<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 14. marts 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , mens EU ved Rdsmdet i Barcelona tog afgrende skridt hen imod konomiske reformer og modernisering , blev professor Marco Biagi myrdet af terrorister i Bologna . Hr .
Biagi var professor i arbejdsret ved universitetet i Modena og den italienske regerings rdgiver i sprgsml om arbejdsmarkedsforhold og beskftigelse . Professor Biagi efterlader sig hustru og to brn .
<P>
Terrorhandlinger er altid modbydelige , og angrebet var i dette tilflde nje udtnkt .
Med snigmordet p Marco Biagi har terroristerne valgt en bde professionelt og personligt srdeles anerkendt mand . Han er ophavsmand til den politik , der danner grundlag for den ndvendige arbejdsmarkedsreform til forbedring af beskftigelsen i Italien og i EU .
Han var ogs en ivrig fortaler for social dialog og solidaritet samt udvikling og modernisering i sit hjemland og gik strkt ind for det europiske ideal .
<P>
Mordet pvirker ikke kun befolkningen i Italien , men er ogs et anslag mod selve kernen i vores flles europiske ideal .
<P>
P vegne af Europa-Parlamentet og de italienske kolleger vil jeg gerne udtrykke min dybeste medflelse og sympati med hr . Biagis familie og universitetskolleger .
Desuden vil jeg gerne over for de italienske myndigheder give udtryk for Europa-Parlamentets chok og forfrdelse .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det kroatiske parlament , Hrvatski Sabor , som har taget plads i den officielle loge .
Delegationen ledes af hr . Ivo Skrabalo , der er formand for Underudvalget for Forbindelserne med Europa-Parlamentet og formand for Det Interparlamentariske Samarbejdsudvalg for det kroatiske parlament .
<P>
Visse kolleger vil kunne huske , at for blot f mneder siden , den 12. december 2001 , godkendte Europa-Parlamentet stabiliserings- og associeringsaftalen , som danner et solidt udgangspunkt for vores fremtidige samarbejde .
<P>
Vores rede gster skal senere i dag mdes med Delegationen for Forbindelserne med Sydsteuropa , som ledes af fru Pack , til det 10. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Kroatien .
<P>
Vi stter alle stor pris p Deres tilstedevrelse her i dag , hr . Skrabalo , p dette vigtige tidspunkt for stabilitet og fred i Sydsteuropa , og vi takker for Deres besg her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Fr vi tager hul p forhandlingen , har jeg et par bemrkninger til vores procedurer og tidsplan . Rdsformanden , hr .
Aznar , skal g kl . 16.30 for at deltage i den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey i Mexico .
Han vil sledes starte forhandlingen , svare p sprgsml i frste runde , hvorefter han aflses .
<P>
Kommissionsformanden , hr . Prodi , der ogs deltager i konferencen i Mexico , vil i lyset af de dramatiske omstndigheder i forbindelse med mordet p professor Biagi , der var en nr ven af hr .
Prodi , rejse til Bologna i eftermiddag for at vise sin deltagelse . Jeg ved , at Parlamentet har forstelse for hans personlige overbevisning i denne sag .
Hr . Prodi vil derfor deltage i frste del af forhandlingen om Det Europiske Rds mde i Barcelona og aflses derefter af Kommissionens nstformand , fru de Palacio .
<P>
Fr jeg bner forhandlingen , vil jeg gerne sige , at jeg under Det Europiske Rds mde i Barcelona i sidste uge for frste gang havde den re at reprsentere Parlamentet i min egenskab af formand for Parlamentet .
Jeg lagde vgt p vores bidrag , p det arbejde , som s mange ordfrere , udvalgsformnd og koordinatorer for politiske grupper har ledet og deltaget i .
Jeg vil gerne takke alle i Parlamentet , der har arbejdet hrdt bde med indholdet og for at imdekomme tidsfristerne .
Det var en dejlig flelse som formand for Parlamentet at yde s stort et bidrag til topmdet i Barcelona .
<P>
I lbet af mdet understregede jeg Parlamentets nske om en udvikling og modning af forholdet til samt dialogen med Det Europiske Rd i en lang rkke sprgsml .
Jeg hber og tror , at vi har indledt en udvikling , der muliggr dette i nr fremtid .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om resultaterne af Det Europiske Rds mde i Barcelona den 15.-16. marts 2002 .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til rdsformanden , ministerprsident Jos Mara Aznar , og kommissionsformand Prodi .
<P>
Siden Kommissionen sidste r gjorde min forgnger opmrksom p , at vi var bagud med gennemfrelsen af reformer , har vi gjort vores til at indhente det forsmte .
I vurderingen og prognoserne fra Lissabon og siden Barcelona faststtes nye tidsfrister for gennemfrelsen .
Parlamentet har overholdt fristerne for Barcelona , og det vil vi fortstte med i tt samarbejde inden for rammerne af vores retlige forpligtelser .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om at forenkle og forbedre de lovgivningsmssige rammer - med andre ord , fastsl hvordan vi forbedrer lovgivningen og forvaltningen i EU - har jeg foreslet formandskabet , at alle vores institutioner , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , kan drage fordel af en ny og nje gennemtnkt udsigt til dialog .
Jeg har anbefalet dette synspunkt til den siddende formand .
Jeg kan med glde fortlle , at man fra politisk side anerkender , at det er en nskvrdig udvikling . Jeg hber , at vi med hjlp fra hr .
Aznar og hans kolleger i formandskabet samt hr . Prodi og hans kolleger i Kommissionen kan n mlet .
<P>
P den baggrund er det mig en stor glde at invitere rdsformanden til at indlede forhandlingen om topmdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=13 NAME="Aznar Lpez">
Hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p vegne af Det Europiske Rd vil jeg tilslutte mig hr . Cox ' udsagn og p det strkeste fordmme mordet p professor Marco Biagi , rdgiver for den italienske beskftigelsesminister hr .
Maroni , som blev beget i gr i Bologna .
P Det Europiske Rds vegne overbringer jeg vores kondolence til hr . Biagis familie og ligeledes til den italienske befolkning og de italienske myndigheder .
<P>
Bekmpelse af terrorisme er en yderst vigtig prioritet i EU .
Vi ved , at terrorisme er en trussel mod friheden og demokratiet og br bekmpes med beslutsomhed og udholdenhed og med alle de midler , som retsstaten giver os .
Vi br sledes bekrfte vores mest resolutte beslutning om med sindsro og politisk mod at gre front mod terrorismen i solidaritet med ofrene og af demokratisk vrdighed .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det er en glde for mig at tale i Parlamentet , og ligesom jeg i januar i r fik mulighed for at fremlgge det spanske EU-formandskabs prioriteringer for Dem , vil jeg i dette tilflde informere Dem om resultaterne af Det Europiske Rds mde i Barcelona .
<P>
For to r siden udarbejdede stats- og regeringscheferne i Lissabon et udkast til , hvordan Europa kunne imdekomme den kolossale ndring , vi oplever i vores samfund p grund af globaliseringen , og ligeledes hvordan vi kunne imdekomme de udfordringer , som en videnkonomi skaber .
<P>
Der blev s sat et strategisk ml for EU for det kommende rti : at gre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnkonomi i verden , der skulle vre i stand til at vokse konomisk bredygtigt med flere og bedre arbejdspladser og med en strre social samhrighed .
<P>
To r efter og efter afholdelsen af Det Europiske Rds mde i Barcelona er det mig en fornjelse at bekrfte , at Lissabon-processen om konomisk og social modernisering ikke alene er konsolideret , men ogs er blevet strkere .
<P>
Mine damer og herrer , succesen med moderniseringen af vores konomier afhnger hovedsageligt af den politiske vilje til at g i gang med en rkke reformer .
<P>
Jeg vil gerne fremhve og takke Dem for Europa-Parlamentets bidrag til de gode resultater i forbindelse med Lissabon-processen og for de gode resultater , der blev opnet i Barcelona .
Denne anerkendelse blev tilkendegivet enstemmigt over for parlamentsformand Cox under hans frste deltagelse i Det Europiske Rds mde .
<P>
De har gjort et stort stykke arbejde og truffet mange beslutninger i forbindelse med Lissabon-processen .
<P>
Blandt den lange liste over sager , De har behandlet , vil jeg gerne her erindre om , hvordan et s vigtigt aspekt som skabelsen af integrerede finansielle tjenester blev muliggjort takket vre betnkningen om gennemfrelse af lovgivningen om finansielle tjenester .
<P>
Deres beslutning om at gre fremskridt med dette emne har ikke alene bidraget til at skabe konkurrencedygtige finansielle markeder , men ogs til , at der i fremtiden vedtages en rkke foranstaltninger , som kan betyde en yderligere rlig vkst p 0,5 % af EU ' s BNP .
<P>
Jeg vil ogs fremhve Deres beslutninger om ratificeringen af Kyoto-protokollen og om bredygtig udvikling og betnkningerne , der blev vedtaget i sidste uge , om det indre marked for elektricitet og gas og den grnseoverskridende elektricitetsudveksling .
<P>
Europa-Parlamentets vsentlige bidrag til Det Europiske Rds mde i Barcelona begrnser sig derfor ikke til et srligt omrde , nemlig arbejdet med konomiske reformer , men strkker sig over et stort antal forskellige omrder .
<P>
Parlamentets bidrag vil uden tvivl gre det muligt at etablere nye standarder for samarbejdet mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet med tanke p at styrke det politiske og institutionelle partnerskab , der bygger p gensidig tillid .
<P>
Dette fremgr klart af den frste konklusion fra Det Europiske Rds mde i Barcelona .
<P>
Mine damer og herrer , fr jeg kommer ind p indholdet af drftelserne og de beslutninger , Rdet har truffet , vil jeg gerne understrege ansgerlandenes deltagelse i et almindeligt arbejdsmde i Rdet .
<P>
Det Europiske Rd har med stor glde set , hvilken forpligtelse , de kommende EU-medlemsstater har ptaget sig i forbindelse med Lissabon-reformstrategien .
Vi kan sige , at ansgerlandene selv fr deres indtrden i Unionen er blevet til en energisk drivkraft for disse reformer .
<P>
De gode resultater af Det Europiske Rds mde i Barcelona m ikke f os til at glemme , hvor meget der endnu skal gres for at n det ambitise ml om at gre Europa til et samfund med fuld beskftigelse i slutningen af dette rti .
<P>
Jeg vil derfor tillade mig , nr jeg nu skal fremlgge resultaterne fra det seneste Europiske Rd , at insistere svel p det , vi har opnet , som p det , vi skal have opnet om otte r .
<P>
Efter mit skn har Rdet udsendt to vigtige budskaber i Barcelona : tilliden til det konomiske opsving og reaktiveringen af Lissabon-nden .
<P>
Vi er enige om , at det konomiske opsving er begyndt , og vi stoler p , at dette opsving konsolideres i lbet af ret .
Opsvingets styrke og varighed er sikret , hvis vi er i stand til at gre fremskridt med vores reformdagsorden og skabe en stabil ramme , der fremmer vksten .
<P>
Det Europiske Rd betonede , hvor vigtigt det er at opfylde kravene i stabilitetspagten .
Derfor har alle medlemsstater forpligtet sig til at n eller opretholde budgetter , der nsten balancerer eller udviser overskud inden 2004 , hvor vi er blevet enige om at styrke koordineringen af vores konomiske politikker .
<P>
Mine damer og herrer , vi kan i korthed sammenfatte alle de sager , Det Europiske Rd i Barcelona har koncentreret sig om , i fire store blokke .
<P>
Den frste blok er alle de beslutninger , der skal forbedre det indre markeds funktion , og som skal styrke integrationen af det europiske konomiske omrde , hvilket er det bedste , vi kan gre for at skabe strre rigdom .
<P>
I denne henseende medtager konklusionerne medlemsstaternes forpligtelse til at reducere den offentlige sttte set i forhold til BNP og til at sikre get gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af sttten .
Det Europiske Rd har ligeledes plagt konomiministrene at evaluere gennemsigtigheden i vores regler for regnskabsfring , konsulentvirksomhed og revision .
<P>
Vi fr ikke virkeligt effektive regler , hvis vi ikke garanterer deres overholdelse .
Derfor har Rdet besluttet , at 100 % af de direktiver , som er mere end to r forsinket for s vidt angr gennemfrelsen i national ret , skal vre gennemfrt inden Det Europiske Rds mde i forret 2003 .
<P>
Det europiske konomiske omrde , som vi strber efter , bliver kun en realitet , hvis der sammen med en juridisk gennemsigtig og fleksibel ramme gres fremskridt mod en bning og indbyrdes forbindelse mellem nglesektorer som transport , energi og telekommunikation og mod et finansielt system , som samtidig tillader en korrekt fordeling af opsparingen og en s omkostningsrigtig finansiering som muligt .
<P>
Det er p dette omrde , Det Europiske Rds fremskridt sandsynligvis har vret mest relevante .
<P>
Hvad angr finansielle markeder og efter aftalen mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , bliver det muligt at overholde fristerne for at opn et integreret vrdipapirmarked i 2003 og den fulde integration af finansielle tjenester i 2005 .
Dertil har vi udpeget syv direktiver og en forordning , som skal vedtages i r for at n dette ml .
<P>
Hvad angr energi , er der sket fremskridt bde i form af en bning af markederne og i form af europisk integration p dette felt via de indbyrdes forbindelser .
<P>
Som De ved , er det blevet besluttet at bne gas- og elektricitetsmarkederne i r 2004 for alle europiske virksomheder , hvilket betyder , at ca . 70 % af det europiske energimarked til vre bent for konkurrence .
Hvad angr resten af markedet har Det Europiske Rd givet et mandat til at trffe en beslutning fr Det Europiske Rds mde i forret 2003 .
<P>
Disse foranstaltninger til bning af energimarkedet fuldendes p den anden side med mlstningen om indbyrdes elforbindelser blandt medlemsstaterne p mindst 10 % af den installerede produktionskapacitet med henblik p 2005 .
Fra og med opfyldelsen af dette ml vil vi ikke lngere kunne tale om fragmenterede nationale markeder , men om et sandt europisk marked for elektricitet , der er bent og integreret .
<P>
Vedrrende transport og telekommunikation har vi udarbejdet et arbejdsprogram , som vil bidrage betydeligt til forbedring af effektiviteten af det indre marked .
<P>
Sledes vil vi i r vedtage revisionen af de transeuropiske transportnet , hvilket vil gre det muligt for os at fjerne store problemer , bl.a. i stersen , Alperne og Pyrenerne .
<P>
P den anden side er vi blevet enige om at ivrkstte Galileo-programmet , som ikke alene er klart forbundet med udvikling af europisk transport og kommunikation , men som ogs har en vigtig teknologisk komponent .
<P>
Vi er ogs blevet enige om , at det flles europiske luftrum skal trde i kraft i 2004 , hvilket vil reducere flyvetiderne og omkostningerne ved lufttransport og effektivisere forvaltningen af lufttransporten , og endelig er vi blevet enige om at prioritere udviklingen af bredbndsnet hjt som et afgrende element til udvikling af informationssamfundet .
<P>
Mine damer og herrer , den anden blok af sager , som jeg vil tale om , drejer sig om strategien for bredygtig udvikling , som vi vedtog p Det Europiske Rds mde i Gteborg .
<P>
I Det Europiske Rd er vi blevet enige om ikrafttrdelsen af direktivet om beskatning af energi i december 2004 parallelt med bningen af energimarkederne .
<P>
Som De ved , har Unionen og medlemsstaterne besluttet at ratificere Kyoto-protokollen .
Rdet har indtrngende bedt om , at alle de nationale ratificeringsprocedurer skal vre afsluttet i juni fr Johannesburg-topmdet .
<P>
Til sidst i forbindelse med Monterrey-topmdet er de 15 EU-lande net frem til en aftale om at forge EU ' s gennemsnitlige officielle udviklingsbistand til 0,39 % i r 2006 som et mellemliggende skridt til at n forpligtelsen p 0,7 % .
<P>
Mine damer og herrer , den tredje blok fra Det Europiske Rds mde i Barcelona omfatter beskftigelsen og de sociale anliggender .
<P>
Som De ved , blev der om eftermiddagen fr afholdelsen af Det Europiske Rds mde afholdt et topmde med arbejdsmarkedets parter .
Det direkte resultat af dette sociale topmde var en forpligtelse af arbejdsmarkedets parter til at opfylde strategien og mlstningerne fra Lissabon .
<P>
Under hele Det Europiske Rds mde herskede der bred enighed blandt medlemsstaterne om at bestrbe sig p at fjerne hindringer , der komplicerer europernes adgang til arbejdsmarkedet .
Det drejer sig om hindringer , der er forbundet med skattesystemerne og social sikring og ligeledes med arbejdstagernes bevgelighed inden for Unionen .
<P>
I denne henseende har vi vedtaget udstedelsen af et europisk sygesikringskort , som vil lette borgernes adgang til lgebehandling under rejser , og vi har besluttet at skabe flles europiske websteder med jobtilbud via internettet .
<P>
Der er blevet insisteret p foranstaltninger til to helt konkrete befolkningsgrupper .
For det frste get adgang til brnehaver for det store flertal af brn for at gre det lettere at forene familieliv og arbejdsliv . For det andet og set i lyset af de lave fdselstal og vores befolkningers hje alder vil vi trffe foranstaltninger , som sikrer , at den reelle gennemsnitlige pensionsalder i lbet af dette rti bliver sat op med fem r .
<P>
Til sidst brugte Rdet ogs en del tid p sagerne vedrrende uddannelse og forskning , udvikling og teknologisk innovation , hvilket er faktorer , der burde vre vigtige elementer til sikring af EU ' s konkurrencefordel .
<P>
Det Europiske Rd mener , at en kvalitetsuddannelse er et af de vigtigste kendetegn ved de velstende og bne samfund .
Derfor har vi vedtaget et " arbejdsprogram for 2010 " for uddannelsessystemerne .
Som konkrete elementer i forbindelse med uddannelse har Det Europiske Rd stttet undervisning i mindst to af de vrige medlemsstaters sprog fra en ung alder og udbredelsen af edb- og internetundervisning fra og med gymnasie- og hf-niveau .
<P>
Hvad angr forskning , udvikling og teknologisk innovation vil jeg fremhve det meget relevante kompromis , vi nede frem til i Barcelona , og som De uden tvivl allerede kender : at forge investeringer i disse kategorier for i 2010 at n op p 3 % af BNP , hvor to tredjedele af denne investering kommer fra den private sektor .
<P>
Mine damer og herrer , i Lissabon blev det besluttet , at Det Europiske Rd hvert forr skulle afholde et arbejdsmde om de konomiske og sociale sprgsml for at sikre den overordnede sammenhng og et effektivt tilsyn med fremskridtene hen imod det nye strategiske ml .
<P>
Det Europiske Rd i Barcelona har i overensstemmelse med dette mandat frst og fremmest arbejdet med Lissabon-strategien .
Det betyder ikke , at vi ikke har kunnet behandle andre sager om EU ' s udenrigspolitik eller om andre institutionelle sprgsml .
<P>
Blandt sidstnvnte sprgsml vil jeg gerne understrege den drftelse , der blev afholdt p initiativ af den irske premierminister om Den Irske Republiks ratificering af Nice-traktaten .
<P>
Det Europiske Rd har med tilfredshed noteret sig den indstilling , som den irske premierminister fremlagde , og har gentaget , at man er parat til at sttte Irlands regering i processen til ratificering af Nice-traktaten . Derudover blev vi enige om at behandle sagen igen i Sevilla .
<P>
P mdet i Sevilla vil Det Europiske Rd for frste gang bruge et arbejdsmde p at drfte , hvordan drftelserne om Europas fremtid skrider frem .
<P>
En rapport fra konventets formand vil gre det muligt for os direkte at vide , hvilke fremskridt der gres med overvejelserne i dette forum til forberedelse af den fremtidige regeringskonference .
<P>
Til sidst , hvad angr de institutionelle sprgsml , har vi opfyldt mandaterne fra Det Europiske Rds mder i Gteborg og Laeken .
I henhold til vedtagelserne p sidstnvnte mde fremlagde Rdets generalsekretr en rapport , som skal danne grundlag for de relevante operative konklusioner p mdet i Sevilla til reformen af Det Europiske Rd .
<P>
I de kommende uger vil formandskabet og Rdets generalsekretariat tage de ndvendige kontakter for at n dette ml .
<P>
Mine damer og herrer , i drftelserne om udenrigspolitiske anliggender har situationen i Mellemsten spillet en vigtig rolle .
Vi drftede ogs de indgede aftaler mellem Serbien og Montenegro , forbindelserne mellem EU og den atlantiske alliance og EU ' s fremtidige rolle i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Endvidere vil jeg navnlig fremhve Det Europiske Rds sttte til Bruxelles-processen om Gibraltar .
<P>
EU har i den vedtagne Barcelona-erklring igen bekrftet sin fordmmelse af alle terrorangreb , samtidig med at Unionen gr opmrksom p , at det er op til Den Palstinensiske Myndighed som eneste legitime myndighed at bekmpe terrorismen .
I denne forbindelse krvede Det Europiske Rd , at alle restriktioner rettet mod lederen af Den Palstinensiske Myndighed , Yassir Arafat , som hindrer dennes frie bevgelighed , straks hves .
<P>
P den anden side bekrftede Det Europiske Rd , at Israel br trkke sine styrker tilbage fra de omrder , der falder under Den Palstinensiske Myndigheds kontrol , stoppe de udenretslige henrettelser , hve blokaderne og restriktionerne , stoppe bosttelserne og respektere international ret .
<P>
Det Europiske Rd gentog i denne erklring Unionens dobbelte ml i regionen : dels at skabe en demokratisk palstinensisk stat , der er levedygtig og uafhngig , og som kan bringe den situation , der har hersket siden besttelsen i 1967 , til ophr , og dels at sikre Israels ret til at leve i fred med sikre og anerkendte grnser , der garanteres af det internationale samfund og navnlig af de arabiske lande .
<P>
Kun via en tt koordinering mellem Unionen , De Forenede Nationer , USA , Rusland og andre lande i regionen kan vi bidrage effektivt til en lsning af konflikten .
<P>
Mine damer og herrer , ogs den europiske politik for Balkan hviler p et klart princip , og det er princippet om grnsernes ukrnkelighed og respekten for staternes territoriale integritet .
Den aftale , som lederne i Serbien og Montenegro indgik den 14. marts , er et skridt i den rigtige retning , da den knstter opretholdelsen af den forfatningsmssige enhed og den territoriale integritet .
<P>
Denne aftale giver gode muligheder for at stte de europiske hb for unionen mellem Serbien og Montenegro p prve , hvorefter EU vil afgre sin grad af forpligtelse , alt efter om aftalen opretholdes .
<P>
Mine damer og herrer , Det Europiske Rd gav udtryk for sin beslutning om at fortstte sttten til stabiliserings- , forsonings- og genopbygningsprocessen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Det Europiske Rd flger den filosofi , der har fet EU til at beslutte at overtage politimissionen i Bosnien-Hercegovina fra og med den 1. januar nste r , og har sledes givet udtryk for , at Unionen str til rdighed for en operation , der efterflger den , der p nuvrende tidspunkt gennemfres af den atlantiske alliance , dermed indforstet , at de permanente samarbejdsaftaler mellem Den Europiske Union og den atlantiske alliance allerede har virkning .
<P>
Endvidere har Det Europiske Rd anmodet Spanien som formandsland om sammen med den hjtstende reprsentant at opretholde passende kontakter p hjt niveau for at opn et positivt resultat , som gr det muligt af ophve blokeringen af denne situation .
<P>
Mine damer og herrer , Afrika syd for Sahara blev ogs drftet i Det Europiske Rd , som p den ene side har tilkendegivet sin tilfredshed med ophret af fjendtlighederne i Angola efter mere end 25 r med en konflikt , som har haft katastrofale konsekvenser for befolkningen . P den anden side har Det Europiske Rd fordmt den mangel p politiske garantier , som kendetegnede det seneste valg i Zimbabwe .
<P>
EU har ogs givet udtryk for sin bekymring over udviklingen i Den Demokratiske Republik Congo og over oplysninger , som tyder p , at en kvinde i Nigeria vil blive stenet til dde .
<P>
Det Europiske Rd har indtrngende bedt Nigerias myndigheder om fuldt ud at respektere menneskerettighederne med srligt hensyn til kvinderne .
<P>
Jeg m sige , at jeg i Monterrey vil f mulighed for at anmode den nigerianske prsident udtrykkeligt om at opfylde alle de krav , der stilles , for at undg , at et menneske , en kvinde , stenes i dette land .
<P>
( Bifald )
<P>
Som sagt vil jeg p den anden side fremhve , at Det Europiske Rd med stor tilfredshed har modtaget Det Forenede Kongeriges og Spaniens beslutning om p ny at starte Bruxelles-processen om Gibraltar , som blev igangsat i november 1984 . Vi sttter begge regeringers lfte om at afhjlpe problemerne om Gibraltar og indg en global aftale fr sommeren .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , i den seneste tid er der blevet talt om behovet for at bringe den europiske opbygningsproces tttere p borgerne .
Man har p det seneste kunnet f det indtryk , at EU beskftigede sig med sager , der tilsyneladende l alt for langt vk fra vores borgeres hverdag .
<P>
Jeg tror , Det Europiske Rd i Barcelona har vist det modsatte .
Vi har beskftiget os med beslutninger , der konkret berrer EU-borgernes virkelighed og hverdag .
<P>
Jeg tror , at resultatet er en meget vigtig og komplet dagsorden for de kommende rs arbejde .
<P>
I 2002 igangsttes Galileo-programmet , revisionen af de transeuropiske energi- og transportnet vedtages , og forslagene om havnetjenester og kontrakter om offentlige tjenester og reglerne om fordelingen af slots til flyselskaberne vil blive vedtaget . Derudover vedtages ogs syv direktiver og en forordning om finansielle tjenester og den vigtige forordning om grnseoverskridende elektricitetsudveksling .
<P>
Topmdet i Sevilla skal bl.a. fokusere p vedtagelsen af det sjette rammeprogram om forskning og udvikling og EU ' s flles strategi til Johannesburg , det nye eEurope 2005-program og reformen af Det Europiske Rd ud over drftelserne om udvidelsen .
<P>
I 2003 vil vi opn fuld gennemfrelse af telekommunikationspakken , igangsttelse af det europiske jobsgningswebsted og udstedelse af det europiske sygesikringskort samt integration af de europiske vrdipapirmarkeder .
<P>
I 2004 vil der ske en bning af gas- og elektricitetsmarkederne for alle virksomheder , medlemsstaterne vil se en situation med overskud og balance i budgettet , direktivet om energiprodukter trder i kraft , og det flles europiske luftrum bliver en realitet .
<P>
I 2005 vil vi f fuldt integrerede markeder med 10 % indbyrdes elforbindelser , og vi vil have udviklet bredbndsnettene .
<P>
I 2010 skal vi bruge 3 % af BNP p forskning , udvikling og innovation , og vi vil have gennemfrt arbejdsprogrammerne om uddannelse , om at forene familieliv og arbejdsliv , og vi vil have forhjet pensionsalderen for s vidt angr reel ophr med erhvervsmssig aktivitet .
<P>
Jeg tror virkelig , at vi i det vsentlige og p fornuftig vis har net mlet , nr det drejer sig om at igangstte en dagsorden for reformer , som vi blev enige om i Lissabon .
<P>
Hr. formand , jeg tror ogs , at vi i dag har " mere Europa " og navnlig et " bedre Europa " end fr afholdelsen af Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Endelig tror jeg , at vi med vores aftaler har bidraget til at stte gang i og fremskynde det konomiske opsving .
<P>
Det var netop det , der var de store ml , som det spanske formandskab opstillede for Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Medlemsstaterne har vist den ndvendige ambition og fleksibilitet og har p afgrende vis bidraget til at n disse velafbalancerede og positive aftaler .
