Parlamentet med glde vil benytte sig af .
Vi vil tage os af de nrmere enkeltheder med at arrangere dette .
<SPEAKER ID=178 NAME="De Miguel">
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet har med et vist hastvrk , som retfrdiggres af begivenhedernes dramatiske og hurtige udvikling , anmodet formandskabet om at mde op for at redegre for EU ' s syn p krisen i Mellemsten .
At det sker i dag , sammen med den hjtstende reprsentant , hr . Solana , og kommissr Patten , er efter min mening et godt bevis p den interne samhrighed mellem os alle .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til at give udtryk for formandskabets uforbeholdne sttte til den hjtstende reprsentant , til Kommissionen og til det fremragende samarbejde og den samhrighed , der er mellem alle i forsget p at imdeg denne krise .
De vil alle sammen vre enige med mig , nr jeg betegner situationen i Mellemsten som kritisk .
De palstinensiske omrder er p randen af en humanitr katastrofe .
Den Palstinensiske Myndighed gr en usikker fremtid i mde , og regionens stabilitet og sikkerhed er helt klart i fare .
<P>
Alle forsg p at stoppe krisen er indtil videre mislykkedes og har ikke kunnet forhindre , at volden er optrappet i de seneste uger .
En voldsspiral forrsaget af brutale terrorangreb udfrt af palstinensiske selvmordere og af deraf flgende israelske repressalier , der pfrer begge folk strre lidelser for hver dag , der gr .
Det m gentages , at den konflikt , vi str over for , ikke bliver lst , fr palstinenserne befries for besttelsen fra 1967 , og israelerne kan leve i fred og sikkerhed , fr israelerne og palstinenserne kan leve i to stater med sikre og internationalt anerkendte grnser .
<P>
Og det er ogs ndvendigt igen at understrege , at der ikke er en militr lsning p denne konflikt , og at fred og sikkerhed kun kan opns ved forhandling .
Det internationale samfund og navnlig EU har et ansvar og en rolle , som vi ikke kan lbe fra .
Det er ligeledes ndvendigt , at enhver indgriben og ethvert initiativ koordineres nje , isr mellem FN , EU og de vigtigste implicerede parter .
<P>
Unionens formandskab har ikke vret passivt i de seneste uger .
I Barcelona-erklringen af 16. marts understregede EU ndvendigheden af at behandle bde sikkerhedsaspekterne og de politiske og konomiske aspekter .
I erklringen blev grundlaget for en lsning p konflikten gentaget , det vil sige FN ' s Sikkerhedsrds resolution 242 , 338 og 1379 og principperne fra Madrid-konferencen , Oslo-aftalen og efterflgende aftaler , der vil gre det muligt for to stater , Israel og Palstina , at eksistere i fred og sikkerhed .
Mlet er som sagt dobbelt : p den ene side oprettelse af staten Palstina som en demokratisk , levedygtig og uafhngig stat og afslutning af besttelsen fra 1967 og p den anden side en sikring af Israels ret til at eksistere inden for sikre grnser , der garanteres af det internationale samfund og navnlig af de arabiske lande .
<P>
Den sidste fase af den aktuelle krise faldt tidsmssigt praktisk talt sammen med afslutningen p Den Arabiske Ligas topmde i Beirut .
Unionens formandskab , reprsenteret af den spanske ministerprsident , deltog i topmdet for at bekrfte EU ' s interesse i hele processen og for at sttte det saudiarabiske initiativ , som kunne have givet mulighed for normalisering af forbindelserne mellem Israel og dets arabiske naboer mod en israelsk tilbagetrkning til linjerne fra 1967 og en retfrdig lsning p flygtningeproblemet p grundlag af relevante FN-resolutioner .
Det var frste gang , at en reprsentant for EU deltog i et topmde i Den Arabiske Liga p hjeste plan .
<P>
EU har uophrligt bestrbt sig p at opn en omgende vbenhvile , de israelske troppers tilbagetrkning fra de palstinensiske byer , genetablering af prsident Arafats fulde bevgelsesfrihed , opfyldelse af den internationale legalitet og tilbagevenden til politiske forhandlinger .
Vi har ligeledes utvetydigt fordmt terrorhandlinger som Netanya-attentatet , og vi har anmodet Arafat indtrngende om at trffe alle de foranstaltninger , der er ndvendige for at undg dem .
<P>
Israels ret til at bekmpe terrorismen kan ikke begrnse prsident Arafats operative effektivitet som lovlig reprsentant for det palstinensiske folk og Den Palstinensiske Myndighed .
Unionen krver , at angrebene p Den Palstinensiske Myndigheds hovedkvarter i Ramallah ophrer , og at den israelske hr omgende trkker sig ud af byen .
Sluterklringen fra Den Arabiske Ligas topmde i Beirut er et solidt grundlag for fremskridtet mod et politisk perspektiv om en retfrdig og samlet lsning i regionen og normalisering af forbindelserne mellem Israel og den arabiske verden .
I sine diplomatiske kontakter p alle politiske planer med de vrige europiske hovedstder , med alle de arabiske lande i regionen og med USA og Rusland forsger formandskabet at sikre den ndvendige koordination mellem alle de internationale aktrer for at standse konflikten og finde en lsning p krisen .
<P>
For nylig og i betragtning af situationens alvor indkaldte Unionens formandskab Israels ambassadr for at meddele ham fire ting : For det frste at der ikke er en militr lsning p konflikten , for det andet at Israels tropper skal trkkes ud af de palstinensiske byer , som det fremgr af resolution 1402 , der br gennemfres omgende , og at belejringen af prsident Arafat skal ophre , for det tredje at Israel skal lade de srlige udsendinge udfre deres diplomatiske mission og have fri adgang til prsident Arafat , og for det fjerde at Israel skal give EU ' s diplomatiske og konsulre reprsentanter fri adgang til dets borgere og ligeledes garantere , at de kan udfre deres diplomatiske og konsulre opgaver normalt .
<P>
Som formand for Rdet i EU indkaldte Spanien den 3. april til et ekstraordinrt Rd ( almindelige anliggender ) , som blev afholdt i Luxembourg , med et tredobbelt ml : at koordinere Unionens medlemsstaters aktioner , at give udtryk for Unionens formandskabs bekymring over begivenhederne og dets hensigt om ikke at forholde sig passivt til en uacceptabel situation og at gre brug af hele EU ' s politiske vgt i en aktion , som har til forml at finde en vej ud af den aktuelle situation .
Som flge af mdet blev det som bekendt besluttet at sende formandskabet og den hjtstende reprsentant , hr . Solana , til omrdet for at mdes med parterne p hjeste plan og krve omgende vbenhvile , gennemfrelse af FN ' s resolution 1397 og 1402 og tilbagevenden til forhandlingerne om en politisk aftale .
<P>
Den israelske premierministers modstand imod , at den europiske delegation mdtes med prsident Arafat , har desvrre begrnset betydningen af den mission , hvis ptrngende ndvendighed formandskabet var og er overbevist om , ligesom det er overbevist om , at prsident Bushs tale i torsdags er et nyt forsg p at ndre konfliktens omstndigheder og sge en lsning p kort sigt .
<P>
EU mener , at yderligere skridt br vre rettet imod at opn flgende ml : fuldstndig og omgende gennemfrelse af Sikkerhedsrdets resolution 1402 , ptrngende ndvendighed af en reel vbenhvile og tilbagetrkning af den israelske hr fra de palstinensiske byer , herunder Den Palstinensiske Myndigheds hovedkvarter i Ramallah med garanti for prsident Arafats integritet og hans totale bevgelsesfrihed , den diplomatiske indsats , som de srlige udsendinge i Mellemsten gr , m ikke hindres , og navnlig skal deres frie adgang til prsident Arafat garanteres , ndvendigheden af , at Israels lovlige ret til at bekmpe terrorismen udves inden for rammerne af den internationale legalitet og navnlig den humanitre folkeret , Den Palstinensiske Myndighed , hvis operative kapacitet br garanteres , skal gre den indsats , der er ndvendig for at forhindre terroraktioner , den alvorlige humanitre situation i omrderne krver , at lgelige og humanitre institutioner og personale kan udfre deres arbejde frit .
<P>
Endelig vil jeg - ligesom den hjtstende reprsentant - fremhve , at Spaniens udenrigsminister , hr .
Piqu , som formand for EU og den hjtstende reprsentant , hr .
Solana , i morgen mdes i Madrid med den amerikanske udenrigsminister , hr .
Powell , den russiske udenrigsminister , hr . Ivanov , og FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , for at analysere situationen og sge lsninger p denne krise i endnu en bestrbelse fra det spanske formandskabs side p at koordinere det internationale samfunds indsats p det omrde .
<SPEAKER ID=179 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne straks udtrykke , hvor strkt jeg sttter det , som den hjtstende reprsentant og rdsformanden har sagt .
<P>
Hvordan er vi kommet hertil ?
For nsten 10 r siden lagde Israel og palstinenserne grunden til en fredelig lsning af den arabisk-israelske konflikt ved at anerkende hinandens ret til at eksistere og ved at indg Oslo-aftalen , som hjalp med til at etablere en palstinensisk regeringsstruktur for frste gang nogensinde .
Den hjalp ogs Israel til at forbedre sin diplomatiske og konomiske status i det internationale samfund .
Oslo-aftalen fastsatte ogs en prcis tidsfrist , hvorefter vi , i 1999 , skulle have vret vidner til den endelige fredsaftale mellem Israel og palstinenserne .
<P>
Men lftet fra Oslo er desvrre ikke blevet opfyldt p grund af det , der er sket fra israelsk side med den hurtige ekspansion af bosttelserne og den manglende implementering af de aftalte tilbagetrkninger fra omrder p Vestbredden , og til dels p grund af palstinensisk vold udfrt af ekstremistiske grupper med det klare forml at sabotere enhver palstinensisk / israelsk fredsaftale .
Derefter var der mdet i Camp David i sommeren 2000 og de sidste fortvivlede forsg p at finde en forhandlingslsning i Taba i januar 2001 , hvor man heller ikke havde held med at skabe varig fred .
<P>
Siden da har vi oplevet en forfrdende delggelse og elendighed .
Israel - en demokratisk stat , der med rette er stolt af sit demokrati , sine retsstatsforhold og humanitre principper , og som ubestrideligt trues af skrkkelige selvmordsbomber - har , er jeg bange for , opfrt sig p en mde , der modsiger meget af det , landet str for .
<P>
Selvmordsbomber er totalt uacceptable . De er forfrdende terrorhandlinger - og det siger jeg uden nogen forbehold .
De er utilladelige , nr og hvor de end mtte finde sted .
De er altid utilladelige , de er utilladelige , hvor de end bliver udfrt !
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg m sige , at jeg kunne have nsket mig , at islamiske ledere havde udtrykt deres fordmmelse af sdanne angreb .
Ja , jeg kunne have nsket mig , at de i det hele taget havde udtrykt sig ?
<P>
( Bifald )
<P>
...
og jeg kunne nske mig , at de ville forpligte sig til at arbejde mere aktivt for at forhindre unge mennesker i at trffe sdanne ekstreme foranstaltninger .
Og jeg gentager : Ingen omstndigheder kan begrunde sdanne handlinger .
Jeg sympatiserer med alle de israelske familier , som har mistet deres kre ved sdanne angreb , ligesom jeg fler med alle de palstinensiske familier , som ogs har mistet familiemedlemmer .
<P>
Det er klart , at der ikke er nogen nemme lsninger .
Det er min opfattelse , at den eneste mde at f sat en stopper for denne blge af selvmordsbomber p er at tackle kilden til problemerne og n frem til en retfrdig og varig fred .
Uden dette vil der ikke vre nogen garanti for en standsning af volden .
Det er det eneste alternativ , som det er blevet ppeget af modige folk som formanden for Knesset , Avraham Burg , hvis tale fra denne talerstol for ca. et r siden vi alle husker .
Han har talt bent imod at begive sig ind i , hvad han beskrev som " denne vanvittige voldscyklus " .
<P>
( Bifald )
<P>
Den aktuelle israelske reaktion med at blokere en hel befolkning , med at tilbageholde skatteindtgter , med udenretslige drab , delggelse af infrastruktur , delggelse af arabisk land er ikke p nogen mde det rigtige svar .
Denne form for adfrd synes ikke kun at tage sigte p at eliminere terror , men ogs p at eliminere Den Palstinensiske Myndighed og alt det , man mtte have net ved Oslo-aftalerne .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad mig give Parlamentet den seneste rapport , jeg har modtaget , som jeg ikke kan indest for rigtigheden af , men det forekommer mig sandsynligt , at den er rigtig .
Vi har hrt , at israelske styrker har brudt ind i industriministeriet , at de har brudt ind i undervisningsministeriet og ind i indenrigsministeriet .
De har delagt computere , de har delagt filer , og de har delagt kontorinfrastruktur .
Det forventes , at de bryder ind i konomiministeriet i aften for at gre njagtig det samme dr .
<P>
Hvad i al verden har det at gre med at standse selvmordsbomberne ?
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Det er et overlagt og mlrettet angreb p regeringens infrastruktur i Palstina .
Det er et overlagt forsg p at delgge palstinensernes legitime politiske ambitioner om at leve i en bredygtig stat i deres eget land .
<P>
EU har gjort klart , at den fortsat vil sttte Den Palstinensiske Myndighed , at den fortsat vil sttte dens valgte prsident , for , som den hjtstende reprsentant sagde , der er et behov for organiserede strukturer til at styre de palstinensiske omrder og reprsentere det palstinensiske folk ved fredsforhandlingerne og internationalt .
Og som jeg tidligere har udtalt her , og som mange har sagt , hvad i alverden er alternativet til Den Palstinensiske Myndighed ?
Alternativet til Den Palstinensiske Myndighed er palstinensisk anarki .
Er det det , Israels ledere virkelig nsker ?
<P>
( Bifald )
<P>
Under sdanne omstndigheder m vi europere - forfrdede over den daglige forvrring af situationen og forfrdede over den forfrdelige vold - sprge os selv , hvad vi kan gre .
Vi kan , nr tiden er inde , yde et minimum af humanitr bistand , hvis og nr situationen gr det muligt .
I denne sammenhng m vi mindeligt bede Israel om at overholde international humanitr lovgivning , og navnlig den fjerde Genve-konvention .
Vi m inderligt opfordre Israel til at afholde sig fra at ngte lgehjlp til dem , der har behov for det , om at ophre med den vilkrlige beskydning af flygtningelejre , den ydmygende behandling af tilfangetagne og den hensynslse delggelse af offentlig og privat ejendom .
Alt dette vil blot efterlade en arv af bitterhed , og det vil tilsle Israels internationale omdmme .
<P>
Vi m helt klart sttte initiativer ssom FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , Mary Robinsons foreslede rejse for at se p menneskerettighedssituationen og anbefale hensigtsmssige foranstaltninger , som mtte vre ndvendige for at beskytte menneskerettighederne i henhold til internationale standarder .
Der hersker ingen tvivl om , at Israel som et demokrati , der er stolt af sine pluralistiske traditioner , fr eller senere m st til regnskab over for verdensopinionen for den mde , det opfrer sig .
<P>
Vi sttter det internationale samfunds opfordring til Israel om at standse dets militre operationer p Vestbredden og standse dem nu .
Vi sttter det saudiske initiativ , som frte til den historiske beslutning ved det arabiske topmde i slutningen af marts .
Vi sttter ogs de seneste FN-resolutioner , og vi har udtrykt vores enighed i prsident Bushs udtalelse , hvori han indtrngende opfordrer Israel til at standse sine militre operationer straks .
Men Israel synes ikke at lytte til rd udefra .
Det burde tnke p den skade , som dets aktuelle politik pfrer dets internationale omdmme .
Helt bortset fra , at en politik baseret p undertrykkelse og magtanvendelse , som den hjtstende reprsentant sagde , ikke vil n mlet om at skabe varig sikkerhed for Israels befolkning .
Det eneste , den vil gre , er at give en kult af vold og dd en ondartet ny impuls .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) vil ved sit mde i nste uge overveje situationens alvor og drfte , hvordan vi kan formidle vores bekymring til Israel p den mest effektive mde .
Vi nsker at holde kanalerne for en dialog med Israel bne .
Det er helt bestemt det , kommissionsformand Prodi selv havde i sinde .
Men Israel m for en gangs skyld vise , at det lytter , at det vil respektere de internationale adfrdsstandarder , som vi alle er blevet enige om at overholde , og at det vil undersge alle veje til fred og ikke kun holde sig til en militr tilgang .
<P>
S godt som hele verden str forenet i dens opfordringer til israelsk tilbagetrkning fra palstinensisk omrde og i opfordringen til en tilbagevenden til forhandlingsbordet .
Dette er den eneste mde , hvorp man kan finde en rvrdig og varig fred , som befolkningerne i regionen og i den vrige verden s inderligt nsker .
Hvis vi ikke vlger denne vej , vil det eneste alternativ vre mere elendighed , mere delggelse og mere dd .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , min gruppe , PPE-DE-Gruppen , nsker kraftigt at medvirke til en fremtid for de to selvstndige lande , Israel og Palstina , hvor de kan leve i fred og indbyrdes samarbejde .
Dette skal vre et ml for os alle , og mlet skal ns snart .
<P>
I den nuvrende , grufulde situation fordmmer vi skarpt ethvert terrorangreb mod Israel .
Ethvert omrde , som udrber sig som selvstndigt , br kunne srge for , at dets grnser ikke overskrides af kriminalitet og terror til fare for naboerne .
<P>
Det palstinensiske selvstyre har ikke vist evne til dette , men i stedet anvendt overdreven militr magt til at tilintetgre civile ml i de palstinensiske omrder .
Det m man fordmme , ikke retfrdiggre , selv om det siges at vre en kamp mod terrorisme .
Samtidig m isolationen af det palstinensiske selvstyre og frem for alt Yassir Arafat ophre .
De israelske styrker m heller ikke forhindre srede og tilskadekomne i at sge hospitalsbehandling .
Det har Rde Kors gentagne gange rapporteret om , at de israelske styrker har gjort .
<P>
Hvis de yderliggende elementer i Palstina tror , at de kan smide israelerne over bord ved en afsindig selvmordsblge , tager de fejl .
Hvis man i Israel tror , at landets fremtid kan sikres bare ved militrmagt , s har man tragisk forregnet sig p lang sigt .
Kun et fredeligt samarbejde kan sikre begge landes eksistens og velbefindende .
<P>
Som Kommissr Patten sagde her i salen i februar : Hvor mange flere mennesker skal d , inden stemmen fra de moderate , som endnu findes i de palstinensiske omrder og i Israel , bliver hrt af indbyggerne i de to samfund ?
I samme samtale understregede Hans-Gert Poettering , at det er yderst vigtigt for europernes fremtid , at vi fr fred i Mellemsten , og at vi europere samarbejder godt i fred med alle Middelhavslandene .
Sdan er det , men styret i Israel og Palstina ved , at de ogs har brug for Europa .
Vi er en stor handelspartner for Israel og suvernt den strste bidragyder i forhold til palstinenserne .
Hvis ikke vi ser nogen tegn p forsoning og vilje til fred i omrdet , kan vi ndre vores politik .
Vi har mulighed for at afbryde associeringsaftalen med Israel , og vi har ikke lyst til at finansiere en aktivitet , hvis man med rette kan mistnke den for fortsat at avle terror og sanktionere anvendelsen af den mod Israel .
<P>
Morgenens nyhed om Israels delvise tilbagetrkning er opmuntrende , men selvflgelig kun delvis rigtig god .
Og dette gr , som kommissr Patten netop fortalte , p en mde hele morgenens aktivitet modstningsfyldt .
Vi krver , at man fuldt ud efterlever FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1402 .
Forhbentlig arbejder udenrigsminister Colin Powell nu hurtigt og beslutsomt for at f gennemfrt en gensidig vbenhvile samt Israels fuldstndige tilbagetrkning , naturligvis med god og strk sttte fra Rdet .
Drabene m standses jeblikkeligt .
I den snarest mulige fremtid m Israel , palstinenserne , EU , USA , Rusland og de moderate lande i Mellemsten , som nsker at se fred i omrdet , stte sig ved et flles bord og fre omrdet til fred .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant for FUSP , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er et alvorligt jeblik , hvor vi i fllesskab skal forsge at bryde en ond cirkel af vold , der skaber vold , og opn en vbenhvile , der giver en mulighed og bner vej for forhandlinger , der kan skabe sameksistens mellem to stater i Mellemsten .
<P>
Af historiske , politiske , kulturelle og religise grunde har europerne et enormt ansvar , som vi ikke kan lbe fra .
Derfor foreslr jeg Dem p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne , at vi sender tre budskaber .
<P>
For det frste gennem den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik henvendt til topmdet i Madrid i morgen .
Vi anmoder om , at Rdets formandskab sammen med FN ' s generalsekretr , USA ' s udenrigsminister og Ruslands udenrigsminister med n stemme giver udtryk for ndvendigheden af vbenhvile og en flles vilje til at udsende en international freds- og observationsstyrke , der kan sttte den .
Israel er en stat , der blev oprettet som flge af FN ' s beslutning , en David , der giver udtryk for en politisk og moralsk forpligtelse verden over , og den David skal lytte til os og efterleve de gentagne erklringer fra Sikkerhedsrdet .
<P>
Det andet budskab , som vi br sende , er til Sharon-regeringen , som kort og godt br bryde linjen med at gre David til Goliat ved at ophre med sin ensidige erklring om total krig som svar p de selvmordsattentater mod den civile befolkning , som nogle palstinensere udfrer .
Lsningen er ikke optrapning af operationer , der har til forml at udradere Den Palstinensiske Myndighed eller dens valgte prsident , Yassir Arafat , hvis arrest br ophre omgende , og heller ikke de benbare krnkelser af den humanitre folkeret og krigens hrgen i de besatte omrder .
<P>
Og det tredje budskab er et budskab om sttte til Den Palstinensiske Myndighed , s den kan spille sin rolle ved bekmpelsen af terrorisme , og derfor br den rde over midler , som ikke m tilintetgres - og husk p , at vi som Europisk Union har bidraget aktivt til disse midler - og i fremtiden optrde som kernen i den palstinensiske stat .
<P>
Samtidig vil vi ogs give udtryk for vores bekymring over de risici for spredning og polarisering , der er i verden .
Ligesom vi fordmmer attentater mod jdiske symboler og institutioner i Europa , er vi ogs foruroligede over den stigende spnding i ikke bare de arabiske lande , men hele verden .
Vi er forbundet med begge parter gennem aftaler og traktater om associering , der skaber gensidige bnd af venskab og samarbejde .
I den forbindelse vil vi give udtryk for , at vi misbilliger den israelske regerings afvisning af , at den mission , der blev udsendt den 4. april , kunne optrde som mgler , og under de omstndigheder mener vi , at associeringsaftalen br suspenderes i henhold til dens artikel 2 , indtil vi fr en klar og utvetydig tilkendegivelse fra Israels regering om , at den er villig til at overvinde denne krise .
<P>
Vi sttter og forsvarer ligeledes EU ' s vbenembargo over for de to parter , og jeg kan meddele , at jeg vil anmode min gruppe om at stemme for afsnit 8 i den tvrnationale kompromisbeslutning , som vi har forhandlet os frem til , selv om vi gr lngere .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil vi trods alt igen give udtryk for vores overbevisning om , at freden er mulig til trods for situationens alvor i jeblikket .
Som bekendt har vi en lang og frugtbar historisk forbindelse med vores israelske arbejderkolleger .
Vi har offentligt kritiseret deres deltagelse i denne regering , men vi nsker at fortstte dialogen .
I gr ringede Shimon Peres , som er en kendt og elsket personlighed her i Parlamentet , til mig , og i vores gruppe har vi aftalt en kommende debat med arbejderpartiet .
Jeg opfordrer alle til , at vi fortstter vores bestrbelser og udnytter alle vores muligheder for dialog med vores israelske og palstinensiske samtalepartnere til at tilkendegive over for dem , at vi ikke er henvist til vold i det uendelige .
Det viser vores egen historie , og det , vi skal gre , er at sttte den koordinerede internationale aktion inden for rammerne af FN og udnytte Den Arabiske Ligas forslag , s Madrid igen giver hb om fred .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , i denne uge drfter vi militre konflikter to steder : i Tjetjenien og i Palstina .
Begge er forvrret , siden den vestlige verden erklrede terrorismen krig .
Det virker nrmest , som om den dominerende magt i disse to konflikter har benyttet sig af terroristbekmpelsessagen til at styrke sin egen strategiske position .
Indvirkningen p livet for dem , der bde bogstaveligt og billedligt er fanget i krydsilden , har vret katastrofal .
<P>
Af historiske , humanitre og sikkerhedsmssige grunde har vi en pligt til at gribe ind og forhindre kampen .
Diplomatiet har indtil nu ikke haft heldet med sig , hvad enten det har vret FN , USA , EU eller nabostaterne , der har stet bag .
Det er formentlig den saudiske fredsplan , der for nrvrende peger mest lovende i retning af fred .
Parterne i krigen selv giver kun lidt hb om en lsning .
Hverken Sharon eller Arafat kan sikre fred , ligesom ingen af dem helt sikkert heller kan ptvinge den .
Arafats egen fortid inden for terrorisme og hans fortsatte godkendelse af afskyelige palstinensiske terrorhandlinger er til dels skyld i den nuvrende situation .
<P>
Den bedste vej frem er efter Den Liberale Gruppes mening at gennemfre et jeblikkeligt forbud mod vbeneksport til Israel og Palstina og at overbevise FN om at ivrkstte en international mission og sende tropper til regionen for at hndhve freden .
<P>
Frst da vil ekstremisterne kunne blive skubbet til side , og de moderate bragt sammen af en rlig mgler i en politisk proces , hvor magtens argumenter gr plads for argumenternes magt .
En hensynsls militr adfrd p den ene side og en kynisk accept af terrorisme p den anden giver kun anledning til yderligere blodsudgydelse og elendighed og et mere inddt gensidigt had , som vil forhale og gre opnelsen af varig fred vanskeligere .
<P>
De seneste israelske militre indfald i de palstinensiske omrder har vret lige s chokerende , som de har vret selvdelggende .
Vesten har midler til at lgge pres p Israel .
De m gre brug af dem , hr . Solana .
Der br indkaldes til et jeblikkeligt mde i EU-Israel-Associeringsrdet .
P dagsordenen br De have Israels afvisning af at lade Deres reprsentanter mde Arafat . De br ogs have dets hensynslse delggelse af EU-finansieret infrastruktur og dets krnkelse af menneskerettighedsbestemmelserne i artikel 2 i associeringsaftalen med p dagsordenen .
De kunne tale med Colin Powell i morgen om at true med en suspension af den rlige sttte til Israel p 3 milliarder dollar .
Der br udsendes menneskerettighedsobservatrer for at dokumentere tilstanden for uskyldige palstinensiske borgere , som lider under daglige nedbrydende hndelser , tilfldig chikane , ubegrundet ydmygelse og i nogle tilflde tortur og dd .
<P>
Det internationale samfund str klart med hensyn til , hvor grnserne br trkkes for at sikre sameksistensen i to stater med 6 millioner israelere og omkring 4 millioner palstinensiske borgere .
Vi kan ikke st og se p , at FN-resolutioner trodses af en aggressiv bosttelsespolitik og en afvisning af at sge fred .
Nr international ret bliver s groft ignoreret , er den blodsudgydelse , vi har set , uundgelig .
De ansvarlige m i sidste ende stilles til ansvar .
Torsdag i denne uge vil statutten for en permanent international straffedomstol trde i kraft .
Fra Sabra og Chatila for 20 r siden til det , der er sket i Jenin her i eftermiddag , kan hr . Sharon jo reflektere over , om han nsker at vre blandt dens frste klienter .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kom hjem fra Palstina i gr , og hvis De tillader , vil jeg bruge to minutter p at fortlle om mit besg .
