<CHAPTER ID=4>
<SPEAKER ID=7 NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE)">
Fru Lalumire , fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for enstemmigt at have vedtaget betnkningen .
Jeg vil ogs minde om Parlamentets store institutionelle sttte til ndde- og johannesbrdsektoren , som afspejles i en lang rkke beslutningsforslag , som understreger , hvor vigtig denne sektor er i EU .
<P>
Kommissr Fischler sagde i juli 2001 til Rdet ( landbrug ) , at man ville gennemfre en detaljeret undersgelse af Fllesskabets trfrugtsektor , og at man , hvis det var ndvendigt , ville stille konkrete forslag for at lse problemet med forbedringsplanen , som udlb i 2001 .
<P>
Kommissionen har derfor stillet et forslag om forlngelse af forbedringsplanen med et r .
Det vurderer jeg positivt , men kun hvis det er det sidste overgangsinstrument , inden vi fr et forslag om en permanent lsning , der sikrer sektorens kontinuitet , lser den vanskelige situation og fjerner usikkerheden for EU ' s producenter .
<P>
I vores betnkning understreger vi isr , at det er ndvendigt en gang for alle at indfre permanente sttteforanstaltninger .
Trfrugtsektoren er ud fra et socialt , konomisk og miljmssigt synspunkt meget vigtig i EU .
Der dyrkes p over 1 million ha i landene i Middelhavsomrdet , isr i de mindst gunstige omrder med vanskelige agronomiske forhold , trke , dyrkning p skrninger osv .
<P>
Producenterne har derfor problemer med at fastholde deres markedsandele og opn konomisk bredygtighed uden direkte offentlig sttte .
Forholdene forvrres af den store eksterne konkurrence , hasselndder fra Tyrkiet og mandler fra USA .
Det drejer sig om produkter , hvis produktionsforhold ikke kan sammenlignes med de europiske , og som ydermere nyder godt af toldindrmmelser i internationale aftaler .
<P>
Trfrugtsektoren er et godt eksempel p multifunktionalitet og er absolut ndvendig for at opretholde det sociokonomiske niveau for mange familier i EU ' s landdistrikter .
Nddedyrkning bidrager ogs til den fysiske planlgning - der findes ingen alternative afgrder - den modvirker erosion , den bidrager til at bekmpe brand og til at beskytte det autoktone genetiske materiale , og den har desuden helt srlige organoleptiske egenskaber .
<P>
Med tanke p den vanskelige situation samt den drlige konkurrenceevne i 1989 vedtog Rdet en rkke srforanstaltninger , hvis sigte isr var at forbedre produkternes kvalitet og konkurrenceevne .
Forbedringsplanen udlb i 2000 og blev forlnget til den 15. juni 2001 .
<P>
Planen har givet positivt resultat , man har opnet vsentlige handels- og produktionsforbedringer .
Men man har ikke net mlet om en forbedret konkurrenceevne p grund af de vanskelige strukturelle forhold .
Kommissionen foreslr i det nye forslag en forlngelse af planen frem til den 15. juni 2002 og et fald i fllesskabsdelen fra 82 til 75 % .
<P>
Man bibeholder kilosttten for hasselndder for hsten 2001-2002 , men kun for de producentorganisationer , der ikke nyder godt af forlngelsen .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har med sit ndringsforslag forsgt at forbedre Kommissionens forslag .
<P>
Vi mener ikke , at man kan udelukke de producentorganisationer , der nsker at gre brug af forlngelsen , fra den srlige sttte til hasselndder .
Denne form for udelukkelse af producentorganisationer , der kan modtage sttte , er forskelsbehandling og kan fre til illoyal konkurrence .
<P>
Hvad angr den nationale medfinansiering , er der intet grundlag for den foreslede stigning i forlngelsen i forhold til den gldende forbedringsplan .
Nddernes procentdel er meget lille og kan ikke vre grunden til forslaget .
Hvis man ser p de sttteberettigede arealer i planen , skal der ske en forlngelse , idet man bruger de godkendte arealer fra sidste r som grundlag og alts ikke det areal , man har ansgt om sttte til .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter mener , at det er ndvendigt at indfre bestemmelser om gennemfrelsen af et geografisk informationssystem for at forbedre viden om og kontrol med produktionen .
Landbrugsudvalget har ogs ppeget ndvendigheden af at skabe en definitiv sttteramme for sektoren med en hektarsttte , der giver en indkomstgaranti for producenterne i en situation med bredygtig dyrkning .
Forslaget om forlngelse skal alts suppleres med et forslag om permanent sttte . Det endelige ml er en permanent sttteramme , der koordineres gennem producentorganisationerne .
<P>
Jeg vil ogs minde om Landbrugsudvalgets inklusion af kastanjer i trfrugtsektoren .
Af miljmssige rsager og for at beskytte det truede , vigtige kosystem er det ndvendigt at beskytte kastanjetret og kastanjerne , som er knyttet til skovomrder og gamle kulturer .
Til sidst vil jeg nvne to identiske ndringsforslag , som har til forml at ge sttten til hasselndder med en yderligere handelskampagne .
<P>
Jeg kan ikke sttte disse ndringsforslag , selv om jeg har forstelse for de konjunkturelle problemer p markedet for hasselndder i jeblikket .
Vi nsker en definitiv sttteordning , som ogs skal dkke sttten til hasselndder .
Der er derfor ingen grund til at forlnge en midlertidig situation , som kun skaber tvivl om udlbsdatoen .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg hber , at vi fortsat kan nyde de bedste desserter , den bedste nougat og andre produkter , fremstillet af de bedste og mest smagfulde hasselndder og mandler i verden .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske og takke ordfreren , Carlos Bautista Ojeda , for det store arbejde .
Jeg vil ogs takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for dets nsten enstemmige sttte til sektoren .
Jeg vil ikke gentage , hvor vigtig frugt- og grntsektoren er for landene i Sydeuropa , for det har ordfreren allerede sagt .
<P>
For nsten to r siden bad Rdet Kommissionen om at gennemfre en srlig analyse af situationen i nddesektoren inden for rammerne af rapporten om den flles markedsordning for frugt og grnt .
Vi har endnu ikke lst problemerne , og det prver vi at dkke over med forlngelser af forbedringsplanen .
Der er behov for en definition af problemet og en hurtig og permanent ivrksttelse af nogle stttemekanismer , der kan aflse foranstaltningerne i den nuvrende forbedringsplan , nr de udlber .
<P>

Med forslaget til forordning indfrer Kommissionen endnu en forlngelse , men med en nedsttelse af fllesskabsfinansieringen , samt sttte til hasselndder , men kun til de landmnd , der ikke udnytter forlngelsen .
<P>

Kommissionens forslag om for andet r i trk at forlnge forbedringsplanen er i sig selv positivt , men det fjerner ikke usikkerheden for producenterne , der nsker en permanent lsning , sledes at de kan konkurrere med mandler fra USA og hasselndder fra Tyrkiet .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter udfylder hullerne i Kommissionens forslag .
I de vedtagne ndringsforslag anmodes der om en srlig sttte til hasselndder til alle producentorganisationer og ikke kun til dem , der har det med i deres forbedringsplan som i Kommissionens forslag .
Man nsker at bibeholde den nuvrende medfinansiering i forbedringsplanen , mens Kommissionen nsker at ge landenes medfinansiering fra 18 til 25 % .
Man nsker en stning om progressiv overfrsel af det finansielle ansvar til producenterne fjernet , og endelig nsker man et permanent system , der bygger p hektarsttte betinget af indfrelsen af god landbrugspraksis og kologisk praksis
<P>
Hr. kommissr , det er de vigtigste elementer , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nsker indfrt .
Desuden nsker vi , at sttten udvides til kastanjer , et produkt , der ikke er dkket af den nuvrende forbedringsplan .
<P>
Parlamentet nsker en definitiv lsning for denne sektor inden for rammerne af den flles markedsordning for frugt og grnt og opfordrer p det kraftigste Kommissionen til inden den 1. juni 2002 at stille forslag om et permanent stttesystem til sektoren .
<P>
Man m derfor fremskynde det ndvendige arbejde for at finde en lsning p problemerne i EU ' s nddesektor inden for rammerne af den flles markedsordning for frugt og grnt .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren med hans strlende betnkning .
<P>
Hr. kommissr , som De ved , har Parlamentet gentagne gange udtrykt sin institutionelle sttte til EU ' s nddesektor .
Det har vi gjort , fordi det drejer sig om multifunktionel dyrkning , der bidrager til bevarelse af miljet , bekmpelse af erosion og fysisk planlgning .
Det er en af de eneste sektorer , der knytter befolkningen til omrder , hvor der ikke findes alternative afgrder , og det er ogs en sektor med en konomisk og social rolle , da strstedelen af dyrkningsomrderne findes i de mindst udviklede omrder i EU .
<P>
Vi er for nrvrende ikke imod Kommissionens forslag om at forlnge forbedringsplanen for sttte til sektoren .
Vi sttter selvflgelig ordfreren i , at det ikke kan accepteres , at Kommissionens forslag udelukker srlig sttte til hasselndder for de producentorganisationer , der nsker at bruge forbedringsplanerne .
Vi sttter ikke Kommissionens nske om at snke fllesskabsfinansieringen fra 82 til 75 % i den forlngede forbedringsplan .
<P>
Men , hr. kommissr , vi vil gerne have frt ad notam , at vi nsker en permanent sttteordning for sektoren , en lsning , der skaber stabilitet , og som muliggr fortsat dyrkning i Europa .
Det kan vi kun opn med en permanent sttte rettet til producentorganisationerne inden for stabile rammer ( i form af den flles markedsordning for frugt og grnt ) .
<P>
Det er det ml , som Kommissionen br arbejde efter i lbet af den etrige forlngelse .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve (ELDR).">
Fru formand , for det frste vil jeg ogs lyknske ordfreren , hr .
Bautista , med hans betnkning , som har opnet enstemmighed .
Jeg vil desuden takke ham for hans interesse for sektoren , der er meget vigtig i Catalonien , og for hans benhed over for forslag fra den catalanske regering .
<P>
Jeg mener , man skal understrege , at vi selvflgelig ikke taler om en af de konomisk store kvg- eller landbrugssektorer i den flles landbrugspolitik , men vi taler dog om afgrder , der dyrkes p 1 million ha , og det er en vigtig sektor for lokalomrderne med stor social betydning .

<P>
Jeg mener som andre , at eftersprgslen efter sttte i 2001 og 2002 skal fre til et permanent system med hektarsttte . Vi er derfor imod ndringsforslag 10 af hr .
Fiori . Hvis man nu beder om sttte for 2002 og 2003 , ser man bort fra det egentlige ml i betnkningen .
<P>
Vi mener , at betnkningen med yderligere fokus p hektarer - som i fru Ayusos ndringsforslag om godkendte arealer , der blev vedtaget i udvalget - baner vejen for Kommissionens fremtidige overvejelser .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg nsker frst at takke hr . Bautista for hans virkeligt gode betnkning .
Som ordfreren ved , sttter min gruppe enstemmigt betnkningen .
<P>
Det er vanskeligt at finde sagsomrder , der har vre genstand for s mange initiativer fra Parlamentet side i de sidste 12 r .
Parlamentet har sagt det samme igen og igen .
Situationen , der principielt er den samme , har nu forvrrede konsekvenser .
I den sidste tid har Tyrkiets konomiske politik kunstigt presset prisen p hasselndder og andre landbrugsprodukter som flge af interne forhold .
<P>
Det er ikke et nyt problem , men Kommissionen har ignoreret det i sine forslag . Det har frt til , at problemet vokser .
Kommissionens forslag - som det blev sagt i Landbrugsudvalget - om at overfre problemerne med trfrugt til udvikling af landdistrikter er ikke realistisk .
Et markedsproblem skal lses med markedsmekanismer , og vi kan ikke uafbrudt benytte andensjlemidler til at lse alle problemer .
<P>
Mine damer og herrer , Parlamentet har i 12 r talt for en vrdig lsning for denne produktionssektor , som lider under et specifikt problem .
Men Kommissionen vil derimod kun tillade forlngelser af et system , der ikke lser sektorens problemer , selv om Parlamentet gentagne gange har stillet forslag om en permanent lsning .
<P>
Mske ligger det strste problem snarere i Kommissionens manglende vilje til at foresl effektive foranstaltninger end i vanskelighederne i trfrugtsektoren .
Jeg hber , hr. kommissr , at det ikke vil gre sig gldende denne gang .
<SPEAKER ID=12 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , m jeg starte med at takke Dem , hr . Bautista Ojeda , for Deres betnkning og Dem alle for den tid og det arbejde , De har lagt i udarbejdelsen af de 16 ndringsforslag .
Fr jeg kommer ind p ndringsforslagene , vil jeg gerne komme med en kort bemrkning til selve forslaget .
Som De sandsynligvis ved , er der siden 1989 blevet gennemfrt forbedringsplaner for et dyrkningsareal p omkring 600.000 ha .
Frem til 2001 har EU brugt i alt 900 millioner euro p disse planer .
Forbedringsplanerne havde som ml at begunstige det konomiske grundlag for nddeproduktion ved at samle udbuddet , forbedre kvaliteten og opbygge en infrastruktur for produktion og afstning .
<P>
Planerne var begrnset til 10 r . Herefter skulle det finansielle ansvar igen alene ligge hos producenterne .
Men da de frste planer udlb , blev der med Rdets forordning nr . 558 / 2001 vedtaget en engangsforlngelse .
Forrige r udlb s ogs disse planers 11. r . Samme r udlb tirsperioden for endnu en rkke planer , og for de resterende 35 % af dyrkningsarealet vil planerne udlbe i 2006 / 2007 .
<P>
Den 23. juli i fjor anmodede Rdet Kommissionen om at pbegynde en indgende undersgelse af samtlige aspekter af denne sektor og inviterede den til s hurtigt som muligt at fremlgge konklusionerne fra denne undersgelse sammen med eventuelle forslag .
Undersgelsen er meget vidt fremskreden og vil foreligge i maj i r .
Kommissionen var bevidst om , at der m gres noget i mellemtiden , og at denne mellemliggende periode mtte oversts . Derfor har den foreslet Rdet og Parlamentet at godkende forslaget til forordning , hvormed forbedringsplanen ville blive forlnget med yderligere et r .
Desuden indeholder dette forslag et srligt tilskud til hasselndder .
<P>
Nu til de 16 ndringsforslag .
Den frste gruppe af forslag vedrrer generelle sprgsml .
ndringsforslag 1 vedrrer forordning nr . 1035 / 1972 , ndringsforslaget vedrrer rapporten fra Kommissionen til Rdet om den flles markedsordning .
Vi kan ganske vist ikke lngere ndre teksten i en ophvet forordning , men ndringsforslag 2 kan i princippet godkendes .
Jeg er ogs enig i ndringsforslag 3 , hvor der henvises til nddesektorens kologiske betydning for miljet .
<P>
Den anden gruppe af ndringsforslag omfatter forslag til principielle ndringer af det eksisterende forslag .
De har alle til dels vsentlige flger for budgettet . Derfor kan Kommissionen ikke sttte dem .
Det drejer sig her om forslagene 4-6 , 10-12 samt 15 og 16 .
Den tredje gruppe vedrrer sektorens fremtidige situation .
I ndringsforslag 9 og 13 henvises der til ndvendigheden af en permanent sttteordning for ndder , og i ndringsforslag 8 krves det , at de fordele , der er opnet med forbedringsplanerne , navnlig med hensyn til producentorganisationernes samling af udbuddet , bliver bevaret .
<P>
ndringsforslag 7 og 14 indeholder et forslag om at forbedre kendskabet til produktionen og kontrollen ved hjlp af det geografiske informationssystem .
Alle disse ndringsforslag har flger , som sprnger rammerne for det foreliggende forslag , hvor det kun drejer sig om en forlngelse p et r . Derfor kan jeg ikke acceptere disse forslag inden for rammerne af det forslag , der skal behandles nu .
Men jeg kan forsikre Dem om , at vi bestemt har taget Deres forslag til efterretning og ogs vil tage dem alvorligt .
<P>
Som jeg allerede har erklret ved tidligere lejligheder , er vi alle enige om , at der hersker en kronisk mangel p konkurrence inden for denne sektor , og ud fra en konomisk synsvinkel er det derfor ikke hensigtsmssigt fortsat at fastholde troen p , at producenterne i EU p lang sigt kan holde stand mod den frie konkurrence med tyrkiske hasselndder og amerikanske mandler .
Vi har derfor efter min mening brug for svar p flgende sprgsml : Har EU for det frste brug for sin egen nddeproduktion ?
Opfylder ndder for det andet en multifunktionel rolle ?
Skal EU for det tredje fortsat investere i bevarelsen af nddeproduktionen ?
Hvis ja , i hvilken form ?
<P>
Sttteforanstaltninger br efter min opfattelse bestemt ogs tjene til at fremme bredygtigheden i landdistrikterne og at beskytte miljet og ikke alene tage sigte p at gre sektoren konomisk konkurrencedygtig .
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Dem endnu en gang for Deres bidrag .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0065 / 2002 ) af Cunha for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om faststtelse af prmier og garantitrskler for tobak i blade efter sortsgruppe og medlemsstat for hsten 2002 , 2003 og 2004 og om ndring af forordning ( EF ) nr . 2075 / 92 ( KOM ( 2001 ) 684 - C5-0678 / 2001 - 2001 / 0276 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=16 NAME="Cunha (PPE-DE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , med det foreliggende forslag ( ( KOM ( 2001 ) 684 ) ndrer Kommissionen grundforordningen for den flles markedsordning for tobak , som er forordning nr . 2075 / 92 , og faststter prmier og garantitrskler for tobak i blade efter sortsgruppe og medlemsstat for hsten 2002 , 2003 og 2004 .
P dette grundlag skulle man formode , at Kommissionens forslag overvejende ville vre af teknisk karakter og begrnse sig til at tilpasse de vigtigste sttteinstrumenter til tobaksproduktionen p basis af udviklingen i udbud og eftersprgsel .
Dette krav om regulering fremgr desuden af selve den nuvrende ordning , fordi kvoterne skal meddeles til producenterne inden den 15. april , og de dermed forbundne kontrakter skal oprettes inden den 30. maj .
<P>
Ud fra et pskud om at foretage en teknisk ajourfring af forordning 2075 / 92 gr forslaget imidlertid langt videre .
Faktisk indfrer det en reform af meget strre politisk omfang og gr s vidt som til at opstille en gradvis udfasning af tobakssttten som endeligt ml ( betragtning 5 ) .
Dermed opstiller Kommissionen faktisk betingelser for omfanget af de afgrelser , der til sin tid og p grundlag af de forslag , der stilles , skal trffes af fllesskabsinstitutionerne . Det er der to rsager til .
For det frste har Kommissionen ivrksat en evaluering af den flles markedsordning for rtobak , hvorved det skulle blive muligt at gre status over virkningerne af EF-bestemmelserne for rtobak , og konklusionerne af denne evaluering forventes ikke at foreligge fr ved udgangen af 2002 . For det andet har Kommissionen selv forpligtet sig til p grundlag af disse undersgelser at stille et nyt forslag for tobakssektoren i lbet af frste kvartal af 2003 .
Dette forslag skal naturligvis vre i overensstemmelse med de voksende samfundsmssige krav om bredygtig udvikling og sunde kvalitetsprodukter , og det skal ligeledes leve op til de officielle udtalelser , der hidtil er blevet afgivet om tobakssektorens fremtid .
<P>
Ordfreren er af den opfattelse , at Europa-Parlamentet ikke kan acceptere , at Kommissionen p forhnd foregriber de afgrelser , som bde Europa-Parlamentet og Rdet skal trffe i de kommende mneder eller nste r p grundlag af evalueringerne og de seneste oplysninger fra sektoren , som blev omtalt fr .
Ordfrerens ndringsforslag begrnser sig i denne forbindelse til at forbedre de tekniske aspekter i Kommissionens forslag , og han giver udtrykkeligt afkald p at g ind i en dybtgende politisk debat om den kommende sttteordning for tobak , som der frst rigtigt vil kunne tages hul p i 2003 i betragtning af de allerede nvnte undersgelser .
<P>
Ordfrerens holdning er dog ikke ensbetydende med en ren og skr accept af status quo , som han i vrigt finder uholdbar p lngere sigt .
Ordfreren har derfor stillet ndringsforslag 23 for at genskabe den oprindelige konsensus omkring Fllesskabsfonden for tobak .
Dette ndringsforslag indebrer to ting . For det frste accept af , at fonden ikke blot finansierer informationskampagner om tobakkens skadelige virkninger og omstillingsforanstaltninger , men ogs styrkelse af den agronomiske forskning i sortsgrupper , der er mindre skadelige for milj og folkesundhed , og for det andet , at tilbageholdelsen til fonden gr fra 2 til 3 % , idet bde status quo p 2 % og Kommissionens forslag om 5 % forkastes .
For at sikre sammenhngen i dette kompromis foreslr ordfreren derfor , at ndringsforslag 9 og 13 ligeledes forkastes .
EU ' s ca . 130.000 tobaksproducenter , hvoraf de fleste er hjemmehrende i ugunstigt stillede regioner i Sydeuropa , fortjener , at de ansvarlige fllesskabsinstitutioner tager deres fremtidige forhold alvorligt .
Derfor er det ogs vigtigt , at vi rder over ajourfrte undersgelser til vurdering af den nuvrende situation , s vi ansvarligt kan stille realistiske forslag for fremtiden , men kun p det grundlag , at vi njagtigt ved , hvordan den aktuelle politik har virket .
<SPEAKER ID=17 NAME="Garriga Polledo (PPE-DE)">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , konomien i de store landomrder i Sydeuropa er afhngig af dyrkningen af tobak .
Grundet den manglende mekanisering af dyrkningen er det en afgrde med meget stor social indvirkning og betydning for beskftigelsen .
Dyrkningen finder sted i sm familiebrug i nogle af de fattigste regioner i Europa .
<P>
Jeg vil komme med et eksempel , der direkte berrer mit hjemland .
I Extremadura udgr tobaksdyrkning 25 % af landbrugsproduktionen .
Snakken om at knytte ophr af tobakssttte - og dermed ophr af dyrkningen - til sundhedsbegreber er fuldstndig forkert , uretfrdig og ligefrem hyklerisk .
Der er jo ingen , der foreslr at stoppe dyrkningen af planter , der bruges til at destillere alkohol , eller at lukke cigar- og cigaretfabrikkerne eller forbyde salg .
<P>
Det er rigtigt , at tobaksproduktionen i Europa vil ophre uden sttte , men det ville ikke forbedre de europiske forbrugeres sundhed , for hullet efter fllesskabsproduktionen ville blot blive udfyldt af import fra tredjelande , og man ville fortsat kunne ryge , hvis man nskede det .
Det drejer sig alts udelukkende om handelsinteresser .
<P>
Den eneste lsning p sundhedsproblemerne er at flge den metode , man allerede har pbegyndt i EU med nye dyrkningsteknikker og mindre skadelige tobaksarter og desuden fokusere p en nedgang i forbruget gennem oplysninger om de skadelige virkninger ved tobak .
<P>
Budgetudvalget mener , at man skal styrke den agronomiske forskning , der bliver finansieret af Fllesskabsfonden for tobak .
En forskning , som EU nsker at sljfe til fordel for omlgningsaktioner , der ikke tilbyder bredygtige alternativer .
<P>
Kommissionen gr her for vidt i sit hverv .
Kommissionen burde forlnge sttteordningen og skabe kontinuitet .
Vi beder derfor om , at man sletter betragtning 5 , og vi mener , at Rdets juridiske tjeneste er af samme opfattelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Folias (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , hver gang vi behandler sprgsmlet om tobak , undrer jeg mig altid . Vi er alle imod rygning , men hvorfor skal vi ogs vre imod tobak ?
Det er to vidt forskellige begreber , og jeg synes , at Kommissionen ligesom mange af medlemmerne burde gre sig det klart .
<P>
Vi er imod rygning , og vi br gre , hvad der er muligt for at bekmpe dens udbredelse og begrnse den .
Ingen indvendinger imod det .
Men hvis vi forbyder tobaksdyrkning , dmmer vi visse europiske borgere til konomisk tilbagegang , mens vi sttter tobaksproducenter i tredjelande .
Det , vi gr , er , at vi mindsker vores eksport og ger vores import .
Resultatet er , at vi fr antallet af arbejdslse i EU til at stige .
Er det , hvad vi nsker ?
De , der sttter det synspunkt , at vi kan bekmpe rygning ved at udrydde den europiske tobaksproduktion , vil mske ogs fortlle os , at man kan bekmpe alkoholisme ved at udrydde vinplanter ?
Vil de ogs foresl os at lukke bilfabrikkerne for at bekmpe ddsulykkerne p vejene ?
<P>
Nu m den selvretfrdighed ophre , og vi m se realistisk p tingene og bekmpe dem derefter .
Med bent sind og med realisme m vi kalde tingene ved deres rette navn , s vi kan n frem til en strategi for en aktiv bekmpelse af rygningen og dens skadevirkninger og en strategi for EU ' s konomiske udvikling .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske og takke hr . Cunha , ordfreren til betnkningen om tobak , bde for hans omhyggelige og serise tilgang til emnet og for den finflelse og forstelse , han har vist over for de oplg , medlemmerne fra Landbrugsudvalget har holdt .
Som han selv sagde , er tobakssprgsmlet , sdan som det behandles i Rdets konkrete forordningsforslag , i vrigt et rent teknisk sprgsml , som vedrrer afgrderne i 2002 , 2003 og 2004 .
Det var forkert af Kommissionen at forsge at indfre politiske kriterier i forhandlingen , for ud over at de ikke vedrrer det emne , vi forhandler i Parlamentet nu , er de ogs uholdbare , uigennemtnkte og endog provokerende , ville jeg sige , med hensyn til den flles landbrugspolitiks generelle funktion og perspektiver .
<P>
Det er velkendt , at tobaksdyrkning alt andet lige er et familieforetagende med en meget intens arbejdsindsats , hvor alle familiemedlemmerne deltager . Desuden dyrkes tobak p golde og ufrugtbare marker , hvilket bl.a. krver menneskets tilstedevrelse og aktivitet i omrder , hvor affolkning og kologisk ligegyldighed ellers ville medfre uoverskuelige og negative sociale og miljmssige flger .
Det er omrder , som Kommissionen selv kender til .
Tidligere plejede den ved enhver given lejlighed at gentage sine gamle henvisninger , men i den senere tid har den - mske tilskyndet af stttehensynet til sin fejlagtige indsats i Gteborg - forsmt dette med risiko for , at behandlingen af emnet bliver drejet bort fra dets rigtige grundlag .
Og dets rigtige grundlag er intet andet end det , som hr . Cunhas betnkning anbefaler , og som stttes af Landbrugsudvalget , og som Parlamentet opfordres til at ratificere og Kommissionen til at respektere i sine fremtidige handlinger .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Fru formand , vi giver ogs udtryk for vores tilfredshed med hr .
Cunhas betnkning , som vi er enige i . Hvis vi skal komme med nogle tal , kan vi sige , at tobaksdyrkningen vedrrer ca .
130.000 ejere og ca . 400.000 ssonarbejdere , og hertil kan man tilfje alle de andre tal , der glder for tobakssektoren .
Det er sledes et alvorligt problem , som Kommissionen efter vores mening burde have tnkt mere over , ogs p baggrund af meddelelse nr . 264 af 15. maj 2001 , hvor der udtrykkeligt str , at sfremt Kommissionen ivrkstter et politisk handlingsforslag , skal man netop vurdere alle denne strategis flgevirkninger og konsekvenser for tobaksdyrkningen og dyrkningsstttens reduktion .
<P>
Derfor - og af de rsager , som andre af vores kolleger allerede har gjort rede for med hensyn til den reelt begrnsede indflydelse p cigaretforbruget - er det i forbindelse med tobaksproblemet tvrtimod vigtigt at bevare forskningsfonden , ikke mindst nr det glder den agronomiske forskning i bladtobak , som er den eneste mulighed for at mindske skadevirkningerne og give et direkte bidrag til alle forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , ordfreren , hr . Cunha , har helt rigtigt sagt , at der bag det tekniske ydre gemmer sig en fremragende politisk betnkning .
<P>
Det centrale sprgsml er , hvorvidt der stadig skal ydes sttte til dyrkning af en plante , som frst og fremmest anvendes til fremstilling af et produkt , der beviseligt er meget skadeligt for mennesker .
Jeg beklager , men cigaretter indgr i gruppen af hrde stoffer , og det krver mod at sige det .
<P>
Det er et kendt problem , og Kommissionen har med forslaget om en revision af forordningen klart givet udtryk for , at sttteordningen til tobak m ophre .
Indtil nu har debatten frst og fremmest drejet sig om den frist , som landmndene har fet til at omstille sig , og i den forbindelse var hr .
Cunhas forslag yderst fornuftigt .
Det er helt almindeligt , at de fr den tid , som den planlagte evaluering tager , men ikke mere .
Den nuvrende situation kan efter De Grnnes mening ikke fortstte , og vi kan ikke hele tiden blive ved med at hre , at det drejer sig om fattige landmnd .
S vidt jeg ved , er Alsace eller Andalusien meget rige landbrugsomrder .
Sprgsmlet er , om man til den tid skal give sttte til andre lande til dyrkning af andre skadelige afgrder , som f.eks. cannabis .
Det ville krve mod at sige det til den tid .
<P>
Det andet sprgsml , der drejer sig om Fllesfonden for tobak , handler dels om den planlagte tilbageholdelse fra 2004 og dels om de mandater , som de , der undersger sprgsmlet og drager fordel af disse midler , har fet .
Vi mener , at en stigning fra 3 til 5 % til fonden er positiv - i den forbindelse har Kommissionens forslag meget klogt virket som en vekselvirkning mellem gulerods- og stokkemetoden for en definitiv ndring af disse mandater og har virket fremmende for den agronomiske forskning om at gre tobak lidt mindre skadelig og som sttte til udarbejdelse af initiativer , der specifikt drejer sig om omlgningen af dyrkningen af tobak til andre afgrder .
<P>
Vi m imidlertid ikke glemme , at tobak kan forarbejdes til andet end cigaretter .
Det kan f.eks. vre et grundlag for medicinsk forskning .
Det er ogs et fremragende naturligt bekmpelsesmiddel .
Men det er sm nicheproduktioner , og der dyrkes allerede alt for meget tobak til det .
<P>
De Grnne stemmer alts ikke for ndringsforslagene , der har delagt hr .
Cunhas mjsommelige arbejde , men vil hellere flge Kommissionen p dette omrde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne takke hr .
Cunha for den strlende betnkning . Hans arbejde er virkelig vigtigt , da det drejer sig om en situation , skabt af Kommissionen , som er hyklerisk , som en kollega sagde fr .
<P>
Vi er enige om , at tobak er skadeligt for sundheden .
Og hvis vi skal vre yderliggende , kan man jo foresl et importforbud .
Jeg tror ikke , at der er mange parlamentsmedlemmer , som vil stemme for at lukke grnserne for tobak fra USA .
P den ene side glder skatteministrene sig over indtgterne fra tobak , mens sundhedsministrene p den anden side kommer med erklringer mod tobak .
<P>
For frste gang har man medtaget procedurer til bekmpelse af tobak , som bliver indfrt i EU af multinationale virksomheder , der forsger at undg at betale afgift .
<P>
Vi kan lre forskellige ting af det og af erfaringerne med forbud i Europa og andre steder .
Hvis man fjerner tobaksdyrkning uden at stte en stopper for import , vil der for det frste stadig vre et udbud af den skadelige tobak , og fllesskabsmarkedet vil tiltrkke yderligere produkter fra tredjelande .
<P>
For det andet fjerner et forbud ikke forbruget , men det frer derimod til en get smugling uden kontrol og afgiftsindtgter .
<P>
For det tredje skaber tobaksproduktionen mere beskftigelse og konomisk aktivitet end andre landbrugssektorer , f.eks. kdproduktionen , som Kommissionen ser p med stor eftergivenhed .
<P>
P den anden side , og nu skal jeg nok slutte , mener jeg , at Kommissionens forvirring over dokumenterne fra Det Europiske Rd i Gteborg og konklusionerne derfra er fuldkommen uacceptabel , og at den ndrer den institutionelle balance .
Jeg mener derfor , at Kommissionens vurdering af Det Europiske Rd i Gteborg skaber principiel og formmssig ubalance i Fllesskabets institutionelle samarbejde .
