<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 14. marts 2002 , for genoptaget .
<P>
Jeg skal fortlle , at jeg har forsdet , da formanden , hr . Cox , er p vej til Strasbourg fra Storbritannien , hvor han har vret siden i morges for at overbringe sin kondolence til Storbritanniens kongefamilie i anledning af dronningemoderens dd .
<P>
Af den grund holdes der i morgen et minuts stilhed til minde om dronningemoderen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
rede medlemmer , natten til tirsdag den 26. marts blev der i den franske by Nanterre beget en tragisk handling .
Under kommunalbestyrelsens mde skd en bevbnet person adskillige gange mod kommunalbestyrelsens medlemmer , hvorved otte kommunalbestyrelsesmedlemmer blev drbt og 14 hrdt sret .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min dybeste kondolence og medflelse p vegne af Europa-Parlamentet til byen Nanterre , kommunalbestyrelsen og ofrenes familier .
Jeg vil ogs gerne rose modet hos de medlemmer af kommunalbestyrelsen , det lykkedes at overmande den indtrngende .
<P>
Desuden er det eneste socialistiske medlem af kommunalbestyrelsen i landsbyen Orio i Baskerlandet , hr . Jun Priede Prez , blevet myrdet af to terrorister .
Samme dag overbragte vi p vegne af Europa-Parlamentet vores kondolence til hr . Priedes familie og til formandskabet i det spanske socialistparti .
Desuden sendte vi en sttteerklring til de spanske myndigheder .
Med drabet p Jun Priede Prez har terroristerne endnu en gang vist , at de ikke blot lader hnt om retten til liv , men i dette tilflde ogs om et menneske , der helligede sig sine medborgeres bedste .
De forngter faktisk folks ret til at deltage i det lokale politiske liv og retten til at udve deres demokratiske rettigheder .
<P>
Mine damer og herrer , rede medlemmer , jeg beder Dem om at holde et minuts stilhed p grund af disse to begivenheder .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg ved , at der skal vedtages en beslutning om problemet med Israel og Palstina i denne mdeperiode , men jeg mener ikke , vi kan pbegynde den uden at huske p , at der er sket 200 mord p det palstinensiske omrde , og at det palstinensiske folk bliver ydmyget af en statslig hr .
<P>
Jeg mener derfor , at det er ndvendigt , at denne mdeperiode ogs begynder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Hr . Nogueira Romn , jeg vil gerne bede Dem om at gentage Deres bemrkning , nr vi kommer til punktet om Mellemsten .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gennem Dem gerne takke Parlamentets formand , Pat Cox , for hans besg i Det Forenede Kongerige i dag .
P vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg i den forbindelse sige , at en rkke af mine britiske kolleger nsker at deltage i et eller andet omfang i dronningemoderens statsbegravelse i morgen . Begravelsen finder sted kl .
12.30. Vi har drftet sagen i min gruppe , som sttter min anmodning om , at afstemningen i morgen fremskyndes til kl . 11.30 , sledes at alle britiske medlemmer , som nsker det , har mulighed for at flge statsbegravelsen kl .
12.30 .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for Deres indlg for et jeblik siden og kort sige til os som folkevalgte og til de borgere , der hrer p os , at nr terrorister bliver vanvittige , og vanvittige bliver terrorister , og slr folkevalgte ihjel i en tid , hvor mere og mere voldsomme populistiske angreb , der har til hensigt at trampe p politikerne og de folkevalgte , bliver mere og mere almindeligt , er det godt at huske p , at disse mennesker , disse folkevalgte , fortsat str i forreste linje og tappert kmper for offentlighedens vel .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL).">
Hr. formand , med al respekt vil jeg gerne gre opmrksom p , at nr vi stende iagttager et minuts stilhed , bliver publikum i tilhrerlogen meget ofte mageligt siddende .
Eftersom disse mennesker ogs er europiske borgere , mener jeg dog , at de ligeledes burde rejse sig og iagttage et minuts stilhed sammen med os .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Som hr . Evans nsker jeg ligeledes at takke Parlamentets formand , Pat Cox , for hans besg i London i dag for p vegne af Europa-Parlamentet at re dronningemoderens minde .
Jeg hber , at Formandskonferencen vil tage hensyn til hr . Evans ' anmodning om , at afstemningen fremskyndes i morgen tidlig , sledes at de britiske medlemmer og vrige medlemmer , som mtte nske at flge begravelsen p tv , kan f mulighed for det .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Murphy .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 4. april , i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Tirsdag :
<P>
I forbindelse med forhandling under t af de seks betnkninger om Budgetkontroludvalgets decharge har De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmodet om , at afstemningen om betnkningerne finder sted onsdag middag .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , hr . ? arn , der ogs er forfatter til anmodningen om flytning af afstemningen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , udsttelsen af afstemningen foresls specifikt i forbindelse med Morgan-betnkningen om de vrige institutioner .
Men decharge vedtages naturligvis ved en flles afstemning .
Og rsagen er , at Rdet skal tage et skridt fremad i forholdet til Parlamentet med hensyn til det konkrete sprgsml om udviklingen af udenrigs- , sikkerheds- og skattepolitikken .
<P>
Rdet har en positiv holdning , og i morgen skal det give svar til Kommissionen .
Vi finder det vigtigt at tage dette skridt og mener , at udsttelsen af afstemningen til onsdag vil give os mulighed for at vurdere Rdets positive holdning .
Derfor har vi anmodet om denne udsttelse , som endvidere vil bidrage til , at afstemningstiden i morgen bliver kortere .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Hr . Barn , jeg synes med forlov , at Deres indlg er til fordel for at flytte afstemningen til onsdag middag .
<P>
Der er ikke nogen medlemmer , der er imod .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<P>
Tirsdag :
<P>
Angende Rdets og Kommissionens meddelelser om situationen i Mellemsten , der skulle vre det frste punkt p dagsordenen p onsdag , har Rdets hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hr . Solana , meddelt os , at han kan vre til stede og forelgge sin meddelelse p tirsdag efter kl .
17 .
<P>
Derfor kan dagsordenen for tirsdag eftermiddag ndres som flger : fra kl . 15-17 forhandling under t om forsvar og forsvarsmateriel , fra kl .
17-19 forhandling under t om situationen i Mellemsten med hr .
Solanas og Kommissionens meddelelser .
<P>
Jeg skylder at fortlle Parlamentet , at forhandlingen om situationen i Mellemsten , hvis omtalte ndring vedtages , vil hindre os i at gennemfre den fastsatte sprgetid til Kommissionen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , vores gruppe sttter forslaget om at faststte hr . Solanas erklring til i morgen eftermiddag kl .
17.00 og i den forbindelse stte tid af til en debat , sledes at vi har tidsrummet fra kl . 17-19 til rdighed .
Vores kolleger skal ogs informeres om , at hr . Solana ikke kan vre til stede p onsdag - og det m vi have forstelse for - fordi han skal mdes med USA ' s udenrigsminister i Madrid .
Det m Parlamentet acceptere .
<P>
Men jeg har en bn , og jeg vil vre meget taknemmelig , hvis de andre grupper ogs kan tilslutte sig dette .
Hr . Barn Crespo , jeg henvender mig isr til Dem , fordi jeg ikke nsker at knytte betingelser til vores samstemmende udtalelse om at flytte afstemningen om budgetkontrol .
Men vi har accepteret Deres argument , og jeg vil gerne bede Dem om at acceptere , at vi ikke holder afstemning p onsdag , men p torsdag , hvis vi skal forberede en beslutning om Mellemsten .
Vores gruppe gr egentlig ikke ind for en beslutning , men Formandskonferencen havde en anden mening , nemlig at der skal vre en beslutning .
Vi er demokrater , og derfor accepterer vi det .
<P>
Vi vil ogs vre med til at drfte en beslutning , selv om vi jo netop i den sidste mdeperiode havde en velbegrundet beslutning , men vi deltager og overholder de parlamentariske spilleregler . Men nr der p onsdag er forhandlinger mellem EU - det vil sige hr .
Solana og hr .
Piqu p den ene side - og hr . Powell p den anden side , m det da vre muligt at f resultatet af disse forhandlinger inkorporeret i teksten .
Formelt set vil det sandsynligvis ikke vre helt let , men under alle omstndigheder br grupperne mundtligt kunne kommentere resultatet fra Madrid .
<P>
Derfor vil jeg indtrngende anmode om , at vi ikke stemmer om beslutningsteksten p onsdag - med henblik p forhandlingerne i Madrid ville det alligevel vre for sent - men at vi holder afstemning p torsdag , nr vi kender resultatet fra Madrid .
Jeg vil vre meget taknemmelig , hvis De accepterer dette , for vi er jo ogs imdekommende , nr De en gang imellem fremstter interesser , der er velbegrundede .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , kre hr . Poettering , tillad venligst , at jeg korrigerer Deres oplysninger .
<P>
Der skal p onsdag i Madrid ikke afholdes et bilateralt mde mellem EU og USA , men et topmde under ledelse af rdsformanden - hr . Aznar , som deler Deres religion - som vil have deltagelse af FN ' s generalsekretr Kofi Annan , der p nuvrende tidspunkt befinder sig i Madrid , den russiske udenrigsminister hr .
Ivanov , hr .
Powell , hr .
Piqu og hr .
Solana .
<P>
De svarer p noget , som Europa-Parlamentet allerede har stemt om .
Vi mener , det er meget vigtigt , at alle , herunder s vidt muligt ogs en reprsentant for Den Arabiske Liga , er til stede , men dette er endnu ikke bekrftet .
Topmdet i Madrid p onsdag er derfor af srlig stor betydning .
Jeg vil ikke g ind p morgendagens forhandling , men jeg finder det vigtigt og absolut ndvendigt , at Parlamentet kan udtale sig med fast rst til forsvar for Europas rolle , og at det forsger at bringe et glimt af lys og hb ind i den nuvrende tragiske periode .
Derfor mener jeg , at den politiske mulighed netop ligger i , at vores beslutning nr frisk og ny frem til topmdet i Madrid , hvilket rent faktisk er muligt .
<P>
Jeg vil gerne tilfje noget mere . NATO ' s parlamentariske samling , som ikke er kendetegnet ved sin socialistiske observans , foreslog i sit stende udvalg den 6. april en resolution , som efter min mening er i overensstemmelse med det , som vi selv kan foresl .
Jeg tror og hber , at vi kan n frem til en beslutning i samme retning .
Jeg henviser her til noget , som PPE-DE-Gruppen stter meget hjt , nemlig NATO ' s parlamentariske samling .
Jeg insisterer derfor p , at det i overensstemmelse med den doktrin , som Parlamentets formand , hr . Cox , gr ind for , selv om han ikke er til stede lige i jeblikket , er vigtigt , at vi ikke bliver overhalet af begivenhederne , og derfor finder jeg det srligt hensigtsmssigt , at vi stemmer p onsdag , og at afstemningsresultatet kendes i god tid i Madrid .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , der skal vgtige grunde til at flytte sprgetiden til Kommissionen .
Det er meget godt med storpolitik i Parlamentet , men sprgetiden til Kommissionen er meget vigtig for mange af vores medlemmer .
En stor del af vores arbejde med at overvge Kommissionens arbejde foregr netop gennem sprgetiden .
<P>
Jeg kan acceptere det ved denne lejlighed , da vi nsker at have reprsentanter fra Rdet og Kommissionen til stede under forhandlingen .
Jeg vil dog appellere til mine kolleger i de andre grupper om , at det ikke bliver en vane at flytte sprgetiden til Kommissionen .
Det er en meget vigtig del af vores arbejde .
<P>
Vores holdning til sprgsmlet om afstemningen er , at vi str over for en situation , der ndrer sig hele tiden .
Vi vil vide mere p torsdag end p onsdag .
Der er derfor i dette tilflde god grund til at gennemfre afstemningen torsdag middag i stedet for onsdag .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Hr . Watson , De kan vre forvisset om , at Deres bemrkninger om sprgetiden til Kommissionen er blevet registreret .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er lige kommet tilbage fra Jerusalem og Ramallah , og jeg vil frem for alt fastholde princippet i morgendagens forhandling , ligegyldigt hvilke ndringer det er ndvendigt at foretage angende sprgsml til Kommissionen , selv om dette i vrigt ogs er et vigtigt punkt .
<P>
Det er ndvendigt , at hr .
Solana er til stede under forhandlingen , og det , som isr ligger mig og min gruppe p sinde , er , at indholdet af vores flles beslutning tager til genmle mod den israelske regerings uacceptable nonchalance over for hr . Solana og hr .
Piqu , som er EU ' s reprsentanter . Om afstemningen derefter finder sted onsdag eller torsdag , forekommer mig at vre mindre vigtigt .
Hvis jeg skal vlge , foretrkker jeg onsdag af de grunde , som blev nvnt af hr . Barn Crespo .
Men det vigtigste er , at vores holdning str klar uafhngigt af , hvad der bliver sagt , og hvilke kompromiser de forskellige finder frem til i Madrid .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gre det meget kort , eftersom jeg er helt enig i det , som gruppeformanden , hr . Wurtz , lige sagde .
Jeg vil navnlig gerne understrege - og her henvender jeg mig isr til de to gruppeformnd , hr . Barn Crespo og hr .
Poettering - at det er vigtigt , at Parlamentet denne gang vedtager en beslutning , hvor vi virkelig str sammen . Jeg tror , at vi har alle de ndvendige instrumenter for at kunne tale med n stemme - det glder i det mindste for os - og det er efter min mening vigtigt at gre dette .
Som hr . Wurtz sagde , foretrkker min gruppe ogs , at afstemningen om beslutningsforslaget finder sted p onsdag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om jeg naturligvis som det allerstrste flertal her i Parlamentet tillgger det tragiske problem med Mellemsten den hjeste prioritet , tilslutter jeg mig som nstformand med ansvar for sprgsmlene til Kommissionen og til Rdet og som reprsentant for alle , der har stillet sprgsml og nsker at kende Kommissionens holdning , det , som hr . Watson , formanden for Den Liberale Gruppe , netop har forklaret .
<P>
Jeg mener ikke , sprgetiden til Kommissionen kan annulleres .
Lad os ndre tidspunktet , lad os finde den ndvendige lsning , men sprgetiden m ikke efter forgodtbefindende kunne annulleres af Parlamentet alt efter Kommissionens eller Rdets mulighed for at vre til stede .
Det er efter min mening respektlst at annullere sprgetiden , og jeg stter min lid til Dem og til Parlamentets plenarforsamling om , at sprgetiden fastholdes , selv om det mske bliver p et andet tidspunkt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Hr . Puerta , jeg vil gerne forsikre Dem om , at vi ikke har til hensigt at udelade sprgetiden til Kommissionen .
Der er blot i det konkrete tilflde nogle vanskeligheder , som jeg tror , alle forstr .
Vi registrerer i hvert fald Deres bemrkninger , ligesom vi har registreret hr . Watsons bemrkninger .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det er frste gang , De er i denne situation .
Derfor glder min bebrejdelse heller ikke Dem . Men i de seneste r har jeg hrt mange nstformnd sige , at de i forbindelse med diskussionen om sprgetid ville arbejde p , at det ikke skulle ske igen , og at det var en undtagelse .
Men det er mere og mere reglen uden undtagelse .
Det er en kendsgerning , som jeg kan bevise statistisk , og derfor vil jeg indtrngende anmode Dem om , at sprgetiden igen bliver fastsat til et tidspunkt , hvor det er helt sikkert , at den vil finde sted . Tidligere fandt den sted i begyndelsen af aftenmdet om tirsdagen og altid prcist .
Efter at den blev flyttet til eftermiddagsmdet , er den regelmssigt blevet aflyst hver anden eller tredje gang . Om torsdagen slutter vi allerede kl .
17.30 , fordi vi indtil kl . 18.30 eller 19.00 efter sigende ikke har noget at tale om .
Vi mdes ikke lngere om fredagen , men vi har ikke tid til parlamentsmedlemmernes elementre sprgeret , der er sikret i traktaten , og det er i hj grad uacceptabelt , og jeg vil ikke kun opfordre til , at dette bliver ndret , men ogs til , at sprgetiden med kommissr Busquin og med andre , som mange af os har forberedt grundigt , vil finde sted snarest muligt .
Vi er ikke interesseret i at modtage skriftlige svar fra tjenestemnd , men vi vil have mulighed for at stille sprgsml , sdan som det parlamentarisk set er sdvane .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , jeg forklarede ogs fr , at vi specielt i denne sag str over for en meget vanskelig situation .
Vi registrerer ogs Deres bemrkninger , men jeg vil gerne forsikre Dem om , at vi ikke har til hensigt at udelade sprgetiden .
<P>
Vi gr nu over til de to afstemninger .
<P>
Den frste gr ud p , om vi kan vedtage , at forhandlingen om Mellemsten foregr p tirsdag som fr omtalt .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<P>
Den anden afstemning gr ud p , om afstemningen om afstemningsforslagene kan udsttes til onsdag eller torsdag .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Provan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at klarlgge et punkt , der blev nvnt tidligere . De sagde , at sprgetiden ville blive aflyst .
Vil Kommissionens meddelelse , der er opfrt til kl . 17.30 , ogs bortfalde ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Hr . Provan , De har ret .
Vi mister ogs Kommissionens meddelelse kl . 17.30 .
<P>
Onsdag :
<P>
Jeg skal erindre Dem om , at efter vores beslutninger kommer forhandlingen og Rdets og Kommissionens meddelelser om Mellemsten til at foreg tirsdag eftermiddag .
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra hr . Leinen om , at forhandlingen finder sted p onsdag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , ekstraordinre situationer krver undertiden ogs ekstraordinre aktiviteter .
Jeg havde nsket , at Parlamentets formand ville have taget initiativ til en demonstration for fred i Mellemsten her p onsdag i frokostpausen efter afstemningen .
Vi har et dejligt lokale , hvor der ellers altid bliver holdt fester .
Vi har en dejlig plads foran huset .
Alle vores assistenter og alle de medarbejdere , der er til stede , kunne deltage .
Det eneste , der er brug for , er en mikrofon . Hvis det er for vanskelig en opgave , vil jeg smnd gerne tilbyde at skaffe n .
<P>
Jeg mener , at en sdan ekstraordinr aktion ville vre et strkt signal om , at Europa ikke vil acceptere denne voldsspiral i Mellemsten .
Det ville vre strke billeder netop p onsdag , der er en vigtig dag for fredsforhandlingerne i Mellemsten .
Jeg vil gerne bede Dem overveje dette sammen med deres medarbejdere p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr .
Leinen , for Deres bemrkning . Jeg skal personligt overbringe den til Parlamentets formand .
<P>
Torsdag :
<P>
Angende den aktuelle og uopsttelige debat har vi modtaget en anmodning fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater samt fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om , at der under overskriften " Menneskerettigheder " tilfjes et nyt punkt med overskriften " EU ' s holdning ved FN ' s generalforsamlings forestende srlige samling om brn " .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<P>
Desuden har Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater og De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmodet om , at overskriften til punkt 5 ndres som flger : " Voldsomme regnskyl p Tenerife og i den stlige del af Spanien samt klimandringer " .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<P>
Arbejdsplanen er sledes fastsat .
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Parlamentet br vide , at vi under Den Blandede Parlamentariske Forsamling i Cape Town , der blev ledet af medformanden , fru Kinnock , vedtog en meget strk beslutning .
Det var den gode nyhed .
<P>
Den drlige nyhed er , at chefredaktren for den avis , der offentliggjorde beslutningen i dens fulde lngde , har vret udsat for trusler og er blevet idmt en bde p 2.000 amerikanske dollars - eller to r i fngsel , hvis han ikke betaler , i henhold til de nye grusomme love , som er indfrt af prsident Mugabe .
Chefredaktren har erklret , at han hellere vil i fngsel end give afkald p ytringsfriheden .
<P>
Europa-Parlamentet er netop baseret p ytringsfrihed , og jeg vil anmode formandskabet om at sende en skrivelse til hr . Mugabe , hvori vi fastslr , at vi forventer , at der ikke sker denne mand noget , og at vi gr ind for ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock (PSE).">
Hr. formand , jeg sttter naturligvis indlgget fra min kollega , hr . Corrie .
Det ville vre frste gang , at den lov om adgang til oplysninger , der for nylig blev vedtaget af parlamentet i Zimbabwe , blev gennemfrt i praksis .
Men vi skal ikke undervurdere alvoren bag truslerne mod journalisterne p The Daily News .
<P>
Vi br derfor vre opmrksomme p ikke at forvrre situationen p nogen mde .
Jeg vil derfor anmode om , at vi stiler skrivelsen til justitsministeren frem for prsident Mugabe , og at vi blot bekrfter hndelserne i Cape Town .
I den nuvrende situation er det bedst at bruge neutrale vendinger , og jeg vil gerne opfordre til , at man husker dette under udarbejdelse af skrivelsen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , De nvnte , at en person var blevet drbt i Baskerlandet , men i sidste uge blev endnu en person drbt af den spanske civilgarde .
Hans navn var Joseba Andoni Urdaniz .
De kan have modtaget ukorrekte oplysninger fra de spanske myndigheder .
Der var tale om to drbte .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Som De ved , holdt vi et minuts stilhed til minde om de mennesker , der blev ofre for terrorisme .
Jeg beder Dem om at respektere de menneskers minde , som vi rede .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Read (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne klage over min kollega , hr .
Helmer . Han producerer et elektronisk nyhedsbrev med titlen Straight Talking , som efter min opfattelse indeholder nedsttende bemrkninger om Nicole Fontaine .
Han beskriver hendes synspunkter som socialistiske p kanten af det marxistiske - hvilket efter min overbevisning vil komme som en overraskelse for fru Fontaine og andre i Parlamentet - men den alvorligste nedsttende bemrkning er dog , at titlen p hendes erindringer burde vre Mein Kampf .
Det er en alvorlig sag , og jeg vil gerne gennem Dem , hr. formand , anmode hr . Helmer om at undskylde og trkke disse bemrkninger tilbage eller alternativt forklare meningen bag dem .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Read for at reklamere for mit elektroniske nyhedsbrev .
Hvis der er kolleger , der nsker at komme p cirkulationslisten , m de endelig sige til .
<P>
Fru Fontaine holdt en tale inden topmdet i Lissabon , hvor hun kom med et voldsomt angreb p kapitalismen .
Jeg fler mig derfor helt berettiget til at beskrive disse synspunkter som socialistiske p kanten af det marxistiske .
Min bemrkning om fru Fontaines bog Mes combats var , s vidt jeg husker , en gentagelse af bemrkninger fra visse spgefugle i Parlamentet , som havde foreslet , at den tyske udgave skulle kaldes Mein Kampf , der , s vidt jeg ved , er den tyske oversttelse af Mes Combats .
Der var sledes blot tale om en gentagelse af sladder , som jeg fler , at jeg er helt berettiget til .
Jeg vil gerne sige til fru Read , min regionale kollega , at den tale , som fru Fontaine holdt inden topmdet i Lissabon , blev diskuteret i Parlamentet for mere end to r siden .
S fru Read er lidt bagud .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , jeg tager udelukkende ordet for at minde om det brev , som jeg i sidste uge sendte til hr . Cox for at henlede hans opmrksomhed p den katastrofe , som ramte en Tenerife , nrmere betegnet hovedstaden Santa Cruz de Tenerife , hvor syv mennesker mistede livet ud over de materielle skader .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis De vil kondolere over for byens borgmester , og hvis Parlamentet samtidig p torsdag vil sttte det beslutningsforslag , der er stillet af en gruppe af Parlamentets kanariske medlemmer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , Rdet har anmodet om uopsttelig forhandling , nr det glder srlige restriktive foranstaltninger rettet mod bestemte personer , nemlig den skaldte terrorbekmpelse .
LIBE-udvalget har et ekstra mde i aften .
<P>
Jeg hber , at man ogs vil tage i betragtning , at nogle medlemmer af GUE / NGL-Gruppen har bedt nogle af ofrene for denne terrorlovgivning i EU om at mdes i Europa-Parlamentet p onsdag , bde til pressekonference og til en rundbordssamtale .
Det drejer sig om tre personer , som er svenske medborgere , og som er get i en rotteflde .
Det er en meget stor retslig skandale i hvert fald i mine og mange andres jne .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs dybt beklage , at man i Rdet ikke er villig til at deltage i denne rundbordssamtale med nogen form for reprsentation .
Jeg synes , det er uhrt skammeligt , nr man tnker p , at det faktisk drejer sig om medborgere , som ikke har mulighed for at forsvare sig .