<P>
Ingen ord kan beskrive den rdselsfulde situation eller de grusomheder , som den undertrykte palstinensiske befolkning , der er frataget de mest grundlggende rettigheder , oplever .
I Ramallah er hospitalet omringet , og skadestuen er overfyldt med alvorligt srede .
Alle lgepraksiser er blevet delagt .
Fdende kvinder dr , og spdbrnene dr ogs .
Ambulancerne krer under skudsalver rundt for at hente de srede og samle de dde op , som ikke kan blive begravet .
Der bliver gravet en fllesgrav i hospitalets grd , hvor ligene kan blive ophobet .
Et barn er ikke hurtig nok til at g over gaden , og en kugle lammer ham for livet .
En ldre dame er ikke hurtig nok til at f fyldt en gryde med vand i grden , og hun bliver ramt og drbt p stedet .
En syg mand , der sttter sig til sin stok , gr hen for at hente medicin for sin diabetes , men han bliver drbt p det frste trin p trappen op til skadestuen .
<P>
Da vi ankommer til Yassir Arafats hovedkvarter med vand og mad , retter en kampvogn sin kanon mod os .
Soldater i skudstilling tvinger os til at trkke os tilbage .
Under trusler tager vi af sted med vores fdevarer .
Er disse brn , disse ldre mennesker og disse kvinder terrorister , som er farlige for den israelske stat og den israelske befolkning ?
<P>
I Bethlehem er der ogs udgangsforbud .
Det er sndag , som er helligdag overalt .
Man kan hele tiden hre skud .
Vi beslutter os for at flge med de troende til kirken .
Nedenfor trappen p pladsen foran Fdselskirken holder der kampvogne , der blokerer al adgang .
Soldaterne giver os ordre om at forlade stedet jeblikkeligt , og de truer med at skyde os .
Vi gr op ad en lille vej , hvor vi passerer delagte skoler og kirker .
Vi skrver over ruiner , delagte og udbrndte biler , murbrokker fra sammenstyrtede huse og opgravede fortove .
Fra delagte rr springer vandet op og bliver til beskidte vandlb .
Beholderne med drikkevand p tagene bliver hurtigt tmt , og snart vil indbyggerne ikke have mere vand , og de mangler allerede strm .
<P>
Ved et hushjrne bliver vi igen omringet af soldater , der peger p os med deres maskingevrer .
Jeg skal lige sige , at vores delegation af parlamentsmedlemmer er kommet ulovligt ind i disse byer ad delagte jordveje og har krydset grusgrave og byggepladser , mens vi gemte os for militrpatruljer og patruljer af soldater .
<P>
Da de s os , kom unge og ldre ud for at tale med os og for at bnfalde os om jeblikkeligt at gribe ind .
De forventer meget af Europa .
De stter al deres lid til os .
De sagde til os , at de aldrig vil vende ryggen til Yassir Arafat , som de betragter som deres eneste retmssige reprsentant p trods af alle beskyldningerne mod ham .
<P>
Vi , som er demokratisk valgte reprsentanter med hvide flag , skjuler os som terrorister for at yde hjlp og beskyttelse til denne befolkning , som er ofre for terrorhandlinger .
Ja , der er krig , men det er ikke en religionskrig .
Nej , det er en kolonikrig og en modstand mod en militrbesttelse og mod en stat , som fuldstndig ustraffet fortstter med at krnke international lovgivning og retten til liv .
<P>
Her i kulturens og civilisationens vugge bliver der ladet hnt om de universelle vrdier og menneskevrdigheden . Det er selve menneskeheden , der styrter sammen .
Vi har ikke lov til at forblive tavse , og vi kan ikke fremover sige , at vi ikke vidste det .
Lad os ptage os vores ansvar ved at bruge al vores indflydelse p at f stoppet denne massakre jeblikkeligt .
Vi br komme med reelle forslag .
Mine herrer , De br komme med reelle forslag til en politisk lsning .
<P>
Ved at stemme for suspension af associeringsaftalerne , ved at udstede forbud mod vbeneksport til Israel og ved hurtigst muligt at sende en fredsbevarende styrke af sted , som kan beskytte den palstinensiske befolkning , gr vi noget konkret for at skabe fred og sikkerhed i disse to lande .
Det er ogs at gre noget for freden for hele befolkningen i Israel og Palstina og for hele omrdet og verden .
Det er et tegn p , at fremtiden og fremgangen ikke kan opbygges p bekostning af rettigheder og retfrdighed .
<P>
Kre kolleger , tak , fordi De ogs vil bidrage til fred ved at sttte denne beslutning .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg grd , da jeg stod over for den israelske soldat , som forhindrede os i at komme en sret palstinenser til undstning .
Jeg grd for Ahmed , som l p jorden , og som med den ene hnd gjorde tegn til , at vi skulle komme .
Jeg m sige , at jeg grd over min og vores magteslshed .
Jeg grd over , at den israelske soldat havde mistet sin medmenneskelighed .
<P>
Jeg talte med ham . " Jeg grder ikke , fordi jeg er bange for dit gevr , men jeg grder over dig , som er ung " , sagde jeg .
" Jeg grder over Hetty Hillesum , som selv i den koncentrationslejr , hvor hun var blevet indesprret , nskede at vre barakkens tnkende hjerte .
Jeg grder , fordi du forhindrer mig i at komme en dende mand til undstning , som ikke skd , hvilket du godt er klar over .
Jeg grder , fordi jeg har set dig skubbe mnd fra det palstinensiske politi til jorden og f dem til at knle med hnderne mod muren , mnd , som ikke havde skudt efter dig .
Du tvang dem til at tage tjet af , hvorefter du gav dem bind for jnene og bandt deres hnder .
De var alle kommet ud med hnderne over hovedet ad porten til det hus , der var blevet revet ned .
Sammen med dem var en gammel mand , som jeg har set i Ramallah i en rrkke .
Vi hilste altid p hinanden .
" Kiffech " , sagde han .
" Mapsuta " , svarede jeg .
Jeg grder , for mens kampvognen bombede det hus , som I tvang os til at evakuere - mnd , kvinder og brn - var der en ung mand , som fra vinduet i et andet hus bad os om brd og cigaretter .
Jeg grder , fordi Mohammed Iska ' fi , som er lge , og som er blevet sret flere gange , aldrig tvede , nr han s en sret israelsk soldat .
Men kampvognene og dit gevr standsede os .
Den srede israeler er blevet krt bort , og tilbage p vejen ligger kun Ahmed , som I rev ud af hnderne p os , lige da det var lykkedes os at f ham anbragt p en primitiv bre . "
<P>
Er det normale scener fra en krig ?
Er det et militrt indgrebs smertelige ndvendighed for at beskytte den israelske stats fremtid , som er truet af de menneskelige bomber , der risikerer at delgge den ?
Ligesom de mange israelere , som vi har samarbejdet med i mange r for at skabe en retfrdig fred , hvor man anerkender begge parters ret til deres egen stat , er jeg af den opfattelse , at den eneste mde at beskytte den israelske stat p er at bringe Israels militre besttelse til ophr .
<P>
Koloniernes udbredelse , konfiskeringen af jord , udgangsforbuddene , palstinenserne , som er fanger i deres egne landsbyer , henrettelser uden rettergang , ambulancer , der standses , kvinder , som fder i checkpoints , og delggelsen af Den Palstinensiske Myndighed er ikke fejltagelser eller uheld undervejs .
Det er en klar , politisk praksis , som Sharon udtrykkeligt har erklret . Sharon og hans regerings koalitionspartier krver en overflyttelse , det vil sige en deportering af den palstinensiske befolkning og ikke bare af de palstinensere , der befinder sig i de besatte omrder , men ogs af de arabiske borgere i Israel .
<P>
delggelserne og den nye besttelse af omrdet viser nsket om kolonisering .
Kamikazepolitikken , som det srgeligt nok ikke lngere kun er Hamas og Jihad , der benytter - det er organisationer , som jeg som kvinde ikke alene anser for at vre destruktive for alle parter , men som ogs krnker mine rettigheder - skal standses .
Disse handlinger kan ikke retfrdiggres , hverken moralsk eller politisk .
<P>
Jeg forstr godt israelernes frygt , men organisationen af israelske og palstinensiske familier , som har mistet deres familiemedlemmer , gr mig fortrstningsfuld . De siger begge , at den militre besttelse slr alle ihjel , bde mnd og kvinder .
Jeg er fortrstningsfuld , nr jeg hrer palstinenseren Jamal Zakout , som har mrker efter tortur p kroppen , udtale flgende : " Jeg bryder mig bestemt ikke om , at man angriber de civile i Israel .
Selv om bombeangrebene slr civile ihjel , m vi ikke svare igen efter princippet om " je for je , tand for tand " , og vi m ikke tro , at de ogs skal d , nr nu vores brn og unge dr hver dag .
Vi m ikke miste vores medmenneskelighed .
Det palstinensiske folks fremtid m ikke vre baseret p en dds- og hvnkultur . "
<P>
Det er en dobbelt tragedie .
Jeg ville nske , at vi alle var dernede sammen med de palstinensere og israelere , som fortsat er af den opfattelse , at den bedste sikkerhed for det enkelte folk og det enkelte menneske er en gensidig anerkendelse af retten til at eksistere og bo i sit eget land under frie og demokratiske forhold .
<P>
Den israelske kvinde Shulamit Aloni siger hver dag : " Jeg kmpede i Hagganah for at f en jdisk stat i Palstina , og i stedet fik vi en kolonimagt . Det vil jeg ikke have .
Jeg skammer mig over denne hr og over vores regeringer , som tilintetgr menneskeliv og alle de menneskelige vrdier i sikkerhedens navn . "
<P>
Min gruppe m undskylde mig , at jeg har brugt vores flles taletid p et s personligt vidnesbyrd , som dog er fyldt med politiske konsekvenser .
<P>
Vi anmoder EU om at indtage en fast og klar holdning , der er i trd med international lovgivning og med overholdelsen af menneskerettighederne .
Vi skal anvende alle de instrumenter , vi har til rdighed , for at f den israelske regering til at srge for en tilbagetrkning fra de besatte omrder .
Den palstinensiske stat skal anerkendes , og det skal vre med de grnser , der blev fastlagt i 1967 .
Der skal straks udsendes en international styrke .
Associeringsaftalen med Israel skal indstilles , eftersom overtrdelserne af artikel 2 er tydelige , og det er ikke ndvendigt at foretage andre undersgelser i den forbindelse .
Freden er uundvrlig for palstinenserne , for israelerne , for hele omrdet og ogs for os .
<P>
Der er ikke tale om , at vi skal tage parti for den ene af parterne .
Jeg gr ind for fred , og vi gr alle sammen ind for fred .
Der er ikke brug for sejre , hverken hos den ene eller den anden part . Men det er ndvendigt at placere ansvaret , og vi skal ptage os dette ansvar fuldt ud , for det er vores alles flles nske , at dd , sorg og lidelser ikke lngere skal vre hverdagskost i Palstina og Israel .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. minister , hr. kommissr , jeg har to flelser .
<P>
Den frste er naturligvis den flelse , som rammer hele Europa-Parlamentet , nr vi bliver mindet om eller hrer om det , der foregr i denne del af verden , og som angr os alle .
Attentater og mord er blevet efterfulgt af krig , for det er det , det drejer sig om .
Og en krig med al dens vold og rdsler .
<P>
Den anden flelse fr jeg , nr jeg hrer den hjtstende reprsentant , der talte med stor rlighed , som han sagde , og objektivitet , og jeg giver ham gerne denne kompliment , og det er en srlig flelse af kaos , og det er korrekt , at man indtil nu ikke kan sige , at EU har fundet de ndvendige midler til at bruge hele sin indflydelse p at finde en lsning , der kan stoppe denne situation .
<P>
For det tredje er jeg naturligvis fuldstndig klar over , at det ikke er helt enkelt .
Men vi skal vre opmrksomme p en rkke ting og srligt p , at det er ndvendigt , at der bliver indget fred , og hvis det ikke er muligt , er det i srdeleshed , fordi den aftale , som hr . Barak fremsatte , ikke blev accepteret , og siden er situationen kun blevet forvrret .
Jeg er overbevist om , at det heller ikke er forslaget fra de arabiske lande , der lser denne situation .
Kun med et strkt engagement fra hele det internationale samfund og indsttelsen af en fredsbevarende militrstyrke er der en chance for , at den nuvrende ulykkelige situation kan stoppes .
<P>
Vi br ogs vre meget opmrksomme p , at denne situation kan f konsekvenser i vores egne lande , hvor man begynder at se sammenstd mellem reprsentanter fra de forskellige befolkningsgrupper .
Vi er ligeledes vidner til en get racisme og antisemitisme , hvilket ikke kan accepteres .
Det er grunden til , at jeg personligt giver al min sttte til forslagene om at indstte en fredsbevarende styrke og opn midler , der kan stoppe denne situation .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
I december sidste r krvede Det Europiske Rd af Den Palstinensiske Myndighed ophvelse af Hamas ' og den islamiske Jihad-bevgelses terrornetvrk , anholdelse og retsforflgelse af alle personer , der er mistnkt for terroraktiviteter inden for deres retsomrde , og offentlig bekendtgrelse p arabisk af intifadaens ophr .
<P>
Fire mneder senere , hr. formand , m vi konkludere , at Arafat og de andre palstinensiske politikere ikke p nogen mde har opfyldt dette krav fra EU ' s medlemsstater .
Tvrtimod hober beviserne sig op p , at formanden for Den Palstinensiske Myndighed er direkte involveret i terrorhandlingerne mod israelske borgere .
Hvilke konsekvenser drager EU , som jo er Den Palstinensiske Myndigheds strste donor , af denne handlemde ?
Skal muligheden for finansielle sanktioner ikke overvejes serist her ?
<P>
Det er legitimt , at Sharon-regeringen , selv om det frst skete efter en lang rkke yderst blodige palstinensiske selvmordsattentater , til sidst selv er begyndt at stte de palstinensiske terrornetvrk ud af spillet .
Det vestlige diplomati udver nu kraftigt pres p Israel for at f det til at afbryde den militre operation .
Men hvilken sikkerhedsgaranti tilbyder EU og dens medlemsstater Israel ?
Kan Europa garantere , at den palstinensiske terror ikke p ny blusser voldsomt op mod Israels indbyggere efter tilbagetrkningen ?
Jeg opfordrer europerne og amerikanerne til udtrykkeligt at tage dette skrmmebillede for de potentielle ofre , de israelske borgere , op i morgen under deres topmde i Spanien .
<P>
Endelig , hr. formand , har eskaleringen i Mellemsten i mellemtiden i EU ' s medlemsstater frt til yderst beskmmende udtryk for utilslret antisemitisme .
Jeg opfordrer alle europiske institutioner til udtrykkeligt at fordmme disse og hber , at medlemsstaterne effektivt bekmper denne antisemitisme .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for nsket om , at EU vil lgge samme tvingende ndvendige vgt p folkedrabet p det tjetjenske folk - som hr . Watson mindede om , og som allerede har frt til en udryddelse af 20 % af dette folk - som det lgger p volden og blodsudgydelserne i Palstina .
Og tillad mig at sige , at der p dette punkt hidtil kun har vret en fej tavshed fra EU ' s side .
<P>
EU kan ikke forlange en ligestilling af Israel og Den Palstinensiske Myndighed .
Der er ikke moralsk belg for nogen mgling , hvis fordmmelserne nsten kun gr den ene vej , og hvis man ikke viser , at man skelner mellem et demokratisk land - det eneste i hele omrdet - som trods alt gr en indsats for at overholde menneskerettighederne - selv om man kan sprge sig selv , hvor lnge det varer - og et tyranni , hvor de , der mistnkes for at samarbejde med fjenden , henrettes uden s meget som skyggen af en rettergang , og hvis man ikke husker , at den israelske hr anvender en militr lsning , som mske er forkert og forgves , og som hverken kan eller m vre den eneste lsning , men som skyldes en jvn strm af angreb p forsvarslse og uskyldige civile .
Dem er der ingen , der tnker s meget p .
<P>
Som den hjtstende reprsentant , hr . Solana , sagde , er det muligt , at Sharon i sit forsg p at fjerne terrorismens infrastrukturer ender med at skabe grobund for nye grupper af fanatiske terrorister , men vi m virkelig ikke tro , at der ikke str en lige s blodig og kynisk organisation bag de palstinensiske selvmordsbomber som den , der stod bag de selvmordspiloter , som delagde Twin Towers .
<P>
Vi beder Sharon om at trkke sig tilbage og nedlgge sine vben .
Det er udmrket .
Men hvad beder vi Arafat om ?
Hvis ellers Arafat kan gre andet end at sige nej , sdan som han har gjort hidtil .
Nr vi beder Sharon om at holde op med de voldelige gengldelsesaktioner , hvilke garantier og hvilke lsninger tilbyder vi ham s ?
Man taler om konomiske sanktioner over for Israel .
Vi ville gerne have , at der var nogle , som bad Den Palstinensiske Myndighed om en undersgelse af EU-finansieringen for i det mindste at forsikre de europiske skatteydere for , at de ikke betaler ln til embedsmnd og ledere , som er indblandet i tilrettelggelsen af selvmordsattentater .
<P>
EU skal foretage et klart skridt ved at tilbyde det israelske demokrati en fuldstndig optagelse i EU .
P denne mde ville vi opn autoritet , give Israels institutioner et fast holdepunkt og tilbyde Israel nogle strategiske muligheder , ogs for konomisk udvikling .
P denne mde ville vi give de palstinensiske borgere og de israelske borgere et konkret hb om fred .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks forslag til beslutning til afslutning af debatten
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , det er tydeligt , at vi str over for en krise uden lige i Mellemsten , hvis alvor desuden er forget p grund af risikoen for , at den breder sig .
I det samme omrde m vi give udtryk for vores dybe bekymring over udviklingen ved grnsen mellem Israel og Libanon og opfordre indflydelsesrige lande som Iran og Syrien til , at de til trods for deres retfrdige harme stiller sig til rdighed for at kontrollere den spndte atmosfre .
Men ogs i andre geografiske omrder kan der konstateres ophidsede reaktioner i solidaritet med de ydmygede palstinensere , hvilket den omfattende demonstration i Marokko vidner om .
<P>
Israels regering m forst , at den ikke kan ignorere det internationale samfunds klare tilkendegivelser .
Vi har tiltro til , at man p topmdet i morgen i Madrid mellem EU ' s formandskab , USA , Rusland og FN ' s generalsekretr benytter lejligheden til i flleskab at bekrfte fredsprocessens vogteres faste vilje til at udvirke , at FN ' s seneste resolutioner efterleves .
Det ser ud til , at der er ved at ske en delvis troppetilbagetrkning , og det er et skridt i den rigtige retning , som dog helt klart er utilstrkkeligt , navnlig hvis det , som hr . Patten har sagt her i dag , er rigtigt .
<P>
Jeg er fra et land , hr. formand , hvor terrorisme er borgernes hovedbekymring , og derfor er vi srligt solidariske med dens ofre .
Men alt er ikke tilladt i bekmpelsen af terrorismen , retsstaten og den internationale legitimitet skal altid respekteres .
Ud fra det synspunkt er det under ingen omstndigheder acceptabelt at forsge at undergrave Den Palstinensiske Myndigheds strukturer , for den er i jeblikket det palstinensiske folks lovlige reprsentant , uanset hvor kritisable nogle af dens handlinger er .
Vi skal naturligvis forlange , at den fordmmer attentaterne klart : Der er ikke gode og onde terrorister , de er alle sammen lige afskyelige .
De skal gre alt , hvad der str i deres magt , for at undg , at der sker attentater , og for at anholde gerningsmnd og bagmnd , noget der desvrre ikke altid er sket .
<P>
I EU skal vi sikre enhed i vores optrden .
Et delt Europa er det samme som intet Europa .
Der er sket nogle fremskridt mellem medlemsstaternes udenrigsministre , som jeg tror , at vores offentlige mening finder utilstrkkelige .
Jeg mener , at der er andre veje , der er instrumenter i de internationale procedurer , der gr det muligt for os at vise vores mishag mod den politik , som den israelske regering frer .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , vi str over for den vrste situation nogensinde i regionen , hvis man ser bort fra krigstilstanden i 1967 og 1973 .
<P>
Israel viser sin totale foragt for FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , for folkeretten , de internationale aftaler og de internationale konventioner .
Vi gr os medskyldige i massakrerne , i forbrydelserne mod menneskeheden , i undertrykkelsen og den daglige fornedrelse af et helt folk , hvis vi tier og leder efter en balance mellem undertrykkerne og de undertrykte .
Den findes ikke !
<P>
Hvad kan vi gre ?
Vi kan gre meget , mener jeg .
Nogle eksempler kunne vre en vbenembargo mod Israel , hjemkaldelse af vores ambassadrer til rapportering i EU ' s hovedstder , indefrysning af alle kontakter med hjtstende regeringspersoner i Israel og endelig udsttelse af associeringsaftalen .
<P>
Hr. kommissr , jeg taler nu til Dem som Kommissionens reprsentant her - og mener kommissionsformand Prodi , som jeg respekterer hjt p grund af hans personlighed og hans arbejde .
Jeg har bare ingen forstelse for de erklringer , han har fremsat i de seneste dage .
Jeg citerer :
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , mareridtet i Mellemsten vil ikke ophre .
Mens vi str her og diskuterer , raser volden og myrderierne . Som De kan hre , hr .
Solana og hr . Patten , fler vi alle en enorm magteslshed , afsky og frustration .
Selvmordsattentaterne forhindrer israelerne i at bevge sig frit .
At tage en kop kaffe med en ven eller at kbe ind er forbundet med livsfare .
Rdslen for nye ugerninger er forsteligt nok paralyserende .
<P>
Europa-Parlamentet har utallige gange fordmt terrorhandlingerne og opfordret Arafat og Den Palstinensiske Myndighed til at gre alt , hvad der str i deres magt , for at stoppe handlingerne og det had , der nu strmmer mod israelerne .
<P>
For palstinenserne p Vestbredden og i Ramallah hersker volden ogs , med dde palstinensere i hundredvis , heriblandt mange brn .
Vi , som er Israels venner , vi , som forsvarer den israelske stat og dens ret til at eksistere , skal reagere eftertrykkeligt , nr militret og regeringen handler , som de gr .
Den eskalerende vold og brutaliteten i besttelsen er helt ude af proportioner .
En hel verden forenes nu i kravet om , at Israel skal trkke sig tilbage fra de palstinensiske omrder .
Landets handlinger kan ikke forsvares , og angrebene p palstinensiske civile vil fre til flere selvmordsbomber , ikke frre .
Den voldsomme offensiv og myrderierne kan aldrig fre til fred .
<P>
Hvis Israel er i krig , hvilket Sharon har sagt , findes der visse internationale konventioner og love , som glder .
Nu strmmer det ind med rapporter om , at disse overtrdes .
Vi ved ikke noget med sikkerhed , eftersom hverken organisationer eller medier fr lov til at vre til stede i omrdet .
Heller ikke ambulancer fr lov at komme frem iflge oplysninger fra vores kolleger .
<P>
Hadet mellem Sharon og Arafat er gammelt og bittert .
Det synes , som om parterne ikke lngere kan komme ud af situationen .
Der er derfor behov for et omfattende internationalt engagement og en tydelig kravliste .
Det er godt , at USA har get sit engagement og endelig sendt Colin Powell til regionen .
<P>
Men EU m ogs yde en strre indsats .
P mdet p mandag m ministrene sprge sig selv , hvad vi kan gre .
En umiddelbar vbenembargo ?
Ja .
Man m naturligvis diskutere associeringsaftalen .
Jeg tror ikke , det for jeblikket er aktuelt at suspendere den , men det skal drftes .
<P>
Det m vre muligt for palstinensere og israelere at leve i fred , side om side .
Intet ville vre et vigtigere bidrag til verdensfreden og den internationale bekmpelse af terrorisme , end hvis der blev fundet en lsning p konflikten .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , hr. hjtstende reprsentant , p vegne af de europiske statslse folks partier kan jeg forsikre Dem om , at vi deler hr . Solanas og kommissr Pattens opfattelse .
Der m komme en ende p volden , og der m komme varig fred .
En palstinensisk stat ved siden af en israelsk .
Men vi er skuffede over de midler , som det internationale samfund har anvendt for at n dette ml , og i srdeleshed over EU ' s afmagt .
Vi skammer os over afmagten over for s mange menneskers lidelser , s mange meningslse drab og gidseltagning af s mange borgere .
nden fra Oslo er vk .
Israel udver statsterrorisme . Hr .
Sharon har optaget ministre i sin regering , som igen vil indlemme Vestbredden .
Israels kraftige krnkelser af menneskerettighederne i Jenin og mange andre steder i de genbesatte omrder betyder de facto Israels egen opsigelse af associeringsaftalen , for respekt for menneskerettighederne er en del af klausulerne i denne associeringsaftale .
EU m nu suspendere associeringsaftalen .
Det er utilstrkkeligt at indfre en vbenembargo .
Det israelske folk og det palstinensiske folk bnfalder om fred , om vand , om brd og om vrdighed , men de overdnges med vold og krig .
Vi m gre alt for at stoppe denne vold .
Derfor m vi beslutte at sende en fredsstyrke nu , det er blevet uundgeligt .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , der findes ikke nogen militr lsning p konflikten mellem Israel og det palstinensiske folk .
Der kan ikke sikres nogen fredelig lsning mellem de to parter , der her str op imod hinanden , medmindre der gres noget ved grundrsagerne .
Premierminister Sharon har tilbudt en kompromisls krig mod terrorisme , men han har ikke tilbudt nogen diplomatisk lsning for at undg en eskalerende volds- og brutalitetsspiral .
<P>
Tenet- og Mitchell-forslagene ligger stadig p bordet , og sammen med de nylige forslag fra den saudiarabiske regering tilvejebringer de ogs et grundlag for genoptagelse af fredsforhandlingerne , hvis den israelske regering fuldt ud opfylder de seneste FN-resolutioner .
<P>
Jeg er fuldt ud overbevist om , at Yassir Arafat er den politiske leder , som den israelske regering m forhandle med her og nu , og forsg p at omstyrte Den Palstinensiske Myndighed er en opskrift p langsigtet ustabilitet og vil kun intensivere hadet mellem det palstinensiske og israelske folk svel som mellem israelere og andre arabiske lande i Mellemsten .
De to sider vil ikke blive bragt sammen , medmindre der finder en jeblikkelig og seris mgling sted ved en tredjepart , og den amerikanske regering m siges at vre strkt involveret i denne proces p en fast og meningsfuld mde , og det samme m EU .
<P>
Det br overvejes at suspendere de Euro-Middelhavsassocieringsaftaler , der eksisterer mellem Unionen og Israel , hvis Israels angreb mod det palstinensiske folk fortstter .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at jeg fordmmer den seneste og vedvarende vold i Mellemsten og alle antisemitiske handlinger , der er blevet beget i Europa og andetsteds i verden .
<SPEAKER ID=196 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , der er jo intet , der tyder p , at Sharon har tnkt sig at efterleve nogle af de henstillinger , som kommer , hverken fra EU eller fra USA .
Der er heller ikke noget som helst , der tyder p , at Israel i jeblikket er bekymret for sit ry .
Israel respekterer derimod penge , og derfor er den eneste mde at presse Israel p at forlange indledende drftelser om vores handelsaftaler .
Jeg var i Israel i januar , og der var store demonstrationer over nedskringer af sttten til de studerende og til de ldre .
Sharon nsker selvflgelig , som enhver politiker , at blive genvalgt , og det ml ville fortone sig , sfremt hans befolkning blev udsat for konomiske sanktioner p grund af hans regeringsfrelse .