Jeg hber , Parlamentet vil forkaste det , idet man ogs tager hjde for Rdets juridiske tjenestes bidrag og COMIT ' s arbejde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Fru formand , kre kolleger , Kommissionen benytter sig her af ndringen af priserne og garantitrsklerne for 2002-2004 til at foresl en katastrofal ndring for producenterne og for den sociale og konomiske ligevgt for omrderne som helhed .
Det drejer sig faktisk om de grundlggende tiltag til et produktionsstop for tobak uden noget alternativ .
Dyrkningen af tobak er dog alligevel en produktion , der har betydning for de ugunstige omrder og for mange sm og mellemstore landbrug .
Den arbejdskraft , som tobakken krver , gr , at den konomiske aktivitet i landomrderne bevares .
<P>
EU producerer 5 % af al tobak i verden og importerer 70 % for at dkke sine behov .
Hvis produktionen stoppes , bliver Europa afhngig af importen . Og det vil ydermere ikke have nogen som helst betydning for forbruget .
Tobakken er en fare for den offentlige sundhed , og den skal behandles som sdan .
Forebyggelse ved oplysning srligt til de unge skal prioriteres .
Producenterne deltager for vrigt i denne forebyggelse ved at finansiere Fllesskabsfonden , hvis midler burde anvendes til oplysning til forbrugerne og til get forskning om produkternes skadelige virkninger .
Desvrre har der ikke vret nogen offentlige udbud siden 1997 .
Ved at opretholde en europisk produktion giver vi os selv mulighed for at kontrollere kvaliteten af produktionen og forarbejdning af tobakken .
Vi giver ogs os selv mulighed for at udvikle mindre skadelige sorter .
Landbrugerne vil ikke acceptere , at tilbageholdelsen af prmierne stiger og anvendes til at finansiere deres egen forsvinden .
<P>
Vores gruppe kan ikke gre andet end at afvise betragtning 5 i Kommissionens forslag , der reelt fordmmer de sm og mellemstore produktioner , der bidrager til , at landbruget bevares i hele EU .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. kommissr , vi har tilsyneladende de samme bekymringer som Kommissionen - som er de bekymringer , alle har - om tobakkens sundhedsskadelige virkninger .
Men da EU ikke har nok tobak , skal der naturligvis gres noget ved eftersprgslen og ikke udbuddet .
<P>
Lad os huske p to tal , nemlig et forbrug p 80.000 t rtobak og en produktion p 250.000 t i EU .
Europa importerer 70 % af sine behov for rtobak , og EU er langtfra den strste importr i verden .
Det er derfor helt klart , at ethvert tiltag , der sigter mod at reducere produktionen , kun bevirker , at vi bliver endnu mere afhngige af importen .
<P>
Men det er i srdeleshed de sociale konsekvenser af sdanne tiltag , der bekymrer mig .
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at den meget arbejdskraftkrvende dyrkning af tobak vedrrer 130.000 landbrug og 400.000 ssonarbejdere , alts mere end 500.000 arbejdspladser ?
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at den frste forarbejdning beskftiger 18.000 fastansatte og 40.000 ssonarbejdere i landomrderne ?
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at tobakken dyrkes p sm familielandbrug med 1-2 ha tobak , hvor tobakken i gennemsnit udgr 60 % af familiens indkomst ?
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at strstedelen af disse landbrug er beliggende i ugunstige omrder , som oplever flugt til byerne , rkendannelse og problemer med overtagelse af landomrder til sovebyer ?
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at tobaksdyrkningen , der giver en fast indkomst , i dag er meget kraftigt medvirkende til en fastholdelse af landbrugsbefolkningen og dermed til handel og offentlige tjenesteydelser ?
<P>
Det er grundene til , at vi kun br rre ved systemet med den flles markedsordning for tobak med den allerstrste forsigtighed .
Da reformen for den flles markedsordning for tobak blev vedtaget i 1998 , planlagde Europa-Parlamentet og Rdet en evaluering af denne reform , som skulle finde sted i slutningen af 2002 .
Denne evaluering vil dog kunne vre en anledning til grundlggende overvejelser om den europiske tobaksdyrknings fremtid .
<P>
Jeg mener derfor i lighed med vores ordfrer , at der ikke m trffes en eneste beslutning om fremtiden for det gldende system for tobak , inden vi har resultatet af de undersgelser , der finder sted nu .
Og jeg minder om , at Kommissionen skal stille et nyt forslag for tobakssektoren i 2003 .
Derfor glder jeg mig over , at Udvalget om Landbrug har afvist de planlagte nedsttelser i kvoterne og prmierne , som ville have ramt producenternes indkomst alt for hrdt , have delagt genopbygningen af plantagerne , og som ikke ville have opmuntret producenterne til at omstille driften .
<P>
Vi er ligeledes imod forslaget om at forhje tobaksproducenternes bidrag til Fllesskabsfonden for tobak , da det er kommet frem , at denne fond , der har et rligt budget p 20 millioner euro , i vidt omfang er blevet underudnyttet .
Vi har ogs afvist Kommissionens plan om at omdirigere midlerne fra denne fond til andre forml .
<P>
Fru formand , kort fortalt foreslr Kommissionen os en sjusket reform , og nr det er sagt , har den et anstrg af demagogi og hykleri , der risikerer at f alvorlige sociale konsekvenser for denne sektor .
Udvalget om Landbrug har fulgt de gode henstillinger fra vores ordfrer , der har udarbejdet serise og gode forslag , der ikke blander tobak og tobaksmisbrug sammen , og jeg hber , at Europa-Parlamentet vil gre det samme .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , vi var lidt usikre p Kommissionens forslag , da vi lste det , og jeg vil gerne takke hr . Cunha og Landbrugsudvalget for deres meget harmoniske arbejde med den betnkning , vi drfter her til morgen .
<P>
Det er altid vanskeligt at tale om tobak , for man ender altid med at forfalde til demagogi .
Den betnkning , vi drfter i dag , er som bekendt blot noget af det , vi skal forhandle om , mens de egentlige overvejelser om tobakken starter med Kommissionens forslag nste r .
Der er dog tre vigtige punkter , som man skal vre opmrksom p , og det er frst , at tobaksproduktionen med meget f undtagelser finder sted i Europas fattigste og ringest stillede omrder .
Hvad demagogien angr , gr den sig ogs gldende i omstillingsplanerne . I disse omrder - og her taler jeg om mit eget land , Italien , men jeg kunne lige s godt tale om situationen i Spanien eller Grkenland - er det nemlig ikke muligt at omstille produktionen .
Og denne demagogi fortstter , eftersom man forveksler produktionen med forbruget .
<P>
Jeg vil gerne minde om en stning , som en stor fransk forfatter udtalte , nemlig at det uden tvivl er muligt at lgge sine laster p hylden , men at det er meget svrt , eftersom det krver en overmenneskelig styrke og ikke mindst meget lang tid .
Nr det glder tobaksmisbruget , burde vi sandsynligvis investere kraftigt i en informationsproces , som allerede begynder i skolerne , og det er noget , som Landbrugsudvalget kunne medtage i sit forslag .
Vi skal ogs forsge at forst , at der i landbrugssektoren er hele familier , som lever af tobakken , og at drastiske beslutninger som dem , man kan lse i Kommissionens forslag , ville medfre et socialt og konomisk sammenbrud , som vi ikke kan tillade os .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Cunha for hans indsats i Landbrugsudvalget .
Og s en lille kommentar , for det er blevet sagt , at Andalusien er et landbrugsmssigt rigt omrde .
Jeg og de andalusiere , jeg reprsenterer , ville meget gerne nyde godt af det konomiske udbytte af landbruget , fru Aurois vlgere har .
<P>
Under alle omstndigheder hrer jeg til dem , der mener , at vi fortsat skal sttte landbruget , selv om jeg er ikke-ryger , og jeg anbefaler alle at lade vre med at ryge eller at holde op .
Jeg mener , det ville vre en fejl at reducere eller stoppe tobaksdyrkningen , bde p grund af de store sociale omkostninger , det ville medfre , og ogs fordi der ikke findes andre agronomiske alternativer .
Hertil kommer yderligere , at de , der siger , man skal stoppe sttten til sektoren p grund af sundhedshensyn , ikke har taget hjde for , at den europiske produktionsttte ikke har betydning for forbruget , da EU allerede importerer 70 % af den brugte rtobak .
Vi er blevet forelagt et forslag , der varsler gradvis fjernelse af sttten uden de ndvendige undersgelser af garantier for alternative indtgtskilder i stedet for denne dyrkning .
<P>
I dag findes disse alternative kilder ikke .
Det er frst , nr resultaterne af evalueringen af den flles markedsordning for tobak foreligger , at man kan begynde at drfte en reform . Frst efter 2003 .
Kommissionen foreslr at erstatte den agronomiske forskning med en sttteaktion til udvikling af srlige initiativer for at f tobaksproducenter til at dyrke en anden afgrde eller andre beskftigelsesskabende konomiske aktiviteter og fra 2004 at ge tilbageholdelsen af prmierne til producenterne .
<P>
Fllesskabsfonden , der finansieres med en tilbageholdelse af prmierne , er blevet brugt meget lidt p grund af Kommissionens yderst drlige forvaltning .
Hvis man har klaret det s drligt med det nuvrende budget , sprger jeg mig selv , om Kommissionen kan klare det bedre med et meget hjere belb , nr der nsten ikke har fundet licitationer sted frem til i dag .
<P>
Fonden skal selvflgelig fortsat opfylde sin forskningsopgave og sge efter sorter , der er tilpasset eftersprgslen og er s lidt skadelige som muligt .
Den skal ogs se p alternative brugsmuligheder for rtobak og selvflgelig miljkonsekvenserne .
Den gede tilbageholdelse m ikke bruges som undskyldning for at skjule reduktioner i prmierne til producenterne .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med at understrege tobakdyrkningens store sociale og konomiske betydning , det er en dyrkning , der genererer vigtig beskftigelse i familiebrugene .
Det er derfor , at drftelsen om tobak og folkesundhed ikke udelukkende kan begrnses til en debat om landbrugsaspektet og et angreb p det svageste led i kden , tobaksproducenterne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Fru formand , vi vil gerne udtrykke vores modstand mod enhver potentiel afskaffelse eller gradvis formindskelse af sttteordningerne til tobak , sdan som Kommissionen foreslr , da det vil fre til udslettelse af den europiske produktion .
Vi er uenige i ethvert forslag , der accepterer tanken om at opgive tobaksdyrkning og i samme stund forsger at gre pillen lettere at sluge ved at foregive at sge alternative lsninger for producenternes beskftigelse og indtgt .
Det er velkendt , at produktionen foregr i Sydens fattige omrder , der oftest er bjergrige og ufrugtbare , og at den er en traditionel monokultur og eneste indtgts- og overlevelseskilde for indbyggerne i disse omrder , der ikke har andre alternative beskftigelsesmuligheder .
Det er oprrende , at der fremkommer sdanne forslag , samtidig med at der sker en stigning i rygningen , der for 70 % ' s vedkommende dkkes af importeret tobak .
Enhver formindskelse af fllesskabsproduktionen vil alts betyde udryddelse af tusindvis af sm og mellemstore landmnd og en stigning i importen , og sledes tjener den de kolossale tobaksindustriers og tobakshandelsmonopolers rveriske interesser p bekostning af producenterne og forbrugerne .
Nedgangen br udelukkende ang importen og ikke de europiske producenters indtgter , som man br trffe enhver passende foranstaltning for .
Et hvilket som helst andet forslag er hyklerisk eller i bedste fald mistnkeligt , idet det lgger et rgslr for illegale interesser .
<P>
Til trods for de positive elementer i hr . Cunhas betnkning accepterer den - om end med visse forbehold - tanken om at indskrnke fllesskabsproduktionen inden for en lngere tidshorisont .
Det ses bl.a. tydeligt af ndringsforslag 7 og 12 , der tilskynder til omlgning af tobaksproduktionen til andre afgrder . Derfor vil vi heller ikke stemme for den .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Fru formand , der var nogen uenighed i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om sttten til tobak , og jeg var en af de uenige , det indrmmer jeg gerne .
Jeg sttter Kommissionens forsg p at udfase tobakssttten , og jeg vil gerne opfordre den til at fremskynde processen i stedet for at trkke den i langdrag .
Vi kan ikke retfrdiggre brugen af skatteydernes penge p tobaksindustrien .
En af mlstningerne i forbindelse med den flles landbrugspolitik er produktion af sunde kvalitetsfdevarer til forbrugerne i Europa .
Jeg kan ikke forestille mig tobak i den sammenhng .
<P>
Jeg har stor respekt for ordfreren , hr . Cunha , men denne gang har han misforstet noget .
Han er som en lille kong Knud , der forgves prver at holde tidevandet tilbage .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ikke set realiteterne i jnene .
Europa har i lbet af de seneste 10 r brugt 6,5 milliarder engelske pund eller 10 milliarder euro - 2 engelske pund pr. borger i Europa - p sttte til tobak .
En tredjedel af denne tobak er af meget drlig kvalitet og bliver stort set aldrig rget .
En anden tredjedel slges i den tredje verden og delgger dermed tredjelandenes tobaksmarked .
Er det en del af den flles landbrugspolitik ?
Det er i hvert fald en del , som vi har forsgt at undg .
Det er kun en tredjedel af al denne tobak , der ryges i Europa .
Vi kan derfor ikke retfrdiggre den sttte , som vi giver .
Vi accepterer alle behovet for at sttte landbruget i landdistrikterne , men vi skal finde andre afgrder at sttte i fremtiden .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at ndringsforslag 17 om fortsat sttte til tobak af meget drlig kvalitet er helt uhensigtsmssigt .
Jeg vil indtrngende opfordre Kommissionen til straks at udfase dyrkningen af denne meget drlige tobak .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg skal gre det meget kort over for kommissr Fischler .
Vi har i dag modtaget udtalelsen fra Rdet ( retlige og indre anliggender ) , der juridisk betvivler betragtning 5 i Kommissionens forslag .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) betvivler den juridiske gyldighed i betragtning 5 .
Mit sprgsml til hr . Fischler er , om han vil trkke betragtning 5 tilbage .
<SPEAKER ID=30 NAME="Fischler">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke Dem , hr . Cunha , for Deres glimrende betnkning , som helt benlyst er blevet til p baggrund af en grundig analyse af Kommissionens forslag .
Det foreliggende forslag vedrrer faststtelsen af prmier og garantitrskler for de kommende tre r , en ndring af aktivitetsomrdet for Fllesskabsfonden for tobak samt nogle sm forenklinger af den flles markedsordning .
<P>
Med hensyn til prmierne foreslr Kommissionen , at de nuvrende belb bevares uforandret med undtagelse af sortsgruppe V , som hr . Parish nvnte fr , hvor der foresls en nedsttelse p 10 % .
I den forbindelse kan ndringsforslag 17 ikke accepteres , da den foreslede prmienedsttelse for denne sortsgruppe er en flge af en virkelig uholdbar markedssituation med en markedspris i frit fald og fortsat meget store lagerbeholdninger , som pvirker den fremtidige udvikling p dette marked .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal garantitrsklerne gradvist nedbringes med 2,6 % til 334.000 t frem til 2004 .
Denne mngde svarer omtrent til produktionsmngderne i de to hstr 1999 og 2000 .
ndringsforslag 18 og 19 kan efter Kommissionens opfattelse ikke accepteres , da garantitrsklernes foreslede strrelse samt opdelingen af dem ikke svarer til de nuvrende produktionsbehov og den tilstrbte omstilling af produktionen til kvaliteter med den strste markedseftersprgsel .
<P>
Betragtning 5 , som De , hr. parlamentsmedlem , nvnte fr , gengiver den politiske ramme , som ligger til grund for forslaget med hensyn til Fllesskabsfonden for tobak .
Det forslag omfatter to ting .
P den ene side en ndring af aktivitetsomrdet for primrt at sttte producenterne ved omstillingen til andre aktivitetsomrder , idet der gives afkald p finansieringen af den agronomiske forskning , og p den anden side en gradvis forhjelse af det tilbageholdte belb til 5 % .
<P>
Med Deres meddelelse om en strategi for en bredygtig udvikling har Kommissionen skabt en ny politisk ramme .
Orienteringen hen imod en gradvis afskaffelse af sttten til tobakssektoren bestemmes af kravet om i overensstemmelse med traktatens artikel 152 at sikre en hj grad af sundhedsbeskyttelse for mennesket ved alle fllesskabspolitikker .
Vi ved ogs , at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem tobaksdyrkning og rygningens omfang , det vil sige , at der ikke bliver rget mindre , hvis vi yder mindre sttte til tobaksdyrkning .
<P>
Den politiske problemstilling er artikel 152 , som helt klart postulerer , at alle fllesskabspolitikker , alts ogs enhver form for stttepolitik , skal sikre en hj grad af sundhedsbeskyttelse for mennesket .
Derfor kommer det andet sprgsml ikke lngere p tale .
Sletningen af denne betragtning , sledes som det foresls i ndringsforslag 2 , kan derfor ikke accepteres .
<P>
Henvisningen til Parlamentets beslutning , sledes som det foresls i ndringsforslag 3 , kan heller ikke godkendes , da den ikke er relevant for begrundelsen af den foreslede ordning .
ndringsforslag 4-6 , hvori der krves en undersgelse af de sociokonomiske virkninger , er egentlig forldede .
Der bliver jo allerede foretaget en omfattende vurdering , som ogs vil beskftige sig med disse aspekter .
Kommissionen kan derfor heller ikke trffe afgrelse om en tidsplan for afskaffelsen af sttten i dag , sledes som det krves i ndringsforslagene 25 og 26 .
<P>
Kommissionen er bevidst om , hvilke flger den gradvise afskaffelse af sttten til tobaksdyrkning kan have , navnlig i forskellige produktionsomrder i Grkenland , Spanien eller Italien med en srlig srbar sociokonomisk struktur .
Iflge Kommissionens meddelelse skal omstillingen af tobaksdyrkningen derfor ogs suppleres af foranstaltninger , som tager sigte p at skabe alternative arbejdspladser og rentable erhvervsmuligheder inden for rammerne af udvikling af landdistrikter .
<P>
ndringsforslag 7 og 11 , som tager sigte p yderligere finansiering af den agronome forskning , kan ikke accepteres , da fremme af foranstaltninger til omstilling af produktionen er blevet en strategisk prioritet og er den vej , som m vlges med strre bestemthed .
Kommissionen er af den opfattelse , at tobaksproducenterne m tilbydes nye muligheder for at kunne omstille sig inden for landbruget eller skifte til en anden sektor .
Der kan bevilges forskningsmidler til forskning inden for rammerne af den flles forskningspolitik .
<P>
Oplysningskampagnerne om de skadelige virkninger af tobaksforbrug skal udvides , nye informationsprogrammer skal mere omfattende gre opmrksom p de skadelige virkninger af rygning .
Af alle disse grunde foresls det gradvist at forhje det tilbageholdte belb til 5 % frem til 2004 . Derfor kan ndringsforslag 7 og 9 ikke accepteres .
ndringsforslag 22 og 23 , som tilstrber en yderligere tilbageholdelse p 5 % , kan ikke accepteres , da det ville stille for store krav til mange virksomheders konomiske kapacitet .
<P>
ndringsforslag 7 og 16 kan ikke accepteres , da de er overfldige , fordi den vurdering , der skal vre afsluttet inden udgangen af 2002 , ligeledes behandler dette aspekt .
Det samme gr sig gldende for ndringsforslag 10 og 24 .
ndringsforslag 1 og 8 kan ikke accepteres , da det er vanskeligt at retfrdiggre den krvede afvigelse for kooperative virksomheder .
Jeg vil gerne minde Dem om , at ordningen , hvorefter der bydes p dyrkningskontrakterne , er frivillig for de producerende medlemsstater , og at de fuldkommen frit kan afgre , om de finder indfrelsen af denne ordning hensigtsmssig .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at de enkelte dele af forslaget , alts bevarelsen af prmiens strrelse , tilpasningen af trsklerne til den nuvrende produktionsstrrelse , lbetiden p tre r og fremme af omstillingen , udgr en afbalanceret helhed , som er afpasset efter producenternes behov og samtidig tager hjde for de nye perspektiver .
Kommissionen vil herefter p grundlag af vurderingsresultaterne , som vil foreligge inden rets udgang , i frste kvartal af 2003 stille nye forslag for Parlamentet og Rdet om sektorens videre fremtid .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg vil bede kommissren om at prcisere det , han netop sagde .
<P>
Hr. kommissr , De sagde , at Kommissionen foreslr foranstaltninger og alternative arbejdspladser inden for rammerne af udvikling af landdistrikter .
Ja , sdan forstod jeg det .
<P>
Som flge af det , hr. kommissr , sprger jeg om flgende : Garanterer De tobaksdyrkerne alternative arbejdspladser ?
Har De netop givet garanti for arbejdspladser ?
Vil De vre s venlig at prcisere det .
<SPEAKER ID=33 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlem , sprgsmlet er , hvad De forstr ved en garanti .
Det , vi gr med dette forslag , er flgende , og det har jeg ogs forklaret prcist : For at kunne tage hjde for Kommissionens meddelelse til Rdet m vi sidelbende med udfasningen af tobakssttten ogs udvikle beskftigelsesalternativer til befolkningen i de berrte omrder .
Vi vil her ikke bare forholde os afventende , men vil i en slags pilotfase afprve det med forskellige muligheder og se , hvilke muligheder der er de bedste og mest lovende .
Det skal en del af 5 % -midlerne , som jeg har talt om , bruges til .
Hvis De nrlser Kommissionens meddelelse med hensyn til den bredygtige udvikling , s vil De se , at der skal ivrksttes en udfasning af tobakssttten og samtidig en udvikling af alternativer i de berrte omrder .
Njagtig det har jeg forklaret , og njagtig det vil vi gre .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0045 / 2002 ) af Langenhagen for Fiskeriudvalget om den europiske fiskeforarbejdningsindustri ( 2000 / 2303 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Langenhagen (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil i min tale i dag gerne sl et slag for den sunde fdevare fisk .
I betragtning af de talrige fdevareskandaler er det sikkert ikke forkert at fremhve fordelene ved en sund ernring .
Og her hrer fisk utvivlsomt med p bordet .
Det er en kendsgerning , at forarbejdede produkter tegner sig for en stadig strre andel af forbruget af fisk pr. indbygger .
Hertil henregner jeg ikke kun fiskekonserves , men hele spektret fra rget fisk til dybfrosne produkter .
<P>
I EU er fiskeforarbejdningsindustriens produktionsvrdi nsten dobbelt s stor som fangstsektorens .
Betragter man denne industris konomiske kraft med en produktionsvrdi p over 10 milliarder euro og det vitale bidrag til fdevareforsyningen i EU , s undrer - De bedes bre over med mig , hr . Fischler - den ringe vgt , som grnbogen om fremtiden for den flles fiskeripolitik tillgger denne sektor , og det immervk med flgende bevisstilling :
<P>
For det frste har denne industri en arbejdsstyrke p nsten 100.000 mennesker i hele Europa .
For det andet er der i denne industri tusindvis af virksomheder , navnlig sm og mellemstore virksomheder , som ofte ligger i strukturelt tilbagestende regioner med kun f beskftigelsesalternativer .
For det tredje har industrien en lang tradition for forarbejdning og fordling i mange forskellige variationer .
<P>
Det understreger klart , at de f stninger om fiskeforarbejdningsindustrien i grnbogen ikke er tilstrkkelige og derfor ikke afspejler sektoren . Derfor har jeg foreslet denne initiativbetnkning for at tage dette forsmte emne op og - ikke mindst med henblik p den forestende reform af den flles fiskeripolitik - at undersge de politiske handlingsmuligheder .
En hring i Fiskeriudvalget gav os i den forbindelse et interessant indblik i de forskelligartede arbejdsvilkr , produktionsmetoder og problemer i Europa .
<P>
Lad mig kort plukke flgende problemomrder ud : For det frste hovedpunktet om rvareforsyningen .
Fiskeforarbejdningsindustrien er for mere end 50 % ' s vedkommende afhngig af importforsyninger .
Det er vel at mrke rvarer , som EU ' s fiskerflde ikke kan levere . Derfor er det ndvendigt at forbedre vilkrene med henblik p at sikre forsyningerne .
Hertil tller nu engang en snkning af toldsatserne .
<P>
Det andet punkt vedrrer miljforanstaltninger .
Indtjeningen i forarbejdningsindustrien med en struktur bestende af mange mindre dele er til dels blevet vsentligt forringet af EU ' s miljforanstaltninger .
Miljbeskyttelse er vigtig , hvad enten det drejer sig om spildevand , emballage eller emissioner .
Men man m undg undvendige forkastelser p grund af for korte frister .
Hvad gavner selv det reneste spildevand os ad hoc , hvis der s ikke lngere findes virksomheder og arbejdspladser i kystregionerne ?
<P>
Et tredje punkt er fdevaresikkerheden .
n ting er sikkert , fiskeforarbejdningsindstrien er ikke ophavsmand til , men offer for forurenende stoffer og forurening .
Derfor m den ikke bre byrden alene .
Det kan ikke vre hensigten med forbrugerbeskyttelse at fastlgge grnsevrdier efter princippet : " Vrdien XY kan vre farlig , alts lgger vi lige en sikkerhedsmargen p 150 % oveni " .
Plidelige og toksikologisk sikrede grnsevrdier opfylder deres hensigt , det gr paniklsninger til hjre og venstre til gengld ikke .
Det vil jeg ogs og navnlig kritisere medlemsstaterne for .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer udvidelsen .
Ansgerlandene str for dren .
Nogle lande har ydet en eksemplarisk indsats med hensyn til hygiejne og sundhedsbeskyttelse .
Men der er stadigvk store problemer , der skal lses , fr der er opnet en tilstrkkelig standard .
<P>
Det femte punkt gr p noget principielt .
Vi har brug for flere informationer om denne sektor . Derfor slr vi til lyd for en analyse fra Kommissionen .
Ogs FIUF-stttens indvirkninger m undersges nje , for vi nsker ikke en sektor , som er konomisk afhngig af EU , men en industri , som er vital og i stand til at klare sig selv i det 21. rhundrede .
En undtagelse fra hjlpen til selvhjlp br for fremtiden hjst vre relateret til de omrder , som er strkt afhngige af fiskeriet .
<P>
Facit er , at fiskeforarbejdningsindustrien m vises strre opmrksomhed i Europa .
Fiskeriudvalget havde med kun en stemme imod netop denne holdning .
Derfor hber jeg p fuld sttte til denne betnkning i den efterflgende afstemning kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg mener , de kristelige demokrater ramte plet med forslaget om en initiativbetnkning om fiskeforarbejdningsindustrien .
Og nr man ser p den strlende betnkning , mener jeg ogs , at vi har ramt plet ved udnvnelse af fru Langenhagen til ordfrer , og jeg vil endnu en gang lyknske hende med betnkningen .
<P>
Som ordfreren sagde , mener vi ikke , at Kommissionen tillgger industrien den ndvendige betydning .
Eksemplet med grnbogen var indlysende .
Vi forventer yderligere forslag fra Kommissionen , og jeg mener , denne betnkning kan give stof til eftertanke .
<P>
Langenhagen-betnkningen behandler problemet globalt .
I 1998 udarbejdede vi en betnkning med specifikt fokus p konservesindustrien , som jeg havde ren af at vre ordfrer for . Den nye betnkning er revideret og omfatter desuden hele industrien inklusive frosne produkter , handelsaspekter og akvakulturprodukter .
<P>
Jeg vil gerne i Langenhagen-betnkningen fremhve fru Langenhagens vurderinger set i global kontekst og europisk kontekst i betragtning af udvidelsen .
<P>
I global kontekst tager betnkningen hjde for liberaliseringen af import af rvarer , som er yderst vigtig , og den kommer ind p betydningsfulde undtagelser for flsomme produkter ( som f.eks. stykker af tun ) .
Den omhandler ogs de europiske produkters kvalitet , milj- , hygiejne- og sikkerhedsstandarder set i forhold til importprodukter for at beskytte forbrugerne mod oprindelsessvig , som man ser det med sardiner og tunfiskekonserves .
<P>
P europisk niveau ser man p flgerne af udvidelsen , uden at de influerer negativt p industrien i konomisk tilbagestende regioner , som i jeblikket har problemer .
<P>
Generelt nsker man en get sttte til vores fiskeriprodukter og yderligere sttte til forskning og udvikling til fordel for vores virksomheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at PPE-Gruppen sttter PSE-Gruppens tre ndringsforslag , men at vi uden tvivl vil stemme imod ndringsforslag 4 fra De Liberale , da vi mener , ordfrerens oprindelige tekst er bedre .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg sige til fru Langehagen , at vi fuldt ud sttter hendes betnkning , og vi vil gerne lyknske hende med det strlende arbejde .
<P>
Socialdemokraterne har stillet to ndringsforslag , som jeg vil bede ordfreren sttte . De omhandler de sociale aspekter i forarbejdningsindustrien og opfordrer kraftigt Kommissionen , medlemslandene og arbejdsmarkedets parter til at fremme overenskomstforhandlinger , der skal forbedre kvaliteten af beskftigelsen i industrien og ydermere tage hjde for , at strstedelen af de beskftigede i sektoren er kvinder , der har drlig socialdkning og desuden ofte er midlertidigt ansat .
Vores ndringsforslag er et skridt p vejen mod mlene fra Lissabon-topmdet om forbedring af beskftigelsens kvalitet .
<P>
Vi mener , at en forbedring af erhvervsuddannelsen for de nsten 100.000 arbejdstagere i forarbejdningsindustrien samt en forbedring af deres arbejdsforhold sammen med sektorens dynamik og innovationskapacitet kan hjlpe til at garantere industriens levedygtighed og fremtid .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Ja , bde initiativet og betnkningen er gode , men jeg har alligevel nogle bemrkninger .
I den oprindelige betragtning G konstateres det , at den forarbejdende sektors import af fisk og fiskeriprodukter fra lande uden for EU kan medfre interessekonflikter .
Det er ikke altid korrekt , fordi importen tit er et godt incitament for den forarbejdende sektor og kan sledes bidrage til opretholdelsen af et godt prisniveau for de europiske fiskere .
Sdan en misforstelse angiver et generelt problem , som vi efter min mening kmper med i udvalget .
For mange emner glder det , at vi i strre eller mindre grad ikke har et godt billede af situationen .
Desvrre er vi ofte ndt til at udarbejde en ny politik uden at vre i besiddelse af alle relevante oplysninger .
Vi skal derfor tilstrbe mere indsigt i de aktuelle forhold .
Med hensyn til forskning skal der efter min mening fokuseres p plidelighed og hurtighed .
Jeg anmoder Kommissionen om at srge for , at vi har korrekte og aktuelle oplysninger , s vi p det rigtige tidspunkt kan trffe den rigtige beslutning i forbindelse med alle disse emner .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Langenhagen for betnkningen .
Fiskeforarbejdningsindustrien beskftiger 18.140 mennesker i Det Forenede Kongerige , det vil sige 20 % af arbejdspladserne i EU inden for denne sektor .
Strstedelen af disse arbejdspladser ligger i nogle af de fjerneste egne i Skotland .
Arbejdspladserne er livlinen for mange mennesker i landdistrikterne .
De forsyner os endvidere med det frdige produkt .
Uden fiskeforarbejdningsindustriens ansatte kunne vi ikke nyde de frdige produkter .
<P>
Derfor afholdt Fiskeriudvalget en hring , som afslrede , at industriens prioriteter er forsyning , permanent beskftigelse , milj , fdevaresikkerhed , import og konsekvenserne af udvidelsen .
Vi ved , at nogle af vores bestande er meget sm , og det er derfor ikke kun fiskerne , men ogs forarbejdningsindustrien , der berres , nr man indfrer forbud imod torskefiskeri .
<P>
Vi m trffe foranstaltninger til sikring af forsyningen , samtidig med at vi opretholder et hjt hygiejneniveau og en bredygtig forsyning .
Forarbejdningsindustrien er vigtig , og det skal vi huske i forbindelse med fiskeridebatten .
<SPEAKER ID=42 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indledningsvis lyknske Dem , fru Langenhagen , som ordfrer , men ogs Fiskeriudvalget med dette initiativ .
Ligesom Europa-Parlamentet betragter ogs Kommissionen den europiske fiskeforarbejdningsindustri som en vigtig industrigren .
Den leverer frsteklassesfiskerivarer skaber arbejdspladser , frst og fremmest ogs i de regioner , som er srligt afhngige af fiskeriet . Vi er absolut bevidste om de udfordringer , som denne branche kmper med .
<P>
Vi ser her navnlig fire omrder . For det frste den utilstrkkelige rvareforsyning fra EU-farvande .