De bliver ikke engang anklaget for noget , men deres muligheder for at forsrge sig selv konomisk fastfryses .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne orientere Parlamentet om , at det internationale solidaritetsmde for det palstinensiske folk , der blev afholdt den 5. og 6. marts i Nicosia med deltagelse af 43 venstrefljs- og andre partier og organisationer fra 22 lande , vedtog en resolution , der fordmmer Israels totale angreb p det palstinensiske folk , de palstinensiske myndigheder og den palstinensiske ledelse .
<P>
Resolutionen udtrykker ogs mdets solidaritet med de pacifistiske krfter i Israel , mens det opfordrer det internationale samfund og i srdeleshed de permanente medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd , EU og Den Arabiske Liga til at lgge pres p Israel for at opfylde FN ' s nyeste og ldre resolutioner .
<P>
Man m sprge sig selv , hr. formand , hvorledes det kan lade sig gre , at Israel griber til den slags grusomheder mod civile , endog brn , mens denne jords strke magter blot forholder sig passivt .
<P>
Man m sprge sig selv , hvorfra de fr det mod til at gennembanke grske parlamentsmedlemmer , at forbyde reprsentanter fra det cypriotiske parlament adgang , ja , selv at forbyde hjtstende reprsentanter fra EU at mdes med prsident Arafat .
<P>
Man m sprge sig selv , hvorfor EU ikke anvender de midler , vi har til rdighed , til at stoppe den israelske aggressivitet , hvorfor vi ikke indfrer konomiske sanktioner , hvorfor vi ikke stopper vbeneksporten til Israel .
<P>
Under disse tragiske omstndigheder er tavshed og en manglende fordmmelse af Israel medskyld i det forbryderiske folkedrab p de palstinensiske folk og drab p freden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang vende tilbage til fru Reads bemrkning og hr . Helmers udtalelser .
Hr . Helmer tvinger mig til at komme med en bemrkning , som jeg egentlig ikke havde troet , jeg nogensinde skulle komme med .
Jeg har jo her i Parlamentet ofte kritiseret fru Fontaine kraftigt i hendes embedsperiode .
Men nu m jeg konstatere , at nr hr . Helmer i sit nyhedsbrev skriver , at fru Fontaines udtalelser lgger sig tt op ad marxisme eller socialisme , s m jeg i den grad sige ham imod .
Man kan sige meget om Nicole Fontaine , men at stte hende i forbindelse med marxisme eller socialisme er forkert .
Det ville vre omtrent det samme , hr . Helmer , som at stte Dem i forbindelse med kloge bemrkninger .
Det er prcist lige s forkert .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke kan tillade , at medlemmer og reprsentanter fra Parlamentet forulempes p denne mde , for ud over den morsomme bemrkning er det p ingen mde en acceptabel sammenligning med historiske perspektiver , at man foreslr en reprsentant fra Europa-Parlamentet , at hun skal kalde sin bog " Mein Kampf " .
Jeg mener , at det br ptales her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne stille kollegerne i PPE-DE-Gruppen et sprgsml .
Parlamentet foreskriver , at politikere af samme politiske overbevisning i fllesskab tilslutter sig en gruppe - hvordan kan PPE-DE-medlemmer egentlig vre i gruppe med denne mand ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo (UEN).">
Hr. formand , nr det glder Israel- og Palstina-sprgsmlet , vil jeg gerne henlede Deres og kollegernes opmrksomhed p , at fru Morgantini , som rejste til de besatte omrder sammen med en delegation af italienske parlamentsmedlemmer og fagforeningsfolk , blev brugt som menneskeskjold af den israelske hr .
Jeg er udmrket klar over , at sprgsmlet er meget alvorligt , og at det mske virker irrelevant , men jeg mener , at man br fordmme en sdan behandling af en kvinde , som ikke alene er modig , men ogs reprsenterer Europa-Parlamentet .
Jeg ville vre Parlamentets formand taknemmelig , hvis han ville sende et klagebrev til den israelske regering over den behandling , som fru Morgantini fik .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , mit indlg handler om det samme emne som det , hr . Bigliardo talte om , men gr ikke i samme retning .
Jeg er - og det tror jeg , at vi alle sammen er - solidarisk med fru Morgantini , og det er ikke , fordi hun er medlem af Europa-Parlamentet , men fordi hun er europisk borger . Jeg ville sledes ogs vre solidarisk med en hvilken som helst anden europisk borger .
<P>
Inden jeg kommenterer hr . Bigliardos indlg , vil jeg dog anmode om , at Kommissionen i morgen i forhandlingen om begivenhederne i Israel og Palstina retter en henstilling til alle europiske borgere , som ikke er udsendt af FN , NATO og EU , om at lade vre med at praktisere en makaber form for turisme , som ikke er andet end nysgerrighed og falsk solidaritet .
Hvis man rejser til et omrde , hvor der finder en reel krig sted , gr man det p egen risiko , og s skal man ikke regne med at kunne inddrage det internationale samfund .
Jeg tror ikke , at de har brug for en sdan tilstedevrelse dernede , for solidariteten skal komme til udtryk i vores byer , i vores lande og i parlamenterne .
Der var et par delegationer af italienske parlamentsmedlemmer fra venstrefljen , som blev standset i lufthavnen i Tel Aviv . De gik bare rundt i lufthavnen og gav anledning til yderligere forstyrrelser og yderligere bekymring .
Det er der efter min mening ingen grund til .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at rette en udtrykkelig henstilling til de europiske borgere om at lade vre med at praktisere denne form for turisme .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne svare hr . Schulz .
Han nvnte to punkter .
Det frste var et politisk punkt vedrrende fru Fontaines synspunkter i dennes tale i Lissabon .
Hun holdt her en tale , hvori hun angreb kapitalismen i meget klare vendinger .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Hr . Helmer , jeg synes , at sprgsmlet er blevet behandlet grundigt .
De har haft mulighed for at fremfre Deres synspunkter , og medlemmerne har haft mulighed for at tage stilling til visse sager .
Lad os ikke nu begynde en hel debat om et emne , der efter min mening allerede er udtmt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot komme med en kort bemrkning . Hr .
Helmers situation er n ting , angrebet p en gruppe en anden ting . For det frste vil jeg sige , at de , der ved , hvor omfattende socialdemokratiet i Europa er , og som kender dets historiske baggrund gennem de sidste 10-15 r , br ikke udtale sig om en sdan mangfoldighed , som hr .
Schulz lige har gjort . For det andet kan man ikke skndes om sprgsml , der er en smagssag , og i denne sag er vi igen enige .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne anmode Dem om at kontakte de colombianske myndigheder og bede dem klarlgge situationen og garantere sikkerheden for de to fuldt akkrediterede medlemmer af en menneskerettighedsorganisation ( Sembrar ) , der arbejder i Bolivar i Colombia .
<P>
Der er tale om to EU-borgere .
Den ene er fra Irland , Gearid  Loinsigh , og den anden er en tysk kvinde , Gudrun Christa Kern .
De er begge fuldt akkrediterede medlemmer af en menneskerettighedsorganisation .
De rejste til regionen den 13. marts for efter aftale at mde bestyrelsen for den lokale landbrugs- og mineorganisation i det sydlige Bolivar .
De lb ind i store vanskeligheder , frst med den femte brigade af den nationale hr , hvorefter de fik deres hotelvrelse gennemsgt .
Jeg anmoder via Parlamentets formand om , at de colombianske myndigheder kontaktes for at sikre , at de pgldende personer i sikkerhed kan udfre det arbejde , som den irske regering og ngo ' er har uddelegeret til ireren , og som den tyske regering har uddelegeret til den tyske kvinde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg nsker at tilfje noget til fru Doyles indlg .
Gearid  Loinsigh er en personlig ven , og for to r siden rejste jeg sammen med ham til Colombia .
Disse to personer , der arbejder for en menneskerettighedsorganisation , blev inviteret af den lokale landbrugs- og mineorganisation til at undersge krnkelser af menneskerettighederne i et bestemt omrde .
S snart de ankom til omrdet , blev de konfronteret med hren , som spurgte , hvorfor de var der osv . Hren anbefalede derefter , at de indlogerede sig p et bestemt hotel , som er kendt for at blive angrebet af ddspatruljer .
Heldigvis opholdt de sig ikke p det pgldende hotel , som ved midnatstid samme aften blev angrebet af ddspatruljer .
Parlamentet har en forpligtelse til at sende et klart budskab til de colombianske myndigheder .
Sprgsmlet om ddspatruljer og paramilitre grupper og de colombianske myndigheders sttte til disse skal tages op .
<P>
FN ' s kontor i Bogot , som samfinansieres af EU , har udstedt hundredvis af henstillinger til oplsning af de paramilitre grupper .
De colombianske myndigheder har stort set ignoreret alle henstillinger .
Bde FN og Amnesty International har bekrftet , at paramilitre grupper er involveret i ca . 75-80 % af disse krnkelser af menneskerettigheder .
Det er p tide , at de colombianske myndigheder lever op til de internationale standarder . Parlamentet br sende et klart budskab om , at myndighederne vil blive holdt ansvarlige , hvis der sker de to medlemmer af menneskerettighedsorganisationen noget .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg har forstet , at Deres kontor er orienteret om min intention om at rejse sprgsmlet om ireren , Gearid  Loinsigh , som i jeblikket er p flugt fra hjreorienterede paramilitre grupper .
Desvrre er situationen i Colombia p nuvrende tidspunkt sledes , at medlemmer af menneskerettighedsorganisationer , bde fra EU og Colombia , trues af paramilitre grupper og i nogle tilflde af statens sikkerhedstjenester .
Det rapporteres , at en ung kvinde , Blanca Valencia , har vret ndt til at g i eksil i Spanien efter at have modtaget 50 ddstrusler p grund af sit arbejde for Colombias befolkning .
<P>
Jeg mener , at Parlamentets formand br rejse dette hastesprgsml over for myndighederne i Colombia og undersge , hvilke skridt Parlamentet kan tage for at understrege vores protest .
Det er uacceptabelt , at borgerne i Colombia og andre , der tager dertil for at undersge krnkelser af menneskerettigheder , enten myrdes eller er ndt til at arbejde under ddstrusler .
<P>
De Rossa ( PSE ) .
-
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( ?
5-0047 / 2002 ) af Deprez for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets afgrelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension ( 12175 / 1 / 2001 - C5-0067 / 2002 - 2001 / 0824 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="Deprez (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , sport i almindelighed - og fodbold i srdeleshed - indtager en helt srlig plads i vores samfund , som De ved , bde hvad angr vores medborgeres opfrsel og den kollektive drmmeverden .
De masser , som med regelmssige mellemrum bevger sig til de store kampe - og isr de store internationale kampe - svel som antallet af tv-seere er ganske enkelt overvldende .
<P>
Professionel fodbold i dag er p en og samme tid en stor sportsbegivenhed , en stor selskabsleg , en stor showvirksomhed og ogs , skal det siges , stor " business " .
Men desvrre er de store kampe - og isr de store internationale kampe - ogs alt for ofte arena for aggressivitet , uroligheder og uacceptable voldshandlinger , bde hvad angr sportsetik og respekten for mennesker og ejendom .
<P>
Der er i vrigt ikke nogen medlemsstater , der helt kan undg risikoen for uroligheder , selv om nogle internationale kampe er mindre flsomme end andre , og selv om tilhngerne af nogle klubber eller landshold helt klart er nemmere at kontrollere end andre .
Det er netop for at hjlpe med til bedre forebyggelse af og bedre kontrol med den risiko for uroligheder , der kan vre ved de internationale kampe , at Kongeriget Belgien har taget initiativ til Rdets udkast til afgrelse , som vi er foranlediget til at stemme om i morgen .
<P>
Nrvrende forslag til beslutning , hr. formand , kre kolleger , tager sit udgangspunkt i en tredobbelt konstatering .
For det frste bliver der flere og flere internationale fodboldkampe , hvad enten det drejer sig om forskellige europiske konkurrencer , europamesterskabet eller andre turneringer , hvilket medfrer get rejseaktivitet for tilhngerne og dermed get risiko for uroligheder fr , under og efter kampene .
<P>
For det andet er den bedste mde at forebygge uroligheder og sikre opretholdelse af orden under kampene frst og fremmest at rde over et organiseret og effektivt system til informationsudveksling af de risici , der generelt set er forbundet med visse kampe - og mere specifikt visse typer tilhngere , der rejser efter disse kampe - og sledes dernst at fremme koordineringen mellem de tjenester , der str for sikkerheden .
I den henseende m vi erkende , at det nuvrende samarbejde mellem politistyrkerne , der ganske enkelt er baseret p frivillige aftaler og kontakter fra kamp til kamp , har bevist sin svaghed , for ikke at sige ineffektivitet .
Det er hverken tilstrkkeligt plideligt , hurtigt eller systematisk .
<P>
Derfor , kre kolleger , foresls det med forslaget til beslutning formelt at gre det obligatorisk for alle medlemslande at oprette eller udpege et nationalt fodboldinformationscenter i politiets regi , som skal fungere som det eneste , direkte og centrale kontaktpunkt mellem myndighederne og de polititjenester i medlemslandene , der har til opgave at srge for sikkerheden under internationale kampe eller konkurrencer .
Alle nationale fodboldinformationscentre skal derfor vre udstyret med passende materiel og kvalificeret personale .
Det siger sig selv , at de operationelle behov ikke er de samme i Finland , strig , Frankrig , Tyskland , Det Forenede Kongerige og Nederlandene .
De forskellige nationale centre , som sledes oprettes eller udpeges , skal sledes fungere som en slags netvrk for informationsudveksling , der bde omfatter data af generel karakter - antallet af rejsende tilhngere , risikogrupper , tilstedevrelsen af hrde kernegrupper - og data af personlig karakter , det vil sige over tilhngere , der udgr en srlig risiko for den offentlige orden og sikkerhed .
<P>
Ved at godkende den foreslede betnkning har Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender godkendt de overordnede retningslinjer i Rdets udkast til afgrelse .
Det har ligeledes godkendt 19 ndringsforslag , som alle sigter mod enten at styrke netvrkets operationelle karakter eller , fru Buitenweg , ge beskyttelsen af borgerne , nr der udveksles informationer af personlig karakter .
<P>
Ved at godkende betnkningen markerer Europa-Parlamentet sin vilje til at opn en mere effektiv bekmpelse af hooliganismen og dermed hjlpe professionel fodbold til at understrege sit hjeste kald , som er at tilbyde kvalitetsopvisninger til entusiastiske tilhngere , uden at nogle f vilde skal have lov til at lave stadioner eller byer , hvori disse stadioner ligger , om til trningsbaner for slagsbrdre eller slagmarker for rivaliserende bander .
<SPEAKER ID=54 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Deprez med hans betnkning .
Det var ikke nogen nem opgave , fordi Rdet hele tiden kom med en ndret version .
Ikke desto mindre er det lykkedes ham at udarbejde en solid betnkning om dette emne , som borgerne er meget interesserede i .
<P>
S lnge det drejer sig om god informationsudveksling og bedre koordinering med de tjenester , som sikkerheden ved foldboldkampe er henlagt til , kan jeg fuldt ud tilslutte mig hans betnkning .
Det vil bestemt gavne effektiviteten , hvis man i alle medlemsstater centraliserer informationen hos n instans , som s kan fungere som kontaktpunkt for alle involverede .
Det er absolut ndvendigt . I Nederlandene fungerer det f.eks. meget godt .
<P>
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at dette ikke m fre til krnkelse af den enkelte fodboldtilhngers privatliv og personlige rettigheder .
Artikel 4 , stk . 3 , er af meget stor betydning .
De nationale og internationale regler danner grundlag for indsamling , udveksling og anvendelse af informationerne .
Optrden over for reel fodboldvold hrer hjemme hos retsvsenet og ikke hos sportsinstanser , som organiserer fodboldkampe .
<P>
Bekmpelsen af fodboldvandalisme er imidlertid ikke kun et sprgsml om mere effektiv politioptrden .
Det er efter min mening meget vigtigere at ndre tilhngernes mentalitet .
Sport og bde professionel og amatrfodbold har en bred social funktion .
Eksperter har peget p , at fodboldrelateret vold bl.a. skyldes en strben efter mandighed , status og kamp om territorium .
Det skal ndres , og her spiller klubberne , fanklubberne og spillerne selv en stor rolle .
UEFA spiller ligeledes en vigtig rolle .
Gennem deres nre kontakter med de nationale fodboldinstanser og store erfaring med organiseringen af fodboldkampe har de som ingen andre kendskab til de problemer , som kan opst .
Jeg vil gerne anmode dem om at samarbejde .
Jeg anmoder ligeledes de nationale informationscentre om at inddrage sportsklubber , fanklubber og UEFA i deres arbejde , s det kan udfres s godt og effektivt som muligt med henblik p at hjne sikkerheden i forbindelse med internationale fodboldkampe .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne svare p vegne af hr . Cashman , der er Den Socialdemokratiske Gruppes skyggeordfrer for betnkningen , og som ikke kan vre her i aften .
Han nsker at informere Parlamentet om , at PSE-Gruppen bifalder betnkningen og dens foranstaltninger til bekmpelse af hooliganer og organiseret vold under fodboldkampe .
Det vil dog vre ndvendigt at overvge mden , hvorp disse fodboldinformationscentre udfrer deres opgaver , for at sikre , at hele fodboldverdenen bidrager fuldt og helt til denne udveksling af informationer .
Det vigtigste er sikringen af tilstrkkelige ressourcer , bde konomiske og menneskelige ressourcer .
Det vil vre forkert at skabe forventninger , som vi ikke kan leve op til .
Vi kan naturligvis bekmpe hooliganisme .
Forslagene viser , at vi har viljen til at lse problemerne , men der skal ogs vre tilstrkkelig ressourcer .
<P>
Og s vil jeg gerne have lov til personligt at gribe ind i forhandlingen .
Jeg sttter hr . Deprez ' betnkning , herunder ndringsforslagene , isr ndringsforslag 10 , hvori der anmodes om tttere samarbejde og organiseret udveksling af informationer .
Hvis det europiske netvrk af nationale fodboldinformationscentre skal vre effektivt , skal vi afdkke de nuvrende svagheder i informationsudvekslingssystemet og ad hoc-kontakter .
<P>
I fredags besgte jeg fodboldsikkerhedstjenesten hos politiet i Manchester .
Desvrre har vi stor erfaring og ekspertise inden for hndtering af fodboldrelateret vold i min by .
Vicepolitichefen for politiet i Manchester har lst betnkningen , og han bifalder personligt initiativet i lyset af det , som han kalder de forskellige standarder for hndtering af kampe p udebane med f.eks. Manchester United og England .
I fredags var tjenesten i gang med forberedelserne til to hovedkampe om lrdagen .
En af disse kampe var Oldham mod Stoke City . Sidste gang de to hold mdtes , havde velkendte hooliganer hrget overalt i byen , delagt ejendom og angrebet folk .
Vi har i Det Forenede Kongerige en proaktiv fodboldlovgivning til hndtering af vores problemer med hooligans . I henhold til denne lovgivning kan vi udstede forbud .
Da ca . 100 fans ankom til Oldham , blev de straks arresteret , da de havde forbud mod at overvre kampene .
Disse forbud glder ogs for internationale kampe .
<P>
Fodboldsikkerhedstjenesten har en avanceret database med oplysninger om hooligans . Databasen benytter den nyeste digitale billedteknologi til at fre og opdatere fortegnelser over sager .
Jeg kan godt afslre , hvor tjenesten mener , at EU ' s informationsudvekslingssystem skal forbedres . I juni 2000 blev 150 fans udvist fra Charleroi .
Blandt dem , der ankom til Manchester lufthavn , var adskillige belgiere , som ikke havde deltaget i nogen form for hooliganisme .
Tilbageholdelse og udvisning uden retsforflgelse gr ikke sikkerhedsnetvrket bedre .
En liste over samt rapport om de udviste blev derefter sendt til sikkerhedstjenesten .
Det burde jo have vret en hjlp , men rapporten indeholdt ingen reelle oplysninger , og mange havde svrt ved at lse den , da den ikke var p engelsk , og uden oplysninger kunne man intet stille op .
Under europamesterskabet i 1996 ankom der tyske fans til Manchester .
Som flge af tysk databeskyttelse og love til beskyttelse af privatlivets fred kunne de lokale sikkerhedstjenester ikke f lister over kendte hooligans , og de havde derfor ingen oplysninger til hjlp til hndtering af de pgldende hooligans .
Hr. kommissr , der er behov for at standardisere vores informationsformater , samtidig med at vi anerkender , at der er forskellige kulturer i forbindelse med politiarbejde og indsamling af oplysninger i EU .
Mske skal vi overveje en form for informationsprotokol .
Dette forslag kommer fra min egen sikkerhedstjeneste .
<P>
Vi skal hndtere problemet med hooliganer proaktivt , ikke reaktivt .
Med hensyn til sprgsmlet om udgifter i forbindelse med fru Sanders-ten Holtes ndringsforslag vil det uden tvivl vre nyttigt at foretage en undersgelse af , hvorvidt klubberne br betale mere for opretholdelse af orden .
Det vil dog vre vanskeligt at afgre , hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med problemerne i byerne , hvor de mange hooliganer hrger efter kampene .
<P>
I 2004 skal vi vre vrter for finalen i Europa-mesterskabet p Old Trafford i Manchester .
Vi skal beskytte de lovlydige fodboldfans og sl ned p de hooligans , der delgger spillet .
Vi skal benytte os af en praktisk proaktiv fremgangsmde til udveksling af informationer fra nationale myndigheder .
De nationale sikkerhedstjenester alene kan ikke lse problemerne med hooliganisme .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Forslaget om at oprette et fast europisk netvrk af nationale kontaktpunkter for fodboldinformation , med andre ord om at forbedre medlemsstaternes samarbejde i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden ved internationale fodboldkampe , er et belgisk initiativ , som tager udgangspunkt i den erfaring , som man fik i forbindelse med Euro 2000 , europamesterskabet for landshold , der , som De ved , blev organiseret af Belgien og Nederlandene i juni 2000 . Det er et godt forslag .
Det er en god betnkning , og initiativet er efter min mening udmrket , hvorfor jeg kun har to bemrkninger .
<P>
For det frste glder forslaget , naturligvis , kun for EU-medlemsstaterne .
Hvad s med landene uden for EU , hvis klubber ligeledes deltager i internationale turneringer ?
Tyrkiet , Rumnien og Kroatien spiller ogs imod hold fra EU-medlemsstaterne .
De vil sige , at ansgerlandene naturligvis skal overtage acquis communautaire , og det er rigtigt .
Men det sker ikke i dag og heller ikke i morgen .
For nogle af dem er det tidligst aktuelt i 2004 .
Og hvad s med de andre , med dem , som ikke er ansgerlande ?
Mske er et samarbejde med UEFA og de nationale fodboldforbund en lsning .
<P>
For det andet er det vigtigt , at klubberne og fanklubberne er mere engagerede og i hjere grad samarbejder for at forbedre klimaet og kvaliteten .
Det skal der arbejdes p .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , store internationale fodboldkampe er for tilhngerne et hjdepunkt , men for ordensmagten og de lokale myndigheder er det for det meste et dyrt mareridt , og for de mennesker , som bor i nrheden af sportsstadioner , er det ofte en kilde til elendighed p grund af delggelser af f.eks. forhaver , biler , fortovsrestauranter osv .
<P>
Rdets afgrelse tager for det frste sigte p en hrd kerne , som indtil nu har kunnet udnytte mangler i informationsudvekslingen mellem de forskellige polititjenester .
En effektiv koordinering af dataudvekslingen er derfor ikke en overfldig luksus .
Det skal imidlertid vre klart , at det drejer sig om et forebyggende middel , som skal muliggre en god risikoanalyse .
<P>
Deprez-betnkningen er i vrigt meget god .
Det er lykkedes ham at prcisere og skrpe den oprindelige tekst bl.a. ved at stte strre fokus p perioderne fr og efter kampene .
<P>
Et velfungerende netvrk af kontaktpunkter for fodboldinformation skal vre i stand til at indstte folk hensigtsmssigt og effektivt .
De internationale fodboldturneringer krver stor energi og mange midler fra de involverede polititjenesters side , hvorved der er risiko for , at andre opgaver ikke gennemfres optimalt .
<P>
Det store sprgsml ved midler som dette er imidlertid , hvordan kontrollen selv skal kontrolleres .
Et frste , nsten indlysende skridt er i den forbindelse , at de involverede individer underrettes om , at de registreres i denne databank , og at de fr indsigt i denne .