EU har alt for lnge prvet med eftergivenhed for at f indflydelse p Sharons regering , og det har blot betydet , at Sharon ngtede EU adgang til at tale med Arafat .
Alle mine venner i Israel , som jeg fik , da jeg i 1967 landede med det frste fly med frivillige for derefter at blive dr i to r , er enige om , at Sharons statsterrorisme delgger det israelske samfund indefra , og derfor m vi ogs for Israels skyld bremse Sharon .
Hvornr har EU tnkt sig at sige , at nu er det nok ?
Og hvornr har EU tnkt sig at benvne det , som Sharon , hans soldater og bosttere gr , nemlig at drbe i tusindvis af civile og uskyldige - mnd , kvinder og brn - som det , det er : terrorisme .
For fr vi ogs hfter den betegnelse p Sharons handlinger , kan han som nu fortstte med at afskre forsyninger med mad og vand og lgehjlp ved at skyde p ambulancer , alt sammen i den sikre forvisning , at vi ikke har tnkt os at gre noget som helst andet end at tale , og at vi aldrig skrider til handling .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , der var mange , som opfordrede til et indgreb over for Israel , og som opfordrede til vbenstilstand , og det vil vi gerne tilslutte os .
Apropos det at " miste sin medmenneskelighed " - for nu at bruge en af vores kollegers udtryk - var der til gengld ikke nr s mange , som skilte sig ud fra flokken og ogs mindede om tragedien med ofrene for den blinde og grusomme terrorisme , der gr ud over uskyldige civile .
<P>
Til disse krav vil vi gerne tilfje endnu et krav .
EU kan ikke blive ved med at se passivt til , nr man med vben truer med at delgge symbolske steder for vores kultur , nemlig den kristne kultur .
Hvorfor har EU aldrig overvejet at overtage det forslag , som de verste kirkelige myndigheder har stillet , og som har vret fremme i flere r , nemlig at give de hellige steder international status ?
<P>
Jeg vil anmode formanden om bde over for Israels regering og Den Palstinensiske Myndighed at give udtryk for den sorg , som flere hundrede millioner kristne europiske borgere fler i disse dage over at se de hellige steder i Betlehem , hvor Jesus Kristus blev fdt , blive skndet af bomber og bevbnede mnds kampe og besttelser og blive omdannet til militre lejre og skydeskiver for begge parter .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , det har haft forfrdelige konsekvenser for alle , at man har opgivet dialogen og forhandlingerne .
Vold skaber ikke retfrdighed , vold gr ikke skader gode igen , og vold kender ingen fornuft .
<P>
I disse timer foregr der i de palstinensiske omrder nogle gentagne og meget alvorlige overtrdelser af international ret og af menneskerettighederne , som det internationale samfund m bringe til ophr , ligesom det ogs er ndvendigt at standse den terrorgalskab , som fr unge kvinder og mnd til at give deres unge liv for en sag , der langtfra gavner deres eget folk , men som tvrtimod gr ud over flere uskyldige ofre og giver den israelske regeringschef et alibi for at erklre en unilateral og total krig mod Den Palstinensiske Myndighed , dens organer og dens reprsentanter , ikke mindst prsident Arafat .
<P>
Det er vigtigt , at det er lykkedes os at arrangere et mde i morgen i Madrid , hvor USA , EU , Rusland og FN endelig kan koncentrere deres indsats i retning af en forhbentlig umiddelbar udsendelse af en international fredsstyrke , som er i stand til at f indfrt vbenhvile og til at srge for , at enhver form for vold ophrer .
<P>
For at opn en overholdelse af de mange resolutioner , som FN ' s Sikkerhedsrd har vedtaget , og for at f den israelske hr til straks at trkke sig fuldstndigt tilbage fra de besatte omrder og frigive prsident Arafat er det ndvendigt at lgge det strst mulige pres p Israel , ogs ved at stte sprgsmlstegn ved associeringsaftalen mellem EU og Israel .
Vores mlstning skal stadig vre oprettelsen af en selvstyrende palstinensisk stat og samtidig en international pligt til at garantere Israels sikkerhed i den retning , som Den Arabiske Liga var inde p for nylig .
<P>
Derfor vil vi fortsat sttte dem , der ogs i disse dramatiske tider kmper for fred , gensidig respekt og de to samfunds sameksistens , bde i Palstina og i Europa .
Og det er ogs derfor , at vi endnu en gang - og endnu kraftigere - fordmmer enhver form for vold og intolerance over for symboler og reprsentanter fra de jdiske samfund .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , hr. hjtstende reprsentant , det drejer sig om en overlevelseskamp for to folk .
Isr set fra deres egen subjektive synsvinkel .
Det er en overlevelseskamp , som p ingen af siderne ligefrem fres under god politisk ledelse .
Da det nu er sdan , og flelserne gr s hjt , er det forkert at forske i , hvor den ene eller den anden aktion nu havde sit udgangspunkt .
Kender man det hellige lands nyere eller ldre historie , s ved man , at man ikke kan finde den , som kastede den frste sten .
<P>
Derfor br vi ikke vkke nye flelser til live , men vkke tillid , s folkene dr kan falde til ro og dermed blive i stand til at tale med hinanden igen .
Det er overordentligt vigtigt , at vi ikke hlder benzin p blet .
Derfor takker jeg Dem alle , fordi De er her i dag , og fordi der bliver holdt dette mde i Madrid i morgen .
Hvis EU , USA , Rusland og FN kan n frem til en flles holdning , som de udarbejder med deres hjeste udenrigspolitiske reprsentanter og i fllesskab fremlgger for begge parter , s vil der for frste gang vre en chance for , at man p begge sider forstr , hvor alvorlig situationen er .
<P>
Frem for alt er trovrdighedsfaktoren til stede , for p samme mde , som hver enkelt har trovrdighedsmangler p den ene eller anden side , er trovrdigheden til stede her i kollektivet .
Det br man udnytte .
En trovrdighed for , at man er i stand til at give sikkerhedsgarantier for staten Israel og for en palstinensisk stat , at man er i stand til at inddrage forslagene fra Saudi-Arabiens kronprins , inklusive arabiske staters anerkendelse af staten Israel , for p dette grundlag at skabe tillid til , at det nu er p tide at gennemfre tilbagetrkningen og afsvrge terroren , en betingelse for at man kan g ind i konkrete forhandlinger .
<P>
Her har vi vores egen konkrete interesse , ikke bare generelt i fred og menneskerettigheder .
P grund af den nre beliggenhed er vi interesserede i , at antiterrorkoalitionen ikke bryder sammen , at en ny fundamentalisme ikke bliver brugt som alibi , og at vi gr fremskridt med vores Middelhavspolitik inden for Barcelona-processens rammer . Vi br derfor forsge at udvirke , at hr .
Solana , hr . Patten og rdsformandskabet ikke rejser alene til Jerusalem , hvorefter Powell rejser alene derned otte dage senere .
Srg for i morgen , at de rejser samlet derned .
Det ville vre verdenssamfundets budskab til de stridende parter , s vi kan komme ud af dette inferno .
Jeg nsker for Dem alle , at denne succes vil blive opnet i morgen .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , forleden dag konstaterede Financial Times , at EU ' s Mellemsten-politik ligger i ruiner , og Le Monde klager over EU ' s magteslshed i Mellemsten .
<P>
Nr man hrer Rdets og Kommissionens reprsentanter , forstr man det .
Smukke ord og selvros , men ingen handling .
S er det meget mere gldeligt at lytte til gruppeformnd og parlamentsmedlemmer , som krver handling , at associeringsaftalens muligheder skal anvendes , og , ikke mindst , at man sender fredstropper .
<P>
Vi m absolut sende fredsarbejdere i titusindvis , civile og militre , uanset om USA og Israel siger nej .
Vi skal ikke sende dem til Israel , og vi skal ikke bombe israelske byer .
Vi skal efterkomme palstinensernes anmodning om at sende beskyttelsestropper til Palstina .
<P>
Der kan ikke findes nogen folkeretlig hindring mod at sende militre og civile fredsarbejdere i titusindvis til Palstina p palstinensernes anmodning . Hvorfor er De s bange for at handle , hr .
Solana og hr . Patten ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , af kulturelle og ogs politiske rsager har jeg altid vret en sand ven af israelerne og Staten Israel .
Efter min opfattelse er det i dag Israels sande venners opgave at f den israelske regering til at forst , at den tager fejl p mange omrder .
Rigtige venner skal sige tingene ligeud , og det er tiden inde til nu .
Derfor mener jeg , at Europa-Parlamentet ikke blot skal give udtryk for sit nske om fred og gre alt for , at der bliver fred , men ogs klart gre opmrksom p , at en regering , som vi stter pris p , og et land , som vi er oprigtigt knyttet til , og som vi nsker at forsvare , br ndre kurs . Og det er netop , fordi vi nsker at forsvare det , at vi beder det om at ndre kurs .
<P>
Hr. formand for Parlamentet , vi har i dag truffet formanden for det jdiske samfund i Italien , professor Luzzatto . De mdte ham for lidt siden , og han bad Parlamentet om at gribe ind .
Jeg ved , hvor svrt det er , hr. formand , men hvis ogs vi som Parlament , som delegation og som Parlamentets formandskab kan gre en indsats - selv en lille indsats - for at fremme freden , br vi efter min mening gre det !
Det var rigtigt af EU at gre et forsg , selv om vi blev afvist .
Nr vi har et ansvar , br ogs vi spille alle de kort ud , vi har p hnden .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , de sidste par dages debat og forhandlingen her i Parlamentet viser - hvis det ellers stadig skulle vre ndvendigt - hvor forskellige og hvor langt fra hinanden de forslag er , der bliver stillet . Den srgelige konklusion , som man kan drage af dette , er , at vi i dag ikke er i stand til at standse krigen i Mellemsten .
Og imens er der to mnd i Mellemsten - Sharon og Arafat - som bliver ved med at bringe den internationale stabilitet i fare .
Selv om de taler om fred , nsker de den i virkeligheden ikke . De viger udenom den , og de undgr den , for der er ingen af dem , som nsker fred , og de hber eller tror , at de kan vinde krigen , den ene med sin militre overlegenhed og den anden med sine selvmordsattentater .
<P>
Virkningerne af denne krise i Mellemsten begynder at kunne mrkes , og de begynder ogs at kunne mrkes i vores lande , sdan som hr .
Pasqua sagde for lidt siden . Racismen vokser , og den breder sig i resten af verden og i Europa og USA , hvor den skaber en farlig mangel p forstelse og uoverensstemmelser mellem disse to verdensdele , nemlig Europa og USA .
Det er vanskeligt at f je p en lsning , men som hr . Solana sagde lige fr , er det ndvendigt med nogle perspektiver , og jeg tror , at forslaget om en slags international Marshall-plan for at lse i det mindste en lille del af palstinensernes problemer er en fornuftig id .
<P>
Den italienske regering har for lnge siden udarbejdet et initiativ i den retning , nemlig et initiativ , der tager sigte p at sttte konomien i Mellemsten og navnlig Palstinas konomi . Prsident Berlusconi stillede dette forslag for alle sine europiske kolleger for nylig .
Dette forslag br efter min mening stttes af alle , som nsker og hber p en sand fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="PT" NAME="Soares (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg sttter det forslag , som min ven Barn Crespo har stillet under denne debat om , at Europa-Parlamentet skal sende tre budskaber : et til topmdet i Madrid , et til Sharon-regeringen og et til det palstinensiske selvstyre .
Men ord er ikke tilstrkkeligt !
Vi har sagt nok , og vi er ikke blevet hrt .
Vi er blevet ydmyget , i modsrning til det , som min ven Javier Solana siger , af den mde , som EU ' s delegation blev modtaget p i Israel , og det kan ikke accepteres .
Vi m nu g over til handling , s vi kan f den forndne respekt .
I den tilstand , som Sharon-regeringen er kommet i , er det kun handlinger , der bliver forstet .
Israel er ikke mere en reststat , hvor meget det end smerter os .
Det overholder hverken folkeretten eller lovgivningen .
Som kommissr Chris Patten har sagt det , m kampen mod terrorisme , som vi alle sttter , ikke benyttes som pskud til ikke at overholde international lov .
Jeg sttter derfor iden om at suspendere handelsaftalen mellem Israel og EU , og dt straks .
Det er det eneste , vi har tilbage .
Derudover m vi f FN til at sende en militr fredsstyrke af sted for at sikre vbenhvile .
Efter prsident Bushs gentagne erklringer , der indtil nu slet ikke er blevet fulgt op , er der ingen anden mulighed .
Jeg havde stor respekt for Israel , men jeg m med megen smerte konstatere , at Israels hr frer sig frem som en sand kolonihr og i dens krig mod palstinenserne ikke engang overholder Genve-konventionen .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ministerprsident Sharon havde lovet sit folk at skabe strre sikkerhed og fred .
I realiteten har hans politik frt til mindre sikkerhed for Israel og til mindre fred for regionen .
Ogs vi i Europa m kritisere den israelske fremfrd , fordi vi mler Israel med de standarder , som vi har til flles , retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne .
Men denne konstatering m ikke skjule , hvad kernen i denne konflikt handler om .
Det drejer sig om Israels ret til at eksistere , ja , rent ud sagt om Israels overlevelse , ikke om de arabiske nabostaters overlevelse .
Til en sikker tilvrelse hrer et liv uden terror .
Retten til et liv uden terror er israelerne altid blevet ngtet .
Konstant har Israel ikke bare vret truet af terror , der er blevet beget terror af organisationer som Hamas og Jihad , som har kunnet udve deres blodige hndvrk i de palstinensiske omrder nsten uden begrnsninger .
<P>
Ansvaret for denne terror ligger entydigt hos palstinenserlederen Arafat , som aldrig har taget klar afstand fra terroren , for slet ikke at tale om at bekmpe den effektivt .
Den utilstrkkelige bekmpelse af terroren har vret delggende for tilliden .
Vi europere br ikke gre vores indflydelse endnu mindre ved at vkke det indtryk , at vi ikke kan skelne mellem rsag og virkning .
Men terror og vold lser ingen konflikter .
Derfor m begge parter indstille deres voldelige kamp .
Israel m trkke sig tilbage fra de palstinensiske omrder .
Palstinensernes terror m hre op .
Dette krav m vi stille til begge parter !
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , Ariel Sharon frer krigen i hovedet , den er en del af ham , han svrgede p at kuldkaste Oslo , og det er han i frd med nu .
Han forveksler bevidst bekmpelse af terrorisme med tilintetgrelse af Den Palstinensiske Myndighed og den daglige gennemfrelse af massakrer .
Med vores samtykke og sine tanks har han formet at indfre en ny politisk-administrativ kategori : Nu er der besatte palstinensiske omrder og genbesatte palstinensiske omrder .
<P>
Jeg bifalder prsident Bushs rd om , at massakrernes gerningsmnd trkker sig tilbage fra det , som de ubarmhjertigt og meningslst har delagt .
Powell har gjort opmrksom p , at prsidenten ikke giver et suvernt lands premierminister ordrer , men rdene synes ikke at vre meget vrd .
Sharon vil suvernt give ordre til tilbagetrkning , nr massakren er gennemfrt .
Medmindre alle vi , der ikke massakrerer , i fllesskab beslutter , at der er en grnse for selv suvernitet , nr den i den grad str i modstning til menneskehedens vrdighed og etik .
<P>
Jeg synes , at udenrigsminister Powell er mere klarsynet , nr han siger , at vi kan vre ved at radikalisere en hel ny generation af palstinensere , og mange nye terrorister venter mske p at trde i aktion , nr den aktuelle operation afsluttes .
Det er en mulig effekt , at der ikke lngere vil vre moderate .
I forgrs demonstrerede hen ved 1 million marokkanere som bekendt i Rabat mod Sharon og for Palstina .
De er moderate eller radikale .
Hvis vi ikke i fllesskab standser Sharon nu , vil hadet og radikaliseringen brede sig i hele den muslimske verden .
Vi br handle nu med konkrete og klare aktioner .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mdte bde Shimon Peres og Yassir Arafat i Mellemsten sidste sommer .
Situationen var desperat allerede da .
Der var en ond cirkel af frygtelig vold , men samtidig var der den nylige viden om , at bestanddelene til en lsning havde vret p bordet ved forhandlingerne i Camp David og Taba .
<P>
Sikkerhedssituationen er forvrret katastrofalt siden da .
Terroristiske ekstremister har beget de grusomste handlinger og har med overlagt hu ophidset og ansporet flelser , fordomme , uvidenhed og angst hos srbare folk , navnlig blandt de muslimske samfund , og har skabt den dybeste frygt blandt israelerne .
Vi br huske p Israels strategiske srbarhed - et lille bitte land , hvis folk har vret udsat for de forfrdeligste terrorangreb , der p en gang er uforudsigelige og tilfldige og organiserede og planlagte , sledes at de kan f den grusomste og mest delggende effekt .
<P>
Jeg tnker p den israelske mor , der ikke vil have , at hendes sm brn krer med den samme skolebus i tilflde af , at hun vil miste dem alle .
Jeg tnker p forldrene til de teenagere og andre , der er blevet myrdet eller lemlstet i tallse terroristiske selvmordsbombeangreb .
Der findes ikke nogen moralsk eller politisk retfrdiggrelse af sdanne forfrdelige handlinger .
<P>
Men jeg holder ikke nogen forsvarstale for Ariel Sharon .
Jeg er rent faktisk forblffet og forfrdet over hans tilgang .
P den ene side har han krvet , at Den Palstinensiske Myndighed slr ned p terroristerne i dens midte , men p den anden side har han lammet de selvsamme myndigheder , som har kapaciteten til at trffe sdanne foranstaltninger .
Han har nsket at ndre de arabiske folks holdning til Israel , men har ved sine egne handlinger vret med til at anspore til et urgammelt had hos endnu en generation af palstinensere og givet nring til martyrkulturen .
<P>
Vi m anerkende det palstinensiske folks desperate situation - s mange af dem har vret svigtet af deres arabiske brdre i flygtningelejre i generationer som ofre for ekstremister , og de har s ofte manglet lederskab af kvalitet p vigtige tidspunkter , der kunne have vret med til at frigre dem fra deres elendighed .
Det er de rmaterialer , som vi har at arbejde med .
<P>
P dette stadium br EU ikke tnke p sine egne interesser og forsge at fremme en rolle for sig selv . Det br derimod handle afbalanceret , positivt og konstruktivt .
Det vil helt bestemt ikke vre hensigtsmssigt , hvis EU indtager en ensidig holdning i denne sag , f.eks. ved en sanktionspolitik mod Israel .
Det ville blot opmuntre ekstremisterne og skrpe uoverensstemmelserne med USA .
<P>
Det , der nu er brug for , er et dristigt , generst og jeblikkeligt internationalt initiativ , hvor de europiske lande , USA , Rusland og velmenende arabiske stater taler med n stemme .
Vi har brug for samlet at fremkomme med et klart tilbud om massiv international bistand .
Der er andre mrkere krfter , som venter p sidelinjen i denne konflikt .
Tiden er ved at rinde ud .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , Europa tror ikke p krig . Det tror kun p fred og dermed p en politisk lsning .
Dette krver , at enhver ptager sig sit ansvar .
<P>
Blandt de arabiske land har Saudi-Arabien , som er et vigtigt land , lige taget et omfattende initiativ ved at foresl en lsningsplan for krisen i hele omrdet .
<P>
Lad os derfor ptage os vores ansvar , og i morgen i Madrid hber jeg , hr. hjtstende reprsentant , hr. reprsentant for Rdet og hr. kommissr , at De kan overbevise prsident Bushs udsending om , at det er p tide at gribe ind i denne konflikt for at finde en lsning , der kun kan vre politisk .
<P>
Dette forudstter ogs , at vi i Sikkerhedsrdet i fremtiden , nr der er vbenhvile , og nr tilbagetrkningen af de besatte omrder er opnet , er klar til at sende en styrke til mgling og observation til stedet , som aldrig bliver en fredsskabende styrke , men som tvinger alle i Sikkerhedsrdet til at tage en beslutning og ptage sig sit ansvar .
<P>
Strstedelen af de franske socialister er for en suspension af associeringsaftalen , men vi m srge for at finde en lsning , hvor vi bevarer muligheden for at henvende os til alle parterne og ikke trffe foranstaltninger , der kan misforsts , hvilket vil ge solidariteten med dem , som vi nsker at straffe .
<P>
Endelig kan intet af det , der sker i Mellemsten , p noget tidspunkt retfrdiggre de spontane eller organiserede antisemitiske handlinger , der finder sted i vores lande , og som minder os om den mrkeste periode i det forgangne rhundrede .
<P>
Jeg hber , at vi alle vil gre noget for at vkke samvittighederne , og at vi i vores lande kan bevare en nd med tolerance , gensidig respekt og verdslighed .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad skal man sige til den dramatiske situation , der i dette jeblik udspiller sig i Mellemsten , andet end at vi er overbeviste om , at skrpelsen af den ekstreme vold kun frer til yderligere lidelser , der allerede er uudholdelige , for alle befolkningsgrupper ?
<P>
I den situation kan vi for det frste kun sttte de meget kraftige udmeldinger fra USA ' s prsident , som vi ved er den eneste , der i dag reelt kan ve indflydelse p Ariel Sharons beslutninger , og for det andet for at konkretisere denne sttte anmode Rdet og Kommissionen om at tage alle de midler i brug , de har til rdighed , for at fremme en tilbagevenden til fred uden at udelukke en eventuel suspension af associeringsaftalerne og for det tredje at opfordre regeringerne i EU-medlemslandene om hurtigst muligt at forberede deres nationale deltagelse i udsendelsen af en fredsbevarende styrke , hvis FN ' s Sikkerhedsrd skulle trffe beslutning om dette .
Jeg kan huske , at der her i Europa-Parlamentet er blevet sagt - endda til vores kolleger fra Knesset - at der ikke var noget alternativ til en lsning af konflikten end denne lsning .
Hr. formand , det er p det grundlag , der har vret forhandlinger om et forslag til en kompromisbeslutning .
Jeg nsker som De , hr. formand , at forslaget bliver vedtaget enstemmigt .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , jeg var i Ramallah for tre dage siden , og jeg er sledes et af de parlamentsmedlemmer , som hr . Santini i gr uretmssigt beskyldte for krigsturisme .
Jeg kan forsikre ham for , at der ikke er tale om turisme , men kun om krig .
Og mod denne krig har vi ogs brug for parlamentsmedlemmernes vidnesbyrd .
Vi s nogle ting dernede , som vi helst ville have vret foruden : kontrolposter , som var blevet lukket af den israelske hr , maskinpistolsalver , som blev affyret foran brn og gamle mennesker , den israelske hrs kampvogne , som krte rundt i grden p hospitalet i Ramallah .
At dette hospital ikke har lidt samme skbne som alle andre offentlige palstinensiske bygninger og ikke er blevet udsat for krnkende razziaer , skyldes ogs disse parlamentsmedlemmers fredelige forsvar , deres vidnesbyrd og deres fordmmelse .
<P>
Hr. formand , jeg tror ikke , at der er s meget tid igen .
Det er vanskeligt at skabe en fred uden had mellem en hr , der er vant til at bestte , og en civilbefolkning , der har vnnet sig til at vre besat .
Men det , der er brug for i verden i dag , er en betingelsesls fred og ikke mindst en fred uden sejre , sdan som fru Morgantini sagde .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , mens vi forhandler her i Parlamentet i dag , er der en tragedie under udvikling i Palstina . Bde menneskelig og politisk .
Hvis den politik ikke stopper , delgger den ikke kun muligheden for en politisk lsning nu , men ogs i fremtiden .
Og denne katastrofe angr svel palstinenserne som israelerne .
<P>
Derfor er Sharons politiske handlinger forkastelige .
I denne fase er neutralitet eller afstandstagen lig med medskyld .
Tiden er inde til handling , initiativ og indgreb .
Enhver anden undvigelsesmanvre er ubrugelig og katastrofal .
I morgen , hr . Solana , skal De mdes med hr .
Powell og de andre for at forhandle . Jeg hber , at Bushs , Rumsfelds og Cheneys meninger er i harmoni med Powells .
De ved , hvad jeg mener .
<P>
Men i dag , hvor Europa br overveje sine vrdier og principper , br det ogs give et klart budskab om , at det realiserer de ting , som det siger og tror p . De forslag , som forskellige medlemmer har stillet , br vre en aktiv hndbog i praktisk anvendelse .
Nu er vi til eksamen , nu giver vi et endeligt eksempel p vores politikker .
<SPEAKER ID=211 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg vil fremkomme med nogle korte bemrkninger af hensyn til tiden .
<P>
Med udgangspunkt i det sidste indlg af hr . Souladakis vil jeg sige til Dem , at i morgen ikke er frste gang , vi taler med Colin Powell .
Vi taler med ham nsten hver dag , og mdet i morgen skyldes til dels de samtaler .
Jeg er ikke enig i den opfattelse , at EU ikke har nogen vgt , den flelse af utilstrkkelighed . Snarere tvrtimod : Af de rsager , p grund af den kontakt , p grund af den iver , hvormed vi har forsgt at lse problemet , er mdet i morgen i Madrid kommet i stand , og det vil komme til at dreje sig om at f de store aktrer i denne konflikt til kollektivt at blive enige om at forsge at lse den .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg mener , at der i hvert fald for i morgen er tre grundlggende budskaber .
Senere vil vi vende tilbage for at redegre for udviklingen under et plenarmde .
<P>
Det frste budskab , som er afgrende , bestr i , at reprsentanterne for de store aktrer , som mdes i morgen , skal gre en indsats for , at Sikkerhedsrdets resolution omgende og ufortvet gennemfres .
Jeg gentager : ufortvet .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at der for frste gang kommer en offentlig og flles erklring af denne art fra FN ' s generalsekretr , EU , Den Russiske Fderation og USA .
Og jeg mener , at vi europere br st bag det forslag og bag den type erklring .
<P>
For det andet br der efter min mening gres alt , for at de store aktrer , der mdes i morgen , opnr , at Den Palstinensiske Myndighed ikke svkkes yderligere .
Det er ndvendigt at gre alt , for at Den Palstinensiske Myndighed fr sine befjelser tilbage .
Det er - som det er blevet understreget her - en stor selvmodsigelse at anmode Den Palstinensiske Myndighed om at underskrive en vbenhvileaftale , om at anholde de terrorister , der er p fri fod et eller andet sted i Palstina , nr den ikke har midler til at gre det med .
Her til morgen kunne De se i nyhederne , at Israels styrker har trukket sig tilbage fra en by .
Da de trak sig ud af byen , bombarderede og delagde de Den Palstinensiske Myndigheds hovedkvarter .
S er det meget selvmodsigende i morgen at anmode Den Palstinensiske Myndighed om at st i spidsen for at finde en lsning , der kan skabe vbenhvile .
Derfor og som en naturlig flge af dette rsonnement mener jeg , at det er afgrende , at det budskab kommer ud , og at det er utvetydigt og klart .
Det er et budskab , der skal forsts og udtrykkes klart , s hele verden og vores israelske venner forstr det .
Vi har alle sammen mange venner i Israel , der er enige i denne overvejelse .
<P>
Den naturlige flge af denne overvejelse er , at det er ndvendigt , at det internationale samfund er rede til at udsende mandskab i omrdet .
Det er noget , som jeg for frste gang siger med overbevisning .
Jeg tror , at det br overvejes serist .
Men det sker ikke p 24 timer , det sker ikke uden et mandat .
Da det blev sagt , at europerne burde foretage militre eller politimssige udsendelser - eller hvad ved jeg - i omrderne , er det klart , at det krver et mandat at gre det .
Og det er det , vi skal arbejde p : p at opn , at Sikkerhedsrdets nste resolution bner mulighed for en international tilstedevrelse i omrdet , nr de ndvendige betingelser er opfyldt .