For det andet importbegrnsninger af rvarer . For det tredje strengere sundheds- , hygiejne- og miljforskrifter i EU sammenlignet med tredjelande og for det fjerde den stigende internationale konkurrence .
<P>
Men nu til nogle af punkterne i Deres betnkning .
De beklager , at vi har glemt branchen i grnbogen .
Jeg vil gerne minde Dem om , at vi med vores strukturpolitik navnlig kommer ind p den i punkt 4-7 og 14-22 og indtil videre allerede har stttet udviklingen med henblik p en modernisering af den europiske fiskeforarbejdningsindustri .
Fiskeriets strukturfonde bevilger for perioden 2000-2006 immervk 637 millioner euro til dette forml .
<P>
Jeg er dog helt enig med Dem i , at vi s hurtigt som muligt har brug for resultaterne af undersgelsen af strukturfondsmidlernes indvirkninger p branchen .
Den vil ogs foreligge rettidigt til midtvejsrevisionen af strukturfondsperioden i 2003 .
<P>
Nu kommer vi til forsyningssituationen .
Jeg er helt enig med Dem i , at vi m videreudvikle vores forsyningspolitik .
Det drejer sig jo nu engang om vores egen forarbejdningsindustris konkurrenceevne .
Fr rets udgang vil vi stille et forslag herom .
Deres krav om en ensartet liberalisering af havnetjenesterne i EU for at muliggre en fair konkurrence i forarbejdningsindustrien hilser jeg udtrykkeligt velkommen .
Her findes der ogs allerede et direktivforslag fra Kommissionen fra maj i fjor .
<P>
Hvad emnet sundhed , hygiejne og forbrugerbeskyttelse inden for og uden for Fllesskabet angr , vil jeg gerne minde om , at bestemmelserne i fllesskabslovgivningen naturligvis ogs glder for importvarer fra tredjelande . For at sikre det har vi et omfattende inspektionsprogram til rdighed i medlemsstaterne og i tredjelande .
Vi vil ogs forbedre disse kontroller yderligere , den pgldende lovgivning er netop ved at blive revideret .
Desuden vil Den Europiske Fdevaremyndighed i fremtiden levere funderede videnskabelige udtalelser om fdevaresikkerhed og fodermiddelsikkerhed .
<P>
Forbrugerbeskyttelse er tt forbundet med sprgsmlet om mrkning , som med den nye forordning fra sidste r fik et nyt retligt grundlag , og som ogs glder for en rkke forarbejdede varer , f.eks. rget , trret eller frossen fisk .
<P>
Hvad forberedelsen af udvidelsen angr , s findes der i programmerne Sapard og Phare foranstaltninger , s ansgerlandene hurtigt opnr vores standarder inden for fiskeriet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bemrke , at den nye flles markedsorganisation i stigende omfang omfatter producentorganisationer p tvrs af brancher , hvormed de forskellige grene af fiskerisektoren , startende med fiskeriet , over afstning og forarbejdning , kan udnytte deres flles synergipotentialer , f.eks. en bedre tilpasning af produkterne til markedets behov , forbedring af produktkvaliteten , udarbejdelse af kvalitetsmrker eller miljvenlige produktionsmetoder osv .
De ser , at vi bestemt allerede har taget Deres initiativ op , men der er utvivlsomt stadigvk en del , der skal gres , og De kan vre sikker p , at vi vil gennemfre Deres forslag s godt som muligt .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0041 / 2002 ) af Lage for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1587 / 98 af 17. juli 1998 om en ordning for godtgrelse af de meromkostninger ved afstning af visse fiskerivarer fra Azorerne , Madeira , De Kanariske er og de franske oversiske departementer Guyana og Runion , der er en flge af disse omrders beliggenhed i Fllesskabets yderste periferi ( KOM ( 2001 ) 498 - C5-0446 / 2001 - 2001 / 0200 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Lage (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er hvet over enhver tvivl , at forordning nr . 1587 / 98 om en ordning for godtgrelse af meromkostninger ved afstning af visse fiskerivarer fra Azorerne , Madeira , De Kanariske er og de franske oversiske departementer Guyana og Runion ligesom de forordninger , der gik forud , har virket som et srdeles gavnligt fiskeripolitisk instrument , ikke blot konomisk og socialt , men ogs til bevaring af kulturelle vrdier tilknyttet fiskeriet .
<P>
I henhold til forordningens artikel 6 burde Kommissionen imidlertid senest den 1. juni 2001 have forelagt Europa-Parlamentet og Rdet en rapport om gennemfrelsen af de srlige foranstaltninger til fordel for fiskeriet i omrder i Fllesskabets yderste periferi , omrder , der som bekendt skal nyde srlig sttte i henhold til Amsterdam-traktaten , som har givet dem en srlig status .
Det har Kommissionen ikke gjort inden den angivne frist med henvisning til , at der br gennemfres en grundig analyse med bistand af eksterne konsulenter , hvor baggrunden er den samlede revision af den flles fiskeripolitik ud fra den grnbog , der allerede er til politisk diskussion .
<P>
Da resultaterne af denne analyse er en forudstning for at fremlgge nvnte rapport , foreslr Kommissionen at udstte fristen til den 1. juni 2002 og som logisk flge heraf at viderefre ordningen i et r , det vil sige til den 31. december 2002 , for at sikre kontinuitet for de retlige rammer for godtgrelsen af meromkostningerne .
Der er sledes ingen anledning til bekymring , idet der snarere er tale om en pause til nrmere overvejelser .
Jeg har derfor foreslet Fiskeriudvalget , at der fremsttes en samstemmende udtalelse ledsaget af nogle relevante ndringsforslag til forordningen .
Her forekommer det indlysende , at ordningen for godtgrelse af meromkostninger br vre af permanent karakter , idet dens tidsbegrnsning fjernes , eftersom ulemperne som flge af beliggenhed i den yderste periferi p grund af afstanden til afstningsmarkederne ikke er faktorer , som tid og udvikling kan minimere , men derimod faktorer af strukturel karakter , medmindre man kalkulerer med , at regionerne i den yderste periferi simpelthen p sigt slet ikke skal have noget fiskeri .
<P>
Tillad mig , at jeg for at blde lidt op p disse stive debatter tyer til den magtfulde metafor , som Jos Saramago , vinder af nobelprisen i litteratur , introducerede i sin roman Stenflden , hvor han forestiller sig , at en kmpeklft opstr mellem Den Iberiske Halv og resten af det europiske kontinent , og at halven som flge deraf flyder bort .
Jeg tror ikke , at nogen - ikke engang ironisk - forestiller sig , at erne i den yderste periferi en sknne dag skulle stte kursen tilbage mod det europiske kontinent , s deres aktuelle fjerne beliggenhed ville forsvinde .
<P>
Derfor foresls viderefrelse p ubestemt tid af ordningen for godtgrelse af meromkostningerne ved afstning af visse fiskerivarer med mulighed for eventuel tilpasning hen ad vejen , hvilket den kommende forordning s kan indeholde bestemmelser om .
Jeg mener , at det fremover meget vel kan udvikle sig til egentlig indkomststtte til fiskerne i regionerne i den yderste periferi efter samme model som indkomststtten til landmndene .
Hvorom alting er , hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , fiskeriet p Azorerne , som omfatter 8.000 arbejdspladser og har meget stor samfundskonomisk betydning for gruppen , de 1.500 fiskere p Madeira , fiskeriet p De Kanariske er , der omfatter omkring 13.000 arbejdspladser , br ligesom tusinder af fiskere i Fransk Guyana og p Runion ikke udsttes for uvished eller skbnens luner .
De m have sikkerhed og stabilitet , s meget mere som de har skullet klare hrde udfordringer , sdan som det senest skete med den mislykkede fiskeriaftale med Marokko , der betd et hrdt slag for fiskeriet p De Kanariske er .
Jeg mener derfor virkelig , at sttten til fiskeriet i regionerne i den yderste periferi br ges , s den bliver endnu mere geners , end den er i dag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tillad mig at gre opmrksom p , at ordningen med kompensation for de meromkostninger , som omrderne i den yderste periferi har i forbindelse med afstning af visse fiskerivarer - som fejlagtigt kaldes " POSEIDOM-fiskeri " - bygger p et enkelt princip , der bestr i at sttte afstningen af de fiskearter , der er mest berrte af eksport under vilkr , der kan sammenlignes med dem , som de konomiske aktrer p det europiske kontinent arbejder under .
<P>
Jeg glder mig over ordfrerens arbejde , der lever op til forventningerne fra reprsentanterne fra omrderne i EU ' s yderste periferi .
Som skyggeordfrer vil jeg dog gerne bidrage med to supplerende kommentarer .
I den udtmmende prsentation af de fordele , som omrderne i den yderste periferi har , glemmer ordfreren at henvise til et problem , som jeg mener er et af de vigtigste , nemlig hvad angr adgang til disse omrder , der er resultatet af forbindelserne mellem disse omrder og kontinentet , samt de tariffer , der anvendes p omrdet .
Og for os i de fjernere omrder kan denne forhindring medfre , at omkostninger stiger med ca . 30 % .
<P>
Jeg har for vrigt bemrket , at ordfreren har baseret sin betnkning - og det glder jeg mig naturligvis over - p Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , som anbefaler , at der tages hensyn til de srlige karakteristika for omrderne i den yderste periferi i alle EU ' s politikker og hermed ogs vedrrende fiskeri .
Jeg mener dog , at det ville have vret mere logisk at henvise til artikel 37 i traktaten med det samme , som er selve grundlaget for fiskeri- og landbrugspolitikkerne , hvis der ikke havde vret mangler i denne artikel i forbindelse med omrderne i EU ' s yderste periferi .
Faktisk viste det sig , at artiklen i den nuvrende situation overhovedet ikke er tilpasset forholdene , for den omhandler udelukkende vilkrene for fiskeriet p kontinentet og tager ikke forholdene for omrderne i den yderste periferi i betragtning .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at jeg fuldt ud sttter ordfrerens forslag om at bede Kommissionen sende Europa-Parlamentet et eksemplar af den eksterne undersgelse af virkningerne af samtlige hidtidige fllesskabsforanstaltninger til fordel for fiskeriet i omrderne i den yderste periferi .
Nr vi kender indholdet i dette dokument , kan vi helt sikkert meget mere prcist tage alle de srlige forhold , som glder for omrderne i EU ' s yderste periferi , i betragtning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , regionerne i den yderste periferi har en srlig status i henhold til artikel 299 , stk .
2 , i Amsterdam-traktaten fra 1997 .
Men jeg vil mene , at det er en status , der har eksisteret , siden man oprettede EF i 1957 , da der allerede dengang i traktaten var srlige bestemmelser for de franske oversiske departementer . Med Spaniens og Portugals tiltrdelse i 1986 anerkendte man i tiltrdelsesprotokollen srlige bestemmelser .
I artikel 299 , stk . 2 , anerkender man en situation , der allerede var juridisk gyldig via srbestemmelser i forskellige programmer og srlige muligheder for regionerne i den yderste periferi , som normalt betegnes med forkortelsen COP 6 .
<P>
Fllesskabstraktaterne og fllesskabslovgivningen anerkender sledes , at den store afstand til det europiske kontinent forhindrer funktionen i EU ' s normale konkurrencesituation .
Det er nok at besge disse omrder , der virker paradisiske ved frste jekast , for at f indblik i forholdene med mange konomiske og sociale problemer .
Og kommissr Fischler har gjort sig den ulejlighed at besge omrderne .
Og det er en ulejlighed , for selv om det er sknne omrder , indser man , at det ikke er en paradisisk situation p grund af spild af tid , rum og viden .
<P>
Jeg mener , at den nuvrende betnkning fra Fiskeriudvalget er acceptabel , ordfreren har udfrt et godt arbejde , der er nogle fornuftige ndringsforslag , og jeg mener , at Parlamentet kan vedtage betnkningen .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter Lage-betnkningen , og vi hber , Kommissionen fortsat vil udvikle disse omrder inden for fiskeriet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , endnu en gang drfter vi her i Parlamentet de europiske regioners mangfoldighed , denne gang den ultraperiferiske dimension i forbindelse med Lage-betnkningen . Jeg vil gerne lyknske ordfreren med betnkningen , der berrer en af de vigtigste produktionssektorer i regionerne i den yderste periferi , nemlig fiskeriet .
<P>
Efter at betnkningen er blevet vedtaget , hber jeg , at vi kan se p permanente lsninger for de strukturelle omkostninger , regionerne i den yderste periferi har i forbindelse med salg af f.eks. fiskeriprodukter , fordi det drejer sig om fjerntliggende omrder med energimangel og stor afhngighed af omverdenen .
<P>
Jeg mener , at det vigtigste i betnkningen er , at man anerkender brugen af traktatens artikel 299 , stk . 2 , som retsgrundlag for denne type foranstaltninger , som det ogs blev sagt p Amsterdam-topmdet .
Jeg vil derfor takke ordfreren , hr . Lage , Fiskeriudvalget og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for at forst og acceptere mit ndringsforslag , der sigter p at konsolidere rettighederne for regionerne i den yderste periferi .
<SPEAKER ID=50 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg takke hr . Lage for hans meget positive holdning til vores forslag .
Det er rigtigt , at fiskeriet spiller en srlig vigtig rolle for den sociale og konomiske udvikling i omrder beliggende i den yderste periferi , men vi har allerede siden 1992 haft en sttteordning til afstning af bestemte fiskerivarer fra disse regioner .
Ved hjlp af denne ordning kunne producenterne f godtgjort deres meromkostninger til transport af deres varer til det europiske fastland .
<P>
Vi foreslr nu , at den gldende ordning forlnges med et r , alts til udgangen af 2002 .
Hvorfor et r ?
Kommissionen forelgger i juni i r Europa-Parlamentet og Rdet en rapport om gennemfrelsen og effekten af de foranstaltninger , som er gldende p nuvrende tidspunkt , og den vil foretage en udfrlig evaluering af disse foranstaltninger .
P grundlag af denne evaluering kan vi s , hvis det er ndvendigt , foretage ndvendige tilpasninger inden for rammerne af reformen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Nu til ndringsforslagene : ndringsforslag 1 og 3 vedrrer retsgrundlaget .
Vi foreslr artikel 37 i traktaten , fordi denne foranstaltning ikke udgr en undtagelse fra traktatens bestemmelser om fllesskabspolitikker eller de generelle principper .
Men vi kan ikke acceptere en forlngelse af ordningen p ubestemt tid .
Formlet med forlngelsen er jo som sagt at vinde den ndvendige tid til den udfrlige evaluering af de hidtidige foranstaltninger .
Jeg kan derfor ikke godkende ndringsforslag 1 og 3 .
Jeg kan heller ikke acceptere ndringsforslag 2 , for Kommissionens rapport vil ikke kun gengive resultaterne af undersgelsen . I den rapport , som vi fremlgger , m vi ogs tage hensyn til virkningen af foranstaltningerne og medlemsstaternes anvendelse af dem .
ndringsforslag 6 udgr et problem , fordi undersgelsen som sagt kun omfatter en del af de dokumenter , som vi i givet fald tager hensyn til ved et forslag til en ny ordning .
Det vil derfor ikke vre rimeligt at nvne det separat i forordningen .
<P>
Iderne i ndringsforslag 4 og 5 tager jeg til gengld meget gerne til mig og takker for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0040 / 2002 ) af Maat for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Gabonesiske Republik om fiskeri ud for Gabons kyst , for perioden fra 3. december 2001 til 2. december 2005 ( KOM ( 2001 ) 765 - C5-0040 / 2002 - 2001 / 0301 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Maat (PPE-DE)">
Indledningsvis vil jeg gerne lyknske kommissren med , at det - p et tidspunkt , hvor det bliver stadig vanskeligere at indg fiskeriaftaler - er lykkedes for ham at indg en aftale med hensyn til Gabon .
Det viser , at fiskeriaftaler og EU er et srligt anliggende .
De er delvis baserede p historiske ordninger , og de giver ikke kun de pgldende lande finansiel kompensation , men samtidig ogs en meget mlrettet udviklingshjlp til mange afrikanske lande .
<P>
Med hensyn til Gabon-aftalen har EU reserveret 5 millioner euro for en periode p fire r . 30 % heraf er finansiel kompensation , og 70 % skal anvendes til uddannelse og strukturel hjlp til kystregionerne .
Det viser klart , at aftalerne yder et vigtigt bidrag inden for rammerne af udviklingssamarbejdet med afrikanske lande .
Belbet er i vrigt 70 % hjere p rsbasis end den nuvrende aftale eller den netop udlbne .
Forhjelsen er bl.a. baseret p erhvervelsen af ekstra fiskemuligheder i 6-12-smilezonen .
S er sprgsmlet - ogs til kommissren - om de pgldende fiskeriorganisationer i Gabon ogs reelt er involverede i aftalen .
<P>
Gabon skal rligt aflgge skriftligt regnskab for 70 % af belbet .
Fiskeriet udgr 1,4 % af Gabons BNP .
Olieindtgterne udgr imidlertid to tredjedele af landets BNP , hvilket betyder , at fiskerisektoren er en vigtig sektor for landet .
Det er endvidere pfaldende , at kun 70 % af fangstkapaciteten blev udnyttet mellem 1998 og 2001 .
Kan kommissren angive grunden hertil ?
Det er tillige pfaldende , at det for det reelle kystfiskeri , alts fiskeri inden for 12-smilegrnsen , kun er skibenes kapacitet , som er fastlagt i aftalen og ikke fangstkvoterne .
Det er pfaldende , fordi vi i den interne politik i EU med hensyn til kvoter altid taler om den virkelige fangstmngde og ikke om skibenes kapacitet .
Kan kommissren redegre for , om udvidelsen af aftalen om 6-12-smilegrnsen fr konsekvenser for det gabonesiske kystfiskeri ?
<P>
I jeblikket er der ikke tilstrkkelig indsigt i , hvilke konkrete udgifter og indtgter Gabon-aftalen medfrer , heller ikke for de europiske fiskere .
Kommissionen gr , hvad den kan , i sin evalueringsrapport for at beskrive den forrige aftale , men oplysningerne om forholdet mellem indtgter og udgifter , situationen med hensyn til fiskebestanden og aftalernes virkninger for regionerne i EU skal vre mere klare .
<P>
Hr. formand , jeg har allerede angivet , at jeg lyknsker kommissren med aftalen , og at fiskeriaftaler er meget vigtige for en rkke kystregioner i EU .
I den henseende betyder aftalen ligeledes styrkelse af konomien i de regioner , og den giver desuden et strukturelt incitament til den allerede plagede europiske fiskerisektor .
Vi m imidlertid ikke glemme , at disse aftaler kritiseres mere og mere , bl.a. af Verdensnaturfonden og andre ikke-statslige organisationer .
I den videre debat om fiskeriaftalerne skal vi i hjere grad understrege aftalernes samfundsmssige grundlag , bde i Afrika og i Europa .
Det ville vre godt , hvis Kommissionen - for mange er det ikke klart - understreger , at aftalerne giver et incitament til udviklingssamarbejdet med mange afrikanske lande .
<P>
Hr. formand , i forbindelse med betnkningen har jeg allerede angivet i en rkke henstillinger , hvilke punkter der skal fokuseres ekstra p .
Et af punkterne er , at jeg anmoder om ekstra opmrksomhed for kontrolforanstaltninger , idet myndighederne i Gabon ikke er tilstrkkeligt i stand til at udfre kontrolopgaverne forsvarligt . Jeg anmoder endvidere om oplysninger om , hvad der reelt sker med pengene , og hvorvidt kystregionerne konkret forstrkes .
I forbindelse med gennemfrelsen af denne aftale ville jeg stte stor pris p , at evalueringen af udviklingsforanstaltningerne blev forelagt for Rdet og Parlamentet hvert andet r .
<P>
I forbindelse med de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har vedtaget , er det klart , at jeg ogs sttter dem fuldt ud .
I godt samarbejde med min egen koordinator , hr . Farela , har jeg i ndringsforslag 2 endnu en gang angivet , hvad vi prcist mener .
Jeg foretrkker helt klart dette ndringsforslag frem for Den Liberale Gruppes ndringsforslag 9 .
Det betyder , at jeg anbefaler ndringsforslag 2 og mener , at Den Liberale Gruppes ndringsforslag 9 er overfldigt .
<P>
Jeg vil endvidere gerne takke de rdgivende ordfrere fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde for deres betnkning og oplysninger samt deres indsats , fordi det alt sammen bidrager til et bedre grundlag for denne type aftaler .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , nogle skemaer , og det skyldes mske forfatternes intellektuelle dovenskab , fremstiller en fllesskabsflde , der udplyndrer ressourcerne i udviklingslandene .
Denne betnkning kan mske fre til et forbud mod stereotyper . Gabon er et land med mange naturressourcer , isr olie , som bliver udnyttet af vestlige olieselskaber , landet har et BNP p omtrent samme niveau som Polen og en rlig inflation p 2 % .
Og det er klart , at fllesskabsfartjer fra medlemsstaterne , der fisker inden for aftalens rammer , selvflgelig respekterer principperne for ansvarligt fiskeri , og at de er underlagt kontrol i henhold til bestemmelserne i den flles fiskeripolitik .
<P>
Og vi behver ikke at sprge , om man i denne aftale , som i andre aftaler , reelt taler om en fiskeriaftale , eller om det snarere er et udviklingssamarbejdsprogram finansieret med midler fra den flles fiskeripolitik , da 70 % af midlerne er afsat til aktiviteter knyttet til udvikling af den lokale fiskerisektor .
Vi beder Kommissionen om at bruge en del af disse midler til at indfre kontrol- og bevarelsesforanstaltninger .
<P>
Hr .
Maat , Den Socialdemokratiske Gruppe stemmer mod ndringsforslag 2 , og jeg hber , Kommissionen vil gre det samme . Den afgift , som rederne skal betale for at fiske under denne aftale , m ikke adskille sig fra det , man betaler under andre aftaler , det skulle da lige vre Grnland , hvor rederne betaler 0 pesetas i afgift .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det ikke er til fordel for Gabon at forhindre , at landet som s mange andre kan slge sine fiskerirettigheder til tre gange markedsvrdien .
Ellers skulle man jo ogs vre imod , at Gabon eksporterer olie og mineprodukter til lande som Nederlandene , USA , Kina eller Frankrig .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , min holdning til fiskeriaftaler med tredjelande er velkendt , men jeg nsker endnu en gang at gre opmrksom p min forargelse over EU ' s indgelse af aftaler , der - trods den pne formulering - kort og godt er konomisk imperialisme .
<P>
I dag ser vi et eksempel p Parlamentets totale impotens og den ligegyldighed , som Rdet og Kommissionen behandler Parlamentet med .
I dag konsulteres vi om en aftale , der trdte i kraft i december 2001 - for nsten tre mneder siden .
Hvis Parlamentet havde nogen vrdighed , ville vi protestere mod en sdan ligegyldig behandling , men Parlamentet siger naturligvis intet .
Der er sat en effektiv stopper for Parlamentets rolle som vagthund .
Men selv om Parlamentet stemte imod forslaget , ville det ikke have gjort nogen forskel .
Fiskeriudvalget har pinligt nok som sdvanlig godkendt aftalen .
Og selv om det ogs havde stemt imod , ville det stadig ikke have gjort nogen forskel .
<P>
Inden afstemningen er jeg sikker p , at Parlamentet vil gre som altid og uden videre godkende den beslutning , der allerede er truffet p udvalgsplan .
Som demokratisk institution er vi en stor farce .
<P>
Men mit sprgsml , hr . Fischler , er flgende : Hvor mange hundrede sorte afrikanere skal endnu lade livet som flge af EU ' s fiskeri , fr De vil hre efter ?
<SPEAKER ID=57 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg takke hr . Maat for hans betnkning og for sttten til Kommissionens forslag .
Det drejer sig her om en ny protokol , og i denne nye protokol kunne vi p grund af de meget gode resultater i den foregende aftale forhje fiskerimulighederne for tun til 10.500 t om ret .
<P>
Desuden findes der nu ogs et nyt segment med fiskerimuligheder for krebsdyr og blksprutter . Gabon modtager til gengld en finansiel modydelse p 1,2 millioner euro rligt , og godt 70 % heraf gr til opbygningen af det lokale fiskeri i Gabon , er alts samtidig udviklingshjlp .
Desuden har vi indfrt flere ndringer af de tekniske vilkr , som bidrager til en bredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne .
Hertil hrer f.eks. et system for fangstmeldinger og indberetninger fra observatrer .
<P>
Nu til de enkelte ndringsforslag .
Hvad ndringsforslag 1 , 4 og 5 angr , s er vi i princippet enige .
Inden for rammerne af de eksisterende interinstitutionelle aftaler og srligt gennem rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen af 5. juli 2000 opfylder vi dog allerede disse krav . Derfor er disse ndringsforslag i og for sig ikke ndvendige .
<P>
ndringsforslag 2 og 9 m Kommissionen forkaste .
Den blandede finansiering af de forhandlede fiskerimuligheder er en vsentlig del af Fllesskabets fiskeriudenrigspolitik .
Ved aftalerne med tredjelande stammer den finansielle modydelse fra EU ' s budget , mens rederne skal betale licenserne .
<P>
Til ndringsforslag 3 og 7 vil jeg gerne sige , at Kommissionen naturligvis ikke negligerer et bredygtigt fiskeri og det lokale fiskeris behov , nr der forhandles fiskeriprotokoller .
Jeg har derfor ikke noget imod disse forslag , men de er efter min mening en selvflgelighed og behver derfor ikke absolut at blive nvnt srskilt .
<P>
Til ndringsforslag 8 kan jeg meddele Dem , at der altid bliver foretaget en evaluering af fiskebestandene , fr en protokol bliver fornyet . Derudover kan begge parter til enhver tid forlange et mde i det flles udvalg for at tilpasse den pgldende protokol , hvis der skulle opst problemer med bestandene .
ndringsforslag 3 , 7 og 8 er derfor efter min mening undvendige .
<P>
ndringsforslag 6 kan jeg ikke acceptere .
Det er nemlig gngs praksis , at den periodisk tilbagevendende fornyelse af fiskeriaftalen i form af en protokol ikke krver et nyt mandat .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.56 og genoptaget kl .
12.02 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , dette skaldte kompromisforslag blev forelagt os i gr aftes med kort varsel og ved en fejltagelse omdelt med vores navn i morges .
Det blev s revideret .
Det er efter min mening ikke rigtigt at foretage afstemning , navnlig nr teksten er s teknisk , efter s kort tid . Jeg har derfor store betnkeligheder ved at stemme herom nu .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Jeg tror , at det iflge forretningsordenen er Parlamentet , der skal tage stilling til , om vi skal stemme om dette kompromisndringsforslag eller ej .
<P>
( Det vedtoges ikke at stemme om ndringsforslaget )
<P>
Om ndringsforslag 59
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , det drejer sig om samme anliggende som fr , nemlig at vi ikke accepterer , at der foretages afstemning herom .
Derfor vores anmodning om at hre Parlamentet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Jeg sprger hermed Parlamentet , om det accepterer at stemme om dette kompromisndringsforslag .
<P>
( Det vedtoges ikke at stemme om ndringsforslaget )
<P>
Om ndringsforslag 52
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har et sprgsml .
Hvornr har det rede parlamentsmedlem modtaget dette kompromisndringsforslag ?
<SPEAKER ID=68 NAME="Lipietz (Verts/ALE)">
Alle kompromisndringsforslagene blev stillet samlet og p samme tid til hr . Radwan .
I gr eftermiddag kl . 17.00 besluttede han at vedtage det frste og det niende ndringsforslag - De kan se i Deres papirer , at numre er blevet ndret - og de andre forkastede han .
Hans to foregende indlg er alts simpelthen helt enkel manipulation af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Parlamentet har under alle omstndigheder ret til at udtale sig iflge forretningsordenen .
<P>
( ndringsforslaget vedtoges )
<P>
Om ndringsforslag 44
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , iflge det oprindelige ndringsforslag skal trsklen forhjes fra 10 til 25 % .
Efter aftale med Kommissionen og Rdet , men ogs med de andre grupper , er vi blevet enige om at snke den til 20 % .
Jeg hber ikke , at det nu bliver udlagt som manipulation fra min side , men at det finder bred sttte .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Radwans mundtlige ndringsforslag er indarbejdet i kompromisndringsforslag AC55 , som der efter min mening burde have vret afstemning om inden forslag 44 , da det omfatter de efterflgende ndringsforslag .
Til den normale rkkeflge , hvor der frst er afstemning om de ndringsforslag , der ligger fjernest fra udvalgets betnkning , foreslr jeg , at vi samlet stemmer om ndringforslag AC55 , der omfatter det mundtlige ndringsforslag fra hr . Radwan , i henhold til den diskussion , vi havde i gr kl .
17.00 , og som ligeledes omfatter ndringsforslag 44 og 33 .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Parlamentet deler ordfrerens holdning .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
Om ndringsforslag 46
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , det gentages her endnu en gang , at vi ikke forhjer fra 10 til 25 % , men fra 10 til 20 % .
Det er der ogs ment med det nste mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har njagtig det samme problem .
Dette mundtlige ndringsforslag er indarbejdet i kompromisndringsforslag AC53 , som omfatter dele af ndringsforslag 46 og 32 .
Vedtagelsen af hr . Radwans mundtlige ndringsforslag , hvilket jeg anbefaler , er overhovedet ikke ensbetydende med , at delene fra ndringsforslag 46 og 32 forkastes .
Jeg holder derfor fast i det logiske forslag om , at der frst stemmes om det kompromisndringsforslag , der omfatter alle forslagene fra de forskellige kolleger .
Jeg mener , at det , der skete i den foregende afstemning , er meget ualmindeligt , nemlig at et ndringsforslag om et af punkterne kan vlte andre punkter , som intet har at gre med det , som var et overordnet kompromisndringsforslag , der havde til forml at f Europa-Parlamentet til at stemme om dette relativt tekniske problem endnu hurtigere .
Hvis vi ikke accepterer at stille kompromisndringsforslaget frst , skal der stemmes om hr . Radwans ndringsforslag og dernst om ndringsforslag 46 og 32 , som ikke er ugyldige , efter hr .
Radwans ndringsforslag .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Hr . Lipietz , jeg tror , at ndringsforslag AC53 og 32 bortfalder , sfremt det mundtlige ndringsforslag bliver vedtaget .
Jeg vil dog overlade det til Parlamentet at tage stilling til Deres anmodning .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
Om ndringsforslag 54
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er forfrdelig ked af det . Jeg har ikke opfundet proceduren .
ndringsforslaget kom meget sent i gr .
Bare s hr . Cohn-Bendit ogs forstr det : De to , der blev godkendt , var relativt enkle .
De andre var , som ordfreren selv forklarede , meget komplekse ndringsforslag , som gik p hele teksten , men jeg forklarer dem gerne for Dem i detaljer , hvis De ikke kan forst det .
Vi er under alle omstndigheder imod .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Jeg vil endnu en gang overlade det til Parlamentet at afgre , om det nsker at stemme om kompromisndringsforslaget eller ej .
<P>
( Det vedtoges ikke at stemme om ndringsforslaget )
<P>
Om ndringsforslag 48
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , det drejer sig p ny om forhjelsen fra 10 til 20 % og ikke til 25 % .
<SPEAKER ID=82 NAME="Lipietz (Verts/ALE)">
Kre kolleger , endnu en gang er overgangen fra 10 til 20 % et yderst komplekst sprgsml , som ikke skal stilles lige efter afstemningen , mens jeg synes , det er helt normalt , at det kompromisndringsforslag af hr . Radwan , der blev udsat til kl .
17.00 , hvilket han med det samme accepterede , er placeret foran forslag 48 . Jeg kunne spille dum og sige , at eftersom hr .
Radwan opfrer sig illoyalt over for Europa-Parlamentet , anmoder jeg mine venner om at st sammen og ligeledes forkaste hans mundtlige ndringsforslag .
Men af hensyn til stabiliteten p de finansielle markeder i Europa synes jeg , at hans ndringsforslag er godt .
Jeg accepterer det alts , og jeg anmoder Dem om at acceptere det ved at stemme for det og vedtage det .
Men jeg gr Dem opmrksom p , at hr . Radwans helt uacceptable illoyale opfrsel ogs har medfrt , at nogle af de ndringsforslag , der var godkendt af Rdet og Kommissionen samt af et stort flertal blandt Dem , blev forkastet , og jeg mener , at denne form for opfrsel ikke gr Europa-Parlamentet til re .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , skyggeordfrerne har fundet et nyt kompromis om dette punkt , og derfor vil jeg p vegne af De Grnne gerne trkke ndringsforslag 76 tilbage .
Dette kompromis kan man acceptere .