<P>
Europa-Kommissionen har forelagt dokumenter , som har dannet et fortrinligt grundlag for arbejdet i Det Europiske Rd og har meget aktivt stttet det europiske engagement og fremskridt .
<P>
Og naturligvis vil jeg som sagt takke for Europa-Parlamentets forslag og indgriben . De har spillet en meget dynamisk rolle i udviklingen af Lissabon-strategien .
<P>
Jeg vil sledes afslutte min tale , som jeg begyndte , med oprigtigt at takke for bidraget til at n gode resultater , som jeg finder er alle anstrengelserne vrd .
<P>
Mange tak , hr. formand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , vi er samlet her i dag for at drfte resultaterne af Det Europiske Rds mde i Barcelona for nylig .
For mit vedkommende vil jeg starte med at minde om en mand , som mange af parlamentsmedlemmerne kendte . Han hed Marco Biagi - vi var venner - og han blev myrdet i Bologna i gr aftes .
Marco Biagi var 52 r gammel , og han var gift og havde to brn .
Han var professor p universitetet i Modena , specialist i arbejdsret og konsulent for den nuvrende italienske regerings arbejdsminister , ligesom han havde vret konsulent for andre arbejdsministre i de tidligere regeringer , ogs i min regering , da jeg var ministerprsident .
I hele sit liv havde han arbejdet p at fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i hans og mit land , Italien , og i Europa .
Kommissionen havde udpeget ham til at vre medlem af en gruppe p hjt plan om de industrielle forbindelsers fremtid , en gruppe , der havde udarbejdet en rapport om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , og det var netop den rapport , som vi drftede for et par dage siden i Barcelona .
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , for at mindes Marco Biagi skal vi gre en indsats for , at vores samfund str sammen , og for at vi bekmper terrorismen i fllesskab . Vi skal gre en indsats for at bekmpe terrorismen , som er demokratiets uforsonlige fjende .
<P>
Udvikling , social retfrdighed og gensidig solidaritet skal som bekendt g hnd i hnd i vores samfund .
Det er de vrdier , som vi nsker at basere Europa p , nemlig et frit og demokratisk Europa , et Europa , hvor den ndvendige drftelse af ider af princip udelukker brugen af vold .
Det er de vrdier , vi aldrig nogensinde m glemme , og slet ikke i jeblikke som dette .
<P>
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg er sledes kommet her i dag for at fortlle Dem om resultaterne af Det Europiske Rds mde , der fandt sted i Barcelona i slutningen af sidste uge .
<P>
Som rdsformanden , hr . Aznar , sagde , var Det Europiske Rds mde i Barcelona en succes .
Det var en succes for EU , eftersom man tog et afgrende skridt i retning af en konkret gennemfrelse af Lissabon-strategien .
Det var ligeledes en succes , nr det glder metoden og institutionerne , nemlig Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Det var en succes for Kommissionen , som med sin forrsrapport var retningsgivende for Det Europiske Rds forhandlinger og for de forslag , der er medtaget i konklusionerne .
Det var en succes for Rdets formandskab , der ledede og tilrettelagde mdet p en dygtig mde , hvilket jeg virkelig gerne vil rette en varm tak til rdsformanden , hr . Aznar , og hans medarbejderstab for .
Det var ogs en succes for Parlamentet , som i lbet af disse uger drftede og vedtog praktisk taget alle de forslag , der var blevet stillet om topmdet i Barcelona .
Det betyder - sdan som De med rette understregede , parlamentsformand Cox - at vi er get fra en debatkultur til en forandringskultur .
P denne mde skaber vi et ulseligt bnd mellem institutionernes samarbejdsnd og en strre effektivitet i reformprocessen .
Derfor vil jeg ogs gerne rette en dybtflt tak til Dem , parlamentsformand Cox .
Jeg satte desuden srlig pris p de ord , som De udtalte ved Rdets begyndelse , og som gav de to positive arbejdsdage den bedst mulige start .
De understregede nemlig Parlamentets kraftige hensigter om i hj grad at tage del i reformen og udviklingen i EU ' s opbygning .
Og jeg er helt enig i dette synspunkt .
<P>
I den sidste tid har Parlamentet navnlig udfrt et omfattende arbejde via den flles beslutningsprocedure , hvilket vi alle er stolte af , og hvilket jeg er Dem srlig taknemmelig for .
Jeg glder mig ikke mindst over denne udvikling , fordi den gr det muligt at skabe en strre overensstemmelse mellem en politiks bebudelse og dens reelle gennemfrelse .
I november sidste r - og ogs i forrsrapporten - understregede jeg farerne ved en manglende overensstemmelse mellem de politiske erklringer og den konkrete gennemfrelse .
Jeg var nemlig meget bange for , at vi blev ved med at skabe nye forventninger hos borgerne , som vi s ikke kunne opfylde .
Hvis vi virkelig skal bringe EU tttere p borgerne , er det ndvendigt at trffe beslutninger og handle .
I dag er jeg glad for , at vi i Barcelona har fastlagt en kreplan med nogle klare frister for de kommende r .
Rdsformand Aznar mindede om denne kreplan .
<P>
Hr. formand , nu vil jeg gerne meget kort komme ind p nogle vigtige punkter .
I Barcelona fastsatte vi nemlig en dato for elektricitets- og gasmarkedernes bning .
Det var et projekt , som havde ligget stille i flere mneder , hvilket forhindrede de europiske virksomheder i at nyde godt af en reduktion af omkostningerne og sledes af en strre produktivitet .
Inden udgangen af 2004 kan alle ikke-private forbrugere frit vlge deres egne leverandrer .
Det skal dog ogs siges , at bningen bliver reguleret for at sikre den offentlige tjeneste .
Kommissionen har sledes allerede haft lejlighed til at vise srlig lydhrhed over for ndvendigheden af eller rettere pligten til at forene konkurrence- og produktivitetskravene med de krav , der er forbundet med tjenesteydelser af almen interesse .
<P>
P mdet i Barcelona satte man desuden fllesforetagendet Galileo p rette spor og gav det en saltvandsindsprjtning .
Galileo opnede et uventet resultat og er et meget vigtigt fremskridt med stor politisk og konomisk betydning .
<P>
Herudover vil jeg gerne fremhve den vigtige mlstning , som vi har net , nr det glder finansmarkedernes bning .
Rdet bekrftede lftet om at gennemfre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og integrere markederne fuldstndigt .
Det betyder , at markederne for vrdipapirer og risikovillig kapital bliver integreret inden 2003 , og at markederne for de finansielle tjenesteydelser bliver integreret inden 2005 .
Denne beslutning m absolut ikke undervurderes , selv om den mske har fet mindre omtale i pressen end beslutningen om elektricitetsmarkedet . Hvad de konomiske konsekvenser angr , er det dog en endnu vigtigere beslutning , eftersom et kapitalmarked , som er integreret p europisk plan , og hvor der er en flles valuta , giver forbrugerne og investorerne nogle meget store fordele .
<P>
Under forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Barcelona blev der desuden gjort fremskridt for at styrke forbindelsen mellem de europiske telekommunikations- og elektricitetsnetvrk .
Bortset fra dette emnes tilsyneladende tekniske karakter skal det understreges , at det muliggr en strre integration af markederne og en strre produktivitet for den europiske industri .
<P>
Endelig indgik man en aftale om den nye handlingsplan eEurope 2005 , som styrker vores strategi , der tager sigte p en udbredelse af den nye teknologi inden for sektorer som handel , sundhedsvsenet og den offentlige forvaltning .
Rdet blev desuden enigt om en bedre samordning af de konomiske politikker , ikke mindst i eurozonen .
<P>
Man opnede sledes nogle vigtige resultater , som vi ikke m undervurdere .
Vi kan nemlig ikke blive ved med at tage succeserne for givet og udelukkende koncentrere os om forsinkelserne og de ting , der ikke sker .
<P>
Rdets forrsmde er allerede blevet en vigtig politisk lejlighed til at gre status og stte skub i den igangvrende proces .
En vigtig del af denne proces er samordningen af de konomiske politikker .
Som jeg har sagt flere gange , er tiden nu inde til at drage fordel af den fantastiske succes , som euroens indfrelse har vret .
Efter euroen er det ndvendigt , at vi gr en politisk indsats og retter vores opmrksomhed mod sprgsmlet om den konomiske politik , som vi skal fastlgge og fre i eurozonen via en styrket samordning af medlemsstaternes konomiske politikker .
Det er navnlig ndvendigt , at vi arbejder ud fra en rkke flles principper og regler , som er retningsgivende for medlemsstaternes budgetpolitik .
Jeg er glad for , at Det Europiske Rd stttede denne opfattelse , som skaber sammenhng og forudsigelighed i de strukturelle budgetpolitikker .
Det viser , at man p Rdets forrsmder har ptaget sig det ansvar at lgge nogle politiske retningslinjer , nr det glder denne skabelsesproces for den europiske konomis styring .
P Rdets forrsmder er man ogs klar til at spille den rolle , der bestr i en rlig status over den generelle konomiske strategi .
Herved styrker man euroens konomiske grundlag og skaber en god cirkel mellem det monetre aspekt og det realkonomiske aspekt .
<P>
Hr. formand , i Barcelona satte vi kraftigt skub i de konomiske reformer , som var blevet forsinket i forhold til tidsplanen , men vi lod ikke disse mlstninger g forud for vores sociale dimension .
Sprgsml som miljsprgsmlet , oprettelsen af arbejdspladser og skabelsen af betingelserne for , at det stadig er muligt at vre konkurrencedygtig p arbejdsmarkedet , var yderst vigtige for os .
Som vi understregede i forrsrapporten , betyder det , at vi har valgt at koncentrere os om nogle prioriteringer , i vrigt bestemt ikke , at vi har glemt de andre prioriteringer .
Vi skal holde trit med reformerne inden for alle sektorer , for en integreret indfaldsvinkel er som bekendt af afgrende betydning for , at vi nr den endelige mlstning .
Vi skal sledes gre en indsats p to felter , nemlig handle med det samme for at flge op p det , vi har opnet i Barcelona , og fortstte vores kamp for at n de andre mlstninger i vores strategi .
Der er sledes ikke tale om en slutsum , som giver nul , men om en positiv slutsum .
I vores politiske beslutninger gr vores prioritering af et aspekt ikke ud over et af de andre aspekter .
Vi bliver med andre ord ved med at tage hjde for de sociale aspekter og miljaspekterne i vores generelle politiske beslutninger .
Andre initiativer skal naturligvis flge efter , for vi m aldrig glemme , at vi beskftiger os med en 10-rig strategi .
Vores resultater skal mles ved rtiets slutning , og det er et perspektiv , som vi skal holde os for je .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vi har med dyb afsky og sorg modtaget meddelelsen om mordet p Marco Biagi , og vores sympati glder hans familie .
Vores gruppe erklrer flgende over for alle terrorister i Europa og i den vrige verden : Vi bjer os aldrig for terrorister !
Den , der bjer sig for terrorister , stter sprgsmlstegn ved vores demokratiske system .
Vi vil beslutsomt bekmpe terrorismen i Europa og i den vrige verden med alle demokratiske og retsstatslige midler .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til Europa-Parlamentets formand , Pat Cox , for de meget praktiske og politiske forslag , som han har forelagt Det Europiske Rd .
Det tror jeg var et godt grundlag for debatten .
Formanden for Det Europiske Rd og kommissionsformanden , som vi nsker en god rejse til Italien til sin myrdede ven og dennes familie , har jo givet udtryk for , hvordan vi skal takke ham for hans bidrag .
<P>
Men jeg vil ogs gerne udtrykke min anerkendelse srligt over for formanden for Det Europiske Rd og psknne hans ansvar , ogs for , at han vil tale i Parlamentet tre gange under det spanske formandskab .
I dag er han her allerede for anden gang .
Det er , tror jeg , ogs et godt eksempel for kommende formandskaber .
<P>
Topmdet i Barcelona er et topmde , som ogs vi i princippet vurderer positivt .
Men mange nsker mangler naturligvis at blive opfyldt .
Sproget er interessant .
Hr. formand for Det Europiske Rd , Det Europiske Rd opfordrer os - Parlamentet og Rdet - til alligevel at bne energimarkedet for forsyningsvirksomheder i en bestemt periode .
Vi havde vret taknemmelige , hvis Det Europiske Rd havde opfordret os til ogs at bne det europiske energimarked for forbrugerne , da vi nemlig havde vret villige til det .
Rdets ubeslutsomhed , som jo skyldes et medlemsland - og jeg ved , at formanden for Det Europiske Rd gjorde sig stor umage - denne negative holdning bliver tilslret i opfordringen til Ministerrdet og Europa-Parlamentet .
Vi ville alts egentlig mere .
<P>
Vi lyknsker Dem med Deres beslutning .
Hr. formand for Det Europiske Rd , jeg ved ogs , at De med Deres personlige engagement har srget for , at Galileo har en fremtid nu . Det er af strategisk betydning for Europa .
Det glder mig , at det er lykkedes at overvinde bde den politiske og den finanspolitiske modstand .
Vi tager ogs med glde til efterretning , at De bekender Dem til stabilitet og nsker noget nr balance p statsfinanserne i alle EU ' s medlemsstater frem til 2004 .
Men vi havde nsket os langt mere , hvis Det Europiske Rd havde kunnet sl fast i Barcelona , at det hilser Kommissionens holdning om at sende en advarsel til to af EU ' s medlemsstater velkommen , som s - som vi alle ved - blev stoppet af finansministrene p grund af et medlemslands bestemte adfrd Vi ville nske os , at denne positive erklring om noget nr balance p statsfinanserne ogs bliver gennemfrt i praksis i fremtiden ved at Kommissionen fr sttte i sine stabilitetsbestrbelser over for EU ' s medlemslande .
For s bliver Det Europiske Rd ogs trovrdigt , hvis ogs finansministrene handler herefter ved de konkrete tiltag .
<P>
Hr. formand for Det Europiske Rd , vi finder det srdeles tilfredsstillende , at stats- og regeringschefernes konference har fundet strke ord om Mellemsten .
Vi gr afgjort ind for , at palstinenserne fr en stat i vrdighed , og vi gr afgjort ind for , at Israel kan leve inden for sikre grnser .
Men vi m bekmpe terrorismen p begge sider .
Det er efter vores mening ikke rigtigt - og det glder mig , at De har henvist hertil - at stte formanden for det palstinensiske selvstyre , Yassir Arafat , i husarrest , nr det i dag stadigvk er tvivlsomt , om han kan deltage i det arabiske topmde i Beirut .
Det m dog sikres , at han kan deltage i det topmde .
Vi har jo besluttet at invitere Yassir Arafat og Shimon Peres til at holde tale i Europa-Parlamentet .
Vi vil dog have lov til at invitere disse personligheder , og vi m ogs vre sikre p , at de s efterflgende kan vende hjem igen .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Lad mig bringe endnu to aspekter p tale , som rkker ud over Barcelona .
Det frste vedrrer reformen af Rdet .
Hr. formand for Det Europiske Rd , De sagde i januar , at De gr ind for en institutionel arbejdsgruppe mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , og vi har ogs hrt udtalelser fra Deres side om , at det nu ogs virkelig skal ske p denne mde .
Vi har oplysninger om , at det skal forhindres p et bestemt plan - ikke p det politiske plan .
Vi vil gerne tilskynde Dem til at gennemfre denne institutionelle arbejdsgruppe p politisk plan , ogs ved at formanden for Europa-Parlamentet bliver reprsenteret ved et medlem af Parlamentet , s vi ogs opnr gode resultater i Sevilla .
Hvis vi opnr gode resultater i Sevilla , s har det spanske formandskab og ogs De personligt re af det .
Det er til alles fordel .
<P>
Konferencen om Middelhavsdialogen finder sted i Valencia den 21. og 22. april under Deres forsde - og gr jeg ud fra under udenrigsministerens , men De vil sikkert ogs vre der .
Jeg er netop hjemvendt fra Algeriet , og jeg har indtryk af , at hvor meget vi end m rette blikket mod st mod ansgerlande , s m vi ogs rette blikket mod syd , for udviklingen i nogle af landene i det sydlige Middelhavsbkken er s dramatisk , at vi ogs m prioritere vores politik her .
Vi m ikke lade det blive ved teoretiske , politiske erklringer , men har brug for et bredt samarbejde inden for erhvervslivet , i den finansielle sektor og mellem de involverede befolkninger .
Jeg vil tilskynde Dem meget til at sknke Barcelona-processen stor opmrksomhed under hensyntagen til Middelhavsdialogen .
Vores gruppe vil sttte Dem meget her , og vi nsker Dem held og lykke med anden halvdel af Deres formandskab !
Hvis De i den forbindelse ogs lytter lidt til os og Kommissionen , s er jeg helt sikker p , at det bliver et meget vellykket formandskab .
Held og lykke til det spanske formandskab !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne give udtryk for vores solidaritet og smerte .
Vi tilslutter os Europa-Parlamentets erklring i forbindelse med mordet p professor Biagi og nsker at markere , at terrorismen aldrig vil kunne f bugt med os , og at vi derudover fuldstndigt forkaster den fejhed og straffrihed , som desvrre stadig findes , og som er i modstrid med frihedsopfattelsen og den europiske sag .
<P>
I forbindelse med topmdet i Barcelona , hr. rdsformand , vil jeg begynde , hvor De sluttede .
De talte om den offentlige opinion .
Jeg tror , at Barcelona-topmdet ud over at gre byen til en ben og kosmopolitisk europisk storby har vist noget , som afkrfter den sdvanlige kritik . Det siges altid , at borgerne ikke interesserer sig for det , vi laver .
De har vist , at det ikke er rigtigt med euroen , og de har vist det i Barcelona .
Hundredtusindvis af mennesker har demonstreret fredeligt i Barcelona , og det viser , at det , vi laver i EU , interesserer dem , og det viser ogs noget andet : at det ikke er ndvendigt at suspendere Schengen-konventionen , for folk kan godt opfre sig korrekt og passende .
<P>
Hvis jeg skal komme ind p topmdets indhold , tror jeg , Det Europiske Rd i Barcelona har opnet at stte Lissabon-processen p skinner igen . Og , hr. rdsformand , eftersom De nu er lokomotivfrer for Rdet , m jeg gre opmrksom p , at der i min gruppe var en stor bekymring for den tydelige risiko for , at alle togvognene ville lbe af sporet ud fra Deres egen erklring om , at De ved topmdet i Barcelona stod over for et socialistisk flertal i Rdet .
Jeg tror , det vil hjlpe os alle at fre en velafbalanceret proces , som opretholder en balance mellem vkst og social beskyttelse for at garantere fuld beskftigelse og bredygtig udvikling .
<P>
For os er kombinationen af politikker meget vigtig .
Vi tror , at liberaliseringen , som er en reguleret deregulering , er fornuftig , hvis den tilbyder bedre tjenester til en bedre pris .
Men der er brug for en bedre regulering og en bedre overvgning . Og det er med i konklusionerne fra Rdet .
Det krver , at de offentlige monopoler ikke erstattes af private monopoler , og det krver navnlig - og her henvender jeg mig til Kommissionen - at forslaget til et rammedirektiv om tjenester af almen interesse bliver til noget .
<P>
( Bifald )
<P>
Det , mener vi , er absolut vigtigt .
<P>
Hvad angr stabilitets- og vkstpagten gr vi ind for vkst .
Men hvorfor reviderer De ikke denne pagt ?
Jeg har aldrig forstet - og jeg tror heller ikke , folk forstr - at et land skal have en bde , hvis det nrmer sig et underskud p 3 % .
Det eneste , der opns med det , er at skabe flere problemer for landet .
S en pagt , der blev fdt under tysk konservativ inspiration , br i et vist omfang revideres for at blive mere logisk .
<P>
( Bifald )
<P>
Og nr dette er sagt , hr. formand , tror jeg ogs , arbejdsmarkedet skal reformeres . Men jeg henleder opmrksomheden p situationen med direktivet om regulering af arbejdstiden , og jeg henleder ligeledes opmrksomheden p noget positivt , nemlig brnehavenettet , og jeg tror , vi skal overveje sprgsmlet om pensionsalder i forbindelse med Europas demografiske modning .
<P>
Og til sidst , hr. formand , to ting . Den frste er en solid sttte til erklringen om Mellemsten , og den anden er , at min gruppe ikke forstr , hvorfor kofin kan mere end Det Europiske Rd i forbindelse med skabelsen af en Euro-Middelhavsbank .
Jeg tror , kofin skal indordne sig under Det Europiske Rd og ikke omvendt ...
<P>
( Bifald )
<P>
... Og s anmoder jeg formanden om at viderebringe budskabet om , at vi begynder at inddrive vores penge - og vi tager det alvorligt - fr Monterrey .
<P>
Og et sidste sprgsml , hr. formand .
De har tilbudt Rdet en olivengren med en praktisk og pragmatisk dialog .
Vi vil gre det til virkelighed .
Ministerprsident Aznar forpligtede sig her i januar til en interinstitutionel aftale om en bedre europisk regulering og lovgivning .
Jeg kan ikke se dette punkt omtalt i Barcelona-konklusionerne .
Der er en henvisning til den uklare Mandelkern-rapport i afsnit 19 , og i afsnit 35 anmodes vi om at vedtage otte direktiver p n gang om liberaliseringen af de finansielle tjenester .
Hvorfor stter vi os ikke ned og indgr en seris interinstitutionel aftale om at forbedre den europiske lovgivning ?
Vi er villige til det , nu er det op til Rdet at tage det nste skridt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig den forrige talers ord om hr . Marco Biagi .
<P>
Hr. formand , jeg lyknsker Dem med det gode resultat p Deres frste topmde som formand for Parlamentet .
De satte Dem for at fremvise Parlamentet som en trovrdig og plidelig part i den interinstitutionelle dialog og vise , at Parlamentet har fjernet , hvad hr . Prodi beskrev som " leveringsforsinkelsen " .
I begge tilflde gjorde De det glimrende .
<P>
Hr. formand , De Liberale bifalder en lang rkke solide resultater fra Barcelona .
Stigningen i den oversiske udviklingsbistand til et gennemsnit p 0,39 % af bruttonationalindkomsten er et positivt skridt .
Hvis EU kan fortstte tendensen og n FN ' s ml p 0,7 % af bruttonationalindkomsten , berver vi ikke lngere de fattige 100 milliarder euro om ret i udviklingshjlp .
Vi bifalder ogs topmdets vgtning af , at det skal kunne betale sig at arbejde , samt fokus p en snkning af skatten for de lavestlnnede og aftalen om direktivet om energiskat .
Vi har brug for strre konomisk vkst , men det m ikke ske p bekostning af miljet , som vi skal beskytte for de kommende generationers skyld .
<P>
Hvad angr Mellemsten , bifalder vi erklringen fra Det Europiske Rd .
Vi opfordrer israelere og palstinensere til at indlede nye forhandlinger med udgangspunkt i FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1397 , at acceptere internationale observatrer , respektere Genve-konventionen og at tage afstand fra terror og hensynsls vold .
<P>
Jeg vil ogs lyknske den hjtstende reprsentant , hr . Solana , med aftalen mellem Serbien og Montenegro .
Det er virkelig en sejr for EU ' s diplomati .
<P>
Den britiske premierminister , Tony Blair , beskrev Barcelona-topmdet som et " knald eller fald " mde .
Han fortryder mske nok den strke vending , for selv om Barcelona uden tvivl er et skridt p vejen til konomiske reformer , er det tydeligt , at vejen er lang og besvrlig .
Vi skal sikre , at leveringsforsinkelsen , som hr . Prodi ppegede , ikke frer til manglende trovrdighed p grund af Rdets svigtende evne til at n sine mange ml fra topmderne .
Et eksempel p den manglende trovrdighed er delaftalen om liberalisering af energimarkedet .
Aftalen er ikke trovrdig set fra borgernes side , hvis vi ikke giver dem flere valgmuligheder og lavere energipriser .
Vi opfordrer Rdet til at sttte Parlamentets anmodning om , at den nste fase af energiliberaliseringen vil omfatte private forbrugere inden 2005 .
<P>
EU ' s trovrdighed er ogs p spil i forbindelse med finansielle tjenesteydelser .
Rdet har blokeret pensionsfondsdirektivet siden vedtagelsen i Parlamentet under frstebehandlingen i juli sidste r .
Det er et typisk eksempel p den leveringsforsinkelse , som Parlamentet har fjernet , men som krver mere end anerkendende ord fra Rdets side .
Rdet har ogs andre ambitise krav , f.eks. en aftale om et EU-patent inden maj samt rammerne for offentlige indkb .
Hvis vi nsker , at forrets konomiske topmder fortsat skal fremst som trovrdige , skal premierministrene arbejde hrdt og samle alle krfterne om at sikre , at de nationale ministre gr fremskridt inden for disse omrder .
<P>
Hr. formand , hvis vi skal fjerne skellet mellem EU og borgerne , gres det ikke ved at indskrnke deres ret til fri bevgelighed , isr hvis borgerne nsker at udve deres demokratiske rettigheder til at udtrykke deres mening i protest .
<P>
Desuden krver det strre gennemsigtighed at bringe EU tttere p borgerne .
I artikel 51 i konklusionerne opfordres der til at sikre strre gennemsigtighed i lovgivningsprocessen .
Dog ptnkes der ikke srlige tiltag fr juni . Desuden begrnser generalsekretrens betnkning til Rdet de dokumenter , der skal omfattes af benhed , til retsakter , som vedtages ved den flles beslutningsprocedure .
Det er i strid med forordningen om aktindsigt , som vi vedtog sidste r , og som indeholder en langt bredere definition af retsakter .
De er allerede fire mneder bagefter med gennemfrelsen .
Vi anmoder om , at arbejdet frdiggres .
<P>
Endelig pregner Rdet i artikel 20 i konklusionerne , at der nedsttes et vismandsudvalg .
Jeg spekulerer p , om man en dag , nr man anerkender kvinders store deltagelse i arbejdsstyrken , og nr man udtrykker bekymring over de nigerianske kvinders vilkr , i det mindste i dette tredje rtusinde vil tale om et vispersonsudvalg .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil ogs min gruppe og jeg gerne re Marco Biagis minde . Efter Ezio Tarantelli og Massimo D ' Antona er han den tredje store ekspert i arbejdsret , som er blevet myrdet i de senere r .
Disse mnd forsgte at finde metoder til at styrke og genskabe dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale samhrighed . Det er noget , som terroristerne er modstandere af i dag , og det m vi efter min mening absolut ikke glemme , nr vi i dag taler om Det Europiske Rds mde i Barcelona .
<P>
Det Europiske Rds mde i Barcelona bekrftede en tendens , som der efter min gruppes opfattelse har vret fremherskende i lngere tid , nemlig denne type mders manglende evne til at tage vigtige sprgsml op og udstikke nogle generelle retningslinjer , som er konsekvente .
Her tnker jeg f.eks. p , at der mrkeligt nok ikke blev sagt noget om Irak , og at der nsten ikke blev sagt noget om strategien for bredygtig udvikling .
Til gengld fr man i stadig strre grad smag for at beskftige sig med sprgsml , som ikke direkte hrer under Det Europiske Rds kompetenceomrde , f.eks. hvilket antal computere pr. skoleelev der skal vre i EU i de kommende r .
Det er alvorligt , ogs fordi det er med til at skabe strre forvirring for borgerne , som ikke ikke kan finde ud af , hvor stor en del af disse konklusioner der giver sig udslag i beslutninger p nationalt plan , hvor stor en del af dem der reprsenterer en konkret retningslinje for EU-institutionerne og ikke mindst for Ministerrdet , og hvor stor en del af dem der til gengld er rene hensigtserklringer , som regulrt bliver glemt p topmdet eller under det nste formandskab .