Jeg synes , at det er en fornuftig foranstaltning , som EU kan sttte , men vi skal sttte den sammen med andre , navnlig USA og Den Russiske Fderation .
Det er det , vi br gre .
<P>
Tredje punkt er , at vi - ikke bare europerne , men alle de store aktrer i fllesskab - i morgen skal sende et klart budskab om , at der skal vre et politisk perspektiv .
Og det er ikke ndvendigt at opfinde det perspektiv , det er allerede opfundet : Det bestr i to stater med sikre grnser ( den ene er den palstinensiske stat , som br have de grnser , der er fastsat i henhold til Sikkerhedsrdets resolutioner , det vil sige grnserne fastsat i 1967 ) , som er i stand til at eksistere side om side .
Det er det endelige ml .
Hvordan nr vi det ml ?
Det er det vanskelige sprgsml , som vi har arbejdet med i mange mneder .
Det er muligt , at den eneste udvej er Tenet-planen , og at Mitchell-planen , som jeg har et indgende kendskab til , for jeg udarbejdede den sammen med senator Mitchell , gennemfres efterflgende .
<P>
Jeg begynder at tvivle p - og det er rsagen til min dybe pessimisme - at Tenet-planen efterfulgt af Mitchell-planen og af en forhandling - som jeg ikke ved , hvornr vil finde sted - vil vre den ideelle lsning .
Hvis vi ikke har en samtalepartner p den palstinensiske side , bliver det som sagt meget usikkert , om vi med denne trinvise proces med sm skridt kan n mlet .
Det er min bekymring , og det er rsagen til min pessimisme .
Jeg kan ikke trkke en mirakuls lsning op af lommen , og det ville vre upassende og naivt og dumt af Dem , hvis De forventede det .
Men hvis vi skal finde en lsning , sagde jeg p et tidspunkt , at vi havde brug for en Mitchell Express-plan , en hurtig Mitchell-plan , ikke til det tidspunkt , som den var beregnet til , men et meget hurtigere Mitchell-program , der hurtigst muligt frte til en endelig aftale .
<P>
Endelig mener jeg , at det er vigtigt , at vi anmoder om , at Beirut-sluterklringen - som ikke er blevet lst grundigt , og det br ske , for nogle af dens punkter er meget vigtige - ogs bliver gjort til en resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd . At det tilsagn , at den udstrakte hnd fra den arabiske verden mod Israels sikkerhed ogs bliver gjort til en resolution fra Sikkerhedsrdet .
Jeg mener , at det ville vre endnu et element , der kan foranledige , at parterne igen fr tillid til hinanden , en tillid , de desvrre ikke har i jeblikket .
<P>
( Bifald )
<P>
Til sidst en personlig bemrkning : Jeg ved , at mange af Dem har lidt meget .
Jeg har set nogle mennesker , som har lidt srligt , nogle af dem er endda blevet udvist af omrdet .
Jeg kan sige til Dem , at jeg forstr Deres flelser , ligesom jeg ogs forstr palstinensernes og israelernes flelser .
Jeg har set mange palstinensere d , jeg har set mange palstinensere lide , og jeg har ogs set gamle venners familier fra fredsomrdet i Israel , der ikke tager deres brn med samme bus til skole og deler deres brn i to grupper af frygt for at d under et terrorangreb .
Det er alt sammen noget , vi m forst fuldt ud .
Hvis vi ikke forstr begge dele fuldt ud , vil vi aldrig kunne lse problemet .
Vi skal alts forst problemet til bunds for at kunne lse det .
<P>
Endelig hvad angr mig , Javier Solana , kan De vre helt sikre p , at jeg vil stte alt ind p at opn fred i Mellemsten , som jeg har gjort det hidtil .
Jeg har arbejdet p det siden Madrid-konferencen for mange r siden , og det hber jeg at blive ved med , s lnge jeg har energi og krfter til det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=212 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg skal gre det meget kort .
Jeg kan naturligvis kun sttte det , som den hjtstende reprsentant har sagt som svar p den debat , der har fundet sted i Parlamentet , og som formandskabet er helt enigt i .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at fremkomme med to prciseringer .
Den frste drejer sig om mdet i morgen : Jeg mener , at vi kan vre tilfredse , for det er ikke tilfldigt , at det mde finder sted i hovedstaden i det land , der har Unionens formandskab .
Det mde finder sted p Unionens og formandskabets initiativ , og derfor er det den hidtil vigtigste begivenhed for at opn fred , og det er faktisk den eneste reelle mulighed for at samle alle aktrerne med henblik p at bryde den onde voldscirkel .
Lad os hbe , at alle har den samme vilje som formandskabet og naturligvis hele Unionen , som Parlamentet har givet udtryk for det her med dets sttte til , at der gres en afgrende indsats p mdet i morgen .
<P>
Min anden bemrkning , hr. formand , drejer sig om noget , som mange medlemmer og formnd for politiske grupper har givet udtryk for , nemlig ndvendigheden af , at assoceringsaftalen med Israel revideres , at assoceringsaftalen med Israel bruges som instrument .
Jeg vil understrege , at formandskabet er helt enig i den linje , og den spanske udenrigsminister , hr . Piqu , erklrede netop i formiddags , at han med Kommissionens samtykke vil indkalde associeringsrdet med henblik p at revidere vores forbindelser med Israel .
<P>
Men jeg vil sige til Dem , mine damer og herrer , at enhver foranstaltning , der trffes inden for rammerne af associeringsaftalen , krver enstemmighed i Rdet .
Jeg kan forestille mig , at der ikke er nogen grund til at sige det , for De ved det , men det skal alligevel nvnes , at det ikke udelukkende afhnger af Kommissionens og det aktuelle formandskabs vilje , det afhnger af alle Unionens medlemsstaters flles vilje .
Men vi har allerede vrdsat Parlamentets vilje .
Jeg tror tillige , at den vil fremg af den beslutning , det vedtager i morgen , og jeg hber , at det bliver en appel til alle medlemsstaternes regeringers samvittighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil gerne takke den hjtstende reprsentant , Rdet og Kommissionen for deres deltagelse i denne debat svel som vores kolleger , der har bidraget til den .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0095 / 2002 ) af Sterckx for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 11367 / 1 / 2001 - C5-0635 / 2001 - 2000 / 0325 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om oprettelse af et trafikovervgnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fllesskabet og om ophvelse af Rdets direktiv 93 / 75 / EF .
<SPEAKER ID=218 NAME="Sterckx (ELDR)">
Mske er interessen ikke overvldende , men derfor er den lovgivning , som vi drfter , ikke mindre vigtig .
<P>
Vi er kommet til den fjerde betnkning i Erika-pakken , og jeg tror , at disse to Erika-pakker tilsammen kan betyde et stort skridt i retning af strre sikkerhed til ss .
<P>
I Erika I-pakken behandlede vi havnestatskontrollen , klassifikationsselskabet og tankbde med dobbelt skrog .
Nu er vi i gang med den frste betnkning i Erika II-pakken , hvor vi taler om foranstaltninger til at forbedre kontrol- og informationssystemer p skibe og til at forbedre risikostyringen , frst og fremmest i tilflde af drligt vejr .
Det er hensigten med det direktiv , som vi nu arbejder p .
Det drejer sig alts frst og fremmest om forebyggende foranstaltninger , og jeg synes , at disse er overordentlig vigtige .
<P>
For det frste kontrol- og informationssystemer , hvor vi taler om installering af transpondersystemer p skibe , som automatisk sender en rkke oplysninger videre til land .
Det vigtige i den forbindelse er ikke s meget listen over , hvad der skal sendes videre - det er vi alle sammen enige om - men at disse oplysninger , der sendes mellem de forskellige medlemsstater , ogs forsts .
Alts at computersystemerne kan tale sammen , og det glder ogs personerne .
Jeg synes , vi skal vre meget opmrksomme p , at dette sker .
<P>
For det andet , og jeg synes , at vi br se p det ved revisionen af direktivet , er der transpondernes rkkevidde .
I jeblikket er den forholdsvis begrnset .
Jeg tror , at vi har stor interesse i - og jeg ser hen p kommissren - ved en revision af direktivet i samarbejde med IMO at forsge at skabe en strre rkkevidde , eventuelt med satellitkommunikation , og srge for , at dette system egentlig kan dkke hele jordkloden .
<P>
Et andet punkt er den sorte boks , som ogs blev nvnt i hr . Watts ' betnkning .
Den har vi naturligvis mttet kmpe hrdt for , men den er der .
Den sorte boks er heller ikke noget universalmiddel , men den er et meget nyttigt hjlpemiddel , og vi m ogs srge for , at dette hjlpemiddel anvendes ved forebyggelsen , at vi tager ved lre af nsten-ulykker og af ulykker for at undg andre ulykker .
<P>
Vi retter frst og fremmest vores kontrol mod skibe med en hjere risiko p grund af deres last eller p grund af deres forhistorie .
Vi m ogs srge for , at hver hndelse - og det er efter min mening et udmrket punkt i Kommissionens forslag - fremover indberettes , sledes at vi ogs er bedre orienteret om , hvad der faktisk sker til ss , hvilket hidtil egentlig har vret temmelig begrnset .
<P>
Det nste punkt har at gre med den kendsgerning , at de fleste store ulykker til ss , med vidtrkkende og alvorlige konsekvenser , sker i drligt vejr , og det drejer sig om bedre risikostyring i drligt vejr og ved storm p havet .
Her har vi kunnet bidrage med en rkke punkter , som efter min opfattelse kan hjlpe , og jeg synes , at Parlamentets bidrag har vret stort p det omrde . Myndighederne skal trffe forholdsregler , nr vejret er drligt .
De skal informere kaptajnen bedre , udstede forbud mod , at skibe anlber eller forlader en havn , specifikt tilpasset enhver situation i enhver havn , og forbud mod bunkring til ss osv . Men jeg vil dog understrege , at ansvaret for skibet under alle omstndigheder i sidste instans ligger hos kaptajnen .
Jeg tror ogs , at vi tydeligt har rettet op p dette i Parlamentet , og at det er et meget vigtigt punkt .
<P>
Det nste punkt er , at medlemsstaterne skal yde bistand til skibe i nd .
Jeg tror ogs , at det er vsentligt , og at det ligeledes er noget , som Parlamentet sammen med Kommissionen og Rdet har formuleret skarpere , end det oprindeligt var tilfldet i teksten .
Ndhavne , sikre havne for skibe i nd - Erika har bevist , at det er ndvendigt - et godt udstyr - og for mig betyder det ogs fast stationerede slbebde , men ligeledes anlg , der kan begrnse forurening - en timing , faststtelse af en streng frist , inden for hvilken medlemsstaterne skal have orienteret om deres foranstaltninger , nemlig 18 mneder - det har Parlamentet tilfjet - og kompensation for en havn eller en kystby , som modtager en bd .
Kommissionen har planlagt at undersge dette og inden for tre r forelgge Parlamentet en rapport for at se , hvordan situationen er .
<P>
Kre kolleger , jeg vil takke alle , som har medvirket , for deres bidrag og for den umage , de har gjort sig .
Jeg tror , at vi har leveret et godt stykke arbejde .
Ogs Kommissionens tjenestegrene vil jeg gerne takke og ligeledes Rdets personale , for jeg synes , at der har vret et udmrket og konstruktivt samspil , og at vi i sidste instans har fet en god lovgivning .
<P>
Det er vigtigt , fru kommissr , at vi nu , og efterhnden som vi afvikler de to Erika-pakker , ogs kontrollerer , hvad der sker .
Europa-Parlamentet , for mit vedkommende ordfrerne for de forskellige betnkninger , br sammen med Kommissionen regelmssigt undersge , hvad der er sket , hvor langt vi er kommet , og hvilke vanskeligheder vi har .
<P>
Vi har lovgivningen , jeg tror , at vi har udarbejdet en god lovgivning , men sikkerhed til ss , hr. formand , er menneskeligt arbejde .
Jeg synes ogs , at vi skal investere i disse mennesker , ogs i EU , i mennesker , som til ss og p land foretager bedre kontrol af sikkerheden .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. nstformand , Erika II-pakken og Erika I-pakken , der gik forud , er vigtige punkter i forsget p at opbygge trovrdige sikkerhedsforanstaltninger og beskytte havmiljet .
Alle er uden tvivl enige i begge punkters betydning .
<P>
Den pakke af foranstaltninger , som vi opfordres til at vedtage i dag , er efter min mening godt afbalanceret . Det beviser sledes endnu en gang , at beskyttelse og kvalitativ forbedring af den europiske skibsfart har direkte forbindelse med en get skibsfartssikkerhed og behovet for beskyttelse af menneskeliv og havmiljet .
Derfor vil jeg gerne lyknske hr .
Sterckx , der i lang tid utrtteligt har arbejdet p at opn det resultat , vi str over for i dag .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt positive reguleringer , der gik i retning af at forbedre sikkerheden til ss og at mindske risikoen for , at ulykker skulle forurene havet .
Det krver af skibene , at de anvender en relstation og et instrument til registrering af sejladsens data , den skaldte sorte boks .
Det har vi heldigvis opnet gennem hr . Watts ' betnkning , der plgger skibene pligt til at vre i overensstemmelse med organiseringssystemerne for trafik til ss , der plgger dem pligt til at forbedre systemerne til lokalisering af skibe og s fremdeles .
<P>
Parlamentet p sin side godkendte ved frstebehandlingen 20 ndringsforslag , der efter min mening har forbedret Kommissionens forslag , og jeg vil gerne betone , at Rdet efterflgende har godkendt de fleste af Parlamentets ndringsforslag og p den mde vist en konstruktiv indstilling .
Men der er stadig problemer , der skal lses , og derfor synes jeg , at det det er rigtigt , at vi fastholder de ni ndringsforslag , vi har godkendt i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , der gr i en konkret retning , der vil vise vejen for bde Kommissionen og for Rdet .
<P>
Jeg vil gerne stoppe kort op ved tre af ndringsforslagene .
I ndringsforslag 1 gres et reelt forsg p yderligere at prcisere , at en medlemsstat under meget ugunstige omstndigheder kan forhindre , at et skib forlader eller anlber en havn , idet man m huske p , at det undertiden udgr en strre risiko for sikkerheden og for forurening af havnen , hvis et skib bliver dr .
Jeg mener , at det er rigtigt , nr vores udvalg , Transportudvalget , sttter , at et skibs afsejling br overlades til skibsfrerens skn , idet han selvflgelig skal forklare grundene til , at han har truffet den konkrete beslutning .
<P>
I ndringsforslag 2 forsger vi p en mere realistisk mde at behandle omkostningerne efter en forurening eller skade , som en anlbshavn mtte komme ud for . Det er alts logisk , at havnenes mulighed for at modtage et ndstedt skib styrkes , nr havnemyndighederne ved , at de kan f en realistisk og hurtig erstatning for de udgifter , der flger af genopretningsoperationen .
<P>
I ndringsforslaget gres der forsg p at stille de konomiske midler til rdighed , der er ndvendige for , at medlemsstaterne kan gennemfre de forndne reformer for at faststte tilstrkkelige midler og anlg i tilflugtshavnene , s disse kan bist og redde skibene og bekmpe forurening . Derfor er hr .
Sterckx ' forslag om , at der skal vre en frist p 18 mneder , vigtig , s forslagene ikke blot bliver en liste over fromme nsker , men bliver juridisk bindende for alle EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , vi skrider til handling som Parlament , som Europisk Union for at gre vores havne sikrere p grund af tragiske hndelser som tabet af Herald of Free Enterprise , Scandinavian Star , Estonia og senest Erika .
Vi indfrer en rkke foranstaltninger , der skal sikre , at hndelser som disse aldrig kan ske igen .
Vi redder liv , og vi beskytter havmiljet .
Jeg bifalder derfor Kommissionen og kommissren for hendes engagement , nr det glder om at ge sikkerheden til ss , og Rdet for dets vilje til at trffe en flles beslutning med Parlamentet .
Jeg hylder navnlig ordfreren for hans beslutsomhed , nr det glder om bde at forbedre og afklare et allerede godt forslag .
<P>
De tre ngleelementer er overvgning og information , anvendelse af transpondere p alle skibe og overvgning foretaget af enhver skibsmyndighed , hvilket er en vsentlig komponent i vores pakke af foranstaltninger - Erika-pakken .
Den vil sikre , at der ikke findes nogen skjulesteder for skibe , der ikke lever op til standarden , at alle skibe bliver tilset og overvget , og at de ikke vil kunne undg overholdelse af deres internationale forpligtelser .
Det er vores budskab til skibe , der ikke lever op til standarden , og som sejler under bekvemmelighedsflag .
<P>
For det andet passer forslaget ind i min egen betnkning om havnestatskontrol , herunder bl.a. den sorte kasse til registrering af rejsedata .
Som ordfreren har udtalt , vil dette gre det muligt for os ikke blot at drage ved lre af , men ogs undg , at problemerne overhovedet opstr .
<P>
Vi yder reel hjlp til ndstedte skibe ved at sikre , at de hndteres korrekt i ndsituationer og lukker et hul i sikkerhedskden .
<P>
Jeg nsker ligesom ordfreren at sikre , at denne og andre Erika-foranstaltninger overholdes .
Det er mske nok den strste udfordring , vi str over for som Fllesskab .
Vi nsker at sikre , at al denne nye lovgivning , hvor vrdig den end mtte vre , overholdes ikke blot af skibsoperatrer , men ogs af medlemsstaterne selv , som desvrre i renes lb har vist en utilbjelighed til at tiltrde fllesskabslovgivningen .
Jeg hber , at Erika-ordfrerne sammen kan mde kommissren snart for at hjlpe med til at stille forslag til , hvordan Parlamentet bedst kan sikre , at medlemsstaterne overholder deres skrpede forpligtelser .
<P>
Endelig hber jeg , at vores ndringsforslag kan accepteres fuldt ud , sledes at vi kan undg flles beslutningstagning og sikre , at denne lovgivning , som vil gre s meget for at gre vores havne sikrere , bliver vedtaget ved frstkommende lejlighed .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Sterckx for at have sat sig grundigt ind i sagen og for et godt arbejde med betnkningen .
I direktivforslaget under Erika II-pakken retter man opmrksomheden mod vsentlige omstndigheder i forbindelse med forgelse af sikkerheden til ss og formindskelse af miljproblemer , som kan forrsage ulykker .
Transport til ss foretrkkes bl.a. af miljhensyn .
Den er srlig vigtig i EU ' s randomrder samt i handelsrelationer mellem EU og tredjelande .
Ulykkesrisikoen er imidlertid vokset i takt med den gede trafik .
<P>
Udvalget har p ny vedtaget nogle forslag til forbedring af sikkerheden , som ikke er indeholdt i Rdets flles holdning .
Srligt vigtigt er det at srge for et tilstrkkeligt rednings- og oliebekmpelsesmateriel i alle kystomrder .
Samtidig m man srge for at organisere en tilstrkkelig eftersgnings- og redningstjeneste .
Ud over en yderligere stramning af reglerne m man srge for , at de trufne beslutninger er realistiske og gennemfrlige .
Det er imidlertid i alles interesse , at forslaget godkendes hurtigt , og at der sker virkelige fremskridt inden for sikkerheden .
<P>
Da direktivet br vedtages og gennemfres hurtigt , er det ikke hensigtsmssigt at afvente beslutningen fra Den Intenationale Sfartsorganisations mde i december .
Direktivets bilag kan ndres ved komitologiproceduren , sledes at de kommer til at svare til IMO ' s beslutning .
Ved denne procedure kan man let og hurtigt f indarbejdet de internationalt aftalte grnsevrdier .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p , at det ikke er tilstrkkeligt med beslutninger til forbedring af sikkerheden til ss inden for Unionen .
Vi har behov for internationale aftaler for f.eks. at f lst sprgsmlet om ansvar .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Varaut (NI).">
Jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren med kvaliteten i hans arbejde , og ligesom ham tror jeg , at vi nrmer os et fremragende resultat .
Det er korrekt , at det er lnge siden , for siden den dramatiske begivenhed med Amaco Cadiz , som alle europere og srligt alle franskmnd kan huske , er der ikke sket noget , men tingene er tvrtimod blevet vrre , eftersom olieselskaberne valgte at trkke sig ud af transporten for ikke lngere at se deres navn p skroget af de grundstdte skibe og blive forbundet med alle disse grundstdninger og forureningssager .
Resultatet var dramatisk , for transport ad vandveje og olietransport er blevet et isoleret profitcenter , der - som alle andre profitcentre - skal begrnse omkostningerne , skabe overskud og leve under pres fra dem , som afgiver ordrerne , det vil sige olieselskaberne , og det fik ungteligt konsekvenser for kvaliteten af transporten og for sikkerheden , eftersom den gennemsnitlige alder for bdene blev fordoblet p 15 r , sknt der er en tydelig sammenhng mellem bdenes alder og antallet af ulykker .
<P>
Derfor har Europa-Parlamentet en srlig grund til at tage fat p disse sprgsml , ikke kun fordi de vedrrer miljet , men ogs fordi de helt naturligt er tvrnationale , og det er et godt dokument , vi er ved at udarbejde , men jeg vil gerne insistere p t bestemt punkt .
Naturligvis er kontrol med trafikafvikling , registrering af oplysninger og identifikation alt sammen meget godt , men det ville vre meget fornuftigt som modstand mod det konomiske pres , hvis beslutningen om afsejling fra en havn i tilflde af drligt vejr ikke kun blev truffet af kaptajnen , som naturligvis kan fle sig presset konomisk , men trffes af havnemyndighederne , som uden nogen form for konomiske overvejelser kan vurdere , om det er fornuftigt at sejle ud p havet eller ej .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , kre fru nstformand , jeg tror , det vil vre afgrende , at Rdet hurtigt beslutter det , som vi vil beslutte ved andenbehandlingen i morgen .
<P>
Ordfreren har jo vret meget forsigtig .
Han har ikke overdrevet i andenbehandlingen , fordi vi vil have resultater hurtigt , for rligt talt er det meget lnge siden , Erika II gik ned .
Derfor m vi tage nogle initiativer hurtigt , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at transpondere ikke kun kan bruges til kontrol , men isr ogs til redningsaktioner .
Hvis alts et skib er i havsnd , kan det reddes hurtigere ved hjlp af transponderne .
<P>
Vores krav med hensyn til udrustning med transpondere og udstyr til registrering af rejsedata er af hensyn til Rdet egentlig meget beskedne .
Vi hber , at IMO til efterret beslutter en hurtigere tidsplan , som vi ogs hurtigt kan implementere .
<P>
Fru kommissr , det afgrende er - hr . Sterckx var s venlig at give Dem tre r til at regulere kompensationen til havne , som modtager ndstedte skibe - at vi reagerer hurtigere .
Erika havde ikke behvet at g ned , hvis hun havde kunnet anlbe havnen , og hun er derfor et spejlbillede .
Vi vil have tilflugtshavne for at sikre skibene , men for at havnene vil lade skibene anlbe , har vi brug for kompensationsordninger .
Fru kommissr , hvis De finder en ordning hurtigere , s vil havnene vre meget mere indstillet p at lade skibene anlbe ogs i vanskelige situationer , og en sag som Erika II vil kunne forhindres .
<SPEAKER ID=224 NAME="De Palacio">
Hr. formand , vi , der bekymrer os for sikkerhed til ss og beskyttelse af vores havne - og inden for sikkerhed til ss kommer beskyttelsen af bestningerne naturligvis i frste rkke - overvrer i dag gennemfrelsen af endnu en foranstaltning som et led i Erika I- og Erika II-pakken , som er en samling foranstaltninger , der giver EU tilstrkkelige og hensigtsmssige instrumenter med henblik p at gennemfre en gte forebyggelsesaktion og undg sulykker .
<P>
Erikas forlis mindede verden om den bestandige risiko ved stransport af olieprodukter og viste , at det er ndvendigt at have et bedre kendskab til strafikken mellem de europiske kyster og overvge den bedre .
De foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet , er get meget lngere og har ikke vret begrnset til forslag inden for oliesektoren , de har omfattet skibsfarten i almindelighed .
Forslaget i dag om direktivet om overvgning af skibsfarten afspejler den bekymring .
Det indeholder en samlet strategi , som har til forml at skabe stor sikkerhed i skibsfarten langs de europiske kyster , og jeg vil understrege , at mlet med det er at forebygge ved at identificere og overvge skibene bedre .
Det har ligeledes til forml at forbedre kystmyndighedernes indgriben i tilflde af ulykke eller risiko for ulykke , da havnekontrollen , etablering af ndhavne , bistand til ndstedte skibe , som hr . Hatzidakis sagde , er afgrende elementer .
<P>
Jeg vil sige , at under hele behandlingen og drftelsen af dette svel som de foregende forslag har Kommissionen fet Parlamentets aktive sttte , srligt i form af det vigtige bidrag fra ordfreren , hr . Sterckx .
Jeg mener , at samarbejdet mellem de to institutioner har bret frugt , og i dag er vi meget tt p at opn den endelige aftale i form af en tekst , der fra begyndelsen ikke var uden flsomme emner , f.eks. forbuddet mod at stikke til ss i drligt vejr eller ndhavnene , som jeg nvnte for et jeblik siden , og ligeledes forpligtelsen til at medbringe transpondere eller sorte bokse .
I den forbindelse vil jeg igen rose hr . Watts for hans stdighed , som gjorde det muligt at opn en aftale i Rdet efter forligsproceduren om direktivet om havnestatskontrol .
<P>
Jeg vil , hvad angr ndhavnene , sige - og jeg er enig i det , som hr . Jarzembowski sagde - at erstatninger for skader , der kan opst , er grundlggende for at opn , at Unionens stater stiller ndhavne til rdighed , hvilket er helt afgrende .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil slutte med igen at takke for det glimrende arbejde , som ordfreren , hr . Sterckx , og alle de ansvarlige i det pgldende udvalg har udfrt .
Vi er enige i mange af deres betnkeligheder , og vi vil acceptere alle de stillede ndringsforslag .
Herunder opflgningen p rapporten efter tre r , evalueringen af realiteterne , sprgsmlet om kontrol af ndomrder og bistand til skibe .
Alts accepterer vi alle de ndringsforslag , som De har stillet , og jeg hber , at Rdet ogs vil acceptere dem , s vi ikke behver en forligsprocedure .
<P>
Om kort tid forelgger vi den foranstaltning , vi mangler for at afslutte denne pakke , som vil forbedre sikkerheden ved stransport vsentligt .
Efter Kommissionens vedtagelse af foranstaltningerne vedrrende passagerbefordring vil vi forelgge foranstaltningerne vedrrende bestninger , som er det menneskelige element , der altid er en afgrende faktor .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0059 / 2002 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om EF-patenter ( KOM ( 2000 ) 412 - C5-0461 / 2000 - 2000 / 0177 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=228 NAME="Palacio Vallelersundi (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil begynde med at sige , at jeg er tilfreds med denne betnkning , for den reprsenterer afslutningen p et langvarigt arbejde i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg har haft ren af at lede en stor del af perioden ud over at vre ordfrer for betnkningen .
<P>
Vi forelgger i dag Europa-Parlamentets betnkning om EF-patenter .
Jeg skal indlede med at sige , at Europa-Parlamentet i dette tilflde har befjelse til simpel betnkning .
Det er den frste - jeg vil ikke sige uregelmssighed - men i hvert fald det frste sprgsml , som jeg vil fremhve set ud fra Parlamentets synspunkt .
<P>
Det drejer sig om et forslag fra Europa-Kommissionen , der gr tilbage til august 2000 - det er et stykke tid siden - som blev taget op af Det Europiske Rd i Lissabon , der fremhvede betydningen af at f et EF-patent inden udgangen af 2001 . Den betydning blev bekrftet p Det Europiske Rd i Barcelona , hvor Rdet blev opfordret til at n frem til en politisk holdning p Rdet ( det indre marked ) den 21. maj .