Et argument herimod er , at det hindrer polititjenesternes kontrollerende funktion , og at det giver de pgldende personer en taktisk fordel .
Det er efter min mening en misforstelse af praksis .
<P>
Det drejer sig ikke kun om en naturlig ret til at vide , om man er registeret i en databank , men ligeledes om en klar advarsel , og det har tillige en varskoende virkning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Fru formand , kre kolleger , rlig talt kan jeg kun interessere mig meget lidt for couch potatoes , der sidder foran tv ' et eller p et stadion i 90 minutter og glor p en lille rund ldertingest og 24 klubtrjer , og indimellem bevger de sig lidt p deres pladser , den ene gang brlende af begejstring , den anden gang hndervridende af chok .
<P>
Men det er jo slet ikke det , som det handler om her , for beskyttelsen af grundlggende rettigheder - der efter min mening er truet med dette forslag - giver kun mening , hvis den finder anvendelse p alle borgere i en stat , og ikke kun p dem , hvis handlinger og ider staten sttter .
<P>
I det skaldte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed sigtes der med Deprez-betnkningen mod en konkret indsamling af flere informationer om hooliganer .
Da vi diskuterede forslaget , bengtede ordfreren hele tiden , at det p lang sigt drejer sig om udrejseforbud , forebyggende arrestationer og krnkelse af de grundlggende rettigheder , da der jo bortset fra indsamling af data ikke er planlagt nogen foranstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne komme med et eksempel fra det land , hvor jeg er valgt , for at tydeliggre , at det efter min mening p lang sigt ikke vil vre nok , at der kun indsamles data .
I Forbundsrepublikken Tyskland blev der f.eks. fremsat et juridisk forslag , iflge hvilket udrejse kan begrnses for formodede voldelige hooliganer .
For et r siden blev det dog ikke anvendt p hooliganer , men p personer , der ville rejse til Genova og demonstrere !
Nogle af dem , der oprindeligt havde stemt for denne lov , sagde efterflgende i medierne , at de jo slet ikke nskede , at dette skulle ske .
De havde kun stemt for loven dengang , fordi de gik ud fra , at den virkelig kun gjaldt for hooliganer , og ikke for folk , der ville give udtryk for deres politiske holdning .
<P>
Jeg mener , at det er et udmrket eksempel p , hvad der kan ske med sdanne forslag .
Det ville undre mig , hvis det kun drejer sig om indsamling af data . For hvilket forml har det at indsamle data , hvis de efterflgende slet ikke bliver brugt til noget ?
Den politiske manvre , der skjuler sig bag dette , er meget let at gennemskue .
Med hooliganerne har man igen fundet en mlgruppe , der set fra et borgerligt synspunkt er velegnet til at legitimere de politiske foranstaltninger , og sledes er der en begrundelse for foranstaltninger , der i hj grad begrnser beskyttelsen af grundlggende rettigheder og efterflgende udvides til at omfatte andre personer .
P lang sigt betyder det alts , at det ikke er nok med indsamling af data , men at udrejsebegrnsninger , forebyggende arrestationer osv. meget let vil vinde indpas i EU ' s fstningspolitik , og at dette ogs vil blive anvendt p andre personkredse .
<P>
Hvis De kan g ind for det , og hvis det er sdan , De opfatter et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , br De i virkeligheden stemme for Deprez-betnkningen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Fru formand , Rdets initiativ og Deprez-betnkningen kommer til at udfylde et stort tomrum i forbindelse med forebyggelse og bekmpelse af hooliganisme og vold p fodboldbanerne , der har taget eksplosive dimensioner i lbet af de senere r p grund af medlemsstaternes manglende evne til at indfre effektive foranstaltninger .
<P>
Kommercialiseringen af fodbold og jagten p fortjeneste er uden tvivl den bagvedliggende rsag til voldsepisoderne p fodboldbanerne .
Optjerne fremkaldes ikke lngere af vilde mngder af impulsive tilhngere , men af organiserede mafiaer , der bruger fanatismen og volden til bestemte , ulovlige forml , der ikke har nogen som helst forbindelse med sportsnd .
Kort sagt har nogen vurderet , at vold p fodboldbanerne slger , medfrer fortjeneste .
Volden p fodboldbanerne er i henhold til en engelsk undersgelse om sprgsmlet nu organiseret og styret og ofte under overskriften sport dkker den over forbrydelser i henhold til den flles strafferet ssom handel med narko og hvidvaskning af penge .
<P>
I de seneste r er de forskellige hooligangrupper ogs i hjere grad begyndt at anvende den nye teknologi , mobiltelefoner og internet , til mere effektivt at organisere deres aktiviteter og vildlede politiet .
Derfor vurderer jeg , at oprettelsen af et netvrk af centrale kontaktpunkter og et forstrket politi- og retsamarbejde mellem de 15 medlemsstater om bekmpelse af volden p fodboldbanerne er en ndvendig betingelse for skabelsen af et europisk omrde med fred og sikkerhed .
<P>
Afgrende er naturligvis sportsforbundenes rolle , der skal holde afstand fra hooliganisme og opdrage deres tilhngere i idealerne om del kappestrid , samarbejde , dialog , respekt for enhver forskel og fredelig sameksistens .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg gerne betone , at der ved De Olympiske Lege 2004 i Athen er rig lejlighed til at genoplive den olympiske nd og idealerne om den olympiske vbenhvile og fred som et alternativt politisk forslag til voldstankegangen og -kulturen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Deprez for en fremragende betnkning og Belgien for et flot initiativ .
Det er sandt , at vold , ofte organiseret vold , alt for lnge har prget international sport , isr international fodbold .
Vi sttter fuldt ud initiativer til bedre samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaterne .
De er de vigtigste vrktjer i kampen for at holde sporten ren .
<P>
Vi nsker at rejse sprgsmlet om et lille , men vsentligt tekstmssigt ndringsforslag .
Udkastet til afgrelse har en fejl . Det forudsttes , at hver medlemsstat reprsenteres af et enkelt nationalt hold .
Som alle ved , forholder det sig ikke sdan .
Mit eget land reprsenteres f.eks. af et uafhngigt skotsk hold , selv om Skotland - i jeblikket i hvert fald - ikke er en uafhngig medlemsstat .
Vi har en lang fodboldtradition , og den frste internationale fodboldkamp , der nogensinde blev spillet , var kampen mellem Skotland og England i 1872 .
Skotske tilhngere , den skaldte " Tartan Army " , har i revis vret kendt for god opfrsel og godt humr .
<P>
Derfor har jeg og mine kolleger i Gruppen De Grnne tre ndringsforslag til Rdets tekst .
De vil ikke ndre indholdet , men vil give anerkendelse til de forskellige fodboldhold og historiske forskelle i Skotland , Wales , Nordirland og England .
Man skal ikke tale om t nationalt hold , men om flere nationale hold .
Jeg kan se , at hr . Deprez accepterer dette , og det er jeg meget taknemmelig for .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Fru formand , tre talere p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , det er pfaldende , og det beviser efter min mening i hvert fald to ting .
For det frste at vi , i modstning til Ilka Schrder , er interesserede i 22 mnd , som lber rundt i korte bukser og jagter en bold , og for det andet at vores gruppe reelt vil gre noget ved problemerne omkring kampene .
<P>
Der er t ndringsforslag , - som min kollega allerede har vret delvis inde p - som jeg gerne vil henlede opmrksomheden p , idet jeg hber , at De fortsat vil sttte det .
Det drejer sig om det ndringsforslag , hvori der str , at nr der lagres oplysninger om personer , som udgr en risiko for den offentlige orden , skal disse personer underrettes om , at deres oplysninger er blevet registreret .
Det er en anden situation end med f.eks. kriminelle .
Hos kriminelle kan jeg godt forst , at man ikke nsker , at de skal vide , at man eftersger dem , fordi man er i gang med en efterforskning .
Men hos disse personer virker det netop meget forebyggende .
De ved , at man holder je med dem .
Det fungerer derfor ikke kun sdan , at folk , som er blevet registreret uberettiget , kan slippe for registreringen , men det virker netop ogs meget forebyggende .
Folk ved , at man holder je med dem , og s tnker de sig nok om to gange , inden de opfrer sig drligt igen .
Det drejer sig om ndringsforslag 22 , og jeg hber , at De vil sttte det .
<SPEAKER ID=62 NAME="Vitorino">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , det er Kommissionens opfattelse , at dette initiativ om hooliganisme er et vigtigt initiativ , og at det i en vis forstand illustrerer , hvor avanceret et samarbejde der allerede findes p dette omrde .
Jeg kan ogs tilfje , at dette eksempel vil tjene til inspiration p andre omrder .
Det belgiske initiativ er baseret p en detaljeret undersgelse af europamesterskabet i fodbold 2000 , en undersgelse , der i vrigt fik konomisk sttte fra Kommissionens Oisin-program , og som Kommissionen ogs har bidraget til .
Vi mener , at oprettelse af nationale fodboldinformationscentre og et tt samarbejde mellem dem kan blive et effektivt middel til at forebygge og bekmpe hooliganisme i fodbold .
<P>
Det centrale ml er , at medlemsstaterne kan udveksle oplysninger om fodboldtilhngerne og deres rejseaktivitet til andre lande , og at de kan udveksle oplysninger om , hvilke af disse grupper der er fredelige eller voldelige .
Denne udveksling af oplysninger skal frst og fremmest vre til hjlp for de lande , der organiserer fodboldarrange-menterne , s de kan forebygge eventuel vold og vrne om sikkerheden for alle dem , der er glade for denne sport og gerne vil overvre fodboldkampene under fredelige forhold .
<P>
Det nye i denne beslutning er , at den ikke blot sikrer , at den udveksling af oplysninger , der allerede finder sted , kan fortstte , men at den ogs er retligt bindende , hvilket betyder , at den styrker den retlige sikkerhed i behandlingen af disse oplysninger .
Da der er tale om udveksling af personoplysninger , m der srges for en sikker behandling og opbevaring af disse data , idet der isr br lgges vgt p , at udvekslingen af oplysninger ikke kun omfattes af de gldende internationale retsregler om privatlivets fred , men at de efter Kommissionens opfattelse ogs bliver omfattet af en retsinstrument , der fastlgger bestemmelser for beskyttelse af personlige oplysninger p alle omrder under den tredje sjle , alts alle omrder inden for det retlige samarbejde .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke hr .
Deprez for den sportsnd , som han har tacklet denne betnkning med , og hr . McCormick srlig for den historiske oplysning om , at den frste fodboldkamp blev spillet i 1872 mellem Skotland og England , selv om jeg beklager , at han ikke afslrede , hvem der gik af med sejren ...
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0036 / 2002 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Nederlandene med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et europisk net af kontaktpunkter vedrrende personer , som er ansvarlige for folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ( 11658 / 2001 - C5-0499 / 2001 - 2001 / 0826 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=66 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
. ( EN ) Fru formand , som opflgning p hr . Deprez ' fremragende betnkning forekommer det mig ret tragisk , at jeg skal rejse sprgsml over for Parlamentet , som vi - her i det 21. rhundrede - rlig talt ikke burde vre ndt til at drfte , nemlig sprgsml om folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
For blot et par r siden var jeg den britiske minister , som var ansvarlig for lovgivningen p dette omrde , og som oprettede de mekanismer , der skal til for at hndtere krigsforbrydere fra tidligere krige .
Det er derfor srlig trist , at vi nu str over for en situation , hvor der stadig er s mange onde mennesker i en verden , der opfrer sig helt uacceptabelt for anstndige mennesker , som tror p demokrati og frihed .
<P>
I forbindelse med betnkningen er der nogle , som har erklret , at det ikke er ndvendigt med et europisk net af kontaktpunkter til forvaltning af disse sprgsml , da der allerede er et fint samarbejde mellem medlemsstaternes politi og retsmyndigheder .
Det er desvrre ikke tilfldet .
Selv om vi fastsatte en statut for Den Internationale Straffedomstol i juli 1998 , ligger ansvaret i sidste ende stadig hos de nationale regeringer og politimyndigheder .
Samarbejdet mellem nationale regeringer og nationale politimyndigheder er f.eks. helt afgrende for registreringen og hndteringen af nogle af de mere ubehagelige personer , som vi m tage os af p grund af de internationale og forfrdelige forbrydelser , som de har beget .
<P>
Jeg husker , at jeg som minister drftede sprgsmlet om krigsforbrydere med den polske minister med samme ansvarsomrde - hr . Miller - som tilfldigvis nu er den polske premierminister .
Selv om Polen ikke er medlem af EU , men hber at blive det inden alt for lnge , var det tydeligt , at der endnu skulle gres meget for at opn et effektivt samarbejde mellem de forskellige hndhvelsesmyndigheder .
<P>
En af mulighederne er , som jeg foreslr i betnkningen , at oprette kontaktpunkter , der er lette at identificere i de forskellige medlemsstater .
I vores ndringsforslag til betnkningen fremgr det tydeligt , at vi mener , at det ikke skal vre et vagt forslag til afgrelse en eller anden gang i fremtiden , men at der snarest skal oprettes kontaktpunkter i politiet eller justitsministeriet i alle medlemsstater .
<P>
Som nvnt i den tidligere forhandling er det ogs vigtigt at undersge de nyeste metoder og sikre , at der samarbejdes om disse metoder i forbindelse med de ndvendige retsforflgelser og domsafsigelser .
Sprgsmlet om data er f.eks. meget vigtigt .
Nogle har ogs udtrykt bekymring over , hvorvidt retten til privatlivets fred og de anklagedes rettigheder kan pvirkes af et nrt samarbejde og forskellige indgangsvinkler til data .
Jeg forsger i betnkningen at skabe konsekvens .
Jeg er sikker p , at kommissr Vitorino er enig i , at der skal vre mere konsekvens i samarbejdet .
Jeg gr ikke ind for , at alt skal behandles p europisk plan , men her er en situation , hvor der er et helt klart behov for samarbejde p et plan , der let kan genkendes og overfres mellem de pgldende medlemsstater .
<P>
Samarbejde er nglen til succes .
Det er nglen til succes p de omrder , som hr .
Deprez har omtalt .
Der er tale om en ndvendig foranstaltning .
Betnkningen understreger dette behov og fremhver de forskellige EU-medlemsstaters vilje til at samarbejde om hndtering af de ubehagelige personer , der desvrre stadig findes .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Keler (PSE).">
Fru formand , det hollandske initiativ skal principielt hilses velkomment .
Et sdant initiativ til et europisk samarbejde om en mere effektiv retsforflgelse skal stttes , navnlig nr det drejer sig om s afskyelige handlinger som folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
<P>
Min mlstning var , at initiativet til proceduren om udveksling af informationer mellem kontaktpunkterne skulle vre s enkelt som muligt . Dette bliver ogs stttet af det tyske og nederlandske formandskab .
For s vidt mener jeg , det er rigtigt , at der i artikel 2 , stk . 2 , henvises til den aktuelle lov om retshjlp mellem medlemsstaterne , der er nedfldet i de bi- og multilaterale aftaler .
I modstning til ordfrerens mening eksisterer der faktisk en sdan aftale mellem alle medlemsstater , nemlig den aftale , der blev vedtaget af Europardet den 20. april 1959 .
Derudover er der en ny aftale om retshjlp fra maj 2000 , der er tilpasset de mere aktuelle begivenheder , men som endnu ikke er ratificeret af alle medlemsstater .
Denne nye aftale om retshjlp er allerede en betydelig forenkling , hvilket alts ville gre en ny procedure overfldig .
Nu var ordfreren ganske vist indforstet med henvisningen til de eksisterende aftaler , men ville dog ikke g ind for at annullere proceduren i artiklerne 3-6 , der skal indfres p ny .
<P>
Da jeg ikke vil lbe den risiko , at udvalget vedtager en sdan inkonsekvent betnkning , undlod jeg til sidst at stille de tidligere nvnte ndringsforslag . Men jeg har fortsat store betnkeligheder .
Jeg vil ogs gerne understrege , at det efter min mening er overordentligt vigtigt at etablere et europisk net af kontaktpunkter .
Jeg hber ikke , at uenighed om proceduren vil skade nettets succes eller dette vigtige initiativ i det hele taget .
<P>
Jeg vil gerne nske hr . Kirkhope tillykke med hans betnkning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Fru formand , min gruppe sttter fuldt ud hr . Kirkhopes betnkning .
Det er meget vsentligt , at den ikke afviger fra princippet i det hollandske forslag , og vi stemmer for betnkningen .
<P>
Det er meget vigtigt at oprette et europisk net af kontaktpunkter i forbindelse med krigsforbrydelser .
Det er vigtigt , at der er kontakt med politi og retsmyndigheder for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i relation til krigsforbrydelser .
Et eksempel er den lbende udvikling inden for international ret og isr FN ' s vellykkede krigsforbryderdomstole vedrrende det tidligere Jugoslavien og Rwanda til pgribelse og retsforflgelse af personer , der har beget krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab .
Disse tiltag har strre offentlig interesse og sttte end nogensinde .
<P>
Der er tilflde , hvor personer , som har beget forbrydelser mod menneskeheden , mere eller mindre har undget straf - f.eks. Pinochet - og der er tilflde , hvor man har vendt det blinde je til krigsforbrydelser og omfattende krnkelser af menneskerettighederne , indtil der er opstet en situation , hvor det har vret politisk korrekt at gre noget ved det .
Vi skal sl ned p sdanne krnkelser med det samme .
Det er vigtigt at understrege , at betnkningens ml ikke er at etablere en central koordineringsafdeling .
I henhold til initiativet er gennemfrelsen stort set op til medlemsstaterne , som derefter skal informere om oprettelsen af de pgldende kontaktpunkter .
I initiativet fremhves ogs et af de vsentligste problemer - databeskyttelse - som kan opst i forbindelse med overfrsel af data og information .
Vi skal anerkende , at databeskyttelse er et uhyre vigtigt sprgsml , som skal indg i disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=69 NAME="Vitorino">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen sttter det hollandske forslag om at oprette disse kontaktpunkter vedrrende folkedrab , fordi vi mener , at det er et forslag , der lgger op til en enkel og omkostningssvag struktur .
Dette forslag pvirker ikke de eksisterende retssamarbejdsmekanismer , men udgr et vigtigt supplement , s EU ' s medlemsstater kan opfylde deres forpligtelser over for Den Internationale Straffedomstols statut iflge den konvention , der blev undertegnet i Rom i 1998 , og som trder i kraft , nr det ndvendige antal lande snart har ratificeret den .
<P>
Samarbejdet mellem EU ' s medlemsstater om at forebygge forbrydelser af denne karakter har allerede fundet udtryk i Rdets flles holdning af 11. juni 2001 .
Vi mener derfor , at det hollandske initiativ indgr i en sammenhngende og konsekvent linje i forhold til disse forbrydelser , der er blandt de mest afskyvkkende i verden .
Kommissionen er enig i den vgt , som ordfreren , hr . Kirkhope , som jeg gerne vil takke for hans fremragende betnkning , lgger p , at denne type samarbejde ikke br finde sted p bekostning af beskyttelsen af af personoplysninger og retten til forsvar .
Her glder der flles regler , nemlig den europiske menneskerettighedskonvention og Europardets konventioner , og det er endnu et eksempel p de sprgsml , som vi sammen med dem , som hr . Deprez ' betnkning vedrrer , behandler med henblik p udformning af de bestemmelser , der skal sikre beskyttelse af personoplysninger inden for EU ' s retlige samarbejde .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0082 / 2002 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om indfrelse af et rammeprogram p grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager ( KOM ( 2001 ) 646 - C5-0694 / 2001 - 2001 / 0262 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst overbringe mine hilsener til Kommissionen , her reprsenteret af kommissr Antnio Vitorino , for dette glimrende initiativ .
Vi fremfrer jo tit berettiget kritik af Kommissionen , men i dag er der grund til ros for det initiativ , der her fremlgges , og som positivt imdekommer de henstillinger , der kom til udtryk i Europa-Parlamentets vedtagelse af Keler-betnkningen om at samle de fem programmer , som vedrrer afsnit VI , i et enkelt rammeprogram .
<P>
Som vi alle ved , har EU iflge traktatens artikel 29 som ml at give borgerne et hjt tryghedsniveau i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed gennem udformning af flles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager .
Derfor oprettedes de fem torige finansieringsprogrammer under afsnit VI , der udlber i december 2002 , og som var - ja , som stadig er - Grotius II , for aktrerne inden for retsvsenet , Oisin II , for retshndhvende myndigheder , STOP II , for personer med ansvar for bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , Hippokrates , til forebyggelse af kriminalitet , og Falcone , for personale med ansvar for bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Med det forslag , som i dag er til forhandling , oprettes et enkelt rammeprogram , der skal samle alle de foranstaltninger , som vedrrer afsnit VI i EU-traktaten , i en samlet harmoniseret og operationel lovgivningsmssig sammenhng , der afspejler dels EU-programmernes udvikling generelt , dels de fem rs praktiske erfaringer .
Herved vil vi efter vores opfattelse kunne sikre strre kohrens og styrke i de foranstaltninger , der stttes , og en mere effektiv udnyttelse af de finansielle ressourcer , undg eventuelle overlapninger mellem de forskellige programmer og lukke eksisterende huller .
<P>
Selv om jeg bestemt kan se mange positive elementer i Kommissionens tilgang , har jeg alligevel fundet det fornuftigt at introducere nogle ndringer .
<P>
For det frste br linjen i programmet vre klar og formuleringen prcis ( ogs fordi forslagene vil blive behandlet p grundlag af deres overensstemmelse med programmets ml ) , hvorfor vage og indholdslse udtryk derfor m afvises .
<P>
For det andet br vi sttte grnseoverskridende projekter for sttte til ofre for forbrydelser side om side med fremme af politisamarbejdet og det retlige samarbejde .
Vi sikrer p den mde en mere effektiv beskyttelse af ofrenes interesser i straffesager , ikke mindst gennem oprettelsen af et net af kontaktpunkter .
Det ville ogs vre fornuftigt at gennemfre en uafhngig undersgelse af , hvordan det gr med gennemfrelsen af rammeafgrelsen , og fremstte forslag til forbedring i de enkelte lande .
<P>
For det tredje er det rimeligt at inddrage ansgerlandene , men det skal gres klart , at de skal deltage i svel projektets udarbejdelse som i dets gennemfrelse .
At deltage i et projekt nsten udelukkende som forbruger kan ikke betragtes som tilstrkkeligt .
<P>
For det fjerde br det faststtes , at ikke kun den offentlige sektor i medlemsstaterne og ansgerlandene kan fremstte projektforslag , men at denne mulighed ogs br udstrkkes til ngo ' er , universiteter og andre interesserede .
<P>
For det femte er der mulighed for samfinansiering op til 70 % , der dog i visse tilflde kan ges til 100 % .
Det drejer sig om srlige projekter og supplerende foranstaltninger .
En finansiering p 100 % via Fllesskabets budget vil dog kun vre forsvarlig i forbindelse med projekter , der er af strste interesse for EU selv , og som ikke vil blive gennemfrt med en lavere finansieringsprocent .
Det skal imidlertid her pointeres , og jeg er sikker p , at det ogs er kommissr Antnio Vitorinos opfattelse , at s mange projekter som muligt skal finansieres med de til rdighed stende midler .
<P>
Som nstsidste punkt skal nvnes , at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med Parlamentets nske om at sikre get sttte til projekter , der kan fremme gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men det er lidt svrt at acceptere et forslag , som overskrider de aktuelle finansielle overslag .
Derfor foresls det , at dette rammeprogram begrnses til perioden 2003-2006 , hvorefter aftalen br fornys med nye finansielle overslag .
<P>
Til slut skal jeg beklage , at Europa-Parlamentets holdning ikke varetages i fornden grad .
Jeg har derfor foreslet , at Parlamentet fr mulighed for at blive inddraget , sledes at det kan leve op til sit ansvar som en del af budgetmyndigheden p bedst mulig mde .
Gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er et af Europa-Parlamentets fornemste ml , hvorfor deltagelse er af strste betydning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Jensen (ELDR)">
Fru formand , p vegne af Budgetudvalget vil jeg takke ordfreren , hr . Carlos Coelho , og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for at have indarbejdet strstedelen af Budgetudvalgets ndringsforslag i betnkningen .
Det forslag , som Kommissionen har fremlagt , samler jo fem eksisterende programmer - Grotius II , Oisin II , Stop II , Hippokrates og Falcone - under t , og jeg synes , at forslaget i store trk er p linje med Parlamentets nsker om at sikre mere sttte til projekter , der kan give borgerne i EU en Union med strre sikkerhed .