<P>
Jeg m sige , at vi ogs blev offer for denne forvirring , da vi i Gteborg gldede os over , at man endelig havde forstet , at bredygtig udvikling og velfrd ikke er muligt uden en integreret indfaldsvinkel , der ikke bare tager hjde for de konomiske aspekter , men ogs for det sociale aspekt og miljaspektet .
Bortset fra den lille del , hvor man taler om bredygtig udvikling , er miljet kun omtalt n gang i konklusionerne .
Jeg er overbevist om , at der p trods af den positive atmosfre og nd i Barcelona ikke var nogen overordnet vision om , i hvilken retning vi skal g med de konomiske reformer for at n Lissabon- og Gteborg-mlstningerne .
Og det tror jeg , at de 500.000 demonstranter var fuldstndigt klar over .
<P>
Nu vil jeg gerne sige noget om liberaliseringssprgsmlet , for jeg ville gerne have , at vi for en gangs skyld frigjorde os fra standardideologien og blev klar over , at problemerne stadig ikke er blevet lst i dag .
Misbrug af dominerende stillinger og markedernes skvvridning til fordel for atomkraft er i dag vores vsentligste problemer .
Vi ved nemlig udmrket godt , at de offentlige selskaber som EDF , EON og RVE skvvrider markedet ved at opkbe andre europiske selskaber med de midler , der er sat af til hndteringen af radioaktivt affald og atomkraftvrkernes nedlukning .
Desuden ndrer stigningen p 10 % i forbindelserne mellem Spanien og Frankrig absolut ikke noget ved Endesas og Iberdrolas dominerende stilling , og derfor er der ikke meget , der forandrer sig for forbrugerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne stille to prcise sprgsml om Mellemsten til rdsformand Aznar , hvis han lytter til mig .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvorfor der i beslutningsforslaget om Mellemsten var en henvisning til den fjerde Genve-protokol om behandlingen af civile i krigstider , og hvorfor denne henvisning blev taget ud af den endelige udgave af disse konklusioner .
Jeg ville gerne have besked om rsagen til dette , og jeg tror ogs , at det er vigtigt for hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe sttter jeg fuldt ud Deres indledende udtalelser og nsker personligt at give udtryk for min uforbeholdne fordmmelse af den modbydelige terrorhandling , som har ramt Italien .
<P>
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru nstformand for Kommissionen , p sin vis siger konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona mere om situationen i Unionen end den bedste tale om emnet .
Jeg vil gre dette mere klart med tre eksempler .
<P>
De 15 EU-landes stats- og regeringschefers forrstopmde lgger principielt hvert r vgt p den sociale dimension i opbygningen af Europa .
Hvad er Barcelonas bidrag i denne forbindelse ?
Hr. rdsformand , De har nvnt beslutningen om at trkke fem r fra den faktiske pensionsalder .
Eller det hjtidelige lfte om at respektere stabilitetspagten , det vil sige en begrnsning af de offentlige og sociale udgifter og lntilbageholdenhed .
Eller den gede fleksibilitet eller med andre ord de mere usikre ansttelsesforhold .
Tror De , at borgerne vil acceptere denne indgangsvinkel ?
Hr. rdsformand , hvad er Deres vurdering af de fremskridt , der er gjort siden topmdet i Lissabon for to r siden i forbindelse med lftet om fuld beskftigelse i 2010 ?
Er arbejdslsheden ved at vre besejret , og er fattigdommen overvundet ?
Hvorfor har De ikke nvnt de tal , som Kommissionen selv har offentliggjort om emnet , f.eks. de 60 millioner personer , der lever under fattigdomsgrnsen i medlemslandene efter overfrsel af sociale midler ?
Og hvilke konklusioner drager De af det ?
Hvor langt er ivrksttelsen af den sociale dagsorden , der blev vedtaget i Nice ?
Jeg kunne godt tnke mig svar , som er mere omfattende end det meget generelle indhold i konklusionerne fra topmdet .
<P>
Min anden bemrkning omhandler sprgsmlet om tjenesteydelser af almen interesse .
Vi har bemrket Kommissionens anmodning om at udarbejde et forslag til et rammedirektiv p dette omrde .
Vi flger meget nje med i indholdet og den faktiske gennemfrelse af dette forslag .
Nr dette er sagt , hr. formand , har Europa-Parlamentet den 13. november anmodet om , at der hurtigst muligt blev udarbejdet en prcis og sammenlignelig vurdering af den reelle betydning af liberaliseringpolitikken for tjenesteydelserne af almen interesse , inden liberaliseringen fortsatte .
Hvor langt er denne undersgelse ?
Den er ikke blevet gennemfrt , og De har alligevel skubbet liberaliseringsprocessen fremad .
Kan man konkludere , at De er fuldstndig ligeglad med de foresprgsler , som parlamentsmedlemmerne og de europiske borgere giver udtryk for ?
<P>
For at blive i elektricitetssektoren - har De intet lrt af den californiske fiasko eller Enrons fallit ?
Eller et endnu bedre eksempel fra Deres eget land . I Spanien er der fem selskaber , der alle er private .
Det selskab , der netop dominerer Barcelona-omrdet , er ikke i stand til at sikre forsyningen til sine kunder , og Catalonien blev mrkelagt i december .
Den administrerende direktr for et andet spansk selskab har forudsagt , at man " kan vente sig det vrste i fremtiden " .
Og som prikken over i ' et har den spanske regering forberedt sig p at bevilge disse selskaber 7,8 milliarder euro , som de spanske skatteborgere har betalt , for at hjlpe dem med at forberede sig p en endnu kraftigere deregulering .
Hr. formand for Rdet , er det sandt eller falsk ?
Er det den model , som ved en generalisering skal kunne bidrage til at gre EU til det mest konkurrencedygtige og dynamiske omrde i verden , for at gentage det hjtravende og en smule arrogante udtryk , der i jeblikket er gldende i vores institutioner ?
<P>
Endelig var der fr , under og efter topmdet i Barcelona noget , som El Pas i sin leder med rette beskrev som den vigtigste demonstration til fordel for en anden globalisering .
Og det - og det er mig , der tilfjer dette - p trods af de forkastelige begrnsninger , som De havde fastsat for bevgelsesfriheden for hundredvis af europiske borgere .
Hvorledes har De , hr. formand , taget denne opfordring uden sidestykke i betragtning , som kommer fra vores respektive samfund til de vigtigste ansvarlige europiske politikere ?
Faktisk kan EU ' s devise fra Barcelona samles i de tre ord , hvormed De selv gav udtryk for Deres tanker under den seneste konference i Estoril : liberalisering , privatisering og konkurrence .
Det er noget , som kan f en forretningsmand eller en aktionr til at drmme , men som helt sikker ikke fr de fleste af vores borgere til at drmme .
Da vi er flere , der nsker at tro p en anden mlstning for Europa , der kan give verden et alternativt perspektiv til den liberale , rveriske og ubarmhjertige tankegang , der prger den nuvrende globalisering .
Min gruppe og andre har fuldt ud lod og del i den folkelige , foreningsmssige og fagforeningsmssige mobilisering , der udgr det nye styrkeforhold i hele perioden .
Lad os mdes i Sevilla .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , efter topmdet i Barcelona har der fundet to begivenheder sted , som er s alvorlige , at de ikke bare har rystet Italien , men ogs Europa .
Mordet p professor Marco Biagi stter igen terrorismeproblemet i fokus i debatten .
Det tragiske mordattentat skete p udgivelsesdagen for en af hans artikler i det kendte konomiske dagblad Il Sole 24 Ore , hvor Biagi gav en klar analyse af ndvendigheden af , at Italien og hele Europa snart indfrer nogle reformer , som gr det muligt langt om lnge at stte skub i beskftigelsen og at liberalisere arbejdsmarkedet for at bekmpe den plage , der har hrget i de 15 medlemsstater i mange r , nemlig de flere millioner arbejdslse og de nye fattige .
<P>
Vi skal bekmpe terrorismen p en energisk og klar mde , og det glder bde den terrorisme , der slr tusindvis af mennesker ihjel , sdan som det var tilfldet i New York , og den terrorisme , der tager enkeltpersoners liv og udgr en alvorlig fare for ikke bare reformerne , men ogs for selve demokratiet .
De foranstaltninger , der blev truffet i Barcelona , skal - ligesom de mange signaler fra det spanske formandskab om en stadig strre integration og en bedre udvikling af informationssystemerne og systemerne for at bekmpe terrorismen - straks fremskyndes , og vi vil gerne sl fast , at selv om professor Biagi ikke er her mere , lever hans ider og hans reformforslag stadig blandt os .
<P>
Den anden tragedie var , at nsten 1000 kurdere gik i land i Italien , herunder 360 brn , som de voksne brugte som skjold , og at der er andre skibe , som er klar til at lgge til p italiensk og europisk omrde , hvilket igen er ensbetydende med tusindvis af desperate mennesker , som terrorister og almindelige kriminelle gemmer sig blandt , eftersom de benytter sig af denne massive udvandring .
Disse skibe , der lgger til , bringer endnu en gang det massive problem p bane med en indvandring , som ikke bare skyldes fattigdom , men ogs nogle landes regeringers eftergivenhed og de umenneskelige levevilkr i nogle regimer , som lader deres folk leve under umenneskelige forhold , samt ndvendigheden af at fastlgge nye strategier og nye mder at samarbejde p .
Det er nemlig ikke muligt at samarbejde med dem , som ikke kontrollerer deres egne grnser , og som krnker alle menneskerettigheder og borgerlige rettigheder .
<P>
Kommissionen og Rdet skal sikre , at Euro-Middelhavsdialogen fr hjeste prioritet , s vi fremmer vksten , beskftigelsen og nogle sociokonomiske strukturer , som i hjere grad er forenelige med markedskonomien .
Efter vores mening er det utilstrkkeligt at gre brug af et begrnset finansielt instrument som Euro-Middelhavsinvesteringsfaciliteten , mens det efterhnden er tvingende ndvendigt at oprette en gte Middelhavsbank , som er selvstyrende , og som forsynes med midler .
<P>
Vi slr ligeledes fast , at det haster med at ivrkstte stabiliseringsprojektet for de vestlige Balkanlande , som er en vigtig region for sikkerheden og freden .
Vi anmoder om , at Det Europiske Rd opfylder de forpligtelser , som det indgik i Feira i 2000 , hvilket ogs skal ske med henblik p tiltrdelsen .
Vi understreger , at der stadig er flaskehalse i transportnettene i nogle regioner , f.eks. i Alpeomrdet , og disse flaskehalse hindrer i dag en reel fri bevgelighed og forvrider det indre markeds mde at fungere p .
<P>
Vi har alt for lnge vret vant til , at man efter hvert topmde hrer om optimistiske hensigter og lyse udsigter .
I dag har vi forudstningerne for at fre de bedste hensigter ud i livet .
Vi hber ikke - sdan som det s ofte sker - at optimismen i stedet bliver til pessimisme , s virkeligheden str i kontrast til forventningerne .
Vi hber , at det spanske formandskab - der har alle forudstningerne for at lse disse uopsttelige sprgsml - og vi alle sammen kan fre det ud i livet , som vi gerne vil have , og det , som borgerne gerne vi have , nemlig frihed , retfrdighed , demokrati og en fremgang , der sker i respekt for den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=21 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , topmdet har nu nedsat en arbejdsgruppe , som skal barsle med reformer af Rdets arbejde , og det er der strkt brug for .
I dag vedtages 70 % af alle love i EU af embedsmnd i Rdets arbejdsgrupper , 15 % vedtages af ambassadrmusketererne i Coreper , 15 % nr Ministerrdet .
Jeg har ikke procenter for , hvad ministrene ser , dog ved jeg , at lovgivningsmagten tilhrer vlgere og folkevalgte , men at den i EU er erobret af embedsmnd og deres skiftende ministre .
Vi kunne udskifte vore egne ministre , men vi kan aldrig stemme os til nye love ved valg .
Hvis en lov virker drligt , kan den kun ndres , hvis vi fr Kommissionen til at stille forslag og fr det vedtaget med som regel 62 af 87 stemmer bag de lukkede dre i Rdet .
<P>
Europa-Parlamentet kan med absolut flertal komme med ndringsforslag og forkaste en lov under forligsproceduren , men Europa-Parlamentet har ikke fet den lovgivningsmagt , som vlgerne og vore folkevalgte i medlemslandene har mistet .
Vi str stadig med et voksende demokratisk underskud .
Jeg vil foresl , at enhver EU-lov behandles parallelt af de nationale parlamenter .
Det er der , folk kan flge med ; det er der , demokratiet starter .
<P>
Nste reform er s at bne behandlingen i Rdet for offentligheden .
Forhandlingerne om lovene br vre offentlige , ligesom i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet .
Afstemningerne br ogs vre offentligt tilgngelige .
Folkevalgte br have adgang til alle dokumenter i Rdets arbejdsgrupper , og hvorfor ikke ogs kigge p ombudsmandens forslag til forvaltningsreform .
<P>
Under forhandlingerne om forordningen om aktindsigt var Tyskland , Frankrig og Spanien de tre strste modstandere af mere benhed .
Nu har Aznar Lpez chancen for at give Spanien et andet image .
Det kunne blive juni-topmdet i Sevilla , der kommer til at g over i historien som det sted , hvor EU for alvor blev bent for sine borgere .
Jeg hber ogs , det bliver stedet , hvor man drber de store landes forsg p at erobre formandskabet i EU .
Der br ikke laves gruppeformandskaber , hvor hvert af de fem store lande fr fire / fem smstater med i et gruppeformandskab - s er risikoen , at det store land tager lvens rolle .
Sm lande m ogs kunne reprsentere den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udadtil .
Vi skal fremst som et samarbejde mellem selvstndige lande - ikke som en ny stat .
Hvis de store lande gerne vil optrde flles , m de sl sig sammen i en flles stat .
De m ikke kunne bruge de flles institutioner til at marginalisere de mindre medlemslande .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , i sin sidste leder , som blev offentliggjort i Il Sole 24 Ore i gr , skrev professor Marco Biagi om resultaterne af topmdet i Barcelona , og han bad medlemsstaterne og ikke mindst Italien om i hjere grad at lytte til Rdets bemrkninger om reformerne af arbejdsmarkedet .
Han blev slet ihjel p grund af sine ider om fleksibilitet p arbejdsmarkedet og om reformen af den sociale sikring , og fordi han hjalp regeringerne med at fre disse ider ud i livet .
Vores svar p volden skal vre en stringent og engageret anvendelse af demokratiet , dets sdvanlige regler , dets dialektik og dets evne til at lse ogs skarpe konflikter og uoverensstemmelser p en ikke-voldelig mde .
Jeg kan dog ikke lade vre med at gre opmrksom p , at der i de seneste dage i Italien var personer p ansvarsfulde poster og med stor mediedkning , der i forbindelse med de reformer , som EU-institutionerne hber p , og som Marco Biagi nskede s inderligt , p en kynisk og demagogisk mde talte om manglende civilisering , barbariske handlinger og krnkelse af de grundlggende rettigheder .
<P>
Hr. formand for Rdet , vi risikerer , at Lissabon bliver et slogan , som kan bruges ved enhver lejlighed . Det ville mske tvrtimod vre bedre at holde op med at sige , at de europiske stats- og regeringschefer for to r siden besluttede , at den europiske konomi i lbet af 10 r skulle blive verdens bedste og mest innovative konomi - som om stats- og regeringscheferne fr dem nskede det modsatte .
Efter min mening br man udelukkende drfte reformerne og de mlstninger , man har net eller ikke net .
Jeg vil ikke sige noget drligt om det , der blev besluttet p topmdet i Barcelona , men jeg tror , at der stadig er risiko for , at vi opstiller nye prioriteringer og nye mlstninger , mens vi ikke gr nogen konkrete og effektive fremskridt med hensyn til det , vi havde sat os for .
Her taler jeg naturligvis om sdan noget som liberaliseringen af elektriciteten .
Vi er selvflgelig glade for , at der er sket nogle fremskridt , men vi m navnlig beklage det , der ikke blevet foretaget , nemlig en fuldstndig liberalisering , som ogs omfatter de private forbrugere .
<P>
Derfor kan man efter min opfattelse sige , at vi mske nok har net det bedst mulige resultat i Barcelona , men at dette resultat er utilfredsstillende , hvis det er vores mlstning , at Europa skal kunne konkurrere p de internationale markeder og ikke mindst med USA .
Det er ndvendigt at gre en strre indsats og at fremskynde reformerne .
<P>
Nr det glder den samordning af de konomiske politikker , som kommissionsformand Prodi talte om , vil jeg gerne minde mig selv , rdsformanden og alle andre om , at EU i hjere grad har brug for nogle gode konomiske politikker end for samordnede konomiske politikker , og sdan som historien viser , hnger de to ting ikke altid sammen .
<SPEAKER ID=23 NAME="Aznar Lpez">
Mange tak , hr. formand , kre parlamentsmedlemmer .
<P>
Jeg vil takke de forskellige ordfrere , der har bidraget med kommentarer til debatten om konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt at komme med en indledende bemrkning til et sprgsml , som De alle har nvnt , nemlig bekmpelsen af terrorisme . Som De jo ved , har dette sprgsml hjeste prioritet for jeblikket , hvilket det spanske formandskab allerede har tilkendegivet .
Lad os prioritere det hjere end alle andre anliggender .
<P>
Jeg fik p et tidspunkt lige efter de beslutninger , der blev taget den 11. september , mulighed for at sige , at da EU skulle reagere , viste Unionen sig at vre p hjde med situationen med bekmpelse af terrorismen .
<P>
Jeg tror , vi p dette punkt er net usdvanligt langt .
Det ville endda vre rimeligt at sige , at vi for nogle f mneder siden ikke ville have troet , vi kunne n s langt , og jeg vil erindre om , at det desvrre naturligvis ikke er det spanske formandskab , der skal stimuleres til at trffe foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme . Netop dette br vre en vedvarende bestrbelse fra alles side , meget aktiv for alles vedkommende og med fuld forstelse over for dem , der lider under terrorismen , og hvem det end mtte ramme uden nogensinde at vre berettiget .
Det skal siges , at al terrorisme er ens , at al terrorisme br bekmpes , og at terrorisme altid skal bekmpes og udryddes definitivt .
Dertil har vi tilstrkkelige instrumenter , som kan forbedres , hvis det viser sig ndvendigt .
<P>
Hvad angr Det Europiske Rds mde i Barcelona vil jeg gerne ind p sprgsmlet om Rdet og dets omgivelser .
Det Europiske Rds mde i Barcelona havde som internationalt mde nogle fortilflde , der skulle tages hensyn til : mdet i Seattle , Det Europiske Rds mde i Nice , Det Europiske Rds mde i Gteborg og mdet i Genova .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at Verdensbanken i juni 2001 besluttede at aflyse et mde , der netop skulle afholdes i Barcelona , efter en beslutning truffet af Verdensbanken selv .
S ud over klart og tydeligt at rose Barcelonas og indbyggernes borgeradfrd og prise den fredelige nd , som et stort flertal af demonstranterne i Barcelona udviste , vil jeg sige , at der tydeligvis er andre grupper , som ikke er fredelige og - det skal siges - som ikke er interesseret i fredsommelighed , som ikke engang er interesseret i at demonstrere , men som mener , de kan udve vold ustraffet .
<P>
Hvis Barcelona af forskellige grunde har vret en langt mere rolig by , selv om der var 17 medlemmer af de spanske sikkerhedstjenester , der blev sret , hvis byen har vret meget mere rolig end i andre tilflde , s skyldes det , at der blev truffet alle passende foranstaltninger . Bl.a. at forhindre adgangen til Barcelona for folk , der var parate til at udve vold med alle dens konsekvenser i byen .
Og det var at gre alle borgerne en tjeneste og ligeledes var det i dette tilflde at gre de spanske borgere og de europiske borgere og den demokratiske legitimitet en tjeneste .
<P>
P den anden side er jeg forhbningsfuld , og det er ogs min opfattelse , at der uden tvivl er forskellige mder i et demokrati , hvorp folk kan fremfre behov , krav , bestrbelser og mlstninger .
Der er en mde , som jeg specielt tror p , og det er den , der udledes af den demokratiske legitimitet og gives til dem , der vlges , og til dem , der gr gennem valgurnerne . Jeg m sige helt rligt med fuld respekt for alle former for demonstrationer , at flertallene eller mindretallene i et demokrati afgres i valgurnerne .
Borgerne afgr dette ved at stemme . Og de hundredtusinder af borgere , som er get p gaderne i Barcelona , er lige s hderlige som de millioner og atter millioner af europiske borgere , der reprsenteres af deres legitime reprsentanter i Det Europiske Rd , som ikke er get p gaden noget sted , og som nje har fulgt drftelserne i Barcelona , og som fredeligt nsker , at Europa skal blomstre , og at Europa skal fortstte med at gre fremskridt med reformprocessen , som blev understreget i Barcelona .
<P>
( Bifald )
<P>
S sprgsmlet om , hvorvidt der kommer nye flertal eller ej i Europa , det skal borgerne afgre ved valgurnerne , hvilket jeg hber , alle er klar over og accepterer .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at et af de vigtigste sprgsml fra Barcelona netop er at have tilnrmet sig borgernes nd , og nr vi taler om de politiske elementer , om beslutningerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona , er vi ndt til at vre opmrksomme p , at alle disse beslutninger p en eller anden mde direkte berrer borgerne .
Nr vi taler om transport eller energi eller beskftigelse , eller nr vi taler om opsparing og investeringer eller forskning , eller nr vi taler om uddannelse , s taler vi altid om borgerne .
<P>
Og nr vi nu taler om fuld beskftigelse , er der s nogen strre social ambition end fuld beskftigelse ?
Jeg vil hellere opleve glden ved fuld beskftigelse og 20 millioner arbejdspladser i Europa end fuld understttelse , det siger jeg helt rligt .
Jeg skal gre , hvad jeg kan for at koncentrere politikkerne i alle de europiske lande og i EU om at opn fuld beskftigelse . Hvad kan vi gre for at opn fuld beskftigelse ?
Der er tydeligvis nogle grundlggende sprgsml .
Et er at holde fast ved de korrekte retningslinjer , som Det Europiske Rd i Lissabon besluttede , hertil kommer reformstrategien , bningsstrategien , liberaliseringsstrategien , hvortil vi naturligvis fjer mlstningen om bredygtig udvikling .
<P>
Men der er sprgsml , som vi ikke br glemme , og endnu mindre i forbindelse med et opsving . Stabiliteten og stabilitetspolitikkerne behver ikke at blive ndret .
Efter min mening skal de ratificeres , for de danner det afgrende grundlag , som gr det muligt at forbedre konomien , og som gr det muligt at sikre et strkere konomisk opsving og sikre , at det sker hurtigere i disse lande .
<P>
En fornuftig budgetstabilitet betyder , at rentesatserne alle steder er lave , at inflationssatserne er rimeligt lave , og at vkstmulighederne og flgelig beskftigelsesmulighederne er strre .
Men hvis der udsendes et budskab om , at der ikke sker noget ved at n et underskud p 3 % , kan man af samme grund forestille sig , at der ikke sker noget ved at n 5 % .
Jeg mener bestemt , der sker noget ved det . Der mistes vkstmuligheder , der mistes beskftigelsesmuligheder , og virksomhederne og familierne mister muligheder for at f en strre velstand .
<P>
Det samme sker ud fra liberaliseringspolitikkernes synspunkt , hvilket efter min mening betyder , at der gives flere muligheder , s vidt det er muligt , bde til virksomhederne og til de private forbrugere .
At erstatte et offentligt monopol med et privat monopol er ikke at liberalisere , det er det modsatte af at liberalisere .
Hovedproblemet bestr ikke i , om det er offentligt eller privat .
Problemet bestr i monopolet , og netop liberaliseringen er den politik , der gr det muligt at bringe monopolerne til ophr , lige meget hvilken karakter det fr bagefter , om det bliver offentligt , privat eller blandet eller begge former , som kan fungere sammen .
<P>
Og det , vi skal gre i Europa , er frst og fremmest at undg monopoler og derfor liberalisere med alle konsekvenser . Og det vil skabe bedre tjenester til frre omkostninger , hvis vi samtidig sttter de indbyrdes elforbindelser , for der kan naturligvis vre markeder , som kan vre monopolistiske , som indskrnker konkurrencen , og som er drligt forbundet , nr det glder elektricitetsforsyningen .
<P>
Spanien , som nogle af Dem har nvnt som eksempel , har en indbyrdes elforbindelse p 3 % .
Hvordan ser aftalen ud ?
At n til 10 % .
Hvad betyder det ?
Det betyder rent energimssigt en usdvanlig ndring .
Forenet med liberaliseringen og konkurrencen betyder det et objektivt udbytte , som jeg hber vil n ud til alle Europas borgere s hurtigt som muligt .
Det vil n ud til 70 % af markedet i 2004 , og jeg hber , det nr ud til 100 % i den beslutning , vi tager fr Det Europiske Rds mde i forret , hvilket prcist er , hvad vi har besluttet i Barcelona .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi efter min mening kan vre ganske tilfredse , hvad angr balanceprocessen , forpligtelsen til at skabe balance mellem de tre sjler i Lissabon-strategien , den konomiske vkst og reformerne , beskftigelsen og den bredygtige udvikling .
<P>
Der er nogle ting , der er blevet taget op i forbindelse med Galileo eller med Mellemsten .
Jeg sttter fuldt ud erklringen om Mellemsten .
Der fremlgges nogle udkast til en erklring , som skal drftes blandt stats- og regeringscheferne , og disse udkast underkastes rettelser til et enkelt , to eller syv punkter , og det kan jeg naturligvis ikke g i detaljer med .
Jeg synes , der er kommet en god erklring om Mellemsten .
Det er en erklring , der har frembragt , og som frembringer virkninger i forbindelse med den nuvrende situation i regionen , og vi hber at kunne fortstte arbejdet med at forbedre situationen i den umiddelbare fremtid .
<P>
Rent institutionelt , mine damer og herrer , gentager jeg blot den holdning , jeg gav udtryk for her i januar .
Jeg vil erindre om , at der allerede er planlagt et mde den 5. april for at behandle Europa-Parlamentets adgang til fortrolige dokumenter , tidshorisonten og mlstninger for det interinstitutionelle samarbejde om en bedre lovgivning , og hvor de spanske statssekretrer , Parlamentets generalsekretr , Kommissionens generalsekretr og generalsekretrerne for Europa-Parlamentets politiske grupper vil deltage .
Mdet afholdes den 5. april , og i henhold til det , vi aftalte med formanden for Europa-Parlamentet og med kommissionsformanden , tror jeg derfor ogs , vi kan gre fremskridt med denne forbedring af de institutionelle forbindelser , som tydeligvis nr sit hjeste , nr dette arbejde er blevet fuldendt .
<P>
Jeg vil gerne gentage min tak til Kommissionen for det arbejde , den har udfrt , og det initiativ , den har taget , og endnu en gang tak til Europa-Parlamentet for opmuntring og forstelse .
Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Aznar , for Deres tilstedevrelse her i dag for at redegre for mdet i Barcelona .
Jeg ved , De er ndt til at forlade os for at rejse til Monterrey .
P vegne af Parlamentet nsker jeg formandskabet held og lykke p den internationale konference om udviklingsfinansiering og bon voyage .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , forrsmderne plejer at give lejlighed til en drftelse mellem stats- og regeringscheferne for at fastlgge de overordnede retningslinjer , der udstikker den vej , der skal flges , og Det Europiske Rd i Lissabon lagde netop grunden til en Union , der var tt p sine borgere , og som var forankret i en konomi , der bliver mere og mere ben og dynamisk .
<P>
Det ml , der blev udstukket dengang , om at gre Europa til et omrde med fuld beskftigelse og gre konomien til den mest konkurrencedygtige i verden inden for tidshorisonten 2010 , er det ml , der blev stadfstet i Barcelona .