<P>
Disse oplysninger kendetegner en debat , der har vret vanskelig , for vedtagelsen af dette EF-patent er ikke uden betydning .
Vi er i gang med andet forsg , og jeg hber og tror , at vi denne gang fr et EF-patent .
Vi har brug for et EF-patent , der dkker Unionens omrde , supplerer det europiske patent og de nationale patenter og bliver konkurrencedygtigt p internationalt plan .
Det var de tre grundider , som Europa-Kommissionen tog udgangspunkt i , og som Udvalget om Retlige Anliggender ogs har gjort til sit grundlag .
<P>
Men for os , hr. formand , har det , isr fordi vi kun har en simpel betnkning , vret afgrende at opn enighed i Udvalget om Retlige Anliggender .
Det mener jeg , at vi har opnet .
Jeg hber , at Parlamentets afstemning i morgen grundlggende vil sttte Udvalget om Retlige Anliggenders holdning , som vi er net frem til efter i timevis at have debatteret og diskuteret flgende tre grundlggende punkter , som er EF-patentets tre hovedtemaer :
<P>
For det frste de nationale patentmyndigheders rolle : Der er ingen tvivl om , at de nationale patentmyndigheders rolle bliver meget begrnset , nr vi har et EF-patent , medmindre vi overdrager dem et supplerende arbejde .
I betnkningen af Udvalget om Retlige Anliggender gives der mulighed for , at de nationale patentmyndigheder kan deltage i den frste fase af behandlingen af EF-patentet - efterforskningsfasen - p betingelse af , at de kan garantere en tilstrkkeligt hj kvalitet .
Det er det frste punkt , vi er enige om i Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
For det andet retssprgsmlet : Kommissionens forslag er et ambitist forslag , der ganske vist for jeblikket ikke har retsgrundlag i traktaten og var baseret p en forudsigelse fra Nice-traktaten , der endnu ikke er get i opfyldelse , som gr ud p at oprette en centraliseret EF-ret fra frste instans .
Hr. formand , efter voldsom debat har Udvalget om Retlige Anliggender tilsluttet sig Europa-Kommissionens holdning , men uden at g s langt . Der foresls stadig en national frsteinstans , ganske vist med mange fllesskabstrk , og jeg mener , at det er en overvejelse , som Rdet br gre sig , hvis vi nsker , at vores patent skal leve op til forventningerne .
<P>
For det tredje behandlingssprogene : I Kommissionens forslag fastholdes systemet for det europiske patent , det vil sige tre behandlingssprog ( engelsk , fransk og tysk ) .
Som ordfrer og i betragtning af , at engelsk er meget mere end en af EU ' s staters sprog , at det er forskningens lingua franca , foreslog jeg kun engelsk .
Af hensyn til den kulturelle og sproglige pluralitet , som Parlamentet gr ind for , endte vi med at blive enige om at g ind for Alicante-systemet med fem behandlingssprog .
Ogs p det punkt mener jeg , at Parlamentet sender et vigtigt politisk signal , som br f Rdet til at gre sig overvejelser for at komme til enighed .
Og det siger jeg i betragtning af de seneste oplysninger , jeg har fet , om Rdets gruppes arbejde .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne , isr ogs p min gruppes vegne , takke ordfreren varmt for hendes betnkning .
Det har jo ndvendigvis taget nogen tid , for det er et kompliceret og vigtigt emne , men vi har fundet et kompromis , som er bredygtigt for flertallet her i Parlamentet .
Det vil ikke gre alle parter lykkelige , men det er nu engang kompromisets natur .
Det er alligevel et godt resultat .
<P>
Jeg vil gerne med henblik p den begrnsede tid , jeg har til rdighed , njes med at komme ind p et enkelt aspekt , som efter min opfattelse har vret helt afgrende under forhandlingerne , og det er sprgsmlet om domstolssystemet .
Kommissionen havde oprindeligt foreslet , at der , s at sige parallelt med de eksisterende nationale strukturer , skulle vre et rent europisk domstolssystem .
Jeg har altid sagt - og jeg vil ogs understrege det nu - at jeg synes , det er en helt forkert vej at g .
<P>
Vi br ikke beg samme fejl , som USA har beget med sin domstolsstruktur , idet landet har opstillet et statsligt domstolssystem og et forbundsstatsligt domstolssystem efter mottoet , at de forbundsstatslige domstole trffer afgrelser om forbundslovgivning , og at de statslige domstole om statslig lovgivning .
Det giver ingen mening , det kan ikke forklares over for skatteyderne , det koster mange penge og frer til , at domspraksis vil udvikle sig i forskellige retninger .
<P>
Vi mener derimod , at europiske domstole naturligvis ogs er nationale domstole , og at nationale domstole helt selvflgeligt ogs skal anvende europisk lovgivning som deres egen stats lovgivning .
Derfor er det et helt afgrende fremskridt , hvad der str i denne betnkning af Anna Palacio Vallelersundi , nemlig at de kompetencer , der findes p nationalt niveau , fremover ogs kan benyttes til den europiske lovgivning , og at frste instans vil komme til at omfatte nationale domstole .
For at domspraksis skal forblive homogen , og vi i Europa ikke skal udvikle os i forskellige retninger , vil der s komme en overordnet europisk domstol i anden instans .
Det mener jeg er et godt forslag .
<P>
Hr. formand , jeg beder om undskyldning for , at jeg desvrre m forlade dette parlamentsmde om et jeblik , fordi jeg skal deltage i et andet mde .
Det beder jeg Dem undskylde , og jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig hr . Lehnes lyknskning til fru Palacio Vallelersundi med det arbejde , som hun har gjort for at afbalancere denne betnkning .
<P>
Som fru Palacio Vallelersundi nvnte , har Europa-Parlamentet kun ret til at udtale sig p dette omrde , og derfor er vi faktisk i lommen p Kommissionen og Rdet .
Men jeg synes , at Europa-Parlamentet giver nogle gode rd .
For det frste , som fru Palacio Vallelersundi nvnte , hvad angr de nationale patentmyndigheders rolle , der er vigtig i et fllesskab som vores .
<P>
For det andet , som hr . Lehne sagde , hvad angr domstolene .
Forleden dag fortalte nogle advokater fra store amerikanske selskaber mig , at fordelen ved det amerikanske forbundssystem er , at staternes domstole generelt er positivt indstillet over for de lokale virksomheder og forbrugerne , mens de store selskaber fortrkker forbundsdomstolen , som er mere positivt indstillet over for dem .
Vi m nok overveje , om overdragelse af befjelser til en srlig EF-ret ikke kunne skabe en uligevgt og desuden fre til det , som amerikanerne kalder forum shopping , der bestr i , at hver advokat eller juridisk ekspert bringer en sag for den ret , der er mest positivt indstillet .
<P>
Jeg vil tale om et andet aspekt , og det er , at vi er kommet frem til dette nye europiske patent indirekte ved at tilslutte os en allerede eksisterende international konvention .
Det skaber problemer , og et af de vigtigste er det sproglige , som betyder temmelig meget for EU .
<P>
Det Europiske Fllesskab er ikke en forbundsunion , men det nrmer sig en slags statsforbund , hvor nationale kulturer og traditioner har stor betydning .
For et land som Spanien og for de 500 millioner mennesker , der taler spansk , vil det at vre henvist til et sprog , der ikke er deres eget , vre en stor begrnsning under efterforskningen , ikke bare i vores land , men i alle de lande , der har stttet sig til den spanske patentmyndighed , nr de skulle patentere opfindelser .
<P>
Europa-Parlamentet kan kun komme med en henstilling gennem betragtning 2 , hvad angr artikel 5 .
Som fru Palacio Vallelersundi siger , anbefales det at anvende Alicante-systemet , som har fungeret godt og fungerer godt i jeblikket , med fem sprog , der giver mulighed for stor fllesskabsdeltagelse og samtidig ikke er dyrt .
Vi kan se , at dette system passer fint til EU ' s krav .
<P>
Jeg mener , at Parlamentets forslag og den enighed , vi har opnet i Udvalget om Retlige Anliggender , er fornuftige .
Derfor vil vores gruppe sttte alle de ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender har vedtaget , selv om vi p den anden side ikke mener , at det p nuvrende tidspunkt er rimeligt at stemme om hvert enkelt ndringsforslag , da det ville delgge den ligevgt , som vi har opnet i udvalget .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Manders (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , kre kolleger , ogs p vores gruppes vegne vil jeg takke ordfreren for alt hendes arbejde , og jeg vil koncentrere mig om flgende : en meget praktisk fremgangsmde , en mindre politisk fremgangsmde , sledes som jeg i mellemtiden har hrt mange kolleger sige .
<P>
Det frste er problemet med sprogene , og det har vi stillet et ndringsforslag til , ndringsforslag 31 , fordi det er meget vigtigt , at EF-patentet indfres for erhvervslivet i Europa , som danner t stort marked , og vi beklager derfor , at dette p topmdet i Laeken blev udsat til den 21. maj .
Diskussionen omkring sprogordningen vidner mere om en politisk stemning en om realitetssans , som jeg sagde .
Vi har i Lissabon aftalt at gre den europiske konomi til verdens mest konkurrencedygtige videnkonomi , og jeg mener ikke , at vi flger denne hensigt , nr det kommer til stykket , og det fremgr af de mange ndringsforslag om dette emne .
<P>
Oversttelsesudgifterne vil skubbe prisen p et patent uforholdsmssigt opad , og dette er en ulempe for virksomheders konkurrencestilling p det europiske marked i forhold til virksomheder p andre store markeder ssom USA og Japan .
Det europiske erhvervsliv har selv tilkendegivet , at det ikke vil bruge EF-patentet , hvis det er for dyrt .
<P>
Nu vil jeg lige nvne jurisdiktionen .
Vi er af den opfattelse , i modstning til , hvad hr . Lehne sagde , at det ville vre uheldigt , hvis der kommer et europisk kludetppe , hvor hver domstol fortolker EF-patentet anderledes .
Vi mener , at der skal oprettes en central domstol , som dmmer i frste instans , og derefter Domstolen i hjere instans .
<P>
Nu kommer jeg til det sidste , og det er det konstitutionelle sprgsml .
Vi liberale mener , at det ville vre godt , at Europa indfrer et EF-patent uden om konventet , alts uden at tiltrde konventet , for at Europa-Parlamentet kan bevare en demokratisk indflydelse p EF-patentet , og for at de europiske regler kan tilpasses EF-patentet .
Hr. formand , tak for denne mulighed og tak til alle for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som alle andre her stter jeg enormt stor pris p det arbejde , som fru Palacio Vallelersundi har udfrt som ordfrer , til dels fordi vi satte s stor pris p hendes arbejde som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Jeg er meget enig i de tre punkter , hun gerne ville have , at vi skulle fokusere p , selv om jeg har en anden holdning til det ene .
Vi er alle enige i , at det er vigtigt at bevare en rolle for de nationale kontorer .
Hvad angr det andet punkt om kompetence , forekommer det mange af os at have vret en del af nden bag udviklingen af Det Europiske Fllesskab , at retsvsenet i alt vsentligt var decentraliseret , og at fllesskabsdomstolenes rolle navnlig i privat- og erhvervsretlige sager havde en rdgivende eller sekundr rolle , hvorimod hovedkompetencen l hos medlemsstaterne .
Det er et meget vigtigt princip at bevare - hvis det er muligt uden at delgge patentordningen .
Som hr . Lehne sagde , er der gale veje , vi kan vlge at g ad , hvor vi vil ende med en spredning af Fllesskabets kompetencer og parallelle kompetencer mellem de nationale systemer og fllesskabssystemet .
Det ville vre en stor skam .
S jeg hber , at kompetenceforslagene vil blive accepteret .
<P>
S er der sprogordningen , som er et sprgsml , som jeg med stor respekt for fru Palacio Vallelersundi ikke er enig i , og det samme glder min gruppe .
Vi mener , at det er vigtigt at bevare det eksisterende system i Den Europiske Patentmyndighed .
P den anden side mener vi ogs , at folk br vre i stand til at fremstte et patentkrav p deres eget sprog .
Vi mener s , at det br oversttes til alle de andre sprog - ikke hele processen , men at det blot , som det siges i ndringsforslag 20 , litra c ) , skal udstedes p det sprog , kravet er indgivet p og p det officielle sprog , hvorp proceduren blev gennemfrt , ledsaget af oversttelse af patentkravene og et kort resum p et andet officielt fllesskabssprog , og derefter litra d ) , at oversttelserne skal udfres af Oversttelsescentret for Den Europiske Unions Organer og omkostningerne bres af EU .
<P>
Opretholdelse af princippet om sproglig lighed er et vigtigt offentlig gode ved EU .
Unionen br betale for det .
Det br ikke plgges patentindehaverne .
Derfor finder indvendingerne om en for hj prissttelse af det europiske patent ikke anvendelse .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , for mig er sprgsmlet om , hvilke nationale domstole der har kompetence for et europisk patent hvornr , ikke det afgrende sprgsml ved denne betnkning .
For mig drejer det sig i langt hjere grad om , hvilket forml dette forslag tjener , og hvad en sdan patentordning helt njagtigt frer med sig .
<P>
Denne betnkning og andre planlagte ndringer i patentordningerne i EU skal gre det mere attraktivt at udtage patent , fordi patentbeskyttelsen glder direkte i EU og dermed udvides .
<P>
Et patent suggererer , at den pgldende patentindehaver har opfundet alt det , han vil have patenteret .
Som regel bygger patenter imidlertid p al mulig viden , som mennesker fr dem har udviklet og videreudviklet , og som de kun kan udnytte , gratis endda , hvis det ikke falder ind under patentordningerne .
Denne absurditet bliver srligt tydelig i de aktuelle bestrbelser p at gre stadig mere software patenterbar .
Sgar algoritmer i computerprogrammer skal ikke lngere st til fri rdighed .
Dermed fratages enhver udvikler grundlaget for et nyt computerprogram .
<P>
Ofte hrer man fra fortalerne for patentsystemet det argument , at patenter vil komme sm opfindere til gode , som ikke arbejder for en koncern , men laver deres opfindelser privat eller med sm finansielle ressourcer .
Et patent ville beskytte disse mennesker mod , at virksomheder bruger deres opfindelse uden at betale vederlag til opfinderne og dermed lnne dem for deres arbejde .
<P>
Problemet ved denne tanke er bare , at billedet langtfra svarer til patentvirkeligheden .
I Tyskland er det koncerner , der indehaver de fleste patenter , og som til stadighed udvider dem .
Privatpersoner har ofte ikke adgang til dem , fordi gebyrerne for at benytte patenterne er meget hje .
Som betegnelsen " ndelig ejendom " antyder , betyder patentering slet og ret , at man vrdistter immaterielle ting som ider , opfindelser og sgar opdagelser .
At kapitalismens fortalere dermed spnder ben for sig selv , i hvert fald hvis de tror p deres credo om innovation og konkurrenceevne , interesserer mig ikke i den forbindelse .
Mit ml er nemlig fri adgang til og udveksling af informationer og viden og videreudvikling af dem .
<P>
Netop dette er forudstningen for et selvforvaltet liv og en frigrende politik .
Fru Palacios betnkning sigter tvrtimod mod at gre en stadig strre del af verdens viden til en vare for dermed at gre den til et profitmiddel for industrien .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke, Frank (NI).">
At den betnkning , der i dag foreligger , vkker temmelig stor interesse i mit land , Flandern , har mrkeligt nok mindre at gre med hovedsagen , nemlig EF-patentet , end med den foreslede sprogordning , hvor der desvrre endnu en gang skelnes mellem frsterangs- og andenrangssprog inden for EU .
Ordfreren foreslr nemlig , egentlig p linje med Rdets holdning , nu ogs at lade Varemrkemyndighedens arbejdsmetode glde for EF-patentet .
<P>
Jeg understreger , at dette er uacceptabelt for os , for Flandern , og at alle arbejdssprog i EU skal behandles lige , i hvert fald inklusive nederlandsk , mit sprog , som tales af mere end 21 millioner europere .
Selvflgelig betyder det store merudgifter . Det ved jeg godt .
Det er s den pris , vi m betale , hvis vi vil beholde denne mangfoldighed , som udgr vores kontinents rigdom .
Jeg konstaterer for vrigt meget konkret , at medlemsstaterne med disse skaldte store sprog ogs er rede til at lade EU afholde disse store udgifter , hvis deres sprog eventuelt skulle komme i knibe .
<P>
OVV , samrdscentret for flamske foreninger , en stor reprsentativ organisation , som er paraplyorganisation for et stort antal flamske kulturpolitiske foreninger i mit land , krver for vrigt det samme og konkluderer , hvad det angr , at hvis EU udviser forsmmelighed , og jeg citerer : " risikerer Europa i stadig hjere grad at blive en fremmed bestter i stedet for et samarbejde p lige fod med respekt for alle medlemmers nationale identitet , sledes som der trods alt str i de grundlggende traktater " .
Dette er en alvorlig advarsel fra en stor og seris kulturpolitisk forening .
Den m man ogs lytte til i EU .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , som andre kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg gerne lyknske vores tidligere formand , fru Palacio Vallelersundi , med alt det arbejde , hun har gjort med denne sag .
Det har vret et rigtigt hestearbejde , men til trods for det er jeg bange for , at hun ikke i de britiske konservatives jne har vret i stand til at lse de problemer , der er blevet drftet s voldsomt i Retsudvalget .
Jeg br imidlertid understrege , at jeg ikke mener , at det p nogen mde afspejler hende .
Det forekommer mig snarere , at der , som det allerede er blevet nvnt af en rkke andre talere , har vret en rkke virkelige gder - alvorlige sprgsml - i forbindelse med dette forslag .
Det angiver bl.a. den mere eller mindre fuldstndige umulighed , der er ved at forene vores sprogpolitik med det behov , som opleves af dem , der bruger og arbejder med patenter .
Jeg har en formodning om , at dette kan vre et af en meget strre rkke problemer i mikrokosmos , som vi vil komme til at opleve i Unionen i en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Efter min mening er der ingen fornuft i at have et fllesskabspatent , som kunne vre en meget nyttig udvikling inden for den intellektuelle ejendomsret , hvis de , som bruger og arbejder med patenter , ikke finder nogen nytte i det .
Jeg har fet at vide af erhvervslivet , at Kommissionens forslag kunne vre nyttigt , men det , som Parlamentet foreslr , vil ikke vre det .
<P>
Eftersom dette ikke er en sag , der skal afgres ved flles beslutningstagning , er det bedste , Parlamentet kan gre , at afgive en udtalelse , som det er blevet bedt om , og derefter overlade det til Rdet at se , om det kan f held med sig dr , hvor vi ikke kunne .
<P>
Jeg skal vre den frste til at tilst , at jeg ikke synes , at dette er et srligt fantastisk forslag , men det er et pragmatisk forslag .
Jeg tror , at det er det rigtige handlingsforlb under de omstndigheder , vi nu befinder os i .
<P>
Endelig har jeg ligesom min kollega , hr . Lehne , et andet mde , og jeg hber , at De vil tilgive , at jeg forlader mdet , ligesom De tilgav ham .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke vores ordfrer , fru Palacio Vallelersundi , for hendes fremragende betnkning , og hvad vigtigere er , for hendes konsekvente og energiske bestrbelser p at opn konsensus om EF-patentet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Det er denne slags frdigheder , vi savner overordentlig meget , nu hvor hun ikke lngere er formand for Retsudvalget .
<P>
Jeg m sige , at hendes bestrbelser desvrre ikke er blevet hjulpet af Rdets manglende evne til at n et resultat p dette omrde , ja , og en enstemmig aftale .
Det er klart , at vi har brug for et EF-patent , og at det er et meget vigtigt element til at understtte Lissabon-dagsordenen om at tilskynde til innovation og konkurrenceevne i EU .
Men systemet skal , som lord Inglewood har sagt , vre attraktivt for erhvervslivet og virksomhederne , for ellers vil det blot fremst som helt irrelevant .
<P>
Erhvervslivet har givet medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet et meget klart budskab . Det nsker konsekvente domme under fllesskabskompetencen og en flles retspraksis , navnlig hvad angr hndhvelse .
Det nsker isr en billig og brugervenlig ordning .
Hvis sm og mellemstore virksomheder og navnlig opfindere skal kunne drage nogen fordele af dette EF-patent , s har de i hvert fald ikke brug for et indviklet system , som vil gre , at de skal tilbringe al deres tid med papirarbejde og bureaukrati .
Jeg vil illustrere dette problem med en erfaring , som en af mine vlgere , John Hamson , der er ingenir og opfinder , har haft . Han har ikke rd til at anstte dyre patentagenter .
Han har et britisk patent .
I breve nvner han for mig de problemer , han har haft i forbindelse med sine kontakter til Den Europiske Patentmyndighed , og den lange rkke hurdler , han har skullet igennem for at opn et europisk patent . Jeg vil ikke gentage dem , og det er ikke ment som en kritik af Den Europiske Patentmyndighed .
Men kendsgerningen er den , at han har brugt en masse penge , og han har stadig ikke noget europisk patent .
Hans kommentarer er opsummeret i hans sidste brev til mig for nogle uger siden .
Heri udtaler han , at processen helt klart er udformet med det forml at tage modet fra sm opfindere og begunstige store virksomheder , der rder over juridisk ekspertise og patentekspertise , som kan styre sig igennem et indviklet bureaukrati .
<P>
Vi skylder erhvervslivet , sm og mellemstore virksomheder og individuelle opfindere at tilvejebringe et enkelt og overkommeligt EF-patent , som igen vil bidrage til innovation og konkurrenceevne i EU .
Vi m vre i stand til at skabe et bedre tilbud for erhvervslivet og de sm og mellemstore virksomheder for at sikre , at beskyttelsen af intellektuel ejendom virkelig er en mulighed , der kan skabe og tilskynde til innovation .
<P>
Ligesom lord Inglewood tror jeg ikke , at Rdet har svaret p disse problemer .
Det vil blive op til kommissr Bolkestein at forsge at finde lsningen .
Men vi har haft en ordfrer , som har gjort et kmpearbejde for at forsge at n dette .
Det er ikke hendes fejl , at vi ikke har opnet den rigtige konsensus , men jeg m sige , at der ikke vil kunne ns et kompromis om sprog .
Derfor lader jeg det vre op til kommissr Bolkestein at forsge at finde en lsning , der vil tilfredsstille nogle af mine vlgere derhjemme i det nordvestlige England .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , fru McCarthy sagde , at det er op til kommissren at finde et sdant kompromis .
Jeg tillader mig at foresl ndringsforslag 32 , i hvilket der findes et enkelt system , som betyder , at forslag kan stilles p engelsk eller et andet af Fllesskabets sprog .
Resumer af ansgninger skal oversttes til alle Fllesskabets sprog .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at ndringsforslaget betyder , at borgerne fr indblik i , hvilke monopoler der begrnser deres muligheder .
Jeg vil ogs gerne ppege , at der er andre faktorer , der er lige s vigtige som EF-patenter , nr det handler om at styrke innovationer i Fllesskabet .
Jeg tror f.eks. , at universiteternes opfindelser og mulighederne for at udnytte dem er yderst centrale .
I Europa har vi i dag nogle regler , som er vanskelige at fortolke , hvilket betyder , at universiteterne ikke kan udnytte deres muligheder .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at overveje dette aspekt , som vedrrer relativt mange lande , og som vedrrer universiteternes og forskernes ret til deres opfindelser .
Vi er nu i gang med at skabe et konkurrencedygtigt system , og det er ikke ndvendigvis udelukkende europiske opfindere , som kan drage nytte af det .
Det er kampen mellem systemerne , der er det centrale , nr det handler om EF-patenter .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , vi insisterer p , at der fortsat skal vre principiel lighed mellem alle sprog .
Det er en prioritet for os .
Vi er naturligvis tilhngere af et EF-patent .
Det er at gre de europiske borgeres Fllesskab en tjeneste , og jeg synes derfor , at alle europiske borgere skal kunne henvende sig p deres eget sprog til EU ' s institutioner , ogs for at ansge om patent , og skal kunne modtage et svar p deres eget sprog .
Forskelsbehandling p grund af sprog ville vre i strid med fllesskabsretten og chartret om grundlggende rettigheder .
Udvlgelsen af fem sprog er derfor efter vores opfattelse ikke et hderligt kompromis .
Vi anmoder Parlamentet , Rdet og Kommissionen om at sttte vores ndringsforslag , som tillader , at alle indsender en EF-patentansgning p deres eget sprog og ogs modtager et svar p deres eget sprog , med oversttelser til EU ' s andre officielle sprog .
<P>
Vi synes derfor ikke , at behandlingen i Prsidiet p de tre arbejdssprog skulle vre i strid med disse principper , fordi det samtidig ville vre udgiftsbesparende og ville forhindre , at alt foregr fuldstndigt p engelsk .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , der br ikke oprettes et EF-patent for enhver pris , isr ikke , hvis det bringer de sm og mellemstore landes interesser i fare , hvad enten det glder sprogordningen eller de nationale patentmyndigheders rolle , men heller ikke p baggrund af de grundlggende sprgsml om EF-patenternes berettigelse og det alvorlige problem , der ligger i patenternes betydning for fundamentale omrder som liv , naturarv og lgemidler m.v. , hvor der allerede er blevet lukket helt urimeligt op til fordel for isr de store multinationale firmaers interesser .
<P>
Det er forkert at anvende Mnchen-konventionen for det europiske patent ( der kun benytter tre sprog ) p EF-patentet , fordi det kolliderer med princippet om alle de officielle sprogs ligestilling og skaber urimelig proceduremssig forskelsbehandling og problemer for retssikkerheden .
Helt uacceptabel er imidlertid den sprogordning , der foresls i denne betnkning , den skaldte " Alicante-ordning " for varemrker , der opererer med brug af fem sprog fra de strste lande , hvilket overtrder princippet om , at virksomhederne ikke m forskelsbehandles . P den mde skabes der ogs en styrelse med fem hovedsprog , hvilket skaber prcedens og bringer anvendelsen af alle de officielle sprog i fare .
<P>
Vi har derfor stillet et ndringsforslag om , at det p den nste diplomatiske konference til revision af Den Europiske Patentkonvention faststtes , at det for EF-patenter glder , at alle EU ' s officielle sprog skal kunne anvendes p lige fod , s alle kan benytte deres eget sprog i hele ansgningsproceduren og i forbindelse med patentets retsbeskyttelse .
<P>
Et andet sprgsml opstr i forbindelse med software og det ndvendige i at holde det fri for EF-patenter , sdan som vi ogs har nvnt det i vores forslag .
Fri udvikling af software , isr den skaldte freeware , er af afgrende betydning for fornyelse og udbredelse , s softwaren kan blive videreudviklet og anvendt bredt og skabe mervrdi .
Det m derfor sikres , at software forbliver som hidtil , fri for enhver begrnsning fra et eller andet EF-patent .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou (PPE-DE).">
Hr. formand , EF-patentet m ikke blive forpasset .
Alle krver det , men ingen fr det gennemfrt .
To datoer er forbundet med denne legen kispus , 1975 og 1989 , som dog var resultatlse forsg .
<P>
Stats- og regeringscheferne vedtog en prioritet i Lissabon . EF-patentet skulle frdiggres inden slutningen af 2001 .
P Rdets mder i Feira , Stockholm og Gteborg blev der mindet om , at det var ndvendigt og hastede .
Hvor langt er vi kommet i dag ?
Rdet er ikke net frem til en aftale . Europa-Parlamentet foreslr gennem dets juridiske udvalg , der har det egentlige ansvar , et politisk kompromis , som jeg lyknsker fru de Palacio med , men som jeg ikke rigtig synes lever op til de kommende brugeres forventninger , for det bidrager ikke med store forbedringer i forhold til det eksisterende system .