<SPEAKER ID=85 NAME="Goebbels (PSE)">
Hr. formand , jeg tror , at der er en mindre misforstelse .
Hr . Mann fra PPE-Gruppen og jeg selv har stillet kompromisndringsforslag 79 , som der skulle have vret afstemning om i tre dele .
Den frste del blev vedtaget , men jeg mener ikke , at vi allerede havde vedtaget den anden del , for De gik videre til afstemningen om Kommissionens ndringsforslag 22 , som i princippet br gentages i det ndrede ndringsforslag 79 .
<P>
Og derefter kommer den tredje del af kompromisndringsforslag 79 om  1 , stk .
2. Jeg vil i den forbindelse p vegne af hr . Lehne , der er rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender , og undertegnede stille dette mundtlige ndringsforslag , der ligeledes stttes af fru Echerer .
<P>
Jeg mener , at vi frst br stemme for  1 , stk . 2b , pkt .
4. For det tredje om  1 , stk .
2b , pkt .
5 . Det er indviklet , og det undskylder jeg , men livet er nogle gange indviklet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Er der nogen , der gr indsigelse imod medtagelsen af dette mundtlige ndringsforslag ?
Det lader det ikke til .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=90 NAME="Huhne (ELDR)">
Hr. formand , som ordfrer nsker jeg at anmode om mundtlig afstemning .
Den Socialdemokratiske Gruppe har et kompromisndringsforslag om undtagelse af offentliggrelse af et prospekt fra de mest kreditvrdige medlemsstater .
Vi vil gerne understrege , at vi nsker , at denne undtagelse kun skal glde vrdipapirer , medlemsstaterne skal f.eks. ikke kunne privatisere uden offentliggrelse af et prospekt , og som flge heraf nsker vi ordet " vrdi " indsat i starten af kompromisndringsforslag 65 .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er den frste af tre betnkninger om EU ' s initiativer , nr det glder kapitalbevgelser , forsikringsselskaber og banker .
I denne frste betnkning tages der navnlig hjde for nogle strengere bestemmelser for tilsynet med bankers og forsikringsselskabers virksomhed .
Som reprsentant for Pensionistpartiet gr jeg ind for denne betnkning , for det er vigtigt , at de , der investerer og overlader deres penge til bankerne og forsikringsselskaberne , fr garanti for , at deres penge bliver brugt ordentligt , og at de giver det afkast , som er s vsentligt for mange borgere , bl.a. de mindre bemidlede , som pensionisterne utvivlsomt hrer til .
Derfor stemte jeg med glde for betnkningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det er overraskende at lse , hvor meget en grn konom bekymrer sig om sikringen af det voksende marked for finansielle tjenester imod systemrisici .
I forlngelse af topmdet i Lissabon i forret 2000 , som ville gre Europa til den mest konkurrencedygtige konomi i verden , vil hr . Lipietz gre EU til den sikreste havn for finansielle aktiviteter .
Derfor slr han til lyd for regler , som giver de finansielle markeder udviklingsmuligheder .
Efter hans mening er det ikke medlemsstaterne , som skal afgre , hvilke af de tre metoder til beregning af det supplerende kapitalkrav der skal anvendes .
De finansielle konglomerater skal have lov til selv at trffe dette valg , sfremt de underretter offentligheden herom .
<P>
Hans opfattelse viser ikke tilstrkkelig opmrksomhed for mennesket og miljet , men derimod for stor forstelse for nskerne fra de virksomheder , som beskftiger sig med kapitalforvaltning .
Jeg er imidlertid klar over , at det er bedre at regulere denne type markeder end at overlade alt til en jungle p verdensplan , hvor de store eventyrer fr frit spil , og de mest kriminelle foretagender udkonkurrerer de andre .
<P>
Jeg betragter hans forslag som et frste skridt , som senere gr det nemmere at faststte regler , som tilgodeser finansieringen af den offentlige service , fattigdomsbekmpelse , demokratisk kontrol og miljpleje .
<SPEAKER ID=95 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Det foreslede direktiv indfrer tilsynsregler ( krav om egenkapital og supplerende tilsyn ) for finansielle konglomerater .
Vi mener , at vores opgave er socialisering af disse sektorer ( kredit , forsikring , investering ) , for de funktioner , der opfylder disse regler , hrer efter vores mening logisk til de offentlige tjenester .
I en rationel konomi br der bevilges kredit i forhold til den sociale nyttevirkning af investeringerne , og forsikringen br vre omfattet af de sociale investeringsfonde og den sociale beskyttelse .
<P>
Dette direktiv er et ydmygt forsg p at regulere de finansielle markeder , hvis kaotiske drift immervk anses for at vre rsag til finansielle kriser og sociale katastrofer i hele verden , som Enron var et eksempel p .
Jeg stemte for betnkningen uden illusion , om ikke andet s for at bremse ultraliberalismen en smule , og fordi vi ikke er tilhngere af den vrste form for politik , der bestr i at vente p , at kapitalismens fejl og mangler frer til dens endegyldige krise .
Kun den sociale mobilisering kan stte en stopper for fejltagelserne ved et system , der ikke kan kontrolleres .
<SPEAKER ID=97 NAME="Skinner (PSE)">
Betnkningens punkter om subsidiaritet og det rigtige valg af en effektiv tilsynsmyndighed som den endelige voldgiftsinstans giver grund til bekymring .
<P>
Det glder ligeledes anmodningen om offentliggrelse af statistisk information for at oplyse offentligheden om pvirkningen af markederne , som er upraktisk og umulig at opn .
Der er ogs alt for store omkostninger for industrien .
<SPEAKER ID=98 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Direktivet tilbyder at fortrnge visse former for konomisk kriminalitet , og vi bifalder dette rvrdige projekt .
Men vi vogter os for enhver form for naivitet . Frst og fremmest fordi , som ordfreren nvnte , at en fllesskabsforordning ville have vret at foretrkke , men det kan ikke lade sig gre i henhold til traktaten .
Den kendsgerning , at straffeforanstaltningerne henhrer under staternes kompetence , gr hullerne i nettet meget store og er en opfordring til , som det er tilfldet p det skattemssige omrde , at ivrkstte foranstaltninger i flere lande .
<P>
Desuden tror vi ikke lngere p , at kapitalismen kan fungere med benhed og lighed .
Den kapitalistiske konkurrence er en slags krig , der bruger alle de eksisterende midler , aftaler , lobbyisme , arrangerede regnskaber og falske hringer , som vi kan se i den nuvrende situation .
Det er svrt at forstille sig , at institutioner , der er i lommen p kapitalen , pludselig skulle nske at kontrollere deres egne metoder .
Hvad angr de skaldte sagkyndige , s er det svrt at forestille sig , hvordan de kan blive frardet af hensigtserklringer , der endda kaldes direktiver , nr der i disse ikke er fastsat nogen sanktionsmuligheder , der er virkelige forhindringer .
P trods af disse forbehold har jeg stemt for direktivet for ikke at forhindre de minimumsforanstaltninger , det indeholder .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , som jeg havde mulighed for at forklare i gr aftes , er jeg ikke begejstret for det kompromis , der blev opnet i Feira om beskatning af opsparing .
Jeg har stemt for alle ndringsforslagene i Prez Royo-betnkningen , for jeg har stillet de fleste af dem .
Jeg er ogs meget taknemmelig for , at ordfreren ikke har genindfrt de alt for radikale ndringsforslag , som jeg forklarede fra denne talerstol i gr aftes .
Jeg har ogs stemt for betnkningen fra konomiudvalget , for at den kunne blive sat p dagsordenen .
<P>
Nr jeg alligevel besluttede mig for at stemme mod betnkningen , s er det for at vise , at jeg i princippet er imod , at man p topmdet i Feira har forkastet den model om sameksistens , som ville have gjort det muligt for medlemsstaterne at vlge mellem gennemfrelsen af en beskatning af kildeindtgten og udveksling af oplysninger om de opkrvede renteindtgter .
Derudover mener jeg , at der ikke kan blive tale om , at medlemsstaterne vedtager og offentliggr et direktiv p denne mde , inden de kan f sikkerhed for , at de samme foranstaltninger gennemfres i afhngige eller associerede regioner , og inden at forhandlingerne med tredjelandene om gennemfrelse af tilsvarende foranstaltninger er afsluttet , naturligvis underforstet at en beskatning p kildeindtgten ikke svarer til en udveksling af oplysninger .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , Fernando Prez Royos betnkning drejer sig om et forslag til Rdets direktiv om sikring af en reel beskatning af renteindtgter fra opsparing i Fllesskabet .
<P>
Jeg fik kuldegysninger og gsehud , hr. formand , da jeg s titlen p dette direktiv , nemlig reel beskatning af renteindtgter fra opsparing .
Det er selvflgelig rimeligt , at man betaler skat , og sdan som der str i direktivet , er det rimeligt at oplyse landene om , at deres borgere f.eks. er rejst hertil , og hvis de har en opsparing , skal renteindtgterne beskattes , men burde vi ikke en gang for alle beslutte , at folk , der sparer op , ikke behver at betale renter , skatter eller afgifter til regeringerne , netop fordi de har sparet op ?
Opsparing er en god og fornuftig ting .
<P>
Jeg stemte ganske vist for betnkningen , men det var meget svrt for mig .
<SPEAKER ID=104 NAME="Andria (PPE-DE)">
Skat p opsparing er et sprgsml , som altid er blevet debatteret indgende .
Nogle gr ind for kildeskat , der indebrer en beskatning af det oprindelige belb , hvorefter beskatningen af den pgldende skatteyder ophrer .
Den anden og utvivlsomt mere aktuelle metode er indberetningsmetoden . Her ophrer skatteyderens skattepligt ikke , eftersom vedkommende bliver plagt en yderligere opkrvning p baggrund af den rlige selvangivelse .
<P>
Nr det glder retfrdigheden , er der ingen tvivl om , at den sidstnvnte metode sikrer samfundet en fuldstndig beskatning af indtgterne uanset deres art .
Men denne metode er kun retfrdig , hvis alle anvender den .
Lige s snart et land af historiske grunde - eller fordi det er fordelagtigt - beslutter ikke at benytte denne metode , delgges det system , der var bygget op omkring denne metode .
<P>
Alt dette glder for hr . Prez Royos betnkning , hvor indberetningsmetoden er valgt som grundlag for beskatningen af grnseoverskridende opsparing .
For at gennemfre direktivet p en effektiv mde er det ndvendigt at lade det glde for de tredjelande , der tilslutter sig systemet .
<P>
Derfor er det en ndvendig betingelse for direktivets ikrafttrdelse , at der indgs en aftale med tredjelandene .
En anvendelse af direktivet uden en sdan aftale ville skabe forstyrrelser p opsparingsmarkedet , forstyrrelser , hvis skadevirkninger det ikke er let at vurdere omfanget af i dag .
<SPEAKER ID=105 NAME="Goebbels og Poos (PSE)">
Da liberaliseringen af kapitalbevgelserne er gennemfrt , ikke kun inden for EU , men ogs i forbindelse med de finansielle centre uden for EU , er det klart , at indfrelsen af en ny afgift svel som en informationsudveksling , der er begrnset til 15 medlemslande , vil f negativ indvirkning p kapitalbevgelserne .
En sdan indfrelse vil medfre omfattende skattesnyd og -unddragelser .
<P>
Derfor mener vi , at det er helt ndvendigt , at den reelle beskatning - inden for Fllesskabet - af renteindtgter fra opsparing ligeledes sikres i en rkke tredjelande samt i alle de autonome omrder , der er afhngige af en medlemsstat .
<P>
Dette direktivs ikrafttrden br derfor formelt vre betinget af indgelsen af aftaler om indfrelsen af lignende foranstaltninger i de pgldende lande og omrder .
<P>
Da denne sidste betingelse langtfra er opfyldt , har vi ikke kunnet stemme for dette direktivforslag .
<SPEAKER ID=106 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Bankhemmeligheden gr det attraktivt at spare op uden for eget land for at undg indkomstskat eller formueskat .
Det er i 13 r ikke lykkedes for EU at lse dette grnseoverskridende problem .
Alle forslag om at gre eksistensen af udenlandsk formue synlig for de nationale skattemyndigheder er trukket tilbage p grund af modarbejdelse .
Netop p det omrde kan alle medlemsstater torpedere en ordning i Rdet .
Hvis der ikke faststtes en ordning i tide fr den forventede tiltrdelse af 10 nye medlemsstater i 2004 , kommer den sandsynligvis ikke forelbig .
Det er for mig en grund til at sttte kompromiset om , at Belgien , Luxembourg og strig syv r frem kan opretholde et kildeskattesystem og de andre medlemsstater et system om grnseoverskridende udveksling af oplysninger .
Problemet lses imidlertid ikke helt , s lnge rige mennesker fortsat kan opbevare deres formue hos en srlig juridisk person , som ikke omfattes af udvekslingen .
<P>
Jeg konstaterer , at flertallet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml vil afsondre sidstnvnte gruppe imod ordfrerens forslag .
Den betingelse , som ministrene har aftalt , om kun at anvende ordningen , hvis f.eks. Schweiz indfrer samme system , kan fre til , at man p ny ikke lser noget .
<SPEAKER ID=107 NAME="Santer (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod vedtagelsen af Prez Royo-betnkningen om forslag til Rdets direktiv , der sigter mod en sikring af en reel beskatning af renteindtgter fra opsparing i Fllesskabet .
<P>
Det ndrede forslag indeholder som helhed ikke den aftale , der blev indget p omrdet under Det Europiske Rds mde i Feira , og navnlig heller ikke nedenstende vsentlige punkt med flgende ordlyd :
<P>
" Nr der er opnet tilstrkkelige garantier med hensyn til anvendelsen af de samme foranstaltninger i de afhngige eller associerede territorier og af tilsvarende foranstaltninger i de nvnte lande , og , p grundlag af en rapport , skal Rdet med enstemmighed trffe afgrelse om vedtagelsen og gennemfrelsen af direktivet inden den 31. december 2002 . "
<P>
Det drejer sig i dette tilflde om en betingelse , som er ndvendig for , at direktivet kan trde i kraft .
<SPEAKER ID=108 NAME="Skinner (PSE)">
Selv om Labour-Gruppen sttter Feira-modellen i forbindelse med denne sag , har Labour betnkeligheder ved ndringsforslagene i betnkningen , som har undermineret det allerede fastsatte samarbejdsgrundlag .
<SPEAKER ID=109 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , EU ' s banksektor har alt for lnge fet lov til at hemmeligholde sine aktiviteter af konomiske hensyn .
Det er ikke blot i strid med EU ' s mlstning om gennemsigtighed og benhed , men det skaber ogs en situation med illoyal skattekonkurrence .
Jeg bifalder derfor Kommissionens foranstaltninger til opstramning af situationen og til bekmpelse af skadelig skattepraksis en gang for alle .
<P>
Som det understreges i betnkningen , er det imidlertid vigtigt , at direktivet omfatter afhngige territorier som f.eks. Kanalerne .
Hvis disse ikke medtages , vil direktivet blive undermineret af personer , der benytter banker i internationale skattely .
Direktivets mlstning er at sikre , at det indre marked ikke forvrides af asymmetriske skatteordninger , og at skabe en situation , hvor medlemsstaterne efter en periode p tre mneder kan udveksle information om opsparing i udlandet .
Disse tiltag vil ge EU-borgernes rettigheder over for store banker .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , de britiske Labour-medlemmer stttede ikke betnkningen .
Vi sttter ikke en udvidelse af markedsordningen for ndder .
Vi anerkender dog , at produktionen foregr i ugunstigt stillede omrder , hovedsageligt i Spanien , og at strstedelen af produktionen ikke er srlig konkurrencedygtig og knap nok giver konomisk overskud .
Det vil derfor vre mere fornuftigt - rent konomisk - at sttte de pvirkede omrder gennem et omfattende program til ivrksttelse af alternative afgrder og andre aktiviteter , som kunne finansieres af programmet for udvikling af landdistrikter .
<P>
Vores stemme skal derfor ses som en opfordring til Kommissionen om at udarbejde forslag hertil .
Vi erkender , at vores synspunkter ikke er populre overalt , men vi mener , at de vil resultere i en hjere levestandard for de mennesker , der er pvirket af situationen .
Det er langt at foretrkke frem for den nuvrende drlige levestandard og den usikre konomiske sttte via den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=112 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi forholder os kritisk til Bautista Ojeda-betnkningen om ndder og johannesbrd .
Efter vores mening reprsenterer de ndringsforslag , der generelt er stillet , en forldet landbrugspolitik , som ikke er i overensstemmelse med det moderne , globale samfunds vilkr og behov .
P den baggrund , og af hensyn til den nrt forestende revision af EU ' s landbrugspolitik , har vi valgt at stemme mod betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=113 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Alle de stillede ndringsforslag til betnkningen er mere positive end Rdets forslag til forordning , og derfor vil vi stemme for dem .
Og alligevel bevarer alle ndringsforslagene for en kort tid det eksisterende system , som Rdets forslag underminerer .
<P>
Systemet med srlige foranstaltninger , der skulle anvendes i 10 r , har ikke kunnet lse de alvorlige problemer i denne sektor , der har mangesidig betydning for de lande , der producerer ndder .
Den grundlggende rsag til denne svaghed er de srlige foranstaltninger , der er helt utilstrkkelige i forhold til de virkelige behov og i srdeleshed i forhold til Fllesskabets toldsystem , der privilegerer tredjelande ssom USA og Tyrkiet .
Det har medfrt , at ethvert forsg p at forbedre sektoren for ndder er blevet undergravet af masseimporten fra USA og Tyrkiet af tilsvarende produkter til meget lave priser .
<P>
Da EU ikke har til hensigt at ndre det toldsystem , der privilegerer USA og Tyrkiet , er det ndvendigt ikke kun at fortstte de srlige foranstaltninger , men ogs at styrke dem reelt .
<P>
Men i stedet for foreslr Rdet , at de udhules , og i Parlamentets ndringsforslag foresls det , at de bevares i et vist tidsrum .
Vi er radikalt uenige i Rdets forslag , idet vi tror p en forbedring af de srlige foranstaltninger og ikke p en afskaffelse af dem .
Vi stemmer for Europa-Parlamentets betnkning til trods for begrnsningen af foranstaltningerne , men samtidig krver vi en forbedring af de srlige foranstaltninger og et samlet udviklingsprogram for denne sektor , der for visse dele af Middelhavsomrdet har mangesidig betydning , og hvor EU ' s selvforsyning er meget lille , kun ca .
50 % .
<SPEAKER ID=114 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Sttteprogrammet for effektiviseringsforanstaltninger inden for ndde- , johannesbrd- og hasselnddesektoren har bidraget til en modernisering af produktionen .
Baggrunden er , at den er en vigtig beskftigelsesfaktor i dele af Middelhavsregionen .
Dog kan effektiviseringssttte ikke bevilges for evigt .
<P>
Det er rimeligt , at disse sektorer omfattes af den generelle markedsordning for frugt og grntsager .
Det er ikke rimeligt , som udvalget foreslr , at sl fast , at sttteordningen skal gres permanent , sledes at sektorens overlevelse garanteres .
<P>
I stedet br Kommissionen afslutte sin analyse af produktionens konkurrencemuligheder ( herunder at den nuvrende sttteordning forlnges med et r i overensstemmelse med Kommissionens forslag ) og derefter trffe beslutning om konsekvenserne .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , de britiske Labour-medlemmer stemte imod Cunha-betnkningen .
Vores mlstning er en grundlggende reform med ophvelse af den konomiske sttte til tobaksindustrien .
Forslaget om at ge den nuvrende konomiske sttte er uacceptabel .
Det glder ligeledes betnkningens ndringsforslag til Kommissionens forslag om reduktion af de hjere prmier til Fllesskabsfonden for tobak .
<P>
Den konomiske og sociale betydning af tobak i bestemte omrder skal dog tages i betragtning .
Kommissionen br trffe hasteforanstaltninger til udvikling af alternative indkomstkilder .
<P>
Da vi mener , at dette sprgsml har hj prioritet , stemmer vi for ndringsforslag 21 .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom min ven , hr .
Ebner , der talte for lidt siden , var jeg ndt til at undlade at stemme om hr .
Cunhas betnkning om den forordning , som gr det muligt at finansiere tobaksdyrkningen i Grkenland , Spanien og ikke mindst Italien .
Der er nemlig mange rygere blandt pensionisterne , og derfor kan jeg ikke vre modstander af rygning . Desvrre er der dog mange af dem , der bliver alvorligt syge og dr , ogs fordi de i deres levetid indnder rgen fra de cigaretter , som andre ryger i deres tilstedevrelse .
<P>
Derfor gr jeg ind for , at de , der vil ryge , kan f lov , nr blot de gr det udenfor , i det fri og for sig selv , og jeg gr ligeledes ind for , at man gr den strst mulige indsats for , at de , der ikke nsker at indnde rgforurenet luft , ikke er ndt til dette .
<P>
Jeg undlod sledes at stemme , og jeg hber , at man snart lser problemet p denne mde , som efter min mening er meget retfrdig .
<SPEAKER ID=118 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag til en forordning om tobak er uacceptabel .
<P>
Politisk uacceptabelt , fordi det vender sig imod tobaksproducenterne i sundhedens navn , samtidig med at Kommissionen har anvendt milliarder af euro p produkter som rdt kd og alkohol , der ogs er skadelige for sundheden .
<P>
Socialt uacceptabelt , fordi det vender sig imod tusindvis af tobaksproducerende familier i EU ' s fattigste regioner uden at skabe mulighed for alternative afgrder .
<P>
Statsligt uacceptabelt , fordi afskaffelsen af tilskud til fllesskabsproduktionen af tobak ikke vil medfre noget fald i forbruget , ikke en eneste cigaret mindre .
Det eneste , det vil medfre , er en stigning i salget af cigaretter fra de multinationale , amerikanske selskaber .
<P>
Landbrugsudvalget godkendte mit ndringsforslag om fjernelse af betragtning 5 , der taler om at afskaffe sttteordningerne til tobak .
Det har ogs godkendt mine ndringsforslag om at genindfre prmier p Mavra og Tsebelia samt at gennemfre en srlig undersgelse om forholdet mellem Fllesskabets produktion , import og forbrug af tobak .
Selv om der p nogle punkter er en divergens mellem mine forslag og Landbrugsudvalgets forslag til afstemning , har det min sttte , eftersom det bevger sig i positiv retning mod bevarelse af tobaksproduktionen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Klamt (PPE-DE)">
Der skal tages hensyn til sektoren " tobak " i sin helhed . De forskellige omrder , den flles landbrugspolitik og milj , konomisk og social samhrighed og folkesundhed skal have lige stor opmrksomhed .
P det punkt er der igangvrende undersgelser , som Kommissionen skal fremlgge , og hvis resultater og oplysninger skal udmntes i konkrete forslag .
Vi m ikke give os hen til den illusion , at der med en begrnsning af tobaksdyrkningen ikke lngere vil vre rygere i EU .
Vi m vre p det rene med , at tobakken s bliver importeret fra tredjelande , hvor vi ingen indflydelse vil have p dyrkningen , men arbejdspladserne i EU p den anden side gr tabt .
Vi har en forpligtelse over for de mennesker , som tjener til livets ophold med tobaksdyrkning . Man m tilbyde dem fornuftige alternativer .
Der kunne hentes midler til omstruktureringsforanstaltninger fra det nye omrde , der skal oprettes inden for Fllesskabsfonden for tobak . Her br midlerne forhjes med 3 % .
Jeg plderer ogs for udvidede informations- og oplysningskampagner om de sundhedsskadelige virkninger af tobaksforbrug .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE)">
I august 1967 gav Kommissionen Europa-Parlamentet det frste forslag til udtalelse om en forordning om oprettelse af en fllesorganisation for markederne i tobakssektoren .
Jeg blev udnvnt til ordfrer af Udvalget om Landbrug , som p det tidspunkt havde behandlet dette forslag p ni mder , for at vedtage min betnkning i april 1969 og diskutere den i maj 1969 i Strasbourg .
<P>
Hvorfor mindes jeg alt dette ?
Fordi vi p det tidspunkt foreslog en ny struktur for markedet , der byggede p et system af kontrakter , der inden for rammerne af fllesskabsprferencen sikrede producenterne en lige indkomst , hvortil der ogs var knyttet sociale foranstaltninger og foranstaltninger til omlgning .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at jeg ikke mener , at man under pskud af at bekmpe tobaksmisbrug skal afskaffe dyrkningen af rtobak i EU .
Der findes omrder , hvor tobaksdyrkningen er en hovedindtgtskilde for de sm landbrug , og hvor omlgningen enten til andre landbrugsproduktioner eller til andre konomiske aktiviteter er meget vanskelig eller nsten umulig .
<P>
Vi anfrte allerede i 1969 , at der var flere begrundelser for sociale foranstaltninger og foranstaltninger i forbindelse med omlgning end for finansiering af en overproduktion af sorter , der ikke kunne afsttes p markedet .
Vi prciserede , at foranstaltningerne i forbindelse med omlgning samt de foranstaltninger , der sigtede mod at indrette tobaksproduktionen kvalitativt og kvantitativt , burde indfres i regionalpolitikken og politikken om forbedring af landbrugsstrukturerne .
Vi gjorde endda opmrksom p , at den overproduktion , der skyldtes indfrelsen , ikke kunne slges p verdensmarkedet til skade for de associerede lande og p bekostning af interesserne for EU ' s udenrigshandelspolitik .
<P>
Da det aldrig er for sent at rette tingene op igen , er der i dag grundlag for at flge vores ordfrer og begrnse os til at ndre Kommissionens forslag udelukkende ud fra et teknisk synspunkt og vente med den grundlggende politiske debat om den fremtidige ordning for rtobak til 2003 .
<P>
( Indlg forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=121 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi forholder os kritisk til Cuhna-betnkningen om tobak i blade .
Efter vores mening reprsenterer de ndringsforslag , der generelt er stillet , en forldet landbrugspolitik , som ikke er i overensstemmelse med det moderne , globale samfunds vilkr og behov .
<P>
P den baggrund , og af hensyn til den nrt forestende revision af EU ' s landbrugspolitik , har vi valgt at stemme mod betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=122 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
EU frer p den ene side en politik imod rygning af tobaksprodukter og fremmer p den anden side produktionen af tobak gennem sttte til de landmnd , som dyrker tobak .
Der foreligger nu heldigvis planer om gradvis at afskaffe sttten , men det er Landbrugsudvalget imod .
Udvalget peger p tobaksproduktionens socialkonomiske betydning , idet den finder sted i de fattigste lande i EU , og p , at det er vanskeligt at g over til at dyrke andre afgrder .
<P>
P samme mde kunne udvalget henvise til betydningen af produktionen af rstoffet til kokain , som dyrkes af landmndene i de fattigste regioner i Colombia .
Forskellen er , at vi i det ene tilflde yder sttte og i det andet tilflde tillader , at der under amerikansk indflydelse optrdes vbnet over for disse landmnd , og at udenlandske fly fra nederlandsk kolonialt territorium gennemfrer rekognosceringsoverflyvninger for at sprede gift .
<P>
Denne dobbeltmoral er helt utrovrdig .
Pengene til tobakssttten kan bedre anvendes til oplysning om de negative flger af tobaksforbrug og til sttte til omrder , som skal dyrke andre afgrder .
Jeg afviser ordfrerens modstand over for denne lsning .
<SPEAKER ID=123 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Det er i lngden ikke acceptabelt , at EU-borgernes penge skal g til sttte af tobaksdyrkningen i visse medlemsstater .
Ikke mindst ud fra et folkesundhedsperspektiv er det vigtigt at ophre med at sttte tobaksdyrkningen .
De hje sttteniveauer modvirker omlgning til andre afgrder .
Derfor sttter de kristelige demokrater en udfasning af tobakssttten p linje med det , Kommissionen foreslr .
<SPEAKER ID=124 NAME="Sbarbati (ELDR)">
Tobaksdyrkning spiller en meget vigtig rolle , ikke mindst i Europas ugunstigt stillede regioner .
Ca . 130.000 ejere og 400.000 ssonarbejdere er beskftiget med at fremstille og forarbejde tobak i EU .
Disse tal er en tilstrkkelig grund til , at man br opfordre til en undersgelse af de sociale og konomiske omkostninger ved en afskaffelse af tobakssttten , inden man gr i gang med den politiske debat om tobaksdyrkningens fremtid i EU .
Restriktioner for tobaksdyrkningen i Europa ville i vrigt ikke f nogen som helst indflydelse p forbruget , men ville blot f de europiske forbrugere til i stedet at kbe tobak , som er fremstillet uden for EU , og som ikke er af nr s god kvalitet og s afgjort er mere sundhedsskadelig .
<P>
Hertil kommer , at Kommissionen i sin meddelelse KOM ( 2001 ) 264 af 15. maj 2001 om bredygtig udvikling understreger , at " beslutningstagerne m kortlgge de konsekvenser - gode og drlige - som deres beslutninger kan f for andre politikker og tage hensyn hertil .
En udfrlig vurdering af konsekvenserne af et forslag skal omfatte en vurdering af forslagets konomiske , miljmssige og sociale konsekvenser i og uden for EU . "
<P>
Derfor er vi i ELDR-Gruppen af den opfattelse , at Kommissionen burde gre en alvorlig indsats for at fremme undersgelser og forskning i alternative dyrkningsmuligheder , som bevarer landbrugsstrukturen p en bredygtig mde .
Vi er enige med ordfreren i , at den politiske debat om tobakken br udsttes , indtil Parlamentet modtager en vurderingsrapport om den grundlggende administration med eventuelle ndrings- og forbedringsforslag .
<P>
Af de nvnte grunde siger vi nej til en gradvis og skjult afskaffelse af sttten til tobaksdyrkning i Europa , og vi anmoder om , at man i 2002 , 2003 og 2004 fastholder det nuvrende kvoteniveau , nr det glder forskningsfondens aktiviteter , eftersom den agronomiske forskning i dag er en af de vigtigste mder at gre tobaksforbruget mindre sundhedsskadeligt p . Vi sttter betnkningen , som Landbrugsudvalget har ndret .
<SPEAKER ID=125 NAME="Van Dam (EDD)">
Den europiske landbrugspolitik skal iflge den nederlandske regering revideres .
Som argument bruger den udvidelsen og angsten for snart at skulle bidrage stort til EU-budgettet .
Nederlnderne er nrige , og det er ikke noget nyt .
Jeg er enig i opfordringen om at reformere politikken , men det skyldes ikke udvidelsen , men at der er ordninger i landbrugspolitikken , som ikke har noget med et sundt landbrug at gre .
<P>
Markedsordningen i sektoren for uforarbejdet tobak er af forskellige rsager en usund ordning .
Selv om jeg erkender , at landbrugspolitikken ud over fokus p den konomiske side af driftsfrelse ligeledes skal fokusere p den sociale side , er markedsordningen blevet til socialpolitik .
Man opretholder en produktion , som for det frste er skadelig for folkesundheden og for det andet ikke er rentabel .
Prmierne srger efterflgende for , at landmndene ikke fr incitamenter til at ndre deres dyrkningsplan .
P den mde fr de ikke noget ud af deres produktion .
<P>
Tobak er et produkt , der er skadeligt for sundheden .
Medlemmer af Parlamentet , som bengter det , opfordrer jeg til at starte en sag imod advarslerne p cigaretpakkerne .
Argumentet om , at markedet eftersprger tobak , og at den nuvrende europiske produktion derfor skal opretholdes , er en falsk konklusion draget af forskellige parlamentsmedlemmer .
Markedets eftersprgsel betyder nemlig ikke , at produktionen skal stttes .
Hvis det bliver en almen opfattelse for landbrugspolitikken , fr nettobetalerne i EU virkelig et problem !
<P>
ndringer af markedsordningen i sektoren for uforarbejdet tobak skal tage sigte p at tilskynde landmndene til at finde alternative afgrder .
Kommissionens forslag er lovende , og der henvises direkte til den gradvise afskaffelse af sttten , mens der p den anden side indfres foranstaltninger til udvikling af alternative indtgtskilder .
Hr . Cunha gr ikke Europa nogen tjeneste , hvis han nsker at fjerne den kommissionsbemrkning .
Derfor anmoder jeg sammen med 31 medlemmer af Parlamentet i et ndringsforslag om , at afviklingen af sttten til tobaksdyrkningen angives specifikt i betnkningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Costa Neves (PPE-DE)">
Vi venter stadig !
<P>
De srlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi er utilstrkkelige og omfatter kun landbrug og fiskeri - en vsentlig mere beskeden ramme end den , der blev opstillet for 10 r siden , da POSEI-programmerne blev sat i vrk , og som ikke udnytter de muligheder , som EU-traktatens nye artikel 299 , stk . 2 , giver , hvilket er uforsteligt og uacceptabelt .