For intern sikkerhed er jo en af de prioriteter , som Parlamentet ogs fremhver i retningslinjerne for budgetproceduren for 2003 - det kommende r - som jo vedtoges p sidste samling her i Strasbourg .
Et af formlene med programsammenlgningen er , at der i fremtiden bliver strre sammenhng mellem politisamarbejde og det retlige samarbejde , og for Budgetudvalget er det et forml med den ikke uvsentlige effekt , at man fr en bedre udnyttelse af de finansielle ressourcer .
Det er gldeligt , at ogs ansgerlandene fr mulighed for at deltage i de projekter , der finansieres under programmet , men det m st klart , at Parlamentet som budgetmyndighed ikke kan acceptere , at de finansielle overslag overskrides , s programmet br begrnses til perioden 2003-2006 i frste omgang , og alts afkortes med et r .
Det betyder selvflgelig en tilsvarende nedskring af rammebevillingen . S kan man siden hen forlnge den .
Endelig synes jeg , at det er vigtigt , at budgetmyndigheden bliver hrt , hvis det alligevel skulle blive ndvendigt at forhje bevillingerne til programmet .
En forhjelse af bevillingerne til dette program m nemlig ikke f den konsekvens , at der sker nedskringer i bevillinger til andre programmer , der ogs er finansieret under kategori 3 i de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Keler (PSE).">
Fru formand , p baggrund af unionstraktaten er det vores pligt at skabe et omrde med frihed , sikkerhed , og retfrdighed for de europiske borgere .
Rdets forslag er et vigtigt skridt i denne retning .
Ganske vist bliver der kun sammenfattet fem programmer , der allerede eksisterer , men denne sammenfatning skaber ensartethed og overskuelighed . Det er der i hj grad behov for inden for dette lidt mtlelige emne om retligt samarbejde i kriminalsager .
<P>
P grund af sammenfatningen af programmerne kan man nu forhindre overlapninger , og man kan lukke nogle huller .
Oprettelsen af kun t rammeprogram vil ogs forbedre udnyttelsen af de finansielle midler .
Kun en grnseoverskridende retsforflgelse og fuldbyrdelse kan bekmpe kriminaliteten i dag , for lovovertrdere drager i stort omfang nytte af EU ' s friheder .
Ogs Unionens borgere fler sig mere trygge .
De ved , at der ikke er noget strafferetligt fristed for lovovertrdere .
De vil blive retsforfulgt p samme mde i hele Unionen .
<P>
I denne sammenhng skal ndringsforslaget om offentliggrelse af resultater p internettet af de undersgelser og studier , der samfinansieres inden for rammerne af dette program , isr hilses velkomment .
Det er et yderligere skridt i retning af mere gennemskuelighed , som vi har brug for , s borgerne igen kan se fordelene ved et europisk samarbejde .
<P>
Isr skal det fremhves og hilses velkomment , at beskyttelsen af et offer bliver styrket .
Det er ofrene , der lider mest , men det er ogs dem , man langtfra beskytter og drager omsorg for s godt , som man burde .
Det skal derfor sikres , at der er garanti for en mere effektiv beskyttelse af ofrenes interesser i straffesager .
Med hensyn til udvidelsen af EU skal det isr hilses velkomment , at Rdet i sit forslag tager hensyn til ansgerlandene , og at de inddrages i projekter .
<P>
Men det kan ikke accepteres , at Europa-Parlamentet ikke bliver respekteret i Rdets forslag . Isr p grundlag af Parlamentets budgetsuvernitet er det ndvendigt , at Parlamentet i det mindste bliver informeret om programmets forlb og ikke frst modtager en rapport i 2005 .
Derfor skal vi sttte ordfreren i hans arbejde med at ndre dette .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nske hr . Coelho tillykke med hans betnkning og navnlig med , at det er lykkedes for ham at gennemfre de ndvendige sproglige prciseringer .
<SPEAKER ID=76 NAME="Krarup (EDD).">
Fru formand , i det store politiske billede er denne betnkning jo en bagatel .
konomisk set drejer det sig om mindre end n promille af EU ' s rsbudget , og de umiddelbare politiske konsekvenser inspirerer hverken til bifald eller modsigelse .
Det drejer sig om et program i medfr af afsnit 6 i traktaten om Den Europiske Union .
Det er klart , at jeg som jurist og demokrat m sige , at det altid er godt med samarbejde og udvikling , og at det kan vre nyttigt og erkendelsesberigende , men det er meget vanskeligt at tage retorikken alvorligt .
I betnkningens begrundelse str der flgende : " Hvis man nsker at sikre de europiske borgere et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , er det ndvendigt at srge for , at efterforskning af kriminalitet samt straffesager og fuldbyrdelse af straf kan gennemfres i fuldt omfang ogs p tvrs af grnserne .
" Det er som om , at frihed , sikkerhed og retfrdighed frst bliver opfundet med disse vedtagelser , men sagen er jo den , at langt strsteparten af den juridiske kriminalpolitiske og politimssige opgavelsning foregr nationalt og lokalt .
Der er tale om et retorisk nummer , som bidrager til eller skal ses som et led i en udvikling hen imod en ensretning af de politimssige , de retlige og de kriminalpolitiske beslutninger .
Hvad angr konomien , kan man sige , at 65 millioner euro ogs er en slags penge , og det er endnu et punkt i denne lange rkke af programmer , der vandrer ind i EU ' s forvaltningsprocedure .
Jeg skal ikke opholde mig nrmere ved det , men til slut blot ppege den ejendommelighed , der ligger i Kommissionens oplysning om , at disse programmer er blevet evalueret .
Men de er alts blevet evalueret i r 2000 , uanset at langt de fleste programmer frst er blevet vedtaget i r 2001 .
Det er jo en imponerende clairvoyance , som lover godt for projekterne .
<SPEAKER ID=78 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil gerne frst takke Carlos Coelho for hans fremragende arbejde og derefter fremhve , at dette forslag til rammeprogram har til forml at rationalisere og forenkle gennemfrelsen af medlemsstaternes politisamarbejde og retlige samarbejde i kriminalsager , sledes som Europa-Parlamentets udtrykkeligt har nsket det i Keler-betnkningen .
<P>
Rammeprogrammet omfatter alle de tidligere fem programmer og dkker derudover gennemfrelsen af foranstaltninger til bekmpelse af narkotikahandel , som Europa-Parlamentet havde oprettet en srlig budgetpost for , der udlber i r .
Programmet omfatter alle de omrder , hvor der er og br vre en europisk indsats , hvilket viser de offentlige myndigheders og projektdeltagernes interesse , som vi er i tt kontakt med , ligesom det afspejler resultaterne af den eksterne evaluering , der blev gennemfrt for to r siden af - selvflgelig - programmernes udvikling inden evalueringen .
Undertiden anklages Kommissionen for at vre en skizofren institution , men vi er dog ikke net s vidt , at vi evaluerer det , der endnu ikke er foreget ...
<P>
I dette forslag er det tilgrundliggende juridiske apparatur med vilje blevet indskrnket til generelle retningslinjer , idet Kommissionen har ment , at de rlige arbejdsprogrammer br definere det enkelte rs prioriteter mere prcist p baggrund af udviklingen i den politiske situation og de behov , som den kriminalitetsforebyggende indsats har .
De ndringer , der foresls til artikel 2 kan derfor , nr de lgger vgt p specifikke temaer , efter min mening vanskeligt imdekommes .
Kommissionen mener , at rammeprogrammets mlstninger m defineres generelt , s det overlades til det enkelte rlige arbejdsprogram at definere prioriteterne .
Alle de forskellige emner og temaer , som ndringsforslagene nvner , dkkes udmrket ind af den generelle formulering i Kommissionens forslag , og de kan sagtens rummes i det enkelte rlige arbejdsprogram .
<P>
Rammeprogrammet fokuserer ogs p begrebet partnerskab , som er et fundamentalt element , da projekterne br gennemfres ikke blot med bred europisk deltagelse , men ogs - og lige fra deres start - i et tt samarbejde mellem de vigtigste interessenter i de forskellige lande .
Det ndringsforslag fra ordfreren , der prciserer dette begreb bedre , er derfor helt acceptabelt for Kommissionen .
Som Carlos Coelho har nvnt , kan ansgerlandene deltage i projekter allerede nu .
Kommissionen vil gerne g lngere og har i Europaaftalerne udviklet en ordning med tillgsprotokoller , hvorved ogs instanser i ansgerlandene kan fremstte projektforslag p linje med og efter de samme regler som medlemsstaternes instanser .
Jeg er derfor glad for det ndringsforslag , som ordfreren har fremlagt p dette punkt , og formuleringen er efter min mening vldig god , fordi det yderligere understreges , at ansgerlandene kan inddrages .
<P>
Hvad de vrige ndringsforslag angr , accepterer Kommissionen dem , der vedrrer betragtningerne , og som forbedrer teksten , eller visse prciseringer som f.eks. den mere eksplicitte omtale af universiteter , ngo ' er og politiskoler blandt de instanser , der kan formulere projektforslag .
<P>
Med hensyn til nsket om at fremskynde den forelbige evalueringsrapport til juni 2004 , foreslr Kommissionen , at tidspunktet forbliver juni 2005 .
Til gengld foreslr vi , at rsrapporten allerede fremlgges i juni 2004 , s Europa-Parlamentet s hurtigt som muligt bliver informeret om de frste resultater af programmets gennemfrelse , der kan underkastes en evaluering .
Hvad endelig angr programmets varighed , m jeg erkende , at argumentet om , at retsgrundlaget muliggr gennemfrelse efter 2006 , alts ud over de finansielle overslags slutdato , til forskel fra andre EU-programmer ikke har fundet anvendelse .
Idet man selvflgelig skal ihukomme , at den finansielle ramme for perioden efter 2006 altid vil afhnge af de finansielle overslag , der bliver vedtaget efter 2006 , beder vi Parlamentet om , at retsgrundlaget ikke begrnses til kun at lbe til 2006 , men ogs kan omfatte foranstaltninger , der programsttes for 2007 , med det forbehold , som sagt , at den konkrete bevilling hele tiden vil afhnge af nye finansielle overslag .
Til slut vil jeg gerne takke ordfreren og Europa-Parlamentet for sttte , opmuntring og incitament i denne vigtige sag med at rationalisere programmerne p det srdeles flsomme omrde , som politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager udgr .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0080 / 2002 af Di Lello Finuoli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets rammeafgrelse om strafferetlig beskyttelse af miljet ( Fornyet hring ) ( 15525 / 01 - C5-0022 / 2002 - 2000 / 0801 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0099 / 2002 af Oomen-Ruijten for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljet ( KOM ( 2001 ) 139 - C5-0116 / 2001 - 2001 / 0076 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=82 NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi kender godt historien bag denne rammeafgrelse .
Vi hres nu for anden gang , eftersom den rammeafgrelse , vi allerede havde udtalt os om for to r siden , er blevet revideret .
I mellemtiden har Kommissionen dog givet udtryk for et generelt forbehold over for rammeafgrelsen . Kommissionen bemrker nemlig , at miljbeskyttelsesomrdet falder ind under en lang rkke af EU ' s retsakter , som for strstedelens vedkommende tager hjde for administrative sanktioner , og den mener derfor , at sprgsmlet br behandles ved hjlp af et instrument under frste sjle .
<P>
Kommissionen understreger , at de eksisterende sanktioner har vist sig at vre utilstrkkelige , hvilket fremgr af miljsituationen i Europa .
Det forslag til direktiv , som skal drftes i forbindelse med fru Oomen-Ruijtens betnkning , skal sledes betragtes som et supplement til forslaget til rammeafgrelse .
Kommissionen er af den opfattelse , at det er ndvendigt at vedtage et instrument under frste sjle , og at dette instrument skal g forud for et instrument under tredje sjle .
Det betyder , at nr et omrde hrer under EU ' s kompetence , er det ikke juridisk muligt for EU at vedtage flles regler ved hjlp af et instrument under tredje sjle uden at krnke selve Fllesskabets befjelser .
<P>
Jeg vil minde om , at Parlamentet er enigt med Kommissionen p dette punkt . P mdet den 15. november 2001 vedtog vi med en procedure uden forhandling en henstilling om strafferetlige sanktioner og fllesskabsretten , hvor vi i punkt 6 specifikt opfordrede Rdet til at undlade at trffe foranstaltninger vedrrende strafferetlige miljbestemmelser fr vedtagelsen af forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljet .
Disse to dokumenter - nemlig rammeafgrelsen og direktivet - supplerer dog hinanden og er beregnet p at hre sammen , s man undgr inkonsekvensen ved at have to dokumenter , hvor der str noget forskelligt om det samme emne .
Som De kan se i ndringsforslagene , henviser rammeafgrelsen netop til direktivet , nr det glder definitionerne og sanktionerne , for vi er af den overbevisning , at direktivet - netop fordi det er et fllesskabsinstrument - er et ndvendigt og nyttigt instrument , der kan beskytte miljet mod delggelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje et meget vigtigt aspekt . Mens man i direktivet tilsyneladende har den filosofi , at man skal beskytte miljet , fr det er for sent , det vil sige fr miljet er fuldstndig delagt , er det , man nsker i Rdets rammeafgrelse , faktisk at plgge nogle strafferetlige sanktioner , nr miljet allerede er blevet delagt eller under alle omstndigheder er blevet pfrt uoprettelig skade .
Vi har selvflgelig ikke tid nok her i dag , men i udvalget har vi allerede gjort meget klart rede for , at der er forskel p filosofierne .
Derfor vil jeg gerne understrege , at vi br vedtage bde rammeafgrelsen , der allerede er blevet vedtaget i udvalget , og direktivet , for disse to dokumenter er beregnet p at supplere hinanden .
Hvis vi derimod vedtager en afgrelse med en usammenhngende filosofi eller ligefrem vedtager ndringsforslag 28 til fru Oomen-Ruijtens betnkning , som tager sigte p en total forkastelse , kommer vi til at st i en situation med en forfrdelig inkonsekvens .
Derfor kan man kun vre enig i , at de to instrumenter supplerer hinanden , og de br begge vedtages i den foreslede udgave .
<SPEAKER ID=83 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , direktivet om miljkriminalitet er et nyt europisk retsinstrument , som skal bidrage til bedre hndhvelse af de europiske miljlove , som implementeres og gennemfres i medlemsstaterne .
Emnet er spndende , fordi den retssystematik , som vlges , er fin , men ogs fordi den giver de europiske retslrde stof i revis .
Holdningen om , at medlemsstaterne som hndhvelsesmiddel for den europiske miljlovgivning skal rde over muligheder for strafferetlige sanktioner , stttes fuldt ud af Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Vi er imidlertid uenige om den mde , som sdan et system om strafferetlige sanktioner over for alvorlige miljovertrdelser skal formuleres og ivrksttes p , samt om , hvem der skal inddrages i beslutningstagningen .
<P>
Sammen med hr . Di Lello fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender sttter jeg i den forbindelse Kommissionen og slr til lyd for et direktiv om miljkriminalitet under den frste sjle .
Rdet valgte med det skaldte danske forslag foranstaltninger inden for rammerne af den tredje sjle .
Medlemmerne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender forkaster dette med rette .
Det , som knytter Rdet , Parlamentet og Kommissionen til hinanden , er , at vi alle vil flge op p den eksplicitte anmodning fra Det Europiske Rd p mdet i Tampere i oktober 1999 om flles definitioner , straffeordning og straffe med sigte p et begrnset antal sektorer af srlig betydning , hvor isr miljkriminalitet fremhves .
<P>
Fordi valget af retsgrundlaget i den frste sjle rejser en rkke sprgsml i Rdet - og som jeg netop har hrt ogs hos en rkke kolleger fra min gruppe - vil jeg komme med nogle forklarende bemrkninger , hvormed jeg i vrigt hber at kunne overbevise tvivlere .
Det gr jeg ved hjlp af en rkke punkter .
Hvorfor slr vi til lyd for den frste sjle , og hvorfor anbefaler jeg at vlge den frste sjle ?
<P>
For det frste baserer Rdet sig med det danske forslag p artikel 31 , indledende formel og litra e ) i EU-traktaten , i hvilken forbindelse der gives kompetence til flles optrden i forbindelse med retligt samarbejde i straffesager , og i hvilken forbindelse der i litra e ) faststtes gradvis vedtagelse af foranstaltninger til faststtelse af mindsteregler for , hvad der er kriminelle handlinger , og for straffene for organiseret kriminalitet , terrorisme og ulovlig narkotikahandel .
Denne bestemmelse er medtaget i afsnit VI .
I henhold til artikel 29 i EU-traktaten finder bestemmelserne i det afsnit imidlertid anvendelse , og jeg citerer , " uden at det berrer Det Europiske Fllesskabs befjelser " .
Men i artikel 47 i EU-traktaten str der ligeledes , at EU-traktaten ikke m krnke EF-traktaten .
Hr. formand , det vil alts sige , at strafferetten ikke kun henhrer under Unionens domne .
Domstolens jurisprudens , som jeg i vrigt henviser til i min betnkning , bekrfter , at EU-traktaten ikke m virke hindrende .
<P>
Det andet punkt vedrrer det sprgsml , som efterflgende rejses nu , hvor der ikke er nogen generelle hindringer for at faststte strafferetlige foranstaltninger i henhold til EF-traktaten om , hvad EU specifikt kan og m .
Iflge EF-traktatens artikel 280 , stk . 4 , som ligger i forlngelse af artikel 5 , som faststter nrhedsprincippet , kan det konkluderes , at der ogs inden for omrdet for miljstrafferet skal tages hensyn til , at EU-lovgivning ikke m hindre organiseringen af den nationale straffeordning .
<P>
For det tredje er det derfor vigtigt , at det i forbindelse med dette direktiv ikke drejer sig om specifikke bestemmelser om strafferetten , men at strafferetten anvendes for at gre miljpolitikken effektiv .
Anvendelsen af strafferetten er p mange omrder et vigtigt sidste middel for overholdelsen af reglerne , i hvilken forbindelse , med iagttagelse af nrhedsprincippet , et vist omfang af tilnrmelse af anvendelsen af strafferetlig hndhvelse kan gavne den fuldstndige gennemfrelse af flles bestemmelser .
<P>
For det fjerde er forslaget om miljkriminalitet baseret p EF-traktatens artikel 175 , stk . 1 , hvori det faststtes , at Rdet i henhold til proceduren om flles beslutningstagning i artikel 251 skal trffe alle foranstaltninger , som er ndvendige for at gennemfre miljmlstningen i artikel 174 , sfremt nrhedsprincippet ikke str i vejen herfor .
<P>
Det femte punkt vedrrer , at forslaget til et direktiv ligger i forlngelse af miljdirektiver og forordninger , som er fastsat p grundlag af artikel 175 , stk . 1 , og kun tilfjer denne lovgivning et strafferetligt aspekt .
Den eksisterende linje fortsttes derfor , i hvilken forbindelse direktivet forpligter medlemsstaterne til at faststte strafferetlige sanktioner over for aktiviteter , som forrsager vsentlig skade p miljet .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , ved bedmmelsen af forslaget og indgivelsen af ndringsforslagene har jeg taget udgangspunkt i de netop nvnte kriterier .
<P>
Artikel 1 i direktivet , hvis forml er at faststte minimumsstandarder i forbindelse med lovovertrdelser , har jeg ikke ndret .
P den mde har medlemsstaterne selv mulighed for at faststte straffeomfanget .
I artikel 2 har jeg ved definitionerne ogs nvnt anstiftelse til en miljforbrydelse , i hvilken forbindelse jeg i vrigt har baseret mig p det skaldte danske forslag .
For det tredje har jeg medtaget de lovovertrdelser , som nvnes i bilaget , i artikel 3 med to sm ndringer .
ndring 22 forkaster jeg p det kraftigste , fordi den efter min mening ikke har et retsgrundlag .
Det fjerde punkt er , at jeg har gjort begrebet " ramme " mere klart i artikel 4 .
I stedet for at lade medlemsstaterne faststte straffene er det bedre at anvende begrebet strafferetlige sanktioner .
Jeg har ndret ndringsforslag 25 , fordi nrhedsprincippet ogs spiller en rolle her .
<P>
Vi kan kun opfordre medlemsstaterne til at trffe foranstaltninger som beslaglggelse , hvis dette element er nvnt helt specifikt i de nationale retssystemer .
<P>
Hr. formand , arbejdet med direktivet er som en linedans .
Parlamentet skal vre meget prcist , fordi jeg gr ud fra , at Domstolen vil efterprve det , og fordi vi muligvis ved hjlp af Kommissionen gr den vej .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke kollegerne , ikke kun dem fra Miljudvalget og ordfreren for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , men ligeledes kollegerne fra Retsudvalget og alle skyggeordfrere .
Hr. formand , vi har arbejdet enigt sammen , og selv om bidraget virker meget teknisk , ligger der meget politik bag , som ikke kun er af betydning for Kommissionen , men bestemt ogs for Parlamentet .
Vi tjener et godt forml , nemlig en bedre miljbeskyttelse .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at der kl . 19.30 begynder et ekstraordinrt mde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrrende en hasteforesprgsel fra Rdet .
Jeg har bedt om ordet i forbindelse med de to nste betnkninger , og jeg tror , at dette glder for flere medlemmer af nvnte udvalg , som er til stede lige nu .
<P>
Jeg har taget ordet , for at det kan komme til at fremg af protokollen , hvorfor jeg forlader plenarforsamlingen , og for at oplyse , at jeg som koordinator for Den Socialdemokratiske Gruppe i udvalget ikke har andet valg end at g for dermed ogs at gre opmrksom p , at vi burde undg situationer som denne .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Vi forstr fuldt ud Deres situation , og det vil blive frt til protokols .
<SPEAKER ID=86 NAME="Wuori (Verts/ALE)">
Hr. formand , antallet af miljforskrifter er i lbet af de sidste 30 r vokset enormt , sledes at antallet af forskrifter for dokumenter vedrrende nationale aftaler og tilsvarende instrumenter er oppe p over 50 .
I FN-regi har vi over 500 sdanne aftaler , og inden for fllesskabsretten er der over 100 direktiver .
De lider generelt af den mangel , at de ikke er tilstrkkelig udspecificerede , og at gennemfrelsen af dem er utilladelig ineffektiv .
<P>
Vi har i sidste ende behov for strafferetlige sanktioner , og derfor er det nu vigtigt , at vi sttter Kommissionens direktivforslag .
Det er betydelig mere dkkende , konsekvent og effektivt end Rdets rammeafgrelse , som tynges af miljlovgivningens flles svagheder , og hvis retsgrundlag desuden klart er fejlagtigt .
Direktivforslaget , som er baseret p EF-traktatens artikel 175 , punkt 1 , er det rette redskab i dette tilflde , og p baggrund af EU-traktatens artikel 47 m man klart foretrkke dette fllesskabsretlige instrument under frste sjle , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender gr mere udfrligt rede for i sin udtalelse .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke mine kolleger hr . Di Lello Finuoli og fru Oomen-Ruijten for det fremragende arbejde , som de i fllesskab har udfrt for at skabe retsinstrumenter imod miljkriminalitetens stadig mere omfattende og hyppige grnseoverskridende flger .
Jeg kan i den forbindelse ikke lade vre med at henvise til en af Eurobarometers seneste opinionsundersgelser , der bekrfter , at milj sammen med sikkerhed , sundhed og beskftigelse er det , som EU ' s borgere stter hjest .
Vi m derfor gre vores til at finde lsninger p disse omrder , der kan sikre beskyttelse af miljet og borgernes sundhed , s livskvaliteten bliver bedre for alle .
<P>
Vi har her dels et initiativ fra Danmark ( fra 2000 ) med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af alvorlig miljkriminalitet , med hvilket det foresls , at medlemsstaterne ivrkstter samordnede strafferetlige foranstaltninger til beskyttelse af miljet , herunder efterforskning og strafforflgelse samt et samarbejde mellem politi , restvsen og administrative myndigheder .
Vi har dernst et initiativ fra Kommissionen ( fra 2001 ) om et direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljet p grundlag af artikel 175 , stk . 1 , i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber .
Dette forslag sigter p forurening , der udgr en overtrdelse af fllesskabsretten om miljbeskyttelse og / eller de regler , der er vedtaget i medlemsstaterne for at efterkomme sdanne fllesskabsforskrifter .
<P>
Jeg mener , at vi skal prise den strategi , som de to ordfrere , hr . Di Lello Finuoli og fru Oomen-Ruijten , har valgt med at lade de to betnkninger stemme mest muligt overens , s Europa-Parlamentets holdning til de to initiativer kan fremst klar og sammenhngende .