<P>
Virksomhedsejerne og opfinderne anmoder om , at omkostningerne for patentet reduceres , s det bliver konkurrencedygtigt .
De nsker ogs , at retssikkerheden skal sikres bedst muligt .
Kommissionens forslag er et pragmatisk svar p disse forventninger .
Det drejer sig om nedsttelse af omkostningerne , navnlig takket vre det sproglige system med tre arbejdssprog i det europiske kontor , som ved at sikre niveauet for den internationale konkurrencedygtighed kan sammenlignes med vores sproglige sregenhed , anerkendelsen af de nationale kontorers srstatus i forbindelse med specifikke opgaver til oplysning og teknisk bistand til opfindere og til de sm og mellemstore virksomheder og endelig et retsligt system , der sikrer rettens sregne karakter ved indfrelse af en fllesskabsdomstol for intellektuelle ejendomsrettigheder .

<P>
Disse tre vigtigste punkter har fet tilslutning fra fagfolk .
Men det er dem , som venter p patentet .
Lad os ikke risikere at skabe et EF-patent , som de ikke bruger , fordi det ligger for fjernt fra deres verden .
Det signal skal vi sende til Rdet ved vores afstemning i morgen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , fru de Palacio har vist sine evner som jurist og politiker og er net frem til de forndne sammenstninger .
Mine lyknskninger .
<P>
For at et Europa med fri konkurrence kan blomstre , isr i den nuvrende viden- og nytnkningsperiode , har det brug for EF-patenter .
Selv om alle anerkender dette behov , giver den mde , som modstninger indtil i dag er kommet til udtryk p , os en vigtig erfaring , nemlig hvor vanskeligt det er at f de snvre , nationale interesser til at smelte sammen med de snvre fllesskabsinteresser , der i sidste ende skulle tjene de nationale delinteresser .
<P>
Det frste forsg p meddelelse af europiske patenter skete gennem Mnchen-konventionen .
Alligevel hrte det stadig efter sin meddelelse ind under national lovgivning og var underlagt nationale bestemmelser .
I dag tilstrber vi at gre de europiske patenter til et fllesskabsanliggende efter fiaskoen med Luxembourg-konventionen .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p tre emner .
Det frste angr det sproglige problem .
Alt er blevet sagt , og jeg mener , at et kompromisforslag m komme p tale .
Men det ville vre nyttigt , hvis man fremmede en oversttelse til alle sprogene af diverse patentkrav .
Denne lsning ville formindske omkostningerne ved et patent betydeligt i forhold til de omkostninger , der ville vre i forbindelse med et EF-patent , der glder i 15 lande .
Hvad angr de oprindelige myndigheder , er lsningen med en central rolle for den europiske patentmyndighed , der kan overdrage en del af sit arbejde til de nationale myndigheder , positiv .
Det forener nemlig fordelene ved en strk , europisk patentorganisation med den styrke , som de nationale tilsvarende myndigheder pr. natur har p grund af deres geografiske nrhed , kendskab til lokale traditioner , kendskab til det lokale sprog og lettere formidling mellem den private og den offentlige sektor .
<P>
Tt kontakt med de tilsvarende ansvarlige nationale myndigheder er ogs af stor betydning for information , sttte til offentligheden og udbredelse af den teknologiske information , der ligger i patenterne .
Det letter ogs de sm og mellemstore virksomheders adgang til informationscentrene .
Fra det jeblik , vi er blevet enige om den grundlggende indstilling , tror jeg ogs , at vi kan blive enige , om hvilken slags arbejde de nationale myndigheder m ptage sig .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om kompetence .
Den lsning , der er at foretrkke , nemlig at nationalstaternes patentdomstole er ansvarlige i frste instans , mens EF-retten for intellektuel ejendomsret skal afgre sagerne i anden instans , er et godt kompromis mellem de centralistiske og decentralistiske tendenser . P den mde opnr man en let adgang til domstolene , hurtig sagsbehandling og overkommelige klageomkostninger .
Resultatet er igen , at det bliver lettere for de sm og mellemstore virksomheder at deltage i fornyelsen .
Og derfor er det ogs i overensstemmelse med den generelle , europiske beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Industrielle intellektuelle ejendomsrettigheder er et nyttigt instrument for konomien og for samfundet i al almindelighed , og det er for mig en selvflge , at vi i et indre marked vil skre dem over n EU-lst .
Jeg bifalder derfor Kommissionens forslag om at indfre et EF-patent .
Jeg vil ogs vise min respekt for ordfreren for alt det udfrte arbejde , men alligevel er jeg ikke enig med hende p et omrde , og det er vedrrende sprogordningen .
<P>
En EU-lst forudstter efter min opfattelse ogs respekt for EU ' s principper , ogs om anvendelse af sprog .
Den kendsgerning , at diskussionerne om sprogordningen aldrig har vret fravrende under debatterne , er efter min mening meget sigende .
Jeg har ogs lyttet opmrksomt til mine franske , italienske , tyske og spanske kolleger og har konstateret , at alle opfordrer til en ordning , hvor lige netop deres eget sprog anvendes fuldgyldigt .
<P>
Allerede siden 1958 har medlemsstaternes borgere haft ret til at bruge deres eget officielle sprog i kommunikationen med de europiske institutioner og ogs , nr de kommunikerer med EU ' s retsinstanser .
I Amsterdam forankrede vi endda dette i traktaten .
Men mens man p den ene side giver borgerne indtryk af , at deres sprogrettigheder udvides , hr. formand , bliver de p den anden side stadig mere undermineret , og det er bestemt tilfldet i sektoren for intellektuelle ejendomsrettigheder .
Frst var det Varemrkemyndigheden , derefter havde vi tegningerne og modellerne , og nu har vi ogs patentforordningen .
I mellemtiden har vi da ogs haft et , heldigvis forpurret , forsg p endda heller ikke lngere at overstte alment bindende standarder , som forbedrer vores regnskabsforskrifter , til alle officielle sprog .
<P>
Kre kolleger , jeg opfordrer Dem derfor til at stemme bevidst i morgen for at sende et signal til Rdet og Kommissionen og for endnu en gang at tnke grundigt over artiklerne om sprogordningen .
Vi m virkelig forhindre , at der fres en ny linje til listen over uansvarlige sprogdiskriminationer , nr forordningen om EF-patentet trder i kraft .
Jeg opfordrer Dem sledes til at undersge disse sprogndringsforslag meget grundigt og til at sttte dem .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Bartolozzi (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , efter mange rs arbejde for at f et effektivt EF-patent skal det understreges , at der stadig er nogle ulste sprgsml , nemlig den sproglige ordning , retssystemet og de nationale patentkontorers rolle i forhold til Det Europiske Patentkontors .
P trods af gentagne opfordringer fra stats- og regeringscheferne og de forskellige Europiske Rd - senest Rdet i Barcelona - er man dog ikke kommet ud af ddvandet .
<P>
Vi stdte p de samme problemer i Retsudvalget , nr det glder sprogsprgsmlet .
Efter lange diskussioner besluttede udvalget sig for den sprogordning , der allerede er afprvet i forbindelse med EF-varemrket , og som indebrer , at ansgningerne kan indgives p et hvilket som helst af Fllesskabets officielle sprog .
Ansgeren skal dog ogs angive et andet sprog , nemlig det skaldte processprog , hvor det er muligt at vlge mellem fem forskellige sprog - engelsk , fransk , tysk , italiensk og spansk - og dette sprog skal ansgeren acceptere brugen af i retssager , navnlig nr der er tale om retssager vedrrende indsigelse , tilbagekaldelse eller ugyldighed .
Hvis ansgningen indgives p et andet end et af de ovennvnte fem sprog , skal kontoret srge for , at ansgningen oversttes til det processprog , som ansgeren har angivet .
<P>
Efter min mening er der ikke tale om en ideel lsning .
Af konomiske grunde ville det vre bedre , at der kun var t sprog , nemlig engelsk .
Ogs den europiske industri var af denne opfattelse .
Det var dog ikke muligt , og derfor m man hilse Alicante-modellen velkommen . Det var mske ikke den bedste lsning , men det var den eneste mulige lsning .
<P>
Hvad retssystemet angr , foreslr Retsudvalget en domstol i frste instans p nationalt plan , s det bliver muligt at indbringe sager for nationale domstole med erfaring i tvisteml vedrrende patenter , ssom de nationale EF-patentdomstole , mens afgrelser i anden instans trffes af EF-retten for intellektuel ejendomsret .
Der er tale om en kompromislsning .
Vi ville have foretrukket en enkelt , flles domstol i frste og anden instans , som kunne have sikret en mere ensartet fortolkning .
Men ogs det var der meget strk modstand imod .
<P>
Endelig sikrer man de nationale patentkontorer , at de fortsat kommer til at spille en vigtig rolle i procedurerne for bevillingen af EF-patenter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at den lsning , man er net frem til , efter vores mening ikke er 100 % tilfredsstillende , men nu har vi langt om lnge afsluttet dette vanskelige sprgsml .
Jeg tror , at ogs fru Palacio Vallelersundi - som jeg naturligvis gerne vil lyknske med det arbejde , hun har udfrt - inderst inde deler vores tvivl i den forbindelse .
Parlamentet er dog ikke medlovgiver i denne procedure , men bliver kun hrt .
Derfor giver vi grnt lys for forslaget , idet vi hber p , at Ministerrdet hurtigst muligt nr til enighed uden at gemme sig bag et eller andet alibi .
<SPEAKER ID=244 NAME="Bolkestein">
Kommissionen bifalder den betnkning , som fru Palacio Vallelersundi har udarbejdet .
P et tidspunkt , hvor Rdet stadig kmper med EF-patenterne , er det vigtigt , at Parlamentet afgiver sin udtalelse om dette vanskelige og komplekse sprgsml .
Fru Palacio Vallelersundis betnkning behandler alle de vsentlige sprgsml , som er relevante for EF-patentet .
<P>
Flere af de stillede ndringsforslag vrner om principper , som Kommissionen er rede til at tage i betragtning .
For det frste er der princippet i ndringsforslag 8 om at tillade afprvning med det ene forml at opn adgang til markedet efter patentets udlb - den skaldte Bowler-undtagelse .
Kommissionen har allerede foreslet en lignende ordning i sin revision , og selv om jeg ikke har forpligtet mig til den njagtige ordlyd , kan jeg informere Parlamentet om , at Kommissionen vil overveje sprgsmlet nje og tage hensyn til behovet for , at EF-patentet og medlemsstaternes nationale patenter giver identiske rettigheder .
Men ndringsforslag 18 om samme sprgsml gr for langt og kan ikke accepteres .
<P>
Et andet eksempel vedrrer ndringsforslag 1 , 6 , 7 , 21 , 27 og 39 .
Disse ndringsforslag henviser til de nationale patentmyndigheder .
Kommissionen anerkender disse nationale patentmyndigheders vigtige rolle .
Kommissionen kan ogs g ind for princippet om , at de br deltage i behandlingen af ansgninger om EF-patent , sfremt fire betingelser er opfyldt . For det frste br de nationale patentmyndigheder og deres deltagelse , hvis man skal sikre EF-patenternes kvalitet og ensartethed , placeres inden for en ordentlig defineret ramme .
Partnerskabsaftaler med Den Europiske Patentmyndighed med kvalitetskriterier og mekanismer for kvalitetskontrol ville udgre en ordentlig ramme .
<P>
For det andet kunne de nationale patentmyndigheders deltagelse g s vidt som til at udfre den forudgende undersgelse - et forslag , der blev stillet tidligere p aftenen af fru Palacio Vallelersundi .
For det tredje br ansgeren altid frit kunne anmode om at f sin ansgning behandlet udelukkende af Den Europiske Patentmyndighed .
<P>
Endelig br de nationale patentmyndigheder og deres deltagelse indskrnkes af klare kvantitative grnser .
Men selv med denne afklaring vil jeg gerne understrege , at de nationale patentmyndigheders deltagelse er et anliggende , som Fllesskabet ikke kan trffe afgrelse om alene .
Det er sledes ikke et sprgsml for forordningen , men br forhandles inden for rammerne af Den Europiske Patentorganisation .
<P>
Et tredje eksempel er ndringsforslag 9 om fordelingen af indtgterne fra rsgebyrerne .
Mens Kommissionen kan g ind for distributionsprincippet om , at en del af gebyrindtgterne til medlemsstaterne eller deres patentmyndigheder bliver brugt til fremme af innovation , finder den ikke desto mindre , at dette sprgsml br behandles inden for rammerne af Den Europiske Patentorganisation .
Det br dog stadig drftes , om patentmyndighedens strrelse er den rette fordelingsngle .
<P>
Nogle af de stillede ndringsforslag er ikke i overensstemmelse med mlene for EF-patentet og kan derfor ikke accepteres .
I dag er mlet for et EF-patent at gre den europiske industri konkurrencedygtig p globalt plan .
Der er ingen fornuft i at skabe et instrument , medmindre det er overkommeligt nok og giver et tilstrkkeligt niveau af retlig sikkerhed , sledes at det kan bruges af vores opfindere og vores industri .
Kommissionen tror fortsat p overkommelige sprog- og oversttelsesordninger .
Her er der tale om to forskellige sprgsml .
<P>
Det frste er det sprog , der bruges i forbindelse med behandlingen af patentansgninger og tildelingen af patentet , herunder oversttelse af ansgninger .
Den Europiske Patentmyndighed fungerer godt med en tresprogsordning .
Det er ikke ndvendigt at ndre det , hvad enten der er tale om at reducere antallet af sprog , som nogle har foreslet , eller om at fje flere sprog til .
Navnlig en tilfjelse af to eller flere arbejdssprog ville komplicere Den Europiske Patentmyndigheds arbejde betydeligt .
Det vil lgge en tung byrde p dens omkostningseffektivitet .
Den Europiske Patentkonvention gr det i princippet muligt for EU-borgere at indgive den indledende ansgning p deres eget sprog , og der ydes kompensation til de ansgere , som er ndt til at overstte deres ansgninger til et af Den Europiske Patentmyndigheds arbejdssprog .
Jeg br ogs tilfje , at Den Europiske Patentmyndigheds sprogordning ikke kan afgres af Fllesskabet alene .
Det er det frste sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer oversttelser af patentet , nr det frst er tildelt .
Hvis ndringsforslagene betyder , at patentet vil skulle oversttes i sin helhed til alle officielle fllesskabssprog , som snart vil vre enten 19 eller 20 afhngig af , om maltesisk bliver et officielt sprog , vil det gre patentet s dyrt , at EF-patentsystemet ganske enkelt ikke vil blive brugt .
Jeg vil minde Parlamentet om , at vi har haft noget lignende fr .
Der har vret en Luxembourg-konvention , som krvede oversttelse af hele patentet til alle officielle sprog .
Den konvention er aldrig kommet ud af stedet - den er aldrig blevet brugt .
Vi nsker da vist ikke at gentage den samme fejltagelse .
<P>
Lad mig give nogle eksempler p , hvilke omkostninger der vil vre tale om . Det vil komme til at koste 17.000 euro blot at f en oversttelse til de 15 nuvrende EU-medlemsstaters officielle sprog .
Sidst , men ikke mindst br omkostningerne vurderes med henblik p udvidelsen .
Oversttelse til 19 fllesskabssprog , herunder maltesisk , vil koste omkring 31.500 euro pr. patent .
<P>
Af alle disse grunde kan Kommissionen ikke acceptere flgende ndringsforslag : ndringsforslag 2 , 22 , 31 , 32 , stk . 2 , 32 , stk .
3 , og heller ikke ndringsforslag 36 . Kommissionen kan godt acceptere ndringsforslag 34 .
<P>
Dette betyder ikke , at Kommissionen systematisk vil g imod alle krav om oversttelse af en del af patentet eller patentansgningen eller af andre oplysninger .
Nr alt kommer til alt , er der patentet i sin helhed , et sammendrag og kravene .
S vi kan tale om forskellige krav til oversttelse .
Kommissionen kunne acceptere sdanne oversttelser af dele af patentet , nr blot de var virkelig nyttige , og at det overordnede EF-patentsystem forbliver prismssigt overkommeligt , enkelt , omkostningseffektivt og juridisk sikkert .
<P>
Her fortjener ndringsforslag 25 , en del af ndringsforslag 19 , stk . 1 , 30 og dele af ndringsforslag 32 , stk .
1 , og ndringsforslag 32 , stk .
4 , nrmere opmrksomhed .
Men dele af ndringsforslag 19 , stk .
1 , 19 , stk .
2 , 19 , stk .
3 , og 19 , stk .
4 , dele af ndringsforslag 20 , 28 og en del af ndringsforslag 31 , stk . 4 , er uacceptable .
<P>
For det frste er der ikke nogen grund til at krve en oversttelse af patentet til det sprog , hvorp den indledende ansgning blev indgivet .
Den findes allerede .
<P>
For det andet br fllesskabsbudgettet ganske enkelt ikke anvendes til at finansiere oversttelser , og ansgerne br heller ikke vre forpligtet til at anvende de europiske institutioners oversttelsestjenester .
<P>
For det tredje br patentet offentliggres af Den Europiske Patentmyndighed i EF-Patenttidende og ikke i De Europiske Fllesskabers Officielle Tidende .
<P>
For det fjerde giver artikel 44 , stk . 3 , som foresls af Kommissionen , tilstrkkelige garantier til at beskytte tredjeparter i god tro .
Der er ikke nogen grund til at krve yderligere formaliteter fra en patentindehaver , der nsker at hndhve sine patenter .
P den anden side kan artikel 11 , stk . 3 , ikke slettes , fordi den svarer til artikel 44 , stk .
3 .
Den glder blot i frtildelingsfasen .
<P>
Endelig vil domstolens proceduresprog skulle faststtes i en srskilt sammenhng og ikke her .
<P>
Kommissionen har ogs vanskeligheder med ndringsforslag 23 , 24 og 38 om forholdet til Den Europiske Patentorganisation .
Kommissionen tror fortsat p et brugervenligt system , hvor ansgere kan opn et europisk patent og et EF-patent p n gang fra Den Europiske Patentmyndighed .
Tiltrdelsen af Den Europiske Patentkonvention vil gre dette muligt .
Det vil ogs muliggre en tilstrkkelig juridisk og politisk kontrol med Den Europiske Patentmyndighed , hvor der tages hjde for , at Den Europiske Patentmyndighed ikke er et fllesskabsorgan .
<P>
Hvad retssystemet angr , som en rkke medlemmer har talt om , er Kommissionen rede til principielt at overveje ndringsforslag 26 og 29 , men i lyset af de nye bestemmelser i EF-traktaten - nemlig artikel 225a og 229a - der blev vedtaget i forbindelse med Nice-traktaten .
Traktaten indfrte muligheden for at nedstte retlige paneler p fllesskabsplan til behandling af sager ved frste instans med mulighed for appel til Retten i Frste Instans .
Etableringen af et sdant system vil naturligvis vre mulig , s snart Nice-traktaten er trdt i kraft , og det krver et srskilt forslag fra Kommissionen .
<P>
Kommissionen har imidlertid svre problemer med ndringsforslag 3 , 4 , 5 og 10 til 17 .
Der br vre et hjt niveau af ekspertise og ret til flles retspraksis fra starten af .
Det taler for en centraliseret fllesskabskompetence .
Det system , der foresls i ndringsforslagene ville ikke give dette , for nogle nationale domstole ville have s f sager at tage sig af , at de ikke ville vre i stand til at opbygge eller opretholde den ndvendige ekspertise .
Det kunne fre til forskellig retspraksis og kvasi-systematiske appeller til en hjere domstol .
Dette ville fre til hjere procesomkostninger og ogs til , at parterne ville komme til at vente lngere p den endelige afgrelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne erindre om , at det er hjst tvivlsomt , om de artikler i EF-traktaten , som ndringsforslagene henviser til , vil muliggre et sdant system , som foresls i disse ndringsforslag .
<P>
Hvad angr afrapportering om anvendelsen af forordningen , er Kommissionen rede til at udarbejde den frste rapport senest fem r fra forordningens ikrafttrden .
Sfremt Kommissionen skulle finde , at det mtte vre ndvendigt med en tidligere afrapportering , vil den gre det .
Desuden skulle formuleringen i Kommissionens forslag , som fokuserer p omkostningerne i forbindelse med opnelse og fornyelse af patenter , allerede omfatte alle relevante omkostningsfaktorer .
Det siger ogs sig selv , at Kommissionen vil foresl ndringer , nr dette mtte vre hensigtsmssigt .
Derfor kan Kommissionen desvrre ikke sttte ndringsforslag 33 .
<P>
Endelig finder Kommissionen , at ndringsforslag 35 og 37 er uacceptable .
Kommissionen har stillet et forslag til et direktiv om softwarerelaterede opfindelsers patenterbarhed , som nu er forelagt Parlamentet og Rdet .
Derfor br der gennemfres en debat om dette sprgsml i den kontekst og ikke i denne .
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne for Deres sttte og samarbejde om denne vigtige forordning .
Jeg hber , at Europa snart vil vre i stand til at forbedre sin prstation p globalt plan ved at tilbyde sit erhvervsliv et konkurrencedygtigt , flles , overkommeligt og juridisk sikkert fllesskabspatent .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0100 / 2002 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11304 / 1 / 2001 - C5-0636 / 2001 - 2000 / 0158 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( Ordfrer : Florenz ) ;
<P>
A5-0097 / 2002 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11356 / 1 / 2001 - C5-0637 / 2001 - 2000 / 0159 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr ( RoHS ) ( Ordfrer : Florenz ) .
<SPEAKER ID=248 NAME="Florenz (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , som ordfrer beklager jeg egentlig , at vi midt om natten drfter en trods alt relativ interessant betnkning om , hvordan vi fremover skal genanvende elektronisk affald i Europa .
<P>
Nr jeg hjemme i min valgkreds fortller , at vi taler om sdanne emner til kl . 24.00 , er der ingen , der tror mig .
Men forvaltningen ser ikke ud til at kunne finde nogen anden fremgangsmde .
Jeg bliver ofte spurgt , hvorfor vi egentlig har brug for et sdant direktiv .
Skal vi igen have europiske bestemmelser for at kunne besvare sprgsmlet om elektronikaffald ?
Svaret er relativt enkelt .
Vi m hvert r notere 7-8 millioner t affald i Det Europiske Fllesskab , og hvert r vokser mngden med 1 million t .
Det alene rkker som argument for at indse , at det virkelig ikke kun handler om affald , men om genbrugelige materialer , som vi ikke m forholde fremtidige generationer , og som da slet ikke m afleveres p lossepladsen .
<P>
Dermed kommer jeg til Europa-Parlamentets frste krav .
Vi har i diverse forhandlinger og udvalgsafgrelser indarbejdet et vksmidningsforbud i direktivet , som fortller de europiske borgere , at barbermaskinen ikke lngere m smides i skraldespanden , men fremover skal indsamles separat , fordi den bestr af genbrugelige materialer .
Medlemsstaterne , frst og fremmest mit eget land , har ikke store ambitioner p omrdet og mener ikke , at en sdan opfordring til medlemsstaterne og de europiske borgere er ndvendig .
Lige s lidt engagement udviser medlemsstaterne , nr det handler om , hvilke indsamlingsml vi skal strbe efter i fremtiden .
Medlemsstaterne mener , at en uforpligtende kvote , i dette tilflde 4 kg , er den rigtige fremgangsmde .
Til det kan jeg kun sige : Hvorfor skulle et parlament som dette beskftige sig med en betnkning , hvis resultatet er uforpligtende og ligger under de ml , der allerede er net p nuvrende tidspunkt ?
Det Forenede Kongerige har nemlig - man m forblffes , nr man hrer det - allerede i dag mere end det , vi krver , nemlig en forpligtende kvote p 6 kg .
<P>
Et vigtigt punkt er naturligvis flgende : Hvem betaler omkostningerne ?
Dr adskiller holdningerne sig ogs her i Parlamentet .
Efter min mening stillede Kommissionen oprindeligt et virkelig godt forslag , som den desvrre er get vk fra .
Med hensyn til omkostningerne findes der to modeller , n til det historiske affald og en anden til nyt udstyr .
Hvad angr det historiske affald , br omkostningerne bres kollektivt , fordi man ikke lngere kan gre det individuelt .
De ved , at der findes en rkke no name-produkter , og det er netop dem , man ikke lngere kan placere hos nogen individuelt .
Derfor skal der vre kollektiv finansiering p omrdet .
<P>
Men omkostningerne skal bres af virksomhederne frem til indsamlingsstedet , f.eks. i byernes centrum .
Her i Parlamentet findes der enkelte medlemmer , der tror , at ogs tandbrsten fremover skal afhentes af virksomhederne , af producenterne , i nrheden af badevrelset .
Det er selvflgelig lidt overdrevet , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at der er tale om enorme omkostninger . Turen fra indsamlingsstedet til hoveddren udgr nemlig njagtig 50 % af omkostningerne .
Jeg er overbevist om , at mellemstore virksomheder i hele Europa i mange tilflde vil komme til at lide meget kraftigt under det .
Derfor mener jeg , at virksomhedernes omkostninger fremover skal starte ved indsamlingsstedet og ikke ved hoveddren .
<P>
Hvad angr det kollektive historiske affald , har vi med det frivillige visible fee foreslet virksomhederne en alternativ omkostningsfordeling .
Det er ogs med til at besvare sprgsmlet , om der findes en tilbagevirkning p dette omrde .
Hvis omkostningerne bres kollektivt og ogs godtgres kollektivt , burde sprgsmlet om retroactivity , som vi drftede lidenskabeligt i forbindelse med direktivet om udrangerede kretjer her i Parlamentet , vel vre besvaret .
<P>
Ved finansieringen af nye produkter er der efter min mening og ogs efter Parlamentets mening tale om individuel omkostningsfordeling .
Det har mange gode grunde , og det indbefatter faktisk ogs innovations- og motivationspotentialet , for virksomhederne skal fremover vide , at de fr deres kleskabe retur .
De m langt om lnge finde en mde , hvorp de kan demontere dem lettere og billigere .
Det er netop derfor , vi foreslr et individuelt ansvar .
Vi vil ikke give medlemsstaterne individuelle beslutningsmuligheder , det skal vre op til hver enkelt virksomhed .
For mig er det ret vigtigt , at omkostningerne ogs her bres frem til indsamlingsstedet .
<P>
Vi oplever netop i forbindelse med gennemfrelsen af forordningen om udrangerede kretjer , hvor Europa-Parlamentet ogs har besluttet , at virksomhederne skal betale det hele , at virksomhederne i dag siger , og her kan jeg nvne nogle i mit land ret kendte navne : Den , der betaler det hele , bestemmer ogs prisen !
Dt er forbrugeruvenligt .
Derfor vil jeg virkelig advare Dem mod at tro , at afhentning ved hoveddren er en forbrugervenlig handling , fru Van Brempt , det er det ikke , for det er i den situation ene og alene virksomhederne , der har mulighed for at afgre , hvad indsamlingsomkostningerne og genanvendelsesomkostningerne rent faktisk udgr .
Der er ikke lngere nogen tredjemand , der kontrollerer .
Jeg er forretningsmand nok til at vide , at det absolut ogs udgr en mulighed for virksomheder , hvis man s siger , som Rdet og nu desvrre ogs fru Wallstrm gr , at omkostningerne som minimum skal bres fra indsamlingsstedet .
S fr vi nemlig igen dette kludetppe , som vi egentlig ville afskaffe med direktivet .
<P>
Vi har sagt , at vi p sigt vil forene de forskellige regler i Europa med det forml at opn sammenlignelige regler . Det var et af mine store idealer , grunden til , at jeg tog til Europa .
Jeg sagde , at dette kmpestore indre marked skulle samle sine synergikrfter , og s gr vi hen og laver , fordi vi er sdan nogle gode mennesker , igen individuelle og endda 15 forskellige muligheder i dette indre marked .