<P>
Selv p de omrder , der er omfattet , har de tilhrende bevillinger holdt sig konstante , sledes at de i dag er relativt mindre end p det tidspunkt , hvor foranstaltningerne blev ivrksat .
P landbrugsomrdet er foranstaltningerne tilpasset lidt , og p fiskeriomrdet er sttten til afstning af visse fiskerivarer blevet forlnget med endnu et r , sdan som det nu igen foresls .
<P>
Der er behov for permanente ordninger med tilstrkkelige bevillinger , ikke blot for landbrug og fiskeri , men ogs for energi , milj , kommunikation , ny teknologi samt sttte til sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=128 NAME="Marques (PPE-DE)">
Ordningen for fllesskabssttte til afstning af visse fiskerivarer fra bestemte regioner i den yderste periferi , deriblandt den autonome region Madeira , indfrt i 1992 i forbindelse med POSEI-programmerne , er flere gange blevet forlnget og revideret .
<P>
Behovet for srlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi , hvis retsgrundlag er EU-traktatens artikel 299 , stk . 2 , er konstant blevet gentaget af Parlamentet .
Der hersker derfor ingen som helst tvivl om , at sttteinstrumenterne til regionerne i Fllesskabets yderste periferi br opretholdes , sledes som Kommissionens forslag til Rdets forordning lgger op til .
<P>
Jeg giver derfor min fulde sttte til dette forslag til forordning , der viderefrer den nuvrende ordning i et r indtil den 31. december 2002 , for at sikre kontinuitet af de retlige rammer for godtgrelsen af de meromkostninger ved afstning af fiskerivarer , som skyldes den fjerne beliggenhed .
Viderefrelsen i et r vil gre det muligt for Kommissionen at formulere en ny ordning , der kan glde fra den 1. januar 2003 , p grundlag af den igangvrende evaluering af virkningerne af foranstaltningerne til fordel for fiskeriet i regionerne i den yderste periferi .
<SPEAKER ID=130 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Fiskeriaftaler mellem EU og lande i den tredje verden , hvoraf mange er tidligere kolonier af nuvrende EU-medlemsstater , ser bedre ud , end det faktisk er tilfldet .
Der tales altid om gensidige fordele .
For de lande lses manglen p penge til dels og for os manglen p fisk .
Det betyder , at europiske skibe kan fiske i de omrder p de europiske skatteyderes regning , som betaler en tredjedel af de godtgrelser , som de pgldende fattige lande fr .
Det drejer sig om lande , som p grund af fattigdom er ndt til at slge deres rettigheder .
<P>
Gabon , som nu p ny slger fiskerettigheder for en 3-rig periode , er selv ndt til at importere fisk .
Denne type aftaler gr ud over de pgldende landes eget kystfiskeri , isr hvis udgangspunktet er , at kun 6 smil i stedet for 12 smil tilhrer de beskyttede territoriale farvande , som aftalen ikke finder anvendelse p .
<P>
Ordfreren henviser pnt til ndvendigheden af videnskabelig forskning , miljulemperne , en anden finansiering , udviklingshjlp og ulemperne for de pgldende lande .
Jeg er enig i meget af det , som han tager med i sine betragtninger , men i modstning til hr . Maat slr jeg ikke til lyd for en fortsttelse af sdanne aftaler .
<SPEAKER ID=131 NAME="Parish (PPE-DE)">
Vi er meget utilfredse med fiskeriaftalerne mellem EU og tredjelandene , da vi er bekendt med , at 40 % af midlerne i henhold til aftalen med den gabonesiske regering skal anvendes til opretholdelsesforanstaltninger .
<P>
P grund af manglen p god regeringsfrelse er vi bange for , at midlerne ikke vil blive brugt til det ptnkte forml , og den konservative delegation undlod derfor at stemme i den sidste afstemning .
<SPEAKER ID=133 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Det er beklageligt at konstatere , at reduceringen af og tilbagegangen i biodiversiteten i Europa og i verden fortstter med stadig hast .
De gldende ordninger synes utilstrkkelige til at vende den nuvrende tendens , srligt reduceringen af antallet af arter og deres levesteder , kosystemer og gener .
<P>
Det er Europas opgave at spille den srlige rolle som initiativtager og opmuntre p dette omrde og ikke stille sig tilfreds med at udtrykke tomme nsker , der ikke bliver fulgt af handlinger .
<P>
Frst og fremmest skal Europa kunne garantere , at miljlovgivningen gennemfres .
Alt for mange medlemslande gr af nationalpolitiske grunde modstand mod en hurtig og reel gennemfrelse af visse direktiver ( srligt " fugledirektivet " og " habitatdirektivet " ) .
<P>
Der skal ligeledes trffes tiltag p landbrugs- og fiskeriomrdet .
Landbruget br spille en central rolle , og den nye flles landbrugspolitik kan ikke klare sig uden reformer , der tager hensyn til kravene om bredygtig udvikling .
<P>
Hvad angr fiskeriet , er det vsentligt at trffe relevante foranstaltninger p kort og mellemlang sigt for at bevare eller genoprette biodiversiteten p de steder , hvor den er truet .
<P>
Det at bevare biodiversiteten betyder ikke , at bestrbelserne inden for forskning og viden skal stoppes .
Derfor er det f.eks. ndvendigt med hensyn til GMO ' er - hvis gennemfrelsen af forsigtighedsprincippet er noget , som ikke kan negligeres - skridt for skridt at sttte den objektive videnskabelige godkendelse af disse erfaringer .
<SPEAKER ID=134 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I lbet af et rhundrede har mennesket forandret verden betydeligt og bestemt ikke kun til det gode .
Verdensbefolkningen er vokset stdt . Tidligere uberrte omrder er skret igennem af trafikforbindelser og store omrder er udlagt til fdevareproduktion , dyrkning af handelsafgrder og bebyggelse .
Tropiske regnskove fldes eller brndes ned i et stort omfang , dyrearter udryddes p grund af konomisk udnyttelse , have fiskes tomme , indfdte folkeslag fordrives fra deres omrder , og der gives patent p planter og dyr .
<P>
Det , der indtil for kort tid siden blev set som fremskridt , betragtes nu som en trussel imod fremtiden .
Derfor er det i hj grad ndvendigt , at der gres mere ved beskyttelsen af det , som endnu er tilbage af det naturlige plante- og dyreliv , samt af den videre eksistens af mennesker , som fra Arilds tid bor i tyndtbefolkede omrder med en rig natur .
<P>
Denne gruppe mennesker bliver mindre og mindre og tvinges derfor til at flytte til byerne eller delgge deres naturlige omgivelser , s der bliver mulighed for mere industri og intensivt landbrug .
Sttte til ikke-statslige organisationer , ndring af udviklingsplaner for den tredje verden og ndring af EU-landbrugspolitikken er gode lsninger .
Blandt alle disse drligdomme er vedtagelsen af forslaget om beskyttelse af biodiversitet et lille lyspunkt , selv om jeg ikke er optimistisk med hensyn til gennemfrelsen heraf .
<SPEAKER ID=136 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
EU og srligt Europa-Parlamentet lgger meget vgt p beskyttelsen af borgerne , deres milj , deres hverdag og deres sundhed .
Ofte godkendes velafbalancerede tekster p disse omrder p fllesskabsniveau .
Undertiden opdager vi , at gennemfrelsen af en rkke direktiver i medlemslandene er plaget af en ubegrundet forsinkelse .
<P>
Direktivet om byspildevand er et eksempel p denne drlige gennemfrelse .
Direktivet om byspildevand , der blev vedtaget i 1991 , har til forml at beskytte miljet mod flgerne af udledningen af byspildevand og af biologisk nedbrydeligt spildevand fra fdevareindustrien .
Da det er blevet gennemfrt , har direktivet bevirket en betydelig forbedring i vandkvaliteten .
Medlemsstaternes vigtigste opgave bestr i at indfre et system til opsamling og rensning af spildevand og at overholde en allerede fastlagt tidsplan .
<P>
Men der er ikke kun de medlemsstater , der forsinker meddelelsen af alle de informationer , der er ndvendige for en objektiv vurdering af dette direktiv , men - og det er endnu vrre - der er ogs dem , der overhovedet ikke meddeler noget som helst om dette omrde .
Det er fuldstndig uacceptabelt !
<P>
Derfor anmoder jeg om , at den forsinkelse , der har vret i medlemslandene , ikke bliver vrre , og at alle informationer gives til Kommissionen , som det er fastsat i dette direktiv , der i sin tid blev vedtaget af Rdet .
Jeg har udtalt mig til fordel for , at Kommissionen indleder overtrdelsesprocedurer i de tilflde , hvor kriterierne for identifikation af srbare omrder ikke er blevet overholdt eller taget i betragtning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Ansgerlandene peger gerne p den mde , som Bruxelles behandler sit spildevand p , for at konkludere , at miljregler kun glder p papir og ikke i praksis .
Af de 527 agglomerater med mere end 150.000 indbyggere deponerer 94 deres spildevand urenset i miljet , og 134 andre giver utilstrkkelige oplysninger .
Mere end 43 % er alts mangelfulde .
Oplysningerne for mledatoen i 1998 er endnu ikke til disposition , og det vides sgar ikke , hvor mange overtrdelsesprocedurer der er frt ved Domstolen .
Alt dette bekrfter , at EU isr er et konomisk fllesskab , som befrier store multinationale foretagender for besvrlige nationale regler .
Andre sager fr langt mindre opmrksomhed , og nyttige regler er en papirtiger .
I dette tilflde drejer det sig ikke om uansvarlige virksomheder , men om en fejlende myndigheder .
Det er vigtigt at finde ud af , hvad det skyldes .
<P>
Store byer har mange problemer og fr ikke tilstrkkelig mange penge af deres nationale regeringer , som sparer med henblik p skattenedsttelser , virksomhedernes rentabilitet og euroens stabilitet .
Derved forfalder byerne uden at kunne gennemfre de ndvendige fornyelser .
Det vil ligeledes blive mere klart , hvis vi sttter ordfreren i hendes berettigede kamp for benhed .
<SPEAKER ID=138 NAME="Ries (ELDR)">
Industri- og husholdningsaffald er blevet den vsentligste kilde til forurening af vores europiske vandlb , hvoraf kun 40 % opfylder de kvalitetskrav , der er fastlagt i henhold til de forskellige anvendelsesforml .
Over for denne skadelige situation har Rdet og Parlamentet reageret med i 1991 at vedtage direktivet om rensning af byspildevand .
<P>
Som hovedparten af mine kolleger i Miljudvalget beklager jeg , at der stadig 11 r efter vedtagelsen og fire r efter den frist , der blev fastlagt for , at byomrder p mere end 10.000 personkvivalenter anskaffer opsamlings- og rensningssystemer til byspildevand , er utallige medlemsstater , som ikke retter sig efter den juridisk bindende tidsplan i direktivet .
<P>
Jeg beklager ogs , at Miljudvalget ikke vedtog et af mine ndringsforslag , som var et fornuftigt forslag , der forklarede rsagerne til , at s mange medlemsstater stadig ikke har gennemfrt direktivet .
<P>
Her forklarede jeg nemlig , at de meget korte frister i direktiv 91 / 271 / EF ( seks et halvt r for rensning af vand i flsomme omrder ) sandsynligvis ikke tog hensyn til forholdene i flere af de strre byomrder i medlemsstaterne .
I 1991 rdede disse endnu ikke over rensningsanlg til byspildevand og mtte desuden opfylde andre flles europiske standarder for indgelse af offentlige kontrakter og for miljpvirkningsundersgelser .
<P>
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at gennemsnitsfristen for indgelse af offentlige kontrakter p omrdet er tre r , og at et vandrensningsanlg med tilslutning til opsamling af spildevand fra kloaknet i gennemsnit koster 400 millioner euro ?
<P>
Kort sagt er en god fllesskabslovgivning en lovgivning , der skelner mellem , hvad der er nskeligt , og hvad der er muligt .
Desvrre kan man konstatere , at udarbejdelsen af direktivet om rensning af byspildevand har overtrdt denne grundlggende regel .
<SPEAKER ID=140 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
" Stlkrisen " viser p den mest overbevisende mde markedskonomiens og liberalismens blindgyder , som USA og EU stdigt forsger at ptvinge globalt .
Den viser ogs , at det kapitalistiske system befinder sig i s dyb en krise , at den ikke kan lses med nogle administrative foranstaltninger eller med verdenshandelsorganisationen WTO ' s " regler for god opfrsel " for fri handel og fri konkurrence .
USA tver ikke med at overtrde aftalerne for at beskytte sine egne interesser .
<P>
P foranledning af krisen er modstningerne inden for det internationale , imperialistiske system og de imperialistiske magters indbyrdes , generelle konflikt om herredmmet igen dukket op til overfladen .
Den amerikanske imperialisme tver ikke med at trffe foranstaltninger , der konomisk pvirker den europiske imperialisme , og selv om sidstnvnte har et godt og tt samarbejde med den og efterstrber sin andel af byttet i de militre eventyr , tver den ikke med at g til modangreb .
Det er tydeligt , at de amerikanske fagforeningers krav blot var et pskud for , at Bush-regeringen kunne trffe sin beslutning om at indfre ekstraordinre importafgifter . Beslutningen blev truffet p baggrund af den generelle krise , der hrger den kapitalistiske konomi efter det vrste r for den internationale handel gennem de sidste 25 r og efter en nedgang i den amerikanske stlimport p 38 % i lbet af de sidste tre r .
<P>
Lnmodtagerne vinder intet som helst ved dette slagsml .
I sidste ende vil de amerikanske lnmodtagere ikke undg omstruktureringer og arbejdslshed , og de europiske vil heller ikke kunne tilbagevise afskedigelsesspgelset ved at ty til WTO .
USA og EU forsger nemlig at redde deres stlindustriers profitter .
Men selv om det lykkes dem at dmpe flgerne af den nuvrende krise , vil der snart opst en ny krise .
Det er et karakteristisk kendetegn ved samfundssystemer , der for lngst har udtmt deres bidrag til samfundet , og et sdant system er kapitalismen .
Den eneste lsning er at vlte den , selv om noget sdant synes vanskeligt under de nuvrende forhold .
Kriser som stlkrisen giver nye muligheder for arbejderklassens kampe , de kan blive rsag til , at man samler sig , og de viser tydeligt det kapitalistiske systems hslige ansigt .
<P>
Europa-Parlamentets afstemningsforslag berrer kun problemet overfladisk og forsger at lse det inden for rammerne af liberalismen .
Det er vrd at bemrke , at Europa-Parlamentets afstemningsforslag anklager USA for ikke rettidigt at have omstruktureret sin stlindustri , ligesom EU har gjort !
Det anklager alts landet for ikke at have lukket en masse virksomheder og ikke at have afskediget en masse lnmodtagere , sdan som det f.eks. er sket i den grske stlindustri .
Derfor har medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod det .
<SPEAKER ID=141 NAME="Berthu (NI)">
Man kan kun beklage USA ' s indfrelse af en importafgift p stl , som skader Europas interesser og tilsyneladende unddrager sig WTO ' s regler .
Til gengld er vi imidlertid blevet skrmt af den sikkerhed og gode samvittighed , hvormed kommissr Lamy i gr i mdesalen gav frihandelsmoralske lektioner til amerikanerne .
Det er ndvendigt at gre opmrksom p et par fakta , som man glemmer , og som burde fre til strre tilbageholdenhed .
<P>
1 . Frst og fremmest svarer den amerikanske ekstraafgift , som kan stige til hele 30 % , omtrent til euroens devaluering siden indfrelsen af denne valuta , hvilket betyder en sand " monetr dumping " for vores handelspartnere .
Selvflgelig er det ikke noget , man nvner i Europa , for hvor uventet den end er , giver denne devaluering os en handelsfordel .
Og ikke mindst er den til alvorlig skade for vores partnere .
USA har ganske sikkert nsket en " strk dollar " , men landet nskede ikke af den grund en overmgtig dollar , som alvorligt straffer dets egne industrier .
<P>
2 . Hvad angr stlsagen , har USA pberbt sig ndvendigheden af sikkerhedsforanstaltninger for at undg interne uroligheder .
USA omgr utvivlsomt i dette tilflde WTO ' s regler , som landet selv har godkendt , og som det er blevet fanget af .
Men USA skaber under alle omstndigheder et stort problem .
Burde vi ikke i stedet for at skyde skylden p landet gribe om nldens rod og foresl at indlede en overvejelse af de juridiske undtagelser for frihandelssystemet for de udviklede lande og i endnu hjere grad for de underudviklede lande ?
Isr Europa ville have godt af disse overvejelser , hvis det fremover nsker at bevare sin landbrugsmodel .
<P>
Man kan i vrigt i den forbindelse sprge sig selv , om kommissr Lamys tordnende erklringer imod de amerikanske foranstaltningers " unilateralisme " ikke vil fre til ( eller ikke sigter mod ) ud over i nrvrende tilflde at styrke det multilaterale aspekt ved et enkelt frihandelssystem , som det blev vedtaget ved manipulation af opinionen ved udgangen af Uruguay-runden .
Og vi vil i morgen opdage , at vores ider giver bagslag , og at disse styrkede omrder holder os fangen p andre omrder , som er vitale for os , som f.eks. landbrugsomrdet .
Manipulationen fortstter .
<SPEAKER ID=142 NAME="Caudron (PSE)">
De amerikanske holdninger og beslutninger , der p det skammeligste sigter mod at beskytte landets stlindustri p Europas bekostning , viser tydeligt , at den styrende internationale faktor i dag ud over alle store diskurser og liberale erklringer er den strkes ret , som G .
W . Bush tilsyneladende forlader sig p ( se Fontaines fabel Ulven og lammet ) .
<P>
Derfor br Europa udvise handlekraft og benytte de retsmidler , som er fastlagt inden for rammerne af WTO , men ogs alle andre disponible pressionsmidler i en tid , hvor USA uafladeligt appellerer til nye solidaritetsflelser i kampen mod terrorismen .
<P>
Situationen er et bevis p globaliseringens sande natur " the american way " .
<P>
Den bringer diskurserne om det velsignede ved fri konkurrence uden regler ned p rette niveau .
<P>
Og den bringer trst til dem , der mener , at der er behov for et politisk Europa , som er i stand til frst at skabe sig en plads og derefter indflydelse blandt verdens ledende nationer !
<SPEAKER ID=143 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
USA var i revis tilhnger af frihandel , sfremt det betd , at andre skulle bne deres markeder uden importbegrnsninger for amerikanske produkter .
Der trues hele tiden med handelskrige , hvis man stiller krav til amerikanske produkter med hensyn til milj og forbrugerbeskyttelse .
EU har for en stor dels vedkommende overtaget den frihandelsideologi , men det bliver mere og mere klart , at USA kun er interesseret i sine egne interesser frem for frihandel , og at sidstnvnte kun stttes , hvis det giver de amerikanske virksomheder en fortrinsstilling .
Den ledende gruppe i USA betragter sit land som det bedste i verden .
Ligesom Sovjetunionen og Kina gjorde tidligere , opfrer USA sig , som om det kan gre alt det , som det forbyder andre at gre .
Derfor krver man international straffrihed for amerikanske krigsforbrydere , m man ensidet true med anvendelse af atomvben , og m europisk stl alts ogs holdes vk fra det amerikanske marked ved hjlp af en importafgift .
<P>
EU skal heraf lre , at frihandelsideologien frer til ulykker .
Europa skal fokusere mere p konomisk selvforsyning end p at fremme import , eksport , globalisering og get gensidig afhngighed af USA og Japan .
P den mde kan man bedst undg handelskrige og udefra importeret konomisk ustabilitet .
<SPEAKER ID=144 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
De oversiske forbindelser gr gennem oprrt hav .
rsagen er den offensive amerikanske regering , der benytter sig af sin militrsejr i Afghanistan til at styrke og konsolidere sin supermagt .
<P>
Den amerikanske jagt p global overhjhed skaber imidlertid ogs konflikter og spndinger mellem USA og de herskende klasser i verdens centrum og periferi .
Den nuvrende konflikt omkring USA ' s importafgift p stl er et slende bevis herp .
Den amerikanske imperialisme er klar til at indfre " global deregulering " , men gr ikke af vejen for protektionistiske forholdsregler , nr landet fler , at dets interesser er truet .
<P>
Jeg har imidlertid ikke stemt for den flles beslutning .
EU ' s modstand er blot en mde at sttte de multinationale europiske selskaber p i en ndesls konomisk krig .
Vi er frst og fremmest solidariske med arbejdere over hele verden , inklusive dem i USA .
Vi sttter ikke de multinationale selskabers interesser frem for andre interesser .
<P>
Jo mere EU synes at " bekmpe " USA , jo mere overtager den landets politik .
Sledes har Lissabon-processen , som sigter mod at gre EU til " verdens mest konkurrencedygtige konomi " , til forml ved hjlp af liberalisering , privatisering og overdrevne markedsfremstd at underminere den arbejdende befolknings levevilkr i Europa og i den tredje verden .
<SPEAKER ID=146 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningen .
<P>
Henstillingen baserer sig p et realistisk og moderne syn p den europiske konomi .
<P>
Den lavere konomiske aktivitet i USA har en afsmittende effekt p EU .
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt til at forklare de svkkede resultater , som mange af medlemsstaterne har konstateret .
Der er faktisk nogle interne problemer , der skal lses , og man afventer nogle strukturreformer .
<P>
Alle europiske forbrugere skal frit kunne vlge tjenesteyder .
Samtidig er der en nyskabende konkurrencepolitik , som forhindrer alle spirende dominerende stillinger i Europa .
Denne tilgang skal stttes , isr ved at involvere alle implicerede parter for at opn bedre personlig og kollektiv effektivitet .
Det drejer sig ikke om at reformere imod aktrerne , men om at srge for at udvikle disse sektorer i samarbejde med dem .
<P>
Vi skal ogs prioritere fastlagte aktioner p uddannelses- , forsknings- og udviklingsomrderne , hvis vi nsker at fastholde et hjt kompetenceniveau hos lnmodtagerne og sikre optimal konkurrenceevne i vores virksomheder .
<P>
Betnkningen foreslr ligeledes at hve pensionsalderen for de arbejdere , der fortsat nsker at vre aktive .
I dag er udbredelsen af obligatorisk pensionering et kolossalt spild af kompetencer , talent og erfaring .
Disse erfarne personer er stadig til gavn for vores virksomheder .
<P>
Endelig pviser analytikerne , at den konomiske nedgang , som vi har oplevet , kunne have vret endnu vrre uden MU ' en .
Samtidig tager de , der i dag motiveret af indenrigspolitiske betragtninger lovpriser en tilbagevenden til tidligere systemer , helt fejl af rhundredet og forveksler personlige interesser med almene interesser .
<SPEAKER ID=147 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
I lyset af Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik skriver man i en af Europa-Parlamentets betnkninger endnu en gang under p EU ' s folkefjendske politikker , der undergraver lnarbejdernes opnede rettigheder for at tjene de monopolistiske interesser .
<P>
Endnu en gang er det lnmodtagerne , der skal betale for flgerne af afmatningen , der er et resultat af den interne , imperialistiske konkurrence , monopolernes virke og aktiviteter og kapitalens ublu jagt p at ge sin profit .
<P>
Betnkningen overdriver implementeringen af stabilitets- og konvergensprogrammerne og medlemsstaternes samordnede anvendelse af folkefjendske foranstaltninger , der " tager hjde for den globale , konomiske afmatnings komplekse karakter " .
<P>
Under pression fra monopolernes interesser bifalder man og foreslr man igen , at der trffes politiske beslutninger , der frer til en nedskring af omkostningerne p arbejdskraft og de sociale bidrag , til en omgelse af overenskomsterne og arbejdstiden og til indfrelse af elastiske arbejdsformer med lnnedgang .
<P>
Med henblik p den " demografiske udfordring i befolkningens aldring " agter man at gennemfre en reform af pensionssystemerne og at forlnge den erhvervsaktive periode ved at hve pensionsalderen og nedskre pensionen . Man vil alts gradvist afskaffe statens forpligtelser for social tryghed og tilskynde til privatisering af medicinsk behandling og velfrd .
<P>
Svkkelsen af forsikringssystemet vil i kombination med en arbejdstidsordning p basis af arbejdsgiverinteresser , nemlig en normalisering af deltidsarbejde og " elastiske " arbejdsreformer , fre til skabelsen af en stor hr af arbejdssgende uden rettigheder eller krav , der er underlagt den hmningslse storkapitals forgodtbefindende .
<P>
De intensiverer deres pres for at lgge den nationale rigdom i hnderne p de private interesser og krver , at tempoet for privatiseringer skal accelereres gennem liberaliseringen af energi- , naturgas- og transportsektoren , at de almennyttige institutioner skal privatiseres , og at den offentlige service skal frigives , mens de lader hnt om flgerne for lnmodtagerne og forbrugerne .
<P>
Medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti stemmer imod denne betnkning , der sikrer et garanteret fattigdomsniveau for lnmodtagerne og profitmaksimering og velstand for storkapitalen , der hele tiden bliver styrket , idet den sigter mod at delgge lnmodtagernes landvindinger og normalisere deltidsarbejde .
Lnmodtagerne , der fordmmer og kmper imod disse barbariske og umenneskelige politikker , forsger med deres kampe at afvrge den kommende storm , og vi str p deres side i disse kampe .
<SPEAKER ID=148 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Den tidligere fagforeningsmand , hr . Trentins betnkning starter med en indstilling , som har det fortrin , at den er meget klar , idet den siger , at " prioriteringerne ( ...
) br best i en nedskring af omkostningerne p arbejdskraft " .
Den toner over i nogle usammenhngende forslag , iflge hvilke man samtidig kunne nedstte skatten og de sociale bidrag og garantere , at " pensions- og sundhedsydelser ( ... ) opretholdes i deres fulde udstrkning " .
I mangel af forstelse af rsagerne til det konomiske opsving i 1997-2001 og den seneste konjunkturndring giver betnkningen uforstyrret forslag til opskrifter som f.eks. en streng gennemfrelse af den uigennemfrlige stabilitetspagt , som kun kan fre til en forvrring af den nuvrende konomiske afmatning .
<P>
Betnkningen understreger indsatserne p uddannelses- , forsknings- og udviklingsomrderne , som om udgifterne hertil kunne erstatte et konstant lnkrav og en nedsttelse af den almindelige arbejdstid p beskftigelsesomrdet .
Den vover at tale om " social samhrighed " , p trods af at den snkning af skatter og sociale bidrag , som den prdiker , kun kan fre til strre uligheder .
Jeg har derfor uforbeholdent stemt imod denne ndtrftige og hykleriske betnkning , som burde f sine ophavsmnd til at skamme sig .
<SPEAKER ID=150 NAME="De La Perriere (NI)">
Lige fra begyndelsen angiver overskriften p betnkningen klart dens mlstning , nemlig at forsyne Unionen med en harmoniseret skattepolitik .
<P>
Det er sledes bekymrende , at lsningen af Della Vedova-betnkningen begynder med en slags halvoprigtige indrmmelser af , at skattepolitikken fortsat skal hre ind under medlemsstaternes kompetenceomrder . Mens resten af teksten understreger , hvilke midler der gr det muligt for Unionen at tilrane sig samme privilegium .
<P>
Det er rigtigt , at vi har vret langt ude .
Den tekst , der blev vedtaget i Kommissionen , har forbedret ordfrerens forslag betydeligt , eftersom han i en europisk skat s en mulighed for at bekrfte det fderale princip i den europiske konstruktion .
Flertallet af medlemmerne i Europa-Parlamentet har fundet det klogere at undg denne overdrevne benhjertighed og erstatte den af en tekst , der i sidste ende skjuler sig bag en vis form for liberalisme ved at sl til lyd for lavere skatter for til slut at anmode om , at de skattepolitiske vrktjer lgges over i hnderne p Fllesskabets myndigheder , nemlig Kommissionen og Parlamentet selv .
<P>
Med sin sdvanlige strategi om kun at tage sm skridt skal denne forsamling nok komme videre , men i krabbegang .
Og alligevel nr den kun halvvejs .
Hvad angr momsen , er forslagene ikke dristige nok .
Man burde p den ene side have understreget , at de enkelte nationer er suverne p omrdet , og p den anden side vre kommet med bredere forslag end dem , der sigter mod at fritage ngo ' erne for moms , og f.eks. inkludere alle kulturarrangementer , som er lavet af almennyttige foreninger .
<P>
En betnkning , der klart understreger skattepolitikkens nationale karakter og anbefaler en forbedret koordinering mellem medlemsstaterne p dette omrde , havde mske kunnet f min stemme .
Jeg har desvrre ikke set en sdan betnkning .
<SPEAKER ID=151 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Ingen kan lide at betale skat , men uden skatter ville vi leve i et kaos , hvor den strkestes ret glder .
Uden skatter ville vi ikke have offentlig undervisning , sundhedspleje , offentlig transport eller sikkerhed p gaderne og dmmes alle , der er langvarigt syge eller arbejdslse , til at blive tiggere .
<P>
Desvrre har Kommissionen andre prioriteringer , og den italienske radikalist Della Vedova viser sig som en tro flgesvend .
Han klager over skattetrykket , som gennemsnitligt er steget fra 35-45 % siden 1970 , og hber , at skattekonkurrencen mellem medlemsstaterne vil fre til skattenedsttelser for virksomhederne .
Han nvner godt nok , at skatteniveauet er den enkelte medlemsstats anliggende , men samtidig slr han til lyd for at fremme mulighederne for , at virksomheder kan etablere sig i den stat , der har det laveste skattetryk .
Efterflgende understreger han de indirekte skatter ssom moms og betragter direkte skatter ssom indkomstskat som en uretfrdig hindring for arbejdsindtgter .
<P>
Jeg er enig med ham i , at beskatning af miljforurening kan vre et godt alternativ , men det er nytteslst , s snart miljet er blevet rent .
Fokus p momsen betyder derimod , at alle betaler lige meget for uundgelige basisudgifter og ger dermed indkomstforskellene mellem fattig og rig .
Derfor sttter jeg ikke hans forslag .
<SPEAKER ID=152 NAME="Poos (PSE)">
Della Vedova-betnkningen om EU ' s skattepolitik er en uensartet kompilering af erklringer og krav p skatteomrdet .
Nogle af disse krav er desuden i direkte modstrid med traktaten , som fastlgger enstemmighed p skatteomrdet .
<P>
Derfor har jeg set mig ndsaget til at stemme imod forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Skinner (PSE)">
Punkt 12 stemmer ikke overens med Labour-medlemmernes holdning om , at punktafgifter for tobak og alkohol skal harmoniseres for at opn den sociale mlstning om at mindske tobaksforbruget og styrke opfattelsen af , at man kan benytte beskatning af sociale rsager .
<SPEAKER ID=155 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Vi stemte ja til betnkningen som helhed , da vi mener , at EU for eksempel br kunne tiltrde den europiske menneskerettighedskonvention , hvilket forudstter , at Unionen fr status som juridisk person .
<P>
Vi mener , at en sdan ndring i og for sig kan foretages ved at bibeholde de eksisterende beslutningsmodeller og den eksisterende institutionelle struktur .
Derimod mener vi ikke , at de tre sjler , der i dag udgr EF og EU , br samles til n sjle .
<P>
Sjlestrukturen afspejler den politiske skelnen , man har foretaget mellem over- og mellemstatslige samarbejdsomrder , og det faktum , at sjlestrukturen er rsag til en retligt set omstndelig situation , er ikke tilstrkkeligt som motiv til at afskaffe den .
<SPEAKER ID=156 NAME="Berthu (NI)">
Hvis der var tvivl om rkkevidden af Carnero Gonzlez-betnkningen - som krver , at EU fremover fr status som juridisk person - blev den fjernet under forhandlingen i gr .
Talerne overbd hinanden i fderalistisk iver og delagde sledes alle ordfrerens forsigtige tilkendegivelser , som han havde udtnkt for at bevise , at hans reform var fuldstndigt uskyldig .
<P>
Giorgio Napolitano talte om oprettelsen af en " overstatslig enhed " .
Andrew Duff understregede ndvendigheden af , at Unionen bliver en fuldgyldig " kontraherende part " p den internationale scene .
Jo Leinen erklrede , at tildeling af status som juridisk person til Unionen i virkeligheden kun var en brik blandt mange andre i puslespillet af fderalistiske forslag .
Og til slut erklrede Kommissionen , at det drejede sig om en " central " reform , og at den forpligtede sig til at sttte forslaget .