Men derudover blev der sidste weekend truffet klare og konkrete beslutninger , som i praksis betyder en endelig tilskyndelse til strategien om at fremme en strre konomisk integration , en styrkelse af den sociale samhrighed og en strre vkst i konomien og i beskftigelsen i hele Unionen .
<P>
Eksistensen af en verdensomspndende konomisk kontekst , der kendetegnes ved stigende indbyrdes afhngighed , og siden januar indfrelsen af euroen , vil krve vedtagelse af de strukturreformer , som Parlamentet og naturligvis min gruppe har krvet i flere beslutninger i lbet af de seneste to r .
Vi er derfor glade for den brede vifte af beslutninger , som Rdet har taget , hvilket kan udledes af mangfoldigheden i emner , som de forskellige parlamentariske grupper allerede p dette tidspunkt i drftelserne har behandlet og er kommet med konstruktive betragtninger til .
<P>
Blandt de aftaler , der blev indget i Barcelona , vil jeg gerne nvne tre .
For det frste er liberaliseringsprocessen inden for energisektoren blevet bnet ved at fastlgge det frie valg af udbyder for erhvervslivet i 2004 . Jeg synes , det er vigtigt med Europa-Kommissionen at understrege , at denne foranstaltning forstrkes ved forpligtelsen om i 2005 at skulle have installeret et minimumsniveau for indbyrdes elforbindelser p 10 % af produktionskapaciteten .
Det kan nu siges , at man burde vre get lngere , som min gruppe tilstrbte , men sandheden er , at liberaliseringen er startet .
Og det er noget , som f , hvis vi skal vre helt rlige , ville have turdet satse p ville ske i Barcelona , hvilket sikkert skaber en dynamik , som vi er overbevist om vil stte os i stand til at afslutte processen hurtigere , end det kan se ud til i dette jeblik .
<P>

For det andet har Rdet besluttet at give endeligt grnt lys til etableringen af satellitnavegationsprojektet Galileo med etableringen af et flles selskab og frigivelse af midlerne fra de tilsvarende budgetkonti .

<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege den sociale dimension p et mde , der gik forud for topmdet . Det var et mde med faglige organisationer og arbejdsgivere , som ikke har fortilflde , men som virkelig burde fortstte og sledes sikre drivkraften i den sociale dialog .
<P>
Godt to mneder efter at euroen er blevet sat i omlb , fr vi alts en klar mulighed for at fremskynde de konomiske og sociale reformer , som det europiske indre marked har brug for .
<P>
Og det m siges , at det i Barcelona blev understreget , hvor godt fllesskabsmetoden og den interinstitutionelle dialog fungerer . Og s skal jeg naturligvis erindre formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe om , at vi ikke engang er net halvvejs igennem det spanske formandskab endnu .
<P>
Nu skal vi blive ved med at yde vores indsats for en proces med modernisering og konomisk liberalisering , og dertil kan De regne 100 % med Gruppen for Det Europiske Folkeparti , og jeg er glad for at kunne konstatere andres tilslutning til de teser , der sikrer fremgangen for vores Fllesskab , selv om det er p bekostning af , at de her siger det modsatte af , hvad de erklrer i deres egne lande .
<P>
Og jeg afslutter nu , hr. formand , med en henvisning til det , der skete uden for Det Europiske Rd : Barcelonas borgere opfrte sig fornuftigt , sikkerhedsstyrkerne optrdte professionelt , og det store flertal af de tusindvis af demonstranter , hvis rettigheder er blevet respekteret og garanteret , optrdte fredeligt . Dette betyder naturligvis ikke , at jeg er enig i deres krav , for den demokratiske legitimitet , hr. formand , den har stats- og regeringscheferne , der samles i Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Til trods for den hektiske optakt til mdet i Barcelona , der antydede , at dagsordenen i hj grad ville udvikle sig til fordel for nyliberalisme og strukturelle reformer , s fastholdes de vigtigste punkter fra mdet i Lissabon , nemlig flles konomisk reform , fuld beskftigelse og social samhrighed , og fra Gteborg sprgsmlet om bredygtig udvikling .
<P>
Det eneste omrde i forbindelse med det overordnede policy mix , vi gerne havde set uddybet i Barcelona , er bredygtig udvikling .
Vi mener , det br kdes sammen med andre politikomrder og ikke blot kan behandles som en tilfjelse .
<P>
I Barcelona berrtes naturligvis sprgsmlet om liberalisering vedrrende bningen af el- og gasmarkederne .
Jeg har to bemrkninger til det .
For det frste bifalder vi sidelbende med forhandlingerne om liberalisering de centrale beslutninger fra Barcelona om at garantere borgerne offentlige tjenesteydelser af hj kvalitet i EU i forhold til territorial og social samhrighed .
For det andet anser vi ikke liberalisering af sektorer som energisektoren for at vre et ml i sig selv .
Det skal foreg i nr tilknytning til mlene om en mere kvalitativ og bredygtig udvikling , strre social samhrighed og bedre , billigere og mere effektive tjenesteydelser for borgerne .
Ministerprsident Aznar talte om ml for " flles netforbindelser " .
Fra hvad jeg har erfaret , har liberaliseringen i Spanien imidlertid frt til en rkke strmafbrydelser i Madrid og andre omrder .
Det er den slags episoder , vi skal undg .
De kristelige demokrater har stillet forslag til en kompromistekst , som jeg hber vinder sttte i Parlamentet .
<P>
Der er endnu to punkter i teksten , som jeg gerne vil fremhve .
For det frste er der behov for at styrke den konomiske investeringspolitik i hele Europa for at tilskynde til offentlige og private investeringer som et vsentlig instrument til at stimulere konomisk aktivitet .
For det andet er der behov for at anerkende , at arbejdsmarkedsreformer skal sigte mod at skabe bedre arbejdspladser med vgt p kravet om vsentlige investeringer i mennesker og deres potentiale .
Det er Parlamentets bemrkninger i Bullman-betnkningen .
Denne investering skal isr rettes mod uddannelse , trning og livslang lring .
<P>
Forslaget , som blev vedtaget af Kommissionen i dag , om vikarer fra vikarbureauer er et vsentligt bidrag i denne forbindelse .
Det er med til at fremme den rette balance mellem bureauernes fleksibilitet og sikkerheden for arbejdstagere , der arbejder for og skifter mellem disse bureauer .
Forslaget vil ogs medfre en forbedring af beskftigelsesmulighederne .
Derfor bifalder vi dette tiltag .
De grundlggende elementer i policy mixet er p plads , og det kompromisbeslutningsforslag , der er stillet , udstikker klart de ndvendige tiltag , vi skal gennemfre i de kommende uger og mneder .
Jeg hber , at Parlamentet sttter forslaget .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Barcelona-mdet resulterede naturligvis i mange gode tiltag , og jeg tilslutter mig tidligere taleres anerkendelse af den spanske ministerprsidents og Europa-Kommissionens store arbejde med at n de pgldende resultater .
Dog m vi ikke gre os falske forhbninger . Mden , disse topmder organiseres p , er et kritisk punkt .
Vi lider alle af " mdefeber " , en tilstand der bringer store og overdrevne forventninger frem fr hvert eneste mde .
Det skal dog siges , at denne situation ikke bliver bedre af visse EU-regeringers overskruede retorik , der f.eks. beskriver topmdet som en " knald eller fald-begivenhed " .
Det kan ikke undgs , at disse forhbninger brister , nr de udsttes for virkelighedens ubarmhjertige forhandlinger i Det Europiske Rd .
Det skader alles trovrdighed .
<P>
Det er p tide at stte en stopper for den falske forestilling om , at EU ' s konkurrenceevne p forunderlig vis kan skabes p EU ' s rlige forrsmder .
Det er ikke vejen frem .
Det krver en langt mere pragmatisk fremgangsmde at forbedre konkurrenceevnen .
Vi har brug for en mere langsommelig og konsekvent fremgangsmde p tvrs af politiske omrder , hvis vi skal n mlene fra Lissabon , og ikke en vedvarende strm af symbolsk retorik .
<P>
Min sidste bemrkning er , at konkurrenceevne ikke blot handler om , hvordan man stter nye initiativer i gang , og hvor mange ml der opstilles .
Det handler ogs om hvordan lovgivningen skal udformes for at sikre , at den virker efter hensigten .
Vi ser alt for ofte EU-lovgivning der er direkte i modstrid med den overordnede strben efter konkurrenceevne . Det gldede mig at hre hr .
Barn Crespo give udtryk for samme synspunkt .
Jeg bifalder konklusionens artikel 19 og ser frem til den nye interinstitutionelle fremgangsmde , som vi hber vil indfre forskriftsmssige konsekvensanalyser af alle EU-institutionernes arbejde .
Vi ser frem til , at det tiltag tages op p Sevilla-topmdet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Aznar har givet os et flatterende billede af topmdet i Barcelona .
Jeg deler ikke hans begejstring .
Dette mde var hverken i form eller i indhold vrdigt til den catalanske hovedstad .
Frst og fremmest vedrrende formen , s blev byen frygtelig forstyrret igennem flere dage : forhindringer for trafikken , en atmosfre med usikkerhed , den masive tilstedevrelse af sikkerhedsstyrker .
Catalonien , der er en af de mest eurofile regioner i Europa , blev krnket .
Hr. formand , De blev modtaget af Rdet .
Prsidenten for det catalanske regionalstyre blev det ikke .
Det var en skam . Men jeg tror , at mine meningsfller vil drage de ndvendige konklusioner af dette .
<P>
For at blive anerkendt br vi p demokratisk vis opbygge den catalanske republik og uden videre komme ind i Unionen . Hr .
Aznar har set sin kapitalistiske gld langsomt blive klet ned af sine kolleger , der snart skal flge valgets afgrelse .
delggelsen af de offentlige virksomheder fortstter ikke desto mindre , hvilket - hvad enten man vil det eller ej - er ensbetydende med en udhuling af de offentlige tjenesteydelser .
Det gennemsnitlige arbejdsliv forlnges med fem r .
For at fastholde de gamle arbejderes opgaver , betaler man de unge arbejdslse .
Fleksibilitet og mobilitet er de centrale ord i en europiske beskftigelsespolitik , og man regner med at arbejdsgiverne kan gre omstruktureringerne humane , hvis det overhovedet er muligt .
Resultaterne fra denne politik er usikkerhed for alle , stress , forringelse af de menneskelige forhold , vold og mske i morgen en tragedie som i Argentina , men p europisk plan .
<P>
Hr. formand , nr jeg ser p stjernerne i vores flag , s ser jeg et andet Europa . Et Europa med kultur , solidaritet , udveksling og evner .
Det er Europa for hundredtusindvis af demonstranter i Barcelona .
Det er fremtidens Europa .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , vi kan vre enige i , at Det Europiske Rd i Barcelona var vigtigt , men vi er tydeligvis uenige i vurderingen af mdets konsekvenser , hvilket fremgik af de omfattende og fredelige demonstrationer , som krvede et mere socialt Europa .
<P>
Rdets formandskab fremlgger Barcelona som fortsttelsen af Lissabon og siger , at det vil opn konkurrenceevne via nogle reformer , som berrer den sociale sikring , og liberaliseringer .
Begge fremgangsmder stter sprgsmlstegn ved den europiske sociale model og ignorerer , at det i Lissabon for at n fuld beskftigelse i 2010 blev anslet som ndvendigt at fastholde en vkst i BNP p 3 % .
Vi str imidlertid over for en anslet vkst p 1,3 % for 2002 og en vkst i beskftigelsen p 0,2 % , hvorfor arbejdslsheden i EU vil stige .
Det er ikke tilstrkkeligt , at formandskabets konklusioner bekrfter , at det konomiske opsving i verden er begyndt efter det bratte fald i 2001 .
<P>
Et fleksibelt arbejdsmarked tillige med lntilbageholdenhed fordeler regressivt det sociale udbytte , skaber usikkerhed i beskftigelsen og bidrager til at skabe grupper af marginaliserede og underbeskftigelse .
P den anden side foresls det at reducere arbejdslshedsbidragene og sledes give de arbejdslse skylden for den situation , de befinder sig i , nedstte prisen p arbejde , forge pensionsalderen og fjerne incitamenterne til frtidspensionering .
Alle disse ting er politikker , der set fra min gruppes synspunkt fjerner sig fra mlstningen om fuld beskftigelse , som EU siges at strbe efter , og som krver stabile kvalitetsarbejdspladser med rettigheder .
<P>
Den strenge fortolkning af stabilitetspagten sikrer ikke engang den offentlige investering , nr det skal fastlgges , om der er tale om alt for store underskud .
Det ville imidlertid vre fornuftigt og besindigt at gre det , s Unionen kunne komme op p en tilstrkkelig investeringsrytme over for den nuvrende konomiske usikkerhed og over for behovene i forbindelse med udvidelsen eller det erklrede ml om at forge de generelle bestrbelser inden for forskning , udvikling og innovation .
EU har brug for en vkst- og beskftigelsespagt , der styrker den reelle integration af de europiske konomier .
<P>
Det spanske formandskab har forsgt at g i dybden med liberaliseringen af energi- og transportmarkederne .
Selv om hensigterne er blevet formindsket p topmdet , ser det ikke sammenhngende ud , at EU tager fat p disse liberaliseringsprocesser uden frst at evaluere de problemer , der opstod i den frste dereguleringsblge .
Det Europiske Rd burde i Barcelona have evalueret den nuvrende situation for de offentlige tjenester og for tjenester af almen interesse , fr de vedtog nye foranstaltninger .
<P>
Det fremstilles som et videnskabeligt dogme , at liberaliseringer forbedrer kvaliteten af tjenesterne og nedstter priserne .
P den anden side er der mange eksempler p det modsatte : elektriciteten i Spanien , jernbanerne eller sundheden i Storbritannien .
<P>
For os er det ndvendigt p ny at stte fokus p tanken om offentlige tjenester i opbygningen af Europa og fremme en debat om karakteristika og mlstninger for tjenester af almen interesse .
Vi mangler at anerkende Barcelona for at " konsolidere og specificere principperne for tjenester af almen konomisk interesse , der er omfattet af traktatens artikel 16 , i et udkast til rammedirektiv " .
<P>
P den anden side er der en rkke positive sager fra Barcelona , s som sygesikringskortet , ophvelsen af blokaden for Galileo - forudsat at projektet holdes under civil kontrol - holdningen om Gibraltar , beslutningerne - om end de er utilstrkkelige - om Mellemsten og udviklingsbistand .
<P>
Imidlertid er det klart , at der er nogle bekymrende mangler p omrdet udenrigsanliggender .
Det Europiske Rd har ikke taget hensyn til to situationer , der er srligt alvorlige : USA ' s erklrede hensigt om at kunne bruge atomvben og landets trussel om et umiddelbart angreb p Irak .
Det er uforsteligt , at Det Europiske Rd ikke har plagt den hjtstende reprsentant for FUSP at tage de ndvendige skridt for at sikre , at USA holder op med at skabe spndinger i verden og ndrer strategi og sledes fjerner risikoen for atomoprustning .
<P>
Kort sagt , for os , for vores politiske gruppe og af de fremfrte grunde var Det Europiske Rds mde i Barcelona ikke tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , i denne forhandling bad jeg om ordet som reprsentant for en fjern region , der ligger i Middelhavet , nemlig Sardinien , og for at tale om nogle problemer , der vedrrer et mere omfattende omrde , nemlig hele Syditalien , men jeg vil sige nogle ting , som jeg reelt tror er i hele EU ' s interesse og ikke bare i visse befolkningers legitime interesse . Der er rent faktisk tale om nogle af de befolkninger , der har de strste problemer i EU ' s 15 medlemsstater .
<P>
Det drejer sig om Middelhavssprgsmlet .
Den kommende udvidelse - som er glimrende , og som vi alle gr ind for - fr reelt det resultat , at den bringer EU lngere nordp , bde konkret og p landkortet .
Vi beder ikke om , at man standser denne proces , men vi beder om en kraftig genoptagelse af Middelhavspolitikken og den sydlige politik .
Det beder vi om p vegne af regioner og folk , som altid har givet et stort bidrag til EU , som tror p EU , som nsker at fortstte , og som ganske enkelt anmoder om at f de ndvendige forudstninger for at deltage i en harmonisk udvikling ligesom alle andre .
Det beder jeg isr om i dag , fordi der bl.a. med henblik p Euro-Middelhavskonferencen i nste mned er et projekt , som ligger min region srligt p sinde , men som formodentlig ogs ligger mange sydlige regioner p sinde , nemlig projektet med nedlggelsen af den gasledning , der kan fre metan fra Algeriet og helt til det europiske fastland via Sardinien og Korsika .
Det er et projekt , som vi allerede har fremlagt for kommissren , fru de Palacio - der er til stede her i salen , og som jeg sender en hilsen til - og det er et projekt , som Kommissionen allerede har kendskab til , og som den italienske regering har godkendt og bevilget en forelbig finansiering .
Tro mig , kre kolleger , i denne vigtige Euro-Middelhavspolitik er det et projekt , som er af stor vigtighed , hvilket De er klar over , fru kommissr , og hvilket de spanske reprsentanter ogs ved , eftersom de har de samme problemer selv .
Europa er ikke bare Nordeuropa , det er ogs Middelhavsbefolkningernes Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , det er bemrkelsesvrdigt , hvorledes der inden stats- og regeringschefernes topmder tales meget om , hvilke emner der under et givet topmde skal trffes afgrelse om .
Denne gang var det et sprgsml om at tilfre kendte mlstninger ny dynamik .
<P>
En af de kendte mlstninger , jeg vil fremhve , er integration af miljhensyn i den sociale og konomiske politik .
I sluterklringen fra topmdet i Barcelona understreges balancen mellem den konomiske og den sociale politik endnu en gang .
Det er positivt , men der mangler et element . Konklusionerne lgger ikke i tilstrkkelig grad vgt p integration af miljhensyn .
Der anfres mange konkrete konomiske ml , men man er i for ringe grad opmrksom p , hvad den konomiske vkst betyder for miljet .
<P>
Det er gldeligt , at der fokuseres p energibeskatning .
Energibeskatningen kan bidrage til at sikre en ansvarlig energianvendelse og styrke bestrbelserne for at reducere udledningen af drivhusgasser .
Jeg sttter fuldt ud anvendelsen af konomiske instrumenter som middel til at fremme en mere rationel energiudnyttelse .
Nr det glder beslutningen om at indfre en energiafgift , vil jeg imidlertid gerne sprge kommissr de Palacio , hvilken betydning en miljafgift p energi efter hendes opfattelse vil have for handlen med rettigheder til udledning af drivhusgasser ?
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at topmdets resultater i flere henseender betegner et skridt i den rigtige retning . Der kan noteres fremskridt .
Men det var ikke et topmde om de overordnede politiske linjer , hvilket havde vret rimeligt .
Vi m forvente , at stats- og regeringscheferne udstikker retningslinjerne for EU ' s fremtid . Drftelsen af detailsprgsml , hvor vigtige de end mtte vre , hrer ikke hjemme under et topmde .
Kort sagt , der er for mange topmder og for f overordnede retningslinjer .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , rapporten fra formanden for Det Europiske Rd om mdet i Barcelona er deprimerende lsning . Hr .
Aznars formel for opbygningen af et mere fleksibelt arbejdsmarked er ddsstdet for den europiske sociale model .
<P>
Det er faktisk derfor , at den spanske regering indsatte store politistyrker p gaderne i Barcelona med den undskyldning , at Batisuna lagde op til voldelige sammenstd mellem dem og antiglobaliseringsdemonstranter .
Heldigvis har hr . Aznar ikke haft held til det .
Det grundlggende sammenstd , vi var vidne i Barcelona , var sammenstdet mellem formandskabets fstning og hundrede tusinde almindelig mennesker , der demonstrerede i Barcelonas gader .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne udtrykke min dybe medflelse med familien til professor Marco Biagi , som jeg kendte personligt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , efter min mening drejer det sig i denne forhandling ikke s meget om at fremhve de lyse sider eller skjule de mrke som at komme med en objektiv vurdering , der er s afbalanceret som mulig , af de resultater , der er opnet i Barcelona .
<P>
Jeg synes , at der i Barcelona har vret en fornuftig balance mellem det nskelige og det mulige , som har tilladt EU at komme videre i svel dets interne dimension som i dets eksterne projektering .
Der er truffet en lang rkke beslutninger p meget vigtige omrder , f.eks. p infrastrukturomrdet .

Det er klart , at der ikke kan vre et forenet Europa , hvis der ikke netop finder en forbedring sted af infrastrukturerne , bl.a. fordi integrationen af markederne ikke kun er et politisk eller juridisk begreb , men frst og fremmest og i srdeleshed et fysisk begreb .

<P>
I dag , hvor der , hr. formand , tales s meget om en hurtigere ndring og om udfordringerne og prvelserne i et Europa under forandring , synes jeg , at man i prioriteret rkkeflge skal gre sig klart , hvad der kan vente , og hvad der ikke kan vente .

I denne prioritering er det netop infrastrukturerne , der ikke kan vente , for da det er et trgt system , bliver det helt umuligt at indhente de akkumulerede forsinkelser .
<P>
Det samme er tilfldet , hr. formand , med den sociale dialog .
Jeg synes ikke , at det vigtige , nr man taler om ider , er deres farve .
Nr jeg taler om ider , tnker jeg naturligvis ikke p ytringerne fra hr .
Gorostiaga , som her i Parlamentet er talsmand for terrorgruppen ETA , og som faktisk kunne udbrede sin kondolence til ofrene for dem , hvis meninger han giver udtryk for her i dag .
<P>
Hr. formand , jeg sagde , at med hensyn til iderne , er det vigtige ikke at vre opmrksom p deres politiske farve , men p om de er sande eller falske .
Jeg synes ikke , hr. formand , at der er nogen , der i dag siger , at jo mere fleksibelt et system er , jo mindre arbejdslshed er der .
Jeg synes , at det , der kan sls fast med syvtommersm , er , at ingen gruppe eller person kan have monopol p det sociale , for en politiks virkelige sociale karakter afspejles i arbejdslshedstallene og i kvantiteten og kvaliteten af de tjenesteydelser , som staten yder vores borgere .
Derfor foretrkker vi at lade andre politiske grupper tage sig af utopien om at bygge sociale paradiser p konomiske kirkegrde .
<P>
Kun fremgangsrige samfund kan effektivt imdekomme befolkningens sociale behov .
I denne forstand er det , hr. formand , ndvendigt at sige , at det vigtige er at reformere for at bevare det vsentlige ved vores sociale model .
Det er ndvendigt at vre opmrksom p , at vores konomiers produktivitet og konkurrenceevne er afgrende for at stte skub i denne proces .
Konkurrenceevne og protektionisme er et helt umuligt gteskab .
<P>
Landenes konomiske historier viser klart , at mure og protektionisme er et historisk asyl fuldt af ineffektivitet og ogs en historisk kilde til fattigdom .
Berlinmurens fald viser tydeligt , hvad vi finder , nr vi lfter gulvtppet .
Jeg ser derfor ogs , hr. formand , konklusionerne fra Barcelona som en vej til at genvinde den europiske konomis konkurrenceevne , som begynder i folkeskolen , for at genfinde vkstsporet og for at bekmpe det delggende arbejdslshedsproblem .
Dette er baggrunden for min og vores gruppes anerkendelse af Kommissionens indsats , og naturligvis ogs EU-formandskabets .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Jeg kan forst , hr . Gorostiaga , at De nsker at f ordet .
Hvis det er en personlig udtalelse , kan De gre det i henhold til artikel 122 ved afslutningen af forhandlingen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , erklringen fra Barcelona om Mellemsten er et af Det Europiske Rds frste forsg p at komme vk fra det uforstelige politikersprog og undg det fejlagtige princip om lige afstand , som indtil nu har vret kendetegnende for Rdet flles holdninger .
Europa-Parlamentet viste allerede vejen med dets beslutning i februar og FN ' s Sikkerhedsrd med dets resolution 13 / 97 .
Samtidig kan vi konstatere , at fredsforkmperne lfter hovedet selv i Israel og jeg glder mig over , at vores Udvalg om Udenrigsanliggender i gr besluttede at invitere hr . Yossi Beilin og hr .
Abed Rabbo , som er de vsentligste fortalere for fredskoalitionen . P grund af de seneste ugers uretfrdige og ubarmhjertige voldsspiral var det faktisk p tide at anvende en mere konkret sprogbrug og at fordmme ikke kun de palstinensiske selvmordsterroristers handlinger , som vi fordmmer , men ligeledes de provokationer , delggelser , udenretslige henrettelser , den overdrevne brug af magt samt den isolering , som Sharon-regeringen har plagt palstinenserne .
<P>
Under en nyligt overstet rejse til Ramallah kunne to kolleger fra min gruppe , hr . Menndez og hr .
Sakellariou , ved selvsyn konstatere den ekstreme usikkerhed i palstinensernes levevilkr . Men det , som jeg betegner som en europiske kovending , bestr ikke i , at Israels krnkelser af den internationale lovgivning , og srligt af den fjerde Genve-konvention , srligt hnges ud , men i den afvisning af enhver form for sikkerhedspolitik , som hr .
Sharon siden sin udnvnelse med succes har gjort sig til talsmand for , som vi ved .
<P>
Jeg nvner den stning , som jeg mener er vsentlig for at finde en lsning p den nuvrende situation , nemlig at det er vsentligt at beskftige sig indgende med de politiske , konomiske og sikkerhedsmssige aspekter , som er uadskillelige og indbyrdes afhngige elementer i en og samme proces .
Det politiske element , som EU reelt br insistere kraftigt p , er tilbagetrkningen af den israelske hr fra de besatte omrder til landets internationalt anerkendte grnser , nemlig grnserne fra 1967 . Men det er desvrre ikke hr .
Arafat , der har lsningen p , hvordan dette mareridt kan stoppes , det er hr . Sharon .
Hvis hr . Sharons regering derimod - imod alle forventninger og ved at lade hnt om rdene fra hele det samlede internationale samfund - hrdnakket bliver ved med at finde en militrisk lsning p konflikten , s burde EU , hr. formand for Rdet , ophve den associeringsaftale , der knytter Unionen til Israel , idet en af de vsentlige betingelser herfor ikke lngere er opfyldt .
Jeg mener p den anden side , at EU br give hr . Sharon regningen over de investeringer , der er finansieret af de europiske skatteydere , og som med vilje er blevet delagt af den israelske hr .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , det er ret sjovt , at vi skal nrlse Rdets dokumenter lige efter topmderne .
Det har jeg ogs gjort , og jeg har kastet et privilegeret blik p transportsektoren , hvor jeg ser nogle interessante ting , nemlig det flles luftrum , Gibraltar-sagen , jernbanerne og Galileo . Der er med andre ord en rkke gode og interessante nyheder .
Jeg er dog lidt bekymret , nr jeg lser passagen om de transeuropiske transportnet , selv om denne passage starter godt .
Der str , at man skal skynde sig , og at der skal foretages en revidering inden december 2002 , og herefter str der , at det er ndvendigt at forbedre transportforholdene i hele EU og at afhjlpe de eksisterende flaskehalse i regioner som Alperne , Pyrenerne og stersen .
I hvidbogen str der dog " fjerne " i stedet for " afhjlpe " , og det er uden tvivl bedre .
Jeg mener sledes , at vi br arbejde p dette projekt med at fjerne flaskehalsene , og her tnker jeg ikke mindst p situationen i Alperne .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne minde om , at man i disse erklringer desvrre ikke nvner Mont Blanc-sprgsmlet .
Jeg vil gerne sige til Kommissionens nstformand , fru de Palacio , at det er ved at blive en farce , for efter tre r er man stadig ikke klar over , hvad der skal ske .
Bliver tunnellen genbnet for lastbiler ?
Bliver den ikke genbnet ?
I jeblikket er det kun biler , der krer igennem .