Det nskes sledes utvetydigt meldt ud , at Parlamentet foretrkker Kommissionens forslag , nemlig en retsakt inden for frste sjle , eftersom lovgivning p miljomrdet er en fllesskabsbefjelse .
Det skal dog her erindres , at strafferetten jo ikke udelukkende henhrer under EU , hvilket betyder , at det nuvrende sanktionssystem ikke er tilstrkkeligt til at sikre overholdelse af fllesskabsreglerne , og at der derfor m faststtes mindsteregler , som indebrer effektive , proportionale og afskrkkende sanktioner , idet medlemsstaterne kan faststte videregende bestemmelser og straffe p dette omrde .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , de to glimrende betnkninger , som vi behandler lige nu , er et meget tydeligt bevis p , at det er ndvendigt med en solid institutionsreform , hvor EU ' s befjelser medtages under fllesskabsomrdet , nr det glder retssamarbejdet , det strafferetlige samarbejde og politisamarbejdet , som i dag hrer under den skaldte tredje sjle .
Europa-Parlamentet har stillet dette forslag flere gange , og jeg hber , at det bliver godkendt af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid og sledes af regeringskonferencen om reformen af traktaterne .
Kun p denne mde kan vi i fremtiden undg institutionelle konflikter og diskussioner , som virker mod hensigten , og vi kan ikke mindst arbejde effektivt for at beskytte borgernes rettigheder .
<P>
Det er let at konstatere , at uden et effektivt indgreb fra EU ' s side bliver nogle af disse rettigheder ikke beskyttet tilstrkkeligt af medlemsstaterne , og det glder f.eks. retten til et hjt miljbeskyttelsesniveau og en forbedring af miljkvaliteten , som er en ret , der er stadfstet i artikel 37 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Ingen af medlemsstaterne har ratificeret Europardets konvention af 1998 om strafferetlig beskyttelse af miljet .
De talrige EU-direktiver p miljomrdet giver ikke en tilstrkkelig beskyttelse , eftersom deres gennemfrelse er mangelfuld , og eftersom de overtrdes hyppigt som flge af manglen p effektive sanktioner .
<P>
Derfor kan man kun vre helt enig i Kommissionens forslag til direktiv , som plgger medlemsstaterne at indfre strafferetlige sanktioner , og som suppleres af de nyttige ndringsforslag , der er angivet i fru Oomen-Ruijtens betnkning .
Selv om Kommissionen , Parlamentet og Rdets juridiske tjeneste flere gange har understreget , at miljbeskyttelsen er en af Fllesskabets grundlggende mlstninger i henhold til EF-trakatens artikel 3 og 6 , at det korrekte retsgrundlag for den strafferetlige beskyttelse af miljet er traktatens artikel 175 , og at fllesskabsretten gr forud for EU-retten , agter Rdet at vedtage en rammeafgrelse p dette omrde , hvor man ikke njes med at supplere forslaget til direktiv , men griber ind i det ved at begrnse dets anvendelsesomrde , reducere dets omfang og srge for , at omrdet ikke lngere falder ind under den flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet . Det er meget hensigtsmssigt , at man i hr .
Di Lello Finuolis betnkning slr fast , at denne rammeafgrelse br vre i trd med direktivet , hvis udstedelse br afventes , hvorefter man i rammeafgrelsen br henvise til direktivet og ikke gentage de aspekter , som direktivet allerede dkker , men derimod eventuelt supplere det .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vedtager begge betnkninger , og at alle tnker over det hensigtsmssige i at undg sdanne skadelige modstningsforhold , s den tredje sjle fuldt ud kommer til at hre ind under Fllesskabets kompetence .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe glder sig ogs over Kommissionens forslag til direktiv , lige s vel som vi er positivt stemt over for Rdets udkast til rammeafgrelse fra december 2001 .
Vi nsker selvflgelig ligeledes at takke vores to ordfrere , fru Oomen-Ruijten og hr . Di Lello .
De to initiativer er et konkret svar p et af befolkningens strste nsker . 88 % af de europiske borgere nsker nemlig , at Unionen trffer konkrete foranstaltninger til beskyttelse af miljet .
Det er et af tallene p et eurobarometer , som blev udarbejdet for mindre end et r siden , og som min kollega hr . Coelho nvnte for et jeblik siden .
<P>
Stillet over for miljkriminalitet sttter Den Liberale Gruppe fru Oomen-Ruijtens holdning , nemlig at fllesskabsrammen under den frste sjle er den bedst egnede .
Det forekommer os , at et direktiv ville vre det bedst egnede vrktj til at opstille en europisk liste over miljforbrydelser og fastlgge et flles strafferetligt grundlag .
<P>
Hvad angr det mere specifikke indhold i forslaget , mener jeg som flertallet af mine kolleger , at tilskyndelse til overtrdelse af den europiske miljlovgivning skal straffes lige s vel som selve handlingen .
Ligeledes er det bedre at referere til lovovertrdelserne i generelle vendinger for at undg , at miljforbryderne undslipper p grund af eventuelle juridiske fejl .
<P>
Nr det er sagt , og ud over uoverensstemmelsen mellem Parlamentet og Kommissionen p den ene side og Rdet p den anden omkring retsgrundlaget , mener jeg , det er vigtigt at handle hurtigt og berolige vores borgere ved at trffe strafferetlige foranstaltninger imod disse moderne tiders forurenere , for i dag er det , isr p miljomrdet vil jeg sige , den manglende gennemfrelse af loven , der kvler loven og kommer skruppellse individer til gode .
F.eks. har hovedparten af vores medlemslande strammet deres straffelovgivning .
Det er godt .
Samtidig er det trist at konstatere , at miljstraffesagerne i samme lande kun udgr 2 % af de samlede retssager .
Derfor skal vi trffe afskrkkende foranstaltninger p fllesskabsniveau for at f gennemfrt de gldende bestemmelser , men ogs for at g effektivt til angreb p de organiserede netvrk , der har gjort forurening til deres nye naturlige vben .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , strafferetten i forbindelse med miljforbrydelser er stadigvk genstand for hn og spot i medlemsstaterne .
Forstlig forurening af miljet kan ikke bekmpes ordentligt p den mde .
En af rsagerne er , at de europiske direktiver ikke gennemfres , overholdes og hndhves .
Erfaringen har vist , at de nuvrende sanktioner over for overtrdelser af europisk og national miljlovgivning mildt sagt ikke er tilstrkkelige .
Det er benbart kun strafferetlige sanktioner , som er tilstrkkeligt afskrkkende til at f miljlovgivningen overholdt .
<P>
Den europiske miljlovgivning er ikke udformet for ingenting , i betragtning af at vi konfronteres med grnseoverskridende virkninger af bl.a. luftforurening og vandforurening .
Derudover er der mange negative flger fra affaldstransporter til steder , hvor der ikke er tale om miljforsvarlig forarbejdning .
Det kan desuden forstyrre det indre marked .
Af ovenstende grunde sttter jeg international optrden over for miljkriminalitet .
Jeg mener , at det foreliggende direktiv i den forbindelse er et egnet og effektivt middel .
I fru Oomen-Ruijtens betnkning underbygges dette p overbevisende vis .
Sprgsmlet er , om det er ndvendigt med en rammeafgrelse fra Rdet .
<P>
Endelig , hr. formand , sttter jeg direktivet , men jeg er tilbjelig til at stemme imod udkastet til rammeafgrelse , medmindre hr . Vitorino kan overbevise mig om , at rammeafgrelsen er absolut ndvendig for , at direktivet kan trde i kraft .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Kommissionen stiller os i dag et direktivforslag , som plgger medlemslandene at dmme en rkke srligt alvorlige overtrdelser af Fllesskabets miljlovgivning i henhold til straffeloven .
<P>
Der er ingen , der bengter , at der er behov for en bedre beskyttelse af et mere og mere nedbrudt milj , og at det er strengt ndvendigt at ivrkstte strenge strafferetlige foranstaltninger .
Men det , der i vores jne skaber problemer , er Kommissionens krav om at anvende direktivets fllesskabsvrktj , i dette tilflde baseret p artikel 175 , stk . 1 , i traktaten om Det Europiske Fllesskab , til dette forml .
Faktisk fastlgger artiklen en rkke flles aktioner p miljomrdet , men i overensstemmelse med traktaternes overordnede filosofi respekterer den fuldstndigt medlemsstaternes autonomi p det strafferetlige omrde .
Det ville vre helt igennem besnrende at foregive , at retten til at fastlgge strafferetlige sanktioner indirekte ville vre indeholdt i Fllesskabets kompetence p miljbeskyttelsesomrdet , fordi den ville vre uundvrlig for ivrksttelsen heraf , og derfor uadskillelig fra denne .
For hvis de strafferetlige sanktioner indirekte er indeholdt i artikel 175 , stk . 1 , hvorfor s ikke ogs i alle de andre af traktatens artikler , der tillader faststtelse af fllesskabsstandarder p det ene eller det andet omrde ?
Sledes ville vi skridt for skridt n frem til at bengte et grundlggende princip i traktaten , nemlig den nationale kompetence p det strafferetlige omrde .
Og ved at bengte dette princip ville vi bevge os et skridt videre imod forestillingen om en centraliseret Union , som ikke er det , vi nsker .
<P>
Det betyder ikke , at vi ikke skal gre noget . Tvrtimod !
Det danske formandskab fremlagde et udkast til rammeafgrelse om strafferetlig beskyttelse af miljet , der opfordrede til strengere sanktioner , samtidig med at man udviste strre respekt for staternes frihed ved at knytte det juridiske grundlag til den tredje sjle , det vil sige til den rent mellemstatslige del af traktaten .
Denne retning er langt at foretrkke . Det er den , hr. formand , vi br flge .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hvorfor er de forslag , der nu bliver stillet , s vigtige ?
Faktisk er der nogle medlemsstater , der hidtil har undladt at true med sanktioner i forbindelse med Fllesskabets bestemmelser om miljbeskyttelse .
Sledes har Kommissionen beregnet , at antallet af overtrdelser p miljomrdet steg fra 612 i 1999 til 755 i 2000 .
Som medlem af Udvalget for Andragender vil jeg gerne tilfje , at stadig flere af disse overtrdelser efterforskes p grundlag af andragender , der bliver indgivet af borgerne .
For netop Unionens borgere har fet en fornemmelse for miljfaktorer og angiver stadig flere af disse overtrdelser eller henvender sig til os for at bede om hjlp , da de ofte har svrt ved at f hjlp til miljbeskyttelse i medlemsstaterne .
Det ville alts vre fint , hvis regeringernes miljbevidsthed l p omtrent det samme niveau som befolkningens .
<P>
I 39 tilflde har Kommissionen i 2000 i den forbindelse anlagt sag mod medlemsstaterne ved EF-Domstolen . Det er alts p tide , at Unionen reagerer .
Vi nsker sledes ikke at ophve den nationale strafferet , for direktivet glder jo kun for de aktiviteter , der beskytter Fllesskabets miljlovgivning , og for de bestemmelser , som medlemsstaterne hidtil har taget udgangspunkt i , nr de skulle gennemfre fllesskabsretten .
Vi faststter kun mindstekrav for den strafferetlige beskyttelse af miljet , sledes at det er op til medlemsstaterne , om de vil bibeholde de skrpede beskyttelsesforanstaltninger eller skabe dem .
I hvert fald bekmper dette direktiv isr miljforurening , der kan henfres til enkelte personer eller juridiske personer . Men ud over den aktive handling og det pligtstridige forbud skal anstiftelsen ogs vre strafbar .
<P>
I nogle medlemsstater bliver miljovertrdelser stadig opfattet som overtrdelser , der ikke medfrer tab af anseelse .
Det skal vre slut . Direktivet , men ogs rammeafgrelsen , er i den forbindelse et ndvendigt , velegnet og proportionalt middel .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , der findes faktisk et utal af europiske direktiver og forordninger til beskyttelse af miljet set fra de mest forskellige synsvinkler .
Men vi er alle klar over , at mange af disse tekster er virkningslse uden effektive sanktioner .
<P>
Faktisk vurderes ivrksttelsen af konomiske eller materielle sanktioner i henhold til princippet om , at forureneren betaler , i de fleste tilflde at vre utilstrkkelig af en offentlighed , der er ganske bevidst om disse straffes lidet afskrkkende karakter i forhold til de betragtelige overskud , som skabes p basis af nogle af de allermest forurenende aktiviteter .
<P>
Vi er i vrigt ogs klar over , at nogle miljskader har karakter af helt igennem uoprettelige skader , og at der sledes ikke er mulighed for materiel erstatning .
Disse betragtninger berettiger derfor medlemsstaterne til at vedtage nogle bestemmelser , som i henhold til straffeloven skal sanktionere den manglende overholdelse af de europiske forskrifter p miljomrdet .
Derfor sttter jeg - sammen med mine europiske socialdemokratiske kammerater - fuldt ud Kommissionens initiativ .
<P>
Vi m imidlertid ikke undervurdere den strste vanskelighed af dem alle , som vi tilsyneladende str over for , nemlig sprgsmlet om retsgrundlaget .
For mit vedkommende forsvarer jeg det synspunkt , at det omhandlede sprgsml slet og ret henhrer under de befjelser , som er tilfaldet Unionen i henhold til den frste sjle og derfor krver vedtagelse af et rammedirektiv i Europa-Parlamentet .
<P>
Dette er i vrigt essensen af Europa-Parlamentets henstilling fra november 2001 .
Her skal det understreges over for Rdet , at hvis det havde frdiggjort sit udkast til rammeafgrelse i henhold til den tredje sjle , ville det utvivlsomt vre sket imod Europa-Parlamentets politiske vilje .
<P>
Vi skylder i vrigt - og fordi vi fler os forpligtede til at styrke miljlovgivningen med gennemfrelsen af effektive strafferetlige sanktioner - afgjort os selv at vedtage en solid tekst , som er hvet over enhver juridisk indsigelse , og som ikke er tilbjelig til at blive sanktioneret af Domstolen .
Det betyder , at vi br vre srligt ppasselige med hensyn til nrhedsprincippet og de kompetencebestemmelser , der er fastlagt i traktaten .
<P>
Selv om Fllesskabet har befjelse til at plgge medlemsstaterne at anvende strafferetlige sanktioner i tilflde af overtrdelse af de materielle fllesskabsstandarder , har det til gengld ikke befjelse til at definere , hvilke sanktionsformer og -niveauer der skal finde anvendelse .
Derfor br vi vre yderst forsigtige med vores henvisninger til begreber som f.eks. udlevering , der henviser til et bestemt niveau for overtrdelsernes og straffens omfang .
Jeg er imidlertid tryg ved den formulering , som blev vedtaget for ganske nylig af vores ordfrer , fru Oomen-Ruijten .
<P>
Ligeledes har Fllesskabet ikke befjelse til at vedtage bestemmelser , som udmnter sig i en tilnrmelse af de nationale bestemmelser , som har strafferetlig karakter .
Som flge heraf er det at henvise til begrebet anstiftelse - som ikke findes i alle nationale lovgivninger - det samme som at ville tilnrme de nationale bestemmelser , hvilket forekommer mig at svkke retsgyldigheden af vores tekst betydeligt .
<P>
Med forbehold af disse bemrkninger vil jeg gerne gentage min fulde sttte til vedtagelsen af denne tekst og mine lyknskninger til ordfreren , fru Oomen-Ruijten .
Denne tekst er for os et strkt politisk signal imod en form for forbrydelse , som vores medborgere ser mere og mere strengt p .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , efter begivenhederne den 11. september var der en reel international vilje til at strmline og forbedre udleveringssystemer i forbindelse med terrorisme .
Selv om det er sandt , at terrorisme kan have en miljpvirkning , f.eks. gennem frigivelse af patogener eller forstlig forgiftning af vand , gr betnkningen langt videre end terrorisme .
<P>
Jeg er enig med hr . Berthu i , at vi skal undg forsg p at udvide EU ' s indflydelse p det strafferetlige omrde - bde p det miljmssige og andre omrder .
Jeg er isr betnkelig ved de ndringsforslag , hvor udlevering eller konfiskation af lsre og fast ejendom , der har vret anvendt til at anrette skade p miljet , hrer under frste sjle .
Den Juridiske Tjeneste mener ikke , at der er tilstrkkeligt retsgrundlag i artikel 175 til denne foranstaltning .
Hvorfor betaler vi disse jurister for at rdgive os , nr vi bagefter ignorerer dem ?
<P>
Jeg vil gerne se et samarbejde mellem medlemsstaterne om vedtagelse af foranstaltninger under frste sjle til bekmpelse af miljkriminalitet , f.eks. gennem flles definitioner af overtrdelser . Men de britiske Konservative vil stemme imod betnkningen med ndringer , da den ikke har noget retsgrundlag .
Betnkningen taler meget om subsidiaritet , men artiklerne gr imod selve princippet om subsidiaritet .
<P>
Det vil vre bedre for EU at bruge energi p et omrde , hvor EU har retsgrundlag til at stille vildfarende medlemsstater for Domstolen for manglende overholdelse af eksisterende direktiver , som hr. von Boetticher foreslog tidligere .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis Fllesskabet vil tage opgaven om miljbeskyttelse alvorligt , kan og m det ikke begrnse sig til udelukkende at udstede beskyttelsesstandarder .
Det skal ogs srge for , at de pgldende bestemmelser overholdes .
Hvis enkle sanktionsmekanismer ikke er nok , m strafferettens store , sorte stok tages i brug - naturligvis kun i alvorlige undtagelsestilflde og ved at vise respekt for den subsidire fordeling af opgaver , bde i sager , der relaterer til miljbeskyttelse , og navnlig i sager , der relaterer til strafferetten .
<P>
Faktisk stemte nsten alle grupper i Parlamentet for Kommissionens forslag og ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som vi gerne vil takke Parlamentets ordfrer fru Oomen-Ruijten for .
<P>
Nogle af os frygter , at dette forslag vil bne dren for meget , s det frer til en uniform europisk strafferetlig beskyttelse af miljet og fremover om muligt endda til et europisk miljagentur med en magt , der svarer til FBI .
Disse bekymringer er ubegrundede .
Sdanne ting er der slet ikke tale om .
Man vlger det rigtige middel - et direktiv , der skal gennemfres i medlemsstaterne - og med en rkke ndringsforslag srger man for , at der ikke gribes ind i kerneomrderne inden for statslig , retlig og strafferetlig kompetence .
Sagt med andre ord er det omtrent det samme som i ndringsforslag 30 , hvor der udtrykkeligt gres opmrksomt p , at udlevering kun kan forekomme , hvis det er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning .
<P>
Med denne fremgangsmde forflger vi en vigtig mlstning i Fllesskabet med det rigtige instrument .
Derfor sttter vi forslagene fra fru Oomen-Ruijten og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=96 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Oomen-Ruijten og hr . Di Lello Finuoli for deres fremragende arbejde i de to tekster om samme emne , nemlig et forslag til et direktiv og et udkast til en rammeafgrelse om strafferetlig beskyttelse af miljet .
Begge betnkninger bidrager betydeligt til vigtige forhandlinger p EU-plan .
<P>
P Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Tampere i 1999 blev der fastsat flles definitioner , flles anklager og flles sanktioner inden for begrnsede sektorer af srlig vigtighed , og blandt disse sektorer blev miljkriminalitet fremhvet .
<P>
Som Parlamentet vil huske - og som adskillige medlemmer har henvist til - prsenterede Danmark i 2000 et initiativ til en rammeafgrelse om bekmpelse af alvorlig miljkriminalitet .
Denne rammeafgrelse er baseret p traktaten om Den Europiske Union og hrer derfor under tredje sjle .
<P>
I 2001 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om samme emne , der er baseret p artikel 175 i EF-traktaten .
Begge forslag har samme mlstning , nemlig at forbedre gennemfrelsen af EU ' s miljlove , og de har samme udgangspunkt : den flles erkendelse af , at der ikke er effektiv miljbeskyttelse i vores medlemsstater .
<P>
Kommissionen har ikke desto mindre vret mere ambitis i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til et direktiv af en rkke forskellige rsager .
Fllesskabet har inden for givne kompetenceomrder bemyndigelse til et vist omfang af regulering for at opn et ml .
Fllesskabet kan ikke handle alene i forbindelse med konkrete strafferetlige sanktioner .
Kommissionen er dog overbevist om , at Fllesskabet i det omfang , som mtte vre ndvendigt for opnelsen af fllesskabsml , kan plgge medlemsstaterne at gennemfre strafferetlige sanktioner , hvor kriminalretten garanterer , at fllesskabslovgivningen hndhves effektivt .
<P>
Kommissionen mener , at medlemsstaternes nuvrende sanktioner ikke er tilstrkkelige , og at disse ikke garanterer fuld overholdelse af EU-lovgivningen .
<P>
Kommissionen er ikke interesseret i en interinstitutionel konflikt .
Hovedformlet er at skabe en yderligere garanti for upartiskhed og at give myndighederne strre mulighed for undersgelser af miljkriminalitet p tvrs af grnserne .
<P>
Hr . Blokland , derfor er det ndvendigt at n frem til en rammeafgrelse sammen med direktivet .
Vi kan medtage strafferetlige sanktioner i direktivet , men det konkrete anvendelsesomrde for disse strafferetlige sanktioner skal omfattes af rammeafgrelsen .
Rammeafgrelsen har hjemmel til at lade medlemsstaternes retsmyndigheder foretage undersgelser af miljkriminalitet p tvrs af grnserne .
<P>
Hvorvidt foranstaltninger vedrrende kriminalret skal vre baseret p traktaten om Den Europiske Union eller EF-traktaten , er ikke blot et interessant juridisk sprgsml for europiske advokater , men det er af grundlggende institutionel betydning , isr i forbindelse med Europa-Parlamentets rolle og bemyndigelse , Domstolens myndighedsomrde og de retlige virkninger af europisk lovgivning p dette omrde .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig fru Oomen-Ruijtens argumenter .
Jeg vil gerne sl fast , at Kommissionen aldrig har sat sprgsmlstegn ved , at retligt samarbejde hrer under tredje sjle .
<P>
Udkastet til rammeafgrelsen skal derfor ses som en supplerende tekst til direktivet .
Alle ndringsforslagene tager sigte p at omdanne udkastet til rammeafgrelsen til et supplerende instrument til Kommissionens direktivforslag .
Alle de grundlggende aspekter af sprgsmlet er dkket af Kommissionens direktivforslag .
Rdets rammeafgrelse vil omhandle tre relevante emner : juridiske personers ansvar , kompetence samt sprgsml om udlevering og retsforflgelse .
<P>
Vi opretholder subsidiaritetsprincippet , da Danmarks forslag til rammeafgrelse ligger meget tt op ad Europardets konvention om strafferetlig beskyttelse af miljet .
Indtil nu er der ingen , der har anklaget Europardets konvention for at vre imod subsidiaritetsprincippet .
<P>
Fru Oomen-Ruijtens og hr . Di Lello Finuolis betnkninger er i trd hermed .
<P>
Jeg bifalder derfor p vegne af Kommissionen udtalelsen om rammeafgrelsen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<P>
Hvad angr de specifikke ndringsforslag til direktivforslaget , glder det mig at kunne informere om , at Kommissionen kan acceptere alle ndringsforslag med flgende undtagelser : ndringsforslag 8 og 9 , 10 , 11 og 13 , 19 , 20 og 27 , 21 , 24 , 25 , 28 og 29 .
Jeg er taknemmelig for Parlamentets betydelige bidrag til forbedring af begge tekster , som Parlamentet skal stemme om .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke ordfrerne samt hr . Wuori , rdgivende ordfrer fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , for deres vrdifulde bidrag og sttte , isr fordi de alle har mttet arbejde med dette meget komplicerede emne inden for meget korte tidsfrister .
Jeg hber , at betnkningerne vil f bred sttte fra Parlamentet i morgen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=98 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Jeg vil gerne stille kommissren et sprgsml .
Jeg har under udvalgsmderne hrt , at Kommissionen kan acceptere alle vedtagne ndringsforslag .
Jeg vil gerne i morgen formiddag vide , hvorfor der er visse ting , som Kommissionen ikke overtager .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
Vi bevger os en smule uden for proceduren , men i betragtning af sprgsmlets interessante karakter vil jeg overlade ordet til kommissren , hvis han vil have den ulejlighed at svare .
<SPEAKER ID=100 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg kunne godt nvne alle de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , men hvis det rede medlem kan acceptere det , vil jeg skriftligt give hende begrundelserne for de ndringsforslag , som jeg lige har nvnt .