<P>
Det str sledes klart , at tildelingen af status som juridisk person til EU ud over Fllesskaberne har til forml at skabe en ny aktr med fuld rkkevidde p den internationale scene , en aktr , der isr vil udnytte alle mulighederne i artikel 24 i Traktaten om Den Europiske Union ( isr den reviderede udgave efter topmdet i Nice ) for lidt efter lidt at fratage medlemsstaterne deres selvstndighed i udenrigspolitikken .
Europa ville sledes , uden at borgerne klart havde truffet beslutning herom , vre trdt ind i en ny superstatslig ra .
<P>
Vi mener tvrtimod , som vi har givet udtryk for i den mindretalsholdning , som er vedlagt betnkningen , at EU fortsat skal vre en organisation sui generis af myndige og ansvarlige stater - det vil sige myndige og ansvarlige nationale demokratier - som er forbundet i et netvrk .
Det bliver en opgave for konventet , der mdes i de kommende mneder , at finde den kombination , der bedst muligt fremmer den frivillige synergi uden at kvle befolkningernes frie valg .
<SPEAKER ID=157 NAME="Theorin (PSE)">
Jeg kan ikke stemme for Carnero Gonzlez-betnkningen af bl.a. flgende rsager :
<P>
Jeg sttter et mellemstatsligt samarbejde . Betnkningen har en klart overstatslig karakter .
Hvis man , som ordfreren foreslr , giver Unionen status som juridisk person , truer man det mellemstatslige unionssamarbejde .
At forvandle EU til en juridisk person betyder endnu et skridt i retning af en europisk fderation . Det kan jeg ikke sttte .
<SPEAKER ID=160 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Det overvldende budskab i betnkningen er , at Europa-Kommissionen har svigtet fiskeforarbejdningsindustrien .
Industrien konfronteres nu med virkningerne af EU-lovgivningen lige fra den flles fiskeripolitiks forvaltningsforanstaltninger til hygiejne- og fdevaresikkerhed og milj , og alligevel har fiskeforarbejdningsindustrien sjldent hj prioritet .
<P>
Spildevandsdirektivet er et godt eksempel p den mde , hvorp fiskeforarbejdningsindustrien ignoreres .
Det glder mig derfor , at udvalget accepterede mine ndringsforslag , der understregede ndvendigheden af en grundig vurdering af virkningerne af lovgivningen samt Kommissionens sttte til udvikling af vandgenvindingssystemer som det system , der for nylig blev oprettet af en forarbejdningsvirksomhed i mit eget omrde i det nordstlige Skotland .
<P>
Der skal lgges mere vgt p struktursttte .
Forarbejdningsindustrien er hrdt ramt af den flles fiskeripolitiks forvaltningsforanstaltninger som f.eks. begrnsninger af kvoter og oplgning af fartjer .
<P>
Struktursttte skal vre positiv , ikke blot en reaktion p forvaltningsforanstaltninger , men en proaktiv sttte til industrien til fremme af nye teknologier og effektiv markedsfring .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.38 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Vi indleder med forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0146 / 2002 af Muscardini for UEN-Gruppen om Colombia ;
<P>
B5-0149 / 2002 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om Colombia ;
<P>
B5-0159 / 2002 af Gasliba i Bhm m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen i Colombia ;
<P>
B5-0160 / 2002 af Lipietz m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om bortfrelsen af Ingrid Betancourt og bruddet p fredsprocessen i Colombia ;
<P>
B5-0167 / 2002 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen om bruddet p fredsprocessen i Colombia ;
<P>
B5-0168 / 2002 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Colombia .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , vi m alle beklage , at fredsprocessen , som prsident Pastrana med stort politisk mod satte i gang i starten af sit mandat , er blevet afbrudt .
<P>
Hr. formand , jeg m bekende , at jeg ikke er overrasket over beslutningen , efter at jeg sammen med andre kolleger var i Los Pozos til et interview med Tirofijo og ledelsen af FARC .
Dengang tryglede vi om frigivelse af de EU-borgere , FARC havde kidnappet , og om frigivelse af en syg colombiansk senator efter anmodning fra hans hustru og datter .
Vi opnede ingen resultater .
<P>
I dag m Parlamentet endnu en gang hve sin stemme og fordmme drabene , deriblandt det sidste drab p senator Marta Catalina Daniels , krnkelserne af menneskerettighederne i Colombia og krve , at FARC frigiver alle kidnappede personer inklusive prsidentkandidat Ingrid Betancourt .
<P>
Parlamentet har altid sgt at bruge fred og dialog i konfliktlsning , men vi ved , at dialog krver , at begge parter nsker dialog . Vores samfund kan ikke blot vende det blinde je til volden .
<P>
Jeg mener , at det colombianske samfund sidste sndag viste sine civile vrdier og sin demokratiske modenhed .
Og jeg mener derfor , at det internationale samfund , Parlamentet og EU i dag i lyset af det kommende prsidentvalg skal vise solidaritet og sttte landets legitime regering , de demokratiske krfter og det civile samfund . Vi skal understrege , at den eneste mde , man kan lse landets alvorlige problemer p , er ved at insistere p at bruge fred , overensstemmelse , genforening , retfrdighed og dialog .
Problemer kan ikke lses med vold .
Det colombianske samfund skriger p fred . Hr. formand , jeg mener desuden , at Parlamentet skal sttte Colombia i den vigtige proces op til prsidentvalget .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , nu taler vi endnu en gang om Colombia , en kr ven p det amerikanske kontinent , der desvrre igen er berrt af negative begivenheder .
<P>
Hvis vi analyserer de sidste begivenheder i Colombia , fr vi et modlst og dramatisk billede , hvor situationen for menneskerettigheder lader meget tilbage at nske .
Men vi er alligevel optimister , og vi nrer hb og tiltro til forhandlingsvejen , dialogen , sledes at man en gang for alle kan opn fred i Colombia .
<P>
Mske er det en god id i dag at mindes en lrt europer , den tyske naturhistoriker Alexander von Humboldt , der for prcis 200 r siden rejste til det amerikanske kontinent og etablerede grundlaget for samarbejde mellem folkeslag og forsvar af menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , ja , jeg kan godt tage ordet inden fru Auroi , s hun kan f tid til at komme til stede i salen .
<P>
Flere politiske grupper har forelagt forskellige forslag til beslutning , hvorefter vi blev enige om et flles forslag til beslutning , der i jeblikket - hvis jeg ikke tager fejl - vil blive stttet af flertallet i Parlamentet .
Som andre talere fr mig har sagt , er situationen i Colombia smertefuld for os alle , netop fordi vi havde s stor tiltro til fredsprocessen .
<P>
Prsident Pastrana har brugt strstedelen af sit mandat p arbejdet , han har vret geners over for guerillaorganisationerne , han har bnet for forhandlinger med bde FARC og ELN , men uden resultater .
<P>
Han gav FARC et omrde p strrelse med Schweiz , en enklave , hvor de kunne bevge sig fuldstndigt frit , og prsident Pastrana udsatte endda aftalen eller forhandlingen for at opn en aftale , da det s ud til , at forhandlingerne var ved at bryde sammen .
Og i lbet af denne udsttelse gav FARC sig til at kidnappe og drbe , det kulminerede med drabet p senator Daniels og kidnapningen af prsidentkandidat Ingrid Betancourt .
Samtidig fortstter FARC med afpresning , idet det siger , at det har ret til at opkrve afgift fra organisationer , der handler med eller smugler narkotika . Jeg mener , at FARC fuldstndig har mistet enhver legitimitet efter disse voldelige handlinger og dets konomiske udnyttelse af narkohandel .
<P>
Vi er derfor meget skuffede og fortvivlede , men det betyder dog ikke , at vi ikke tror p muligheden for at opn en aftale .
<P>
P den ene side m man konstatere , at FARC ikke har overholdt sine forpligtelser , men har brudt fredsprocessen og efterladt regeringen uden forhandlingspartner , idet man ikke kan forhandle med mordere og kidnappere .
P den anden side er det ndvendigt at sge at genbne fredsprocessen og vre ben for forhandlinger .
<P>
EU har hidtil stttet forhandlingsprocessen og de konkrete forslag , der sigtede mod at lse nogle af de sociale problemer .
Det er klart , at Colombias problem ikke bliver endeligt lst med voldens ophr , man skal ogs lse de grundlggende sociale og konomiske problemer , der fremprovokerer vold .
Men for at lse de problemer m man frst opn fred i omrdet .
<P>
Jeg ved ikke , om det i jeblikket er muligt at indgyde tiltro og klarhed , men jeg mener , at EU - i forhold til Colombias problemer - har en fordel , hvad angr afstanden , og derudover mulighed for at modtage Colombias eksport i en rkke vigtige sektorer .
<P>
Med vores beslutning vil vi dels gre opmrksom p , hvem der er ansvarlig for bruddet p fredsprocessen , dels bne mulighed for forhandling og bede institutionerne om tlmodigt at fortstte den lange og komplicerede opgave , at man giver den ndvendige sttte til processen , og selvflgelig at man ikke giver op , men at man har tiltro til , at fornuften vil vende tilbage , og at man vil genoptage forhandlingerne .
<P>
Jeg mener , at de europiske institutioner skal samarbejde . Vi hber , at Kommissionen kan vre med til at lse den alvorlige konflikt .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lse lidt op fra mdet i Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika , og jeg siger netop lse , da man ikke skal tro , det drejer sig om min fortolkning .
Indtil nu har indlggene virket en smule ude af balance .
<P>
Jeg vil lse op af det , menneskerettighedsorganisationen Human Watch World har sagt : " Menneskerettighedssituationen i Colombia blev forvrret mrkbart i lbet af sidste r .
I de frste 10 mneder i 2001 registrerede forsvarerne 92 massakrer , defineret som drab p tre eller flere p samme sted og tid .
De ansvarlige for drabene var hovedsageligt de paramilitre grupper knyttet til sikkerhedsstyrkerne , fulgt af guerillaen .
Og den nationale epidemi af kidnapninger , hvoraf halvdelen blev beget af guerillaen , viste ikke tegn p nedgang .
"
<P>
Husk p , at der er 2 millioner fordrevne colombianere , og i r var antallet af fordrevne det hjeste , 300.000. Og husk ogs p , at man fortsat drber menneskerettighedsforsvarere , fagforeningsfolk , journalister , regeringsforskere og samfundsledere p grund af deres arbejde .
<P>
Hr. formand , vi skal i dag stemme om en beslutning .
Jeg kunne bedre lide sidste rs beslutning , den var mere velafbalanceret . Den forkastede den konstante rygning af afgrderne og mindede om , at man ikke fremmer alternative afgrder for at undg sygdom og konstant overgreb p den biologiske mangfoldighed .
<P>
Den sagde ogs , at EU skal forholde sig p en anderledes mde , vi m ikke vre militante , vi skal tvrtimod sttte forsvar af menneskerettigheder , dialog og fred .
Det fokuserer vi p igen i dag , og jeg er enig i , at det er vejen frem .
Af beslutningen fremgik det ogs , at da 60 % af colombianerne lever for under 1 dollar , er det vanskeligt at opn dialog , aftaler og fred .
Jeg synes derfor , hr. formand , at der mske er behov for en lidt bedre balance i indlggene , selv om jeg sttter det meste , der er blevet sagt af kollegerne .
Men man skal huske p , at manglen p fred i Colombia ogs skyldes andre parter i krigen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , De forstr , at jeg som medlem af De Grnne er srligt bevget over i min egenskab af medforfatter at fremlgge nrvrende beslutning , eftersom Ingrid Betancourt stadig til denne dag tilbageholdes af medlemmer af FARC , det vil sige af en lille voldelig paramilitr gruppe , som allerede tidligere har vret ophavsmand til drab p fagforeningsfolk og reprsentanter for sociale organisationer i det colombianske samfund .
Mine kolleger har netop gjort opmrksom p , i hvor hj grad folket i dette samfund har brug for fred og ro i stedet for den slags aktioner .
<P>
Vi har for jeblikket ingen oplysninger , der kan fortlle noget om fru Betancourts situation med sikkerhed .
De involverede myndigheder og Kommissionen skal derfor forpligte sig til at opn informationer og arbejde for fru Betancourts frigivelse .
Men derudover skal vi , som det er blevet sagt , faktisk tage positivt imod erklringen fra prsident Pastrana , som har sagt , at han effektivt vil sttte bekmpelsen af denne type handlinger og i hjere grad garantere for sikkerheden i det civile colombianske samfund .
<P>
Det siger sig selv , at hvis prsident Pastrana bner for forhandlinger , krver det , at disse sigter mod overholdelse af menneskerettighederne og mod genoprettelse af en sund situation i Colombia , med henblik p at landet opnr et egentligt demokrati .
<P>
EU skal derfor sttte alle former for samarbejde yderligere , hvilket netop giver mulighed for at styrke menneskerettighederne , og det skal sikre sig , at den europiske sttte gr til de fastlagte forml , det vil sige , at det tjener det civile colombianske samfund .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , det er svrt for alle i Parlamentet at fatte , hvorfor et menneske slr et andet ihjel , og dog slr colombianske guerillasoldater og paramilitre grupper hinanden og tusinder af civile ihjel uden skrupler - i nogle tilflde endda med nydelse .
<P>
Det har resulteret i over 400 massakrer i 1999 .
Desvrre blev ingen dmt for disse 400 massakrer , som er foranlediget af regeringen , de paramilitre grupper og guerilla-soldaterne .
Den almindelige befolkning i Colombia undertrykkes - ikke blot af de paramilitre grupper og guerilla-soldaterne , men ogs af en regering , der enten er uvillig eller ude af stand til at beskytte den .
<P>
Som et organ , der altid har sat grundlggende menneskerettigheder og social retfrdighed i hjsdet , m vi gre alt , hvad vi kan , for at bidrage til freden i et land , der har vret udsat for en grusom borgerkrig i mere end fire rtier .
Vi m bde som individuelle medlemsstater og som Union lgge pres p regeringen og FARC for at f dem tilbage til forhandlingsbordet og indg en reel vbenhvileaftale , som skal overholdes af alle konfliktens parter .
<P>
Vi skal ogs sttte de grupper , der arbejder for fred og sikkerhed for de civile i Colombia , og som for nylig har vret under angreb fra AUC og FARC .
Vi m endvidere overbevise USA om , at landet skal sttte fredsinitiativer p andre mder end via midler til den colombianske regering til militre forml og narkotikabekmpelse .
<P>
Befolkningen i Colombia er trt af at kmpe .
Vi m som et demokratisk valgt forum flge vores moralske pligt til at hjlpe befolkningen i Colombia i dens kamp for at afslutte konflikten i landet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , hovedsprgsmlet er , om vi vil holde fast p den fredsproces , der er indledt mellem Colombias regering og partisanerne , eller om vi vil forsge at lse problemet p andre mder , og i bekrftende fald hvilke det s skal vre .
<P>
Vi kan ikke acceptere nogen anden kurs end fredsprocessen , der bl.a. knyttes sammen med ndringer , som det colombianske samfund har brug for jeblikkeligt for ikke at ende ligesom Argentina .
<P>
Prsident Pastranas beslutning er en beslutning , der avler vold .
Samtidig legaliserer den ogs de paramilitre organisationers aktiviteter , der har medfrt s mange drab i Colombia .
Desvrre sttter EU og USA prsident Pastrana , de sttter alts volden .
Men , rede medlemmer , De ved lige s godt som jeg , at vold avler vold , avler vold og avler vold .
<SPEAKER ID=174 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen deler Parlamentets betnkeligheder i betragtning af den nuvrende situation i Colombia og deler ogs den opfattelse , der kommer til udtryk i beslutningsforslaget , hvorefter en forhandlingslsning er den eneste gangbare vej for at sttte en bilggelse af den mangerige konflikt i Colombia .
Denne holdning er der givet udtryk for i talrige erklringer .
Den direkte rolle , som nogle medlemsstater spiller i den henseende , skal ligeledes psknnes her .
<P>
Kommissionen bifalder desuden forslaget om at sttte FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheders kontor i Bogota .
Det har vi allerede gjort , og vi vil ogs fortstte vores hjlp i fremtiden .
Derudover sttter Kommissionen ogs FN ' s Flygtningehjkommissariats virke i Colombia .
Kommissionen fastholder sit engagement for fredsprocessen . Til det forml underskrev kommissr Patten og den colombianske udenrigsminister for nylig en aftale om finansiering af det frste fredslaboratorium .
Det er vores hensigt fortsat at sttte det colombianske civile samfund i dets bestrbelser p at opn varig fred gennem regionaludviklings- og fredsprogrammer .
Kommissionen undersger for jeblikket , p hvilke specifikke omrder der kan finansieres projekter .
Samtidig fortstter vi vores direkte sttte til konfliktens ofre gennem humanitr bistand , der ydes via ECHO og ngo ' er .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0132 / 2002 af Watson m.fl. for ELDR-Gruppen om Taiwans status som observatr i WHO ;
<P>
B5-0138 / 2002 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Taiwans status som observatr ved Verdensundhedsforsamlingens rlige mde i maj 2002 i Genve ;
<P>
B5-0147 / 2002 af Collins for UEN-Gruppen om Taiwans status som observatr i WHO ;
<P>
B5-0150 / 2002 af Langenhagen m.fl. for PPE-DE-Gruppen om Taiwans status som observatr ved Verdensundhedsforsamlingens rlige mde i maj 2002 i Genve .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , denne forhandling handler om Taiwan og WHO , og alle grupper er enige om at give Taiwan mulighed for at deltage som observatr ved mdet i Genve om nogle uger .
<P>
Taiwan er et land med et meget ambitist program p sundhedsomrdet , og det hrer til de lande i Asien , der har den hjeste gennemsnitlige levealder .
Brneddeligheden er lav , og man har udryddet mange af de sygdomme , som en lang rkke lande i verden stadig kmper med , f.eks. kolera , skoldkopper og malaria .
<P>
En delegation fra det taiwanske sundhedsministerium besgte os her i Strasbourg ved sidste mde , og her fik vi lejlighed til at hre lidt om de erfaringer , man har hstet i landet .
Man har hstet mange gode erfaringer i Taiwan , og der findes en stor vilje til at bidrage , bde videnmssigt og konomisk .
Vi ved , at WHO har et stort behov for konomisk sttte .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne nvne noget , som vedrrer det politiske Taiwan .
Min gruppe , Den Liberale Gruppe , sttter den demokratiske udvikling i Taiwan .
Vi ser yderst positivt p det , der er sket , og sttter det taiwanesiske folks ret til selv at bestemme over sin fremtid .
<P>
Vi inviterede for et par mneder siden prsident Chen Shui-bian hertil for at overrkke ham den liberale frihedspris , men han fik ikke noget visum af de franske myndigheder .
Vi forsgte derp at invitere ham til Belgien . Dr fik han heller ikke visum .
Man henviste til en EU-aftale om ikke at invitere Taiwans prsident , da det ville skade forbindelserne til Kina .
Sidste uge inviterede vi ham til Sverige til et privat arrangement . Han fik heller ikke visum til mit land .
<P>
Da jeg undersgte de gldende regler , fik jeg at vide , at der ikke findes en sdan aftale p EU-plan .
Det ville vre rart at f at vide , hvilke regler der egentlig er gldende .
<P>
Jeg synes , at det er en modbydelig kryben for diktaturet i Kina .
Det burde vre en selvflge , at en demokratisk valgt leder fr visum , nr han f.eks. inviteres af sine liberale kammerater .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig den foregende taler . I Taiwan bor der 23 millioner mennesker i et demokrati , og det i et konsolideret demokrati , og Taiwan er bestemt ikke et land , som konstant bereder os problemer .
Alligevel er landet et tema i denne aktuelle og uopsttelige debat .
For disse 23 millioner mennesker er i deres demokratiske samfund nemlig udelukket fra de internationale organisationer .
<P>
Det drejer sig i den forbindelse ikke om et land , som frst og fremmest er bistandsmodtager , men om et land , som aktivt sttter de internationale organisationer .
Taiwan har navnlig vret aktiv inden for WHO .
Det ville vre en fejl , hvis landet ikke kunne yde sit bidrag internationalt . Et frste skridt kunne derfor vre , hvis det fik observatrstatus og i fremtiden kunne vre aktivt i andre internationale organisationer .
Der findes mske visse interimsformer , hvor Taiwan kan vre med .
Jeg sprger Kommissionen , om den er villig til at sttte Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , EU er ikke kun en politisk og konomisk succeshistorie . Vi har ogs opnet standarder inden for sundhed , som mange lande kun kan drmme om .
En god helbredstilstand er af overordentlig stor betydning for alle mennesker her p kloden , men folkesundheden kan kun forbedres gennem adgang til information og lgebehandling .
Og mange ting kan ganske enkelt kun lses i fllesskab og ved krfternes samspil .
Jeg tnker her f.eks. p infektionssygdomme som malaria , tuberkulose , aids m.fl. Verdenssundhedsorganisationen med sine i dag 199 medlemmer har som ml at forbedre sundheden i hele verden .
Sundheden er et vrdifuldt gode , som alle mennesker br nyde godt af . Jeg er derfor af den opfattelse , at ingen , som vil yde et bidrag til gavn for menneskene i sit eget land og i andre lande , m udelukkes p et omrde , som angr alle .
<P>
Taiwan har givet udtryk for sin vilje til at engagere sig i WHO , bde finansielt og teknisk . Derfor er det efter min mening berettiget , for ikke at sige pkrvet , at give Taiwan observatrstatus p Verdenssundhedsforsamlingens rlige kongres .
Jeg har ved selvsyn stiftet bekendtskab med de politiske problemer og spndinger vedrrende Taiwan . Som altid skal den skyldige ikke kun findes p den ene side .
Men jeg er af den faste overbevisning , at politiske modstninger ikke m medfre , at et land ngtes internationalt samarbejde inden for sundhed , og derfor anmoder jeg indtrngende om at godkende den fremsatte flles beslutning .
<SPEAKER ID=181 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen sttter i princippet de taiwanske bestrbelser , ikke kun i forbindelse med det emne , som nu er p dagsordenen , men samlet set ogs bestrbelserne p at kunne deltage i internationale centres og organisationers arbejde , forudsat at der er tilstrkkelige konomiske eller andre relevante grunde for at deltage .
En sdan deltagelse m dog vre forenelig med Taiwans status og EU ' s politik om t Kina .
<P>
Vi har presset hrdt p for Taiwans medlemskab af WTO og har sammen med USA bidraget til at sikre en gnidningsls taiwansk tiltrdelse .
Vi har ogs stttet Taiwans deltagelse i flere internationale organisationer , herunder OECD , eller deltagelse i Kyoto-konventionen om forenkling og harmonisering af toldprocedurer samt i flere internationale fiskeriorganisationer .
<P>
Vi anerkender s absolut Taiwans resultater p sundhedsomrdet samt det stigende engagement inden for internationale hjlpe- og sundhedsaktiviteter . Vi gr derfor ind for at udvide kontakterne mellem Taiwan og Verdenssundhedsorganisationen , for s vidt organisationens regler tillader det .
Det lader desvrre til , at Taiwan ikke opfylder kriterierne for at blive medlem af WHO , som er fastlagt i WHO ' s forfatning , da det kun er muligt for stater .
<P>
Retligt set er det ikke klart , om WHO ' s regler tillader Taiwan at f observatrstatus til Verdenssundhedsforsamlingen .
Vi vil sammen med medlemsstaterne tage hensyn til den retlige situation med henblik p at fastlgge en passende holdning forud for og under den kommende Verdenssundhedsforsamling i maj .
Desuden er vi villige til sammen med medlemsstaterne endnu en gang at undersge muligheden for andre former for taiwansk deltagelse i WHO ' s arbejde , navnlig gennem ikke-statslige kanaler , for s vidt en sdan er forenelig med relevante WHO-regler .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Zimbabwe
<P>
B5-0139 / 2002 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0158 / 2002 af van den Bos og Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0166 / 2002 af Junker m.fl. for PSE-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0169 / 2002 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0173 / 2002 Van Orden m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
Moldova
<P>
B5-0134 / 2002 af Thors og Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Moldova ;
<P>
B5-0140 / 2002 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Moldova ;
<P>
B5-0145 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Moldova ;
<P>
B5-0151 / 2002 af Sacrdeus m.fl. for PPE-DE-Gruppen om den parlamentariske oppositions rettigheder i Moldova ;
<P>
B5-0165 / 2002 af Wiersma og van den Berg for PSE-Gruppen om den politiske situation i Moldova ;
<P>
B5-0170 / 2002 af di Lello Finuoli for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Moldova ;
<P>
Kirgisistan
<P>
B5-0141 / 2002 af Staes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen og Bowis og Posselt for PPE-DE-Gruppen om situationen i Kirgisistan ;
<P>
B5-0156 / 2002 af Di Pietro og Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan ;
<P>
B5-0164 / 2002 af Sakellariou og Koukiadis for PSE-Gruppen om situationen i Kirgisistan ;
<P>
Sagen om Hamma Hammami i Tunesien
<P>
B5-0133 / 2002 af Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om Tunesien ;
<P>
B5-0142 / 2002 af Cohn-Bendit og Flautre for Verts / ALE-Gruppen om Hamma Hammami-sagen ( Tunesien ) ;
<P>
B5-0152 / 2002 af Oostlander og Morillon for PPE-DE-Gruppen om Tunesien ;
<P>
B5-0161 / 2002 af Pasqua for UEN-Gruppen om Hamma Hammami-sagen ( Tunesien ) ;
<P>
B5-0162 / 2002 af Napoletano m.fl. for PSE-Gruppen om Tunesien ;
<P>
B5-0171 / 2002 af Boudjenah og Eriksson for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Tunesien og Hamma Hammami-sagen .
<P>
Zimbabwe
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , af de endnu ikke frdiggjorte rapporter om valget i Zimbabwe fremgr det , at prsident Mugabe fr flertal , hvilket ogs var ventet .
Man har gjort alt for at opn dette , men flertallet var alligevel mindre , end man skulle have ventet .
Jeg kalder det en moralsk sejr for oppositionen , som selv kalder det for et tyvstjlet valg .
<P>
Efter det stjlne valg i Tchad og det forfalskede valg i Zambia er dette det tredje valg , som jeg med al min gode vilje ikke kan kalde for bent og retfrdigt iflge internationale standarder , selv om nogle afrikanske lande af rsager , som er kendetegnede for dem , har en anden mere mdeholden holdning hertil . Der var nemlig p forhnd tegn p , at det ville g sdan .
Man forventede 4,5 millioner vlgere , og der blev trykt 7,5 millioner stemmesedler , s man var forberedt p alt . Endvidere var der for f valglokaler til , at alle kunne afgive deres stemme , den ndvendige forvirring om , hvem der skulle stemme hvor , idet der blev afholdt forskellige valg til forskellige institutioner p samme dag , men p forskellige steder .
<P>
Det er blot de tekniske aspekter , som understreger hr . Mugabes snuhed .
Den terror , som gik forud , de af den dominerende elite plagte hindringer for at forhindre oppositionen i at holde mder , statskanalernes monopol , hindringen af journalister i at gre deres arbejde , hindringen af observatrerne , torturen , kidnapningerne af fremtrdende fagforeningsledere , og jeg kan fortstte , var endnu vigtigere .
<P>
Oppositionen havde sgar forudsagt tricket med at uddele majs langt vk fra valglokalerne .
Teatret med at genbne valglokalerne fuldendte spillet , men ikke desto mindre m vi sprge os selv , hvad nu ?
<P>
Valget var ikke bent og retfrdigt , men skal vi helt forkaste det ?
Valgene i Zambia og Tchad var heller ikke bne og retfrdige .
Vi skal naturligvis fastholde sanktionerne .
Jeg slr ikke til lyd for en udvidelse , men at de skal anvendes og kontrolleres .
Jeg slr til lyd for forhandlinger mellem medlemmerne af flertallet og oppositionen , for landet frygter en borgerkrig .
<P>
Endelig hber jeg , at der kan oprettes en national enhedsregering sammen med oppositionen .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Generationen af frihedskmpere har forngtet sig selv .
Selv for afrikanske begreber var valget i Zimbabwe en utrolig farce .
Hr . Mugabe har p yderst brutal vis gjort alt for at bevare magten .
Intet var for skrt for ham til at udelukke modstanderne , hverken vold , intimideringer , mord , massearrestationer eller anklager for hjforrderi .
Valgloven blev ndret i sidste jeblik .
Der var selektivt for f valglokaler , identitetskort blev inddraget , medierne mtte ikke gre deres arbejde , og valgobservationen var en joke .
Politisk blinde sydafrikanske observatrer er blevet gjort til grin for altid ved at erklre , at valgene var retfrdige og frie .
<P>
Mugabe vil for enhver pris fortstte sin katastrofale politik , som har frt til , at Zimbabwe er p grnsen til hungersnd , 80 % af indbyggerne lever under fattigdomsgrnsen , og 60 % er arbejdslse .
Mugabe skal isoleres yderligere internationalt gennem skrpelse af sanktionerne .
Vi skal ikke straffe befolkningen for dens leders misgerninger .
Hvilke muligheder ser kommissren for skrpelse af sanktionerne ?
Hvad vil Kommissionen foresl Rdet p topmdet i Barcelona ?
<P>
Demokratiet i Afrika lever desvrre fortsat under kummerlige kr .
Afrikansk solidaritet med diktator Mugabe er desvrre et meget drligt , men tydeligt tegn .
Vores politiske indsats skal derfor ikke kun tage sigte p Zimbabwe , men ogs p landene i regionen .
Sydafrika modtager meget hjlp fra Europa , men ignorerer den berettigede kritik af nabolandet .
Stakkels Afrika , stakkels befolkning , der lider sdan under inkompetente , magtlystne og korrupte ledere .
Hvornr fr en generation af demokrater langt om lnge magten i Afrika ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Mugabe har efter alt at dmme vundet valget .
Jeg erindrer andre valgsejre , som prsidenter har vundet , som inden for meget kort tid er forsvundet op i den bl luft , og inden for meget kort tid var disse prsidenter ikke prsidenter lngere .
Jeg nsker ikke at drage direkte paralleller . Jeg mener bare , at prsident Mugabe ikke br glde sig for tidligt over , at han har besejret sine modstandere .
Og valgene har tilmed fundet sted under meget drlige vilkr - skrmmekampagner , politiaktioner mod medlemmer og tilhngere af oppositionen osv .
<P>
Det , der bedrver mig , er ikke kun situationen i selve Zimbabwe , men ogs at mange afrikanske stats- og regeringschefer og ledere indirekte giver Mugabe et beskyttende skjold ved at anerkende hans valgsejr .
Mske ligger frygten for en ny neokolonialisme bag , som Europa eller USA og andre lande jo kunne udve .
Det er sikkert ikke det , der ligger os p sinde , at nogle har sdanne bagtanker .
Det er muligt , men det er ikke EU ' s politik .
Det er menneskene , der ligger os p sinde , de , der lider sult og lider under ufrihed i landet .
Jeg har i disse dage haft lejlighed til at overrkke Amartya Sen , nobelpristageren , en pris p vegne af en jury .
Netop den mand har igen og igen gjort opmrksom p , at demokrati og udvikling hrer sammen og ikke kan adskilles fra hinanden .
Derfor mener jeg , at EU skal gre alt for ogs at skabe demokrati og forudstningerne for konomisk udvikling i Zimbabwe .
<P>
Vi - det vil sige alle fra Europa-Parlamentet , som deltager i Den Paritetiske Forsamlings ( AVS-EF ) kongres i Cape Town - vil utvivlsomt ogs tage os af disse ting .
Vi vil frem for alt ogs blive ndt til at bede Sydafrika om at leve op til sin store rolle i det sydlige Afrika .
P trods af de konomiske vanskeligheder vil vi desvrre ogs blive ndt til at stramme sanktionerne .
Men det skal vre sagt endnu en gang : Hvis de afrikanske naboer ville hjlpe EU med at bekmpe dette diktatoriske regime , s ville det sikkert lykkes os inden for kort tid , og s kunne vi ogs virkelig hjlpe menneskene i dette hrdtprvede land .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , mellem 2000 og 2001 forsvarede og vedtog Europa-Parlamentet over seks beslutningsforslag om problemerne i Zimbabwe , og i dag efter valget i sidste uge beder vi om , at man genindfrer retsstaten og demokratiet , at man pbegynder landbrugsreformen , der er en krvet opgave , og at man stter en stopper for den fortsatte besttelse af omrder .
<P>
Af de 15.000 uafhngige observatrer var det kun f , der blev akkrediteret , man hindrede EU ' s reprsentanters arbejde og bremsede oppositionen . Derfor mener EU , at der var tale om svindel .