Jeg ville dog gerne have , at vi skabte klarhed omkring dette sprgsml . Vores holdning som indbyggere i Valle d ' Aosta er velkendt , nemlig at vi nsker en begrnsning p grund af sikkerheden og miljforureningen .
Resten risikerer at ende med en masse snak , som dog skaber en stor usikkerhed blandt befolkningen , og jeg m sige , at det ogs skaber en vis mistillid til institutionerne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. minister , jeg var ogs i Barcelona . Ikke for direkte at deltage i topmdet , men fordi der samtidig blev afholdt en flles ngo-konference om bredygtig udvikling under deltagelse af ngo ' er fra faglige organisationer , ngo ' er fra miljorganisationer , Det Europiske Miljkontor og den sociale platform .
<P>
Bredygtig udvikling burde ogs have vret emnet for topmdet .
Der blev under ngo-konferencen udtrykt stor skuffelse over , at der reelt kun er gjort ringe fremskridt , nr det glder integration af politikkerne p det konomiske , det sociale og ikke mindst det miljmssige omrde , sdan som det ogs blev ppeget af hr . Blokland for et jeblik siden .
P topmdet i Laeken blev der opregnet en rkke strukturelle indikatorer p det miljpolitiske omrde , men der er tydeligvis ikke tale om integration .
Nr der tales om en konomisk vkst p omkring 3 % , er det ikke ensbetydende med , at vi taler om bredygtig vkst p lang sigt .
Det er et af de problemer , vi str over for .
<P>
De sociale ngo ' er og de faglige organisationer understregede endvidere , at de selvsagt sttter bestrbelserne for at sikre fuld beskftigelse .
Imidlertid savner de en angivelse af de betingelser , der skal vre opfyldt for at n mlet . Det er eksempelvis ikke nemt at opn mobilitet eller fleksibilitet p arbejdsmarkedet , hvis en rkke betingelser , som udgr forudstningen herfor , ikke er p dagsordenen .
<P>
I protokollen til Rdets erklring anfres der et sted , at det drejer sig om fleksibilitet og social sikkerhed .
Imidlertid mder eksempelvis direktivet om midlertidige ansttelsesforhold , som kunne sikre get fleksibilitet og sikkerhed , voldsom modstand .
Der lgges alle tnkelige hindringer i vejen for dette direktiv .
<P>
Der kan nvnes en rkke andre omrder .
De sociale fora fremfrte aspekter vedrrende liberaliseringen og dennes flger for tjenesteydelserne .
Vi har her i Europa-Parlamentet for nylig drftet sprgsmlet om liberalisering af forsyningspligtydelser .
Vurderingen af denne form for liberalisering var mdelig .
De faglige organisationer og de sociale ngo ' er er derfor bekymret over flgerne af yderligere liberalisering af energimarkederne . Heroverfor str en beskeden miljafgift p energi som et positivt element .
Man ppeger den manglende klarhed , nr det glder sprgsml som det fremtidige sundhedsvsen og undervisningssystem og flgerne for forsyningspligtydelserne .
Den bekymring viderebringer jeg hermed .
<P>
Den omhandlede bekymring fik mle , da omkring 100.000 demonstranter gik p gaden , og da disse efterflgende blev imdeget af 2-300.000 mennesker , som vender sig imod globaliseringsmodstanderne .
Vi m tilstrbe , at det ikke bliver ved ordene , men udmntes i praksis , i konkrete direktiver , i svar p de sprgsml , der stilles .
Og p det punkt nrer jeg en vis bekymring .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , vi oplever nu en gang i kvartalet p hvert topmde Europa forherlige sig selv , en kvartalsmssig selvforherligelse , som foregr , samtidig med at antallet af demonstranter i gaderne i Gteborg , Nice og Barcelona stiger , og de europiske folk helt tydeligt i langt hjere grad holder med demonstranterne end med deres ledere , som mdes i en mere og mere beskyttet rlig kamp fra EU-topmde til EU-topmde .
Hvis EU nu i realiteten styrker hele sin modstand mod den ultraliberale globalisering , er det , fordi alle har forstet , at EU ogs i Doha var blevet den strste fortaler for globaliseringen p det sidste WTO-topmde .
Europa , det vil sige det , De kalder Europa , nemlig de europiske institutioner , er reelt blevet den tragt , hvorigennem man forsger at f de europiske befolkninger til at sluge en regel , som i bund og grund er s gammel som jorden selv , nemlig den om pengenes magt .
Der er ikke lngere nogen europere , der tror p Deres billede af Europa som brugt , ldet og trt , som den franske premierminister ville sige , nr han taler om sin konkurrent , og befolkningerne er med en refleks , som i grunden er helt igennem sund , i frd med at genfinde deres personlighed ved hjlp af en identitetsafstemning .
Den knytter sig fortrinsvis til et hjreresultat for jeblikket , for Europa er utvivlsomt isr en gammel internationalistisk og sledes i dag globalistisk id , og jeg tror , at Europa-Parlamentet svel som alle andre europiske institutioner fuldstndigt undervurderer Europas miskredit .
Det sidste Eurobarometer - jeg er lige straks frdig - hvis resultater efter min opfattelse ikke er blevet tilstrkkeligt udbredt , viser , at hvis EU forsvandt , ville 50 % af europerne vre ligeglade , 28 % ville vre glade og 21 % ville vre kede af det .
Og stadig er man lige tilfreds hvert kvartal , og efter hvert topmde stiller man sig tilfreds med det hele .
Jeg m indrmme , at jeg begynder at sprge mig selv , om dette mde stadig har nogen reel berettigelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Barcelona har fornyet medlemsstaternes forpligtelse til inden 2004 at opn en omtrentlig balance eller et overskud p deres budgetter .
Man kan let forestille sig , hvor krvende denne mlstning m vre for de lande , der str midt i en valgkampagne .
Derfor skal vi vre lydhre over for forslaget fra den franske premierminister , der - og vi befinder os stadig i Barcelona - omhandlede oprettelsen af det , han kaldte " en offentlig flles saldo for euroomrdet som et ndvendigt supplement til den flles pengepolitik " .
<P>
Faktisk er iden om en flles europisk budgetsaldo logisk ndvendig for det nye integrerede pengesystem .
Men samtidig kan alle sagtens f je p formlet med manvren , nemlig at oplse de forsmmelige staters underskud i de artige staters overskud .
Her kan man se en af euroens bagsider , nemlig den mere og mere uansvarlige holdning hos de nationale forvaltninger , som allerede er fremskreden p grund af vekselkursens forsvinden i de enkelte lande .
Den umiddelbare disciplin , som markedet udver p de nationale forvaltninger , forsvinder lidt efter lidt , og den skal erstattes af oprettelsen af en central administrativ myndighed , der virker ved hjlp af pbud .
<P>
Derfor har Det Europiske Rd i Barcelona som en logisk flge af ovennvnte besluttet at styrke de eksisterende budgetkoordineringsvrktjer og har plagt Kommissionen at stille forslag herom efter de franske og tyske valg .
Euromaskineriet begynder at vise sine konsekvenser , hr. formand .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Uanset om vi lgger ansigtet i de rette folder , kommer vi ikke uden om , at mdet i Barcelona var en stor skuffelse .
Lissabon-processen , som blev ivrksat med s store forhbninger for to r siden , blev sat i st i Stockholm sidste forr .
I sidste uge opnede EU ' s regeringschefer lige netop nok til at holde de konomiske reformer p sporet , men alt for lidt til at tage de sidste afgrende skridt , der er s stort behov for i Europa .
<P>
Jeg var ikke overrasket over at hre kritikken af Tony Blairs holdning til topmdet fra hans eget parlamentsmedlem , Stephen Hughes , denne eftermiddag . Han beskrev hr .
Blairs holdning som nyliberalistisk .
Vi ved , at hr . Blair ingen indflydelse har p de socialistiske instinkter og stemmer fra parlamentsmedlemmerne fra Labour-partiet , men Tony Blair talte for lnge siden om , at Barcelona var et knald eller fald-mde .
Efter mdet talte han kun om sm , men sikre skridt .
<P>
Hr . Aznar har beskrevet Lisabon-processen som uigenkaldelig , men det er egentlig ikke det centrale punkt .
Selv om det ikke er et tilbageslag for EU , s koster den manglende evne til at frembringe reelle fremskridt EU-arbejdspladser , velfrd og velstand .
I takt med at Barcelona-mdet nrmede sig , blev formandskabets ml mere beskedne og forventningerne nedtonet .
I stedet for en fuld liberalisering af energimarkedet , som Frankrig modsatte sig sidste r i strid med landets traktatmssig forpligtelser , tales der nu om " delvis " liberalisering en gang i fremtiden .
I stedet for jeblikkelige tiltag for det indre marked tales der nu om en rkke tidsfrister i rene frem .
Desvrre er sidste weekends pressemeddelelse ikke andet end en nskeliste med tidsfrister .
Det er ikke bindende aftaler p trods af den spanske regerings og ministerprsidents gode hensigter , som dog fortjener stor ros .
<P>
De barske forhandlinger om eksempelvis de specifikke betingelser for liberalisering af det private energimarked , om direktiverne om finansielle tjenesteydelser , om flles europisk luftrum har vi stadig til gode .
For hvert af disse omrder udgr mdet i Barcelona blot en viljestilkendegivelse , og ikke en afsluttet sag .
P samme tid styrer Barcelona-mdet p andre omrder ogs EU i den forkerte retning .
Pressemeddelelsen ser overfladisk p strre offentlige udgifter inden for en rkke prioriterede omrder , hvor det netop er lavere skatter og frre offentlige udgifter , som er nglen til EU ' s fremtidige konomiske succes .
<P>
Meddelelsen bekrfter endnu en gang en europisk social model , som desperat trnger til en reform .
Der forudses strre harmonisering af energiskatterne som belnning for det , der har vist sig at vre en begrnset og usikker liberalisering af energimarkedet , som Frankrig er get med til .
Den franske modstand p energiomrdet og den interventionistiske tone i dele af meddelelsen understreger det fortsatte behov for at fortrnge socialisterne fra magten i hele EU .
<P>
Ministerprsident Aznars og Berlusconis liberaliseringsinstinkter og forventninger er opmuntrende , men EU kan kun omstte disse til handling , hvis hr . Hughes og hans venner p venstrefljen mister regeringsmagten ved de mange nationale valg i r .
Centrum-hjre partiernes valgsejr i Portugal efter Italien , strig og Danmark er gode tegn .
Medmindre der sker reelle ndringer , brister forhbningerne til EU ' s konomiske fremtid .
<P>
Til slut vil jeg henvise til The Financial Times , som meget rammende skrev , at lftet om at gre europisk konomi til den mest konkurrencedygtige i verden virkede meget ambitis for to r siden i Lissabon , og vil , medmindre vi snart ser praktiske fremskridt , fremst som meningsls .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne bifalde erklringen fra Barcelona om Mellemsten , og jeg er sikker p , at hensigterne og iderne flges op af intens diplomatisk aktivitet fra EU ' s side .
<P>
Jeg vil gerne minde min kollega , Jonathan Evans , om , at afgrelsen i Lissabon vedrrte den mest konkurrencedygtige europiske konomi i verden baseret p social integration og territorial samhrighed .
Vi ved alle , at markedet i sig selv ikke skaber social retfrdighed for befolkningen i Europa .
Det kan det simpelthen ikke , og det kommer det heller aldrig til .
Det ved vi til trods for ideologien hos de konservative i Det Forenede Kongerige , der har tabt to valg i trk p baggrund af deres tilgang til konomien og befolkningen i Det Forenede Kongerige .
<P>
Min reaktion p Barcelona er lettelse over , at snyderiet omkring liberalisering og privatisering blot var snyderi , at den politiske magtbalance i Rdet fortsat ligger fra centrum og ud til venstre , hvor man ved , at befolkningen i Europa i lige s hj grad nsker et socialt Europa som et markedets Europa , og at balancen mellem socialpolitik og konomisk politik , beskftigelsespolitik og bredygtighed skal fastholdes .
Det glder mig , at Rdet i Barcelona anerkendte dette .
<P>
Jeg nskede isr at bifalde et srligt aspekt , nemlig forpligtelsen til et direktiv om rammerne for de offentlige tjenesteydelser .
Det er et vigtigt omrde for et borgernes Europa .
Vi ved , at befolkningen i Europa nsker offentlige tjenesteydelser af hj kvalitet , vi ved , at de nsker dem til en pris , der kan betales , og at de skal vre almindeligt udbredt .
De virksomheder , der str for den almindeligt udbredte levering af offentlige tjenesteydelser , og medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre , at de leveres , og at arbejdstagerne i disse virksomheder har retssikkerhed .
<P>
Kommissionen , Rdet og Parlamentet ved , hvad et rammedokument af denne art skal indeholde .
Hvorfor s udstte det til december ?
Det br efter min mening fremlgges i Sevilla .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer opfordringen til Kommissionen om at udarbejde en forordning om en gruppefritagelse for tjenesteydelser af almen interesse for det tilflde , at EF-Domstolen finder , at denne form for sttte til tjenesteydelser af almen interesse er et brud p konkurrencelovgivningen .
Hvorfor ikke fremlgge denne forordning straks i stedet for at stte os i en tvangssituation ?
Vi br gre det nu , mens vi har tiden og roen til at gre det , og , som jeg siger , garantere de tjenesteydelser , vi har brug for i Europa .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne tilslutte mig Parlamentets tilkendegivelse af sorg i forbindelse med mordet p professor Biagi og den fuldstndige fordmmelse af terrorismen .
<P>
Hvad angr resultatet af Det Europiske Rds mde i Barcelona , synes jeg , at det er positivt , som Den Liberale Gruppe har opfattet det .

Resultaterne ligger utvivlsomt ikke p hjde med de forventninger , som formandskabet havde skabt , men der er tilstrkkeligt med succeser til at efterlade det indtryk , at der har vret konkrete fremskridt og klare forpligtelser til at styre mod de ml , der blev fastsat i Lissabon , og svel rdsformanden som kommissionsformanden har allerede ptaget sig at beskrive dem nrmere .
<P>
Her til morgen , da jeg drftede disse aspekter i Udvalget om Udenrigsanliggender med professor Issing fra Den Europiske Centralbanks styrelsesrd , var vi dog enige om at hilse disse fremskridt velkommen , men ogs om at betragte dem som utilstrkkelige svel med henblik p at sikre , at forpligtelserne fra Lissabon reelt bliver opfyldt - i henseende til de ndvendige strukturelle reformer , idet der tydeligvis ikke er garantier for , at vi nr det , der blev fastsat , det vil sige en bredygtig konomi , der er konkurrencedygtig p internationalt plan , og som er baseret p vkst og sikrer konomisk og social samhrighed - som med henblik p at konsolidere den vkstproces , der tegner sig for jeblikket .



En vkstproces , som naturligvis netop skal genspejles i en tillid til , at sdanne strukturelle reformer bliver gennemfrt .

<P>
Jeg har ikke mere tid tilbage , hr. formand , men jeg vil gerne ppege , at der i Barcelona ogs har vret et signal om en distancering fra den offentlige mening eller fra den utvivlsomt fordrejede opfattelse af EU .
Det er tydeligt , at det er kommet til udtryk .
<P>
Og for at lse dette skal der ogs arbejdes .
I Sevilla er der et forslag til en ny fokusering af Rdets arbejde .
Jeg synes , at den er absolut ndvendig , og at man skal vre opmrksom p , at det for at kunne regne med denne tilnrmelse ogs er ndvendigt at inddrage regionerne i dette arbejde med fuld lovgivningsbefjelse , da de er nrmest borgerne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
For det frste vil jeg gerne tilslutte mig fordmmelsen af terrorismen , og jeg vil ogs gerne fordmme attentatet mod hr .
Biagi , ud over at give udtryk for min deltagelse over for hans familie og venner .
<P>
Det Europiske Rd har vedtaget den skaldte Barcelona-erklring om Mellemsten for at stte skub i en dialogbaseret lsning af den palstinensisk-israelske konflikt , og jeg lyknsker det hermed .
Jeg kan dog ikke sige det samme om hr .
Aznar og hans spanske regering , der optrder som havemandens hund , som hverken spiser eller lader andre spise for s vidt angr den politiske og historiske konflikt med det baskiske folk .
<P>
P den ene side ngter hr .
Aznar at fre en demokratisk dialog om dette sprgsml , og p den anden side ringeagter og torpederer han fredsbevgelsernes interesser , f.eks. El Karris .
Han har ydermere sat hele det spanske diplomatis maskineri i sving for at forsge at forhindre , at svel Kongressen som Senatet i den nordamerikanske stat Idaho diskuterer det baskiske sprgsml .
<P>

Heldigvis har hverken kongresmedlemmerne eller senatorerne ladet sig intimidere , og de har vedtaget hver deres beslutninger om fordmmelse af terrorismen , om respekt for baskernes selvbestemmelsesret og om tilskyndelse til en proces med demokratisk dialog for at f en fredelig lsning p situationen i Baskerlandet , som ikke ligger uden for EU , men mellem Frankrig og Spanien , og som derfor er et internt problem i EU , som vi skal lse , ud over at bekmpe terrorismen .


<P>
Jeg beklager , at hr .
Aznar har forladt Parlamentet , mske fordi han ikke nsker at lytte til nationalisternes indlg , og jeg hber ogs , at hr .
Salafranca ikke anklager mig for at vre talsmand for nogen terrorgruppe p grund af disse ord .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , i Lissabon blev det modigt , ambitist , ja ligefrem i store vendinger formuleret , at EU skal gres til det mest konkurrencedygtige og dynamiske konomiske omrde i verden inden 2010 .
Hurra for s stor vilje . Ikke hurra for resultaterne fra mdet i Barcelona .
Den lnge savnede fuldstndige bning af energimarkederne kom ikke .
Et tvivlsomt kompromis , for et velfungerende indre marked er nglen til vkst og beskftigelse .
Dagbladet Neue Zricher Zeitung sammenfattede meget rammende resultatet fra mdet i Barcelona i n stning : " Europa mellem vilje og kunnen " .
Jeg er enig med hr . Solana i hans kritik af dette konferencediplomati .
Der bliver produceret bjerge af papir , der bliver frt private og mindre private samtaler , samlet set bliver der alts overalt erklret stor vilje og et nske om i flles interesse at indtage en konomisk og i stigende grad politisk vigtig rolle i verden .
<P>
Den udsatte liberalisering af energimarkederne er et eksempel p , at Europa fortsat er langt fra at kunne .
Navnlig p et centralt omrde som det indre marked er det efter min mening konomisk-politisk udtalt skadeligt og - som hr . Evans formulerede det - politisk meningslst !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , at ignorere de nsker om modernisering , der blev givet udtryk for i Barcelona , ville i grunden vre et egoistisk valg , hvor man kun tnker p sig selv og ikke forestiller sig en bedre fremtid for sine egne brn .
gte solidaritet er at gre et reelt forsg p at skabe et bedre og mere retfrdigt samfund .
Med disse ord afsluttede Marco Biagi i gr sit indlg om topmdet i Barcelona .
Parlamentet kan kun vre enigt i udtalelserne fra denne konom , som var den italienske regerings konsulent , og som blev myrdet i Bologna i gr aftes . At dele hans holdning er den bedste mde at mindes ham p her i Bruxelles .
Det Europiske Rd gjorde det nemlig muligt at gre fremskridt i arbejdslshedsbekmpelsen .
Der er tale om nye budskaber om fleksibilitet p arbejdsmarkedet , og hvis disse foranstaltninger gennemfres , vil unge europere f mulighed for at slippe ud af deres sociale vanskeligheder .
Beslutningen om at sttte ivrkstterne og styrke konkurrenceevnen med det generelle opsving , der forventes , giver os gode forhbninger for fremtiden .
Det er ogs positivt , at man har besluttet at liberalisere gas- og elektricitetssektoren , men vi har endnu ikke overvundet statskonomitilhngernes modstand , der stadig eksisterer i EU .
Vi gr ligeledes ind for ivrksttelsen af Galileo-programmet og for de beslutninger , der er truffet for at fremme freden i Mellemsten .
<P>
Der blev truffet mange positive beslutninger p Det Europiske Rds mde i Barcelona under den spanske regerings ledelse , som efter vores mening var positiv , hvilket ogs var tilfldet med arbejdsresultaterne , selv om der er nogle uklarheder i forbindelse med tre sprgsml .
For transportens vedkommende er det ndvendigt at fjerne alle hindringer for den frie bevgelighed , for konkurrencen og for det indre markeds funktion .
Vi hber ikke , at Italien i fremtiden m lide under nogle forkerte valg .
Man kunne ogs gre en strre indsats for Middelhavsomrdet . I fremtiden skal vi i hjere grad overveje en egentlig Middelhavsbank end en Euro-Middelhavsfond .
Det bliver ogs ndvendigt at gre en indsats for at styrke Balkanlandenes stabiliserings- og associeringsproces .
Vi er overbevist om , at disse sprgsml vil blive taget op og lst p en positiv mde i lbet af det spanske formandskab , og at man ligeledes meget resolut fortstter bekmpelsen af terrorismen , som er en af de prioriteringer , rdsformand Aznar nvnte ved prsentationen af det spanske formandskab .
Det er en kamp , hvor der ikke br vre nogen forskel p indsatsen fra de politiske krfter i Europa-Parlamentet , som formodentlig alle nsker at forsvare demokratiet og forhindre , at terrorismen fr nye tilhngere .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg er en varm tilhnger af Lissabon-strategien , da den bestr af en lang rkke forskellige politiske omrder , der skal harmoniseres .
<P>
Jeg var meget bekymret inden mdet i Barcelona frst og fremmest p to punkter .
Det frste handler om balancen i strategien .
Jeg var bange for , at den kunne blive rykket , og at der kun ville blive talt om deregulering .
Det andet drejer sig om , hvordan strategien om bredygtig udvikling skulle kunne f tilstrkkelig plads i dokumentet .
<P>
Angende det frste punkt glder jeg mig over , at det ikke blev , som jeg frygtede .
Jeg synes , at der er en god balance i proceduren .
Der er forslag om deregulering af el- og gasmarkederne og finansmarkedet samt forslag til forbedring af barnepleje , get beskftigelse og andre forhold p det sociale omrde , hvilket omfatter en skrpelse af den sociale model .
<P>
Hvad angr forslaget om bredygtig udvikling , m jeg dog konstatere , at det er tyndbenet .
Det blev , som jeg frygtede .
Det eneste , som er rigtig tydeligt , er forslaget om , at landene skal undertegne Kyoto-protokollen .
<P>
Dette er nok s vigtigt , men dokumentet er i vrigt alt for tyndt og indeholder kun bemrkninger til nogle sager .
De kologiske aspekter forsvinder tilsyneladende i fremtiden .
<P>
En anden side af den bredygtige udvikling er forholdet mellem vores rige lande og udviklingslandene .
Den mlstning , som blev fastlagt for udviklingsbistanden , ligger langt under FN ' s mlstning .
Mlstningen om at bidrage med halvdelen af de 0,7 % , som FN har fastlagt , er alt for lav .
Bekmpelsen af fattigdommen bliver undermineret i forhold til Kommissionens forslag .
<P>
Jeg tror p Lissabon-processen .
Jeg tror ogs p , at balancen kan bevares fremover . Jeg hber desuden ogs p , at sprgsml om den bredygtige udvikling og de kologiske aspekter ved de kommende forrstopmder bliver integreret mere tydeligt i processen .
Det er bydende ndvendigt for , at processen kan overleve .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , ved at sl en mand ihjel som professor Biagi nskede De Rde Brigaders terrorister og mordere at lukke munden p en modig intellektuel , som var konsulent for arbejdsministeren , Roberto Maroni . De kunne ikke tilgive , at han netop stttede de principper , der blev slet fast p Det Europiske Rd for nylig , og at han stillede sin store kompetence til rdighed for sit lands regering med henblik p revideringen af artikel 18 og af Italiens arbejdslovgivning i det hele taget .
Det er en lovgivning , hvor der stadig er nogle punkter , som hindrer moderniseringen af vores arbejdsmarked , der er et af de mest forldede i Europa . Det , som vi kan lre heraf , er - sdan som denne arbejdets martyr fastslog flere gange - at det kun er virkeligt reformpolitiske indgreb i arbejdslovgivningen , der giver nogle egentlige beskftigelsesmuligheder og sledes nogle muligheder for vores brns fremtid svel i Italien som i Europa .
<P>
P Det Europiske Rd i Barcelona lste man dog ikke det vigtige sprgsml om EU ' s kommende retningslinjer p det konomiske og sociale omrde .
Vi er af den opfattelse , at kun et EU , som er udtnkt og opbygget fra grunden , hvor der tages udgangspunkt i landene og regionerne , og hvor der tages hjde for srprgene og de forskellige udviklingsmodeller , der har rodfstet sig igennem flere rtier , kan n mlstningen om en egentlig og reel balance mellem arbejdets modernisering , produktionsudviklingen og den sociale sikring .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bifalder uforbeholdent det spanske formandskabs og den spanske ministerprsident og rdsformand Aznars teams forberedelser af topmdet .
Hvad bedmmelsen af resultaterne angr , vil jeg gerne fortstte der , hvor vores gruppeformand stoppede , og vende tilbage til dobbeltmoralen , som har frt den fjer , som resultaterne er blevet skrevet med .
Er det virkelig realiteten , som kun kan beskrives med ord som " bifalde , anmode , bekrfte , forvente " ?
Ville Rdet ikke vre mere trovrdigt , hvis det kritiserede , beklagede visse fremgangsmder og bekendte det i konkrete formuleringer , sledes som rdsformanden gjorde det i dag , da han havde ordet ?
De der blokerer , forsinker og bremser processen br nvnes ved navn , i stedet for altid at begrnse sig til den mindste fllesnvner og dermed vende sig bort fra de europiske ndvendigheder .
<P>
Hvem er Rdet egentlig ?
Nogle formuleringer efterlader det hykleriske , misvisende indtryk , at topmdets deltagere ikke har noget med Det Europiske Rd og fagministrene at gre , selv om de er ansvarlige for deres adfrd .
<P>
Ja , vi har brug for strre sttte til de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor bifalder jeg punkt 15 , som er baseret p Europa-Parlamentets beslutninger om at styrke de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg krver derfor , at hvert Rd beskftiger sig med Basel-Udvalgets forhandlinger , s de seks bliver frt sammen med de ni .
Ja , vi har brug for en hurtigere gennemfrelse af vedtagne direktiver .
Derfor krver vi en reduktion af gennemfrelsesperioderne .
Vi krver mere Europa , nr det glder realiseringen af mlene fra Lissabon og dermed Europas rolle p verdensmarkedet .
Ja , vi har brug for handlingsplanen for finansielle tjenester og stabilitet .
Derfor krver jeg af Rdet , at der efter to r endelig findes en flles holdning til pensionsreformen .
Jeg krver kritik af kofin-Rdet for at have modarbejdet Kommissionen .
<P>
Ja , vi har brug for strre gennemskuelighed .
Derfor krver vi offentlige rdsmder .
Ja , barriererne , blokaderne og forhindringerne m fjernes .
Derfor kritiserer vi , at valgterminer som i Frankrig og Tyskland og monopoler som EDF har modarbejdet det europiske ml om liberalisering af energimarkederne samt Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , jeg har fet at vide , at der er en vis bestyrtelse her i Parlamentet over de kommentarer , som hr .
Aznar tilsyneladende er kommet med , sotto voce , men for ben mikrofon , om dette mde .
Hvis det er rigtigt , vil jeg ikke vre den , der dementerer det , slet ikke p dette tidspunkt af aftenen .
Men jeg er naturligvis heller ikke rdsformand . Jeg vil gerne bede om , at han fr overbragt min bn om , at han underkaster sine kommentarer - hvordan skal jeg sige det ?
- en strre moderation og respekt i fremtiden .