Der er dog t ndringsforslag , hvor vores uvilje er meget let at forst , og det er ndringsforslag 28 .
I ndringsforslaget forkastes hele Kommissionens forslag .
Det er et ndringsforslag , som jeg er helt sikker p , at Kommissionen aldrig vil acceptere !
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Sledes bliver det .
Vi siger tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0085 / 2002 af Oostlander for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for administrativt samarbejde p omrderne ydre grnser , visum , asyl og indvandring ( ARGO ) ( KOM ( 2001 ) 567 - C5-0553 / 2001 - 2001 / 0230 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0078 / 2002 af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien , Kongeriget Spanien og Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om ndring af artikel 40 , stk . 1 og 7 , i konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophvelse af kontrollen ved de flles grnser ( 11896 / 01 - C5-0563 / 2001 - 2001 / 0828 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=104 NAME="Oostlander (PPE-DE)">
Hr. formand , emnet i Argo-forslaget er meget interessant .
Men da jeg lste Kommissionens forslag , lagde jeg mrke til , at forfatterne p forhnd havde dkket sig ind over for forskellige forventede indsigelser fra Rdet .
Det vil sige , at man efter min mening med det samme giver efter for teknikken , eller lad os kalde det tricket med , at man ved overfrelsen af opgaver fra den tredje sjle til den frste sjle organiserer tingene sledes , at rdsbureaukratierne fortsat styrer tjlerne , mens Parlamentets og Kommissionens befjelser er en papnse .
<P>
Det er en alt for vag holdning , som efter min mening passer bedre til et rdssekretariat end til en fderal regering in spe .
Kommissionen er vogter af traktaterne og de europiske vrdier , og det skal den gennemfre p en assertiv mde .
<P>
Sammen med parlamentsudvalget har jeg p forskellige punkter forsgt at forstrke forslagets flles dimension .
Vi sttter dermed Kommissionen , isr med hensyn til Kommissionens initiativret .
<P>
Gennemfrelsen af Argo kan ikke kun vre et anliggende for de nationale statstjenester .
Det er f.eks. meget mrkeligt , at der ved det succesfulde Odysseus blev indsat ngo ' er osv . , men ikke ved efterflgeren Argo .
Derfor slr jeg til lyd for styrkelse af Kommissionens initiativret .
Det skal i hj grad understreges , for gennem Kommissionen kan der ogs indsttes andre med henblik p Argos succes .
Argo kan heller ikke kun vre et samarbejde mellem nationale bureaukratier .
Det skal ligeledes omhandle flles vejledning , s direktivernes mlstninger kan kontrolleres s objektivt som muligt .
Ogs her er Kommissionen vogter af traktaterne og af alt , som den har fremlagt i direktiverne .
<P>
Jeg har isr rgret mig over den mde , som man har overdraget bde gennemfrelsen og kontrollen p , og isr , at det er sket i gennemsigtighedens navn .
Efter min mening har gennemsigtighed nsten aldrig noget at gre med embedsmandsklubber , men altid med folkereprsentanter .
Anden brug af ordet udhuler det fuldstndigt , og det m bestemt ikke ske .
Vi kan derfor ikke p grundlag af gennemsigtighed forsvare , at klubber fra de nationale bureaukratier skal kontrollere situationen , mens de nationale parlamenter og Parlamentet holdes udenfor .
Jeg henviser isr til artikel 3 , litra e ) .
<P>
Iflge gngse parlamentariske og retsstatslige principper skal politikkens hovedlinjer angives og udarbejdes af den udvende magt , Kommissionen , og godkendes og kontrolleres af folkereprsentationen , Parlamentet .
Vi har i vrigt ogs befjelserne inden for budgetomrdet .
Gennemfrelsesdetaljerne kan efterflgende formgives ved hjlp af nationale anbefalinger , hvilket ogs er medtaget i forslaget .
<P>
Det er endvidere ndvendigt med en klar rollefordeling , ansvarsfordeling , i forbindelse med , hvem der kontrollerer hvad .
Jeg mener , at Kommissionen og Parlamentet har befjelse med hensyn til de flles aspekter og de nationale myndigheder og parlamenter med hensyn til de nationale aspekter .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige noget om Unionens ydre grnser , som om meget kort tid flyttes og isr kommer til at ligge , hvor de fattige ansgerlandes ydre grnser nu ligger .
Jeg mener , at Argo skal anticipere og forberede sig p , at der skabes en flles dannelse , et flles ansvar for de ydre grnser og helst i tide , for det er allerede s vidt om et par r .
<P>
Hr. formand , jeg har endvidere set et ndringsforslag , som vi har problemer med .
Det er et ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe , som vedrrer personer , som ikke forflges af myndighederne .
Vi taler for det meste kun om folk , som af politiske grunde forflges af deres stat .
Det er generelt set korrekt .
Hvis en person forflges i sit eget land af ikke-statslige organer og kan bo sikkert andre steder i landet , behver denne person ikke at tage til Amsterdam .
S kan personen blive boende i Tyrkiet eller Rusland .
Vi slr altid til lyd for hjlp i regionen , og derfor er det efter min mening ukorrekt nu i fru Ludfords ndringsforslag at sl til lyd for hjlp gennem asyllovgivningen i EU for dem , der kan hjlpes et andet sted i deres eget land , og det er meget vigtigt , at dette understreges .
<P>
Endelig , hr. formand , anmoder Parlamentet om en assertiv holdning fra Kommissionens side , og jeg hber , at det vil blive opfattet som et udtryk for sttte .
Hvis Rdet ikke vil , har vi tid nok til at sl p trommerne i vores hjemlande .
<SPEAKER ID=106 NAME="Von Boetticher (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , nedbrydningen af vores indre grnser og det dermed forbundne politimssige samarbejde samt sikringen af vores ydre grnser vil vre en af de strste udfordringer for EU i det nye rhundrede .
Det glder mig , at hr . Oostlander i sin betnkning har gjort opmrksom p ndvendigheden af en flles grnsekontrol ved de ydre grnser .
Min betnkning indeholder nu en videreudvikling af Schengen-gennemfrelseskonventionen med henblik p grnseoverskridende observation .
<P>
De steder , hvor de indre grnser allerede er nedbrudt , har det nationale politi mulighed for - efter aftale med politiet i nabostaten - at observere mistnkte p tvrs af grnserne .
Sammen med forflgelsen er instrumentet grnseoverskridende observation indtil nu den mest effektive mulighed for grnseoverskridende retsforflgelse .
Hvor ndvendig en sdan ordning er , fremgik klart af en hndelse i Tyskland i sidste uge , da gidsler blev taget til fange efter et bankrveri , og gerningsmndene flygtede over grnsen til Polen og videre til Ukraine .
Selv om der her var et udmrket samarbejde , ville en ordning som Schengen-gennemfrelseskonventionen i dette tilflde uden tvivl have lettet forflgelsen endnu mere .
<P>
Iflge Rdets forslag skal lovovertrdelser , hvor grnseoverskridende observation er mulig , nu udvides med organiseret svindel , overtrdelser som led i organisering af menneskesmugling , hvidvaskning af penge fra indtgter fra organiseret kriminalitet og handel med radioaktivt materiale .
For mit vedkommende mangler jeg stadig et svar p sprgsmlet om , hvorfor vi ikke gr brug af det katalog med terroristforbrydelser , som vi vedtog for bare f mneder siden . Jeg mener , at det var en meget vigtig beslutning , og den br vi ogs have med i dette forslag .
Derfor har jeg opfattet forslaget fra hr . Buijtenweg og andre som en positiv tilfjelse .
<P>
Vi forvilder os mere og mere ind i en jungle af mange forskellige ordninger inden for det strafferetlige samarbejde .
Fremover m vi i hjere grad bestrbe os p ensartede strafferammer , end vi tidligere har gjort .
Men samtidig ignorerer man desvrre ogs , at Schengen-gennemfrelseskonventionen indtil nu ikke kun lider under et snvert anvendelsesomrde , men navnlig under bureaukratiske hindringer .
Derfor har jeg foreslet nogle systematiske prciseringer , der har fet bred opbakning i udvalget .
Vi skal vre modige og med Schengen-gennemfrelseskonventionen opn en reel ny udvikling og fremskridt .
<P>
Siden indfrelsen af den grnseoverskridende observation er anvendelsen af denne funktion blevet tredoblet .
Som den strste hindring nvner politiet den manglende ret til at standse den forfulgte .
Som det er nu , m observerende politibetjente magteslse se p , at der sker lovovertrdelser p fremmed territorium .
De m ikke gribe ind , men kan udelukkende informere deres ansvarlige kolleger , der p nationalt plan som oftest er totalt overbelastede .
Inden de nr at gribe ind , er gerningsmndene som regel over alle bjerge .
Derfor foreslr jeg , at ogs udenlandske politibetjente , der observerer p tvrs af grnserne , fr tilladelse til at standse den forfulgte , indtil det nationale politi slr til , hvis gerningsmndene har beget en lovovertrdelse , der kan medfre udlevering , eller hvis det nationale politi ikke lngere selv kan forhindre denne lovovertrdelse .
<P>
De europiske borgere kan mske have svrt ved at forst , hvorfor udenlandske politibetjente kun m observere og ikke gribe ind over for en akut lovovertrdelse .
Her br vi tilpasse vores love vsentligt bedre til realiteterne i det Europa , der er ved at vokse sammen .
<P>
I forbindelse med videreudviklingen af Schengen-gennemfrelseskonventionen er jeg helt overbevist om , at EU i dette Europa , der er ved at vokse sammen , ogs har brug for en reel politikompetence .
Inden for rammerne af konventet , der som bekendt ptnker at ndre traktaterne , br vi ikke kun diskutere , hvilke kompetencer vi mske skulle overfre til medlemsstaterne , men vi skal ogs udpege de omrder , hvor der i Europa er brug for yderligere grundlggende kompetencer .
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet - og mere prcist den grnseoverskridende kriminalitet - er et omrde , hvor Parlamentet eftertrykkeligt skal ppege , at der ud fra betragtningen om parlamentarisk kontrol og kontrol fra anklagemyndighedens side ogs er behov for en selvstndig udvende myndighed inden for politiet med et snvert anvendelsesomrde .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , programmerne for administrativt samarbejde om indvandringspolitik og lignende emner er efter min mening af stor betydning .
<P>
I dag drfter vi Argo-programmet , hvis endelige ml er at sikre ensartet behandling af alle tredjelandsstatsborgere .
Jeg vil gerne her henvise til , at der eksisterer et stort antal gldende direktiver , forordninger og andre instrumenter p de omrder , der helt eller delvist dkkes af dette program , og at fllesskabsretten p dette omrde br anvendes konsekvent , sledes at tredjelandsstatsborgere sikres ens rettigheder .
<P>
Der er visse meget relevante aspekter , som programmet br tage hjde for , nemlig at det er af afgrende betydning , at der ivrksttes aktioner for at forhindre ulovlig indvandring , aktioner mod dokumentforfalskning og ufravigelige aktioner for konsulrt samarbejde .
<P>
Mlet om at faststte en flles politik p dette omrde er en stor udfordring , hvis succes i hj grad afhnger af , at Unionen virkelig udgr et omrde med frihed og sikkerhed .
<P>
Mit land er p f r forvandlet fra at vre et udvandrerland til et vre et land , der modtager et stort antal indvandrere , og som samtidig har problemer p grund af sin placering som ydre grnse for Unionen .
<P>
Selv om Argo-programmet ikke er en nyhed - fordi det er en fortsttelse af det tidligere Odysseus-program med nye indfaldsvinkler - er det dog et ngleinstrument .
De gede bevillinger er et signal om , at vi tager den indsats , der skal gres , for at de nationale forvaltninger kan handle mere ensartet og anvende bedste praksis , meget alvorligt .
<P>
Jeg er enig med hr. ordfrer Oostlanders holdning , og jeg lyknsker ham , fordi han i sin betnkning har medtaget forslag , som forbedrer teksten og lader det fremst helt klart , at Kommissionen og Parlamentet br spille hovedrollen i udviklingen af programmet .
<P>
Hr. formand , der er sket store fremskridt p dette omrde under kommissr Vitorino , men der er endnu lang vej at g .
Det er derfor meget hensigtsmssigt , at et af det nuvrende formandskabs ml netop er at skabe fremskridt i forpligtelserne fra Tampere og Laeken med hensyn til politikkerne for asyl , indvandring og kontrol med de ydre grnser .
Det er et krav , som ikke kun skyldes den nuvrende indvandringssituation i Unionen , men ogs borgernes store nske om en virkelig politisk union .
<SPEAKER ID=108 NAME="Keler (PSE)">
Hr. formand , jeg hilser i hj grad handlingsprogrammet Argo velkomment .
Jeg er overbevist om , at det kun er et forstrket samarbejde mellem de nationale myndigheder , der kan vre med til at fjerne eksisterende forskelle i anvendelsen af EU-bestemmelserne .
At de kompetente forvaltninger i medlemsstaterne ikke altid har handlet ensartet , viser navnlig de mange andragender , der er indgivet til Europa-Parlamentet .
I de seneste r er der alene 468 andragender , der handler om forskelsbehandling inden for dette omrde .
Det er alts p hje tid at regulere dette emne yderligere .
<P>
Der er sket en forbedring i forhold til det nuvrende Odysseus-program , idet man udtrykkeligt inddrager visumomrdet . Ogs i den forbindelse blev der indgivet mange andragender .
<P>
Elektronisk udveksling af data er af srlig betydning for samarbejdet p europisk plan . I den forbindelse stiller jeg krav om , at der etableres en flles database p europisk plan .
Denne database skal vre tilgngelig for de kompentente myndigheder i medlemsstaterne - efter behov ogs for tredjelande - samt for de ansvarlige EU-organers administrationer . I denne forbindelse skal beskyttelsen af privatlivets fred og fortroligheden af oplysningerne sikres i fuldt omfang .
<P>
Derudover skal det sikres , at de nationale myndigheder inden for en passende frist skal imdekomme anmodninger fra Udvalget for Andragender .
Kun hvis dette er et must , kan andrageren vre beskyttet i sin retssikkerhed .
De hidtidige forsinkelser med at videregive informationer forrsager uacceptable hindringer for andragerne . Jeg mener , at det kun kan forhindres , hvis Udvalget for Andragender fr mulighed for i hastetilflde at offentliggre myndighedernes negative adfrd .
Der er vel ingen myndigheder , der er interesseret i at blive omtalt drligt i offentligheden .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betnkningerne og handlingsprogrammet viser , at Unionen er p rette vej , nemlig p vej mod en sikkerhedsunion , og den antyder dermed , at sikkerheden begynder ved grnsen .
Hvis vi vil have bne indre grnser , har vi brug for velfungerende sikkerhedssystemer ved de ydre grnser , og vi har ogs brug for kompenserende foranstaltninger som f.eks. grnseoverskridende observation .
Det bliver kraftigt understreget her .
<P>
Til dette forml har vi brug for det nye handlingsprogram Argo .
Det er ikke kun , fordi pengene fra Odysseus er opbrugt , men ogs fordi det skal vre vores mlstning at opbygge et tilsvarende sikkerhedsniveau ved alle ydre grnser , ogs ved de fremtidige , for p den ene side at vre sikret mod illegal indvandring , menneskesmuglingsorganisationer og internationalt organiseret kriminalitet og p den anden side have hnd om mulighederne for kontrol , sttte og legal indvandring samt forberedelse af asyl .
<P>
For mig er det srdeles vigtigt at fremhve foranstaltninger som f.eks. opbygning af ensartede standarder i forbindelse med anvendelsen af informationsteknologi , eller at vi i sidste ende forsger at skabe en flles grundlggende uddannelse , det vil sige opn et flles uddannelses- og kvalifikationsniveau .
Vi br ogs forsge at nrme os det , der er brug for fremover , nemlig at der oprettes blandede hold , der sammensttes af eksperter fra flere medlemsstater , som sikrer grnsen operativt .
<P>
Jeg mener , det er et meget vigtigt punkt , at man har overvejet den mulighed - ligesom ved Odysseus - at ansgerlandene ogs skal deltage i programmet , for p den mde kan vi sikre , at der sker en optimal opbygning i ansgerlandene hen imod mere sikkerhed for vores flles Europiske Union , der nu bliver strre .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr . Oostlander og hr. von Boetticher tillykke med deres betnkninger .
Jeg vil koncentrere mine bemrkninger om Oostlander-betnkningen og Argo-systemet .
Vi anerkender , at et samarbejde om indvandring , visum og asyl og vores ydre grnser er meget vigtigt .
Jeg mener ikke , at EU kan fungere optimalt , hvis vi ikke samarbejder .
Vi bevger os dog i den rigtige retning . Vi har brug for en realistisk og moderne fortolkning , som anerkender situationen i Europa og resten af verden , og som ikke beskriver situationen anderledes eller bedre , end den er .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p ndringsforslag 41 og 42 , som hr . Oostlander henviste til , og som han og jeg har drftet , fordi de er meget vigtige .
Jeg takker hr . Schmidt og Baronesse Ludford fra Den Liberale Gruppe for ndringsforslag 42 , som blev diskuteret indgende i vores udvalg , og som p grund af n stemme ikke blev vedtaget , og det skyldtes et mindre administrativt problem .
Udfordringen i ndringsforslag 42 sammenlignet med ndringsforslag 41 ligger i , at ndringsforslag 42 indeholder et forslag om at tilbyde asyl og beskyttelse til mennesker , der flygter fra statslig og ikke-statslig forflgelse .
Det er den ikke-statslige forflgelse , som vi skal koncentrere os om .
<P>
Vi kender alle lande med undertrykkende regimer , hvorfra mennesker flygter p grund af forflgelse og angreb fra staten , men vi m tage de situationer i betragtning , hvor de flygter fra ikke-statslige regimer .
<P>

Jeg har tidligere nvnt Afghanistan , hvor Taleban-styret ikke er anerkendt som stat .


<P>
Hvis vi ikke inkluderer dette , kan vi jo ikke betragte forflgelse fra Taleban-styret som gyldig grund til at tilbyde asyl til personer .
Der er ogs andre lande i verden , f.eks. Somalia - som jeg ikke ved s meget om - hvor det er vanskeligt at se , hvad der er statsligt , og hvad der ikke er .
Endvidere er der mange , der flygter fra krigshrgede lande , og som har brug for beskyttelse . Det kan blive en meget lang liste over lande .
<P>
Nogle lande er opdelt af statslige og ikke-statslige regimer .
Det drejer sig mske kun om f , men min gruppe mener , at vi skal tilbyde beskyttelse til disse lande .
Derfor sttter vi ndringsforslag 42 , og jeg tror , at der br stemmes om ndringsforslag 42 inden ndringsforslag 41 , da det er mere markant og gr i en anden retning .
Hvis ordene " og nuvrende praksis " blev fjernet i ndringsforslag 41 , ville vi ikke have s store problemer med at sttte det , fordi der ogs str " i overensstemmelse med Genve-konventionen " , og der er meget f personer i Parlamentet , som har nogen indvendinger mod Genve-konventionen , som vi sttter .
<P>
Med hensyn til udvidelsen str vi over for en stor udfordring .
Vi skal have behandlet sprgsmlet om asyl , visum og indvandring inden udvidelsen , men vi m ikke p grund af hele sprgsmlet om udvidelse forvente , at ansgerlandene skal have hjere standarder end os .
Mange ansgerlande klarer sig godt , og deres konomi og levestandard nrmer sig EU-landenes .
Udvidelse handler ikke om at opbygge nye og strkere ydre grnser .
Hvis EU skal fungere optimalt , skal dette sprgsml ikke skabe yderligere afstand mellem os og de lande , der s vil st uden for en ny udvidet Union med 25 eller 27 stater .
<P>
Det handler om at dele ansvaret og sikre , at mennesker har muligheder og rettigheder , og det sttter vi .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil koncentrere mig om Argo-programmet og indlede med at takke hr . Oostlander for en god betnkning .
Under sin behandling vedtog udvalget en rkke forslag , som yderligere har styrket programmets fllesskabsdimension .
<P>
Det kan ikke pointeres kraftigt nok , hr. formand , hvor vigtigt det er , at EU finder frem til en flles holdning , nr det glder asylsprgsmlet .
Her er det vigtigt , at de administrative rutiner fungerer p ensartet vis overalt .
De mennesker , der sger til Europa , skal behandles respektfuldt , humant og ligevrdigt .
De skal ikke som en anden vare sendes fra det ene medlemsland til det andet , hvilket desvrre ofte sker i dag .
<P>
De seneste r viser med al tydelighed behovet for flles programmer og flles finansiering inden for asylomrdet .
Der er , prcis som det er blevet sagt af andre kolleger , behov for uddannelse , erfaringsudveksling og udvikling af en flles praksis .
De ansgerlande , som kommer til at danne EU ' s nye ydre grnser , er selvflgelig ogs vigtige i den forbindelse .
<P>
Desvrre , og det synes jeg fortjener at blive understreget , har EU ' s asyl- og indvandringspolitik i de seneste r mest vret prget af direkte modsatrettede tendenser .
Medlemslandene har ofte handlet kortsigtet og uigennemtnkt med katastrofale menneskelige lidelser til flge .
Nogle gange kan man overveje , om nogle medlemslande har konkurreret om at tilsidestte humanisme og retssikkerhed .
<P>
Den Liberale Gruppe har , som hr . Oostlander ppegede , stillet et ndringsforslag om en bredere definition af flygtningebegrebet i Genve-konventionen .
Genve-konventionen er helt sikkert den grundpille , som asyl- og indvandringspolitikken m sttte sig til , men der er grund til at tilpasse praksis efter virkelighedens forandringer .
Som Robert Evans ppegede , har de seneste rs erfaringer peget herp .
Flygtninge skal kunne sge beskyttelse imod svel staten som trakasserier i hjemlandet , og derfor er der behov for en bredere definition .
Vi foreslr sledes en bredere definition , og vi hber , at ogs Parlamentet kan godkende vores forslag .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , med handlingsprogrammet Argo skal det sikres , at EU ' s ydre grnser fortsat er sikret mod uvedkommende .
Som forbillede for EU-grnsebefstningen har vi det tyske afskrmningssystem ved grnsen til Polen .
Denne strategi er baseret p en sammenstning af veluddannede politibetjente , hightech-anlg og et effektivt samarbejde mellem de forskellige myndigheder og - jeg ved , at De synes , det er fint , at jeg er direkte og siger min mening - med voksende deltagelse af private sikkerhedstjenester og stikkere i befolkningen .
<P>
Handlingsprogrammet Argo skal srge for , at et lignende afskrmningsniveau bliver etableret ved den nye grnse mod st , inden kontrolstederne ved de nye indre grnser bliver fjernet i henhold til Schengen-konventionen .
Det er ingen hemmelighed , at de , der gr ind for en europisk repressionspolitik , her ser hovedformlet med et europisk grnsepoliti .
<P>
Mlstningen for handlingsprogrammet er en effektiv afskrmning mod flytning af unskede flygtninge i EU . Dette kan kun ske ved hjlp af menneskesmuglere .
Mere afskrmning vil - og det er nsket - fre til hjere priser for denne markedslignende hjlp og gre den farligere .
Alle standpunkter , der er for flygtninge , men retter sig mod dem , der smugler dem over grnserne , er i bedste fald hykleri , i vrste fald sttte til det livsfarlige grnsekontrolsystem .
De planlagte ndringer i Schengen-gennemfrelseskonventionen svarer ogs til mlstningerne for handlingsprogrammet Argo .
Der er stadig flere kompetencer inden for det nationale politi , der gr ind for at udvide grnsepolitiet ved de ydre grnser .
<P>
Nr det som her handler om samarbejdet med repressionsmyndighederne , trder grnsernes rolle interessant nok i baggrunden .
Den ptnkte ndring af Schengen-konventionen fastlgger i princippet intet andet end at give udenlandsk politi yderligere befjelser i forbindelse med grnseoverskridende observation .
Fremover er det ikke kun de mistnkte , der vil bliver observeret , men ogs deres venner .
Dette initiativ forflger dermed den europiske regerings mlstning om at gennemfre primrt repressive sikkerhedsforanstaltninger i stedet for at garantere og sikre befolkningen rettigheder og friheder .
Sledes kommer ordfreren hr. von Boetticher og Kommissionen med endnu et eksempel p den illusion , at man skal tro , at der skabes mere sikkerhed p baggrund af flere politimssige repressionsforanstaltninger .