Og som det ofte er tilfldet , hr. formand , er det befolkningen , der lider . En befolkning med over 550.000 fejlernrede , 80 % under fattigdomsgrnsen , nedbrudt sundheds- og uddannelsessystem , og over 2.000 , der dr af aids pr. uge .
<P>
Man kan kun stoppe det ved fortsat at lgge pres p Zimbabwes regering . Man skal ikke sanktionere , for at opn en demokratisk ndring m man hjlpe befolkningen , samtidig med at man lgger pres p regeringen .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har i forbindelse med det meget forfejlede prsidentvalg god grund til at mene , at Mugabe i realiteten tabte valget , men manipulerede med optllingen .
Han kan nu holde kniven for struben af Zimbabwes befolkning i de nste seks r .
Det er et nyt stort slag for demokratiet i Zimbabwe og en katastrofe - ikke blot for Zimbabwe - men for hele Sydafrika .
Mugabe personificerer alle de mest negative trk i Afrikas udvikling : korruption og autoritr magt med statsledere , der skraber til sig p bekostning af befolkningen , raceadskillelse , udnyttelse af had , politisk vold og konomisk tilbagegang .
<P>
Zimbabwe er et smukt og tidligere rigt land med mulighed for at kunne brdfde hele omrdet .
Nu er konomien i kaos , der er stor inflation og arbejdslshed og en halv million mennesker , der lever p sultegrnsen , og som kun overlever p grund af den globale fdevarehjlp .
Mugabes genvalg vil forvrre disse problemer voldsomt .
<P>
Mugabe inds , at spillet var ved at vre tabt for omkring to r siden , da partiet ZANU-PF nsten tabte valget , og det er derfor , at han i de sidste to r - ikke blot i de sidste to uger - har forsgt at forme det politiske system til sin egen fordel ved en systematisk terrorkampagne mod enhver , der gr imod ham .
Europa-Parlamentet br hilse Morgan Tsvangirai , MDC-aktivisterne og alle de mennesker , der har haft mod til at opponere imod Mugabe , velkommen .
<P>
Det er en skam , at det internationale samfund var s lnge om at reagere p situationen i Zimbabwe , og at EU ventede til den 11. time med at plgge mlrettede sanktioner .
Parlamentet kan dog vre stolt af at have vret aktiv igennem de sidste to r .
<P>
De afrikanske landes holdninger har vret meget skuffende .
Vi har altid flt , at isr Sydafrika har haft muligheden for at genskabe gte demokrati og retsstatsprincippet i Zimbabwe .
De sydafrikanske ledere har ikke levet op til forventningerne .
De har ikke kunnet fordmme det , de mske s som en af deres brdre i frihedskampen .
Det betaler hele befolkningen i Zimbabwe prisen for i dag .
<P>
Det Sydlige Afrikas Udviklingsfllesskabs valgobservatrer har dog i meddelelsen i gr anerkendt , at valgprocessen ikke opfyldte standarderne for valg i SADC ' s omrde i tilstrkkelig grad .
Med det tror jeg , at de mener , at valget var manipuleret .
Det er i hvert fald holdningen hos de f andre internationale observatrer , der blev tilbage .
Hvordan kan man ellers forklare den bizarre meddelelse om , at deltagelsen i byomrder , der er loyale over for Tsvangirai , var lav , hvorimod deltagelsen i landlige omrder , der er tilhngere af ZANU-PF , var bemrkelsesvrdig hj ?
Og hvordan kan man ellers forklare de manglende stemmebokse , der pludselig dukkede op fyldt med stemmer til Mugabe ?
<P>
Det internationale samfund m ikke anerkende valgresultatet .
Jagten p de vrdier , som Mugabe og hans hndlangere opbevarer i udlandet , skal intensiveres .
Vi skal opdatere EU ' s sorte liste og trffe yderligere strenge foranstaltninger .
Sydafrika skal udvise lederskab og vilje til at overholde de demokratiske principper i omrdet .
Vores ml er at hjlpe med at genopbygge demokratiet , menneskerettighederne og retsstaten i Zimbabwe og deltage i processen med henblik p konomisk fremgang .
Den vanskelige beslutning , som vi skal trffe i dag , er at bidrage til dette , og jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil lytte til os .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , valget i Zimbabwe er en demokratisk farce .
Oppositionens valgmedarbejdere er blevet truet , chikaneret , fngslet og drbt .
Ytringsfriheden er ikkeeksisterende .
Mange zimbabwere stod i k i timevis og fik alligevel ikke lov til at stemme .
Robert Mugabe har brudt lfte efter lfte og krt sit land i snk .
Zimbabwe , et land med et fantatisk potentiale , har under hans ledelse styret direkte mod afgrunden .
<P>
Det er bekymrende , at s mange afrikanske ledere bortforklarer begivenhederne i Zimbabwe og siger , at valget var retfrdigt .
Jeg gr ud fra , at udenrigsministrene og Kommissionen i Barcelona diskuterer Zimbabwe og trffer beslutning om hensigtsmssige udvidede sanktioner og en strategi , som involverer hele regionen .
Man m udve stort pres p Sydafrika .
Vi kan p ingen mde anerkende dette valg som retfrdigt .
<P>
Alt for lnge ventede vi med at skride til handling mod Zimbabwe .
Vi hbede og troede .
Det var et krav , at vores tidligere kollega , Pierre Schori , blev smidt ud , inden sanktionerne kunne indfres .
Hr. formand , vi m ikke svigte demokratiforkmperne i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , som ventet tages den nuvrende prsident i Zimbabwe , Robert Mugabe , i ed den 1. april for en ny seksrig periode som statschef .
Den 1. april tnker de fleste i mit land , Nederlandene , p aprilsnar .
Gid det ogs gjaldt for befolkningen i Zimbabwe !
<P>
Forlngelsen af Mugabes embedsperiode er tvrtimod bitter virkelighed .
Den er baseret p det i gr offentliggjorte officielle resultat af det forlngede prsidentvalg i sidste weekend .
Starten p og forlbet af dette valg blev meget rammende beskrevet af de indfdte som " flee and fear elections " , " flugt- og angstvalg " .
<P>
Kort sagt var prsidentvalget i Zimbabwe hverken frit eller retfrdigt .
Bare det at mange af valglokalerne om natten bruges som torturcentre , hvor Mugabes hmningslse militser piner og ydmyger politiske modstandere , siger meget .
Denne afskyelige kendsgerning viser den sinistre kontekst for Mugabes hensynslse forsg p at blive ved magten .
<P>
Det er helt forsteligt , hr. formand , at Mugabes nrmeste rival , oppositionsleder Morgan Tsvangirai , har forkastet valgresultatet som det reneste vlgerbedrag .
I denne meget vanskelige situation skal Tsvangirais parti , Movement for Democratic Change , i frste omgang optrde besindigt og klogt .
Efter forlydende vil partiet anfgte det officielle valgresultat ved domstolene og forsge at f det annulleret .
Tsvangirai og hans folk er i hvert fald ikke ude efter en konfrontation , siger de .
I betragtning af den ulykkelige politiske og socialkonomiske situation , som Mugabes magtbegr har bragt Zimbabwe i , skal Rdet og Kommissionen sttte oppositionen i Zimbabwe , for eskalationen imod en borgerkrig trkker landet endnu dybere ned i sumpen .
<P>
I mellemtiden anmoder jeg Rdet og Kommissionen om sammen med USA ' s regering i endnu strkere grad at kritisere Mugabes styre internationalt .
Samtidig skal man fortsat forsge at sttte de konstruktive krfter i Zimbabwe .
Den reaktion , som jeg indtil nu har set i de vestlige lande p Mugabes diskutable genvalg , vkker forhbninger herom .
En rkke afrikanske holdninger lyder helt anderledes . Her tales der endog om et " substantielt frit og retfrdigt valg " .
Hvis det er den regionale politiske mlestok , styrer det sydlige Afrika lige imod ustabilitet .
En europisk opfordring til isr de sydafrikanske myndigheder er derfor p sin plads .
<SPEAKER ID=192 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , p trods af regeringens hindringer har EU fulgt valgprocessen i Zimbabwe meget nje , og jeg vil starte med at udtrykke min store beundring for de mange mennesker i Zimbabwe , for deres store civilcourage og deres demokratiske overbevisning , som de har bevist under meget vanskelige vilkr .
<P>
EU betragter virkelig hndelserne i Zimbabwe med stigende bekymring .
Betnkelighederne ved valgprocessen , som EU formulerede p det tidspunkt , hvor artikel 96 stadigvk blev anvendt , har vist sig at vre fuldt ud berettiget .
Jeg forventer , at dette sprgsml bliver diskuteret af regeringscheferne i Barcelona , og at EU ogs meget hurtigt vil afgive en erklring herom .
<P>
De fleste valgobservatrer konkluderer , at valgene ikke har afspejlet folkets vilje i Zimbabwe , og nvner en rkke fejl ved valgenes gennemfrelse .
Vi kan dog fastholde , at hvor skuffende valgresultatet end mtte vre , er det vigtigt , at det internationale samfund beskftiger sig med Zimbabwe og gr alt for at dmme op for krisen i landet .
<P>
Udbredte voldshandlinger ville have alvorlige , frem for alt regionale flger .
Sydafrika ville med kort varsel st over for et flygtningeproblem , p lang sigt kunne en sdan krise bringe de regionale udsigter for konomisk vkst og bredygtig udvikling i fare . Alt dette ville ske i sammenhng med en alvorlig mangel p fdevarer .
<P>
Kommissionen vil sammen med andre partnere prioritere de humanitre behov meget hjt .
Det er ogs af afgrende betydning at arbejde sammen med SADC-regeringerne og AVS-landene i bestrbelserne p at finde et flles grundlag for at bekmpe krisen i Zimbabwe .
EU planlgger at udsende en high-level-trojka i nr fremtid for at diskutere vores betnkeligheder vedrrende Zimbabwe med vores SADC-partnere p grundlag af vores flles forpligtelse til retsstatslighed og til demokrati .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil spille en helt afgrende rolle her .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , Moldova , vores smertensbarn , som nabostat .
Vi havde lnge hbet p , at det ogs med en kommunistisk regering mtte lykkes for landet at fastholde en konomisk udvikling og kursen mod EU .
Det er nu blevet delagt , og den kommunistiske regering har vidst , at den leger med ilden , nr den indfrer russisk som sprog og gr en historieundervisning obligatorisk , som har en stalinistisk synsvinkel .
Sprog og kultur har allerede tidligere udlst en militrkonflikt i landet , og det lykkedes dengang takket vre et bredt samfundsmssigt kompromis at f den dmpet efter nogle dage og f skabt stabilitet i landet gennem langsigtede aktioner fra OSCE .
Det har regeringen nu delagt , og det i et af de fattigste lande !
Det er efter min mening forkert , nr regeringen nu igen og igen krampagtigt forsger at retfrdiggre sin handlemde .
Vi har oplevet en del p den konto i de seneste dage , idet den pstod , at andre var skyld i den politiske krise .
Det er den selv , for den har forsgt at opsige dette kompromis , og det i et af Europas fattigste lande .
Hvis landet nu kommer ud i en politisk krise , kort fr det bliver vores nabostat , s vil det vedrre os i samme omfang , og derfor er det efter min mening bydende ndvendigt , at regeringen giver efter , at den annullerer disse beslutninger , og at den srger for , at der bliver skabt konomisk og politisk stabilitet i landet .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg ikke deltog i forhandlingen tidligere p grund af problemer i forbindelse med min praktikant .
Det glder mig , at vi endelig har taget initiativ til drftelse af Moldova .
De Liberale forsgte allerede i januar .
<P>
Alt , hvad fru Schroedter har sagt , er sandt .
Vi str over for en meget vanskelig situation , som kan udvikle sig til en situation som den i Belarus .
Vi m erkende , at det er Vladimir Voranon , der har sat en stopper for de konomiske reformer .
Disse begivenheder har frt til en suspension af sttten fra de internationale institutioner .
<P>
Vi er bekendt med Moldovas venstredrejning og problemerne med Rumnien .
Moldovas regering ngter f.eks. at lade befolkningen oprette et ortodoks samfund i tilknytning til den rumnske ortodokse kirke .
Det betragtes som vrende i strid med den europiske menneskerettighedskonvention .
Jeg behver ikke at nvne Transnistrien . Vi er bekendt med situationen , og regeringens holdning bidrager ikke til en lsning af problemet .
<P>
Moldovas kristelige demokratiske parti er blevet nvnt .
De seneste dages oplysninger fra den russiske Duma , som har anklaget Rumnien for indblanding , er bekymrende , men ikke korrekte .
Vi str over for en meget anspndt situation , hvor en rumnsk diplomat er blevet erklret persona non grata .
<P>
Parlamentet og Kommissionen skal fokusere mere p Moldova af de rsager , som fru Schroedter nvnte .
Vi skal undg en situation som den i Belarus .
Vi har brug for intelligente sanktioner og foranstaltninger , fordi det er s fattigt et land .
Alle , der har besgt landet , ved , at brnene i Moldova er blandt de drligst stillede i Europa .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig med de to foregende talere , fru Schroedter og fru Thors .
Det er p tide , at Europa-Parlamentet engagerer sig i Europas fattigste land .
<P>
Moldovas befolkning har lnge lidt under fattigdom , men ogs under udnyttelse af mennesker .
F.eks. er titusindvis af kvinder blevet fornedret i den skaldte sexindustri i Vesteuropa .
<P>
Jeg kender personligt Iurie Rosca , som er partiformand for det kristelige demokratiske parti , det strste oppositionsparti i Moldova , og partiets nstformand Vlad Cubreacov .
I lighed med partiets generalsekretr Stefan Secareaunu , som nvnes i vores beslutning i dag , udsttes de for angreb , hvorved den kommunistiske regering under prsident Vladimir Voronin forsger at ophve deres politiske immunitet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at justitsministeren , som ogs kommer fra det dominerende kommunistparti i Moldova , for ikke lnge siden suspenderede den politiske og konomiske virksomhed , som udves af de kristelige demokrater , som i praksis er det eneste virkelige oppositionsparti i landet i dag .
De mennesker , som kmper for flerpartisystem , for demokrati i Moldova , fortjener vores psknnelse og opmuntring .
<P>
De kristelige demokraters arbejde har vret centreret om grundlggende anliggender som sprog , kultur , skoleundervisning og landets vestlige demokratiske orientering . Det har vakt kommunisternes vrede .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at den bessarabisk ortodokse kirke i Moldova ikke fr lov til at virke frit .
Moldova er materielt set et fattigt land .
Vi nsker ikke , at det ogs skal blive fattigt , hvad angr demokrati .
Vi har et stort ansvar for Moldova .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Efter at Moldova ved valget for et r siden fik en kommunistisk regering , var det kun et sprgsml om tid , inden dette land ville blive drftet i Parlamentet , og nu er det s vidt .
Jeg havde foretrukket , at vi havde benyttet vores direkte kontakter til Parlamentet til at stte en rkke anliggender p dagsordenen og eventuelt senere drfte dem , men flere grupper ville benbart debattere det i dag .
Det er i orden .
Det er vigtigt , at EU fokuserer mere p det land , som allerede er blevet kaldt Europas fattigste land .
Et land med mange problemer , ikke kun politiske , men ogs store samfundsmssige problemer ssom fattigdom , sundhedspleje og de drlige brnehjemsforhold .
Netop i sdan en situation er det meget beklageligt , at det er regeringen , som puster til modstningerne i et land , som ikke har styr p situationen , ikke kan vlge mellem st og Vest , alts et land , som er ret splittet .
<P>
Det , som jeg lagde mest mrke til , var , at demonstrationerne i sidste uge ikke kun var rettet imod regeringen , men isr var proeuropiske , og det viser , hvordan modstningerne udvikler sig i landet .
Jeg mener , at regeringen begr en stor fejl ved netop med hensyn til sprog og historieundervisning at stille kontroversielle forslag , som har skabt megen rre .
Heldigvis har regeringen i mellemtiden forstet , at det hele ikke er s nemt , og en rkke af foranstaltningerne er trukket tilbage , bl.a. , tror jeg , p grund af de store protester fra udlandet .
<P>
Endvidere m vi ogs i dag understrege , at regeringen m indse , at den skal stoppe med at genere og modarbejde landets opposition .
Man har truet med at ophve visse politikeres immunitet , hvilket jeg ikke tror er muligt .
Oppositionen skal lades i fred p samme mde , som oppositionen p vrdig vis har demonstreret imod regeringens foranstaltninger .
Det eneste , der ikke m ske i dette land , er , at den ene gruppe forsger at tvinge den anden gruppe til en bestemt orientering enten i retning af Rusland eller for Europa .
Det er noget , som befolkningen selv skal kunne bestemme i ro og fred og i en demokratisk atmosfre .
<P>
Som allerede nvnt skal debatten ligeledes signalere , at EU skal gre mere .
Jeg har hrt , at Kommissionen undersger , om det er muligt at yde mere direkte hjlp til landets befolkning , og s taler vi om sundhedspleje , social udvikling og lignende .
Jeg mener , at vi isr kan opfordre Moldovas regering og befolkning til at skabe en situation , hvor det internationale samfund kan operere mere effektivt , for vi hindres ofte i at gre det , som vi gerne vil .
<P>
Endelig mener jeg , at det er vigtigt at opfordre landene i regionen til at bidrage til stabiliteten i Moldova og til at finde en lsning p problemet med Transnistrien - for det er ogs en tung byrde for Moldova - hvor Rumnien og Rusland efter min mening skal vre tilbageholdende , men hvor isr EU sammen med OSCE skal forsge at finde en lsning .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Moldova er ganske vist et ekstremt fattigt land , men kulturelt et meget rigt , vidunderligt land i Centraleuropas stlige udkant , som forbinder kriseregionen Balkan med kriseregionen ved Sortehavet og Kaukasus .
Alene det viser , hvilken betydning dette lille land har for os som EU , bortset fra , som fru Schroedter med rette har bemrket , at det senest efter Rumniens tiltrdelse vil grnse op til EU og forhbentlig selv hre til EU en dag .
Vi m heller ikke glemme , hvorfor Moldova er get denne forfrdelige vej , som landet nu har mttet udholde i de seneste rtier .
<P>
Moldova blev offer for Hitler-Stalin-pagten . Efterflgende blev Moldova i rtier udplyndret som Sovjetunionens europiske koloni .
Landet kan ikke lngere komme p fode igen ved egen kraft med denne historie , og det blev med rette sagt , at det er et meget farligt potentielt kriseomrde .
For det frste er Rusland umiddelbart involveret gennem Transnistrien , gennem den skaldte Dnjestr-Republik , som er fortrop for russiske nationalistiske og militaristiske kredse i Europa , og for det andet er Moldova prget af sin kulturelle og historiske forbindelse til Rumnien . Hvis det ikke skal blive til et farligt stridens ble mellem et EU-ansgerland p den ene side og EU ' s mgtigste nabo p den anden side , s m vi gre alt for at stabilisere landet , det vil sige kmpe for menneskerettighederne , de betrngte kristelige demokratiske og andre kollegers rettigheder i det moldoviske parlament , imod de neokolonialistiske bestrbelser p at ensrette landet igen gennem sprog og historieforfalskning , for demokrati og retsstatslighed .
Hr. kommissr , jeg tror ogs , at vi m yde mere aktiv hjlp end hidtil til institution building , opbygningen af demokratiske institutioner i landet .
Det er i vores ganske srlige interesse at spille en stabiliserende rolle her .
<SPEAKER ID=200 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er p baggrund af den politiske og konomiske udvikling i Republikken Moldova alvorligt bekymret . Det prciserede min kollega , hr .
Patten , i sidste mned under et mde med den moldoviske udenrigsminister Dudeu . Vi hilser derfor med stor tilfredshed den foreliggende beslutning fra Europa-Parlamentet .
<P>
Moldova er det fattigste land i Europa , og man er s godt som ikke kommet nrmere en lsning p konflikten med udbryderregionen Transnistrien .
Siden sidste sommer har den moldoviske regering ngtet at mdes med reprsentanter for Transnistrien , og der hersker en forbitret strid om grnsekontrollerne , som Ukraine ogs er indblandet i .
Der er i den seneste tid opstet et kedeligt klima af konfrontation mellem den kommunistiske regering i Republikken Moldova og de rumnsksprogede nationalister .
I reformprocessen har man i stigende grad mttet notere tilbageslag , og IMF yder ikke lngere ln .
Desuden er der imidlertid foruroligende tegn p , at regeringen vender blikket mod Rusland for at lse sine problemer .
<P>
rsagerne til landets fattigdom er frst og fremmest politiske .
Den manglende lsning af den transnistriske konflikt vejer srlig tungt .
EU undersger for jeblikket , hvordan den kan sttte OSCE i sine bestrbelser p at forbedre situationen .
Vi har fremlagt et relativt generst hjlpeprogram .
Der bliver forelbig bevilget omkring 40 millioner euro i sttte til landet i de kommende to r i form af teknisk bistand , fdevarehjlp og srlig makrokonomisk finansiel sttte .
I den forbindelse skal det dog sikres , at Moldova ogs selv gr sig anstrengelser for , at landets konomi fr et bredygtigt grundlag .
<P>
Det er rigtigt , at ECHO har indstillet sit virke i Moldova , for ECHO har til opgave at yde ndhjlp , ikke at lse strukturproblemer .
Men ogs selv om ECHO ' s arbejde kan viderefres med andre instrumenter , f.eks. med Tacis , s m man alligevel ikke glemme , at hjlpen alene ikke kan skabe politiske lsninger .
<P>
Kommissionen bestrber sig i hvert fald p og er villig til at undersge , hvilke foranstaltninger der kan trffes inden for rammerne af de til rdighed vrende midler for at sttte en bilggelse af den transnistriske konflikt .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Der er endnu ikke demokrati i Kirgisistan .
Der er ingen adskillelse af magten og heller intet uafhngigt retsvsen .
Der finder hele tiden krnkelser sted af menneskerettighederne , presse- og ytringsfriheden osv .
Regeringen misbruger i hj grad magten , og vilkrligt sttes mennesker i fngsel p falske anklager for at udelukke politiske modstandere .
Uafhngige journalister undertrykkes , og pressen er regeringens monopol .
Hvad kan man s forvente som demokrat ?
<P>
Ikke desto mindre er der mennesker , der modigt forsger at forsvare demokratiet i deres land til trods for store personlige risici , hvilket hr . Beknazarov erfarede .
Demokratisk valgte , journalister og borgere , som forsvarer retsstaten , undertrykkes og udsttes sgar for tortur .
De skal imidlertid vide , at EU er p deres side .
Vi skal presse regeringen .
Inden for rammerne af partnerskabet og samarbejdsaftalen har vi mulighed for ar udve pres , s regeringen starter dialogen med oppositionen , standser torturen og srger for , at landet bevger sig hen imod en reel retsstat .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , alt for ofte kommer vi til mdesalen p en torsdag eftermiddag for at holde taler , som vi helst ville undg .
Og det er helt klart tilfldet i dag .
<P>
Jeg har vret i Kirgisistan flere gange i de senere r , efter at landet lsrev sig fra Sovjetunionen og satte en ny dagsorden for regionen med politiske , konomiske og sundhedsmssige reformer .
Jeg hilste disse fremskridt velkommen , og det har jeg gjort lige siden .
Men i de senere r ser vi med stigende bekymring p landets fremskridt .
Prsident Akayev , som har en videnskabelig baggrund , blev valgt under en fri afstemning i 1991 og genvalgt i 1995 , er efterhnden blevet en mere undertrykkende end demokratisk prsident , og bde parlaments- og prsidentvalget i 2000 afspejlede denne negative tendens i valgprocessen .
<P>
Vi har med bekymring vret vidne til afvisning af kandidater p grund af tekniske detaljer - ikke mindst p grund af deres kendskab til Kirgisistans sprog - undertrykkelse af pressen og forhindring af personers og gruppers deltagelse i valgprocessen .
Symbolsk for alt dette er arrestationen af Azimbek Beknazarov , formand for parlamentets udvalg om retlige reformer .
Han blev arresteret i januar og stillet for retten i februar .
Retssagen blev herefter udskudt til denne mned .
<P>
Kirgisistan er et land med mange problemer inden for grnserne . Der er mangel p naturlige ressourcer , raceuroligheder og indtrngen fra udlandet .
88 % af befolkningen lever af en indkomst p under 4 amerikanske dollars om dagen .
Landet har ikke brug for den negative verdensopinion , som vil ledsage mangelfuld forvaltning af de demokratiske processer , de uafhngige domstole og ytringsfriheden .
<P>
Derfor stiller vi forslaget i dag , vi beder dem om at lytte , og vi afventer resultater .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi diskuterer i dag en krnkelse af menneskerettighederne , som er sket i Kirgisistan , et land , som vi flger i Centralasien-delegationen , som jeg er medlem af .
Her , hvor tiden er s knap , forekommer to punkter srligt vigtige .
For det frste har jeg p mine rejser til regionen kunnet registrere en enorm opbrudsstemning blandt folkeslagene dr og en orientering hen imod vores vrdier .
I modstning til alle andre lande , som i mellemtiden er blevet og snart bliver optaget i EU , m de centralasiatiske stater stort set g denne vej mod demokrati alene uden den store hjlp , som andre stater fr .
Den eneste hjlp er Tacis .
EU stiller finansiel og teknisk bistand til rdighed for Kirgisistan til opbygning af ministerier inden for landbrugssektoren og den sociale sektor .
Hvis man nu tager de eksisterende mentalitetsforskelle , forskelle i kulturer , religioner , den helt anderledes historiske udvikling , s forklares den store forskel mellem vores og den centralasiatiske demokratiopfattelse en smule .
Jeg vil dermed sige , at vi skal vogte os for at mle andre stater for hrdt med vores krav til demokrati og menneskerettigheder .
<P>
For det andet er vi som partnere og venner af Centralasien absolut forpligtede til i den pkrvede form at gre opmrksom p graverende fejl og mangler . Dette s meget mere som Kirgisistan jo ogs modtager en del bistand fra os inden for rammerne af Tacis-programmerne .
Den foreliggende beslutning fra Europa-Parlamentet tager hjde for det spndingsfelt , som jeg her har skitseret .
Som sagt , p den ene side anerkendelsen af en sikkert ikke enkel realitet og p den anden side vanskelighederne med at opbygge et fungerende demokrati , som skal sikre at alle befolkningslag og befolkningsgrupper bliver inddraget .
Jeg vil gerne anerkende de hidtidige resultater .
Dog ser jeg navnlig p menneskerettighedsomrdet , og hr . Bowis har meget eftertrykkeligt henvist hertil , snarere tilbageskridt end fremskridt , og her m jeg give udtryk for mine alvorlige bekymringer .
Menneskerettigheder og menneskets vrdighed er grundlaget for et moderne samfund og et stabilt demokrati .
<SPEAKER ID=205 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens tjenestegrene holder dagligt je med menneskerettighedssituationen i Kirgisistan , herunder sagerne Felix Kulov og Toptjubek Turgunaljev og nu ogs den nyere sag mod hr . Beknazarov og hans partnere .
<P>
Kommissionen nsker selvflgelig ikke at blande sig i en suvern stats retlige anliggender , men de kirgisiske myndigheders benbare overdrevne fremgangsmde i Beknazarov-sagen er srligt foruroligende .
Hertil hrer isolering og muligvis mishandling af hr . Beknazarov af grunde , som synes at begrnse sig til en arbejdsmssig fejlvurdering , som han har foretaget , eller mske en fejlagtig adfrd i forbindelse med arbejdet , som oven i kbet ligger syv r tilbage .
<P>
Desuden har sagen mod hr . Beknazarov vakt almindelig mishag i befolkningen og kan i alvorlig grad undergrave regeringens trovrdighed og i sidste ende landets stabilitet .
Derudover finder Kommissionen det betnkeligt , at Beknazarov-sagen kun synes at vre et af stadig flere eksempler p , at regeringens politiske modstandere bliver retsforfulgt .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets opfattelse af , at Kirgisistan har sat sit gode renomm p spil i de seneste r .
Kommissionen har aldrig undladt og skal heller ikke denne gang undlade at fremhve , hvilken betydning den tillgger artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen , hvor begge parter har forpligtet sig til at respektere demokratiet , de folkeretlige principper og principperne om menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , Tunesien er et land , hvor menneskerettighederne krnkes i stor stil .
Undertiden forekommer krnkelserne at finde sted i ubemrkethed .
Oppositionen forflges , mindst tusinde politiske fanger holdes fngslet , ytringsfriheden er minimal , og foreningsfriheden er indskrnket .
Journalister og demokratiforkmpere chikaneres , og advokater fr ikke lov til at arbejde .
<P>
Flere tunesiske menneskerettighedsforkmpere er blevet indstillet til Sakharovprisen , og vi har flere gange kritiseret Tunesien her i salen .
Nu er der anledning til det igen .
<P>
Den Liberale Gruppe er strkt bekymret over processen mod Hamma Hammami og hans kammerater i det forbudte kommunistparti .
Processen mod dem er en farce , og hndteringen er helt uacceptabel .
Der lyder protester fra hele verden .
Selv i mit land , hvor Tunesien sjldent omtales , har der i de seneste dage vret flere oprrte avisartikler om behandlingen af medlemmerne af det tunesiske kommunistparti .
<P>
Hammami , Madouri og Taamallah valgte frivilligt at trde frem og mde til rettergang .
Den efterflgende udvikling har vret skrmmende og flger langtfra retsstatsprincippet .
De er blevet mishandlet , de fr ikke lov til at mde deres advokater , og rettergangen er i sig selv en stor juridisk farce .
<P>
Vi er enige om , at der er tale om samvittighedsfanger , som skal behandles anstndigt og i overensstemmelse med retsstatsprincippet .
Rettergangen genoptages den 30. marts , og inden da br de sttes p fri fod .
Eftersom de overgav sig selv , er det helt naturligt .
Vi m sende en meddelelse til Tunesien med det budskab , at vi har landet i kikkerten , flger processen og kommer til at flge den meget nje .
<P>
EU skal tage Tunesien og menneskerettighedssprgsmlene op i associeringsaftalen og samarbejdet .
Vi har tiet alt for lnge i denne sag .
Vi stiller store krav til os selv og ansgerlandene , men nsten ingen til Tunesien .
<P>
Det m ikke fortstte .
Menneskerettighedssprgsmlene skal indg i de fortsatte forbindelser til Tunesien .
Vi m ophre med at krybe for Ben Ali .
Og frem for alt : Der skal fokus p denne sag .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , Tunesien har forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne , og det er en vsentlig del af associeringsaftalen mellem EU og dette land .
Men vi mener , at der lades hnt om disse forpligtelser , der blev gentaget under mdet i Associeringsrdet den 29. januar , ved den mde , som den tunesiske regering har behandlet Hamma Hammami og hans venner p .
<P>
Efter frivilligt at vre kommet frem fra deres skjul under jorden , som de var tvunget til efter de beskmmende retssager i 1997-1998 , blev de den 2. februar endnu en gang dmt ved en frsteinstansdomstol , og deres straffe blev stadfstet ved en farce af en juridisk hring , som desvrre bekrfter de alvorlige mangler i retsstatsprincippet , som er blevet observeret i flere r i dette land .
<P>
200 advokater havde samlet sig til forsvaret .
De blev angrebet af politiet , mens fangerne blev udsat for vold .
Hamma Hammami indledte en sultestrejke den 26. februar i protest mod de nuvrende fngselsvilkr .
Han er fngslet i en del af fngslet i Tunis , som er forbeholdt fanger , der er dmt til dden , selv om han er politisk fange .
Situationen krnker traktaterne og navnlig artikel 2 i associeringsaftalen , der er indget med EU , om overholdelse af menneskerettigheder .
<P>
Det , som haster her nogle uger inden bningen af udenrigsministermdet ( Barcelona V ) , der finder sted i Valencia den 22.-23. april , er , at vi parlamentsmedlemmer anmoder de tunesiske myndigheder om at lslade Hamma Hammami og hans venner .
Det er det frste ndvendige skridt mod Tunesiens overholdelse af retsstatsprincippet .
<P>
Vi anmoder desuden Kommissionen om at krve , at Tunis overholder international ret , og at den plgger dens parlamentariske delegation at drfte dette sprgsml mere indgende med de tunesiske myndigheder .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
I 1999 blev Hamma Hammami og tre andre ledere af det tunesiske kommunistparti dmt in absentia for afvigende aktiviteter .
Efter at de anklagede i sidste mned havde overgivet sig til myndighederne , blev dommene afsagt p under to minutter uden bevisfrelse fra anklagerens eller forsvarets side eller afhring af vidner .
<P>
Der er endvidere anklager om udbredt misbrug fra regeringens side over for andre afvigende grupper .