Det kan ikke vre rigtigt .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at direktivet skal gavne de medlemslande , der allerede i dag er flittige , nr det handler om at n mlene , og har opbygget nogle systemer , at vi skal gre alt for , at disse medlemslande , her tnker jeg f.eks. p Nederlandene , men ogs Belgien , kan beholde deres nuvrende systemer .
Jeg ville jo ikke vre rigtig klog , hvis jeg straffede disse lande og sagde : Nu skal I overtage system Europa .
Selvflgelig ikke , de skal n mlene , og nr de nr mlene og kvoterne , skal de inden for en tidsramme p ca . 10 r kunne beholde deres finansieringssystemer .
<P>
Industrien har i de seneste dage skrevet sure breve , fordi man i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har truffet endnu en beslutning , nemlig om , hvordan man fremover kan beskytte sig mod " free riders " , nr det handler om nye produkter .
De kender alle supertilbuddene lige fr jul : Store virksomheder kber 10.000 kleskabe i Stillehavsomrdet , og de forhandles af en drmmende agent hvor som helst , og s , nr kleskabene er solgt , er denne agent , denne importr pludselig vk , og de sm og mellemstore virksomheder , der efterflgende skal betale gildet , m lide under det .
Industrien m selv udvikle garantier for , hvordan den kan beskytte sig mod " free riders " i form af garantier .
Her er industrien intelligent nok til at beskytte sig selv mod sdanne " free riders " eller - undskyld - dselsgribbe .
Det udgr for mig i vrigt ogs en ganske aktuel beskyttelse for mellemstore virksomheder .
<P>
Folk er euforisk lidenskabelige , fru kollega , nr det handler om at bruge ordet " genbrug " p dette omrde .
Genbrug lyder altid umiddelbart rigtig godt , men er genbrug virkelig s godt , som vi tror ?
Et 10 r gammelt kleskab er en frsteklasses strmsluger .
En 20 r gammel vaskemaskine bruger mere vand , end De kan forestille Dem .
Det er ikke bare automatisk den bedste lsning , det skal undersges kritisk .
Jeg hber , De er enig med mig .
<P>
Jeg har hvet kvoterne for nyttiggrelse ret beskedent med 10 % , fordi vi fr et deponeringsforbud inden for en overskuelig fremtid .
Jeg har ikke ndret genanvendelses- og genbrugskvoterne , fordi de er startkvoter , og fordi industrien , ogs de sm industrivirksomheder , skal orientere sig efter disse startkvoter .
At hve kvoterne med 20 % - f.eks. i forbindelse med mobiltelefoner som denne - er ikke noget kunststykke og ikke noget politisk mesterstykke , men sprgsmlet , hvad man gr med genanvendelsesmateriale , er det afgrende og det vigtigste sprgsml for mig .
Vi sigter mod et materialeforbud i allernrmeste fremtid for de seks farlige stoffer .
Vi har fremskudt det fra 2008 til 2006 .
Fru kommissr , det ville glde mig , hvis De fulgte dette initiativ , og motiver Deres kolleger i medlemslandene !
De var ikke srlig ambitise i forbindelse med forordningen om elektronikaffald .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr .
Florenz , jeg har stor forstelse for Deres beklagelser over tidspunktet for forhandlingen .
Jeg tillader mig dog i al beskedenhed at gre opmrksom p , at det ikke er forvaltningen , heller ikke Parlamentets Prsidium , men derimod gruppeformndene , der i deres vished fastlgger dagsordenen .
Hvis de store mener , vi skal tale om NATO og forsvar , hvor vi ingen kompetence har , om dagen , s er det bare sdan .
Mange af dem handler ud fra princippet om , at detaljeret viden blot slrer dmmekraften , og det frer til sdanne dagsordener .
Jeg kan ikke gre for det !
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud iden bag dette direktiv , men der er visse test , som vi br udstte forslaget og vores ndringsforslag for .
<P>
Vil eksisterende succesrige ordninger til hndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr for det frste f lov til at fortstte ?
Jeg mener , at der er en fare for , at det ikke vil vre tilfldet .
Parlamentets ndringsforslag understreger individuelt producentansvar , s ingen kan unddrage sig direktivets net , men dette betyder , at man skal ndre eksisterende kollektive ansvarssystemer .
Ordfreren har behandlet dette ved at tillade , at sdanne kollektive ansvarssystemer fr lov til at fortstte i 10 r efter direktivets ikrafttrden .
Det vil skabe to systemer i t EU og fre til konkurrenceforvridninger .
Jeg ser med nogen bven frem til de problemer , vi vil lbe ind i ved forliget om dette .
<P>
Lovgiver vi for det andet med bne jne om omkostningerne i forbindelse med forslaget ?
Nej , det gr vi ikke .
Omkostningskonsekvensanalysen i det oprindelige forslag er helt uundgeligt utilstrkkelig .
Den britiske regering har belrt af kleskabskatastrofen foretaget en omkostningskonsekvensanalyse .
Den har beregnet , at der vil blive tale om en eventuel rlig gennemfrelsesomkostning for direktivet p 500 millioner euro med en maksimal besparelse i lossepladsomkostningerne p ca .
15 millioner euro om ret . Har vi lignende beregninger fra andre lande ?
Nej , det har vi ikke .
Vil de lovgive uden at beregne omkostningerne ?
Ja , det vil de med al sandsynlighed .
<P>
Br vi for det tredje tage hensyn til sm virksomheders interesser ?
Det mener ordfreren helt klart ikke , for han har i ndringsforslag 15 slettet muligheden for at give mikrovirksomheder en frist p fem r til at overholde direktivet og benytte sig af de tekniske ndringer , som strre virksomheder mtte vre banebrydende for .
Det beklager jeg meget og vil derfor ikke sttte det ndringsforslag .
<P>
Vil det , vi gr , for det fjerde hjlpe ansvarlige virksomheder ?
Ikke endnu .
Som det ser ud nu , skaber direktivet en mulighed for , at nogle virksomheder vil ende med at betale for dem , der snylter p systemet .
Vi ser frem til at hre kommissrens svar p ndringsforslag 92 .
<P>
Er vi for det femte fair over for de lokale myndigheder ?
Nej , ndringsforslagene ignorerer dem .
<P>
Er det for det sjette klogt at ge genbrugsmlene ? Nej .
Det gres ikke p grundlag af en vurdering af omkostningerne eller gennemfrligheden .
Parlamentet ger vanemssigt ml - alle former for ml .
Det er en meget drlig fagforeningsvane , og en vane , som vi br opgive .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Tak , hr. formand , kre kolleger .
Ordfreren har allerede udfrligt gjort rede for direktivets betydning , og som mange her i Parlamentet sttter jeg det .
Jeg sttter ogs hans vigtige tilfjelser til direktivet ssom forpligtelsen til at indsamle alt det elektroniske affald , det hjere forpligtede indsamlingsml p 6 kg , der , som ordfreren ogs sagde , er meget realistisk , og endelig det trods alt meget vigtige kompromis , som vi opnede her under frstebehandlingen med de forskellige grupper , og som vi m fortstte med at sttte , nemlig det individuelle producentansvar .
<P>
Uden endnu en gang at komme udfrligt ind p disse tre punkter tror jeg , at vi sledes kan srge for , at der kommer mindre nyt affald , hvilket jo er den bedste forebyggelse , vi kan have , at affaldet bliver mere miljvenligt , og at det bliver lettere at genvinde .
Jeg synes sledes , at disse tre punkter er vsentlige for Parlamentet , og jeg vil allerede nu foregribe begivenhedernes gang og sige til Rdet , at vi forhbentlig enstemmigt eller nsten enstemmigt kan sttte disse tre principper , nr vi gr i retning af forligsproceduren .
<P>
Alligevel er der en rkke punkter , hvor jeg har en anden mening end ordfreren .
Han har selv talt lnge om det , nemlig sprgsmlet om , hvor langt dette individuelle ansvar rkker , og hvem der nu skal betale for afhentningen og for indsamlingsstederne .
Hvis vi ikke srger for det , bliver det , som fru Jackson sagde , de lokale myndigheder , der afholder udgifterne .
Det er jeg ikke tilhnger af .
Hvis vi fuldstndigt vil gennemfre princippet om ansvar og om , at " forureneren betaler " , m vi srge for , at ogs producenterne afholder disse udgifter .
Vi m alts i hvert fald srge for , at ordfrerens ndringsforslag 67 herom ikke stttes .
<P>
Forebyggelse af affald vil ogs sige , at produkter skal genbruges s lnge som muligt .
Jeg er ganske vist enig i , at visse kleskabe , som bruger alt for megen energi , ikke skal genbruges , og nu hvor der er en tendens til , at disse produkters levetid bliver stadig kortere , kan vi godt srge for , at de produkter , som fremstilles nu , genbruges i fremtiden .
Det er ogs en meget vigtig social mlstning , som jeg absolut vil g ind for , og jeg beder derfor om sttte til ndringsforslag 73 .
<P>
Hvad angr forbrugerne , er det ogs vigtigt for os , at de er informeret om de farlige stoffer , som i jeblikket er til stede i produkterne , ssom kvikslv , bly og lign .
<P>
Lad mig som sidste punkt lige tage noget kontroversielt op , nemlig de elektriske prer .
Dem vil jeg alligevel endnu en gang tage op , fordi det frst og fremmest er et aspekt , som der er lobbyet meget for , og jeg har sommetider indtryk af , at jo mere man lobbyer her i Parlamentet , desto mere opnr man .
Jeg synes , det er fuldstndig vanvittigt , at vi holder elektriske prer uden for direktivet , mens en hel del andre , endda mindre forurenende produkter , er optaget i det .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med at sttte Dem og ogs ordfreren i den kendsgerning , at vi frer denne forhandling alt for sent om aftenen , med alt for f tilhrere .
En af mine kolleger sagde i dag til mig : Det er da temmelig vanvittigt .
Det er uden tvivl det allervigtigste direktiv , vi i denne uge stemmer om p plenarmdet , og det behandler vi p et umuligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , at rejse gennem Unionen kan undertiden virke som at rejse i en tidsmaskine .
Hvis man starter i Storbritannien , som stadig gr en ringe indsats p genvindingsomrdet , forekommer dette direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr futuristisk .
Men nr man kommer til Danmark eller Nederlandene , hvor elektrisk og elektronisk affald rutinemssigt opsamles , ser man , at Kommissionens direktiv egentlig blot er et forsg p at harmonisere og bygge p bedste praksis i nutiden .
Det er kun os , der stadig lever i fortiden , hr . Bowe , som finder det udfordrende og ambitist .
Det vil helt bestemt komme til at spille en strre rolle i affaldshndteringspolitikken , og det er til det bedre .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe nsker at tilskynde til genvinding , god produktdesign , den bedste ressourceudnyttelse og at reducere forureningen .
Vi sttter strkt princippet om producentansvar .
<P>
Der er stadig meget , der skal ns til enighed om mellem Parlamentet og Rdet gennem forligsproceduren , og det at vi vil skulle gennem langvarige drftelser , er en hyldest til ordfreren , som har gjort s meget for at bringe alle de politiske partier i Parlamentet sammen , sledes at vi str forenede og nsten helt sikkert vil sikre et kvalificeret flertal ved afstemningen om ndringsforslagene i morgen .
<P>
Jeg bifalder bl.a. hans seneste kompromisforslag om betaling af omkostningerne i forbindelse med behandling af " forldrelst affald " .
Jeg mener ikke , at store producenter , der overholder reglerne , skal bre de omkostninger , der er skabt af andre virksomheder , hvad enten de er gratister eller sm organisationer .
Det glder mig , at der nu vil blive tilskyndet til at genbruge materialer , hvor det er miljmssigt hensigtsmssigt , og jeg takker mine kolleger i hele Parlamentet for den sttte , de har givet mig i modstanden mod udviklingen af disse skaldte kloge chips .
<P>
Det kan godt vre , at mine ord falder for nogle dve rer her , men jeg vil gerne bede medlemmerne om at overveje at give deres sttte til et par ndringsforslag , som jeg har stillet .
ndringsforslag 82 behandler kabelproducenters bekymring ved at gre det klart , at det finansielle ansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr ligger hos producenten af det frdige udstyr og ikke hos producenterne af de enkelte komponenter .
Det troede jeg , at vi alle var enige om .
<P>
ndringsforslag 71 udgr en bn om hjlp til plastikgenvindingsvirksomheder .
Jeg vil slutte af med at sige med en vis malicis glde som en , der i 30 r har frt kampagne for en bedre genvinding i mit eget land , at jeg faktisk hber , at dette direktiv vil lgge en bombe under mine egne lokale myndigheder og min egen genstridige regering .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Tak , hr. formand .
Ogs jeg vil rose ordfreren , Karl-Heinz Florenz .
Og jeg vil ogs takke de andre skyggeordfrere for det gode samarbejde .
Dette er moderne miljpolitik .
At sttte virksomheder , som frer an , i stedet for at gre , som vi plejer , nemlig at styre mod en slags europisk gennemsnit og give de lande , der er bagefter , tre r ekstra .
<P>
Nsten hele Parlamentet stemmer i morgen for det individuelle producentansvar .
Det er nyt .
For ni r siden havde vi emballagedirektivet .
Vi grnne stod dengang alene med vores opfordring .
Ved genvinding af biler stemte vi for producentansvar , endnu ikke for det individuelle ansvar .
Og nu , i morgen , sker det endelig .
Individuelt producentansvar .
Hvorfor flger de to store grupper nu den grnne holdning ?
En af grundene er , at virksomheder , som frer an , nu ogs har lobbyet .
Electrolux i Sverige skal roses her .
Philips var for et r siden endnu imod det , men nu holder virksomheden sig i ro .
Det bermte miljprincip lyder : " Forureneren betaler " , ikke : " Forurenerne betaler " og slet ikke : " Forbrugerne betaler " som i det nederlandske system .
<P>
I Nederlandene findes der et kollektivt system .
Enhver , hver forbruger , betaler et bortskaffelsesbidrag .
Dette system gr producenterne dovne .
Ansvar til individuelle producenter betyder innovation og fornyelse . Og det er bedre for miljet og i sidste ende ogs billigere for forbrugerne .
Hvis en virksomhed nu fremstiller et produkt , som holder dobbelt s lnge , er ogs genvindingsudgifterne dobbelt s lave .
Hvis de ikke lngere putter farlige stoffer i dem , behver de heller ikke senere at betale de udgifter , der er forbundet med at fjerne disse igen .
<P>
Den nye ordning trder i kraft i 2006 , hvis det str til Parlamentet , eller i 2007 , hvis det str til Rdet .
Jeg synes , at det nederlandske system til den tid ogs skal tages op til revision .
S fr man ikke de to slags Europa , som fru Jackson talte om , og s behver vi ikke vente p de 10 r , som vi har aftalt som kompromis .
Men i morgen skal vi overbevise Rdet , for Rdet har afleveret noget sjusket arbejde .
Lande kan vlge mellem et individuelt eller et kollektivt system .
Det fungerer ikke .
Vi har et flles marked og har sledes brug for et flles system i hele Europa .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , i vores gruppe ser vi meget positivt p forslaget som helhed .
Affaldsproblematikken er et af de strste miljproblemer , vi skal tackle , og vi bifalder tanken om at finde en helhedslsning , hvis ml i sidste ende er at reducere den samlede affaldsmngde , ge nyttiggrelsen og samtidig reducere udledningen af farlige stoffer i forbindelse med affaldshndtering .
<P>
Et veludtnkt direktiv kan ogs virke ansporende for produktudformningen hos de store producenter .
Allerede ved frstebehandlingen nede vi frem til nogle temmelig brede kompromiser i Parlamentet , og jeg tror , det har vret en styrke , at vi har kunnet bibeholde strstedelen af disse kompromiser i andenbehandlingen .
Det betyder ogs , at vi str strkt over for Ministerrdet i forligsproceduren .
Jeg vil gerne takke ordfreren for det gode samarbejde og den bne indstilling .
<P>
Hvad angr direktivet om farlige stoffer , er der et aspekt , vi er srligt tilfredse med , og det er forslaget om , at et forbud mod farlige stoffer som bly og kadmium skal indfres allerede i 2006 .
Det m heller ikke udgre en hindring for de lande , som vil g hurtigere frem og allerede har en mere progressiv lovgivning p flere omrder .
<P>
Hvad angr WEEE-direktivet , er det principielle sprgsml for os sprgsmlet om det direkte producentansvar , som skal vre s tydeligt som muligt .
Dels er det et principielt sprgsml , at producenterne skal betale deres egne omkostninger , dels betyder et direkte og fuldstndigt producentansvar , at der findes en gte drivkraft for produktudvikling og for at gre de forskellige produkter s lette at genanvende som muligt .
<P>
Rdets forslag kan forbedres p flere punkter .
Det glder f.eks. , at ogs sm producenter skal omfattes , og at vi vil undg problemet med " free riders " , hvor jeg tror , at ndringsforslag 92 kan udgre en god lsning .
Vi sttter naturligvis ogs kravene om hjere kvoter for nyttiggrelse og de konkrete minimumsniveauer for indsamling pr. person .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Tak , hr. formand .
Jeg vil gerne lyknske hr . Florenz med hans betnkning .
I store trk er jeg enig i hans fremgangsmde .
Der er imidlertid et par punkter , hvor vi m se realiteterne i jnene .
Jeg sigter her til de elektriske prer , billedrr og brandhmmende stoffer .
<P>
Elektriske prer har kun i begrnset omfang indflydelse p miljet .
At indsamle dem srskilt er ikke effektivt ud fra en miljsynsvinkel .
At forbyde bly i elektriske prers glas er derfor ikke klogt .
De elektriske prer bliver herved meget skre , hvilket navnlig er et problem under produktionen .
<P>
Af sikkerhedsgrunde gr jeg ind for anvendelsen af bly i billedrr .
Hvis vi forbyder bly her , kan vi regne med , at der sker mange flere ulykker .
<P>
For brandhmmende stoffer glder egentlig det samme .
Jeg gr ind for forbud mod bromholdige brandhmmende stoffer , hvor det klart er bevist , at de er skadelige .
At forbyde alle brandhmmende stoffer gr imidlertid et skridt for vidt for mig .
<P>
At fjerne gasser med et stort globalt opvarmningspotentiale er ikke srlig effektivt .
Det bidrag , som hermed ville blive ydet til bekmpelsen af drivhuseffekten , er nsten lig nul .
<P>
Desuden vil jeg gre opmrksom p risikoen ved , at elektronisk affald under dkke af genvinding dumpes i lande uden for EU .
Medlemsstaterne br derfor srge for , at der til lande uden for EU kun eksporteres brugbart elektrisk og elektronisk apparatur , som ogs virkelig bliver genvundet .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg sprge Kommissionen , fru Wallstrm , hvornr hun forelgger revisionen af batteridirektivet .
Kommissionens argument har altid vret , at dette revisionsforslag kunne forelgges , s snart direktivforslaget om elektronisk affald var forelagt .
Jeg hber , at det nu er sidste gang , at jeg m opfordre Kommissionen hertil .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , de to forslag , der er genstand for forhandlingen i aften - som jeg ogs synes finder sted for sent i betragtning af dens betydning - er interessante af flere grunde .
For det frste fordi de vil vise , om den elektriske og elektroniske sektor har evne og vilje til at vise et aktivt engagement i beskyttelsen af miljet , men ogs fordi de vil vise , om de europiske institutioner og navnlig Parlamentet har evne og vilje til at foresl noget realistisk og sammenhngende , som industrien kan godtage .
<P>
Ordfreren , hr . Florenz , har haft et vanskeligt arbejde i forsget p at opn et solidt og effektivt forslag , der kan accepteres af alle de involverede parter .
Med da det , som vi har kunnet konstatere under denne forhandling , drejer sig om et kompliceret og nyskabende initiativ p dette omrde , er der efter min mening stadig mange faldgruber og problematiske forhold , nr det skal fres ud i livet .
To af dem bekymrer mig srligt .
P den ene side hjlpematerialerne , som der allerede er blevet talt om i aften .
Jeg tror , at hvis vi anvender dette begreb alt for bredt , vil vi skade alle de medlemsstater , der allerede har tilbagetagelsesordninger , og delgge allerede eksisterende genbrugskredslb , hvorved vi ville stte genvinding hjere end genbrug , fr vi har spurgt os selv , om vi fremmer det system , der er bedst for miljet .
<P>
For det andet vil jeg tale om gratisterne .
Jeg mener , at det stillede kompromisndringsforslag er en passende lsning , for det var ikke logisk , og det vedrrer sprgsmlet om individuelt finansielt ansvar , at producenterne skulle tage ansvar for produkter , der forsvinder fra markedet , eller produkter , der ikke bliver identificeret .
Jeg mener , at vi br indtage en skrpet holdning over for de producenter , der ikke ptager sig deres ansvar for affald , og forsvare de ansvarlige producenter , der p ingen mde er forpligtet til at ptage sig gratisternes omkostninger .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , som alle andre vil jeg gerne lyknske ordfreren med det arbejde , han har gjort med dette forslag .
Han har gjort et stort stykke arbejde og har fet det igennem ret s hurtigt set ud fra en parlamentsmlestok .
Nr man ser p de fulde implikationer , er det , han har net , ret s fnomenalt .
Dette er den mest omfattende genvindingsordning , vi nogensinde har oplevet i Europa .
<P>
Beklageligvis lever vi i stadig hjere grad i et smid vk-samfund , hvor vi producerer mere og mere affald .
En ting , der glder mig ved dette forslag , er , at vi endelig er ved at bevge os i en retning , hvor det er slut med de dage , hvor vi kan smide kleskabe , fjernsyn , brdristere , mobiltelefoner og andre elektriske artikler p lossepladsen .
Vi nsker alle en ny ra , hvor miljvenlige elektriske artikler bliver fuldt genvundne eller genbrugte .
Vi m alle spille vores rolle i dette som forbrugere og blive vanemssige genbrugere .
<P>
Men vil disse forslag hjlpe os ?
Og vil Parlamentets ndringsforslag i vrigt gre tingene bedre ?
<P>
I store dele kan jeg sige " ja " , men ikke helt .
En for stram anvendelse af princippet om individuelt ansvar vil fre til store problemer for sm og mellemstore virksomheder over hele Europa og forhindre fornuftige kollektive systemer i at blive gennemfrt .
En hndhvet tvungen sortering af elektronisk affald i hver husholdning , som derefter , hvis man fandt ud af , at reglerne ikke blev overholdt , kunne trues med straf , er ikke en fornuftig mde at tilskynde til forbrugernes samarbejde , og det er heller ikke teknisk muligt i alle tilflde .
<P>
nsker vi virkelig at medtage reservedele og underenheder i dette forslag , selv om de mtte fre til forurening og enorme tekniske problemer i genvindingsprocessen ?
Erkender alle ikke , at mindre virksomheder over hele EU har brug for ekstra tid og bistand til at kunne ptage sig deres fulde ansvar og gre dette arbejde ordentligt ?
<P>
Alt dette fr mig til at mene , at vi har brug for lidt mere tid .
Efter afstemningen i morgen br vi alle holde en tnkepause om , hvordan vi kan gre dette direktiv fuldt ud miljvenligt , omkostningseffektivt og attraktivt for offentligheden .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , i den del af Helsinki , hvor jeg er vokset op , krer der en affaldsbil denne uge .
Den tager ogs mod WEEE-affald mod opkrvning af en srlig afgift .
I omegnen indsamler man 1 kg pr. person pr. r .
<P>
I en anden del af Finland , hvor man har firmaet Rosk ' n Roll , betaler man en srlig miljafgift for modtagelse og rdgivning , og sledes fungerer ogs Europas 15.-strste virksomhed inden for affaldsgenanvendelse ud fra markedskonomiske principper .
Her indsamler man 8 kg WEEE-affald pr. person .
<P>
Jeg tror , vi har meget at lre af dette eksempel fra praksis og af sprgsmlet om olieaffaldshndtering til ss , og hvordan man hndterer det .
Der skal vre markedskonomi og flles systemer .
Det skal ikke kunne betale sig at smide affald ud .
<P>
Jeg sttter ordfrerens forslag , da jeg mener , at det opfylder disse krav .
Jeg konstaterer dog , at forslaget om brom eller flammehmmere i realiteten ikke tager hensyn til miljet , da det kan fre til , at vi fr et stort behov for at indsamle affaldet , s lnge vi ikke m anvende plastik p anden vis .
Jeg tror faktisk ikke , at ndringsforslaget om flammehmmere gavner miljet .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg bifalder dette direktiv og takker ordfreren for det store arbejde , han har gjort .
<P>
Dette vil betyde , at affald af elektrisk og elektronisk udstyr vil skulle opsamles og genvindes i stedet for - som i mit eget land - smides ud med negative virkninger for miljet .
Producenterne br vre ansvarlige for deres egne produkter for at sikre , at fremtidige produkter lever op til en mere miljmssigt ansvarlig udformning .
F.eks. kan indmaden i fjernsyn nu laves helt af plastik i stedet for af plastik og metal , hvilket gr genvinding nemmere .
Sdanne producenter br belnnes for at udforme produkter , der reducerer affaldet til konkurrencedygtige priser .
Forbrugerne br inddrages i denne proces , hvis direktivet skal blive en succes .
Nem adgang til indsamlingsordninger er absolut ndvendig , og forbrugerne br vre i stand til gratis at returnere produkter .
<P>
At gre producenterne ansvarlige for deres egne mrkevarer vil fre til designforbedringer og have en direkte indvirkning p omkostningerne .
Den lst udformede flles holdning br strammes op for at tage modet fra snyltere , som ikke nsker at ptage sig ansvaret for deres eget affald .
Her bifalder jeg ndringsforslaget om " forldrelse affaldsprodukter " .
<P>
Endelig er det meget vigtigt at have sammenlignelige regler gennemfrt i alle medlemsstater .
For ellers vil vi ganske enkelt komme til at opleve et kaos .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , mine lyknskninger til ordfreren , hr . Florenz , for denne milepl inden for miljpolitik .
Jeg vil gerne kommentere to punkter , hvor der hersker stor angst .
For det frste angst for , at allerede eksisterende indsamlingssystemer kan blive delagt .
Jeg ser ikke p det som fru Jackson , men mener derimod , at de kan bevares .
Hvis man s m ndre noget efter 10 r , er det vel rimeligt .
<P>
For det andet er byerne og kommunerne frygtelig bange for , at det skal koste dem en forfrdelig masse .
Det behver imidlertid slet ikke koste kommunerne noget , for selvflgelig vil omkostningerne kunne blive dkket via forbrugernes affaldsgebyrer .
At overtage omkostningerne fra producenten som minimum fra indsamlingsstedet er efter min mening meget farligt .
Tillad mig at sige , nu da det er blevet sent : Det er efter min mening nrmest en ueuropisk fremgangsmde .
<P>
Til sidst et par ord om Finland : Det gr mig ondt for finnerne , at der er et sdant rod , men tingene gr jo i det hele taget lidt skvt i Finland .
Man vil endda bygge et nyt atomkraftvrk !
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , direktivet om elektronisk affald skal efter min mening frst og fremmest tjene miljet .
Alle ndringsforslag , der gr ud p at forstrke miljmlstningen , sttter vi .
Men miljet har ingen fordel af europiske regler mod kollektive systemer .
Producenter skal selvflgelig vre individuelt ansvarlige .
Producenter skal opmuntres til miljdesign , det er jeg ogs enig i .
Men individuel finansiering er ikke noget middel til det .
Adskillige fner , elektriske tandbrster , stavblendere , vandkogere , tv-apparater osv. adskiller sig nppe fra hinanden , hvad angr muligheden for genvinding .
Individuel finansiering skaber derfor nppe miljfordele .
Kollektive systemer derimod er mindre bureaukratiske og mere praktiske .