<P>
Fr og efter Det Europiske Rd i Barcelona har der , som det begynder at vre reglen , vret en tilsyneladende paradoksal kontrast .
De ansvarlige politikere - isr dem , der er mest direkte involveret i udviklingen af Det Europiske Rd - giver p forhnd udtryk for store forventninger og senere for triumferende vurderinger , og endda til tider forudgende triumferende erklringer .
Til gengld lgger mange observatrer og kommunikationsmidler vgt p uoverensstemmelserne og de mere eller mindre velovervejede for ikke at sige pessimistiske vurderinger .
<P>
Men nyheden i Barcelona , som en , der til daglig frdes i Bruxelles , p forsiden definerede som " et blegt topmde og en fantastisk demonstration " , har uden tvivl vret den kraftfulde og spektakulre pstand om en ny og aktiv social bevgelse i Europa .

Hundredtusindvis af personer , hr. formand , en aktiv reprsentation af et begyndende europisk civilt samfund , som har manifesteret sig fredeligt , civiliseret og konstruktivt , og som har bedt om mere Europa , et mere socialt Europa og i srdeleshed et mere aktivt Europa , som er solidarisk med den hurtige globalisering af verden .
<P>
Disse demonstrationer har vist , i hvor hj grad opbygningen af Europa og dets rolle i udformningen af en mere retfrdig verden , bekymrer borgerne .
Til gengld opstod der , som om der var blevet vendt op og ned p den klassiske talemde - fr og efter disse massedemonstrationer - ikke en excusatio non petita men en accusatio non petita , som reelt indebar en excusatio manifesta .
Som om disse anklager , som sger at lgge skylden p de borgere , som demonstrerer , i virkeligheden nskede at undskylde eller skjule det reelle problem , nemlig manglen p sammenhng , harmoni , sympati .
En bekymrende distancering mellem borgerne og den fundamentale mellemstatslige ledelse af europiske anliggender .
<P>
Lad os hbe , at dette store jeblik for det europiske demokrati , nrmere bestemt konventet , tjener til at skabe en positiv synergi mellem de demokratiske institutioner og det civile samfund , som var aktivt til stede i Barcelona under mdet i Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Barcelona fik p forhnd nogle til at nre skepsis og forbehold , fordi de frygtede tilbageskridt i forhold til Lissabon-strategien .
Selv om vi indser , at de ml , der blev opstillet i Lissabon , er srdeles ambitise , og at der nu rder andre og vanskeligere konomiske vilkr , har vi aldrig tvivlet p , at de socialpolitiske visioner nok skulle blive anerkendt af medlemsstaterne , herunder af EU ' s spanske formandskab , som jeg benytter anledningen til at overbringe mine hilsner .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve viljen til at udvikle aktive politikker for fuld beskftigelse , hvor en arbejdsmarkedsreform er en afgrende forudstning for at skabe flere job , og ogs den vgt , der lgges p viderefrelse af EU ' s politikker til fordel for konkurrencedygtighed og bedre beskftigelse samt lnmodtagernes faglige og geografiske mobilitet , hvilket fordrer strre indsats med hensyn til arbejdskraftens uddannelse og bedre kvalifikationer i vidensamfundet .
Det glder endvidere erkendelsen af , at befolkningens stigende gennemsnitsalder krver nye og opfindsomme svar , hvor der fremsttes det glimrende forslag om at indfre ordninger for delvis pensionering , s ldre lnmodtagere nsker at forblive lngere p arbejdsmarkedet , hvilket dog ikke br st i vejen for samtidig at fremskynde reformer af pensionsordningerne .
<P>
En af de grupper , der er mest ramt af arbejdslshed i EU , er kvinderne , hvis deltagelse p arbejdsmarkedet m fremmes , men uden aktive foranstaltninger for at forene arbejds- og familielivet er dt en utopi .
Der m derfor snarest muligt p europisk , mellemstatsligt , nationalt og lokalt plan skabes den ndvendige infrastruktur inden for brnepasning og ldrepleje , herunder med midler fra Den Europiske Socialfond og gennem skatte- og socialpolitiske foranstaltninger .
<P>
Vi finder det indlysende , at der skal vre koordinering og synkronisering mellem den sociale og den konomiske dimension .
Det forholder sig jo sdan , at kun strre velstand retfrdigt og ligeligt fordelt kan skabe strre integration og strre social retfrdighed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Hr. formand , topmdet i Barcelona var annonceret som et topmde om liberalisering , og det endte som et topmde om forlngelse af den erhvervsaktive periode .
Jeg har ikke noget imod forlngelse af den erhvervsaktive periode som sdan , og det er efter min opfattelse et emne , der br drftes .
Sprgsmlet er imidlertid , om EU vinder popularitet ved altid kun at fremkomme med udtalelser af denne art .
Det vidner efter min mening ikke om lederskab , nr formandskabet koncentrerer sig om aspekter af denne art i stedet for at forsge at tage fat p en rkke andre aspekter , som er fuldt ud lige s vigtige .
<P>
I Lissabon talte man primrt om videnkonomi , om betydningen af viden og om de menneskelige ressourcer i denne sammenhng .
Har man s i Barcelona truffet beslutninger , som vedrrer eksempelvis livslang uddannelse ?
Nej , det sprgsml blev udskudt til mdet i Sevilla , hvor der skal tages stilling til et beslutningsforslag .
Vi br efter min mening sikre , at dette ikke bliver en rent akademisk diskussion .
Vil vi tage konkrete skridt , m vi frst og fremmest fokusere p benchmarking .
Vi br trffe en klar aftale om , hvilken procentdel af vores BNI vi vil anvende til undervisning .
Vi br tilkendegive , at undervisning og retten til undervisning ikke blot knytter sig til arbejdsmarkedsdata .
<P>
Jeg vil dog ikke kun pege p de negative aspekter .
Der blev efter min mening ogs truffet en rkke vigtige afgrelser p topmdet , og i denne sammenhng skal beslutningen om en miljafgift p energi afgjort nvnes .
Det er en beslutning , vi br sttte , og jeg hber , den bliver omsat til praksis .
<P>
Endvidere glder jeg mig over , at formandskabet og topmdet har lagt vgt p sprogundervisning .
Der stilles i stigende grad sprgsmlstegn ved sprogundervisningen .
I en rkke medlemsstater tillgges denne mindre betydning , hvilket jeg imidlertid finder er forkert . Det er tvingende ndvendigt at stte fokus p dette omrde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , p dette tidspunkt af forhandlingen har selv de mest inddte kritikere af Barcelona - de , der om aftenen deltog i Rdets mde og om morgenen i demonstrationen - kun kunnet sige , at Barcelona har vret et beskedent skridt , et beskedent skridt i den rigtige retning , synes jeg .

<P>
Hvorfor i den rigtige retning ? Fordi vi i dag - med undtagelse af hr .
Barn - ikke diskuterer ting , som vi diskuterede for fem dage siden .
Vi diskuterer ikke dogmet om prisstabilitet , vi forsvarer ikke eller stter sprgsmlstegn ved stabilitetspagten , vi diskuterer ikke behovet for eller den ptrngende ndvendighed af at fremskynde de strukturelle reformer for at opn tre ting , nemlig et marked , der fungerer , princippet om social kompensation og bredygtig udvikling .
Mller-Armak i rendyrket form .
<P>
Hvad angr de konomiske reformer , vil jeg blot komme med to kommentarer .
Med hensyn til energi- og gassektoren er det blevet lysende klart efter Barcelona , at liberaliseringer ikke ndvendigvis er det samme som privatisering .
Lad dem , der nsker offentlige selskaber , bevare dem .
Og liberaliseringen skal indarbejde de grundlggende principper om forsyningspligtydelser , det vil sige lige adgang , fortsttelse af tjenesteydelserne og sikkerhed for forbrugerne .
<P>
Derfor er enhver diskussion fra pladserne derovre , som er fortalere for en yderligere forsinkelse af liberaliseringen , drlige undskyldninger , for jeg kan alts ikke forst , hvorfor det er godt , at virksomhederne kan vlge deres leverandr , og at det ikke er godt , at forbrugerne kan vlge leverandr .
<P>
Hvad angr finansmarkederne , har jeg blot en besked til Rdet .
Parlamentet har vret yderst generst ved at vedtage von Wogaus betnkning .
Det har vret srdeles effektivt ved vedtagelsen af de ndvendige foranstaltninger .
Jeg kan love , og jeg lover , at hvis Rdet sender os de otte ndringer , som det nsker p omrdet finansielle tjenesteydelser , med eksprespost , vil det ogs f et passende svar pr. eksprespost .
Send os de flles holdninger .
<P>
En sidste kommentar om den institutionelle arkitektur bag disse reformer : Sevilla .
Rdet og Kommissionen vil med fordel kunne overveje , hvad det er , der skal laves fra et institutionelt synspunkt , s de manglende reformer gennemfres .
Hvad er Parlamentets og Rdets rolle i lovgivningsprocessen ( artikel 202 ) ?
Hvem koordinerer reelt de konomiske politikker ?
Det vil sige , er vi p vej mod en konomisk regering eller ej ?
Hvem reprsenterer euroen p den internationale arena ?
Vil vi fortsat fastholde enstemmighedsprincippet , nr vi bliver 27 , og den mindste af de sm kan nedlgge veto mod enhver beslutning ?
Det er de tre opgaver , som Rdet skal have lst .
<P>
Jeg lyknsker rdsformandskabet med succesen i Barcelona .
Og jeg lyknsker ogs den spanske regering , for hvis der havde vret gadeuro , ville man have sagt , at der ikke var nok betjente , og eftersom der har vret betjente nok , siger man , at der har vret for mange betjente .
<P>
Mine damer og herrer , det vigtigste er kort sagt det , man har i kraft af stemmerne og ikke i kraft af de rb , som man kan komme med p gaden . Og p det punkt vinder vi .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , fra Den Socialdemokratiske Gruppes side fler vi en stor bekymring p grund af den mangel p hndgribelige forslag , som er resultatet af topmdet i Barcelona p miljomrdet .
<P>
Rdet burde jo p mdet i Barcelona have omsat de ml , der blev sat i Gteborg og Lissabon om en ny strategi for bredygtig udvikling , i konkrete initiativer .
I stedet indeholder slutdokumentet for mange ord af typen " bekrfter " , " understreger " eller " gentager " , som i bund og grund fortsat er hensigtserklringer , som ikke bliver konkretiseret i hverken tidsplaner eller aktionsforslag p kort eller mellemlang sigt .

<P>
Det er skuffende at observere den slle bagage , vi tager med til Johannesburg p miljomrdet .
Topmdet i Barcelona har gentaget gamle travere og har ikke behandlet det konomiske , det sociale og det miljmssige p lige fod .
Som eksempel kan nvnes den manglende omtale af de store muligheder , som miljbevarelsen har i form af nye beskftigelsesmuligheder .
Afsnittet om prioriterede aktioner nvner ikke fremme af mere miljvenlige transportsystemer , som Parlamentet har efterlyst s indtrngende ved mange lejligheder .
<P>
Vi socialdemokrater er glade for den velvilje , der er kommet til udtryk , nr det glder om at opfylde Kyoto-forpligtelserne . Vi kan dog ikke lade vre med at krve nationale planer for at n de nvnte ml .
Og i srdeleshed hvis vi er opmrksomme p , at i f.eks. Spanien , som lige nu har formandskabet , bliver emissionsprocenten allerede nu overskredet med 23 % .
<P>
Derfor siger vi , at med rene hensigtserklringer vil vi ikke kunne opbygge et Europa med bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil slutte med at give udtryk for en sidste bekymring .
Rdet i Barcelona har brudt med det afbalancerede policy mix , som vi havde anset for urrligt efter Lissabon og Gteborg .
I slutdokumentet finder vi endnu en gang den forldede sektoropdelte opfattelse af politikkerne i modstning til det nskelige miks af sociokonomiske og miljmssige midler .
Beskftigelsen , transporten , energien eller forskningen bliver atter behandlet sektorvis uden at inddrage miljdimensionen , og det betyder tilbageskridt til trods for det , hr .
Prodi har sagt om , at der er taget skridt fremad .
Og vi skal ikke g baglns , tvrtimod .
Lad os vre mere ambitise og fremlgge konkrete initiativer og tidsplaner , som er det , der har manglet p topmdet i Barcelona .
Som direktren for Det Europiske Miljagentur , hr .
Jimnez-Beltrn , sagde , s vil " EU enten vre bredygtigt eller ogs vil det ikke vre det " .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i modstning til den foregende taler , som synes , at der er blevet truffet for f foranstaltninger , m jeg sige , at de foranstaltninger , som regeringerne har foreslet , giver mig som parlamentsmedlem og nstformand i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender stor anledning til bekymring .
Det Europiske Rd formulerer mltal for de opregnede omrder , som delvist griber vsentligt ind i medlemsstaternes kompetenceomrder .
Ogs selv om den bne koordinering som en srlig egnet politisk metode til disse politikomrder ikke lngere nvnes udtrykkeligt , m det ikke f os til at glemme , at proceduren med mltal og retningslinjer , hvor medlemsstaternes gennemfrelse af disse er underlagt en kontrol p EU-plan , fortsat skal anvendes .
I sidste ende er det den bne koordinering .
Denne procedure er dybt udemokratisk .
Hverken Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter bliver inddraget .
Det er en overtrdelse af gldende traktater .
<P>
Men det er ogs en provokation i forhold til mlet for den nste regeringskonference , som regeringerne formulerede i Laeken i december 2001 , og i forhold til konventets vigtigste tema , nemlig at afgrnse kompetenceomrderne mellem EU og medlemsstaterne .
Ud fra et konstitutionelt synspunkt er Rdets konstatering p mdet i Barcelona afslrende . Der krves en forenkling af processen for den europiske beskftigelsesstrategi , og navnlig at antallet af retningslinjer for beskftigelsespolitikken i den forbindelse skal nedsttes .
Jamen , hvem har indledt denne proces ?
<P>
Man kan nppe dokumentere ndvendigheden af en klar kompetenceafgrnsning tydeligere .
Jeg kan kun opfordre medlemsstaternes regeringschefer til at holde sig til de kompetencer , der er fastsat i gldende traktater , og til ikke at tiltage sig rettigheder , som hverken er hjemlet i de nationale forfatninger eller i EU-traktaterne .
Rdets formaning til medlemsstaterne om at gre de nationale arbejdsmarkeder mere fleksible vil til gengld med sikkerhed udvirke mere end utopiske europiske mltal og retningslinjer .
<P>
Ud over inflationen af ml burde medlemsstaternes regeringschefer ogs undg en inflation af rd og koncentrere sig om opgaver i EU , som er omfattet af traktaterne .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke formandskabet og de europiske stats- og regeringschefer for deres sttte og positive bidrag til Irlands genbehandling af Nice-traktaten .
Folkeafstemningen i juni var en stor skuffelse , isr med hensyn til resultatet p 30 % .
<P>
Jeg er fortsat forvirret over premierministerens forsg p endnu en gang at spille neutralt spil i Barcelona for at opn sttte til Nice-traktaten .
Jeg hber , at den irske regering bruger nok tid p at forklare traktaten njagtigt og oprigtigt over for alle borgerne i anden ombring .
Den irske befolkning har desvrre kun kbt de konomiske fordele ved EU , mens det moralske og politiske imperativ til at hjlpe landene i Central- og steuropa til p ny at blive en del af den europiske familie af nationer ikke er blevet fremmet .
Jeg er sikker p , at den irske befolkning , nr frst det sker , vil stemme for Nice-traktaten og tilslutte sig , at den er en ndvendig del af EU ' s udvidelse .
<P>
Hvis premierministerens strategi er at insistere p en erklring fra Det Europiske Rd om , at det irske militrs neutralitet ikke pvirkes af Nice-traktaten , har han endnu en gang over for det irske folk givet en fejlagtig fremstilling af bde Nice-traktaten og Irlands rolle i Partnerskab for Fred .
Jeg s gerne , at han utvetydigt talte for Irlands deltagelse i Partnerskab for Fred og ikke spillede dette tvetydige spil .
Det er imidlertid ikke overraskende , nr det kommer fra en regering , der har talt bde for og imod EU i de sidste par r .
<P>
De svre sprgsml , som den irske regering konfronteres med , tillgges enten bureaukratiet i Bruxelles eller overregulering , mens gode nyheder hvdes at vre opnet af et irsk ministerium .
Denne attitude , som bringer fremtiden for de nye demokratier og vkstkonomier i Central- og steuropa i fare , har givet nring til den euroskeptiske flj i Irland og afspejler en regering , som hellere vil spille kortsigtede nationale politiske spil af hensyn til nogle f stemmer ved det kommende valg .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , har Irland til orientering aldrig vret neutral , hvilket vi heller ikke har rd til at vre .
Det er hverken med i forfatningen eller den positive ret .
De successive premierministre for den nuvrende regerings overbevisning , herunder DeValera , Lemass , Cosgrove og Lynch , har udtrykkeligt sagt , at Irland ikke har en traditionel neutralitetspolitik , og at udenrigspolitiske beslutninger trffes fra sag til sag .
Irland er i dag , og har faktisk altid vret , et alliancefrit land , som er ivrigt efter at spille sin egen beskedne rolle i opretholdelsen af fred og sikkerhed i verden .
<P>
Nice-traktaten pvirker p ingen mde denne status .
Det er op til det irske parlament at beslutte , hvilke forsvarsmissioner styrkerne skal deltage i .
Vi er et stolt folk , stolte af forsvarsstyrkernes mangerige tradition for fredsbevarelse og fredshndhvelse i urolige omrder i verden .
Jeg mener , at vi klart skal bekendtgre vores nuvrende sikkerheds- og forsvarspolitik for befolkningen i Irland .
Vi skal ophre med denne form for urlighed , der kendetegnede Fianna Fils tilgang til sprgsmlet om at deltage i Partnerskab for Fred .
Nice-traktaten ndrer ikke den nye irske og europiske sikkerhedsstruktur , men den er nste vigtige skridt til fjernelse af de historiske opdelinger af Europa som flge af krig og delggelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , p dette tidspunkt af aftenen , efter alle de tidligere indlg , tnker man , at strstedelen af de punkter , der skulle behandles , allerede er blevet forklaret .
Derfor vil jeg gerne som medlem af Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender koncentrere og begrnse mit indlg til et par af de sager , der blev behandlet og besluttet p topmdet i Barcelona , og som efter manges mening forklarer topmdets succes og retfrdiggr , at det er blevet sagt , at topmdet i Barcelona er get rimelig godt .
<P>
Nr man allerede kan se enden p den konomiske afmatning , er der en konkret og utvetydig forpligtelse til at genoptage Lissabon-strategien og til at n det afgrende ml , der blev sat i denne forbindelse , nemlig den fulde beskftigelse .
<P>
Af og til er det vanskeligt for europerne at tro , eller de har en tendens til at tnke - set fra en anden synsvinkel - at Europa altid beskftiger sig med at lave undersgelser om det , der skal gres i fremtiden , og at det reelt kun udretter lidt .
Og jeg vil netop gerne fremhve de beslutninger og forpligtelser , der blev indget p topmdet i Barcelona , og som , hvis de bliver prsenteret ordentligt , vil gre det muligt for denne netop ikke srlig entusiastiske borger at skifte mening .
<P>
Naturligvis er der forpligtelsen til at n den fulde beskftigelse med flere og bedre job og ydermere inden for en tidshorisont , der hedder dette rti .
Ligeledes er der forpligtelsen til en skattenedsttelse for de laveste lnninger , eller til en skrpelse af foranstaltningerne til fremme af jobsgningen , til kontrol med arbejdslsheden og naturligvis til en intensivering af kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet ved hjlp af forskellige foranstaltninger , hvoraf mange allerede er blevet fremhvet her , strategien om en fleksibel forlngelse af det aktive arbejdsliv i lyset af vores demografiske udvikling , forbedringen af overfrslen af de sociale rettigheder og arbejdskraftens bevgelighed i almindelighed .
Der er tale om flelser og ider - og derfor beslutninger - hvorigennem vi europiske borgere fr og fler mere Europa , og vi vil desuden f det ved at forstrke arbejdsmarkedets parters rolle , s vi alle fler os ansvarlige over for den storslede opgave med at opbygge Europa , et meget mere solidarisk og derfor mere retfrdigt Europa .
<SPEAKER ID=58 NAME="De Miguel">
Tak hr. formand .
Jeg har virkelig ikke noget at tilfje til det , som formanden for Rdet har fremfrt i sit frste indlg , ikke mindst nr man er opmrksom p , at de fleste af de medlemmer , der har stillet mig sprgsml , ikke er til stede her i salen .
Jeg vil under alle omstndigheder rose den professionalisme , der har kendetegnet lederne af de kristelige demokraters og Socialdemokraternes parlamentariske grupper , som i det mindste er til stede .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne takke alle , der har fet et positivt billede af den indsats , som det spanske formandskab har ydet i Barcelona , og sige til dem , der har givet udtryk for en vis desillusion , at det er logisk og ligger i sagens natur , at EU-formandskabet prsenterer disse udfordringer ambitist , og at det ogs er logisk , at alle disse ambitioner ikke bliver realiseret , for sdan har det altid vret i Unionen , sdan har det vret i Unionen siden 1955 , vi laver ikke en ny Union lige nu , der er altid en ambition om at n nogle ml , og bagefter er det normalt ndvendigt at indg kompromiser , de samme som ogs skal indgs her i Parlamentet , som heller ikke fr indfriet sine ambitioner hele tiden .

<P>
Derfor siger jeg , at i denne indsats for at tilpasse vores ambitioner til de faktiske realiteter og de politiske behov tror jeg , at det kan siges , at den balance , der blev opnet i Barcelona , er en overordentligt positiv balance .
<P>
P den anden side er der nogen , der har givet udtryk for deres mening ved at insistere p nogle elementer , og de , der har insisteret p nogle elementer og ignoreret andre , kender ikke den virkelige essens af Lissabon-strategien , for Lissabon-strategien er den gode balance mellem reform og konomisk liberalisering , social samhrighed , behov for uddannelse og forskning og bredygtig udvikling .
Man kan ikke g lngere p nogle omrder og ikke s langt p andre , det skal vre et harmonisk fremskridt , og jeg mener , at der har vret et harmonisk fremskridt , for i alle de behandlede sager har der vret positive og vsentlige fremskridt , som kan mles , som er afspejlet i konklusionerne .
Nrmere bestemt har jeg hrt en gentagen kritik af , at den bredygtige udvikling ikke har fundet tilstrkkelig genklang .
Det overrasker mig , at man her siger , at det ikke er tilstrkkeligt , at EU for frste gang har sagt , at man nsker og forpligter sig formelt til at ratificere Kyoto-protokollen , og at der samtidig er net et kompromis med hensyn til udviklingsbistanden i Monterrey , hvilket jeg mener er to srdeles vigtige forhold .
Efter min mening er dette meget mere , end nogen kunne hbe p .
<P>
Nr der ikke er blevet talt mere om Johannesburg , er det , fordi Det Europiske Rd i Barcelona ikke kan tale mere om Johannesburg , fr forberedelserne til Johannesburg bliver indledt i FN-regi .
Vi vil tale indgende om Johannesburg i Sevilla , hvor der vil blive givet et klart mandat , s EU har en flles holdning .
Derfor er det , der er net i Barcelona , for jeblikket tilstrkkeligt og nskvrdigt .
<P>
P den anden side vil jeg gerne minde dem , der har givet udtryk for deres tanker om demonstranterne og har tillagt de demonstranter , der er p gaden , strre vgt end resten af Det Europiske Rd , og som har sagt , at disse reprsenterer det civile samfund , om , at disse demonstranter faktisk er europiske borgere , men at der ogs bag Det Europiske Rd er mange millioner tavse borgere , som har stemt p de partier , som reprsenterer de regeringer , der deltager i Det Europiske Rd , og som er det virkelige civile samfund .
Det er det virkelige civile samfund .
Jeg vil ikke bestride legitimiteten hos dem , der gr p gaden , men man skal heller ikke bestride legitimiteten hos dem , som via deres politiske partier sttter de regeringer , som trffer beslutningerne .
<P>
Efter min mening er der mange af dem , der tillgger dem , der demonstrerer i gaderne s stor betydning , som ikke har lrt lektien og forstet , hvad det europiske unionsborgerskab har betydet for alle europerne , da de vedtog euroen .
Det er de samme , som sagde , at folk ikke ville hre tale om Europa og ikke ville hre tale om euroen , og dog accepterede alle de europiske borgere p 15 dage euroen spontant og helt frivilligt .
<P>
Derfor mener jeg , at man i hj grad skal drage lre af , hvad folk p gaden tnker , og ikke tro , at det kun er dem , der demonstrerer i et mere festligt lag , i anledning af Det Europisk Rds mde , som sidder inde med EU ' s demokratiske legitimitet , for sdan forholder det sig ikke .
Jeg vil for resten gerne afslutte med at give udtryk for formandskabets forblffelse over , at reprsentanten for Herri Batasuna udtaler , at han beklager terrorgruppen De Rde Brigaders mord p en italiensk politiker , og at han aldrig har beklaget de utallige ofre , der er blevet myrdet af terrorgruppen ETA , som hans parti giver politisk dkke .
<SPEAKER ID=59 NAME="De Palacio">
Mange tak , hr. formand .
Frst vil jeg gerne ppege , at jeg mener , at resultaterne overordnet set har vret positive - det er der ingen , der kan bengte - selv om der mske har vret nogen , der nskede endnu mere , og nogen - som vi har kunnet hre her i dag - som endda p nogle omrder nskede mindre , men generelt har de vret positive .
<P>
Disse resultater har i stort omfang vret positive p grund af tre institutioners indsats , nemlig Parlamentets , Kommissionens og Rdets . Simpelthen fordi fllesskabsmetoden har fungeret s godt , og det er efter min opfattelse det frste , alle vi , der er til stede her , skal lyknske os selv med .
Barcelona har givet resultater , Barcelona har betydet skridt fremad , mens vi igennem lang tid har arbejdet skulder ved skulder og i srdeleshed arbejdet meget sammen med Parlamentet og gjort en bemrkelsesvrdig indsats for at gre disse resultater mulige .
<P>
I Spanien siger vi , hr. formand , at det bedste er det godes fjende , og det vil jeg gerne sige til dem , der synes , at der er kommet for lidt ud af det .
Jeg synes , at man skal se p resultaterne inden for alle omrder , ogs det udenrigspolitiske , i s vigtige sprgsml som erklringen om Mellemsten , og jeg vil ikke udbrede mig om andre sprgsml , som i mindre omfang henhrer under Kommissionens omrde .
Balancen er positiv , hvis vi fokuserer p det , der er Kommissionens ganske srlige befjelser , og som er sregne for fllesskabspolitikken , nr vi taler om fremskridtene for s vidt angr pensionsgarantien , arbejdsmarkedet , markedsintegrationen , virkeliggrelsen af Europa , den fysiske og rumlige sammenknytning af Europa , f.eks. ved hjlp af samkringslinjer , uanset om de er til energi eller til transport , sttten til miljpolitikken , ikke kun i det srlige miljkapitel , hvor der er srdeles vigtige elementer , som ppeget af hr. de Miguel for et jeblik siden , f.eks. Kyoto-protokollen eller Monterrey-forpligtelserne .
Det samme kan siges om de konkrete politikker , nr vi f.eks. taler om transportkapitlet , om tilskyndelse til - og hermed nsker jeg at svare p et af de konkrete indlg , der har vret - mere miljvenlige transportformer , f.eks. det skub , der er givet til jernbane- eller stransport .
<P>
P energiomrdet er der ogs taget nogle meget vigtige skridt med et direktiv om energibeskatning , som utvivlsomt er et centralt sprgsml for den udviklingsmodel , vi vrner om i Europa , som langtfra er baseret p billig energi , men snarere det modsatte .