<P>
Begge initiativer bidrager dermed til en udvikling , der frer den nationale konkurrencestat med et neoliberalt prg direkte ind i en politisk autoritr sikkerhedsstat .
P den mde udgr de et yderligere skridt i retning af et europisk panoptikon .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger til hr .
Oostlanders betnkning . Ogs jeg vil gerne takke ordfreren , men jeg kan ikke lade vre med at komme med nogle betragtninger om asylretten , der er et humanitrt princip , som ingen civile mennesker kan vre andet end enige i , men som der skal opstilles nogle meget prcise grnser for , hvis man vil undg den alvorlige og reelle risiko for , at den bliver brugt til et forml , som man bestemt ikke kan vre enig i , nemlig at befordre illegale indvandreres indrejse i EU .
<P>
I den betnkning , som vi drfter , hvder man , at man nsker at undg , at asylansgerne rejser fra det ene EU-land til det andet , men vi tvivler lidt p , at det er muligt at n denne mlstning med nogle minimale bestemmelser som dem , der er medtaget i forslaget , ogs i betragtning af medlemsstaternes mulighed for at vedtage nogle bedre , mere lempelige og mere omfattende bestemmelser for asylansgerne .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p to mangler ved forslaget i den forbindelse .
For det frste bliver det i mange tilflde muligt at indbringe sagen for retsmyndigheden , nr det glder bevilling af eller afslag p sttte , bolig , behandling osv . Det betyder , at et ubegrnset antal personer kommer til at modtage offentlig bistand , og at de fr en retsstilling i vrtslandet , som vrtslandet ofte ikke engang giver sine egne borgere .
For det andet har princippet om asylansgerens og dennes families frie bevgelighed p omrdet en klar konsekvens , nemlig at jo mindre sandsynligt det er , at asylansgeren fr asyl , desto strre er risikoen for , at asylansgeren vil forsge at slette sporene efter sig , og vedkommende vil sledes forge antallet af illegale indvandrere , som det er vanskeligt at opspore .
<P>
Det drejer sig her om nogle alvorlige og konkrete problemer .
I mange bestemmelser behandles asylansgerens status nemlig , som om der var tale om en person , der allerede har fet denne status , f.eks. nr man fastlgger reglerne for adgangen til ikke-kortvarige aktiviteter ssom arbejdsmarkedsuddannelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er ndvendigt at ndre betnkningens tilsnit , s vi ikke fr et instrument , der lgger hindringer i vejen , i stedet for et direktiv , som konkret og effektivt beskytter mennesker med asylret .
Det er , hvad vi frygter , nemlig at det kan lgge hindringer i vejen for bekmpelsen af illegal indvandring , som er et alvorligt og bekymrende fnomen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , forslaget om handlingsprogrammet Argo er for overfladisk p de afgrende punkter .
Det skal ganske vist hilses velkomment , at der i forslaget til opflgningsprogrammet for Odysseus bl.a. stilles penge til rdighed til en bedre uddannelse af tjenestemnd , men hvad nytter et uddannelses- , udvekslings- og samarbejdsprogram , hvis de hidtil gldende rammebetingelser ikke bliver ndret !
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at asylansgere som hidtil afvises af de pgldende grnsemyndigheder ved EU ' s ydre grnser .
Det kan ikke vre rigtigt , at de risikerer at blive sendt tilbage til deres forflgerstat via en kdeudvisning .
Deres asylansgninger skal - sdan som det er fastlagt i Kommissionens forslag til Rdets direktiv om fastlggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne - undersges af en uafhngig myndighed i den pgldende medlemsstat .
Hvis der er tale om negative administrative beslutninger , skal asylansgerne kunne g rettens vej .
Det er det minimum af retsregler , som man kan forlange fra vores side .
<P>
Og lad os ikke glemme , at tjenestemndene ved grnserne kan vre nok s godt uddannet , men hvis de alligevel fr plagt opgaver , der stiller for store krav til dem som at trffe afgrelse om asylansgernes ve og vel , s nytter hele den fine uddannelse jo ikke noget .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , grnseoverskridende observation er en velreguleret procedure , der tillader politiagenter fra en medlemsstat , som er i frd med at skygge en mistnkt , at fortstte deres arbejde ved om ndvendigt at krydse en grnse til en anden medlemsstat efter at have ansgt denne om retligt samarbejde .
<P>
Det forslag til beslutning , der behandles i dag p anmodning fra Belgien , Spanien og Frankrig , forbedrer proceduren ved isr at udvide listen over de forbrydelser , som kan berettige den .
Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg foreslr i vrigt at fje terrorisme til listen , hvilket virker som en klog beslutning .
<P>
Imidlertid er vi en smule befippede over Europa-Parlamentets betnkning .
I andre ndringsforslag , som f.eks. udvider observationsretten til ogs at omfatte nogle private omrder , eller som i visse tilflde giver mulighed for at g ud over den almindelige observation og skride til arrestation af mistnkte , synes vores ansvarlige udvalg at give det indtryk , at det vil bruge den grnseoverskridende observation som lokkemad for en multilateral interventionsret inden for rammerne af en Union uden indre grnser .
En sdan udvikling skal selvflgelig standses , hr. formand , for den ville p sigt skabe en sammenblanding af ansvaret , hvilket ville medfre langt flere ulemper end de forventede fordele .
<SPEAKER ID=116 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest gerne takke de to ordfrere , hr . Oostlander og hr. von Boetticher , for deres fremragende betnkninger .
<P>
Det frste forslag , som er til forhandling i dag , er et forslag til et finansieringsprogram , der sigter mod at fremme samarbejdet mellem de nationale tjenester , som er ansvarlige for ivrksttelsen af fllesskabslovgivningen p omrderne under traktatens artikel 62 og 63 .
Argo-programmet supplerer de lovgivningsinitiativer , som allerede er eller bliver lanceret p grundlag af traktatens artikel 62 og 63 .
Jeg er enig med fru Kaufmann i at anerkende , at programmet skal ses i snver tilknytning til regelvrket , og jeg hber , at vi fr et regelvrk .
Men man m ogs erkende , at p omrder som dette er den europiske lovgivning og gennemfrelsen i medlemslandene ikke tilstrkkeligt til at harmonisere i praksis .
Et meget vigtigt omrde er den praksis , som de nationale tjenester vedtager for kontrol af ydre grnser , visumudstedelse eller regulering af asylansgninger og indvandringssprgsml .
<P>
Som flere af Dem har understreget , bliver Argo-programmet en efterflger til Odysseus .
Men der er nogle grundlggende forskelle , som vi hellere m sl helt fast .
Argo er et administrativt samarbejdsprogram .
Derfor fokuserer det i srlig hj grad p de statslige administrationer og de ansvarlige tjenester , nr det drejer sig om at gennemfre EU ' s acquis , som er baseret p traktatens artikel 62 og 63 .
Det er forkert at lade som om , at det udelukkende drejer sig om samarbejdsprogrammer mellem politistyrker , for p asyl- og indvandringsomrdet er der nogle meget vigtige opgaver , som henhrer under medlemsstaternes civile administrative tjenester .
<P>
I nrvrende tilflde - og det skal jeg understrege , for her er jeg mske uenig med hr . Oostlander - er programmets hovedaktrer de statslige administrationer .
Faktisk tilfalder den frste opgave med at gennemfre EU ' s acquis medlemsstaternes statslige administrationer , nr vi fr et acquis .
Men programmet udelukker ikke , at de statslige administrationer , der modtager konomisk sttte igennem Argo , kan uddelegere opgaver omkring fuldbyrdelse af de omhandlede programmer til ikke-statslige organisationer , som s vil stille forslag til gennemfrelse og foresl gennemfrelsesprogrammer i henhold til programmets mlstninger .
<P>
Retsgrundlaget for Argo opstiller ikke blot overordnede mlstninger , men definerer ogs mere prcise mlstninger p omrderne ydre grnser , visum , asyl og indvandring .
Argo planlgger nye former for aktioner som f.eks. fastlggelse af bedre praksis , teknikker til indsamling , analyse og spredning af information og aktioner i tredjelande .
<P>
Jeg henleder Deres opmrksomhed p , at Schengen-konventionen med hensyn til kontrol af de ydre grnser inden for EU ' s rammer er delt op i betydningsfulde elementer fra henholdsvis den frste og tredje sjle .
Det er heri , vanskelighederne ligger ved klart at skelne mellem fllesskabsaspektet og det mellemstatslige samarbejdsaspekt for at gre dem tilstrkkeligt mlrettede .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne takke hr . Oostlander for hans sttte til Kommissionens forslag og forsikre ham om , at vi kan sttte tankegangen i mange af ndringsforslagene og isr dem , der sigter mod at styrke Fllesskabets rolle og supplere eller styrke mlstningerne om administrativt samarbejde .
Vi prioriterer , at programmet bliver godkendt hurtigst muligt i Rdet , sledes at Kommissionen endnu i r kan prsentere de ndvendige procedurer for ivrksttelsen af programmet og gennemfre det bevilgede rsbudget , som det hrer sig til .
<P>
Hvad angr det andet forslag , som omhandler Belgiens , Spaniens og Frankrigs ndringsforslag til artikel 40 i konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen , sigter det , som hr. von Boetticher understreger , imod p visse betingelser at give medlemsstaternes politistyrker ret til at fortstte en diskret overvgning af personer , som er mistnkt for at vre indblandet i en forbrydelse , der kan fre til udvisning , nr sdanne personer krydser en grnse .
Jeg nsker med dette at understrege den i mine jne bde mrkbare og konkrete forbedring af betingelserne , som et sdant ndringsforslag udgr for de tjenester , der hndhver loven .
<P>
Som ordfreren har bemrket , er grnseoverskridende overvgning et vrktj til opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed , som efter nedlggelsen af de flles grnser mellem de stater , der er med i Schengen-konventionen , har fet en ganske srlig betydning .
Jeg vil ligeledes understrege , at den foreslede ndring , p trods af at den letter undersgelserne , ikke vil ndre det retsgrundlag , de hviler p , eftersom de nationale myndigheder selvflgelig kun kan handle i henhold til deres egne nationale lovgivninger , sledes som det er fastlagt i Schengen-konventionen .
Jeg er ked af det , men vi er temmelig langt fra en totalitrstat .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at de to initiativer og forslag , som er lagt p bordet , og som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har lagt et stort arbejde i , burde gre det muligt at opn yderst konkrete fremskridt inden for sektorer , som jeg tror er centrale for det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som er ved at blive opbygget skridt for skridt .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0081 / 2002 ) af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om faststtelse af kriterier og procedurer til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 447 - C5-0403 / 2001 - 2001 / 0182 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=120 NAME="Marinho (PSE)">
Hr. formand , nr nogen banker p Europas dr p flugt fra vold , krig eller borgerkrig , er denne person flygtning i Genve-konventionens betydning og kommer for at bede om asyl i menneskerettighedernes navn .
Man kan ikke give vedkommende det uskyldige svar , at han eller hun har taget fejl af gaden eller opgangen , og at det ikke er her , man skal henvende sig , men et andet sted , et andet land , som nogen mske kan sige , hvad er for et , hvis denne person er stdig og bliver ved med at sprge ...
<P>
Det var for at undg denne og lignende situationer , som vi ofte str over for i Europa , at Kommissionen har udarbejdet dette udmrkede forslag til forordning , en slags asylvejviser , der for hver situation og hvert konkrete tilflde anviser , hvor og hos hvem der br vre et svar , og hvilket land der skal behandle en ansgning om asyl , alts hvilken dr der skal bnes for den forskrmte flygtning , der blot str og venter p nogen at tale med .
<P>
Problemets omfang fortller noget om initiativets rkkevidde .
Vi er ikke i gang med at lse hele asylsprgsmlet , men vi tager ganske givet et skridt i den rigtige retning .
Som ordfrer er jeg stolt over , at jeg har gjort alt , hvad jeg kunne - og derfor har jeg god samvittighed - for , at dette initiativ skulle blive vedtaget , i opbakning til Kommissionen i den dyst , som den stadig skal udkmpe med enkelte - jeg hber kun f - medlemsstater .
Jeg vil derfor gerne takke medlemmerne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , herunder ogs dem fra min egen gruppe , og ikke mindst i srlig grad ordfreren Eva Klampt , uden hvis indsats og forstelse vi i dag nppe havde kunnet regne med at f dette initiativ fra Kommissionen vedtaget .
Mange tak , fru Klampt .
<P>
Sagen er jo , hr. formand , at vi har sejlet rundt uden ror p et hav af gode hensigter .
Regler kommer der smnd nok , nogle ratificerer dem , andre ikke , de glder nogle steder , men ikke andre , nogle dre bner , andre lukker i , og det er i denne sump , hvor manglende lovgivning gr i t med ingen lovgivning , at fiduser , trick , fup og snyd over for myndighederne opstr .
Det er sdan , de illegale indvandrere og netvrk opstr , og mafiavirksomhed og kriminalitet spredes , hvilket selvflgelig ikke skal undskyldes , men som kun kan lade sig gre , fordi staterne , velmenende mennesker , aldrig har kunnet blive enige om nogle minimumsregler , der objektivt kunne placere ansvaret hos en af dem for at behandle en asylansgning .
<P>
Kommissionens forslag er modigt .
For det frste sikrer det , at en asylansgning virkelig bliver behandlet , at forvirringen med flere ansgninger og flygtninge i evigt kredslb fjernes , og at forordningen kan fortolkes af Domstolen og er undergivet dennes kontrol .
Det grundlggende princip er , at den enkelte medlemsstat er ansvarlig for sine handlinger med hensyn til asylansgeres ulovlige indrejse og ophold , og at den enkelte medlemsstat skal skrpe sin indsats mod ulovlig indvandring .
Dette objektive ansvar glder , undtagen hvis yderligere kriterier , der har at gre med familiesamhrighed , kan gres gldende .
Mindrerige falder under den voksnes asylansgning , og uledsagede mindrerige overfres iflge den formulering , som jeg foreslr , til den stat , hvor der er et familiemedlem , der vil eller kan tage ansvaret for dem .
Kriterierne om indrejse og ophold glder ligeledes ikke , hvis en familie , hvorfra et medlem har ansgt om asyl i en medlemsstat , skal holdes samlet .
<P>
Til slut , hr. formand , kan jeg sige , at det oprindelige forslag og de ndringer , som har kunnet lade sig gre , og efter de enkelte punkters afstemningsresultat , opererer med det bredest mulige familiebegreb , der omfatter svel gteskab som gteskabslignende samlivsforhold , nr en medlemsstat juridisk anerkender dette .
Forskelsbehandling p grund af kn fjernes i dette tilflde , og der vrnes om slgtskab i opstigende linje og mindrerige brn , ligesom det udvides til vrige brn og andre slgtninge , nr der kan fres bevis for disses samliv og afhngighed i oprindelseslandet .
Endvidere kan humanitre grunde som sygdom eller lignende berettige , at en asylansger efter den i min betnkning vedtagne formulering slutter sig til en anden slgtning , sfremt den anmodede stat accepterer .
<P>
Hr. formand , det vigtige er , at asylansgeren og den flygtning , som vedkommende er , kan f et svar , og at Europas juridiske filter tjener ansgernes rettigheder og staternes forpligtelser samt forebygger , at manglende lovgivning frer til mere racisme og fremmedhad .
Dette initiativ sikrer , at disse tre mlstninger kan ns , og jeg antager derfor , at det bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=121 NAME="Sbarbati (ELDR)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , og herefter vil jeg i sandhedens tjeneste gerne minde om , at medlemsstaterne ofte og gerne har negligeret noget , der er meget enkelt og indlysende , nemlig at uafhngigt af de geografiske omstndigheder har der i tidens lb ikke vret nogen barrierer , som har kunnet forhindre et menneske i at finde en mde at krydse grnserne eller nedbryde disse barrierer p i sin sgen efter et tilflugtssted .
Jeg er sledes af den opfattelse , at betnkningen yder sprgsmlet retfrdighed , og at man i betnkningen ikke mindst forsger at finde en rimeligt overbevisende lsning , ogs nr det glder om at forbedre selve Dublin-konventionen .
Der er sledes tale om en vigtig indfaldsvinkel og en ubestridelig forbedring af selve forordningen .
<P>
Hvad den reelle situation angr , m jeg sige , at denne betnkning tager sigte p at finde en balance mellem to modsatrettede krav . P den ene side forsger man nemlig at forhindre misbrug af asylproceduren , og p den anden side forsger man at give dem , der virkelig har behov for det , reel adgang til de procedurer , hvor deres flygtningestatus bliver anerkendt .
Samtidig er der nye kriterier og nye undtagelser , som vi ser p med positive jne , ikke mindst for at bevare familiernes samling i en enkelt medlemsstat .
Det samme glder for ansvaret hos den medlemsstat , som ikke trffer effektive foranstaltninger imod tredjelandsstatsborgeres illegale tilstedevrelse p dens omrde . Dette ansvar sidestilles med ansvaret hos den medlemsstat , der ikke foretager tilstrkkelige kontroller .
<P>
Vi mener sledes , at Rdet br ivrkstte en retfrdig og effektiv asylprocedure og en klar og praktisk metode , der kan glde for de nye bestemmelser for fastlggelsen af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylansgningens behandling .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at vi glder os meget over indholdet i forordningens artikel 27 , som forbyder enhver diskrimination p baggrund af kn , race , hudfarve og endda alder , hvilket er et kriterium , som efter vores mening er yderst tidssvarende , og som vi er enige i .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Kommissionen for det velovervejede og pragmatiske forslag og hr . Marinho for hans betnkning og vilje til et konstruktivt samarbejde .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har med stort flertal vedtaget denne betnkning og sledes styrket ordfreren i hans opfattelse .
Kommissionens forslag er et mrkbart fremskridt i forhold til Dublin-konventionen og er dermed et vigtigt skridt i retning af opbygningen af et flles europisk asylsystem .
<P>
De vigtigste fornyelser er :
<P>
For det frste , at forslaget fremhver de enkelte medlemsstaters ansvar , hvis medlemsstaterne tillader , at personer , der ulovligt er rejst ind i landet , i lngere tid opholder sig p deres omrde .
<P>
For det andet , at procedurefristerne tilpasses fristerne for anerkendelse og fratagelse af flygtningestatus , s der kan sikres en hurtig behandling af asylansgninger .
<P>
For det tredje , at der indfres bestemmelser om , at den asylansgendes familiesamhrighed skal sikres .
<P>
Procedurerne til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig , har ogs til forml at dele byrderne retfrdigt .
Derfor m ansgningen i en bestemt medlemsstat ikke allerede skabe fuldbyrdede kendsgerninger , det vil sige , der m ikke vre kriterier for , hvilken stat der er ansvarlig .
De ptnkte foranstaltninger til en forenkling og ogs en fremskyndelse af proceduren tager hensyn til dette krav ved at sikre princippet om ansvar , ligesom den planlagte bevisfrelse skal gres lettere i forbindelse med bestemmelsen om , hvilken medlemsstat der er ansvarlig .
<P>
Takket vre et kompromis med ordfreren kunne vi i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtage en betnkning , der ikke tager hensyn til upraktiske og uacceptable ndringsforslag .
Dermed er der mulighed for , at Kommissionen , Parlamentet og Rdet i fllesskab kan finde en fornuftig lsning p at regulere , hvilke medlemsstater der er ansvarlige inden for asylomrdet .
De afviste ndringsforslag , der sigter mod at udvide familiebegrebet og annullere vsentlige dele af forordningen , er nu blevet stillet igen .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater afviser disse ndringsforslag , navnlig p grund af en udifferentieret udvidelse af familiebegrebet , f.eks. at familiemedlemmer uden for kernefamilien er berettiget til underholdsbidrag .
<P>
Ligeledes br vi under afstemningen i morgen klart afvise , at vsentlige dele af forordningen skal annulleres .
Jeg vil endnu en gang gerne understrege , at Kommissionens forslag er realistisk og velovervejet .
Det indeholder en lang rkke forbedringer i forhold til Dublin-konventionen .
Der er ingen grund til at forsge at ndre dette forslag , s det til sidst hverken er til gavn for asylansgerne eller medlemsstaterne .
Jeg vil gerne takke for et godt samarbejde .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren med betnkningens indhold og med hans arbejdsmetode og den mde , hvorp han har skabt en dialog med de andre grupper i Parlamentet , hvilket efter min mening har vret positivt , og jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen med det oprindelige forslag .
<P>
Jeg mener , at vi m huske p , at vi i dag siger til flygtningene , at deres asylansgning kun vil blive behandlet af t EU-land .
Det er det samme som at sige , at 14 af de 15 EU-lande ikke lngere vil vre at finde p den relativt korte liste over demokratiske og rige lande , hvor en forfulgt borger lovligt kan anmode om asyl .
<P>
Dette giver efter min mening EU-landene og selve Unionen det store ansvar , at de til gengld skal yde faste garantier om sikkerhed til disse personer i forskellige henseender , som skal udmntes i hensyntagen til den enkelte person og dennes familie , hurtig beslutningstagning , som er til fordel for asylansgerne , forbud mod enhver forskelsbehandling og garanti til disse mennesker om adgang til retfrdighed , sledes at en sdan beslutning kan ankes til den ansvarlige stat , og sagen kan blive genbehandlet .
<P>
Jeg mener ogs , at dette forslag er et ndvendigt skridt , der krver yderligere skridt , for at det hele kan give mening .
Jeg mener , vi kan bekrfte , at Parlamentet i morgen br sttte dette forslag , sledes at vi kan g videre i den tidligere retning .
Vi ser , hvordan Det Europiske Rd har problemer med at skabe fremskridt i udformningen af en harmoniseret europisk asylpolitik , og hvor vanskeligt det er at tage disse skridt , og jeg mener , det er meget vigtigt , at Parlamentet i morgen kraftigt sttter forslaget , sledes som jeg har nvnt , for samlet at opfordre Rdet til at tage det ansvar , som det forpligtede sig til i Tampere .
<P>
Derfor vil min gruppe , som ordfreren nvnte , og jeg anmode om , at denne betnkning vedtages med de ndringsforslag , der allerede er vedtaget af udvalget , og med de f , der stilles i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , i sidste uge besgte jeg Bosnien , Hercegovina og Republika Srpska .
Kre kolleger , det er ikke mere end 10 r siden , at der indledtes uhyggelige mord og massakrer p uskyldige mennesker midt i det Europa , som vi alle havde svoret aldrig mere skulle opleve massegrave med skndede lig .
Sdan blev det ikke .
Vi er i dag i frd med at finde massegrave og identificere ligrester .
Jeg s selv rester af 500 mennesker , der l p lange rkker i et fabrikslokale .
<P>
Hr. formand , aldrig fr har det stet mere klart , at EU er kommet til kort .
Da flygtningestrmmene begyndte at komme , forholdt EU sig passivt og var handlingslammet .
Der var brug for en flles holdning .
Marinho-betnkningen og Kommissionens forslag er derfor yderst betydningsfulde .
Jeg vil rose ordfreren for det arbejde , han har lagt i betnkningen , og for den lydhrhed , han har udvist .
<P>
Vi i Den Liberale Gruppe godkender forslagets grundprincipper om , hvordan man skal se p asylansgerne , hvordan man skal hndtere dette og ogs undtagelserne i det .
Vi vil imidlertid gre reglerne mere forudsigelige og ge hensynet til individets nsker .
En del af forslagene blev ogs meget velvilligt godkendt af udvalget .
<P>
Lad mig nvne nogle vigtige punkter .
Der skal tages get hensyn til individuelle nsker om asylland .
Det er mennesker , vi har med at gre !
De regler , der afgr , hvilket land der er ansvarligt , skal vre karakteriseret af retssikkerhed og forudsigelighed .
Selv tredjepersoner , som ikke er slgtninge , men som er nrt knyttet til en mindrerig asylansger , skal kunne f forldremyndigheden , sfremt det er i barnets interesse .
Det ansvarlige asylland kan sledes afgres af sdanne faktorer .
Asylansgere , som har et familiemedlem i et bestemt medlemsland , skal kunne f deres asylansgning behandlet der .
<P>
Appelsager om , hvilket land der er ansvarligt for ansgeren , skal have opsttende virkning , sledes at asylansgeren ikke forflyttes til et andet medlemsland i ventetiden .
Personoplysninger om asylansgeren skal kun kunne udleveres til berrte medlemslande og ikke til alle medlemslande , som Kommissionen foreslr .
<P>
Lad mig isr fremhve ndringsforslag 12 , som fru Klamt ogs var inde p .
Det er vores opfattelse , at en partner og en sambo uafhngigt af kn skal regnes som familiemedlem i medlemslande , som behandler ugifte og gifte par ligevrdigt .