Principperne om demokrati og retsstaten er indtil for nylig kun fulgt af ganske f lande , selv i Europa .
Disse principper er lnge om at udvikles og kan vre srbare over for trusler .
<P>
I stater som Tunesien kan det vre en bedrift blot at modst den form for radikal socialisme eller islam , som har delagt s mange liv i den arabiske verden i de sidste rtier .
Vi skal selv vre forsigtige , nr vi opfordrer til strre pluralisme og respekt for demokratiske standarder , s vi ikke underminerer regeringer , der - uanset hvor mangelfulde de mtte vre - bevger sig i den rigtige retning .
<P>
Jeg mener dog , at det er vigtigt for EU at vre et godt eksempel for lande , der nsker at bryde ud af den onde cirkel med fattigdom , ekstremisme og undertrykkelse .
Vi kan heller ikke helt isolere os fra problemerne for nabolande som Tunesien .
Ved at opfordre til konomiske og politiske reformer sammen med direkte investering udefra og med respekt for god regeringsfrelse , demokrati og menneskerettigheder kan vi hjlpe andre og os selv ved at komme den uvilje til livs , som den arabiske verden ofte nrer til den vestlige verden , og mindske indvandringspresset , som giver alvorlige problemer i vores egne samfund , og som ogs krver snarlige lsninger .
<P>
Det er derfor helt hensigtsmssigt , nr den franske regering understreger vigtigheden af at hjlpe Maghreb-landene , hvorfra mange af borgerne er flygtet eller immigreret til London , som jeg reprsenterer .
Det er ogs hensigtsmssigt at bne for EU-markeder , herunder landbrugsmarkederne , for fattige lande , der nsker at handle med os , p mder , som gavner dem mere direkte , og som forebygger fremtidig indvandringspres ved langsigtet stabilisering af disse landes egen konomi .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , Hamma Hammami kom frem efter at have levet under jorden i fire r for den 2. februar at gre modstand mod , at han ved en fejl var blevet idmt ni rs og tre mneders ubetinget fngsel navnlig for at have tilknytning til en ulovlig forening , at have opfordret til overtrdelser , at have uddelt foldere med opfordring til vold og i ond tro at have videregivet forkerte oplysninger med det forml at forstyrre den offentlige orden .
<P>
Frsteinstansdomstolen i Tunis stadfstede den frste dom ved at idmme den sigtede fngselsstraf efter en urolig retssag med mange afbrydelser .
Appelretssagen blev indledt lrdag den 9. marts i overvrelse af adskillige udenlandske oberservatrer , heraf journalister , vestlige diplomater , der er udstationeret i Tunis , reprsentanter for advokatsammenslutningerne i Frankrig , Schweiz og Belgien samt delegerede fra menneskerettighedsorganisationer .
Omkring 12 advokater skiftedes til at vre i retten , hvor de anmodede om at f tid til at gennemg sagsakterne , som de ikke havde haft adgang til , og hvor de beklagede , at de ikke kunne besge deres klient p normal vis .
Efter voteringen udsatte appelretten retssagen til den 30. marts og afslog anmodningen om at lslade de sigtede .
Dette er kendsgerningerne .
<P>
EU har over for de tunesiske myndigheder givet udtryk for sin bekymring vedrrende krnkelserne af menneskerettighederne , men har p ingen mde insinueret , at disse krnkelser ville kunne delgge associeringsaftalen med Tunesien , der glder for tre r , og som er den frste bilaterale aftale mellem EU og et middelhavsland .
<P>
Romano Prodi , som var den frste formand for Kommissionen , der var p officielt besg i Nordafrika , mdtes med de tunesiske myndigheder i Tunis i januar . Hr .
Prodi sagde i en hjtidelig tale i den anledning , at forhandlingerne drejede sig om handel og samarbejde . Hr .
Prodi benyttede sig af disse offentlige erklringer til at hylde de konomiske reformer i Tunesien i stedet for at rejse sprgsmlet om menneskerettigheder .
Han understregede , at EU respekterer Tunesiens politiske suvernitet og ikke ville blande sig i landets indre anliggender .
<P>
EU-kommissr Chris Patten afsatte derimod i juni under mdet med Tunis med prsident Ben Ali og premierminister Mohammed Ganouch tid til sprgsmlet om menneskerettigheder .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog den 14. december 2000 en beslutning , der forpligtede EU-institutionerne til at trffe alle de foranstaltninger , der er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien , for at opn respekt for de demokratiske friheder og menneskerettighederne , og eftersom associeringsaftalen mellem EU og Tunesien er en vsentlig del til opnelse af menneskerettighederne , beklagede Europa-Parlamentet , at denne rlige og bne dialog ikke var tilstrkkelig til at f de tunesiske myndigheder til at fortstte vejen mod demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Hr. formand , jeg beder om , at denne beslutning bliver videregivet til Rdet og Kommissionen samt til den tunesiske regering og det tunesiske parlament til orientering og som et bevis p , at vi fortsat vil vre lige s rvgne indtil den 30. marts .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , endnu en gang skal Europa-Parlamentet udtale sig om overtrdelserne af menneskerettighederne i Tunesien .
Det drejer sig denne gang om domfldelsen af tre tilhngere af Tunesiens kommunistiske arbejderparti , som efter at have levet under jorden i fire r besluttede sig til frivilligt at give mde for en domstol for at anfgte deres domme .
<P>
Retssagen den 2. februar var , som andre kolleger ogs har sagt , en farce .
De blev spndt fast til deres stole og blev frt bort af politiet under retssagen og i lbet af nogle f sekunder idmt nogle meget hrde fngselsstraffe .
Hamma Hammami fik ni r og tre mneders fngsel uden mulighed for at forsvare sig og uden at kunne gre brug af sine advokater .
Alt dette fandt sted i overvrelse af flere tunesiske og udenlandske observatrer og menneskerettighedsforkmpere .
I fngslet var de fngslet under skandalse vilkr .
Denne retssag er en sand parodi p retfrdighed .
Rdet for den tunesiske advokatsammenslutning fremsatte i denne situation slagord om strejke .
Hamma Hammami og Abdel Jabarmadouri besluttede at indlede en sultestrejke i protest mod deres fngselsvilkr og for at krve retten til at f besg af deres advokater .
<P>
Disse begivenheder indgr i en stadig rkke af trusler og undertrykkelse mod de politiske modstandere , menneskerettighedsforkmpere , journalister , fagforeningsmedlemmer , studenter , advokater og dommere .
Endnu en gang kan vi konstatere , at der lades hnt om associeringsaftalen mellem EU og Tunesien , der faststter , at forbindelserne mellem de to lande bygger p respekten for de demokratiske principper og menneskerettighederne .
<P>
Vi anmoder om , at der hurtigst muligt bliver arrangeret et ekstraordinrt mde i Associeringsrdet EU-Tunesien om sprgsmlet om menneskerettigheder .
Europa-Parlamentet br krve , at Hamma Hammami og hans kammerater lslades , og at associeringsaftalens artikel 2 overholdes .
Rdet og Kommissionen br trffe alle de foranstaltninger , der er fastsat i henhold til denne aftale for at sikre , at de demokratiske friheder og menneskerettigheder overholdes i Tunesien .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mange europere ogs fra mit hjemland holder gerne ferie i Tunesien . De oplever her smukke strande og landskaber og en anden kultur , og de fler sig sikre p grund af sikkerhedsforanstaltningerne i landet .
Alligevel kan vi ikke se bort fra , at der netop i Tunesien igen og igen sker krnkelser af menneskerettighederne , som bedrver os dybt , senest domfldelsen af Hamma Hammami og hans kolleger .
<P>
Disse menneskerettighedskrnkelser burde ikke vre ndvendige i netop et land som Tunesien .
Men retssagens karakter , forholdene omkring retssagen viser , at det argument , som Tunesien gang p gang fremfrer over for os , nemlig at demokratiet er under udvikling , det gr langsomt fremad , desvrre ikke passer .
Eller trinnene , skridtene er s sm , at man ikke kan se dem .
Jeg mener derfor , at den eksisterende aftale ogs br benyttes til denne dialog .
<P>
En sdan aftale er efter min opfattelse ikke et udsigtslst forehavende , tvrtimod . Fordi vi har sdanne aftaler med lande som Tunesien , har vi muligheden for ogs at gre menneskerettighedssprgsmlet til et tema for en seris dialog .
Jeg mener fortsat , at navnlig ogs menneskerettighedsorganisationer , ngo ' er skal inddrages strkere i EU ' s sttteproces , isr hvad programmet Meda-demokrati angr .
<P>
Jeg understreger endnu en gang helt klart , som jeg allerede har gjort det gentagne gange her og under samtaler med tunesiske kolleger : Den berettigede og vigtige kamp mod fundamentalisme og navnlig mod en potentiel terrorisme kan ikke fres og da slet ikke vindes , hvis den bliver kbt med overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Menneskerettighedskrnkelser giver p ingen mde landet mere sikkerhed , men bringer p lang sigt ligefrem landets sikkerhed i fare , og netop det nsker hverken vi europere eller tuneserne .
Derfor opfordrer jeg endnu en gang Tunesien til endelig at tage bekendelsen til menneskerettighederne alvorlig .
<SPEAKER ID=213 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , EU og navnlig Kommissionen fordmmer menneskerettighedskrnkelserne i Tunesien og flger med stor opmrksomhed retssagen mod Hamma Hammami og yderligere to medlemmer af det kommunistiske parti .
Den 9. marts i r deltog en reprsentant for formandskabet i retsmdet som observatr .
Udenrigsministeriet var p forhnd blevet informeret om hans deltagelse .
<P>
Vi bifalder , at retssagen er udsat til den 30. marts , s forsvaret har mere tid til at stte sig ind i sagens forhold .
Kommissionen vil flge retssagens videre forlb meget nje via sin delegation i Tunis .
EU udnytter enhver mulighed for at styrke menneskerettighedsdialogen med Tunesien .
P Associeringsrdets seneste mde den 29. januar i r opfordrede EU indtrngende de tunesiske myndigheder til at ge sine bestrbelser for pluralisme , demokrati og retsstatslighed .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0143 / 2002 af Messner og Lambert for Verts / ALE-Gruppen om vbenhvileaftalen i Sri Lanka ;
<P>
B5-0148 / 2002 af Collins for UEN-Gruppen om vbenhvileaftalen i Sri Lanka ;
<P>
B5-0153 / 2002 af Cushnahan , Van Orden , Deva , Atkins og Posselt for PPE-DE-Gruppen om vbenhvileaftalen i Sri Lanka ;
<P>
B5-0157 / 2002 af Lynne og Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om situationen i Sri Lanka ;
<P>
B5-0163 / 2002 af Carrilho , Evans , Erika Mann , Fruteau og van den Berg for PSE-Gruppen om den politiske situation i Sri Lanka ;
<P>
B5-0172 / 2002 af Vinci og Frahm for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Sri Lanka .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for lejligheden til at rejse dette meget vsentlige sprgsml over for Parlamentet .
Beslutningsforslaget opfordrer til retfrdighed og oprejsning for de muslimske og tamilske samfund , der forflges i Sri Lanka .
<P>
Hvis der blev drbt 60.000 mennesker i den vestlige verden - det er omfanget af de grusomheder , der har fundet sted i Sri Lanka - ville alle tnkelige foranstaltninger blive truffet for at lse problemet , retsforflge de ansvarlige og genetablere retsstatsprincippet .
<P>
Der er alvorlig diskrimination og konomisk underudvikling i de omrder , hvor strstedelen af den tamilske befolkning lever .
Det er et omrde , hvor EU kan spille en betydningsfuld rolle via sttteprogrammer til afhjlpning af ubalancen og sttte af fredsprocessen .
Vi m samarbejde , ellers vil endnu flere uskyldige borgere i Sri Lanka flygte fra landet .
<P>
Anvendelse af brnesoldater og seksuelt misbrug af kvinder er almindeligt forekommende i Sri Lanka .
At vende ryggen til disse forhold vil vre et stort slag for vigtige principper som demokrati , frihed og social retfrdighed .
Vores deltagelse i donorernes mde i Sri Lanka i maj er meget vigtig .
Jeg vil gerne anmode formandskabet om at sikre , at dette beslutningsforslag forelgges Rdet , Kommissionen og regeringen i Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , som EU ' s ledende valgobservatr ved valgene i 2000 og 2001 var jeg vidne til de forfrdelige konsekvenser af volden i Sri Lanka .
Jeg var derfor meget glad for at vre til stede ved den historiske underskrivning af vbenhvileaftalen , som forhbentlig vil bringe fred og velstand og en styrkelse af menneskerettighederne .
<P>
Jeg anerkender det mod , som underskriverne har udvist ved denne handling , og den rolle , som den norske regering og dennes ambassadr for Sri Lanka har spillet i aftalens tilblivelse .
Jeg anerkender ligeledes , at vbenhvile ikke er ensbetydende med fred , men blot det frste skridt i fredsprocessen .
Realistisk set vil der stadig vre mange problemer , nogle ubetydelige , andre alvorlige .
Men hvis der er goodwill og vedholdenhed fra alle sider , og hvis LTTE anerkender , at den eneste vej frem er dialog , vil intet kunne stoppe fredsprocessen .
Det er langt bedre at vre garanter for en fredelig fremtid end at holde fast i fortiden .
<P>
Premierministeren og lederen af De Tamilske Tigre har sammen med deres tilhngere lbet store risici for fredsprocessen .
Deres bestrbelser br anerkendes af det internationale samfund , herunder EU , som ogs br give moralsk og politisk sttte og betydelig konomisk sttte til fredsprocessen .
Hvis befolkningen i Sri Lanka , isr de tvivlende , kan se , at der er en fredsgevinst , vil det styrke aftalen og fremme sttten til den .
<P>
Det er langt bedre for det internationale samfund at investere i fredsprocessen nu frem for at bruge ressourcer senere p at samle stumperne op efter fortsat konflikt og vold .
Jeg nsker alt godt for Sri Lanka , og jeg vil gerne opfordre alle Sri Lankas politiske ledere og borgere til at sttte denne fredsproces og opn varig fred i landet .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , en orkan af vold snderriver den tropiske  i det Indiske Ocean .
Holder den indgede vbenhvile denne gang ?
Hvornr indser regeringen og De Tamilske Tigre , at ingen kan vinde borgerkrigen , og vil der kunne skabes langvarig fred ?
<P>
Jernet skal smedes , mens det er varmt , sammen med den nye regering .
Det er meget vigtigt , at alle parter bliver enige om basisprincipperne for vedvarende fred .
Prsidenten og premierministeren skal langt om lnge flge den samme linje , for ellers er det til fordel for tigrene .
De Tamilske Tigre har ofte undladt at overholde tidligere vbenhviler .
For syv r siden blev de seneste fredsforhandlinger uventet afbrudt p grund af De Tamilske Tigres angreb , og de fortstter med at rekruttere soldater og sgar brn .
<P>
Politikerne skal vre opmrksomme , ogs internationalt .
30 observatrers overvgning er en noget mager indsats .
Kan de gre det godt nok ?
Og hvordan kan EU srge for , at vbnene nedlgges for altid , og at den voldelige storm langt om lnge lgger sig over denne paradis ?
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentets SAARC-delegation besgte Sri Lanka for et r siden .
Jeg var med som nstformand og havde lejlighed til ikke kun at lre den sydlige del af landet , men ogs den nordlige del at kende .
I nrheden af Jaffna havde militret netop tilbageerobret store omrder , som dengang var besat af De Tamilske Tigre .
Vi stdte p delagte landsbyer , hrget land og oplevede demonstrerende fiskere og bnder , som ville tilbage til deres hjemsteder , men som af sikkerhedsgrunde ikke kom ind .
Tilbage i Colombo fortalte udenlandske observatrer og de lokale ngo ' er os , at krigen i Sri Lanka er en institution .
<P>
Under alle samtaler stttede vi de norske mglere , som i revis har arbejdet for bilaterale forhandlinger .
Kun f af os troede dengang p en ende p den nsten 20 r lange borgerkrig , som har krvet mere end 60.000 ddsofre .
Siden valget , hvor United National Party vandt , bl.a. fordi det lovede fredelige lsninger , har situationen ndret sig .
konomiske sanktioner er blevet ophvet , begrnsninger i fiskeriet er blevet reduceret , transportembargoen er blevet lempet , der er blevet skabt forbindelser ad s- og luftvejen .
P baggrund af en vbenhvile , som forhbentlig forlnges yderligere , er der blevet udvekslet krigsfanger , og nordmndene er p ny blevet anmodet om at hjlpe .
<P>
Hr. kommissr Fischler , EU var heldigvis aldrig passiv .
Vi hjalp isr humanitrt .
Siden 1993 er det via ECHO blevet til omkring 13 millioner euro .
For kort tid siden blev der bevilget 1 million euro til forbedring af fdevare- og sundhedssituationen , lgebehandling , medikamenter og forudstninger for bedre hygiejne og rent vand .
P donorkonferencen i Sri Lanka i maj br EU ikke kun blive konomisk aktiv .
Det br isr udve et politisk pres , s vbenstilstanden og de frste fredsforhandlinger , det er jo kun skrbelige planter , ikke bliver noget midlertidigt som s ofte i de foregende r , men at de denne gang fr substans .
Landet og dets borgere kan man kun nske en varig fredsproces .
<SPEAKER ID=221 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter underskrivelsen af aftalen om vbenstilstand mellem regeringen i Sri Lanka og LTTE den 24. februar hber vi , at begge parter nu vender tilbage til forhandlingsbordet og kan blive enige om en omfattende fredsaftale .
Et sdant skridt ville give forsoningsprocessen et skub og gre det muligt at indlede genopbygningsforanstaltninger .
Jeg vil i den forbindelse gerne udtrykke min anerkendelse over for den norske regering , som bag kulisserne har engageret sig utrtteligt som mgler i fredsprocessen .
<P>
Kommissionen har forsikret Sri Lankas regering om , at den er rede til at tage del i de internationale foranstaltninger til sttte for et genopbygningsprogram , hvis fredsprocessen viser tegn p gte fremskridt .
I mellemtiden har Kommissionen truffet en rkke foranstaltninger .
Inden for rammerne af hjlp til befolkningsgrupper , som er gjort rodlse , bliver der i r bevilget 2,7 millioner euro til programmer inden for humanitr bistand , efter at der i fjor allerede blev remrket 3,3 millioner euro til dette forml .
<P>
Til nste r og i 2004 skal der hvert r bevilges 4 millioner euro til disse programmer .
Eksperter fra ECHO er for jeblikket p stedet for at opgre behovet for humanitr ndhjlp i r .
I april bliver der udsendt missioner til Sri Lanka for at udarbejde forslag til programmer og projekter , som der i rene 2002-2006 skal bevilges udviklingshjlp p 10 millioner euro og konomisk bistand p op til 5 millioner euro til .
<P>
I Colombo afholdes der i nste uge et mde i arbejdsgruppen EF-Sri Lanka om emnet udviklingshjlp , hvor det skal drftes , hvordan Kommissionens hurtige udrykningsmekanisme kan anvendes for hurtigt at f skabt tillid og fremmet konfliktforebyggelse .
Yderligere mder i arbejdsgruppen om sprgsml vedrrende udviklingshjlp og det konomiske samarbejde finder sted i juni efter Verdensbankens udviklingsforum .
<P>
Kommissionen har bevidst indbygget en hj grad af fleksibilitet i programmeringen af den humanitre bistand , s der i tilflde af en vellykket vbenstilstand kan trffes foranstaltninger p omrder som flytning , genhusning , konomisk genopretning , uddannelse og indkomstfremme .
En omfattende fredsaftale ville gre det muligt for os sammen med andre partnere at fremlgge et bredt anlagt genopbygningsprogram .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0135 / 2002 af Rodrguez Ramos , Sornosa Martnez og Berenguer Fuster for PSE-Gruppen om USA ' s boykot af import af klementiner fra Spanien ;
<P>
B5-0136 / 2002 af Jov Peres for GUE / NGL-Gruppen om USA ' s handelsveto p fllesskabsklementiner ;
<P>
B5-0144 / 2002 af Bautista Ojeda , Mayol i Raynal og Auroi for Verts / ALE-Gruppen om klementiner ;
<P>
B5-0154 / 2002 af Garca-Margallo og Marfil for PPE-DE-Gruppen om klementiner .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez (PSE).">
Hr. formand , jeg er glad for at tale , mens kommissr Fischler er til stede i Parlamentet , da det drejer sig om et af hans kompetenceomrder , klementiner .
<P>
Hr. formand , USA ' s lukning af grnserne berrer udelukkende vores klementinsektor , det er en handelsmssig barriere uden belg , som Parlamentet m tage afstand fra .
<P>
Vores forhandling i dag skal udmunde i en beslutning , som skal understrege , at Kommissionen , Rdet og den spanske regering skal udfre deres arbejde og gre det ordentligt .
Mlet er udelukkende at forsvare det , vi har opbygget i Fllesskabets landbrugssektor .
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen handler hurtigt og fr stoppet handelsvetoet . USA har kun indfrt handelsvetoet for at opn fordele for sin egen produktion .
<P>
Vi beder Kommissionen om at handle anderledes end den spanske regering og om at forlade den bilaterale dialog .
Man kan ikke blot fortstte dialogen med dem , der i hj grad skader citrussektoren i Fllesskabet , som om intet var sket .
<P>
Kommissionen skal sge at lse konflikten uden at glemme , at USA har handlet unilateralt . USA har forfalsket en aftale om sundheds- og fytosanitre bestemmelser og de generelle WTO-foranstaltninger .
Sagt med andre ord m Kommissionen genoplive den spanske regerings lunkne aktion , som indtil nu kun har frt til et nordamerikansk forslag skrevet med truende blk , der var opsat p at indfre ndringer i protokollen om citruseksport .
<P>
Til sidst er det vigtigt , at det spanske formandskab deltager aktivt i striden .
Formanden for Rdet ( landbrug ) skal over for Parlamentet forklare , hvilke initiativer man foreslr for at genskabe normale forhold for citruseksporten , og hvordan man vil kompensere producenterne , der har lidt under situationen .
<P>
Det er , hvad vi nsker fra Dem , hr . Fischler , jeg hber , De kan leve op til vores forventninger .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har nogle kommentarer til den flles beslutning , vi ogs har underskrevet .
For det frste er der en rkke betragtninger og anmodninger i forbindelse med USA ' s ensidige afgrelse om at stoppe import af klementiner .
Af beslutningen fremgr det , at USA ' s ensidige afgrelse svkker WTO-aftalerne , for som det str i beslutningen , skal handelsrestriktioner vre forholdsmssige i forhold til risiciene , de m ikke diskriminere , og de kan ikke bibeholdes uden videnskabeligt grundlag .
<P>
Alt peger alts p , at USA ' s udelukkelse af fllesskabsklementiner blot er en undskyldning for en handelsbarriere , der lukker USA ' s marked for fllesskabsklementiner .
Det kan vi ikke tillade , og jeg vil minde om , at man i beslutningen sammenligner det med stlprodukterne , hvor USA overtrder WTO-bestemmelserne .
<P>
For det andet analyserer beslutningen en rkke mangler eller flger i forbindelse med producenternes og eksportrernes store tab i denne citrussson . Og i beslutningen er der ordret en reference til forsinkelsen i pbegyndelsen af fllesskabsaktioner .
<P>
Jeg vil ogs citere nogle datoer fra beslutningen . Den 30. november suspenderer USA klementinimporten , den 5. december ratificerer man afgrelsen , den 14. februar 2002 beder den spanske regering Kommissionen om hjlp i striden og om effektiv indgriben .
<P>
Man beder alts Kommissionen om at gre forskellige ting , at Kommissionen hurtigt stiller forslag om sttte til de berrte , at man hurtigst muligt lser striden med USA , da vi umuligt kan begynde den nye sson uden en lsning p problemet , det ville vre virkelig alvorligt , og at man desuden anmelder USA til WTO , hvis man ikke fr lst problemet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Kommissionen for dens arbejde frem til nu og for s hurtigt efter anmodningen at mde op i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Kommissionen har forpligtet sig til at informere os lbende , og jeg mener , det er p sin plads at takke Kommissionen for indsatsen indtil nu .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , p grund af en klage fra en forbruger fra Maryland , som havde fundet en middelhavsfrugtflue i en klementin , har USA indfrt disse hrde ensidige foranstaltninger mod Spanien .
Som De ved , er det ikke et problem om plantesundhed , men en handelshindring , som USA har indfrt .
<P>
Den spanske regering har , som hr . Jov Peres nvnte , helt sikkert tabt tid ved ikke jeblikkeligt at kontakte Kommissionen og ved at vente til den 14. februar , selv om problemet opstod i november 2001 .
Men det er problemet , og Marokko oplever for vrigt i jeblikket det samme problem af de samme rsager .
<P>
Den flue , hvis jeg m udtrykke mig p den mde , som har stukket den amerikanske regering , er snarere et valgtaktisk insekt end en middelhavsparasit p citrusfrugter .
USA har den samme holdning til klementiner som til jern- og stlprodukter , som mine kolleger allerede har sagt .
Det er en tilbagevenden til protektionismen og unilateralismen og en forngtelse af WTO ' s indsats .
USA kan ikke fortstte med at lukke grnserne , nr et forestende valg tvinger landet til det , og at vifte med aftalerne med WTO , nr EU giver det problemer .
<P>
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at indlede en procedure over for USA i WTO , hvis der ikke umiddelbart kan findes en lsning , som der str i beslutningen .
Og dernst br Kommissionen stille de forslag , som er ndvendige for , at der kan ydes erstatning til de skadelidte , s lnge konflikten ikke er lst .
Endelig br Rdet lade sin formand orientere os om de initiativer , der er truffet for at lse denne konflikt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske mig selv og mine kolleger med at have opnet en enstemmig beslutning p dette omrde .
<P>
Klementinproblemet er ikke en enestende hndelse , det er blot en i rkken af spndinger i handelsforholdet mellem USA og EU .
Jeg vil ikke nvne alle de forskellige spndinger , men kun - som jeg ogs gjorde i gr , da vi talte om den transatlantiske dialog - problemet med hormoner i kd , kampen om bananer , sttten til de nordamerikanske flyselskaber , der har skadet vores selskabers konkurrenceevne og den store illegale eksportsttte .
<P>
Det vrste er ikke , at det er sket , men at vi er ved begyndelsen af en ny protektionistisk ra , som har givet sig til kende ved stlproblemet ( som vi drftede i gr ) og klementinproblemet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at klementinproblemet er , om muligt , alvorligere end stlproblemet .
Stlet bliver plagt afgifter , der stiller importen drligere . Men hvad angr klementinerne , s er grnserne lukket , helt enkelt lukket .
Og det var derfor , at jeg i gr sagde , at man m handle med samme energi og styrke p klementinomrdet som p stlomrdet , hvis vi nsker at bevare vores trovrdighed i WTO .
<P>
Jeg vil gerne rette hr .
Jov , der faldt for fristelsen og stak til den spanske regering . Kommissionen har kendt til sagen i lang tid , og hvis De havde vret mere opmrksom , ville De have set et svar fra hr .
Lamy , hvori han siger , at allerede i december talte USA ' s ansvarlige for sundhed og beskyttelse , hr . Zoellick , med Kommissionens reprsentant , som kendte til situationen og var blevet informeret af regeringen og af mit sprgsml om sagen af 12. december .
Jeg forstr og accepterer dog hr . Jovs frkhed , De er jo i oppositionen .
<P>
Jeg respekterer nsket og er enig i det , der blev sagt .
Det drejer sig for det frste om at hjlpe dem , der har lidt konomiske tab . For det andet skal man fortstte dialogen med USA ( man ved jo , at det er bedre med en drlig aftale end en god retsafgrelse , isr fordi det kan tage mange r at f en retsafgrelse , og det kan delgge vores sektor ) .
For det tredje skal man hurtigst muligt pbegynde proceduren i artikel 133-udvalget , men det skal vre for at lgge pres p USA under forhandlingen og ikke for at indlede en retsprocedure , der vil fre til calendas graecas .
<P>
Jeg understreger , at den spanske regering - hvad enten hr . Jov kan lide det eller ej - allerede pbegyndte sagen i december , hvilket hr .
Lamys svar beviser .
<P>
S derfor , stik til regeringen inden for et andet omrde , og lad os sammen forsvare de spanske klementiner . Det er mit vigtigste ml i jeblikket , og jeg er sikker p , at formanden er enig , da jeg kan se , at han generst har givet mig mere taletid .
<SPEAKER ID=229 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig indledningsvis at prcisere kompetenceomrderne .
Det er ganske vist rigtigt , som fru Martinez har sagt , at jeg er ansvarlig for klementinerne , men det drejer sig her primrt om middelhavsfrugtfluen . Og den falder ind under David Byrnes kompetenceomrde .
Sfremt det bliver til et WTO-problem , falder det ind under Pascal Lamys kompetenceomrde .
Hvorom alting er , bare s det er klart , n ting er rigtig , nemlig at Kommissionen under alle omstndigheder er kompetent myndighed .
<P>
I mere end 15 r har Spanien inden for rammerne af en bilateral protokol , som er aftalt med USA om risikoen for at f bragt middelhavsfrugtfluen ind i landet , eksporteret klementiner til USA .
Der har da ogs vret problemer hist og her , men de har altid kunnet lses meget hurtigt .
Nu er der under temmelig tvivlsomme omstndigheder blevet fundet nogle f middelhavsfrugtfluelarver , hvilket har foranlediget USA til den meningslse reaktion at udstede et fuldstndigt importforbud af klementiner .
<P>
Spanien er af den opfattelse , at den bedste og hurtigste lsning ville vre at fre bilaterale forhandlinger med USA og at ndre protokollen . USA ville skulle godkende den nye protokol rettidigt fr den nye leveringssson , som begynder i oktober .
Det kan lyde optimistisk , men senest i nste mned , i april , vil vi vide , om det vil vre muligt .
Under de nuvrende omstndigheder ville det i hvert fald vre den bedste lsning .
<P>
Derudover anmodede Spanien den 14. februar officielt Kommissionen om at undersge , om importforbuddet er foreneligt med WTO-aftalen , og i givet fald at indgive klage i Genve .
Kommissionen har pbegyndt denne undersgelse og vil som frste skridt forelgge sagen for SPS-komiten i Genve den 20.-21. marts .
P nuvrende tidspunkt tvivler Kommissionen alvorligt p , om USA ' s tiltag er i overensstemmelse med WTO ' s bestemmelser , som synes at stride mod flere grundlggende principper for indledning og anvendelse af handelstiltag .
<P>
Kommissionen er alligevel af den opfattelse , at en forhandlingslsning , som tager tilstrkkeligt hensyn til begge parter , ville vre det bedste .
Men hvis Spaniens anliggende ikke bliver tilgodeset p rimelig vis , er Kommissionen villig til at trffe de ndvendige foranstaltninger , herunder yderligere skridt hos WTO i Genve , hvis det frste indtryk , hvorefter der foreligger en overtrdelse af WTO ' s forskrifter , bekrftes .
<P>
Jeg henviser ogs til , at producenterne af citrusfrugter har anmodet de amerikanske domstole om en midlertidig ophvelse af forbuddet .
P retligt eller retsligt plan synes det for jeblikket at vre den bedste vej .
Hvad erstatningssprgsmlet angr , s hjemler EU-bestemmelserne ikke umiddelbart erstatning i et sdant tilflde .
Kommissionen vil dog gre alt for , at de negative flger af USA ' s tiltag bliver s sm som mulige for den berrte fllesskabssektor .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.00 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , der har vret intensive diskussioner om taletider i grupperne , om hvilke emner , der overhovedet kan optages p listen til den uopsttelige forhandling , og hvilke ikke .
Der blev kmpet om minutter , og s er vi frdige en halv time fr afstemningen !
Her er der noget galt med inddelingen , og jeg vil anmode Dem om at undersge , hvordan vi kan udfylde hele mdetiden frem til afstemningen .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Posselt .
De kan vre forsikret om , at vi har noteret Deres bemrkning , og at vi vil undersge det .
<SPEAKER ID=235 NAME="Aktuel og uopsttelig behandling (forretningsordenens artikel 51)">
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0029 / 2002 ) af Bautista Ojeda for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om viderefrelse af finansieringen af de planer for forbedring af kvalitet og fremme af afstningen af visse ndder og johannesbrd , der blev godkendt i henhold til afsnit IIa i forordning ( EF ) nr . 1035 / 72 , og om et srligt tilskud til hasselndder ( KOM ( 2001 ) 667 - C5-0652 / 2001 - 2001 / 0275 ( CNS ) ) .