Nr man ser alle de fremskridt , der er gjort , vil jeg gerne gentage , at det bedste er det godes fjende , og der har vret meget godt , og fllesskabsmetoden har fungeret .
<P>
Endelig kan jeg , hr. formand , ikke lade vre med meget kort at ppege , at som politiker , som parlamentsmedlem igennem mere end 13 r - og jeg hber , at de spanske borgeres tillid en dag endnu en gang vil fre mig til dette arbejde - vil jeg gerne sige en ting meget klart : Den politiske legitimitet ligger hos parlamenterne og hos de demokratisk valgte regeringer . Punktum .
Andre slags demonstrationer , som afspejler det , der kaldes det civile samfund , er meget vigtige , og enhver politiker , som nsker fortsat at have folkelig opbakning , skal vre meget opmrksom p , hvad disse demonstrationer betyder , og tage mest muligt hensyn til , hvad disse samfundsgrupper siger , men vi kan naturligvis ikke erstatte demokratiet og den politiske demokratiske legitimitet fra de stemmer , som gives til borgernes reprsentanter , med demonstrationer , uanset hvor vigtige de mtte vre . For der er tale om helt forskellige ting , og de m ikke blandes sammen .
<P>
Det drejer sig om forskellige sprgsml .
Der var hundredtusindvis af borgere , som demonstrerede fredeligt , som det altid plejer at vre tilfldet i denne slags demonstrationer , undtagen til sidst , hvor de ballademagere , som vi kender , og som desvrre ikke forud herfor var blevet opsporet af statens sikkerhedskorps og -styrker , kom p gaden .
Og der var visse problemer .
Men lad os sl fast , hr. formand , at legitimiteten ligger hos Europa-Parlamentet , legitimiteten ligger hos de nationale parlamenter , legitimiteten l klart hos Det Europiske Rd med stats- og regeringschefer fra 15 demokratiske lande sammen med Kommissionen , som deltog deri .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Som afslutning p denne forhandling har formandskabet modtaget seks beslutningsforslag , der sttes under afstemning kl . 19.00 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr . Cox sagde , at jeg ved afslutningen af forhandlingen skulle fremstte min bemrkning til forretningsordenen , hvorfor jeg gerne vil bede om ordet .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Jeg giver Dem ordet , hr . Gorostiaga for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Iflge artikel 122 vil jeg begrnse mig til at tilbagevise udtalelsen fra en vred hjreorienteret spansk nationalist , som bryder selv de mest grundlggende normer for parlamentarisk hflighed .
Det ville vre helt uacceptabel , hvis jeg henviste til den kollega som talsmanden for de spanske torturudvere , selv om der er beviser p tortur i det spanske politihovedkvarter .
<P>
Sdanne personlige angreb skal fortrnges fra Parlamentet for evigt .
Jeg er sikker p , at hr . Cox vil gre sit bedste for at undg sdanne tilflde fremover .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil svare hr . Gorostiaga , for jeg forstr , at han har refereret til mig , fra respekten til manglen p respekt , fra den parlamentariske hflighed til uhfligheden .
<P>
Jeg vil blot ppege , at det , jeg har gjort i mit indlg , er at give klart udtryk for , at hver gang parlamentsformanden modigt hver stemmen for at fordmme de feje mordere fra terrorgruppen ETA , benytter hr . Gorostiaga , idet han udnytter den frihed , som det giver ham at vre medlem af denne forsamling - en frihed som hans venner i terrorgruppen ETA hele tiden trder under fode - lejligheden til at retfrdiggre det , der ikke kan retfrdiggres .
<P>
Det eneste , jeg gerne vil sprge om , hr. formand , er , hvor lnge vi her i Parlamentet skal blive ved med at finde os i denne slags erklringer , som er en fornrmelse mod ofrenes minde og en hn mod Parlamentets holdninger ?
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Tak hr . Salafranca .
Dette sprgsml vedrrende forretningsordenen er blevet behandlet tilstrkkeligt , og vi gr videre til nste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Kommissionen og Rdet om Kommissionens rlige politiske strategi for 2003 .
<SPEAKER ID=68 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 27. februar informerede formanden , hr . Prodi , Dem om de beslutninger , som Kommissionen havde truffet denne dag , og isr om Kommissionens politiske prioriteringer for 2003 og Kommissionens behov for menneskelige og finansielle ressourcer .
<P>
Som vi sagde ved den lejlighed , deltager de tre vigtigste institutioner i r for frste gang i en dybtgende dialog om de politiske prioriteringer og om lovgivnings- og arbejdsprogrammet for nste r .
<P>
Dialogen vil finde sted p baggrund af den nye aftale , som blev forelagt for Formandskonferencen den 31. januar , og en revideret procedure for hring med Rdet .
<P>
Den 4. marts forelagde vi de politiske prioriteter for 2003 for Rdet ( generelle anliggender ) , og vi er i gang med et struktureret koordineringsarbejde med de grske og italienske formandskaber , for at programmeringen p mellemlang sigt skal vre meningsfuld .
<P>
Vores ml er at basere programmeringen p en politisk dialog med reprsentanter for EU ' s medlemsstater og borgere , idet vi p denne mde baserer os p den udvelse af initiativretten , som traktaten alene giver til Kommissionen i en proces , hvor deltagelse af og lydhrhed over for de forskellige holdninger netop skal have meget hj prioritet .
<P>
Det er naturligvis os , Kommissionen , som i sidste instans skal ptage os det ansvar - det gentager jeg - som traktaten giver os .
Men vi vil gre det i en kontekst , hvor udvelsen af denne befjelse ikke kun er politisk ansvarlig , men ben .
Det br ske i dagslys og med stenografer , uden lister med " gode " hensigter , som er blevet forhandlet i mrke korridorer i en eller anden institution .
<P>
I denne henseende opfordrer jeg Parlamentets formandskab og Parlamentet som helhed til at fortstte arbejdet med politiske aktioner for at befordre , at den parlamentariske institution - som verste organ for demokratisk forhandling og medbestemmelse - er i stand til at g lngere end blot at diskutere detaljer eller simpelthen at forsvare konkrete holdninger .
<P>
Som bekendt har Kommissionen sat sig tre hovedml for 2003 . For det frste er der udvidelsen , for det andet stabiliteten og sikkerheden og for det tredje en bredygtig og solidarisk konomi .
<P>
Siden sin tiltrdelse har Kommissionen arbejdet for , at udvidelsesprocessen bliver en succes .
For udvidelsen er fortsat vores grundlggende prioritet for anden halvdel af vores embedsperiode .
I denne henseende bliver 2003 et afgrende r . Vi skal forberede os p at modtage alle reprsentanterne , alle kommissrerne fra de nye medlemsstater i Kommissionen , og vi skal tage de nye udfordringer op , som EU bliver stillet over for .
<P>
Men Kommissionen har besluttet ogs at prioritere et andet aktionsomrde , nemlig frem for alt stabiliteten og sikkerheden .
Inden for EU er vores vigtigste ml at fremme skabelsen af et europisk omrde med retfrdighed , sikkerhed og frihed .
Bekmpelse af kriminaliteten i alle dens former , inklusive terrorismen - og i dag er det mere end nogensinde fr atter p sin plads at gentage , at det er inklusive terrorismen - er og bliver det vigtigste punkt p vores dagsorden .
<P>
Vi skal vre srlig opmrksomme p indvandringen med alle dens komplicerede flger .
Solidariteten med dem , der forsger at forbedre deres egne og deres familiers levevilkr , skal g hnd i hnd med en stringent og ordentlig forvaltning af vandringsstrmmene p europisk plan .
Vi har brug for samarbejde i den flles grnsekontrol , udveksling af informationer og flles regler for indrejse og hjemsendelse af indvandrerne samt for harmonisering af de regler , som regulerer alle menneskers bevgelighed , liv og adfrd .
<P>
P udenrigsomrdet er udbredelse af stabiliteten og sikkerheden til hele det europiske kontinent og til det udvidede EU ' s grnseomrder en anden grundlggende prioritet .
Det er derfor ndvendigt endnu en gang at styrke forbindelserne med alle vores naboer .
<P>
Det tredje hovedml i vores politik for 2003 , hr. formand , er en bredygtig og solidarisk konomi .
Der er tegn p opsving p forholdsvis kort sigt .
Hurtigheden og intensiteten i dette opsving afhnger imidlertid ogs af graden af den forpligtelse , som EU ptager sig for at gennemfre Lissabon-strategien .
Den udenrigspolitiske dimension af nvnte strategi er srdeles vigtig som bidrag til styring af globaliseringen .
Og vores bidrag br g ud p at fordele fordelene ved genoprettelsen mellem et s stort antal lande som muligt .
<P>
Mine damer og herrer , blandt Kommissionens politiske prioriteringer er ogs lsning af den allerede presserende problemstilling i form af vores underskud af menneskelige og finansielle ressourcer .
Den rlige politiske strategi begrnser sig sledes ikke til at identificere de vigtigste politiske prioriteringer , men sigter ogs p at sikre , at Kommissionen rder over egnede ressourcer til denne opgave .
Som nvnt af hr . Prodi den 27. februar har Kommissionen ikke til hensigt at ptage sig noget hverv uden at rde over de ndvendige ressourcer .
Simpelthen fordi dette ville ende med en fiasko .
<P>
For jeblikket kan vi ikke forberede os ordentligt p udvidelsen , hvis der ikke tildeles flere menneskelige ressourcer .
Derfor har Kommissionen efter en nje undersgelse inkluderet en anmodning om 500 midlertidigt ansatte i sin rlige politiske strategi .
Der er ingen , der er i tvivl om , at dette er et minimumstal , som s afgjort er for lavt i forhold til de opgaver , som udvidelsen plgger os i 2003 .
<P>
Som bekendt gr det nuvrende loft over de administrative omkostninger det ikke muligt for os at rde over de ndvendige ressourcer til forberedelse af udvidelsesprocessen .
Derfor synes Kommissionen , at det er vsentligt at anvende fleksibilitetsinstrumentet .
Det er ikke et velegnet instrument , men vi forstr , at det er det eneste instrument , der er til rdighed .
<P>
Vi har ligeledes to andre store opgaver , nemlig sikkerheden og udarbejdelsen af en politik for en bredygtig konomi , som er et andet af Kommissionens ansvarsomrder .
For ikke at skulle anmode om endnu en personaleforgelse har vi imidlertid besluttet kun at godkende de initiativer , som vi kan udvikle ved internt at omfordele de nuvrende ressourcer eller ved simpelthen at afslutte nogle af de aktiviteter , som er i gang .
Hr. formand , dette er et bevis p den alvor og den stringens , hvormed Kommissionen ptager sig sine prioriterede opgaver uden at glemme budgetdisciplinen .
<P>
Med hensyn til de finansielle ressourcer vil jeg gerne minde om , at Kommissionen og budgetmyndighederne omgende br finde en strukturel lsning p den kroniske utilstrkkelighed af udgiftsomrde 4 vedrrende forbindelser med tredjelande .
Den nuvrende manglende fleksibilitet gr det faktisk umuligt at optimere vores aktioner .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er i dag i gang med at planlgge de store aktionsml .
Denne forhandling vil blive fulgt af forhandlinger i alle udvalgene , hvor kommissrerne vil deltage sammen med de parlamentsmedlemmer , der udgr disse .
Det er det rette tidspunkt til yderligere at konkretisere og bearbejde de store aktionsml .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg nu gerne p vegne af hele Kommissionen give udtryk for taknemmelighed over Deres konstruktive og konkrete bidrag til den bedst mulige forvaltning af prioriteringerne for 2003 .
<SPEAKER ID=69 NAME="De Miguel">
Hr. formand , mine damer og herrer , formandskabet har lyttet med srligt interesse til redegrelsen fra nstformanden , fru de Palacio , om Kommissionens rlige politiske strategi for 2003 , som er den frste fase i planlgnings- og programmeringscyklussen for de prioriteringer , der er defineret af Kommissionen .
Det drejer sig her ikke kun om at identificere disse prioriteringer , men ogs om at analysere , hvorledes EU ' s finansielle og menneskelige ressourcer anvendes mest rationelt .
<P>
Jeg synes , at det er srligt tilfredsstillende , at de prioriteringer , der er identificeret af Kommissionen , f.eks. udvidelsen , stabiliteten , sikkerheden og en bredygtig og solidarisk konomi , i vidt omfang stemmer overens med dem , som formandskabet selv og EU som helhed har defineret , og som er blevet bekrftet af Det Europiske Rd i Barcelona , og som rdsformanden , den spanske ministerprsident , netop har informeret Parlamentet om .
Formandskabet er velvilligt indstillet over for Kommissionens nske om at etablere en dialog om den forelagte strategi , hvori budgetindvirkningerne skal spille en afgrende rolle .
Derfor skal sammenfjningen af forhandlingen om de strategiske prioriteringer med budgetproceduren for 2003 forberedes omhyggeligt .
<P>
Rdet har allerede haft nogle meningsudvekslinger og mener , at Rdet ( almindelige anliggender ) til maj br stte et punkt p dagsordenen , som vedrrer den frste politiske forhandling om Kommissionens strategiske prioriteringer for 2003 .
Budgetaspekterne , som efter formandskabets mening br indeholde de indvirkninger , som udvidelsen kan f p udgiftsomrdet , f.eks. ejendomsbehovene , kan desuden bliver analyseret p det tidspunkt , som viser sig mest belejligt , inden for budgetprocedurens generelle ramme .
<P>
Formandskabet udelukker ikke , at den frste politiske forhandling om Kommissionens strategi i lbet af efterret under det danske formandskab bliver fulgt op af en ny drftelse med en tidshorisont , der ligger tttere p beslutningen om EU ' s budget .
<P>
Formandskabet gentager , hr. formand , at det er rede til at sttte de strategiske prioriteringer , der er foreslet af Kommissionen , og til grundigt at undersge deres budgetindvirkninger , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , min gruppe bifalder , at denne drftelse finder sted her til aften , da det er frste gang , at vi har en forhandling om den rlige politiske strategi s tidligt i budgetproceduren for 2003 .
Den kendsgerning , at Rdet faktisk er til stede under forhandlingen - selv om Rdet mske ikke hrer efter - er et vigtigt signal om , at de tre institutioner konsekvent samarbejder .
<P>
Det frste jeg gerne vil ppege er , at vi str over for en markant ndring i processen , hvor vi for det frste har en definition af Kommissionens politiske prioriteringer , for det andet forsger at sikre et korrekt forhold mellem opgaver og foranstaltninger for 2003 , og for det tredje bifalder iden om en styrket institutionel dialog , s vi kan sikre , at budgettet faktisk besluttes kollektivt .
Den forhandling starter naturligvis her og nu i marts 2002 .
<P>
Er prioriteringerne s de rigtige ?
Det kan ikke p nuvrende tidspunkt afgres med sikkerhed , men det er en kendsgerning , at vi genfinder omrderne udvidelse , stabilitet og sikkerhed samt den bredygtige konomi med plads til alle .
Det er meget vanskeligt at finde et emne , som ikke henhrer under disse tre , men set i lyset af den mde , hvorp dette er udarbejdet , finder vi i Parlamentet og udvalgene ud af under forhandlingerne p rette mde at anfre , hvor vi mener prioriteringerne ligger .
<P>
Der bliver f.eks. givetvis forhandlinger om udvidelsen .
Kan Kommissionen , som den siger , afslutte de sproglige og administrative forberedelser til udvidelsen i lbet af 2003 ?
Kan den fortstte gennemfrelsen af reformen af Kommissionen , s den er fuldstndig moderniseret med udgangen af 2004 ?
Det er sprgsml , som vi tydeligvis er ndt til at rejse , og det samme glder stabilitet og sikkerhed .
Der er udtrykt nske om at oprette Den Europiske Fdevareautoritet og sikre , at den bliver operationel .
S vidt jeg ved , er denne beslutning endnu ikke truffet , og vi er derfor ndt til at vre sikre p , hvad det er , vi forsger at gre under disse forhandlinger .
<P>
I en bredygtig konomi med plads til alle , er der selvflgelig en lang rkke sprgsml i forbindelse med tilgngeligheden af de menneskelige og konomiske ressourcer .
Det rejser sprgsmlet om de 500 ikke-permanente stillinger , som vi skal undersge nrmere .
<P>
Endelig br denne forhandling bifaldes .
Dette dokument opstiller en rkke klare ml , der skal ns , og som vi i Parlamentet og Rdet skal deltage i .
Vi kan forhbentlig afslutte ret med et bedre forhold mellem budget og lovgivningsmssige procedurer , som vi har anmodet om .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at ppege betydningen af tilgngeligheden af de konomiske ressourcer .
Det er klart angivet i dokumentet , at betalingerne begrnses , ikke kun med henblik p tilbagebetalingen af udestende forpligtelser , men at betalingerne br vre medtaget andre steder i budgettet for at sikre , at vi ikke overskrider loftet .
2003 bliver derfor et srdeles vanskeligt r , men vi er tidligt nok ude til at finde de rette lsninger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru nstformand for Kommissionen , Kommissionen definerer udvidelsen som orienteringspunkt som en af sine prioriteter for 2003 .
Hr . Elles betragtede det mske noget kynisk .
Men det er efter min opfattelse alligevel rigtigt og vigtigt , for ellers kunne man f det indtryk , at alt er afsluttet , nr vi underskriver traktaterne i 2002 med forhbentlig 10 ansgerlande . Sagen er bragt i hus .
Men det vil sikkert ikke vre tilfldet .
Det ville ogs sttte ratificeringsprocessen og godkendelsesprocessen her i Parlamentet , hvis vi havde nogle initiativer fra Kommissionen i netop 2003 .
F.eks. skal de nye medlemslande forberedes p deres fuldt berettigede medvirken inden for EU .
Man m ogs gre sig fortrolig med en fredelig og venskabelig lsning p konflikter .
Forhbentlig ikke kun p Cypern , men ogs , nr jeg ser de seneste debatter her i Parlamentet , mellem Slovakiet og Ungarn eller Den Tjekkiske Republik og Ungarn , og ogs strig og Tyskland er en smule berrt heraf .
<P>
Hele samhrighedspolitikken m omlgges og struktureres p ny .
Vi har netop i dag haft en hring om hvidbogen om trafik .
Det er godt , at nstformanden er til stede .
Hvis vi virkelig nsker at udbygge de transeuropiske net , og der skal leveres et bidrag til samhrigheden , s er der meget , der skal gres i netop 2003 .
<P>
Gennemfrligheden i de kommende medlemslande p det administrative omrde og p retsomrdet skal stttes meget , f.eks. i sprgsmlet om bekmpelse af bedrageri .
2003 er alts , navnlig med henblik p udvidelsen , et meget afgrende r .
Det skal man ikke undervurdere .
<P>
Men 2003 vil ogs vre et r , hvor vi m forsge at give svar til lande , som ikke er ansgerlande , men som overvejer at blive det .
Ukraine hrer til disse lande .
Hr . Sjevardnadze var her , og vi havde nogle diskussioner herom .
Der er ogs diskussioner i Rusland .
I sidste time talte vi netop med en delegation fra Kroatien om Kroatien .
Det er problemstillinger , som venter os .
Vi har hidtil ikke gjort noget for at definere sprgsmlene om grnsedragningerne i Europa eller det , som EU ' s Europa skal vre , fordi der ogs vil vre et Europa derudover .
Alts vil der i 2003 skulle gives nogle i det mindste provisoriske svar .
<P>
Men man vil ogs , og det er ligeledes en opgave i 2003 , skulle udvikle nogle visioner om , hvordan det forstrkede , organisatorisk sikrede samarbejde med de lande , som ikke er en del af EU , men ikke str fuldkommen udenfor , skal se ud .
Rusland er et eksempel , Middelhavslandene er eksempler herp .
Her er det vigtigt , at vi udvikler nye ider om , hvordan vi samarbejder netop med de lande , som ikke er hverken inde eller ude .
Netop det samarbejde vil ogs vre meget vigtigt for stabiliteten og sikkerheden , den anden prioritet , som ogs blev nvnt .
Her m man ogs helt klart sige , at Europa m gre sit hjemmearbejde .
Vi kan ikke altid forlade os p USA og deres interventioner .
Vi nsker ikke altid at forlade os p USA og deres interventioner .
Her m vi sikkert ogs fortrnge USA ' s hegemonibestrbelser , men srge for , at Europas rolle bliver strre , i hvert fald p det umiddelbare interesseomrde .
Ogs her vil 2003 , f.eks. angende sprgsmlet om finansieringen af flles aktioner , vre et vigtigt r .
<P>
Fru nstformand , for at gennemfre de ting , som Kommissionen har sat sig for , har den naturligvis frst og fremmest brug for penge - det vil min kollega sige noget om - den har brug for menneskelige ressourcer , og den har ogs brug for innovative styre- og reguleringsformer .
Desvrre taler kommissren netop med rdsformanden , som jeg ligeledes vil henvende mig til .
Mske han har tid til at lytte et jeblik .
Hr . Miguel , jeg ville sige noget til Dem .
Mske er der n , der giver rdsformanden hovedtelefonerne , s han kan lytte med et jeblik .
Jeg ville sige noget til Dem om sprgsmlet om alternative styre- og reguleringsformer .
Jeg takker for det svar , som hr . Aznar har givet , men De bedes ogs meddele ham , at svaret i forlngelse af hans tidligere svar her i Parlamentet ganske vist er et lille lyspunkt for os , hvad det interinstitutionelle samarbejde angr , men p ingen mde fuldkommen tilfredsstillende .
For Kommissionens forslag , og den tale , som formand Cox holdt i Barcelona , har gjort det klart , at vi har brug for en politisk aftale mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
<P>
Nr regeringscheferne beskftiger sig med andre styreformer - hvilket jeg bifalder - s tror jeg , at det ogs er rigtigt , at parlamentsmedlemmerne beskftiger sig hermed .
Generalsekretren kan forberede noget , men de politiske instanser m trffe afgrelserne , sledes ogs Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
For to r siden talte jeg under forhandlingen om det rlige lovgivningsprogram for Den Liberale Gruppe , og jeg var meget kritisk over for den gamle proces , som jeg beskrev som Parlamentets og Kommissionens ombytning af indkbssedler .
Vi har nu en ordentlig proces , en ordentlig interinstitutionel dialog .
Nu har vi foran os en bred strategi , der er skrddersyet til det altoverskyggende politiske ml om udvidelse , og kun f ville vre uenige i det overordnede billede og det frste forsg p at angive de hertil knyttede budgetimplikationer .
<P>
Nu starter den virkelige proces med indgende overvejelser i udvalgene , og det er det , der er vigtigt .
Endelig inddrages Parlamentet p en relevant mde , og jeg er ikke i tvivl om , at udvalgene gr i gang med at konkretisere et endeligt lovgivningsprogram .
Det er en velkommen ndring i vores arbejdsmetoder og giver os mulighed for at planlgge og forberede lovgivningsarbejdet meget bedre .
<P>
I tilslutning til denne udvikling har Udvalget om Retlige Anliggender her til morgen haft et historisk flles mde med de nationale parlamentsmedlemmer for at drfte lovgivningsprocessen i EU og gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen .
Der kan ikke vre tvivl om , at kollegerne i de nationale parlamenter har brug for et rimeligt varsel om , hvad vi beskftiger os med og hvornr .
Det giver dem mulighed for at komme med bidrag til os eller holde deres ministre i Rdet ansvarlige p en relevant mde .
Det stod klart under forhandlingen , at de medlemmstater , der tillader , at de nationale parlamentsmedlemmer involveres tidligt i processen , har langt frre problemer med at gennemfre fllesskabslovgivningen .
Deres borgere er mere trygge ved processen , og det endelige resultat har strre legitimitet .
Det er den reelle forbindelse , som vi alle strber efter at opn med borgerne , s der er gudskelov nye toner p vej i lovgivningsprocessen .
Konventet kan muligvis komme med flere , men det glder mig , at de elendige indkbssedler er udryddet i frste forsg .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Den rlige politiske strategi for 2003 indeholder centrale initiativer om udviklingen af en bredygtig konomi med plads til alle .
Kommissionen nsker isr at g i kast med midtvejsvurderingen af den flles landbrugspolitik og reformen af den flles fiskeripolitik .
Disse to store politiske omrder udgr halvdelen af det samlede EU-budget , men hverken den flles landbrugspolitik eller den flles fiskeripolitik har opfyldt de vigtigste mlstninger .
De har ikke formet at bevare arbejdspladserne , de har ikke formet at sikre en rimelig levestandard i landdistrikterne , og de har ikke formet at opn bredygtighed .
<P>
Med de mangler har en radikal reform lnge vret pkrvet , og det glder mig at se , at sdanne forslag str centralt i den politiske strategi for 2003 .
Europa-Kommissionen offentliggr i midten af april de lovgivningsmssige forslag til reformen af den flles fiskeripolitik .
Kernen i den reformpakke bliver afgjort decentralisering , overdragelse af fiskeriforvaltningen til de centrale aktrer i de enkelte fiskerizoner .
Selv om disse udvalg i det mindste indledningsvis kun har en rdgivende funktion , kommer de i kraft af inddragelsen af fiskere , videnskabsfolk og havbiologer til at markere et markant skridt hen imod decentralisering af magten , vk fra Bruxelles og tilbage til grsrdderne .
P et tidspunkt med faldende fiskebestande , mindskede flder , tabte arbejdspladser , nedlukninger , midlertidige afbrydelser og afskedigelser kan et sdant initiativ ikke komme for tidligt og skal i allerhjeste grad hilses velkommen .
<P>
Vi har i EU alt for mange fiskere , der jagter alt for f fisk .
Vi har brug for en overordnet reduktion af kapaciteten p omkring 40 % af flden , men lad mig fremstte en srlig bn over for Kommissionen og Rdet .
Lad nu vre med at eksportere vores problemer med overfiskeri og overudnyttelse af ressourcerne fra EU til tredjelande .
Nylige undersgelser i Mauretanien og Senegal viser , at deres bestande er udtmt .
I Mauretanien er fangsten af blksprutter halveret i de sidste fire r .
Nogle arter , f.eks. savfisk , er helt forsvundet .
Jeg bifalder den politiske strategi om at tilstrbe bredygtige mlstninger med plads til alle , men vi skal huske p , at sdanne mlstninger glder lige s meget uden for som inden for EU .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , i forbindelse med omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed minder Kommissionen os navnlig om , at bekmpelsen af terrorisme altid skal vre i fokus .
Dette punkt kan vi kun erklre os fuldstndigt enige i .
Det barbariske mord p professor Marco Biagi i Bologna i gr bekrfter srgeligt nok ndvendigheden af denne indsats .
Vi er dog ogs enige i det , som rdsformand Aznar sagde her i dag , nemlig at vi allerede i dag rder over nogle tilstrkkelige instrumenter til at bekmpe terrorismen .
Alle EU-institutionerne har i vrigt udvist stor lydhrhed og hurtighed , nr det glder vedtagelsen af de pkrvede foranstaltninger som flge af den pludselige skrpelse af dette politiske kriminalitetsfnomen .
<P>
Det er p andre felter , at omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed har svrt ved at udvikle sig , og det er s afgjort ikke Parlamentets ansvar , ligesom det sandt at sige heller ikke er Kommissionen , der har hovedansvaret for dette .
EU ptager sig ikke det ansvar , som Amsterdam-traktaten giver det p asyl- og indvandringsomrdet , og det er , fordi Rdet lgger hindringer i vejen , ikke er i stand til at n til enighed om Kommissionens forslag og fra gang til gang beslutter at vedtage enkelte hmmende instrumenter , som forringer enhver politik p dette omrde og i sig selv gr den uegnet .
<P>
Det er et politisk problem at genfinde viljen og evnen til at tage dette komplekse sprgsml op ved hjlp af nogle civiliserede instrumenter . Det er et sprgsml , som vedrrer de internationale forbindelser , flles regler og instrumenter til grnsekontrol , et flles ansvar for de udgifter , der skal afholdes , men ogs for den kulturelle og konomiske berigelse , som integrationsudfordringen giver os .