Kommissionen er uklar p dette punkt , og her er der brug for en afklaring .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen kan sttte dette forslag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg stille et direkte sprgsml til kommissr Vitorino .
Det forslag , som De har stillet , skulle efter min opfattelse umuliggre den form for skndigheder , som foregr i Sangatte ved kanaltunnellen , hvor bolden i form af mennesker og ansvar konstant sendes videre mellem medlemslandene .
Hvad gr De for allerede nu at srge for , at der sttes en stopper for det , der sker i Sangatte ?
Hvad gr De for i samarbejde med London og Paris at srge for , at forslaget bliver virkelighed allerede nu ?
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , en del af svaret p det sidste sprgsml er , at hvis der var en lovlig mde at komme ind i Det Forenede Kongerige og opn asyl p , ville mange af problemerne med Sangatte vre lst .
I forbindelse med Marinho-betnkningen har min gruppe gennem lngere tid kritiseret Dublin-konventionen af en rkke forskellige rsager , ikke mindst fordi den efter vores opfattelse blander grnsekontrol sammen med anmodning om asyl , og det er ikke ndvendigvis det samme .
<P>
Vi er alle klar over , at mennesker vlger en bestemt medlemsstat som deres destinationsland af mange forskellige grunde .
Det kan vre , at de har hrt om det pgldende land .
De har muligvis familie i landet .
Der er mske allerede mange fra deres egen region i det pgldende land .
Landet kan have ry for at behandle asylansgere retfrdigt og ikke som mulige kriminelle med efterflgende begrnsninger .
Landet kan eventuelt tilbyde beskftigelse , mske p grund af tidligere bnd til kolonier .
Mske er der sprogfordele .
Der kan vre mange grunde .
<P>
Omfattende forskning viser , at asylansgere klarer sig bedre , har bedre helbred , lrer sproget bedre - isr brn - hvis en rkke af ovennvnte kriterier er opfyldt .
Vi ved ogs , at asylansgere generelt nsker at bidrage til de samfund , der tager imod dem , og som ikke fr dem til at fle sig unskede og dmt til at leve p nde .
Positiv motivation er derfor afgrende for en vellykket asylpolitik .
<P>
Efter vores opfattelse er Dublin-konventionen tilsyneladende baseret p den forudstning , at det frste " sikre " land er godt nok .
Konventionen er ogs baseret p den forudstning , at regeringen derefter har pligt til at tage sig af de pgldende asylansgere og beholde dem i landet .
Vi ved , at der har vret mange problemer , bde administrative og i forbindelse med menneskerettigheder som resultat af Dublin-konventionen .
<P>
De nye forslag anerkender i det mindste familiens betydning , selv om kriterierne for definition af " familie " ikke er vidtrkkende nok . Min gruppe har udarbejdet ndringsforslag med alternative modeller til kernefamilien .
Forslagene er imidlertid stadig baseret p den forudstning , at hver medlemsstat er ansvarlig over for alle vrige medlemsstater for manglende kontrol af grnserne .
Ikke overraskende vil lande med vidtrkkende s- og landgrnser tt ved oprindelseslandene vre de strste adgangspunkter og derfor forventes at bre det strste ansvar for asylansgere med hjlp fra Den Europiske Flygtningefond .
<P>
Min gruppe kan ikke tilslutte sig denne fremgangsmde , og derfor har vi stillet ndringsforslag med henblik p at undg , at grnsekontrollen har indflydelse p behandling af asylansgningerne .
Hvis vi allerede opfylder den forpligtelse , som fru Terrn i Cus nvnte , og faststter en effektiv og retfrdig asylpolitik af hjeste standard - som jeg nogle gange kan have mine tvivl om - vil de positive faktorer , der bestemmer det land , hvortil ansgningen indgives , kun vre gavnlige .
Hvis vi ikke faststter en sdan politik , br alle mennesker have ret til at vlge det land , hvor de nsker asyl .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg bifalder Kommissionens forslag , og jeg sttter ogs ordfreren samt betnkningen i den udgave , der blev holdt afstemning om i udvalget .
Men jeg mener , at de ndringsforslag , der er stillet af De Grnne med flere , er absolut uacceptable og kontraproduktive .
Hvis de blev vedtaget , ville det resultere i , at hele betnkningen ville blive forkastet , og derfor hber jeg , at der er opbakning til den oprindelige betnkning og Kommissionens forslag .
<P>
Jeg vil ogs gerne forklare Dem , hvorfor der er visse punkter , jeg ikke kan acceptere . De Grnne nsker , at familiebegrebet skal udvides s meget som muligt , s det rkker langt ud over kernefamilien og faktisk kommer til at omfatte familiemedlemmer og venner .
Dermed ville De Grnne udelukkende fremme indvandring .
Men her handler det om hjlp til flygtninge .
<P>
De vil ogs indfre en valgmulighed for asylansgere , s de stort set selv kan afgre , i hvilken medlemsstat sagen skal behandles .
De tilsidestter dermed princippet om det land , som ansgerne fr kontakt med frst , og fordelingen af byrder , som vi indirekte kan opn , og det ville i sidste ende f den konsekvens , at situationen ville blive skrpet i de lande , der allerede i forvejen kmper med de strste integrationsproblemer .
De vil ogs annullere de instrumenter , som Kommissionen og ordfreren har fastlagt , og som skal forhindre misbrug , nr det drejer sig om falske eller ugyldige papirer , om visa eller lignende , der er udlbet .
P den mde accepterer De ikke blot , at der sker misbrug , men De fremmer det ogs , og dermed fremmer De ogs , at den nuvrende lovgivning bliver overtrdt .
Det vil vi under ingen omstndigheder acceptere .
<P>
Nr De s oven i kbet vil have , at alle retsmidler skal have opsttende virkning , forhindrer De dermed hurtige og sikre afgrelser samt gode lsninger .
Jeg vil endnu en gang - ligesom i udvalget - definitivt sige til Dem , at vi , PPE-DE-Gruppen , sttter Kommissionens og ordfrerens forslag .
Men hvis der er flertal for Deres ndringsforslag eller for bare t af dem , vil vi forkaste hele betnkningen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne psknne ordfrerens arbejde , fordi han har arbejdet hrdt p at efterkomme nsket om en optimering af asylpolitikken i Unionen .
Hans arbejde har entydigt get i retning af at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Han har taget den aftale , der er forankret i Amsterdam-traktaten , meget alvorligt .
Det kan jeg blot nske , at vi alle ville gre .
<P>
Jeg mener , det er rigtigt , at vi taler indgende om medlemsstaternes ansvar i forbindelse med modtagelse af og ansvar for en asylansgning .
Alt dette er ikke kun til gavn for Unionens borgere , men ogs flygtningene , der njagtigt skal vide , hvordan de er stillet .
P grund af den voksende trussel om terror og en generel stigning i flugtforsg globalt m vi omsider skabe klarhed over mulighederne i EU for disse mennesker .
Derfor er det rigtigt , at man i dette forordningsforslag henleder opmrksomheden p en definition af tilflytning af prrende og skaber klarhed p omrdet .
<P>
I den forbindelse er det ogs meget rigtigt og vigtigt at sttte familiesammenfring .
Begge dele tager sigte p en sammenhngende asylpolitik .
Vi nsker , at enhver stat skal have ret til at behandle disse sager i henhold til deres egen nationale lovgivning . Det skal ganske vist ikke forhindre nogen i at tage ved lre af andre medlemsstater .
Vi nsker i fllesskab at sikre asyl og forhindre misbrug .
Alle bestemmelser behver ikke at vre ens i medlemsstaterne , men man br lre af hinanden , hvordan flygtninge skal beskyttes , og hvordan misbrug kan forhindres .
<P>
En anden grund til , at vi p nuvrende tidspunkt diskuterer bestemmelsen om , hvilken medlemsstat der er ansvarlig , er , at de frste ansgerlande vil blive optaget i Unionen i nr fremtid .
Og n ting er helt sikker , nemlig at Unionen s vidt muligt skal have kontrol over sin indenrigspolitik , asylpolitik og emigrationspolitik , inden de nye medlemsstater tiltrder .
Vi kan ikke konfrontere de nye medlemsstater med en ufrdig asylpolitik .
For dem er der i forvejen mange ting , der er vanskelige nok i tiltrdelsesprocessen .
Bestemmelsen p EU-plan om , hvilket ansvar de pgldende medlemsstater helt prcist har over for flygtninge , skal derfor fastlgges nu , inden de frste nye medlemsstater bliver optaget .
<P>
Projektet med et udvidet EU og et flles retsomrde vil p baggrund af vores arbejde med denne betnkning blive mere sikkert og succesfuldt , hvis alle medlemsstater str bag en flles bestemmelse .
Forslaget om en rdsforordning giver mulighed for at vurdere de erfaringer , som man har gjort med Dublin-konventionen , og indflette dem i en ny lovgivning .
Jeg hber , at det vil lykkes for os alle !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , det er afgjort ndvendigt at forbedre resultaterne af Dublin-konventionen og omstte dem til fllesskabslovgivning under Domstolens og Parlamentets opsyn . Vi m lse problemet med flygtninge , hvis ansgning ikke behandles af nogen af medlemsstaterne .
Asylansgere er ikke pakker , som vi kan flytte rundt p .
De er rigtige mennesker , der mske eller mske ikke er berettiget til humanitr beskyttelse , men som under alle omstndigheder skal behandles med respekt og vrdighed .
Mange af disse er udmattede , forvirrede , bange eller svkkede .
<P>
Det kan ikke gentages for ofte , at medlemsstaternes hovedansvar er hurtig behandling af asylansgninger for at kunne integrere dem , der er godkendt , og udvise dem , der ikke er godkendt .
Det betyder ikke , at man skal springe over , hvor grdet er lavest , da sager , der har fet en sjusket eller uretfrdig behandling risikerer at tage lngere tid p grund af appeller .
Det er ikke for at anfgte ansgeres ret til appel .
Et af min gruppes ndringsforslag vil give appeller en opsttende virkning .
Hvis de ikke har opsttende virkning , og ansgeren flyttes , kan denne ikke flge med i proceduren eller have kontakt med sin advokat , og det er ikke rimeligt .
<P>
Min gruppe nsker ogs yderligere at styrke bestemmelserne om familieenheden .
Et af vores ndringsforslag giver strre sammenfringsrettigheder til ugifte par , herunder par af samme kn .
Vi sttter ogs ndringsforslaget fra De Grnne , selv om jeg frygter , at det har en endnu mindre chance end vores eget .
Der skal vre yderligere fremskridt med konvergens inden for udviklingen af familieret p nationalt plan og reglerne for EU-indvandring og fri bevgelighed samt strre anerkendelse af ugifte partnere som familie , isr , men ikke udelukkende , registrerede partnerskaber .
Jeg hber meget , at Den Socialdemokratiske Gruppe vil sttte ELDR-Gruppens fornuftige holdning .
<P>
Jeg kan godt forst dem , der nsker , at ansgeren skal have frit valg med hensyn til behandling af asylansgningen , frem for at det er den stat , der har taget imod ansgeren , som skal behandle ansgningen .
Men det er desvrre ikke muligt , fr der er et velfungerende flles asyl- og indvandringssystem , hvori der ikke er forhold , som pvirker valget .
<P>
I forslaget forveksles asyl ogs med indvandring .
Asylsystemet er baseret p ndvendig beskyttelse .
Hvis det skal bestemmes udelukkende p grund af destination , risikerer vi at underminere integriteten .
<P>
Det nye forslag indeholder en bestemmelse , som tvinger en medlemsstat til at tage ansvar , hvis staten har accepteret illegale personers ophold p sit territorium i mindst to mneder .
Det vil vre relevant i forbindelse med Sangatte i nrheden af Calais .
Jeg vil indtrngende opfordre den franske regering til at anerkende det logiske og ndvendige heri , selv om jeg forstr , at de kmper imod i Rdet .
Fr eller senere m vi erkende , at der er behov for en indvandrings- og asylforbindelse til EU og bedre strafferetlige rammer for menneskesmuglere .
Men situationen i Sangatte m ikke blive vrre .
Sangatte-centret kan ikke bare lukkes ned . Det ville vre umenneskeligt og blot flytte problemet .
Men det er nedbrydende og farligt , og Det Forenede Kongerige skal ogs anerkende problemet .
Der er behov for en bilateral lsning snarest , som stttes af den nye konvention , Dublin II , men som skal opns gennem en pragmatisk bilateral aftale .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , vi skal huske , at der her er tale om et forslag til direktiv , som blot fastlgger nogle minimumskriterier for gennemfrelsen .
Derfor er forslagets strste fordel uden tvivl det store rderum , som det giver medlemsstaterne til gennemfrelsen af svel nationale bestemmelser som EU-bestemmelser .
Vi m dog sige , at dette direktiv p sin vis er en mde at lse problemet p , som allerede praktiseres .
I mange lande - og ikke mindst i Italien - har man nemlig efterhnden taget den slags foranstaltninger i brug i lang tid , nr det glder om at lse den akutte ndsituation , som indvandringen har skabt .
<P>
I den forbindelse forekommer det mig , at det i en sdan forhandling endnu en gang ikke er alle , som er helt klar over forskellen p de tre typer asylansgninger og sledes ogs p de mennesker , der indgiver disse ansgninger . Der er nemlig de politiske flygtninge , flygtninge som flge af ndsituationer og almindelige indvandrere , der leder efter arbejde .
Det er klart , at det drejer sig om tre meget forskellige situationer , som sledes krver nogle lige s forskellige lsninger .
<P>
I dette direktiv taler man ogs om Argo og Odysseus , der er to sammenhngende programmer , som har samme forml , og som forener lovlighed med strenghed , hvilket heldigvis sker p en meget fornuftig mde .
<P>
Man har under denne forhandling givet udtryk for nogle bekymringer , som s afgjort er overdrevne .
Nogle talte ligefrem om , at vi risikerer at g i retning af en politistat .
Jeg m rligt talt sige , at det ikke er tilfldet , og der blev da heller ikke givet udtryk for nogen bekymringer i den retning i den tidligere forhandling .
Det skal dog siges , at hvis strenghed ikke er ensbetydende med en politistat , men frst og fremmest med en garanti for regelmssighed i asylbevillingen , og hvis strenghed ikke mindst er ensbetydende med at skelne de ugte indvandrere fra illegale indvandrere og kriminelle og med at skelne de rlige indvandrere fra narkokurerer og slavehandlere , er en velafbalanceret strenghed en fordel , og det er den ogs , fordi ordentlige mennesker ikke behver at frygte denne strenghed , som kun giver asylansgerne imdekommenhed , forstelse og bistand .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , asylsprgsmlet har indtaget en fremtrdende plads p den politiske dagsorden i EU og dens medlemsstater , isr efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden , der gav Fllesskabet nye befjelser og bnede for nye muligheder for flles indsats .
Det forslag , som vi i dag har til forhandling , indgr i udviklingen af en flles asylpolitik i EU baseret p en fuldstndig og altomfattende gennemfrelse af Genve-konventionen , som skal faststte klare , enklere og mere anvendelige kriterier til afgrelse af , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , som er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne , s der kan sikres en retfrdig og effektiv asylprocedure .
<P>
Forslaget indeholder nyskabende bestemmelser , der skal afskaffe de procedurer , som har vist sig alt for langsommelige , og erstatte dem med enklere procedurer , og ge effektiviteten gennem et smidigere samarbejde mellem medlemsstaterne , s der skabes et system , der er retfrdigt og menneskeligt for asylansgerne , hvad der er meget vigtigt ikke blot for asylansgerne , men ogs for medlemsstaterne , fordi der gennemfres en ensartet ordning overalt i EU , som sikrer , at enhver asylansgning faktisk behandles , og at det samtidig undgs , at der i tilflde af flere ansgninger i forskellige medlemsstater gennemfres parallelle sagsbehandlinger .
<P>
Jeg takker for den indsats , som ordfreren , Lus Marinho , og Eva Klamt har ydet med at formulere en afbalanceret og hensigtsmssig tekst i forhold til det ml , som man havde sat sig .
Det er nu vigtigt , at vi arbejder sammen for at undg lsrevne ndringsforslag , der kan delgge den ligevgt , som teksten har opnet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , det er meget let at fle afmagt over for den asylsituation , vi har i Europa .
Det er let at fle afmagt over for det faktum , at s mange mennesker har brug for denne beskyttelse , men ogs over for vores manglende evner mange steder , nr det drejer sig om at integrere asylansgere og indvandrere i vores medlemsstater .
<P>
Det er et meget betydningsfuldt sprgsml , og jeg vil derfor begynde med at takke min kollega hr . Marinho for alt det arbejde , han har lagt i betnkningen .
Jeg vil naturligvis ogs takke Kommissionen for forslaget .
Jeg vil understrege , hvad hr . Marinho sagde om , hvor vigtigt det er , at medlemsstaterne nu tager sprgsmlet alvorligt og skrider fra ord til handling .
<P>
Forslaget om ansvaret for asylansgninger er et lille , men meget vigtigt skridt imod at skabe en flles asylpolitik i EU .
P trods af Schengen-konventionen og fjernelsen af grnserne inden for dette omrde er der store forskelle mellem medlemsstaternes flygtningemodtagelse og asylansgernes muligheder for at f opholdstilladelse .
En solidarisk flygtningemodtagelse og en solidarisk behandling af ansgninger er alts frem for alt vigtigt for asylansgerne selv .
Det er derfor gldeligt , at EU nu kan g et skridt lngere , end Dublin-konventionen har gjort .
Med kortere behandlingsfrister mindskes risikoen for , at ventetiderne trkker ud med alt , hvad det indebrer af usikkerhed for asylansgerne .
<P>
Forslagene om at styrke brnenes rettigheder , nr det glder deres egen familie , er srligt vigtige .
De brn , som efterlades alene og m flygte fra krig og undertrykkelse , skal have al den sttte , vi kan give dem .
Et vigtigt bidrag hertil er det udvidede familiebegreb , som vi nu har mulighed for at trffe beslutning om .
<P>
Til sidst vil jeg ppege , at det er vigtigt , at vi har respekt for menneskers mde at vlge at leve p i familier , s vi ogs her forsger at sidestille forskellige former for samboforhold og partnerskaber .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , det er vigtigt , at man moderniserer den gode konvention fra Dublin , som ligger til grund for forordningsforslaget , s den lever op til Amsterdam-traktaten .
Der er imidlertid fare for , at vi ikke udvikler , men snarere destruerer den .
Der skal vre klare spilleregler for , hvilket medlemsland der er ansvarligt for en konkret asylansgning .
I behandlingen af en asylansgning er det vigtigt , at fristen er s kort som muligt .
Jo mere effektivt det europiske system er , des bedre for alle parter .
Det kan ikke vre rigtigt , at en gte asylansger m vente i uvirksomhed i lange tider p behandlingen af sin asylansgning blot p grund af bureaukrati .
Medlemslandene m kunne effektivisere behandlingen af asylansgninger og anmodninger om ophold .
En mned er menneskeligt set et ubetinget maksimum .
<P>
Forldremyndigheden over en mindrerig er ikke altid et entydigt sprgsml , hvis de biologiske forldre ikke kan fungere som vrge .
Det er heller ikke ubetinget godt for et barn , at en hvilken som helst slgtning , som melder sig frivilligt , kan fungere som dets vrge .
Dette kan ogs bruges ved urlig indvandring , hvorfor det ogs stter de gte asylansgeres interesser p spil .
Vrgebegrebet m defineres klart .
Forskellene mellem familiebegrebet i Syd og Nord er store .
Hvad er kernefamilien ?
Er det forldre og brn eller alle mulige slgtninge helt ud til halvftre og -kusiner ?
Behandlingen af direktivet om familiesammenfring er endnu i gang , hvorfor det er meningslst at definere begrebet familie separat i hvert direktiv .
Direktivet om familiesammenfring m gennemfres hurtigt .
<SPEAKER ID=133 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , det forslag til forordning , som sigter mod at erstatte Dublin-konventionen med et fllesskabsretligt vrktj , indgr , som fastlagt i traktatens artikel 63 , i den pakke med tiltag , der blev aftalt i Tampere , og som ud over forordningen indeholder tre direktivforslag om henholdsvis flles minimumsstandarder for asylprocedurerne , flles minimumsstandarder for kravene til modtagelse af asylansgere og godkendelseskriterier for at opn flygtningestatus eller subsidir beskyttelse og for indholdet af disse statusser .
Forud for udarbejdelsen af forordningen har der vret en stor hring for medlemsstaterne , FN ' s Flygtningehjkommissariat og de ikke-statslige organisationer p basis af et arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene .
Takket vre ordfreren hr . Marinhos fremragende indsats , som jeg gerne vil nske tillykke med , vil ogs Europa-Parlamentet yde sit bidrag til sagen .
<P>
Det er sandt , at den mest praktiske lsning , hvis vi arbejdede inden for rammerne af et flles asylsystem , hvor alting var harmoniseret , mske ville vre at anerkende , at den stat , hvor ansgningen blev indgivet , er den ansvarlige .
Men det er ikke tilfldet .
Vi arbejder inden for nogle rammer , hvor harmoniseringen glder flles minimumsstandarder .
Vi bliver ndt til at erkende , at den mest pragmatiske og effektive lsning for jeblikket , hvor harmoniseringen er meget begrnset , er at anerkende , at den stat , der er ansvarlig for flygtningenes indrejse p EU ' s territorium , skal vre den , der afgr asylansgningen i en nd af solidaritet og loyalt samarbejde .
Som flge heraf hviler Kommissionens forslag p det samme princip som Dublin-konventionen .
Behandlingen af en asylansgning phviler den medlemsstat , der har spillet den strste rolle i ansgerens indrejse eller ophold p EU ' s territorium , med helt klare undtagelser , som skal beskytte familiegruppernes enhed .
<P>
Vi m imidlertid erkende , at Dublin-konventionen ikke har haft de forventede virkninger . Vi m lre af fortiden .
Derfor har vi foreslet flere fornyelser .
Vi har foreslet nye bestemmelser , der lgger vgt p det ansvar , som en medlemsstat ptager sig over for de andre ved at tillade , at illegale ophold p statens territorium trkker ud , p langt kortere procedurefrister for at leve op til mlstningen om en hurtig behandling af asylansgningerne , hvilket er i de rigtige asylansgeres interesse , og undg at lade ansgerne svve alt for lang tid i uvished om resultatet af deres asylansgning , p lngere frister for overfrsel af de involverede personer til den ansvarlige stat for at tage hensyn til de praktiske vanskeligheder ved gennemfrelsen og p nye bestemmelser til bevarelse af enheden i asylansgernes familiegrupper i det omfang , dette er i overensstemmelse med mlstningen om hurtig behandling af asylansgningerne .
<P>
Svaret p Olle Schmidts sprgsml er for det frste tilstedevrelsen af klare regler om medlemsstatens ansvar , for det andet prcisioner , som tilfjes vores forslag , om , hvilke former for beviser der krves for at fastsl , hvilke stater der er ansvarlige , og for det tredje og sidste regler om det subsidire ansvar , der phviler den stat , som udviser forsmmelighed .
<P>
Kommissionen er klar over , at der ikke er noget system til fordeling af ansvaret p asylomrdet , som kan foregive at vre perfekt .
Som fru Sbarbati ganske rigtigt har bemrket i sin betnkning for Udvalget for Andragender , har vi forsgt at finde en balance , hvilket har vret ret s vanskeligt , vil jeg indrmme , mellem p den ene side medlemsstaternes legitime interesse i at bekmpe fnomenet asylum shopping og gentagne ansgninger fra den samme person for at forlnge sit ophold p EU ' s territorium og p den anden side asylansgernes interesse i at f deres ansgning behandlet inden for rimelige frister og ikke at blive permanent skilt fra medlemmer af deres familie , nr der ikke er nogen fornuftig grund til , at deres ansgning ikke skulle blive behandlet i den samme medlemsstat .
<P>
Kommissionen kan godkende ordfrerens ndringsforslag , som efter vores mening forbedrer teksten og gr Kommissionens intentioner med teksten mere effektive .
Det vil ikke vre nogen overraskelse , er jeg sikker p , hvis Kommissionen ikke er positivt indstillet over for de ndringsforslag , som flger en anden logik , og som , hvor respektable de end er , fordrejer forslaget og modarbejder det klare valg , som Kommissionen har truffet , om at opn en pragmatisk , fornuftig og effektiv tekst inden for den kortest mulige frist .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Di Lello Finuoli .
Vi registrerer Deres kommentar .