Der er sledes ingen grund til at gre kollektive ordninger til en undtagelse .
<P>
Et andet punkt vedrrer bortskaffelsesbidraget .
Hvorfor m det ikke vre synligt ?
Jeg forstr den ideologiske baggrund , nemlig at miljudgifter skal indregnes i prisen , men skal det absolut vre usynligt ?
Er det ikke mere gennemsigtigt , hvis der informeres om det ?
Synlighed ger i hvert fald forbrugernes bevidsthed , og det er meget vigtigt , for forbrugernes medvirken er absolut ndvendig for at gennemfre miljmlstningerne .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne varmt lyknske ordfreren , Karl-Heinz Florenz .
Under hans ledelse har Parlamentet centralt kunnet forene svel forbrugerorganisationernes som miljorganisationernes og producenternes synspunkter .
Den sjldne konsensus , der nu hersker , er en ressource , som det fra ethvert hold er vrd at vrne om ogs med tanke p de kommende lovgivningsprojekter .
<P>
Direktivet er en vigtig tillempelse af producenternes ansvar .
Jeg er tilfreds med , at jeg i hj grad har kunnet styrke og forenkle det med mine ndringsforslag .
<P>
Producentansvaret har stor indflydelse p mngden og kvaliteten af elektrisk og elektronisk affald , strre end man kunne f med nogen anden mulig beslutning , som Parlamentet kunne trffe vedrrende affald .
Det skaber incitamenter til en mere kologisk holdning og til innovation , allerede inden produkterne er kommet p markedet , og formindsker sledes produktets belastning for kologien gennem hele livscyklussen .
<P>
Tilsvarende er man nu ved at skabe incitament til at udvikle alternative behandlingsmetoder for affald , sledes at den kologiske belastning , det affder , ogs er mindst mulig .
<P>
Mit ndringsforslag om dette blev godkendt allerede ved Parlamentets frstebehandling , og Rdet medtog det i sin flles holdning i en forbedret form .
<P>
EU er nu ved at vedtage en lovgivning , som klart viser resten af verden , at modstningen mellem hensyntagen til miljet og konomien ikke er uvgerlig , men kan forliges ved en godt gennemtnkt lovgivning .
Derfor virker det ogs tbeligt , at Rdet ville bevare den kollektive finansiering eller i praksis en affaldsskat , ikke blot for det historiske , men ogs for det fremtidige affald .
<P>
For det frste ville der s ikke vre nogen ansporing til kodesign , hvilket i praksis ville udvande hele direktivet .
For det andet ville det bne mulighed for at snige sig uden om , hvilket ville straffe de hderlige og redelige producenter .
For det tredje ville det forge borgernes skattebyrde , da der ikke er udsigt til nedsttelse af de allerede eksisterende skatter i samme forbindelse .
Rdets flles holdning indebrer alts en fiskal griskhed , som rammer svel forbrugerne som producenterne og miljet . Heldigvis ser det ud til , at Parlamentet er p de sidstnvntes side .
<P>
Jeg synes , Parlamentets arbejde med direktivet som proces er s vellykket , at man burde undersge og udrede , hvorledes man kunne anvende de metoder mere alment fremover .
Hvis man havde tradition for at rejse mindesmrker for lovgivningsprojekter , kunne man passende rejse et nu .
<SPEAKER ID=263 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke hr . Florenz for det arbejde , der er udfrt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og for samarbejdet med Kommissionen .
<P>
Lad mig kort erindre om , hvorfor vi behandler det srlige problem med affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
Det er den hurtigst voksende del af affaldsstrmmen - ja , den vokser tre gange hurtigere end gennemsnittet .
Vi producerer alle gennemsnitligt 14 kg af dette affald om ret , og i 2010 , nr dette direktiv er fuldt ud operationelt , vil affald af elektrisk og elektronisk udstyr udgre over 8 % af den samlede kommunale affaldsstrm .
Nr direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr er vedtaget og gennemfrt , vil det gre det muligt for os at aflede denne type affald fra lossepladser og affaldsforbrndingsanlg til miljvenlig genbrug og genvinding .
<P>
Direktivet om begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr vil forhindre tilstedevrelsen af undvendige farlige stoffer , der udgr en risiko for folkesundheden og miljet p visse stadier af dette udstyrs livscyklus , herunder dets affaldshndtering .
<P>
Det arbejde , som Europa-Parlamentet har gennemfrt , styrker det oprindelige forslag betydeligt , og jeg kan g ind for de fleste af de stillede ndringsforslag .
Jeg sttter navnlig styrkelsen af den individuelle finansiering , som foresls af Miljudvalget , og begrnsningen af kollektive systemer til de tilflde , hvor disse er ndvendige af praktiske rsager .
Dette kan vre med til at indregne affaldshndteringsomkostningerne i produktprisen og give incitamenter til at skabe en bedre udformning til genbrug og genvinding .
Det er et frste skridt henimod fuld integration af miljhensyn i produktudformnings- og forbrugsmnstre .
<P>
Vi har ogs brug for at finde hensigtsmssige lsninger for finansiering af historisk affald , der er bragt p markedet inden dette direktivs ikrafttrden .
En af mderne til at n dette kan ogs vre brugen af et synligt gebyr .
Det br imidlertid gres i overensstemmelse med traktatens artikel 88 og 89 .
<P>
Jeg bifalder princippet om at ge indsamlingsmlet til 6 kg pr. indbygger pr. r , selv om den planlagte kreplan br vre mere realistisk og tage hjde for den tid , det tager at indsamle og behandle data .
<P>
Jeg sttter ogs forslaget om at fremrykke udfasningstidspunktet for direktivet om farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr til 2006 , selv om dette br gres i overensstemmelse med de principper , der er fastsat i traktatens artikel 95 .
<P>
Lad mig ogs besvare nogle af de sprgsml , der er rejst under debatten .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi nje har vurderet alle aspekter i dette forslag , herunder omkostningerne .
For det overordnede ml om indsamling af 4 kg affald pr. indbygger anslr vi , at omkostningerne vil vre noget i retning af 500 til 900 millioner euro .
Vi baserer ogs vores beregninger og vurderinger p de eksisterende systemer , som der ikke er mange af . Nederlandene er det ene eksempel , som vi kan drage konklusioner og drage ved lre af .
Disse tal er blevet bekrftet af praktiske erfaringer i f.eks. Nederlandene .
Hvis Parlamentet nsker at ge indsamlingsmlet , er dette helt klart en politik beslutning , og vi er enig i dette .
<P>
Hvad subsidiariteten angr , har vi forsgt at n frem til en passende balance mellem harmonisering af visse elementer af forslaget og overlade andre elementer til medlemsstaterne .
Derfor er indsamlingsordningernes mde at fungere p overladt til medlemsstaterne .
Vi finder det heller ikke ndvendigt , at man p fllesskabsniveau fastslr , hvem der skal finansiere indsamlingsstedet indtil det tidspunkt , hvor udstyret er bragt ind til det .
Derfor forkaster vi ndringsforslag 69 og 83 .
<P>
Hvad med de sm og mellemstore virksomheder ?
Miljudvalget har stemt for at slette en midlertidig undtagelse for sm og mellemstore virksomheder fra finansieringsforpligtelserne i direktivet .
Vi kan acceptere dette punkt , da vi mener , at praksis har vist , at der ikke er nogen meget store omkostninger for disse virksomheder , og at en sdan undtagelse ikke er ndvendig , og det kan endda fre til markedsforvridninger .
<P>
Hr . Blokland , jeg hber , at vi nu meget snart vil vre i stand til at stille batteriforslaget , og jeg arbejder ihrdigt p dette .
<P>
Endelig er der blevet stillet i alt 82 ndringsforslag til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og 18 til direktivet om farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr .
Hvad forslaget om affald af elektrisk og elektronisk udstyr angr , kan Kommissionen acceptere 32 ndringsforslag fuldt ud og dele af to og 20 principielt .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 9 , 11-19 , 24 , 27-37 , 39 , 40 , 43 , 44 , 45 , 50 , 57 , 65 , 76 og 77 .
I ndringsforslag 23 sttter Kommissionen det nye stykke 1 og stk . 1 , litra b ) , sidste afsnit fuldt ud og stk .
1 , litra b ) , tredje og fjerde afsnit svel som stk . 2 principielt .
I ndringsforslag 73 kan Kommissionen acceptere den frste del . I ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 6 , 7 og 10 kan frste , tredje og fjerde stning accepteres fuldt ud .
I ndringsforslag 20 , 21 og 41 kan frste stning accepteres fuldt ud .
ndringsforslag 42 , 48 , 49 , 51-55 , 66 , 78 og 92 kan accepteres principielt .
<P>
Hvad forslaget om farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr angr , kan Kommissionen acceptere fire ndringsforslag fuldt ud , et delvist og syv principielt .
De ndringsforslag , der kan accepteres fuldt ud , er ndringsforslag 3 , 4 , 10 og 17 .
ndringsforslag 5 kan accepteres delvist - frste stykke - og i ndringsforslag 2 , 6 , 7 , 8 og 9 kan frste stykke accepteres fuldt ud og ndringsforslag 13 og 15 principielt .
<P>
Jeg takker alle medlemmerne for denne vigtige debat .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr ,
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0090 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 12332 / 1 / 2001 - C5-0638 / 2001 - 2001 / 0018 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om 24. ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( pentabromdiphenylether ) ( Ordfrer : Ries ) .
<SPEAKER ID=267 NAME="Ries (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den 27. oktober 2000 vedtog Ministerrdet en flles holdning om dette direktivforslag om markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer , i dette tilflde pentabromdiphenylether , som er et flammehmmende stof , som - og jeg gr opmrksom p dette - for 95 % ' s vedkommende anvendes i fremstillingen af fleksibelt polyurethanskum .
PentaBDE er bioakkumulerende og persistente . De kan sive ud af skummet og g ind i vores blodbaner og nervesystem via luften .
<P>
Det glder mig derfor , at den flles holdning - som Europa-Parlamentet desuden foreslog ved afstemningen i forbindelse med frstebehandlingen - forbyder pentaBDE i alle former , herunder som affald fra fremstillingen af et lignende kemisk produkt , i dette tilflde octabromodiphenylether .
Dette forbud er fastsat til juli 2003 .
<P>
Hvad det vrige angr , vil jeg derimod sige , at vi er langt fra mlet .
Rdet , der i den forbindelse flger Kommissionens holdning , har reelt ikke accepteret Europa-Parlamentets forslag om at udvide direktivets anvendelsesomrde til alle markedsfrte polybromodiphenylether , i dette tilflde octaBDE og decaBDE .
Lad os sl fast , at det argument , som de fleste af medlemsstaterne bruger over for os for at begrunde denne afvisning , er dobbelt .
For det frste skal vi vente p de endelige resultater af de igangvrende risikovurderinger , og for det andet skal der inden ethvert forbud mod flammehmmende stoffer vre sikkerhed for , at der er andre lige s effektive alternativer til rdighed .
<P>
Behver jeg at gre opmrksom p , at det njagtig er den begrundelse , som Europa-Parlamentet mdte under frstebehandlingen i lighed med Miljudvalget under afstemningen i udvalget den 21. marts vedrrende decabromodiphenylether .
Jeg skal forklare : Europa-Parlamentet tager ved at anmode om et tidsbestemt forbud for dette stof senest den 1. januar 2006 og et betinget forbud fra nu og , til de endelige resultater af risikovurderingen foreligger , hensyn til de seneste videnskabelige informationer fra Storbritannien , som er ordfrer for punktet om milj i risikovurderingerne .
De engelske eksperter har i deres konklusion foreslet , at de kompetente myndigheder overvejer behovet for ligeledes at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med octaBDE og decaBDE .
<P>
Europa-Parlamentet opfylder for vrigt et nske fra Rdet og Kommissionen , nemlig at overholde de bestemmelser , der er fastsat i forordningen fra 1993 vedrrende evaluering og kontrol med de eksisterende stoffer , forekomsten af erstatningsstoffer og den vanskelige balance mellem de benbare kvaliteter og sikkerhed ved brand p den ene side og de skadelige virkninger for miljet og helbredet p den anden side .
<P>
I den forbindelse skal jeg gre opmrksom p , at decaBDE , som udgr 80 % af bromholdige brandhmmende beskyttelsesprodukter , er en srlig modstandsdygtig og effektiv flammehmmer .
Alene i 2000 og kun i Storbritannien blev 155 mennesker reddet og tusindvis af alvorligt forbrndinger forhindret takket vre disse stoffer .
<P>
Derfor , som jeg nvnte , nsker Miljudvalget ikke at gennemfre dette forsigtighedsprincip med det samme , men nsker en gradvis gennemfrelse .
Det er indholdet i ndringsforslag 4 , som blev enstemmigt vedtaget , og det er ogs grunden til , at jeg bde ved frstebehandlingen og ved afstemningen i udvalget er imod ndringsforslag 9 og 10 , der er stillet af mine kolleger , fru Schrling og hr .
Sjstedt . Men jeg er for deres ndringsforslag 7 , der sikrer en strre gennemsigtighed ved udtrykkeligt at henvise til decaBDE i betragtningerne .
<P>
Hvad angr octaBDE og det kommende forbud , som jeg synes er begrundet , er der ingen nye og forsikrende elementer vedrrende dette stof , som gr , at Europa-Parlamentet kan ndre den holdning , der blev vedtaget den 6. september .
De gldende resultater fra de franske myndigheder er stadig gldende i lighed med de midtvejsresultater , der viser octaBDE ' s skadelige virkninger p sundheden og miljet .
<P>
Et andet aspekt ligger til grund for vores anmodning om begrnset markedsfring af dette flammehmmende stof og begrunder genindfrelsen af ndringsforslag 1 , 2 og 3 . OctaBDE indgr i et begrnset antal produkter og kan i de fleste tilflde erstattes af decabromodyphenylether , og det er med udgangspunkt i dette aspekt , at mine kolleger og jeg anmoder om , at forsigtighedsprincippet har forrang frem for enhver anden overvejelse .
<P>
Fru kommissr , et afsluttende ord til Dem .
Kommissionen udvikler programmer , forger antallet af tiltag for at sikre et permanent hjt beskyttelsesniveau for sundheden og miljet .
Den nye strategi vedrrende de kemiske produkter , der er indfrt af Kommissionens tjenestegrene , er et godt eksempel .
Et kraftigt og beroligende signal skal gives herfra ved en forpligtelse til hurtigst muligt at indfre en politik om nedsttelse af risiciene ved alle polybromodiphenylether .
<P>
Jeg har naturligvis bemrket Kommissionens fremskridt i denne sag ved erklringen til protokollen af den flles holdning , hvor De s hurtigt , som det er ndvendigt , har forpligtet Dem til at undersge et nyt forslag , der sigter mod at begrnse markedsfringen eller brugen af octaBDE og decaBDE , men de gldende betingelser , hovedsageligt punktet om at det er ndvendigt at vente p , at risikovurderingerne afsluttes , risikerer i denne sag at indvirke p tidsplanen til det tidspunkt , hvor de uopsttelige foranstaltninger indfres .
For hvor der er videnskabelig usikkerhed , er der politisk valg .
Det er grunden til , at jeg mener , at det ikke er ndvendigt at vente p en endels rkke af risikovurderinger , og at vi alle skal prioritere en afbalanceret lsning , hvor det vigtigste er at bringe den umiddelbare sikkerhed for borgerne i forbindelse med brandrisici i overensstemmelse med fordelene p lngere sigt for folkesundheden og miljet .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , andenbehandling , begrnsning af visse farlige stoffer og prparater .
Efter min mening br man sprge sig selv , hvad vi nu egentlig skal bruge dette overordentlig vigtige produkt til .
PentaBDE anvendes udelukkende til fremstilling af fleksibelt skum til mbler og polster , et helt sikkert uendelig vigtigt omrde .
Rdets flles holdning er generelt i overensstemmelse med Kommissionens ndrede forslag , og Rdet bifalder gldeligvis ogs det ndringsforslag , der tager sigte p at slette undtagelsen for octaBDE med et pentaBDE-indhold p under 5 % .
<P>
Det er ogs meget gldeligt , at Rdet til dels har overtaget et ndringsforslag , i hvilket det krves , at octaBDE med et pentaBDE-indhold p over 0,1 % ikke lngere kan tillades , fordi anvendelsen af pentaBDE begrnses .
<P>
Ved udvalgets andenbehandling stttede min gruppe fuldt ud ordfrerens fire ndringsforslag , hvilket ogs var tilfldet ved frstebehandlingen , med det forml ogs at opn et forbud mod octaBDE .
Vi vil naturligvis ogs sttte ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 4 .
Eftersom jeg her kun reprsenterer Ria Oomen-Ruijten , tillader jeg mig at bruge hendes ord i forbindelse med de vrige ndringsforslag , som min gruppe ikke sttter : Hun mener , at de vrige ndringsforslag faktisk bare er noget vs .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for det arbejde , hun har gjort , og det samarbejde , hun har haft med andre ordfrere , har vret meget nyttigt .
Det er et interessant sprgsml .
Disse stoffer er farlige , de er giftige .
Men de har ogs en yderst nyttig og vigtig rolle , idet de redder liv i deres egenskab af brandhmmende stoffer .
Det kan der overhovedet ikke herske nogen tvivl om .
Vi m overveje meget nje , hvordan vi vil hndtere disse stoffer .
Det er ganske klart , at penta og formentlig octa virkelig ikke er ndvendige , og de risici , de udgr for miljet og folkesundheden , ikke retfrdiggr deres fortsatte brug som brandhmmende stoffer .
<P>
Men jeg opfordrer Parlamentet til at holde en kort pause og tnke serist over , hvilke alternativer der er til disse meget nyttige brandhmmende stoffer .
Kan vi stadig bruge deca p en fornuftig og seris mde ?
Vil risikovurderingen endelig udelukke dets brug ?
Vi ved det ganske enkelt ikke , for vi har ikke fet foretaget risikovurderingerne .
Kommissionen m presse medlemsstaterne til at foretage dem s hurtigt som muligt .
Vi nsker dette sprgsml afklaret .
Vi nsker at vide njagtigt , hvad vi skal gre med disse stoffer .
Det fremstr p.t. som et bent sprgsml .
Jeg hber , at vi gr brug af vores intelligens i dette sprgsml og anerkender disse stoffers betydning , nr det glder om at bruge disse brandhmmende stoffer til at beskytte menneskeliv .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg synes ikke , det er acceptabelt , at de fleste miljanliggender behandles s sent om aftenen .
Miljpolitikken og miljlovgivningen kunne virkelig godt trnge til lidt primetime her i Parlamentet .
Det er et stort ansvar at trffe beslutninger om sundhed og milj , som skal vre gldende i lang tid fremover .
Dette direktiv og betnkningen om bromholdige flammehmmere er et godt eksempel p et sdant ansvar .
<P>
Efter frstebehandlingen i september 2001 har der fundet en revision sted af EU ' s risikovurdering af octaBDE og decaBDE .
Den blev foretaget i november sidste r .
<P>
Det Europiske Kemikaliekontor mener , at risikovurderingen og situationen nu er den samme for octaBDE og decaBDE , som den var for pentaBDE , hvor det frte til et totalt forbud .
<P>
Disse stoffer har en lang levetid og er bioakkumulerende .
De videnskabelige beviser for octaBDE og decaBDE er nu s bekymrende , hvad angr sundheden og miljet , at man fra Kemikaliekontorets side har anbefalet medlemsstaterne at trffe en politisk beslutning , det vil sige at anvende forsigtighedsprincippet .
<P>
I Europa-Parlamentet m vi ogs ptage os vores ansvar som medlovgivere .
Efter revisionen og den nye risikovurdering m vi ogs lade forsigtighedsprincippet rde .
Vi fra De Grnne , fra venstre og fra Socialdemokraterne genfremstter derfor ndringsforslag 7-10 , som betyder , at anvendelsen af decaBDE ogs skal indstilles .
Der er ingen grund til at vente yderligere .
Der findes alternative materialer .
80 % af anvendelsen af bromholdige flammehmmere er forbundet med anvendelse af decaBDE .
<P>
P baggrund af vores nye viden kan vi ikke fortstte med at spille hasard med miljet og sundheden .
Vi hber derfor , at grupperne stemmer for ndringsforslagene , og at ogs kommissr Wallstrm bekrfter , at forsigtighedsprincippet skal anvendes .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , i ordfrerens forslag og de forslag , som udvalget har godkendt , gives der udtryk for en strengere holdning end Rdets flles holdning , og det er efter min mening godt .
Jeg mener dog , njagtig som fru Schrling , at vi i dag har argumenter for at g endnu lngere .
I dag har vi argumenter for at forbyde ikke alene pentaBDE og octaBDE , men ogs decaBDE .
<P>
Hvis vi skal afvente risikovurderingerne , risikerer vi at komme til at vente for lnge .
Desuden har vi argumenterne allerede nu , og vi ved , at disse stoffer , som er farlige , optages i menneskekroppen , og at de findes i vores milj i stadig strre omfang .
Vi har egentlig alle de ndvendige argumenter for at trffe en beslutning allerede nu .
<P>
Der findes ogs alternativer til bromholdige flammehmmere , som ellers risikerer at blive et stort sundhedsproblem i fremtiden . Jeg mener , njagtig som hr .
Bowe , at vi skal trffe en intelligent beslutning . En intelligent beslutning i dette tilflde betyder , at vi tr g forrest og forbyde det , vi ved er farligt .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Hr. formand , de bromholdige flammehmmere udgr en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og mod miljet .
Efter rtiers industriel anvendelse genfinder vi dem overalt i fisk , fugleg , isbjrne , landbrugsprodukter og modermlk .
Man skulle tro , at ordene var hentet fra en debatartikel skrevet af en fundamentalistisk miljorganisation , men sdan forholder det sig ikke .
En af dem , som har skrevet under p den debatartikel , er generaldirektren for Rddningsverket i Sverige . Rddningsverket er en ekspertmyndighed inden for bl.a. brandsikring , og selv her er man parat til at sige , at flammehmmere har udspillet deres rolle .
<P>
Jeg synes , man skal lytte til det .
Det tunge argument i debatten mod et forbud mod octaBDE og decaBDE er nemlig , at vi ikke kan udstte mennesker for den fare , der opstr , hvis man ikke anvender tilstrkkelige flammehmmere i bygninger , mbler m.m. Samtidig ved vi dog , at der findes alternative materialer . Det er muligt at anvende andre materialer , og det er muligt at producere p en anden mde , end vi gr i dag .
P en mde bliver det nrmest absurd , at vi er tvunget til at anvende kemikalier for at bekmpe de kemikalier , vi anvender i vores bygninger i dag .
Grunden til , at det brnder s godt , som det gr , er , at vi allerede anvender kemikalier i de produkter , vi har .
<P>
Kommissionen burde g i tnkeboks og alligevel forsge at gre nogle serise bestrbelser p ogs at forbyde octaBDE og decaBDE .
Sprgsmlet er , hvor lnge vi skal vente efter vurderingen , fr et forbud eller en begrnsning af anvendelsen af octaBDE og decaBDE kommer .
Fra Kommissionens side har man dog sagt , at man er parat til at handle hurtigt .
Hvor hurtigt er Kommissionen parat til at handle ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke parlamentsmedlemmerne for deres interesse for forslaget , og jeg vil naturligvis rette en srlig tak til ordfreren , fru Ries , for hendes konstruktive arbejde .
<P>
Det er s afgjort et vigtigt direktiv . Med det indfres et forbud mod anvendelse af stoffet pentabromdiphenylether , pentaBDE , som i en risikovurdering har vist sig at udgre en miljrisiko .
Stoffet akkumuleres i naturen og er , som det allerede er blevet ppeget , blevet konstateret i modermlk .
Direktivet er vidtrkkende , da det omfatter al anvendelse af pentaBDE og alle typer varer , som indeholder dette stof .
Direktivet er baseret p forsigtighedsprincippet .
Med det foreslede direktiv vil risikoen for , at brande skal opst , eller risikoen for miljet ikke blive get , da der allerede findes passende alternativer .
<P>
Jeg forstr og deler den bekymring , som parlamentsmedlemmerne nrer i forbindelse med andre nrt beslgtede stoffer , som ikke indgr i det foreslede direktivs oprindelige anvendelsesomrde , og jeg vil kommentere dette ligesom sprgsmlet om timing .
<P>
Kommissionen undersger aktivt risiciene ved de to nrt beslgtede stoffer octaBDE og decaBDE og ogs de risici , der kan opst p grund af brand , i tilflde af at stofferne forbydes p markedet .
Kommissionens indstilling er , at vi skal minimere de samlede risici .
Vi er snart klar med risikovurderingen for octaBDE og decaBDE , og vi regner med at have informationer om konsekvenserne af et forbud mod stofferne inden rets udgang . Det glder svel begrnsningen af den kemiske risiko som en mulig forgelse af risiciene som flge af brande .
<P>
P grundlag af resultatet af dette arbejde vil Kommissionen stille et nyt forslag i begyndelsen af nste r , det vil sige i begyndelsen af 2003 .
Kommissionen vil ogs give tydelige instruktioner til alle berrte parter for at anspore til en afslutning af vurderingerne om muligt inden rets udgang .
P den baggrund er det ikke p nuvrende tidspunkt muligt for Kommissionen at godkende de af Parlamentets ndringsforslag , som tager sigte p at udvide det foreslede direktivs rkkevidde til ogs at omfatte et totalt og umiddelbart forbud mod octaBDE og decaBDE .
Det glder ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 7 , 8 , 9 og 10 .
<P>
Kommissionen kan heller ikke godkende det ndringsforslag , som betyder , at decaBDE forbydes fuldstndigt fra og med den 1. januar 2006 , hvis risikovurderingen viser , at stoffet er forbundet med risiko .
Passende foranstaltninger vil nemlig kunne trde i kraft meget tidligere end 2006 , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
<P>
Jeg kan forsikre parlamentsmedlemmerne om , at Kommissionen ved frstgivne lejlighed vil handle i forbindelse med disse stoffer , sledes at forsigtighedsprincippet kommer til at rde .
Jeg hber ogs , at parlamentsmedlemmerne er klar over , at Kommissionen har foreslet et forbud for disse tre stoffers vedkommende - penta- , octa- og decadiphenylether - i vores forslag til direktiv om begrnsning af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr .
Det glder Florenz-betnkningen , som ogs har vret til forhandling ved dette mde .
Lad mig understrege , at Kommissionen vil sikre , at det forslag , vi stiller i begyndelsen af nste r om octaBDE og decaBDE , vil vre foreneligt med vores forslag om begrnsning af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr .
<P>
Da arbejdet med risikovurderingen i forbindelse med octaBDE og decaBDE er langt fremme , bliver det , hvis det skulle blive ndvendigt , muligt for Kommissionen at vedtage foranstaltninger meget tidligere end 2006 .
Nr risikovurderingen er afsluttet , og adgangen til sikre alternative produkter er blevet undersgt , br det vre muligt at fastsl , i hvilke tilflde anvendelsen er forbundet med risiko .
Passende foranstaltninger vil da kunne blive vedtaget umiddelbart .
Da vurderingerne vil vre afsluttet inden lnge , kan man begynde at anvende de foranstaltninger , man bestemmer sig for , i god tid fr 2006 .
<P>
Med udgangspunkt i de forsikringer , jeg nu er kommet med p Kommissionens vegne , ser jeg frem til , at dette meget presserende lovforslag snart bliver vedtaget .
Jeg takker parlamentsmedlemmerne for forhandlingen .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Wallstrm !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Fr jeg afslutter forhandlingen , vil jeg gerne gre vores tjenester opmrksom p , at formlen for octabromderivat af diphenylether i ndringsforslag 4 er forkert .
Der str C12H2Br10O . Hydrogenet skal vk .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.37 )