<P>
Det er dog ogs et institutionelt problem .
Enstemmighedsreglen virker lammende , og Parlamentets manglende medbestemmelsesret er udemokratisk .
Det er ndvendigt , at de principper , som EU bygger p - demokratiet , retsstaten og sledes den juridiske kontrol - kommer til at omfatte ethvert indgrebsomrde , der vedrrer borgernes sikkerhed og frihed .
Europols medtagelse i EU ' s institutionelle ramme er blot et eksempel p denne ndvendighed .
<P>
Hvad disse emner angr , ville det vre meget nyttigt , om Kommissionen ogs stillede nogle velbegrundede forslag til Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , som netop er blevet indledt .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har igen fet forelagt et papir fra Kommissionen , hvortil jeg kun vil sige , at jeg gang p gang forblffes over embedsmndenes begavelse i Kommissionen , som formr at fylde 28 sider uden virkelig at sige noget som helst konkret .
Det har i det mindste den strategiske fordel , at man i sidste ende ikke lngere kan blive holdt fast p det .
Med forlov , fru kommissr , idet det naturligvis ikke glder de kapitler , som De er ansvarlig for , men mange andre kapitler i dette papir og i andre papirer .
Ikke desto mindre har vi det jo nu , og derfor , synes jeg , br man ogs sige noget om det .
Hvad sprgsmlene om det indre marked angr , s kan jeg p baggrund af min erfaring fra de foregende r i Parlamentet kun sige , at vi endnu er langt fra at have et virkelig effektivt indre marked , som fungerer p alle omrder .
<P>
Der er stadigvk store mangler .
Jeg mener , at Kommissionen burde gre det til en af sine hovedprioriteter for arbejdet i 2003 at koncentrere sig om at fjerne disse mangler .
Vi har i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked netop debatteret direktivet om fjernsalg af finansielle tjenester ved andenbehandlingen .
Her er det p forbilledlig vis igen blevet klart , at der f.eks. p forsikringsomrdet overhovedet ikke findes et fungerende indre marked , men fortsat lukkede , nationale forsikringsmarkeder .
Der er stadigvk , jeg har allerede sagt det , vsentlige mangler .
<P>
Vi har det samme problem , og det er blevet klart med Kommissionens rapporter , i forbindelse med gennemfrelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser og af etableringsfriheden , ogs inden for andre sektorer .
Vi har en rapport fra Kommissionen , som ogs er blevet drftet i udvalget en gang , og som vel nu p et eller andet tidspunkt vil medfre vanskeligheder , hvori enkelte mangler p omrdet fri udveksling af tjenesteydelser er blevet bragt p bane .
Jeg vil ikke komme ind p eksemplerne her , det tillader tiden ikke . Men min anmodning til Kommissionen skal vre konsekvent at fortstte arbejdet p dette omrde og srge for , at vi i sidste ende faktisk fr et fungerende europisk indre marked .
<P>
Et sidste punkt , som ogs blev berrt i morges under mdet med de nationale parlamentsmedlemmer : Parlamentet vedtog i januar en betnkning om yderligere skridt med henblik p tilnrmelse af borgerlig ret og handelsret .
Jeg anmoder Kommissionen og navnlig de ansvarlige kommissrer om at gre fremskridt p dette omrde og fremlgge en grn- eller hvidbog s hurtigt som muligt , s vi konkret ved , hvordan det skal g videre .
Det er , tror jeg , helt afgrende , s det indre marked ikke kun eksisterer og fungerer for de store virksomheder , men ogs s forbrugerne og de mellemstore virksomheder har mulighed for i fuldt omfang at udnytte de muligheder , som det indre marked bner .
Vi skaber frst og fremmest det indre marked for vores borgere og ikke kun for de store virksomheder .
Jeg anmoder derfor om , at , jeg siger det igen , der bliver arbejdet videre p dette omrde med forget kraft og forget energi , ogs til trods for den modstand , der erfaringsmssigt altid vil vre i nogle medlemsstater .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg har lrt , at det er hensigtsmssigt at knytte ris og ros sammen , og at det er pdagogisk vrdifuldt .
Derfor starter jeg med rosen , fru kommissr .
Det er godt , at vi endelig har en meget tidlig og rettidig debat om den politiske strategi , og at denne dialog mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets fagudvalg finder sted rettidigt .
Jeg nvner specielt disse to institutioner , for Rdet spiller for mig ingen rolle .
Vi s i Barcelona , at Rdet vedtager sin egen dagsorden og gr , hvad det har lyst til , og er et bedre fagrd .
Derfor er dialogen mellem Dem , fru kommissr , som reprsentant for Kommissionen , og Europa-Parlamentet det eneste , det drejer sig om her .
<P>
Og her kommer s risene .
Jeg kan give Dem flgende med som et optimistisk signal , fru kommissr : Hvis det p et eller andet tidspunkt skulle dreje sig om at slge et mangelfuldt produkt , s skulle De tage at sge stillingen !
De kan s forsge at gre det .
De har forsgt at gre Deres bedste for et dokument , som jeg ikke har forstet .
Jeg beundrer enhver , som har lst dokumentet og forstet , hvad de enkelte stninger betyder .
Jeg har overvejet , hvad man har brug for for at finde et eller andet der ?
Har man brug for en frerhund ?
Har man brug for en sanktbernhardshund , som alligevel finder et eller andet levende under lavinerne ?
Noget i den retning burde man have , fru kommissr .
De har som Kommission forstet at nvne et eller andet overalt .
Ordet forbrugerbeskyttelse dukker op , og ordet bredygtighed dukker op alle vegne , hvor man kan f det flettet ind : bredygtig trafik , bredygtig konomi . Alt er bredygtigt .
<P>
Men hvad De vil gre , og hvilke prioriteter De har , det er ikke get op for mig .
Jeg har ikke noget sted kunnet finde ud af , hvad De virkelig prioriterer .
Jo , udvidelse , jo , bredygtig konomi , jo , mske ogs sikkerhed og stabilitet .
Men hvordan De vil opn det , det skjuler De bag svulstige stninger , fru kommissr .
G derfor venligst hjem og sig til Deres kommissrkolleger , som vi sikkert ogs vil sige det til personligt : Gr jeres hjemmearbejde bedre nste r !
Det er nu op til os som Parlament at give det , som De her har leveret som en ramme , et fornuftigt indhold .
Det her ville som klasseopgave blive forsynet med bemrkningen : " Et godt forsg , men nste gang m det gres bedre " .
Og det siger jeg ogs til Dem .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel (PPE-DE).">
Hr. formand , man skal virkelig gre sig stor umage for overhovedet at genfinde politikomrdet landbrug og udvikling af landdistrikter i det 28 sider lange strategipapir fra Kommissionen for 2003 .
Hele tre gange , fordelt p tre sider , kan man finde ordet " landbrug " .
Det skyldes mske ogs , at landbrugspolitikken endnu ikke er underlagt proceduren med flles beslutningstagning .
Til gengld skal vi nu for frste gang strategisk vurdere emner som udvidelse , WTO-forhandling , budgetudvikling og midtvejsrevisionen .
<P>
Udvidelsen : Man vil afslutte optagelsesforhandlingerne med ansgerlandene i 2003 , s kan udvidelsen begynde fra og med 2004 .
Vi er vel alle klar over , hvilket enormt arbejde Kommissionen , Parlamentet og Rdet skal yde i kapitlerne landbrug og udvikling af landdistrikter i 2003 .
For s vidt vil udvidelsen ogs vre en hovedprioritet for landbruget i 2003 og krve store forhandlingsevner .
Det blev klart under hringen i Budgetudvalget i gr om dette emne , hvad der mangler at blive gjort .
En tt dialog med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er sledes lige s pkrvet som en bedre udnyttelse af midlerne fra frtiltrdelsesbistanden inden for rammerne af udvidelsen .
I WTO spiller landbruget en nglerolle .
Alts , kre Kommission , vi forventer kontinuerlige oplysninger og diskussioner om WTO-forhandlingernes videre udvikling .
P side 14 i Deres vanvittige papir taler De selv om den afgrende forhandlingsfase .
<P>
Budgettet : Efter afstemningsresultatet vedrrende Frm-betnkningen , eller sagt helt konkret , den af plenarforsamlingen godkendte retningslinje 9 , skal det s vidt muligt sikres , at der allerede bliver taget hensyn til midtvejsrevisionen i 2003-budgettet .
En helt enkel konstatering , som vil forrsage en del hovedbrud , navnlig p baggrund af , at medlemsstaterne i stigende grad regner med at f vsentlige remrkede midler , som ikke er blevet anvendt , tilbage fra landbrugsbudgettet . Helt efter flgende princip : " Eventuelt kunne det jo bevare en og anden for en advarsel fra Bruxelles !
"
<P>
Det strategiske krav for 2003 kan derfor kun vre en fuld og mere effektiv udnyttelse af landbrugsbudgettet , idet midlerne skal anvendes fleksibelt til nye programmer til udvikling af landdistrikter .
Et meget vigtigt krav er , at der skal flere sttteberettigede kvalitetsaspekter ind i den flles landbrugspolitik .
Ogs ikke-landbrugere forstr udligningsgodtgrelser under dette aspekt .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Frm (PSE).">
Hr. formand , som rets budgetordfrer har jeg nogle bemrkninger .
<P>
For det frste er jeg ikke helt s kritisk som fru Roth-Behrendt .
Jeg mener , det er vigtigt , at vi nu fr en rlig politisk strategi , som ogs skal fungere som retningslinje for Kommissionen i forbindelse med nste rs budget .
I jeblikket afgiver alle institutionerne retningslinjer om forret , og der er nu hb om , at Kommissionen vil basere sit budgetforslag p ider , der endda kommer fra selve Rdet og Europa-Parlamentet .
Det ville i s fald vre en klar forbedring .
<P>
For det andet er det p flere mder mellem lederne blevet ppeget , at vi skal skrpe forbindelsen mellem Kommissionens lovgivningsprogram og budgetsprgsmlene .
Hidtil har vi alt for ofte vret i en situation , hvor vi fr lovforslag , forslag om nye programmer og udgifter , forslag om oprettelse af nye institutioner osv. uden at tage hensyn til budgetproceduren og de konomiske konsekvenser .
Ikke mindst p det udenrigspolitiske omrde afgives der forskellige lfter .
Her er der stadig en del at gre , men rets procedure er endnu et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det tredje kan vi i det mindste glde os over afsnittet om det interinstitutionelle samarbejde .
For at kunne skabe en velfungerende Union er det helt afgrende , at dette samarbejde og denne tillid eksisterer .
<P>
Derfor er vi dybt bekymrede , nr vi nu har fet at vide , at der i Rdet er drftelser om den nye budgetforordning , som sigter mod at begrnse Europa-Parlamentets indflydelse .
Rdets budgetudvalg diskuterer , om vores muligheder for at henlgge bevillinger i reserve , pvirke tillgs- og ndringsbudgetterne osv. skal begrnses .
Hvis Rdet fortstter i den retning , udfordrer det den institutionelle balance p en mde , som Europa-Parlamentet aldrig frivilligt vil acceptere .
<P>
For det fjerde vil jeg tale om et faktum .
Det er gldeligt , at alle institutioner nu fremhver udvidelsen , som jo er vores tids vigtigste opgave .
Jeg hber , at vi allerede ved budgetforliget i juli kan blive enige om , hvordan vi hndterer nste rs administrative udgifter . Dermed kunne vi nemlig lette forberedelserne bl.a. ved at give sttte til byggeri , arbejde med sprogsprgsmlene , afgre hvilket personale , der skal ansttes , og hvilke bestemmelser , det er ndvendigt at trffe , inden observatrer kan deltage i vores partigrupper .
<P>
Hvis alle institutionerne yder et bidrag og betragter dette som vigtigt , har vi faktisk en chance for allerede i juli at n til enighed .
Det ville vre en stor styrke .
<P>
Endelig hber jeg , at Rdet og Kommissionen inden forhandlingerne er afsluttet ogs indleder en grundig drftelse med Europa-Parlamentet om udvidelsens langsigtede konomiske konsekvenser .
Jeg tror virkelig p udvidelsen , men vi kan ikke skjule for skatteyderne , at der ogs findes omkostninger .
Den sag m tages alvorligt .
<SPEAKER ID=79 NAME="De Palacio">
Hr. formand , selv om der er risiko for , at det bliver mere eller mindre en gentagelse , og uagtet den herskende uro i salen , vil jeg dog gerne takke alle , mine damer og herrer , der har gjort sig den ulejlighed at lse de 28 sider , inklusive fru Roth-Behrendt .
Jeg tror , at De har kunnet uddrage positive elementer af de 28 sider som nvnt af fru Swoboda .
For der er faktisk nogle tabeller i kapitel 3 , stk . 3.1 , 3.2 og 3.3 , som giver mere konkrete og detaljerede oplysninger om de politiske forslag for nste r .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vi er ved begyndelsen af regnskabsret . Fra nu af er det tid til diskussion , til de forskellige kommissrers dialog med de forskellige udvalg , og derefter vil vi fortstte arbejdet , s vi i lbet af efterret kan fre de sidste forhandlinger og afslutte processen til november med kommissionsformandens formelle forelggelse i plenum .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke for Deres indsats , mine damer og herrer , og hbe , at det forsg , vi indleder med dagens forhandling , bliver til gavn for institutionernes funktion , for Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Jeg hber , at det munder ud i nogle gode resultater , og at vi til sidst fler , at vi har taget et skridt fremad i det interinstitutionelle samarbejde .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , da jeg er kommet med en kritisk bemrkning til ministerprsident Aznars udtalelser , vil jeg gerne takke rdsformanden , som er reprsenteret her , for , at han - i det mindste over for mig - har prciseret , at det phviler Parlamentet at udpege sine politiske reprsentanter til den interinstitutionelle arbejdsgruppe .
Det er en prcisering . Det ville jeg hermed bekendtgre generelt .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Beslutningsforslag RC B5-0180 / 2002
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , vi burde i fllesskab udgive et opbyggeligt vrk for skolebrn om Europa-Parlamentets entusiastiske indlg p de forskellige topmder og den grusomme kritik , som et uafviseligt vidne , nemlig Javier Solana , netop har formuleret imod topmdernes arbejdsgang .
Det gr med dagens beslutning som med andre beslutninger .
De bringer offentligheden i ekstase .
Hvad vi andre angr , har vi set tingene , som de virkelig er , og vi fastslr , at et asocialt Europa ikke er vores Europa .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte ikke imod beslutningsforslaget om Det Europiske Rds mde i Barcelona , hr. formand , for jeg er en overbevist Europa-tilhnger , der er positivt indstillet over for EU .
Jeg stemte dog heller ikke for forslaget , hr. formand , for der er noget , som ikke overbeviser mig i dette dokument , og det glder ikke mindst meddelelsen og resultaterne af Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Hvad er det , der ikke overbeviser mig ?
De 15 rdsreprsentanter er enige om , at arbejdstagerne skal arbejde fem r mere , s de gr fra et gennemsnit p 57 r til et gennemsnit p 62 r .
Disse gode intentioner har de givet udtryk for offentligt .
Bravo !
Det er udmrket !
Men inden vi lader de arbejdstagere , som allerede har et arbejde , arbejde i lngere tid , ville det s ikke vre en bedre id at gre en indsats for at beskftige de arbejdslse ?
Dem er der mange af , ikke mindst blandt de unge .
Derfor er Pensionistpartiet modstander af , at pensionsalderen sttes op , uanset om det er frivilligt - sdan som det burde vre - eller obligatorisk , og det er vi , s lnge der er s meget som en enkelt arbejdsls i Europa .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , rsagen til , at jeg og mange konservative eller kolleger blandt De Europiske Demokrater afstod fra at stemme , er , at der en uacceptabel henvisning i punkt 37 til de forhandlinger om Gibraltars fremtid , der fres af Storbritannien og Spanien , og som p ingen mde tager hensyn til 30.000 gibraltarers synspunkter . Sidstnvnte nsker tydeligvis at bevare deres suverne tilknytning til Storbritannien .
Den britiske Labour-regering har kun lille interesse i at forsvare deres sag og har informeret Gibraltar om , at der bliver lagt afstand til dem , og at de bliver presset konomisk til at finde flles fodslag med de britiske europiske stategiske ml , hvis de ikke sttter resultatet af forhandlingerne .
<P>
Det er min overbevisning , at Gibraltar br strbe efter selvbestemmelse eller en eller anden form for lsning a la Andorra , hvis dette bliver en realitet .
Hvis den spanske regering er uenig , br den overveje , hvordan den ville reagere , hvis Portugal insisterede p retten til iflge traktaten at f Olivenca tilbage fra Spanien , eller Marokko insisterede p , at Ceuta og Mellila bliver deres .
<SPEAKER ID=88 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Grkenlands Kommunistiske Parti glder sig over de hundredetusinder af demonstranter , der gav udtryk for deres modvilje mod EU ' s politik , der frer til fattigdom og arbejdslshed , privatiseringer og liberalisering .
Aktionerne sender et positivt budskab , for de viser , at den folkelige bevgelse intensiverer sin kamp for at vlte den folkefjendske politik .
<P>
EU ' s ledere har p deres side udtalt , at fattigdommen og arbejdslsheden vil blive bekmpet gennem get erhvervskonkurrence , mindre statssttte , bedre jobkvalifikationer og smidighed p arbejdspladsen , men de undlod ikke samtidig at formulere mlstninger om en hurtig reform af pensionssystemerne og en forhjelse af pensionsalderen med fem r inden 2010 !
Det er den bermte " sociale model " , som skulle fre til fuld beskftigelse og gre EU til den strkeste og mest konkurrencedygtige konomi p verdensplan .
<P>
Deres indbyrdes modstninger forhindrede i denne fase salget af energisektoren til privatkapitalen .
Men de udviste samdrgtighed over for Mellemsten ved at udtale , at det helt og holdent er Den Palstinensiske Myndigheds ansvar at bekmpe terrorismen , og ved at prsentere Israels gode opfrsel s venligt .
Yderst mistnkelig var deres tavshed over for den amerikanske trussel mod Irak og planerne om at udvikle nye atomvben . De var voldsomt utlmodige efter at f klaret ethvert udestende omkring " eurohren " , s de kan tage bolden fra NATO i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Europa-Parlamentets beslutningsforslag er en sand lovprisning af den folkefjendske politik , og derfor har vi medlemmer fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod det .
<SPEAKER ID=89 NAME="Berthu (NI)">
Det Europiske Rds mde i Barcelona , som netop er blevet afholdt den 15.-16. marts , indskriver sig i rkken af " tekniske topmder " , der trffer beslutninger , uden at nogen lgger mrke til det .
Tilsyneladende skal man snarere end at tale om beslutninger tale om en lbende opstramning af den disciplin , som staterne er underlagt igennem lidet demokratiske procedurer .
<P>
Forud for Rdet sendte Romano Prodi et brev til stats- og regeringscheferne , hvori der stod , hvad " Kommissionen forventer sig af Det Europiske Rd i Barcelona " .
Der er tale om en yderst frimodig ombytning af rollerne .
<P>
I brevet finder man bl.a. en opfordring til at stramme op p den konomiske koordination , hvilket jeg allerede har sagt min mening om under forhandlingen , og kravet om en strengere gennemfrelse af den europiske lovgivning i medlemsstaterne .
Rdet har fastholdt de to punkter i sine konklusioner uden at stte noget som helst sprgsmlstegn ved dem , isr ved de nationale parlamenters uomgngelige andel i gennemfrelsen .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Som jeg anfrte i den beslutning fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , som vi er en del af , blev der p topmdet i Barcelona taget nogle meget vigtige skridt ikke mindst med henblik p at viderefre og fremskynde privatiseringerne , med henblik p liberalisering og deregulering inden for energi- , transport- og telekommunikationssektorerne og med henblik p vsentlige forhold for lnmodtagerne , ligesom man insisterede p meget nje at ville overholde stabilitetspagtens bestemmelser .
<P>
Endnu en gang har Det Europiske Rd beklageligvis besluttet at lgge vgt p strukturreformer p arbejdsmarkedet i form af get fleksibilitet , ringere ansttelsesvilkr og lntilbageholdenhed .
Det er ligeledes alvorligt , at man har anbefalet , at pensionsalderen sttes op med i snit fem r , hvilket peger i retning af stigende trusler imod de velfrdsordninger , der br opretholdes og styrkes i bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse .
<P>
Som det kom til udtryk i de faglige og folkelige bevgelsers store demonstrationer , der trods den spanske regerings og det spanske politis anfgtelige forsg p at hindre og undertrykke dem foregik parallelt med topmdet i Barcelona , m der gennemfres en ny politik og ikke blot mere af det samme .
De offentlige tjenesteydelser m bevares , liberaliseringerne og udhulingen af lnmodtagernes rettigheder m ophre , nyliberalismen m bekmpes , og en anden og mere solidarisk og retfrdig verden m opbygges .
<P>
Derfor stemmer vi imod de andre politiske gruppers flles beslutningsforslag , som vi ikke tilslutter os .
<SPEAKER ID=91 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Ved denne afstemning anmoder man Parlamentet om at ratificere beslutningerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Man beder os om inden 2004 at godkende en total liberalisering af energisektoren p bekostning af tankegangen om den offentlige sektor som baseret p principperne om kontinuitet , lige adgang og ligebehandling af alle brugere , egnsudvikling og miljbeskyttelse .
Man beder os om carte blanche til en deregulering af lufttransporten via forslaget om et flles europisk luftrum og til fortsat liberalisering af jernbanerne .
Man beder om vores samtykke til at forhje gennemsnitspensionsalderen med fem r og oprette pensionsfonde .
Man beder os om at godkende strukturreformer p arbejdsmarkedet , som er baseret p strre fleksibilitet og usikkerhed p arbejdsmarkedet og p lntilbageholdenhed .
Man beder os reelt om at sige ja til et liberalt og asocialt Europa .
Nej , vi kan ikke stemme for resultaterne af Det Europisk Rds mde i Barcelona , og vi er fuldstndigt enige i budskabet fra de 100.000 fagforeningsmedlemmer og 400.000 demonstranter , som fredeligt afviste " kapitalens Europa " og krvede et nyt Europa og en ny globalisering .
<SPEAKER ID=92 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Det Europiske Rds mde i Barcelona var trods Tony Blairs store tale forud for mdet skuffende og forsagt .
Rdet har tidligere lovet at stte bredygtighed forrest i den europiske udvikling .
Dette topmde har blot hyklet tilslutning til denne forpligtelse .
<P>
Den skaldte liberalisering , som Blairs hjreorienterede partibestyrelse gr ind for , er stdt p modstand i form af den franske urrlighed med hensyn til energiproduktionen i den indenlandske sektor , hvorved Electricit de France fortsat kan overtage virksomheder uden for Frankrig , samtidig med at den franske virksomhed selv er beskyttet mod en sdan indgriben .
<P>
Retorikken bag liberaliseringen dkker alt for ofte over politikker vedrrende det indre marked , som danser efter de store virksomheders pibe og varetager monopolistiske interesser .
Adam Smiths vision om en fri konomi , der ikke hmmes af store kapitalsammenslutninger er langt fra den virkelighed , som vi ser i vor tids globaliserede konomi .
<P>
Hvad angr Gibraltar , kan ingen undg at bifalde udviklingen mellem Spanien og Det Forenede Kongerige .
Men der er ingen henvisning til befolkningen i Gibraltar .
Hvad er der blevet af selvbestemmelsen ?
<SPEAKER ID=93 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Vi kan ikke leve uden arbejde , hvilket imidlertid langtfra er ensbetydende med , at bedre beskftigelsesmuligheder ogs sikrer et bedre liv .
To modstridende opfattelser gr sig gldende p dette felt .
Venstrekrfterne er af den opfattelse , at vi br srge for i fllesskab at producere , hvad vi vil forbruge , idet vi tilstrber en s rimelig fordeling af arbejde og indtgter som vel muligt , og idet vi beskytter mennesker mod strkt arbejdspres og lang arbejdstid .
Heroverfor str hjrekrfternes opfattelse , iflge hvilken vi br tilstrbe fortsat konomisk vkst ved at plgge ogs kvinder med mindre brn , handicappede og en stor del af pensionisterne at udfre betalt arbejde .
Kun personer , som har net en hj alder , eller som kan leve af deres formueindtgter , er fritaget .
<P>
De varmeste fortalere for konomisk vkst er altid dem , som ikke nsker at dele deres rigdom med dem , der har mindre , og som derfor nsker at fjerne opmrksomheden fra fordelingsproblematikken .
De nsker ikke at ndre fordelingen mellem rig og fattig , og lsenet er derfor , at alle skal have mere .
<P>
I dag hrer vi rdsformanden , hr . Aznar , og kommissionsformand Prodi med begejstring tale om yderligere liberalisering og markedsintegration , nedbringelse af omkostningerne og styrkelse af EU ' s rolle i verdenskonomien .
Flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer er ikke i tilstrkkeligt omfang opmrksomme p de skader , topmderne i Lissabon og Barcelona anretter , nr det glder menneskers velfrd , offentlige tjenester og det naturlige milj .
Den pris er efter min opfattelse for hj .
Derfor m jeg afvise det foreliggende resultat .
<SPEAKER ID=94 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har undladt at stemme i den endelige afstemning om beslutningsforslaget , som blev godkendt med 211 stemmer for og 58 stemmer imod , mens 34 undlod at stemme .
<P>
Grunden til dette er , at jeg er imod punkterne 25 , 35 og 37 .
<P>
I punkt 25 vil Europa-Parlamentet have overblik over den bne koordination mellem medlemsstaterne p f.eks. pensions- , sundheds- og uddannelsesomrdet , s Europa-Parlamentet fuldt ud deltager i Rdets og Kommissionens arbejde p disse omrder .
Derved stiller Europa-Parlamentet sprgsmlstegn ved den bne koordinationsmetode og vil indlede en proces , som opgiver det mellemstatslige aspekt , nr det glder disse grundlggende nationale lovgivningsomrder , til fordel for fllesskabsmetoden og det overstatslige aspekt med Europa-Parlamentet som medbeslutningstager .
Den udvikling er jeg som svensk kristelig demokrat imod .
<P>
Punkt 35 om Zimbabwe burde med meget strre styrke fordmme den udbredte vold , som oppositionsbevgelsen MDC blev udsat for under valget fra prsident Mugabes styre og fra hans voldelige tilhngeres side , samt de mord , der er beget , herunder de fortsatte racistisk motiverede mord p hvide bnder .
<P>
I punkt 37 om Gibraltar nves Gibraltars befolkning og dennes politiske vilje overhovedet ikke .
Borgerne er grundlaget for et demokrati .
For to dage siden gav de klart og tydeligt udtryk for deres afstandtagen til Storbritanniens og Spaniens forsg p at afgre Gibraltars skbne uden at lytte til befolkningen .
Europa-Parlamentet tager i denne forbindelse ikke hensyn til borgerne , hvilket er alvorligt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Jeg har en bemrkning til forretningsordenen angende de forhold , forhandlingen er foreget under . Jeg vil gerne give udtryk for stor bekymring over hr .
Vidal-Quadras ' utlelige adfrd .
Han er medlem af det spanske parti Partido Popular og gav ordet til sin politiske ven , hr . Salafranca , selv om der i henhold til artikel 122 ikke var grund til det , samtidig med at han ngtede mig retten til at svare ham .
De kan kontrollere det p videoen , hr. formand .
<P>
Denne partisanattitude hos hr . Vidal-Quadras burde fordmmes p det strengeste , da Parlamentets trovrdighed afhnger af det .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Jeg har taget Deres bemrkning ad notam , hr . Gorostiaga .
<P>
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.25 )
